Journalen 87

Magasin fra LĂŚger uden GrĂŚnser i Danmark Nr. 87 September 2011

Journalen

1

INDHoLD

14-årige Jeannine Nzitakuze (th.) bor i Rubona i provinsen Nord-Kivu i DR Congo. Hun er mentalt handicappet, taler sjældent og kun til sin mor.

I august 2010 gik hun til floden for at vaske tøj. Her forgreb en mand sig på hende. Alt, hvad hun husker fra hændelsen, er, at hun ikke vidste, ”hvordan hun skulle orientere sig”. Den 3. juni fødte hun en en søn på hospitalet i byen Masisi.

Jeannine er endnu ikke klar over, hvad det vil sige at være mor, fortæller hendes mor, Nirenganya (tv.). Nirenganya er en optimistisk og stærk kvinde, der glæder sig til at opdrage sit barnebarn ”som mit eget”, som hun siger. Seksuel vold er udbredt i DR Congo. Læger uden Grænser behandlede sidste år over 10.000 ofre verden over. Tekst og foto: Mario Travaini

4 Verden rundt Libyen: Støtter underbemandede hospitaler

4

Centralafrika: Håber at udrydde sovesyge Sydsudan: Fordømmer angreb på civile

6

Somalia: Her hjælper Læger uden Grænser

12 Regnskab: Det gik pengene til i 2010 14 Colombia: Når der ikke længere er brug for Læger uden Grænser

Journalen udgives af Læger uden Grænser, Kristianiagade 8, 2100 København Ø. Telefon: 39 77 56 00, fax 39 77 56 01, info@msf.dk, giro 008-1000. Ansvarshavende redaktør: Michael G. Nielsen. Redaktion: Christian Nørgaard og Ramy Hoffmann. Tekst: Christian Nørgaard, Trine Buch-Hansen, Sune Juul-Sørensen, Alice Gude og Julie Damgaard Nielsen.

Design og layout: Kommunikationsvirksomheden. Repro og tryk: Datagraf. Redaktionen er afsluttet den 30. august 2011. oplag: 51.500. ISSN 1601-5061.

6 2

Forside: Et underernæret somalisk barn får en kop vand på Læger uden Grænsers hospital i Daadab i det nordlige Kenya den 22. juli 2011. Læger uden Grænser har været nødt til at sætte aldersgrænsen for at komme i ernæringsprogrammet i Dadaab op fra otte til 10 år. Normalt behandler vi børn op til fem år i vores ernæringsprogrammer. Foto:© Brendan Bannon.

LEDER Den trofaste støtte gør, at vi kan sætte ind, før vi samler ind

Foto: © Claus Kunckel.

Lad mig indlede med en lille historie: ”Før Læger uden Grænser åbnede sit hospital i Marere i juli 2003, var der meget få unge mennesker i regionen, fordi de var døde af sygdomme, man ellers kan forebygge. Men hvis du går en tur i byen i dag, kan du se mange børn og unge, som ikke ville have været her, hvis ikke vi havde givet dem vaccinationer og medicinsk behandling. Folk kalder for sjov børn under 11 år for ’Læger uden Grænser-generationen’.”

Det er den medicinsk ansvarlige på hospitalet i Marere i Somalia, Hussein Sheikh Qassim, der fortæller ovenstående i et interview i forbindelse med den aktuelle krise. Det er for mig et tydeligt – og meget bevægende - eksempel på, hvad den langsigtede tilstedeværelse i et land i konflikt betyder.

Somalia er ikke et nemt land at arbejde i. Sikkerheden i Syd- og Centralsomalia sætter begrænsninger for, hvor vi kan sætte ind med hjælp, men på trods af konstant konflikt har Læger uden Grænser været til stede i landet uafbrudt i 20 år. Vi gør hele tiden, hvad vi kan for at gøre mere og hjælpe flere steder end de 12, hvor vi lige nu driver hospitaler og klinikker. Krigens parter stiller hele tiden forhindringer i vejen for, at hjælpen kan nå frem til befolkningen i de værst ramte områder i Somalia, og vi tvinges til at bruge kostbar tid på at forhandle om at få adgang.

Det er afgørende, at alle parter respekterer neutral, humanitær hjælp og arbejder for, at vi og andre får uhindret adgang til at hjælpe den nødstedte befolkning.

Vi har i forbindelse med den nuværende krise samlet ind til Læger uden Grænsers Katastrofefond og har fået meget støtte fra danskerne. TV-showet ’Afrika NU!’ har givet 12 millioner kroner til vores arbejde i Somalia, Etiopien og Kenya, og det er vi dybt taknemmelige for. Så kan vi hjælpe endnu flere.

Men når den akutte krise forhåbentligt er ovre, og verden på et tidspunkt ikke magter at høre mere om somaliernes lidelser, vil der stadig være brug for hjælp. Flygtningelejrene i nabolandene Kenya og Etiopien vil formentligt stadig være fyldt til bristepunktet, der vil næppe være kommet mange flere sundhedstilbud i Somalia, og livet vil desværre nok stadig være en daglig kamp for langt de fleste.

Det laver man ikke tv-shows om. opmærksomheden på den akutte krise gør os i stand til at hjælpe mere nu og her, men det er de faste bidrag, vi modtager, der har gjort os i stand til at arbejde i Somalia i de seneste to årtier.

Med de faste biddrag kan vi rykke hurtigt ud og selv beslutte, hvor vi hjælper, baseret udelukkende på patienternes behov.

Det er blandt andet takket være din trofaste støtte, at vi kan sætte ind, før vi samler ind.

Tak for støtten!

Venlig hilsen

Jesper H.L. Jørgensen Formand for Læger uden Grænser i Danmark

3

Foto: © MSF

VERDEN RUNDT

Foto: © Eymeric Laurent-Gascoin

ItaLIen: HIV-SmItte kan FoRebyggeS Hiv-positive i såkaldt antiretroviral behandling kan med stor sandsynlighed undgå at smitte deres partnere med virus. Det viser ny forskning, der blev offentliggjort på en AIDS-konference i Rom i juli. Hvis den positive partner i et forhold behandles, reduceres smitterisikoen med op til 96 procent afhængig af, hvor tidligt behandlingen påbegyndes. Samtidig viser en anden undersøgelse, at hvis den hiv-negative partner behandles med en bestemt profylakse, reduceres smitterisikoen med op til 73 procent. Det er banebrydende ny viden, og nu er der en reel mulighed for at stoppe smittespredningen. Det kræver kun, at den nye viden bliver del af WHo’s retningslinjer, og at verdens regeringer er parat at handle.

LIbyen: StøtteR undeRbemandede HoSpItaLeR Ved redaktionens slutning d. 30. august havde libyske oprørere indtaget hovedstaden Tripoli, og der foregik hårde kampe mellem dem og Ghaddafi-tro styrker. På grund af det stigende antal sårede, der blev bragt til det Læger uden Grænser-støttede hospital i Yefren sydvest for hovedstaden Tripoli, sendte vi flere medicinske hold til området og til Zawiyah vest for byen.

Hospitalerne i de byer, hvor kampene har fundet sted, har været overbebyrdede af de mange sårede og ofte manglet forsyninger. Meget af Libyens sundhedspersonale inden konflikten var gæstearbejdere, der forlod landet, da kampene brød ud.

Læger uden Grænser havde i slutningen af august 44 libyske medarbejdere og 30 internationalt udsendte i Libyen og arbejdede foruden i Tripoli også i byerne Misrata, Zlitan og Benghazi.

4

”

Hospitalerne i de byer, hvor kampene har fundet sted, har været overbebyrdede af de mange sårede og ofte manglet forsyninger. Meget af Libyens sundhedspersonale inden konflikten var gæstearbejdere, der forlod landet, da kampene brød ud.

Foto: © Giorgos Moutafis

CentRaLaFRIka: HåbeR at udRydde SoVeSyge Et mobilhold bestående af en læge, en logistiker og en bioanalytiker påbegyndte i begyndelsen af august en turné til en række lande i det centrale Afrika i håbet om at udrydde en stærkt overset sygdom.

Parasitsygdommen Afrikansk Sovesyge optræder oftest i fjerne områder, hvor folk lever i ekstrem fattigdom, og ofte efter at være flygtet fra krig. Derfor har patienterne sjældent adgang til behandling mod den potentielt dødelige sygdom.

Pilotprojektet skal rejse til berørte steder i flere lande i regionen og her implementere en model for diagnosticering og behandling i samarbejde med de nationale myndigheder. Håbet er, at det kan blive første skridt imod at udrydde sygdommen i de ramte områder.

Foto: © MSF

Foto: © Robin Meldrum

gRækenLand: FLygtnInge LadeS I StIkken Flygtninge i det nordlige Grækenland har ikke modtaget nogen form for sundhedshjælp siden slutningen af juli. Læger uden Grænser genoptager derfor nu sit arbejde i asyllejrene i Evros og Rodopi.

Hver dag krydser omkring 250 flygtninge grænsen fra Tyrkiet, og antallet forventes at stige de næste måneder. Mange af flygtningene kommer fra Syrien.

Læger uden Grænser opfordrer Grækenland og EU til at sørge for bedre leveforhold og sundhedshjælp til flygtningene.

Vi har givet medicinsk og psykologisk bistand til asylansøgere i landet siden 1996. I december 2010 overtog de græske myndgheder aktiviteterne i Evros, men nu genoptager vi selv arbejdet.

SydSudan: FoRdømmeR StoRt angReb på CIVILe Et massivt angreb på byen Pieri og tolv omkringliggende landsbyer førte i midten af august til hundredevis af dødsofre. Læger uden Grænser behandlede 100 patienter i Pieri og overførte 57 andre til hospitaler i Leer og Nasir i Jonglei State.

Flertallet var kvinder og børn med skudsår.

Det er svært at få et endeligt overblik over antallet af dræbte og sårede, men landsbybeboere har fortalt, at over 400 mennesker skulle være blevet dræbt alene i Pieri by, og halvdelen af husene brændt ned.

Mindst en af Læger uden Grænsers ansatte er blandt de dræbte, og 17 andre har vi stadig ikke hørt fra. Dele af Læger uden Grænsers bygninger og klinik blev også brændt ned, og medicin og værdigenstande blev stjålet.

Læger uden Grænser fordømmer på det skarpeste angrebet.

5

SoMALIA FAKTA Det koster omkring 250 kr. at behandle og redde livet for et akut svært underernæret barn. op til 95 procent af de børn, der kommer i behandling, overlever.

ADDIS ABEBA

SoMALILAND PUNTLAND

ETIoPIEN

Læger uden Grænser har været nødt til at sætte aldersgrænsen for at komme i ernæringsprogrammet i Dadaab i Kenya op fra otte til 10 år.

Normalt behandler vi børn op til fem år i vores ernæringsprogrammer.

Galcayo Galuduud Liben

Beledweyne

Afgooye Turkana

Dinsor

KENYA

SoMALIA Jowhar

MoGADISHU

Mareere

Dadaab

Halvdelen af de børn under fem år, der ankommer til Liben i Etiopien, er underernærede, viser Læger uden Grænsers screeninger.

Jamame

NAIRoBI

Her hjælper vi

Tørken, der har ramt flere lande i det østlige Afrika, forstærker effekterne af en i forvejen kompliceret situation – særligt for befolkningen i Somalia, som er påvirket af 20 års krig og konflikt.

H

enover sommeren er strømmen af sultende flygtninge inden for Somalias grænser og til nabolandene Kenya og Etiopien taget voldsomt til. omkring 100.000 mennesker er flygtet fra det sydlige og centrale Somalia til hovedstaden Mogadishu for at søge hjælp. Mellem 1.000 og 3.000 mennesker krydser hver dag

6

grænsen til nabolandene og de overfyldte flygtningelejre, der findes der.

HVad gøR LægeR uden gRænSeR? Læger uden Grænser yder akut nødhjælp 12 steder (ultimo august) i den centrale og sydlige del af Somalia og i flygtningelejrene i Dadaab i Kenya og Liben i Etiopien. Hjælpen inkluderer gratis lægehjælp, behandling af underernærede, hjælp til gravide og fødende, kirurgi og uddeling af nødhjælp og rent drikkevand.

Vi havde i slutningen af august flere end 34.600 børn, gravide og ammende kvinder i behandling for underernæring i Somalia, Kenya og Etiopien. Desuden driver vi mobile klinikker og støtter et ernæringscenter i Kenyas nordlige Turkanaregion, hvor 23 procent af de screenede børn har været akut underernærede.

I Mogadishu ser vi, udover en stigning i antallet af underernærede, et stigende tal for mæslinger og kolera. En vaccinationskampagne er lanceret, og et beredskab og et behandlingscenter for kolera er etableret.

tørken har forværret en i forvejen meget alvorlig situation En kvinde bygger et nyt hjem til sin familie uden for flygtningelejren i Dadaab i det nordlige Kenya. Læger uden Grænser vurderer, at Dadaab vil huse op imod en halv million flygtninge ved årets udgang. Oprindeligt er lejren bygget til 90.000 mennesker. Foto:© Brendan Bannon.

Læger uden Grænsers danske direktør, Michael G. Nielsen, fortæller om indsatsen for at hjælpe mennesker ramt af krisen i Somalia, og hvorfor situationen i landet er langt mere kompliceret, end man ofte får indtryk af.

Læger uden Grænser begyndte først at bede om penge til krisen i slutningen af juli – flere uger efter andre organisationer.

Hvorfor var I ikke ude tidligere?

Vi forsøger at bemande vores projekter, så vi kan imødekomme kriser som den i og omkring Somalia. Men selv om vi har taget højde for tørkeperioden, så viste behovene for hjælp sig at være større, end vi havde budgetteret med i første omgang.

Vi vil være sikre på, at vi kan bruge pengene, før vi beder om dem, og derfor måtte vi først undersøge, hvor vi kunne sætte yderligere ind med hjælp.

I slutningen af juli blev der mulighed for, at der kunne komme mere nødhjælp til det sydlige og centrale Somalia, og det betød, at vi kunne udvide vores aktiviteter.

Så først på det tidspunkt stod det klart, at vores indsats ville blive så omfattende, at det var nødvendigt at samle ind til vores katastrofefond.

Læger uden Grænser har valgt at fokusere indsatsen på Somalia og flygtninge fra Somalia – hvorfor det?

Det har vi gjort, fordi det er her, vi oplever de største behov. Vi har nu (den 23. august, red.) projekter 10 steder i Somalia og er parat til at genåbne to andre projekter, som vi har måttet lukke midlertidigt på grund af sikkerheden. Samtidig hjælper vi somaliere, der er på flugt til nabolandene Kenya og Etiopien.

Det er vigtigt at understrege, at det ikke er en krise, der handler udelukkende om tørke. Situationen er meget mere

kompleks og skyldes en kombination af både naturskabte og menneskeskabte faktorer. Tørken har forværret en i forvejen meget alvorlig humanitær situation i Somalia som følge af den krig, der raser mellem på den ene side styrker fra den Afrikanske Union og den Somaliske Føderale overgangsregering og Al-Shabaab på den anden side.

Er krisen i Somalia værre end tidligere kriser?

Der er ingen tvivl om, at krisen i Somalia er alvorlig, og at der er hårdt brug for hjælp. Krisen lader til at være alvorligst i den centrale og sydlige del af landet.

Vi oplever en kraftig stigning i antallet af underernærede i vores projekter i Somalia og blandt de flygtninge, der ankommer

7

SoMALIA

Læge Mauro D’Ascanio undersøger moderen til et underernæret barn i Læger uden Grænsers ernæringscenter i Dadaab-lejren i Kenya. Kvinden blev diagnosticeret med mæslinger. Mange af de somaliske flygtninge er nomader og er ikke blevet vaccineret som børn. Foto:© Brendan Bannon.

til lejrene i Kenya og Etiopien. Alene det faktum, at mellem 1.000 og 3.000 mennesker hver dag træffer den tunge beslutning at forlade deres hjem og begive sig til fods mod Kenya eller Etiopien, understreger krisens alvor. Vi har dog vanskeligt ved at vurdere krisens omfang uden for de steder, vi arbejder, på grund af de svære arbejdsbetingelser i Somalia.

Hvad gør Læger uden Grænser?

Vi har arbejdet uafbrudt i Somalia siden 1991 og havde også inden krisen en lang række projekter i det sydlige og centrale Somalia. Her fortsætter vi med at hjælpe, samtidig med at vi udvider indsatsen. Vi behandler særligt børn for underernæring og almindelige lidelser som følge af manglende lægehjælp og dårlige levevilkår, som normalt er forbundet med konfliktramte områder og mennesker på flugt. Det er for eksempel luftvejsinfektioner, udslæt og hudinfektioner og diarré. Det er i sig selv banale lidelser, men ubehandlet er de livstruende for eksempelvis et akut underernæret barn. Vi ser også mange patienter med malaria, og vi forsøger at forebygge smitsomme sygdomme som mæslinger og meningitis ved at vaccinere.

Vi har i alt flere end 38.200 børn, gravide og ammende kvinder i behandling for underernæring i Somalia, Kenya

8

og Etiopien. I lejrene i Kenya og Etiopien tilser vi flygtningene, når de ankommer, og undersøger og behandler dem for underernæring og uddeler nødhjælp og rent drikkevand.

Hvorfor er det vanskeligt for jer at arbejde i Somalia?

På trods af at vi de seneste 20 år har arbejdet uafbrudt i Somalia, så oplever vi desværre en række forhindringer for vores arbejde fra grupperne i Somalia. Det kan for eksempel være restriktioner omkring vores muligheder for at sende internationale medarbejdere til Somalia og forbud mod at arbejde i bestemte områder. Vi og en håndfuld internationale og lokale nødhjælpsorganisationer gør vores bedste for at hjælpe i en vanskelig og farlig situation.

Derfor er det vigtigt, at politiske ledere fra begge sider af konflikten i Somalia arbejder på at åbne op for hjælpen.

Hvordan sikrer I, at nødhjælpen kommer frem til dem, der har behov?

Vi forhandler hele tiden med alle grupper i Somalia om at få mulighed for at arbejde i de områder, hvor der er behov for hjælp, og arbejder ikke sammen med konfliktens parter. Vores beskyttelse består i, at vi er en uafhængig, neutral organisation, der giver hjælp til alle, baseret udeluk-

kende på behov og uanset folks etnicitet, religion, politiske eller klantilhørsforhold.

Derudover giver vi selv hjælpen. Det er vores læger og sygeplejersker, der behandler patienterne, og vores logistikere og administratorer, der sørger for, at den når ud til de rigtige mennesker. Derudover forsøger vi at samarbejde med andre organisationer i Somalia for at sikre sammenhæng i den hjælp, der bliver givet.

Hvordan løser man krisen?

Vi er både glade for og stolte over den støtte vi modtager fra danskerne, men penge kan ikke gøre det alene. Situationen i Somalia er kompleks, og adgang til at hjælpe befolkningen er afgørende. Konfliktens parter må give os mulighed for at hjælpe uden at skulle frygte for vores patienters og medarbejderes sikkerhed.

Behovene i Somalia gælder ikke bare mad, men også medicinsk behandling af diarré og luftvejsinfektioner og forebyggende vaccinationer.

Vi oplever desværre også, at de flygtninge, der ankommer til lejrene i Etiopien og Kenya i elendig forfatning, møder unødvendige bureaukratiske forsinkelser på at modtage tilstækkeligt hjælp. Det er med til at understrege, at krisen i Somalia skyldes en lang række forskellige årsager, og at løsningerne også skal søges bredt. /ss/cn

”Jeg så blandt andet en mor og hendes tre børn, der delte en gnaver af en art, de havde kunnet fange i det udtørrede landskab. Det var dagens måltid,” fortæller sygeplejerske Ann-Sophie Iuel-Brockdorff om forholdene blandt flygtningene i Etiopien. Foto af Ann-Sophie Iuel-Brockdorff fra ernæringscenteret i Dhaka i Bangladesh i 2010. Foto © MSF.

I

Etiopien hjælper Læger uden Grænser somaliske flygtninge i de etablerede lejre i Liben, hvor de fleste flygtende somaliere ankommer til. Men der er også flygtninge i hele området langs den somaliske grænse i det sydlige Etiopien, og her står kun lokalbefolkningen og nogle få lokale organisationer klar til at hjælpe dem.

Sygeplejerske Ann-Sophie IuelBrockdorff var i juli og august udsendt til Afder-området nord for Liben for at undersøge behovene blandt de omkring

»det handler kun om at overleve fra dag til dag«

3.000 somaliske flygtninge med henblik på at starte et projekt. ”Vi undersøgte helbredet og ernæringstilstanden blandt børn og gravide og ammende kvinder, fordi det er dem, der er de mest sårbare. Sundheden var rimeligt stabil omend skrøbelig, og børnenes ernæringstilstand nogenlunde blandt dem, der var kommet i begyndelsen af juli, mens den var markant værre blandt de nytilkomne,” fortæller hun. ”Folk i området lever af deres kvæg og geder, men de fleste kom uden dyr, fordi

de var døde. Nogle steder i regionen har det ikke regnet i op til fem år, og det tærer hårdt på de få ressourcer, der er, at der kommer flygtninge til.

De sover på den bare jord og lever under nogle af de værste forhold, jeg har set. Jeg så blandt andet en mor og hendes tre børn, der delte en gnaver af en art, de havde kunnet fange i det udtørrede landskab. Det var dagens måltid.

For dem handler det kun om at overleve fra dag til dag.” /cn

Indsamlingsshowet ’Afrika NU!’, som DR og TV2 sendte lørdag den 27. august, beviste endnu en gang danskeres store vilje til at hjælpe andre mennesker i nød. Det samlede resultat, som skal deles mellem de 12 deltagende organisationer, blev på i alt 110 millioner kroner. Af dem går de godt 12 millioner kroner til Læger uden Grænsers arbejde i Somalia, Etiopien og Kenya. ”Det er et større beløb end nogen havde turdet håbe på, og vi er overvældede over den generøsitet og det engagement, som danskerne har vist. Vi vil så fra vores side sørge for, at pengene bliver omsat til lægehjælp, behandling for underernæring, vaccinationer, rent vand og nødhjælp i Somalia og til flygtninge i lejrene i Etiopien og Kenya,” siger Michael G. Nielsen, direktør i Læger uden Grænser i Danmark.

I selve showet kunne man blandt andet høre sygeplejerske Ann-Sophie Iuel-Brockdorff fra Læger uden Grænser fortælle om, hvordan man behandler underernæring cn/ss

9

© Sisay Zerihun / MSF

TV-show gaV godt 12 mILLIoneR kRoneR

REJSEBREV

Transitlejren ved grænsen mellem Somalia og Etiopien.

Flygtningene har store behov for vand, mad og telte. Mange må bygge midlertidige hjem af grene og tøjstykker. De overfyldte lejre er en udfordring i forhold til hygiejne og sanitet, og det forværrer sundhedstilstanden generelt. Foto © Sisay Zerihun / MSF

Den engelske sygeplejerske Alice Gude har arbejdet i flygtningelejrene i Liben i Etiopien siden foråret. Her har hun været vidne til krisen, som den udviklede sig med en eksplosiv tilstrømning af udhungrede, somaliske flygtninge henover sommeren. Her er et uddrag af en e-mail, Alice Gude skrev i begyndelsen af august.

A

llerede i marts så vi tegn på, at ernæringssituationen var slem, men at den skulle nå de proportioner, den har i dag, havde jeg ikke forestillet mig.

Jeg har set vores projekt vokse fra begyndelsen af marts, hvor der kun var 38.000 flygtninge i to lejre, og vi havde 950 børn i vores ambulante ernæringsprogram, 15 indlagte børn, 12 nationale sygeplejersker og tre internationalt

10

udsendte, til en situation, der er overvældende tragisk.

1.000 flygtninge har krydset grænsen hver dag. De to oprindelige lejre har fordoblet deres kapacitet, så de nu huser hver 40.000 mennesker, og en tredje lejr til 24.000 flygtninge er fyldt op på tre uger. I alt 104.000 mennesker i lejrene og 14.000 andre ved grænsen.

Da jeg forlod projektet i slutningen af maj for at få fornyet mit visum, havde

vi 2000 børn i ernæringsprogrammet, som jeg var ansvarlig for som den eneste internationalt udsendte. Da jeg vendte tilbage, blev jeg mødt af akut-holdet, der ændrede i vores organisation, så vi kunne følge med tilstrømningen og arbejdede hårdt og hurtigt. De kom med en vision og ikke mindst ressourcer. Det var fantastisk at gå fra at føle, jeg råbte i skoven, til pludselig at se tingene ske.

I dag har vi 9.500 børn i ernærings-

”

Seks uger undervejs kan knække selv den mest hårdføre programmet, 200 indlagte børn, utallige hjælpearbejdere og omkring 120 sygeplejersker og 40 internationalt udsendte.

SekS ugeRS RejSe tIL LejRene Flygtningene er alle i en sørgelig forfatning. Det er den værste tørke, Somalia har oplevet i mange år. De har intet høstet i flere år, og deres kvæg dør. De selv dør. De kommer fra mange regioner og har været undervejs til fods i 12-16 dage medbringende et minimum af mad og vand.

”

På et tidspunkt var tilstrømningen så massiv, at præregistreringen ved grænsen ikke kunne følge med. Vand var der kun lidt af, og af mad og telte var der intet. Derefter flyttes de til transitcenteret, hvor forholdene også er kummerlige, og til sidst til lejrene, der endnu ikke har kapacitet til at rumme alle.

I alt tager det omkring seks uger, fra de forlader deres hjem, til de er registrerede beboere i en flygtningelejr, og det er nok til at knække selv den mest hårdføre somalier, og børnene ikke mindst.

I dag har vi 9.500 børn i ernæringsprogrammet, 200 indlagte børn, utallige hjælpearbejdere og omkring 120 sygeplejersker og 40 internationalt udsendte.

Det sker, at jeg får nok af min minimale vandration, spaghetti hver aften og syvdages arbejdsuger, men så slår det mig, at der er en verden til forskel fra at leve i hede og støv uden vand og husly, og jeg skammer mig.

Mange familier fortæller, at både børn og voksne dør undervejs til lejrene. Deres tilstand, når de når frem, er chokerende.

Man vænner sig til at se radmagre børn, men det rammer mig, når de har en gammel mands ansigtsudtryk – typisk for underernæring af diagnosen marasmus – eller når deres bagdele består af hængende hudfolder som hos en elefant.

Det går lige i hjertet.

VILLe LIgge på IntenSIV I euRopa Det er især hårdt at se de mange børn, der kommer til os, i så ringe en tilstand, at der ikke er noget, vi kan gøre for dem.

Hver femte ville ligge på en intensivafdeling, hvis det havde været i Europa, slået ud af medicin og koblet til en maskine, så deres kroppe kan hele.

Mange af dem er døde, men indimellem overrasker de en og kommer sig.

Det er fantastisk at se et barn, der før var skind og ben, sidde og smile og spise selv. Det samme med mødrenes reaktion fra komplet fortvivlelse til den glæde og kærlighed til barnet, de viser, når de indser, at barnet vil overleve.

Det sker, at jeg får nok af min minimale vandration, spaghetti hver aften og syv-dages arbejdsuger, men så slår det mig, at der er en verden til forskel fra at leve i hede og støv uden vand og husly, og jeg skammer mig.

Det vil være dumt ikke at slutte med at sige, at hvis du føler nogen trang til at afhjælpe somaliernes situation, vil jeg anbefale, at du gør det igennem Læger uden Grænser. Jeg kan sige af et ærligt hjerte, at hvad vores akuthold opnår her midt i al fortvivlelsen, er noget at være stolt af.

Tak fordi du lyttede.

Alice

11

REGNSKAB

Det gik pengene til Private danske bidrag til Læger uden Grænsers arbejde 2010 aFgHanIStan De humanitære behov voksede i Afghanistan i 2010, da krigen spredte sig til næsten alle provinser. over hele landet mangler sundhedssystemet personale og vigtige forsyninger. Ukontrollerede og dyre private sundhedstilbud er ofte den eneste mulighed.

Denne generelle forværring af sundhedsydelser motiverede Læger uden Grænser til at vende tilbage til Afghanistan i 2009. Læger uden Grænser sikrede aftaler med de forskellige parter involveret i konflikten, så vi kunne begynde aktiviteter på to hospitaler: Ahmed Shah Baba Hospitalet i den østlige del af hovedstaden Kabul og Boost Hospitalet i Lashkargah, hovedstaden i Helmand-provinsen.

Bidrag fra Danmark: 2.148.841 kr. den demokRatISke RepubLIk Congo DR Congo er det land, hvor Læger uden Grænser i 2010 havde sit største engagement både hvad angår antal projekter, personale og budget. over hele landet har årtier med et forsømt sundhedssystem resulteret i en stigning i børne- og mødredødeligheden, og ifølge WHo er den forventede levetid blandt de laveste i verden.

I 2010 udførte Læger uden Grænser flere end en million sundhedskonsultationer, over 10.000 operationer og assisterede ved 19.200 fødsler. Personalet behandlede patienter for blandt andet hiv/aids, tuberkulose, kolera, blødningsfeber, mæslinger, malaria og sovesyge.

Flere hold gennemførte vaccinations- og ernæringskampagner og tilbød akutkirurgi, børneundersøgelser og psykologog specialisthjælp til ofre for seksuel vold.

Bidrag fra Danmark: 7.585.042 kr.

Tusinder af haitianere, hvoraf de fleste var direkte påvirket af katastrofen, hjalp Læger uden Grænser med at skaffe hjælp.

Normalt har Læger uden Grænser 800 medarbejdere i Port-au-Prince. Dette antal udvidedes hurtigt til 3.400 personer, der arbejdede på 26 forskellige hospitaler og i fire mobile klinikker. Fra den 12. januar til den 31. oktober behandlede Læger uden Grænser flere end 358.000 mennesker og udførte mere end 16.500 operationer.

Kun ti måneder senere blev Haiti ramt af et landsdækkende koleraudbrud, der på under tre måneder endte med at smitte flere end 180.000 mennesker.

Bidrag fra Danmark: 5.863.645 kr.

Bidrag fra Danmarks Indsamling 2010: 5.945.961 kr. pakIStan oversvømmelserne, der ramte Pakistan i 2010, berørte cirka 14 millioner mennesker. Vandmasserne strømmede ned fra den bjergrige nordøstlige del af landet til de tæt befolkede floddale og sletter sydpå og drev desperate mennesker foran sig. I et land, der i forvejen havde store mangler i sundhedssystemet, steg behovet for hjælp helt enormt.

I de nordlige stammeområder (FATA) og provinsen Khyber Pakhtunkhwa fortsatte Læger uden Grænser med at forsyne mennesker, der var fanget i kampene mellem regeringsstyrker og væbnede grupper, med nødhjælp. I Baluchistan-provinsen arbejdede Læger uden Grænser med afghanske flygtninge, gav sundhedspleje til kvinder og børn og drev ernæringsprogrammer.

Bidrag fra Danmark: 4.862.555 kr.

SydSudan En fredsaftale mellem regeringen i Khartoum og oprørerne i Sydsudan gjorde i HaItI 2005 en ende på den 22 år lange og barI kølvandet på det katastrofale jordskælv ske borgerkrig. Kampene fortsætter dog den 12. januar 2010, som dræbte cirka i Sydsudan, hvor økonomiske og politiske 222.000 mennesker og efterlod 1,5 millio- forandringer som følge af aftalen har udner hjemløse i Haiti, mobiliserede Læger løst voldelige magtkampe. Med forventuden Grænser det største akutberedskab i ning om en folkeafstemning i januar 2011 organisationens 40-årige historie. om løsrivelse vendte hundredetusindvis

12

En kvinde modtager behandling på den kirurgiske afdeling på Boost Hospital i Lashkargah i Afghanistans Helmandprovins. Læger uden Grænser begyndte af støtte hospitalet med medicin, udstyr og træning af personalet i november 2009. Foto © Peter Casaer.

PrIVATe BIDrAg FrA DANMArK 2010 DR Congo 7.585.042 Sydsudan 7.116.774 5.945.961 Haiti (fra Danmarks Indsamling) Haiti 5.863.645 Pakistan 4.862.555 Burundi (fra Danmarks Indsamling) 4.205.141 Niger 4.081.223 Etiopien 3.880.260 Zimbabwe 3.684.621 Mozambique 2.626.063 Liberia 2.562.239 Malawi 2.299.844 Afghanistan 2.148.841 Sierra Leone 1.994.687 Sudan 1.869.652 Kenya 1.816.423 Indien 1.689.282 Burundi 1.575.423 Sydafrika 1.516.274 Guinea 1.180.977 Somalia 1.012.986 Mali 816.169 Colombia 809.224 Irak 700.562 Thailand 554.257 Egypten 548.527 Bangladesh 540.075 Elfenbenskysten 259.157 Guatemala 178.827 Zambia 171.259 Brasilien 163.747 Ukraine 121.917 Sri Lanka 94.342 Nigeria 84.956 Niger (fra Danmarks Indsamling 2009) 58.445 Kirgisistan 36.143 Burkina Faso 13.645 Indonesien 1.935 Chile 1.550 Italien 678 Malta 618 Yemen 200 Gaza 100 Belgien 22 I alt kr.

74.674.268

af flygtninge tilbage til Sydsudan i 2010.

I forvejen var to millioner sydsudanesere vendt tilbage efter fredsaftalen.

De vendte tilbage til et land nærmest uden infrastruktur og sundhedsvæsen.

Sygdomme spredes lettere på grund af uroligheder og vold, og fordi store dele af befolkningen ikke bor permanent ét sted.

Sygdomme, der kan forebygges, som malaria, akut diarré og mæslinger er de mest almindelige dødsårsager.

Læger uden Grænser arbejdede i 2010 i syv regioner i det sydlige Sudan samt i området omkring Abyei og holdt flere end 588.000 ambulante konsultationer og ydede fødselsforberedende pleje til cirka 96.000 kvinder. Flere end 25.900 patienter blev behandlet for underernæring.

Bidrag fra Danmark: 7.116.774 kr.

Regnskab 2010 Se det detaljerede årsregnskab på www.msf.dk Indtægter Private donorer Private institutioner offentlige midler 1 Andre Indtægter Indtægter i alt kr. udgifter Midler brugt i felten 2 Bidrag til projektstyring 3 Informations og fortalervirksomhed Bidrag til forskning og andet humanitært arbejde 4 Fundraising Ledelse og generel administration 5 Udgifter i alt kr.

Katastrofer og omfanget af dem er ikke til at forudse. For at undgå at samle penge ind til en bestemt katastrofe, vi ender med ikke at kunne bruge, foretrækker vi at samle ind til vores Katastrofefond i stedet for at bede om øremærkede midler.

Fonden aktiveres i tilfælde af store kriser og bruges til at finansiere akut nødhjælp.

Ændringer i hensættelser 6

2010 86.591.327 30.654.173 30.964.694 258.554

115.677.325

148.468.748

77.470.659 7.578.235 1.942.719 1.320.379 14.386.399 6.314.948

88.397.084 9.383.329 2.638.868 1.383.441 15.485.980 6.752.648

109.013.339

124.041.350

5.744.301

25.347.084

1

Støtte fra Danida, Undervisningsministeriet og Finans- og Biblioteksstyrelsen fratrukket returnerede, ubrugte midler fra Danida 2 Tidligere hensættelser uddelt i 2010 samt uddelinger i 2010 3 Bidrag til projektledelse fra Læger uden Grænser i Danmark samt direkte omkostninger til udsendelse af danskere til felten.

4 Dækker omkostninger til DNDi-projektet, der forsker i nye medicinske præparater til overset sygdomme som malaria og Chagas Disease (www.dndi.org) samt omkostninger til Access-kampagnen, der har til formål at sikre adgang til livsvigtig medicin.

5 Omkostninger til ledelse og generel administration indeholder bidrag til det internationale kontor.

6 Hensættelser udgør kr. 47.174.532 pr. 31.12.2010. Heraf udgør private midler kr. 14.727.373

Foto: © Robin Meldrum

Sådan bruger vi Katastrofefonden

2009 63.074.116 23.893.342 28.428.449 281.418

RegnSkab 1. januar 2010 var der 2.191.780 kr. i Katastrofefonden. 2.100.000 kr. blev i januar 2010 anvendt på jordskælvet i Haiti. I 2010 aktiverede vi fonden i forbindelse med katastrofen i Haiti og oversvømmelserne i Pakistan. I alt blev der samlet 7.321.407 kr. ind i 2010: 6.571.907 kr. i forbindelse med Haiti og 749.500 kr. i forbindelse med Pakistan.

I maj 2011 er pengene i Katastrofefonden fordelt således: Haiti, jordskælv og kolera

-4.550.000 kr.

Pakistan, oversvømmelser

-1.000.000 kr.

Elfenbenskysten, krigshandlinger

den danske stat støttede igennem danida Læger uden grænsers arbejde med 28,5 millioner kroner i 2010. Flere af beløbene er givet som støtte over flere år. tallene her angiver de beløb, vi modtog i 2010:

-666.000 kr.

Libyen, krigshandlinger

-592.000 kr.

Sierra Leone, udbrud af lassa feber

-592.000 kr.

saldo 30/6/11

Støtte fra danida

13.187 kr.

dR Congo, 2009/10 udsendelse af danske medarbejdere, 2010 akutte indsatser dR Congo, 2010/11 Sydsudan, 2010/11 Sydsudan, 2009/10 tchad, 2009/10 I alt kr.

3.000.000 6.000.000 3.000.000 6.000.000 5.000.000 2.500.000 3.000.000 28.500.000

13

FEM SPØRGSMåL

”

Det er nok sjovere at starte noget op end at lukke ned, men man skal også se på, om det giver mening at have et projekt.

Nu siger vi: vi har været her, og vi har gjort det, vi kunne, og så lader vi andre tage over og lukker på en god måde.

nu må andre tage over Hvordan er det at være med til at lukke et projekt? oven i købet på den første udsendelse, der burde dreje sig om at redde liv. Den 32-årige læge Marie Bruun fortæller om, hvorfor der ikke længere er brug for Læger uden Grænser fra byen Tame i det nordøstlige Colombia.

HVad gåR pRojektet ud på?

At drive mobilklinikker i landsbyerne i området. To biler kører ud med en læge, en sygeplejerske, et lille apotek og et lille laboratorium og besøger landsbyerne en gang om måneden. Der er også et sideprojekt, hvor vi behandler folk mod en potentielt dødelig parasitsygdom, der hedder chagas. Sygdommen er meget udbredt blandt den fattige indianske befolkning, men kan behandles med en skrap kur, der tager to måneder.

Der er et medicinsk behov, men de sygdomme, vi møder, er ikke ubehandlede, akutte tilstande. Det svarer lidt til at være praktiserende læge i Danmark.

Som jeg ser det, er det ikke længere Læger uden Grænsers opgave, men regeringens eller andre organisationers. Vi efterlader ikke nogen, som ellers ville dø derude.

HVad eR dIt job I pRojektet?

Jeg står for kvalitetskontrollen af det medicinske arbejde og sikkerheden.

Regeringshæren har kontrollen med de fleste byer inklusiv Tame, mens væbnede grupper har kontrollen i nogle af de områder, hvor vi tager ud

14

med mobile klinikker. Der sker jævnligt mindre sammenstød og bliver sprængt bomber her og der. Selv om konflikten er ikke så slem, som den har været, dør der fortsat mennesker hver dag som følge af konflikten. Vi skal hele tiden være obs på sikkerheden og være i radiokontakt med hinanden, når vi tager ud med klinikker.

Det er mit job at tale med parterne, hvis der opstår en situation, fordi jeg er neutral som udefrakommende, internationalt udsendt.

HVoRdan eR det?

I starten var jeg lidt skræmt af det, men efterhånden har jeg det fint nok med det. Der står meget respekt om Læger uden Grænser, både i hæren og i de væbnede grupper, og det gør det nemmere. Indtil videre har det været stille og roligt, men der skal være valg i slutningen af oktober, så det kan godt være, der bliver skruet op for konflikten.

LeVeR dIn FøRSte udSendeLSe op tIL dIne FoRVentnIngeR? Både og. Jeg havde fået at vide på forhånd, hvad jeg skulle ned til, og havde en forventning om, at det ville være mere et udviklingsprojekt end nødhjælp, som man ellers forbinder Læger uden Grænser med. Colombias lægeuddannelse er god, så opgaven for Læger uden Grænser er her at påvirke regeringen til at hjælpe folk i området på trods af konflikten. At vise, at det kan lade sig gøre med mobile klinikker og sundhedskampagner og overdrage den viden til myndighederne og få dem til at tage over.

Det er nok sjovere at starte noget op

”Der er et medicinsk behov, men de sygdomme, vi møder, er ikke ubehandlede, akutte tilstande.

Som jeg ser det, er det ikke længere Læger uden Grænsers opgave,” siger Marie Bruun. Privatfoto.

end at lukke ned, men man skal også se på, om det giver mening at have et projekt. Nu siger vi: vi har været her, og vi har gjort det, vi kunne, og så lader vi andre tage over og lukker på en god måde.

HVad eR det meSt LukSuRIøSe, du kan FoReStILLe dIg LIge nu?

Jeg tror, jeg har rimeligt gode forhold.

Tame er en lille by, og der er ikke så meget at lave i fritiden, men man kan få alt, hvad man har brug for. Det jeg savner mest, er storbyaktiviteter – at gå i biografen, til koncert og spise lidt mere varieret mad. Den slags ekstravagante ting. /cn

STØT

Støt Somalia med din egen indsamling

Du kan nu støtte arbejdet i og omkring Somalia ved at lave din egen online-indsamling til Læger uden Grænsers katastrofefond.

Det kan være i forbindelse med en særlig begivenhed, en udfordring til dig selv eller simpelthen

DoNorSERVICE

Hvis du har spørgsmål om donationer, PBS, gavebreve, støtteformer eller skattefradrag, er du velkommen til at kontakte vores medarbejdere i donorservice.

E-mail: donorservice@msf.dk Telefon: 39 77 56 56 (man-fre 9.30-15.30) www.msf.dk/støtvoresarbejde

for at støtte ofrene for ernæringskrisen.

På www.indsamling.msf.dk kan du oprette din egen indsamlingsside, sætte et mål, skrive en kommentar og videresende det gode budskab til venner, familie og

kollegaer via for eksempel e-mail, facebook og twitter. Du kan hele tiden følge din indsamling online, hvor du også kan se de kommentarer, andre skriver til dig, når de giver et beløb. Alle kan være med - også foreninger og virksomheder. /tb

Et smykke med støtte Smykkefirmaet PILGRIM har til efterårs-kollektionen 2011 designet et flot armbånd til fordel for Læger uden Grænser.

Armbåndet, der er todelt , er henholdsvis en kæde forgyldt med 14 karat og en vokset bomuldssnor.

Smykket har Læger uden Grænsers logo. Det koster 249 kr., hvoraf 100 kr. går til Læger uden Grænsers arbejde. PILGRIM har ingen avance af salget.

Armbåndet kan købes på www.msf.dk/netbutik, hvor du

også kan se vores øvrige udvalg af smykker, nøgleringe, gavebeviser med mere. Du kan også bestille på tlf. 39775600.

hiv-udstilling på Rigshospitalet I forbindelse med World Aids Day den 1. december og markeringen af 30-året for fundet af hiv-virus arrangerer FLUGS (Frivillig Læger uden Grænser Support) en udstilling i Rigshospitalets caféområde.

15 billedkunstnere og lige så mange forfattere vil give deres perspektiver på indsatsen mod sygdommen.

Udstillingens titel er ’For Livet’,

og det kan læses på to måder: Når åbning 4. november med faglige en hiv-patient kommer i behandoplæg 14.00-16.00 og reception ling, er det for resten af livet, og 16.00-18.00. Alle er velkomne. /jd samtidig giver behandlingen patienten livet tilbage.

De udstillede kunstværker sælges til fordel for Læger uden Grænsers arbejde i felten. ”For Livet”, Rigshospitalets stueetage, 4. nov. – 1. dec.

15

DANSKE UDSENDTE

4

12

15

10

8

20

6

7

11

17

22

3

21

1

9

14

16

18

19

23

13

2

5

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11

16

tilde Frøyr, feltkoordinator, Etiopien Himedan mohammed Himedan, feltkoordinator, Kenya birgitte Sten jørgensen, logistisk koordinator, Indien jonas torp ohlsen, feltkoordinator, Sierra Leone jens Windahl pedersen, feltkoordinator, Sydafrika Christine andersen, læge,Sydsudan dorthe Vestergård andersen, læge, Sydsudan marie bruun, læge, Colombia elhidirbi mohamed elshambali, læge, Etiopien peter bech Larsen, gynækolog, DR Congo Lea juul nielsen, læge, Sydsudan

12 13 14 15 16 17 18

anne R.L. andersen, sygeplejerske, Sierra Leone Sanni bundgaard, jordemoder, Burundi ann-Sophie nielsen, sygeplejerske, Etiopien Helle L. pedersen, sygeplejerske, Libyen kirsten pågaard Rold, sygeplejerske, Etiopien kamma Skaarup, anæstesisygeplejerske, Sydsudan ole timotej, sygeplejerske, Etiopien

19 20 21 22 23

ulla Collins, bioanalytiker, DR Congo Steffen Havelund, logistiker, Haiti Irene juul jensen, logistiker, Bangladesh Sara uldael jensen, administrator, Sydsudan mario travaini, logistiker, DR Congo