Journalen 101

journalen Magasin fra Læger uden Grænser i Danmark

nr.

101 Marts 2015

Kuglen fra en AK47-riffel er blevet fjernet fra en ung kvindes ben af vores kirurger

ET USÆDVANLIGT KATASTROFEPRÆGET ÅR Fire humanitære kriser blev i 2014 kategoriseret som kategori 3-kriser af FN. Det højeste niveau en krise kan nå. Dertil kom verdenshistoriens største ebolaepidemi.

NØDHJÆLP PÅ MOTORCYKEL – SIDE 12

AMINATA OVERLEVEDE EBOLA OG HJÆLPER NU ANDRE – SIDE 9

LEDER

Er Syrien andet end Islamisk Stat?

4

7

8

I nødhjælpsbranchen er vi altid nødt til at håbe på det bedste: At vi kan gøre en stor forskel i andre menneskers liv. At krisen, som vi arbejder i, vil udvikle sig til det bedre. Men der er et sted på kloden, hvor vi har svært ved at holde modet oppe. Syrien år 2015. Verdens mest alvorlige humanitære krise.

Jeg tror, at mange mennesker er trætte af at høre om konflikten. Den er for mudret, og landet bliver set som terroristernes og den religiøse fanatismes holdeplads. Medierne beretter om kampen mod Islamisk Stat, bombetogter og strategiske fremrykninger. Men krigens ofre – den ældre mand og barnet, der bliver såret af krigshandlingerne - er ved at blive glemt. Midt i glemslen gør udbrud af polio og mæslinger børn handicappede på livstid. Kroniske syg-

4 6 7

domme, der ikke behandles, medfører lidelse,

krigstraumer udmatter voksne og børn.

Vi ville ønske, at det var muligt for os at hjælpe dem alle sammen. Men sandheden er, at vejspærringer, militære checkpoints, snigskytter og faren for bortførelser gør det svært.

Og i nogle områder umuligt.

Men på trods af udfordringerne er vi stolte af at nå mange patienter med nødhjælp. Vi driver flere mindre hospitaler inde i Syrien, for ek-

ter. Samtidig støtter vi over 100 andre klinikker og felthospitaler med livsvigtigt udstyr og medicin.

Det kan du læse mere om inde

Projekter lukkes i Sudan Efter to års frugtesløse forhandlinger måtte vi i januar erkende, at den sudanesiske regering ikke ville give os adgang til de konfliktramte områder.

Hvor går grænsen?

At levere medicinsk nødhjælp til nogle af verdens mest sårbare befolkninger, som ofte lever i konfliktfyldte områder, kræver konstante forhvad vi kan være med til?

8

’Vi må ikke holde op med at tænke på Syrien’

12

Nødhjælp på motorcykel

Trods store begrænsninger i adgangen til den syriske befolkning lykkes det os hver måned at behandle patienter inde i Syrien.

Den danske læge Kristoffer Vogler har været udsendt til Masisi i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo, hvor han har brugt motorcyklen til at komme frem til patienterne.

sempel i Idlib-provinsen, hvor vi blandt andet behandler brandsårspatien-

Få overblik over vores projekter verden over.

handlinger med alle konfliktens parter. Men hvor går grænsen for,

som vi slet ikke kan forestille os. Kvinder føder deres børn under de mest uhumske forhold, og

Verden rundt

14

Løb styrker vores arbejde Den 3. maj kan man løbe for sin egen – og for andre menneskers sundhed. Det sker, når vi inviterer til velgørenhedsløbet You Run.

i bladet. Vi vil blive ved med at fortælle om ofrene for denne ekstremt voldelige konflikt, og jeg håber, at du, kære læser, og politikerne vil blive ved med at vise interesse for den, så ofrene ikke bliver glemt, men i stedet får den hjælp, vi må og skal forsøge at give dem.

Michael Gylling Nielsen Direktør, Læger uden Grænser

Udgives af Læger uden Grænser Dronningensgade 68, 3.

1420 København K. Telefon: 39 77 56 00 info@msf.dk giro 008-1000 Ansvarshavende redaktør Michael Gylling Nielsen Redaktion og tekst Anne Witthøft Anne Larsen Tina Fogelberg Kristina Boldt Anne Sophie Bonefeld Ilija Gudnitz Weber

2

journalen 101 / marts 2015

Design og layout Mediegruppen as - 3765 Tryk Bording A/S Redaktionen er afsluttet den 17. februar 2015.

ISSN 1904-4895 (tryk) ISSN 2246-6576 (online) Oplag 53.500 stk.

Forside Foto: Kuglen fra en AK47-riffel er blevet fjernet fra en ung kvindes ben af vores kirurger. © Sven Torfinn

PATIENTEN

Byen Debaltsevo er en af frontlinjerne mellem de prorussiske oprørere og den ukrainske regering. Og det gør livet usikkert for indbyggerne.

Navn: Mishenko Aleksande r Grigorievich Alder: 57 By: Debaltsevo, Donetsk-reg

ionen

Land: Ukraine Diagnose: Fysiske skader og psykiske traumer Årsag: Befolkningen i udkant en af byen Debaltsevo oplever dagligt beskydninger og bombardem enter.

Byen er en af frontlinjern e mellem de prorussiske oprørere og den ukrainske regering. Og det gør livet usikkert for indbyggerne.

Et af de mange civile ofre er Alexan der Grigorievich. Han blev såre t og kørt til Svitlodarsk-hospitalet, som vi støtter med medicinsk uds tyr til behandling af sårede patient er.

Behandling: Alexander Gri gorievich får krisehjælp af en af vores psykologer, som hjælper ham med at håndtere den traumatisk e oplevelse.

journalen 101 / marts 2015 Foto: Lam Duc Hien

3

VERDEN RUNDT

VERDEN

Færre ebolatilfælde – men ingen lettelse

I starten af det nye år har vi konstateret, at der på trods af markant færre patienter med ebola skal arbejdes hårdt på smitteopsporing i de tre vestafrikanske lande Guinea, Sierra Leone og Liberia. En stor del af de nye patienter vi behandler, er blevet smittet gennem kontakt med ebola-patienter, der ikke tidligere har været registreret. ”Vi er på rette spor i inddæmning af epidemien, men hvert et nyt tilfælde er nok til at starte et nyt større udbrud”, siger Brice de le Vigne, operationel inyach

direktør i Bruxelles.

Foto: © Anna Sur

Uddeling af malaria-medicin i ebolaramte lande I december måned uddelte vi forebyggende malariamedicin til beboerne i Sierra Leones hovedstad, Freetown, samt fem distrikter i det nærliggende område. 6.000 frivillige gik fra dør til dør og uddelte medicin. I løbet af fire dage blev der uddelt over 1,5 millioner doser anti-malaria-medicin. Målet var at mindske antallet af patienter i et sundhedssystem, der allerede er overbelastet af ebolapatienter. rales Foto: © Agus Mo

Ny rapport: Vaccine-priser er steget drastisk Prisen på en fuld vaccinationspakke – som sikrer et barn alle de anFoto: © Karel Prinsloo

befalede vacciner – er blevet 68 gange højere i løbet af det seneste

Kala Azar-udbrud i Sydsudan

årti. Det viser rapporten ’The Right Shot 2’, som vi udgav i januar 2015. Rapporten ser på årsager og kommer med løsninger til, hvor-

adi Foto: © Ikram N’g

I 2014 behandlede vi mere end 6.700 tilfælde af Kala Azar, også kaldet den sorte feber, i Sydsudan. Det var mere end

dan man kan sænke priserne og

dobbelt så mange som året før. Det skyldes, at landet hele

udvikle vacciner, der er bedre til-

året var præget af konflikt, der tvang folk til at flygte til om-

passet udviklingslande. I dag får

råder, hvor der er stor risiko for at blive bidt af den sandflue,

hvert femte barn under et år ikke

som overfører parasitterne. Kala Azar forårsager høj feber og

de WHO-anbefalede vacciner.

er næsten altid dødelig, hvis den ikke bliver behandlet.

4

journalen 101 / marts 2015

RUNDT UKRAINE

3.480 konsult

ationer fo vi i løbet af d retager 4 uger, hvor e første vi er tilb Rakhine-sta age i ten

MYANMAR SIERRA LEONE

SYDSUDAN bo

Foto: © Manu Bra

Konflikten eskalerer i Ukraine MALAWI

I januar eskalerer kampene i det østlige Ukraine. Store dele af civilbefolkningen bliver fanget i konfliktzonen, da det er for farligt at rejse ud for at søge sikkerhed andre steder. Hospitaler og andre sundhedsfaciliteter bliver gentagne gange ramt af bomber og raketter. Mange såres. Og læger og sygeplejersker må flygte, hvilket efterlader dele af befolkningen uden adgang til medicinsk hjælp. Vi arbejder på begge sider af frontlinjen og støtter med medicin,

Massive oversvømmelser i Malawi

udstyr og psykologhjælp.

Foto: © Kaung Htet

Tilbage til Rakhine-staten Efter mere end ni måneders fravær vender vi den 17. december

I januar kostede massive oversvømmelser i Ma-

tilbage til Rakhine-staten i Myan-

lawi op mod 200 mennesker livet og drev

mar. Dermed får titusindvis af

mindst 174.000 mennesker på flugt. Det er de

mennesker igen adgang til basal

værste oversvømmelser, landet har oplevet i 50

lægehjælp. I løbet af de første

år. Cirka en tredjedel af landet og 638.000 men-

fire uger foretager vi 3.480 kon-

nesker er berørt af oversvømmelserne, som

sultationer. Mange af patienter-

skabte strømafbrydelser i store dele af landet,

ne har diarre, luftvejsinfektioner

afskar befolkningen fra adgang til mad og læge-

og kroniske sygdomme. Derud-

hjælp og øgede risikoen for malaria, kolera, ty-

over tilser vi mere end 550 gravi-

fus og dysenteri. Vi bidrager med telte til de for-

de kvinder. Det var myndighe-

drevne, uddeler moskitonet, vandrensnings-

derne i Myanmar, der i februar

tabeletter og bygger latriner for blandt andet at

2014 krævede, at vi trak os fra

forhindre koleraudbrud.

Rakhine-staten.

Foto: © Julien Lefevre

journalen 101 / marts 2015

luftvejssygdomme og hudsygdomme

5

Foto: © Delphine Chedorge

SUDAN

På grænser til Chad ankommer mange flygtninge fra Darfur, hvor kampe mellem regeringsstyrker og væbnede grupper gør det umuligt at drive nødhjælpsprojekter.

Projekter lukkes i Sudan

D

a der sidste år udbrød smitsom le-

møder i stedet for at levere medicinsk nød-

verbetændelse, og nye flygtninge

hjælp. Til sidst måtte vi sande, at regeringen

strømmede til El Sereif-lejren i Syd-

arrangerer møder for at forhindre nød-

darfur i Sudan, ville vi sende fire

hjælp, ikke for at facilitere den”, siger Bart

ekstra læger til lejren. De fik haste-visum af

Janssens, der er operationel direktør i Bru-

Sudans ambassade i Bruxelles. Men i Sudans

xelles.

hovedstad, Khartoum, fik de forbud mod at

”Det var ikke nogen nem beslutning at

rejse ud til lejren, og regeringen insisterede

træffe. Men efter i to år at have forsøgt at

på, at de skulle rejse tilbage til Bruxelles og

forhandle os adgang til disse områder, har

søge visum via de almindelige kanaler. En

vi nu mistet alt håb. Den sudanesiske rege-

proces, der kan tage alt fra uger til måneder.

ring har også sagt til os, at vi ALDRIG nogen-

Ovenstående er blot ét blandt flere ek-

sinde får adgang”, siger Bart Janssens.

sempler på, hvordan den sudanesiske regering har forhindret os i at nå befolkningen i

– Hvilke konsekvenser får det for befolknin-

Syd Kordofan, Øst- og Syddarfur.

gen, at Læger uden Grænser trækker sig?

”Det har været meget frustrerende at vide,

”Konsekvensen af vores beslutning kommer

at folk døde af sygdomme, der let kunne have

jo til at være nærmest lig nul, fordi vi i for-

været undgået, og at vi brugte vores tid på

vejen ikke havde adgang”.

6

journalen 101 / marts 2015

Foto: © Julie Remy

Efter to års frugtesløse forhandlinger måtte vi i januar erkende, at den sudanesiske regering ikke vil tillade adgang til de konfliktramte områder Syd Kordofan, Øst- og Syddarfur.

Bart Janssens, operationel direktør i Bruxelles.

Vi har stadig andre projekter i Sudan, men alle oplever de dog, ligesom FN og andre nødhjælpsorganisationer, store besværligheder i forhold til at få fri adgang til at hjælpe den mest sårbare del af befolkningen. FN anslår, at syv millioner mennesker i Sudan har akut brug for humanitær nødhjælp.

NØDHJÆLP UNDER ANGREB

Hvor går grænsen?

At levere medicinsk nødhjælp til nogle af verdens mest sårbare mennesker, som ofte lever i konfliktfyldte områder, kræver konstante forhandlinger med alle konfliktens parter. Men hvor går grænsen for, hvad vi kan være med til?

S

elv om vi er kendt for at arbejde i

for at få medicinsk nødhjælp, end den vi til-

været nemme. I 2009 var der også to hold af

nogle af de allermest usikre kontek-

byder”.

ansatte, der blev smidt ud”.

ster og tage derud, hvor nøden er

Alligevel kan det nogle gange være nød-

– Hvilke grunde kan der været til, at et

størst, og der hvor ingen andre er,

vendigt, siger Michaël Neuman og fremhæver

land ikke ønsker, at Læger uden Grænser får

Libyen i 2012 som et af de tilfælde, hvor vi var

adgang til deres befolkning?

så er der også grænser. ”Der er situationer, som er så uaccepta-

nødt til at spørge os selv, om vi gjorde mere

”Der kan være mange grunde. Nogle gan-

ble, at man ikke stiller så mange spørgsmål,

skade end gavn. Her behandlede vi fanger, der

ge er regeringen bare ligeglad med befolk-

fordi prioriteten er nødhjælpsarbejdernes

var blevet tortureret. Kun for at opdage, hvor-

ningen. Andre gange kan det være, at en re-

sikkerhed”, siger Michaël Neuman, der er

dan de behandlede fanger blev sendt tilbage

gering ikke ønsker vidner. Det oplevede vi

chefanalytiker i vores tænketank CRASH og

til ny tortur og så tilbage til vores læger igen.

blandt andet i Sri Lanka i 00’erne, hvor re-

har en lang række udsendelser bag sig.

Sådan var det for eksempel i Somalia, hvor vi sidste år trak os helt ud af landet ef-

”Her blev vi jo en del af torturprogram-

geringens mål var at knuse oppositionen.

met”, siger Michaël Neuman om beslutnin-

Og det ønskede de ikke nogen vidner til”, si-

gen om at lukke projektet.

ger Michaël Neuman og fortæller, at selv om

ter flere sikkerhedsepisoder – heriblandt

man nogle gange kommer til et punkt, hvor

drabet på to nødhjælpsarbejdere og kidnap-

Ønsker ingen vidner

forhandlinger ikke længere er mulige, så

ningen af to andre.

Selv om Michaël Neuman ikke kender detal-

ændrer situationen sig selvfølgelig også

jerne omkring den seneste beslutning om at

over tid. I 2009 vendte vi eksempelvis tilba-

land i utide, er de interne diskussioner ofte

lukke tre projekter i Sudan, så kender han

ge til Afghanistan efter fem års fravær som

langvarige og ophedede”, fortæller Michaël

landet fra to tidligere udsendelser.

følge af drabet på fem nødhjælpsmedarbej-

”Når vi lukker et projekt eller forlader et

Neuman. ”For det er ikke nemt at forlade mennesker, der ikke har andre muligheder

”Sudan har aldrig været et let land at arbejde i. Og forhandlinger i Sudan har aldrig

dere.

Vores hospital i Syd Kordofan i Sudan, som i slutningen af januar blev bombet af det sudanesiske luftvåben.

journalen 101 / marts 2015

7

’Vi må ikke holde op med at tænke på Syrien’ Trods store begrænsninger i adgangen til den syriske befolkning lykkes det os hver måned at behandle patienter i Syrien.

FAKTA: Borgerkrigen i Syrien er netop gået ind i sit femte år.

Fire års krig har kostet mere end

200.000

mennesker livet og drevet mere end

10 mio. mennesker på flugt.

D

et, der skulle have været et af de største medicinske programmer i vores 40-årige historie, er på grund af sikkerhedshensyn reduceret til en dråbe i havet.

Sådan er den smertefulde erkendelse af, at sik-

kerhedssituationen i Syrien i løbet af det seneste år er blevet så slem, at det i dag er blevet ekstremt

Behovene for medicinsk hjælp til den syriske befolkning er stadig massive.

svært for os og andre nødhjælpsorganisationer at arbejde inde i Syrien. Samtidig når sundhedstilstanden i befolkningen – efter mere end fire års

mere end 100 klinikker, sundhedsposter og

borgerkrig – hele tiden nye lavpunkter.

felthospitaler i Syrien med medicin og me-

”Vi begyndte at se flere og flere tilfælde af underernæring, hvilket i et højt udviklet land,

dicinsk udstyr.

I logistikeren Matt Wests øjne er arbejdet

som Syrien jo var inden borgerkrigen, er helt

imponerende: ”Jeg arbejdede både inde i Sy-

3 mio.

uhørt”, siger Tara Newell, der var leder af missio-

rien og i Jordan, Irak og Tyrkiet sidste år – og

nen i Syrien fra juli 2013 – juli 2014.

så på den måde mange sider af konflikten

er flygtet ud af landet, mens mere end

re sikkerhedssituation fortsætter vi gennem lo-

Matt West, der er bekymret for, at verden vil

7 mio.

kalt ansatte læger og sygeplejersker med at af-

vende ryggen til Syrien.

lever som fordrevne i deres eget land.

Foto: © Anna Surinyach

SYRIEN

Trods begrænsningerne som følge af den svæ-

hjælpe konsekvenserne af borgerkrigen.

Inde i Syrien leder vi i dag to mindre hospita-

og af Læger uden Grænsers arbejde”, siger

”Jeg er bange for, at det bliver endnu en borgerkrig, som verden holder op med at

ler i Aleppo. Og i Idlib-provinsen har vi et lille

tænke på. Men det må ikke ske, for jeg kan

traume- og operationshospital, som hovedsage-

slet ikke understrege nok, hvor tragisk den-

ligt behandler brandsår. Derudover støtter vi

ne konflikt er”, siger han.

8

journalen 101 / marts 2015

Foto: © Anna Surinyach

En lejr for internt fordrevne i Syrien

Foto: © David Conteh

XXXXXXXXXXX EBOLA

Aminata vender hjem til sin landsby efter hun er blevet rask.

Foto: © Mira Demachkié

Aminata overlevede ebola og hjælper nu andre Patienter, der overlever ebola, ser ikke ud til at kunne blive smittet igen. Derfor kan de være en stor hjælp i plejen af andre ebolapatienter. En af dem er Aminata Sankoh.

S

elv om Aminata Sankoh fra Sierra

nata sad ved hans seng og opmuntrede ham til at

Leone havde hørt om ebola i radioen,

spise og drikke. Da han fik det bedre, havde hun

tøvede hun ikke med at tage sig af sin

overskud til også at tage sig af andre børn og unge

mor, da hun blev syg. I løbet af en uge

på centeret. Hun badede dem, hjalp dem til at spise

døde hun, og kort tid efter blev både Aminata og hendes mand alvorligt syge med feber.

Aminata ringede efter en ambulance, men

og drikke og holde ud. ”Et ebolacenter kan være et ensomt og skræmmende sted at være indlagt – især for børn”, siger

da den kom, ville hendes mand ikke med, så

Gerado Munoz Montiel. ”Derfor gør det en kæmpe

hun tog alene afsted med sine tre børn.

forskel at have en som Aminata på centeret”.

Da de ankom til ebolacenteret, var både Aminata og hendes femårige søn Ishmael meget syge. De to andre børn blev erklæret raske og sendt hjem. ”Aminata var meget syg, da hun ankom”, siger lægen Gerardo Munoz Montiel. ”På hendes anden dag kunne hun ikke engang

En anden læge fra vores center, Xandra Rarden, siger: ”Hun reddede flere børns liv”.

I Freetown har vi ansat tre overlevende ebolapatienter til at tage sig af de børn, der er smittet med ebola. Patienter, der har overlevet ebola, ser nemlig ud til at være immune over for sygdommen.

Juledag blev Aminata og Ishmael udskrevet.

komme ud af sengen. Hun kastede op og

Aminatas hjemkomst var bittersød. For selv om

havde diarre”.

hendes familie og naboer omfavnede hende og fej-

Men Aminata tog godt imod behandlingen

Aminata med sin søn efter at de er blevet udskrevet fra vores behandlingscenter.

rede, at hun og Ishmael havde overlevet, sørgede

og begyndte at spise og gå lidt rundt. Ishmael

hun samtidig over tabet af sin mand, som for sent

derimod var stadig meget afkræftet. Så Ami-

havde søgt hjælp.

STATUS PÅ EBOLA PR. 17. FEBRUAR Det første ebolatilfælde blev officielt registreret i Guinea den 22. marts 2014. Siden da er mere end 9.177 mennesker døde af sygdommen.

journalen 101 / marts 2015

9

Flygtninge fra urolighederne i Den Centralafrikanske Republik afventer deres videre skæbne.

Et usædvanligt katastrofepræget år I 2014 blev fire humanitære kriser anset som værende kategori 3-kriser af FN. Hvilket er det højeste niveau, en krise kan nå. Dertil kom verdenshistoriens største ebolaepidemi.

I

2014 var 50 millioner mennesker på flugt. Det er det højeste antal siden Anden Verdenskrig. Og 100 millioner mennesker havde brug for humanitær assistance. Samtidig blev Syrien, Sydsudan, Den Cen-

tralafrikanske Republik og Irak kategori 3-kriser. Det er aldrig sket før, at der har været fire kategori 3-kriser på samme tidspunkt.

Hvad er en kategori 3-krise?

Kategori 3 er det højeste niveau, en krise kan være på.

Systemet blev etableret i 2010 i forbindelse med jordskælvet i Haiti. Og det skal sikre, at det internationale samfund reagerer og prioriterer en krise, når omfanget, rækkevidden og kompleksiteten af en krise er massiv.

Det er en komite under FN – bestående af ledende nøglepersoner i FN og af humanitære partnere uden for FN – der sammen vurderer kriserne.

10

journalen 101 / marts 2015

Irakiske flygtninge fra Sinjar-bjergene krydser grænsen ind til Syrien.

Foto: © Laurence Hoenig

ET VOLDSOMT ÅR

ET VOLDSOMT ÅR

Sådan oplevede vi 2014 – Hvad var 2014 for et

har, og hvor hurtigt vi kan rykke fra et sted

år for Læger uden

til et andet – som vi gjorde i forbindelse med

Grænser i Danmark?

ebolaepidemien. Vi har også lært, at vi ikke

”2014 var et vanvit-

kan fungere som verdens sundhedsvæsen,

tigt år. Der var store

hvilket vi til tider har gjort i ebolaepidemien,

udfordringer både

hvor vi hele tiden blev forsøgt presset til at

humanitært og orga-

tage hovedansvaret for behandlingen. Men

nisatorisk. Både i forhold til bortførelsen af

det ansvar skal vi ikke tage, vi er jo en privat

den danske nødhjælpsarbejder og den

organisation, og det ansvar ligger hos rege-

manglende adgang til at yde medicinsk

ringerne. 2014 har også vist, at det jo ikke er

hjælp i verdens største humanitære krise i

ebola i sig selv, der er problemet, men at det

Syrien. Også ebola lagde et stort pres på os,

er de skrøbelige sundhedssystemer og den

fordi vi måtte bruge mange ressourcer på at

dermed manglende evne til at inddæmme

løfte en opgave, som det internationale sam-

sygdommen, som har gjort udbruddet så

fund burde have løftet”.

stort. Det er et eksempel på, hvad der sker,

Foto: © Jean-Pierre Amigo

MICHAEL GYLLING NIELSEN, DIREKTØR I LÆGER UDEN GRÆNSER I DANMARK

Flygtningelejren Bentiu i Sydsudan blev i august oversvømmet, og de mange mennesker levede under kummerlige forhold.

når man internationalt underprioriterer – Hvad har Læger uden Grænser lært af 2014?

sundhedspolitik i udviklingslande, som også

”Vi har set hvilken enorm fleksibilitet, vi

Danmark gør”.

BRICE DE LE VIGNE, OPERATIONEL DIREKTØR I LÆGER UDEN GRÆNSER I BRUXELLES – Hvordan oplevede du 2014? ”2014 begyndte jo faktisk allerede i 2013, for da året startede var

– Hvordan udfordrede det Læger uden Grænsers arbejde?

vi stadig i fuld gang med en stor operation i Filippinerne efter tyfo-

”Det udfordrede Læger uden Græn-

nen Haiyan. Og Den Centralafrikanske Republik og Sydsudan var

ser på mange måder. Ebola fik en

også allerede store kriser, som endte med titusindvis af mennesker i

høj prioritet, fordi det var så stort et udbrud, og fordi vi var nødt

flygtningelejre. Oveni det startede 2014 også med en kidnapning af

til at rotere personalet så ofte, fordi man kun kan være udsendt i

fem af vores nødhjælpsarbejdere i Syrien. Og så i slutningen af

tre-fire uger ad gangen. Vi sendte dobbelt så meget udstyr af sted

marts kom der ebola i Guinea. I juni måtte vi erkende, at situationen

og 30 - 40 procent flere mennesker, end vi plejer”.

var ved at komme ud af kontrol. I løbet af en måned femdoblede vi antallet af udsendte fra 60 til 300 og lokalt ansatte fra 600 til 3.000.

– Hvad har vi lært af 2014?

Både antallet af katastrofer og kombinationen af dem – lige fra kid-

”Det krævede en del af os, at vi ud over det helt konkrete arbejde

napning til ebolaepidemi – gjorde det til et voldsomt år”.

med ebolapatienterne også var nødt til at mobilisere et stort lobby-arbejde over for FN og Sikkerhedsrådet og det internationale samfund. Vi forsøgte hele tiden – allerede tilbage i april – at gøre

Foto: © Juan Carlos Tomasi

opmærksom på alvorligheden af ebolaudbruddet. Men der var ingen, der lyttede. En af de ting, som vi har lært, er, at vi i fremtiden nogle gange er nødt til at tale endnu højere og tydeligere”.

– Hvad imponerede dig? ”Jeg er imponeret over den kæmpe støtte, donorerne har givet. Vi har rejst mange flere penge, end vi plejer”.

– Hvordan ser 2015 ud? ”2014 var et år, hvor vi hele tiden måtte træffe en masse beslutninger i et meget højt tempo, og hvor vi var nødt til at bruge al vores fokus på håndteringen af kriserne, så jeg håber, at 2015 bliver lidt mindre hektisk, så vi kan reflektere lidt mere over, hvad I hovedstanden Bangui i Den Centralafrikanske Republik tog vi i mod mange civile, som var blevet ramt af skud under kampe i byen.

vi har lært”.

journalen 101 / marts 2015

11

Nødhjælp på motorcykel Den danske læge Kristoffer Vogler har været udsendt til Masisi i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo. Et område, der er meget plaget af konflikter mellem rivaliserende militser, hvilket gør det svært for folk at opsøge lægehjælp. Samtidig gør dårlig infrastruktur og hyppig regn det umuligt at komme frem i bil. Løsningen er mobile motorcykelklinikker.

”Man tager af sted kl. 6 om morgenen, når solen står op.

Så er der typisk tre-fire timers kørsel til det sted, vi arbejder.

Så har man kun fire timer til at arbejde, inden man er nødt til at køre hjem igen, fordi det ikke er sikkert at færdes efter mørkets frembrud”.

- Kristoffer Vogler

12

journalen 101 / marts 2015

Foto: © MSF

MOTORCYKELKLINIK

Foto: © MSF

E

n mobil motorcykelklinik består af syv motorcykler, som alle bliver kørt af erfarne, lokale chauffører. Fem af motorcyklerne er reserveret til medicinsk personale, læger, sygeplejersker og jordemødre. Den sjette transporterer udstyr. Og den syvende er en

reservemotorcykel, hvis en af de andre seks bryder sammen.

UDSTYRET BESTÅR UD OVER MOTORCYKLERNE AF: • A: En termoboks med de vacciner, som jordemoderen bruger til de nyfødte.

• B: En metalkasse med den nødvendige medicin og en papkasse med plumpynut, som er et madprodukt til underernærede børn.

• C: Presenninger som bruges til at give skygge eller ly for regnen.

• D: Indhegningsruller med orange hegn, som bruges til at indhegne det område, hvor klinikken opstilles.

Klinikken sættes op med presenninger på en mark, i en allerede eksisterende bygning eller under nogle træer.

• E: Rygsække med blodtryksapparater og stetoskoper samt udstyr til at måle og veje børn.

A.

A.

B.

C.

B.

C.

D.

D.

E.

E.

A. Køletaske med vaccine B. Kasse med medicin C. Pressening D. Orange hegn E. Rygsæk

B.

C.

D.

letaske med vaccine B. Kasse med medicin

A.

E.

Vi bruger motorcykler, fordi vejene ofte er C. Pressening D. Orange hegn E. Rygsæk mudrede og ufremkommelige for en bil. På de allerværste strækninger er vi nødt til at B. C. D. stå af og løfte motorcyklerne op af hullerne”.

Kristoffer Vogler .

D. D.C. Pressening D. Orange E. E. hegn E. Rygsæk B. Kasse med medicin Illustration: © ferdio

journalen 101 / marts 2015

13

Fotos: © Jørgen Ebbesen

LØB FOR VELGØRENHED

You Run-deltagere til gratis træning en tidlig lørdag morgen. © Jørgen Ebbesen

Løb styrker vores arbejde Den 3. maj kan man løbe for sin egen – og for andre menneskers sundhed.

Det sker, når vi inviterer til velgørenhedsløbet You Run.

D

et er vigtigt at være i god form,

”Jeg elsker at løbe og løber altid. Jeg bruger

når man skal udsendes med Læ-

også løb for at kunne håndtere det arbejde, jeg

ger uden Grænser. Det siger Kam-

bliver sendt ud for at udføre. Det er vigtigt at

ma Skaarup, som er anæstesisy-

være i god fysisk form, når man arbejder så man-

geplejerske og har været udsendt med os

ge timer under vanskelige forhold. Og så funge-

flere gange – blandt andet til Afghanistan.

rer det også som stresshåndtering”, siger Kamma

PRAKTISK FAKTA OM YOU RUN Hvad? You Run er et løb for den gode sag. Når man tilmelder sig, opretter man automatisk en onlineindsamling, hvor ens venner, familie og netværk kan støtte den sag, man løber for. Ud over Læger uden Grænser kan man vælge at samle ind til Kræftens Bekæmpelse, Skleroseforeningen og Folkekirkens Nødhjælp.

Hvordan? Tilmeld dig på msf.dk/yourun Hvornår? Den 3. maj – de første løbere sendes af sted kl.10 Hvor langt? Man kan løbe enten en kvartmaraton på 10,5 km eller en halvmaraton på 21,1 km Hvad koster det? 345 kr.

Skaarup, der skal løbe den lange rute på 21,1 km.

Løbet har plads til 5.000 løbere, og ruten er helt unik, fortæller vores fundraising-medarbejder Kristina Boldt, der har været med til at arran-

sin motivation for at løbe og for at deltage

gere løbet. ”Det er første gang, at der løbes rundt

siger han:

om Københavns inderhavn, og man kommer til

kunde i mange år, og derfor har jeg fået et godt

sjovt løb, hvor der kommer til at ske en masse

indblik i organisationens arbejde. Jeg synes,

ting”, lover hun.

at det er fascinerende, at der er læger og syge-

Også vores telemarketingbureau, Telehan-

Kamma Skaarup. © Jørgen Ebbesen

14

journalen 101 / marts 2015

”Vi har haft Læger uden Grænser som

at løbe over nogle af de nye broer. Det bliver et

plejersker, som vælger at arbejde til en meget

delshuset, hvor alle de ansatte har et synshandi-

lille løn. Og så fascinerer det mig, hvor helhjer-

cap, stiller med et hold. En af dem er Hans Struer,

tet de går ind i arbejdet – og at de ikke skelner

der mistede synet for 14 år siden. Han skal løbe

mellem mennesker, men giver lægehjælp på

en halvmaraton med sin løbemakker Ulla. Om

begge sider af en konflikt”, siger han.

STØT

NYT SAMARBEJDE MED EN AF LANDETS FØRENDE ARVERETSADVOKATER Vi er glade for fortsat at kunne tilbyde vores donorer professionel og gratis bistand ved oprettelse af testamente. Efter mange års godt samarbejde med Danders & More kan vi fremover henvise til Vibeke Samuelsen fra advokatfirmaet Moltke/Leth, som vil hjælpe vores donorer med spørgsmål, samt oprettelse af testamente.

Vibeke Samuelsen fortæller om sin motivation for at støtte vores arbejde:

OVER 100 MIO. TIL DANMARKS INDSAMLING Den 31. januar samlede danskerne ind til projekter, der skal bekæmpe uret-

”Jeg har gennem flere år med stor interesse fulgt Læ-

færdighed. Det blev til 100.270.616 kroner i alt, og er det næsthøjeste beløb,

ger uden Grænsers gode og nødvendige arbejde. Det er en

der er samlet ind i Danmarks Indsamlings historie. Af de 100 mio. går ca.

organisation, som jeg gerne vil støtte, og derfor er jeg

syv mio. til vores arbejde.

meget glad for, gennem mit eget arbejde vederlagsfrit, at

Vi vil bruge pengene til at forbedre behandlingen af tuberkulosepatienter

kunne hjælpe med oprettelse af testamenter, hvor Læger

i Mumbai i Indien og i særlig grad behandlingen af medicinresistent tuber-

uden Grænser ønskes betænkt”.

kulose. Patienterne skal i dag igennem en forældet og hård behandling med svære bivirkninger, som permanent døvhed og risiko for udvikling af psyko-

Hvis du har besluttet dig for at betænke Læger uden

ser. Behandlingen kræver op mod 20 piller om dagen, og i 8 måneder også

Grænser i dit testamente, kan du få gratis bistand og

daglige injektioner. Kun ca. 50 % overlever.

rådgivning til at udfærdige dit testamente hos Molt-

Det er uretfærdigt at tuberkulose rammer de fattigste, der i forvejen har

ke-Leth Advokater. Kontakt Vibeke Samuelsen på te-

svært ved at få lægehjælp. Det er uretfærdigt, at der ikke findes medicin, der

lefon 33 11 65 11 eller på mail vs@moltke-leth.dk og

er god nok – fordi det mest er de fattige, der har sygdommen. Det vil vi med

henvis til aftale med Læger uden Grænser.

midlerne fra Danmarks Indsamling gøre noget ved ... før det er for sent.

Dit bidrag gør en forskel Nyhed i shoppen

shop.msf.dk

DONORSERVICE

Spørgsmål om donationer, PBS, gavebreve, eller skattefrad rag?

Kontakt vores donorservice på donorservice@msf.dk 39775656 (mandag-fredag 10-16)

299,-

NØGLESNOR:

Klassisk nøglesnor i lækkert skind med præget ‘Médecins Sans Frontières’ logo i nakken. Nøglesnoren måler 85 x 1,7 cm

NØGLERING:

Lækker nøglering i blødt skind til bilnøglerne eller nøglerne til hjemmet.

Nøgleringen måler 16 x 3,5 cm

249,journalen 101 / marts 2015

15

DANSKE

UDSENDTE

1 11

17 15 6

16

14 5

9

2

3

4 8

10

13

7

Det lyder måske banalt, men for mig er det afgørende, at det netop er ’uden grænser’, at vi hjælper. Ingen politisk dagsorden og med en tro på, at alle, der har behov for medicinsk nødhjælp, har ret til det – uden skelen til baggrund og tilhørsforhold.

12

Katrine Sørensen jordemoder • Sydsudan

Katrine Sørensen

1

Adriana Kleivan, flyvende medicinsk koordinator.

10 Junaid Iqbal Khan, projektkoordinator, Sydsudan.

2

Amanda Godballe, jordemoder, Sydsudan.

11 Kasper Pedersen, læge, Den Demokratiske Republik Congo.

3

Bo Matthiesen, vand- og sanitetsekspert, Sydsudan.

12 Katrine Sørensen, jordemoder, Sydsudan.

4 Camilla Plesner Nielsen, HR-medarbejder, Sydsudan.

13 Mal Pantelic, logistiker, Sydsudan.

5

Guleed Dualeh, assisterende HR-koordinator, Myanmar.

14 Martina Sefrova, administrationsmedarbejder, Ukraine.

6

Helle Gammelgaard, projektkoordinator, Etiopien.

15 Mohamed Eltom Hamid, medicinsk koordinator, Egypten.

7

Helle Ljungmann Pedersen, sygeplejerske, Sydsudan.

16 Pernille Søndergaard, administrationsmedarbejder,

8

Jesper Hildebrandt Brix, projektkoordinator, Lesotho.

9

Joseph Meijs, HR-koordinator, Sierra Leone.

Den Demokratiske Republik Congo.

17 Varnie Ponder, logistiker, Tjetjenien.