Velkommen til en verden af oplevelser
Nordjyllands Kystmuseum 2020
Kære gæst. Velkommen til Nordjyllands Kystmuseum. Vi vil gøre vores yderste for at give dig nogle spændende oplevelser på vores museer i Skagen, Frederikshavn og Sæby, og jeg håber, at du får mulighed for at besøge dem alle. I denne brochure finder du beskrivelser af de forskellige museumsafdelinger samt en beskrivelse af nogle af vores øvrige aktiviteter og tilbud. Vi har også samlet årets aktiviteter i en årskalender, og bagerst i brochuren finder du en oversigt med åbningstider og priser. Rigtig god fornøjelse og tak for dit besøg. Venlig hilsen Henrik Gjøde Nielsen, Direktør for Nordjyllands Kystmuseum.
KYSTMUSEET SKAGEN
Kystmuseet Skagen er et kombineret frilands-og udstillingsmuseum med genopførte huse fra tre perioder i Skagens historie: Den sorte periode (indtil ca. 1875), den gule periode (ca. 1875-1907) og den røde periode (efter 1907). Herudover kan du se specialsamlinger om fiskeri, redningsvæsen og søfart. Udstillingerne giver en god introduktion til Skagens spændende historie og til det ofte dramatiske liv ved kysten. Året rundt tilbyder Kystmuseet forskellige omvisninger, spændende foredrag, koncerter samt sjove aktiviteter for børn særligt i skoleferierne. I sommermånederne kan du også deltage i guidede ture med den historiske Bedford Bus, som har start- og slutpunkt ved Kystmuseet Skagen. Kystmuseet har en hyggelig café og museumsbutik, hvor du finder spændende bøger om Skagens historie og forskellige fine ting. Se aktuelle aktiviteter på museets web- og Facebookside. Adresse: P.K. Nielsens Vej 10, Skagen
KYSTMUSEET BANGSBO
Kystmuseet Bangsbo har til huse i den smukke hovedgård, der kan dateres tilbage til 1364 og som ligger midt i det idylliske Bangsbo-område. Her er den primære udstilling centreret om livet omkring år 1900, da gården var i Johan Knudsens eje og samtidig var samlingssted for nogle af tidens største forfattere og kunstmalere. Så her kan du gå i Herman Bangs fodspor og få et spændende indblik i deres farverige liv. I gårdens tidligere avlsbygninger finder du en fascinerende besættelsestidsudstilling, som giver et gribende indblik i forskellige skæbnefortællinger samt i modstandsbevægelsens farlige arbejde. Herudover kan du besøge en spændende søfartsudstilling, der viser det enestående Ellingåskib fra 1163, imponerende gallionsfigurer, forskellige skibsmodeller samt marinarkæologi. I hovedbygningen er der billetkontor med en hyggelig museumsbutik og café. Året rundt er der formidling af samlingerne samt forskellige spændende aktiviteter og foredrag. Se mere på Kystmuseets webside. Adresse: Dronning Margrethes Vej 6, Frederikshavn.
KYSTMUSEET BANGSBO FORT
Kystmuseet Bangsbo Fort ligger i 82 meters højde med en formidabel udsigt ud over Frederikshavn og Kattegat. I klart vejr kan man se både Skagen, Sæby og Læsø. Fortet består af et befæstningsanlæg bygget af den tyske besættelsesmagt under 2. verdenskrig og udbygget af det danske søværn under Den Kolde Krig. Bangsbo Fort er altså anvendt i to historiske perioder, hvilket adskiller fortet fra andre tysk befæstede områder i Danmark. Fortet består af 80 betonanlæg, hvoraf de 70 blev bygget under 2. verdenskrig. De sidste 10 bunkere blev bygget i 1950 af søværnet, som stadig ejer og anvender en mindre del af fortet. Bunkermuseet formidler den del af fortet, som søværnet ikke anvender og har indtil videre taget ca. 20 bunkere i brug. Heraf er mindst halvdelen åbne på museets åbningsdage. Museet tilbyder en række guidede omvisninger for børn og voksne, som er gratis for gæsterne, og herudover er der aktivitetsdage, som man også kan deltage i. Se mere på websiden eller på Facebooksiden for Bangsbo Fort. Adresse: Understedvej 21, Frederikshavn.
KYSTMUSEET SÆBY
Kystmuseet Sæby befinder sig i den smukke historiske bindingsværksbygning "Konsul Ørums gård". Gården stammer fra 1600-årene men fik sit nuværende udseende omkring 1800. Kystmuseets udstillinger giver en grundig introduktion til den historiske udvikling i den charmerende købstad, som har en hel bydel med historiske bygninger fra middelalderen. I middelalderen var byen præget af karmeliterordenen, der i 1460'erne oprettede et kloster på stedet (i dag Sæby Kirke). I museet finder du et afsnit med virtuel formidling af historien bag Sæby Kirke og kirkens unikke kalkmalerier. Et andet tema er det kystliv som har udfoldet sig i Sæby gennem flere århundreder. Sæby Å, som var Vendsyssels eneste naturhavn indtil 1879, hvor åens udløb blev ændret, har gennem tiderne skabt grundlag for virksomheder som mølleri, farveri og garveri. Og der var mere fremgang på vej. Efter fundet af Jernkilden i 1883 begyndte turisterne og kulturpersonligheder at strømme til Sæby, hvor et kurophold med jernvand og havbade efter sigende bragte helse. På museet i Sæby finder du udstillinger, der fortæller om turismeudviklingen samt om de kendte kulturpersonligheder, der nød livet og de glade sommerdage i Sæby. Se museets aktuelle aktiviteter på websiden eller Facebook. Adresse: Søndergade 1B, Sæby.
BEDFORD BUSSEN
Nordjyllands Kystmuseum har en gammel bus - en Bedford WLB 1937. Det er Danmarks eneste bevarede Bedford fra før 2. verdenskrig. Bussen blev indregistreret første gang d. 14. maj 1937, og den har kørt på flere ruter i det nordlige Vendsyssel. I 2006 blev bussen overdraget til museet af Nordjyske Jernbaner og den er siden blevet istandsat med frivillig arbejdskraft og bidrag fra en række sponsorer. Bedford Bussen vedligeholdes og køres i dag af et frivilligt buslaug. I sommersæsonen kører bussen ture i Skagen fra mandag til torsdag. Den guidede bustur går til havnen, videre gennem de gamle bydele forbi fyrene til Grenen, hvor der er mulighed for et kort ophold. Afgang fra Kystmuseet Skagen kl. 10.30. Turen varer 1½ time og ender igen ved museet. Der er også mulighed for at booke bussen til en særkørsel uden for køreplanen. Læs mere om Bedford Bussen og se køreplan samt priser på websiden.
MUSEUMSKUTTEREN HANSA
Museumskutteren Hansa er en typisk nordsøkutter af hajtypen. Den blev bygget i 1924 på Brdr. Nippers Skibsbyggeri i Skagen til fiskeri med snurrevod.Voddet blev sejlet ud fra det lille dæk bag styrehuset og efterfølgende halet ind over siden med spillet. Besætningen på fire mand sov og spiste i det lille lukaf foran stormasten. Maden blev lavet på en primus, der stod i maskinrummet. Da kutteren i 1990 var truet af ophugning, tog museet initiativ til en redningsaktion og restaurering af det gamle skib. I løbet af sommeren kan du komme ombord på Hansa, hvor der fortælles om skibets og skagenfiskeriets historie til lyden fra 80 taktfaste hestekræfter fra Hansas éncylindrede Hundestedmotor. Læs mere på websiden om Kystmuseets formidlingsdage ombord på Hansa.
AKTIVITETER 2020 JULI KYSTMUSEET SKAGEN Historier for børn | Mandag, onsdag og fredag kl. 12:00-13:00. Smeden åbner | Hverdage i uge 29 fra kl. 10:00-12:00 & kl. 12:30-15:00. Mød en redningsmand | Onsdag den 8. juli kl. 11:00. Månedens historie "Den mørkeste tid" | Onsdag kl. 13:00-13:30. Offentlig rundvisning | Mandag og fredag kl. 13:00-14:00. Bedford Bussen | Mandag - torsdag kl. 10:30 & kl. 13:00.
KYSTMUSEET BANGSBO FORT Rundvisning | Hver dag kl. 13:00. Børnerundvisning | Tirsdag og torsdag kl. 11:00. Aktivitetsdag | Hver onsdag kl. 11:00-15:00.
KYSTMUSEET BANGSBO Mød Museumsværten | Hver onsdag og fredag kl. 12:00-16:00.
KYSTMUSEET SÆBY Offentlig rundvisning | Torsdag den 8. og 16. juli kl. 14:00-15:00. Børnelivet i gamle dage | Tirsdag den 7. og 14. juli kl. 14:00-14:30.
AKTIVITETER 2020 AUGUST KYSTMUSEET SKAGEN Månedens historie "Fyrskibskaptajnens vilde liv" | Onsdag den 5. og 19. august kl. 14:0014:30. Offentlig rundvisning | Hver mandag kl. 13:00-14:00. Bedford Bussen | Mandag - torsdag kl. 10:30 & kl. 13:00.
KYSTMUSEET BANGSBO FORT Offentlig rundvisning | Hver dag kl. 13:00.
KYSTMUSEET BANGSBO Mød Museumsværten | Hver onsdag og fredag kl. 12:00-16:00.
KYSTMUSEET SÆBY Offentlig rundvisning | Hver torsdag kl. 14:00-15:00.
AKTIVITETER 2020 KYSTMUSEET SKAGEN
SEPTEMBER
Månedens historie "Madam Brøndum" | Onsdag den 9. og 23. september kl. 14:00-14:30. Offentlig rundvisning | Hver mandag kl. 13:00-14:00. Bedford Bussen | Mandag - torsdag kl. 10:30 & kl. 13:00.
KYSTMUSEET BANGSBO FORT Offentlig rundvisning | Hver tirsdag og torsdag kl. 13:00.
KYSTMUSEET SÆBY Børnekulturnat | Fredag den. 4. september kl. 17:00-20:00.
KYSTMUSEET SKAGEN
OKTOBER
Månedens historie "Skagens huse - perioderne sort, gul og rød" | Onsdag den 14. og 28. oktober kl. 14:00-14:30. Offentlig rundvisning | Hver mandag kl. 13:00-14:00. UGE 42 | Historier for børn samt børneaktiviteter på udvalgte hverdage. Bedford Bussen | Mandag - torsdag kl. 10:30-12 og kl. 13:00 indtil 15. oktober. Foredrag med Kenneth Kristensen "Den tyske besættelsesmagt i Skagen" | Mandag den 5. oktober kl. 18:30-19:30. Foredrag med Hans Nielsen "En tur i spjældet" | Mandag 19. oktober kl. 18:30-19:30. KYSTMUSEET BANGSBO FORT Offentlig rundvisning | Hver tirsdag og torsdag kl. 13:00. UGE 42 - Skattejagt for børn | Alle hverdage. Gratis for børn.
AKTIVITETER 2020 OKTOBER KYSTMUSEET BANGSBO Foredrag med Erik Christensen "De Slesvigske krige" | Lørdag kl. 14:00-15:00. UGE 42 - Ghost Walk på Bangsbo | Tirsdag den 13. oktober - kl. 19:00. UGE 42 - Mød Spøgelsesjægerne på Bangsbo | Torsdag den 15. oktober - kl. 19:00 KYSTMUSEET SÆBY UGE 42 - Ghost Walk i Sæby | Onsdag 14. oktober - kl. 19:00. Foredrag med Jens Thideman "Vikinger i Vendsyssel"| Torsdag den 29. oktober - kl. 19.00
NOVEMBER KYSTMUSEET SKAGEN Månedens historie "Fortællingen om Skagens fyrtårne" | Onsdag den 11. og 25. november kl. 14:00-14:30. Offentlig rundvisning | Hver mandag kl. 13:00-14:00. Julearrangement "Sild, sang og snaps" | Torsdag den 26. november kl. 17:30-20:00. Jul i Den Gamle Mølle & Julemarked | Søndag den 29. november kl. 14:00-17:00.
AKTIVITETER 2020 DECEMBER KYSTMUSEET BANGSBO Jul på Bangsbo | Søndag den 13. december kl. 12:00-15:00. KYSTMUSEET SKAGEN Offentlig rundvisning | Mandag den 7. og 14. december kl. 13:00-14:00. Månedens historie "Julens Gæstebud" | Onsdag den 9. og 16. december kl. 14:00-14:30. KYSTMUSEET SÆBY Jul på Museet | Søndag den 6. december kl. 12:00-15:00.
ÅBNINGSTIDER 2020 JUNI, JULI, AUGUST KYSTMUSEET SKAGEN | Man-fre 10-16 / weekender 11-16 KYSTMUSEET BANGSBO | Alle dage 12-16 KYSTMUSEET BANGSBO FORT | Man-fre 10-16/ weekender 11-16 KYSTMUSEET SÆBY | Alle dage 13-16 SEPTEMBER-OKTOBER KYSTMUSEET SKAGEN | Man-fre 10-16 KYSTMUSEET BANGSBO | Man-fre 10-16 KYSTMUSEET BANGSBO FORT | Man-fre 10-16 KYSTMUSEET SÆBY | LUKKET bortset fra 4. september og uge 42. NOVEMBER-DECEMBER KYSTMUSEET SKAGEN | Man-fre 11-15 KYSTMUSEET BANGSBO | Man-fre 11-15 KYSTMUSEET BANGSBO FORT | LUKKET KYSTMUSEET SÆBY | LUKKET bortset fra den 6. december. SIDSTE ÅBNINGSDAG FØR JUL ER DEN 21. DECEMBER.
PRISER 2020
Voksne | KR. 100,00/ KR. 50,00* Børn og unge u/18 år | GRATIS Studerende m. gyldigt studiekort | KR. 50,00 Grupper over 15 personer | KR. 80,00 per person. Årskort + 1 ledsager | KR. 250,00 Øvrige priser og specialaftaler - se venligst websiden.
* 27. juni -9. august. 2020 er der sommerrabat på 50% på de ordinære entrébilletter. Entrébilletten giver adgang i en hel uge til alle kystmuseets afdelinger: Sæby, Bangsbo, Bangsbo Fort, Skagen.
FIND FLERE INFORMATIONER PÅ WEBSIDEN WWW.KYSTMUSEET.DK
FØLG OS PÅ