
3 minute read
Engelsk julemiddag
from Løget By Nyt (LBN)
Åhhh Den søde juletid og så er det spisetid, Mums
TEKST & FOTO: MARIE FRANCE WHITE MIKKELSEN
Advertisement
Traditionerne - for hvad vi skal spise og hvornår er der næsten lige så mange af som der er familier, skal det være and eller flæskesteg, skal der være brunekartofler og hvad med grønlangkål er det til aften eller frokosten. Der er også forskellene mellem lande og kultur. I dette lille skriv vil jeg dele traditionerne i min familie.

Jeg er født i England med en dansk mor og en engelsk far, i en alder af 4år flyttede jeg og mine familie til Danmark og jeg har altid levet et temmelig dansk liv, men nogle ting og især traditioner tog vi med . Bl .a . andet julen . Vi holder dansk jul d . 24 . med flæskesteg, brunekartofler, risalamande, gaver og det hele, men vi holder også engelsk jul d . 25 . Med gaver om morgenen, og julemiddag som indtages om eftermiddagen (tea time) . Det er med den engelske julemiddag som med den danske, der er lige så mange traditioner som der er familier og det vi gør, er muligvis helt anderledes end det nogen fra en anden region gør .

Her deler jeg hvad vores mad traditioner består af: Kalkun, kogte kartofler, ”roast potatoes” som er kogte kartofler der er bagt i ovnen med lidt olie så de får en sej/sprød skorpe, ”stuffing” bestående af brødkrummer, løg, æg og friskhakket salvie rørt sammen og bagt . ”Yorkshire pudding” som er en slags brød bagt i meget varm olie så de puffer op – Opskrift følger . ”pickled onions” et lille løg der er syltet i hel form, lidt som perleløg bare større og knapt på syrlige . Kogte/dampet Rosenkål ”Grayvie” Dette er ikke en "såws" der hænger ved som vi kender den, det er en tynd let tyknet stærk suppe der bare let glaserer maden med smag og det er fantastisk især, hvis man fylder det i sine Yorkshire puddings .

Og for at runde det hele af gør vi ligesom i Danmark og spiser noget der lander i maven som mursten, nemlig Christmas pudding som er en meget tung og tæt kage bestående hovedsageligt af tørret frugter, nødder og overhældt med brandy og som alt andet godt serveres det med
en klat flødeskum .


AKTIVITETER


Yorkshire Puddings

Du får brug for en muffin form i metal med 12 huller . Der skal bruges: 200g mel, 3 æg, 3 dl mælk, salt, peber (hvid), 4 spsk olie .

Fremgangsmåde: 1. Æggene røres i melet et ad gangen . Mælken røres i lidt ad gangen, salt/peber tilsættes . 2 . Det stilles på køl min . 30min, gerne natten over . 3. Varm ovnen op til 220grader . Fordel olien i de 12 huller i din muffinform og varm nu form med olie op i 5min, det er meget vigtigt olien er rygende varm . 4. Fordel dejen i de 12 huller (pas på det er meget varmt) . Bag dem i 30min til de er gyldenbrune og hævet (vær opmærksom på det vokser ud af formene såfremt olien var varm nok) . Når de er kølet, kan de nydes sammen med resten af maden . De kan med fordel laves i forvejen/ inden kødet og lunes inden servering .
