
3 minute read
Hvad vil det sige at være unge
from Unge Stemmer
Hvad vil det sige at være ”ung”?
Personligt har jeg meget svært ved at svare på det spørgsmål. I sommers oplevede jeg således inden for få uger både at blive student og fylde 20 år. På den måde sluttede mine teenageår meget konkret, og jeg startede i stedet en dagligdag på arbejdsmarkedet blandt ”rigtige” voksne mennesker med pensionsordninger og dyre tandlægeregninger. Alligevel føler jeg, at jeg er et ungt menneske. Men igen: Hvad vil det sige?
Advertisement
Et vigtigt mål for ”Unge Stemmer” er, at så mange unge stemmer som overhovedet muligt får mulighed for at blive hørt. Som ungdomskonsulent har jeg derfor været på turné i hele kommunen – fra syd til nord; og jeg har opsøgt unge, som ikke er en del af min egen omgangskreds. Fordi mangfoldighed er vigtigt. Gruppen af unge i Thisted Kommune er nemlig spraglet og sammensat af mennesker med forskellige baggrunde og udgangspunkter: fra den 14-årige ungdomspolitiker fra Ørum over den 19-årige gymnasiepige fra Koldby til den 21-årige elektrikerlærling fra Vorupør. Dem og flere til kan du møde i denne brochure. Søren Lousdal Ørum, 14 år

Når Søren ikke går i 9. klasse på Hurup Skole, er han aktiv i Venstre Ungdom, og for Søren handler det at være ung netop om den måde, man handler på i sin fritid:
”Man er ung, når man opfører sig inden for de rammer, der bliver sat for det at være ung. Kommuner, organisationer og foreninger har masser af tilbud, som målretter sig unge mennesker, og så længe man handler på en måde, der gør, at man er en del af den målgruppe, må man jo være et ungt menneske”
Gustav Hertz Holm Ungdomskonsulent
Kristine Sejersbøl Skjoldborg, 18 år

Kristine går i 2. HF, men i sin fritid er hun en del af KFUM & K´s ”Unge voksne”, der er et fællesskab for unge i alle aldre. For hende kan ungdommen da heller ikke sådan lige sættes på formel. Selvom man er 30 år, kan man nemlig sagtens være mentalt ung:
”Det er et individuelt spørgsmål, om man føler sig ung. Jeg tror aldrig, jeg bliver gammel.” Kristian Bak Handskemager Vorupør og Thisted, 21 år

Kristian er ved at uddanne sig til elektriker, og det er også derfra, at han henter sit meget konkrete bud på, hvornår ungdommen stopper, nemlig ”håndværkerprincippet”:
”Helt lavpraktisk bliver man voksen, når man som 25-årig får sin ”voksenkontrakt” som håndværker og ikke længere er ”unghåndværker”.
Ninna Hummelshøj Pedersen Koldby, 19 år

Ninna går i 3.g. og er en del af organisationen Demokratour, som laver debatarrangementer for eleverne på ungdomsuddannelser i Thy. For Ninna er ungdommen blandt andet kendetegnet ved, at man ikke har et fast ståsted:
”Det at være ung er en meget bred følelse. Generelt kan det dog siges, at man ikke har et fast udgangspunkt, når man er ung. Man ændrer hele tiden holdning, og man er hele tiden i gang med en eller anden form for udvikling og forandring i alle livets aspekter. Hele tiden er der udvikling i forhold til ens identitet, kærester, uddannelse, jobs, bopæl, venskaber osv., og alt i alt ender det med at skabe et grundlag og et fundament for resten af ens liv”.