2 minute read

morFar morFar morFar

Slip fantasien løs i scenelyset

Foyeren summer af forventningsfulde, småsnakkende gæster. Alle stå klar med billetterne i hænderne, piller lidt ved taskeremmen, retter på skjortekraven og sender forsigtige smil til sidemanden. Dørene går op, og bag dem æder mørket langsomt men taktfast hver teatergæst. Én efter én.

Advertisement

Moderne scenekunst bygger på 2500 års tradition Teater har eksisteret i mere end 2500 år, og der er store krav til de statsstøttede professionelle teatre og teaterforeninger. Moderne teater flytter ind mellem bibliotekets reoler, dukker op i skoven, i supermarkedet eller foran kunstværkerne på et museum. Professionel teaterkunst er ikke kun forbeholdt storbyens pulserende kulturliv. Gennem statsstøttede egnsteatre når de professionelle producerende teatre ud i alle hjørner af Danmark.

Nyt egnsteater og nye samarbejder i Thy

I Thy er vi også heldige at have et egnsteater. I 8 år har Thy Teater fungeret som egnsteater. Fra årsskiftet flytter Limfjordsteateret ind, da de er blevet godkendt som egnsteater i Thisted Kommune i 2021 – 2024. Et egnsteater producerer forestillinger selv, og det giver en unik mulighed for amatørteatre og skuespillerspirer, der vil møde den professionelle teatermaskine helt tæt på. KulturRummets Dramaskole vil samarbejde med Limfjordsteateret; workshops med skuespillere, scenekunstprojekter, bag-om-tæppet og en palet af forestillinger vil være en del af Dramaskolens årshjul. Limfjordsteateret vil også samarbejde med institutioner og de eksisterende teaterforeninger og -grupper, og indkøb af gæstespil vil koordineres i fællesskab.

morfarMORFARmorfar bliver startskuddet

Vi glæder os til det nye samarbejde, og allerede få dage efter Limfjordsteateret har indtaget den nye Thisted-adresse, slår vi sammen dørene op til forestillingen ’morfarMORFARmorfar’. En hjertevarm forestilling, der kan og bør ses sammen på tværs af generationer.

Hvem var morfar, før han blev til morfar? Hvem var han, dengang han var ung? Og hvordan er det at være morfar, når man er ved at blive meget gammel?

Morfar - eller rettere tre meget forskellige morfædre - er forestillingens omdrejningspunkt. Der er ham, der fortæller røverhistorier og bygger hule i haven. Der er elskelige, helt almindelige morfar, der bare gør lidt underlige ting, fordi han er ved at blive gammel. Og så er der ham, familien helst ikke snakker om – og så alligevel.

Kultursalen, Musikskolen i Thisted Tirsdag d. 12. januar kl. 15:30 - 17:00 Onsdag d. 13. januar kl. 15.30-17.00 Torsdag d. 14. januar kl. 17.00-18.30

Pris: 40 kr. for børn, 70 kr. for voksne. Tilmelding nødvendig. Se mere på Thy360.dk