Tidsskriftet KULTURINFORMATION Vol. 11

LEJBACH & BLENDSTRUP GENFÆRD

Kolofon

Redaktionen:

J. Hillestrøm (Ansvh.) Arne M. Jørgensen

Tekster:

G.Boeholt. Githa Schultz. Charlotte Christensen.

M. Bjørk. Brian Ulrich Skovgaard. J. Hillestrøm.

J.F. Madsen. Niels Lyksted. Asger Schnack. Louise Frevert. René Klessner. Festus Steinmeier. Jon Henriksen. Hannah Kirkland. Benjamin Nyrup Figueiredo. Jesper Emke ‘Udkantsberlin’ Clausen. Irina Spånberg.

AD:

A.Wybrandt. Forside: Jonas Hviid

Fotografer: Jon Henriksen. Niels Lyksted. Hasse Ferrold.

Korrektur:

J.F. Madsen - Han er streng!

Oplag: 5.000 eksemplarer. Udkommer 3 gange årligt.

Udgives af: Forlagshuset c/o Hillestrøm

Valkendorfsgade 11

1151 København K

CVR-nr: 16098698

Abonnement: 3 x årlig levering 289,00 kr.

Udgives med støtte af GB

Redaktionen påtager sig intet ansvar for manuskripter, der sendes uopfordret.

Redaktionen retter en særlig tak til : Brokop - All About the Image. Joachim F. M. A. M. Jørgensen. Mediemanden Henrik Bæk, uden hvis hjælp tilblivelsen af dette Tidsskrift ikke ville have været mulig.

Ingen kopiering må finde sted af dette Tidsskrift uden forudgående aftale med redaktionen.

Kontakt: ja@jegmelderfra.com

Tilegnet Grete

ISBN 978-87-974632-0-8

Chefredaktøren byder velkommen om bord

Kære Læser - i dag er emnet den indre galvanisering ...

Hvis hjulet havde været opfundet i Danmark, ville man stadig diskutere, om det nu ikke var farligt. Og jo hjul er farlige – se bare en cykel. Man kan snildt torpedere en betonmur og miste livet på en cykel eller lande på en kantsten. Cykler er de sande dræbermaskiner.

En guitar er et farligt instrument. Man kan f.eks. blive så god til at spille guitar, at man bliver verdensberømt og en aften står foran titusinder af mennesker på Wembley Stadium og serverer den ene guitarsolo efter den anden. Når man bliver bragt tilbage til sit fornemme hotel, smider man måske et gammelt billedrørs-tv ud fra 22. etage og kvæster fodgængere på fortovet. En guitar er farlig.

AI – vil om kort tid udrydde jordens befolkning. AI er farligt. Ja, måske, men kun hvis man glemmer, at AI er en gammel opfindelse. Kunstig intelligens bliver aldrig andet end den kunstige intelligens, vi kender fra en regnemaskine eller et lyssignal. AI kan stikke os en madopskrift, men den kan ikke spise maden for os. Som med en cykel og en guitar skal den have sin rette plads, ligesom mobilen og den revne ost.

Og lad så i øvrigt være med at sætte ordet 'vækst' lig med økonomisk fremgang. Vækst er så meget andet. Vækst er også at skære ned på arbejde og få mere fritid.

Denne gang besøger Tidsskriftet KULTURINFORMATION frontdesk manager Charlotte Christensen på HEART – en leder med mangeårigt ansvar for et museums vigtigste funktioner. Spånberg anmelder køkkenbog. Cisternerne i Søndermarken er aktuelle netop nu. DanishStreetDocs fotografen Jon Henriksen anmelder Underverden II med Dar Salim.

Tjek endelig KULTURINFORMATION.ORG online og få de nyeste opdateringer om f.eks. Cirkusrevyen, som Frevert har besøgt. Her finder du også alt om de nyeste 'ordentlige' film eller teater, man kan være bekendt at se. Kulturen er det, der gør os til mennesker.

Joachim F. Madsen er en utrættelig hjælp med korrekturen og små finter i marginen af de mange artikler. Tak for dit unikke arbejde! Han er fra Bornholm, men god nok!

Hermed vores udgave nummer 11 af Tidsskriftet KULTURINFORMATION – sommer 2023.

Imens kulturtoget suser forbi de uvidende masser på perronen, sidder du allerede i toget!

Følg os: @kulturinformation, FB Gruppe kulturinformation.org & www.kulturinformation.org

Mange oplevelses- og begivenhedsrige hilsner

J. Hillestrøm, chefredaktør Velkommen om bord!

AKTUELT

Side44

Louisiana

Københavns museum: Ib Antoni side 70

Forsiden er skabt i et forbilledligt samarbejde med multikunstneren

Jonas Hviid

@artbyjonas

52 ...side

KULTURINFORMATION

besøger Skiathos i Sporaderne

FILM: Soviet Bus Stops side 72

THORVALDSENS

MUSEUM: SANS FOR FARVER Side 76

SIDE 8 & 58

L . A. Ring –Bog & udstilling

DetKongeligeTeater

‘Somihimlen’ side 24

Chefredaktøren byder velkommen om bord på side 4

René Klessner

‘Erindringer fra et ligegyldigt liv’ - del 3 af KATTEN DER IKKE VILLE DØ Side 66

DigterPoeten

Asger Schnack belærer os på side 10

Boganmeldelsen

‘FANGE NUMMER 9’ – et værk af Gulbahar Haitiwaji kan du læse om på side 64

Juniorredaktør Elliotto besøger EN UBÅD side 68

Det glasklare hjerte

VÆRKETERENOMFATTENDEBIOGRAFi om L.A. Ring (1854-1933), der går tæt på maleren og sætter hans arbejde ind i en større litterær, eksistentiel og kunsthistorisk sammenhæng. Forfatteren er Henrik Wivel, der tidligere har skrevet om L.A. Ring og om dansk kunst- og litteraturhistorie i perioden fra 1870-1920.

Titlen er: “Det glasklare hjerte. En biografi om L.A. Ring.”

Henrik Wivel har som den første danske forsker haft adgang til hustruens, Sigrid Rings, mange breve til sønnen Anders og har gjort brug af hendes breve til familien Kähler. Brevene kaster et nyt lys over Ring og Sigrids ægteskab og skabende virke, ligesom de bidrager afgørende til forståelsen af familiens hverdag og interessesfærer. Titlen på biografien signalerer klart, hvilken betydning hustruen havde for Ring både menneskeligt og i kunstnerisk hen seende.

L.A. Ring blev født under fattige kår i landsbyen Ring på strækningen mellem Næstved og Vordingborg i Sydsjælland. Et af hans tidligste billeder er “Banevogteren. Landsbyen Ring, 1884”. Det viser klart samfundsudviklingen på den tid. Banevogteren symboliserer den statiske verden kontrasteret af den dynamiske verden repræsenteret af toget, skinnerne og telegrafmasterne. Ring befandt sig lige som vogteren midt i skæringspunktet mellem de to verdener. Han følte dog ikke sin provinsielle baggrund som en stigmatisering, når han kom til København, men som et identitetsmæssigt vandmærke, et tegn på en ægte oprindelse.

Hammershøi

I København stiftede Ring med tiden bekendtskab og undertiden nært venskab med mange af tidens kunstnere inden for litteratur og malerkunst. En af dem var Vilhelm Hammershøi, og det blev til et livslangt venskab. Ring var endda en af dem, der bar Hammershøis kiste til graven på Vestre Kirkegård.

Kunstnerisk ville jeg ikke umiddelbart kæde de to malere sammen. Hammershøi er mest kendt for sine spartansk udstyrede interiørmalerier, mens Rings interiører er fyldt til bristepunktet. For slet ikke at tale om farvevalget .....

Læs videre på kulturinformation.org

Øverst: L.A. Ring: I høst. Broderen Ole Peter. Tuehusene, 1885. Olie på lærred. 190 x 154 cm. Statsministeriet, deponeret på Statens Museum for Kunst

I midten: L.A. Ring: Stygt vejr, 1908. Olie på lærred. 108 x 65 cm. Ribe Kunstmuseum.

T.v.: L.A. Ring: Tøbrud Frederiksværk, 1901. Olie på lærred. 40 x 61 cm. Statens Museum for Kunst

Anmeldt af Niels Lyksted

ASTRID KRUSE JENSEN Traces of Resonance

Odsherreds Kunstmuseum

27. maj - 21. december 2023

Køb billet til omvisninger

vestmuseum.billetexpressen.dk

At bevæge sig gennem landet

Det sker, at man bevæger sig fra øst mod vest eller fra vest mod øst gennem landet. Eller fra syd mod nord eller fra nord mod syd. Når det er Danmark, der er tale om, er det ganske lille, og man kører i tog i nogle timer, så er man fremme. Men det, at man er fremme, er det mindste af det hele. Det er rejsen, bevægelsen, det drejer sig om, og ud over den kropslige forflytning, er det, hvad der sker i vinduet, det kommer an på. Det synlige, der kører forbi.

Vi er nu på vej, og hvad vi ser, bliver erindret. Der er både film og maleri og musik og litteratur blandet ind i det her udstyrsstykke, kunne man kalde det. Og udstyret, det er selve virkeligheden. Det er den, man møder, når man kigger ud. Her farer nogle træer forbi, ikke bare spadserer adstadigt, men løber som for livet. Deres stammer på det nærmeste glider ud i hinanden. De bliver ét træ, eller nej, de bliver træet som bevægelse, som idé.

Og bag de farende træer ser vi den grønne mark, der gør plads for et hus, en bygning, et hus mere, et hus mere, en by, som hvirvler forbi. Nu atter den grønne mark, den blå himmel, de hvidgrå skyer, hvad tænker de? når vi at tænke. Vi kan ikke selv svare på dette spørgsmål, for vi er lige ved at falde i søvn, ikke af kedsomhed, men af en åndelig hvile, hvor intet kommer bragende ind som stilheden selv, blandet op med en dirren af hjul.

Sådan kan vi befinde os i en dobbelt tilstand af nærvær og fravær, eller vi ved det ikke, i en indspundet vise, en sang, der omfatter både, hvad vi kan høre, og hvad vi for længst har glemt. Men altså receptive, for billederne i ruden fæstner sig til vores indre lærred og udspiller en

anonym erindring, en fælles skolegang på landet eller i et byrum, hvor vi hver især er alle, og alle er netop os. Det kommer ind med billederne, der flyver forbi.

Nu kører vi igennem Vejle og tænker på Inger Christensen, som fødtes her og boede her som del af en tilsvarende fælles barndom, et landkort, et bykort, Minerva-plakater og �ernt ude Verdens Ende. En lang og kyndig drøm om blade og træers viden og en automatisk angst ved tanken om de bomber, menneskene har skabt, og som nu hober sig op på begge sider af den splittede verden. Det overføres til os via togets rytme og vandets glimten.

Eller vi tænker på Per Højholt, når vi holder ind i Esbjerg. Hvad der eventuelt var af bakker i øst, er nu blevet til den rene jævnhed, længe havde terrænet fladet ud, mens vi så fyrretræerne blive mindre og overhængende østvendte, som om en vind pustede dem til jorden, nu var naturen beskeden, hvad angår højde og læ for tårer, her stod man ansigt til ansigt med en skibsfart langt til havs, som om man var sin egen entreprenør for Vorherre.

Per Højholt drog bort, først østover, siden nordpå, til sådan cirka i midten, hvorfra landet kunne erobres med systemisk sansning, omhvirvlet af følelse. Vi lægger nakken tilbage og ser filmen udspille sig, lytter til musikken i det abstrakte hjertekammer, hvis vægge er malerier af langtidskunstnere, født her og dér i landet, som vi kan læse om i enhver relativ sætning, thi alt er relativt, også bevægelsens drastiske sejr over hjemmefødningen.

BENJAMIN NYRUP

FIGUEIREDO

Bogens titel er behageligt underspillet: Guitaren. På de 180 sider tager forfatteren Jakob Bondo Schultz læseren med gennem et univers, som mig bekendt ikke tidligere har været beskrevet så indgående på dansk.

Bogen er inddelt i en række hovedområder: Guitarens DNA, dens historie, de forskellige guitarfamilier, elektriske og digitale guitarer, lidt om en række kendte guitarister, hvad der gør en guitar god, bæredygtigt guitarbyggeri, guitarauktioner, guitarens fremtid og endelig den skræddersyede guitar.

Der er ingen tvivl om, at forfatteren har en kærlighed til guitaren som instrument. Han er faktisk uddannet indenfor økonomi, men det er som instrumentmager, at han har fundet sin rette hylde. Ud over at have stor viden om emnet, har han også evnen til at formidle budskabet på en interessant måde, og bortset fra nogle få gange, hvor man føler indholdet lidt vel tungt, specielt når der opremses en liste af navne, er man godt informeret og ofte endog underholdt.

Hvem henvender bogen sig så til? I bund og grund til alle som interesserer sig for dette smukke strengeinstrument. Selv folk, som ikke selv spiller, men som interesserer sig for musik, kan have glæde af at læse den. Man kan sagtens læse den igennem fra ende til anden, men den kan også anvendes som opslagsværk, fx hvis man er på jagt efter et nyt instrument til samlingen.

Guitarens lange historie

Intet andet instrument kan prale af en historie som guitarens. Læseren tages med på en rejse, der har sit udspring for omkring 4.500 år siden. Egypterne a�ildede instrumenter med strenge, som man knipsede på. Med tiden opstod der en familie af strengeinstrumenter, herunder chartaren, lutten og sitaren – og sidenhen guitaren. Der er altså ikke tale om ét instrument, som udviklede sig til dét, vi i dag kender som den klassiske guitar. Instrumenterne blev i øvrigt bragt med omkring rundt i den ganske verden, til stadighed forfinet indtil vi har instrumentet, som de fleste forbinder med en guitar, nemlig den klassiske spanske guitar.

Det er naturligvis begrænset, hvor meget man kan have med omkring oprindelsen af strengeinstrumentet. Egypterne er som sagt nævnt, og forfatteren tilføjer, at vi på tidens strøm befinder os lang tid før jødedommen.

Når nu jødedommen, kristendommen og islam nævnes, savner jeg en kommentar til omtalen af strengeinstrumenter i den ældste og mest udbredte bog, De Hellige Skrifter, som allerede i 1. Mosebogs �erde kapitel omtaler lyren (nedskrevet i det 16. århundrede f. Kr., men på baggrund af kilder, som er langt ældre). Etymologisk er det interessant, at da man oversatte denne passage til græsk, brugte man ordet kithara, som den opmærksomme læser kan se, lægger sig tæt op ad ordet guitar. Hvorom alting er, har mennesket gjort brug af strengeinstrumenter til tilbedelse og underholdning nærmest siden verdens grundlæggelse.

Guitarfamilierne

Variationen inden for guitarer er bemærkelsesværdig. De adskiller sig i størrelse, form, antal strenge .....

Læs videre på kulturinformation.org

Måske din viden om den europæiske historie i det 20. århundrede efterhånden sygner hen i glemslens mørke grotter, mens du i stigende grad bliver irriteret over indforståede referencer til samme, når nyhedskanalernes eksperter på 90 sekunder skal udlægge, hvorfor historien udspiller sig, som den gør lige nu? Hvad kan man gøre for bedre at forstå, hvorfor Europa rent geopolitisk er endt med at se ud, som det er tilfældet i dag?

Man kan naturligvis hente historiebøger hjem i lange rækker, som hver for sig fokuserer på for eksempel én periode, ét land eller én politisk strømning. Sådanne bøger bygger gerne på historikeres egne videnskabelige artikler og giver i bedste fald en række indfaldsvinkler til historien.

En anden mulighed er at læse

“Personlighed og magt” af Ian Kershaw. Her får man genopfrisket det 20. århundredes europæiske historie som en slags ekstra bonus i forhold til bogens tilsyneladende primære formål. Ian Kershaw gennemgår 12 politiske lederskikkelsers opståen, magtudøvelse og eftermæle i det 20.århundrede. De 12 ledere er Lenin, Mussolini, Hitler, Stalin, Churchill, de Gaulle, Adenauer, Franco, Tito, Thatcher, Gorbatjov og Kohl.

Bogens formål

Ian Kershaw stiller det evindelige spørgsmål: Hvad afgør historiens gang? Er det klassernes indbyrdes magtforhold set i lyset af deres adgang til resurser, eller er det magtfulde ledere, hvis ideer og personlige gennemslagskraft sætter dagsordenen for den retning, historien skal fortsætte? Denne modsætning er en faghistorisk fejde, som må være begyndt en gang i – ja, gæt selv – det 20. århundrede. Som eksempel kan undertegnede huske tilbage på egen historieundervisning gennem gymnasietiden. Jeg havde ingen bevidst erkendelse af, at min historielærer i samtlige tre år var en glødende marxist, før jeg nåede frem til

mundtlig eksamen, hvor en tydeligvis irriteret idéhistorisk eksaminator drejede spørgsmål hen på forhold, som jeg aldrig havde skænket en tanke.

Forfatteren opstiller 7 påstande, som gennemgangen af de 12 lederes politiske liv skal belyse. Som f.eks. den første påstand: “Enkeltpersoners muligheder for at påvirke udviklingen er størst under og lige efter politiske omvæltninger, når det hidtil eksisterende regelværk bryder sammen eller bliver ødelagt”.

De 12 portrætter

Herfra gennemgås de 12 lederes politiske liv. Man bliver slået over, hvor mange af de 12 europæiske ledere, der kæmper sig til magten ved at råde over en eller anden form for paramilitær hær, og at de iskoldt får dræbt politiske modstandere, indtil vejen er banet for deres egen opstigen til den absolutte top. Nogle få ledere kunne udnytte deres position på grund af 2. Verdenskrig. Andre igen kunne tage magten, fordi de ganske enkelt steg i graderne i deres eget parti, indtil de var en indlysende kandidat eller blev valgt af folket.

Eftersom Ian Kershaw skal besvare egne fremsatte påstande, giver han sig selv den frihed at kunne springe rigtig mange mellemregninger over; netop fordi hans bog ikke er en videnskabelig artikel. Han kan for eksempel tillade sig at karakterisere ledere med ultrakorte bedømmelser, såsom at Adolf Hitler var en elendig militærleder eller om Charles de Gaulle, at ’selv om hans elitisme var indhyllet i romantiseret patriotisme, omfattede det ikke nogen særlig agtelse for det franske folk’ eller, at påstanden om Margaret Thatcher som ‘det største geni, der nogensinde har ledet den britiske stat’, er ubegrundet.

I sin gennemgang af sidstnævntes politiske liv, føler Ian Kershaw behov for at introducere to økonomiske tænkere, nemlig Keynes og Friedman. Forfatteren bruger sølle ......

fortsættes på kulturinformation.org

Sabber – en original papirklipper

Brian Christensen

“DERVARSÅDEJLIGTUDEPÅLANDET”. Sådan må man nødvendigvis indlede en omtale af papirklipperen Sabber. Af flere grunde. Citatet er naturligvis indledningen på H.C. Andersens eventyr “Den grimme ælling”. Den handler som bekendt om den forpjuskede ælling, der skulle så meget grumt igennem, inden den blev en smuk svane. Ællingen og Sabber havde en hel del til fælles. Sabbers første tid på jorden var bestemt heller ikke en dans på roser. Men med tiden opnåede den fabelagtige papirklipper en velfortjent anerkendelse – også internationalt. Højdepunktet på karrieren var uden tvivl, da han i 1996 udstillede sine papirklip side om side med H.C. Andersens i Rom.

Et andet træk, som Sabber havde til fælles med H.C. Andersen var evnen til at fortælle eventyr – altid fulde af menneskelighed, kærlighed og humor. Inspiration hertil hentede Sabber fra eventyr overalt i verden. Han var nemlig uhyre belæst. Læg hertil hans formidable evne til at skabe sine egne fantasifulde eventyr. Det formåede han hvor som helst og når som helst. Og de kunne trække ud i timevis. H.C. Andersen og Sabber ville uden tvivl have været hinandens bedste venner, hvis de havde mødt hinanden!

Hertil kommer, at en væsentlig del af fortællingen om Sabber udspiller sig på landet – nærmere betegnet mellem Østerlars og Østermarie på Østbornholm. Det var nemlig her, at Sabber for alvor slog igennem som kunstner. Og det var her, at han levede til sine dages ende. Men fortællingen endte langt fra lykkeligt!

Biografien

For først gang har vi nu mulighed for at få et omfattende og særdeles nuanceret billede af papirklipperen Jens Jakob Sabber Jensen (1938-2005). Det får vi i form af biografien ”Sabber – en original papirklipper” skrevet af Brian Christensen.

Bogen indeholder ud over det biografiske stof tillige en faglig vurdering af Sabbers kunstneriske værker ved Ejnar Stig Askgaard, Ph.d., seniorforsker og museumsinspektør ved H.C. Andersens Hus. Læg hertil flere hundrede fremragende illustrationer af Sabbers værker i stort format. Men nu tilbage til personen Sabber .......

Læs videre på kulturinformation.org

Øverst: Mozart 1983

T.v.: Selskabsliv 1996

Anmeldt af Niels Lyksted

GL HOLTEGAARD: ISAAC GRÜNEWALD

HOVED I ROSA LYS

ISAAC GRÜNEWALD (1889-1946) var en ekstravagant og flamboyant kunstner, som boede i Stockholm og introducerede den dekorative ekspressionisme, en modernistisk maler. Han var en ener, der stod ved sine meningers mod. Desuden et kosmopolitisk menneske med et øje ud mod verden, han rejste en del. Han må betegnes som en moderne kunstner. Hans fremtoning var outreret med en tøjstil, der ikke just var passende i det konservative Stockholm, farvestrålende, med hat, pibe eller cigar. Grünewald iscenesatte sig selv på en dramatisk måde, han har været forud for sin tid.

Han blev ustandseligt hængt ud af den svenske presse, fordi han var jøde. Man syntes hans stil var upassende, en karikeret figur i kunstverdenen og i bybilledet. Hele sit liv mødte han modstand og kæmpede indædt imod alle udefrakommende slag.

Hans mor var russisk flygtning og giftede sig med en fattig svensker. De fik 13 børn. Familien var ludfattig, men Grünewald ville ikke lade sig kue af fattigdommens svøbe. Han debatterede og holdt foredrag. Samtidig var han aktiv på mange andre fronter. Han underviste på Konsthögskolan i Stockholm og beskæftigede sig med kostumetegninger, scenografi, boligillustrationer og film. Desuden var han tilknyttet den svenske porcelænsfabrik Rörstrand, hvor han udsmykkede fade, skåle, urner og vaser. Han var professor på Konsthögskolan i Stockholm fra 1938 - 1942.

DE YNGRE ÅR

I 1908 - 1911 var Grünewald elev hos Henri Matisse i Paris og var med sin første hustru Sigrid Hjertén (1885-1948) aktiv i opgøret mod impressionismen og nationalromantikken. Det prægede hans fremtidige virke. Sigrid var selv en produktiv og fremtrædende kunstner. Grünewald brugte flere gange Sigrid som model/motiv på sine billeder.

EN NY TILGANG

I det hele taget er hans billeder mest hverdagsmotiver, men de bliver oversat til enten festlige, dramatiske eller stærke oplevelser. Et værk som: HAVNENI STOCKHOLM står lysende skarp. Et af hans hovedværker: DETSYNGENDETRÆ, 1915, tegner et øjebliksbillede af livet i en svensk park og var med til at indføre modernismen i Sverige. Selv et køkken bliver noget særligt, ikke kun på grund af den stærke blå farve, men det skjulte budskab, kvinden, der måske er elskerinden.

Grünewald introducerer den nordiske ekspressionisme, en ny speciel stil, hvor motiverne bliver friskere, mere klare i farverne og med brudte påtrængende linjer. Den rosa farve ligger nærmest som en dis hen over hans billeder og er et centralt element i dem. Eftersom den rosa farve går igen i hans værker, lægger den også en dæmper på hans kaotiske udtryk med den hårde og til tider voldsomme stil. Der har været mange gisninger om hans relationer, men man må vel betegne ham som en mand, der før mange andre fandt sin feminine side frem i sig selv, når han malede. Samtidig folder der sig en pludselig overfladiskhed ud på billederne, hvor det bliver mønsteret på en fin kjole, der bliver det centrale. Det dekorative tager over ......

Læs videre og se mange flere fotos på kulturinformation.org

© Foto: David Stjernholm – all rights reserved

ænk – til forsvar for et tankefuldt liv” er titlen på en bog, Århusprofessoren Svend Brinkmann udgav sidste

år. Nu i sommeren 2023 kan vi spørge, om forsvaret har virket. Er vi blevet mere tankefulde?

Det er nok for meget at forlange. Men Brinkmanns stille opråb er ganske velbegrundet. Desuden er budskabet fremsat i en behagelig stil, så man føler sig i godt selskab med forfatteren. Han virker ikke som en, der ville holde påståelige enetaler, hvis man var sammen med ham en aften, men som en, der ville være parat til også at høre, hvad man selv ville sige.

Opfordringen er på sin plads

Og opfordringen til at tænke selvstændigt er bestemt ikke malplaceret. Vi bliver alle sammen massivt påvirket af andres tanker: Reklamer, politiske budskaber, nyheder uden nuancer, talkshowværters holdninger, kendissers påfund, you name it. Hvis vi ikke skruer ned for larmen, kan vi ende med helt at glemme, hvordan det er at tænke selv. Den ultimative fare er, at vi ender som kastebold for populisme og andre destruktive bølger.

Nogle vil blive forskrækket og spørge: Hvis man tænker for meget, bliver man så ikke vanvittig? Jo, risikoen foreligger, i hvert fald hvis man kun tænker på tidens skræmmende nyheder. Men ulykkerne forsvinder ikke, hvis vi holder op med at tænke. Så hellere reflektere over årsager og virkninger.

Et to-delt værk

Hvordan hjælper Brinkmann os så? Jeg opfatter hans bog som todelt. I den første, længste, del beskriver han en række filosoffers meninger om, hvad det er at tænke. Her føler man sig hensat til – ikke Brinkmanns briks, men til et auditorium med en forelæsningsrække, der i let populariseret form gennemgår forskellige tænkeres tanker. Det er interessant nok at få et overblik over tænkningsfilosofiens historie. Men personligt var jeg ivrig efter at komme frem til anden del (som for min skyld gerne måtte have været længere): ”Hvad kan du gøre for at tænke?”

Her blev jeg for eksempel mindet om: Jeg kan inddrage hele kroppen – med gestus, gåture og mimik – for at tænke bedre. Jeg kan tænke med bøger, altså lære af andres tanker, som jeg kan bifalde eller forkaste. Jeg kan tænke med børn – lytte, når de taler og spørger uden filter. Og ikke mindst: tænke i samtale, udveksle tanker med andre.

Et simpelt men vigtigt råd er: Sluk en gang imellem for distraherende støj, skab stilhed, og luk op for dine egne refleksioner.

Hvad skal jeg tænke på?

Hvad skal jeg tænke på?, tænker man. Et par forslag fra bogen: Hvad har jeg at være taknemmelig for? Hvordan kan jeg gøre noget godt for mine nærmeste? Eller de dybere spørgsmål: Hvor kommer vi fra? Er der en Gud, der har sat mig og andre her på en skøn planet? Hvis ja, hvad kan så være meningen med det?

Uanset hvad, så er det en kendsgerning, at vi kan tænke. Når vi kan det, er det synd og skam at lade være. Et liv med gode, selvstændige tanker er et godt liv, siger forfatteren. Og hvem vil modsige ham?

Natasha Lester (f.1974-) er en australsk forfatter. Oprindeligt uddannet indenfor marketing og public relation, og hun har arbejdet hos L´Oreal som marketingschef. Natasha Lester har altid været bidt af at skrive, men havde vanskeligt ved at få udgivet sine romaner. Hun blev afvist af flere forlag, indtil ét bed på krogen. Hun har siden da været bestsellerforfatter.

Hun har ry for at være en meget metodisk researcher, og siden 2016 har hun skrevet historisk fiktion. Hendes passion for mode, rejser, research, historie samt kvinder, der har banet vejen for andre, er hendes drivkraft. I denne roman er omdrejningspunktet fransk og amerikansk mode i 1940’erne og modstandsbevægelsen i Frankrig i samme periode. Hendes bøger er oversat til adskillige sprog.

En syerske i New York – plot

En enlig mor bor med sin 22-årige datter, Estella, i en meget lille lejlighed i Paris. De ernærer sig som syersker med et speciale i at sy små dekorationsblomster til kjoler. Fra Estella har været helt lille, har moderen, lært hende at sy. Estella har ligeledes hele sit unge liv tegnet og designet kjoler. Hun har flair for det og hun kan kopiere Chanel og andre kendte mærker så godt, at hun kan tjene penge på det.

Da krigen bryder ud, opdager Estella at hendes mor arbejder i en modstandsgruppe, og situationen bliver mere og mere ustabil i Paris-Frankrig. Det viser sig at Estella har en amerikansk dåbsattest og kommer ombord på det sidste skib der sejler fra Frankrig til New York. Moderen fortæller ikke Estella den virkelige relation mellem sig selv og Estellas fader. Hun får moderens symaskine og en kuffert indeholdende de mest nødvendige ejendele med på turen.

På skibet møder hun Sam og hans forældre. Det viser sig at han er tilskærer og Estella og han opbygger et venskab. De har brug for hinanden og sammen med en fælles veninde arbejder de ambitiøst hen imod at lave

en kollektion. Selvom tidsperioden var frugtbar for dynamiske mennesker i New York, var konkurrencen benhård. Estella er nødt til at blive ved med at tegne kopier og sælge tegningerne for at overleve. Det ser ud til at være en umulig vej, hun er ved at gå ud ad.

Nutiden

Fabiene Bissette er en australsk modekurator, der i 2015 rejser til New York for at arbejde på en udstilling om de værker og den historie, hendes bedstemor har skabt. Bedstemoderen er Estella, der stadig lever, er 97 år og åndsfrisk. Estella er blevet et ikon og har skabt det, hun drømte om, da hun trådte fra skibet, på amerikansk jord. Hun har aldrig glemt sine rødder og er taknemmelig for sit liv og sine valg.

Desværre når Fabiene ikke at få den virkelige historie ud af bedstemoderen, før hun dør, for det viser sig, at hun aldrig har fortalt den sande (og spændende historie) til nogen. Det efterlader hende med mange ubesvarede spørgsmål, og hele hendes liv kommer til at ændre sig.

Er det pladderromantik?

Først tænker man: Der er lidt for meget pladderromantik over denne her roman, men allerede efter de første sider, bliver man fanget ind i et plot, der er helt og aldeles uforudsigeligt. Den er spændende fra først til sidst. Beskrivelserne af Paris, lysets by, kærlighedens by, fremkalder duften af nybagt baguette og aromatisk vin.

I New York mærker du pulsen og kan se alle de travle mennesker med mapper eller tasker på vej til arbejde. Romanen fortæller om dystre hemmeligheder, der aldrig blev talt om. Hvilken familie kan sige sig helt fri for dem? Den handler også om ulykkelig kærlighed, som kan fortære dit indre og få dit hjerte til at briste. Til gengæld handler den også om, hvor vigtigt det er at gribe kærligheden, når den viser sig og ikke mindst hvor nødvendigt det er, at bevare troen på sig selv livet igennem.

Romanenfortælleromdystrehemmeligheder,deraldrigblevtaltom…..’

AlexanderTovborg, Kirken

DET KONGELIGE TEATER har løftet sløret for deres store satsning til efteråret. Det er Skandinaviens største musicalhit: SOM I HIMLEN. Den har gået sin sejrsgang bl.a. i Sverige, Finland, Norge og Tyskland, og nu er den endelig kommet til Danmark. Det er en historie, der berører de dybeste følelser i os mennesker og viser, at du altid har et valg i livet. Det kan være, det har en pris, men at man har muligheden for at træffe et valg, betyder alt.

SOM I HIMLEN er på samme tid en kærlig og underholdende musical, der både kan få latteren og tårerne frem. Musikken er smuk og med ørehængere som ‘Gabriellas sang’ og ‘Den tid jeg har’.

Historien er hentet fra Carin og Kay Pollaks berømte og prisbelønnede svenske dramafilm fra 2004, der fortæller, hvordan sang og musik kan skabe fællesskab mellem vidt forskellige mennesker, som mødes og har sangen tilfælles.

Stykket handler også om, hvordan mennesker hver især forsøger at leve det liv, de har fået. Medmenneskelighed hvor vi støtter hinanden i svære situationer, er et centralt punkt i historien. Det er vigtigt at kunne opbygge og ikke nedgøre og ødelægge vores menneskelige relationer.

HANDLINGEN

Daniel Daréus er en international, succesfuld dirigent fra Sverige. Drengen vokser op uden en far i Ljusåker, en landsby i det nordlige Sverige. I løbet af sin skoletid bliver han drillet og tævet af sine klassekammerater. Senere kommer hans usædvanlige musikalske talent som violinvirtuos frem.

Som otteårig flytter han til byen med sin mor, hvor en talentspejder opdager, at han har usædvanlige musikalske evner som violinist. Som teenager må han se sin mor dø i en bilulykke, lige før han skal til at deltage i en international ungdomsmusikkonkurrence ....

Læs videre og tjek cast og premieredato på KULTURINFORMATION.ORG

Louise Frevert

Deltog I pressemødeT

Du er ikke alene

Du er ikke alene

FOTO: © BENNI JOHANSSON – ALL RIGHTS RESERVED

Haenyeo er havets kvinder og nogle af de sejeste kvinder, jeg har haft fornøjelsen af at stifte bekendtskab med på det seneste. På den nyåbnede særudstilling på M/S Museet for Søfart i Helsingør kommer man tæt på 26 af disse kvinder.

DAGENSDYK – FOROVERLEVELSE

På store flotte live-størrelse-fotografier kommer man ansigt til ansigt med Haenyeoerne lige efter dagens dyk i havet, kun iført deres våddragter og få redskaber. Hver en rynke i deres ansigter fortæller sin egen historie, en historie om en særlig kærlighed til havet og dets rige gaver.

Hovedparten af Haenyeo-kvinderne er over 80 år gamle, og de elsker deres liv på havet, det er blevet en afhængighed for dem.

Med livet som indsats dykkede

Haenyeo-kvinderne indtil 1970’erne i simple bomuldsdragter, der med min erfaring som vinterbader ikke giver den store beskyttelse mod havets kulde!

Kvinderne er fridykkere, uden ilt og andet avanceret udstyr, nu kun iført deres slidte våddragter, simple dykkermasker og ganske få værktøjer. De svømmer ud på havet og fanger dagens fangst af alger, blæksprutter, fisk og andet fruits-de-mer.

BÆREDYGTIGHEDFORVORESTRUEDEPLANET

Haenyeo-kvinderne lever i en fin symbiose med havet, hvor de aldrig høster mere end det, havet giver dem den dag. De opretholder en perfekt bæredygtig balance med naturen og forstår vigtigheden af at passe på den gave, de har fået!

Denne levevis er mere end tusind år gammel. Haenyeo-traditionen bygger på sammenhold, disciplin, bæredygtigt fiskeri og en spirituel dyrkelse af havets gudinde.

Haenyeo-kvinderne hører til på vulkanøen Jeju ud for den sydkoreanske kyst. Jeju er Sydkoreas største ø beliggende mellem Korea, Japan og Kina. Øen blev dannet ved et vulkanudbrud, og den stenede jord og de tropiske storme giver ringe muligheder for at dyrke agerjorden, hvorfor Jeju i stedet har udnyttet sit rige fiskeliv og ....

Læs videre på KULTURINFORMATION.ORG

ClassJazz Pas De Deux

anmeldelse

Berit Engblad og Peter Kevin Kofod i ClassJazz har udgivet en intim og stemningsmættet EP ‘Pas De Deux’, der både opfordrer og udfordrer – til dans.

Intimitetens æstetik behøver ikke at være unødigt kompleks

Det beviser Berit Engblad og Peter Kevin Kofod i ClassJazz på EP’en ‘Pas De Deux’.

EP’ens titel ‘Pas De Deux’ – altså en dans udført af to balletdansere –fungerer fint som en rød tråd i de fem numres nedbarberede udtryk, for her er intet stort bigbandorkester, intet klaver, ingen bombastiske basuner – kun kontrabas og vokal.

Puristisk og enkelt. Eller for simpelt og kedeligt?

Usikkerheden melder sig måske, for der er altid fare for, at musikken kan blive for ensformig at lytte til, når EP’ens fem numre udelukkende kun fremføres af to instrumenter – her kontrabas og vokal.

Og for musikere og musikproducenter betyder det ofte, at de ikke har meget at gemme det kunstneriske udtryk bag eller mulighed for at producere sig ud ad kreative blindgyder.

De forholdsvis enkle virkemidler på ‘Pas De Deux’ vinder dog ved nærmere bekendtskab takket være Berit Engblads varme jazzvokal og Peter Kevin Kofods fløjlsbløde bas.

Det kræver et vist mod at være så enkel som Classjazz er på ‘Pas De Deux’ – og på sin vis afkræver det også respekt fra lytterne. Berit Engblad og Peter Kevin Kofod i Classjazz har til en vis grad valgt at satse på, at lytterne ved, hvad de går ind til, når de lytter til ‘Pas De Deux’.

Selv om numrene og fremføringen af dem umiddelbart virker og kan lyde simpel, kræver det en vis koncentration at komme om bag numrene og leve sig ind i jazzuniverset hos ClassJazz.

‘Pas De Deux’ er en EP, som kræver, at man virkelig ønsker at bruge tid på at dyrke tosomheden og lytte efter. Og det er netop en af de store forcer ved ‘Pas De Deux’.

ClassJazz formår at skabe et inddragende og nærmest pardansende jazz-noir-univers på Pas De Deux’s fem numre uden at skulle pynte unødvendigt op.

‘Mama’ & ‘Goodnight’

Især nummeret ”Mama” fremstår som et af de stærkeste, der på trods af dets lidt triste og tunge tema fremføres let og nærmest frejdigt takket være pardansen mellem Kofods kontrabas og Engblads silkeindsvøbte vokal.

Selv om tempoet generelt set er behersket på ‘Pas De Deux’, fremføres numre som f.eks. ”Goodnight” med en overlegen lethed, der dog også formår at sætte de tunge tanker i gang. Men det bliver aldrig for tungt at danse med ...

Læs videre på KULTURINFORMATION.ORG

af Jesper Emke ‘Udkantsberlin’ Clausen

GENSYN MED SKAGEN

DØRENE ER SLÅET OP til det nye designmuseum. Nyt image, ny stil. Museet har undergået en stor renovering, og resultatet er storslået. Museet er næsten en firkant, med en stor grøn gård i midten, og rundt om den er der en gang der løber hele vejen rundt og som er inddelt i 8 sale med 8 temaer.

TIDSREJSER – NUTIDENOGFREMTIDENSPEJLESI FORTIDEN - OGVICEVERSA

Vi rejser tilbage i tiden og ser, hvordan vi kan forme fremtiden ved at forholde os til at fremtiden er nu. Der er mange bud på, hvordan vi løser fremtidens globale udfordringer. F.eks.: er det en terapeutisk mulighed at sidde i et rum med en projektor og se naturen som billeder på væggene, garneret

med naturens lyde? Det er allerede her i begyndelsen af udstillingen, at du ikke er helt klar over, hvor grænserne går mellem kunst og design. Det er ret tiltalende.

Hvordan vil vores huse, hjem, transportmuligheder se ud i 2051?

Hvor hurtigt vil udviklingen gå?

Kommer vi til at leve i en total digitaliseret og elektrificeret hverdag, hvor designet skal være stramt og enkelt? Kan vi overhovedet forestille os en sådan verden?

Hvordan bliver vores arbejdsliv i fremtiden? Hvilke emner bliver de centrale, vi kommer til at beskæftige os med? Der er mange interessante bud på de spørgsmål.

Læs videre på KULTURINFORMATION.ORG

Designmuseum Danmark: THE FUTURE IS PRESENT af Louise Frevert kan ses til og med 31. december 2024

Foto: Designmuseum Danmark –THE FUTURE

Tegneserie: Babyen fra Buttes-Chaumont

Adèle Blanc-sec nr. 10

acques Tardi siger farvel til sin darling omgivet af mumier, eksplosive kloner og ægte kogalskab.

Første bind i serien om detektiven Adèle Blanc-sec udkom på dansk i 1978. Nu er det sidste udkommet, hvor “alle tråde bliver samlet og alle mysterier løst”, som det lyder fra udgiverne af den danske oversættelse. Dén formulering vender jeg tilbage til.

Hvor er plottet? (1. del)

Historien foregår – som sædvanligt i serien – i Paris i tiden i og omkring 1. Verdenskrig, hvor frøken Adèle Blanc-sec i denne historie omgives af eksplosive kloner af hende selv, tandpine og en kvægepidemi, der forvandler folk til, ja, kvæg. Midt i alt det følger vi Adèles mumievenner på vej til kongres og ikke mindst “Affæren med babyen fra Buttes-Chaumont” (en baby, der bortføres i en park af en slags rød blæksprutte) hen mod bogens og seriens finale.

…men hvor er plottet? Her skal vi tilbage til formuleringen af de danske udgivere: “Alle tråde bliver samlet og alle mysterier løst.”. Dét er plottet. Lad mig uddybe:

For trofaste Tardi-læsere vil førnævnte historiebeskrivelse virke yderst genkendelige, og man skal ikke have læst meget af serien om Adèle Blanc-sec for at kunne spotte både et gensyn med et stort persongalleri, men også flere episoder som regulære genudsendelser. Bogen er i bund og grund et slags “clip show” sat ind i en helhedsorienteret kontekst; en rundtur i Adèles univers bundet med en sløjfe i enden for at markere den definitive afslutning.

Hvor er plottet? (2. del)

Når det så er sagt, har Tardis forlag i Frankrig – Casterman – forsøgt sig med en mere regulær plotbeskrivelse, som du kan læse (nb: kun på fransk) her. Plottet har jeg i skrivende stund ikke formået at finde på dansk, hverken på forlagets danske hjemmeside eller i den officielle pressemeddelelse. Om det er en fejl eller et bevidst fravalg, ved jeg ikke, men hvis det er et fravalg, så er det en god beslutning.

Den franske (lidt poppede) plotbeskrivelse indikerer nemlig, at Adèle er en hovedperson, der formår at klare sig igennem diverse be-givenheder med en aktiv, personlig indsats. Uden at afsløre for meget, kan man diskutere, om det er en retvisende skildring af, hvad der reelt sker i bogen, eller om begivenhederne nærmere kredser om hende i næsten total passivitet (kun overgået af afsnit 5, hvor Adèle fryses ned i en isblok).

Fortællemæssigt kan plottet i sidste ende ligge på et meget lille sted, hvis det da overhovedet eksisterer. Ikke desto mindre giver afsnit 10 indtryk af at handle om Adèle Blanc-sec og/eller “Babyen fra ButtesChaumont”. Det handler lige meget – eller lige lidt om begge dele.

Sagt på en anden måde: Afsnit 10 i serien om Adèle Blanc-sec fremstår i sit fokus fra Tardis side mere på at afslutte en fortælling, snarere end at fortælle en helt ny historie.

Dommen

Er “Adèle Blanc-sec nr. 10: Babyen fra Buttes-Chaumont” så værd at bruge tid på? Ja.

For nye læsere vil man både få et indblik i Tardis univers og få gavmilde referencenoter igennem bogen, så ens pirrede nysgerrighed kan blive afsøgt i tidligere udgivelser. For de mere inkarnerede læsere, vil det stadig være et must read, uanset om man bryder sig om vinklen fra Tardis side eller ej og ...

anmeldelse af Brian Ulrich Skovgaard

FILMANMELDELSE:UNDERVERDENII

af Jon Henriksen

De daglige avisartikler om skyderier, knivstikkeri og kidnapninger er kun en brøkdel af de ting, der reelt set foregår lige under overfladen i vores allesammens Danmark.

UNDERVERDEN II handler om en kriminalitet, vi ikke kan eller ikke vil forstå. En subkultur tæt på vores og alligevel så fjern fra vores tankegang og normsæt. En verden, vores hovedperson har lagt bag sig.

PLOTTET

Her møder vi hovedpersonen. For syv år siden fik han smadret sit liv som succesfuld hjertekirurg og vordende familiefar. Det hele skete under sit hævntogt mod de gangstere, der myrdede hans bror.

Zaid har siden siddet fængslet og affundet sig med sin tilværelse som indsat, hvor han holder sig fo selv. Håbet om udsigt til et liv i frihed og en mulighed for at genforenes med sin søn, har holdt ha Nu presses han af en desperat PET-agent tilbage i bandemiljøet for at infiltrere. Han befinder sig ige et nådesløst spil, hvor han blot er en undværlig brik. En nedadgående voldsspiral uden ende.

I denne højpotente actionthriller ser vi Dar Salim i rollen som Zaid blive viklet ind i et fysisk og følelsesmæssigt inferno af ondskab og brutalitet i sin mest rå form. Hans egen indre kamp kommer stærkt til udtryk gennem et sublimt skuespil, hvor i særdeleshed hans kropssprog, mimik og udtryksfulde blik kommer fuldt i spil.

For hvad er sværest? At overleve eller at leve med sig selv, mens ens sjæl gradvist fortæres af ondskab? Du befinder dig et sted, hvor ingen kan beskytte dig, og hvor du ikke kan stole på nogen, heller ikke dig selv. For hvem er du, når alle dine principper og moralbegreber sættes ud af kraft? Og selv når du følger jungleloven, er du stadig bare en del af gadens umættelige og ubønhørlige fødekæde.

ETMESTERVÆRK

Filmens elektriske spænding griber og fastlåser publikum i sædet fra start til slut. Og sjældent, om nogensinde før, er vi vidner til så faretruende spændingskurver, der ikke lader os vente på payoff ret længe ad gangen.

Filmens øvrige medvirkende leverer også en nævneværdig og solid præstation. Specielt kan vi pege på Soheil Bavi i rollen som bandebossen Muhdir samt Birgitte Hjort Sørensen som PET-agent, der begge leverer gennemført og overbevisende skuespil.

Den danske rapscene er også repræsenteret, ligesom vi så i den første film, hvor rapperen Branco var på rollelisten. Denne gang er det rapperne Noah Carter og Baloosh, der medvirker. Dette greb

styrker filmens rå streetvibe og realisme. Det øger følelsen af at være tilstede og

ikke blot se en film, samtidig .....

Se mere på KULTURINFORMATION.ORG

Stillfoto: Peter Riis

EN KØKKENBOG, udgivet af forlaget Grønningen 1, er til dem, der tror, de ikke dur i et køkken og ikke kan nyde at stå i det. Det kan man lære, og det mætter også sjælen. Sisse Sejr-Nørgaard inspirerer til at finde madglæden frem i processen, så man kan sætte sig til familiebordet med en næsten perfekt omelet, en pastaret, der får tomaterne til at synge, en hjemmeparteret kylling samt is bedre end Ben & Jerry’s for blot at nævne et lillebitte udsnit af EN KØKKENBOG.

MADERMINDER, MADERFREMTIDEN, MADERDET, DERSAMLEROS.

Følelsen af at skabe og nyde det, man har skabt, og du skal fejle, før du kommer videre. Sådan udtrykker forfatteren sig. Hun kunne ikke lave mad som barn, hun kunne ikke lave mad som ung, men så fik hun stress og gik i køkkenet, og nu kan Sisse Sejr-Nørgaard trylle – på dén der gode, hjemmeagtige måde.

UNDSKYLDVINAPPERDINEÆGIGENOGIGEN

Der er et helt afsnit i bogen om, hvor fantastisk et æg er, og hvad det kan, ja en hyldest til hønen. Tænk over hvor meget vi bruger æg, og vi bruger det til (næsten) alt. Forfatteren kalder det “Kirsten giftekniv”. Det er fugemassen i utallige retter, f. eks. pandekager, kager, bagværk, frikadeller og fugemassen til grøntsagsresterne, som så bliver til en omelet eller med kartofler til frittata. Jeg værdsætter maden på en helt anden måde efter at have læst dette, og det her er klart blevet mit yndlingsafsnit.

HUMOROGNYEVINKLER

Titlen på bogen EN KØKKENBOG omkranser hele bogens indhold rigtig godt.

Bogen indeholder meget tekst imellem og til opskrifterne, men det er spændende og i særdeleshed underholdende informationer, der gives. Kartoflen og tærten får et comeback, vi bliver taget tilbage i årtierne, en tidslomme, og det er både sjovt og nostalgisk.

Der er flotte illustrationer af Charlotte Selvig Svensen i bogen. Jeg får helt lyst til at rykke siderne ud og hænge op i køkkenet.

LIDTOMFORFATTEREN

Sisse Sejr-Nørgaard, 39, journalist, har arbejdet som radio-, podcast- og tv-vært, blandt andet på P3, DR, TV2, Heartbeats og Radio 100. Er derudover aktiv på Instagram, hvor hun deler billeder af sirup, supper og lagkager: @sissesejr.

Mikael Lindholm –Linneas bog

Vinter uden sne 1

Året er 1944. En lille dreng, Erik, bliver sendt alene afsted på et skib fra Åbo i Finland mod Stockholm i Sverige. Hans mor har ikke andre muligheder.

Vi møder Erik igen i 1959, hvor han er blevet ansat i en Edbvirksomhed. Her møder han den smukke Linnea, og de begynder at gå ud sammen. Erik er flot, velbegavet og en karismatisk mand.

De bliver forlovet i 1960 og gift kort tid efter. Deres første barn Peter bliver født. Allerede der starter Eriks misbrugstendenser. Han glemmer, at Linnea har født deres første barn og kommer først hjem dagen efter. Linnea tilgiver ham. Erik har et charmerende og overtalende væsen.

Erik er dygtig til sit arbejde, og i 1964 er han 27 år og bliver forfremmet til underdirektør i firmaet. Linnea går hjemme og sætter en ære i at passe huset, og pludselig stiger familien i det sociale hierarki. De får nyt hus, og Erik er på alle måder den store mand. Slagfærdig, den sidste, der går hjem efter et møde, og den første til at møde på arbejde.

Linnea og Erik er et flot par. Det ser ud til, at de lever et liv på den rigtige side af tilværelsen. Hans drikkeri eskalerer, og hans fravær fra hjemmet er massivt. Undskyldninger er der mange af, Linnea forstår det ikke, men accepterer hans løgne og druk. Inderst inde hører hun en lille alarmklokke ringe, men lytter ikke. Deres kærlighed til hinanden er stærk, og hun håber og tror på, at alt er, som det ser ud. Han forsikrer hende gang på gang om, at alt er i den skønneste orden, og at hun ikke skal blande sig i hans forehavender. Igen får han overbevist Linnea om, at alt er godt.

De får et barn mere, en pige Tuuli, og endnu en datter, Anna. Erik drikker mere og mere og begynder at have et pillemisbrug. Deres tilværelse bliver turbulent, Erik bliver fyret, og de må flytte, igen. Langsomt får Linnea nok af hans svigt og utallige bedrag. Hun opdager, at hun er blevet lullet ind i en tilværelse, uden realitetsfornemmelse. Fortidens synder er som et genfærd, de lever side om side med. Linnea får nok af Eriks løfter om guld og grønne skove, de virker ikke længere. Hun forlader Erik med børnene.

Forfatteren

Mikael Rauno Lindholm (f. 1961) har et stort og mangesidet forfatterskab bag sig. Han er uddannet journalist og har virket som dansk- og finlandsjournalist. Desuden har Lindholm bl.a. været chefredaktør på mange landsdækkende medier samt udenrigskorrespondent og stiftede i 2008 udviklingshuset, Innovation Inside. Han har udgivet bøger om f.eks. ledelse, samfundsøkonomi, innovation samt skrevet en række kriminalromaner sammen med sin hustru Lisbeth Zornig.

Vurdering

Fra første side bliver du draget ind i en historie, der er rystende og forfærdelig. Den er eminent skruet sammen. Beskrivelsen af familiens deroute er nærmest orkestreret igennem 399 sider, så du næsten ikke opdager, hvad der foregår, før det er for sent. Familien rejser sig jo gang på gang.

Det er med en særegen indlevelsesevne Lindholm beskriver Linnea og Eriks ægteskab, der jo desværre kunne være en hverdag for mange, uanset hvor i samfundets hierarki du befinder ....

Læs videre på KULTURINFORMATION.ORG

anmeldelse af Louise Frevert

BESØG MALERGÅRDEN –

SWANES PARADIS

CISTERNERNE: KIMSOOJA

Weaving the light

NÅR MAN ER NÅET NED FOR enden af trappen fra indgangen til Cisternerne, træder du ind i et andet univers. De halvmørke, lidt fugtige rum omkranser dig, du er i en anden verden, i bogstaveligste forstand, i en underverden, hvor virkeligheden ophører.

Langsom bliver du opslugt af et farveorgie i alle regnbuens farver. Du befinder dig i de gamle cisterner, der tidligere var et drikkevandreservoir bygget i perioden 1856-1859, der forsynede byen med drikkevand.

Cisternerne består af tre lige store rum på i alt 4.320 m2. Højden er 4.2 meter og med en maksimal vandstand på 3,7 meter, kan reservoiret rumme 16 millioner liter vand. Cisternerne blev tømt i 1981, men det var først i 2001, at Cisterne genåbnede, denne gang som et museum for moderne glaskunst. Temperaturen kan svinge mellem 4-16 grader, så det er lige stedet du kan blive afkølet en glohed sommerdag.

KIMSOOJA – WEAVINGTHELIGHT

Cisternerne er blevet en af Danmarks mest interessante kunsthaller. Du bliver suget ind i drypstenshulens stille mystik, alt imens Kimsoojas installationer fører dig til enden af regnbuen.

Kimsooja (f. 1957) er en sydkoreansk kunstner, der står for dette års udstilling i Cisternerne. Hun er en international anerkendt kunstner, der har udstillet over det meste af verden. Hun har base både i Paris, New York og Seoul. Kimsooja er en multidisciplinær konceptkunstner, som har været banebrydende på den internationale kunstscene siden 1990’erne. Hun er meget alsidig og arbejder med foto, film, performance, lyd og lys samt meget andet.

Hun har valgt kun at have et navn. Hun beskriver det som et anarkistnavn. Ligeledes anser hun det for vigtigt at sammenkæde sit navn med specifikke budskaber og beskriver det som ”Et et ords navn”. Et sådant navn nægter kønsidentitet, civilstand, socio-politisk eller kulturel geografisk identitet ved ikke at skille fornavn og efternavn.

Kimsooja arbejder med at undersøge spørgsmål om menneskets vilkår, alt imens hun inddrager æstetik, kultur, politik og miljø. Det er første gang Kimsooja sætter denne installation op i kunstigt lys, det vil sige i et rum, hvor der intet dagslys er. Tidligere har der været lignende installationer udendørs bl.a. i Madrid.

ENUNDERJORDISKLYSSÆTNING

Cisternerne er et ideelt sted at installere Kimsoojas værker. Der er masser af plads, og kontrasten mellem de rå vægge og alle regnbuens farver er intet mindre end forrygende. På en sindrig måde er der opstillet plexiglaspaneler beklædt med ...

Læs videre og se flere fotos på kulturinformation.org 40 Tidsskriftet KULTURINFORMATION

af Louise Frevert

Foto: © Torben Eskerod all rights reserved

LØFT DIN LÆSEOPLEVELSE TIL NYE HØJDER

Grækenlands smaragd i Sporaderne SKIATHOS

af Githa Schultz

Skiathos er beklædt af pinjeskov og oliventræer på klipper og lave bjerglandskaber, hvor højeste punkt på øen er 433 meter. De græske øer er et yndet og elsket rejsemål for danskere, og har man ikke besøgt den lille grønne ø og samtidig elsker Grækenland, bør man have rejsemålet på sin bucket-liste Skiathos er godt 47 km2, ligger langs østkysten af Grækenland og hører til øgruppen Sporaderne, der ligger i den nordvestlige del af Det Ægæiske Hav

Aktiviteter

På trods af øens lille størrelse er der et bredt udvalg af aktiviteter at vælge imellem, uanset om man søger rolige omgivelser til familieferie, er alene på rejsen eller er sammen med venner og leder efter eventyr Udforsk øens smukke gå- og vandrestier, klostre og kirker, rideture på heste, madlavningskurser, besøg på vingårde, vandsport, fiske- og dykkerture i koralrev blandt 300 fiskearter Kun fantasien sætter grænser, og uanset hvilken destination på Skiathos man vælger, tager det aldrig mere end lidt over 20 minutter at nå til byens centrum

Strande

Skiathos har nogle af Grækenlands bedste strande, hvoraf de fleste befinder sig på øens sydlige del. De imponerende grønne og blå syn, der farver øens kystlinjer med over 65 krystalklare, vandfyldte og gyldne sandstrande, er den magi, der tiltrækker besøgende. Skiathos er kendt som den ægæiske smaragd på grund af sin uspolerede naturlige skønhed.

Udflugt til Skópelos

Efter at Skiathos’ naboø Skópelos lagde lokation til filmen Mamma Mia, ikke mindst med øens gamle kirke Agios Ioannis fra 1894 i centrum hundrede meter over havet, er det som om, der er gået ABBA-nostalgi i Sporaderne Virkemidlerne på en af mange bådture fra den charmerende havn ved foden af Skiathos By til Skópelos starter med gode gamle Zorba the Greek ud af højtalerne

Men som vi nærmer os Agios Ioannis-klippen, bliver Mikis Theodorakis’ berømte musik skiftet ud med ABBA. Farven i vandet omkring kirken lyser smaragd som i filmen, så klart at man kan se havbunden Man kan hoppe i fra båden og svømme ind eller blive transporteret af små både til den imponerende klippe, der er forbundet med resten af Skópelos gennem en smal sti med 128 trin hugget ind i klippen, der fører op til kirken I selve kirken hænger smukke ikoner og gamle kirkelige genstande.

Det kan være udfordrende at nå derop, når temperaturen er 35 grader, men når først man er deroppe, er udsigten uendelig smuk og hele stroppeturen værd Ikke et øje var i øvrigt tørt, da en yndig brud på dagen i bredt, langt og tungt

slør begav sig den noget lange vej op mod kirken. Det koster omkring 25 EUR på en 200 personers båd fra Skiathos til Skópelos havn, der ligger 11 sømil (21 kilometer) væk med ophold blandt andet på vejen ved Agios Ioannis-klippen.

Skiathos smage

Når man besøger øens store udvalg af restauranter, skal man sørge for at smage på de forskellige lækre traditionelle retter som Grækenlands nationalret ’græsk salat’ og slutte af på en af de mange flotte indrettede barer. Køb gerne nogle af de fremragende lokale produkter med hjem, f.eks. øens honning, krydderier, det traditionelle slik ’amigdalota’ og ’chaimalia’, lokal olivenolie og vin.

Lille båd med en verden af magi

Man kan også vælge en lidt mere intim sejltur på de mange private både, der ligger i den charmerende havn i Skiathos By, hvor også de store færger fra fastlandet lægger til.

En lille fin hvidmalet ombygget fiskerkutter med en glad delfin som vægmaleri vugger lokkende og tilbyder afslappende sejltur i otte timer med bløde loungepuder, croissant, tre-retters menu og vine ad libitum. Fiskestænger og snorkeludstyr findes ombord Der kan være ti gæster på båden, men vi er kun fem, som ikke kender hinanden

Udover at være kaptajn af søfartsuddannelse er Dimitris også fisker fra Skópelos. Mens vi selv sidder og forsøger at fange fisk, forsvinder Dimitris pludselig i smaragddybet og vender tilbage med en pose omkring maven fyldt med sorte søpindsvin og østers med flammende farve indeni.

Havdyrene ender som dagens forret og hovedret. Hvem kunne forestille sig at spise søpindsvin eller Grønlands kaviar, som de kaldes nordpå, man normalt vader på ved en smertefuld fejl på ferien eller har til pynt i sit hjem. Dimitris klipper bunden af søpindsvinet med en rundsaks, og man spiser de appelsinbådslignende stykker, der sidder i skallen og har en smag og konsistens af kogt gulerod. Saften fra søpindsvinene bruger Dimitris til at blande i spaghetti Retterne er ren kærlighedsmad, søpindsvinet et afrodisiakum, og festmåltidet slutter med en himmelsk dessert.

En oplevelse med en følelse af lykkelig genfødsel i det lune hav, hvor kaptajn Dimitris er personificeringen af samme ingrediens, der kendetegner grækere nemlig hjertevarm gæstfrihed toppet med sejlads, havdyrsfangst til middagen, tilberede og servere. Og så gynger båden lystigt i solnedgangen med dans og musik tilbage til Skiathos efter otte uforglemmelige timer i og på havet. Turen koster 600 DKK, hvilket er ingenting i forhold til det man får med sig hjem til Danmark af virkelig gode minder Udover at jeg efter hjemkomst har undersøgt mulighederne for at blive ambassadør for

søpindsvin, fordi de er så fascinerende, og dermed øjeblikkeligt ophører med at spise flere, bør man unde sig selv en prøvesmagning af søpindsvin

Hotellet

Hotel Mira Mares lækre morgenbuffet er interkontinental med en græsk delikatesse dagligt. Det kan være en hjemmebagt mini-’spinakopita’, fin sprød butterdej med indbagt spinat og fetaost

Det er et gæstfrit familieforetagende med kun morgenmadsforplejning og ligger en kilometer fra byen. Det er kun bølgeskvulp man kan høre, også selvom man er tæt på både by og lufthavn, mens man sidder i hotellets udeterrasse og nyder sin morgenkaffe i solopgangen eller aftendrink, mens mørket sænker sig over vandet.

Skiathos tilbyder naturligvis andre overnatningsmuligheder for alle gæsters budgetter, lige fra 5-stjernede hoteller, sommervillaer, lejligheder og studiolejligheder til campingpladser for naturelskere.

FAKTA:

Skiathos, Grækenland tilhører øgruppen Sporaderne, der består af 24 græske øer, hvor kun fire er befolkede.

Vejen hertil

Flysæde retur CPH (København) – JSI (Skiathos) med Spies Rejser inklusiv 19 kg check-in bagage og håndbagage, pris 1 205 DKK

Indkvartering

Syv nætter på det 3-stjernede Hotel Mira Mare med havudsigt cirka fire kilometer fra lufthavnen booket via booking.com inklusiv morgenmad. Hotellet ligger 50 meter fra Megali Ammos-stranden og en kilometer fra Skiathos By, pris 3 092 DKK

Rutefly

Via Athen eller Thessaloniki med SAS eller Norweigan, og derefter indenrigsfly med Aegean Airlines/Olympic Air eller færge En noget dyrere og mere tidskrævende løsning.

Charterture

Med Spies Rejser og Apollo

Befolkning

Der er cirka 6 500 fastboende på Skiathos, som lever af turisme, landbrug og fiskeri og de fleste bor i Skiathos By.

Fotokredit

Indledningsfoto:

George Katsikidis/iloveskiathos gr

Forrige side:

Øverst, Githa Schultz

Midt, Githa Schultz

Nederst, Dimitris Gioldasis

Denne side:

George Katsikidis/iloveskiathos.gr

Fun facts

Sporaderne betyder ’spredt’ eller ’tilfældigt’ på græsk med andre ord sporadisk på dansk. 70 pct. af søpindsvinets 23.300 gener svarer til gener hos mennesket, og søpindsvinet kan leve op til 100 år

Inspiration til aktiviteter på Skiathos iloveskiathos gr

SFT Skiathos Fishing Trip via WhatsApp +30 698 772 8444.