Stedsevarende Kalendere, III. Fortsättelse af märkedage

Ste d s e v a r e n d e k a l e n d e re l

Lu n d s k u lturh i st o r i s k e m u se u m .

Af Bernha1·d Olsen.

III.

Fortsättelsa af märkedage.

Fra midvinter til m idsommar.

Den 1 9 : ue j aunar.

St Henrik, Finl and apostel , bisp i gam le Upsala, hvi d01nk i rk han i ndviede 1 1 56 .

Efter at korstoget til Fin­ Yar ud.fört, b l e Y �t H. der.

Han var n nidkär men volds01n lan 1 n and og han frem färd havde til föl ge , at han blev myrdet på Kiulo­ söens is 1 1 5 7 .

Han to1nomel fi nger fan d tes senere o På teget og gj ord e 1ni rak ler.

Den satte i Abo domkapitels egl . I Abo og Orebro holdes En u rt, g od stolt Henr-ik, blitum bonus tor marked på h n. dag.

Henricus er i fölg vonsk tro kaldt fter St H . , fordi h an af den be­ redt9 et p l ast r , som helede al l e sår.

Den 20:de er St H : s t-ranslation til A bo .

Märk r på run 'tavene : fig. 1 7 en bispehue ; fig. 1 9 n bispesta ; fig.

20: en bispestav ; en trebenet Btol, thing tolen , so1n märker de 3 thing : 1 0 :de j an n ar, 1 2 : te maj og 1 4 :de se tember, k orsmesse.

Det er de 3 årl ige, vedtagne t h i n O' : vinter-, sommer- og hö tthing, h vi fordeling ty­ d e r l å, at e have r ttet i fter d e n gamle årsdeli ng i ·3 tider, h ve r på 1 20 d ag eller e t tort hundrede = 4 måneder.

20:de januar.

St Fabian og St Sebastian, i Norden Br iidreme e, könt der intet b roder kab exi terede . t. F. var biskop i Ro m t 200 som martyr.

St. S. var en kristen centurion ved prä­ torianerne.

Han bl ev under de decianske forfölgelser bunden til et trä o1n 1nål for pile k u d . D e n skö n u e nögn e yngling skikkelse her er tad i g t k ärt e 1 n n for katholsk ku nst.

Hans blod , der randt ved träet, har a l m ue n k n yttet ti l t roen på, at nu begynder saften atter at stige op i det O O' ri nder ti l St Laurentii dag, 1 0 : de august, da den atter törrede ved b let under hans ri t.

Derfor skal 1nan mellem j ul og t S' dag hugge töm m r til virke og redskab .

Når hyrderue i Ditinarsken lavede flöjter af pilevånd sang de : Den

Fabian, Sebastian, lat den aft ut holt gan.

- 8 St S. blev skyttegildernes patron. Da pesten mentes at komme som pileskud, påkaldtes han mod al fars ot . Af hans sölvfattede hj erne­ skal i Epesberg, övre Bayern skänkes viet vi n til pilgritne og derfor har egnen al drig havt pest. I Paris er St S . nålemagernes patron .

Dagen står i Karl den stores calendarium.

Märker på runestavene : fig. 1 7 og 19 : kors ; fig . 1 8 : en bispehue (St Fabian).

Den 24: de januar. St Eriks translation (se under 1 8:de 1naj ).

Hans helgenskrin bares fordum i procession n1el lem gamle og ny Up­ sala og fl.yttedes til denne bys domkirke 1 273, då dessa Ben blefwo lagda uti Silfwer Kista, som än i dag därstädes står på altaret. Häraf är utsteld en diidskalle med Benlägger under. (Olemens Sn1itt) .

Den 25: de januar. S:t Pauls omvendels e . I Telemarken tro­ ede almuen, at han var e n krigsmand, so1n krigede om formiddagen og var hellig om eftermiddagen. I Frankrig er St P. rebslagernes hel­ gen , en fortolkning af dagens navn (convers1:on de St P.), han tnentes at gå baglängs for at komme .frem. Snarere fordi han reddedes ud af Damaskus ved at hisses ned i en kurv. St Paul var teltmager og ernärede sig ved sit håndvärk og han priser j evnlig arbej dets lykke ; derfor patron for te1tmage1·e og linnedvävere. Dette var en af årets store varselsdage ; den brö"d alle julemä-rker. Var det klart vej r, blev det godtvejrsår ; skinned e solen blot så länge, man behövede for at sadle en hest, var det godt tegn. I Tyskland gjordes et stråbillede, som stilledes ved bagerovnen. Bragte dette solskin, blev det sm urt med smör, regnede det, smurtes det tned skarn og kastedes i vandet. Man kommer til at tänke på Fridthjof, der ved disablot, sotn faldt ved denne tid, kom til at välte et billede af Balder, bagt af dejg, smurt 1ned fidt, törret med dug og stillet hen ved arnen. Det faldt i ilden, fi dtet blus­ sede op og huset brändte. Side 95 hefte I V er hentydet til sådaune billeder af norske bygdeguder, der holdtes i äre endnu for 40 år siden.

Festen kendes fra året 1 200, men katholske forfattere före den o p til Gregor I' s tid .

Märker på runestavene : fig. 1 7 : en fisk, årstidens arbejde ; fig. 1 8 : et svärd ; fig. 20 en bue : j agten . Povel med bogen, P. skytte.

F e b r uar ..

Tå MARTHA hölt sin Kyrkiogång Doro thea m ed Helena sång.

Scbolastica war i samma rad.

Sigfrid Bisp wår då fast glad.

Ty �äder åg MATHIAS Skull till Apostlar wias.

Den 2:den februar. Kyndelmisse, missa candelarum, Mariä ren­ selses dag, kirkegangsdag var oprindelig en fest for Kristi fremstilling i templet (Lukas 2. 25), indfört af pave Gelasius (492-96). Efter Mose lov var en barselkvinde uren og måtte bolde sig fra alt satnkvem i 40 dage. Derefter fremstill ede hun sig i templet, ofrede og rensedes .

- 9 Fra denne skik stammer det 6 ugers ophold i barselstuen med de deraf resulterende besög.

I Skåne var ti den for et drengebarn kun 4 uger.

För kvinden forlod huset blev huu röget med l i ntråd a E j ordem ooeren ; der kastedes en ildglöd efter h ende, når h u n gik u d a d d ören ; uden for l å e t hynde, h u n skulde träde på, derefter satte hu n foden på glöd en.

I dörstolperne, hun passerede, stak stål. Sa1n me ceremon ier ved hj e1nkomste n fra kirke.

Til k irken led sagedes hurr af hustruer. � 1ödte hurr på henvej en först en kvi nde, var det godt tegn, satte hun venstre fod först u d ad ki rkedören, blev näste barn en pige.

I våbenhu set 1nodtoges hun aE andre k virrder og hun gi k op ad kirke­ gulvet med et b rändende lys i hånden.

Den greske k i rke kender ikke d agen uden som hypapa nte, Si1neon s tilbed clse af Jesusbarnet i tem plet .

Det er alene den romerske k i rke, so1n har indfört festen, ford i den ikke k unde få b ugt med de hedenske spurcalier, februalier, lupe rc a lie r, som fej redes ved denne tid og som den derfor faretrak at bri nge under k i rkelige former. l{vinderne l öb med fakler gennem gaderne som Oeres for at lede o m ProserpZ:na, d er sad under j orden, b u n d en af v interkulden .

Deraf kyndelmisse, lysfesten og kirkegangskonens lys.

Justinian foranledigede denne overgang 52 7 . Fra 600-tallet viedes kir­ ken s lys tned sal t og bröd og sto re lysprocessioner fandt sted . Da kristendommen kom ti l norden, fandt den atter her tiden optagen af h edenske fester, disablot, torreblot. Det var den hede nske j ul som ikke fej redes på selve solhvervs iagen , men, som alti d, först når omslaget var synligt.

Midvi nter ( 1 3 : de j anuar) begyndte j ul efesten og varede måneden ud.

Mi nder· hero1n levede i Bohuslen til vore dage.

På kynd ehnissedag i ldedes i bage rovnen ; husfo l ke t stod i halv kreds om ovn munden og h usmodere n rakt en bolle med öl o'g et k näkkebröd om til dem, som alle k näl ed e, en hedensk nadver, et m inde o m gamle gil deskikke.

Det hed at dri kke Ildb o rgs minne, det sa1n1ne som i Norge blev drukket St Kn u ds Dag. Märker på runestavene : fig. 1 7 og l 8 Mariakrone1� (?) fig. l H kirke­ kandelaber. D agen för har vigilietegn ; fig. 20 : en krone .

Den 3:die februar.

St Blasius. (Biaggio i Italien) var biskop i ebaste i Kappadocien, t son1 m ar yr 304. !{ödet blev revet af h am med uldh egler og han blev d erfor patron for u,ldheglere og vävere, der d rak hans s kål så trofast, at man endnu siger i England : druklcen som en Blasius. Hvert europäisk sprog har bemägtiget ig d ette hellige navn og fundet :-en märkelig klang der i .

I Norden går det på bläst og St B. er bleven en kristen Aeolus, vindmöllernes helgen .

Söfolk vare så bange for barn, at de end ikke turde nävne hans n av n om­ bord . På hans dag bläses l i v i all e de fugle som efter folketroen ligge i vinterdval e : svalen, viben, vipstj erten og lärken og d enne bläst bebuder også, at bygget vil gå tab t koru mende sommer.

Tyskerue hörte i navnet : blase, blärer og blegne i mund og hals og han blev påkal dt mod halssyge.

Den greske läge .Aetius o mtaler, at han i 6:te år­ hundrede var patron for läger.

Engelskmänd höre i navnet blaze, en fiam1ne og tändte på dagen bål på höjene, sam t afbildede St . B. med et lys i hånden .

Lyset spi l l e r og å i Tyskland en rolle ved velsignel­ serne i kirken, der tildeltes under korslagte lys .

Ligeså i Sverige på

-- 10 St B. va r en af de 1 4 nöd­ St B ' s dag efter Olau,s Magnis fortälling .

Festen kom i l O: de århundrede fra 0sterland .

Dagen er hj elp ere. også given St Ansgarius.

M ärker p å runestavene : fig. 1 9 : en lur ; fig. 20 et blåshorn för lik­

hetens skull af namnet ty nu biir skallas efter o diur, emedan de äro som swårast at göra skada (Clmnens S m i tt) .

Den 5 : te februar.

St Agathe. I Catanea bäres endnu St A ' s bryster byen rundt i p rocession p å denne dag .

Präfekten Quintianus skal år 2 5 1 have ladet dem k nibe af hende med gloend e tänger i et anfald af raseri over forsm ået kärl i ghed og b ränd te hen de derfter på bål .

Agathe betyder den gode og h u n er bona dea eller fauna, den trerad­ b rystede gud inde, moder j ord , den frembri ngende, avien de vår og over­ fört : d e n kvindelige frugtbarhed .

Forbin delsen mellem St. A . og den agrariske gudinde er imid lertid gle m t u nder katholicismen og hun blev der alene det önskede ägteskabs stifter og påkaldtes af alle giftelystne pi­ ger, som på hendes n at sade Agathe � : ventede på at se den attråede . (se 1 3 :de december St Lucia).

Karlene sade Agathon, 7 : de december Han var en mandlig, vinterlig faunus . St Agathes b ryster gj orde hende både t i l ammernes og de brystsyges värneh elgen. Hendes bålbrand, der · for övrigt i tid e forhi n d redes ved et j o rdskälv, gjorde, at hun blev påk al dt mod ildsvåde og St Agathes sedltr bleve i fl ere lande skrev n e på dagen og satte over dörene, hendes bil lede p å husenes skorstene.

Hun er brandassuranceselskabernes helgen.

At hun afbildes m e d et k u l b äkken , h ar gj ort hende til klokkestå"bernrs og görtlernes patron . Hun var alle 1nöers yndli ngshelgen og inge n nors� gj e n te börstede sit hår på dagen .

At hendes n avn er b l e ven ti l Agot anföres kun, · da det k u riöse er h ä n dt, at dette n u til deles sorn pigenavn, fordi det anses f or at väre ravnorsk .

Dagen fej redes i 1 7 : d e årh undrede.

Märker på runesta vene : fig. 1 8 , L 9 og 20 : e n ta ng.

Den 6 : te februar.

St Dorothea var en kap padocisk j o rn fru, som o m ko m 284 u n der Dio kletian.

Feste n kj e n d tes i 7 : de århu ndrede.

S m itt sätter ved dagen e n tang, men d e n ne må h ö re enten til 5 : te eller 9 : de februar.

Dagen gi ves under tiden til St Brynjolj, bisp i Skara t 1 3 1 7 , kanon iseret 1 49 8 .

Den 8 : de februar.

S t Helena, kej ser Kon stantins moder.

Märke på ru nestav fig . 1 9 : et kalvkors.

St Apollonia har warit en behaglig Jungfru., Den 9 : de februar . som har gort börian til Christendommen, hon blev slagen tänderne utur mun på, blev· kastader �tppå ett brinnande Båhl, häraf är i dag utsatt en notenåhl, ty nu bör fiskergarn bindas (Cl e m ens Sm itt) . St A . hörer til en gru ppe helgencr, s01n hH.vde evne til at ödelägge m e d deres ånde (se St Al b i n us l : ste 1narts).

Hu n p ustede afgudsbilleder o m i Alexandrien og til gengäld sloge hed n i ugerne hendes tänder i nd . H u n b l e v p åkaldt m o d tandvärk .

A t så 1nang e pigeböru bleve kaldte Ape­ lone, var vel for at skytte dem mod denn e plage. Dagen fejredes eft er l O : de århundrede .

-

11

-

Märker på runestavene : fig. 1 7 : en tang : fig. 20: en notnål.

Den lO:de februar. St Skolastika. Hurr var söster til den hel­ lige Benedikt af Nursia og j on1fru på Monte Cassino t 542 . Hendes kyskhed var så stor, at skönt St B. var et mönster på samme dyd, så hun ham kun eu gang om året. Da hun märkede livets ende, kom han for at sige hend e levvel, og hun bad ham blive hos sig den sidste nat, men det var hans regel i ngen nat at väre udt.· af sin celle.

Hun fremkaldte så et tordenvejr fra klar himmel , der nödte ham ti l at blive i hus. Hun påkaldes som domina tonitruum. Dagen blev al­ Inindelig fejret efter l O:de århundrede.

På stav figur 20 er rnärket en gartnerkniv til frugtträers beskä­ ring. enemens Smitt forklarer denne således : har warit en ren lärare efter den tidens tilstånd 12 7 7 som l?:knas wid en trägårdsmästare som nu denna tid utränsar alla otienhga qwistar af fruktträn, häraf er i dag utsat en trä­ gårdsknif och et h1'erta, efter en Biskop af detta namn blef stu.clcen i hiertatt.

Den 15:de februar. St Sigfrid, biskop af Vexiö, V estergötlands og Värends apostel . Efter legenden, som blev forfattet c:a 200 år efter bispens död 1067, var han engelskrnand og biskop i York, men rimeligere er det, at han var en tysker. Tre af hans ledsagere bleve hal shuggede af Gunnar Gro'pe og smålän dingerne, n1en selv fik han fred til si t mnvendelsesvärk . I Husaby kirke i Småland find es et trä­ billede, som fremsti1ler en person i bispedragt med en träså under annen , hvori ses 3 småbörn, sorn räkke ho vederne op over kanten.

St Nikolaus fremstilles ligel edes med en så m ed 3 börn i og legend en har ud af detn lavet de tåbeligste fabl er (se under 6:te december) .

Den sn1ålan dske legen de har gjort dem til de 3 halshuggede ledsage­ res, Unamans, Sunamans og Vinamans afhuggede hoveder, 1nen skönt denne forklaring er m ere nögter end den om St N . , er den også gal .

Det er 3 katekumener i en döbefu nt, et billede af de omvendte folke· stammer. Spörgsrnålet er nu, om dette träbillede er St Sigfri ds, eller om det i kk e snarere er en St Nikolaus, der dog har Here hun drede års prioritet i denne attri but. I Utvägnstorps (de otvagnas torp) kirke getnmes St S's stav. Träsåen med katekumenerne står i Vexiö dorn­ kapitels seg] ; findes også på en ru nestav i Dansk National museu m .

Märker på runestavene fig. 1 7 og 19: bispehue og stav ; fig. 20: en öxe : nu bör bygningstimmer huggas uti blåaste nädanet (Clernens Sm itt) .

Måske det er Gunnars bo'ddelöxe.

Den 22 :de febru ar. St Peders Stol, Pehrs i stolen dag, Cathedra Petri Apostoli. I Skåne Peder Kat, St P' s dag ved fasten (i modsätni ng til ved hå'8 ten, 1 : ste august. I Danmark og N orge Peder Varmesten.

Således kaldtes de runde stene, man lagde ved j ldeu, eller i potteov­ nenes huln inger for at varme händern e på eller lägge i sengenes fod­ end e. Når foråret kom, bleve disse varmestene kastede bort. Heraf stammer troen på, at i dag kaster St Peder varmestenen i havet og lösner alle vande. Det er den förste vårdag : St Klement vil os vin teren give, St Peder vil os maien · uddrive ; sommeren förer St Urban, men hösten St Symphorian.

- 12 I W orms runekalender ståer ved d age n ladi,q og på Gotland hed ­ der den fö'rsta ladigsdag. Det er det engelske lent, tyske lenz, förste vårdag. Det var nu havtid oo- der fej redes store fester på Slesvigs frisiske k ·ster. Biike n 8 : ål tändte og der dansede orn dem med branrle i händerne under råbet vike tare ( fo rtäre r) . I l{eiturn dansedes på Vedes- el ler Vinishoog (Odi nsboog) . Dette keto o p rnod vore dage og sö­ rnänd droge nu ti l udlandet f r at söge hyre . Dagens fej ri n g kan föres tilbage til -±00-tallet og h idrörer fra troen på, at St P. år 4 7 !J lev sat på Antiochiens bispestol.

I Rom fi ndes han rOinerske b i s p e tol in natura, onnädt og s m u l dre n d , m e n indesluttet i en anden j uvel­ besat sto l af äo-te rnetal ler. Da n fransk här un ler Napoleon havde Rom besat, blev stolen undersögt. Den fandtes at have en ind krift på arabisk, sorn lästes : de r er kun en Gud og Mahomet er hans profet ; altså b r ag t til Rom af kor farer . "" n en, sotn falder nu efter at lä1nni ngen er begyndt, hed larnme­ En god o gå skal nu have 3 äg i re en og ga en ge no ptager fa­ sne. milieli vet.

A rets förste tretti ng begynder.

Festen kan p åv ise s i 5:te århundrede.

Märker på runsta' ene fig. 1 7 , 18 l. : St Peder nö'gle . '"'

D n 2-:b:de februar. St Mathias v a r en af de 72 d i s c ip le r og blev sat i apostlernes tal i stedet for Juda og dette har givet an led­ ning til at skudd agen blev indsat foran dagen efter den 23:de febru a r.

I Norge kaldte rnan den lö'benne se 8 : d e n bevägelige rue e fo rdi t M. altså flyttede hvert 4:de år. Dette er blevet til at b uk k ene nu begy ndte at löbe (!). Vårens forbud ere ligelig delt m ellem denne dag og Peder Kat : Viben kom mer og st01·ken kommer, men vi fåer ikke om mer, för kukm and kommer.

I kåne og i Jylland kendte n1an 1 ibe inter, ribeknog, vibefno· e 8 : fygevej r og allerede gam l e Pe<ler Lolle ved, at i ng en skal stole på hine forårsbebudere : Ve den mand, s o m , iilger sit hö, når viben korn­ mer.

På Boruholm hedder dagen rågeme. e n og man pej dede mod yd for at se fuglene k01nme. I 1ni dclelal deren kom hanse ki bene ved denne tid og r åge r n e kald es e n c l n u lybelcla�rne. Bj örne n vender sig på i t lej e, fordi vi n teren er halvgåe n ( V er mland).

Hal v p arte n af vinter ­ fodret bör väre i be hold (balvgåen) . R u ne ta v fio·. l er mä rket me d e n fisk.

Gedd legen begynner .

M a rts .

Mar med sitt . långa kiägO', Fram barnen låkkar under wägg.

Greger Påwe såg derpå, Gertn1d O'iorde lika å.

Bengt g· r före \Vår FRV tor, som var JESU C I IRISTI Mor. ·

r

Den l :ste marts. St Albanus (på fransk St Aubin) va r biskop Augers t c:a 550 og blev påkaldt i de t 7 : de århu ndrede. I N orden

- 13 -

k om hans ry m�d cistercienserne, de agerdyrkende munke og hans fest kan eftervis�.s fra 13:de århundrede. På St A ' s dag begyndte vårplöjningen. Arter skulde sås i dag. St A . var en af de hellige m ed k!aftig ånde . Kong Ohildebert havde ladet en durch lauchtig ma­ tr on e Artheria fängsle for gäld. St A. sögte hende i fängslet og böd hende fölge si g ud deraf. Skildvagten vilde, som hans pligt var, mod­ sätte sig fangens bortgang, m en St A . åndede i han an sigt og han faldt död 0111 . Dette oprörende m ord fi nder legenden meget priseligt og ti lföj er kun, at St A . betalte durchlauchtighedens gäld for at kon­ gen iklre slculde h a'te grund t1:z at 7.1age.

For soldaten , der döde på sin post af helgenens ånde, har den ikke et ord tilovers . Den hellige Ko­ lumban pu tede ved Zurich sö på en hedensk offerbolle m ed öl, så den revnede (se 9:de febrnar : St Apo ll om a) Cleinens Smitt n1ener at, St A . h ar war1't Biskop i Lund, hwarest han är beg rafwen , han blef can onise?·ader 1589 til et h älg on , h är af er i dag utsatt en Biskop.-k app a, sonz dyrt rnå t lö's as af pårar fö'r Biskopa rne, är h os et slr än,qt ansikte utsatt rned strålan de skiägg, war af ordet är, at mats (m arts) mäd sit skiägg, låcka1· barn u to m wägg. H·vem bispen i Lund er, bliver vanskeligt at udregne. l{appen er den biskoppetige plum·ale og helltyder til at St A . kunde gå ganske tör i regn skyller. ,

'

.

Den 7 :de marts . St Perpetua og St Felicitas, to jomfruer i Karthago, efter anden beretning hustruer, bleve under kej ser Severus 202 eller 203, ka�tede for vilde dyr i amfitheatret. Dettes restaurering er i den sidste tid bleven fuldendt og det gamle fängsel, hvori mar­ tyreru e vare in despärrede er bleven omdannet til kapel . I år på 7:de marts i n dvi edes det og der r jstes et alter for de to martyrer. Dagen fej red es i 8:de århundrede.

M ärker på runestav fig. 20 : et kvindeben og en väveskytte. Mulig er benet ikke et af de hellige kvi nd�r , men en strömpe og begge tegn vise hen til kvindegeruing.

Den 1 2 :te marts . St Gregorius pave, Gregor I, den store var af ron1er k rig patricisk ät. Hans fad er Gordianus senator, han selv son1 ung präfekt. I-Jan var greben a.f St B nedikts ånd . Sin store arv i jordegods om dan nede han ti l klostre og blev selv munk i et af dem ; 579 legat i Kon stanHnopel , kaldt til Rom 585 og blev ab bed i et af sin e klostre 590 pav efter en sejg modstand . Han var den störste kirk efyrste, der har . id det pc St Peders stol, k irkens organisa­ tor, gudstjenestens endelige ordn er, kirk esangens forbedrer og grund­ lägger af bedningemi sion en som nli frem m edes med väldig kraft og efter nye principer i det m an i k k e mere sögte at udrydde de he­ den k e skik ke, men omdannede dem og optoge dem i kristendom1nen .

Han var en af de fire kirkefädre, skönt hans boglige dan nelse ikke var på höj de med hans övr ige åndeljge udvikling. Han ri ngeagtede k las­ siske studier som hedenske og det siges. at h an lod det palatinske bibliotheks gamle böger brände. I sj n forklarjng til Hjobs bog skriver han : .feg bryder mig ilcke om, at präpositionerne styre rette casus, thi Guds helhge o ra kel behö'ver ikoke at fö.fe sig efter Donat. Hans sprog var al­

muens.

Den Hellige And

ad som en due på hans k ulder, medens

- 14 han skrev og da den talte 70 sprog, var han jo godt hjulpen. Eng­ lene vare mindre kapable i den retning ; som bekendt talte de kun hebraisk . En un dtagelse må göres m ed den engel, som besögte St Bir­ gitte i Rom og dikterede hende bönuer, hvilket skete på svensk . St G. udviklede skärsilds-, helgen- og Inirakellären, Saint billeddyrkelsen, der efter hans betragtni ng er god for dem, der ikke . k ende bogstaver. Han indrettede skoleundervi sningen og fejres endnu som skolepatron. Hans festdag stiftedes af den ligesindede pave G1·egor l V, men Hospinian n1ener rigtignok, at der fra arilds tid blev holdt romersk skolefest 20:de marts .

Den består endnu i Belgien og Tyskland og sine steder 1ned lige så töj les­ löse löjer, som i Norden på St Thomas' dag (se 2 l : de dece1nber) . I Norge levede skikken längst. Fra 1 :ste- 1 2:te marts gik börn rund t sa u g for döre og tiggede. De kaldte sig Gregors brude, Gregors sve·nde .

Smitt forveksler St G . med Gr ego r XII I og siger, at han b lef canonicerader 1582, för det han satte påske Termen uti rätt skick. Romarena har at tacka honom för den höJd de äro uti .

På denne dag fik alle ting liv, p lanterne spire, insekterne vågne, tj elen var af jorden : det var plovens dag : Gregorii tide da skal alle skibe skride og alle gäs göre äg. Gregors dag kryber hugorm af grav og stork flyver over hav.

(Jylland).

Märker på runestavene fig. 1 7 , 1 � og 19 : et ris.

(skoletugten)

Den 1 7 :de marts. St Gertrude , abbedisse i klosteret i Nivelles t 659. Legenden har sögt at göre St G. til en af kejser Karl den stores aner, datter af Pipin af Landen og den hellige Iduberga. Selv om dette er rigtigt, er der ikke meget til bage af den historiske Gertrude, men desm ere af en hedensk guddom, i slägt 1ned Hörsel (se St Ursula, 21 :de oktober) . H endes tegn er slcibet og hun afbil des med et skib­ dannet drikkekar i hånden. Det var en äldgammel tro i Vesttyskland, at de dödes ånder fare ned ad Rhinen mod elens udlöb og derfra fär­ ges over til et dödsrige, et sted hinsides havet, som kaldes Brittia.

Fra Bretagnes kyst og til N ordfrisland foregik färgefarten og overalt på sa1nrne 1nåde. Y derst ved havet ligge ensomme fiskerhytter. V ed miduat banker det på dören og fi skeren, der ved, hvad det betyder, står strax op og går ned til stranden. Der ligge fremmede fartöjer og vente og fiskerue 1närke, at de efterhånden fyldes, blive tungere og at räli ngen synker til en fingers bred over vandet, n1en han ser ingen. Han sejler så 1ned fartöj et og en times overfart er nok til at nå Brittia, hvor man eliers kun kan fare hen i dögn . De usynlige passagerer gå i land her og skibene lettes atter og flyde höj t. Der höres på stranden en stemme, som sagte nävner skyggerne ved stand, eget og faders navn, samt navnene på kvi ndernes husbönder. I alle lande troes, at elverfolket er dödes ånder og at de färges over strömme på lignende måde. Der findes nobiskroer, hvor själene hvile på den sidste rejse til havet, der til alle tider har väret alfare dödevej til det mörke hinsides. Da denne färd gik over St G 's område, Nivelles,

15 -

troede 1nan, at hun gav sj älene herberg den förste nat efter döden, den anden tog St Michael vare på dem , den tredie vare de på deres bestemmelsested . Der blev aldrig bygget klostre for hende men ka­ peller på kirkegårde. Disse lå udenfor städerne ved rindende van d f. ex. St G ' s kapel hinsides Pustervig udenfor Köbenhavns nörre port.

Her foregik henrettelserne, f. ex. Torben Oxes 1 5 1 7 , og kroppene be­ gravedes på kirkegården under St G' s beskyttelse ; hun vogter gravene.

Deri ligner hun Freja der samlede de döde på Folkvang og i sin sal med de mange säder.

St G's 1ninne blev drukket sammen med St Johannes' evange­ li stens för venner skiltes og det ski bformed� häger, hun har i hånden, udtrykker tanken heri, at de satte sig under hendes varetägt. St G's gilder toge sig af de . rejsende og åbnede sine badstuer for dem. Hvor tyskere sloge sig ned på fre nnned jord, bygged e de kirker og kapeller for St G. f. ex. på Falsterbo.

St G. er bleven gartneTnes helgen, fordi arbej det uden döre be­ gynder på denne dag.

Lövetand, fan d ens melkebötte er vi et St G. Det er en kraftig troldurt og värner mod alt ond t, som vättelys og echinit. Den fjerner vorter, kommes den i drik, bern ser den ikke, i öl syrner det ikke, den er god mod gigt og kan man puste alle duoene af kuglen, får m an nye kläder. Her er spor nok af hedenske forestillinger.

Da musen så vel so1n snoge, slanger, tudser o. s. v. k mnm e og forsvinde lydlöst, troedes de at huse själe og vare genstand for frygt og kultus. Som åndedyr blev 1nu sen St G's fölge. Den kryber på hen­ des abbedissestav og hvor hun er afbil det som en norne, spindende livets tråd, sidder den på tenen og gnaver den over, når tiden er kom­ men . I Nivelles sälges endnu stave, som fordrive rnus, viede ved, at hendes skrin beröres med dem og fra en brönd i kirkens krypt heldes vanr1 i rnusehuller for at forjage dette u töj ; alm uen troer fuldt og fast herpå. Hun påkaleles mod vandskräk og på hendes billede i et kapel i Nivelles ståer en hund op ad hendes knä.

Dagen kan påvises i l O : de århu ndrede.

Märker på runestavene : fig. 1 7 , 18 og 20: et kapel; 19 en bog (abbedissen). ·

..

Den 2 1 :te marts. St Benedikt af Nursia var ab bed i k lostret Monte Cassino mellen1 Subiaco og Napoli, hvil ket han havde grund­ lagt. Benediktinerordenen , han havde stiftet, blev en af civilisationens mägtigste löftestänger, dens brödre vare E uropas störste od lingsmän d gennem sin afdeling cistercienserne, de agerdyrkende m unke, d e förste, der ret bandt an med skoven og toge dal ene u nder dyrkning. För plö­ jede 1nan kun åsene. Det var gennem nöj smnhed, taushed og lydig­ hed, soldatens 3 store dyder, at det värk lykkedes, som gj orde deres tid til kirkens lyseste og skönneste . Kristendonunen kom til halv­ barbariske fol k som en fremskridtstro med begge händer fulde. I den ene salighedens sag, i den anden produktivt arbejde og sundt velväre.

På reformationens tid taltes 15,000 benedikti nerklostre. Ved den tab­ tes e n 3:die del.

St Benedikt var en asket. Da en slem prest, Florentinus, der havde tragtet St B. efter livet, ingen vej kom på den m åde, sögte han

-

16

-

at skände den hellige mands rygte . Han slap 4 underskönne piger ind i k lostret. De bragte brödrenes sind ud af ligevägt for lang tid, men St B. kendte et probat middel, som han för havde brugt herimod.

Når mindet mn en kvinde, han havde elsket, kom over ham, fandt han lindring ved at välte sig i tornekvas. Det vises endnu frem på Monte Cassino.

Ordensreglerne påböd 7 ti1ners legemligt arbejde, 2 til läsning, l til overvejelser, resten til gudstj eneste og ro. Brödrene afskreve bö­ ger og de kunne takkes for, at så rn ange klassiske forfattere ere be­ varede. Fra deres k losterskoler u dgik middelalderens störste statsmänd og lärde.

St B. t 543. Beda kjender dagen, men särt nok er den ikke afmärket i Worms runekalender af 1328, skönt den var höjt anset i norden.

Bent med ploven, Bent med åget siger n1an östersunds.

Den 11:te uge efter jul skal ploven ud (Själand), Bent stö'tteso, Bent prövesvin hed St B., fordi de udsultede dyr knap vare rejseföre end sige gangfö're .

Man prövede dem ved at slå (stö'tte) dem med en kep . II vis de ikke faldt om, vare de m arkföre og bleve slupne ud med lov til at bj erge sig, som de kunde. Man gav soen nö'glern e til jorden og lod den rode frit. Nu var jo tj elen af m ulden.

Skikken at slå svinene, för de slippes på marken, var kun et minde om en opdndelig ceremoni, hvis betydning var glemt og bleven til halve löj er. Den an­ vendtes ved jul, navnlig på menlöse hörn s dag og ved fastelavn og til lige på men­ n esker og träer , men med en kvist eller flere, sammenbundne til ris. Det var ved årsskifte eller ved vårens komme, det skete. Grenen var en livskvist og den havde som alle ris evnen ti l at väkke af dös til trivsel og med den sloges alt kväget de n dag, det blev drevet ud. I Dalsland driver hyrden dagen för eller efter Kri s ti himmel sfartsdag sin hjord hjem ved middagstid. Dyrenes horn ere fiettede med blomster og selv går han foran , bärende en gren af rön , smykket med blomster­ krans i begge händer. Er kväget kommet på fägården, går han derud ad gavl­ dören og planter rönnen på en stak, hvor den bliver i grästiden . Köerne få deres bjelder, ungkväget navne, som siges, medeus de slåes 3 gange på ryggen med et ris af rön. I nedre Bayern sker dette sidste gang, kväget drives ud og sprog siges over det. Riset hedder i Tyskland quick) quitsche1 St JJ;Io1·tensris (gerte). Skikk en er kendt i Indien og v i have bevaret den i fastelavns1'iset, gennem hvis stiliserede udsmykning dets oprindelige betydning spores, i det sto1·ke med bö1·n og blomster vise hen til vårens til liv vakte forplantning og växt. Risningen anvendtes også hyppigst på kvinder. Frugtträer og kålplanter slåes endnu i Tyskland for at öge bäreevnen og hovedernes störrelse. Ved Smolensk bliver det si dste neg slået med birkeris jo1· a t skä1·me udsäden mod skadelige dy1·.

Märker på runestavene : fig. 1 7, 1 8 og 1 9 : op af den lösnende muld ; fig. 20 en plov.

Den 25:de marts .

arme,

Mariä be budelses dag ;

som nu kry be

Mariä dag ved fa­

Mormesse ; i Norge Offermesse.

Da Kristi födsel fastsattes på 25:de dece1nber, måtte bebudelsen falde 9 m åneder forud og da dette blev dagen for Kristi legmnlige komme på jorden, var den i mange lande uyåTsdag. I England fra 1 2 : te år­ hundrede tH 1 753, i mange franske provinser, i Köln ved universitetet til 1 428; i Trier til 1 568 og an dre steder indtil vestfalske fred . I Ytrecht til 1533, Firenza og Pisa til 1 749. Da paverne ofte benyttede denne regning hed den den italienske. I den oldnordiske kalender begyndte sten,

Vor

Frues

dag,

Vor Frues messe,

- 17 -

n1ånederne melle1n len 2 1 :de og 25:de efter vor tidsordning og på 23: cle n1arts begyndte einmanadr., hvis navn kan tyde på, at elen har en gang vär t årets förste . Ved den 25: de i 1nånederne falde årets fa t : store helligrlage : 25:de april t Marku 25:d maj St Urban, 24: de juni St Hans fiidsel, 25:de juli St Jakob, 24:de august St Bar­ tholomäu,s, 24: cle september vt .Hans u ndfang ]se, 28:de oktober St Si­ mon og St Judas . 25: de noye1nber St Katharina, 25:de ecember K1·isti föd el 25:de jan nar St Pauh ontcendelse, 24:de eller 25:de febrnar St Mathias. Alle ere de vigtig m ärkedage for år ts ind ling og arbej der.

Dette ser ud so1n n1ere end et tilfälde og lign r gamle Inånedsbegyn­ del er fäll for 1nange folk lag.

I 0 tre Göinge herred er en lnu bevaret en regning for våren , so1n begynder Vor Frues dag, der efter ga1nmel stil stod på 6:te april, og en der med 6:te juli, gamle midsommer, da bön derne ikke syn tes on1, at kal uderreforn1en af 1 753 Hyttede dagene tilbage. M l l em dis e to ti punkter r et fj rrlingår U er 1 3 uger. Ugen mel l€nn 6- 1 2 april hedr l r 1 3:de uge . I den påfö lgende uge ( 1 2:te) såedes havre og som­ merrug, i 1 1 :te markärter og blandsäd, i l O:de kartojle1', i 9:de ingen ud äd i 8:de tor·adet byg og onuner·hvede, i 7-4:de sexradet byg. U gerne havd e nav n e efter ud äden : havrevå1·, kornvår o. s. v. I Småland le­ vede denne inddeli ng en dn u fter 1 7 7 4 og Vor Fru e dag, midsom mer, Michaelis og juledag vare begyndelser ti l året 4 tttetlinger. I Vi llands herred såede ajsåd byg (1naltbyg ?) 20:de dag efter \ or Frue dag, 20 dage d refter vegresäd, 20 age derefter alsäd.

Enkelte overtroiske mi nder k nytte sig til dagen . I England gem­ me. de äg höns ne lägge. De skytte 1nod ildsvåd . På Bornholm löb r Vor Frue nat et gloende hj ul over Floddam ved ienge.

I Norge begyndte laxefan g t og va rede ti l korsme , e.

I Jylland hörte aftensäde ved lys op. 'rranen bär lys til senge.

Som kirkeEg fe t for Frelserens ubesmdtede undjangelse omtales dag n 340 af Athanasius og da den r tter sig efter Kristi födselsdag In d enne altså have väret fastsat på den tid.

Märker på runestavene ; fig. l : en Mar1'akrone ; fig. 1 9 : en kan­ delabeT (sanctusstage) fig. 20 : en krone.

Den 27 :de marts. St Rupertus, Bayrernes apostel, biskop i Salz­ burg t 623, blef hl et hiilgon jå'r det han uplyste ejterwärlden at brygga medan win tenvattnet ännu war, JJå dät at öl el: drricka icke så fort suT­ nar om sommaren, häTaj ärr honom til ä'ra en dricka tunna sat. ( lemens Smitt) . Det er altså m artsöllets helg n , m en l genderne vide kun, at han var vjngård sman d . Forövrigt have bryggerne helgener nok : St Adrrian St Arnold, t Nikolaus og br ggerknegte : St Martin.

April.

April k iörer m å barnen in Med sitt Regn åg karpa skinn .

I l är mot wille Tiburtius stå, som sommaren monde börja på.

H war för Georg åg Mareu s i t frögdade med Päder förwist. ·

Kultu1·h ist01-iska meddelanden.

2

- 18 Den l : ste April. St Hugo . Dagen er på stav fig. 20 märket 1ned et skib, hvilket har h entydning til skibsfarts begyndelse og ikke _ti l nogen helgen. St H . forekommer i dansk almarrak 1nen ellers ikke i nordiske kalendere. I 1niddelalderen sattes her St Quinctianus nyere svenske almanaker har Ha,rald. Langebeks helgendagsfortegnelse ken­ der barn ikke. I{atholske l ister have en dansk kong Hm·ald ved l : ste n ovember, men han er ligeså gådefuld .

1

Den 4:de april. St Ambrosius, biskop i Milano, kir kelärer og den latinske hymnologis . fader t 397 . Dagen fej redes i 7 :de århun­ drede som en af kirkens störste fester. På stav fig. 1 9 : et får (?) , fig.

20 : en harve.

Den 6:te april . St Vilhelm af Roskilde har warit munk og lärt Barn at läsa Bok i Dannemark, där fiire är han blifwen et hälgon, ty bö"r Barnen gå i skolan, medan fisken leker, warjå"re i dag är utsatt en jiskhåf. (Olemens Smitt) . Det var en fransk munk, Absalons ven, der kom til Danllf_ark for at reformere det forfaldne 1nunkeväsen, t 1 203 som abbed i Abelholt, kanoni seret 1 224. Det er i dag hans döds­ dag, men 1 6:de juni hans translation.

Den 1 4:de april. St Tiburtius og St Valerianus, sommernat, sommerm ål. St T. var romersk ridder, död som martyr 229. St V . hans broder var St Cecilies h usbond . Dagen galdt i Tyskland o g i Norden , som förste dag i sommerhalvåret.__ Jo längere man gåer til­ bage i ti den elh·r 1nod nord, jo färre årstider. Grekerne kendte 3: vår, somn1er, vinter. Hösten manglede. Da Ron1erne lärte germanerne at kende, fandt de sa1n m e inddeling hos dem . Senere kon1 4 årstidei , Spanierne h ave hele 5 ; d e dele våren i primavera og verano. Pa Island hed det, at mnternat sku l de falde på en Wrdag, sommernat på en tors­ dag, ugens helligste dag. Vore gamle postiller beholdt länge årets ind­ deling i 2 halvdele. Midt mel lem disse to faste punkter faldt i old­ tiden m·i dsommeY 1 4:de juli og midvinter 1 3 :de januar. Ingen af disse tider rette sig efter de astronomiske jävndögn 1n en falde ligesom sol­ hvervsfesterne en tid derefter. l Norge fej redes sommerdag som stor fest. A lt arbej de hvilede, man holdt sig hj et'nm e, spiste ikke köd, ellers blev hjorden reven af udyr. Melken, der var i behold fra vin­ terhalvåret, sondredes strengt fra somm ermelken (se 14:de oktober).

Den 20: de april. Manddoms dag. Olemens Smitt skärer her et skjold. Dagen tilhörer to helgener n1ed navnet Victor. Ved dette tänk­ tes vistnok på Je sus, sejrherren og träk, som ere lånte fra hatn, ere overförte på en fabelagtig, ideal bisp i Marseille St Victor. Det sa1nme gälder om St Vincent, h vis navn har sam me oprindelse : vincere, at sej re. Smitt er forövrigt ene om dette navn, Manddoms dag.

Den 23:de april . St Georg. Den hellige Jörgen var alle rid­ d ersirränds helgen, selv en strålende ridder, der ved Beyrut (Berytus) i Syrien overvandt en gru1n. lindorn1 og befriede kongedatteren Kleo­ . dol? nde af dens vold. Han er af de stärke helgener, som St Michael

- 19 -

af Tour , en af dem . som vore heden ke fo rfä dre tiltaltes meget af, fordi de red på hvi de heste med skinnende våben, og rl atte d 111 i de tärke ,qud rs sted . t G. blev förer i ka rn p og an­ råbte af här ne u nder tiden af b O'g fiender p å e n ang , hvilket må hav ber d helge nen m an g van k ligbeder , da han dog ku n var i ålede i slaget på Brunkebjerg: sta n d til at lade en af dem sej re .

"Om sven kern e va n l t ved t Jo ra ns vise og fane kön t begO'e par­ t r råbte på han1 men kong Kri tian gjord det 1 å p latt) k hvil­ k t rnåske ar St Jöran irnod . Han var e n af Sverig og rnange anr landes og s tärl e r beskytter og nöd · stor äre som en höjst forne1n tärkt ved den gli mrend , mili­ h lO'en, n1en der r bleven rokket . tär ide af han hel l ighed, at elve d e n kathol k kirke har tag t denne i ig i gen og erklärer hi torien orn dragekampen for a l l egori . Den helgen r og .t h lgeninder, som k u n d e l i g å godt göre det v d de 3 og. å trä de drager u nd er föd d r for ik ke at tale om d and re hellige drag overvindere . 0111 i o m yendt barbari k land repräsentere k ri­ st n d o m rn n : sejr .

D e n sy rj ke ky t hu i: rnange agn om drager ob · öuh y re r. Her var det at fisken lugte prof t n Jona og O'av ham fra sig u fördöj e 3:die dag derefter. Her var Andromeda fästet ti l klipp n rned n länk-e og Josefu. har selv set den s i dden < l e i stenen. Perseus overvandt de t u h re, so1n v j l de , ·l n ge herule og t H1'eronym us ha r n1e d egne öjne er lev l alt t mythologi k etragtet det 1nägb k nokk l ly ng r. . a n i folk mun( le. parat ti l at fl. tt sig ov r i en kri telig legende .

Manden vi te sig i Geo rg J(appadox, ariansk ä rkeb i · p i A l e x an d r ien , der dräbt af hed ni ngerne 3 l . H a n var af lav herkomst födt i Epi­ fani n i i l i c i en i n \ alk möl l e . fi l· navn t l{appoclox af i t opfo­ . tri ngssted, blev l Y ra n dör af p r o v i a n t til fattigplej n og til d greske kej serhäre, grebes i u n d�rsläh, flygtede gik over til arianismen i Alex­ a n < lri e n , bl v St A thanasius' n1odbi kop og fordrev denne.

Det s at 111 d tander baye kr vet han hi tori men v d sid n af dette hade­ fn ld bill ( l ' h öre. , at han var bog arn ler.

0111 ärk bi p gj orde han siO' Eorhadt, både af romersk-kristn e og hed ni ng r ved voldshandli nger og u sug l. r. I < 1 n ret ni n bar han sig ad, om å mange andre kri t n rig - og kirk fyr t r i k ri t n d omme n först dage . have få t 1nartyrkrone al ne foriii <le htl V lidt en volds01n död ved ander­ l od troencle og u rv el fået ( l eres ugerni nger sonede, m en a t G . var arianer. har afskår t ham boden vi rkninger. At de n n forklaring er . and . fremgår blau 1 andet a f, at i d n l atin . k t Georg l egen 1 , om b l v ti l på 1 �00- t al l t. Eo rtä l l , at la k ej . er Diakletian ha v de fäet t Georg i hä nde, lod han k m 1ne en fornem tro ldm and , ved navn Athanasius, d r k u l de over b.n l f"t G ' . u nd r rning r.

Her r klare or af leO' nden arian k oprindel e men Athana iu/ n a n 1 har I i tet ig ind i den intet anende r01nerske b ret n i n g At t ( L sk u ld v är en gmn n bedra ·er og vol lsmand har i höj te grad oprört rl ari:tokrati k fölend e ngel k rnänd der ikke k u nne fincl , ·ig i a t h ave en ådan forbryder ti l rigspatro n o g han bil­ l ed " på dere rid d ror l e n . Baring- Gould, der l lers r no k så villig ti l at rive alverden helgener ned af deres katholske pi destal r blo t d ikke hav med England at skaffe, må have sig frabedt at den forSt Ma Ttin

og så

•

'

.

r

�

c

.

,.

- 20 -

. nmnme ridder St George bliver således reduceret og han forfägter (i Cu.rious Myths) at St G. er sel ve solen. en overförelse af . persiske og semiti ke sagn på en uhistorisk kristen helt, blot ikke på denne ärke­ bisp af Alexandri en. Han samsternmer her med andre forskere, der mene, at den persiske Mitkras og den greske Apollon, begge solens guder, sumpenes udtörrere, sundhedsgivere, vinterens forj agere, vårens gode ån der, om kämpe med dragen, der per onificerer de onde magter, gå igen i den St Georg, der . overvand t sun1pdragen, sorn havde lejret sig udenfor Berytus og krävede sine daglige ofre, tilsidst selve kongens datter. Af den grund er St G ' s dag sat ved begyndelsen af våren og han, hvi s navn betyder agerdyrker, kom i gamle bondeguders plads.

Dette kan väre höj st sandsynligt, men beviser ikke, at Georg Kap­ padox ikke har dannet overgang 1nellem det semitiske sagn og legen­ den, so1n först kom til Vesten med korsfarerne. De gre ke legender o m St G . , so1n ere de äldste, stamme fra 500-tal let og er fabelagtige.

Latinske legend er fra 700-tallet vise hen til ki lder äldre end hine, men ere l igeså apokryfe. De kende ikke nog t til drageka tnpen, men göre St G . . t.il en martyr for den kristne tro og lade ham lid e uhörte pinsler. Det er först legenda aurea fra 1 2 0-tallet, son1 beretter drageka1npen, således som korsfarere bragte fortäl l i ngen hjen1 fra Pa­ lästina, hvor de havde hört den af folkets mund. Saracenerne ärede også en hellig, Gergis so1n dragekämper og 0sterland, som er d ragernes hjemland, vrimler af sagn om dette fabeldyr og dets udryddelse, der vise tilbage til de persisk-semiti ke sol sagn.

Det ser ud som mere end et träf, at 23:de april er given til en Georg, agerdyrkeren ; den 2 1 : de til en St Apollo (solguden) og en St Arator (plöj emand) den 22:de til en anden eller den samn1e Arator, samt en St Soter (frelseren) som tilligenled Georgos ere ti lnavne for Zeus, fordi han böder på de skad.e r, som vinteren har anrettet.

St G . , rid deren: blev rytteriets helgen, fodfolkets var St Ma?-t­ ritius, ingeniörernes St Josef, tömmermanden, arti l leriets St Barba'ra (se under 4:de december) .

Som minde om St G's oprindelige höj e stilling som sundheds­ bringende solgud bleve pest- og spedalskhuse kaldte St Jörgenshuse .

H ver stad havde sit og ofte var et sådant spital udenfor portene no k til, at sagnet blev stedfästet. St G:s dragekamp i stadens segl eller blot som märke på et af dens huse havde samm e virkning. Son1 ryt­ ter blev St G. sadelmagernes helge n, hvil ket kan tamrue f:ra den tid. da krigsmanelens däk ning mest bestod af textile, stoppede lag.

Smitt skriver : äT i dag utsteld en häst som betyder at fäder utsläpte sina wrinsker på marken til stoon .

Märke p å runestaven fig. 1 7 : e n gög . Det e r gögedagen , d a denne märkelige elskovs- og varselsfugl ventede . .

Den 25 : de april St Mar�us. Lukas var Paulus' stadi ge ledsager og til hans evangelium stöttede de hedningkri tne sig fordi de for­ morlede et medarbejde på det af Paulus . Derfor fik de jödekristne, Peders parti sig også deres eget evangelium, SO J I.l de till�gde Peder i samarbej de med Markus. Den ne grundlagde den alexandrinske kirke.

·

t

- 21 1 2 år derefter blev h a n anldaget for trolddom og henrettedes å r 6 7 . I 8 1 5 förte veneti anske köbrnänd hans hel ligdo mme til Vened ig, hvo r t Marku kirken byggede. ti l ban äre og hans evan o·elisttegn lå'·uen ( n hentydning til örkenen, Z\farku. l : 1 3) kom i staden våben .

Det begyndende glas rnageri stil ledes · u nder St M's patronat, og d t er vel dette, der har 1neddelt fabrikatet den m agiske evne at springe, når gift blanclede i drikken . Af amme gru nd ble,· "1t � L (sam men me l St Lukas, m aleren) glanneste1·e og lygtentageres helgen .

St M' dag fa ndt korsbyrd sted over markerne. Det var en äld­ gammel kik. R01n rne bare Ceres' og Isis' bHleder over agrene, ger­ manerne Thors billeder, de k ristne. Herren o helgener . Pave Gregor den store stiftede eller rettere kri tnede di e skikke i anled ning af e n pest i Rom og kaldte processionerne ro,qatio e ller ldanier, hos os mest kjendt som gangdage . Det var en lustratio agrorum, en udrens­ ning af alt vi nterondt en velsignel e af jorden. der skulde bär som ­ m rens gröde. M d korshyrden var forbunden et fälles1nåltid, so1n bymändene holdt på am men.förte födevarer, der også uddeltes ti l prest, d gn og ognet fattige. Det er formodenl ig excess rne v d disse fe tspisninge r der bevägede reformatorern e i orden til rent at ophäve, ja forbyde også den smnkk , religiöse del af festen og erstatte den med - en prädiken . I lighod 1ned korshyrden om sognets gränser red kongerne marke kel, ti l afgörel e af grän etvi t og i Sverige red d n nye konge Eriksgata landet rundt, en c remoni hvorved han be­ tegnede både sin overtagel e af höj hedsretten, samt viecle landet ved denne lykk obringend e, hellige hand ling. At noget sådant ti l igtedes, fre1ngår af, at han red 'rättsyls, 1ned solen, om viser n går på urski­ ven. Dag n fejrede i 8:de, n1en blev först udbredt efter 9:de århun­ d redo.

Märker på runestavene fig. 1 8 , 1 0 og 20 : en g åg, som dagen har fä1 les med 23:de aprj l . På fig. 20 tillige lövetegnet. ·

M aj .

WA LBORG åg k o r et åg war glad , det som w i d den Helige stad war u p fn n n et med stort beswär.

Eri k komm()' fi k Cronau skiär.

D t märkt U1·ban Påfwe n ä l l m d k yska J u n gfrun Petronäl l .

Den l :ste maj . St Valborg, St Filippus o g St Jakobus.

Romerne betragted maj so1n en u lyk kelig 1nåned og holdt ikke bryl­ lup i den. De troede, at i id te uge af apri l og särlig i de 1 2 förste n ätter af maj var alt dän1oni k rörigt. Vi fi n de andre 20 dag m är­ kede efter j ul . Ved midsom mer begyndte lignende dage med St Botalfs messedage på St Vds dag 1 5 :de juni ; efter höst jävndögn vared e d til St Martins dag ( l O:de noY . ) . Dis e 20 dage -vare alle optagne af de frein­ fa rne ånder. om venc lte ti lbage, dväle le i deres gam l hjem og kulde der husvales IYled mad, drik og bade. Sa1ntidig var Hlt troldtöj ude og i store härskarer sa1 n lede dä1nonerne ig l igeso1n de l vende på deres thing og droge susende gjennem luften på vej en til n1ödepladserne .

- 22 Menneskene b rändte bål, tänd te blus, klädte hu ene i grönt, skärmede agrene med flint og stål , stak enebär- og hylderis i furerne, viede bröndene, tvättede og rensede sig - alt for at skytte sig nwd de onde magter. Men Yed ingen af di se årstider var modsätningen mel lmn den m örke rädsel for underverdenen og den ly. e, l i fl ige natur så tärk , so1n ved de to s01nmertider St Va lb orgs og St Ha n s dagt og her har sporene af den äld ste naturkult skovens, holdt sig så usväkket. S o m 1nod. ätning til St Stejansridtets dj ävleuddrivn ing, se vi h e r alle gode livets kräfter, som efter vinterdöden spirede til liv i skoven, blive h en­ tede den1de af beväb nede rytter karer og förte fl erfra af den jublende l ö v- og blmn tersmykkede ung-dom ind i byen , over grönne 1nark er, som endnu rög efter natbålene <.ljävelskabets fordri vere .

Maj festen i norden sködes ge rne u d til den seuere pinse, når skoven var grön eller svandt helt bort og sa1ntnens1neltedes m e(l St Hansfe terne v d sonuner olhverv og det . kete hyppigere jo längere m an kon1 mod nord, m en h vo r koven grönnedes på St Val borg dag, fej recles denne i si n clobbe] te betyd ning af en u d rensning af alt ondt og en fest for naturens genopvågnen. Det blev ti !h ge en elskovsfest.

Om 1naj träet dan ede de u nge. majgre&en med . in majbrud. gadebassen med sit lam . karle og piger, on1 vare par red for å ret . Når Linne (Slcånska resa s. 8) da han så Val borgbålene fi a1n me i Westmanlan d , betvi vlede, at skikkeu er ved 1nagt i det syd ligere Sverige 1), har han D e r i m od bringer han . ide 10 en rigti · o g interessant un­ neppe ret. derretning, at h estenes vandi ng, s vö m ni ng og kapridt på St Valborgs dag var ahn i n d e l i g . Vi have altså her et f n l d ·tändigt sidestykke ti l St Ste fanssk i k k n e i decetnber ( e 26:de decemher). t F' , · og St J . ' . dag keudes fra 6:te eller 7 : de århun drede.

H verken apostlerne eller St V . , der k endes som dagens helgen fra l O:de århu ndrede, have n oget 1ned dens heden ske sk ikke at göre . �1ärke på runestav fig. 1 9: korrs.

Orucismesse. Det hel lige ,Den 3 : d i e m aj .

Korsmesse om vår. skal väre fundet af « kejserinde » Helene, J{onstanti n den sto res m o ­ der 32( ). Der meldte sig en jöde m e d det omi nöse navn Judas og fortalte, at han var en ätling af tolderen Za ch äus (Luka. l H: de kap . ) .

1 hans slägt var arvet e t sagn o n i korsets ge1nme. ·ted . Der blev fun­ det 3 kors, nagl erne og skriftpladen . Kristi kors viste sig fre1nfor rö­ vernes at göre n1 irakler 1n ed en sy g kon e.

H elen e del te korset i 2 . parter, den ene blev i Jerusalen1, den anden tog h u n 1ned sig til Kon­ stan ti napel og over dem begge byggede. pragtfnlcle kirker. Fundet og historien 0111 Zachäusslägtens tradit i o n er det skäre djgt. Euse b i u s , (f. 265 t 34:0) Helenes . ·am tidige be k river en undersögel e af Kristi grav, og kender i kke kor ets fu nd. n1en 50 år sen ere er legende n fär­ dig og omtal e s af 1nauge -Eorfatte re, tnen af hver på sin 1nåde. k ors

1) I direk te mod�ätning m eddel r e n e n O'e l :-< k m a n d Lloyd , der h ar berej�t Hve­ at nralborgsm esseelda r l yse fra alle bj erge og höje og at u ngdommen danser om ilelen i 3 doh belte rä kker. Förövri gt var her turn erspi l let mellem so m me1· og vinte1 · brugeligt og ·kildres af Olat(,S J..l!lagni. I Dan mark holclt majri dtet sig- i nd i dette århundrede. rige,

- 23 Biskoppen af J erusale1n blev bestonnet med bönner 01n spli nter og h an gav �eraf i 1 000-vis, hvilket han let kund e göre, thi h vor nle­ get han end skar, blev der lige rneget tilbage af korset, en egen skab, som d et delte m e d andre relikvier.

Korsets foregivne fund blev årsag til, at katholikerne efterhånden satte tegnet eller de m.aterielle levni nger over Ham, som led döden derpå og tilsidst sank det ned til et magisk, tryilekraftigt tegn, der rnisbrugtes skamn1eligt. Hvorledes det ansås i reformationens förste tider, kan s könnes af, at Rosk ilde l andemode 156 1 n1ente, at kors skulde borttages fra kirkegårde.

Festen blev sat til denne dag af pave Gregor II (7 1 5-3 1 ) ; for­ h e n fejredes den på 1 4:de septeinber san1n1en med km·sets ophöjelsesfest .

Korsm esse om vår kommer svalen til gård, k orsmesse om höst flyver svalen fra k yst.

De 6 dage n1ellern 29:de apri l og korsmesse hed i Sverige luddre­ nätterne (af l}otr-, led , fäl) l Skåne : koldso·n nene, de kolde soldage , for nattefrostens skyld . Julehaln1e11 b rändtes og spredtes på rnarken, kors blev rejst på u såede agre. Efter koldnätterne kom skärsommer, fåre­ k1 ipningens tid, hvis navn er bleven så m isbrugt af poeter. I Tysk­ land hed de 9 dage för St V al borgs dag Walpurgisnächte.

Märker på runestavene fig. 1 8, 1 9 og 20 : kors ; på den sidste til lige en sejrsfane.

Den 6: te· maj . St Johannes ante porta latinarn, St J. for bo rgeled lille St Han sdag Clen1ens S1nitt skriver : han blef efter be­ falning af tyran CaeisaTen D omiti anu s gripen och fasttagen u ti Ephesio och war-t fö'r d t1l Roms stadspoTt, warrest Rådet wa1' wahn at sitta och döma stTaxt blev håret på hon a n�; afsku rit och beg a bbades sedan' blef han kastader uti en stor gryta sorn war het olia uh, men han gick oskadd där i från , fant sig långt renare än han för wa� . Se under 27 : de de­ cember. Hos Ej bofolket hed dagen : Hawer-Hans (havresäden) .

Märker på runes tavene : fig. 1 7 : et grön t trä (lille St Hans dag) fig. 1 7 og 1 8 : kors ; fig. 20: en gTyde (oliekogningen) . ·

,

.

,

.

Den 7 : de maj . Er märket på stav fig. 1 7 1ned et t . Det er i S verige og Polen St Stan1�slaus' dag, men han er eliers ukendt i N orde n ; også dag for St Stefans translation fra Konstantinopel til Rom .

Den 8:de rnaj er rnärket på stav -fig . 1 7 med et kors ; på fig. 1 9 med en palmegr en Dagen er i protestanti ske lande også given St Stam'sla us. r

.

Den 1 2 :te rnaj . St Pankratius har waTit en adelsman i Rom om 14 år, som låt sig döpa, waTfö1· han blef med SwäTd halshuggen_. waTaj är· i dag et Swiird satt och en trefote stol, at til hans ära sk1tlle den andra tings Termen taga sin bö'rjan.

Dagen hed i Dann]ark : de hellige bö'n ders dag. Den 1 1 : te m aj h e d St MameTtus, 1 2 :te : St Pankratius 1 3 : de : St SeTvati�ts. De hed i Tysklan d de fTe st renge heTrer, die wetterheTren . ismändene, vintyvene, ,

·

24 -

forn1edelst den natfro t . der e ndnu kan indfi n d e sig og ödelägge al M e n ere d e vel overståed e, har det i n gen nöd n1ere . vårens väkst.

Så sjunger n attergalen og endnu d rager 1n an i Dan m ark ud ved den ne t i d klokken 1 2 om natten for at höre den n n , d a den har al le sine re­ K öern e sattes ud på m arken, efter at utal l ige cerenlo­ gi stre i ord e n . nier yare fu l d byrdede for at skänne n1 ocl däm onerne .

Dagene fra d e n 1 0 : d e-20 : de m aj ere på stav fig. 1 7 m ärk ed e : l , l , l o , o, o . D e t e r sädedage. Me71em St ValVargs dag og E1 ·ik så h a t Te St Eri k s Dag begy n d te 7 : de uge för 1n id.somm er : bygvå ren. .

st Erik, Erriksmesse. St Eri k er den svenske Den 1 8 : de Inaj .

På runestavene bärer h an b i l lAde ax i kronen . Olof (29 : cle såh elgen .

Han banner bares giver k ag e: når Errik h a r ghet a.x. hösten) juli i I föl ge Swah troAde man � at säden sätter over marken for god årsväxt. ax denne d ag. n k.?"one ; fig. 1 9 et ax ; fig.

Märker pä ru ne taven e : fig. 1 8 20 et kronet h oved, s m ykket 1ned a x .

Den 22:de 1naj .

St Hemming, bisp i t Lo t 1 367 ; bleY först kanoni eret 1 5 1 3 og refonnati onen gj ord e gläd n kort.

Märker på runestavene : fig. 1 7 : uispeh�te og kors ; fig. 1 9 : usikkert tegn .

Den 2 5 : d e maj .

St Urban var b i sp i Rom t 0 1 11 Inartyr 223 eller 230, men ikke d esto n1indre påstod skåningerne, at han l år be­ grav en v e d K åsabergas fi s kerl ej e p å San d harmneren . A t landfol ket kal ­ · d er en ilsindet og heftig 1nan d en Urhanus steu1mer i k k e 1necl 1noderne begreber om u rbant väsen , m en kan stam m e fra, at u roligt vej r ven­ tedes på clenne ti d .

3 d age för og 3 d age efter vare i kåne og d et övrige Dan m ark bed ste tid for bygsäd .

Eliers bör al säd väre i jo rd , m en l i nfrö end i bod (Hallan d ) .

Den som såer h avre ved U rbans ti d , fåer store bälge o g i ntet i (V .-Götl a n d ) .

U rban regn p å skal l e , ger bonden säd på k nall e .

Den d ag skal al höstrug väre i ax . Cle1nens Smitt m e ner, at St U. Ulef canonicera der fiJ? · det han älskade Guds Ord som är de Edla Bl01nste?", waraf är i da_q utsatt en Påventyssa med blO'In­ mor uh, efter det är nu, b ästa BlornsteT tid på å ret.

I W orm s run ek alender står ved d agen sed ?·r su1nm·, rette som1ner og h erm ed stemmer det danske ord : St Urban vil os som m eren sende, St Sym p horian ( 2 2 : d e augu st) er den t i l ende.

St Urban er vi npatron og i ycl l ige egne er der stort kalas på hans dag og h an hädres over måtl e, bvis det er god t vej r, 1n en reg­ n er det, er h an en af de m est m i shan d le{le h e l l ige. l-Ian s billede dra­ ges i skarn og kastes i en pöl .

Det er i et rent 1nenneskeligt forhold, bon d e n står til sin helge n , netop som m eJ lem k ärestefolk . Er det god t vej r, bliver han kysset o g k l appet, m an er j aloux på ham , hvis han giver sig af rn ed andre, forsones atter e ller der mules i en tid . Helgenen udskäldes og får bank men i ngen slår helt op m e d h am .

Man har 1nent, at St U rban er sel ve Bakchu .

Dennes fester hed urrban a, når de fej redes i städern e, rustica når det skete på landet. Dagen ef­ ter er giv e n ti l St Eleutherius, på l ati n liber pater, Bakchi tilnavn so1n vårgud ; 2 7 : d e Inaj ti lh örer St Liberius. �

- 25 Kun Smitts stav (fig. 20) er märket, som oven anfört. Den 29:de 1naj er på stav fig. 1 7 Inärket med et halvkors 1- ; på fig. 19 med tegn et Mon det skuld e väre et boghvedekorn ? På W or1ns for-

�y�.

6�.

bedrede runestav sätter han ved 25:de 1naj 3 boghvedekorn Han kalder dem tribus gran-is frumenti saracenii, fordi de kom til Europa fra maurerne i Spanien. Det er nu boghvedevår.

Den 3 l :ste maj . St Petronella. Navnet er kvindeligt diminu­ tiv af Peter og hun siges at have väret St Perlers datter og blev ku­ reret af h mn for lamhed. Hendes slägtskab er dog apokryft og der stikker vist bag hende dronni ng Didos söster Anna, der efter sin död dyrkedes som årsgudinden Anna Perenna, over hvis tempelruiner i Rom St Petronelias k i rke har rejst sig. S1nitt si ger : hon har klätt sit huf­ u·ud med ludit jå?·sl.·in, Ja hon ystade osten åt Sant Johanis altid, häraf är i dag utsat en q winn obild med en mjölkbytta hos. Melkebötten er majs1nörret. St P's dag er tegnet i K arl den stores kalender og ståer i runekalen deren af 1 328. Det var almindeligt kvindenavn også i Skån e. Berömt er Jet bl evet ved den holbergske soubrette.

Juni.

Midsommars månad liuflig åg blid Vpfriskar diuren på Jorden wid .

Barnabas, Eskill Biskop förwist Vi tus åg Botolf monde sist til swår död med D ÖP AREN gå, sligt måtte Påwel Päder utstå

Den 4-6 juni er på stav fig 1 7 m ärket o, o, o : boghved esäd .

I Jylland siges : �i s � al så boghvede 4:de j uni.

Den 3:dje J Uni. St Erasmus. (Cle1nens Smitt :) - har wari t Biskop uti Antiochia, han blef i Rom i dag och år 303 af tyran Oaei­ saren Martiliano (c : Dioklrdian) lefwande kokader uti smält bly och ldära war af är i dag utsatt en gryta och et bår at nu bör höTedskapsarbetet företages. St E. var en vanskelig 1nartyr at henrette . Det var den 3:die k ej ser, som arbejdede derpå og det lykkedes först, da man vandt St E ' s tarme ud af livet på en vinde (deraf boret på Sm itts stav). St E. var en stor helgen. Der solgtes bönneböger med St Erasmi bö"n og hvem, der läste den om söndagen, kom ikke til at 1nangle föde i ugen .

Arsagen er, at på danske stave e r dagens tegn en gryde, d er hlev antagen for en madgryde . Kaldte m an si n sön Rasmus, havde det ingen · nöd heller og derfor b edde så 1nange danske bönder så.

I Sönden hedder helgenen St E/m og efter barn er det natlige lysfäno­ men kaldt, som i oldtiden hed Helenes ild, når det viste sig enkelt, Kastor og Pollux, när det kom dobbelt. Det har utallige navne på dansk : Vojfil d (voja, et spögelse) natild, St Ettens ild, begild, marild.

Betegnend e, er navnet begiLd} da denne ild ikke kan stryges af, men kläber, som beg. Der er m ulig en forbindelse mellerr1 begilden og St E' s kogning i tjäre og b eg. St E. er en af de 14 nödhj elpere og på,

o

Kutu1·histm·iska meddelanden.

3

- 26 derfor i b a y sn ö rl Kastor og vi l l ägge s i g D agen bl e v f ej ret på

kaldte

.

.

D en

8 : d e j uni.

Pollux v i ._e 1 000-tallet.

ig fö rs t n år ,

st

or m en

St Medardus, bi ... kop af N oyon og Tonrna ' t

confe. s oT Ulemens '1nitt : har warit winbergs patr;·on ; han blef helgon för dät han bant e n tiuf med bara ord ; för hkltetens slcul af namnet er i dag et me tsp ö satt, efter fisken nappar bäst på J[J 'ok ; är och en . windrufwa classa satt . St NI ' s konst 1ned den manerle tyv der är­ lig var påskönn t i Damnark , kaffede ham et ren om1nee fo r at for­ drive rotter og n1us. Ha n s navn blev sk revet på sed ler og p u tt et i hullerne eller skrevet over d ö re og gi k i n d i sign efon11 u l arer : bhv fra dette hus ro f tf?' og 'm us l Medardus l I k ån e o p. agrle n1 a n u tö j 1ned l o v li gt varse l , som om. det var besvärl ig l ejer : v ägge l u s t i l Bt Lan ­ r e n l i n s ( l O:de au gu st ) m e n 1nus på f ö r ste plöj edag i våre n . I Jy l l a n d ud toge · form lige st e v n i n ger t i l t bi n ge m od d e n 1 og korrekte fo n· is­ Presten H err .l�!lich ae/. Pederst·n i S t en d rup ning d o m n1e fäl dede . ( Sles vig ) kund mane u cly r fra in k l b ave. I l n n ucltog s t e v ni n ge r I an d re la n d c procederedes 1nod sälerne, son1 gnave u e hans fiskeuet. li ge s å n10d kål onne, grä. h opper fl u e r olden borrer. småfug le o. s . v .

E n af S t M ' s ge rn i n ge r nar overlev t h a1n , i n dstiftel en a f rosen­ brudsfesten i S al e n cy .

St M ' s d ag fej r edes på 600-tallet.

I No rg e h e dd e r d ag e n Kolbjörn med laxen og fan gst e n , som S 1 n i tt si gte r tl l b egynder . Det er St Kolum ba, der tår fo r 9:de j u n i orn er bleven oversat på norsk .

545

som

.

'

'

,

,

,

Den 1 2 :te j u ni . St Eskil , an gel s a x i k (?) m i s s i o n är i ö le r m a n l a n d og Nerike, blev martyr 1 1 29 son1 bi k o p i Strengnäs.

At hans d ag er m ä rket på en rune t aY, e r nok til at beste1n 1ne den son1 s vensk .

At den , såvel s01n St Er(ks dag m a ngl er i \Vorn1s r u n ek ale n d er a f 1 32 8 , so 1n m a n ab so l u t har villet göre til s vensk, e r a fgö r e n d beYis m od denne påsta nd . At den ik ke er m ä rk et på stavene fig, 1 7 og 1 H k an tyde på, at de ere s k å ns k e eller i alt fa l d ikke o p sve n ke. På stav fig. 1 6 er m är k e t St Eskils tr a n s l a t i on , 6 : te ok tober.

Smitts s ta v fi g.

20 h ar en må:q,qTeb ti l m ärke, ty nu rö'r dynga n utföras på m,arken .

Den 1 3 : d e j un i . St Antonius af Padua. Smitt s iger , at han har varit en Rigsdagsman uti Rom, han blef et hälgan för det han gaf bort alt dät ltan ägde til de fattiga och begaf sig til Ereniit, war af är i dag utsatt en ugga, då lefn a den mäst blifwit likt . Her er som säd­ van l ig e n fo rv ex li n g m ed St Antonius, eremiten ( 1 7 : de j an u a r) . Da­ gens St A . (Ferdinand BullaneJ var föclt i L i ssab o n 1 1 95, bl ev fran­ ci sk an er af minoritm·n s o rd e n og St Frants' käreste el ev . Han var en af ti dens väl di gs te bodsprädikanter. D ö de som bisk op i Pa d n a kanoniseret 1 232, og er en af Ital i ens folkeligste h elgener (St A . ' -festen med vieisen af husdyr). Hans m ärk e li g te f ärd i gb � d er at skaffe tabte sager ti l b age og den nyder uantastet autoritet. Når he lgenreli kvi er bleve stjåln e (og de vare meget eftersträbte) henvendte m an sig al dr i g til h el genen selv, men ti l St A. Boll andistern e nävne tlere ex e n1 p le r på hans e v n e r som dPtecti?. ·e og i fj or kmn der endnu en bekräftelse ,

n­ t::. l

-

fra Italien. I sept 1nber m ldte avi erne at selve ;t A . var bleven å ugud e ligo vare ty vene dog ikke, men de havde taget, hvad stjålen . de llers k u nde ra1 , e i han. · kapel . De bl ve öj ebl ik kelig opdagede .

Dag u r pc tay fig. 1 9 1 n är k et med n palmegren på fig. 20 n ·ugga , �t A. eremitens dyr. :·

3

1 5:d e - 1 7 : d e j uni, St Vits, S t Vilhelms 00' S t Botolfs, kalder D t var i middelalder n den dan:ke al mue k ä reste f tdage . Oktayen för 't Han::.- daa faldt p, St Vit oa efter oldtids k i k fejred Reformatorern man i k k e , lY mid mm er'daa n alen m n tiden för og efte r. i v r de mod den ugudeli,qe nattevtigt, drik, dans, trorn.rnen, opfändt ild på Valborg­

Wonn

De

dage

fra

St Bo talfs me edage.

messe, Boelsmesse, St Hans baptists nä tte/' og Vo1· 1J1nte nätte1· og det til höj dag, folk gik i kirke. At m i d ommer f j rede fra t \ it' til \ or Frue dag, 2:den j u li med hål, kan pore <re n n � m for::.-�k llige land . f-iolen Yar i 'in id te ti�e n .

t B to lf

me , daae faldt, meden

Den 1 6 :de jun i . St Vit (italiensk Guido) var en af de 14 nöd­ hj el pere. Han ' ar 12 år, da han i 303 ble kogt i oli og döde mär­ keligt nok d raf. Hem tneligt opfödt j kristend01n af in amme og sin l är r ModP-stus (også helgen) blev harnet tigget og tru t til frafald af ·i 1 1 heden k fa d r , ·enere hård t st raffet, 111e11 e ngle k o m j trÖIUille af ly ' og dan ed e on1 han l j . L g n den r f:<å tåbelig, at den lad er faderen före legere, köger og al ken. löst pak til barnet for at lede hmn fra dydens vej . Af ongl enes dans er taget n avnet på den epi­ lepti k e yg lom t Vei t dans, Jnå k e do også efter dansene ved j u nibålen e der l v e ndnu. Legerne og d andre bover have gjort t \ . til h Igen for noktatnbuler og öfversdtare, ja på en skånsk stav hos Rudbe k er d or at et terningspi l . Hanen er han syn1bol ; måske overfört fra hans nav1 1e. 1xmtevit og ban påkaleles aC alle, der skulle tidlig op : heiliger Veit, weck mich in der zeit, nich t zu frii,h 'und nicht zu spät, weck mich, wenn es j1�nje sehlä_qt. Således stod skrevet på de förste lom meure, da de kom ved år 1 500.

1

O'

f

St Yit kom til a t pille e n tor r o l l om Dan mark Y ä rnehelgen o g hvad d r \'a ndtes i hans navn er et la nde bevis på, i h v i l k n grad mi ddelald eren" po­ li tL· k begiv n h der var" re nitater af tillid til h elgen r men m i n d re til Gud sty­ rels . I 9:de århu ndrecle kom m n nke fra Corvey, h vor St V ' s hell igdomme fand­ te , til Riig • n oa k ristn �d , lanrl t, om bl�v katskyldigt t i l k l o tre t, men pre terne jocre, atter b rt oa katt e n udebl e v . Fra 1 1 1 5 -25 arbej dede bj, p Odo af Barnberg på at omv e n d e Pom m e rn og oplev de det t:'am me, könt han ha' de skjult t Vit r l i k vi e i en han efigu r, ' vantevit fngl, som vendern ti l bacle, men h vorvel de kun ofred e og bad e til fuO'l ' n , havd det dog for dem og prestern sam m e vi rk n i ng, HOrn om det havde vär t til hel()' n e n .

I 1 1 69 belej rede k o n a Valdemar A rkona. , 'axo fortä ller, at konU'"n valgte t V' Jaa til torm n, fordi han luttede, at hel­ (J'en n måtte väre mea t fortörnet på v nderne, d r h avde beholdt han k at .

D P t 'log t i l 00' Arkona toges den 1 5:de ju ni .

50 år e nere vandtes slag t mod Estb erne ved Reval og herved blev Rt V' navn k nyttet ti l Danebrog.

Han har ikke havt m e ae n tak h rfor oa fik ikke manU'e k i rk r bygged til si n äre. Ikke e n gang vor katholiker have havt den omta n k e at v i ham oa Danebrog d e n nye k i r k e, d e hav bygget i K öbenhavn og i dot k unde der do()' vär m re m e n i ng end i d n bambBrgske han .

Den 1 ö : de juni. St Vilhelm , al bed . ( e ö:te april. han · död d ag · den 1 6:de junj r , krinläggelse dagen).

-

-

7 , de

Den 1 7 :de J U l l l . St Botolfus var abbe l i klo tret Ivanhoe i århundrede. Dagen fej r de i det l l :te i orden og findes nästen

- 28 på al le runestave, men er omtrent upåagtet i Sönden. Et svensk ord­ sprog siger : Botalfs regn ger skörd, som är bättre än kungens sto ra guld­ stycke. En anekdote melder, at kong Gustav III viste en rigsdags­ Inand af bondestanden et kostbart sn1y� ke og spurgte, om han kendte no get värdifuldere. Bonden sagde : A Ja, en god maJ regn. Ordet er et fälleseje. P å Bornhohn siges : en god maJregn kan betale en plov af guld ller i Jyllan d : nm·dvest bläst i lcornhiist er bedre end kongens gu ld­ harve. Sm itt men er, at St. B. har warit kunga Sån af Skotland, blef helgon år 650, för det han utTiinte rätta tid at u.tså ro.ffrö för Efterwerldeln St B. kaldes i S verige rofqubben.

Märker på rune tavene : fig. 1 7 : et kors, en bog (abbeden) et får, k lipni ngen ; måneden hed skärsommer ; fig. 1 8 ; en lax ; fig. 1 9 : et kors ; fig. 20 : en bog.

Den �2: de juni. St Albanus, St Amfibulus og de 2000 mar­ St Albanu s var England förste martyr, föd t i V erulam , H ert· fordshire af romerske foräldre og var h edning. U n der Diokletians k risten­ forfölgeJser skjulte han den eftersträbte vrest Amfibulus, so1n omvendte barn . Denne lap bort og kristnede 2000 gaelere. D e bleve alle hen­ rettede. I · Verula1n byggedes St Albaus k loster, h vor den store sar­ donyx fandtes . Lagt 1nellem födende kvinders bryster, lindrede den sm erterne. V ed engelske gej stlige blev St A l ban kendt i Danmark.

I hans träkirke i Oden e 1nyrdedes kong Knud.

Dagen fej res sine steder d. 2 1 :de juni.

Märker på runesta ven e : fig. 1 7 : halvkors ; fig. 18 og 1 9 : palm,e­ gTene. På andre stave er sat et X , J : et timeglas til tegn at nu er det solh verv. tyrer.

(Sluttes).