Teknik & Miljø - Januar 2020

Dit branchemagasin fra TechMedia A/S NR. 1

JANUAR 2020

ÅRGANG 120

STADS- OG HAVNEINGENIØREN

IOT PÅ TVÆRS AF KOMMUNER

– DET ER DER POTENTIALE I

TEMA

INTERNE HØRINGER SAT I DIGITALT SYSTEM

ENERGI, DIGITALISERING & RESSOURCER

HURTIG OG PRÆCIS KORTLÆGNING MED DRONER TEKNIK & MILJØ

1

JANUAR 2020

DET GRØNNE INDKØB - KOMMUNERNES STORE KLIMAMUSKEL

Klima, Energi og Ressourcer ◦ Klima ◦ Veje, Trafik og Trafiksikkerhed ◦ Planlægning ◦ Miljø og Grundvand ◦ Natur og Overfladevand ◦ Almene Boliger ◦ Digital Forvaltning ◦ Kommunale Ejendomme ◦ Ledelse ◦ Byggelov ◦ Kystbeskyttelse

ktc faggrupper faglig input, der giver værdi til din kommune

Læs mere på ktc.dk

LEDER

HVAD HAR KLIMAINDSATS OG DIGITALISERING TIL FÆLLES? Bestyrelsesmedlem KTC, Direktør Kalundborg Kommune

Digitalisering er et begreb og en indsats, vi bruger hele tiden i vores hverdag. Ikke kun i dag, men også en forholdsvis lang periode tilbage.

Ordet har nok ændret sig over tid, og indeholder flere aspekter nu – men grundlæggende er det en indsats omkring anvendelsen af teknologi til at forbedre kvaliteten af en given service, bedre styring af forskellige processer, effektivisere arbejdsprocesser eller helt nye muligheder, som teknologien baner vejen for.

Et fælles udgangspunkt kunne være et fokus på den første PC, som vi kender i dag. Den så dagens lys i starten af 1980erne – altså cirka 40 år tilbage. Er det muligt at forestille sig nutidens teknologi uden dennes eksistens? Selvom denne spæde PC kun kunne en brøkdel af, hvad vi kender til i dag, så har den dannet grundlaget for de indgribende forandringer i alles hverdag, som er fundet sted siden den kom frem.

Måske forventede man, at datidens digitaliseringstanker og teknologi blot ville være en døgnflue – at den nymodens måde at tænke teknologi på ville forsvinde igen.

For den almene borger har den første PC og tankerne bag denne været tilsvarende tanken om flyvende biler. Men det var ikke en døgnflue – det er tværtimod en integreret del af vores hverdag, og tænkes ind i alle facetter af vores arbejde.

Udgiver TechMedia A/S Naverland 35 2600 Glostrup T. 4324 2628 info@techmedia.dk www.techmedia.dk I samarbejde med

Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk www.ktc.dk

Klimaindsatsen har vi talt om i nogen tid, og der har også været en del indsatser på området, som har været mere eller mindre sammentænkt og enstemmigt anerkendt. Når vi ser os omkring, er der flere eksempler på voldsomme forandringer, der er forårsa-

eksekveringsperiode. Lidt simpel hovedregning viser, at der kun er 10 år til at indfri målene i 2030.

Men hvad har digitalisering og klimaindsatsen til fælles? En af de ting, som digitalisering og klimaindsatsen har til fælles er, at de begge har eller havde en opstarts-

En af de ting, som digitalisering og klimaindsatsen har til fælles er, at de begge har eller havde en opstartsfase uden alle værktøjer og midler til rådighed. Disse skal udvikles og afprøves undervejs. Herudover er en fællesnævner også, at de begge er til for at blive. get af de gældende klimaforhold.

Alle ser sig nødsaget til at blande sig i debatten om, hvordan vi skal ændre på dette – selv lande på det internationale landkort, som vi måske ikke forventede ville tage del.

Der selvfølgelig forskelle mellem de to indsatser. Digitaliseringen tog eksempelvis udgangspunkt i en mulighed, hvorimod klimaindsatsen tager udgangspunkt i en nødvendighed.

Digitaliseringen har haft en lang periode til at arbejde med målsætningerne, hvorimod klimaindsatsen med udmeldte mål har en kort

fase uden alle værktøjer og midler til rådighed. Disse skal udvikles og afprøves undervejs. Herudover er en fællesnævner også, at de begge er til for at blive. Hvis man tænker, at klimaproblemerne nok bare går over, hvis vi venter længe nok – så er det ikke en mulighed.

Hverken digitaliseringen eller klimaindsatsen er en døgnflue.

Netop derfor er det vigtigt, at vi organiserer os til at bidrage og inspirere med vores viden og ekspertise på området. Der skal arbejdes aktivt med både klima og digitalisering – og der skal arbejdes på tværs.

Ansvarshavende redaktør Torben Sigh T. 2127 3905 redaktion@ktc.dk

Forsidefoto Colourbox

Annoncer Annoncebureau: Vendemus ApS T. 72 22 70 80 kontakt@vendemus.dk

Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk

Annoncekoordinator Helle Hansen T. 4324 2671 hh@techmedia.dk Layout Trine Plass, TechMedia A/S

Tryk PE Offset A/S

Abonnementspris Kr. 922,- + moms om året for 11 numre Løssalg Kr. 149,- +moms inklusive forsendelse Oplag 2.091 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

JANUAR 2020

TEKST / MICHEL VAN DER LINDEN

Scan og hent Teknik & Miljø’s medieinformation 2020 hér!

ISSN: 1902-2654 (tryk) ISSN: 2596-4216 (online)

Hent QR Scanner, hvor du normalt henter apps.

TEKNIK & MILJØ

3

TEMA SOLCELLER – KOMMUNERNES HANDLEMULIGHEDER Solcellernes vej ind på hustagene skal gå gennem aktiv deltagelse fra kommunerne, borgerne og bygningsejerne, mener man i Kuben Management.

ENERGI, DIGITALISERING OG RESSOURCER

SIDE 16-18

GRØNNE INVESTERINGER SKABER STORE BESPARELSER I FREDENSBORG Fredensborg Kommune arbejder målrettet med at nedbringe CO2-udslippet. På ti år har investeringer i grønne løsninger næsten halveret udledningen.

SIDE 14-15

Nu skal der mere styr på offentlige data Et oplæg fra KTC’s digitale faggruppe om en strategi for dataforvaltning lægger op til at sikre kvalitet i offentlige data og til øget samarbeje mellem myndigheder. KL tager godt imod oplægget.

UPCYCLING FORUM HAR SKABT RESSOURCERNES AIRBNB En privat aktør i Aarhus matcher virksomheder, der har restmaterialer i affaldscontaineren, med udviklere, der kan upcycle ressourcerne i nye produkter.

SIDE 40-41

SIDE 24-25

IOT PÅ TVÆRS AF KOMMUNER – DET ER DER POTENTIALE I JANUAR 2020

Mange kommuner har fået øjnene op for de muligheder og gevinster, der ligger i brugen af IoT og smarte data. Men området er komplekst og kalder på samarbejde og mere videndeling på tværs af kommunegrænser.

SIDE 20-21

4

TEKNIK & MILJØ

VEJAFVANDING OG KLIMATILPASNING TIL LANDETS KOMMUNER Det er som regel vanskeligt at stå oppe på vejen og vurdere, hvad der kan være galt med ledningerne i jorden. Men omfattende erfaringer viser, at manglende afvanding ofte skyldes dårlige brønde (fx defekte vandlåse) eller sammenfaldne og meget slidte ledninger, der hindrer vandet i at nå ud i hovedledningen.

I mange tilfælde viser det sig, at vejbrønd og stikledning ikke har været tilstrækkeligt vedligeholdt – ofte grundet manglende ressourcer. Det kan medføre en øget forekomst af rotter samt udvaskning af bærelag i vejkassen. I disse tilfælde kan en genopretning blive en dyr affære.

I langt de fleste tilfælde afhjælpes de akutte skader over driftsbudgettet. Der er dog sjældent afsat tilstrækkelige midler til at fastholde et bare nogenlunde kvalitetsniveau af brønde og stikledninger i kommunerne, og der mangler anlægsmidler til at gennemføre større, mere systematisk og planlagt vedligehold.

Aarsleff Rørteknik mindsker gener og omkostninger betydeligt med vores gennemtestede strømpeforingsmetode der sikre plads i anlægsbudgettet til mere spændende projekter end kloakfornyelse.

TRADITIONEL OPGRAVNING

STRØMPEFORING BEHOV FOR OPGRAVNING

INSTALLATIONSTID

PLADSBEHOV VED UDFØRSEL

FORSTYRRELSE AF OMGIVELSERNE

HOLDBARHED

CO2 UDLEDNING

www.aarsleffpipe.dk/vejafvanding

Indhold

8

22

Ny faggruppe i KTC – Klimahandlingsplan Gruppen

Realtidsdata fra bygninger kan skabe værdi – men er ofte svært tilgængelige

3

JANUAR 2020

6

Interne høringer sat i digitalt system

TEKNIK & MILJØ

Hvad har klima og digitalisering til fælles?

KTC

Ny faggruppe i KTC – Klimahandlingsplan Gruppen

8

10

Det grønne indkøb - Kommunernes store klima-muskel

35

Tre hurtige til faggruppeformanden

TEMA: ENERGI

14

Grønne investeringer skaber store besparelser i Fredensborg

16

Solceller – Kommunernes handlemuligheder

26

L EDER

TEMA: DIGITALISERING

20

IoT på tværs af kommuner – det er der potentiale i

22

Realtidsdata fra bygninger kan skabe værdi – men er ofte svært tilgængelige

24

Nu skal der mere styr på offentlige data

Indhold

26

Interne høringer sat i digitalt system

28

Vestjysk kommune har styr på arrangementerne

30

Jordflytning med open source, IT-løsning

32

Hurtig og præcis kortlægning med droner

TEMA: RESSOURCER

36

Håndtering af sediment fra regnvandsbassiner

38

Bakterier kan hjælpe på drivhuseffekten

40

Upcycling Forum har skabt ressourcernes AirBnB

42

Vejtræer sikrer Frederiksberg mod skybrud

44

Københavns materielgårde får digitale vaske- og tappestationer

46

Kamp om vand, byer og verdensmål

48

Fra verdensmål til Vardemål: Teknik & Miljø skyder arbejdet i gang

32

Hurtig og præcis kortlægning med droner

42

Vejtræer sikrer Frederiksberg mod skybrud

46

Kamp om vand, byer og verdensmål

TEKNIK & MILJØ

JANUAR 2020

50 Navnenyt

7

KTC

Ny faggruppe i KTC – Klima-handlingsplan-gruppen TEKST / MICHAEL DAMM

JANUAR 2020

Formand for KTC KER faggruppen Bæredygtighedsog Udviklingschef Aalborg Kommune ILLUSTRATION/ Freepik.com

8

TEKNIK & MILJØ

KTC vil være på banen med udarbejdelsen af anbefalinger til konkrete tiltag for eksempelvis fremme af en strategi for cirkulær økonomi og omstilling til et energieffektivt samfund. Det sker i en til lejligheden oprettet ny faggruppe

I

forbindelse med den indgåede økonomiaftale mellem regeringen, KL og danske regioner for 2020, er det centralt og naturligt, at KTC følger op med udarbejdelsen af anbefalinger til helt konkrete tiltag indenfor f.eks. fremme af en strategi for cirkulær økonomi, omstilling til et mere energieffektivt samfund, klogere affaldssortering og omstilling af den offentlige sektors indkøb, som vil gøre en

betydelig positiv forskel for klimaet og den grønne omstilling.

KTC’s bestyrelse har besluttet at KTC skal lave et fælles svar på tværs af alle faggrupper, med input til Statens Klimahandlingsplan, og har peget på at KER faggruppen står i spidsen for dette arbejde.

I den forbindelse nedsættes der en ad hoc faggruppe – Klimahandlingsplan-gruppen - der skal lede og understøtte udarbejdelsen af KTC’s anbefalinger til den kommende Klimahandlingsplan. Gruppen sammensættes med en repræsentant fra hver faggruppe samt en repræsentant fra KTC bestyrelsen.

CENTRALE SYSTEMER Den helt centrale grundforudsætning for, at vi som land kan gøre os håb om at komme i mål med den grønne omstilling, er at de samfundsmæssige systemer, der skal understøtte omstillingen er tilstede. De helt centrale systemer er:

DEBAT

KRITISKE INFRASTRUKTUR-SYSTEMER For at skabe struktur på de værdifulde input som klimahandlingsplan-gruppen udarbejder, bliver inputtene struktureret i forhold til ovenstående 3 ” kritiske infrastruktur systemer ” og som minimum forholder sig til følgende kommunale roller: • Kommunerne som virksomhed og forbruger • Kommunerne som serviceudbyder • Kommunerne som myndighed og facilitator

KLIMAFAGLIGE INDSATSER Derudover anbefales det, når relevant, at have særlig fokus på klimafaglige indsatser med stort potentiale: • Energiproduktion og forbrug • Mobilitet af vare- og mennesker • Forbrug af Aluminium, Plast, Biomasse, IKT samt tekstiler.

• Byggeri og Byrum • Fødevareforbrug De ambitiøse målsætninger på 70% i 2030, netop vedtaget i Klimaloven, betyder at vi ikke længere kan behandle klima-udfordringen som en sektorudfordring der skal løses indenfor de traditionelle sektorer.

Kun ved at lykkes med en helhedsorienterede og tværsektoral fælles indsats kommer vi i mål. Det er derfor spændende og udfordrende at skulle i gang med udarbejdelsen af et første fælles bud, på tværs af alle faggrupper i KTC, i tråd med vores fælles nye klimamålsætning.

JANUAR 2020

• Det cirkulære ressourcesystem / den cirkulære økonomi.

• Det integrerede energisystem • Den SMARTe by (bolig og mobilitet) • Det er derfor af afgørende betydning, at vi hurtigst muligt kommer til at opleve, at staten og kommunerne i tæt samspil stiller sig i spidsen for etableringen af disse 3 kritiske ”infrastruktur systemer”.

TEKNIK & MILJØ

9

KTC

DET GRØNNE INDKØB - KOMMUNERNES STORE KLIMAMUSKEL På KTC ÅRSMØDE 2019 blev der blandt andet sat fokus på en af de største klimamuskler, kommunerne har i deres skyts – nemlig indkøb. Her blev der set på klimavenlige indkøb – og hvad der skal til for at flytte grønne indkøb i kommunerne fra at være utopiske til realistiske

D

et politiske momentum har aldrig været større, når det kommer til den grønne omstilling – og med den brede politiske aftale om en klimalov, er der virkelig skabt grobund for en ny retning og et nyt mindset. Og alle har et ansvar, alle skal være med til at bidrage – og det gælder måske endda især kommunerne, som har nøglen til en af de største klimaindsatser.

Ved de offentlige myndigheder sidder der indkøbere, som tilsammen bruger over 320 mia. om året, hvoraf kommuner og regioner står for langt størstedelen. Disse indkøb kan være med til at puffe både borgere og markedet generelt i en mere klimavenlig retning.

TEKST / MAJBRITT NIEWALD

Kommunikationskonsulent, KTC

JANUAR 2020

FOTO/ KTC

Skilt fra KTC ÅRSMØDE 2019, som introduktion til workshoppen om klimavenlige indkøb.

10

TEKNIK & MILJØ

INDKØBETS MAGT Hvis du sidder med indkøb i din kommune, kan det være svært at finde ud af, hvor der præcist skal sættes ind for at fremme de klimavenlige indkøb i din kommune. Et væsentligt fokus er at tænke på tværs af fagområder, bundlinjer og geografi.

Som indkøber har du magten til at ”flexe” med den store muskel, som det offentlige indkøb har potentiale til at være. Materialer og produkter i vores samfund er ansvarlige for størstedelen af vores klimabelastning, og for at komme i mål med en mindskning af vores CO2 aftryk, er det vigtigt, at vi sætter fokus på vores indkøb.

Som indkøber kan du være med til at stille krav til de produkter, du køber. Måske skal der bruges mindre kemi, være en længere levetid, kortere transporttid, stør-

NY VIDEN

re reparationsmuligheder eller krav om håndtering af produktet efter anvendelse i forhold til affald og genbrug.

NYTÆNKNING AF UDBUD At nytænke indkøb er i lige så høj grad et spørgsmål om at ændre tilgangen til udbud. Der er muligheder, som kan affødes ved at gribe udbud og indkøb an på en ny måde.

Når en kommune begynder at stille krav på klimadagsordenen, kan det også være med til at give værdi på andre vigtige dagsordner. Udbuddet er en væsentlig del af den proces, der berører områder på tværs i det kommunale. Et eksempel kan være indførslen af mindre miljøbelastning ved transport, som kan skrives i udbud, hvilket vil føre til gevinster på flere bundlinjer, for eksempel mindre CO2 udslip såvel som fremmelse af lokale handelsmuligheder.

KOMMUNE, MØD DIT MARKED! Kommunerne må ikke glemme markedet og dets betydning i forhold til den nye og grønne retning. Det er derfor vigtigt, at kommunen har et meget tæt samar-

Når kommunerne begynder at stille nye krav om cirkulær økonomi, klima m.v. til leverandørerne, er det vigtigt også at fortælle leverandørerne det. Vi skal forberede leverandørerne på det nye i god tid - Birgitte Krebs Schleemann, Projektleder ved Center for Grøn Omstilling i Aalborg Kommune.

bejde med markedet og en løbende dialog om hvordan begge parter kan bidrage til en grønnere og mere fordelagtig retning.

Markedet har meget ofte kompetencerne, som kommunerne har brug for, og derfor er dette samarbejde afgørende.

- Når kommunerne begynder at stille nye krav om cirkulær økonomi, klima m.v. til leverandørerne, er det vigtigt også at fortælle leverandørerne det. Vi skal forberede leverandørerne på det nye i god tid, måske bliver vi nødt til at opgradere leverandørernes viden

Innovation baner vejen for en bæredygtig fremtid

Klimatilpasning giver rekreative oaser

Bioraffinaderiet genvinder ressourcer

– Vi arbejder målrettet for at bidrage til opfyldelse af FNs verdensmål

– Intelligente styringsløsninger øger sikkerheden ved ekstrem regn

– Spildevand omdannes til rent vand, gødning og energi

Krüger leverer rådgivning og teknologi til rensning af vand og jord – og medvirker dagligt til at sikre sundhed og trivsel.

Se hvordan på www.kruger.dk

Resourcing the world

TEKNIK & MILJØ

11

JANUAR 2020

Lad os arbejde for en bæredygtig fremtid – sammen!

KTC

GRATIS OG GRØN MASTERCLASS Som opfølgning på snakken til KTC ÅRSMØDE 2019, inviteres du til masterclass om cirkulære udbud og indkøb. Og så er det helt gratis!

om det nye eller vi skal give leverandørerne rum til at fortælle kommunerne, hvad de allerede kan, som vi ikke efterspørger i dag. siger Birgitte Krebs Schleemann, som er projektleder ved Center for Grøn Omstilling i Aalborg Kommune.

- Vi skal have en meget tættere dialog med markedet for at finde det helt rigtige niveau i vores aftaler.

Aftalerne skal jo stadig være interessante for leverandøren og samtidig være ambitiøse med hensyn til klimaet, cirkulær økonomi m.v.

JANUAR 2020

DET SKAL GIVE MENING Cirkulære udbud og indkøb hægtes ofte op på FN’s verdensmål – men hvordan kommer disse verdensmål ind på dagsordenen for den enkelte medarbejder, som skal arbejde indenfor disse rammer? Det er vigtigt, at den rette vinkel bliver fundet – en vinkel som taler til den enkeltes behov og ønsker.

En af de mest afgørende faktorer i denne nytænkning af udbud og indkøb på den cirkulære bane, er at der skal samarbejdes mellem kommunerne. Ifølge økonomidirektør Nanna Krog-Meyer fra Gladsaxe Kommune, giver det slet ikke mening, at den enkelte kommune gør det alene. Og når det kommer til, hvad indkøberne og forvaltninger har brug for i forhold til samarbejde og processer for, at kommunerne kan foretage endnu flere klimavenlige indkøb, så er der én ting i særdeleshed, som Nanna Krog-Meyer lægger vægt på: det skal give mening!

- Det skal give mening på mange forskellige niveauer. Det skal give mening for den enkelte – ikke kun lederen, men også medarbejderen på gulvet, som kan blive påvirket af de valg, der træffes, siger hun.

Der skal skabes forståelse for projektet og hvad det har af betydning hele vejen rundt. Det er vigtigt for alle parter at kunne finde værdien i projektet og dets helhed, uanset hvor i forløbet man befinder sig. Sammenholdet og medarbejderinvolvering er betydningsbærende for følelsen af ejerskab af projektet.

12

TEKNIK & MILJØ

Har du også brug for viden om hvordan du implementerer cirkulære udbud og indkøb i din kommune eller region? Dagen vil byde på en masse inspiration på området, og henvender sig primært til udbudskonsulenter, samt miljø-, bæredygtigheds- og affaldsmedarbejdere i kommuner og regioner.

Masterclass udbydes i samarbejde mellem Aalborg Kommune, Aalborg Universitet, Gate 21, Cirkulær Sjælland projektet, Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb, Forum for Bæredygtige Indkøb og KTC.

Tid: torsdag d. 30. januar 2020, kl. 9:30-15:00 Sted: Argo, Håndværkervej 70, 4000 Roskilde.

Tilmelding: Se på KTC.dk, hvordan du tilmelder dig.

TVÆRFAGLIGE BUNDLINJER Det afgørende samarbejde skal dog ikke kun ske mellem kommunerne, men også på tværs i kommunerne, hvor det er vigtigt at få kompetencerne til at være mere tværgående i kommunen. Der er mange forskellige bundlinjer som kan blive tilgodeset på én gang, når der arbejdes med klimavenlige beslutninger på for eksempel indkøbsfronten. Der skal skabes og bevares en stabil og langsigtet arbejdsrelation mellem forvaltningerne, og det gælder ikke kun miljøfronten men alle andre fagområder, såvel som byggefolk, indkøbere og økonomer.

I Gladsaxe Kommune har man blandt andet valgt at satse på bæredygtigt og Svanemærket byggeri ved nye daginstitutioner, hvor indkøb har været baseret på energivenlige og CO2-venlige produkter. Denne beslutning har ikke kun ramt den økonomiske bundlinje positivt ved lavere udgifter ved opvarmning og el. Den har også tilgodeset andre bundlinjer, når det kommer til bedre arbejdsmiljø og trivsel blandt børnene – bundlinjer, som ofte vægter højere for ”manden på gulvet” end den økonomiske gevinst.

ONE SIZE DOES NOT FIT ALL Det er vigtigt at huske på, at den enkelte kommunes erfaringer og

strategi ikke nødvendigvis giver mening for nabokommunen. Hver kommune har sin egen kultur, sit eget adfærdsmønster i infrastruktur og borgernes behov. Det er et spørgsmål om kultur og adfærd – og det er derfor afgørende at have for øje, at den nye måde at tænke indkøb på stemmer overens med den respektive kommune og borgers behov. Det er nødvendigt at tale til det individuelle behov for at trænge igennem.

Det som kommunerne kan bruge hinanden til, er videndeling af overordnede strategier, hvor selve implementeringen skal tage højde for den respektive kommunes behov og ønsker for, at det kan give succes. Kommunerne skal sammen finde et fælles ståsted, og derefter tilpasse til den enkelte kommunes behov og ønsker.

Konklusionen er, at det kan lade sig gøre at foretage klimavenlige tilpasninger på indkøbs- og udbudsfronten. Men det kræver, at vi går fra at blot have intentionen til at gøre noget aktivt. Der skal handles. Og der er masser af inspiration at hente i kommunerne, som for eksempel Aalborg Kommune og Gladsaxe Kommune, samt i den gratis masterclass, som du kan læse om i faktaboksen.

Kort Nyt – fra hele Danmark /

TRAFIK

MAD

AALBORG FØRST MED SELVKØRENDE BUSSER Aalborg Kommune har som den første kommune i Danmark fået tilladelse fra Vejdirektoratet til at gennemføre et forsøg med selvkørende minibusser på veje med blandet trafik. Der er tale om i alt tre selvkørende el-busser, som skal benyttes på et særligt stisystem i den østlige del af Aalborg. De skal køre over en strækning på 2,1 kilometer og må

maksimalt køre 18 kilometer i timen.

Busserne er godkendt af Færdselsstyrelsen, lige som en uafhængig tredjepart har vurderet, at forsøget kan gennemføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Det er dog først, når busserne er blevet testkørt på ruten, at man får mulighed for at bruge dem som passager.

Kilde: Vejdirektoratet

NATUR

Vågne hasselmus overrasker Det var til stor overraskelse for Miljøstyrelsens naturovervågere, da de fandt syv lysvågne hasselmus i november. Det er nemlig langt over hasselmusens sengetid, idet den normalt går i hi i løbet af oktober. Det var i Højbjerg Skove på Midtsjælland og i Svennerup Skov,

Gavevænge og Tingerup Tykke, at hasselmusene havde besluttet sig for at være længe oppe. Biolog Peter Leth fra Miljøstyrelsen peger på det mildere klima som en mulig årsag til, at der er gået koks i hasselmusenes indre ur.

GØR INVASIVE ARTER TIL GOURMETMAD Voldsnegle-tatar, rynket rose og gåseboller er på menuen i ny, gratis kogebog, som skal lære danI F YO U C skerne at deltage i bekæmpelsen B E AT THAN ’T EM af invasive arter ved at spise dem. I samarbejde med Hotel- og Restaurantskolen i København har Miljø- og Fødevareministeriet nemlig udgivet kogebogen ”If you can’t beat them – eat them”. Kogebogen indeholder i E AT TH E alt 31 opskrifter på retter med M eksempelvis sortmundet kutling, stillehavsøsters, invasive krebs, amerikansk skarveand, rynket rose, plettet voldsnegl og muntjak. Kogebogen kan hentes hos Hotel- og Restaurantskolen i Valby, Miljøstyrelsen i Odense og hos AQUA Dyrepark i Silkeborg, lige som man kan hente en pdf-version på Miljøstyrelsens hjemmeside, www.mst.dk Et sam arbe

Kilde: Miljøstyrelsen

OP SK RIF

jde mell

TE R ME D INVAS styre IVE

em Miljø

lsen & Hote

l- og Rest

AR TE R

aura ntsk

olen i Køb

enha vn

Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet

Natur & Miljø 2020

Det haNDler OM

KliMaet g nin as ilp t a lim

l små en rd e V

Klimaforebyggels e

Mi ljø

Na tu r

m

Klima pla n

K

2

ov al

handl ing F tid m re

CO

Kl i

vores klimaarbejde

JANUAR 2020

Klima

Fra plaN til praKsis!

Vi skaber sammen grundlaget for det videre arbejde med en samlet tværfaglig indsats i klimaets navn.

Natur & Miljø konferencen på Odense Congress Center (OCC), den 3. og 4. juni 2020

TEKNIK & MILJØ

13

prOgraMMet FOrVeNtes Klar DeN 1. Marts 2020. har Du iDeer til Oplæg, så sKriV et par liNjer til eu@KtC.DK

ENERGI

GRØNNE INVESTERINGER skaber store besparelser i Fredensborg Fredensborg Kommune arbejder målrettet med at nedbringe CO2-udslippet.

På ti år har investeringer i grønne løsninger næsten halveret udledningen.

TEKST / JONATHAN STORM SIMONSEN

Gate 21

JANUAR 2020

ILLUSTRATION/ Shutterstock

3

.500 tons. Så meget CO2 har Fredensborg Kommune skånet klimaet for i perioden 2008 til 2018. Det svarer til en CO2-reduktion på 44 procent. Opgøres energibesparelsen i de nuværende energipriser, svarer det til en besparelse på 57 millioner kroner.

Resultatet er opnået gennem energirenoveringer i kommunens bygningsmasse, samt et øget fokus på energibesparende løsninger inden for områder som transport og

Der er styr på forbruget, så tælleren ikke løber løbsk.

14

TEKNIK & MILJØ

forsyning. Men den nordsjællandske kommune er ikke i mål endnu.

Fredensborg Kommune vil fortsat bidrage til at nå den regionale målsætning om en fossilfri el- og varmesektor i 2035 og en fossilfri transportsektor i 2050. Målsætningen stammer fra det strategiske energisamarbejde Energi på Tværs.

Samarbejdet drives af Gate 21 – en partnerorganisation, der arbejder for at accelerere den grønne omstilling. I Energi på Tværs har

Fredensborg Kommune, i samarbejde med en række kommuner og forsyningsselskaber i Region Hovedstaden, skabt Roadmap 2025, der indeholder 34 konkrete forslag til, hvordan man skaber en fossilfri energi- og transportsektor.

KLIMAKOMMUNE OG VERDENSMÅL Ud over den fossilfri målsætning, er Fredensborg Kommune blevet optaget som Klimakommune Plus i Danmarks Naturfredningsforening. For at blive Klimakommune Plus skal man kunne dokumentere resultater inden for eksempelvis energirenovering, klimatilpasning, økologi eller grøn indkøbspolitik.

Fredensborg Kommune arbejder også målrettet med en række temaer, der tager udgangspunkt i seks af FN’s verdensmål. Arbejdet har resulteret i en grøn politik, der blev vedtaget i byrådet den 30. september.

Den grønne politik sætter rammen for kommunens grønne omstilling frem til 2021.

STYR PÅ ENERGIFORBRUGET Energiforbrug i bygninger udgør en stor del af det samlede energiforbrug i Fredensborg Kommune.

For at kunne reducere energiforbruget, var det nødvendigt at skabe et overblik. En kompleks opgave, som energiingeniør Niels

NY VIDEN

OM ENERGI PÅ TVÆRS Energi på Tværs samler 33 kommuner og 11 forsyningsselskaber i et tværgående samarbejde om fremtidens energisystem.

Visionen er at sikre en fossilfri energisektor i 2035 og en fossilfri transportsektor i 2050.

Energi på Tværs er en del af det grønne partnerskab Gate 21, der arbejder for det fælles mål at accelerere den grønne omstilling og vækst.

Projektet er finansieret af Region Hovedstaden og forsyningsselskaberne.

Kommunerne bidrager med arbejdstimer.

BELØNNER ENERGIBESPARELSER Ser man isoleret på kommunens bygninger er energiforbruget faldet med 23 procent siden 2008.

Det skyldes ifølge Niels Kristian Vejen blandt andet den ’pisk og gulerod’-metode, som kommunen har indført.

Energiklassificering bliver taget alvorligt i Fredensborg.

Kort fortalt har kommunen lagt budgetterne for drift ud til de enkelte ejendomme, ud fra den overbevisning at det får de enkelte skoler, biblioteker og børnehaver til at tage et større ansvar for deres energiforbrug.

- Vi arbejder med det vi kalder en decentral energimodel, der giver de enkelte ejendomme et større incitament til selv at spare på energien. De får et budget, som er baseret på de foregående tre års energiforbrug, og så er modellen lavet sådan at hvis de sparer på energien, får de lov til at beholde en andel af det de har sparet. Det er guleroden. Pisken er så at budgetterne ikke kan stige. Det vil sige, at hvis deres energiforbrug stiger, så må de finde pengene et andet sted, siger Niels Kristian Vejen.

Brugerne af de enkelte ejendomme har selv adgang til deres data i MinEnergi, og kan derfor løbende følge med i hvordan det går med deres energibesparelser.

EN GOD INVESTERING Udover de energibesparelser brugerne af de enkelte

DE SEKS UDVALGTE VERDENSMÅL I FREDENSBORG 6: Rent vand og sanitet 7: Bæredygtig energi 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund 12: Ansvarligt forbrug og produktion 13: Klimaindsats 15: Livet på landet

bygninger selv har skabt, har der også været fokus på energirenoveringer. De store bygninger, herunder Fredensborg Rådhus og alle kommunens skoler, er blevet gennemgået, og et omfattende energirenoveringsarbejde har været i gang. Der er installeret LEDlys med lyssensorer, efterisoleret og udskiftet vinduer. Derudover er ventilationsanlæg og varmepumper blevet optimeret.

Selvom Fredensborg Kommune allerede har gjort meget for at spare på energien, er der stadig potentiale for at reducere energiforbruget yderligere. Men det behøver ikke at være en omkostning, når kommunen investerer i energiforbedringer. Faktisk er energiforbedringerne ofte en god investering, forklarer Niels Kristian Vejen.

- Vi laver sådan set alt hvad der er rentabelt og sørger for at tænke energibesparelser ind, når vi laver renovering og vedligeholdelse. Vi har et såkaldt rentabilitetskrav, som kræver at energibesparelsen på en investering skal kunne betale for projektet, på maksimalt 75 procent af projektets levetid. Det betyder, at vi i princippet kan lave vores energiforbedringer uden at belaste kommunens økonomi, siger han.

TEKNIK & MILJØ

JANUAR 2020

Kristian Vejen har ansvaret for. Via systemet MinEnergi og 608 målere kan han aflæse forbruget af el, vand og varme i kommunens 161 bygninger.

For at få et overblik over vores energiforbrug, har vi tilbage i 2009 koblet alle vores bygninger til MinEnergi, som er et energiledelsesprogram. Det gjorde vi for at kunne følge med i vores forbrug, men også for at se om vores energibesparende tiltag har en effekt, siger Niels Kristian Vejen.

Systemet giver Niels Kristian Vejen et nuanceret billede af energiforbruget, som kan bruges til at vurdere, hvor der skal sættes ind med energibesparende tiltag.

- Vi har lavet analyser af, hvor forbruget er højt i vores bygninger, for at finde ud af hvor der er bedst mulighed for at spare energi i vores ejendomme. Dem har vi brugt til at prioritere hvilke bygninger, vi skulle se på først, og hvilke tiltag der ville give de bedste resultater, forklarer han.

15

ENERGI

SOLCELLER - KOMMUNERNES HANDLEMULIGHEDER TEKST / JAKOB KLINT

Chefrådgiver, Kuben Management A/S ILLUSTRATION/ Shutterstock

Solcellernes vej ind på hustagene skal gå gennem aktiv deltagelse fra kommunerne, borgerne og bygningsejerne, mener man i Kuben Management, der sammen med Københavns Kommune og Solar City Denmark, støttet af Realdanmark, har gennemført forskellige forsøg

M JANUAR 2020

ange husker nok da nettomålingsordningen ved årsskiftet 2013/2014 blev ændret fra årsplan til timeplan, og at forretningsmodellen for solceller dermed blev væsentligt forringet.

Solcellerne skulle nu levere energi i forhold til det forbrug af el, der aktuelt er i en bygning. Tidligere havde man kunne spare el op om dagen og i sommerhalvåret, bruge det om aftenen eller i vinterhalvåret, og dermed få fuld værdi og fuldt udbytte af solcelleanlæggets produktion. For kontorer og offentlige institutioner var ændringen måske ikke det store problem, da forbruget af el ligger i dagtimerne, men for boligerne satte det en stopper for festen.

I samme periode blev der også lagt begrænsninger på kommunernes udbygning med solceller, da reglen om selskabsdannelse ved elproduktion nu også blev praktiseret i forhold til solcelleanlæg på bygninger, og de økonomiske fordele dermed svandt ind.

16

TEKNIK & MILJØ

Scherfigsvej, Tuborg havn.

Arkitema Architects

Solcellerne skulle nu konkurrere på lige fod med vindmøller, og vejen til at nå det mål blev store markanlæg. Solcellerne skulle ud i det åbne land og konkurrere med skov, korn og græs. Udfordringer ved etablering af solcelleanlæg flyttede helt bogstaveligt fra byerne til det åbne land, men måske er solceller nu igen på vej tilbage til byerne.

OGSÅ PÅ TEGLTAGE Kuben Management har i en længere periode samarbejdet med Københavns Kommune og Solar City Denmark, omkring at finde løsninger til bygningsintegration af solceller på bygninger med røde tegltage, støttet med midler fra Realdania.

I en nylig offentliggjort rapport beskrives erfaringerne med det arbejde, og der fremvises en løsning til solceller på en ældre ejendom. Af undersøgelsen fremgår det, at solceller kan være en god forretning, samtidigt med at det kan nedbringe den eksisterende bygningsmasses CO2 belastning.

Men er det ikke helligbrøde at røre ved tegltage?

Tegltage har vist sig som et usædvanligt levedygtigt byggemateriale, og det er vel først i dag, hvor flade tage eller meget svagt hældende tage er blevet det helt dominerende ved nybyggeri, at teglen er truet. Der er f.eks. ikke mange tegltage i Aarhus nye havneområder eller i Nordhavnen i København, men i de eksisterende ældre byområder har de overlevet, hvilket man meget nemt kan konstatere ved at kigge ud over de lidt ældre byområder. Og teglen bevares når taget fornyes.

NY VIDEN

RØDE PANELER PÅ TEGLTAG Alligevel har vi taget udfordringen op med tegltage, og i juni måned stod et projekt færdigt på en andelsboligforening i Bispebjerg Bydel i det nordvestlige København.

Det er et første forsøg på at realisere et større solcelleanlæg med røde paneler på en bygning med tegltag, og eftertiden må afgøre om det er godt nok rent æstetisk, og om en sådan løsning er acceptabel. Taget vender mod syd og har en hældning på ca. 35 grader, og er dermed meget optimalt orienteret i forhold til at producere el. Det er orienteret mod gårdsiden, hvilket var et krav fra Københavns Kommune, da man ikke umiddelbart accepterer solcelleanlæg mod gadesiden.

Solcelleanlægget består af standardpaneler, hvor glas og rammen er terrakotta farvet, og hele tagfladen fra tagrenden til kip, og fra skotrende til brandkam udgøres af solpaneler. Ræsonnementet har været at solcellerne eller solpanelerne ikke kan imitere tegl, men de kan udgøre en sammenhængende flade. Solcellefladen er anderledes, men de kan spille sammen med tegltagenes flader.

KOMMUNERNES ROLLE Hvordan skal kommuner spille ind i denne udvikling? I øjeblikket er

det ikke klart, men de kommuner der ønsker at opnå CO2 neutralitet i 2025 eller 2030 er udfordret af transportens store CO2 aftryk, og vanskelighederne med at gøre sig helt fri af fossile brændsler i varmeforsyningen, hvad enten det er gas, affald eller biobrændsler, de baserer deres ”CO2-neutalitet” på.

Solcellerne og solen udgør endnu et lille bidrag i energiforsyningen, og en udbygning kræver en aktiv medvirken fra kommunen og dens

Der er i de senere år kommet flere bud på, hvor stor en andel solceller skal udgøre af den danske elforsyning.

Der er blevet talt om 20%- 25%, og i realiteten er der ingen der kan sige noget præcist om den del, da det i meget høj grad handler om konkurrencen med vindmøller og andre produktionsmåder af el, og ikke mindst mulighederne for lagring af el.

JANUAR 2020

- Jakob Klint, Chefrådgiver ved Kuben Management

Foto: xb100, freepik.com

SOLCELLER I EKSISTERENDE OG NYE BYOMRÅDER Der er i de senere år kommet flere bud på, hvor stor en andel solceller skal udgøre af den danske elforsyning. Der er blevet talt om 20%25%, og i realiteten er der ingen der kan sige noget præcist om den del, da det i meget høj grad handler om konkurrencen med vindmøller og andre produktionsmåder af el, og ikke mindst mulighederne for lagring af el.

Et andet forhold der har stor betydning for solcellernes udbredelse er, i hvilken grad bygninger og bygningsejere ønsker at optimere deres energiforsyning. For hvis tagog facadematerialer tilbydes med integrerede solceller, kan det blive en betydelig bedre forretning for en bygningsejer at benytte de materialer, da facaden eller taget så bliver aktiv og bidrager til at spare

omkostninger til el. Ikke mindst elbiler kan understøtte en sådan udvikling. Energinet Danmark ser meget positivt på udviklingen, hvor bygninger både er forbrugere og producenter af el, prosumers, da det øger elsystemets robusthed og sparer omkostninger til udbygning af el-nettet.

TEKNIK & MILJØ

17

ENERGI

borgere, hvis det potentiale skal aktiveres. Københavns Kommune forsøger i øjeblikket at få solcellerne ind i et eksisterende ældre byområde i Nordvest, ved at få bygningsejernes tage i spil, som en kilde til CO2-neutral energi.

STORT POTENTIALE I LAGERHALLER Det er bare én mulighed, men oplagt ville det også være at få de store flade tagarealer på lagerhaller, ferskvareterminaler, shopping centre i spil. De ligger typisk i byernes udkant og langs motorveje, og udgør et væsentligt potentiale. Det burde være et krav i byggetilladelsen til sådanne haller, at der var en forpligtigelse til at stille tagarealer til rådighed for solceller.

De nye blandede byområder udgør også et stort potentiale, for her kan både tage og facader udnyttes. Fredericia har f.eks. i deres masterplan for Kemira indarbejdet solceller, men planen skal selvfølgelig også udmøntes i klausuler, der sikrer en realisering af visionen, og ofte er det her det går galt.

Kommunerenes rolle i eksisterende byområder og i nye byområder er central i forhold til at sikre solceller, og en bæredygtig energiforsyning, og her bør samarbejdes med både bygherrer og forsyningsselskaber. Solcellerne og energiforsyningen skal indarbejdes fra starten og tidligt i forløbet, og de nødvendige virkemidler skal aktiveres, ellers ender det med at man gør det man plejer.

JANUAR 2020

Foto: Kuben Management.

NYE BYOMRÅDER I Køge Nord er solceller blevet indarbejdet i salgsmaterialet for de første grunde. Her er det vist, hvordan solceller kan udgøre en ganske væsentlig del af bygningernes overflade. Dels ved at skabe tage med forskellige hældninger der integrer solceller, dels ved at integrere solceller i de solvendte facader. El fra solcellerne indgår samtidigt i bygningernes varmeforsyning via grundvandslagring af energi til køling i sommerhalvåret og opvarmning i vinterhalvåret. På den måde kan byområdet helt frigøres af brugen af fossile brændsler i driftsfasen.

Solcelletag.

Landsdommergården i Nordvest, København.

18

TEKNIK & MILJØ

I Tuborg Havn er der netop opført et stort antal boliger med sadeltage – der rent æstetisk gentænker moderne bygninger, og helt klart bidrager til et nyt udtryk for moderne bygninger.

Det er oplagt at lade sig inspirere af dem. Måske får sadeltaget en revival, hvilket giver nogle helt optimale flader for integration af solceller.

Samtidigt frigør det også bygninger for de lidt fortænkte friarealer i 4. og 5. sals højde, som nogle steder er blevet praktiseret.

Bygningshøje og tagudformning er et helt traditionelt område at regulere i lokalplaner, så kommunerne har gode muligheder for at skabe rammerne og arealer for solceller. Når solcellerne så samtidigt kan udgøre tagmaterialet, er der ingen grund til at anvende tagpap, tegl eller skiffer.

BÆREDYGTIGHED I MASTERPLAN Solcellerne kommer ikke af sig selv, der er behov for lidt hjælp til en start, hvis der skal skaffes rum og plads til dem, og mulighederne ikke skal blive ødelagt, som følge af alle mulige andre installationer på tagene.

Det kræver, at bæredygtighed bliver indarbejdet i masterplanerne, og af lokalplaner bliver udformet på en måde, så bygherrerne er forpligtiget til at indarbejde bæredygtighed, og det ikke alene er bestemt af markedskræfterne. Der er behov for mange redskaber og virkemidler, hvis vi skal nå i mål med nogle mere bæredygtige byområder, og kommunerne har en meget vigtig rolle i den udvikling. Vi bistår gerne i det arbejde, og det er vores vurdering, at alle i realiteten gerne vil være med. Det er nok mest et spørgsmål om at få det grebet rigtigt an. Kommunerne har i stort omfang nøglen til det greb, og nu hvor der også er den politiske opbakning, er det bare at komme videre.

Tal og tabeller om teknik og miljø /

TO MILLIARDER TIL

UDTAGNING AF LANDBRUGSJORD Som en del af finansloven har regeringen og dens støttepartier vedtaget af afsætte to milliarder kroner frem mod 2030 til udtagning af lavtliggende landsbrugsjord.

Foto: Colourbox.

En del af Danmarks lavtliggende marker med stort udslip af klimagasser skal ikke længere dyrkes. I stedet skal vandstanden hæves, og markerne overlades til naturen, så de kan blive hjemsted for vilde dyr og planter. Det er ambitionen bag en aftale, regeringen i forbindelse med finansloven har indgået med de ra-

dikale, SF, Enhedslisten og Alternativet.

Aftalen sikrer, at der frem mod 2030 bliver afsat 200 millioner kroner om året til finansiering af, at kulstofrig landbrugsjord tages ud af drift og i stedet understøtter natur-, vandmiljø- og klimaformål.

Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet

Danskerne er blevet bedre til at sortere – især når det gælder plast og glas. Det viser emballagestatistikken for 2017, der er blevet offentliggjort på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Genanvendelsesprocenten for glas lå på 95 procent i 2017 mod 85 procent i 2016, mens genanvendelsesprocenten for plast lå på 42 procent i 2017 mod 36 procent i 2016. For de øvrige fraktioner, pap og papir, metal

Foto: Freepik.com

DANSKERNE SORTERER MERE og træ er der større variationer, som ifølge emballagestatistikken kan skyldes periodeforskydninger.

Således var genanvendelsesprocenten for pap og papir i 2017 på 82 procent mod 94 procent i 2016, genanvendelsesprocenten for metal lå i 2017 på 73 procent mod 88 procent i 2016, mens genanvendelsesprocenten for træ lå uændret på 59 procent.

Kilde: DAKOFA

MEDLEM AF UDVALGET?

LÆS TEKNIK & MILJØ!

TEKNIK & MILJØ

19

ABONNEMENT PÅ TEKNIK & MILJØ KOSTER KR. 899,- FOR 11 UDGIVELSER - KØB POLITIKERPAKKE A’ 10 MAGASINER OG SPAR NÆSTEN KR. 3.000,- PR. ÅR

FOTO : WERK

RING PÅ 7228 2804

JANUAR 2020

DET BEDSTE FAGTIDSSKRIFT FOR HELE DET TEKNISKE OMRÅDE

DIGITALISERING

IoT på tværs af kommuner, det er der potentiale i Smarte lyskryds mindsker transporttiden i Vallensbæk, vanddrone samler plastic i Aarhus havn og parkeringsapps guider bilister til nærmeste ledige parkeringsplads i Silkeborg. Mange kommuner har fået øjnene op for de muligheder og gevinster, der ligger i brugen af IoT og smarte data. Men området er komplekst og kalder på samarbejde og mere videndeling på tværs af kommunegrænser.

S

TEKST / JAKOB H, KIRKEGAARD

Formand for DFO faggruppen, Informatikchef, Silkeborg Kommune ILLUSTRATION/ Starline, Freepik.com

tørre mængder vand, flere mennesker i byerne, krav om at reducere i CO2 og en virkelighed, hvor kommunerne generelt bliver mere og mere presset på at levere mere for mindre. Det er nogle af de udfordringer, vi står over for. Derfor eksperimenterer mange kommuner lige nu med nye datadrevne løsninger, der skal klare vandet, mindske trængslen og lette miljøbelastningen.

Internet of Things (IoT) er et relativt nyt begreb, som i sin bredeste forstand dækker over alle de ting, der er forbundet til internettet, men snarere skal forstås som enheder, der taler med enheder via et netværk.

Det er f.eks. når affaldsspande giver besked om, at nu skal de tømmes, når digitale vandstandsmålene sammen med vejrprognoserne kommer med bedst mulige bud på, hvordan vandstanden bliver de kommende dage, når fugtighedsmålere fortæller om, hvornår forskellige beplantninger skal vandes, eller når en radarsensor registrer køretøjer, som er ulovlig parkeret.

I den mere joviale afdeling er det også, når en sensor, placeret over

JANUAR 2020

I Silkeborg Kommune har vi igennem flere år arbejdet med at effektivisere kommunale aktiviteter ved hjælp af IoT-teknologier. Vi har sensorer placeret mange steder i byrummet og i naturen, og vi indsamler GPS-data fra vores busser.

- Jakob H. Kirkegaard, informatikchef i Silkeborg Kommune.

20

TEKNIK & MILJØ

for kaffemaskinen på tredje sal i Silkeborg Kommune, registrerer hvor store mængder kaffe, vi hver dag sætter til livs i Teknik og Miljøafdelingen.

SENSORER I BYRUMMET I Silkeborg Kommune har vi igennem flere år arbejdet med at effektivisere kommunale aktiviteter ved hjælp af IoT-teknologier. Vi har sensorer placeret mange steder i byrummet og i naturen, og vi indsamler GPS-data fra vores busser.

Det gør os blandt andet klogere på, hvordan folk bevæger sig i trafikken og i vores gågader, hvornår veje og stier er glatte og hvor mange der benytter vores mountainbikeruter, shelters og naturstier.

GPS-data fortæller os, hvor busserne stopper, hvor lang tid tager det at komme fra ét stop til det næste, og hvor på ruterne de eventuelt forhindres i at komme frem.

Med den viden kan vi mere præcist planlægge trafikafviklingen, placere vores shelters, så de er til gavn for flest mennesker, og sende saltmaskinerne ud, når der er et reelt lokalt behov.

BUSDRIFTEN PÅ DATA Bus-data bruger vi blandt andet til at kvalitetssikre og planlægge, hvilke strækninger vi skal afsætte mere tid til og på hvilke ruter, vi kan hente tid eller tilpasse tiden, så den enkelte chauffør undgår at holde stille for at holde tidsplanen.

Samtidig giver data mulighed for at vise afgangstider og eventuelle forsinkelser i realtid.

Data giver os et bedre grundlag for at træffe beslutninger og tilrettelægge vores aktiviteter. Samtidig er de med til at effektivisere vores

arbejdsgange og give borgere og besøgende en bedre service.

BRUG FOR FÆLLES TEKNOLOGISK FODSLAG IoT-området er komplekst, og der er mange faldgruber. Markedet rummer et væld af IoT-sensorer i forskellige prisklasser og kvaliteter, som hver især understøttes af forskellige teknologier, platforme og services.

Der mangler standarder på området, som gør det vanskeligt at udveksle data, løsningerne er proprietære, og der er kun få, dokumenterede løsninger i drift. IoT kan karakteriseres som en teknologi-jungle, hvor vi som kommune skal navigere, når vi skal træffe et valg om, hvordan vi skaber mest værdi, hvordan vi effektiviserer driften mest muligt, eller hvordan vi kan understøtte og dokumentere beslutninger på et validt datagrundlag.

En af udfordringerne er, at selv om vi i kommunerne i dag arbejder aktivt med IoT, så er vores erfaringer og den praktiske anvendelse af teknologier inden for IoT relativt begrænsede. Brugen af IoT-teknologier er et voksende, men stadig umodent område.

DERFOR SKAL VI BLIVE BEDRE TIL: • At dele viden om leverandører og sensorer og trække på hinandens

NY VIDEN

Data giver os et bedre grundlag for at træffe beslutninger og tilrettelægge vores aktiviteter.

Samtidig er de med til at effektivisere vores arbejdsgange og give borgere og besøgende en bedre service .

- Jakob H. Kirkegaard, informatikchef i Silkeborg Kommune.

Mange af de problemstillinger, som vi dagligt arbejder med på Teknik- og Miljøområdet omkring vores miljø, vore vandløb, trafikken etc. kender ikke kommunegrænsen. Vi skal bygge på hinandens viden, og ikke opfinde den dybe tallerken flere gange, og vi skal sikre, at det datagrundlag der skabes via IoT, kan anvendes tværkommunalt.

PÅ VEJ I RETNING AF MERE SAMARBEJDE Heldigvis er der flere tegn på, at kommunerne bevæger sig i retning af mere samarbejde og flere fælles løsninger.

Med platformen ”Smarter Denmark” opfordrer KL kommunerne til at dele erfaringer og inspirere hinanden. Og rundt om i landet vokser forskellige innovationsnetværk og partnerskaber mellem kommunerne, regioner, virksomheder og vidensinstitutioner frem.

GeoMidt, Gate 21, Smart City Cluster Denmark og Smart Aarhus - blot for at nævne et par stykker. GeoMidts IoT-netværk har til formål både at dele viden og

PARKERINGSDATA ER ÅBNE I Silkeborg Kommune vil vi gerne bidrage til fælles praksis og viden. Derfor stiller vi blandt andet vores parkeringsdata til rådighed på ”Open Data”, så andre kan få adgang til dem og arbejde med dem. Det er blandt andet kommet vores borgere og besøgende til gode. Via en parkeringsapp, der trækker på vores data, kan bilister nu blive guidet til nærmeste ledige parkeringsplads.

Ikke kun tværkommunalt, men også i relation til borgere og erhvervsliv er det vigtigt at dele den viden, der kan hentes via IoT. I nærmeste fremtid vil vi f.eks. dele vores data for gågaderne, til gavn for blandt andre butiksejere, der får en indsigt i, hvornår der er flest mennesker og mest liv i gågaderne. På længere sigt ønsker vi at sætte flere data fri på Teknik-

og Miljøområdet, så de kan skabe værdi for borgere, erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner.

Vi stiller også gerne vores erfaringer og viden til rådighed – hermed en åben invitation til erfaringsudveksling og samarbejde.

FRA KOMMUNALE TIL TVÆRKOMMUNALE LØSNINGER Der er ingen tvivl om, at der er store potentialer i datadrevne løsninger, og at de er kommet for at blive. Vi er allerede godt i gang, og flere kommuner har høstet en række gevinster, men vi skal i højere grad flytte os fra individuelle løsninger i de enkelte kommuner til løsninger, der kan skaleres op og bruges i flere og større sammenhænge og på tværs af kommunerne. Den bevægelse er heldigvis godt i gang flere steder, så hermed en opfordring om at understøtte denne proces.

En stadig øget teknologisk modenhed og en nær fremtid med øget standardisering og homogenisering, så er der potentialer for IoT på tværs af kommunegrænserne.

TEKNIK & MILJØ

JANUAR 2020

erfaringer på tværs af kommunegrænser fx omkring arkitektur, standardisering og datahåndtering.

• At stille krav om åbenhed omkring dataformater og løsninger, så vi kan anvende data frit i løsninger, som vi selv vælger.

• At udvikle i fællesskab frem for parallelt fx gå fra pilotprojekt til implementeringsprojekt.

• At stille data til rådighed for hinanden fx via opendata.dk.

erfaringer for hurtigere at anvende fordelene ved IoT, men mere vigtigt også at planlægge og realisere konkrete tværkommunale projekter, f.eks. omkring håndteringen af vandløb.

21

DIGITALISERING

Realtidsdata fra bygninger kan skabe værdi – men er ofte svært tilgængelig Data kan skabe øget komfort, billigere og grønnere bygningsdrift og ikke mindst mulighed for bygherren i at få indsigt i om de designvalg, der er taget, fungerer efter hensigten.

Men hvordan skaber man en samlet platform, som giver både brugere, driftspersonale og bygningsejer den relevante indsigt i data?

D

TEKST / CLAUS MELVEJ ASCANIUS

Journalist og kommunikationskonsulent, Gate 21

er er en digital revolution i gang, som kommer til at skabe nye muligheder inden for forsyningssektoren, bygningsdrift, logistik og utallige andre områder. Det handler om IoT, eller ”Internet of Things”, som er det brede begreb for de internetopkoblede enheder, som ikke er traditionelle computere, telefoner eller tablets. IoT-enheder kan altså dække over alt fra den intelligente badevægt i hjemmet til sensorer anvendt i f.eks. forsyningsnettet eller til bygningsmonitorering.

Allerede i dag skønnes der at være cirka 30 milliarder enheder på nettet, og det tal forventes at passere svimlende 100 milliarder inden for de næste ti år.

Store komplekse bygninger drives og monitoreres i dag oftest ved hjælp af et traditionelt CTS-anlæg (Central Tilstand og Styring).

Disse anlæg har ofte den udfordring, at det kan være svært at få realtidsdata ud om bygningens energiforbrug.

JANUAR 2020

STANDARDTEKNOLOGI I ANVENDELSE Derfor har man i to af NCC’s multikontorhuse i Storkøbenhavn forsøgt at gå nye veje og undersøgt, hvor langt man kan nå ved udelukkende at basere 22

TEKNIK & MILJØ

Gladsaxe Company House er et af de to multikontorhuse, hvor IoT-løsningerne er blevet testet. Der er blandt andet målt på indeklima, arealanvendelse og forbrug.

dataopsamlingen på standardsoftware og bredt tilgængelige standardsensorer.

Projektet hedder ”IoT-baseret dataopsamling til bedre bygningsdesign og -drift”, og har i løbet af de seneste halvandet år undersøgt mulighederne i en IoT-baseret løsning som alternativ eller supplement til de traditionelle CTS-anlæg: - Ved at anvende sensorer, som er bredt tilgængelige, er vi samtidig med til at sætte data fri, lyder

det fra Peter Weitzmann, konceptudviklingschef og projektleder i NCC. - De åbne platforme gør det muligt for flere at få et indblik, ikke bare i ressourceforbruget, men også i brugernes anvendelse af bygningen og bygningens komfortniveau. Så kan vi tilpasse driften til de reelle behov. Men vi kan også skabe innovation på tværs af teknikere, brugere, leverandører og rådgivere. Og vi kan få viden om anvendelse og dimensionering af

NY VIDEN

De åbne platforme gør det muligt for flere at få et indblik, ikke bare i ressourceforbruget, men også i brugernes anvendelse af bygningen og bygningens komfortniveau. Så kan vi tilpasse driften til de reelle behov.

- Peter Weitzmann, konceptudviklingschef og projektleder i NCC.

byggeriet, som bygherre kan bruge til at efterspørge endnu bedre bygninger fremadrettet.

CTS-ANLÆGGET KOMMER TIL KORT Projektet beskæftigede sig med tre use-cases. I den ene tog man udgangspunkt i dimensionering af kontorhusets mødecenter og dets indeklima. Her målte man på brugen af mødelokalerne ved hjælp af

Prototype-app’en har på trods af sin simplicitet givet et værdifuldt indblik i data. Det hele er baseret på standardsensorer og -software og kører helt uden om det traditionelle CTS-anlæg.

UOVERSKUELIGE DATA Lige så hurtigt det stod klart, at potentialet var stort, lige så hurtigt stod det også klart, at den primære udfordring er at få samlet data fra de forskellige typer sensorer og platforme og få dem præsenteret på en overskuelig måde, hvor det kan bruges af de forskellige interessenter.

Derfor blev der udviklet en prototype-app, som samlede data fra de forskellige sensorer og præsenterede et samlet overblik over brug og forbrug i bygningen. Der er dog stadig et stykke vej, og man kommer ikke uden om egentlig programmering, hvis man ønsker at tage skridtet fra den forholdsvis enkle model med monitorering af aktuel driftsstatus, til en platform med dybereliggende analyse, hvor data kan bruges til at optimere fremtidige byggeprojekter. Samtidig er der også en udviklingsopgave i at få formidlet data på en

måde, så helt almindelige driftsfolk og bygningsansvarlige kan forholde sig til informationerne og omsætte det i hensigtsmæssig handling.

POTENTIALE I OFFENTLIGE BYGNINGER Projektet er netop afsluttet, men der er allerede ved at blive bygget oven på erfaringerne. Der er søgt midler til et nyt projekt, hvor der blandt andet vil være fokus på energiforbrug og arealanvendelse i offentlige bygninger, som for eksempel idrætshaller og lignende.

Projektet vil også bygge ovenpå de eksisterende erfaringer med en lidt mere antropologisk tilgang, hvor der også ses på, hvordan man bedst muligt præsenterer data for de forskellige aktører, så de kan forstås og omsættes til konkret handling.

OM PROJEKTET: ”IoT-baseret dataopsamling til bedre bygningsdesign og -drift” er et Elforsk-støttet projekt, som har kørt siden marts 2018. Bag projektet står en bred partnerkreds bestående af PensionDanmark, PKA, NCC, DEAS, ITUniversitetet og Gate 21.

Projektet har taget udgangspunkt i to multikontorhuse, NCC Company House i Flintholm og NCC Company House i Gladsaxe.

Kontorhusene drives af NCC, men er ejet af henholdsvis PKA og PensionDanmark.

Der er blandt andet installeret indeklimamålere, persontælling og feedbackknapper i 14 mødelokaler, forbrugssensorer i begge bygninger og måling af tilstedeværelse på mere end 50 fleksible kontorpladser.

TEKNIK & MILJØ

JANUAR 2020

Brugeroplevelsen har været en central del af projektet.

Feedbackknapperne gør det for eksempel muligt at sammenholde brugernes faktiske oplevelser af indeklimaet med de fysiske målinger.

anonymiseret persontælling og monitorerede samtidig indeklimaet ved hjælp af digitale indeklimamålere. Sidst men ikke mindst blev der placeret fysiske feedbackknapper i lokalerne, så brugernes egen oplevelse af indeklimaet kunne ses i sammenhæng med de målte værdier. En anden use-case tog udgangspunkt i forbrugs- og driftsovervågning af el, varme og vand, og den sidste usecase målte på indeklima og tilstedeværelse i kontorarealer.

- Hvor stor en fordel, det egentligt er at trække data ud i realtid og danne sig et aktuelt øjebliksbillede over en driftssituation, blev især tydeligt for os, da vi opdagede, at en servicetekniker efter et eftersyn af ventilationsanlægget ikke havde fået sat det tilbage på automatik. Det betød, at det manuelt kørte for fuld kraft, hvilket nemt ville kunne koste op mod 80.000 kr. årligt i ekstra udgift til strøm.

Det er blot et enkelt eksempel på en situation, hvor et CTS-anlæg er kommet til kort, fortæller Peter Weitzmann.

23

DIGITALISERING

NU SKAL DER MERE STYR PÅ OFFENTLIGE DATA

TEKST / NILS-OLE HEGGLAND

Freelance journalist

V

isionen lyder: ”Effektiv dataforvaltning er en god forretning for både borgere, erhvervsliv og det offentlige” i ”Strategi for dataforvaltning”, som KTC’s faggruppe for digital forvaltning (DFO) sidste år udarbejdede sammen med Forum

JANUAR 2020

ILLUSTRATION/ Colourbox

Kommunerne bruger masser af data på det tekniske område og har udsigt til at få endnu flere data. Et oplæg fra KTC’s digitale faggruppe om en strategi for dataforvaltning lægger op til at sikre kvalitet i offentlige data og til øget samarbejde mellem myndigheder. KL tager godt imod oplægget.

Jakob Harding Kirkegaard, formand for DFO faggruppen og informatikchef for Teknik og Miljø i Silkeborg.

24

TEKNIK & MILJØ

for samarbejde om geodata i kommunerne (FOSAKO) - På det tekniske område har vi masser af data, men de kan være svære at finde, fordi data udstilles på mange forskellige platforme, og vi savner et bredere samarbejde mellem de forskellige myndigheder. Og når man har fat i data, kan det være svært at vurdere kvaliteten: Hvornår er de skabt, og hvornår er de ajourført? , forklarer Jakob Harding Kirkegaard om baggrunden for strategien.

Han er formand for faggruppen og informatikchef for Teknik og Miljø i Silkeborg. Han fremhæver, at dårlige eller forældede data giver risiko for, at politiske eller administrative beslutninger bliver truffet på et tvivlsomt grundlag.

De fælles offentlige digitale strategier er efterhånden blevet udmøntet, og efter tre-fire års arbejde med digitalisering i kommunerne er det i hans og faggruppens øjne tid til at forbedre datagrundlaget. Dels ved at sikre bedre rådata,

I første omgang skal vi i nærmere dialog med KTC, og nogle spor peger ind mod kommunerne selv, mens andre peger på staten.

- Christian Harsløf, direktør KL

dels ved at opbygge bedre samarbejde og udveksling af data. Og der er steder at hente inspiration fra: - BBR, Tingbogen og Geodanmark er eksempler på, at de respektive data kun ligger ét sted, de er autoritative grunddata; der er ingen såkaldte skyggedata.

RÅBER VAGT I GEVÆR Jakob Kirkegaard håber, at strategioplægget får opbakning fra KL og fx kan føre til en aftale mellem sta-

NY VIDEN

Iben Koch, direktør i Rudersdal Kommune og medlem af DFO faggruppen.

ten og kommunerne og kan blive en del af det kommende fællesoffentlige digitaliseringsgrundlag, som den statslige Digitaliseringsstyrelse har overordnet ansvar for.

- Vi råber vagt i gevær, fordi der er brug for kodeks for at håndtere data – for at sikre kvaliteten og for at gøre det lettere at udveksle data.

Fx kunne det være aktuelt at reducere antallet at platforme, siger faggruppeformanden.

Han påpeger, at der i øjeblikket sker et vist dobbeltarbejde i det offentlige. Dét kunne undgås med bedre overblik over data og de forskellige registre eller databaser.

Så ville de samme data ikke blive ajourført to steder – eller måske ligge i ajourført version ét sted og i forældet udgave et andet sted med risiko for, at de gamle data blev trukket frem og brugt.

Jakob Kirkegaard og faggruppen ser samtidig muligheder i at gøre flere data tilgængelige: - Det er vigtigt at pointere, at tilgængelighed både betyder adgang til data og mulighed for at anvende data.

Der er stadig behov for at standardisere i det offentlige, især om nye datakilder i vækst, eksempelvis data fra IoT eller Big Data.

nærmest står over for en eksplosion i mængden af data fra sensorer og IoT, fx inden for Smart City, trafik, vandløb og intelligent drift af bygninger. Hvis de mange data skal skabe værdi, er det vigtigt, at vi kan stole på dem, at de er tilgængelige, og at vi bruger åbne standarder.

Derfor har kommunerne og det offentlige i bredere forstand ifølge Iben Koch brug for nye spilleregler og mere governance for data, fx i form af en overordnet strategi om standarder for samarbejde samt om at håndtere, vedligeholde og udveksle data.

Iben Koch har et bud på, hvad næste fase burde omfatte: - At vi får KL til at gribe bolden og arbejde videre med de her ting og fx tage initiativ til en aftale om et kodeks for effektivt datasamarbejde i den offentlige sektor.

”ET GODT AFSÆT” Hos KL tager Christian Harsløf, direktør med ansvar for blandt andet digitalisering, godt imod strategioplægget: - Det er et udmærket oplæg, som både rejser relevante problemstillinger og opstiller relevante løsningsforslag. Når nogen har investeret tid og ressourcer i sådan et oplæg, er det en gave for os som interesseorganisation.

Hvis de mange data skal skabe værdi, er det vigtigt, at vi kan stole på dem, at de er tilgængelige, og at vi bruger åbne standarder.

- Iben Koch, direktør i Rudersdal Kommune

Christian Harsløf tør dog ikke sige, hvor meget KL vil ”overtage” oplægget.

- I første omgang skal vi i nærmere dialog med KTC, og nogle spor peger ind mod kommunerne selv, mens andre peger på staten. I KL kan vi også trække på erfaringer fra andre velfærdsområder og på andre chefgrupper end KTC. Nogle udfordringer vedrører måske kun et enkelt område, mens andre går på tværs, så vi kan ”genbruge” nogle af betragtningerne. For mig at se udgør oplægget et godt afsæt for det videre arbejde, siger han.

INDSATSOMRÅDER I OPLÆG TIL DATASTRATEGI • Overblik over data • Gode vilkår for at producere og vedligeholde data • Optimal datadistribution via få, men sikre kanaler • Høj kvalitet af data (fx aktualitet) • Data til fri rådighed for borgere og erhvervsliv • Standardiserede data, som kan udveksles frit • Kodeks for effektivt datasamarbejde

JANUAR 2020

EKSPLOSION I DATA Iben Koch, direktør i nordsjællandske Rudersdal og formand for KTC Hovedstaden, har som medlem af faggruppen taget del i arbejdet.

- Strategioplægget er aktuelt og nødvendigt, fordi vi på det tekniske område allerede nu har masser af data og TEKNIK & MILJØ

25

DIGITALISERING

INTERNE HØRINGER

SAT I DIGITALT SYSTEM

I Lolland Kommune har en række medarbejdere udviklet et system til digitaliserede interne høringer. Det sparer en lang række arbejdsgange, men stiller også krav om opdaterede og valide data. Sammenstilling af relevante data understøtter arbejdsgange, sikrer kvalitet og effektivitet i sagsbehandlingen TEKST / MIRIAM HELSING

Souschef Lolland Kommune

JANUAR 2020

ILLUSTRATION/ Freepik.com

26

TEKNIK & MILJØ

N

år vi som myndighed skal træffe en afgørelse, er det en forudsætning at sagen er tilstrækkeligt oplyst. Det kan være tungt at indhente den nødvendige viden og svært for den enkelte sagsbehandler at skaffe sig overblikket over, hvad der er relevant at undersøge.

I Lolland Kommunes Teknik- og Miljømyndighed byggede man fra starten af kommunesammenlægningen videre på et stjernehøringssystem fra Storstrøms Amts tid. I praksis fungerede det ved, at medarbejderne lavede en konfliktsøgning i GIS og efterfølgende kopierede de temaer de fandt relevante som fx § 3 områder, bygge- og beskyttelseslinjer m.v. ind i et excel-regneark som blev sendt rundt via mail til de medarbejdere som sagsbehandleren vurderede skulle høres.

Det betød, at det ikke altid var de rette temaer, der blev vurderet på, at der ikke var en klar linje i forhold til hvordan sagerne blev behandlet, at medarbejderne brugte meget tid på at følge sagerne og forstyrre deres kolleger, og at der ikke systematisk blev gemt dokumentation på sagerne.

Efter et par uheldige sager og frustration over

manglende overblik fødtes tanken om at begrænse disse manuelle arbejdsgange og effektivisere og kvalitetssikre sagsbehandlingen gennem en målrettet og skræddersyet digitalisering af arbejdsgangen. Idéen blev skabt og udviklet blandt medarbejderne og havde fra start stor ledelsesmæssig opbakning.

SÅDAN FUNGERER SYSTEMET Høringssystemet er en automatisering og effektivisering af arbejdsgange i forbindelsen med interne høringer i bygge- og miljøsager, plansager og VVM-screeninger.

Sagsbehandleren starter med at lave en søgning i GIS-lag, fx § 3 områder, bygge- og beskyttelseslinjer, jordforurening m.v. På baggrund af denne søgning laves en rapport. Rapporten overføres til Høring.dk, hvor sagsbehandleren skal vurdere yderligere ca. 30 statiske lag, det kan fx være om det ansøgte medfører et stort vandforbrug, om der skal nedlægges en vej osv. Ved hvert lag er der en beskrivelse af, hvornår det er relevant at sende hvilke sager i høring.

Når sagsbehandleren har fået overblik over de relevante temaer, laves en beskrivelse af sagen og hø-

NY VIDEN

Det er en vigtig forudsætning for systemets brugbarhed, at alle data er opdaterede, tilgængelige og valide.

Der er lidt mere end 100 dynamiske lag i konfliktsøgningen og der trækkes fra 7 forskellige datakilder uden for Lolland Kommune.

- Miriam Helsing, Souschef, Lolland Kommune

PROCESSEN FREMSKYNDES Den sagsbehandler, der sender sagen i høring får besked så snart alle temaer er besvaret. Selvom høringsfristen er 14 dage, så får sagsbehandleren besked hvis alle temaer er besvaret før og kan så komme videre med sagsbehandlingen.

Det betyder, at sager der er fuldt oplyst ikke ligger længere tid end nødvendigt og det frigør sagsbehandleren fra at holde øje med sagens interne forløb og forstyrre kolleger. Hvis et tema ikke er besvaret inden

for fristen, modtager sagsbehandleren en besked om, at et eller flere temaer ikke er besvaret og kan så følge op med kollegaen.

Som udgangspunkt er de svar, der står i høringsrapporten formuleret, så de kan kopieres direkte over i den endelige afgørelse eller svarbrevet til ansøger. Der kan dog også være interne bemærkninger og vurderinger i sagen som sagsbehandleren skal bruge til at lave en samlet vurdering. Det vil ofte være nødvendigt fx i landzonesager.

Høringsrapporten gemmes herefter på sagen, og der ligger nu fuld dokumentation for, at der er taget stilling til alle relevante temaer. Det er en stor fordel, hvis sagen påklages eller ender i retten.

Selvom systemet sikrer, at alle relevante områder belyses, så vil det i en række sager være nødvendigt med dialog. Der kan være besvarelser der stritter i hver sin retning eller høringssvar, der ikke umiddelbart er forståelige for den sagsbehandler, der sidder med sagen. Det er derfor vigtigt stadig at bruge sin sunde fornuft som sagsbehandler og drøfte sagen med sine kolleger, hvis det er nødvendigt.

OPDATEREDE DATA NØDVENDIGE Systemet er kun så godt som de data det indeholder Det er en vigtig forudsætning for systemets brugbarhed, at alle data er opdaterede, tilgængelige og valide. Der er lidt mere end 100 dynamiske lag i konfliktsøgningen og der trækkes fra 7 forskellige datakilder uden for Lolland Kommune. Systemet er bygget op, så data som hovedregel hentes direkte fra de autoritative kilder, hvor der er services til rådighed. Enkelte steder henter vi data ned for at berige eller sortere i data.

Det er vigtigt for at systemet fungerer, at statslige services har hurtige svartider og tæt på 100% oppe tid. Vi oplever i perioder problemer med både svartider og oppetid. I perioder har vi hentet data hjem og udstillet en lokal kopi, hvis problemerne med de statslige data har været længerevarende eller hyppige.

JANUAR 2020

ringen sendes ud til alle relevante medarbejdere på én gang. De medarbejdere, der skal svare på høringen får en mail med et direkte link. Når de kigger på høringen kan de klikke direkte over i det relevante GIS-lag og se hvor det ansøgte ligger i forhold til udpegningen.

Den sagsbehandler, der får sagen i høring har som udgangspunkt 14 dage til at besvare høringen. Denne frist kan ændres, så der i hastesager gives kortere frist og op til ferier m.v. gives længere frist. Systemet sender automatisk en rykker, hvis ikke sagen behandles rettidigt.

TEKNIK & MILJØ

27

DIGITALISERING

Vestjysk kommune har styr på arrangementern Ringkøbing-Skjern Kommune har valgt en ekstern partner som leverandør af løsning til styring af arrangementer, kurser og uddannelse for kommunens ca. 4.200 medarbejdere

TEKST / TORBEN SIGH

Redaktør Teknik & Miljø FOTOS/ Torben Sigh

D

er er rigtigt meget at holde styr på, når man er en stor kommunal arbejdsplads. Det drejer sig blandt andet om at arrangere, styre og koordinere arrangementer af forskelig slags.

Og det drejer sig om at udbyde relevante kurser, som medarbejderne løbende skal have for at være med på forkant, inden for de mange arbejdsområder, en kommune dækker.

- Det er efterhånden tre år siden vi indledte et samarbejde med Planorama. For os handlede det om at skabe et overblik over de mange muligheder for kurser mv., man som medarbejder har i kraft af sin stilling, siger proceskonsulent, Tina Mauritzen til Teknik & Miljø.

Inden aftalen blev indgået med Planorama, havde

Vi bruger løsningen til at arrangere og skabe overblik over interne kurser og arrangementer.

Herudover er der åbnet op for, at vi også kan bruge det eksternt – altså borgerrettet, hvor borgerne eksempelvis kan tilmelde sig arrangementer via systemet. Løsningen fungerer rigtig fint.

JANUAR 2020

-Tina Mauritzen, proceskonsulent i Ringkøbing-Skjern Kommune

Tina Mauritzen, proceskonsulent i Ringkøbing-Skjern Kommune, er glad for Planoramas løsninger, fordi de effektiviserer hverdagen digitalt.

28

TEKNIK & MILJØ

OM PLANORAMA Planorama er en software-udviklingsvirksomhed, beliggende i Stenløse i Nordsjælland. Firmaet har udviklet et af de mest agile systemer til administration af aktiviteter. Planorama automatiserer op mod 90 % af de manuelle processer, en virksomhed eller offentlig instans har vedrørende aktivitetsstyring og kursusadministration, information og læring til nye medarbejdere. Dertil kommer kompetencestyring, hvor man sikrer, at medarbejdere har den rette uddannelse, certifikater mv. til betjening af eksempelvis maskiner. Et andet modul fokuserer på medarbejdersamtaler, der sikrer opfølgning og overblik over det aftalte. Firmaet har kunder blandt både større og mindre virksomheder i forskellige brancher, herunder bygge- og anlægssektoren.

kommunen forud udover Planorama spurgt tre andre leverandører om, hvad de kunne, og hvad de ikke kunne tilbyde af løsninger.

VILLIG TIL UDVIKLING - Vi endte med Planorama, fordi de bedst levede op til de krav, vi havde til et nyt system. Samtidig var de villige til at udvikle på de løsninger, vi umiddelbart ikke fik, siger Tina Mauritzen.

Hun suppleres af sin kollega Trine Hebsgaard, der er personalekonsulent i kommunen: - Vi bruger løsningen til at arrangere og skabe overblik over interne kurser og arrangementer. Herudover er der åbnet op for, at vi også kan bruge det eksternt – altså borgerrettet, hvor borgerne eksempelvis kan tilmelde sig arrangementer via systemet. Løsningen fungerer rigtig fint. Vi har valgt en tilgang, hvor vi indfører det gradvist. Det betyder, at systemet i takt med at flere og flere områder kommer med, bliver mere og mere relevant, siger Trine Hebsgaard.

KRÆVER NOGET RUTINE Begge giver de udtryk for, at systemet er intuitivt, men kræver en vis rutine hos de medarbejdere, der skal bruge det.

- Vi har gjort en del ud af, at de medarbejdere, som skal bruge det, får en god intro. Det betyder også, at de enkelte områder vil have nogle dedikerede medarbejdere, der har den opgave at oprette de arrangementer og kurser, man ønsker at udbyde, siger Tina Mauritzen,

INTERVIEW

e der fortæller, at det er Planorama, der står for uddannelsen af nye brugere, og at det fremadrettet i højere grad vil ske via webinarer.

NAVNESKILTE GENERERES AUTOMATISK Når det kommer til værdien af systemet, er Trine Hebsgaard klar i mælet: - Det handler om effektive arbejdsgange og automatiseringer, hvor vi tidligere havde mere håndholdte løsninger. Et eksempel er, at et arrangement kan sættes op, så en deltager får en reminder om arrangementet seks dage før, det finder sted. Det sparer en arbejdsgang, siger hun.

Et andet eksempel er generering af navneskilte. Før var det en tidskrævende proces, nu ligger det som en løsning i systemet.

- Det er også smart, at vi har

Trine Hebsgaard, personalekonsulent i Ringkøbing-Skjern Kommune, finder det smart, at systemet er koblet op på kommunens intranet.

Det handler om effektive arbejdsgange og automatiseringer, hvor vi tidligere havde mere håndholdte løsninger.

Et eksempel er, at et arrangement kan sættes op, så en deltager får en reminder om arrangementet seks dage før, det finder sted. Det sparer en arbejdsgang - Trine Hebsgaard, personalekonsulent i Ringkøbing-Skjern Kommune

JANUAR 2020

Foto: Diller, freepik.com.

kunnet integrere Planorama i vores intranet. Da alle medarbejdere kender og har adgang til intranettet, så kan alle tilgå det via den digitale enhed, de har, uanset om det er en bærbar pc, en smartphone eller en tablet, siger Trine Hebsgaard.

Hun tilføjer, at der som med alle systemer, stadig er udfordringer. Eks. når en medarbejder skifter ansættelse internt i kommunen.

De to er enige om, at den support der ydes fra den eksterne partner, Planorama er meget hurtig og velfungerende. Kommunen har valgt ikke at tilkøbe alle de muligheder, der faktisk er i systemet. Man har valgt de nævnte elementer, som for øjeblikket er relevante for kommunen.

Systemet anvendes til internt brug, men også borgere kan bruge det hjemmefra - for eksempel ved tilmeldeing til kommunale arrangementer.

TEKNIK & MILJØ

29

DIGITALISERING

JORDFLYTNINGER

kan blive anmeldt og kontrolleret enkelt og hurtigt Lastbilen læsser jorden af, alt er dokumenteret og i orden.

Der findes flere måder at anmelde jordflytninger – OS2flytjord-samarbejdet har fundet en effektiv løsning. Open source it-løsning giver præcision og ressourcebesparelse i jordflytningerne til stor tilfredshed for bl.a. kommunale medarbejdere. Simpelthen fordi det er nemt.

TEKST / CHARLOTTE ÆRØ HEIKENDORF

JANUAR 2020

Community Manager, OS2 – Offentligt Digitaliseringsfællesskab ILLUSTRATION/ Aidin Esmaeli

30

TEKNIK & MILJØ

S

kal du som rådgiver eller transportør have flyttet jord på grund af en nybygning eller andet, kan det gøres på flere måder. Det afhænger af hvilken kommune flytningen skal ske i. Én måde er ansøgning på papir med fysisk underskrift og indscanninger af alle ansøgninger. En af anden er ved at bruge it-systemer som OS2flytjord.dk. Fordelt over hele landet bruger 10 kommuner OS2flytjord.dk. De 10 kommuner

i OS2flytjord-samarbejdet styrer den ønskede udvikling og vedligehold af it-løsningen sammen.

FORENKLER PROCESSEN Der findes to konkurrerende it-systemer for jordflytning: OS2flytjord.dk og Jordweb, hvoraf førstnævnte er open source. Det betyder bl.a. at kommunerne er frie til at se, dele og ændre i kildekoden og vælge leverandør.

OS2flytjord.dk er en digitaliseret form for papiransøgningerne, og

som samtidigt forenkler ansøgningsprocessen ved jordflytninger for både rådgivere og kommunale medarbejdere. Det er et selvbetjeningssystem til anmeldelse og dokumentation af jordflytning, der kan bruges i hele arbejdsgangen i en jordflytning. OS2flytjord.dk opfylder alle kravene i jordflytningsbekendtgørelsen.

Bo Utoft, gruppeleder ved Teknik og Miljø i Aarhus Kommune og tovholder på OS2flytjord.dk, forklarer, at i modsætning til de produkter, der var på markedet i 2013, hvor OS2flytjord.dk blev skabt i samarbejde med NIRAS og Aarhus Havn, skal oplysninger i OS2flytjord.dk kun indtastet kun én gang og kan derefter bruges igen. Det er f.eks. smart i forbindelse med fakturering af modtaget jord.

Bo Utoft uddyber: - Dette var ikke tilfældet før (at data kunne genbruges, red). Her blev de samme oplysninger indtastet flere gange. Flytjord.dk kan tilgås fra både pc, tablet og mobil.

Mobilen kan f.eks. benyttes til at scanne en QR-kode til registrering af den enkelte lastbil og jordlæs med modtagelse.

DET SKAL VÆRE LIGETIL FOR ALLE ANMELDERE Charlotte Bamberg, geolog i Skanderborg Kommune, fortæller, at processen med OS2flytjord.dk er ligetil for alle parter i jordflytningsprocessen: Fra bygherrer, over rådgiver og transportør, til modtageranlæg og kommunale medarbejdere, som behandler anmeldelsen. Charlotte Bamberg bruger selv

NY VIDEN

it-systemet OS2flytjord.dk og har rigtig gode erfaringer med det.

Løsningen gør det bl.a. simpelt at kontakte anmelder, da en anmeldelse i OS2flytjord.dk skal indeholde anmelders fulde oplysninger. Igennem OS2flytjord.dk kan anmelderne kontaktes via f.eks. telefon eller en besked internt i systemet.

Charlotte Bamberg kommenterer på fordelene ved at kontakte anmelder internt i OS2flytjord.dk: ”Så kan jeg se i historikken, hvornår jeg har kontaktet anmelderen. Det kan jeg ikke på samme måde se, når jeg ringer. Så kan jeg se, hvem jeg henvender mig til, hvornår og hvad jeg siger”.

Det er del af en proces, hvor Charlotte Bamberg kan få et stort og grundigt overblik via OS2flytjord.dk. ”Når modtageranlægget har modtaget jorden, så angiver de, hvor meget de har modtaget og så lukker de sagen”, siger Charlotte Bamberg.

På kontoret er det nemt og overskueligt at anmelde en jordflytning.

HØJ BRUGBARHED OG GENBRUG Som alle andre OS2-løsninger er OS2flytjord.dk et open source software produkt. Det betyder, at det er muligt at tjekke leverandørens arbejde for at sikre en høj kvalitet og sikkerhed i it-løsningen. Samtidigt kan it-løsningen genbruges på tværs af kommunerne, og det er ressource effektivt. Den dybe tallerken skal ikke opfindes flere gange.

Det er nødvendigt med de to første af modulerne for at have en velfungerende selvbetjeningsløsning: 1. Anmeldemodul – dækker indtil anmeldelsen sendes til kommunen 2. Godkendelsesmodul – dækker hele myndigheds arbejdsgang 3. Jordmodtagermodul – dækker jordmodtagerens arbejdsgang, bl.a. med accept af jordmodtagelsen, registrering af jordmængder mv.

Lige netop OS2flytjord.dk er lidt særligt som OS2-produkt, fordi det først er finansieret af Aarhus Kommune, men i samarbejdet mellem brugerne af it-løsningen og Aarhus Havn. Udviklingen efterfølgende er sket i samarbejde mellem flere kommuner, hvilket dels giver ejerskab og dels sørger for at OS2flytjord.dk lever op til alle de krav, de kommunale medarbejdere har, bl.a. direkte adgang til Danmarks Miljøportal. Samarbejdet og open source løsningen betyder desuden, at kommunerne løbende kan få videreudviklet systemet i den retning, de ønsker.

PROBLEMER KOSTER TID Der er dog et par kommentarer fra rådgiverne. Hvis jordmængden skal

ændres, kan det være en udfordring for OS2flytjord.dk, og det kræver et opkald til kommunen. En anden udfordring er, at transportøren skal være oprettet i systemet, for at en jordflytning kan anmeldes. Hvis transportør ikke er it-kyndig, kan det tage fra den tid, som rådgiverne ikke har. For dem skal det gå rigtig hurtigt.

Men det er OS2flytjord.dk ellers ingen hindring for. For det hele handler ikke om selvbetjeningsløsningen. Charlotte Bamberg siger: - Der ligger selvfølgelig en kommunal vurdering bagved (jordflytningstilladelsen, red) og om de oplysninger, vi har fået er tilstrækkelige.

JANUAR 2020

SYSTEMET BESTÅR AF TRE MODULER

Når lastbilen ankommer med jorden, registreres det via en skærm, der nås fra førerkabinen.

TEKNIK & MILJØ

31

DIGITALISERING

HURTIG OG PRÆCIS KORTLÆGNING MED DRONER TEKST / MARTIN KAUFFMANN PEDERSEN

GIS-konsulent Aarhus Kommune

H

I løbet af det seneste år har IT og GIS hos Teknik og Miljø, Aarhus Kommune, udført en række tests for at afklare, hvor præcist det kan lade sig gøre at udføre kortlægningsopgaver vha. allernyeste positionerings- og droneteknologi, uden at det går ud over nøjagtigheden i opmålingerne strømningsveje. Dronekortene georefereres vha. af GPS-punkter, hvilket resulterer i kortmateriale, der kan anvendes i gængse kortværktøjer og bruges sammen med andet kortmateriale.

LANGSOMMELIG MANUEL PROCES Georefereringen udføres normalvis via en langsommelig proces, der involverer manuel indsamling af paspunkter i området, som efterfølgende anvendes til at justere produkterne. Udlægning, opmåling og indsamling af paspunkter kan snildt tage et par timer og kræver dyre opmålingsinstrumenter. Selve justeringen kræver også lang tid foran computeren, da dette også er en relativt manuel proces.

Selve justering foretages da typiske droners GPS-enhed ikke er tilstrækkelig nøjagtig til at produkterne georefereres automatisk. Den horisontale afvigelse vil typisk være en halv meter i en vilkårlig retning og den vertikale difference mellem produkt

JANUAR 2020

vis man før i tiden skulle bruge et luftfoto over et område, skulle man typisk vente på det årlige, nationale luftfoto (også kaldet ortofoto, red.), der klar til brug om sommeren.

Skal man bruge en højdemodel, bliver disse produceret ca. hvert femte år. I nyere tid har det dog været muligt at få udført kortlægning med droner, der ved hjælp af moderne software kan generere luftfotos med meget lav ekspeditionstid og meget høj opløsning.

Dronebillederne benyttes desuden til at generere højdekort, der bl.a. kan anvendes til jordvolumenberegninger og analyser af

Højdemåling fra Klokhøjen ved Aarhus.

32

TEKNIK & MILJØ

Samme sted med ortofoto.

og virkelighed kan være så høj, at produktet er helt ubrugeligt.

Nyeste droneteknologi har dog åbnet op for, at droneflyvning kan gøres med hidtil uovertruffen nøjagtighed. Det sker eftersom nyere droner bliver i stand til at flyve med forbindelse til såkaldte RTK-tjenester (Real Time Kinetics). RTK-tjenester justerer det ellers unøjagtige GPS-signal og øger nøjagtigheden til ganske få cm3. Tanken bag de foretagne tests var derfor: Kan vi helt slippe for at justere vores dronekort, hvis flyver med en så nøjagtig drone?

NYESTE SKUD PÅ STAMMEN Til at afprøve denne hypotese

NY VIDEN

RTK-dronen ligner enhver anden drone, men er med det særlige udstyr langt mere præcis.

Sådan styres dronen.

anvendte vi nyeste skud på stammen fra verdens førende droneproducent, DJI, nemlig en drone af modellen Phantom 4 RTK. Dronen er en letvægtsdrone, der til forveksling ligner de fleste af de droner kommunerne rundt om i landet har investeret i. Den eneste forskel er blot den RTK-modtager, der pryder dronens ellers strømlinede profil.

Dronen fungerer med konventionelle RTK-netværk, men til vores tests anvendtes et lokal testnetværk i Aarhus Kommune, der går under navnet TAPAS. TAPAS er en lokal RTK-tjeneste med øget præcision og meget lille latens, hvilket gør tjenesten oplagt til test af bl.a. droner, selvkørende biler og andre stedsbaserede applikationer. TAPAS, der står for Testbed in Aarhus for Precision positioning and Autonomous Systems, er udført i samarbejde mellem SDFE, DTU Space og Aarhus Kommune.

GRATIS MASTERCLASS:

CIRKULÆRE UDBUD

Området dækkes af TAPAS-netværket. Det står for Testbed in Aarhus for Precision positioning and Autonomous Systems, er udført i samarbejde mellem SDFE, DTU Space og Aarhus Kommune.

30. JANUAR 2020 KL. 09:30-15:00 HÅNDVÆRKERVEJ 70, 4000 ROSKILDE

JANUAR 2020

MASTERCLAS FOR KOMMUNALE OG REGIONALE DELTAGERE! Dagen er spækket med inspiration fra ind- og udland, samt deltagerinvolvering, prototyping og videndeling.

LÆS MERE PÅ KTC.DK TEKNIK & MILJØ

33

Aalborg Kommune, Aalborg Universitet, Gate 21 og Cirkulær Sjælland projektet, KTC, samt Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb og Forum for Bæredygtige Indkøb.

DIGITALISERING

For at teste om vores TAPAS-tilsluttede, nye drone kunne resultere i nøjagtigt, georefererede kort uden nogen justering eller brug af paspunkter, udførte vi tre testflyvninger. Disse varierede i areal, flyvehøjde, kameravinkel m.m., og der blev indsamlet kontrolpunkter på landjorden med en konventionel RTK-enhed. Herefter blev alle dronebilleder brugt til at generere ortofotos og højdekort, og kontrolpunkterne blev brugt til at sammenligne opmålt virkelighed og beregnet virkelig.

Sammenlignes kontrolpunkterne og deres opmålte virkelighed med dronens beregnede virkelighed ses nemlig afvigelser, der bestemt er acceptable. Den horisontale afvigelse, altså hvor meget kortene er forskudt langs længde- og breddegrad, ses gennemsnitlige afvigelser mellem blot 2,4 og 1,4 cm fra de tre flyvninger.

- Martin Kauffmann Pedersen, GIS-konsulent i Aarhus Kommune

JANUAR 2020

FORTOVSKANTENS HØJDE KAN MÅLES Når man har været vant til at arbejde med nationale ortofotos og højdemodeller før, er det altid imponerende at anskue dronekort.

På droneortofotos kan man opnå opløsninger på ganske få cm eller endda under 1 cm pr. celle.

På højdekortene får man omtrent samme opløsning og det er muligt at måle selv de mindste hældninger i landskabet, fx højdeforskellen mellem asfalt og kantsten, hvilket ikke kan lade sig gøre med de nationale højdekort. Kigger man nærmere på nøjagtigheden af de beregnede kort er det ligeledes imponerende, hvad man kan få ud af den nye RTK-drone og nogle få timers automatisk beregning på en computer.

Sammenlignes kontrolpunkterne og deres opmålte virkelighed med dronens beregnede virkelighed ses nemlig afvigelser, der bestemt er acceptable. Den horisontale afvigelse, altså hvor meget kortene er 34

TEKNIK & MILJØ

Den specielle drone har overrasket positivt med sin måde at måle præcist på, og den tidsbesparelse, der efterfølgende er i behandlingen af data. Her ses den i luften.

forskudt langs længde- og breddegrad, ses gennemsnitlige afvigelser mellem blot 2,4 og 1,4 cm fra de tre flyvninger.

Dette er væsentlig bedre end hvad man kan forvente fra de nationale ortofotos. Den vertikale forskel, altså hvor meget punkter fra højdekortet er hævet eller sænket i forhold til virkeligheden, afviger en smule mere end den horisontale forskydning. Her oplever vi afvigelser mellem 7 og -18 cm. Til sammenligning oplyses nøjagtigheden på de nationale højdekort til mellem få cm og omkring 0,5 m.

STOR TILFREDSHED Når alle eventuelle unøjagtigheder tages i betragtning, er vi i Aarhus Kommune meget tilfredse med de produkter vi kan producere ved hjælp af vores RTK-drone, der er tilkoblet TAPAS-netværket.

Nøjagtigheden af produkterne uden justering og manuel georefe-

rering er i langt de fleste tilfælde tilstrækkelige.

Dette er yderst tilfredsstillende da det sparer os for timevis af manuelt arbejde i felten og foran computeren. Udover tiden vi sparer på det manuelle arbejde, som kan bruges på vores andre arbejdsopgaver, betyder besparelsen også, at de færdige produkter kan leveres hurtigere til vores kollegaer.

Faktisk vil det i mange tilfælde være muligt at levere dronekortene samme dag som der flyves.

Således kan vi præsentere helt aktuelle dronekort til opgaver, hvor en hyppig udvikling skal dokumenteres (fx til byggemodningsprojekter) eller akutte forhold gør, at man hurtigst muligt skal danne sig et overblik. Sådanne situationer kan fx være oversvømmelser, hvor det ikke er muligt at vente på et nyt, årligt ortofoto.

Spørgsmål til faggruppeformanden /

3

HURTIGE

TIL FAGGRUPPE FORMANDEN

Teknik & Miljø har talt med Jakob Kirkegaard, faggruppeformand for Digital Forvaltning, samt informatikchef ved Teknik og Miljø i Silkeborg Kommune. systemerne/digitaliseringen spiller sammen med.

FØLER DU AT DIGITALISERINGEN GÅR HURTIGT NOK? Jeg tænker ikke, at det i sig selv er en ambition at digitaliseringen går hurtigt. Det er mere relevant, at vi laver den rigtige digitalisering på de rigtige præmisser og vi hele tiden tænker ud fra et forretningsmæssigt perspektiv. Der er i løbet af de sidste 10 år sket en stor udvikling på digitaliseringsområdet i det fællesoffentlige regi og mange af de lavthængende frugter er høstet. Tilbage står de mere komplekse områder, hvor løsningen ikke er lige til og hvor forretningsgrundlaget ikke er indlysende. Hellere en lidt langsommere udvikling frem for en forceret og uigennemtænkt udvikling. Hvis digitaliseringen skal give gevinster på de indre linjer, så skal udviklingen ikke gå hurtigere end at vi sikrer, at de nødvendige systemer og snitflader kan tale sammen, og at vi har styr på og er bekendt med datakvaliteten, aktualiteten, fuldstændigheden, tilgængeligheden mm.

Der er mange spændende teknologier, som endnu ikke er helt klar til implementering i storskala, eller som ikke er helt modne eller i tilstrækkelig grad operationelle til egentlig drift. Det kunne være kunstig intelligens, IOT, anvendelse af satellitdata, brug af video-

analyse mm. Fælles for disse teknologier er, at de implementeringsmæssigt befinder sig en pilotfase, hvor den teknologiske modenhed ikke er helt optimal eller hvor forretningsgrundlaget for skalering ikke er helt til stede. Ud fra en realistisk og pragmatisk helhedsbetragtning synes jeg, at udviklingen inden for digitalisering foregår i et passende tempo – der er mange andre udfordringer og indsatsområder på det tekniske område, som også kræver handling, udvikling og ressourcer.

HVORDAN FÅR MAN DEN TEKNISKE AFDELING – OG DEN ØVRIGE DEL AF KOMMUNEN MED I UDVIKLINGEN? Teknik- og Miljøområdet er et af de fagområder i det kommunale landskab, som både historisk- og aktuel set er længst fremme med digitalisering. Jeg vil gå så langt som til at sige, at det tekniske område i et betydeligt omfang har været og er motoren i store dele af den digitale udvikling. Grundstenene til de mange digitaliseringstiltag i fællesoffentligt regi er skabt på det tekniske område og jeg synes bestemt ikke, at vi på tekniske område generelt set ikke er, hvor vi skal være.

Der er selvfølgelig altid lokale varianter i den digitaliseringsmæssige modenhed og graden af implementerede løsninger.

Sammenligner man de forskellige kommunale fagområ-

der, er forskellen i graden af digitalisering ikke længere så stor, som den har været. Alt i alt kan vi som kommuner godt være stolte af, hvor langt vi er kommet set i forhold til andre myndigheder. Vi kan altid blive bedre til digitalisering og det gælder sådan set i et bredt fælles offentlig perspektiv.

Der plads til mere og bedre gevinstrealisering, større homogenisering, mere agil udvikling, mere anvendelse af rammearkitekturen og bedre fokus på at digitalisering i højere grad udvikles ud fra et borger- og virksomhedsperspektiv – fx gennem brug af koncepter som ”Service Design” og ”Design Thinking”.

En opmærksomhed, når vi taler udvikling og evnen til at have det rette modenhedsniveau i forhold til digitalisering er selvfølgelig, at arbejde med digitalisering på et strategisk niveau, men man skal heller ikke underkende betydningen af, at udviklingen inden for digitaliseringsområdet i en ikke ubetydelig grad, er båret af ildsjæle og fagspecialister. Desuden kan vi stadig i et fremadrettet perspektiv arbejde endnu mere sammen om digitalisering på tværs af kommunegrænserne. Der er rigtig mange fora, som i forskellig grad er lykkedes med dette samarbejde, men der er stadig plads til, at vi ikke bare samarbejder på et vidensdelingsniveau, men også når vi bliver operationelle og løsningsorienterede.

TEKNIK & MILJØ

JANUAR 2020

HVILKE UDFORDRINGER SER DU I 2020 FOR DIGITALISERINGEN? Jeg ser lidt bekymrende på forholdet mellem GDPR og vores rammer og muligheder for at indsamle og opbevare data i forbindelse med de mange digitaliseringsløsninger og tiltag. Isoleret set, er GDPR en hæmsko for digitaliseringen, men dermed ikke sagt, at GDPR ikke også indeholder mange gode tanker. Faktum er dog, at GDPR ikke har gjort det lettere at arbejde med digitalisering, data og analyser.

De kommende år må vise, i hvilket omfang vi lykkedes med at finde pragmatiske veje gennem GDPR junglen.

Ligeledes ser jeg en udfordring i, om vi både på det tekniske område og i fællesoffentlig regi lykkedes med udmøntningen af KTC’s datastrategi. Datastrategien er et indspil i forhold til mulighederne og rammerne for at opnå en mere effektiv dataforvaltning i samarbejdet mellem stat, region og kommuner.

Datastrategien fremhæver en væsentlig problemstilling i, at store dele af den statslige digitalisering sker med afsæt i en silotænkning, hvor systemer udvikles isoleret med et bestemt formål for øje og dermed ikke imødekommer krav i relation til andre systemer, genanvendelse af data og som ikke i tilstrækkelig grad samtænkes med de kommunale arbejdsgange som

35

RESSOURCER

Håndtering af sediment fra regnvandsbassiner Rundt omkring i landets kommuner opleves der stor forskel på, hvordan sediment fra oprensning af søer og regnvandsbassiner undersøges og håndteres. Med et større fokus på forundersøgelser og forureningsgrad, kan der være gevinster at hente, når materialet skal håndteres

TEKST / LOUISE RAASCHOU ANDERSEN

Geolog, Aarhus Kommune, Virksomheder og Jord MAJA RASMUSSEN

Ingeniør/projektleder, Cowi A/S majr@cowi.com

I

forbindelse med oprensning af sediment fra søer eller regnvandsbassiner er den almene opfattelse i branchen ofte, at analyser for indhold af totalkulbrinter, PAH’er og metaller (jordpakken) er dækkende og vil give et retvisende billede af sedimentets renhed. Det gør sig da også gældende i mange tilfælde og navnlig i vejbassiner, hvor det tilstrømmende vand alene stammer fra den nærliggende vej. Men i visse tilfæl-

de skal der andet og mere til. Det kan eksempelvis være i bassiner på forureningskortlagte grunde eller hvor oplandet omfatter kortlagte grunde. Hvis vandet på dets vej til bassinet har passeret en forurenet ejendom og bragt sediment med herfra, er det væsentligt at undersøge, om fortidens synder har sat spor i sedimentet.

For at vurdere dette kræves såvel branche- som stofkendskab.

Hvis man undlader at screene for alle de potentielle stoffer, der kan have forurenet det konkrete bassin, risikerer man at sprede en ukendt forurening, når man bortskaffer sedimentet.

JANUAR 2020

FLORISIL OPRENSNING Sedimentet i søer og bassiner indeholder ofte store mængder af organisk materiale. Dette høje indhold kan forårsage, at analyserne viser forhøjede indhold af naturlige kulbrinter, og at sedimentet derfor klassificeres som værende lettere forurenet eller forurenet.

Ved en florisiloprensning udelades dette naturlige bidrag, så alene den reelle forurening står tilbage på analyserapporten. Florisiloprensining bør kun gennemføres, hvis der i sedimentprøven er observeret indhold af organiske materialer.

Russerbor - her ses tydelig lagdeling i sedimentet

36

TEKNIK & MILJØ

TILRETTELÆG PRØVETAGNINGEN NØJE Tilgangen til prøvetagning er ofte forskellig fra kommune til kommune, fra bassin til bassin og fra aktør til aktør. Prøvetagningen bør tilrettelægges efter de konkrete forhold i det enkelte bassin. Det kan ofte være en fordel at udtage prøverne baseret på sedimentets lagdeling. Som det ses på figur 1, kan der være markante lagskift, og en given forurening vil ofte være knyttet til et enkelt sedimentlag.

ERFARINGER FRA UNDERSØGELSER Erfaringer fra utallige undersøgelser gennem årene har vist COWI, at det hovedsageligt er de immobile stoffer, der ses i sedimentet, og at der i regnvandsbassiner ofte påvises tunge kulbrinter, bly, cadmium, nikkel og zink og generelt ikke PAH’er.

Erfaringer viser desuden, at der i våde bassiner er en variation i forureningsspredningen alt afhængig af bassinets størrelse. I mindre bassiner ses ofte en ensartet forureningsbelastning over hele bassinets areal, da forureningen her fordeles jævnt. Modsat er forureningen i større bassiner ofte kraftigst ved bassinets indløb og i en fane derfra i vandets naturlige strømningsretning, mens de øvrige dele af bassinet er rene.

Det kan derfor give god mening at have denne opdeling i baghovedet, når man undersøger et bassin eller en sø.

VÆR OPMÆRKSOM PÅ VARIATIONERNE Når oprensningen skal planlægges, er det væsentligt at holde sig for øje, at der kan være variationer i forureningsgraden. Det gælder både vertikalt og horisontalt, og det kan af den grund være uhensigtsmæssigt at opgrave sedimentet uden at have en forhåndsviden om forureningsgraden. Det ses eksempelvis flere steder, at sediment graves eller pumpes op uden skelen til, om man blander materialer af forskellige forureningsgrader. I sådanne tilfælde risikerer man en-

NY VIDEN

HUSK PARAGRAFFERNE Aktører i branchen oplever store nationale forskelle på, hvilken lovgivning, myndighederne administrerer efter. I nogle kommuner betragtes sedimentet som slam eller affald og skal enten bortskaffes til deponering eller til genanvendelse i produktion. Andre steder tages jordflytningsbekendtgørelsen i brug, når materialet skal anvises til bortskaffelse. I tilfælde, hvor sedimentet oplægges med henblik på afvanding, kan der blive behov for at meddele en tilladelse iht. miljøbeskyttelseslovens §19, og selve oprensningen af bassinerne kræver ofte en dispensation i henhold til naturbeskyttelseslovens §3.

HER SKAL DU VÆRE OPMÆRKSOM Det er vanskeligt at opstille en national best practice indenfor oprensning af søer og regnvandsbassiner, og det er derfor mest nærliggende at pege på en række faktorer, som bør tages i betragtning, når man tilrettelægger (eller vejleder om) undersøgelser såvel som myndighedsarbejde.

• Definér hvilken lovgivning, der administreres efter.

Er der tale om et affaldsprodukt eller om jord.

• Klarlæg om oprensningen kræver dispensationer iht. naturbeskyttelsesloven.

• Afgør om projektet kræver tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven. Oplægning af sedimentet vil kræve kendskab til sedimentets forureningsgrad og muligvis en tilladelse efter §19 i MBL. • Kend bassinets opland og vurdér, hvilke stoffer, det vil være relevant at undersøge for.

• Tilrettelæg undersøgelsen på baggrund af de konkrete forhold. Overvej om det giver mening at udføre prøvetagning i flere niveauer alt efter sedimentets tykkelse.

• Overvej om det vil give mening at oprense i lag, da der kan være stor forskel på forureningsgraden i de forskellige lag.

• Det bør til enhver tid sikres, at sedimenter af forskellig forureningsgrad ikke sammenblandes, da dette kan medvirke til fortynding af eventuelle forureninger eller til unødvendig forurening af rene sedimenter.

• Vejled entreprenør, miljørådgiver eller projektets andre aktører om ovenstående.

ARTIKLEN ER BLEVET TIL I SAMARBEJDE MED Lisbeth Tygesen Hansen Geolog, Esbjerg Kommune, Natur og Vandmiljø Ina Nielsen, Enhedschef, Københavns Kommune, Jord og Affald Janne Andersen, Cand.scient., Københavns Kommune, Jord og affald Peter Thomassen, BiologKolding Kommune, By- og udviklingsforvaltningen Bo Utoft, Biolog, Aarhus Kommune, Virksomheder og Jord

JANUAR 2020

ten at fortynde sig ud af en eventuel forureningsproblematik, eller det sker, at forureningstyper sammenblandes og store mængder af rent sediment dermed forurenes og må håndteres som let forurenet jord. Det kan derfor ikke understreges nok, at prøvetagning inden oprensning er vigtigt, uanset om sedimentet bortskaffes, oplægges til afvanding eller spredes ud på marken.

Truxor - pram til prøvetagning.

TEKNIK & MILJØ

37

RESSOURCER

BAKTERIER KAN HJÆLPE PÅ DRIVHUSEFFEKTEN Samn Forsyning i Horsens er med i to projekter, der skal nedbringe udslippet af den skadelige metangas, som faktisk findes i store mængder i grundvandet. Når vandet iltes, frigives metanen, men ved at omdanne det til CO2, kan det bindes i bl.a. træer

TEKST / PER GREGERSEN

Freelancejournalist

JANUAR 2020

FOTOS/ Samn Forsyning

38

TEKNIK & MILJØ

S

Et billede taget i 2017 fra sandfilter på Højballegård.

amn Forsyning er lige nu med i to projekter, som begge har til formål at nedbringe udslippet af metan. Metangas, der også er kendt som CH4, er nemlig ca. 25 gange kraftigere end CO2, og derfor vil mindre udslip af metan på længere sigt medvirke til at mindske drivhuseffekten.

Det projekt, der i øjeblikket er længst fremme, er et MUDP (Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram), hvor også Teknologisk Institut, Aarhus Universitet, Hillerød Forsyning og Kemic Vandrens er med. Her skal det undersøges, om metangassen ved hjælp af naturligt forekommende bakterier fra sandfiltre kan omdannes til CO2. Det sker ved hjælp af en såkaldt metan-reducerende BioBox, der er let at flytte rundt.

- Den CO2, der opstår, er også en drivhusgas, men trods alt ikke nær så skadelig som metangassen – og metangassen kan ikke undgås, for metan findes i store mængder i grundvandet. Når vi ilter vandet på vandværket, bliver metanen frigivet og blæses direkte ud i luften. Ved at omdanne metan til CO2, mindsker

vi miljøbelastningen, og hvis det viser sig, at vi kan styre processen frem til et godt resultat, er der et stort potentiale – ikke kun for os, men for alle vandværker i landet, siger driftschef i Samn Forsyning Jens Peder W. Hansen.

KAN FORVANDLES TIL CO2 Han suppleres af Ph.D. i mikrobiologi og leder af drikkevandslaboratoriet ved Teknologisk Institut i Aarhus Sanin Musovic: - I dag bliver metangasserne bare blæst direkte ud i luften, når drikkevandet er blevet iltet. Vi har beregnet, at der alene i Danmark slippes ca. 300 tons metan ud fra vandværkerne i den forbindelse. Iltningen er nødvendig, så den kan vi ikke opgive, men kan vi forvandle metanen til CO2, kan det optages af planter og træer. Ved CO2 kan vi altså løse en stor del af problemet ved at plante skove – det kan vi ikke med metan.

Når metan slipper ud i atmosfæren, er det i hvert fald 12-15 år om at blive nedbrudt og i nogle tilfælde dobbelt så lang tid, siger han.

Indholdet af metan i grundvandet varierer meget landet over. Under Horsens er det ret lavt, mens det f.eks. i Nordjylland og Nordsjælland er højere. Af samme grund er Hillerød også med i projektet, så bakterierne kan testes i forskellige miljøer.

Forskellen på metan-indhold er altså meget stor, om end Hillerød ikke er det sted i landet med det højeste indhold.

- Nogle steder er der helt op til 40 mikrogram metan pr. liter, og det er altså højt. Hos Samn Forsyning i Horsens er tallet ikke så højt, men begge dele giver os værdifuld information, og ved at inddrage Horsens i forsøget får vi en klar indikation af, om processen også kan anvendes der, hvor der ikke er så meget metan, siger Sanin Musovic.

EN PROCES, DER KAN STYRES Den flytbare BioBox er baseret på indholdet fra sandfiltre, hvor de metanoxiderende bakterier i forvejen trives. De skal bare have lidt hjælp, siger han: - Ca. 95 pct. af metan fra grundvandet ender i luften ved iltningsprocessen, imens de resterende 5 pct. spises af de naturlige mikrober, der er i sandfiltre. Det er netop disse mikrober fra sandfiltre, som BioBox-projektet anvender som løsning. Disse gavnlige mikrober i BioBox skal have lidt hjælp til at formere sig, og det er lykkedes fint indtil videre.

De første forsøg i laboratoriet har vist, at mængden af disse gavnlige, metan-spisende bakterier på fire uger kan blive over 200 gange højere. Det sker ved hjælp af en lille smule kobber og fosfor:

NY VIDEN

Vand er faktisk fyldt med metan.

Når grundvandet iltes, frigøres metanen.

BIOBOX – BIOTEKNOLOGI TIL KLIMAVENLIG PRODUKTION AF DRIKKEVAND

- Ved at tilsætte ganske små mængder af kobber og fosfor til vandet i BioBox’en, sætter vi bakterierne i stand til at vokse og spise hurtigere, siger Sanin Musovic og understreger, at hverken kobber eller fosfor kommer i berøring med drikkevandet – det kommer kun i kontakt med den luft, der skal blæses ud efter iltningen.

Projektets BioBox kommer til at fylde ca. halvanden gange halvanden meter, og er dermed ikke større, end at den også kan bruges uden for laboratoriet i Aarhus.

Det bliver næste skridt her i januar, og Sanin Musovic er optimist: - Indtil videre er resultaterne bestemt meget lovende.

Det tyder på, at vores teorier holder og bakterierne vokser i antal og lykkes med at omdanne mere metan til CO2, men vi får først for alvor en fornemmelse af det, når vi efter nytår bevæger os op i fuldskalaforsøg. Det skal jo også virke der, hvor det burde virke, siger han.

AFSLUTTET ULTIMO 2020 Disse forsøg skal bl.a. foregå på Højballegårdværket lidt nord for Horsens, og hele projektet forventes at være afsluttet ved udgangen af 2020, siger driftschef Jens Peder W. Hansen, der ser et stort potentiale i projektet: - Hvis vi når frem til at kunne styre denne proces på en rentabel måde, kan mange andre vandværker hurtigt få glæde af projektet – og det vil naturligvis også kunne bruges i andre lande, siger han.

Sanin Musovic supplerer: I hvert fald halvdelen af EU – især i lande som Frankrig og Tyskland – kunne have interesse i denne teknik. Det er lande, som i lighed med Danmark henter en stor del af deres drikkevand fra grundvandet, og de står med samme udfordring med metanen, som Danmark gør, siger han.

Sanin Musovic tilføjer, at projektet med de metans-

Metan er en naturlig del af det danske grundvand og bliver i dag fjernet fra drikkevandet ved iltning. Denne metan udledes herefter til atmosfæren. Især i Nordjylland, Nordsjælland, Sydsjælland og på øerne er der store koncentrationer af metan i grundvandet med op til 40 mg/ liter. I Danmark produceres hvert år over 500 millioner m3 drikkevand, hvilket igen betyder, at der udledes ca. 300 tons metan efter iltningen.

Det svarer til 7.500 tons CO2.

Iltning af grundvand udgør på verdensplan ca. 0,2 pct. af den samlede metan-udledning.

Det biologiske luftfilter, der udvikles i projektet, består af en matrice, hvorpå de naturlige bakterier, der omsætter metan til CO2, kan gro.

2019 har været brugt i laboratoriet, mens 2020 skal bruges på forsøg i fuld skala i Horsens og Hillerød.

pisende bakterier og de foreløbige resultater skal præsenteres for branchen ved Danish Water Forums årlige konference i slutningen af januar. Selve projektet skal køre året ud.

KAMERAER SPORER METANGASSEN Samtidig er Samn Forsyning med i et andet projekt, der sætter fokus på metan-udledningen fra biogasanlæg. Projektet er finansieret af Energistyrelsen og indebærer en måling af metan-udslippet fra biogasanlægget på Alrøvej i Horsens, som er det eneste biogasanlæg, Samn Forsyning råder over.

- Specielle kameraer laver et øjebliksbillede af, hvor der er læka-

ger på anlægget og hvor metanen slipper ud. Udover kortlægningen får vi også nogle anvisninger til, hvordan vi fremover kan mindske risikoen for lækager på anlægget, og det hele peger frem mod en mere miljøvenlig og effektiv gasproduktion. Metan er stærkt medvirkende til drivhuseffekten, så det er essentielt at vide, hvor store mængder, vi udleder og især hvordan vi kan forebygge det, siger proceschef i Samn Forsyning Michael Lind-Frandsen.

Biogas-projektet har deltagelse af en lang række forsyningsselskaber landet over og skal være afsluttet i løbet af 2020. Resultaterne vil indgå i Danmarks årlige nationale emissionsopgørelse.

TEKNIK & MILJØ

JANUAR 2020

Et nærbillede af lab BioBox opstilling på Teknologisk.

BioBox er støttet af Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram under Miljøstyrelsen. Projektet har til formål at udvikle bioteknologi, der vil nedbringe klimaaftrykket ved drikkevandsproduktion fra metanholdig grundvand. Til dette formål udvikles et biologisk luftfilter, der kan omsætte metan til CO2, hvorved udledningen har 25 gange mindre drivhuseffekt. Udviklingen af filteret foregår i samarbejde med Kemic Vandrens A/S samt SAMN Forsyning og Hillerød Forsyning.

39

RESSOURCER

Upcycling Forum har skabt ressourcernes AirBNB En privat aktør i Aarhus matcher virksomheder, der har restmaterialer i affaldscontaineren, med udviklere, der kan upcycle ressourcerne i nye produkter.

Aarhus Vand er på vej ind i et samarbejde om at upcycle struvit fra rensningsanlæggene.

TEKST / DORTHE LUNDH

Freelancejournalist

I

den kommende periode skal Aarhus Kommunes erhvervs-, miljø og klimamedarbejdere besøge 200 små og mellemstore virksomheder. Deres ærinde er at introducere muligheder, der gavner klimaet og hjælper den grønne omstilling i kommunen på vej.

Står det til Uffe Vinther Kristensen, der er udviklingskonsulent for industrien i kommunens sekretariat for klima og grøn omstilling, vil en stor del af virksomhederne blive præsenteret for aktører som Upcycling Forum i forbindelse med det kommunale besøg.

OM UPCYCLING FORUM En privat, medlemsbaseret aktør, der giver virksomheder mulighed at løfte rest- og scrap materialer op af affaldscontaineren og ind i kommercielle upcycling-løsninger.

Medlemmerne består af produktionsvirksomheder, designere og udviklere samt B-t-C-virksomheder.

Upcycling Forums team hjælper produktionsvirksomheden med at specificere deres ressourcer Herefter iværksættes en matchproces, der omfatter en profil på virksomhedens digitale platform og et aktivt agentarbejde for at finde et det rette partnerskab blandt udviklere og designere.

Den modsatte proces, hvor udviklere søger materialer er også mulig via Upcycling Forum.

JANUAR 2020

Folkene bag er Rikke Ullersted og Rasmus Falkenberg, som begge har en fortid som cofounders og partnere i designfirmaer. Tilsammen har de mere end 30 års erfaring med design, innovation og produktudvikling.

40

TEKNIK & MILJØ

Materiale Collage: I Upcycling Forums materialebibliotek findes blandt andet Kompaktlaminat, læder, egeplade, tyndpladestål, mahogniplader, galvaniseret stålplader i store mængder.

Upcycling Forum er en medlemsbaseret, privat virksomhed, der matcher produktionsvirksomheder, som har restressourcer i affaldscontainerne, med aftagere fra andre brancher, der kan udnytte restmaterialernes værdi i deres produkter.

- Her er en aktør, som gør det nemt og transparent for virksomheder at kommercialisere deres restmaterialer. Hvad der før var spild, bliver til ressourcer. Det tapper direkte ind i den grønne omstilling, som vi ønsker at hjælpe på vej i kommunens virksomheder. Derfor

vil vi gerne være med til at udbrede Upcycling Forums koncept, fortæller Uffe Vinther Kristensen.

FOR VÆRDIFULDT TIL GØDNING Det er iværksætterne Rikke Ullersted og Rasmus Falkenberg, der driver Upcycling Forum. Tilsammen har de mere end 30 års erfaring med design, innovation og produktudvikling.

- Det er selvsagt svært for virksomheder at indgå partnerskaber med virksomheder, de ikke kender.

Derfor stiller vi vores platform,

NY VIDEN

netværk og knowhow til rådighed. Her kan man lægge sit spild frem og blive matchet med nye aftagere. Forenklet sagt, er Upcycling Forum ressourcernes svar på Airbnb, forklarer Rikke Ullersted om sin medlemsbaserede virksomhed og fortsætter: - Vi ønsker at accelerere muligheden for at upcycle og spare CO2. Vores platform udgør et materialebibliotek, som gør det overskueligt at være en ansvarlig virksomhed og hjælper nye, innovative løsninger på vej.

I vores rensningsproces trækker vi fosformaterialet struvit ud af spildevandet, præcis som loven foreskriver. I øjeblikket sælger vi struvittet til gødningsindustrien.

- Karsten Lumbye Jensen, Chief Innovation Officer

- I vores rensningsproces trækker vi fosformaterialet struvit ud af spildevandet, præcis som loven foreskriver. I øjeblikket sælger vi struvittet til gødningsindustrien. Men det er reelt at downcycle materialet, fordi stoffet fra vores anlæg er så rent, at det vil kunne gøre mere gavn i andre sammenhænge. Via Upcycling Forum udvider vi nu markedet for at se, om der er producenter i andre brancher, der kan udnytte kvaliteten i vores struvit bedre, og dermed give det et mere værdifuldt efterliv. Måske kan vi oveni købet sælge det til en højere pris, lyder det fra Karsten Lumbye Jensen.

Med det opdrag er Upcycling Forum nu i gang med at finde den rette industripartner til Aarhus Vand.

Struvit er et farveløst eller gråbrunt mineral.

Aarhus Vands projektleder Peter Balslev (tv) forklarer,hvordan struvit bliver trukket ud af fra spildevandet. Tilhørerne er Rasmus Falkenberg, Upcycling Forum, Uffe Vinther Kristensen, Aarhus Kommune og Rikke Ullersted, Upcycling Forum.

Karsten Lumbye Jensen skønner, at fosfor vil være en knap ressource om 20 år.

- Alene af den grund er det sund fornuft at lade struvittet fra rensningsanlæggene indgå i værdiskabende kredsløb. Allerhelst hos en lokal aftager for at spare mest mulig CO2, siger han.

RESTMATERIALER ÅBNER KLIMADIALOG Ifølge Rikke Ullersted er det en kombination af stigende råvarepriser, affaldsregulativer, og et reelt ønske hos virksomhederne om at være aktiv i den grønne omstilling, der i øjeblikket dagligt får virksomheder til at søge partnerskaber i Upcycling Forum.

- Der er ingen tvivl om, at mange virksomheder er ved at forstå, at den grønne omstilling er en god historie hos dem, men den stærkeste motivationsfaktor for at betragte deres spild som en ressource er de nye forretningspotentialer, der ligger i at agere cirkulært, vurderer hun.

Rikke Ullersted glæder sig over, at Aarhus Kommunes konsulenter har blik for, at Upcycling Forums platform er en invitation rettet mod store såvel som små virksomheder til at gennemgå deres restmaterialer og få eksterne input til at upcycle, hvad der normalt ryger i containerne.

EN HJÆLP TIL AT NÅ MÅLENE Udover den umiddelbare værdi, der venter virksomhederne i den

proces, ser udviklingskonsulenten Uffe Vinter Kristensen også Upcycling Forums koncept som en døråbner til at indfri kommunens mål om at være klimaneutral i 2030, en målsætning der forudsætter, at erhvervslivet i kommunen bidrager aktivt til CO2-reduktionen.

- For mange virksomheder er det nemmere at forholde sig til deres restmaterialer end til CO2-beregninger. Derfor er restmaterialerne et godt afsæt for mine kollegaers klimadialog med virksomhedsledelserne. Man kan sige, at en aktør som Upcycling Forum skaber medvind til kommunens grønne strategi i mere end en forstand, vurderer Uffe Vinter Kristensen.

Upcycling Forum tilbyder at være med til indfri et endnu større potentiale i kommunernes grønne omstilling: - Flere kommuner er i gang med at overveje, hvordan de kan stille grønne krav til leverandører i indkøbs- og udbudsprocesser.

Den dagsorden kan vores ydelse allerede hjælpe på vej. For at gøre det endnu mere operationelt for virksomhederne, vil Upcycling Forum på sigt tilbyde medlemmer en miljøberegning af de materialer, de søger partnerskaber til at håndtere ansvarligt via vores koncept, lyder det fra Rikke Ullersted.

TEKNIK & MILJØ

JANUAR 2020

STORE SPILLERE En række store internationale spillere som Kamstrup, Bolia og Select Sport har meldt sig ind i Upcycling Forum med udsigt til at finde nye samarbejdspartnere, der kan hjælpe deres restprodukter ind i en cirkulær bane.

Også det selvejende forsyningsselskab Aarhus Vand har fået øje på Upcycling Forum og de muligheder, der ligger i at indbyde eksterne kapaciteter til at ideudvikle på selskabets restprodukter, fortæller Karsten Lumbye Jensen, Chief Innovation Officer, i selskabet.

41

RESSOURCER

PÅ FREDERIKSBERG SIKRER VEJTRÆERNE BORGERNE MOD SKYBRU

TEKST / RUNE BYRIEL

Kommunikationschef DGE Miljø og Entreprenørfirma

JANUAR 2020

De stigende regnmængder bliver én af fremtidens store udfordringer.

På Frederiksberg er nedbørsituationen imidlertid en anden.

Kommunen har taget en ny teknologi i brug, der forvandler regnvand til en bæredygtig ressource.

42

TEKNIK & MILJØ

F

rederiksberg er rig på træer, og byen bliver også meget passende kaldt hovedstadens grønne hjerte. I dag kan de mange træer mere end blot at pryde byens grønne områder og forme veje og prægtige alleer. De spiller en aktiv rolle i kommunens klimaplan, der skal sikre borgerne mod skybrud. Samtidig har klimatilpasningen for kommunen været et element, der skulle give merværdi i lokalsamfundet ved at bidrage til rekreative og attraktive byrum. Kommunen indgik derfor

i 2017 et innovationssamarbejde med konsortiet Climate Value Solutions, der består af arkitektfirmaet Opland, rørgrossisten Nyrup Plast og miljøfirmaet DGE. Partnerskabet har resulteret i nye, unikke løsninger, hvor skybrudssikring og vanding af vejtræer kommer i én samlet løsning.

AFLASTER KLOAKNETTET På Pile Allé er gravemaskinerne i fuld gang. Det har de været siden starten af december måned sidste år. Der skal gøres plads til nye,

RAPORTAGE

Vi har i fællesskab fået skabt en omkostningseffektiv løsning, som ikke kræver opgravning af hele vejstrækninger. Frederiksberg er i dag langt bedre sikret mod oversvømmelser. Samtidig vil jeg mene, at Frederiksberg er blevet endnu skønnere i form af flere grønne oaser, og de nye rekreative byrum er både til gavn for borgere og biodiversiteten.

- Dennis Bruhn, projektchef hos DGE

store underjordiske magasiner, som er blevet udviklet og specialdesignet til formålet. De såkaldte K-MAG’s er præfabrikerede kapillærmagasiner, som opsamler regnvand fra de omkringliggende overflader og leder vandet op i et jordlag, så de kan understøtte plantevæksten. De innovative magasiner hjælper med at forsinke udledningen af regnvandet og fungerer samtidig som et vandreservoir for træerne. I sidste ende fjerner det presset fra kloaknettet, der især overbelastes, når skybrud rammer.

Dennis Bruhn er projektansvarlig hos miljøfirmaet DGE. Han har været med til skabe det modulopbyggede system, der giver Frederiksberg Kommune mulighed for lokal udnyttelse af regnvandet. Regnvandsmagasinerne kan konstrueres efter lokale plads- og kapacitetsbehov og kan dermed bruges i hele landet. Foto: Anders Espersen.

KAPILLÆRMAGASIN UNDER VÆKSTEN Princippet med konceptet er, at der i plantehullet placeres et K-Mags-kapillærmagasin under et specialkonstrueret vækstmedie, som træet etables i. Det opstuvede regnvand suges op i vækstmediet, hvor det giver træet optimale vækstbetingelser. Ved hvert træ opsamles og opbevares 9 m3 renset vejvand, som træet bruger. Det overskydende vand fra kapillærmagasinerne opsamles i en 25 m3 underjordisk regnvandsmagasin. Herfra ledes vandet, via en kontraklap-regulatorventil, til eksisterende kloak med en hastighed på ca. 0,3 liter vand i sekundet.

Det hele bevirker, at Frederiksberg Kommune årligt sparer ca. 1.500 kroner pr. vejtræ til driftsvanding.

EN GRØNNERE OG MERE SIKKER BY På Pile Allé, blandt de store maskiner og jorddynger, finder vi også en stolt Dennis Bruhn, som er projektchef og i denne sammenhæng projektansvarlig hos DGE. Han har været med siden første projekt på Holger Danskes Vej og Kronprinsesse Sofies Vej, der har dannet udgangspunkt for hele det innovative anlægskoncept, der i dag, fem veje senere, har videreudviklet sig til en skalér- og modulerbare totalløsning, der udnyt-

VAND I BASSINER Frederiksberg Kommune har siden 2017, sammen med konsortiet Climate Value Solutions, indtil videre implementeret regnvandsløsningerne på Kronprinsesse Sofies Vej, Holger Danskes Vej, Kammasvej og Dronning Olgas Vej. Det seneste projekt, Pile Allé, forventes færdig i løbet af januar 2020.

Regnvandsmagasinerne, de såkaldte K-Mag, er udviklet med afsæt i princippet bag selvvandingskasser, også kaldet kapilærkasser, som man kender fra almindelige drivhuse. K-MAGløsningen gør det muligt at opstuve vand nede i magasinet, så træerne får glæde af regnvandet og dermed giver træet nogle bedre vækstforhold, herunder også i perioder med tørke.

I DMI-rapporten ”Fremtidige klimaforandringer i Danmark” fremgår det, at den gennemsnitlige årlige nedbør i Danmark har været tiltagende siden midten af sidste århundrede, og dette forventes at fortsætte i løbet af dette århundrede.

Den årlige nedbør på landsplan er steget med omkring 100 mm de seneste 150 år. Desuden var der tilsyneladende længere mellem kraftige nedbørshændelser med mere end 100 mm på få timer i sidste århundrede, end det indtil videre har været tilfældet i dette århundrede.

TEKNIK & MILJØ

JANUAR 2020

UD

ter regnvandet lokalt og desuden nemt kan tilpasses til det enkelte projekt.

- Vi har i fællesskab fået skabt en omkostningseffektiv løsning, som ikke kræver opgravning af hele vejstrækninger.

Frederiksberg er i dag langt bedre sikret mod oversvømmelser. Samtidig vil jeg mene, at Frederiksberg er blevet endnu skønnere i form af flere grønne oaser, og de nye rekreative byrum er både til gavn for borgere og biodiversiteten, siger Dennis Bruhn, der er overbevist om, at konceptet rummer et stort potentiale på landsplan.

- Et af fremtidens bolværker mod klimaændringerne er træer, og alle landets kommuner kan i princippet høste samme fordele ved aktivt at tænke byens træer ind i fremtidens regnmængder. Traditionelt set anser vi i Danmark regnvand for problematisk. Det kan resultaterne fra Frederiksberg Kommune være med til at ændre på, siger Dennis Bruhn.

43

RESSOURCER

Københavns materielgårde får digitale vaskeog tappestationer Ved at opsætte smarte digitale vaske- og tappestationer på en række materielgårde får Teknik & Miljø i Københavns Kommune nu kontrol med vandforbruget på hver enkelt af materielgårdenes vaskepladser. Løsningen er både miljø- og arbejdsmiljøvenlig, og man forventer at spare store mængder vand.

TEKST / JESPER WITH

Energi- og miljøjournalist FOTOS/ Jesper With

Systemet leverer både lavt tryk til påfyldning og højt tryk til spuling.

N

år en fejemaskine kommer tilbage til materielgården efter at have fejet de københavnske gader, kører chaufføren hen til vaskepladsen, åbner den nye vaske- og tappestation med en kode eller nøglebrik, tænder for vandet og begynder at spule maskinen ren med enten høj- eller lavtryks spuleslange.

Det medfører over året et pænt stort vandforbrug, uden at nogen reelt har vidst, hvor meget den enkelte medarbejder har brugt pr gang. Men med den nye PLC-styrede vaske- og tappestation, som det danske

Vaskestationen måler forbruget af vand.

firma Dansk Industri Service (DIS) har udviklet og produceret, får medarbejderen nu mulighed for at aflæse, hvor meget han eller hun bruger pr. gang.

JANUAR 2020

STORE MÆNGDER DATA Overordnet kan DIS og kommunen trække en stor mængde data ud af PLC-systemet, som efterfølgende lagres i skyen. Alle vaskestationer er udstyret med systemet, og det giver helt nye muligheder for at arbejde med reduktion af vandforbruget på materielgårdene.

- Vi får samlet data op om vandforbruget for hver eneste fejemaskine, der får påfyldt vand, hver eneste brug af højtryksslangen til at spule fejemaskinen ren med, hvornår det er sket osv. Det sker selvfølgelig ikke for at kontrollere medarbejderne, men for at reducere vores vandforbrug. Vores medarbejdere går meget ind for den bæredygtige ide, og er meget interesseret i at hjælpe med at spare på vandforbruget, siger Jens-Kristian Jacobsen, der er enhedschef for afdelingen for bygningsdrift under Teknik & Miljø.

På Københavns Kommunes materielgård på Østre Voldgade har man netop installeret en ny vaskestation fra DIS. Det forventes at give store vandbesparelser i forbindelse med vask af maskiner og opfyldning af fejemaskiners vandbeholdere. Samtidig gør det arbejdet meget lettere for de ansatte, da processen går hurtigere, og arbejdsforhold bliver forbedret.

44

TEKNIK & MILJØ

VIDEN KAN FØRE TIL ADFÆRDSÆNDRING Overordnet indgår investeringen i vaske- og tappestationer i Københavns Kommunes ambition om at tænke bæredygtighed ind i alt, hvad den foretager sig og der-

NY VIDEN

- Jens-Kristian Jacobsen, Enhedschef for afdelingen for bygningsdrift i Københavns Kommune.

til hører, at man konsekvent arbejder på at reducere vandforbruget overalt, hvor det er muligt.

Det giver samtidig en økonomisk besparelse på vandregningen, da HOFOR har godkendt vaske- og tappestationens dataopsamling.

Dermed skal kommunen ikke betale afledningsafgift for det vand, der fyldes på fejemaskinerne eller vandingsvognene. Det er en udgiftsreduktion på 50%.

- Pointen er, at når man kender de nærmere omstændigheder for vandforbruget, kan man begynde at ændre sin adfærd. Den enkelte ansatte kan nu finde ud af, hvor han eller hun bruger for meget vand. Eller måske finder han eller hun ud af, ikke at bruge mere end nødvendigt, og så er det jo også fint, forklarer Jens-Kristian Jacobsen.

- Vaske- og tappestationerne er generelt meget driftssikre, så der er væsentligt mindre nedetid end på de gamle vaskestationer, og mindre tid hvor medarbejderen skal stå og vente. Den næste bruger af vaskestationen kan derfor komme hurtigere til, siger Jens-Kristian Jacobsen.

Vaskestationen bruges også af eksterne firmaer, der arbejder for kommunen, og Teknik & Miljø kan nu foretage en nøjagtig vandafregning med de eksterne firmaer. På den måde kan ledelsen få overblik over vandforbruget og se, hvilke maskiner der bruger hvad.

Det giver mulighed for at sætte ind der, hvor forbruget ser ud til at være for højt. Naturligvis uden at det går ud over rengøringen af maskinerne.

Tapper med kode Vaskestationen fungerer sådan, at medarbejderen med kode eller nøglebrik får adgang til den aflåste station, der er solidt bygget i galvaniserede plader og frostsikret ned til -25 grader, så den tåler at stå ude i det fri året rundt. Hvis medarbejderen så vil fylde fejemaskinens (eller fx parkvandingsmaskinens) beholder med vand, taster han den ønskede mængde ind på PLC-skærmen, hvorefter opfyldningen sker via en ekstern slange og stopper automatisk, når den ønskede mængde er tanket. Skal brugeren vaske sin fejemaskine, traktor eller sneplov, benytter han vandstationens højtryksslange. Vaske- og tappestationen er udstyret med en dansk højkvalitetspumpe, der trykforøger fra det almindelige vandtryk til 10 bar, det gør at det går det 2 – 3 gange hurtigere at fylde en fejemaskines vandbeholder op end tidligere, hvor man kun havde det almindelige tryk fra vandværket.

FORSKELLIGE TYPER STATIONER Vaskestationen er udviklet af det danske firma Dansk Industri Service, der producerer forskellige typer af vaske- og tappestationer, så de passer til de forskellige behov.

- Fx kan vi udstyre stationerne med hedvand, der bl.a. efterspørges på vintermaterielgårde. Vi har også en ren tappestation, der bl.a. kan bruges, hvor der er mulighed for brug af opsamlet regnvand.

Det gælder fx Enghaveparken på Vesterbro i København, som netop har fået etableret et kæmpe regnvandsopsamlingsbassin under parken. Det fungerer som klimaløsning i forbindelse med skybrud og opsamler regnvand bl.a. fra den nærliggende Carlsberg bydel, der er ved at blive bygget, siger Finn Ellebæk Poulsen fra DIS. STYR PÅ MÆNGDEN AF REGNVAND Til daglig vil parken være rekreativ,

INGEN VANDAFLEDNINGSAFGIFT HOFOR har givet grønt lys for, at kommunen kan fritages for både vand- og vandafledningsafgift her, fordi regnvandet fra fejemaskinerne ikke sendes i kloakken. Det giver en ekstra stor besparelse for kommunen.

Finn Ellebæk Poulsen ser mange muligheder for brug af vaske- og tappestationer rundt om i Danmark. Det gælder ud over kommunale materielgårde og regnvandsopsamlingsbassiner også eksempelvis kirkegårde i mindre byer, der fremadrettet skal have etableret separate vaskepladser, og private entreprenører med store maskinparker. Investering i en ny vaskeplads består ud over selve vaskestationen af udgifter til strøm, vand, beton, riste, olieudskiller.

JANUAR 2020

Vi får samlet data op om vandforbruget for hver eneste fejemaskine, der får påfyldt vand, hver eneste brug af højtryksslangen til at spule fejemaskinen ren med, hvornår det er sket osv. Det sker selvfølgelig ikke for at kontrollere medarbejderne, men for at reducere vores vandforbrug.

men vil blive oversvømmet ved skybrud. En tappestation vil her pumpe vand op fra regnvandsbassinet, når medarbejdere fra kommunen kommer forbi med fx fejemaskinen for at tappe vand. Det sker i store rør, sådan at tapningen kan foregå hurtigt. Tappestationen har samtidig fået tilsluttet udstyr, der kan måle mængden af regnvand i det underjordiske bassin. Disse data lagres i skyen, så man centralt kan se, hvor meget regnvand der er til rådighed. På den måde kører ingen forgæves og CO2 udledningen bliver reduceret.

- Vores tappestationer er udstyret med den bedste teknologi, så som pumper, målere og et datasystem, der måler forbrug og opsamler en masse data, der så lagres i skyen. Det gør, at både vi og kunden altid har adgang til de opsamlede data, siger Finn Ellebæk Poulsen.

Finn Ellebæk Poulsen fra Dansk industri Service viser den digitalt styrede vaske- og tappestation frem.

TEKNIK & MILJØ

45

RESSOURCER

KAMP OM VAND, BY Vi har store udfordringer både globalt og i Danmark med at få samspillet mellem stigende grundvand, ekstrem regn, havvandsstigninger og biodiversitet til at fungere. En stort anlagt konference i oktober sætter fokus på området

ØGET LIVSKVALITET For alle med sagkundskab på området er det klart, at fremtidens bæredygtige byer kræver bedre håndtering af vandet, og at vi skal håndtere øgede regnmængder, så det ikke får katastrofale konsekvenser, men tværtimod bidrager til øget livskvalitet. Omvendt kan man ikke sikre bæredygtig forsyning af byerne med både vand og spildevandshåndtering, hvis det ikke ses i sammenhæng med udvikling af både nye og gamle boligområder, hvor der er mulighed for at beskytte økosystemer og udvikle byerne.

Det er blot to af målene. På samme måde kan man se nedsættelse af vores forbrug af ressourcer, nedbringelse af C02-udledninger, beskyttelse af havmiljø, og biodiversitet. Det er udfordringer, som vi skal håndtere og næppe kommer i mål med, hvis vi ikke bliver bedre

OM IWA 2020:

Københavns Havnebad – en varm sommerdag med udsigt til ny arkitektur i byen.

TEKST / MIRIAM FEILBERG

JANUAR 2020

DANVA

46

TEKNIK & MILJØ

H

vordan bliver vi bedre til at få vandhåndtering og livskvalitet i verdens byer til at hænge sammen? Vi står over for store udfordringer både globalt og i Danmark med stigende grundvand, øget ekstremregn, havvandsstigninger og biodiversitet.

Et af elementerne til at håndtere disse udfordringer er at sikre en gensidig forståelse af samspillet mellem vand og by og arbejde for, at aktører fra både vandsektoren og i byernes administrationer er medskabere af bæredygtige byer, bl.a. gennem bedre vandhåndtering og klimatilpasning. Det vil DANVA sætte fokus på i en række aktiviteter frem mod den store World Water Congress & Exhibition, som skal holdes i København 18.-23. oktober 2020.

VERDENSMÅL KRÆVER HELHEDSTÆNKNING Det globale bæredygtighedsmål, verdensmålene, som skal indfries af alle lande før 2030, er en sammenhængende pakke med 17 mål og 169 delmål. Der er så mange koblinger mellem de enkelte mål, at de nærmest skriger efter mere helhedsorienterede løsninger.

Et af de områder, hvor det bliver tydeligt er, når det kommer til bedre håndtering af vand i byer og planlægning af bæredygtige byer. Der er to mål, som mest direkte retter sig mod byer og vand, nemlig mål 6 og 11. Mål 6 kræver adgang til rent vand og sanitet for alle – og bæredygtig forvaltning af det, men mål 11 handler om inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige byer, lokalsamfund og bosættelser.

Til oktober er København værtsby, når den internationale IWA2020 World Water Congress & Exhibition arrangeret af International Water Association (IWA) kommer til byen. Med sig har den hele den globale vandbranche med særlig interesse i ”Water for smart liveable cities”, som er konferencens omdrejningspunkt.

Men hvordan skaber man smarte byer med høj livskvalitet, når både befolkningstal og vandstand stiger? Der er kamp både mod, med og om vandet, og derfor inviterer DANVA til vandkamp den 29. januar kl. 16.00 – 18.00 i Brønshøj Vandtårn og Kulturhuset Pilegården, hvor et spændende program tager dig med over og under vandoverfladen, og gør dig klogere på nye strømninger i samtænkningen af vand og by.

NY VIDEN

YER OG VERDENSMÅL til at se sammenhænge mellem de forskellige udfordringer, som vi står over for.

Aarhus Havn, hvor man kan køle sig i springvandet på en varm sommerdag.

staterede ved et nationalt planlægningsmøde for kongressen: ”Vi mangler personer, der står for at integrere planlæggere og landskabsarkitekter i vandsektoren”

VANDKAMP MED FOKUS PÅ HOLISTISKE LØSNINGER Verden kalder således på bæredygtige byer med høj livskvalitet, men hvordan skaber man lige det, når

både befolkningstal og vandstand stiger, og der er kamp om ressourcer fra alle aktører?

DANVA ønsker med støtte fra Realdania at sætte fokus på et projekt, som skal belyse udfordringerne og behovet for samarbejde og fremhæve gode løsninger, som er udviklet i danske projekter. Det skal præsenteres på den globale World Water Congress and Exhibition til oktober 2020. Kongressen repræsenterer en markant mulighed for at give disse erfaringer videre til den internationale vandbranche og dermed fremme danske styrkepositioner.

På mange måder er det en kamp både mod, med og om vandet i byerne, hvor alle skal bidrage til de fælles løsninger. For at finde dem starter DANVA et projekt, som har til formål at inddrage både vandeksperter og arkitekter, byplanlæggere og øvrige fagligheder, der har byen som arbejdsfelt.

Alle skal være med i kampen om vandet og byerne – en kamp hvor borgerne sejrer, når vi får bedre byer til os alle.

JANUAR 2020

SAMMENHÆNGENDE LØSNINGER Behovet for bedre kobling mellem vand og by er ikke kun en teoretisk udfordring. Det er også en helt konkret erfaring fra mange danske klimatilpasningsprojekter, som f.eks. partnerskabet Vand i Byer har sat fokus på.

Derudover har Realdania gennem stedsspecifikke projekter og tværgående kampagner – eksempelvis Klimatilpasning Kokkedal, Klimabyen i Middelfart, Vand+, Klimaspring, Byerne og det stigende havvand sat fokus på udfordringerne og behovet for at fremme en sådan helhedsorienteret vand- og bydagsorden i Danmark.

Erfaringerne fra blandet andet Klimaspring viser, at de faglige miljøer inden for vand- og byudvikling i udgangspunktet er meget adskilte, og der derfor er brug for en aktiv og vedvarende indsats for at bringe dem samme. Som Peter Steen Mikkelsen, Professor ved DTU Miljø, og med ansvar for at sikre et stærkt forskningsmiljø under IWA World Water Congress & Exhibition, kon-

Nyt liv i Aarhus Midtby efter fritlægning af Aarhus Å.

TEKNIK & MILJØ

47

RESSOURCER

Fra verdensmål til Vardemål:

Teknik og Miljø skyder arbejdet i gang Alle har hørt om FNs Verdensmål, men de færreste kan sige, hvad det lige betyder i praksis i deres arbejde i kommunen. Det var udgangspunktet for en fælles medarbejderdag i Teknik og Miljø i Varde Kommune.

TEKST / HANS PETER DUE,

Chef for Teknik og Miljø i Varde Kommune STENER GLAMANN,

VERDENSMÅL I MODELERVOKS Firmaets eksterne samarbejdspartner, firmaet Tankegang havde tilrettelagt dagen, som foregik i Tambours Have. Det er et område, hvor en ildsjæl gennem mange år har samlet sjældne planter. Det drives nu af frivillige og af Varde Kommune. Som en integreret del af processen var der indlagt en fortælling om Tambours Have og om det ambitiøse naturgenopretningsprojekt med Holme Å.

Til processen havde Tankegang og forvaltningen udvalgt 6 verdensmål, som de ansatte arbejdede med.

Proceskonsulent Nicoline E. Hansen præ-

Væksthuset i Tambours Have havde verdensmålene som gulvtæppe til medarbejderdagen i Teknik og Miljø i Varde Kommune.

Grupperne viste deres resultater frem og fortalte, hvordan verdensmålene spillede en rolle i deres daglige arbejde.

JANUAR 2020

journalist og direktør i Tankegang

I

Varde lyttede, legede og byggede 50 kolleger fra Varde Kommune sig klogere på de berømte 17 mål.

- Jeg vil godt indrømme, at jeg var lidt træt af, at vi skulle arbejde med et seriøst emne på sådan en dag, hvor det sociale plejer at være i højsædet. Men det blev begge dele på en rigtig fin måde. Alle sanser kom i brug, vi havde det sjovt og vi fik verdensmålene ind under huden, siger Mette Søderberg, der er projektkonsulent i Varde Kommune.

Teknikere kan skam også være kreative – og bygge verdensmål i modelervoks.

48

TEKNIK & MILJØ

NY VIDEN

Kort Nyt – fra hele Danmark /

KLIMA

senterede målene og satte grupperne i gang med at bygge verdensmål 7, 9, 11, 13, 14 og 15 i modelervoks.

Siden producerede de plancher, hvor de forbandt de 6 verdensmål med opgaver fra hverdagen i Teknik og Miljø, og der var fælles fernisering på kunstværkerne med opsamling af læring fra dagen.

KOMMUNEPLAN – NU MED VERDENSMÅL Efter dagen er Teknik og Miljø klar til at gå videre med verdensmålene. Første opgave er kommuneplanen, som skal kobles op på verdensmålene, både i proces og indhold.

Et endnu mere oplagt projekt er at arbejde på tværs af kommunen med visionen Vi i Naturen med verdensmålene som fokus. Her kan teknik og miljø spille en hovedrolle. Den har fem år på bagen og er kendt af alle ansatte og politikere og en relancering med en ny vinkel kan puste nyt liv i visionen.

Verdensmålene skal indtænkes bredt i Varde Kommunes arbejde, og et arrangement med virksomheder og andre samarbejdspartnere skal brede metoden og budskaberne ud.

Da professor Chris Cherry fra University of Tennessee for nylig reddede en række dokumenter fra at blive smidt ud, opdagede han en artikel i ”Mining Congress Journal” fra 1966, hvor der blev advaret om, at stigende mængder CO2 i atmosfæren ville føre voldsomme klimaforandringer med sig. Dermed står

Jeg vil godt indrømme, at jeg var lidt træt af, at vi skulle arbejde med et seriøst emne på sådan en dag, hvor det sociale plejer at være i højsædet.

Kilde: Videnskab.dk/Huffington Post

Affaldsgebyr skal for højesteret Foto: Colourbox.

En sag mod Københavns Kommune om opkrævet erhvervsaffaldsgebyr skal nu for højesteret. Sagen kan få økonomiske konsekvenser for mange kommuner.

En sag mod Københavns Kommune om påstået ulovligt opkrævet erhvervsaffaldsgebyr har nu fået procesbevillingsnævnets godkendelse til at blive prøvet ved

højesteret. Sagen er anlagt af en borger, der driver erhvervsvirksomhed fra egen lejlighed, og som blev opkrævet erhvervsaffaldsgebyr på lige for med alle andre erhvervsvirksomheder. I byretten fik kommunen medhold, mens landsretten gav borgeren medhold i, at afgiften var opkrævet uden hjemmel i loven. Sagen er principiel, fordi Københavns Kommune har forvaltet i henhold til reglerne i den daværende affaldsbekendtgørelse. Taber Københavns Kommune sagen i højesteret, kan det få store, økonomiske konsekvenser for kommuner, der har forvaltet på samme måde som Københavns Kommune.

Kilde: DAKOFA

TEKNIK & MILJØ

49

JANUAR 2020

MED I FONDSANSØGNINGER Teknik og miljø ser verdensmålene som et fælles sprog, alle kan arbejde med, når blot de har knækket koden. Det gælder også i dialogen med det omgivende samfund.

Det gælder også offentlige og private fonde, som støtter natur- og udviklingsprojekter, som kommunen søger penge til. Her skal verdensmålene skrives ind i ansøgningerne og være en del af processen for at komme i betragtning til støtte.

det klart, at ikke blot olieindustrien, men også kulindustrien, gennem årtier har dækket over viden om, at fossile brændstoffer forårsager klimaforandringer. Dermed vil kulmineselskaber kunne risikere samme retsopgør, som olieindustrien gennemgår nu.

AFFALD

- Mette Søderberg, projektkonsulent i Varde Kommune.

VERDENSMÅL PÅ OPSLAGSTAVLEN Mette Søderberg arbejder blandt andet med Naturpark Vesterhavet, og verdensmålene hænger ikke lige på opslagstavlen.

- Det vil give god mening i det projekt og mange andre af vores opgaver at tage verdensmålene med i arbejdet. Jeg tror, det kræver et mere tydeligt signal fra ledelsen at få det til en del af hverdagen, mener Mette Søderberg.

Signalet er modtaget og teknik og miljø ser sig selv som frontløber på verdensmålene i Varde Kommune. Målene skal være en del af hverdagen og samtidig skal teknik og miljø inspirere kolleger fra andre afdelinger til at arbejde med verdensmålene.

Foto: Colourbox.

KULINDUSTRIEN KENDTE TIL KLIMAFORANDRINGER I 1960’ERNE

Nyt om navne /

BY- OG LANDSKABSFORVALTNINGEN I AALBORG

Ny direktør for By- og Landskabsforvaltningen i Aalborg

Anders Fokdal.

Anders Fokdal er ny direktør for By- og Landskabsforvaltningen i Aalborg Kommune.

Aalborg Kommune har fået en ny direktør for By- og Landskabsforvaltningen pr. 1. december 2019, en forvaltning som er drivkraften i udviklingen af Aalborgs fysiske rammer. Der er tale om 56-årige Anders Fokdal, som har været økonomichef i By- og Landskabsforvaltningen siden 2017, og afdelingsleder i samme forvaltning siden 2008. Han har fungeret som konstitueret direktør for By- og Landskabsforvaltningen siden juni 2019.

Anders Fokdal har været ansat ved Aalborg Kommune siden 2001, og inden da var han øko-

HALSNÆS KOMMUNE

Ny direktør i Halsnæs Kommune Ulla Catrine Brinch er ny direktør med ansvar for miljø, kultur, idræt, erhverv, by, ejendomme, borgerservice og beskæftigelse i Halsnæs Kommune.

Halsnæs Kommune har ledt efter en ny direktør efter, at Martin Lindgreen stoppede i direktionen ved udgangen af oktober. Og nu henter de sin nye direktør fra Fredensborg Kommune. Ulla Catrine Brinch er fra 1. januar 2020 ansat som ny direktør i Halsnæs Kommune og får ansvar for miljø, kultur, idræt, erhverv, by, ejendomme, borgerservice og beskæftigelse. Hun kommer fra en stilling som Centerchef for Byudvikling, Miljø og Erhverv i Fredensborg Kommune, hvor hun også har været konstitueret direktør i en periode.

Ulla Catrine Brinch har en akademisk baggrund som cand.agro., samt en Ulla Catrine Brinch.

Ph.d. inden for miljøområdet. Herudover har hun 16 års ledelseserfaring og har en omfattende erfaring med udvikling af offentlige eller offentligt regulerede organisationer.

Det bliver en direktør med god lokalkendskab og et hjerte, som banker for Halsnæs, da hun har tilbragt meget tid i sit sommerhus i Halsnæs Kommune.

JANUAR 2020

FÅ DIT NAVN I TEKNIK & MILJØ Netværk er vigtigt, og i Teknik & Miljø har du som medlem af KTC mulighed for at blive omtalt i forbindelse med ansættelse eller andre vigtige begivenheder.

Dette koster ikke noget for medlemmer. Øvrige samt ikke-medlemmer kan kontakte KTC’s annoncebureau Vendemus for yderligere information. kontakt@vendemus.dk

50

TEKNIK & MILJØ

nomisk konsulent i Løgstør Kommune. Han har gennem sit mangeårige arbejde i Aalborg Kommune vist, at han er en erfaren kommunal leder med fagligt udspring i økonomi og god indsigt i det tekniske område.

Rådmand for By- og Landskabsforvaltningen Hans Henrik Henriksen beskriver Anders Fokdal som en direktør, der kan ”bidrage til at videreføre og udvikle den fantastiske transformation, som Aalborg Kommune har gennemgået de seneste årtier.”

KTC glæder sig til at byde Anders Fokdal velkommen i foreningen.

KTC FAGGRUPPE FOR KOMMUNALE EJENDOMME

Ny formand for KTC Faggruppe for Kommunale Ejendomme KTC Faggruppen for Kommunale Ejendomme har fået ny formand, da den tidligere formand Jacob Philipsen fra Herning Kommune er trådt tilbage fra posten. I hans sted er 43-årige Giulia Lorenzen trådt til, som med egne ord beskriver, at der er to passioner i hendes arbejdsliv: ledelse og ejendomsområdet. Til daglig er hun ansat som ejendomschef i Køge Kommune, og hun har beskæftiget sig med ejendomsområdet i kommunerne Giulia Lorenzen. siden 2007, hvilket giver hende en solid erfaring på området. For Giulia var formandskabet af faggruppen en naturlig forlængelse af hendes rolle i KTC-regi, da hun allerede er formand for KT-netværk for Ejendomschefer i Kreds 2 på Sjælland. En rolle, hun har haft i cirka 7 år.

Faggruppen for Kommunale Ejendomme og samarbejdet mellem kommunerne, som opstår heri, har en helt speciel betydning for Giulia, da hun betragter vidensdelingen mellem kommunerne på netop dette område som værende afgørende og vigtigt for at få flyttet på tankegangen om ejendomsområdet. ”Vi skal flytte os fra at se – som en kollega så fint formulerede det for nyligt – drift af vores kommunale ejendomme som en udgift og til at se det som en investering.” siger Giulia. ”Det vil sige, at få flyttet fokus fra at opfatte vores bygningsmasse som en omkostning, der skal reduceres og til at have et strategisk blik på den store værdi, vores bygninger udgør og som skaber de fysiske rammer for vores velfærdsydelser – og rammen for at tale om det skaber KTC!” Herudover giver Giulia også udtryk for vigtigheden af de rammer, som KTC skaber: ”KTC er desuden det naturlige fællesskab, der binder os sammen som kommuner på tværs af geografi.” KTC ser frem til samarbejdet med Giulia som formand for faggruppen for Kommunale Ejendomme.

Kort Nyt – fra hele Danmark /

LEVERANDØRREGISTER

Foto: Colourbox.

AFFALDSBEHANDLING

SWS - Special Waste System A/S Herthadalvej 4A • DK 4840 Nørre Alslev T. 5440 0212 • post@sws.dk • www.sws.dk Behandling og forbrænding af farligt affald Miljørigtig og ansvarlig affaldshåndtering Emballage, rådgivning, totalløsning

MILJØ

Husstandsindsamling af farligt affald, batterier og elektronik giver mindre farligt affald i restaffaldet.

Det fremgår af en ny analyse fra Miljøstyrelsen.

I december udgav Miljøstyrelsen publikationen ”Analyse af affaldsindsamling af farligt affald, batterier og småt elektronik”. I Analysen beskrives udvalgte danske og udenlandske erfaringer med husstandsindsamling af elektronik, batterier og farligt affald, lige som de forskellige ordninger sammenlignes både miljømæssigt og samfundsøkonomisk.

Analysens hovedkonklusion er,

at en henteordning med en miljøkasse til de tre affaldstyper medfører den mindste mængde farligt affald i restaffaldet, og at ordningen samtidig giver det bedste resultat, både ud fra et miljøperspektiv og ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv. Publikationen kan hentes på Miljøstyrelsens hjemmeside, www.mst.dk Kilde: Miljøstyrelsen

Foto: Colourbox.

VAND

LILLEBÆLT RAMT AF EFTERÅRS-ILTSVIND Efteråret bød på mere iltsvind i de danske farvande end forrige år.

Især det sydlige Lillebælt og de ydre dele af Aabenraa og Flensborg Fjord var påvirket af intenst iltsvind helt ind i november måned.

Ifølge Miljøstyrelsen skal årsagerne til det fortsatte iltsvind findes i en kombination af faktorer, så som

højere temperaturer, svage vinde og meget nedbør, der giver en stor udvaskning af næringsstoffer. Det samlede areal berørt af iltsvind i de indre, danske farvande var større i efteråret 2019 end i efteråret 2018, hvor iltsvindet var ophørt, bortset fra i Mariager Fjord.

Kilde: Miljøstyrelsen

Fortum Waste Solutions A/S Specialister i behandling af farligt affald, miljøservices og effektiv ressourceudnyttelse, som fremmer den cirkulære økonomi.

Lindholmvej 3 • DK-5800 Nyborg T. 8031 7100 • fortum.dk/wastesolutions kundeservice.rws@fortum.com.

RÅDGIVNING

Rambøll A/S Rambøll er en førende international ingeniør-, arkitekt- og rådgivningsvirksomhed indenfor byggeri, design, trafik, infrastruktur, miljø, vand, energi samt managementrådgivning. Med 300 kontorer i 35 lande kombinerer Rambøll lokal erfaring med global viden.

Læs mere på www.ramboll.dk

Sweco A/S Europas største integrerede ingeniør- og arkitektvirksomhed. Kernekompetencerne dækker: Arkitektur, Design, Byggeri, Anlæg samt planlægning af tværfaglige projekter og specialistopgaver.

Se mere på www.sweco.dk

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S Borupvang 5E • 2750 Ballerup T. 35 82 19 19 • www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser.

Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jf. DS 455 TEKNIK & MILJØ

JANUAR 2020

Miljøkasse gavner miljøet

51

Afsender: TechMedia A/S, Naverland 35, DK-2600 Glostrup

Tårnby Forsyning er ved at etablere verdens smarteste fjernvarme- og kølesystem. Smart, fordi det integrerer infrastruktur til energi med infrastruktur til spildevand og sikrer optimalt samspil mellem fjernkøling, fjernvarme, el, grundvand og spildevand.

SMARTE BYER TÆNKER UD AF BOKSEN (OG PÅ TVÆRS AF SEKTORER) Se hvordan Tårnby kombinerer fjernkøling, fjernvarme og spildevand: www.ramboll.com/taarnby