Teknik & Miljø - maj 2016

#05 maj 2016

TEKNIK & MILJØ STA D S - O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

Tema:

KTC: Giv kommuner flere

grønne

virkemidler

begrænset registrering

Katastrofe for truede fugle Den Danske Naturfond

Nyt partnerskab vil skabe mere natur

natur & miljø

HAR DU ET FAST GREB OM FREMTIDEN? Sweco planlægger og designer fremtidens byer og samfund med fokus på: > Økonomisk og bæredygtig udvikling > Øget mobilitet og sikkerhed i bylivet > Innovative løsninger, der sikrer sunde og grønne byer > Skoler og bygninger til alle livets faser, og som samtidig tager hensyn til den demografiske udvikling.

Læs mere på sweco.dk

NYSGERRIGHED - ENGAGEMENT – ANSVAR

TEMA: Natur & miljø KTCs bud på at skabe mere og ny natur

12 Giv kommuner flere grønne virkemidler Siden vedtagelsen af Landbrugspakken har der været fokus på, hvordan der kan skabes natur- og miljøløsninger, som kan give hurtige kvælstofreduktioner.

Et fokus som er forøget yderligere i forbindelse med de igangværende politiske forhandlinger om naturplan DK. Læs om KTCs forslag.

Digitalisering med miljømæssig gevinst

18 Glem ikke den personlige vinkel Vi ønsker alle effektivitet, ensartet og hurtig sagsbehandling samt digital selvbetjening 24 timer i døgnet. Men de høje krav truer den personlige vinkel.

Ikke alle fagområder er lige lette at digitalisere.

Den Danske Naturfond

20 Nyt partnerskab vil skabe mere natur En flok vildheste har siden marts gumlet grønne vækster i Mols Bjerge på Djursland som en del af Den Danske Naturfonds første projekter. Næsten 150 andre projektideer venter på at blive nærlæst.

Spar tid og bliv mere effektiv

Adgang til 26 offentlige

natur- og miljødatabaser

Adgang til frie, offentlige natur- og miljødatabaser har et betydeligt effektiviseringspotentiale.

COWIfonden og GEUS har udviklet et værktøj, der synkroniserer en national boringsdatabase med eksterne servere. Resultatet er en række nye ydelser og sparet tid.

Partikelforurening

Affaldstræ 52 skaber problemer i kommuner

Afbrænding af affaldstræ er en gene landet over, og kommuner modtager hvert år flere hundrede klager fra borgere.

Affaldstræ indeholder potentielt kræftfremkaldende stoffer, som risikerer at lande i nabohaven.

3

Indhold 17 Danmarks miljøportal er en gevinst

ineralske råstoffer 24 Mkortlagt for første gang

6

Leder

t em a : Natur & M i ljø

35

36

går 28 Ntilaturdata spilde

8 10 12 14 16 17 18 19 20 24 25 26 27 28 30 32 34

38 40

41

42

43 44 46

48 50

Bits & bytes i centrum Af Thomas Barfoed

Kort nyt Naturstyrelsen bliver delt i to Giv kommuner flere grønne virkemidler Landbrugspakken er en gevinst for miljøet Offentlig naturforvaltning mangler mål og viden Danmarks miljøportal er en gevinst Glem ikke den personlige vinkel Digitalisering sætter egenkontrol på dagsordenen Nyt partnerskab vil skabe mere natur Mineralske råstoffer kortlagt for første gang Himmelsøen udfordrer Roskildes balanceevne Kommuner har også gavn af forskerviden Adgang til offentlige natur- og miljødatabaser Naturdata går til spilde Kommuner skal respektere affaldshierakiet Tag lomme-skraldespande med ud i naturen Kort nyt j u ra

Affalds-digitalisering volder problemer Ledelse

En længere arbejdsdag vil gavne skraldemænds sundhed forsyning

Aarhus sætter lokale mål for håndtering af regnvand Kommuner og varmeforbrugere bliver umyndiggjort Pla nl æg ni ng

Byens rammer holder på de unge Tra f ik & veje

Grøn asfalt, veje og offentlig transport hænger sammen dig ita lise ri ng

Nyt værktøj kortlægger vandløbs kapacitet Drone løser kommunale opgaver effektivt og billigt Med Mimo er Region Midtjylland effektiv i felten Byg & Boli g

Tips og tricks til mere idrætsliv på samme areal Bevar smukke murværk ved efterisolering

a f fa ld & ressourcer

52 Affaldstræ skaber problemer i kommuner

maj 2016

NAVNE

54 Navnenyt

Fordi vand er vores speciale…

M ø d o s på

d. 8 -9 ju n i

Hos EnviDan går vi i dybden med hele vandkredsløbet Vi leverer specialistløsninger inden for klima, vandforsyning, spildevand og energi til kommuner, forsyninger og industrien. Med en tværfaglig tilgang til opgaverne, tager vi udgangspunkt i den konkrete udfordring og stiller det stærkeste hold – hver gang. Vi kombinerer høj faglighed med holistiske løsninger til gavn for vandmiljøet.

www.envidan.dk

www.teknikogmiljo.dk

Fagbladet Teknik & Miljø Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg Redaktion Redaktør Line Bak Unold T. 2555 2827 lu@ktc.dk Ansvarshavende redaktør Ane Marie Clausen amc@ktc.dk Forsidefoto Isfugl af Allan Gudio Nielsen, Fugleværnsfonden Layout Fiona E. Bruce / designkomplekset.dk Tryk KLS Grafisk Hus A/S Annoncer Lars Madsen T. 2555 2826 lm@ktc.dk Udgiver Kommunalteknisk Chefforening, KTC Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 Også medlemsblad for Park- og Naturforvalterne samt Kommunal Vejteknisk Forening Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 / ktc@ktc.dk Abonnementspris Kr. 870,- + moms om året for 11 numre Løssalg Kr. 139,- + moms inklusive forsendelse Oplag Kontrolleret af

Gennemsnitligt kontrolleret oplag per udgivelse: 2.491. I perioden 1. juli 2014 - 30. juni 2015 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

leder

BITS & BYTES i centrum Det kan godt være, at nogle af bliver lidt trætte i blikket - når den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi meldes ud, for pejlemærkerne for strategien lyder måske ikke så fængende.

Pejlemærkerne for digitaliseringsstrategien 2016-20 er bl.a. at sikre: - en effektiv og værdiskabende offentlig sektor, - en offentlig digital service, der skaber værdi for borgere og virksomheder og - en offentlig digitalisering, der understøtter virksomhedernes vækst.

Det er alt sammen fint nok, for vi ved godt, at der er behov for omstilling, effektivitet og vækst. Men det, der tænder mange af os, er snarere potentialer for kvalitetsforbedringer, overblik, koordination og videndeling, som de digitale muligheder giver os, for udnytter vi systemerne godt nok? Men er det ikke bare én og samme sag?

Bits & Bytes er årets meget relevante tema på Natur & Miljø 2016 – Danmarks store natur- og miljøkonference, der sætter fokus på tricks, teknologi og virkelighed, og hvilke nye roller og muligheder digitaliseringen giver.

Traditionelt har vi, medarbejdere og ledere på teknik-, plan- og miljøområdet, arbejdet som kommunernes digitale frontrunners, som det hedder på dansk. Vi har i årevis arbejdet med geografisk kortinformation (også før googlemaps), digitale kvalitetsstyringssystemer, fælles databaser og portaler. Der er imidlertid løbende brug for at diskutere, hvordan vi endnu bedre indsamler, behandler og omsætter data, og hvad det betyder for indsatsen i forhold til at sikre biodiversitet og opnå de centrale natur- og miljømål.

Den digitale dagsorden vil også i årene fremover markere sig tydeligt, det kan ingen være i tvivl om. Jeg er sikker på, at konferencen vil bidrage til, at det kommunaltekniske område, også i de kommende år, er dét kommunale forvaltningsområde, der med størst kompetence og ildhu omsætter bits og bytes til borgernær, faglig kvalitet.

Thomas Barfoed medlem af KTCs bestyrelse og direktør By, Land og Kultur, Assens Kommune

ISSN 1902-2654

EGET KONTOR? BARE HOP UD I DET Hos os er det altid fag frem for formalia. Hvordan gør vi tingene bedre, billigere, klogere og grønnere derude? Så du møder klart flere gummistøvler end laksko, og der er rig mulighed for at omsætte de små grå til store grønne løsninger.

En dag på kontoret for Claus Bue Nielsen, Orbicon

Ud over at stå med støvlerne i vandkanten, kan du bl.a. komme til at bygge bæredygtigt i byerne, klimatilpasse landskabet, udvikle intelligent IT til forsyningerne eller forbedre arbejdsmiljø, vandkvalitet og natur sammen med 600 andre arbejdende ingeniører. orbicon.dk/job og

Kort nyt Nyheder fra teknik- og miljøområdet - fra hele Danmark

Årets affaldsindsamling gav 181 tons affald

Fornyelse af Fingerplanen Troels Lund Poulsen har med borgmestre fra hovedstadsområdet taget hul på en fornyelse af Fingerplanen og den fysiske planlægning i hovedstadsområdet.

- Hovedstadsområdet har udviklet sig hastigt i mange år, og rammerne for udviklingen er på visse punkter blevet overhalet indenom. Derfor har jeg nu samlet borgmestrene fra hele hovedstadsområdet, så vi sammen kan gå i gang med at revidere Fingerplanen, siger Troels Lund Poulsen. Der arbejdes med to trin, dels et hurtigt spor, hvor der indkaldes forslag til afgrænsede ændringer, som er påtrængende for kommunerne i arbejdet med at sikre vækst i hovedstadsområdet. Derudover igangsættes et ”udredningsspor”, der skal klarlægge behov for større og mere grundlæggende ændringer af Fingerplanen. I givet fald skal dette ske med virkning fra 2018.

Kilde: evm.dk

De rekordmange deltagere i årets affaldsindsamling - 183.000 deltagere heraf flere end 123.000 skolebørn - fandt over 181 tons affald over hele landet. Antallet af arrangementer og indsamlinger kom op på næsten 1.700. Vi er selvfølgelig rigtig begejstrede over disse resultater. Vi har ikke bare gjort forårsrent i naturen endnu en gang. Vi har også fået flere danskere - og især børn - til at indse, at affald i naturen er et stort problem, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Kilde: dn.dk

Pesticider i hver fjerde drikkevandsboring

85 pct. fald i trafikdræbte på 40 år

Vandværker spilder millioner af kroner på at etablere boringer midt i pesticidforureninger og er derefter tvunget til enten at køre på halv blus, beskytte boringen eller skrotte den helt. Regionerne har nemlig ikke et overblik over, hvor pesticidforureningerne ligger - og det resulterer i pesticider ved ikke mindre end hver fjerde drikkevandsboring.

Med 1.213 trafikdræbte personer er 1971 det år, hvor flest mennesker omkom i trafikken, siden man begyndte at lave statistik på området. 43 år senere så det dog lysere ud. Bl.a. påbud om sikkerhedssele og hastighedsbegrænsninger betød, at antallet af trafikdræbte kom ned på 182 personer, hvilket svarer til et fald på 85 pct.

Bilen er stadig danskerne foretrukne transportmiddel.

I gennemsnit transporter en dansker sig 12.600 km om året, hvilket svarer til et gennemsnit på 35 km om dagen året rundt. 85 pct. af de kilometer tilbagelægges i bil. Kun 5 pct. af transporten foregår på cykel eller knallert!

Kilde: ing.dk

Kilde: Danmarks Statistik

8

Teknik & Miljø / maj 2016

50 mio. kr. til energirenovering og klimatilpasning af private udlejningsejendomme i 2016 Regeringen har afsat en pulje på 50 mio. kr. til energibesparende arbejder og arbejder vedrørende klimatilpasning af private udlejningsejendomme med mindst 12 beboelseslejemål.

Er udlejer og lejere interesseret i at forbedre ejendommens energiniveau eller sikre ejendommen mod oversvømmelsesskader som følge af klimaforandringerne, er der mulighed for at få tilskud på op til 1,5 mio. kr. pr. ejendom. I første omgang skal udlejer blot have en uforpligtende tilkendegivelse fra et flertal af lejerne, så kan udlejer få reserveret midler hos Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.

Fristen for at få reserveret tilskud i 2016 er den 1. juni 2016.

Flere oplysninger om puljen samt ansøgningsskemaer findes på uibm.dk.

Tema: natur & miljø

Ny struktur

Naturstyrelsen bliver delt i to Miljø- og Fødevareministeriet får to nye, grønne styrelser, fordi Naturstyrelsen bliver delt i to. Den ene skal forvalte ministeriets 200.000 hektar skove og naturarealer, og den anden bliver statens overordnede myndighed på vand og natur.

Af | Anton Brander Lichenberg, journalist, Naturstyrelsen

Naturstyrelsen bliver 1. juli 2016 delt i to nye, selvstændige styrelser. Det sker som et led i regeringens udflytning af statslige arbejdspladser. De to nye styrelser skal hedde Naturstyrelsen (NST) og Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA).

SVANA bliver overordnet statslig myndighed på vand og natur. Inden for området skal styrelsen betjene minister og Folketinget, gennemføre love og være partner for andre offentlige myndigheder. SVANA får også ansvaret for overvågning af natur og vandmiljø i hele landet via sine lokale enheder.

Det nye Naturstyrelsens primære opgave bliver at forvalte de cirka 200.000 hektar skove og naturarealer, som Miljø- og Fødevareministeriet ejer.

Derudover gennemfører Naturstyrelsen vand- og naturprojekter til gavn for biodiversitet og friluftsliv.

Medarbejdere ude i naturen Både det nye Naturstyrelsen og SVANA vil være lokalt forankret i størstedelen af landet med 27 decentrale enheder tilsammen. Begge styrelser har medarbejdere, der helt bogstavligt kommer til at arbejde ude i naturen: SVANA i forhold til overvågning og indsamling af data om natur og vandmiljø, der skal bruges til myndighedsarbejde, og det nye Naturstyrelsen med henblik på arealdrift, naturprojekter og konkrete naturopgaver.

10

Teknik & Miljø / maj 2016

- Samarbejdet mellem de medarbejdere, der samler konkret viden om naturens og vandmiljøets tilstand ude i felten, og dem, der ligesom jeg selv arbejder med tingene fra et skrivebord, er helt afgørende, for kvaliteten af det vi laver, siger vicedirektør for vand Mads Leth-Petersen, der overgår til SVANA med samme ansvarsområde, som han har i dag.

- Tilstedeværelsen i felten sikrer, at det, der kommer ud af myndighedsarbejdet, er noget, der har relation til virkeligheden. Det skal også gerne sikre, at det, SVANA leverer, bliver brugbart for vores samarbejdspartnere; ikke mindst kommunerne, siger Mads Leth-Petersen.

Bedre samarbejde mellem kommuner og stat De opgaver, som Naturstyrelsen har i dag, bliver fordelt mellem de to nye styrelser. Derfor får de nye styrelser hver især et mere fokuseret ansvarsområde.

- I forhold til kommunerne, som vel nok er vores allervigtigste samarbejdspartnere, håber jeg, at opdelingen betyder et nyt, udvidet og mere fokuseret samarbejde med staten. Det er i hvert fald ambitionen, siger Mads LethPetersen.

Læs mere om Naturstyrelsens opdeling og de nye styrelsers ansvarsområder på nst.dk/opdeling

Styrelsernes ansvarsområder Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning skal: - stå for den overordnede planlægning for natur, vandmiljø og hav.

- lægge strategier for biodiversitet og forvaltning af truede dyr og planter.

- sikre sundt drikkevand, rent badevand og effektiv spildevandsrensning.

- overvåge vandmiljøet og naturen og formidle data om naturens og vandets tilstand.

- kortlægge grundvandsressourcer.

- sikre de overordnede rammer for kommunernes klimatilpasning.

Det nye Naturstyrelsen skal: - bevare, pleje og genskabe naturværdier på ministeriets arealer.

- give borgerne fri adgang til den fælles natur og sikre gode friluftsfaciliteter.

- dyrke statsskovene bæredygtigt og levere certificeret træ til erhverv og private.

- genoprette truet natur gennem projekter samt samle og formidle viden om, hvordan naturværdierne bedst forvaltes.

- gennemføre praktiske opgaver i forbindelse med jagt- og vildtforvaltning fx afholdelse af jagtprøver.

I sit virke som direktør for Odense Vandforsyning fik G.O. Andrup sat fokus på drikkevand, drikkevandskvalitet og vigtigheden af at beskytte grundvandet.

Andrups pionerånd hviler stadig over VandCenter Syd.

Vi modtager nomineringer nu!

G.O. Andrups Grundvandspris 2016 G.O. Andrups Grundvandspris VandCenter Syd uddeler hvert år G.O. Andrups Grundvandspris på 60.000 kr.

Målet med prisen er at sætte fokus på grundvand og drikkevandskvalitet - og ikke mindst den indsats, der gøres for at beskytte grundvandet af hensyn til fremtidens generationer.

VandCenter Syd har uddelt grundvandsprisen siden 2007.

Hvem kan indstilles til prisen?

Alle der bidrager eller har bidraget med en ekstraordinær og/eller nytænkende indsats i relation til beskyttelse af grundvandet.

VandCenter Syd as Vandværksvej 7 Tlf. 63 13 23 33 info@vandcenter.dk www.vandcenter.dk

Læs mere på www.vandcenter.dk

Kender du en studerende, der på et studie- eller forskningsprojekt har fundet frem til innovative løsninger i forhold til grundvand og vandteknologi?

Eller kan du pege på én, der gennem praktiske tiltag eller virke er gået forrest, når det gælder grundvand?

Så send en nominering til VandCenter Syd på e-mail rha@vandcenter.dk Kandidater til prisen kan være én eller flere personer, en institution, en virksomhed, en organisation eller offentligt embede.

Frist for nominering af kandidater Forslag til nomineringer skal begrundes skriftligt (højst en A4-side) og være VandCenter Syd i hænde senest torsdag den 1. september 2016.

Prisoverrækkelse Prisen uddeles hvert år omkring 1. november. Prismodtageren vil blive offentliggjort på www.vandcenter.dk og i DANVAs tidsskrift danskVAND.

Priskomité Prismodtageren udvælges blandt de indstillede af en priskomité. Komitéen, der skal bedømme de nominerede, er sammensat af personer med stor indsigt i grundvandsbeskyttelse under ledelse af VandCenter Syds bestyrelsesformand.

Tema: natur & miljø

Lokale miljøtiltag

Giv kommuner flere grønne virkemidler Siden vedtagelsen af Landbrugspakken har der været fokus på, hvordan der kan skabes natur- og miljøløsninger, som kan give hurtige kvælstofreduktioner. Et fokus som er forøget yderligere i forbindelse med de igangværende politiske forhandlinger om naturplan DK. Her er KTCs bud på, hvordan der kan skabes en målrettet indsats, både i forhold til reguleringen af landbruget og skabelse af mere og ny natur.

Af | Luise Pape Rydahl og Michael Damm, formænd for hhv. Faggruppen for Natur og Overfladevand og Miljø og Grundvand, KTC

I Landbrugspakken er der flere forhold, som peger på, at der ikke alene er behov for hurtige kvælstofreduktioner, men også flere tiltag, som giver kvælstofreduktioner, og som samtidigt bidrager til at skabe ny natur.

Landbrugspakken giver anledning til flere usikkerheder. Hvad blev der for eksempel af det oprindelige behov

Virkemidlerne kan være:

for reduktion af kvælstofmængden med 19.000 ton? Hvilke krav kan miljømyndigheden fremover stille til efterafgrøder, staldsystemer og foder for at reducere kvælstofbelastningen fra den enkelte ejendom på den nærliggende natur? Og hvad vil en stigning i gødningsnormen betyde for den tilladte mængde af kvælstof på

markerne fra husdyrgylle?

Ny natur koblet med kvælstofreduktion Som grundvandsbeskyttende, kollektive ordninger anføres i landbrugspakken skovrejsning og minivåd-områder.

På grund af lav grundvandsdannelse i lavbundsområder, hvor det er

2

Undtag de mest sårbare grundvandsområder fra Gødningsloven

1

Ekstensive arealer

I vandoplandene udtages lavbundsarealer og de vandløbsnære arealer fra ekstensiv produktion. Det er et meget omkostningseffektivt virkemiddel, som vil give reduktioner af såvel kvælstof og fosfor.

Samtidig fås en række vigtige sideeffekter: Tilbageholdelse af noget fosfor, forbedring af også det fysiske vandmiljø og et bidrag til klimasikringen. Endelig får man arealer med et større naturindhold.

De mest kvælstofsårbare arealer, hvor der samtidig sker stor grundvandsdannelse, er de såkaldte NFI Drikkevandsområder.

Disse områder er helt centrale at beskytte.

En annullering af Gødningslovens øgede gødningsniveau på landbrugsarealer, som ligger i de sårbare områder og inden for Det grønne Danmarkskort, vil være et godt første skridt.

3

Plant skov oven på grundvandet

Da det mest værdigfulde grundvand ofte er lokaliseret under højtliggende områder, hvor den gode landbrugsjord også findes, vil det være afgørende at lave en skovrejsningsordning, som sikrer en acceptabel økonomi for landmanden ved salg til skovrejsningsformål.

12

Teknik & Miljø / maj 2016

4

Udlæg oversvømmelsestruede arealer i ådale til ny natur og vådområder

Inden for vandløbsoplandene udpeges områder med stor dyrkningsusikkerhed og med risiko for oversvømmelser til vådområder. Øvrige områder udlægges til ny natur.

5

Udpeg arealer til biomasseproduktion

I oplandet til de sårbare fjorde udpeges områder til biomasseproduktion i form af biomasse-bræmmer omkring de højproduktive landbrugsarealer i områder, hvor der er risiko for overflade-afstrømning til vandløb.

Tema: natur & miljø

Stærkere redskaber og mere valgfrihed Kommunerne bør sikres stærkere redskaber og større valgfrihed til at agere i bestræbelserne på en balanceret udvikling mellem landbrug og natur. Der er masser af muligheder for, at staten kan styrke kommunernes adgang til effektfulde virkemidler. Hvis blot målet er klart, og rammerne er gode, kan kommunerne i samråd med de lokale lodsejere og foreninger sagtens finde målrettede, lokale løsninger, som har den optimale effekt og balance i forhold til både landbrug, grundvand og natur.

hensigtsmæssigt at skabe minivådområder og vådområder, er vådområder uegnede til at beskytte grundvand mod nitratforurening og vil alene have effekt i forhold til udvaskning til overfladevandet/fjordene.

Skovrejsning uden brug af gødning og pesticider er derimod et godt grundvandsbeskyttende tiltag, men kan ikke gøre det alene.

Nitratfølsomme indvindingsområder og områder, hvor grundvandsdannelsen sker, ligger ofte på de høje jorde, hvor landbrugsinteresserne også er.

Her kan det være vanskeligt at skabe skovrejsningsaftaler i et omfang, der fører til en reel grundvandsbeskyttelse.

Vi ved samtidig fra overvågningen

6

Genindfør engangserstatning som betalingsmiddel i vådområdeprojekter

I Vandmiljøplan 2 og 3-projekter kunne lodsejere før kompenseres med en engangserstatning for at være med. At genindføre det kunne være et relevant virkemiddel til nye vådområdeprojekter.

7

”En forudsætning for at bevare og styrke biodiversiteten er at sikre og skabe sammenhængende natur. Det er derfor oplagt at genoplive Det grønne Danmarkskort og lokalisere nye tiltag i områder, hvor der kan skabes bedre sammenhæng.”

af naturtilstanden, at der er et behov for en forøget indsats for biodiversiteten. Det er derfor nærliggende at koble opfølgning på landbrugspakken og behovet for en forstærket naturindsats sammen.

KTC foreslår på den baggrund, at kommunerne gives flere muligheder for at gennemføre miljøkompenserende tiltag. Der bør være klare mål for indsatsen, men virkemidlerne bør vælges og tilpasses lokalt i samarbejde med lodsejere og foreninger.

skabe sammenhængende natur. Det er derfor oplagt at genoplive Det grønne Danmarkskort og lokalisere nye tiltag i områder, hvor der kan skabes bedre sammenhæng. Herved er der mulighed for at få skabt en målrettet naturindsats, i tråd med den kommende målrettede regulering af landbruget.

Biodiversitet og sammenhængende natur En forudsætning for at bevare og styrke biodiversiteten er at sikre og

9

11

Intelligente randzoner

Randzoner etableret langs vandløb på arealer, der hælder mod vandløb og søer.

Bredden skal være variabel i forhold til hældningen, så randzoner kun etableres der, hvor det giver mening ift. de konkrete forhold. Ordningen kan være frivillig for landmænd, men skal gøres interessant økonomisk.

Jordfordeling

Jordfordeling er et langsomt, men meget effektivt redskab til at gennemføre varige forbedringer. Med flere midler til jordfordeling styrkes et kendt redskab til at indgå frivillige aftaler med landmænd om at udtage den mest sårbare landbrugsjord af intensiv drift og give de berørte landmænd dyrkningsegnet jord i kompensation. Jordfordelingsredskabet forudsætter midler til opkøb af arealer, der kan indgå i jordfordelingsprojekter, samt især til de transaktions-omkostninger, der følger med et jordfordelingsprojekt.

10

Reduceret eller ophør af grødeskæring i vandløb gennem områder med ekstensiv landbrugsproduktion

Løsningen medfører vinteroversvømmelser af arealerne og hermed aflejres næringsholdigt sediment. Det er meget omkostningseffektivt og har en lang række positive følgeeffekter i forhold til biodiversitet, minimering af risiko for oversvømmelser af byer, reduktion af udledning af klimagasser fra nedbrydning af tørvejord, gratis gødning til engjorden, virkning som et vådområde, dvs. omdannelse af kvælstof til frit kvælstof. Virkemidlet har tidligere været anbefalet som det bedste og billigste.

Græsning og naturpleje

Der er indregnet en effekt af græsning og naturpleje af enge og andre følsomme områder i landbrugspakken – miljøfølsomme områder. Effekten kunne opskrives ved at tilføre flere midler til de støtteordninger, der fremmer tiltaget.

I landbrugspakken forslås en statslig forpagtningsordning, som med flere midler kunne få en større effekt inden 2019.

8

Efterafgrøder

Efterafgrøder er en af de bedste og billigste måder at fange kvælstof på og levere det videre til næste afgrøde. Man kunne kræve, at der i de mest sårbare områder skal etableres efterafgrøder.

Teknik & Miljø / maj 2016

13

Tema: natur & miljø

Landbrug & Fødevarer mener:

Landbrugspakken er en gevinst for miljøet Med den nye landbrugspakke står vi over for et paradigmeskifte inden for miljøregulering. I stedet for ens krav til alle landmænd får vi nu en målrettet regulering – med klare miljøgevinster. Det faktum fortjener langt mere fokus i debatten.

Af | Lars Hvidtfeldt, viceformand, Landbrug & Fødevarer.

Fødevare- og Landbrugspakken, der blev vedtaget kort før jul, er et historisk paradigmeskifte inden for miljøregulering af landbruget. Vi går fra en generel regulering af alle landmænd med ens krav uanset beliggenhed til en målrettet regulering. I målretningen ligger klare miljøgevinster, som ingen rigtig taler om. Det skal frem i lyset, så debatten om miljøkompenserende tiltag nuanceres.

I 2018 skal vi være klar til at implementere den målrettede regulering i forhold til vores kystvand – noget som vi har talt længe om i erhvervet, og som også har bred opbakning andre steder – ikke mindst politisk på Christiansborg. Men allerede før den egentlige, målrettede regulering skydes i gang i 2018, igangsættes målrettede indsatser som afløsning af de generelle reducerede kvælstofnormer. Heri ligger en miljøgevinst i sig selv, men fordi man er meget fokuseret på et ”noget for noget” regnskab, misser man hele gevinsten i det paradigmeskifte, som ligger foran os.

Mere hensigtsmæssige indsatser Med landbrugspakken afløser vi et regime, hvor alle landmænd skulle gødske under planternes behov i forhold til det økonomisk optimale niveau. En regulering som er meget omkostningsfuld for erhvervet.

14

Teknik & Miljø / maj 2016

Miljøindsatsen har ikke været målrettet de kyst- og grundvandsområder, som man har opgjort har et behov for reduktion i kvælstof. Det betyder, at man også har haft miljøindsatser der, hvor der ikke er opgjort et indsatsbehov i forhold til kvælstof, som er anskueliggjort i principskitsen figur 1.

Med vedtagelse af landbrugspakken tager man endelig hul på at placere indsatserne hensigtsmæssigt. Og ingen har indtil nu været imod en målretning, men få har nok indset, at målretningen

af indsatser allerede indføres fra start i landbrugspakken. Afskaffelse af de reducerede kvælstofnormer sker i landbrugspakken med indførelse af tre nye initiativer: 1.Omlægning af MFO-reglerne betyder, at landmænd vil etablere flere efterafgrøder. Tiltaget gælder generelt og er ikke målrettet.

2.Kollektive virkemidler (fx vådområder, minivådområder og skovrejsning).

Målrettes primært kystvande med indsatsbehov.

LANDBRUGSAREAL

MILJØINDSATS

INDSATS BEHOV

INGEN INDSATS

INGEN INDSATS

INDSATS BEHOV

INGEN INDSATS

VANDFOREKOMST

Figur 1: Principskitse, der illustrerer miljøindsatsens fordeling i forhold til vandforekomster (grundvand og kystvande) ved generel regulering.

LANDBRUGSAREAL

MILJØINDSATS

INDSATS BEHOV

INGEN INDSATS

INGEN INDSATS

INDSATS BEHOV

INGEN INDSATS

Figur 2: Principskitse, der illustrerer miljøindsatsens fordeling i forhold til vandforekomster (grundvand og kystvande) ved implementering af målrettede indsatser.

VANDFOREKOMST

Tema: natur & miljø

-For landmanden er det afgørende, at virkemidlerne passer til den udfordring, som man står overfor i landskabet, og giver mening i forhold til de øvrige bedriftsmæssige rammer, landmanden har. For nogle vil løsningen være minivådområder og andre efterafgrøder eller differentieret randzoner.

Lars Hvidtfeldt, viceformand, Landbrug & Fødevarer

3.Efterafgrødeordning. Målrettes grundvandsområder, hvor der skal sikres mod forringelse.

I figur 2 illustreres, hvordan de kompenserende tiltag målrettes kystvande og grundvandsområder med et opgjort indsatsbehov i form af reduktion i kvælstofudledningen.

I Landbrug & Fødevarer er vi meget tilfredse med, at man skifter til målrettede tiltag, for på den måde opnår man en langt mere omkostningseffektiv regulering, da man ikke længere regulerer, hvor det ikke giver mening, men fokuserer på de steder, som er udfordret.

Bemærk, at man i landbrugspakken har haft fokus på balance i den samlede miljøindsats – uanset om den var hensigtsmæssig eller ej. Dvs. at summen af pilene i figur 1 og figur 2 skal gå op.

Men da pilene mod de områder, hvor der er et behov (lyse pile) er størst i figur 2, vil der alt andet lige være en væsentlig miljøgevinst ved det paradigmeskifte, som ligger i landbrugspakken.

Ærgerlig diskussion I Landbrug & Fødevarer er vi rigtig ærgerlige over, at man ikke kan slippe den evige diskussion om, hvor mange ton kvælstof, der skal reduceres med på landsplan. Det har været udgangspunktet for landbrugspakken og handlingsplaner før den. Det

udgangspunkt er dog helt ude af trit med både vandrammedirektiv og almindelig sund fornuft.

Udgangspunktet for vores indsatser må og skal være det konkrete opland til kysten og det konkrete grundvandsområde. Vi har brug for at se helt konkret, hvad der skal til for at opnå god økologisk tilstand i hvert enkelt opland i stedet for at tælle ton kvælstof i nationalregnskabet.

I Landbrug & Fødevare/ SEGES har vi igennem forskellige demonstrationsprojekter vist, at vores medlemmer helt automatisk tager ansvar og søger løsninger, når man står over for en meningsfuld opgave, som kan løses uden unødige, besnærende bånd. Man skal turde sætte de innovative kræfter fri og lade landmænd og landskaber forme de løsninger, der skal til, for at komme i mål. Det vil i mange tilfælde også give positiv synergi til de øvrige samfundsmæssige dagsordener, hvor landbruget spiller en rolle og kan bidrage positivt (fx klimatilpasning, reduktion i udledning af klimagasser, fosfor og naturhensyn).

Se muligheder – ikke begrænsninger Jeg er derfor også helt enig med KTC´s formand Søren Gais Kjeldsen i, at vi skal have styrket, godkendt og videreudviklet de forskellige virkemidler, vi har arbejdet længe med.

” Jeg er derfor også helt enig med KTCs formand Søren Gais Kjeldsen i, at vi skal have styrket, godkendt og videreudviklet de forskellige virkemidler, vi har arbejdet længe med.”

For landmanden er det afgørende, at virkemidlerne passer til den udfordring, som man står overfor i landskabet, og giver mening i forhold til de øvrige bedriftsmæssige rammer, landmanden har. For nogle vil løsningen være minivådområder og andre efterafgrøder eller differentieret randzoner. Vi arbejder samtidig ihærdigt med at forbedre udnyttelsen af kvælstof i marken, hvor næste innovationstrin er implementering af teknologi, som gør os i stand til at differentiere gødningstildelingen via datahåndtering mellem satellitter og maskiner i marken. Sådanne tiltag vil være til gavn for både landmandens økonomi og miljøet.

Som myndighed er det vigtigt, at man tør bruge den forskning og den viden, vi trods alt har om de landskabsøkologiske sammenhænge, såvel som anerkende de nyeste, teknologiske skridt. Det er vigtigt, at vi ser muligheder og ikke lader os begrænse. Når man har tænkt businesscasen igennem både set fra miljøperspektivet og fra landmandens perspektiv ved det enkelte virkemiddel, kan man sætte fornuftige ordninger op, som tilskynder til den tilsigtede ændring i adfærd. Det arbejde bidrager vi meget gerne til sammen med de relevante myndigheder. Lad os endelig komme i gang – vi er klar.

Teknik & Miljø / maj 2016

15

Tema: natur & miljø

Besparelser truer fugle

Offentlig naturforvaltning mangler mål og viden Der foregår kun sjældent en systematisk registrering af truede og sjældne arter i statslige og kommunale naturområder. Det er en katastrofe, mener Dansk Ornitologisk Forening, der gerne deler sine data om fugle i danske natur med myndigheder og rådgivere.

Af | Egon Østergaard, formand for Dansk Ornitologisk Forening

Maler man blot med den brede pensel, når naturen skal forvaltes, og arbejder man uden konkrete mål for beskyttelseskrævende arter, kan pengene meget let være spildte.

Der er derfor brug for de absolut bedste forvaltningsredskaber og -metoder samt en overvågning af effekten. Men det helt afgørende for, om en indsats bliver succesfuld for både den forvaltende myndighed og naturen, er naturligvis, at der er en viden om, hvilke arter indsatsen skal skabe bedre vilkår for og hvordan.

Og her er vi desværre ved et smertensbarn for mange forvaltende myndigheder. Kendskabet, til hvilke arter der aktuelt findes i de statslige og kommunale naturområder, er ofte yderst begrænset, og der foregår kun sjældent en systematisk registrering af tru-

Isfuglen - en af de smukkeste fugle i Danmark - er også indikator for rene vandløb.

ede og sjældne arter. Det skyldes næppe uvilje eller manglende forståelse hos myndighederne, men er nok snarere et udtryk for, at forvaltningerne er pressede økonomisk, hvorfor budgetter til naturovervågning nedprioriteres eller skæres bort. Det er en katastrofe for de beskyttelseskrævende arter, for naturforvaltningen bliver usammenhængende og præget af manglende mål og viden om, hvad der skal til for at opnå målsætningerne.

Den kommunale naturadministration trænger til at blive kikket grundigt efter i sømmene, og den statslige NOVANA-overvågning har i en årrække været udsat for så mange nedskæringer, at det er gået ud over kvaliteten.

Det er i sidste ende et politisk spørgsmål, hvor kvalificerede naturdata man ønsker.

Desværre er indsamlingen af natur- og miljødata og muligheden for efterfølgende at finde og benytte materialet i Miljøportalen gået i den forkerte retning de seneste år.

Dansk Ornitologisk Forening tæller og overvåger Danmarks fugle og natur dagligt. Mange af vores 16.000 medlemmer bidrager i dette Citizen Science-projekt med værdifulde bytes til Dofbasen (www.dofbasen), hvor der årligt indtastes langt over en million iagttagelser, så der snart er 17 millioner værdifulde data om fuglenes udbredelse. De frivillige medlemmer af foreningen bidrager således til, at kommunale og statslige myndigheder samt deres rådgivere kan få data stillet til rådighed kvit og frit takket være en mangeårig samarbejdsaftale mellem Miljøministeriet og DOF.

Når de stilles frit til rådighed skyldes det naturligvis, at vi ønsker, at data kommer ud at arbejde, når natur skal plejes eller genoprettes. Gennem basen er der også rig lejlighed til at komme i kontakt med lokale DOF’ere for yderligere viden om fuglenes forekomst i et bestemt område og få gode råd om, hvilke naturtiltag der vil forbedre levevilkårene for de smukke Store Kobbersnepper eller de viltre Viber.

For 50 år siden grundlagde DOF en naturforvaltende fond, Fugleværnsfonden (www.fuglevaernsfonden.dk), der i dag driver 21 reservater, hvor de absolut mest optimale redskaber tages i brug for at tilgodese bestemte arter.

Her trives det gode samarbejde med kommunale myndigheder. En helt afgørende forudsætning for at det lykkes er naturligvis finansiering, men i høj grad også lokalt medejerskab i form af frivillige arbejdsgrupper, der i det enkelte reservat deltager med praktisk arbejde.

Det giver medejerskab og goodwill i lokalområdet og i sidste ende et vigtigt arbejdsgrundlag for naturbeskyttelse.

Fonden har stor erfaring med bits og deler gerne erfaringer og forvaltningsopgaver med andre.

Endelig er det naturligvis helt afgørende, at der i kommunerne er udarbejdet en kommunal naturpolitik og en naturplan med målsætninger for særlige arter. På det statslige område skød regeringen desværre den forrige regerings Grønne Danmarkskort ned.

Der er stadig brug for en overordnet plan og ramme for naturen i Danmark.

Det har vi faktisk lovet både i FN og EU, så der er absolut brug for både bytes og bits.

Tema: natur & miljø

Fælles datainfrastruktur

Danmarks Miljøportal er en gevinst Missionen med at samle de tidligere amters miljødata i en fælles portal er lykkedes, og Danmarks Miljøportal oplever et stigende antal brugere.

Men der er stadig uudnyttede potentiale, mener portalens bestyrelse.

Af | David Fjord Nielsen, Naturstyrelsen, formand for bestyrelsen, Danmarks Miljøportal, og Eva Kanstrup, Herning Kommune, medlem af bestyrelsen, Danmarks Miljøportal.

Danmarks Miljøportal blev oprindeligt dannet for at videreføre de amtslige miljødata. Den mission er lykkedes.

Danmarks Miljøportal er nu i fuld gang med at gøre kommuner, regioner og staten i stand til at høste gevinsterne ved brugen af den unikke, fælles datainfrastruktur, som er opbygget.

- Miljøportalen er et integreret samarbejde mellem myndighederne, og det giver en række fordele. Vi har data liggende i fælles databaser, dermed skal du som bruger kun ét sted hen for at finde de miljødata, du har brug for, forklarer bestyrelsesformand David Fjord Nielsen.

En brugerundersøgelse gennemført i 2015 dokumenterer, at Danmarks Miljøportal er godt på vej. Brugerundersøgelsen viser, at over 40 pct. af brugere, der kan sammenligne fem år tilbage, oplever, at kvaliteten i opgaveløsningen er forbedret, mens 21 pct. oplever en tidsmæssig gevinst. Det er især den nemmere adgang til Miljødata, der er årsagen.

Mulighed for store gevinster For at udnytte det fulde potentiale ved den fælles datainfrastruktur kræver det mere end bare fælles systemer.

Jordområdet er et godt eksempel.

Danmarks Miljøportal driver den fælles, autoritative jordforureningsdatabase DKjord, der udsteder alle de jordforureningsattester, der bruges ved ejendomshandler i Danmark.

DKjord har været en katalysator for, at registreringen af jordforureninger er

blevet ensartede på tværs af Danmark.

Standardiseringen har betydet, at regionerne har tilpasset deres fagsystemer, arbejdsgange og regler, så sagsbehandlingen er blevet væsentligt effektiviseret. Samtidig er viden fra regionerne blevet let tilgængelig for sagsbehandlere i kommuner og stat, men også for virksomheder og borgere.

Data fra DKjord indgår således i de ejendomsrapporter, der bliver brugt ved samtlige ejendomshandler i Danmark.

DKjord er et godt eksempel på, hvordan det fællesoffentlige samarbejde i Danmarks Miljøportal skaber gevinster ikke kun for kommuner, regioner og staten, men også for virksomheder og borgere.

Stigende brug af Miljøportalen Danmarks Miljøportal er et af Danmarks største databasefællesskaber, og brugen af Miljøportalens data er stigende.

Miljøportalen havde i 2015 over fire millioner besøg fordelt på over 100.000 unikke brugere. Derudover er der er over 100 systemer, som henter data fra Danmarks Miljøportal - både GIS-systemer og fagsystemer som Byg og Miljø.

Det skaber et stort træk på behandling af data i Miljøportalens systemer.

Miljøportalen forventer at trækket på data fremover vil stige markant og er derfor i gang med en omlægning af IT infrastrukturen.

- Vores fokus er på, at det skal være let at indtaste og trække data ud af Miljøportalens systemer. Vi har fra bestyrelsen stort fokus på, at brugerne

skal opleve forbedringer her, udtaler Eva Kanstrup, medlem af bestyrelsen, Danmarks Miljøportal.

Professionalisering og øget samarbejde Miljøportalen har for at følge med den stigende efterspørgsel løbende fokuseret på effektiviseringer driftsomkostninger er eksempelvis blevet reduceret med 60 pct. Dette arbejde vil fortsætte, men det vil blive suppleret af en indsats med etablere nye forretningsmodeller og øget samarbejde med andre aktører. Således at Miljøportalen kan følge med de krav til funktionalitet og brugervenlighed, som miljøportalens over 50 forskellige målgrupper har.

Det gemte guld i databaserne skal gøres synligt Målet er at bringe data i spil så de skaber mest mulig værdi for myndigheder, borgere og virksomheder i Danmark. Specifikt vil Miljøportalen arbejde på at gøre det lettere at lave slutbrugerløsninger .

-Hvis det tager kortere tid at lave nye løsninger, så rummer det helt oplagt nogle spændende muligheder.

Der kan laves målrettede søgninger, programmer og apps, så alt det guld, der har været gemt nede i databaserne bliver synligt, og så alle kan bruge det, forklarer David Fjord Nielsen, bestyrelsesformand, Danmarks Miljøportal.

Teknik & Miljø / maj 2016

17

Tema: natur & miljø

digitalisering af affaldsområdet

Glem ikke den personlige vinkel Vi ønsker alle effektivitet, ensartet og hurtig sagsbehandling og digital selvbetjening 24 timer i døgnet. Men de høje krav truer den personlige vinkel. Ikke alle fagområder er lige lette at digitalisere.

Af | Christina Skibsted Ebbesen, Hans Erik Høi, Anders Krøjmand Humle, Sweco

Der stilles forventninger til myndigheder om hurtig og ensartet sagsbehandling. Det kræver klare processer og aftaler i myndighedsarbejdet, hvilket er med til at øge effektiviteten, men med stor risiko for, at den personlige vinkel i sagsbehandlingen forsvinder. Den personlige vinkel er der, hvor myndigheden udøver et skøn ud fra lokalkendskab og subjektiv vurdering - der hvor 2+2 ikke nødvendigvis giver 4.

Digitaliseringen muliggør en effektivisering, som også kan medføre en miljømæssig gevinst. Det kan blandt andet ses i affaldsindsamling i form af ruteplanlægning og ruteoptimering.

Fagkendskab er vigtigt Der stilles i dag høje krav til de selvbetjeningsløsninger, som tilbydes borgere og virksomheder. Løsningerne skal have en høj grad af brugervenlighed og lige så høj grad af fleksibilitet i forhold til den variation, der fx er i myndighedernes tilbud på affaldsområdet. I den proces skal vi passe på, at vi ikke helt glemmer den personlige vinkel. Det er nemlig ikke alle fagområder, der er lige lette at digitalisere. Erfaringsmæssigt er det vigtigt, at de personer eller den myndighed, der beslutter at indføre digitalisering inden for et givet fagområde, også husker at tage fagfolk med i processen, for at det kommer til at fungere i praksis. Her er digitaliseringen af affaldsområdet et godt eksempel på et af de fagområder, som umiddelbart virker simpelt at digitalisere, men som er meget komplekst at manøvrere i.

18

Teknik & Miljø / maj 2016

Afgørende datadisciplin For at myndighederne kan træffe hurtige og velbegrundede beslutninger, skal præsentationen af data være letforståelig, og data skal kunne præsenteres på forskellige måder, alt efter hvem målgruppen er.

For at leverandørens system kan udstille sammenlignelige og valide data kræver det, at myndigheden arbejder med klare processer, og at der udøves en stærk datadisciplin. Men det er desværre en alt for ofte overset disciplin, som bør prioriteres højere blandt myndighederne for at få det forventede udbytte af digitaliseringen.

For hvad er løsningen værd, hvis de data, der udstilles, ikke er troværdige?

Mere fleksibilitet Borgere og virksomheders krav om fleksibilitet er næppe toppet.

Digitaliseringen gør det muligt at nå endnu længere på det område. På affaldsområdet skal der i fremtiden

eksperimenteres med tømning af skraldespande efter behov. I begyndelsen er det sommerhusejere i Varde Kommune (DIN Forsyning), som vil kunne vælge tømninger til og fra efter behov.

Det er formentlig ikke det sidste forsøg, vi kommer til at se, hvor der er en høj grad af fleksibilitet i myndighedernes tilbud, så borgere og virksomheder kan skræddersy individuelle løsninger med mere kostægte affaldsløsninger. Den personlige vinkel, som vi kender den fra de gode gamle dage, ser ikke ud til at komme tilbage, men til gengæld opnår vi som borgere en langt højere grad af fleksibilitet i vores travle hverdag. Måske er en ny form for ”personlig vinkel” ved at blive født?

Tema: natur & miljø

Husdyrbrug og affald: Alle vinder ved digital egenkontrol. Landmanden sparer energi og råvareforbrug. Myndighederne får bedre data og tidlig varsling. Foto: NIRAS.

Miljøledelse

Digitalisering sætter egenkontrol på dagsordenen Digitalisering af affaldshåndtering afskaffer papirbunkerne og styrker overblikket ved egenkontrol. Det kan ske alene – eller som en del af et miljøledelsessystem - fx inden for større husdyrbrug.

Af | Peter Nygaard, miljøplanlægger, Niras

Affaldshåndtering udgør en central del af et miljøledelsessystem, og de større danske virksomheder kan godt vænne sig til, at der kommer flere lovkrav om miljøledelsessystemer. Således er et lovkrav via EU på vej inden for større husdyrbrug. Lovkravet vil komme til at omfatte de 1200-1300 største husdyrbrug. Da miljøledelsessystemer er noget, den enkelte virksomhed selv skal implementere, sættes egenkontrol dermed på dagsordenen.

Affaldshåndtering inden for et erhverv, hvor der i årevis har været politiske slagsmål og faste positioner om miljøkrav, lyder umiddelbart konfliktfyldt. Men det bør det ikke være, for der er meget klare gevinster i en digitalisering. Tilsvarende gevinster findes i andre sektorer og erhverv.

Alle vinder ved digitalisering For større husdyrbrug er det en fordel for alle, ikke mindst landmanden, at indføre et miljøledelsessystem, hvor affaldshåndtering indgår som et centralt element, hvis mulighederne for digitalisering udnyttes i den forbindelse. Digitaliseringen har givet

os nogle redskaber til at gøre det, så alle vinder ved det.

Landmanden får et bedre overblik over sin bedrift, hvilket både giver mulighed for besparelser på energi- og råvareforbrug, samt ikke mindst færre udgifter til affaldsbortskaffelse samt spildevandsafledning og miljøafgifter.

Desuden vil landmanden ofte få færre kontrolbesøg fra kommunen.

Erfaringerne med digitale registreringer og egenkontrol på husdyrbrug kan overføres til affaldsbehandlingsanlæg, hvor tilsynsmyndigheden bl.a. kan benytte muligheden for realtidskontrol.

Her er behov for at sikre, at der ikke sker en sammenblanding af affald, som forringer kvaliteten på behandlingsanlæggene. Det kan fx reguleres ved i anlæggenes miljøgodkendelser at stille krav om driftsinstruktioner og egenkontrol af den daglige modtagelse og sortering af affald.

Set fra myndighedernes side kan digitalisering sikre, at det offentlige vil få data i realtid og i højere grad få data arkiveret korrekt – samt ikke mindst få advarsler i realtid. Helt tilsvarende gevinster vil kunne opnås i

andre sektorer, fx ved affaldsregistrering og miljøledelse på genbrugspladser eller i andre virksomheder end landbrugsvirksomheder.

Det afgørende er digitaliseringen.

Med den kan vi afskaffe brugen af papir og blyant og gå væk fra ringbindene og behovet for fysisk arkivering og orden i papirerne.

Miljøledelsessystem er klar til brug NIRAS har udviklet et miljøledelsessystem til husdyrbrug for Miljøstyrelsen, som er klar til brug og ligger til fri afbenyttelse på styrelsens hjemmeside. Det er et af flere eksempler på miljøledelsessystemer, som bl.a. sikrer, at en virksomhed lever op til kravene i lovgivningen. Systemet er ikke fra fødslen digitaliseret, men det kan nemt ske ved, at landmanden i stedet for papirdokumenterne benytter en særligt udviklet app til en smartphone eller tablet. Denne app giver mulighed for at føde data direkte ind i et standardsystem, der også kan anvendes til mange andre brancher og formål.

Teknik & Miljø / maj 2016

19

Tema: natur & miljø

Den Danske Naturfond

Nyt partnerskab vil skabe mere natur

20

Teknik & Miljø / maj 2016

Tema: natur & miljø

En flok vildheste har siden marts gumlet grønne vækster i Mols Bjerge på Djursland som en del af Den Danske Naturfonds første samarbejde om et naturprojekt.

Næsten 150 andre projektideer venter på at blive nærlæst.

Af | Helle Judith Thomasen, freelancejournalist

Ny og bedre natur som sikrer, at både fugle, fisk, samt to- og firbenede får bedre levevilkår, skal vi have meget mere af i Danmark.

Det vil Den Danske Naturfond hjælpe landets kommuner med i et gensidigt forpligtende samarbejde.

Ambitionerne i fonden er både store og langsigtede. Danmark skal være et land med flere, markante og unikke naturværdier og store naturoplevelser. Alle skal kunne komme ud og være i naturen, lære om den, opleve den og fx også uddanne sig i den.

Det er fondens direktør, Flemming Nielsen og formand for KTC, Søren Gais Kjeldsen, meget enige om.

- Naturopgaver er på mange måder en helt ny opgave for kommunerne. Det har det været siden 2007, hvor amterne blev nedlagt. Derfor er naturen i Danmark desværre glemt i mange sammenhænge, men samarbejdet mellem Den Danske Naturfond og kommunerne kan højne den kommunale natur-indsats, mener Søren Gais Kjeldsen.

Han fortsætter: - Opgaver inden for natur- og miljøområdet har en central stilling i mange sammenhænge. Kommunerne tager deres rolle som forvalter af det meget alvorligt.

Men skal vi kunne skabe unikke og bæredygtige områder, kræver det flere kræfter, end kommunerne har.

- Vi er på udkig efter projekter, lyspunkter, som udgør noget ekstra for naturen på en eller anden måde. Og som også gerne skaber mere plads eller sammenhænge for natur og miljø til friluftsliv, er KTC’s formand, Søren Gais Kjeldsen (tv) og fondens direktør, Flemming Nielsen, enige om.

Foto: Helle Judith Thomasen.

Premiere i marts Det var et bredt flertal i Folketinget klar over for halvandet års tid siden. Derfor blev Lov om Den Danske Naturlov vedtaget 19. december 2014.

Det er Flemming Nielsen glad for: - Loven blev vedtaget med et bredt politisk flertal.

Den er derfor også forankret på et godt solidt, politisk mandat. Det er et godt fundament, siger han.

Teknik & Miljø / maj 2016

21

Tema: natur & miljø

”Der er også mulighed for at forbedre klimaet og vandmiljøet, og alt sammen giver andre nyttevirkninger og sidegevinster. Et nyt naturområde kan fx smitte af på huspriserne og styrker bosætningen.”

Fakta om den danske naturfond • Den Danske Naturfond er en uafhængig, privat fond, der arbejder for at udvikle nye, markante naturværdier og store naturoplevelser i hele Danmark.

• Et bredt flertal i Folketinget vedtog Lov om Den Danske Naturfond 19. december 2014.

• Fonden er stiftet i januar 2015 af Staten, VILLUM FONDEN og Aage V. Jensen Naturfond.

• Fonden ledes af en bestyrelse på syv personer.

• Fra 2015 til 2018 opbygger fonden en startkapital på 875 mio. kr. fordelt med 500 mio. statskroner, 125 mio. kr. fra Aage V. Jensen Naturfond og 250 mio. kr. fra VILLUM FONDEN. • Fonden arbejder konstant med at finde samarbejds-partnere og medfinansiering, som bidrager til projekterne.

• Målet er at skabe blivende naturværdier for et betydeligt større beløb de kommende mange år.

• På hjemmesiden www.ddnf.dk kan man læse mere om fondens strategi, og bl.a. se hvilke kriterier er vigtige, hvis kommuner og naturfonden skal finde sammen om fælles projekter.

22

Teknik & Miljø / maj 2016

Den Danske Naturfond var i marts i år både klar med sin strategi og sit første projekt.

En flok vildheste trak i ”arbejdstøjet” som naturvogtere og –plejere.

De blev nemlig sat ud i Mols Bjerge på Djursland. Der skal de pleje og passe naturen året rundt.

Projektet er et forsøgs- og demonstrationsprojekt. Med premiere-projektet skal endnu flere opdage, hvordan man højner naturen, og samtidig skabes nye naturoplevelser.

Mols Bjerge-projektet gennemføres i samarbejde med Naturhistorisk Museum og Molslaboratoriet. Det støttes også af Aarhus Universitet.

- Projektet var langt fremme. Det var et velbeskrevet projekt. Der var 100 pct. ejerskab fra de involverede parter, og der var noget-for-noget i det. Derfor blev Mols-projektet det første, forklarer Flemming Nielsen.

Enorm interesse Trods fondens korte levetid er interessen enorm. Kommuner over hele landet er stærkt interesserede i at skabe ny og bedre natur.

Det kan man aflæse på antallet af forslag, som er landet i fondens postkasse på Frederiksberg i København.

- Vi har været åbne for ideer fra starten. Vi har derfor også allerede mange konstruktive ideer liggende, så vi har masser, vi skal kigge på, bekræfter Flemming Nielsen.

Både han og Søren Gais Kjeldsen anbefaler varmt, at kommunerne nærlæser fondens kriterier for eventuelt at kunne indgå i et samarbejde om at

skabe bedre natur.

De foreslår også, at kommunerne i første omgang forsøger at præsentere deres projektideer i en ultra-kort version fremfor meget lange, detaljerede projektbeskrivelser.

- Kan man ikke beskrive sin idé på nogle få A4-sider, så ideen brænder igennem, kan det også blive svært på 30-40 sider. Og man kan komme til at bruge unødigt mange ressourcer. Så er det ofte bedre med en tidlig dialog, siger Flemming Nielsen kontant.

Profilerer kommunerne I formålsparagraffen for fonden står bl.a., at fondens aktiviteter ikke skal erstatte, ”men supplere og forstærke offentlige og private indsatser for naturtilstanden og vandmiljøet”.

- Vi er på udkig efter projekter, lyspunkter, som udgør noget ekstra for naturen på en eller anden måde. Og

som også gerne skaber mere plads eller sammenhænge for natur og miljø til friluftsliv, uddyber Søren Gais Kjeldsen.

Begge understreger, at projekterne kan være med til at løfte og profilere kommunerne.

Gode, ambitiøse projekter bidrager til at sikre den biologiske mangfoldighed og skaber ny og bedre natur. Men de kan mere end det. Der er også mulighed for at forbedre klimaet og vandmiljøet, og alt sammen giver andre nyttevirkninger og sidegevinster.

Et nyt naturområde kan fx smitte af på huspriserne og styrker bosætningen.

Søren Gais Kjeldsens forslag lyder: - Har man en god idé, så beskriv den kort og præcist og ring så i første omgang til fonden. Lyder det spændende for begge parter, kan man gå videre derfra.

For naturfonden er det bl.a. vigtigt, at et samarbejde er forpligtende for begge parter.

- Inden I kommer alt for langt i kommunerne, skal I selvfølgelig undersøge, om projektet er i overensstemmelse med kommunens naturpolitik. Hvis der ikke er politisk opbakning, er det ærgerligt, hvis man har lagt en masse energi, forventninger og håb i det, siger han.

Fremtidens rottebekæmpelse

WiseCon’s intelligente fældeog bekæmpelsesløsninger: • Dræber rotter i kloakken • Dræber rotter på overfladen • Effektiv og giftfri bekæmpelse

Danmark skal være et land med flere markante og unikke naturværdier og store naturoplevelser. alle skal kunne komme ud og være i naturen, lære om den, opleve den og fx også uddanne sig i den, siger fondens direktør, Flemming Nielsen (th) og formand for KTC, Søren Gais Kjeldsen.

Foto: Helle Judith Thomasen.

• 24/7 overvågning af by og anlæg • Besparelser på vedligeholdelse • Digital dokumentation og administration

WiseCon A/S har giftfrie og intelligente løsninger som beskytter mod rotter og mus 24/7.

Kontakt os i dag og hør nærmere.

WiseCon A/S | +45 48 79 93 78 | www.wisecon.dk

Tema: natur & miljø

”Overalt i verden udgør sand og grus nogle af de vigtigste råstoffer, da de især anvendes til byggeog anlægsopgaver. Sådan er det også i Danmark.”

Danmarks undergrund

Mineralske råstoffer kortlagt for første gang Som et redskab til at planlægge råstofudvinding i Danmark har GEUS udarbejdet den første, samlede opgørelse af landets mineralske råstoffer. Lige fra sand og grus til kridt og salt.

Af | C. Ditlefsen, S. Lomholt, S. Skar, P.R. Jakobsen, A.J. Kallesøe, J.K. Keiding og P. Kalvig, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Udbygning af infrastruktur, nye materialer og øget købekraft internationalt giver stigende efterspørgsel på mineralske råstoffer, både med hensyn til volumen og typer. Mineralske råstoffer indgår i næsten al infrastruktur og forbrugsvarer og er derfor helt uundværlige for moderne samfund. Overalt i verden udgør sand og grus nogle af de vigtigste råstoffer, da de især anvendes til bygge- og anlægsopgaver. Sådan er det også i Danmark.

GEUS har i 2015 foretaget den første samlede opgørelse af Danmarks mineralske råstofressourcer, der er tænkt som et redskab til langsigtet planlægning af råstofindvindingen i Danmark.

Rapporten er udført af Videncenter for Mineralske Råstoffer og Materialer

24

Teknik & Miljø / maj 2016

(MiMa) i regi af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).

Opgørelsen omfatter foruden sand, grus og sten (se fig.1), granit, ler, ekspanderende ler, diatomit-ler, kalk/kridt og salt og er baseret på eksisterende, tilgængelige geologiske og geofysiske data. Datagrundlaget for henholdsvis landområder og marineområder er ikke homogent, og ressourcerne er derfor inddelt i klasserne ’påviste’, ’sandsynlige’ og ’spekulative’ i forhold til vores viden i et givet område. Da en betydelig del af ressourcerne ligger i områder, hvor indvinding ikke er mulig eller er i konflikt med andre arealinteresser, er opgørelsen i første omgang reduceret i forhold til, hvad der dækkes af byzo-

ner, veje, fredede områder, lavvandede og/eller dyndede marinearealer samt Natura 2000-områder. Kun en lille del af de beregnede mængder vil dog være til rådighed for indvinding, når der skal tages hensyn til andre lokale forhold.

Ressourcemængderne er kortlagt og beregnet for i alt 143 områder – heraf 98 kommuner og 45 marine-projektområder, og de samlede nationale ressourcer er opgjort og sammenfattet i landsdækkende kort.

Opgørelsen udgør første fase af en undersøgelse af danske, mineralske råstoffer. De efterfølgende faser vil omfatte en analyse af råstofindvindingens geografiske og produktmæssige fordeling samt en værdikædeanalyse af de danske råstofforbrugende brancher.

Tema: natur & miljø

Grøn planlægning

Himmelsøen udfordrer Roskildes balanceevne Modsatrettede interesser gør grøn planlægning til en svær balancegang for Roskilde Kommune, der gerne vil omdanne grusgrav-sø til et aktivt uderum for borgere og besøgende. Trods kompleksiteten kæmper kommunen for at få alle ender til at mødes.

Af | Lone Plovstrup, planlægger, Roskilde Kommune

I et lille årti har Roskilde Kommune arbejdet målrettet på få mulige og umulige ender til at mødes i landskabet syd for Roskilde Dyrskueplads. Et landskab, som nu kaldes Milen med reference til de jyske miler i kystlandskabet, der er i konstant forandring. Vestenvinden hærger også Milens store landskab, men det er især råstofindvinding og store arrangementer, som gør, at landskabet hele tiden skifter karakter.

Lige nu er der fokus på udvikling af Himmelsøen. En tidligere grusgrav med blotlagt grundvandsspejl og skrænter, hvor den naturlige succession er godt i gang. Det er et vidunderligt område, og ambitionen er, at Himmelsøen også skal rumme badestrand, shelters, kabelbanepark og flydebroer på søen. Med afsæt i kommunens Grøn Blå Strategi og Milens landskabs- og kunststrategi skal Himmelsøen gøres til et aktivt uderum for kommunens borgere og Milens besøgende.

Benyttelse og beskyttelse Realiseringen er dog fyldt med interesseafvejninger. Himmelsøen er omfattet af en søbeskyttelseslinje, hvor byggeri er et fyord, og naturbeskyttelseslovens § 3 betyder, at kommunen skal tage vare på dyre- og planteliv. Fugleliv skal beskyttes samtidig med, at Roskilde

Lufthavn er optaget af, at fugleflokke udgør en risiko for flyvesikkerheden.

I den tidligere grusgrav er der tillige registreret forurenet opfyld, der skal tages højde for, men som til alt held ikke har påvirket søens vandkvalitet. Og hertil kommer, at der gennem Himmelsøen løber en statsligt udlagt transportkorridor, som er en arealreservation til større fremtidige vej- og infrastrukturanlæg. Her må der ikke opføres anlæg, som kan hindre en fremtidig udnyttelse af korridoren.

Synlige afvejninger i lokalplan Politisk er det besluttet at udarbejde en landzonelokalplan, hvor de mange modsatrettede interesser afvejes og begrundes i en samlet planløsning.

Planarbejdet sker i et tværfagligt forvaltningssamarbejde og i dialog med Danmarks Naturfredningsforening, privat aktør bag kabelbaneparken og lokale landsbyrepræsentanter.

Lokalplanen har flere formål. Et væsentligt succeskriterium er at muliggøre realisering af kabelbaneparken, der med sine 10-14 meter høje master ligger på grænsen til at kunne klares med en landzonetilladelse. Hertil kommer et ønske om gennem en formel proces at synliggøre udviklingsplanerne for Himmelsøen som helhed. Den samlede

afvejning skal bruges som argumentation for potentielle dispensationer fra fx naturbeskyttelsesloven.

Herudover har lokalplanen også til hensigt at hindre, at aktivitetsniveauet i Himmelsøen skaber præcedensvirkning i det åbne land, hvor der ikke er overordnede planinteresser, som taler for det.

Korridor med forbud Trods et grundigt forarbejde er kommunen ikke nået helt i mål. Under den tekniske høring gjorde Erhvervsstyrelsen kommunen opmærksom på, at transportkorridoren skal betragtes som en zone med planlægningsforbud. I korridoren kan der alene gives mulighed for anlæg, som kan realiseres gennem landzonetilladelse, så de kan fjernes igen, hvis transportkorridoren skal udnyttes.

Der udestår således dialog med staten om, hvordan den komplekse grønne planlægning med uendeligt mange lag kan munde ud i en løsning, alle kan være tilfredse med. Hindringer er til for at blive overvundet, når det handler om at omsætte Himmelsøens potentialer til virkelighed.

Teknik & Miljø / maj 2016

25

Hanne Bach, direktør DCE

Tema: natur & miljø

”Hos DCE er vi generelt optaget af, hvordan menneskelig indblanding påvirker Danmarks biodiversitet – hvordan effekterne begrænses mest muligt eller efterfølgende genoprettes, men også af at holde en hånd under konsekvenserne af naturens egne processer.”

Rådgivning

Kommuner har også gavn af forskerviden Forskere fra Aarhus Universitet yder i stigende grad rådgivning til kommuner via DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. Emnerne spænder lige fra stigende vandmængder til luftforurening og biodiversitet.

Af | Michael Strangholt, kommunikationskonsulent, Aarhus Universitet

Flere kommuner har får øjnene op for mulighederne for forskningsbaseret rådgivning fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi. Centret leverer rådgivning om natur, miljø og energi til flere interesseorganisationer, erhverv og ministerier - særligt Miljø- og Fødevareministeriet.

Rådgivningen er baseret på forskning af høj kvalitet, der bevæger sig inden for felter som naturforvaltning, vandmiljø, klimaforandringer og sikring af ren luft.

Forskerne, som yder rådgivningen, er alle tilknyttet Aarhus Universitet.

DCE’s forskning og rådgivning i landets kommuner handler om miljøudfordringer og løsninger for både byer og land. Således har DCE blandt andet undersøgt, hvordan konsekvenserne ved stigende vandmængder kan tackles.

- Det har resulteret i løsningsforslag, der spænder helt fra vandafledende langbrugsmarker i Silkeborg, Horsens og Holstebro til forbedret vandnedsivning via ’grønne tage’ i København.

Sidstnævnte er endda fremmende for det oplevede byrum, da ’grønne tage’ fører

26

Teknik & Miljø / maj 2016

til attraktive, rekreative bymiljøer, siger DCE’s direktør Hanne Bach.

Luftforurening Et andet område, der optager DCE’s forskere, er kvalitetsvurderingen af luft i kommunerne i forbindelse med udledning af forurenende partikler.

Dertil tilbyder DCE vurderinger af de forventede sundhedsmæssige effekter, for tidlige dødsfald og fremtidige sundhedsmæssige omkostninger via beregninger med EVA-modellen (Economic Evaluation of Air Pollution).

- Modellen blev blandt andet benyttet til at estimere fremtidige sundhedsomkostninger i hele Hovedstadsområdet, samtidig med Københavns Kommunes mulige besparelser på sundhedsområdet er blevet vurderet i forhold til implementering af regulerende trængselsafgifter og alternativer, forklarer Hanne Bach.

Biodiversitet En stor del af DCE’s forskning handler om naturforvaltning, og hvordan Danmarks flora og fauna bedst sikres i fremtiden.

- Hos DCE er vi generelt optaget af, hvordan menneskelig indblanding

påvirker Danmarks biodiversitet – hvordan effekterne begrænses mest muligt eller efterfølgende genoprettes, men også af at holde en hånd under konsekvenserne af naturens egne processer, siger Hanne Bach.

DCE’s forskning inden for naturforvaltning spænder lige fra bevarelsen af trækfugle i Tøndermarsken over regulering af invasive arter i vandløb til konsekvenserne af landbrugets pesticidudledning.

Klimatilpasning sker bedst i kommunerne, og DCE’s rådgivning og forskning omfatter ikke blot de rent tekniske løsninger, men ser også på, hvilke udfordringer og barrierer kommunerne møder lokalt. Det viste rapporten ’Climate Adaption in Local Governance: Institutional Barriers in Danish Municipalities’ der udkom i starten af 2016.

- Her viste vores forskning, at forvaltningsmæssig og politisk vilje til at arbejde med klimatilpasning nok er vigtigt, men at mange kommuner ikke nødvendigvis har ekspertise i alle facetter af planlægningsarbejdet. Her har vi med forskningsbaseret rådgivning mulighed for at hjælpe, siger Hanne Bach.

Tema: natur & miljø

Flere ydelser plus tidsbesparelse

Adgang til offentlige natur- og miljødatabaser Online adgang til frie, offentlige databaser har et betydeligt effektiviseringspotentiale.

COWIfonden og GEUS har udviklet et værktøj, der synkroniserer en national boringsdatabase med eksterne servere. Resultatet er en række nye ydelser og sparet tid.

Af | Christian Holmegaard Mossing, Business Development Director, Vand og Miljø, COWI

I Danmark findes der mellem 15 og 20 gratis og frit tilgængelige offentlige natur- og miljødatabaser. Tilsammen repræsenterer de en offentlig overvågningsindsats i milliardklassen. Danmark er da også et af de lande i verden med bedst adgang til frie, offentlige data – ikke mindst inden for natur og miljøområdet. Det siger næsten sig selv, at der må ligge et betydeligt potentiale i at bruge al den information. Men det er en udfordring at få den ”rigtige” adgang.

De udstilles nemlig oftest gennem webservices, hvor man kun kan downloade en delmængde af det komplette datasæt. Dermed klipper man navlestrengen til databasen. I det øjeblik man har hentet sine data, er de potentielt forældede.

Fri adgang til opdaterede boringsdata I 2015 medfinansierede COWIfonden og GEUS udviklingen af synkroniseringsværktøjet DBsync, der synkroniserer den nationale boringsdatabase PCjupiter ud på eksterne servere. Værktøjet er frit tilgængeligt og muliggør, at

alle kan have en fuldt opdateret version af boringsdatabasen liggende på egne servere, der derved kan tilgås af alle medarbejdere. Udviklingen af DBsync viser, at det kan lade sig gøre at levere opdaterede data kontinuerligt.

Der ligger betydelige perspektiver i adgang til kontinuert opdaterede data.

For COWI har den direkte adgang til Jupiter-databasens oplysninger om geologi, grundvandsstand og grundvandskemi ført til udviklingen af en række nye ydelser. Alle processer i vores rådgivning kan automatiseres i langt højere grad end tidligere, fordi vi kan trække generiske oplysninger. Således kan vi nemt lave udtræk af den nationale boringsdatabase, og vi kan langt hurtigere end tidligere klargøre data fra databasen til geologiske modeller, grundvandsmodeller, geologiske profilsnit eller til vurdering af undergrunden i forbindelse med anlægsprojekter.

Bedre rådgivning med frie data Kombinationen af online adgang til opdaterede data og muligheden for at automatisere (programmere) beregnin-

ger, rutiner og sorteringer reducerer timeforbruget til trivielle arbejdsopgaver ganske betragteligt og giver mulighed for at yde langt mere proaktiv rådgivning. Dermed får vi indsigt i generelle og nye problemstillinger langt tidligere.

COWI har gennemført indledende beregninger af effektiviseringspotentialet ved at udnytte mulighederne i online adgang til de frie, offentlige databaser. Vi har også set på potentialet i den efterfølgende optimering af datahåndteringen i projekteksekveringen samt på det samlede potentiale ved en gennemgribende digital omstilling.

For COWI alene vurderer vi, at der ligger et årligt effektiviseringspotentiale i omegnen af 100-200 mio. kroner.

Tallene er naturligvis behæftet med en vis usikkerhed, men størrelsesordenen indikerer, at den digitale transformation af området, herunder online adgang til de frie, offentlige databaser, vil have en væsentlig betydning for alle aktører, såvel offentlige som private.

”For COWI alene vurderer vi, at der ligger et årligt effektiviseringspotentiale i omegnen af 100-200 mio. kroner.”

Teknik & Miljø / maj 2016

27

Tema: natur & miljø

Data-tilgængelighed

Naturdata går til spilde Det er spild af penge, når natur- og miljødata indsamlet af konsulenter til VVM og andre miljøopgaver ikke bliver gjort tilgængelige for nye projekter.

Indsamlede data bør digitaliseres og gøres tilgængelige via en GIS-løsning, mener Sweco Danmark A/S. Af | Simon Grünfeld, afdelingschef, Miljø & Natur, Orbicon og Jens Aamand Kristensen, Seniorkonsulent, Natur & Miljø, Sweco Danmark A/S

Sweco Danmark har netop gennemført natur-feltundersøgelser langs jernbanen mellem Fredericia og Aalborg for Banedanmark. Det er en af Danmarks største feltopgaver nogensinde, men det store datamateriale bliver ikke tilgængeligt for offentligheden.

Næste gang et stort projekt kræver undersøgelser i samme område, vil datamaterialet formentligt ikke blive fundet frem, fordi det ikke kan findes via Naturdata. Det betyder et stort spild af data. Der kan findes rigtig mange andre eksempler fra store, danske infrastrukturprojekter, hvor data heller ikke gøres offentligt tilgængeligt.

Digitalisering af natur- og miljø-data kan komme mange fremtidige projekter til gavn og være med til at sikre, at der ikke bliver brugt tid og ressourcer på at indsamle data for områder, hvor der allerede er indsamlet data. Vi lever i et teknologisk samfund og har databaser, som nemt kan håndtere den slags. Der kræves kun to ting:

1. Krav om digitalisering: Digitalisering af data skal være en integreret del af udbud til rådgivere, hvis ikke myndigheden selv digitaliserer data.

2. En GIS-platform: Data skal nemt kunne lægges ind,

28

Teknik & Miljø / maj 2016

søges og hentes fx i en forbedret udgave af Danmarks Miljøportal.

Krav om digitalisering i forbindelse med større VVM-projekter vil helt indlysende medføre mindre ekstraudgifter – udgifter, der på sigt vil skabe værdi for fremtidige projekter. Naturdata fra tidligere miljøopgaver foreligger meget ofte digitalt i en eller anden form. Det er derfor en overkommelig opgave at uploade dem til Naturdatabasen, der er en omfattende database drevet af Danmarks Miljøportal.

Energinet.dk har som den første af offentlige institutioner med ansvar for VVM på store infrastrukturprojekter valgt at kræve digitalisering af VVMdata til Naturdatabasen. Kravet skrives

Fakta om natur-feltundersøgelsen langs jernbanen Fredericia-Aalborg - Der er undersøgt over 500 vandhuller, 750 naturområder, 35 km vandløb og flere hundrede lokaliteter for flagermus, krybdyr, hasselmus og andre bilag IV arter.

- Der er brugt mere end 6000 timer til feltarbejde og databehandling.

- Alle data er gemt i GIS-format, der ikke er tilgængeligt for offentligheden

ind i udbud og kontrakt, og det er den bedste måde at sikre, at konsulenters data bliver tilgængelige for alle. Kravet burde gælde alle VVM-projekter.

Billigere med digitaliserede data Der er langt større udgifter forbundet med indsamling af data end med fremsøgning af allerede eksisterende data.

I det omfang, der findes eksisterende data, vil der på længere sigt kunne spares ganske store samfundsressourcer ved at gøre alle data tilgængelige i en forbedret udgave af Danmarks Miljøportal, der også bør rumme bedre og mere effektive muligheder for at trække data ud af Naturdatabasen. Kommunerne, som oftest er myndighed i forbindelse med VVM-projekter, vil få særlig glæde af at få feltdata digitaliseret, da en digitalisering vil lette sagsbehandlingen væsentligt, ligesom data vil kunne anvendes i kommunernes naturkvalitetsplanlægning m.m.

VVM-data i Naturdatabasen Naturdatabasen indeholder data, der er indsamlet efter tekniske anvisninger, der ofte kræver mere omfattende og detaljerede feltundersøgelser eller en anden datastruktur end påkrævet i forbindelse med VVM-undersøgelser.

Der bør åbnes for muligheden for indarbejdning af konsulenters data, der

del din kloak Regnvand for sig og spildevand for sig.

Det giver renere vandløb og søer i Rebild Kommune.

er af høj kvalitet, men ikke nødvendigvis er indsamlet efter de tekniske anvisninger.

Miljø- og naturdata indsamlet af konsulenter kan gøres tilgængelige for offentligheden ved to oplagte fremgangsmåder.

Den første er, at der udarbejdes retningslinjer for formatering af data, så konsulenters data tilpasses datastrukturen i Naturdatabasen. Den anden tilgang er, at konsulenterne anvender det offentliges adgang til direkte inddatering i Naturdatabasen evt. som en parallel indgang, så der kan skelnes mellem konsulenters og det offentliges data. Der arbejdes netop nu på at skabe en adgang for, at konsulenter kan indtaste data indsamlet efter de tekniske anvisninger i Naturdatabasen.

”Krav om digitalisering i forbindelse med større VVM-projekter vil helt indlysende medføre mindre ekstraudgifter – udgifter, der på sigt vil skabe værdi for fremtidige projekter.”

Konsulenter fra Sweco i felten. Konsulenter indsamler hvert år store mængder naturdata, der ikke bliver gjort tilgængelige for offentligheden. Foto: Keld Mortensen, Sweco.

Mulighederne som Miljøportalen arbejder med nu er:

Rebild Forsyning og den enkelte husejer skal dele deres kloaksystem i to.

I en lille folder og på de sociale medier fortæller vi, hvad husejeren skal gøre.

Tre små sider med klar besked – og dejlige fotos fra Rebilds smukke natur.

1. At konsulenter indberetter i Naturdatabasen efter de tekniske anvisninger via enten NaturAppl eller webservices. NaturAppl er snart klar til anvendelse af konsulenter, og data kan pt. leveres via webservices. Data der ikke er indsamlet ud fra de tekniske anvisninger kan derfor ikke lægges ind.

2. DMP er i gang med at undersøge nye cloud-teknologier i samarbejde med Microsoft, hvor data ikke nødvendigvis behøver at være struktureret og indsamlet efter de tekniske anvisninger. Her vil tidligere data derfor også kunne lægges ind.

Løsning 2 er stadig på tegnebrættet, mens Løsning 1 meget snart er mulig.

Begge løsninger kræver dog, at der udarbejdes effektive udtræksmuligheder.

www.tankegang.dk

Tema: natur & miljø

Forurenet jord

Kommuner skal respektere affaldshierarkiet Rensningsegnet jord må ikke anvendes i anlægsprojekter, hvis formålet reelt er at skaffe det af vejen. Kan det renses, skal det renses. Sådan er reglerne i affaldshierarkiet, som kommunerne er forpligtet til at følge.

Af | Jens Arre Nord, miljøchef hos RGS 90 A/S og bestyrelsesformand hos Dansk Byggeri - Miljøsektionen

Kommunerne giver i stigende grad tilladelser eller miljøgodkendelser til at anvende forurenet jord til anlægsprojekter. Det er miljømæssigt fornuftigt, når affald, som eksempelvis let forurenet jord, kan genbruges i stedet for at skulle bortskaffes. Det er der ikke noget odiøst i, og det ligger helt fast, at den nyttiggørelse er lovlig.

Desværre ses der eksempler på, at der også bliver meddelt miljøgodkendelser til anvendelse af rensningsegnet jord. Det er et problem, da der i disse tilfælde reelt er tale om bortskaffelsesoperationer.

Affaldshierarkiet Affaldshierarkiet, der har sin oprindelse i EU’s affaldsdirektiv og findes i dansk ret i miljøbeskyttelseslovens § 6 b og affaldsbekendtgørelsen § 12, opstiller følgende prioriteret rækkefølge

30

Teknik & Miljø / maj 2016

for, hvad der miljømæssigt er bedst ved håndtering af affald: 1. Affaldsforebyggelse 2. Forberedelse med henblik på genbrug 3. Genanvendelse 4. Anden nyttiggørelse 5. Bortskaffelse Som det fremgår, er det bedre at nyttiggøre affald end at bortskaffe det, ligesom det er bedre at genanvende affald end at nyttiggøre det.

Når der meddeles miljøgodkendelse til et konkret projekt, hvor der anvendes forurenet jord, foretager kommunen en vurdering af, om det er bortskaffelse eller anden nyttiggørelse af den forurenede jord. Kommunerne ses dog sjældent, endsige aldrig, at vurdere, om det er muligt henholdsvis miljømæssigt

Tema: natur & miljø

”Kommunerne ses dog sjældent, endsige aldrig, at vurdere, om det er muligt henholdsvis miljømæssigt bedre at rense jorden, inden den tillades anvendt til et konkret projekt.”

Jens Arre Nord

bedre at rense jorden, inden den tillades anvendt til et konkret projekt.

Nyttiggørelse eller bortskaffelse Nyttiggørelse foreligger, når affald (den forurenede jord) udgør et alternativ til et naturligt materiale, herunder råstoffer (ren jord), som ellers skulle have været anvendt.

I nyttiggørelsesvurderingen er det centralt, at der ikke anvendes mere forurenet jord end formålet tilsiger, idet projektet i givet fald anses som bortskaffelse. Betragtningen er anlagt for at imødegå tilfælde af skjult bortskaffelse af affald.

Endvidere er det centralt, at jord, der er rensningsegnet, renses, før det tillades anvendt. Hvis rensningsegnet jord tillades anvendt uden rensning, vil der være tale om skjult bortskaffelse på samme vis, som hvis der anvendes mere forurenet jord, end formålet tilsiger.

Affaldshierarkiet kræver dermed, at det ved meddelelse af miljøgodkendelser til anvendelse af forurenet jord i konkrete projekter vurderes, om der anvendes mere forurenet jord, end formålet tilsiger. Endvidere skal det vurderes, om den forurenede jord kan renses, og i så fald, skal jorden renses før den anvendes.

Anvendelse af rensningsegnet forurenet jord til konkrete projekter, kan kun tillades, hvis livscyklusbetragtninger begrunder, at det giver det samlede bedste miljømæssige resultat. Med livscyklusbetragtninger menes en vurdering af affaldets samlede miljøbelastning fra ”vugge” til ”grav”.

Det bedste samlede miljømæssige resultat hviler blandt andet på en proportionalitetsbetragtning, hvori der foretages en vurdering af, om der er et rimeligt forhold mellem den miljømæssige virkning af og omkostningerne til jordrensning.

Betydning for kommunen Det følger af affaldsbekendtgørelsen, at affaldshierarkiet er bindende for den kommunale affaldshåndtering. Det indebærer, at kommunalbestyrelsen skal fremme nyttiggørelse, herunder rensning, af forurenet jord, hvor kommunen selv er driftsherre, affaldsproducent, eller hvor kommunen har overtaget ansvaret for den videre håndtering af affaldet som led i en indsamlingsordning (typisk genbrugspladsen for så vidt angår forurenet jord). Kommunal affaldshåndtering foreligger således ikke, hvor kommunen ikke ”driftsmæssigt” har ansvaret for selve håndteringen af affaldet.

Efter miljøbeskyttelsesloven er affaldshierarkiet bindende for kommunalbestyrelsens udstedelse af regler om affaldshåndtering. Det indebærer, at kommunalbestyrelsen er forpligtet til at udstede kommunens regulativer – og dermed også tilrettelægge de kommunale affaldsordninger – på en måde, som respekterer affaldshierarkiet.

Kommunalbestyrelsen skal dermed sikre sig, at anvisningsordningen for jord er udformet på en måde, som indebærer, at rensningsegnet, forurenet jord ikke tilgår konkrete projekter, medmindre det kan begrundes i en livscyklusbetragtning, som viser, at tilførsel til et projekt uden rensning giver det bedste samlede miljømæssige resultat.

”Anvendelse af rensningsegnet forurenet jord til konkrete projekter, kan kun tillades, hvis livscyklusbetragtninger begrunder, at det giver det samlede bedste miljømæssige resultat.”

Teknik & Miljø / maj 2016

31

Tema: natur & miljø

Adfærdskampagnen ’Flink af natur’

Tag lomme-skraldespande med ud i naturen Mange frivillige rydder op efter andre i naturen, og nu skal ny kampagne minde os om at holde naturen ren og smide vores affald i nærmeste skraldespand. Friluftsrådet, Naturstyrelsen og Dansk Idrætsforbund står bag initiativet.

Af | Bente Lykkegaard, Friluftsrådet

Vi bliver irriterede, når skovbunden eller parken flyder med øldåser og anden emballage, folk har smidt fra sig i farten. Henkastet affald er den altdominerende og primære årsag til gener i naturen. Hver fjerde har følt sig direkte generet af andres adfærd. 73 pct. af de, som oplever gener, beskriver dem i relation til henkastet affald.

Men frivilligt arbejde er blevet moderne, og vi tager gerne hænderne op af lommen, når vi går tur. En ny befolkningsundersøgelse viser, at frivilligpotentialet er stort. Næsten hver femte samler affald op efter andre – ofte eller altid. Hver tredje dansker udfører en

32

Teknik & Miljø / maj 2016

eller anden form for frivilligt arbejde, og 9 pct. gør det i forhold til affaldsområdet. Interessant er det også, at hele 45 pct. derudover kunne overveje at gøre det. Tallene stammer fra en rapport om affald, som Hold Danmark Rent har udgivet.

- Det er overraskende, at så mange allerede er involveret i arbejde i forhold til henkastet affald. Og det er glædeligt, at der er så stort et potentiale for at aktivere frivillige på området. Affald gør os faktisk utrygge og kede af det, så det giver god mening, at vi gerne vil samle det op, hvor vi bor eller færdes, siger Friluftsrådets direktør, Jan Ejlsted.

Og det er ikke blot tomme ord og løfter. Friluftsrådet oplever, at der bliver flere frivillige, der gerne vil gøre en indsats for at holde affaldet nede og humøret oppe.

Trailskralderne efterlader kun fodspor Søren Knudsen er initiativtager og ambassadør hos frivilliginitiativet Trailskrald, der via Facebook organiserer trailløbere, som samler affald på deres ture i skoven.

Tusindvis af trailløbere er hver dag en tur i den lokale skov eller park.

De foretrækker ruter ad mindre stier,

Tema: natur & miljø

og ofte bliver naturoplevelsen generet af, at der flyder affald på stier og i skovbunden. Men i 2013 begyndte en lille gruppe løbere at samle skraldet op. Det blev til en konkurrence om, hvem der kunne samle mest skrald. Og dér opstod ideen, som spredte sig til de løb, de deltager i.

Løbere og alle andre opfordres til at samle skrald op, dokumentere det og smide det i nærmeste skraldespand.

Det er blevet til rigtig meget indsamlet skrald. Trailskrald vokser med nye initiativer og grupper på Færøerne og i Sverige.

Rappenskralderne bliver flere - Vi vil kun være fem – så mange, der kan være om et cafébord.

Sådan fortæller Ingrid, en af de oprindelige Rappenskralder. I de første 11 måneder af 2014 har gruppen brugt i alt 931 timer på at fylde 526 affaldssække med affald fra Svendborg. Alt bliver talt. Mere end 500 positive tilråb har de fået. De bliver inviteret på kaffe. Og da Svendborg Kommune fortalte om Ingrid og hendes fire veninder på Facebook, kom der 278 likes – hvilket er mange på kommunens side. Via omtalen bredte kendskabet sig, og interessen blev overvældende. I kommunen er det nu Vand og Affald, der håndterer alle de henvendelser, der kommer fra andre seniorer, der vil starte deres egen gruppe.

involvere de mange i projekterne i en ’bottom up’-bevægelse. Og når energien, tonen og budskabet er positivt.

Det vækker ildsjælen i os og udgør et vigtigt fundament for arbejdet.

Vi er alle flinke af natur Stort set alle danskere mener, at det er forkert at smide affald i naturen.

Desværre gør for mange det alligevel, og derfor er der behov for adfærdsændrende initiativer, der gør det lettere for danskerne at tage ansvar for deres affald.

Friluftsrådet, Naturstyrelsen og Dansk Idrætsforbund lancerer adfærdskampagnen Flink af Natur. Kampagnen skal bidrage til at mindske problemet med henkastet affald, så alle kan få gode oplevelser, når de færdes ude.

- Med kampagnen ønsker vi at inspirere til den gode affaldsadfærd. Alle ved, at affald ikke hører til i naturen. Vi ved, at de fleste ønsker at gøre det rigtige – nemlig at tage affaldet med sig.

Derfor vil vi dele smarte lommeskraldeposer ud til arrangementer i naturen og i byparker. Det gælder om at gøre det nemt at være flink af natur, siger projektleder af Flink af Natur i Friluftsrådet, Cecilie Meyer.

”Det er glædeligt, at der er så stort et potentiale for at aktivere frivillige på området. Affald gør os faktisk utrygge og kede af det, så det giver god mening, at vi gerne vil samle det op, hvor vi bor eller færdes.”

Du må aldrig forlade mig

FAKTA ’Flink af Natur’-kampagnen afvikles blandt andet i Københavns og Ålborg kommuner. Ønsker din kommune at være med til at sprede det gode budskab, kan projektleder Cecilie Meyer i Friluftsrådet kontaktes på 40352073.

Tag skraldet – så bli’r alle gla

de

Ildsjælen skal vækkes To ting har især vist sig at skabe resultater: Når det lykkes at engagere og

Vidste du, at - 98 pct. mener, at det er forkert at smide affald i naturen og i det offentlige rum - 30 pct. indrømmer, at de alligevel en sjælden gang i mellem kommer til at smide affald.

- Affald på strande og i skove især virker generende.

”Vi ved, at de fleste ønsker at gøre det rigtige – nemlig at tage affaldet med sig. Derfor vil vi dele smarte lommeskraldeposer ud til arrangementer i naturen og i byparker. Det gælder om at gøre det nemt at være flink af natur.”

- 70 pct. oplever, at henkastet affald er et stort problem i Danmark - 68 pct. oplever, at problemet er blevet værre de seneste fem år.

Kilde: ”Henkastet affald – strategi og værktøjer 2015” fra Hold Danmark Rent Teknik & Miljø / maj 2016

33

Kort nyt Nyheder fra teknik- og miljøområdet - fra hele Danmark

Virksomheder skal ikke længere miljøgodkendes Regeringen ønsker at begrænse virksomhedernes administrative byrder og vil fritage visse typer af virksomheder fra godkendelsespligt. Miljøstyrelsen har derfor fremsendt forslag til ændring af bekendtgørelse 1447 om godkendelse af listevirksomhed i høring. Forslaget fjerner 28 kategorier af virksomheder fra godkendelsespligt. KL har i høringssvar af 25. april 2016 advaret mod det skift i praksis, som forslaget er udtryk for. Fra den igangværende udvikling af forhåndsdialog og hjælp til ansøgning, den fælles udvikling af servicemål, samt retsbeskyttelse for virksomheden i otte år, ændres praksis til bagudrettet kontrol og påbud.

Kilde: kl.dk

Cyklister svinger til højre – også for rødt Legeplads slubrer regnvand i sig Fremtidens legeplads kan sagtens kombinere både cykelbane, klasselokaler, teater og leg med skybrudssikring. En ny legeplads på Lindebjergskolen ved Roskilde skal hjælpe med at forhindre oversvømmelser i forbindelse med skybrud.

En del af skolens udendørsarealer er blevet omdannet til et skålformet bassin med en specialudviklet belægning, der kan opsamle regnvand fra skolens tage og føre det ned i undergrunden, når det regner. I tørvejr fungerer arealet som cykelbane, udendørsteater og klatreanlæg og endda som udendørs klasselokale, når vejret arter sig.

Den klimavenlige skoles projekt med skybrudssikring er udviklet med støtte fra Miljø- og Fødevareministeriets miljøteknologiske udviklingsprogram (MUDP), hvor formålet er at støtte miljøeffektiv teknologi.

Kilde:Naturstyrelsen

34

Teknik & Miljø / maj 2016

Det går ikke ud over trafiksikkerheden, hvis man giver cyklister lov til at svinge til højre for rødt i udvalgte lyskryds. Det viser et forsøg i 33 kryds fordelt over hele landet, som Vejdirektoratet har udført. De udvalgte kryds er fordelt på statsveje over hele landet med fokus på de større byer, hvor der er flest cyklister, og konklusionen på forsøget er klar. Der er ikke sket en stigning i antallet af ulykker på de hjørner af lyskrydsene, hvor man har tilladt cyklister at svinge til højre for rødt, selv om antallet af højresvingende cyklister for rødt steg med op til 30 pct. under forsøget.

Kilde: vd.dk

jura

Juraklummen

§

Affalds-digitalisering volder problemer Den digitale omstilling i affaldssektoren har til tider kompliceret mere, end den har effektiviseret. Tre eksempler viser, hvor vigtigt det er, at forberede digitalisering grundigt - og ikke mindst at overveje effekten på forhånd.

Den digitale omstilling er i gang og har været det i mange år – drevet af især et ønske om at effektivisere sagsgange. Der indføres løbende nye hjemler til digitale klage- og sagsbehandlingssystemer, databaser samt registre mv.

Som led i fase 1 af ny organisering af en mere effektiv affaldssektor blev der i 2010 indført tre nye digitale systemer.

N-star indeholder kommunernes affaldsregulativer, Affaldsregisteret indeholder virksomheder godkendt til at håndtere erhvervsaffald til materialenyttiggørelse, mens affaldsdatasystemet afløste ISAG.

N-Star N-Star er en simpel database, og formålet er alene at samle kommunernes affaldsregulativer et sted, hvor borgere og virksomheder nemt kan få fat i dem for at konstatere, hvad der er gældende i de enkelte kommuner.

Alligevel skabte databasen problemer, da den dagældende affaldsbekendtgørelse fastsatte, at regulativerne trådte i kraft otte dage efter offentliggørelse, og at de første gang skulle træde i kraft den 1. januar 2011. Skulle den kommunale medarbejder så uploade de kommunale

regulativer den 24. december 2010?

Hensynet bag reglen var naturligvis, at virksomheder og borgere skulle have en chance for at sætte sig ind i reglerne efter offentliggørelse, hvilket er et helt sædvanligt hensyn. Kombineret med et bestemt ikrafttrædelsestidspunkt fik bestemmelsen imidlertid et uheldigt indhold. Flere versioner senere blev reglen i stedet, at regulativerne træder i kraft dagen efter offentliggørelse i regulativdatabasen, medmindre en anden og senere ikrafttrædelsesdata er fastsat i regulativet.

Affaldsdatasystemet Affaldsdatasystemet er juridisk set relativ enkelt at håndtere.

Pligtsubjekterne fastlægges sammen med de data, som de skal indberette.

Selvom idéen er god, har aktørerne ikke i tilstrækkelig grad være forberedt på skiftet, og man kæmper fortsat med at få pålidelige statistikker ud af systemet.

Affaldsregisteret Affaldsregisteret har juridisk set en særdeles vigtig funktion, idet håndtering af de meget store mængder erhvervsaffald til materialenyttiggørelse forudsætter registrering i affaldsregisteret.

Kendskabet til reglerne hos en meget stor del af de forpligtede aktører

er særdeles begrænset. Eftersom Energistyrelsen har tilsynet med reglerne – og ikke har ressourcerne til det – er det stort set uden konsekvens at håndtere affaldet uden at være registreret. Eksempelvis skal kommunerne ikke føre tilsyn med, om det er registrerede transportører, der afleverer erhvervsaffald på den kommunale genbrugsplads, selvom affaldsregisterbekendtgørelsen kræver det.

De tre ovennævnte eksempler indbyder forskellige vanskeligheder hos borgere, virksomheder og myndigheder.

De er eksempler på, at indførelse af digitalisering skal grundigt forberedes, og det skal overvejes, om der er egentlig effektiviseringsgevinster, så digitaliseringen ikke sker for sin egen skyld. Endelig er det vigtigt, at man ikke tror, at digitale systemer er løsningen på håndteringen af komplicerede regler.

Jacob Brandt, specialistadvokat, Bech-Bruun

Teknik & Miljø / maj 2016

35

ledelse

Arbejdsmiljø

En længere arbejdsdag vil gavne skraldemænds sundhed Projekt ”Sunde skraldemænd” er resulteret i ni anbefalinger til et bedre og sundere arbejdsmiljø for skraldemænd. Blandt andet er akkordarbejdet under anklage for at skabe en uhensigtsmæssig kultur, der nedslider skraldemændene og får dem til at vælge hurtige løsninger frem for sunde.

Af | Henriette Jensen & Sofie Lund, Forebyggelse & Oplysning, Kræftens Bekæmpelse

Danske mænd med kort uddannelse har markant kortere levetid og færre kvalitetsleveår end danskere i gennemsnit. De udstødes også i højere grad fra arbejdsmarkedet som følge af nedslidning, psykisk belastning og usund livsstil. Selv om arbejdspladsens fællesskab, faciliteter og normer gør den til en velegnet arena for at ændre livsstil, understøtter en række strukturelle forhold i renovationsbranchen ikke den psykiske og fysiske sundhed. Det er derfor nødvendigt at ændre på nogle

om projektet Bag projektet stod Kræftens Bekæmpelse, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), Fagligt Fælles Forbund (3F), Københavns Kommune og City Renovation i Glostrup.

Fælles mål har været at skabe bedre arbejdsmiljømæssige vilkår for skraldemænd i Danmark og finde løsninger på, hvordan de kan få et godt, længere og sundere arbejdsliv. Derudover har hver enkelt part selvfølgelig også deres eget incitament for at indgå i projektet.

Projektet var finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden og forløb i perioden september 2014 til december 2015.

36

Teknik & Miljø / maj 2016

af de overordnede rammer og vilkår for renovationsarbejdet.

Projekt Sunde skraldemænd I Projekt Sunde skraldemænd har et centralt element været at involvere og engagere skraldemændene i de indsatser, der blev gennemført i projektet. Det blev forsøgt gennem fire trin: • Identificering og kortlægning af de arbejdsmiljømæssige udfordringer • Involvering af skraldemændene i udvikling og forankring af løsninger på de arbejdsmiljømæssige og sundhedsmæssige udfordringer • Involvering gennem fælles workshops, fokusgruppeinterviews, arbejdsmiljø- og sundhedsinterventioner • Etablering af en medarbejderrepræsentantgruppe Der blev gennemført en intervention over tre måneder, hvor udvalgte skraldemænd afprøvede to strukturelle ændringer i deres arbejdsmiljø og tre udvalgte sundhedstiltag, der havde til hensigt at bidrage til forbedring af deres arbejdsmiljø og sundhed. Før, under og efter indsatserne blev der foretaget målinger på procesimplementering, medarbejdertilfredshed, eksponering af uorganiske og organiske partikler

ledelse

”Projektet har vist, at et af de grundlæggende arbejdsvilkår, akkordarbejdet, er den største barriere for at lykkes med forandringer inden for arbejdsmiljø og sundhedstiltag på arbejdspladser for skraldemænd.”

Idékatalogets ni anbefalinger: • Fasthold fokus på et godt arbejdsmiljø, muskel-skeletbesvær og undgå tidlig nedslidning.

• Afprøv og implementer strukturelle forandringer og inddrag skraldemændene.

• Fokus på sunde medarbejdere. Indfør obligatorisk, fysisk aktivitet og andre sundhedstilbud i arbejdstiden.

• Håndhæv rygeforbuddet i førerhuset og indfør røgfri arbejdstid.

• Forbedr hygiejnen i førerhusene.

og sundhedstilstanden samt skraldemændenes fysiske aktivitetsniveau på arbejde og i fritiden blev kortlagt.

Anbefalinger Parterne bag projektet har udarbejdet et idékatalog med ni anbefalinger på baggrund af projektets resultater.

Kataloget er tænkt som et redskab, som

renovationsbranchens parter (renovatør, kommune, fagforening og skraldemænd) kan hente inspiration fra, når der arbejdes med forbedring af skraldemændenes arbejdsmiljø og sundhed.

Tid er en afgørende faktor Projektet har vist, at et af de grundlæggende arbejdsvilkår, akkordarbejdet, er den største barriere for at lykkes med forandringer inden for arbejdsmiljø og sundhedstiltag på arbejdspladser for skraldemænd. Akkordarbejdet har nemlig betydning for skraldemændenes tid og kultur. Tidsaspektet og det at have opfattelsen af at have konstant travlt ligger dybt i skraldemændenes kultur.

Der skal således en ændring til i både kultur og arbejdsvilkår, hvis opfattelsen af tiden og normen om, at arbejdet skal udføres hurtigst muligt, skal ændres.

Den korte arbejdsdag og muligheden for at komme tidligt hjem spiller en afgørende rolle for skraldemændenes arbejdsrutiner og deres motivation for at ændre dem. Skraldemændene er en uhomogen gruppe, der har forskellige syn på deres behov for rådgivning og struktur til dels at ændre sundhedsadfærd og dels at ændre arbejdsrutiner.

Et opmærksomhedspunkt i fremtidige interventioner til denne målgruppe vil derfor være, at der udvikles differentierede indsatser, eller at indsatserne prioriteres til udvalgte målgrupper, og der er fokus på, at indsatserne tager lang tid at implementere og forankre.

En ny arbejdsdag bør afprøves På baggrund af ”Sunde skraldemænd” foreslår Kræftens Bekæmpelse, at der bør afprøves en ny og formentligt længere arbejdsdag – ”Den gode

• Vær opmærksom på, hvilken kultur der bæres videre til nye medarbejdere.

• Øg oplysning om korrekt håndtering af affald.

• Etabler et fælles forum, hvor alle parter mødes.

• Arbejd hen imod en jobudvidelse ved fremtidig tilrettelæggelse af arbejdsorganisering.

Idékataloget kan downloades på www.sundeskraldemaend.dk

arbejdsdag”, hvor det ikke er tiden, der presser skraldemændene til at tage de uhensigtsmæssige valg, men hvor der i stedet er plads til at bruge mere tid til at udføre arbejdet.

Så vil skraldemændene undgå at føle sig presset til at gå med flere skraldespande af gangen, haste afsted, ikke anvende hjælpermidler osv.

Samtidig vil det være muligt at afsætte tid til sund morgenmad, træning og ikke mindst rengøring af førerhuse, så de sundhedsmæssige aspekter også inddrages.

En længere arbejdsdag som afprøves over en længere periode kan bidrage til at skabe nye vaner og en ny kultur blandt skraldemændene. Tilrettelægges arbejdsdagen så det giver mening for den enkelte skraldemand over tid, vil der være stor sandsynlighed for, at det kan brede sig til de øvrige skraldemænd i branchen. Kort sagt er det altså nødvendigt med flere tiltag, hvor nye elementer til forbedring af arbejdsmiljø og sundhedsadfærd langsomt implementeres i skraldemændenes hverdag og ikke mindst i skraldebranchen generelt, da det hen ad vejen også vil kræve ændringer i overenskomster, udbud osv.

Teknik & Miljø / maj 2016

37

forsyning

Ny metode pĂĽ trapperne

Aarhus sĂŚtter lokale mĂĽl for hĂĽndtering af regnvand Aarhus Kommune, Aarhus Vand og EnviDan har udviklet en metode, der som noget nyt sĂŚtter lokalt tilpassede mĂĽl for hĂĽndtering af vand ved skybrud. Metoden bygger pĂĽ principperne i Skrift 31, som SpildevandskomitĂŠen og DANVA snart barsler med.

Af | Gitte Normand Andersen, Aarhus Kommune, Ditte Boel Bunk, Aarhus Kommune, Inge HalkjĂŚr Jensen, Aarhus Vand, Mads Uggerby og Kristoffer Nielsen, EnviDan A/S

en kapacitet, der mindst svarer til et fastlagt serviceniveau.

NedbørshÌndelser, der overstiger afløbssystemets kapacitet, medfører oversvømmelser, som kan forürsage skader. I de lovpligtige klimatilpasningsplaner har landets kommuner givet et bud pü oversvømmelsernes udbredelse ved forskellige nedbørshÌndelser og de skadesomkostninger, som de vurderes at medføre.

I Aarhus er klimatilpasningsplanens GIS-temaer udgangspunkt for et

Med lokalt differentierede mĂĽl for hĂĽndtering af vand pĂĽ terrĂŚn behandler vi bedst borgerne ens.

Samtidig sikres en samfundsmÌssig ansvarlig klimatilpasning og en økonomisk optimal anvendelse af ressourcerne. Det er konklusionen i Aarhus Kommune, hvor en ny metode til at udarbejde mül for skybrudshündtering skal politisk behandles med spildevandsplanen i forüret/sommeren 2016.

Spildevandsforsyningernes afløbssystemer etableres med

estimat af, hvad det koster kommunen, borgerne og erhvervslivet, hvis der ikke gennemføres klimatilpasning. Forsimplet er idÊen bag den nye metode, at mület for klimatilpasningen lÌgges efter, at investeringen skal vÌre proportional med de vÌrdier, der beskyttes, büde ud fra en økonomisk beregning og en bredere samfundsmÌssig vurdering.

Klimatilpasning eller ej Serviceniveauet for skybrud fastsĂŚttes nogle steder som et teknisk krav om fx maksimalt 10 cm vand pĂĽ terrĂŚn

Klimatilpasning eller ej Hvorvidt der skal udføres klimatilpasninger i et omrüde afgøres gennem en beslutningsproces, hvor der kigges pü hvad det koster at klimatilpasse - og hvad det koster at lade vÌre.

Beskyttelse af hotspots og vitale funktioner Etablering af klimatilpasning Drift

Udgifter pga. oversvømmelser

2

FÌrre oversvømmelser

1 Den eksisterende by

1

Den eksisterende by

2PIDQJ K\SSLJKHG RJ JHRJUD¿VN SODFHULQJ af oversvømmelserne i den eksisterende by fastlÌgges. Ud fra det bliver de samlede omkostninger ved oversvømmelserne beregnet for forskellige regnhÌndelser (op til en 100 ürs hÌndelse).

38

Teknik & Miljø / maj 2016

2

Den klimatilpassede by

Der laves en vurdering af egnede klimatilpasninger i oplandet, der kan reducere oversvømmelserne. Udgifter til etablering og drift af klimatilpasningerne, samt reducerede skadesomkostninger beregnes for de forskellige regnhÌndelser (op til en 100 ürs hÌndelse).

3

Den klimatilpassede by

Punkt 1 og 2 vejes op imod hinanden, i forhold til om der økonomisk grundlag for at udføre klimatilpasninger. Derudover lÌgges der vÌgt pü beskyttelsen af vitale funktioner og bygninger eller omrüder, der har en høj vÌrdi ud fra sundhedsmÌssige, kulturelle, historiske, natur- eller miljømÌssige betragtninger (udpeget som hotspots i Klimatilpasningsplanen).

forsyning

ved en 100-års regnhændelse. Vi er i Aarhus nået til den erkendelse, at fastlæggelse af det samme tekniske serviceniveau (makismal vanddybde ved en bestemt nedbørshændelse) for hele kommunen ikke nødvendigvis er det bedste investeringsgrundlag. I tråd med principperne i det igangværende arbejde med Skrift 31 har Aarhus Kommune derfor valgt at udvikle en ny metode til at fastsætte mål for vand på terræn (figur 1).

Det grundlæggende i metoden til at fastsætte et mål for vand på terræn er, at den investering, der foretages i klimatilpasning, tjener sig ind i form af sparede skadesomkostninger vurderet i en cost-benefit-analyse og/eller ved at sikre, at vitale samfundsnyttige funktioner kan opretholdes.

Analysen foretages i et nyudviklet værktøj, der sammenligner de samlede udgifter med og uden klimatilpasning. Værktøjet tager udgangspunkt i en kortlægning af oversvømmelsernes udbredelse og omkostningerne i et konkret projektområde. Analysen resulterer i en økonomisk sammenligning, der bruges til at vurdere, om en given klimatilpasningsindsats tjener sig ind i form af sparede skadesomkostninger(figur 2).

Den anden del vedrørende opretholdelse af vitale samfundsnyttige funktioner håndteres ved udpegning af en række ”hotspots” i kommunens klimatilpasningsplan. Disse hotspots omfatter anlæg, bygninger eller områder, der har en høj værdi set ud fra sundhedsmæssige, kulturelle, historiske, natur- eller miljømæssige og infrastrukturelle betragtninger.

mellem Aarhus Kommune og Aarhus Vand i forbindelse med projekter for kloakfornyelse og adskillelse af regnvand og spildevand. Aarhus Kommune fastsætter således i samarbejde med Aarhus Vand i hvert enkelt projekt lokale mål for vand på terræn.

Når metoden er prøvet af her, er det forventningen, at den kan implementeres i klimatilpasningsprojekter udpeget i klimatilpasningsplanen.

Ny beregningsmetode: I dag beregnes serviceniveauet i danske kommuner på basis af Skrift 27, som opstiller funktionskrav og danner grundlag for dimensioneringen af afløbssystemet. Den nye beregningsmetode forholder sig til vand på terræn og går bort fra at definere serviceniveauet ud fra 5, 10 og 50-års nedbørshændelser.

I stedet sættes mål ud fra en økonomisk analyse kombineret med samfundsinteresser.

Resultatet er differentierede mål for tilpasning såvel lokalt som nationalt.

Nye metoder – nye muligheder Med den nye metode til at udarbejde lokale mål for tilpasning til vand på terræn bliver det muligt at foretage kvalificerede valg for håndtering af vand under kraftig regn, og det er netop formålet med det nye Skrift nr. 31. Skaderne fra oversvømmelser skal begrænses, og folkesundheden skal opretholdes. Hvis målet tager afsæt i en økonomisk cost-benefitanalyse, vil klimatilpasningen være samfundsøkonomisk ansvarlig. Men det er afgørende at inddrage andet end økonomiske interesser, hvorfor den økonomiske analyse aldrig kan stå alene i fastsættelse af mål om vand på terræn.

Vi vil ikke klimatilpasse byen og forny afløbssystemet alene på baggrund af faste tekniske krav. Vi tilpasser, fordi det giver god mening, og fordi det er nødvendigt for at opretholde vitale samfundsmæssige funktioner. Det afspejles i den metode, vi anvender til at fastsætte mål for håndtering af vand i fremtiden.

”Forsimplet er idéen bag den nye metode, at målet for klimatilpasningen lægges efter, at investeringen skal være proportional med de værdier, der beskyttes, både ud fra en økonomisk beregning og en bredere samfundsmæssig vurdering.”

Metoden afprøves i 2017-2020 I perioden 2017-2020 afprøves og tilpasses metoden i et tæt samarbejde

Figur 2. Eksempel på en cost-benefit-analyse for et projektområde. Udgifterne akkumuleres for projektområdet henholdsvis uden klimatilpasning og ved forskellige mål for håndtering af vand på terræn, altså tilpasning til forskellige nedbørshændelser. Jo højere mål, jo større omkostning til klimatilpasning. De viste udgifter er i nutidsværdi.

Akkumulerede udgifter [mio. kr.]

140 120 100

80 60 40

20 0 2015

2025

2035

2045

2055

2065

2075

2085

2095

2105

2115

År Uden klimatilpasning

Investering på 20 mio. kr.

Investering på 40 mio. kr.

Investering på 50 mio. kr.

Investering på 30 mio. kr.

Teknik & Miljø / maj 2016

39

Forsyning

Klumme

Kommuner og varmeforbrugere bliver umyndiggjort Anders Dyrelund undrer sig over, at centraladministrationen sætter spørgsmål ved kommunernes og varmeforbrugernes evner til at effektivisere. Og tænker på at umyndiggøre dem med en centralistisk indtægtsrammestyring.

Af | Anders Dyrelund, markedschef for energi Rambøll

Danmark er et foregangsland indenfor energiområdet. Det strømmer til med udenlandske delegationer. De er imponerede over de innovative og smarte løsninger, der er udviklet af kommunalt ejede selskaber i storbyerne og af de små forbrugerejede varmeværker. De spørger undrende, hvordan det har været muligt at gennemføre projekterne og endnu mere, hvordan det har været muligt at finansiere dem. De kan ikke forstå, hvordan det har været muligt, at finansiere både naturgasprojektet, fjernvarmeprojekterne og affaldsvarmeprojekterne 100 pct. med de mest konkurrencedygtige lån på verdensmarkedet. Det imponerer dem, at det har været muligt at gennemføre helhedsløsninger og sikre, at alle effektiviseringsgevinster tilfalder forbrugerne. Vi har som bekendt ikke haft brug for fremmede investorer. Det har mange andre lande, som derfor har svært ved at komme i gang med at energieffektivisere i byerne.

Brug for kommunernes engagement Nu står vi overfor nye udfordringer med at nå de energipolitiske mål i 2050 på den mest samfundsøkonomiske måde, så energipolitikken ikke skader vores velfærd og konkurrenceevne.

Vi får i endnu højere grad brug for kommunernes engagement og ansvarlighed, særligt inden for fjernvarmesektoren, som får en stor rolle i fremtidens energisystem.

Derfor er det naturligvis en god idé

40

Teknik & Miljø / maj 2016

at søge at effektivisere fjernvarmen yderligere. Det kan man bedst gøre ved at genoptage arbejdet med varmeplanlægning i kommunerne og udvide området til at dække hele det integrerede energisystem, hvor el, fjernvarme, fjernkøling og bygninger ses som en helhed. Det kan bedst ske i et åbent samarbejde som hidtil, hvor alle bestyrelser arbejder for at sænke omkostningerne for energiforbrugerne

Helt galt bliver det, når man læser, hvordan kapitalfonde via stråmænd beskriver fjernvarmeselskabernes ledelser som uduelige og argumenterer for, at private (kapitalfonde) kan gøre det mere ”effektivt”.

Særligt når man har set, hvad de forstår ved effektivisering.” mest muligt, og hvor Energistyrelsen igen får en rolle med gode råd og vejledninger.

Fejlagtig og injurierende påstand Derfor kan det undre, at visse kredse i centraladministrationen pludselig sætter spørgsmål ved kommunernes og varmeforbrugernes evner til at

effektivisere og derfor tænker på at umyndiggøre dem med en centralistisk indtægtsrammestyring.

Man igangsatte to udredninger, som skulle pege på, hvordan hhv. fjernvarmen og bygningerne kunne effektiviseres. For det første var det problematisk ikke at se på en samlet effektivisering af bygninger og fjernvarme, for det andet var kommissoriet for effektivisering af fjernvarmen vildledende.

Der stod bl.a. at ”hvile-i-sig-selvselskaberne jo ikke har incitament til at effektivisere for at nedbringe varmeprisen”. Det er en fejlagtig og injurierende påstand, som burde få alle bestyrelsesmedlemmer på barrikaderne. Værre bliver det, når påstanden bruges som påskud for, at embedsmænd i centraladministrationen hellere må tage over og styre selskaberne med en centralistisk indtægtsrammestyring. Helt galt bliver det, når man læser, hvordan kapitalfonde via stråmænd beskriver fjernvarmeselskabernes ledelser som uduelige og argumenterer for, at private (kapitalfonde) kan gøre det mere ”effektivt”. Særligt når man har set, hvad de forstår ved effektivisering.

Indtil videre har formanden for Fredericia Fjernvarme bidraget til debatten med et godt indlæg i Fjernvarmen, men det kan undre, at de kommunale bestyrelsesmedlemmer ikke tager til orde.

STRATEGISK BYLEDELSE planlægning FOR FAGCHEFER er et kompetenceudviklingsforløb, en masterclass og et læringsrum, som sætter fokus på byledelse i en tid præget af øget global konkurrence, klimaændringer og fraflytning fra land til byer. Læs mere på dac.dk/sbl - vælg fagchefer.

STRATEGISK BYLEDELSE er udviklet og drevet af Dansk Arkitektur Center for et partnerskab bestående af Realdania, Kommunalteknisk Chefforening (KTC) og Kommunaldirektørforeningen (KOMDIR).

Strategisk byledelse

Byens rammer holder på de unge Byudvikling er for alvor blevet et tværfagligt felt, der inkluderer fagchefer i forskellige kommunale forvaltninger. Fx når det handler om at fastholde unge i provinsbyer.

Af | Daniel Vámosi Martinussen, seniorrådgiver, Dansk Arkitektur Center

Julie Becher er chef for Uddannelse til alle unge i Holbæk Kommune. Hendes opgave er at sørge for, at byens unge tager en ungdomsuddannelse - i Holbæk - og ikke rykker teltpælene op og flytter væk fra kommunen for at uddanne sig.

- Jeg ved, hvordan de unge tænker, og jeg kender deres adfærd. Jeg ved, hvad de har brug for i byen, for at de gider at hænge ud. At de synes, byen er cool, og har lyst til at være her, er afgørende for, om de bliver og tager en ungdomsuddannelse. Hvis de ikke synes det, ja, så smutter de til København og tager den selvsamme ungdomsuddannelse der, siger Julie Becher.

I samarbejde med sine kolleger – andre fagchefer – anvender hun derfor byudvikling som et strategisk greb til at løse velfærdsopgaver, som mange ofte ikke forbinder med hendes fagområde.

Julie arbejder selvsagt med udbuddet af uddannelser, men også med byrum, boliger og det, man kan kalde rammerne om fritiden. Hun har valgt at deltage på programmet Strategisk Byledelse (SBL) for fagchefer, hvor hun er blevet præsenteret for en holistisk tilgang til at løse velfærdsopgaver generelt og har fået en værktøjskasse og knapper, der kan skrues på, når hun arbejder med sin kerneopgave: At skabe en by med muligheder, som de

unge har lyst til at blive i.

Det betyder konkret, at Julie deltager på en række seminarer med byplanlæggere og arkitekter og sammen med dem opnår en fælles indsigt, der gør det lettere at skabe forandringer, som borgerne kan mærke og føle effekten af. Når hun kommer hjem og tager arbejdshandskerne på, sidder hun med en ny og bredere viden om strategiske udviklingsperspektiver end tidligere.

- Fremfor bare at se på ungdomsuddannelserne, og hvordan vi kan få de unge til at interessere sig for dem, har jeg udvidet mit fokus og mit ansvarsområde til en meget bredere kontekst, som er tæt integreret med andre fagområder. Bl.a. ser vi på stationsområder, bustider og rekreative områder, som er afgørende parametre for at skabe attraktive byrum for unge.

Lykkes vi med det, lykkes jeg også med min egen opgave. Det er nudging i ordets bedste forstand, uddyber Julie Becher.

Julie Bechs ord er til dels fortællingen om samtidens stigende – politiske – fokus på effekt frem for bare output. Altså skiftet fra blot at interessere sig for, hvilket scenarie man ønsker, fx mange unge på lokale ungdomsuddannelser, til et mere resultatorienteret fokus: Mange unge, der har lyst til at tage en lokal, erhvervskompetencegivende

ungdomsuddannelse. Den lille, men væsentlige, forskel betyder, at man må betragte mange velfærdsopgaver i en bredere optik end tidligere, og det er en rigtig positiv udvikling, mener Julie Becher. For hende er det nemlig ”effekten”, det handler om.

Det andet væsentlige element, der har ændret sig, er graden af tværfaglighed. ’Tværfaglig’ har altid været flittigt benyttet, men i byudvikling får ordet en helt ny betydning, når kulturchefer, erhvervschefer og uddannelseschefer indgår på lige fod med arkitekter og byplanlæggere i de udviklingsteams, der har til opgave at forme byer og byrum, så de er gode for mennesker at leve i.

- På SBL såvel som i hverdagen er der ikke længere fokus på byudvikling som et separat fagområde. Der er ved at opstå en ny kultur, hvor byudvikling er summen af et fælles, kollektivt løft og et samlet resultat af input fra en lang række fagområder. Den strategiske byudvikling skal kort sagt bidrage til, at vi lykkes med mange forskellige typer kerneopgaver. Naturligvis er byudviklere og planlæggere specialister på feltet, men fx på SBL-seminarerne oplever vi enorm stor læring via deltagernes forskellige fagområder – og ikke blot fra underviserne og specialisterne, siger hun.

Teknik & Miljø / maj 2016

41

trafik & veje

ASFALTINDUSTRIEN:

Grøn asfalt, veje og offentlig transport hænger sammen I en artikel i Politiken skriver analyseredaktør Poul Aarøe Pedersen under overskriften ”Hvorfor hader regeringen kollektiv trafik” at: ”..Det er ikke til at sige, om transportministeren er gift med asfaltindustrien, hader busser eller bare er pjattet med livet bag læderrattet..”

Af | Anders Hundahl, adm. dir, Asfaltindustrien

Man kan som læser få det indtryk, at vi vejfolk almindelighed og asfaltfolk i særdeleshed hader kollektiv trafik. Og at der i det hele taget er en modstilling mellem kollektiv trafik, veje og asfalt.

Desværre er det ikke kun i Politiken vi ser denne – falske – modsætning. Det er derfor på tide at adresserer den.

Sagen er nemlig, at vej- og asfaltfolk er optagede af at bidrage til den kollektive trafik. En analyse, udarbejdet i samarbejde mellem rådgivervirksomheden ATKINS og Asfaltindustrien, slår fast, at tog- let- og metrobaner med fordel kan indbygge asfalt i sporkonstruktionen.

Og Produktivitetskommissionen konkluderer, at BRT, Bus Rapid Transport, er en mere samfundsøkonomisk rentabel løsning end letbaner. BRT er specialbyggede busser, der kører på egne asfaltbaner med stoppesteder – en løsning som Aalborg kommune nu interesserer sig for. Også almindelige busser kører bedst og mest sikkert på veje af asfalt.

Sort og grønt Sort asfalt er desuden grønt inden i. På asfaltlaboratorier landet over forskes og udvikles der i klimavenlig asfalt, der sparer CO2, asfalt produceret med meget høje procenter af genbrug, asfalt

42

Teknik & Miljø / maj 2016

med biobaserede bindemidler lavet på basis af planteaffald, støjreducerende asfalt, til glæde for de danskere, der bor nær befærdede veje, og drænende asfalt, der klimasikrer i.f.m. kommende skybrud. Et forskningssamarbejde der i høj grad baserer sig på partnerskaber mellem kommuner, Vejdirektoratet, Teknologisk Institut og industrien.

Kom nu i gang med vejene Transportministeren er også citeret for at sige, at: ”..Det, jeg hører mest, når jeg kommer rundt, er: ’Kom nu i gang med de veje..” Ja, for sagen er nemlig, at 90 pct. af landets veje er kommunale veje i accelererende forfald.

Derfor står bedre veje øverst på listen på virksomhedernes ønskeseddel i DIs årlige erhvervsklimaundersøgelse, og derfor viser en undersøgelse fra Kommunernes Landsforening, offentliggjort i Momentum, at veje blandt er de kommunale anlæg, som danskerne helst ser investeringer i.

Samtidig er vejenes forfald en dårlig forretning. En undersøgelse fra COWI viser, at hver gang en kommune sparer 1 mio. kr. på belægningsvedligeholdelse, koster det over 5 mio. kr. - fordi det er billigere at vedligeholde end senere at rette op på noget forfaldent.

Velholdte veje er derfor et stort ønske fra danskerne og danske

virksomheder, de giver en grønnere Danmark og de sparer penge – som man f.eks. kan bruge til forbedring af den kollektive trafik. Det er nok også baggrunden for at Københavns Kommune, under ledelse af en teknikog miljøborgmester fra Enhedslisten, har bevilget et historisk højt beløb til genopretning af deres veje.

Hvis ministeren går i giftetanker og en dag frier til vejfolk og asfaltindustrien, er det derfor ikke fordi han hader offentlig transport – men fordi han elsker en god, grøn og billig infrastruktur.

digitalisering

Udledning af regnvand

Nyt værktøj kortlægger vandløbs kapacitet Nye analysemetoder og bedre adgang til digitale vandløbsdata giver kommuner og forsyningsselskaber mulighed for at udlede regnvand, så vandløbets kapacitet og sårbarhed respekteres, og så der opnås mest miljø for pengene.

Af | Nicolaj Lykkebjerg Thomassen, biolog, og Anja Thrane Hejselbæk Thomsen, civilingeniør og erhvervsPhD-studerende, Orbicon.

De seneste afgørelser vedrørende regnvandsudledninger i Natur- og Miljøklagenævnet tegner en klar tendens til, at der i fremtiden vil skulle foretages individuel sagsbehandling, hvor det sikres, at vandløbets hydrauliske kapacitet respekteres, og at udledningen ikke er til hinder for vandløbets mulighed for at opnå målopfyldelse.

Resultatet af de seneste afgørelser er, at der bør neddrosles til en udledning svarende til naturlig afstrømning – i omtalte tilfælde er der henvist til en medianmaksimumafstrømning som værende tilstrækkelig. Alternativt hertil giver klagenævnet mulighed for at lave en konkret vurdering af vandløbenes hydrauliske kapacitet. I vurderingen skal kommunen sikre, at den tilladte udledning ikke medfører hyppigere eller større oversvømmelser, end hvad der naturligt ville forekomme.

Kapacitetsvurdering For at vurdere vandløbenes kapacitet har Orbicon udviklet et screeningsværktøj, der udnytter de digitale vandløbsdata – dvs. afstrømnings-, opmålings- og/eller regulativdata. Kapacitetsvurderingen belyser, hvor meget vand der kan udledes til vandløbene fra kloakoplandet, uden at det medfører erosion i vandløbet eller oversvømmelser

af ånære arealer. Resultatet er et kort over acceptable udledningsniveauer for delstrækninger ned gennem de vandløb, der undersøges. Kapacitetsvurderingen kortlægger således både strækninger, der er sårbare over for udledninger af regnvand, og strækninger, der er robuste.

Den beskrevne metode har allerede været anvendt i en række samarbejdsprojekter mellem

”Resultatet er et kort over acceptable udledningsniveauer for delstrækninger ned gennem de vandløb, der undersøges.” kommuner og forsyningsselskaber i forbindelse med kloakseparerings- og byggemodningsprojekter. Metoden kan også anvendes i kommuners og forsyningers overordnede planlægning.

I Vejle Kommunes kommende spildevandsplan anvendes metoden til at fastlægge et udledningsniveau for alle de vandløb, der berøres af planen.

påvirket af udledninger. Efterfølgende øges udledningen fra det kloakerede opland gradvist, indtil der opnås en vandstand, der vil medføre øget oversvømmelse. Den maksimalt, acceptable udledning er den udledning, der netop ikke medfører øget oversvømmelse.

Erosionsrisiko På samme vis bestemmes det maksimalt tilladelige niveau, der kan udledes, uden at vandløbet eroderes. Vurderingen foretages ud fra en beregning af energiniveauet i vandløbene. Der er tidligere lavet en lang række studier af energiniveauer i danske vandløb. Disse viste en klar tendens til, at regulerede vandløb bliver ustabile ved et bestemt energiniveau.

Energiniveauet anvendes derfor som grænseværdi i kapacitetsvurderingen.

Udvikling, forskning og samarbejde I de kommende år vil metoden blive forfinet, ligesom vandløbs robusthed i forhold til regnvandsudledninger belyses nærmere i forbindelse med et erhvervsPhD-projekt igangsat af Orbicon og Aalborg Universitet i samarbejde med kommuner og forsyningsselskaber fra Vejle, Aarhus og Randers.

Oversvømmelsesrisiko Først beregnes en referencesituation svarende til et vandløb, som ikke er

Teknik & Miljø / maj 2016

43

Foto taget af Silkeborg Kommunes drone 4. februar 2016 viser oversvømmelser ved Bølling Sø.

Digitalisering

Silkeborg går i luften

Drone løser kommunale opgaver effektivt og billigt Droner er smarte og hurtige. De kommer til at spare kommuner for penge og tid, mener Silkeborg Kommune, der allerede har mange planer for sin indkøbte drone - bl.a. overvågning af oversvømmelser og trafik, fotografering og besigtigelse af tage og hurtig registrering i beredskabssituationer.

Af | Jakob Harding Kirkegaard, informatikchef og Lars Damgaard, kort- og landmålingstekniker, Silkeborg Kommune

Flere og flere kommuner er hoppet med på Smart City bølgen, som bl.a. handler om at anvende ny teknologi og data til at skabe en bæredygtig og innovativ byudvikling. Anvendelsen af droner skal ses i den sammenhæng, men dronerne understøtter ikke kun byudviklingen – de kan anvendes mere bredt.

Antallet af droner i de kommunale forvaltninger er stigende, og en del kommuner har allerede anskaffet sig en drone. Det er flere år siden, Silkeborg Kommune første gang så

44

Teknik & Miljø / maj 2016

muligheder i anvendelse af droner.

Prisen var dengang for høj, og idéen blev hængende i det fri. I 2015 er priserne på droner midlertidigt faldet til et niveau, hvor indkøbet af en drone forventes at resultere i en positiv businesscase. Der er brugt ca. 30.000 kr., dronen er indkøbt, to personer har været på kursus, og driftshåndbogen er udarbejdet.

Kursus På kurset blev regler og bestemmelser gransket, dronens bestanddele blev gennemgået, og dronen kom for første

gang i luften under kyndig vejledning.

Siden kurset har dronen allerede været i luften mange gange, og piloterne har hurtigt opnået færdigheder i styringen.

For at Trafikstyrelsen vil godkende driftshåndbogen og give tilladelse til erhvervsbrug, kræves en vis mængde flyvetimer forinden. Derfor har en del naturlandskab allerede lagt terræn til flyvninger.

Første anvendelse I Gudenåen var vandstanden henover jul og nytår 2015/16 højere end

digitalisering

”Siden de første optagelser med dronen er blevet publiceret, er opgaverne til piloterne væltet ind. Både i Teknikog Miljøafdelingen og i kommunens øvrige afdelinger opstår nu ideer til situationer, hvor dronens evner kan give gevinst eller understøtte arbejdsopgaver.” nogensinde før, og store områder langs Gudenåen blev oversvømmet. Silkeborg Kommunes naturfolk ønskede scenariet dokumenteret med billeder, og på få timer var dronen i luften og kunne flere steder langs Gudenåen rapportere oversvømmede naturområder, veje og bygninger. Lokalavisen havde naturligvis også interesse i historien og bragte billederne.

Andre muligheder Siden de første optagelser med dronen er blevet publiceret, er opgaverne til piloterne væltet ind.

Både i Teknik- og Miljøafdelingen og i kommunens øvrige afdelinger opstår nu ideer til situationer, hvor dronens evner kan give gevinst eller understøtte arbejdsopgaver.

Teknik- og Miljøafdelingen får mange forespørgsler. Mange af dem er

realisable, mens andre er begrænset af lovgivningen på området.

Effektivisering Flere af anvendelsesområderne afføder direkte gevinst. Taginspektion af kommunens bygninger er en af de opgaver, hvor der forventes en stor effektivisering. Prisen for leje af lifte til inspektion overstiger lynhurtigt, hvad det koster at få inspiceret en bygning med en drone. Her kan effektiviseringen måles umiddelbart i kroner og ører.

Andre muligheder for anvendelse er dokumentation til udbudsmateriale, trafikovervågning, besigtigelse af vanskeligt tilgængelige områder, dokumentation af store anlægsprojekter med meget mere. På sigt forventes det, at dronen, med indkøb af lidt ekstra udstyr, kan anvendes til termografering, generering af højdemodeller og produktion af ortofotos. I det hele taget er forventningerne til potentielle anvendelser store.

Kæmpe potentiale Anvendelse af droner i kommunerne har kun lige set dagens lys. Der er et kæmpe potentiale i dronernes egenskaber i forhold til de kommunale opgaver, og mange kommuner har set dette og investeret i ”den første drone”.

I Silkeborg Kommune er der store forventninger til fremtidige anvendelser. Både dem der afføder økonomiske gevinster, og dem der letter myndighedsbehandlingen af en række områder eller understøtter den fysiske planlægning. Og ikke mindst forventes dronerne at kunne

hjælpe kommunerne i arbejdet med trafiksikkerhed.

Beredskabsområdet rummer også en vist potentiale for anvendelse af droner. Her tænkes eksempelvis på de muligheder, en drone kan give indsatslederen i forhold til ”live”optagelser og overbliksbilleder.

Anbefaling Se at komme i gang med anvendelse af droner og få del i potentialerne for effektiviseringer. Flere kommuner har allerede lavet en business case, så ”stjæl” med stolthed. GeoMidt geodatasamarbejdet har i efteråret 2015 lavet en rapport om anvendelsen – den kan rekvireres ved henvendelse til Lars Bomholt Damgaard, Silkeborg Kommunes Teknik- og Miljøafdeling.

Silkeborg Kommunes drone-investering: Drone: DJI Phantom 3 Pro (12.000 kr.)

Ekstra udstyr: Kuffert, batterier, propelbeskyttere (3.000 kr.)

Driftshåndbog: Support til udarbejdelse (1.000 kr.)

Uddannelse: Kursus for to personer (14.000 kr.)

Er der ikke noget, du har glemt?

Teknik & Miljø / maj 2016

45

digitalisering

Digital feltdokumentation

Med Mimo er Region Midtjylland effektiv i felten Et ønske om bedre kvalitet, mere ensartethed og effektivitet fik i 2014 Region Midtjylland til at indgå et samarbejde med Mundu ApS om en platform til bl.a. digital dokumentation, som feltarbejdere kan bruge i felten. I dag er regionens rådgivere også med på platformen Mimo, og ingen ønsker at gå tilbage til pen og papir.

Af | Tom Birch Hansen, Holger Lyngklip Strøm, Steffen Holst - Region Midtjylland

Region Midtjylland (RM) har siden foråret 2014 benyttet Mimo fra Mundu ApS. Mimo er en platform til digital dokumentation, analyserekvirering og afrapportering af feltarbejde fra bl.a. vand-, luft- og jordprøver. Platformen fungerer på en standard iPad. Region Midtjylland har prioriteret, at data skabes digitalt i felten ud fra et ønske om bedre kvalitet, ensartethed og effektivitet i håndteringen af data. Mimo er blevet til i et tæt samarbejde mellem leverandøren og feltmedarbejdere. Processen har været spændende og lærerig med mange drøftelser af arbejdsmetoder og processer. Der har været stor fokus på at gøre digitalisering af feltdata til en hjælp for prøvetageren fremfor en byrde.

figur 1 - I forbindelse med vandprøvetagning kan man se grafer, der viser udviklingen i de noterede feltparametre.

Herved sikres muligheden for, at prøven udtages, når feltparametrene har stabiliseret sig.

Brugerfladen er bygget meget intuitivt op, så den yder stor hjælp til prøvetageren, men også så prøvetageren guides til at levere en fastlagt standard af data og information. Fx er prøvepunktsbetegnelser bestemt af de prøvepunkts-id’er, der tværregionalt er enighed om at benytte. Mangler der informationer ved afsendelse af rekvisition eller rapport, kommer der en advarsel frem.

46

Teknik & Miljø / maj 2016

figur 2 - I forbindelse med borearbejde hjælpes prøvetageren via karakteristikatastaturet, der er bygget op, så beskrivelser bliver ensartede og skrive/tastefejl undgås.

digitalisering

Et essentielt krav er at kunne arbejde offline (dårlig mobildækning), men også at kunne tilgå diverse onlineservices, når det er muligt. Med Mimo kan vi derfor være overordentligt effektive i felten og samtidig tilgå fx GEUS boringsdatabase og vores WebGIS løsning inde i platformen.

figur 4 – Screendump af feltskema ved borearbejde

figur 3 – Screendump af feltskema ved vandprøvetagning

Efter halvandet års brug valgte RM i efteråret 2015 at udlevere Mimo til regionens rådgivere. Ønsket er at modtage ensartet dokumentation og minimere datafejl for alle prøvetagninger. Rådgiverne har taget rigtigt godt imod platformen og fremhæver bl.a. fordelene ved karakteristika-tastaturet i jordfanen, graferne i vandprøvefanen, tidsberegningerne i indeklima- og poreluft-fanerne samt at kunne lave en færdig samlet rapport og sende analyserekvisition direkte fra felten.

Via Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer (VMR) kører

en testversion af Mimo i de øvrige regioner (incl. deres rådgivere). Region Midtjylland arbejder på i samarbejde med de øvrige regioner at kunne gå videre med næste fase, hvor hele dataflowet digitaliseres, så data overføres automatisk via webservices til diverse fagsystemer (JAR, GeoGis, laboratorie mv). Platformen kan allerede dette, da Mimo kan gøre data tilgængelige for de eksisterende fagløsninger (integration).

Hvad har Mimo betydet for os? Vi sparer ca. en time i felten pr. feltdag – og tilsvarende på kontoret. Desuden spares tiden, der før gik til at rette fejl, som først blev opdaget senere.

Sagsbehandlere har oplevet at få færdige rapporter fra Mimo, som uden videre kan indgå som bilag i sager.

Der er i dag ca. 230 brugere på RM’s version af Mimo. Der sendes i gennemsnit 100-150 rapporter pr. uge og tilsvarende antal analyserekvisitioner. Brugernes konklusion er entydig: Vi skal aldrig tilbage til pen og papir.

Yderligere info: Tom Birch Hansen - tomhan@rm.dk Telefon 78411947 Holger Lyngklip Strøm - holstr@rm.dk Telefon 78411935 Steffen Holst - stehol@rm.dk Telefon 21642820 www.mundu.io

EFFEKTIVITET OG OVERBLIK MED GEOENVIRON Få optimerede sagsgange og dataintegrationer med GeoEnviron inden for miljø- og byggesagsområdet

Geokon A/S Rødovrevej 11 2610 Rødovre 3672 3011 info@geokon.dk www.geokon.dk

byg & bolig

Forskningsprojekt i Lyngby

Tips og tricks til mere idrætsliv på samme areal I forbindelse med en om- og udbygning har Lyngby Idrætsby og Lyngby-Taarbæk Kommune gjort sig inspirerende erfaringer om, hvordan idrætsfaciliteter kan benyttes af så mange som muligt og mest muligt. Her er tips og tricks til fri afbenyttelse.

Af | Rikke Brinkø, Ph.d.-studerende og Susanne Balslev Nielsen, lektor, Center for Facilities Management, DTU samt Flemming Juhl Knudsen, chef for Lyngby Idrætsby og Christian Rønn Østeraas, chef for Center for Arealer og Ejendomme, Lyngby-Taarbæk Kommune.

Lyngby Idrætsby er renoveret og udbygget ud fra en plan om at styrke idrætslivet i kommunen ved at tilbyde flere og bedre faciliteter. Det sker i forlængelse af kommunens overordnede vision om, at kommunale lokaler skal benyttes så meget som muligt og af så mange mennesker som muligt.

Anledningen til ombygningen var skimmelsvamp og en utidssvarende bygningsmasse.

Målet blev en udbygning på ca.

4.400 m2 – indeholdende multihal,

skydebaner, mødelokaler samt areal til idrætsforeningernes klubliv og meget mere. Arealerne skal være med til at skabe et tidssvarende, sammenhængende idrætsområde med aktiviteter i så mange af døgnets timer som muligt. Et mål som skal nås ved brug af multifunktionelle lokaler, der er attraktive for mange forskellige typer af brugere, både kommunens idrætsforeninger, aftenskoler, folkeog privatskoler og øvrige borgere.

For at skabe yderligere liv i området

er der desuden tiltænkt plads til to daginstitutioner med ca. 200 børn.

Med satsningen er Lyngby Idrætsby interessant som inspiration for andre med tilsvarende ønsker og som case i PhD-projektet ’Shared Space’ i Lyngby Vidensby. Shared space er udtryk for, at forskellige individer/organisationer benytter samme areal enten samtidig eller efter hinanden. Brugerne kan være organisatorisk og fagligt uafhængige af hinanden, men i idrætsbyen er det primært forskellige grupper af sportsudøvere fra Idrætsbyens 28 hjemmehørende foreninger.

Plads til flere sportsaktiviteter – seriel brug • Lokale til både krudt og kædedans Et godt eksempel på space sharing er de to nye lokaler til skydeklubben.

Tidligere var dedikerede lokaler nødvendigt, da målskiver og mekanisk udstyr umuliggjorde anden brug af lokalet. De nye lokaler er designet med flytbar indretning og elektronisk måludstyr, som sammen med gennemtænkt en gulvbelægning gør, at lokalerne også kan benyttes til fx dans, gymnastik eller andet. Den potentielle udnyttelsesgrad er derfor betydelig højere end det tidligere.

• På den lange bane Bueskydningsklubben har oplevet en stor medlemsstigning, og derfor er

48

Teknik & Miljø / maj 2016

byg & bolig

der skabt en løsning, så Idrætsbyens keglebaner kan omdannes til bueskydning. Tilsvarende kan boksepuderne i bokseklubbens træningslokale skubbes til side, så samme lokale kan bruges til dans og yoga. Den nye multihal monteres med hæve/sænkevæg, så der kan afvikles flere forskellige idrætsgrene samtidigt.

• Tennis bliver til fodbold om vinteren Lyngby Idrætsby har 13 udendørs tennisbaner, heraf fire med lys. To af disse baner bliver fra oktober til april omdannet til to små fodboldbaner til klubbens yngste spillere. Det sker ved at montere bander og lægge kunstgræs ud, der beskytter grusbanerne om vinteren.

Plads til flere sportsaktiviteter – samtidig • Højdespring og hækkeløb Atletikanlægget kan ses som en samling af individuelle faciliteter, som tilsammen bruger mindre plads, end de ville separat. Det betyder, at brugere enten kan benytte græsarealer, løbebanen og atletikredskaber samtidigt, eller kun én af disse, uden at begrænse adgangen til de resterende.

• Idrætsbyens mødested I stedet for at de enkelte klubber har deres egne klublokaler, har man i tæt samarbejde med repræsentanter for klubberne konstrueret et område med lokaler og støttefaciliteter, som står til rådighed for alle. I disse lokaler kan der afholdes alt fra klubaftener til plan-

lægningsmøder, og medlemmerne vil også kunne mødes, når de benytter de resterende faciliteter i foreningszonen.

Det muliggør en højere grad af interaktion klubberne imellem og en betydelig bedre udnyttelse af kvadratmeterne.

Erfaringer fra Idrætsbyen At lykkes med shared space kommer ikke af sig selv. Klubberne i Idrætsbyen vil, som de fleste andre, helst have ’deres eget’. Fra et brugerperspektiv er det vigtigt, at et lokale står til rådighed, når man har brug for det, og man vil gerne sætte sit eget præg på fx et klublokale. Det begrænses, når man skal dele. Så hvordan håndterer man som ejer/udbyder den problemstilling?

Lyngby har haft stor succes med at involvere brugerne i processen, så man skaber en følelse af ejerskab og forståelse for fordelene ved at dele.

Noget som forskning peger på som essentielt.

Shared space rummer ud over de positive aspekter også en trussel imod et godt og rigt idrætsliv, hvis stedet mister personlighed. Klubzonen er et eksempel på den problemstilling.

De forskellige klubber vil alle gerne have mulighed for at have et sted hvor pokaler, trøjer eller andet kan udstilles og et lokale, som siger ’her hører vi til’. Det er bare ikke ligetil, når lokalet skal deles, så her må andre metoder i brug. Flytbar indretning, glasmontre dedikeret til de forskellige klubber og tiltag, der øger tilknytningen på anden vis - i stedet for at være rodfæstet i et lokale må man gøre en indsats for at

klubberne rodfæstes i området – både Idrætsbyen som heldhed og mere specifikt i forhold til klubzonen.

En sidste praktikalitet, som er essentiel for at lykkes med shared space, er klarhed om regler og forventninger.

Der må ikke være tvivl om, hvor ofte en klub har ret til et lokale, hvem der står for rengøring og vedligehold osv.

Derfor er et brugervenligt og stabilt bookingsystem en vigtig forudsætning, og der skal være en kultur omkring regler og gensidig hensyntagen for at lykkes med en shared space-strategi, som når i mål med mere og bedre idrætsliv på samme areal.

tips & tricks • Brug spildplads på udearealer til fx en ekstra 100 meter løbebane • Vær opmærksom på udnyttelsen af lokaler og vær kreativ med indretningen • Involver brugerne igennem hele processen, så de får en følelse af medbestemmelse • Undervurder aldrig vigtigheden for at personliggøre igennem fleksibel indretning • Lav tiltag der kan medvirke til at rodfæste klubberne/brugerne til området i stedet for et lokale – for eksempel via klubaftener • Etabler et klart regelsæt vedr. booking, rengøring, forpligtelser osv.

Det, du skal huske, foregår i juni måned – i år!

Teknik & Miljø / maj 2016

49

Energirenovering

Bevar smukke murværk ved efterisolering Udvendig isolering er ofte løsningen, når efterkrigstidens murede boligbebyggelser skal renoveres. Men løsningen kan forringe arkitekturen og skjule bygningernes vigtigste kendetegn: Murværket. Renoveringsguide viser andre veje til helhedsrenovering af vores kulturarv.

Af | Per Heiselberg, professor, Aalborg Universitet

Nyt forsøg med efterisolering Som en del af kampagnen for 1940’erne og 1950’ernes murede boligbebyggelser er der i Højstrupparken i Odense gennemført et forsøg med efterisolering. For ikke at skjule bebyggelsens murværk med udvendig isolering blev en prøvegavl udvalgt, hvor den yderste sten blev nedtaget og renset. Derefter blev gavlen efterisoleret med højtisolerende materiale. Formuren er genopbygget med en blanding af de oprindelige og supplerende gamle sten.

Se filmen ’Gavlisolering’ på YouTube på kanalen ’Byggeteknisk viden’.

50

Teknik & Miljø / maj 2016

Ydervægge er én af de vigtigste årsager til kuldebroer i murede boligbebyggelser fra 1940’erne og 1950’erne. Og en akilleshæl, når bebyggelserne fra det, mange betragter som en guldalder i dansk arkitektur- og samfundshistorie, skal bringes ind i fremtiden.

Det kan man læse mere om i ’Renoveringsguide – kvaliteter, udfordringer og anbefalinger’, som er stilet til fagfolk, skrevet af eksperter og beskriver en række udfordringer og muligheder, når murede bebyggelser fra 1940’erne og 1950’erne skal renoveres. Renoveringsguiden er blevet til som en del af Realdania, Grundejernes Investeringsfond og Landsbyggefondens kampagne for

byg & bolig

1940’erne og 1950’ernes murede boligbebyggelser.

Den oplagte løsning Generelt giver udvendig efterisolering det bedste resultat, både når det gælder indeklimaforbedringer og reduktion i energiregnskab.

Efterisolering med skalmur vil elimere kuldebroer i konstruktionen, og erfaringer viser, at der opnås en besparelse på mellem 65 pct. og op til 82 pct., hvis man samtidig udskifter de gamle vinduer med energivinduer.

En anden fordel ved udvendig efterisolering er, at løsningen kan gennemføres uden gene for bygningens beboere, og at boligarealet bibeholdes.

Der dog flere faktorer, man bør være opmærksom på: For det første forsvinder det mest fremtrædende kendetegn ved periodens bebyggelser: Den murede facade.

Selv om efterkrigstidens bygninger kan synes anonyme, er de udført med gode håndværkteknikker og materialer. Og de repræsenterer en unik periode i danske arkitektur- og samfundshistorie: Opbygningen af velfærdssamfundet.

Naturligvis vil kvaliteterne i murværket svinge fra bebyggelse til bebyggelse. Men for langt de fleste bebyggelser er murværket den bærende bevaringsværdi, og man vil derfor være bedre tjent med at finde alternativer.

For det andet betyder udvendig efterisolering, at væggene bliver betydeligt tykkere end ved andre isoleringsløsninger, og ofte vil der derfor være behov for en ny tagløsning. Konsekvensen af tykkere vægge er også dybere vindueshuller og dermed reduceret dagslys i den enkelte bolig.

”Selv om efterkrigstidens bygninger kan synes anonyme, er de udført med gode håndværkteknikker og materialer. Og de repræsenterer en unik periode i danske arkitekturog samfundshistorie: Opbygningen af velfærdssamfundet.”

Den første og mest gængse alternativ til ydre efterisolering er hulmursisolering, som foregår ved at indblæse isoleringsgranulat i hulrummet mellem for- og bagmur.

Metoden er både nem og billig at udføre, den ændrer ikke på bygningens udseende eller boligareal og kan udføres uden at genere beboerne nævneværdigt. Omvendt sætter den korte afstand mellem bebyggelsernes mure en naturlig begrænsning for, hvor meget der kan hulmursisoleres, og dermed er der grænser for effekten.

For den del af periodens byggeri, som har mange hule mure med faste bindere, er hulmursisolering dog decideret ineffektiv. Det skyldes kuldebroer de steder, hvor for- og bagmur er hæftet sammen.

I stedet kan man foretage en indvendig efterisolering, som enten udføres ved hjælp af forsatsvægge med træ- eller stålskellet, der bygges op på stedet eller ved hjælp af forsatsvægge af præfabrikerede elementer. En tredje mulighed er at montere kapillaraktive isoleringsplader direkte på ydervæggen.

I situationer, hvor formuren er i for dårlig stand eller indvendig isolering ikke er acceptabelt, kan man foretage en udvendig efterisolering med en skalmur yderst. Det svarer stort set til at bygge en ny ydervæg, hvor den eksisterende ydervæg eller bagmur bliver til bagmur i en ny, isoleret hulmur. Efterisolering og skalmuring kan foregå uden på den eksisterende mur, men kræver enten et nyt fundament, eller at den eksisterende mur kan bære skalmuren. En tredje mulighed er at fjerne formuren, isolere hulrummet og opføre skalmuren på det eksisterende fundament.

Mere information Læs mere i bøgerne ’Renoveringsguide – kvaliteter, udfordringer og anbefalinger’ og ’Bygningskultur og bevaringsværdier’ mod betaling af fragt. Bestil dem ved at skrive til info@bygningsarv.dk.

Læs også mere på realdania.dk/ renoveringsguide og download pixibogen ’Kom godt i gang med at renovere’

Alternative muligheder Men der findes andre måder at gribe efterisoleringen an på.

Teknik & Miljø / maj 2016

51

affald & ressourcer

Partikelforurening

Affaldstræ skaber problemer i kommuner Afbrænding af affaldstræ er en gene landet over, og kommuner modtager hvert år flere hundrede klager fra borgere. Affaldstræ indeholder potentielt kræftfremkaldende stoffer, som risikerer at lande i nabohaven.

Af | Lene Skov Halgaard, kommunikationskonsulent, Teknologisk Institut

Teknologisk Institut har spurgt landets kommuner, om de oplever klager over afbrænding af affaldstræ og andet affald. 2/3 af kommunerne responderede og kunne alle svare ja til spørgsmålet. Undersøgelsen viser, at især affaldstræ som træpaller eller imprægneret træ bliver brændt af. En del kommuner har også kendskab til afbrænding af reklamer, plast og olie.

Undersøgelsen er en del af et projekt støttet af Miljøstyrelsen, ”Kontrol med afbrænding af affald”.

Konsekvenser ved afbrænding Konsekvenserne ved at brænde forskelligt affaldstræ af blev også undersøgt i projektet.

- Hvis danskerne brænder affaldstræ af, betyder det, at

udledningen af partikler mangedobles, forklarer seniorspecialist Peter Bøgh Pedersen, Teknologisk Institut.

- Affaldstræ indeholder potentielt kræftfremkaldende stoffer, som ved afbrænding risikerer at havne i nærmiljøet, fx naboens køkkenhave.

Derfor er det ulovligt at brænde affaldstræ af i brændeovne, konkluderer Peter Bøgh Pedersen.

Målinger i projektet viser, at de værste affaldstyper giver op til seks-syv gange højere støvkoncentrationer til sammenligning med rent træ. Figuren nedenfor viser, at malet træ, vinduesrammer eller imprægneret træ (CCAtræ) udleder forhøjede niveauer af partikler. Støvkoncentrationerne for palletræ og kreosottræ ligger lidt højere.

Den blå bar viser udledningerne i optændings- og forfyringsfasen. Den

”Undersøgelsen viser, at især affaldstræ som træpaller eller imprægneret træ bliver brændt af. En del kommuner har også kendskab til afbrænding af reklamer, plast og olie.”

52

Teknik & Miljø / maj 2016

affald & ressourcer

”Skorstensfejerne tager dialogen, hvis de ser problemer, når de er ude for at rense skorstene.

De er utroligt gode til at se, om afbrændingen foregår rigtigt.”

grønne bar viser gennemsnittet af målinger foretaget på tre fyringer.

Skorstensfejer tager dialog I Danmark lander omkring 400-500 klagesager om året på kommunernes skriveborde. Hos Esbjerg Kommune er det typisk via en naboklage, at kommunen bliver opmærksom på et problem med afbrænding af affaldstræ, forklarer miljøchef Christina Føns. Men en del ulovlige afbrændinger bliver taget i opløbet.

- Det er langt de færreste sager, som vi bliver blandet ind i. Skorstensfejerne tager dialogen, hvis de ser problemer, når de er ude for at rense skorstene.

De er utroligt gode til at se, om afbrændingen foregår rigtigt, siger Christina Føns.

For at sikre sig at borgerne ved,

hvad de må brænde af, har Esbjerg Kommune informeret på forskellig vis.

- Vi informerer på vores hjemmeside, vi har udarbejdet en folder, og så har vi afholdt en demonstration på Genbrugspladsen af rigtig afbrænding. På den måde kunne vi fortælle borgerne, hvad de må brænde af, og hvad de ikke må, siger Christina Føns.

Et godt råd til andre kommuner fra Christina Føns er at arbejde tæt sammen med skorstensfejerne for at forebygge og undgå ulovlige afbrændinger - og klagesager på kommunens bord.

Miljøchef Christina Føns, Esbjerg Kommune.

Læs mere om Teknologisk Instituts projekt om afbrænding af affald her: http://www.teknologisk.dk/36317

Det er Natur & Miljø 2016 Danmarks vigtigste fagkonference for natur og miljø!

Tilmeld dig på naturogmiljo2016.dk

Teknik & Miljø / maj 2016

53

nyt om navne Ny vicedirektør i Aalborg Energikoncern Jesper Høstgaard-Jensen ansat som ny vicedirektør i Aalborg Energi Holding A/S. Han kommer fra en stilling som produktionsdirektør ved Aalborg Portland.

Jesper Høstgaard-Jensen kommer fra en stilling som produktionsdirektør ved Aalborg Portland.

I forbindelse med dannelsen af Aalborgs nye energikoncern ansættes Jesper Høstgaard-Jensen som vicedirektør i Aalborg Energi Holding A/S og samtidig som direktør i de fire datterselskaber Aalborg Varme A/S, Aalborg Decentrale Værker A/S, Nordjyllandsværket A/S og Aalborg Energicenter A/S. Jesper Høstgaard-Jensen får dermed det daglige ledelsesansvar for samtlige medarbejdere i de fire selskaber.

Jesper Høstgaard-Jensen har siden 2005 været produktionsdirektør ved Aalborg Portland, foruden tre år som Vice President i Aalborg White Asia i Malaysia, og han har således solid ledelsesmæssig erfaring at trække på i jobbet hos Aalborg Energikoncern.

Thomas Fonnesbech Boe konstitueret som kommunaldirektør i Kolding By- og Udviklingsdirektør Thomas Boe konstitueres som Kommunaldirektør, når Rikke Vestergaard skifter til Koncerndirektør i Region Syddanmark.

Thomas Boe konstitueres som Kommunaldirektør i Kolding med virkning fra 1. maj. Samtidig bliver stillingen slået op, så den kan blive besat permanent allerede inden sommerferien.

Da stillingen straks bliver slået op, bliver der ikke i mellemtiden konstitueret en By og Udviklingsdirektør. Områdecheferne i By og Udviklingsforvaltningen fortsætter med at have ansvaret for eget område, herunder også den politiske betjening.

Jytte Gad Lauridsen ny vicedirektør i Region Midtjylland Jytte Gad Lauridsen overtager stillingen som vicedirektør i Region Midtjylland, med særligt ansvar for regionens miljøafdeling. Region Midtjylland skifter ud i koncernledelsen, når vicedirektør Hans Fredborg går på pension 1. maj.

Jytte Gad Lauridsen får særligt ansvar for regionens miljøafdeling og de 50 medarbejdere, der er tilknyttet den fordelt på regionshusene i Viborg, Holstebro og Horsens.

Den 51-årige vicedirektør kommer med en naturvidenskabelig uddannelsesbaggrund og har erfaring med både administration, forvaltning og samarbejde med offentlige myndigheder fra sit tidligere chefjob i direktionssekretariatet ved SEGES under Landbrug & Fødevarer.

Nikolaj Sveistrup fra KL til DAC Efter 8 ½ år har Nikolaj Sveistrup skiftet KL ud med Dansk Arkitektur Center(DAC) og er blevet ny programchef for CITIES. - Det passer godt til mit DNA, som er at skabe netværk og orkestrere interesser mod nye mål. På den måde er rollen som programchef en god fortsættelse af det, jeg altid har haft som kimen i mit arbejde, fortæller Nikolaj Sveistrup til Teknik & Miljø, om sin nye stilling som programchef for CITIES i DAC. De sidste 8 ½ har han arbejdet i KL, Teknik & Miljø, som chefkonsulent.

En vigtig del af CITIES portefølje, er kompetenceudviklingsprogrammet STRATEGISK BYLEDELSE, der er målrettet direktører, og som nu også udbydes til fagchefer. Om dette fortæller Nikolaj: -SBL, som jo bl.a. er lavet sammen med KTC, er et meget aktuelt program, der taler lige ind i kommunernes virkelighed. Det glæder jeg mig til at være med til at udvikle.

Danske Havne ansætter ny direktør Danske Havnes bestyrelse har besluttet at ansætte partner Bjørn B. Christiansen som efterfølger for direktør Gitte Lillelund Bech.

Bestyrelsesformand Peter Maskell udtaler i en pressemeddelelse: -Danske Havnes bestyrelse har ledt efter en person, der kan konsolidere organisationen efter en periode præget af arbejdet med at sikre Danske Havnes selvstændiggørelse. Derfor har bestyrelsen ledt efter en erfaren lobbyist. Med erfaringer fra både organisationer og privat rådgivervirksomhed har bestyrelsen fundet, at Bjørn B. Christiansen vil være den rette til at føre organisationen videre.

Fotograf: Peter Eilertsen

54

Teknik & Miljø / maj 2016

Hele Da nmar mødeste ks d

OVER 80%

AF VORES KUNDER SER VI IGEN Måske fordi de ikke har ret langt hjem*

* Tæt på motorvejen over Fyn og nær Nyborg Banegård.

BOOK I DAG

Dagmøde kr.

DET FÅR DU HOS OS • Beliggenhed midt i landet – tæt på motorvej og banegård • Fantastisk beliggenhed nær skov og strand • 36 møderum og et stort auditorium med plads til 200 • 426 værelser & 650 overvågede, gratis P-pladser • Restaurant, bistro og stjernebar med noget for enhver smag

597,-

Konferencedøgn i stort enkeltværelse kr. 1.880,-

Priser er inkl. moms.

Nyborg Strand er aktiv partner i Destination NYBORG - konferencehoteller centralt i Danmark

Østerøvej 2 5800 Nyborg 65 31 31 31 nyborgstrand.dk

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning ADMINISTRATIV DATABEHANDLING

Elbek & Vejrup A/S

Effektive forretningsløsninger til styring af økonomi, sager, ressourcer og afregning af forbrug via vores online løsning til datafangst. Løsningerne er målrettet offentlige instanser som entreprenører, forsyning, beredskaber m.m.Vores løsninger er på SKIrammeaftaler og er baseret på Microsoft Dynamics NAV, SharePoint og CRM. Læs mere på elbek-vejrup/kommuner.

AFFALDSBEHANDLING

SWS - Special Waste System A/S

Herthadalvej 4A • DK 4840 Nørre Alslev T. 5440 0212 • post@sws.dk • www.sws.dk Behandling og forbrænding af farligt affald Miljørigtig og ansvarlig affaldshåndtering Emballage, rådgivning, totalløsning

T. 3672 3011 • E-mail: info@geokon.dk Udvikling og implementering af GeoEnviron – effektivt og tidsbesparende system til sagsbehandling. Fagmoduler, webmoduler, integration med Miljøportalen, ESDH, GIS, økonomisystemer mm. www.geokon.dk

Sweco Danmark A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER

Andreasen & Hvidberg K/S Kaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø.

T. 9814 3200 • F. 9814 2241. www.aogh.dk

ENERGIBESPARELSER

Ekokem A/S

Geokon A/S

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE

Ekokem er specialister i at håndtere og afgifte farligt affald med respekt for miljø og sikkerhed.

Lindholmvej 3 • DK-5800 Nyborg.

T. 63317100 • www.ekokem.com/dk kundeservice@ekokem.com

Geo Sweco Danmark A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

ENERGIRENOVERING Sweco Danmark A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

AFLØBSREGULERING

Teknologisk Institut ADVOKATBISTAND

Horten Advokatpartnerselskab

Philip Heymans Allé 7 • Box 191 2900 Hellerup T. 3334 4000 • F. 3334 4001 E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Kontakt: Advokat Klavs V. Gravesen kvg@horten.dk • T. 3334 4239.

Rønne & Lundgren Advokatpartnerselskab

Tuborg Havnevej 19 • 2900 Hellerup T 3525 2535 • F 3525 2536 • E info@rl.dk www.ronnelundgren.com Kontakt: Advokat Vibeke Westergaard vbw@rl.dk • T 3525 2922

www.mosbaek.dk

BETONVARER

Kontakt en af vores specialister i Byggeri og Anlæg Kathrine Birkemark Olesen T. 72 20 22 16 kabo@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

Sweco Danmark A/S FORSYNINGSTEKNIK Permeable og konventionelle produkter i høj kvalitet.

Lundemarken 33, 4000 Roskilde Tlf.: +45 40 40 15 44 Mail: info@midtgaard-as.dk www.midtgaard-as.dk

Sweco Danmark A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

BROER OG TUNNELLER FORURENINGSUNDERSØGELSER Broconsult

Sweco Danmark A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

TEKNIK & MILJØ / MAJ 2016

København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

VISER VEJEN

Førende indenfor GIS til offentlige institutioner.

Værktøjer til digitalisering af opgaver med mobile løsninger til borgere og medarbejdere.

Driftogvedligeholdelseklaresnemtogeffektivt. www.le34.dk T: 7733 2222 M: le34@le34.dk

GRØNNE OMRÅDER – VEDLIGEHOLDELSER

LE34 VISER VEJEN

Sweco Danmark A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

56

Geo

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE

Sweco Danmark A/S

LE34 Landinspektørfirmaet LE34 A/S

www.broconsult.dk

Kontakt en af vores specialister i Byggeri og Anlæg Martin Nerum Olsen T. 72 20 13 97 mano@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

Midtgaard A/S

AFFALD & SKADELIGE STOFFER

Teknologisk Institut

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS

Landinspektørfirmaet LE34

Landsdækkende rådgivning om opmåling, klimasikring, areal- og rettighedsforvaltning samt udstykning og planlægning. www.le34.dk T: 7733 2264 M: le34@ le34.dk

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning HAVNEBYGNING OG – VEDLIGEHOLDELSE

Sweco Danmark A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

Hoffmann A/S

Fabriksparken 66 • 2600 Glostrup T. 4329 9000 E-mail: hoffmann@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma.

Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Nellemann Survey A/S

Strandvejen 18 • 9000 Aalborg.

T. 9813 4655 • F. 9811 5626. www.nellemannsurvey.com Opmåling og kortlægning af havnebassiner,sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v.

Rohde Nielsen A/S

Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Skandinaviens største specialist indenfor oprensnings- og uddybningsarbejder.

KLIMA

NATUR- OG VANDMILJØ

Sweco Danmark A/S Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri og Anlæg Dorthe Mathiesen T. 72 20 22 05 dma@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

KOMMUNIKATION OG DESIGN

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

PLANLÆGNING

LUGTMÅLINGER

Geo

København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

LE34 VISER VEJEN

Tankegang as

Hos os kan du købe Vanebrydende visuel kommunikation om teknik og forsyning.

Se: www.tankegang.dk

EnviDan Water A/S Rådgivende ingeniører T: 86 80 63 44 www.envidanwater.dk

Sweco Danmark A/S Landinspektørfirmaet LE34 A/S

Landsdækkende rådgivning om opmåling, ekspropriation rettighedsforvaltning, udstykning vejforvaltning og planlægning. Stor erfaring med lokalplaner. www.le34.dk T: 7733 2222 M: le34@le34.dk

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

Norconsult Danmark A/S REVISION

Aarhus T.4488 2000 Herlev T.4488 2000 Kalundborg T.4488 2000 www.norconsult.dk

FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Lugtmålinger og -vurderinger til private og offentlige samt int. standardisering­s­ arbejde. Rådgivning om anvendelse af rensningsteknologier til lugtreduktion.

BDO

Rådgivning, revision og regnskab Kystvejen 29 • 8000 Aarhus C Kontakt Peter Damsted på pda@bdo.dk eller telefon 41 89 04 48 og hør hvordan vi kan hjælpe jer.

MILJØMÅLING

Orbicon A/S

Orbicon leverer integrerede og bæredygtige løsninger indenfor blandt andet, Miljø, Forsyning og Byggeri.

Tlf +45 4485 8687 www.orbicon.dk

RÅDGIVNING INDEKLIMAUNDERSØGELSER

Sweco Danmark A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri og Anlæg Thomas Witterseh T. 72 20 23 11 twi@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Målinger og beregninger udføres inden for emissioner, udeluft og arbejdsmiljø.

QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK. Projektering og design af reduktionsanlæg.

ALECTIA

ALECTIA rådgiver om bygninger og processer, arbejdsmiljø og mennesker samt vand, energi og miljø. Vi rådgiver i alle projektfaser – fra afklaring, analyse, design og projektering til udbud, byggeledelse og tilsyn. Gennem tværfagligt samarbejde skaber vi helhedsorienterede og bæredygtige løsninger. Mød os på alectia.com T. +45 8819 1000

Rambøll A/S

Rambøll er en førende international ingeniør- og rådgivervirksomhed indenfor: byggeri, design, trafik , infrastruktur, miljø, vand, energi, klima og industri.

Læs mere på www.ramboll.dk

SLAMBEHANDLING

Dynatest Denmark A/S

Naverland 32 • 2600 Glostrup T. 7025 3355 • F. 7025 3356 E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af. Bæreevne, jævnhed, spor­køring, lagtykkelser samt skadesregistre­ring.

Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

Miljøservice A/S

Ådalen 13A • 6600 Vejen.

T. 7538 3999 • F. 7538 4010.

E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afhentning og slutdisponering af slam og organiske affaldsprodukter.

Rådgivning og entreprise.

Tømning af slammineraliseringsanlæg og geotuber.

TEKNIK & MILJØ / MAJ 2016

57

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning SPILDEVANDSAFLEDNING

STØJBEKÆMPELSE

Pankas A/S Sweco Danmark A/S

RIA WATECH AS

Proagria Group • Aggershusvej 7 5450 Otterup • Tel. 64 82 40 00 ria-watech@proagria.dk proagria@proagria.dk www.ria-watech.dk • www.proagria.dk Afspærringsspjæld og ventiler, kontraklapper/kontraventiler, overfaldspjæld, spuleklapper.

SPILDEVANDSRENSNING

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

PileByg a/s

Støjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret.

Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 9896 2071.

Silkeborg: T. 8680 6344 Kastrup: T. 3250 7944 Aalborg: T. 9811 6344 Århus: T. 8680 6344 www.envidan.dk

Borupvang 5 E • 2750 Ballerup T. 3582 1919 • www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olieog benzinudskillere jf. DS 455.

VANDFORSYNING

Sweco Danmark A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

Sweco Danmark A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

Norconsult Danmark A/S

Find os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF

PURUS as

Farumgydevej 71 • 3520 Farum T. 4616 1919 • F. 4616 1910 E-mail: info@purus.dk • www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og ­fedtudskillere.

SPRINGVAND OG BASSINER

Colas Danmark A/S

Fabriksparken 40 • 2600 Glostrup T. +45 4598 9898 • F. +45 4583 0612 colas@colas.dk • ww.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, modificeret bitumen, produkter til vejved­ ligeholdelse, fræsning, vedligeholdelse af rabatter og overfladebehandling.

®

Fokdal Springvand

Fokdal Springvand A/S

T. 5944 0565 Østerled 28 • 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum.

Vandbehandling, dyser, pumper m.v.

Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

58

TEKNIK & MILJØ / MAJ 2016

VEJE & BELÆGNINGER

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S

EnviDan A/S

Rundforbivej 34 • 2950 Vedbæk info@pankas.dk • www.pankas.dk T. 4565 0300 • F. 4565 0330 Alle typer asfaltbelægninger, emulisioner og modificerede bindemidler.

NCC Roads A/S

Fuglesangsallé 16 • 6600 Vejen T: 79 96 23 23 • F: 79 96 23 24 www.ncc.dk/roads • e-mail: roads@ncc.dk Totalproducent inden for alle vejbelægninger og specialist i udlægning af asfalt på alt fra motorveje til cykelstier samt specialprodukter til broer, fabrikshaller og lagre.

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri og Anlæg Thomas Pilegaard Madsen T. 72 20 21 64 tpm@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

VEJUDSTYR

Sweco Danmark A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

Mødestedet for den danske natur- og miljøsektor Velkommen til medarbejdere fra kommuner, regioner, stat, interesseorganisationer og private virksomheder.

8.- 9. juni 2016 Bits og bytes i miljøforvaltningen – nye roller, nye muligheder Tricks, teknologi og virkelighed Læs mere på www.naturogmiljo2016.dk

I samarbejde med:

Nyborg Strand den 8.- 9. juni 2016

Faglige samarbejdspartnere:

Konferencen arrangeres af:

Sorteret Magasinpost SMP ID: 42393

Med den metodiske tilgang ’økosystemtjenester’ kan vi sætte kroner og ører på den værdi, vi som mennesker og samfund får fra naturen.

NATUREN HAR EN KÆMPE VÆRDI (OG NU KAN VI MÅLE DEN)

Foto: Hilde Lillejord/Jernbaneverket

Læs mere på ramboll.dk

VI ER 13.000 INGENIØRER, DESIGNERE OG RÅDGIVERE DER SKABER BÆREDYGTIGE HELHEDSLØSNINGER INDEN FOR BYGGERI, TRANSPORT, MILJØ, VAND, ENERGI, OLIE & GAS OG MANAGEMENT CONSULTING.