Teknik & Miljø - januar 2016

#01 JANUAR 2016

TEKNIK & MILJØ STA D S - O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

TEMA:

EFTERLYSES:

VIDEN OM BYGGERI TIL FLYGTNINGE

BYGGERI & EJENDOM SDRIFT

SILKEBORG KOMMUNE BEDST OG BILLIGST CHRISTIANSFELD PÅ UNESCO’S LISTE

GLOBALE UDFORDRINGER KRÆVER (OGSÅ) LOKALE LØSNINGER Gennemtænkte løsninger inden for klimasikring integrerer klimatilpasning med genopretning af vandløb og naturarealer. Det skaber lokal værdi og ægte bæredygtighed for både byen, landet og naturen. Lokale løsninger er en del af svaret på fremtidens globale klimaudfordringer. Vi står klar med den nyeste viden og hjælper dig i alle faser – fra forundersøgelser og løsningsdesign til udbud og tilsyn.

MØD OS PÅ SWECO.DK

TEMA: BYGGERI & EJENDOMSDRIFT OPFORDRING FRA KTC:

14 BYD IND MED VIDEN OM BOLIGER TIL FLYGTNINGE ommunerne skal skaffe boliger til tusindvis af flygtninge hvert år. Nybyggeri er K én af løsningerne, og det er faktisk muligt at etablere økonomiske, fleksible og æstetiske løsninger, der passer ind i lokalområderne og understøtter integrationen. KTCs faggruppe, Kommunal Ejendomsdrift, opfordrer kommuner til at byde ind med ideer og viden.

FACILITY MANAGEMENT

INVESTER MED 22 OMTANKE I FM-SYSTEMER

Kommuner skal erkende egne behov og ressourcer, inden de køber store, altfavnende FMsystemer. Det mest sikre er at starte med små skridt, lyder opfordringen fra Sweco A/S.

AARHUS KOMMUNES FØRSTE OPS

18 PRIVATE SKAL DRIVE OFFENTLIG BYGNING I 15 ÅR Det er alt andet end et almindeligt kontorhus, som Aarhus Kommune nu vil bygge i forstaden Gellerup. Byggeriet er Aarhus Kommunes første OPS (Offentligt Privat Samarbejde) projekt, og huset skal opføres og drives af private leverandører i 15 år.

VINDER EGET UDBUD

20 SILKEBORG KOMMUNE ER BEDST

OG BILLIGST Et moderne udbud, nye rengøringsmetoder og ny teknologi gør Silkeborg Kommunes rengøringssektion konkurrencedygtig med private leverandører.

Og kommunen sparer tilmed to millioner kroner.

3

INDHOLD ennemsigtighed 16 Ggiver gode resultater

beskrivelse 30 Oafmfattende Danmark på vej

6

LEDER

Effektiv ejendomsdrift er et kommunalt fokusområde

Af Peter Laursen

KTC

8

10

Fup og Fakta om vandløb Mere frihed til virksomheder og borgere til lokal udvikling

12

KTC skaber netværk for ejendomsansvarlige

14

Opfordring fra KTCs faggruppe: Byd ind med gode ideer og viden om boliger til flygtninge

16

Gennemsigtighed giver gode resultater i Odense

18

Private skal drive offentlig bygning i 15 år

20

Silkeborg Kommune er bedst og billigst

22

Invester med omtanke i FM-systemer

24

Frederiksberg bekæmper oversvømmelser

26

Kort Nyt

27

Gå sammen med din nabo om energirenovering

28

Strategisk overblik over ejendomme med benchmarking

T EM A : BYGGERI OG EJENDOMSDRI FT

PLA NLÆG NI NG

30

Omfattende beskrivelse af Danmark på vej

34

Frederiksberg prøver kræfter med DGNB-certificering

38

Fem års nænsom renovering af verdenskulturarv

40

Den svære lokalplanlægning under lup

42

T RA F IK OG VEJE

Husk udgangspunktet og afstem forventninger

FORSYNING

rederiksberg prøver 34 Fkræfter med DGNB

JANUAR 2016

44

Midtjysk strategi kan inspirere hele landet NAT UR OG MI LJØ

46

Sæt et kommunalt præg på EU´s miljøkrav

48

Frivillige biomanipulerer Sørup Sø

50

RegnRuten viser klimaløsninger på stribe

52

A F FA LD OG RESSOURCER

Unge efterlader affald og glasskår i park

NAV NE

54

Navnenyt

EGET KONTOR? BARE HOP UD I DET Hos os er det altid fag frem for formalia. Hvordan gør vi tingene bedre, billigere, klogere og grønnere derude? Så du møder klart flere gummistøvler end laksko, og der er rig mulighed for at omsætte de små grå til store grønne løsninger.

En dag på kontoret for Claus Bue Nielsen, Orbicon

Ud over at stå med støvlerne i vandkanten, kan du bl.a. komme til at bygge bæredygtigt i byerne, klimatilpasse landskabet, udvikle intelligent IT til forsyningerne eller forbedre arbejdsmiljø, vandkvalitet og natur sammen med 600 andre arbejdende ingeniører. orbicon.dk/job og

www.teknikogmiljo.dk

FAGBLADET TEKNIK & MILJØ Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg REDAKTION Redaktør Line Bak Unold T. 2555 2827 lu@ktc.dk Ansvarshavende redaktør Ane Marie Clausen amc@ktc.dk FORSIDEILLUSTRATION Øivind Hovland / oivindhovland.com LAYOUT Fiona E. Bruce / designkomplekset.dk TRYK KLS Grafisk Hus A/S ANNONCER Lars Madsen T. 2555 2826 lm@ktc.dk UDGIVER Kommunalteknisk Chefforening, KTC Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 Også medlemsblad for Park- og Naturforvalterne samt Kommunal Vejteknisk Forening ABONNEMENT Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 / ktc@ktc.dk Abonnementspris Kr. 870,- + moms om året for 11 numre Løssalg Kr. 139,- + moms inklusive forsendelse OPLAG Kontrolleret af

Gennemsnitligt kontrolleret oplag per udgivelse: 2.491. I perioden 1. juli 2014 - 30. juni 2015 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

LEDER

EFFEKTIV EJENDOMSDRIFT ER ET KOMMUNALT FOKUSOMRÅDE Energi- og indenrigsministeriet og KL har bedt KORA om at udarbejde en benchmarkinganalyse af den kommunale ejendomsadministration. Analysen blev præsenteret i Teknik & Miljø, september 2015 og på fælles orienteringsmøder før jul.

Formålet med KORAs analyse har været at give kommunerne et værktøj til en mere effektiv ejendomsadministration, bl.a. ved at sammenligne nøgletal og ud fra analyserne identificere konkrete handlingsinitiativer. Et af de vigtigste bidrag er således, at analysen giver værktøjer, som kan inspirere kommuner til at analysere egen opgaveløsning.

KTC har bakket op om analysen ved at være aktive sparringspartnere for KORA. Kommunerne har brug for redskaber, der kan professionalisere ejendomsadministrationen, som traditionelt har været spredt over hele det kommunale forvaltningsområde.

Kommunerne er udfordret på ressourcer, og reorganisering og professionalisering af den kommunale ejendomsadministration kan være en del af løsningen.

Kommunerne har meget forskellige rammebetingelser, og KTC har påpeget, at KORA-analysens resultater aldrig må tolkes bogstaveligt, da ingen nøgletal på ejendomsområdet er direkte sammenlignelige.

Analysen udpeger tre fokusområder, der skal understøtte en effektiv ressourceudnyttelse af kommunernes ejendomsadministration: • En central organisering, med mulighed for at indhøste stordriftsfordele.

• Strategisk styring af den kommunale ejendomsportefølje, med bedre overblik og prioriteringer af indsatser. Bedre arealudnyttelse.

• Konkurrenceudsættelse, der kan teste markedet, for at finde ud af, hvor opgaverne løses bedst og billigst. (Nøgletalsanalysen kan kun vise dette for rengøringsområdet).

Analysen savner en metode til at opgøre nøgletal for vedligeholdelse og teknisk drift af bygninger, da kommunerne her er så forskellige, at det ikke er lykkedes. KTC har tilbudt at deltage i et kommende arbejde om forbedrede nøgletal.

Mange kommuner har allerede etableret en central ejendomsadministration, mens andre har udfordringer med projektet. Erfaringer giver nødvendig inspiration, og KTC anbefaler, at kommunerne danner netværk med sammenlignelige kommuner ift. de indsatspunkter, man ønsker at prioritere. Der er stor forskel på, om fokus er vedligehold og rengøring eller effektiv udnyttelse af kommunens kvadratmetre. Vilkårene er forskellige, afhængig af om det er en tyndt befolket landkommune eller en tæt bykommune.

Det er en opgave, som naturligt løses i en effektiv og professionel kommunal organisation.

ISSN 1902-2654

PETER LAURSEN MEDLEM AF KTC`S BESTYRELSE, TEKNIK- OG FORSYNINGSCHEF, JAMMERBUGT KOMMUNE

SMART CITY | BYUDVIKLING | ENERGI OG KLIMA

TAG MED KTC PÅ STUDIETUR TIL

BARCELONA ONSDAG DEN 25. MAJ TIL FREDAG DEN 27. MAJ 2016 KTCs studietur går i 2016 til Barcelona, hovedstaden i Catalonien.

Oplev en global rollemodel for innovativ byplanlægning, som er internationalt anerkendt for sin succesfulde transformation fra industriby til moderne vidensby.

Der bliver stillet skarpt på Barcelonas rolle som en af Europas førende smart cities i relation til borgere, miljø og økonomi. Barcelona har også spændende erhvervsudvikling og innovative kulturtilbud, som møder fremtidens krav i en tæt by.

ONSDAG D. 25. MAJ. Individuel ankomst til hotel centralt i byen.

Programmet indledes kl. 14.00 med en byvandring gennem den gotiske by.

Vi oplever bydele, hvor kommunen har formået at omdanne et tidligere belastet kvarter til kulturcentrum, nye kvarterer og spændende arkitektur.

TORSDAG D. 26. MAJ. Vi møder repræsentanter for Barcelona kommune og hører om anvendelse af BIG DATA: Fra planlægning og trafikstyring af byen til borgerinformation via en borger-APP. Vi ser også et tidligere industrikvarter under omdannelse til medie, IT og

uddannelsesbydel og får en guidet tur med fokus på belysning, energi og klimaløsninger. Dagen sluttes af med en cykeltur på Passeig Maritim (havnepromenaden) og besøg i den Olympiske By. FREDAG D. 27. MAJ. Vi hører om kommunens klimasikring og besøger de store bassiner, som sikrer byen og miljøet mod oversvømmelser ved skybrud.

Efter frokost er der individuel tid indtil afrejse.

NB: Der er forbehold for ændringer i programmet.

Oplev en by i forandring og bliv inspireret til danske udfordringer på forårets studietur til Barcelona. Planlægning af program og rejseleder på hele turen er arkitekt MAA Dorte Augustenborg.

PRIS

6.500 + moms pr. person TILMELDING

Tilmelding foretages på www.ktc.dk senest fredag den 18. marts 2016.

Tilmelding er bindende fra denne dato.

Der er plads til max. 30 deltagere. Turen gennemføres ved 20 tilmeldte.

PRISEN INDEHOLDER:

2 overnatninger på hotel, centralt beliggende i Barcelona i enkeltværelse.

Fælles frokoster og middage Faglige arrangementer.

Cykelleje og offentlig transport Rundvisninger/guidede ture/ oplægsholdere.

Prisen inkluderer ikke: Flybillet, afbestillingsforsikring, rejseforsikring.

KTC

FAGLIG VURDERING FRA EMBEDSMAND

FUP OG FAKTA OM VANDLØB Næsten dagligt viser TV billeder af vilde oversvømmelser, der sluger huse og slæber biler og andet gods med sig. Ikke noget at sige til, at mange spørger sig selv – hvor galt kan det gå i lille Danmark. Vi har også set flere oversvømmelser, end vi er vant til, men vi slipper nok for helt så drabelige hændelser, takket være vores flade land. På den anden side har vi vænnet os til at bruge jorden helt ned til å-kanten til beboelse eller dyrkning. Og så er der en risiko. Hvordan tackler vi den?

KTC støder stedse på opfattelser og løsninger, der bunder i mangel på viden. Vi prøver i det følgende at tage fat på nogle af dem. Vi har også nogle konkrete bud på løsninger – lær af naturen og lav p-pladser til vandet.

Af | Bjarne Bringedal Svendsen, Afdelingschef, Teknik- og Miljøforvaltningen, Køge Kommune

Grødeskæring forhindrer oversvømmelser - forkert Grødeskæring giver ingen sikkerhed mod oversvømmelser. Grødeskæring fungerer i sommermånederne. Disse kendsgerninger har i pressen fejlagtigt været udlagt som en afvisning af grødeskæringens effekt. Grødeskæring har naturligvis en effekt, men pointen er, at det ikke giver nogen garanti mod oversvømmelser.

En konkret undersøgelse viste fx en sænkning på mellem 6 og 42 cm i 90 procent af målingerne. I halvdelen af de undersøgte vandløb dog under 19 cm.

I Lindenborg Å i Nordjylland kunne selv 8 skæringer i fuld bundbredde ikke forhindre sommeroversvømmelser i nærområdet, der er præget af

8

TEKNIK & MILJØ / JANUAR 2016

terrænsætninger.

Efter endt grødeskæring starter genvæksten – som en græsplæne. Efter to til fire uger er effekten væk. Grødeskæringen er derfor de facto uden virkning på vandstanden i lange perioder.

Særligt i de tilfælde hvor grøden skæres først eller sidst i vækstperioden.

Hyppig grødeskæring favoriserer plantearter, som har en hurtig genvækst og stor stuvningseffekt. Det gør stedse mere grødeskæring nødvendig for at opretholde vandføringsevnen – en ond spiral.

Hyppig og mere indgribende grødeskæring er i øvrigt skidt for vandløbets miljø og også for kommunernes økonomi, ej at forglemme. For det er kommunen, der skal betale, også selv

om kommunen ingen interesse har i vandløbsvedligeholdelsen.

Om vinteren er grøden som regel visnet eller skåret bort i vandløbene.

Alligevel er det helt almindeligt med vand i terræn. Det viser, at selv en total fjernelse af grøden ingen garanti giver mod vand på markerne.

Kommunerne ejer de offentlige vandløb - forkert Det er lodsejerne, der ejer vandløbene.

Offentlig vandløbsvedligeholdelse er derfor at betragte som en skattefinansieret erhvervsservice, som ydes til vandløbets ejere. Det offentlige er kun (med)ejer af vandløbene, hvis arealerne langs vandløbene er offentligt ejet.

Nogle vandløb modtager ”offent-

KTC

ligt vand” fra veje, byer og deslige.

For disse vandløb er der en mere direkte offentlig interesse i vandløbenes vedligeholdelse.

Vandløbene er stærkt påvirkede af vand fra veje og byer - korrekt – men kun nogle få steder. Nutidens standard indebærer nemlig, at kommunerne stiller krav om forsinkelse af regnvand fra befæstede arealer.

I øvrigt udgør det befæstede areal i Danmark omkring 10 procent af landets areal, heraf er ca. 1,7 procent vejarealer.

Herfra skal så trækkes arealet af København, Århus, Ålborg og alle de andre store byer, hvor regnvandet ledes direkte ud i havet. Så er der ikke ret meget tilbage til vandløbene inde i landet.

Brugen af vandløb til afledning af vand fra offentlige arealer er derfor set i den store sammenhæng ganske beskeden.

Ejere af vandløb må selv vedligeholde deres vandløb - forkert Hvis vandløbet er klassificeret som offentligt, må ejeren ikke selv vedligeholde – det må kun kommunen. Til gengæld sparer ejeren udgiften til at få sit vandløb passet. Det er en gratis service til ejerne af vandløbene.

Dræn munder ud over vandspejlet - forkert Når smeltevand og nedbør om vinteren skaber bredfyldte vandløb, er drænene dykkede. Kommunernes opmålinger viser, at et betydeligt antal dræn munder ud lige akkurat over vandløbets bund.

En stikprøve tyder på, at måske op til halvdelen har deres udløb mindre end 30 centimeter over bunden, altså så dybt at de meget af tiden er dykkede. Placeringen af drænudløb i forhold til vandløbsbunden har været lodsejerens valg i forbindelse med dræning af markerne.

Sådan har det altid været – måske fordi andet ikke har været fysisk muligt.

Kun statstilskud til dræn med udløb over vandspejl - forkert Til det faktum at mange dræn ligger helt nede i bunden af åerne, knytter sig den myte, at dette skyldes kommunale forsømmelser i form af utilstrækkelig

vedligeholdelse, da drænprojekter med dykkede udløb angiveligt ikke ville have opnået statstilskud i sin tid. Skulle myten være sand, ville det betyde, at drænudløbene skulle ligge i en lige linje svarende til vandspejlet, og det gør de ikke. Desuden fandtes der ikke det fornødne datagrundlag til at sikre dette hensyn.

Kommunerne har ansvaret for at forhindre oversvømmelser - forkert Der gives med vandløbsloven ingen garanti mod oversvømmelser. Kommunernes opgave er at vedligeholde efter regulativernes bestemmelser. Skal vandløbene have større kapacitet, er det ejernes opgave. Men kommunerne skal godkende det.

Kommunens rolle er så at se på hele vandløbssystemet. Forbedret afvanding i øvre dele af et vandløbssystem vil alt andet lige give øget oversvømmelsesrisiko i den nedre del af vandløbssystemet. Det kan modvirkes ved at genoprette lokale ådale, enge og moser – p-pladser til vand. Hvis ikke risikerer vi at oversvømme andre marker eller byerne, der ligger i zonen mellem vandløb og hav.

En vigtig pointe er, at har en vandløbsejer valgt at dyrke sine arealer helt ned til vandløbet, har han også påtaget sig den øgede risiko for oversvømmelser, som eksisterer langs et vandløb.

Vandløbsvedligeholdelse mindsker risikoen for en fejlslagen høst, men fjerner den ikke. Den vil altid være der.

I byerne må beboerne tåle vand over terræn hvert femte eller tiende år.

Sådan er afløbssystemerne dimensioneret. Her gives heller ingen garanti.

Vandløbene svømmer nu oftere over– delvist rigtigt I takt med at nedbøren stiger, og der optræder kraftigere skybrud, vil oversvømmelsesfrekvensen stige. Men der er også andre årsager. Dræning af våde tørvejorder langs vandløbene har givet ilten adgang. Ilten har nu nedbrudt tørven, så mange sådanne arealer er endt med at være lige så våde, som før de blev drænet. Det er jorden, der er sunket og ikke vandløbsbunden, der er

kommet højere op – det kan opmålinger vise. Nu kan de våde arealer med fordel bruges som p-pladser til vand.

Et miljørigtigt vandløb kan ikke sikre tilstrækkelig vandafledning - forkert Dette er en udbredt myte. Hensynet til flora og fauna plus afvanding kan sagtens forenes i et og samme vandløb.

Det viser 33 års erfaring med vandløbsloven, der i 1982 blev revideret. De problemer, der har været, har som regel haft deres rod i særlige nedbørshændelser og ikke i miljøhensynet.

Få klager over kommunernes vandløbsvedligeholdelse Kommunerne vedligeholder årligt ca.

19.500 km vandløb og bruger godt en kvart milliard kroner på dette. Meget få sager ender i klagesystemet. I 2013 og 2014 behandlede Natur- og Miljøklagenævnet i alt 13 sager vedrørende klager over kommunernes vedligeholdelse. I 6 af sagerne fik lodsejerne medhold i klagerne.

Hvad gør vi nu?

KTC er fortaler for en revision af vandløbsloven. Blandet andet mener KTC, at vandløb uden miljømæssigt potentiale og med det primære formål at tjene afvandingsformål, bør klassificeres som kulturtekniske anlæg. Vedligeholdelsen af sådanne vandløb bør overdrages til deres ejere, der har den primære interesse i disse vandløb. Hvis kommuner eller spildevandsselskaber leder deres vand til sådanne vandløb, må de selvfølgelig betale en andel, der svarer til deres benyttelse – men ikke som i dag hele regningen.

Vi slipper ikke af med oversvømmelser, men de skal flyttes hen, hvor de gør mindst skade. En revision af vandløbsloven bør derfor indtænke omgivelserne langs vandløbene. Naturlige vandløb bruger de vandløbsnære områder – ådalene - til parkeringsplads for vand under store og ekstreme nedbørshændelser. Vi kan lære af naturen.

Her gemmer sig løsningen på mangen en lokal klimaudfordring – P-pladser til vandløbene.

TEKNIK & MILJØ / JANUAR 2016

9

KTC

TROELS LUND POULSEN SVARER PÅ KTCS SPØRGSMÅL OM PLANLOVEN

MERE FRIHED TIL VIRKSOMHEDER OG BORGERE TIL LOKAL UDVIKLING Erhvervs- og vækstminister, Troels Lund Poulsen, svarer her direkte på spørgsmål, som KTC har rejst i forbindelse med regeringens nye vækstpakke.

Ministeren understreger, at staten ikke skal stoppe så mange kommunale planer, men ønsker at give mere frihed til kommunerne.

Samtidig ønsker ministeren at virksomheder og borgere også skal have mere frihed til at udvide og udvikle lokalt. Måske det kan blive til gavn for alle parter? Men måske vil det også skabe hovedpiner for embedsmændene i kommunerne og den lokale planlægning?

Af | Troels Lund Poulsen

10

Foto | Jens Astrup

TEKNIK & MILJØ / JANUAR 2016

KTC

?

KTC: Nogle steder (i ”udkantsDanmark”), er der masser af plads til byggeri i landzone, men der er også andre, og mere bynære grønne områder, hvor det vil være meget uheldigt, at kommunerne ikke kan stille krav til byggeriets tilpasning i forhold til omgivelserne.

Vil ministeren sikre – og i hvilket omfang – at fælles planhensyn, der går på tværs af kommuner, og fx vedrører et regionalt perspektiv, vil blive varetaget fremover?

Troels Lund Poulsen: -Kommunerne vil også fremadrettet kunne stille krav til nyt byggeri i deres kommune og lokalplaner, samt i forbindelse med landzonetilladelser til byggeri. Ligeledes vil kommunerne også fremadrettet skulle koordinere deres planer med nærliggende kommuner.

? KTC: Kommunerne kan og vil selv styre byudviklingen i fx kystnærhedszonen, men er der ikke en grænse…?

Troels Lund Poulsen: -Ja. Derfor fastholder vi også, at staten har indsigelsesret. Samtidig vil kysterne fortsat være beskyttet af en række regler. Her udgør fredninger og Natura 2000 områder ca. en fjerdedel af kystnærhedszonen og beskytter således landskab, natur og miljø her. Disse områder skal fortsat være beskyttet mod byudvikling og udlæg af nye sommerhusgrunde, ligesom strandene og klitlandskabet fortsat skal beskyttes af strandbeskyttelseslinjen og reglerne om klitfredning.

Men når det er sagt, så har regeringen tillid til, at kommunerne kan varetage opgave med at planlægge lokalt.

Derfor vil vi give dem mere frihed også til at planlægge i kystnærhedszonen.

Mere frihed til borgere og virksomheder

?

KTC: Hvilke områder, og i hvilket omfang, finder man fra regeringens side behov for, at staten, som det er tilfældet i loven i dag, kan skride ind overfor kommunernes byudvikling (nye udlæg til erhverv og boliger langs kysten og i landzonen), hvis det anfægter

”nationale interesser” og overordnede hensyn?

Troels Lund Poulsen: -Staten skal ikke stoppe så mange kommunale planer.

Vi ønsker at give mere frihed til kommunerne, så de kan skabe udvikling lokalt. Det betyder, at staten kun skal komme med indsigelser, når der er tale om væsentlige nationale interesser. Det gælder fx, hvis en kommune ønsker at bygge inden for reservationer til veje, jernbaner eller energiforsyning. Der skal vi sikre, at samfundet i fremtiden har mulighed for at etablere en vej uden at det bliver unødigt dyrt fordi vi skal opkøbe eller ekspropriere boliger eller virksomheder. Andre væsentlige nationale interesser vedrører store produktionsvirksomheder, vores fælles kulturarv samt natur og miljø.

?

KTC: Kommunerne har generelt efterlyst større lokalt råderum og mindre detailregulering inden for en lang række konkrete emner. Der er nogle steder i vækstudspillet hvor det er blevet til at borgere/virksomheder får tildelt direkte rettigheder hvilket er noget andet end at give kommunerne et større rum for lokal afvejning.

Et eksempel herpå er, at der efter udspillet skal være en ret at udbygge enhver bolig i landzone op til en størrelse på 500 m2 uden landzonetilladelse. Det er noget ganske andet end at give kommunerne mulighed for at give plads til enkelte store boliger med en landzonetilladelse – da den model vil give kommunerne muligheden for at prioritere andre hensyn som fx landbrugets interesser, nabohensyn, et samlet udtryk af bebyggelsen i en landsby eller landskabshensyn overfor et konkret ønske om en stor bolig.

Hvordan kan det være, at det er valgt konkret i dette tilfælde at tildele boligejere helt umiddelbare rettigheder, i stedet for at give kommunerne et større råderum til at vurdere og afveje den lokale udvikling via tilladelser?

for at bygge tidssvarende og attraktive boliger i landdistrikterne. Der skal også være flere muligheder for at anvende de overflødiggjorte bygninger.

Jeg har på mine ture rundt i landet mødt borgerne, virksomheder og landmænd, som ikke har mulighed for at skabe de boliger og virksomheder, som de ønsker og som kan gavne lokalområdet. Det gør vi nu op med. Tidligere har kun mindre virksomheder etableret i overflødiggjorte landbrugsbygninger med maksimalt 5 ansatte haft en ret til at kunne udvide deres bygninger med op til 500 m2. Dermed har virksomheder været tvunget til at flytte væk fra et område, netop som de begynder at klare sig godt og skabe lokal jobs og en lokal vækst. Derfor skal alle virksomheder etableret i overflødiggjorte bygninger have mulighed for at udvide med 500 m2.

Revision af Fingerplanen

?

KTC: Udspillet indeholder en række forslag, der retter sig mod det åbne land og kysterne. Der er i udspillet ikke ret mange forslag, som retter sig mod de større byers udfordringer med at sikre en fornuftig omdannelse og udvikling af byerne.

Hvordan kan det være at byernes udvikling ikke er prioriteret højere i vækstudspillet?

Troels Lund Poulsen: -Udspillet handler om at skabe vækst i hele Danmark, og det er især uden for de største byer, der er behov for at sætte ind. Derfor har vi har fokus på rammer og regler her, men der er også en række forslag, der retter sig mod byerne.

Vi vil bl.a. igangsætte et forarbejde til en revision af de overordnede retningslinjer for udvikling af hovedstadsområdet i Fingerplan 2013 i gang. Der er stor vækst og tilflytning til hovedstadsområdet, og jeg vil sikre, at fingerplanen giver de bedste rammer for det.

Men det er nødvendigt med et tilbundsgående forarbejde først.

Trols Lund Poulsen: -Det er i hovedtræk kommunerne, der får et større råderum, men der har også været et behov for at give borgere flere muligheder

TEKNIK & MILJØ / JANUAR 2016

11

TEMA: BYGGERI & EJENDOMSDRIFT

NYT INITIATIV

KTC SKABER NETVÆRK FOR EJENDOMSANSVARLIGE Et netværk for ejendomsansvarlige chefer har set dagens lys i Region Hovedstaden, og et lignende netværk er nu startet i Region Sjælland. KTC’s faggruppe Kommunal Ejendomsdrift håber, at alle regioner i 2016 er med på vognen og kan diskutere udfordringer og potentialer inden for det kommunale ejendomsområde med ligestillede.

Af | Line Unold, redaktør

For ca. et år siden tog centerchef for Center for Arealer & Ejendomme i Lyngby-Taarbæk Kommune, Christian Østeraas, initiativ til at samle alle ejendomsansvarlige chefer i Region Hovedstadens 28 kommuner (ekskl.

København) i et netværk. Formålet er at erfaringsudveksle og udvikle samarbejder på tværs af kommunegrænserne.

Netværket sker i KTC-regi, da Christian Østeraas er Region Hovedstadens repræsentant i KTC’s faggruppe Kommunal Ejendomsdrift.

- I erkendelse af - eller måske snarere på trods af - at samtlige af landets kommuner er organiseret meget forskelligt på ejendomsområdet, synes jeg og resten af KTC’s faggruppe, at det ville give god mening at etablere et netværk, hvor fokus er alle de udfordringer og ikke mindst potentialer, som landets kommuner oplever på ejendomsområdet, siger Christian Østeraas.

Da faggruppen har lagt sig fast på, at netværket består af den øverste ejendomsansvarlige under direktørniveau, har det været en udfordring at få fat i de rigtige personer i de forskellige kommuner. Det skyldes ikke så meget naturlige udskiftninger i stillingerne som det forhold, at ejendomsområdet er meget forskelligt organiseret. I de kommuner, som har etableret et decideret ejendomscenter med en ejendomschef,

12

TEKNIK & MILJØ / JANUAR 2016

er det den person, som netværket er rettet mod. I andre er der måske tale om flere chefer, som hver især har dele af ejendomsområdet under sig.

- Det samlede kompleks af opgaver er ens, uanset hvor de er organiseret. Vi er i faggruppen enige om, at selvom KTC formelt set står som initiativtager til netværket, er det netværket og dets mange udfordringer, som er det fælles mødepunkt. Det må helst ikke afholde nogle ejendomsansvarlige fra at kaste sig ind i netværksarbejdet, at det sker i såkaldt teknisk regi, siger Christian Østeraas.

Ejendomscentrene er ikke nødvendigvis sammenlignelige. Der er meget store forskelle på, hvordan og hvor centret er organiseret, hvad det har af ansvarsområde, og hvilket politisk fagudvalg det hører under.

Halsnæs Kommune etablerede et ejendomscenter i efteråret 2015, og leder Tibbe Iben Knudsen er allerede aktiv i netværket. Hun siger: - Styrken ved netværket er, at vi alle er ansat i kommunalt regi og på trods af forskellige organisatoriske placerin-

Centralisering eller decentralisering Lidt over halvdelen af landets kommuner har etableret et egentligt ejendomscenter, viser en undersøgelse foretaget for et par år siden. Nogle af disse ejendomscentre er ret nye, mens andre har eksisteret i en årrække.

“I netværket for ejendomschefer er der fx mulighed for at fokusere på udarbejdelse og implementering af strategier med nøgletal, business cases og lignende.

Det giver en styrke og sikkerhed tilbage i ejendomscentrene at forudsætningerne for en business case er afstemt med de omkringliggende kommuner“

TEMA: BYGGERI & EJENDOMSDRIFT

ger og opgaver er underlagt de samme kommunale regler og systemer, som på flere parametre adskiller sig fra private facilities management organisationer. I dette forum er der mulighed for at drøfte den kommunale tilgang til ejendomscenterfunktionen og de udfordringer, kommunerne står med i hverdagen.

Bred opbakning til netværk I 2015 har netværket i Region Hovedstaden afholdt tre netværksmøder med 10-14 deltagere fra de 28 regionskommuner pr. gang.

Centerchef for Center for Ejendomme og Intern Service i Herlev Kommune, Karen Dilling, som har været med i regionsnetværket fra starten, mener, at det er væsentligt at skabe fora, hvor tværgående og enslydende opgaver og strategier kan behandles.

- I netværket for ejendomschefer er der fx mulighed for at fokusere på udarbejdelse og implementering af strategier med nøgletal, business cases og lignende. Det giver en styrke og sikkerhed tilbage i ejendomscentrene at forudsætningerne for en business case er afstemt med de omkringliggende kommuner, siger hun.

Karen Dilling tilføjer, at det kommunale ejendomsområde står svagt, da der ikke findes en samlet organisation for området. Netværket har en størrelse og

tyngde, der kan blive til en væsentlig stemme over for politiske organer, som fx KL. Kommunale ejendomme udgør en stor del af det samlede bygningsarealforbrug i Danmark og rummer nogle af samfundets væsentligste fælles institutioner. Det er derfor vigtig at være med til at skubbe på en landsdækkende proces mod bedst mulig udnyttelse og vedligehold af de eksisterende bygninger og de tilhørende økonomier.

Emnerne er legio Netværket i Region Hovedstaden har en bruttoliste af emner, som er relevante for de fleste i netværket. Fx organisering af et ejendomscenter/ejendomsområdet, Facilities Management, IT-understøttelse af området, nøgletal, ejendomsporteføljestrategier, arealoptimering, udbud- og kontraktstyring, strategisk køb og salg, Service Level Agreements og OPI/OPP. Efter publiceringen af KORA-analysen er det også naturligt at drøfte den.

- I erkendelse af, at vi selv skal facilitere møderne og drive processen, har jeg som tovholder lagt op til, at vi mødes på skift i de deltagende kommuner.

Værten står for dagsordenen, og det er blevet et fast punkt, at værten indleder med at fortælle om sin kommunes organisering af ejendomsområdet, siger Christian Østeraas.

Til mødet i Egedal Kommune kom et emne på bordet, som ikke var på dagsordenen, men som fylder i alle kommuner. Nemlig indkvartering af flygtninge.

Nogle kommuner lejer sig ind i private lejemål, nogle bygger nyt (pavilloner eller modulbyggeri), mens andre køber ejendomme og bygger om.

- Den slags drøftelser fortsætter efter mødet mellem de kommuner, som har behov for det, og det er mit indtryk, at alle gerne deler ud af viden. Det kan jo være dem, der har brug for et godt råd næste gang, siger Christian Østeraas.

Masser af muligheder Det er KTC Faggruppe Ejendomsdrifts håb, at netværkene i de forskellige regioner får så stor opbakning, at det kan afføde andre netværk på andre niveauer eller specialistfunktioner inden for ejendomsområdet. Visionen er at afholde særskilte konferencer alene for kommunens ejendomsfolk – chefer såvel som medarbejdere.

I Region Sjælland er netværket også startet op, og det første møde i 2015 har været afholdt. Det jyske regioner inklusiv Fyn arbejder også på at få netværkene i gang, og det er faggruppens håb, at der i 2016 er afholdt netværksmøder i alle regioner.

TEKNIK & MILJØ / JANUAR 2016

13

TEMA: BYGGERI & EJENDOMSDRIFT

OPFORDRING FRA KTC’S FAGGRUPPE:

BYD IND MED GODE IDEER OM BOLIGER TIL FLYGTNINGE Kommunerne skal skaffe boliger til tusindvis af flygtninge hvert år. Nybyggeri er én af løsningerne, og det er faktisk muligt at etablere økonomiske, fleksible og æstetiske løsninger, der passer ind i lokalområderne og understøtter integrationen.

KTCs faggruppe Kommunal Ejendomsdrift opfordrer kommuner til at byde ind med ideer og viden.

Af | John Larsen, centerchef, Center for Ejendomme, Hørsholm Kommune og formand for KTCs faggruppe Kommunal Ejendomsdrift

Fotos | EEN TIL EEN Arkitektur & Byggeri

Flygtningestrømmen fra krigen i Syrien og situationen i Eritrea er nu for alvor nået til de danske kommuner, bl.a. som en meget håndfast opgave med at skaffe boliger. Kommunerne skal i 2016 forventeligt finde indkvartering til 13.000 flygtninge. I Hørsholm Kommune, der med knap 25.000 indbyggere er én af landets mindre kommuner, skal vi i årene 2015 og 2016 – som tallene ser ud i skrivende stund – finde 60 boligenheder. Tager vi udviklingen i tilstrømningen og familiesammenføringerne med, bliver tallet formentlig til ca. 250 permanente boligenheder over de næste to til tre år, hvilket betyder en forøgelse af indbyggertallet med ca. en procent. Det er selvfølgelig en stor opgave.

I udgangspunktet har det været nødvendigt at anvende en række forskellige muligheder for at finde den kapacitet, som vi har brug for hurtigst muligt, bl.a. ved etablering af pavilloner til 35-40 personer ved siden af

14

TEKNIK & MILJØ / JANUAR 2016

Mulig løsning: Husene er modulbaserede, nemme at samle og består af bæredygtige materialer. De enkelte huse kan skræddersyes til brugernes behov og produceres lokalt med lokal arbejdskraft. Flygtninge kan således aktiveres og deltage i opførslen af deres nye hjem. Efter endt brug kan husene skilles ad i moduler og sammensættes til nye større huse eller institutioner. Kilde: EEN TIL EEN Arkitektur & Byggeri.

TEMA: BYGGERI & EJENDOMSDRIFT

”En vigtig sideeffekt er, at opgaven med at finde boliger til flygtninge også skaber jobs. Vi får mange henvendelser fra firmaer, der kan tilbyde gode løsninger, og et perspektiv er også, at vi i kommunerne ved at efterspørge smarte og æstetiske løsninger kan være med til at fremme kreativiteten og konkurrencen på markedet.”

OG VIDEN Hørsholm Rådhus, leje af private villaer, privat indkvartering og nybyggeri. Vi har valgt at fokusere på løsninger, der respekterer og passer ind i vores lokalområder og bidrager til helheden i vores kommune.

Fleksibilitet og tid Hørsholm Kommune har nedsat et særligt § 17 stk. 4-udvalg, som har til formål at udarbejde forslag til placering af boliger til flygtninge. Udvalgets forslag behandles politisk i januar/ februar 2016. Én af de muligheder, som udvalget arbejder med, er at udnytte såkaldt modulbyggeri, hvor præfabrikerede huse kan etableres på kort tid. Det er løsninger af høj kvalitet, som anvendes til både helårshuse og sommerhuse. Modulbyggeriet er på alle måder bærerdygtigt, giver høj fleksibilitet og bærer på ingen måde præg af pavillion-løsninger og lignende, der kunne lede tankerne hen på barak-byer. Modulbyggeriet kan etableres på punktfundamenter, og det giver mulighed for midlertidig etablering også på lejet grund. Modulerne kan hurtigt pilles ned og sættes på lager, hvis behovet ændrer sig. En mulighed er desuden, at modulbyggeriet kan etableres midlertidigt efter gældende regler, og hvis ønsket kan gøres permanent/

omklassificeres med vedtagelse af lokalplan. På den måde har vi en løsning, hvor æstetik, bærerdygtighed, fleksibilitet og tid går op i en højere enhed.

Økonomi i nybyggeri Hvis vi ser på økonomien, tyder vores foreløbige beregninger på, at nybyggeri til flygtninge kan betale sig og forrentes, men vi er klar over, at integrationsydelser og andre forhold kan ændre dette.

En vigtig sideeffekt er, at opgaven med at finde boliger til flygtninge også skaber jobs. Vi får mange henvendelser fra firmaer, der kan tilbyde gode løsninger, og et perspektiv er også, at vi i kommunerne ved at efterspørge smarte og æstetiske løsninger kan være med til at fremme kreativiteten og konkurrencen på markedet.

Mere end byggeri Det er vigtigt, at opgaven med at skaffe flygtninge tag over hovedet ikke kun

handler om byggeri. Vi skal sikre, at løsningerne passer ind i vores lokalområder, understøtter integration og sker, så respekt og accept fra vores borgere sikres, og alle parter kan føle sig trygge.

Derfor skal vi også trække på kompetencer og viden andre steder i vores organisation, så opgaven løses med blik for helheden.

Byd ind med perspektiver KTCs faggruppe for Kommunal Ejendomsdrift opfordrer alle til at byde ind med perspektiver, gode eksempler og inspiration til, hvordan opgaven med at skaffe boliger til de mange flygtninge kan løses smart og bæredygtigt. Er der barrierer i regler og lovgivning, som modvirker de bedste løsninger, skal vi selvfølgelig også sætte fokus på det.

Læs mere om faggruppen på ktc.dk

”Det er vigtigt, at opgaven med at skaffe flygtninge tag over hovedet ikke kun handler om byggeri. Vi skal sikre, at løsningerne passer ind i vores lokalområder, understøtter integration og sker, så respekt og accept fra vores borgere sikres, og alle parter kan føle sig trygge.”

TEKNIK & MILJØ / JANUAR 2016

15

TEMA: BYGGERI & EJENDOMSDRIFT

RAMMEUDBUD PÅ HÅNDVÆRKERYDELSER

GENNEMSIGTIGHED GIVER GODE RESULTATER I ODENSE I Odense Kommune har man netop gennemført et helt nyt rammeudbud på håndværkerydelser, som er trådt i kraft 1. januar 2016. Dialog samt fokus på et velfungerende samarbejde har indtil videre givet gode resultater.

Af | Peter Lagoni Garbøl, konsulent, Odense Kommune

Et ønske om større gennemsigtighed, lige vilkår for alle håndværkere samt et optimeringspotentiale var udgangspunktet, da Odense Byråd i efteråret 2014 besluttede at kontraktbelægge indkøb af håndværkerydelser. Efter en del år med et system, der ikke fungerede efter hensigten, gav byrådets beslutning mulighed for at tænke anderledes: vægtning, kriterier og beløbsgrænser var alt sammen i spil.

Inddragelse er nøglen Efter gode erfaringer med høringsperioder på lignende store projekter i kommunen blev brancheorganisationer allerede i planlægningsfasen indkaldt til dialog om, hvilke områder deres medlemmer ville lægge vægt på. Ifølge Birthe Papsø, chef for Ejendom i Odense Kommune, har inddragelsen været positiv for begge parter.

- Den dialog, vi havde med branchen, har uden tvivl været medvirkende til, at vi i dag står med et udbud, som er vægtet på en helt særlig måde. Naturligvis har tidligere erfaringer med udbud på håndværkerydelser også gjort os klogere, men jeg tror, at det vil gavne alle, at vi har taget dialogen på så tidligt et tidspunkt.

16

TEKNIK & MILJØ / JANUAR 2016

Inddragelsen og dialogen har dog ikke kun bidraget med konkrete tilføjelser til udbuddet. Dialogen har også været med til at styrke gennemsigtigheden og den lige adgang for alle, som var et stort ønske fra begyndelsen. Det er noget, som glæder rådmanden for By- og Kulturforvaltningen, Jane Jegind.

- Hele processen har været meget gennemsigtig, hvilket dialogmøderne også har bidraget til. At få indblik i vores proces og kunne komme med kommentarer hertil er en vigtig del af et gennemsigtigt projekt. Derudover har vi haft selve udbudsmaterialet i høring og efterfølgende holdt fyraftensmøde med alle interesserede håndværkere for at forklare og uddybe udbuddets sammensætning. Det bidrager jo alt sammen til, at både små og store leverandører kan få en fod inden for, fortæller rådmanden.

Evalueringen af tilbuddene blev efter høringen foretaget ud fra en vægtning, hvor pris lå på 75 procent. Det nye i udbuddet er dog, at der også bliver konkurreret på, hvordan tilbudsgiverne vil sikre leveringen i forhold til en række konkrete spørgsmål under overskrifterne kvalitet (15 procent) og samarbejde (10 procent).

- Ved at kontraktbelægge emner som kvalitet og samarbejde sikrer vi, at vi kan holde vores leverandører op på netop de punkter, som vi finder vigtige.

På den måde minder det meget om rådgiverydelser, hvor man typisk vægter samarbejde relativt højt, siger Birthe Papsø.

Udbuddet konkret Odense Kommune inddeler fremover håndværkerydelser i opgaver over og under 50.000 kr. Opgaver under 50.000 kr. skal udføres af de leverandører, der har vundet faginddelte fireårige rammekontrakter. Det er disse kontrakter, der har været i udbud i løbet af efteråret 2015. Opgaver over 50.000 udbydes i fagentrepriser og foregår fremover digitalt. Odense Kommune har således lanceret en Leverandørportal, hvor alle håndværkere, der ønsker at kunne byde på vedligeholdsopgaver mellem 50.000 kr. og 3 mio. kr., skal være registreret.

Odense Kommune indhenter for hver opgave tre tilbud fra leverandører via Leverandørportalen, og bedste bud vinder opgaven.

En af de tre, der bliver indbudt til at byde på opgaver over 50.000 kr., skal i

TEMA: BYGGERI & EJENDOMSDRIFT

”Hele processen har været meget gennemsigtig, hvilket dialogmøderne også har bidraget til. At få indblik i vores proces og kunne komme med kommentarer hertil er en vigtig del af et gennemsigtigt projekt. Derudover har vi haft selve udbudsmaterialet i høring og efterfølgende holdt fyraftensmøde med alle interesserede håndværkere for at forklare og uddybe udbuddets sammensætning.”

øvrigt være en af de leverandører, der har vundet rammekontrakten. Det betyder, at de jævnligt bliver prisprøvet, men det betyder også, at man som rammekontrakthaver altid har et lod med i puljen, når der skal indhentes tilbud på større opgaver.

FAKTA: Udbuddet omfatter rammekontrakter på alle vedligeholdsopgaver under en estimeret værdi på 50.000 kr. Opgaver over 50.000 kr. foregår via Odense Kommunes Leverandørportal som fagentrepriser.

Kontrakterne trådte i kraft pr. 1. januar 2016 og løber i fire år.

Der indgås for hvert udbud en rammekontrakter med tre faste leverandører.

Det bedste tilbud bliver primær leverandør og tildelt opgaverne. De øvrige to bliver sat som reserver, hvis behovet skulle opstå.

Alle leverandører er forpligtet af både Odense Kommunes arbejdsklausul, som sikrer ordentlige vilkår for de ansatte og af en lærlingeklausul, der sikrer anvendelse af lærlinge.

Ansatte i Odense Kommune kan finde den rigtige håndværker via en såkaldt EjendomsApp, som kommunen selv har udviklet.

Klausuler som standard Den digitale tilbudsindhentning skulle gerne give mere tid til bestillernes egentlige kerneopgaver, fordi de ikke skal bekymre sig om eksempelvis indhentning af klausuler.

Leverandørerne har i rammekontrakterne skrevet under på, at de vil overholde Odense Kommunes arbejdsklausul og sociale klausuler.

Arbejdsklausulen indeholder bl.a. krav om løn- og ansættelsesforhold, mens de sociale klausuler stiller krav til leverandørerne om fx lærlingepladser og dialog med folkeskoler om praktikpladser.

Derudover har de leverandører, der har registreret sig på Leverandørportalen via registreringsprocessen, tilkendegivet, at de vil overholde gældende arbejdsklausuler. Resultatet er, at det både er nemt og enkelt for dem, der registrerer sig, men det er også nemt for opgavestillerne, der ikke skal bruge tid på indhentning af diverse klausuler inden aftaleindgåelse.

Eksempelvis er rammekontrakterne blevet indgået med mange forskellige typer af virksomheder. Alle virksomhederne er enten fuldstændig lokale eller har en lokalafdeling i Odense. Derudover er det også lykkedes at finde både mindre og større virksomheder, hvilket på mange måder er positivt.

Selve processen er også forløbet smertefrit. Der er nemlig indløbet præcis nul klager i forbindelse med både prækvalifikation og tildelingen, hvilket Birthe Papsø ser som et meget positivt element.

- Hvis virksomhederne mener, at de er blevet uretfærdigt behandlet, har de jo altid muligheden for at klage.

Og selvom der er flere, der får afslag end tildeling, så har vi ikke modtaget klager. Tværtimod har vi modtaget ros for at give tilbagemeldinger til alle tilbudsgivere, hvor vi kort beskriver deres individuelle styrker og svagheder i forhold til udbuddet, fortæller hun.

Birthe Papsø understreger dog, at hele processen har været lærerig – og fortsat vil være det.

- Når de første måneder er gået, opdager vi måske nogle elementer hist og her, som ikke er så hensigtsmæssige. I så fald vil vi naturligvis være åbne for justeringer. Vi mener dog, at vi har gjort rigtig meget for at sikre en høj kvalitet, afslutter hun.

Gode resultater Odense Kommune kan allerede på nuværende tidspunkt berette om gode resultater.

TEKNIK & MILJØ / JANUAR 2016

17

TEMA: BYGGERI & EJENDOMSDRIFT

AARHUS KOMMUNES FØRSTE OPS

PRIVATE SKAL DRIVE OFFENTLIG BYGNING I 15 ÅR Det er alt andet end et almindeligt kontorhus, som Aarhus Kommune nu vil bygge i forstaden Gellerup. Byggeriet er Aarhus Kommunes første OPS (Offentligt Privat Samarbejde) projekt, og huset skal opføres og drives af private leverandører i 15 år.

Af | Bente Damsgaard Sejersen og Jørgen Krogh, Aarhus Kommune

Kontorhuset er tænkt som en del af Helhedsplan Gellerup og skal være med til at danne et markant ”åbningstræk” i den fysiske omdannelse af bydelen.

Både ved at give nye tilbud til bydelens beboere, men i høj grad også til alle andre aarhusianere, der skal have et naturligt ærinde i Gellerup.

I modsætning til OPP projekter vil Aarhus Kommune være ejer af bygningen, og OPS-leverandøren skal samtidig over en årrække understøtte de udadvendte funktioner, så huset bliver en succes.

Projektet har været udbudt i konkurrencepræget dialog, hvor der har været et informati-

18

TEKNIK & MILJØ / JANUAR 2016

Illustration | Arkitema Architechts

TEMA: BYGGERI & EJENDOMSDRIFT

onsmøde for alle prækvalificerede og to dialogmøder med hvert konkurrenceteam frem mod tilbudsgivningen. Det har givet mulighed for at have en dialog om de ting i projektet, som var svært at nedfælde på skrift samt drøftelse af de løsninger, de enkelte teams arbejdede med i processen. Det drejer sig blandt andet om de udadvendte funktioner, det bybygningsmæssige greb, husets åbenhed, muligheden for at invitere borgerne indenfor på en arbejdsplads osv.

Direktør for Teknik og Miljø Erik Jespersen fremhæver, at huset både i anlæg og drift er tænkt bæredygtigt.

- Dvs. at der arbejdes med Aarhus Kommunes 360o bæredygtighedsmodel, hvor der i alle processer og beslutninger ses på den sociale-, økonomiske- og miljømæssige bæredygtighed, siger han.

Det vindende tilbud er givet af et konsortium ledet af A. Enggaard med Arkitema Architechts, Niras, Caverion og Katinka Hauxner ApS som samarbejdspartnere. Der ud over er Christian Fumz tilknyttet som rådgiver på iværksætteri og udvikling af de udadvendte funktioner.

Kontrakt i to dele Kontrakten er lavet i to dele - en del for anlægsprojektet og en del for driften.

Men i modsætning til et almindeligt anlægsprojekt har totalentreprenøren ansvar for bygningen i ti år mod normalt fem år. Og samtidig er driftsoperatøren forpligtet til at bidrage fra begyndelsen af anlægsprojektet, og ikke først når huset står færdigt, som det ellers er normalt.

Der er i projektet store forventninger til samarbejdet, hvor driftsoperatøren er med fra starten, og hvor både totalentreprenøren og driftsoperatøren skal have fokus på andet end opførelse og drift af et traditionelt byggeri. I udbudsmaterialet er der lagt vægt på, at bæredygtighed, totalværdi, inklusion og innovation vil blive en del af alle faser i projektet, fra projektering til drift og som integrerede emner, alle har fokus på.

Erik Jespersen peger på, at byggeriet indgår som en vigtig del af helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj, der skal ændre området fra et udsat boligområde til en attraktiv bydel med et blomstrende byliv, en mangfoldig beboersammensætning, et sikkert og trygt miljø og en oplevelsesrig arkitektur.

- Byggeriet har taget flere af pejlemærkerne fra helhedsplanen med sig ind i projektet, hvor der arbejdes med at fortætte, at etablere mange forskelligartede funktioner, at bygge i mange kvalitetsmaterialer samt at afskaffe ingenmandsland og at skabe rum, som kan tiltrække folk udefra. Det kan fx dreje sig om det bylaboratorium, der

etableres i toppen af bygningen, hvor man med udsigt over Aarhus kan diskutere byens udvikling, siger han.

Bruges døgnet rundt Huset skal kunne bruges 24/7, dvs. at de offentlige og halvoffentlige arealer skal kunne bruges af eksterne brugere, når de ikke bruges af medarbejderne.

Huset rummer også 1500 kvadratmeter udadvendte funktioner som sammen med kafferisteri, cafeer, restaurant (erstatning for kantinen) skal kunne gøre huset til en del af området og invitere indenfor på mange tider af døgnet.

Husets auditorium vil kunne bruges som filmklub og til diverse arrangementer, og restauranten og cafeen vil kunne lave aktiviteter, der udnytter arealerne i det overdækkede byrum og uderummet.

Huset skal huse 1000 medarbejdere for Aarhus Kommune og Politiet, hvor de kommunale medarbejdere bliver samlet fra en række ejendomme rundt om i byen. For medarbejderne har der været fokus på fleksibilitet, så huset kan tilpasses fremtidige behov, godt arbejdsmiljø og muligheder for at arbejde på nye måder.

TEKNIK & MILJØ / JANUAR 2016

19

TEMA: BYGGERI & EJENDOMSDRIFT

”Rengøringsassistenterne føler sig som en del af en helhed, plus at de har let adgang til videndeling og ensartet kommunikation fra ledelsen.”

VINDER EGET UDBUD

SILKEBORG KOMMUNE ER BEDST OG BILLIGST Et moderne udbud, nye rengøringsmetoder og ny teknologi gør Silkeborg Kommunes rengøringssektion konkurrencedygtig med private leverandører. Og kommunen sparer tilmed to millioner kroner.

Af | Marianne Gregersen, freelancejournalist

Rengøringen i Område Syd er efter ønske fra et flertal i byrådet sendt i udbud for at sikre, at Silkeborg Kommune får den bedste og billigste leverandør til den rette kvalitet. Resultatet er, at kommunens kontroludbud matchede tre private leverandører i et tæt kapløb, og at de kommunale rengøringsassistenter fortsætter med at gøre rent.

- Silkeborg Kommune er en organisation, der hele tiden har fokus på at være konkurrencedygtig, og det lønner sig, siger rengøringschef Joel

20

TEKNIK & MILJØ / JANUAR 2016

Engblad, som kom til Silkeborg Kommune i 2002 fra den private sektor.

Han mener, at det var modigt af politikerne at gennemføre et moderne udbud, hvor økonomien ”kun” vægter 40 pct., og hvor medarbejdernes udviklingsmuligheder og bløde værdier så som implementering, organisering, kvalitet og sammenhæng vægter 60 pct.

Nyt rengøringssystem For at være konkurrencedygtig er et nyt rengøringssystem Viima, som

mindsker CO2-udslippet og vandforbruget, indført. Rengøringsassistenterne skal ikke længere selv vaske klude, men i stedet bruge tiden på rengøring.

- Dertil kommer, at Viima mindsker sygefraværet. Det er højteknologi indenfor rengøring, som vi begyndte at udrulle for et års tid siden. Når vi vil være et skridt foran, er det vigtigt, at vi hele tiden tænker strategisk, siger Joel Engblad.

I øjeblikket tester rengøringssektionen en robotgulvvasker i et OPI-sam-

arbejde med en privat virksomhed.

Og til marts har alle rengøringsassistenterne en tablet på deres vogn, så de kan kommunikere med ledelsen og hinanden.

- Det betyder, at rengøringsassistenterne føler sig som en del af en helhed, plus at de har let adgang til videndeling og ensartet kommunikation fra ledelsen, understreger Joel Engblad.

Sparer to millioner Ligesom alle andre opgaver i Silkeborg Kommune er rengøringen pålagt besparelser. Med udbuddet og den nye pris for rengøringen i Område Syd på knap 18 mio. kr. sparer kommunekassen i 2016 ca. to mio. kroner.

Besparelsen hentes bl.a. hjem på indførelsen af Viima.

De to andre rengøringsområder skal spare tilsvarende. Det betyder, at hverdagen for alle rengøringsassistenter forandres i 2016.

Men selvom en ny hverdag venter, er de glade for, at udbuddet er endt med, at de 60 rengøringsassistenter

i Område Syd kan fortsætte kampen mod nullermænd og skidt på skoler og i daginstitutioner.

- Vi er meget stolte af, at vi kan konkurrere med private leverandører, og det skyldes løbende effektivisering, siger Joel Engblad, der fik knus og kram af medarbejderne, da han på et møde kunne afsløre, at kommunens egen rengøringssektion var bedst og billigst.

Silkeborg Kommune udfører dialogbaseret rengøring, hvor den enkelte medarbejder vurderer, hvordan han eller hun bedst bruger sin tid.

Der er fx ingen mål for, hvor mange gange et gulv skal vaskes i løbet af en uge. Det er op til den enkelte, og den selvstændighed sætter medarbejderne pris på.

Sæt kryds i kalenderen

18. april 2016

kl. 10.00 - 16.00 i Middelfart

Konference om kommunernes indsats i forbindelse med

ENERGIBESPARELSER I ERHVERV

”Vi er meget stolte af, at vi kan konkurrere med private leverandører, og det skyldes løbende effektivisering, siger Joel Engblad, der fik knus og kram af medarbejderne, da han på et møde kunne afsløre, at kommunens egen rengøringssektion var bedst og billigst.”

Arrangeret af:

TEMA: BYGGERI & EJENDOMSDRIFT

FACILITY MANAGEMENT SOFTWARE

INVESTER MED OMTANKE I FM-SYSTEMER Kommuner skal erkende egne behov og ressourcer, inden de køber store, altfavnende FM-systemer. Det mest sikre er at starte med små skridt, lyder opfordringen fra Sweco A/S.

Af | Christian Lundstrøm og Jeanette Johansson, Sweco A/S

Mange kommuner arbejder intenst med optimering af den kommunale ejendomsdrift og gennemfører omfattende omorganiseringer og centraliseringer af ejendomsdriften. I den forbindelse indkøbes store FM-systemer og allokeres mange midler til området for at opnå besparelser fremadrettet.

Tendensen er indkøb af kæmpe, altfavnende FM-systemer, som skal integreres med en lang række fagsystemer. Samme tendens blev set på det kommunale område for 10-15 år siden, hvor hele digitaliseringen af bygningsdata blev påbegyndt, og hvor mange indkøbte systemer desværre aldrig nåede i mål og forsat står ubenyttet.

Udfordringerne for kommunerne er enslydende og meget komplicerede processer, som kræver, at der både er et ledelsesmæssige grundlag, modenhed i organisationen, et validt datagrundlag samt ikke mindst personalemæssige

22

TEKNIK & MILJØ / JANUAR 2016

ressourcer og kompetencer, som til sammen kan bidrage til ændret bygningsdrift.

Efterfølgende er datagrundlagt i form af valide bygningsdata det centrale element, hvis der skal opnås den forventede mulighed for både organisering, planlægning og effektiviseringsgevinst.

En ting er næsten sikkert – det bliver ikke billigere, for valide bygningsdata vil ofte fortælle, at der kun bruges en brøkdel af de nødvendige midler på at opretholde bygningsmassens værdi.

Skærpet opmærksomhed påkrævet Netop tendensen med indkøb af store, altfavnende FM-systemer, som skal integreres med en lang række fagsystemer, og som mange medarbejdere skal arbejde i, kræver skærpet opmærksomhed. Det første skridt i processen er at

være opmærksom på, at når man køber et program, er det tomt. Det kommer bag på mange, at der ingen data eller struktur er.

Software er en mulighed for strukturering af data og vidensdeling. Computere og maskiner er gode til at udføre rutinearbejde, opbevare og holde styr på data mv. Men de er aldrig klogere end de input, de får. De kan ikke gennemføre medarbejdernes arbejdsstruktur, udføre et bygningssyn eller følge op på opgaver, der følger med. Hver enkelt post i en liste over vedligeholdelsesarbejde kan repræsentere flere timers eller dages arbejde både i registreringen og opfølgningen.

Hvis ikke man investerer de nødvendige medarbejderressourcer og kompetencer i at håndtere og vedligeholde de mange informationer, er man lige vidt. Kunne man inden købet af det store FM-system ikke håndtere

TEMA: BYGGERI & EJENDOMSDRIFT

bygningsdriften med de gældende ressourcer, vil man heller ikke komme i mål med et nyt og mere ressourceskrævende system.

Mange af de større programmer er endog så spækkede med funktioner, at kun nogle få medarbejdere i organisationen er i stand til at betjene dem fuldt ud. Og opnår man så formålet?

geholdelsessystemet Butler har Sweco gennem en årrække samarbejdet med kommuner. Med kombinationen af kompetencer som systemleverandør og som tekniker har vi skabt gode resultater. Fællesnævneren for succesfulde implementeringer med efterfølgende udrulning af digital bygningsdrift er baseret på fire grundelementer:

Energioptimering Energioptimering er for mange kommuner en nærliggende funktion at implementere, når man går i gang med hele pakken. Men også her skal der tænkes i ressourcer. Først og fremmest skal der etableres adgang til målerdata, som også skal valideres, og der er måske ikke elektronisk opsamling på alle målere, som derfor skal indtastes manuelt.

Herefter er der driften: Nogle målere kan give fejlvisninger, målere bliver udskiftet løbende af forsyningsselskaberne, og endelig er der afvigelser i forbruget, som der skal følges op på… alt dette kræver personaleressourcer, hvis det skal have en værdi. Ellers kan man lige så godt lade være og bruge pengene et andet sted.

Anvender man arealforvaltning eller ligefrem 3D-modeller i sin forvaltning, skal der også påregnes opdatering og vedligehold af disse. Hertil kommer BIM. Hvor mange bygningsejere, udover de allerstørste, har kompetencer (og tid) til at håndtere bare grundlæggende BIM? Dertil kommer prisen på BIM-modeller, som nemt overstiger prisen på adskillige bygningssyn. Det ser godt ud, men det skal vedligeholdes. Det gælder også nybyggeri, som medmindre det er bestilt og betalt, ikke leveres med en as-built model, men med de modeller, rådgivere og udførende netop kunne gennemføre projektet med.

Valg af software Inden valg og indkøb af software bør den enkelte kommune nøje overveje strategien i forhold til behov, modenhed og personaleressourcer. Bør man i stedet for at købe et stort FM-system starte i et hjørne og prioritere det, der er allervigtigst, og få nogle hurtige,

Mange års erfaringer Både som udførende af bygningssyn og som leverandør af drifts- og vedli-

”Hvis man inden købet af det store FM-system ikke kunne håndtere bygningsdriften med de gældende ressourcer, vil man heller ikke komme i mål med er nyt og mere ressourceskrævende system.”

små succeser på plads og lære de nye rutiner, systemet kræver? Spar på softwareudgifterne og brug pengene på en solid implementering og datahøst – ikke systemintegrationer, udvikling m.v. fra dag et, det kan komme, når de områder, hvor det vil give værdi, kan peges ud.

Muligheden for udtræk og efterfølgende konvertering af bygningsdata fra et system til et større system, når et større behov opstår, er en smal sag, og økonomisk billigere end ventet. Der er således intet at tabe, men en stor

gevinst for den enkelte kommune i at investere i software i takt med organisationens udvikling.

Trinvis implementeringsproces Uagtet størrelsen på software handler det om at få en succesfuld implementering. Trinvis implementering giver organisationen mulighed for både kommunikation og skabelsen af ambassadører. Kollegers positive oplevelser og ikke mindst oplevelsen af deres ændrede adfærd med software er altafgørende.

Valide bygningsdata Ved implementering af digital bygningsdrift er det meget væsentligt at opleve succes fra første gang, man anvender software. Det er vigtigt, at data er korrekte, ellers skaber det usikkerhed og øget tidsforbrug til validering. Implementering af software med ældre ikke-valide bygningsdata skaber ikke en positive tilgang. Erkend behovet inden køb af software – findes valide data? Kan egne medarbejdere skabe valide data i en hverdag fyldt med projekter og driftsopgaver? Og har organisationen de faglige kompetencer til optagelse af bygningsdata?

Systematisk anvendelse af software Efter en succesfuld proces med indkøb af software, implementering i organisationen og ikke mindst signal fra ledelsen om, at digital bygningsdrift er sådan vi arbejder, er en systematisk anvendelse af fremadrettet bygningsdrift mulig - og høst af gevinsterne.

TEKNIK & MILJØ / JANUAR 2016

23

TEMA: BYGGERI & EJENDOMSDRIFT

KLIMASIKRING

FREDERIKSBERG BEKÆMPER Arbejdet med at sikre Frederiksbergs kommunale bygninger mod vandmasser er i fuld gang. Skolen ved Søerne og Børnehuset Sankt Jørgen er allerede godt rustet til næste skybrud.

Af | Kristoffer Koch Bentzen, bygningskonstruktør, Frederiksberg Ejendomme.

Frederiksberg Kommune er de seneste år blevet ramt af flere voldsomme skybrud, der har forårsaget store skader på infrastruktur og ejendomme. Særligt 2. juli 2011 opstod voldsomme skader som følge af ekstrem regn.

125 kommunale ejendomme blev ramt af vandskader i større eller mindre grad, og Frederiksberg Kommune ønskede derfor en registrering af årsager til skybrudsskaderne samt mulige tiltag og omkostninger ved implementering af tiltagene.

Slutproduktet blev en operationel rapport om, hvordan kommunen kan reducere risikoen for oversvømmelser. I det vedtagne budget 2016 er der afsat anlægsmidler til at implementere en større andel af de tiltag, der er beskrevet i rapporten.

Der er dog allerede i 2015 sat tiltag i værk på nogle af kommunens mest udsatte bygninger. Det drejer sig om Skolen ved Søerne og Børnehuset Sankt Jørgen, som blev ramt igen i august 2014. Formentligt på grund af deres lave beliggenhed, hvor blandt andre Vodroffsvej ligger under vandspejlet på Søerne i København.

Skolen ved Søerne En ekstern rådgiver udarbejdede i slutningen 2014 en mere detaljeret rapport,

24

TEKNIK & MILJØ / JANUAR 2016

som analyserer forholdene og risikoen for skybrud på de to ejendomme og to skolegårde, som Skolen ved Søerne består af. Der ligger nu en godkendt anlægsbevilling på 2,7 millioner kroner til projektering og udførsel af de fleste af de tiltag, som rapporten anbefaler.

Projektet kører i tre etaper med tre særskilte udbud:

Etape 1 er allerede udført i sommeren 2015, etape 2 løber over december 2015 til januar 2016, og etape 3 bliver udført i skoleferien 2016.

På etape 1 udførte vi både udendørsarbejder og indendørsarbejder, hvor vi sikrede, at overfladevand ikke trænger ind i bygningerne. For eksempel udførte vi støbte betonopkanter på kældertrappeskakter og atriumgård, ændring af nogle kloakledninger samt montering af højtvandslukkere i nogle gulvafløb i kældre.

På etape 2 på skolebygningen på Filippavej 2 afprøver vi en ny type højtvandslukke, en ”HVL800 Hybrid Bypass Station”. Den har været anvendt flere år i Tyskland med gode resultater og fungerer sådan, at selv ved tilbageløbstryk fra hovedkloakken lukker højtvandslukket i brønden. Der er en bypassfunktion, hvor man ved hjælp af to stærke

pumper i brønden presser kloakvand fra bygningssiden og ud i kloaksystemet ved højt tryk. Det vil sige, at bygningens kloak kan benyttes som normalt selv under et skybrud.

I etape 2 udfører vi også omlægning af kloakledninger og af flere tagnedløb.

I etape 3 udføres forsænket boldbane til forsinkelsesbassin (LAR-løsning) og ny gårdhave på Filippavej 2, som udføres som forsinkelsesbassin (LAR-løsning).

Ideen med at opdele projektet i tre etaper var, at udførsel af arbejderne så kan ske mest muligt i skoleferierne, samtidig med at arbejderne i nogen grad havde hastekarakter.

Alle kommunale skoler gennemgås Undervisningsudvalget i Frederiksberg Kommune har ønsket at undersøge mulighederne for klimatilpasning, når man renoverer skolegårde, så man får moderne lege- og aktivitetsområder med klimavenlige belægninger frem for asfalt.

I forhold til klimatilpasning og sikring mod skybrud er skolernes udearealer et oplagt sted at vurdere muligheder for og implementering af klimatiltag fx i form af permeable belægninger eller grønne arealer for nedsivning og forde-

TEMA: BYGGERI & EJENDOMSDRIFT

OVERSVØMMELSER

HVL800 Hybrid Bypass Station monteret i brønd.

Kilde: Rudi W. Jensen, Skybrudskompagniet.

ling af regnvand, så det ikke belaster kloaksystemet.

Indtil videre har Frederiksberg Kommune fået udarbejdet en screeningsrapport, som beskriver mulige løsninger på skolerne i Frederiksberg. Projektet er opdelt i to typer tiltag – LAR-løsninger i skolegårde/udearealer, og skybrudssikring af bygninger.

Frederiksberg Kommune kan ansøge om medfinansiering fra Frederiksberg Forsyning til LAR-tiltag, idet Frederiksberg Forsyning er interesseret i at så meget tagvand som muligt afledes på bygningernes egen matrikel.

Vi er pt. i gang med at detaljere løsningsmulighederne på fire skoler, Lindevangsskolen, Ny Hollænderskolen, Skolen på Nyelandsvej og Søndermarkskolen, hvor vi også får afklaret økonomien bagved forslagene.

Børnehuset Sankt Jørgen Børnehuset Sankt Jørgen på Vodroffsvej har ligesom Skolen ved Søerne været hårdt ramt af skybrudsskader med vand i kældre flere gange. Her er visse udfordringer.

Ejendommen består af flere bygninger med hver deres stik på hovedkloakken og hver deres skelbrønd. Tagvand og kloakvand kører som fællessystem og mødes på stikledningerne på grunden inden skelbrøndene. Det betyder, at hvis man monterede højtvandslukkere i skelbrøndene, og de så blev aktive-

ret ved tilbageløb i kloakken som følge af skybrud, ville der være risiko for, at ejendommens eget tagvand ville være med til at fylde kældrene med vand.

Frederiksberg Kommune gik i gang med at gennemgå bygningerne og installationerne minutiøst og granske mulige tiltag, som kunne udføres hurtigt og billigt. Det blev blandt andet til støbning af betonopkanter ved alle kældertrapper, sådan at overfladevand, der måtte ligge på belægningerne ved skybryd, ikke finder vej ind af kælderdøre.

Produktionskøkken i den ene kælder er sikret mod tilbageløbende kloakvand,

idet kloakken kører til pumpebrønd, som har kontraventil. Øvrige kældre på ejendommen er sikret ved at montere simple gulvafløb med højtvandslukkerfunktion indbygget, og gamle ubenyttede ”huller” i kælderydervægge er plomberet med beton-”propper”, så vand ikke kan trænge ind.

På den måde er ejendommen på en simpel og relativt billig måde nu sikret mod endog relativt store skybrudshændelser.

”I forhold til klimatilpasning og sikring mod skybrud er skolernes udearealer et oplagt sted at vurdere muligheder for og implementering af klimatiltag fx i form af permeable belægninger eller grønne arealer for nedsivning og fordeling af regnvand, så det ikke belaster kloaksystemet.”

TEKNIK & MILJØ / JANUAR 2016

25

Kort nyt Nyheder fra teknik- og miljøområdet - fra hele Danmark

TRAFIKDRÆBTE IGEN REKORDLAVT, MEN….

De foreløbige tal for trafikdræbte viser, at 2015 formentligt ligger meget tæt på rekordåret 2012, hvor kun 167 personer mistede livet i trafikken. I 2008 var det tal på den forkerte side af 400 og helt tilbage i 1970 var tallet over 1200. Hastighed, uopmærksomhed og manglende selebrug er nogle af hovedsynderne. Eneulykker fylder meget i statistikken, idet mere end 1/3 af alle ulykker kun omfatter eet transportmiddel. Det viser en opgørelse foretaget af dagbladet Politiken. Målsætningen som Færdselssikkerhedskommissionen fremlagde i 2012 er, at der i 2020 maksimalt skal være 120 trafikdræbte. I det lys er der fortsat et stykke vej til målet.

Delmålsætningen for 2015 på maksimalt 149 trafikdræbte er ikke nået. Antallet af tilskadekomne er endnu ikke opgjort.

FRILUFTSRÅDET: NATURADGANG SKAL VÆRE FRI OG LIGE FOR ALLE Friluftsrådet deler ønsket om, at det skal være mere attraktivt at bo i landdistrikterne. Det frivillige foreningsliv kan medvirke til at skabe tilbud om fællesskab og meningsfulde aktiviteter for beboerne uden for de store byer, og det gælder også friluftsaktiviteter.

- Friluftsliv forudsætter, at der er fri og lige adgang til naturen, og at der eksisterer en infrastruktur som stier og andre faciliteter, der gør det muligt at komme ud i naturen og opleve den, siger Friluftsrådets formand Lars Mortensen.

- Der er en fare for, at gennemførelsen af en række forslag vil medføre, at områder forbeholdes de få, nemlig ejerne, og at den almene befolkning ekskluderes. Det vil vi på det kraftigste advare imod, adgangen til naturen skal være fri og lige for alle, siger Lars Mortensen.

Kilde: friluftsraadet.dk

Kilde: pol.dk og faerdselssikkerhedskommissionen.dk

HAR DU INPUT TIL MARTSNUMMERET AF TEKNIK & MILJØ?

DIGITALISERING OG HAVNE er hovedtema i marts-nummeret af Teknik & Miljø.

Deadline for indlevering af artikler: 15. februar.

Kontakt redaktionen, hvis du har en god artikelide: Line Unold, lu@ktc.dk, mobil: 25552827 Annoncedeadline: 29. februar.

Kontakt Lars Madsen, lm@ktc.dk mobil 25552826.

26

TEKNIK & MILJØ / JANUAR 2016

DANSK BYGGERI: KOMMUNER KAN SPARE 100 MIO. PÅ UDBUD Der ligger næsten 100 millioner kroner ekstra til kommunekasserne i landets 24 yderkommuner, hvis de sender deres tekniske opgaver i udbud, lyder budskabet fra Dansk Byggeri. En analyse fra foreningen viser, at de 24 kommuner tilsammen kan spare 98,8 millioner kroner om året, hvis de sender opgaver som snerydning, græsslåning eller pedelarbejde i udbud.

- Det svarer i gennemsnit til lidt over fire millioner per kommune, så er det en pæn pose penge, som kommunerne får til rådighed uden at gå på kompromis med kvaliteten, siger erhvervspolitisk konsulent i Dansk Byggeri, Morten Kamp Thomsen, Danske Byggeri.

Kilde: danskbyggeri.dk

TEMA: BYGGERI & EJENDOMSDRIFT

GLADSAXE KOMMUNE TIL RÆKKEHUSEJERE:

GÅ SAMMEN MED DIN NABO OM ENERGIRENOVERING Gladsaxe Kommune, Aarhus Universitet og Transition ApS har fået bevilget 500.000 kr. af Realdania til at foretage indeklimaundersøgelser i forbindelse med energirenovering af ældre rækkehusbebyggelser.

Af | Simone Lahn Abildskov, Gladsaxe Kommune

Foto | Frederik Knudsen

Ældre rækkehuse har en særlig udfordring, når det kommer til energirenovering. Og det kan være en omkostningsfuld fornøjelse at udskifte vinduer eller tag for at opnå en sundere isolering.

Derfor er der også flere rækkehusejere, der udskyder fornøjelsen.

Rasmus Martens Jakobsen fra Transition sætter fokus på, hvordan store besparelser kan opnås, hvis rækkehusejere energirenoverer sammen.

- Vi vil gerne vise, at rækkehusejere, ved at gå sammen når de skal energirenovere, kan opnå store besparelser på entreprisen ved at indhente tilbud sammen, hvad enten det gælder isolering eller nye vinduer, siger han.

Gladsaxe Kommune satser stort på et nyt energirenoveringsprojekt i nogle af kommunens rækkehuse. Indtil videre deltager minimum 40 rækkehuse i projektet, der blev sat i gang i forbindelse med et beboermøde på Gladsaxe Rådhus i oktober 2015.

Med Realdanias støtte vil der udføres målinger af partikler, temperaturer samt luftens fugt- og CO2-niveau. Målingen af indeklimaet skal vise resultater både før, under og efter forløbet.

Sideløbende med projektet vil der også foretages interviews med fokus på

FAKTA: Gladsaxe Kommune har 6.470 rækkehuse, hvoraf knap 4.400 er bygget før år 1960.

beboernes helbred. Målingerne giver en vurdering af, hvor vigtigt indeklimaet er, og på den måde kan projektet forhåbentlig også inspirere andre rækkehusejere til at gå sammen om en energirenovering.

- Med støtten fra Realdania får vi mulighed for at foretage målinger af indeklimaet før og efter renoveringsopgaven. Dermed kan vi kortlægge de sundheds-, og komfortmæssige konsekvenser af en energirenovering, udtaler Steffen Petersen fra Aarhus Universitet.

Projektleder i Gladsaxe Kommune Martin Rasmussen sætter også fokus på, hvordan nogle boligejere ikke altid kan vælge at foretage energirenovering uafhængigt af naboerne. Derfor kan en udfordring være at samarbejde med de andre rækkehuse i samme blok.

- Fælles for rækkehusene er, at den enkelte ejer ikke bare kan rive bygningen ned, hvis den skulle være utidssvarende enten bygningsmæssigt eller energimæssigt. Derfor er der behov for, i endnu højere grad end ved parcelhuse, at renovere rækkehusbebyggelser, således at de fremstår fremtidssikrede, siger han.

Projektet vil forhåbentlig sætte fokus på, hvor vigtigt indeklimaet er for vores tilværelse. Samtidig kan projektet inspirere andre rækkehusejere til at tage deres nabo i hånden og drøfte situationen i egen boligbebyggelse.

I Gladsaxe Kommune vil projektet, der både indebærer energirenovering og undersøgelse af indeklimaet, forløbe over flere år.

TEKNIK & MILJØ / JANUAR 2016

27

TEMA: BYGGERI & EJENDOMSDRIFT

SUR PLIGT ELLER MULIGHED

STRATEGISK OVERBLIK OVER EJENDOMME MED BENCHMARKING Kommuner kan flytte betydelige beløb fra ejendomsdrift til velfærd ved at benchmarke nøgletal og lægge strategier for ejendomsporteføljen.

Af | Preben Gramstrup, driftsherrerådgiver og indehaver af fm3.dk

Med økonomiaftalen for 2015 aftalte kommunerne og regeringen at arbejde videre med systematisk benchmarking som et redskab til udbredelse af bedste praksis og som styrkelse af grundlag for lokal prioritering. KORA har udført en for-analyse med tre kommuner, og i sommeren 2015 udkom KORA med en opfølgende analyse omfattende otte kommuner.

Der er samlet data på tre ejendomsområder: Skole/SFO, daginstitutioner og administration. Områderne udgør typisk ca. 50 pct. af det kommunale bygningsareal. På hvert område indsamles data for fem temaer: Vedligeholdelse, Forsyning, Renhold, Fælles Drift og Arealudnyttelse.

Det er kun en del af kommunernes ejendomme, men det er godt at få startet med en mindre del af ejendomsporteføljen og opbygge en data- og benchmarking systematik et skridt ad gangen.

5,4 m² per borger til kommunale formål Igennem de seneste fire år har fm3.dk indsamlet data om kommunernes ejendomme. Nogle af disse data er tilgængelige på http://benchmark.fm3.dk.

Her fremgår det blandt andet, at kommunerne i gennemsnit anvender 5,4 m² BygningsDriftAreal (BDA) per borger til skoler, daginstitutioner, idrætshaller, administration, ældrecentre o.l.

Bornholm, Vesthimmerland og Lolland ligger i top, mens Samsø, Hedensted og Frederiksberg ligger i bund.

Tallet giver anledning til overvejelser Bornholm, Vesthimmerland og Lolland er alle sammenlagte kommuner. Skyldes det høje tal dubletter af kommunale bygninger? At kommunerne har stor geo28

TEKNIK & MILJØ / JANUAR 2016

TEMA: BYGGERI & EJENDOMSDRIFT

ELEVKAPACITET PR. SKOLE BASERET PÅ GENNEMSNIT 14,5 BDA PR. ELEV

CASE FAXE EJENDOMSSTRATEGI KAN FLYTTE 12 MIO. KRONER FRA DRIFT TIL VELFÆRD

grafisk spredning, hvilket gør, at mange bygninger ikke kan anvendes effektivt?

Eller skyldes det, at fraflytninger sker hurtigere end reduktionen af kommunale arealer?

Styrken ved benchmarking er åbenlys: Tallene giver anledning til eftertanke og til det essentielle spørgsmål – hvorfor?

Gode data Ved benchmarking har vi ikke nødvendigvis perfekte data. Det tager lang tid at indsamle og verificere 100 pct. korrekte data. Men måske kan vi også nøjes med gode data, der næsten er rigtige.

Mange gange har fm3.dk startet benchmarking ud fra 20:80 princippet.

80 pct. af data kan indsamles med 20 pct. af besværet med at indsamle alle data. Ved efterfølgende detaljering og verificering har nøgletallene altid vist sig valide.

5,4 m² per borger er et validt nøgletal. Det er ikke alle kommuner, der har nøjagtige arealdata, men ’de store tals lov’ sikrer et validt benchmark, fordi der er indsamlet data for 95 kommuner med tilsammen 30,4 mio. m² og 5,6 mio. indbyggere.

Fra benchmarking til ejendomsstrategi Med data om ejendommene har man tekniske og økonomiske data, der kan anvendes til at udvikle en strategi for kommunens ejendomme. Hvilke ejendomme bør udvides, hvilke nedlægges, og hvor skal der evt. bygges nyt?

Grafen viser et eksempel fra en porteføljeanalyse, hvor en kommu-

nes folkeskoler sammenholdes med den forventede udvikling af børn i skolealderen.

Hver farveblok i søjlerne er en skole, og elevkapacitet er baseret på 14,5 m² BDA pr. elev. Den røde linje er den forventede demografiske udvikling med et fald over de næste 12 år på ca. 25 pct.

Som det ses reduceres behov for areal, og (rent matematisk) er der to skoler i overskud fra 2023.

I den pågældende kommune ligger skolerne i de enkelte bysamfund og nogle steder med betragtelige transportafstand. Det er derfor næppe realistisk at lukke en skole. Derimod giver det anledning til at overveje at flytte nærtliggende mindre institutioner, klubhuse mv. ind på skolerne. Ved således at have fokus på anvendelsesfælleskab fremfor nabofælleskab kan det samlede arealforbrug reduceres, og anvendelsesgraden af skolerne øges.

Med benchmarking af bl.a. nøgletal for drifts- og vedligeholdelsesudgifter samt for bygningsmæssigt efterslæb er det muligt, i samarbejde med kommunens øvrige afdelinger, at udarbejde scenarier for optimering af arealerne. Og spare betydelige beløb på mursten.

FAKTA: benchmark.fm3.dk er eneste database med benchmarking tal for de danske kommuner i form af en række nøgletal om ejendomsporteføljen. Kommuner kan selv bidrage med data.

Sammen med Ejendomscenteret i Faxe Kommune udførte fm3.dk en benchmarking analyse med basis i data for arealer, driftsudgifter og udnyttelse. Ved analyse på ejendomsniveau kunne det konstateres, at der dels var en meget stor forskel på antal m² pr. bruger ved samme anvendelse (daginstitution, skole mv.), dels meget stor forskel i udnyttelsesgraden af de forskellige bygninger.

Ved at skabe et overblik over alle ejendomme samt overblik over behov for kommunale lokaler, blev der fastlagt måltal for arealer samt for drifts- og bygningsstandarder.

Benchmarking-analysen viste, at der kunne ske en reduktion på ca. 25 pct. af det samlede areal både pga. faldende behov og gennem mere ensartet fordeling af arealer. Potentialet er en årlig driftsbesparelse på ca. 12 mio. kr. Derudover besparelser på ca. 12-15 mio. kr. til fremtidig vedligehold på bygninger, der nu nedlægges.

Med analysen som grundlag har Faxe Byråd igangsat projekter i ni geografiske områder, hvor brugere, bestyrelser og ansatte samarbejder om at identificere, hvilke arealer der konkret skal afvikles.

TEKNIK & MILJØ / JANUAR 2016

29

PLANLÆGNING

TRAP DANMARK VERSION 6.0

OMFATTENDE BESKRIVELSE AF DANMARK PÅ VEJ Trap Danmark samler den væsentligste viden om natur, kultur og historie i Danmark i et storværk, som både udgives som 34 bogbind, et website og en app. Det ambitiøse projekt kræver et godt samarbejde med landets kommuner, og en stribe informationsmøder i regionerne er allerede i gang.

Af | Niels Elers Koch, professor, dr.agro., dr. h.c. og adm. direktør og chefredaktør for Trap Danmark

30

TEKNIK & MILJØ / JANUAR 2016

PLANLÆGNING

Trap Danmark er verdens mest omfattende beskrivelse af en nation. Det er en uundværlig samling af viden for alle, der gerne vil have et indgående kendskab til den natur, historie og kultur, som danner grundlag for den videre udvikling af landet.

I disse Google-tider er behovet for troværdig og overskuelig information stort. For at sikre troværdigheden bliver artiklerne i Trap Danmark skrevet af et stort hold af landets førende forskere og eksperter, redigeret af fagredaktører og valideret af eksterne fagkonsulenter. Desuden har Trap Danmarks Faglige Råd fastlagt de overordnede redaktionelle principper og kriterier.

Trap Danmark 6. udgave og 1. digitale udgave kommer til at bestå af tre dele:

1. Et flot, rigt illustreret bogværk på mere end 9.000 sider fordelt på 34 bind, hvoraf de 31 bind – kommune for kommune – beskriver de enkelte steders geologi, geografi, biologi, arkæologi, historie, kultur, kunst, arkitektur, samfunds- og erhvervsliv. To bind beskriver Danmark som helhed, hvortil kommer Trap Danmark Topografisk Atlas. Herudover udgives en selvstændig bog for hver af landets 98 kommuner.

2. Trap.dk: Et omfattende digitalt univers med supplerende topografiske informationer fra en lang række samarbejdspartnere som fx Slots- og Kulturstyrelsen, Det Kongelige Bibliotek, Rigsarkivet, Nationalmuseet og den nye Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Trap.dk lanceres undervejs i projektets forløb.

3. Trap på stedet: En app, der gør det muligt at stå et givent sted i Danmark og få relevante informationer om netop det sted. App’en lanceres efter planen for udvalgte kommuner i 2017.

Lang historie Trap Danmark bygger på en flot og forpligtende historie. Den 1. udgave kom i 1856-60 under ledelse af kongens kabinetssekretær Jens Peter Trap – deraf navnet Trap Danmark.

Den 5. udgave af Trap Danmark udkom i perioden 1953-72. Siden har det danske samfund ændret sig radikalt. Kommunalreformer, nedlæggelse af amterne, medlemskab af EU, befolkningstilvækst udefra, infrastrukturudvikling osv. har formet og omskabt Danmark endnu en gang.

Derfor er der behov for en opdateret udgave af Trap Danmark, som samler statistiske og topografi-

Foto: Tao Lytzen/ Trap Danmark.

TEKNIK & MILJØ / JANUAR 2016

31

PLANLÆGNING

ske informationer om Danmark på en overskuelig måde og formidler dem i et moderne sprog både på tryk og digitalt.

Den nye version af Trap Danmark er opdateret i forhold til den nye administrative opdeling af Danmark med de 98 kommuner som omdrejningspunkt.

Version 6.0 Den 6. udgave udkommer frem til 2020 og udgør en kortlægning af Danmark på ny. Det er ikke en revision af 5. udgave, men en nyskrivning og nytænkning i forhold til de muligheder vores tids digitale medier giver. Det er enestående,

FINANSIERING: Projektet har med en samlet bevilling på 130 mio. kr. fået økonomisk støtte fra Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond samt G.E.C. Gads Fond.

at et dansk storværk af denne karakter planlægges og realiseres simultant i trykt og elektronisk form.

Bogværket bliver den kuraterede version af beskrivelsen af Danmark, hvor der ud over pålideligheden også er lagt vægt på selve formidlingen. Der er truffet nogle redaktionelle valg for læseren, som gør det til en god læseoplevelse.

Det digitale univers vil gøre brug af mange muligheder. Ud over supplerende topografiske informationer fra en lang række samarbejdspartnere tænkes f.eks. på digitale illustrationsmuligheder som film- og lydklip m.v. Det digitale Trap Danmark kommer også til at indeholde en fuldt søgbar version af 5.

Trap Danmark 6. udgave kommer til at bestå af mere end 9.000 sider fordelt på 34 flotte og rigt illustrerede bind.

32

TEKNIK & MILJØ / JANUAR 2016

Den lokationsbestemte app, kaldet ”Trap på stedet”, vil gøre det muligt at stå foran fx Marmorkirken, og så få oplysninger om dens historie, arkitektur, kunst, etc.

udgave af Trap Danmark. Den lokationsbestemte app vil gøre det muligt at stå foran fx Marmorkirken og få oplysninger om dens historie, arkitektur, kunst, etc.

Topografisk atlas lanceret Første bind af Trap Danmark 6. udgave, Trap Danmark Topografisk Atlas, blev lanceret på BogForum i november 2015.

Med en ny tredimensionel effekt gør

PLANLÆGNING

atlasset det nemt at se sammenhængen mellem de forskellige landskabsforhold.

Trap Danmark Topografisk Atlas er udarbejdet på grundlag af de nyeste kortdata fra Geodatastyrelsen. Målet har været at skabe et enkelt og overskueligt atlas, hvor hovedvægten er lagt på, at læseren kan opnå en større forståelse af det danske landskab, som det er skabt af naturen og mennesket. Det er gjort ved for første gang at udarbejde et atlas over Danmark med en skyggeeffekt baseret på Geodatastyrelsens digitale højdemodel samt ved færre højdekurver og stednavne end i nogle af de tidligere atlas over Danmark. Herved får brugeren et klarere indtryk af landskabets former og konturer.

På 122 store, dobbeltsidede kortopslag præsenteres landskabet i hele landet. Atlasset har en detaljeret kortskala på 1:75.000, hvilket giver mulighed for at se mange landskabsdetaljer. Der er ca. 11.000 stednavne på f.eks. byer, herregårde, skove, farvandsområder og andre lokaliteter, hvilket gør det let at orientere sig. Alle stednavnene findes desuden i navneregisteret med henvisning til kortene.

Vigtigt samarbejde med kommuner Et godt samarbejde med kommunerne er af afgørende betydning for Trap Danmark og for kvaliteten af beskrivelsen af den enkelte kommune. Det er

naturligvis i sidste ende Trap Danmark, der har det redaktionelle ansvar for de færdige produkter.

Samarbejdet indledes med et borgmesterbrev fra KL, hvor kommunen anmodes om at udpege en kontaktperson. Kontaktpersonen har ansvaret for kontakten til ansatte i kommunen og lokale personer i øvrigt med stor viden, og arbejdsindsatsen kan begrænses til én dag fordelt over et års tid. Trap Danmark skriver til kontaktpersonen og lokale arkiver og museer og beder dem i fællesskab foreslå en kommunekonsulent, der ofte vil være lederen af det lokale arkiv eller museum. Kommunekonsulenten (eller dennes arbejdsgiver) får 25.000 kr. for at hjælpe Trap Danmark med at sikre, at der tilvejebringes en relevant og dækkende beskrivelse af de enkelte kommuner i Trap Danmarks trykte og digitale udgaver.

Arbejdet indledes med informationsmøder i regionen for kontaktperson og kommunekonsulent for alle regionens kommuner, hvor hele redaktionen af Trap Danmark møder, idet der er udpeget en ansvarlig kommuneredaktør hos Trap Danmark for hver kommune. Sådanne møder har indtil nu være afholdt i Region Nordjylland og Region Hovedstaden. Herefter følger Region Midtjylland i 2016, Region Syddanmark i 2017 og Region Sjælland i 2018.

TRAP DANMARKS BESTYRELSE: Joachim Malling, adm. direktør for G.E.C. Gads Fond (formand) Lasse Bolander, formand for COOP Danmark og flere andre bestyrelser Mette Davidsen-Nielsen, adm. direktør for Dagbladet Information Ulrik Hvilshøj, adm. direktør for Gads Forlag Annemarie Kirk, selvstændig IT-konsulent Jørn Lund, professor, formand for Dansk Sprognævn, formand for Trap Danmarks Faglige Råd.

TRAP DANMARKS FAGLIGE RÅD: Rådet skal sikre kvaliteten af det nye værk og bistå redaktionen.

Jørn Lund, professor (formand) Per Boje, professor, dr. phil., Syddansk Universitet Birte Christensen-Dalsgaard, projektleder, lic.scient., Aarhus Universitet Jens Morten Hansen, statsgeolog, adj. professor, lic.scient.

Thomas Hansen, seniorredaktør, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Asbjørn Hellum, rigsarkivar, Rigsarkivet Petter Henriksen, projektleder, Kunnskapsforlaget, Oslo Ralf Klitgaard Jensen, afdelingschef, Kommunernes Landsforening Niels Lunde, chefredaktør, Dagbladet Børsen Erland Kolding Nielsen, direktør, Det Kongelige Bibliotek Bente Scavenius, kunsthistoriker, mag.art.

Ses vi på Danmarks vigtigste fagkonference for natur og miljø?

Bits og bytes i miljøforvaltningen – nye roller, nye muligheder Tricks, teknologi og virkelighed Sæt kryds i kalenderen 8. og 9. juni 2016

TEKNIK & MILJØ / JANUAR 2016

33

PLANLÆGNING

BYGGERI OG BYPLANLÆGNING

FREDERIKSBERG PRØVER KRÆFTER MED DGNB-CERTIFICERING Et ønske om at sikre helhedstænkning, bæredygtighed og kvalitet i byplanlægning og i byggeprocesser har fået Frederiksberg Kommune til at søsætte to pilotprojekter med bæredygtighedscertificeringen DGNB. Af | Ulrik Winge, by- og miljødirektør, Frederiksberg Kommune

34

TEKNIK & MILJØ / JANUAR 2016

Illustrationer | AART Nordic arkitekter

PLANLÆGNING

”Frederiksberg kalder sig hovedstadens grønne hjerte. Med DGNB-certificering af konkrete byggeprojekter sætter vi handling bag ordene.”

Bæredygtighed er en forudsætning for byudviklingen på Frederiksberg. Det blev slået fast i Frederiksbergstrategien 2011. På det tidspunkt havde vi arbejdet med bæredygtighed i kommunens eget byggeri og i byplanlægningen gennem et stykke tid. Hvis indsatsen skulle løftes videre, var der et behov for en mere systematisk og struktureret tilgang.

Der var ingen grund til at starte forfra med at opfinde den dybe tallerken. I Frederiksbergstrategien har vi opstillet målsætninger om bæredygtigt byggeri, energirenovering, mere vedvarende energi, et bæredygtigt transportsystem, mere rum til aktivitet og bevægelse, fleksibilitet af bygninger og byrum, samt tryghed og tilgængelighed. Alt sammen kriterier, der indgår i DGNBcertificeringen. Derfor vurderede vi, at DGNB potentielt kunne fungere som løftestang for at omsætte intentionerne i Frederiksbergstrategien til praksis.

DGNB-certificeringen har kriterier for både bygninger og byområder, og en af dens væsentligste egenskaber er, at den omfatter alle aspekter af bygningens eller byområdets livscyklus. Den vurderer kvaliteter inden for hovedområder: Miljømæssig kvalitet, økonomisk kvalitet, sociokulturel og funktionel kvalitet, teknisk kvalitet og proceskvalitet.

Der er krav om en minimums pointscore for hvert af de fem hovedområder, så bygningen eller byområdet tilsammen har en høj kvalitet. Det betyder, at der arbejdes ud fra en fleksibel og holistisk tilgang, der tilgodeser den samlede bæredygtige performance.

DGNB er desuden tilpasset dansk lovgivning og planlægningspraksis, hvilket gør ordningen nemmere at arbejde med som kommune.

Blandt byplanlæggerne, arkitekterne og miljømedarbejderne på Frederiksberg Rådhus var der interesse for at arbejde med DGNB. Vi bragte det på banen overfor Copenhagen Business School (CBS) i forbindelse med udvikling af campus. CBS viste interesse, og da Green Building Council samtidig inviterede os til at deltage i et pilotprojekt med udviklingen af kriterierne for skoler og daginstitutioner, rullede Frederiksbergs to første DGNB projekter.

DGNB i byplanlægningen En af styrkerne ved DGNB i byplanlægningen er, at ordningen stiller skarpt på de blødere bæredygtighedsværdier, som ellers kan være vanskelige at fastholde, når vi udvikler den gode by.

Frederiksberg er en meget tæt og udbygget by, og alting bliver hurtigt sat på spidsen, når der skal forhandles om den begrænsede plads. Vi forventer, at DGNB-værktøjet kan hjælpe os med prioritering, da det skaber et godt overblik - også over sammenhængende mekanismer: Det bliver tydeligt, at hvis

vi skruer op for en knap, skruer vi ofte ned for en anden.

Konkret skal CBS med over 20.000 studerende udvide sine faciliteter.

Projektet har fra begyndelsen handlet om at skabe et byintegreret campus omgivet af tæt by og flankeret af to metrostationer. Området er præget af boliger, serviceerhverv og mange offentlige funktioner med flere byrum og en fantastisk cykelinfrastruktur.

Vi forventer, at DGNB kan hjælpe os og bygherren med at bringe alt dette i spil og udvikle et fantastisk campus midt i byen - til glæde for studerende og ansatte, men i allerhøjeste grad også for borgere og besøgende i området.

Selvom Frederiksberg virker fuldt udbygget, er der flere andre områder, hvor det kunne være relevant at anvende DGNB. Der er for eksempel en forestående udvikling af arealerne på Frederiksberg Hospital og Diakonissestiftelsens område. Sidstnævnte har netop valgt, at DGNB-certificere deres kommende sundhedshus, og de stiler efter platin.

TEKNIK & MILJØ / JANUAR 2016

35

PLANLÆGNING

DGNB på bygningsniveau Der er flere grunde til, at en DGNBcertificering giver mening for en kommune som Frederiksberg.

Frederiksberg kalder sig hovedstadens grønne hjerte. Med DGNBcertificering af konkrete byggeprojekter sætter vi handling bag ordene.

Duevej Nyere undersøgelser viser, at krav Kig fra Skolen på Duevej. Da vi som udgangstil byggematerialer og indeklima har punkt stiller en række krav til bærestor betydning for trivsel og indlæring. dygtighed for kommunalt byggeri, blev DGNB-kravene kan være med til at sikekstraudgifterne ved en DGNB guldre, at vi får sundere skoler og daginsticertificering vurderet til primært at dreje tutioner. DGNB er også med til at sikre sig om dokumentation og selve certificeen ensartet kravspecifikation. I stedet ringen. Ekstraudgifterne blev vurderet for generelle ønsker om et bæredygtigt til cirka en halv million kroner oveni projekt defineres opgaven til vores rådanlægssummen på 33 millioner kroner. givere tydeligere med målbare krav.

De beregnede besparelser ved en Håndteringen af processen gennem DGNB-certificering blev anslået til cirka hele forløbet er vigtig i kommunale pro1 million kroner over en ti-årig periode. jekter med mange aktører. Og procesBesparelserne udspringer af forventninsen er netop et fokusområde i DGNBgen om en bedre proces med færre fejl, ordningen. En god proces med tidligt bedre commissioning, en dokumenteret fokus på bæredygtighed kan fjerne reduktion i bygningens energibehov misforståelser og skabe færre fejl. ved idriftsættelsen, øget produktiviTotaløkonomien i byggeprojekter er tet og mindre sygefravær på grund af en vigtig faktor, for drift og vedligeholbedre indeklima samt øget fleksibilitet delse udgør samlet set de væsentligfor at indrette bygningen til andre forste økonomiske poster, når man ser på mer for brug. hele bygningens levetid. Vi forventer, Den nye bygning ved Skolen på at DGNB kan bruges som redskab til Duevej forventes at stå færdig i 2017 at skabe et godt overblik, så vi får et og bliver Danmarks første DGNB-certifibæredygtigt byggeprojekt, hvor vi ikke cerede folkeskole. Vi vil bruge tilbygender med løsninger, der er billige unningen til Skolen på Duevej som et der opførelsen, men mange gange dypilotprojekt for at vurdere, om de ekstra rere i driften. Samtidig overholdes det omkostninger i starten modsvares af lovgivningsmæssige krav om beregning værdiforøgelsen i projektet. af totaløkonomi for byggeprojekter over 20 millioner kroner.

Forankring og DGNB fremover Arbejdet med bæredygtighed i Vi har uddannet fire projektledere byggeprojekter er ikke nyt på Fredetil DGNB-konsulenter for henholdsvis riksberg. Vi har arbejdet med bærebygninger og byområder. Bygge- og dygtighed i forhold til kommunens projektchefen tager konsulentuddanegne bygninger i flere år, så vi har et nelsen for bygninger i dette efterår. godt udgangspunkt for at arbejde med Projektlederne følger pilotprojekterne DGNB-ordningen. og arbejder for at forankre bæredygtigDet blev meget tydeligt ved DGNBhed i vores organisation, så DGNB-kriscreeningen af et byggeprojekt ved terierne tænkes med i byudvikling og i

36

TEKNIK & MILJØ / JANUAR 2016

SKOLEN PÅ DUEVEJ OM- O DISPOSITIONSFORSLA

kommunens egne byggeprojekter.

Lige nu er den vigtigste opgave at indsamle og vurdere erfaringerne fra de to pilotprojekter. Det kan føre til en beslutning om, at certificere alle byggeprojekter over 20 millioner kroner – og måske kan hele kvarterer eller endda hele Frederiksberg opnå certificeringen.

Det er under alle omstændigheder vores håb, at vi som organisation lærer

”Vi forventer, at DGNB kan bruges som redskab til at skabe et godt overblik, så vi får et bæredygtigt byggeprojekt, hvor vi ikke ender med løsninger, der er billige under opførelsen, men mange gange dyrere i driften.” af den grundige metodik. Hvor vi før arbejdede med få udvalgte bæredygtighedsindsatser som for eksempel energiforbrug og eller miljøpåvirkningen fra byggematerialer, sikrer DGNB, at bæredygtighed tænkes i et bredere perspektiv.

ABONNÉR PÅ TEKNIK & MILJØ FÅ INDBLIK I HELE TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET VEJE

KOMPETENCE & ORGANISATION

OVERFLADEVAND

MILJØ

DRIKKEVAND

TEKNIK & MILJØ

LEDELSE

TRAFIK & TRAFIKSIKKERHED

PARK & LANDSKAB

DIGITAL FORVALTNING

GRUNDVAND

BYG & BOLIG

KLIMA

AFFALD & RESSOURCER

FORSYNING

ENERGI & RESSOURCER

PLAN

PLANLÆGNING

NATUR

SKAF EN NY ABONNENT OG FÅ TO FLASKER RØDVIN SEND EN MAIL, MED ”RØDVIN” I EMNELINJEN, MED NAVN OG KONTAKTOPLYSNINGER PÅ DEN NYE ABONNENT TIL KTC@KTC.DK

PLANLÆGNING

CHRISTIANSFELD OPTAGET PÅ UNESCO’S LISTE

FEM ÅRS NÆNSOM RENOVERING AF VERDENSKULTURARV Kolding Kommunes Projekteringsafdeling har gennem de sidste fem år arbejdet på at renovere gaderne i den historiske bykerne i Christiansfeld syd for Kolding. I sommeren 2015 blev brødremenighedsbyen optaget på UNESCO’s liste over verdenskulturarv.

Af | Jesper Scheuer-Hansen, teknisk designer og Thomas Thinghuus, landskabsarkitekt, Kolding Kommune

Christiansfeld blev grundlagt af den tyske brødremenighed Herrnhuterne i årene 1773-1812. Byen blev opbygget efter en moderne byplan med to gennemgående gader, kirke, skole, erhverv og boliger. Danskerne skulle lære af den tyske byggestil og infrastruktur med bl.a. vand- og kloakforsyning.

I dag fremstår Christiansfeld som den nok bedst bevarede brødremenighedsby i verden. Realdania og A.P. Møller Fonden har bidraget til den omfattende renovering af bygningerne, mens Kolding Kommune har finansieret og projekteret 10.000 m2 gadebelægning.

Forfalden skønhed I de klassiske brødremenighedsbyer er vejprofilet udført med forskellige typer granit, et fortov kantet af mindre sten, en bred kantsten og chaussésten i ”krydsforbandt” på vejen. Belægningen

38

TEKNIK & MILJØ / JANUAR 2016

har haft en høj detaljeringsgrad og en lang levetid.

Sådan så den historiske bykerne i Christiansfeld ikke ud for fem år siden, før renoveringen gik i gang. Centrum var lidt forfalden. Gaderne var belagt med asfalt, fortovene var smalle, og alleen med lindetræer fremstod ikke særligt harmonisk med træer af forskellig størrelse og alder.

Det skulle der nu ændres på efter grundige studier af de historiske annaler og studiebesøg i flere tyske herrnhutbyer for at blive fortrolig med de oprindelige, fornemme håndværkstraditioner.

Borgermøder og tæt dialog Før den ambitiøse renovering gik i gang, blev der afholdt flere borgermøder. Her blev planerne om at restaurere bymidten efter herrnhuternes oprin-

delige principper og idealer præsenteret. Stemningen var positiv. Det blev fremhævet som et stort ønske, at byen ikke skulle være en ”museumsby”, men en by med liv og handel. Derfor blev parkering samt bedre tilgængelighed for gående prioriteret højt.

Entreprenørerne har gennem hele projektet bestræbt sig på at tilrettelægge arbejdet, så forstyrrelserne blev minimeret for beboerne, de forretningsdrivende og byens gæster.

Bl.a. skomageren, som var dårligt gående og havde sin butik i kælderen i Lindegade, ham hjalp entreprenørerne til og fra arbejde hver eneste dag i den tid, der blev arbejdet i Lindegade vest.

Entreprenørens medarbejdere sørgede også for, at dagrenovationen blev bragt hen til et sted, hvor det kunne blive samlet op af renovationsfolkene.

For at forebygge at vejbelægningen

PLANLÆGNING

det endelige resultat ikke kunne være opnået uden kompetence, engagement og tålmodighed hos brolæggerne.

skal brydes op de næste mange år, har Kolding Kommune, via møder for ledningsejere, givet Spildevand, Fjernvarme og andre ledningsejere mulighed for at grave nye kabler ned, mens vejene blev renoveret.

Smallere veje Sammenlignet med tidligere har gaderne i den historiske bykerne fået et smallere vejprofil med bredere fortove. Ændringen skal dels sikre bedre tilgængelighed for gående, dels få hastigheden ned på vejene i midtbyen.

Kolding Kommune har, i det omfang det kunne lade sig gøre, brugt de eksisterende granitmaterialer for at bevare de historiske overflader. Men det har også været nødvendigt at købe nye granitfliser og chaussésten fra svenske stenbrud.

På Kirkepladsen er brugt en del af de originale pigsten, som var i god kvalitet. I Kongensgade og Nørregade lå de gamle brosten under asfalten på kørebanen. Brostene blev renset, så de kunne bruges i det nye gadeprofil.

Entreprenør Michael Nørgaard fortæller, at der i etapen, som omfattede Lindegade, ”er blevet nedlagt ca.

250.000 granitsten, som hver har fået ca. otte slag”. Der er ikke nogen tvivl om, at

Nye lindetræer Ud over ny vejbelægning er samtlige lindetræer blevet udskiftet i forbindelse med byfornyelsen.

De 139 specielt udvalgte Kejserlind er plantet i bede på 3x3 m opført i såkaldte stratacells - plastikceller fyldt med muld. Stratacells har den fordel, at jorden ikke komprimeres, selv om belægningen placeres helt tæt på træerne.

De nye træer ”knudebeskæres” hvert år for at fastholde en skulpturel, historisk form, som ikke fylder så meget i gaderummet. Planterådgiver Svend Andersen, som har hjulpet Kolding Kommune med en strategi for vejtræerne, fortæller, at omhyggelighed i plantning, pasning og beskæring vil sikre, at træerne holder meget længere. På den måde spares der på udgifter til udskiftninger af gadetræer. Den forventede levetid for de nyplantede lindetræer er 200 år.

Besøgsboom Efter UNESCO-udnævnelsen har det været nødvendigt at tilpasse de trafikale forhold, for pludselig myldrede det med busser, biler og gæster, som vil se den nye verdenskulturarv.

Den store stigning i interessen for byen skete næste fra den ene dag til den anden. Skønsmæssigt har Christiansfeld fem gange så mange besøgende som tidligere, og gæsterne bliver længere i byen. Det er dejligt, men det har også skabt nogle nye udfordringer.

For at undgå trafikkaos har kommunens trafikfolk via skiltning og ændring af indkørselsveje forsøgt at dirigere trafikken uden om den historiske bykerne.

Derudover er der etableret en stor

p-plads i Lindegade få hundrede meter fra centrum.

Flere projekter på vej Havekulturen har været en vigtig del af Christiansfelds historie. Gennem 1950erne blev de karakteristiske aflange haveanlæg kraftigt reduceret eller udstykket til parcelhusgrunde.

I løbet af 2015 har Kolding Kommune sammen med Schønherr Landskab etableret en 40 alen lang demonstrationshave. Hamburgalen var målestokken, som herrnhutterne brugte, da de tegnede grundplanen for Christiansfeld. En alen svarer til 0,573 meter.

Demonstrationshaven gør det muligt at forstille sig, hvordan den enkelte husstand tidligere indrettede sig i en herrnhutby. Haven, som er åben for turister, borgere og institutioner, er bygget op i barokstil, som var idealet, da Christiansfeld blev grundlagt.

I 2016 skal Genforeningspladsen, som ligger i kanten af den oprindelige bykerne, renoveres. Anlægget omlægges som klimasikringsprojekt og skal samtidig bidrage til at beskytte Brødremenighedens kirkegård ”Gudsageren”.

Se mere info på christiansfeldcentret.dk

FAKTA:

”Det blev fremhævet som et stort ønske, at byen ikke skulle være en ”museumsby”, men en by med liv og handel. Derfor blev parkering samt bedre tilgængelighed for gående prioriteret højt.”

TC Anlæg A/S har stået for renoveringen af dele af Kongensgade i 2012, Henning Have A/S har udført arbejdet i Nørregade, Museumsgade og Kirkegårds Allé i 2013, mens Nørgaard Anlæg APS i 2014 har restaureret Lindegade, Tværvej og Kirkepladsen.

TEKNIK & MILJØ / JANUAR 2016

39

PLANLÆGNING

NYT KL-PROJEKT:

DEN SVÆRE Lokalplanlægningen fylder meget i udviklingen af vores byer, men redskabet har også været kritiseret i de seneste år. Et nyt projekt fokuserer nu på at metodeudvikle lokalplanredskabet med udgangspunkt i både plansituationen, de interne og eksterne processer og med større fokus på inddragelse af aktører og interessenter. Projektgruppen består af en bred vifte af kommuner, og spændet viser netop en udbredt interesse for at udvikle lokalplanlægningen og -planerne. Projektet løber fra november 2015 til maj 2016.

Stigende kompleksitet og tidspres Lokalplanlægningen i kommunerne er mange steder præget af en enorm kompleksitet i både byer og yderområder pga. behov for omstilling.

- Det er vanskeligt at ramme byernes hurtige omstilling med de redskaber, vi har i dag, og det gør det sværere at sikre kvalitet i planlægningen. Vi bliver udfordret af en stigende kompleksitet, og samtidig skal alting ske med større hastighed, udtaler Thomas Chapelle, projektleder fra Københavns Kommune.

Han ser den stigende kompleksitet i kombination med et øget tidspres, som en af hovedudfordringerne. Det er mange andre planchefer enige i, for behovet for omdannelse fylder også i de mindre byer.

Tid kan være et kvalitetsparameter, men det er vigtigt at skelne mellem ’konstruktiv’ tid, som er den tid, der kræves for at sikre en ordentlig planlægningsproces, og på den anden side den ’døde’ tid, som man med fordel vil kunne skære i for at effektivisere lokalplanlægningen. For at skære i tidsforbruget er det helt centralt, at der

40

TEKNIK & MILJØ / JANUAR 2016

LOKALPLANLÆGNING Mere kompleksitet og mindre tid udfordrer kommunernes lokalplanlægning. Et nyt projekt med 11 kommuner og KL sætter nu fokus på at få mere kvalitet og effektivitet ind i processen.

Af | Marie Vang Nielsen, KL

i projektet ses nærmere på kommunernes interne processer.

- Vi skal ikke kigge på hele verden, men fokusere på de interne processer; hvad vil vi med lokalplanen, og hvad kan klares på andre måder? Dog er det også vigtigt at huske på, at ordentlig planlægning tager tid, siger Karl Johan Legaard Jensen, planchef i Viborg Kommune.

Tidlig dialog er vigtig Ud over de 11 projektkommuner er en følgegruppe bestående af en bred vifte af aktører som developere, ejendomsmæglere, byggesagsbehandlere og NGO’er inviteret ind for at bidrage med deres perspektiver på, hvor den nuværende lokalplanlægning kan forbedres.

Et vigtigt budskab er, at den tidlige dialog er meget vigtig, så borgere og andre interessenter får indflydelse på det rigtige tidspunkt i processen.

Den tidlige dialog kan fx. øge investeringssikkerheden for developerne.

- Målene for det konkrete projekt

skal være klare for politikerne tidligt i processen, og derfor er det vigtigt også at effektivisere det, der ligger forud for selve lokalplanen, siger Torben Dahl fra MT Højgaard. Han mener, bakket op af de 11 kommuner, at man med fordel vil kunne formalisere forprocessen, fx i en startredegørelse.

- Vi kan med fordel flytte noget ressourceforbrug hen i starten, så konsekvenserne af den enkelte plan gøres klart tidligt i processen til gavn for både borgere, politikere, developere og dermed i sidste ende kommunerne selv, udtaler Karl Johan Legaard Jensen.

Han mener desuden, at fokus skal være klart i starten af processen, også for politikere.

- Det er helt centralt at spørge os selv, hvad vi vil regulere, og hvad der ikke er relevant at regulere, siger han.

Den politiske fortælling En anden hovedpointe er spørgsmålet om, hvordan lokalplanerne i højere grad

PLANLÆGNING

UNDER LUP kan bruges som et strategisk redskab, der understøtter kommunernes visioner.

- Allerede i dag handler en plans karakter om, hvordan vi bedst omsætter strategier til lokalplanen. Vi skal blive endnu bedre til at huske den politiske fortælling, udtaler Thomas Chapelle fra Københavns Kommune.

Når lokalplanlægning kommer til at handle for meget om farven på taget og antallet af træer i alleen, så understøttes det øgede krav om mere strategisk planlægning ikke nødvendigvis. Et bedre samspil med andre planer, fx kommuneplanen, vil kunne være med til at sikre den mere strategiske planlægning. Udfordringen er desuden, at ingen projekter forløber som en standardproces, men at kommunerne bliver nødt til at gå til alle opgaver som et enkeltstående planlægningsprojekt.

Fremtidens planlægger Det stiller store krav til planlæggerens evner til at reflektere over, hvilken slags lokalplan, der kan skabe merværdi i

den konkrete sammenhæng. Planlæggerens rolle er med andre ord i forandring. Tidligere var kommunen primært en myndighed, som traf afgørelser på borgernes og virksomhedernes vegne.

I dag er planlæggeren udfordret på helt andre parametre i forhold til bl.a. inddragelse af et stigende antal aktører.

Planlæggeren er i højere grad en facilitator for den demokratiske proces og en forhandler, der skal jonglere i forhold til både kommunikation og mandater.

- Det er vigtigt at være opmærksom på at anvende flere kompetencer. I en forhandlingsproces med høj kompleksitet bør der eksempelvis være særlig opmærksomhed på forhandlingskompetencer og afvejning af synspunkter. Diskussionen om planlægger-identiteter er altså helt central for at sikre kvalitet i lokalplanlægningen, mener Thomas Chapelle.

Samskabelse mellem kommunen og de relevante aktører er central, og igen handler det om at styrke kommunens interne processer.

- Det centrale er samtale og dialog,

så vi sikrer, at udviklingen foregår i øjenhøjde, udtaler Torben Dahl, MT Højgaard, der understøttes af Karl Johan Legaard Jensen, som mener at ”planlægning langt hen ad vejen er kommunikation og formidling”. Netop derfor er det vigtigt at sætte fokus på, hvad der definerer ’fremtidens planlægger’.

KL, de 11 projektkommuner og rådgiveren COWI arbejder nu videre med at få beskrevet eksempler på velfungerende lokalplanprocesser. I forlængelse af projektet udgives et forbedringskatalog med konkrete anbefalinger til, hvordan kommunerne sikrer mere kvalitet og effektivitet i lokalplanlægningen.

Følg projektet ”Kvalitet og effektivitet i lokalplanlægningen” på www.kl.dk /bedrelokalplaner. Projektet afsluttes i maj 2016.

Skal du også med til den vigtigste konference i Danmark om forvaltning af natur og miljø?

Bits og bytes i miljøforvaltningen – nye roller, nye muligheder Tricks, teknologi og virkelighed Sæt kryds i kalenderen 8. og 9. juni 2016

TEKNIK & MILJØ / JANUAR 2016

41

TRAFIK & VEJE

FUNKTIONSKONTRAKT

HUSK UDGANGSPUNKTET OG AFSTEM FORVENTNINGER En klar afstemning af forventninger på det politiske niveau er vigtig, når en kommune indgår en funktionskontrakt med mange års løbetid. Det er erfaringen i Lemvig, der på 12. år får sine asfaltveje vedligeholdt af Colas.

Af | Hanne Underbjerg, afdelingsleder, Drift og Anlæg, Lemvig Kommune

Lemvig Kommune indgik i april 2004 sin første funktionskontrakt, en kontrakt med en løbetid på 14,5 år. Kontrakten blev indgået med Colas og omfattede vedligeholdelse af 380 km asfaltveje.

Baggrunden var det store efterslæb, som besparelser på slidlagskontoen gennem flere år havde medført.

Vejene var nedslidte, og vejkapitalen var blevet udhulet. Ved indgåelse af funktionskontrakt havde kommunen en forventning om, at vejene ville blive løftet til og bevaret på et vedtaget niveau ud fra en afvejning af økonomiske omkostninger og krav.

Forventningerne til funktionskon-

trakt var bl.a.: • Garanti for at vejene vedligeholdes gennem hele kontraktperioden til et fastlagt kvalitetsniveau.

• Fast prisaftale.

• Økonomisk fordel ved optimering gennem forebyggende vedligeholdelse.

• Kvalitetsmæssigt løft ved efterslæb.

Forventninger ikke indfriet 11,5 år er mange år, og ikke mange kan huske vejenes tilstand ved indgåelse af kontrakten i 2004, ligesom forventninger til vejnettet, infrastruktur og fremkommelighed måske er blevet større end ved kontraktens indgåelse.

Så nej - man (politikerne) følte ikke, man fik det, man havde forventet ved indgåelse af kontrakten: • Der var mange klager!

• Hvad fik/får vi egentligt for pengene?

• Hvorfor får vi ikke nyt slidlag?

• ALLE har en mening om asfalt og vejenes vedligeholdelse!

42

TEKNIK & MILJØ / JANUAR 2016

TRAFIK & VEJE

”11,5 år er mange år, og ikke mange kan huske vejenes tilstand ved indgåelse af kontrakten i 2004, ligesom forventninger til vejnettet, infrastruktur og fremkommelighed måske er blevet større end ved kontraktens indgåelse.”

Da beslutning omkring vedligeholdelse og vedligeholdelsesstandard er en politisk beslutning, er det meget vigtigt - både inden indgåelse af funktionskontrakt og undervejs - at foretage en forventningsafstemning med det politiske niveau.

• Hvad er et skadespoint?

• Hvordan beregnes et skadespoint?

• Hvem fastsætter krav til skadespoint (politikerne)!

”Som med så meget andet er vedligeholdelsesniveauet og omfanget af kontrakten et spørgsmål om de økonomiske midler, man politisk er indstillet på at binde i en kontrakt.”

• Hvad var udgangspunktet?

• Hvor er vi nu?

Ved indgåelse af funktionskontrakten i Lemvig Kommune blev det endvidere besluttet, at Vejdirektoratet skulle føre tilsyn med, om kontrakten blev overholdt. Vejdirektoratet kører vejtilsyn på 1/3 af vejene omfattet af kontrakten én gang årligt, og det var derfor meget nærliggende at invitere Vejdirektoratet til et informationsmøde, hvor der blev redegjort for alle ovenstående spørgsmål.

Som det fremgår af skemaet her i artiklen, er der i Lemvig Kommune sket et løft i vedligeholdelsesniveauet på alle tre vejklasser omfattet af kontrakten, men dermed ikke sagt, at standarden ikke kunne være bedre. Det må kommunen tage med i sine overvejelser i forbindelse med en eventuel forlængelse af kontrakten eller ved en eventuel indgåelse af ny kontrakt.

Det er bl.a. ved fastsættelse af skadespoint, at vedligeholdelsesniveauet

for vejene besluttes. Jo lavere skadespoint, jo dyrere bliver kontrakten. Som med så meget andet er vedligeholdelsesniveauet og omfanget af kontrakten et spørgsmål om de økonomiske midler, man politisk er indstillet på at binde i en kontrakt. Derfor er det af yderste vigtighed, at alle forventninger i forbindelse med indgåelse af en funktionskontrakt er afstemte, og at beslutningsgrundlaget nøje er beskrevet, samt at der løbende i kontraktperioden sker en forventningsafstemning – får vi det, vi forventede?

TEKNIK & MILJØ / JANUAR 2016

43

FORSYNING

STRATEGISK ENERGIPLANLÆGNING

MIDTJYSK STRATEGI KAN INSPIRERE HELE LANDET Region Midtjylland når 50 pct. vedvarende energi i 2025 og 70 pct. i 2035.

En bred kreds af samarbejdspartnere har lagt en fælles strategi og handlingsplan, der gør målene realiserbare. Og skaber 5000 nye job!

Af | Dorthe Selmer, vicekontorchef, Regional Udvikling, Region Midtjylland

I Region Midtjylland har alle kommunerne, energiforsyninger, universiteter mv. sammen udviklet en fælles strategi – midt.energistrategi - for at opnå 50 pct. vedvarende energi inden 2025.

Hovedparten af de deltagende parter har samarbejdet siden regionens dannelse. Især gennem de seneste to år har arbejdet været intenst, og resultatet er en fælles strategi, en handlingsplan og måske vigtigst af alt: det nødvendige, fælles videns- og beslutningsgrundlag.

Projektet er finansieret af Energistyrelsen og Region Midtjylland med henholdsvis 2,5 og 1,5 mio. kr. Partnerne i øvrigt har medfinansieret med de anvendte timer – og det er mange.

Beregninger viser, at når vi gennemfører strategien og de formulerede handlinger, vil det midtjyske område opnå 70 pct. vedvarende energi i 2035 – og 90 pct. hvis vi medregner den vindenergi, som produceres i regionen, men eksporteres ud af området.

Da vi startede samarbejdet i 2007, kunne vi præstere 23 pct. vedvarende energi, og den seneste opgørelse fra 2013 viser 33 pct.

I mange tilfælde er de nødvendige beslutninger ikke understøttet af lovgivningen og afgiftsstrukturerne.

Derfor indeholder materialet en række anbefalinger til Folketinget.

Der er mange sideeffekter af samarbejdet. Bla. at parterne undgår suboptimering og dermed fejlinvesteringer – vi

44

TEKNIK & MILJØ / JANUAR 2016

kæmper ikke om de samme ressourcer, men fordeler dem hensigtsmæssigt mellem os.

Spilles på mange strenge Region Midtjylland er en model af Danmark, idet de nationale udfordringer og forskelligheder er gennemsnitligt repræsenteret i regionen. Derfor er resultaterne af det midtjyske samarbejde om strategisk energiplanlægning anvendeligt for hele landet – og kan være til inspiration i udlandet.

Partnerskabet har valgt at fokusere der, hvor vi sammen og hver for sig har de bedste muligheder for at handle på kort sigt, nemlig inden for vindkraft på land, biogas fra husdyrgødning, restbiomasse fra jordbrug og skovbrug, fremtidens fjernvarmeforsyning, energieffektive boliger, energieffektive industrier og landbrug samt grøn transport.

produktion sammen med restprodukter fra landbruget. Det betyder etablering af 10 – 20 store fællesanlæg eller et større antal decentrale anlæg.

Mere fjernvarme - fjernvarmedækningen foreslås omstillet til vedvarende energi og øget fra ca. 60 pct. til op mod 70 pct.

Samtidig bidrages til at mindske omkostningerne til opvarmning. El fra vindkraft udnyttes via fleksibel fjernvarmeproduktion med varmepumper, og lokalt udnyttes overskudsvarme fra industrien.

Energieffektivitet - en væsentlig forudsætning for at målet nås er, at såvel boliger som virksomheder kan blive langt mere energieffektive, end tilfældet er i dag. Derfor målrettes og koordineres rådgivningsarbejdet, ligesom energiplanlægning skal indgå som et væsentligt element i planlægningen såvel i byerne som på landet.

Eksempler på foreslåede handlinger:

Der ryddes op i landskabet - de eksisterende ca. 1400 vindmøller skal erstattes af 750 større vindmøller. Hermed produceres mere energi på færre møller, og der opnås en samfundsøkonomisk besparelse på 1½ mia. kr. ved at opstille møllerne på land frem for på havet.

Emissioner fra husdyrgødning begrænses - det foreslås, at så meget som muligt, op til 75 pct., anvendes til biogas-

Beskæftigelsesmæssig effekt Effekterne er ikke blot uafhængighed af fossile brændsler og et renere miljø, men også øget beskæftigelse og styrkelse af danske virksomheders eksportmuligheder. I regionen køber vi hvert år fossile brændsler for 17 mia. kr. Hertil kommer udgifter til importeret biomasse. De penge forsvinder ud af området og bidrager kun i begrænset omfang til lokal omsætning og job. Et forsigtigt skøn på den beskæftigelsesmæssige ef-

profil

”Resultaterne af det midtjyske samarbejde om strategisk energiplanlægning anvendeligt for hele landet – og kan være til inspiration i udlandet.”

fekt lyder på 5000 nye job i regionen.

Det høje niveau for vedvarende energi i el-nettet har været medvirkende til, at Apple har besluttet at etablere sit nye datacenter i Foulum ved Viborg.

Dertil kommer, at overskudsvarmen kan genanvendes til fjernvarme og medvirke til at fortrænge de fossile energikilder, mindske CO2-udledningen og forureningen i øvrigt. Lokaliseringen kan bidrage til virksomhedens grønne image. Kun samarbejde på tværs af geografiske, faglige og administrative grænser kan levere den løsning.

Også Maabjerg Energy Concept understøttes i de tværgående samarbejder i Region Midtjylland. Der er nu skabt et unikt demonstrationsanlæg, der for alvor kan sætte dansk teknologi på den globale dagsorden, og som vil udløse udviklingspotentialet inden for dansk bioøkonomi. Værdien er senest af Copenhagen Economics opgjort til 24.000 nye arbejdspladser med en stor mulighed for at øge dansk eksport af ”grøn teknologi”.

Samarbejde kommer ikke af sig selv I Region Midtjylland vil vi fortsætte det intensive samarbejde blandt relevante aktører for at sikre, at ny viden og nye ideer bringes i spil. Vi sikrer, at aktørerne kender hinanden, og dermed lettere end ellers kan trække udviklingen i samme retning.

En af de virksomheder, der skal træffe en række beslutninger for at gennemføre strategien, er Fjernvarme Horsens

a.m.b.a. Virksomheden har deltaget i strategiarbejdet, og direktør Christian Niederbockstruck fortæller, at der nu er formuleret en strategi for fremtidens fjernvarme, og der er regnet på en superstruktur i Østjylland.

- Med samarbejdet er der nu en rød tråd mellem midt.energistrategi, den kommunale energistrategi og værkets strategi – vi supplerer hinanden inden for kommunen og på tværs af kommuner, siger han.

Christian Niederbockstruck anbefaler, at man fortsætter samarbejdet, afstemmer mulighederne og i fællesskab drøfter, hvad der skal til (fx forsyningspligt), koordinerer planer og projekter, koordinerer myndighedsbehandling og koordinerer kommunikationen over for borgerne.

- Implementering af planerne skal ske i en koordineret proces mellem myndigheder og forsyningsselskaber – det er en forudsætning for succes, udtaler han.

Det er naturligt for regionen at facilitere fælles retning, værktøjer og nødvendige, fælles analyser, så vi sammen udvikler samfundet og undgår fejlinvesteringer. Det gør Region Midtjylland i mange sammenhænge. Udgangspunktet er vækst- og udviklingsstrategien, der for Region Midtjyllands vedkommende sigter mod bæredygtig omstilling af samfundet.

Park & Vejle

Vej & park i Vejle Kommune har udarbejdet en perspektivplan med tre indsatsområder.

• Gentænk serviceoplevelserne • Arbejd smartere • Skab værdi for borgere og erhvervsliv Hvad det betyder i praksis, fortæller vi en folder, som Park & Vej deler ud til samarbejdspartnere og bruger til den interne kommunikation.

Frederikshavn Køge Nuuk T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

NATUR & MILJØ

INVITATION TIL DIALOG:

SÆT ET KOMMUNALT PRÆG Miljøstyrelsen inviterer til dialog, så kommunerne får mulighed for at præge EU’s nye miljøkrav til virksomhederne. Ved at involvere kommunal viden og erfaringer bliver miljøkravene også nemmere at administrere efter for tilsynsmyndigheder.

Af | Michael Larsen, kommunikationsrådgiver, inVirke.

I løbet af de kommende år beslutter EU, hvilke miljøkrav de europæiske industrivirksomheder og store svine- og fjerkræbrug skal leve op til på baggrund af, hvad der kan opnås med de ”bedste tilgængelige teknikker” (BAT: Best Available Techniques). Når de såkaldte BAT-konklusioner er blevet offentliggjort, har virksomhederne fire år til at leve op til de nye krav.

Helt praktisk foregår arbejdet med at formulere kravene i en række tekniske arbejdsgrupper i EU-regi. I grupperne er der repræsentanter for de europæiske miljømyndigheder, brancher og miljøorganisationer. Det er Miljøstyrelsen, der repræsenterer de danske interesser. For at være klædt på til det, er Miljøstyrelsen i dialog med danske interessenter, herunder også KL’s industrinetværk, men dialogen med KL’s industrinetværk er på et overordnet niveau og ikke om enkeltsektorers miljøforhold. Jo nærmere de

tekniske arbejdsgrupper kommer et endeligt udkast til et BREF-dokument (BAT reference document) med tilhørende BAT-konklusioner, des sværere er det at få ændret i teksten.

Kommunerne kender virkeligheden Derfor vil Miljøstyrelsen gerne i dialog med kommunernes miljømedarbejdere, så de får mulighed for at sætte deres præg på de nye krav.

- Det er kommunernes opgave at indarbejde kravene i virksomhedernes miljøgodkendelse. Derfor er det vigtigt, at kommunernes viden og erfaringer inddrages i arbejdet med at fastlægge BAT. Kommunerne kender jo den praktiske virkelighed og kan på den måde være med til at sikre nogle klare og entydige formuleringer, siger Birgitte Holm Christensen, der er specialkonsulent i Miljøstyrelsen Erhverv.

I de tekniske arbejdsgrupper sidder eksperter, som kender brancherne. Al-

”Det er kommunernes opgave at indarbejde kravene i virksomhedernes miljøgodkendelse.

Derfor er det vigtigt, at kommunernes viden og erfaringer inddrages i arbejdet med at fastlægge BAT. Kommunerne kender jo den praktiske virkelighed og kan på den måde være med til at sikre nogle klare og entydige formuleringer.”

46

TEKNIK & MILJØ / JANUAR 2016

ligevel kan der være vigtige detaljer i forhold til prøvetagning og forståelse af prøvetagningsresultatet, som kan være gode at få med. Der kan fx være et krav om, at et brændsel højst må indeholde en vis mængde svovl. Men hvordan og hvor ofte skal man tage prøver? Og er der tale om, at indholdet aldrig må være højere end den angivne værdi, eller skal kravet forstås som et vægtet gennemsnit?

- Det er nyttigt at vide, om virksomhederne er vant til at gennemføre den type analyser i forbindelse med deres miljøgodkendelser, og hvordan og hvor ofte de i givet fald skal gennemføres.

Det er den slags væsentlige detaljer, som kommunerne kan byde ind med, så kravene i sidste ende bliver nemmere at administrere efter, siger hun.

Flere muligheder for at bidrage I de sektorer, hvor kun få danske virksomheder bliver berørt af de nye miljøkrav, foretrækker Miljøstyrelsen at have en direkte dialog med de pågældende virksomheder og tilsynsmyndigheder. Berører BREF’en mange danske virksomheder, etablerer Miljøstyrelsen partnerskaber, hvor virksomheder, konsulenter, interesseorganisationer og tilsynsmyndigheder samarbejder om at sikre fælles fodslag om de danske interesser og dermed et stærkt dansk input til de tekniske arbejdsgrupper.

- Partnerskaberne er en ”lytte-

NATUR & MILJØ

PÅ EU’S MILJØKRAV plads”, der gør os bedre i stand til at vurdere, hvad vi skal tage med videre.

For kommunerne kan det være en stor fordel at være med i diskussionerne, der ligger bag kravene, fordi de så forstår dem bedre. Samtidig bliver kommunerne godt forberedt på, hvad der er på vej hvornår, og kan nemmere tage højde for de kommende revurderinger i planlægningen. Vi ved dog, at kommunerne ofte har svært ved at sætte tid af til at deltage i partnerskaberne, men vi er glade, også hvis de involverer sig i kortere perioder. Fx vil det være en stor hjælp, hvis de kan finde tid til at læse og kommentere udkastet til BREFdokumenterne, eller måske blot selve kapitlet med udkast til BAT-konklusioner, siger Birgitte Holm Christensen.

Hvad enten man ønsker at deltage i et partnerskab eller kommentere større eller mindre dele af BREF-dokumenterne, opfordrer Birgitte Holm Christensen kommunerne til at melde en kontaktperson ind til Miljøstyrelsen.

KORT OM BAT OG BREF EU’s miljøkrav til virksomheder bliver formuleret som BAT-konklusioner (Best Available Techniques) og indgår i de såkaldte BREFdokumenter (BAT reference documents). BATkonklusionerne lister de bedste tilgængelige teknikker for forskellige miljøforhold og de miljøvilkår – fx emissionsniveauer – der er forbundet med disse teknikker. BAT-konklusionernes lister er ikke nødvendigvis udtømmende. Andre teknikker, som kan dokumentere samme niveau af miljøbeskyttelse, kan også accepteres. Emissionsintervallerne, der kan opnås med BAT, er bindende, så emissionsvilkår i miljøgodkendelsen skal ligge indenfor disse intervaller.

Der er udarbejdet BREF-dokumenter for ca.

30 industrisektorer. BREF-dokumenterne bliver revideret hvert 8. år. Revisionsprocessen tager ca. tre år, og der er løbende ti revisioner i gang. Eksempler på revisioner, der er i gang eller opstartes i de nærmeste år, og som kan have interesse for kommunerne er: • Fødevarer, drikkevarer og mælk. I gang.

• Affaldsbehandling. I gang.

• Affaldsforbrænding. I gang.

• Jernmetal forarbejdning.

Opstart sidst i 2015.

• Overfladebehandling med organiske opløsningsmidler. Slået sammen med Træbeskyttelse med kemikalier.

Opstart sidst i 2015 • Luftrensning i kemisk industri.

Opstart i 2016.

• Tekstilindustri. Opstart i 2016.

Læs mere på mst.dk

KONTAKT MILJØSTYRELSEN ERHVERV: Funktionsleder Ulla Ringbæk, ur@mst.dk Specialkonsulent Birgitte Holm Christensen, bihol@mst.dk Tlf. 7254 4000

TEKNIK & MILJØ / JANUAR 2016

47

NATUR & MILJØ

RESTAURERING AF SØRUP SØ, 2. DEL

FRIVILLIGE BIOMANIPULERER SØRUP SØ Svendborg Kommune og frivillige lystfiskere har billigt og effektivt biomanipuleret Sørup Sø ved at fiske 1,8 ton skaller og brasner op af vandet.

Tekst & foto | Terkel Broe Christensen, biolog, Svendborg Kommune

Staten har med vandplanerne besluttet, at en række danske søer skal restaureres med aluminium. I forrige måneds udgave af Teknik & Miljø bragte vi en artikel, hvor Svendborg Kommune beskriver sine erfaringer med restaurering af Sørup Sø. Blandt andet foranlediget af lodsejeren beslutter byråds-

”Ved hjælp af en facebook-side var det faktisk ret enkelt at koordinere indsatsen, og hurtigt tog lystfiskerne selv et stort ansvar for at drive og planlægge indsatsen.” politikerne at supplere behandlingen med en biomanipulation, det vil sige en opfiskning af skaller og brasner. En forudsætning er dog, at projektet kan gennemføres for minimale udgifter, og ved at kommunens egne borgere står for det praktiske arbejde. Denne artikel beskriver kommunens erfaringer med at inddrage borgere til at løfte en ellers økonomisk tung naturopgave.

Udvalgsformand Birger Jensen (V) siger om projektet:

48

TEKNIK & MILJØ / JANUAR 2016

- Vi ved, at aluminiumsbehandlinger virker på kort sigt, men vi ved også, at der er en risiko for, at søerne vender tilbage til den dårlige tilstand efter nogle år. I nogle projekter er årsagen til en manglende succes, at tilledningen af spildevand ikke er ophørt. Men det ved vi, at den er i Sørup Søs tilfælde. En anden årsag kan være, at det biologiske system ikke er tilpasset en klarvandet tilstand. Balancen mellem fredfisk og rovfisk er simpel hen skæv til fredfiskenes fordel.

Som udgangspunkt er det staten, som finansiere vandplanprojekterne. I søernes tilfælde sker det dog ved det såkaldte dut-princip.

- Udvalget for Miljø og Teknik besluttede at supplere aluminiumsbehandlingen med en biomanipulation, fordi vi kunne se risiko for, at vi igen skulle aluminumsbehandle – for eksempel om ti år med store udgifter for kommunekassen som følge. Det blev endnu nemmere at tage beslutningen, da lektor Henning Jensen fra Center for Sørestaurering, Syddansk Universitet, viste interesse i at følge et eventuelt dobbeltprojekt. Han tilbød faktisk at bidrage til den efterfølgende overvågning – uden beregning, siger Birger Jensen.

Husmandsmetoden Det viste sig hurtigt, at de lystfiskere, som havde lejet fiskeretten i søen, og de øvrige lokale lystfiskere var villige til

Der blev brugte såkaldte paraplyfælder.

De er billige, nemme at håndtere og fanger fiskene levende.

at deltage i projektet. Udover arbejdstimer tilbød de også at låne kommunen både og hytte til opmagasinering af grej ved søen. Normalt gennemfører man først fiskeundersøgelser for at få et kendskab til søens fiskebestande. Vi benyttede husmandsmetoden og gik bare i gang med at fiske. Fra lignende projekter ved vi, at der typisk skal fjernes mellem 200-400 kg fisk pr hektar, og da biomanipulationen er et supplement til aluminiumsbehandlinge, satte vi os som mål at fjerne to ton fisk i alt.

Effektivt praktisk fiskeri En lørdag i foråret 2015 i sne og blæst startede vi det praktiske fiskeri.

NATUR & MILJØ

Ti mand mødte op – flest lystfiskere, men også medarbejdere fra Zoologisk Museum fra København.

Ti mand var mødt op – flest lystfiskere, men også medarbejdere fra Zoologisk Museum fra København. Museet havde inden anbefalet, at vi brugte de såkaldte paraplyfælder. De er billige, nemme at håndtere og fanger fiskene levende.

Alle uskadte rovfisk kan derfor genudsættes. Fælderne, der kan klappes sammen som en paraply, virker ved at være formet som et cirka en meter højt og bredt halvrundt bur. Via en sprække er adgang til fælden og til lokkemaden.

Zoologisk Have henter affald Dagen før havde vi sat 45 fælder fordelt jævnt på søen. Alle var spændte på at se, om der var gået fisk i fælderne.

Og det var der bestemt. Resultatet var cirka 100 kilo brasner og skaller. De mange fisk og de efterfølgende måneders fangster blev i øvrigt hentet af Zoologisk Have i Odense til foder, hvilket sparede os for udgifter til bortskaffelse.

1,8 ton fisk på land Efter denne korte introduktion, hvor Zoologisk Museum delte gavmildt ud af deres erfaringer, kunne de lokale lystfiskerne fortsætte fiskeriet. Især i starten brugte kommunen resurser på at koordinere fiskeriet. Det skulle afklares, hvem sætter og tømmer fælder, hvor skal de sættes og hvornår osv.? Ved hjælp af en facebook-side var det faktisk ret enkelt at koordinere indsatsen, og hurtigt tog lystfiskerne selv et stort

ansvar for at drive og planlægge indsatsen. Facebook-siden bidrog også med at holde interessen og gejsten stor hos dem, som tog del i den praktiske del af arbejdet. Efter omtrent et års fiskeri er der fjernet 1,8 ton fisk.

Lært af projektet Vi er blevet kloge på flere områder i forbindelse med projektet. For det første er det muligt at gennemføre opfiskning på en skånsom måde ved hjælp af fiskefælder. De er nemme at håndtere, og metoden kan også benyttes i større søer. Skulle vi gentage fiskeriet i søer på Sørup Søs størrelse, vil det dog være en fordel at øge antallet af fælder fra halvanden fælde pr hektar til fire-seks fælder. Det er ikke tiden på vandet, som er ressourcekrævende, men planlægningen.

En anden vigtig læring af projektet er, at en tæt dialog med lodsejeren hele vejen igennem projektet skaber tillid og i Sørup Søs tilfælde en glad ejer, som føler sig inddraget i projektet.

Desuden har vi lært, at det er muligt at løfte også store naturgenopretningsprojekter med frivillige kræfter. Det kræver blot, man er heldig at finde de engagerede mennesker som de svendborggensiske lystfiskere.

På Fyn findes i øvrigt også den såkaldte Grusbande, som består af frivillige lystfiskere, der i samarbejde med kommunerne gennemfører restaure-

De mange fisk og de efterfølgende måneders fangster blev hentet af Zoologisk Have i Odense til foder.

ringsprojeker i vandløbene primært med fokus på at forbedre forholdene for ørreder. Det vil være oplagt at fortsætte forbedring af miljøforholdene i vores søer ved hjælpe af frivillige grupper. Måske har kommunerne en opgave i forhold til at hjælpe nye grupper i gang.

”Det viste sig hurtigt, at de lystfiskere, som havde lejet fiskeretten i søen, og de øvrige lokale lystfiskere var villige til at deltage i projektet. Udover arbejdstimer tilbød de også at låne kommunen både og hytte til opmagasinering af grej ved søen.”

TEKNIK & MILJØ / JANUAR 2016

49

NATUR & MILJØ

SUCCES I BRØNDBY

REGNRUTEN VISER KLIMALØSNINGER PÅ STRIBE Brøndby har samlet 11 klimatilpasningsprojekter på en inspirerende cykelrute med tilhørende hjemmeside. Et utraditionelt samarbejde mellem kommune og forsyningsselskab står bag RegnRuten.

Af | Jeanette Grøn Nielsen, Brøndby Kommune. Foto: Søren Hansen, HOFOR A/S

RegnRuten er en fysisk rute rundt i Brøndby, der løbende udbygges, men som pt. består af 11 klimatilpasningsprojekter. Her kan man både se, hvordan 15 haveejere på samme villavej har valgt at vande deres staudebede og græsplæner med regnvand fra tagene, og man kan se skolegårde og parkeringspladser, der er gjort klimavenlige.

Via infoskilte ved projekterne kan man blive klogere, hvis man tager en cykel-

50

TEKNIK & MILJØ / JANUAR 2016

tur rundt for at lade sig inspirere. Men man kan også inspireres på afstand.

Rutens projekter er nemlig samlet og beskrevet på hjemmesiden regnruten.dk.

- Billederne og beskrivelserne på hjemmesiden kan bruges af alle, der arbejder med klimatilpasning i forsyninger og kommuner som inspiration i grundejerforeninger og til rådgivning af borgere, fortæller Kathleen Kjærulff, miljøchef i Brøndby Kommune.

På regnruten.dk kan man fx også læse konkrete anvisninger på, hvordan man ansøger kommunen om nedsivningstilladelse og kommer i mål med lokale regnvandsanlæg.

Særligt samarbejde RegnRuten er skabt i et samarbejde mellem Brøndby Kommune og forsyningsselskabet HOFOR (tidl. Brøndby Kloakforsyning A/S). Et utraditionelt

NATUR & MILJØ

makkerskab, der har vakt nysgerrighed hos andre kommuner. Også forsyningsselskabet anbefaler gerne samarbejdsmodellen til andre.

- Vi har indgået en teamaftale med kommunen og BIOFOS, som står for renseanlæggene i hovedstadsområdet, og mødes en gang om måneden og taler drift og udvikling. Det giver rigtig god mening at mødes om stort og småt.

Det er både med til at kvalificere det enkelte projekt og med til at sikre, at vi ser helhedsorienteret på vores nye projekter. Det er nemmere at finde på kreative løsningsmodeller, når alle relevante sidder sammen om bordet, fortæller Frank Brodersen, som er direktør for Miljø & Samarbejder i HOFOR. Teknikforvaltningens miljøafdeling er tovholder på samarbejdet, og alt efter dagsordenen inviterer partnerne relevante med til de månedlige møder. Det kan fx være jurister eller byplanlæggere.

Unik sammenhæng Også det faktum, at RegnRuten består af en lang række forskellige mindre projekter, er unikt og noget, der kan inspirere

andre, håber miljøchef Kathleen Kjærulff.

- Vi har jo ikke ét kæmpestort klimatilpasningsprojekt. Derimod er RegnRuten et eksempel på, hvordan man kan binde små projekter sammen og skabe en sammenhæng. Og det viser, at man kan rykke meget, uden at det behøver ske via store, forkromede projekter, siger hun.

Adspurgt om, hvilket RegnRute-projekt hun er særlig stolt over, lyder svaret: - Jeg er stolt af dem alle, men vores klimaparkeringsplads er et godt eksempel på, hvordan man med en forholdsvis enkel løsning kan lave en klimatilpasning på arealer, som vi har masser af i hele landet. Vi har simpelthen sikret en kant hele vejen rundt om en af vores p-pladser, så pladsen midlertidigt kan oversvømmes med 10 cm vand, til der igen er plads i rørene. Det kan bilerne og bilejerne godt tåle, og det forsinker vandet efter skybrud – uden at vi skal investere i store og dyre bassiner. Så det er et lille eksempel på, hvordan samarbejde kan lede til overraskende og kreative løsninger, forklarer Kathleen Kjærulff.

REGNRUTEN I BRØNDBY Biblioteket Kilden: Regnbede og græsbassiner. Skybrudsoverløb til tilstødende park.

Brøndbyøster SFO: Regnskove, græsbassiner og skybrudsoverløb til tilstødende boldbane.

Brøndbyskoven: Oversvømmelsessikring af boligområde.

Styret underboring under vold og vej.

Brøndbyvester Skole: Renovering af to skolegårde.

Stadionhal 1, Brøndby stadion: Grønt tag på sportshal.

Vallensbækvej - erhvervsbygning: Oversvømmelsessikring via sikringsmur.

Lindevang vej: Syv vejbede til regnvandshåndtering og trafiksikkerhed.

Lindevang haver: Lokale haveløsninger på private matrikler i 15 regnhaver.

Renseanlæg Avedøre: Haveløsninger med fx regnbede, faskiner og grønt tag.

Brøndby Vester Skole: Klimaparkeringsplads.

Nørregård: Areal mellem bygninger som magasin til regnvand på overfladen.

Den nationale konference på natur- og miljøområdet Nyborg Strand - 8. og 9. juni 2016 Bits og bytes i miljøforvaltningen – nye roller, nye muligheder Tricks, teknologi og virkelighed Tilmelding og program offentliggøres i februar 2016

TEKNIK & MILJØ / JANUAR 2016

51

AFFALD & RESSOURCER

DYR OPRYDNING I ROSKILDE

UNGE EFTERLADER AFFALD OG GLASSKÅR I PARK Festglade unge sviner i Folkeparken midt i Roskilde by. Kommunen har gjort flere forsøg på at løse affaldsproblemet uden at forhindre de unge i at bruge parken.

Nu er ideerne ved at slippe op, og Roskilde søger sparring med andre kommuner.

Af | Anne Bechsgaard, gartner, og Carsten Leth, driftschef, Roskilde Kommunes Materielgård

Roskilde Kommunes udfordring i Folkeparken koncentrerer sig til forår og efterår. Det er primært unge fra kommunens tre gymnasier, der på 15-20 solbeskinnede fredage afslutter skoledagen i Folkeparken. Op til 1000 unge feststemte elever samles ved parkens gamle amfiteater (amfien), hvor ”the orange feeling” kendt fra vores festival, udleves. Parken efterlades med store mængder affald og mange glasskår især i bunden af amfien. Sidstnævnte fordi de unge decideret kaster med flasker.

Dyr oprydning Kommunens tilgang til disse ikkeorganiserede fester - ofte genereret på Facebook - har altid været absolut positiv. Parken driftes og udvikles for at blive brugt - og brugt, det bliver den. I en årrække tog vi skraldet lørdag morgen, hvor affaldsmængden var markant.

Typisk havde vi to medarbejdere til at

52

TEKNIK & MILJØ / JANUAR 2016

samle skrald op fra morgenstunden i op til fem timer og med 40-50 fyldte affaldssække som resultat. Vi mødte skrald af mange typer: papir, flasker, glasskår, dåser, skodder, kapsler, engangsemballage mm. Nogle affaldstyper syner af meget i landskabet, og er forholdsvis hurtige at opsamle. Andre

”En meget vigtig lære er, at de unge accepterer og respekterer os som medarbejdere i parken.

Samtidig har vi erfaret, at de unge er forholdsvis gode til at ramme skraldespandene - så længe vi er i parken.”

typer ses nærmest ikke, men tager typisk rigtig lang tid at samle op.

Forsøg med nudging Nudging støtter tanken om ikke, at ”bruge pegefingeren” overfor de unge, men forsøge med en holdningsændring i stedet. Tanken om at bruge nudging opstod bl.a. med hjælp fra et konsulentfirma. Nudging passer godt sammen med vores positive tilgang til de unge: vi er glade for, at I bruger parken - hvor vil det være dejligt, hvis I også rydder op efter jer!

Kapaciteten af vores affaldsspande var nok i underkanten. Vi ønskede dog ikke, at plastre parken til med affaldsspande, som reelt kun var nødvendige meget få eftermiddage om året. Vi prøvede derfor om fredagen at opstille blå plastik affaldsspande, som vi havde gode erfaringer med ved andre arrangementer. Spandene blev på vores

AFFALD & RESSOURCER

”Kommunens tilgang til disse ikke-organiserede fester - ofte genereret på Facebook - har altid været absolut positiv. Parken driftes og udvikles for at blive brugt - og brugt, det bliver den.”

opfordring dekoreret af nogle entusiastiske unge. De dekorerede spande blev dog kun brugt til at kaste (tomme) ned i bunden af amfien. Problematikken omkring affaldstyper koncentreredes særligt om glasskårene. Tidsmæssigt/økonomisk belastede de rigtig meget. Det var nødvendigt at fjerne glasskårene, da parken benyttes af mange, bl.a. børnehaver, dagplejemødre og hundeluftere.

Løsninger For at øge kapaciteten valgte vi at opsætte fem nye, permanente affaldsspande ved de ind/udgange, som bliver brugt mest af de unge. Vi investerede i otte traditionelle Brovst-stativer, som vi malede orange.

Vi besluttede herefter at være til stede i parken sammen med de unge fra kl.

15 til kl. 20. Vi opstillede de otte orange stativer strategisk rundt omkring, hvor de unge var. Endvidere åbnede vi en pantbod, hvor vi udbetalte pant (1 kr) for al tom drikkeemballage. Altså alle flasker og dåser, også dem, der ikke traditionelt er pant på. Det blev besluttet for at få indsamlet så meget glas-emballage som muligt og herved minimere mængden af glasskår.

Vi opsatte også et street-tennis net i bunden af amfien og udlånte ketsjere

og bolde til de unge. Endelig uddelte vi små papirsposer til de unge, som kunne bruges til lokale mini-skraldespande.

Typisk stod sådan en pose i midten af en gruppe unge. Meningen var, at én fra gruppen kunne tage posen med til nærmeste orange stativ, når gruppen opløstes og gik hjem.

Vores adfærd i parken var særdeles vigtig, hvorfor vi holdt et indledende informationsmøde for medarbejderne. Her hjalp konsulentfirmaet med at beskrive vores rolle i parken, ligesom nudgingprincippet blev gennemgået og forklaret.

Endelig blev der gennemført besøg på kommunens tre gymnasier af en leder og en medarbejder fra Materielgården. Her blev hele vores indsats gennemgået og forklaret. Budskabet var også her: vi er glade for, at I bruger parken - vi vil gerne hjælpe jer til selv at rydde op under festen.

Erfaringer Vi har nu kørt med ovenstående indsats i to sæsoner. En meget vigtig lære er, at de unge accepterer og respekterer os som medarbejdere i parken.

Samtidig har vi erfaret, at de unge er forholdsvis gode til at ramme skraldespandene - så længe vi er i parken. Der ser forholdsvis pænt ud, når vi forlader parken fredag aften. Affaldsmængderne er faldende, men ikke så markant, som vi havde ønsket. Vi er fortsat nødt til at indsætte folk lørdag morgen, men de er hurtigere færdige, så parken er klar til gæsterne. På glasskårssiden ses en ret markant reduktion i mængden. Vores erfaringer med pantboden er kun gode. Vores tiltag med at opsætte street-tennis virker perfekt. Så længe der spilles tennis, ryger der ikke en eneste flaske ned i amfien. Men igen - når vi forlader parken og tager tennis muligheden med os, kastes der igen med flasker. Erfaringen med de små poser til lokal opsamling er blan-

dede. Nogle dage virkede de, andre dage ikke.

Konklusion Vi havde fra start regnet med, at det var et langt sejt træk, hvilket har vist sig at være ganske korrekt. Nudging ser ud til at være en god, positiv tilgang til de unge, hvorfor vi forventer at fortsætte ad den vej. Dog er det ikke lige til at være ”nudging-agtig”, og samtidig skulle tackle sin egen frustration over svineriet. Ikke alle er skruet sammen til at kunne det, og så skal man ikke være med.

Vi oplever, at dilemmaet og frustrationen i projekter af denne type opstår, fordi: - Vi vil gerne byde de unge velkommen i byens parker.

- Vi kan ikke forstå, hvorfor sunde, raske, intelligente og i øvrigt søde gymnasie-elever ikke rydder op efter sig selv.

Til vinter vil vi igen gå i ”udviklingsmode” og forsøge at optimere yderligere på konceptet til 2016. Vi ønsker oprigtigt at knække koden, men er også løbet lidt tør for ideer. Derfor rejser der sig nogle spørgsmål: Hvordan kommer vi videre i processen? Hvordan fester de unge i din by? Hvem tager skraldet hos jer? Og hvordan organiserer I det?

Kontakt os gerne, hvis I har fundet de vises sten, og også hvis I kunne tænke jer at udveksle erfaringer. Måske kan vi sammen udvikle et bedre koncept. Hvis det viser sig, at der er stor interesse om emnet, overvejer vi at afholde en temadag.

KONTAKTINFO: Carsten Leth, driftschef, carstenleth@roskilde.dk eller mobil: 46313750

TEKNIK & MILJØ / JANUAR 2016

53

Nyt om navne

FREDENSBORG SLANKER ORGANISATIONEN Ny skærpet administrativ struktur skal signalere, at rådhusets medarbejdere også har ”varme hænder” skriver Frederiksborg Amts Avis.

For fire år siden blev der indført en struktur med 12 centre - nu bliver tallet reduceret til ni. Tre centerchefer og tre souschefer tilbydes andre opgaver.

FRA FAABORGMIDTFYN TIL VARDE Lars-Bo Johansen skifter fra FaaborgMidtfyn til Varde kommune som teknik- og miljøchef.

Lars-Bo Johansens er netop tiltrådt som teknik- og miljøchef i Varde kommune, hvor han afløser Mette Christensen, som tidligere på året skiftede til Region Syddanmark.

Lars-Bo Johansen har tidligere arbejdet i DSBs arkitektrådgivning, og fra 2000 til 2009 i Odense Kommune som kontorchef i byggerådgivningen. Lars-Bo Johansen blev ansat som teknisk chef i FaaborgMidtfyn kommune i 2009.

Lars-Bo Johansen er uddannet arkitekt fra Kunstakademiet i København.

Overordnet set bliver den nye struktur således.

Seks borgernære centre opstår med disse navne: 1. Borgerservice & Digitalisering 2. Job & Uddannelse 3. Ældre & Handicap 4. Børn & Familie 5. Læring, Fritid & Sundhed 6. Byudvikling, Miljø & Erhverv Tre tværgående centre får disse navne: 7. Politik & Organisation 8. Økonomi, Løn & Indkøb 9. Kommunale Ejendomme & Intern Service Direktør Trine Holmberg får ansvaret for center 1, 2 og 6.

HORSENS HENTER HAVNEDIREKTØR I KOLDING Bestyrelsen for den kommunale selvstyrehavn, Horsens Havn, har ansat havnedirektør Claus Holm Christensen, Kolding Havn, som sin nye direktør efter bortvisningen af forgængeren Peter Larsen, oplyser Horsens Havns bestyrelsesformand, byrådsmedlem Per Løkken (K), til TV2 Østjylland.

Claus Holm Christensen har været havnedirektør i Kolding i tre år, og før da var han siden 2008 havnekaptajn i Aarhus. Derudover han 23 års erfaring fra Søværnet, hvor han blandt andet har været orlogskaptajn ved Søværnets Operative Kommando.

KJELL STOCKFISCH ER FRATRÅDT SOM TEKNIK OG MILJØCHEF I HADERSLEV KOMMUNE Haderslev kommune har med udgangen af november måned indgået fratrædelsesaftale med Kjell Stockfísch. Kjell Stockfisch kom til Haderslev kommune com chef for Teknik & Miljø i 2013.

54

TEKNIK & MILJØ / JANUAR 2016

NYT OM NAVNE

PLANCHEF FRA FREDERICIA KOMMUNE TIL BASCON Chef for strategisk planlægning Karin Niemann-Christensen forlader Fredericia Kommune for at blive rådgiver i det private erhvervsliv, skriver Fredericia Dagblad. Hun har været chef i Fredericia kommune i syv år, først som Planchef, siden som chef for Strategisk planlægning.

1. februar 2016 tiltræder Karin Niemann-Christensen en konsulentstilling, med fokus på strategisk planlægning for kommuner, hos det rådgivende ingeniørfirma Bascon i Aarhus.

Karin Niemann-Christensen er uddannet arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole og var ansat hos Gehl Architects, inden hun kom til først Egedal Kommune og derefter Aabenraa Kommune.

TEKNIK & MILJØ TEMAPLAN 2016 JANUAR Byggeri & Ejendomsdrift FEBRUAR Ledelse & Kompetence Belysning MARTS Digitalisering & Havne

NY TEKNISK CHEF PÅ LÆSØ Lillian Kristensen bliver ny tekniske chef på Læsø. Hun kommer fra Nykøbing Mors, og er oprindelig uddannet miljøtekniker og har en diplomuddannelse i ledelse fra Handels- og Ingeniørskolen i Herning.

Efter sin eksamen fra Frederikshavn Tekniske Skole i 1984 blev hun ansat ved Ringkjøbing Amt som miljøsagsbehandler og var derpå 19902001 driftsleder på Ringkøbing Kommunes renseanlæg. Hun skiftede derefter til det private erhvervsliv som chefkonsulent i konsulentfirma WTC i Hammel og blev i 2003 projektchef for anlæg og miljø i Rambølls afdeling i Herning.

I 2006 blev hun fagchef for teknik og forsyning ved opbygningen af den nye Ringkøbing-Skjern Kommune. Herfra rykkede hun i 2009 til Morsø Kommune som natur- og miljødirektør og blev i 2011 afdelingschef i ingeniørfirmaet Grontmij, herunder fagleder på Region Midtjyllands hospitalsbyggeri i Gødstrup. I november 2013 blev hun ansat ved Region Midtjylland som projektchef ved hospitalsudbygningen i Viborg.

ODENSE LETBANE TILKNYTTER TEKNISK DIREKTØR Steen Lykke er tiltrådt en nyoprettet stilling som teknisk direktør hos Odense Letbane P/S. Han vil indgå i direktionen af letbaneselskabet, som også tæller økonomidirektør Per Feddersen og administrerende direktør Mogens Hagelskær. Steen Lykke har siden 2008 arbejdet i topledelsen i Femern A/S, der har projekteret den faste Femern Bælt-forbindelse. Først som projektchef og siden som teknisk direktør og seniorrådgiver for den administrerende direktør.

Som teknisk direktør bliver det hans opgave at lede den tekniske stab i letbaneprojektet og styre anlægget af selve letbanen sikkert i mål. Stillingen som teknisk direktør er blevet oprettet, fordi Odense Letbane P/S i februar 2015 valgte at skifte udbudsstrategi på letbaneprojektet - fra ét samlet udbud til en opdeling i flere udbud.

APRIL Klima & Energi MAJ Natur & Miljø Natur & Miljø 2016 Konferencetillæg JUNI/JULI Bæredygtighed & Planlægning AUGUST Park & Landskab SEPTEMBER Affald & Ressourcer Forsyning OKTOBER KTCs Årsmøde Årsmødetillæg Årsberetning NOVEMBER Trafik & Veje DECEMBER Planlægning

HUSK AT DEADLINE FOR AFLEVERING AF ARTIKLER TIL TEKNIK & MILJØ ALTID ER DEN 15. I MÅNEDEN FORUD FOR UDGIVELSEN.

TEKNIK & MILJØ / JANUAR 2016

55

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning ADMINISTRATIV DATABEHANDLING

Elbek & Vejrup A/S

Effektive forretningsløsninger til styring af økonomi, sager, ressourcer og afregning af forbrug via vores online løsning til datafangst. Løsningerne er målrettet offentlige instanser som entreprenører, forsyning, beredskaber m.m.Vores løsninger er på SKIrammeaftaler og er baseret på Microsoft Dynamics NAV, SharePoint og CRM. Læs mere på elbek-vejrup/kommuner.

Rønne & Lundgren Advokatpartnerselskab

Tuborg Havnevej 19 • 2900 Hellerup T 3525 2535 • F 3525 2536 • E info@rl.dk www.ronnelundgren.com Kontakt: Advokat Vibeke Westergaard vbw@rl.dk • T 3525 2922

AFFALD & SKADELIGE STOFFER

T. 3672 3011 • E-mail: info@geokon.dk Udvikling og implementering af GeoEnviron – effektivt og tidsbesparende system til sagsbehandling. Fagmoduler, webmoduler, integration med Miljøportalen, ESDH, GIS, økonomisystemer mm. www.geokon.dk

Permeable og konventionelle produkter i høj kvalitet.

Lundemarken 33, 4000 Roskilde Tlf.: +45 40 40 15 44 Mail: info@midtgaard-as.dk www.midtgaard-as.dk

Kontakt en af vores specialister i Byggeri og Anlæg Martin Nerum Olsen T. 72 20 13 97 mano@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

Broconsult

www.broconsult.dk

MainManager Sweco Danmark A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE

Herthadalvej 4A • DK 4840 Nørre Alslev T. 5440 0212 • post@sws.dk • www.sws.dk Behandling og forbrænding af farligt affald Miljørigtig og ansvarlig affaldshåndtering Emballage, rådgivning, totalløsning

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

Sweco Danmark A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

Horten Advokatpartnerselskab

Philip Heymans Allé 7 • Box 191 2900 Hellerup T. 3334 4000 • F. 3334 4001 E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Kontakt: Advokat Klavs V. Gravesen kvg@horten.dk • T. 3334 4239.

56

Rådgivning indenfor fysisk- og psykisk arbejdsmiljø.

TEKNIK & MILJØ / JANUAR 2016

FORURENINGSUNDERSØGELSER

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

www.mosbaek.dk

Orbicon A/S

FORURENET JORD Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

ENERGIBESPARELSER

ARBEJDSMILJØ

Sweco Danmark A/S

Orbicon A/S

Orbicon A/S AFLØBSREGULERING

Orbicon A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

Ekokem A/S

Ekokem er specialister i at håndtere og afgifte farligt affald med respekt for miljø og sikkerhed.

Lindholmvej 3 • DK-5800 Nyborg.

T. 63317100 • www.ekokem.com/dk kundeservice@ekokem.com

FORSYNINGSTEKNIK

Sweco Danmark A/S

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE

Advokatfirmaet Bech-Bruun

Amaliegade 10 • 1256 København K T. 3314 3536 www.mazanti.dk Kontakt: Advokat Birgitte Refn Wenzel brw@mazanti.dk Direkte t. 3319 3755

En flot softwareløsning til ledelse inden for facility management i kommuner og regioner.

Kontakt: Gert@mainmanager.com www.mainmanager.com

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

SWS - Special Waste System A/S

Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere

Kontakt en af vores specialister i Byggeri og Anlæg Kathrine Birkemark Olesen T. 72 20 22 16 kabo@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

AFFALDSBEHANDLING

Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

T. 7227 0000 W.www.bechbruun.com/offentligvirksomhed Juridisk rådgivning til kommuner og offentlige virksomheder om miljø, plan, ekspropriation, forsyning, udbud og offentlig-private samarbejder.

Kontakt: advokat Anne Sophie K. Vilsbøll, ask@bechbruun.com

Teknologisk Institut

FACILITY MANAGEMENT

Orbicon A/S

ADVOKATBISTAND

ENERGIRENOVERING

Midtgaard A/S

BROER OG TUNNELLER

Teknologisk Institut Geokon A/S

BETONVARER

Geo

København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

Sweco Danmark A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

Sweco Danmark A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning

NIRAS

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

Sweco Danmark A/S

Sweco Danmark A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

Orbicon A/S

Intergraph Danmark A/S

Andreasen & Hvidberg K/S Kaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø.

T. 9814 3200 • F. 9814 2241. www.aogh.dk

GIS & Ledningsregistrering Mileparken 34 • 2730 Herlev +45 3619 2000 • www.intergraph.dk

LE34

Jylland, kontakt: bes@cowi.dk

jens johan andersen a/s

Strevelinsvej 6 • 7000 Fredericia T. 76 20 70 30 • F. 75 94 44 05 E-mail: jja@jensjohanandersen.dk www.jensjohanandersen.dk

Fabriksparken 66 • 2600 Glostrup T. 4329 9000 E-mail: hoffmann@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma.

Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

KLIMA

Kontakt en af vores specialister i Byggeri og Anlæg Dorthe Mathiesen T. 72 20 22 05 dma@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

Nellemann Survey A/S

Strandvejen 18 • 9000 Aalborg.

T. 9813 4655 • F. 9811 5626. www.nellemannsurvey.com Opmåling og kortlægning af havnebassiner,sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v.

KLOAKERING, TRYKSAT

Orbicon A/S

Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus T. 8738 6166.

Roskilde T. 4630 0310.

Sweco Danmark A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

Hoffmann A/S

Teknologisk Institut

Førende indenfor GIS til offentlige institutioner.

Værktøjer til digitalisering af opgaver med mobile løsninger til borgere og medarbejdere.

Driftogvedligeholdelseklaresnemtogeffektivt. www.le34.dk T: 7733 2222 M: le34@le34.dk København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

Kontakt en af vores specialister i Byggeri og Anlæg Thomas Witterseh T. 72 20 23 11 twi@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

VISER VEJEN

Landinspektørfirmaet LE34 A/S

Geo

Teknologisk Institut

®

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER

INDEKLIMAUNDERSØGELSER

HAVNEBYGNING OG – VEDLIGEHOLDELSE

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS

GRØNNE OMRÅDER – VEDLIGEHOLDELSER

Rohde Nielsen A/S

Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Skandinaviens største specialist indenfor oprensnings- og uddybningsarbejder.

Dækbark fra Kold

Stærkindevej 37, Vindinge • 4000 Roskilde.

T. 4635 0531 • F. 4635 2199.

E-mail:salg@kold-bark.dk•www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt.

Vognmand Kold A/S. Konsulent Jens Olesen. T. 4014 9840.

LE34

Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

IDRÆTSANLÆG Orbicon A/S

Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs.

Find os under ”Rådgivning” eller www.orbicon.dk

KOMMUNIKATION OG DESIGN Tankegang as

Hos os kan du købe Vanebrydende visuel kommunikation om teknik og forsyning.

Se: www.tankegang.dk

VISER VEJEN

Landinspektørfirmaet LE34

Landsdækkende rådgivning om opmåling, klimasikring, areal- og rettighedsforvaltning samt udstykning og planlægning. www.le34.dk T: 7733 2264 M: le34@ le34.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

TEKNIK & MILJØ / JANUAR 2016

57

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning LUGTMÅLINGER

FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Lugtmålinger og -vurderinger til private og offentlige samt int. standardisering­s­ arbejde. Rådgivning om anvendelse af rensningsteknologier til lugtreduktion.

PLANLÆGNING

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF

ALECTIA

LE34 VISER VEJEN

Leif M. Jensen A/S Landinspektørfirmaet LE34 A/S

Landsdækkende rådgivning om opmåling, ekspropriation rettighedsforvaltning, udstykning vejforvaltning og planlægning. Stor erfaring med lokalplaner. www.le34.dk T: 7733 2222 M: le34@le34.dk

Sydvestvej 70 • 2600 Glostr up.

T. 4396 1566 • F. 4343 1766.

E-mail: post@lmj.dk TV-inspektion,højtryks-ogindustrispuling, tørstofsugning, kloakrensning, strømpeforing.

MILJØMÅLING RØR- OG BRØNDRENOVERING

Sweco Danmark A/S

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Målinger og beregninger udføres inden for emissioner, udeluft og arbejdsmiljø.

QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK. Projektering og design af reduktionsanlæg.

NATUR- OG VANDMILJØ

ALECTIA rådgiver om bygninger og processer, arbejdsmiljø og mennesker samt vand, energi og miljø. Vi rådgiver i alle projektfaser – fra afklaring, analyse, design og projektering til udbud, byggeledelse og tilsyn. Gennem tværfagligt samarbejde skaber vi helhedsorienterede og bæredygtige løsninger. Mød os på alectia.com T. +45 8819 1000

Dynatest Denmark A/S PLASTRØRSSYSTEMER

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

RÅDGIVNING

Uponor Infra A/S

Tlf. 46 40 53 11 • www.uponor.dk/infra Regn- og spildevandsrør op til 3500 mm • Rørsystemer til vandforsyning • Bassiner og infiltration til regnvand • Designede plastløsninger, Weholite brønde, bygværker og tanke.

PUMPER

Leif M. Jensen A/S

Sydvestvej 70 • 2600 Glostrup.

T. 4396 1566 • F. 4343 1766.

E-mail: post@lmj.dk Komplette opgravningsfri løsninger med filt, glasfiber og polyethylen i den velkendte Insituform-kvalitet

Naverland 32 • 2600 Glostrup T. 7025 3355 • F. 7025 3356 E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af. Bæreevne, jævnhed, spor­køring, lagtykkelser samt skadesregistre­ring.

Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

EnviDan Water A/S Rådgivende ingeniører T: 86 80 63 44 www.envidanwater.dk

Geo Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk LPS-systemet for tryksat kloakering.

REVISION Sweco Danmark A/S

Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring.

Tilsluttet ”Kontrolordning for lednings­ renovering”.

København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

Sweco Danmark A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

58

BDO

Rådgivning, revision og regnskab Kystvejen 29 • 8000 Aarhus C Kontakt Peter Damsted på pda@bdo.dk eller telefon 41 89 04 48 og hør hvordan vi kan hjælpe jer.

TEKNIK & MILJØ / JANUAR 2016

NIRAS

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning SPILDEVANDSAFLEDNING Norconsult Danmark A/S Aarhus T.4488 2000 Herlev T.4488 2000 Kalundborg T.4488 2000 www.norconsult.dk

STØJBEKÆMPELSE NCC Roads A/S

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Sweco Danmark A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

Orbicon A/S

Leverer integrerede og bæredygtige løsninger indenfor miljø, forsyning og byggeri.

Ballerup T. 4485 8687 Esbjerg T. 3697 3636 Odense T. 6615 4640 Roskilde T. 4630 0310 Viborg T. 8728 1100 Aalborg T. 9930 1200 Aarhus T. 8738 6166 www.orbicon.dk

Fuglesangsallé 16 • 6600 Vejen T: 79 96 23 23 • F: 79 96 23 24 www.ncc.dk/roads • e-mail: roads@ncc.dk Totalproducent inden for alle vejbelægninger og specialist i udlægning af asfalt på alt fra motorveje til cykelstier samt specialprodukter til broer, fabrikshaller og lagre.

PileByg a/s

RIA WATECH AS

Proagria Group • Aggershusvej 7 5450 Otterup • Tel. 64 82 40 00 ria-watech@proagria.dk proagria@proagria.dk www.ria-watech.dk • www.proagria.dk Afspærringsspjæld og ventiler, kontraklapper/kontraventiler, overfaldspjæld, spuleklapper.

Støjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret.

Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 9896 2071.

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE

Pankas A/S

Rundforbivej 34 • 2950 Vedbæk info@pankas.dk • www.pankas.dk T. 4565 0300 • F. 4565 0330 Alle typer asfaltbelægninger, emulisioner og modificerede bindemidler.

TANK•TEST A/S SPILDEVANDSRENSNING Rambøll A/S

Rambøll er en førende international ingeniør- og rådgivervirksomhed indenfor: byggeri, design, trafik , infrastruktur, miljø, vand, energi, klima og industri.

Læs mere på www.ramboll.dk

SLAMBEHANDLING

Borupvang 5 E • 2750 Ballerup T. 3582 1919 • www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olieog benzinudskillere jf. DS 455.

VEJE & BELÆGNINGER

EnviDan A/S

Silkeborg: T. 8680 6344 Kastrup: T. 3250 7944 Aalborg: T. 9811 6344 Århus: T. 8680 6344 www.envidan.dk

VANDFORSYNING

Teknologisk Institut

Sweco Danmark A/S

Kontakt en af vores specialister i Byggeri og Anlæg Thomas Pilegaard Madsen T. 72 20 21 64 tpm@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

HedeDanmark A/S

Jens Juuls Vej 16 • 8260 Viby J. Ringstedvej 20 • 4000 Roskilde.

T: 87281000 orgaffald@hededanmark.dk www.ressourcegenanvendelse.dk Intelligente løsninger for håndtering og genanvendelse af organiske restprodukter.

Biogødning (spildevandsslam). Tømning af slambede og geotubes. Håndtering af bioaske. Digestat fra biogasanlæg m.v.

ISO9001 og ISO14001 certificeret.

Sweco Danmark A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

Ådalen 13A • 6600 Vejen.

T. 7538 3999 • F. 7538 4010.

E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afhentning og slutdisponering af slam og organiske affaldsprodukter.

Rådgivning og entreprise.

Tømning af slammineraliseringsanlæg og geotuber.

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Norconsult Danmark A/S

Find os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk

Orbicon A/S

VEJUDSTYR VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Sweco Danmark A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

Colas Danmark A/S

PURUS as Miljøservice A/S

Orbicon A/S

Farumgydevej 71 • 3520 Farum T. 4616 1919 • F. 4616 1910 E-mail: info@purus.dk • www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og ­fedtudskillere.

Fabriksparken 40 • 2600 Glostrup T. +45 4598 9898 • F. +45 4583 0612 colas@colas.dk • ww.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, modificeret bitumen, produkter til vejved­ ligeholdelse, fræsning, vedligeholdelse af rabatter og overfladebehandling.

SPRINGVAND OG BASSINER ®

Fokdal Springvand

Fokdal Springvand A/S

T. 5944 0565 Østerled 28 • 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum.

Vandbehandling, dyser, pumper m.v.

Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

Lemminkäinen A/S

Nørreskov Bakke 1 • 8600 Silkeborg T: 87221500 • F: 87221501 info@lemminkainen.dk•www.lemminkainen.dk Produktion og udlægning af alle former for asfaltbelægninger, Belægninger til bro og p-dæk, industrigulve, vejmarkering, fræsning af asfalt og beton.

TEKNIK & MILJØ / JANUAR 2016

59

Sorteret Magasinpost SMP ID: 42393

I Rambøll understøtter vi effektiv drift og vedligehold af offentlige bygninger ud fra en totaløkonomisk betragtning. Vi foretager tilstandsvurdering af den samlede ejendomsportefølje, som viser hvilke investeringer der skal til for at opretholde tidssvarende bygninger både funktionelt og driftsmæssigt. Det giver et værdifuldt overblik og et godt afsæt for den langsigtede budgetplanlægning.

BYGNINGERNE ER DIN KOMMUNES STØRSTE AKTIV (DET BETALER SIG IKKE AT VÆRE PASSIV) Læs mere på ramboll.dk/facilities-management

VI ER 13.000 INGENIØRER, DESIGNERE OG RÅDGIVERE OG SKABER BÆREDYGTIGE HELHEDSLØSNINGER INDEN FOR BYGGERI, TRANSPORT, BYUDVIKLING, MILJØ, VAND, ENERGI, OLIE & GAS OG MANAGEMENT CONSULTING.