Teknik & Miljø - Februar 2018

Dit branchemagasin fra TechMedia A/S NR.2

FEBRUAR 2018

ÅRGANG 118

STADS- OG HAVNEINGENIØREN

TEMA

ROBOTBILER OG PERSONDRONER KOMMER

LEDELSE & KOMPETENCE

På jagt efter den indre jernmand

DEN LØBENDE LEDER KTCS NYE FORMAND:

VI SKAL BLIVE BEDRE TIL AT KOMMUNIKERE VORES FAGLIGHEDER

Nordeuropas største ejendomsmesse

Organised by EASYFAIRS

25-26 april, Bella Center, København

Etablering af tagboliger Det Økologiske Råd

J

n an

ick Nyto f t

Sø r

Dyck-Mad

n

Nordisk VD, Patrizia

Lejeret efter energirenovering i ejendomme Professor mso, Cand.jur, Ph.d, Juridisk Institut

en

se

kke Lykke i R

rg

Dampspærre i lofter Seniorforsker, Aalborg Universitet

Juul Sand b

be

a B Møller v E

J ac o

Messen for drift & vedligehold af fast ejendom

Direktør, Ejendomsforeningen

• Stort seminarprogram • Branchens førende leverandører udstiller • Se de nyeste løsninger til smart drift i IKT/ digitaliseringsområdet • Prøv Virtual Reality & droneflyvning

Partnere:

Registrer dig for at få gratis entré på: ejendomsmessen.dk

LEDER

Teknik & Miljødirektør i Vejle Kommune og medlem af KTCs bestyrelse.

I dag bliver en kommune ikke succesfuld ved alene at holde loven og være økonomisk effektiv. Hvis man vil vinde kampen om vækst, nye borgere og nye virksomheder, skal man også bedrive udvikling ved at sætte nye projekter og ideer i værk. Og det har ændret ledelsesopgaven.

Man kan sige, at det kræver en ny balanceevne for offentlige ledere. Vi skal evne at lede i begge retninger, uden at det går ud over helhedsindtrykket af, hvad en kommune er og gør. På den ene side skal der være orden i penalhuset, så der er fod på myndighedsopgaven. På den anden side skal der være plads til kreative medarbejdere, der agerer udviklingsagenter og opfinder nye projekter, som sælger kommunen, så nye investeringer kommer til.

Som leder skal man altså kunne lede medarbejdere, der arbejder ”udefra-ind” forstået på den måde, at de hele tiden har øje på, hvorfor vi er her som kommune. Vi er til for borgerne og arbejder for at gøre deres kommune til et rigtig godt sted at bo, leve og drive virksomhed.

Lederne i den moderne teknik- og miljøforvaltning skal altså turde sætte medarbejderne fri og samtidig lukke borgerne ind i opgaveløsningen. Det skal naturligvis ske inden for aftalte værdier, og lederne skal sætte en retning, som skal være pejlemærke for opgaveløsningen.

Udgiver TechMedia A/S Naverland 35 2600 Glostrup T. 4324 2628 info@techmedia.dk www.techmedia.dk

Det betyder, at der helt sikkert sker fejl, men som vi siger i Jylland: Laver man ikke fejl, er det fordi, man ikke har begge hænder oppe af lommerne. Fejl vil ofte forekomme i en udviklingsproces, og som leder skal man være klar til at håndtere dem.

Tiden er inde, til at vi udskifter New Public Management med New Public Leadership. Her er der en mere ligelig balance mellem myndighedsopgaven og udviklingsopgaven.

Det er her, vi styrer ved hjælp af rammer, og ikke via rigide regler. Det er her, vi lytter til borgerne og giver medarbejderne ansvar.

Det er en kulturændring, som kan være besværlig, men den er nødvendig. Og den kan samtidig sikre rekruttering af højt kvalificeret arbejdskraft til den offentlige sektor fremover. De unge i dag er opdraget til at kunne selv, og det har vi brug for – også i den offentlige sektor.

En ny forståelse af det nødvendige lederskab kan hjælpe teknik- og miljøforvaltningerne til at få fat i de nye generationer. Hvis vi altså kan og vil finde den nye balance.

Ansvarshavende redaktør Line Bak Unold T. 2555 2827 lu@techmedia.dk

Tryk PE Offset A/S

Annoncer Lars Madsen T. 2555 2826 lm@ktc.dk

Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 36A 8600 Silkeborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk

I samarbejde med

Annoncekoordinator Helle Hansen T. 4324 2671 hh@techmedia.dk

Abonnementspris Kr. 885,- + moms om året for 11 numre

Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 36A 8600 Silkeborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk www.ktc.dk

Layout Trine Plass, TechMedia A/S

Løssalg Kr. 142,+moms inklusive forsendelse

Forside: iStock

Tiden er inde, til at vi udskifter New Public Management med New Public Leadership.

ISSN 1902-2654 (tryk) ISSN: 2596-4216 (online)

Oplag 2.091 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

FEBRUAR 2018

TEKST / AF MICHAEL SLOTH

EN NY BALANCE I LEDERSKABET

TEKNIK & MILJØ

3

TEMA

TEMA LEDELSE & KOMPETENCE

REFORMER KALDER PÅ FAGLIG LEDELSE Den fornyede interesse for faglig ledelse i den offentlige sektor er ikke opstået ud af det blå.

De normsættende politiske udmeldinger og den fortsatte strøm af velfærdsreformer i den offentlig sektor har medført, at faglig ledelse er et kvalificeret bud på meningsfuld og effektiv offentlig ledelse.

SIDE 24

NATIONALPOLITISKE TEMAER SÆTTER DAGSORDEN I 2018 Ledelse i en kommunal kontekst afhænger bl.a. af temaer på den nationalpolitiske dagsorden. I denne artikel gennemgår vicekontorchef i KL Teknik og Miljø, Troels Garde Rasmussen et udvalg af disse – og hvad KL i dén kontekst vil arbejde for i 2018.

”STRATEGISK ULYDIGHED” KAN VÆRE DEN BEDSTE VEJ FREM

SIDE 26

Den kommunale mellemleder spiller en afgørende rolle i virkeliggørelsen af politiske visioner og strategiske fokusområder. Nogle gange er den bedste vej til lokal opbakning og implementering evnen til at udvise kortvarig ”strategisk ulydighed”. Det kræver dog en rigtig god og åben ledelsesdialog, så den ”strategiske ulydighed” ikke ender i misforståelser eller mistillid.

Projektarbejdsformen stiller nye og anderledes krav til ledere.

Høje Taastrup Kommune har opstillet ti principper for godt styregruppearbejde.

SIDE 22

SIDE 20

NÅR LEDERE SKAL STYRE PROJEKTER

VI BEGYNDER LEDELSESPROCESSEN MED AT VÆRE I TVIVL KTC’s faggruppe for ledelse har sat to medlemmer af ledelseskommissionen i stævne for at diskutere, hvad der er på dagsordenen inden for ledelse i de kommende år. Det fører bl.a. til en definition af fire kompas-retninger, som kommunale ledere og medarbejdere skal kunne navigere efter.

SIDE 14

Indhold

8

Vi skal blive bedre til at kommunikere vores fagligheder

3

L EDER

En ny balance i lederskabet

5

Temaindhold

6-7

Indholdsfortegnelse

12

Tværfaglighed og gennemslagskraft

KTC

8

Vi skal blive bedre til at kommunikere vores fagligheder

10

Bevar én indgang til det offentlige for private bygherrer

12

Tværfaglighed og gennemslagskraft

TEMA: LEDELSE & KOMPETENCE

14

Vi begynder ledelsesprocessen med at være i tvivl

18

Den løbende leder

20

Når ledere skal styre projekter

22

”Strategisk ulydighed” kan være den bedste vej frem

24

Reformer kalder på faglig ledelse

26

Nationalpolitiske temaer sætter dagsorden i 2018

30

Robusthed er i fare for at blive et belastet begreb

FEBRUAR 2018

18

Den løbende leder

6

TEKNIK & MILJØ

NYT FRA FAGGRUPPER

33

3 hurtige til faggruppe formanden

JURAKLUMMEN

35

Miljøstyrelsens miljøgodkendelser skal også overholde kommuneplanen

Indhold

PLANLÆGNING

36

Dyrere arkitektur er billigere i længden

30

Robusthed er i fare for at blive et belastet begreb

36

Dyrere arkitektur er billigere i længden

46

Friluftsliv skaber værdi i kommuner

BYGGERI

38

Kloge kvadratmeter – velfærdsinnovationens nye sort

40

Totalrenovering optimerer indeklima og læringsrum på én gang

FORSYNING

42

Sådan bør kommunerne håndtere justeringer i drikkevands-bekendtgørelsen

KLIMA

44

Klimavej giver varme til børnehave

NATUR & MILJØ

46

Friluftsliv skaber værdi i kommuner

48

EU stiller flere nye miljøkrav til store fyringsanlæg

TRAAFIK & VEJE

51

Broer skal også holdes ved lige

52

Letbaner for milliarder

56

Robotbiler og persondroner kommer

FEBRUAR 2018

TEKNIK & MILJØ

7

KTC

KTCS NYE FORMAND:

VI SKAL BLIVE BEDRE TIL AT KOMMUNIKERE VORES FAGLIGHEDER KTCs faggruppe for Ledelse har talt med den nye KTC formand, Lars Mørk, Økonomi- og Teknikdirektør i Hillerød Kommune, specifikt om ledelse og generelt om udfordringerne inden for kommunernes tekniske område.

TEKST / LARS CHRISTENSEN

Høje-Taastrup Kommune ILLUSTRATION/ Freepik.com

L

ars Mørk har været kommunal-topleder i 15 år og har desuden erfaring fra både den statslige og den halvoffentlige sektor på cv’et. De senere år har han ydermere også været økonomidirektør, så han kender den kommunale virkelighed og opgaveportefølje særdeles godt.

-Politikerne har altid været interesseret i det tekniske område, sikkert fordi den tekniske sektor skaber et væsentligt grundlag for hele kommunens vækst og udvikling, og fordi der også skabes synlige resultater på området. Skal der bygges en ny institution, skal der anlægges en cykelsti, og hvordan skal affaldssorteringen foregå? De kan reelt være med til at gøre en forskel. Jeg synes også man kan se at der kommer flere udvalg inden for det tekniske område, enten ved at området splittes op i forskellige fagudvalg eller som §17, stk 4, fx ved konkrete projekter. Det er dog ikke noget jeg har videnskabeligt belæg for at sige, men det er som sagt en trend jeg synes man kan iagttage.

Men det giver muligheder, at der er politisk lys på vores område. Så vi skal være glade for den politiske interesse – også selv om det indimellem er ressourcekrævende, at selv mindre sager kan afføde stor politisk involvering. Men jeg oplever også, at der er et stort gab mellem det politikerne ønsker sig og det, der reelt kan finansieres på det tekniske område – og det er kun blevet større med årene. Det gælder selvfølgelig også på de andre sektorområder, men det er en meget reel udfordring på det tekniske område, at selv helt åbenlyse gode initiativer ikke lader sig finansiere, som fx vedligeholdelsesstandarden af infrastruktur og kommunale ejendomme.

FEBRUAR 2018

Vi står netop nu for at skulle klæde nye politikere på til det kommende byråds- og udvalgsarbejde. Hvilke tanker har du gjort dig for at dels sikre et godt og tillidsfuldt samarbejde politikere og administration imellem?

-Det handler om at gennemføre nogle gode intro-pro8

TEKNIK & MILJØ

grammer, men i særdeleshed også at lytte til, hvad det er politikerne er optaget af, hvorfor de er gået ind i politik. Vi skal sørge for at byrådspolitikerne oplever et højt informationsniveau og at administrationen er sat i verden for at understøtte dem.

De skal også opleve at få fagligt stærke og gennemarbejdede oplæg fra os, så det er tydeligt, hvad der er vores faglige vurdering, og hvilke forskellige faglige udfaldsrum en sag kan have.

Ser du særlige ledelsesudfordringer ved at være chef inden for teknik og miljø, som adskiller sig væsentligt fra de øvrige sektorområder?

-Jeg tror – og synes allerede nu at kunne se – at den tekniske sektor vil blive ramt af rekrutteringsudfordringer. Desuden øges kompleksiteten af sektoren, vi skal tænke i nye samarbejdskonstellationer, teknologierne forandres med stadig større hast, de økonomiske rammer bliver mindre, og der er større og større krav og forventninger om øget borgerinvolvering.

Nu vi taler om borgerne.

Hvad tænker du om samskabelse og de senere års fokus på service og borgerkontakt?

-Vores område er tit meget diffust i forhold til at involvere borgerne

INTERVIEW

hvor man med succes har lagt ret store beslutningskompetencer omkring centerudviklingen ud til lokale interessenter. Og der findes mange andre eksempler på, at både politikerne og administrationen i dag åbner op for borgerindflydelse..

Hvad omkring mødet med den enkelte borger?

-Der kan være en indbygget modsætning. Vi forsøger at få borgerne til at blive mere og mere selvhjulpne, men samtidigt er mange borgere interesseret i at møde et rigtigt menneske, hvilket kan være et dilemma. Vi skal kunne levere den direkte hjælp for dem der har behov for det. Det er vigtigt at vi kan møde borgerne via forskellige kanaler. Og så skal vi huske at glæde os over at rigtig mange borgere er glade for vores selvbetjeningsløsninger, på den måde har vi udvidet borgerservicen enormt for rigtig mange mennesker.

Synes du vi generelt har været dygtige nok på det tekniske område til ledelsesmæssigt at gribe de samfundsforandringer, der er sket gennem tiden?

-Der er altid nogle kommuner der er mere fremme i skoene end andre, når det handler om at udvikle og finde på nye konstellationer.

Generelt oplever jeg at vi er gode til at arbejde med udvikling af vores organisationer – og nye trends, fx ny teknologi, innovation m.v.

Klimatilpasning er for eksempel et godt område af fremhæve i denne sammenhæng. Men selvfølgelig er der nogle som er bedre og hurtigere ude end andre og sådan skal det være. Det er ikke en konkurrence mellem kommunerne. Det er vigtigt, at nogle går forrest og også fornuftigt at andre afventer velafprøvede løsninger, inden de sættes i værk.

Ledelseskommissionen taler en del om at iscenesætte en ny professionsetik.

Hvad tænker du om dette?

-Der er meget politik i ledelsesopgaven, men medarbejdernes faglighed kan sommetider komme under pres. Det har vi altid kendt til i kommunerne. Og så oplever jeg, at der altid er nogle fagligheder, som er til diskussion, fx trafikafvikling eller arkitektur og byggeri.

Alle har en holdning. Lidt ligesom med pædagogik eller lærernes arbejde, hvorimod vi altid lytter til juristen eller lægen med en helt anden respekt og autoritet. Måske skal vi være bedre til at kommunikere vores fagligheder.

Der er forskel på, når en arkitekt i planafdelingen mener noget om arkitektur og når en tilfældig borger nede på torvet mener noget om det samme.

Hvilke ledelsesgreb ser du som særlige vigtige i de kommende år; fx mål- og resultatstyring, kontraktstyring, mere rum til decentral ledelse, fokus på værdier etc.?

-Fokus på mål og resultater er en helt nødvendig del af at drive en så kompleks organisation som en kommune. Jeg har derfor svært ved at se, at vi med kommunernes stramme økonomi kan slippe mål- og resultatstyring. Men vi skal kunne begge dele; være i begge rum – jeg ser ingen iboende modsætning mellem løbende at udvikle organisationen, have fokus på grundlæggende værdier, og samtidig stille krav om resultater og måle på det.

TEKNIK & MILJØ

FEBRUAR 2018

direkte – det er ofte en bredere gruppe vi har med at gøre, hvor vi skal varetage alle borgere interesse. Og i et eller andet omfang, har vi altid involveret borgerne/spillet sammen med borgere i lokalområdet. Men det er klart, at når vi taler om samskabelse, er det et område der er kommet for at blive, og vi kommer til at udvikle og dygtiggøre os yderligere inden for området.

Samskabelse handler bl.a. om at turde slippe noget beslutningsmagt, og administrativt skal vi til at vende os til at vi ikke altid selv har svaret – det er en ny komfortzone for både ledere, medarbejdere og politikere. Og så kræver det nogle andre kompetencer, som jeg synes vi ser bliver udviklet i rigtig mange kommuner pt.- i min egen kommune har vi Hillerød Byforum (som Teknik & Miljø skrev om i oktobernummeret, 2017, red.) som et eksempel på,

9

KTC

KTC MENER:

BEVAR ÉN INDGANG TIL DET OFFENTLIGE FOR PRIVATE BYGHERRER TEKST / LARS MØRK

Formand for KTC

TEKST / THOMAS BARFOED

Næstformand for KTC

På Altinget.dk argumenterer Bent Hansen (Midtjylland) og Stephanie Lose (Syddanmark) for, at § 8-forureningstilladelser med fordel kan løses af regionerne. KTCs formand og næstformand har derfor skrevet et svar, som ikke lader tvivl om, at det er bedst for samfundet og byggebranchen, at opgaven med § 8-tilladelser forbliver i kommunerne. Svaret er bragt på Altinget den 9. januar 2018.

B

ent Hansen og Stephanie Lose lover i deres indlæg den 20. december 2017 hurtigere sagsbehandling for § 8-tilladelser, hvis den fulde kompetence for fremtiden placeres hos regionerne. Hvordan vil de gøre det? Jo, de lover digitalisering af ansøgningsprocessen og standardvilkår.

Alle, der arbejder med digitalisering, ved, at det at sætte strøm til en ansøgningsproces ikke i sig selv giver et hurtigere resultat. Det er således ikke det nyligt lancerede system Byg & Miljø, der sikrer korte sagsbehandlingstider for byggesagerne, men derimod den forhåndsdialog og vejledning, der er mellem kommune og ansøger. Det er denne dialog der er afgørende for, at det er korrekte oplysninger, der indsendes af ansøger, så sagen kan behandles koordineret i et samlet forløb.

XXXXXX 2018

GENERELLE STANDARDVILKÅR I stedet for at indføre fem sæt af regionale standardvilkår skal det være KTC’s forslag, at det undersøges, om der kan indføres generelle standardvilkår. Det kendes fra vilkårsfastsættelse, når visse virksomheder skal have en miljøgodkendelse. I stedet for fem forskellige sæt af standardvilkår kan staten i en bekendtgørelse fastsætte ét sæt af standardvilkår.

10

TEKNIK & MILJØ

Lars Mørk

Thomas Barfoed

I dag har regionerne en frist på fire uger til at forholde sig til visse af vilkårene i en § 8-tilladelse. Med KTC´s forslag kan sagsbehandlingen skæres med fire uger, idet regionerne kan nøjes med at skulle have udkast til vilkår i partshøring samtidig med ansøgeren.

Det er i denne sammenhæng væsentligt at bemærke, at regionernes kompetence inden for § 8-tilladelserne alene berører en mindre del af den samlede jordhåndtering i forbindelse med en byggesag. Det betyder, at selv om § 8-tilladelsen overgik til regionerne, så er der stadig en del af jordhånd-

teringen, som skal behandles af kommunerne i forbindelse med byggesagen. I sidste ende er det også byggesagen, der definerer sagsbehandlingstiden, idet der ikke kan bygges på grunden, forinden denne er givet.

BEVAR GRUNDSTENEN I REFORMEN Så KTC’s helt klare budskab er, bevar grundstenen fra opgave- og strukturreformen med én indgang til det offentlige. Kommunerne har kompetencen, og med dette forslag er der allerede skåret fire uger af sagsbehandlingstiden.

Kort Nyt – fra hele Danmark /

SPILDEVAND

SINGAPORE VIL GENBRUGE ALT KLOAKVAND Foto: Watje11

Et projekt til 50 milliarder kroner skal sikre, at alt spildevand fra millionbyen i 2025 opsamles og genbruges – i første omgang til industriel brug. ”Sewerage Superhighway” er navnet på Singapores ambitiøse spildevandsprojekt, som i 2025 skal sikre, at alt spildevand fra millionbyen opsamles og genanvendes.

Navnet henviser til opførelsen af en 30 kilometer lang kæmpekloakledning, der skal ligge mellem 35 og 55 meter under jordoverfladen og lede alt spildevand ud i tre, overdimensionerede anlæg, der

MILJØ

skal omdanne spildevandet til rent vand.

I første omgang vil det rene vand blive genbrugt til industrielle formål. Dette er dog ikke, fordi vandet ikke er egnet til at drikke, men fordi Singapores bystyre vurderer, at borgerne endnu ikke er klar til at slukke tørsten i et glas renset spildevand.

Kilde: Jyllandsposten.

KLIMA

NÅLETRÆER GIVER MINDRE GRUNDVAND

Foto: Ismael Franco

HUSK

Natur & Miljø

2018

Kinas stop for import af plastaffald vil få affaldet til at hobe sig op i EU. Det advarer Dansk Affaldsforening om i en pressemeddelelse, hvor foreningen samtidig opfordrer danske politikere til at fastholde styringen med borgernes affald og lægge pres på industrien for, at produkter og emballage skal være lette at genanvende. Uden offentlig, demokratisk styring flyder affaldet mod cementovne med slappe miljøkrav, deponier i Østeuropa eller ukontrollerede lossepladser på det sorte affaldsmarked, udtaler direktør i Dansk Affaldsforening, Jacob Hartvig Simonsen.

Kilde: Dansk Affaldsforening.

Sæt allerede nu kryds i kalenderen den 6.- 7. juni 2018 til den store nationale konference om natur og miljø i Herning Kongrescenter!

Hvis man vil sænke grundvandet, er det en rigtig god idé at plante nåletræer frem for løvtræer.

Der dannes nemlig 40 procent mere grundvand under en skov med bøgetræer end under en skov med rødgran, da nåletræerne afdamper langt mere vand til atmosfæren i løbet af et år. Samtidig vokser nåletræer hurtigere end løvtræer og optager derfor også hurtigere CO2 fra luften. Seniorkonsulent og geolog Jes Pedersen fra Region Midtjylland er derfor bekymret over tendensen med, at nåletræer mange steder udskiftes med løvtræer samtidig med, at vi de næste 50 år forventer en tilsvarende kraftig stigning i nedbøren. - Man bør plante nåleskov, hvor man har brug for at komme af med vand, og løvskov, hvor man gerne vil have mere grundvand, siger han.

Kilde: Jyllandsposten.

KLIMA

Cheminova-indsats virker Siden 1980’erne har Cheminova løbende pumpet grundvand op under den historiske forurening på Harboøre Tange for at rense det, inden det blev sendt ud i fjorden – og den indsats virker. Det viser en ny rapport, hvor Region Midtjylland med støtte fra Miljøstyrelsen har fået undersøgt, om forurening fra Cheminovas nuværende og gamle fabriksgrunde påvirker vandkvaliteten i Nissum Bredning. Ganske vist siver der en smule forurenet grundvand ud i fjorden, men det er så lidt, at det ikke overskrider kriterierne for vandkvaliteten. Som en del af projektet har Aarhus Universitet udviklet en model, der kan simulere grundvandets strømninger og forudsige, hvor der er størst risiko for forurening. Den metode forventer Miljøstyrelsen at kunne bruge i forbindelse med andre jordforureninger.

Kilde: Region Midtjylland og Miljøstyrelsen.

TEKNIK & MILJØ

11

FEBRUAR 2018

Plastaffald vil hobe sig op i EU

KTC

FAGGRUPPEKONFERENCE 2018

Tværfaglighed og gennemslagskraft -Er overskriften på KTCs faggruppekonference i 2018, men emnet er også interessant i de mange opgaver, der bliver løst i kommunerne. Budskabet fra oplægsholderne er, at fagligheden er en forudsætning for at kunne arbejde på tværs.

TEKST / JESPER VILLUMSEN

FEBRUAR 2018

Sekretariatschef, KTC.

12

TEKNIK & MILJØ

V

i hører vel alle, at verden bliver mere kompleks og vi skal arbejde mere tværfagligt, men får vi det gjort i hverdagen? På årets faggruppekonference er torsdag eftermiddag afsat til at arbejde med emnet Tværfaglighed og gennemslagskraft.

Lars Mørk, formand for KTC og Mette Jensen, kontorchef i KLs Teknik og Miljø, roser og anerkender indledningsvis den store arbejdsindsats, der bliver lagt i faggrupperne. De understreger vigtigheden af dette arbejde i forhold til KLs arbejde med at varetage kommunernes interesser.

KTCs 11 faggrupper er opdelt efter faglighed, og de leverer svar med høj faglighed på hver deres områder.

Et berettiget og bekymret spørgsmål er, skal de give køb på fagligheden for at kunne skabe svar på spørgsmål, som berører flere faggrupper?

Svaret fra oplægsholderne er nej, tværfaglighed er en særskilt

disciplin, og en høj faglighed på eget område er grundlaget for at kunne skabe gode resultater på tværs.

KOMBLINGSKOMPETENCER Dagens første oplæg er Morten Lassens. Han er lektor i statskundskab og har under ’Fremfærd’; et samarbejde mellem parterne på det kommunale arbejdsmarked om at udvikle velfærdssamfundets kerneopgaver, løst en opgave, hvor de har indsamlet viden om tværfagligt arbejde.

Morten Lassen fortæller deltagerne, at der er en lang række ting, som gør det besværligt at samarbejde, FX usikkerhed på det personlig plan, faglige kamp om retten til at løse en opgave eller afvejningen mellem hensynet til, om en opgave er en serviceopgave eller en myndighedsopgave.

Han definerer koblingskompetencer: ”sættet af kommunikative, koordinerende og kooperative evner og færdigheder, der skal til for at få bragt aktø-

REPORTAGE

7) Faglig og tværfaglig kompetence udvikling

2) Udvikle fagligt forpligtende fællesskab

Syv dimensioner i den faglige ledelsesopgave 6) Sikre ressourceeffektive løsninger

rer sammen om grænsekrydsende arbejde i det offentlige”. Disse kompetencer er ikke kun et krav til nogle få ledere, men er relevante på forskellige måder ved alle, som er involverede i at arbejde tværfagligt, og det kan kræve grundlæggende ændringer i den måde, kommunerne løser opgaver på, at give plads til disse kompetencer.

Forskergruppens forventninger til koblingskompetencer er, at de skal gøre det muligt med bedre kvalitet i opgaveløsningen, en øget samskabelse og ikke mindst bør de kunne skabe en langsigtet merværdi, når det bliver brugt.

Koblingskompetencer består af fire funktioner, og disse beskriver Morten Lassen som følger. En brobygger som har evner til at samle aktører. En person med en faglig og politisk ”næse” for problemer og interesser, samt en som evner at få udvekslet kulturelle koder mellem de forskellige dele. En kommunikator har de sproglige evner, der skal til at forstå meningsuniverser, kunne oversætte fagudtryk og talemåder. Person har brug for sociale kompetencer og forhandlingsevner. En koordinator, som skaber sammenhænge og planlægger, simpelthen får tingene til at køre.

Den sidste funktion er kooperation, og for at løse denne skal personen kunne håndtere fleksibilitet og faglig konduite, helhedsforståelse, overtalelsesevner, idérigdom.

FORSKELLIGE MÅL KRÆVER KOORDINERING Med afsæt i konkrete eksempler fra kommunerne giver Jan Olsen fra KLK sit bidrag under overskrif-

3) Fokus på metoder, arbejdsprocesser og redskaber

ten ”Fagligt lederskab og tværfagligt samspil”. Han indleder med at definere faglig ledelse, og hvorfor han mener, at der er kommet mere fokus på dette. En del af svaret er et øget ønske om helhedsløsninger til borgerne, som i stigende grad er i kontakt med flere myndigheder på en gang.

Når Jan Olsen er på besøg i kommunerne, ser han nogle udfordringer i forhold til ledelse på tværs af fagligheder. Forskellige faglige grupper har ofte forskellige mål for deres indsats, og han må konstatere, at det er svært at koordinere en løsning, når målene er forskellige.

En forudsætning for, at kommunerne lykkes, er, at målene bliver koordinerede. Jan Olsen havde (set fra en chefforenings vinkel) desværre også et bud på, hvad den største barriere for at skabe en samordnet løsning er - og det er ledelsen. Her underbygger han Mortens Lassens bidrag om, at siloerne skal væk for at kommunerne kan arbejde på tværs af faglige områder.

FAGGRUPPERNE DISKUTERER TVÆRFAGLIGHED Oplyst af de to oplægsholderes store viden går KTCs faggruppe medlemmer i gang med en times gruppearbejde, hvor de diskuterer emnet i forhold til faggruppernes arbejde. Grupperne begynder med at vurdere, hvor mange af de øvrige faggrupper, de kan spille sammen med. Særligt faggrupperne Ledelse og Digital Forvaltning kan godt ønske sig at spille sammen med alle de andre grupper, men de nævner selv at faggruppens

4) Digitaliering af løsninger og arbejdsprocesser

5) Helbredsløsninger på tværs af fagsøjler

ressourcer betyder, at et realistisk niveau er 2-3 samarbejder per år. Det er tydeligt, at fagområderne er forskellige og har forskellige snitflader.

Under den sidste opsamling bringer en deltager op, at det var meget fint alt det med tværfaglighed, men vi skal passe på ikke at fokusere på og løse problemer, som ikke eksisterer. Der er ikke et krav om fra bestyrelsen, at faggrupperne skal arbejde mere sammen, men derfor kan de altid overveje, om de kan få endnu bedre løsninger, hvis de samarbejder med andre faggrupper. Velvidende at det vigtigste i faggruppernes arbejde er at levere god faglige svare på de spørgsmål, de får.

Tak til alle de, som bidrager til KTCs faggrupper.

Fakta • Faggruppernes arbejde er KTCs vigtigste opgave, var den første konklusion, da KTCs bestyrelse afholdte strategidag den 4. januar 2018.

• KTCs 11 faggrupper repræsenterer KTC i høringssager vedrørende den kommunaltekniske sektor, i tæt samarbejde med KL. Faggrupperne sætter de faglige udfordringer på deres område til debat og forsøger at påvirke udviklingen på den kommunaltekniske sektor.

• Faggruppen tager også initiativer til aktiviteter inden for deres område, som fx debatoplæg og informationsmateriale, der er relevant for KTCs medlemmer, og som bidrager til at synliggøre KTC.

FEBRUAR 2018

1) Definere, involvere i og følge op på mål

• Du kan se medlemmer i alle KTCs faggrupper på: http://www.ktc.dk/ktc-faggrupper

TEKNIK & MILJØ

13

TEMA/LEDELSE & KOMPETENCE

TEKST / LARS OLSEN

Chef for Teknik og miljø, Hjørring Kommune og faggruppen for ledelse, KTC

Vi begynder ledelsesprocessen med at være i tvivl KTC’s faggruppe for ledelse har sat to medlemmer af ledelseskommissionen i stævne for at diskutere, hvad der er på dagsordenen inden for ledelse i de kommende år. Det fører bl.a. til en definition af fire kompas-retninger, som kommunale ledere og medarbejdere skal kunne navigere efter.

”

Vi begynder ledelsesprocessen med at være i tvivl.” Citat er af professor ved Aarhus Universitet, Lotte Bøgh Andersen. Faggruppen for ledelse har sat hende og Viborg Kommunes kommunaldirektør, Lasse Jacobsen, stævne. Begge er medlemmer af ledelseskommissionen og stærkt engageret i at arbejde med ledelsesspørgsmål.

Tanken er at tale sig ind på ledelsesdagsordenen for de kommende år, og som samtalerne med de to ledelsesentusiaster viser, er der rigeligt på tallerkenen.

FEBRUAR 2018

DEN STORE VÆKSTDAGSORDEN Den tydeligste forandring, der har fundet sted de seneste fem-ti år, er kravet om, at kommunen understøtter lokalsamfundets vækstdagsorden. Det er ikke tilstrækkeligt at definere den kommunale samfundsopgave som en myndighedsopgave. Vækstopgaven vejer lige så tungt nu, og den skal have den samme ledelsesmæssige opmærksomhed.

Lederen skal fokusere på at skabe forståelse i medarbejder14

TEKNIK & MILJØ

gruppen for den nye opgave og sammen med dem finde ud af, hvad det i praksis betyder, at kommunen skal understøtte vækstdagsordenen. Hvad har den dagsorden med planafdelingen og byggesagsbehandling at gøre, og hvad er det lige præcis, medarbejderne skal gøre anderledes? Det er ledelsesopgaven at finde svarene på de spørgsmål.

Ifølge Lasse Jacobsen kræver det en nærværende og synlig leder, der bruger flere kræfter på i hverdagen at lede nedad. Altså være til stede på kontorerne sammen med medarbejderne hver dag. Give medarbejderne et større råderum samtidig med, at man sikrer sig, at opgaven er klar, og retningen – myndighed og vækst i kombination – er forstået.

Ledere har i flere år været fokuseret på at lede opad. Sikre sammenhæng på tværs. Afklare kompetencer. Udvikle strategi. Det skal lederne naturligvis blive ved med, men balancen skal ændres.

Der skal skabes en grundlæggende tillid i de samlede ledelsessystem og i den politiske ledelse til, at lederne i hverdagsledelsen håndterer driften

i maskinrummet - også i forhold til den nye samfundsopgave. Den tillid skal være fundamentet for en driftsnær ledelse, hvor medarbejderen kan mærke nærmeste leders tilstedeværelse. Det betyder også en øget forventning blandt medarbejderne til en leder, der forstår det fag og de opgaver, der løses i teamet, afdelingen, forvaltningen.

DET TEKNISKE OMRÅDE ADSKILLER SIG Lotte Bøgh Andersen peger på, at det tekniske område på et vigtigt punkt adskiller sig fra de store velfærdsområder. Når et barn sendes i skole, indledes en lang udviklingsproces, hvor skolen iscenesætter et samlet forløb for barnet. Når en ældre kommer i pleje, indledes en lang plejeproces, hvor ældreplejen iscenesætter et samlet forløb for den ældre. Når en borger møder teknisk forvaltning, er der som oftest tale om en afgrænset ydelse, som leveres og dermed slut. Relationen til borgeren er altså kendetegnet ved at være kortvarig, fokuseret på en enkelt ydelse og den tilladelse, godkendelse eller anden myndig-

NY VIDEN

Lederen skal fokusere på at skabe forståelse i medarbejdergruppen for den nye opgave og sammen med dem finde ud af, hvad det i praksis betyder, at kommunen skal understøtte vækstdagsordenen

Det er forhold, som har betydning for den ledelse, der skal udøves på det tekniske område. Eksempelvis det stadig stigende krav om i ledelse at involvere borgerne i forvaltningen af samfundet. Samskabelse, cocreation, capacity building. Det er måske den vigtigste tendens lige nu, og den bliver kun stærkere i de næste år. På velfærdsområderne, hvor interesserne stort set

FEBRUAR 2018

hedsydelse, som leveres til borgeren, har sandsynligvis konsekvenser for en eller flere andre borgere, som forvaltningen ikke kommer i kontakt med. Borgere, som måske bliver begrænset eller føler deres interesser påvirket negativt.

TEKNIK & MILJØ

15

TEMA/LEDELSE & KOMPETENCE

er fælles – alle vil gerne udvikle en god skole – kan samskabelse ledes på en måde, men på det tekniske område, hvor en borgers mulighed kan være begrænsende for en anden, skal samskabelse ledes på en anden. Vi kan ikke nøjes med at inddrage den ene borger, som har et ønske. Vi skal også se de – potentielt mange – andre borgere, som ikke deler den ønsket. Det kan være konfliktfyldt.

Både samskabelses- og vækstdagsordenen skal realiseres i en kommunal drift, hvor løbende effektivisering er muligheden for at skabe råderummet til den nødvendige udvikling. Det er altså ikke en mulighed blot at lægge de nye ambitioner og opgaver oveni det, som medarbejderne og lederne allerede fylder dagen ud med. Noget må væk. Noget må gøres anderledes.

Noget må gøres af andre. Det gør ikke kravene til lederen mindre.

FEBRUAR 2018

FIRE KOMPASRETNINGER En medarbejder træffer hver dag afgørelser. En afgørelse kan være enkel at træffe, fordi den uden for enhver tvivl – baseret på sagens substans – kan og skal afgøres med loven i hånden. De fleste sager har dog forskellige mulige udfaldsrum.

Lotte Bøgh Andersen og Lasse Jacobsen peger på nogle betydningsfulde præmisser, som en medarbejder oftest skal lægge til grund for en beslutning. Det er præmisser, som meget vel kan trække en beslutning i forskellige retninger, så en leders nærvær kan være meget afgørende: Medarbejdernes stærkeste retningspil er ofte fagligheden. Her findes loven, erfaringen, trygheden.

Bureaukratiet er den anden stærke retningspil. Det er procedurerne, den administrative og den politiske drift. Samspillet med borgerne er den tredje stærke retningspil. Her finder vi udover den enkelte borger også vækstsamfundet omkring borgeren. Endelig er der organisationskulturen, som har stor betydning for, hvordan de første tre retningspile påvirker medarbejderen i sit valg.

Lederens opgave er at få medarbejderen til at begribe samspillet og mulighederne i de fire pile snarere end at blive til en snurretop. Lederen skal udvikle medarbejderens indre kompas i forhold til det ydre.

Og lederen må insistere på, at de fire kompasretninger alle er vigtige, når en afgørelse skal træffes.

16

TEKNIK & MILJØ

LEDERENS EGET KOMPAS Den, som skal lede medarbejderne, har brug for sit eget kompas. Her formuleret som fire spørgsmål til lederen, inspireret af Lotte Bøgh Andersen og Lasse Jacobsen:

• Har du et veludviklet personligt ledelsesgrundlag, så dine medarbejdere tydeligt kan se, hvordan du selv mestrer foreningen af de fire kompasretninger?

• Formidler du en handlingsrettet vision på vegne af det vækstsamfund, I er sat i verden for at forvalte, servicere og udvikle? Viser du, at I sammen forfølger en ambition som giver de fagligt funderede processer retning?

• Leder du relationer? Får du sat fællesskabet på holdet i spil, når der skal prioriteres, træffes afgørelser, gives tilladelser, udstedes forbud, rives ned og bygges op? Får du bygget tilliden mellem medarbejderne op, så de ikke kan lade være med at bruge hinanden? Er du til stede hver dag, og er de nærværende, når du er der?

• Ved du, hvad virker, og skaber du rum til refleksion over det, I gør? Lykkes I med at udnytte generel viden og bred erfaring i den konkrete og specifikke problemstilling?

Svarer lederen nej til de fire spørgsmål, er det måske knap så godt. Svarer lederen ja til det hele, er alt håb måske ude, for da er lederen holdt inde med at reflektere og lære. Og med at lede. Artiklen begynder med et udsagn: ”Vi begynder ledelsesprocessen med at være i tvivl”. Det gælder ikke mindst ledelse af ledelsesprocessen. Altså den proces, hvor vi prøver at finde ud af, hvordan vi hver især bliver gode ledere, og hvordan vi sammen udvikler gode ledelsesprocesser.

Lotte og Lasse! Tak for snakken. Faggruppen har noget at arbejde videre med, og lederne på det tekniske område har noget at rode med i de kommende år. Kigger vi bag horisonten, viser der sig måske konturerne af en ny stor samfundsopgave: kommunerne skal være med til at skabe det bæredygtige og smarte samfund, hvor væksten i lokalsamfundet skal gå hånd i hånd med en global bevidsthed om klodens tilstand og forståelsen af nye store muligheder i kunstig intelligens, augmented reality og andre teknologiske landvindinger, vi endnu ikke har sat navn på. Ledelse bliver aldrig kedelig.

Tal og tabeller om teknik og miljø /

100 millioner til bæredygtige fødevarer

Illustration: Macrovector - Freepik.com

To nye bioraffineringsprojekter, som skal bane vejen for store klimagevinster i landbruget, er blandt de 17 projekter over hele landet, som til sammen modtager mere end 100 millioner kroner i tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram. Projekterne stammer blandt andet fra Aalborg, Hanstholm, Aarhus, Skærbæk, Thyborøn, Nibe, Skælskør, Holstebro, Nykøbing Falster,

Jammerbugt, Tjele og Vejle. To af de støttede projekter er anlæg, der skal raffinere grøn biomasse. Her bliver eksempelvis græs produceret til foder og fødevarer med et langt lavere klimaaftryk end traditionelle foderstoffer. At bioraffinering kan være med til at løse de miljø- og klimaudfordringer, som vi står over for, er allerede slået fast flere gange af regeringens Advisory Board for Cirkulær Økonomi, det Nationale Bioøkonomipanel samt Det Økologiske Erhvervsteam.

Kilde: Miljøstyrelsen.

Østjyske motorvej udbygges indledende øvelser på opgaven, hvor motorvejen udbygges ved at inddrage en stor del af den op til 12 meter brede midterrabat. Vejdirektoratet vil løbende holde øje med trafikafviklingen under vejarbejdet for at sikre, at den sker bedst muligt. Dog skal man som trafikant på strækningen forvente forsinkelser i myldretiden.

FEBRUAR 2018

Arbejdet med at udbygge Østjyske Motorvej mellem Aarhus Syd og Skanderborg Syd er ifølge Vejdirektoratet nu påbegyndt. Her skal 15 kilometer af en af landets mest trafikerede motorvejsstrækninger udbygges fra to til tre spor, lige som der skal etableres seks nye regnvandsbassiner, mens de 15 eksisterende skal renses op. Entreprenøren, Arkil, har længe været i gang med de

Kilde: Vejdirektoratet.

TEKNIK & MILJØ

17

TEMA/LEDELSE & KOMPETENCE TEMA / STOFOMRÅDE

PÅ JAGT EFTER DEN INDRE JERNMAND TEKST /

DEN LØBENDE LEDER

LARS CHRISTENSEN

Centerchef, Høje Tåstrup kommune

XXXXXX 2018

Dyrker du triatlon, løber maraton, har du været på toppen af Himalaya eller krydset indlandsisen på et par træski, med teltet på ryggen. Nå ikke?

Så glem alt om at blive topchef eller blot gøre karriere inden for ledelse.

En lederaspirant på vej op ad Alpe d'huez kl. 6.30 en januar morgen 18

TEKNIK & MILJØ

DEBAT

K

TCs faggruppe for ledelse tager konsekvensen af de seneste mange års erkendelser inden for ledelse og organisation. Det duer ikke med ølmaver og dårlig kondition. Den moderne leder skal være i topform, stå op før alle andre og løbe, iføre sig stramtsiddende lucratøj og cykle både til og fra arbejde, og bruge sin - sparsomme - fritid på at rejse rundt i verden til internationale sports events. Enhver moderne leder har mindst en ironman på cv’et samt en række andre fysisk krævende pragtudfoldelser. Det hand-

ler om selvkontrol og disciplin. Om at sætte nye personlige rekorder, kunne modstå smerter og lidelse – og forbedre sine tidligere tider. Den moderne leder skal vise at han eller hun har styr på det. Er toptunet i alle livets forhold. ”Langdistanceløb (og anden udholdenhedssport) har karakterstyrkende effekter. Løberen bliver klædt på med kvaliteter så som strategisk sans, organisationsevne, villighed til at tage risici og gå helt til kanten....” har sportspsykologen Bruce C. Ogilvie udtalt. Det er altså bare med at finde løbeskoene

Men hvad nu, hvis man ikke er med på løbeholdet?

Hvad nu hvis man ikke har fundet sin indre jernmand eller – kvinde frem? Er man så fortabt? Er dørene lukkede for videre avancement i det forjættede lederland?

eller cykelpumpen frem, hvis du vil have gang i lederkarrieren. Der findes også firmaer i dag som har specialiseret sig i løbetræning for ledere og travle erhvervsfolk, og i øvrigt gerne tager en mindre formue for det.

DER ER HÅB FOR DE FORTABTE Men hvad nu, hvis man ikke er med på løbeholdet? Hvad nu hvis man ikke har fundet sin indre jernmand eller – kvinde frem? Er man så fortabt? Er dørene lukkede for videre avancement i det forjættede lederland? Fortvivl ikke.

Ved konferencen ”Chef i teknik og miljø” giver faggruppen for ledelse dig muligheden for at tage de første skridt ind i en stor lederkarriere. Vi arrangerer en morgenløbetur for de morgenfriske. Ruten vil være knap 5 km igennem det naturskønne område. Så kom. Tag det første og modigste skridt ind i en stor lederkarriere. Løb sammen med os!

Du behøver ikke at flyde med strømmen En dag på kontoret for Andreas Li Madsen, Orbicon

XXXXXXX 2018

Men du kan være med til at måle og analysere på den. Andreas Li Madsen er taget på arbejde ved Gudenåen, hvor han udfører en bathymetrisk opmåling. Vi skal nemlig både sikre os mod oversvømmelser og sikre naturtilstanden. Det er en flot dag på kontoret, og det giver mening at være med til at holde øje med naturen.

Hos os møder du faglige ildsjæle, der elsker at se udfordringer blive til færdige løsninger, som gavner kunden, miljøet og samfundet omkring os.

I Orbicon kan du komme til at arbejde som rådgiver inden for bl.a. miljø, byggeri, forsyning og klimatilpasning.

Se mere på orbicon.dk/karriere og

TEKNIK & MILJØ

19

TEMA/LEDELSE & KOMPETENCE

Modelfoto.

TEKST / HENRIK SCHELDE ANDERSEN OG MIKKEL KAELS

Chefkonsulenter , COK FOTO/ Katemangostar Freepik.com

P

NÅR LEDERE SKAL STYRE PROJEKTER Projektarbejdsformen stiller nye og anderledes krav til ledere.

Høje Taastrup Kommune har opstillet ti principper for godt styregruppearbejde.

FEBRUAR 2018

rojektarbejdsformen bliver i stigende grad anvendt i forbindelse med at styre større udviklingsopgaver mest effektivt til et godt resultat.

Begrundelsen herfor er dels, at projektarbejdsformen kan skabe en fleksibel og dynamisk organisationsform, som kan sikre den bedst mulige løsning af en given opgave, og dels at projektets stærke fokus på at definere tydelige mål og sætte tydelige tidsfrister gør arbejdsformen meget velegnet til at sikre en fælles forståelse for det videre arbejde.

Men projektarbejdsformen stiller samtidig nogle nye og anderledes krav til ledere. Ledere skal forstå, at det at være projektejer eller styregruppemedlem er noget andet end blot at lede medarbejdere ift. den daglige drift.

Samtidig oplever projektarbejdet også et stigende fokus fra en tværfaglig dagsorden, hvor forskellige fagområder bliver inddraget for at styrke og kvalificere udviklingsarbejdet. Men når forskellige fagligheder,

20

TEKNIK & MILJØ

kulturer og styringsmåder møder hinanden, stiger kompleksitet også. Her bliver det vigtigt, at styregruppen påtager sig et ansvar og hjælper projektet med at håndtere opgaven.

DER ER FORTSAT BRUG FOR LEDELSE At definere og beskrive en opgave som et projekt med en udnævnt projektleder er ikke ensbetydende med, at lederen nu kan overlade hele arbejdet til projektlederen og koncentrere sig om andre opgaver.

At være projektejer kræver i høj grad fortsat opmærksomhed og ledelse. Ifølge den norske professor i projektledelse Erling S. Andersen

er en stærk og tydelig defineret relation og et konstruktivt samspil mellem projektleder og projektejer/ styregruppe helt afgørende for, om et projekt bliver en succes.

Denne forventningsafstemning oplever vi også i vores arbejde at projektledere i kommunerne efterspørger, og at kommunerne i stigende grad har fået øje for betydningen af dette. Et eksempel herpå er Høje Tåstrup Kommune, hvor man på baggrund af en intern undersøgelse/evaluering og et seminarforløb for kommunens chefer har opstillet ti principper for godt styregruppearbejde.

NY VIDEN

Ti principper for godt styregruppearbejde: 1) DET FØRSTE STYREGRUPPEMØDE – KOM GODT I GANG

5) TAG ANSVAR FOR PROJEKTETS FREMDRIFT

Skab fra starten en fælles forståelse af og ejerskab til projektet:

• Sikre at projektet har de nødvendige ressourcer og kvalifikationer.

Styregruppen skal:

• Drøft de deltagende parters forskellige interesser i projektet, og hvad det betyder for rolle/ansvars fordelingen i styregruppen.

• Bliv enige om hvordan en løbende kobling til basis organisationen og den endelige implementering sikres.

• Drøft samarbejde mellem styregruppe og projektleder.

2) PÅTAG JER STYREGRUPPEROLLERNE – ARBEJD FOR PROJEKTET Hold løbende fokus på om styregruppen som gruppe påtager sig alle roller i styregruppearbejdet:

Ambassadøren - Projektets repræsentant i organasitionen og vice versa

Eksperten - Bidrager med egen faglighed

EJERSKAB

• Løbende forholde sig til milepæle/leverancer og fremdrift.

• Fjerne organisatoriske forhindringer – fokus på risici og interessenter.

6) ARBEJD BEVIST MED STRATEGISK KOMMUNIKATION Styregruppemedlemmerne er projektets repræsentant i basisorganisationen og har adgang til andre foraer end projektlederen – så farbejd aktivt for at sælge projektet, skabe alliancer og gode kontakter intern i organisationen.

7) UDFØR TVÆRGÅENDE LEDELSE OG POSITIV KOMMUNIKATION Ved tværgående projekter skal styregruppemedlemmerne: • Være det gode eksempel, der arbejder for den kollektive succes.

Coachen - Motiverer, udfordrer og støtter

• Skabe forståelse og mening i forhold til projektets formål på tværs af organisationen • Skabe respekt, tillid og tryghed mellem personer/grupper i projektet og mellem projektet og resten af organisationen

8) TAG ANSVAR FOR DET GODE STYREGRUPPEMØDE Gode beslutninger kræver gode møder. Der skal være:

3) TILPAS ARBEJDET I STYREGRUPPEN TIL PROJEKTETS KOMPLEKSITET Forskellige typer projekter kræver forskellige fremgangsmåder, som sætter rammerne for styregruppens opgaver og ansvar. Komplekse projekter kræver en tættere og hyppigere dialog mellem projektleder og styregruppe.

4) HOLD FAST I FORMÅLET OG DEN ØNSKEDE EFFEKT Styregruppen har ansvaret for at projektet arbejder for formålet, og for at det skaber værdi for organisationen så: A. Træf alle beslutninger og lav prioriteringer med udgangspunkt i projektets formål og den ønskede effekt – brug projektmandatet.

B. Hav løbende fokus på om projektet fortsat bidrager til organisationens aktuelt ønskede udvikling – ellers juster eller luk projektet ned!

• Tydelig dagsorden.

• Tydelige beslutninger og anvisninger til projektets videre arbejde.

• Opfølgning – udfør aftalte opgaver/aktiviteter mellem møderne.

• Reflekter løbende over styregruppens måde at arbejde på.

9) TAG ANSVAR FOR IMPLEMENTERINGEN Når projekter skal udvikle drift/nye praksisser har styregruppen ansvar for implementering. Styregruppen skal: • Sikre løbende kobling mellem projektet og basisorganisationen.

• Sikre tydelig overlevering af ansvarsfordeling ved projektets ophør.

10) ETABLER TÆT PARLØB MELLEM PROJEKTEJER OG PROJEKTLEDER Relationen mellem PE og PL er afgørende for projektets succes. Arbejd med:

FEBRUAR 2018

Bestyrelsesmedlem - Kontrollerer fennem opfølgning og beslutning

• Indledende forventningsafstemning.

• Løbende orienteringsmøder/-mails efter behov.

• Formøde og evt. opfølgningsmøde ved hvert styregruppemøde.

TEKNIK & MILJØ

21

TEMA/LEDELSE & KOMPETENCE

k s i g e t ” a d r t e S h ” g i n e d d y l e u vær m e r f n j a e k v e t s d e b

TEKST / CHRISTINA NÜSSLER

FEBRUAR 2018

FOTO/ Asier_ relampagoestudio Freepik.com

22

TEKNIK & MILJØ

Modelfoto.

Chefkonsulent, COK

Den kommunale mellemleder spiller en afgørende rolle i virkeliggørelsen af politiske visioner og strategiske fokusområder. Nogle gange er den bedste vej til lokal opbakning og implementering evnen til at udvise kortvarig ”strategisk ulydighed”. Det kræver dog en rigtig god og åben ledelsesdialog, så den ”strategiske ulydighed” ikke ender i misforståelser eller mistillid.

NY VIDEN

J

eg havde igen i dette efterår muligheden for at drøfte rollen i arbejdet med strategi med en gruppe kommunale mellemledere, der uddanner sig på Den offentlige lederuddannelse hos COK. Umiddelbart kan det strategiske arbejde synes langt væk, hvad enten man er faglig leder af Planafdelingen, afdelingsleder for Vej-og Park eller teamleder for Industrimiljø. Omvendt står mellemlederen dagligt med den konkrete udmøntning af nationale reformer, politiske prioriteringer og lokale dagsordener – så ingen er i virkeligheden tættere på at kunne understøtte, at strategi bliver til handling og ønsket adfærd i den kommunale velfærdsproduktion og opgaveløsning, end den kommunale mellemleder.

Mellemlederens rolle i arbejdet med strategi består af flere centrale opgaver; at oversætte, prioritere og følge op på de strategiske dagsordener, at skabe synlighed og rød tråd mellem forskellige samtidige strategier, der til tider kan være modsatrettede i fokus og løsning og ikke mindst at få strategien til at give mening i det helt nære – gennem samtaler og fælles tolkning.

MANGE SPÆNDINGFELTER Rollen er dermed også fyldt med naturlige spændingsfelter, som mellemlederen skal manøvrere i. Jeg får i hvert fald øje på et spændingsfelt mellem efterlevelsen af faglige normer, standarder og lovgivning på den ene side samtidig med politiske forventninger om en høj grad af borgerinddragelse, fleksibilitet i løsninger og samskabelse med andre aktører på den anden side.

Jeg får også øje på et spændingsfelt mellem den udprægede koncerntænkning i kommunerne, der søger at skabe en nødvendig sammenhæng og loyalitet over for de beslutninger, der træffes fra politisk hånd og eksekveres helt ud i yderste led. Dette samtidig med en udpræget bevægelse mod et langt mere aktivt og involveret netværkssamfund af interessenter (civile og erhverv), hvis fordringer hele tiden ”forstyrrer” og beriger ledelsens valgte vej.

KÆTTERSK ORD MED RAMMENDE BETYDNING Det var i en af disse drøftelser med de kommunale

mellemledere at begrebet ”strategisk ulydighed” pludselig brød overfladen – næsten som et kættersk ord med rammende betydning. Og vi blev ved med at vende tilbage til begrebet for at søge at forstå dets tilsyneladende appel. I forståelsen af begrebet handlede ulydigheden ikke om at modarbejde strategien eller udvise illoyalitet. Faktisk tværtimod, at gøre det nødvendige i den konkrete kontekst, som ud fra mellemlederens indsigt i den lokale kultur og praksis ville skabe det bedste grundlag for at kunne implementere intentionen med strategien.

Også selvom det indbefattede at ”time” processer på en anden måde end beskrevet fra centralt hånd, at involvere flere/andre end tiltænkt, at udvide og bruge andre ord til at beskrive strategien, at koble til andre igangværende lokale forandringstiltag mv. Rent ud sagt, at turde handle lokalt ud fra egne indsigter – stadig med et fokus på at lykkes med den overordnede strategi.

KRÆVER TYDELIGHED I DIALOGEN At være strategisk ulydig som mellemleder - uden at blive misforstået eller skudt illoyalitet i skoen – kræver en tydelighed i dialogen mellem ledelseslagene. Det kræver, at mellemlederen gør sig fortjent til tilliden ved at lede konstruktivt opad og fortælle, hvorfor lederen tænker det, hun tænker eller gør det, han gør. Strategisk ulydighed skal leve i det åbne – ikke det

skjulte. Det handler om at være sig sin rolle og viden bevidst. At turde sige det højt til de rette parter, hvis man vurderer, at der er bedre veje til målet og indfrielsen af strategien, end det er tænkt og planlagt andetsteds fra. Det er der i det åbne – og kun der har ”strategisk ulydighed” sin berettigelse.

Men det stiller også krav til modtagelsen af og lydhørheden længere oppe i ledelseshierarkiet.

Det fordrer, at topledelsen formår at etablere dialogbaserede ledelsesprocesser, der giver basis for de nødvendige samtaler og samspil.

I ledelsens arbejdsdeling – også hvad angår det strategiske arbejde – er det til stadighed relevant at tale om og forstå, hvilken rolle den kommunale mellemleder skal spille. Også fordi det er en meget kontekstbestemt rolle formet af ledelsesorganisering, størrelse, struktur og praksis i den enkelte kommune og forvaltning. Men uanset kontekst kan en kortvarig og bevidst ”strategisk ulydighed” altså være en farbar vej – måske den bedste vej til lokal implementering af strategi.

FEBRUAR 2018

Ses vi på Danmarks vigtigste fagkonference for natur og miljø?

Bæredygtig udvikling og vækst i natur-, miljø- og planlægningsperspektiv MCH Herning Kongrescenter den 6. og 7. juni 2018

TEKNIK & MILJØ

23

TEMA/LEDELSE & KOMPETENCE

TEKST / JEANET HARDIS

Chefkonsulent, COK ILLUSTRATION/ Freepik.com

REFORMER KALDER PÅ FAGLIG LEDELSE Den fornyede interesse for faglig ledelse i den offentlige sektor er ikke opstået ud af det blå. De normsættende politiske udmeldinger og den fortsatte strøm af velfærdsreformer i den offentlig sektor har medført, at faglig ledelse er et kvalificeret bud på meningsfuld og effektiv offentlig ledelse.

P

opulært sagt er faglig ledelse ”det nye sort” i den offentlige sektor. Desværre lider faglig ledelse som begreb og praksis endnu af at være vagt defineret. Heldigvis er der flere tiltag, som forsøger at råde bod herpå. Ledelseskommissionens kommende anbefalinger vil efter sigende omhandle faglig ledelse som en central opgave for den offentlige leder, og faglig ledelse kommer på skemaet som ledelsesdisciplin i den kommende diplomlederuddannelse for skoleledelser. Faglig ledelse spirer – inden for ledelsesteori begreb og i praksis.

FEBRUAR 2018

FAGLIG LEDELSE OG KERNEOPGAVEN I disse år flytter den offentlige service fokus fra at handle om den kommunale medarbejders viden og faglighed (kerneydelsen) og de handlinger, medarbejderen udfører (indsatser og aktiviteter), til at handle om at gøre mere af det, som skaber værdi og effekt for borger og samfund (kerneopgaven). Affaldshåndtering handler ikke om bortskaffelse, men om bæredygtige ressourcekredsløb. Klimaproblematikken handler ikke om klimasikring, men om ændringer i vores livsform og ressourceforbrug. Byudvikling handler om skabe resiliens på alle parametre; socialt, kulturelt og økonomisk. Spildevandsrensning handler ikke om kemiprocesser, men om sundhed, trivsel og miljø.

At løfte kerneopgaven med blik for, hvad den bidrager med af værdi for borger og samfund, stiller krav til den kommunale medarbejder. På den ene side skal medarbejderen være højt fagligt specialiseret, og på den anden side skal medarbejderen kunne sætte sin faglighed i spil og indgå i samspil med andre fagligheder for at finde den bedste værdiskabende løsning.

Faglighed og faglig kvalitet i et kerneopgave-perspektiv bliver en kompleks affære, hvor dét, der sker i mellemrummet – mellem de organisatoriske enheder og fagligheder i kommunen og mellem den kommunale organisation og borgeren er af afgørende betydning.

24

TEKNIK & MILJØ

Det er i disse mellemrum, at lederen skal agere faglig leder. Hermed kommer faglig ledelse til at handle om at balancere mellem kerneopgave og styring som et centralt greb for at sikre stærke faglige kulturer, der realiserer kerneopgaven.

FAGLIG LEDELSE I HELE LEDELSESKÆDEN Nye forskningsbidrag italesætter faglig ledelse som dét, der sker i den offentlige driftsorganisation.

Den faglige leder er leder med formelle personalemæssige og økonomiske beføjelser. Hun er driftslederen, som er tæt på og tilgængelig i hverdagen, når personalet udfører kerneopgaven i tæt samspil med borgere, erhvervsliv eller frivillige. Faglig ledelse bliver således primært spørgsmålet om at lede kerneopgaven i det konkrete møde og samspil med civilsamfundet.

Det er skudt ved siden af, at faglig ledelse er noget, der kun bør optage et bestemt niveau i den kommunale ledelsesorganisation, nemlig den typiske kommunale institutions-, afdelings- og driftsleder. Andre øvre- og underliggende ledelsesniveauer i den kommunale forvaltning og på de decentrale enheder skrives frem som statister, hvis fornemste opgave bliver at understøtte driftsorganisationen og førstelinjelederen i at udøve faglig ledelse.

NY VIDEN

UDFORDRE, INNOVERE OG BEGEJSTRE God faglig ledelse handler grundlæggende om at efterstræbe god ledelse af faglighed og faglige miljøer. Ledelse af faglighed adresserer ikke et specifikt ledelsesniveau, men hele ledelseskæden. Vi

kan derfor ikke tale om strategisk ledelse og resultat-skabelse uden at tale om fokus på faglighed og faglig ledelse. Hver leder har på sit niveau et ansvar for at indgå i forpligtende prioriteringer sammen med andre og forene det strategiske fokus med det faglige blik. Den faglige ledelse skal tilskynde til de bedste faglige løsninger og den fortsatte udvikling af områdernes opgaveløsning i henhold til kommunens strategi og politikker.

Ledelse af faglighed giver plads til den faglige leder, der fra tid til anden går helt ind i opgaveløsningen eller sagsbehandlingen og er en stærk faglig sparringspartner i praksis. Men god ledelse af faglighed giver også plads til den leder, der, uden nødvendigvis selv at skulle tage del i byggesagsbehandlingen eller miljøgodkendelsen, formår at styrke og udvikle

fagligheden i sin afdeling og rykke ved kulturen. At forstå faglig ledelse som god ledelse af faglighed giver plads til en forståelse af, at lederen ikke selv behøver at være den til enhver tid mest ajourførte i lovgivning, metoder, m.v., men alligevel formår at udfordre, innovere og begejstre de faglige medarbejdere til at sætte deres faglighed i spil – og forpligte sig selv ud over egen faglighed for at skabe værdi og resultater – til tider ad nye veje.

Faglig ledelse er at binde de strategiske reformmål sammen med en ændret kerneopgaveforståelse og dermed ny praksis i det udførende led. Derfor skal den offentlige leder tættere på det praktiske arbejde med kerneopgaven fx ved at sætte normer og standarder for det faglige miljø og lede tværfagligt og tværsektorielt, når kerneopgaven kræver det. Ledelsesopgaven bliver ikke længere født ud af en fagprofessionel tænkning, men handler om tillæring af nye, konkrete, operationelle og i nogle sammenhænge meget specialiserede færdigheder, der bryder med gammeldags silotænkning og udfordrer eksisterende fagprofessionel forståelse for og tilgang til opgaveløsningen

TEKNIK & MILJØ

FEBRUAR 2018

Med fare for at læse nyere dansk ledelsesforskning, der adresserer faglig ledelse, som fanden læser biblen, kan førstelinjelederen på ingen måde være ene om at praktisere faglige ledelse i den kommunale ledelsesorganisation. Hun skal ikke lades alene og ej heller i fred, men derimod opleve en fælles optagethed af faglig ledelse i hele den vertikale ledelseskæde. Kun herigennem lykkes den offentlige sektor med at skabe den nødvendige forandringsmotor i en fortsat udvikling af offentlig velfærd.

25

FEBRUAR 2018

TEMA/LEDELSE & KOMPETENCE

26

TEKNIK & MILJØ

NY VIDEN

NATIONALPOLITISKE TEMAER SÆTTER DAGSORDEN I 2018 Ledelse i en kommunal kontekst afhænger bl.a. af temaer på den nationalpolitiske dagsorden. I denne artikel gennemgår vicekontorchef i KL Teknik og Miljø, Troels Garde Rasmussen et udvalg af disse – og hvad KL i dén kontekst vil arbejde for i

vicekontorchef, KL’s Teknik og Miljø FOTOS/ Awesomecontent & Tirachard Freepik.com

AFFALD OG CIRKULÆR ØKONOMI Som en del af regeringens forsyningsstrategi er rammevilkårene for affaldsområdet i fokus, både affaldsforbrændingsanlæg og de øvrige rammevilkår omkring indsamling, håndtering og behandling af affald/ressourcer. Regeringen lægger op til at konkurrenceudsætte og begrænse kommunernes rolle på området.

Regeringens Advisory Board for cirkulær økonomi er kommet med 27 anbefalinger. KL vil især fokusere på anbefalingerne vedrørende rammer for at etablere cirkulære kommuner, ensretning af den kommunale indsamling af husholdningsaffald, klarhed om affaldssektorens rammevilkår samt forbedret klassificering og et styrket risikobaseret affaldstilsyn.

KOMMUNEPLANLÆGNING Den nye planlov er trådt i kraft og skal nu ud og virke i kommunerne. Reglerne for planlægning i nærheden af produktionserhverv har fortsat særskilt fokus for KL, så hele miljøsiden af reguleringen der først fastlægges i løbet af 2018 – ikke eroderer de kommunale planmuligheder.

En række afledte initiativer som følge af planlovforliget er i gang, fx landsbyudvalget og ekspropriationsudvalget, der begge ventes at afrapportere i foråret 2018. KL gør sin indflydelse gældende i begge udvalg – herunder at omdannelseslandsbyer bliver en del af de FEBRUAR 2018

TEKST / TROELS GARDE RASMUSSEN

FORSYNING Forsyningssektoren er fortsat på regeringens dagsorden. KL følger opfølgningen på regeringens forsyningsstrategi tæt og har bl.a. fokus på at fastholde mulighederne for, at forsyningssektoren kan finansieres gennem udlån fra Kommunekredit med kommunal garantistillelse.

KL vil arbejde på at nå frem til en hensigtsmæssig model, der tilgodeser de forskellige hensyn, der er i de forskellige dele af forsyningssektoren, og som kan samle kommunerne, og som vi kan præsentere for regeringen for. Der forventes indledt forhandlinger i Folketinget primo 2018.

TEKNIK & MILJØ

27

TEMA/LEDELSE & KOMPETENCE

kommunale udpegninger i den kommende planperiode. KL vil i ift. den moderniserede planlov i 2018 have fokus på en lang række forhold: Det kommunale råderum, et hensigtsmæssigt administrationsgrundlag helt ned på vejledningsniveau, økonomiske kompensation osv.

Der lovbehandles pt. et nyt planlovsforslag, som giver kommunerne en række nye opgaver i relation til forebyggelse af oversvømmelse og erosion. Lovforslaget rummer en række uklare og uhensigtsmæssige bestemmelser og opgaver og forventes at træde i kraft pr. 1. februar. KL vil ift. lovforslaget fortsat have fokus på at konsekvensanalysere lovens effekter, påvirke det statslige arbejde med en ny vejledning og økonomisk kompensation til kommunerne.

FEBRUAR 2018

ENERGI Det forventes at regeringen i 2018 vil lande forhandlingerne om et energiforlig. KL kommer i foråret med sine ønsker. Nogle af disse er, at: 1. Energiafgifterne skal understøtte en grøn omstilling.

2. Kommunens rolle i omstillingen til grøn energi skal understøttes med nye partnerskabsmidler til strategisk energiplanlægning.

3. Et udvalgsarbejde med kommunerne skal anvise, hvordan udbygning med vedvarende energi kan fremmes.

28

TEKNIK & MILJØ

I 2018 udløber de nuværende støtterammer til elektricitet baseret på sol og vind, og i stedet forventes det første teknologineutrale udbud, som bliver et fælles udbud for solceller, vindmøller på land og nær kysten. Udbuddet kan risikere at skævvride planlægningen i det åbne land og betyde øgede sagsbelastning i visse kommuner. KL vil være opmærksom på dette og i øvrigt arbejde for, at kommunerne får en erstatning for tilskudsordningen ”Den grønne ordning”, som ophører i februar 2018.

bygningsreglement i kraft, BR18 samt en certificeringsbekendtgørelse. Der er lagt op til store ændringer af byggesagsbehandlingen, som vi kender den i dag. KL vil dels fokusere på lovens overgangsperiode og indfasningsperiode, dels de omfattende forhandlinger om de økonomiske konsekvenser af lovforslaget.

Regeringens lovforslag til ændring af vejloven og lov om private fællesveje fremsættes til vedtagelse i foråret 2018. Lovforslaget er meget vidtgående, bl.a. med ændringer i reglerne vedrørende omklassificering af private fællesveje. KL og Transport-, Bygningsog Boligministeriet forhandler økonomisk kompensation i foråret 2018.

BOLIGER, BYGGERI OG VEJE En ny boligaftale forventes af komme i løbet af 2018. Den kommer også til at sætte rammen for landsbyggefondens midler. KL vil i de kommende måneder komme med sit udspil. Synspunkterne kommer til at behandle emnet bredt og helhedsorienteret. I relation til teknik og miljø vil KL´s fokus være på fysiske indsatser, fx renoveringer og infrastrukturændringer.

Det skal dermed være muligt at forøge boligkvaliteten, tiltrække nye beboertyper og fremtidssikre bebyggelsen.

Pr. 1. januar 2018 trådte det nye

MILJØBESKYTTELSE Med den nye lov om godkendelse af husdyrbrug, som trådte i kraft 1. august 2017, er der sket en omfattende ændring af kommunernes myndighedsarbejde. Samlet set skal kommunerne nu administrere effekterne af de seneste tre sæt regulering. KL vil i 2018 bl.a. have fokus på implementeringer af det nye regelsæt og forhandlingen med staten af de økonomiske konsekvenser af det.

Miljøstyrelsen har i 2017 gennemført en stor evaluering af måden, miljøtilsyn organiseres og udføres på. Kommunerne har

4. Reglerne for opsætning af kommunale solceller skal være de samme som for staten og regionerne.

NY VIDEN

KLIMATILPASNING OG VANDFORVALTNING Klimatilpasning vil også i 2018 være en af de strategiske opgaver. Her tænkes på alle former for tilpasning – hav, grundvand, vandløb og nedbør. KL vil fortsat lægge vægt på, at selskaberne bør kunne finansiere klimatilpasning med de billige, overjordiske og grønne løsninger 100 pct. - ligesom de kan finansiere de dyre, underjordiske rørløsninger 100 pct.

I løbet af foråret kommer to rapporter fra Energiministeriet om forsyningernes fremtidige virke herunder afklaring af medfinansieringen af klimatilpasning. Det bliver en vigtig positionering for KL at fastholde ejerskabet og ledelsesretten over forsyningerne.

Et ekspertudvalg for ændret vandløbsforvaltning afrapporterede ultimo 2017. Det har givet en række anbefalinger, som forventes prioriteret af regeringspartierne og omsat til forslag i løbet af foråret 2018. KL er imødekommende overfor en lang række af udvalgets forslag. Det gælder fx nye tværkommunale helhedsplaner, klimatilpasning som en del af vandløbslovens formålsparagraf, gennemgang

af de beskyttede vandløb. Men KL vil også fokusere på finansiering, virkemidler og samfundsøkonomisk proportionalitet.

KYSTSIKRING OG HAVNE I økonomiaftalen for 2018 mellem regeringen og KL er det aftalt, at kommunerne overtager ansvaret for facilitering og myndighedsgodkendelse vedrørende kystsikring, såkaldt one-stop-shop. Regeringen har ultimo 2017 sendt lovforslaget, der udmøntet dette, i høring. KL arbejder bl.a. for at: • Samtidigheden i one-stop-shop også kommer til at gælde for de øvrige myndighedsbeslutninger, der er i medfør af kystsikring. Det kan fx være etablering af en P-plads, en rekreativ foranstaltning og lign.

• Sikre den reelle kommunale beslutningskompetence – også ift. afgræsning af den statslige klagemulighed.

Havnenes organisering er forsat til diskussion og befinder sig i krydsfeltet mellem offentligt ejerskab og interesser og private aktører. Transport-, bygnings- og boligministeren overvejer at afskaffe organisationsformen kommunal selvstyrehavn, begrænse havnenes service til kunder og lejere og fjerne mulighed for lån i KommuneKredit til infrastruktur.

FAKTA

KL´s Teknik og Miljø arbejder også med en række temaer i 2018 udover de nationalpolitiske dagsordener.

Dels temaer, som KL´s nye bestyrelse vil sætte på dagsordenen.

Dels den vedvarende udvikling ift. digitalisering, effektivisering og innovation.

En del af disse KL-opgaver beskrives i kommende udgaver af Teknik og Miljø i 2018.

Havnene ejes med få undtagelser af kommunerne, og havnenes udviklingsmuligheder er vigtige for kommunerne. Udover den erhvervsmæssige aktivitet har mange kommuner betydelige interesser i byudvikling nær havneområder. KL vil arbejde for, at lovgivningen bør understøtte de kommunale muligheder, hvilket ikke er tilfældet i dag. Desuden er det magtpåliggende for KL at bevare og udvikle selvstyrehavnene, så kommunal infrastruktur fortsat kan være omkostningseffektiv.

FEBRUAR 2018

været meget inddraget i evalueringen. I foråret 2018 kommer konklusioner og anbefalinger. KL har særlig fokus på, at tilsynskampagner ikke må føre til, at tilsyn med mere risikoprægede virksomheder begrænses. Koordinering, hvor Miljøstyrelsen godkender virksomheden, og kommunerne fører tilsyn med spildevand og affald, skal forbedres, og der er behov for en særlig indsats over for virksomheder inden for affaldsbehandling.

Regeringen har varslet ændringer på byggesagsområdet, hvor debatten om opgavevaretagelsen af de såkaldte § 8 sager om jordforurening allerede er i gang. KL vil bl.a. i samarbejde med KTC og byggeriets organisationer fortsætte interessevaretagelsen for en helhedsorienteret og effektiv samlet sagsbehandling hos kommunerne.

TEKNIK & MILJØ

29

TEMA/LEDELSE & KOMPETENCE

Robusthed er i fare for at blive et belastet begreb

FEBRUAR 2018

I disse år lanceres et syn på robusthed, som møder hård kritik: Mennesket bliver robust ved at tænke på den rette positive måde. Den oprindelige forskning i resiliens konkluderede, at personlig robusthed skabes gennem erfaringer med at blive set, forstået og hjulpet.

30

TEKNIK & MILJØ

NY VIDEN

TEKST / THOMAS DAVIDSEN

freelancejournalist.

Allerede i 1950´erne undrede psykologer sig over, at nogle svært omsorgssvigtede børn ikke tog nær så meget skade som andre børn.

Havde mønsterbryderne et særligt personlighedstræk, som gjorde, at de kunne klare næsten hvad som helst? Når forskerne ledte efter robusthed i personligheden, fandt de ingenting, fortæller psykolog og forfatter Dorthe Birkmose.

- Først da forskerne forlod den personlighedspsykologiske idé om ’stålbørn’, og i stedet gik socialpsykologisk til værks, kunne de se, hvad mønsterbryderne havde til fælles: De var blevet set, forstået og hjulpet af et kompetent menneske på et eller flere afgørende tidspunkter i deres liv, siger Dorthe Birkmose.

Hun er en af mange kritikere af HR- og managementmiljøernes indføring af robusthed som en individuel kompetence, man efterspørger i jobannoncer.

- Man kan gøre sine kolleger og medarbejdere mere robuste ved at hjælpe dem i situationer, hvor de har problemer. Men vi bør ikke vænne tilbage til tanken om ’stålbørn’ ved at håbe på at ansætte galvaniserede medarbejdere, hvor alle belastninger preller af. For robusthed er ikke et individuelt karaktertræk, siger Dorthe Birkmose.

You Keeps Changing’ - skriver bogens forfatter Liggy Webb: ”Baggrunden for robusthedsbølgen er, at forandringshastigheden er overvældende for mange ledere og medarbejdere og kan skabe frygt for at gå til grunde. Ved at blive mere modstandsdygtig kan man lære at håndtere udfordringerne.”

Hun opfordrer til, at man smiler til verden. Og nogle af hendes grundlæggende teser lyder: ”Du er din egen ultimative redning”, og ”din evne til tilpasning er essentiel for din overlevelse”.

Den måde, hvorpå robusthed optræder på arbejdsmarkedet, hænger uløseligt sammen med den positive psykologi, som har haft en markant indflydelse på samfundet de sidste 10-15 år, vurderer Dorthe Birkmose. - Det er en meget individualiseret tankegang. Du er din egen lykkes smed. Martin E.P. Seligman går så vidt som til at foreslå, at man holder sig langt fra mennesker, der er negative. Han siger endda, at hvis man har venner eller bekendte i sit netværk, som ikke klarer sig godt eller er depressive, så bør man afskære kontakten til dem, ellers vil de trække én ned. Den positive psykologi kommer desværre til at handle om at klare sig selv og om at øge sin egen robusthed. Det farligste ved den tænkning er, at den skaber en arbejdskultur, hvor medarbejderne holder op med at hjælpe hinanden – og så bliver vi alle mindre robuste, siger Dorthe Birkmose.

DEN ENKELTES PROBLEM Martin E.P. Seligman, forfatter til ’Learned Optimism: How to Change Your Mind and Your Life’, er udråbt til at være fadder til den nye forskning i ’the resilience factor’ – robusthedsfaktoren. ”Efter mere end 15 års forskning opdagede mine kolleger og jeg, at nøglen til robusthed er optimisme”, skrev han i den videnskabelige artikel ’Building Resilience’ i Harvard Business Review allerede i 2006.

I en anden international bestseller om robusthed - ’Resilience: How to Cope When Everything Around

KONTROL OVER SINDET Der er mange misforståelser omkring både robusthedsbegrebet og den positive psykologi, mener cand.pæd. Charlotte Frese. Hun er specialkonsulent på ROBUSTHED. dk, hvor man har udviklet ’robusthedsprogrammet’, der hjælper mennesker til at blive gode til at håndtere udfordringer i livet.

- Robusthed handler for os slet ikke om, at man skal kunne stå imod hvad som helst. Tværtimod er en vigtig del af personlig robusthed at kunne sige fra, når man er i færd med at bevæge sig ind i

Den positive psykologi kommer desværre til at handle om at klare sig selv og om at øge sin egen robusthed. Det farligste ved den tænkning er, at den skaber en arbejdskultur, hvor medarbejderne holder op med at hjælpe hinanden – og så bliver vi alle mindre robuste...

Dorthe Birkmose

noget, der ikke er sundt for én. Robusthedsprogrammet giver mennesker redskaber til at kunne klare livets små og store udfordringer. Især når livet bliver svært, siger Charlotte Frese.

Hun er i øvrigt enig i, at konteksten spiller en stor rolle for, hvor robust man er.

Men det gør den enkelte persons tankesæt også, pointerer hun.

- Det er kun godt at have nogle personlige redskaber at stå imod med, når hverdagen bliver udfordrende. Hvordan lærer man at bestemme over egne tanker, så man ikke ryger ud i en ekstrem? I hvilke tilstande er det, man kan træffe gode beslutninger? Hvordan fungerer hjernen? Man kan faktisk lære at tage en vis kontrol over sit eget sind, siger Charlotte Frese.

Som konsulent må hun bruge en del krudt på at fortælle omverdenen, hvad robusthed ikke er.

- Vi er skeptiske overfor, at man annoncerer efter robuste medarbejdere. For det er et signal om, at man forestiller sig nogle galvaniserede, teflonbelagte mennesker, der kan tåle hvad som helst. Vi tager også meget afstand fra, hvis en ledelse tror, den kan slippe for at tage ansvar for arbejdsforholdene ved at sende medarbejderne på mindfulness- eller robusthedskurser, siger Charlotte Frese.

Problemet er, at så snart begreber bliver til buzz words, så bliver de også slidte og får en slagside, mener hun.

- Et eksempel er ’anerkendelse’, der blev sagt så mange gange i 00´erne, at ordet har mistet sin positive betydning. Både robusthedsbegrebet og den positive psykologi er ved at blive belastet på samme måde. Kritikken er sund nok, men hvis man glemmer, at der rent faktisk er nogle redskaber, som kan understøtte mennesker i svære situationer, så bliver det usundt, siger Charlotte Frese.

TEKNIK & MILJØ

FEBRUAR 2018

FOTO/ Mrsiraphol Freepik.com

31

Kort Nyt – fra hele Danmark /

NATUR

ENERGI

Foto: John Nyberg

DANMARK HAR VERDENS BEDSTE ENERGISYSTEM

Få hjælp til naturpleje Kommuner, landmænd og andre med ansvar for naturpleje kan nu få gode råd og vejledning på Miljøstyrelsens nye Naturplejeportal.

Naturplejeportalen hjælper med at finde den bedste plejemetode til forskellige typer af naturarealer, når for eksempel tilgroning, udtørring eller invasive arter truer værdifuld natur. Portalen indeholder uddybende beskrivelser af de forskellige naturtyper be-

skyttet i medfør af naturbeskyttelseslovens paragraf tre samt skov og krat, og generelle præsentationer af de typisk anvendte plejemetoder inden for naturpleje. Herudover rummer portalen også flere illustrationer af konkrete plejemetoder, naturtyper, dyr, planter og invasive arter. Portalen findes via Miljøstyrelsens website.

Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet.

MILJØ

For andet år i træk er Danmark netop blevet kåret som indehaver af verdens bedste energisystem. Det slår FN-organisationen World Energy Council fast i sin nye rapport, som sammenligner 125 landes energisystemer. World Energi Council måler og sammenligner på tre forskellige parametre: Hvor stabil er energiforsyningen?

Hvor grøn er den? Og er den billig og tilgængelig for alle? På alle tre parametre scorer Danmark topkarakteren A, hvilket altså har ledt til kåringen som indehaver af verdens bedste energisystem.

Kilde: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

TRAFIK

Foto: Boesenfoto.dk

DU MÅ GODT PARKERE PÅ STREGERNE

FEBRUAR 2018

Vi ved alt for lidt om mikroplast. Faktisk ved vi ikke engang, hvordan vi skal måle den.

Det er konklusionen i en ny rapport udarbejdet for Miljøstyrelsen.

Mikroplast er alle steder omkring os. I havene, i vandløbene – og sågar i vores vandhaner. Men hvordan mikroplast påvirker miljøet – eller os – findes der ingen reel viden om. Faktisk er forskerne endda usikre på, hvordan man i det hele taget skal måle mikroplast, og mange konklusioner træffes derfor på baggrund af teoretiske udregninger. Det er nogle af konklusionerne i en ny rapport udarbejdet for Miljøstyrelsen af Teknologisk Institut og COWI. Dog synes en ting at være sikker ifølge den nye rapport: Uanset usikkerheden om målemetoder er teknologien på landets renseanlæg dog allerede nu i stand til at opfange langt det meste mikroplast fra vores spildevand.

Kilde: Miljøstyrelsen.

32

TEKNIK & MILJØ

Illustration: Freepik.com

Vi ved for lidt om mikroplast

Parkering skal tillades på kantlinjer, så længe bilens dæk ikke rækker ud over den ydre kantlinje i en parkeringsbane. Det mener såvel regeringen som Dansk Folkeparti, som dermed vil ændre de gældende regler, der tilsiger, at man i dag skal holde inden for parkeringsbåsens kantlinjer. Dette har dog givet anledning til en del kritik fra blandt andet FDM, da mange parkeringsbaner er så smalle, at det er svært at holde sig inden for kantlinjerne. Transport-, bygnings- og boligministeren har nu bedt Vejdirektoratet om at forberede den nødvendige ændring i vejafmærkningsbekendtgørelsen, så de nye regler kan træde i kraft hurtigst muligt.

Kilde: Transport-, bygnings- og boligministeriet.

Spørgsmål til faggruppeformanden /

3

HURTIGE

TIL FAGGRUPPE FORMANDEN

Lars Olsen, formand for faggruppen Ledelse i KTC, svarer denne gang på de ”tre hurtige”. Han forudser bl.a. at det tekniske område får en rekrutteringsudfordring i de kommende år. Det kan man godt kan bekymre sig over, mener Lars Olsen. For hvad sker der, hvis ikke vi kan få gode folk til opgaverne?

standen i kommunerne.

Vi er allerede nu i gang med at forberede næste års konference “Chef i teknik og miljø”, og vi skriver på et par artikler om ledelse til bladet.

2. HVORDAN SER UDVIKLINGEN UD INDENFOR DIT FAGOMRÅDE? ER DER NOGET AT GLÆDES OVER? ELLER BLIVE BEKYMRET FOR? Ledelse er altid spændende at beskæftige sig med. Noget tyder på, at vi på det tekniske område får en rekrutteringsudfordring i de

kommende år. Det kan man jo godt bekymre sig over. For hvad sker der, hvis ikke vi kan få gode folk til opgaverne?

Men som altid i ledelse kan et problem give anledning til mindst to måder at løse det på og sandsynligvis flere. Vi kan begynde at konkurrere om arbejdskraften eller vi kan begynde at ændre på opgaveporteføljen og vores måder at løse opgaverne på, så vi får et bedre match mellem opgaverne og de medarbejdere, som vil søge os i fremtiden.

Og løsningen ligger nok et sted der imellem.

3. HVILKEN OPGAVE ER DU MEST OPTAGET AF I DIT ARBEJDE LIGE NU? Lige nu er jeg optaget af vores eget ledelsesmiljø. Vi har sat et ledelsesudviklingsprogram i søen, som vi har kaldt VERDENSKLASSE. Alene titlen er at bede om problemer. I Nordjylland!

Vi har i det seneste år haft en del udskiftning i teamledelsen og vi har sat helt nye ledelsesområder i værk. Eksempelvis har Naturmødet fået sin egen leder, da det har vist sig succesfuldt og

i vækst hurtigere end forventet. Tjek “Naturmødet” på facebook. En ny samarbejdsarena for kommune, organisationer og borgere er sat i værk. Også med egen ledelse. Tjek “arenamanageren”på facebook.

Vi er - som mange andre - i gang med at udvikle nye måder at organisere arbejdet på. Det er spændende eksperimenter.

Den nationale konference på natur- og miljøområdet Bæredygtig udvikling og vækst i natur-, miljø- og planlægningsperspektiv

FEBRUAR 2018

1. HVAD ER FAGGRUPPEN MEST OPTAGET AF LIGE NU? Faggruppen for ledelse er lige nu optaget af at undersøge hvad ledelsesdagsordenen kommer til at dreje sig om de næste par år, og dermed hvad det er, vi skal sætte på dagsordenen i KTC. Vi taler med den nye formand for KTC, Lars Mørk og vi taler med Lotte Bøgh Andersen og med Lasse Jacobsen som begge er med i ledelseskommissionen. Vi taler også med KL, som løbende undersøger ledelsestil-

MCH Herning Kongrescenter den 6. og 7. juni 2018

TEKNIK & MILJØ

33

Illustration: Macrovector - Freepik.com

Kort Nyt – fra hele Danmark /

EU-ENIGHED om genanvendelse

Danmark sætter grøn verdensrekord 2017 var et rekordår for danske vindmøller, der leverede 43,7 procent af elektriciteten til danske forbrugere.

Det er ikke bare en ny dansk rekord, det er også en verdensrekord.

FEBRUAR 2018

For niende gang på bare 10 år sætter danske vindmøller rekord. I 2017 producerede danske vindmøller 43,7 procent af det danske energiforbrug. Det er 1,7 procent højere end den hidtidige rekord på 42 procent i 2015, og i årene fremover venter formentlig nye rekorder, når nye havvindmølleparker bliver sat i drift. Det gælder Horns Rev 3 ud for Esbjerg, Kriegers Flak i Østersøen samt de to kystnæ-

34

TEKNIK & MILJØ

re havvindmølleparker Vesterhav Syd og Vesterhav Nord ud for Rinkøbing og Harboøre.

Verdensrekorden ser det også ud til, at Danmark beholder lidt endnu, da der er en solid margin ned til de øvrige lande på listen. I 2016 viste en opgørelse fra IEA, at Portugal med en vindandel på 24 procent dengang lå nummer to fulgt af Irland og Spanien.

Kilde: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

Efter to års forhandlinger er EU-landene nu enige om seks nye affaldsdirektiver, som skal fremme en mere cirkulær økonomi i Europa. I henhold til de nye direktiver skal 55 procent af husholdningsaffaldet genanvendes i 2025, og dette tal skal stige til 60 procent i 2025 og 65 procent i 2035.

Samtidig er der også for første gang sat mål for, hvor meget husholdningsaffald hver medlemsstat højst må deponere – nemlig 10 procent i 2035.

Deponimålet forventes at blive en udfordring i en række lande, der i dag deponerer mere end halvdelen af deres husholdningsaffald, mens Danmark i mange år har ligget under 10 procent. Dog skal vi i Danmark genanvende markant mere for at nå de nye genanvendelsesmål.

Kilde: Miljøstyrelsen.

JURA

JURAKLUMMEN

§

MILJØSTYRELSENS MILJØGODKENDELSER

SKAL OGSÅ OVERHOLDE KOMMUNEPLANEN Hvis en myndighed agter at meddele en tilladelse i strid med kommuneplanen, er det et krav, at de særlige grunde hertil er anført i den pågældende tilladelse.

Landsretdom slår entydigt fast, at ”virke for”-princippet i planlovens § 12, stk. 1 også gælder for andre myndigheder, herunder staten.

TEKST / JACOB BRANDT

Partner, advokat (L) Bech-Bruun

Ved Østre Landsrets dom af 6. februar 2017 blev det fastslået, at kommunerne ved meddelelse af miljøgodkendelser efter miljøbeskyttelsesloven som udgangspunkt skulle virke for kommuneplanlægningens gennemførelse, og at en miljøgodkendelse specifikt skulle angive grundene til at fravige kommuneplanlægningen i en miljøgodkendelse, hvis den var i strid hermed. Nu har Miljø- og Fødevareklagenævnet i en ny afgørelse fastslået, at den samme retsstilling gør sig gældende, når Miljøstyrelsen træffer afgørelse om miljøgodkendelser.

I den konkrete sag var der tale om etableringen af en dampindvindingsenhed til fjernelse af oliedampe, hvilket ville modvirke lugtgener. Miljøstyrelsen var godkendelsesmyndighed, og kommunen var grundlæggende meget positiv i forhold til såvel anlægget som den meddelte miljøgodkendelse. Der var bare lige det problem, at vilkårene ikke sikrede, at kommuneplanen for nogle nærliggende havnearealer, der skulle udvikles til bl.a. erhverv og boliger, kunne realiseres.

Dampindvindingsenheden støjede på et højere niveau end de vejledende grænseværdier for støj for den mulige anvendelse i henhold til kommuneplanens rammebestemmelser.

ANERKENDTE ”VIRKE FOR”-PRINCIPPET Kommunen så sig derfor nødsaget til at påklage miljøgodkendelsen, og det blev gjort gældende, at Miljøstyrelsen ved meddelelsen af miljøgodkendelsen skulle virke for kommuneplanen gennemførelse, og at Miljøstyrelsen burde have angivet de særlige grunde til at fravige kommuneplanen, hvis der skulle meddeles miljøgodkendelse som sket. Miljøstyrelsen gjorde for nævnet gældende, at der ikke var hjemmel til at pålægge virksomheden støjdæmpende vilkår med henvisning til kommuneplanen, idet den mulige anvendelse i henhold til rammebestemmelserne ikke var realiseret. Miljøstyrelsen anerkendte principielt ”virke for”-princippet, men styrelsen vurderede ikke, at den

meddelte miljøgodkendelse modvirkede kommuneplanens gennemførelse.

Miljø- og Fødevareklagenævnet fastslog, at det efter nævnets opfattelse følger af ovennævnte landsretsdom, at ”en ændring af en virksomhed, som medfører en forøget forurening i strid med kommuneplanen, ikke kan godkendes, medmindre der i afgørelsen er anført særlige grunde, der taler herfor. Miljøstyrelsen bør derfor ved den fornyede sagsbehandling vurdere, hvorvidt der er sådanne særlige hensyn, som taler for at godkende anlægget i strid med kommuneplanen.”

INTERESSANT AFGØRELSE Afgørelsen er interessant, fordi den entydigt fastslår, at ”virke for”princippet i planlovens § 12, stk. 1, også gælder for andre myndigheder, herunder staten. Hvis en myndighed agter at meddele en tilladelse i strid med kommuneplanen, er det således et krav, at de særlige grunde hertil er anført i den pågældende tilladelse.

Kommuneplanlægningen kan således i visse situationer være årsag til bebyrdende vilkår i miljøgodkendelser, dispensationer el.lign. – måske endda være til hinder for udvidelser eller ændringer, der giver anledning til en større påvirkning af omgivelserne, selvom omgivelserne, der påvirkes blot eksisterer i form af en mulig uudnyttet anvendelse i kommuneplanens rammebestemmelser.

FEBRUAR 2018

§

TEKNIK & MILJØ

35

PLANLÆGNING

Når kommuner tænker langsigtet og bygger ud fra en totaløkonomisk tilgang er det både godt for økonomien, miljøet og den sociale sammenhængskraft.

Danske Arkitektvirksomheder opfordrer kommunale bygherrer til at udnytte byggeriets høje aktivitetsniveau til at udvikle nye metoder, der indtænker langsigtede, totaløkonomiske parametre.

TEKST / LENE ESPERSEN Foto: Jørgen True

Direktør, Danske Arkitektvirksomheder

XXXXXX 2018

TEKST / METTE SKJOLD Foto: SLA

Direktør SLA og formand for Danske Arkitektvirksomheders fokusudvalg for arkitektur og byggepolitik.

36

TEKNIK & MILJØ

DYRERE ARKITEK ER BILLIGERE I LÆN

D

er er godt gang i byggeriet over det meste af landet. Der bliver bygget nye boliger, skoler, plejehjem, erhvervsdomiciler, ligesom der bliver lagt planer for at klimasikre byerne. Hvorfor ikke udnytte byggebranchens høje aktivitetsniveau til at udvikle en ny, merværdiskabende tilgang til byggeriet? En tilgang, hvor det kortsigtede fokus på at overholde byggebudgetter suppleres ved at indtænke langsigtet værdiskabelse i de kommunale bygge- og anlægsprojekter. Det handler om at implementere en totaløkonomisk tilgang ude i kommunerne.

TOTALØKONOMISK TILGANG MEDFØRER MASSIVE BESPARELSER Økonomi, tid og kvalitet udgør typisk bygherrernes succeskriterier. Rådgivere bliver evalueret på, om de kan levere projektet inden for den besluttede tidsramme til den aftalte økonomi i den aftalte kvalitet. Umiddelbart giver

det god mening, men når prisen på udbuddet oftest vægter højere end kvalitet, funktionalitet og brugernes behov, er der stor risiko for, at de offentlige bygherrer mere eller mindre ufrivilligt tænker kortsigtet, når de vælger rådgivere eller entreprenører til et kommunalt byggeprojekt. En bygning anvendes typisk i mellem 50 -100 år, og derfor er det ikke samfundsøkonomisk klogt alene at fokusere på at bygge billigt og dermed ofte i dårligere kvalitet. Typisk betyder det, at de samlede udgifter over byggeriets hele levetid bliver højere.

Analyser viser, at gevinsterne ved at tænke langsigtet og total-

DEBAT

Danske Arkitektvirksomheder har samlet en række eksempler fra hele Danmark, der afspejler stort set alle de mange måder, hvor byggeri og anlæg skaber merværdi socialt, miljømæssigt og økonomisk.

Projekterne er samlet under temaer: Sammenhængskraft, Produktivitet & Læring, Klima, Økonomi, Byliv, Sundhed, Ressourcer og Bygbarhed.

I samlingen indgår også dokumentation for projekternes effekter. Se eksemplerne www.danskeark.dk.

At tænke langsigtet har en social og miljømæssig dimension. Og så skaber det merværdi, som her med SUND Naturpark af SLA, der ikke blot er Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets udearealer, men også en bypark og en smutvej for områdets cyklister og fodgængere.

Foto: Jens Markus Lindhe

KTUR NGDEN økonomisk er omfattende: I ”Smart drift med dynamiske data” udgivet af Bygherreforeningen sidste år argumenterer Peter Hauch, Jesper Malm og Line Maj Aagreen for, at blot en 10 pct. besparelse på driften er større end prisen på at opføre en tilsvarende ny bygning

TIDLIGT SAMARBEJDE RESULTERER I BEDRE PROJEKTER Med ovenstående in mente giver det god mening for de kommunale bygherrer at investere lidt ekstra ressourcer i de tidlige projektfaser, hvor bl.a. nye digitale redskaber giver mulighed for at optimere projekterne i tæt samarbejde med øvrige samarbejdspartnere og de kommende brugere. Når det gentagne gange er dokumenteret, at bedre lys og luft øger skoleelevers indlæring og trivsel, og at trygge og veldisponerede rammer i plejeboliger har positiv indflydelse på beboernes dagligdag og personalets arbejdsglæde med

færre sygedage og mindre medarbejderudskiftning som bivirkning, så rækker en helhedsorienteret tilgang til byggeriet langt udover den økonomiske besparelse på selve byggeprojektet. At tænke langsigtet har også en social og miljømæssig dimension, sidstnævnte i og med at byggeriets parter kan teste og implementere energibesparende tiltag i tidlige faser. Det koster muligvis lidt ekstra, men er også en merudgift, der qua et tættere og tidligere samarbejde kan indhentes i projekterings- og opførelsesfasen, og som 100 pct. har en positiv indflydelse på projektets totaløkonomi gennem hele dens levetid.

KLOGE KVADRATMETER SKABER MERVÆRDI Danske Arkitektvirksomheder har samlet eksempler på arkitektur, der skaber social, miljømæssig og økonomisk merværdi. Projekterne kommer fra hele Danmark og afspejler mange af de måder vores huse, bygninger, pladser og byrum er med til at skabe bedre rammer for vores liv. Kendetegnende for alle projekterne i ”Arkitektur med merværdi” er, at de skaber livskvalitet og gør en forskel for borgerne.

Hvad enten kommunens udfordring handler om afvikling eller udvikling, fra- eller tilflytning, kan arkitektvirksomhederne hjælpe.

Ikke kun med at tegne ældreboliger, kulturhuse og skoler, men også med at tænke merværdi ind

i projekterne, så man eksempelvis ikke bare får skybrudsikret en by eller bydel, men også får et anlæg, der kan bruges til leg, natur eller noget helt tredje. På denne måde får man udnyttet kapaciteten og kvadratmeterne klogt til glæde for mange.

Potentialerne er der, men det kræver et nyt mindset og åbenhed over for at teste nye samarbejdsformer blandt byggeriets parter i kommunerne. Offentlige og private partnerskaber (OPP) er en af mulighederne, der fører til byggerier, der giver økonomisk gevinst, da drift og vedligehold er medregnet i en årrække. Det skyldes, at det tidsmæssige udvidede økonomiske fokus bl.a. betyder, at man i OPP fokuserer på energiforbruget og eksempelvis også anvender mere holdbare kvalitetsmaterialer, der fører til besparelser på længere sigt.

HENT INSPIRATION I KØBENHAVNS KOMMUNE Man kan også hente inspiration i de strategiske partnerskaber Københavns Kommune i disse år afprøver på skole- og plejeområdet for at hente gevinsterne ved et tættere samarbejde mellem alle involverede parter. En tredje mulighed er, at man i kommunerne tænker på tværs af forvaltninger, så en offentlig tilgængelig skolegård eller et rekreativt udeareal ved plejeboliger, der lokalt afleder regnvand i et større område, får medfinansiering fra flere forvaltninger, samtidig med at man kæder bygge- og driftsbudgetterne tættere sammen.

Hos Danske Arkitektvirksomheder opfordrer vi offentlige bygherrer til at tage teten ved at stille krav om en totaløkonomisk tilgang til projekterne og dermed påvirke byggeriets parter. Med tanke på, at op til 90 pct. af en bygnings samlende omkostninger over hele dens levetid kommer fra drift og vedligehold, repræsenterer selv en mindre procentvis besparelse under anvendelsen mange kroner og ører. Rundt om i landet sidder kompetente arkitekter parate til at gå i dialog med de kommunale bygherrer om at udvikle langtidsholdbare og bæredygtige løsninger i tæt samarbejde med byggeriets øvrige parter.

TEKNIK & MILJØ

XXXXXXX 2018

ARKITEKTUR MED MERVÆRDI

37

m

2

BYGGERI

KLOGE KVADRATMETER

– VELFÆRDSINNOVATIONENS NYE SORT TEKST /

GITTE ANDERSEN

FEBRUAR 2018

Global Head of workplace management and design, SIGNAL

Gennem øget sambrug kan skoler vinde plads til nye, samspillende læringsrum.

38

TEKNIK & MILJØ

Der er masser af skjulte ressourcer til bedre læringsmiljøer i dag- og uddannelsesinstitutioner. I denne kronik beskriver Gitte Andersen, SIGNAL, en række eksempler på, hvordan skoler og andre kommunale institutioner kan bruge sine kvadratmeter klogere og hermed frigøre ressourcer.

I

2017 udkom bogen ”Kloge kvadratmeter - Skjulte ressourcer til bedre læringsmiljøer.” I bogen præsenterer Christine Antorini, formand for Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg og Gitte Andersen, Global Head of workplace management and design, SIGNAL, en række effektive og veltestede metoder til at afdække og omsætte de mange skjulte rum-ressourcer, der venter på at blive aktiveret i daginstitutioner, grundskoler og ungdomsuddannelser.

For der er masser af skjulte res-

sourcer til bedre læringsmiljøer i dag- og uddannelsesinstitutioner.

Ressourcer der kan omsættes til at skabe fremtidens læringsmiljøer: Med gøresteder og produktion, nye klassefællesskaber og inklusion, læring i bevægelse, virtuelle læringsrum osv. Bogen beskriver ligeledes, hvordan der kan findes masser af underudnyttede m2 i andre offentlige institutioner så som rådhuse, biblioteker og kulturhuse.

SAMBRUG OG KLOGE M2 Gennem de seneste 17 år har SIG-

NAL udført rådgivningsopgaver for mere end 100 folkeskoler og en række andre institutioner for 0-18 årige rundt om i Danmark. Vi har løbende indsamlet data om, hvor meget institutionerne udnytter deres faciliteter. I gennemsnit bliver en skoles rum eksempelvis kun brugt 50 pct. af tiden fra kl. 8-14.

I nedenstående afsnit beskrives

m

m NY VIDEN

m

2

m

2

m

2

til inspiration en række bud på, hvordan disse skjulte rumressourcer kan udnyttes til at gennemføre tiltrængte opdateringer på skolerne, der samtidig med at indeholde et besparelsespotentiale kan tilbyde et synligt kvalitetsløft. Præmissen er øget sambrug og samarbejde.

SAMBRUG SKABER PLADS TIL NYE LÆRINGSMILJØER Vores bog ”Kloge kvadratmeter” kobler ind i en af de dagsordner, der har fyldt meget i de seneste år i debatten om tidssvarende undervisningsformer i de danske folkeskole: Ønsket om at kunne skabe alternativer til den klassebaserede undervisning og skabe plads til mere differentierede undervisningsformer. Ved at transformere ensartede, ”privatejede” basislokaler, der kun bruges 60 pct. af tiden til fællesejede hjemområder, hvor udskolingsklasser kan deles om færre basislokaler, frisættes plads til flere elever og/eller nye typer læringsrum. Eksempelvis åbne læringszoner til undervisning af flere elever end nutidens basislokaler kan rumme, eller nye attraktive rammer for gruppe- og projektarbejde, analytisk aktivitet, vejledning m.m. jvf. illustration.

MANGE GEVINSTER VED ØGET SAMBRUG På en mindre daginstitution vil det være uforholdsvis dyrt at etablere og vedligeholde en række forskellige værkstedsmiljøer, hvor børn kan arbejde kreativt, bygge, male, udforske naturfænomener eller at etablere en ”tumlesal” til dans og drama, vild leg og store armbevægelser. Disse funktioner vil være langt lettere at finansiere i en situation, hvor SFO, indskolingsklasser og dagtilbud deles om dem.

Og hvor det på de små institutioner vil være svært at udnytte disse faciliteter i ønskelig grad pga. det begrænsede antal børn og pga. en forventelig smallere spidsfaglig kompetence til at facilitere planlagte pædagogiske forløb i den lille institutions personalegruppe, vil disse funktioner kunne sættes helt anderledes i spil i en situation, hvor skole, sfo og dagtilbud er flyttet under samme tag og deler faciliteterne.

Det er samtidig værd at overveje, om et øget sambrug kan bruges til at løfte andre funktioner ind under skolens tag. Flere og mere fortættede aftensskoleaktiviteter og anden foreningsbrug uden for almindelige skoletid? Et folkebibliotek i samspil med pædagogisk center? Et co-working center for forældre og andre pendlere?

MERE OG BEDRE FOR MINDRE I dag ejer de danske kommuner

typisk en meget stor del af de bygninger, som deres serviceydelser foregår sig i. Ikke kun skoler, men også, daginstitutioner, rådhuse, biblioteker og kulturhuse.

Den omfattende bygningsportefølje udgør en meget stor og fast udgiftspost for alle kommuner ifm. drift og vedligehold. En tommelfingerregel siger, at når man bruger en krone på at bygge et hus, koster det derefter seks kroner at drive og vedligeholde det i dets levetid.

Vores data fra rådgivningsopgaver i mere end halvdelen af de danske kommuner viser, at det langt fra kun er på skolerne, at der kan findes skjulte rum-ressourcer. For en typisk administrativ kommunal medarbejder ser dagligdagen eksempelvis således ud: - Man er kun 30-55 pct. af tiden ved sit skrivebord.

- Man er typisk i møde 15-30 pct. af tiden.

- Man er typisk ude af huset 15-30 pct. af tiden.

Hvis man i stedet for privatejede arbejdsstationer udlægger arbejdspladser og møderum efter reel brug, kan der også på rådhusene frisættes mange ressourcer.

Denne tænkning var udgangspunktet for et ambitiøst arealoptimeringsprojekt i Faxe Kommune. Projektet omfattede 65 kommunale ejendomme, herunder alle administrative arbejdspladser, skabte basis for en 15 pct. reduktion af kommunens samlede bygningsportefølje svarende til ca. 14.000 m2. Hermed forventer kommunen at opnå en årlig besparelse på 8,1 mio. kroner på drift og vedligehold alene. Blandt de gennemførte funktionssammenlægninger er en række daginstitutioner, som er rykket ind på skoler eller flyttet sammen på én adresse. Herudover er en række administrative funktioner, herunder Center for Plan & Miljø, Center for HR, Økonomi & IT, Direktionen og Direktions Sekretariatet samt Borgmesterkontoret flyttet sammen på én adresse, hvilket udover de sparede m2 har styrket samarbejdet og skabt hurtigere reaktionstider.

Til alle, der gerne vil fastholde velfærden på et højt kvalitetsniveau og hellere vil bruge ressourcerne på øget kvalitet, varme hænder end kolde mursten, kan jeg kun anbefale at gå i gang. Når demografien driller, når nye tider stiller krav til nye faciliter, kan ny anvendelse af skjulte rum-ressourcer næsten altid skabe plads til mere og bedre faciliteter for færre penge.

More for less!

FEBRUAR 2018

Gå ikke glip af Natur- og Miljøkonferencen Bæredygtig udvikling og vækst i natur-, miljø- og planlægningsperspektiv MCH Herning Kongrescenter den 6. og 7. juni 2018

TEKNIK & MILJØ

39

BYGGERI

TEKST / PETER NOYÉ

Civilingeniør, Niras FOTO/ TORBEN ESKEROD

ILLUSTRATION/ FREEPIK.COM & TRINE PLASS

Totalrenovering optimerer indeklima og læringsrum på én gang

FEBRUAR 2018

Mange danske skoler er så nedslidte, at det ikke kan betale sig at investere i et dyrt indeklima-anlæg. Løsningen er at totalrenovere og optimere læringsrum og indeklima på én gang. Tænker kommunerne langsigtet og har øjne for de skoler, der er værd at investere i, kan alle skoler i Danmark blive lige så gode som verdens bedste skole, Skolen i Sydhavnen.

40

TEKNIK & MILJØ

800 ppm

1000 ppm

1200 ppm

1500 ppm

>2500 ppm NY VIDEN

Atmosfærisk luftkvalitet målt i koncentration CO2 [ppm]

ELEVERNES OPMÆRKSOMHED Atmosfærisk luftkvalitet målt i koncentration CO2 [ppm]

900 ppm

1000 ppm

1200 ppm

1500 ppm

>2500 ppm

3.000 ppm er karakteriseret som dårligt indeklima, mens 1.000 ppm er karakteriseret som godt indeklima. 900 ppm er fremragende.

DROP DE DYRE KLIMAANLÆG En helt almindelig dansk folkeskole kæmper typisk med et indeklima, som er så dårligt, at det hæmmer elevernes præstationer og til tider er sundhedsskadeligt. Særligt bliver det stigende antal følsomme elever, der lider af fx ADHD eller OCD, hårdt ramt. Det skaber en negativ spiral: Er eleven ukoncentreret i forvejen, medvirker indeklimaet til at gøre eleven mere ukoncentreret, og så kører møllen. Nogle indeklimaforhold er så grelle, at man ligeså godt kan afbryde undervisningen.

Når vi bliver kontaktet af kommuner om dårligt indeklima på skoler, screener vi dem alle og kommer oftest frem til, at skolerne simpelthen er 20 år bagud på området og ikke har de nødvendige funktioner.

Herfra er der to løsninger – en halv og en hel: Installere et dyrt klimaanlæg eller totalrenovere skolen.

De fleste kommuner vælger den halve løsning. Et klimaanlæg er en billigere investering end totalrenoveringen, men det er desværre også en kortsigtet løsning. Ofte viser det sig, at anlægget ikke virker optimalt, fordi driftsorganisationen ikke er til stede. Så er

pengene spildt, når anlægget går i stykker to år senere.

Den hele løsning er at totalrenovere skolen. Det er dyre lige her og nu, men ikke desto mindre en langt bedre investering for kommunen.

Her bliver et optimalt indeklima og forbedrede læringsrum tænkt ind fra starten. Ligesom i Skolen i Sydhavnen.

KOMMUNER SKAL BLIVE BEDRE TIL AT PRIORITERE For at få flere af den slags skoler kræver det, at kommunerne bliver bedre til at prioritere deres midler at de kortlægger de skoler, der ikke er værd at investere flere penge i.

Her ser jeg flere tendenser: Flere kommuner investerer i skoler, der er så nedslidte, at de mangler grundlæggende kvalitet, eller i skoler, der af demografiske grunde alligevel skal lukkes om fem år. Omvendt ser kommunerne heller ikke den grundlæggende bygningsmæssige kvalitet, der indimellem er til stede i det eksisterende byggeri – og hvor man ved en totalrenovering let kan indarbejde de nye krav til funktionalitet.

Her bør kommunerne udføre deres forarbejde ordentligt med solide planer og programmer, som sikrer, at de rigtige skoler ombygges til det rigtige niveau.

Et eksempel på et misforstået krav er netop indeklima. I deres iver sætter flere kommuner for

strenge krav til indeklima i gamle skoler, hvilket på mange måder er for ambitiøst. Jo bedre indeklimaet skal være, jo mere fylder og koster det. Et indeklima behøver ikke være bedre end godt, som figuren herover viser.

GODT ER GODT NOK Mange skoler døjer med et dårligt indeklima på 3.000 ppm. Det betyder, at man næsten ikke kan holde ud at være i lokalet. I et forbilledligt indeklima på 1.000 ppm kan man lugte, at der er mennesker i lokalet i det øjeblik, man kommer tilbage efter at have forladt det kortvarigt.

900 ppm er marginalt bedre, men på mange måder ikke pengene værd, da det dårligt kan registreres af mennesker.

Kommunerne satser altså i for høj grad på et fremragende indeklima, hvor et godt indeklima er fuldt ud tilstrækkeligt og ikke nær så omkostningstungt. Brug i stedet pengene på skolens øvrige faciliteter som fx nye læringsrum.

Hvis kommunerne tænker langsigtet og har øjne for de skoler, der er værd at investere i og totalrenovere, kan alle de eksisterende skoler i Danmark blive lige så gode som verdens bedste skole, Skolen i Sydhavnen.

TEKNIK & MILJØ

FEBRUAR 2018

F

or to år siden åbnede Skolen i Sydhavnen i København, verdens bedste skole ifølge World Architecture News. De tildelte skolen 1. prisen foran en japansk daginstitution, en skole i Tyrkiet og et uddannelsescenter i USA blandt mange andre.

Skolen i Sydhavnen skiller sig ud fra andre folkeskoler med sine indeklimaoptimerede klasseværelser, åbne miljøer uden ruminddeling og fokus på ny læring, fysisk aktivitet og kreativitet. Det er desuden et af de første byggerier, der lever op til Lavenergiklasse 2015.

Skolen er enestående i et land, hvor langt de fleste folkeskoler skriger på at blive fornyet på alle parametre, ligesom kommunerne samtidig efterspørger energieffektive og bæredygtige byggerier. Hvad er problemet egentlig?

41

FORSYNING

SÅDAN BØ HÅNDTER DRIKKEV

De danske kommuner og forsyn ’Bekendtgørelse om vandkva

TEKST / METTE RYOM NIELSEN FINN SØHOLT THOMSEN HANNE BIRCH MADSEN ANNETTE RABEN

Rambølls internationale vanddivision

K

ommuner og forsyninger skal i disse år balancere på en knivsæg.

På den ene side skal de honorere krav om øget effektivisering og besparelser, og på den anden side skal de sikre, at kravene honoreres uden at give køb på forsigtighedsprincipper, forsyningssikkerhed og de generelt høje danske standarder på både drikke- og spildevandsområdet.

På drikkevandsområdet skal de aktuelt forholde sig til to nye bilag til ’Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg’. Helt konkret relateret til ’vandkvalitet’ og ’miljømålinger’. Justeringerne udgør den danske fortolkning af to nye bilag til EU’s vandrammedirektiv og betyder, at det fremover primært er lovpligtigt at teste drikkevandskvaliteten gennem taphaneprøver.

FEBRUAR 2018

FORBRUGERSIKKERHED I FOKUS Bilagene er gennem de seneste måneder blevet diskuteret grundigt og til tider højlydt af og i såvel vandsektoren som på politisk niveau. Selvom diskussionerne formentlig vil fortsætte et stykke tid endnu, og meningerne er delte, står kommuner og forsyninger nu med ansvaret for at få det hele til at fungere i praksis.

Derfor kommer her en række håndfaste anbefalinger, som især kommuner bør forholde sig til – med fortsat høj forsyningssikkerhed som det helt centrale omdrejningspunkt: 42

TEKNIK & MILJØ

NY VIDEN

ØR KOMMUNERNE RE JUSTERINGER I VANDS-BEKENDTGØRELSEN

ninger skal holde tungen lige i munden, når der med nye bilag justeres i alitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg’. Her er seks konkrete anbefalinger.

2) I analyseplanerne bør det sikres, at der er samtidighed mellem prøver foretaget på henholdsvis værkerne og hos forbrugerne, så man får et klart billede af, hvad der sker med vandet i ledningsnettet. Det er vigtigt, da især den bakteriologiske kontrol er påvirket af vandets vej gennem nettet.

3) Vandanalyser giver først og fremmest viden om den aktuelle vandkvalitet. Men vandkvalitetens udvikling over tid kan indeholde meget nyttige informationer om forureninger af grundvandet eller påvirkninger på vandbehandlingsanlæggene. Og jo før sådanne forhold opdages, desto billigere og hurtigere kan problemerne ofte løses af vandforsyningerne. Derfor anbefaler Rambøll, at vandforsyningerne bliver mødt med krav om at vurdere tidslige udviklinger i vandkvaliteten, fx ved årlige rapporter for udvalgte parametre.

4) Kommunerne bør desuden sikre sig, at der tages såkaldte flosprøver hos forbrugerne. Ved flosprøver lader man vandet rinde til temperaturen er stabil.

Det giver en bedre fornemmelse af kvaliteten af den vand, der leveres fra værkerne, fordi vandet så ikke længere i samme grad er påvirket af rørene i ejendommen.

5) Kommunerne bør også opfordre vandværkerne til, at der i højere grad foretages bakteriologiske prøver lige efter et skybrud eller kraftige regnskyl. Særligt i løbet af denne sommer observerede vi et højere antal kogeanbefalinger end normalt, og mange af disse lå i direkte forlængelse af intensive regnhændelser. Det kan være praktisk vanskeligt at få gjort prøvetagningen så fleksibel, at det kan lade sig gøre, men vi vil alligevel opfordre til at gøre et forsøg for – igen – at sikre så høj forbrugersikkerhed som muligt.

6) Ændringerne i bekendtgørelsen lægger op til, at der primært analyseres for de for vandværket aktuelle vandkvalitetsparametre. For at kunne fastlægge disse parametre kræves indgående kendskab til områdets geologi, hydrogeologi, naturlige vandkemi, lokale forureningskilder samt aktuelle og historiske aktiviteter med forureningsrisiko. Den viden er ikke samlet ét sted, men er som regel spredt mellem kommune, region, stat og private aktører. Derfor anbefaler Rambøll, at vandforsyningerne søger rådgivning til at få identificeret de relevante parametre og også husker at sikre sig mod uventede overraskelser med fx fund af pesticider eller kloredede opløsningsmidler ved at inddrage parametre, som ikke er påvist i dag, men som kan være på vej mod boringerne i grundvandsmagasinerne.

Uden en ren vandressource kan vandforsyningen ikke opretholdes med simpel og billig vandbehandling. Det er derfor vigtigt fortsat at overvåge vandkvaliteten i indvindingsboringer, eventuelt suppleret med vandanalyser i monitoreringsboringer i indvindingsoplandet.

Det er naturligvis ikke gratis at udføre disse anbefalinger i praksis, men vi mener klart, at omkostningerne vil kunne holdes inden for rimelighedens og realiteternes grænser.

FEBRUAR 2018

1) Helt overordnet bør kommunerne sikre sig, at der udarbejdes solide DDS-strategier (Dokumenteret DrikkevandsSikkerhed), som indeholder relevante analyseplaner for alle vandværker, store som små.

Nu, hvor primært kun taphaneanalyser er lovpligtige, kan særligt de mindste værker ’fristes’ til kun at udføre disse. Men al erfaring viser, at taphaneanalyser alene ikke er fyldestgørende, og derfor bør kommunerne fastholde, at der fortsat også foretages analyser på værkerne for at opretholde forsyningssikkerheden. Taphaneanalyser giver ikke et klart billede af, hvilken vandkvalitet der helt præcist leveres fra vandværkets side, og desuden er det vigtigt fortsat at holde øje med, at vandkvaliteten ikke forringes i grundvandsmagasinerne, og at vandbehandlingen på vandværket fungerer tilfredsstillende.

TEKNIK & MILJØ

43

KLIMA

Principskitse over klimavejen.

Samarbejdspartnere i projektet: HM entreprenør Løsning VVS A/S Colas Danmark A/S

Klimavej giver varme til børnehave

NCC Industry A/S Kamstrup A/S

Hedensted Kommune har i samarbejde med VIA University College anlagt kommunens første klimavej, der både håndterer regnvand og udvinder varme til en nærliggende børnehave.

TEKST / THEIS RAASCHOU ANDERSEN

Via University College TEKST / MERETE VALBAK

FEBRUAR 2018

Hedensted Kommune

44

TEKNIK & MILJØ

F

or at imødegå klima-udfordringerne har Hedensted Kommune og VIA University College sammen etableret en innovativ ”klimavej” på Dalbyvej i Hedensted, der på samme tid håndterer regnvandet lokalt samt udvinder varme fra regnvandet til opvarmning af en nærliggende børnehave.

KLIMA-PROJEKT MED FLERE VÆRDIER Projektet startede som et delprojekt i det store tværregionale EU projekt om klimatilpasning, Coast to Coast Climate Challenge (www.c2ccc.eu). I starten af idéfasen handlede projektet udelukkende om at etablere og undersøge mulighederne for at benytte permeabel asfalt med fokus på klimatilpasning. Projektets formål ændrede sig dog hurtigt i løbet af de følgende 12 måneder, hvor projektet blev konkretiseret, beskrevet og startet. Under workshops mellem Hedensted Kommune og VIA University College blev der stillet mange gode spørgsmål på tværs af fagligheder i projektet, som resulterede i den endelige løsning. Projektet udviklede sig fra et klimatilpasningsprojekt til et projekt med flere effekter. Det lykkedes, fordi alle involverede havde den holdning, at: ”Ja, det må være muligt” i stedet for ”Nej, det er ikke mit bord”.

Borgmester Kasper Glyngø siger: - Projektet er et godt eksempel på, hvordan vi kan få mere velfærd for de samme penge ved at tale mere

sammen og ved at udnytte vores netværk. Ud over samarbejdet med VIA University College er flere lokale virksomheder også involveret. På den måde er vi også med til at skabe grøn vækst i kommunen.

KLIMAVEJENS TEKNISKE OPBYGNING Klimavejen består teknisk set af én samlet vejkassekonstruktion, hvorpå der er udlagt to forskellige asfalttyper: permeabel asfalt og en traditionel asfaltbelægning. Vejen er 8 meter bred og 50 meter lang, hvoraf 25 meter er belagt med permeabel asfalt og 25 meter med traditionel asfaltbelægning (figur 1 og 2).

Selve vejkassens konstruktion består nederst og langs vejkassens sider af en bentonitmåtte, som sikrer, at der ikke sker nedsivning fra vejkassen og ned i underliggende jordlag (figur 1). Det skyldes dels et mål i projektet om at monitere vandbalancen for klimavejen og dels at sikre, at den underliggende råjords stabilitet bibeholdes.

Vejkassen er fyldt med 1 meter NCC DrænStabil®, som er et specialudviklet bærelag med en høj (ca. 30 pct.) hulrumsprocent, og fungerer som det primære magasin for vandet. Vejkassen kan rumme 120.000 liter vand.

800 METER JORDVARMESLANGER Som noget helt nyt er der etableret 800 meter jordvarmeslanger i selve vejkassen i form af fire linjefø-

NY VIDEN

ringer á 200 meter. To linjer er beliggende nederst i vejkassen, mens de to andre linjer er beliggende i midten af vejkassen.

Omkring jordvarmeslangerne er der udlagt et lag NCC DrænAF © for at beskytte slangerne mod brud (figur 1).

Langs vejkassens sider er der endvidere etableret to drænsystemer på 25 meter, som hver dækker den tilsvarende længde asfalt, hvorved mængden, gennemslagshastigheden og strømningshastigheden af det drænede vand fra de to asfaltbelægninger kan måles og sammenstilles. Til at måle strømningshastigheden af vandet benyttes to specialudviklede Kamstrup flowmålere. Som afretningslag er benyttet 110 mm NCC PermaGAB under den permeable asfalt, men der er benyttet 50 mm GAB0 og 60 mm GAB1 under den traditionelle asfalt.

Selve vejen er anlagt med to typer af asfalt. Den ene type asfalt er permeabel asfalt fra Colas kaldet Coldrain, hvor regnvandet siver gennem asfalten og ned i vejkassen. Den anden type asfalt er en traditionel AB asfalt, hvor regnvandet i stedet ledes gennem dræn i fortovskanten og ned i vejkassen. Fra vejkassen drænes vandet gennem de to drænsystemer til et nærliggende regnvandsbassin, så klimavejen er afkoblet spildevandsnettet.

Billede af vejkassen. Bentonitmåtten ses med hvidt, de nedre jordvarmeslanger ses nederst i billedet over bentonitmåtten, mens dræningssystemet ses med blåt. Foto: Theis Raaschou Andersen

FEBRUAR 2018

KOMBINATION AF FLERE GRØNNE LØSNINGER Projektet vil undersøge klimavejens klimatilpasningsmæssige potentialer såsom opstuvnings-, forsinkelses- samt oprensningspotentiale. Samtidig vil klimavejens potentiale som bæredygtig energiproduktion blive undersøgt, idet der er lagt 800 meter jordvarmeslange i vejkassen, som tager energien ud af regnvandet, inden det ledes til et regnvandsbassin. Jordvarmeanlægget er tilkoblet det nærliggende Børnehus, Lille Dalby, og det forventes, at klimavejens jordvarmeanlæg kan opfylde børnehusets opvarmningsbehov. På den måde kombineres to grønne løsninger i form af klimatilpasning og klimaforebyggelse.

Projektet forventes at styrke Danmarks position inden for klima- og energi løsninger samt styrke den bæredygtige holistiske tankegang, hvor flere grønne løsninger kombineres - som Danmark allerede er kendt for internationalt. Endvidere vil projektets resultater indgå som et vigtigt bidrag i C2CCC-projektets fremadrettede arbejde.

I perioden 2018-2022 vil klimavejen blive overvåget med henblik på ovenstående muligheder, og der vil opsamles erfaring om, hvordan vejen opfører sig i frostvejr, og hvordan vintervedligehold kan håndteres.

TEKNIK & MILJØ

45

NATUR OG MILJØ

FRILUFTSLIV SKABER VÆRDI I KOMMUNER Friluftsliv er blevet et højt prioriteret område i kommuner, der ser muligheder for at understøtte velfærdsområder som sundhed og uddannelse. Samtidig er friluftsliv med til at gøre lokale samfund attraktive for borgerne. Teknik & Miljø tager temperaturen på kommunernes arbejde med friluftsliv i anledningen af at Friluftsrådet blev 75 år i 2017.

TEKST / LENE BIDSTRUP

XXXXXX 2018

journalist og kommunikationskonsulent Friluftsrådet

46

TEKNIK & MILJØ

D

er gik ikke langt tid fra, at kommunerne overtog ansvaret for naturforvaltning fra amterne i 2007, til finanskrisen ramte. Finanskrisen skærpede den allerede skarpe økonomiske prioritering af, hvad kommunerne skulle bruge penge på. Alligevel er natur og friluftsliv blevet et højt prioriteret område for mange kommuner. Det vurderer Troels Garde Rasmussen, der er vicekontorchef i afdelingen for Teknik og Miljø i KL. Der er flere grunde til, at friluftsliv bliver prioriteret i kom-

Udgifter til naturforvaltning En opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at kommunernes samlede udgifter til naturforvaltning er steget fra 46,2 mio. kr. i 2007 til 95,2 mio. kr. i 2013. I 2017 har kommunerne budgetteret med 96,1 mio. kr. De kommuner, der bruger flest penge på naturforvaltning, er Viborg, Bornholm, Randers, Kolding og Silkeborg.

munerne. En af de afgørende grunde er, at friluftsliv let kan skabe synergi med andre kommunale velfærdsområder. Et friluftsprojekt kan for eksempel skabe gevinster i forhold til sundhed, genoptræning,

DEBAT

EN KOMMUNAL POLITIK FOR FRILUFTSLIV Ti år efter, de nye kommuner blev etableret, har op mod 20 kommuner formuleret en strategi eller en politik for friluftslivet. Erfaringerne viser, at en formuleret politik for friluftsliv kan skabe merværdi og forankring i flere forskellige forvaltninger.

En af de organisationer, der arbejder for at fremme kommunernes prioritering af friluftslivet, er Friluftsrådet. Helt fra starten af de nye kommuners fødsel har paraplyorganisationen forsøgt at sætte friluftslivet på dagsordenen i kommunerne på forskellige måder.

- Friluftsrådet så de nye kommuner som en unik mulighed for at komme med visioner og forslag til, hvordan friluftslivet kunne udvikle sig. De lokale kredse udarbejdede som noget af det første oplæg til de enkelte kommuner med ideer og konkrete ønsker til friluftsforbedringer. Mange af forslagene er i dag realiseret, fortæller Friluftsrådets formand Lars Mortensen.

Grunden til, at mange kommuner har taget så vel mod friluftslivet, er ifølge Troels Garde Rasmussen fra KL, at friluftslivet kan levere lokalt forankrede løsninger på de udfordringer, som kommunerne står overfor.

- Kommunerne og Friluftsrådet har fælles interesser i forhold til at finde gode løsninger på en pragmatisk måde, som er tilpasset de lokale borgere, siger Troels Garde Rasmussen.

GODE RÅD ER GRØNNE Efter kommunalreformen lagde Friluftsrådet for eksempel pres på de nye kommuner for at oprette grønne råd eller fora, hvor kommunerne kunne rådføre sig med relevante aktører på natur- og friluftsområdet. I løbet af 2007 blev der oprettet grønne råd i langt de fleste af de 98 kommuner, og der er i dag kun seks kommuner, hvor der ikke er et grønt råd. En opgørelse som KL lavede i 2012 viser, at 71 procent af kommunerne inddrager de grønne råd i beslutningsfasen.

- Friluftsrådet har bidraget konstruktivt til udviklingen af friluftslivet i kommunerne. For eksempel inspirerede Friluftsrådet til oprettelsen af grønne råd, og markedsføringen af mærkningsordningen Danske Naturparker har også bidraget til kommunernes udvikling, siger Troels Garde Rasmussen.

1) Friluftsliv er for alle borgere på tværs af partiskel, uddannelsesbaggrund mm, som dyrker friluftsaktiviteter, hvad enten det er at gå, løbe eller cykle en tur.

2) Borgernes sundhed og livskvalitet styrkes af friluftsliv. Fx oplever 84 pct., at ophold i naturen forbedrer deres humør og mentale sundhed.

3) Skoler og institutioner har brug for gode områder og faciliteter i naturen. Undervisning i naturen styrker elevers læring og trivsel, øger bevægelse og motorisk udvikling og bringer andre kompetencer end de boglige i spil.

4) Bosættelse styrkes af grønne områder og smuk natur, der næst efter jobmuligheder er den vigtigste faktor i danskernes valg af bosætningskommune.

5) Turister går efter spændende faciliteter, formidling af natur og mulighed for attraktive naturoplevelser.

6) Foreningslivet kan få et boost og samarbejdet kan styrkes mellem kommune, frivillige og foreningsliv.

7) I natur- og klimatilpasningsprojekter er det muligt at skabe nye friluftsmuligheder, samtidig med at projektet renser forurenet vand, sikrer grundvandet eller bevarer kulturmiljøer e.l.

8) Merværdi og synergi er afledte effekter, når fx en ny stiforbindelse - efterspurgt af rideklubben - anlægges, kan den også benyttes af cyklister og gående. Den giver fx børnehaven mulighed for at nå et nærliggende naturområde eller skaber sammenhæng til et overordnet net af regionale vandreruter.

9) Samarbejde mellem forskellige sektorer i forvaltningen og dialog mellem kommunalbestyrelse og borgerne er essentielt i arbejdet med en kommunal friluftspolitik.

10) Midler. Flere kommuner har oplevet, at det er nemmere at ansøge om og få tildelt fondsmidler til et projekt, når projektet kan knyttes op på og understøtte en langsigtet og visionær strategi.

XXXXXXX 2018

integration eller undervisning, og disse synergieffekter er vigtige, når de knappe kommunale midler skal fordeles, fortæller Troels Garde Rasmussen.

- De nye kommuner blev født ind i det fattige årtusinde, og det betød, at man lige siden kommunalreformen har været underlagt smalhalsvilkår rent økonomisk og en meget markant styring, blandt andet båret af new public management. Derfor har det været et givent vilkår fra starten, at hvis et område eller projekt skulle prioriteres, så skulle det skabe merværdi, siger han.

TI GODE GRUNDE TIL KOMMUNAL FRILUFTSPOLITIK

TEKNIK & MILJØ

47

NATUR OG MILJØ

EU stiller flere nye miljøkrav til store fyringsanlæg

FEBRUAR 2018

TEKST / BIRGITTE HOLM CHRISTENSEN

Specialkonsulent, Miljøstyrelsen ILLUSTRATION/ Natanaelginting Freepik.com

48

TEKNIK & MILJØ

Miljøstyrelsen opfordrer kommunale miljømyndigheder til at orientere sig i EU’s nye miljøkrav til store fyringsanlæg og starte revurderingerne i god tid. Der er nemlig en del flere krav end tidligere. Desuden må kommunale miljømyndigheder meget gerne indsende spørgsmål til opbygning af en spørgsmål-svar guide.

NY VIDEN

DE DANSKE FINGERAFTRYK Et tæt samarbejde imellem Miljøstyrelsen og en række branchepartnere har ført til flere danske fingeraftryk på BAT-konklusionerne. Blandt andet tager kravene højde for, at det danske energisystem er baseret på kombineret el- og varmeproduktion, biomasse samt sol og vind.

- Kravene til energieffektivitet var i første omgang formuleret på en temmelig uheldig måde set fra en dansk vinkel, fordi vi har et unikt energisystem med fjernvarme og meget vedvarende energi.

Det tidligere udkast om energieffektivitet ville have medført store udgifter for de danske anlæg uden at gavne miljøet tilsvarende, så det lykkedes at få kravene omformuleret, så de også matcher det danske energisystem, fortæller

kemiingeniør Marianne Ripka fra Miljøstyrelsen Hun har deltaget i den tekniske arbejdsgruppe i EU på Danmarks vegne.

Et andet fingeraftryk er, at BAT-konklusionerne for biomasseanlæggene blev ændret, så anlæg, som konverteres fra kul til biomasse, og halmfyrede anlæg ikke nødvendigvis skal installere kostbar røggasrensning. Det ville ellers have truet økonomien i konverteringen fra kul til biomasse, der er en af grundpillerne i dansk klima- og energipolitik.

- Kravene afspejler nu de særligt danske forhold, hvor halm i udstrakt grad bruges som brændsel. Det er et noget anderledes brændsel, end det mange af de andre lande bruger. Her er vi kommet igennem med argumenter, så vores halmdrevne anlæg fortsat kan drives på fornuftig vis, siger Marianne Ripka.

SPØRGSMÅL TIL MILJØSTYRELSEN ER VELKOMNE Miljøstyrelsen har udarbejdet flere redskaber, som kan støtte de kommunale miljømyndigheder i arbejdet med at udmønte de nye krav i virksomhedernes miljøgodkendelser.

- Vi har tænkt over, hvilke BAT-konklusioner der kunne give anledning til tvivl, når kommunerne skal til at træffe afgørelser.

Det kan fx handle om, hvordan der stilles krav om energieffektivitet, eller hvordan der fastsættes en emissionsgrænse for CO. Derefter har vi skrevet nogle spørgsmål og svar, som ligger på Miljøstyrelsens hjemmeside. Dokumenterne er dynamiske, så vi retter i dem efterhånden, som vi bliver klogere, siger Marianne Ripka.

Miljøstyrelsen opfordrer kommunerne til at indsende de spørgsmål, som opstår undervejs i processen.

Miljøstyrelsens spørgsmål og svar

handler udelukkende om udmøntning af BATkonklusionerne for store fyringsanlæg i myndighedernes afgørelser. De er altså ikke udtømmende i forhold til anden lovgivning.

BRUG HINANDENS ERFARINGER På hjemmesiden kan man også finde nye BATtjeklister for de forskellige brændsler, der anvendes på anlæggene. Myndighederne kan bruge tjeklisterne som et redskab til at kunne vurdere, om en virksomhed, der søger om miljøgodkendelse, har forholdt sig til BAT for de relevante miljøforhold.

- Kommunerne er altid velkommen til at kontakte os, men det vil også give god mening, hvis kommunerne sætter sig sammen og giver hinanden sparring. Alle kommuner med store fyringsanlæg skal jo i gang med den her øvelse, og det kan man lige så godt udnytte, siger Marianne Ripka.

Find BAT-tjeklister samt spørgsmål/svar på Miljøstyrelsens hjemmeside: mst.dk/erhverv/ industri/bat-bref. Klik videre til ’Liste over alle BREF’er’ og herefter ’Store fyringsanlæg’.

KORT OM BAT OG BREF EU’s miljøkrav til virksomheder bliver formuleret som BAT-konklusioner (Best Available Techniques) og indgår i BREF-dokumenterne (BAT reference documents). BAT-konklusionerne lister de bedste tilgængelige teknikker for forskellige miljøforhold og de miljøvilkår – fx emissionsniveauer – der er forbundet med disse teknikker. BAT-konklusionernes lister er ikke nødvendigvis udtømmende. Andre teknikker, som kan dokumentere samme niveau af miljøbeskyttelse, kan også accepteres. Emissionsintervallerne, der kan opnås med BAT, er bindende, så emissionsvilkår i miljøgodkendelsen skal ligge inden for disse intervaller. BREF-dokumenterne bliver revideret hvert ottende år og revisionsprocessen tager ca. tre år.

FEBRUAR 2018

I

rækken af BAT-konklusioner for industrisektorerne er turen nu kommet til de store fyringsanlæg. BAT-konklusionerne blev offentliggjort den 17. august 2017, og virksomhederne har nu fire år – til midten af 2021 – til at leve op til de nye krav. Omkring 70 danske fyringsanlæg er omfattet af de nye BAT-konklusioner.

EU-kommissionen kræver blandt andet reduktioner af emissioner for de store forbrændingsanlæg med en samlet termisk indfyret effekt på mere end 50 megawatt, uanset hvilken type brændsel der anvendes. Reduktionskravene indebærer generelt en stramning af de nuværende grænseværdier for udledning til luft samt nye grænseværdier for blandt andet kviksølv og ammoniak.

Fordi der er mange nye krav i BATkonklusionerne, opfordrer Miljøstyrelsen kommunerne til allerede nu at skabe sig et overblik, så man undgår alt for tidspressede sagsbehandlingsforløb tæt på fristens udløb.

Læs mere om blandt andet BAT/BREF i miljøgodkendelsen på miljøgodkendelsesvejledningen.dk og om BAT revisionsprocessen

TEKNIK & MILJØ

49

Stort & småt om natur & miljø /

SKOV

HISTORISK STOR UDLÆGNING AF URØRT SKOV GIVER NATUREN FØRSTEPRIORITET Klinteskoven på Møn og Skagen Klitplantage.

Udlægningen af urørt skov og anden biodiversitetsskov sker som en del af Aftalen om Naturpakken, som regeringen og Dansk Folkeparti indgik i 2016. Udpegningerne bygger blandt andet på analyser fra forskere på Københavns Universitet og Aarhus Universitet. Udpegningerne er i høring fra 2. februar 2018 og otte uger frem.

Læs mere og se kort over skovene på Naturstyrelsens hjemmeside. www.nst.dk/naturpakke

SKOV OG MARK

Foto: Bearfotos - Freepik.com

Godt 13.300 hektar fordelt på 45 skove rundt omkring i Danmark vil som en del af en historisk stor udlægning blive forvandlet til enten urørt skov eller anden biodiversitetsskov.

Regeringen og Dansk Folkeparti har peget på de konkrete skove og områder, hvor naturen vil få førsteprioritet. Her kommer produktionen af træ til at fylde væsentligt mindre end i dag, og nogle skove tages med tiden helt ud af drift.

Det er blandt andet i Gribskov, Silkeborgskovene, Gråstenskovene,

SALG

Foto: Freepik.com

18 statslige campingpladser og campingarealer sættes til salg

Marker og nåleskov i hastig forvandling til værdifuld natur

FEBRUAR 2018

På Fyn er 25 områder med mark og nåleskov forvandlet til ny natur med sjældne planter. Forvandlingen har taget mellem 11 og 23 år viser et nyt studie, der som et af de første har dokumenteret et overdrevs tilblivelse. Miljøstyrelsen har i 2016 undersøgt 25 områder, som forvaltes af Naturstyrelsen. Heraf har 21 områder udviklet sig til overdrev – en naturtype, der er kendt for talrige sjældne blomster og sommerfugle, og en natur, der er gået tilbage gennem mange år. De 25 områder er alle blevet opkøbt af Naturstyrelsen Fyn gennem 40 år med det formål, at lave ny natur.

Metoden, som Naturstyrelsen har brugt, har været enkel: Man har simpelthen sørget for, at områderne blev afgræsset af køer eller får, og ellers har de fået lov at passe sig selv.

Undersøgelsen viser, at naturkvaliteten af de nye overdrev afhænger af, at der er kort afstand til gamle overdrev og relativ stor afstand til dyrkede marker, og at jordbunden har et lavt næringsindhold. Endelig skal områderne have en passende afgræsning for at udvikle sig til nye overdrev.

50

TEKNIK & MILJØ

Et flertal i Folketinget bestående af regeringen og Dansk Folkeparti har vedtaget et lovforslag, der gør det muligt at udstykke og sælge de statsligt ejede arealer med campingpladser. Der er tale om campingpladser og mindre campingarealer fordelt over hele landet, der

hidtil har været drevet af private og kommuner. Regeringen har fokus på, at salget af de statslige campingpladser og campingarealer ikke sker på bekostning af naturen.

Udover at ophæve et forbud mod udstykning, vil arealerne derfor fortsat være omfattet af naturbeskyttelsesloven og skovloven. De første campingpladser forventes sat til salg i løbet af 2018.

KYSTBESKYTTELSE

FLERE MULIGHEDER FOR KYSTBESKYTTELSE Grundejere langs de danske kyster får nu større frihed til at vælge, hvordan de vil beskytte deres ejendom mod havet. Det gælder også, hvis de vil bruge sten, så længe det ikke flytter problemet videre til naboen. Det er resultatet af en lovændring, Folketinget har vedtaget med et flertal bestående af regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

Lovændringen, som trådte i kraft

den 1. februar 2018, fjerner også det såkaldte 25-års kriterium.

Dermed kan grundejere ikke få nej til kystbeskyttelse alene af den grund, at der ikke er behov inden for de næste 25 år. Derudover vil det fremover være op til den enkelte grundejer at vurdere, om man vil betale for en dyr løsning frem for en billig, ligesom der bliver åbnet op for at afprøve nye metoder til kystbeskyttelse gennem forsøg.

NY VIDEN

TRAFIK OG VEJE

DANSK BRODAG 2018 TEKST / VIBEKE WEGAN

Vejdirektoratet, viw@vd.dk, Formand for arrangementgruppen

Broer skal også holdes ved lige Dansk Brodag er i 2018 flyttet til splinter nye omgivelser i kulturhus Odeon i Odense. Temaet på Brodagen er i år ”Når reparationsalderen nås”, hvor der vil blive fokuseret på små og store reparationstiltag.

B

SKIVE INGENIØRREGIMENT Eftermiddagens program spænder traditionen tro bredt med en række blandede indlæg. Skive Ingeniørregiment har specialiseret sig i at kunne passere hindringer under alle forhold, og har til denne opgave en række forskellige brotyper. Vi skal høre om disse brotyper, samt den nyeste broinvestering, en videreudvikling af Maybe Johnson Broen, som Forsvaret også ser mulighed for, kan anvendes som støtte til opretholdelse af det civile vejnet. Herefter følger en status på færdiggjorte, igangværende og fremtidige opdateringer af vejregel dokumenter relateret til bygværker.

Der vil blive fokuseret på opdateringerne i vejreglerne, dels i relation til den øgede anvendelse af totalentrepriser og dels indarbejdelse af nye forskningsresultater for alkalikiselskadede broer.

BROBYGGERI I EKSTREME VEJRFORHOLD Roskilde Fjordforbindelsen blev igangsat i foråret 2017 og vi vil på Brodagen få en generel præsentation af projektet, herunder højbroens design og anlægsmetode. Opførelse af en mindre ny elementbro over motorvejen i det sydlige Lolland, Lundegårdsvej, bliver

Foto optaget med drone under inspektion på Storebæltsforbindelsen.

præsenteret med fokus på montagen af elementerne med så få gener for trafikken på motorvejen som muligt. Afslutningsvis skal vi høre om et spændende projekt i Montreal, New Champlain Bridge, hvor broen skal bygges på meget kort tid hen over en flod med meget kraftig strøm og ekstreme vejrforhold med temperaturer ned til -30 °C om vinteren.

Storebæltsforbindelsen arbejder på at anvende droneinspektion, når kommende drift og vedligehold skal planlægges. Erfaringer med dette præsenteres under Brodagens tema – ”Når reparationsalderen nås”. Dronepilot kan ses på ankerblokken (orange mand), drone kan ses foran venstre spredekammer (bagben).

FEBRUAR 2018

ygværksmassen bliver til stadighed ældre og der er altid et vist behov for reparation. Brodagens tema i år er: ”Når reparationsalderen nås”, og giver eksempler på fire vidt forskellige reparationstiltag med udgangspunkt i vidt forskellige broer. Efter en spændendende indledning fra forhenværende PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen, startes med erfaringer fra renovering af en 80 år gammel stålbro, Bryghusbroen i København, hvor etablering af midlertidig bro også var nødvendig. Lejeudskiftning på en større bro, Hylkedalsbroen ved Kolding, har medført forskellige udfordringer, der vil blive belyst og erfaringerne herfra kan drages til nytte også ved mindre broer. For de gængse fugetyper vil der, med udgangspunkt i forskellige cases, blive set på typiske udfordringer, svigt og følgeskader, og samtidig vil der blive givet et indblik i nye vejregler herfor samt nye fugetyper. Temaet afsluttes med Storebæltsforbindelsens tiltag med at inddrage droner ved inspektion, til brug ved beslutning af fremtidige reparationer.

Det fuldstændige program fremgår af www.brodag.dk, hvor tilmelding også kan foretages.

TEKNIK & MILJØ

51

TRAFIK OG VEJE

TRAFIKINVESTERINGER:

LETBANER

FEBRUAR 2018

FOR MILLIARDER

52

TEKNIK & MILJØ

NY VIDEN

Trods forsinket åbning er letbanen på skinner i Aarhus.

Snart kører den moderne sporvogn i landets tre største byer – og gennem mere end et dusin kommuner.

TEKST / NILS-OLE HEGGLAND

Diplomjournalist, Cand. merc HD, Heggland Kommunikation ILLUSTRATIONER/ Aarhus letbane og Hovedstaden letbane.

A

FEBRUAR 2018

arhusianerne måtte udskyde festen tre måneder, men få dage før jul åbnede den centrale og nybyggede del af letbanens første etape, som samlet har 110 km spor med 50 stationer eller stop. Foruden selve anlægsarbejdet samt test af vogne og bane var før åbningen gået et langvarigt planlægningsforløb i den tekniske forvaltning.

- De første tanker om at genindføre sporvogne i Aarhus opstod omkring 1999/2000 i det daværende Aarhus Sporveje og Aarhus Amt. Det var på grund af trængsel på vejene, og fordi den kollektive trafik tabte markedsandele. Byrådet besluttede allerede i 2000, at sporvogne skulle indgå som langsigtet løsning. I 2007 blev ”Letbanesamarbejdet” etableret, og siden har arbejdet stået på med første etape – Grenaabanen, Odderbanen og 12 km nye spor, fortæller civilingeniør Hans Tausen fra Center for Byudvikling og Mobilitet.

Letbanen åbnede godt 46 år efter, at byens sporvogne kørte sidste tur. Og banen er en kombination af opgraderede lokalbaner til TEKNIK & MILJØ

53

TRAFIK OG VEJE

AARHUS LETBANE • 110 km med 50 stationer/stop (1. etape) • Dele af 1. etape åbnet december 2017 • Anlægsbudget: 3,5 mia. kr.

• Ejere: Region Midtjylland, Aarhus Kommune • Berørte kommuner: Aarhus, Norddjurs, Syddjurs og Odder, mulige udvidelser: Favrskov samt Randers, Silkeborg og Skanderborg • www.letbanen.dk

FEBRUAR 2018

Grenaa på Djursland mod nordøst og til Odder syd for Aarhus. I midtbyen er anlagt helt nye spor.

- Letbanekonceptet betyder, at skinnebåret transport bedre kan integreres i byen og færdes sammen med anden trafik og på arealer med shared space, siger Hans Tausen.

Planlægningen har omfattet en overordnet VVMundersøgelse og lokalplanlægninger, da linjeføringen kom på plads. Desuden har Teknik og Miljø fulgt anlægsarbejdet tæt, da vejarealer og daglig trafik berøres. Det har ifølge Hans Tausen været en udfordring at gennemføre så stort et anlægsarbejde, mens den øvrige trafik skulle afvikles i landets næststørste by.

- Som vejmyndighed har vi i Teknik og Miljø været meget involveret i både planlægning og gennemførelse. Der har været mange udfordringer, men forholdsvis få protester – borgerne og byens brugere har været positive og langmodige, lyder vurderingen fra Hans Tausen.

KNOPSKYDNING I AARHUS Letbanen bidrager også til byudvikling, for langs banen ligger to store udviklingsområder, Nye og Lisbjerg, 54

TEKNIK & MILJØ

hvor Aarhus Kommune planlægger hundredvis af boliger.

Ligesom ved det københavnske metroprojekt har der længe været ønsker om at udvide skinnenettet.

Den mest sandsynlige anden etape omfatter tre delprojekter med udbygninger til Aarhus Ø (byudviklingsområdet ved havnen) samt Hinnerup og Brabrand henholdsvis nordvest og vest for midtbyen.

Byrådet indledte 2018 med at sende høringssvar om anden etape videre til Teknisk udvalg, og Folketinget har bevilget et tilskud på 40 mio. kroner til forundersøgelser.

Mere langsigtede visioner omfatter letbane til bydelen Hasselager mod sydvest samt til nabobyerne Randers i nord og Skanderborg sydvest for Aarhus – suppleret med regionaltog til Silkeborg stik mod vest.

NÆSTE STOP: ODENSE Også Odense har haft sporvogne – frem til 1952 – og er på vej med en letbane, som ventes at åbne i slutningen af 2020. Anlægsarbejdet

NY VIDEN

• 14,5 km med 26 stationer/stop • Forventet åbning december 2020 • Anlægsbudget: ca. 3 mia. kr.

• Ejere: Region Syddanmark, Odense Kommune og staten • Berørte kommuner: Odense • www.odenseletbane.dk

gik for alvor i gang sidste år. Det har været udbudt og bliver koordineret af et særskilt letbaneselskab.

- Myndighedsarbejdet med VVM og lokalplaner tog 2½-3 år, og så har det taget omkring halvandet år at få arbejdet beskrevet mere detaljeret med at få tilpasset fx veje og vejkryds. Nu mangler vi kun at give tilladelser til stationer, skinner og master, siger Jacob Juhl Harberg, funktionsleder i Vej og Park.

Odense har ikke etableret en egentlig projektorganisation, men en matrixorganisering på tværs af fagområderne, og den justeres løbende efter letbanens fremdrift. Jacob Harberg vurderer, at opgaverne gennemsnitligt har haft et omfang svarende til syv-otte fuldtidsstillinger under By- og Kulturforvaltningen.

Stort set hele banestrækningen i Odense ligger – modsat den aarhusianske letbane – i tæt by. Derfor har planlægningen af først ledningsarbejde og siden selve anlægget haft høj prioritet, så generne for trafikken og bylivet er blevet minimeret. Særligt 2018 bliver det helt store byggeår med trafikale udfordringer.

Odense har foreløbige planer om en etape to i

PÅ VEJ PÅ VESTEGNEN Den københavnske letbane åbner efter de foreløbige planer i 2024 og går gennem hele ni forstadskommuner langs Ring 3. Høje-Taastrup ligger et stykke vest for linjen, og der er ingen planer om en gren den vej. Alligevel har kommunen koblet sig på projektet, fordi det forbedrer trafikafviklingen og styrker væksten i kommunerne vest for hovedstaden. Hvidovre har samme tilgang, og der har været overvejelser om at etablere en gren hertil.

Den seneste udvikling omfatter, at Vallensbæk i den sydlige del af letbanestrækningen har fundet penge til at etablere et ekstra stop i et erhvervsområde. I den nordlige ende af strækningen er LyngbyTaarbæk – som eneste letbanekommune – delt i spørgsmålet om letbanen. Et stort mindretal inklusive det konservative borgmesterparti er imod banen, som i modstandernes optik vil skære Lyngby centrum midt over.

Endelig havde Aalborg fremskredne planer om letbane, men planerne blev skrinlagt efter folketingsvalget i 2015, fordi den daværende Venstre-regering tilbagekaldte statens forventede bidrag.

HOVEDSTADENS LETBANE (LANGS RING 3) • 28 km med 29 stationer/stop • Forventet åbning 2024 • Anlægsbudget: 6,2 mia. kr.

• Ejere: Region Hovedstaden, 11 kommuner og staten • Ni berørte kommuner fra LyngbyTaarbæk og Gladsaxe i nord til Vallensbæk og Ishøj i syd, desuden er Hvidovre og Høje-Taastrup knyttet til projekt. Mulig afgrening til København (Brønshøj/Nørrebro) • www.dinletbane.dk

FEBRUAR 2018

ODENSE LETBANE

den vestlige del af byen og dens forstæder.

TEKNIK & MILJØ

55

TRAFIK OG VEJE

ROBOTBILER OG PERSONDRONER KOMMER TEKST / METTE BENDER

Vejforum

Nye transportformer vil revolutionere vores infrastruktur. Måske allerede om 10 år. Hvordan sikrer vi, at den nye teknologi gavner os som samfund?

Det var til debat på årets Vejforum, hvor to transportpolitiske ordførere stillede op.

H FEBRUAR 2018

vordan vores transportsystem tager sig ud om 10 eller 20 år, ved ingen med sikkerhed.

Vi ved dog, at store forandringer er på vej.

Den årlige konference ’Vejforum’ blev indledt af Claus Risager, der er Co-CEO for robotvirksomheden Blue Ocean Robotics.

-Det kan lyde som science fiction, men du kan allerede nu i Dubai se droner flyve mennesker omkring.

Selvkørende biler vil være en naturlig del af vores virkelighed 10 eller 12 år fra nu, sagde Claus Risager til de mere end 1.000 fremmødte fra den danske private og offentlige vejsektor.

-Mange nye biler har allerede robotlignende funktioner. Snart vil biler kunne det hele selv og køre mere sikkert end mennesker. Når det sker, får vi brug for færre biler, fordi vi vil deles om dem og booker selvkørende biler eller busser, der skal samme sted hen som os, forudsagde Claus Risager.

Han forventer, at parkeringsvagter, p-huse og garager vil blive overflødige i byerne.

56

TEKNIK & MILJØ

-Vi vil nok transportere os endnu mere i biler, fordi de vil være mere fleksible end for eksempel toge. Forældre kan sende ungerne over til farmor i en robotbil og behøver ikke selv køre bilen frem og tilbage. Det betyder mere trafik og flere motorveje, mener Claus Risager.

KRISTIAN PIHL LORENTZEN: VIGTIGT AT TESTE OG LOVGIVE Efter Claus Risagers oplæg var der debat med to af Folketingets transportpolitiske ordførere: Kristian Pihl Lorentzen fra Venstre og Rasmus Prehn fra Socialdemokratiet.

-Jeg tror, at Claus har ret, og at vi på mange punkter er klar til den her udvikling. Den vil effektivisere os og skabe større sammenhængskraft. Vi skal dog sikre os, at de teknologiske løsninger, vi tager i brug, er gennemtestede og sikre, sagde Kristian Pihl Lorentzen.

Han talte mod teknologiforskrækkede, men un-

REPORTAGE

Transport er ikke kun noget praktisk, men også noget kulturelt og socialt. Vi danskere kan lide at cykle, så det vil vi nok blive ved med. Derfor kan vi heller ikke undvære trafikregulering derstregede, at implementering af selvkørende biler og andre teknologiske nyskabelser skal ske i et tempo, hvor både lovgivning og samfund kan følge med.

-Lovgivningen skal beskytte borgerne, men også muliggøre, at borgere og virksomheder får adgang til at bruge teknologien.

På det offentlige område forestiller han sig effektivisering. For eksempel i form af selvkørende elbiler i den kommunale hjemmepleje. Den kollektive transport kan tilpasses noget, der minder om den nuværende flextrafik, foruden minibusser og større busser, tilpasset lokale behov.

-Vi kan udvikle en mere effektiv infrastruktur til gavn for alle.

Det vil spare tid og give vækst og udvikling. I fremtiden vil vi også se flere selvkørende lastbiler i gadebilledet, sagde Kristian Pihl Lorentzen.

undvære trafikregulering, anførte Rasmus Prehn, der også mener, at en hel del danskere vil beholde en bil.

-Fordi de nyder at køre selv, eller fordi bilen er forbundet med deres identitet. For andre vil det være vigtigt at kunne have træningstøj, paraply eller lakridser liggende i bilen. Og så er der dem, der elsker at køre motorcykel.

Rasmus Prehn ser også mulig-

heder i førerløse biler, der transporterer personer om dagen og bringer varer ud om natten. Der bliver desuden brug for lovgivning, der tilgodeser klima og miljø, mener han.

-Måske skal det være dyrere at bruge førerløse køretøjer på nogle tidspunkter end på andre. De kommer nok til at køre på elektricitet, så vi skal have en infrastruktur, der gør det let at lade dem op. Og så skal være opmærksomme på ikke at bruge teknologien til at spare alting væk, sagde Rasmus Prehn.

FEBRUAR 2018

RASMUS PREHN: FØRERLØSE BILER BØR INDGÅ I KOLLEKTIV TRAFIK Rasmus Prehn ser frem for alt den førerløse bil, som en udvidelse af den kollektive trafik. En rejse i en robotbil kan blive en ydelse, som borgere bestiller over en app og betaler via Rejsekortet.

-Transport er ikke kun noget praktisk, men også noget kulturelt og socialt. Vi danskere kan lide at cykle, så det vil vi nok blive ved med. Derfor kan vi heller ikke TEKNIK & MILJØ

57

Leverandørregister /

ADMINISTRATIV DATABEHANDLING

Elbek & Vejrup A/S Vi effektiviserer processer, yder forretningsrådgivning og udvikler standard ERPløsninger baseret på Microsoft-teknologi.

Inden for det offentlige har vi stor erfaring med at digitalisere økonomi-, sags- og ressourcestyring samt tidsregistrering.

Vi har digitaliseret processerne i mere end en fjerdedel af landets kommuner.

Se mere på elbek-vejrup.dk

BYGHERRERÅDGIVNING

Kuben Management A/S Vi leverer teknisk, juridisk og økonomisk bygherrerådgivning samt proces- og projektudvikling i forbindelse med nybyggeri, renovering og udvikling af det byggede miljø. www.kubenman.dk

ENERGIOPTIMERING

ADVOKATBISTAND

Horten Advokatpartnerselskab Philip Heymans Allé 7 • Box 191 2900 Hellerup T. 3334 4000 • F. 3334 4001 E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Kontakt: Advokat Klavs V. Gravesen kvg@horten.dk • T. 3334 4239.

AFFALDSBEHANDLING

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS

LE34

Kuben Management A/S Den bedste energi er den, vi ikke skal bruge. Den gennemtænkte udnyttelse af ressourcer bidrager til et bæredygtigt samfund og skaber ny værdi. Kuben Management rådgiver om helhedsløsninger i byggeriet - også i driften. www.kubenman.dk

FORURENINGSUNDERSØGELSER

Geo København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

Landinspektørfirmaet LE34 A/S Førende inden for GIS til offentlige institutioner. Værktøjer til digitalisering af opgaver med mobile løsninger til borgere og medarbejdere. Drift og vedligeholdelse klares nemt og effektivt. www.le34.dk T: 7733 2222 M: le34@le34.dk

Andreasen & Hvidberg A/S Kaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø.

T. 9814 3200 • F. 9814 2241. www.aogh.dk

FEBRUAR 2018

Geo København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

58

TEKNIK & MILJØ

Landinspektørfirmaet LE34 A/S Landsdækkende rådgivning om opmåling, ekspropriation rettighedsforvaltning, udstykning, vejforvaltning og planlægning.

Stor erfaring med lokalplaner. www.le34.dk T: 7733 2222 M: le34@le34.dk

REVISION

LE34 VISER VEJEN

Landinspektørfirmaet LE34 Landsdækkende rådgivning om opmåling, klimasikring, areal- og rettighedsforvaltning samt udstykning og planlægning. www.le34.dk T: 7733 2264 M: le34@le34.dk

BDO Rådgivning, revision og regnskab Kystvejen 29 • 8000 Aarhus C Kontakt Peter Damsted på pda@bdo.dk eller telefon 41 89 04 48 og hør hvordan vi kan hjælpe jer.

RÅDGIVNING

EnviDan A/S Rådgivende ingeniører T: 86 80 63 44 www.envidan.dk

LE34 VISER VEJEN

AFLØBSREGULERING

www.mosbaek.dk

VISER VEJEN

GRØNNE OMRÅDER – VEDLIGEHOLDELSER

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER

Fortum Waste Solutions A/S Specialister i farligt affald, miljøservices og effektiv ressourceudnyttelse, som fremmer den cirkulære økonomi.

Lindholmvej 3 • DK-5800 Nyborg.

T. 8031 7100 • wastesolutions.fortum.com/dk kundeservice.rws@fortum.com

LE34

VISER VEJEN

HAVNEBYGNING OG – VEDLIGEHOLDELSE SWS - Special Waste System A/S Herthadalvej 4A • DK 4840 Nørre Alslev T. 5440 0212 • post@sws.dk • www.sws.dk Behandling og forbrænding af farligt affald Miljørigtig og ansvarlig affaldshåndtering Emballage, rådgivning, totalløsning

PLANLÆGNING

Landinspektørfirmaet LE34 Strandvejen 18 • 9000 Aalborg.

T. 9813 4655 • F. 9811 5626. www.nellemannsurvey.com Opmåling og kortlægning af havnebassiner,sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v.

Geo København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

Leverandørregister /

RÅDGIVNING

Kuben Management A/S Vi er en engageret samarbejdspartner med fokus på udvikling, helhed og bæredygtighed inden for det byggede miljø. Den dybe erfaring og den brede faglighed skaber grundlaget for byggerier, hvor livet kan udfolde sig. www.kubenman.dk

SPILDEVANDSAFLEDNING

RIA WATECH AS Proagria Group • Aggershusvej 7 5450 Otterup • Tel. 64 82 40 00 ria-watech@proagria.dk proagria@proagria.dk www.ria-watech.dk • www.proagria.dk Afspærringsspjæld og ventiler, kontraklapper/kontraventiler, overfaldspjæld, spuleklapper.

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S Borupvang 5E • 2750 Ballerup T. 35 82 19 19 • www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olieog benzinudskillere jf. DS 455.

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF

SPILDEVANDSRENSNING LANDINSPEKTØRER

LIFA A/S Landinspektører Rådgivning om vejforvaltning, ejendomsret, udstykning, opmåling, anvendelse af data og registre samt GIS. T: 6313 6800 E: land@lifa.dk W: www.lifa.dk

Orbicon A/S Orbicon leverer integrerede og bæredygtige løsninger inden for blandt andet Miljø, Forsyning og Byggeri.

Tlf +45 4485 8687 www.orbicon.dk

Rambøll A/S Rambøll er en førende international ingeniørog rådgivervirksomhed inden for: byggeri, design, trafik , infrastruktur, miljø, vand, energi, klima og industri.

Læs mere på www.ramboll.dk

EnviDan A/S Silkeborg: T. 8680 6344 Kastrup: T. 3250 7944 Aalborg: T. 9811 6344 Århus: T. 8680 6344 www.envidan.dk

Colas Danmark A/S Fabriksparken 40 • 2600 Glostrup T. +45 4598 9898 • F. +45 4583 0612 colas@colas.dk • ww.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, modificeret bitumen, produkter til vejved­ligeholdelse, fræsning, vedligeholdelse af rabatter og overfladebehandling.

SPRINGVAND OG BASSINER ®

Fokdal Springvand Fokdal Springvand A/S T. 5944 0565 Østerled 28 • 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum.

Vandbehandling, dyser, pumper m.v.

Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

STRATEGISK BYUDVIKLING

SLAMBEHANDLING

FEBRUAR 2018

Miljøservice A/S Ådalen 13A • 6600 Vejen.

T. 7538 3999 • F. 7538 4010.

E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afhentning og slutdisponering af slam og organiske affaldsprodukter.

Rådgivning og entreprise.

Tømning af slammineraliseringsanlæg og geotuber.

Kuben Management A/S Vi er en engageret samarbejdspartner med fokus på udvikling, helhed og bæredygtighed inden for det byggede miljø. Vi byudvikler gennem markedsindsigt med henblik på at skabe vækst, påvirke den demografiske udvikling samt at styrke den kommunale økonomi.

TEKNIK & MILJØ

59

Afsender: TechMedia A/S, Naverland 35, DK-2600 Glostrup

KONFERENCE TEKNIK & MILJØ ’18

KOMMUNALPOLITISK KONFERENCE

12.–13. april 2018 I samarbejde med Aarhus Kommune

TEKNIK & MILJØ ’18 FÆLLES LØSNINGER Læs programmet og tilmeld dig fra den 27. februar på tilmeld.kl.dk/tm18