Teknik & Miljø - februar 2016

#02 FEBRUAR 2016

TEKNIK & MILJØ STA D S - O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

Digitalisering får bundplacering

Tema:

ledelse

Behersk seks lederroller på én gang!

Farvel til curlingkommunen

goddag til den ansvarlige borger

KOMMUNER UDEN AFFALD

Affaldssortering kræver plads, og områder til affaldssortering kan nogle gange være direkte skæmmende – særligt i etageboliger, hvor pladsen er trang. Her kan Sweco hjælpe. Vi har mange års erfaring i at optimere affaldsløsninger, og vi er derfor en oplagt sparringspartner, når du som kommune, affaldsselskab eller boligselskab søger innovative løsninger, som både gør affaldssortering mere effektivt og mere æstetisk.

MØD OS PÅ SWECO.DK

TEMA: ledelse Paradigmeskift i myndighedsrollen

16 Farvel til curlingkommunen – goddag til den ansvarlige borger Kommunernes rolle som serviceleverandør udfordres massivt. Teknisk chef i Skanderborg Kommune, Luise Pape Rydahl, mener, at man ligefrem kan tale om et paradigmeskift i forvaltningskulturen.

Ny teknologi udfordrer ledere

14 Digitalisering får bundplacering på kommunale lederes hitliste elvom digitalisering anses for at være et af de vigtigste redskaber til S at fastholde og udvikle velfærd, er implementering af ny teknologi ikke en ledelsesopgave, der hitter hos de kommunale ledere. Det viser ny undersøgelse fra COK.

Lederen som dirigent

Du skal 22 beherske seks lederroller på én gang

Som leder kan du let miste overblikket, og i stedet for at være den proaktive dirigent i din egen organisation ende som marionetdukke i det nationale styringsspil om reformer.

Humanisering af digitalisering

Effektiv 24 digitalisering

handler også om mennesker

Positive relationer mellem mennesker er en forudsætning for at kunne udnytte de digitale muligheder og realisere effektiviseringer i sagsbehandling.

Det viser erfaringer i Hjørring Kommune.

3

Indhold jakbajser på 20 Sskolebænken

edrivning er 32 Net fælles ansvar

6

Februar 2016

Leder

Digital ledelse – kom nu i gang!

Af Flemming Kortsen

KTC

8

10

’En tilladelse, der omfatter det hele’

12

Brugerbetaling for vandløb

14

Digitalisering får bundplacering på kommunale lederes hitliste

16

Farvel til curlingkommunen – goddag til den ansvarlige borger

19

Grønne værdier – grøn omstilling

20

Sjakbajser på skolebænken

22

Du skal beherske seks lederroller på én gang

24

Effektiv digitalisering handler også om mennesker

26

Kort nyt

27

Ledelse af digitale processer under en ny velfærdsdagsorden

28

Spændende læsning om merværdi og magtspil i ledergrupper

29

Byen, landet og vandet i fokus på KL’s årlige teknik- og miljøkonference

Nu kan du spise Teknik & Miljø!

T EM A : led else

Byg g er i & ejendomsdri ft

30

Private aktører vil forringe og fordyre byggesagsbehandlingen

32

Nedrivning er et fælles ansvar

34

Holbæk genbruger næsten alle materialer fra nedrevet skole

forsyning

36

Indsats betaler sig

38

Ny ejerstrategi i Ballerup skal gøre forsyningen aktiv

40

Klimatilpasning kræver nye samarbejdsformer

pla nlæg ni ng

limatilpasning kræver 40 Knye samarbejdsformer

42

Deleøkonomi kan understøtte velfærdssamfundet Klima

44

Fokus på energiforbrug i virksomheder kan skabe job og vækst

46

Online overvågning af Usserød Å

48

Regnvandsbassin som åbent auditorium

50

Højvandssikring giver nyt liv på havnen

52

A FFA LD OG RESSO URCER

Kommunale genbrugsbutikker gør borgerne mere miljøbevidste

NAV NE

54

Navnenyt

KOMMUNALPOLITISK KONFERENCE

KONFERENCE TEKNIK & MILJØ ’16

14.–15. april 2016 Aalborg Kongres & Kultur Center

TEKNIK & MILJØ ’16 BYEN, LANDET OG VANDET TEKNIK & MILJØ ’16 er KL’s årlige konference på teknik- og miljøområdet, tidligere kendt som Politisk Forum.

www.teknikogmiljo.dk

Fagbladet Teknik & Miljø Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg Redaktion Redaktør Line Bak Unold T. 2555 2827 lu@ktc.dk Ansvarshavende redaktør Ane Marie Clausen amc@ktc.dk Forsideillustration Øivind Hovland / oivindhovland.com Layout Fiona E. Bruce / designkomplekset.dk Tryk KLS Grafisk Hus A/S Annoncer Lars Madsen T. 2555 2826 lm@ktc.dk Udgiver Kommunalteknisk Chefforening, KTC Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 Også medlemsblad for Park- og Naturforvalterne samt Kommunal Vejteknisk Forening Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 / ktc@ktc.dk Abonnementspris Kr. 870,- + moms om året for 11 numre Løssalg Kr. 139,- + moms inklusive forsendelse Oplag Kontrolleret af

Gennemsnitligt kontrolleret oplag per udgivelse: 2.491. I perioden 1. juli 2014 - 30. juni 2015 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

leder

Digital ledelse – kom nu i gang!

I 2012 udgav Det Digitale Råd et debatoplæg om nødvendigheden af et paradigmeskifte i den offentlige ledelseskultur, i lyset af digitaliseringen af den offentlige sektor.

Udgangspunktet var, at digitaliseringen skaber store organisatoriske forandringer, ændrede arbejdsgange, og udgør en væsentlig implementeringsudfordring.

Ledere og medarbejdere er bestemt tøvende over for de nye teknologiske udfordringer og muligheder.

En undersøgelse, som Center for Offentlig Kompetenceudvikling (COK) gennemførte sidste år, viser, at kommunale ledere ikke prioriterer ledelse i implementering af ny teknologi særligt højt. Det underbygges af, at der stort set ikke – i lyset af det enorme markedsudbud af kurser og uddannelser inden for ledelse - er ret meget som relaterer sig til digital ledelse.

Det er i den grad bekymrende, og står i skærende kontrast til de offentlige digitale forventninger og ambitioner.

På de tekniske fagområder er vi rigtig gode til at løse vores kerneopgaver, og digitaliseringen ændrer ikke på den side af sagen. Men den ændrer på metoden og kræver opmærksomhed, omstilling og tilvænning.

Som ledere skal vi kunne mestre vores eget ledelsesmæssige digitale liv. Vi skal kunne indtænke digitale løsninger i vores fag, og frem for alt skal vi kunne styre og understøtte de digitale kompetencer og den digitale forandringskultur.

Men vi skal også være bevidste om, at digitaliseringen kræver tid og ressourcer, før de egentlige gevinster kan høstes. Modsat mange store private virksomheder bliver der i det offentlige ikke afsat de nødvendige ressourcer og midler til implementering. Opgaven skal løses sideløbende med den daglige drift. Resultatet bliver derefter, og gevinsterne kan være svære at få øje på. IT afdelingerne er rigtigt gode til at udrulle systemerne, men ledere og medarbejdere på fagområderne har hverken forståelse eller tid til at se potentialet og mulighederne.

KTC ser digitalisering som en af de helt store ledelsesudfordringer og er klar til at rulle ærmerne op og få fokus på denne opgave – nu må vi se at komme i gang!

Flemming Kortsen Medlem af KTCs bestyrelse og centerchef for Teknik og Miljø, Slagelse Kommune.

ISSN 1902-2654

VI FORETRÆKKER ÅBNE KONTORLANDSKABER I Orbicon er åbenhed ikke en proces, men en faglig kultur. Hvordan kan vi dele, forklare og bruge det, vi ved og det vi laver, så det giver mening derude? Det kræver en god blanding af regnfrakker, regneark - og fuld forståelse for, at det af og til giver mening at gå mod strømmen.

En dag på kontoret for Ole Smith, Orbicon

Ud over at måle afsmeltningen af indlandsisen kan du bl.a. komme til at bygge bæredygtigt i byerne, klimatilpasse landskabet, udvikle intelligent IT til forsyningerne eller forbedre arbejdsmiljø, vandkvalitet og natur sammen med 600 andre arbejdende ingeniører. orbicon.dk/job og

ktc

Teknik & Miljø 100 procent biologisk nedbrydelig

Nu kan du spise Teknik og Miljø!

Efter flere års udvikling kunne trykkeriet KLS i 2015 præsentere trykmetoden PurePrint, som det første og foreløbig eneste trykkeri i Nordeuropa. KLS blevet belønnet med verdens skrappeste miljøcertifikat, Cradle to Cradle. Hos Teknik & Miljø er vi selvfølgelig stolte af og glade for, at vi har fået mulighed for at vælge den mest miljøvenlige trykmetode, som lever op til fremtidens krav om bæredygtighed og er 100 procent biologisk nedbrydeligt. Trykkeriets medejer, Kasper Larsen, forklarer her, hvad PurePrint står for – og hvad det betyder for miljøet.

Af | Line Unold, redaktør

Hvad er PurePrint?

-PurePrint er en produktserie som bliver produceret under kontrollerede forhold her hos KLS. Alle råvarer i trykprocessen, lige fra papir og trykfarve til hjælpematerialer og trykpulver, er analyseret og eventuelt udskiftet, så alt lever op til Cradle to Cradle principperne og sikrer, at produktet er 100 procent biologisk nedbrydeligt. PurePrint er fuldstændig fri for skadelige kemikalier og tungmetaller, og kan dermed faktisk spises, uden at det dog skal være en anbefaling…

8

Teknik & Miljø / februar 2016

Hvad betyder PurePrint for klimaet og miljøet?

-I Danmark er vi rigtig dygtige til at genanvende fibrene i papiret helt op til 7-10 gange, men papirfibrene udgør kun ca. 75 procent af returpapiret. Resten er farverester, fyldstoffer, bestrygningsmiddel mm. Det restmateriale ender som deponi, enten som et slammateriale fra genanvendelsesprocessen, eller som slagger, hvis tryksagen ender i forbrændingen.

Den cirkulære tanke, bag PurePrint, er, at ved at undlade at tilføre skadelige kemikalier i fremstillingsprocessen, så skal vi ikke behandle restmaterialet som deponi, da det kan benyttes direkte som kompost. Blandes PurePrint produkter med ordinære tryksager, så tilfører de heller ikke yderligere skadelige kemikalier til processen.

Hvorfor tror du, at KLS er det eneste trykkeri i Danmark der kan tilbyde PurePrint?

-Cradle to Cradle certificeringen er en ekstremt omfattende certificering som dækker alt fra spildevand og klimabelastning til materialesundhed, genanvendelighed af ressourcer og CSR. Det er altså ikke blot en tillægsydelse til vores produkt, men en helt grundlæggende ny måde at drive forretning og producere på. For eksempel bruger vi kun energi fra vindmøller, og alle firmabiler er el-biler. Der er kun to trykkerier i verden som opfylder Cradle to Cradle kriterierne, et trykkeri i Østrig og KLS i Danmark, men vi håber at der kommer flere til, for vi synes det giver god mening at producere på denne måde.

KLS forventer at produktionen allerede inden udgangen af 2018 er 100 procent omlagt til PurePrint, hvorefter der ikke længere vil være produkter, der forlader KLS som bliver til affald. Det er en rigtig god og positiv vision at arbejde for, og KLS er da også netop blevet belønnet med prisen som Årets erhvervsvirksomhed i Hvidovre.

Mødestedet for den danske natur- og miljøsektor Velkommen til medarbejdere fra kommuner, regioner, stat, interesseorganisationer og private virksomheder.

8.- 9. juni 2016 Bits og bytes i miljøforvaltningen – nye roller, nye muligheder Tricks, teknologi og virkelighed Læs mere på www.naturogmiljo2016.dk

I samarbejde med:

Nyborg Strand den 8.- 9. juni 2016

Faglige samarbejdspartnere:

Konferencen arrangeres af:

KTC

KTCs bidrag til debatten om ny miljølovstruktur:

”En tilladelse, der omfatter KTC mener, at en gentænkning af Miljø-, Natur-, Plan- og Energilovgivningen vil kunne give forenklinger, som samtidigt medfører en bedre erhvervsservice og bevarer beskyttelsesniveauet.

Af | Michael Damm, KTC faggruppeformand for Miljø & Grundvand og miljøchef i Aalborg Kommune.

Det er væsentligt, at den praktiske forvaltning bringes ind i processen med skabelsen af det nye lovkompleks – og KTC og kommunerne vil være naturlige partnere heri.

Fødevare- og Miljøminister Eva Kjær Hansen har inviteret alle parter til at komme med bidrag til en grundlæggende reform af lovstrukturen, og har valgt at sende opgaven videre i forskerudvalg, frem for at inddrage parterne i det aktive reformarbejde.

I det forestående arbejde er det centralt, at lovgivningen giver plads til, at der kan findes løsninger, som ud fra en helhedsvurdering bedst understøtter den grønne omstilling og afbalancerer benyttelse og beskyttelse. Det indebærer, at loven skal have fokus på at understøtte gode processer i samspillet mellem myndighed og erhverv. Det er vigtigt at sikre et godt samspil om

tilladelses- og godkendelsesansøgninger, ved at sikre nationale rammer for lokalt forankrede afgørelser, der både er målrettede og baseret på helhedssyn på sagen.

Det er vigtigt, at lovkomplekset bliver mere enkelt, set fra borgernes og virksomhedernes perspektiv. I kommunerne er der stor politisk fokus på at styrke erhvervsservicen og samtidig fremme den grønne omstilling. En ambition som kun kan opnås ved et tæt samspil mellem kommunerne og erhvervslivet.

Et lovkompleks, struktureret omkring et borger- og virksomhedsperspektiv, vil understøtte dette tætte samspil.

Hovedprincipper for ny lovstruktur Recipientbeskyttelse Det bør være et væsentligt udgangspunkt for en lovreform, at miljø-, natur-,

eksempel på hovedprincipperne omsat til en konkret lovstruktur 1 – Recipientbeskyttelse er basis for strukturen Den fremtidige regulering struktureres omkring fem recipienthovedlove: Lov om vand Lov om natur Lov om ressourceeffektivitet Lov om luft Lov om bymiljø Disse fem hovedlove udstikker nationale rammer og mål, og vil sikre en målrettet og ”tilstrækkelig” regulering, samt øge koblingen til EU-lovgivningen.

2 - Helheds- og kundeorientering udgør andet niveau i strukturen Dette 2. niveau udgøres af kommunale sektorplaner inden for de fem hovedrecipienter, og en aktivitetsregulering som sikrer ”En tilladelse til En aktivitet”.

10

Teknik & Miljø / februar 2016

energi- og planforvaltningen tager udgangspunkt i recipienternes sårbarhed. ’Recipienter’ skal her forstås som vand, natur, ressourceeffektivitet, luft og bymiljøet.

Dette udgangspunkt er i overensstemmelse med EU-lovgivningen og med anbefalingerne fra Natur- og Landbrugskommissionen. Det vil også understøtte princippet om en målrettet regulering.

Fleksibel og individuelt tilpasset Det er centralt for at yde en god erhvervsservice, og fremme innovation i erhvervslivet, at reguleringen giver myndigheden muligheder for at kunne give individuelle og målrettede tilladelser. Tilladelser baseret på en tæt dialog og en fælles udvikling af projektet i samspil mellem myndighed og erhverv.

Helhedsorienterede løsninger Målet er, at en aktivitet reguleres tilstrækkeligt, dvs. ikke for meget eller for lidt. Derfor skal fokus være på recipientens beskyttelsesbehov – og ikke som i dag fortrinsvis på aktivitetens kategori, dvs. om det er en listevirksomhed, Bilag 1-virksomhed, eller andre af de bundne reguleringsformer.

En hurtig sagsbehandling, med detaljeret kendskab til lokale forhold og sammenhængen mellem den ansøgte aktivitet og de relevante recipienter, forudsætter, at der er en klar national rammeregulering, som definerer mål og krav i forhold til recipienterne,

KTC

det hele” hvad enten dette gælder påvirkning af natur, luft, vand, bymiljø eller ressourceforbrug.

En tilladelse pr. aktivitet Forudsætningen for, at en regulering opleves overskuelig og relevant er, at den tager udgangspunkt i en helhedsopfattelse hos modtageren af reguleringen. Derfor bør tilladelserne omfatte alle de forhold, som den pågældende aktivitet vil få indflydelse på. ”En tilladelse til en aktivitet” vil give en enklere indgang til myndigheden, og bedre muligheder for at fremme en grøn omstilling i smidigt samspil med ansøgernes ønsker.

Sektorplaner er grundlaget Sektorplanerne er sammen med de kommunale bæredygtighedsplaner grundlaget for den grønne omstilling.

Sektorplanerne indeholder ofte miljøog servicemål, som sætter rammen for fx spildevandshåndtering eller klimasikring, og er retningsgivende for forsyningsselskabernes udførelse af de

offentlige opgaver. Det er derfor afgørende, at sektorplanerne styrkes.

Administrationslov skal forenkle En forenkling og koordinering af de administrative bestemmelser er afgørende for at imødekomme ønsket om at skabe mere helhed og hurtigere sagsbehandling, samt for at fastholde det gældende beskyttelsesniveau.

En samlet administrationslov vil kunne imødekomme dette.

Stærkt samspil med planloven Efter KTCs opfattelse skal der som grundlag for den aktivitetsbaserede regulering gennemføres en yderligere zonering af det åbne land. Derfor bør planloven sammenkoble recipienter og zonering af det åbne land baseret på princippet om, at arealer og bygninger skal adskilles, samt at zoneringen skal forholde sig til områder for intensive bedrifter og ekstensive bedrifter (se figur).

Intensive bedrifter

Extensive bedrifter

Areal

Speciale i planteavl

Natur og Miljø Klimatilpasning Græsning

Bygninger

Jordløse husdyrbrug Speciale i husdyr

Bosætning ”Liv på landet” Attraktive boliger

EKSEMPEL på opdeling af en aktivitetsbaseret regulering A) Bekendtgørelser – ”En tilladelse til En aktivitet” I denne struktur meddeles hver aktivitet en aktivitetstilladelse med hjemmel i en bekendtgørelse, hvor krav og vilkår er bestemt af rammer og mål for recipienterne opstillet i recipienthovedlovene. Disse krav og vilkår er ”oversat” og målrettet i bekendtgørelserne til de konkrete aktivitetstyper, hvor kontrolvilkårene er bestemt af Miljøtilsynets erfaring med adfærd, samt kendskab til produktionsmetoder og risiko.

Bekendtgørelserne kan omfatte: 1. En tilladelse til produktionsvirksomheder 2. En tilladelse til landbrug underopdelt i staldanlæg og arealer 3. En tilladelse til servicevirksomheder og fritidsaktiviteter 4. En tilladelse til øvrige aktiviteter i bymiljøet B) Planlægning - med lokalt grundlag for regulering af aktiviteten I sektorplanerne omsættes den nationale rammelovgivning til konkrete lokale mål og rammer. Derfor skal en ny lovstruktur sikre kommunalbestyrelserne entydig og klar hjemmel til at styre forsynings- og affaldsselskaber, samt energiplanlægning på tværs af kommunegrænser via sektorplaner.

Sektorplanerne kan omfatte: 1. Helhedsplaner for vandløbsoplande 2. Indsatsplan for natur 3. Indsatsplan for ressourceeffektivitet 4. Indsatsplan for ren Luft 5. Indsatsplan for jord 6. Indsatsplan for landskab

Teknik & Miljø / februar 2016

11

KTC

KTC: Vandløbsloven trænger til modernisering

Brugerbetaling for vandløb?

Vandløb er også en slags infrastruktur Lars Hvidtfeldt fastslår i sin artikel i Altinget den 12. januar 2016, at vandløb er infrastruktur.

Måske en pointe? Øget service til grødeskæring og anden vandløbsvedligeholdelse udfordrer nemlig kommunernes slunkne kasser. Så måske rummer betragtningen en løsning på finansieringen af dette. Tilsvarende infrastrukturer i byerne er nemlig brugerfinansierede.

Af | Bjarne B. Svendsen, medlem af KTC’s faggruppe for natur og overfladevand

Regnvandssystemer og kloakker i byerne har i bund og grund samme funktion som vandløb – at bortlede spildevand og regnvand. Driften betales af brugerne som spildevandsafgifter og har ikke noget med skat at gøre. Det kører i sit eget lukkede system efter ”hvile i sig selv”-princippet. Det samme gør drikkevandsforsyning. Det er også infrastruktur.

Hvis vandløb vitterligt er infrastruktur og dermed skal sidestilles med regnvandssystemer og kloakker, så kan man med rette spørge, om driften af vandløb ikke burde finansieres på samme måde? Altså brugerbetaling.

For hvorfor skattefinansiere den infrastruktur, som lovgivningsmæssigt styres af vandløbsloven. Måske fordi den efterhånden gamle vandløbslov ikke har fulgt med tiden?

Infrastruktur eller ej Rigtig mange vandløb i det åbne land – de fleste vil nogen sige – er menneskeskabte. De bruges til at bortlede vand og spildevand. Ligesom byernes regnvandssystemer og kloakker. At sidstnævnte skal betragtes som infrastrukturer, er der nok ingen, der vil

12

Teknik & Miljø / februar 2016

bestride. Ergo er vandløb det også, som Lars Hvidtfeldt fastslår i sin artikel.

Vandløbsloven er en ældgammel konfliktlov, som er justeret og tilpasset adskillige gange i over hundreder af år. Den håndterer ikke vandløb som moderne infrastrukturer. Men det giver faktisk god mening, at tage udgangspunkt i tankegangen om vandløb som en del af infrastrukturen.

Øget service koster Lige nu møder kommunerne et stort pres i retning af ønsker om øget service på grødeskæringsområdet. Mere grødeskæring koster. For de kommunale politikere vil det indebære beslutning om nedsat service på andre områder eller hævning af skatten. Pengene skal jo komme et sted fra.

Samtidigt har miljøministeren nedsat en ekspertgruppe til at se på dette.

Veje og byer skal også betale Brugerbetaling på vandløb må selvfølgelig betyde, at offentlige vejarealer skal bidrage til vandløbsdriften. Og forsyningsselskaberne skal også. Efter vandløbsloven er brugerne primært de, der har direkte nytte af vandløbs-

vedligeholdelsen. Måske er det i virkeligheden en bredere kreds.

Det kommer for vidt at pege på praktiske måder at gribe en modernisering af vandløbsloven og driften an på i denne artikel. Vi vil nøjes med at påpege, at de tekniske udfordringer er til at overkomme, og at der findes flere løsningsmodeller. Juraen kan hente inspiration fra de lovgivninger, der rummer infrastruktur som vandforsyning, spildevand. KTC mener derfor fortsat, at vandløbsloven trænger til en modernisering.

Ensartethed Det korte af det lange er, at hvis vandløb betragtes som infrastruktur, så kan man løse en masse finansielle udfordringer, som politikere i stat og kommune med stor sandsynlighed vil komme til at stå over for. Det vil desuden skabe ensartethed mellem by og land, når det gælder afvanding.

Denne artikel blev bragt i Altinget.dk den 9. februar 2016.

SMART CITY | BYUDVIKLING | ENERGI OG KLIMA

TAG MED KTC PÅ STUDIETUR TIL

BARCELONA ONSDAG DEN 25. MAJ TIL FREDAG DEN 27. MAJ 2016 KTCs studietur går i 2016 til Barcelona, hovedstaden i Catalonien.

Oplev en global rollemodel for innovativ byplanlægning, som er internationalt anerkendt for sin succesfulde transformation fra industriby til moderne vidensby.

Der bliver stillet skarpt på Barcelonas rolle som en af Europas førende smart cities i relation til borgere, miljø og økonomi. Barcelona har også spændende erhvervsudvikling og innovative kulturtilbud, som møder fremtidens krav i en tæt by.

ONSDAG D. 25. MAJ. Individuel ankomst til hotel centralt i byen.

Programmet indledes kl. 14.00 med en byvandring gennem den gotiske by.

Vi oplever bydele, hvor kommunen har formået at omdanne et tidligere belastet kvarter til kulturcentrum, nye kvarterer og spændende arkitektur.

TORSDAG D. 26. MAJ. Vi møder repræsentanter for Barcelona kommune og hører om anvendelse af BIG DATA: Fra planlægning og trafikstyring af byen til borgerinformation via en borger-APP. Vi ser også et tidligere industrikvarter under omdannelse til medie, IT og

uddannelsesbydel og får en guidet tur med fokus på belysning, energi og klimaløsninger. Dagen sluttes af med en cykeltur på Passeig Maritim (havnepromenaden) og besøg i den Olympiske By. FREDAG D. 27. MAJ. Vi hører om kommunens klimasikring og besøger de store bassiner, som sikrer byen og miljøet mod oversvømmelser ved skybrud.

Efter frokost er der individuel tid indtil afrejse.

NB: Der er forbehold for ændringer i programmet.

Oplev en by i forandring og bliv inspireret til danske udfordringer på forårets studietur til Barcelona. Planlægning af program og rejseleder på hele turen er arkitekt MAA Dorte Augustenborg.

PRIS

6.500 + moms pr. person TILMELDING

Tilmelding foretages på www.ktc.dk senest fredag den 18. marts 2016.

Tilmelding er bindende fra denne dato.

Der er plads til max. 30 deltagere. Turen gennemføres ved 20 tilmeldte.

PRISEN INDEHOLDER:

2 overnatninger på hotel, centralt beliggende i Barcelona i enkeltværelse.

Fælles frokoster og middage Faglige arrangementer.

Cykelleje og offentlig transport Rundvisninger/guidede ture/ oplægsholdere.

Prisen inkluderer ikke: Flybillet, afbestillingsforsikring, rejseforsikring.

Tema: ledelse

Ny teknologi udfordrer ledere

Digitalisering får bundplacering på kommunale lederes hitliste Selvom digitalisering anses for at være et af de vigtigste redskaber til at fastholde og udvikle velfærd, er implementering af ny teknologi ikke en ledelsesopgave, der hitter hos de kommunale ledere. Det viser ny undersøgelse fra COK. Af | Jes Vitting, COK

Undersøgelsen Kommunal Ledelse 2015, som COK netop har gennemført blandt 1264 kommunale ledere viser, at de kommunale ledere – herunder også ledere inden for Teknik og Miljø – vurderer Ledelse i implementering af ny teknologi som det mindst vigtige ud af ni ledelsestemaer.

De kommunale lederes manglende interesse i implementering af ny teknologi står i skarp kontrast til Fælleskommunal Digitaliseringsstrategi 2016-2020.

Ifølge digitaliseringsstrategien er den afgørende præmis for, at kommunerne kan fastholde og udvikle den menneskenære, lokale velfærd, at kommunerne både sammen og hver for sig gennemfører professionelle og effektorienterede digitaliseringsprocesser.

Eller sagt uden uld i mund: Hvis den kommunale velfærd ikke skal falde i omfang og kvalitet, må de kommunale ledere fluks i det digitale arbejdstøj og sikre en digital dagsorden, der lever op til strategiens forventninger og ambitioner.

Fokus på ledelse Med strategien sætter KL fokus på digitalisering ude i landets kommuner, og KL har en forventning om, at digitaliseringen vil skabe sammenhæng, effektivitet, nærvær og økonomiske gevinster.

Ifølge Fælleskommunal Digitaliseringsstrategi 2016-2020 er løsningen af kerneopgaven under radikal forandring og vil fortsat undergå store forandringer i de kommende år. Området for Teknik og Miljø er ingen undtagelse.

Det sætter fokus på lederne. Den kommunale leder skal – uagtet ledelsesniveau –

14

Teknik & Miljø / februar 2016

have fokus på og evne at understøtte den digitale dagsorden og forandringsproces.

Digitalisering kræver opmærksom ledelse Lederne skal kunne se og benytte digitalisering som en afgørende del af opgaveløsningen, hvilket ofte kræver en omstilling af medarbejderne og organisationen.

Ifølge chefkonsulent i COK, Jeanet Hardis, er ledelsesopgaven i forhold til digitalisering og implementering af ny teknologi krævende.

- Lederen skal være ambassadør for en nødvendig udvikling, og lederen skal evne både at vise og gå digitaliseringsvejen sammen med sine medarbejdere, siger hun.

Lederen skal kunne kommunikere nødvendigheden af og potentialet i digitalisering og velfærdsteknologi som løftestang for fortsat velfærdsudvikling i kommunerne.

- Digitalisering er ét af de allervigtigste redskaber til at sikre en fortsat vel-

færd kendetegnet ved ydelser af rette kvalitet og med et samtidigt blik for en styrket trivsel hos det frontpersonale, som leverer serviceydelsen i samspil med borgeren, siger Jeanet Hardis.

Teknologi ændrer kerneopgaven Undersøgelsen Kommunal Ledelse 2015 viser tydeligt, at den digitale og velfærdsteknologiske udvikling generelt er en udfordring for landets kommuner.

Det kniber med at følge med den digitale og teknologiske udvikling, som i et accelererende tempo vokser i alle dele af den kommunale forvaltning.

- At lede den digitale udvikling handler i virkeligheden om, at lederen forstår sig på, hvordan kerneopgaven bliver fundamentalt anderledes som følge af teknologien. Lederen skal være helt tæt på kerneopgaven – i mødet mellem borgeren og den fagprofessionelle medarbejder. Dermed bliver den kommunale leders opgave at give meningsfulde svar på en ny og mere effektiv or-

Diagrammet viser andelen af ledere fra de syv forvaltningsområder, der har prioriteret Ledelse i implementering af ny teknologi som ét af de tre vigtigste ledelsestemaer.

Tema: ledelse

Diagrammet viser, hvordan lederne inden for Teknik og Miljø er udfordret, når de skal lede implementering af ny teknologi.

ganisering og løsning af kerneopgaven, forklarer Jeanet Hardis, der er ansvarlig for forretningsområdet Ledelse i COK.

og med ønsket om at understøtte borgerens livskvalitet ud fra devisen ”længst mulig i eget liv”, siger hun.

Digitalisering og fagforvaltning Inden for hvert forvaltningsområde kortlægger undersøgelsen Kommunal Ledelse 2015, hvor vigtigt de kommunale ledere finder digitalisering og ny teknologi.

Ledere i de centrale stabsfunktioner som HR, it og økonomi er meget mere optaget af digitalisering og implementering af nye teknologier sammenlignet med lederne i fagforvaltningerne.

Inden for fagforvaltningerne er det lederne på ældreområdet, som finder digitalisering og implementering af ny teknologi mest vigtig.

At lederne inden for de forskellige forvaltninger forholder sig forskeligt til digitalisering og ny teknologi, overrasker ikke Jeanet Hardis.

- En leder i den kommunal stabsfunktion er og skal være orienteret mod kommunens tværgående politikker og strategier, og arbejdsopgaven er at udmønte overordnede velfærdsdagsordener. Det betyder, at digitalisering er i den centrale stabsleders bevidsthed som ét af de vigtigste nøgleord og redskaber i den fortsatte kommunale velfærdsudvikling, forklarer hun.

Jeanet Hardis finder det naturligt, at ældreområdet er den ledelsesmæssige højdespringer i forhold til at være langt fremme med ny teknologi.

- Ældreområdet var det første til for alvor at tage livtag med især velfærdsteknologiske hjælpemidler og løsninger bundet ind i en rehabiliteringsdagsorden

Teknik og Miljø ligger i midterfeltet Undersøgelsen fra COK viser, at med hensyn til Ledelse i implementering af ny teknologi, præsterer Teknik og Miljø ikke væsentligt forskelligt fra de andre fagforvaltninger.

- Placeringen i den pæne ende af midterfeltet skyldes primært tiltag som fx GIS og Byg og Miljø. Med GIS, som informationsteknologisk spydspids har Teknik og Miljø som forvaltningsområde været på forkant inden for digitalisering i de senere år, siger Jeanet Hardis.

GIS giver et strategisk overblik over de tekniske fagområder.

- Et andet eksempel, der får Teknik og Miljø op i digitaliseringsklassementet, er Byg og Miljø, som har givet borgerne digitale selvbetjeningsløsninger og sat standardiseringer og effektiviseringer i spil, tilføjer hun.

Udfordringer for Teknik og Miljø Undersøgelsen Kommunal Ledelse 2015 afdækker også, hvor lederne inden for Teknik og Miljø oplever udfordringer i forbindelse med at lede implementering af ny teknologi.

Lederne er især udfordret af 1) at kunne få medarbejderne til at se værdien i at anvende ny teknologi, 2) at kunne klæde medarbejderne kompetencemæssigt på til at anvende den nye teknologi, 3) at kunne håndtere situationer, hvor ny teknologi giver

uforudset merarbejde.

Undersøgelsen viser desuden, at der er forskel på, hvordan de forskellige ledere inden for Teknik og Miljø er udfordret. Jo mere decentralt en leder er placeret, desto sværere er det for lederen at få medarbejderne til at se værdien i at anvende ny teknologi.

KLs ambition og kommunernes virkelighed At de kommunale ledere – uagtet ledelsesniveau og forvaltningsområde – ikke finder digitaliseringsopgaven vigtig, kan være et udtryk for, at de mangler de fornødne kompetencer og ledelsesmæssige greb.

- Det er set før, at jo sværere man opfatter en opgave, desto bedre er man til at nedprioritere den. Vi tror på og kan se, at det handler om at få erfaring med at implementere nye digitale arbejdsgange og velfærdsteknologiske redskaber. Mere Just Do It og mindre berøringsangst, siger Jeanet Hardis.

Hvor den tidligere Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi overvejende var optaget af fokusområder og indsatser, så er den nye strategi også optaget af, hvilke kompetencer hos både medarbejdere og ledere en implementering af strategien forudsætter.

- Broen mellem den nye strategis ambitionsniveau og de kommunale lederes manglende interesse i digitalisering må være kompetenceudvikling. Som kommunernes læringspartner giver det os en forhåbning om, at kommunerne nok skal komme i hus med ambitionen, afslutter Jeanet Hardis.

Teknik & Miljø / februar 2016

15

Tema: ledelse

Paradigmeskift i myndighedsrollen

Farvel til curlingkommunen

goddag til den ansvarlige borger Kommunernes rolle som serviceleverandør udfordres massivt.

Teknisk chef i Skanderborg Kommune, Luise Pape Rydahl mener, at man ligefrem kan tale om et paradigmeskift i forvaltningskulturen, som vender op og ned på tilgangen til opgaveløsningen.

Teknik & Miljø har interviewet Luise Pape Rydahl, som også er nyudnævnt formand for KTCs faggruppe for Natur- og overfladevand

Af | Line Unold, redaktør

Fakta om Luise Pape Rydahl Er 40 år Læste statskundskab på Aarhus Universitet Har bl.a. arbejdet i Miljøministeriet Har arbejdet i Ungarn og de baltiske lande samt ved FN i New York Bor nu i Stavtrup ved Aarhus

16

Teknik & Miljø / februar 2016

Tema: ledelse

- Vi er definitivt på vej væk fra servicekommunen. Vi skal ikke være en enstrenget serviceleverandør, men skal derimod understøtte dem, der vil noget selv - dem der har et projekt, fortæller Luise Pape Rydahl med begejstring i stemmen og stort smil på læben.

For Luise Pape Rydahl, som har været teknisk chef i Skanderborg Kommune siden 2012, er det helt indlysende at tænke i nye baner om kommunernes rolle i forhold til borgerne.

- Kommunen har bevæget sig fra primært at være myndighed til servicevirksomhed i løbet af de sidste 25-30 år, hvor New Public Managament (NPM) har været den mest dominerende forvaltningsmetode i det offentlige. Men vi kan simpelthen ikke imødekomme alle de behov, som borgerne har i en ren serviceorienteret kommunal konstruktion, hvor borgeren betragtes som kunde og den ansatte som servicemedarbejder. Så drukner vi helt enkelt i arbejdsopgaver. Worst case scenario er jo, at vi hverken kan rekruttere politikere eller

Kommunen 3.0 Hvad er kommunes rolle: Vi skal se muligheder og få folk til at lykkes med deres projekter.

Vi skal forsøg at forstå, hvilke muligheder der er i en given sag, fx i en byggesag.

Vi skal være understøttende, men også være myndighed, hvis det er påkrævet.

kompetente medarbejdere til stillinger i det offentlige, forklarer Luise Pape Rydahl.

Alle er borgere – alle er lige - Jeg mener, det er vigtigt at vi får udvisket grænsen mellem borger og kommunalt ansat. I Skanderborg Kommune er der 5.200 ansatte, men vi er 59.000 borgere. Det er essentielt, at vi fremhæver, at vi ALLE er borgere, forklarer Luise Pape Rydahl og fortsætter: - Pointen er, at vi som medarbejdere i kommunen har en tendens til gå ind og overtage folks projekter – fx, hvis der skal anlægges en sti rundt om en sø. Og så kan vi ikke altid leve op til borgernes krav og forventninger.

Grønne partnerskaber Et bud på, hvad man SÅ skal gøre som kommunal enhed, har Luise Pape Rydahl fra sin egen kommune: - Her i Skanderborg har vi i en årrække arbejdet med ”Grønne partnerskaber”. Et frugtbart samarbejde mellem kommunen, som står for myndighedstilladelser og koordineringen, Naturstyrelsen, Danmarks naturfredningsforening, Friluftsrådet, borgere og lodsejere. Fx har vi i Galten et projekt, hvor en tidligere borgmester donerede penge til opholdsarealer ved den lokale sø, Præstedam, og et grønt partnerskab blev etableret, forklarer Luise Pape Rydahl. Hun understreger, at der er rigtig mange fordele ved at indgå et grønt partnerskab:

- Man kan få bilagt gamle, opslidende konflikter. Fx hvor en lodsejer ikke vil have en sti hen over sin grund. Med grønne partnerskaber opstår et fællesskab, en fælles begejstring.

De tusinde fællesskabers land I Skanderborg bruger byrådet generelt betegnelsen ”De tusinde fællesskabers land” om den måde at være kommune på, som motiverer til og bygger på lysten til at gøre noget sammen.

- Vi har gennemført over 20 grønne partnerskaber. Det er partnerskaber, som samler sig om blandt andet badebroer og stier. Et partnerskab har finansieret en båd i Ry, som skolerne bruger til at sejle ud på søen i som led i undervisningen i natur&teknik, fortæller Luise Pape Rydahl.

Vi er ikke curling-kommune Skanderborg Kommune arbejder bevidst med at få borgerne til at tage ejerskab og ansvar for projekter.

- I Hørning havde vi en masse klager over lastbiler, der parkerede om natten tæt på et beboelsesområde. Her var den almindelig opfattelse, at ”det er da noget kommunen må gøre noget ved”. Men det er ikke særlig ”kommune 3.0-agtigt”. Vi skal ikke bare per automatik gå ind og agere curlingforældre og tage over, når der opstår problemer.

Det er jo også virksomhedernes ansvar, forklarer Luise Pape Rydahl.

Kommunen foranstaltede derfor et møde med de involverede parter, virk-

”Vi kan simpelthen ikke imødekomme alle de behov, som borgerne har i en ren serviceorienteret kommunal konstruktion, hvor borgeren betragtes som kunde og den ansatte som servicemedarbejder. Så drukner vi helt enkelt i arbejdsopgaver.

Teknik & Miljø / februar 2016

17

Tema: ledelse

somhederne, der modtog lastbilerne. Det viste sig, at virksomhederne havde masser af plads til at have lastbilerne parkeret natten over, og at de var klar til at tage ansvaret på sig.

Men betyder det så ikke, at kommunen fralægger sig ansvaret?

-Nej, bestemt ikke. Vi sparer faktisk ikke noget på det, men vi får mere – og mere holdbare løsninger og kvalitet ud af det. Det koster meget tid at gennemføre partnerskaber. Her har politikerne en vigtig rolle, fordi de er med til at bakke op om processerne og projekterne, siger Luise Pape Rydahl.

Helt konkret har kommunen nogle puljer, som støtter med halvdelen af det beløb, der skal til i et projekt. Den anden halvdel skal lodsejere, virksomheder eller borgere stå for.

Ikke kunde – men borger I Skanderborg taler man ikke om at servicere ”kunderne”, men om at samarbejde med borgerne.

- Det er vigtig at italesætte processen på den rigtige måde, så samarbejdsrelationen er afklaret. Vi skal som kommune ikke leve op til ”kundernes” forventninger. Vi omtaler ikke kommunens indbyggere som kunder, men som borgere, og giver dem samtidig et ansvar. De skal være med til at sætte deres præg på deres egen by og deres egen kommune. I den her byrådsperiode har vi haft fire § 17 stk. 4-udvalg. På

den måde får borgerne mulighed for at være med til at bestemme.

Hvordan tror du, teknik- og miljøforvaltningen ser ud om ti år?

Hvad gør I så konkret i Skanderborg for at få medarbejderne i kommunen til at tænke i samarbejde frem for at servicere?

-I fagsekretariatet Teknik og Miljø skal alle medarbejdere deltage i et kursus om ”styrket borgerkontakt”, hvor der bliver trænet i dialogmetoder. Vi har fokus på den gode proces i hele kommunen. Tilgangen og det at se muligheder for, at borgerne kan lykkes med deres projekter er vigtig. Det er jo ikke sådan, at vi slet ikke vil tage ansvar tværtimod, siger Luise Pape Rydahl.

Hvilke udfordringer støder I så på?

- Vi bliver udfordret, når der opstår konflikter, som vi kun kan løse ved at håndhæve de gældende regler. Hvis for eksempel en virksomhed støjer for meget, prøver vi først med en konstruktiv dialog, men hvis virksomheden ikke medvirker til at finde en løsning, ja, så bliver vi nødt til at håndhæve den lovgivning, der er på området, af hensyn til naboerne. For der er en bagkant.

Det er ikke alt, vi som myndighed kan eller må acceptere. Vi har et ansvar og en forpligtelse som myndighed. Nogle gange SKAL vi sætte foden ned, forklarer Luise Pape Rydahl.

Hvorfor er I så gode i Skanderborg til organisatorisk at få sat gang i frugtbare processer?

- I Skanderborg er vi gode til på tværs af organisationen – fra Byrådet til

Luise Pape Rydahl: - Jeg håber, at teknik- og miljø er blevet meget mere end blot en fagforvaltning. At vi er blevet en vigtig samarbejdspartner i forhold til at skabe gode rammer i kommunen. At medarbejderne kan få mest mulig ud af ressourcerne i lokalsamfundene.

- Det kræver kompetenceudvikling og uddannelsesfokus. Vi skal blive endnu bedre til at facilitere processer med borgerne. Det kræver også ejerskab fra både direktionen og politikerne.

- Jeg håber også, at borgerne går fra at have en forventning om, at kommunen løser det hele, til at føle sig som en DEL af fællesskabet.

- Det kræver en kulturforandring, et paradigmeskift. Både hos den enkelte borger og den enkelte medarbejder.

den enkelte medarbejder – at tage ejerskab til denne forandring. Vi er kommet langt, men der er selvfølgelig stadig noget at arbejde med.

- Vi prøver hele tiden at blive inspireret til nye måder at løse opgaverne på. For eksempel har vi et velfungerende ”advisory board”, som består af virksomhedsledere. Dem mødes vi med fire gange om året for at finde ud af, hvad der betyder mest for virksomhederne – og hvordan vi som kommune kan hjælpe.

Luise Pape Rydahl - ny formand for KTC faggruppen Natur- og overfladevand Hvordan vil du forholde dig i din nye rolle som formand for NOV-faggruppen, hvor du med stor sandsynlighed vil blive udsat for kritik fra landbrugets side?

- Det er en ny rolle for mig, derfor også et svært spørgsmål. Det vi gør på hjemmebane i dag, og som fungerer godt, er en meget tæt kontakt til landbruget og de grønne organisationer. Min oplevelse er, at man kommer langt ad dialogens vej, og ofte er der behov for, at man snakker sammen, at man mødes – menneske til menneske – med et mål om at finde løsninger, som alle kan leve med.

-Jeg oplever af og til, at embedsværkets forpligtelser i forhold til natur, miljø og vand fejlagtigt tolkes som en politisk holdning. Det er jo helt skævt, for kommunens opgave med at forvalte miljøet lokalt er jo en opgave, Folketinget og EU har givet os. Derfor har vi en lovmæssig forpligtelse til at forholde os til, hvordan opgaven kan løses.

18

Teknik & Miljø / februar 2016

Tema: ledelse

Ledelsesværktøj til bæredygtige løsninger

Grønne værdier – grøn omstilling I Horsens Kommune står en biolog i spidsen for kommunens grønne erhvervssatsning. En efteruddannelse i energi og miljø har givet Astrid Carl ledelsesværktøjer til at udvikle grønt netværk.

Af | Signe Lund, journalist

Foto | Lars Møller

Kan man engagere kommunens tunge transportvirksomheder til at køre med biogas? Det er i hvert fald lykkedes Astrid Carl, specialkonsulent i Horsens Kommune, at lægge mulighederne frem. Med en diplomuddannelse i energi- og miljøledelse i ryggen har hun været en nøgleperson i udviklingen af kommunens store erhvervssatsning ’Grøn Vækst Horsens’. Med erhvervssatsningen sparrer Horsens Kommune med virksomheder og hjælper dem blandt andet med at spare på energiforbruget og omstille til grønne og bæredygtige løsninger.

Grønt netværk -Mange virksomheder vil gerne arbejde med grøn omstilling, men de ved ikke, hvordan de skal komme i gang, fortæller Astrid Carl. Hun har koordi-

neret Grøn Vækst Horsens-strategien med flere indsatsområder, herunder transport og trafik. Blandt andet har kommunen etableret Akademi for Grøn Omstilling, hvor virksomheder og offentlige institutioner kan følge forløb til at opnå miljøcertificering, og et grønt netværk for at fremme samarbejdet om de grønne løsninger.

-Vi arbejder på at løfte i flok som klimakommune, og vi vil gerne hjælpe virksomhederne, når de fortæller, hvad de har brug for, for at bidrage, eksempelvis ved at tilbyde ERFA-forløb inden for forskellige temaer. Vi skubber noget ud på markedet, men vi lytter også til virksomhederne, siger Astrid Carl.

Omstilling til ledelse Astrid Carl er oprindeligt uddannet biolog, men efter en årrække på

Om uddannelsen: Teknologisk diplomuddannelse i energi og miljø foregår på Videncenter for Drift og Vedligehold, der ligger på Fredericia Maskinmesterskole.

Uddannelsen udbydes af VIA University College.

Diplomuddannelsen svarer 60 ECTS eller et års fuldtidsstudium. De studerende tager den typisk på tre år.

arbejdsmarkedet søgte hun ind på den teknologiske diplomuddannelse i energi og miljø. Hun ville gerne arbejde med klima og bæredygtighed, og hun ønskede mere teknisk indsigt i opbygning af eksempelvis infrastruktur og forsyningsselskaber.

I løbet af diplomuddannelsen fik Astrid Carl indsigt i kommunernes arbejde med miljøtilsyn, og det fængede hendes interesse. Hun tog en række fag inden for ledelse, kommunikation og økonomi, og den kombination har vist sig meget nyttig for Horsens Kommune.

Her skulle man bruge en specialkonsulent, som kunne tænke vækst og arbejdspladser for virksomhederne ind i de grønne omstillinger.

-Faget ”finansiel ledelse” er eksempelvis ikke særlig rettet mod kommunalt ansatte, men det er meget brugbart nu, hvor jeg skal samarbejde med virksomhedslederne og finde ud af, hvordan den grønne omstilling giver dem værdi, fortæller Astrid Carl.

Som biolog fungerede det fint at tage diplomuddannelsen i energi og miljø.

Astrid Carl har fået ledelsesværktøjer og blik for de overordnede klimastrategier.

Teknik & Miljø / februar 2016

19

Tema: ledelse

Entreprenørledelse i 1. række

Sjakbajser på skolebænken Mange medarbejdere er ledere uden at være bevidste om det og ofte uden de ledelseskompetencer, der er nødvendige. Det betyder værdikæden fra topledelsens strategi, vision og målsætning til organisationens yderste led knækker. Det gælder over hele det offentlige spekter, også blandt de mange kommunale entreprenører. Sæt nu fokus på denne oversete ledergruppe, lyder appellen fra næstformand i KEF, Carsten Leth, da vi møder ham og asfaltkoordinatoren Dan Christoffersen, på Materielgården i Roskilde Kommune, til en snak om det at være leder i første række, og om at sende sjakbajser på skolebænken.

Af | Jonas Nordahl, COK

Foto | Jonas Nordahl

Forløbet: ’Entreprenørledelse i første række’ fokuserer på tre primære områder: Ledelse generelt, kommunikation og forandringsledelse. Forløbet er støttet af Kompetencefonden, og man kan derfor få dækket hele 80 procent af udgiften, når man sender sine medarbejdere på uddannelsen. Helt konkret giver det tre gange to dages kursus for bare 3.500,- kr.

20

Teknik & Miljø / februar 2016

Tema: ledelse

Ifølge Carsten Leth, der udover at være næstformand i KEF også er Driftschef, MPO, på Materielgården i Roskilde Kommune, har der ikke hidtil været det nødvendige fokus på at styrke lederkompetencerne hos medarbejdere med lederansvar for, og direkte kontakt med, medarbejderne i organisationens yderste led. Herunder teamledere, sjakbajser og gruppeledere, og koordinatorer som Dan Christoffersen, der til daglig har ansvaret for et syv mand stort medarbejdersjak. Dan Christoffersen har ikke det formelle personaleansvar, men det er hans vigtige opgave at sikre, at opgaverne bliver fordelt og løst, og ikke mindst at samarbejdet og kommunikationen på holdet fungerer, og denne gruppe er overset i lederkurserne: -Der har ikke før nu eksisteret et målrettet lederforløb for disse ledere, og det er ikke godt nok, når nu det er dem, der har direkte fat i medarbejderne i hverdagen, udtaler Carsten Leth.

Derfor har KEF og COK udviklet uddannelsesforløbet ’Entreprenørledelse i 1. række’, hvor der dels arbejdes med målgruppens bevidsthed omkring egen lederposition og dels med konkrete ledelsesværktøjer, der kan anvendes i dagligdagen.

-Da vi begyndte uddannelsesforløbet første gang, fandt vi ret hurtigt ud af, at det faktisk ikke er alle, der reelt ser sig selv som leder. Som koordinator leder og fordeler Dan med egne ord bare arbejdet, men der er jo i virkeligheden meget mere i det end som så, udtaler Carsten Leth og uddyber, at det er Dan, der ser medarbejderne i det daglige, og at det er ham, der er

”Da vi begyndte uddannelsesforløbet første gang, fandt vi ret hurtigt ud af, at det faktisk ikke er alle, der reelt ser sig selv som leder”

lederen i marken, hvis det knirker mellem to medarbejdere, eller der opstår uforudsete udfordringer, som kalder på ledelse her-og-nu. Det kræver både en stærk bevidsthed omkring egen lederrolle, og konkrete ledelseskompetencer, når man, som Dan Christoffersen, har dette særlige ansvar overfor en gruppe medarbejdere i det daglige.

At forløbet henvender sig til ledere i første række, afspejles i en særdeles praksisnær undervisning. Her tales ikke om Teori U eller andre forkromede ledelsesteorier, men om forandringsledelse og om det at være leder sammen med sine medarbejdere. Og så arbejdes der ”hands on” med kommunikationsøvelser i direkte relation til praksis. For Carsten Leth er her-og-nu-anvendeligheden helt afgørende: -Man får nogle værktøjer, som man kan gå ud og bruge lige med det samme, og når vi for eksempel arbejder med rollespil og kører samtaler, der også kan være vanskelige, så er det helt tydeligt, at der er folk altså på, forklarer Carsten Leth. Den praksisnære undervisning skaber nogle enormt vigtige refleksioner over det at være leder og over, hvad der gør det svært at sidde i den position, have kommandoen over andre og træffe beslutninger, der har indflydelse på medarbejdernes liv i dagligdagen. De håndgribelige øvelser understreger den alvor og skaber nogle væsentlige erkendelser, uddyber Carsten Leth, og Dan Christoffersen istemmer.

For ham personligt har det allerede rykket nogle ting, eksempelvis at være igennem konkrete kommunikationsøvelser forankret i hverdagssituationer: -Du aner ikke, hvad du kan komme ud for. En medarbejder kan pludselig sidde og græde, en anden kan hidse sig op. Og det er godt at være forbe-

Det har givet stof til eftertanke og inspireret Dan Christoffersen at høre, hvordan andre medarbejdere i lignende lederfunktioner fra andre kommuner håndterer den daglige ledelse.

redt på og få den erfaring, fastslår Dan Christoffersen, med henvisning til de virkelighedsnære rollespil, deltagerne har været igennem. Samtidig har det givet stof til eftertanke og inspireret Dan Christoffersen at høre, hvordan andre medarbejdere i lignende lederfunktioner fra andre kommuner håndterer den daglige ledelse. Og det på trods af, at han i starten var en smule skeptisk over for tanken om at skulle på skolebænken, når han nu godt kan lide at arbejde og ikke er vild med at sidde på en stol en hel dag: -Jeg blev rigtig positivt overrasket over, hvor godt det var. I starten tænkte jeg, at det ikke lige var noget for mig.

Jeg følte ikke, at vi havde nogen problemer. Men det har været sjovt at høre, hvad de andre kommuner har at sige, og der er kommet en masse værktøjer ud af det. Fx hvad jeg skal gøre, hvis der opstår en konflikt. Så skal jeg som leder ikke bare fare op i en spids, men tage det stille og roligt og også huske på, at kropssproget er vigtigt, fortæller Dan Christoffersen For Carsten Leth betyder det, at det nu ikke kun er driftsledere, formænd og andre entreprenørledere, med 1020 medarbejdere under sig, der har et længere uddannelsestilbud, men også koordinatorer, sjakbajser og andre på niveauet lige under. Det åbner op for et fælles ledelsessprog, og det er vigtigt, især når man som Dan Christoffersen er én af dem med ledelsesmæssige opgaver, og som medarbejderne læner sig op ad i dagligdagen.

Teknik & Miljø / februar 2016

21

Tema: ledelse

Udfordring for offentlige ledere

Du skal beherske seks lederroller på én gang Som leder kan du let miste overblikket og i stedet for at være den proaktive dirigent i din egen organisation ende som marionetdukke i det nationale styringsspil om reformer.

Dialog med medarbejderne og digitalisering kan være løsningen, ifølge forfatterne til bogen ”Dirigent eller dukke? Lederen i reformstaten”.

Af | John Storm Pedersen, professor, SDU

Er du offentlig leder, skal du i disse år beherske seks lederroller på én gang. Du skal være 1) en dygtig bureaukrat, 2) en karismatisk virksomhedsleder, 3) en for dine medarbejdere anerkendende og understøttende leder samt 4) en dygtig netværksleder. Du skal endvidere 5) kombinere og rekombinere de nævnte lederroller løbende samt være skarp på 6) data-dreven ledelse på grund af digitaliseringen i den offentlige sektor.

Det er med andre ord, ikke nogen enkel opgave at være offentlig leder. Det fremgår af bogen Dirigent eller dukke? Lederen i reformstaten. Offentlige ledere vil gerne være dirigenter i deres organisationer, men presses ofte ind i rollen som marionetdukker i det statslige styringsspil.

Reformstaten sikrer velfærdsstaten Velfærdsstaten er presset i disse år. Det er vanskeligt at finansiere

22

Teknik & Miljø / februar 2016

produktionen af ydelser til borgerne. Det skyldes blandt andet, at borgerne er spaltede i brugere og skatteydere. I den ene hånd får borgerne som brugere - i princippet - gratis ydelser fra den offentlige sektor, hvis de opfylder en række objektive kriterier. Alder udløser pension, sygdom sundhedsydelser, arbejdsløshed understøttelse og så fremdeles. Borgerne betaler for disse ydelser med den anden hånd som skatteydere - i princippet - efter evne. Spaltningen af borgerne i brugere og skatteydere skaber en stærk tendens til, at borgerne kræver stadig flere og bedre ydelser, som de ikke kan eller vil betale fuldt ud for som skatteydere. Resultat?

Den offentlige sektor klemmes hårdt og kronisk mellem borgernes krav til ydelser og evne/villighed til at betale. Politikernes svar er reformer på samlebånd. Politireformen, skattereformen, strukturreformen, universitetsreformen, fremdriftsrefor-

Tema: ledelse

”Som offentlig leder må du også evne at udnytte tidens digitalisering. Du må via data-dreven ledelse, som understøtter din medarbejdere, få din organisation til at performe bedre”.

men og mange andre. Over de seneste 20 år har vi fået en reformstat. Formålet er at reducere den offentlige sektors klemme og skabe rammer og vilkår for kommuner, universiteter, politi og de mange andre offentlige myndigheder og institutioner, så de kan producere og levere stadig flere og bedre ydelser til borgerne for stort set de samme skattekroner.

Som offentlig leder skal du naturligvis tilpasse din organisation til de reformer, som skiftende regeringer gennemfører og få din organisation til at løse opgaverne bedre og billigere.

Reformer og logikker Reformerne sætter stadig flere logikker i spil for at få den offentlige sektor til at performe bedre. Logikker er eksempelvis et klassisk bureaukrati, new public management, fagbureaukratier, konkurrencestaten og new public governance (krav om øget samarbejde på tværs af de mange ’siloer’ i den offentlige sektor).

Hver logik består af mange delelementer. Klassisk bureaukrati består som velkendt af top-down styring og ledelse, kontrol og regler, manualer for tildeling af ydelser og opfølgning samt stram styring af den daglige drift. Fagbureaukratier består af stærke fagprofessionelle, der har stor autonomi i det daglige og kræver anerkendende og understøttende ledere.

Alle logikker har svagheder. Bureaukrati skaber stive systemer. Fagprofessionelle ønsker borgerne det bedste og har derfor en tendens til at øge udgifterne. Andre logikker andre svagheder. For at få den offentlige sektor

og dermed de mange organisationer i denne til at performe bedre, stræber politikere og ministerier efter at minimere de enkelte logikkers svagheder. Det gør man så med reformer, som kombinerer stadig flere logikker. New public management skal reducere svagheden ved bureaukrati og fagbureaukratier ved at indføre markedslignende vilkår i den offentlige sektor. New public governance skal få fagbureaukratier til at samarbejde og inddrage borgerne i deres samarbejder. Prisen for de mange logikker på en og samme tid er, at den offentlige sektor - og de mange organisationer i den - bliver stadig mere kompleks. Derfor skal du som offentlig leder beherske stadig flere lederroller og kombinere dem.

Tilpasning og ompakning Men ikke nok med det. Politikere og ministerier gennemfører løbende, som nævnt, nye reformer, du skal tilpasse din organisation til. Det indebærer, at du løbende skal rekombinere - ompakke - de væsentligste elementer i de mange logikker i din organisation. Nogle gange skal du opprioritere bureaukratiet og andre gange fagbureaukratier eller new public management for at tilpasse din organisation. Kort: Du skal løbende finde nye balancer mellem bureaukrati, fagbureaukratier, new public management, konkurrencestaten etc. Du skal løbende ompakke - rekombinere - rollerne som bureaukrat, den karismatiske virksomhedsleder, den understøttende og anerkendende leder og netværkslederen. Det er ingen nem opgave. De mange elementer i logikkerne gør din organisation kompleks, og logikkernes

elementer skaber konflikter. At overholde samtlige regler og love i et bureaukrati er ikke nogen nem opgave, når du samtidigt skal lede og anerkende stærke fagprofessionelle. Det er heller ikke nemt at bevare grebet om din organisation, når du skal afgive magt og kompetencer for at få et netværk til at fungere effektivt. Som leder kan du miste overblikket og ende som marionetdukke i det nationale styringsspil om reformer. Du kan ende i en situation, hvor du føler, at du mere hakker krav og ønsker af, end at du er den proaktive dirigent i din egen organisation. Hvad kan du gøre ved det?

Brug dialog og digitalisering offensivt Du skal skabe en udfordrende og resultatorienteret dialog med dine medarbejdere, som typisk er fagprofessionelle, med afsæt i deres fagligheder. Via dialogen med dine medarbejdere skal du få disse til at bidrage konstruktiv til skabelsen af en god balance mellem de mange logikker, som er på spil i din organisation. Det er en vanskelig, men mulig opgave, for fagprofessionelle efterspørger en udfordrende og resultatorienteret dialog. Og som offentlig leder må du også evne at udnytte tidens digitalisering. Du må via data-dreven ledelse, som understøtter din medarbejdere, få din organisation til at performe bedre. Opgaverne skal løses bedre og billigere i reformstaten.

Fakta: Læs mere om dine udfordringer som offentlig leder i Dirigent eller dukke? Lederen i reformstaten (Gyldendal 2015) af professor, John Storm Pedersen, SDU og lektor, Peter Aagaard, RUC.

Teknik & Miljø / februar 2016

23

Tema: ledelse

Humanisering af digitalisering

Effektiv digitalisering handler også om mennesker Positive relationer mellem mennesker er en forudsætning for at kunne udnytte de digitale muligheder og realisere effektiviseringer i sagsbehandling. Det viser erfaringer i Hjørring Kommune.

Af | Andreas Granhof Juhl, cand. psych., prof. doc. & adjungeret lektor, Aarhus Universitet og Torben Mangaard Frandsen, teamleder, Hjørring Kommune.

I Hjørring Kommune er det lykkedes at digitalisere byggesagsbehandlingen på en måde, så den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er faldet fra 109 dage til 20 dage. Yderligere er afdelingen kommet i bund med ophobede sager, og kommunen har kunnet undlade at genbesætte stillinger, hvormed det er lykkedes at løse flere opgaver med færre ressourcer. Og måske vigtigst – byggeansøgere oplever at blive mødt i øjenhøjde med en anerkendende dialog. Fx fortæller politikerne, at de får mange positive tilbagemeldinger. Som konsekvens er der meget sjældent politisk indblanding i sager, hvilket igen giver råderum og beslutningsdygtighed hos sagsbehandlerne, der sparer tid til politiske redegørelser, orienteringer og sagsfremstillinger.

Historien fra Hjørring er kort sagt historien om digitalisering, der virker.

Hjørring som case Vi vil vise, at effektiv digitalisering forudsætter, at løsninger udvikles med lige dele blik for ”den tekniske løsning”

og ”den menneskelige del af organisationen”. Det er ikke kun en ny digital platform, der er blevet implementeret.

Det er også nye interne arbejdsgange og en ny måde at forstå mødet med ansøger. Byggesagsbehandlingen i Hjørring Kommune bruges som case til at illustrere, hvordan effektive digitale løsninger må ske gennem en ”humanisering af digitaliseringsprocesserne”.

Det betyder, at den digitale løsning forholder sig til to spørgsmål: • Hvordan forbedrer og/eller forstærker den digitale løsning relationen med borgeren?

• Hvordan forbedrer den digitale løsningen de interne relationer og arbejdsgangene i organisationen?

Artiklens grundpointe er, at hvis ikke både de eksterne relationer (mødet med borgeren) og de interne relationer (samarbejdet i organisationen) forbedres, så vil digitaliseringen ikke samlet set vurderes som effektiv. Arbejdet i Hjørring illustrerer, at digitalisering, der virker, overskrider i hvert tilfælde to paradokser:

”For at håndtere de menneskelige aspekter i digitaliseringsløsningen blev der udviklet en bookingkalender, hvor ansøgere har mulighed for at booke en forhåndsdialog inden et konkret projekt. Forhåndsdialogerne har både styrket de interne og eksterne relationer.”

24

Teknik & Miljø / februar 2016

• Den teknologiske OG den menneskelige side at organisationen udvikles og integreres samtidigt • Organisationens interne OG eksterne relationer udvikles og integreres samtidigt Baggrunden for at påbegynde digitaliseringsarbejdet i Hjørring var dels, at byggesagsbehandlingen ved lovkrav skulle gøres digitalt inden 2015. Dels var der i kommunen en forventning om, at der netop her kunne skabes en løsning, der kunne forbedre både det interne og eksterne samarbejde og øge effektiviteten.

Som digital løsning blev ansøgningsportalen www.bygogmiljoe.dk valgt. Det er tæt ved 100 pct. af ansøgningerne, der modtages gennem portalen til trods for, at det ikke er obligatorisk. I Hjørring er det en præmis, at hvis en borger eller virksomhed har vanskeligheder med at finde vej i bygogmiljoe. dk, slipper sagsbehandleren ikke vedkommende, før han eller hun selv kan finde vej gennem portalen.

Transparens for ansøgere Der blev således fra start gjort en stor indsats for at sikre, at fokus ikke kun blev at transformere ”pen & papir” til ”strøm”. I en rapport fra 2012, som regeringen havde ladet udarbejde, fremgik det, at ansøgere leverede ufuldstændige ansøgninger, og det var vanskeligt for ansøger at forstå, hvilke

Tema: ledelse

krav der stilledes til ansøgningsmaterialet. Derfor blev det et mål i Hjørring at arbejde med digitalisering af byggesagsbehandlingen på en måde, der højner ansøgers mulighed for at kunne gennemskue sagen og skabe transparens i sagsbehandlingen.

Afdelingen skiftede i sommeren 2014 til et system, som er fuldt integreret i kommunens øvrige sagsbehandlingssystem. Dermed slipper sagsbehandlerne for at sende sager og bilag rundt via mail, idet der i systemet opbygges automatikker, som sikrer, at andre får erindringer om sager, som de skal forholde sig til. Altså en forbedring af de interne relationer i afdelingen.

Forhåndsbooking De fleste danskere søger højst byggetilladelse en til to gange i deres liv.

Byggesager er omfattet af kompleks lovgivning, og sammen med den lave

ansøgningsfrekvens betyder det, at gennemsnitsborgeren forventeligt betragter en ansøgningsproces som uigennemskuelig, ukendt og måske utryg. For at håndtere de menneskelige aspekter i digitaliseringsløsningen blev der udviklet en bookingkalender, hvor ansøgere har mulighed for at booke en forhåndsdialog inden et konkret projekt. Forhåndsdialogerne har både styrket de interne og eksterne relationer.

• De eksterne relationer er styrket ved, at ansøgere er blevet afklarede og har fået forståelse for rammer og muligheder. Ansøgere har udtrykt begejstring for møderne, og sagsbehandlerne har beskrevet positive relationer til ansøgere på grund af muligheden for at anskue et projekt i en helhed og ikke kun i en juridisk kontekst. Sagsbehandlerens rolle i forhåndsdialogen ændres fra at være myndighed og faglig ekspert til at være guide for borgeren.

• De interne relationer i kommunen er styrket gennem en stigende kvalitet i ansøgningsmaterialet - den væsentligste forudsætning for at minimere sagsbehandlingstiden. Gennem bookingen beriges sagen med en række oplysninger. Sagsbehandleren kan via adressen forberede sig til forhåndsdialogen, og samtalen bliver dermed konkret og effektiv. Samtidigt oprettes sagen automatisk i sagsbehandlingssystemet, så udtalelser og andre data kan journaliseres til brug ved senere konkret ansøgning.

Teknik & Miljø / februar 2016

25

Kort nyt Nyheder fra teknik- og miljøområdet - fra hele Danmark

Ny lov forhindrer indsats mod oversvømmelser Danskerne kan i fremtiden forvente en ringere beskyttelse mod oversvømmelser. Vandselskaberne tvinges nemlig til at neddrosle indsatsen mod følgerne af stadig kraftigere skybrud og havvandstigninger. Det er konsekvensen af en ny vandsektorlov, der forventes vedtaget i februar. Det skriver Danva og KL i en fælles pressemeddelelse.

- En meget stor del af indsatsen vil gå i stå, hvis staten, som lovforslaget lægger op til, reducerer finansieringen til 75 procent for de grønne løsninger – der typisk er billigere end de klassiske løsninger med nedgravede rør. Det betyder, at selskaberne bliver nødt til at vælge de gammelkendte, dyrere løsninger. Det bliver dyrere for borgerne og dårligere for miljøet. Derfor er det helt afgørende, at vandselskaberne i stedet får mulighed for at føre planerne ud i livet på den billigste måde, siger Jørn Pedersen, formand for KL’s Teknik og Miljøudvalg.

Ingeniørmanglen har bidt sig fast Arbejdsmarkedet for ingeniører er brandvarmt. Med undtagelse af Bornholm melder alle landets beskæftigelsesregioner om flaskehalse på ingeniørernes arbejdsmarked. Det viser en opgørelse, som Ingeniørforeningen, IDA har lavet.

I 7 ud af landets 8 arbejdsmarkedsregioner er der er mangel på ingeniører. Det viser en gennemgang af de nye tal for 1. halvår 2016 på Arbejdsmarkedsbalancen fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, STAR. Billedet harmonerer med de seneste ledighedstal fra Akademikernes A-kasse, som viser, at den generelle ledighed for ingeniører ligger på 2,2 procent.

-Sidste år påviste en analyse fra Engineer the Future, at dansk erhvervsliv vil mangle 13.500 ingeniører og naturvidenskabelige kandidater i 2025. Vi uddanner ganske enkelt for få, siger Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd i Ingeniørforeningen, IDA. Morten Thiessen opfordrer virksomhederne til at lukke hullerne med nyuddannede. Det er nemlig dimittenderne, der fylder mest i ledighedsstatistikken.

Og så kan man jo kun gisne om kommunernes muligheder i kampen om ingeniørerne.

Kilde: IDA

Færgetrafikken til øer oplever rekordvækst Trafiktal for 2015 viser vækst på samtlige færgeruter i Danmarks største ø-rederi. På tre af syv ruter har trafikken aldrig været større.

I 2014 kunne Danmarks største ø-rederi, Færgen, fremvise vækst på samtlige sine færgeruter i det danske øhav. Et år senere gør rederiet nu præcis det samme ved at fremvise trafikvækst på alle sine ruter til henholdsvis Bornholm, Samsø, Fanø, Als, Langeland og Lolland. Denne gang endda med alle tiders trafikrekorder på tre af i alt syv ruter.

Kilde: Ørederiet Færgen

Kilde: danva.dk

Danmark sætter verdensrekord i vindstrøm I 2015 slog danske vindmøller alle tiders verdensrekord. Samlet set leverede vindmøllerne, hvad der svarer til 42,1 procent af det samlede danske elforbrug, og det er det højeste tal nogensinde og den største andel for noget land i verden. Sidste år var tallet 39,1 procent – også det var verdensrekord.

En vindandel på 42 procent betyder ikke, at 42 procent af det, der kom ud af danskernes stikkontakter, kommer fra vind. Danmark er tæt forbundet med nabolande, og strøm handles på kryds og tværs hele tiden.

Kilde: Energi-,forsynings- og klimaministeriet

26

Teknik & Miljø / februar 2016

Tema: ledelse

Chef i teknik og miljø:

Ledelse af digitale processer under en ny velfærdsdagsorden Fremtiden kalder på et teknologisk ledelsesparadigme. Det kalder på ledelse og styring af komplicerede digitale processer mellem ledere og medarbejdere. Mellem kommune og lokalsamfundets mange aktører. Årets ’Chef i Teknik og Miljø’ stiller skarpt på ledelse af digitale indsatser, med udgangspunkt i et involverende medborgerskab.

Af | Hanne Lykke, Chefkonsulent, COK

Teknik og miljø har brug for at komme ind fra sidelinjen som en aktiv værdiskabende aktør i fremtidens velfærdssamfund. Undersøgelser viser, at kun lidt over halvdelen af kommunerne systematisk prioriterer deres it-projekter, og kun knap fire ud af ti ledere kobler it-projekterne til kommunens strategiske mål. For den tekniske sektor er fremtidens store opgave at komme på banen med informationsteknologiske løsninger, fordi de kan skabe værdi langt ind i maskinrummet på de store velfærdsområder. For at det lykkes, må vi først og fremmest blive bedre til at

tænke digitalisering ind i al ledelse og strategi.

Tænk anderledes – tænk i digitale indsatser i al ledelse Vi må ikke nøjes med at reducere digitalisering til et spørgsmål om omkostningseffektiviseringer i form af smartere arbejdsgange, Big Data og helhedsorienterede og gennemsigtige selvbetjeningsløsninger. Det er det også – men også langt mere.

For selvfølgelig skal du som leder mestre digitale processer, der understøtter velfærd og udvikling, sikre holistiske og moderne serviceløsninger og optimale arbejdsgange, der fremmer effektiviteten. Men digitalisering handler i lige så høj grad også om lokaldemokrati, borgerinvolvering og medansvar.

Kommunikation mellem kommune og borger på digitale platforme kan nemlig også forandre og skabe nye sociale fællesskaber. Derfor skal den tekniske sektor kunne oversætte løsningerne, så de kan skabe den værdi for kommunen, som de har potentiale til.

Lederskab og digitalisering på dagsordenen I 2016 går konferencen ’Chef i Teknik og Miljø’ tæt på ledelse, lederskab og

Professor Steen Hildebrandt holder et oplæg om udvikling af resiliente organisationer som organisatoriske gensvar på klimaforandringer og globale økonomiske kriser.

digitalisering - når det er bedst! Vi er glade for at kunne præsentere et program, udarbejdet i samarbejde med to af KTC´s faggrupper; faggruppen for ledelse og faggruppen for digital forvaltning.

Programmet byder blandt andet på oplæg af: Liselotte Lyngsø, Future Navigator, professor Steen Hildebrandt, Bo Fristed, CIO, Kultur og Borgerservice Aarhus kommune, professor Pernille Kræmmergaard, AAU, Henrik Brix, formand for KIT, ph.d. og lektor ved AU Andreas Granhof Juhl og Henrik Skovdal fra Promentum.

Målgruppe: Konferencen henvender sig til forsyningsselskaber og alle chefer og ledere i kommunernes teknik og miljøforvaltninger, samt øvrige kommunale ledere med tætte samarbejdsflader til området.

Sted: Konferencen finder sted i Kolding d. 17. og 18. marts 2016. Og traditionen tro starter vi alle op dagen før med uformel networking og socialt samvær fra kl. 16.00. Du kan læse meget mere og se det fulde program på www.cok.dk/ctm.

Teknik & Miljø / februar 2016

27

Tema: ledelse

Boganmeldelse

Spændende læsning om merværdi og magtspil i ledergrupper Teknik & Miljøs boganmelder, Flemming Bach, finder gode pointer og afsæt for diskussioner i bogen ”Effektive ledergruppe - for bedre udvikling, implementering og tværgående sammenhænge”. Men læs bogen i små bidder, for kompleksiteten er høj.

Af | Flemming Bach, Natur og Miljøchef, Vesthimmerlands Kommune

’Udvikling af effektive ledergrupper’.

Et spændende tema, som vækkede min nysgerrighed, for vi kender alle ledergrupper på godt og ondt, og vi kender givetvis også alle til, at ledergrupper kan fungere meget, meget forskelligt.

Så en bog, der allerede i sin indledning hævder at kunne sætte fut i en ledergruppe, må da være noget særligt.

Bogen indleder med en interessant og vigtig pointe, nemlig at der skal skelnes mellem ledergrupper på forskellige organisatoriske niveauer. Det har jeg faktisk ikke tænkt over tidligere, og den litteratur om ledergrupper, jeg har læst indtil nu, har ikke været så tydelig i sin anbefaling af, at det er vigtigt at se ledergruppen i den korrekte kontekst og dermed ud fra dens plads i organisationshierarkiet. Men det er jo logisk, og som bogen skriver - en effektiv ledergruppe kender sin opgave.

Ved læsning af de første afsnit fornemmede jeg, at bogen kører lidt i tomgang og gentager sig selv. Forfatternes flittige brug af eksempler til at konkretisere pointerne siger stort set det samme, men med lidt andre ord.

Men efter de første kapitler så jeg mønstret og kunne sætte mig godt tilbage og nyde at læse og reflektere over de tætskrevne sider.

Mange gode eksempler Bogen har i starten en meget teoretisk tilgang til, hvad der sker i en gruppe eller i et team, men efterhånden kommer andre elementer ind, som alliancer på tværs af hierarki og organisation, dan-

nelse af grupper i gruppen osv. Herved introduceres noget af den virkelighed, som vi alle kender, og det gør bogen mere nærværende.

Virkeligheden illustreres glimrende af en række gode eksempler på de problematikker, forfatterne diskuterer.

Det er noget af bogens kerne – den giver ikke entydige svar, men giver en retning, og de mange eksempler, der diskuteres, er i sig selv et godt afsæt for en god snak i en ledergruppe.

Bogen kredser elegant om emnet og trækker læseren med fra den ene logiske konklusion til den anden. Vi kommer forbi diskussioner af, hvad der gør ledergrupper gode, og hvad der gør dem mindre gode. Vi hører, hvordan ledergruppens værdi skal ses som den merværdi, gruppen skaber ved at være en gruppe, og vi hører, at ledergrupper præget af magtspil er mindre effektive end ledergrupper, der ikke er præget af magtspil.

Og så videre og så videre. Og efter hvert tema ender vi i en konklusion, der er så logisk, at det næsten gør ondt.

Teambegrebet Bogen rummer i øvrigt nogle interessante betragtninger om, hvorvidt en

Titel: Effektive ledergrupper - for bedre udvikling, implementering og tværgående sammenhænge.

Forfattere: Henning Bang, Thomas Nesset Midelfart, Thorkild Molly-Søholm, Claus Elmholdt

Forlag: 28

Teknik & Miljø / februar 2016

Dansk Psykologisk Forlag A/S

ledergruppe i det hele taget er et team, og om en ledergruppe i det hele tage skal være et team.

Hermed introducerer bogen en diskussion af teambegrebet. Der er ikke en tydelig konklusion på, hvad et team er – og det er givetvis heller ikke forfatternes hensigt. Jeg fornemmer, at forfatterne mener, at en gruppe gør sig fortjent til at være et team. Og dermed gør en gruppe ledere sig fortjent til at være et team af ledere, og dermed en ledergruppe, hvis de formår at skabe mere værdi sammen. Det er en god pointe.

Bogen kan ikke læses i en håndevending – dertil er kompleksiteten i teksten for høj – men den kan bestemt anbefales til alle ledergrupper, der gerne vil arbejde med udvikling af gruppen eller organisationen.

Forfatterne skriver i indledningen og i et efterskrift, at ambitionen med bogen er at udfolde en forskningsbaseret og praksisrettet model til at professionalisere ledelsesdisciplinen.

Efter at have læst bogen må jeg sige, at ambitionen lykkes.

Tema: ledelse

konference

Byen, landet og vandet i fokus på KL’s årlige teknik- og miljøkonference Den 14.-15. april 2016 afholder KL TEKNIK & MILJØ ´16 – kommunalpolitisk konference.

Konferencen er tidligere kendt som Politisk Forum, men skifter nu navn.

Af | Charlotte Amalie Malling, konsulent i KL

Det er på denne konference alle landets kommunalpolitikere og chefer på teknik- og miljø-området mødes og diskuterer store og små emner. Temaet for konferencen er ”Byen, landet, vandet”.

Sammenhængskraft og prioriteringer i fokus Konferencens omdrejningspunkt er sammen at finde mulige løsninger, og dele viden og erfa-ringer, på de mange udfordringer kommunerne står overfor.

Det drejer sig om nye samarbejdsformer, innovation og samskabelse.

Alle er pressede på ressourcerne, og skal dermed være kreative og løsnings-

orienterede for hele tiden at kunne følge med udviklingen.

Nyt: Strategiske møder I år indfører vi et nyt programpunkt kaldet strategiske møder. Disse består af seks parallelle møder, hvor deltagerne vælger sig ind på ét. De strategiske møder tager store strategiske og tværfaglige emner op, men er samtidig mere specifikke og giver mere plads til debat, diskussion og interaktion mellem deltagerne end det traditionelt er tilfældet i plenum.

De udvalgte emner til de strategiske møder er: Byudvikling Landsbyer Pligt og ansvar i klimatilpasningen Guide til den resiliente kommune Kommunikation Kommunen som ejer Læs mere om konferencen og tilmeld dig på www.kl.dk/tm16

fm3_KTC_ann_80,25x210mm 08/01/16 15.15 Side 1

fm3.dk - Tlf.: 23 20 27 45 - info@fm3.dk - www.fm3.dk Driftsherrerådgivning - Facilities Management

BENCHMARKING FOR DEN KOMMUNALE EJENDOMSPORTEFØLJE: NØGLETAL, DER GIVER VÆRDIFULD VIDEN OM JERES BYGNINGER En god strategi kræver et godt datagrundlag.

Benchmarking data kan anvendes til at udvikle en strategi for kommunens ejendomme.

Hvilke skal udvides, hvilke skal nedlægges, og hvor skal der bygges nyt ? benchmark.fm3.dk

byggeri & ejendomsdrift

Advarsel mod privat certificeringsordning:

Private aktører vil forringe og fordyre byggesagsbehandlingen Regeringens vækstpakke vil lade private virksomheder overtage den tekniske byggesagsbehandling af kompliceret byggeri fra kommunerne. Men det vil føre til dyrere byggeri, mere bureaukrati og lavere byggekvalitet, mener Konstruktørforeningen.

Af | Gert Johansen, formand for Konstruktørforeningen (KF), og Maria Bernadette Bernard Riise, medlem af bestyrelsen i KF og byggesagsbehandler i Kolding Kommune

Advokater og rådgivere vil få kronede dage, hvis det lykkes regeringen at indføre en privat certificeringsordning for den tekniske byggesagsbehandling.

Alle andre vil tabe.

Private aktører kan nemlig være styret af økonomiske interesser og hensyn til kunder, hvorfor byggeriet risikerer

at blive udsat for usaglige hensyn og kompromiser omkring kvalitet. Det kan medføre flere skader og dermed også flere tvister om ansvaret for fejltagelser, hvilket vil være med til både at fordyre og besværliggøre byggeprocesserne – med risiko for at forringe den generelle byggestandard.

Baggrunden for regeringens forslag er at gøre byggesagsbehandlingen mere effektiv, hvad vi selvfølgelig bifalder.

Men vi mener ikke, at forslaget om at overdrage den tekniske byggesagsbehandling til private virksomheder vil skabe mere ”vækst og produktivitet i byggebranchen”, som regeringen skriver i sin nye vækststrategi, eller løse problemet med for lange sagsbehandlingstider og forskellige måder at sagsbehandle på i kommunerne.

Mere bureaukrati Med regeringens forslag vil der komme mere bureaukrati, fordi de offentlige og private bygherrer skal sende deres ansøgninger to steder hen – både til et certificeret, privat firma for den tekniske byggesagsbehandling og til kommunen for den planmæssige godkendelse og ibrugtagningstilladelse.

Dyrere sagsbehandling Privatisering af den tekniske byggesagsbehandling vil også gøre den

30

Teknik & Miljø / februar 2016

Vi skal være de første til at bakke op om en bedre, hurtigere og mere ensartet byggesagsbehandling. Men det kan sagtens realiseres inden for den nuværende lovgivning, mener Maria Bernadette Bernard Riise, der er byggesagsbehandler i Kolding Kommune og medlem af bestyrelsen i Konstruktørforeningen.

Foto: Nicolai Perjesi

byggeri & ejendomsdrift

Ifølge formand i Konstruktørforeningen Gert Johansen vil en privat certificeringsordning fremme flere tvister om ansvaret for fejltagelser i byggeriet.

Foto: Nicolai Perjesi

Teknisk byggesagsbehandling for kompliceret byggeri: Der er tre kategorier af byggesager: 1. Simple sager: Fritliggende og sammenbyggede enfamiliehuse, sommerhuse, garager og carporte. I denne kategori behandles ingen tekniske forhold (BR10 kap 1.3.1).

2. Begrænset komplekse sager: Række- og kædehuse, avls- og driftsbygninger og visse industri- og lagerbygninger. I denne kategori behandles kun de brandtekniske forhold (BR10 kap 1.3.2).

”…byggeriet risikerer at blive udsat for usaglige hensyn og kompromiser omkring kvalitet. Det kan medføre flere skader og dermed også flere tvister om ansvaret for fejltagelser, hvilket vil være med til både at fordyre og besværliggøre byggeprocesserne – med risiko for at forringe den generelle byggestandard.” samlede sagsbehandling dyrere, fordi kommunerne i modsætning til private virksomheder ikke må tjene penge på at foretage byggesagsbehandling.

Samtidig vil kommunernes kompetencer langsomt blive udhulet, da der ikke vil finde en videnopsamling sted på samme måde som i dag, hvor kommunerne tager sig af hele processen.

Det kan ironisk nok betyde, at kommunerne skal ud på det dyre rådgivermarked og købe sig til teknisk bistand for fx at give ibrugtagningstilladelser og behandle dispensationer fra tekniske krav. Den regning skal borgerne eller bygherren betale.

Bekymring i flere organisationer Konstruktørforeningen står ikke alene med sin bekymring om udlicitering af den tekniske byggesagsbehandling. Beredskabschefernes organisation, Danske Beredskaber, frygter for brandsikkerheden, som, de mener, vil blive ”kastet ud i et eksperiment, hvor det er meget usikkert, om problemet omkring oplevelsen af uensartet sagsbehandling løses”.

Ingeniøren siger i en leder 27. november 2015, at det er ”en farlig øvelse, når regeringen med sin nye vækstpakke kaster sig ud i et opgør med godkendelsen af nye byggerier”. For hvordan

3. Komplekse sager: Det resterende byggeri – fx etageboliger, skoler, sygehuse, kontorhuse, industribygninger, højlagre, kraftvarmeværker og hoteller. I denne kategori behandles alle tekniske forhold (BR10 kap 1.3.3).

Det er især de komplekse sager, der udgør omkring 6.000 af de 60.000 årlige byggesager, som private certificerede virksomheder skal varetage den tekniske sagsbehandling for.

skal kommunerne stadig kunne være tilsynsmyndighed og vurdere de certificerede rådgiveres indsats, når de fremover ikke vil have teknikere inden for brand og konstruktion ansat? – spørger Ingeniøren.

• Opkvalificering: Videndeling og kompetenceudvikling i kommunerne kan fremmes ved at etablere tværkommunale samarbejder, som samler kompetencerne til behandling af særligt komplicerede eller krævende byggerier.

Byggeloven er god nok Vi skal være de første til at bakke op om en bedre, hurtigere og mere ensartet byggesagsbehandling. Men det kan sagtens realiseres inden for den nuværende lovgivning, hvilket en stor del af byggebranchen også er enig om.

Et stort skridt i den rigtige retning har regeringen allerede taget med den økonomiaftale, den indgik med KL lige før jul. Her forpligter kommunerne sig til at have en maksimal sagsbehandling på 50-60 dage for kompliceret byggeri og ”igangsætte videndeling og kompetenceudvikling” for at gøre sagsbehandlingen mere effektiv.

I øvrigt er det værd at nævne, at Danmark faktisk ligger på en 5. plads ud af 189 lande, hvor det er lettest at få en byggetilladelse.

• Typegodkendelser: Det vil mindske både omkostninger og sagsbehandlingstid, hvis byggerier som supermarkeder og sportshaller efter at være typegodkendt i én kommune automatisk også er teknisk godkendt i alle andre kommuner.

Konstruktørforeningen har sammen med parter fra byggebranchen – bl.a.

Dansk Byggeri, Kommunernes Landsforening, og Bygherreforeningen – flere konstruktive ideer til, hvordan vi kan forbedre byggesagsbehandlingen i Danmark.

Vi vil derfor opfordre regeringen til at skrotte ideen om at privatisere den tekniske byggesagsbehandling og starte helt forfra – først og fremmest ved at tage en dialog med byggebranchen.

Opfordring til dialog Hermed et par forslag, der kan gøre sagsbehandlingen endnu mere effektiv:

Teknik & Miljø / februar 2016

31

byggeri & ejendomsdrift

Opfordring til samarbejde

Nedrivning er et fælles Bygherrer, nedbrydere og miljørådgivere bør etablere et professionelt samarbejde omkring nedrivninger af tomme huse. En velbeskrevet arbejdsproces kan holde økonomien i kort line og skåne miljøet, vurderer miljørådgiver DGE.

Af | Thomas Jørgensen og Hanne Sadolin Jensen, DGE Miljø- og Ingeniørfirma

Kun få danske kommuner tager hensyn til miljøet, når de river bygninger ned.

Det fremgår af en tidligere offentliggjort rapport fra Dansk Byggeri. Lolland og Hjørring er nogle af de få kommuner, der tager ansvar, selvom de er hårdt ramt, når det gælder antallet af tomme og efterladte boliger.

Som miljørådgiver for de to kommuner har DGE besøgt og screenet mange af disse ejendomme, og det er klart, at de mindre byer tager sig pænere ud uden tomme og efterladte huse. De

32

Teknik & Miljø / februar 2016

fremstår mere levende og imødekommende, og naboerne er ikke chikanerede af skadedyr og personer, der tager ophold i husene uden tilladelse.

Nedrivninger betyder også højere priser på de resterende boliger. Nedrivninger er altså en fornuftig løsning, hvis vi skal opprioritere det fysiske miljø og styrke bosætningen i landdistrikter.

Skærpede miljøkrav I takt med skærpede krav fra myndigheder om dokumentation, affaldshånd-

tering samt sikkerhed og sundhed, er det blevet mere omkostningstungt at rive tomme bygninger ned. Aldrig før har der været så stort et fokus på håndteringen af miljøfarlige stoffer i byggeriet og på at genanvende materialer til nye byggeprojekter. Det mærker de især på Lolland, fordi kommunen flere gange har været omtalt i medierne i forbindelse med de mange spøgelseshuse. Men med skærpede krav og øgede miljøomkostninger stiger risikoen for snyd – senest blev

klima

Regn

ansvar en entreprenør dømt for omfattende snyderi i Nordsjælland.

Systematiseret arbejdsproces Det er derfor fordelagtigt for kommunerne at etablere en velbeskrevet arbejdsproces med det formål at systematisere og optimere styringen af nedrivninger, så det sikres, at udgifter ikke løber løbsk, og at både nedrivninger og deponering af materialer foregår forsvarligt. Processen kræver, at både bygherrer, miljørådgivere og nedbrydere indgår i tæt dialog om forventninger, arbejdsrutiner og problematikker omkring sanering og genanvendelse af byggematerialer.

De kommuner, DGE har samarbejdet med, har udviklet en overskuelig screeningrapport samt en videns- og erfaringsdeling mellem alle involverede parter. Nedbryderne har på denne måde kunnet udvikle deres forretning til også at omfatte sanering for miljøfarlige stoffer samt håndtering af disse, da alle kender konditionerne for nedrivningen.

DGE har endvidere sammen med flere kommuner afholdt informations-

møder for blandt andre nedrivere med henblik på at forbedre dialogen om miljørigtige nedrivninger. Et tiltag, der er blevet taget godt imod blandt nedriverne, hvor ønsket om at få fjernet ”snyderne” fra markedet er stort. Herefter har størstedelen af dialogen foregået mellem miljørådgiver og nedbryder og derved sparet bygherre tid.

Et fælles ansvar Det er lykkedes for de kommuner, DGE har samarbejdet med, at skabe et fællesskab omkring forbedringer og arbejdsprocesser i forbindelse med nedrivning, som har løftet kvaliteten i arbejdet fra alle involverede parter. Dialog, vidensdeling og tillid samt fælles mål om at gennemføre en professionel og miljømæssig ansvarlig sanering og nedrivning, har for os at se været afgørende for denne succes.

Vi kan kun anbefale andre, der beskæftiger sig med nedrivninger, at tage samarbejdet alvorligt og stå sammen om ansvaret for, at en nedrivning foregår på en miljømæssig forsvarlige måde.

med

vandet

Hvordan kan man som husejer få mindre regnvand i kloakken?

Hvordan foregår det, hvis forsyningen vil tinglyse en offentlig kloak på din grund?

Det fortæller Frederikssund Forsyning om i to nye foldere, som vi netop har gjort klar.

Har du også et indviklet budskab, som skal gøres enkelt for borgerne – så kontakt os og få et tilbud.

Frederikshavn Køge Nuuk T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

byggeri & ejendomsdrift

Grundig forundersøgelse sparer penge

Holbæk genbruger næsten alle materialer fra nedrevet skole Hvis forundersøgelsen er grundig nok, kan 97,5 procent af en nedrevet skole genanvendes. Symbiose-tankegangen har sikret, at nedrivningen af Brunhøjskolen i Holbæk lander 160.000 kroner under budget.

Af | Rikke Vous Hvidsteen, communication partner, NIRAS

Brunhøjskolen i Holbæk var gammel og slidt. Skolen var langt fra tidssvarende, og bygningerne fra 1971 kunne ikke mere.

Kommunen havde truffet det eneste rigtige valg, nemlig at rive skolen ned.

Men den slags koster penge – og hvad nu, hvis byggematerialerne viser sig at indeholde miljøgifte?

For at komme ubehagelige overraskelser i forkøbet havde kommunen besluttet at afsætte både tid og penge til grundige forundersøgelse af bygningsmaterialerne og jorden på grunden.

Undersøgelserne blev gennemført af et tværfagligt team fra det rådgivende ingeniørfirma, NIRAS, der havde fokus på ressourceudnyttelse.

I budgettet på 4,7 mio. kroner til nedrivningen var der indbygget en reserve til uforudsete udgifter. Reserven blev ikke brugt på grund af en tværgående tilgang til projektet. Prisen for nedrivningen landede på knap 4,5 mio. kroner.

- Den grundige forundersøgelse betød, at der dukkede meget få overraskelser op ved selve nedrivningen. Og

Efter miljøsanering af bygningerne blev alle de rene materialer fra nedrivningen som beton, jern, glas og tagpap genanvendt.

34

Teknik & Miljø / februar 2016

dem, der dukkede op, var skjult for prøvetagerne, siger projektleder Søren Kofod fra Kommunalt Anlæg under Vækst og Bæredygtighed, Holbæk Kommune.

Det handler om at tænke i symbiose Anlægs- og miljøafdelingen i Holbæk Kommune har haft et tæt samarbejde

med NIRAS og nedrivningsentreprenøren Søndergaard Nedrivning A/S. I god tid inden nedrivningen blev der udført et ressourcetjek af bygningerne, hvor materialer, som var egnet til genanvendelse, blev identificeret.

Ressourcetjekket trak på ekspertise fra tre forskellige afdelinger i NIRAS, nem-

byggeri & ejendomsdrift

”Det handler om at tænke helheden ind i projekterne. I det her projekt blev de lokale ressourcer udnyttet optimalt, fordi man tidligt i processen var opmærksom på at tænke bredere end blot nedrivningen af skolen. Arbejdet blev udført i tæt samarbejde mellem kommunen, bygherren og os som rådgiver, og det tætte samarbejde fra start sikrer det gode resultat.”

lig miljøafdelingen, nedriverne og symbiosegruppen for at sikre et helhedsbillede af potentialet for genanvendelse.

Derudover blev alle informationer om miljøfarlige stoffer i jorden og bygningsmaterialer fra skolen grundigt undersøgt, inden nedrivningen blev sendt i udbud. Det betød, at størstedelen af materialerne fra den gamle skole blev udnyttet og genanvendt.

- Ofte bliver udbudsmaterialet på nedrivninger lavet, før der er en plan for, hvordan byggematerialerne bortskaffes. I det her tilfælde blev det gjort den anden vej rundt, og det har betydet, at man i langt højere grad kan tænke i symbiose-effekter og derved skabe værdi, siger civilingeniør og projektleder hos NIRAS Solvejg Qvist.

Rene materialer til genanvendelse Efter miljøsanering af bygningerne blev alle de rene materialer fra nedrivningen som beton, jern, glas og tagpap genanvendt. Man sikrede, at materialerne

var rene ved en grundig kortlægning af, hvilke materialer der indeholdt miljøfarlige stoffer. De materialer, der indeholdt de farlige stoffer, blev efterfølgende miljøsaneret, inden de blev solgt videre til genanvendelse.

Desuden viste forundersøgelserne, at der var olieforurening i jorden omkring en nedgravet olietank og jord med forurenede brokker i et gammelt svømmebassin, som til alles overraskelse dukkede op under en træbygning. Efter oprensningen af jorden og det gamle svømmebassin var der et underskud på cirka 1.000 m³ ren jord, men den blev klaret ved at genbruge råjorden fra udgravningen til en ny periferivej i Søbæk Have i Jyderup.

Til gengæld kunne den rene, nedknuste beton på i alt 2.000 ton fra Brunhøjskolen køres til Søbæk Have, hvor den i dag er genbrugt som bundsikringsgrus under periferivejen.

Genanvendelsesprocenten for hele nedrivningen landede på 97,5 pct. De

resterende 2,5 pct. blev kørt til deponi.

- Det handler om at tænke helheden ind i projekterne. I det her projekt blev de lokale ressourcer udnyttet optimalt, fordi man tidligt i processen var opmærksom på at tænke bredere end blot nedrivningen af skolen. Arbejdet blev udført i tæt samarbejde mellem kommunen, bygherren og os som rådgiver, og det tætte samarbejde fra start sikrer det gode resultat, siger Solvejg Qvist.

Den nu tomme og rene grund på knap to hektar ligger klar til at blive udbudt til salg, sådan som et flertal i Holbæk Kommunes Byråd har besluttet.

På et borgermøde i januar bad byrådet borgerne i Holbæk komme med forslag til, hvad området kan bruges til fremover.

Genanvendelsesprocenten for hele nedrivningen landede på 97,5 pct. De resterende 2,5 pct. blev kørt til deponi

”Ofte bliver udbudsmaterialet på nedrivninger lavet, før der er en plan for, hvordan byggematerialerne bortskaffes. I det her tilfælde blev det gjort den anden vej rundt, og det har betydet, at man i langt højere grad kan tænke i symbiose-effekter og derved skabe værdi.”

Teknik & Miljø / februar 2016

35

forsyning

Rotter sætter rekord

Indsats betaler sig – og giver samtidig overblik over kloaknet Antallet af rotteanmeldelser stiger, og bestanden af de pelsede skadedyr vokser sig større år for år. Tæt samarbejde mellem kommune, forsyningsselskab og ekstern leverandør kan sætte en effektiv stopper for festen. Det er erfaringen i Hedensted Kommune, der har aflivet næsten 90.000 rotter.

Af | Jan Schelbech, journalist

Foto | WiseTec/Tec-SolutionZ

Det koster hvert år danske kommuner og ejendomsselskaber millioner af kroner at rydde op efter rotteskader i det danske kloaknet, hvor slidte rørføringer og brønde er en gave til landets intelligente skadedyr nummer 1 – rotten.

Rotteplagen i Danmark har aldrig været større. Tal fra Miljøministeriet viser, at antallet af rotteanmeldelser er steget fra 100.000 til 150.000 pr. år i gennemsnit siden slutningen af firserne. Det tal er stigende.

Med pres fra stigende nedbør og nedslidte kloakker er danske kommuner godt i gang med at rydde op i undergrunden og renovere kloaknet. Og det er en benhård og økonomisk tung kamp at udbedre skader på kloaknet og sikre en effektiv rottebekæmpelse.

I København og Aarhus er antallet af anmeldelser steget med 25 procent, selvom kommunerne har iværksat handleplaner som følge af bekendtgørelse fra 2012. Den forpligter alle danske kommuner til at planlægge og udføre bekæmpelse og forebyggelse mod rotter og sikre egne bygninger og kommunale udstykninger mod rotteindtrængning.

På forkant med lovgivning I Hedensted Kommune er man kommet lovgivningen i forkøbet med en tidlig

36

Teknik & Miljø / februar 2016

indsats. Allerede i 2008 valgte kommunen at sætte hårdt mod hårdt for at komme rotteplagen til livs, og det har været en succes. I skrivende stund har man ombragt 86.387 rotter ved hjælp af mekaniske fælder med sensorstyring, og Hedensted var en af de første kommuner, der valgte de nye fælde- og rottespærrer teknologier.

- Hedensted Kommune var tidligt ude, fordi kommunens teknikudvalg blev opmærksom på de nye tekniske løsninger. Her besluttede man sig hurtigt for at teste andre muligheder end giftbekæmpelse. Samtidigt havde forvaltningen og Hedensted Spildevand den nødvendige nysgerrighed, siger Anders Reuss, der er ingeniør og myndighedssagsbehandler i afdelingen for natur og miljø i Hedensted.

Effektivt samarbejde med leverandør I henhold til den eksisterende lovgivning har Hedensted Kommune også sat rottespærrer op ved kommunale ejendomme. Den effektive indsats er et klart resultat af et godt partnerskab mellem kommune, Hedensted Spildevand og leverandøren.

Som følge af vandsektorloven fra 2009 blev Hedensted Spildevand ud-

skilt som et selvstændigt selskab med ansvar for drift og vedligeholdelse af det 850 kilometer lange kloaknet, som forbinder cirka 20.000 ejendomme og virksomheder. Samtidig behandler selskabet spildevand på fem renseanlæg i kommunen.

Dermed står Hedensted Spildevand også med en stor del af indsatsen mod rotter i kommunens undergrund.

Her har man et tæt samarbejde med leverandøren WiseTec/Tec-SolutionZ, der har leveret og opsat fælder og rottespærrer. Virksomheden har kunder blandt cirka halvdelen af landets 98 kommuner.

WiseTec/Tec-SolutionZ har valgt at anvende Hedensted Spildevand som ekstern underentreprenør i forbindelse med videre opsætning og service af udstyret. Det betyder blandt andet, at Hedensted Spildevand inspicerer og servicerer kommunens rottespærrer to gange om året som led i serviceaftalen med kunden.

- For os var det naturligt at vælge Hedensted Spildevand som samarbejdspartner i forbindelse med, at vi skulle levere fælder og rottespærrer.

De har lokalkendskab og den fornødne ekspertise. Samtidig oplever vi, de har en meget aktiv og progressiv tilgang

Forsyning

”Vi har ikke renoveret mere kloak, end vi plejer at gøre. Vi har ikke gjort en ekstraordinær indsats, men vi er selvfølgelig mere opmærksomme.

Hvis vi kommer ud til en brønd, der er utæt, og hvor der er mange rotter, så renoverer vi brønden ordentligt og sætter fælder eller spærrer op, så vi kan udrydde rotterne og forhindre indtrængning.”

til rottebekæmpelse og vedligehold af kommunens kloaknet, siger administrerende direktør Carsten Thulin fra WiseTec/Tec-SolutionZ.

Færre anmeldelser og skader Indsatsen mod rotter har også haft den effekt, at Hedensted Spildevand og kommunen har fået et bedre overblik over kloaknettets tilstand. Teknikere fra Hedensted Spildevand er jævnligt ude og inspicere brønde, hvor der er opsat fælder og rottespærrer.

- Resultatet er, at vi har færre skader end for fem år siden. Vi har færre sætninger af vejarealer og færre tilstopninger af kloakker. Det er svært at sige, hvordan det havde forholdt sig, hvis ikke vi lavede denne indsats. Vi kan bare konstatere, at vi har færre skader og akutte kald, hvor kloakken er stoppet, siger Ulrik Folkmann, der er driftschef ved Hedensted Spildevand.

Hvis teknikerne finder skader på brønde og kloakledninger i forbindelse med rotteinspektionen, bliver de straks udbedret. Hedensted Spildevand har

dog ikke iværksat et specifikt renoveringsprojekt af kloaknettet.

- Vi har ikke renoveret mere kloak, end vi plejer at gøre. Vi har ikke gjort en ekstraordinær indsats, men vi er selvfølgelig mere opmærksomme. Hvis vi kommer ud til en brønd, der er utæt, og hvor der er mange rotter, så renoverer vi brønden ordentligt og sætter fælder eller spærrer op, så vi kan udrydde rotterne og forhindre indtrængning, fortæller Ulrik Folkmann.

Sikring af kommunale ejendomme Som led i Hedensted Kommunes handlingsplan for rottebekæmpelse 20132015 er man godt i gang med at sikre plejehjem, skoler, daginstitutioner og idrætsanlæg m.m. mod indtrængning af rotter. Opgørelse fra kommunen den 19. oktober 2015 viser, at Hedensted har opsat rottespærrer og sikret 49 ud af 62 kommunale ejendomme mod rotteindtrængning, og flere er på vej.

Her er det også Hedensted Spildevand, der løser opgaven for kommunen i samarbejde med leverandøren. Som

udgangspunkt var det en kompliceret opgave, da der er mange ejendomme i kommunen, hvor man ikke har retvisende tegninger af kloakføringer og placeringer af brønde.

Ved hjælp af den lovpligtige indsats mod rotter har kommunen nu fået kortlagt det kommunale kloaknet. En affødt effekt er blandt andet, at kommunens indsats i forhold til regn- og spildevandsseparation samt bekæmpelse af rotter går hånd i hånd.

- Vi har haft et rotteproblem på en skole, hvor man tidligere havde udført en kloakseparering. Her havde man dog ikke afproppet eller fjernet de gamle, døde ledninger og brønde. Vi fik straks fjernet dem, så rotterne ikke havde et tilholdssted. I kombination med fælder og spærrer i skelbrøndene gjorde det, at rotteproblemet hurtigt var bekæmpet. Ellers var vi nok ikke kommet af med problemet så hurtigt, siger Dan Bay, der er vedligeholdelsesansvarlig for de kommunale bygninger og kloakker.

Teknik & Miljø / februar 2016

37

Forsyning

Forsyningsfusion

Ny ejerstrategi i Ballerup skal gøre forsyningen aktiv

”Ejerstrategien muliggør, at vi kan træde ind i en fusionsdiskussion med et afklaret mandat og grundlag”

38

Teknik & Miljø / februar 2016

Forsyning

Vi skal fusionere, men hvad skal forsyningen kunne gøre for vores kommune?

Det spørgsmål stillede Ballerup Kommune sig selv, da det kan være svært at snakke forsyningsfusion, før man som kommune selv er afklaret. I Ballerup Kommunes nye ejerstrategi er forsyningen derfor tænkt ind som et aktivt element, der støtter kommunens udvikling, og samtidig sikrer strategien kommunal afklaring og enstemmighed ved forhandlingsbordet.

Af | Anna Schjøtt Hansen, Sweco Danmark A/S

Nye krav om øget kvalitet og effektivitet på vandforsyningsområdet, samt klimaforandringernes fortsatte påvirkning, betyder, at der i dag er en generel udvikling, hvor flere og flere kommunalt ejede forsyningsselskaber indgår i samarbejde eller fusionerer på tværs af kommunegrænser. Inden kommunerne når forhandlingsstolen, er det dog vigtigt at bruge god tid på at afklare egne behov og interesser i kommunen, hvilket Ballerup Kommune illustrerer vigtigheden af.

- Jeg oplever, at vi har en strategi på området, som politikerne synes, de har taget stilling til, og som de står på mål for, og det betyder, at vi står langt stærkere i forhandlingssituationen, forklarer kommunaldirektør i Ballerup Kommune, Eik Møller.

For lidt over et år siden valgte man i Ballerup Kommune, at det var vigtigt at være forberedt på det kommende fusions- og konsolideringsarbejde, der er en del af virkeligheden i dag. Derfor indledte Ballerup Kommune et samarbejde med den rådgivende ingeniørvirksomhed Sweco Danmark.

”Ejerstrategien muliggør, at vi kan træde ind i en fusionsdiskussion med et afklaret mandat og grundlag” I udarbejdelsen af Ballerup Kommunes ejerstrategi, som skal sikre enighed blandt både politikere og interessenter

i lokalsamfundet, har Sweco Danmark faciliteret en række workshops, hvor forsyningens rolle er blevet diskuteret på tværs af politiske områder, så både byudvikling, klimaudfordringer og erhvervslivets behov er tænkt ind i forsyningens rolle.

-Det er uhyre vigtigt, at man er afklaret om kommunens egne ønsker og mål, inden man går ind i en forhandling, da det kan have konsekvenser for den endelige aftale, der kommer for dagen. Desuden er det en stor styrke for samarbejdet med forsyningen, at man som ejer er i stand til at udstikke en klar retning for ejerskabet, der er bredt forankret blandt politikerne, forklarer Christian Schmidt Berthelsen fra Sweco Danmark, der har været med som rådgiver for Ballerup Kommune.

Det er Eik Møller enig i og lægger vægt på, at forsyningsområdet i dag repræsenterer et ressourcesyn, hvor eksempelvis regnvand og spildevand fra forsyningen kan gå hen og blive en ressource for andre kommunale områder, hvor man har brug for at skabe andre typer løsninger.

Ejerstrategien for Ballerup Kommune blev færdig i slutningen af 2015 og indeholder nogle strategiske pejlemærker, som er vigtige for kommunen, forsyningen og lokale interessenter. Disse pejlemærker og det, at der er enighed omkring strategien, mener Eik Møller,

vil være særligt vigtigt i en kommende forhandling: -For mit og borgmesterens vedkommende er vi ikke i tvivl om, hvad det er for nogle hensyn vi skal bestræbe os på at tage i forbindelse med forhandlingerne. Derfor ved vi også, hvad der vil være svært at acceptere i kommunen, og det gør, at vi som forhandlingsparter opleves mere professionelle og velforberedte, fordi vi ikke hele tiden skal tilbage og have forstærket vores mandat, fornyet det eller tage stilling til det løbende, forklarer Eik møller.

Ballerup Kommunes strategiske pejlemærker: • Pris, sikkerhed, miljø, service og udvikling.

Herunder særligt: • Samarbejde med virksomheder • Bæredygtighed • Rekreative løsninger • Udvikling

Teknik & Miljø / februar 2016

39

forsyning

På tværs af forvaltninger

Klimatilpasning kræver nye samarbejdsformer Mere regnvand tvinger fagmedarbejdere, forvaltninger og eksterne interessenter ind i nye og bredere samarbejder. Sådan lød en af konklusionerne på politisk seminar om klimatilpasning, samarbejde og grøn vækst arrangeret af KLIKO, Vand i Byer og Region Hovedstaden.

Af | Martin Moneaux og Ivar Rosendal, KLIKOVAND

Tendensen er klar: Fremover kommer vi til at aflede langt mere regnvand på overfladen end gennem rør i jorden, samtidigt med at vi tænker andre aspekter ind i vores tekniske projekter.

Vi er med andre ord i færd med en radikal ændring af en 200-årig afvandingspraksis i vores byer. Det kræver, at vi ændrer vores måder at samarbejde på, og det er ikke altid let.

Klimatilpasningsprojekter giver allerede nu anledning til at inddrage flere dagsordener rundt om i landet såsom at skabe flere arbejdspladser, udvikle nye grønne teknologier, fremme borgernes sundhed, etablere spændende fritidsaktiviteter og forbedre bymiljøer.

Flere dagsordener – bredere samarbejde I november 2015 var Region Hovedstaden og projekterne Vand i Byer og KLIKOVAND værter ved et seminar for politikere og ledende embedsmænd i hovedstadsregionens kommuner og vandselskaber. Seminaret handlede primært om teknologiudvikling og grøn vækst i klimatilpasningen, og deltagerne vendte ofte tilbage til, at nye samarbejdsformer er afgørende, hvis arbejdet med klimatilpasning skal rumme og udnytte synergierne ved flere dagsordener på én gang.

40

Teknik & Miljø / februar 2016

Samtidigt så de også udfordringerne i, at kommunernes miljø- og spildevandsfolk skal samarbejde med kollegaer fra andre forvaltninger og eksterne interessenter ud over vandselskaberne. Det er ikke altid let, for vi skal pludselig skabe fælles visioner for vores projekter, forstå andre faglige ståsteder og bruge et sprog, der kan forstås af andre end teknikere.

Samarbejde uden for kommunens vægge Vandselskaberne og teknik- og miljøområdet samarbejder allerede. Det nye hér er, at vandselskabernes medarbejdere også skal arbejde med nye løsninger og forholde sig til andre fagligheder og nye kommunale dagsordener. Samtidigt kender vand ikke til kommunegrænser, så tværkommunalt samarbejde er centralt i flere projekter. Dertil kommer samarbejdet med blandt andre borgere, virksomheder og organisationer.

Kompetenceløft til nye tider Det gode, brede samarbejde kommer ikke af sig selv. Man skal øve sig, lære af egne og andres projekter og fremfor alt være åben og turde kaste sig ud i det. Klimatilpasning er med andre ord en anledning til at skabe et kompetenceløft af dimensioner. Den enkelte

medarbejder får mulighed for at lede mere komplekse projekter og processer og udbygge sine samarbejds- og kommunikationsevner.

Ledelsernes rolle Flere deltagere talte om, at det vil være en idé, hvis klimatilpasning var en integreret del i de kommunale opgaver med renovering af bygninger og anlægsopgaver. Andre har tidligere været inde på, at ledelserne – inklusive de politisk valgte – bør være opmærksomme på at fremme det tværgående samarbejde ved blandt andet at allokere ressourcer til det.

Der er ingen tvivl om, at ledelsesniveauet, og hermed altså også beslutningstagerne på seminaret i november, har et ansvar for at være med til at bane vejen for det gode og brede samarbejde.

Læs mere om seminaret og se oplæg på www.klikovand.dk

forsyning

”Det gode, brede samarbejde kommer ikke af sig selv. Man skal øve sig, lære af egne og andres projekter og fremfor alt være åben og turde kaste sig ud i det. Klimatilpasning er med andre ord en anledning til at skabe et kompetenceløft af dimensioner.”

Klikovand KLIKOVAND er det forum, som kommuner og forsyningsselskaber i hovedstadsregionen samarbejder gennem om håndtering af konsekvenser fra klimaforandringer, der går på tværs af kommunerne. Vores mål er, at vi gennem et stærkt, fagligt samarbejde bliver i stand til at håndtere udfordringerne fra klimaforandringerne effektivt og økonomisk hensigtsmæssigt.

Innovationsnetværk Vand i Byer er et innovationsnetværk med en vision om at skabe klimarobuste og bæredygtige byer med fokus på værdiskabende vandhåndtering.

Netværket samler videninstitutioner, offentlige myndigheder, forsyningsselskaber og private virksomheder i et strategisk og unikt partnerskab, se www.vandibyer.dk

Teknik & Miljø / februar 2016

41

planlægning

Nyt partnerskab om ressourcer

Deleøkonomi kan understøtte velfærdssamfundet Deleby er et nyt partnerskab, der hjælper kommuner med at udvikle og skalere deleøkonomiske løsninger inden for fx klima, miljø og transport. Seks kommuner har allerede meldt sig – bl.a. Middelfart.

Af | Rune Huvendick Jensen, Kommunikationschef, DAC

42

Teknik & Miljø / februar 2016

planlægning

D

eleøkonomien er kommet for at blive, og det er der ingen grund til at være bange for. Tværtimod er jeg overbevist om, at deleøkonomien kan hjælpe os med at understøtte velfærdssamfundet i fremtiden.

Sådan forklarer Morten Mejsen Westergaard, klimachef i Middelfart Kommune, hvorfor Middelfart Kommune er gået med i et nyt, landsdækkende partnerskab, der skal udforske deleøkonomiens potentialer i de danske bysamfund – store såvel som små.

Deleby hedder partnerskabet, som i løbet af 2016 vil folde sig ud med en række aktiviteter i de deltagende kommuner. Kernen i Deleby er nogle såkaldte eksempelprojekter, hvor de deltagende kommuner vil blive koblet med virksomheder og rådgivere med knowhow inden for teknologi og iværksætteri. Der vil også være fokus på at inddrage lokale borgergrupper, foreninger og andre lokale aktører, som arbejder med forskellige former for fællesskaber i lokalsamfundene. Sammen skal de udvikle nye måder, hvor offentlige og private aktører kan dele ressourcer og skabe nye løsninger inden for en række temaer: • Del fællesaktiviteter Delekoncepter, der skaber nye fællesskaber i boligforeningen, bymidten, villakvarteret, landsbyen, campussen eller erhvervsområdet.

• Del transport Deleøkonomiske forretningsmodeller til effektiv deling af private og offentlige transportmidler - cykler, biler og busser.

• Del affald Delekoncepter, hvor villavejen opretter en lokal affaldsbørs, eller hvor virksomheder indgår i nye industrielle symbioser af restprodukter.

• Del redskaber Delekoncepter, hvor borgere får adgang til lokale skolekøkkener om aftenen, eller hvor lokale fødevarevirksomheder går sammen og deler produktions- og distributionsmaskiner.

• Del eksisterende faciliteter og byrum Delekoncepter, der sikrer større udnyttelsesgrad af underudnyttede butiksog erhvervslokaler, kirker, biblioteker, forsamlingshuse og pladser og kombinerer aktiver og behov på nye innovative måder.

• Del skabelsen af nye faciliteter og byrum Nye innovative partnerskaber på tværs af private og offentlige aktører, som går sammen om at projektere, finansiere, drifte og vedligeholde en midlertidig idrætsfacilitet i bymidten.

• Del byens data Deling af trafik- og miljødata, som gør borgere bedre i stand til at træffe bæredygtige valg i hverdagen, eller deling af borger- og sundhedsdata, som gør kommunen bedre i stand til at planlægge en sundere byudvikling.

Deleby rummer også et landsdækkende aktiveringsspor, hvor Dansk Arkitektur Center sammen med mediepartnere vil indsamle deleøkonomiske ideer fra hele landet og sætte dem i spil i de deltagende kommuner.

Nye velfærdsydelser kan udvikles Middelfart Kommune har allerede nogle projekter og tiltag, som Morten Mejsen Westergaard glæder sig til at udforske yderligere i Deleby.

- Eksempelvis kigger vi på gamle cykler, som i dag ryger på genbrugspladsen, hvor de bare bliver brændt sammen. Vi har startet et frivilligt projekt, hvor cyklerne bliver samlet, istandsat og stillet til rådighed for flygtninge.

Vi kigger på app’en AirDonkey, og håbet er at kunne skabe et system for delecykler, som er stort set udgiftsneutralt.

Man kan sige, at vi vil skabe en ny velfærdsydelse for stort set ingen penge.

Vi er lige begyndt, og gennem projekt Deleby skal vi have sat yderligere fart på processen, siger Morten Mejsen Westergaard.

En række af de udfordringer, som Deleby arbejder med, går på tværs af mange kommuner i Danmark, og ambitionen er, at de løsninger, som udvikles i de enkelte kommuner, har potentiale til at kunne skaleres og implementeres i mange kommuner på tværs af landet – og måske i udlandet. Selvom man kan argumentere for, at deleøkonomi langt fra er et nyt fænomen, så er det nye, at digitalisering har skabt muligheder for skalering og distribution. Det skaber nye forretningspotentialer, der udnyttes til fulde af virksomheder, som Airbnb

og Uber, der har vendt op og ned på henholdsvis hotel og taxa-branchen. Det skaber samtidig nogle udfordringer, man som kommune skal være opmærksom på.

- Når vi promoverer nye velfærdsydelser, skal vi være opmærksomme på ikke at løbe ind i Uber-problemer – måske især i juridisk forstand. Men det kan jo være, at en lokal cykelsmed vil overtage driften af de nye delecykler, vi indfører, siger Morten Mejsen Westergaard.

Han ser en kommune som en slags ekspert i deleøkonomi med biblioteker, veje og meget andet, der allerede er en form for deleøkonomi.

- Vi skal endelig ikke kommunalisere deleøkonomien, men vi har brug for nye former for samarbejde. Kunne vi eksempelvis bruge vejene på en anden måde? Det er er da ikke utænkeligt, at en energiforsyningsvirksomhed gerne vil trække energi ud af den dejlige, solopvarmede asfalt. Som kommune skal vi blive bedre til at involvere andre aktører og effektivisere det, vi gør. Jeg ser helt klart deleøkonomien som en understøttelse af velfærdssamfundet, siger Morten Mejsen Westergaard.

deleby • Deleby er et partnerskab mellem Realdania, Grøn Omstillingsfond og Dansk Arkitektur Center. Grøn omstillingsfond og Realdania har bevilget hhv. 1 og 4,75 mio. kr. til Deleby.

• Delebys formål er at fremme udbredelsen af deleøkonomiske forretningsmodeller og nye måder at dele ressourcer mellem det offentlige, virksomheder og borgerne.

• Lejre, Slagelse, Næstved, Middelfart, Frederikssund og Nyborg er som de første kommuner gået med som deltagere og bidragydere i projektet. Der er stadig plads til flere kommuner, og Dansk Arkitektur Center søger især kommuner i Jylland.

• En række virksomheder, konsulenter, foreninger og andre aktører vil blive involveret i projektet - både nationalt og i de deltagende kommuner. Lige nu er der dialog med Uber, BL - Danmarks Almene Boliger, Danmarks Idrætsforbund og DGI. • Deleby udvikles og drives af Dansk Arkitektur Center. Kontakt produktionsdirektør Ricky Raaholt for mere information.

• Læs mere på dac.dk/deleby

Teknik & Miljø / februar 2016

43

klima & energi

Energieffektiviseringer i erhverv

Fokus på energiforbrug i virksom De fleste kommuner har i dag en klimapolitik og mål for CO2-udledningerne, men der er for lidt fokus på energieffektiviseringer i virksomheder. Det er en skam, da der er et kæmpe uudnyttet potentiale i især de små og mellemstore virksomheder – og kommunerne spiller en afgørende rolle i at identificere potentialet.

Af | Karin Jensen, kommunikationsmedarbejder, Det Økologiske Råd

Virksomheder står for 30-60 procent af CO2-udledningerne, men alligevel er det kun ca. halvdelen af de danske kommuner, der har en decideret aktiv indsats for energieffektiviseringer i virksomheder, mens hver tredje kommune slet ingen aktiviteter har på området. Det viser en undersøgelse udført af Det Økologiske Råd for Energisparesekretariatet. Det skal der rådes bod på, for netop kommunerne spiller en afgørende rolle i at få gang i energieffektiviseringer hos især de små- og mellemstore virksomheder.

- Kommunerne arbejder meget forskelligt med energisparedagsordenen, særligt når det kommer til indsatsen over for virksomhederne i kommunen.

Det er ikke så underligt, da sammensætningen af virksomheder i en kommune varierer meget, og desuden har kommunerne typisk et bredt spektrum af meget forskelligartede virksomheder,

siger Signe Christiansen, fuldmægtig i Energisparesekretariatet, som er en del af Center for Erhverv, Energistyrelsen.

Hos Energistyrelsen erkender man, at det at have en erhvervsrettet energispareindsats kan være en udfordring for mange kommuner, hvor hverdagen er travl og med mange dagsordener.

Men det behøver ikke være en ressourcetung opgave at løfte. Der er et stort potentiale for energieffektiviseringer også med en overkommelig indsats – og dertil kommer, at indsatsen kan skabe vækst og arbejdspladser i kommunen. Det budskab vil Energisparesekretariatet gerne ud med, så flere kommuner får oparbejdet den viden, der kan begynde den positive spiral.

- Energisparesekretariatet i Energistyrelsen har gjort et stort stykke arbejde for at kortlægge energiforbruget, energisparepotentialerne og adfærden ude i de forskellige brancher. Den viden

Vil du vide mere?

Den 18. april 2016 afholdes Konferencen om kommunernes indsats i forbindelse med energibesparelser i erhvervet, der arrangeres af Energisparesekretariatet, Det Økologiske Råd, Energiforum Danmark og KTC i fællesskab.

Formålet er at sætte fokus på energibesparelser i de små- og mellemstore virksomheder, som energiselskaberne hidtil ikke har haft den store fokus på, samt at udveksle erfaringer mellem kommunerne.

Blandt talerne er Michael Damm, miljøchef i Aalborg Kommune og formand for KTCs faggruppe for Miljø og Grundvand. Desuden vil Energisparesekretariatet og Det Økologiske Råd indvie deltagerne i den viden, der er på området, og de mest effektive arbejdsmetoder.

Se mere på www.energiforumdanmark.dk

44

Teknik & Miljø / februar 2016

vil vi gerne præsentere for kommunerne sammen med vores værktøjer og metoder til at nå målgruppen. Samtidig foregår der allerede rigtig mange effektfulde indsatser i kommunalt og tværkommunale regi; indsatser, vi gerne bidrager med at udbrede kendskabet til, så andre kommuner kan blive inspireret, siger Signe Christiansen.

Kommunerne spiller en vigtig rolle Kommunerne spiller en vigtig rolle, når de virksomheder med det største potentiale for energieffektiviseringer skal identificeres. Det mener også miljøchef hos Aalborg Kommune og formand for KTCs faggruppe for Miljø og Grundvand, Michael Damm, der ligeledes vurderer, at der er mange arbejdspladser i en erhvervsorienteret energispareplan.

- Kommunerne kender virksomhederne bedst, og derfor er det mest ressourceeffektivt, hvis de identificerer virksomhederne med det største potentiale, siger Michael Damm. Ét af hans kardinalpunkter er netop, at den danske indsats inden for energieffektiviseringer ikke er nær så god, som den kunne have været, hvis man havde inddraget kommunerne.

- Kommunerne kan selvfølgelig ikke gøre det hele, men de kan hjælpe med at identificere potentialet og høste de lavthængende frugter. Den lette gevinst får vi slet ikke i Danmark i dag. Skal vi være ressourceeffektive, så skal kom-

klima & energi

mheder kan skabe job og vækst ”Der er et stort potentiale for energieffektiviseringer også med en overkommelig indsats – og dertil kommer, at indsatsen kan skabe vækst og arbejdspladser i kommunen. Det budskab vil Energisparesekretariatet gerne ud med, så flere kommuner får oparbejdet den viden, der kan begynde den positive spiral.” munerne inddrages, siger miljøchefen.

Netværk for Bæredygtigt Erhvervsudvikling i Aalborg har i dag 100 virksomheder, og ifølge Michael Damm er der inden for miljøområdet skabt 12-15 job.

- Og det er altså en billig måde at skabe job på, siger han.

Med over 250.000 virksomheder i Danmark er det svært for Energistyrelsen at nå ud til alle, og derfor er hjemmekommunerne en vigtig medspiller.

- Energistyrelsen planlægger målrettede informationsindsatser i udvalgte brancher over de kommende år.

Vi har identificeret nogle helt konkrete, lettilgængelige besparelser i bran-

cherne detailhandel, lager, kontorvirksomhed og hotel og restauration, som er brancher med en stor geografisk spredning. Vi vil gerne i kontakt med virksomhederne gennem deres daglige netværk, og så er kommunen en væsentlig aktør i forhold til at få budskab og værktøjer ud til virksomheden, lyder det fra Energistyrelsen.

Energisparesekretariatet Energisparesekretariatet er sat i verden for at fremme realiseringen af energibesparelser i erhvervslivet ved at understøtte, identificere og videreformidle viden. Sekretariatet er placeret under Energistyrelsen og medvirker til at drive omstillingen til lav-emission ved at fremme realiseringen af energibesparelser i ikke-energitunge virksomheder.

Det vil sige virksomheder, hvor der ikke er specifik fokus på energibesparelser.

Energisparesekretariatets medarbejdere arbejder tværfagligt og har bl.a. ingeniør- og antropologbaggrund. Det betyder, at viden om adfærd bliver koblet med detaljerede datasæt og vigtige indsigter i energisektoren. Sekretariatet skal ikke opfinde den dybe tallerken eller bede deres målgruppe foretage store investeringer – det skal hjælpe virksomhederne med at se mulighederne i det, de allerede gør, og hvordan de kan gøre det smartere.

klima

Tværkommunalt samarbejde med EU-tilskud

Online overvågning af Usserød Å Tre kommuner og tre forsyningsselskaber er gået sammen i en fælles overvågning af nordsjællandsk å, som tidligere er ramt af alvorlige oversvømmelser ved skybrud.

Der er nu etableret både målestationer og realtidsovervågning.

Af | Joel Goodstein, journalist

Foto | Lars Møller

I august 2010 gik Usserød Å i Nordsjælland over sine bredder som følge af et voldsomt skybrud. Skaderne på blandt andet oversvømmede boliger er anslået til 250 millioner kr. Oversvømmelserne blev i bogstaveligste forstand ”dråben”, som siden har ført til et unikt tværkommunalt samarbejde om overvågning af åens vandstand, gennemstrømning og iltindhold. Løsningen var med i opløbet til KTC’s Innovationspris 2015.

- Åen var også oversvømmet i 2007, og da man så stod med en endnu alvorligere hændelse i 2010, blev det

nødvendigt at gøre noget, som kunne forebygge fremtidige oversvømmelser – eller i hvert fald varsle og afbøde virkningerne, fortæller Klaus Pallesen, projektleder for Usserød Å-projektet.

Derfor satte de tre berørte kommuner – Rudersdal, Hørsholm og Fredensborg – sig sammen for at finde en fælles fremtidig løsning på de klima- og miljøudfordringer, som den otte kilometer lange Usserød Å byder på. Siden er der foretaget både fysiske indgreb i å-løbet, foruden etablering af ti målestationer og en online overvågning af vandgennemstrømning, vandstand og iltindhold

i åen, som har sit udspring i Sjælsø og løber gennem de tre kommuner med udmunding i Øresund. Undervejs løber den gennem såvel fredede landskaber som områder med bebyggelse og boliger tæt på åen.

Et unikt tværkommunalt projekt Målet har været at etablere løsninger, som kan forbygge virkningerne fra en mulig gentagelse af skybruddet fra 2010. Projektet skal både forebygge konsekvenserne af oversvømmelser, men også medvirke til at forbedre vandkvaliteten i åen. Fysisk er der etableret to sluser foruden en såkaldt dobbelt profil langs en del af åen, hvor vandet kan løbe over uden at forvolde alvorlige skader.

- Usserød Å er det mest ambitiøse kommunale klimatilpasningsprojekt hidtil, når det gælder et forpligtende, langsigtet tværkommunalt samar-

Usserød Å Usserød Å løber gennem Rudersdal, Hørsholm og Fredensborg kommuner. Åen har sit udspring ved afløbet fra Sjælsø og løber herfra mod nord i det kuperede morænelandskab gennem de tre kommuner indtil sammenløbet med Nive Å, der løber til Øresund syd for Nivå.

På sin vej passerer det 8 km lange vandløb både åbent land og tæt bebyggede bydele.

46

Teknik & Miljø / februar 2016

klima

”Åen var også oversvømmet i 2007, og da man så stod med en endnu alvorligere hændelse i 2010, blev det nødvendigt at gøre noget, som kunne forebygge fremtidige oversvømmelser – eller i hvert fald varsle og afbøde virkningerne.”

bejde. Der er tale om en kombination af fysiske indgreb i åen og etablering af målestationer foruden etablering af en online monitoreringsløsning. På den måde er projektet unikt, siger Klaus Pallesen.

En særlig udfordring har været, at en del af åen løber gennem et fredet landskab. Her har Danmarks Naturfredningsforening været inddraget for at opnå en tilfredsstilende løsning for alle parter, da der skulle etableres en sluse.

- Oversvømmelser af ådale er jo et naturligt fænomen, som har betydning for både flora og fauna langs en å, så derfor har vi været meget lydhøre, når det gælder ønsket om at bevare den oprindelige natur, og heldigvis er det lykkedes at lave en løsning, som tilgodeser både naturinteresserne og ønsket om at kunne kontrollere åens gennemstrømning og vandstand ved hjælp af en sluse, siger Klaus Pallesen.

Tilskud fra EU forpligter Projektet er delvist finansieret med økonomisk støtte fra LIFE, der er EU’s tilskudsordning for natur, miljø og klima.

Programmet yder støtte til projekter, der bidrager til at gennemføre EU’s miljø og klimapolitik. Derfor skal Usserød Å-projektet afrapporteres, så erfaringen kan nyttiggøres i andre EU-lande.

- Det er ikke teknikken, som har været den største udfordring i projektet.

Den store opgave har været at etablere et forpligtende samarbejde mellem de tre kommunale partnere. Her har støtten fra EU været en medhjælpende faktor. Der ligger en anden forventning om at nå til en fælleskommunal løsning,

når projektet har søgt og fået EU-støtte og skal udgøre et eksempel til efterfølgelse og inspiration for andre EU-lande.

Det udgangspunkt har været med til at drive processen fremad, så vi nu er nået i mål, siger Klaus Pallesen.

Onlinemålinger i realtid De to eksterne partnere i projektet er NIRAS som rådgivende ingeniører og Aquasense som leverandører af måleudstyr og software til overvågningsportalen. NIRAS har udviklet de beregningsværktøjer, der nu gør det muligt for de tre kommuner at forudse forskellige nedbørshændelser 24 timer frem, som i nogle tilfælde vil kræve, at der etableres et beredskab, og som i god tid kan varsle borgere med boliger langs åen.

- Teknisk er løsningen speciel, fordi der anvendes onlinemålinger i realtid.

Det er langt fra almindeligt. Typisk anvender man statistiske modeller, som bygger på ikke-kalibrerede data, men i Usserød Å-projektet kommer der hele tiden nye data ind, som kan supplere de statistiske modeller. Omvendt kan de statistiske modeller fungere som en sikkerhed, der kan afsløre, hvis måleudstyret begynder at levere data, som fraviger så meget fra det normale, at det måske skyldes en teknisk fejl, siger Esben Ravn Iversen, civilingeniør hos NIRAS. Teknisk anvendes nye digitale værktøjer med blandt andet lasermåling af vandgennemstrømningen, som er en klar forbedring af tidligere målinger.

- Før målte man vandstanden manuelt et antal gange om året. I dag har

man her-og-nu-data – hele tiden – både når det gælder vandstand og gennemstrømning. I tilgift kan man med iltmålingerne hurtigt slå alarm og gribe ind, hvis der for eksempel er for mange alger, som er ved at kvæle livet i åen, siger Esben Ravn Iversen.

Usserød Å-projektet • Fælleskommunalt klimatilpasningsprojekt for Rudersdal, Hørsholm og Fredensborg kommuner og deres forsyningsselskaber: Rudersdal Forsyning, Hørsholm Vand samt Fredensborg Forsyning.

• Nedsættelse af fælles, operativ organisation med fælles styregruppe som varetager klimatilpasning og miljø i hele å-forløbet.

• Udvikling af fælleskommunalt monitorerings- og varslingsværktøj til de tre kommuner.

• Etablering af ti målestationer, som måler vandniveau, vandgennemstrømning og iltindhold.

• Etablering af en ny regulerende sluse midtvejs i å-løbet og en dobbelt profil langs en strækning af åen.

• Budget: 18,5 millioner kr. – her af 7 millioner kr. fra EU’s LIFE-program • Gennemføres i perioden 2012-2016.

• Der er ansat en fælles medarbejder af de tre kommuner til at varetage daglig drift og fortsat udvikling af klimatilpasningsaktiviteterne langs åen.

• Eksterne samarbejdspartnere på teknisk del: NIRAS og Aquasense

Teknik & Miljø / februar 2016

47

klima

Klimasikring af kommunale ejendomme

Regnvandsbassin som åbent auditorium Ved at screene og klimasikre bygninger kan kommunale ejendomsselskaber gardere sig mod de værste skybrudsskader - og samtidig udvikle og styrke bygningernes kernefunktioner.

Af | Thomas Jensen og Michael Fabritius Tengnagel, ingeniører i Rambølls vanddivision

48

Teknik & Miljø / februar 2016

Illustration | Rambøll

klima

da vandet væltede ned over Køben-

havn og Frederiksberg ved det store skybrud 2. juli 2011, stod det klart for både private og offentlige ejendomsselskaber, at klimaforandringerne er kommet for at blive. Så da skaderne var opgjort og udbedret, gik de ansvarlige i flere kommunale ejendomsselskaber for alvor i gang med at undersøge, hvordan bygningerne i højre grad kan sikres mod følgerne af de klimatiske ændringer.

Screening af de 125 mest udsatte kommunale bygninger Et af de kommunale boligselskaber, som straks tog affære, var Frederiksberg Ejendomme. Selskabet, der drifter og vedligeholder kommunens godt 200 ejendomme og har ansvaret for kommunens nybyggeri og renoveringsprojekter, tog kontakt til Rambøll for at få gennemført en klima-screening af de 125 mest udsatte kommunale bygninger.

Rambøll undersøgte bygningerne og udarbejdede en rapport om hver enkelt bygning med forslag til henholdsvis oplagte her-og-nu løsninger samt information om, hvilke områder det ville være en god idé at undersøge nærmere. På den måde fik Frederiksberg Ejendomme en oversigt over relevante indsatser i prioriteret rækkefølge.

Skolen ved Søerne hårdt ramt i 2014 I 2014 var den imidlertid gal igen. Et nyt skybrud ramte hovedstadsområdet, og en af de bygninger, der var særligt medtaget, var ’Skolen ved Søerne’, der ligger på indre Frederiksberg tæt på Sankt Jørgens Sø. Ved dette skybrud faldt der nogle steder over 100 millimeter regn på kun tre timer, og det var blandt andet gået ud over skolens

”Der er en masse, som boligselskaberne selv kan gøre på bygningsniveau – både foranstaltninger af her-og-nu karakter og initiativer, der sigter bredere end kun forebyggelse af skybrudsskader, og som potentielt kan spille smukt sammen med en eventuel lokal klima-relateret helhedsplan.”

nylagte gymnastikgulv.

På den baggrund gik vi i gang med en grundig undersøgelse af, hvordan man i endnu højere grad kan sikre særligt Skolen ved Søerne mod lignende hændelser i fremtiden. Projektet førte til et ret detaljeret løsningsnotat, der både indeholder forslag til initiativer af udelukkende teknisk karakter samt indsatser, der ikke kun kan beskytte skolen ved nye hidsige regnvejrshændelser, men som også har potentiale til at styrke mulighederne for læring og udfoldelse til gavn for både lærere og elever.

Kombineret fodboldbane og åbent auditorium Et af forslagene går på at etablere det, man kan kalde for et ’åbent auditorium’ - en nedsænket fodboldbane med tilhørende tribune. Ved kraftig regn kan fodboldbanen fungere som regnvandsreservoir, der samtidig sikrer naturlig nedsivning. Og i godt vejr kan området fungere som et udendørs auditorium, der kan være med til at skabe afveksling fra den traditionelle klasseundervisning.

Mange skoler arbejder med at inddrage udendørsarealer i undervisningen, ikke mindst i forlængelse af

skolereformen, og megen forskning peger på, at undervisning i det fri har en positiv effekt for indlæringen. Dermed kan et initiativ, der er født ud af et fokus på risikoen ved kraftige regnvejr, være med til at styrke ejendommens kernefunktion, nemlig undervisningen.

I disse år formuleres og implementeres kommunale klimatilpasningsplaner over hele landet. Mange af planerne fører til, at der skal udvikles en række lokale helhedsplaner. Kommunale boligselskaber har naturligvis interesse i disse planer, men det er vigtigt, at planerne ikke bliver en sovepude.

Der er en masse, som boligselskaberne selv kan gøre på bygningsniveau – både foranstaltninger af her-og-nu karakter og initiativer, der sigter bredere end kun forebyggelse af skybrudsskader, og som potentielt kan spille smukt sammen med en eventuel lokal klima-relateret helhedsplan.

Ved kraftig regn kan fodboldbanen fungere som regnvandsreservoir, der samtidig sikrer naturlig nedsivning.

Og i godt vejr kan området fungere som et udendørs auditorium.

Teknik & Miljø / februar 2016

49

klima

10 år efter katastrofen

Højvandssikring giver nyt liv på havnen

Stormen i 2005 ødelagde store dele af havneområdet i Løgstør. Det har vist sig at være held i uheld, for med genopbygningen og den nye højvandssikring er der kommet masser af liv og sjæl på havnen.

Af | Karen Margrethe G. Pedersen, Kommunikation, Vesthimmerlands Kommune

Havnebyen Løgstør har i århundreder været udsat for storme og efterfølgende oversvømmelser. Men den storm, der ramte byen 8. januar 2005, var både i styrke og i materielle ødelæggelser af hidtil usete dimensioner. Katastrofen har dog vist sig at skabe en både velkommen og positiv økonomisk udvikling for området.

Med en vandstand på over 226 cm blev havnen i 2005 sat så meget under pres, at den bukkede under. Måleren

50

Teknik & Miljø / februar 2016

blev ødelagt, og ingen ved derfor, hvor høj vandstanden faktisk var under stormen. Området ved havnen blev totalt oversvømmet, bygninger blev ødelagt, både blev kastet på land, og både beredskab og militære køretøjer blev sat ind for at evakuere. Blot to dage forinden havde man indviet den østlige del af havnen, som havde været igennem en forskønnelse. Der var ikke bevilliget midler til yderligere tiltag på Løgstør Havn, men da stormen havde lagt sig,

”Kystsikringen skal hele tiden tage hensyn til den herlighedsværdi, der er i området. Så vi kan ikke bare forhøje molen, men tænke udsigten ind. Når vi fremadrettet skal arbejde med en bedre sikring – for det skal vi – så vil vi have fokus på at holde stilen og sikre, at området ikke bliver skæmmet af tiltagene.”

Jørgen Hansen, drifts- og anlægschef i Vesthimmerlands Kommune

klima

I 2015 indviede man en havnetrappe med tilhørende badehus, så havnen året rundt kan benyttes af badende gæster.

Foto: Anders Bloksgaard

”I forhold til fremtidige perspektiver har genopbygningen af havnen haft en mærkbar effekt. Det stoppede jo ikke, da man havde færdiggjort bolværker og højvandsikring. I de 10 år, der er gået siden stormen ramte Løgstør, har man fået øjnene op for havnens potentiale – både på det lokale og det kommunale plan. Og her tænker jeg ikke blot i et turistmæssigt perspektiv, men også som et rekreativt område for kommunens borgere.”

Anders Bloksgaard, museumsdirektør på Limfjordsmuseet i Løgstør

var det klart, at et større fornyelsesprojekt skulle igangsættes, så man var bedre sikret.

Fra industriby til turistperle På trods af en unik beliggenhed ved indgangen til Limfjordens øhav, havde Løgstør før stormen en tendens til at opfatte sig selv som en industriby. Havnen var et charmerende minde fra dengang, Løgstør var en søfartsby, men der var ikke fokus på området, og turister kunne sagtens besøge byen uden at være opmærksomme på vandet. I takt med genopbygningen af havnen var det som om, at man pludselig fik øjnene op for det vældige rekreative potentiale i havnearealet, og der blev i alt bevilliget 40 millioner kroner til projektet.

I den efterfølgende indsats blev havnen både gentænkt og gennemtænkt. Daværende Løgstør Kommune havde stærkt fokus på, at havnen skulle blive et sted, hvor folk havde lyst til at opholde sig, og derfor kom projektet til at omhandle langt mere end blot en sikring af havnen. Et af målene var, at havnemiljøet skulle fremstå ”gammelt” for at få så meget sjæl frem som muligt.

Derfor gik man på jagt efter brugte materialer som fx brosten til at genopbygge promenaden.

Danmarks længste ølbænk Også højvandssikringen blev integreret i den rekreative tankegang. Langs havnen opstillede man lange betonværn, der skulle kunne dæmme op for en vandstand på 190 cm. Beton kan i sig selv virke kold og utilgængelig, men ved at lægge massive bjælker i azorbétræ oven på blev værnet til en lang bænk. Det hårdføre azorbétræ er

i øvrigt et gennemgående materiale på hele havnen og er med til at binde området sammen. Træet stammede fra den gamle havn i Nyborg.

Generelt er der tænkt liv og leg ind i hele området. Pumpestationen er ikke blot en pumpestation, men har fået sat træbænke på facaden, så den nu er en del af et ophold på havnen. Oversvømsbassinet fyldes om sommeren med vand, så krabber, søstjerner og andre små havdyr giver aktiviteter for børn og nysgerrige sjæle. I 2015 indviede man en havnetrappe med tilhørende badehus, så havnen året rundt kan benyttes af badende gæster, og lige bag havnetrappen på det centrale torv, har man etableret legeplads. Men ikke en legeplads i traditionel forstand. Igen har man haft fokus på at bevare det naturlige i området, og pladsen kendetegnes derfor ved tre, grønne kuppelbakker, hvor der er trampoliner og andre aktivitetsredskaber på toppen. Også her har man brugt azorbétræ og bygget et utraditionelt klatrestativ.

Nyt liv på havnen Der er ingen tvivl om, at de mange tiltag på havnen har haft en positiv effekt. Igennem årene er der åbnet tre nye restauranter i området, flere større events har fundet sted ned til havnen, og på en helt almindelig sommerdag kan man se op til 200 børn og voksne på torvet ved havnetrappen, hvor de nyder havnen og udsigten.

Også antallet af sejlende gæster er steget markant siden havnefornyelsen blev sat i gang. Allerede i 2010 kunne man registrere en stigning på 25 procent i forhold til året før, og udviklingen er fortsat.

Carsten Agesen, Anders Bloksgaard og Jørgen Hansen. Foto: Karen Pedersen

Livet på havnen har haft en afsmittende effekt på resten af byen, og de lokale forretninger kan mærke en stor forskel, da det ikke længere er julehandlen, der er højsæson. Nu er det om sommeren, der er flest besøgende i butikkerne.

Havnen er kort og godt blevet levende og attraktiv, og en medvirkende årsag er, at man efter stormen bevidst valgte ikke at bruge området til boligbyggeri, men i stedet fastholde de værdier, der lå i havnen og opbygge området med fokus på at skabe sjæl og liv.

”Det var vigtigt for os, at de tiltag, vi lavede på havnen, ikke kun havde en teknisk funktion, men at borgere og turister også blev tænkt ind. Havnen skal være et område, hvor man har lyst til at sætte sig ned og nyde en is og kigge ud over vandet.”

Carsten Agesen, leder af Team Havn, Natur og Byrum i Vesthimmerlands Kommune

Teknik & Miljø / februar 2016

51

affald & ressourcer

Dansk Affaldsforening:

Kommunale genbrugsbutikker gør borgerne mere miljøbevidste Lovligheden af kommunale genbrugsbutikker har været et omdiskuteret emne det seneste års tid. I Dansk Affaldsforening er vi ikke i tvivl: Kommunale genbrugsbutikker og – aktiviteter er fuldt ud lovlige, og bidrager til mere genbrug, øger borgernes miljøbevidsthed, skaber arbejdspladser og kan være udgangspunkt for samarbejde på tværs af den offentlige, private og frivillige sektor.

Af | Niels Remtoft, specialkonsulent i Dansk Affaldsforening

Landet over har kommunerne og affaldsselskaberne forskellige former for genbrugsaktiviteter. Hos AVV i Hjørring og Brønderslev foregår det i en stor butik, der gennem 30 år har solgt genbrugelige ting og sager, som borgerne har afleveret på genbrugspladserne. Og det er helt lovligt, konkluderer et notat fra advokatfirmaet Horten for Dansk Affaldsforening.

52

Teknik & Miljø / februar 2016

affald & ressourcer

E r kommunale genbrugsbutikker

lovlige?

Dette spørgsmål behandles for tiden af Statsforvaltningen Hovedstaden.

Sagen er rejst af DI, der ikke mener, at det er en kommunal opgave at drive genbrugsbutikker. Advokatfirmaet Horten har skrevet et juridisk notat for Dansk Affaldsforening, der konkluderer at kommuner og affaldsselskabet gerne må etablere og drive genbrugsbutikker (se faktaboks).

Hortens juridiske notat kan fås ved henvendelse i Dansk Affaldsforenings sekretariat. Vi håber selvfølgelig på, at Statsforvaltningen er enige i Hortens og vores vurdering, så kommuner og affaldsselskaber fortsat kan drive genbrugsbutikker, hvis de vurderer, at de på den måde sikrer en miljørigtig behandling af borgernes affald.

Vi kan sammen gøre kagen større til glæde for alle Kommuner og affaldsselskaber har altid modtaget affald, der kan genbruges.

Det sker på genbrugspladserne og det sker gennem storskraldsordninger, hvor vi fx henter gamle møbler og legetøj ved borgernes hoveddør. Det er naturligvis opgaven at sikre, at dette affald bliver genbrugt til gavn for miljøet og andre borgere. Kommuner og affaldsselskaber har løst det på forskellig vis. Nogle har byttecontainere, andre samarbejder med frivillige organisationer eller lokale foreninger og nogle har genbrugsbutikker.

Det skal bemærkes, at det handler om genbrugeligt affald, som borgerne enten ikke gider eller ikke har fundet det belejligt at aflevere andre steder.

Formålet er nemlig ikke, at tage brødet ud af munden på alle de mange gode kræfter, der på den ene eller anden måde arbejder med genbrug. Tværtimod – vi tror, at vi sammen kan gøre ”kagen større” til glæde for alle.

Secondhand-samarbejde Flere steder i landet samarbejde kommuner og affaldsselskaber succesfuldt med de frivillige organisationer til gavn for begge parter. Det sker fx i Aabenraa, Skanderborg, Odder, Hjørring og Brønderslev, hvor der er etableret secondhand-samarbejde, hvor gen-

brugsbutikkerne henviser til hinanden.

Der produceres desuden foldere og websites med kort over områdernes genbrugsbutikker. På landsplan har vi holdt møde med ISOBRO, der er en paraplyorganisation for en række frivillige og humanitære organisationer.

De frivillige og humanitære organisationer skal selvfølgelig gøre, hvad de kan, for at få borgerne til af aflevere genbrugeligt affald hos dem – og vi bistår og samarbejder med dem. Men hvis borgerne vælger at køre på genbrugspladsen i stedet, skal den selvfølgelig også være gearet til at sikre genbrug.

Lokale iværksættere Vi tror på, at der er mange muligheder i at arbejde med genbrug på tværs af sektorerne. Det kan skabe arbejdspladser, der kan være til gavn for borgere, der kan have svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Der er også muligheder for at samarbejde med mindre virksomheder, der kan se et potentiale i noget af det genbrugelige affald, der kommer på genbrugspladserne.

I København og Skanderborg har de lokale affaldsselskaber inviteret iværksættere og nystartede designvirksomheder ind på genbrugspladsen for at samle materialer. På Bornholm er der etableret en socialøkonomisk virksomhed, der blandt andet bruger genbrugstræ på et værksted for socialt udsatte.

For at udvikle disse muligheder yderligere, tog vi i efteråret 2015 initiativ til at mødes med en række af de brancheforeninger, som har interesse i området, og drøftede mulighederne for et samarbejde. Vi tror det er vejen frem, i stedet for at slås om, hvem der nu må hvad. Vi håber, at samarbejdet kan komme ordentligt op og stå i 2016.

Det ligger lige til højrebenet, og er i fin overensstemmelse med, at fremme af affaldsforebyggelse og den cirkulære økonomi kræver samarbejde mellem alle led i kæden. Øget miljøbevidsthed – mere genbrug Kommunerne og affaldsselskaberne håndterer i forvejen borgernes affald, hvorfor genbrugsaktiviteter er en naturlig del af deres aktiviteter. Det er med til at fremme målsætningerne om øget genbrug. En genbrugsbutik i forbin-

delse med genbrugspladsen kan skabe et øget fokus hos såvel de borgere, der kommer på genbrugspladsen, som de folk, der er ansat. Begge dele vil alt andet lige være til gavn for miljøet.

Borgerne vil gerne aflevere deres affald til genbrug, og der står andre borgerne klar til at genbruge det. Så det skal kunne ske, uanset om det er hos marskandiseren, på loppemarkedet, i den lokale genbrugsbutik, på genbrugspladsen, i den blå avis eller hvad borgerne foretrækker.

I Dansk Affaldsforening håber vi, at parterne kan finde sammen og arbejde for mest muligt genbrug. Vi tror det er måden, hvorved de største gevinster kan høstes for alle parter – frivillige som private og offentlige.

Konklusionerne: Advokatfirmaet Horten har skrevet et juridisk notat for Dansk Affaldsforening, der konkluderer at kommuner og affaldsselskabet gerne må etablere og drive genbrugsbutikker (se faktaboks).

Konklusionerne baserer sig på blandt andet følgende juridiske vurderinger: • Genstande der afleveres på den kommunale genbrugspladsordning er pr. definition affald • Kommuner skal fremme behandlingsformen ”forberedelse med henblik på genbrug” frem for andre affaldsbehandlingsformer – det følger af affaldshierarkiet • Behandlingsformen ”forberedelse med henblik på genbrug” har som formål at sikre at affaldet (genstanden) kan genbruges • Etablering af en genbrugsbutik er en måde at sikre genbrug på • Affaldet (genstandene) der kan genbruges er et biprodukt, der er en uundgåelig følge af en lovlig kommunal aktivitet – forberedelse med henblik på genbrug • Salget fra genbrugsbutikken skal ske inden for rammerne af kommunalfuldmagten, da der ikke i affaldsreglerne er specifik lovhjemmel for kommunerne til at drive genbrugsbutikker

Teknik & Miljø / februar 2016

53

Nyt om navne

Til Sønderborg fra guldborgsund Pernille Møller Nielsen er ansat som ny chef for Plan og Myndighed i Sønderborg Kommune, ifølge JydskeVestkysten.

Hun er 50 år, stammer fra Kjellerup og har boet og arbejdet i Nakskov, Holstebro og Aarhus.

Hun er uddannet på arkitektskolen i Aarhus og startede i en københavnsk tegnestue med at lave kommuneatlas. Hun har i otte år været leder af plan og byggeri i Guldborgsund kommune.

54

Teknik & Miljø / februar 2016

Flemming Kjeldgaard Larsen ny drifts- og anlægschef i Thisted Kommune 1. marts 2016 tiltræder Flemming Kjeldgaard Larsen som Thisted Kommunes nye Drifts- og Anlægschef til Teknisk Forvaltning, oplyser kommunen.

-Vi har haft nogle gode kandidater til samtale, men valget faldt på Flemming Kjeldgaard Larsen, som har mange års ledelseserfaring fra såvel kommunal som privat virksomhed. Derfor er jeg sikker på, at han kan løfte opgaven i Teknisk Forvaltning og være med til at udvikle den nye organisering i Drifts- og Anlægsafdelingen, fortæller Mogens Kruse Andersen, konstitueret direktør for Teknik og Erhverv.

Flemming Kjeldgaard Larsen kommer senest fra en chefstilling ved OKNygaard, hvor han har været ansvarlig for flere afdelinger i hele Danmark. Derudover har han været ansat i Park og Natur i Aalborg Kommune, her også med ledelsesansvar.

Lillelund stopper som chef for Danske Havne Den nuværende direktør for erhvervshavnenes brancheorganisation Danske Havne, Gitte Lillelund Bech, stopper senest ved udgangen af april 2016 for vende tilbage til kommunikations- og reklamevirksomheden Advice som Public Affairs Director.

Det nye job er ’et tilbud, jeg ikke kunne sige nej til’, siger Gitte Lillelund Bech som forklaring på at hun efter to år som Danske Havnes første direktør forlader posten. En post hun kom til fra en stilling som Public Affairs Manager hos Advice.

Danske Havne har iværksat en hurtig proces med at finde en ny direktør til Danske Havne. Håbet er at have den kommende direktør på plads før sommerferien.

nyt om navne

To nye faggruppeformænd i KTC Teknisk chef Luise Pape Rydahl, Skanderborg Kommune, er ny formand for faggruppen Natur og overfladevand, hvor hun afløser Hanne Stensen Christensen, Lejre Kommune.

Centerchef Christian Østeraas, Lyngby-Taarbæk kommune, er ny formand for faggruppen Kommunal ejendomsdrift, hvor han afløser John Larsen, Hørsholm Kommune, som har sluppet opgaven pga. sygdom. Christian Østeraas er Centerchef for arealer og ejendomme i Lyngby-Taarbæk.

Teknik & Miljø Temaplan 2016 Januar Byggeri & Ejendomsdrift Februar Ledelse & Kompetence Belysning Marts Digitalisering & Havne

Centerchef Christian Østeraas t.v. og teknisk chef Luise Pape Rydahl t.h.

Foto: Ruddi Hansen

April Klima & Energi Maj Natur & Miljø Natur & Miljø 2016 Konferencetillæg

Natur- og miljøchef vender tilbage Torben Mølgaard, der har 18 års erfaring fra det kommunale teknik- og miljøområde, vender tilbage til Holstebro Kommune 1. marts 2016 som ny chef for Natur og Miljø. Han kommer fra en stilling som chef for Plan og Miljø i Struer, oplyser kommunen.

Torben Mølgaard har arbejdet i tre teknik- og miljøforvaltninger – heraf 13 år i Holstebro, inden han rykkede til Struer. Han var også projektleder på Holstebro Kommunes samlede myndighedsopgaver i forbindelse med Maabjerg Energy Concept.

Natur- og Miljøområdet i Holstebro har været uden fast chef, siden Flemming Lehbert Sørensen den 1. november 2015 stoppede som naturog miljøchef for at blive forvaltningsdirektør i Rebild Kommune.

Juni/juli Bæredygtighed & Planlægning August Park & Landskab September Affald & Ressourcer Forsyning Oktober KTCs Årsmøde Årsmødetillæg Årsberetning november Trafik & Veje

Sønderborg henter lufthavnschef i Odense Christian Berg bliver ny lufthavnschef i Sønderborg Lufthavn. Han har hidtil været adm. direktør for HCA Airport, Odense Lufthavn. Skiftet sker den 1. marts.

Christian Berg kommer med mere end 20 års ledererfaring fra luftfartsbranchen, herunder de svenske statsejede lufthavne, Swedavia, Air Greenland og SAS. Han har desuden HA i Erhvervsøkonomi fra Handelsskolen i København.

I Sønderborg skal han understøtte lufthavnens videre udvikling og Sønderborg Kommunes visioner og strategier.

december Planlægning

Husk at deadline for aflevering af artikler til teknik & miljø altid er den 15. i måneden forud for udgivelsen.

Teknik & Miljø / februar 2016

55

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning ADMINISTRATIV DATABEHANDLING

Elbek & Vejrup A/S

Effektive forretningsløsninger til styring af økonomi, sager, ressourcer og afregning af forbrug via vores online løsning til datafangst. Løsningerne er målrettet offentlige instanser som entreprenører, forsyning, beredskaber m.m.Vores løsninger er på SKIrammeaftaler og er baseret på Microsoft Dynamics NAV, SharePoint og CRM. Læs mere på elbek-vejrup/kommuner.

AFFALDSBEHANDLING

SWS - Special Waste System A/S

Herthadalvej 4A • DK 4840 Nørre Alslev T. 5440 0212 • post@sws.dk • www.sws.dk Behandling og forbrænding af farligt affald Miljørigtig og ansvarlig affaldshåndtering Emballage, rådgivning, totalløsning

T. 3672 3011 • E-mail: info@geokon.dk Udvikling og implementering af GeoEnviron – effektivt og tidsbesparende system til sagsbehandling. Fagmoduler, webmoduler, integration med Miljøportalen, ESDH, GIS, økonomisystemer mm. www.geokon.dk

Sweco Danmark A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER

Andreasen & Hvidberg K/S Kaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø.

T. 9814 3200 • F. 9814 2241. www.aogh.dk

ENERGIBESPARELSER

Ekokem A/S

Geokon A/S

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE

Ekokem er specialister i at håndtere og afgifte farligt affald med respekt for miljø og sikkerhed.

Lindholmvej 3 • DK-5800 Nyborg.

T. 63317100 • www.ekokem.com/dk kundeservice@ekokem.com

Geo Sweco Danmark A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

ENERGIRENOVERING Sweco Danmark A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

AFLØBSREGULERING

Teknologisk Institut ADVOKATBISTAND

Horten Advokatpartnerselskab

Philip Heymans Allé 7 • Box 191 2900 Hellerup T. 3334 4000 • F. 3334 4001 E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Kontakt: Advokat Klavs V. Gravesen kvg@horten.dk • T. 3334 4239.

Rønne & Lundgren Advokatpartnerselskab

Tuborg Havnevej 19 • 2900 Hellerup T 3525 2535 • F 3525 2536 • E info@rl.dk www.ronnelundgren.com Kontakt: Advokat Vibeke Westergaard vbw@rl.dk • T 3525 2922

www.mosbaek.dk

BETONVARER

Kontakt en af vores specialister i Byggeri og Anlæg Kathrine Birkemark Olesen T. 72 20 22 16 kabo@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

Sweco Danmark A/S FORSYNINGSTEKNIK Permeable og konventionelle produkter i høj kvalitet.

Lundemarken 33, 4000 Roskilde Tlf.: +45 40 40 15 44 Mail: info@midtgaard-as.dk www.midtgaard-as.dk

Sweco Danmark A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

BROER OG TUNNELLER FORURENINGSUNDERSØGELSER Broconsult

Sweco Danmark A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

Førende indenfor GIS til offentlige institutioner.

Værktøjer til digitalisering af opgaver med mobile løsninger til borgere og medarbejdere.

Driftogvedligeholdelseklaresnemtogeffektivt. www.le34.dk T: 7733 2222 M: le34@le34.dk

GRØNNE OMRÅDER – VEDLIGEHOLDELSER

VISER VEJEN

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

TEKNIK & MILJØ / FEBRUAR 2016

VISER VEJEN

LE34 Sweco Danmark A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

56

Geo

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE

Sweco Danmark A/S

LE34 Landinspektørfirmaet LE34 A/S

www.broconsult.dk

Kontakt en af vores specialister i Byggeri og Anlæg Martin Nerum Olsen T. 72 20 13 97 mano@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

Midtgaard A/S

AFFALD & SKADELIGE STOFFER

Teknologisk Institut

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS

Landinspektørfirmaet LE34

Landsdækkende rådgivning om opmåling, klimasikring, areal- og rettighedsforvaltning samt udstykning og planlægning. www.le34.dk T: 7733 2264 M: le34@ le34.dk

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning HAVNEBYGNING OG – VEDLIGEHOLDELSE

Sweco Danmark A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

Hoffmann A/S

Fabriksparken 66 • 2600 Glostrup T. 4329 9000 E-mail: hoffmann@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma.

Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Nellemann Survey A/S

Strandvejen 18 • 9000 Aalborg.

T. 9813 4655 • F. 9811 5626. www.nellemannsurvey.com Opmåling og kortlægning af havnebassiner,sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v.

Rohde Nielsen A/S

Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Skandinaviens største specialist indenfor oprensnings- og uddybningsarbejder.

KLIMA

NATUR- OG VANDMILJØ EnviDan Water A/S Rådgivende ingeniører T: 86 80 63 44 www.envidanwater.dk

Sweco Danmark A/S Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri og Anlæg Dorthe Mathiesen T. 72 20 22 05 dma@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

KOMMUNIKATION OG DESIGN

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

Geo

PLANLÆGNING

København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

LE34 VISER VEJEN

Tankegang as

Hos os kan du købe Vanebrydende visuel kommunikation om teknik og forsyning.

Se: www.tankegang.dk

LUGTMÅLINGER

Sweco Danmark A/S Landinspektørfirmaet LE34 A/S

Landsdækkende rådgivning om opmåling, ekspropriation rettighedsforvaltning, udstykning vejforvaltning og planlægning. Stor erfaring med lokalplaner. www.le34.dk T: 7733 2222 M: le34@le34.dk

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

Norconsult Danmark A/S Aarhus T.4488 2000 Herlev T.4488 2000 Kalundborg T.4488 2000 www.norconsult.dk

REVISION FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Lugtmålinger og -vurderinger til private og offentlige samt int. standardisering­s­ arbejde. Rådgivning om anvendelse af rensningsteknologier til lugtreduktion.

BDO

Rådgivning, revision og regnskab Kystvejen 29 • 8000 Aarhus C Kontakt Peter Damsted på pda@bdo.dk eller telefon 41 89 04 48 og hør hvordan vi kan hjælpe jer.

MILJØMÅLING

Orbicon A/S

Orbicon leverer integrerede og bæredygtige løsninger indenfor blandt andet, Miljø, Forsyning og Byggeri.

Tlf +45 4485 8687 www.orbicon.dk

RÅDGIVNING INDEKLIMAUNDERSØGELSER

Sweco Danmark A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri og Anlæg Thomas Witterseh T. 72 20 23 11 twi@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Målinger og beregninger udføres inden for emissioner, udeluft og arbejdsmiljø.

QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK. Projektering og design af reduktionsanlæg.

Rambøll A/S

ALECTIA

ALECTIA rådgiver om bygninger og processer, arbejdsmiljø og mennesker samt vand, energi og miljø. Vi rådgiver i alle projektfaser – fra afklaring, analyse, design og projektering til udbud, byggeledelse og tilsyn. Gennem tværfagligt samarbejde skaber vi helhedsorienterede og bæredygtige løsninger. Mød os på alectia.com T. +45 8819 1000

Rambøll er en førende international ingeniør- og rådgivervirksomhed indenfor: byggeri, design, trafik , infrastruktur, miljø, vand, energi, klima og industri.

Læs mere på www.ramboll.dk

SLAMBEHANDLING

Dynatest Denmark A/S

Naverland 32 • 2600 Glostrup T. 7025 3355 • F. 7025 3356 E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af. Bæreevne, jævnhed, spor­køring, lagtykkelser samt skadesregistre­ring.

Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

Miljøservice A/S

Ådalen 13A • 6600 Vejen.

T. 7538 3999 • F. 7538 4010.

E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afhentning og slutdisponering af slam og organiske affaldsprodukter.

Rådgivning og entreprise.

Tømning af slammineraliseringsanlæg og geotuber.

TEKNIK & MILJØ / FEBRUAR 2016

57

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning SPILDEVANDSAFLEDNING

STØJBEKÆMPELSE

Pankas A/S Sweco Danmark A/S

RIA WATECH AS

Proagria Group • Aggershusvej 7 5450 Otterup • Tel. 64 82 40 00 ria-watech@proagria.dk proagria@proagria.dk www.ria-watech.dk • www.proagria.dk Afspærringsspjæld og ventiler, kontraklapper/kontraventiler, overfaldspjæld, spuleklapper.

SPILDEVANDSRENSNING

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

PileByg a/s

Støjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret.

Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 9896 2071.

Silkeborg: T. 8680 6344 Kastrup: T. 3250 7944 Aalborg: T. 9811 6344 Århus: T. 8680 6344 www.envidan.dk

Borupvang 5 E • 2750 Ballerup T. 3582 1919 • www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olieog benzinudskillere jf. DS 455.

VANDFORSYNING

Sweco Danmark A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

Sweco Danmark A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

Norconsult Danmark A/S

Find os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF

PURUS as

Farumgydevej 71 • 3520 Farum T. 4616 1919 • F. 4616 1910 E-mail: info@purus.dk • www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og ­fedtudskillere.

SPRINGVAND OG BASSINER

Colas Danmark A/S

Fabriksparken 40 • 2600 Glostrup T. +45 4598 9898 • F. +45 4583 0612 colas@colas.dk • ww.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, modificeret bitumen, produkter til vejved­ ligeholdelse, fræsning, vedligeholdelse af rabatter og overfladebehandling.

®

Fokdal Springvand

Fokdal Springvand A/S

T. 5944 0565 Østerled 28 • 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum.

Vandbehandling, dyser, pumper m.v.

Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

58

VEJE & BELÆGNINGER

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S

EnviDan A/S

Rundforbivej 34 • 2950 Vedbæk info@pankas.dk • www.pankas.dk T. 4565 0300 • F. 4565 0330 Alle typer asfaltbelægninger, emulisioner og modificerede bindemidler.

NCC Roads A/S

Fuglesangsallé 16 • 6600 Vejen T: 79 96 23 23 • F: 79 96 23 24 www.ncc.dk/roads • e-mail: roads@ncc.dk Totalproducent inden for alle vejbelægninger og specialist i udlægning af asfalt på alt fra motorveje til cykelstier samt specialprodukter til broer, fabrikshaller og lagre.

TEKNIK & MILJØ / FEBRUAR 2016

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri og Anlæg Thomas Pilegaard Madsen T. 72 20 21 64 tpm@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

VEJUDSTYR

Sweco Danmark A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

ABONNÉR PÅ TEKNIK & MILJØ FÅ INDBLIK I HELE TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET VEJE

KOMPETENCE & ORGANISATION

OVERFLADEVAND

MILJØ

DRIKKEVAND

TEKNIK & MILJØ

LEDELSE

TRAFIK & TRAFIKSIKKERHED

PARK & LANDSKAB

DIGITAL FORVALTNING

GRUNDVAND

BYG & BOLIG

KLIMA

AFFALD & RESSOURCER

FORSYNING

ENERGI & RESSOURCER

PLAN

PLANLÆGNING

NATUR

SKAF EN NY ABONNENT OG FÅ TO FLASKER RØDVIN SEND EN MAIL, MED ”RØDVIN” I EMNELINJEN, MED NAVN OG KONTAKTOPLYSNINGER PÅ DEN NYE ABONNENT TIL KTC@KTC.DK

Sorteret Magasinpost SMP ID: 42393

Vi ses til

Den 10. - 11. maj 2016 i Lokomotivværkstedet Affald 2016

Lokomotivværkstedet

Otto Busses Vej 5A

Den 10. - 11. maj i København

Fremtidens forsyning

Mød blandt andre Lars Chr. Lilleholt energi, forsynings- og klimaminister (V)

Miljø – velfærd – ejerskab – vækst Affald 2016 – Dansk Affaldsforenings konference og årsmøde – sætter fokus på den offentlige forsyningssektor.

Her vil være politisk debat om sektorens fremtid, og vi får også Affaldaktørers er ressourcer en række andre syn på den offentlige forsyningssektor ud fra stikordene miljø og sundhed, økonomi, ejerskab og demokrati, forbrugersikkerhed, vækst og beskæftigelse.

Læs mere og tilmeld dig på: www.affald2016.dk

ald er ressourcer

Connie Hedegaard fmd. CONCITO, tidl. minister (K) og EU-kommissær Jørn Pedersen fmd. KL’s Teknik- og Miljøudvalg og borgmester i Kolding (V) Christian Poll energi-, klima- og miljøordfører, Alternativet Jens Joel energi- og klimaordfører, Socialdemokratiet Pia Olsen Dyhr energi- og klimaordfører, SF

d

d

2450 København SV

Claus Jensen forbundsformand, Dansk Metal Affald er ressourcer

Varianter på farvet baggrund

Bliv udstiller på Affald 2016!

Er du leverandør til den kommunale affaldsbranche? Du kan stadig få standplads i udstillingen til Affald 2016 .

Kontakt Niels Remtoft på 7231 207 3 eller nir@danskaffaldsforening.dk Dansk Affaldsforenings Konference og Årsmøde 2016