Teknik & Miljø - december 2015

#12 DECEMBER 2015

TEKNIK & MILJØ STA D S - O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

FINGERPLANEN STÅR FOR SKUD

KTC ANBEFALER: HURTIG REVISION AF KYSTLOVEN

TEMA: PLANLÆG NING

GLOBALE UDFORDRINGER KRÆVER (OGSÅ) LOKALE LØSNINGER Gennemtænkte løsninger inden for klimasikring integrerer klimatilpasning med genopretning af vandløb og naturarealer. Det skaber lokal værdi og ægte bæredygtighed for både byen, landet og naturen. Lokale løsninger er en del af svaret på fremtidens globale klimaudfordringer. Vi står klar med den nyeste viden og hjælper dig i alle faser – fra forundersøgelser og løsningsdesign til udbud og tilsyn.

MØD OS PÅ SWECO.DK

TEMA: PLANLÆGNING 10 KTC: MERE OG SAMMENHÆNGENDE NATUR ØNSKES! Balancen mellem landbrugsinteresser og naturinteresser er langt fra en ny øvelse, men den er for alvor kommet højt på dagsordenen med regeringsudspillet ”Vækst og udvikling i hele Danmark.” KTC efterlyser fokus på biodiversitet og sammenhængende natur.

PLANLOVSREVISION

12 NYE REDSKABER TIL NYE TIDER L har udarbejdet konkret forslag til en revision af planloven, og nu har K regeringen varslet, at forslag til ændringer af planloven fremsættes i Folketinget i februar 2016.

REFORM FREMFOR LIBERALISERING

14 LIBERALISERING AF

26

FINGERPLANEN STÅR FOR SKUD

Når planloven er liberaliseret, er næste skridt en af dansk planlægnings verdenssensationer: Fingerplanen.

TRÆER SKABER BÆREDYGTIGE BYER

NATUR I BYEN ER 32 MERE END PYNT Nogle påstår at træer er besværlige, unødvendige og dyre. Den påstand anfægter arkitektfirmaet SLA med sin nye publikation Why We Love Trees, som er et redskab til fremover at bruge naturen som værdiskabenbende element i byer.

PLANLOVEN ER IKKE VEJEN FREM Center for Landdistriktsforskning anbefaler en reform frem for en ensidig liberalisering af planloven. En reform af planloven som vil gøre loven tidssvarende, mere enkel at tolke og implementere.

3

INDHOLD TC anbefaler hurtig 8 Krevision af kystloven

rønne tage savner 30 Gpolitiske visioner

6

LEDER

KTC

8

10 12 14 18 20 22 26 28 30 32 34 36 38 40 42 44

SB vil skabe liv i 42 Dtomme stationer

45 46 48

49 50

52 55

56 58

60

62

DECEMBER 2015

Mens vi venter…

Af Iben Koch, Direktør, Rudersdal Kommune, medlem af KTCs bestyrelse.

KTC anbefaler hurtig revision af kystloven T EM A : PLANLÆGNI NG

KTC: Mere og sammenhængende natur ønskes!

Planlovsrevision: Nye redskaber til nye tider Liberalisering af planloven er ikke vejen frem Implementering af EU-regler er politik God dialog baner vejen Danmarks første UNESCO Global Geopark Fingerplanen står for skud Fingerplanen bør revideres hvert 4. år Grønne tage savner politiske visioner Natur i byen er mere end pynt Gode historier fra øen i søen Plan om forvaltning af kystzone erstatter ad hoc-løsninger Bedre byer med BID København sikrer sig mod skybrud for 11. mia. kroner DSB vil skabe liv i tomme stationer Ny formand til KTCs faggruppe for Planlægning T RA F IK OG VEJE

Asset management Økonomiske effekter af udlicitering Kort nyt DIG ITA LISERI NG

Forslag til øget samarbejde på geodataområdet Vand, varme og el: Overvågning giver besparelser KLIM A

Skole sparer penge og bliver miljøvenlig Ny skarp formand til KTCs faggruppe Klima, Energi og Ressourcer NAT U R OG MI LJØ

Krystalklart søvand efter behandling med aluminium Humus er jordens CO2 – lunge A F FA LD OG RESSOURCER

Fra affaldsslagge til byggemateriale NAV NE

Navnenyt

VI HAR LAVET EN VEJ DER TRYLLER REGNEN VÆK Ikke flere problemer med oversvømmelser og vand på gaden.

På Agerlandsvej i Odense har vi været med til at klimatilpasse ved at lægge permeabel asfalt. Det vil sige, at regnen siver ned igennem asfalten, videre ned gennem lag af sten og grus og derefter ned i jorden. Nu er der ingen riste til kloakken på vejen.

Alt vandet nedsiver på stedet, og det giver plads i kloaksystemet og på renseanlægget og sparer ressourcer her.

Udover at trylle regnen væk er vi 600 rådgivende ingeniører, der lige nu bl.a. har travlt med at klimatilpasse Middelfarts gamle bykerne, lave infrastruktur i Irmabyen i Rødovre og håndtere regnvandet i Lystrup ved Aarhus. Se mere på orbicon.dk

www.teknikogmiljo.dk

FAGBLADET TEKNIK & MILJØ Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg REDAKTION Redaktør Line Bak Unold T. 2555 2827 lu@ktc.dk Ansvarshavende redaktør Ane Marie Clausen amc@ktc.dk FORSIDEILLUSTRATION Øivind Hovland / oivindhovland.com LAYOUT Fiona E. Bruce / designkomplekset.dk TRYK KLS Grafisk Hus A/S ANNONCER Lars Madsen T. 2555 2826 lm@ktc.dk UDGIVER Kommunalteknisk Chefforening, KTC Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 Også medlemsblad for Park- og Naturforvalterne samt Kommunal Vejteknisk Forening ABONNEMENT Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 / ktc@ktc.dk Abonnementspris Kr. 755,- + moms om året for 11 numre Løssalg Kr. 109,- + moms inklusive forsendelse OPLAG Kontrolleret af

Gennemsnitligt kontrolleret oplag per udgivelse: 2.491. I perioden 1. juli 2014 - 30. juni 2015 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

ISSN 1902-2654

LEDER

MENS VI VENTER… Så er det lige før, at regeringens længe ventede forslag til ændring af planloven bliver fremlagt. Mange har ventet spændt, for de sidste par års debat har skruet forventninger til en reform på området op. Kendetegnende for debatten har været et ønsket om mindre statslig styring og mere lokal beslutningskompetence.

En opblødning og forenkling af planloven er nødvendig. I den forbindelse må særligt planlovsreformen fra 2005, i forbindelse med kommunesammenlægningen og amternes nedlæggelse, påkalde sig opmærksomhed. Her blev der ikke bare rettet til som konsekvens af den nye kommunale virkelighed, der blev også fastlagt nye rammer for den statslige styring af kommunernes planlægning, som ingen rigtigt bemærkede i travlheden. Det skete bl.a. i form af en indskrivning af ”de statslige udmeldinger” i loven, nye detaljerede detailhandelsbestemmelser og et hovedstadskapitel, som førte til Fingerplanen i 2007. Hovedlinjen i reformen var således ikke kun en teknisk overdragelse af planopgaver fra amterne til de nye store kommuner, men rummede i høj grad også ønsket om en mere detaljeret statslig styring, som erstatning for den snor, amterne havde haft i kommunerne.

Tiden – og kommunerne - er løbet fra 2005-loven. I kommunerne er vi mere end parate til at tage ansvaret på os. Overdragelsen af landzonekompetencen i 2002 har vist, at kommunerne er i stand til, på fuldt forsvarlig vis at forvalte byggeri i det åbne land. Nu bør kommunerne også få større frihed til at beslutte, hvor og hvordan byerne, både i kystzonen og mere generelt, skal kunne udvikle sig med nye udlæg til boliger og erhverv.

Et større lokalt ansvar forpligter til at tænke langsigtet, med vægt på at vise, at vækst og kvalitet kan gå hånd i hånd, uden at det sker på bekostning af natur- og landskabsværdierne i det åbne land og ved vores kystområder. Det kræver også, at vi tænker strategisk, også ud over kommunegrænsen, og ser enkeltsagerne i en større sammenhæng.

Kommunerne har i dag de nødvendige faglige kompetencer, og er parate til tage hånd om ”egne arealer”, uden hjælp fra overordnede myndigheder.

Samtidig bliver det afgørende, at der ikke gives ejere af landejendomme, sommerhuse og virksomheder nye umiddelbare rettigheder i forhold til selv at kunne beslutte udvidelsesmulighederne på deres ejendomme i det åbne land og ved kysten.

Hvis de private ejere selv, uden at ansøge kommunen, kan udbygge efter egne ønsker og interesser, vil kommunerne stå med svækkede styringsmuligheder, og uden mulighed for at kunne stille krav til fx byggeriets tilpasning til landskab, indarbejde nabohensyn mv.

Der kan være områder af landet, hvor der er god plads til nybyggeri i landzonen, men omvendt også mere bynære områder, hvor det vil være helt nødvendigt, at kommunerne fortsat har kompetencen til at styre byggeri gennem landzonetilladelser for at opnå den kvalitet, som skal sikre en langsigtet positiv udvikling af både erhverv og bosætning – og til fælles bedste.

IBEN KOCH DIREKTØR, RUDERSDAL KOMMUNE, MEDLEM AF KTCS BESTYRELSE

Vi kan ikke spå om Vejret (men Vi er ret gode til klimatilpasning) Vi rådgiver om bæredygtig byudvikling. Læs mere på rambøll.dk/regnvejr

VI ER 12.300 INGENIØRER, DESIGNERE OG RÅDGIVERE OG SKABER BÆREDYGTIGE HELHEDSLØSNINGER INDEN FOR BYGGERI, TRANSPORT, MILJØ, VAND, ENERGI, OLIE & GAS OG MANAGEMENT CONSULTING.

TEMA: PLANLÆGNING

Kort nyt Nyheder fra teknik- og miljøområdet - fra hele Danmark

KØBENHAVNS KOMMUNE FÅR BROLÆGGERPRISEN

Af |

Foto: Søren Aagaard

Københavns Kommune modtog den 11. november Brolæggerprisen 2015 som anerkendelse for en række arbejder, hvor kommunen i særlig grad har udvist idérigdom og respekt for brolæggerfagets tradition og arbejdsmetode. Fornyelsen af den 18.000 kvadratmeter store plads ved Nørreport Station er et af de projekter, som dommerkomiteen har lagt til grund for uddelingen af årets Brolæggerpris. Desuden er Københavns Kommune blevet præmieret for projektet med fornyelse af Købmagergade og dens tilstødende pladser og ikke langt derfra den 9.000 kvadratmeter store Israels Plads, der nu er Københavns største. En gennemgribende renovering af Istedgade med nye cykelstier og fortove samt nyt bustracé i midten af vejen fra Haraldsgade til Øster Søgade har også del i hæderen. - De har været kloge i Københavns Kommune. De har benyttet sig af de sidste års krise med lave anlægspriser til at investere i anlægsarbejde og samtidigt holdt fast i både kvalitet, nytænkning og traditioner, når det drejer sig om brolægning, sagde oldermanden i Brolæggerlauget, Claus Johnsen, ved prisoverrækkelsen.

Kilde: brolaeggerlauget.dk

FJERNKØLING: GOD INVESTERING ELLER DYR FORNØJELSE Fjernkøling kan give reduceret energiforbrug og CO2-udledninger -og spare kommunale bygningsejere for at drifte egne køleforsyninger. Men hvad der i første omgang ligner en attraktiv investering kan dog ende med at blive en dyr fornøjelse.

Fjernkøling leveres under nogle specifikke forudsætninger om bygningens kølebehov og med krav til temperaturen på det vand, der sendes til retur til forsyningsselskabet.

-Såfremt man ikke kender sit behov og kan honorere kravene til returvand, koster det dyrt i strafafgifter og for høje effektbetalinger, forklarer Kristoffer Bjerg Sørensen fra ingeniørvirksomheden Sweco (tidligere Grontmij A/S red.).

Nøglen er at gennemgå en velovervejet etableringsproces før aftalen med forsyningen signeres, som man gjorde det hos Det Danske Filminstitut. -Den øvelse sparede os for 80 procent af de årlige udgifter, forklarer driftschef Flemming Andersson.

8

TEKNIK & MILJØ / DECEMBER 2015

ENERGIOPTIMÉR TREDIMENSIONELT MED DRONER LE34, der er Danmarks største landinspektørfirma, satser massivt på droner til kortlægning og opmåling. Virksomheden har i år taget den første danskudviklede drone, med en 1A-godkendelse, i brug, der tillader flyvning i byområder. Nu undersøger LE34 også, som de første herhjemme, mulighederne for at kombinere termografisk måling med tredimensionel modellering.

– Dronerne sikrer hurtigere indsamling af data og dermed mere effektiv måling ved større projekter. Ved at gøre modellerne tredimensionelle har vi god erfaring med at skabe et bedre og mere fyldestgørende overblik, der både sparer tid og bidrager til bedre prioritering af ressourcer. Det næste store skridt bliver at anvende droneoptagelser ved energirenovering, hvor det jo handler om, at energiforbruget bliver lavest muligt i forhold til investeringen, siger Søren Nørmølle, der er landinspektør og partner i LE34.

KTC HOLDNING

PLANLOVSREVISION:

KTC ANBEFALER HURTIG REVISION AF KYSTLOVEN STATSLIGE PLANREDSKABER ER NØDVENDIGE 250 teknik- og miljø eksperter fra kommuner, stat, vandselskaber og private rådgivningsvirksomheder var samlet til KTCs årsmøde på Comwell Køge strand.

Et af målene var at drøfte konkrete anbefalinger, som kan styrke fremtidens klimatilpasning i byen, af kysten og i det åbne land.

Af | Ane Marie Clausen, sekretariatsleder, KTC

Med den aktuelle debat, om kystbeskyttelse af enkelte lodsejeres ejendomme, er udfordringerne sat på spidsen lokalt. Der er rejst en pressestorm mod kystdirektoratet og lodsejere truer med selvtægt, hvis de ikke får medhold.

Men KTC anbefaler, at kystbeskyttelse løftes op i helikopteren, op over en akut redningsindsats - til et strategisk perspektiv.

-Det giver ikke mening at iværksætte løsrevne indsatser, hvor problemerne viser sig akut her og nu, udtaler KTCs formand Søren Gais Kjeldsen og uddyber: -Fremskrivninger af vandstandsstigningen de næste 20-30 år viser, at der er store problemer på lange kyststrækninger, fordi Danmarks byer er bygget ud til kysten, hvor der var gode naturlige havne. Derfor er kystbeskyttelse en udfordring, som kun kan løses gennem en overordnet planlægning.

Kystoplande KTC anbefaler derfor, at kystloven revideres, og der iværksættes en fælles kysthandlingsplan for hele landet.

• Kystloven skal fastholde statens ansvar for kystsikringen, men give redskaber til at kommunerne kan hjælpe processen på vej i de mest truede områder.

• Det er helt åbenbart, at trække på erfaringerne fra vandoplande og inddele hele Danmarks kyststrækning i naturlige kystoplande med en sammenhængende risikoprofil.

• Kysthandlingsplanen skal inddele kysterne i risikoprofiler, så projekterne iværksættes der, hvor problemerne er størst.

• Kysthandlingsplanen skal indeholde krav om en samlet plan for hvert kystopland, inden der kan iværksættes kystsikringsarbejder. Kommunens rolle kan i den sammenhæng være at samle lodsejere og andre interessenter i en lokalt forankret proces, fordi kommunerne er den myndighed, der har størst indblik i lokale behov og interesser.

• Kommunerne kan skabe de lokalt forankrede projekter i kystoplande, inden for rammerne af en national helhedsplan.

• Derfor forslår KTC, at der etableres en kystsikringsfond, som skal samle deltagelse fra realkreditinstitutioner, pensionskasser, staten og EU. Kystsikringsfonden skal understøtte den nødvendige planlægning og bidrage til at gennemføre projekterne i prioriteret rækkefølge.

• Med en fælles kysthandlingsplan, der fastlægger kystsikringsniveauer, rammer for finansiering og kommunal handlepligt, har vi muligheden for at sikre hele landet i en veltilrettelagt proces, så klimabetingede havstigninger ikke pludseligt sætter betydningsfulde dele af landet under vand. (Kyst)Loven skal også sikre redskaber til at fremme lodsejerfinansiering i hurtigere tempo end i dag, hvor projekter kan trække ud i mange år, hvis enkeltlodsejere ikke ønsker at bidrage.

-Det haster med at få vedtaget en ny kystlov, og KTC ser frem til at indgå i arbejdet, udtaler Søren Gais Kjeldsen.

Kystsikringsfond -Men en samlet kysthandlingsplan kan ikke stå alene. Der skal sikres midler til at gennemføre de nødvendige planlægningsprocesser, udtaler KTCs formand, Søren Gais Kjeldsen.

TEKNIK & MILJØ / DECEMBER 2015

9

KTC HOLDNING

REGERINGENS VÆKSTUDSPIL

KTC: MERE OG SAMMENHÆ Balancen mellem landbrugsinteresser og naturinteresser er langt fra en ny øvelse, men den er for alvor kommet højt på dagsordenen med regeringsudspillet ”Vækst og udvikling i hele Danmark.” KTC efterlyser fokus på biodiversitet og sammenhængende natur.

Af | Michael Nørgaard, fagskribent, cand.techn. soc.

Regeringens udspil ”Vækst og udvikling i hele Danmark” har for alvor sat sindene i kog. Planlovsændringerne har allerede fyldt godt i en ophedet debat, og udspillet er bl.a. et opgør med en række planlægningsbestemmelser, der i årtier har balanceret hensyn mellem landbrugsinteresser og natur- og miljøbeskyttelse. Ikke nødvendigvis med fuld tilfredshed til følge, hverken for landbrugets interesseorganisationer eller miljøets ditto. Regeringsudspillet må vel siges at have tiltet balancen til fordel for landbruget, i hvert fald lægger udspillet op til at fjerne en lang række bestemmelser og reguleringer, som landbrugets organisationer – og regeringen - ser som begrænsninger i erhvervets vækstmuligheder. Ændringer som organisationer, fra lysfiskere til naturbeskyttere, beklager. Alle anerkender, at landbruget er presset, bl.a. af en enorm gæld, der samlet overstiger 360 mia. kr., så noget skal der ske. Spørgsmålet er, om det er lempelser af miljø- og planlægningsbe-

10

TEKNIK & MILJØ / DECEMBER 2015

stemmelserne, der skal bidrage til at lempe landbrugets byrder.

Dialog med landbruget I skyggerne fra de mange udspil ser KTC-formand, direktør Søren Gais Kjeldsen, Aalborg Kommune, behov for redskaber, der kan sikre en bedre balance mellem natur- og erhvervsinteresser.

- Vi ser en udvikling, hvor landbrugene bliver større og mere specialiserede. Dem må vi gennem planlægning indpasse, så der også bliver plads til sammenhængende områder, som er mere ekstensivt udnyttede, siger Søren Gais Kjeldsen. Mere end 2/3 af Danmark er i dag landbrugsland, og det gør landet til et af mest intensivt udnyttede lande i verden. Samtidigt er de arealer, der er bebygget, steget væsentligt og det sætter naturen og de frie arealer under pres.

- Én af de muligheder som vi har, er at arbejde med jordfordeling, hvor man

faciliterer, at landbrugene får samlet deres jorde; det kan spare en masse lokal transport-arbejde.

En anden mulighed er at skabe mulighed for erstatningsnatur, som landbruget også har efterspurgt. Erstatningsnatur er natur, som opstår, hvor man godkender at flytte udpegede naturarealer, som fx små § 3-områder, til nye arealer med det formål at opnår større sammenhængende naturområder, grønne passager, m.v.

I Naturbeskyttelsesloven er der ikke mulighed for at flytte natur, som der fx er i skovloven, hvor man kan flytte fredsskov. Eller i Vandløbsloven, hvor man fx kan naturgenoprette et vandløb.

- Det er værd at overveje, om samme mulighed skal benyttes i forhold til naturarealer, siger Søren Gais Kjeldsen, der efterlyser bedre planlægningsredskaber, så kommunerne kan styre udviklingen.

- Vi er klar over, at landbruget nok vil være skeptisk over for projekter med

KTC HOLDNING

NGENDE NATUR ØNSKES! erstatningsnatur, det smager lidt af ekspropriation i stil med det landbruget mener, de har oplevet med randzonerne. Derfor må vi have en tæt dialog med landbruget om omfordeling mellem landbrugsjord og frie naturarealer. Det kan være med til at sikre fri natur og understøtte biodiversitet, siger Søren Gais Kjeldsen.

Man kunne forestille sig en ordning à la skovloven, hvor fredsskov byttes til erstatningsskov, i forholdet 1:2, ved ændret anvendelse. Så resultatet bliver mere og bedre sammenhængende natur.

Grønt Danmarkskort lukker I dag er det sådan, at kommunerne skal udpege eksisterende og potentielle naturområder til et såkaldt Grønt Danmarkskort, der er del af Naturplan Danmark. Det Grønne Danmarkskort skulle bl.a. udpege naturbeskyttelsesinteresser, øko-

forbindelser, samlet eksisterende natur og Natura 2000-områder. Med regerings-udspillet ”Vækst og udvikling i hele Danmark” lægges op til at dette fjernes, eller som det er formuleret i udspillet: ”Regeringen vurderer ikke, at der er brug for et Grønt Danmarkskort som led i den kommunale planlægning, idet kommunerne allerede har de nødvendige planlægningsinstrumenter.”

- Det Grønne Danmarkskort ser vi som et godt redskab, der kan skabe overblik og synliggøre de forskellige naturelementer og sammenhængen i naturen. Der er brug for ”grønne trædesten”, hvis vi skal sikre biodiversitet, grundvand og de rekreative muligheder og naturoplevelser, som vores borgere efterspørger, siger KTC-formand Søren Gais Kjeldsen.

REGERINGSUDSPIL ”VÆKST OG UDVIKLING I HELE DANMARK” OM LANDBRUGS- OG FØDEVAREERHVERVET • Afskaffelse af det generelle krav om randzoner, der betyder, at 1 pct. af landbrugsarealet frigøres til, at landmanden kan dyrke afgrøder.

• Den enkelte landmand får mulighed for at gøde mere optimalt end i dag og dermed mulighed for at øge produktionen og indtjeningen.

• Afskaffelse af sprøjte- og gødskningsforbuddet på § 3 arealer, så arealerne fortsat kan indgå i driften.

• Bedre adgang til finansiering betyder fx, at der etableres en investeringsfond, Dansk Landbrugskapital, som kan investere i effektive landbrugsbedrifter.

• Lempelserne af reglerne i planloven vil gøre det langt lettere at opføre nye bygninger til landbrugs-, skovbrugs- og fiskerierhvervets drift samt placere bygningerne i tilknytning til bedriften.

Regeringsudspillet må vel siges at have tiltet balancen til fordel for landbruget, i hvert fald lægger udspillet op til at fjerne en lang række bestemmelser og reguleringer, som landbrugets organisationer – og regeringen - ser som begrænsninger i erhvervets vækstmuligheder.

TEKNIK & MILJØ / DECEMBER 2015

11

TEMA: PLANLÆGNING

PLANLOVSREVISION:

NYE REDSKABER TIL NYE

PLANL KL har udarbejdet konkret forslag til en revision af planloven, og nu har regeringen varslet, at forslag til ændringer af planloven fremsættes i Folketinget i februar 2016.

Af | Jørn Pedersen, formand for KL’s Teknik- og Miljøudvalg, borgmester i Kolding

I snart to år har vi i KL arbejdet aktivt for at få en revision af planloven og de øvrige lovgivninger, der har betydning for kommunernes planlægning. Det er lykkedes at få 98 forskellige kommuner til at samle sig om en række konkrete forslag til, hvordan det nuværende lovgrundlag bør revideres. Det er et stærkt budskab at sende til regeringen på et så komplekst område, og regeringen har heldigvis lyttet. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at fortælle lidt mere om baggrunden for nogle af vores ønsker, og hvad vi gerne vil opnå med dem.

Kysterne Det mest debatterede emne gennem det seneste år har været udviklingen af vores kyster. Det har været vigtigt for KL, at vi forsat bevarer de frie og åbne kyststrækninger, som er så unikke for et lille land som Danmark. Derfor tror jeg egentlig også, at vi som land er mere enige om den sag, end den offentlige debat måske giver indtryk af. Jeg hører faktisk ikke nogen sige, at man ønsker et nyt Costa del Sol ved Vestkysten eller andre steder. Men vi må godt have nogle flere ambitioner på vores

12

TEKNIK & MILJØ / DECEMBER 2015

kystbyers vegne, også uden at det bliver til en diskussion mellem spansk solkyst eller ingenting. Derfor har KL foreslået, at der i områder, hvor der i forvejen ligger bymæssig bebyggelse, gives mulighed for at udvikle med nye faciliteter, herunder også bedre mulig-

”Det er lykkedes at få 98 forskellige kommuner til at samle sig om en række konkrete forslag til, hvordan det nuværende lovgrundlag bør revideres. Det er et stærkt budskab at sende til regeringen på et så komplekst område, og regeringen har heldigvis lyttet.” heder for at renovere eller omdanne de eksisterende. Og så skal vi forsat have

et højt bevaringsniveau langs de åbne kystrækninger. Det syntes jeg egentlig er et ret afbalanceret budskab.

Det åbne land Og når vi taler om de områder, hvor der kan være langt mellem husene, vil jeg nævne et andet ønske, KL har til den kommende lovrevision. Vi har gennem længere tid set en voksende fraflytning fra landområderne til de større byer.

Fraflytningen betyder, at boligmarkedet får det svært, og det kan sætte gang i en negativ spiral, hvor en landsby eller et område langsomt – eller hurtigt – forslummer. Det giver os nogle ret konkrete udfordringer, for eksempel ift. hvordan vi får finansieret nedrivningen af de bygninger, der ikke kan bruges mere. Men det stiller os også i et mere grundlæggende dilemma, som handler om, hvordan vi gerne vil bo i det åbne land i fremtiden. Vores nuværende landsbyer er jo skabt i en ikke så fjern fortid, hvor man placerede husene langs landevejen, fordi det af transportmæssige årsager var det mest hensigtsmæssige. Før det oplevede vi landbrugsreformer mv., der også har influeret på, hvordan vi bor i det åbne

TEMA: PLANLÆGNING

TIDER

FAKTA

LOVEN KL udgav i marts kataloget ”Danmark i vækst og balance – 32 konkrete forslag for den fysiske planlægning”.

Danmar k i vækst og balan ce – 32 ko

nkre for den fy te løsningsforsla g siske pla nlægning

land. Min pointe er, at vi måske er kommet til et punkt, hvor vi bør give mulighed for at revitalisere vores landsbyer.

Det kræver nogle andre planrammer, end der findes i dag. Konkret har vi forslået, at kommunerne får mulighed for at udpege landsbyfornyelseszoner, hvor boligerne kan flyttes længere væk fra vejen, matrikler sammenlægges, og der kan bygges i en størrelse, så boligerne også bliver interessant for en moderne familie. Jeg tror ikke, at det åbne land bliver væltet over ende af sådan en ændring, men det vil give nogle nye muligheder for kvalitetsbosætning, som vi ikke har i samme grad i dag.

Almene boliger Boliger er også et vigtigt tema i de store byer. I foråret 2015 fik kommunerne efter længere tids ønske som bekendt en ny mulighed for at planlægge for almene boliger via lokalplanerne. Det var vi rigtig glade for, fordi de store byer i disse år oplever reelle udfordringer med at sikre en fornuftig byudvikling, hvor forskellige boformer kan blandes.

Her er mulighederne for at stille krav om almene boliger via lokalplanen et nødvendigt redskab, såfremt vi ønsker

store byer, der hænger sammen både socialt, økonomisk osv. Det er vigtigt, at vi i kommunerne får lov til at beholde det redskab - også i fremtiden.

Lokalplaner Lokalplaner er jo i det hele taget noget, som fylder meget i udviklingen af vores byer. Men det er et redskab, der også har været kritiseret i de senere år. Her tænker jeg bl.a. på debatten om, hvorvidt det overhovedet skal være muligt i lokalplanerne at regulere vigtige ting som fx bygningshøjde og bebyggelsesprocent. I KL har vi den helt klare opfattelse, at lokalplaner er et godt og vigtigt redskab for kommunerne. Både fordi det giver kommunen nogle muligheder for at styre byernes udvikling, og fordi det giver borgerne mulighed for at få indflydelse på de fysiske rammer i deres nærområde. Derfor skal vi styrke lokalplanredskabet fremfor at svække det. Én af de måder, jeg tror, vi kan styrke redskabet på, er at gøre det mere smidigt og mindre tungt at anvende. Det kunne fx ske ved, at nogle af de mindre ændringer i anvendelsen af et område bør kunne tillades, uden at vi skal i gang med det helt store

revideringsarbejde. Hvis vi får nogle nye muligheder for at lave fx hurtigere lokalplantillæg, end vi har i dag, kan vi bruge tiden på de større lokalplaner, som både har reel betydning for byens udvikling, og som skaber værdi for dem, der bor der.

Og nu vi er ved borgerne. Et andet af vores forslag går på at reducerer høringsperioden i lokalplanerne fra otte til fire uger. Ikke for at hindre borgerne i at få indflydelse på planerne, men snarere i en erkendelse af, at virksomheder og developere har brug for hurtigere processer, så ventetiden på at komme i gang med et projekt ikke løber op i halve og hele år. Udover at teknologien i dag giver nye muligheder for en kortere høringsperiode, skal vi som kommuner nok også generelt blive bedre til at optimere processerne.

Og så tror jeg, at vi skal arbejde endnu mere med, hvordan vi lokalplanlægger i tætte partnerskaber med borgerne og virksomhederne, så planerne, når de til sidst sendes i høring, i endnu højere grad nyder den nødvendige forankring og ejerskab i det lokale.

TEKNIK & MILJØ / DECEMBER 2015

13

TEMA: PLANLÆGNING

REFORM FREMFOR LIBERALISERING

LIBERALISERING AF PLANLOVEN ER IKKE VEJEN FREM Center for Landdistriktsforskning anbefaler en reform frem for en ensidig liberalisering af planloven. En reform af planloven som vil gøre loven tidssvarende, mere enkel at tolke og implementere.

På baggrund af en granskning af tre kommuners landzoneadministration konkluderer en rapport fra Center for Landdistriktsforskning, at der er behov for nye redskaber – en national balancenøgle - der kan sikre en bæredygtig udvikling af nye landskaber i takt med, at vi udnytter arealer.

Af | Hanne Bat Finke, Ph.d. studerende, Center for Landdistriktsforskning, Syddansk Universitet

På Center for Landdistriktsforskning (CLF, Syddansk Universitet) udgav vi i juni 2015 rapporten Erhvervsudvikling med Planloven som medspiller, som bygger på en granskning af landzoneadministrationen i Langeland, Vejen og Hjørring kommuner. De tre kommuner har, med forskelligt geografisk og landskabeligt udgangspunkt, bidraget til en detaljeret indsigt i sammenhængen mellem strategisk planlægning for erhvervsudvikling, og den meget praksisnære håndtering af enkeltsager i perioden fra 2008-2014. Billedet af erhvervsudviklingen i de tre landdistriktskommuner modsvarer den generelle udviklingstendens, hvor der ses en flytning af det erhvervsmæssige tyngdepunkt fra produktion hen imod mere serviceorienterede virksomheder.

Kommuners fastlæggelse af bymønstre i kommuneplanernes hovedstruktur kan være med til at prædeterminere

14

TEKNIK & MILJØ / DECEMBER 2015

erhvervsudviklingen i retning væk fra landdistrikterne, når disse i rammeplanlægningen lokaliseres i hovedbyerne. Det er helt legitime kommunalpolitiske prioriteringer, som dog ikke kan tillægges planloven.

Gennemgang af sagsforløb For at demonstrere forholdet mellem planlægningen og oplevelsen af landzoneadministration set fra iværksætternes synsvinkel, gennemgår rapporten en række udvalgte virksomheders sagsbehandlingsforløb. Nogle har været yderst tilfredse med kommunens sagsbehandling og rådgivning, mens andre har givet anledning til kritik.

Oplevelsen af utilfredshed går i høj grad på de langvarige sagsbehandlingsprocedurer, hvor der er mange interessenter involveret, herunder hvor Naturstyrelsen er myndighed, eller hvor sager indbringes for Na-

tur- og Miljøklagenævnet. Der er også eksempler på et misforhold imellem tildelinger af LAG-midler til en erhvervsopstart, der efterfølgende får et afslag fra den kommunale sagsbehandling.

Samlet set kritiseres sagsbehandlingen for at være tidskrævende, for at mangle transparens og for en risiko for vilkårlighed, da der er tale om enkeltsagsbehandling. De til tider langtrukne sagsgange er af afgørende betydning for ansøgervirksomhedernes overlevelse i en opstartsfase, og usikkerheden omkring procedurer opleves ikke tilfredsstillende. Kommunernes begrundelser for både tilsagn og afslag er derudover ofte kortfattede, og deres informationsværdi for ansøgerne og for fremtidige ansøgere er begrænsede.

Rapporten peger her på, at iværksættere i højre grad kan hjælpes på vej af en mere systematiseret vejledning, hvor kommunerne kunne tage ansva-

TEMA: PLANLÆGNING

”En af hovedkonklusionerne i rapporten er altså, at det næppe kan tillægges planloven i sig selv, at erhvervsudviklingen i landdistrikterne bremses, men snarere den ressourcekrævende koordinering mellem flere myndigheder, klageinstanser og love.”

ret for at koordinere myndighedsbehandlingen mellem flere lovgivninger.

Nye erhvervsformer Kystzonen og den historiske Strandbeskyttelseslinje er genstand for dilemmaer mellem ønsket om på den ene side at fremme erhvervsudvikling til turisme og på den anden side at bevare den danske kystzone som en national naturressource. Kommunerne i undersøgelsen anerkender, at der er behov for at passe på herlighedsværdierne i

kystzonerne, blandt andet for at skabe et langsigtet bæredygtigt forretningsgrundlag for turisme- og fritidsorienterede virksomheder. Samme hensyn er relevante for andre livsstilsorienterede virksomhedsformer, som aktivt benytter landskaber og natur som ressource i deres virksomhed. Man kan dog med reference til ovenstående om planloven som medspiller sige, at de to kystkommuner, der indgår i rapporten, ikke har brugt planlovens eksisterende redskaber til at skabe et gennemarbejdet

grundlag for nye former for erhvervsmæssig udvikling i kystnærhedszonen.

En gennemgang af sagerne viser, at langt størstedelen af ansøgerne får en tilladelse, men også at især afvejninger ift. landskabelige hensyn er en tidskrævende udfordring for yderkommuner, der i stigende grad vægter turismeerhvervet højt. Udfordringerne består her i, at nye former for erhverv som sundhedsservices, fritidsaktiviteter og små værksteder, der ikke umiddelbart er tradition for at indpasse i landskabet,

TEKNIK & MILJØ / DECEMBER 2015

15

TEMA: PLANLÆGNING

enten får afslag eller skal argumentere længe for deres sag. Her er der et udtalt behov for at se på, hvordan kommunerne med en højere grad af landskabsarkitektonisk faglighed kan planlægge for, imødekomme og facilitere disse nye erhvervsformer.

En af hovedkonklusionerne i rapporten er altså, at det næppe kan tillægges planloven i sig selv, at erhvervsudviklingen i landdistrikterne bremses, men snarere den ressourcekrævende koordinering mellem flere myndigheder, klageinstanser og love. Forvaltningsprocesserne kan trænge til en opstramning. Kommunerne oplever, at borgere og politikere ikke altid kan gennemskue lovgivningens kompleksitet, og at det udgør en stor barriere for at udfolde de nuværende rammer i planloven. Derudover er det tydeligt, at de producerende erhverv, der ofte skaber mange arbejdspladser, ikke står i kø for at slå sig ned i landdistrikterne, da disse erhvervsformer ofte prioriterer ud fra helt andre parametre end landlig beliggenhed.

Herlighedsværdier i bred forstand De ’mere uhåndgribelige kvaliteter’ af det åbne landskab er ikke nærmere defineret i planloven. Men implicit spiller landskabelige herlighedsværdier en stor rolle i landzoneadministrationen, hvor der skal tages hensyn til begrebet landskabelige kvaliteter i meget bred

forstand. Størsteparten af det danske landskab er dog opdyrket landbrugsjord, skove og søer og således de elementer, der danner udgangspunkt for samfundets opfattelser af, hvad natur og landskaber er. Naturbeskyttelses- og museumsloven udpeger landskabelige elementer, herunder for eksempel klitter, skovbryn, levende hegn og forskellige terrænformer, der søges beskyttet og reproduceret. Men landskabet er ikke statisk, men forandres og reproduceres naturligt, også gennem samfundsmæssige aktiviteter, herunder ikke mindst i landbruget, hvor fx skiftende afgrødevalg har stor betydning for kulturlandskabernes materielle udtryk. En bred vifte af menneskelig aktivitet bidrager til forandringer i det åbne landskab, herunder fx skovbruget, infrastrukturelle anlæg, dræning, ud- og genopretninger af åer, retablering af grusgrave og planlagte rammer for naturpleje i form af fx afgræsninger og høslet. Landskabet er i meget høj grad kultiveret, og kun de åbne kyster fremstår i dag ’naturlige’ i den forstand, at naturens egne processer råder uden nævneværdig menneskelig indblanding.

Landzoneadministrationen skal foretage en faglig interesseafvejning i dette komplekse og dynamiske landskabsbillede, og selv om der i stigende grad tilvejebringes konsoliderede kort-

lægninger, er det omfattet af en grad af subjektiv fortolkning.

Iøjnefaldende særstatus I en moderne virkelighed er det i den sammenhæng iøjnefaldende, at landbruget opretholder en særstatus og har lempeligere vilkår end andre erhverv på landet. Landbruget er som beskrevet ovenfor i høj grad medproducent af det åbne kulturlandskab, der samtidig er attraktivt for bosætning, turisme og i sameksistens med andre former for erhverv. Der bliver i fremtiden mere kamp om pladsen og flere konfliktende interesser om arealanvendelsen, der nødvendiggør en modernisering af planloven på måder, så der sikres en transparens og retssikkerhed for alle, både grundejere, brugere og naboer.

Derudover er der et udtalt behov for at anerkende de langsomme processer, der kendetegner naturen, hvilket indebærer en planlægning, der udvikler og fastholder en beskyttelse af landskaber med et langsigtet perspektiv for at imødekomme biodiversitet, sikre bæredygtige produktionsvilkår, beskyttelse af særlige naturtyper og støtte landskabsoplevelser.

Anbefaler reform Center for Landdistriktsforskning anbefaler en reform frem for en ensidig liberalisering. En reform af planlo-

”En liberalisering er næppe vejen frem imod at opnå den komplekse balance mellem beskyttelse og benyttelse i et konkurrenceudsat kulturlandskab. Der er i stedet behov for at udarbejde en national balancenøgle, et helt nyt redskab, der skal sikre, at alle aktører, uanset om det gælder by- eller landzoner, skal bidrage til en fælles forbedring af de arealressourcer, der vil komme et øget pres på.”

16

TEKNIK & MILJØ / DECEMBER 2015

BALANCERET VÆKST ven har til formål at gøre loven tidssvarende, mere enkel at tolke og implementere. Den skal understøtte brede samfundsinteresser og forebygge arealkonflikter gennem naturplanlægning, energiplanlægning og udvikling af produktionslandskaberne, og den skal tilstræbe kvalitet og udvikling af nye landskaber til gavn for en multifunktionel bæredygtig anvendelse. En liberalisering er næppe vejen frem imod at opnå den komplekse balance mellem beskyttelse og benyttelse i et konkurrenceudsat kulturlandskab.

Der er i stedet behov for at udarbejde en national balancenøgle, et helt nyt redskab, der skal sikre, at alle aktører, uanset om det gælder by- eller landzoner, skal bidrage til en fælles forbedring af de arealressourcer, der vil komme et øget pres på. Med andre ord: Når noget tages fra, skal noget lægges til.

Rapporten kan hentes på www.sdu.dk

Ønsker I at skabe udvikling under hensyn til den natur og kultur, der gør jeres område attraktivt? I LE34 fokuserer vi på muligheder frem for begrænsninger.

Tag en dialog med LE34´s planlægningsspecialister og få faglig sparring, der skaber overblik og fjerner usikkerhederne: ↗ Nye muligheder i kystnærhedszonen ↗ En levende bymidte ↗ Udvikling i det åbne land ↗ Nyt lokalt erhvervsliv

”Vi yder professionel rådgivning, afklarer den optimale anvendelse i forhold til planloven og udarbejder nye lokalplaner, når ideerne skal føres ud i livet.”

Kontakt: Bente Lindstrøm Landinspektør +45 4119 6904 bl@le34.dk

Den nationale konference på natur- og miljøområdet Nyborg Strand - 8. og 9. juni 2016 Bits og bytes i miljøforvaltningen – nye roller, nye muligheder Tricks, teknologi og virkelighed Tilmelding og program offentliggøres i februar 2016

TEMA: PLANLÆGNING

KONFERENCEN ”OVERIMPLEMENTERING – MYTE ELLER REALITET”

IMPLEMENTERING AF EU-REGLER ER POLITIK Af | Michael Nørgaard, fagskribent, cand.techn.soc.

18

TEKNIK & MILJØ / DECEMBER 2015

TEMA: PLANLÆGNING

Ifølge EU-ekspert er der ikke dokumentation for, at Danmark overimplementerer EU-regler.

Det handler om interesser og politik, og om at naturforudsætningerne er forskellige fra land til land.

Danske miljø-regler – bl.a. understøttet af landbrugets fortælling - har fået ry for at være nogle af de skrappeste i Europa. Det handler bl.a. om reglerne for husdyrgødning - som er skrappere end EU’s krav - og kravet om randzoner. Spørgsmålet er så om ”die dumme dänen” påtager sig en dukserolle i EU ved at overimplementere EU-reglerne med den konsekvens, at landbrug og virksomheder stilles dårligere i konkurrencen.

Den udfordring har regeringen sat på dagsordnen med et implementeringsudvalg, der har erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen som formand. Udgangspunktet for regeringen er, at de ekstra reguleringsbyrder, som Danmark pålægger sig selv, skal lettes med 3 mia. kr. inden 2020. Bl.a. inden for fødevarer, miljø, transport og forbrugerbeskyttelse.

På Altingets konference ”Overimplementering - myte eller realitet” den 9. november spurgte flere deltagere, om vi så får for 3 mia. kr. dårligere miljøbeskyttelse, forbrugerbeskyttelse osv.

Interesser og politik Professor og EU-ekspert Dorte Sindbjerg Mortensen, Københavns Universitet, tog udgangspunkt i, at implementering handler om interesser og politik.

- Der er store forskelle på, hvordan man implementerer i de enkelte medlemslande. Risikoen er, at vi får laveste fællesnævner og minimumskrav, så derfor må man se på målsætningerne, sagde hun på konferencen.

Hun pegede på, at hvis lande som Holland og Danmark implementerer reglerne på minimumsniveau, så er der ingen motor, men hun fandt ikke belæg for, at Danmark overimplementerer EU-regler.

Hun pegede desuden på, at ¾ dele af EU-reguleringen er forordninger, og de giver ikke plads til politisk diskussion og rummer mange skønsmuligheder.

Sårbar natur og intensivt opdyrket land På visse områder er det op til de enkelte lande, hvordan man vil opnå målsætningerne, fx reduktion af nitrat-udledning fra landbruget. Samtidigt er de geografiske og naturmæssige forudsætninger forskellige fra land til land, og i Danmark er landbrugsdriften så intensiv som få andre steder i verden. Eksempler på en anden forudsætning er drikkevand, hvor Danmark bruger grundvand som drikkevand, og England og andre europæiske lande bruger overfladevand. Disse forhold giver forskellige omkostninger og krav til brug af pesticider.

- Vandmiljøet skal have det ens i alle lande, men det betyder ikke at alle landmænd skal have de samme krav, sagde sekretariatsleder Christian Ege, Det Økologisk Råd.

Han pointerer, at en skrap og ambitiøs regulering jo er til gavn for nogle dele af et erhverv og en økonomisk belastning for andre. En pointe som også EU-parlamentariker for SF, Margrethe Auken fremhævede.

– Hvis vi vil have stærke miljøvirksomheder, skal vi også have ambitiøse miljøkrav. Og så handler det jo grundlæggende om miljøbeskyttelse og sikring af biodiversiteten i vores land, der er meget intensivt opdyrket, lød budskabet fra hende.

Administrationen halter Flere peger dog på, at administrationen af regler forankret i EU-lovgivningen i mange tilfælde er for rigid. Sekretariatschef Tom Elmer Christensen, Danske Havne, kom med en række eksempler på dette.

– En fødevarekontrol tager fire timer i Hamborg Havn, men fire dage i en dansk havn, og så er det jo forståeligt, at man vælger at lægge til i Hamborg og transportere varerne over land til Danmark, sagde han.

TEKNIK & MILJØ / DECEMBER 2015

19

TEMA: PLANLÆGNING

NATURPLANLÆGNING

GOD DIALOG BANER VEJEN Dialog og samarbejde mellem kommune, landmænd og landbrugskonsulenter er vigtig, når der skal lægges planer og laves plejeprojekter for naturarealer.

Og internt i kommunen forudsætter god naturplanlægning et tæt samarbejde på tværs af afdelinger og faggrupper.

Af | Marianne Fisker, skov- og landskabsingeniør, Jammerbugt Kommune, og Katrine Kracht, landskabsplanlægger, SEGES

Vellykkede naturplejeprojekter – for eksempel med græssende kvæg – kræver dialog og gensidig forståelse mellem kommune, landmænd og rådgivere. Foto: Claus Haagensen.

20

TEKNIK & MILJØ / DECEMBER 2015

TEMA: PLANLÆGNING

En høj grad af vidensdeling og enighed om mål og midler er en ofte overset forudsætning for, at en kommune kan lave god naturplanlægning, leve op til sine forpligtelser i forhold til at beskytte naturarealer og gennemføre naturplejeprojekter i samarbejde med landmænd. Har kommunen en god dialog med de lokale landmænd, får den lettere ved at få sine visioner for det åbne land ført ud i livet.

Internt i kommunen kræver planlægning for det åbne land, at der mellem forskellige afdelinger og medarbejdere er enighed om, hvor man vil hen, og hvordan man får høj biodiversitet og helhedsløsninger.

Det nytter ikke – hvad man nogle gange kan se – at en landmand kan møde en bestemt holdning hos en kommunal medarbejder i for eksempel miljø- og naturafdelingen, og en anden mening hos en medarbejder fra for eksempel planafdelingen.

Det store perspektiv Det gælder om at se tingene i et større perspektiv, og nogle gange kan man prøve at udfordre reglerne eller den traditionelle sagsbehandling for at få den bedste helhedsløsning, som tilfredsstiller både kommunen, landmanden og andre interesser.

I den forbindelse er det vigtigt at huske, at mennesker har forskellige holdninger til, hvad god natur og herlighedsværdi er. For eksempel kan en sø i et engareal give stor herlighedsværdi for nogle, og tilladelse til udgravningen

kan være afgørende for deres syn på den samlede løsning i et område. Det må man som kommune forholde sig til.

Tal med konsulenter og landmænd Eksternt er det nødvendigt at dele viden med landmænd og deres konsulenter.

Regelsættene inden for områderne natur og miljø er meget komplicerede, og ingen er specialister i alle regler.

De kommunale forvaltninger har ikke rådgiveransvar og skal derfor ikke have samme dybe indsigt i reglerne for husdyrhold og markdrift, som der er i landbrugets konsulenttjeneste. Og blandt landmænd og deres rådgivere er der ikke den fyldestgørende viden om naturarealerne i kommunen og om kommunens forpligtelser, planer og mål for dem.

Ved at kommunale medarbejdere, landmænd og konsulenter mødes, diskuterer fælles problemstillinger og deler viden, får alle et kendskab til, hvad de hver især har af ønsker, og hvad der kan lade sig gøre. Og så bliver løsningerne både mere helhedsorienterede og lettere at finde. En god dialog fører også tit til, at landmændene føler større ejerskab til naturen.

Dialog og samarbejde lønner sig Naturpleje vil normalt udføres i samspil med en effektiv landbrugsproduktion. Det er afgørende for landmanden, at kommunen har forståelse for de konsekvenser, som naturplanlægningen har for den enkelte landbrugsbedrift.

”Ved at kommunale medarbejdere, landmænd og konsulenter mødes, diskuterer fælles problemstillinger og deler viden, får alle et kendskab til, hvad de hver især har af ønsker, og hvad der kan lade sig gøre. ”

En større grad af involvering af landmænd og konsulenter kan virke tidskrævende. Men erfaringerne fra Jammerbugt Kommune er, at ressourcerne er godt givet ud. Den tid, kommunens medarbejdere bruger på at snakke med landmænd og deres konsulenter, bliver så at sige tjent hjem på en efterfølgende hurtigere sagsbehandling.

Man kan sige, at både kommunen og landmanden har fået nye roller, hvor det handler om at være mere på forkant, og hvor begge parter søger samarbejde og fælles løsninger.

Skal du også med til den vigtigste konference i Danmark om forvaltning af natur og miljø?

Bits og bytes i miljøforvaltningen – nye roller, nye muligheder Tricks, teknologi og virkelighed Sæt kryds i kalenderen 8. og 9. juni 2016

TEKNIK & MILJØ / DECEMBER 2015

21

TEMA: PLANLÆGNING

Vejrhøj i morgendisen, Foto: Claus Starup

22

TEKNIK & MILJØ / DECEMBER 2015

TEMA: PLANLÆGNING

GEOPARK ODSHERRED

DANMARKS FØRSTE UNESCO GLOBAL GEOPARK Allerede i september 2014 blev Geopark Odsherred optaget i det Globale Geopark Netværk (GGN), som siden 2002 år har samarbejdet med UNESCO omkring en mere formaliseret form. Nu har UNESCO på deres 38. generalforsamling i november 2015 netop vedtaget nyt internationalt program for Geo-science og Globale Geoparker (IGGP), og med denne vedtagelse har Danmark fået sin første UNESCO Global Geopark – nemlig Odsherred.

TEKNIK & MILJØ / DECEMBER 2015

23

TEMA: PLANLÆGNING

”Det er afgørende for en geopark, at den bygger på lokal opbakning og forankring. Målet er at skabe lokal bevidsthed, stolthed, engagement/samarbejde og bruge dette som afsæt for at give Odsherred en klarere og mere sammenhængende profil i omverdenens bevidsthed – hvilket bl.a. er afgørende i forhold til at skabe udvikling, vækst og bosætning.”

Af | Nina Lemkow, Geopark manager Foto | Claus Starup

I Odsherred er de tre store randmorænebue, som blev dannet under sidste istid for ca. 17.000 år siden – Odsherred-buerne - den geologiske arv: et landskab med en særlig geologisk betydning af national og international karakter. Der en linje fra geologien til landskabets anvendelse i dag. Linjen går gennem egnens lange og mangfoldige kulturhistorie over kunsten med udgangspunkt i Odsherredmalerne til de lokale råvarer, der i dag bl.a. produceres på den inddæmmede Lammefjord. Det er disse hovedtemaer, der udgør Geopark Odsherred.

Egnens identitet Geopark Odsherred er det største udviklingsprojekt i Odsherred Kommune og inkluderer hele kommunens areal.

Geologien og landskabets dannelse er grundlæggende elementer i geoparker, der tager udgangspunkt i de stedbundne ressourcer som potentiale for bæredygtig udvikling, lokal identitet og stolthed. Odsherred Kommune har siden 2007 igennem to planperioder i både planstrategi og Kommuneplan indarbejdet dette projekt målrettet, som en del af egnens identitet. Projektet blev realiseret og virkeliggjort med optagelsen i GGN i 2014. Fra januar 2015 blev Geopark Odsherred udskilt

24

TEKNIK & MILJØ / DECEMBER 2015

fra Odsherred Kommune i en selvstændig erhvervsdrivende fond – Fonden Geopark Odsherred, som har til formål at drive og udvikle Geopark Odsherred inden for de 4 hovedtemaer - landskab, kulturhistorie, kunst og lokale råvare.

Hvorfor har det været interessant for Odsherred at blive geopark?

UNESCO er et verdenskendt og meget et stærkt brand for en egn som Odsherred, og det er oplagt, at Geopark Odsherred skal spille en fremtrædende rolle i udviklingen af Odsherreds turisme.

Det indgår da også i den vedtagne turisme-strategi, at geoparken skal fungere som ramme for den fremtidige produkt- og aktivitetsudvikling indenfor turismen. De første skridt er taget, og der arbejdes nu med en række ”geopark – koncepter ”, som skal skabe kommerciel udvikling med udgangspunkt i geoparkens temaer.

Som ramme for produktudvikling Der er også muligheder i andre erhvervsgrene. Lokale fødevarer er et oplagt eksempel på et område, hvor der kan hentes synergier og hvor geoparken kan fungere som ramme for produktudvikling og markedsføring. Derfor har Geopark Odsherred i samarbejde med bl.a. Lammefjordens Pumpe-

digelaug og Grøntsagslauget søsat et stort formidlingsprojekt, der skal gøre en del af landskabet omkring Lammefjorden og de lokale råvarer til en ”flagskibslokalitet” i Geoparken.

Solvognen Geopark Odsherred er desuden også i opstartsfasen omkring retablering af findestedet for et af Danmarks fornemmeste nationalklenodier Solvognen, som er fundet i Trundholm Mose. Dette projekt sætter landskabet og kulturhistorien i centrum. Også dette projekt bliver et samarbejde mellem kommune, Geopark Odsherred, Museum Vestsjælland og lokale lodsejere og interessenter i og omkring findestedet.

Det er afgørende for en geopark, at den bygger på lokal opbakning og forankring. Målet er at skabe lokal bevidsthed, stolthed, engagement/samarbejde og bruge dette som afsæt for at give Odsherred en klarere og mere sammenhængende profil i omverdenens bevidsthed – hvilket bl.a. er afgørende i forhold til at skabe udvikling, vækst og bosætning. Skolerne og kulturinstitutioner er væsentlige aktører i arbejdet med identitetsskabelse. Når det lykkes at få geoparken indarbejdet i skolerne dagligdag og i kulturinstitutionernes arbejdsgrundlag, så vil det få

TEMA: PLANLÆGNING

stor betydning for borgernes kontaktflader til geoparken – og for forståelsen af egnens særlige styrkepositioner.

Der er således taget et rigtig flot lokalt initiativ til at indarbejde og implementere geopark-begrebet i skolerne gennem projektet Geokids. Alle børn i folkeskolernes 0.-9. klasse får mulighed for at få ude-undervisning i geoparkens 4 hovedtemaer, og laver afslutningsvis deres eget kunstværk i form af en hovedmaske, som bliver udstillet, som et stort landartprojekt i bakkerne nord for Fårevejle. Når projektet slutter i 2018 vil der være ca. 4500 masker udstillet midt i Geopark Odsherred.

Top-down eller bottom-up?

I Odsherred bliver vi tit spurgt om, hvordan geopark-projektet egentlig startede, og om processen har været et borgerdrevet initiativ eller et politiskog myndighedsprojekt? På lokalt niveau i Odsherred er der klart tale om et topdown projekt, som er startet inde fra, på administrationsniveau, og adopteret igennem de politiske strategier og planer.

Betragter man geopark-projektet på et nationalt plan, er der her tale om en lokalt egn, der prøver at skille sig ud fra mængden af kommuner, der markedsfører sig selv på fritidsaktiviteter,

cykelstier og undervisningstilbud ved at satse på de stedbundne potentialer, som egnen nu engang er omfattet af.

Uanset om projektet er borgerdrevet eller startet som et myndighedsinitiativ, er der gennem geopark-projektet skabt en fælles afsæt for Odsherreds fremtidige udvikling.

Set i det globale perspektiv, i forhold til det at blive udpeget som UNESCO Global Geopark, er Geopark Odsherred et klart bottum-up projekt, hvor lokalområdet sætter sig ud over nationalstatens grænser og rykker direkte ind på den internationale scene, gennem netværksbaseret vidensdeling og markedsføring af de stedbundne potentialer.

I 2015 er der på verdensplan 120 geoparker, fordelt over 33 lande på 5 kontinenter. De 69 geoparker ligger i Europa, her i blandt Geopark Odsherred. Alle geoparker fortæller en vigtig og unik del af jordens historie og geologiske oprindelse med hver deres lokale, kulturhistoriske særpræg. Derfor er de også alle forskellige.

Stort tillykke til Odsherred med den fornemme status på verdenskortet som Danmarks første UNESCO Global Geopark.

HVAD ER EN GEOPARK? En geopark er en geologisk arv; et landskab med en særlig geologisk betydning af national og international karakter, æstetiske værdier og som inden for et givent område integrerer andre natur-, landskabs- og kulturinteresser.

Det er ikke kun et sted for rejser, sightseeing, ferieturisme, rekreation og kulturelle fornøjelser, men også en beskyttet nøglelokalitet for den geologiske arv og grundlag for geovidenskabelige undersøgelser og formidling.

En geopark skal have klart definerede administrative grænser og et areal, der er tilstrækkeligt stort til en fremadrettet socioøkonomisk udvikling.

Yderligere information om Geopark Odsherred fås på www.geoparkodsherred.dk

TEKNIK & MILJØ / DECEMBER 2015

25

TEMA: PLANLÆGNING

FINGERPLANEN STÅR FOR SKUD Når planloven er liberaliseret, er næste skridt en af dansk planlægnings verdenssensationer: Fingerplanen.

Af | Jakob Fälling, freelancejournalist, cand.scient.soc.

Det er en plan, som er så velfungerende, at byplanlæggere i hele verden kender den. En vision så enkel, at hvert et skolebarn kan forstå den. Fingerplanen står til revision.

-Regeringen lægger op til at se på hele spørgsmålet om Fingerplanen. En ny analyse skal se på, hvad der står i vejen for vækst og udvikling, sagde Troels Lund Poulsen, erhvervs- og vækstminister midt i november til Frederiksborgs Amts Avis.

I planlæggerkredse lyder både klapsalver og advarsler ovenpå den melding. Særligt ministerens signaler om liberalisering i vækstens navn bekymrer planlæggerne.

Vision blev direktiv Fingerplanen blev præsenteret i 1947

26

TEKNIK & MILJØ / DECEMBER 2015

som en vision for byudviklingen langs fem fingre i hovedstadsområdet. Dens særlige styrke er de grønne kiler med bynær natur mellem fingrene. Også et princip om stationsnær byudvikling har været dominerende.

-Fingerplanen var fra starten så stærk en vision, at den blev styrende for udviklingen i Hovedstadsområdet, selvom den ikke var hængt op i lovgivningen de første mange år, siger Ellen Højgaard Jensen, direktør i Dansk Byplanlaboratorium.

Visionen blev faktisk født i Dansk Byplanlaboratorium, idet Hovedstadskommissionens arbejde trak ud. Først i 2007 blev fingerplanen til et landsplandirektiv, som siden er blevet revideret to gange, senest i 2013. De seneste revisioner har dog ikke været så omfat-

tende, som Troels Lund Poulsen nu lægger op til.

Plads til forbedring Formanden for Danske Planchefer, Anja Carlslund, er ligesom de fleste andre planlæggere fuld af respekt for fingerplanen og dens positive følgevirkninger. Men i sit daglige virke som planog byggechef i Ishøj Kommune ser hun også et behov for en revision.

-I Ishøj ligger 75 procent af arealet i de grønne kiler og transportkorridorer.

Disse områder er meget restriktivt reguleret på grund af fingerplanen, siger hun.

-Grundlæggende er det en god og vigtig plan. Men den er blevet administreret for stift og uden at tage hensyn til lokale forhold, siger Anja Carlslund.

TEMA: PLANLÆGNING

Et eksempel er Ishøj Havn og Strandpark, som ligger i grøn kile. Kommunen ønsker at den kunne få status af bynær strand og dermed blive udviklet, så der blev bedre sammenhæng mellem, by, natur og kunstmuseet Arken, der havde 190.000 besøgende i 2014.

-Selv med den ophævelse af kystnærhedszonen, som kommer nu, kan det ikke lade sig gøre. Strandparken er meget restriktivt reguleret pga. dens status som grøn kile, siger Anja Carlslund.

Efter lineal Ifølge Anja Carlslund har Ishøj Kommune også haft store problemer med den grønne kile omkring Ishøj Landsby.

-Her er kilen trukket efter en lineal, helt uden at der tilsyneladende ligger planlægningsmæssige overvejelser bag afgrænsningen, siger hun.

Landsbyens grænser er derfor meget svære at justere på.

-Vi har eksempelvis et gartneri, som er skåret midt over af den grønne kile.

Indehaveren kan ikke drive det videre som gartneri, men han må hverken bygge nyt eller udstykke til boliger. Derfor ligger gartneriet nu og forfalder i midten af en ellers velfungerende landsby, siger Anja Carlslund og tilføjer: -Det kan vi ikke gøre noget ved efter planloven. så det, der skulle være en rekreativ grøn kile, bliver i stedet forfald, der skæmmer landsbyen, siger hun.

Ifølge Anja Carlslund er Ishøjs væsentligste problem med fingerplanen, at der er så store arealer, der helt mekanisk er udlagt som kiler, uden nærmere planlægningsmæssige overvejelser.

-Det ville være meget positivt, hvis man kunne afgrænse kilerne. Måske

efter principper, som dem, man for mange år siden indførte i forbindelse med stationsnærhedsprincippet, siger Anja Carlslund.

Her gik man væk fra helt ufleksible afgrænsninger, hvor det var en helt bestemt radius fra en station, der definerede, hvad der blev betragtet som stationsnært. Man gik i stedet over til en ”amøbe” afgrænsning. Det samme princip kunne man med fordel indføre for afgrænsningen af de grønne kiler, foreslår Anja Carlslund.

Anja Carlslund ser frem til en mindre restriktiv administration af fingerplanens principper, men hun advarer samtidig mod at liberalisere for meget. Fingerplanen har nemlig fungeret som et godt værktøj for regional planlægning.

-Fingerplanen skal være et værktøj, der giver mening. Når den bliver administreret for rigidt, mister den meningen.

Pas på I Dansk Byplanlaboratorium advarer direktør Ellen Højgaard Jensen på det kraftigste mod at liberalisere for meget.

-Jeg tror, man skal være meget påpasselig med at løsne grebet. Man skal passe på med at åbne op for at gnave ind i de grønne kiler, hvor meget man end kan have lyst til det i den enkelte kommune. Hvis man skal holde de grønne kiler, er man nødt til at være ret restriktiv, siger hun.

Hun fremfører, at planen historisk set har ikke bare bevaret natur, men også sikret skabelse af ny natur i Vestskoven og Køge Bugt Strandpark.

-Det er natur, der kan bruges og bliver brugt af bybefolkningen. I dag

har man jo bevist, at det er rigtigt godt for vores sundhed og velvære, at vi kommer ud i grønne omgivelser. Det er der god økonomi i, også fremover. På samme måde er der god økonomi i natur, fordi både virksomheder og private gerne vil bo tæt på grønne områder, siger Ellen Højgaard Jensen.

-I Dansk Byplanlaboratorium så vi gerne, at man omdannede nogle af de gamle erhvervsområder til by og arbejdede med byfortætning i byfingrene fremfor at åbne op for urban sprawl i de grønne kiler. Det kræver et vist pres fra planlægningens side. For det er altid billigere at bygge nyt i det åbne land end at omdanne eksisterende byområder til nye formål, siger hun.

Debat på vej Fingerplanen bliver revideret i forlængelse af planlovsrevisionen, som forventes at falde på plads først i 2016.

Således forventer både Danske Planchefer og Dansk Byplanlaboratorium, at den væsentlige debat om fingerplanen vil stå i 2016.

Formand for Danske Planchefer Anja Carlslund har et ønske om, at debatten ikke blot bliver lokal, men får et overordnet perspektiv for hele hovedstadsområdet.

-Det kunne være spændende, hvis debatten gik på tværs af kommunerne.

Der går meget hurtigt lokalinteresser i det, sådan som høringsprocesserne fungerer i dag. Men vi er alle sammen bedst tjent med, at der lægges rammer for en god udvikling for hele hovedstadsområdet, siger hun.

”Vi advarer mod en liberalisering af fingerplanen. Man bliver nødt til at være restriktiv, hvis man vil undgå sprawl” ELLEN HØJGAARD JENSEN, DANMARKS BYPLANLABORATORIUM

TEKNIK & MILJØ / DECEMBER 2015

27

TEMA: PLANLÆGNING

68 ÅR EFTER FINGERPLANENS FØDSEL

GIVER FINGERPLANEN FORTSAT MENING I DAG? Indledningsvis synes det korte svar at være: Ja, Fingerplanen giver mening og medvirker til at sikre en overordnet balance i udviklingen af hovedstaden. Men det betyder ikke, at dens nuværende form, og administrationen af den, bør være uforandret. Der er områder, som med fordel kan tilpasses, så planlægningen lever mere op til de udfordringer, udviklingen og vækstpotentialerne giver, på tærsklen til 2016.

Af | Casper Toftholm, planchef, Køge Kommune

Fingerplanen så dagen lys i 1947 og skabte en overordnet struktur for efterkrigstidens byudvikling i hovedstaden med den stadig voksende trafik. Planen koncentrerede den fremtidige byudvikling i fem hovedfærdselskorridorer eller byfingre, der strakte sig fra håndfladen, bestående af det centrale København.

Udviklingen af byfingrene skete i en samtidig styrkelse af infrastrukturen, ikke mindst S-banen, hvor man omkring s-stationerne særligt koncentrerede byudviklingen. Kilerne mellem byfingrene skulle samtidig friholdes for byggeri og sikre rum til landbrug, gartneri, fritidsformål mm. Det førte bl.a. til etableringen af Vestskoven, påbegyndt i 1952 og Køge Bugt Strandpark, påbegyndt i 1976.

Fingerplanens hovedgreb er overordnet de samme i dag, 68 år efter.

Byfingrene er naturligt blevet længere, hvorfor det fortsatte fokus på udviklingen af den kollektive trafik er lige så vigtigt i dag som dengang. Infrastrukturkommissionen vurderede da også i 2008, at det var vigtigt at fastholde stationsnærhedsprincippet. Dette for at sikre at folk fortsat animeres til at anvende den kollektive trafik frem for

28

TEKNIK & MILJØ / DECEMBER 2015

at køre i bil, hvilket i sig selv også ville gavne miljøet ved besparelsen af store mængder CO2 årligt.

Fingerplanens revision Fingerplanen, der i 2007 blev udformet som et egentlig landsplandirektiv efter kommunalreformen, revideres ikke hvert 4. år efter planloven, som det er tilfældet med kommuneplanerne.

Således gik der seks år fra 2007 til Fingerplanen blev revideret i 2013. Dette kan være relativt lang tid, hvor kommunerne kan være bundet af nogle uhensigtsmæssige rammer, der hæmmer byudvikling og mulighed for vækst.

Det ville derfor være at foretrække, at fingerplanen fast revideres gerne hvert 4. år, så der er større mulighed for, at den overordnede planlægning løbende tilpasses udviklingen og væksten. Perioden mellem 2007 til 2013 har været præget af krisen, som har haft store betydninger for byudviklingsmønstrene med et øget fortætning af det centrale København, hvor bl.a. byfingrene har oplevet en nedgang i væksten. Perioden, vi er inde i nu, er omvendt præget af en anden optimisme

i byggeriet, hvilket flere steder har ført til øgede boligpriser og en massiv forøgelse af anlægsarbejderne.

Køge Kommune, herunder især Køge by, oplever i disse år en meget omfangsrig vækst og udvikling, hvilket bl.a. skyldes de større byudviklingsprojekter som Køge Kyst, Køge Nord med den nye Køge Nord station bundet op på den nye København-Ringstedbane, Køges nye universitetshospital, Campus Køge, udvidelse af Køge Bugt motorvejen, udvidelse af Køge havn mm.

For Køge Kommune betyder det bl.a., at der er et stærkt stigende behov for tilpasning af planlægningen og udlæg af nye byvækstarealer til særligt boligformål. Dette kræver dog i flere tilfælde ændringer af Fingerplanen, før den kommunale planlægning aktivt kan forholde sig til de lokale udfordringer, væksten fører med sig. Konkret kan Køge Kommune pege på flere arealer, der ligger fint i forhold til Fingerplanens principper, men som ikke aktuelt er medtaget i planens rammer for byvækst.

Andre kommuner i hovedstadsområdet oplever ligeledes, at krisen har sluppet sit tag, og der kan derfor

TEMA: PLANLÆGNING

ganske hurtigt opstå et behov for en revision af fingerplanen for at sikre, at den er tidssvarende og forholder sig aktivt til de nye udfordringer og vækstpotentialer.

Samarbejdet mellem den statslige og kommunale planlægning Netop spørgsmålet omkring organiseringen og samarbejdet mellem kommunerne og staten i forhold til planlægningen er et andet væsentligt forhold, der synes at have haltet - særligt efter kommunalreformen, med opløsningen af amterne og HUR i 2007.

Der synes at mangle et politisk niveau på det statslige plan, som de enkelte kommuners byråd kan føre en reel dialog med, når de har ønsker til ændringer af den overordnede, statelige planlægning med betydning for deres lokalområde. Dette politiske niveau mangler i dag, hvorfor et byråds ønsker i princippet skal gå direkte til den enkelte minister. Det sker naturligvis ikke i praksis, da ministeren som udgangspunkt kun skal forholde sig til de mere overordnede principielle forhold og ikke gå ned i enkeltsagsbehandling. Det

betyder derfor, at et byråds ønske behandles direkte af embedsværket i det pågældende ministerium, men det er ikke en optimal parlamentarisk metodik at henvise et lokalt politisk niveau til et statsligt embedsmandsniveau.

Samtidig er det ikke hensigtsmæssigt, at de arme embedsmænd i ministerierne skal stå med det ansvar og pres, det må være at have de kommunale byråd imod sig, uden at kunne rådføre sig med et politisk organ løbende om retningen for udviklingen.

Resultat er naturligt en tilbageholdenhed fra embedsværkets side for at sikre sig, at de ikke begår fejl, og at de ikke fremstår politiserende.

Der bør derfor skabes et statsligt politisk organ med kompetence til at tage denne dialog med de kommunale byråd. Dette politiske organ synes endnu vigtigere efter opsplitningen af Miljøministeriets sagsområder til bl.a.

Erhvervs- og Vækstministeriet, hvilket styrker behovet for koordination på det statslige plan.

Det er også via dette politiske organ, at dialogen omkring, hvorledes Fingerplanlægningen skal udvikle sig

i fremtiden, synes at være naturlig med afsæt i organets løbende dialog med hovedstadskommunerne omkring deres udfordringer, udvikling og vækstpotentialer.

Da det manglende, politiske organ ikke kun er problematisk i forhold til administrationen af Fingerplanen – men generelt i forhold til kommuners og statens forhandlinger om planer - kan det overvejes, om organet ligeledes med fordel kan suppleres af nogle underliggende politiske råd, der er mere geografisk bundne.

Fingerplan med mindre bureaukrati Vi er langt bedre stillet med fingerplanen end uden. Med alt det gode i planen er det yderst vigtigt at bureaukratiet reduceres. Det forudsætter rationelle og let forklarlige regler samt en lydhør administration med adgang til politisk stillingtagen. På den måde kan vi undgå unødige diskussioner om processerne – og få en langt mere kvalificeret dialog om de enkelte udviklingsprojekter.

TEKNIK & MILJØ / DECEMBER 2015

29

TEMA: PLANLÆGNING

DANMARK HALTER BAGEFTER

GRØNNE TAGE SAVNER POLITISKE VISIONER Grønne tage kan gøre byer mere bæredygtige og klimarobuste. Men den miljøvenlige løsning bliver bremset af manglende retningslinjer for, hvordan tagene skal bygges, og hvilke miljømæssige ambitioner, de skal leve op til. På det punkt kan vi lære af tyskerne.

Af | Lars Jørgensen, hortonom og innovationskonsulent, AgroTech, Lotte Fjendbo Møller, Ph.d.-studerende, og Marina Bergen Jensen, professor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU.

For bare få år siden forbandt mange danskere grønne tage med bjælkehytter og græssende køer i alperne. I dag ved vi, at tage med jord og planter er en vigtig del af løsningen på de miljøproblemer, vi står midt i. I Danmark har vi gennem de seneste år oplevet flere voldsomme skybrud, og vi har derfor et særligt fokus på, hvordan grønne tage kan bidrage til en bedre regn-

vandshåndtering. Både udenlandske og danske forsøg viser, at grønne tage kan tilbageholde en stor del af årsnedbøren.

De tyndeste grønne tage tilbageholder 30- 40 procent, mens de tykkeste tilbageholder 70-90 procent. Ved skybrud er regnmængderne så store, at kun de tykkeste tage kan yde et mærkbart bidrag, men massiv udbredelse af 25 cm tykke tage er ikke realistisk. De tynde

Semi-intensivt grønt tag med diverse urter og klatreplanter. Rigsarkivet, Kalvebod Brygge, København.

Foto: Lotte Fjendbo Møller

30

TEKNIK & MILJØ / DECEMBER 2015

grønne tage, som let kan udbredes, kan til gengæld let kombineres med lokale løsninger, hvor al regnafstrømning tilbageholdes på stedet, fx via nedsivning i regnbede, og dermed aldrig havner i kloakken.

Mange miljømæssige gevinster De grønne tages positive effekt på bymiljøet generelt er i dag veldokumente-

TEMA: PLANLÆGNING

ret: De kan være med til at holde byens temperatur nede på varme sommerdage; de dæmper ekstremtemperaturer på det underliggende tag og forlænger dermed levetiden markant; lavere lufttemperatur over taget giver gode vilkår for solceller; vegetationen kan holde på byens støv. Desuden understøtter grønne tage byens natur i modsætning til almindelige tage.

Egentlige taghaver kan udgøre en grøn oase i tætte byer. Der findes en stor mængde dokumentation for, at adgang til natur og grønne arealer øger livskvaliteten, så også set ud fra et synspunkt om trivsel er det oplagt at placere haver og parker på tagene i de store byer.

Læren fra Tyskland I København er der de seneste år blandt andet etableret en korridor af parker på tagene over Tivoli Congress Center, Rigsarkivet og SEB Bank ved Kalvebod Brygge. Også tegnestuen BIGs prisvindende projekt Bjerget i Ørestad er udstyret med grønne tage. Tyskland er dog uden sammenligning det land i verden, der er længst fremme med de grønne tage blandt andet takket være lovgivning og dokumentation. I Tyskland er der klare regler for, hvordan man arbejder med de særlige tagsystemer. Samtidig viser tyske beregninger og erfaringer, at det ikke kun er sund fornuft at satse på de grønne tage – det kan også være en god forretning. Som en stærk motivation for bygherre er der store beløb at spare på afgifterne til afledning af regnvand, hvis et byggeri opføres med grønt tag, og flere byer giver økonomisk støtte i størrelsesordenen 10-20 euro per kvadratmeter til etablering af grønne tage. Tal fra Bonn viser, at et grønt tag – inklusiv anlægsarbejdet – over 40 år vil være 34 euro billigere per kvadratmeter end et almindeligt tag på grund af de sparede afledningsafgifter og tagets forlængede levetid.

Markant fremgang i flere lande Det skønnes, at mere end 14 procent af de flade tage i Tyskland er grønne, og at landet i alt har 86 mio. kvadratmeter med grønne tage og taghaver. Tallet øges med ca. 11 millioner kvadratmeter årligt. Engelske tal bekræfter

udviklingen. I 2004 var der i Londons centrum 3.954 kvadratmeter, i 2014 steg dette tal til 71.230 kvadratmeter.

I hele London-området skønnes der at være 4,5 millioner kvadratmeter grønne tage. Også Kina har set mulighederne i de grønne tage. I 2008 var der 350.000 kvadratmeter i Beijing. I 2011 var tallet steget til 1,2 millioner kvadratmeter, og udviklingen fortsætter hastigt.

Der findes ingen opgørelse over, hvor mange kvadratmeter grønne tage vi har i Danmark, men ifølge de største producenter er tendensen klar: Siden omkring år 2000 etableres hvert år flere kvadratmeter end året før.

Tøven i dansk byggeri og mangel på retningslinjer Der er altså både succeshistorier og argumenter nok til at satse endnu mere på grønne tage i Danmark. Alligevel er vi herhjemme ikke oppe i samme gear som andre lande, og det kan der være flere årsager til.

Når danske ingeniører, arkitekter, entreprenører og bygherrer trods succeshistorier herhjemme ikke har samme mod på grønne tage som naboerne i Sverige og især i Tyskland, skyldes det blandt andet et begrænset kendskab til området. Der synes også at være usikkerhed om, hvordan de ønskede miljøgevinster opnås, og hvordan man skal anlægge grønne tage. Det er ikke sjældent, at man i udbudsmateriale i en byggesag kan læse, at byggeriet skal udstyres med grønt tag – uden yderligere bemærkninger eller specifikationer. Det åbner for frie tolkninger og giver plads til aktører, der måske ikke leverer den højeste kvalitet. Der er brug for at få præciseret, hvilken kvalitet taget skal have, og hvordan tagene skal opbygges, for at den ønskede miljøeffekt opnås. Det findes et grotesk eksempel, hvor der i udbudsmateriale helt nøgternt var beskrevet, at byggeriet skulle udstyres med grønt tag. Entreprenøren valgte som løsning at bruge grønt tagpap – og fik siden medhold i sin tolkning i retten!

En løsning kunne være, at grønne tage blev skrevet ind som en del af Bygningsreglementet BR 10, der netop rummer retningslinjer for alle andre dele af dansk byggeri. I dag findes der

”En løsning kunne være, at grønne tage blev skrevet ind som en del af Bygningsreglementet BR 10, der netop rummer retningslinjer for alle andre dele af dansk byggeri. I dag findes der kun forskrifter fra de firmaer, der producerer elementerne til grønne tage.” kun forskrifter fra de firmaer, der producerer elementerne til grønne tage.

Med fælles retningslinjer vil alle arbejde efter samme standarder.

Arkitekter, ingeniører, håndværkere, landskabsarkitekter, anlægsgartnere og tagdækkere ville have et fælles udgangspunkt, og man ville formentlig fjerne de begynderfejl, der har været i dele af branchen.

Hvad vil vi med grønne tage i Danmark?

Det nærmeste vi i Danmark kommer på myndighedskrav om grønne tage finder vi i kommunalt regi. I et tillæg til kommuneplanen nævner Københavns Kommune således, at alt nyt byggeri med en taghældning på under 30 grader så vidt muligt skal udstyres med grønt tag, og i en række lokalplaner i Københavns Kommune stilles der krav om grønne tage. Der er dog ingen krav til tagenes opbygning. Herudover har der været krav om grønne tage i en lang række offentlige byggeprojekter, fx Moesgaard Museum i Aarhus, et psykiatrisygehus i Slagelse og en ny bydel i Svendborg.

I Danmark har vi brug for nogle standarder for konstruktion af grønne tage, så tagene fungerer, og alle kan føle sig trygge. Der er desuden brug for klare politiske mål, der udmøntes i krav om og til grønne tage.

Med politiske visioner og klare krav kan de grønne tage bruges strategisk og være med til at fremme udviklingen af bæredygtige og klimarobuste byer.

TEKNIK & MILJØ / DECEMBER 2015

31

TEMA: PLANLÆGNING

TRÆER SKABER BÆREDYGTIGE BYER

NATUR I BYEN ER MERE END PYNT Nogle påstår at træer er besværlige, unødvendige og dyre.

Den påstand anfægter arkitektfirmaet SLA med sin nye publikation Why We Love Trees, som er et redskab til fremover at bruge naturen som værdiskabende element i byer.

Af | Rasmus Astrup, partner i SLA

Fotos | SLA

Gennem årtier har vi levet med en forestilling om, at man kan bygge sig til bæredygtige byer, og at succeskriteriet er stram kontrol af naturen. På den anden side ser vi en voksende trend med fokus på menneskets mentale velfærd og behov for natur. I gængs optik er disse synspunkter i konflikt. Derfor går det så trægt med at skabe grønne byer.

Med publikation Why We Love Trees afviser arkitektfirmaet SLA konflikten som et pseudoproblem. Why We Love Trees er SLAs opskrift på, hvordan vi kan bruge naturen - og især træer - aktivt som afsæt for at skabe bæredygtige byer.

Vi elsker træer I SLA har vi mange grunde til at elske træer.

Vi elsker træer, fordi de giver mental livskvalitet. Mennesker har en dyb forankring i naturen og brug for æstetiske naturoplevelser. Træer er essentielle for at skabe en by, der for alvor er for mennesker. De gør livet værd at leve.

32

TEKNIK & MILJØ / DECEMBER 2015

Vi elsker træer, fordi de fortæller historier om liv og natur. De former sig efter omstændigheder som vind og sol.

Deres farver og former, barkens lugt, røddernes krumninger, bladenes bevægelser og lyde i vinden skaber mærkbare, rekreative kvaliteter.

Vi elsker træer, som er ikke-geometriske, uden forudbestemt form, uden hierarki. De tilbyder alt det byerne, arkitekten og byplanlæggeren stræber efter, men aldrig kan nå. De udtrykker naturens orden; det groede, det vilde, det foranderlige, som bliver vigtigere desto mere menneskers liv bliver centreret i byerne.

Vi elsker træer, fordi de er betingelse for biodiversitet og dermed for den natur, vi ønsker os i byerne. De er bosted for fugle, som synger, for mosser og for insekter, som sikrer økosystemets opretholdelse.

Men argumenterne er som regel ikke nok til at sikre træer i vores byer. Træer

har nemlig også ry for at være dyre og besværlige.

Funktionel by eller æstetiske natur Vores byer er under pres. Vi skal leve flere og flere mennesker sammen, og både klima og den finansielle orden er presset. Der er brug for effektive løsninger på materielle udfordringer, så vi undgår at spilde ressourcer.

Derfor tror mange, at vi er nødt til at bygge kloaker, veje og parkeringspladser, værn mod kriminalitet, luftforurening, overophedning og vind, behandle stress, ADHD, astma, depressioner og fedme, samt skabe vækst og forbrug, før vi kan tænke på naturen.

Men den antagelse bygger på en illusion: At natur kun kan eksistere i byerne på bekostning af funktionalitet - at natur er et ufornuftigt gode og en luksus, som må komme i anden række.

Selvskabte problemer Hvis det virkelig er sandt, at ekskludering af naturens processer er vejen til effektivitet, hvorfor oplever vi så – i takt

TEMA: PLANLÆGNING

”Vi elsker træer, som er ikke-geometriske, uden forudbestemt form, uden hierarki. De tilbyder alt det byerne, arkitekten og byplanlæggeren stræber efter, men aldrig kan nå.”

med øget byggeri – at vores kældre oftere oversvømmes, at flere får livsstilssygdomme og at gaderne bliver mere utrygge?

De funktionelle problemer giver anledning til at spørge: er vi på rette vej?

Tilbyder naturen kun kosmetisk værdi?

Som det allerede i 80érne blev udtrykt af Joseph Beuys i projektet ’7000 Oaks’, i Kassel, er natur og by måske i virkeligheden ikke hinandens modsætninger, men snarere hinandens forudsætninger.

Naturens processer har altid haft måder at håndtere funktionelle udfordringer på, og den indsigt giver anledning til at se på mere helhedsorienterede løsninger. Derfor viser Why We Love Trees, hvordan naturen skaber både æstetisk og funktionel værdi på én og samme tid og altså giver både nytte og luksus i ét.

Groede funktioner Vi elsker også træer, fordi de kan sænke luftforurening ved at fange luftbårne partikler og fastholde dem, indtil regnen vasker dem ned i jorden. Deres blade og rodnet modvirker skybruds belastning på kloakker. De rette træer kan endda rense forurenet jord og hindre udvaskning til havet, ligesom det er blevet gjort i SLAs midlertidige byudviklingsprojekt i Fredericia C. Træer – brugt som læhegn - kan forhindre ubehagelige vindkorridorer i nybyggede højhuskvarterer.

Vi elsker også træer, fordi de kan skabe sundhedsmæssigt og socialt bedre byer. Træer lokker folk på gaden til motion, samvær og frisk luft. Dermed bekæmpes livsstilssygdomme såsom forhøjet blodtryk, stress , D-vitaminmangel, ensomhed, depression samt ADHD, der truer det moderne velfærdssamfund. Tilmed linkes investeringer i træer med nedsat risiko for astma og en reducering af overvægt hos byboere med op til 40 pct.

Vi elsker også træer, fordi de sikrer behageligt ophold på gaderne, så byboere mødes på tværs af sociale og kulturelle skel. Som set ved SLAs byrum Bymilen ved SEB i København faciliterer naturen sociale møder, fællesskab og gensidig respekt. Tilmed peger forskning på, at træer skaber tryghed og mindsker kriminalitet. Træer frigør midler, der ellers er knyttet til behandling af velfærdsstatens udfordringer.

Vi elsker også træer, fordi de kan skabe økonomisk vækst. Undersøgelser viser, at shoppinggader med træer oplever højere salg. Og på SLAs byfornyelsesprojekt på Sønder Boulevard er grundværdistigninger på samlet 361 mio. kr. direkte linket til investeringer i grønne byrum.

at anskue bymæssige udfordringer.

Hos SLA bruger vi vores publikation Why We Love Trees som et operativt redskab til at skabe funktionalitet med merværdi i vores urbane projekter.

Publikationen bygger på 20 års erfaring og research inden for byudvikling og naturdesign og guider os i valg og udvikling af bæredygtige løsninger.

Træerne er første skridt på vej mod at udfordre forældede dogmer. Når andre fremfører påstande om, at træer er besværlige, unødvendige og dyre og derfor må komme i anden række, bruger vi Why We Love Trees som modargument. Træer er nemlig ikke blot pynt.

Deres æstetiske egenskaber er direkte linket til effektive velfærdsløsninger.

Why We Love Trees er vores opskrift på at løse en helt central udfordring i fremtiden– og vi giver den videre til jer, for at I også skal komme til at elske træer.

FAKTA: Læs og download publikationen Why We Love Trees gratis på SLAs hjemmeside www.sla.dk

Både funktionalitet og natur Der er altså brug for en helt ny måde

TEKNIK & MILJØ / DECEMBER 2015

33

TEMA: PLANLÆGNING

TEKNIK OG MILJØ PÅ BORNHOLM

GODE HISTORIER FRA ØEN I SØEN Bogprojektet ”Tæt sammen” fortæller tolv historier om sammenhold, udvikling og fælles identitet på øen i Østersøen. Teknik og Miljøområdet er med i de tre fortællinger, som handler om at udvikle rammerne om livet for kommunens borgere.

Af | Anne Kirstine Waage Beck, fundraiser i Center for Teknik og Miljø samt Center for Ejendomme og Drift i Bornholms Regionskommune.

Med bogen Tæt sammen har Bornholms Regionskommune sat fokus på de mange roller, kommunen spiller i borgernes liv. Bogen består af 12 korte fortællinger om tiltag, som har forbedret bornholmernes hverdag på en håndgribelig måde. Det store fællesskabs betydning for den enkelte borger bliver klar gennem fortællingerne om fx idrætshaller, vejbelægninger og sociale indsatser. Det gælder også på teknikog miljøområdet, som tre af bogens kapitler handler om. Bogen er et lokalt projekt, men skriver sig samtidig ind i den landsdækkende debat om yderområdernes image. De positive historier

NEDSAT FART PÅ VEJ GENNEM EN LILLE BY Fortællingen På alfarvej handler om den lille kystby på Østbornholm, Bølshavn.

Som så mange andre gennemfartsbyer på en større landevej, led Bølshavn under for høj fart nær de beboede huse. Så borgerne rettede henvendelse til kommunen og løsningen blev at lave vejen smallere for bilerne ved at anlægge en såkaldt 2-minus-1-vej. Resultatet blev, at bilerne sænkede hastigheden med 10 km i timen i gennemsnit. Det er et eksempel på, hvordan kommunen har gjort en positiv forskel ved at tage borgernes problemer alvorligt og gå nye veje.

34

TEKNIK & MILJØ / DECEMBER 2015

om livet langt fra hovedstaden kan bruges aktivt i yderkommunernes kommunikation både internt og udadtil.

kommunen gør. Det skal understøtte brandingen af Bornholms Regionskommune som en attraktiv arbejdsplads for

Tæt sammen er blevet til i et samarbejde mellem Bornholms Regionskommunes ansatte og den bornholmske forfatter, Dennis Gade Kofoed.

Projektet skal styrke regionskommunens kultur, samarbejde og fælles identitet ved at formidle det positive,

fremtidige medarbejdere. Men det skal også gøre de nuværende medarbejdere stolte af det arbejde, de udfører hver

TEMA: PLANLÆGNING FORNYELSE PÅ HASLE HAVN Hasle på øens nordvestkyst har været igennem en positiv udvikling. Teksten Det der vokser fortæller, hvordan borgerne er lykkedes med at puste nyt liv i den forhenværende fiskerby i samarbejde med kommunen. Også her har Teknik og Miljø spillet en afgørende rolle, for både arkitekter og planlæggere, har været dybt involveret i byens udviklingsproces. Det tydeligste vartegn for byens nye identitet, er et nyt havnebad med sauna og udspringstårn, der bliver flittigt brugt. Projektet er finansieret af Realdania, Lokale- og Anlægsfonden og byfornyelsesmidler og er nu blevet et levende samlingssted for både lokale og sommerturister. Hasle er et godt eksempel på et frugtbart samarbejde mellem borgere, kommunens fagfolk og private fonde. Kommunens rolle har bl.a. været at hjælpe med at udvikle og kvalificere projektideerne, så de kunne danne grundlag for fundraising fra de danske fonde og puljer.

dag hen over året. For det kommunale arbejde er af afgørende betydning for udviklingen på en ø med stadig færre indbyggere. Den bornholmske forfatter Dennis Gade Kofoed har skrevet teksterne efter samtaler med projektledere og andre medarbejdere i kommunen.

Fortællingerne er samlet i en fin bog og ligger også online som både tekster og lydfiler. Projektet er bornholmsk, men samtidig del af en landsdækkende trend, hvor yderområderne er blevet mere bevidste om at lave en modvægt til den negative fremstilling, de har fået i mediebilledet de seneste år.

Borgerne taler yderområderne op På det seneste har der været flere gode eksempler på, at borgere i yderområder har taget initiativ til en mere positiv fremstilling af deres egn. For eksempel initiativet Oprør fra Udkanten og Landdistriktspolitisk netværk på Facebook. I april fik en gruppe borgere fra LollandFalster stor succes med at præge debatten gennem Facebookgruppen Lolland-Falster Lovestorm. Den opstod som en protest mod TV 2s nye dokumentarserie, På røven i Nakskov, der fortæller om en gruppe udsatte borgere i byen. Facebookgruppen havde til formål at fortælle en mere positiv historie om livet på Sydhavsøerne. Grup-

pen voksede i løbet af få dage til over 20.000 medlemmer og det lykkedes at trænge igennem muren til de landsækkende medier, så historien var over hele sendefladen i et par dage i april. Det gav en mere positiv debat om Danmark udenfor hovedstaden, end vi har set længe og den bredte sig også til andre dele af landet.

Bornholms Regionskommune rykker sammen Så borgerne kan ændre debatten om yderområderne ved at komme med nye fortællinger om fællesskab og vilje til forandring. Kommunerne kan gøre det samme. De historier, vi fortæller os selv og hinanden om det sted, vi bor og arbejder, betyder noget. Kommunerne kan bidrage aktivt til en mere positiv stemning, ved at gøre medarbejderne bevidste om, hvor meget deres arbejdsindsats betyder. Bogens titel Tæt sammen, opsummerer budskabet: At kommunal udvikling er et spørgsmål om samarbejde. Også på øen i Østersøen, hvor vi kun kan sikre lokalsamfundets fremtid gennem et stærkt fællesskab.

DEN GRØNNE RING I bevægelse fortæller, at Teknik og Miljø i samarbejde med kommunens Center for Ejendomme og Drift og DGI Bornholm, arbejder på at omdanne et tidligere industriområde i udkanten af Rønne til rekreativt område ved at anlægge Den grønne ring. Ringen er en vej med terrænsti, som går øst om Rønne og giver adgang til naturen via gangstier, trampestier og trapper ned til Galløkken strand syd for byen. I fortællingen møder vi en mand, der er ved at komme sig efter en blodprop. Han går tur med sin kone på vejen og den oplevelse er med til at styrke hans helbred og evne til at klare sig selv. Samtidig bliver det klart, at et almennyttigt kommunalt projekt som Den grønne ring, har indflydelse på mange menneskers liv, lige fra børnene i daginstitutionerne til plejehjemmets beboere.

Kommunen udvikler rammen om livet, som det udfolder sig. Ikke altid gennem store, spektakulære projekter, men gennem løbende forbedringer af det fysiske miljø. Den grønne ring har været relativt billig at anlægge, men samtidig en stor succes. Både kommunens folk og de lokale idrætsforeninger melder om, at mange mennesker bruger den nye rute til motion og ture ud i det blå.

TEKNIK & MILJØ / DECEMBER 2015

35

TEMA: PLANLÆGNING

BEDRE KOORDINERING

PLAN OM FORVALTNING AF KYSTZONE ERSTATTER AD HOC-LØSNINGER Odsherred Kommune træder nye stier i sit arbejde med at udforme en såkaldt integreret kystzoneforvaltningsplan. Men med planen rejser en række problemstillinger sig.

Af | Rasmus Kruse Andreasen, landskabsforvalter, Odsherred Kommune

I Odsherred Kommune har vi siden deltagelsen i EU-projektet SUSCOD (Sustainable Costal Development in Practice) været opmærksomme på, at aktiviteter i kystzonen ofte styres af konkrete tilladelser og behovsstyret sektorplanlægning. Altså ad hoc-løsninger, der måske ikke altid er lige gennemtænkte eller kan nå at tage højde for alle interesser.

Odsherred Kommunes Byråd har derfor bevilget midler til at få lavet en såkaldt integreret kystzoneforvaltningsplan.

KONKRET SKAL KYSTZONEFORVALTNINGSPLANEN: • Redegøre for eksisterende foranstaltninger og behov i kystzonen.

• Redegøre for de lovgivningsmæssige muligheder og begrænsninger.

• Identificere konflikter og synergieffekter i kystzonen.

• Sætte rammer og retningslinjer for den fremtidige anvendelse af givne lokaliteter.

• Sætte rammer og retningslinjer for den fremtidige forvaltning af givne: - lokaliteter og - aktiviteter.

• Angive aktiviteter og projekter, som byrådet ønsker gennemført.

36

TEKNIK & MILJØ / DECEMBER 2015

Det er ikke fordi, vi i Odsherred Kommune er specielt opfindsomme, for den danske regering understregede fx allerede behovet for at koordinere de mange interesser i kystzonen med Landsplanredegørelsen “Danmark og Europæisk Planpolitik” i 1997.

EU beskrev i 2002 nødvendigheden af en såkaldt integreret planlægnings- og forvaltningsstrategi, der kan koordinere og prioritere mellem de mange forskellige interesser i kystzonen. Dette medførte også udarbejdelsen af de såkaldte ICZM-principper (Integrated Coastal Zone Management), som alle planer og aktiviteter skal overholde. Selvfølgelig også kystzoneforvaltningsplanen.

Modsat en række andre EU-lande har Danmark endnu ikke formelt vedtaget et system for integreret kystzoneforvaltning. Der er heller ikke noget, der tyder på, at staten agter at gøre det inden for en overskuelig fremtid.

Formålet med planen Formålet med integreret kystzoneforvaltning er at hindre konflikter mellem konkurrerende sektoraktiviteter i kystzonen. Det vil medføre en bedre koordinering, og det forventes derfor, at en lang række sager i fremtiden vil kunne klares hurtigere, da der under

sagsbehandlingen kan henvises direkte til kystzoneforvaltningsplanen og dens muligheder eller begrænsninger. Dermed opnås lavere: • Transaktionsomkostninger, i kraft af hurtigere og mere strømlinet beslutningstagning og øget gennemsigtighed, til fordel for investorer og grundejere.

• Koordinationsomkostninger for offentlige myndigheder, som følge af øget effektivitet og gennemsigtighed.

Det er hensigten at realisere kystzoneforvaltningsplanen ud fra Kystdirektoratets anbefalinger, der tager udgangspunkt i den britiske model. Det kan man læse meget mere om på www. masterpiece.dk eller på www.gov.uk.

Det helt nye er en zoneinddeling af kystzonen, hvor man i mindre skala kan indføre såkaldte politikenheder.

Bemærk at politikenhederne ikke kun skal laves for kystbeskyttelse og klimatilpasning, men også for fx turisme og naturforvaltning. Det er de hidtil identificerede emner, men det kunne i princippet være for hvad som helst.

Planens retsvirkning Så langt så godt - nu rejser problemstillingerne sig. For det første kan det

TEMA: PLANLÆGNING

opfattes som en strammere styring, der ikke lader sig ændre så let igen.

For det andet er det et ganske tidskrævende og kompliceret arbejde.

For det tredje kan der rejses tvivl om, hvorvidt man overhovedet kan indføre zoneinddelinger og politikenheder i kommuneplanen.

Det forudsættes altså her, kystzoneforvaltningsplanen integreres i kommuneplanen. Det skal nemlig herfra argumenteres, at det må være en ubetinget nødvendighed, at planens retsvirkning konsolideres. Ellers glemmes dokumentet lynhurtigt, eller den afviges første gang, den er til hinder for en behovsstyret aktivitet.

Traditionsbundne planlæggere vil givetvis hævde, at kommuneplanen kun kan beskrive sammenhængen til anden planlægning, men ikke eksempelvis indeholde retningslinjer for kystbeskyttelse, da kystbeskyttelse ikke fremgår af kommuneplankataloget – og dermed være uhjemlet i forhold til planloven.

Men er det rigtigt? Lad os kigge på bemærkningerne til planlovsændringsforslaget i forbindelse med kommunalreformen. Der er desværre ikke her plads til at gengive alle

de bemærkninger, der understøtter muligheden for at zoneinddele og lave politikenheder efter planloven. Den vigtigste bemærkning må imidlertid være den, der anfører, at kommuneplankataloget fastlægger de mindstekrav, kommuneplanen skal opfylde. Videre fremgår det, at: ”Der er ikke med forslaget tilsigtet en begrænsning i kommunernes frihed til at disponere kommuneplanen.

Retningslinjerne skal [blot] være så præcise, at der ikke kan være tvivl om indholdet.”

Da der er tvivl om kystzoneforvaltningsplanens retlige ophæng, kan vi ikke rigtig komme videre, før spørgsmålet er afklaret. Kvalificerede argumenter for eller i mod efterspørges.

Man kunne jo også overveje at spørge erhvervs- og vækstministeren. Jeg skal nok melde tilbage, hvis kvalificeret svar nogensinde returneres.

”Formålet med integreret kystzoneforvaltning er at hindre konflikter mellem konkurrerende sektoraktiviteter i kystzonen.

Det vil medføre en bedre koordinering, og det forventes derfor, at en lang række sager i fremtiden vil kunne klares hurtigere.”

KYSTZONEFORVALTNINGSPLANEN SKAL BIDRAGE TIL AT: • Fremme en bæredygtig udvikling og vækst i kystturismen og fremme beskæftigelsen i turisterhvervets forbundne sektorer.

• Sikre bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøet og en rationel udnyttelse af naturresourcerne, særlig med henblik på at opnå en god miljøtilstand, standse tabet af biodiversitet og forringelsen af økosystemtjenesterne og reducere risikoen for forurening af havmiljøet.

• Sikre værdifulde geologiske landskabstræk, så de ikke sløres eller ødelægges af gravning, bebyggelse eller tekniske anlæg (Geopark Odsherred-hensyn).

• Sikre og bevare værdifulde geologiske kystprofiler (Geopark Odsherred-hensyn).

• Udpege og sikre kystområder, så de er robuste over for klimaændringer (kystbeskyttelse).

TEKNIK & MILJØ / DECEMBER 2015

37

TEMA: PLANLÆGNING

OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE OM LØFT AF BYKVARTERER

BEDRE BYER MED ’BID’ I Danmark har vi tradition for, at kommunerne har ansvaret for at etablere og drive de offentlige byrum. Men i udlandet tager private parter ofte et medansvar. Det gør de i den offentlig-private samarbejdsform BID. Og måske er der inspiration at hente.

Af | Ole Bach, Direktør, Kvæsthusselskabet og Sankt Annæ Selskabet og Annette Walter, Seniorprojektleder, COWI

Dublin, Hamborg, London, New York.

Listen af byer, hvor offentlige og private forener kræfterne i BID-samarbejder, er lang, og på verdensplan er der i dag 2.500 BIDs. Deres erfaringer tyder på, at man med fordel kan gentænke den danske model, hvor det offentlige alene har ansvaret for at etablere og drive offentlige byrum.

På privat initiativ BID står for Business Improvement District og er betegnelsen for initiativer, som sættes i gang af fx forretnings- eller ejendomsejere, og som udvikles i dialog med kommunen. Målet er at forskønne og opgradere et kvarter eller en bydel, så det bliver mere attraktivt for alle, der bor, arbejder eller

DUBLIN: BID SKABTE NYT LIV I BYMIDTEN Utryghed og tomme butikker prægede Dublins bymidte, da erhvervsdrivende i 2008 etablerede et BID. Forinden led bymidten under konkurrence fra storcentre uden for byen. Men med BID-initiativet fik man fælles ressourcer nok til at markedsføre byen og trække kunderne tilbage.

Strategien var at udvikle bymidtens fire kvarterer med hver sin stærke identitet. Et kvarter tiltrækker især kreative butikker. Her har ejerne stillet tomme butikslokaler til rådighed enten gratis eller til nedsat leje i en periode.

I et andet kvarter satser man på den miljøbevidste kunde og har etableret letbane og gode forhold for cyklister.

38

TEKNIK & MILJØ / DECEMBER 2015

færdes der. BID erstatter ikke offentlige midler. Med et BID-initiativ fra private tilføres ressourcer til området, som kan supplere kommunens egen indsats. I tillæg får både kommunen og lokalområdet en ny platform for dialog.

Forskelligt fokus Initiativtagerne når deres mål gennem aktiviteter, som kan løfte området. Eksempelvis ved at holde det mere rent, gøre det mere trygt og tilgængeligt og ved at arrangere events. Det øger ejendomsværdien og giver positiv omtale.

Mange BID-initiativer starter med fokus på ekstra renhold og vedligehold. I takt med at BID-organisationen modnes, udvikles så flere initiativer, der kan løse de udfordringer, som karakteriserer området. Her har BID-initiativer ofte særligt fokus på udvikling af detailhandel. Det er Dublin BID et eksempel på. Andre gange er målet at fremme kulturliv eller skabe bedre fysiske rammer. Og så er der dem, der har fokus på bæredygtighed som Better Bankside BID i London.

Obligatorisk kontingent Et BID er typisk en non-profit organisation, som finansierer sine initiativer med et obligatorisk kontingent fra ejendomsejerne og erhvervslejerne i kvarteret. Nogle gange anvendes også frivillig arbejdskraft. En forudsætning for BID er derfor lovgivning, som til-

lader, at man opkræver det obligatoriske kontingent. Det giver forpligtende samarbejder med økonomiske ressourcer til en dedikeret indsats flere år frem.

BIDs er baseret på et demokratisk princip om, at når der er et flertal for et BID i en bydel, skal alle være med til at betale for, at bydelen bliver løftet. På den måde er der ingen gratister. Kontingenterne fastsættes efter forskellige principper. Det kan være i forhold til antal facademeter, ejendomsværdi eller måske funktion.

BID i Danmark På nuværende tidspunkt er der ikke hjemmel i dansk lovgivning til at opkræve obligatorisk kontingent.

Indførelse af BID her i landet ville kræve ændring af byfornyelsesloven eller planloven. En undersøgelse gennemført af Københavns Kommune, Jeudan, Realdania og Realdania By har imidlertid peget på, at der allerede i dag findes muligheder for på forsøgsbasis at skabe BID-lignende praksisser inden for de givne juridiske rammer.

Planloven giver mulighed for at søge om en forsøgsordning. Her kan der gives tilladelse til eksempelvis et treårigt pilotprojekt, hvor BID-modellen testes i eksisterende byområder. I helt nybyggede områder giver planloven mulighed for at etablere BID

TEMA: PLANLÆGNING

TIPS TIL AT KOMME I GANG MED BID

1) Vurder om BID er det rigtige initiativ til området. Vigtige faktorer er en stor andel af erhverv og detailhandel, stabil udlejning og lokal opbakning.

2) Etabler en styregruppe, som starter med at formulere en vision for området og afgrænse det geografisk. Gruppen ledes af private kræfter med ry for at skabe positive forandringer og evner til at samle opbakning.

3) I udlandet tager private initiativet, men en kommune kan godt igangsætte og facilitere processen med at samle en styregruppe og udarbejde en plan for initiativet.

lignende grundejerforeninger med fremadrettet medlemspligt.

Odense gik sammen om centrum I en årrække blev der færre butikker og handlende i Odenses bymidte. På den baggrund blev der etableret et frivilligt partnerskab mellem kommunen og private aktører, som har ligheder med BID. Initiativet kaldes ”Sammen om Centrum”, og det har skabt en række resultater – eksempelvis popup-butikker og en legeplads. Det vigtigste har dog været, at der nu er en direkte og ligeværdig dialog mellem private aktører og Odense Kommune, således at der tages hånd om udfordringer inden de vokser sig store og bliver til reelle problemer.

For at styrke samarbejdet og opnå endnu bedre resultater er parterne imidlertid enige om, at der er behov for

Bryant Park i New York har siden 1980’erne fungeret som et BID, hvor både borgere og turister bl.a. samles om de mere end 30 forskellige gratisaktiviteter, fx yoga.

Foto: Bryant Park Corporation

at styrke både økonomi og beslutningsprocesser. På den baggrund har By- og Kulturudvalget i Odense Kommune for nylig besluttet at arbejde videre med et BID-lignende tiltag.

Boost til kulturen i København Også i København har man erfaringer med BID-lignende samarbejder mellem private og offentlige, og snart indvies Kvæsthusmolen og et underjordisk panlæg ved Skuespilhuset. P-anlægget er solgt til Jeudan, mens pladsen overdrages til Kulturministeriet. Herefter danner de to grundejere et offentlig-privat samarbejde, der skal styrke kulturlivet i området.

LONDON: BÆREDYGTIGHED I BETTER BANKSIDE BID Tæt ved Millenium Bridge og Tate Modern på Southbank i London ligger et spændende mix af boliger og små og store virksomheder.

For få år siden var det et nedslidt industrikvarter, men så blev Better Bankside BID etableret.

Målet var et BID med en miljømæssig og social bæredygtig profil, og i dag har man skabt et trygt, velholdt og grønt område fyldt med stier til cyklister og fodgængere.

På den sociale front er der events for folk, som arbejder i området. Der bliver holdt velkomstmøder for nytilkomne og fælles gåture i frokostpausen. Også den faglige udvikling er der fokus på med konferencer, seminarer og lignende

GRATIS PUBLIKATION OM BID Realdania By har udgivet publikationen ”Business Improvement Districts – nye samarbejder øger livskvaliten i byerne” med introduktion til BID-modellen og inspirerende eksempler fra udlandet. Du kan bestille eller hente publikationen samt finde mere information om BID på www.RealdaniaBy.dk.

TEMA: PLANLÆGNING

SLUT MED VAND I KÆLDRE

KØBENHAVN SIKRER SIG MOD SKYBRUD FOR 11 MIA. KRONER I København har Teknik- og Miljøudvalget besluttet at anbefale en plan for skybrudssikring af hovedstaden over de næste 20 år. I alt 300 projekter til en samlet økonomi på ca. 11 mia. kroner skal sikre borgere mod vand i kældre, og at store samfundsværdier går tabt . Hertil kommer byrumsforbedringer for yderligere 1 mia. kroner.

Af | Jakob Møller Nielsen, serviceområdechef, Byens Udvikling, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune

Den 2. juli 2011 blev København ramt af et historisk kraftigt skybrud. På ganske kort tid blev byen påført skader for mere end 6 mia. kroner. Det satte en tyk streg under behovet for klimasikring, og hændelsen førte til et stærkt politisk ønske om handling for at ruste byen til at kunne modstå kraftige regnskyl i fremtiden.

Højner livskvalitet I analysen af forskellige modeller har den økonomisk optimale løsning for København vist sig at være at håndtere regnvandet på overfladen, dvs. på veje og i vandløb, kombineret med store rør, der kan lede vandet ud af byen. Indsat-

40

TEKNIK & MILJØ / DECEMBER 2015

sen i København udnytter dermed de muligheder, der er skabt med de nye medfinansieringsregler fra 2013.

Det giver en helt unik mulighed for at udnytte skybrudssikringen til også at udvikle byen med blå og grønne rekreative rum, som sigter på at højne borgernes livskvalitet. Dermed bliver skybrudssikringen noget andet og mere end håndtering af en klimaudfordring.

Det bliver en helt central del af byudviklingen for København i de kommende år.

Men reglerne om medfinansiering indeholder også nogle alvorlige benspænd for kommunerne. For det første er det besluttet, at løsninger,

der aftales fra og med 1. januar 2016, ikke længere kan finansieres fuldt ud over spildevandstaksten. På trods af at disse løsninger skal være billigere end traditionelle løsninger, kan kun 75 procent af prisen fremover dækkes af spildevandstaksten. Det er baggrunden for, at København allerede nu har valgt at indgå aftale med HOFOR om alle projekter de næste 20 år frem.

For det andet er reglerne om ejerskab til regnvandsløsninger på overfladen skruet sammen, så det er kommunen eller det private vejlaug, der skal eje projekterne, og ikke spildevandsselskabet. Det medfører ineffektivitet og strider imod vandsektorlovens

TEMA: PLANLÆGNING

princip om at adskille drift af spildevandsforsyningen fra den kommunale myndighed. I København indebærer ejerskabsreglen, at kommunen skal i dialog med en række private vejlaug om, hvorvidt de vil påtage sig ejerskab til skybrudsløsningerne.

Samfundsøkonomisk overskud På trods af lovgivningsmæssige benspænd og store udgifter, viser den overordnede business case, at det giver rigtig god mening at investere 11 mia. kr. i klimatilpasning i København.

Ud fra meget forsigtige skøn vurderes omkostningerne ved ikke at skybrudssikre at være i størrelsesordenen 16 mia. kr. over de næste 100 år. Udgifterne vil formentligt være højere. Alene i de sidste seks år er København blevet ramt af fem store regnhændelser, der har forårsaget skader for op imod 8-9 mia. kroner.

Der er altså selv i de mest forsigtige scenarier tale om en besparelse på 5 mia. kroner ved at foretage skybrudssikringen. Dertil kommer den byudvikling, som kan kobles på indsatsen, og et anlægsarbejde, der i sig selv vil generere arbejdspladser svarende til 13-15.000 årsværk.

Mange af verdens storbyer kæmper med de samme klimaudfordringer som København, og interessen har været stor for at lære om Københavns erfaringer. Det skaber et stort udstillingsvindue for danske virksomheder, der får muligheden for at vise danske løsninger frem, skabe endnu flere arbejdspladser og øge eksporten af danske løsninger yderligere.

”Det giver en helt unik mulighed for at udnytte skybrudssikringen til også at udvikle byen med blå og grønne rekreative rum, som sigter på at højne borgernes livskvalitet. Dermed bliver skybrudssikringen noget andet og mere end håndtering af en klimaudfordring.”

DEL ÅRETS TAG PÅ KONFE REN DEN 17 .-18. MA CE RTS 2016 I K OLDIN G Fremtiden kalder på et teknologisk ledelsesparadigme. Den kalder på ledelse og styring af komplicerede digitale processer mellem ledere, medarbejdere og den kommunale organisation.

Men digitalisering kan i lige så høj grad styrke lokaldemokrati, borgerinvolvering og medansvar. Kommunikation mellem kommune og borger på digitale platforme kan nemlig også forandre og skabe nye sociale fællesskaber.

Derfor skal teknik og miljø på banen og være den bidragende og værdiskabende playmaker.

På dette års Chef i Teknik og Miljø sætter vi fokus på, hvordan du som leder af digitaliseringsprocesser i den tekniske sektor kan bidrage til organisatorisk sammenhængskaft omkring fremtidens velfærd på alle ledelsesniveauer, i alle styringskæder og som rollemodel for et tværsektorielt arbejdsfællesskab, hvor alle skaber værdi.

Deltag i Chef i Teknik og Miljø 2016 og oplev bl.a.: Liselotte Lyngsø, Fremtidsforsker ved Future Navigator Andreas Granhof Juhl, Erhvervspsykolog og lektor ved AU Steen Hildebrandt, Professor ved AU Henrik Brix, formand for KIT@ Pernille Kræmmergaard, centerleder ved AAU ER DU I MÅLGRUPPEN? Konferencen er for chefer og ledere i kommunernes teknik- og miljøforvaltninger, forsyningsselskaber samt andre kommunale ledere med tætte samarbejdsflader til området.

PRIS 6.975 kr. inkl. overnatning i enkeltværelse. Deltag i netværksmiddag onsdag den 16. marts for kun 895 kr. Alle priser er ekskl. moms.

TEMA: PLANLÆGNING

DSB STAY Sådan kunne Skive Station se ud ifølge et af vinderforslagene i Colliers Awards 2015, som var en idékonkurrence til, hvordan man kan benytte tomme stationsbygninger.

Illustration: Colliers International

GODE IDEER EFTERLYSES

DSB VIL SKABE LIV I TOMME STATIONER 50 togstationer står tomme rundt i landet. DSB søger nu kommunale samarbejdspartnere, der skal hjælpe med at sætte liv i de gamle bygninger for igen at gøre dem til et lokalt aktiv.

Af | Morten Tjerrild

DSB sælger i dag knap 80 procent af togbilletterne elektronisk. Dét faktum, kombineret med den generelle tendens til at befolkningen flytter mod de større byer, har betydet, at billetsalg og kiosker på mange af DSB’s stationer er blevet lukket. I alt har DSB cirka 50 tomme eller halvtomme stationsbygninger spredt ud over hele landet i små og mellemstore byer, og med et nyt initiativ vender DSB nu blikket mod landets kommuner for at samarbejde om at aktivere de ubenyttede stationsbygninger.

Interesserede kommuner efterlyses Underdirektør i DSB Ejendomme, Jes Transbøl, siger:

42

TEKNIK & MILJØ / DECEMBER 2015

- Vi vil gerne samarbejde med kommuner om udviklingen af de togstationer, som er svære at udleje til traditionelle kommercielle erhverv. Vi forestiller os, at stationen kan indgå i kommunernes udviklingsstrategi, enten ved at kommunerne selv tilfører en funktion på stationerne, eller at vi sammen finder de lokale ildsjæle, der kan skabe liv på stationen. Vi ser kommunerne som indgangsvinklen til lokalområdet, og i første omgang sigter vi mod at arbejde med de stationer, hvor der er kommunal interesse for at sætte nye projekter i søen.

Han nævner som eksempel togstationerne i Ribe og Skive, hvor DSB allerede samarbejder med de respektive kommuner.

BRAMMING BANEGÅRD: BORGERSERVICE OG SOCIALØKONOMISK VIRKSOMHED På initiativ af Bramming Lokalråd og i samarbejde med Esbjerg Kommune blev der i 2013 søgt om udviklingsmidler fra statens landdistriktspulje til at udvikle et socialøkonomisk koncept for at skabe liv på stationen. I dag er der etableret en café drevet af frivillige organiseret under Kirkens Korshær. Man arbejder desuden på at etablere et Bed & Breakfast på 1. salen, hvor finansieringen til dels skal komme fra lokale virksomheder, der mangler overnatning til kunder og konsulenter. Der arbejdes desuden på at få etableret en cykelservice, så de rejsende kan få deres cykler efterset og repareret, så cyklen står klar, når de kommer tilbage med toget fra arbejde eller studier.

Esbjerg Kommune har etableret et borgerservicekontor på stationen og har også valgt at understøtte de aktive borgeres frivillige indsats med at få skabt liv på stationen ved at være aftaleparten i den 3-årige lejeaftale med DSB Ejendomme. Derved skaber Esbjerg Kommune den nødvendige ro, så driften af stationen kan blive selvbærende.

Aftalen med kommunen indebærer, at banegården bliver et aktiv for både DSB, kommunen, lokalsamfundet og de rejsende.

Frivillige

DSB EJENDOMME

- Det er passagermæssigt mindre stationer, der har stået tomme gennem en længere periode, fordi de er svære at udleje på traditionel vis, da kundegrundlaget ikke er stort nok til, at de store kommercielle kæder er interesserede. Til gengæld er stationerne placeret i aktive kommuner og rummer et stort lokalt potentiale for et udviklingssamarbejde, siger han.

DSB som sparringspartner Formålet med initiativet er i første omgang at få startet en dialog med kommunerne og på den måde forgrene samarbejdet ud i nærmiljøet og få engageret de lokale ildsjæle til at byde ind med ideer til fremtidig benyttelse. Det kan ske i et tredelt samarbejde mellem kommunerne, de lokale iværksættere og DSB eventuelt flankeret af fonde, forskningsinstitutioner eller andre med interesse i at byde ind.

- DSB vil gerne være medspiller, når der skal udvikles projekter, der kan føre til en udlejning af stationerne, og vores ambitioner går i retning af at rådgive og sparre.

Samtidig vil vi byde ind med vores viden og erfaring omkring eksempelvis fundraising og inddragelse af frivillige. Det er vigtig for mig i denne sammenhæng at understrege, at projekterne skal være lokalt forankrede, at DSB ikke er projektejer, og at vi forventer at udleje stationerne på markedsmæssige vilkår, siger Jes Transbøl.

DSB Ejendomme arbejder på at udvikle, udleje, servicere og sælge de af DSB’s ejendomme og arealer, som ikke længere indgår i driften. Arbejdet sker ofte i samarbejde med myndigheder og udvalgte rådgivere samt eksterne mæglere, så ejendommenes potentiale udnyttes maksimalt.

Udlejning af erhvervslokaler og boliger varetages af et team af mæglere og lejeadministratorer, som har ansvaret for at varetage DSB’s cirka 3.000 lejeaftaler.

DSB har 298 stationer samt 112 bevaringsværdige/fredede bygninger.

Læs mere på www.dsbejendomme.dk

hvor landets studerende blev opfordret til at komme med idéer til, hvordan man kunne benytte de tomme stationer. I alt kom der 42 kreative forslag, og lige som ånden i det aktuelle initiativ, blev forslagene blandt andet vurderet på, hvordan de spillede sammen med omgivelserne, og om det var økonomisk attraktivt for DSB at gå ind i projekterne (se faktaboks).

En anden erfaring, DSB har taget udgangspunkt i, er et samarbejde, der startede i 2013 i Bramming. Her lukkede DSB kiosk og billetsalg og aktive lokale borgere, Esbjerg Kommune og DSB Ejendomme gik sammen om at skabe liv på Bramming Banegård. Resultatet er, at der er rykket en Borgerservice samt en café ind på stationen, og der er flere initiativer i støbeskeen (se faktaboks).

DSB Ejendomme vil gerne opfordre kommuner, der har tomme stationer og lokale ideer og engagement til at kontakte DSB Ejendomme.

Inspiration fra flere fronter Der har været flere inspirationskilder til det nye initiativ. I 2015 afholdte DSB i samarbejde med ejendomsmæglervirksomheden Colliers en landsdækkende konkurrence,

COLLIERS AWARD 2015 I 2015 var DSB Ejendomme med til at afholde en idekonkurrence om, hvad man i fremtiden kan bruge tomme eller halvtomme stationer til. Over 100 studerende indsendte i alt 42 forslag til konkurrencen.

Fire stationer var udpeget til ”case”-stationer: Ringsted, Sorø, Ribe og Skive.

TO VINDERE DELTE 1. PRÆMIEN:

MiljøageNTer er Klar Siden nytår har Tankegang og Mariagerfjord Kommune uddannet frivillige miljøagenter. Det er 50 ledere i foreninger, som nu går i gang med at uddanne op imod 300 medlemmer, der skal formidle viden om affald og sortering til borgere i kommunen.

Med sig har de en række sjove værktøjer, som lederne har fået idéerne til.

DSB STAY Konceptet tilbyder dansk interrail med feriedestinationer, der inddrager brugen af de tomme stationsbygninger i Danmark. Med DSB STAY vil man kunne tage toget fra en station til en anden og ankomme direkte, hvor man overnatter.

SMAG PÅ DANMARK Projektet inviterer de rejsende til at se Danmark gennem de lokales briller ved at genfortolke egnsretten og understrege traditionerne og de lokale produkter, som serveres på stationerne. Ved at knytte egnsretten til mødet med byen, åbnes der for at smage en bid af Danmark som gennemrejsende.

Frederikshavn Køge Nuuk T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

TEMA: PLANLÆGNING

KTC

NY FORMAND TIL KTCS FAGGRUPPE FOR PLANLÆGNING Lisbeth Errboe Svendsen bliver ny formand for KTCs faggruppe for Planlægning Af | Ane Marie Clausen, sekretariatschef, KTC

Med omfattende faglige kompetencer inden for planlægning og byudvikling, er Plan- og Byggechef i Silkeborg Kommune Lisbeth Errboe Svendsen valgt som ny faggruppeformand.

KTCs faggruppe for Planlægning beskæftiger sig med planlovens område, dvs. lokalplanlægning, kommuneplanlægning og landsplanlægning, herunder alle planstrategiske emner og processer, som har betydning for kom-

munerne. Øvrige områder er udvikling af byerne, arkitektur og bevaring.

Glæder sig til at tage fat i opgaverne Siden 2010 er faggruppen bemandet af Danske Planchefer, som er associeret forening til KTC. Foreningen Danske Planchefer har på sin generalforsamling haft valg til bestyrelsen, og i den forbindelse er Lisbeth Errboe Svendsen indtrådt i bestyrelsen som næstformand og samtidig formand for KTCs Planfaggruppe.

-Jeg har været del af Planfaggruppen i perioden 2010-14, og har derfor fået god indsigt i det arbejde, faggruppen står for.

Jeg glæder mig til at tage fat i opgaverne igen, udtaler Lisbeth Errboe Svendsen.

Formandsskiftet falder sammen med regeringens lancering af den mest omfattende planlovsændring i mange år.

-Der har i de seneste par år været overordentligt stort politisk fokus på planloven. Mange lokalpolitikere ønsker et større råderum for kommunerne, og peger samtidig på, at praksis omkring planloven har udviklet sig mod stor detailstyring på en lang række områder, mens behovet snarere er øget fleksibilitet, i

både indhold og processer. Jeg glæder mig til, sammen med faggruppen, igen at indgå i interessevaretagelsen omkring planloven, og forhåbentlig påvirke, hvordan lovområdet udvikler sig i fremtiden, fortæller Lisbeth Errboe Svendsen.

Erfaring fra både den private og den offentlige sektor Lisbeth Errboe Svendsen tiltrådte som Plan- og Byggechef i Silkeborg kommune i foråret 2015. Med baggrund i en arkitektuddannelse, og specialisering som byplanlægger, har hun 20 års erfaring med byudvikling, offentlig planlægning, analyse og udviklingsprojekter på kommunalt, regionalt og statsligt niveau. Cirka halvdelen af hendes arbejdsliv har udspillet sig i den private sektor som rådgiver og leder, den anden halvdel i den offentlige sektor i forskellige lederstillinger.

-Jeg har arbejdet meget tæt på den politiske ledelse og rådgivet i mange former for beslutningsprocesser. Jeg kender vilkårene, set både fra privat side og fra offentlig side, og har som rådgiver arbejdet med opgaver i store og små kommuner i hele landet, og for private developere og virksomheder.

Det har givet mig en rigtig god indsigt i grundvilkårene for byudvikling i Danmark, herunder et grundigt kendskab til lovgivningen - specielt på planlovsområdet, dets snitflader til miljølovgivningen og byggelovsområdet, men også indsigt i infrastrukturområdet, forsyningsområdet og vand- og naturplanlægningen, forklarer Lisbeth Errboe Svendsen.

TEMA: PLANLÆGNING

ASSET MANAGEMENT

NYE REGNSKABSPRINCIPPER VIL STYRKE OFFENTLIGE INVESTERINGER INSPIRATION FRA AUSTRALIEN PÅ VEJFORUM Af | Ane Marie Clausen, sekretariatschef, KTC

Asset Management defineres som “et system, hvor ting af værdi (assets) for en organisation eller gruppe overvåges og vedligeholdes (manage)”. Dette kan både gælde håndgribelige værdier og mere abstrakte som ophavsrettigheder og goodwill. Asset management kan derfor også beskrives som en systematisk måde at udføre, vedligeholde og sikre værdier billigst og bedst muligt.

I en vejfaglig terminologi er værdierne veje, broer, belysning og alt, hvad det indebærer af tekniske installationer.

Men det gælder også forvaltning af offentlige bygninger, tekniske anlæg som el-, vand- og varmeforsyning. Udfordringen for offentlige beslutningstagere og driftsherrer er at sætte forvaltningen af disse værdier i system, og anvende den systematiserede viden til at træffe strategiske beslutninger om anlæggenes udførelse, drift og vedligehold.

Asset Management er altså et redskab til at overskue et anlægs livsforløb, fra forberedelse, etablering og drift, til nedslidning eller vedligeholdelse/ geninvestering.

Australske erfaringer I Australien har kommunerne taget Asset Management i anvendelse som et systematisk redskab til forvaltning af offentlige investeringer i veje og tekniske anlæg. Gennem en årrække har den australske kommunaltekniske organisation IPWEA – Institute of Public Works Australasia - arbejdet sammen med delstatsregeringer og kommuner om at udvikle Asset Management værktøjer og implementere en Asset Manage-

ment-tænkning i kommunernes beslutningsproces. Det væsentligste gennembrud kom, da staten for snart 10 år siden besluttede at ændre det offentliges regnskabsprincipper til international forretningsstandard, hvor kapitalværdier indgå i regnskaberne og afskrives.

Det giver helt andre muligheder for at få kommunale beslutningstagere til at tænke på vedligehold, når bygningers og infrastrukturs anlæg, drift og nedslidning synliggøres i den offentlige økonomi på samme måde, som anlæg betragtes i de private virksomheders økonomi.

’Quality services from infrastructure are critical for our economies’ said Chris Champion, IPWEA, on VEJFORUM in Nyborg. ‘We had to move from annual budgeting to long term financial planning to see the real effects of letting our roads erode’.

‘In Australia, local governments account for their infrastructure in their financial statements to reflect how they are managed. Engineers and accountants work together and talk the same language. It gives local politicians strategic knowledge to allocate the needed resources to ensure sustainable delivery of public services’, said Chris Champion. ‘We can now see, priority is given to roads and other infrastructure and the roads are in a better condition than before’.

Den helt grundlæggende værdi af Asset Management er, at de ansvarlige forvaltere og beslutningstagere får et samlet

IPWEA – INSTITUTE OF PUBLIC WORKS AUSTRALASIA Den australske søsterorganisation til KTC har igennem 20 år arbejdet med Asset Management og udgiver en omfattende manual.

Læs mere på www.ipwea.org Se præsentationer fra Vejforum på www.ktc.dk

overblik over de offentlige værdier med livstidsomkostninger fra anlæg, over drift til vedligeholdelse. Med dette overblik styrkes politikerens mulighed for at træffe de rigtige langsigtede beslutninger frem for de kortsigtede beslutninger, som giver størst mening i øjeblikket.

-Det er vigtigt at vi kender værdien af de offentlige bygninger og veje - og prisen for ikke at vedligeholde dem, siger KTC-formand Søren Gais Kjeldsen og fortsætter: -Hvis vi indfører et redskab som Asset Management i Danmark, bliver kommunerne nødt til at tænke længere end budgettet for det indeværende år, og erkende følgerne for økonomi og service af for eksempel at lade veje og skoler forfalde og i stedet bruge pengene på nye byggerier. Vi har behov for ethvert redskab, der kan styrke fokus på de stor værdier, mange politikere betragter som en selvfølge, bare fordi man ikke lige kan se konsekvensen af at vente et år eller fem med at vedligeholde. Det mener vi i KTC, man kan hente i de australske erfaringer, fastslår Søren Gais Kjeldsen.

TEKNIK & MILJØ / DECEMBER 2015

45

TEMA: PLANLÆGNING

NY ANALYSE

ØKONOMISKE EFFEKTER Kommuner har i gennemsnit hentet besparelser på 5,5 procent ved at udbyde driftsopgaver på vej- og parkområdet. Det viser en ny analyse baseret på svar fra kommunale vej- og parkchefer. Besparelserne er størst ved de første udbud, og når formålet er at opnå en billig drift.

Ved gentagne udbud er besparelserne mindre.

Af | Andrej Christian Lindholst, adjunkt, Institut for Statskundskab, Center for organisation, management og administration (COMA), Aalborg Universitet.

Ole Helby Petersen, lektor, ph.d., Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitet og Kurt Houlberg, programchef, ph.d., KORA

Private virksomheder løser i vid udstrækning driftsopgaver på vej- og parkområdet i de danske kommuner.

Baseret på de seneste kommunale regnskabstal (2014) udgør køb hos private leverandører 44 procent af de samlede bruttodriftsudgifter på vejområdet og 33 procent på parkområdet.

61 procent af kommunerne har udbudt vejopgaver fire gange eller mere i løbet af de sidste ti år, mens 36 procent har udbudt opgaver på parkområdet i tilsvarende omfang.

Der er også store forskelle mellem kommunerne i anvendelsen af udbud samt omfanget af anvendelse af private leverandører. Enkelte kommuner udby-

der ikke driftsopgaver og har alle vejog parkopgaver organiseret i eget regi, mens andre kommuner har udliciteret hele området. Den mest almindelige tilgang er en kombination af drift i eget regi og udlicitering.

Både besparelser og omkostninger Analysen af vej- og parkchefernes svar viser, at der ved det seneste udbud af driftsopgaver på vej- og parkområdet er opnået en gennemsnitlig reduktion i driftsomkostningerne på 5,5 procent.

Kommunerne har i gennemsnit reduceret omkostningerne med 5,8 procent på vejområdet og 5,1 procent på parkområdet ved senest gennemførte udbud. Der

FAKTA OM ANALYSEN Analysen er en delanalyse af udvalgte data fra en spørgeskemaundersøgelse gennemført hos de kommunale vej- og parkchefer i vinteren 2014/15. I undersøgelsen indgår svar fra i alt 75 danske kommuner. I undersøgelsen er de kommunale vej- og parkchefer blevet spurgt om en række forhold vedrørende forskellige former for organisering og styring i både kommunalt og private regi samt deres vurdering af effekter og tilfredshed med driften.

Delanalysen er beskrevet i rapporten ”Økonomiske effekter af udbud af driftsopgaver på det kommunale vej- og parkområde – resultater fra en survey blandt vej- og parkchefer”.

Analysen er gennemført i et samarbejde mellem to forskellige forskningsprojekter: ’Innovationer i Offentlig-Privat Samarbejde’ (INOPS) ved Aalborg Universitet og ’Dokumentation af effekter af konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver’ (Effektdoku) ved Roskilde Universitet. INOPS er finansieret af Dalgas Innovation og Aalborg Universitet. Effektdoku er finansieret af 13 forskellige offentlige og private organisationer.

46

TEKNIK & MILJØ / DECEMBER 2015

er samtidig store forskelle i de økonomiske effekter på tværs af kommunerne. På vejområdet varierer de vurderede omkostningsændringer ved seneste udbud fra en omkostningsreduktion på 50 procent til en omkostningsstigning på 16 procent. Tilsvarende er den største omkostningsreduktion på parkområdet en reduktion på 30 procent, mens den største omkostningsstigning er 16 procent.

I alt er der i 37 udbud – svarende til knap halvdelen af udbuddene i undersøgelsen – vurderet, at der er opnået en besparelse, mens der i fem udbud er vurderet, at der er sket omkostningsstigninger. I 40 udbud er det vurderet,

TEMA: PLANLÆGNING

AF UDLICITERING at der ikke er sket ændringer i omkostningerne ved det senest gennemførte udbud.

Årsager til økonomiske effekter En nærmere analyse af svarene viser, at der særligt opnås besparelser de første gange, der udliciteres (se tabel 1).

Kommuner, som har udbudt opgaver én gang de seneste ti år, vurderer således at have reduceret omkostningerne med 11,4 procent ved seneste udbud, mens kommuner med to udbud har reduceret omkostningerne i gennemsnit med 7,9 procent. Til sammenligning vurderer kommuner, som har udbudt opgaverne tre og fire eller flere gange at have opnået en besparelse på henholdsvis 3,2 og 3,7 procent. Tendensen til faldende besparelser ved flere gennemførte udbud er statistisk signifikant.

Analysen viser også, at størrelsen på de økonomiske effekter (besparelser) afhænger af udbudsformålet, samt hvor omfattende og detaljeret den underliggende kontraktmæssige ramme for samarbejdet er. Særligt hænger en betoning at et formål om at opnå ’billig drift’, når der anvendes private entreprenører, sammen med vurderinger af at have opnået større omkostningsreduktioner.

Endvidere viser analysen, at jo mere centralt, der indgår en formaliseret og detaljeret kontraktmæssig ramme, i form af fx detaljerede opgavebeskrivel-

ser og det juridiske grundlag i samarbejdet med de private leverandører, jo større er omkostningsreduktionen.

Omvendt viser analysen, at der ikke er en sammenhæng mellem omkostningsændringerne og vej- og parkchefernes tilfredshed med kvaliteten af den udliciterede drift. Analysen viser således, at eventuelle omkostningsreduktioner, opnået gennem udbud, ikke hænger sammen med vej- og parkchefernes tilfredshed med kvaliteten.

Tilfredshed med private leverandører I forhold til tilfredsheden med driften er de kommunale vej- og parkchefer på centrale parametre gennemgående tilfredse med opgaveløsningen, både for så vidt angår den del af opgaveløsningen, der er overdraget til private leverandører, og den del der løses af kommunen selv. Tilfredsheden er vurderet på en skala fra 0 (meget utilfreds) til 10 (meget tilfreds). De kommunale vej- og parkchefers tilfredshed med de private leverandører er størst i forhold til ’pris/ omkostninger’ samt ’kvalitet’. På vejområdet er gennemsnittet for begge de to parametre på den anvendte skala 7,4.

På parkområdet er det tilsvarende gennemsnit for begge parametre 7,1.

Den gennemsnitlige tilfredshed er lidt lavere for andre parametre, såsom ’fleksibilitet i forhold til ønsker om æn-

”I alt er der i 37 udbud – svarende til knap halvdelen af udbuddene i undersøgelsen vurderet, at der er opnået en besparelse, mens der i fem udbud er vurderet, at der er sket omkostningsstigninger. I 40 udbud er det vurderet, at der ikke er sket ændringer i omkostningerne ved det senest gennemførte udbud.” dringer og/eller forbedringer i driften’ (6,7 for parkdrift og 6,9 for vejdrift) eller ’opfølgning og løsning af problemer og mangler i driften’ (6,2 for parkdrift og 6,7 for vejdrift). Vej- og parkchefernes tilfredshed med den drift, der løses af egen organisation er generelt lidt højere end tilfredsheden med den udliciterede drift. Det kan dog være svært at sammenligne tilfredsheden direkte, da eksempelvis formål og vilkår for anvendelse af private i forhold til kommunal drift er forskellige.

TABEL 1. OMKOSTNINGSÆNDRINGER OPGJORT I FORHOLD TIL ANTAL TIDLIGERE UDBUD. ANTAL UDBUD INDEN FOR OMRÅDET I DE SIDSTE 10 ÅR

GENNEMSNITSLIG OMKOSTNINGSÆNDRING

ANTAL UDBUD

1 UDBUD

-11,4 %

13

2 UDBUD

-7,9 %

13

3 UDBUD

-3,2 %

13

4 UDBUD ELLER FLERE

-3,7 %

43

TEKNIK & MILJØ / DECEMBER 2015

47

Kort nyt Nyheder fra teknik- og miljøområdet - fra hele Danmark

INSPIRATION TIL LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND På laridanmark.dk kan du finde informationer om mere end 200 anlæg til lokal afledning af regnvand (LAR) i Danmark. - Lokal afledning af regnvand er ofte en god måde at afbøde konsekvenserne af monsterregn på og samtidig skabe grønne elementer i byen eller haven. Ønsker man inspiration til et anlæg, så har vi nu mere end 200 danske anlæg på hjemmesiden laridanmark.dk. Projekterne omfatter alt fra anlæg på offentlige pladser til anlæg i private haver, fortæller seniorkonsulent og projektleder på laridanmark.dk, Inge Faldager, Teknologisk Institut.

Hjemmesiden laridanmark.dk er udviklet af innovationsnetværket Vand I Byer og man er selvfølgelig interesseret i, at så mange projekter som muligt kommer med på hjemmesiden.

- Jeg vil gerne opfordre alle med relevante projekter til at sende materiale til os.

Erfaringer og viden er forudsætning for, at vi fortsat kan udvikle og udbrede smarte regnvandsløsninger, og sikre at vi kan lære af hinanden, lyder det fra Inge Faldager. På hjemmesiden kan du under ”Din ide” finde en skabelon til de oplysninger som er relevante at sende med.

KOMMUNER SKAL UDFORSKE DELEØKONOMIEN Deleøkonomien er i gang med at indtage verden. Byer som New York, Amsterdam og Seoul har kastet sig ud i ambitiøse deleøkonomiske strategier og projekter, og nu inviteres de danske kommuner også med ind i den deleøkonomiske fremtid. Lejre, Slagelse, Næstved, Middelfart og Nyborg er som de første kommuner gået med i et ambitiøst partnerskab, der skal udforske, hvordan danske byer kan komme til at fungere endnu bedre, ved at borgerne, virksomhederne og det offentlige finder nye måder at dele og bruge hinandens ressourcer på. Partnerskabet med titlen ’Deleby’ er iværksat af Dansk Arkitektur Center i samarbejde med Realdania og Erhvervsstyrelsens Grøn Omstillingsfond. Lige nu er Dansk Arkitektur Center i gang med at udvide kredsen af samarbejdspartnere i projektet. Især er der bud efter flere danske kommuner, private virksomheder med deleøkonomiske ambitioner og foreningslivet.

Kilde: dac.dk

DANMARKS FØRSTE ATLAS I 3D ER NU KLAR Trap Danmark har i samarbejde med Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet udgivet et nyt Topografisk atlas over Danmark trykt med tredimensionel (3D) effekt. En ny kortteknik med skyggeeffekter giver et 3D-indtryk af landskabets konturer og gør det muligt at se landskabets former. Man kan fx se, hvordan den flade, tørlagte Lammefjord omkranses af et kuperet istidslandskab, og hvordan Gudenåen bugter sig igennem landskabet efter terrænet.

-Vi har baseret vores atlas på topografiske data, stednavne og højdedata, som Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet stiller frit til rådighed. Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med Geodatastyrelsen og at se, hvordan disse data kunne forvandles til det første atlas af sin art i 3D, siger administrerende direktør, chefredaktør Niels Elers Koch, Trap Danmark.

Kilde: trap.dk

48

TEKNIK & MILJØ / DECEMBER 2015

DIGITALISERING

WORKSHOP PÅ KORTDAGE

FORSLAG TIL ØGET SAMARBEJDE PÅ GEODATAOMRÅDET På Geoforums årlige konference Kortdage i Herning, 11.-13. november, forestod KL en session om samarbejdsformer på geodataområdet. Det giver nemlig rigtig god mening, at kommunerne er sammen om løsninger på tværs, så vi kan være flere om at dele erfaringer, udgifter og data. Det er GeoDanmark-samarbejdet blandt andet et godt eksempel på.

Men hvad er gode samarbejder? Og hvilke udfordringer er der i at samarbejde – hvorfor gør vi det ikke bare? Det spurgte vi deltagerne om, og her er svarene.

Af | Charlotte Amalie Malling, konsulent i KL

JDER AMARBE S IL T R E GODE IDÉ MRÅDET: O A T A D O PÅ GE

ge vi kan bru etencer, så ING: p L m E o D k N s E n e VID hinand ndskab til ner.

• Mere ke af kommu rs æ på tv sætte flere hinanden så vi kan r, te k je ro g af pilotp finansierin • Fælles i gang. projekter kan laves EJDER: alyse, som SAMARB n E a T g E o R g K n N KO ejder. monitoreri le medarb ligsociale boligsocia n • Den bo e d g o ring.

IS, FLIS almonitore mellem G odel. k/boligsoci d l. k å p lles datam re Se me abt en fæ sk r e . a l. vor der b rojektet, h • FKG*-p LLES: ommunale VÆRE FÆ en fællesk VI SKAL d f R a O l V e ye d H , n DER en til e udvikler n atamodell en, når vi -d d G e K g F ru r b ø i • G kan v itektur. Så rammeark på den sninger – systemer. drift og lø s e ll fæ m eo e. samarbejd ostningern • Vi skal t dele omk a l ti re e å tværs. fl i kan dele p i måde er v v så t, s datasæ have fælle k/fkg) www.kl.d • Vi skal for *(FKG står

ing!

OVERB LIKKET MANGL • Vi m ER angler en fælle vi kan v s k o mmunik idende ationsp le om e samarb latform ksistere ejdspro , hvor n d e eller k je • Det k kter. ommen an vær de e s v æ rt at na hvem g vigere ør hvad i offentl (FOSAK ige sam O, KL, G SELVB arbejde eoDanm ESTEM r, M a E rk)?

L Det er e SE n udfor dring, a Det dre t komm jer sig o unerne m den helst vil k ommun LEDELS selv. ale selv EN bestem Mangle melse. nde op baknin udfordr g fra le inger e delsen. r topsty Problem rede og et er, a ikke be t digita Eksiste hovstyr le rende lo ede. k ale løsn Vi er fo inger s r låste tår i ve i de løs jen for ninger, samarb vi allere ejde. de har.

bejde,

datasamar

munalt Geo

Fælleskom

UDFOR DRING ER I SA MARBE Tiden e JDET: r en sto r udford r

TEKNIK & MILJØ / DECEMBER 2015

49

DIGITALISERING

ENERGISTYRING

VAND, VARME OG EL:

OVERVÅGNING GIVER BESPARELSER Erfaringer fra flere kommuner viser, at overvågning af forbruget af vand, varme og elektricitet kan spare kommunen for millioner. Samtidig giver energistyringen medarbejderne bedre overblik over forbruget og forståelse for nødvendigheden af at spare.

Af | Lotte Overbjerg, Journalist – Foto: Lars Møller

Serviceleder Bertil Brorfelde og Jette Knudsen, der er risikostyringskoordinator og står for forsikring i Roskilde Kommune, tilser energiovervågningen i Roskilde Kommune.

50

TEKNIK & MILJØ / DECEMBER 2015

DIGITALISERING

L ejre Kommune er et af de steder,

hvor forbruget af vand, varme og el i de kommunale bygninger bliver fulgt time for time. Lisbeth Jacobsen, energikoordinator i kommunens Center for Ejendomme & Trafik, sidder centralt og følger med i dataovervågningen fra 96 ejendomme. Alt fra små børnehaver til store sportshaller er koblet til systemet MinEnergi, som aflæser forbruget.

- El og varme skal køre om natten, men hvis vi for eksempel får en alarm på, at der er vandforbrug fra en skole i løbet af natten, må der være noget galt, siger Lisbeth Jacobsen.

Systemet angiver forbruget Efter en etableringsperiode er alle kommunale bygninger - undtagen beboelser - i Faxe Kommune også koblet op på EnergiDatas energistyringssystem.

Projektleder i Faxe Kommune Michael Paaske gætter forsigtigt på, at systemet har sparet kommunen for et par millioner kroner i energi i de fire år, det har været brugt.

- Vi har fået et bedre overblik over, hvad et lille spild kan betyde i det store billede, siger han.

- Umiddelbart tænker man måske ikke over, at et toilet på en skole står og løber. Men MinEnergi laver en beregning på, hvad det pågældende spild vil koste på årsbasis, og så kan man pludselig se nødvendigheden af overvågningen, siger Michael Paaske. Han tilføjer, at et løbende toilet typisk vil give en merudgift på vand på 40.000 til 50.000 kroner årligt.

I Lejre Kommune ønskede man, at medarbejderne fik større fokus på energiforbruget, nu hvor det er så nemt at overvåge. Derfor iværksatte Lisbeth Jacobsen i samarbejde med SEAS-NVE en adfærdskampagne, som skulle gøre medarbejderne bedre til at huske at slukke for strøm og vand.

- Kampagnen resulterede i, at en af kommunens børnehaver nedsatte deres elforbrug med 21 procent i forhold til året før, fortæller Lisbeth Jacobsen stolt.

Det næste skridt Siden 2002 har Roskilde Kommune haft energistyring hos EnergiData af cirka 225 ejendomme og 1400 målere. I sommeren 2015 gik Roskilde Kommune

yderligere et niveau op i sikkerhed og fik 24 timers vandalarmovervågning opkoblet til Roskilde Brandvæsen.

- Hidtil har der været sendt en sms afsted til en serviceleder, hvis der var vandspild eller lignende. Det gav dog store udfordringer i skolernes ferier, weekender og nat, hvor vagttelefonen oftest er slukket, fortæller Jette Knudsen, der er risikostyringskoordinator og står for forsikring og risikostyring i Roskilde Kommune.

Vandskader medførte varsling om præmiestigning Som en konsekvens af nogle store og dyre vandskader, varslede kommunens forsikringsselskab en præmiestigning på kr. 1,2 millioner kroner om året.

Kravet fra forsikringsselskabet var, at 50 procent af kommunens bygninger skulle have installeret vandstop. Vandstop er et system, som lukker for vandet, når der ikke er personer i bygnin-

FAKTA: Et løbende toilet kan spilde omkring en kubikmeter vand i timen. Et enkelt toilet kan give kommunen en merudgift til vand på 40.000 til 50.000 kroner årligt.

gen, men den løsning var ikke optimal, mente Jette Knudsen.

- På en skole er der ofte aktiviteter fra rengøring starter tidligt og morgenen til de sidste møder slutter klokken 22. Derfor er det meget få timer, vandet reelt vil være lukket. Og hvis der er gået hul på et vandrør eller lignende, fortsætter vandet jo bare med at lække dagen efter, når vandet igen åbner.

Er bruddet sket et sted, man normalt ikke kommer, går der lang tid, før man opdager vandskaden, og så kan det blive dyrt. Vandstopløsningen var derfor ikke den perfekte løsning.

Beredskab kobles på I samarbejde med kollegaer i kommunen, EnergiData og beredskabet blev der derfor udtænkt en løsning, som fungerer efter samme princip som en tyverialarm. Hvis der bliver registreret et for stort vandforbrug (udregnet individuelt ud fra døgnets cyklus hvert sted), går

der en alarm til Roskilde Brandvæsen.

Er det uden for bygningens normale åbningstid, kører brandvæsen ud. Er der brud på rør, lukkes for vandet - er det et løbende toilet eller andet, hvor problemet straks kan løses, bliver dette gjort øjeblikkeligt.

Forsikringsselskabet sagde god for samarbejdet, og varslingen på den 1,2 millioner høje stigning blev trukket tilbage.

Ud over besparelsen på præmien har selve opbygningen maksimalt kostet kr. 50.000 i investeringer. Skulle Roskilde Kommune have etableret vandstop, ville investeringen på 23 skoler have ligget på omkring 500.000 kr. Dertil kommer løbende udgifter til service og vedligeholdelse.

Grænseværdien for en alarm til Roskilde Brandvæsen er sat langt højere end den sms-alarm, der går til servicelederen. Grunden til dette er, at Roskilde Brandvæsen skal køre til akut opstået vandforbrug, hvorimod servicelederen har ansvaret for den daglige almindelige drift af bygningen.

Varsler fester på forhånd I Faxe Kommune var det i starten projektleder Michael Paaske, der fik alarmer ind og gav dem videre til servicemedarbejderne.

- Der har da været et par gange, hvor medarbejderne har følt sig lidt overvåget - når servicelederen får alarmen ind, ser det ud som om, den kommer fra mig, da jeg er systemadministrator. Den sammenhæng skulle vi selvfølgelig lige have forklaret, fortæller Michael Paaske. Han tilføjer, at alle medarbejdere i dag kan se fornuften i overvågningen og bruger det som en daglig hjælp.

Også i Lejre Kommune har medarbejderne og frivillige foreninger lige skullet vænne sig til, at de blev ringet op, hvis der havde været et særligt arrangement, der gjorde, at forbruget af elektricitet eksempelvis var unormalt højt en weekend. Men nu kender alle systemet, og Lisbeth Jacobsen fortæller smilende, at formanden for idrætsforeningen er begyndt at give hende besked på forhånd, når der skal være fest eller andet i klubhuset, så hun har en forklaring for det øgede forbrug.

TEKNIK & MILJØ / DECEMBER 2015

51

KLIMA

VARMEPUMPELØSNING I FREDENSBORG

SKOLE SPARER PENGE OG Den nye Vilhelmsro Skole i Fredensborg har gravet 13 km jordslanger ned og får nu både lunet og kølet lokalerne via stabil og miljøvenlig jordenergi. For kommuner er der mange penge at spare på varmeregningen ved brug af varmepumper.

Af | Susanne Junge, kommunikationspartner, NIRAS

Flot arkitektur går op i en højere enhed med grøn teknik på Vilhelmsro Skole. Foto: PLH Arkitekter A/S

Elever og lærere på Vilhelmsro Skole i Fredensborg holder tæerne lune om vinteren og hovedet koldt om sommeren takket være et varmepumpeanlæg fra Klimadan.

Den nordsjællandske skole har udnyttet de store omkringliggende engarealer til at nedgrave 13 kilometer jordslanger, som optager energi direkte fra jorden. Energien bruger skolen ikke blot til at opvarme om vinteren, men også til at nedkøle, når engens muld om sommeren er væsentligt koldere end skolens klasselokaler.

Når et jordvarmeanlæg – som også kunne hedde et jordkøleanlæg – installeres

52

TEKNIK & MILJØ / DECEMBER 2015

i forbindelse med et parcelhus, udnytter ejeren ofte kun den varme, som varmepumpen genererer, mens den udledte kulde går tabt – det er trods alt de færreste husejere, der har behov for at køle huset om sommeren i regnfulde Danmark.

- Men fordi Vilhelmsro Skole hver dag året rundt danner ramme om flere hundrede elever og lærere, er det nødvendigt også at inddrage varmepumpens kølefunktion, siger salgschef Søren Jensen fra Klimadan, der står bag det store jordvarmeanlæg.

Skolen har et estimeret varmebehov på 310 MWh og et kølebehov på 85 MWh,

hvilket gjorde et varmepumpeanlæg med en varmeydelse på 270 kW til den ideelle løsning. Skolen forventer at spare betydelige beløb på energibudgettet, og jordvarme er samtidig en yderst miljøvenlig løsning, som tiltaler skolens ledelse.

Stabilt og vedligeholdelsesfrit Maskinmester Jesper Valant fra Fredensborg Kommune står for driften af varmepumpeanlægget på skolen og lægger ikke skjul på, at der i starten var flere udfordringer med anlægget.

- Anlægget tabte tryk, slangerne skulle skylles igennem, og sidste vinter

KLIMA

BLIVER MILJØVENLIG var det svært at holde skolen varm, siger han.

Nu er der styr på tingene, og varmemesteren går en tryg vinter i møde.

- Når anlægget kører, er der tale om en meget stabil varmeforsyning i forhold til fx en gaskedel. Derudover er anlægget vedligeholdelsesfrit ud over det lovmæssige eftersyn, siger Jesper Valant.

Kommuner bugner af billige varmekilder Kommunerne landet over bugner af varmekilder, som kan udnyttes ved hjælp af varmepumper. Potentielle varmekilder kan være alt fra jordvarme til varmegenvinding fra ventilations- og

”En gennemsnitlig dansk kommune har potentiale for at skære mindst 20 procent af sin varmeregning ved hjælp af varmepumper.” serverrum samt lokal industri med grøn symbioseprojekter.

- En gennemsnitlig dansk kommune har potentiale for at skære mindst 20 procent af sin varmeregning ved hjælp af varmepumper, siger Peter Viking.

Sparepotentialet er så stort for netop kommuner, fordi de både ligger inde med alle de potentielle varmekilder, og samtidig står for driften af mange større bygninger, hvor en varmepumpe ville være ideel at installere – bl.a. kan der typisk spares væsentligt på steder som plejehjem, skoler, børnehaver, vuggestuer, sportshaller og kommunekontorer. Årsagen er, at varmeproduk-

tion med varmepumper er billigere end fjernvarme, olie og gas.

Elprisen har været stabil og lav og har ikke fulgt udviklingen i olie- og gaspriserne, og med en varmepumpe med en virkningsgrad på typisk 4,0 er nettovarmeproduktionsprisen fortsat og konstant lav.

Cirkulær økonomi Varmepumper er endvidere optimale i forbindelse med at udnytte el ved overgangen til ’elsamfundet’, idet varmepumperne kan bruge overskuds-el, når prisen er lav – typisk om natten, til gavn for ejerne.

Moderne, effektive varmepumper kan også gavne andre end blot ejeren, da de kobler elsystemet sammen med forbrugernes varmesystem og kan udnytte overskudskapacitet på elnettet, bl.a. fra vindmøller, vandkraft mv. Overskudsproduktion et sted kan benyttes hos andre – også kaldet cirkulær økonomi.

- Hvorfor smide overskydende el og varme væk fra lokal industri, serverrum og ventilationsanlæg osv., når man kan genvinde varmen til gavn for naboer og genboer? Glem de langsigtede energistrategier som EU 2020 klimamål og Energistrategi 2050-planen. Vi har teknologien nu, siger Peter Viking.

Flere faktorer Mulighederne for varmepumper er mange, men det er vigtig med kvalificeret rådgivning for at binde teknik og muligheder sammen i sikre og brugbare løsninger.

Der er flere ting, man skal være opmærksom på, når man installere varmepumper bl.a. med hensyn til miljøtilladelser, lokale forhold, Natura2000-områder, kølemiddeltype, brinetype ved jordvarmeanlæg, serviceomkostninger og anlæggets robusthed.

- Vilhelmsro Skolen har vist, at man kan opnå store besparelser ved at bruge grøn varmeteknologi, siger ekspertisechef i NIRAS Peter Viking. Foto: NIRAS

- Vi mærker en øget interesse, specielt på større anlæg, hvor driftssikkerhed og økonomi er vigtige parametre. Her er en af de gode løsninger bl.a. Vilhelmsro Skolen i Fredensborg, siger Søren Jensen fra Leverandøren Klimadan.

Skal Jesper Valant giver nogle gode råd videre, skal man fra start alliere sig med en dygtig rådgiver, have detaljerede as-built-dokumenter, så man ikke graver rør over, og få skyllet anlægget godt igennem inden brug.

DU KAN GENINDVINDE VARME FRA: • Luft • Havvand • Undergrund • Procesvarme mv.

TEKNIK & MILJØ / DECEMBER 2015

53

KLIMA

KTC

NY SKARP FORMAND TIL KTCS FAGGRUPPE KLIMA, ENERGI OG RESSOURCER Ulla Catrine Brinch er ny formand for KTCs faggruppe for Klima, Energi og Ressourcer.

Af | Ane Marie Clausen, sekretariatsleder, KTC

Med faglige kompetencer inden for miljø, energi- og klimaområdet er Planog Klimachef i Fredensborg Kommune Ulla Catrine Brinch udpeget som ny faggruppeformand.

KTCs faggruppe for Klima, Energi og Ressourcer beskæftiger sig med at omsætte visionerne for en bæredygtig udvikling til praksis, og søger at udvide rammerne for kommunernes aktive medvirken i den grønne omstilling, mindske ressourcespildet og udledningen af CO2.

En brændende platform, som aktualiseres af regeringens beslutninger om at skrue ned for klimaambitionerne og af det nylige klimatopmøde i Paris.

Vi skal styrke forebyggelsen i kommunerne -I faggruppen for Klima, Energi og Ressourcer er målet at rette fokus mod de langsigtede omstillinger, der kan reducere CO2 og styrke Danmarks bidrag til at forebygge yderligere klimaforandringer, siger faggruppeformand Ulla Catrine Brinch.

-Andre KTC-faggrupper arbejder med at afværge konsekvenser af de klimaforandringer, der uundgåeligt rammer os. Vi koncentrerer os om, at kommunernes rolle i forebyggelsesarbejdet kan styrkes. Kommunerne udgør en ganske stor del af den danske økonomi, og derfor kan klimaforebyggelse ikke gennemføres meningsfuldt, uden at inddrage den kommunale sektor, udtaler faggruppeformand Ulla Catrine Brinch.

Fredensborg-erfaringer med ind i KTC arbejdet Ulla Catrine Brinch tiltrådte som Planog Klimachef i Fredensborg kommune

Ulla Catrine Brinch er ny formand for Klima, Energi & Ressourcer

54

TEKNIK & MILJØ / DECEMBER 2015

for knap et år siden, og er her ansvarlig for flere store klimatilpasningsprojekter herunder ´Klimatilpasning Kokkedal´ samt ´Usserød Å samarbejdet´ - et vidtrækkende samarbejdsprojekt på tværs af kommuner og forsyningsselskaber i Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal, der i år var indstillet til KTCs innovationspris.

-I Fredensborg Kommune har vi som ambitiøs klimakommune sat os et mål om at nedbringe kommunens samlede CO2-udslip med 25 procent i 2020 i forhold til 2008. Det er et mål for hele kommunen, både kommunale bygninger, boligejere og virksomheder. De erfaringer vi får med denne satsning, forventer jeg at kunne bruge i KTC arbejdet, siger faggruppeformand Ulla Catrine Brinch.

Bredt og stærkt erfaringsgrundlag Tidligere har Ulla Catrine Brinch hos NextPuzzle og Deloitte Consulting arbejdet med organisationsudvikling og ledelse af offentlige virksomheder.

Hun har blandt andet udført strategisk analyse af energisektoren, analyser på genanvendelsesområdet, afbureaukratiseringsanalyse af det kommunale plan- og miljøområde for Finansministe-

Mød flere end 100 af branchens førende leverandører med materialer, værktøjer og services.

FRI adgang for FAGFOLK ved online registrering på www.kloakmessen.dk. Åbningstider: Torsdag den 28. januar Fredag den 29. januar riet og Miljøstyrelsen og har for Naturstyrelsen arbejdet med vandplanområdet. Hun har tidligere været ansat som kontorchef på Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE) på Københavns Universitet, og har som økonomi- og administrationschef bidraget til opbygningen af forskningscenteret Biotech Research and Innovation Centre (BRIC).

Ulla Catrine Brinch har en systemisk lederuddannelse, er uddannet cand. agro., har en ph.d. i jordbundsmikrobiologi og har været forsker og projektleder på GEUS – De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland.

kl. 10.00 - 17.00 kl. 09.00 - 15.00

Arrangeret af MESSE C i samarbejde med

V OPLE K OA L K I DM

Vestre Ringvej 101 · DK-7000 Fredericia · Tlf. +45 7592 2566 · www.messec.dk · messec@messec.dk

Ses vi på Danmarks vigtigste fagkonference for natur og miljø?

Bits og bytes i miljøforvaltningen – nye roller, nye muligheder Tricks, teknologi og virkelighed Sæt kryds i kalenderen 8. og 9. juni 2016

NATUR & MILJØ

RESTAURERING AF SØRUP SØ, 1. DEL

KRYSTALKLART SØVAND EFTER BEHANDLING MED ALUMINIUM Staten har med de første vandplaner besluttet, at 14 søer i landet skal restaureres med aluminium. Svendborg Kommune har nu behandlet Sørup Sø og er dermed den første kommune i landet, som har løftet sin vandplanindsats på søområdet.

Af | Terkel Broe Christensen, biolog, Svendborg Kommune

Mange af vore søer har det skidt og opfylder ikke vandplanskrav. En af årsagerne er, at søerne gennem mange år har modtaget spildevand fra husholdninger, landbrug og industri. I dag er udledningen af urenset spildevand stoppet - de fleste steder. Men fortidens udledninger, blandt andet i form af fosfor, fastholder søernes dårlige tilstand. Der er tale om store mængder fosfor, som nu ligger ophobet i søbunden. Udsigten, til at fosforen bliver udvasket, har foreløbigt har lange udsigter i mange søer.

Fosfor skaber unaturlig balance Fosfor er næringsstof. Et unaturligt højt indhold i søvand giver de mikroskopiske plantealger gode vækstforhold. Er der mange alger i søen, farver de vandet grønt, hvilket blandt andet resulterer i, at rovfiskene får sværere ved jage.

De jager nemlig med synet. Det betyder bedre forhold for deres byttedyr, som normalt består af skaller og brasen.

Skaller og brasen lever af blandt andet dafnier -mikroskopiske dyr, der igen lever af de mikroskopiske plantealger.

Når der er færre dafnier, vil der komme flere plantealger, som vil gøre vandet mere grønt, der igen vil forringe vilkårene for rovfiskene osv. Søen er således fastholdt i en ulige og unaturlig balance. En negativ spiral, som det har vist

56

TEKNIK & MILJØ / DECEMBER 2015

sig svær at komme ud af, med mindre man har meget stor tålmodighed, eller der tages drastiske midler i brug.

Sørup Sø skal restaureres Staten har besluttet sig for sidstnævnte: At der tages drastiske midler i brug. I hvert fald er det med vandplanen bestemt, at 18 søer skal restaureres enten ved en aluminiumsbehandling eller en biomanipulation. Den ene af de 18 søer er Sørup Sø i Svendborg Kommune.

Sørup Sø har et areal på 11 hektar og er beliggende lige udenfor Svendborg på Sydfyn. Ifølge vandplanen er søen i ”ringe økologisk tilstand”. Og i vandplanen er det besluttet, at Svendborg Kommune skal restaurere søen med en aluminiumsbehandling, så søens tilstand bliver løftet til niveauet ”god økologisk tilstand”.

Aluminium uskadeliggør fosfor Søen, der hører ind under Hvidkilde Gods, er ejet af greve Christian Ahlefeldt-Laurvig-Lehn. Det var derfor også naturligt for kommunen at invitere sig selv på en kop kaffe for at informere ejeren om opgaven. Den går kort fortalt ud på at sprede x-antal ton flydende aluminiumsalte i søen. Her vil aluminiumen reagere med søvandet, og der dannes aluminiumhydroxider, der ses som

hvide snefnug-lignende udfældninger.

Aluminiumhydroxid har den egenskab, at den binder fosfor. Det gør den både på vej ned gennem vandsøjlen, men også når den ligger på bunden. Med tiden vil faunaen arbejde aluminiumen ned i bunden, hvor den også vil binde fosforen og dermed forhindre at fosforen gør mere skade. Med andre ord er fosforen ikke længere tilgængelig for algerne, som derved sulter.

En dårlig idé Godsejeren var dog ikke umiddelbart enig med staten og kommunen i, at metoden var en god idé. Han var betænkelig ved, at der skulle bringes aluminium ud i naturen. Han var bekymret for fiske- og dyrelivet, og samtidig havde han selv gode erfaringer med biomanipulation i en anden sø og mente derfor, at det var en bedre vej at gå.

Der er en risiko ved at bruge aluminium. Ved lav pH er den giftig, og der er eksempler på – dog få, at det er gået galt. Vi ville håndtere den risiko ved hele tiden at følge søvandets pH-værdi og at have tilstrækkeligt med kalk liggende ved søbredden, som straks kan udbringes og derved løfte pH. Ejeren beroliget Godsejeren var beroliget og overtalt

NATUR & MILJØ

til, at aluminiumsbehandlingen skulle gennemføres, da vi samtidig lovede at forsøge at gennemføre en biomanipulation, velvidende at det ikke var et statsligt krav. Normalt er biomanipulation en bekostelig affære, og da kommunen sjældent løfter opgaver, med mindre vi skal, var det nødvendigt at tænke alternativt. I næste nummer af Teknik og Miljø beskriver vi, hvordan frivillige borgere opfiskede knap to ton fisk og på den måde gennemførte en biomanipulation stort set uden udgifter.

Forud for aluminiumsbehandlingen fortog vi en grundig undersøgelse af søen og dens opland for at kortlægge fosforens kredsløb ind og ud af søen, herunder puljen af fosfor bundet i søens bund. På baggrund af undersøgelsen var det desuden muligt at beregne, hvor meget aluminium der er nødvendigt for at uskadeliggøre fosforen. 67 gram pr m2 eller 6 ton i alt svarende til 80 kubikmeter flydende aluminium blev resulta-

tet. Før vi kunne sprede aluminiumen, ansøgte vi Naturstyrelsen om tilladelse til udledning efter reglerne i miljøbeskyttelsesloven. Efter en udbudsrunde skrev vi kontrakt om det praktiske med Thomas Aabling Vandmiljø, der er et ingeniørfirma med speciale i søer, åer og vådområder.

Udbringningen foregik fra en specialfremstillet pram med plads til to et-kubikmeter tanke. Via slanger blev aluminiumen pumpet ud og spredt bag båden, hvor det reagerede med søvandet. Resultatet var tydeligt. En hvid fane af aluminiumhydroxid stod efter båden, og søen blev mere og mere klar for hver dag, behandlingen skred frem. På førstedagen kunne man knap nok se snuden af sine gummistøvler på 25 centimeter vand. En uge senere var vandet krystalklart som i en svømmehal. Søen er fire meter på det dybeste sted, og her kunne man tydeligt se sunkne træstammer på bunden.

Efter nogle dage vendte lidt af algerne dog tilbage, og søen har fået en naturlig tilstand med en sigtedybde på 2,5 meter, hvilket er meget tilfredsstillende.

Søen opfylder formentlig de statslige vandplankrav. Om den også gør det fremadrettet bliver spændende at følge via overvågningsprogrammet, som skal følge søens udvikling de næste ti år.

”Godsejeren var dog ikke umiddelbart enig med staten og kommunen i, at metoden var en god idé.

Han var betænkelig ved, at der skulle bringes aluminium ud i naturen.

Han var bekymret for fiske- og dyrelivet.”

Dagene efter aluminumsbehandlingen var Sørup Søs vand krystalklart. Det var muligt at se sigteskiven på bunden fire meter nede. Foto: Biolog Terkel Broe Christensen.

TEKNIK & MILJØ / DECEMBER 2015

57

NATUR & MILJØ

OVERSET LØSNING I KLIMADEBATTEN:

HUMUS ER JORDENS CO2–LUNGE Ved at hæve humusindholdet i vores landbrugsjord med 1 procent, kan vi spare atmosfæren for, hvad der svarer til 27 års dansk CO2 -udslip. Og samtidig få bedre jord at dyrke i. Humus bør derfor nyde langt mere opmærksomhed i klimadebatten.

Af | Erling Fundal og Jasper Fundal Månsson

% PYROGAS SOM MODTAGET

% TRÆKUL SOM MODTAGET

BEREGNET HUMUSINDHOLD

HAVEKOMPOST, DK MODNET - 1 ÅR

16,0

11,5

23,0

ENGJORD, DK HAVBUND, ORKIDÉENG

8,8

4,4

7,7

CAPELLAGÅRDEN, S ØKOLOGISK >10 ÅR

7,5

4,7

9,1

7 ÅR GAMMEL BRAKMARK PÅ LER. 30 CM. DEC.

4,0

1,2

0,2

7 ÅR GAMMEL BRAKMARK PÅ LER. 50 CM. DEC.

4,9

2,1

3,2

LAMMESTRUP SKOV PÅ LERJORD

9,0

7,0

14,0

GAMMEL KOLONIHAVE NÆSTVED

6,8

2,8

4,0

PRØVEBETEGNELSE

58

TEKNIK & MILJØ / DECEMBER 2015

Humusindholdet bestemmes ved først på den tørrede prøve at bestemme vægttabet ved pyrolyse og derefter bestemme indholdet at trækul ved foraskning. Forholdet mellem disse to størrelser er meget diagnostisk for jordens formuldningsgrad. I dag bestemmes humusindholdet ofte fejlagtigt ved at foraske en tørret jordprøve og kalde foraskningsprocenten for jordprøvens humusindhold. Forasker man fx træflis eller rødder bestemmes indholdet af disse materialer ved denne metode fejlagtigt som humus.

NATUR & MILJØ

M an siger om god jord, at den er

muldet. ”Muld” er en gammel betegnelse for en ”blød og løs jord, der er egnet til at dyrke planter i”, og vi er ikke i tvivl, når den sammenlignes med ler- eller sandjord. Det, der gør jorden til muld, er indholdet af humus. Det er almen anerkendt, at højt humusindhold giver en meget dyrkningsegnet jord. Det er også anerkendt, at humus kan bruges som lagring af kulstof - en omstændighed der dog får meget lidt opmærksomhed i klimadebatten. Så for at skærpe opmærksomheden omtales nedenfor humusens egenskaber, og hvordan humus dannes.

Egenskaber ved humus Hvad består humus af? Pedologer (folk, der studerer jordbunden) har fastslået,at det er en organisk syre med den kemiske sammmensætning: 57 procent C, 4 procent H, 32 procent O og 4,5% procent N (12). Det er en god tilnærmelse at betragte ilten som bundet i OH-grupper, og dermed beregnes 57 procent C med en brændværdi svarende til brunkul.

Det mest interessante er det høje indhold af N (Kvælstof). Det er ikke alment kendt, men ved hjælp af kvælstoffixerende bakterier i humus sker en mineralisering af luftens kvælstof, der derved bliver tilgængelig for planterne. Og organismerne i en muldrig jord kan udgøre op til 1 kg per m2 i form af fx regnorme, nematoder, skolopendre m.m., der alle skal danne protein og dermed behøver kvælstof. Kvælstofikserende bakterier i humus er således, de facto, den eneste mulige kvælstofkilde til det høje indhold af levende organismer. Det synes også at være logisk ved betragtning af datidens landsbrugsjord, der, før kunstgødningens indtog, kunne forsyne planterne med den nødvendige mængde kvælstof.

Andre egenskaber er humusens jonbindingskapacitet, som planternes rodhår udnytter til at vækste optimalt, og som i sidste ende medfører planter med øget modstandsdygtighed overfor svampe, snylter og sygdom. Humus er tilmed kraftigt vandbindende, hvorved dyrkningsjorden bliver mindre følsom overfor tørkeperioder. For hver procent-

del humus i jorden øges det naturlige vandindhold i jorden med 2 procent.

Samlet set bør de gode egenskaber give tilstrækkeligt med bevæggrunde til at prøve at forøge humusindholdet.

Hvis man øger indholdet af humus i jorden, binder man desuden C, hvorved CO2 i atmosfæren mindskes med store mængder.

Hvordan humus dannes Kort beskrevet er humus + rå lerjord + mikroorganismer = muldjord. Humusen dannes organisk af bakterier og svampe, der nedbryder fx blade, rødder, bark, grene og træ, som lever ubemærket i jorden og er afhængig af organiske materiale, der tilføres udefra. Ligesom alt andet liv på jorden behøver organismerne og bakterierne føde for at leve og producere, og humus er derfor en ustabil forbindelse.

Et varigt højt indhold afhænger af, der hele tiden tilføres nyt organisk materiale.

Mængden af kvælstofindhold og humus i jorden kan derfor kun opretholdes ved at ”fodre” organismerne i jorden med blade, græs, træ, dyregødning, kompost. Det var tidligere i dansk landbrug naturligt at gøre, men synes i dag ikke længere at være praksis.

Organisk materiale gør frugtbar Biologen Allan Savorys studier af Afrikas savanne viser en overraskende symbiose mellem jord, planter, dyreflokke og rovdyr. Hans forsøg viser, at fjerner man de store flokke af græs- og planteædere, spreder ørkendannelsen sig. Ifølge Savary, fordi græssende dyreflokke ’fodrer’ jorden med fordøjet plantemateriale, der nærer jordbundens mikrokulturer, hvorefter mikrokulturerne leverer øgede næringsmængder til planterne. Ligheden er altså, vi må føre organisk materiale tilbage til markerne, for at de fortsat kan være frugtbare. Men for at det organiske materiale skal kunne indgå direkte i humusdannelse, må det komposteres. Det bør derfor efterstræbes at kompostere næsten alt organisk materiale, før det tilføres jorden.

indholdet reduceret med mere end 80 procent pga. ændringer i dyrkningsformen, hvor især ophøret af sædskifte og dyr på græs har haft kritisk betydning.

Pløjes jorden samtidig for dybt og vendes for intensivt, iltes humusindholdet gradvist væk. Ved iltningen binder humusens kulstof sig med ilt og bliver til CO2 i atmosfæren, og humustabet er dermed en effekt, der skal regnes med i CO2-regnskabet. Utroligt nok, er der på en given enhed skov bundet op til seks gange så meget kulstof i muldlaget under træerne, som der er i træernes samlede masse. Det lader sig gøre, da humusindholdet i en gammel skovbund ofte ligger på omkring 14 procent. Med både muldlag og træmasse indeholder én hektar skov samlet set 5250 ton omregnet til CO2. Tallet illustrerer, hvor meget kulstof man dermed har tabt fra jorden ved en humusreducerende dyrkningsform, når humusindholdet i dag antages at ligge på omkring 1 procent i det meste af Danmarks 35.000km2 dyrkede areal.

Omvendt illustererer det også, hvor meget kulstof man kan lagre ved at øge humusindholdet. En kubikmeter jord vejer ca. 2,5 ton. Humus indeholder 57 procent carbon (kulstof). Hæver vi derfor humusindholdet over 35.000 km2 med blot 1 procent, altså 25 kg per kubikmeter jord, viser en simpel beregning, at der i jorden bindes 500 millioner ton kulstof, svarende til 1,8 milliard ton CO2. Danmarks udledning er ca. 65 mio ton CO2 per år. Hæver man humusindholdet på vores landbrugsjord med 1 procent, har man altså fjernet 27 års CO2-udslip fra atmosfæren, med en mere dyrkningsbar jord til følge. Forholdene eller antagelserne bag tallet kan flyttes lidt, men tallet viser sit tydelige potentiale og fortæller samtidig, at klimadebatten nødvendigvis må iberegne tabet eller forøgelsen af humus i dyrkningsjorden.

Kritiske dyrkningsmetoder Dyrkningsmetoden er alt afgørende.

Siden Anden Verdenskrig er humus-

TEKNIK & MILJØ / DECEMBER 2015

59

AFFALD & RESSOURCER

OFFENTLIG INNOVATION:

FRA AFFALDSSLAGGE TIL BYGGEMATERIALE Slaggen fra energiudnyttelse af affald er på få år gået fra at være en byrde til en ressource.

Hos Afatek A/S sorteres metaller fra slaggen i en uhørt høj grad, og restproduktet kan indgå i vejbyggeri og beton – en udvikling drevet i regi af et offentligt ejet selskab.

Af | Niels Toftegaard, kommunikationskonsulent, Dansk Affaldsforening.

Det kan vi gøre bedre. Det var konklusionen, da fem sjællandske affaldsselskaber så på, hvad de fik ud af slaggen fra deres affaldsenergianlæg – det restprodukt, som er tilbage efter forbrændingsprocessen. Udgifterne til håndteringen var for store, det kostede penge at komme af med efterfølgende, samtidig med at ressourcerne i slaggen – særligt metallerne – ikke blev udnyttet optimalt.

Opgaven med at ændre dette blev lagt i Afatek A/S, som håndterer slaggen, og er ejet af den førnævnte kreds af affaldsselskaber.

- Mine ejere kunne ikke tillade den situation, vi stod i. Logikken var, at nu havde vi investeret i vores affaldsenergianlæg for at nedbringe emissioner og skrue op for energiudnyttelsen, men vi

havde slet ikke fokuseret på restproduktet, fortæller Jens Kallesøe, direktør i Afatek.

Ned til 0,5 mm Det er cirka 8 år siden, og netop nu er et helt nyt sorteringsanlæg til metaller på vej op i fulde omdrejninger.

Det nye anlæg kan udsortere endnu mere metal i endnu mindre størrelser end før – helt ned til 0,5 mm små metalstykker. Ifølge Jens Kallesøe er det kun muligt, fordi Afatek og selskabets ejere besluttede sig for at beholde og udvikle projektet i eget regi.

Ingen kunne levere Hvorfor gjorde I det selv, i stedet for at udbyde opgaven til en privat virksomhed?

- Vi spurgte industrien, om de havde maskiner, der kunne sortere så fint, som vi mente, der var potentiale for. Men det kunne de ikke garantere.

Samtidig gik det op for os, at vi egentlig stod med ret gode kort på hånden, til at kunne løfte opgaven med at designe et system selv: Vi havde den nødvendige erfaring til at sige, hvordan vi kunne forbedre processen, vi havde masser af slagge at arbejde med, og vi havde økonomien til at investere, fortæller Jens Kallesøe.

Så det store udbud blev delt op i mindre delleverancer på fx maskinerne til anlægget, mens Afatek selv løftede design- og projekteringsopgaven. Og nu kører sorteringsanlægget til tiden og inden for budgettet på 50 mio. kr.

OM ANLÆGGET På billedet tv. ses Afateks nye sorteringsanlæg, inden det gik i drift midt i oktober.

Det er opbygget med seks linjer, som sorterer mindre og mindre stykker metal ud af slaggen – helt ned til 0,5 mm.

80-90 procent af metallerne i slaggen sorteres ud. Det er ca. 20 procent bedre end det hidtidige anlæg.

2.500 tons metal bliver det til om året.

Anlægget kan sortere 100 tons slagge timen.

Det giver en masse støv, men udsugningsanlæg koblet direkte på sorteringsenhederne kombineret med overdækkede bånd skal holde mængderne nede.

60

TEKNIK & MILJØ / DECEMBER 2015

AFFALD & RESSOURCER

- Det fungerer fantastisk, og de begynderproblemer vi har haft, har været simple at løse, siger Jens Kallesøe.

Flere analyser og bedre data Salget af den øgede mængde metal bidrager til indenfor fire år at betale etableringsudgifterne tilbage. Dermed er affaldsselskaberne bag Afatek nået et vigtigt stykke vej i bestræbelserne på at optimere slaggehåndteringen.

Men hvad med resten af slaggen – er det muligheder i den?

Ja, har Afatek fundet ud af. For samtidig med indsatsen på udsortering af metaller, bruger Afatek nu langt flere kræfter på at analysere og undersøge mulighederne i resten af slaggen. Dels gennem opbygning af et egentlig laboratorium på pladsen på Amager og dels gennem forskningssamarbejder med blandt andre DTU, Teknologisk Institut, Dansk Byggeri og Vejdirektoratet.

Erfaringerne viser på nuværende tidspunkt, at efterhånden som mere og

mere metal sorteres ud fra slaggen, er restproduktet tilpas ensartet til, at det i højere grad kan bruges i byggematerialer og som erstatning for stabilgrus i vejbyggeri til både let og tung trafik.

God økonomi og godt miljø Overordnet set mener Jens Kallesøe, at den oprindelige opgave er løst. Der er dog fortsat udviklingspotentiale, og med tiden håber han på at restproduktet en dag kan afsættes med fortjeneste for Afatek.

- Det viser i mine øjne styrken ved en langsigtet og offentligt drevet innovationsstrategi, som den vi har fulgt.

Vores opgave er både at drive en økonomisk sund forretning for de penge, borgerne lægger i affaldsgebyrer, men også hele tiden at sikre en optimal ressourceudnyttelse med en optimal miljøprofil. Det viser vi, kan lade sig gøre, og det fortsætter vi med, siger han.

OM AFATEK A/S 200.000 tons slagge fra affaldsenergianlæg sorterer, behandler og genanvender Afatek årligt. Selskabet har sine primære aktivitet på Amager, men råder over yderligere tre pladser på Sjælland til modtagelse og oparbejdning af slagge. 100.000 m2 er pladsernes samlede areal.

Fem sjællandske affaldsselskaber ejer i fællesskab Afatek: - Vestforbrænding - KARA/NOVEREN - Norfors - AffaldPlus - REFA

TEKNIK & MILJØ / DECEMBER 2015

61

Nyt om navne

TEKNIK & MILJØ TEMAPLAN 2016 JANUAR Byggeri & Ejendomsdrift FEBRUAR Ledelse & Kompetence Belysning MARTS Digitalisering & Havne APRIL Klima & Energi MAJ Natur & Miljø Natur & Miljø 2016 Konferencetillæg

TEKNIK- OG MILJØDIREKTØR FORLÆNGER I ESBJERG Hans Kjær fortsætter som direktør for Esbjerg Kommunes Teknik & Miljøforvaltning i de kommende år. Det besluttede et enstemmigt byråd. Byrådet fulgte dermed ansættelsesudvalgets anbefaling, og Hans Kjærs ansættelseskontrakt forlænges fra 1. februar 2016.

- Hans Kjær er dybt involveret i mange af de store projekter, som skal manifestere Esbjerg som storby, og som skal være med til at trække nye studerende, virksomheder og borgere til byen. Derfor er det meget naturligt, at vi i ansættelsesudvalget har peget på ham blandt de 12 kandidater, der har søgt stillingen, siger kommunaldirektør Otto Jespersen, kommunaldirektør i Esbjerg.

Hans Kjær er uddannet arkitekt og har siden 1989 været direktør inden for det tekniske område, først i den daværende Bramming Kommune, derefter i Ribe Kommune og siden 2007 i Esbjerg Kommune.

VENDER TILBAGE TIL ROSKILDE Dorthe Harbo Andersen, byplanchef i Odense Kommune, bliver planchef i Roskilde Kommune, hvor hun tidligere har været afsnitsleder i planafdelingen.

Dorthe Harbo Andersen, 57 år, er arkitektuddannet og blev efter sin eksamen fra Arkitektskolen i Aarhus i 1988 byplanlægger ved Korsør Kommune.

I 1993 rykkede hun til Slagelse Kommune med byfornyelse som arbejdsområde.

Herfra kom hun i 2001 til Roskilde Kommune som afsnitsleder i byplanafdelingen, og siden 2007 har hun været Odense Kommunes byplanchef.

KTC ØNSK ER GLÆDELIG JUL & GODT N YTÅR

JUNI/JULI Bæredygtighed & Planlægning AUGUST Park & Landskab SEPTEMBER Affald & Ressourcer Forsyning OKTOBER KTCs Årsmøde Årsmødetillæg Årsberetning NOVEMBER Trafik & Veje DECEMBER Planlægning

62

TEKNIK & MILJØ / DECEMBER 2015

THISTED FYRER TEKNISK DIREKTØR I november 2014 besluttede en enig kommunalbestyrelse at ansætte Ivar Sande som ny forvaltningsdirektør for teknik og erhverv, med tiltrædelse fra 1. januar 2015. Ivar Sande blev valgt blandt 19 ansøgere til stillingen. Knap 11 måneder senere fratræder Ivar Sande ifølge Nordjyske.

Medarbejderne på teknisk forvaltning er orienteret om at Ivar Sande fratræder. Borgmester Lene Kjelgaard Jensen (V) oplyser, at kommunens strategi- og økonomiudvalg på sit møde onsdag 18. november behandlede sagen og indstillede til kommunalbestyrelsen at indlede en afskedigelsessag mod Ivar Sande.

FAGLIG, SAGLIG OG GRUNDIG VIDEN FRA TEKNIK- OG MILJØ OMRÅDET: HUSK AT ABONNERE PÅ TEKNIK & MILJØ Kun 870,- kr. for et helt år. Tegn abonnement direkte fra KTC.DK

VARDES TEKNIKCHEF TIL REGION SYDDANMARK Mette Christensen, tidligere chef for teknik og miljø i Varde Kommune, er tiltrådt en stilling som afdelingschef for miljø og råstoffer i Region Syddanmark.

Mette Christensen, 52 år, er kemiingeniør og har en master i miljøledelse, begge dele fra Syddansk Universitet.

Desuden har hun gennemført en diplomuddannelse i ledelse fra University College Lillebælt i 2012. Efter sin ingeniøruddannelse i 1987 var hun en kort tid ansat ved rådgivningsfirmaet Cowi og kom derefter til Elsam.

I 1992 blev hun lektor ved Odense Teknikum, men skiftede i 1997 til sikkerheds- og miljøchef ved gødningsfabrikken Kemira i Fredericia. Godt to år senere blev hun vicekontorchef i industriafdelingen i Vejle Amts teknik- og miljøafdeling og rykkede i 2006 til rengøringsmiddelvirksomheden ITW Novodan som kvalitets- og miljøchef.

I februar året efter blev Mette Christensen chefkonsulent i udviklingsafdelingen i den nydannede Region Syddanmark. Og herfra kom hun i september 2009 til Hedensted Kommune som leder af afdelingen for natur og miljø i teknisk forvaltning.

I februar 2013 blev hun teknik- og miljøchef i Varde Kommune, og 1. november i år tiltrådte Mette Christensen som afdelingschef for miljø og råstoffer i Region Syddanmark.

NY TEKNISK CHEF PÅ LÆSØ Lillian Kristensen er ansat som ny teknisk chef i Læsø Kommune, efter Jan Kjær, der fratrådte i marts.

Lillian Kristensen, 56 år, er oprindelig uddannet miljøtekniker og har en diplomuddannelse i ledelse på det kommunaltekniske område fra Handels- og Ingeniørskolen i Herning. Fra november 2013 til nu var hun ansat ved Region Midtjylland som projektchef ved hospitalsudbygningen i Viborg.

BLIVER BLADET LEVERET TIL DEN RIGTIGE ADRESSE? Skriv til Laila, hvis du vil ændre leveringsadresse: Mail: llw@ktc.dk

Mobilitetschef i Aarhus Vi søger en mobilitetschef, der sammen med 20 kompetente medarbejdere kan bidrage til at udvikle den gode, den tilgængelige og den attraktive by.

Aarhus by vokser med 50.000 indbyggere, 30.000 arbejdspladser og 20.000 personbiler frem til 2030. Aarhus Byråd har derfor besluttet, at der over de næste fire år skal bruges mere end én mia. kr. til at sikre en høj mobilitet og udbygning af byens infrastruktur og trafiktilbud. Mobilitetsafdelingen er en vigtig brik i det komplekse samarbejde, det kræver.

Der er allerede rigtig mange projekter i gang eller på tegnebordet. Eks. herpå er: • • • • • • •

Trafik- og Mobilitetsplan for Aarhus Midtby Letbanen Cykelhandlingsplan Trafikadfærd og Smart Mobilitet Kollektiv trafikplan Store byudviklingsprojekter som bl.a. De Bynære Havnearealer, Lisbjerg og Ådalen Udbygning af Viborgvej, Ringgaden og sydlig ringvej

Job- og personprofil kan sammen med andet relevant materiale ses på www.aarhus.dk eller www.hcvestergaard.dk Stillingen aflønnes efter overenskomst på chefniveau.

Information om stillingen kan fås hos centerchef for Byudvikling og Mobilitet Bente Lykke Sørensen, tlf. 5157 6418 eller chefkonsulent Hans Chr. Vestergaard, tlf. 7022 0272/2275 6772.

Ansøgning sendes elektronisk til konsulentfirmaet H.C.Vestergaard ved anvendelse af link på www.hcvestergaard.dk/stillinger Ansøgningsfrist: d. 4. januar 2016

TEKNIK & MILJØ / DECEMBER 2015

63

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning ADMINISTRATIV DATABEHANDLING

Elbek & Vejrup A/S

Effektive forretningsløsninger til styring af økonomi, sager, ressourcer og afregning af forbrug via vores online løsning til datafangst. Løsningerne er målrettet offentlige instanser som entreprenører, forsyning, beredskaber m.m.Vores løsninger er på SKIrammeaftaler og er baseret på Microsoft Dynamics NAV, SharePoint og CRM. Læs mere på elbek-vejrup/kommuner.

Rønne & Lundgren Advokatpartnerselskab

Tuborg Havnevej 19 • 2900 Hellerup T 3525 2535 • F 3525 2536 • E info@rl.dk www.ronnelundgren.com Kontakt: Advokat Vibeke Westergaard vbw@rl.dk • T 3525 2922

AFFALD & SKADELIGE STOFFER

T. 3672 3011 • E-mail: info@geokon.dk Udvikling og implementering af GeoEnviron – effektivt og tidsbesparende system til sagsbehandling. Fagmoduler, webmoduler, integration med Miljøportalen, ESDH, GIS, økonomisystemer mm. www.geokon.dk

Permeable og konventionelle produkter i høj kvalitet.

Lundemarken 33, 4000 Roskilde Tlf.: +45 40 40 15 44 Mail: info@midtgaard-as.dk www.midtgaard-as.dk

Kontakt en af vores specialister i Byggeri og Anlæg Martin Nerum Olsen T. 72 20 13 97 mano@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

Broconsult

www.broconsult.dk

MainManager Sweco Danmark A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE

Herthadalvej 4A • DK 4840 Nørre Alslev T. 5440 0212 • post@sws.dk • www.sws.dk Behandling og forbrænding af farligt affald Miljørigtig og ansvarlig affaldshåndtering Emballage, rådgivning, totalløsning

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

Philip Heymans Allé 7 • Box 191 2900 Hellerup T. 3334 4000 • F. 3334 4001 E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Kontakt: Advokat Klavs V. Gravesen kvg@horten.dk • T. 3334 4239.

64

FORURENET JORD Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Sweco Danmark A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

FORURENINGSUNDERSØGELSER

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

MOSBAEK A/S

Værkstedsvej 20 • 4600 Køge.

T. 5663 8580 • F. 5663 8680.

E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer.

ARBEJDSMILJØ Horten Advokatpartnerselskab

Sweco Danmark A/S

Orbicon A/S

Orbicon A/S AFLØBSREGULERING

Orbicon A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

Ekokem A/S

Ekokem er specialister i at håndtere og afgifte farligt affald med respekt for miljø og sikkerhed.

Lindholmvej 3 • DK-5800 Nyborg.

T. 63317100 • www.ekokem.com/dk kundeservice@ekokem.com

FORSYNINGSTEKNIK

Sweco Danmark A/S

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE

Advokatfirmaet Bech-Bruun

Amaliegade 10 • 1256 København K T. 3314 3536 www.mazanti.dk Kontakt: Advokat Birgitte Refn Wenzel brw@mazanti.dk Direkte t. 3319 3755

En flot softwareløsning til ledelse inden for facility management i kommuner og regioner.

Kontakt: Gert@mainmanager.com www.mainmanager.com

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

SWS - Special Waste System A/S

Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere

Kontakt en af vores specialister i Byggeri og Anlæg Kathrine Birkemark Olesen T. 72 20 22 16 kabo@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

AFFALDSBEHANDLING

Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

T. 7227 0000 W.www.bechbruun.com/offentligvirksomhed Juridisk rådgivning til kommuner og offentlige virksomheder om miljø, plan, ekspropriation, forsyning, udbud og offentlig-private samarbejder.

Kontakt: advokat Anne Sophie K. Vilsbøll, ask@bechbruun.com

Teknologisk Institut

FACILITY MANAGEMENT

Orbicon A/S

ADVOKATBISTAND

ENERGIRENOVERING

Midtgaard A/S

BROER OG TUNNELLER

Teknologisk Institut Geokon A/S

BETONVARER

Orbicon A/S

Rådgivning indenfor fysisk- og psykisk arbejdsmiljø.

TEKNIK & MILJØ / DECEMBER 2015

ENERGIBESPARELSER

Geo

København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

Sweco Danmark A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

Sweco Danmark A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning

NIRAS

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

Sweco Danmark A/S

Sweco Danmark A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

Orbicon A/S

Intergraph Danmark A/S

Andreasen & Hvidberg K/S Kaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø.

T. 9814 3200 • F. 9814 2241. www.aogh.dk

GIS & Ledningsregistrering Mileparken 34 • 2730 Herlev +45 3619 2000 • www.intergraph.dk

LE34

Orbicon A/S

Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus T. 8738 6166.

Roskilde T. 4630 0310.

Sweco Danmark A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk Jylland, kontakt: bes@cowi.dk

jens johan andersen a/s

Strevelinsvej 6 • 7000 Fredericia T. 76 20 70 30 • F. 75 94 44 05 E-mail: jja@jensjohanandersen.dk www.jensjohanandersen.dk

Hoffmann A/S

Fabriksparken 66 • 2600 Glostrup T. 4329 9000 E-mail: hoffmann@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma.

Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

KLIMA

Teknologisk Institut

Førende indenfor GIS til offentlige institutioner.

Værktøjer til digitalisering af opgaver med mobile løsninger til borgere og medarbejdere.

Driftogvedligeholdelseklaresnemtogeffektivt. www.le34.dk T: 7733 2222 M: le34@le34.dk København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

Kontakt en af vores specialister i Byggeri og Anlæg Thomas Witterseh T. 72 20 23 11 twi@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

VISER VEJEN

Landinspektørfirmaet LE34 A/S

Geo

Teknologisk Institut

®

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER

INDEKLIMAUNDERSØGELSER

HAVNEBYGNING OG – VEDLIGEHOLDELSE

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS

GRØNNE OMRÅDER – VEDLIGEHOLDELSER

Nellemann Survey A/S

Strandvejen 18 • 9000 Aalborg.

T. 9813 4655 • F. 9811 5626.

E-mail: info@nellemannsurvey.com www.nellemannsurvey.com Opmåling og kortlægning af havne­ bassiner, sejlløb og klappladser.

Volumenberegninger m.v.

Rohde Nielsen A/S

Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Skandinaviens største specialist indenfor oprensnings- og uddybningsarbejder.

Dækbark fra Kold

Stærkindevej 37, Vindinge • 4000 Roskilde.

T. 4635 0531 • F. 4635 2199.

E-mail:salg@kold-bark.dk•www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt.

Vognmand Kold A/S. Konsulent Jens Olesen. T. 4014 9840.

LE34

IDRÆTSANLÆG Orbicon A/S

Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs.

Find os under ”Rådgivning” eller www.orbicon.dk

Kontakt en af vores specialister i Byggeri og Anlæg Dorthe Mathiesen T. 72 20 22 05 dma@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

KLOAKERING, TRYKSAT

Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATION OG DESIGN Tankegang as

Hos os kan du købe Vanebrydende visuel kommunikation om teknik og forsyning.

Se: www.tankegang.dk

VISER VEJEN

Landinspektørfirmaet LE34

Landsdækkende rådgivning om opmåling, klimasikring, areal- og rettighedsforvaltning samt udstykning og planlægning. www.le34.dk T: 7733 2264 M: le34@ le34.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

TEKNIK & MILJØ / DECEMBER 2015

65

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning LUGTMÅLINGER

FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Lugtmålinger og -vurderinger til private og offentlige samt int. standardisering­s­ arbejde. Rådgivning om anvendelse af rensningsteknologier til lugtreduktion.

PLANLÆGNING

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF

ALECTIA

LE34 VISER VEJEN

Leif M. Jensen A/S Landinspektørfirmaet LE34 A/S

Landsdækkende rådgivning om opmåling, ekspropriation rettighedsforvaltning, udstykning vejforvaltning og planlægning. Stor erfaring med lokalplaner. www.le34.dk T: 7733 2222 M: le34@le34.dk

Sydvestvej 70 • 2600 Glostr up.

T. 4396 1566 • F. 4343 1766.

E-mail: post@lmj.dk TV-inspektion,højtryks-ogindustrispuling, tørstofsugning, kloakrensning, strømpeforing.

MILJØMÅLING RØR- OG BRØNDRENOVERING

Sweco Danmark A/S

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Målinger og beregninger udføres inden for emissioner, udeluft og arbejdsmiljø.

QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK. Projektering og design af reduktionsanlæg.

NATUR- OG VANDMILJØ

ALECTIA rådgiver om bygninger og processer, arbejdsmiljø og mennesker samt vand, energi og miljø. Vi rådgiver i alle projektfaser – fra afklaring, analyse, design og projektering til udbud, byggeledelse og tilsyn. Gennem tværfagligt samarbejde skaber vi helhedsorienterede og bæredygtige løsninger. Mød os på alectia.com T. +45 8819 1000

Dynatest Denmark A/S PLASTRØRSSYSTEMER

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

RÅDGIVNING

Uponor Infra A/S

Tlf. 46 40 53 11 • www.uponor.dk/infra Regn- og spildevandsrør op til 3500 mm • Rørsystemer til vandforsyning • Bassiner og infiltration til regnvand • Designede plastløsninger, Weholite brønde, bygværker og tanke.

PUMPER

Leif M. Jensen A/S

Sydvestvej 70 • 2600 Glostrup.

T. 4396 1566 • F. 4343 1766.

E-mail: post@lmj.dk Komplette opgravningsfri løsninger med filt, glasfiber og polyethylen i den velkendte Insituform-kvalitet

Naverland 32 • 2600 Glostrup T. 7025 3355 • F. 7025 3356 E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af. Bæreevne, jævnhed, spor­køring, lagtykkelser samt skadesregistre­ring.

Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

EnviDan Water A/S Rådgivende ingeniører T: 86 80 63 44 www.envidanwater.dk

Geo Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk LPS-systemet for tryksat kloakering.

REVISION Sweco Danmark A/S

Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring.

Tilsluttet ”Kontrolordning for lednings­ renovering”.

København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

Sweco Danmark A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

66

BDO

revision, regnskab og økonomisk rådgivning Papirfabrikken 34 • 8600 Silkeborg T. +45 8922 3000 E-mail: silkeborg@bdo.dk www.bdo.dk

TEKNIK & MILJØ / DECEMBER 2015

NIRAS

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning SPILDEVANDSAFLEDNING Norconsult Danmark A/S Aarhus T.4488 2000 Herlev T.4488 2000 Kalundborg T.4488 2000 www.norconsult.dk

STØJBEKÆMPELSE NCC Roads A/S

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Sweco Danmark A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

Orbicon A/S

Leverer integrerede og bæredygtige løsninger indenfor miljø, forsyning og byggeri.

Ballerup T. 4485 8687 Esbjerg T. 3697 3636 Odense T. 6615 4640 Roskilde T. 4630 0310 Viborg T. 8728 1100 Aalborg T. 9930 1200 Aarhus T. 8738 6166 www.orbicon.dk

Fuglesangsallé 16 • 6600 Vejen T: 79 96 23 23 • F: 79 96 23 24 www.ncc.dk/roads • e-mail: roads@ncc.dk Totalproducent inden for alle vejbelægninger og specialist i udlægning af asfalt på alt fra motorveje til cykelstier samt specialprodukter til broer, fabrikshaller og lagre.

PileByg a/s

RIA WATECH AS

Proagria Group • Aggershusvej 7 5450 Otterup • Tel. 64 82 40 00 ria-watech@proagria.dk proagria@proagria.dk www.ria-watech.dk • www.proagria.dk Afspærringsspjæld og ventiler, kontraklapper/kontraventiler, overfaldspjæld, spuleklapper.

Støjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret.

Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 9896 2071.

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE

Pankas A/S

TANK•TEST A/S SPILDEVANDSRENSNING Rambøll A/S

Rambøll er en førende international ingeniør- og rådgivervirksomhed indenfor: byggeri, design, trafik , infrastruktur, miljø, vand, energi, klima og industri.

Læs mere på www.ramboll.dk

SLAMBEHANDLING

Borupvang 5 E • 2750 Ballerup T. 3582 1919 • www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olieog benzinudskillere jf. DS 455.

Silkeborg: T. 8680 6344 Kastrup: T. 3250 7944 Aalborg: T. 9811 6344 Århus: T. 8680 6344 www.envidan.dk

VANDFORSYNING

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri og Anlæg Thomas Pilegaard Madsen T. 72 20 21 64 tpm@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk Jens Juuls Vej 16 • 8260 Viby J. Ringstedvej 20 • 4000 Roskilde.

T: 87281000 orgaffald@hededanmark.dk www.ressourcegenanvendelse.dk Intelligente løsninger for håndtering og genanvendelse af organiske restprodukter.

Biogødning (spildevandsslam). Tømning af slambede og geotubes. Håndtering af bioaske. Digestat fra biogasanlæg m.v.

ISO9001 og ISO14001 certificeret.

Sweco Danmark A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

Ådalen 13A • 6600 Vejen.

T. 7538 3999 • F. 7538 4010.

E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afhentning og slutdisponering af slam og organiske affaldsprodukter.

Rådgivning og entreprise.

Tømning af slammineraliseringsanlæg og geotuber.

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Norconsult Danmark A/S

Find os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk

Orbicon A/S

VEJUDSTYR VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Sweco Danmark A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

Colas Danmark A/S

PURUS as Miljøservice A/S

VEJE & BELÆGNINGER

EnviDan A/S

Sweco Danmark A/S

HedeDanmark A/S

Rundforbivej 34 • 2950 Vedbæk info@pankas.dk • www.pankas.dk T. 4565 0300 • F. 4565 0330 Alle typer asfaltbelægninger, emulisioner og modificerede bindemidler.

Farumgydevej 71 • 3520 Farum T. 4616 1919 • F. 4616 1910 E-mail: info@purus.dk • www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og ­fedtudskillere.

Fabriksparken 40 • 2600 Glostrup T. +45 4598 9898 • F. +45 4583 0612 colas@colas.dk • ww.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, modificeret bitumen, produkter til vejved­ ligeholdelse, fræsning, vedligeholdelse af rabatter og overfladebehandling.

SPRINGVAND OG BASSINER ®

Fokdal Springvand

Fokdal Springvand A/S

T. 5944 0565 Østerled 28 • 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum.

Vandbehandling, dyser, pumper m.v.

Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

Lemminkäinen A/S

Nørreskov Bakke 1 • 8600 Silkeborg T: 87221500 • F: 87221501 info@lemminkainen.dk•www.lemminkainen.dk Produktion og udlægning af alle former for asfaltbelægninger, Belægninger til bro og p-dæk, industrigulve, vejmarkering, fræsning af asfalt og beton.

TEKNIK & MILJØ / DECEMBER 2015

67

Sorteret Magasinpost SMP ID: 42393

NIRAS er en international rådgivningsvirksomhed med aktiviteter inden for blandt andet byggeri og infrastruktur, forsyning, miljø og natur, klima og energi samt planlægning og udviklingsbistand.

HELE VANDET RUNDT I NIRAS rådgiver vi på tværs NIRAS A/S

www.niras.dk