Teknik & Miljø - december 2014

#12 december 2014

TEKNIK & MILJØ STA D S - O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

Byggesagsbehandling

KTC: Centralisering er ikke løsningen

KTC og FRI: Uklare styringsredskaber skader spildevandsarbejdet Industrielle symbioseprojekter kan blive en god forretning Danske Planchefer: Pas på, I ikke skaber wild west-tilstande

Mens vi venter på Ditte …

Det er omkring et år siden, at stormene Allan, Bodil og Carl rasede og ødelagde for millioner af kroner. Er Danmark klar til næste storm? Vi kan forvente flere voldsomme storme i fremtiden, og derfor er klimasikring et samfundsanliggende. Som rådgivende ingeniører ved vi, hvordan de danske kyster, veje og huse skal klimasikres. I Polen sikrer vi lige nu 15.000 km flodstrækninger mod oversvømmelser. Det er en erfaring, vi gerne deler ud af.

Lappeløsninger holder nemlig ikke vand.

Bliv klimaklar til fremtiden. Se mere på grontmij.dk

Følg med. Følg os.

Grontmij A/S - Danmark

Tema: Forsyn ing

8 Uklare styringsredskaber skader spildevandsarbejdet KTC og Foreningen af rådgivende ingeniører (FRI) efterlyser klare strukturer, som kan sikre samarbejdet i vandsektoren.

Vandsektor-erfaringer fra Storbritannien 24 Helhedstænkning og gennemsigtighed Politikerne på Christiansborg bør se

nærmere på erfaringer fra Storbritannien på vandsektorområdet, hvor en omstillingsproces har været i gang et stykke tid – med stor succes.

18 Cirkulær økonomi i genbrugstøj

I Herning Kommune indgår cirkulær økonomi i offentlige indkøbs-aftaler – til gavn for både kommunekassen, erhvervslivet og miljøet.

Effektivisering i forsyningsselskaber 38 Tigerspring giver gevinst på 40 procent Tre kommunalt ejede forsynings

22 Kartoffelskræller og fjernkøling

selskaber har valgt hver sin strategi for at opnå en effektiv industriel produktion, som giver deres ejere og kunder betydeligt mere for pengene.

Industrielle symbiose-projekter kan blive en god forretning.

Læs mere om tre screeninger der netop er afsluttet i Kalundborg, Odsherred og Holbæk.

3

Indhold

DECember 2014

Leder

16 Ctoradle cradle

6

Manglende styring skader spildevandsarbejdet. Af Christian Roslev.

KTC

8 10

Uklare styringsredskaber skader spildevandsarbejdet KTC: Centralisering af byggesagsbehandling er ikke løsningen

FORSYNING

tatslige 36 Smålsætninger

12 14 16 18 20 22 24 26 28 30 32 35 36 38 40

Finanslov med grønne striber Fælles vision styrker beslutninger i forsyningsselskaber Svensk by med store cirkulære armbevægelser Cirkulær økonomi i genbrugstøj Massiv opbakning bag vandrådene Kartoffelskræller, kølebehov og overskudsvarme Helhedstænkning og gennemsigtighed Giv milliarderne en retning Behov for nye kompetencer i forsyningsselskabers top Malmö and Copenhagen: Similar climate - different strategies Kort nyt Boganmeldelse Statslige målsætninger - lokale udfordringer Tigerspring giver gevinst på 40 procent Genbrugt flamingo bliver til gulve

PLANL ÆGNING

42 44

Borgere i Tjæreborg ændrer adfærd Alle skyder på planloven – og planlæggerne

AFFALD OG RESSOU RC ER

47

EU-udspil om affald kan være en genistreg

NAT UR OG MIL J Ø

48 50 52 54

Effektiv og miljøvenlig rensning af spildevand fra hospitaler Danmarks bevægelser har konsekvenser Kom frit frem med visionerne for landområder Muligt at hente sand og grus under grundvandsspejlet

KLI MA

ensning af spilde48 Rvand fra hospitaler

56 58 59

Borgere inddrages i kampen mod regnvand Vand i Byer fortsætter i fire år OPI-tanken breder sig til klimasektoren

navne

62

Navnenyt

Fordi innovation i vandsektoren er en nødvendighed...

- og så er det sjovt Vi vil bidrage til løsningen af morgendagens udfordringer, og vi tror på, at innovation er løftestangen, ikke bare for os, men for hele den danske vand- og spildevandssektor.

EnviDan reinvesterer 20 % af overskuddet i udvikling af nye løsninger og teknologier, og vi gør det i tæt samarbejde med de danske forsyninger og kommuner. Innovation er sjovt og udfordrende for vores medarbejdere og en integreret del af de løsninger, vi tilbyder vores kunder.

www.envidan.dk

www.teknikogmiljo.dk

Fagbladet Teknik & Miljø Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg Redaktion Redaktør Line Bak Unold T. 2555 2827 lu@ktc.dk Ansvarshavende redaktør Ane Marie Clausen amc@ktc.dk Forsideillustration Øivind Hovland Layout Fiona E. Bruce / fabrik8.dk Tryk KLS Grafisk Hus A/S

Manglende styring skader spildevandsarbejdet I skrivende stund er det uvist, om vi nu har fået en justering af vandsektorloven, for der forhandles på Christiansborg. Jeg håber, det langtrukne evalueringsarbejde har fået et udfald, der sikrer at kommunernes planlægning sikres i forhold til en overordnet koordinering og styring af området. Vi skal formalisere, sikre og styrke samarbejdet mellem kommuner og vandselskaber.

Annoncer Lars Madsen T. 2555 2826 lm@ktc.dk Udgiver Kommunalteknisk Chefforening, KTC Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 Også medlemsblad for Kommunale Park- og Naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 / ktc@ktc.dk Abonnementspris Kr. 740,- + moms om året for 11 numre Løssalg Kr. 105,- + moms inklusive forsendelse Oplag Kontrolleret af

Kommunerne må konstatere, at det er blevet sværere at varetage en kommunal helhedsplanlægning, fordi der ikke er klare retningslinjer og kompetencefordeling. Der er opstået konflikter de steder, hvor kommune og vandselskaber ikke har kunnet finde enighed, og det kan borgerne ikke være tjent med.

KTC har længe talt for, at juraen skal være klar, så der ikke er tvivl om, hvem der bestemmer hvor. Vi mener det bedste ville være, at spildevandsplanerne igen var bindende for selskaberne, men det hænger ikke sammen med planlovgivningen. I stedet ønsker vi en model, hvor selskaberne hvert år udarbejder en investeringsplan, som så skal drøftes og godkendes af kommunen.

Hvorfor er det nu så vigtigt? Hvis kommunen i budgetfasen ikke kender vandselskabets investeringsplan, så risikerer vi, at fx vandmiljøindsatsen som staten og kommunerne udarbejder ikke bliver udført, eller bliver nedprioriteret. Hvis der er en stærkere struktur, som påbyder selskaberne at sende deres investeringsplan i høring i byrådet midt på året, så kan eventuelle problemer tages i opløbet. I en situation, hvor flere og flere vandselskaber slår sig sammen i større enheder, risikerer denne dialog at gå tabt, hvis den ikke er et lovkrav.

Det er efter KTCs opfattelse helt principielt vigtigt, at byrådet, der har den lokale plankompetence, har indflydelse på kommunens spildevandsstruktur. Hverken kommune- eller selskabsgrænser er nødvendigvis det mest hensigtsmæssige for forsyningen, og her skal parterne udfordre hinanden, så vi finder de bedste løsninger samlet set.

Gennemsnitligt kontrolleret oplag per udgivelse: 2.479. I perioden 1. juli 2913 - 30. juni 2014 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

ISSN 1902-2654

Christian Roslev Direktør for Teknik & Miljø, Frederikshavn Kommune og medlem af KTCs bestyrelse

alle taler om vejret (vi forsøger at gøre noget ved det) Gør byen levende med blå og grønne løsninger. www.ramboll.dk

Vi er 10.000 ingeniører, designere og rådgiVere i 20 lande og skaber bæredygtige helhedsløsninger inden for byggeri, transport, miljø, energi, olie & gas og management consulting.

Tema: Forsyning

Vandsektorlov:

Uklare styringsredskaber skader spildevandsarbejdet KTC og Foreningen af rådgivende ingeniører (FRI) efterlyser klare strukturer, som kan sikre samarbejdet i vandsektoren.

Af | Søren Gais Kjeldsen, formand for KTC og Jesper Nybo Andersen, formand for FRI

Det langtrukne evalueringsarbejde og de efterfølgende forhandlinger om en ny vandsektorlov nærmer sig sin afslutning. KTC og FRI mener dog, det stadig er nødvendigt at fremhæve nogle centrale udfordringer, som de to organisationer finder det nødvendigt at adressere i den nye vandsektorlov.

Påtrængende behov for bedre koordinering Efter at forsyningsselskaberne blev udskilt har kommunerne konstateret, at det er blevet sværere at varetage den fornødne helhedsplanlægning: Konflikterne spidser til de steder, hvor man ikke kan finde enighed om at spildevandsplanlægningen skal ses i sammenhæng med den øvrige planlægning af såvel byområder, det åbne land som vandløbsindsatsen. Rådgiverbranchen og de kommunaltekniske chefer er

derfor enige om, at det er til skade for helheden og for at opnå de bedste løsninger for samfundet.

KTC og FRI: Lav årlig drøftelse af selskabernes investeringer En løsning vil være at finde en måde at sikre en højere grad af koordinering mellem kommuner og vandselskaber.

Spildevandsplanerne skal være bindende for vandselskaberne. KTC og FRI foreslår desuden, at selskaberne hvert år skal udarbejde en investeringsplan, som så skal godkendes af kommunen før denne sendes til forsyningssekretariatet. Det har den fordel at kommunernes godkendelse ligger tidligt på året og giver mulighed for drøftelser om hvorvidt kommunens planlægning også stemmer overens med selskabernes planlægning. Denne godkendelsesmetode vil kunne erstatte den nuværende

takstgodkendelse, og dermed være en forenkling.

Taksterne skal dække mere end spildevandsbehandlingen Med de stigende udfordringer, kommunerne har med tilpasning af den nuværende infrastruktur til klimaændringerne, er det vigtigt, at der er en rimelig fordeling af provenuet mellem vandselskabernes behov for midler til investering og drift og myndighedernes behov for finansiering af planlægningsindsatsen og indsatsen i forhold til klimatilpasning i byerne og det åbne land.

Vi mener det er nødvendigt med en stærkere struktur på samarbejdet mellem kommune og selskab om den faktiske realisering af de spildevandsplaner, kommunerne har udarbejdet, så der kommer demokratisk kontrol, og det kan en godkendelse af investeringsplanen medvirke til. Det vil betyde, at sektorplanerne kan sikres koordineret med investeringsplanerne og derved i højere grad sikre den gennemførelsen af den kommunale planlægning så byrådet har mulighed for at sikre helhed i den lokale planlægning og styre kommunens udvikling - også selv om vandselskaberne på sigt slutter sig sammen.

Redaktionen afsluttet 4. december

Jesper Nybo Andersen, formand for FRI (til venstre) og Søren Gais Kjeldsen, formand for KTC, er enige om, at der bør være årlige drøftelser af vandselskabernes investeringer.

8

Teknik & Miljø / December 2014

VORES SENESTE LØSNING PÅ SKYBRUD ER RET OVERFLADISK

En ny by i ny natur med en ny måde at undgå oversvømmelser på.

Det er, hvad vi er med til at skabe ved Ringkøbing Fjord. I stedet for at bygge traditionelle kloakker og betonbassiner skaber vi en by med søer, enge og vandløb. De er ikke bare smukke at se på og bo ved, men er også led i en ny, effektiv og naturrig måde at håndtere regnvandet på.

Udover at aflede regnvand på overfladen har vi lige nu travlt med at klimatilpasse Middelfarts gamle bykerne, lave regnskov på Østerbro og gøre Københavns baggårde grønne og blå. Se mere på orbicon.dk

Ktc

KTC:

Centralisering af byggesagsbehandling er ikke løsningen KTC er meget kritisk overfor regeringens forslag om centralisering af den tekniske byggesagsbehandling. Derfor har KTCs faggruppe for byggelov i samarbejde med KL udarbejdet et notat til Energistyrelsen med konstruktive forslag til forenkling af byggesagsbehandlingen, som tilgodeser erhvervslivets og borgernes ønsker om en effektiv og smidig sagsbehandling - uden for mange led.

Af | Trine Holmberg, næstformand i KTCs bestyrelse og direktør for Miljø, Kommunale arealer og Digitalisering i Fredensborg kommune og Åse Nielsen, formand for KTCs faggruppe Byggelov og afdelingsleder i byggesagsafdelingen i Faaborg-Midtfyns Kommune.

Regeringens byggepolitiske strategi, der blev offentliggjort den 7. november 2014, bringer igen centralisering i spil.

KTC finder forslaget om at flytte dele af byggesagsbehandlingen fra kommunerne til en eller flere centrale enheder meget problematisk, og gør opmærksom på, at indførelse af en ekstra myndighed i sagsbehandlingen vil virke stik imod de intentioner, regeringen har om en smidig, gennemskuelig og helhedsorienteret sagsbehandling af byggesagsprocessen.

En række kommuner har gennem de seneste år løbende evalueret byg-

10

Teknik & Miljø / December 2014

gesagsbehandlingen og har spurgt ansøgeren om tilfredsheden med sagsforløbet.

Evalueringerne viser med stor tydelighed, at tilfredsheden med byggesagsbehandlingen generelt er meget stor hos ansøgerne, og at man i langt de fleste tilfælde får den ydelse der ønskes, og ofte mere end det.

En kompleks størrelse KTC ser gerne, at alle kræfter sættes ind på at optimere byggesagsbehandlingen yderligere. Men en byggesagsbehandling er ofte kompleks

og omfatter langt mere end en teknisk byggesagsbehandling. Den består, ud over kendskab til bygningsreglementets krav, i at kunne overskue alle de forskellige lovområder, der har relevans for den konkrete byggesag.

Herunder at kunne sammenholde og afklare de steder i de forskellige lovgivninger, hvor der kan være sammenfald, som kan have betydning for, hvilke tekniske løsninger, der er mulige.

Ved at adskille dele af byggesagsbehandlingen til en anden myndighed, kan man risikere at ”en central teknisk enhed” godkender et projekt ud fra det

ktc

tekniske regelsæt, men at kommunen ikke kan godkende de samme konstruktioner i henhold til fx en lokalplans eller miljølovens bestemmelser.

Et konkret eksempel Når planmyndigheden, i kraft af et lokalplankrav, ikke kan godkende et ventilationsanlæg, der fx placeres på facaden til en bevaringsværdig bygning, så hjælper en teknisk godkendelse ikke meget - og ansøgeren må gå fra den ene instans til den anden indtil den tekniske del passer til de ydre krav.

Hvis miljømyndigheden i samme sag, i kraft af miljølovens støjbestemmelser, heller ikke kan godkende ventilationsanlægget, så må ansøgeren gå videre til den tredje instans indtil den tekniske del også passer med miljølovens krav.

Andre eksempler på samme problemstilling: Der stilles i den tekniske enhed fx krav om en bestemt brandteknisk overflade, men denne overflade kan ikke godkendes i henhold til lokalplanens bestemmelser om materialer i det konkrete område.

Kommunen vurderer og godkender byggeriets placering på grunden ud fra en helhedsvurdering jf. bygningsreglementets kap. 2, men det er den tekniske enhed, der skal godkende brandmæssige afstande mod skel.

Skal behandles ét sted Ovennævnte eksempler vil stille ansøgeren, men også den ”centrale tekniske enhed” og kommunen i en meget uhensigtsmæssig situation. Det kan kun sikres ved at byggesagen behandles ét sted og med kun én byggemyndighed i samme byggeprojekt.

Derfor fastholder KTC, at den bedste og mest smidige byggesagsags-

behandling foregår ved, at en byggesag behandles som en helhed. Da det planmæssige grundlag er lokalpolitisk forankret i kommunerne, bør det fortsat være i kommunerne, at byggesagsbehandlingen skal foregå.

Tilgodeser erhvervslivets og borgernes ønsker KTCs mål er en byggesagsbehandling, der tilgodeser erhvervslivets og borgernes ønsker om en hurtig, effektiv og smidig sagsbehandling, uden for mange led. Det kræver en byggesagsbehandling, der på samme tid tilgodeser byggebranchens behov for at være mere ”selvkørende” – og at den kommunale sagsbehandling bliver mere forudsigelig i forhold til de tekniske krav.

Det er allerede et stort fokusområde i kommunerne at optimere og forenkle sagsbehandlingen mest muligt.

KTC peger på en række konkrete forslag, der kan effektivisere byggesagsbehandlingen og som vil gøre byggesagsbehandlingen mere smidig og helhedsorienteret.

• Digitalisering: Mange digitale initiativer er sat i gang, men har ikke fået lov til at vise sit værd. Den digitale byggeansøgning BYG og MILJØ, er først taget i brug i 2014 og der er besluttet udbygning af flere faciliteter til at lette erhvervslivets ansøgningsproces i 2015.

Digitalisering af byggesagsbehandlingen giver en række muligheder, der netop overflødiggør dannelse af nye organisatoriske, centraliserede enheder.

• Typegodkendelser: Indførelse af typegodkendelser har det formål, at et byggeprojekt kan få én godkendelse af de tekniske forhold, som derefter gælder i alle kommuner. Det medfører

forenkling og gennemskuelighed for ansøgeren.

• Certificeringsordninger: Indførelse af certificeringsordninger vil betyde, at en byggeansøgning er forhåndsgodkendt i forhold til den tekniske behandling, hvis ansøgningen er udarbejdet af en certificeret rådgiver. En certificeringsordning vil forenkle sagsbehandlingen i mange sager, ligesom tolkningen af de tekniske bestemmelser må forventes at blive mere ens.

• Forhåndsdialogen: Forhåndsdialogen kan gøres obligatorisk ved visse kategorier af byggesager, så sagsforløb, dokumentationskrav m.v. hurtigt kan afstemmes, og sagsbehandlingen smidiggøres. Kommunerne modtager stadig alt for dårligt ansøgningsmateriale, og forhåndsdialogen kan medvirke til en tydeliggøre bl.a. dokumentationskrav.

• Koordinering af regler, der går på tværs af lovgivninger: For mange lovgivninger er ikke koordinerede.

Dette ender ofte i uhensigtsmæssige problemstillinger. Her er behov for nærmere analyser.

• Tidsfrister for afgørelser fra anden myndighed: For at sikre en hurtig og effektiv byggesagsbehandling, bør man ud over de målsætninger for sagsbehandlingstid, der arbejdes med internt i kommunerne, stille tilsvarende krav til sagsbehandlingstider hos eksterne myndigheder, der indgår i den samlede byggesagsbehandling.

Teknik & Miljø / December 2014

11

Tema: Forsyning

Grønne aftryk på finanslovsaftalen Finansloven for 2015 er på plads og den indeholder en lang række konkrete projekter, der vedrører teknik- og miljøområdet. Pilotprojekter med store varmepumper og en pulje til fremme af geotermi er nogle af de aktiviteter, der er sat penge af til. Letbanen i Aalborg får 830 millioner kroner.

Af | Michael Nørgaard, fagskribent, cand. techn. soc

Regeringen fremhæver, at årets finanslov har fået et markant grønt aftryk, og der i alt er afsat 1.045 millioner kroner til grøn omstilling, natur og miljø under fem ministeriers ressortområder. Mere økologi, en styrket indsats for naturen, flere grønne arbejdspladser og mindre CO2-udledning er bl.a. på programmet.

Støtte til varmeteknologier Regeringens ambition er at reducere CO2–udledningen med 40 procent inden 2020, og derfor skal der gøres en ekstra indsats, for der er et stykke vej til målet.

Regeringens klimaindsats styrkes med 450 millioner kroner de næste fire år. Midlerne målrettes tiltag, der styrker udbredelsen af nye teknologier på varmeområdet og reducerer udledningen af drivhusgasser, når de erstatter fossile brændsler i varmeproduktionen. Konkret afsættes der 55,2 millioner kroner til et pilotprojekt om storskala varmepumper i 2015-2016, og der etableres rejsehold, som hjælper de decentrale varmeværker med konkret implementering af varmepumpeløsninger. Desuden

12

Teknik & Miljø / December 2014

afsættes der 60,9 millioner kroner til en geotermiordning. Geotermi er en teknik, hvor der hentes varmt vand fra jordlag, der typisk ligger i 800 til 2500 meters dybde. Når det varme vand er afkølet, sendes det retur til jorden.

Som en del af finanslovsaftalen tilføres Aalborg Letbane 830 millioner kroner og dermed er det sikret, at Aalborg får en letbane fra Mølholm i vest til det nye Universitetssygehus i øst. En investering i kollektiv trafik, der også tæller på den grønne vægtskål.

Udmøntning af puljer Mange af de grønne tiltag i finansloven er puljer, og der følger nu et arbejde med at få disse konkretiseret. Et arbejde som er afgørende for, hvordan den konkrete udmøntning finder sted, og for hvilken effekt pengene får i kommunernes arbejde på de forskellige indsatsområder.

Stoppe regnen kan vi ikke!

- men vi kan lede vandet hurtigt bort og undgå skader Danmark bliver ramt af flere skybrud, der medfører mange oversvømmelser. Og prognoserne siger, at det kun bliver værre, hvilket stiller store krav til den eksisterende og fremtidige infrastruktur til håndtering af regnvand. Vores udgangspunkt er at forenkle folks hverdag og vi stræber derfor konstant efter at optimere vores løsninger med mere sikker teknik, enklere installation og vedligeholdelse samt bedre økonomi. For os hos Uponor er regnvand en udfordring, vi tager meget alvorligt – et ansvar for en mere bæredygtig fremtid.

Med et forsinkelses-/regnvandsbassin nedsættes risikoen for og antallet af oversvømmelser ganske betragteligt. Weholite rør som vi hos Uponor kan levere helt op til ø3500 mm - kan udformes til bassiner, der kan indeholde enorme mængder vand.

De kan naturligvis også bruges som rør i afløbssystemer, så evnen til at bortlede de store regnmængder bliver forøget markant.

Hos Uponor har vi stor erfaring med hjælp til design, konstruktion og installering af disse løsninger.

Inden for 24 timer får du oplæg på designet bassin/forsinkelsesløsning. Oplæg, som indeholder: • Løsningsmodel med tegning • Styrke- og volumenberegning - for valg af rørklasse • Pristilbud som holder Læs mere på www.uponor.dk

Tema: Forsyning

Vandplanlægning

Massiv opbakning Der var lutter positive tilbagemeldinger omkring arbejdet med vandrådene på konferencen om ’Fremtidens vandråd og vandplanlægning’.

Af | Line Unold, redaktør, KTC

Fremtiden ser derfor lys ud for næste runde vandråd – om end der er plads til visse justeringer.

- Vandrådene har været en stor succes, og skal selvfølgelig fortsætte. Men det er oplagt at stille nogle spørgsmål til den fremtidige proces, sagde Hanne Stensen Christensen, formand for KTC faggruppen for Natur og Overfladevand, som fik lov til at indlede paneldebatten på konferencen om ’Fremtidens vandråd og vandplanlægning’, på Vigstedcenteret i Vejle.

Det var ikke det eneste positive udsagn om vandrådsarbejdet, der kom fra talerne på konferencen. Generelt var indtrykket, at processen omkring vandrådene har været konstruktiv og positiv, hele vejen igennem.

Den brede, demokratiske sammensætning af vandrådene og det lokale perspektiv har været de væsentligste årsager til succesen, men også tidsfaktoren har haft en positiv indflydelse: - Det overraskede mig, at den korte tidsfrist – på kun seks måneder – gav hele processen en god dynamik. Det satte pres på og medvirkede til det gode resultat.

Medlemmerne af vandrådene har været nødt til at mødes med korte intervaller, og det har betydet, at de ikke skulle starte forfra hver gang. Sagerne har været nærværende og friske, så

14

Teknik & Miljø / December 2014

processen har fået en naturlig og hurtig afklaring, fortalte Hanne Stensen Christensen fra podiet.

Overvejelser til næste omgang Hanne Stensen Christensen pegede dog også på de områder, som er oplagte at forbedre i næste runde: -Vi skal finde ud af, hvilken form vandrådene skal fortsætte i. De først vandråd havde jo klare præmisser.

I næste runde skal vi have endnu mere styr på retning, rammer og roller.

Er det fx den rette geografi, vi arbejder ud fra? Vi kan jo se, at vores nabolande, som fx Tyskland, inddeler vand-oplande i meget mindre enheder.

Det er måske noget vi skal overveje for at styrke det lokale perspektiv yderligere? Desuden skal vi overveje om deltagerantallet er det rigtige? Måske er 20 medlemmer lige i overkanten?

Det er vigtig også at tage en diskussion om, hvilke opgaver vandrådene skal tage sig af. Skal de fx beskæftige sig med spildvandsproblematikken? Og hvad med klimatilpasning og grundvandsindsats?, forklarede Hanne Stensen Christensen, som rundede af med at understrege, at det vigtigste i arbejdet med vandrådene, er opbygningen af nære relationer.

-Gode indbyrdes relationer er en forudsætning for, at vi kan komme frem til

holdbare løsninger, fremhævede hun. Det er selve kernen i det lokale perspektiv.

Landbruget også positivt Også viceformand for Landbrug & Fødevarer, Lars Hvidtfelt, var positivt stemt over forløbet i vandrådene: -Vandrådene er kommet for at blive, men kan selvfølgelig blive bedre.

Rådene skal ikke nødvendigvis køre på samme måde næste gang. Det er vigtigt, at vi sender et signal til vandrådene om, at det ikke bare er en snakkeklub, men at arbejdet skal føre til noget konkret, understregede Lars Hvidtfeldt, som opsummerede, hvad de konkrete opgaver for vandrådene i næste runde efter landbrugets opfattelse skal være: - De skal arbejde med korrekt identifikation og karakterisering af vandløbene lokalt, med målrettet kvælstofregulering – en større palet af virkemidler og konkrete målrettede indsatser.

Desuden mener vi det er vigtigt, at vandrådene er aktivt involverede i høringsprocesserne for kommende vandområdeplaner, forklarede Lars Hvidtfelt, som fremlagde de vigtigste forudsætninger for, at arbejdet fremover vil blive en succes: -Det er vigtigt at der fortsat afsættes ressourcer til kommunerne, til sekretariater på oplandsniveau, for at bevare kvaliteten i det lokale arbejde.

Tema: Forsyning

bag vandrådene Og så skal vi have en minister, der tør lægge flere opgaver ud, og ikke tænker ’business as usual’, forklarede Lars Hvidtfelt, som i lighed med Hanne Stensen Christensen så samarbejdet som den allervigtigste drivkraft: -Samarbejdsvilje, og udsigt til løsninger der giver gevinster for alle, er en forudsætning for, at arbejdet i vandrådene vil lykkes igen, sagde Lars Hvidtfelt.

Kommuner og vandråd har leveret rigtig gode forslag, der passer med den udmeldte ramme omkring økonomi og antal kilometer vandløb.

Og vi arbejder lige nu med de konkrete forslag, der er kommet ud af arbejdet, fortalte Mette Lise Jensen, som kunne afsløre, at Naturstyrelsen vil barsle med en grundig evaluering af processen i begyndelsen af det nye år.

Staten bakker op Naturstyrelsen havde sendt Mette Lise Jensen, konstitueret funktionsleder, til Vejle, for at fremlægge Styrelsens vurdering af vandrådenes arbejde indtil nu, og sige lidt om fremtidsudsigterne.

Mette Lise Jensens første power point slide bestod helt enkelt af ordet ’TAK’ – med fed og versaler. Hun takkede alle for den store indsats, både vandrådende og sekretariatsfunktionerne i kommunerne.

-Vores hovedindtryk er, at vandrådene har virket rigtig godt – og det er jo fantastisk. Takket være en konstruktiv dialog og en målrettet arbejdsindsats.

Hvad sker der nu?

Mette Lise Jensen kunne ikke levere en præcis udmelding på, hvad næste træk fra Naturstyrelsens side er, men hun havde taget nogle ideer med, som hun fremlagde for tilhørerne: -Indsatsområder i fremtidens kommer måske til at handle om vådområder og indsatser til reduktion af næringsstoffer. Sørestaureringer og P (P=fosfor)-ådale. Spildevand. Vandafledning eller udmøntning og opfølgning på vandløbsindsatserne.

Men det kan jeg altså ikke sige noget endegyldigt om endnu, ikke før vi har resultatet af evalueringen, understregende Mette Lise Jensen, som også, i tråd med de øvrige paneldeltagere, lagde vægt på det tværfaglige samarbejde: -Balancegang er kodeordet, koblet med et andet kodeord: respekt. Vi skal lytte til hinanden, på tværs af interesseområder.

Alt tyder på, at vandrådene medvirker til at opnå den balance. Det her er en helt ny måde at lave miljøpolitik på, som vi skal arbejde videre med, understregede Mette Lise Jensen.

” Samarbejdsvilje, og udsigt til løsninger der giver gevinster for alle, er en forudsætning for, at arbejdet i vandrådene vil lykkes igen.”

Teknik & Miljø / December 2014

15

Tema: Forsyning

Projekt Energi på Tværs

Fælles vision styrker beslutninger i forsyningsselskaber Energi- og transportsystemet i Region Hovedstaden skal i 2050 være baseret på 100 procent vedvarende energi. Målet er klart, men vejen dertil er knap så klar. Når store politiske ambitioner møder virkeligheden i forsyningsselskaber af forskellig størrelse og struktur, kan håndgribelige problemer opstå.

Af | Marie Sisse Brown, kommunikationschef, Gate 21

16

Teknik & Miljø / December 2014

Tema: Forsyning

”Det er ikke et nemt projekt at planlægge langsigtet og på tværs af alle kommuner og energiforsyninger. Der er mange aktører, interesser og behov.”

Det er ikke så få beslutninger, der skal koordineres, når Region Hovedstaden i 2050 skal have et transport- og energi system, der er baseret 100 procent på vedvarende energi. Derfor er projektet ’Energi på Tværs’ sat i værk for at skabe rum for samarbejde og fælles mål.

- I strategisk energiplanlægning tages typisk udgangspunkt i kommunen som den myndighed, der udfærdiger strategiske energiplaner og beslutter og implementerer tiltag. I Energi på Tværs er der derfor stort fokus på involvering af regionens kommuner – både på det politiske og det administrative niveau – for at sikre en fælles retning for, hvordan der skal planlægges, forklarer Martin Dam Wied fra Gate 21, der er projektleder for Energi på Tværs.

- Samtidig er det helt centralt, at regionens forsyningsselskaber er involveret i processen, da en stor del af investeringerne i omstilling skal ske her. Desuden har selskaberne som leverandør af energi stor viden og erfaring, som er essentiel at inddrage i planlægningsprocessen, siger han.

Alle skal med Men selvom den brede involvering er oplagt såvel som essentiel for projek-

tet, så præsenterer netop dette en stor udfordring for projektet.

- Der er stor forskel på, hvilke ressourcer og kompetencer der er i forhold til strategisk energiplanlægning i energiselskaberne. Det er selvfølgelig helt oplagt, at der er flere kræfter at trække på i større selskaber end i små. Det har vi stærkt fokus på i projektet, siger Martin Dam Wied men understreger: - Det er vores klare mål, at alle selskaber skal indgå på lige fod. Derfor har vi haft en høring hos selskaberne om deres ønsker og behov i forhold til involvering i projektet og lagt projektets struktur og leverancer i forhold til det.

Politiske ambitioner møder virkeligheden At det er en stor opgave at få alle til at trække i samme retning, kan borgmester i Albertslund Kommune og bestyrelsesformand i VEKS, Steen Christiansen bekræfte.

- Det er ikke et nemt projekt at planlægge langsigtet og på tværs af alle kommuner og energiforsyninger. Der er mange aktører, interesser og behov. I den ramme kan det blive svært at holde fokus på langsigtede klimaambitioner, vi har som politikere, når vi samtidig

sidder som bestyrelsesmedlemmer i forsyningsselskaber, hvor vi har til opgave at varetage selskabernes behov, siger han.

Derfor har alle projektets deltagere været samlet til en politisk temaaften den 24. november for at levere input til en fælles vision, der skal guide alle de beslutningen, der skal træffes fra nu og frem til målet i 2050.

- Når en fælles vision viser vejen, kan vi bedre holde fokus på den store klimaambition. Vi kan i fællesskab sikre samarbejde, koordination, de bedste løsninger på tværs - og at både store og små selskaber sammen med kommunerne arbejder hen imod fælles mål, siger enhedschef Camilla Lønborg-Jensen, Region Hovedstaden.

Teknik & Miljø / December 2014

17

Tema: Forsyning

Cradle to Cradle

Svensk by med store cir I flere Europæiske byer har man i de senere år fået øjnene op for Cradle to Cradle (C2C) konceptet som ’driver’ i fremtidens by- og erhvervsudvikling. Måske inspiration til danske kommuner, der ønsker at forny samspillet mellem virksomheder, borgernes sundhed og livkvalitet igennem deres lokale byudviklingsplaner?

Af | Mathias Vang Vestergaard, KL- Teknik og Miljø

Foto | William Lavesson

I Holland arbejdes der med store regionale strategier som Venlo og Haarlemmermeer, hvor forskning, udvikling, erhvervsliv og byfornyelse sammentænkes omkring udvikling af den cirkulære økonomi. Mod nord, i Växjö, udråber man sig til at være Europas grønne by, men der er en anden svensk by, som måske er værd at skæve mere til.

En helt almindelig svensk by med store cirkulære armbevægelser Rönneby er en mindre stad beliggende i Blekinge ud til Østersøen, cirka 25 km vest for Karlskrona. Med godt 28.000 indbyggere er byen i og for sig ret almindelig. Og dog. Her aspireres nemlig til at blive Scandinavians første Cradle to Cradle by. Det betyder, at bystyret har adopteret tankegangen i byens fremtidige udvikling og samarbejder med andre aktører såsom universiteter, tekniske skoler, arkitekter, entreprenører og det lokale erhvervsliv. Byens C2C fokus har de ret unikt samlet i CEFUR (Center för forskning og utvikling i Rönneby) som forankrer byens vision om at profilere sig, styrke erhvervslivet og tiltrække nye borgere. Et velkendt nødvendigt fokus, også for danske kommuner. Rönneby Kommun ser derfor Cradle to Cradle som deres inspirationskanal og kalder det: ”en positiv tilgang med et holistisk syn på kvalitet i alle tre bæredygtighedsdimensioner”.

På CEFUR har man udover at skabe

18

Teknik & Miljø / December 2014

Tema: Forsyning

rkulære armbevægelser strategisk samarbejde med de lokale virksomheder, etableret et showroom for alverdens C2C–designede produkter, hvor verden inviteres indenfor, til at se på alt fra byggematerialer til sko. Her kan lokale produktionsfirmaer udstille, side om side med produkter fra resten af verden.

Ny industribydel der skal inspirere ’Kilen’ er idéen om at skabe et byrum centralt, der efterlader et positivt fodaftryk og den besøgende inspireret.

Rönneby har foreløbig udvalgt et område i centrum af byen, som skal danne rammen for fremtidens cradle-to-cradle virksomheder, og et stort rekreativt område for byens borgere. Det ligger langs åen, som løber igennem byen, og man ønsker at fjerne de grimme parkeringspladser, asfalt og skabe en aktivitetsoase med et stort grønt areal, hvor der er plads til cykler og fodgængere. Projektet blev kickstartet i år med en storstillet workshop med 130 deltagere, hvor Rönneby havde ladet tre arkitektfirmaer, fra ind og udland, få frit spil til at udvikle idéer til den videre planproces.

Helt ny C2C børnehave Den første Cradle-to-Cradle inspirerede Förskoler (børnehave) blev færdigbygget i år og er blevet døbt Backsippan (Kobjælden). Fokus har været at skabe en smart, bæredygtig og sund bygning, både idendørs- og udendørs. Selve bygningen er opført så alle dele nemt kan identificeres via en materialedatabase, hvis der er behov for, at noget skal udskiftes eller repareres. På den måde bibeholder materialerne deres kvalitet og kan på ny indgå i stofkredsløb. Fleksible løsninger indgår også, så bygningen i fremtiden evt. kan benyttes til andre formål, som eksempelvis skole eller kontor.

Der har også været fokus på at finde materialer og fx legetøjsprodukter, der lever op til de strengeste krav i forhold til indholdet af stoffer. Man har støj- og støvabsorberende gulvbelægning, indeklimastyring med automatisk ventilation og mulighed for naturlig ventilation.

Der er også etableret et spændende samarbejde med byens lokale tømrerog snedkeruddannelse (på gymnasieskolen, Knut Hahn), som, med inspiration i Cradle-to-Cradle konceptet, skal skabe møbler, fuglehuse og et grillsted til institutionen.

Intelligent energistyring Bygningen er 100 procent forsynet af vedvarende energi, gennem vand- og vindkraft, fra elnettet og solcellerne på taget, samt jordvarmepumpe. Desuden er der et varmegenindvindingssystem der bl.a. udnytter varmen fra fryserummet. Tagsystemet er designet med et stort udhæng, så der opnås skygge om sommeren og modvirkes kulde om vinteren – samtidig skabes et nyt rum mellem inde og ude. Der er også intelligent energistyring, udnyttelse af naturlig belysning for oven, og udelukkende brug af LED.

det omkringliggende skovmiljø ind, på en sådan måde, at det bruges som et ’lærende naturrum’, hvor børnene kan gå på opdagelse i naturens biologiske mangfoldighed, og selv undersøge planter, dyr og insekter.

Man har tilplantet med en stor variation af vækster, for at tiltrække flere fuglearter, og bibeholdt de gamle æbletræer og suppleret med blommetræer og bærbuske, så haven bliver spiselig. Desuden har man lagt an til egen køkkenhave med kompostsystem og masser af krydderurter, så børnene kan være med til producere deres egen mad.

Man kan læse mere om Ronnebys ambitioner på www.ronneby.se

”Tagsystemet er designet med et stort udhæng, så der opnås skygge om sommeren og modvirkes kulde om vinteren – samtidig skabes et nyt rum mellem inde og ude.”

Inddragelse af skoven Sveriges Lantbruksuniversitet har, sammen med personale og børn, tænkt

Cradle to Cradle (C2C): betyder på dansk fra ”vugge til vugge”. Et anerkendt designkoncept hvor alle råmaterialer tænkes ind i et enten det biologiske eller tekniske kredsløb. Det betyder at ting designes således, at de nemt kan adskilles og herefter genbruges eller genanvendes.

Inspirationen i naturens cyklus indikerer samtidig at alle processer fra produktion til adskillelse skal drives at den frie energi (dvs. vedvarende energi), og at produktet skal give et positivt fodaftryk til sine omgivelser. C2C er dermed også udgangspunkt for udviklingen af en cirkulær økonomi uden affald.

Teknik & Miljø / December 2014

19

Tema: Forsyning

Offentlige indkøbsaftaler

Cirkulær økonomi i genbrugstøj Med udgangspunkt i et projekt om genbrug af arbejdstøj har Herning Kommune nu et bud på, hvordan såkaldt cirkulær økonomi kan indgå i offentlige indkøbsaftaler – til gavn for både kommunekassen, erhvervslivet og miljøet.

Af | Merete Gammelmark, projektleder, Herning Kommune

Herning Kommune har det seneste år kørt et projekt om genbrug og genanvendelse af arbejdsbeklædning og implementering af cirkulær økonomi i den kommunale indkøbsaftale om leje, vask og vedligehold af arbejdstøj til det tekniske driftsområde og på genbrugsstationen. Projektet medfinansieres af Region Midtjylland gennem Rethink Business kommunepulje og har til formål at vise, hvordan den kommunale efterspørgsel kan bruges som platform for omstilling til cirkulær økonomi hos leverandørerne.

Selvom projektet er afgrænset til aftalen om arbejdsbeklædning til det tekniske område, så vil erfaringerne fra det kunne skaleres til alle former for offentlige indkøbsaftaler, hvor der købes eller leases fysiske produkter. De første økonomiske beregninger er foretaget af FORCE Technology og viser, at der kan spares så vel penge som CO2 ved indførelse af krav om genbrug og genanvendelse i kontrakterne

Leasing og overdragelse Som så mange andre kommuner har Herning indgået aftale med en tekstilservicevirksomhed om leje, vask og vedligehold af medarbejdernes arbejds-

20

Teknik & Miljø / December 2014

beklædning. Lejeaftalen løber i fireårig kontraktperiode, og når den udløber, bliver alt tøjet udskiftet, hvis en ny operatør vinder opgaven. Dette vil medføre et betydeligt værditab i form af en masse god og funktionel arbejdsbeklædning som kasseres.

Med afsæt i denne problemstilling har Herning Kommune udarbejdet en vejledning til, hvordan cirkulær økonomi kan indgå i offentlige indkøbsaftaler, og hvordan det juridisk er muligt at overdrage produkter fra en kontrakt til den næste, så man undgår ressourcespild og unødige omkostninger. Vejledningen vil blive gjort frit tilgængelig for alle interesserede, idet den overdrages til IKA (foreningen af offentlige indkøbere), Forbruger- og Konkurrencestyrelsen og Partnerskabet for Offentlige Grønne Indkøb og lægges ud på Herning Kommunes egen hjemmeside.

Genbrug og produktkriterier Erfaringen viser, at rigtig mange produkter kan genbruges, hvis blot der formuleres nogle retningslinjer for kvaliteten med reference i objektive og målbare parametre fra de anerkendte normer. Arbejdstøjet til medarbejderne

i kommunens tekniske drift er karakteriseret som personligt værnemiddel og er derfor tilpasset den enkelte medarbejders mål. Men frem for at kassere tøjet, når en medarbejder stopper, har Herning Kommune formuleret en række kriterier for, hvilken stand tøjet skal have for at kunne genbruges. Disse kriterier er blevet kvalificeret af Teknologisk Institut og vil også blive overdraget til IKA. Hvis alle kommuner valgte samme type arbejdsbeklædning, farvekoder og standardmål for logoer, ville der være et stort potentiale for genbrug af arbejdsbeklædning på tværs af kommunerne.

Tøjet vil kunne genbruges i længere tid og derved spare både CO2 og penge.

Erhvervsudvikling Et andet mål for projektet har været at fremme erhvervsudvikling. 100 studerende fra VIA Teko Design & Business (Skandinaviens største design- og businesskole inden for møbel-, mode- og livsstilsbranchen) har i efteråret 2013 haft som tema at udvikle idéer til genanvendelse af materialerne fra det udtjente arbejdstøj. Tasker, tæpper, trafikveste og møbelpolstring m.v. er blot nogle af

Tema: Forsyning

de mange anvendelsesmuligheder, som blev foreslået af de studerende.

Projektet har også været i kontakt med en række produktionsvirksomheder inden for arbejdsbeklædning, byggematerialer, metervarer og møbelfremstilling. Der er blevet informeret om projektet og ført en bilateral dialog for at afdække mulighederne for genanvendelse. Målet for dialogen har også været at gøde jorden og få flere virksomheder til at tænke i bæredygtighed og fremme en udvikling inden for cirkulær økonomi.

Kulturændring og kompetenceudvikling.

Genbrug af arbejdsbeklædning kræver indsigt og vilje til at iføre sig tøj, der har været båret af andre. Derfor har der været særlig fokus på medinddragelse og formidling i projektet. Medarbejderne i kommunens tekniske drift og på genbrugsstationen har været med gennem hele processen, og de har været meget motiverede for at deltage og bidrage til projektet. På den måde bliver de ambassadører for det nye, når andre personalegrupper præsenteres for idéerne.

Implementering af genbrug og genanvendelse i indkøbsaftaler forudsætter desuden viden om udbudsret, målgrupper, miljø, sikkerhed, sundhed og økonomi – fx hvilke minimumskriterier kan stilles til et produkts kvalitet, hvordan beregner man værdien af de produkter som er i brug, hvem kan/må/vil genanvende materialerne fra de udtjente produkter og kan det betale sig?

- Det er rigtigt godt, at så mange aktører har været involveret i processen – studerende fra TEKO, virksomhederne, vidensinstitutionerne og de ansatte i Herning Kommune. Alle steder er vi blevet mødt med positiv interesse og vilje til at dele viden med os og belyse nye facetter af emnet. Og vi håber, at den positive omtale, der har været af projektet i pressen er nået bredt ud, fortæller klimakoordinator Trine Bjørn Olsen, Herning Kommune.

”Bæredygtighed, knaphed på vand, energi og materialer vil gøre ressourceproduktivitet til en helt afgørende konkurrenceparameter om få år. For de omstillingsdygtige virksomheder repræsenterer dette skifte ’århundredets forretningsmulighed’, skriver to McKinsey-topfolk i en ny bog” (fra artiklen, ’Århundredets forretningsmulighed – Brug mindre – Tjen mere’, Mandag Morgen 7. april 2014).

Next step Næste mål for projektet bliver at implementere principperne for cirkulær økonomi i en kommende indkøbsaftale og via formidling fremme cirkulær økonomi og erhvervsudvikling inden for feltet.

Ny vejledning om cirkulær økonomi Af | f Trine Bjørn Olsen, Klimakoordinator, Herning Kommune

Hvert år indkøber det offentlige Danmark varer og tjenesteydelser for milliarder. Derfor er den offentlige efterspørgsel et vigtigt middel til at få sat skub i cirkulær økonomi. Som led i projekt ’Nye Cirkulære Forretningsmodeller’ har Herning Kommune lavet en ny vejledning i, hvordan man implementerer cirkulær økonomi i offentlige indkøbsaftaler. Vejledningen beskriver de udbuds- og kontraktretlige emner, som er relevante for indkøb baseret på cirkulær økonomi. Hvordan kommer man i gang?

Hvordan sikrer man produkterne længst mulig levetid? Hvordan giver man leverandøren incitament til bæredygtige løsninger?

Det er nogle af de spørgsmål, vejledningen søger at give svar på.

Det er tanken, at vejledningen løbende skal forbedres og nuanceres, efterhånden som viden og erfaring med området bliver udbygget. Vejledningen er frit tilgængelig for alle interesserede, og kan bl.a. downloades fra KTCs hjemmeside.

Teknik & Miljø / December 2014

21

Tema: Forsyning

Industrielle symbioser

Kartoffelskræller, kølebehov I en tid med fokus på madspild, energioptimering og udfasning af fossile brændstoffer har det aldrig været mere oplagt at se på symbiosemuligheder.

Ingeniørvirksomheden Grontmij har netop afsluttet tre spændende screeninger i Kalundborg, Odsherred og Holbæk for Symbiose Center.

Af | Dorte Kofoed, pressechef, Grontmij.

”Hvorfor ikke gøre det lidt smartere?” kunne være overskriften for de tre industrielle symbiose-projekter, som Grontmij har analyseret for Det Regionale Symbiose Center i Kalundborg.

Kalundborg er i forvejen Danmarks kerneområde for industriel symbiose, og i det første screenings-projekt, som vi omtaler i denne artikel, er der sat fokus på, om der kan blive en fornuftig forretning for Kalundborg Forsyning i at etablere fjernkøling til større industrivirksomheder i kommunen.

Fjernkøling er et relativt ukendt begreb her i landet. Det er foreløbig kun HOFOR og Frederiksberg Forsyning,

22

Teknik & Miljø / December 2014

som har gjort sig i det på store områder, f.eks. Københavns indre by - hvor d’Angleterre, Magasin og gæsterne på Nationalmuseet forsynes, mens det på Frederiksberg er Frederiksberg Centret, som nyder godt af fjernkølingen. Der skal med andre ord være store virksomheder med behov for fjernkøling til stede, fortæller Johnny Iversen, chefrådgiver hos Grontmij.

Stort kølebehov i virksomheder Grontmij har besøgt og udsendt spørgeskema til screening af kølebehov for de omkringliggende industrivirksomheder i Kalundborg. Virksomhederne er

udvalgt af Symbiose Center og Kalundborg Forsyning, og indgår i den fortsatte symbioseudvikling i Kalundborg. Fire industrier er blevet identificeret med et betydeligt kølebehov: Novo Nordisk & Novozymes og Kalundborgs havneområde med virksomheder som BASF, Avista Oil og National Oilwell Varco.

Screeningens konklusion er klar: kølebehovet og dermed potentialet er stort, og det vil give god mening at lave en central fjernkøling for de omtalte virksomheder med udnyttelse af frikøling fra eksempelvis havvand og luft.

Det anbefales derfor at gå videre med projektet i relation til alle interessen-

Tema: Forsyning

ter med henblik på udarbejdelse af et feasibility studie. En potentiel fjernkølecentral kan samtidig integreres med den eksisterende varmeforsyning, så overskudsvarmen fra kompressorkøling kobles til fjernvarmeproduktionen. Hermed kan rentabiliteten af køleforsyningen forbedres yderligere.

Måske guld i kartoffelskræller Hvor Kalundborg har flere store industrivirksomheder, er det anderledes i Odsherred Kommune, hvor der primært er frugt- og grøntproduktion. Derfor er der blevet screenet for mulighederne for alternativ anvendelse for restprodukter. Symbiose Center har henover sommeren 2014 været i dialog med

gas. Mulighederne er mange: kan der udtrækkes og raffineres højværdi-produkter som farvestoffer, antioxidanter, sunde snacks og snaps?

Screeningen fra Odsherred viser dog, at affaldsmængderne fra grøntproduktionen er relativt lille i forhold til de omkostninger, der vil være forbundet med at lave separate produktionsanlæg til bioraffinering. Næste skridt kunne være at udarbejde en detaljeret karakterisering og afsætte resterne til eksisterende fødevareforarbejdende virksomheder og herefter foretage et dybdegående feasibility studie.

Det anbefales, at Symbiose Center vedligeholder kontakten til Grøntsagslaugetsmedlemmer og løbende

og overskudsvarme virksomhederne og har via spørgeskemaer indsamlet viden fra respondenterne i en uformel, uvidenskabelig screeningsundersøgelse.

Københavns Universitet har i samarbejde med Grontmij bidraget med input vedrørende fremtidige perspektiver ved bioraffinering med kendt såvel som ny teknologi og metoder. Det understreges, at teknologierne og principperne for forædling endnu er under udvikling med henblik på at gøre dem økonomisk rentable.

De største mængder af restprodukter stammer fra produktion af kartofler og gulerødder.

Screeningen omfatter ca. 25.000 ton/år primært kartoffel- og gulerodsaffald, hvoraf ca. 16.100 ton er rester fra forarbejdning og ca. 8.200 ton er kasserede kartofler og gulerødder primært på grund af form eller udseende.

Screeningen omfatter de ca. ti største producenter under Lammefjordens Grøntsagslaug.

Fokus har været på om kartoffelskræller og deforme gulerødder kan bruges til andet end dyrefoder og bio-

vurderer medlemmernes interesse i at indgå i et fælles udviklingsprojekt. Det anbefales også, at der indledes dialog med førende universitetsmiljøer inden for fødevareinnovation med det formål at etablere en grøn symbiose på tværs af fødevareforarbejdende virksomheder i Odsherred Kommune.

Overskudsvarme kan opvarme skole Den sidste symbiose-screening i denne artikel vedrører Nørre Jernløse/Regstrup i Holbæk Kommune. Holbæk er den eneste tilbageværende større danske by/kommune, som ikke har fjernvarme. Beboerne i Nørre Jernløse/ Regstrup får deres varme fra individuelle gasfyr, og eftersom Danmarks el- og varmeforsyning skal være fossilfri i 2035, er det oplagt at se efter symbiose-muligheder her. Virksomhederne og de potentielle varmeaftagere i Nørre Jernløse/Regstrup er undersøgt i forhold til mængde af overskudsvarme og varmeforbrug.

begge mængder af overskudsvarme, der kan dække mere end varmeaftagernes behov.

Screeningen viste, at overskudsvarmen fra Superfrost Sjælland fint kan opvarme skole og hal i Regstrup.

Scenariet giver en fornuftig økonomi for virksomhed og forsyningsselskab ved en varmepris på 800 kr./MWh ekskl. moms for solgt varme til skolen og hallen.

Varmeprisen for en forbruger ligger normalt på niveau 500-800 kr./MWh ekskl. moms og hermed konkurrencedygtig i forhold til alternative energiforsyninger, dog i den dyrere ende. Et efterfølgende feasibility studie skal have fokus på at nedbringe investeringsomkostningerne samtidig med, at varmemarkedet søges udvidet med potentielle varmekunder i industriområdet omkring Super Frost samt skole/hal.

Schoeller Plast kunne eksempelvis forsyne et planlagt nybyggeriet i Regstrup, men det er ikke umiddelbart rentabelt. Den dårlige rentabilitet skyldes en høj investeringspris i distributionsnettet til nybyggeri, en høj investeringspris i forbrugerinstallationer samt en lav varmedensitet i nettet (varmeaftag per forbruger).

”Screeningen viste, at overskudsvarmen fra Superfrost Sjælland fint kan opvarme skole og hal i Regstrup.”

Virksomhederne Schoeller Plast og Superfrost Sjælland har

Teknik & Miljø / December 2014

23

Tema: Forsyning

Erfaringer fra vandsektoren i Storbritannien

HelhedstĂŚnkning og gennemsigtighed

24

Teknik & Miljø / December 2014

Tema: Forsyning

Den danske vandsektorlov er i øjeblikket under revision, og på Christiansborg er politikerne netop nu i færd med at lægge sidste hånd på lovudkastet. Lad os håbe, at politikerne skeler til erfaringerne fra Storbritannien, hvor omstillingsprocessen har været i gang et stykke tid – med stor succes.

Af | Henrik Martens, markedsdirektør, Grontmij A/S

Stordrift er langt fra den eneste forklaring på, at det er lykkedes at komme efterslæbet i den britiske vandsektor til livs. Helhedstænkning, gennemsigtighed og en bevidst satsning på kommunikation er en mere dækkende forklaring på succesen.

Erfaringerne er relevante for den danske vandsektor, der står over for voldsomme investeringer bl.a. som følge af klimaforandringer med mere og kraftigere regn. Der er begrænsede midler, og investeringerne skal helst kunne foretages, uden at forbrugerpriserne løber løbsk. Det kræver øget effektivitet, og det er her vi kan få inspiration ved at kigge på de britiske øer.

Britisk Kinderæg Den britiske vandsektor ligner ikke helt den danske. Enhederne er større, men stordriftsfordelene i forhold til fx billigere priser på entrepriser med mv. er langt fra hele forklaringen på de effektiviseringsgevinster, der er oplevet i Storbritannien. Effektiviseringen har sikret, at priserne kun er steget mode-

rat, hvis man korrigerer for inflation.

Den moderate prisstigning skal ses i lyset af det store investeringsefterslæb, der skulle indhentes. Ny ejerstruktur betyder endvidere, at der nu skal betales afkast til ejerne.

Den britiske vandsektor har således i kraft af sin effektivisering, der ifølge Turner & Townsend er på ca. 70 pct. i perioden 1989-2013, opnået hele tre ting på én gang: En moderat pristing – endda med et lavt udgangspunkt, og priserne er stadig langt under det danske niveau. Nedbringelse af investeringsefterslæbet og deraf forbedrede ydelser. Og udbytte til ejerne.

”Evidens – not Experts” Hvordan har selskaberne kunnet gøre dette? Hvilke metoder har de brugt?

Det korte svar er, at hele organisationen er gennemsyret af en ”Asset Management”-tankegang. Sektoren og de enkelte selskaber arbejder meget målrettet med at skabe gennemsigtighed. De strategiske mål er kendt i hele organisationen. Det sikrer, at alle, der

25

Tema: Forsyning

Privat og offentligt er lige effektivt Efter store vanskeligheder i 60’erne blev de engelske aktiviteter i 1973 samlet i ti store vand- og spildevandsselskaber og 12 rene drikkevandsselskaber. En stor gæld i vandsektoren stod dog fortsat i vejen for de nødvendige tiltag, og i 1989 var svaret på for få investeringer i vandsektoren en privatisering. I England har det virket. Der er investeret omkring 100 mia. DKK siden 1989, og både kvaliteten i vandkredsløbet og kundeservicen er markant forbedret.

Men kigger man på Skotland, der befolkningsmæssigt minder om Danmark, er billedet af en særdeles effektiv vandsektor det samme på trods af, at man i Skotland har valgt at fortsætte med offentligt ejerskab. Skotlands eneste selskab “Scottish Water” er offentligt ejet og betjener 5 mio. mennesker, 2,45 mio. ejendomme og 154.000 virksomheder. Samlet omsætning i Scottish Water er ca. 10 mia. DKK. De danske vand- og spildevandsselskabers omsætning er ca. 14 mia. DKK eller 40 pct. højere end i Skotland.

arbejder med aktiverne, kan gennemskue, hvad der er vigtigt for at kunne tage de rigtige beslutninger.

Eksempelvis nævner Northumbrian Water, at det ikke i sig selv er et argument for at vedligeholde eller at reinvestere i en ny pumpe, at den synger på sidste vers. I stedet argumenteres ud fra sandsynligheden for et udfald, konsekvenserne for de overordnede mål, der er aftalt med kunder, myndigheder og ejer, og udgiften ved forskellige indsatser. Investeringerne skal prioriteres med udgangspunkt i fakta, en klar forståelse af sammenhænge, risici og konsekvens. ”Evidens, not Experts” skal styre brugen af penge, som selskabet selv udtrykker det.

Proaktiv tilgang sparer 50 procent At det er evidens- eller vidensstyret betyder blandt andet, at viden om aktiverne, og hvordan de udvikler sig med tiden, skal bruges til at modellere aktivernes forfald. Selskaberne kan således være proaktive i forhold til, hvordan og hvornår der skal vedligeholdes/udskiftes. En reaktiv tilgang – dvs. at fejl først udbedres, når de opdages – er ca. 50 pct. dyrere end en planlagt vedligehol-

delsesplan baseret på fakta og viden om, hvordan værdierne nedbrydes.

Validiteten af data og viden, fx om hvordan nedbrydningen foregår, og hvordan omkostninger fordeles på aktiver, er naturligvis vigtigt. Men her er rådet fra de engelske selskaber, vi arbejder for, at det gælder om bare at komme i gang og sikre en hurtig og effektiv erfaringsopsamling. Danske selskaber har endda en fordel af at være mindre og tættere på deres aktiver.

Selv om den britiske vandsektor er nået langt, vurderer den, at der fortsat er et stort potentiale for at lære af andre sektorer. I eksempelvis olie- og gassektoren er 80 pct. af alt vedligeholdelsesarbejde planlagt og kun 20 pct. reaktivt.

Standard for Asset Management Der har tidligere været mange bud på, hvad Asset Management er. Men nu er der en international standard - ISO55000 - der blev introduceret tidligere i år. Den bygger på den engelske standard PAS55, der blev udviklet for ti år siden i den engelske vandsektor. Energinet.dk er det eneste selskab i Danmark, der endnu er certificeret, men flere bruger standarden til at arbejde struktureret med forbedret målopfyldelse og effektivisering.

Indtryk fra en studietur Aarhus Vand, BIOFOS og Vandcenter Syd har netop været med på en studietur i England med besøg hos Anglian Water og Northumbrian Water og har følgende refleksioner med hjem:

”For at få struktureret organisationens Asset Management-strategi og de centrale elementer implementeret må de ønskede servicemål og risikoniveauet defineres.

Det er også afgørende med en stringent datastruktur og datadisciplin, og fremfor alt at få det organisatorisk forankret” Mads Bayer, Økonomidirektør, Aarhus Vand

”Asset Management er en helt anden måde at se på vores investeringer. Det vigtigste på den korte bane, er at sikre, at alles mind-set er på plads. Det er et helt andet fællesskab omkring viden og beslutninger. Beslutningsgrundlaget bliver fakta og ikke mavefornemmelse, og potentialet er stort. ” Direktør John Buur Christiansen, BIOFOS

26

Teknik & Miljø / December 2014

Sammen med forsyninger, industrier og vidensinstitutio­ ner udvikler vi hele tiden nye løsninger i verdensklasse. Det effektiviserer den danske vand­ branche og bidrager til dansk eksport.

WATER TECHNOLOGIES

Mere værdi med innovative løsninger til vandbranchen •

Teknologier der sikrer høj hygiejnisk vandkvalitet og ydelse

•

Anlæg til rensning af forurenet jord og grundvand

•

Optimering af indvinding og grundvandsbeskyttelse

•

Løsninger til fremtidens renseanlæg

•

Løsninger til klimatilpasning

•

Tilpasning af energiforbrug til varierende elpriser

•

Anlæg til rensning af regn-, spilde og overløbsvand

•

Intelligent styring til udnyttelse af eksisterende kapacitet

www.kruger.dk Tlf: 3969 0222

Tema: Forsyning

Effektiviseringsbølge 2 i forsyningsselskaber

Behov for nye kompetencer i forsyningsselskabers top Næste fase i offentligt ejede forsyningsselskaber kræver, at bestyrelserne har fokus på forretningsudvikling for at kunne matche de udfordringer, som selskaberne står overfor. Det kræver nye kompetencer i bestyrelseslokalet.

Af | Egon Dall, direktør, DALLeadership

Forsyningsselskaberne oplever i dag et krydspres for yderligere effektiviseringer på den ene side og ønsker om udvikling og værdiskabelse for lokalområdet på den anden side. De store forretningsmæssige udfordringer sætter fokus på en yderligere udvikling og professionalisering af bestyrelsesarbejdet, men det har langt fra alle selskaber og kommuner fået øjnene op for - på trods af de mange interesser, der er på spil.

Med vandsektorloven skabte man et forretningsmæssigt paradoks – monopolselskaber, der skal effektivisere og udvikle uden konkurrence. For at sætte pres på den proces har man iscenesat statslige styringsparametre – prisloft og benchmarking. Dertil kommer, at der fra ejerens side – kommunen – altid vil være en interesse i at levere en god og billig service til erhvervsvirksomheder og private husholdninger. Ejeren har desuden en legitim forventning til, at selskabet skaber værdi for kommunen i lokalområdet.

Mange kommuner har samlet flere forsyningsområder i et selskab, enten før eller efter vandsektorlovens implementering. En rundrejse til mange

28

Teknik & Miljø / December 2014

selskaber i det jyske og fynske område viser, at der ind til nu er høstet meget på sammenlægnings- og stordriftsfordele. Det har imidlertid mest været de lavthængende frugter, der er høstet.

Nye udfordringer Nu går selskaberne ind i den næste fase, og det sætter fokus på den innovative og forretningsmæssige udvikling af selskaberne.

Det er mit generelle indtryk fra rundrejsen til selskaberne, at direktionerne i selskaberne er særdeles ambitiøse og går til opgaven med initiativ og stor lyst til at skabe gode resultater.

Dertil kommer at kommunerne som ejere generelt er kommet mere på banen med deres ønsker til selskabernes udvikling som effektive serviceleverandører til erhvervsvirksomheder og private husholdninger, samt selskabernes værdiskabelse i lokalsamfundet som relativt store aktører og virksomheder.

Krydspresset på selskaberne er derfor på den ene side et pres for yderligere effektiviseringer, og på den anden side et ønske om udvikling og værdiskabelse for lokalområdet. At få

de to parametre til at arbejde sammen er den væsentligste forretningsmæssige udfordring, som selskaberne står overfor i fase 2.

Fokus på bestyrelserne Disse udfordringer sætter fokus på selskabernes øverste ledelse – bestyrelserne.

De store forretningsmæssige udfordringer kræver en yderligere udvikling og professionalisering af bestyrelsesarbejdet i selskaberne.

Bestyrelserne udpeges af byrådet, og ofte er det alene byrådsmedlemmer, der sidder i bestyrelserne. Imidlertid er der flere og flere steder, hvor der også udpeges medlemmer, som ikke sidder i byrådene, og som besidder andre kompetencer, der efterspørges til bestyrelsesarbejdet. Disse blandede bestyrelser er udtryk for ønsket om en professionalisering af bestyrelsesarbejdet og et skridt på vejen mod de forretningsudviklende bestyrelser.

Fokus i bestyrelsesarbejdet i den første fase af selskabernes liv har langt hen ad vejen været det basale bestyrelsesarbejde, som handler om

Tema: Forsyning

”Hvis en bestyrelse med en mødefrekvens på fire-seks møder årligt skal kunne fungere som en øverste ledelse af et selskab, kræver det, at medlemmerne har en afklaring med hinanden om det fundament, de arbejder på, og hvor de vil hen med deres bestyrelsesarbejde og selskabet.”

at holde øje med økonomien og dernæst legitimere direktionernes dispositioner ved alene at forholde sig til dagsordenerne – pro et contra - på bestyrelsesmøderne.

Næste fase kræver nye kompetencer I næste fase skal bestyrelsesarbejdet udvikles til have fokus på forretningsudvikling, for at kunne matche de udfordringer, som selskaberne står overfor. Det kræver nye kompetencer i bestyrelseslokalet. Det er ikke nok, at der indvælges de rette individuelle kompetencer. Den samlede bestyrelse skal som et team have såvel de sociale som forretningsmæssigt faglige kompetencer.

Det spores der ikke mange overvejelser om ude omkring i selskaberne.

Direktørerne er tydeligvis bevidste om de udfordringer, de står overfor. Byrådene, der udpeger bestyrelserne, og bestyrelserne selv har endnu ikke i fuldt omfang fået denne erkendelse - med enkelte undtagelser selvfølgelig.

Bestyrelsens nødvendige udvikling Hvis en bestyrelse med en mødefre-

kvens på fire-seks møder årligt skal kunne fungere som en øverste ledelse af et selskab, kræver det, at medlemmerne har en afklaring med hinanden om det fundament, de arbejder på, og hvor de vil hen med deres bestyrelsesarbejde og selskabet. Ellers vil de blot være enkeltindivider, der mødes fra tid til anden og alene kan forholde sig til direktionens punkter på dagsordenen.

Derfor må bestyrelserne arbejde med deres egen udvikling ved at fokusere på, hvilket grundlag og fokus de skal have, deres mål og succeskriterier for selskabet, deres samarbejde og funktion som øverste og strategisk ledelse for selskabet.

Det kræver en proces, der ikke kan klares med de introduktionsprogrammer, som de fleste selskaber har i dag. Her fokuseres oftest alene på de formelle juridiske og økonomiske rammer samt en introduktion til selskabet som virksomhed.

Det er kun få steder, hvor der tages fat på bestyrelsens indre liv.

rers bevidsthed om behovet for udvikling af selskaberne og bestyrelsernes manglende kapabilitet til at tage den udfordring på sig.

Der kommer flere selskabsdannelser af offentlige virksomheder i fremtiden.

Det er derfor vigtigt, at der tages fat på at få bestyrelserne i offentligt ejede selskaber udviklet, så de kan lede selskaberne og skabe gode og effektive resultater for samfundet.

• Kommunerne må etablere de rette rammer for bestyrelsesarbejdet og stille krav til bestyrelserne.

• Kommunerne må sørge for, at de rigtige og nødvendige kompetencer sættes ind i bestyrelserne.

• Der skal foretages en kontinuerlig evaluering af bestyrelsens arbejde i forhold til de krav, der er stillet.

Bestyrelserne vil herefter have potentiale til at kunne lede de offentlige forsyningsselskaber igennem fase 2 i deres udvikling som forretninger og effektive serviceleverandører.

Dilemma for direktører Der er et grundlæggende dilemma imellem de forretningsorienterede direktø-

Teknik & Miljø / December 2014

29

Tema: Forsyning

Malmö and Copenhagen:

Similar climate – different The Climate change has already led to intensive rainfalls which causes severe problems within an urban perspective. The existing pipe-networks for handling the storm water are no longer sufficient in case of cloudbursts. How do Malmö and Copenhagen deal with stormwater problems?

Af | Salar Haghighatafshar, Lund University, Lund, Sweden

According to the 5th assessment report of Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC), global warming would cause more frequent intensive rain events in specific regions including Denmark and Sweden. Four strong storm events in 2013 struck Sweden of which the storms Simone and Sven (known as Allan and Bodil in Denmark) occurred in the Öresund region - where the densely populated cities of Copenhagen and Malmö are located. These storms have cost Sweden and Denmark about 700 million SEK and 4.2 billion DKK respectively paid by insurance companies, according to Insurance Sweden. Moreover, the most recent cloudburst on 31st August 2014 hit both Malmö and Copenhagen causing severe damages to the urban infrastructure.

Available techniques The existing stormwater handling systems in Scandinavian countries are mainly dominated by pipe networks which can be regarded as the traditional approach towards management of urban runoff. These systems do not

30

Teknik & Miljø / December 2014

seem to be sufficient for the upcoming climate situations.

Best management practices (BMPs) are believed to be the alternatives to the traditional pipe-oriented systems. The idea with the alternative approach is to mimic the natural processes in the urban areas in order to handle the storm water. Slow transport, detention ponds and lakes, swales, canals, green roofs, and other multipurpose surfaces are considered to be methods within the context of BMPs. The basic idea with BMPs is known to blend the following functions simultaneously: • Hydraulic control of storm water • Quality control of storm water • Added value of the system e.g. aesthetic function, contribution to biological diversity, etc.

The question is how the neighbor cities Malmö and Copenhagen cope with these challenges?

Stormwater management in Malmö The definition of sustainability in stormwater management in Sweden, and especially southern Sweden, is to a

great extent influenced by Peter Stahre who made intensive studies in this field. His books “Sustainability in urban storm drainage” and “Blue-green fingerprints in the city of Malmö, Sweden: Malmö’s way towards a sustainable urban drainage” shaped the framework of a sustainable approach towards urban drainage.

About 35 percent (~2800 hectares) of the Malmö city has combined sewer systems. The combined sewer is traditionally present in the older parts of the cities which are normally tightly constructed and highly populated. These circumstances make the application of new solutions such as open systems almost impossible; moreover substitution of a combined sewer with a separate sewer seems to be an extremely costly

In Combined Sewer both household wastewater and stormwater are collected by one pipe-network and transported to a wastewater treatment plant.

Tema: Forsyning

strategies and complicated process. However the outskirts of the city and relatively recent developments in Malmö have been supplied with a duplicate sewer system together with a few open solutions in certain areas. A duplicate system, also known as separate sewer network, handles stormwater and household wastewater in separate networks. Additionally over 20 projects within the context of sustainable urban drainage has been defined and implemented in Malmö.

However, despite all the implemented open systems in Malmö the storm Sven (5th-7th of December 2013) and the cloudburst on 30th – 31st August 2014 showed that the city was still prone to critical damages in case of severe rainfall events. The clues show that the stormwater management in Malmö is mainly focused on handling of standard design rain rather than extreme events.

What about Copenhagen?

Copenhagen is mainly dominated by combined sewer systems with the exception of Ørestad and a narrow strip along the harbor which have separated sewer networks. Water quality in the Copenhagen harbor has always been an important issue for the Copenhageners.

Since the 1990s improvement of water quality in the Copenhagen harbor has been a driving force to control flooding and sewer overflows into the harbor. Consequently many retention

basins were built at the overflow points which could substantially decrease the number of the sewer outlets.

The intense storm on the 2nd of July 2011 in Copenhagen has probably been a turning point in the history of stormwater management in Denmark.

Since then the management of extreme rainfall/storm events has been prioritized in the urban planning in Copenhagen.

The Cloudburst Management Plan (October 2012) can be regarded as the guideline and policy for stormwater management in Copenhagen. Cloudburst Management Plan has been worked out by the City of Copenhagen via cooperation with Københavns Energi, the city of Frederiksberg, Frederiksberg Forsyning as well as neighboring local authorities whose storm water is diverted to the common water courses through Copenhagen. The Cloudburst Management Plan together with substantial changes in the design criteria for stormwater handling, introduces measures which could lead the storm water to the sea via roads, canals, urban waterways and underground tunnels.

Unlike the situation in Malmö, Copenhagen does not have as many large-scale open stormwater implementations. The only large-scale implementation is available at the Ørestad area in Copenhagen where a series of interconnected canals is recipient to the stormwater runoff from the roofs of the

Duplicate Sewer, also known as separate sewer, handles wastewater from households and stormwater each in a separate pipe-network. In these systems municipal household wastewater is sent to a wastewater treatment plant while the collected stormwater is released into a recipient close by.

surrounding buildings. However, there are several projects in the planning phase in Copenhagen which address the common use of urban surfaces, e.g. streets and parks for stormwater control in case of intensive rains that can be classified as BMPs.

Final word The two cities, despite similar climates have chosen two different approaches towards management of storm water.

Copenhagen has remained loyal to the pipe-bound system while Malmö has gradually shifted towards open solutions and further implementation of Best Management Practices. The extreme flood that took place on the 2nd of July 2011 has obviously changed the Danish angle of view so that they are determined to take serious steps in adaptation of the densely constructed parts of Copenhagen for an effective stormwater management. In Malmö, various implementations of Best Management Practices can be observed mostly in the suburbs tackling the handling of the storm water according to the current design criteria. Is the extreme flooding on 31st August 2014 going to affect the stormwater policy in Malmö?

Hvad men er du om den n artikel? Sk e riv til lu@ktc.d k

Teknik & Miljø / December 2014

31

Kort nyt Nyheder fra teknik- og miljøområdet - fra hele Danmark

FOT bliver til GeoDanmark GeoDanmark får ny forretningsmodel efter nytår. Foreningen, der indtil 30. oktober hed FOT, har alle kommuner og Geodatastyrelsen som medlemmer og håndterer data om bygninger, veje, vandløb, søer mv. Med den nye forretningsmodel går foreningen ind i en ny fase med fokus på bl.a. at højne datakvaliteten, så data kan bruges endnu bredere end i dag. Foreningen er også i fuld gang med en ny systemunderstøttelse, som vil gøre det lettere for kommunerne at ajourføre kort løbende i forbindelse med sagsbehandlingen. Det nye system kommer i drift i løbet af 2015/2016.

GeoDanmark-data anvendes allerede mange steder. Fx i Byg & Miljøs digitale byggeansøgninger og snart også på bagsiden af BBR-meddelelser i form af et kort over bygninger på matriklen.

Virksomheder vil betale for god placering Erhvervslivet er villige til at betale 30-40 procent højere husleje, hvis en metro- eller letbanestation er nabo.

Det er en af konklusionerne i ny rapport om erhvervslivets placering. Rapporten viser, at stationer, grønne områder og cafeer er udslagsgivende for, om virksomhederne vil betale mere i husleje. Større virksomheder vil for eksempel gerne ligge i nærheden af en station, og de er villige til at betale 30 til 40 procent mere for lejemålet, hvis der etableres en ny station.

Kilde www.nst.dk

KL’s Innovationspris til Living Lab Vækst, innovation og tværsektoriel samskabelse går hånd i hånd hos årets vinder af KL’s Innovationspris, Living Labs beslysningsprojekt i Alberteslund. I alt er 9,4 km vej og sti blevet omdannet til et Living Lab med state of the art LED-belysningsløsninger med tilhørende styringssystemer, hvor kommuner og andre på markedet kan se og afprøve et stort antal state-of-the-art løsninger og træffe kvalificerede beslutninger. Dommerpanelet kaldte i sin begrundelse bl.a. projektet ”unikt

32

Teknik & Miljø / December 2014

med en elegant involvering af lokalsamfundet”. ”Living Lab skaber rammen om et frugtbart samspil mellem kommunen, adskillige virksomheder og forskningsmiljøet på DTU og giver mulighed for innovativ produktudvikling i tæt samspil med dem, som skal bruge og leve med løsningerne. Det er især inspirerende, at de har formået at skabe denne vækstmotor uden en stor erhvervsaktør inden for kommunegrænsen,” siger Bente Buhl Rasmussen, chef for KL’s

Konsulentvirksomhed og medlem af dommerpanelet.

Læs mere om finaleprojekterne på kl.dk/innovationspris14.

Husk at Teknik og Miljø i februarnummeret 2015 sætter fokus på belysning.

kort nyt

Landsby-viceværtordning i Skanderborg Normalt er det en kommunalt ansat, som går bag plæneklipperen, rydder sneen eller sidder på havetraktoren, når boldbanen i landsbyen skal trimmes.

Men fremover vil politikerne i Skanderborg have borgerne med til snerydning og hækklipning i landsbyerne. Det skal ske via en såkaldt landsby-viceværtsordning. Kommunen vil hjælpe til med maskiner og viden, så borgerne kan lave nogle af de driftsopgaver kommunen laver i dag og på den måde forbedre livet i landsbyen.

Ideen med en landsby-vicevært er at skabe en merværdi ude i landsbyerne.

Kilde www.dr.dk

Foto: Cyklistforbundet/Mikkel Østergaard

Dansk Cykelturisme – nyt samarbejde Danmark har 12.000 km skiltede cykelruter, men for få kender til dem – og det vil den nystiftede forening Dansk Cykelturisme lave om på.

Foreningen har ambitioner om at være samarbejdspartner for både offentlige som private aktører.

Foreningen udspringer af den store cykelturismesatsning, der er sket i projektet Powered by Cycling: Panorama. For det gælder om at holde momentum, siger Peter Ole Sørensen, der er souschef i Østdansk Turisme og nyudnævnt formand for Dansk Cykelturisme: - I Panorama-projektet har vi igennem mere end to år arbejdet fokuseret på at udvikle cykelturismen langs Vestkysten og på den danske del af København-Berlin-ruten. Med stor succes. www.cyklistforbundet.dk

Temaplan for udgivelserne af Teknik & Miljø 2015 Januar Februar Marts April Maj Juni/juli

Byggeri & Ejendomsdrift Ledelse & Kompetence + Belysning Digitalisering & Havne Klima Natur & Miljø + Natur & Miljø-konferencetillæg Energi & ressourcer

August September Oktober November December

Park & Landskab Forsyning KTCs Årsmøde + Årsmødetillæg + Årsberetning Trafik & Veje Planlægning

www.ktc.dk

Teknik & Miljø / December 2014

33

LEDELSE

Boganmeldelse

Gamle dyder i en hurtig tid Det meningsfulde findes ikke inden i os selv, men imellem os, skriver psykologiprofessor Svend Brinkmann i sin bog ”Stå fast – et opgør med tidens udviklingstvang”. Et vigtigt budskab til ledere i dag, mener anmelder Jesper Hansen.

Af | Jesper Hansen , teamleder, Team Miljø, Jammerbugt Kommune

Er du træt af Coveys ”7 gode vaner” eller af at lede ud fra mulighedsrummet i en ankommende fremtid? Eller har du siddet på lederuddannelsen med en mavefornemmelse af, at anerkendende udforskning til MUS ikke helt er dig? Så er Svend Brinkmanns nye bog ”Stå fast - et opgør med tidens udviklingstvang” måske noget for dig.

Psykologiprofessoren fra Aalborg gør oprør mod forandringsparatheden og selvhjælpskulturen i vores samfund, og bogen er udformet som en parodi på de selvhjælpsbøger, der gennem en syv-otte trin lover, at du finder overskuddet til selvrealisering indeni dig selv. Bogen er ikke skrevet specielt til ledere, men behandler undervejs

Svend Brinkmanns 7-trinsguide: 1. Hold op med at mærke efter i dig selv 2. fokuser på det negative i dit liv 3. Tag nej-hatten på 4. Undertryk dine følelser 5. Fyr din coach 6. Læs en roman – ikke en selvhjælpsbog eller en biografi 7. Dvæl ved fortiden

34

Teknik & Miljø / December 2014

eksempler fra alle dele af, hvad Brinkmann kalder ”en accelererende kultur”, herunder ledelse i arbejdslivet.

Forfriskende karikatur Anbefalingerne i bogen fungerer som en slags antiteser til tidens udviklingstvang. Den karikerede form er forfriskende, og Svend Brinkmann sætter velskrevet og humoristisk spot på en række paradokser i vores tids fokus på fremtiden og søgen efter sandheden inde i individet. Specielt de første fem kapitler introducerer en harsk kritik af bl.a. coachingbranchen, den anerkendende leder, Teori U og positiv psykologi.

Undervejs i bogen fornemmes det, at målet helliger midlet, og det betyder, at pointerne bankes ind en kende unuanceret. Fx er kritikken af mindfulness som instrument for selvrealisering i orden, fordi det efterlader ansvaret for stress på individet. Men mindfulness er en videnskabeligt veldokumenteret proces, der har hjulpet tusindvis af mennesker verden over, og det filosofiske bagtæppe for mindfulness er ikke uden lighedspunkter med stoicismen, som Svend Brinkmann slår på tromme for. Ligeledes kan der siges meget om

den måde anerkendende udforskning bliver praktiseret på, men bag den lidt ubehjælpsomme oversættelse af begrebet Appreciative Inquiry ligger der et tankesæt, der ikke er det lidt lalleglade positivistiske gods, som Svend Brinkmann får det reduceret til i bogen.

Stoicisme for ledere Bogen igennem refereres til de gamle græske stoikere, og der sluttes af med en mere systematisk introduktion til stoicismen. Her nærmer vi os bogens stærkeste budskab set i en lederoptik.

Besindelsen på en etik, der udspringer af pligt overfor vores relationer, og at det meningsfulde ikke er indeni i os selv, men imellem os. Bogen er en vedvarende insisteren på gamle dyder som sindsro, pligtfølelse og værdighed.

Det kan en reflekterende leder nok have brug for i en hverdag under evig forandring.

Fakta om bogen: Titel: Stå fast - et opgør med tidens udviklingstvang Forfatter: Svend Brinkmann Forlag: Gyldendal Business

Mødestedet for den danske natur- og miljøsektor Velkommen til medarbejdere fra kommuner, regioner, stat, interesseorganisationer og private virksomheder.

19.-20. maj 2015 SĂŚt kryds i kalenderen Comwell Kolding 19.-20. maj 2015

I samarbejde med:

Faglige samarbejdspartnere:

Konferencen arrangeres af:

Tema: Forsyning

Omstilling til grøn energi

Statslige målsæt – lokale udfordringer Hjørring og Ringkøbing-Skjern kommuner samarbejder om de lokale varmeværkers udfordringer med at omstille til grøn energi. Målet er at skabe et overblik over muligheder.

Af | Martin Berg Nielsen, teamleder i Team Bæredygtig Udvikling, Hjørring Kommune

Danmark har en meget ambitiøs målsætning om at hele energiforsyningen i 2050 skal være baseret på vedvarende energi. For at nå den målsætning, må en række centrale energiaktører ændre markant i måden, de producer energi på. Her spiller lokale varmeforsyninger en yderst vigtig rolle. Den omstilling, de skal i gang med, kræver dels, at rammevilkår understøtter omstillingen og dels en proces, hvor de lokale bestyrelser får mulighed for at arbejde med fremtidige muligheder og udfordringer.

Hjørring Kommune samarbejder med Ringkøbing-Skjern Kommune om et af de 14 Strategisk Energiplan-projekter (SEP) støttet af Energistyrelsen, hvor fokus er på de lokale varmeforsyningers udfordringer med grøn omstilling.

Begge kommuner har hver 12 varmeforsyninger, som alle kender de statslige målsætninger, men som hver især har fokus på at optimere egne anlæg mht. økonomi og drift.

Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune har en strategisk energiplan med en målsæt-

36

Teknik & Miljø / December 2014

ning om at blive 100 procent selvforsynende med vedvarende energi i 2020.

Specielt relevant for de lokale varmeforsyningerne er, at det mål nås dels ved at fokusere på energibesparelser og dels ved en udbygning af anlæg, hvor energi produceres med vind, biogas og andre kilder.

Ringkøbing-Skjern Kommune har et konstruktivt samarbejde med de lokale varmeforsyninger. I det aktuelle projekt arbejder kommunen og forsyninger tæt sammen om, hvordan en større lokal produktion af el fra vind kan bruges.

Dels som en mulighed for varmeproduktion, og dels hvad det betyder for lokale kraftvarmeanlæg. Desuden arbejdes der med mulighederne i en udbygning af gyllebaserede biogasanlæg.

Hjørring Kommune Hjørring Kommune har også udarbejdet en strategisk energiplan, hvor kommunen har formuleret 33 nødvendige handlinger for at opnå en energiforsyning baseret på vedvarende energi. En af handlingerne er, at de lokale varmeforsyninger skal udarbejde en hand-

lingsplan for grøn omstilling.

I Hjørring har det aktuelle projekt givet mulighed for et øget samarbejde med lokale varmeforsyninger. Alle værkernes bestyrelser har deltaget i hver deres procesmøde, hvor fremtiden blev præsenteret. De blev bedt om at tage stilling til, hvilke tiltag de vil arbejde videre med for at blive mindre afhængige af fossilt brændstof.

Resultatet af procesmøderne er på et efterfølgende fællesmøde ”kogt ned” til fire projekter, som parterne arbejder videre med: • Indregulering af private anlæg og målere • Solfangere og varmepumper • Transmissionsledninger og overskudsvarme • Strategi/visionsarbejde

Fælles erfaringer og forventninger Det er oplevelsen, at værkerne og værkernes bestyrelser meget gerne vil tale om, hvad de kan gøre for at sikre den grønne omstilling. Mange værker er i gang med konkrete anlæg, og flere har projekter enten i skuffen eller på teg-

Tema: Forsyning

tninger nebordet. Projekterne handler blandt andet om solfangeranlæg og muligheder for store varmepumper.

Når projektet er slut, vil de lokale varmeværker i de to kommuner have et tydeligere billede af, hvad fremtiden byder, og hvilke muligheder det giver det enkelte værk.

Partnerskabet: Omstilling af energien i kommunerne Projektet er en del af Partnerskab: omstilling af energien i kommunerne, som er et samarbejde mellem Energistyrelsen og KL. Partnerskabet består af 14 projekter, som alle har tilsagn om støtte fra regeringens puljemidler til strategisk energiplanlægning og den grønne superpulje. Følg partnerskabet her: www.kl.dk/partnerskabet

Teknik & Miljø / December 2014

37

Tema: Forsyning

Effektivisering

Tigerspring giver gevinst på 40 procent Tre kommunalt ejede forsyningsselskaber har valgt hver sin strategi for at opnå en effektiv industriel produktion, som giver deres ejere og kunder betydeligt mere for pengene.

Af | Kim Schauman, journalist, Niras

Der er mange penge at tjene, hvis de kommunalt ejede forsyningsselskaber bliver drevet mere effektivt. Erfaringerne fra de selskaber, der er nået længst, viser, at kunderne og de kommunale ejere kan få 40 procent mere for pengene, end de får i gennemsnit i dag.

- Det er nødvendigt med en konsolidering for at høste gevinsten. Men det betyder ikke nødvendigvis, at selskaberne skal slås sammen, eller at de skal blive multiforsyningsselskaber. Der tegner sig tre forskellige måder at opnå gevinsterne på, forklarer chefkonsulent Christian Rosen Balder fra det rådgivende ingeniørfirma Niras.

Han er ledelseskonsulent og specialiseret i rådgivning af forsyningsselskaber, og han står bag skønnet om et gennemsnitligt forbedringspotentiale på 40 procent i de i alt 87 kommunalt ejede forsyningsselskaber. Hans vurdering baserer sig på et indgående kendskab som rådgiver for en række af selskaberne, ikke mindst de der er længst fremme.

Industrialisering nødvendig For at opnå gevinster i den størrelsesorden er det nødvendigt, at for-

38

Teknik & Miljø / December 2014

syningsselskaberne gennemgår en klassisk industrialiseringsproces. Det kan enten gøres ved at opnå stor skala og fusionere forsyningsselskaberne på tværs af kommunegrænserne, sådan som Holbæk Forsyning A/S planlægger at gøre med naboselskaberne i Lejre, Sorø og Roskilde. Eller det kan gøres ved at opnå skala inden for en enkelt kommune og fusionere de forskellige forsyningsselskaber på tværs og samarbejde med andre selskaber om eksempelvis indkøb, sådan som Vordingborg Forsyning gør. Eller det kan ske ved at optimere inden for et snævert forsyningsområde i en enkelt kommune, som Herning Vand gør.

Selskaberne i Holbæk, Vordingborg og Herning hører til de selskaber, der er langt fremme i industrialiseringsprocessen. I Vordingborg og Herning, hvor man er længst, lyder vurderingerne samstemmende, at man på få år har været i stand til at opnå en effektivisering på omkring 40 procent.

- Det vil jeg faktisk sige. Jeg tror ikke, at det er langt derfra, siger Søren Mikkelsen, administrerende direktør for Vordingborg Forsyning.

I Herning Vand, hvor selskabet har

igangsat en strategi under overskriften ”Mere for mindre,” har virksomheden bl.a. nedsat CO2-udledningen med 25 procent på tre år og sænket prisen på drikkevand med 20 procent. Til gengæld er spildevandsafgiften sat op med 17 procent.

Penge til større investeringer - Vores pris for rensning af vandet er blandt de laveste i Danmark, men det nytter ikke noget, hvis det sker på bekostning af de værdier, tidligere generationer har opbygget, og dermed bare sender regningen videre til de kommende generationer, fremhæver direktør for Herning Vand, Niels Møller Jensen.

Derfor har selskabet netop vedtaget en 40 års investeringsplan, som skal indhente investeringsefterslæbet. Så det er især her pengene fra effektiviseringen investeres.

I Vordingborg har selskabet senest sænket spildevandstaksten med 25 procent. Vandprisen er ikke steget nominelt, selv om der har været en volumenmæssig forbrugsnedgang på 10 procent. Også her er investeringerne øget. Selskabet er et multiforsyningsselskab, der foruden rent vand og

Tema: Forsyning

Kultur vigtigere end teknik

rensning af spildevand producerer el og fjernvarme og endda driver el-nettet.

Ventetid giver udfordringer I Holbæk mangler man at hente en del af effektiviseringsgevinsterne, fordi fusionen med selskaberne i Lejre, Sorø og Roskilde endnu ikke er gennemført.

- Udfordringen lige nu er at holde sammen på vores selskaber, indtil det fælles selskab er en realitet, forklarer administrerende direktør Susan Münster.

Risikoen er, at medarbejderne bliver nervøse i ventetiden og måske vælger at søge andre steder hen. Der skal jo eksempelvis kun bruges én administrerende direktør i det ny selskab.

- Jeg tror 100 procent på det her projekt. Står jeg om et år uden job, så tror jeg på, at der er et job til mig andre steder, siger Susan Münster.

Få selskaber er holistiske Ifølge Niras findes der stadig kommunalt ejede forsyningsselskaber, som primært er havaribaserede i deres tilgang til service og investeringer. Her har man detailviden om tilstanden af ens anlæg, så uplanlagt tid med reparation, når noget går i stykker, står i

vejen for en planlagt, sikker og effektiv drift. Flertallet har dog som minimum kalenderstyring af tilsyn og service.

Der er dog også efterhånden en større og større gruppe, der har en tilgang, der bygger på en viden om tilstanden i deres anlæg, som gør det muligt at differentiere servicen. Men det er de færreste kommunalt ejede forsyningsselskaber, der har udarbejdet detaljerede risikovurderinger og bygger deres tilgang på, hvor pålidelige deres anlæg er. Og kun de allerfærreste selskaber har en holistisk tilgang, hvor økonomi, processer, kompetencer, organisation m.m. er optimeret og giver mulighed for en tidssvarende industriel drift.

De kommunalt ejede forsyningsselskaber blev skilt ud i aktieselskaber i 2010 efter en ændring af Vandsektorloven, og dermed blev effektiviseringsprocessen for alvor sat i gang.

Vordingborg Forsyning og Herning Vand har begge opnået en tidssvarende industriel drift, hvor tilgangen til processer, kompetencer, organisation m.m. er holistisk i samme grad som i store private industrivirksomheder som eksempelvis Danfoss, Grundfos og Novo Nordisk.

Begge steder har man den erfaring, at det organisatoriske og personalemæssige – og dermed virksomhedens kultur – er det vigtigste. De mange tekniske optimeringer har kun kunnet gennemføres, fordi medarbejderne arbejder godt sammen, har de rette kompetencer og en kultur, der kombinerer den enkeltes ansvar med fællesskabet og sikrer, at de fleste forandringer kommer nedefra, efter at ledelsen har udstukket de overordnede rammer. Begge selskaber har gennemført trivselsmålinger, som dokumenterer en høj trivsel og lavt sygefravær. Herning Vand modtog oven i købet CO-Industris samarbejdspris i slutningen af oktober. Prisen er en anerkendelse til virksomheder i industrien, der i hverdagen beviser, at både produktivitet og trivsel blomstrer, når ledelse og medarbejdere samarbejder.

- Vi er meget stolte af den pris, siger direktør for Herning Vand, Niels Møller Jensen.

Teknik & Miljø / December 2014

39

Tema: Forsyning

Affaldssortering

Genbrugt flamingo bliver til gulve De grønne, industrielle symbioser trives i Holbæk og flere andre kommuner.

Borgerne vil gerne gøre en ekstra indsats og sortere affald, når de kan se, at det virker.

Af | Kim Schauman, journalist, Niras

Borgere i Holbæk, som får mulighed for at sortere deres affald, er mere motiverede for at sortere, end folk er de fleste andre steder. For på den måde kan alle i Holbæk fra 2015 gøre noget godt for miljøet, og de vil samtidig tjene penge på det. Godt nok er det meget få penge og indirekte, fordi borgerne med sorteringen hjælper Holbæk Forsyning A/S til at spare nogle i den store sammenhæng mindre beløb. Men hvad der er sparet er tjent og gives videre til folk i form af billigere eller bedre ydelser.

Et af nøgleordene i den lokale succeshistorie er symbioser – grønne, industrielle symbioser - mellem på

40

Teknik & Miljø / December 2014

den ene side affald fra Holbæk Forsyning A/S’ genbrugspladser og spildevandsrensning og på den anden side virksomheder med aktiviteter i lokalområdet. En af virksomhederne er Galaxe Gulve, som benytter det lette og isolerende plastmateriale flamingo i sin produktion af lette betongulve af mærket Thermozell.

- For et par år siden indgik vi den første aftale om at få det indsamlede flamingo fra genbrugsstationerne hos Holbæk Forsyning. Siden har vi også indgået aftaler med selskaberne i Odsherred og Roskilde om at få deres flamingo. De leverer det til os i contai-

nere, og vi finsorterer det og kører det gennem vores kværne, så det bliver til kugler, der kan anvendes i vores gulve, forklarer direktør og ejer af Galaxe Gulve, Hans Rasmussen.

Vil gerne sortere Dermed slipper Holbæk Forsyning A/S, som står for affaldsbehandling i kommunen, for at køre flamingo til forbrænding i Roskilde og betale afgift for det.

Foruden at have sortering på genbrugsstationerne har Holbæk Forsyning A/S i det seneste halvandet år som et forsøg haft ekstra affaldsbeholdere til plast og metal placeret hos 1.000 husstande.

Tema: Forsyning

Forsøget at gået så godt, at det til næste år rulles ud i hele kommunen.

- Vi har undersøgt, om husstandene er villige til at sortere deres affald, og det kan vi se, at de i høj grad er, siger administrerende direktør for Holbæk Forsyning A/S, Susan Münster.

Holbækkerne har fået at vide, hvordan Holbæk Forsyning A/S arbejder sammen med lokale virksomheder om at genbruge det materiale, der er affald for borgeren, men en ressource for virksomhederne.

- At man som kunde oplever, at man får noget igen, er i meget høj grad motiverende for viljen til at sortere affaldet, påpeger Susan Münster.

Holbæk Forsyning A/S har flere symbioser i sin pipeline, herunder et projekt som skal gøre spildevandsslam til god, forureningsfri gødning sammen

med læsket kalk, der er en overskydende ressource fra produktionen af gas i den lokale afdeling af gasproducenten Strandmøllen.

Direkte innovation Holbæk Forsyning A/S har også netop søgt og fået tilsagn om støtte til udvikling af et nyt, lille affaldssorteringssystem, der skal kunne anbringes under køkkenvasken i borgernes hjem og gøre det nemmere for borgerne at sortere affaldet. Pengene til udviklingen er bevilget fra Miljøstyrelsens Udviklings- og Demonstrationsprogram, det såkaldte MUDP-program. Med den rigtige beholder skulle borgernes motivation til at sortere deres affald gerne stige endnu mere.

- Det er et godt eksempel på, at forsyningsselskaberne også direkte

kan være med til at drive innovationen, lige som det også sker inden for spildevandsområdet, siger Christian Eriksen fra NIRAS, der som en del af den nationale task force om at fremme industrielle symbioser rådgiver ikke bare Holbæk Forsyning A/S, men virksomheder og forsyningsselskaber i hele Region Sjælland, Region Hovedstaden og Bornholms Regionskommune.

KONFERENCE 19. -20. MARTS 2015

Teknik & Miljø / December 2014

41

Planlægning

Attraktivt bosætningssted

Borgere i Tjæreborg ændrer adfærd Med projektet ”Tjæreborg – en by med Energi” sætter Esbjerg Kommune fokus på, hvordan bæredygtige tiltag kan udvikles og realiseres i borgerhøjde. Konkrete tiltag er sat i gang.

Af | Lene Straarup Skygebjerg, klimakoordinator, Esbjerg Kommune

Esbjerg Kommune vil med ’Tjæreborg – en by med Energi’ demonstrere i skalaen 1:1, hvordan bæredygtige tiltag kan bruges til at sætte rammen for en bys udvikling og gøre den attraktiv som bosætningssted i fremtiden. Sigtet er derfor ikke alene fysiske ændringer via energioptimering i bygninger eller mere intelligente energisystemer, men også adfærdsændringer gennem læring om klima og bæredygtighed samt attraktive løsninger i byens rum.

Det er et organisatorisk puslespil at få alle elementerne til at spille sammen, så det skaber merværdi. Men udbyttet af et tværfagligt samarbejde og syner-

Fakta

Esbjerg Kommune arbejder målrettet med positionen som Danmarks EnergiMetropol.

Projektet ’Tjæreborg – en by med Energi’ er et naturligt og vigtigt skridt på vejen.

42

Teknik & Miljø / December 2014

gieffekter mellem forskellige indsatser er tilsvarende større, erfarer Esbjerg Kommune.

- Selvom borgerinddragelse er tidskrævende, er mange af vores erfaringer med udviklingsprojekter, at ressourcerne er givet godt ud og skaber godt ejerskab, udtaler Hans Kjær, direktør for Teknik & Miljø, Esbjerg Kommune.

Projektets innovative del og særlige potentiale ligger i dets fokus på sammenhænge. Sammenhænge mellem de organisatoriske processer, konkrete projekter og adfærdsændringer. Det understøttes ved: • Eksperimenterende borgerinvolvering og sammenspil mellem forskellige faggrupper.

• At byen skal indrettes med attraktive uderum og gode forbindelser, så der skabes fysiske rammer for borgernes hverdag, der gør det logisk og selvfølgeligt at agere klimavenligt og bæredygtigt.

- Det er vigtigt, at projektet er medvirkende til, at der sker en ændring, som borgerne kan se og opleve i dagligdagen, siger Hans Kjær.

Projektet søger at opnå succes gennem aktiv samskabelse. Det primære greb har i den indledende fase været at udpege sammenhænge på tværs af projektet – såkaldte krydsfelter - både på det organisatoriske plan og på indsatser.

Indsatser Ni arbejdsgrupper er blevet sammensat af fagfolk fra den kommunale forvaltning, forsyningsselskaberne, lokale borgere, lokalråd og private aktører. De har i et tværfagligt samarbejde beskæftiget sig med ni aspekter inden for klima og bæredygtighed. Alle indsatserne er blevet krydslæst og de væsentligste identificeret. Indsatserne giver, udover bæredygtige løsninger, også svar på en række af de udfordringer i bymiljø og infrastruktur, som borgerne har peget på. Konsulenter har arbejdet med at forme krydsfelter. Et udpluk er beskrevet her: Fremtidens bolig - Next Step Village er et eksempel på et visionært boligbyggeri, hvor bæredygtige løsninger

synlighed

Bymidten bliver omdannet fra parkeringsplads til grønt centrum.

gå til integreres i designet, og boligerne får et minimeret C02 fodaftryk. Formidlingen af projektets Cradle-to-Cradle (livscyklus tankegang) principper er vigtig, da det er en kilde til inspiration for borgere og projektdeltagere. Både hvad angår ressourcer, og hvordan vi fremadrettet tager hånd om sunde bygninger, affald og øgede vandmængder. Byggeriet skal fungere som et udstillingsvindue for, hvordan en bæredygtig og moderne hverdag kan se ud i en energi og selvforsynende bolig. Herfra kan borgerne ”plukke” gode ideer til, hvordan hverdagen kan indrettes og forbedres inden for projektets arkitektur.

Et grønt centrum - I Tjæreborg er der ikke et naturligt centrum, hvor borgerne mødes. Et regnvandsbassin omgrænset af grønne områder skal være med til at understøtte et nyt grønt centrum. Området skal fungere som et aktivt samlingssted for byens borgere og samtidig gøre det muligt at aflede regnvand i perioder med store nedbørsmængder.

Grønne ambassadører - Skolen har temauger, udnævner egne ambassadører og opretter miljøfag. Der er med projektets indsatser lagt op til, at konkret læring bringes ud i byrummet fx via smartphone teknologi og fysiske løsninger, der giver oplevelser og motiverer og gør bestemte steder interessante at opholde sig.

Godt forankret Processen bag projektet bygger på en stærk forankring i det lokale miljø, herunder lokalråd, følgegrupper og inddragelse af unge. Derudover har der været afholdt forskellige arrangementer og konkurrencer. Samarbejdet på tværs og de mange fælles aktiviteter i byen skaber rammen for, at borgerne mødes og motiveres til selv at videreføre de gode idéer og projekter.

Resultaterne fra projektet i Tjæreborg skal tilføre ny viden om muligheder for ændring af borgernes adfærd inden for klima og bæredygtighed og igangsætte best practise på området.

grunde Vil i sælge flere byggegrunde? så skal i gå til den – med en aktiv salgsindsats. grundene skal være synlige – i landskabet og på de medier, hvor folk leder efter bolig.

Tankegang har sat skub i grundsalget i en stribe kommuner og kommer gerne forbi til en snak om grundsalg og bosætning.

Frederikshavn Køge T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

planlægning

Alle skyder på Planloven er i modvind, og dens argeste modstandere vil helt afskaffe den. ’Pas på, I ikke skaber wild west-tilstande’, lyder svaret fra Danske Planchefer.

Af | Jakob Fälling, journalist

Illustration | Øivind Hovland

- Aldrig har der været mere blæst om vores fag og vores rolle. Sådan siger Peter Bagge, formand i Danske Planchefer og planchef i Esbjerg Kommune, efter den seneste planlovsdebat.

Paradoksalt nok er kritikere og tilhængere enige om, at planloven har været med til at skabe et godt land, som er godt at leve i. Men fænomener som globalisering, konkurrence byerne imellem og affolkning af landdistrikterne har udfordret den klassiske planlægning. Forandringshastigheden i samfundet er gået op, og dermed også behovet for fleksibel planlægning.

- Vores faglighed er noget helt andet end for ti år siden. Vi er nødt til at se os selv i en helt anden rolle, siger Peter Bagge og fortsætter: - Vi skal tænke helhedsorienteret for at imødekomme de udfordringer, som samfundsudviklingen medfører.

Men vi skal også kunne agere langt mere smidigt og have fokus på at skabe vækst.

Udviklingen har gennem de seneste år udfordret planlæggernes selvopfattelse, da planlæggerne ikke længere kan nøjes med at tegne de store linjer og gennemføre afgørelser i konkrete

44

Teknik & Miljø / December 2014

planlægning

planloven – og planlæggerne sager. I dag skal planlægningen være mere proaktiv, samarbejdende og servicemindet. I flere kommuner bliver erhvervsudviklingsafdelinger og planafdelinger lagt sammen.

Nyt paradigme Plancheferne kalder selv situationen for ’et paradigmeskift’, men føler sig ofte fanget mellem et plansystem, der er gammeldags, og en virkelighed, der kræver helt nye løsningstyper. På lokalt plan har det medført en meget omfattende modstand mod planloven. Blandt andet har 88 procent af landets borgmestre ønsket ændringer i de love, der regulerer planlægningen.

Men mange af kritikerne skyder forbi målet, lyder det fra Danske Planchefer.

De nye krav kan nemlig ifølge plancheferne langt hen ad vejen mødes uden en lovændring. Simpelthen ved at staten administrerer planloven efter andre principper, så kommunerne og staten går i dialog om lokalplanerne. I

dag oplever kommunerne mange skrivebordsafslag og automatafgørelser.

- Planlovens formål er godt og sikrer en sund opbygning af landet. Den lov sikrer, at vi tænker bæredygtigt og ressourcebevidst, siger Peter Bagge og understreger, at disse mål sagtens kan nås uden at hindre vækst. Derfor er planchefen ikke død, men i allerhøjeste grad nødvendig for at kunne sikre en udvikling, landet og borgerne også kan leve med om 10, 20 eller 50 år.

- Planlægningen er bestemt ikke overflødig, snarere tværtimod, siger Peter Bagge.

- Vi har faktisk fået mere ’finkirurgi’ i vores værktøjskasse, der eksempelvis gør, at man kan lokalplanlægge på nye måder i eksisterende byområder. Du kan ændre dele af planloven og stadig få den til at leve op til dens ganske fornuftige formål, siger han.

Via Kommunernes Landsforening er de to foreninger gået i dialog med fem ministerier om emner som detailhandel, støj, det åbne land, kyst og strand samt nye lokalplanredskaber. Arbejdet, der slutter 1. marts 2015, peger i retning mod en ændret form for planlægning herhjemme.

Planlov ajour Plancheferne har dog også klare ønsker til en ajourføring af planloven. Blandt andet bør kommunerne have større råderum.

- Kommunerne har størrelse og faglighed nok til at gennemføre en solid planlægning, siger Peter Bagge. Han bliver bakket op af formanden for KTCs planfaggruppe, Poul Hvidberg Hansen.

” Derfor er planchefen ikke død, men i allerhøjeste grad nødvendig for at kunne sikre en udvikling, landet og borgerne også kan leve med om 10, 20 eller 50 år”

Teknik & Miljø / December 2014

45

planlægning

Farvel til planlægning Planlægning hører velfærdsstaten og dermed fortiden til, mener professor ved CBS, Ove Kaj Pedersen.

- Planlægning, som vi har kendt den, er på vej ud af denne verden. Det samme gælder funktionen planchef.

Så kort opsummerer professor Ove Kaj Pedersen det paradigmeskift, de danske kommuner og planmyndigheder står i.

- Planlægningens storhedstid var efterkrigstiden. Det var en måde at undgå industrialiseringens værste konsekvenser, og den var et fint værktøj til at forebygge forurening og åbne for demokratisk deltagelse, siger Ove Kaj Pedersen.

Ifølge professoren skete skreddet i starten af 1990’erne, da velfærdsstaten blev sat skak af globaliseringen og dereguleringen af markederne. I dag skal kommunernes planlæggere navigere i et helt andet felt end tidligere: • I et globalt byhierarki, hvor få, store byer er dynamoer for udvikling i resten af landet.

• I ’komplementære byområder’, hvor forskellige funktioner trives side om side og skaber vækst.

• I uformelle netværk af aktører, der tiltrækker folk og ressourcer udefra og derved skaber udvikling.

Det betyder i følge professoren, at hele planlægningens funktion og indhold er forandret. Han afviser dog ikke, at kommunerne har brug for planlæggere, eksempelvis til at medskabe de kvaliteter, der tæller i bykonkurrencen.

- Nogle kommuner har øje for denne udvikling. Andre har slet ikke, siger han og tilføjer, at kun de kommuner, der tager politisk ledelse i dette nye styringsrum, vil have held med at tiltrække vækst og udvikling til deres lokalområde.

Farvel til planloven Liberalt folketingsmedlem Villum Christensen vil af med planloven og håber, at det sker i forbindelse med et magtskifte efter næste folketingsvalg.

- Jeg ser et oprør mod planloven. Vi vil have opgaverne ud til kommunerne.

Sådan siger Liberal Alliances folketingsmedlem Villum Christensen, der egentlig er enig med de overordnede principper i planloven, men ikke i den måde, principperne administreres på.

- Man skal selvfølgelig ikke helt opgive styring, men styringen kan efter min mening sagtens ligge lokalt.

Man bliver altså ikke dummere af at være tættere på borgerne, siger han og tilføjer:

46

Teknik & Miljø / December 2014

- Måske kan man ikke blive ved med at lappe på den lov. Vi skal tænke planloven helt anderledes.

Villum Christensen arbejder derfor sammen med de borgerlige partiers ordførere på området for at forberede et beslutningsgrundlag. Han mener, at opgøret med planloven kan blive til virkelighed ret hurtigt.

- Jeg håber, at det kan blive skrevet ind i regeringsgrundlaget, hvis blå blok overtager regeringsmagten efter næste folketingsvalg. Så er vi sikre på, at det bliver til noget, siger han.

affald & ressourcer

Klumme

EU-udspil om affald kan være en genistreg I sommer sendte EU-Kommissionen en meget omfattende pakke om cirkulær økonomi i høring. Pakken vil ændre en række affaldsdirektiver og direkte påvirke kommuner og virksomheder. Først skal Rådet og Parlamentet dog overbevises.

Af | Esben Norrbom, public affairs manager, Dansk Affaldsforening

Der er almindeligvis to strategisk forskellige grunde til, at man melder meget ambitiøse miljøpolitiske mål ud. Den ene er imagestrategisk, hvor man ønsker at signalere forandring og opnå et mere proaktivt image, a la CO2-neutralitet i 2030,-40 eller -50. Den anden er af mere forhandlingsstrategisk karakter, hvor man melder et overambitiøst mål ud for at sikre sig, at det endelige resultat lander et godt sted mellem spiseligt og ambitiøst.

I EU-Kommissionens udspil til en cirkulær økonomi tyder alt på, at man har valgt den forhandlingsstrategiske grund. Det kan vise sig at være velvalgt set i lyset af, at medlemslandene i disse år også på miljøområdet helst vil gå frem med små skridt.

Gal eller genial Dog kan strategien give bagslag, særligt hvis både Rådet og Parlamentet ser flere udfordringer end muligheder.

Ligesom gal og genial er nært beslægtet i forskningsverdenen, er ambitiøs og urealistisk det ofte i politik. Skal Rådet og Parlamentet overbevises, skal det sandsynliggøres, at målsætningen kan opnås i praksis fra nord til syd. Tror man reelt på, at alle EU-lande kan genanvende 70 procent i 2030 i et Europa, hvor en tredjedel af affaldet deponeres?

Det kan ende med at blive en kamp om

”Ligesom gal og genial er nært beslægtet i forskningsverdenen, er ambitiøs og urealistisk det ofte i politik.”

tal, for det afhænger i høj grad af, hvad der tæller med i regnskabet. Den kamp vil forventeligt indgå i forhandlingerne til det sidste. Bl.a. forlyder det, at lande som Østrig og Tyskland, der i dag ligger højt i genanvendelsesstatistikkerne, kan komme til at stå dårligere i det nye regime, hvis der måles på, hvad der reelt kommer ud af behandlingsanlæggene frem for, hvad der kommer ind.

Dertil kommer, at den første paneuropæiske reaktion på Kommissionens forslag netop er lanceret af Council of European Municipalities and Regions i EU med en ret tydelig tilkendegivelse af, at 70-procent-målet nok er tættere på galt end genialt. Selvom kommunernes paraplyorganisation i EU ikke har formel magt, er de en helt afgørende allieret at have med om bord, hvis forslaget skal blive til virkelighed. Særligt da forslaget har et overvejende fokus på husholdningsaffald, som er kommunernes ansvar.

Langstrakt brydekamp Selvom sorte skyer trækker sammen over Rue de la Loi i Bruxelles, hvor Kommissionen har til huse, tyder det på nuværende tidspunkt ikke på, at forslaget bliver pure afvist og sendt retur.

Der forventes en langstrakt brydekamp mellem Rådet og Parlamentet, bl.a. har flere af de centraleuropæiske lande al-

lerede dannet en alliance i den såkaldte Visegrad gruppe, der skal sikre deres interesser. De vil ikke tage sig det billigt betalt, hvis affaldet fra europæiske lossepladser skal flyttes opad i affaldshierarkiet. Samtidig vil mange af de ”gamle” medlemslande ikke sætte himmel og jord i bevægelse, hvis de ”nye” ikke leverer varen.

Alt tyder på, at vejen er lang og med det forventelige resultat, at målet må nedjusteres. Det kan dog vise sig at være et ganske tilfredsstillende resultat for Kommissionen, fordi man dermed får igangsat en bevægelse, der bliver svær at stoppe. Det kan i sidste ende betyde, at Kommissionens udspil er genialt.

Teknik & Miljø / December 2014

47

natur & miljø

Nyt projekt

Rensning af spildevand fra hospitaler Ved at rense hospitalsspildevand for lægemiddelstoffer kan man forbedre miljøet for planter og dyr i naturen. Men skal hospitalerne rense deres spildevand, så det kan ledes direkte ud i søer og åer? Eller skal de rense for de mest problematiske stoffer og lade det lokale renseanlæg om resten? Et nyt projekt adresserer netop dette.

Af | Af Alice Thoft Langerhuus1, Sabine Lindholst1, Henrik R. Andersen2, Ravi K. Chhetri2, Kamilla M.S. Hansen2, Kim Sundmark3, Christina Sund3, Monica Escola4, Kai Bester4, Thomas Møller5, Klaus Litty1, Caroline Kragelund1 Technologisk Institut, 2Det Tekniske Universitet, 3Veolia Water Solutions & Technologies, 4Aarhus Universitet, 5det Nye Universitetshospital (Aarhus, Denmark).

1

Danske sygehuse står i øjeblikket over for en stor udfordring. De bliver mødt med krav om at reducere deres udledning af lægemidler i spildevand. Dog er teknologien til rensning af hospitalsspildevand endnu ikke udviklet og afprøvet. Man har derfor igangsat et nyt projekt, der skal tage udfordringen op: ”Miljøeffektiv rensning af højpotente lægemiddelstoffer i hospitalsspildevand”, populært kaldet MERMISS, i samarbejde mellem Det Nye Universitetshospital ved Skejby, Teknologisk Institut, Krüger, Air Liquide, DTU, AU, samt Herning Vand og Aarhus Vand.

Projektet skal udvikle en teknologi til rensning af lægemidler i spildevand og vurdere, hvor og hvordan rensningen kan gøres bedst i forhold til både miljø og økonomi.

Teknologien En udfordring er, at hovedparten af medicinforbruget i Danmark (>95%) sker i hjemmet. Derfor er det nødvendigt at tage stilling til, hvilke strømme der skal renses: (1) kun de mest problema-

48

Teknik & Miljø / December 2014

natur & miljø

tiske spildevandstrømme fra enkelte afdelinger af hospitalet (delstrøm) (2) al spildevand fra hospitalet (hovedstrøm), og/eller (3) rensning for lægemidler som et ekstra trin på det lokale renseanlæg (figur 1).

På forsyningernes renseanlæg renses spildevand med aktiv slam, hvor hurtigt voksende bakterier favoriseres pga. den hurtige udskiftning af overskudsbiomasse. Mange lægemidler omsættes kun af langsomt voksende bakterier, og disse lægemidler vil derfor ikke omsættes i tilstrækkelig grad i et normalt renseanlæg. I dette projekt udnyttes en teknologi kaldet ’moving bed biofilm reactor’ (MBBR) med biofilm på bærelegemer i reaktorerne (Figur 2). Disse plastlegemer tilbageholdes i anlægget, hvor langsomt voksende bakterier kan danne biofilm på overfladen. Flere tanke placeres i serie, hvilket bevirker at forskellige forhold vil opstå i de forskellige beholdere, som fremmer forskellig bakterievækst. Af denne grund fjernes derfor både let omsættelige stoffer, men også mere svært nedbrydelige stoffer nedbrydes i dette system. Nogle lægemidler er dog meget svært omsættelige for bakterierne, og man er derfor nødt til at fjerne disse stoffer kemisk. Dette gøres ved hjælp af ozon.

Det virker Forsøgsopstillingen med MBBR-teknologien har indtil videre været opstillet på Aarhus Universitetshospital – Nørrebrogade, og har renset en forurenet delstrøm fra onkologisk afdeling.

Resultaterne indtil videre viser klart, at teknologien virker. En række forsøg på MBBR opstillingen blev udført, hvor 7 lægemidler blev tilsat inden spildevandet renses. Målinger før og efter rensning påviser derfor, hvor effektivt systemet er til at fjerne forskellige typer af model-lægemidler: (i) de let omsættelige (ibuprofen og naproxen), (i) de middelsvært omsættelige (ketoprofen, gemfibrozil og mefenaminsyre) og (iii) de svært omsættelige (dichlofenac og clofibrinsyre).

Resultaterne er meget lovende for specielt de let omsættelige lægemidler,

Projektet arbejder med tre former for rensning: 1) Problematiske delstrømme fra enkelte afdelinger renses inden det blandes med spildevand fra resten af hospitalet.

2) Al spildevandet fra hospitalet renses inden spildevandet ledes til renseanlægget hvor det blandes med spildevand fra resten af byen.

3) MBBR teknologien bruges som efterpolering på det lokale renseanlæg inden spildevandet ledes ud i naturen.

der fjernes fuldstændigt inden for få timer - ca. 1 døgn. Ligeledes reduceredes koncentrationen af de middelsvært omsættelige lægemidler med op til 6088% i systemet i de første 24 timer efter tilsætning, hvorimod de svært omsættelige stoffer tog længere tid at fjerne.

Eventuelle lægemiddelrester fjernes efterfølgende helt med ozon-behandlingen ved en lav ozon-dosis.

Fremtiden Indtil videre er MBBR teknologien til rensning af hospitalsspildevand kun afprøvet i laboratorieskala. Men allerede nu er konstruktionen af en større pilotskala opstilling på tegnebrættet og skal opstilles ved hovedspildevandsstrømmen på Det Nye Universitetshospital ved Skejby fra Nytår. Resultater herfra skal påvise, at teknologien ikke kun virker, når et par liter spildevand fra en toksisk delstrøm skal renses, men at teknologien også kan bruges i større skala til rensning af flere m3-spildevand, så et fuldskala-anlæg er inden for rækkevide. Efter en forsøgsperiode på

Skejby Sygehus skal anlægget flyttes til Herning Centralrenseanlæg, hvor anlægget skal fungere som efterpolering af det allerede rensede spildevand. Herefter vil man være i stand til at besvare spørgsmålet om, hvor det er bedst at rense spildevand for lægemidler: På hospitalerne (hovedstrøm eller delstrøm) eller på det lokale renseanlæg.

MERMISS konsortiet består af: Teknologisk Institut – Center for Kemi og Bioteknik, Sektion for Vand og Ressourcer, DTU – Institut for Vand og Miljøteknologi, Aarhus Universitet – Institut for Miljøvidenskab,Krüger A/S, Det Nye Universitetshospital (DNU), Air Liquide Danmark A/S, Aarhus Vand A/S og Herning Vand A/S.

Teknik & Miljø / December 2014

49

natur & miljø

Forskning i lokale sætninger

Danmarks bevægelser Selv få millimeters sætningsforandringer om året kan påvirke faren for oversvømmelser og øge behovet for renovering af kloaknettet. Et forskningsprojekt med deltagelse af bl.a.

DTU Space, Geodatastyrelsen og Kystdirektoratet kortlægger nu omfanget af Danmarks bevægelser og udvikler en metode til at integrere lokale sætninger i klimatilpasninger.

Til gavn for fremtidige investeringer.

Af | Carlo Sørensen, erhvervsPhD-studerende, DTU Space, og Per Knudsen, professor, DTU Space – Geodæsi

Klimaet ændrer sig og giver udfordringer til økonomien og til planlægningen i samfundet. Udover ekstreme hændelser er det også processer over lang tid – nærmest umærkelige i dagligdagen, der spiller ind. Inddragelse og integration af viden om lokale sætninger sammen med bl.a. prognoser for stigende havspejl, grundvandsstand og ekstremnedbør vil føre til mere robuste løsninger og til optimerede investeringer.

Landmåleren og satellitten Satellitmåling af positioner på landjorden er udbredt, men på højdemålinger er præcisionen endnu langt fra den tilsvarende ved traditionel landmåling. Geodatastyrelsen har myndig-

50

Teknik & Miljø / December 2014

hedsansvaret med at fastlægge og gøre det landsdækkende højdesystem tilgængeligt i alle kommuner. Systemet er defineret i et grovmasket net af højdefikspunkter, som udgør fundamentet for vores højdereference. Geodatastyrelsen drifter og vedligeholder i samme forbindelse ti permanente GPS-stationer, der kontinuert indsamler data om landets overordnede bevægelse i både højde- og planretning. På baggrund af data herfra og tre landsdækkende præcisionsnivellementer, der er tilknyttet DMI’s vandstandsmålere, har DTU Space beregnet en model, der viser, at Danmark hæver sig lidt – mest mod nord og mindst i syd, som følgevirkninger af sidste istid. At landet

overordnet hæver sig er ikke ny viden, men vi har ikke hidtil været så opmærksomme på de ændringer, der sker på lokalt niveau. Det skyldes manglende vedligeholdelse af fikspunkterne, som udgør fortætningen af det grovmaskede net, og at fikspunkterne mange steder ikke er genmålt, så datagrundlaget er mangelfuldt.

Lokale sætninger – omfang og betydning Ud fra eksisterende sæt af højdemålinger og forskellige landskabselementer er der udarbejdet et kort over områder med forøget sandsynlighed for sætninger i Danmark. Mange områder er kystnære og lavt beliggende. Her kan

natur & miljø

Thyborøn set fra oven.

har konsekvenser lokale sætninger have samme eller større betydning end et stigende havspejl i forhold til oversvømmelsesfaren. Sætninger vil med tiden øge oversvømmelsesfaren både mht. omfang og vanddybde. De byområder, der umiddelbart påkalder sig størst opmærksomhed, er enten anlagt på opfyld eller gennem det seneste halve århundrede skudt op på f.eks. engområder i tilknytning til vores mange kystnære købstæder.

Her er fokus på allerede indtrufne sætninger og på potentielle sætninger i fremtiden.

Et metodestudie fra Thyborøn kombinerer målte sætninger på 2-7 mm/år med Danmarks Højdemodel og beregner terrænoverfladen for et givet år ud i fremtiden. Næsten hele Thyborøn er i fare for oversvømmelse i år 2060 med en vandstandsstigning på 3 mm/ år. Også andre byer udviser sætninger på op til 10 mm/år. I Thyborøn er målt, at kloaknettet tillige har sat sig med op til 40 cm gennem de seneste 40 år.

Opfyldte områder blev bebygget og kloakeret, og har sat sig efterfølgende.

Sætningerne på dele af kloaknettet er større end på andre, så nogle kloakled-

ninger har fået ”bagfald” og kan ikke længere aflede spildevandet. Det har allerede kostet det lokale forsyningsselskab et millionbeløb til omlægninger af nettet. Viden om lokale sætninger kan således også have stor betydning ved renovering og nyanlæg af spildevandssystemer, og i hydrologiske modeller for vandafledningen.

Lokale sætninger og deres effekt Sætninger sker langt fra alle steder men bør inddrages i planlægning og klimatilpasning efterhånden, som de erkendes. DTU Space, Geodatastyrelsen og Kystdirektoratet har igangsat et forskningsprojekt, der kortlægger lokale sætningers omfang, årsager og deres betydning for især oversvømmelsesfaren. Heri inddrages eksisterende data, bl.a. adskilligt tusinde geologiske og geotekniske boringer, samt nye landmålings- og satellitdata i udvikling af en metode til integration af lokale sætninger i klimatilpasning og planlægning. Især kommuner og forsyningsselskaber er i fokus som aftagere, men også private virksomheder forventes at kunne bidrage med viden og anvende

de løsninger, der bliver resultatet.

Forskningsprojektet inddrager teori og ekspertise fra mange faggrupper og er således i sit udgangspunkt interdisciplinært. Sideløbende hermed diskuteres muligheder for nytænkning og samarbejder på tværs i anvendelse og tilgængelighed af geodata, samt nye anvendelsesområder i forbindelse med hidtidig og fremtidig dataindsamling. Hvordan kan forskellige faktorer i klimatilpasningen integreres og gøres overskuelige, og hvordan kan indsamling og anvendelse af geodata bedst iscenesættes til at opnå synergieffekter på tværs af sektorer?

Visioner Visioner formulerer vi gerne – sammen med jer! Vi vil gerne i dialog om, hvordan vi fremadrettet sikrer, at de nødvendige data indsamles, bearbejdes og er til rådighed for flest mulige på en tilgængelig form. Det gælder i forhold til lokale sætninger og klimatilpasning og i forhold til andre aspekter, hvor data, herunder fra satellitmålinger, skal finde nytte i samfundet i højere grad, end tilfældet er i dag.

Teknik & Miljø / December 2014

51

Natur & Miljø

Planlægning i det åbne land

Kom frit frem med visionerne for landområder

Vi vil få mere kvalificeret planlægning i det åbne land, hvis kommuner og landbrug får større kendskab til hinandens visioner og går i dialog om, hvordan der kan skabes bæredygtige løsninger i landdistrikterne.

Af | Katrine Kracht, konsulent, og Trine Eide, planchef, Videncentret for Landbrug.

” Vores påstand er, at hvis der i planlægningen i højere grad også sættes fokus på potentialer og visioner for fremtiden, kan kommuner og landbrug arbejde tættere sammen om at understøtte en udvikling, som går hånd i hånd med lokale ønsker og forudsætninger.”

52

Teknik & Miljø / December 2014

natur & miljø

P

erspektivet er stort, hvis landmænd og kommunale planlæggere lærer hinanden bedre at kende og sammen udvikler en ny tilgang til planlægning i det åbne land. En tilgang, hvor der er større åbenhed, end vi er vant til over for lokalt funderede bæredygtige løsninger, og hvor der tænkes på mulige synergieffekter ved at koble traditionelt adskilte aktiviteter sammen.

Med kommunalreformen overtog kommunerne den komplicerede opgave, det er at lave planlægning for det åbne land. Siden har kommunerne ydet en stor indsats for så at sige at finde deres ben i landdistrikterne og løse den nye opgave.

Men nu er tiden inde til at revurdere og til at gå nogle skridt videre både for landbrugserhvervet og kommunerne.

Her kan et større kendskab til bredden i landbruget og et øget samspil mellem kommune, landbrug og lokalsamfund være med til at bane vejen.

I dag mødes de to parter ofte kun i forbindelse med miljøansøgninger eller kontrolbesøg. Begge parter er således allerede i en proces med fokus på konkrete løsninger og eventuelle konflikter.

Der er ikke tradition for at mødes forud for strategiske beslutninger om en bedrifts udvikling og sammen afsøge nye muligheder for en langsigtet planlægning, kombinationen af flere indsatser på en gang eller nye samspil på tværs af sektorer og interesser.

Selvfølgelig skal kommunernes planlægning forebygge konflikter. Men både lovgivning og praksis i mange kommuner – og hos mange landmænd og landbrugskonsulenter – er udtryk for, at fokus hos begge parter især er rettet mod regulering og konflikthåndtering. Og ofte anvendes adskil-

Interesserede kan få tilsendt en mere uddybende version af denne artikel ved henvendelse til Katrine Kracht, ktk@vfl.dk.

lelse og restriktioner som de vigtigste redskaber til at håndtere potentielle konflikter.

Sammen om udvikling Vores påstand er, at hvis der i planlægningen i højere grad også sættes fokus på potentialer og visioner for fremtiden, kan kommuner og landbrug arbejde tættere sammen om at understøtte en udvikling, som går hånd i hånd med lokale ønsker og forudsætninger.

Det kan ske ved at udvikle produktioner, der baserer sig på lokale forhold, skåner miljø og natur og fører lokal udvikling med sig.

Parterne må ind i en konstruktiv dialog om visioner og konkrete ideer, som er bæredygtige og passer ind i den lokale kontekst, og denne dialog skal spille tilbage på både landmandens og kommunens planlægning.

Der er allerede flere positive eksempler på kommuner og landmænd, der er gået ind i en sådan proces. Et af dem er Hjørring Kommune og gården Villerup Hovedgård. Her er der siden midten af 1990’erne opbygget en meget atypisk produktion baseret på de naturgivne, lokale forudsætninger.

Dele af gårdens jordtilliggende er, hvad landmænd kalder ’kold jord’. Korn og andre almindelige afgrøder trives ikke optimalt her. Til gengæld er jorden velegnet til dyrkning af pil og poppel.

I dag har ejerne tilplantet det samlede areal med pil og poppel, og etableret firmaet PileByg, som fremstiller CE-certificerede støjskærme og andre produkter med pil som råmateriale.

Ifølge Vibe Gro Falk, som er den ene halvdel af ejerparret, har Hjørring Kommune altid været en god samarbejdspartner. Fx når der er søgt tilladelse til at opføre de nødvendige bygninger til produktionen.

For få år siden fik Vibe Gro Falk og hendes mand og medejer Johannes Falk muligheden for at optimere yderligere i en anden af deres virksomheder, Nordic Biomass, der leverer teknologi til energiskove og producerer flis. En mulighed for at koble et værdiled mere på denne produktion opstod til gavn for

både miljøet, lokalsamfundet og virksomhedens økonomi.

Fjernvarme fra landbrug Projektet var at bygge et varmeværk på Villerup Hovedgård, som skulle forsyne den nærliggende mindre by Lønstrup med ”billig” fjernvarme. Værket skulle fyres med flis, som er et restprodukt fra produktionen på gården, og som hidtil er blevet solgt til et varmeværk andetsteds.

Ifølge Vibe Gro Falk blev kommunen en aktiv og positiv medspiller i det nye projekt, og den gjorde en betydelig indsats for at få løst de juridiske og tekniske barrierer, der stod i vejen.

Af årsager, som intet har med Hjørring Kommune at gøre, er projektet endnu ikke realiseret. Ikke desto mindre mener vi, at planen om det flisfyrede varmeværk viser to ting: For det første at vi i stigende grad vil se, at landbrug involverer sig i energiproduktion og andre nye forretningsområder. Fx naturpleje, klimatilpasning, oplevelser og rekreation. Forretningsområder som den samlede planlægning for erhverv og lokalområde må tage højde for.

For det andet viser eksemplet en kommune, der aktivt går ind som medspiller.

Også de store moderne bedrifter, der har mere almindelig husdyr- og planteproduktion, kan bidrage og har brug for dialog med kommunen om dens langsigtede planer. Ligesom de kommunale planlæggere har brug for at vide, hvilke visioner landmændene går og tumler med for deres egen bedrift.

Målet må være at få en klar procedure og et setup, som kan være med til at virkeliggøre denne forandringsproces og kulturændring, som skal til hos både landbrug og kommuner.

Med kommunerne som omdrejningspunkt i den lokale udvikling kunne et sted at starte være, at kommunen sørger for at danne nye netværk, både landbrugsfaglige og erhvervsorienterede, sikre kontinuerlig dialog og gribe de visioner og idéer, som bliver spillet på banen.

Teknik & Miljø / December 2014

53

Natur & miljø

Råstofindvinding

Sand og grus under grund Bliver grundvandskvaliteten påvirket, når der indvindes sand og grus under grundvandsspejlet?

Det er Region Hovedstaden og Region Midtjylland gået sammen for at undersøge, og resultaterne bringer ny viden, som skal anvendes, når regionerne skal give indvindingstilladelser.

Af | Camilla Sulsbrück, naturgeograf, Center for Regional Udvikling, Klima og Ressourcer i Region Hovedstaden og Lars G. Ernst, geolog, Regional Udvikling i Region Midtjylland.

I Danmark har det før været almindeligt kun at grave grus over grundvandsspejlet, så der ikke blev dannet søer.

Det skyldes dels, at jorden skulle føres tilbage til landbrugsdrift og dels, at der var en opfattelse af, at der var mindre risiko for at forurene grundvandet, hvis råstofferne blev hentet over grundvandsspejlet. Sand- og grusforekomster udgør ofte grundvandsmagasiner, og råstofferne kan derfor ofte ligge under grundvandsspejlet. Hvis disse dybereliggende råstoffer ikke indvindes, kan der efterlades store mængder råstoffer, der tilmed kan være af høj kvalitet.

Indvinding af begrænsede mængder råstoffer i den enkelte råstofgrav nødvendiggør åbning af flere råstofgrave, og det medfører et større pres på landskabet.

Risiko for grundvandsforurening?

Når der indvindes sand og grus, fjernes de jordlag, som udgør grundvandsmagasinets naturlige beskyttelse, og det kan medføre risiko for forurening af grundvandet. På landbrugsarealer vil potentielle kilder til grundvandsforurening som fx pesticider dog ikke længere være til stede. Når grundvandsspejlet blottes, tilføres der atmosfærisk ilt til

54

Teknik & Miljø / December 2014

både grundvandet og de råstofforekomster, der indvindes, og det kan påvirke den kemiske sammensætning af vandet i den sø, der dannes. Der findes kun meget lidt litteratur og eksempler, der beskriver betydningen af råstofindvinding for grundvandets kvalitet, samt om der er forskel i de risici, der er forbundet med indvinding henholdsvis over og under grundvandsspejlet.

Søer i seks råstofgrave undersøges For at undersøge råstofindvindings betydning for grundvandets kvalitet og kvantitet er Region Hovedstaden og Region Midtjylland gået sammen om at undersøge grundvandet i seks råstofgrave. Der er valgt tre råstofgrave i Nordsjælland, to i Jylland samt én på Samsø, for at give stor variation i geologi og indvindingsmetoder. En gennemgang af al eksisterende litteratur identificerede følgende potentielle problemer, som skulle undersøges: • Spild af olie fra maskiner • Oxidation af mineralet pyrit, der medfører forsuring og frigivelse af metaller • Fjernelse af dæklag, der reducerer grundvandets naturlige beskyttelse

• Kystnær optrængning af saltvand som følge af sænkning af grundvandsspejlet • Sænkning af grundvandsspejlet på grund af fjernelse af råstoffer

Fra gravesø til natur Resultaterne viser, at forurening fra oliespild ikke udgør et problem på de undersøgte lokaliteter, og der er ikke fundet tegn på opstigning af saltvand.

Små mængder af ældre typer pesticider er fundet i gravesøer og i nærliggende moser, hvilket indikerer en grundvandsbåren påvirkning. Indvindingen af råstoffer medfører en lille og meget kortvarig sænkning af grundvandspejlet i den aktive gravesø, som er langt mindre end de årlige fluktuationer.

Afhængig af geologien er der i få aktive gravesøer konstateret en lille oxidation af pyrit og okkerdannelse, som kun i begrænset omfang påvirker vandkvaliteten. I de ældre råstofgravesøer i disse områder ses dog efter blot få år ingen påvirkning af vandkvaliteten som følge af den tidligere råstofindvinding, og søerne bidrager til at skabe en stor variation i dyrelivet i de ældre råstofgrave.

dvandsspejlet

natur & miljø

Fakta • Der indvindes i Danmark årligt ca. 25 -30 mio. m3 råstoffer i form af sand og grus fra råstofgrave på land.

• Regionerne fastlægger med råstofplanerne de områder, hvorfra der kan indvindes råstoffer som sand, grus, ler og kalk.

• 1. juli 2014 overtog regionerne myndighedskompetencen til at meddele tilladelser til erhvervsmæssig indvinding af råstoffer på land fra kommunerne.

Teknik & Miljø / December 2014

55

klima

Innovativ klimatilpasning

Borgere inddrages i kampen mod regnvand Borgere er en ressource i arbejdet med klimasikringer og regnvandshåndtering og kan bidrage gennem både planlægning, udvikling og drift. Et forskningsprojekt ser nærmere på hvordan.

Af | Anja Wejs, postdoc og Birgitte Hoffmann, lektor, Institut for Planlægning, Aalborg Universitet

Alle taler om borgerne, og hvor vigtigt det er, at de deltager i klimatilpasningen af vores byer. Det rejser en række spørgsmål: Hvilke roller skal borgerne have? Hvilke opgaver kan de løse?

Hvordan skal relationerne mellem de professionelle og borgerne udvikles? De fleste fagfolk vil nok i udgangspunktet tænke, at borgernes rolle er at håndtere regnvand på privat grund. Og klimasikre deres huse. Og måske at deltage i et borgermøde om klimatilpasningsplanen. Og så er der vel ikke flere roller for borgere? De er jo lægfolk. Og vi skal jo levere dem service. De gider nok heller ikke…

Hvorfor nye borgerroller?

Klimaforandringer med mere intens regn i Danmark sætter det eksisterende kloaksystem under pres. Hændelser

56

Teknik & Miljø / December 2014

med oversvømmelser fra fx skybrud eller storme medfører store skader på især byer og infrastruktur. Klimatilpasningen lægger op til nye måder at håndtere regnvand på, der supplerer de eksisterende kloakbaserede løsninger - både i håndteringen af hverdagsregn og som forsinkelse ved skybrud. Man kan sige, at der er et paradigmeskifte på vej i vores måde at håndtere regnvand på og arbejde med vand i byer.

Løsninger på overfladen åbner for nye roller for borgerne, og vi ser et behov for - ikke alene at klæde borgerne på ift. de nye opgaver - men også at vi som professionelle må udvikle vores praksisser og kompetencer til at indgå i nye relationer med borgerne.

Man kan naturligvis spørge om disse mere aktive borgerroller bare handler om, at borgerne skal lokkes

til at løse de nye problemer og bære de øgede udgifter til klimatilpasning?

Svaret er relativt enkelt: Ja, borgerne skal naturligvis betale på den eller den anden måde. De eksisterende løsninger kan til en vis grad udvides, og de eksisterende roller bevares, men også den regning ender i sidste ende hos borgerne/forbrugerne/kunderne. Erfaringerne tyder på, at en kombination med overfladebaserede løsninger er billigere og kan tilføre andre værdier til området.

Det er afgørende, at vi udvikler vores kommunikation med borgerne for at forbedre effektiviteten i klimasikringen af private ejendomme og i beredskabssituationer. Borgerne kan bidrage gennem planlægning, udvikling og drift af lokale systemer og regnvandshåndtering. Borgere og brugere er en ressource i forhold til viden om området, dets

klima

”Løsninger på overfladen åbner for nye roller for borgerne, og vi ser et behov for - ikke alene at klæde borgerne på ift. de nye opgaver - men også at vi som professionelle må udvikle vores praksisser og kompetencer til at indgå i nye relationer med borgerne.”

eventuelle udsatte steder, dets anvendelse og dets værdier, som kan udvikles ved nye overfladebaserede løsninger.

Nogle borgere kan også have en faglig baggrund, der kan bidrage positivt til udviklingen af et konkret projekt.

Men erfaringerne tydeliggør også, at ikke alle borgere skal være lige aktive, og at ikke alle borgere har lyst til at være lige aktive. Vi skal derfor tænke i forskelige måder eller niveauer at deltage på.

Hvor skal initiativerne komme fra?

De professionelle i kommuner og forsyninger har en vigtig rolle og forpligti-

Fakta om projektet ‘Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgere’ er et forskningsprojekt i Vand i Byer partnerskabet. Forskningsprojektet udføres af forskere fra Institut for Planlægning ved Aalborg Universitet. Projektets erfaringer bliver sammen med en lang række eksempler udgivet i 2015 i en håndbog til kommuner og forsyninger om borgernes rolle i klimatilpasningen.

gelse til at skabe ny viden og erfaringer på området. Det må være de lokale, aktuelle udfordringer, der lægger op til, hvilke typer af projekter og samarbejder der er behov for. Derfor opfordrer vi til, at man udvælger konkrete områder, hvor det er relevant at afprøve nye strategier for klimatilpasning fx håndtering af regnvand eller klimasikring af huse.

De overfladebaserede løsninger kræver nye netværk af fagligheder, ikke mindst byplanlæggerne, men også kultur- og sundhedsforvaltninger kan være relevante. Inviter til tværfaglige forløb og diskuter formål og rammer for borgernes deltagelse.

Der er også allerede mange aktive borgere og lokale aktiviteter ”derude”, som man kan gå i dialog med fx grundejerforeninger, foreninger og ildsjæle.

Der er grundejerforeninger, som er blevet aktiveret af lokale oversvømmelser, og som gerne vil i dialog med de professionelle om at løse deres problemer.

Der er aktive foreninger, der er optaget af det lokale miljø og natur. Eller der er lokale ildsjæle, som eksempelvis laver ”klima-tv” eller eksperimenterer med regnvandssystemer.

Hvordan gribes processen an?

Man må i hvert projekt diskutere, hvad vil vi opnå med borgerinddragelsen her? Der er allerede nu eksempler, som vi kan drage erfaringer fra. Vi kan pege på forskellige typer af processer.

Projektet i Lystrup ved Aarhus har til formål, at borgerne håndterer regnvandet selv og afkobler deres regnvand fra kloaksystemet – en nødvendighed for at sikre mod oversvømmelser. Når rammerne således er relativt faste, er det også vigtigt, at spørgsmål vedrørende økonomi og løsninger for borgerne er klare. Områdeløftet i Skt. Kjelds Kvarter i København er en anderledes proces,

idet formålet i højere grad er møntet på at skabe lokal identitet og engagement gennem innovative processer.

Der arbejdes på en mobilisering, hvor borgerne er med til at udvikle nye løsninger på at bruge vand i området.

Processen er heraf formet til at være mere netværksdrevet, hvor ildsjæle kan iværksætte de projekter, de brænder for og bidrage til at udforme lokalområdet.

Ildsjæle møder forvaltningspraksis Udfordringen, i begge typer af klimatilpasning, er at være sensitiv i processen og gribe ’boldene’ fra borgerne og understøtte og kvalificere deres ideer og motivation, sideløbende med at der kører en forvaltnings- og forsyningsmæssig virkelighed med stramme procedurer og tidsfrister. Borgere er i sagens natur orienterede mod hverdagen og lokalområdet, hvilket ofte er en modsætning til den sektor- og faseopdeling, som dominerer de professionelle projekter. Også iIdsjæle, der vil noget nyt, oplever ofte at rende mod en mur af forsynings- og forvaltningspraksis, der kan kvæle ideen og energien og måske skabe modsætningsforhold.

Uanset hvad ens formål er med at inddrage borgerne, så er det essentielt for processen, at der er fokus på startfasen, så der bliver sat nok tid af til at få grundarbejdet ordentligt på plads - ikke mindst den interne projektorganisering mellem kommune, forsyning og økonomien for den enkelte grundejer. Det kan være en god ide at starte med et mindre pilotprojekt og få nogle erfaringer og nogle ambassadører blandt borgerne. Det er vigtigt at gøre det let for borgerne og at se borgersamarbejdet i et langsigtet perspektiv, hvor vi lærer af hvert projekt, og hvor løsningerne udvikles og formidles løbende.

Teknik & Miljø / December 2014

57

klima

Klimasikring

Vand i Byer fortsætter i fire år Kan grønne tage og LAR-anlæg fungere i Danmark? Svaret er JA! Kan permeable belægninger begrænse vandafstrømninger? Svaret er JA! Det var nogle af konklusionerne på Vand i Byers konference ”Den klimarobuste by” midt i november.

Af | Ane Marie Clausen, sekretariatsleder, KTC

Gennem de sidste fem år har en række forskningsinstitutioner, rådgivere, kommuner og vandselskaber arbejdet sammen i forskningsprojektet ’Vand i Byer’ om klimasikring. I de fem år er der opbygget viden, skabt konkrete eksempler og forskningsmæssigt belæg for, at en række meget forskellige klimatilpasningsløsninger fungerer og kan medvirke til at sikre byer mod større regnmængder, skybrud og stigende vandstand.

Der var på konferencen enighed om, at der ikke længere er behov for at rejse til udlandet for at se LAR-projekter som grønne tage, permeable belægninger og andre klimasikringstiltag. Vidensgrundlaget er også til stede i den danske vandsektor og kan styrke eksport af dansk know-how via systemeksport.

Men der vil fortsat være behov for at samle kommuner, vandselskaber og private aktører i årene fremover for at fortsætte samtalen på tværs af sektorer.

Sammenhæng er nødvendig Formand for Folketingets Miljøudvalg og miljøordfører for R, Lone Loklindt, fremhævede på konferencen det klare behov for at fortsætte indsatsen. Ikke mindst i forhold til EUs nyligt vedtagne klimamål og ønsket om, at Danmark skal gå forrest i indsatsen.

58

Teknik & Miljø / December 2014

- Der er behov for viden og prioritering, så de store investeringer kommer i rette rækkefølge. Det vigtigste er at sikre sammenhæng mellem kommuner, stat, selskaber og borgere, så indsatsen bliver effektiv. Kommunerne er nået langt med klimatilpasningsplanerne, og Vandplanerne er nu på plads, så grundlaget for også at sammentænke vand i byer og vand på landet er til stede. Fælles løsninger er nødvendige for by og land kan ikke ses uden sammenhæng, sagde Lone Loklindt.

Som afslutning fremhævede hun, at der ikke mindst er brug for at inddrage borgerne og klæde dem på til at håndtere egne udfordringer, eget spildevand og finde lokale løsninger.

Vand i Byer som innovationsnetværk Partnerskabet ’Vand i Byer’ fortsætter i de kommende tre år som et innovationsnetværk med undertitlen ’Innovationsnetværk for klimatilpasning’. Lars Schrøder, Aarhus Vand, bliver formand for styregruppen.

Projektleder bliver Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, som fremhævede tre vigtige temaer for det fremadrettede arbejde: 1. Udnytte geologien bedre. Der er indhentet viden i projektet, som viser, at selv stiv ler kan nedsive vand.

2. Kvalitet og vandføring i bynære vandløb, fordi klimaløsninger også skal medvirke til at sikre biologisk balance.

3. Håndtering af vejvand, som har store perspektiver, fordi en tredjedel af en bys areal er befæstede områder og derfor en stor bidragsyder til effektiv vandhåndtering.

Innovationsnetværkets fokus er at bringe de mange gode eksempler på klimaløsninger, der er etableret over de første fem år med forskningsprojektet ’Vand i byer’, ud i hele landet og få den indhøstede viden bragt i spil i konkrete løsninger. Derfor vil der være et forstærket fokus på formidling til alle aktører i sektoren – fra faglige eksperter til beslutningstagere i kommuner og forsyningsselskaber.

Innovationsnetværket ser det som et af sine vigtige mål at opbygge og vedligeholde gode eksempelsamlinger, som kan inspirere rådgivere, kommuner, selskaber og politikere.

Læs mere på: www.vandibyer.dk www.LARiDanmark.dk - med eksempler på LAR-anlæg.

KLIMA

Offentlig-privat innovation

OPI-tanken breder sig til klimasektoren OPI-projekter har indtil nu primært været bragt i spil til at styrke den offentligprivate-innovation inden for hospitalssektoren, men nu breder konceptet sig til klimasektoren, hvor et samarbejde mellem Skanderborg Forsyningsvirksomhed og private aktører skal bidrage til at sætte gang i klimatilpasningen hos kollegerne.

Af | Ole Munk Nielsen, EnviDan/Klimatoriet

Illustration | Lapland Arkitekter

Med midler fra det regionale netværksinitiativ KLYNGEmidt er Skanderborg Forsyningsvirksomhed, sammen med Lapland Arkitekter, EnviDan A/S, PrimusMotor og Related indgået i et forretningsbaseret netværk under navnet Klimatoriet. Netværket søger med afsæt i OPI-tanken at udvikle utraditionelle samarbejder på tværs af de forretningsmæssige relationer, virksomhederne hver især normalt fungerer i.

Fokus er især på at styrke samarbejdet på tværs af forsyninger og kommuner, så parterne nemmere kommer fra de overordnede planer til handling med klimaindsatsen.

Få har søgt om medfinansiering i 2015 Ifølge en opgørelse fra Forsyningssekretariatet har kun ni ud af landets godt 90 spildevandsselskaber søgt om at medfinansiere klimatilpasningsprojekter i 2015. I 2014 var tallet 19. Set i lyset af, hvor ofte store regnskyl minder os om, at der er behov for ændringer, er det forbavsende få selskaber, som har søgt om at kunne medfinansiere klimatilpasningsprojekter. I Klimatoriet har vi en formening om, at dette skyldes, at mange måske ikke er helt klar over, hvem der skal tage initiativet til at sætte

i gang. For ansvaret ligger både hos kommunen og hos forsyningen, og det er i krydsfeltet herimellem at klimatilpasningen skal startes.

Erkendelsen, af at klimaindsatsen kræver mange kokke, er netop årsagen til det nye samarbejde, hvor Skanderborg Forsyning sammen med de fire specialistvirksomheder har skabt et netværk med meget forskellige kompetencer. Tanken er at bringe alle eller flere af parterne i spil og ikke nødvendigvis arbejde for kommunen eller forsyningen, men meget gerne i et fælles samarbejde. Fokus i Klimatoriet er ikke på finansiering, teknik, æstetik eller borgerinddragelse, men på alle parametre på én gang. De meget forskellige virksomheder råder over kompetencer inden for såvel teknisk og kreativ opgaveløsning som inden for borgerinddragelse og kommunikation. Sidste nævnte er ofte oversete discipliner i klimatilpasningsprocessen, men ikke desto mindre lige så ofte nøglen til succes. Klimatilpasning kan være til gene for borgerne i anlægsfasen og kan også pålægge private ekstra udgifter til regnvandshåndtering etc. Det kan give unødig negativ omtale, og gøre kommunen/spildevandsselskabet til skurken. Dette kan undgås med

en gennemtænkt borgerinddragelse med deltagelse af specialister inden for såvel borgerinddragelse og kommunikation som de mere tekniske discipliner inden for natur, klimatilpasning og arkitektur.

Tager egen medicin Det nye netværkssamarbejde udspringer af erfaringer fra et spildevandsselskab, som allerede er i gang med at tage egen medicin og løser sine klimaudfordringer med inddragelse af både PR-bureau og specialister i borgerinddragelse - discipliner som ikke normalt kategoriseres som spildevands/ klimatilpasningsydelser.

- Vi har en køreplan for en succesfuld klimatilpasningsproces liggende klar, og den er afprøvet i praksis. Med viden om, at så mange kommuner og forsyninger står lidt i vildrede i forhold til, hvordan de skal få sparket processen i gang, føler jeg, at vi har en opgave i at nå ud til som mange som muligt, hurtigst muligt, siger adm. direktør for Skanderborg Forsyningsvirksomhed, Jens Bastrup.

Teknik & Miljø / December 2014

59

annonce

Klar til klimaforandringer med Højvandssikring og Perma-rør og brønde

Der var engang en god stormhistorie om Lemvig Kommune og Urban Højvandssikring©, der vandt KTC Innovationsprisen 2014. Læs om et udpluk af en bred vifte af innovative betonprodukter til afhjælpning af klimaudfordringer – nu og i fremtiden.

Klimaet forandrer sig, og intensiteten af nedbør er langt højere end tidligere.

Kloaksystemerne er dimensioneret til langt mindre regnmængder, så derfor har vi et stadigt stigende antal oversvømmelser.

Lignende udfordringer er der på havnene og langs kysterne i Danmark.

Vandstanden stiger, og vejret bliver generelt mere ekstremt. Det fik vi for alvor at mærke i december 2013, hvor stormen Bodil hærgede landet.

I Lemvig havn blev den gamle ydre vestremole ødelagt, så bølger og vraggods slog ind mod byens nye højvandssikring. Det var dramatisk og vildt for havnen og bådejerne. Men derefter er stormhistorien god!

Inden Bodils hærgen fik Lemvig Havn etableret en Urban Højvandssikring©, (udviklet og tegnet af Hasløv & Kjærsgaard, København og produceret af Oranje Beton, Holstebro) som sikrer, at højvandet ikke trænger op i byen.

Den nye havneplads er anlagt omkring et højvandsmøbel, der fungerer som et teknisk anlæg de få dage om året, hvor behovet er der. Alle andre dage indgår møblet naturligt i pladsens design og rekreative funktioner. Muren har en topkote på 2,10 m., og d. 6. december 2013 blev højvandet målt til 1,83 m. Havde højvandsmøblet ikke været i Lemvig den dag, var vandet trængt langt op i byen.

Lemvig Kommune og Urban Højvandssikring© har vundet KTC Innovationsprisen 2014.

I IBF koncernen er de stolte over at have bidraget til, at Lemvig Kommune vandt KTC Innovationsprisen 2014 med højvandsmøblet. IBF var desuden også nomineret for deres miljøvenlige Permarør og -brønde.

Permarør og -brønde - en nyudvikling, der reducerer problemerne med oversvømmede kloaknet

Der er behov for effektive løsninger, som kan aflaste eksisterende kloaknet. IBF’s Permarør og -brønde er en nyudviklet løsning, som kan håndtere den. Rør og brønde er fremstillet af en permeabel beton, der er stærk nok til at bære tung trafik, når brønde og rør er anlagt under vejbanen, og som samtidig tillader regnvand at sive ud gennem rørets betonvæg.

Et system opbygges af serieforbundne rør og brønde med et el. flere indløb, hvor udnyttelsen af systemets kapacitet kan følges. Vand, som opfanges i brøndene, ledes ud i undergrunden og håndteres lokalt. Permarør og -brønde er dimensioneret til det eksisterende kloaknet, så de kan integreres eller udbygges, og dermed aflastes. Mulighederne er mange, og det er næsten kun fantasien, der sætter grænsen.

Rørenes betonvægge bidrager til at tilbageholde olie- og tjærerester mv., som regnvandet skyller væk fra vejbanen. Samtidig fungerer filtersandet omkring rørene som en ekstra rensning af regnvandet.

Danmarks første projekt med IBF Permarør er udført som et pilotprojekt; udviklet i samarbejde med Ikast-Brande Kommune. Det er et testanlæg for permeabilitet og rensningsevne udført med 3 filtersatte moniteringsboringer, hvor grundvandet løbende kontrolleres. Erfaringerne er gode. -Analyser af grundvandet viser, at indholdet af tungmetaller og salte i det sekundære grundvandsspejl er faldet, så løsningen med Permarør har den miljømæssige effekt, vi havde håbet og forventet, udtaler Allan Lyng Hansen, drifts- og anlægschef i Ikast-Brande Kommune.

Projektet viser, at magasinkapaciteten i anlægget, på trods af voldsomme regnskyl, ikke udnyttes fuldt ud. Og anlægsudgiften er ikke højere end ved ”traditionelle” anlæg, som ikke kan renses.

-Det er en klar win-win situation for os. Det koster mindre end de traditionelle løsninger, og det kan integreres med de kendte rørsystemer. Samtidig er Permarør og -brønde nemme at rense, og vi får færre omkostninger til driften, fortæller drifts- og anlægschef Allan Lyng Hansen.

IBF koncernen har fokus på produktudvikling, de samarbejder med kunden, og de tænker på miljøet. De har oparbejdet erfaring med og udviklet en bred palette af innovative betonprodukter til afhjælpning af klimaudfordringer – nu og i fremtiden.

Tillykke til Lemvig Kommune

H ø j va

ndsm øbel vinde r af Innov at ion spris

- vinder af KTC Innovationspris 2014

Stormen ‘Bodil’ i Lemvig Havn Højvandsmøblet sikrer, at højvandet ikke trænger op i byens gader og huse.

Amager Strandpark, kystsikring

Lemvig Havn, 2 i 1 Højvandsmøblet giver tryghed mod oversvømmelser. Og når vejret tillader det, indbyder det via små bænke til hyggeligt samvær og afslapning.

Fremtidens byggeprojekter tilpasset fremtidens klima Kontakt os og få en introduktion til vores brede palette af betonprodukter til klimaløsninger.

Tag fat i salgschef Jørgen Dau, mobil: 23 99 94 08 eller mail: dau@oranje.dk.

Så kan vi sammen hjælpe jeres næste projekt sikkert i havn.

- kreative betonløsninger

Oranje Beton Frøjkvej 27, 7500 Holstebro | Aarhus Cementvarefabrik Flinthøj 1, 8520 Lystrup Perstrup Beton Industri Kringelen 4-6, 8560 Kolind | ØSB Hovergårdevej 15, 6950 Ringkøbing | Tlf.: 70 70 13 13 www.specialbeton.dk

Nyt om navne KTC Sekretariatet holder juleferie fra den 19. december til den 2. januar.

På gensyn i 2015!

Glædelig jul

og et forrygende godt nyt år

Teknik & Miljø ønsker alle sine læsere en rigtig god jul og godt nyt år og en stor tak til alle, der har bidraget med ideer og artikler i 2014. Vi hører i redaktionen meget gerne fra dig også i 2015, hvis du har en god artikelidé eller selv har lyst til at skrive.

Send gerne en mail til redaktør Line Unold: lu@ktc.dk

Silkeborgs plan- og byggeschef på vej mod pension Silkeborg søger ny plan- og byggechef, da Svend Jacobsen er på vej på pension.

Svend Jacobsen, der har været plan- og byggechef i Silkeborg siden 2006, er 64 år og stopper til februar.

Han er uddannet arkitekt og har en lang karriere i Hjørring kommune bag sig før ansættelsen i Silkeborg.

62

Teknik & Miljø / December 2014

Ivar Sande bliver ny direktør for Teknik og Erhverv i Thisted Kommune Ivar Sande er 52 år og kommer fra en stilling som plan- og byggechef i Varde Kommune med ansvar for byg, plan, natur, ejendom og beredskab.

Han har været ansat i Varde Kommune i syv år, og før det har Ivar Sande arbejdet med ledelse i det private erhvervsliv.

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning ADMINISTRATIV DATABEHANDLING

AFFALDSBEHANDLING

EFTERUDDANNELSE Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Elbek & Vejrup A/S

Effektive og gennemtænkte forretningsløsninger til styring af økonomi-, sags- og ressourcestyring samt forbrugsafregning.

Målrettet offentlige organisationer og private virksomheder. Løsningerne er baseret på Microsoft Dynamics NAV, SharePoint og CRM. Læs mere på elbek-vejrup.dk/teknisk forvaltning.

SWS - Special Waste System A/S

Herthadalvej 4A • DK 4840 Nørre Alslev T. 5440 0212 • post@sws.dk • www.sws.dk Behandling og forbrænding af farligt affald Miljørigtig og ansvarlig affaldshåndtering Emballage, rådgivning, totalløsning

T. 3672 3011 • E-mail: info@geokon.dk Udvikling og implementering af GeoEnviron – effektivt og tidsbesparende system til sagsbehandling. Fagmoduler, webmoduler, integration med Miljøportalen, ESDH, GIS, økonomisystemer mm. www.geokon.dk

Orbicon A/S

Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Dorthe Mathiesen T. 7220 2205 • dma@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

NORD (tidligere Kommunekemi) er specialister i at håndtere og afgifte farligt affald med respekt for miljø og sikkerhed.

Lindholmvej 3. DK-5800 Nyborg T. 63 31 71 00. www.nordgroup.eu kundeservice@nordgroup.eu

AFLØBSREGULERING

BYGGEMATERIALER Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Abelone Køster T. 7220 3816 aek@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

Værkstedsvej 20 • 4600 Køge.

T. 5663 8580 • F. 5663 8680.

E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer.

ARBEJDSMILJØ Orbicon A/S T. 7227 0000 W. www.bechbruun.com/offentligvirksomhed Juridisk rådgivning til kommuner og offentlige virksomheder om miljø, plan, ekspropriation, forsyning, udbud og offentlig-private samarbejder.

Kontakt: advokat Anne Sophie K. Vilsbøll, ask@bechbruun.com

Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere

Amaliegade 10 • 1256 København K T. 3314 3536 www.mazanti.dk Kontakt: Advokat Birgitte Refn Wenzel brw@mazanti.dk Direkte t. 3319 3755

Horten Advokatpartnerselskab

Philip Heymans Allé 7 • Box 191 2900 Hellerup T. 3334 4000 • F. 3334 4001 E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Kontakt: Advokat Klavs V. Gravesen kvg@horten.dk • T. 3334 4239.

FACILITY MANAGEMENT

MOSBAEK A/S

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE

ADVOKATBISTAND

Advokatfirmaet Bech-Bruun

Efteruddannelse hos Byggecentrum er på et højt, fagligt niveau og kendetegnet ved aktualitet, tværfaglighed og optimal fordeling mellem teori og praktik. Studer Byggecentrums brede udbud af efteruddannelsesaktiviteter for dig og dine medarbejdere og tilmeld jer direkte på byggecentrum.dk.

Lyskær 1 - 2730 Herlev - T. 70120600 E-mail: info@byggecentrum.dk

ENERGIBESPARELSER Nordgroup a/s

Geokon A/S

Teknologisk Institut

Byggecentrum

MainManager

En flot softwareløsning til ledelse inden for facility management i kommuner og regioner.

Kontakt: Gert@mainmanager.com www.mainmanager.com

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Rådgivning indenfor fysisk- og psykisk arbejdsmiljø.

FORSYNINGSTEKNIK Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Teknologisk Institut Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Bent Kofoed T. 7220 2239 • bko@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

BETONVARER

Midtgaard A/S

Permeable og konventionelle produkter i høj kvalitet.

Lundemarken 33, 4000 Roskilde Tlf.: +45 40 40 15 44 Mail: info@midtgaard-as.dk www.midtgaard-as.dk

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Kathrine Birkemark Olesen T. 7220 2216 kabo@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

FORURENET JORD BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

BROER OG TUNNELLER

LIFA A/S Landinspektører Broconsult

Find os på www.lifa.dk

www.broconsult.dk

Teknik & Miljø / December 2014

63

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning GRØNNE OMRÅDER – VEDLIGEHOLDELSER

FORURENINGSUNDERSØGELSER Geo

Dækbark fra Kold

København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

Stærkindevej 37, Vindinge • 4000 Roskilde.

T. 4635 0531 • F. 4635 2199.

E-mail: salg@kold-bark.dk • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt.

Vognmand Kold A/S. Konsulent Jens Olesen. T. 4014 9840.

Geo

København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

Grontmij A/S

Orbicon A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Grontmij A/S

INDEKLIMAUNDERSØGELSER

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Jylland, kontakt: bes@cowi.dk

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Thomas Witterseh T. 72 20 23 11 twi@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

KLOAKERING, TRYKSAT

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

jens johan andersen a/s

HAVNEBYGNING OG – VEDLIGEHOLDELSE

Strevelinsvej 6 • 7000 Fredericia T. 76 20 70 30 • F. 75 94 44 05 E-mail: jja@jensjohanandersen.dk www.jensjohanandersen.dk

NIRAS

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Munck Forsyningsledninger a/s

Grontmij A/S

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

KOMMUNIKATION OG DESIGN

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Hoffmann A/S

®

FUGTSKADER Intergraph Danmark A/S

GIS & Ledningsregistrering Milepælen 34 • 2730 Herlev +45 3619 2000 • www.intergraph.dk

Edwin Rahrs Vej 88 • 8220 Brabrand.

T. 4329 9000 E-mail: hoffmann@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma.

Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Kathrine Birkemark Olesen T. 7220 2216 • kabo@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER

Andreasen & Hvidberg K/S Kaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø.

T. 9814 3200 • F. 9814 2241. www.aogh.dk

Nellemann Survey A/S

Strandvejen 18 • 9000 Aalborg.

T. 9813 4655 • F. 9811 5626.

E-mail: info@nellemannsurvey.com www.nellemannsurvey.com Opmåling og kortlægning af havne­ bassiner, sejlløb og klappladser.

Volumenberegninger m.v.

Sylvester Hvid & Co.

Offentlig kommunikation T. 3832 2222.

E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Tankegang as

Hos os kan du købe Vanebrydende visuel kommunikation om teknik og forsyning.

Se: www.tankegang.dk

KORTFREMSTILLING

Landinspektørfirmaet LE34 A/S

Førende indenfor GIS til offentlige institutioner.

Værktøjer til digitalisering af opgaver med mobile løsninger til borgere og medarbejdere.

Drift og vedligeholdelse klares nemt og effektivt. www.le34.dk T: 7733 2222 M: le34@le34.dk

Orbicon A/S

Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus T. 8738 6166.

Roskilde T. 4630 0310.

Rohde Nielsen A/S

Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Skandinaviens største specialist indenfor oprensnings- og uddybningsarbejder.

IDRÆTSANLÆG Orbicon A/S

LIFA A/S Landinspektører Find os på www.lifa.dk

64

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

Teknik & Miljø / December 2014

Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs.

Find os under ”Rådgivning” eller www.orbicon.dk

LIFA A/S

Find os på www.lifa.dk

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning KURSUS- OG MØDECENTRE

Byggecentrum

Byggecentrum Kursuscenter – byggeriets mødested midt i landet. Dit kursuscenter i Trekantsområdet, som tænker inspiration og læring hver eneste dag. 20 mødelokaler med moderne udstyr og 70 værelser står til din rådighed. Kontakt os og hør nærmere om hvad vi kan tilbyde dig. Se også byggecentrum.dk/kursuscenter Hindsgavl Allé 2 - 5500 Middelfart - T. 70123900 E-mail: kursuscenter@byggecentrum.dk

Lloyd’s Register ODS

Titangade 15 • 2200 København N. T. 3531 1000 • F. 3531 1001.

E-mail: ods@lr-ods.com • www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer.

Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

NATUR- OG VANDMILJØ

RÅDGIVNING

REVISION

ALECTIA

BDO

ALECTIA er rådgivende ingeniører og konsulenter. Vi rådgiver om bygninger, processer og produktivitet. Om at få mennesker til at trives indenfor og natur til at trives udenfor. Samspillet mellem vores eksperter har gjort os til en førende international rådgiver.

Mød os på alectia.com T. +45 8819 1000

revision, regnskab og økonomisk rådgivning Papirfabrikken 34 • 8600 Silkeborg T. +45 8922 3000 E-mail: silkeborg@bdo.dk www.bdo.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF

Dynatest Denmark A/S

Orbicon A/S KYSTBESKYTTELSE OG OVERSVØMMELSESSIKRING Havnecon Consulting ApS

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

PLANLÆGNING

Vestergade 153 • 7620 Lemvig.

T. 9782 0633 • F. 9781 0633.

E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

LUGTMÅLINGER

Landinspektørfirmaet LE34 A/S

Landsdækkende rådgivning om opmåling, ekspropriation rettighedsforvaltning, udstykning vejforvaltning og planlægning. Stor erfaring med lokalplaner. www.le34.dk T: 7733 2222 M: le34@le34.dk

Leif M. Jensen A/S

Sydvestvej 70 • 2600 Glostr up.

T. 4396 1566 • F. 4343 1766.

E-mail: post@lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning, strømpeforing.

RØR- OG BRØNDRENOVERING

Naverland 32 • 2600 Glostrup T. 7025 3355 • F. 7025 3356 E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af. Bæreevne, jævnhed, spor­køring, lagtykkelser samt skadesregistre­ring.

Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

EnviDan Water A/S Rådgivende ingeniører T: 86 80 63 44 www.envidanwater.dk

FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Lugtmålinger og -vurderinger til private og offentlige samt int. standardisering­s­ arbejde. Rådgivning om anvendelse af rensningsteknologier til lugtreduktion.

Geo

København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

LIFA A/S Landinspektører Find os på www.lifa.dk

MILJØMÅLING PUMPER

Leif M. Jensen A/S

Sydvestvej 70 • 2600 Glostrup.

T. 4396 1566 • F. 4343 1766.

E-mail: post@lmj.dk Komplette opgravningsfri løsninger med filt, glasfiber og polyethylen i den velkendte Insituform-kvalitet

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Målinger og beregninger udføres inden for emissioner, udeluft og arbejdsmiljø.

QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK. Projektering og design af reduktionsanlæg.

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk LPS-systemet for tryksat kloakering.

Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring.

Tilsluttet ”Kontrolordning for lednings­ renovering”.

LIFA A/S

Find os på www.lifa.dk

NIRAS

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

Teknik & Miljø / December 2014

65

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning SPILDEVANDSAFLEDNING Norconsult Danmark A/S Aarhus T.4488 2000 Herlev T.4488 2000 Kalundborg T.4488 2000 www.norconsult.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

RIA WATECH AS

Proagria Group • Aggershusvej 7 5450 Otterup • Tel. 64 82 40 00 ria-watech@proagria.dk proagria@proagria.dk www.ria-watech.dk • www.proagria.dk Afspærringsspjæld og ventiler, kontraklapper/kontraventiler, overfaldspjæld, spuleklapper.

SPILDEVANDSRENSNING

Rambøll er en førende international ingeniør- og rådgivervirksomhed indenfor: byggeri, design, trafik , infrastruktur, miljø, vand, energi, klima og industri.

Læs mere på www.ramboll.dk

SLAMBEHANDLING

Jens Juuls Vej 16 • 8260 Viby J. Ringstedvej 20 • 4000 Roskilde.

T. 8728 1000 • F. 8738 6169 E-mail: orgaffald@hededanmark.dk www.spildevandsslam.dk Intelligent afsætning, håndtering og nyttiggørelse af spildevandsslam. Tømning af slambede og geotubes. Afsætning af sediment fra regnvandsbassiner.

Landsdækkende med mere end 15 års erfaring. Certificeret.

EnviDan A/S

Silkeborg: T. 8680 6344 Kastrup: T. 3250 7944 Aalborg: T. 9811 6344 Århus: T. 8680 6344 www.envidan.dk

Ådalen 13A • 6600 Vejen.

T. 7538 3999 • F. 7538 4010.

E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afhentning og slutdisponering af slam og organiske affaldsprodukter.

Rådgivning og entreprise.

Tømning af slammineraliseringsanlæg og geotuber.

66

Grontmij A/S

Støjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret.

Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 9896 2071.

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Farumgydevej 71 • 3520 Farum T. 4616 1919 • F. 4616 1910 E-mail: info@purus.dk • www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og ­fedtudskillere.

Teknik & Miljø / December 2014

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF

Colas Danmark A/S

Fabriksparken 40 • 2600 Glostrup T. +45 4598 9898 • F. +45 4583 0612 colas@colas.dk • ww.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, modificeret bitumen, produkter til vejved­ ligeholdelse, fræsning, vedligeholdelse af rabatter og overfladebehandling.

Lloyd’s Register ODS

Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

SVØMMEBADE

Norconsult Danmark A/S

Find os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk

Grontmij A/S

STØJBEKÆMPELSE

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

PURUS as Miljøservice A/S

T. 5944 0565 Østerled 28 • 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum.

Vandbehandling, dyser, pumper m.v.

Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

PileByg a/s

Grontmij A/S HedeDanmark a/s

Fokdal Springvand

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Rambøll A/S

VANDFORSYNING

®

Fokdal Springvand A/S

Orbicon A/S

Leverer integrerede og bæredygtige løsninger indenfor miljø, forsyning og byggeri.

Ballerup T. 4485 8687 Esbjerg T. 3697 3636 Odense T. 6615 4640 Roskilde T. 4630 0310 Viborg T. 8728 1100 Aalborg T. 9930 1200 Aarhus T. 8738 6166 www.orbicon.dk

SPRINGVAND OG BASSINER

Lemminkäinen A/S

Nørreskov Bakke 1 • 8600 Silkeborg T: 87221500 • F: 87221501 info@lemminkainen.dk • www.lemminkainen.dk Produktion og udlægning af alle former for asfaltbelægninger, Belægninger til bro og p-dæk, industrigulve, vejmarkering, fræsning af asfalt og beton.

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Ole Bisted T. 72 20 33 51 • ob@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE

Pankas A/S

Rundforbivej 34 • 2950 Vedbæk info@pankas.dk • www.pankas.dk T. 4565 0300 • F. 4565 0330 Alle typer asfaltbelægninger, emulisioner og modificerede bindemidler.

TANK•TEST A/S

Eremitageparken 341 • 2800 Lyngby.

T. 3582 1919 • F. 3582 1977. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

VEJUDSTYR

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Kan du undvære synlighed?

Få din annonce med i Teknik & Miljø – og få adgang til hele den tekniske sektor Kontakt salgsleder Lars Madsen på telefon 25 55 28 26 eller mail lm@ktc.dk og hør meget mere om dine muligheder.

Fagbladet Teknik & Miljø udkommer 11 gange om året. Bladet har en bred målgruppe, der dækker de vigtigste interessenter inden for sektoren: KTC-medlemmer, politikere i teknik - og miljøudvalg, medarbejdere i tekniske forvaltninger, associerede foreninger og rådgivende ingeniører.

www.ktc.dk

Sorteret Magasinpost SMP ID: 42393

NIRAS er en international rådgivningsvirksomhed med aktiviteter inden for blandt andet byggeri og infrastruktur, forsyning, miljø og natur, klima og energi samt planlægning og udviklingsbistand.

HELE VANDET RUNDT I NIRAS rådgiver vi på tværs NIRAS A/S

www.niras.dk