Teknik & Miljø - november 2015

#11 NOVEMBER 2015

TEKNIK & MILJØ STA D S - O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

BÆREDYGTIG TRANSPORT:

TEMA:

TRAFIK & VEJE

ODENSE PÅ DEN

STORE KLINGE

NY VEJLOV:

BÅDE GLÆDER OG ÆRGRELSER

INFRASTRUKTUR BANER VEJ FOR VÆKST KTC ADVARER: REGERINGEN

LUKKER FOR CYKEL-PROJEKTER

WE ARE GRONTMIJ WING GRONTMIJ ER NU EN DEL AF SWECO. SAMMEN ER VI EUROPAS STØRSTE VIRKSOMHED INDEN FOR ARKITEKTUROG INGENIØRRÅDGIVNING. Vi vokser, så vi kan hjælpe vores samfund og byer med at udvikle sig. Sammen med vores kunder arbejder vi for at sikre, at samfundets nøglefunktioner fungerer.

Ting som offentlig transport, rent drikkevand, moderne hospitaler og beskyttelse mod oversvømmelser bør være en selvfølge. Med Grontmij som en del af Sweco øger vi vores kapacitet til at arbejde for netop det. Vi er imødekommende og engagerede – og vi har det bredeste udbud af kompetencer til at kunne rådgive vores kunder, uanset hvor kompleks opgaven må være.

MØD OS PÅ SWECO.DK

TEMA: TRAFIK & VEJE

CYKELPULJER UNDER PRES

10 Regeringen lukker for cykelprojekter De statslige midler til cykelprojekter i kommunerne forsvinder, hvis regeringen som varslet nedlægger den såkaldte infrastrukturfond. Det vil ramme arbejdet med at fremme cykeltrafikken hårdt, særligt i de mindre kommuner, hvor det statslige tilskud er altafgørende.

12 Ny vejlov kan give både glæder og ærgrelser Kommuner kan ærgre sig over, at den nye vejlov stækker mulighederne for at kræve betaling for brug af offentligt vejareal. Til gengæld kan de glæde sig over, at grundejerne nu kan pålægges at betale for vejsyn.

NYE GRAVEREGLER I VEJLOV

16 Færre gener ved gravearbejde

28

LOOP CITY SKABER BYUDVIKLING

Når infrastruktur baner vej for vækst

Over hele verden slår byer sig sammen i tværgående regioner for at stå stærkere strategisk i konkurrencen med andre byer og regioner. I Danmark har ti kommuner, Region Hovedstaden, Transportministeriet og Erhvervsstyrelsen skabt et nytænkende eksempel på byledelse med Loop City.

32

Ikke en pyt på vejen trods skybrud

Luftshavnsvej i Aalborg er nu belagt med perforeret asfalt, som skal sikre strækningen mod gener fra skybrud. Samtidig sparer kommunen udgifter til nye, større kloakker og vandafledning.

Bestemmelserne for gravearbejder er ændret i den nye vejlov for blandt andet at sikre en smidig afvikling af trafik og mere koordinering af gravearbejde med andre ledningsejere.

3

Indhold lukker 10 Rforegeringen cykel-projekter

LEDER

6 Altafgørende med solidt datagrundlag på vejområdet Af Jørgen Jensen, medlem af KTCs bestyrelse og VEJ EU’s bestyrelse. Direktør, Struer Kommune

8

illisterne leverer 30 Bdata

klimadata 46 Sfraamler hele verden

NOVEMBER 2015

10 12 14 16 18 20 22 24 26 27 28 30 32 34 37 38

40

42 44 45 46

48 49 50 52 54 56

58

60

KTC

God grund til et gennemgribende eftersyn af vandløbsloven T EM A : T RAFI K OG VEJE

Regeringen lukker for cykel-projekter Ny vejlov kan give både glæder og ærgrelser 2 minus 1 veje – sådan bruges de i kommunerne Færre gener og smartere koordinering ved gravearbejde Anlægsprojekter er gode showrooms for de unge Erfaringsopsamling på skal gøre kontrakter bedre fremover God dialog om veje og kontraktformer Lysmaster kan samle oplysninger Vær klædt på til Smart City-eksplosion Kort nyt Når infrastruktur baner vej for vækst Billisterne leverer data Ikke en pyt på vejen trods skybrud Odense på den store klinge Nyt liv til milesten Landsdækkende analyse af kommunal vejvedligeholdelse PLA NLÆG NI NG

Kommunerne skal have mere indflydelse KLIM A OG KLI MATI LPASNI NG

Vand fra oven, neden og siden truer kysterne Byer skal løfte klimaindsatsen Kan man genbruge en mælkekarton?

Samler klimadata fra byer i hele verden NAT U R OG MI LJØ

’sØnæs’ i Viborg vinder KTCs innovationspris Konkrete klimaanbefalinger til ministrene Flagermus vil ikke bo i kasser Frederikshavn sparer dyr deponi af jord Naturens Dag gavner bredt og længe Gladsaxe har mere end miljø med i tasken LEDELSE

Det kræver mod at gå nye veje BYG OG BO LI G

Fra bundskraber til top ti på et enkelt år

62

NAV NE

Navnenyt

Unge tiltrækkes af spændende trafik- og anlægsprojekter – det skal vi udnytte

Er din kommune medlem af Viadania?

KOMMUNER DER ER MEDLEMMER AF VIADANIA KOMMUNALRELATEREDE ANLÆGSPROJEKTER MULIGHEDER FOR ANDRE KOMMUNER

Medlemmer af Viadania er centrale partnere i trainee-stillinger.

HER HAR VI TRAINEES Trainee-stillinger er 3 x 8 måneders udviklingsforløb hos en rådgiver, entreprenør og offentlig myndighed. 5 års erfaring på 2 år. Stillingerne bliver slået op 15. december og 15. juni på viadania.dk, Facebook og LinkedIn.

Hjørring Frederikshavn Læsø Brønderslev

Bornholm

Jammerbugt Thisted

VEJ Vejdirektoratet, COWI og Aalborg Kommune

Aalborg

Hørsholm Allerød Rudersdal

Rebild

Vesthimmerland Morsø

Gentofte Herlev Gladsaxe Ballerup København Glostrup Albertslund Rødovre Fr.berg

Skive Randers

Lemvig

HøjeTaastrup

Norddjurs

Viborg

Struer Holstebro Herning

Silkeborg Aarhus Ringkøbing-Skjern

Vejle

Vejen Fanø

Kolding

Odsherred

Hedensted

Fredericia

Kalundborg

Egedal

Holbæk

Lejre

Roskilde Solrød

Ringsted

Kerteminde

Middelfart Odense

Køge

Slagelse

Stevns Næstved

Assens

Faxe

Nyborg

Haderslev

Fredensborg

Frederikssund

Sorø

Nordfyn

Esbjerg

Helsingør

Hillerød Samsø

Billund

Gribskov

Halsnæs

Odder

Horsens

Varde

Tårnby Dragør

Greve

BANE Aarhus Letbane, COWI og Aarslef Rail

Skanderborg Ikast-Brande

Brøndby Hvidovre Ishøj Vallensbæk

VEJ Vejdirektoratet, NCC og COWI

Syddjurs

Favrskov

Lyngby-Taarbæk

Furesø

Mariagerfjord

VEJ, BRO OG BIM Vejdirektoratet, Munck og Rambøll

FaaborgMidtfyn Svendborg

Tønder Aabenraa

Vordingborg

Langeland

Sønderborg Ærø

Se mere om de mange muligheder på viadania.dk

VEJ Vejdirektoratet, Sweco og Munck

Lolland

Guldborgsund

VEJ Odense Kommune, COWI og NCC

Medlemmer: Arkil, AsfaltIndustrien, Colas, Egedal Kommune, Esbjerg Kommune, Faxe Kommune, Frederikshavn Kommune, Herning Kommune, Kolding Kommune, Lemminkäinen, Munck Asfalt, NCC, Næstved Kommune, Odense Kommune, Pankas, Randers Kommune, Silkeborg Kommune, Slagelse Kommune, Stevns Kommune, Struer Kommune, Tønder Kommune, Vejdirektoratet, Aalborg Kommune, Aarhus Kommune

www.teknikogmiljo.dk

FAGBLADET TEKNIK & MILJØ Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg REDAKTION Redaktør Line Bak Unold T. 2555 2827 lu@ktc.dk Ansvarshavende redaktør Ane Marie Clausen amc@ktc.dk FORSIDEILLUSTRATION Øivind Hovland / oivindhovland.com LAYOUT Fiona E. Bruce / designkomplekset.dk TRYK KLS Grafisk Hus A/S ANNONCER Lars Madsen T. 2555 2826 lm@ktc.dk UDGIVER Kommunalteknisk Chefforening, KTC Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 Også medlemsblad for Park- og Naturforvalterne samt Kommunal Vejteknisk Forening ABONNEMENT Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 / ktc@ktc.dk Abonnementspris Kr. 755,- + moms om året for 11 numre Løssalg Kr. 109,- + moms inklusive forsendelse OPLAG Kontrolleret af

Gennemsnitligt kontrolleret oplag per udgivelse: 2.491. I perioden 1. juli 2014 - 30. juni 2015 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

ISSN 1902-2654

LEDER

Altafgørende med solidt datagrundlag på vejområdet Efter flere indledende forsøg, vedtog folketinget den ny vejlov ved juletid sidste år, med ikrafttrædelse den 1. juli i år. Dermed kunne vi fejre afslutningen af en tiltrængt opdatering af vejsektorens fælles lovsæt.

Tilblivelsen er sket i et tæt samarbejde mellem Vejdirektoratets juridiske afdeling, KL og med mange gode bidrag fra de danske kommuner.

Det er dog tankevækkende, at man afslutningsvis valgte at udtage gode og velargumenterende elementer af lovforslaget, idet kommunerne vurderede at disse elementer kun havde begrænsede besparelsespotentiale for kommunerne. Man kan spørge sig selv, om man kun laver ny lovgivning for at spare penge, eller om målet er at skabe de bedste rammevilkår til gavn for borgere og trafikanter.

I løbet af sensommeren blev regeringens omprioriteringsbidrag rullet ud i de danske kommuner. Det har medført meget store besparelser og udfordringer for de danske kommuner, og når kommunernes økonomi er under pres, ja, så ved vi godt, hvor vejsektoren er, når de borgernære områder kræver sit og husholdningspengene er brugt – langt nede på prioriteringslinjen.

Dette fordre at vi i vejsektoren skal være ekstremt bevidste om, hvordan vi prioriterer vores sparsomme midler. Vi må tænke i endnu bredere samarbejder og gerne på tværs af kommunegrænser og gerne med Vejdirektoratet. Her tænker jeg specielt på at tage del i matrixudbuddet, som Vejdirektoratet tilbyder fra 2017.

For at gøre opmærksom på kommunevejenes tilstand, har Strategisk Direktørforum, hvor repræsentanter fra KTC, KL og vejdirektoratet på direktør niveau mødes og drøfter den strategiske udvikling af vejsektoren, besluttet at sætte gang i en større analyse om dette. Dataindsamling og – behandling udføres af SAMKOM – sekretariatet, kommunerne og vejdirektoratets samarbejde omkring det samlede vejnet.

Formålet, som tidligere nævnt, er at sætte fokus på kommunevejenes tilstand og få belyst investeringsbehovet, så vi har et godt og sikkert vejnet.

83 kommuner har tilmeldt sig analysen. Jeg havde nok håbet, at flere kommuner ville tage del i denne analyse.

For at give analysen vægt og validitet, er det tvingende nødvendigt at alle kommuner har fuldstændigt styr over deres data på veje, fortov, broer m. m. Analysen forventes offentliggjort sidst på året, hvorefter det er op til de enkelte kommuner at arbejde videre med det, som analysen viser.

Når man ser på det generelle billede på vejområdet, kan jeg kun udtrykke min glæde over det tætte og oprigtige samarbejde der er imellem Vejdirektoratet og kommunerne.

Vejdirektoratet trækker et stor læs, men vi fra kommunernes side er også klar til samarbejdet, til glæde og gavn for en stærk dansk vejsektor.

JØRGEN JENSEN MEDLEM AF KTCS BESTYRELSE OG VEJ EU’S BESTYRELSE. DIREKTØR, STRUER KOMMUNE.

Rambøll hjælper kommuner med sikring mod stormflod og skybrud.

Vores tilgang er holistisk og multidiciplinær. Løsninger inden for infrastruktur, energi og byudvikling tænkes sammen med byernes øvrige indsatser inden for vand og klimatilpasning. Eksempelvis har forhøjningen af kajen i Nørresundby holdt stormflod væk fra byen og skabt en flot promenade.

NÅR STIGENDE VANDSTAND OG SKYBRUD UDFORDRER …

(KRÆVER DET INTEGREREDE LØSNINGER PÅ TVÆRS AF BY OG LAND) Læs mere om stormflods- og skybrudssikring på www.ramboll.dk/stormflod

VI ER 13.000 INGENIØRER, DESIGNERE OG RÅDGIVERE OG SKABER BÆREDYGTIGE HELHEDSLØSNINGER INDEN FOR BYGGERI, TRANSPORT, MILJØ, VAND, ENERGI, OLIE & GAS OG MANAGEMENT CONSULTING.

KTC

KTC MENER:

God grund til et gennemgribende eftersyn af vandløbsloven Miljø- og fødevareminister, Eva Kjer Hansen (V), ønsker ændringer af vandløbsloven.

Det var overskriften på en artikel i Altinget.dk den 20. oktober 2015. I artiklen kan man også læse, at ministeren har fokus på at afvandingshensyn bør veje tungere, og at der bør ske en ændring af §3 beskyttelsen. Jeg hæfter mig ved, at ministeren Af | mener, at det er et stort arbejde at lave vandløbsloven om – det er vi i KTC helt enige med ministeren i.

Sidste gang vandløbsloven blev revideret, blev der nedsat et lovforberedende udvalg med deltagelse af eksperter og interessenter. KTC mener at noget lignende bør ske ved denne revision af vandløbsloven - og vi deltager meget gerne!

Af | Hanne Stensen Christensen, direktør i Lejre Kommune og formand for KTC-faggruppen for Natur og Overfladevand

Der er sket meget siden sidste, store revision af vandløbsloven, tilbage i 1980erne. Blandt de vigtigste kan nævnes, at vandplanerne er blevet vedtaget, og at klimaforandringerne giver nye udfordringer. Vandløbsloven spiller en rolle i at føre målsætningerne i vandplanerne ud i livet, og det forhold bør også inddrages, hvis vandløbsloven revideres.

Forsyningsselskaberne har meldt sig på banen Siden sidste revision af vandløbsloven er forsyningsselskaberne blevet skabt, og vandsektorloven regulerer en stor del af vandforvaltningen inden for spildevand og grundvand. Vandsektorloven er lige nu under revision, og de nye tider bør også afspejles i vandløbsloven.

Klimaforandringerne giver nye udfordringer Nedbørsmængden og nedbørsmønstret ændrer sig og det er blevet endnu vigtigere at finde helhedsløsninger, der ser på vandløbet som et samlet system.

Hurtigere afledning af vand nogle steder kan give oversvømmelser andre steder. Mange klimatilpasningsplaner arbejder med at holde vandet tilbage, og forsinke afledningen nogle steder.

Vandløbsloven indeholder i dag ikke gode redskaber til at håndtere dette.

Klagesystemet Et andet område, indenfor vandløbsloven, der kunne trænge til at blive set efter i sømmene, er forholdet mellem afgørelser fra Natur- og Miljøklagenævnet og afgørelser fra taksationskommissionerne. Flere gange har vi set afgørelser fra de to instanser, som peger i hver sin retning. Det er ikke hensigtsmæssigt.

8

TEKNIK & MILJØ / NOVEMBER 2015

Gør det ordentligt Der er altså mange gode grunde til at se på en revision af vandløbsloven,

og det giver god mening at gøre det ordentligt. Sidste gang vandløbsloven blev revideret, blev der nedsat et lovforberedende udvalg med deltagelse af eksperter og interessenter. Vi mener at noget lignende bør ske ved denne revision af vandløbsloven.

Kommunerne har erfaringen Kommunerne har 30 års indgående erfaring med forvaltning og administration af den nugældende vandløbslov, og vi har således en solid og grundig viden om lovens stærke og svage sider.

Denne viden bør indgå så tidligt som muligt i et lovforberedende arbejde.

KTC deltager meget gerne.

Artiklen blev bragt i Altinget.dk første gang den 28. oktober 2015

VI HAR LAVET EN VEJ DER TRYLLER REGNEN VÆK Ikke flere problemer med oversvømmelser og vand på gaden.

På Agerlandsvej i Odense har vi været med til at klimatilpasse ved at lægge permeabel asfalt. Det vil sige, at regnen siver ned igennem asfalten, videre ned gennem lag af sten og grus og derefter ned i jorden. Nu er der ingen riste til kloakken på vejen.

Alt vandet nedsiver på stedet, og det giver plads i kloaksystemet og på renseanlægget og sparer ressourcer her.

Udover at trylle regnen væk er vi 600 rådgivende ingeniører, der lige nu bl.a. har travlt med at klimatilpasse Middelfarts gamle bykerne, lave infrastruktur i Irmabyen i Rødovre og håndtere regnvandet i Lystrup ved Aarhus. Se mere på orbicon.dk

TEMA: TRAFIK & VEJE

FAKTA En undersøgelse fra ”Ta cyklen Danmark” viser, at hver 3. dansker ikke cykler regelmæssigt og hver 10. dansker aldrig cykler.

KTC ADVARER: CYKELPULJER UNDER PRES

Regeringen lukker for cykel-projekter De statslige midler til cykelprojekter i kommunerne forsvinder, hvis regeringen, som varslet, nedlægger den såkaldte infrastrukturfond. Det vil ramme arbejdet med at fremme cykeltrafikken hårdt, særligt i de mindre kommuner, hvor det statslige tilskud er altafgørende.

Af | Michael Nørgaard, fagskribent, cand. techn. soc.

Så tager vi cyklerne frem! Det har i årevis været opfordringen til danskerne, men realiteten er, at cykeltrafikken i mange år er faldet. Men det går fremad, så kampagner og etablering af forbedrede faciliteter for cyklisterne begynder nu at virke. Sådan lyder vurderingen fra projektleder Pablo Celis, Aarhus Kommune, der også er formand for ”Det Kommunale Cykelfagråd”, tilknyttet KTC. - De statslige puljemidler, der over årene er brugt til at fremme cykeltrafikken, har gjort en kæmpe forskel. Pengene har været afgørende for, at både kampagner, anlæg af cykelstier og andre anlæg, der kan fremme cykeltrafikken, er blevet realiseret, siger Pablo Celis.

Cykeltrafikken i Aarhus kommune er eksempelvis steget med 19 % over de sidste 4 år og det skyldes et målrettet og vedholdende arbejde fra kommunens side, bl.a. støttet af diverse statsmidler.

Statslige midler forsvinder Udfordringen er imidlertid, at de statslige midler stort set er væk og regeringen har annonceret, at man vil lukke og

10

TEKNIK & MILJØ / NOVEMBER 2015

slukke den såkaldte infrastrukturfond, der bl.a. har været med til at støtte cykel-projekter. Fonden var et resultat af trafikforliget i 2009 og fonden, der pt. har 1 mia. kr., spares i oplægget fra regeringen væk i forbindelse med finansloven for 2016.

- De statslige puljer har støttet med op til 40% af forskellige cykelprojekter, så det har virkeligt givet effekt og sikret, at kommunerne også har sat penge af til området. Den prioritering bliver umulig at fastholde fremover, særligt i de små og mellemstore kommuner, siger Pablo Celis, der frygter, at det kommunale arbejde med at fremme cykeltrafikken vil gå i stå. Det er formentligt kun de 3-4 største byer, der har økonomi til at fastholde en vis kadence i indsatsen.

Det handler om mobilitet Pablo Celis frygter, at vi vil miste alle de fordele, der er ved cykeltrafikken, hvis vi neddrosler de statslige midler og indsatsen. – Vi har et område, hvor vi virkelig får en bred effekt for investeringer i kampagner og nyan-

læg. Det grundlæggende er selvfølgelig fremkommeligheden i vores byer, hvor stigende biltrafik betyder kødannelse, tidstab og også øget luftforurening, men øget cykeltrafik er også med til at modvirke livsstilssygdomme. Det er virkeligt en indsats, hvor klima, miljø og sundhed går op i en højere enhed, siger Pablo Celis.

Cykeltransport er selvfølgelig en grøn transportform som passer til byerne, men supercykelstier gør også, at flere vil cykle længere, og i kombination med andre transportformer, er cyklen også et element i den samlede regionale rejse.

Verdens bedste cykelland ”Det Kommunale Cykelfagråd” der pt. tæller medlemmer fra 17 kommuner, er en undergruppe til KTCs faggruppe for Veje, Trafik og Trafiksikkerhed, og fagrådet har som målsætning at bidrage til at skabe verdens bedste cykelland og sikre vidensdeling på tværs af kommunerne.

Læs mere om cykelfagrådet på www.cykeltrafikken.dk

INGEN OPGRAVNING FORNY VEJAFVANDINGEN UDEN PROBLEMER. PATENTERET LED-TEKNOLOGI OG MARKEDETS MEST MILJØVENLIGE METODE. www.aarsleff.com

TEMA: TRAFIK & VEJE

ET JURIDISK OVERBLIK OVER ÆNDRINGER

Ny vejlov kan give både glæder og ærgrelser Kommuner kan ærgre sig over, at den nye vejlov stækker mulighederne for at kræve betaling for brug af offentligt vejareal. Til gengæld kan de glæde sig over, at grundejerne nu kan pålægges at betale for vejsyn m.m.

Af | René Aggersbjerg, konsulent, cand.jur., Landinspektørfirmaet LE34

Den 1. juli 2015 trådte den nye lov om offentlige veje i kraft, Lov nr. 1520 af 27. december 2014 . Reglerne i den nye lov skal først anvendes i sager, der er startet efter 1. juli. Det er derfor først nu, at vi for alvor begynder at anvende de nye regler.

Mange af reglerne i den gamle lov er videreført i den nye vejlov – nu bare med nye paragrafnumre. På den måde vil store dele af loven forekomme bekendt, selvom nogle begreber er ændret – fx hedder det nu adgang i stedet for de kendte begreber overkørsel, overgang og vejtilslutning.

Betaling for brug af offentligt vejareal I vejloven er der nu indsat en hjemmel for vejmyndigheden til at opkræve betaling for brug af vejarealet, når udnyttelsen sker i et forretningsmæssigt øjemed.

Det har i mange år været en udbredt praksis i adskillige kommuner, at der er blevet krævet betaling for brug af det offentlige vejareal, fx til udeservering, vareudstilling, reklamer, stadepladser og skurvogne, selvom der ikke har været en hjemmel i vejloven.

Den nye hjemmel skulle ifølge bemærkningerne til den nye vejlov være en lovfæstelse af den administrative praksis, men der er i virkeligheden tale om, at den administrative praksis bliver strammet op, så det i mange situationer ikke længere vil være lovligt at opkræve betaling.

Som det fremgår direkte af den nye bestemmelse, er det nu en forudsætning, at brugen sker i forretningsmæssigt øjemed. Opstilling af en container, en skurvogn eller et stillads i forbindelse

12

TEKNIK & MILJØ / NOVEMBER 2015

med udbygning eller renovering af et hus vil ikke umiddelbart kunne karakteriseres som en forretningsmæssig udnyttelse af vejarealet. Der kan derfor ikke kræves betaling for den brug af vejarealet.

Derudover skal kommunen efter bemærkningerne til lovforslaget tilstræbe, at betalingen modsvarer de direkte og indirekte udgifter, der er forbundet med den pågældende brug af vejarealet. Ofte vil der ikke være udgifter, eller i hvert fald kun få udgifter, forbundet med de forskellige former for brug af vejarealet.

Et krav om betaling, der overstiger udgifterne, vil være ulovligt, og de mange kommuner, der hidtil har krævet betaling for brug af vejarealet, bør derfor nøje overveje, om det med de nye regler vil være lovligt at kræve betaling.

Administrationsudgifter ved private fællesveje Reglerne om administrationstillæg er ophævet, når det gælder private fællesveje.

Det betyder, at de kommunale vejmyndigheder nu kan lade grundejerne betale samtlige administrative udgifter, når kommunerne fordeler udgifter til private fællesvejes vedligeholdelse.

Det gælder både udgifter til et eventuelt vejsyn og udgifter i forbindelse med en skriftlig procedure, og det kan både være udgifter til kommunens egne ansatte og udgifter til ekstern bistand.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det ikke umiddelbart forekommer rimeligt, at kommunerne skal have administrative udgifter, når de løser de spørgsmål, som de vejberettigede principielt selv skal aftale sig frem

til. Det vurderes, at de nye regler vil bidrage til, at de vejberettigede i højere grad selv løser problemerne.

Bemærkningerne er på den måde reelt en opfordring til, at kommunerne lader grundejerne betale de administrative udgifter i sager, hvor kommunen tager stilling til spørgsmålet om vedligeholdelse af en privat fællesvej og fordeler udgifterne hertil. Det gælder både interne og eksterne udgifter.

Ledninger og gravearbejder Med den nye vejlov er der indført en række nye regler om gravearbejder. Ikke mindst er der indført regler om koordinering af gravearbejder og om vilkår for gravetilladelser.

Med reglerne om koordinering af gravearbejder implementeres et EUdirektiv om foranstaltninger for at reducere omkostninger ved etablering af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation. Men de samgravninger, som reglerne skal fremme, vil naturligvis også være til gavn for fremkommeligheden på vejene, fordi antallet af opgravninger reduceres.

Det er nu præciseret i vejloven, at der kan stilles vilkår for gravetilladelser.

Det forhold, at muligheden for at stille vilkår om bod ved forsinkelser nu direkte er nævnt i vejloven, må forventes at have en positiv effekt på trafikafviklingen. Det er hensigten, at et vilkår om bod skal tjene som incitament til, at der opstilles realistiske perioder for gravetilladelser og for rettidig færdiggørelse.

TEMA: TRAFIK & VEJE

NY RAPPORT

2 minus 1 veje – sådan bruges de i kommunerne En ny rapport med erfaringer om 2 minus 1 veje er på trapperne.

Den baserer sig på i alt 87 vejstrækninger med en sammenlagt længde på 80 km i 32 kommuner. Målet med 2 minus 1 veje er at nedbringe hastigheden og skabe tryghed for bløde trafikanter.

Det virker, men kræver en tilvænningsperiode.

Af | Anne Eriksson, Vejdirektoratet og Lárus Ágústsson, Cowi A/S

Hvad gør man med en smal landevej igennem en lille landsby, hvor det er knapt med pladsen til cyklister og fodgængere?

Jo, man laver selvfølgelig vejen om til en 2 minus 1 vej. Vi tror, at de fleste af jer læsere har hørt om 2 minus 1 veje, men vi vil forbedre jeres viden ved at dele de erfaringer som Cowi har samlet for Vejdirektoratet. Om kort tid udkommer en rapport som samler kommunernes erfaringer med 2 minus 1 veje. Vejdirektoratet har også produceret en film som viser trafikanterne, hvordan de skal færdes på en 2 minus 1 vej. Den vil offentliggøres ved samme lejlighed.

Hvad er en 2 minus 1 vej?

En 2 minus 1 vej er en vej, som visuelt kun har én vognbane, der benyttes af trafikanter i begge retninger, og hvor der er etableret brudte kantlinjer i begge sider af vejen. Kantbanerne benyttes af cyklister og fodgængere og som vigeareal, når to modkørende trafikanter mødes. Kantbanerne er ikke forbeholdt bløde trafikanter – den brudte kantlinje må gerne overskrides af køretøjer. 2 minus 1 veje kan etableres i byer og på landeveje.

Hvorfor vælge en 2 minus 1 vej?

Ved etablering af 2 minus 1 veje kan man forbedre cyklisternes og fodgængernes forhold indenfor den eksisterende vejbredde på veje med begrænset trafik. Det er jo ikke altid man har plads eller penge til at etablere cykelstier. Etablering af 2 minus 1 veje kan også bidrage til, at hastigheden bliver lavere, selv om erfaringerne fra 14

TEKNIK & MILJØ / NOVEMBER 2015

kommunerne viser, at det er en god idé at komplettere med hastighedsdæmpende foranstaltninger Endelig bidrager etableringen af 2 minus 1 veje til øget sikkerhed for bilister, fordi bilisterne oftest er placeret i midten af vejen.

Krav og anbefalinger til udformning For at afmærke en vej som 2 minus 1 vej skal følgende være opfyldt i henhold til ”Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning”: • Hastighedsgrænsen er maks. 60 km/t udenfor tættere bebygget område og maks.

50 km/t i tættere bebygget område.

• Vognbanebredden skal ligge mellem 3,0 og 3,5 meter.

• Kantbanen skal være minimum 0,9 meter inkl. afstribningen med en bred punkteret kantlinje.

• Der skal være mødesigt svarende til den valgte hastighedsgrænse for at sikre, at trafikanter kan nå at vige, hvis de møder modkørende.

Før man etablerer 2 minus 1 veje, skal man sikre sig, at vejens udformning ikke kræver en etablering af midtlinje. I vejregler, undersøgelser og erfaringer fra kommuner kan man også finde forskellige anbefalinger.

I kan læse dem alle sammen i rapporten, men nogle kan vi nævne her. For eksempel bør kantbanen ikke være bredere end 1,5 m, da bredere kantbaner kan invitere til bilkørsel. Til gengæld kan det ikke anbefales at bruge minimumsbredder for alle mål i tværsnittet. Som tidligere nævnt kan det være nødvendigt at supplere 2 minus 1

TEMA: TRAFIK & VEJE

strækningen med hastighedsdæmpende foranstaltninger for at få bilisterne til at sætte hastigheden ned.

Erfaringer med 2 minus 1 i kommunerne Undersøgelsen som Cowi A/S har gennemført baserer sig på i alt 87 vejstrækninger med en sammenlagt længde på 80 km i 32 kommuner. De adspurgte kommuner angiver to overordnede formål bag deres beslutning om at etablere 2 minus 1 veje: At nedbringe hastigheden og at øge trygheden for de bløde trafikanter (cyklister og fodgængere). Kommunerne har generelt tilkendegivet stor tilfredshed med anvendelsen af 2 minus 1 veje. Mange har dog givet udtryk for, at trafikanterne har haft behov for en tilvænningsperiode i forhold til at benytte vejene korrekt.

Den gennemsnitlige vejbredde på strækningerne er 5,9 m, mens den gennemsnitlige vognbanebredde mellem striberne er 3,3 m. Dette giver en gennembredde af kantbanerne (inkl. stribe) på 1,3 m.

De fleste kommuner har brugt udformningen i bebyggede områder, selv om vejtypen mest bliver omtalt i forbindelse med landeveje. Men det er selvfølgelig i bymæssig bebyggelse, at der er flest cyklister og fodgængere. 68 af de 87 strækninger er i byområder: 26 strækninger i landsbyer, syv i mindre byer, syv på skoleveje og to på busgader.

Sommerhusområder nævnes i syv tilfælde og de sidste 12 strækninger er uden for byzone. Ca. tre ud af fire strækninger er derfor skiltet med 40 eller 50 km/t.

Næsten alle strækningerne er afstribet med en 30 cm bred punkteret kantlinje af typen Q47,12 (1 m afstribning og 1 m mellemrum). Foruden afstribning har nogle kommuner valgt at supplere med en farvet belægning, enten på kørebanen, kantbanerne eller i hele vejens udstrækning. Cirka halvdelen af strækningerne er også suppleret med hastighedsdæmpende foranstaltninger i form af eksempelvis bump og hævede flader.

De strækninger, som kommunerne har valgt at omdanne til 2 minus 1, er over-

vejende veje og gader med begrænset trafik og meget lidt tung trafik. Ca. 85 procent af strækningerne har en årsdøgntrafik under 2.000 og størstedelen af strækningerne har spidstimetrafik under 300. Det er få kommuner som har evalueret effekten af ombygningen. På 19 strækninger er der lavet hastighedsmålinger. Her er der med undtagelse af to strækninger registreret fald i den målte hastighed på typisk mellem 0-5 km/t.

I Silkeborg er der foretaget analyser på trafikmængderne, hvor der er registreret et fald i ÅDT på ca. 20 procent svarende til 340 biler/døgn (ÅDT er i dag 1.400), mens antallet af cykler er steget med 43 procent på hverdage. Få kommunerne har undersøgt antallet af ulykker før og efter ombygningerne. Vejdirektoratet har bestilt en undersøgelse af 2 minus 1 vejes effekt på trafiksikkerheden hos konsulentfirmaet Trafitec. Undersøgelsen forventes offentliggjort sidst på efteråret 2015.

TEKNIK & MILJØ / NOVEMBER 2015

15

TEMA: TRAFIK & VEJE

BETYDNING AF NYE GRAVEREGLER I VEJLOV

Færre gener og smartere koordinering ved gravearbejde Bestemmelserne for gravearbejder er ændret i den nye vejlov for blandt andet at sikre en smidig afvikling af trafik og mere koordinering af gravearbejde med andre ledningsejere. Ændringerne har betydning for vejmyndighederne.

Af | Tom Løvstrand Mortensen, Vejdirektoratet

Med den nye vejlov, som Folketinget vedtog den 27. december 2014, er der indført en række nye graveregler. Bestemmelserne skal blandt andet sikre, at de perioder, hvor en vej er helt eller delvist afspærret for almindelig færdsel, bliver så få og så korte som muligt, af hensyn til en smidig afvikling af færdslen.

Loven implementerer samtidig det såkaldte bredbåndsdirektiv, hvis overordnede formål er at gøre det nemmere og billigere at etablere bredbånd i EU. Direktivet omfatter også de myndigheder, der stiller fysisk infrastruktur, som blandt andet vejarealer, til rådighed.

Formålet med gravebestemmelserne er ikke, at der skal placeres færre ledninger i vejens areal, men at det sker på en smartere måde.

Grave- og ledningsbestemmelserne Gravetilladelsen Det er som tidligere en betingelse, at der skal ansøges om tilladelse, inden der graves eller ændres på vejens befæstelse, fx ved udlægning af asfalt. Det er fortsat muligt at foretage uopsættelige gravearbejder uden en forudgående tilladelse.

Det nye i loven I forhold til den tidligere vejlov, er systematikken ændret, så reglerne

16

TEKNIK & MILJØ / NOVEMBER 2015

om grave- og ledningsarbejder nu står samlet.

De nye bestemmelser ændrer ikke ved, at ledningsejeren har ret til at komme gratis i jorden. Vejloven pålægger ikke vejmyndigheden at imødekomme enhver ansøgning om gravetilladelse. Men der skal være gode og saglige, navnlig vejtekniske eller trafikale grunde, for at afslå en graveansøgning.

Selvom vejmyndigheden – en kommune eller Vejdirektoratet - ejer sine egne veje, er det i loven forudsat, at vejens areal så vidt muligt bliver stillet til rådighed for en ledningsejer med henblik på fx at skaffe borgerne internet eller anden forsyning som varme og elektricitet.

Koordinering af gravearbejder Graveaktøren skal nu undersøge mulighederne for, om der kan ske koordinering af arbejdet med andre ledningsejere i samme areal eller med vejmyndigheden, inden der ansøges om en gravetilladelse.

Begrundelsen er, at man dermed kan reducere omkostningerne og gavne fremkommeligheden for trafik. Der er således et klart ønske om mere samgravning.

Saglige vilkår Loven peger på, at vejmyndigheden har fået et særdeles effektivt redskab til at sikre, at gravearbejder afsluttes til fastsat tid og på en måde, så vejen ikke har lidt skade ved opgravningen.

Det sker ved en konkret afvejning mellem hensynet til færdslen på vejen og fremkommeligheden, vejen og naboerne og hensynet til ledningsejerens behov for at grave. Vejmyndigheden kan derfor pålægge indehaveren af en gravetilladelse at dele tilladelsen med andre.

Sker det, kan vejmyndigheden fastsætte nye vilkår for det samlede arbejde, som at forlænge tidsfristen for gravearbejderne, hvis omstændighederne taler for dette. Ligeledes en fordeling af fællesomkostninger, fx til afmærkning på og ved vejarealet.

”De nye bestemmelser ændrer ikke ved, at ledningsejeren har ret til at komme gratis i jorden. Vejloven pålægger ikke vejmyndigheden at imødekomme enhver ansøgning om gravetilladelse. Men der skal være gode og saglige, navnlig vejtekniske eller trafikale grunde, for at afslå en graveansøgning”

TEMA: TRAFIK & VEJE

Fredning af ny asfalt Indtil to år efter et vedligeholdelsesarbejde på en offentlig vej, er vejen principielt fredet for nye opgravninger.

Skal der alligevel graves, kan graveaktør dække det tab, som et gravearbejde påfører vejen.

Det kræver dog, at vejmyndigheden har offentliggjort vedligeholdelsesarbejdet mindst seks måneder før vedligeholdelsen, og at graveaktøren har anmodet om et møde med henblik på at koordinere vedligeholdelsen og gravearbejdet.

Bod ved forsinkelse Vejmyndigheden kan fastsætte vilkår om, at graveaktøren og/eller ledningsejeren kan blive pålagt en bod, hvis der fx indtræder forsinkelser med gravearbejdet, og forsinkelsen har en dokumenteret negativ effekt på trafikken.

Der kan dog ikke kræves bod i tilfælde, hvor forsinkelsen af gravearbejdet skyldes force majeure.

Det er hensigten med den nye bestemmelse, at boden skal afspejle vejens betydning for trafikafviklingen. Der betales bod pr. påbegyndt uge, hvor gravearbejdet er forsinket.

Gæsteprincippet gælder fortsat Ledninger ligger som udgangspunkt på gæsteprincippets vilkår. Det vil sige, at ledningsejeren skal flytte sin ledning for egen regning, når vejmyndigheden beder vedkommende herom af hensyn til gennemførelsen af et arbejde i vejens areal. Vejmyndigheden kan kræve, at en ledning flyttes eller fjernes, hvis det er nødvendigt af hensyn til udførelse af de opgaver, en vejmyndighed lovligt skal varetage inden for vejens areal.

Det bliver præciseret i loven, at vejmyndigheden skal vise hensyn til ledningerne. Dermed bliver det understreget, at ledningerne i eller over veje har en betydelig samfundsmæssig funktion.

Styringsredskaber forstærkes En af målsætningerne med loven er at skaffe bedre fremkommelighed.

De nye bestemmelser fremhæver derfor en række styringsværktøjer, som vejmyndigheden har fået mulighed for at anvende, for at opnå de politiske mål, som den nye vejlov skal.

LEDNINGSPAKKEN Som et vigtigt element i samarbejdet mellem graveaktører, ledningsejere, og vejmyndighederne er der udarbejdet en række standardiserede betingelser i form af ”Standardvilkår for ledningsarbejder i og over veje”. Dokumentet indgår som en del af den såkaldte ledningspakke.

Læs mere om denne på www.ktc.dk i artiklen: ”Spørgsmål og svar om reglerne for ledningsgrave”.

Som følge af den nye vejlov skal standardvilkårene tilpasses. I forbindelse med revisionen vil der blandt andet ske en drøftelse af muligheden for at finde en fælles platform, der kan opfylde kravet om koordineringen af gravearbejder.

For så vidt angår den endelige udmøntning af kravet om koordinering og bod kan det oplyses, at der i skrivende stund er en bekendtgørelse om gravearbejder i offentlige vejarealer i høring.

TEKNIK & MILJØ / NOVEMBER 2015

17

TEMA: TRAFIK & VEJE

VIADANIA:

Anlægsprojekter er gode Rekruttering af medarbejdere med de rigtige kompetencer til infrastrukturområdet er afgørende for, at vi kan løse opgaverne. Interessen skal vækkes både i folkeskole, gymnasieskoler og på universiteter. Kommunerne har en vigtig rolle med at understøtte interessen og kan samtidigt bidrage til at skabe vedkommende og samfundsrelevant undervisning.

Af | Synnøve Klitgaard, centerchef, Viadania

Vi kommer til at mangle ingeniører og medarbejdere til infrastruktur-opgaverne, dvs. arbejdet med veje, trafik, broer og bane, og i det spil er det er ikke et kommunalt job de unge tænker først på.

Derfor har vi en vigtig og grundlæggende opgave med at synliggøre de karrieremuligheder og udfordrende opgaver som vi har at byde på over for børn og unge, fremtidens medarbejdere. Samtidigt vurderer vi, at der i branchen er en stigende erkendelse af, at kommunikation, digitalisering, internationalisering og innovation er nøgleord, når vi skal være effektive og skabe fremtidssikrede infrastrukturløsninger. Det er jo også nogle af de elementer som kan skabe attraktion blandt de unge og dermed er der fint sammenfald mellem den udvikling i opgaverne som sker og

rekruttering af fremtidens medarbejdere. Branchen – kommuner, rådgivere, entreprenører og staten – har derfor en vigtig opgave med at formidle alle mulighederne over for de unge.

Indsatsen er en bred vifte af aktiviteter, hvor nogle er produktive for den enkelte virksomhed på den korte bane, mens andre er langsigtede og har karakter af ”investering i fremtiden”. Det er nogle af de aktiviteter som vi i Viadania arbejder med og som stadigt flere kommuner, virksomheder og organisationer støtter gennem medlemskab.

Anlægsprojekter er gode showrooms De store anlægsprojekter er gode showrooms for de helt unge. Vejdirektoratet har i forbindelse med bygningen

FEM ÅRS ERFARING PÅ TO ÅR Et af Viadanias flagskibe er trainee-ordningen, hvor nyuddannede ingeniører ansættes i et 2 årigt forløb med 8 måneders perioder hos tre forskellige virksomheder i branchen.

Viadania har lige nu 11 trainees i gang, hvoraf tre af dem skal eller har været igennem den kommunale del af forløbet, nemlig i Odense, Ålborg og Frederiksberg Kommuner. Pakkerne er sammensat over spændende opgaver, og lige nu arbejder vi på at få de unge til at rette blikket mod Fjordforbindelsen, sammen med Frederikssund Kommune, København – Ringsted banen, sammen med Køge Kommune og Herning- Holstebro motorvejen sammen med Holstebro Kommune. Vi ved, at der er en række flere spændende projekter i kommunerne, og trainee-konceptet rummer en fleksibilitet med de øvrige 2 partner, der måske vil være attraktive end en almindelig ansættelse. Disse unge mennesker er langt bedre til at fortælle ”den gode historie”, når de hjælper Viadania i dialog med folkeskolen og gymnasierne. Når en trainee er ude på ”fortælling” sker det lokalt rettet mod kommunens egne uddannelsesinstitutioner, et arbejder der sker i regi af Viadania og trainee ordningen.

18

TEKNIK & MILJØ / NOVEMBER 2015

af Silkeborgmotorvejen har haft succes med besøg fra omkring 3000 folkeskoleelever; den formidling har både skabt accept og forståelse i lokalområdet og skabt den interesse for vores opgaver som er så vigtig.

Vi arbejder på, at Fjordforbindelsen ved Frederikssund og Herning/ Holstebro-motorvejen bliver inspireret til at lave tilsvarende formidling af deres projekter i tæt samarbejde med Frederikssund Kommune og Holstebro Kommune og med naturfagsvejledere som tovholdere. Vi ser tilsvarende formidlingsmuligheder i sammenhæng med de store og spændende anlægsprojekter, der netop nu rulles ud; bl.a.

København – Ringsted banen, Køge Nordstation, Storstrømsbroen og forhåbentlig Femern Bælt Disse projekter involverer mange kommuner, der vil kunne anvende disse projekter til at tiltrække specielt gymnasieelevers opmærksomhed.

Gæsteforelæsninger på universiteterne Når vi ser på de unge, der har den korteste vej til et job i infrastrukturbranchen, så er det selvfølgelig de universitetsstuderende. Her er det afgørende, at vi er aktive over for de unge – og de ansvarlige faglærer - allerede på 1. semester, hvor der skal vælges linie.

For uddannelsesinstitutionerne gælder det at gøre hvert semester så spæn-

TEMA: TRAFIK & VEJE

showrooms for de unge dende som muligt. Her bidrager vi bl.a. til at de studerende får en undervisning med spændende fagpersoner – og ambassadører - fra branchen. Og i øjeblikket har vi særligt fokus på undervisning fra de tekniske forvaltninger, bl.a. har Odenses planchef netop afholdt gæsteforelæsning på Syddansk Universitet, og Viadania koordinerer i alt 8 nye forelæsninger på Syddanske Universitet. Bl.a. deltager firmaet Munck også med en gæsteforelæsning, og vi arbejder på, at forløbet kan blive overført til de andre uddannelsesinstitutioner, så flere kommuner kan komme i spil som gæsteforelæsere. Hvis kommunerne har samarbejde med en rådgiver eller entreprenør i nærområdet, så opfordrer vi til, at der indgås partnerskab omkring gæsteforelæsninger.

Viadania er i dialog med Aalborg Universitet, hvor et kommende semester fokuserer på mobilitet. Også til dette projekt arbejder vi på, at finde

gæsteforelæsere, meget gerne fra de tekniske forvaltninger.

Fripladser til konferencer Viadania og Vej-Eu arrangerer rigtigt mange konferencer og her sørger vi for, at der hver gang er 5 – 8 fripladser til studerende. På den måde komme de studerende tæt på den praktiske opgaveløsning i sektoren og får mulighed for at netværke med virksomheder og medarbejdere fra forskellige arbejdspladser. Det er med til at konkretisere de arbejdsopgaver og jobmuligheder som vi har at byde på. På sektorens absolut største konference, Vejforum, har vi sikret mellem 50 og 70 fripladser til studerende.

UDANNELSESKARAVANEN Viadania er med på uddannelseskaravanen, som er et særligt tilbud for alle gymnasier i Danmark. Uddannelseskaravanen er en karavane, som ”rejser” mellem HHX, HTX og STX og ungdomsuddannelserne i landet. Her præsenterer virksomheder sig selv. Viadanias rolle er, at markedsføre de store anlægsprojekter, som påvirker nærliggende kommuner. Viadania har tilsvarende et samarbejde med IDA’s Engineering Club. Engineering Club har et udvalg af foredragsholdere, som alle er ingeniører.

Kommunerne, som har en rolle i de store infrastrukturprojekter, kunne med fordel samarbejde med de lokale gymnasier om foredrag, enten leveret af kommunerne selv eller Engineering Clubs foredragsholdere.

Viadania har fået udarbejdet undervisningsmateriale af NTS-centeret, som skal give inspiration til, hvordan natur og tekniklærere kan undervise i infrastruktur i folkeskolen Undervisningsmaterialet er tilgængeligt for alle folkeskoler.

Se mere på www.viadania.dk

TEKNIK & MILJØ / NOVEMBER 2015

19

TEMA: TRAFIK & VEJE

FUNKTIONSKONTRAKTER FOR VEJOMRÅDET

Erfaringsopsamling skal gøre kontrakter bedre fremover Temadag om funktionskontrakter satte fokus på fordele og ulemper ved funktionskontrakter. Funktionskontrakter er en populær kontraktform - og det er vigtigt at blive skarpere på, hvordan den bedst anvendes.

Af | Susanne Baltzer, ingeniør, Vejdirektoratet

Onsdag den 16. september samledes 163 vejfolk fra kommuner, Vejdirektoratet, rådgivere og entreprenører i Middelfart til en temadag om funktionskontrakter for vejvedligeholdelse.

Programmet var fastlagt i tæt dialog med vejfolk og eksperter i vejvedligeholdelse fra hele landet. Det betød en enestående mulighed for at bidrage med erfaringer i et stort forum med ét fokus: Langsigtet vejvedligeholdelse.

Og der er mange og gode erfaringer at samle op på. Den første kommunale funktionskontrakt blev udbudt for 14 år siden og udløber i år. I dag findes 47 tilsvarende kontrakter i Danmark, hvilket dækker cirka 19 procent af de kommunale veje. Typisk løber en funktionskontrakt i 15 år. Kontraktformens karakteristika er – som navnet beskriver – at vedligeholdelsen beskrives ved hjælp af funktionskrav eller tilstandskrav, modsat udførelseskrav som i typiske kontraktformer på vejområdet. Entreprenøren lever op til faste tilstandskrav i hele perioden, og modtager en fast

årlig betaling for vedligeholdelsen. Kontrakterne omfatter typisk vedligehold af asfaltveje og tilhørende rabatter.

Sandheden om funktionskontrakter En del af temadagens program var gruppearbejde, hvor alle deltagere bidrog med deres erfaringer og holdninger til fordele og ulemper ved funktionskontrakter. Gruppearbejdet blev startet op med ”Sandheden om funktionskontrakter” – skarpe påstande fra et panel der repræsenterede kommuner, asfaltentreprenører og rådgivere.

Der er nok ligeså mange holdninger til funktionskontrakter som der er vejfolk. Men alligevel kunne der drages nogle konklusioner fra dagen.

Funktionskontrakter har sin primære styrke ved at vedligeholdelsestilstanden af vejnettet er låst fast i 15 år frem.

Budgettet er derved sikret og asfaltkontoen kan ikke bruges til andre opgaver når der er lavvande i kommunekassen.

Kontraktformen er også meget effektiv hvis der er et større investeringsbehov

til nedbringelse af efterslæb. En typisk erfaring, fra kommuner med funktionskontrakter, er, at der bliver færre klager fra borgere over vejenes tilstand.

Priserne er typisk også fordelagtige, da der dels er stor konkurrence om så store jobs som 15 års vedligeholdelse af et vejnet er, og fordi det er fordelagtigt for entreprenøren selv at kunne planlægge tidspunkt for udførelse.

Omvendt skal man gøre sig klart, at når vedligeholdelsen af asfaltbelægninger er låst i et fast budget, går det hårdt ud over øvrige områder i forvaltningen, når der er behov for besparelser. De fastlåste kontrakter kan også være en ulempe hvis der opstår politiske ønsker i forhold til hvilke veje der skal sættes i stand.

Flere udtrykte bekymring for at priserne på funktionskontrakter er blevet så lav, at der fokuseres mere på at overholde krav end på kvalitet og udvikling. Som der blev sagt i en af de skarpe påstande: ”Man får hvad man betaler for”. Det betyder selvfølgelig at vi må tænke os ekstra godt om, når vi fastsætter krav og rammer i kontrakten.

Gode råd I forhold til hvor funktionskontrakter er gode og mindre gode, blev det fastslået, at der er store udfordringer ved at Temadagens deltagere bidrog meget aktivt med at frembringe vigtige læringspunkter, fordele og ulemper efter knap 15 års erfaringer med funktionskontrakter.

20

TEKNIK & MILJØ / NOVEMBER 2015

TEMA: TRAFIK & VEJE

anvende funktionskontrakter i byområder. Dels er ledningsejere vanskelige at ”styre”, og de gør det svært for asfaltentreprenøren at planlægge vedligeholdelsen. Dels kan det være problematisk for kommunen at følge med, når der skal udføres omkostningstunge følgearbejder, som for eksempel renovering af kantsten og fortove.

Et emne der også blev debatteret på dagen, var, at det er vigtigt at forventningsafstemme i forhold til kommunens politikere, både forud for en kontrakt, men også i kontraktens løbetid. I en funktionskontakt foregår det meste arbejde typisk i starten af kontrakten. Mange politikere udskiftes i kontraktperioden, og de politikere der sidder i slutningen af kontrakten har svært ved at forstå, at der betales et stort årligt beløb, når der ikke udføres arbejde. Det er derfor vigtigt jævnligt at fortælle, hvad der samlet er udført i kontraktperioden.

Der lød en særlig opfordring til kommunerne fra både rådgivere og entreprenører: Sørg for at starte processen med funktionsudbud i god tid. Det er et omfattende arbejde for rådgiverne at få målinger og datamateriale gjort klar, og asfaltentreprenørerne har brug for god tid i tilbudsfasen, så prisen bliver den rigtige.

Ud over gruppearbejdet bød temadagen på flere meget interessante indlæg fra kommuner med konkrete erfaringer med funktionskontrakter; Aalborg, Fladså, Faxe og Lemvig kommuner. Disse kommuner var nøje udvalgt da de har interessante erfaringer med kontrakter der er tæt på udløb, flere kontrakter per kommune grundet kommunesammenlægningen i 2007, og for Aalborgs vedkommende også kontrakt i et byområde.

væsentlig detaljering og præcisering af ansvarsfordelingen mellem entreprenør og kommune, og det har ført til bedre udbud og bedre tilbud. Men der fremkom også nye erfaringer og holdninger, der vil inspirere i det videre arbejde med paradigmet. Og ikke mindst er alle blevet lidt klogere på nuancerne i funktionskontrakter.

OPLEV TEMADAGEN Referat og indlæg fra temadagen findes på Asfaltindustriens hjemmeside. Her kan du se – og endda høre – alle indlæg, så hvis du var uheldig ikke at kunne deltage, har du stadig chancen. Temadagen blev arrangeret i et samarbejde mellem Vejregelgruppen for funktionsudbud, Kommunernes Landsforening og Asfaltindustrien.

M ORU d 6.

VEJF på stan å p r d os age delt r. Mø LE34ecembe d . 2-3

d

FOKUS PÅ VEJJURA LE34 viser vejen Landets førende rådgiver inden for vejjura.

Vi yder præcis og saglig rådgivning, der sikrer korrekt og effektiv sagsbehandling.

Mød os på Vejforum LE34 deltager med 15 specialister, der glæder sig til at få en god snak om de praktiske udfordringer i den daglige vejforvaltning.

Mød os på stand 6.

Kontakt: 7733 2222 info@le34.dk www.le34.dk

Erfaringer indgår i vejregelarbejde En hel del af de erfaringer, der fremkom på dagen, er der allerede taget højde for i vejreglernes nyeste paradigme for funktionsudbud.

I udbudsmaterialet er der sket en

NELSON

TEMA: TRAFIK & VEJE

HEDENSTED:

God dialog om veje og Hedensted Kommune har sat fokus på kontraktformer på vejområdet. Det har givet en god dialog mellem forvaltning og politikere og mere nuanceret indblik i betydningen af de forskellige kontraktformer på vejområdet.

Af | Helle Westphal, ingeniør, Hedensted Kommune og Anders Hundahl, direktør, Asfaltindustrien

Hedensted Kommune har i 2015 sat fokus på funktionskontrakter. Konklusionen er, at dialogen mellem forvaltning og byråd lykkedes, fordi administrationen havde et solidt datagrundlag med velbeskrevne scenarier for de kommende års vejvedligeholdelse. Og fordi administrationen inviterede eksterne med i dialogen, der fremstod som objektive 3. partnere i forhold til såvel embedsmænd som politikere. Byrådet endte med at følge administrationens anbefaling om ikke at vælge funktionskontrakter nu.

Vejvedligeholdelse del af bosætningsstrategi Hedensted Kommune ligger i Østjylland, har 46.000 indbyggere og et areal på 550 kvadratkilometer. Kommunen

”Det har været vigtigt at give politikerne objektive oplysninger om kommunens vejnet og forskellige kontraktformers mulighed for at løse de udfordringer, man står med i Hedensted Kommune. Det har i den forbindelse ikke været nok ”blot” kigge på, hvad andre kommuner gør.”

22

TEKNIK & MILJØ / NOVEMBER 2015

har knap 1.000 km. vej svarende til 5 mio. kvadratmeter med ca. 20 procent beliggende i byområde. Vejene i kommunen er i relativt god stand, med et gennemsnitligt skadespoint på 1,67.

Siden 2008 har Hedensted Kommune systematisk arbejdet med registrering af vejenes tilstand og beregning af nødvendige økonomiske midler for at vedligeholde vejene og bevare den investerede vejkapital. Udvalget for Teknik har løbende fået forelagt beregningerne i forbindelse med budgetlægning.

Sideløbende blev vejenes betydning og tilstand en del af kommunens bosætningsstrategi, hvilket medførte større fokus på vejene og forhøjelse af budgetterne til vejvedligeholdelse. En tendens man også ser i andre kommuner; fx er Københavns Kommune optaget af at se velholdte veje som middel til kvarterløft.

Nyt byråd, nyt udvalg og ny rapport om vejene Den nye byrådsperiode med nyt udvalg og byråd pr. 1. januar 2014 medførte en ny orientering om vejenes tilstand og handlemuligheder. Snakken i byrådet om funktionskontrakter blev intensiveret. Tendensen til at politikerne drøfter funktionskontrakter ses over hele landet. Kontraktformen er blevet så udbredt, at 20 procent af alle kommunale veje i dag drives i funktionskontrakt.

Vejdirektoratet udarbejdede et notat ”Kontraktformer”, december 2013, og en strategirapport, ”Vedligeholdelse af vejbelægninger i Hedensted Kommune 2014-2018”, februar 2014. Her fremgik det, af tal og tydelige grafer, hvad det ville koste at bevare vejkapitalen.

Politisk behandling og drøftelse af funktionskontrakt I marts og august 2014 fik Udvalget for Teknik præsenteret strategirapporten for vejområdet med 3 scenarier for den fremtidige vedligeholdelse med tilhørende budgetbehov og notat med beskrivelse af de forskellige udbudsformer: Funktionskontrakt, partneringaftale og etårige udbud. Grundlaget var, at vejnettet i kommunen generelt var i god stand, men at der anbefaledes et kvalitetsløft på trafikveje og lokalveje i byområder. De kommende drøftelser kom til at dreje sig om, hvordan den langsigtede strategi skulle udmøntes – af administrationen selv, ved brug af funktionskontrakt(er) eller ved rammeaftaler.

Med udgangspunkt i materialet indstillede administrationen, at der fortsættes med traditionelt udbud. Udvalget besluttede dog at få spørgsmålet drøftet i de politiske grupper. Det førte til, at politikerne i forbindelse med budgetforhandlinger for 2015 ønskede at undersøge grundlaget for funktionskon-

TEMA: TRAFIK & VEJE

kontraktformer trakter. Man valgte konkret at afholde et to timers temamøde mellem byråd, administration og eksterne.

Temamødet blev afholdt i marts 2015. Administrationen indledte med en præsentation af vejenes rolle i forhold til øvrige kommunale målsætninger og strategier inden for bosætning, infrastruktur og erhvervsvenlighed. Dette førte til en diskussion af, hvordan man ønsker vejene vedligeholdt og hvilket mål man har med vejvedligeholdelsen.

Dernæst var der en gennemgang af Hedensted Kommunes vejnet, herunder konklusioner fra Vejdirektoratets rapport. Gennemgangen lagde vægt på formidling af skadespoint understøttet af billeder af veje med forskellige skadespoint. Administrationen fremlagde også et beregnet budgetbehov ved fastholdelse af tilstandsniveau og ved forskellige forbedringer, herunder mulighed for udbud af op til 762 km veje på landet, der repræsenterer en værdi på 1 mia. kr. Asfaltindustrien gennemgik så de forskellige kontraktformers fordele og ulemper med fokus på funktionskontrakter. Konklusionen

var, at funktionskontrakter ikke var det mirakelmiddel, man måske troede, og som en af politikerne konkluderede: Man får hvad vi betaler for – også med funktionskontrakter.

Endelig var der indlæg fra Skanderborg Kommune, der har erfaringer fra funktionsudbud og rammeaftale.

Konklusionen herfra var, at der var generel tilfredshed med samarbejdet med entreprenøren, og at vejene har fået et løft. Der var generel stor tilfredshed med temamødet. Politikere var glade for de forskellige præsentationer og muligheden for debat og diskussion.

Og det gav et mere nuanceret indblik i betydningen af de forskellige kontraktformer set i forhold til Hedensted Kommunes vejnet og de udfordringer, kommunen konkret står med. I juni 2015 drøftede Udvalget for Teknik de forskellige udbudsformer og indstillede til byrådet at fortsætte med etårige udbud. Samtidig var der forslag om at fastsætte anlægsbudget til vejvedligeholdelse for en længere periode. Byråd godkendte indstilling, dog ikke fastsættelse af særskilt anlægsbudget til vejene. Efterfølgende har byrådet besluttet,

at der til den kommende kommuneplan skal udarbejdes en mobilitetsplan med et forventet fokus på bosætning og erhvervslivets behov.

Konklusion – objektive oplysninger vigtige Det har været vigtigt at give politikerne objektive oplysninger om kommunens vejnet og forskellige kontraktformers mulighed for at løse de udfordringer, man står med i Hedensted Kommune.

Det har i den forbindelse ikke været nok ”blot” at kigge på, hvad andre kommuner gør. Det har været vigtigt for administrationen, at kontraktformen tager udgangspunkt i vejnettets og kommunens reelle, konkrete og dokumenterede behov. For at give et nuanceret beslutningsgrundlag og kunne påvirke den politiske diskussion, har det desuden været afgørende, at administrationen har haft mulighed for på et tidligt tidspunkt at investere store ressourcer i at få opbygget et solidt datagrundlag over det kommunale vejnet og investeringsbehov samt at få inddraget objektive 3. parter i dialogen.

Ses vi på Danmarks vigtigste fagkonference for natur og miljø?

Bits og bytes i miljøforvaltningen – nye roller, nye muligheder Tricks, teknologi og virkelighed Sæt kryds i kalenderen 8. og 9. juni 2016

TEKNIK & MILJØ / NOVEMBER 2015

23

TEMA: TRAFIK & VEJE

SMART CITY FOR KOMMUNER

Lysmaster kan samle oplysninger Lysmasterne er et godt sted at starte for kommuner, der vil høste økonomiske fordele, udnytte ressourcer bedre og øge borgernes livskvalitet gennem Smart City-løsninger.

De høje master kan indsamle de nødvendige observationer, der gør visioner til virkelighed.

Af | Thomas Skovsgaard, stifter og daglig leder, Exlumi Consulting

Smart City begrebet høres snart alle vegne, og selvom der findes mange logiske anvendelsesområder, ser vi meget få faktiske installationer rundt om i kommunerne. Belysningsbranchen er en af de få brancher, der har formået at etablere installationer med Smart City udstyr (intelligent lysstyring), og erfaringerne herfra kan medvirke til at gøre mange flere tanker og visioner til virkelighed inden for Smart City-området.

Definition Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter definerer Smart City begrebet som: ”Smart cities er digitale og involverende byer, der optimerer byen ved at kombinere det fysiske og sociale med det digitale rum”. Sagt på en anden måde, er en Smart City (fx en kommune) en offentlig enhed, der i et fysisk samfund bruger teknologi til at optimere ressourceforbrug, skabe økonomisk vækst og forbedre borgernes livskvalitet.

Smart Grid og Smart City bliver ofte brugt i flæng, og man kan sagtens argumentere for at Smart Grid (intelligent styring af elproduktion og -forbrug) er en del af Smart City.

Det, der dog først og fremmest er inden for kommunernes rækkevidde økonomisk, teknisk og praktisk, er områder, som trafik/transport, renovation og miljø/vejr. Men hvordan får kommu-

24

TEKNIK & MILJØ / NOVEMBER 2015

nerne implementeret den smarte by og dermed høstet de økonomiske fordele?

Hvordan fungerer det Exlumi Consulting har udarbejdet en model, der bygger på brugen af kommunens belysningsanlæg til etablering af den smarte by (kommune).

Fase 1: Observationer og sensorer Observationer kan foretages hele tiden.

Vi kan eksempelvis holde øje med dag og nat, vejret, vejene, trafikken, osv.

Nogle ting ændrer sig hvert sekund, og andre kun én gang i døgnet. Nogle observationer foretager en kommune ikke - eksempelvis om der kun er frost på halvdelen af kommunens veje eller på alle. Om en skraldespand er fyldt eller tom, når vi sidder på kontoret og planlægger tømning. Sådanne observationer vil kræve for mange ressourcer, og derfor salter kommunen alle veje og tømmer alle skraldespande.

Observationer kan foretages af mennesker, men de kan også foretages automatisk af sensorer.

Markedet for sensorer er allerede veludviklet. De bruges i stort omfang og produceres billigt. Sensorer kan eksempelvis basere sig på optisk teknologi, termisk teknologi og bevægelsesteknologi.

I princippet er der udviklet sensorer, der i store træk modsvarer de menneskelige sanser.

Sensoren foretager kontinuerligt observationer, hvilket kræver strøm.

Derudover skal de afgive data (observationerne), hvilket kræver strøm til en kommunikationsenhed.

Strømbehovet nævnes her, fordi det typisk er dyrt at levere kablet strøm (installationsomkostninger). Sensorer med batteri, der kræver udskiftning typisk inden for 6-8 år, eller sensorer med vedvarende energikilder er oftest dyre at indkøbe eller dyre at vedligeholde.

Til gengæld er der strøm i masterne i kommunernes belysningsanlæg. Her er således allerede etableret et grundlag for en infrastruktur til Smart City installationer.

Fase 2: Kommunikation Sensorerne sender data, og derfor skal der være enheder (kaldes ofte gateway), der modtager data. Udover at kommunikere med sensorerne, sender de også data videre via mobildata eller faste dataforbindelser (eksempelvis fiber).

Der findes sensorer med SIM kort, der selv sender data videre og derfor ikke behøver en gateway.

Gateway-løsningen er stadig mest udbredt og er i dag – og sikkert en del år frem – den billigste. Naturligvis betinget af at gateway kan installeres i en vis højde, så de kan opsamle signaler fra mange sensorer, og hvor der er strøm.

Her passer masterne i kommunernes be-

TEMA: TRAFIK & VEJE

”Det vigtige for en kommune er at gøre sig klart, at data, der opsamles, er kommunens ejendom.

For næsten al opsamlet data har værdi.”

E

T AS

W

lysningsanlæg perfekt, da de både giver højde, strøm og fysisk beskyttelse, hvis de monteres inde i masten.

Det vil være nødvendigt at installere Access Points (AP) de steder, hvor man som kommune vil opsamle data via sensorer. APerne kommunikerer via Wifi og kan derfor også bruges til andet, hvis der er båndbredde nok. Specielt har der været tanker om gratis Wifi til borgerne på gader og veje. Det er dog i den forbindelse vigtigt at holde sig for øje, at selvom det politisk lyder som en god historie, så ligger de store besparelser i en Smart City på de installationer, der idriftsættes.

Fase 3: Databaser Når observationerne er registreret af sensorer og kommunikeret videre, skal de opsamles og gemmes i en ordnet og tilgængelig struktur. En sådan databaseinfrastruktur med åbne flader, der ’udstiller’ data, så andre kan bruge dem, er en essentiel nødvendighed, for at Smart City kan fungere.

Kontinuerlige (real time) observationer fra multiple sensorer danner enorme mængder af data. Hvis store datamængder skal lagres og bruges, kræver det en struktur, der gør det muligt at automatisere tilgangen. Hele denne struktur, og den øgede generering af data, kaldes ofte ’Big data’. Big data-platforme udvikles hurtigt i disse år, og mange multinationale selskaber, som eksempelvis IBM,

Cisco og Hitachi, har allerede deres Big Data-platforme på plads.

Det vigtige for en kommune er at gøre sig klart, at data, der opsamles, er kommunens ejendom. For næsten al opsamlet data har værdi. Det kan sagtens være en tredjepart, der installerer og opsamler data, men data, der er opsamlet på kommunens arealer, bør deles mellem tredjepart og kommune. Selv ubetydelige datasæt kan i fremtiden få værdi, eller kombineres med andre datasæt og da få værdi.

Fase 4: Dannelsen af information Når data er opsamlet, lagret og ’udstillet’, kan der dannes information. Tidligere brugte man begreber som ’data mining’, når man skulle generere information ud fra store datamængder, og det var oftest arbejdstungt. I dag omdannes store mængder data til brugbar information hurtigt og effektivt ved hjælp af computere. Forskellige datakilder kombineres let i Big Data-platforme, og sammenhænge (korrelationer) og mønstre kan let afsløres og give os information. Når man ved, hvad man skal bruge informationen til, giver det mening at holde øje med den aktivt og reagere. Det sker i mange tilfælde, og man bruger ofte ordet ’adaptiv’ til at beskrive, hvordan en løsning tilpasser sig og reagerer på informationer, den modtager.

Den mekanisme foregår også mange gange i løbet af dagen for et menneske.

Vi tilpasser os informationer, vi modtager, i al vores gøren og laden. Vores sansesystem opsamler observationer og sender data til vores hjerne, der oftest på basis af indlærte mønstre (erfaringer) danner informationer, der ændrer vores handlinger. På samme måde er der et voksende antal informationer, som vi med hjælp fra computere kan omforme til nyttig hjælp i dagligdagen.

Fase 5: Use-cases En ’use-case’ er et område, hvor de opsamlede informationer kan bruges på en intelligent måde, der giver en reduktion i ressourcer, en økonomisk gevinst eller en livsforbedrende effekt. Eller en kombination. Begrebet ’use-case’ er her brugt om en løsning, som mange brugere kan drage nytte af, og ikke i meningen et eksperiment eller en test.

Først og fremmest er det vigtigt, at der er et behov. En undersøgelse af Frost & Sullivan fra 2013 viser, at ca. 30 pct. af trafikken i de store byer er bilister, der leder efter parkeringspladser. Den undersøgelse har skabt et udtalt behov i byerne for at finde intelligente løsninger, der kan hjælpe billisterne til hurtigere at finde en parkeringsplads. Der er således opstået en mulig ’use-case’, hvor sensorer, kommunikation, data, og information kan generere en nem løsning, der kan afhjælpe et ressourceproblem.

TEKNIK & MILJØ / NOVEMBER 2015

25

TEMA: TRAFIK & VEJE

UNDGÅ UNØDIGE INVESTERINGER

Vær klædt på til Smart City-eksplosion Smart City præsentationer – eller ’use-cases’ - er ofte flotte, logiske og perfekt fungerende.

Men bag en ’use case’ ligger en absolut nødvendig Smart City-infrastruktur, som kommunerne skal have styr på, for at undgå unødige investeringer. Heldigvis er der god viden at hente.

Af | Thomas Skovsgaard, stifter og daglig leder, Exlumi Consulting

Der vil helt sikkert dukke hundredevis af ’use cases’ op over de næste år.

Mange vil være rettet mod borgerne, men kræver stadig data opsamlet i kommunen. Måske vil vi se et folkeligt og/eller politisk krav om, at kommuner installerer Smart City-udstyr for at kunne servicere borgernes behov.

Man kan kategorisere de ’use cases’, som vil have stor interesse for kommunerne, i to kategorier:

1. Cykliske serviceopgaver - kan eksempelvis være tømning af skraldespande. De tømmes i dag ud fra planlagte ruter med faste intervaller, uanset om der er behov for det eller ej. Optiske sensorer kan detektere, om en affaldsspand er fyldt. De kan danne data, der automatisk laver en kørselsrute til renovationsarbejderen, så han kun kører til affaldsspande, der skal tømmes. Derudover kan der i forhold til borgerne laves afregning af renovation for det faktiske forbrug.

2. Komplicerede observationer - hvor mængden af data er stor og hurtigt skiftende. Fx parkering i byer. Flere kommuner har i dag informationstavler om ledige pladser i parkeringsanlæg.

26

TEKNIK & MILJØ / NOVEMBER 2015

Det er en start, men dækker ikke parkeringspladser langs veje (enten markerede eller umarkerede båse). Der findes allerede løsninger, hvor man kan vælge en destination og få information om antallet af ledige P-pladser i nærheden.

Optiske sensorer monteres i lysmaster og identificerer automatisk ledige pladser.

Alt hardware er udviklet og taget i brug, så det er kendt og stabil teknologi. Det samme gælder software. Man står ikke over for store udviklingsprojekter eller andre usikkerheder, så der bør ikke være skepsis på Smart City-området.

God læring i DOLL Smart City-installationer findes i dag i DOLL Lighting Lab. I DOLL er målet at etablere de første tre faser i nævnte model, og derefter lade private virksomheder sørge for de sidste to.

I DOLL findes mange slags sensorer og sensorteknologier. Sensorerne er typisk installeret på master, så adgang til strøm er lige for. Der findes allerede mange løsninger - eksempelvis fem forskellige adaptive systemer til belysning på cykelstier og tre forskellige parkeringsløsninger.

Installationsmæssigt bruges samme forsyning af el både til belysning, til Smart City-sensorer og til et City Wifi.

Alt går hånd i hånd uden problemer.

Der er trukket fiberkabler op i masterne med to til seks masters afstand samt access points. Det sikrer hurtig kommunikation og effektiv Wifi dækning.

Der kører forskellige Big Data-platforme simultant for at vise forskelle, og ambitionen er, at alle data, som sensorer genererer i området, udstilles gratis.

” Installationsmæssigt bruges samme forsyning af el både til belysning, til Smart City-sensorer og til et City Wifi. Alt går hånd i hånd uden problemer.”

KORT NYT

Kort nyt Nyheder fra teknik- og miljøområdet - fra hele Danmark

Pulje til energirenovering og klimatilpasning af privat udlejningsbyggeri I hvert af årene 2015 til 2017 er der afsat 50 mio. kr. i en pulje, hvorfra ejere af private udlejningsejendomme der indeholder 12 eller flere beboelseslejemål, kan søge om tilskud til gennemførelse af energibesparende arbejder og arbejder vedrørende klimatilpasning på ejendommen. Formålet med tilskudsordningen er at fremme gennemførelse af energibesparende foranstaltninger og arbejder vedrørende klimatilpasning på grundlag af aftaler mellem udlejer og lejere. Hensigten er, at lejerne får et bedre indeklima og højere sikkerhed for at undgå oversvømmelsesskader i forbindelse med klimaændringerne, uden at de samlede boudgifter herved stiger.

Der er afsat 27 mio. kr. i resten af 2015 og 50 mio. kr. i hvert af årene 2016 og 2017.

Ansøgningsfrist er 23. november 2015. uibm.dk

Frederikshavn Kommune efteruddanner bankrådgivere om energibesparelser Efteruddannelsen betaler sig for kommunens klimamål - og for pengeinstitutterne og de husejere, der efterfølgende får hjælp af de efteruddannede bankrådgivere. Energistyrelsen har vist interesse for ordningen, der kan udbredes til alle landets kommuner Nyt varmeanlæg eller isolering på loftet. Bankrådgivere i Frederikshavn Kommune ved hvad de taler om, når de fortæller kunder i banken, at der er tusindvis af kroner at tjene ved at energirenovere boligen. De privatøkonomiske rådgivere i pengeinstitutterne får nemlig efteruddannelse i energibesparelser, så når kunderne kommer i banken for at tale budget eller låne penge, så får de en gang energiråd med på vejen. Ordningen er ny og døbt Frederikshavnermodellen, fordi det er Energibyen Frederikshavn, der fik idéen til efteruddannelsen.

- Vi håber at gøre bankpersonalet til ambassadører for energirenoveringer og nå længere i forhold til det kæmpe potentiale, der er for at spare på energien, siger Poul Rask, der er Projektchef i Energibyen, Frederikshavn Kommune.

Projektet er en del af EU-projektet, Infinite Solutions. Frederikshavnermodellen er kommet så godt fra start, at Energistyrelsen allerede har bedt Frederikshavn Kommune om at dele erfaringerne. frederikshavn.dk

Pas på hjortene på vejene Antallet af påkørsler af hjorte vokser stejlt hvert efterår. Så sænk farten og undgå et farligt og potentielt dyrt bekendtskab. Sådan lyder budskabet fra Naturstyrelsen.

Det er en sejlivet myte, at overgangen til vintertid udløser særligt mange påkørsler af hjorte. Til gengæld er det et faktum, at risikoen for påkørsler generelt stiger om efteråret. Derfor opfordrer Naturstyrelsen til, at man ser sig særligt godt for i morgentrafikken og på vej hjem fra arbejde. Årsagen til de mange påkørsler om efteråret er, at billister og hjortevildt er ude på vejene på samme tid. Det er i tusmørket morgen og aften, at hjortene bevæger sig mest rundt i landskabet og ofte krydser landevejene. Og det er også i tusmørket, at de fleste mennesker kører til og fra arbejde.

De fleste påkørsler sker, hvor vejen løber langs bugtede skovbryn eller passerer åbne lysninger i skovene. Her er der nemlig særligt mange hjorte. naturstyrelsen.dk

TEMA: TRAFIK & VEJE

LOOP CITY SKABER BYUDVIKLING

Når infrastruktur baner vej for vækst Over hele verden slår byer sig sammen i tværgående regioner for at stå stærkere strategisk i konkurrencen med andre byer og regioner. I Danmark har ti kommuner, Region Hovedstaden, Transportministeriet og Erhvervsstyrelsen skabt et nytænkende eksempel på byledelse med Loop City. Fokus er strategisk by- og erhvervsudvikling i kølvandet på den kommende letbane.

Af | Anja Kraag, projektchef i Loop City, Vibeke Linde-Strandby, bystrategisk projektleder i Loop City, Birgit E. Petersen, chefkonsulent i Region Hovedstaden, Sigurbjörn Hallsson, konsulent i Region Hovedstaden og Søren Hansen, projektdirektør i Rambøll Illustration BIG, Bjarke Ingels Group

OM LOOP CITY I Loop City deltager Region Hovedstaden, Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Herlev, Rødovre, Albertslund, Glostrup, Vallensbæk, Ishøj, Brøndby, Hvidovre, Transportministeriet og Erhvervsstyrelsen. Rambøll er rådgiver for Hovedstadens Letbane. Læs mere på loopcity.dk

28

TEKNIK & MILJØ / NOVEMBER 2015

Illustration fra projektet for letbane i Ring 3, der viser, hvordan letbanen passerer og skaber adgang til ’The Food Strip’ i Brøndby

TEMA: TRAFIK & VEJE

V

i ved fra studier hjemme og i udlandet, at projekter som en letbane skaber vækst. Men det kræver visioner, mod og investeringer. Man skal turde udfordre traditionel anlægstænkning og -økonomi, og så skal man investere i løsningen, så funktion og visuel fremtoning bliver topklasse.

Loop City vil revitalisere forstædernes rolle som brobyggere mellem udvikling af metropolen og udvikling af de attraktive og rekreative yderområder. Forudsætningen for at indfri dén vision er et strategisk og forpligtende partnerskab med et fælles mål.

Den type samarbejde – på tværs af kommuner, region og stat – udfordrer de traditionelle forvaltningsmæssige grænser. Danske kommuner har traditionelt haft deres store styrke i tekniske og regulative kompetencer, som er rygraden i forvaltningen. Men udviklingen fordrer, at man organiserer sig på tværs for at tackle de store mobilitetsog byudviklingsambitioner i fællesskab, og det kræver nye samarbejdsformer.

Sat på spidsen kan man sige, at tankegangen skal ændres fra ’forvaltere af infrastruktur’ til ’udbydere af mobilitet og udvikling´.

Derfor har det været helt afgørende for Loop City at etablere de rette formelle strukturer – governance – til at forløse det ambitiøse samarbejde.

Styret af fælles vision Erfaringer fra ind- og udland viser, at vellykket tværsektorielt samarbejde kræver en ledelsesstruktur med en fælles vision og strategi. Større regionale samarbejder med udgangspunkt i letbaner – f.eks. London Docklands, Bern eller Freiburg – viser, at en samlet strategisk koordinering leder til succes, bl.a. fordi man har langt bedre chancer for at tiltrække de investorer, der skal skabe væksten ved investeringer langs banen og dermed sikrer værdistigning af områderne. Værdistigningerne forøges væsentligt ved planlagte, supplerende lokale udviklingsinvesteringer,

der kan aktivere investeringsinteressen – såkaldt trigger planning.

Samtidig er styrken i at samarbejde på tværs, at man undgår suboptimering kommunerne imellem, der typisk skaber både vindere OG tabere. Desuden opnår man en større gevinstrealisering, fordi man sammen kan planlægge og vægte en ambitiøs, integreret og holistisk udvikling.

organisation der skal til for at realisere projektet.

• En strategisk og operationel ledelses- og organisationsform, der både sikrer politisk forankring, inddragelse af medarbejdere i de enkelte kommuner og fremdrift på tværs.

• Et fælles arbejdsprogram med strategiske initiativer, der understøtter det fælles mål.

En fælles udviklingsrejse sat på formel Det kræver mod og udsyn at tilpasse forvaltningsstrukturerne til den udvikling, man ønsker at implementere, og det kræver, at man tør bryde med de traditionelle administrative grænser ved at etablere sig i en samskabende tværgående byledelse. Erfaringerne fra Loop City – hvor ti kommuner, region og stat har indgået et stærkt samarbejde – peger på, at følgende elementer kan være afgørende: • Indledende dialogproces, hvor projektets parter har mulighed for at sondere terrænet, afstemme forventninger og afdække muligheder og begrænsninger.

• Etablering af en stærk organisation, der kan drive projektet med mulighed for trinvis modning af projekt og engagement.

• Positivt samarbejde med en ejerkreds, der tager ansvar både for egen og for fælles fremtidige udvikling.

• Grundigt forarbejde i form af analyse-, plan- og organiseringsarbejde med afsæt i omhyggelige analyser af den

Arbejdsprogrammet er udviklet ud fra et politisk charter og kobler det strategiske og handlingsrettede niveau sammen. Arbejdsprogrammets fem hovedtemaer er: • Internationalt demonstrationsprojekt for samskabende byledelse • Bæredygtig byudvikling • Økonomisk vækst • Effektiv og grøn mobilitet • Markedsføring og fortælling

Regional udbyder af mobilitet og udvikling Fremdriften i Loop City kræver, at visioner og pragmatik går hånd i hånd.

Derfor har en af de vigtigste indledende opgaver været at fastlægge eksplicitte mandater, roller og ansvar for at styrke beslutningsprocesser og risikohåndtering. Den klare organisation sikrer kontinuitet i udviklingsarbejdet og høj kvalitet, som sikrer øget incitamentet for privat investering. Det viser en analyse, som Rambøll har udført for Region Hovedstaden.

FAKTA OM PROJEKTERNE Ørestad: Udviklingsselskabet har varetaget strategiudvikling, salg og markedsføring samt kommunikation med interessenterne. Salget af byggeret skete først, efter al infrastruktur var etableret og dermed til den højest opnåelige pris. Værditilvæksten på grundværdierne i Ørestad er steget med op imod faktor 200.

Bern: Vellykket strategisk byudvikling i parallelt forløb med etablering af letbane.

Bergen: Langs banen investeres for op imod 20 x udgifterne til at etablere Bybanen Freiburg: Bystyret har formået at arbejde målrettet og strategisk med byudvikling sammentænkt med etableringen af letbanen i Freiburg. 85 pct. af befolkningen er brugere af letbanen, 15-25 pct. værdistigning langs letbanestrækningerne samt et fald i bilejerskab på 13 pct.

TEKNIK & MILJØ / NOVEMBER 2015

29

TEMA: TRAFIK & VEJE

TRAFIKSTYRING I HERNING:

Billisterne leverer data Herning kommune indsamler data fra trafikanter på en af byens mest trafikerede veje.

Billisternes data skal bruges som grundlag for en ændring af lyskrydsene på vejen, og kan på sigt ændre lyssignalerne så de tilpasses myldretid.

Af | Lone Mørup Mikaelsen, freelancejournalist

Intet på den trafikerede Silkeborgvej i Herning afslører, at der de kommende måneder foregår et storstilet trafiktælling. Systemet, der indsamler data, kan på sigt kommunikere med lyssignalerne, så det indirekte er trafikanterne selv, der bestemmer, om der skal være rødt eller grønt!

Ved en computer på Rådhuset i centrum af Herning sidder Stig Grønning Søbjærg fra Rambøll, og Line Nørby fra Herning kommune. De indsamler data fra trafikanter på Silkeborgvej, der er indfaldsvej fra motorvejen, og forbindelsesvej til oplandsbyerne mod øst.

Men modsat tidligere, hvor trafik-

DATAINDSAMLING FRA MOBILENHEDER Blandt andet nordjyske Blip Systems har udviklet et system, som kan bruges til intelligent trafikovervågning. Systemet kan blandt andet bruges til at forhindre kø og til at guide bilister hurtigere igennem de større byer.

Det nye system blev i første omgang kaldt ulovligt af Erhvervsstyrelsen, da teknologien indsamler de såkaldte MAC-adresser fra bilisternes smartphones uden at de har givet deres samtykke.

I første omgang vurderede Erhvervsstyrelsen at indsamlingen stred mod reglerne i et særskilt EU-direktiv.

Den afgørelse er blevet omstødt og trafikovervågningen er igen blevet lovlig , da systemet netop ikke giver brugerne mulighed for at identificere brugerne af de pågældende MACadresser, og indsamlingen altså er anonym.

Overvågningssystemer bliver blandt andet brugt i Aalborg, Esbjerg og Aarhus til at kortlægge færden i byernes gader og overvåge trafikken.

Traditionelt fungerer denne teknologi blandt andet ved at registrere biler med tændt bluetooth-enhed - såsom mobiltelefoner og navigationsanlæg via enheder i vejsiden.

Ved at indsamle data kan man måle rejsetider, advare billisterne mod kødannelser og forsinkelser. Imcity løsningen adskiller sig fra disse løsninger ved at basere sig på såkaldte crowdsourced data, der ikke kræver installation af udstyr i vejsiden.

Som ekstra bonus kan kommunens vejansvarlige også bruge data til avancerede trafikanalyser som fx kan bruges til at indstille trafiklysene, så billisterne rammer en “grøn bølge”.

30

TEKNIK & MILJØ / NOVEMBER 2015

målinger foregik med stopur og bilture, så foregår den i Herning med udgangspunkt i googledata, der indsamler data og rapporterer, uden de to trafikplanlæggere skal gøre andet end at udpege strækning og tidspunkter for, hvornår dataene skal hentes ind i computeren og analyseres.

TEMA: TRAFIK & VEJE

Kø og massiv trafik ved lyskrydsene på strækningen er i dag et hyppigt forekommende fænomen, men nu har kommunen fået medfinansiering fra staten til at forbedre lyssignalerne og fremkommeligheden. Forbedringerne på strækningen vil både være til gavn for bilerne, men ikke mindst busserne vil få særlig prioritering gennem krydsene. Da kommunen skulle vælge, hvilket system man ville bruge til indsamling af rejsetidsdata, faldt valget på ImCity fra Imtech.

-Når vi tidligere har indsamlet data, har det været på den helt gammeldags facon, hvor vi tager et stopur med på tur. Men det er både dyrt og enormt tidskrævende og samtidig giver det kun et øjebliksbillede af rejsetiden. Med det nye system har vi en langt større mængde data som grund-

lag for evalueringerne af de ændringer der laves, forklarer Stig Grønning Søbjærg.

ninger, og hvilken gennemsnitlig rejsetid bilisterne har. udtaler Stig Grønning Søbjærg.

Anonyme data Teknologien, med indsamling af data fra trafikanter, har været igennem en omtumlet tilværelse og blev i første omgang kendt ulovligt. Men den afgørelse er blevet omgjort, og i dag er der en række systemer, der kan samle data fra bilister, uden fysiske installationer i vejsiden, men vha. GPS i bilen, eller via registrering af mobiltelefonernes position.

-Vi har ikke en måling på samtlige biler der passerer, og kan heller ikke nøjagtig se antallet, eller følge den enkelte bilist, men qua de kurver systemet viser os, kan vi meget nøjagtigt se, hvornår på døgnet der er spidsbelast-

Software systemet arbejder videre på rådhuset Målingerne fortsætter efteråret ud, og undervejs ændres lyssignalernes indstillinger, til gavn for den kollektive trafik, og derigennem til gavn for CO2 udslip, kødannelser og frustrerede trafikanter, der ærgrer sig over for ofte at ramme den røde bølge gennem byen.

Til den tid bliver det spændende at følge data fra rejsetidssystemet for at se i hvilket omfang forbedringerne lever op til forventningerne.

BELYSNINGSANLÆGGET – den økonomiske genvej til Smart City Ønsker du at høre mere om hvordan, vi kan hjælpe med at gøre visionen om Smart City i din kommune til virkelighed?

Kontakt os – og drag fordel af vores store praktiske erfaring med installation af Smart City applikationer.

Exlumi Consulting rådgiver om udendørs belysning og integration af connectivity i det offentlige rum, med udgangspunkt i styring og sensorer i samspil med trafik og belysning.

TEKNIK & MILJØ / NOVEMBER 2015

EXLUMI CONSULTING | Naverland 2, 10. sal | 2600 Glostrup | Tel: 20 12 37 22 | mail@exlumi.dk | www.exlumi.dk

31

TEMA: TRAFIK & VEJE

KLIMAVEJ I STOR SKALA

Ikke en pyt på vejen trods skybrud Luftshavnsvej i Aalborg er nu belagt med perforeret asfalt, som skal sikre strækningen mod gener fra skybrud. Samtidig sparer kommunen udgifter til nye, større kloakker og vandafledning.

Af | Trine Henriksen, leder af kommunikation By og Landskabsforvaltningen Aalborg Kommune, Gitte Nikolajsen, kommunikationspartner NIRAS og Claus Lønstrup, salgschef NCC Roads. Foto | Michael Bo Rasmussen.

Stadig flere skybrud og medfølgende kaskader af regnvand kræver større og dyrere kloakker i fremtidens Danmark - det hører vi ofte. Eller kræves det nu også? Måske er det snarere nytænkning, der er brug for.

Aalborg Kommune har netop gen-indviet sin 1,7 km lange og tungt trafikerede Lufthavnsvej, som såkaldt ”klimavej” i Nørresundby. Vejen er bevis på, at klimaudfordringerne på det område faktisk kan løses relativt billigt.

32

TEKNIK & MILJØ / NOVEMBER 2015

Klimavejsbenævnelsen er nemlig udtryk for en ny type anlægsteknik og et materialevalg, som bygge- og anlægsudviklingsvirksomheden NCC’s vejafdeling, NCC Roads, har udviklet for at imødegå netop skybrudsproblematikken. Der er tidligere etableret kortere vejforsøg bl.a. på lukkede vejstykker i Odense, Billund og Farsø, men de 14.000 kvadratmeter vej i Aalborg er markant i Danmark, som det mest og tungest trafikerede stykke vej, som

indtil nu er etableret som klimavej.

Lufthavnsvej betjener Nørresundbys vestlige industriområde samt kollektiv trafik mellem den ekspanderende Aalborg Lufthavn og byens centrum.

Den ”tungeste” bruger af den nye vej er BMS’ lastbillift-division med Europas største flåde af de tungeste kraner på lastvogne - i 100 ton klassen.

- Vi er meget tilfredse. Mine chauffører mærker ingen forskel og er tillige meget imponerede over vejens suge-

”Regnvandet kan næsten uanset mængde løbe lige igennem. Bl.a. fordi anlægget under asfalten er opbygget af en usædvanlig type bærelag, der levner meget mere plads til opsamling af regnvand end sædvanligt.

Faktisk op til 30 procent eller 300 liter pr. kubikmeter grus.”

Lufthavnsvej går nye veje

evne. På den måde undgår vi også at sjaske fodgængere og cyklister til i regnvejr, fastslår divisionsdirektør Ib Steffensen, BMS. Politisk glæder man sig også over projektet i landets trediestørste kommune.

- Klimaændringer er blevet en del af vores virkelighed i Aalborg Kommune. Vi har udarbejdet en ansvarlig klimapolitik, som vi handler på baggrund af med genetableringen af Lufthavnsvej som konkret eksempel.

Jeg er glad for, at Aalborg Kommune i et stærkt samspil med rådgiver og asfaltleverandør kan handle så visionært. Vi går fra viden til aktiv handling mod de ekstreme vejrhændelser og kraftige regnskyl, siger rådmand for Aalborgs By- og Landskabsforvaltning, Hans Henrik Henriksen.

Vand løber gennem asfalt - Helst skulle trafikanterne - ligesom BMS’ lastbilliftchaffører - slet ingen forskel mærke, bortset fra at de ikke støder på kloakdæksler på den ”nye” Lufthavnsvej. For der løber nemlig ingen kloakker under klimavejen. Det skyldes, at den benyttede asfalt er en særlig ”perforeret” type – en såkaldt permaasfalt, siger Søren Hageman, direktør for vand- og forsyningsområdet hos rådgivningsvirksomheden NIRAS. Regnvandet kan næsten uanset mængde løbe lige igennem. Bl.a. fordi anlægget under asfalten er opbygget af en usædvanlig type bærelag, der levner meget mere plads til opsam-

ling af regnvand end sædvanligt.

Faktisk op til 30 procent eller 300 liter pr. kubikmeter grus, som vandet siver igennem for så at løbe videre ned i jorden. Selv ikke et skybrud med 120 mm regn på kort tid burde efterlade så meget som en pyt på vejbanen.

Det har NCC dokumenteret gennem mange forsøg hos såvel Teknologiske Instituts certifiseringspartner, Dancert, og i laboratorierne hos det svenske vejteknologiskinstitut, VTI i Linköping. På den nye Lufthavnsvej er der blandt andet anvendt 12.000 ton DrænStabil og 4.500 ton asfalt.

- Det spændende bliver så blandt andet at opleve holdbarheden af asfaltbelægningen. Alle vores beregninger og test viser, at den nye type vejkonstruktion ikke bliver meget dyrere på f.eks. ti års sigt inklusiv vedligehold i forhold til traditionelle typer. Dermed er den nye vejtype i virkeligheden væsentlig billigere og tillige langt mindre problematisk at etablere, fremfor hvis man bare var fortsat med den traditionelle type vejbelægning og konstruktion. Den skulle nemlig så være suppleret med nye større og klimasikrede kloakker samt vandopsamlingsbassiner, som det ofte er meget problematisk at finde plads til i dagens bybillede, forklarer salgschef Michael Brask fra NCC Roads.

Han venter, at Aalborgs nye klimavej bliver ”udflugtsmål” for landets øvrige kommuner, der også skal i gang med klimasikring af gadenettet.

Læs her de tre involverede parters oplevelser af tekniske udfordringer undervejs og positive overraskelser: Henrik Jess Jensen, afdelingsleder i Trafik & Veje, Aalborg Kommune ”Den største tekniske og politiske udfordring ligger i, at vi nu arbejder i fuld skala med noget, som vi ikke har erfaringer med. Og det på en 1,7 km vej, som skal bære tung trafik fra et industrikvarter og en stor del af busserne til Aalborg Lufthavn. Normale projekter i vejsektoren bygger på 100 års erfaringer, så det er virkelig et teknologispring af dimensioner.

Vi går populært sagt nye veje. Det giver også nye muligheder. Kommer der en olieforurening, vil vi kunne styre den ved at lukke drænudløbene, kontrollere hvor det kommer fra og nå at rense eller suge op, inden det rammer åer eller Limfjorden.”

Jesper Christensen, projektleder på Klimavejen, NIRAS ”Optimalt ville grundvandsstanden ligge langt under belægningen, men grundvandet ligger højt på Lufthavnsvej. Derfor har vi designet et nyt system med dræn under belægningen for at få fuld udnyttelse af drænstabilen. Det har vores projektingeniører regnet meget på. Med de skybrud, vi har set indtil videre, fungerer det godt, men det er klart, at vi følger spændt med i fremtiden. Helt praktisk har vi erfaret, at vi skal fintænke på supplerende adgangsveje allerede i projekteringsfasen. Vi kan ikke køre med de tunge maskinger i denne type drænstabil, for det giver sporkøring. Drænstabilen har ikke ”sandkit”, som normal stabilgrus, og er derfor ikke modstandsdygtig til kørsel i anlægsperioden.”

Michael Brask, salgschef i NCC Roads ”Vi skal være opmærksomme på, at materialet ikke bliver blandet. Sand i materialet går ud over permeabiliteten. Drænstabilen er så ”levende”, at vi skal fylde op til færdig højde fra starten. En positiv overraskelse har været, at vi nu kører asfalten til udlæggermaskinen ind med dumper. Den har en større trædeflade ift. almindelige lastbiler, så vi kan undgå at udlægge køreplader. Det var en læring, vi fik i de første to etaper af Lufthavnsvej, og som vi implementerede i etape 3 og 4.”

33

TEMA: TRAFIK & VEJE

AMBITIØSE MÅL OM BÆREDYGTIG TRANSPORT

Odense på den store klinge Odense, der blev kåret som Årets Cykelkommune 2015, hviler ikke på laurbærrene.

Tværtimod vil byen have endnu flere borgere til at træde i pedalerne frem mod 2020, og det skal hele 58 initiativer gøre muligt – bl.a. er en cykeldetektiv sat på opgaven.

Af | Connie Juel Clausen, Odense Kommune. Foto | Thomas David Mørkeberg

Odense er under transformation fra stor dansk by til dansk storby. Over de kommende år investeres mere end 30 mia. kroner i strategisk byudvikling, og kranerne tårner allerede over byen fra nord til syd. Det giver en række udfordringer for borgernes og pendlernes mobilitet.

Men det er samtidig en unik mulighed for at motivere til ændring af transportvaner, og her satser Odense især på, at endnu flere vil tage cyklen.

Selvom Odense har en af Danmarks bedste cykelinfrastrukturer med 545 km cykelstier, 123 stibroer og 65 stitunneller arbejder kommunen konstant på at udbygge og forbedre infrastrukturen i takt med byens transformation. I juni 2015 åbnede Byens Bro, en imponerende stibro, som med et spænd på 135 meter over 15 jernbanespor forbinder havneområdet og bymidten.

34

TEKNIK & MILJØ / NOVEMBER 2015

I dag foretages 24 procent af alle ture i Odense på cykel. Men ambitionerne er endnu højere, og målsætningen er, at 30 procent af alle ture i 2020 skal foretages på cykel. Målet skal nås gennem realisering af Mobilitetsplan 2014-15 og Cykelhandlingsplan 201518, som tilsammen har 58 projekter med fokus på bæredygtig transport.

Cykeldetektiv Med ambitiøse mål om flere borgere i sadlen følger også et øget krav til vedligeholdelsen af infrastruktur, idet stier med huller kan være en stor forhindring for at nå målet. Derfor skal hullerne findes og lappes, og til det har kommunen afsat fem millioner kroner og hyret en cykeldetektiv.

I løbet af sommeren, og det tidlige efterår, er samtlige stier derfor ble-

vet kørt tynde og huller markeret og indrapporteret.

Ikke kun fysiske tiltag Et er de mange fysiske tiltag, som giver synlighed i bybilledet og umiddelbart giver en bedre oplevelse for de mange, som allerede cykler. Noget andet er, hvordan man får endnu flere til at cykle.

TEMA: TRAFIK & VEJE

En stor del af mobilitetsplanens projekter er nytænkende, idet der sættes fokus på, hvordan cykling kan bidrage til øget livskvalitet. En stor del af projekterne bygger på et tæt samarbejde kommunens forvaltninger imellem. Det betyder, at arbejdssøgende tilbydes kurser, hvor de cykler, ældre tilbydes genoptræning på cykel – og ture i rickshaws.

I samarbejde med de tre boligsociale helhedsplaner tilbyder Odense Kommune netop nu netværksture på cykel for udsatte familier. Turene skal vise, hvor meget man kan opleve sammen på cykel som familie og dermed skabe lyst til at bruge cyklen i hverdagen. Der tilbydes tillige kurser i cykelleg for både børn og voksne, for at få legen tilbage i familien.

Cykelleg som fysisk aktivitet i børnehusene I januar i år blev det besluttet, at alle børn i børnehusene i Odense, tillige med skolebørnene, skal være fysisk aktive min. en time dagligt. Som opfølgning på det nye krav om fysisk aktivitet blev alle børnehuse tilbudt et kursus i Cykelleg. For at gøre det så lidt ressourcekrævende som muligt, personalemæssigt, gennemføres alle kurser i det enkelte børnehus, og der kan deltage alle de pædagoger, som kan afse tid til kurset. Kurserne er blevet virkelig godt modtaget, og der er gennemført en del flere kurser end først planlagt. I alt har 23 børnehuse gennemført kurset.

I cykelleg bruges cyklen som en rekvisit til børnelege som Stopdans, Kongens Efterfølger og Fange Sæbebobler. Når helt små børn bruger cyklen i deres leg, kaster det mange sidegevinster af sig. Cykelleg er inkluderende

og giver børnene mulighed for at bruge deres krop og træne balancen, imens de indgår i et fællesskab, hvor der skal tages hensyn til alle.

Skolerne i Odense cykler Cyklen er også et genialt redskab, når det gælder om at få sjov og meningsfuld bevægelse ind i skoledagen. I Odense satses der benhårdt på at få andelen af børn, der bruger cyklen til og fra skole samt i skoletiden, til at stige. De ambitiøse mål er, at i 2018 skal 70 pct. af eleverne i 0.-4. klasse enten gå eller cykle til skole, og det samme skal 90 pct. af eleverne i 5.-10. klasse.

Derfor er samarbejdet med skolerne intensiveret betydeligt. Siden sommerferien er skolerne i Odense blevet tilbudt en skolestartskampagne ”Kom i omdrejninger”, en cykeldag for alle Odenses elever i 5. klasse, en konkurrence om skolecykling og deltagelse i Alle Børn Cykler. Ugen efter efterårsferien fik alle skoler tilsendt et individuelt udarbejdet notat, hvor skolens mobilitet beskrives: Hvordan kommer eleverne til og fra skole, hvordan er brugen af cykelhjelme samt skolens trafikpolitik og endelig råd og vejledning til at arbejde endnu mere med elevernes transportvaner og trafiksikkerheden omkring skolerne.

Sammen med en række skoler har Cyklisternes By søgt at understøtte folkeskolereformen. Gennem en lang række projekter – herunder ”Cykelglad Skole” - er skolerne i Odense blevet tilbudt midler til bl.a. indkøb af cykler, så cyklen kan bruges i løbet af skoledagen. Resultaterne for både skole og kommune er til at føle på, for cyklen gør ganske enkelt klasserummet større og undervisning varieret. Det ses i byrum-

KORT FORTALT • Odense Kommunes Cykelhandlingsplan består af 24 projekter.

• Projekterne er delt i fem kategorier: Stier og veje, Cykelparkering, Supercyklister, Cykelservice, Kampagner og events.

• Der er afsat 30 mio. kr. og fire år til implementeringen.

• Målet er, at 25 procent af alle ture skal foregå på cykel.

• Læs hele cyklinghandlingsplanen på www.cyklisternesby.dk • Odense Kommunes Mobilitetsplan 2014-15 består af 34 projekter.

• Projekterne er delt i seks kategorier: Smart mobilitet, Mindre trængsel, Erhverv, Børn, Seniorer og personer med særlige behov, Fremtiden.

• Der er afsat 10 mio. kr. og to år til implementeringen.

• Læse hele Mobilitetsplanen på www.cyklisternesby.dk.

FØLG MED PÅ SOCIALE MEDIER Følg med på Facebook og Instagram og få mere at vide om Cykelhandlingsplanens projekter. facebook.com/cyklisternesby @cyklisternesby #cyklisternesby

met, hvor det ikke er sjældent at se en skoleklasse på tur.

Erhvervsnetværk Det er ikke kun børnene i Odense, som skal cykle, og derfor har Odense Kommune etableret et erhvervsnetværk for ti af de største virksomheder i kommunen. Erhvervsnetværket skal sammen med Odense Kommune igangsætte fælles tiltag for at motivere medarbejderne til at benytte mere bæredygtige transportmidler. Også her er cyklen særligt i fokus.

Første aktivitet i netværket var en kortlægning af medarbejdernes transportvaner, som har ført til en række tiltag og kampagner i samarbejde med kommunen: Cykelservice for cyklister, udlån af elcykler til pendlere med mere end fem kilometer til arbejde, udvikling af en efterårscykelkampagne mv.

Mod nye mål En lang række af projekterne i cykelhandlingsplanen er endnu ikke gennemført. Der vil derfor i den kommende tid blive fokuseret endnu mere på kampagner og events, og arbejdet med at udbygge super cykelstinettet vil også blive videreført. Endelig fremlægges først i det nye år en ny mobilitetsplan til politisk behandling, for selvom det går godt, sætter Odense målene endnu højere.

TEKNIK & MILJØ / NOVEMBER 2015

35

ESDH

Borger.dk

Vejdirektorate

t

OS2ge o GIS

Let de administrative arbejdsgange!

NemID

Virk.dk

KLE

Bellcom hjælper Kommunernes IT- afdelinger!

Vi hjælper med offentlig adgang til Kommunernes elektroniske sags- og dokumentstyringssystem.

Løsningen giver hermed borgerne mulighed for selv at finde dokumenter og sagsakter online.

Uanset behovet for integration, så står Bellcom klar til også at hjælpe dig.

Kontakt os for en uforpligtende snak på telefon 70 26 00 85

Vi har allerede fornøjelsen af at arbejde med: Syddjurs Kommune, Ballerup Kommune, Ishøj Kommune, Svendborg Kommune, Fredericia Kommune og Ringsted Kommune

www.bellcom.dk

Online blankett er

TEMA: TRAFIK & VEJE

DANSK VEJHISTORIE

Nyt liv til milesten Den 1. september blev en rigtig festdag for dansk vejhistorie. Borgmestrene i Lejre og Roskilde og viceborgmesteren i Høje-Taastrup afslørede hver sin nyrestaurerede og genopstillede marmormilesten på de steder, hvor der for over 200 år siden blev opstillet en sådan, i forbindelse med et, efter datidens forhold, gigantisk vejbyggeri.

Af | Viggo Launbjerg, Dansk Vejhistorisk Selskabs milestensgruppe

I sidste halvdel af 1700-tallet blev der i Frederik V`s og ChristianVII´s regeringstid besluttet og anlagt en række hovedlandeveje på Sjælland. Der kom franske vejbyggere til landet, og landevejene blev udført efter fransk forbillede med mange, lange og retlinede forløb gennem landskabet.

På disse nye hovedlandeveje skulle der naturligvis opstilles milesten. Frederik V var i 1740’erne på en rejse i Norge, hvor han indkøbte store mængder norsk marmor til brug ved opførelsen af Frederikskirken (Marmorkirken).

Kirkebyggeriet blev påbegyndt i 1749, men ret hurtigt stoppet af økonomiske årsager. Noget af denne marmor blev derfor brugt til milesten på de nye hovedlandeveje

Milesten i trælasthandlen Efter opstillingen af marmormilestenene viste det sig hurtigt, at mange af dem forvitrede og faldt fra hinanden - og de fleste blev derfor erstattet af granitmilesten.

Af de mange marmormilesten, der blev nedtaget, havnede tre overdele på Lille Ladegårds Mølle i Himmelev, men blev senere flyttet til Ringstedgade 68 i Roskilde, nu trælasthandel.

Milesten er fredede fortidsminder, i henhold til Museumsloven, med Kulturstyrelsen som tilsynsmyndighed, og de tre milesten var derfor tinglyst på trælasthandelens grund.

I januar 2013 ansøger trælasthandelen (STARK-gruppen) om tilladelse til at få fjernet milestenene, da man er bange for fortsat at have ansvaret for stenene med megen lastbiltrafik gennem portene, samt saltning og snerydning tæt på stenene.

Da Kulturstyrelsen helst ser, at sådanne milesten bliver genopstillet på deres oprindelige plads, beder man Dansk Vejhistorisk Selskabs (DVS´s) milestensgruppe finde ud af, hvor de tre sten kan have stået.

A.P. Møllerfonden trådte til Efter dette giver Kulturstyrelsen i november 2013 tilladelse til at stenene flyttes midlertidigt til Roskilde Museums magasin, og beder samtidig milestensgruppen, sammen med Roskilde Museum (ROMA), komme med forslag til genopstilling evt. sammen med berørte kommuner.

ROMA og milestensgruppen tog kontakt til Lejre, Roskilde og HøjeTaastrup kommuner i foråret 2014.

Alle kommuner var begejstrede over at blive ejer af/vært for et sådant smukt og enestående fortidsminde, og tilbød alle at etablere det historisk korrekte anlæg med en forhøjning og et 3-fløjet hækanlæg, fundament til milestenen, samt opsætning af et informationsskilt.

Derimod kunne man ikke finde midler til restaurering af milestenene og nyhugning af to sokler.

Kulturstyrelsen godtog forslaget og foreslog, at DVS skulle søge fondsmidler hertil, med anbefalinger fra alle implicerede.

Som sagt så gjort! I september 2014 søgte DVS A. P. Møllerfonden om støtte til projektet, og i marts 2015 bevilgede fonden 350.000 kr. hertil, med store jubelscener til følge i deltagerkredsen.

Restaurering og genopstilling Så gik et spændende og utrolig godt og tillidsfuldt samarbejde i gang med

Borgmester Mette Touborg afslører marmormilestenen i Lejre

fællesmøder, møder med de enkelte kommuner, møder hos Raadvad Stenhuggeri, som har udført et smukt og professionelt arbejde med såvel restaurering som nyhugning af sokler - og en tidlig aftale om afsløring af de tre sten den 1. september blev efterlevet til punkt og prikke.

DVS udsendte for et par år siden et hæfte, ”Pleje af historiske vejsten”, til alle kommuner og lokale museer.

Hæftet har karakter af en vejledning, og milestensgruppen håber, at denne artikel kan virke som inspiration til at finde hæftet frem igen, og så gå i gang med plejen i de enkelte kommuner, selvom ikke alle milesten er så store og smukke som marmormilestenene.

TEKNIK & MILJØ / NOVEMBER 2015

37

TEMA: TRAFIK & VEJE

SAMKOM

Landsdækkende analyse af kommunal vejvedligeholdelse Simpel metode til vurdering af tilstand og investeringsbehov skaber overblik og beslutningsgrundlag for fremtidig prioritering af kommunal vejvedligeholdelse

Af | Lars Testmann, civilingeniør Rambøll og Anette Jensen, civilingeniør, SAMKOM-sekretariatet, Vejdirektoratet

I juni måned 2015 blev landets kommuner inviteret til at deltage med data i en analyse om kommunevejenes tilstand.

Analysen er initieret af Strategisk direktørforum, hvor repræsentanter fra KTC, KL og Vejdirektoratet på direktørniveau mødes og drøfter den strategiske udvikling af vejsektoren. Dataindsamlingen og -behandlingen udføres i regi af SAM-

38

TEKNIK & MILJØ / NOVEMBER 2015

KOM – kommunernes og Vejdirektoratets samarbejde om det samlede vejnet.

Synliggørelse af investeringsbehov Formålet med analysen er at sætte fokus på kommunevejenes tilstand og at synliggøre investeringsbehovet. Analysen fokuserer på tilstanden og investeringsbehovet i forhold til den kapital-

bevarende drift i forbindelse med syv elementer: kørebaner, afvandingselementer, cykelstier, fortove, broer/bygværker, gadebelysning og signalanlæg.

Opdelingen på de syv elementer giver et godt overblik over hele vejområdet og giver samtidig mulighed for, at der kan arbejdes med de enkelte elementer hver for sig i relation til dataindsam-

TEMA: TRAFIK & VEJE

ling, investeringsplanlægning og politisk prioritering.

Analysemetode I den landsdækkende analyse er der valgt at arbejde med en definition af investeringsbehov, der baserer sig på en vurdering af den gennemsnitlige tilstand af elementerne. Denne gennemsnitlige tilstand sammenholdes med den tilstand gennemsnittet burde ligge på, hvis der foregik en løbende udskiftning af elementerne svarende til nedslidningstakten. Der er derfor tale om en simpel og tilnærmet opgørelse.

Den valgte metode betyder, at investeringsbehovet for hvert element kan beskrives på en enkel måde, samtidig med at tallene er sammenlignelige på tværs af elementer og kommuner.

Opdelingen på elementer betyder også, at opgaven med at levere de nødvendige input til beskrivelse af tilstande

og investeringsbehov kan gives til den enkelte fagansvarlige for hvert element.

Det gør dataindsamlingen lettere og hurtigere, ligesom ejerskabet hos den enkelte sikrer, at resultaterne har den rette kvalitet.

Metoden stiller ikke krav til, at data skal genereres på én bestemt måde, og de enkelte kommuner kan fortsat benytte deres egne forvaltningssystemers mere detaljerede registreringer og beregningsmetoder, og fastlægger selv eget serviceniveau for de syv elementer i forhold til egne rammer og prioriteringer. Kommuner, der har udarbejdet egne opgørelser over investeringsbehov, kan derfor opleve, at den landsdækkende analyse giver et andet resultat end deres egne opgørelser pga. forskel i analysemetode. Analysens resultater vil dog alligevel give et godt og troværdigt billede af både tilstand og investeringsbehov for de enkelte ele-

menter hos kommunerne. Det viser resultater fra udarbejdede genopretningog udviklingsplaner for Københavns, Aarhus og Odense kommuner, hvor metoden er blevet udviklet og afprøvet.

Erfaringerne fra disse projekter viser også, at metodens tydelige overblik og letforståelige simple opgørelser giver teknikere og politikere en bedre fælles forståelse for sammenhængen mellem tilstand og økonomi, der konkret har medført øget fokus på drift og vedligeholdelse med nye markante investeringer i vejområdet.

”Formålet med analysen er at sætte fokus på kommunevejenes tilstand og at synliggøre investeringsbehovet. ”

TEKNIK & MILJØ / NOVEMBER 2015

39

PLANLÆGNING

DEBAT OM PLANLOVEN:

Kommunerne skal have mere indflydelse Regeringen har sat en liberalisering af planloven på dagsordnen. Den 23. oktober mødtes 10 interesseorganisationer med erhvervs- og vækstminister, Troels Lund Poulsen, for at give deres perspektiv på en modernisering af loven.

Af | Michael Nørgaardfagskribent, cand. techn. soc.

Det må have krævet et vis mål af civil courage af erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen at bevæge sig ind til dialog-møde d. 23.10 med 10 foreninger om planloven, for de forventede ændringer i loven har for alvor sat sindene i kog blandt fagfolkene. Og lovændringer og en liberalisering kommer der ifølge ministeren. Det er også i tråd med regeringsgrundlaget. Ministeren ville dog på mødet ikke løfte sløret for de konkrete ændringer, men budskabet var dog helt klart. Det handler først og fremmest om virksomheders mulighed for vækst, der hvor de er.

– Det er nødvendigt at vi får folkelig accept af planloven. I dag er loven ikke en vækstskaber som den skal være, sådan opleves det ude i landet, sagde

Foto | Johan Westh Hage

ministeren. Han nævnte som eksempel begrænsninger på virksomheder i gamle landbrugsbygninger og mente, at store virksomheder som Danfoss og Grundfos ikke havde set dagens lys, hvis de skulle vokse sig store med de bestemmelser som er i loven i dag. Det skal grundlæggende være nemmere at drive virksomhed på landet, var budskabet.

- Kommunerne skal have mere at have sagt, men der skal stadig være nationale interesser som skal varetages gennem loven, sagde Troels Lund Poulsen. Strandbeskyttelseslinjen og kystnærhedszonen giver ifølge ministeren problemer. Ministeren nævnte også de forsøgsprojekter i kystzonen, der var inviteret af den foregående regering.

POTENTIALEKATALOG

40

TEKNIK & MILJØ / NOVEMBER 2015

Indspil til det videre arbejde med planloven har Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur samlet i et potentialekatalog. Se kataloget på www.byogland.dk.

- Mange af disse 38 projekter kan ikke med de nuværende regler lade sig gøre, konstaterede Troels Lund Poulsen.

By er by og land er land Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur havde samlet de 10 foreninger, der alle havde indspil og forslag til, hvordan planloven kan ændres i forhold til bygningsarv, landskab og forvaltning af reglerne. Forslagene gik både på forskellige moderniseringer og på at ændre på administrationen af loven inden for den nugældende ramme. Afgørelser kan være meget tidskrævende og bureaukratiske.

Næstformand i Dansk Byplanlaboratoriet, projektdirektør Jes Møller, Køge Kyst, var én af foreningsrepræsentanterne.

- Vi skal huske, at planloven har gjort rigtig meget godt for vores samfund gennem de sidste 4 årtier. Først og fremmest skabt et land, hvor by er by, land er land, og hvor vore kyster i vidt omfang er friholdt for massivt byggeri. Vi skal blot se på billedet i mange af vore nabolande for at blive klar over dette, sagde Jes Møller, der også pegede på, at en stærk planlov skaber retssikkerhed for grundejerne. Alle ved, hvad de må og ikke må. Og mindst lige så vigtigt: de ved, hvad naboerne må.

Det giver også for erhvervslivet en investeringssikkerhed, der er meget værdifuld, lød budskabet fra Jes Møller, der også understregede,

PLANLÆGNING

at der er brug for en modernisering af planloven. – Med en lovænding kan man styrke kommunernes rolle, understøtte en positiv omdannelse af vore byområder, uden at at sætte de gode kvaliteter i vores hidtidige planlægning over styr, sagde Jes Møller.

Bestyrelsesmedlem Henriette Soja fra Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur var på linje. – Vores perspektiv er, at der skal bevares og udvikles forskelle i landskabet, byerne og bygningerne. Derfor må der sikres et langsigtet helikopterperspektiv i planlovgivningen, som sørger for, der i fremtiden stadig er markant forskel på by og land, sagde Henriette Soja.

De ubrudte kyster Kysterne har om noget landskabselement været symbolet på hele debatten om planloven. Er regeringen ved at planlægge et Costa Brava-overgreb på kysterne, vil man bane vej for turisme-relaterede faciliteter – og arbejdspladser - , der skal gøre

det nemmere og mere attraktivt at være turist i Danmark? Turisme bliver i hvert fald brugt som argument, både for at bevare status quo og for ændringer. Michael Lett Jess fra Danmarks Naturfredningsforening (DN) pegede på, at turisterne efterspørger naturen.

- Undersøgelser viser, at turisterne sætter pris vores frie kyster, men de synes, at de mindre kystbyer er kedelige.

Derfor vil det være oplagt at være innovative med det, der allerede findes, lød budskabet fra Michael Lett Jess. Han pegede også på, at naturen generelt har for lidt plads, fortrængt af intensivt landbrug, og at det går ud over biodiversiteten, den biologiske mangfoldighed og bærerdygtigheden. Disse mål man skal man styrke med en lovændring.

Formand for Danske Landskabsarkitekter, Susanne Renee Grunkin, havde også en turist-vision for kysterne.

- Tænk hvis Danmark kunne opnå succes med at brande sig overfor verden som en kystnation - et attraktivt kystferieland

for fremtidens turister, der vil komme fra nær og fjern for at søge ud til den uberørte, foranderlige og ægte kyststrækning, lød visionen fra Susanne Grunkin.

Kompliceret lovændring Troels Lund Poulsen kunne ikke efter mødet være i tvivl om, at de mange foreninger vil spille aktivt og konstruktivt med i arbejdet med planloven, og han fik efter debatten også overrakt et hæfte med indspil og synspunkter fra de 10 medvirkende foreninger.

Der synes at være bred enighed om, at det er kompliceret at ændre loven, bl.a. formuleret af Anker Madsen fra Friluftsrådet.

- Det at ændre planloven er en stor og kompliceret opgave, som vi som samfund bør give os den fornødne tid til og ikke forfalde til hurtige hovsabud på enkeltændringer af enkeltelementer. Vi synes, at der bør gives tid til samlede afvejninger og vurderinger. Det er en alvorlig opgave, lød budskabet fra Anker Madsen.

KYSTGRUNDEJERNES UDFORDRING

Vand fra oven, neden og siden truer kysterne Ejere af kystgrunde har ansvar for at beskytte kysten mod havet. Desuden udfordres mange af de lavtliggende grundejere af høj grundvandstand - en fare ved skybrud. Nogle grundejere udfordres desuden af faren for oversvømmelse af åvand ved kraftig nedbør.

Løsningen er enten afbødning eller tilpasning.

Af | Per Sørensen, kystteknisk chef, Kystdirektoratet, Miljø- og Fødevareministeriet

Danmark er et kystland med 7.300 km kystlinje. Kysterne i Danmark er de fleste steder bløde og formes derfor af naturens kræfter. Den naturlige dynamik er fascinerende. Så fascinerende, at der de seneste 100 år er bygget mange huse og anlagt meget infrastruktur i kystnærhedszonen. Derved er der etableret et spændingsfelt mellem den naturlige dynamik, husene og infrastrukturen.

Spændingsfeltet er tilstede hele tiden, men har størst opmærksomhed, når medierne har fokus på det under storme, når huse oversvømmes eller trues af havets nedbrydning, såkaldt erosion. I fremtidens klima forøges spændingsfeltet, fordi der sandsynligvis vil komme kraftigere nedbør. Nedbør som vil kunne forekomme sammen med stormflod i havet. Middelvand-

42

TEKNIK & MILJØ / NOVEMBER 2015

standen i havet vil stige, og derved vil stormflodsvandstandene også stige.

Faren for oversvømmelse og erosion vil derfor også stige. Det er desuden forventeligt, at urbaniseringen af kysterne i Danmark vil fortsætte, hvilket også forøger spændingsfeltet.

Der er principielt to måder at håndtere spændingsfeltet på, afbødning og tilpasning.

Afbødning gennem planlægning Afbødning kan ske gennem planlægning af anvendelsen af kystnærhedszonen. Gennem Planloven er det muligt for kommunerne at reducere spændingsfeltet gennem den kommunale planlægning. Der står i planloven, at landets kystområder skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af kystnærhed. Desuden

gælder det for planlægning i kystnærhedszonen, at der bortset fra trafikhavneanlæg og andre overordnede infrastrukturanlæg kun i ganske særlige tilfælde kan planlægges for bebyggelse og anlæg på land, som forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse.

Der er udviklet screeningsværktøjer til at afdække, om et område vil kræve særlig kystbeskyttelse, såfremt der planlægges for bebyggelse eller infrastruktur det pågældende sted.

Screening for erosion kan ske ved at anvende erosionsatlasset på kystatlas.kyst.dk. Her kan desuden hentes oplysninger om, hvor høje stormfloder kan blive nu og i fremtiden. På www. klimatilpasning.dk kan screening for oversvømmelse af havvand foretages med værktøjet Havvand på Land. Der

KLIMA

Havnen i Lemvig under efterårsstormen i 2013. Foto: Per Sørensen, Kystdirektoratet

kan desuden ses scenarier for nutidens og fremtidens nedbørshændelser samt grundvand.

Anvendelsen af screeningsværktøjerne, og hvordan disse kan anvendes af kommunerne i lokalplanlægningen, er beskrevet i publikationen ”Guidelines for klimatilpasning” på www. kyst.dk. Heri findes inspiration til at arbejde med planlinjer og aktionslinjer i planlægningen. Planlinjer anvendes til at afgrænse de kystnære områder, hvor der er fare for erosion eller oversvømmelse nu og i fremtiden. Aktionslinjer angiver grænsen for, hvornår der skal tages aktion på faren for oversvømmelse eller erosion.

Afbødning kan også ske ved nationale/globale tiltag, som reducerer de menneskeskabte klimaforandringer i fremtiden.

Tilpasning og beskyttelse Tilpasning kan typisk ske ved en form for kystbeskyttelse og anden form for

beskyttelse mod vand. I forhold til kystbeskyttelse skelnes mellem beskyttelse mod erosion og beskyttelse mod oversvømmelse.

Erosionsbeskyttelse kan opdeles i aktiv og passiv kystbeskyttelse. Aktiv erosionsbeskyttelse fungerer ved aktivt at tilføre nyt materiale/sediment til en kyststrækning som erstatning for det materiale, bølger og strøm uundgåeligt transporterer til nedstrøms kyststrækninger, hvor det aflejres. Aktive erosionsbeskyttelsesmetoder er sand- eller ralfodring, som sker på stranden eller på havbunden i den aktive kystprofil.

Passive kystbeskyttelsesmetoder fungerer ved at nedsætte kysttilbagerykningen, hvor de etableres. Tilbagerykningen af kystprofilet kan ikke standses med passiv kystbeskyttelse, og disse forøger erosionen nedstrøms.

Langt det meste erosionsbeskyttelse i Danmark er udført som passiv kystbeskyttelse af den enkelte grundejer. Det gør, at kysttilbagerykningen er fortsat det pågældende sted med forøget sårbarhed over for storm til følge og mange steder tab af rekreativ værdi, fordi stranden er helt eller delvist forsvundet. Under storme ses derfor svigt af den passive erosionsbeskyttelse.

Grundejere mangler viden Der flere årsager til, at erosionsbeskyttelsen ikke udføres med et element af aktiv kystbeskyttelse. En primær grund er, at grundejerne ikke har nok viden om kystdynamik og erosionsbeskyttelsesmetoder. De baserer sig ofte på en tro om kystdynamik og kystbeskyttelsesmetodernes virkning, som ikke nødvendigvis afspejler virkeligheden.

En anden primær grund er, at grundejerne har primært fokus på at få dækket deres øjeblikkelige behov for kystbeskyttelse af deres hus og derfor ofte prioriterer effekten på naboejendomme, de øvrige brugere af kysten samt de langsigtede effekter lavere.

Kommunen har hjemmel i Kystbeskyttelsesloven til at gennemføre en kystbeskyttelsessag over flere ejendomme. Særligt i forhold til erosionsbeskyttelse er denne hjemmel sjældent anvendt. Det er der flere årsager til.

”…grundejerne har ikke nok viden om kystdynamik og erosionsbeskyttelsesmetoder.

De baserer sig ofte på en tro om kystdynamik og kystbeskyttelsesmetodernes virkning, som ikke nødvendigvis afspejler virkeligheden.”

En væsentlig årsag er fastsættelse af en model for fordeling af udgifterne til erosionsbeskyttelsen.

Beskyttelse mod oversvømmelse Oversvømmelsesbeskyttelse foretages i byer ofte ved at bygge lodrette mure i en eller anden form og tænkes ind i byrummet med en rekreativ funktion.

Lodrette mure er egnede, hvor pladsforholdene er begrænsede, og hvor bølgepåvirkningerne er små. I det åbne land anvendes diger, som typisk indpasses i landskabet det pågældende sted. Også ved diger kan den rekreative funktion tænkes ind i designet. Desuden bør digerne i mange tilfælde anlægges tæt på de huse, som har behov for oversvømmelsesbeskyttelse, fordi det ofte reducerer udgifterne samt reducerer højden på diget, hvorved udsigten fra husene forbedres. Endelig kan oversvømmelsesbeskyttelse ske ved regionale løsninger, som har mange andre påvirkninger end den beskyttende effekt.

Kystbeskyttelse har den store fordel, at det er relativt enkelt at tilpasse løbende til fremtidens klimaforandringer, og derfor bør klimatilpasningen også ske løbende. For at det kan ske, er det vigtigt, at det fysisk er muligt at tilpasse kystbeskyttelsen ved, at der er reserveret plads til det i sektorplanerne.

TEKNIK & MILJØ / NOVEMBER 2015

43

KLIMA

KLIMAKONFERENCE I SØNDERBORG

Byer skal løfte klimaindsatsen Sønderborg går foran i klimadebatten og opfordrer alle verdens byer til handling med ”The Sonderborg Declaration”

Af | Line Unold, redaktør

Omkring 200 deltagere, videnskabsfolk, byplanlæggere, studerende og forretningsfolk mødte op til ’100% Climate Neutrality’ (Solutions for Crossing Borders) klimakonference i Sønderborg den 6. og 7. september. En konference, der satte klimaforandringer på dagsordenen: Årsag, mulige løsninger, politiske diskurser og samfundets inddragelse.

Konferencen havde derudover en ambition om at levere indhold til COP21 i Paris i år med en ’Sønderborg erklæring’ (The Sonderborg Declaration) med opfordring til, at byer i hele verden spiller en stærkere rolle i klimaindsatsen.

Høje ambitioner Sønderborg Kommune har en ambition om at være CO2-neutral i 2029 og Flensborg i 2050. Det var første gang klimakonferencen blev afholdt i Sønderborg, men planen er, at konferencen skal afholdes på skift mellem Flensborg og Sønderborg og dermed også styrke klimasamarbejdet mellem de to byer og deres uddannelsesinstitutioner. De danske konferencer vil primært have fokus

på energieffektivitet, mens man syd for grænsen vil fokusere på, hvor energien skal komme fra.

fastsættes passende økonomiske incitamenter, og det skal gøres muligt at tænke langsigtet og tværgående.

Økonomiske incitamenter er vigtige De tre rektorer fra de involverede universiteter åbnede konferencen: Henrik Dam fra Syddansk Universitet, Werner Reinhardt fra Europa Universitet Flensborg og Holger Watter fra Fachhochschule Flensborg. Derefter bød konferencen på indlæg af blandt andre Jens Hesselbjerg Christensen, Danish Climate Centre, Jørgen Mads Clausen, bestyrelsesformand for Danfoss A/S, Pelle Lind Bournonville fra Realdania og Stefanie Lose fra Region Syddanmark.

Konferencens anden dag begyndte med et indlæg af bestyrelsesformand for Concito, Danmarks grønne tænketank og tidligere EU-kommissær og minister, Connie Hedegaard, som fremhævede tre vigtige indsatsområder for klimaneutralitetens politik: Der skal fastsættes korrekte målsætninger, standarder og reguleringer, der skal

Sønderborg-erklæringen Konferencen mundede ud i Sønderborgerklæringen, som bliver en opfodring til handling med konkrete løsningsforslag.

Hvor der tidligere primært har været fokus på regeringernes rolle, er fokus i dag, at de langsigtede løsninger på klimaudfordringer ligger i byerne og hos borgerne.

Læs mere om konferencen og Sønderborg erklæringen på her: www.climateneutral.eu

FAKTA Bag konferencen står SDU, UNI-Flensburg, Fachhochschule Flensburg, ProjectZero, Klimapakt Flensburg og CLEAN. Konferencen vil i ulige år blive afholdt på Syddansk Universitet i Sønderborg og i lige år på Europa Universität i Flensborg.

44

TEKNIK & MILJØ / NOVEMBER 2015

KLIMA

SØNDERBORG FORSYNING – SONFORCE

Kan man genbruge en mælkekarton?

I Sønderborg Forsynings laboratorium ’Sonforce’ uddannes børn og unge til at tænke cirkulært og bæredygtigt. Viden skal være motivationsfaktor, når børn og unge skal lære at håndtere affaldet som en ressource.

Af | Line Unold, redaktør

- Vi synes, det er utroligt vigtigt, at de elever, der besøger os, ikke bliver mødt med løftede pegefingre, men i stedet gennem opgaver og oplæg får en forståelse for, HVORFOR det er smart at genbruge. Så VIDEN bliver deres motivationsfaktor, når de skal smide den tomme coladåse i genbrugsbeholderen fremfor i dagrenovationen, udtaler Luise Hulgaard, formilder hos Sønderborg Forsyning.

Laboratorium for de nysgerrige En solfyldt tirsdag i september fik Teknik & Miljø lov til at følge med 6. A. fra Gråsten Skole til ’Sonforce’ - et undervisningstilbud til alle kommunens skoler, som Sønderborg Forsyning står bag.

- Sonforce er forsyningslaboratorium, hvor vi i fællesskab undersøger begreber som bæredygtighed, affald og CO2. Eleverne skal skabe tankevækkende eksperimenter, der giver indblik i, hvordan vi udnytter naturens ressourcer i hverdagen. På den måde opnår de større forståelse for råstoffer og materialer – og hvor meget vi alle sammen forbruger af jordens ressourcer i hverdagen. Vi vil gerne have dem til at tænker sig om, så de selv får indflydelse på fremtidens miljø og klima.

Så er det ikke længere så abstrakt med CO2, klima og bæredygtighed, forklarer Luise Hulgaard.

Hvor skal flødeskumsdåsen hen?

Drenge og piger fra 6.A. står foran den store tavle. De har fået til opgave at placere billeder af forskelligt affald i de

rigtige affaldskategorier – men det er ikke altid lige nemt.

- Hvor vil I placere en brugt flødeskumsdåse, sådan en man kan trykke færdig flødeskum ud af? Skal den ned til de andre dåser eller i husholdningsaffaldet – eller hvad mener I? Spørger Luise Hulgaard det unge, lyttende publikum.

- Jeg tror, det skal i farligt affald, svarer en af drengene.

- Ja, det er helt rigtigt – det er flot set. For den her dåse indeholder en drivgas, som vil eksplodere, hvis den kommer ind i en forbrændingsovn sammen med husholdningsaffald og kan ødelægge forbrændingsovnens inderside, der er lavet af kakler. På den anden side kan man heller ikke genbruge sådan en dåse, før den er tømt for drivgas – så ja, den skal afleveres i farligt affald, så den kan blive håndteret rigtig, forklarer Luise.

Hun griber fat i en tom letmælkskarton og løfter den i vejret.

- Hvad så med denne her? Hvor skal vi lægge den? Skal den ned til pap og papir?

En af pigerne spørger: - Er der ikke noget plasticagtigt på indersiden?

-Det er helt korrekt! Den er belagt med plastic indvendigt – så den må IKKE smides ned til papir og pap. Det kan virke mærkeligt, men når to materialer er smeltet sammen som i en mælkekarton, kan det ikke genbruges – så kan det kun komme i forbrændingsovnen, svarer Luise.

SONFORCE Sonforce er Sønderborg Forsynings undervisningstilbud til skolerne i Sønderborg Kommune.

Forløbene varer en til tre timer og er tilpasset klassetrinene.

Besøgstal i 2015 (opgjort i oktober 2015): 2400 elever. Primært de ældste børnehavebørn, folkeskoleelever og elever fra byens ungdomsuddannelser.

Undervisningsforløbene er gratis.

Eksempler på forløb: • Sorteringskonkurrence, hvad er det lavet af og hvor kommer råstofferne fra? Materialers livscyklus.

• På skovtur blandt containerne på pladsen. Hvorfor må vi ikke bare smide affaldet fra vores skovtur i naturen?

• Vi skiller elektronik ad og laver materialebestemmelse.

• Vi laver gammelt om til nyt. Det kan være kunst, instrumenter, smykker, æsker – kun fantasien sætter grænser.

Undervejs snakker vi om, hvorfor det er en god ide at genbruge.

Læs mere på: www.sonfor.dk

TEKNIK & MILJØ / NOVEMBER 2015

45

KLIMA

206 BORGMESTRE VIL LÆRE AF HINANDENS ERFARINGER

Samler klimadata fra byer i hele Under Compact of Mayorsinitiativet indrapporterer byer og kommuner fra hele verden for første gang klimadata, målsætninger, indsatser og effekter efter fælles standarder og principper. Dermed får alle byer og kommuner nu adgang til sammenlignelige klimadata på et højt detaljeringsniveau.

Af | Emilie Koefoed, projektleder, Realdania

Verden over mobiliserer byer og kommuner en væsentlig indsats mod klimaændringerne og deres konsekvenser.

Men ikke alle tiltag får nødvendigvis den synlighed, de fortjener, og uensartede data kan gøre det svært at lære af andres erfaringer. Den situation vil klimainitiativet Compact of Mayors nu ændre på.

206 borgmestre – heraf foreløbigt tre danske – har pt. tilsluttet sig Compact of Mayors. Konkret skal de inden for det første år indrapportere emissionsdata og klimarelaterede risici. inden for det andet år skal de formulere mindst ét reduktionsmål, og inden for det tredje år indsende en handleplan, der beskriver, hvordan man vil nå målsætningen.

Mere viden om, hvad der virker og hvorfor Compact of Mayors baserer sig på indrapportering af data efter den såkaldte Global Protocol for Community-scale Greenhouse Gas Emission Inventories (GPC). Medlemmerne skal indrapportere emissionsdata klassificeret i seks sektorer: stationær energi, transport, affald, industrielle processer, land- og

COMPACT OF MAYORS OG COP21 Compact of Mayors blev stiftet i 2014 som en global sammenslutning af borgmestre fra hele verden med det erklærede mål at reducere emissionen af drivhusgasser og forberede byerne på konsekvenserne af klimaændringerne.

Compact of Mayors sigter mod at demonstrere forpligtelserne fra hundredvis af byer ved COP21 og vise, at byer er kritiske partnere i en global og sammenhængende indsats mod klimaændringerne.

Realdania støtter Compact of Mayors og har startet en informations- og rådgivningsindsats, hvor målet er at få alle danske kommuner til at tilslutte sig Compact of Mayors.

Alle byer og kommuner kan deltage. Læs mere på www.compactofmayors.org eller på Realdanias hjemmeside https://realdania.dk/compact-of-mayors.

46

TEKNIK & MILJØ / NOVEMBER 2015

skovbrug samt emissioner, som sker uden for kommunens geografiske afgrænsning, men som et resultat af dens aktiviteter. Dertil kommer en række undergrupper. Desuden giver GPC mulighed for, at medlemmer kan indrapportere data på et endnu højere detaljeringsniveau, som eksempelvis omfatter emissionen fra varer, der handles ind og ud af kommunen.

Resultatet er et helt enestående datagrundlag, forklarer projektchef Pelle Bournonville fra Realdania: - For første gang får vi nu et samlet overblik med fuldt sammenlignelige og meget detaljerede data på byernes emissioner. Og fordi der er krav om, at tallene skal opdateres mindst tre gange

KLIMA

verden over tre år, får vi mulighed for at følge udviklingen over tid. En embedsmand i Aabenraa kan gå ind og se, hvordan et tiltag fungerer i Adelaide og omvendt, fordi alle indrapporterer efter en ensartet protokol.

Energistyrelsen forventes i begyndelsen af 2016 at lancere en opdateret version af CO2-beregneren, som er kalibreret med GPC’s system og formater. Den opdaterede CO2-beregner vil dermed gøre det lettere for danske kommuner at indrapportere efter Compact of Mayors’ standarder.

- Danske kommuner er meget langt fremme på det her område og har i en årrække målt på emissioner og formuleret klimamål. Nu bliver der skabt en synlighed om den indsats, som betyder, at kommunerne får mulighed for at eksportere viden og løsninger til byer, som først skal til at begynde at arbejde med det her. Omvendt får de danske kommuner fuldt sammenlignelige data fra andre byer, som de kan bruge til at følge op på indsatserne og sige noget om, hvad der fungerer og

hvorfor, fortæller Pelle Bournonville.

Emissionsdata, målsætninger og handlingsplaner ligger offentligt tilgængelige på compactofmayors.org og på partnerskabsplatformene cdp.net og carbonn.org.

Byernes særlige rolle 70 pct. af den menneskeskabte CO2udledning kommer fra byområder.

Samtidig er det i byerne, at 80 pct. af verdens økonomiske værdier bliver genereret. Så på den ene side står byerne med en stor udfordring. Og på den anden side har de et rigtig godt udgangspunkt for at løfte den.

- Byerne og kommunerne kan virkelig gøre en forskel. Det er ikke regeringerne, der går ind og skifter vinduer ud og isolerer tage på kommunale bygninger. Det er ikke regeringerne, der etablerer nye fjernvarmesystemer, eller som håndterer affald. Det er lokalt, man løfter de her opgaver over for borgerne, og det er her, man har en konkret viden om, hvad der gør en forskel, forklarer Pelle Bournonville.

HVAD SIGER KOMMUNERNE? København, Sønderborg og HøjeTaastrup er de første kommuner i Danmark, der har tilsluttet sig Compact of Mayors.

Teknik- og Miljøborgmester, Morten Kabell, Københavns Kommune: ”Alt tyder på, at vi med udgangen af 2015 får endnu et år med rekordhøje temperaturer. Det understreger med al ønskelig tydelighed, at det er nødvendigt, at statslederne bliver enige om en forpligtigende aftale om CO2-reduktioner, så vi holder temperaturstigningen under 2 grader. Vi kan ikke undgå klimaforandringerne, men vi kan undgå, at de bliver altødelæggende. Verdens storbyer kan fremover dokumentere, at vi er godt i gang med at løfte vores del af ansvaret.

Og det kan forhåbentligt bane vejen for en aftale mellem statslederne” København er som en af de ti første byer i verden blevet optaget som fuldgyldigt medlem i Compact of Mayors.

Borgmester Erik Lauritzen, Sønderborg Kommune: ”Vi er i Sønderborg nået meget langt i vores arbejde. Vores indsats tiltrækker stor interesse og mange besøgende erhvervsgæster og har åbnet nye døre internationalt for vore virksomheder.

Compact of Mayors-platformen styrker virksomhedernes muligheder for at sælge løsninger til byernes klimaomstillinger – overalt i verden”.

Sønderborg-området har de seneste otte år reduceret CO2-udledningen med 30 procent og er dermed godt på vej mod målsætningen om CO2-neutralitet i 2029. Sønderborgs klimaplan er godkendt som international topstandard af C40-organisationen.

Borgmester Michael Ziegler, Høje-Taastrup Kommune ”I Høje-Taastrup har vi allerede skabt markante resultater, og vi måler løbende vores klimaindsats for at sikre, at vi er på rette kurs. Med Compact of Mayors får vi et redskab til at lære af andre og dele vores viden på den internationale bane - klimaudfordringen er global, og det er løsningerne også”.

Høje Taastrup har som vision, at hele kommunen skal være fossilfri i 2050.

Frem mod 2020 skal CO2-udledningen reduceres med i gennemsnit 3 procent om året, og i 2035 skal el- og varmeforsyningen være fossilfri.

TEKNIK & MILJØ / NOVEMBER 2015

47

NATUR & MILJØ

FINANSIERING:

DANMARKS BEDSTE KLIMATILPASNINGSPROJEKT 2015

Projektet har modtaget økonomisk støtte fra VANDPLUS, som er et partnerskab mellem Realdania, Lokale og Anlægsfonden og Naturstyrelsen, samt fra Friluftsrådet og Anders Brøndums Velgørende Fond.

INVOLVEREDE PARTER I SØNÆS PROJEKTET:

’sØnæs’ i Viborg vinder KTCs innovationspris

Ingeniører og rådgivere for Energi Viborg Vand A/S: Orbicon, Viborg.

Landskabsarkitekt og rådgiver for Viborg Kommune: Møller & Grønborg.

For femte år i træk uddelte KTC den kommunaltekniske innovationspris. I år havde priskomiteen særlig fokus på klimatilpasningsprojekter. Derfor gik den prestigefulde pris til byparken ’sØnæs’ i Viborg, som Viborg Kommune i fællesskab med Energi Viborg Vand A/S har været bygherre på. Prisoverrækkelsen foregik igen i år på KTCs årsmøde, der denne gang blev afholdt i Køge, med over 250 deltagere, fra både ind- og udland.

Af | Line Unold, redaktør

Foto | Carsten Ingemann

-Vi er meget glade for at modtage KTCs innovationspris, og glæder os over at opleve den merværdi, byparken giver, som især er synlig på den måde, brugerne har indtaget området. Uanset vejret er der mennesker i området omkring sØnæs, udtaler Jørgen Jørgensen, Chef for Natur og Vand, Viborg Kommune, som modtog prisen på Kommunens og Energi Viborg Vand A/S´ vegne. Prisen blev overrakt på KTCs årsmøde 22. oktober på Hotel Comwell, Køge Strand.

Fra problemområde til rekreativ bypark Med sØnæs har Viborg kommune omdannet et vådt og vandlidende område til en spændende bypark i hjertet af Viborg. Her er regnvand et af elementerne, som de besøgende kan opleve og lære om. sØnæs er en bypark med en rensedam, der kan betegnes som et miljømæssigt ”kinder-æg”, der består af: • En rekreativ bypark: Viborg Kommune har fået en flot og velbesøgt bypark med nogle spændende byrumselementer i og omkring (regn-)vandet.

• En rensedam med klimasikring: Energi Viborg Vand A/S har fået en miljømæssig og klimasikret løsning til håndtering af separat regnvand - i form af en rensedam med kapacitet til en 100-års hændelse.

• En forbedring af vandkvaliteten i Søndersø, som hidtil har modtaget urenset regnvand.

FAKTA OM INNOVATIONSPRISEN: • Formålet med prisuddelingen er at påskønne nyskabende løsninger i den kommunaltekniske sektor, til gavn for alle.

• Det er KTCs medlemmer, der ved afstemning afgør, hvilket klimatilpasningsprojekt der fortjener prisen som Danmarks bedste.

FAKTA OM NOMINERING KTC modtog 29 indstillinger til årets innovationspris, og feltet har været bredt. Priskomiteen kom på en meget svær opgave, for alle indsendte projekter var yderst interessante og relevante.

NOMINERINGEN VALGTE AT LÆGGE VÆGT PÅ AT: • Projektet er realiseret.

• Projektet er et samarbejdsprojekt: Der er arbejdet på tværs af kommune og vandselskab – og gerne flere kommuner og vandselskaber.

• Projektet tænker vand, natur, anvendelse og klimasikring ind i en helt ny sammenhæng.

Tilsammen løfter disse aspekter klimatilpasningen til helt nye højder, som kan inspirere andre kommuner, vandselskaber og lodsejere til at tænke anderledes og større, end blot at løse et konkret problem med oversvømmelser på en traditionel måde.

48

TEKNIK & MILJØ / NOVEMBER 2015

NATUR & MILJØ

KTCS ÅRSMØDE I KØGE

Konkrete klimaanbefalinger til ministrene Deltagere på KTC årsmøde skabte i fælleskab stafet til energi- forsynings- og klimaminister, og miljø- og fødevareminister.

Af | Line Unold, redaktør

Omkring 250 teknik- og miljø eksperter fra kommuner, stat, vandselskaber og private rådgivningsvirksomheder var samlet til KTCs årsmøde på Comwell Køge strand. Efter fem indledende oplæg om klimatilpasning, tog deltagerne selv ”arbejdstøjet på”, og formulerede i fællesskab anbefalinger til fremtidens klimatilpasning i byen, af kysten og i det åbne land.

Anbefalinger til det politiske niveau -Meningen, med at udarbejde anbefalinger til energi- forsynings-og klimaminister, Lars Christian Lilleholt (V), og miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V), er, at tilføre en klar strate-

gisk tilgang til klimatilpasning. Det er vores mål at få klimatilpasning af kysten, det åbne land og byerne løftet op på et politisk handlingsmæssigt niveau, så kommunerne i fællesskab kan få redskaber til at løse de mange udfordringer, som de står over for, udtaler KTCs formand, Søren Gais Kjeldsen.

”Formålet med analysen er at sætte fokus på kommunevejenes tilstand og at synliggøre investeringsbehovet. ”

EN KONKRET ANBEFALING TIL KLIMATILPASNING AF KYSTEN • Deltagerne gav udtryk for, at Danmark har brug for en fælles kysthandlingsplan, der fastlægger kystsikringsniveauer, rammer for finansiering og kommunal handlepligt.

• Det forudsætter en ny kystlov, der inddeler kystområderne i Danmark efter naturlige oplande.

Krav om en samlet plan for hvert opland.

• Der udarbejdes en finansieringsmodel, der afspejler de værdier, der beskyttes.

• Der skal være mulighed for at opnå støtte fra en national fond.

• Staten bør udpege kystoplande, og kommunerne gennemfører planlægningen.

UDPLUK AF ANBEFALINGER • KTCs årsmødedeltagere anbefaler bl.a. samstemmende, at der skal skabes mere fleksible rammer for samarbejdet mellem kommuner og vandselskaber, for at skabe bedre samspil om lokale løsninger. Dette kan opnås ved at give vandselskaberne klare rammer, mere ansvar og flere incitamenter til at indgå i konkret samarbejde.

• Der var mange andre, klare og konkrete anbefalinger, som KTCs bestyrelse vil samle op på og komme med udmelding på i den nærmeste fremtid.

• En anbefaling vedrørende det åbne land lyder, at der nedsættes et udvalg til at sammentænke lovgivningen for vandsektoren, vandområdeplaner, natur og klimatilpasning. Vandløbsloven skal bl.a. revideres, så klimahensyn kan tilgodeses med ændrede miljømål og ekspropriationsret.

• Vandløbene bør kunne administreres på et differentieret grundlag, som giver mulighed for en større grad af prioritering af forskellige formål.

• Det skal således være muligt at vælge og fravælge mere ensidige formål, herunder afvanding, natur, vandtilbageholdelse, kulturhistorie og rekreative formål.

• Det bør ske ud fra en helhedsvurdering i hele vandløbssystemet og implementeres i vandløbsoplandene igennem vandplanerne, fx som en helhedsplan for vandsystemerne.

TEKNIK & MILJØ / NOVEMBER 2015

49

NATUR & MILJØ

NY UNDERSØGELSE KONKLUDERER:

Flagermus vil ikke bo i kasser At sætte kasser op til flagermus kan virke som en nem og billig erstatning, når træer fældes og bygninger rives ned ved anlæg af veje og jernbaner.

En undersøgelse viser dog, at kasserne ikke er populære hos flagermusene, og at de kun delvist hjælper de flagermus, man vil beskytte.

Af | Morten Christensen, Sweco og Marianne Lund Ujvári, Vejdirektoratet. Foto | Morten Christensen

Flagermuskasser opsættes ofte som kompensation for tabte levesteder for flagermus ved anlæg af veje og baner.

Kasserne minder som udgangspunkt om fuglekasser, men er tilpasset flagermusenes anderledes behov og adfærd. De fleste af kasserne har derfor indgang i bunden og er indrettet med strukturer, der giver mulighed for at hænge med hovedet nedad.

Hvor fugles brug af fuglekasser generelt er veldokumenteret og beskrevet, mangler der studier fra Danmark, der dokumenterer og beskriver flagermusenes brug af flagermuskasser. Derfor blev et samarbejde mellem Vejdirektoratet, Naturstyrelsen og Banedanmark igangsat i 2012, hvor flagermusenes brug af flagermuskasser blev fulgt på i alt syv lokaliteter på Sjælland og i Sønderjylland. Formålet med projekt var at evaluere opsætning af flagermuskasser og få mere viden om de forskellige flagermusarters præferencer i forhold til forskellige typer af kasser - herunder betydningen af konkurrence med andre dyrearter og fugle.

For at sikre de bedst mulige analysemuligheder blev kasserne opsat i grupper med fem forskellige kassetyper. De fem typer blev udvalgt efter en screening af markedets forskellige modeller. Der anvendtes fire kassetyper

50

TEKNIK & MILJØ / NOVEMBER 2015

fremstillet af træbeton og én type af træ. Prisen for kasserne varierer fra 150 kr. til 520 kr. pr. stk. I alt blev 390 kasser sat op og fulgt gennem to år.

Foretrækker naturlige rastesteder Den overordnede succes af kasseopsætningen var meget varierende. I Harrestrup Mose ved Ballerup var mere end 60 procent af kasserne anvendt af flagermus, mens ikke én af 48 kasser i Karlstrup Mose ved Solrød med sikkerhed var besøgt af flagermus. Samlet set var omkring 25 procent af kasserne med sikkerhed benyttet af flagermus inden for de to første år.

Kassernes anvendelse som rastested afhænger meget af lokalitetens karakter.

På steder, hvor der er rigelig med naturlige rastemuligheder, ser det ud til, at flagermusene fravælger kasserne. Det mest udprægede eksempel på det ses i Roden Skov ved Gråsten, hvor der er mange naturlige rastesteder i gamle træer. Her blev der kun fundet flagermus i to ud af 50 kasser. På steder med mangel på gamle træer, som fx i Vestskoven ved København, bruger flagermusene tilsyneladende kasserne i større omfang.

Mest populære kasser Et af de væsentlige formål med nærværende undersøgelse har været at belyse,

hvilke typer af kasser, der hyppigst bliver anvendt af flagermusene. Overraskende nok blev der ikke fundet væsentlige forskelle på de enkelte kassers succesrate. Dog skal det bemærkes, at der var en vis årstidsmæssig præference for kassetyperne, således at trækassen er mest populær i forårsperioden.

Kun få arter Generelt var diversiteten af flagermus i kasserne meget lille med de små arter dværgflagermus og pipistrelflagermus som de helt dominerende.

Brunflagermus blev kun registreret i en enkelt kasse, mens der var to observationer af troldflagermus. Andre arter af flagermus blev slet ikke fundet i kasserne på trods af, at udenlandske undersøgelse fra Tyskland, Holland og England angiver vandflagermus og langøret flagermus som hyppige gæster i kasserne.

Yngler ikke i kasserne Nærværende undersøgelse af flagermuskasser har ikke med sikkerhed påvist, at kasserne er anvendt som yngleplads for flagermus. Resultater fra landene omkring Danmark tyder ligeledes på, at flagermus kun i begrænset omfang finder kasserne attraktive til yngleformål.

Kasserne kan derfor ikke alene afværge

NATUR & MILJØ

I tilfælde, hvor fældning ikke kan undgås, kan kasser give visse arter, som dværgflagermus og pipistrelflagermus, et tilbud om midlertidige rastesteder.

skader på et områdes økologiske funktionalitet for flagermus.

Kasser langt fra vej virker bedst En analyse af kasserne i nærværende projekt viser, at andelen af kasser, der var brugt af flagermus, afhang af kassernes afstand til nærmeste motorvej.

Undersøgelsen viste, at flagermus ikke brugte kasser tæt på vejen i væsentligt omfang. Således var kun to kasser ud af 46 kasser ophængt under 100 meter fra motorvejene besøgt af flagermus. Faktisk ser det ud til, at man skal ca. 1 km fra vejene, før kasserne har effekt. Sat på spidsen er flagermuskasser ophængt tæt på vejen spild af penge.

Vedligeholdelse er en udfordring for en del af kassetyperne, der kræver en

årlig gennemgang, hvor man tømmer kasserne for fuglereder og gamle hvepsebo. Flere af de afprøvede kasser er dog indrettet, så de er ”selvrensende” og derfor kræver mindre vedligehold.

Kun få alternativer Undersøgelsen af flagermuskasserne viste, at kasserne ikke kan ses som en direkte erstatning for naturlige træer, som fældes i forbindelse med anlæg af veje og jernbaner. I tilfælde, hvor fældning ikke kan undgås, kan kasser dog give visse arter som dværgflagermus og pipistrelflagermus et tilbud om midlertidige rastesteder, hvis de placeres mere end 1 km fra anlægget. Kasser bør derfor altid anvendes i sammenhæng med, at man via skovdriften får lavet

nye naturlige rastesteder ved at bevare gamle træer.

Alternativet til kasser eksperimenteres der med i forskellige sammenhænge. Man kan fx save kunstige sprækker i træerne eller flytte hele træer. Det første kender vi ikke effekten af endnu. Det sidste er ret bekosteligt og nok kun realistisk at anvende, når det er nødvendigt at nedlægge træer med eksisterende ynglekolonier, og der derfor vurderes at være skade på artens økologiske funktionalitet.

Skal du også med til den vigtigste konference i Danmark om forvaltning af natur og miljø?

Bits og bytes i miljøforvaltningen – nye roller, nye muligheder Tricks, teknologi og virkelighed Sæt kryds i kalenderen 8. og 9. juni 2016

TEKNIK & MILJØ / NOVEMBER 2015

51

NATUR & MILJØ

KLASSIFICERING AF GRØFTEJORD

Frederikshavn

sparer dyr deponi af jord Billigere projekter og lettere sagsgange i kommunen. Det er resultatet af projekt om grøftejordsklassificering, som Frederikshavn Kommune har gennemført sammen med rådgivningsvirksomheden Sweco.

Af | Steffen Damgaard Nielsen, journalist, Sweco

Det er nødvendigt at fjerne muld og sediment, der dannes eller aflejres i grøfterne, når planter dør og formulder.

Ellers kan regnvandet ikke løbe væk fra vejbanen. Med jævne mellemrum skal grøfterne langs de kommunale veje oprenses, og det er ofte en ressourcekrævende opgave, hvor store mængder jord skal opgraves. Men hvad skal kommunen stille op med grøftejorden bagefter?

- Kommunen ønsker at håndtere og bruge grøftejorden på en miljørigtig måde både i forhold til opgravning og transport og i forhold til genanvendelse af jorden, fortæller Jørgen Christensen, der er afdelingsleder i Park & Vej i Frederikshavn Kommune.

Selv om jorden ved første øjekast ligner almindelig muld, kan den som udgangspunkt ikke bruges som sådan, fordi den kan være lettere forurenet. Da Frederikshavn Kommune ønskede at genbruge jorden, måtte man vide, hvor forurenet jorden er. Det var baggrunden for et tværfagligt samarbejde mellem

52

TEKNIK & MILJØ / NOVEMBER 2015

kommunens vejfolk og kommunens miljøfolk samt Sweco.

Samarbejde - Traditionelt har man kørt opgravet grøftejord til mellemdeponi og kartering med henblik på at beskrive forureningsindholdet, men det er en dyr og tidskrævende proces. Med grøftejordsklassificeringen springer vi det fordyrende mellemled over, så grøftejorden kan opgraves og håndteres direkte, siger Jacob Steffensen, der er projektleder og geolog i Sweco.

For at nå frem til brugbare resultater har grøftejordsklassificeringen kræves en tæt dialog med kommunens miljøfolk om at gennemføre systematiske stikprøveundersøgelser på et repræsentativt udvalg af kommunens veje, så resultaterne kan overføres til de resterende ”lignende” veje.

- Samarbejdet mellem kommunens vejfolk og miljøfolk samt Sweco har vist, at dialog og møder er måden man nytænker og udvikler ny viden på. Kom-

munen har haft den praktiske viden med forskellige synspunkter, og Sweco har haft den faglige viden, som har fået synspunkterne til at mødes, uddyber Jørgen Christensen.

Samarbejdet mellem de to dele af teknisk forvaltning har været nødvendig, så miljøafdelingen har tillid til, at stikprøvemetoden er i orden og ikke vil kræve yderligere analyser til dokumentation.

Resultater - Grøftejordsklassificeringen har vist, at i 95 procent af alle grøfter uden for byzone er grøftejorden erklæret som ren.

Og ligeledes at grøfterne er rene, selv om rabatterne er forurenede, fortæller Jacob Steffensen.

Efter aftale med kommunens miljømyndighed kan den rene jord sideflyttes til landbrugsmarker eller bruges til opfyld af huller og lavninger i marker uden yderligere prøvetagning af jorden. De få procent af grøftejorden, som har vist sig at være lettere forurenet, kan genanven-

NATUR & MILJØ

GRØFTEJORDSKLASSIFICERING Ved at gennemføre systematiske stikprøveundersøgelser på små og store veje i kommunen er der udarbejdet kort for hele kommunen, som dokumenterer grøftejordens forureningstilstand.

Grøftejordsklassificeringen har vist, at i 95 procent af alle grøfter uden for byzone er grøftejorden erklæret som ren. Fordelene for Frederikshavn Kommune er, at jorden kan anmeldes uden analyser, og at vejvedligeholdsarbejde bliver billigere. Arbejdsgange bliver også nemmere med faste rutiner, fordi vejfolk og miljøfolk ikke skal i dialog om procedurer ved hver jordflytning.

Data for grøftejordsklassificeringen bliver lagt ind i kommunens vej-managementsystem, så de kan vises i fx RoSy MAP. Kommunen kan nu optimere planlægning og økonomi i fremtidige vejprojekter, fx oprensning af grøfter, under hensyn til de øvrige vejdata i RoSy MAP.

des i kommunens genanvendelsesprojekter for lettere forurenet jord.

- Kommunen kan spare millionbeløb med den gennemførte grøftejordklassificering. Dels i forhold til opgravning og transport, da den rene grøftejord kan køres direkte til genanvendelse i lokalområdet, og dels i forhold til administration, hvor man slipper for mellemdeponering og prøvetagning samt yderligere sagsbehandling i forhold til jordhåndteringen, siger Jørgen Christensen.

Klimatilpasning Med grøftejordsklassificeringen har Frederikshavn Kommune fået et rigtigt godt materiale, hvor også driftslederne ude på vejene via deres tablets har et samlet overblik over grøftejorden i hele kommunen og derfor kan handle hurtigt i forhold til at oprense og bortskaffe grøftejord, hvis grøfterne ikke afvander vejene.

- Ofte er det under voldsomme regnskyl, at man konstaterer, at grøf-

ter er tilstoppede. Med grøftejordsklassificeringen kan vejmyndigheden handle hurtigt og sideflytte den rene grøftejord til nabomarken.

I sparetider med mindre mandskab og materiel samt klimaforandringer med mere og kraftigere regn er det ideelt, at driftslederne kan handle selvstændigt og hurtigt ude på vejene med det materiel, de har til rådighed, fortæller Jørgen Christensen.

I Frederikshavn Kommune er jordprøvetagning og grøftejordsklassificeringen nu gennemført for alle veje i kommunen uden for byzone. Kommunens miljøafdeling skal nu endeligt godkende grøftejordsklassificeringen herunder klassificering og lokalisering af de grøfter, der er erklæret som rene.

Når grøftejordsklassificeringen er endeligt godkendt i miljøafdelingen, vil vejafdelingen integrere grøftejordsklassificeringen i kommunens vej-managementsystem med henblik på, at kommunen kan sikre økonomi-

ske besparelser og nemmere arbejdsgange ved fremtidig håndtering af grøftejord.

”Traditionelt har man kørt opgravet grøftejord til mellemdeponi og kartering med henblik på at beskrive forureningsindholdet, men det er en dyr og tidskrævende proces. Med grøftejordsklassificeringen springer vi det fordyrende mellemled over.”

TEKNIK & MILJØ / NOVEMBER 2015

53

NATUR & MILJØ

LANGTIDSHOLDBARE GEVINSTER FOR TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN

Naturens Dag gavner bredt og længe Op til den årlige Naturens Dag kan teknik- og miljøområdet invitere til samarbejde med andre forvaltninger og foreninger. Det giver en række sidegevinster, viser erfaringer fra flere kommuner.

Af | Astrid Bjørg Mortensen, kommunikationskonsulent, Friluftsrådet. Foto | Ditte Valente

Naturens dag er en årlig mærkedag.

Den anden søndag i september myldrer børn og voksne over hele landet ud i naturen og kommer glade hjem med nye oplevelser i rygsækken. Oplevelserne arrangeres af naturcentre, foreninger, museer osv. Også flere kommuner har taget mærkedagen til sig og inviterer borgerne på naturoplevelser eller indvier naturområder, stier eller nye friluftsfaciliteter. Andre kommuner skaber rammerne for en fælles Naturens

Dag, hvor foreninger opfordres til at invitere borgerne ud i kommunens natur.

Kommunens natur bliver synlig Middelfart Kommune er en af de kommuner, hvor Teknik- og Miljøforvaltningen i flere år har stået for at koordinere Naturens Dag og invitere kommunens foreninger og andre aktører på naturog friluftsområdet til at byde ind med aktiviteter for borgerne.

Arbejdet for kommunens projektle-

der består i at koordinere aktiviteterne, lave fælles program og markedsføring og stable et åbningsarrangement med borgmesteren på benene. Og så stiller kommunen en underskudsgaranti, der endnu ikke har været brug for. Middelfart Kommune har gode erfaringer med Naturens Dag og hvert år møder ca.

4.000 borgere op til arrangementerne.

- Vi bruger dagen til at synliggøre de natur- og udeområder, vi har i kommunen. Den dag kommer mange

ÅRLIG MÆRKEDAG Naturens Dag er altid den 2. søndag i september. Se mere på www.naturensdag.dk I 2015 deltog 19 kommuner i Naturens Dag.

54

TEKNIK & MILJØ / NOVEMBER 2015

NATUR & MILJØ

EN FRILUFTSSTRATEGI FOR ALLE En friluftsstrategi kan tilgodese mange områder:

Børn og unge: Behov for faciliteter og koordinering af naturdaginstitutioner, naturbaser, grejbanker o.l.

Skoler: Behov for faciliteter og kompetencer til udeskole, naturformidlingsaktiviteter, naturcentre, den åbne skole med samarbejde mellem foreninger og skoler.

Sundhed: Behov for motionsfaciliteter og rekreative områder, der gavner borgerne fysisk og mentalt og kan bruges i det forebyggende sundhedsarbejde.

Kultur, fritid og frivillige: Mulighed for at understøtte frivillige foreningers arbejde, involvere frivillige i fx naturpleje-projekter.

Branding og bosætning: Markedsføre natur og grønne områder i kommunens bosætningspolitik. Natur påvirker huspriserne og tiltrækker nye skatteborgere.

Klimatilpasning: Mulighed for at planlægge langsigtet og tænke rekreative arealer ind i klimatilpasningsprojekter.

Turisme: Udnytte kommunens naturværdier og friluftsmuligheder til at tiltrække turister.

mennesker ud og oplever, at vi har gode områder til friluftsliv. Det er et mål i sig selv, fordi det er godt for livskvaliteten, men vi tror også på, at hvis man kender naturen og holder af den og, så passer man på den, fortæller Vibeke Nørby, projektleder i Middelfart Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning.

Teknik- og Miljøforvaltningen har også brugt Naturens Dag til at vise kommunens arbejde med naturpleje eller træfældning og skabe forståelse for – og en vis beundring af – arbejdet.

En dag - flere sidegevinster Vibeke Nørby fortæller, at de også har oplevet andre sidegevinster ved at koordinere Naturens Dag. - Vi får et stærkt og godt foreningsliv. Vi har faktisk fået et rigtig godt samarbejde kommune og foreninger imellem, og gennem Naturens Dag-planlægningen lærer vi hinandens roller at kende, og hvad vi kan hjælpe hinanden med. Det giver et netværk, Teknik- og Miljøforvaltningen kan bruge i andre sammenhænge, fx lokale projekter, siger hun.

Mere end glade børn med røde kinder For en kommune kan Naturens Dag således være meget mere end en glædelig en-dags-begivenhed. Der er flere langtidsholdbare gevinster for Teknik- og Miljøforvaltningen, men også for andre forvaltningsom-

råder og for samarbejdet imellem forvaltninger.

I Middelfart samarbejder Teknikog Miljøforvaltningen med kommunens sundhedsafdeling om rammerne for Naturens Dag. Andre steder er det en frivilligkoordinator eller kultur- og fritidsområdet, der er med, og der er eksempler på, at kommunens biblioteker og ældrecentre også har taget Naturens Dag til sig med henholdsvis udstillinger med bøger om natur og friluftsliv og udendørsaktiviteter for ældre.

- Vi ser i flere kommuner, at Naturens Dag er en nøgle til et samarbejde på tværs, og hvor teknik- og miljøområdets arbejde bliver vedkommende og synligt og giver mulighed for at opnå en masse synergieffekter, siger Louise Grindsted, der er projektleder for Naturens Dag i Friluftsrådet.

Naturens Dag omfatter både undervisningsmateriale til skoler, inspiration til aktiviteter for kommunens dagtilbud på 0-6-år området, åbent hus på museer og naturcentre.

- Naturens Dag har nemlig mange facetter, som forskellige forvaltninger med fordel kan samarbejde om og på den måde sætte et længerevarende fokus på kommunens natur. Der er meget mere at komme efter end en enkeltstående oplevelse for borgerne, siger Louise Grindsted.

Flere muligheder i fælles strategi Friluftslivet i kommunen vinder ved et tværsektorielt samarbejde om friluftsstrategier, og det gør de enkelte forvaltninger også. Det er erfaringerne i Friluftsrådet.

Naturens Dag kan være en god anledning til at starte et bredt samarbejde mellem forvaltningerne. Det har flere kommuner gjort ved at formulere en kommunal friluftspolitik eller -strategi.

En friluftsstrategi er en samlet prioriteret plan for, hvordan fremtidens friluftsliv bedst kan tilrettelægges, hvor friluftsliv tænkes sammen med planlægning, sundhed, bosætning, turisme, klimatilpasning med mere.

Samarbejde skaber synenergi Casper Lindemann, der arbejder med kommunale friluftsstrategier i Friluftsrådet, mener, at kommunerne generelt er gode til at gennemføre friluftsprojekter. Men der er ofte tale om ad hoc planlægning frem for langsigtet strategisk planlægning.

- Friluftsliv er ofte ikke et højt prioriteret område i sig selv, men man kan opnå gode resultater ved at mødes på tværs og arbejde mere strategisk. På den måde får man en masse synergi og en langsigtet planlægning, der kommer mange områder til gode, siger han.

Han fremhæver, at det også er en måde at få tilført ressourcer til friluftslivet. Eksempelvis bliver det nemmere at søge fondsmidler, når der er en langsigtet integreret plan.

INSPIRATION Find inspiration til friluftsstrategier på friluftsrådet.dk/friluftslivikommunen og download hæftet ”Friluftsstrategier – gode råd og ideer til processen” (Friluftsrådet 2014)

55

NATUR & MILJØ

FRA MYNDIGHED TIL SERVICEPARTNER

Gladsaxe har mere end miljø med i tasken Miljøtilsynet i Gladsaxe Kommune har succes med at gå nye veje. Nu skal det ikke kun være myndighed, men også en servicepartner, der spørger og lytter efter virksomhedens vækstambitioner og behov for fx arbejdskraft.

Af | Maria Bukhave, Miljøafdelingen, Gladsaxe Kommune

Der er fokus på erhvervsservice og samarbejde med virksomhederne i kommunerne. Og Gladsaxe er ingen undtagelse. Byrådet ønsker flere arbejdspladser og et stærkt erhvervsliv og har vedtaget en strategi for vækst – Levende By i Vækst.

En del af strategien er, at kommunen skal give virksomhederne fremragende service. I 2015 har kommunen fokus på service i myndighedsarbejdet.

Det skal være smidigt for virksomhederne at få tilladelser, godkendelser m.v. fra kommunen samtidig med, at loven selvfølgelig bliver overholdt.

- Kommunen har mange kontakter til virksomhederne. I Gladsaxe undersø-

ger vi, om det personlige møde, som et miljøtilsyn er, kan bruges som indgang til at give virksomheden bedre service og hjælp til at få den rigtige arbejdskraft og hjælp til vækst. Det tror vi giver effekt på bundlinjen, siger erhvervsudviklingschef Freja Ludvigsen fra Gladsaxe Kommune.

Virksomhederne i centrum På tilsynet spørger kommunens miljømedarbejdere bredt ind til virksomhedens situation og deres planer for fremtiden, efter den miljømæssige del af tilsynet er på plads.

Det er sådan set ikke noget nyt, men nu er medarbejderne meget op-

EKSEMPLER PÅ EMNER, SOM MILJØMEDARBEJDERNE TAGER OP UD OVER MILJØ • Jobrotation, dvs. mulighed for vikardækning, når virksomheden sender medarbejdere på kursus.

• Energibesparelser, fx tilbud om at deltage i Gladsaxes erhvervsnetværk KlimaKlar og energisamarbejde med kommunen.

• Planer om at udvide - rekruttering af medarbejdere, proces omkring byggetilladelse mv.

• Industriel symbiose - kan virksomhederne bruge hinandens restprodukter?

• Hjælp til at finde vej i erhvervsfremmesystemet.

• Små dagligdagsting som affald smidt på vejen, ødelagt gadelampe, pleje af P-arealer.

56

TEKNIK & MILJØ / NOVEMBER 2015

mærksomme på, om der er noget kommunen kan hjælpe virksomheden med.

Det bringer opgaver hjem til kolleger i forvaltningen eller en formidling af personlig kontakt, så virksomheden hurtigt og nemt får adgang til den rigtige viden i kommunen. Hvis virksomheden fx har brug for nye medarbejdere og ønsker det, kan miljømedarbejderen sætte den i kontakt med en kollega i jobcenteret.

Når samtalen er i gang, oplever miljømedarbejderne ofte, at virksomheden gerne vil fortælle, og kommunen får mulighed for at komme tidligt ind i processen med fx en byggetilladelse.

Det giver ofte en bedre proces, hvor sagsbehandleren kan have dialog med virksomheden om lovkrav mv., inden virksomheden tager beslutninger og måske de første skridt.

Jobcenteret er med på miljøtilsyn Ting bliver ofte nemmere, når man mødes og taler sammen, frem for at det foregår på skrift. Det gælder også virksomheders mulighed for at bruge Jobcenter Gladsaxes tilbud. Der er mange regler på området, som kan være uoverskuelige.

Når miljømedarbejderen aftaler tid for tilsyn med virksomheden, spørger de, om virksomheden ønsker, at en repræsentant fra kommunens jobcenter kommer med og fortæller om deres

NATUR & MILJØ

Miljøtilsyn hos Dyrup A/S Foto: Gladsaxe Kommune

tilbud. Det siger de fleste virksomheder ja tak til.

- Det er en fordel at komme med rundt og se virksomhedens produktion.

Så forstår jeg virksomhedens behov og kan fortælle om præcis det tilbud, som understøtter virksomhedens forretning, fortæller Carsten Krüger, virksomhedskonsulent fra Jobcenter Gladsaxe.

Idé opstod i tværfagligt team Ideen om det udvidede tilsyn er opstået i Gladsaxe Kommunes tværgående team med repræsentanter fra afdelingerne i By- og Miljøforvaltningen og Jobcenter Gladsaxe.

Teamet har til opgave at udvikle prototyper for nye måder at udføre sagsbehandling på. Prototyperne testes af kollegerne i afdelingerne for erhvervsservice, byplan, byggesag, miljø, vej og park og i jobcenteret. Efter testperioden opsamler teamet erfaringerne og virksomhedernes reaktioner, og prototypen bliver justeret efter, hvad der giver mest værdi for virksomheden i forhold til tidsforbruget i kommunen.

Teamet har bevidst arbejdet med, hvordan de møder virksomhederne på en måde, der fremmer vækst. De arbejder i dag efter et sæt værdier: • Vi går i dialog og gør os umage for at få et godt samarbejde med værdi for virksomhederne.

• Vi siger ikke nej til en ansøgning, men kommer med alternative løsninger, hvis nødvendigt.

• Vi stiller vores faglige viden til rådighed og hjælper virksomhederne, så de lettere kan opfylde de krav, vi stiller.

• Vi koordinerer sagsforløbene, så de bliver smidige og effektive for virksomheden.

• Vi gør det let for virksomhederne at rekruttere arbejdskraft og skabe vækst.

Men det kræver noget, at gå på besøg med to kasketter på. Det er vigtigt, at miljømedarbejderne er meget tydelige med, hvornår samtalen handler om kontrol af miljøforholdene, og hvornår den handler om kommunens tilbud om at være med i et energiprojekt, samarbejde med jobcenter mv. Det vil være meget uheldigt, hvis kontaktpersonen på virksomheden bliver i tvivl om, hvad de skal gøre, og hvad de kan vælge.

To kasketter – kontrol og service Når kommunens miljømedarbejdere afslutter et tilsyn, gør de sig umage med

Positiv tilbagemelding Det er afgørende, at den nye måde at føre tilsyn på giver mening og mere værdi for virksomhederne. Derfor spørger kommunen, hvad virksomhederne synes om det nye tilsyn. Deres svar bruges til at justere indsatsen.

På spørgsmålet om i hvor høj grad virksomhederne anbefaler, at Gladsaxe Kommune fortsætter med miljøtilsyn, der handler om mere end miljø, svarer indtil nu 90 procent, at de anbefaler det.

- Virksomhedernes positive tilbagemelding fortæller mig, at vi skal videre ad den vej, siger erhvervsudviklingschef Freja Ludvigsen.

’”Når samtalen er i gang, oplever miljømedarbejderne ofte, at virksomheden gerne vil fortælle, og kommunen får mulighed for at komme tidligt ind i processen med fx en byggetilladelse.” at afstemme forventninger med virksomheden, så der er klare aftaler om, hvem der gør hvad. Hvis de får en opgave med hjem, som fx at få rettet en skæv gadelampe, fjernet henkastet affald eller pleje af P-arealer, er det vigtigt for kommunens troværdighed, at de følger op og giver besked tilbage til virksomheden.

TEKNIK & MILJØ / NOVEMBER 2015

57

LEDELSE

KOMPETENCEUDVIKLING I TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGER

Det kræver mod at gå nye veje Tiden kalder på tekniske forvaltninger med modige medarbejdere, der åbent tør møde de stigende forventninger fra borgere, politikere og erhverv. Det er nemmere sagt end gjort, men medarbejderne vil rigtig gerne, viser KL’s udviklingsforløb ’Fremtidens teknik- og miljøforvaltning’.

Af | Nina Svaneberg, KL Teknik og Miljø

Samarbejde og partnerskaber er allerede nu en vigtig del af teknik- og miljøforvaltningernes arbejde med at skabe robuste og fleksible rammer for borgerne, og alt tyder på, at den faciliterende og samskabende rolle skal styrkes fremover.

Forventninger fra erhverv og foreninger bliver diskuteret med en blandet gruppe teknik- og miljømedarbejdere på KL’s udviklingsforløb ’Fremtidens teknik- og miljøforvaltning’. Kommunens imødekommenhed er ikke kun er et spørgsmål om sagsbehandlingstider. Både virksomheder og frivillige foreninger ønsker løbende dialog med relevante medarbejdere og

58

TEKNIK & MILJØ / NOVEMBER 2015

hjælp til at afkode forvaltningssproget.

Vi kan ikke forvente at mennesker, der lever deres liv uden for kommunekontorene kan gennemskue forvaltningspraksis eller organisationsstrukturen.

Derimod kan vi sagtens forvente, at det

”Både stærk faglighed og myndighedsrollen er fortsat vigtige i teknikog miljøforvaltningen, men de skal suppleres med den faciliterende eller samskabende, som der er brug for i Kommunen 3.0.”

engagement, som driftige borgere og erhverv har, kan bruges som ressource af kommunen.

For eksempel er det givtigt at få et godt samarbejde med motionscyklisterne, når der skal lægges ny asfalt eller nye mountainbikestier i skoven. Ligeså kan en hurtig reaktion fra forvaltningen bremse en potentiel konflikt mellem fx en virksomheds tunge, larmende lastbiler og naboerne – i fællesskab kan der findes en anden vej.

Hvordan - i stedet for et nej Både færre klager, men også at få mere værdi ud af det, vi alligevel gør, er målsætningen for den nye måde at

LEDELSE

”Vi skal finde en ny måde at have de her dialoger på: En middelvej mellem vores rolle som myndighed, vores faglige rolle og den mere værdiskabende rolle. Det er svært og altid en vurderingssag – men det vigtige er, at vi tænker over det, også inden vi starter.”

Teknik- og miljømedarbejder på KL’s udviklingsforløb september 2015

arbejde på, som giver gode resultater.

Det viser erfaringer fra Andreas Granhofs Juhls arbejde i flere kommuner med at styrke den værdiskabende rolle, som han underviser i på KL’s udviklingsforløb. Både stærk faglighed og myndighedsrollen er fortsat vigtige i teknik- og miljøforvaltningen, men de skal suppleres med den faciliterende eller samskabende, som der er brug for i Kommunen 3.0.

Når medarbejdere skal gå nye veje i partnerskaber med borgerne, er der færre sikre veje. Derfor skal både ledere og medarbejdere være mere modige og afprøve muligheder og metoder. I den proces giver det rigtig god mening af arbejde på tværs af kommuner for at udveksle erfaringer både på organisatorisk plan og på konkret løsningsorienteret niveau blandt medarbejderne. KL arbejder både i udviklingsforløbet og

gennem andre initiativer på at understøtte mindset og tilgang til processerne med en målsætning om mere resiliente kommuner.

Forstå behovet En af de mange grunde til at bruge mere energi på at få borger, bruger- og interessentperspektivet mere inddraget i opgaveløsningen er at kunne forstå, hvad behovet egentlig er, og dermed hvordan det giver bedst mening, at kommunen støtter. Det viser Louise Vang Jensen fra konsulentfirmaet Is It A Bird gennem eksempler og øvelser på KL’s udviklingsforløb.

Der er flere metoder til at se problemer og muligheder gennem borgernes briller – metoder som skal prøves af i forskellige sammenhænge, også selvom om man ikke kan være sikker på udfaldet eller få et 100 procent entydigt svar.

Brugerpanel, Destinationsinterview og Selvdokumentation er nogle af de redskaber, teknik- og miljømedarbejdere kan bruge til at sprænge rammerne og prøve kræfter med andre måder at løse opgaverne på. Andre redskaber finder de selv på undervejs – her bliver det også sjovt og meningsfuldt at være modig medarbejder.

FEM BUD PÅ BYGGESTEN I TEKNIKOG MLJØFORVALTNINGEN I bevægelsen fra New Public Management over til New Public Governance, Public Value management, Public service motivation og forestillingen om Digital Era Governance.

Kommunen som vært og guide, hvor borgere og erhverv bliver behandlet som velkomne gæster med afledte konsekvenser som færre klager, lyst til samarbejde og borgere med gåpåmod.

Sagsbehandling som en løsningsorienteret proces, hvor medarbejdere samarbejder, medskaber, involverer og vejleder udover de traditionelle faglige og myndighedsroller.

Højtydende teams, hvor medarbejderne ser værdien af et effektivt samspil om løsning på udfordringer på tværs af fagområder.

Samtaler som grundlæggende arbejdsredskab for at finde mulighederne i at sætte scenen for folks drømme og skabe forståelse for det lokale fællesskab.

Boost af energi og motivation hos medarbejdere – fornyet mening og betydning af opgaverne giver større arbejdsglæde og engagement til at tænke længere, tænke nyt og have mere overskud – hvilket giver kommunen overskud.

Den nationale konference på natur- og miljøområdet Nyborg Strand - 8. og 9. juni 2016 Bits og bytes i miljøforvaltningen – nye roller, nye muligheder Tricks, teknologi og virkelighed Tilmelding og program offentliggøres i februar 2016

TEKNIK & MILJØ / NOVEMBER 2015

59

BYG & BOLIG

HADERSLEV FLYTTEDE 69 PLADSER OP

Fra bundskraber til top ti på et enkelt år På et enkelt år flyttede Teknik og Miljøafdelingen i Haderslev Kommune sig 69 pladser op i DIs erhvervsklimamåling. Dialog, tværfagligt samarbejde og medarbejdere, der fik en saltvandsindsprøjtning med en vandkanon, er nøgleingredienser i succesen.

Af | Vibeke Lund Arkil, Aptum Ink.

Hvert år i september, når DI offentliggør organisationens seneste erhvervsklimamåling, bliver der siddet langt ude på stolekanten i landets kommuner. For på få år er det lykkedes DI med undersøgelsen at få sat en dagsorden, hvor kommunerne indbyrdes konkurrerer om at være mest erhvervsvenlig.

Og det er ikke sjovt at være en af bundskraberne. Det måtte Haderslev Kommune sande, da målingen for to år siden gav den sønderjyske kommune en 90. plads. I både kommunen og i Haderslev Erhvervsråd, som organiserer det lokale erhvervsliv, var der en stemning af, at det absolutte nulpunkt måtte og skulle være nået.

Drøje hug I kommunens Teknik og Miljøafdeling var stemningen særligt trykket. Målingens underparametre gav drøje hug til afdelingens sagsbehandling og samarbejde med erhvervslivet. Især når det gjaldt miljøgodkendelser, lå afdelingen helt i bund, men også på byggesagsområdet blev afdelingen vurderet som ekstremt langsom.

- Der var en stor frustration og en udbredt oplevelse af uretfærdighed i afdelingen, fordi vi rent faktuelt var nogle af de hurtigste til byggesagsbe-

60

TEKNIK & MILJØ / NOVEMBER 2015

handling, siger Kjell Stockfish, Chef for Teknik og Miljø i Haderslev Kommune.

Men i stedet for at dvæle ved det uretfærdige i målingen valgte afdelingen at sluge det beske resultat.

Ens for alle - Man kan diskutere de her målinger til hudløshed, men faktum er, at DI har sat en dagsorden med dem. Det er ens for alle, og hvis man vil klare sig godt i dem, må man performe i forhold til den måde, der bliver målt på, siger Rune Larsson, direktør for Erhvervs- og Borgerservice i Haderslev Kommune.

To tredjedele af DIs måling er baseret på, hvordan tilfældigt udvalgte, lokale virksomheder vurderer forskellige aspekter af den kommunale erhvervsindsats – fra infrastruktur og adgang til kvalificeret arbejdskraft til sagsbehandlingen på området for miljøgodkendelser.

- Så undersøgelsen fortalte os i virkeligheden bare, at vores lokale virksomheder havde et virkelig negativt indtryk af os. Derfor blev det afgørende for os at få erhvervslivet i tale for at få redskaber til at ændre på det, forklarer Kjell Stockfish.

Et storstilet projekt Teknik og Miljøafdelingen var ikke de

eneste, der oplevede behov for at få skabt en mere intens dialog mellem erhvervsliv og kommune. Nulpunktsplaceringen i 2013 skabte også stor frustration i Haderslev Erhvervsråd, der sammen med kommunen iværksatte et storstilet projekt for at skabe dialog mellem kommune og virksomheder.

- Vi nedlagde forbud mod brok over gamle sager på møderne og lavede den regel, at man kunne læsse af i starten af mødet, hvis man brændte inde med noget. Resten af tiden brugte vi på at se fremad og finde løsninger, siger Gert Helenius, erhvervsdirektør i Haderslev Erhvervsråd.

Samtidig sørgede både kommunaldirektør og borgmester for, at der overalt i organisationen var fremdrift i projektet.

- Jeg har den fordel, at jeg er en utålmodig mand, som gerne vil have hænderne ned i de ting, der er vigtige at få gennemført. Derfor har jeg i høj grad været til stede og sikret fokus på opgaven, både internt i kommunen og

natur

ud mod erhvervslivet. Og det gør jeg fortsat, siger borgmester i Haderslev Kommune, H.P. Geil (V).

Afskaffede kommunikation I Teknik og Miljøafdelingen stod det ret hurtigt klart, at hovedparten af de dårlige vurderinger bundede i to ting. Den ene var kommunikation, og den anden handlede om afdelingens interne arbejdsgange. Borgerne forstod ikke det stærkt faglige indhold i skrivelser og afgørelser fra afdelingen, og de oplevede samtidig at skulle løbe spidsrod mellem de forskellige fagområder.

Den første store og gennemgribende ændring i afdelingens måde at arbejde på var derfor at nedsætte tværgående hold for hver ny sag, afdelingen fik ind. Samtidig gjorde den nye struktur det muligt at gribe den skriftlige kommunikation helt anderledes an, når det gælder de mere komplekse sager.

- Vi har simpelthen helt afskaffet den indledende, skriftlige kommunikation. I stedet for at en skriftlig ansøgning er den første kontakt, vi har med en borger eller en virksomhed, så indkalder vi til et møde. Her stiller vi med det tværfaglige hold, vi forventer kan løse opgaven, og så snakker vi sagen igennem, inden der bliver lavet en ansøgning, forklarer Kjell Stockfish.

På samme side Men den største forandring var mental.

For medarbejdernes måde at opfatte sig selv og deres egen rolle på viste sig at være afgørende i forhold til borgernes opfattelse af dem. Det handler om det, Erhvervs- og Borgerservicedirektør Rune Larsson kalder ”Myndighed, der ser muligheder”. Kjell Stockfish bruger ordet ”samskabelse” og forklarer det således: - Det handler om at sætte sig om på samme side af bordet som borgeren og have den indstilling, at vi er her for at hjælpe borgeren med at virkeliggøre sit projekt. Vi er her for – inden for lovens rammer – at finde løsninger frem for at se barrierer. Det er også vores opgave

at udnytte hele det råderum, lovgivningen giver os – og at få afprøvet grænserne, når det er nødvendigt.

Det lyder tindrende enkelt, men er ikke nødvendigvis en nem øvelse, når man er langt inde i sit fagområdes kroge og afkroge.

En ultimativ sejr Så store mentale og kulturelle forandringer tager typisk tid. Lang tid.

Teknik og Miljøafdelingen i Haderslev Kommune gennemførte dem på godt og vel et år.

Da DI igen i 2014 gennemførte den årlige erhvervsklimaundersøgelse, var afdelingen først lige kommet i gang med at implementere forandringerne og havde ikke rykket sig nævneværdigt. Det blev til en 75. plads målt på ”kompetent og hurtig sagsbehandling på miljøområdet”, mens kommunen som helhed var rykket 22 pladser frem. Men i 2015 var der feststemning hos både kommune og erhvervsråd, da Haderslev Kommune rykkede 40 pladser frem og indtog en 28. plads i undersøgelsen.

For Teknik og Miljøafdelingen var der tale om en ultimativ sejr. 75. pladsen var skiftet ud med pladsen som landets sjette bedste på ”kompetent og hurtig sagsbehandling på miljøområdet”. Vurderingen af dialogen mellem erhvervslivet og kommunens embedsmænd gik fra en 40. plads til en fjerdeplads. Der var mere end fuld valuta for arbejdsindsatsen og de store forandringer, afdelingen havde foretaget på så kort tid.

Forespurgt, hvordan det lykkedes, svarer Kjell Stockfish: - Det var egentlig ikke svært. Medarbejderne var virkelig frustrerede og trætte af at blive vurderet så ringe, så alle var mere end klar til at gå til biddet og oplevede det som en kæmpe saltvandsindsprøjtning. Der var en stemning af, at ”nu skal vi vise dem” – og det gjorde vi! Men du skal huske at skrive, at vi faktisk slet ikke er i mål endnu. Vi er først lige begyndt.

Nu sKal du bare ForTælle Den sidste ulv i gammel tid, tørvemoser og dramaer fra besættelsen er nogle af de historier, der gemmer sig omring Flyndersø ved Skive. Dem er vi ved at grave frem. to reportere fra tankegang interviewer folk i området og får de spændende historier frem til den fremtidige formidling af naturpark Flyndersø.

Frederikshavn Køge Nuuk T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

Nyt om navne

FAGLIG, SAGLIG OG GRUNDIG VIDEN FRA TEKNIK- OG MILJØ OMRÅDET: HUSK AT ABONNERE PÅ TEKNIK & MILJØ Kun 870,- kr. for et helt år. Tegn abonnement direkte fra KTC.DK BLIVER BLADET LEVERET TIL DEN RIGTIGE ADRESSE? Skriv til Laila, hvis du vil ændre leveringsadresse: Mail: llw@ktc.dk

Kolding udnævner stadsarkitekt Arkitekt og afdelingsleder i Kommunale Ejendomme, Michael Pagaard Madsen, er udnævnt som stadsarkitekt i Kolding. Han skal sammen med et arkitekturteam være arkitekturfaglig rådgiver og sparringspartner på de mange kommunale og private udviklingsprojekter, som er i gang og på vej, oplyser kommunen.

Michael Pagaard Madsen er 50 år, født og opvokset i Kolding, og er uddannet arkitekt fra Kansas State University (1992) og Arkitektskolen i Aarhus (1995).

Lene Holm ny chef for Center for Teknik i Vallensbæk Kommune Lene Holm er uddannet agronom fra Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole og efteruddannet inden for strategisk byledelse og innovation samt ledelse.

Lene Holm kommer fra en stilling som teknik- og miljøchef i Nyborg Kommune. Hun har tidligere været kontorchef for Park og Natur i Odense Kommune, projektleder i Skov- og Naturstyrelsen, naturforvalter i Fyns Amt og timelærer ved Nordisk Landboskole, hvor hun underviste i landbrugspolitik.

Lene Holm har de seneste ti år bestridt en række tillidsposter, bl.a. er hun formand for Det rådgivende udvalg for Park og Landskab på Københavns Universitet, og har tidligere været formand for projektet Havørred Fyn, et samarbejde mellem erhvervsliv, organisationer og det offentlige om at skabe flere arbejdspladser på et bæredygtigt grundlag.

Lene Holm er 52 år og bor i Nyborg.

62

TEKNIK & MILJØ / NOVEMBER 2015

Han har tidligere været projektchef hos Thorn Lighting og tegnestuen Brugger og Nielsen i Aarhus og kom til Kolding Kommune i 2001 som projektleder, fra 2006 afdelingsleder i Kommunale Ejendomme.

Henrik Carstensen ny adm. direktør i Grenaa Havn En af Danmarks største erhvervs- og industrihavne skal fremover ledes af Henrik Carstensen, der tiltræder som ny adm. direktør. Med ansættelsen af Henrik Carstensen har Grenaa Havn fået en stærk international og national profil, der kan bidrage betydeligt til at udvikle og realisere havnens kommercielle potentialer. Som adm. direktør for Grenaa Havn får Henrik Carstensen bl.a. ansvaret for at sikre den fortsatte vækst ved at pleje relationer til eksisterende kunder og opdyrke muligheder for nye kunder - nationalt såvel som internationalt. 52-årige Henrik Carstensen kommer samtidig til at spille en afgørende rolle for Grenaa Havns vokseværk. Henrik Carstensen kommer senest fra en stilling som havnedirektør i Hanstholm havn, men har en lang karriere bag sig inden for shipping & spedition. Han er 52 år og bosiddende i Højbjerg ved Aarhus.

NAVNENYT

Martin Petersen fra Vallensbæk til Københavns Ejendomme

Bo Schjødt Andersen ny anlægschef i Billund Kommune

Martin Petersen er tiltrådt som enhedschef i Københavns Ejendomme, der er en del af Københavns Kommunes økonomiforvaltning. Han er chef for Planlægning og Prioritering under Center for Ejendomsservice.

Martin Petersen, 53 år, er civilingeniør i planlægning og har en masteruddannelse (MPA) fra Handelshøjskolen i København. Han har en lang kommunal karriere som bl.a. sektionsleder for spildevand og affald i Randers Kommune, teknisk direktør i Hadsten Kommune og stadsingeniør i Tønder Kommune. I år 2000 skiftede Martin Petersen til en stilling som teknisk direktør i Gundsø Kommune, og året efter blev han teknisk chef og siden teknisk direktør i Vordingborg Kommune.

I august 2007 flyttede han til Glostrup Kommune som teknik- og miljøchef og herfra i 2011 til Bornholms Regionskommune som projektchef. I august 2012 blev Martin Petersen ansat som teknik- og miljøchef i Hedensted Kommune, og herfra kom han i marts 2014 til Vallensbæk Kommune som chef for Center for Erhverv og Plan.

Den nye chef kommer til Billund med bred ledelseserfaring på flere niveauer, senest fra en stilling som salgsdirektør hos Forstplant Aps. Stillingen som anlægschef er en ny stilling som led i en organisationsændring i Billund Kommune. To direktørområder, Økonomi og Teknik & Miljø er samlet i en forvaltning med Jørgen Rye som direktør og fire fagchefer, hvoraf anlægschefen er den ene.

44 årige Bo Schjødt Andersen får i sin nye stilling, på projektniveau, ansvaret for hovedparten af Billund Kommunes anlægsbudget. Et budget, der målt på antal indbyggere er blandt landets største.

Den nye anlægschef har foruden sin ledelseserfaring en uddannelse som Skov- og Landskabsingeniør og er i gang med diplomuddannelse i ledelse.

FREMHÆV DIN SYNLIGHED MED EN ANNONCE

HER

– OG FÅ ADGANG TIL HELE DEN TEKNISKE SEKTOR!

KONTAKT SALGSLEDER LARS MADSEN PÅ 2555 2826 ELLER LM@KTC.DK Fagbladet Teknik & Miljø udkommer 11 gange om året. Bladet har en bred målgruppe, der dækker de vigtigste interessenter inden for sektoren: KTC-medlemmer, politikere i teknik- og miljøudvalg, medarbejdere i tekniske forvaltninger, associerede foreninger og rådgivende ingeniører

BESTIL DIT ABONNEMENT PÅ TEKNIK & MILJØ 2016 VIA KTC@KTC.DK

TEKNIK & MILJØ / NOVEMBER 2015

63

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning ADMINISTRATIV DATABEHANDLING

Elbek & Vejrup A/S

Effektive forretningsløsninger til styring af økonomi, sager, ressourcer og afregning af forbrug via vores online løsning til datafangst. Løsningerne er målrettet offentlige instanser som entreprenører, forsyning, beredskaber m.m.Vores løsninger er på SKIrammeaftaler og er baseret på Microsoft Dynamics NAV, SharePoint og CRM. Læs mere på elbek-vejrup/kommuner.

Rønne & Lundgren Advokatpartnerselskab

Tuborg Havnevej 19 • 2900 Hellerup T 3525 2535 • F 3525 2536 • E info@rl.dk www.ronnelundgren.com Kontakt: Advokat Vibeke Westergaard vbw@rl.dk • T 3525 2922

AFFALD & SKADELIGE STOFFER

T. 3672 3011 • E-mail: info@geokon.dk Udvikling og implementering af GeoEnviron – effektivt og tidsbesparende system til sagsbehandling. Fagmoduler, webmoduler, integration med Miljøportalen, ESDH, GIS, økonomisystemer mm. www.geokon.dk

Permeable og konventionelle produkter i høj kvalitet.

Lundemarken 33, 4000 Roskilde Tlf.: +45 40 40 15 44 Mail: info@midtgaard-as.dk www.midtgaard-as.dk

Kontakt en af vores specialister i Byggeri og Anlæg Martin Nerum Olsen T. 72 20 13 97 mano@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

Broconsult

www.broconsult.dk

MainManager Sweco Danmark A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE

Herthadalvej 4A • DK 4840 Nørre Alslev T. 5440 0212 • post@sws.dk • www.sws.dk Behandling og forbrænding af farligt affald Miljørigtig og ansvarlig affaldshåndtering Emballage, rådgivning, totalløsning

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

Philip Heymans Allé 7 • Box 191 2900 Hellerup T. 3334 4000 • F. 3334 4001 E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Kontakt: Advokat Klavs V. Gravesen kvg@horten.dk • T. 3334 4239.

64

FORURENET JORD Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Sweco Danmark A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

FORURENINGSUNDERSØGELSER

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

MOSBAEK A/S

Værkstedsvej 20 • 4600 Køge.

T. 5663 8580 • F. 5663 8680.

E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer.

ARBEJDSMILJØ Horten Advokatpartnerselskab

Sweco Danmark A/S

Orbicon A/S

Orbicon A/S AFLØBSREGULERING

Orbicon A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

Ekokem A/S

Ekokem er specialister i at håndtere og afgifte farligt affald med respekt for miljø og sikkerhed.

Lindholmvej 3 • DK-5800 Nyborg.

T. 63317100 • www.ekokem.com/dk kundeservice@ekokem.com

FORSYNINGSTEKNIK

Sweco Danmark A/S

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE

Advokatfirmaet Bech-Bruun

Amaliegade 10 • 1256 København K T. 3314 3536 www.mazanti.dk Kontakt: Advokat Birgitte Refn Wenzel brw@mazanti.dk Direkte t. 3319 3755

En flot softwareløsning til ledelse inden for facility management i kommuner og regioner.

Kontakt: Gert@mainmanager.com www.mainmanager.com

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

SWS - Special Waste System A/S

Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere

Kontakt en af vores specialister i Byggeri og Anlæg Kathrine Birkemark Olesen T. 72 20 22 16 kabo@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

AFFALDSBEHANDLING

Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

T. 7227 0000 W.www.bechbruun.com/offentligvirksomhed Juridisk rådgivning til kommuner og offentlige virksomheder om miljø, plan, ekspropriation, forsyning, udbud og offentlig-private samarbejder.

Kontakt: advokat Anne Sophie K. Vilsbøll, ask@bechbruun.com

Teknologisk Institut

FACILITY MANAGEMENT

Orbicon A/S

ADVOKATBISTAND

ENERGIRENOVERING

Midtgaard A/S

BROER OG TUNNELLER

Teknologisk Institut Geokon A/S

BETONVARER

Orbicon A/S

Rådgivning indenfor fysisk- og psykisk arbejdsmiljø.

TEKNIK & MILJØ / NOVEMBER 2015

ENERGIBESPARELSER

Geo

København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

Sweco Danmark A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

Sweco Danmark A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning

NIRAS

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

Sweco Danmark A/S

Sweco Danmark A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

Orbicon A/S

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri og Anlæg Thomas Witterseh T. 72 20 23 11 twi@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

®

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Intergraph Danmark A/S GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER

INDEKLIMAUNDERSØGELSER

HAVNEBYGNING OG – VEDLIGEHOLDELSE

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS

GIS & Ledningsregistrering Mileparken 34 • 2730 Herlev +45 3619 2000 • www.intergraph.dk

Andreasen & Hvidberg K/S

Hoffmann A/S

Fabriksparken 66 • 2600 Glostrup T. 4329 9000 E-mail: hoffmann@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma.

Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Kaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø.

T. 9814 3200 • F. 9814 2241. www.aogh.dk

Teknologisk Institut Landinspektørfirmaet LE34 A/S

Førende indenfor GIS til offentlige institutioner.

Værktøjer til digitalisering af opgaver med mobile løsninger til borgere og medarbejdere.

Driftogvedligeholdelseklaresnemtogeffektivt. www.le34.dk T: 7733 2222 M: le34@le34.dk

Geo

København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

Orbicon A/S

Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus T. 8738 6166.

Roskilde T. 4630 0310.

Sweco Danmark A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk Jylland, kontakt: bes@cowi.dk

jens johan andersen a/s

Strevelinsvej 6 • 7000 Fredericia T. 76 20 70 30 • F. 75 94 44 05 E-mail: jja@jensjohanandersen.dk www.jensjohanandersen.dk

KLIMA

GRØNNE OMRÅDER – VEDLIGEHOLDELSER

Nellemann Survey A/S

Strandvejen 18 • 9000 Aalborg.

T. 9813 4655 • F. 9811 5626.

E-mail: info@nellemannsurvey.com www.nellemannsurvey.com Opmåling og kortlægning af havne­ bassiner, sejlløb og klappladser.

Volumenberegninger m.v.

Rohde Nielsen A/S

Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Skandinaviens største specialist indenfor oprensnings- og uddybningsarbejder.

Dækbark fra Kold

Stærkindevej 37, Vindinge • 4000 Roskilde.

T. 4635 0531 • F. 4635 2199.

E-mail:salg@kold-bark.dk•www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt.

Vognmand Kold A/S. Konsulent Jens Olesen. T. 4014 9840.

IDRÆTSANLÆG Orbicon A/S

Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs.

Find os under ”Rådgivning” eller www.orbicon.dk

Kontakt en af vores specialister i Byggeri og Anlæg Dorthe Mathiesen T. 72 20 22 05 dma@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

KLOAKERING, TRYKSAT

Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATION OG DESIGN Tankegang as

Hos os kan du købe Vanebrydende visuel kommunikation om teknik og forsyning.

Se: www.tankegang.dk

Landinspektørfirmaet LE34

Landsdækkende rådgivning om opmåling, klimasikring, areal- og rettighedsforvaltning samt udstykning og planlægning. www.le34.dk T: 7733 2264 M: le34@le34.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

TEKNIK & MILJØ / NOVEMBER 2015

65

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning LUGTMÅLINGER

PLANLÆGNING

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF

RÅDGIVNING

ALECTIA

FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Lugtmålinger og -vurderinger til private og offentlige samt int. standardisering­s­ arbejde. Rådgivning om anvendelse af rensningsteknologier til lugtreduktion.

Leif M. Jensen A/S Landinspektørfirmaet LE34 A/S

Landsdækkende rådgivning om opmåling, ekspropriation rettighedsforvaltning, udstykning vejforvaltning og planlægning. Stor erfaring med lokalplaner. www.le34.dk T: 7733 2222 M: le34@le34.dk

Sydvestvej 70 • 2600 Glostr up.

T. 4396 1566 • F. 4343 1766.

E-mail: post@lmj.dk TV-inspektion,højtryks-ogindustrispuling, tørstofsugning, kloakrensning, strømpeforing.

MILJØMÅLING

Dynatest Denmark A/S

PLASTRØRSSYSTEMER

RØR- OG BRØNDRENOVERING

Sweco Danmark A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Målinger og beregninger udføres inden for emissioner, udeluft og arbejdsmiljø.

QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK. Projektering og design af reduktionsanlæg.

Uponor Infra A/S

Tlf. 46 40 53 11 • www.uponor.dk/infra Regn- og spildevandsrør op til 3500 mm • Rørsystemer til vandforsyning • Bassiner og infiltration til regnvand • Designede plastløsninger, Weholite brønde, bygværker og tanke.

PUMPER

Sweco Danmark A/S

Leif M. Jensen A/S

Sydvestvej 70 • 2600 Glostrup.

T. 4396 1566 • F. 4343 1766.

E-mail: post@lmj.dk Komplette opgravningsfri løsninger med filt, glasfiber og polyethylen i den velkendte Insituform-kvalitet

Naverland 32 • 2600 Glostrup T. 7025 3355 • F. 7025 3356 E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af. Bæreevne, jævnhed, spor­køring, lagtykkelser samt skadesregistre­ring.

Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

EnviDan Water A/S Rådgivende ingeniører T: 86 80 63 44 www.envidanwater.dk

Geo Munck Forsyningsledninger a/s

NATUR- OG VANDMILJØ

ALECTIA rådgiver om bygninger og processer, arbejdsmiljø og mennesker samt vand, energi og miljø. Vi rådgiver i alle projektfaser – fra afklaring, analyse, design og projektering til udbud, byggeledelse og tilsyn. Gennem tværfagligt samarbejde skaber vi helhedsorienterede og bæredygtige løsninger. Mød os på alectia.com T. +45 8819 1000

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk LPS-systemet for tryksat kloakering.

REVISION

Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring.

Tilsluttet ”Kontrolordning for lednings­ renovering”.

København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

Sweco Danmark A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

66

BDO

revision, regnskab og økonomisk rådgivning Papirfabrikken 34 • 8600 Silkeborg T. +45 8922 3000 E-mail: silkeborg@bdo.dk www.bdo.dk

TEKNIK & MILJØ / NOVEMBER 2015

NIRAS

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning SPILDEVANDSAFLEDNING Norconsult Danmark A/S Aarhus T.4488 2000 Herlev T.4488 2000 Kalundborg T.4488 2000 www.norconsult.dk

STØJBEKÆMPELSE NCC Roads A/S

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Sweco Danmark A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

Orbicon A/S

Leverer integrerede og bæredygtige løsninger indenfor miljø, forsyning og byggeri.

Ballerup T. 4485 8687 Esbjerg T. 3697 3636 Odense T. 6615 4640 Roskilde T. 4630 0310 Viborg T. 8728 1100 Aalborg T. 9930 1200 Aarhus T. 8738 6166 www.orbicon.dk

Fuglesangsallé 16 • 6600 Vejen T: 79 96 23 23 • F: 79 96 23 24 www.ncc.dk/roads • e-mail: roads@ncc.dk Totalproducent inden for alle vejbelægninger og specialist i udlægning af asfalt på alt fra motorveje til cykelstier samt specialprodukter til broer, fabrikshaller og lagre.

PileByg a/s

RIA WATECH AS

Proagria Group • Aggershusvej 7 5450 Otterup • Tel. 64 82 40 00 ria-watech@proagria.dk proagria@proagria.dk www.ria-watech.dk • www.proagria.dk Afspærringsspjæld og ventiler, kontraklapper/kontraventiler, overfaldspjæld, spuleklapper.

Støjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret.

Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 9896 2071.

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE

Pankas A/S

TANK•TEST A/S SPILDEVANDSRENSNING Rambøll A/S

Rambøll er en førende international ingeniør- og rådgivervirksomhed indenfor: byggeri, design, trafik , infrastruktur, miljø, vand, energi, klima og industri.

Læs mere på www.ramboll.dk

SLAMBEHANDLING

EnviDan A/S

Silkeborg: T. 8680 6344 Kastrup: T. 3250 7944 Aalborg: T. 9811 6344 Århus: T. 8680 6344 www.envidan.dk

Borupvang 5 E • 2750 Ballerup T. 3582 1919 • F. 3582 1977. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri og Anlæg Thomas Pilegaard Madsen T. 72 20 21 64 tpm@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk Jens Juuls Vej 16 • 8260 Viby J. Ringstedvej 20 • 4000 Roskilde.

T: 87281000 orgaffald@hededanmark.dk www.ressourcegenanvendelse.dk Intelligente løsninger for håndtering og genanvendelse af organiske restprodukter.

Biogødning (spildevandsslam). Tømning af slambede og geotubes. Håndtering af bioaske. Digestat fra biogasanlæg m.v.

ISO9001 og ISO14001 certificeret.

Sweco Danmark A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

Orbicon A/S

Ådalen 13A • 6600 Vejen.

T. 7538 3999 • F. 7538 4010.

E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afhentning og slutdisponering af slam og organiske affaldsprodukter.

Rådgivning og entreprise.

Tømning af slammineraliseringsanlæg og geotuber.

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

VEJUDSTYR VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Sweco Danmark A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

Colas Danmark A/S

PURUS as Miljøservice A/S

Orbicon A/S

Norconsult Danmark A/S

Find os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk

VEJE & BELÆGNINGER

VANDFORSYNING

Sweco Danmark A/S

HedeDanmark A/S

Rundforbivej 34 • 2950 Vedbæk info@pankas.dk • www.pankas.dk T. 4565 0300 • F. 4565 0330 Alle typer asfaltbelægninger, emulisioner og modificerede bindemidler.

Farumgydevej 71 • 3520 Farum T. 4616 1919 • F. 4616 1910 E-mail: info@purus.dk • www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og ­fedtudskillere.

Fabriksparken 40 • 2600 Glostrup T. +45 4598 9898 • F. +45 4583 0612 colas@colas.dk • ww.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, modificeret bitumen, produkter til vejved­ ligeholdelse, fræsning, vedligeholdelse af rabatter og overfladebehandling.

SPRINGVAND OG BASSINER ®

Fokdal Springvand

Fokdal Springvand A/S

T. 5944 0565 Østerled 28 • 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum.

Vandbehandling, dyser, pumper m.v.

Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

Lemminkäinen A/S

Nørreskov Bakke 1 • 8600 Silkeborg T: 87221500 • F: 87221501 info@lemminkainen.dk•www.lemminkainen.dk Produktion og udlægning af alle former for asfaltbelægninger, Belægninger til bro og p-dæk, industrigulve, vejmarkering, fræsning af asfalt og beton.

TEKNIK & MILJØ / NOVEMBER 2015

67

Sorteret Magasinpost SMP ID: 42393

NIRAS er en international rådgivningsvirksomhed med aktiviteter inden for blandt andet byggeri og infrastruktur, forsyning, miljø og natur, klima og energi samt planlægning og udviklingsbistand.

HELE VANDET RUNDT I NIRAS rådgiver vi på tværs NIRAS A/S

www.niras.dk

Sorteret Magasinpost SMP ID: 42393