Teknik & Miljø - oktober 2015

#10 oktober 2015

TEKNIK & MILJØ STA D S - O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

TEMA: årsmøde køge

Byggeboom i Køge Udsigt til havvandsstigning

Højvande

og naturhensyn

i Køge bugt

DANVA:LOVÆNDRING NØDVENDIG

SÆT TURBO på KLIMATILPASNINGEN

WE ARE GRONTMIJ WING GRONTMIJ ER NU EN DEL AF SWECO. SAMMEN ER VI EUROPAS STØRSTE VIRKSOMHED INDEN FOR ARKITEKTUROG INGENIØRRÅDGIVNING. Vi vokser, så vi kan hjælpe vores samfund og byer med at udvikle sig. Sammen med vores kunder arbejder vi for at sikre, at samfundets nøglefunktioner fungerer.

Ting som offentlig transport, rent drikkevand, moderne hospitaler og beskyttelse mod oversvømmelser bør være en selvfølge. Med Grontmij som en del af Sweco øger vi vores kapacitet til at arbejde for netop det. Vi er imødekommende og engagerede – og vi har det bredeste udbud af kompetencer til at kunne rådgive vores kunder, uanset hvor kompleks opgaven må være.

MØD OS PÅ SWECO.DK

TEMA: årsmøde køge & fremtidens klimasikring

14 Køge Kyst – kunsten at skabe en bæredygtig bydel Den nye bydel mellem Køges bymidte og vandet skal være bæredygtig i bredeste forstand.

26

Klimatilpasning i vandløb og ådale

– komplekse kommunale opgaver

18 Byggefest for milliarder i Køge Stribevis af anlægsopgaver og bolig-og erhvervsprojekter har gjort den gamle by til én stor byggeplads.

24 Klima, højvande og naturhensyn - en gordisk knude?

Masseevakuering langs Køge Bugt: Tusinder af hjem skal evakueres langs Køge Bugt efter flere dages storm, der nu har presset store vandmasser op i den Botniske Bugt. Kommunerne er i gang med en masseevakuering. Det er en kamp mod tiden.... Tilbage i 1872 skete noget lignende - kan det ske igen?

Faglig indsigt nødvendig

ommunerne har en helt central K rolle når det gælder projekter i ådalene - også når det drejer sig om klimatilpasning. Kommunerne skal balancere de forskellige interesser og skal både se på detaljen og det store perspektiv.

Kommunens rolle er altså ret kompleks, og det kræver vandløbsfaglig indsigt, dialog og god kommunikation.

28

DANVA: Lovændring

nødvendig

Sådan får vi turbo på klimatilpasningen

andsektorloven skal give V mulighed for, at vandselskaberne kan eje overfladeanlæg til vandafledning. For at få turbo på klimatilpasningen er det nødvendigt at ændre lovgivningen, så vandselskaberne både kan drive og eje klimatilpasningsprojekter.

3

Indhold yggefest for 12 Bmilliarder i Køge

Lede r

6 Fasthold respekten Af Søren Gais Kjeldsen, formand for KTC, direktør for Energi og Miljø, Aalborg Kommune

KTC

8 Fremtidens klimatilpasning – af byen, landet & kysten

rojektkulturen 20 Punder lup

ommunerne står foran 42 Kstore klimaudfordringer

oktober 2015

12 14 18 20 24

26 28 32 33 34 36 38 40 42

T ema: Å rsmøde i Køge

Byggefest for milliarder i Køge Køge Kyst – Kunsten at skabe en bæredygtig bydel Bydelsplaner, samskabelse og borgerinddragelse Projektkulturen under lup Klima, højvande og naturhensyn – en gordisk knude?

T ema: F r emti dens kli mati lpasni ng

Klimatilpasning i vandløb og ådale Sådan får vi sat turbo på klimatilpasningen Fra kloakrør til Liveability Kort Nyt Klimatilpasning skaber værdi for alle Fælles strategisk spildevandsplanlægning i Vejle Klimaudfordringer skaber innovation i Vejle Borgere deltager i klimatilpasning i Aarhus Kommunerne står foran store klimaudfordringer

kl ima

44

46

48 50 52 54 56 56

58

60

62

Green Cities: Klimaindsats kan betale sig T RA F IK OG VEJE

Den røde bil holder øje NAT U R OG MILJØ

Det grønne hus Hollandsk gasfirma opretter center for ofre. (Historie fra Groningen) Vi er tvunget til at blive boende. (Historie fra Groningen) Danske Parkdage 2015 på Instagram Naturen i byen Fusion af veje- og park og ejendomsdrift BYG OG BO LIG

Undersøgelse af brugertilfredshed i byggesager PLA NLÆGN ING

Danske byer skal ledes og udvikles strategisk NAV NE

Navnenyt

Brug for sparring og bæredygtige løsninger?

Hos Uponor tager vi medansvar for miljøet, og er med til at sikre de fremtidige generationer. Derfor har vi allerede i mange år haft fokus på, at vores produkter fremstilles i miljøvenlige materialer som PP og PE, og genanvendes som led i cirkulær økonomi.

år! Røret opfylder desuden det dobbelte af kravene i Nordic Poly Mark - både mht. tæthed, deformation og slagfasthed!

Sparring og rådgivning Med mere end 60 års erfaring tilbyder vi kompetent sparring og rådgivning til, hvordan I kan løse de infrastrukturelle udfordringer I står overfor.

Designede løsninger Med vores Weholite løsning kan vi skræddersy en løsning til netop jeres behov for transport og opbevaring af regn- og spildevand.

Vores team af ingeniører, tekniske tegnere og svejsere står klar til at bistå jer igennem hele processen og hjælpe med diverse beregninger og skræddersyede løsninger.

Højeste kvalitet og levetid på mere end 100 år!

Samtidig tilbyder vi markedets bedste rørsystemer i plast til distribution af vand, afløb, energi, el, tele og data.

Vores Ultra Rib 2 rør har f.eks. en levetid på mere end 100

Uponor Infra A/S Nordgårde 1 4520 Svinninge

T 46 40 53 11 F 46 40 53 51 W www.uponor.dk E infrastruktur.dk@uponor.com

www.teknikogmiljo.dk

Fagbladet Teknik & Miljø Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg

leder

Redaktion Redaktør Line Bak Unold T. 2555 2827 lu@ktc.dk

Fasthold respekten

Ansvarshavende redaktør Ane Marie Clausen amc@ktc.dk

for faglighed på det tekniske område

Forsideillustration COBE, Dissing + Weitling og COWI Layout Fiona E. Bruce / fabrik8.dk Tryk KLS Grafisk Hus A/S Annoncer Lars Madsen T. 2555 2826 lm@ktc.dk Udgiver Kommunalteknisk Chefforening, KTC Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 Også medlemsblad for Park- og Naturforvalterne samt Kommunal Vejteknisk Forening Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 / ktc@ktc.dk Abonnementspris Kr. 755,- + moms om året for 11 numre Løssalg Kr. 109,- + moms inklusive forsendelse Oplag Kontrolleret af

Gennemsnitligt kontrolleret oplag per udgivelse: 2.491. I perioden 1. juli 2014 - 30. juni 2015 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

ISSN 1902-2654

For et år siden var teknik og miljøområdet i absolut fokus i økonomiaftalen med regeringen, hvor teknik og miljø områdes betydning for at understøtte vækst, var i centrum. I år er teknik og miljø desværre ude af fokus igen - bortset fra, at forventningerne til den tekniske sektor står uforandret - at vi leverer godkendelser til det, som ønskes gennemført for at skabe vækst. Det er en bemærkelsesværdig hurtig exit fra opmærksomheden, henset til at der aldrig har været mere behov for fagligt forsvarlige og stærke løsninger på infrastruktur, bygninger, boliger, klima, planlægning, natur og miljø.

KTC holder årsmøde med fokus på klimatilpasning og sætter fremtidens klimatilpasning af kysten, byerne og det åbne land til debat.Det er et eksempel på et fagligt område, hvor interesse og prioritering skifter som vinden blæser – eller regnen falder - så at sige.Vi er ikke kun optaget af at stormen aktuelt oversvømmer boliger og sommerhuse i Frederikssund, vikingeskibsmuseet i Roskilde eller store landområder i Frederikshavn og Hjørring. I KTC er vi optaget af at levere de langsigtede klimaløsninger, som kan sikre hver eneste by, kommune og landområde imod følgerne af et ændret klima. På det sociale område lovprises i disse år en Sveriges-model, som viser enestående resultater ved at tilføre større faglig opmærksomhed og flere ressourcer til fx familieområdet og derved forebygge dyre anbringelser. Vi kan på det tekniske område kun ønske os en tilsvarende erkendelse af behovet for god planlægning, kvalificeret behandling af infrastruktur, byggeri, miljøgodkendelser, naturen, samt af udviklingen i byer og i åbent land. Hvis vi ikke skal risikere flere hovsa-sager, som erkendelsen af SKATs fatale problemer med at opkræve skat på grund af fejlslagne besparelser, eller de fatale skader på motorvejsnettet, som for nogle år siden førte til den massive satsning på det statslige vejnet, så skal der satses nu på at fastholde den helt nødvendige respekt for fagligheden på det tekniske område.

Der er vel ingen, som siden hen vil ønske, man skal huske tilbage på 10-erne som det årti, hvor vi satte fagligheden over styr for at jagte kortsigtede gevinster?

Mens eftertiden må leve med følgerne af fejlslagen planlægning af udviklingen på vore kyster, i byerne og i det åbne land. Eller hvor borgere må leve med konsekvenserne af alt for hurtige tilladelser uden de nødvendige miljø-, støj- og trafikhensyn nær boliger. Kommunerne fik kompetencerne og det faglige ansvar på det tekniske område ved kommunalreformen, og har fået styrket faglighed til at løfte opgaverne. Vi kan levere, og vi gør det hver dag, når lovgivning og statslig myndighedsbehandling sætter de rigtige rammer for kommunernes arbejde.

Søren Gais Kjeldsen Formand, KTC

Arbejdet med at føre de kommunale klimatilpasningsplaner ud i livet kan godt vokse lidt mellem hænderne. For hvordan sikrer man et godt samarbejde mellem kommune og forsyning, og hvilke konkrete løsninger skaber størst mulig værdi? Hos Rambøll har vi god erfaring med både proces- og løsningsdelen af klimatilpasning, og vi rådgiver gerne om begge dele.

NU SKAL PLANERNE FØRES UD I LIVET (OG DET ER DER HELDIGVIS RÅD FOR) Tjek ramboll.dk/klimatilpasning

VI ER 13.000 INGENIØRER, DESIGNERE OG RÅDGIVERE OG SKABER BÆREDYGTIGE HELHEDSLØSNINGER INDEN FOR BYGGERI, TRANSPORT, MILJØ, VAND, ENERGI, OLIE & GAS OG MANAGEMENT CONSULTING.

Tema: årsmøde køge

En ’gordisk klimaknude’

Fremtidens klimatilpasning - af byen, landet og kysten Af | Søren Gais Kjeldsen, formand for KTC

Klimaet i Danmark ændrer sig, det er der ingen tvivl om længere. I Danmark er vi for længst ude over diskussionerne om, klimaændringer bliver en realitet. Danmark følger FNs klimapanel i vurderingen af, at vi i fremtiden får varmere, vådere og vildere vejr.

Danmark kan forvente mere regn. Årsmiddelnedbøren forventes at stige mellem 30 og 70 mm over de næste 50 år. 100-års hændelser bliver 50-års hændelser og 10-års hændelser bliver hverdag. Somrene vil også blive varmere, og der forventes vandstandsstigning i havene omkring Danmark, som vil ramme vores sårbare kyster, og byerne ved havet.

Klimakonsekvenser over alt Der er ingen tvivl om, at klimaændringerne får betydning over hele landet.

Udfordringerne kender vi allerede i dag. Vi har set skybrud lamme København og oversvømmelser ramme Nordjylland, Nordsjælland og Roskilde fjord, som skaber store ødelæggelser for borgere, infrastruktur og erhvervsliv.

Vi har set bygninger styrte i havet ved Lønstrup strand, og Gammel Skagen er tæt på det samme.

Derfor er vi gået fra usikkerhed om behovet for klimatilpasning til konkret planlægning af den indsats, der skal til for at sikre danske boliger, byer, kystområder, samt erhvervs- og naturværdier mod klimaforandringernes følger.

8

Teknik & Miljø / Oktober 2015

Hvad skal og kan vi acceptere? Hvad er naturens uundgåelige følger, som vi må leve med? Og hvor kan vi ikke acceptere følgerne? Når København står under vand, så er det ikke acceptabelt.

Men når kysten eroderes ved Lønstrup, så accepteres naturens udvikling, skønt lodsejerne protesterer.

Klimatilpasning er en helt nødvendig del af den løbende og langsigtede planlægning i Danmark.

Kommuner og vandselskaber er i fuld gang med at planlægge og udvikle løsninger, der kan sikre de mest truede områder. Det er en almindelig politisk prioritering at sikre midler til den indsats, der over de næste mange år skal bringe Danmark i en klimasikret tilstand. Mange borgere og virksomheder ruster sig til klimaændringerne. Men de ruster også op, ved at stille krav til samfundet, og her især til kommunerne, om at finde løsninger.

Kommuner udfordres Oplever vi som kommunale teknikere en vis metaltræthed over for at diskutere klimaudfordringer og sikre den nødvendige finansiering af projekterne?

Det er en stor og kostbar opgave, at klimatilpasse en kommune. Arbejdet starter med planlægningsarbejdet og planstrategien, som giver retning på kommuneplanen, over temaplanerne, klimaplaner, spildevandsplaner og vandplaner – til lokalplaner og gen-

nemførelse af de projekter, der skal tage højde for klimaændringernes konsekvenser, helt ned på den enkelte matrikel.

Et paradigmeskift – vandet som ressource Som tekniker er udfordringen med klimatilpasning mindst lige så stor og spændende, som da vi for 100 år siden kloakerede byerne og udbyggede et landsdækkende el-net. I dag er det en selvfølge, at der er strøm over alt. Vi er ikke færdige med kloakeringsopgaven i det åbne land, men er godt i gang med 2.-generations kloakering ved at gennemføre separatkloakering over alt i byerne. Denne separatkloakering tilføjes nu en klimadimension, så vi er på vej imod 3. generations kloakering i vore byer.

Når kloakkerne klimasikres begynder vi at tænke VANDET som en RESSOURCE, der kan tjene flere formål og ikke blot skal ledes væk. På samme måde er vi på vej til at ændre synet på

Fortsættes på side 10

VORES BIDRAG TIL KLIMABYEN ER RET OVERFLADISK

Regnvand skal ikke havne i kloakken. Det skal håndteres på overfladen. I Middelfart kombinerer vi byudvikling og klimatilpasning i KlimaByen, der strækker sig over godt 450.000 m 2 - fra villakvartererne i Middelfarts vestlige udkant, gennem den centrale by og til den gamle bydel ved havnen. Beboerne har været med hele vejen for at finde gode løsninger for alle parter.

Ud over at bidrage overfladisk til KlimaByen er vi mere end 500 rådgivende ingeniører, der lige nu bl.a. har travlt med at lave klimatilpasset byudvikling i Randers og Høje Taastrup, hjælpe boligforeninger med at komme af med regnvandet og bygge det ny Experimentarium i København.

Se mere på orbicon.dk

Tema: årsmøde køge

affald - som jo efterhånden betragtes som en ressource - ikke kun som et problem.

KTC uddeler i år sin innovationspris for femte år i træk, og i år gives prisen til et innovativt klimatilpasningsprojekt.

Alle de mange indstillinger, og i særlig grad de tre nominerede kandidater, er projekter som beviser, hvordan man kan leve med vandet og få merværdi ud af at klimatilpasse. Et område sikres imod oversvømmelser med uheldige konsekvenser. Projektet skaber ny rekreativ værdi for borgerne. Og endeligt sikres natur og miljø mod skadelige konsekvenser af en oversvømmelse, typisk mod overløb af kloakvand til vandmiljø eller sårbar natur.

Samarbejde er en udfordring Med den nyligt fremsatte forslag til vandsektorlov beskrives rammerne for planlægning og finansiering af kommunernes klimatilpasningsindsats.

Loven har været ventet længe. Men KTC konstaterer med ærgrelse, at det ikke lykkes at få en ordentlig rolledeling imellem kommuner og vandselskaber. Myndighedskompetencen er ikke klar, når spildevandsplanen ikke bliver styrende for vandselskaberne, og derfor kommer klimatilpasningsarbejdet til at fortsætte i en planlægnings- og finansieringsmæssig gråzone i årene fremover.

Vandselskaber og kommuner skal arbejde sammen og de fleste steder finder samarbejdet sted i en konstruktiv ånd. Men fungerer dette samarbejde ikke, så kan klimatilpasningsarbejdet komme til at lide under manglende beslutningskompetence.

Behov for modernisering af kystbeskyttelsesloven Presset på kommuner og forsikringsselskaber, for at sikre borgernes værdier, stiger. Forsikringsselskaberne risikovurderer, og afviser efterhånden genfor-

10

Teknik & Miljø / Oktober 2015

sikring af de mest truede virksomheder, boliger og sommerhuse efter oversvømmelsesskader. For en række år siden blev stormflodfonden etableret, og presset for at få en tilsvarende klimafond øges, hver gang der forekommer en ny oversvømmelse.

I det åbne land skal der findes løsninger på, om landbrugsjord skal sikres, eller indgå i at forhindre oversvømmelse af byer eller sårbare naturområder.

Kysternes problematik omfatter både stormflod og kysterosion, som på hver deres måde truer samfundets og borgernes værdier.

”Klimatilpasning er en helt nødvendig del af den løbende og langsigtede planlægning i Danmark.”

Der er behov for et regelgrundlag, som gør det muligt at gennemføre kystsikringsprojekter hurtigere. Erfaringer fra Fx Korsør har vist, at det tager op til 12 år at gennemføre beslutningen om et kystbeskyttelsesprojekt. Og så er selve kystbeskyttelsen ikke en gang gennemført! Det er ikke godt nok, når hver enkelt by og kyststrækning skal igennem samme proces. Der er behov for at kunne løfte kystbeskyttelsen fra de helt lokale projekter til større sammenhængende projekter. København har med sin klimatilpasningsplan skabt overblikket over behovet for at sikre Hovedstaden. Den samme indsats forestår over hele landet og skal ofte ske på tværs af kommunegrænser: Hvis truslen i Køge bugt er en stormflod, hvad nytter så en lokal kystsikring af Køge?

Hvis disse store projekter skal gennemføres med gældende lovgivning er tidsperspektivet uoverskueligt.

Derfor har vi behov for en revision

af kystbeskyttelsesloven. Det er nødvendigt at få klare regler og retningslinjer for borgerens, kommunens og forsikringsselskabernes råderum og ansvar. Der er behov for strukturer, som kan fordele byrden på alle, der får gavn af indsatsen. Gode strukturer som forhindrer, at klagesystemerne kvæles i sager.

Hvordan fremtidssikres klimatilpasningsopgaven?

Der er ingen tvivl om, at kommunerne har et stort ansvar for klimatilpasningen. Kommunen er myndighed, og har ansvaret for lokal planlægning.

Den økonomiske udfordring gør det i midlertidigt umuligt at løse opgaven isoleret i kommunerne. Der må sikres et økonomisk grundlag for fremtidige kystbeskyttelsesprojekter, så projekterne bliver mulige at gennemføre.

Den nuværende lovgivning pålægger kommunerne at lægge penge ud for lodsejerne, som selv skal betale. Det er ikke holdbart i forhold til en hård økonomisk prioritering i kommunerne mellem kystbeskyttelse eller børn, skoler og ældrepleje.

Kommunerne er parat til, som den enhed der er nærmest på borgerne, at løfte den store opgave det er at sikre Danmark i forhold til den forventede klimaudvikling. Kommunerne vil være i stand til at samle borgere og interesser lokalt og regionalt, hvis redskaberne er på plads. Vi har en lang tradition for lokal involvering og dialog, som skaber grundlaget for løsninger, der tilgodeser alle behov bedst muligt.

SELSKAB MAJ - SEPTEMBER 2016

6 TIMERS ARRANGEMENT Husets Velkomstdrink Ristet Sandart

- Med safran emmulsion, syrlige rabarber, peber ventreché, brunet smør og asparges

• 128 værelser • Restaurant – inspireret af SELSKAB OKTOBER det nordiske køkken - DECEMBER 2015 8 TIMERS • Bar og lounge ARRANGEMENT • HyggeligHusets pejsestue Velkomstdrink • Konference- og festlokaler Havtaske

- Med muslingebouillon, safran og syrlige rødløg

Kalv & Okse – Semosa og Filet - med frikassé af rodfrugter, rösti og bagt græskar

Lun chokolade fondant

Fransk unghane

• 128 værelser • Restaurant – inspireret af det nordiske køkken • Bar og lounge Comwell Køge Strand tilbyder de perfekte rammer • Hyggelig pejsestue til rundeogfødselsdage, • Konferencefestlokaler bryllup,

konfirmation og receptioner.

Lokaler velegnet til både små og store selskaber – de fleste med udsigt over Køge Bugt

- med krydderfars, bælgærter, sommerbeder og basilikumcreme

Koldskåls pannacotta

- med granité af brændenælde, havtorn og søde mandler

Vinarrangement

- Hvid -, rød - og dessertvin.

Udvalgt af restaurantchefen og skænket ad libitum under middagen

Aftenkaffe og te

Kr. 648,00 pr. kuvert Kan udskiftes udvalgte med buffeter

- med sorbet af efterårs blommer, lakridsmarengs og broken blommegel

Vinarrangement

- Hvid -, rød - og dessertvin.

Udvalgt af restaurantchefen og skænket ad libitum under middagen

Aftenkaffe og te med en avec

Kr. 998,00 pr. kuvert

128 værelser Restaurant – inspireret af med buffeter Kan udskiftes udvalgte

det nordiske køkken Comwell Køge Strand • Strandvejen 111, DK-4600 Køge • Tel Køge (+45) Strand 5665 3690 • hotel.kogestrand@comwell.dk Bar og lounge Comwell • Strandvejen 111, DK-4600 Køge • Tel• comwellkogestrand.dk (+45) 5665 3690 • hotel.kogestrand@comwell.dk • comwellk Hyggelig pejsestue

Tema: årsmøde køge

Byudvikling

Byggefest for milliarder i Køge

Køge KTC Årsmødeby 2015

Stribevis af anlægsopgaver og bolig- og erhvervsprojekter har gjort den gamle by til én stor byggeplads.

Af | Nils-Ole Heggland, journalist, Berlingske.

En cocktail af statslige, regionale, kommunale og private investeringer medfører, at Køge i disse år undergår den måske største forvandling i byens historie, der går helt tilbage til 1100-tallet.

Staten betaler både udvidelsen af motorvejen nord for Køge til i alt otte spor og anlægget af den nye København-Ringstedhøjhastighedsbane, som udløser en helt ny station, Køge Nord, der også får S-tog.

De to store investeringer styrker Køges position som trafikknudepunkt til gavn for blandt andet Skandinavisk Transport Center (STC), der får en ekstra til-og frakørsel til motorvejen.

Region Sjælland betaler de fire milliarder kroner, som det kommende supersygehus står i. Køge får 3.000 ekstra job og er dermed blevet den helt store vinder i slagsmålet mellem de sjællandske kommuner om regionens gigantiske hospitalsinvesteringer.

Køge Kommune er selv i gang med at udvide havnen, det ligeledes kommunalt ejede transportcenter er nyligt udvidet med 500.000 kvadratmeter, ligesom der er planer om at udvikle et campusområde for flere uddannelsessteder. Kommunen håber desuden at kunne tage del i planer om et helt nyt fodboldstadion med tilknyttede faciliteter og erhvervslokaler.

Private investorer er også i fuld sving. I denne uge har medicinalgrossi-

12

Teknik & Miljø / Oktober 2015

sten Nomeco fortalt, at et kæmpelager til over en halv milliard kroner bliver placeret i STC, hvor dagligvarekæderne Netto og Lidl allerede har bygget store lagre.

Kæmpe byudvikling En anden vigtig privat investor er Realdaniafonden, som sammen med kommunen står bag Køge Kyst-projektet om at udvikle tidligere havne-, stationsog fabriksarealer tæt på centrum.

Dé planer omfatter blandt andet 1.500 boliger samt butikker og kontorer med op imod 4.000 job over 20-25 år - de første byggerier er sat i søen. Herunder et butiksstrøg, et biografcenter og flere projekter med boliger, der får kig ud over Køge Bugt. Så sent som torsdag varslede Kuben Byg og Casa Nord et byggeri med 66 ejerlejligheder.

De mange projekter hænger ofte sammen: For eksempel baner Køge Nord-stationen vej for, at Køge er ved at forberede en helt ny bydel, som i sidste ende skal bygges hovedsageligt med private penge. Lokalplanen er endnu ikke vedtaget, men tanken er over tid at etablere tæt ved 1.000 boliger og udlægge erhvervsarealer med 6.000-7.000 job.

Fra provinsby til forstad Den allerede prisbelønnede Køge Nordstation bliver et par hundrede meter lang og kommer til at svæve over motorvejen, fordi den sammenknytter baner

på begge sider af bilerne.

Stationen vil ifølge flere ejendomsmæglere gøre det mere attraktivt at bosætte sig i Køge, fordi togrejsetiden til København halveres til 20 minutter.

Dermed skifter Køge status fra provinsby til forstad og udvider sine muligheder for at tiltrække købere og andre boligsøgende.

På rådhuset håber borgmester Flemming Christensen (K) og det øvrige byråd, at de mange projekter og nye arbejdspladser kan trække nye borgere og skatteydere til, også i yderkanten af kommunen, som ved strukturreformen blev lagt sammen med naboen Skovbo og har godt 59.000 indbyggere.

I stationsbyerne Borup og Herfølge, henholdsvis vest og syd for selve købstaden, er større arealer udlagt til boliger, og i Bjæverskov, også vest for Køge By, er et område udpeget til erhverv.

På rådhuset håber borgmester Flemming Christensen (K) og det øvrige byråd, at de mange projekter og nye arbejdspladser kan trække nye borgere og skatteydere til, også i yderkanten af kommunen, som ved strukturreformen blev lagt sammen med naboen Skovbo og har godt 59.000 indbyggere.

Denne artikel blev bragt i første gang i Berlingske, den 19.08.2015

Tema: årsmøde køge

Byggeboom i Køge I disse år gennemføres byggeri og anlægsprojekter for mange milliarder i og omkring købstaden fra 1100-tallet.

Motorvejen nord for Køge bliver udvidet til otte spor frem til 2018.

I 2018 kommer den nye København-Ringstedbane med Køge Nord, en helt ny station med internationale/ regionale tog og S-tog. Den prisbelønnede station ligger på begge sider af motorvejen og får 2.700 p-pladser til pendlere.

Kommunen vil udvikle boligområder og erhvervsarealer ved Køge Nordstationen.

Medicingrossisten Nomeco investerer en halv milliard kroner i kæmpelager i det 14 år gamle transportcenter, som netop er udvidet med en halv million kvadratmeter. Med bl. a. Netto og Lidls store lagre har centret 2.000 job.

Køge Kyst-projektet mellem kommunen og Realdania omfatter byudvikling af arealer ved stationen og ud til vandet.

Et butiksstræde til 700 mio. kr., et biografcenter og flere boligprojekter er på vej. Målet er 1.500 boliger, 100 butikker og op imod 4.000 job over 20-25 år.

Køge Havn med omkring 1700 arbejdspladser bliver næsten fordoblet i omfang frem til 2022.

Også den lokale marina får mere plads.

Frem til 2020 bygges supersygehus for fire mia. kr. med 11 etager og 3.000 job.

Køge vil over 5-10 år samle en række uddannelser og etablere et campusmiljø med over 6.000 studerende og 700 ansatte.

Kommunen håber sammen med HB Køge at kunne realisere planer om et fodboldstadion med andre sportsfaciliteter og kontorer.

I stationsbyerne Borup og Herfølge - vest og syd for selve Køge - er større områder udlagt til boliger.

Langsigtet håber Køge at få 800-1.000 boliger og 6.000-7.000 job.

Tak for et godt årsmøde 2015 Mange kommuner kan hente millionbesparelser på forbruget af el, vand og varme.

MinEnergi, som blev præsenteret på KTC’s årsmøde 2015, er et unikt online system til overvågning og optimering af energiforbruget.

Thomas Frennesen, salgschef

»

Morten Dysted Dahl, administrerende direktør

Tak for et spændende KTC-årsmøde, hvor EnergiData havde fornøjelsen at moderere en session om effektiv bygningsdrift og energibesparelser. Der er store forskelle på kommunernes drift, udnyttelse og forbrug. Kontakt os og få del i den rådgivning, som har sparet vores kunder i mange år har sparet vores kunder millioner på reduktion af vand-, varme- og elforbrug. Det er sundt for både miljøet og budgetterne.

Morten Dysted Dahl, administrerende direktør, EnergiData A/S

MinEnergi anvendes allerede i flere end 5.000 offentlige og private bygninger og skaber hvert år grundlaget for store energibesparelser, som er ensbetydende med både økonomiske besparelser og reduceret CO2-udledning.

Telefon: 4614 1460 | info@energidata.dk | energidata.dk

Tema: årsmøde køge

Ny bydel i Køge

Køge Kyst – kunsten at skabe en bæredygtig bydel

14

Teknik & Miljø / Oktober 2015

Tema: årsmøde køge

Den nye bydel mellem Køges bymidte og vandet skal være bæredygtig i bredeste forstand - ikke mindst socialt, hvor hovedingredienserne er et varieret boligudbud og et miks af byfunktioner, gode rammer for fællesskab og en omfattende satsning på borgerdeltagelse og byliv.

Af | Jes Møller, projektdirektør, Køge Kyst P/S

Køge KTC Årsmødeby 2015

Køge Kyst blev lanceret i 2009 som et partnerskab mellem Køge Kommune og Realdania By med en fælles vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig bydel. Gennem udvikling af arealerne Stationsområdet, Collstropgrunden og Søndre Havn vil projektet vende byens ansigt mod vandet og nedbryde historiske barrierer fra jernbane og industri. Køge Kyst vil udvikle området, så byens liv og mangfoldighed kan udspille sig i velegnede fysiske rammer.

Med den samlede udviklingsplan på plads har Køge Kyst i dag købsaftaler med tre private bygherrer, og spaden er stukket i jorden til et nyt handelskvarter ved Køge Station og det første boligområde på Søndre Havn.

Interessen for at bosætte sig i Køge Kyst-området er stor, og når man skal udvikle en bæredygtig bydel med 4.000 indbyggere, er gode løsninger på miljøbelastning og energiforbrug naturligvis vigtige.

Køge Kyst vælger tekniske løsninger i byggeriet, som er ”state of the art”, men satser derudover på miljørigtige transportløsninger og vil sætte fokus på

Almindingerne på Søndre Havn bliver nye grønne friarealer, som danner rammen om fællesskab og rekreation.

Visualisering: SLA

Teknik & Miljø / Oktober 2015

15

Tema: årsmøde køge

beboeradfærd gennem grønne regnskaber mv.

Social bæredygtighed For Køge Kyst er bæredygtighed dog meget andet og mere end miljø – det er i høj grad også den sociale bæredygtighed. Kunsten er i denne sammenhæng at skabe en levende by gennem gode rammer for fællesskab, rekreation og aktivitet. Og hvordan gør man så det?

Rigtig meget afhænger af stedet og dets særegne identitet - men som noget universelt tror vi på, at kernen i den gode by er mangfoldighed og variation. Vi insisterer derfor på at blande ejerformer og boligtyper – og at blande boligerne med erhverv og kultur – som et modstykke til den bymæssige monotoni, som kendetegner så mange boligområder. Økonomisk bæredygtighed Hvis alle de gode tanker om miljømæssig og social bæredygtighed skal blive til virkelighed, forudsætter det igen en økonomisk bæredygtig model, der kan rumme boliger i forskellige prisklasser, og hvor kvalitet ikke nødvendigvis

16

Teknik & Miljø / Oktober 2015

er ensbetydende med dyre løsninger.

Vi arbejder med denne problemstilling netop nu, hvor vi skal gennemføre den første byggemodning på Søndre Havn.

Og vi har valgt i vores grundsalg at have nogle stærke first movers, der kan kickstarte udviklingen. I de nærmeste år vil attraktive ejerboliger med havudsigt således skyde op og skabe grobund for udvikling af hele Søndre Havn til et meget varieret byområde.

I gennemførelsesfasen skal kvalitetskrav og tæt dialog mellem Køge Kyst og de private bygherrer sikre mangfoldigheden i området, der ellers kunne blive præget af monotone løsninger efter tidens modestrømninger. Vi bruger i denne sammenhæng et kvalitetsprogram og et arkitektonisk inspirationshefte, der direkte indgår som bilag til købsaftalerne ved grundsalget.

Dialog og deltagelse Social bæredygtighed handler også om, at befolkningen engageres i byens udvikling – og den proces kan næsten ikke begynde tidligt nok. Siden en konkurrence om udviklingsplanen for Køge

Tema: årsmøde køge

T.v.: Byliv i Køge Kyst – her fra Søndre Havnedag den 22. august 2015, hvor mere end 5.000 deltog i aktiviteter, som en lang række lokale aktører stod bag.

T.h.: Hestevognskørsel foran kunstværket ”Vi lever på ruinerne af en glorværdig fremtid” af Christian Schmidt-Rasmussen

Fotos: Martin Håkan / Coverganda.dk

Kyst i 2010 har borgere og interessenter givet deres besyv med, særligt op til afgørende beslutninger om den fremtidige by.

Borgermøderne har typisk trukket 2-300 nysgerrige deltagere, og på særskilte møder har Køge Kyst lyttet til foreninger, trafikselskaber, de handlende og mange andre interessenter.

Byliv og kultur Men deltagelsen handler også om at præge byen her og nu. Adskillige aktører har parallelt med Køge Kysts projektering og grundsalg skabt den kultur og det byliv, der siden 2011 har blomstret langs ”Tråden” – en særlig kulturrute, som forbinder bymidten og havnen.

Denne såkaldte ”Etape 0 – livet før byen” har samtidig tjent som laboratorium for afprøvning af aktiviteter, organiseringer og midlertidige byrum, som efterfølgende kan indarbejdes i den permanente by.

flytter ind, bliver en særlig bydelsforening det nye forankringspunkt.

Gennem beboerbidrag til kultur skal foreningen sikre, at arrangementer finder sted, og at erfaringerne løbende anvendes i den videre udvikling.

De rekreative udearealer spiller her en stor rolle. Et særligt træk på Søndre Havn er ”almindingerne”, som bliver en række grønne bånd på tværs af hovedfærdselsårerne. Samtidig med at de indgår i den nødvendige klimasikring, er de ramme om naturoplevelser, fællesskaber og aktivitet – og det bliver bydelsforeningen, der skal tage stilling til, hvordan almindingerne indrettes til forskellige aktiviteter.

For i det lange løb er det afgørende, at visionen om den levende og bæredygtige by føres helt ud i livet - ikke kun når byen udvikles, men også i den løbende drift. Det er i brugernes fremtidige hverdag, at bydelens succes skal stå sin prøve. Heri ligger den egentlige bæredygtighed.

”Hvis alle de gode tanker om miljømæssig og social bæredygtighed skal blive til virkelighed, forudsætter det igen en økonomisk bæredygtig model, der kan rumme boliger i forskellige prisklasser, og hvor kvalitet ikke nødvendigvis er ensbetydende med dyre løsninger.”

Bydelsforening i nøglerolle For at sikre, at kultur- og bylivsaktiviteterne ikke dør ud, når de nye beboere

Teknik & Miljø / Oktober 2015

17

Tema: årsmøde køge

Byudvikling i Herfølge

Bydelsplaner, samskabelse og borgerinddragelse Tusinder af nye arbejdspladser, bedre tog- og vejforbindelser, nye byrum og stærke uddannelsestilbud. Køge er midt i en kæmpe udvikling, som vil være med til at skabe vækst – og velfærd. For at skabe udgangspunkt for udvikling i alle hjørner af kommunen udarbejder Køge Kommune bydelsplaner i de mindre byer og bydele uden for Køge by. Vi startede med en bydelsplan for Herfølge.

Køge KTC Årsmødeby 2015

Af | Malene Wilhjelm, byplanlægger, Køge Kommune

Når den nye bane København-Ringsted over Køge åbner i 2018 og Lille Syd banen mellem Køge og Næstved elektrificeres og hastighedsopgraderes, bliver rejsetiden kortere og forbindelsen direkte mellem København og Herfølge.

Det giver mulighed for ny stationsnær byudvikling i Herfølge og byen vil blive styrket som bosætningsby direkte opkoblet på hovedstadsområdet.

Hvorfor inddrage?

Borgerinddragelse er tidsmæssigt en omfattende proces og alle parter har undervejs stillet spørgsmålet – er det indsatsen værd?

Med bydelsplaner ønsker Køge Kommune at forene de lokale potentialer med de regionale forudsætninger for udvikling. Der er flere grunde til at udarbejde bydelsplaner i et samarbejde med borgere. En særlig grund er borgernes lokalkendskab og naturlige interesse i lokalområdets udvikling. Det giver et særligt lokalt perspektiv på byens potentialer og udfordringer.

Herfølge er min by – mit hjem. Jeg vil

18

Teknik & Miljø / Oktober 2015

gerne være med til at præge byens udvikling fremadrettet og være med til at sige, hvordan jeg kunne tænke mig, at Herfølge skal udvikles (borger ved borgermødet 14. marts i Herfølge Hallen).

Resultatet Under et stort borgermøde med 100 deltagende borgere stod det klart, at et overraskende stort fokus var byens manglende mødesteder – udtrykt i form af ønsker om et kulturhus, opsætning af bænke på byens centrale steder og rum til banko, skating og uplanlagte møder.

Vi kan konstatere, at der er ønske om flere mødesteder og vi kan planlægge fysiske rum, der inviterer til uplanlagte møder og ophold. Vi kan skabe grundlaget for byliv, men vi kan ikke planlægge os til mødet mellem mennesker.

Udfordringen ved få mødesteder kan måske løses ved for eksempel at bygge et medborgerhus – etablere et nyt fysisk sted, hvor møderne kan foregå. Men udfordringen handler i lige så høj grad om at skabe grundlaget for dannelsen af fællesskaber i byen.

Det kræver medborgerskab at skabe et medborgerhus.

Hvad fik vi ud af det?

Med inddragelsen af borgerne i arbejdet med bydelsplanen var målet hverken at bygge et medborgerhus, etablere en ny plads eller skabe trafiksikre veje. Målet var med processen at starte dialogen om, hvad der skal til for at styrke Herfølge nu og fremover. Igennem dialog og samarbejde er vi kommet frem til en strategi for Herfølge og vi er blevet enige om, at vi løfter opgaven i fællesskab.

Mange af de ting som jeg havde på hjertet, det var der også mange andre der havde. Og det kan godt være at de ikke er 100 procent enige, men alligevel kan jeg mærke at der er en gnist ved Herfølge, der er liv og der er en fælles glæde, så jeg går herfra med forhåbninger om at min by bliver udviklet til et rigtigt godt sted at være for mig og mine børn (borger ved borgermødet 14. marts i Herfølge Hallen).

I følgegruppens arbejde med de mange forslag og ønsker blev der givet

Tema: årsmøde køge

brede rammer. Når råderummet er stort, åbnes op for iderigdommen. Ved at anvende denne ”quick and dirty metode” indkom enkelte forslag, der var kørt lidt af sporet. Men med de frie rammer og et stort råderum kom også de inspirerende ideer og forslag på bordet. Nogle forslag kan ikke nødvendigvis realiseres i deres umiddelbare form eller inden for nærmeste fremtid, men ved at give plads til de impulsive forslag har arbejdet fået nye perspektiver og skabt en dynamik i processen.

Kommunen tvinges til at løfte blikket fra skrivebordet og tænke ud over de begrænsende juridiske bindinger.

I forløbet har vi set, hvordan både lokale, kommunale og udefrakommende

ønsker og planer alligevel kunne drøftes til enighed gennem dialog, hvilket har været både lærerigt og konstruktivt for alle parter vil jeg mene (René Ljunggren – repræsentant fra Herfølge Borgerforening og bydelsplanens følgegruppe).

Med borgerinddragelse kommer myndighed og borgere nærmere hinanden og lærer mere om de indbyrdes styrker og kompetencer som denne type samspil rummer. I mødet og kommunikationen styrkes den gensidige respekt, som danner grundlag for et anerkendende samarbejde. Vi kan fra skrivebordet som planlæggende myndighed sagtens pege på potentielle udfordringer ved byens fysiske

struktur, men det er først ved mødet med borgerne, at vi får belæg for vores iagttagelsers relevans. Så ja, borgerinddragelse er arbejdet værd.

”Herfølge er min by – mit hjem. Jeg vil gerne være med til at præge byens udvikling fremadrettet og være med til at sige, hvordan jeg kunne tænke mig, at Herfølge skal udvikles ”

KONFERENCE Ledelse Lederskab Digitalisering Big data Selvbetjening Velfærd Service Effektivitet Lokaldemokrati

Hvor og hvornår?

Vejle den 17.-18. marts 2016 Tilmeld dig allerede i dag på www.cok.dk/ctm Kontakt Hanne Lykke på 8779 6316

Afholdes i samarbejde med KTC

Tema: årsmøde køge

20

Teknik & Miljø / Oktober 2015

Tema: årsmøde køge

Effektiv koordinering af store planer

Projektkulturen under lup

Køge KTC Årsmødeby 2015

I flere år var Teknik- og Miljøforvaltningens ambitiøse og stort opslåede projektvejledning strandet i en stedmoderlig tilværelse af mangel på fælles forståelse og værdiskabende projektkultur. Anledningen til et opgør kom pludseligt, da det med udviklingsvindens susen over Køge Kommune stod klart, at tiden kalder mere på pragmatisk systematik og meningsskabelse, end på de store forkromede – og ”one size fits all”-projektmodeller.

Projektet ”Projektkultur” var født.

Af | Stefan Lildal-Schrøder, udviklingskonsulent, cand. scient. pol. Køge Kommune

De mange store byudviklings- og infrastrukturprojekter - Køge Kyst, Køge Nord, Ringsted-København togforbindelse, Køge Bugt Motorvejens udvidelse, Universitetssygehus, Fjernvarme, for bare at nævne nogle - tog for alvor fart i Køge Kommune i 2014.

I takt med, at de mange planer blev ført fra tegnebrættet og ud i bybilledet, steg også det politiske fokus på god, effektiv koordinering og styring af mange sideløbende anlægsprojekter og den løbende ledelsesinformation om fremdrift på hvert enkelt projekt.

Alene det at skabe overblik i de mange forskellige projekter og deres gensidige indvirkning på hinanden blev sværere og sværere. Hertil kom den daglige drift af anlægsopgaver hvor Køge Kommune selv er bygherre.

Mange projektproblemer Det satte Teknik- og Miljøforvaltningen under et særligt pres. Der var flere problemstillinger: • En forkromet ældre projektvejledning, som af projektledere og ledelse

Teknik & Miljø / Oktober 2015

21

Tema: årsmøde køge

snarere blev opfattet som en spændetrøje end som en hjælp i at opfylde de nye krav om hurtige resultater, og bedre koordinering om opgaverne i en travl bygge- og anlægsvirkelighed • Flere projektledere blev øremærket til myndighedsopgaver på de store statslige infrastrukturprojekter og satte driften og de lokale anlægsprojekter under pres • Relativ stor personaleomsætning og nye medarbejdere som skulle finde deres ben • Politikere, ledere, og projektledere kaldte over en bred kam på ”bedre koordinering” af de mange samtidige projekter, af frygt for ikke at tabe udviklingspotentiale på gulvet og styrke prioriteringsgrundlaget • En alt for uens kompetencespredning blandt de erfarne projektledere, og manglende fælles forståelse for betydningen af en decideret projektkultur

Pres førte til overophedning og stress Resultatet blev overophedning og flere og flere stress-symptomer viste sig blandt udsatte medarbejdere, især ved uplanlagte opstående spidsbelastninger, og ved kollegers langtidssygdom mv.

22

Teknik & Miljø / Oktober 2015

- I en tid hvor vi ikke bare kan få tilført flere årsværk, selvom vi da har fået lidt flere, var vi nødt til også at se på samspillet mellem vores tre afdelinger Miljøafdelingen, Planafdelingen og Anlægsafdelingen, i at udfylde behovet for bedre koordinering og projektvaretagelse, fortæller Casper Toftholm, planchef og ansvarlig for Projekt Projektkultur i Teknik- og Miljøforvaltningen.

Forvaltningens chefgruppe og udviklingskonsulent gik i tænkeboks og udviklede sammen en ny systematik til projektstyring og projektledelse, som tager sit afsæt i værdien af et fælles sprog og fælles meningsskabelse om det at arbejde med projekter. Selve projektkulturen er blevet sat under lup og langsomt men sikkert under forandring.

Forvaltningens nye projektmodel tager udgangspunkt i, at alle skal kunne få gavn af projektværktøjerne, men ikke alle projekter skal behandles og ledes ens.

Projektkulturens består således af følgende bærende elementer En fælles projektmodel og strategisk fokus på projektkompetencer Teknik- og Miljøforvaltningens nye Projektmodel har udgangspunkt i en klassisk fasemodel for projektledelse, men tilbyder samtidig en lettilgængelig ”lightmodel” og en konkret ”værktøjs-

kasse” som alle kan åbne og plukke fra, i den udstrækning det giver mening for det enkelte projekt.

Sammen med projektmodellen købte forvaltningen et særligt, fælles projektlederuddannelsesforløb på Diplomniveau hos firmaet Point of View Aps, som har stor erfaring med at tilpasse uddannelsen til kommunernes specifikke behov. 20 projektledere er allerede uddannet og 20 mere er på vej.

- Værdien af det fælles sprog vi fik under fællesuddannelsen, og hvad det betyder også mere psykologisk at arbejde projektbaseret, både som projektleder, men også bare når man er projektdeltager, er noget der har styrket min rolle som projektleder meget, siger Simon Leth Nielsen, arkitekt og projektleder fra Planafdelingen.

Åbent projektstyringsforum For at sikre og styrke ledelsesinformation og støtte projektlederen har forvaltningen åbnet et stående projektstyringsfora (kaldet ”Projektstyringsmødet”), bestående af de tre afdelingschefer fra myndighedsafdelingerne, forvaltningens udviklingskonsulent og teknik- og miljødirektøren. Her indbydes projektlederne ca. én gang om måneden (og efter behov) til at give kort status på sit projekt, ud fra kriterier som er indeholdt i uddannelsen og i den nye projektmodel, fx på baggrund

Tema: årsmøde køge

”Projektmodellen vi arbejder efter er mere dynamisk end før, og mine projektledere er glade for selv at kunne skrue op og ned på, hvad der giver mening i de enkelte faser i deres projekt og ikke slavisk skulle følge en stor forkromet model – især opfindelserne ”lightmodellen” og ”værktøjskassen” er konkrete og brugbare elementer som alle kan forholde sig til. ” Anlægschef Connie Graul om den nye Projektmodel i Teknik- og Miljøforvaltningen

af refleksioner om hvad styregruppen konkret skal handle på ift. det enkelte projekts succeskriterier og evt. risici.

- Vi vil som ledelse ikke have information for informationens skyld.

Koordineringen ligger ligeså meget i at projektlederen ved vi står til rådighed, hvis projektets fremdrift lider under uafklarede forhold, som kan løses ledelsesmæssigt, derfor opfordrer vi konstant projektlederne til at bruge projektstyringsmødet proaktivt i den forbindelse, siger teknik- og miljødirektør Torben Nøhr.

Klare definitioner og en elektronisk projektoversigt Det afgørende element, i den nye projektkultur og koordineringspraksis, er, at et projekt først defineres som et projekt, og får adgang til Projektstyringsmøderne, når der foreligger et godkendt kommissorium og at projektet formelt involverer 2 eller flere myndighedsafdelinger. Alle andre projekter, som forvaltningen også har mange af, skal håndteres gennem ”lokale” styregrupper, hvor enten afdelingschefen, eller teamlederen sidder for bordenden.

For at få et overblik over projektporteføljen bruger forvaltningen det elektroniske dagsordensystem, som også bruges til de politiske dagsordener.

Både projektledere og chefer kender systematikken med korte sagsfremstil-

linger i forvejen, og det gør det nemt at følge med i projektets fremdrift, via fx en Ipad.

Øget fælles forståelse gennem netværk Udover de strukturelle elementer i den nye projektkultur, ligger også en klar ambition om at blive endnu bedre til at prioritere ressourcer og tid når der nedsættes projektgrupper.

Et overset element, når der er travlt og faren for at tabe ting mellem to stole tit symptombehandles i form af energidrænende koordineringsmøder og alt for mange emails, er behovet for at en organisation også bruger tid udvikler en fælles forståelse gennem mere uformelle praksisser. Der kommer netværk ind i billedet og en af overbygningerne på Teknik- og Miljøforvaltningens nye projektkultur er også at arbejde mere strategisk med netværk blandt projektlederne. Også i håbet om at de gode historier og en gensidig forståelse for de helt lavpraktiske begreber og værktøjer indenfor sund projektledelse – såsom hvad forventes af en god projektdeltager fra en forvaltning? - også vil sprede sig til andre afkroge af Køge Kommune.

dige arbejde, man leverer, det er vigtigt for at medarbejderne kan bruge deres faglighed og tid bedst muligt, når vi arbejder med så mange projekter på en gang, siger anlægschef Connie Graul, og fortsætter: - Projektkulturen skulle i sidste ende gerne være med til at udvide kagen – og ikke presse vores projektledere unødigt - de er pressede nok i forvejen af alle udviklings- og anlægsprojekterne og deres realisering skulle jo gerne være en positiv ting – også for os der arbejder med dem til dagligt, slutter Connie Graul.

Vi ”udvider kagen” i stedet for at presse unødigt på - Det skal give mening og man skal kunne forstå, hvilket bidrag til det fær-

Teknik & Miljø / Oktober 2015

23

Tema: årsmøde køge

Køge bugt

Klima, højvande og naturhensyn – en gordisk knude?

Køge KTC Årsmødeby 2015

Masseevakuering langs Køge Bugt: Tusinder af hjem skal evakueres langs Køge Bugt efter flere dages storm, der nu har presset store vandmasser op i den Botniske Bugt.

Myndighederne varsler kraftig forhøjet vandstand i bugten. Vandstanden forventes at nå katastrofale højder på mandag. Byområder og villakvarterer bliver oversvømmet.

Kommunerne er i gang med en masseevakuering. Det er en kamp mod tiden.

Af | Bjarne Bringedal Svendsen, miljøchef, Køge kommune

Tilbage i 1872 skete noget lignende.

Vandstanden steg over tre meter med tab af menneskeliv til følge. Ovennævnte er heldigvis ren fiktion. Næsten da. For det kan i princippet blive til virkelighed. I 1872 medførte en stormflod heftige oversvømmelser ikke bare i Køge, men også på Sydhavsøerne.

På Lolland og Falster blev digerne gennembrudt, og næsten 100 børn og voksne druknede i meterhøje bølger, som rev gårde og husdyr med sig.

Nye diger blev bygget. I dag er Lolland og Falster beskyttet. Men det er Køge ikke – heller ikke de andre byer langs kysten op til København, og de er vokset siden 1872. Samtidigt er der udsigt til stigende havvandsspejl som følge af den globale opvarmning.

Skal der så bygges et langt dige langs Køge Bugt? Hvordan skal Køge By beskyttes. Og hvad med udfordringer som Natura2000-områder, strandbeskyttelse og de herlighedsværdier, som bliver påvirket af et digebyggeri. Sidst men ikke mindst – hvem skal regningen sendes til?

Strategien Køge Kommune forbereder sig nu på fysisk beskyttelse. Kommunen forventer, at der skal bygges diger, bolværker og sluseanlæg for at beskytte udsatte

24

Teknik & Miljø / Oktober 2015

områder. Problemet er bare at finde ud af, hvor de skal ligge. Det vil komme an på en afvejning af alle de hensyn, som en sådan foranstaltning måtte afstedkomme. Her kommer nogle bud på sådanne.

Køge Å Flere åer i området udløber i bugten. De skal alle forsynes med højvandslukker på en eller anden måde. Ellers er der fri adgang til et stort opland ad bagvejen. Køge Å er den største og løber lige igennem den gamle by. Det siger næsten sig selv, at en klimaløsning må indebære bygning af en højvandslukke.

Det lyder måske enkelt og lige til. Det er det bare ikke, for åen munder ud i Køge Havn. Placerer man slusen ved udløb i havnen, skal hele havnen forsynes med meterhøje bolværker – ellers kommer vandet ind ad denne vej. Det kunne tale for at placere slusen længere ude, fx ved havneindløbet. Køge Kommune er i øjeblikket i fuld gang med at undersøge mulighederne og kan ikke komme med et svar i denne artikel.

Så er der de mindre åer. Her kan det måske klares med en simpel rille, hvor man manuelt placerer nogle planker, når varslet lyder. Endelig er der rørudløbene fra spildevand og mindre vandløb. Sådanne

skal i sagens natur udstyres med kontraventiler.

Digerne Topografien tilsiger placering af en vandbarriere langs Københavnsvej i den nordlige bydel. Med sin højde yder vejen allerede en vis beskyttelse af bydelene mod vest. Men på den østlige side er der også beboelser og tillige en del industri. En af dem har et stort kemikaliedepot gravet ned på fabriksgrunden. Hvordan med det – taler det for et fællesdige ud mod kysten? Men hvad nu hvis merudgiften til et sådant fællesdige overstiger værdien af de ejendomme søværts Københavnsvej, der som nævnt allerede i nogen grad udgør en naturlig vandbarriere? Og hvad med det strandbeskyttelsesbelagte areal - visse steder også natura2000 – som vil blive berørt? På et tidspunkt skal der foretages en afvejning af de mange hensyn – både af økonomisk og teknisk karakter, når en løsning skal vælges. Der er med andre ord masser af politik i klimasikringsopgaven.

Herlighederne Det siger næsten sig selv, at har man investeret i et dyrt hus med havudsigt, så er det ikke så sjovt at få udsigten erstattet af en jordvold. Omvendt er det

Tema: årsmøde køge

heller ikke sagen, at få huset skyllet igennem med havvand fra en stormflod, der måske/måske ikke kommer i ens levetid. Et dilemma for husejerne.

Beredskabet En ting er fysisk forebyggelse – diger, sluser og den slags. Men der resterer jo altid en vis risiko for, at 1000-års hændelsen indfinder sig i næste uge og hvad så? Eller at det, der sker, er værre.

Derfor skal der under alle omstændigheder være et beredskab. Til forskel fra stormfloden for 143 år siden, har vi i dag god mulighed for at forudse vejrmæssige begivenheder og varsle.

Dermed har vi også mulighed for at gribe ind i tide – vel at mærke, hvis vi til punkt og prikke har planlagt, hvad der skal gøres, i hvilken rækkefølge osv.

Kort sagt – får lavet en beredskabsplan.

En beredskabsplan kan rumme fysisk-mekaniske tiltag, der skal be-

grænse skaderne. Og den kan rumme gennemtænkte evakueringsplaner – nok særligt nødvendigt indtil sluser, diger og bolværker er etableret, og det kan godt tage nogle år endnu.

Ny udfordring Alt i alt er oversvømmelser fra havet ikke noget, der har fyldt hos borgere og politikere i Køge Kommune i efterhånden mange generationer. Glemt er flere stormflodsbegivenheder i tiden før 1900. Det er ikke som vestjyske kommuner, hvor sommerhuse skylles i havet, eller hvor vestenstorme fylder gaderne med vand. Derfor er det en ny udfordring såvel rent teknisk men i den grad også politisk. Ifølge kystbeskyttelsesloven skal regningen sendes til de, der vil nyde gavn af beskyttelsen.

Der er forskel på, hvor meget det koster at beskytte de enkelte ejendomme. De yderste må antages at koste mest. Skal

de så betale er særlig høj andel, skal de betale det samme som andre, eller skal det overlades til dem selv at beskytte deres ejendomme? Er det billigere at udfase bebyggelser i de mest kystnære områder og dermed overlade det til ejerne at forsikre sig via et forsikringsselskab? Skal vi som kommuner arbejde for, at det er en statslig opgave at finansiere eller medfinansiere kystbeskyttelse? Skal ejere af kystnære ejendomme indstille sig på, at med herlighedsværdierne følger også en øget risiko, som man selv skal betale for?

For kommunens teknikere en spændende arbejdsopgave – for politikerne et væld af dilemmaer, der skal håndteres i tide. Og det er nu.

Teknik & Miljø / Oktober 2015

25

klimatilpasning

Faglig indsigt nødvendig

Klimatilpasning i vand – komplekse kommunale opgaver

Kommunerne har en helt central rolle når det gælder projekter i ådalene - også når det drejer sig om klimatilpasning. Kommunerne skal balancere de forskellige interesser og skal både se på detaljen og det store perspektiv. Der skal være gode forhold i hele vandløbet, og på bredderne langs hele vandløbet. Der er allerede dialog med lodsejerne, og kommuner er dem, der bedst kan sikre den lokale inddragelse. Kommunens rolle er altså ret kompleks, og det kræver vandløbsfaglig indsigt, dialog og god kommunikation.

Af | Hanne Stensen Christensen, formand for KTC faggruppen Natur og Overfladevand og Centerchef Næstved Kommune

Vandløb skal kunne aflede vand, og der skal samtidig være et godt miljø for fisk, smådyr og planter. Det står i vandløbsloven. Kommunen skal være garant for at alle hensyn tages med, og hvis der er synspunkter, der ikke bliver fremført, skal kommunen sørge for, at de ikke bliver glemt. Det gælder i den daglige tilrettelæggelse af vandløbsvedligeholdelsen, ved klimatilpasningsprojekter og ved andre små og store projekter i vandløbene og i ådalene.

Hvem skal bruge vandet?

Og hvem skal tåle vandet?

Klimatilpasning drejer sig i høj grad om fordelingen af vand. Det er ikke

26

Teknik & Miljø / Oktober 2015

nogen ny foreteelse, at man diskuterer brugen af vandet. Tidligere har vandet i vandløbene været betragtet som en ressource, som man kæmpede om. Det var fx tilfældet for vand til mølleanlæg og turbiner, vand til dambrug og vand til engvanding.

I dag drejer det sig mest om at få vandet væk – og klimaforandringer gør blot problemet større. Mange store byer ligger ved vandløb, der munder ud i havet, og de er i fare for at blive oversvømmet af vand fra vandløbene, hvis vandet fra landbrugsarealerne i oplandet ledes for hurtigt mod havet. Så spørgsmålene bliver blandt andet: Hvem skal tåle oversvømmel-

klimatilpasning

dløb og ådale ser? Skal det være muligt at dyrke de vandløbsnære landbrugsarealer under alle forhold? Skal vi bruge millioner af kroner på at håndtere de øgede regnmængder i byerne?

Vandløbet i hele sin længde Det er kommunernes opgave at sørge for at klimatilpasningsprojekter, der løser problemerne et sted, ikke skaber problemer andre steder. Hurtig afledning et sted kan give problemer andre steder. Det er ikke kun bredejerne ved en konkret vandløbsstrækning, eller dem der lægger jord til et ådalsprojekt, der skal inddrages. Kommunen skal se på hele vandløbet, og det er ofte nødvendigt med et tværkommunalt samarbejde; vandløbene kender ikke kommunegrænser.

Naturen i ådalene Mange steder er der naturarealer i ådalene, dem skal der tages hensyn til, når klimatilpasningsprojekterne etableres.

Værdifuld natur har ikke altid gavn af at indgå i et klimatilpasningsprojekt og blive oversvømmet. Kommunen er ikke

bare myndighed for vandløbene, men også for naturen, og hvis naturområder bliver påvirket, skal det inddrages i projektet.

Vi ved ikke om det grønne Danmarkskort, som var et vigtigt element i Naturplan Danmark, bliver en realitet.

Skal der udpeges et grønt Danmarkskort, er udpegningen af de potentielle naturarealer central – altså udpegning af de arealer, der i dag ikke er natur, men som på sigt skal binde naturarealerne sammen. Klimatilpasningsprojekter i ådalene kan blive nye naturområder, der binder eksisterende områder sammen. Dette aspekt skal med, når vi fastlægger placeringen af projekterne.

Vandløbene før og efter Kommunerne kender historierne om vandløbene, og kender også mange af lodsejerne. Der er erfaringer med, hvilke strækninger der har problemer, og der er en løbende dialog med lodsejerne. Dialogen udbygges i disse år med vandløbsapps, sms-tjenester og meget mere. Kommunerne skal stå for vedligeholdelsen af vandløbene, når

projekterne er etableret - og hvis der er problemer med oversvømmelser, kan vi være helt sikre på, at der bliver ringet på kommunens telefonnummer. Samarbejdet med lodsejerne skal fortsætte, også når projektet er etableret. Derfor har kommunerne også en meget stor interesse i at klimatilpasningsprojekterne kan håndteres i driftsfasen.

Helhedsløsninger Man kan blive helt forpustet, når alle interesser og afvejninger listes op.

Hvordan skal det kunne lade sig gøre?

Svaret må være, at vi skal have helhedsløsninger, der ser på både afvanding og miljø, ser på vandløbet over hele længden, ser på både vandløb og natur, inddrager naturplanlægningen og tager hensyn til den fremtidige drift.

Kommunerne har en central rolle at spille, fordi vi er myndighed på mange områder, og fordi vi har erfaringer med at arbejde sammen med lodsejerne.

Det kræver faglig indsigt, men det kræver også god kommunikation.

Teknik & Miljø / Oktober 2015

27

klimatilpasning

DANVA: Lovændring nødvendig

Sådan får vi turbo på

klimatilpasni 28

Teknik & Miljø / Oktober 2015

klimatilpasning

Vandsektorloven skal give mulighed for, at vandselskaberne kan eje overfladeanlæg til vandafledning. For at få turbo på klimatilpasningen er det nødvendigt at ændre lovgivningen, så vandselskaberne både kan drive og eje klimatilpasningsprojekter. Forslag til ny vandsektorlov åbner mulighed for at vandselskaberne kan varetage driften af klimatilpasningsløsninger, men det er ikke nok. Selskaberne skal også kunne projektere, etablere og eje overfladeanlæg, hvis vi for alvor skal sparke gang i indsatsen og reducere konsekvenserne for samfundet og for borgerne ved kommende skybrud og stormflod.

Af | Lars Therkildsen, formand DANVA og administrerende direktør HOFOR A/S

Det historisk voldsomme skybrud, der ramte København d. 2. juli 2011, blev en politisk øjenåbner for, at det hastede med initiativer til klimatilpasning. Siden har vi fået klima medfinansieringsreglerne, og alle kommuner har lavet klimatilpasningsplaner. Det politiske fokus, og de nye planer og regler, har betydet, at der over hele landet på kort tid er etableret mange nyskabende og effektive klimatilpasningsløsninger,

ingen Foto: HOFOR

Teknik & Miljø / Oktober 2015

29

klimatilpasning

i samarbejder mellem kommuner og vandselskaber.

Handling skal der til Danmark kom måske sent i gang med klimatilpasning. Til gengæld har vi rykket os kolossalt de seneste 10 år med at få rammer og plangrundlag på plads.

Men nu er planer ikke nok længere, vi skal videre til handling.

Det er en væsentlig forudsætning for at sikre en optimal udnyttelse og styring af eksisterende vandveje på overfladen, at vandselskaberne kan projektere, etablere og eje anlæg, der etableres som led i medfinansieringsprojekter, som en del af vandselskabernes hovedaktivitet. Den kommunale eller private part i projektet kan medfinansiere tiltag, der tilgodeser miljømæssige, trafikale eller rekreative

”Danmark kom måske sent i gang med klimatilpasning. Til gengæld har vi rykket os kolossalt de seneste 10 år med at få rammer og plangrundlag på plads. Men nu er planer ikke nok længere, vi skal videre til handling.”

Lars Therkildsen

Foto: Carsten Andersen

30

Teknik & Miljø / Oktober 2015

hensyn. Det er kommunen, der som myndighed sætter rammerne for klimatilpasningen i klimaplanerne.

DMI udgav rapporten ”Fremtidige klimaforandringer i Danmark” i oktober 2014. Rapporten viser, at Danmark frem mod år 2100 vil få et varmere klima med generelt mere nedbør, tiltagende storme og orkaner samt havvandsstigning. Den afgørende pointe er, at de ekstreme vejrhændelser, vi har oplevet de senere år, vil tiltage i intensitet og hyppighed fremover.

Vandselskaberne skal kunne eje overfladeanlæg I august 2014 udgav CONCITO rapporten ”Evaluering af regelsættet for klimatilpasning”, som er baseret på interviews med KL, DANVA, Forsyningssekretariatet samt kommuner

klimatilpasning

og vandselskaber. Rapporten lister en række væsentlige problemer, herunder at det bremser fremdriften og skaber unødvendigt bureaukrati og administration, at vandselskaberne ikke kan projektere, etablere, drive og eje de overfladeanlæg som er en del af medfinansieringsprojekterne.

Medfinansieringsbekendtgørelsen skal evalueres i 2015, mens politisk opfølgning først forventes senere. Men vi kender allerede nu de væsentligste knaster, så hvorfor vente, når vi kan løse problemet lige nu med den vandsektorlov, som snart skal forhandles i Folketinget. Den nye vandsektorlov giver mulighed for at vandselskaber kan udføre drift af klimatilpasningsløsninger som en hovedaktivitet. Men det er ikke nok, hvis vi for alvor skal sætte gang i indsatsen. Vandsektorloven skal

også give mulighed for at vandselskaberne kan eje overfladeanlæg.

En koordineret indsats Anlæg, der etableres som led i medfinansieringsprojekter, ligner i det væsentligste traditionelle spildevandsløsninger. Det er vandselskaberne, der har den fornødne tekniske viden om, hvor og hvordan anlæggene bør udformes, for at sikre en god hydraulisk funktion og integration med vandselskabernes egne systemer. Det er derfor også vandselskaberne, der er bedst egnede til at være projektejere på medfinansieringsprojekter og efterfølgende eje og drive anlæggene. Som lovgivningen er i dag, er kommuner og vandselskaber nødsaget til at opbygge parallelle kompetencer inden for projektering og drift af sådanne anlæg. Det forsinker proces-

sen, og det stemmer ikke overens med det samfundsøkonomiske hensyn, som vandsektorloven oprindeligt er tiltænkt at varetage.

For at få turbo på klimatilpasningen kræver det altså koordinerede indsatser fra både staten, kommunerne og vandselskaberne. Staten skal skabe nogle bedre rammer for kommunernes og vandselskabernes samarbejder om klimatilpasningstiltag, og kommunerne og vandselskaberne skal udnytte rammerne til at samarbejde om at få sat endnu mere fart på klimatilpasningen.

Handling nu betyder ikke kun, at vi reducerer negative konsekvenser for borgerne og for samfundet, det betyder også, at vi styrker Danmarks konkurrenceevne på den lange bane.

UNDGÅ BLINDE VINKLER: BYG PÅ ET OPDATERET GRUNDLAG FÅ UDARBEJDET EN 3D LANDSKABSMODEL MED DRONER Droneopmåling er en effektiv og nøjagtig måde at skabe en detaljeret landskabsmodel. Med en landskabsmodel får du en detaljeret og dagsaktuel oversigt over dit projektområde. Den kan du bruge som baggrund for nye beregninger. Så er du ikke i tvivl, når du skal projektere klimatilpasninger, byggeri eller andre anlægsprojekter.

OPMÅLING FRA DAG TIL DAG Det er nemt at følge fremdriften i anlægsarbejdets udvikling fra dag til dag med droneopmåling, da du får det fulde overblik ved hver flyvning.

Modellen kan også anvendes som As-built dokumentation.

Illustration: Ringkøbing K / SLA

BOOK ET MØDE OG FÅ VORES VURDERING Lad en af vores specialister i teknisk måling gennemgå dine muligheder ved et møde og få en præcis vurdering af hvordan dit projekt kan få gavn af af de nyeste teknologier.

VISER VEJEN LE34 er Danmarks største rådgivende landinspektørvirksomhed med mere end 300 erfarne og højt kvalificerede medarbejdere. Fra vores 25 kontorer i Norden er vi hver dag med til at vise vejen for fremtidens store anlægs- og infrastrukturprojekter.

KONTAKT: Søren Aage Nørmølle Partner, Landinspektør san@le34.dk +45 2688 3809 www.le34.dk

klimatilpasning Vand i Byer og liveability Hvis du vil vide mere om Vand i Byers arbejde med liveability, så er du velkommen til at kontakte lektor og medlem af Vand I Byers styregruppe, Birgitte Hoffmann, Center for Design, Innovation and Sustainable Transition, Aalborg Universitet, København, på tlf. 9940 3752 eller email: bhof@ plan.aau.dk.

Håndtering af regnvand

Fra kloakrør til

Liveability!

Læs mere om Vand I Byer og den afholde konference ”Liveability på dansk” på vandibyer.dk

Den brændende platform som ekstremregn og voldsomme stormhændelser har skabt, er også nøglen til, at vi kan få mere værdi for de penge, der bruges til at håndtere regnvand.

Samarbejdet Vand i Byer har holdt konference om liveability, et koncept der favner både regnvandshåndtering, levevilkår og sociale fællesskaber.

Af | Lars Schrøder, direktør, Aarhus Vand, Ulrik Hindsberger, formand for styregruppen for Vand i Byer, sekretariatsleder for Vand i Byer, Teknologisk Institut og Birgitte Hoffmann, lektor Center for Design, Innovation and Sustainable Transition, Aalborg Universitet København

For få år siden valfartede ingeniører og landskabsarkitekter til udlandet for at se på spændende regnvandsprojekter, hvor regnvand håndteres på overfladen og bidrager til at skabe grønne byrum og merværdi for de penge der investeres.

Man må sige, at den danske ”regnvands-branche” har taget inspirationen til sig og et hav af spændende danske projekter har set dagens lys. Så man behøver ikke at rejse langt for et finde inspiration.

Innovationsnetværket for klimatilpasning ’Vand i Byer’, der er finansieret af Styrelsen for Forskning og Innovation, er en af de platforme, der er med til at drive udviklingen og vi har i snart 5 år bidraget til, at alle kompetencer er bragt i spil og at væsentlige aktører har fået inspiration, tættere dialog og et bedre samarbejde om at realisere grønne regnvandsprojekter. Men vi må også sige, at området stadig rummer uanede muligheder for at kombinere klimatilpasning og grøn byudvikling og skabe rammer for sociale fællesskaber, mobilitet og frivillighed. Det kræver, at fagfolkene, der på hver deres felt er eksperter i kloakker, planter, byudvikling m.m., sætter en

32

Teknik & Miljø / Oktober 2015

fælles dagsorden og tager udfordringen alvorligt.

Næste skridt: Liveability Begrebet liveability er ikke nyt, heller ikke i regi af Vand i Byer, men hvis vi forstår at bruge det bredere og mere aktivt, så kan det være den forståelses-ramme, som vi har brug for, til at tage indsatsen videre. Det handler simpelthen om meget mere end grøn regnvandshåndtering, og rummer bl.a. levevilkår, tryghed, sociale fællesskaber, borgerinvolvering og bæredygtighed.

Bevidstheden om alle de faktorer som liveability-begrebet rummer, er vigtig for, at vi kan slippe kreativiteten løs og understøtte samarbejdet mellem byplanlæggere, landskabsarkitekter, spildevandsingeniører og alle de faggrupper og beslutningstagere, der har aktier i udviklingen af vores byer. Det er der brug for, når vi skal udvikle byer, der både kan være trygge, fremkommelige og klimatilpassede. Det kan også være et bidrag til, at vi kommer ud over de begrænsninger, der er i, at vi arbejder i faglige siloer, bl.a. i de offentlige forvaltninger. Udfordringen er selvfølgelig,

hvordan vi kommer videre. Det handler om organisation og ledelse og om, at de strategier og mål, der sættes op, også understøttes i det daglige og i konkrete projekter. Et vigtigt skridt er også, at vi får formidlet muligheder og perspektiver til det politiske niveau, så vi kan udnytte regnvandet maksimalt som en løftestang for en god udvikling af vores byer.

En dansk styrkeposition Vand i Byer er et såkaldt Triple-Helixsamarbejde, dvs. at de projekter, der etableres under samarbejdet skal rumme en offentlig part (kommune/region), en privat part (rådgiver, producent, vandselskab m.m.) og en vidensinstitution (universitet, GTS-institut m.m.) Den konstruktion har i de snart 5 år, hvor Vand i Byer har arbejdet, vist sig rigtig god til at skabe og udvikle nye løsninger og samarbejder. Et vigtigt perspektiv er selvfølgelig også de kommercielle muligheder som grønne regnvands-løsninger, liveability-projekter og tekniske løsninger rummer. Ekstremregn og storme er jo en global dagsorden, så det skal vi selvfølgelig også udnytte til at skabe en dansk styrkeposition på det globale marked.

Kort nyt Nyheder fra teknik- og miljøområdet - fra hele Danmark

Gladsaxe fejrer friluftskommunepris

Australiere på cykeltur i Gladsaxe

- Vi er meget imponerede over omfanget og variationen i de gennemførte klimatilpasningstiltag. Sådan skrev Friluftsrådet i sin begrundelse for at gøre Gladsaxe til Danmarks Friluftskommune 2015. Nogle af de tiltag som blev fremhævede i begrundelsen for, at Gladsaxe vandt prisen, er netop projekterne i Caféhaven og ved Idrætsanlæggene i Gladsaxe, hvor regnvandet opsamles på områder som til dagligt bruges til leg og træning. gladsaxe.dk

Hvorfor cyklede fem australiere fra New South Wales, Queensland, South Australia og Western Australia rundt på Gladsaxes gader og stier tirsdag?

De var ikke blevet væk fra hovedfeltet, da Danmark Rundt kørte igennem Gladsaxe i august. Og de var der heller ikke på grund af Gladsaxes natur eller efterårsvejr, for der er Gladsaxe ikke på forkant i forhold til Australien. Og så lidt alligevel. Australierne, der er kommunale vej- og park folk, ingeniører og ledende ansatte i tekniske konsulentfirmaer, skulle nemlig se og høre om Gladsaxes prisbelønnede regnvandsopsamlende klimaanlæg, udvikling af erhvervsområder og samarbejdet mellem virksomheder og kommune. De havde tidligere på måneden været i USA, Frankrig og Køge.

I Gladsaxe besøgte de blandt andet regnvandsopsamlingsbassinerne ved vandledningsstien og Gladsaxe Stadion, der samtidigt bruges som legepladser og rekreativt område, Ringbyen, hvor letbanen vil transportere pendlere og andre passagerer langs Ring 3, og Tobaksbyen, hvor NCC lige er flyttet ind og flere butikker, firmaer og beboere er på vej.

Gladsaxe Kommune

Ungdomsboliger og almene boliger i Carlsberg Byen Københavns Kommune og Carlsberg er nået til enighed om, at der skal bygges ca. 600 almene boliger i Carlsberg Byen.

Boligerne ventes at stå klar i 2018.

Når den nye Carlsberg By står klar med boliger, cafeer og erhverv vil ca.

21 procent af boligerne være forbeholdt borgere, som måske ellers ikke ville have råd til en bolig i det nye, mondæne byområde. Konkret er der tale om ca. 400 almene ungdomsboliger og 200 almene familieboliger.

- København drøner derudaf og der er rift om boligerne. Vi skal holde fast i, at der skal være plads til alle slags mennesker i København. Her er almene boliger en fantastisk måde at sikre, at vi bliver ved med at have en blandet by, hvor mennesker med forskellige indtægter og livsvilkår bor dør om dør og lærer hinanden at kende, siger overborgmester Frank Jensen (S).

Københavns Kommune

Trafikken på motorvejene sætter ny rekord De danske bilister kører mere på motorvejene end nogensinde før. Det afspejler Vejdirektoratets nyeste tal for trafikken på vejene som netop er blevet offentliggjort.

- Tallene viser, at der blev sat rekord sidste år. Aldrig før har danskerne tilbagelagt så mange kilometer på motorvejsnettet, som de gjorde i 2014, siger vejdirektør Per Jacobsen.

Dermed ser vi den hidtil stærkeste bekræftelse på en udvikling, der har ført til, at trafikken på motorvejene er steget støt i de senere år.

- Helt generelt kan man sige, at vejtrafikken er steget siden finanskrisen, siger Per Jacobsen. -Og vi har især oplevet en meget kraftig stigning på motorvejsnettet. Mens trafikken på de øvrige vejnet har været nogenlunde uforandret, er trafikken på motorvejene steget med 35 procent på de sidste ti år. www.vd.dk

Teknik & Miljø / Oktober 2015

33

klimatilpasning

Ny drejebog for klimasikring

Klimatilpasning kan Mange lavtliggende byer er truet af oversvømmelse fra overfyldte åer og stormfloder - særligt i perspektivet af et fremtidigt klima. Situationen er forværret ved at naturlige buffersystemer i vådområder og ådale er fjernet, og afløst af landbrugets dræn og kanaler, som hurtigt leder vandet ned mod byen. En ny drejebog for klimasikring og helhedstænkning i det åbne land sikrer værdiskabende klimatilpasning, som på samme tid modvirker oversvømmelser, tager hensyn til landbruget og skaber plads til dyr og planter.

Af | Jan Jeppesen, marked- og udviklingschef, klimatilpasning og Esben Astrup Kristensen, seniorkonsulent i ALECTIA.

Når vedvarende kraftig regn rammer et område, kan konsekvensen blive overfyldte åer som oversvømmer lavtliggende landsbyer. Et konkret eksempel opstod i oktober 2014, hvor kraftig regn over Nordjylland forårsagede oversvømmede huse, fabrikker, sammenstyrtede broer og veje der skyllede væk.

Ådalens rolle I det oprindelige danske landskab før dræning, industrialisering og stigende krav efter fødevarer, forløb afstrømningen langsomt gennem vandløb og vådområder. Gennem afvanding og

34

Teknik & Miljø / Oktober 2015

dræning af vådområderne, blev hele afstrømningen samlet i kanaler og vandløb og afstrømningen blev langt mere effektiv, hvilket sikrede at ådalene kunne inddrages til landbrugsproduktion. Ådalene mistede dermed deres oprindelige funktion og den naturlige hydrologiske sammenhæng mellem vandløb og ådalene forsvandt. Bufferkapaciteten i forhold til store nedbørsmængder er dermed forsvundet.

Mange tiltag er i spil Mulighederne for tiltag mod oversvømmelse er mange og kan have varierende

effekt. Vandet kan forsinkes opstrøms byen, holdes tilbage i åen bag forhøjede ådiger eller afledes hurtigere væk, ved at udvide kapaciteten af åen nedstrøms byen. Sluser og pumpestationer er også relevante tiltag på åen ved kysten, hvis hensynet til kombinerede hændelser for stormflod og kraftig regn skal inddrages.

Kompleksiteten af årsagssammenhænge bag oversvømmelser, og de mange mulige sikringstiltag, kan virke uoverskuelige, og hvordan kædes tiltagene sammen med behovet for flere rekreative vådområder og øget biodi-

klimatilpasning

skabe værdi for alle versitet? Og hvad kræves der egentlig af dataindsamling og efterfølgende analyse og modellering før beslutninger omkring sikringstiltag kan træffes?

En ny drejebog for klimasikring og helhedstænkning i det åbne land Med udgangspunkt i et projekt for Frederikshavn Kommune, omkring klimasikring af Elling Å systemet, er der opnået værdifulde erfaringer, og udarbejdet en drejebog omkring helhedstænkning i ådalene. Mulighederne for genetablering af ådalens bufferkapacitet er undersøgt, gennem restaurering af vandløb og vådområder i ådalen.

Derved opnås både forsinkelse af vand, samtidig med at de eksisterende naturværdier i ådalen sikres og understøttes.

Mulighederne for midlertidig opmagasinering af overfladevand, og hvordan dette påvirker § 3 beskyttede naturområder, er ligeledes undersøgt.

Der er også opnået generel indsigt i det kritiske databehov, som bør indsamles før analysen af mulige sikringstiltag udføres. Modellering af vandets kredsløb, å-systemet og oversvømmelser, på både simpel (billig) og avanceret (dyr) vis, har desuden bidraget med vigtige svar omkring nødvendigheden af at anvende de store komplicerede og dyre modelværktøjer (fx MIKE-FLOOD), for at få de nødvendige svar omkring effekten af forskellige tiltag.

Drejebogen anbefaler for Elling Å, og generelt, at: • En indledende biologisk karakterisering af ådale og værdisætning af arealer og deres anvendelse (herunder

landbrug) giver et værdifult grundlag for den videre proces.

• Restaurering af vandløb og vådområder kan forsinke vand, men er ikke altid tilstrækkeligt ved monsterregn.

• Detaljeret og dyr opmåling af hele vandløbssystemet kan erstattes af en billig og fokuseret opmåling af få begrænsende strukturer i vandløbet.

• Simpel (billig) modellering kan med fordel benyttes til at teste effekten af en lang række tiltag mod oversvømmelse • Avanceret (dyr) modellering kan eventuelt - benyttes til at validere prioriterede løsningstiltag.

• Borgerinddragelse i flere omgange sikrer at sted-specifikke observationer af oversvømmelse inddrages i analysen samt at løsninger forankres hos borgere.

Drejebogen sikrer tilsammen en costeffektiv og værdiskabende klimatilpasning, som på samme tid modvirker oversvømmelser, tager hensyn til landbruget og skaber plads til dyr og planter.

Teknik & Miljø / Oktober 2015

35

klimatilpasning

Klimatilpasning og spildevand

Fælles strategisk spildevandsplanlægning i Vejle Vejle har med projektet Strategisk spildevandsplan sat en ny og helhedsorienteret dagsorden for arbejdet med spildevand og klimatilpasning.

Målet er, at skabe et forståeligt udviklings – og prioriteringsværktøj til det politiske niveau, og en ramme for at borgere og virksomheder selv kan være aktive i løsningerne på området.

Af | Mikael Schultz, direktør,Vejle Spildevand, Henrik Skovgaard, projektchef, Orbicon og Keld Andersen, afdelingsleder, Christina Holmbjørn, projektleder og Ulla Pia Geertsen, klimakoordinator, Vejle Kommune

Vejle Kommune og Vejle Spildevand har i fællesskab truffet et strategisk valg.

Vi ønsker at tage et fælles ansvar for at sikre en innovativ og langsigtet spildevandsplanlægning. Udgangspunktet er bl.a., at samfundsløsninger er komplekse og skal løses på tværs af fagligheder og ansvarsområder. Målet er: • At lave Danmarks første spildevandsplan, der skaber løsninger på tværs og giver synergi • At lave en spildevandsplan som sikrer de samfundsøkonomisk mest bæredygtige løsninger • At arbejde tværfagligt og innovativt og skabe en samarbejdsplatform for kommende spildevandsplaner • Sætte borgere og erhverv i centrum og skabe gennemsigtighed for det politiske niveau/bestyrelse til at sætte retning.

Derfor har vi sammensat en projektgruppe, der favner hele den kreds af aktører, der har medansvar for at løse de spildevandsrelaterede opgaver. Aktørerne er både kommune, forsyning og rådgiver. Målet er i denne kreds at finde udfordringerne på de forskellige fagområder, skabe en fælles forståelse af udfordringerne, og finde fælles løsninger.

En brugervenlig spildevandsplan Spildevandsplanen rummer et stort potentiale for at konkretisere vores mange strategier og indsatser. Vi ønsker at re-

36

Teknik & Miljø / Oktober 2015

alisere dette potentiale ved at samtænke udfordringer ift. klima, grundvand, overfladevand, badevand samt ved at koordinere spildevandsplanen med kommuneplanen. Med spildevandsplanen skal vi skabe det nødvendige overblik på tværs af planer og interesser, så vi i sidste ende får de rigtige løsninger og den rigtige prioritering. Vejle Kommune har derfor behov for at skabe et nyt koncept for spildevandsområdet, der integrerer de mange planer for klimatilpasning, vandområder og spildevand m.m. Målet er at samle disse i en brugervenlig, dynamisk og webbaseret spildevandsplan, som både er et prioriterings- og udviklingsværktøj for vores politikere; et værktøj for fagfolk og – ikke mindst – en platform, hvor borgere og virksomheder kan søge information om status og planer for deres ejendom.

Visionær samskabelse på tre niveauer I vores arbejde med projekt ”Strategisk spildevandsplan” har vi arbejdet med tre niveauer: 1. Spildevandsopgaverne løses i politisk ledede organisationer og virksomheder. Spildevandsområdet er præget af tungt fagligt stof og et regelgrundlag, der omfatter alt fra udledningstilladelser til klimatilpasning.

Alt i alt er området meget komplekst.

Derfor er det væsentligt, at vi får et værktøj, som kan være med til at skabe et forståeligt beslutningsgrundlag, der favner de mange hensyn og muligheder, som området rummer. Strategisk spildevandsplan skal være et prioriteringsværktøj, der kan understøtte strategiske beslutninger på det politiske niveau. Det er også et mål, at vandselskab og kommune har et godt afsæt for at samarbejde på bestyrelses- og udvalgsniveau.

2. Borgere og virksomheder i fokus.

Det er helt centralt, at borgere og virksomheder kan forstå de målsætninger og regler, der gælder for dem. Vores beslutninger kan fx have væsentlig økonomisk betydning for den enkelte borger og virksomhed, og derfor er tidsperspektivet vigtigt, så der sikres længst mulige frist til at implementere foranstaltninger. Medindflydelse på løsningerne, information, anvisninger og inspiration til, at borgere og virksomheder kan være medskabende i forhold til at sikre merværdi, fx herlighedsværdi, rekreative muligheder og lokal biodiversitet, er ligeledes perspektiver for arbejdet med Strategisk spildevandsplan. Et eksempel på en målgruppe for det webbaserede system er ejendomsmæglere, der fx kan gå på nettet og

klimatilpasning

spildevandsplanen Vejles dynamiske spildevandsplan skal rumme disse tre niveauer med indhold, defineret af de fælles workshops:

Det politiske- og bestyrelsesniveau Være ambitiøs – have udviklingspotentiale • Indtænke det lange perspektiv samt mulighed for varsling i god tid ift. interessenter • Være åben og gennemsigtig • Indgå i resiliensarbejdet Mange fagområder er relevante at koordinere med spildevandsområdet.

Illustration:Vejle Spildevand

se, hvornår en konkret ejendom kan forventes separatkloakeret, og dermed skabe tryghed og sikre fuldt oplyste forhold for købere.

3. Administration og fagfolk. De mange forskellige planer, der har betydning for spildevandsområdet er spredt på forskellige fagområder. Og opgaverne varetages af fagpersoner og beslutningstagere med forskellige uddannelser og perspektiver på området. Vi har tidligere konstateret, at det er et stadigt mere komplekst fagområde, som vi skal forvalte. Derfor er det vigtigt, at de forskellige aktører ser sig selv som en del af helheden, og at der ikke i dialogen skabes ”os” og ”dem”. Kompleksiteten gør det netop også vigtigt, at vi bringer alle de forskellige kompetencer i spil. Vejle Kommune og Vejle Spildevand skal arbejde sammen med private rådgivere på tværs af alle tænkelige planer og skabe et operationelt værktøj for fagfolkene.

Workshoppen – et vigtig redskab til nytænkning Vi har afholdt to workshops, der har haft til formål at nytænke spildevandsplanlægningen. Udgangspunktet har været, at vi gerne vil have så mange idéer som muligt, for at afdække spildevandsplanens fulde potentiale.

Vi har i processen anvendt en måske utraditionel metode, nemlig at invitere andre kommuner og forsyninger med til vores workshop. De har med deres perspektiv og tilgang kunne inspirere os, bidrage til ideudvikling og har samtidigt selv fået viden og inspiration med til arbejdet i deres egne organisationer.

De to workshops har vist, at der er et stort og uudnyttet potentiale i spildevandsplanen som et samlet og konkret værktøj til at udmønte strategier til gavn for miljøet og borgene. Fremtidens spildevandsplan skal være dynamisk, brugerrettet og procesorienteret.

Desuden skal spildevandet i fremtiden tænkes som en ressource.

Den tilgang, vi har valgt, kræver selvfølgelig tid og ressourcer ”up front”, men vi tror det er den mest effektive måde på den lange bane, hvor vi sikrer, at spildevandsopgaver, klimatilpasning m.m. udføres i samspil med borgere og virksomheder med rettidig omhu. Vi undgår lappeløsninger og sikrer, at vi får de rigtige, helhedsorienterede løsninger for vores interessenter, borgere og virksomheder.

• Involvere politikere og bestyrelse direkte og skabe ejerskab • Skabe tværfagligt samarbejde

Det brugerorienterede niveau Rumme tidsperspektiv - rimelige frister med henblik på opsparing • Give overblik over egnet mulighedsrum i forhold til at undgå vand i kælderen • Synlig planlægning - økonomisk konsekvens • Platform for inddragelse i debatten • Give merværdi for pengene • Sætte rammerne for medindflydelse • Være klar med hensyn til orientering om egne forhold

Det administrative niveau Rumme værktøjer til afgørelser • Være klar med henblik på administrationsgrundlag • Være klar med henblik på kommunikation med brugere • Angive administrationsgrundlag, udledningstilladelser til LAR områder • Være lovlig • Målrettet for mere natur, forbedret vandløbskvalitet, klimatilpasning • Fordre målrettet god brugerkontakt og tilfredshed • Fordre tværfaglighed • Understøtte og være understøttende for plangrundlag • Reducerer driftsomkostninger • Angive klare miljøeffekter • Angive landsigtet og fleksibel investeringsplan • Være innovativ med hensyn til tekniske løsninger

37

klimatilpasning

Sluseanlæg løser vandproblemer

Klimaudfordringer skaber innovation i Vejle Vejles kuperede beliggenhed gør, at byen er udfordret af vand. På den ene side er det en stor kvalitet, når vi kan bruge vandet i byen til at skabe liv. På den anden side kan det give problemer, hvis vi ikke kan styre vandmængderne fuldt ud.

Af | Camilla Jørgensen, teamkoordinator og arkitekt maa, samt Bodil Øllgaard, arkitekt maa, Teknik & Miljø, Vejle Kommune

Vejles klimaudfordringer har krævet, at Teknik & Miljø har måttet udvikle et sluseanlæg, der løser mange vandproblemer i byen. Sluseanlægget fungerer også som et byrum i god kvalitet og arkitektur. Slusebyrummet skaber en mere robust midtby, og kobler sig på Vejle Kommunes risikostyringsplan og på Vejles samarbejde med lokale kræfter og det globale bynetværkssamarbejde ”100 Resilient Cities”.

Projektet kobler det strategiske og det planmæssige med det praktiske. Et godt eksempel på, at samarbejde skaber merværdi og nytænkning, da klima, byrum, arkitektur, sundhed, byliv, na-

38

Teknik & Miljø / Oktober 2015

tur, klima, vandaktivitet, formidling og livsglæde smelter sammen i ét.

To fluer med ét smæk – funktion og forskønnelse Vejle Kommune og Vejle Spildevand A/S har samarbejdet om sluse- og pumpeanlægget, som løser udfordringer for begge parter. Det har involveret mange flere partnere og været en værdifuld innovativ proces. Det nye sluse- og pumpeanlæg er lige nu ved at blive etableret, hvor Omløbsåen fra Grejs Ådal og opland løber ud i Sønderå på stiforløbet mellem Vejle Fjord, gennem byen og videre ud i Vejle Ådal.

Illustration | Arkitektfirmaet SLA A/S

Vejle Kommune har en holdning til, at tekniske anlæg skal forskønne byen og give oplevelse for borgerne. Borgerne er med til at pege på, hvad der giver værdi. Sluse- og pumpeanlægget bliver en arkitektonisk og teknisk oplevelse, der gør byrummet og -miljøet attraktivt og aktiverende for borgerne, byens besøgende og inspirerende for fagfolk.

• Anlægget vil kunne regulere vandet ved opstuvning fra Sønderå og fra fjorden ved stormflod, og ved trussel om oversvømmelser langs Omløbsåen ved skybrud.

• Anlægget bliver en rekreativ plads i flere niveauer knyttet på stien langs åen.

• Anlægget er med i et større videndelingsprogram, hvor vi får indsigt og forståelse for nogle af de udfordringer, klimaforandringerne giver os.

• Anlægget bliver et byrum, hvor sanserne kommer i spil. Her kan man nyde

klimatilpasning

naturen og se og opleve, når slusen er i aktion.

Sluse- og pumpeanlæg løser mange opgaver Når der er stormflod og havvandet presses op i åerne, er det svært for åerne at komme af med deres vand. Det løber over bredderne og oversvømmer områderne langs Omløbsåen i Vejle Midtby.

Når det regner meget kraftigt ved skybrud, har Vejle Spildevand A/S brug for at få vandet væk fra tage, huse og veje.

Derfor skal vandstanden i Omløbsåen være tilpas lav til at regnvandet kan ledes hurtigt ud i Omløbsåen. Sluse- og pumpeanlægget kan løse begge dele.

Slusen kan holde havvandet ude indtil to og en halv meter over dagligt vande.

Pumperne kan pumpe vandet fra Omløbsåen over i Sønderå. Sluse og pumper kan være med til at holde vandstanden tilstrækkeligt lav, når der er kraftig regn. Hvis sluse- og pumpeanlægget ikke blev lavet, skulle Vejle Spildevand A/S ud og lave andre og dyrere tiltag.

Hele anlægget forventes at komme til at koste omkring 30 mio. kr.

Udvikling af et nyt byrum Vi har samarbejdet med SLA Arkitekter for at få skabt selve byrummet omkring slusen, som binder naturen sammen med byen. Kanoer og kajakker kan ligge til en flydebro. Folk på gågaden kan benytte flydebroen til en pause, hvor de kan komme tæt på åen, og hvor

de kan se sluseportene. Der kommer en sideplatform, så man kan sætte sig og nyde by og natur. Man kan også få indblik i anlæggets tekniske funktioner, som at følge vandet fra Omløbsåen, gennem ristene, hen til pumperne, op i pumpekamret og ud i Sønderå. Der er valgt træ til slusebyrummet, fordi træ er et varmt materiale, der patinerer og indbyder til ophold.

Naturen i Omløbsåen Omløbsåen er en å med en meget høj faunaklasse, som er en fiskepassage på fiskenes vej til og fra Grejs Å og Vejle Fjord. Vi gør meget for at sikre, at det forsætter, da der kan løbe de samme mængder vand gennem Omløbså før og efter, sluse- og pumpeanlægget er bygget. Tiden, hvor vi lukker sluseportene, er minimeret mest muligt. For at fiskeynglen ikke kommer ind i pumperne, skal vandet igennem en tromlesi, så det kan svømme videre, når slusen åbnes igen. Vi har undersøgt, at anlægget ikke har en negativ indvirkning på åen.

Teknik Slusen består af to sæt sluseporte, som kan lukkes uafhængigt af hinanden.

Pumperne er skaktpumper, der står i nogle lukkede rør. Det er en pumpetype, som kan flytte rigtig meget vand - ca.7.500 liter vand/sek. Det er dog meget sjældent, at det er nødvendigt.

Ofte vil de pumpe væsentlig mindre.

Pumperne starter en efter en, efterhån-

den som der er brug for at blive pumpet mere vand. For at sikre at anlægget kan fungere under de værste forhold, er der strømforsyning fra to steder, og mulighed for at koble et mobilt strømforsyningsanlæg til anlægget. Anlægget er fuldautomatisk, videoovervåget og kan fjernstyres fra Vejle Centralrenseanlæg.

Styring - SMART VAND projekt Vi samarbejder med Ålborg Universitet og DHI for at sikre, at sluseportene kun lukkes, når det er absolut nødvendigt, og så fiskepassagen kan opretholdes mest muligt. Samarbejdet kaldes for SMART VAND projektet, og giver ny viden og nye løsninger, som kan bruges af andre kommuner og erhvervslivet.

En avanceret styring måler online på vandstanden i åerne og fjorden. Den henter informationer fra DMI’s radar og Vejle Spildevands kloaksystem. Disse informationer og data bliver brugt til at forudsige, hvornår slusen skal lukkes.

Systemet er et lærende system, som sammenligner forudsigelser og faktiske målinger, så forudsigelserne bliver mere præcise. Projektet løber frem til 2017, hvor det sættes i drift. Indtil da vil det blive en blanding af mennesker og maskiner, som styrer anlægget.

Tidsplan Anlægsarbejdet startede 2015, og forventes færdigt sommeren 2016.

FAKTA Vejle Midtby er et af de ti områder i Danmark, staten har udpeget som risikoområde for oversvømmelser. Vejles risikostyringsplan for oversvømmelser i Vejle midtby skaber et overblik over vores udfordringer og har forslag til, hvordan vi kan sikre byen mod oversvømmelser.

Målet er en robust by, hvor borgernes sundhed og værdier sikres mod klimaforandringernes påvirkninger. Vejle Kommune er med i det verdensomspændende netværk 100 Resilient Cities, som Rockefeller Foundation står bag.

Teknik & Miljø / Oktober 2015

39

klimatilpasning

Aarhus vand & aarhus kommune

Borgerne deltager i klimatilpasning i Aarhus Aarhus Vand og Aarhus Kommune gennemfører i de kommende år et stort projekt om håndtering af regnvand i haver og offentlige arealer – også kaldet LAR - i Risvangen og Vorrevangen i det nordlige Aarhus. Projektet er et de første projekter i Danmark, hvor en stor separering udføres som en løsning på overfladen. Involvering af beboerne i de 1000 boliger er helt afgørende for, at projektet bliver en succes.

Af | Anne Laustsen, fagchef, og Inge Halkjær Jensen, projektchef, Aarhus Vand

Der er mange miljømæssige, rekreative og økonomiske fordele ved at lave løsninger, hvor regnvandet håndteres lokalt eller bliver ledt væk fra haver og offentlige arealer på overfladen. Borgerne og vandselskaberne sparer penge, man minimerer trafikale gener ved ikke at grave store regnvandsledninger ned i vejen, og renseanlæggene udnyttes bedre, fordi de ikke skal håndtere regnvand sammen med spildevand.

Regnvandet kan udnyttes rekreativt i haver og lokalområder, og nedsivning giver en mere naturlig afstrømning af vandet. De lokale løsninger kan være i form af nedsivning, regnbede, grønne tage, genanvendelse af regnvand til toiletskyl og vask samt fordampning.

Afledning af regnvand på overfladen kan være i form af render, nedsivningskanaler, regnbede og vejbede. Ved afledning via render og kanaler ledes regnvandet til nedsivning eller til nærmeste vandløb, sø eller hav. Det kan også være via ”vandtransportveje”, der under skybrud hurtigt kan lede vandet

40

Teknik & Miljø / Oktober 2015

derhen, hvor det ikke gør skade. I dette projekt afledes vandet til Aarhus Bugt ved badestedet ”Den Permanente”.

Man kan med lokal afledning af regnvand (LAR) skabe blå og grønne løsninger og større biodiversitet til glæde for både borgere, dyreliv og natur.

Det er et godt alternativ til dyre, traditionelle separatkloakeringsløsninger, som ikke giver nogen rekreativ gevinst – men udelukkende en miljømæssig gevinst i form af forbedret vandkvalitet.

Det er der stor enighed om i vandbranchen og i kommunerne, men hvordan griber man denne form for innovativ klimatilpasning an, og hvordan inddrager man beboerne?

Lokale løsninger på overfladen I Aarhus Vand har vi sammen med Aarhus Kommune allerede lavet flere pilotprojekter med LAR-løsninger, som beboerne i de berørte områder har bakket op om og været glade for. Men her har der været tale om mindre områder med meget god nedsivningsevne. Det

gælder bl.a. et lille parcelhusområde i Brabrand, hvor undergrunden overvejende består af sand. En helt anden og meget mere kompleks udfordring er det, når vi giver os i kast med et ældre, 50 hektar stort boligområde med leret jord, høj grundvandsstand og små grunde. Sådan er situationen mange af de steder i Aarhus, som i kommunens spildevandsplan er udpeget til at få adskilt regn- og spildevand i forbindelse med, at kloaksystemet skal fornyes.

I Aarhus Kommune og Aarhus Vand ønsker vi, at fremtidens regnvandsløsninger i det omfang, det overhovedet er muligt, udføres som lokale løsninger sammen med løsninger på overfladen af de grunde, vi har nævnt ovenfor. Og vores undersøgelser af jordbundsforhold og hydrauliske forhold viser, at lokale løsninger i kombination med overfladeløsninger er muligt og dermed det rigtige i området. Vores undersøgelser viser også, at massiv nedsivning ikke er mulig. Men vi stødte på modstand, da vi i foråret 2014 første gang præsente-

klimatilpasning

involvering af beboerne i projektet. Vi ønskede at give alle den størst mulige tryghed i beslutningsprocessen og styrkede derfor vores kommunikationsindsats markant. Derudover udskød vi datoen for, hvornår man skulle beslutte sig for, om man i fremtiden vil håndtere regnvandet i sin egen have, eller om man ønsker at udlede det til Aarhus Vands regnvandssystem på overfladen i de offentlige arealer.

rede projektet for beboerne i Risvangen og Vorrevangen.

Styrket kommunikation Der var usikkerhed og bekymring hos en del beboere i forhold til, om LAR-løsninger er det rigtige i et område, der af nogle betegnes som ”én stor lerknold”, og hvor mange har problemer med grundvand i kælderen. Ville LAR-løsninger ikke blot forværre situationen?, lød ræsonnementet. Og ville projektet ikke resultere i byggerod i haverne og store regninger? Vi må være ærlige og sige, at vi i første omgang ikke havde svar på alle spørgsmål. For der er tale om et LAR-innovationsprojekt i det formentligt hidtil største samlede område i Danmark, og mange sten skal vendes både i konkret og overført betydning for at finde frem til de rigtige løsninger.

Derfor besluttede vi at gentænke vores

Fra utilfredshed og utryghed til accept og engagement Vi har her et år efter projektstart bl.a. holdt fire beboermøder, udsendt syv nyhedsbreve, afholdt to workshops om nedsivning og håndtering af regnvand på egen grund samt løsninger på overfladen i de offentlige arealer, etableret syv forskellige haver som demonstrationshaver, holdt havevandringer, ydet gratis råd og vejledning i 80 haver i forhold til valg af løsning og holdt et hav af møder og telefonsamtaler med beboere og boligforeninger. Især har indsatsen med råd og vejledning, hvor vi har tilbudt, at beboerne kunne få besøg i deres have og få vurderet konkrete løsningsmuligheder – været en succes.

Det har bidraget til at give beboerne tryghed i forhold til at vælge den rigtige løsning. Og er det så lykkedes os at vende utilfredshed og utryghed til accept og engagement? Ja – det er rent

faktisk lykkedes os at give beboerne tryghed i forhold til løsninger, de hver især har valgt. I omkring 175 haver har beboerne valgt at håndtere regnvandet på egen grund. Og mange har bidraget med idéer og kreative løsninger – både i haverne og i de offentlige arealer. Men det har været afgørende for succesen, at vi har skabt tryghed om løsningerne, og at vi synliggjort mulighederne. Et plus har det også været, at vi har arbejdet med at løse andre udfordringer i området som for eksempel hastighedsdæmpning på vejene.

Vi har gennem projektet lært, at beboerne skal informeres grundigt om indsigelsesmulighederne i kommunens høringsfase, og at det er vigtigt at adskille den politiske beslutning om adskillelse af regnvand og spildevand og den praktiske gennemførelse af et LAR-projekt. Og projektet skal først præsenteres for beboerne, når kommune og vandselskab specifikt har kortlagt områdets fysiske forhold, bl.a. geologi, så det bliver nemt og overskueligt for beboerne at vælge den rigtige løsning og komme med input til processen. Erfaringerne fra Risvangen og Vorrevangen vil blive brugt, når andre områder i Aarhus skal gennem en lignende proces med at finde måder at håndtere regnvandet på lokalt.

Læs om projektet på aarhusvand.dk/ risvangen_vorrevangen

Især har indsatsen med råd og vejledning, hvor vi har tilbudt, at beboerne kunne få besøg i deres have og få vurderet konkrete løsningsmuligheder – været en succes.

Foto: Ole Hartmann Schmidt

Teknik & Miljø / Oktober 2015

41

klimatilpasning

Klimatilpasning kræver store investeringer

Kommunerne står foran store klimaudfordringer 10.000 km kommunale vejstrækninger, cirka 10 procent, er i risiko for at blive ramt af klimaforandringer. Det kan betyde, at vejenes bærelag bliver svækket af stigende grundvand, hvor hyppigere ekstremregn kan erodere veje og fortove og vejens funktion.

Det viser analyser foretaget af Sweco Danmark.

Af | Anna Schjøtt Hansen, Sweco

Vi hører ofte om klimaændringer, og i Danmark kan vi også i fremtiden forvente vådere vintre, hyppigere ekstremregn og stigende hav- og grundvandsspejl.

Disse vejrforhold vil presse vores byer, arealanvendelse og vores infrastruktur.

Hvis ikke klimaforandringernes påvirkning af vores byer, kloakker og veje imødekommes, vil det have store konsekvenser for tilstanden og omkostningerne for at drive de danske veje, viser analyser udarbejdet af Sweco.

-Der er en stor risiko for, at fremtiden kommer til at byde på flere oversvømmede veje og svækkede bæreevne i vejene – med vejarbejde, omkørsler, trafikkaos og tab af tid til følge, hvis ikke veje og infrastrukturen generelt kommer til at fylde mere i kommunernes klimatilpasningsplaner og projekter, siger Uffe Gangelhof, markedschef hos Sweco.

Det er dog muligt at imødekomme klimaforandringernes påvirkning gennem kortlægning af omfanget, langsigtet planlægning og helhedsplaner: -Vores kortlægning og beregninger viser, at kommunerne skal reinvestere i størrelsesorden 15 mia. for at imøde-

42

Teknik & Miljø / Oktober 2015

komme klimaforandringernes påvirkning, siger han.

10 cm vand kan reducere vejens levetid med 10 år Der kommer mere og mere vand ovenfra, samtidig med at grundvandet vil stige. En af de helt store udfordringer for den fremtidige vejvedligeholdelse kommer altså nedenfra, i form af et stigende grundvandsspejl. Sweco har foretaget beregninger der viser, at såfremt grundvandspejlet ligger ca. 20 cm op i bundlaget, har det ingen eller begrænset effekt på vejens levetid.

-Stiger grundvandspejlet imidlertid bare yderligere 10 cm op i bundlaget, vil det medføre, at vejens levetid reduceres fra 20 år til ca. 10 år, hvis vejen ikke forstærkes yderligere, siger Bjarne Bylov Jensen, Head of Sale & Market Department hos Sweco.

Stiger grundvandsspejlet til en halv meter under vejoverfladen, vil vejens levetid reduceres fra 20 år til ca. 2½ år.

De forventede meromkostninger til forstærkning ligger på 90-120 kr. pr. m2 for at bevare vejens levetid på 20 år. Hvis

”Hist hvor vejen slår en bugt, er der nu et hul så smukt!”

På KTC’s årsmøde sætter Uffe Gangelhof og Bjarne Bylov Jensen fra Sweco fokus på problemstillingen omkring klimaudfordringerne på workshoppen ”Hist hvor vejen slår en bugt, er der nu et hul så smukt!”, hvor de tager udgangspunkt i analyser og erfaringer fra kommunerne. Der lægges vægt på at finde ud af, hvad der er de rigtige løsninger for kommunerne, og hvordan man overvinder de udfordringer, klimaforandringerne introducerer med mest mulig effekt og besparelser for kommunerne.

Foto: Sweco

klimatilpasning

man altså vil forstærke 1 km vej, skal man skulle investere ca. 600.000 kr. for at bevare vejens levetid.

Gennem analyser er det dog muligt at kortlægge, hvordan fremtiden for vejene kommer til at se ud om 50 år og forudse, hvor disse problemer vil kunne opstå. Sweco har kortlagt klimaforandringernes påvirkning af de kommunale vejarealer i flere kommuner.

-Med en kortlægning udpeges de sårbare vejstrækninger, der beregnes risiko for skade, og der fortages prioritering af indsatserne. Dermed har kommunen værktøjer til at udføre en langsigtet planlægning og indgå og tage initiativ til helhedsprojekter med andre af kommunens øvrige forvaltninger og ledningsejere som fx forsyninger. På den måde er der mulighed for at kommunen gradvist kan klimatilpasse de kritiske vejstrækninger i prioriteret rækkefølge og have mulighed for eksempelvis at forstærke eller forhøje vejene i de udvalgte områder, siger Uffe Gangelhof.

Der er kun få kommuner, der har kortlagt og formuleret en langsigtet planlægning og konkrete projekter for klimatilpasning af veje i handleplanerne for klimatilpasning. Alligevel skorter det ikke med skitseprojekter og projektforslag, hvor der etableres vejbede, permeable belægninger, filterbrønde, ændringer af vejens profil og lignende.

Vejen er ubetinget væsentlig som en del af løsningen. Det er dog vigtigt, at disse projekter også tager hånd om klimaudfordringerne for veje ift. bærelag, underminering og lignende. Vi opfordrer derfor kommunens vejforvaltninger til at søge større indflydelse på kommunens klimatilpasningsprojekter, for at få vejens klimaudfordringer integreret og dermed løst som en del af disse projekter. Første skridt er at få kortlagt de kritiske vejstrækninger, prioritere dem og sammen med forsyningen og kommunes øvrige forvaltninger finde geografiske overlap af sårbare områder og definere fælles projekter.

Samarbejde og langsigtet planlægning betaler sig Prognoser for vejret om 50-100 år kan virke usikkert, men idet vores investeringer i infrastruktur forventes at være fuldt funktionsdygtige i måske 80-100 år, så skal vores beslutninger og investeringer tilpasses prognoserne. Det er også et faktum, at det er billigere at forebygge skader end endeløst at reparere vejene, og i sidste ende at måtte udføre de samme grundlæggende forbedringer. Den rette kortlægning, og langsigtede fornyelses- og vedligeholdelsesplan, vil kunne sikre, at selv sparsomme ressourcer over tid vil kunne udmunde i mærk-

bare forbedringer i kvaliteten af vejene, og gradvist reducere de løbende vedligeholdelsesbudgetter.

Tæt dialog og samarbejde med kommunens øvrige forvaltninger, forsyningerne (ledningsejere) og i nogle tilfælde private aktører, om helhedsorienterede klimatilpasnings- og skybrudsprojekter, vil dels sikre de samfundsøkonomisk mest fordelagtige løsninger og også åbne for besparelser for vejforvaltningen. Medfinansiering, økonomifordelinger og samkøring af opgravning er blot nogle af de muligheder vejforvaltningen har for at spare rigtig mange penge. I visse tilfælde kan forsyningerne (med) finansiere fornyelse/klimatilpasning af vejarealer. Det forudsætter, at der skabes besparelser for fx hovedkloakkens klimatilpasning – et eksempel kunne være fraseparering af vejvand, som så håndteres i vejens profil og fx nedsives i regnbede, filterbrønde eller lignende.

Kloakken aflastes med cirka 30 procent af den effektive og hurtige afstrømning i et opland og kan renoveres uden opgravning. Forsyningen kan derved finansiere disse forhold, og for vejen giver det ”gratis” hastighedsdæmpning, vejen får ny identitet og der kan finansieres ny opbygning af vejen og belægninger for retablering, herunder ny teknologi som fx permeable belægninger.

HELHEDSORIENTERET RÅDGIVNING OM KYSTBESKYTTELSE OG STORMFLODSSIKRING Se mere på www.cowi.dk

POWERING YOUR 360° SOLUTIONS COWI er en førende rådgivningsvirksomhed, der skaber værdi for kunder, borgere og samfund gennem vores 360°-tilgang. Vi angriber udfordringerne fra mange forskellige vinkler for at skabe sammenhængende løsninger for vores kunder.

Teknik & Miljø / Oktober 2015

43

Klima

Tre kommuner arbejder sammen

Green Cities:

Klimaindsats kan betale sig Tre kommuner i Green Cities-samarbejdet overgik allerede sidste år egen målsætning om at reducere CO2-udledningen med 25 procent. At nå dertil kræver systematisk arbejde og samtidig et bredt fokus på, hvilke indsatser, der kan bidrage til klimamålet.

Af | kommunikationskonsulent Astrid Bakkegaard Cramer, Kolding Kommune og Green Cities

Internationalt er der lige nu for alvor momentum i klimapolitikken. FN blev i august måned enige om nye globale bæredygtighedsmål, og forventningen er, at store lande som USA og Kina møder op til COP21 i Paris med vilje til at forpligte sig til nye mål. I Green Cities vil kommunerne benytte det internationale afsæt og de gode resultater til at sætte nye ambitiøse mål for CO2-udledningen allerede fra næste år.

- Vores opfattelse er, at det på den lange bane er en god forretning at tænke i klimavenlige løsninger. God økonomi og et bæredygtigt samfund

er ofte to sider af samme sag, påpeger Henriette Gedde (A), formand for Green Cities og medlem af Allerød Byråd og fortsætter: - Vi oplever i Allerød, at der er god økonomi i klimaindsatsen, både for kommunen, borgerne og virksomhederne.

København og Kolding satser på brint Det lange sigt er nødvendigt, da mange af de grønne investeringer på den korte bane kan være omkostningstunge. Det gælder fx Københavns Kommune, hvor målet er, at alle kommunale personbiler

i 2025 er baseret på alternative brændstoffer. Status i 2015 er, at 60 procent af kommunens ca. 315 personbiler er eleller brintbiler.

- Det er ikke umiddelbart den billigste vej at gå, men vi kan samtidig se, at brintbiler har en moden teknologi, der giver rigtig god køreøkonomi. Vi mener, at kommunerne bør gå foran med det gode, grønne eksempel, siger Mette Annelie Rasmussen (B), Green Cities-styregruppemedlem og medlem af Københavns Borgerrepræsentation.

Også Kolding satser på brintbilen, og underskrev i september i år en part-

Mindre affald – mindre CO2-udledning Et område, hvor der er mulighed for at spare samfundet for en stor CO2-udledning, er genanvendelse af affald. Green Cities har de seneste 5 år haft et mål om at reducere mængden af husholdningsaffald, der sendes til forbrænding, blandt andet ved at sætte fokus på at indsamle og genanvende plast og metal. På den konto sendte de fem kommuner tilsammen knap 21.000 tons CO2 mindre ud i atmosfæren – eller det, der svarer til CO2-udledningen fra 3684 husstandes energiforbrug på ét år.

- Tallene viser tydeligt, hvor vigtigt det er, at vi sætter fokus på affaldssortering, genanvendelse, og cirkulær økonomi.

44

Teknik & Miljø / Oktober 2015

Hvis vi skal nå de ambitiøse klimamål, er vi nødt til at vende hver en sten for at reducere vores CO2-udledning. Her rummer ressourcestrømmene i kommunerne et stort potentiale, som vi skal indfri de kommende år med vores nye ressourceplaner, siger Henriette Gedde (A), formand for Green Cities og medlem af Allerød Byråd og fortsætter: - Jo flere kommuner, der forpligter sig til ambitiøse miljømål, jo mere kan vi for alvor rykke. Døren er åben for flere kommuner, der ønsker at være med i Green Cities og som kan se potentialet i at tænke bæredygtig udvikling i fællesskab.

magasin

Om Green Cities klimamål De fem kommuner i miljøsamarbejdet har to fælles klimamål: • Inden udgangen af 2015 er udledningen af CO2 reduceret med 25 procent i forhold til 2006.

• El- og varmeforsyningen er CO2-neutral inden udgangen af 2025.

CO2-regnskabet for 2014 viser, at Albertslund, Allerød og København har nået målet og mere til, da CO2-udledningen er reduceret med næsten en tredjedel. Herning og Kolding laver CO2-regnskab hvert andet år og har derfor ikke aktuelle tal for 2014.

nerskabsaftale om indkøb af brintbiler og etablering af en brintbiltankstation.

Simpel kemi giver CO2-reduktioner Mens Herning, Kolding og København henter store CO2-besparelser med omlægning til biomasse i de lokale kraftvarmeværker, har Albertslund opnået en mærkbar reduktion i CO2-udledningen fra fjernvarmen af en helt anden årsag: En ny teknologi til at afilte vandet.

Afiltning er nødvendigt, da ilt giver næring til rust i vandrørene. Hidtil er afiltningen sket ved at varme vandet op under vakuum. Men det er energikrævende, og der er selvsagt meget vand, der skal opvarmes. Den ny metode, som Albertslund Varmeværk har taget i brug, hedder katalytisk afiltning og den sparer både energi og penge ved at pumpe brintmolekyler ind i vandet.

Herfra er det simpel kemi. Brinten, H2, reagerer med ilten, O2, og danner vand, og vupti er den frie ilt fjernet. Den ny teknologi har sparet Albertslund Varmeværk for ca. 10.000 MWh fjernvarme, svarende til mere end 15 procent af værkets samlede energiforbrug til fjernvarmedistributionen. Samtidig kan Albertslund Varmeværk levere fjernvarmevandet tilbage til fjernvarmeproducenterne med en lavere temperatur, hvilket bliver belønnet økonomisk.

Herning satser på vind og sol Herning laver, sammen med Kolding, kun CO2-regnskab hvert andet år, og har derfor ikke en aktuel måling fra 2014, men er godt på vej, når det gælder andelen af vedvarende energi i elog varmeproduktionen.

- Det er mange år siden, vores kraftvarmeværk omlagde produktionen til flis, og vi er rigtig langt med målet om en varme- og elforsyning, der er hundrede procent baseret på vedvarende energi. Tilmed er der mange projekter på vej med solcelleanlæg og vindmøller, fortæller Finn Stengel Pedersen (A), medlem af Green Cities-styregruppe og Herning Byråd.

Kolding er ligeledes på vej til at få en grøn varmeforsyning, da det lokale fjernvarmeværk i Trekantområdet bliver omlagt til flis i 2017.

Samarbejde med borgere og virksomheder Green Cities-kommunerne arbejder i et to-årigt projekt på at inddrage borgerne i klimaindsatsen gennem netværk.

Her har bestræbelserne på at reducere CO2-udledningen i høj grad også et økonomisk perspektiv.

- Det er ikke alle, der interesserer sig for klimaforandringer og har fokus på at mindske CO2-udledningen, men de fleste interesserer sig for at reducere udgifterne til varme- og elregningen.

Vi har derfor prioriteret en stor del af vores klimaindsats på oplysning til borgerne med konkrete tips og tricks, der kan give økonomiske besparelser, men som på sigt også vil reducere CO2-udledningen, fortæller Henriette Gedde.

I Allerød har de fx arrangeret flere klimamesser, hvor borgerne på en og samme gang kan vende alle faser i deres energirenoveringsprojekter, og kommunen faciliterer energinetværk for både borgere og virksomheder med fokus på energibesparelser.

TjeK & TjeN Tjek dit hus og tjen penge.

Det er budskabet i et magasin om energirenovering af villaer, som Tankegang udgiver sammen med Energibyen Frederikshavn. magasinet er fyldt af historier med villaejere, der har sparet på energien eller renoveret deres hus. Kendte folk fra lokalområdet, som lader den sunde fornuft råde og bidrager til at gøre Danmark lidt grønnere.

Frederikshavn Køge Nuuk T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

Trafik & VEJE

Kommunikation om bygge- og anlægsarbejde

KØGE KOMMUNE

Den røde bil holder øje En lang række bygge- og anlægsarbejder er i disse år med til at omdanne Køge Kommune til en stor byggeplads. Det er godt for både vækst og udvikling, men stiller helt nye krav til, hvordan kommunen kommunikerer om fremkommelighed til borgere og erhvervsdrivende. Læs her, hvordan vi har forsøgt at tackle opgaven.

Af | Jacob Schandorff Christiansen, kommunikationsrådgiver, Køge Kommune

Da der for et par år siden for alvor begyndte at komme gang i de bygge- og anlægsarbejder, der skal sikre udvikling og vækst i Køge Kommune mange år fremover, stod vi pludselig med en uventet stor udfordring. Hvordan skulle vi sikre en rimelig fremkommelighed for byens borgere og erhvervsdrivende i en by, der var ved at udvikle sig til en stor byggeplads?

En ting var at få gearet organisationen til at håndtere langt flere og større projekter end hidtil. Men at sikre en rimelig fremkommelig for byens borgere og erhvervsdrivende viste sig at være en mindst lige så stor udfordring.

-Vi blev kimet ned af borgere, der ville vide, hvorfor en gravko spærrede deres daglige rute, eller af mødre der ikke kunne komme rundt i byen med deres barnevogn. Det stod efterhånden klart for, at vi var nødt til at gå nye veje for at håndtere det her, husker Connie Graul, som er chef i Køge Kommunes anlægsafdeling.

Første skridt blev at hyre et kommunikationsbureau til at levere en strategi samt nogle konkrete redskaber til at sikre god information til borgerne

46

Teknik & Miljø / Oktober 2015

om hvor, hvornår og hvorfor, der blev gravet og bygget.

’Gravekommunikation’ Redskaberne er i dag blevet grundpillerne i det, som i daglig tale er kommet til at hedde ’gravekommunikation’: Et ’Her graver vi’ site, en sms-ordning, en månedlig graveannonce og en stribe store fleksible informationsstandere. ’Her graver vi’ er et internetbaseret site, der giver den besøgende en lettilgængelig oversigt over aktuelle gravearbejder. Siden består af et oversigtskort, hvor både Køge Kommune og de øvrige aktører, der graver i kommunen, plotter små gravesymboler ind. Ved at klikke på symbolet kan man se præcis hvor der graves, hvorfor og hvornår arbejdet er færdigt. Man kan også tilmelde sig en sms-ordning, der giver besked, hvis der graves på ens normale ruter.

- ’Her graver vi’ har blandt andet den fordel, at der altid er et telefonnummer til den

Køge KTC Årsmødeby 2015

ansvarlige entreprenør. På den måde er vi forhåbentlig med til at få dirigeret folk i den rigtige retning, hvis de har spørgsmål til arbejdet. Det har ikke været en helt billig løsning, men det kan forhåbentlig også være med til at spare os for nogle ressourcer i det lange løb, siger Connie Graul.

Ca. en gang om måneden indrykkes en annonce, der går i dybden med et højaktuelt gravearbejde, og som samtidig giver et hurtigt overblik over alle de aktuelle og kommende gravearbejder.

For at sikre, at borgerne møder en god og genkendelig kommunikation om gravearbejderne ’on spot’, er der blevet indkøbt et antal store skilte med et ens design. Informationen om gravearbejdet trykkes på store klistermærker, der let kan udskiftes med et nyt,

Trafik & veje

alt efter om det er en krydsombygning eller en ny cykelsti, der skal informeres om.

Lille rød bil holder øje med gravearbejder Udover gravekommunikationen kommer der løbende nye tiltag til, der skal være med til at sikre fremkommeligheden.

Det kan fx være et tilsyn som det, der sidste efterår så dagens lys. En lille rød bil kører rundt og holder øje med, om entreprenørers afspærringerne på gravearbejder overholder reglerne, og om de skilter korrekt. Så snart de har fået tilladelse til at grave, får de besøg af bilen og en eller to mand, som tjekker at skiltene synlige, at de placeret i den fornødne afstand fra arbejdet osv. Mens arbejdet står på, tages der løbende stikprøver af sikkerheden og den tilsynsførende holder et vågent øje med, hvornår arbejdet er færdigt.

- Tilsynet er opfundet blandt andet for at sikre bedst mulig fremkommelighed ved gravearbejderne. Det er ikke nogen selvfølge, at entreprenøren har skiltet korrekt, så man ved, om man skal gå til højre eller venstre, når man som borger møder gravearbejderne.

Men her kan vi se, at tilsynet har gjort en forskel, så det er blevet bedre, fortæller Petter Møller, der er chef for ETK,

der er den driftsenhed, som står for tilsynet.

Men virker det?

De nye redskaber og initiativer er blevet taget godt imod og har efter alt at dømme gjort en forskel.

- Vi modtager kun ganske få opkald om gravearbejder nu, så indsatserne har formentlig haft en effekt. Men vi har også haft udfordringer, bla. med den tekniske løsning i SMS-ordningen.

Det vil blive ved at være en udfordring at sikre en rimelig fremkommelig for vores borgere og virksomheder, og vi skal hele tiden blive bedre, konstaterer Connie Graul.

Køge Kommune skal i løbet af efteråret evaluere ’gravekommunikationen’ og beslutte, om der skal justeres eller skiftes ud i redskaberne.

Teknik & Miljø / Oktober 2015

47

Natur & miljø

Bæredygtighed

Lokal handling med globalt perspektiv For kort tid siden kredsede en dansk astronaut rundt om jorden og så verden i et unikt perspektiv. Et bæredygtigt perspektiv? Det vælger Køge Kommunes Agenda-21 og Bæredygtigheds-pionerer i Det Grønne Hus, i hvert fald at håbe og arbejde på.

Køge KTC Årsmødeby 2015

Af | Jacob Skjødt Nielsen, chef for det Grønne Hus, cand. scient. soc.

Klimaforandringer, overforbrug af ressourcer, presset på biodiversitet og den globale befolkningstilvækst: De omfattende udfordringer ved den grønne omstilling af samfundet er ganske overvældende for de fleste mennesker. Men når mennesker rundt omkring på kloden bliver spurgt, vil langt de fleste egentligt meget gerne bidrage til en bæredygtig udvikling. Det er dog ikke altid til at gennemskue, hvad den enkelte borger eller virksomhed kan gøre – og i øvrigt være rimelig sikker på, at det er et væsentligt bidrag. For at vi kan komme dertil kræver det perspektiv, viden, koordination og det kræver inddragelse og dialog.

Ingen af de krav er uden deres egne indbyggede udfordringer, men hvis vi ind imellem forsøger at se tingene i astronauten Andreas Mogensens perspektiv er det måske ikke så uoverstigelig en udfordring alligevel.

48

Teknik & Miljø / Oktober 2015

De 7,3 mia. mennesker der bebor planeten i dag, er ikke blot en global udfordring, men et verdensomspændende potentiale. Hvis alle mennesker bidrager – blot en smule – er forandringskraften kolossal. Og skulle der være en enkelt der står over, så går det nok alligevel.

vi i fællesskab frem til rigtige og bedre løsninger, kan det inspirere de øvrige mia. af mennesker verden over til selv af skabe tilsvarende løsninger. Fokus på inddragelse af relevante aktører og konsekvent borgerinddragelse vil øge potentialet for forankring og erfaringsdeling mangedobles.

Inddragelse af borgere og aktører En masse mennesker er hver dag direkte beskæftiget med at skabe bedre løsninger til fremtidens samfund. Når vi bygger nye boliger og bydele, når vi anlægger infrastruktur og genrejser skov og naturområder, former vi fremtidens samfund og livsbetingelser.

Dette vigtige arbejde bør planlægges, så det ikke alene er den bedste tekniske løsning, men også en løsning som mange har ejerskab til og som kan formidles til inspiration for andre. Finder

Regional koordinering Et oplagt sted at starte vil være en tættere regional koordinering af de mange (grønne omstillings)projekter, der pågår i kommunerne rundt omkring i landet.

Der bør tages skridt til en målrettet og systematisk deling af viden og erfaringer fra eksisterende projekter – og flere fælles projekter på tværs for kommunerne. Når Køge Kommune i disse år gennemfører store infrastrukturprojekter indenfor service, erhverv og infrastruktur, bør de også være kendetegnet ved

Natur & miljø

at demonstrerer muligheder for bæredygtig udvikling på disse områder.

Erfaringerne fra et sådant arbejde skal formidles og tilrettelægges, så de kan anvendes andre steder.

Samarbejde og inddragelse Omkring 1 procent af Danmarks befolkning bor i Køge Kommune. Det er faktisk en meget passende andel til storskalaudrulning og demonstrationsprojekter. Oveni viser Ugebrevet A4s store kommuneundersøgelse fra 2013 at Køge Kommune er den mest gennemsnitlige kommune blandt alle i landet. Derfor bør Køge vælge at gå foran på udvalgte områder i den grønne omstilling – og inspirere andre til tilsvarende tiltag. De bedste og mest bæredygtige løsninger

skabes nemlig gennem vedholdende, langsigtet samarbejde og inddragelse af de relevante politiske og erhvervsmæssige aktører og samarbejdspartnere. Det kalder på nye former for regionalt og tværsektorielt samarbejde og borgernær dialog, hvilket Det Grønne Hus har erfaring med og gerne vil bidrage med. Hvis og når vi samarbejder og beslutter os for at al udvikling skal være grøn, bæredygtig udvikling er der god grund til at bevare optimismen. Det kræver blot perspektiv – globalt som lokalt. Og vi behøver end ikke flyve ud i rummet for at skabe det.

Fakta Det Grønne Hus er en selvejende institution, der er sat i verden for at fremme grøn omstilling hos borgere, foreninger og virksomheder og institutioner i Køge Kommune. Det sker gennem inddragelse og grønne projektsamarbejder mellem de relevante parter i og uden for kommunen.

Ses vi på Danmarks vigtigste fagkonference for natur og miljø?

Sæt kryds i kalenderen 8. og 9. juni 2016

Teknik & Miljø / Oktober 2015

49

Natur & miljø

Historier fra Groningen I sidste nummer af Teknik & Miljø bragte vi to artikler fra Groningen, Holland, med fokus på de massive ødelæggelser, som 50 års gasboringer i området har været årsag til. Bivirkningerne af gasudvindingen er bl.a. jordskælv, og op til 170.000 huse er derfor i fare for at styrte sammen. Nu har 21 kommuner, sammen med provinsen Groningen, lagt sag an mod staten for at stoppe gasudvindingen.

Center for sikre boliger opført på kun to måneder

Hollandsk gas-firma opretter center for ofre NAM, som er ejet af Shell og ExxonMobil, har på rekordtid bygget et ”Center for sikre boliger” med 200 ansatte, der skal hjælpe ofrene efter gasboringerne i Groningen.

Af | Line Unold, redaktør, Teknik & Miljø

I 2014 indgik det hollandske økonomiministerie og provinsen Groningen en aftale md NAM, selskabet bag gasudvinding på Groningenfeltet, en aftale om et erstatningsprogram, og oprettede en fond, som skal hjælpe de mange tusinder boligejere i området med at reparere, genopbygge og jordskælvssikre deres boliger.

På rekordtid blev det nye ”Center for sikre boliger” (Centrum veilig wohnen), bygget og stod klar til brug i januar 2015. Arjan Van de Leur, Kommunikati-

50

Teknik & Miljø / Oktober 2015

onschef i det nye center forklarer: -Centeret åbnede på baggrund af en aftale, indgået mellem NAM, provinsen og staten. Det skal være en uafhængig, neutral organisation, som skal hjælpe de mange tusinder husejere her i Groningenområdet med at få udbedret skader og fremtidssikre deres huse.

Centeret blev oprettet, fordi folk ikke stolede på, at NAM var neutrale i deres vurdering af skaderne.

På det halve år vi har været i gang, har vi modtaget 18.000 skadesanmel-

delser, men der er mange, mange flere på vej. De fleste af skaderne er revner og småskader, men vi har også nogle meget store sager, hvor der er op til 10 eller flere skader på en bygning. Vi vil derfor forstærke husene, men det er svært, fordi både husene og skaderne er forskellige. I denne sommer er vi gået i gang med at skifte skorstene ud og har revet over 100 skorstene ned på to måneder. Mange skorstene revner på grund af jordskælvene og er potentielt farlige. De bliver de skiftet ud med

Natur & miljø

Teknik & Miljø fik mange og vigtige informationer af disse tre medarbejdere fra afdelingen for miljø og bæredygtighed i regionen Groningen. Fra vestre: Ans Bekkering, Jeroen Bakker, Henny Dreise.

Fotos: Line Unold

en stålskorsten, beklædt med noget, der minder om mursten. Vi forventer at nedrive 800 skorstene inden årets udgang.

Ud over at vi forstærker husene, har vi også en aftale med staten om at energisikre husene fra en statslig pulje til forbedring af jordskælvsramte huse.

Derfor er der mange, som får sat solceller op på tagene, samtidig med, at de fx får repareret skader i mure og sokler.

Centeret er 100 procent finansieret af NAM. Kan man så påstå, at I er neutrale?

-Ja, det er rigtigt. Centeret er 100 procent finansieret af NAM. Men vi mener, at vi er i stand til at løsrives os så meget fra NAM, og få dem så meget på distance, at vi kan opnå uafhængighed – og opnå tillid fra borgerne i Groningen. Den største bivirkning af jordskælvene, er jo de følelsesmæssige konsekvenser. Folk er bange for at sove i deres soveværelser, bange for, at der skal ske deres børn noget. DET er det virkeligt store problem. Derfor er det selvfølgelig vigtigt, at folk har fuldstændig tillid til os.

Dialog-bord Samarbejdet mellem NAM, staten og provinsen har også udmøntet sig i et ”dialog-bord”, som blev nedsat i januar 2014. Her mødes de involverede parter for at følge op, diskutere og blive enige

om fremtidige planer.

-Men det blev mere kompliceret end forventet, fortæller Jeroen Bakker, chefkonsulent med speciale i gasproduktion og jordskælv i regionen Groningen, og fortsætter: - Problemerne var meget større end vi havde forudset. Dialogbordet var et eksperiment, og vi løb hurtigt ind i problemer omkring lovgivningen på området. Men vi gjorde trods alt fremskridt og kom frem til nogle fælles beslutninger. Blandt andet er den fremadrettede aftale, om at energioptimere bygningerne, et resultat af dette.

Men det problem, der stadig mangler at blive afklaret, er, hvordan det fysisk og økonomisk skal blive muligt at forstærke alle de mange tusinde huse i området i løbet af de næste år.

-Nogle vurderinger peger på 170.000 huse, andre på 90.000, men staten har hidtil kun afsat midler til at forbedre 5000 huse. Det er en håbløs opgave, forklarer Ans Bekkering, ingeniør og ekspert på miljø og gas i afdelingen for miljø og bæredygtighed i regionen Groningen.

Læs mere fra Groningen næste side

fakta • ’Centrum veilig wohnen’, center for sikre boliger, åbnede i januar 2015.

• Centeret er finansieret af gasselskabet NAM, der er et joint venture mellem Royal Duch Shell og ExxonMobil.

• Den økonomiske hjælp, til de mange boligejere i Groningenområdet, stammer fra en fond, der blev oprettet ved et forlig i 2012.

• Fonden skal blandt andet: 1) Yde hjælp til professionel og uvildig vurdering af skaderne, 2) Se på konsekvenser på hussalgsmarkedet 3) Yde økonomisk støtte til boligejere der har fået ødelagt deres huse 4) Forstærke husene mod fremtidige jordskælv og 5) Yde økonomisk bistand til energioptimering af husene (som en ekstra indsats).

Teknik & Miljø / Oktober 2015

51

Natur & miljø

Fortvivlede beboere på Groningen-gasfeltet kan ikke sælge deres huse

Vi er tvunget til at blive boende Miriam og Pieter er naboer i den lille hollandske by Woldendorp, nordøst for Groningen.

Begge har set deres livsprojekter synke i jorden, på grund af eftervirkningerne af gasboringerne på Groningenfeltet. Jordskælvene i området har ødelagt deres huse så meget, at de er blevet usælgelige.

Af | Line Unold, redaktør, Teknik & Miljø

-Det har vendt vores verden på hovedet. Vi er stavnsbundne. Der er ingen, overhovedet INGEN der vil købe vores hus nu, fortæller Miriam Mercuur van der Meer. Familien købte huset, den gamle badeanstalt, i byen Woldendorp for ti år siden og totalrenoverede det. Men det var en beslutninger, som familien kom til at fortryde eftertrykkeligt.

-Vores finansminister har lovet en hurtig forstærkning af de udsatte huse i området, men der er ingen der tør tro på det. Der er så utrolig mange huse der skal ordnes. Myndighederne skriver den ene rapport efter den anden, men der SKER ikke noget. Det er til at blive vanvittig af. Vi venter og venter og bliver mere og mere møre og skøre af det.

Det er et psykisk pres uden lige. Der er ikke noget perspektiv længere. Vi kan ikke komme videre med vores livsprojekter. Vi er fastlåste. Vi havde planer om at flytte, men vi kan ikke komme herfra, fortæller Miriam, der selv arbejder som journalist i den sydlige del af Holland, og derfor må køre langt på arbejde. Hendes mand er møbeldesigner, men er sygemeldt pt. på grund af det psykiske pres, som husproblemerne har skabt.

Giv mig min frihed tilbage -Jeg siger til NAM: ”Giv mig min frihed tilbage”. Vi vil have vores frihed

52

Teknik & Miljø / Oktober 2015

til at sælge og flytte væk, men det er fuldstændig udelukket lige nu, siger Miriram, med knyttede næver, mens hun undertrykker gråden i stemmen og blinker med øjnene for at holde tårerne tilbage. Familien havde store planer om at bygge deres møbeldesignfirma op, med værksted i den gamle idrætssal, der er bygget i forbindelse med huset, men har måttet opgive alle planerne på grund af de mange – og nye, sætningsskader og revner i murværket.

-Vi tør heller ikke begynde at renovere på overetagen, som vi ellers havde planlagt for længe siden. Det er simpelthen for risikabelt, for farligt. Vi

baggrund: Teknik & Miljø besøgte Groningen området i slutningen af august i år, for at dokumentere de ødelæggelser, 50 års gasboringer i området har været skyld i. Ødelæggelserne er meget mere omfangsrige, end vi på redaktionen havde forestillet os. Alle de mennesker, som Teknik & Miljø talte med, berettede om frygten for jordskælvene, som tager til i antal, år for år. Frygten for at deres hjem styrter sammen, og frygten for at de ikke kan sælge deres huse, er meget reel og nærværende.

I Teknik & Miljø september 2015, bragte vi de to indledende artikler om sagen.

tør ikke lade vores børn sove i den del af bygningen.

Jeg bor i et korthus Pieter Staple, som også bor i byen Woldendorp, købte sin livsdrøm for ti år siden; en gammel nedlagt kirke fra 1949, som han havde planer om at omdanne til et musikteater og forsamlingshus, til glæde for lokalsamfundet. Nu har Pieter skrinlagt sit drømmeprojekt: -Det er trist. Meget trist. Jeg havde jo en drøm om at bygge stedet her op til et levende rum med musik og kultur, hvor de lokale kunne mødes. Men den drøm bristede, da jeg fandt ud af, at bygningen er ved at falde helt fra hinanden. Murene buler ud af på grund af de mange jordskælv, så taget til sidst ikke har noget at ligge på. Og ja, så kan du jo gætte dig til, hvad der sker, forklarer Pieter mens han peger op på tagbjælken, hvor man tydelig ser en stor revne i sammenføjningen mellem taget og muren.

Pieter har i årevis kæmpet med myndighederne og NAM om erstatning.

Sagen kører lige nu, men det lader til, at den vil falde ud til Pieters gunst.

NAM har allerede genhuset Pieter i en lejebolig, indtil sagen bliver afklaret.

-Nu bor jeg i en ok lejlighed, men det er jo også livsfarligt at bo her. Det er ligesom et korthus, der kan falde sammen, når som helst, siger Pieter

natur & miljø

og kigger op mod loftet i det store kirkerum.

-Den sidste tid har jeg sovet i kapellet, en bygning her ved siden af, som myndighederne mener ikke er helt så farlig. Jeg havde min seng stående der, hvor de opbevarede kisterne med de døde. Men det gjorde mig såmænd ingenting. Jeg er ikke så bange af mig, smiler Pieter, mens vi andre gyser en smule ved tanken.

En tragedie for hele regionen Ans Bekkeringen, ingeniør og seniorpolitisk rådgiver i afdelingen for miljø og bæredygtighed i regionen Groningen, tilføjer: -Det sørgelige ved det hele, tragedien for dette område, er, at der ikke er nogen der tør opføre nye bygninger.

Udviklingen går helt i stå. Ingen tør investere i området og det er meget fortvivlende.

Henny Dreise, jurist i afdelingen for miljø og bæredygtighed i regionen Groningen, er forundret over, hvor meget ødelæggelserne efter jordskælvene fylder i hendes daglige arbejde: -Jeg forestillede mig, at vi her i miljøafdelingen skulle tage os af giftgrunde og sager af den art, ikke af ødelæggelser forårsaget af jordskælv! Det er meget mærkeligt, men som du jo selv har oplevet, er jordskælvene en meget nærværende problematik og en reel bekymring for rigtig mange mennesker her i Groningen.

Til venstre: Miriam Mercuur van der Meer bor i et jordskælvsramt hus i den lille by Woldendorp med sin mand og to børn. De kan ikke sælge huset nu, på grund af skader i murværket, forårsaget af de mange jordskælv i området.

Til højre: Alvorlig jordskælvs-revne i Miriam Mercuur van der Meers hus.

Fotos: Line Unold

” Vi vil have vores frihed til at sælge og flytte væk, men det er fuldstændig udelukket lige nu”

Skal du også med til den vigtigste konference i Danmark om forvaltning af natur og miljø?

Sæt kryds i kalenderen 8. og 9. juni 2016

Teknik & Miljø / Oktober 2015

53

Tema: årsmøde køge

54

Teknik & Miljø / Oktober 2015

Natur & MIljø

socialt medie som workshop

Danske Parkdage 2015 på

Instagram

De grønne områder i Esbjerg var veltrimmede, da deltagerne i Danske Parkdage ankom. De blev imponerede af det de så og gav siden deres bud på, hvordan byen kan udvikle de grønne områder.

Af | Michael Nørgaard, fagskribent, cand.techn.soc.

Tre ud af fire danskere har en smartphone, men kun hver femte bruger det sociale medie Instagram.

Formentligt ligger deltagerne i Danske Parkdage også på det gennemsnit. Men det med brugen af Instagram blev der for alvor lavet om på ved årets konference, hvor deltagerne i de fire centrale ekskursioner og workshops fik til opgave at afrapportere via Instagram.

De fire workshops var helt konkrete opgaver ude i byen, som værtsbyen Esbjerg Kommune havde stillet deltagerne, i forhold til temaer som bevægelse i hverdagen, landskabskiler og udflugtsmål langs kysten. Og evalueringen viser, at netop disse workshops, med konkrete opgaver kombineret med brugen af Instagram, er den aktivitet, der har fået den bedste vurdering af konferencedeltagerne.

- Vi er glade for at udfordre konference-konceptet, så deltagerne selv kan være aktive med faglige udfordringer og brugen af de sociale medier. Selvom man kun kunne deltage i een workshop ud af fire, så betyder den hurtige billede-formidling, at man kommer tæt på det hele, lyder vurderingen fra stadsgartner Kirsten Lund Andersen, der er formand for Park- og Naturforvalterne og medarrangør af Danske Parkdage.

Også landskabsarkitekt Mette Esbjerg Jørgensen fra værtskommunen Esbjerg, der havde planlagt de fire

Foto | Danske Parkdage 2015

workshops, var meget tilfreds med de afholdte workshops.

– Det er helt overvældende – og ubetaleligt – at få så mange dygtige fagfolk til at give sparring og forslag til, hvordan vi kan udvikle vores grønne områder. Og med Instagram har vi også billeder, der kan fastholde de mange faglige input, siger Mette Esbjerg Jørgensen.

Grøn bevægelse skaber jobs Og workshops på Danske Parkdage fangede på mange måder selve temaet for konferencen, nemlig ”Grøn bevægelse”. Temaet blev bl.a. belyst af professor Frank Søndergaard Jensen fra IGN. Han fortalte, at danskerne årligt bruger næsten 30 mia. kr. på friluftsliv og det er eksklusiv aktiviteter på sportsbaner og hjemme i haven. Med diverse fradrag og korrektioner, så svare det til at friluftsaktiviteterne bidrager med 18 mia. kr. til bruttonationalproduktet og at sektoren giver beskæftigelse til, hvad der svare til 28.000 fuldtidsansatte. Så også økonomien kan levere rigtigt gode argumenter for at grønne områder og faciliteter bør prioriteres.

Active living Lektor Jasper Schipperijn, SDU, gav sine bud på, hvordan man kan understøtte, at danskerne bliver mere aktive,

så man kan knække kurven med et stigende antal overvægtige personer og de sundhedsmæssige konsekvenser af, at vi sidder for meget stille. Jasper Schipperijn pegede på, at fysisk aktivitet skal integreres i dagligdagen, så det spiller sammen med arbejde, transport og fritid og at de fysiske rammer som oplyste stier og god udsigt appellerer til borgerne og fremmer bevægelse. Men også organisering og forankring både politisk og administrativt er vigtig for, at kommunerne kan skabe de rigtige rammer for active living, lød budskabet fra Jasper Schipperijn.

Hvis du vil vide mere: Se billeder m.m.

Parkdage på fra Danske Instagram : #parkdage1 5 og find præsentat ioner fra konference n via www.parko gnatur.dk.

Teknik & Miljø / Oktober 2015

55

Natur & Miljø

Generalforsamling

Naturen i byen Ved årets generalforsamling i Park- og Naturforvalterne var 4 bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter på valg. Der var genvalg til alle, og også stor opbakning til at relancere foreningens vintermøde under temaet Naturen i byen.

Af Michael Nørgaard, fagskribent, cand.techn.soc.

Danske Parkdage 2015 i Esbjerg var den 16. udgave af konferencen, der afholdes i et samarbejde mellem Parkog Naturforvalterne og IGN på Københavns Universitet. Og traditionen tro, så er konferencen også stedet, hvor Park- og Naturforvalterne afholder generalforsamling. Årets udgave bød på valg til 4 bestyrelsesposter og 2 suppleanter, og der var genvalg til alle 6. Se oversigten over bestyrelsen herunder.

2015 var også året, hvor foreningen kunne markere 60 års jubilæum. Foreningen blev stiftet af 26 medlemmer i 1955 som Stads- og Kommunegartnerforeningen, hvor medlemskab forudsatte, at man havde ledelsesfunktioner. Først i 1990`erne ændres dette, så menige medarbejdere også kan være medlemmer. I dag har foreningen i omegnen af 210 medlemmer, der både er ledere og medarbejdere. Og foreningen oplever, at netop nogle medarbejdere i medlemskredsen er meget pressede.

Det konstaterede formand Kirsten Lund Andersen i sin beretning.

- På en række arbejdspladser føler vores medlemmer, at de er pressede med for mange opgaver og at der hverken er tid eller penge til at deltage i eksterne

56

Teknik & Miljø / Oktober 2015

aktiviteter som kan bidrage til at vedligeholde viden og fagligt netværk. Vores holdning er, at det går ud over kvaliteten i opgaveløsningen, og at manglende prioritering af disse muligheder i sidste ende også bliver dyrt for arbejdspladsen, sagde Kirsten Lund Andersen. Man mærker bl.a. at det kniber med tiden til at være aktiv i foreningens netværksgrupper, og for nogle er deltagerprisen til Danske Parkdage også for høj, i forhold til det budget som er til rådighed.

Danske Parkdage er foreningens flagskib, men også Nordic Green Space Award er en vigtig aktivitet. – Vi har fået rigtig god omtale af de to bedømmelser vi har haft under Nordic Green Space Award i 2014, men vi skal blive endnu bedre til at opmuntre ansøgere til at søge. Det er en vigtig prioritering for os i den kommende periode, fortalte Kirsten Lund Andersen. Nordic Green Space Award er et samarbejdsprojekt med foreningens søsterorganisationer i Norge og Sverige.

Naturen i byen Kirsten Lund Andersen fortalte også, at foreningen relancerer det årlige vintermøde, og at temaet for mødet i januar

2016 bliver Naturen i byen.

– Det er et tema som rummer en masse spændende faglige problemstillinger i forhold til planter og biodiversitet, men også vigtige spørgsmål i forhold til byudviklingen, fortalte Kirsten Lund Andersen på generalforsamlingen.

Park- og Naturforvalternes bestyrelse 2015-2016: Formand Kirsten Lund Andersen formand Aalborg Kommune Næstformand Mette Esbjerg Jørgensen, Esbjerg Kommune Kasserer Tine Meide Kierkegaard, Kolding Kommune Bestyrelsesmedlem Steen Himmer, Gentofte Kommune Bestyrelsesmedlem Karsten Linding, Ballerup Kommune Bestyrelsesmedlem Hans Ove Pedersen, pensioneret, tidl. LTK Bestyrelsesmedlem Henriette Lunn Vonsbæk, Københavns Kommune Suppleant Christina Kastrup Madsen, Furesø Kommune Suppleant Kirsten Høi, Herlev Kommune

Natur & miljø

Køge:

Fusion af vej- og park og ejendomsdrift Den 1. april 2014 blev der skrevet vej- og park-historie da ”Entreprenør Teknik Køge” blev til ”Ejendomme Teknik Køge”. Den nye organisation har ca. 190 medarbejdere, der står for store dele af den daglige bygningsvedligeholdelse og vej og park-drift i Køge Kommune. Fokus er på at skabe effektive nye og effektive arbejdsformer.

Af | projektkonsulent Anne Højbjerre og chef for ETK Petter Møller

Bagved beslutningen om en fusion mellem vej- og park og kommunens daværende ejendomscenter i een enhed lå et politisk og administrativt ønske om at skabe en stærk synergi i varetagelsen af det samlede ansvar for vedligeholdelse af Køge Kommunes eksisterende værdier med fokus på løbende forbedringer af bygningsmassen og vejkapitalen.

Det blev en fusion mellem den kommunalt ejede, men på ”privat-vilkår drevne virksomhed” Entreprenør Teknik Køge, som med eget årsregnskab og eget politisk § 17. stk 4-udvalg gik sammen med Ejendomscenteret i Teknik- og Miljøforvaltningen, som er rammestyret.

Det ”tidligere ETK” bød på driftsog mindre entreprenøropgaver i Køges nærområde og de kommunale opgaver med det grønne og det sorte blev udbudt, hvor ETK kunne byde. Virksomheden blev således konkurrenceudsat og var en udførende virksomhed med forvaltningen som bestiller, en såkaldt ”BUM-model”.

Den del af Kommunens Ejendomscenter som var med i fusionen var den del som havde ansvaret for drift- og vedligehold af Køge Kommunes samlede ejendomsportefølje, samt den kommunale rengøring. Ved fusionen udskiftede personale fra det på rådhuset placerede ejendomscenter sin fysiske placering til Høgevej i Køge, hvor ETK og materielgården har til huse. Ved konstitueringen af det nye byråd i 2013 nedlagde man det tidligere § 17. stk.

4-udvalg og oprettede et stående Ejendoms- og Driftsudvalg med det fulde

ansvar for drift- og vedligehold af alle Køge Kommunes bygninger og arealer, herunder veje og grønne områder, den kommunale rengøring samt anlægsprojekter indenfor byggeområdet. Herved var vejen banet for at kunne gøre op med den gamle udfører / bestiller rolle.

En solid professionel kerneorganisation på driftsområdet Med det nye ETK var der nu skabt en solid professionel kerneorganisation med alle relevante kompetencer, som fra at være en selvstændig virksomhed med eget årsregnskab blev rammestyret og en del af Teknik- og Miljøforvaltningen.

Det nye ETK har ud over de tidligere ansvarsområder fået ansvaret for ejendommenes drift- og vedligehold, den kommunale rengøring samt alle borgerhenvendelser via den borgerrettede app ”Giv et Praj”. Efter politisk stillingtagen udarbejder ETK de servicedeklarationer og kvalitetsnormer for det arbejde der skal udføres. Ligeså er der udarbejdet retningslinjer for vedligeholdelse af kommunens bygninger. Fremadrettet er det ETK, der administrerer og forestår udbud på fx rengøringsområdet. Dette ud fra en betragtning om, at den nødvendige viden om vedligeholdelse findes hos de der udfører arbejdet.

Køge KTC Årsmødeby 2015

ETK løser fortsat - på konkurrencedygtigt grundlag - opgaver for staten, selvejende institutioner, nabokommuner, grundejerforeninger og boligselskaber samt andre forvaltningsgrene af kommunen, og spiller aktivt sammen med Køge lokale erhvervsliv. Virksomheden deltager således i relevante by- og erhvervsnetværk og deltager i møder med Arbejdsgiverforening og Køge Erhvervsudviklingsråd og har dermed tæt kontakt til byens og institutionernes brugere.

ETK er i stadig udvikling og flere myndighedsopgaver og håndtering af borgerhenvendelser overflyttes løbende fra forvaltningens andre enheder til ETK. ETK bistår også aktivt med at løse Køge Kommunes beskæftigelsesindsats i et tæt samarbejde med Køge Kommunes egne aktiveringstilbud til arbejdsmarkedsparate ledige (kaldet Projektcenter Køge Bugt), som har lokaler på samme matrikel som ETK.

Teknik & Miljø / Oktober 2015

57

BYG & BOLIG

Køge:

Undersøgelse af brugertilfredshed i byggesager Køge Kommune ønsker løbende at udvikle og styrke brugertilfredsheden overfor vores kunder. Som et led heri gennemfører vi løbende brugertilfredshedsundersøgelser. Resultaterne har været en øjenåbner, som vi nu arbejder aktivt med at drage det fulde udbytte af.

Af | Ina Sidor, byggesagsassistent og Casper Toftholm, planchef, Køge Kommune

58

Teknik & Miljø / Oktober 2015

Køge KTC Årsmødeby 2015

Byg & bolig

”Hvordan oplevede du servicen fra kommunen i forbindelse med din ansøgning? Har du forslag til, hvordan kommunen kan blive bedre til byggesager?”

Sådan lyder nogle af de spørgsmål, som borgere og virksomheder i Køge får tilsendt, når de har været i kontakt med kommunen om en byggesag.

I Køge Kommune har vi særligt fokus på brugertilfredshed og erhvervsservice. Derfor indførte vi i januar 2015 tilfredshedsundersøgelser ved byggesagsbehandlingen, så vi hurtigt kan få at vide, om der er noget, vi bør gøre anderledes. De første resultater har været lidt af en øjenåbner. Vi har fået input om alt fra dårlige telefonforbindelser til forslag om, hvordan vi kan forbedre sagsbehandlernes møde med kunderne. Brugertilfredshedsundersøgelserne er et to-årigt projekt, og det er planen, at undersøgelserne skal udbredes til andre forvaltninger i kommunen på sigt.

Grønne, gule og røde sager Brugertilfredshedsundersøgelserne er en udløber af et projekt til forbedring af kommunens erhvervsservice, som Køge Kommune startede op i 2014. Projektet omfatter bl.a. at alle erhvervssager screenes og kategoriseres efter sværhedsgrad og tyngde fra grøn, gul til rød, hvor grønne sager defineres ved at være ukomplicerede, veloplyste sager.

Virksomhederne bliver orienteret om kategoriseringen af deres erhvervssager samtidig med, at de bliver oplyst om forventet sagsbehandlingstid, sagsbehandler, og om virksomhederne eventuelt skal komme med flere oplysninger til deres ansøgning. På den måde håber vi at få styrket den fælles forståelse mellem virksomhed og kommune: Hvad kan virksomheden forvente af kommunen? Og hvilke forventninger har kommunen til dem?

For at udvikle kommunikationsfladen yderligere, blev det som en

del af de nye erhvervsservicetiltag besluttet, at igangsætte et pilotprojekt på netop byggesagsområdet, hvor der i sagsbehandlingen af erhvervs og borgersager gennemføres brugertilfredshedsundersøgelser.

Sådan gør vi I årets to første kvartaler har vi udsendt i alt 240 invitationer til tilfredshedsundersøgelsen. I det første halvår af 2015 har vi haft en svarprocent på 24. Vi sender automatisk en reminder til de kunder, der ikke indsender deres besvarelse efter 7 dage for at få svarprocenten op.

Vi opererer med fire forskellige spørgeskemaer, der er målrettet den sagsbehandling, kunderne modtager.

Hvert spørgeskema rummer fem til syv spørgsmål. Skemaerne udsendes i sager, hvor der gives erhvervstilladelse, privattilladelse, eller afslag på en byggetilladelse, samt ved telefoniske henvendelser. Skemaerne udsendes enten som mail eller via sms.

Skemaet skal først og fremmest måle kundernes tilfredshed med sagsbehandlingen , men vi ser også på, hvilke indgangsportaler kunderne benytter sig af; e-mail korrespondance, telefonisk kontakt eller personlig henvendelse i Borgerservice eller via erhvervsservice. Disse informationer bruges til at danne et overblik over, hvordan man i byggesagsområdet kan styrke indsatsen for at øge tilfredsheden, og hvor der ikke er det samme behov for at sætte ind. Byggesagsområdet modtager ugentligt 4 rapporter via spørgeskemasystemet, hvor ugens besvarelser fremgår som graf og i skematisk form.

Fordele og ulemper Systemet og skemaerne er udarbejdet sammen med en lokal virksomhed ASPEKT, og i fællesskab evaluerer vi løbende på skemaernes og spørgsmålenes kvalitet samt på videreudvikling

af selve systemet. Seneste udvikling af systemet går på en registrering af såkaldte hvide sager, også kaldet forespørgsler, som teamet modtager mange af dagligt. På nuværende tidspunkt registreres en telefonisk forespørgsel på et stykke papir, men fremadrettet vil en elektronisk boks registrere indberetningen, og melde samlet antal henvendelser tilbage til videre statistik.

En anden videreudvikling som er på tegnebrættet – er muligheden for at trække krydsreferencer imellem de forskellige spørgsmål. Funktionen vil gøre det muligt at trække statistik på eksempelvis, hvor mange borgere der har været tilfredse eller meget tilfredse med deres sagsbehandling, og samtidig har benyttet sig af digital kontakt til kommunen. Via funktion vil det være muligt at finde frem til, hvad der for borgeren giver den bedste værdi og oplevelse, når der er behov for kontakt til kommunen.

Arbejde fremadrettet Foruden at vi i byggeteamet udsender løbende tilfredshedsundersøgelser på den enkelte sag, foretager Epinion årligt en generel undersøgelse af Køge Kommunes erhvervsklima. Den årlige serviceundersøgelse samt brugertilfredshedsundersøgelserne, som vi løbende udsender i kommunen, sikrer et solidt fundament for sagsbehandlingen fremover. Arbejdet skal fremadrettet bruges som udgangspunkt for yderligere optimering i kommunen samt hjælperedskab til bedre og hurtigere sagsbehandling. Det er op til politikerne i Køge Byråd, om tilfredshedsundersøgelserne skal udbredes til andre forvaltninger i kommunen. Foreløbig har vi fået flere tilfredse kunder i butikken i byggesagsafdelingen, og vi er i fuld gang med at gøre sagsbehandlingen endnu mere smidig.

Teknik & Miljø / Oktober 2015

59

Tema: årsmøde køge

Byledelse for fagchefer

Danske byer skal ledes og udvikles strategisk Kommunerne står overfor store udfordringer, som kræver benhård prioritering og strategisk udvikling. Et masterclassforløb i STRATEGISK BYLEDELSE FOR FAGCHEFER skal klæde kommunale fagchefer på til at håndtere fremtidens udfordringer i kommunerne og bidrage til bedre samarbejde mellem politikere, direktører, fagchefer, eksterne interessenter og ikke mindst borgerne. Over halvdelen af landets direktører i kommunerne har allerede deltaget i STRATEGISK BYLEDELSE FOR DIREKTØRER, som nu udbydes til fagchefer.

Af | Kristoffer Soelberg, DANSK ARKITEKTUR CENTER

Foto | Signe Cecilie Jochumsen og Eva Kirstine Fabricius

Styring og ledelse i kommunerne er ikke nogen let opgave, og det ser ikke ud til at blive lettere i fremtiden. De fleste kommuner står overfor betydelige udfordringer med faldende befolkningstilvækst, stigende sundhedsudgifter, flere ældre, digitalisering og tiltrækning af arbejdspladser – for bare at nævne et par stykker. Samtidig er kommunen på mange måder altomfavnende for borgernes dagligdag. Gælder det en families oplevelse af pasningstilbud, en god skolegang, vejen til arbejde, mulighed for søndagsture i det grønne eller en tur i svømmehallen om eftermiddagen, er der altid kommunale prioriteringer

bag. Derfor er strategisk byledelse og tværgående samarbejde mellem forvaltningerne afgørende, når udvikling af fremtidens byer og kommuner er på dagsordenen. Det er nogle af tankerne bag kompetenceudviklingsforløbet STRATEGISK BYLEDELSE, som netop nu lanceres til fagchefer.

60

Teknik & Miljø / Oktober 2015

Over 60 procent af landets kommuner STRATEGISK BYLEDELSE FOR DIREKTØRER er allerede en stor succes med langt over halvdelen af landets kommuner repræsenteret med en kommunaldirektør, teknisk direktør eller udviklingsdirektør på et af de fire hidtidige hold.

En af deltagerne er Tomas Horsholm Therkildsen, kommunaldirektør i Næstved Kommune, der har været særligt inspireret af de internationale cases på forløbet.

- Det er spændende at se, hvordan andre arbejder. Ser man fx på Bilbao, hvor vi har været på studietur, er byen gået fra at være en taberby i udkantsSpanien til at være en spændende kulturby med en masse videntunge erhverv. Det er inspirerende at se, hvad der er muligt med en knivskarp strategi, fortæller Tomas Horsholm Therkildsen og fortsætter.

- Det var bl.a. interessant at høre

planlægning

om koblingen mellem det tekniske, organisatoriske og økonomiske. Der er ikke mange byer, som har penge til at finansiere byudvikling. Derfor sker det ofte i samarbejde med fonde, virksomheder, pensionskasser m.fl. Det handler altså ikke kun om at komme med de gode ideer, men lige så meget om at finde finansiering og etablere de rette samarbejder mellem forskellige aktører.

Nu også for fagchefer Dansk Arkitektur Center, som driver STRATEGISK BYLEDELSE FOR DIREK-

Partnerne bag STRATEGISK BYLEDELSE er et partnerskab mellem Kommunalteknisk Chefforening (KTC), Kommunaldirektørforeningen (KOMDIR) og Realdania. Dansk Arkitektur Center (DAC) er ansvarlig for STRATEGISK BYLEDELSE FOR FAGCHEFER, som gennemføres i samarbejde med Dansk Byplanlaboratorium. Forløbet tæller fire seminarer og en studietur.

Hold 1 starter februar 2016 Første hold starter primo februar 2016 og slutter ultimo februar 2017. Der vil blive oprettet flere hold over tid.

• Tilmeldingsfrist 6. november 2015 • Pris: 39.800 kr. (opkræves i to rater over to budgetår) • Læs mere på dac.dk/da/dac-cities/ strategisk-byledelse Datoer • 3. februar 2016 • 27. april 2016 • 22. - 24. august 2016 • 23. november 2016 • 22. februar 2017

TØRER, er også udbyder af læringsforløbet for kommunale fagchefer i samarbejde med Dansk Byplanlaboratorium.

Det skal blandt andet være med til at sikre omstilling og implementering på tværs af forvaltninger i kommunerne.

- Vi har nu udformet et forløb skræddersyet til fagchefer, som arbejder tæt på den kommunale topledelse. Det kan være plan- og miljøchefer, men også erhvervs-, kultur- og udviklingschefer.

Hele pointen er at få et bredt spektrum af fagchefer repræsenteret, så vi kommer hele vejen omkring den strategiske udvikling af danske byer og kommuner.

Strategisk byledelse handler om en tværgående tilgang, dvs. ikke kun om byers fysiske udvikling. Og fagchefer er en krumtap i den daglige håndtering af danske byers udfordringer og muligheder, idet de har ansvaret for at omsætte strategier og visioner til konkrete projekter og handling, fortæller Anna Esbjørn, netværkschef i Dansk Arkitektur Center.

STRATEGISK BYLEDELSE FOR FAGCHEFER er et nyt etårigt kompetenceudviklingsforløb for fagchefer i danske kommuner. Forløbet har plads til 25 deltagere og er bygget op som en masterclass, et netværk og et læringsrum, som skal gøre deltagerne i stand til at handle strategisk i forhold til de udfordringer, som den enkelte kommune står overfor. Derudover er hensigten at skabe et fortroligt rum blandt fagcheferne, hvor barrierer og udfordringer deles igennem fælles sparring, diskussion og refleksion.

CASE: Høje-Taastrup Tidligere deltager Lars Holte, kommunaldirektør i Høje-Taastrup Kommune.

- Som andre vækstkommuner står vi i Høje-Taastrup overfor en positiv udfordring med store byudviklingsaktiviteter og befolkningstilvækst på ca. 20 procent over de kommende 10-20 år. Ved at deltage i STRATEGISK BYLEDELSE har vi fået en masse inspiration og især tre ting har bidt sig fast: • For det første har de forskellige besøg givet os inspiration til, hvordan strategisk byudvikling kan gøres til strategisk kommuneudvikling. Hold fast i en stærk vision og brug så de strategiske anledninger som byudviklingen medfører til at løfte strategiske spørgsmål for hele kommunen.

• For det andet er vi begyndt at arbejde strategisk med byudviklingsbegreber, som fx ’åbningstræk’, som i sin enkelthed handler om at finde et konkret fikspunkt til at sætte en byudviklingsproces i gang. I vores tilfælde med området Nærheden har vi valgt at fokusere på etablering af en ny ’state of the art’-folkeskole.

• For det tredje har vi fået syn for sagn i forhold til, hvilke organisatoriske udfordringer store byudviklingsprojekter fører med sig. Strategisk byudvikling gøres forskelligt rundt om i verden, men alle steder udfordrer det den traditionelle fagopdeling imellem forvaltninger og fagligheder.

Tilmelding Dansk Arkitektur Center, projektkoordinator Charlotte Buch E: cbu@dac.dk T: 5166 0108

Den nationale konference på natur- og miljøområdet Nyborg Strand - 8. og 9. juni 2016 Tilmelding og program offentliggøres i februar 2016

Teknik & Miljø / Oktober 2015

61

Nyt om navne Flemming Lehbert Sørensen ny direktør i Rebild Rebild Kommune har ansat Flemming Lehbert Sørensen som direktør med særligt ansvar for Center Natur og Miljø, Center Plan, Byg og Vej og Fællescenter Sekretariat.

Flemming Lehbert Sørensen har tidligere været en meget synlig formand for KTCs faggruppe for Natur og overfladevand i 6 år, og han har de sidste par år løftet en stor opgave for KTC som repræsentant i evalueringsarbejdet omkring vandsektorloven. Flemming Lehbert Sørensen er 46 år og kommer fra en stilling som Natur- og Miljøchef i Holstebro Kommune. Han har været Natur- og Miljøchef i otte år og har derudover erfaringer fra ansættelser i KL og Dansk Landbrug.

- Jeg glæder mig meget til det nye job – og især til at arbejde med teknik- og miljøområdets mange opgaver på en måde, så borgerne oplever både lydhørhed og høj kvalitet i vores opgaveløsning, siger Flemming Lehbert Sørensen.

Kommunaldirektør Jes Lunde siger: - Vi er yderst tilfredse med, at vi har fundet en så erfaren profil som Flemming. Han har stor erfaring fra mange år på chefniveau i Holstebro Kommune, og han har en stor faglig viden, som vi glæder os til at få gavn af i Rebild Kommune.

Direktør i Varde Kommune går på pension Direktør for Plan, Kultur og Teknik i Varde Kommune, Bent Peter Larsen, går på pension til foråret. Bent Peter Larsen har været ansat som direktør i Varde Kommune på en femårig åremålskontrakt, der udløber den 31. marts 2016.

Kommunaldirektøren forventer, at stillingen vil blive genbesat pr. 1. april 2016.

62

Teknik & Miljø / Oktober 2015

Hanne Stensen Christensen er ny direktør i Lejre Kommune Hanne Stensen Christensen bliver medlem af koncerndirektionen med særligt ansvar for ejendomme, trafik, planog kommunestrategi, natur, miljø, kultur og fritid m.v. – altså et bredt ansvarsområde.

Hun kommer med 13 års ledererfaring både fra Frederiksborg Amt og fra Næstved Kommune, hvor hun senest har været centerchef for Center for Miljø og Natur. Hanne Stensen Christensen er formand for KTCs faggruppe Natur og overfladevand og bidrager aktivt med KTCs synspunkter i debatten om udvikling og administration af den danske natur og rammer og regulering af vandmiljøet.

Hanne Stensen Christensen er uddannet i cand. scient i miljøbiologi fra Københavns Universitet, og senere har hun taget en mastergrad, Master of Public Governance på CBS. Derudover har hun en række andre uddannelsesforløb i både ledelse, coaching og projektledelse med sig i bagagen.

Hanne Stensen Christensen er 56 år gammel og bor i Roskilde.

Vicedirektør fra Naturstyrelsen til Næstved Kommune Sven Koefoed-Hansen skifter sit kontor på Østerbro ud med et kontor på Rådhuset i Næstved.

Byrådet har besluttet at ansætte ham som direktør i Næstved Kommune med ansvar for det tekniske område.

Sven Koefoed-Hansen har hidtil haft en karriere inden for Staten - både som kontorchef og som vicedirektør. Han har desuden god erfaring med at stå i spidsen for en stor driftsorganisation, og han er ikke bange for at trække i støvlerne for at komme ud og snakke med folk.

Sven Koefoed-Hansen er 59 år og oprindeligt arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole. Han har tidligere været kontorchef i flere forskellige styrelser samt vicedirektør i Naturstyrelsen.

Nyt om navne

Teknik & Miljø / Oktober 2015

WiseCon A/S | +45 48 79 93 78 | www.wisecon.dk

Kontakt os i dag og hør nærmere!

• Opnå markante besparelser

administration

• Digital dokumentation og

• Dræber rotter på overfladen

• Dræber rotter i kloakken

• 24/7 overvågning af by og anlæg

• Effektiv og giftfri bekæmpelse

Fremtidens rottebekæmpelse

Mette Christensen, tiltræder som afdelingschef for Miljø og Råstoffer i Region Syddanmark. Hun kommer fra en stilling som Teknik og Miljøchef i Varde Kommune Mette Christensen er 52 år, og er uddannet kemiingeniør. Hun har tidligere arbejdet med miljø både i det private og i det offentlige.

Mette Christiansen er medlem i KTCs faggruppe for Ledelse.

Hun afløser Jakob Sønderskov Weber, der har fået job som Miljøchef i Kolding Kommune.

Inge Andersen er ny kvinde på posten som Vej og Park-Kontorchef i Miljøministeriet, Pia Holm Nielsen, er ny chef for Center for Byplanlægning i Københavns Kommune efter Katinka Hauxner, der har etableret eget rådgivningsfirma.

Pia Holm Nielsen, 43 år, er cand.techn.soc. fra Roskilde Universitetscenter (1999) og blev derefter ansat ved Vestsjællands Amt som sagsbehandler i Natur og Miljø. Her var hun regionplanlægger, da hun i 2003 skiftede til centralforvaltningen som sekretariatschef. Hun var konstitueret teknisk direktør fra 2006 og frem til amternes nedlæggelse, hvorefter hun i januar 2007 blev centerdirektør i det nyetablerede Miljøcenter Nykøbing.

I 2009 rykkede hun til Naturstyrelsen som kontorchef for havog råstofområdet, og siden januar 2011 har hun været ansat i Miljøministeriet, først som kontorchef for miljøpolitisk sekretariat, der senere blev til Natur og Plan.

og bekæmpelsesløsninger:

52-årige Mette Christensen er blevet ansat som ny afdelingschef for Miljø og Råstoffer i Region Syddanmark.

København får ny byplanchef

WiseCon’s intelligente fælde-

Region Syddanmark henter miljø- og råstofchef hos Varde kommune

63

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning ADMINISTRATIV DATABEHANDLING

Elbek & Vejrup A/S

Effektive forretningsløsninger til styring af økonomi, sager, ressourcer og afregning af forbrug via vores online løsning til datafangst. Løsningerne er målrettet offentlige instanser som entreprenører, forsyning, beredskaber m.m. Vores løsninger er på SKIrammeaftaler og er baseret på Microsoft Dynamics NAV, SharePoint og CRM. Læs mere på elbek-vejrup/kommuner.

Rønne & Lundgren Advokatpartnerselskab

Tuborg Havnevej 19 • 2900 Hellerup T 3525 2535 • F 3525 2536 • E info@rl.dk www.ronnelundgren.com Kontakt: Advokat Vibeke Westergaard vbw@rl.dk • T 3525 2922

AFFALD & SKADELIGE STOFFER

T. 3672 3011 • E-mail: info@geokon.dk Udvikling og implementering af GeoEnviron – effektivt og tidsbesparende system til sagsbehandling. Fagmoduler, webmoduler, integration med Miljøportalen, ESDH, GIS, økonomisystemer mm. www.geokon.dk

Permeable og konventionelle produkter i høj kvalitet.

Lundemarken 33, 4000 Roskilde Tlf.: +45 40 40 15 44 Mail: info@midtgaard-as.dk www.midtgaard-as.dk

Kontakt en af vores specialister i Byggeri og Anlæg Martin Nerum Olsen T. 72 20 13 97 mano@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

Broconsult

www.broconsult.dk

MainManager Sweco Danmark A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE

Herthadalvej 4A • DK 4840 Nørre Alslev T. 5440 0212 • post@sws.dk • www.sws.dk Behandling og forbrænding af farligt affald Miljørigtig og ansvarlig affaldshåndtering Emballage, rådgivning, totalløsning

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

AFLØBSREGULERING MOSBAEK A/S

Værkstedsvej 20 • 4600 Køge.

T. 5663 8580 • F. 5663 8680.

E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer.

Orbicon A/S

Sweco Danmark A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

FORURENET JORD Orbicon A/S

Nordgroup a/s

NORD (tidligere Kommunekemi) er specialister i at håndtere og afgifte farligt affald med respekt for miljø og sikkerhed.

Lindholmvej 3. DK-5800 Nyborg T. 63 31 71 00. www.nordgroup.eu kundeservice@nordgroup.eu

FORSYNINGSTEKNIK

Sweco Danmark A/S

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE

Advokatfirmaet Bech-Bruun

Amaliegade 10 • 1256 København K T. 3314 3536 www.mazanti.dk Kontakt: Advokat Birgitte Refn Wenzel brw@mazanti.dk Direkte t. 3319 3755

En flot softwareløsning til ledelse inden for facility management i kommuner og regioner.

Kontakt: Gert@mainmanager.com www.mainmanager.com

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

SWS - Special Waste System A/S

Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere

Kontakt en af vores specialister i Byggeri og Anlæg Kathrine Birkemark Olesen T. 72 20 22 16 kabo@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

AFFALDSBEHANDLING

Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

T. 7227 0000 W. www.bechbruun.com/offentligvirksomhed Juridisk rådgivning til kommuner og offentlige virksomheder om miljø, plan, ekspropriation, forsyning, udbud og offentlig-private samarbejder.

Kontakt: advokat Anne Sophie K. Vilsbøll, ask@bechbruun.com

Teknologisk Institut

FACILITY MANAGEMENT

Orbicon A/S

ADVOKATBISTAND

ENERGIRENOVERING

Midtgaard A/S

BROER OG TUNNELLER

Teknologisk Institut Geokon A/S

BETONVARER

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Sweco Danmark A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

Orbicon A/S

FORURENINGSUNDERSØGELSER

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

ENERGIBESPARELSER

Geo

København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

Sweco Danmark A/S ARBEJDSMILJØ Horten Advokatpartnerselskab

Philip Heymans Allé 7 • Box 191 2900 Hellerup T. 3334 4000 • F. 3334 4001 E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Kontakt: Advokat Klavs V. Gravesen kvg@horten.dk • T. 3334 4239.

64

Orbicon A/S

Rådgivning indenfor fysisk- og psykisk arbejdsmiljø.

TEKNIK & MILJØ / OKTOBER 2015

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

Sweco Danmark A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning

NIRAS

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

Sweco Danmark A/S

Sweco Danmark A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

Orbicon A/S

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri og Anlæg Thomas Witterseh T. 72 20 23 11 twi@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

®

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Intergraph Danmark A/S GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER

INDEKLIMAUNDERSØGELSER

HAVNEBYGNING OG – VEDLIGEHOLDELSE

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS

GIS & Ledningsregistrering Mileparken 34 • 2730 Herlev +45 3619 2000 • www.intergraph.dk

Andreasen & Hvidberg K/S

Hoffmann A/S

Fabriksparken 66 • 2600 Glostrup T. 4329 9000 E-mail: hoffmann@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma.

Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Kaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø.

T. 9814 3200 • F. 9814 2241. www.aogh.dk

Teknologisk Institut Landinspektørfirmaet LE34 A/S

Førende indenfor GIS til offentlige institutioner.

Værktøjer til digitalisering af opgaver med mobile løsninger til borgere og medarbejdere.

Drift og vedligeholdelse klares nemt og effektivt. www.le34.dk T: 7733 2222 M: le34@le34.dk

Geo

København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

Orbicon A/S

Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus T. 8738 6166.

Roskilde T. 4630 0310.

Sweco Danmark A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk Jylland, kontakt: bes@cowi.dk

jens johan andersen a/s

Strevelinsvej 6 • 7000 Fredericia T. 76 20 70 30 • F. 75 94 44 05 E-mail: jja@jensjohanandersen.dk www.jensjohanandersen.dk

KLIMA

GRØNNE OMRÅDER – VEDLIGEHOLDELSER

Nellemann Survey A/S

Strandvejen 18 • 9000 Aalborg.

T. 9813 4655 • F. 9811 5626.

E-mail: info@nellemannsurvey.com www.nellemannsurvey.com Opmåling og kortlægning af havne­ bassiner, sejlløb og klappladser.

Volumenberegninger m.v.

Rohde Nielsen A/S

KLOAKERING, TRYKSAT

Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Skandinaviens største specialist indenfor oprensnings- og uddybningsarbejder.

Dækbark fra Kold

Stærkindevej 37, Vindinge • 4000 Roskilde.

T. 4635 0531 • F. 4635 2199.

E-mail: salg@kold-bark.dk • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt.

Vognmand Kold A/S. Konsulent Jens Olesen. T. 4014 9840.

Kontakt en af vores specialister i Byggeri og Anlæg Dorthe Mathiesen T. 72 20 22 05 dma@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

IDRÆTSANLÆG Orbicon A/S

Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs.

Find os under ”Rådgivning” eller www.orbicon.dk

Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATION OG DESIGN Tankegang as

Hos os kan du købe Vanebrydende visuel kommunikation om teknik og forsyning.

Se: www.tankegang.dk

Landinspektørfirmaet LE34

Landsdækkende rådgivning om opmåling, klimasikring, areal- og rettighedsforvaltning samt udstykning og planlægning. www.le34.dk T: 7733 2264 M: le34@le34.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

TEKNIK & MILJØ / OKTOBER 2015

65

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning LUGTMÅLINGER

PLANLÆGNING

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF

RÅDGIVNING

ALECTIA

FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Lugtmålinger og -vurderinger til private og offentlige samt int. standardisering­s­ arbejde. Rådgivning om anvendelse af rensningsteknologier til lugtreduktion.

Leif M. Jensen A/S Landinspektørfirmaet LE34 A/S

Landsdækkende rådgivning om opmåling, ekspropriation rettighedsforvaltning, udstykning vejforvaltning og planlægning. Stor erfaring med lokalplaner. www.le34.dk T: 7733 2222 M: le34@le34.dk

Sydvestvej 70 • 2600 Glostr up.

T. 4396 1566 • F. 4343 1766.

E-mail: post@lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning, strømpeforing.

MILJØMÅLING

Dynatest Denmark A/S

PLASTRØRSSYSTEMER

RØR- OG BRØNDRENOVERING

Sweco Danmark A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Målinger og beregninger udføres inden for emissioner, udeluft og arbejdsmiljø.

QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK. Projektering og design af reduktionsanlæg.

Uponor Infra A/S

Tlf. 46 40 53 11 • www.uponor.dk/infra Regn- og spildevandsrør op til 3500 mm • Rørsystemer til vandforsyning • Bassiner og infiltration til regnvand • Designede plastløsninger, Weholite brønde, bygværker og tanke.

PUMPER

Sweco Danmark A/S

Leif M. Jensen A/S

Sydvestvej 70 • 2600 Glostrup.

T. 4396 1566 • F. 4343 1766.

E-mail: post@lmj.dk Komplette opgravningsfri løsninger med filt, glasfiber og polyethylen i den velkendte Insituform-kvalitet

Naverland 32 • 2600 Glostrup T. 7025 3355 • F. 7025 3356 E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af. Bæreevne, jævnhed, spor­køring, lagtykkelser samt skadesregistre­ring.

Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

EnviDan Water A/S Rådgivende ingeniører T: 86 80 63 44 www.envidanwater.dk

Geo Munck Forsyningsledninger a/s

NATUR- OG VANDMILJØ

ALECTIA rådgiver om bygninger og processer, arbejdsmiljø og mennesker samt vand, energi og miljø. Vi rådgiver i alle projektfaser – fra afklaring, analyse, design og projektering til udbud, byggeledelse og tilsyn. Gennem tværfagligt samarbejde skaber vi helhedsorienterede og bæredygtige løsninger. Mød os på alectia.com T. +45 8819 1000

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk LPS-systemet for tryksat kloakering.

REVISION

Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring.

Tilsluttet ”Kontrolordning for lednings­ renovering”.

København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

Sweco Danmark A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

66

BDO

revision, regnskab og økonomisk rådgivning Papirfabrikken 34 • 8600 Silkeborg T. +45 8922 3000 E-mail: silkeborg@bdo.dk www.bdo.dk

TEKNIK & MILJØ / OKTOBER 2015

NIRAS

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning SPILDEVANDSAFLEDNING Norconsult Danmark A/S Aarhus T.4488 2000 Herlev T.4488 2000 Kalundborg T.4488 2000 www.norconsult.dk

STØJBEKÆMPELSE NCC Roads A/S

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Sweco Danmark A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

Orbicon A/S

Leverer integrerede og bæredygtige løsninger indenfor miljø, forsyning og byggeri.

Ballerup T. 4485 8687 Esbjerg T. 3697 3636 Odense T. 6615 4640 Roskilde T. 4630 0310 Viborg T. 8728 1100 Aalborg T. 9930 1200 Aarhus T. 8738 6166 www.orbicon.dk

Fuglesangsallé 16 • 6600 Vejen T: 79 96 23 23 • F: 79 96 23 24 www.ncc.dk/roads • e-mail: roads@ncc.dk Totalproducent inden for alle vejbelægninger og specialist i udlægning af asfalt på alt fra motorveje til cykelstier samt specialprodukter til broer, fabrikshaller og lagre.

PileByg a/s

RIA WATECH AS

Proagria Group • Aggershusvej 7 5450 Otterup • Tel. 64 82 40 00 ria-watech@proagria.dk proagria@proagria.dk www.ria-watech.dk • www.proagria.dk Afspærringsspjæld og ventiler, kontraklapper/kontraventiler, overfaldspjæld, spuleklapper.

Støjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret.

Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 9896 2071.

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE

Pankas A/S

TANK•TEST A/S SPILDEVANDSRENSNING Rambøll A/S

Rambøll er en førende international ingeniør- og rådgivervirksomhed indenfor: byggeri, design, trafik , infrastruktur, miljø, vand, energi, klima og industri.

Læs mere på www.ramboll.dk

SLAMBEHANDLING

EnviDan A/S

Silkeborg: T. 8680 6344 Kastrup: T. 3250 7944 Aalborg: T. 9811 6344 Århus: T. 8680 6344 www.envidan.dk

Borupvang 5 E • 2750 Ballerup T. 3582 1919 • F. 3582 1977. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri og Anlæg Thomas Pilegaard Madsen T. 72 20 21 64 tpm@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk Jens Juuls Vej 16 • 8260 Viby J. Ringstedvej 20 • 4000 Roskilde.

T: 87281000 orgaffald@hededanmark.dk www.ressourcegenanvendelse.dk Intelligente løsninger for håndtering og genanvendelse af organiske restprodukter.

Biogødning (spildevandsslam). Tømning af slambede og geotubes. Håndtering af bioaske. Digestat fra biogasanlæg m.v.

ISO9001 og ISO14001 certificeret.

Sweco Danmark A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

Orbicon A/S

Ådalen 13A • 6600 Vejen.

T. 7538 3999 • F. 7538 4010.

E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afhentning og slutdisponering af slam og organiske affaldsprodukter.

Rådgivning og entreprise.

Tømning af slammineraliseringsanlæg og geotuber.

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

VEJUDSTYR VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Sweco Danmark A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

Colas Danmark A/S

PURUS as Miljøservice A/S

Orbicon A/S

Norconsult Danmark A/S

Find os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk

VEJE & BELÆGNINGER

VANDFORSYNING

Sweco Danmark A/S

HedeDanmark A/S

Rundforbivej 34 • 2950 Vedbæk info@pankas.dk • www.pankas.dk T. 4565 0300 • F. 4565 0330 Alle typer asfaltbelægninger, emulisioner og modificerede bindemidler.

Farumgydevej 71 • 3520 Farum T. 4616 1919 • F. 4616 1910 E-mail: info@purus.dk • www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og ­fedtudskillere.

Fabriksparken 40 • 2600 Glostrup T. +45 4598 9898 • F. +45 4583 0612 colas@colas.dk • ww.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, modificeret bitumen, produkter til vejved­ ligeholdelse, fræsning, vedligeholdelse af rabatter og overfladebehandling.

SPRINGVAND OG BASSINER ®

Fokdal Springvand

Fokdal Springvand A/S

T. 5944 0565 Østerled 28 • 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum.

Vandbehandling, dyser, pumper m.v.

Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

Lemminkäinen A/S

Nørreskov Bakke 1 • 8600 Silkeborg T: 87221500 • F: 87221501 info@lemminkainen.dk • www.lemminkainen.dk Produktion og udlægning af alle former for asfaltbelægninger, Belægninger til bro og p-dæk, industrigulve, vejmarkering, fræsning af asfalt og beton.

TEKNIK & MILJØ / OKTOBER 2015

67

Sorteret Magasinpost SMP ID: 42393

NIRAS er en international rådgivningsvirksomhed med aktiviteter inden for blandt andet byggeri og infrastruktur, forsyning, miljø og natur, klima og energi samt planlægning og udviklingsbistand.

HELE VANDET RUNDT I NIRAS rådgiver vi på tværs NIRAS A/S

www.niras.dk