Teknik & Miljø - oktober 2014

#10 oktober 2014

TEKNIK & MILJØ STA D S - O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

KTC og KL efterlyser nye redskaber

Indsats mod tomme almene boliger bør styrkes Yderområder – udvikling eller afvikling

Det gør ondt at prioritere – men der er ingen vej uden om PLANLOVEN- elsket og hadet

Tumleplads for de populistiske ideologier

Tema: planlægning

KTC: Pas på planloven Den massive kritik af planloven er forfejlet

Mens vi venter på Ditte …

Det er snart et år siden, at stormene Allan, Bodil og Carl rasede og ødelagde for millioner af kroner. Er Danmark klar til næste storm? Vi kan forvente flere voldsomme storme i fremtiden, og derfor er klimasikring et samfundsanliggende. Som rådgivende ingeniører kan vi hjælpe med at klimasikre de danske kyster, veje og huse. I Polen kystsikrer vi lige nu 15.000 km flodstrækninger.

Det er en erfaring, vi gerne deler ud af. Lappeløsninger holder nemlig ikke vand.

Bliv klimaklar til fremtiden. Se mere på grontmij.dk

Følg med. Følg os.

Grontmij A/S - Danmark

KTC: Planloven - et nødvendigt redskab

10 Planloven er ikke en barriere for vækst

8 Det kommunale Danmark i oprør mod planloven.

Aldrig har der været så meget debat om planloven som i de sidste måneder.

Set fra et fagligt udgangspunkt er den massive kritik af planloven ikke berettiget -og i værste fald forfejlet.

yplanlaboratoriets formand, B Maj Green, efterlyser en mere konstruktiv debatform.

12 Planloven - elsket og hadet

KTC og KL efterlyser nye redskaber

14 Indsats mod tomme almene boliger bør styrkes

iden 2010 har planloven været de S populistiske ideologiers tumleplads.

Det mener lektor Jørgen Møller, Aalborg Universitet, der peger på, hvorfor det er så farligt at pille ved Planloven.

Kommuner og boligorganisationer har brug for nye værktøjer til at komme de tomme almene boliger til livs.

Yderområder – udvikling eller afvikling

18 Det gør ondt at prioritere – men der er ingen vej uden om

Kan yderområderne overhovedet gøre noget, for at forhindre den store flugt mod byerne? Eller er der tale om en så massiv, strukturel forandring, som selv den mest engagerede lokalpolitiker intet kan stille op imod? Teknik & Miljø borer ned i den komplicerede debat.

Tema i oktobe r: Planlægn ing

3

Indhold

oktober 2014

Leder

lanloven er ikke en 10 Pbarriere for vækst

18 Det gør ondt at prioritere

6

Planloven – fornyelse med omtanke. Af Iben Koch.

P LANL ÆGNING

8 10 12 14 16 18 22 24

Det kommunale Danmark i oprør mod planloven.

KTC: Planloven er ikke en barriere for vækst PLANLOVEN- elsket og hadet KTC: Indsats mod tomme almene boliger bør styrkes Tilpasning er første skridt mod ny udvikling Det gør ondt at prioritere – men der er ingen vej uden om Politisk vilje til landsbyliv Bæredygtig omstilling bliver grøn sminke

K TC

26 28

Lego-leg og helhedstænkning Bølge-muren i Lemvig

P LANL ÆGNING

30 32 34 36 38 42

Vækst i København – fremgang i Danmark Øresundsregionen savner power i sin strategi Naturen og dyrene skal ind i byerne Sæt kroner og ører på grønne byområder Ildsjæle skaber underværker Det handler om omstilling - ikke afvikling eller vækst

BEREDSK AB

44 Nyt beredskab frem til målstregen

k ort ny t

46

Kort nyt

NATUR OG MILJ Ø

48 50 52

Europas store energisyndere Kontante fordele i genbrug af jord Aalborg deler ud af gode erfaringer med grødeskæring

K LIMA

andmanden som 56 Laktiv medspiller

54 Ny teknologi gør det billigere og sjovere at håndtere regnvand 56 Landmanden som aktiv medspiller 58 Gammel Aarhus-gade får nyt blå-grønt liv

affal d

60

Ressourceplanen får luft under vingerne

navne

62

Navnenyt

Kan du undvære synlighed?

Få din annonce med i Teknik & Miljø – og få adgang til hele den tekniske sektor Kontakt salgsleder Lars Madsen på telefon 25 55 28 26 eller mail lm@ktc.dk og hør meget mere om dine muligheder.

Fagbladet Teknik & Miljø udkommer 11 gange om året. Bladet har en bred målgruppe, der dækker de vigtigste interessenter inden for sektoren: KTC-medlemmer, politikere i teknik - og miljøudvalg, medarbejdere i tekniske forvaltninger, associerede foreninger og rådgivende ingeniører.

www.ktc.dk

www.teknikogmiljo.dk

Fagbladet Teknik & Miljø Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg Redaktion Redaktør Line Bak Unold T. 2555 2827 lu@ktc.dk

Planloven – fornyelse med omtanke

Ansvarshavende redaktør Ane Marie Clausen amc@ktc.dk Forsideillustration Øivind Hovland Layout Fiona E. Bruce / fabrik8.dk Tryk KLS Grafisk Hus A/S Annoncer Lars Madsen T. 2555 2826 lm@ktc.dk Udgiver Kommunalteknisk Chefforening, KTC Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 Også medlemsblad for Kommunale Park- og Naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 / ktc@ktc.dk Abonnementspris Kr. 740,- + moms om året for 11 numre Løssalg Kr. 105,- + moms inklusive forsendelse Oplag Kontrolleret af

Planloven er for alvor sat til debat, og inden for ganske kort tid går et tværministerielt udvalgsarbejde i gang med at se på, hvordan loven eller praksis kan tilpasses, så lovgivningen ikke er en barriere for vækst. Udvalget er sammensat af Erhvervs- og Vækstministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Finansministeriet, Ministeriet for By- bolig og Landdistrikter og selvfølgelig Miljøministeriet. Kommunernes indflydelse sikres gennem KLs repræsentant i udvalget.

I regeringens Vækstplan er nævnt et par initiativer, der vedrører planloven. Et af initiativerne retter sig mod lokalplaner, hvor der stilles spørgsmål ved det hensigtsmæssige i, at kommunerne kan stille krav til æstetik, bygningers højde og bebyggelsesprocent. Samtidig er et ny lovforslag på vej, der skal fjerne kommunerne mulighed for at stille krav til lavenergibyggeri.

Disse tiltag vil betyde en radikal svækkelse af kommunernes mulighed for at planlægge byernes udvikling. Erfaringerne siger, at resultatet ikke vil være vækstfremmende, men det modsatte. Virksomheder ønsker investeringssikkerhed, afklarede rammer for udviklingen, gode naboforhold mv. Vi ved, at kvalitet og attraktive bymiljøer skabes gennem god planlægning og gode borgerprocesser, og her er det bl.a. helt afgørende, at vi fortsat kan stille krav til byggeriet i lokalplaner.

Meget er derfor i spil, når bolden gives op til fornyelse af planloven. Der må nu stilles skarpt på de helt præcise justeringer af loven, som vi har behov for. Ellers er risikoen, at alt for meget tabes på gulvet.

KTC anbefaler fornyelse med omtanke. Der er plads til forbedringer og mere fleksibilitet i planloven, men de bør ikke svække kommunernes planlægningsmuligheder.

Gennemsnitligt kontrolleret oplag per udgivelse: 2.479. I perioden 1. juli 2913 - 30. juni 2014 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

ISSN 1902-2654

Iben Koch Direktør, Rudersdal kommune

I Odense har vi netop gennemført et genslyngningsprojekt, hvor Odense Å har fået 27 nye slyng, højere vandstand og 16 nye søer og paddehuller.

Måske er det flere af den slags projekter, naturen kan se frem til, nu hvor den nye nationale naturfond er en realitet?

Fonden er en gave til naturen (nu skal den bare pakkes op) Læs mere om vores ydelser inden for vand og miljø på www.ramboll.dk/miljo

Vi er 11.000 ingeniører, designere og rådgiVere og skaber bæredygtige helhedsløsninger inden for byggeri, transport, miljø, energi, olie & gas og management consulting.

Tema: Planlægning

Planloven til debat

Det kommunale Danmark i oprør mod planloven KL skyder med eksempler på alle de begrænsninger og rigide fortolkninger af planloven, der er barrierer for sunde udviklingsprojekter i kommunerne. Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen svarer igen. Det ligner mudderkastning om planloven, der nu har resulteret i et udvalgsarbejde. Byplanlaboratoriets formand, Maj Green, efterlyser en mere konstruktiv debatform Af | Michael Nørgaard

Der er et yndigt land – og det skulle der gerne blive ved med at være! Det kunne være mottoet for planloven. Men på trods af de ædle intensioner deler loven alligevel vandene godt og grundigt – det er der for så vidt ikke noget nyt i.

På den ene side en lang række kommuner, der ønsker bedre mulighed for bolig- og erhvervsudbygning og finder at planloven begrænser. På den anden side de statslige myndigheder og – formentligt - et flertal i Folketinget, der mener, at planloven holder nødvendig snor i de kommunale aktiviteter.

En undersøgelse fra september måned foretaget af KLs magasin Momentum viser, at 88 procent af landets borgmestre ønsker ændringer i de love, der sætter rammerne for kommunernes planlægning og næsten lige så mange, nemlig 81 procent, mener, at planlovene er en barriere for vækst og udvikling i kommunerne. Så fronterne er trukket op.

KL og regeringen har i sammenhæng med økonomiaftalen aftalt at gennemføre et udvalgsarbejde om at undersøge konkrete barrierer for vækst i den fysiske planlægning, så udfordringen er sat på dagsordnen.

- Der er brug for at få fokus på de mange eksempler, hvor kommunerne oplever, at gode projekter bremses af

8

Teknik & Miljø / Oktober 2014

grunde, som vi har meget svært ved at forstå. Derfor er jeg også meget glad for den forståelse, der nu er kommet med regeringen om, at vi sammen sætter os ned og kigger eksemplerne igennem for at se, om vi ikke kan sikre nogle bedre rammer, lød det fra KL-formand Martin Damm, da aftalen blev indgået.

KL-formanden udlægger planloven, og den måde den administreres på, som at der er grundlæggende mistillid til kommunerne, og han efterspørger en egentlig tillidsreform på området.

Et nyt debatniveau Men udgangspunktet for det udvalgsarbejde, der er i gang mellem KL og regeringen, er, ifølge bestyrelsesformand i Dansk Byplanlaboratorium og teknisk vicedirektør i Gladsaxe Kommune, Maj Green, ikke ambitiøst nok.

- Det er fint, at planloven er på dagsordnen, men vi er lidt mismodige over debatniveauet som det indtil videre er lagt op i dialogen mellem KL på den ene

side og Naturstyrelsen på den anden.

Det ligner, at parterne kaster eksempler i hovedet på hinanden og at det handler om juridiske spidsfindigheder og fortolkninger af lovene. Jeg håber ikke, at dette nu er udgangspunktet for udvalgsarbejdet, siger Maj Green.

- Jeg synes man skal hæve perspektivet – og debatniveauet – og tage mere grundlæggende fat. Der er behov for et paradigmeskift med afsæt i de mange paradokser og udfordringer, vi planlægger for, og jeg håber, at dette kan blive omdrejningspunktet for udvalgsarbejdet, siger Maj Green.

Fra en anden tid - Der er et indlysende og grundlæggende behov for at se på planloven; den er i en udstrækning ude af trit med tiden.

Urbaniseringen samt produktionsformer og indkøbsvaner, der ændrer sig hastigt, stiller til skue, at loven stammer fra en anden tid, lyder vurderingen fra Maj Green.

Tema: planlægning

- Vi har brug for mere fleksibilitet og differentieret planlægning. En ny værktøjskasse, der også kan matche elementer som byledelse, partnerskaber og midlertidighed, som i stigende grad præger vores processer i dag, siger Maj Green.

- Demokratiet har også flyttet sig.

Tiden er løbet fra 8-ugers høringsfrister; nu handler det om involverende processer og samspil med aktive borgere, investorer og grundejere. Grundlæggende mener jeg, at vi skal indrette loven, så den matcher den nye virkelighed anno 2014, siger Maj Green. Der er stor forskel på land og by og på kommunernes udfordringer – selv i et lille land som Danmark. Planloven er spækket med gode intentioner, men ofte blokerer den for gode idéer, vurderer Maj Green. Hun understreger, at ønskerne til ændringer i planloven ikke skal forveksles med afregulering eller liberalisering.

KTC s formand Søren Gais Kjeldsen er på linje med Byplanlaboratoriets ønske om en højnelse af debatniveauet,

men finder ikke planloven så udlevet som mange siger.

-Planloven har nogle begrænsninger i forhold til de åbne og dynamiske udviklingsprocesser, der ønskes anvendt i mange byomdannelses- og udviklingsprojekter. Men planloven er grundlæggende en god lov, som hjælper kommunerne til at fastholde en klar planlægning, siger KTC-formand Søren Gais Kjeldsen.

-Vi har tidligere været kritiske, men kan på baggrund af den verserende debat frygte for, at kommunerne kommer til at miste vigtige planlægningsredskaber. Der er behov for at justere rammerne her og der, som f.eks. at kigge på adgange til at give dispensationer for anvendelse – fx ved midlertidig anvendelse. Men ellers er de grundlæggende rammer vigtige at opretholde, siger Søren Gais Kjeldsen.

Barrierer i samspil med andre love Planlovens samspil med støjbestemmelser og andre miljøregler komplicerer bil-

ledet yderligere og betyder, at sagsforløb og eventuelle klagesager ofte kan få årelange forløb, der betyder, at potentielle investorer skal have stor tålmodighed.

10 eksempler på barrierer KL har i maj måned udarbejdet et baggrundsnotat ”Barrierer for vækst i den fysiske planlægning”, hvor man oplister 10 eksempler med konkrete sager, hvor forskellige kommuner har oplevet, at planloven har spændt ben for – i deres perspektiv – sunde og bærerdygtige udviklingsprojekter.

Eksemplerne dækker fx støjgrænser ved integration af boliger og erhverv, placering af internetbaserede butikker og begrænsede muligheder for planlægning i kystnærhedszonen.

I bedste ”replik-duplik- stil” har Naturstyrelsen efterfølgende udarbejdet et svar-notat, hvor faktuelle forhold vurderes og oplyses og hvor, der inviteres til dialog om nogle af de konkrete eksempler.

LIGE NU ER VI I GANG MED AT PLANTE EN REGNSKOV PÅ ØSTERBRO Grønne pladser kan være med til at håndtere de stigende regnmængder og samtidig skabe nyt liv og rekreative rum i byen. På Tåsinge Plads på Østerbro bliver en ”regnskov” og en solskrænt en del af oplevelsen.

De gode løsninger kommer, når man inddrager, får folks meninger på bordet og skaber en fælles vision. Det har vi været med til mange steder i landet.

Udover at klimatilpasse på Østerbro, gør vi det blandt andet i Aarhus, Middelfart, Ringkøbing, Albertslund, Hjørring, Lyngby, Gladsaxe, Lemvig og Gentofte. Vi udvikler nye metoder sammen med kommuner, forsyninger og forskningsinstitutioner og arbejder med hele vandets kredsløb – fra indvinding til rensning. Se mere på www.orbicon.dk

Tema: Planlægning

KTC: Planloven - et nødvendigt redskab

Planloven er ikke en barriere for vækst Aldrig har der været så meget debat om planloven som i de sidste måneder. Set fra et fagligt udgangspunkt er den massive kritik ikke altid berettiget. KTC var selv med til at skyde debatten om planloven i gang i vinteren 2013-14, hvor Miljøministeren havde inviteret til dialog om en revision af miljølovgivningen. Men debatten er kommet ud af fokus, og der er behov for at samle kræfterne til et forsvar for planlovens hovedprincipper.

Af | Søren Gais Kjeldsen, formand for KTC

Det er væsentligt for KTC, som talerør for de faglige chefer på teknik- og miljøområdet at slå fast, at planloven ikke i sig selv udgør en barriere for vækst.

Planloven er et nødvendigt og vigtigt redskab, som er med til at sikre en styret udvikling over hele landet. KTC ser planloven som et samfundsmæssigt gode, der sikrer rammer og regler i et velreguleret land. Kommer man rundt i verden og ser på planlægning og udvikling, eller mangel på samme, så er der mange spor der skræmmer.

Vi ønsker ikke planløse tilstande, som dybest set hæmmer vækst - og det tror vi heller ikke, hverken borgere eller virksomheder gør.

Derfor anbefaler KTC at man overvejer planlovens gode og væsentlige rammer for udviklingen i Danmark: Planloven sikrer, at Danmark er et velordnet samfund med velafgrænsede arealer til bymæssig bebyggelse, landbrugsland, sommerhusområder, industriarealer og natur med hver sine karaktertræk.

Grundlæggende reform af miljøloven og planloven er kommet ud af kurs KTC har ud fra et fagligt synspunkt deltaget i debatten om behovet for en helt

10

Teknik & Miljø / Oktober 2014

grundlæggende reform af natur-, miljøog planlovgivningen, som den tidligere miljøminister skød i gang. Det viste sig hurtigt, at processen var uigennemskuelig for selv fagfolk og det ville blive svært at nå i land med en samlet model, der kunne føre til den store forkromede reform, som ville forenkle det samlede lovkompleks på miljøområdet.

Men processen betød, at proppen så at sige blev taget af flasken i forhold til angreb på de enkelte love, herunder ikke mindst planloven.

Det er tydeligt for KTC, som repræsenterer de kommunale myndigheder, der forvalter planloven og øvrige miljølove, at lovkomplekset kan virke uoverskueligt og bureaukratisk, fordi lovkomplekset er så indvævet i hinanden. Det er derfor også naturligt, at planloven bliver udsat for angreb, fx når en stor del af i 2013 vedtagne kommuneplaner blev underkendt af Naturstyrelsen, eller ønskerne til en lokal udvikling bremses af afgørelser i Naturstyrelsen. Det er kommunerne, der har kompetencen til at træffe afgørelser efter planloven og myndighedsansvaret for at forvalte udviklingen i kommunen i henhold til planloven. Men det er for svært for

kommunalbestyrelserne at acceptere statens fortolkning af planloven, når så mange kommuneplaner, udformet efter de kommunale myndigheders bedste faglige vurdering, ikke slipper igennem Naturstyrelsens nåleøje.

KTC ønsker ikke planloven afskaffet – tvært imod – men vi ønsker at se på de administrative barrierer og fortolkninger, der har formet reguleringer efter planloven i en retning, som ikke er i overensstemmelse med planlovens ånd.

Der er især behov for at se på afsnittet i planloven om lokalplaner. Her er der især behov for at kigge på muligheden for at give dispensation til mindre forandringer af lokalplanens anvendelsesbestemmelser. Der er ingen tvivl om, at der skal være klare rammer og reguleringer, som kan leve op til lokalplanens funktion som et juridisk dokument, der er gældende i årtier fremover.

Men lokalplanen skal kunne tilpasses mindre anvendelsesændringer, som tager hensyn til udviklingen i samfundet og den teknologiske udvikling.

Der er også behov for at give mulighed for begrænsede udviklinger i kystnærhedszonen, hvor det har betydning for mindre byers udvikling. Der

Tema: planlægning

skal efter KTCs opfattelse ikke gives fri adgang til byggeri i hverken kystnærhedszoner eller i åbent land.

Planloven giver borgerne sikkerhed Kommunerne er i dag gode forvaltere af planloven, men det er også vigtigt, at de store byer sikres rammer og muligheder for at udvikle sig fremover. Derfor kan det være relevant at sikre byerne muligheder, som måske ikke alene kan rummes af lokalplanernes rammer.

Med planloven har vi i Danmark en betydelig sikkerhed for borgere og virksomheder omkring afgørelser, der har væsentlig indflydelse på menneskers og virksomheders rettigheder. De juridiske rammer ligger fast, borgere og virksomheder kan disponere med sikkerhed for deres investeringer. Der er sikret demokrati og indflydelse om alle faser af beslutninger, fra den mindste til den største. Det tager lidt længere tid, når demokratiet hersker.

Men ingen ønsker vel det modsatte?.

KTCs faggruppe for planlægning om planlovsdiskussionen:

Faglig analyse efterlyses KTCs planfaggruppe vil gerne bidrage til, at gennemføre en faglig analyse, som kan lokalisere om der er reelle begrænsninger inden for planlovens forskellige felter, og i givet fald, om de kan løses inden for planlovens formål.

Af | Poul Hvidberg Hanssen, formand for KTCs planfaggruppe

I den igangværende diskussion om planloven er der behov for at se nærmere på de mange eksempler på det, der fremføres som uhensigtsmæssigheder i planloven.

Planfaggruppen er derfor gået i gang med at indsamle flere eksempler, og der tegner sig et billede af to hovedgrupper:

1.Eksempler på relevante praksisændringer inden for de nuværende lokalplanregler.

Findes der muligheder for at anvende lokalplanredskabet anderledes inden for de nuværende regler?

2.Eksempler på utilfredshed - bl.a. med fokus på de eksempler, som er bragt frem i medierne.

De fremhævede problemstillinger er mangeartede, hvor eksemplerne bl.a. omfatter udlæg af udvalgsvarebutikker på over 2000 m2, udlæg af solcelleanlæg i landzone, og muligheden for at kunne foretage en normal byudvikling i kystnære byer og landsbyer inden for kystnærhedszonen. Hvad er fakta i disse sager - er der et gennemgående mønster, og er der interessekonflikter kommunerne imellem?

Planlovens formål At sikre den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet

(kilde: Naturstyrelsen.dk)

Planlovens formålsparagraf - § 1 - beskriver lovens formål om at indretningen af vores samfund skal funderes på et samfundsøkonomisk helhedssyn - at beskytte naturen, miljøet og afveje samfundsudviklingen på et bærdygtigt grundlag. Det må fortsat være platformen for den langtidsholdbare vækst. Derfor er der behov for nu at gennemføre en faglig analyse, som kan lokalisere om der er aktuelle begrænsninger inden for planlovens forskellige felter, og i givet fald, om de kan løses inden for planlovens formål. Den proces vil KTCs planfaggruppe meget gerne bidrage til.

Teknik & Miljø / Oktober 2014

11

Tema: Planlægning

Planloven til debat

Planloven - elsk Siden 2010 har ’Lov om planlægning’ (Planloven) været de politiske drilleriers, de nemme snuptagsløsningers og de populistiske ideologiers tumleplads.

Det mener lektor Jørgen Møller, fra Aalborg Universitet, der her peger på, hvorfor det er så farligt at pille ved planloven.

Af | Jørgen Møller, arkitekt MAA., lektor, foredragsholder og samfundsdebattør, Institut for Planlægning, Aalborg Universitet.

Fra 1925, da Danmark fik sin allerførste lov om frivillig byplanlægning, har planlovgivningen været et politisk brandvarmt emne, og lovgivningen er derfor løbende moderniseret, udviklet og tilpasset gennem krige, kriser og politiske systemskifter i snart 9 årtier, således at vi i dag står med en moderne og velfungerende planlov, som selvfølgelig trænger til nogle småjusteringer hist og pist.

De tre gennemgående emner i den populistiske debat om planloven er byggemuligheder i landdistrikterne, investeringsmuligheder helt ude i vandkanten og kampen mellem bycentrene og de eksterne, privatbilsbetjente storcentre, men planloven handler ikke blot om disse forhold.

Essensen i planlovens formålsparagraf, og de mange efterfølgende paragraffer, er faktisk at planlægge et land, hvor man i planlægningsprocessen, og i forvaltningen af planerne, hver dag arbejder for at erhvervslivet, naturen og menneskene i et symbiotisk samspil får de udviklingsmuligheder, som alle har brug for, for at byudviklingen sker til alle parters tilfredshed, og set i bakspejlet er det vel egentlig lykkedes meget godt.

I øjeblikket presses planloven imidlertid af Regeringens vækstdagsorden,

12

Teknik & Miljø / Oktober 2014

der har gjort det legitimt og åbnet op for, at alle frejdigt fremfører deres egne politiske dagsordener for at skabe plads til netop deres ønsker og behov. Det drejer sig blandt andre om KL, Landdistrikternes Fællesråd, Turistindustrien og en lang række borgmestre, der med stor mediebevågenhed fører sig frem i debatten på baggrund af en række konkrete enkeltsager, hvor planloven har sat en stopper for et projekt.

Presset på kysterne og i landdistrikterne Siden kommunalreformen i 2007 er der sket en række betydningsfulde ændringer som gør debatten mere karsk.

De langt større kommuner styres nu af en række selvbevidste borgmestre med 50 – 100.000 indbyggere i ryggen. Nogle få år senere, og i kølvandet på tabet af næsten 180.000 industriarbejdspladser og øvrige arbejdspladser i den private sektor samt urbaniseringen, der ubønhørligt og tilsyneladende ustoppeligt suger mennesker, investeringer og talent fra vest mod øst til de store og største byer i Danmark, så er ikke bare udkantskommunerne, men også mere velstillede kommuner i deres desperate søgen efter vækstmuligheder, villige til at sælge ud af

det naturmæssige arvesølv, de åbne ubebyggede kyster og landdistrikternes smukkeste lokaliteter. Det pres har åbenbart været så voldsomt, at både miljøministeren og ministeren for By, Bolig og landdistrikter må underlægge sig vækstdagsordenens krav, og man har nu tilladt en forsøgsordning med byggeprojekter helt ude i vandkanten.

I landdistrikterne er flexboligordningen nu udbredt over alt, og muligheden for at udstykke og bygge bolig ved alle landsbyer er udtryk for at landzonelovgivningen, der siden 1949 har forsøgt at holde naturen fri for unødvendig bebyggelse, også er kommet under pres. De politiske kugler støbes i de organisationer, der er nævnt ovenfor, og de bliver godt bakket op af en række dogmatisk stærke, men faktafremmede landdistriktsdebattører og fremtidsforskere, der kolporterer budskabet om, at urbaniseringen er forbi næste år. Ifølge dem står der en hundredtusindtallig skare af landbylivshungrende byboere og landsbyinvestorer på spring for at investere og flytte på landet, bare landzonelovgivningen blev lempet eller fjernet helt på trods af, at der findes oceaner af ledige, overflødiggjorte landbrugsbygninger og værkstedbygninger klar til at tage imod. Det er ikke plan-

Tema: planlægning

ket og hadet loven, der standser den udvikling, men manglen på investeringskraft og gode lånemuligheder.

Bymidternes overlevelseskamp er i gang Politikerne vil gerne lave udvikling for det på alle måder ressourcestærke vælgersegment, der har en eller flere biler i husstanden, og som gerne vil købe stort ind i lavprisbutikker med gratis parkering uden for byerne. I praksis er der sjældenten ordentlig dækning med kollektiv trafik. Så hvis der i den kommunale planlægning og udvikling skal tages hensyn til alle borgere i en kommune, så skal der holdes gang i bycentrenes handelsliv, som er betjent med kollektivt trafik. Et bredspektret udbud af butikker er jo også det, der tiltrækker turister, unge uddannelsessøgende, og folk der bor i små boliger og lever et selvvalgt singleliv samt folk uden bil.

Den gamle bykerne med det gode Jan Gehl -inspirerede byliv, og oplevelserne fra et mangfoldigt butiksliv, cafeerne og de smukke byrum, som alle købstæder i hele Danmark har brugt de sidste 10 -15 år og mange milliarder kroner på at

udvikle, skal vel ikke skylles i kloakken, blot fordi der kommer et par investorer forbi med planer, som ikke passer ind i planlovens regelværk.

Planlægning er også at sige nej Medierne er fyldt med indlæg og læserbreve fra kække borgmestre, der vil score billige, lokalpolitiske point ved at bakke op om ALLE investorer og i samme hug nedgøre planloven og planlæggerne og ofte også deres egne planer.

Planlægning er også at prioritere og sige nej. I samme forbindelse er det vist ikke helt forkert at sig, at de allerfleste borgmestre aldrig ser længere end til deres egne kommunegrænser, og det regionale overblik og en plan, der kan styre disse vigtige relationer mellem butikstyper og centerdannelser, savnes.

Ja man er næsten fristet til at savne de gamle Regionplaner, som dog trods alt tog disse ting alvorligt.

Mit drømmescenarie, for den offentlige planlægnings fremtid, er, at politikerne i lang højere grad end i dag tænker strategisk, langsigtet, helhedsorienteret og sammenfattende i deres egen kommune, og at vi igen få styr

på det regionale niveau, således at både offentlige og private investeringer lokaliseres efter klare, kendte og letforståelige principper. Forvaltninger og planafdelinger måtte også gerne bliver mere servicemindede, sådan at embedsværket hjælper investorerne og borgerne med at tilrettelægge deres projekter inden for planlovens og kommuneplanlægningens meget fornuftige, sammenfattende rammer. Det tror jeg Danmark på længere sigt er bedst tjent med, og at vore efterkommere vil være os evigt taknemmelige for, at vi holdt hovederne kolde, og ikke underlagde os konkurrencestatens kortsigtede tænkemåde, og de voldsomme angreb på planloven er således efter min mening helt uberettiget.

”Planlægning er også at prioritere og sige nej”

Ses vi på Danmarks vigtigste fagkonference for natur og miljø?

Sæt kryds i kalenderen 19. og 20. maj 2015

Teknik & Miljø / Oktober 2014

13

Tema: Planlægning

KTC og KL efterlyser nye redskaber

Indsats mod tomme almene boliger bør styrkes

14

Teknik & Miljø / Oktober 2014

Tema: planlægning

Nogle almene boliger er hverken attraktive som lejebolig og eller som salgsobjekt.

Men kommuner og boligorganisationer har brug for nye værktøjer til at komme de tomme almene boliger til livs.

Af | Kim Pedersen, formand for KTCs faggruppe for Almene boliger, og afdelingsleder, Plan & Udvikling, By- og Landskabsforvaltningen, Aalborg Kommune og Jesper Graff Thøger Chefkonsulent, Center for service, Gladsaxe Kommune og medlem KTCs faggruppe for Almene boliger Illustration | Øivind Hovland

Ofte forbinder man tomme, ikke-salgsbare boliger med ejerboliger, der ligger i de såkaldte yderområder. Imidlertid er problemet med tomme boliger langt fra begrænset til ejerboliger – det er også et velkendt problem blandt de almene udlejningsboliger.

Problemet for de almene boliger er heller ikke begrænset til yderområder eller til udkantskommuner. Store kommuner oplever, at der i visse områder findes almene boliger, der ikke kan lejes ud, samtidig med at der er efterspørgsel på samme boligtyper andre steder i kommunen.

Der har fra centralt hold været gjort en indsats for at få nedrevet de ofte forfaldne og skæmmende private boliger, og der er også afsat midler til nedrivning af almene boliger.

I takt med at problemet opleves som stigende ude i kommunerne, efterspørges en debat om, hvordan indsatsen mod tomme almene boliger kan styrkes.

Et alvorligt problem Tomme almene boliger er – eller kan hurtigt blive – et alvorligt problem for kommunerne i kraft af de betydelige summer, der ligger i de lovpligtige kommunale garantistillelser. Er der tale om ældre- eller plejeboliger, hæfter kommunerne desuden for huslejen, når boligerne ikke kan lejes ud.

Derfor er der behov for at se på, om de nuværende indsatsmuligheder kan suppleres med yderligere værktøjer.

Bred problematik Udlejningsvanskeligheder vil typisk forekomme, når der ikke er balance mellem udbud og efterspørgsel på bestemte boligtyper og beliggenheder.

Situationen kan også opstå, når der ikke er sammenhæng mellem pris og kvalitet i den almene afdeling. Overstiger lejen i en almen boligafdeling i

øvrigt prisniveauet for ejerboliger i et område, står de almene boligafdelinger konkurrencemæssigt meget dårligt. Årsagerne til udlejningsvanskeligheder kan skyldes enten nationale, regionale eller ganske lokale forhold – og udlejer har ofte ingen mulighed for at påvirke disse forhold.

De tomme almene boligafdelinger grunder i en bredere problematik i boligmarkedet, der dækker over flyttemønstre fra land til by samt grundlæggende andre krav til boligen.

Utilstrækkelig værktøjskasse Almenboligloven er grundlæggende en ekspansionslov, og det er der gode historiske grunde til. Lovgivningen har sit udgangspunkt i at skabe og drive boliger, men kommer til kort, når bestående byggeri ikke længere kan lejes ud.

I mange tilfælde anvendes ekspansionstankegangen også på redningsaktionen. En fysisk renovering eller ændring af boligtyperne kan i mange tilfælde være på sin plads. Andre gange kan en renovering ikke fjerne årsagen til tomgang, og værdien af det endelige produkt vil i nogle tilfælde ikke kunne stå mål med investeringens størrelse.

Da kan det være interessant at overveje salg, men det er ikke altid en brugbar løsning. Boligerne er nogle steder reelt i overskud og er dermed usælgelige.

Det fører naturligt til tanken om afvikling. Det vil i nogle tilfælde være den rigtige løsning, men er i praksis ganske lidt anvendt og kun tiltænkt situationer, hvor almene afdelinger er nødlidende og uden udsigt til videre drift Ser man samlet på almenboliglovgivningen finder man en række redskaber, der kan hjælpe afdelinger på vej, men redskaberne er i 2014 blevet rustne og løser ikke altid opgaven.

Nye arbejdsredskaber For at komme tomme boliger til livs har kommuner og boligorganisationer brug for permanente værktøjer, der giver mulighed for reel planlægning af boligmassen i den almene sektor – både ved udvidelse og indskrænkelse af det samlede antal boliger.

En tættere mulighed for at følge byog boligudviklingen lokalt indebærer også den mere drastiske løsning med nedrivning og afvikling af hele boligafdelinger. Dette vil sjældent være første valg for boligorganisationer og kommuner, men det kan være relevant og bør derfor overvejes.

Støtte fra kommune og Landsbyggefond kunne dermed gives til fysisk nedrivning, afvikling af gæld eller løbende støtte til afvikling, eksempelvis i forbindelse med lejernes fraflytninger.

Afvikling af almene boliger berører den grundlæggende finansiering af renoveringsprojekter for Landsbyggefonden og øger potentielt statens udgifter til nybyggeri andre steder.

Emnet er derfor ikke uden basale komplikationer.

Der er dog god fornuft i, at problemstillinger og løsningsmuligheder bliver analyseret grundigt. Og selv om der findes visse muligheder for lokale løsninger i dag, bør vi se bredt og fordomsfrit på andre værktøjer til at gribe ind over for de afdelinger, der er truet på udlejningen.

I fortsættelse af de drøftelser, der foregår mellem KL og Ministeriet for by, bolig og landdistrikter, vil KTC og kommunerne derfor gerne invitere de relevante parter – Danmarks almene boliger, Landsbyggefonden og ministeriet – til en nærmere analyse af problematikken og et udviklingssamarbejde med henblik på at pege på nye løsningstiltag.

Teknik & Miljø / Oktober 2014

15

Tema: Planlægning

Yderområder – udvikling eller afvikling

Tilpasning er første skridt mod ny udvikling Hjørrings borgmester Arne Boelt erkender blankt, at kommunen lukker flere små skoler i de kommende år. Alligevel fastholder han, at udkantskommunen ikke er under afvikling. Man er i gang med en tilpasning, der skal sikre vækst og tilfredse borgere både på landet og i byerne.

Af | Vibeke Rask Grøn

Virkeligheden i Hjørring kommune er under forandring, om vi vil det eller ej.

Borgmester i Hjørring, Arne Boelt (S), er meget klar i mælet og mener, at man lige så godt kan kaste kendsgerningerne på bordet.

De senere år har kommunen oplevet en voldsom fraflytning, og det er især fra landområderne, folk forsvinder. Prognosen frem mod 2020 gør ikke situationen bedre. Her forventes en nettoafgang fra Hjørring kommunen på knap 4 procent, svarende til ca. 2.550 borgere.

Nettoafgangen dækker samtidig over markante ændringer i specifikke aldersgrupper. Eksempelvis forventer man 1400 færre børn i alderen 0 til 17 år i 2020.

Efter kommunesammenlægningen nedlagde man syv skoler i 2010, men Arne Boelt fastholder, at det allerede nu er nødvendigt at lukke yderligere femseks skoler og nogle daginstitutioner i de mere tyndt befolkede landområder.

-Det sker både af budgetøkonomiske årsager, og for at leve op til lovens efterhånden strenge, fysiske krav til 16

Teknik & Miljø / Oktober September 2014 2014

offentlige institutioner, og krav om øget faglighed i undervisningen, siger borgmesteren, men understreger, at den centralisering ikke bør føre til dårligere livskvalitet for familierne i landsbyer og små byer i kommunen.

Han mener, at kommunen har pligt til at gå i dialog med de berørte borgere og aktivt støtte initiativer, som kan styrke sammenholdet, nu hvor man ikke mere mødes på skolen eller omkring daginstitutionen. Ved at støtte etablering af nye samlingssteder og nye kreative initiativer, ønsker kommunen at gøre det attraktivt for borgerne at blive boende.

-Jeg kalder det konstruktiv fremadrettet tilpasning, og det har intet med afvikling at gøre, siger borgmester Arne Boelt.

En ny type byer vokser frem At det kan lade sig gøre, er Rakkeby et levende eksempel på.

Selv om skolen i byen først blev lukket og senere nedrevet - daginstitutionen lukket - busforbindelsen nedlagt

og købmanden lukket, er borgerne i Rakkeby i dag faktisk optimistiske og føler, der er begyndt at vokse et nyt, anderledes, godt og nært sammenhold op i byen.

-Kommunen startede projekt ”Samling og sammenhold” i forbindelse med skolelukningen, fortæller formanden for Rakkeby Skovhus, Søren Kjelgaard. Kommunen tog initiativ til, at sætte ti borgere fra byen i en gruppe, som skulle komme med ideer til, hvad skolen kunne bruges til. Gruppen fandt dog hurtigt ud af at skolen var for dyr at renovere og drive.

Men så kom den lokale spejdergruppe med, og den havde et udmærket klubhus.

Kommunen, som blandt andet var forpligtet til at finde lokaler til den lokale ungdomsklub, foreslog, at gøre spejdernes hus til et fælles foreningshus, med lokale til ungdomsklubben også.

Hvis Rakkebys mange forskellige foreninger stillede med arbejdskraft, ville kommunen komme med materialer til en udbygning og ombygning af spejderhuset til nu at blive et ”foreningernes hus”, Rakkeby Skovhus.

Tema: planlægning

-Formelt har kommunen købt rådighedsret i huset til ungdomsklubben, siger Søren Kjelgaard og erkender, at uden kommunens initiativ og forskellige former for støtte til projektudarbejdelsen og til ansøgninger om støtte til finansiering, var der aldrig sket noget.

Borgerne havde ikke selv været i stand til at løfte sig ud af det mismod, der bredte sig efter skolelukningen.

Tomme huse skal væk Borgertilfredshed, optimisme og engagement i de små byer hænger samtidig sammen med en aktiv indsats for at fjerne så mange, tomme mistrøstige huse som muligt, da de huse bliver ved med at minde alle om en svunden tid.

-De skal væk, så vi kan begynde at fortælle nye historier om livet i landdistrikterne, siger chefen for Plan og Miljø, Helle Lassen. Derfor er Hjørring kommune meget opmærksom på at søge penge i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, når der er puljer til nedrivning af tomme huse.

Foreløbig har kommunen, på baggrund af frivillige aftaler med ejerne, revet 100 tomme huse ned. Men der står stadig mindst 120 tomme huse i landskabet og flere kommer til, først og fremmest i landsbyerne langs de trafikerede veje og i det åbne land.

-Vi havde gerne set en langsigtet pulje fra ministeriet til det formål, så vi kunne lave en strategisk og langsigtet planlægning af indsatsen, siger Helle Lassen. Mange landsbyer kan vinde ved at de nedrivninger, der skal til, sker

efter en samlet idé, hvor for eksempel landskabstræk, natur, nye udsigter eller stiforbindelser giver nye oplevelser og erstatter nogen af de tabte værdier.

Ifølge Plan- og Miljøchefen skal befolkningstilbagegang ikke være lig afvikling, men udvikling i retning af et mere attraktivt landdistrikt, blot med færre indbyggere. En sådan proces skal samtidig ske i stor respekt for, og i samarbejde med, beboerne i de berørte områder.

I Hjørring kommune føler man i dag, at der er et tæt og godt samarbejde med landsbyrådet, som repræsenterer 42 landsbyer og småbyer i kommunen, og Helle Lassen synes, at man fra kommunens side forsøger at være en konstruktiv medspiller sammen med borgerne i landdistrikterne.

Samarbejde er vigtigt Formanden for Rakkeby Skovhus, Søren Kjelgaard, medgiver, at samarbejdet med kommunen er kommet fint på sporet nu, men forklarer, at det så anderledes ud for fire år siden, da kommunen første gang ville ændre skoledistrikterne.

-Vi følte dengang, at kommunen mødte op med en skjult dagsorden, at vi blev splittet og, at vi ikke blev hørt, siger han. En del borgere gik helt i baglås, og meget har skullet klinkes efterfølgende.

Søren Kjelgaard opfordrer derfor kommunen til at gribe fremtidige sager anderledes an.

Men i dag, halvandet år efter skolenedrivningen, er folk i Rakkeby lige

Vejen til et bedre miljø....

Geokon A/S står bag GeoEnviron, fagsystemet til sagsbehandling og administration i miljø- og byggesagsafdelingerne, forsyningsvirksomheder m.fl.

Vælg mellem mere end 25 fagmoduler, som kan sammensættes efter behov og ønsker. Gør løsningen komplet med vores digitale selvbetjeningsløsninger og mobile løsninger samt integration med Byg og Miljø, ESDH, Digital Post, GIS, BBR, DKjord, Jupiter, økonomisystemer, m.fl.

Kontakt os og hør nærmere om alle mulighederne!

så stille ved at lægge den ulykkelige tid bag sig og begynde at kigge nysgerrigt i retning af byens nye samlingssted, Rakkeby Skovhus.

-Vi har oprettet en facebook profil og fortæller vidt og bredt om, hvad vi laver.

Det giver pote. Hen over sommeren er flere og flere begyndt at komme herud til byggeriet og tilbyde ekspertise og hjælp. Det er utrolig dejligt, siger Søren Kjelgaard, der i dag er fuld af fortrøstning i forhold til byens fremtid.

-Vi får bedre og bedre sammenhold her i byen, og har fornylig oplevet tilflytning af nogle børnefamilier. Det lille bysamfund er ikke under afvikling, tvært imod.

Formanden er overbevist om, at den nu positive omtale af Rakkeby, som en by, hvor der sker noget, billederne på facebook af aktive borgere, og masser af aktiviteter i Rakkeby Skovhus, på arealerne og i skoven omkring, nok skal trække endnu mere godt med sig i årene der kommer.

Borgmester Arne Boelt (S) glæder sig over, at stemningen i Rakkeby er vendt, og at borgere på tværs af generationer snart kan mødes til forskellige aktiviteter i Rakkeby Skovhus, og her kan føle sig som én af mange.

-Det samme kan ske i andre småbyer, men det er en lang proces, for der er følelser involveret hvert eneste sted, siger han. Men kommune og borgere er nødt til at sætte sig sammen, og finde ind til den enkelte lille bys DNA, tage udgangspunkt i det, og derfra tilpasse en ny aktiv virkelighed.

Vi ses på vores stand på Natur & Miljø 2014

Geokon A/S Rødovrevej 11 2610 Rødovre Tel 3672 3011 info@geokon.dk www.geokon.dk

Teknik Teknik & Miljø & Miljø / September / Oktober 2014

17

Tema: Planlægning

Debatten raser i Danmark: Alle fremskrivninger og statistikker viser, at folk flygter fra landområderne for at bosætte sig i, eller tæt på, de større byer.

De unge og børnefamilierne drager til byerne, for det er hér udviklingen sker og jobmulighederne opstår.

Det gør ondt – men der er ingen vej uden om

18

Teknik & Miljø / Oktober 2014

Tema: planlægning

at prioritere Spørgsmålet er, om yderområderne overhovedet kan gøre noget, for at forhindre den store flugt? Eller er der tale om en så massiv, strukturel forandring, som selv den mest engagerede lokalpolitiker intet kan stille op imod? Teknik & Miljø prøver at bore lidt ned i den komplicerede debat.

Af | Line Unold, redaktør

København versus provinsen. ”Suget fra øst”. Udkants-alarm. Vi bliver dagligt præsenteret for Danmarkskort i medierne, hvor de ”røde” felter dominerer. Der er kun grønt og frodigt i og omkring de større byer, med København i grøn førertrøje. Resten af landet er et kludetæppe af forskellige nuancer af mere eller mindre blødende, røde lapper. Borgmestrene i provinsen kalder til barrikaderne og giver både planloven og udligningsordningerne skylden for provins-krisen. Men hvad skal yderkommunerne stille op? Skal de være mere aggressive i deres jagt på nye tilflyttere

– eller skal de resignere, finde sig i sin skæbne, lukke ned og afvikle?

Et fodboldhold om året Jørgen Møller, lektor på Aalborg Universitet, som forsker i udviklingen af landbyerne og landbokulturen i Danmark, forudser store samfundsmæssige problemer: -Vi kan jo ikke lukke øjnene for, at der ER udfordringer i yderområderne.

Vi er nødt til at være benhårde og realistiske. Vi skal udvikle, men også afvikle. Jeg bor selv i en lille landsby, øst for Randers. Selvom den ligger relativt tæt

på en større by, er den alligevel præget af fraflytning, i stor stil. De unge forsvinder og kommer IKKE tilbage igen.

Selvom vi er mange ildsjæle herude, så har vi alligevel mistet 75 mennesker på fem år. Det svarer til et fodboldhold om året. Vi KAN ikke ændre de store strukturelle, samfundsmæssige forandringer – strømmen mod byerne – suget fra øst - som vil fortsætte et godt stykke tid endnu. Det er en virkelighed vi, også politikerne, må se i øjnene. Det kan ikke nytte noget, at lokalpolitikerne ikke vil tage ordet ”afvikling” i munden. Det kan godt være de er bange for ikke at

Teknik & Miljø / Oktober 2014

19

Tema: Planlægning

blive genvalgt, men det skal ikke stå i vejen for, at vi som samfund er tvunget til at tage ubehagelige beslutninger – at vi bliver nødt til at opprioritere nogle landsbyer, og måske helt nedlægge andre. Det gør ondt, ja, men alternativet er værre.

Hvad skal der gøres - lige nu og her?

- Det er meget fint med ildsjæle og at aktivere dem. I min landsby er vi mange ildsjæle, men det rykker ikke nok. Der bliver sat mange projekter i gang – med gode intentioner – som bare ikke kan ændre på fraflytningen. Bålhytter og trampestier får ikke folk til at blive på landet. Det er kun job og uddannelsesmuligheder, der kan holde på befolkningen.

-Lige nu har vi også et massivt problem med at få ryddet op ude på landet – få fjernet de mange tomme bygninger, som er en konsekvens af den stærke urbaniseringstendens. Flere og flere kommuner er blevet opmærksomme på at få et afsnit ind om landsbyudvikling- og afvikling i deres kommuneplaner. Det synes jeg er meget positivt.

Landbruget sætter jo ikke dagsordenen på samme måde, som det gjorde for bare 40-50 år siden. Dengang var det landbruget der skabte alle arbejdspladserne. Nu er landbrugene jo lagt sammen til nogle få, kæmpe landbrug, som kan drives af en håndfuld medarbejdere, så det er ikke her, vi skal lede efter de nye jobmuligheder. Tilbage står de tomme landbrugsejendomme og mellemstore værkstedsbygninger, som vi er nødt til at tage stilling til, forklarer Jørgen Møller.

Ekstra viden: ”Danmark på vippen” Om kort tid vil Landdistrikternes Fællesråd, Danske Andelskassers Bank og kommunikationsbureauet Jøp, Ove & Myrthu Vest fundere ”Danmark på vippen”, en lobbyorganisation, der på baggrund af affolkningen uden for de større byer, vil skabe en bred alliance af kommuner, virksomheder, foreninger og enkeltpersoner. Organisationen har allerede en oprettet en Facebookside.

20

Teknik & Miljø / Oktober 2014

Hvordan skal vi gribe det an på længere sigt?

-Det er en svær diskussion at tage med de involverede borger, fx i en nedlukningsramt landsby. Men der er også en tendens til, at man lukker øjnene for virkeligheden. Der er stor berøringsangst omkring emnet. Hvis en landsby er ved at falde fra hinanden, og man stadigvæk hårdnakket slår på tromme for, at både skolen og forsamlingshuset skal leve videre, så er der jo ingen vej uden om, at andre blander sig. Vi lever i et demokratisk og solidarisk samfund, med høj skatteprocent, men det betyder også, at myndigheder og folkevalgte politikere har lov - og pligt - til at blande sig, hvis skattepengene bliver spenderet på noget, der ikke er holdbart, understreger Jørgen Møller.

Bredbånd til alle – statens ansvar -Noget af det allervigtigste, for at små samfund kan overleve, er muligheden for bredbånd. Det er alfa omega, og jeg synes vi skal have meget mere fokus på det. Vi har jo valgt at lade markedskræfterne styre den udvikling. Udbyderne lægger kun kabler ned i de områder, hvor der er mulighed for fortjeneste, hvilket jo er meget logisk. Derfor mener jeg, det er et samfundsanliggende – det er noget staten bør tage ansvaret for, så alle har lige adgang til net-kommunikation. Det vil også sætte gang i mindre virksomheder ude i landdistrikterne. I Sønderjylland har det lokale elselskab været forudseende. De besluttede for år tilbage, at grave kabler ned i hele regionen. Holstebro er også en foregangskommune – de har besluttet at grave bredbånd ned, til et to cifret millionbeløb, så alle borgere kan tilslutte sig. Det burde ske i hele Danmark.

Landsbyklynger – vejen frem Har du et forslag til en løsning af udkants-krisen?

-Jeg mener helt klart, en af de rigtige veje at gå er at tænke i større enheder. Det er måske ikke noget, der tiltaler de lokale ildsjæle. For ildsjæle er MEGET lokale. De taler og kæmper ud fra DERES sted. Men de projekter, som jeg har forsket i, viser tydeligt, at

man bliver nødt til at hæve sig lidt op i helikopteren, og tænke i større samarbejder, i landsbyklynger. Altså, tre, fire, fem landsbyer der slår sig sammen i et landsbynetværk. Men landsby-sammenlægningerne skal helst komme nede fra.

Sammen kan en landsbyklynge fx blive enige om at holde liv i ET forsamlingshus – i stedet for fem. Enkeltvis er landbyerne svage, men sammen bliver de stærke. På Vestmors har man allerede indført denne tænkning med ’Superlandsbyen’, hvor flere landsbyer er gået sammen om at udvikle OG afvikle, og på Djursland har de oprettet ’distriktsråd’, forklarer Jørgen Møller.

Sønderborgmodellen I Sønderborg Kommune er der tre parter, som hjælper landsbyerne ind i den nye tidsalder. Byrådet har oprettet et Landdistriktsudvalg, (§ 17 stk. 4, i styrelsesloven), som i administrationen har landdistriktssekretariatet til hjælp. Den tredje part er Landsbyforum, som er de 31 landsbyråds forum for samarbejde.

Ifølge Anders Brandt (EL), formand for Landdistriktsudvalget, har ’Sønderborgmodellen’ mange fordele, som andre kommuner kunne lære af (læs mere om Sønderborgmodellen i anden artikel i dette nummer af Teknik & Miljø): -I Sønderborg udvikler vi landsbyerne. Vi vil være førende i landet, når det drejer sig om at skabe bedre levevilkår, arbejdspladser og vækst i landdistrikterne. Allerede inden kommunalreformen arbejdede vi med landdistriktspolitik. Det er vigtigt at erkende, at vi lever i et markedsdrevet konkurrencesamfund, hvor centrum vinder over periferien. Byer over landsbyer. I Sønderborg er der en stærk politisk vilje til at udvikle landsbyerne og geografien her er anderledes end andre steder. Landsbyerne i Sønderborg er derfor ikke så udkantsramte.

Der skal findes et svar Ifølge Stephan Kleinschmidt, medlem af Sønderborg byråd for Slesvigsk Parti, og formand for Udvalget for Kulturel og Regional Udvikling, er det vigtigt at se den stærke urbaniseringstendens i øjnene – og gøre noget ved den:

Tema: planlægning

-Ja, vi har et problem med fraflytning fra kommunen. Det må vi jo erkende. De unge flytter væk, især til Københavnsområdet, og kun få kommer tilbage igen! Det skal vi selvfølgelig finde et svar på. Det er en massiv udfordring at få det til at blive mere attraktivt at bo i provinsen. Derfor er det vigtig at sætte spot på, hvad vi kan gøre for landdistrikterne.

Det er en fælles udfordring, men det kræver lokale løsninger. Vores kandidatur til Europæisk Kulturhovedstad 2017 var en vision om at udvikle et yderområde til en landlig metropol, der både rummer den kreative energi, som kendes fra storbyerne, og en række bæredygtige værdier, der kendetegner et landligt område såsom nærhed til naturen og stærke fællesskaber.

Og vi arbejder fortsat på at knytte det bedste ved at bo i landlige omgivelser – sammen med byen. Vi vil højne det kulturelle aktivitetsniveau, og bevare den landlige tilknytning.

På den måde mener vi, at vi kan gøre det attraktivt at blive boende i Sønderborgområdet.

Udfordringsbilledet på Mors 2020 I den helt anden ende af landet, i Morsø Kommune, tager man også fraflytningen meget alvorligt. Her har man valgt at arbejde både med en tilpasnings- og udviklingsdagsorden for 2020.

-Morsø kommunen er en af de første kommuner i Danmark, der har udarbejdet et ’udfordringsbillede’ for 2020.

Tilpasningsdagsordenen skal justere økonomien, så den matcher befolkningsudviklingen, forklarer borgmester i Morsø Kommune, Hans Ejner Bertelsen (V) og fortsætter:

- Det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi ligger i et yderområde, hvor statistikkerne viser, at syv procent af borgerne forsvinder fra kommunen frem mod 2020. Det er også derfor, det er så ekstremt vigtigt, at vi optimerer kommunens drift, så det hele hænger sammen. Vi bliver nødt til at tilpasse kommunen efter den demografiske udvikling. Vi har allerede besluttet, hvordan vi placerer institutionerne geografisk, så vi sparer penge, men stadigvæk leverer indhold og service i et 2020-perspektiv.

Skjerns magasiner-strategi Ifølge Kommunaldirektør i Morsø Kommune, Per Flemming Laursen, er den nye udviklingsdagsorden endnu ikke helt på plads, men den vil tage udgangspunkt i, hvad man har af evidens at bygge videre på.

-Ressourcerne skal placeres de steder, hvor det giver mening og hvor der er størst effekt. Det handler ikke om afvikling, men om tilpasning. Man kunne bruge vores kendte Matadorserie som metafor: Morsø Kommune vil ikke bruge samme tilgang, som ”Damernes Magasin”, hvor forretningen blev drevet, som om tiden stod stille, og derfor fik en trist skæbne. Vi vil meget hellere sammenlignes med ”Skjerns Magasiner” – som tog notits af udviklingen, fulgte med tiden og tilpassede sig de skiftende konjunkturer og samfundsmæssige forandringer, forklarer Per Flemming Laursen, som helt konkret peger på ’appreciative inquiry’ tilgangen.

- Vi er gået væk fra ”centerby-tankegangen”, det vil sige princippet om, at de mindre områdebyer SKAL have en skole og en daginstitution, og at denne

centerby skal holde liv i de omkringliggende landsbyer. Vi arbejder i stedet med ”bymosaikker”, det vil sige, at vi identificerer potentialet i hvert eneste lille bysamfund. Det gør vi med en appreciative inquiry tilgang, en anerkendende tilgang, hvor vi sætter fokus på det, der er værd at arbejde videre med. Det vil sige, vi flytter fokus fra det negative - at skolen lukker – over på det positive: Hvad er det, der gør lige DETTE sted til noget særligt. Det har vi bl.a. arbejdet med på Nordmors, som har en fantastisk moler-lagune, der er noget helt unikt, og kommende Unescoverdensarv site, som fx også kan bruges til maritimturisme.

”Morsø Kommune vil ikke bruge samme tilgang, som ”Damernes Magasin”( i TV-serien Matador, red), hvor forretningen blev drevet, som om tiden stod stille, og derfor fik en trist skæbne. Vi vil meget hellere sammenlignes med ”Skjerns Magasiner” – som tog notits af udviklingen, fulgte med tiden og tilpassede sig de skiftende konjunkturer og samfundsmæssige forandringer” Per Flemming Laursen, Kommunaldirektør i Morsø Kommune

Skal du også med til den vigtigste konference i Danmark om forvaltning af natur og miljø?

Sæt kryds i kalenderen 19. og 20. maj 2015

Teknik & Miljø / Oktober 2014

21

Tema: Planlægning

Sønderborgmodellen

Politisk vilje til Der er stadig liv i husene ude på landet – og det vil der fortsat være, ifølge Anders K. Brandt (EL), hvis politikerne bakker op, og skaber rammer for bedre levevilkår for de borgere, der vælger at bo på landet.

Af | Anders K. Brandt, medlem af Sønderborg Byråd (EL)

Anja - en mor til piger med heste som hobby - fortæller, at de er flyttet på landet. Butiksbestyreren i Sønderborg By bruger sin fritid på landet, og rigtig mange andre har valgt at bo på landet, og kan fortælle om glæden ved at bo her. Det kræver politisk vilje at få flere til at gøre det samme. Vores landsbyer ligger i en enestående natur, og de fleste ligger i pendlerafstand fra arbejdspladser i byerne.

Sønderborg vil være førende i landet, når det drejer sig om at skabe bedre levevilkår, arbejdspladser og vækst i landdistrikterne. Det kræver politisk vilje og handlekraft at nå det ambitiøse mål. Det kommer ikke af enkelte små skridt, men af en sammenhængende politik, der føres i stærk dialog med borgerne på landet. Ikke på enkelte møder, der transmitteres i TV, men i en kendt struktur, så borgerne ved, hvor og hvordan de indgår i dialogen.

Landsbylaug Længe før kommunesammenlægningen var vi i gang, og formulerede et forslag til en struktur, så vi kunne løfte i flok og nå fælles mål. Med udgangen af denne valgperiode er alle borgere med, og alle landsbyer har et landsbyråd – vi kalder

22

Teknik & Miljø / Oktober 2014

det ”Landsbylaug”. Nogle landsbyer har en hundredårig tradition for at organisere sig, mens andre måtte starte fra bunden. Frivillighed tager tid.

Alle Landsbylaug (pt. 31 stk.) er med i samarbejdet på tværs i kommunen. For at være med skal man have demokratiske vedtægter, lave en udviklingsplan og være med på vores fælles hjemmeside-struktur kaldet Infoland.

Til gengæld får hvert landsbyråd årligt 5500 kr. til mødeaktivitet mm., mens kommunen betaler for alle hjemmesiderne. Landsbylauget er kommunens adgang til borgerne i området og omvendt, dog ikke i sager der handler om den enkelte borger, men om planer for fx cykelstier, skoler og vedligeholdelse.

Landsbyforum Hver Landsbylaug vælger et medlem til Landsbyforum, som er landsbyernes stemme over for kommunen. Sønderborg Landsbyforum løfter store opgaver på tværs af hele kommunen, såsom temaaftener og fælles ture til andre landsbyer i landet. Landsbyforum kan søge om penge i Landdistriktsudvalget.

Landdistriktsudvalg Landdistriktsudvalget udfører den

kommunale politik for landdistrikterne.

Udvalget består af fire politikere, syv borgere, geografisk valgt og samtidig medlemmer af Landsbyforum, samt landdistriktskoordinatoren. Udvalget er et §17 stk. 4-udvalg, som formelt hører under Kulturudvalget. Jeg er politisk valgt som formand for udvalget og er medlem af byrådet. Landdistriktsudvalget har en bevilling fra byrådet, og deler penge ud til godkendte landsbyråd, og fordeler efter ansøgning penge til landsbyrådenes projekter som følger landsbyrådenes udviklingsplaner.

Fokus på jobskabelse Fra 2015 har vi to ansatte på landdistriktskontoret. Hovedopgaverne er bl.a. udvikling af helhedsplaner, der tager hånd om særlige kulturhistoriske og landskabsmæssige værdier og som indeholde borgernes egne lokale udviklingsplaner. De Lokale Udviklings Planer er de demokratiske dokumenter, som borgerne i lokalsamfundene kan mødes om, da de forbinder kommuneplanerne og politikkerne med borgernes behov, ønsker og lokalområdets potentialer. Projektet kan dermed skabe sociale sammenhængskraft og styrke fællesskabet lokalt, samtidig med at det

Tema: planlægning

landsbyliv inddrager medarbejdere og afdelinger på tværs i kommunen.

Et andet fokusområde er erhverv og jobskabelse. En lille stikprøveundersøgelse viste, at der er flere med CVRnumre på landet end i byen, hvilket vi tolker derhen, at landdistrikterne er innovative områder med gode potentialer for værdiskabelser. Udarbejdelse af en fødevarepolitik skal understøtte

jobskabelse og bidrage til at øge produktionen af lokale fødevarer. Både turister og borgere skal kunne købe friske fødevarer lokalt og i 2017 vil vi levere lokale fødevarer til Spejdernes Lejr, som med ca. 40.000 deltagere finder sted i nærheden af landsbyen Kær, nord for Sønderborg.

-Der er puls, optimisme og levende landsbyer i Sønderborg.

”Sønderborg vil være førende i landet, når det drejer sig om at skabe bedre levevilkår, arbejdspladser og vækst i landdistrikterne.

Det kræver politisk vilje og handlekraft at nå det ambitiøse mål”

Planlægning for fremtiden Vi har stor erfaring med de politiske processer på planlægningsområdet, og bredt kendskab til lovgivningen. Derfor kan vi hjælpe offentlige forvaltninger såvel som private bygherrer med alle opgavetyper indenfor planlægning og byggeri; fra den første henvendelse over screening og afklaring af bindinger, til udarbejdelse af plangrundlag og realisering af udstykningen og andre projekter.

LE34 skaber resultater gennem dialog og baner vejen for samfundets

www.le34.dk

+45 7733 2222

Bente Lindstrøm Planlægger, Landinspektør +45 4119 6904 bl@le34.dk

le34@le34.dk

Teknik & Miljø / Oktober 2014

23

Tema: Planlægning

Debat – kommunal greenwashing

Bæredygtig omstilling bliver grøn sminke Kommuner har tendens til ikke at nå deres mål for bæredygtighed. Målene kan i sig selv være effektive styringsredskaber, men risikerer at ende som legitimering af en businessas-usual tilgang, hvor ord ikke bakkes op af handling. Resultatet kan desværre blive en noget hyklerisk udgave af bæredygtig udvikling.

Af | Af Nina Vogel, PhD Fellow, Department of Development and Planning, Aalborg Universitet

Bæredygtige koncepter er efterhånden blevet almindelige og ofte en obligatorisk del af de fleste planlægningspolitikker. Men hvis man ser nærmere på den aktuelle planlægningspraksis, rejser der sig en række spørgsmål om, hvorvidt disse koncepter holder, eller om de blot ender som grøn sminke og løfter, som sjældent indfries.

Fredericia satser på at blive én af de ledende klimavenlige kommuner i Danmark ved at reducere byens CO2emission med 25 procent i 2015 (med reference til 2006). Fredericia er for tiden kendt for sit flagskibsprojekt Fredericia C. Det er et byfornyelsesprojekt, som er planlagt til at blive et tætbebygget, CO2-neutralt byområde med blandet anvendelse. Endvidere har Fredericia Kommune iværksat andre tiltag, såsom Mobility Management-projekter, Fredericia som cykelby og forskellige klimainitiativer som forsøgsprojekter inden for trekantsområdet. Tiltagene er eksempler på indsatser, som iværksættes for at nå kommunale mål om bæredygtighed. Imidlertid står såvel (niche-) udvikling som mål i skarp kontrast til den løbende udvidelse af vejbaseret

24

Teknik & Miljø / Oktober 2014

infrastruktur, ekstensivt byggeri på bar mark, det høje niveau for pendling i regionen, hvor 90 procent af trafikken udgøres af biltrafik, og få offentlige transportmuligheder. Kommunen synes at ignorere de lokale udfordringer og er i stedet styret af andre målsætninger.

Kommunernes planlægningspraksis er domineret af vækst og konkurrenceevne. Regionens polycentriske karakter, og dét at være del af det såkaldte østjyske bybånd, forstærker kommunernes indbyrdes konkurrence og den generelle stræben efter at tiltrække erhverv og nye borgere. Det fører til en temmelig liberal arealanvendelse og transportplanlægning, hvor der er mindre vægt på målsætninger for bæredygtig udvikling, såsom at reducere transportrelaterede miljøudledninger, at arbejde med begrænsning af efterspørgslen, nedlægge parkeringspladser eller at undgå byspredning (urban sprawl). I stedet fortsætter kommunen med at lægge vægt på store arealer til både erhvervsog boligbyggeri i periferien - fordi det ses som konkurrencemæssige fordele eller nødvendigheder ift. at dække kulturelle behov. Dermed hæmmer det

overordnede planlægningsrationale visionen om en bæredygtig udvikling.

Vækst frem for alt Visioner, strategier eller politikker indeholder måske nok den nødvendige bæredygtighedsagenda i selve målformuleringen, men disse overordnede mål mangler at blive omsat til eksplicit, integrerbar og fornuftig praksis.

Der findes overfladiske definitioner af bæredygtighed, som først og fremmest refererer til den såkaldte ”tredobbelte bundlinje”, dvs. den økonomiske, sociale og miljømæssige dimension af bæredygtighed. Imidlertid sikrer denne dominerende opfattelse af bæredygtighed ikke en balance mellem dimensionerne. I praksis overtrumfer den økonomiske bæredygtighed stort set altid de to andre. Dermed risikerer bæredygtighedsinitiativer at blive under- eller sideordnet den dominerende strategi, der satser på at øge byens økonomiske konkurrenceevne. Målene er reduceret til en legitimerende funktion, hvor målformuleringerne er så brede, at næsten alt kan siges at være i overensstemmelse med dem. Bæredygtighedsbegre-

Tema: planlægning

”Formuleringen af målene for bæredygtighed får et hyklerisk skær, da de ikke er seriøse forsøg på at ændre de gældende praksisser med ubegrænset stræben efter forbrug og vækst.”

bet har dermed en begrænset vejledende funktion, men det lever op til ’grøn vækst-agendaen’ og lægger ikke forhindringer i vejen for fortsættelsen af de dominerende fremgangsmåder, der karakteriseres af en liberal tilgang med vægt på reducerede lovgivningsmæssige byrder, kombineret med et fokus på teknologisk effektivitet, der skal muliggøre, at dagligdags behov og ønsker kan opretholdes.

Problemet ligger ikke nødvendigvis i ét eller flere mål som sådan, men nærmere måden, hvorpå man forsøger at opfylde målene; indsatserne kan skabe konflikter såvel som modsætninger.

Teknologiske løsninger, der er orienteret mod øget effektivitet, er én vigtig måde at forsøge at reducere emissioner og ressourceforbrug på. Dog skaber disse fremgangsmåder ofte reboundeffekter og optræder som en hurtig løsning i den samme overordnede struktur, hvilket sandsynligvis skaber endnu mere forbrug i det lange løb og er i stærk kontrast til målene om en mere bæredygtig udvikling. Formuleringen af målene for bæredygtighed får et hyklerisk skær, da de ikke er seriøse

forsøg på at ændre de gældende praksisser med ubegrænset stræben efter forbrug og vækst. Det ville sige, hykleriske omstillingsprocesser reflekterer propagandafunktionen af bæredygtige målsætninger, som er formuleret, så de både imødekommer pres fra offentlig og politisk side og også legitimerer, at man forsætter, som man plejer.

Ridser i den grønne sminke Det er imidlertid nødvendigt at være opmærksom på uoverensstemmelserne ift. det aktuelle mål. Man kan dog antage, at den nuværende kløft mellem praksis og vision er grund nok til at være opmærksom, men igen overskygges dette ofte af målene om vækst. Heri ligger der en anden udfordring for en transformation, nemlig den radikale afvigelse fra de slagne veje og løsninger. Det er nødvendigt med en politisk diskussion, som kaster et kritisk blik på såvel økonomisk-distributive prioriteringer som nuværende mål for planlægningen, og som stiller spørgsmål til helhedsorienteret planlægning på lang sigt. Planlægning og ikke markedsefterspørgsel skal lede byudvikling.

Hvis Fredericia for alvor ønsker at tilstræbe en bæredygtig omstilling, vil byen kunne profitere af en forstærket, integreret fremgangsmåde i forhold til arealanvendelse og transportplanlægning. Det vil dog forudsætte et øget fokus på koordinering af udbydere af offentlig transport i hele regionen; man kunne overveje bindende, regionale politikker i stedet for at være konkurrencedygtige, i kraft af at man har undgået reguleringer; man kunne lægge et langsigtet perspektiv med et kritisk blik på kortsigtede mål i stedet for at skabe ineffektive nicher med mulige reboundeffekter; og man kunne have et fokus på lokale udfordringer med lokalt forankrede strategier i stedet for at indgå et modarbejdende kapløb efter vækst.

De mere bæredygtige løsninger er ofte ikke de lettest opnåelige - men de er ønskelige, og de er nødvendige!

Teknik & Miljø / Oktober 2014

25

Tema: Planlægning

KTCs årsmøde i Fredericia

LEGO-leg og helhedstænkning Med LEGO SERIOUS PLAY som udviklingsredskab, satte KTC fokus på innovation og nedbrydning af siloer på årsmødet.

Af | Line Unold, redaktør

-Og nu skal I så holde mund og bygge jeres EGEN, individuelle vision af et ’Danmark i balance’, hvor udkantsproblematikken ikke eksisterer. Hvordan vil du, med de Lego-brikker der ligger foran dig på bordet, fremstille din vision af fremtidens Danmark?

Ordene kommer fra en af de syv medarbejdere fra Teknologisk Institut, som var proceskonsulent og vejleder på KTCs årsmøde 2014, på Trinity i Fredericia.

Med udgangspunkt i ledelsesudviklingsredskabet LEGO® SERIOUS PLAY™-metoden, fik proceskonsulenterne de mange fremmødte KTC-medlemmer, melemmer af KTCs faggrupper og bestyrelse, plus inviterede organisationer og leverandører, til at kaste sig over bunkerne af grønne, røde, gule og blå LEGO-klodser. Byggeklodserne blev flittigt og ivrigt brugt til at omsætte abstrakte tanker til visuelle og håndfaste figurer og modeller.

Stor arbejdsindsats og dyb koncentration var gennemgående for de 17 forskellige workshop-grupper der blev dannet og blandet igennem hele dagen.

26

Teknik & Miljø / Oktober 2014

Løfter tankerne LEGO SERIOUS PLAY-metoden tager afsæt i den antagelse, at svarene allerede er i rummet, og opfordrer deltagerne til at ’tænke med hænder’. Alle deltagere bliver og får på den måde en stemme, og kan fortælle deres version af problemerne. Alle får lov til at bygge den fremtid, som de ønsker.

-Lego-metoden løfter tankerne et andet sted hen, end det normale tankesæt. Vi får nye vinkler på vores udfordringer - og nye veje til løsninger. Det er altid godt at se det hele lidt fra siden, på en ”skæv” måde, fortæller en af deltagerne, Jørgen Ussing, som til dagligt er Natur- og Miljøchef i Mariagerfjord Kommune, og fortsætter: -Det kan godt være jeg ikke kan tage det specifikke projekt med hjem og omsætte til virkelighed, men jeg kan bruge metoden som en ”reminder” om at se vores udfordringer i et nyt perspektiv. Det kan man aldrig gøre ofte nok, understreger Jørgen Ussing.

Sætter gang i en anden slags dialog Inge Olsen, direktør for Land- By og Kulturforvaltningen i Sønderborg Kommune, udviste også stor begejstring for arbejdet med LEGO-metoden: -Det er mange år siden, jeg har bygget med LEGO-klodser. Metoden fordrer en anden dialog blandt deltagerne omkring nogle meget væsentlige problemstillinger. Det, at man bygger noget op i fællesskab, gør at snakken kommer mere bredt omkring. Det jeg også bed mærke i, under processen, var, at de løsninger og de problemstillinger man peger på, er de samme i stort set hele landet: Vi skal ud over skranken. Vi skal være mere innovative, mere i dialog. Vi skal udfordre vores faglighed, lovgrundlaget og i det hele taget gøre op med, hvem vi er til for.

Kun på den måde kan vi skabe merværdi og samskabe og få gjort op med det image kommunerne har og den rolle vi skal spille i fremtiden.

Tema: planlægning

Besøg fra nord

Finsk visit KTCs årsmøde fik besøg af Jere Klami, en engageret byplanlægger-kollega fra Oulu, i det nordlige Finland. Han bemærkede mange ligheder i de udfordringer, som Finland og Danmark står overfor på planlægningsområdet.

Af | Line Unold, redaktør

Jere Klami har været ansat som City Planning Architect i byen Oulu, i de sidste ti år. Teknik & Miljø var nysgerrig for at høre, hvad en kollega fra nord fik ud af at besøge det nye havneprojekt, FredericiaC. -Det er et meget imponerende projekt, i stor skala, med respekt for byens historie. De åbne kanaler var jo allerede med i den gamle byplan fra 1600-tallet, som man stadig kan fornemme. Nu prøver byplanlæggerne at genetablere det, ud fra de oprindelige planer. Det synes jeg er rigtig interessant.

Hvad er det mest markante ved projektet, efter din mening?

-De bedste steder i havneområder, er jo ofte indtaget af storindustri, fordi nærheden til havnen, historisk set, altid har været vigtig på grund af transportmulighederne. Disse industrigrunde giver vi nu tilbage til borgerne, og bygger boliger, butikker og opholdsrum. Det er en tendens man ser i hele Europa. I Oulu har vi været med i et EU-støttet projekt, hvor vi har udvekslet viden og erfaring med projekter der ligner det, der sker i FredericiaC lige nu. Dresden, Sevilla, Belfast, Dublin, Torino er nogle af de byer, som har været med i projektet. Det handler om at involvere borgere, virksomheder og organisationer. Bl.a. skal de tage del i, hvordan man rydder op og renser jorden på de gamle industrigrunde.

Hvad har du fået ud af mødet med de danske teknik- og miljøkolleger?

-Jeg har lagt mærke til, at I her i Danmark står over for samme udfor-

dringer som vi gør i Finland. Det lagde jeg mærke til, da jeg fulgte med i Legoserioius-play udfoldelserne – og de byggerier og modeller der kom ud af det. Det var meget interessant. Specielt problematikken omkring udkantsområderne og storbyerne. Det er også et voksende problemkompleks i Finland.

Fakta om byen Oulu • 193.000 indbyggere • Byen ligger i det nordlige Finland, tæt på grænsen til Sverige.

• Den femte største by i Finland. En af de nordligst billigende storbyer i verden.

• Blev grundlagt i 1605 af den svenske Kong Karl IX. • Tidligere var byen kendt for sin trætjære og laks. I dag er det primært IT og teknologi, byen baserer sin eksistens på.

• Byen bliver i dag betragtet som et af Europas ”living labs”, hvor der eksperimenteres med de nyeste teknologier, bl.a. NFS tags og Ubi-screens.

Teknik & Miljø / Oktober 2014

27

Tema: Planlægning

Vinder af KTCs onsinnovati pris 2014

Bølge-muren i Det er fjerde gang, KTC uddeler innovationsprisen. I år går prisen til Lemvig Kommune og deres projekt ”Le Mur”, hvor klimatilpasning, teknik og udvikling af byrum går hånd i hånd. Projektet er blevet udviklet i tæt samarbejde med arkitektfirmaet Hasløv og Kjærsgaard og ingeniører i Cowi.

Af | Line Unold, redaktør

Lemvig Kommune gør en dyd ud af nødvendigheden ved at sikre byen mod årlige og tiltagende oversvømmelser – og samtidig tænke nye byrums-oplevelser ind. Det er lykkedes i samspil med en arkitektonisk opgradering af den delvist forsømte havnefront.

Borgmester i Lemvig Kommune, Erik Flyvholm (V), er meget stolt på sine medarbejderes vegne: -Jeg synes det er meget flot og faktisk også fortjent, at vi modtager KTCs innovationspris i år. Det er et skulderklap fra fagfolk og kolleger, og det gør jo ikke prisen mindre interessant. Jeg er meget glad for den forandring, der er sket på havnen, som borgerne har taget rigtig godt imod. Det er den helt rigtige løsning - en dobbeltløsning – både et

28

Teknik & Miljø / Oktober 2014

højvandsværn og et opholdsrum for borgerne. Det har vist sig at fungere rigtig godt, allerede.

Hvad tror du er årsag til, at projektet er blevet så vellykket?

-Den gode dialog omkring projektet, helt fra begyndelsen. At der har været tænkt i borgerinddragelse hele vejen.

Vi har holdt møder med de kommende brugere, og tænkt deres ønsker ind i projektet. Det er derfor det ikke ”kun” er blevet til en teknisk løsning – en masiv mur mod havet, men netop en multifunktionel havn, hvor der er taget højde for at bevare aksen mellem byen og havnen. På den måde er det en meget innovativ løsning, som øger havnens værdi og inddrager fremtidens brugere. Det kan vi

kun være stolte af.

Bueslagene favner byen Projektet består af en bølget mur, som inddeler det store havnerum i mindre rum, der dels ”favner” vandsiden og bysiden i bueslagene.

Muren er udstyret med skydeporte, der kun skydes for ved højvandsvarsel. Den tekniske mur er monteret med møbler til ophold, og fungerer dermed både som byrumsdeler og et møbel.

Murens tilpasning til eksisterende anlæg har fået flere forskellige anvendelser. Eksempelvis er rampeanlægget langs muren til byens fiskebutik samtidig blevet Danmarks mindste station til veterantog.

Tema: planlægning

Fakta om projektet Det nye havneareal i Lemvig stod færdigt 5. december 2013 - lige akkurat tids nok til at tage imod stormen Bodils hærgen, som ramte det vestlige Europa mellem den 4. og 7. december.

Lemvig Michael Seidelin Haustorp, projektleder og planlægger i Lemvig Kommune, fortæller om projektet: -Udgangspunktet var faktisk slet ikke at lave en mur, men at skabe en omdannelse af hele havneområdet.

Vi havde allerede en højvandsmur, en gammel rådden trækonstruktion som stod til udskiftning.

-Det nyskabende ved ”Le mur” er, at den slanger og bugter sig ned gennem havneområdet og inddeler havnen i ”tørre” og våde” pladser. Når der ikke er højvande, kan borgeren bruge både de åbne pladser, der vender ud mod vandet - og ind mod byen. Allerede nu er det en gigantisk succes, og pladserne bliver brugt året rundt til mange forskellige aktiviteter, fx koncerter, bagagerumssalg og strand-håndbold, forklarer Michael Seidelin Haustorp.

at nogle steder fungerer den som mur, andre steder som bænk. Det giver en stor variation i byrummet. Vi har så også, i samarbejde med arkitekterne, fået tegnet og skabt møbler til muren, som består af træ og stål, og de er hverken skruet eller støbt fast. De hænger på muren, og er så tunge, at selv stormen Bodil ikke fik rykket dem løs.

Hvordan er muren helt konkret blevet til?

-Vi skulle fastlægge højden. Vi blev enige om to meter og ti, hele vejen rundt. Men sådan ser det ikke ud, fordi terrænet ændrer sig. Nogle steder virker den højere end andre. Det vil sige,

Var det et dyrt projekt?

-Ja, og nej. Det kommer jo an på, hvordan man betragter det. Selve pladsen løber op i 6 millioner og hele projektet i 10. Men det er jo bevilget over flere perioder og år. Så har vi vel

Højvandbeskyttelse Det er helt bevidst, at de fem skydeporte skal skydes manuelt i, og ikke er elektronisk styrede, når vandet stiger, forklarer Michael Seidelin Haustorp: -Det har vi besluttet ud fra den vurdering, at vi hele tiden skal tænke over, at vi skal beskytte os. De manuelle skydeporte er en påmindelse til os om, at vi lever med vandet, hver dag, og vi skal forholde os til det.

brugt yderligere 30 millioner på andre anlægssager og udgifter i forbindelse med projektet.

Stor interesse for projektet Det har fra været stor opbakning og interesse for Lemvig-muren, både på lokalt, nationalt og nordisk niveau.

- Der er rigtig mange, der er interesserede i at høre om projektet, blandt andet Nordisk Råd og Nordsøkommissionen. Flere kommuner har allerede været forbi for at se muren. Det er jo skønt, at et projekt af denne kaliber, kan kaste så mange positive historier af sig, siger Michael Seidelin Haustorp.

Kendetegn ved projekt ”bølge-muren i Lemvig” • Forhindrer oversvømmelse i byen • Skaber nye byrums-oplevelser • Mur med skydeporte, der skydes ud ved højvandsvarsel

Teknik & Miljø / Oktober 2014

29

Tema: Planlægning

Byernes tidsalder

Vækst i København – Københavns vokseværk stiller byen over for en række udfordringer. Men med en intelligent udviklingspolitik, i kombination med de rette investeringer, bliver København endnu mere attraktiv. Til gavn for hele landet.

Af | Ingvar Sejr Hansen kontorchef, Københavns Kommune

Vi lever i en tid, man kan kalde byernes tidsalder. Ifølge FN vendte den globale balance mellem land og by i 2007.

For første gang i verdenshistorien bor der nu flere mennesker i byerne end på landet. Og udviklingen fortsætter.

Prognoser viser, at 75 procent af verdens befolkning vil bo i byerne i 2050.

Byerne dominerer politisk, kulturelt og økonomisk på en helt anden måde end før i tiden - også når det kommer til viden og innovation.

Urbanisering dominerer Byerne har altid haft stor indflydelse på samfundet, og har altid været det sted, hvor folk mødes, hvor folk handler, og hvor ideer opstår. Det nye er, at udviklingen går rigtig stærkt, og at urbaniseringen lige nu dominerer den øvrige samfundsudvikling, som vi ikke har set siden industrialiseringens indtog.

Urbaniseringens hastige udvik-

30

Teknik & Miljø / Oktober 2014

ling kan forklares på mange måder. En forklaring er, at arbejdsmarkedet har ændret sig markant i løbet af de sidste 40-50 år fra produktionserhverv mod videnserhverv.

Byboerne bliver boende Befolkningstilvæksten sker i storbyerne, hvilket er et samspil af tre faktorer, der gensidigt påvirker hinanden. De videnstunge arbejdspladser ligger i langt højere grad i byerne, fordi det er her, viden i dag skabes. Og modsat af hvad man måske troede, da internettet kom, hvor alle kunne arbejde alle steder fra, så viser det sig, at vidensarbejdspladserne er enormt afhængige af byernes infrastruktur, at den er velfungerende, og at universiteterne ligger tæt på lufthavne. Mødet ansigt til ansigt har stadig betydning. Selvom viden, internet og teknologi hænger tæt sammen, er der en klar tendens til, at mange af

arbejdspladserne rykker geografisk tættere på hinanden i byerne. Det betyder samtidig, at der er flere, der finder livet og jobbet i byen attraktivt. Der er samtidig en anden bevægelse, hvor den højtuddannede arbejdskraft, der bliver uddannet i byerne, bliver boende i byerne. Derfor flytter de videnstunge virksomheder til byen. Virksomhederne og arbejdskraften tiltrækker således hinanden mod byerne.

Bo trygt og grønt i byen Det er klart, at bevægelsen mod byerne også stiller enorme krav til, hvad byen kan og skal levere. Heldigvis leverer både arbejdspladserne og arbejdskraften indtægter i form af skat, hvilket betyder, at byerne kan levere på den øgede efterspørgsel - på højere service og højere kvalitet, sådan som København har gjort de sidste ti år. Dermed bliver det moderne liv et storbyliv, hvor

Tema: planlægning

fremgang i Danmark man kan leve trygt, grønt og komfortabelt uden at spilde for meget tid på transport. Det opfattes af mange som et godt liv. København er særlig attraktiv sammenlignet med andre hovedstæder.

Det skyldes ikke mindst vores gode velfærdssystem, der gør, at man kan have et familie- og børneliv i byen. Og det er klart, at når byens kvalitet løftes, tiltrækker det både flere bosættere og flere virksomheder. Der er således tale om en positiv udviklingsspiral.

En anden måde at forstå den københavnske udvikling på er, at de tidligere store, ældre generationer i byen er erstattet af unge. Derfor har vi ikke blot en stigende befolkning, vi har også en ung befolkning nationalt og internationalt set. Så det handler om byens generationsmønstre, hvor der er sket en foryngelse af den københavnske befolkning. Samtidig bliver københavnerne i dag boende længere tid, efter de stifter familie og får børn.

Urbaniseringen får befolkningstallet til at eksplodere Københavns Kommune vil have mere end 50 procent af den samlede danske befolkningstilvækst frem mod 2025.

Over halvdelen af landets kommuner vil opleve en tilbagegang i samme periode.

I 2025 vil der være 670.000 indbyggere i Københavns Kommune svarende til en stigning på 33 procent på blot 20 år. Det er 10.000 mennesker om året og svarer til, at vi skal åbne en daginstitution om måneden, hvilket vi gør i øjeblikket.

Hvor kommer væksten så fra? Helt grundlæggende har Københavns befolkningssammensætning ændret sig markant. København mere end reproducerer sig selv hvert eneste år, og sammen med tilflytningen fra andre kommuner og udlandet vokser befolkning kraftigt.

Almene boliger – vigtigt redskab Udviklingen betyder også, at presset på sammenhængskraften øges. Forskelle i byen stiger, og København er præget af stadig større afstand københavnerne imellem. Det handler om indkomst, beskæftigelse, uddannelse, men også om tryghed, sundhed og boligtyper. Det handler om stigende boligpriser, der medfører et behov for at sikre et udbud af boliger, som almindelige mennesker kan betale. Næst efter udvikling af infrastruktur i bred forstand, er almene boliger et af de vigtigste redskaber i den sammenhæng. Derfor bliver der også prioriteret væsentlige summer til almene boliger fra Københavns Kommunes side med brede politiske flertal.

Københavns Kommune ønsker samtidig nye redskaber i planloven, der kan

sikre almene boliger i de forskellige byområder.

Metroen binder byen sammen Faren er, at byen opsplittes, fordi der opstår for store forskelle mellem bydele.

Derfor er det afgørende, at København bliver endnu bedre bundet sammen.

Det er en del af baggrunden for, at regeringen og Københavns Kommune netop er blevet enige om at anlægge en ny metro til Sydhavn til 8,6 mia. kr. Sammen med Cityringen og metro til Nordhavn vil det gøre København endnu mere attraktiv. Med etableringen af en metro til Sydhavn tager vi et stort skridt for at fremtidssikre den kollektive trafik i Hovedstaden og modvirke den øgede trængsel. Samtidig vil metroen give et løft til det gamle Sydhavn, der kan være med til at binde byen bedre sammen.

Investeringer vil ikke blot komme københavnerne til gode. Et målrettet udviklingsfokus i den københavnske region vil gavne hele landet og skabe flere arbejdspladser på nationalt og regionalt plan. Hver gang vi skaber 100 job i København, så giver det 20 job i provinsen. For at få absolut mest ud af udviklingen er vi nødt til at sætte fokus på udviklingen af regionen i fællesskab.

Teknik & Miljø / Oktober 2014

31

Tema: Planlægning

Øresundsregionen i sin strategi Øresundsregionen, der i 2013 skiftede navn til ’Copenhagen Malmö Region’, trækker ikke længere de store overskifter. Den økonomiske krise har på mange måder sat integrationen i regionen på standby. Men regionsudviklingen er ikke af den grund et overstået kapitel.

Der ligger stadig uudnyttede muligheder i øget regional integration, mener professor Christian Wichmann Matthiessen.

Af | Kristina Neel Jakobsen, kommunikationsmedarbejder, Dansk Arkitektur Center

Der er brug for en ny strategisk runde i Øresundsregionen, for at regionen igen kan bevæge sig fremad. Det mener professor i geografi ved Københavns Universitet, Christian Wichmann Matthiessen, der forsker i by- og regionalgeografiske problemstillinger. I dette interview giver han et indblik i både regional udvikling generelt samt om Øresundsregionen specifikt.

Hvad giver regioner drivkraft/vækst?

En af de væsentligste ting i det handler om størrelse. Med størrelse følger stordriftsfordele og et højere specialiseringsniveau. Specialisering giver en klar økonomisk fordel, hvad enten det drejer sig om en medarbejder, der kan opnå højere løn pga. sin specialiserede funktion eller en by eller region, der kan opnå større indtjening. Derfor er drivkraften for at integrere regioner, at man kan springe fra en størrelse til en anden og dermed opnå en stærkere position.

32

Teknik & Miljø / Oktober 2014

Generelt kan man sige, at en fordobling af størrelsen giver en merværdi på 15 procent.

Hvordan udmønter det sig i Øresundsregionen?

København og Malmö har til sammen 2,4 millioner indbyggere, og det giver en kritisk masse, som gør det interessant for f.eks. internationale hotelkæder at åbne hoteller i regionen. Før Øresundsbroen kunne København ikke alene med sine 1,8 millioner i hovedstadsregionen tiltrække sådanne investeringer. I 1990’erne var væksten i København ikke særlig stærk, men der blev sat fart på med Øresundsbroen, og i dag hersker der en udbredt optimisme. Det samme har gjort sig gældende, i måske endnu højere grad, for Malmö og Lund. Malmö var i 1990’erne en industriby i krise. I dag oplever den en blomstrende udvikling inden for mange brancher – bl.a. IT. Lund har også fået

verdens største neutronkanon ESS – et enormt projekt til 18 milliarder kroner, der kommer til at tiltrække mange forskere til regionen.

Hvor stor indvirkning har infrastruktur på regional vækst?

Infrastruktur er afgørende for al byvækst. Det handler om efterspørgslen på byens produkt i forhold til, hvad det koster at bruge produktet. Hvad er prisen for at komme til det byen leverer?

Med en god infrastruktur kan man have hele verden som opland og marked.

Infrastruktur har derfor betydning for, hvor stærk man er på markedet.

Kan du relatere det til Øresundsregionen?

Regionen har den fordel, at den har en fantastisk beliggenhed. Det er det væsentligste vejkryds i Nordeuropa, og Øresundsbroen har forstærket dette.

Femernbroen kommer på samme måde

Tema: planlægning

savner power til at spille en rolle i forhold til, at der bliver en nem landtrafik til resten af Europa fra og til bl.a. Kastrup Lufthavn, som har mange flere interkontinentale ruter end Hamborg. Malmös sidste borgmester sagde altid ’Vores lufthavn i Kastrup’, selvom de har deres egen lufthavn i Sturup. Det var et signal til omverden om, at Malmö også er forbundet til en lufthavn med forbindelser ud i verden, hvilket kan være med til at tiltrække vigtige investeringer.

Sidst Erhvervslivets Øresundsindeks målte integrationen i regionen var den på 69 ud af 100 og var faldet siden sidste måling. Hvordan er det gået med integrationen i Øresundsregionen?

Pendlingstallet for Øresundsbroen har også været faldende. Integrationen af arbejdsmarkederne løber langsommere, idet arbejdsløsheden er steget.

Derudover er der en række faktorer, som man ikke er lykkedes med inden for de sidste 20 år. Dengang så man på regionen ud fra to analytiske vinkler: Udviklingen i specialisering og udvikling i integration. Vi troede, integrationen ville forløbe hurtigere, og at markedskræfterne og de offentlige institutioner i højere grad ville udnytte de nye muligheder, som med den korte afstand mellem København og Malmö ville være oplagte. F.eks. i forhold til hospitaler – her kunne man etablere specialiserede afdelinger på tværs af regionen, der kunne være professionelle og billige i drift. Hospitalerne kunne

arbejde sammen, så en afdeling for sjældne kræftsygdomme kunne ligge i fx Malmö, og som danske patienter kunne henvises til. Men det er ikke sket. På universitetsområdet har man heller ikke magtet at indgå forpligtende samarbejder, selvom det nu er begyndt lidt bl.a. med ESS mikroskopet. Markedet har være hurtigere til at udnytte mulighederne i den regionale integration, når der har været en gevinst. Fx har store virksomheder rekrutteret bredere, fordi pendling er muligt. Det offentlige har ikke levet op til forventningerne – men markedet har.

gevinster, der endnu ikke er hjemtaget. Der afholdes løbende konferencer, men man har brug for en mere håndfast strategi, hvor man bl.a. ser på de muligheder, der ligger for regionen lige nu: Opkoblingen til det nye europæiske højhastighedstognet, ESS mikroskopet samt Femernforbindelsen. Der skal power på strategierne, og disse temaer burde kunne motivere til en ny strategirunde.

Det virker paradoksalt, at det ikke var det offentlige, der gik forrest i at fremme integrationen i regionen?

Det gjorde det offentlige også på nogle måder - i hvert fald i forhold til de ’bløde’ muligheder. Men i forhold til de forpligtende samarbejder, og der hvor man må afgive noget til fordel for den anden, kan det være svært at skabe integration på tværs af regioner. Hvis en specialiseret hospitalsafdeling skal åbne i Malmö, skal der lukkes en anden i København. Og det er altid en hårdere beslutning end at indlede uforpligtende samarbejder.

”Med størrelse følger stordriftsfordele og et højere specialiseringsniveau.

Specialisering giver en klar økonomisk fordel, hvad enten det drejer sig om en medarbejder, der kan opnå højere løn pga. sin specialiserede funktion eller en by eller region, der kan opnå større indtjening.”

Hvad skal der til for at videreudvikle Øresundsregionen?

Man trænger til en ny strategisk runde med alle stakeholders. Lige nu er der ikke så meget, der driver det fremad, og det er ærgerligt, for der er mange

Teknik & Miljø / Oktober 2014

33

Tema: Planlægning

Biodiversitet i byplanlægning

Naturen og dyrene Det er naivt at tro, at vi kan adskille by fra natur. I stedet skal vi indarbejde biodiversitet i by-planlægningen og lade natur og dyr finde fodfæste i nye, smukke og levende bydele.

Af | Martin Odgaard, by- og landskabsarkitekt, ph.d., Aarstiderne Arkitekter

Det anslås at mellem 100 og 1000 gange så mange dyrearter og plantesorter uddør i forhold til en situation uden menneskelig påvirkning. Diskussionen om den biologiske mangfoldighed eller biodiversiteten, som den også kaldes, udgør således den største globale miljømæssige ubalance. Vi er i færd med at udslette en stor mængde af former for liv, tilsyneladende i stilhed og måske også uvidenhed. Vi kunne måske tro, at vi i Danmark med vores veludviklede

planlægningssystem sikrer naturen bredt og biodiversiteten specifikt.

Som det fremgår af Aarhus Universitets store biodiversitetsundersøgelse fra 2010 er det dog langt fra tilfældet tværtimod.

I 2010 blev internationale traktater i såvel EU som FN genforhandlet for at standse det globale fald i biodiversitet.

Endvidere er det i EU-Parlamentet i 2012 besluttet at arbejde for biodiversiteten, og at ambitionen for medlemslandende må være at inkorporere dette arbejde i alle aspekter af den fysiske planlægning. Af beslutningens generelle bemærkninger fremgår bl.a., at naturen ikke bør begrænses til udpegede lokaliteter, men bør omfatte alle områder. I den danske miljølovgivning er biodiversiteten dog kun eksplicit nævnt i lov om Nationalparker og i Planlovens Agenda 21-bestemmelser, hvilket er tankevækkende, idet det er lokal handling og ikke strategiske analyser, der er nødvendige for at rykke udviklingen.

Kommunens rolle I Danmark har der fra 1970’erne været det grundprincip i den fysiske planlægning, at kommunen holder hånd i hanke med, hvad der skal bygges hvor – altså byplanlægningen. Samtidig har amterne, og før dem fredningsnævnene, taget sig af alt det, der ligger udenfor altså primært miljø, landskabsoplevelse og naturbeskyttelse. Forvaltningsmæs-

34

Teknik & Miljø / Oktober 2014

sigt har disse altså haft en ’checks-andbalances’ konstruktion, hvor kommunen handlede proaktivt og amtet reaktivt. Selve zoneopdelingen er for så vidt stadig gældende i 2014, men kommunen skal nu ’holde sig selv i ørerne’ eller ’foretage helhedsorienteret planlægning’ alt efter, hvilke øjne der ser.

Som det fremgår af Landsplanredegørelsen fra 2006 var der fra centralt hold opmærksomhed på kommunernes nye dobbeltrolle og måske endda en slet skjult bekymring. Endnu mere interessant er imidlertid, at den regionale planlægning er død, så ud over at den kommunale planlægning bliver total for by- og landzone, behøver den heller ikke nødvendigvis at tage hensyn til nabokommunernes ønsker. Kommunerne står således ikke med andet input til kommuneplanen end eget initiativ.

Se inden for bygrænsen Hvad vil kommunerne så med planlægningen? En enkelt gåtur i de omfattende forstadsområders græsørkener giver et praj om, hvor man kan rette opmærksomheden hen, og her kan det være en nyttig øvelse at separere naturbegreb fra landskabsbegreb. Forstæderne er rige på ’landskab’ – men næsten lige så ofte fattige på natur. Det er min påstand, at landbruget vil blive ved med at være stærkt dominerende i det åbne land. Skal kommunerne gøre noget proaktivt ved naturindhold i vore

Tema: planlægning

skal ind i byerne hverdagslandskaber, må de altså kigge inden for bygrænsen.

Det indlejrede paradoks På det tilsyneladende selvmodsigende spørgsmål om man kan planlægge mangfoldighed og naturens spontanitet, må det lige så modsatrettede svar være ja og nej. Man kunne dog starte med ikke at modarbejde biodiversitet.

Udfordringen ligger i at få inddraget de kompetencer, der ligger hos kommunernes naturafdelinger i alle aspekter af by- og kommuneplanlægningen. Ikke med naturafdelingen som høringspart, men som med ved bordet. Hertil kommer de ret vide krav en kommune kan stille til en lokalplan med hensyn til friarealers udformning.

Et andet interessant medium er strukturplanen. I seneste kommuneplan har Silkeborg Kommune udarbejdet en såkaldt Grøn Strukturplan. Ikke blot som en kortlægning af eksisterende forhold, men som definering af en ny rekreativ og landskabelig ramme som fremtidig byudvikling skal skrive sig ind i. En sådan strukturplan italesætter landskabets rolle, og alt efter hvordan den forvaltes, kan den også være med til at løfte naturkvaliteten internt i byen og langs byens rand.

Et andet projekt, der går mere i dybden med de økologiske processer, er Fresh Kills i New York. Projektet har fokus på tre ting: At området kan benyttes som et rekreativt landskab, at det har et anseeligt naturindhold af tilstrækkeligt høj kvalitet, og endelig at naturkvalitet og landskabsoplevelse differentieres gennem tidsforskudte plantninger. Et lignende princip benyttes i Filborna Skogspark i Helsingborg. Én gang årligt går landskabsarkitekter og kommunale plejefolk rundt i parken og bliver enige om den fremtidige retning for parkens udtryk. Udtrykket er således under konstant omformning og udtryk, og naturlige processer kommer således til at komplementere hinanden.

Et uudnyttet potentiale Forvaltningsmæssigt vil jeg gøre opmærksom på, hvad jeg ser som et underudnyttet potentiale, nemlig naturbeskyttelseslovens § 3. Her bør kommunerne søge at få ændret forvaltningspraksis gennem en dialog med Naturstyrelsen. Ikke for at muliggøre en forarmning af naturen, men derimod for at introducere en fleksibilitet i forvaltningen. Det burde være muligt at lave et nettoregnskab, således at en byplanlægning kan tillades, så længe der er et

nettogode set fra naturens side. Som det er nu, skal der, på samme måde som ved forvaltning af fredskov, ekstraordinært gode argumenter til for at få lov til at nedlægge og nyetablere § 3 områder andre steder i nærheden. Eneste grund til dette må være en forestilling om denne § 3 natur som noget ’oprindeligt’. Dette er jo dog sjældent tilfældet.

Det er vigtigt at gøre sig klart, at byen kan gøre skade på vores omgivelser. Omvendt rummer den også anseelige potentialer for at skabe nye muligheder for at dyre og planteliv kan finde fodfæste. Vi kan skamme os over aldrig at gøre nok, forsøge at holde byen helt adskilt fra naturen og tro, at vi derigennem gør den en tjeneste. Denne naive tilgang bør vi lægge bag os og erkende, at vi dominerer vore omgivelser. Vi bør bruge denne erkendelse til at skabe nye, smukke og levende bydele til gavn for dyr, planter og mennesker.

Den nationale konference på natur- og miljøområdet Comwell Kolding – 19. og 20. maj 2015

Teknik & Miljø / Oktober 2014

35

Tema: Planlægning

Sæt kroner og øre på Nærhed til grønne områder påvirker ejendomspriserne og dermed kommuners grundskyldsindtægter. Et nyt redskab, som allerede er brugt i storbyer som New York, gør det nu muligt for kommuner at beregne effekten. København har afprøvet det.

Af | Brian Gardner Mogensen, analysechef, og Martin Elmegaard Mortensen, økonom, Grontmij A/S og Toke Emil Panduro, postdoc, Impact Assesment

Grønne områder kan have stor betydning både for de etagemeterpriser, der kalkuleres med som indtægter i byudviklingsprojekter og dermed projekternes økonomiske bæredygtighed.

Det har også betydning for kommunernes økonomi i form af grundskyldsskatteindtægter og dermed indflydelse på kommunens velfærdsniveau og muligheder for investering i udvikling.

Københavns Kommune har netop brugt det nye værktøj, som er udviklet af Grontmij og Impact Assesment, og

en konkret beregning viser, at Sønder Boulevard på Vesterbro i København skaber 12 mio. kroner i grundskyldsskatteindtægter pr. år som følge af en betydelig merværdi for ejendommene i området. Tilsvarende beregninger vil kunne præsteres for fx. Slotshaven i Aarhus, Eventyrhaven i Odense eller Utzon Parken i Aalborg.

Isoleret effekt Metoden og beregningerne for Københavns Kommune er baseret på en hus-

prismodel, hvor effekten til nærhed og adgang til parker er isoleret. Der er tale om en ny metode med et kommercielt anvendelsesformål, der kan bruges som prioriteringsværktøj for både private og offentlige bygherrer, når byområder udvikles eller omdannes. Metoden er inspireret af amerikanske studier.

Der er endvidere opstillet metoder til beregning af grønne områdes effekt på omsætningen i detailhandlen, sundhedsværdien som følge af øgede parkaktiviteter alt andet lige.

Input-output modellen Begreb Definition Direkte arbejdspladser

De nye arbejdspladser, som skabes i byudviklingen

Indirekte arbejdspladser

De nye arbejdspladser, som skabes hos underleverandører m.v. i byudviklingen.

Inducerede arbejdspladser De nye arbejdspladser som skabes, når de direkte og indirekte arbejdspladser bruger deres indkomst i fx supermarkeder, detailhandel, osv.

Indkomstdannelse Dækker over begrebet bruttoværditilvækst, som beskriver den værditilvækst, der skabes efter udgifter til produktionsinput (gælder ikke arbejdskraft) er fratrukket.

Skatteindtægt

36

Teknik & Miljø / Oktober 2014

Den skattebetaling som medarbejderne på de nye arbejdspladser betaler til kommunen.

Tema: planlægning

grønne byområder En byudviklings succes afhænger af evnen til at forudsige omkostninger og indtægter i den tidshorisont byudviklingen realiseres. I den forbindelse er det helt afgørende, at kommunen har de nødvendige redskaber til at præstere et troværdigt forecast baseret på tilgængelige informationer om cash-flow, herunder hvilken betydning forskellige forhold har på ejendomspriserne.

Med modellen for Københavns Kommune er der skabt et evidensba-

seret vidensgrundlag for udvikling af nye modeller tilpasset enkelte områder.

Modellen kan f.eks. udvikles til at kunne værdisætte, hvad placering af infrastruktur, støjafskærmning fra motorveje og jernbaner, nærhed til sociale institutioner, nærhed til detailhandlens etc. betyder for ejendomspriserne, hvilket er yderst relevant og nyttig viden for ikke mindst kommunerne, der er bygherrer for store dele af den danske byudvikling.

Endvidere kan modellen udvikles til at kunne beregne erhvervseffekten i realiseringsfasen gennem en inputoutput model udviklet af Syddansk Universitet og tilpasset af Grontmij jf. tabellen modsatte side.

TEKNIK OG MILJØ

Tema: Planlægning

Bliv en del af ildsjælelaboratoriet Med kampagnen ’Underværker – bygningsarvens ildsjæle’ vil Realdania inspirere og understøtte strategiske samarbejder mellem ildsjæle og kommuner i det byggede miljø. Som en del af kampagnen vil der blive etableret samarbejder mellem ildsjæle og op til fem kommuner med realiseringen af konkrete ildsjæleprojekter som omdrejningspunkt. Målet er at skabe et ildsjælelaboratorium, der viser nye veje til god dialog og sparring mellem ildsjæle og kommuner.

Læs mere og se, hvordan din kommune er med på www.underværker.dk

Ildsjæle skaber Hvad enten det handler om at bevare en vigtig historisk bygning, udvikle nye mødesteder eller etablere grønne åndehuller midt i byen, udvikler ildsjæle gode rammer for liv og fællesskab. Realdanias kampagne ’Underværker – bygningsarvens ildsjæle’ skal støtte ildsjælenes samarbejde med kommunen og gøre projektdrømme til virkelighed.

Christian Andersen, programchef, Realdania

I flere år har Realdania støttet ildsjæles projekter i hele landet. Samarbejdet med ildsjæle har givet indblik i en verden af passion, engagement og fællesskab. Vores erfaring er, at ildsjæle ser og løser udfordringer, som det øvrige samfund ikke har blik for eller ressourcer til at tage sig af. Med ægte omsorg for steder, bygninger og mennesker og for små midler skaber hvert enkelt pro-

38

Teknik & Miljø / Oktober 2014

jekt store forandringer.

Under overskriften Underværker vil Realdania nu bygge videre på de gode resultater med en tre-årig kampagne.

Målet er både at styrke ildsjælenes arbejde med bygningsarven og at inspirere kommunernes strategiske samarbejder med ildsjælene. Kampagnen hedder Underværker, fordi ildsjæleprojekterne gror nedefra. Fordi projekterne gavner

de mange og opnår mere, end man troede var muligt. Og fordi der er tale om fysiske værker af høj kvalitet.

Ildsjæle får liv i historien - Ildsjælene gør vores kulturhistoriske rammer levende. Som museum og kommunal partner kan vi prøve at bevare kulturhistoriske bygninger, men ofte dør projekterne, fordi livet ikke er

Tema: planlægning

der. Ildsjæle er enestående, fordi de fastholder aktiviteten og derfor kan få bevaringsprojekter til at lykkes, siger Anja Olsen, der er museumschef for Forstadsmuseet i Hvidovre Kommune. Og for hende er der ingen tvivl: Uden driftige og engagerede ildsjæle ville mange af landets kulturhistoriske perler have svært ved at fortsætte som rammer om fællesskab og oplevelser.

Mere konkret taler hun om Aeronautisk Aktivitetscenter i Avedøre.

En aktiv forening, som i en lang årrække har taget vare om de historiske, men faldefærdige bygninger omkring Danmarks ældste bevarede flyveplads. I dag ejer og driver foreningens medlemmer den bygningsfredede Hangar 2, som de har sat i stand gennem en massiv frivillig indsats og med en smule professionel hjælp fra håndværkere. Og

større: Hvad enten det handler om at bevare en vigtig historisk bygning, skabe nye mødesteder eller etablere grønne åndehuller midt i byen, udvikler ildsjæle gode rammer for liv og fællesskab. Til gavn for lokalmiljø, bygningsarv og i sidste ende os alle sammen. Eller som Anja Olsen formulerer det: - Glæden og stoltheden ved at have reddet et kulturhistorisk område er synlig hos de driftige ildsjæle. Men glæden forplanter sig også til resten af Hvidovre Kommune. For Avedøre gl. Flyveplads repræsenterer en historie og en kulturarv, som mange nye forstadskommuner ikke nødvendigvis er rige på. Derfor er ildsjælene et vigtigt aktiv for kommunen.

Med offentliggørelsen af Underværker – bygningsarvens ildsjæle er startskuddet lydt for, at op mod fem kommuner kan få støtte til at udvikle

Ny publikation Få inspiration, viden og indblik i erfaringer fra ildsjæleprojekter, som tidligere er støttet af Realdania, i ny publikation.

Publikationen henvender sig til alle, der interesserer sig for ildsjælenes indsats og projekter, der bygger på ægte omsorg for steder, bygninger og mennesker.

Se mere på www.underværker.dk

underværker dermed kan den passionerede skare af flyentusiaster nu udleve deres interesse for flyhistorie og flyteknologi på stedet - samtidig med at en fredet bygning bliver bevaret for eftertiden.

- Ildsjælene passer på de fysiske rammer ved at sætte bygninger såvel som veteranfly i stand og skaber aktiviteter inden for stedets egentlige fundament: Flyvningen. De går ikke rundt og konserverer, men sikrer at historien lever. Uden ildsjælene ville Avedøre slet ikke have samme bevaringsværdi, pointerer Anja Olsen.

deres samarbejde med lokale, passionerede foreninger i det byggede miljø. Og ikke mindst kan ildsjæle som flyentusiasterne i Avedøre få økonomi, viden og nye kompetencer til at føre deres projektdrømme ud i livet. I Realdania håber vi at få mulighed for at skabe mange flere inspirerende samarbejder med både ildsjæle og kommuner. Og sammen skabe nye underværker.

Støtter arbejde med ildsjæle Der findes næppe mange andre steder i Danmark, hvor så stor ekspertise og viden om fly er samlet, men flyvepladsens ildsjæle er også fornemme eksempler på noget

Teknik & Miljø / Oktober 2014

39

Tema: Planlægning

Ildsjæle er yderområders vigtigste ressource Hjørring Kommune har fået øjnene op for ildsjælenes potentiale, og sammen med borgerne er kommunen godt i gang med at genopfinde landsbyskolen som lokalområdets mødested.

Af | Christian Andersen, programchef, Realdania

- Da skolen lukkede, blev vi tvunget til at tænke nyt. Hvor mødes vi, når skolen er væk? Hvordan overlever vi som by? Sådan beskriver Carsten Salberg, borger, ildsjæl og nyslået folkepensionist, reaktionen på lukningen af Vrensted Skole i 2011.

Begivenheden blev et vendepunkt i den nordjyske by, der nu skulle tilpasse sig en ny virkelighed. Men så spirede idéen om at bruge de tomme skolebygninger til at samle alle landsbyens funktioner. Skolen skulle fortsætte som byens naturlige samlingspunkt, men i en ny form. Den skulle være Byens Hus. Eller som Carsten Salberg udtrykker det: - Byens Hus skal være et aktivitetshus, som er åbent 24/7. Det er vores vision.

40

Teknik & Miljø / Oktober 2014

Åben tilgang Byens Hus gennemføres som en del af Hjørring Kommunes projekt Samling og Sammenhold. Idéen opstod i kølvandet på kommunalreformen og en ny skolestruktur i Hjørring Kommune, hvor en fjerdedel af kommunens skoler blev lukket. Spørgsmålet om, hvad man skulle sætte i stedet, opstod hurtigt: - I et lille samfund, hvor man har mistet sin skole, er det et meget stort tab. Hvor er landsbyens naturlige samlingspunkt, når skolen er væk? Det er den problemstilling, som Samling og Sammenhold har rettet sin opmærksomhed mod, forklarer Helle Lassen, der er plan- og udviklingschef i Hjørring Kommune.

Udover projektet i Vrensted omfatter Samling og Sammenhold fem konkrete initiativer i hver af kommunens

landsbyer med lukkede skoler. Hver på deres måde skaber initiativerne nye fællesskaber og gennemføres i et tæt parløb mellem kommune og borgere.

Tilgangen er åben, og dagsordenen lagt ud til lokale borgere og ildsjæle.

- Vi kommer ikke som kommune og siger, hvordan problemer skal løses, men taler med borgerne om, hvordan de ser på problemerne. Det er fra dem, der bor i landsbyerne, energien skal komme, fastslår Helle Lassen.

Lokale fællesskaber betyder mere i yderområder Samme tendens kan man se mange andre steder i Danmarks yderområder.

- På landet ved man, at hvis noget skal løses, skal man gøre det selv.

Der er en dyb tradition for at tage fat, som rækker tilbage til andelstiden,

Tema: planlægning

siger Gunnar Lind Haase Svendsen, der er professor ved Center for Landdistriktsforskning.

Han har gennemført en undersøgelse, som peger på, at lokale fællesskaber betyder væsentligt mere i yderområder end i landets øvrige kommuner. Bor man på landet, er sandsynligheden for, at man deltager i foreningsliv, arbejder frivilligt og føler et stærkt fællesskab med andre, der bor i lokalområdet, markant større, end hvis man bor i storbyen, siger han.

Undersøgelsen viser også en markant forskel i antallet af foreninger, borgerne er medlemmer af, alt efter om de bor på landet eller i en større by. Bor man på landet, er man typisk tilknyttet langt flere foreninger, man arbejder oftere frivilligt og lægger flere timer til lokale projekter. Og ikke mindst føler næsten halvdelen af borgerne på landet et stærkt fællesskab med andre, der bor i lokalområdet – det gør kun knap en femtedel i de store byer.

Noget på spil Der er noget selfmade over yderområderne, og netop derfor er ildsjælene måske én af landdistrikternes allervigtigste ressourcer.

- Når offentlige institutioner som fx skolen forsvinder, er der kun de stedbundne ressourcer som fx landskabet, kulturmiljøerne og foreningslivet tilbage, pointerer Gunnar Lind Haase Svendsen.

Med andre ord: Det, der kan forklare, hvordan to landsbyer klarer sig i forhold til hinanden, er, hvor gode borgerne er til at udnytte de ressourcer, der findes. Måske fordi det er her, borgerne har noget på spil, blomstrer

det lokale engagement, fællesskab og iværksættermentaliteten i yderområderne. Her stiftes friskoler, og borgerdrevne butikker og mødesteder etableres.

Overlevelsesdygtige lokalsamfund Tilbage i Vrensted glæder den private børneinstitution Mariehønen sig til at flytte ind i den lukkede skole. Lokalhistorisk arkiv, madklubben og årlige begivenheder som fastelavn, byfest og juletræsfest er allerede rykket ind. Når huset står færdigt ved udgangen af 2015, følger idrætsforening, forsamlingshus og pensionistforening. Og ikke mindst er en café drevet af frivillige også på vej.

- Det er hårdt arbejde, men heldigvis mærker vi opbakning fra både lokalsamfund og kommune. Vi er glade for samarbejdet med kommunens projektledere, som knokler for at hjælpe os, siger ildsjæl Carsten Salberg.

Plan- og udviklingschef Helle Lassen uddyber: - De lokale ildsjæle vil gerne fællesskabet og deres lokalområde, og derfor er de et kæmpe aktiv for den lokale udvikling. Den konstruktive dialog mellem kommune og ildsjæle gør lokalsamfund overlevelsesdygtige. Den skaber fællesskab, liv og fremtid.

Læs mere om Samling og Sammenhold på www.landdistriktet.hjoerring.dk

Ildsjæle – land versus by Professor Gunnar Lind Haase Svendsen, Center for Landdistriktsforskning, har undersøgt ildsjælenes betydning for landdistrikterne. Hans undersøgelse er publiceret i bogen ’Folkestyrets rugekasser’ og viser at: • 66 procent af borgerne i byer under 5.000 indbyggere er medlem af en forening, mod 42 procent i byer med mere end 100.000 indbyggere.

• I de små byer arbejder 46 procent af borgerne frivilligt for én eller flere foreninger mod 29 procent i de store.

• 46 procent af borgerne i de små byer erklærer sig helt enige i, at de føler et stærkt fællesskab med andre, som bor i lokalområdet. Det gør kun 29 procent i de store byer.

• Kun 8 procent af borgerne i de store byer erklærer sig helt enige i, at stort set alle kender hinanden i lokalsamfundet. For de små byer er tallet 38 procent.

Læs mere i publikationen Folkestyrets rugekasser (red. Michael Böss), Aarhus Universitetsforlag.

Teknik & Miljø / Oktober 2014

41

Tema: Planlægning

Yderområder

Det handler om omstilling – ikke afvikling eller vækst Med udgangspunkt i yderområdernes særlige kvaliteter kan afvikling vendes til udvikling – ikke i form af økonomisk og befolkningsmæssig vækst, men i form af omstilling. Det er budskabet fra ’Mulighedernes Land’ - et partnerskab mellem Thisted og Lolland kommuner, Bornholms Regionskommune og Realdania.

Af | Louise Lyng Bojesen, centerchef for Teknik og Miljø, Bornholms Regionskommune, Jesper Holt Jensen, teknisk direktør, Thisted Kommune, Birgitte Rønnow, udviklingschef for Udvikling og Erhverv, Lolland Kommune og Karen Skou, programchef, Realdania.

Debatten om Danmarks yderområder standser ofte ved overfladiske betragtninger om, at byerne vokser, og at yderområderne er på vej til at lukke og slukke. Den unuancerede tilgang begrænser vores evne til at skabe en bæredygtig fremtid. Igennem ’Mulighedernes Land’ har vi i seks år fokuseret på at skabe konkrete eksempler på udvikling, som kan vise andre veje. Ikke for at knække kurven, men for at vise at der på trods af faldende befolkningstal er potentiale for udvikling. Vi taler hverken om afvikling eller om vækst, men om omstilling. Det kræver nye måder at tænke på, det kræver svære beslutninger, og det kræver ikke mindst et nationalt samarbejde. Men det kan lade sig gøre.

vikling i vores kommuner. Vi gjorde det også med en bevidsthed om, at vilkårene for udvikling er radikalt anderledes i yderområderne, end de er i de store byer, og at vi i lang tid fremover må forvente økonomisk og befolkningsmæssig tilbagegang. Vores succeskriterium for god udvikling er derfor ikke traditionel vækst, men at bidrage til omstilling.

Denne omstilling er en bred proces, hvori Mulighedernes Land kun er et af mange tiltag. Mulighedernes Land har dog været vigtig, fordi projektet har vist os nødvendigheden af, at vi fokuserer på de potentialer, som de enkelte steder rummer. Resultatet af vores samarbejde er 16 konkrete projekter, som har skabt udvikling i egne, hvor statistikkerne ser sorte ud.

Mulighedernes Land Da vi for seks år siden gik sammen om Mulighedernes Land, var det fordi vi troede på, at vi kan skabe positiv ud-

Lokal og turistmæssig værdi Projekterne er meget forskellige, men man kan overordnet skelne mellem projekter med lokalt fokus og projekter,

42

Teknik & Miljø / Oktober 2014

som både har turister og lokale som målgruppe.

Projekter med primært lokalt fokus er lavet i tæt samarbejde med og i flere tilfælde af borgerne. De tager i høj grad udgangspunkt i potentialer, som ligger i de mennesker, foreninger og lokale virksomheder, der er på stederne.

Det er bl.a. tilfældet med nye byrum og kulturhuse i Frøstrup og Bedsted (Thisted), nye byrum i forbindelse med nedrivning af forfaldne huse i Vestervig (Thisted), stier ud i landskabet i Klemensker og Østerlars (Bornholm) samt nye byrum og en identitet som energilandsby i Horslunde (Lolland). Arkitektonisk er disse projekter som oftest lavmælte med fokus på funktion.

Projekter, som tillige har fokus på turister, er også udarbejdet i tæt samarbejde med lokale partnere, men betoner i højere grad en arkitektonisk formgivning med udgangspunkt i det fysiske sted og dets historie. For eksempel

Tema: planlægning

Mulighedernes Land ’Mulighedernes Land’, et partnerskab mellem Realdania og Thisted Kommune, Lolland Kommune samt Bornholms Regionskommune. Partnerskabet har siden 2007 realiseret 16 fysiske og nytænkende projekter med en samlet økonomi på 245 millioner kroner.

Læs mere på www.realdania.dk Her kan også downloades en folder for hver kommune med en kort fortælling om hvert projekt samt kontaktinformationer til projektlederne.

”Storbyerne gennemgik deres omstilling i 1980erne og 1990erne, hvor de oplevede en dramatisk nedtur.

De fandt en vej ud af krisen med nye typer af erhverv og markant forandrede livsformer.

Vi står midt i vores krise...”

et nyt havnebad i Hasle (Bornholm), et nyt multihus i Hammerhavn (Bornholm), nye promenader og aktivitetshuse i Klitmøller, Krik og Nr. Vorupør (Thisted), samt nye byrum i landsbyerne omkring Knuthenborg Safaripark (Lolland). I alle disse projekter har der været afholdt arkitektkonkurrencer, og kommunerne har taget stort ejerskab for at sikre en kvalitet, der giver genlyd udover den lokale kontekst.

Langsigtet omstilling Projekterne i Mulighedernes Land er gode eksempler på den type af udvikling, som vi er nødt til at satse på. Vi kan ikke bare skære ned og vente på, at vi en dag når bunden. Vi er nødt til at investere for at skabe bedre bosætningskvaliteter, styrke vores turisme og støtte nye erhverv.

Fra starten var det afgørende for os at binde projekterne op på en langsigtet kommunal udvikling. Kulturhusene i Frøstrup og Bedsted i Thisted Kommune er udvalgt, fordi de har potentiale til at blive centre for kultur- og foreningslivet i en række landsbyer. På Bornholms

nordvestlige kyst er en række rå industriområder i Hammerhavn, Vang og Hasle omdannet til rekreative områder med høj arkitektonisk kvalitet. Det har givet en ny type af turistattraktioner, der fornyer den klassiske bornholmske turisme. Endelig har de to landsbyer Hunseby-Maglemer og Bandholm, der ligger ved ind- og udkørslerne til Knuthenborg Safaripark, fået et fysisk løft, som giver de mere end 200.000 årlige besøgende en smukkere velkomst til Lolland.

Visioner for fremtiden For kommunerne er Mulighedernes Land udtryk for en tankegang, hvor vi ikke er nær så optagede af ’hvem der står for tur’, men i stedet fokuserer investeringerne der, hvor vi i dialog med borgerne kan se, at vi gør en langsigtet forskel. På den måde er Mulighedernes Land del af en grundlæggende forandring i vores måde at tænke på, som også påvirker vores prioriteringer i forhold til skoler, daginstitutioner, infrastruktur, kultur- og fritidstilbud, erhvervsfremme mm. Det arbejder vi

videre med i alle tre kommuner, og vi har i Lolland Kommune og Bornholms Regionskommune netop indgået aftale med Realdania om visionsprojekterne ’Lolland 2030’ og ’Bornholms fremtid’.

Målet med visionsprojekterne er at give realistiske bud på yderområdernes rolle i fremtidens Danmark. Vi har fokus på det, vi kan: produktion, grøn energi, rekreation, turisme samt fødevarer, og vi er overbeviste om, at vores aktuelle udfordringer ikke er udtryk for en permanent tilbagegang, men for en overgang fra en type af økonomi til en anden. Det er en omstilling, som vil gøre ondt, men som er nødvendig. Storbyerne gennemgik deres omstilling i 1980erne og 1990erne, hvor de oplevede en dramatisk nedtur. De fandt en vej ud af krisen med nye typer af erhverv og markant forandrede livsformer. Vi står midt i vores krise, og vi skal finde vores vej til omstilling. Med stort lokalt mod og nationalt samarbejde er vi overbeviste om, at det vil lykkes – og at det vil styrke hele Danmark. Danmark er trods alt for lille til yderområder.

Teknik & Miljø / Oktober 2014

43

beredskab

Fremtidens kommunale beredskab

Tænk nyt beredskab helt Kommunerne skal inden 1. januar 2016 gå sammen i op til 20 tværkommunale beredskabsenheder. Allerede nu bør kommunerne gennemtænke, hvordan de nye enheder skal se ud og styres. Og om lovgivningen giver plads til forbedring.

Af | advokat og partner Rikke Søgaard Berth, Horten

KL og regeringen har i økonomiaftalen for 2015 fastlagt, at kommunerne skal gå fra de nuværende 87 beredskabsenheder til max. 20 enheder. Herudover skal der ske en vis overflytning af opgaver fra de statslige til de kommunale beredskabsenheder.

Regeringen og KL forventer, at den nye kommunale beredskabsstruktur kan medføre en effektiviseringsgevinst på 175 mio. kr., hvoraf det kommunale bloktilskud nedreguleres med 75 mio. kr. Herudover er der forudsat effektiviseringer også på det statslige område.

Hvad nu?

De enkelte kommuner skal i første omgang beslutte, hvem de fremover vil løse beredskabsopgaven sammen med.

Denne proces er godt i vej, og der sker en løbende koordinering i KKR-regi. Det tyder pt. på, at kommunerne ikke når helt ned på 20 enheder. Det står ikke klart, om dette vil medføre en regulering fra statens side, men hvis tallet er lige omkring 20, kan det vel næppe ventes.

Når en gruppe kommuner har besluttet sig for at etablere en fælles beredskabsenhed, skal der ske en række ting, herunder: • Afklaring af faktiske forhold, fx kontrakter, medarbejderforhold – herunder

44

Teknik & Miljø / Oktober 2014

lokalaftaler, aktivmasse mv.

• Forhandling af vedtægter og anden regulering af den fælles beredskabsenhed.

• Fastlæggelse af økonomi i forbindelse med stiftelsen og i forhold til fordelingen af driftsomkostninger.

• Fastlæggelse af opgaverne i den fælles beredskabsenhed, herunder grænseflader til kommunerne.

Forholdet mellem kommune og fælles beredskabsenhed Redningsberedskabets Strukturudvalg afgav i august 2014 sin rapport.

Det er i rapporten lagt til grund, at de nye fælles enheder skal organiseres som § 60-fællesskaber (kommunale fællesskaber).

Det betyder, at enhederne skal have overladt kompetence fra de deltagende kommuner. Vedtægterne skal godkendes af Statsforvaltningen. Der vil typisk være tale om interessentskaber (I/S’er), hvorimod et § 60-fællesskab ifølge praksis ikke kan være organiseret som aktieselskab eller andet kapitalselskab.

Da I/S’er ikke er omfattet af selskabsloven, er der som udgangspunkt ret stor aftalefrihed til at fastlægge, hvordan et I/S skal ledes. Der vil typisk være et repræsentantskab eller interes-

sentskabsmøde, hvor ejerne mødes, samt en bestyrelse med repræsentanter for ejerne og en direktør, der har ansvaret for den daglige drift.

Der gælder dog særlige regler for et § 60-fællesskab, der skal udføre beredskabsopgaver. Af den nuværende lovgivning følger således, at et fælles beredskab skal have en fælles beredskabskommission, hvori borgmestrene i de deltagende kommuner som udgangspunkt indgår, og hvor også politiet er repræsenteret.

Det er måske på tide at overveje, om denne styring er egnet i den reformproces kommunerne skal i gang med.

Der kan for det første være anledning til at gentænke, om § 60-fællesskabet er den rette form. For det anden kan styringen gennem beredskabskommissioner revurderes i lyset af kommunernes erfaringer med andre styringsformer, herunder erfaringerne fra forsyningssektoren med at have ”almindelige” bestyrelser, som vælges af ejerne. Den nødvendige samtænkning mellem beredskabet og politiet skal selvsagt fortsat finde sted. Dette kan dog ske uden for bestyrelseslokalet, så politiet ikke sidder med i det forum, der fastlægger budget samt fordelingsnøgle mellem kommunerne.

Beredskab

frem til målstregen

Kommende lovgivning Forsvarsministeriet har ikke lagt sig fast på proces og indhold i forhold til ændringer af lovgivningen. Kommunerne har dermed mulighed for at få stor indflydelse på ændringerne.

Det kan fx være relevant at overveje, om den fælles enhed kan udføre opgaver, der ikke har direkte beredskabskarakter, herunder den ofte ret omfattende indtægtsdækkede virksomhed, som udføres i beredskaberne. Her kunne man forestille sig, at muligheden for at udføre disse opgaver blev hjemlet i loven.

Det ville afhjælpe den tvivl, der jævnligt melder sig, når det skal vurderes, om en opgave er omfattet af de uskrevne

grundsætninger om kommunalfuldmagten, og det ville derved bidrage til at sikre et robust overblik over den fremtidige økonomi i fællesskabet.

Herudover vil det som anført ovenfor være relevant at overveje, om den eksisterende regulering af styringen af et samordnet beredskab er egnet. Skal der fortsat være en beredskabskommission, eller kan opgaverne henlægges til en bestyrelse, som består af repræsentanter for kommunerne?

Endelig vil der opstå behov for at afklare snitfladen mellem på den ene side kommunernes opgaver i forbindelse med byggesagsbehandlingen og på den anden side beredskabets forebyggende

opgaver. Skal den fælles enhed kunne udføre flere myndighedsopgaver, end beredskabsloven giver mulighed for i dag?

Selv om den 1. januar 2016 synes noget ude i horisonten, er det vigtigt for at få landet de nye enheder på en hensigtsmæssig måde, at kommunerne allerede nu tænker helt hen til målstregen: Hvordan skal det nye kommunale beredskab se ud, og giver lovgivningen de fornødne rammer til, at borgerne med Strukturudvalgets ord kan opleve ”et fremtidssikret samt endnu bedre og mere effektivt redningsberedskab”, når reformen er gennemført.

Temaplan for udgivelserne af Teknik & Miljø 2015 Januar Februar Marts April Maj Juni/juli

Byggeri & Ejendomsdrift Ledelse & Kompetence + Belysning Digitalisering & Havne Klima Natur & Miljø + Natur & Miljø-konferencetillæg Energi & ressourcer

August September Oktober November December

Park & Landskab KTCs Årsmøde + Årsmødetillæg + Årsberetning Forsyning Trafik & Veje Planlægning

www.ktc.dk

Teknik & Miljø / Oktober 2014

45

Kort nyt Nyheder fra teknik- og miljøområdet - fra hele Danmark

Kommunale Park- og Naturforvaltere er fortid Foreningen Kommunale Park- og Naturforvaltere dropper kommunale og hedder fremover ”Park-og Naturforvalterne”. Fremover kan offentligt ansatte der arbejder med grøn planlægning, anlæg og drift optages; det kunne være i regioner og statslige styrelser.

Ny masteruddannelse i Bæredygtig Omstilling Fra Januar 2015 udbyder Aalborg Universitet en ny Master i Bæredygtig Omstilling (MBO).

Uddannelsen tager afsæt i de omstillingsudfordringer vi står overfor i samfundet, indenfor den offentlige såvel som private sektor, som kalder på nye faglige, organisatoriske og ledelsesmæssige kompetencer.

Uddannelsen retter sig især mod ansatte, som foruden faglig indsigt også har brug for at kunne sætte forandringer på dagsordenen og føre dem ud i livet. Derfor lægger uddannelsen også vægt på at formidle politisk og organisatorisk indsigt og udruste de studerende med personlige og ledelsesmæssige kompetencer.

Direktør for By, Miljø & Beskæftigelse i Albertslund kommune Niels Carsten Bluhme fra MBO’s Advisory Board siger: -Uddannelsen er meget relevant, med en spændende tværfaglig profil. Vi har brug for kandidater, der kan motivere til og drive de processer, som bæredygtig omstilling rejser på alle niveauer. De skal være fagligt kompetente, og samtidig kunne forholde sig til de psykologiske, sociale og kulturelle udfordringer, omstillingen rejser.

Invitation til forsøgsordning for kystkommuner Restauranter med panoramaudsigt ud over den unikke danske natur eller arkitektoniske badehoteller tæt på vandet. Kun fantasien bør sætte grænser for de projekter ved Danmarks kyster, der skal være med til at vende den dårlige udvikling, hvor stadig færre turister vælger Danmark på trods af smukke kyster, en uberørt natur og et rigt fugle- og dyreliv. Sådan lyder invitationen fra miljøminister Kirsten Brosbøl til at deltage i en

46

Teknik & Miljø / Oktober 2014

forsøgsordning, hvor ti projekter fra kyst- og naturkommuner kan få tilladelse til at bygge besøgscentre, kurbade, restauranter med panoramaudsigt, udsigtspunkter eller andre inspirerende og kreative projekter ved de danske kyster. Der bliver to ansøgningsrunder. Fristen for første ansøgningsrunde er 15. januar 2015.

kort nyt

Odense vinder årets byplanpris Odense modtager byplanprisen - fra Dansk Byplanlaboratorium og Akademisk Arkitektforening - for at satse massivt på fortætning og bæredygtig transport.

- Kommunen vinder prisen for at tage kampen op og for at bruge planlægningen som et aktivt instrument i den store omdannelse fra industri- til vidensby, lyder det blandt andet fra juryen, der også fremhæver Odense for sin samlede strategiske satsning og aktive investeringer i fremtiden: - Byen har formået at tiltrække massive investeringer, der vil betyde et samlet løft frem mod 2020. Det er på den måde lykkedes at koble den fysiske planlægning med investeringsstrategien. Man er fx i fuld gang med at udbygge campus med sygehus, universitet og 60.000 mennesker, der vil blive betjent af den kommende letbane.

Kilde: DK Nyt

Den Danske Naturfond er en realitet Med et langt tilløb er regeringen, VILLUM FONDEN og Aage V. Jensen Naturfond nu enige om, hvordan aftalen om Den Danske Naturfond føres ud i livet. Fonden bliver politisk uafhængig som de to bidragende fonde har krævet og etableres som en selvejende institution med egen ny lov, der er sendt i høring.

Fonden får en startkapital på 875 mio. kroner doneret af fondene og staten. Det er planen, at fonden skal rejse yderligere kapital fra virksomheder og private, så Den Danske Naturfond i løbet af kort tid kommer til at rumme over en milliard kroner.

Naturfonden bliver selvejende og politisk uafhængig, men stadig underlagt nogle forvaltningsmæssige principper, så der er gennemsigtighed omkring fondens aktiviteter. Fonden vil være omfattet af dele af offentlighedsloven og forvaltningsloven samt Rigsrevisionen. Desuden vil løn- og ansættelsesvilkår følge, hvad der normalt gælder i staten. Lovgrundlaget ventes at være på plads i år, så der kan blive udpeget en bestyrelse inden den 1. januar 2015. Staten vil finansiere det kommende sekretariat med ekstra 49 mio. kroner over de næste fire år. Fonden skal etablere et rådgivende udvalg, hvis medlemmer udpeges af interesseorganisationerne og universiteter. Bestyrelsen fastsætter, hvilke organisationer, der skal repræsenteres i udvalget.

Borgmester Arne Sigtenbjerggaard, Vejle Kommune, taler efter at have fået overrakt prisen af kulturminister Marianne Jelved ved Danske Parkdage i Roskilde.

Vejle Kommune får Landskabspris for Mariaparken Dansk Landskabspris 2014 blev delt mellem en innovativ taghave på Vestervang Fritidshjem i København og Mariaparken i Vejle. Set med kommunale briller er sidstnævnte nok så interessant. Vejle Kommune har bl.a. fået prisen for at skabe ”en moderne folkepark, hvor inddragelsen af brugerne er eksemplarisk”.

Og det var en stolt Vejle-borgmester Arne Sigtenbjerggaard, der fik Landskabsprisen overrakt af kulturminister Marianne Jelved ved Dansk Parkdage 2014 i Roskilde.

-Vi er utroligt glade og stolte over at få præcis denne pris. Mariaparken er et håndgribelig resultat af den kultur, vi ønsker at fremme i Vejle Kommune, hvor vi ikke stiller os tilfredse med det næstbedste. Vi bliver ved, indtil vi har den helt optimale løsning, siger Arne Sigtenbjerggaard, borgmester, Vejle Kommune.

-Byplanmæssigt er det beundringsværdigt, at Vejle Kommunes Midtbystrategi følges og i så tydelig grad forskønner og forbedrer forholdene for byens beboere. Vejle Kommune har gjort sig store anstrengelser for at byen forbliver et godt sted at bo, siger stadsgartner og formand for Kommunale Park- og Naturforvalterne, Kirsten Lund Andersen.

Kommunale Park og Naturforvaltere (KPN) står sammen med Danske Landskabsarkitekter (DL) og Danske Ark bag Dansk Landskabspris.

Teknik & Miljø / Oktober 2014

47

Natur & Miljø

Energibesparelser i etagebyggeri

Europas store energisyndere Etagebyggerier er blandt Europas helt store energisyndere. Med et nyt projekt har en række skandinaviske partnere sat sig for at finde en løsning, som kan reducere energiforbruget og optimere fjernvarmeforsyningen.

Af | Ane Søby Eskildsen, kommunikationschef, Insero

Lejlighedskomplekser og etagebygninger udgør op imod 40 procent af det samlede energiforbrug i EU, og da kun 1 procent af denne type byggerier er nyopførte, står resten over for problemer med både ineffektiv energiudnyttelse, varmespild og dyre energirenoveringer. Projektet SURE – Nordic Built for Sustainable Retrofitting, som er startet af et konsortium bestående af danske, svenske og finske virksomheder, vil finde et billigt og effektivt svar på udfordringen.

Løsningen skal findes ved at indsamle og analysere bygningernes data om energiforbrug, varmeudslip og fjernvarmetilførsel, så energirenoveringer kan planlægges, og varmetilførslen justeres i forhold til den enkelte bygnings behov.

- Med SURE-projektet vil vi finde frem til, hvordan energiforbruget i etageejendomme kan reduceres på en økonomisk og miljømæssig optimal måde. Det gør vi blandt andet ved at lave forskellige tekniske analyser, samtidig med at vi inddrager bygnin-

gernes beboere. På den måde får vi energirenoveret bygningerne, samtidig med at bevidstheden hos forbrugeren om at spare på energien øges, fortæller Erika Zvingilaite, projektspecialist i Insero Energy, som er med til at analysere projektets data og rekruttere demonstrationsbygninger.

Tre systemer i én platform Projektet omfatter tre nye teknologier, som skal gøre det nemmere at diagnosticere energiforbruget og finde de

Fakta om SURE Der udføres demonstrationsprojekter i både Danmark og Sverige, som skal være med til at fastslå effekten af både energirenoveringer, optimering af varmetilførsel og beboerinddragelse. Projektet ledes af VIA University College, mens rekruttering af ejendomme til demonstration, målinger, teknologiudvikling og beboer-studier udføres af projektets andre partnere: Ecofective (SE), IC-Meter (DK), BaseN (FI), Acreo Swedish ICT (SE), Interactive Institute Swedish ICT (SE), VIA (DK), Insero Energy (DK) og Insero Business Services (DK).

SURE-projektet løber fra 1. marts 2014 til 1. marts 2017 og har et samlet budget på omkring 15,5 mio. kr., hvoraf cirka 6,2 mio. kr. er reserveret den danske del. Projektet er finansieret af Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram, EUDP (Danmark), Energimyndigheten (Sverige), Formas (Sverige) og Tekes (Finland)

48

Teknik & Miljø / Oktober 2014

Natur & miljø

bedste løsninger. De tre teknologier omfatter et IT-system til diagnosticering og optimering af opvarmning og indeklima, et visualiseringsværktøj, der kan vise energiudledningen i bygningen og en åben IT-platform, som samler og analyserer de indhentede data.

- Med projektet vil vi tilbyde ét samlet produkt, som hjælper med at gøre etagebyggerier bæredygtige. Det gør vi ved at kombinere teknologi til diagnosticering og optimering af opvarmning med en brugerflade, som er designet til at fremme en energieffektiv adfærd hos beboerne, forklarer Henrik Blyt fra VIA University College, projektleder i SURE - Nordic Built for Sustainable Retrofitting.

Beboerne skal motiveres til at spare på energien I samspil med de teknologiske analyser skal et studie af energiadfærden blandt beboerne i etageejendommene være

med til at vise, om der kan spares energi og øge bygningens bæredygtighed, ved at ændre lejernes forbrugsvaner.

- Tidligere studier har vist en såkaldt rebound-effekt, der kan hindre, at en energibesparende indsats opnår de forventede resultater. Effekten er adfærdsbetinget og opstår som konsekvens af, at vi efter en besparende indsats øger vores energiforbrug. Vi vil blandt andet forsøge at forebygge den effekt ved at inddrage beboerne i energiforbruget og øge deres indsigt i, hvordan deres adfærd påvirker bygningens samlede energiforbrug, siger Munna Hoffmann-Jørgensen, sociolog i Insero Business Services, som ligeledes er partner i projektet.

Brugerinvolvering er derfor et vigtigt aspekt i SURE-projektet, og målet er at skabe større forståelse for energiforbrug og varmesplid blandt lejerne ved at bruge et interaktivt visualiseringsværktøj.

Teknik & Miljø / Oktober 2014

49

Natur & miljø

Jordbytte er win-win

Kontante fordele i Ved at tænke genanvendelse af jord tidligt i planlægningsfasen, kan vi minimere affaldsmængder, reducere transport, dæmpe udledningen af CO2 og ikke mindst skære toppen af udgifterne. Det har Novo Nordisk A/S og Nordvand A/S gjort – med fordele for begge parter.

Af | | Katja Mesterton, miljømedarbejder, Gladsaxe Kommune, Eva Zib, projektchef, Grontmij og Jakob Lemming, projektleder, Bygherreforeningen

Novo Nordisk har opført et nyt hovedsæde i Bagsværd med tilhørende parkområde. Til at lave parken skulle der bruges 7000 ton jord. Samtidig gravede Nordvand ud til nye regnvandssøer som led i et større LAR-projekt ved Høje Gladsaxe Parken. Her skulle man af med store mængder ren overskudsjord.

Begge projekter var i Gladsaxe Kommune og kun ca. otte km fra hinanden.

Novo Nordisk og Nordvand lavede derfor en leveringsaftale om 7000 ton jord.

Fordel for begge parter Motivation og drivkraft for både Nordvand og Novo Nordisk til projektet var at medvirke til bæredygtighed, spare på naturens råstoffer og CO2 - og sund

50

Teknik & Miljø / Oktober 2014

fornuft. Og så gør det jo ikke noget, at det samtidig er godt for økonomien.

Bo Brøndum Pedersen fra Nordvand fortæller, at Nordvand har sparet ca.

180.000 kr. på projektet. Der er brugt ca. 40.000 kr. på rådgiver og ekstra analyser. Men der er sparet ca. 220.000 kr. på deponeringsafgift.

Novo Nordisk oplyser, at virksomheden sparede på køb og transport af råjord fra Roskilde ca. 30 km væk, men brugte lidt ekstra ressourcer på mellemlagring.

Tidlig planlægning nødvendig Det er normal praksis i dag, at jord fra byggeprojekter ”bare skal bortskaffes”. Men hvis bygherre, rådgivere og

entreprenører tidligt i projektet kan få overblik og dermed tage stilling til, om den jord, der graves op, kan nyttiggøres i eget projekt eller være en råvare hos andre, er chancen for genanvendelse af jord større.

Timing af tidsplaner er en vigtig parameter for, at disse projekter kan lykkedes.

Nordvand og Novo Nordisk lavede en skriftlig aftale om leverance af jorden. Aftalen var, at Nordvand tog analyser til dokumentation for, at jorden var ren, anmeldte jordflytning til kommunen og stod for levering af jorden.

Nordvand sparede derfor betaling for at skulle bortskaffe jorden til fx en støjvold. Novo Nordisk sparede udgifterne

Natur & miljø

genbrug af jord til at anskaffe jomfruelige materialer og transport af 7000 ton ny jord.

Bo Brøndum Pedersen fra Nordvand fortæller: - Det er vigtigt at være i god tid med, hvad jorden skal bruges til, så det nødvendige antal analyser tages. Det koster det samme, om vi tager prøver tidligt sammen med rådgiver, som når vi gør det sent med entreprenøren. Her bør vi skifte fokus og lave jordprøver meget tidligere, så vi har reel viden og kan handle hurtigt, når der opstår muligheder.

Kommuner har en vigtig rolle Kommunerne ved, hvad der rører sig i området gennem arbejdet med lokalplaner, byggetilladelser, § 8 tilladelser jf. jordforureningsloven og jordanvisninger. Kommunerne kan derfor medvirke til at formidle kontakt mellem relevante byggeprojekter. Miljøafdelingen i Gladsaxe Kommune formidlede kontakten mellem Nordvand og Novo Nordisk.

Afdelingen havde viden om begge projekter - Nordvands overskudsjord fra LAR-projektet og at Novo Nordisk nye hovedsæde skulle have en helt ny park.

Det var beskrevet i Novo Nordisk § 8

ansøgning, da byggeriet skulle i gang.

Der er flere projekter i gang. Derfor har Gladsaxe Kommune oprettet gladsaxe.dk/jorddating. Her kan man indtaste, om man mangler eller har ren jord i overskud og se eksempler på jordprojekter. Formålet med hjemmesiden er at gøre det nemmere at skabe kontakt mellem dem, der mangler ren jord og dem, der har ren jord i overskud. Gladsaxe Kommune ønsker på den måde at medvirke til, at vi sparer på naturens råstoffer og mindsker udledningen af CO2. Og færre lastbiler på vejene giver mere sikker trafik.

Gladsaxe Kommune Lokalt i Gladsaxe Kommune flyttes hvert år 200.000 – 300.000 tons jord bort fra byggeprojekter. En meget stor del af jorden, der bortkøres, er ren eller lettere forurenet jord. Flytning af jorden sker med 7.000 – 10.000 lastbiler. Hertil skal lægges transporten med lastbiler med nyindkøbt jord eller grus til byggeprojekterne.

Det forventes, at mere jord skal håndteres i fremtiden pga. byomdannelse, flere regnvandsbassiner og LAR-projekter, Letbane og fjernvarmeudbygning.

Jordportal på vej Det er i dag svært at få viden om hvor, hvornår og hvem der har overskudsjord eller mangler jord. I projektet ”Helhedsorienteret Bæredygtig jordhåndtering” som koordineres af Bygherreforeningen med støtte fra Region Hovedstaden er man i fuld gang med at skabe et landsdækkende dating-site ”JORDPORTALEN”.

Læs mere om projektet på www.bygherreforeningen.dk.

Teknik & Miljø / Oktober 2014

51

Natur & miljø

Vedligehold af vandløb

Aalborg deler ud af gode erfaringer med grødeskæring Af | Søren Gais Kjeldsen, direktør, og Peter Munk, miljøtekniker, Aalborg Kommune

”Grødeskæring: Miljøministeren ser gerne erfaringer fra Aalborg delt med andre kommuner.” Således blev Kirsten Brosbøl citeret i en avisoverskrift efter et besøg den 1. september ved Lindenborg Å i Aalborg Kommune. Ministeren var inviteret af Aalborg Kommunes Miljø- og Energiudvalg, der mente, at tiden var moden til at dele ud af de gode erfaringer med vandløbsvedligeholdelsen. Målet for udvalget var at nuancere det sort-hvide billede af vandløbsvedligeholdelse, som har præget debatten omkring vandplanerne og vise, at det kan lade sig gøre at lave både afvanding og miljø, som vandløbsloven foreskriver – også i vandløb med lavt fald, som Aalborg Kommune er rig på.

På udebane Kommunen havde valgt at mødes på udebane hos en ”sund skeptiker” af vedligeholdelsen – en landmand med jord ned til Lindenborg Å, som tidligere har været hårdt ramt af oversvømmelser. Mødet var delt i to: En hurtigt indendørs præsentation af ”AalborgMetoden” med inddragelse af lodsejere, lystfiskere og vandløbsekspert og en efterfølgende sejltur, hvor minister og rådmand forsvandt ned af åen med grødeskæringsentreprenøren.

Med fuld politisk opbakning gennem flere byrådsperioder er alt fra udbud, tilsyn og selve udførelsen dedikeret til at nå målet med bedst mulig 52

Teknik & Miljø / Oktober 2014

afvanding og bedst mulig vandløbskvalitet. Udbuddet er mest fordelagtige bud med en vægtning af de bløde værdier, så det ikke kun er billigste pris.

Kontrakterne er baseret på partnerskab med åbenhed og udvikling som bærende elementer. Hele konceptet omkring vandløbsvedligeholdelsen kaldes for Aalborg-Metoden.

Ved planlægning og tilrettelæggelse af udførelsen er behovet styrende, og regulativterminerne er kun allersidste nødstop. Ved tilsyn og kontrol gås ned i de mindste detaljer med skærebredder, bugter og stublænger på grøden. Ved stublængder på pindsvineknop på over 10 cm kasseres arbejdet. Overvedligeholdelse fører også til kassation, og der udbetales ikke honorar, eller kontrakten hæves for misligholdelse.

Skæremetoden Selve skæremetoden kan kort ridses op som hyppigt, hurtig, smalt og hårdt til bunden i en bugtet strømrende. Bugterne skal følge en formel, der hedder syv gange vandløbsbredden.

Med metoden opnås et blivende bugtet forløb med en renskyllet hård bund med skaller, sten, grus og dødt ved (træ). På den hårde bund får de ægte vandplanter en konkurrencefordel i forhold til sumpplanterne, og smådyr og fisk trives. Drivkraften er det hurtigere strømmende vand, der samtidig holder temperaturen nede. Med den

KOMMUNIKATION

hurtigere strøm kommer en bedre vandafledning, og oversvømmelsesrisikoen reduceres, da der ikke spares vand op i tilstødende vandløb, i engjorden og på fladerne. Det tager omkring tre år, fra man starter i hovedløbet, og til metoden slår igennem. Herfra breder det sig til tilløb og kildeløb, der ikke længere bliver stuvningspåvirket. Pludselig giver det mening at vedligeholde private grøfter, og flere steder har Aalborg Kommune set en positiv sandvandring fra kilderne, som giver bundløse strækninger ny bund med planteliv og smådyr.

Resultaterne strømmer ind, og dokumentationen stiger for hver sæson i form af målopfyldelse på flere og flere strækninger. Aalborg Kommune har brugt Statens data og resultater fra andre kontroller ved dambrug og suppleret med lidt ekstra prøver selv. Kommunen er i dialog med flere vandløbseksperter og venter spændt på deres resultater og forskning på området. I forhold til faldet i sommeroversvømmelser forventer Aalborg Kommune i løbet af vinteren 2014 at få tal på bordet, der kan understøtte egne og landmænds observationer.

Konkret har Aalborg Kommune på land set flere engjorder, der ellers var opgivet, blive brakpudset, afgræsset og udnyttet igen. Flere landmænd oplyser, at de har undgået at tage dyr hjem og undgået sygdomme knyttet til oversvømmede enge.

Tjek på vedligeholdelsen Den opnåede respekt hos interesserne for, at kommunen har tjek på vedligeholdelsen, er lokalkendt og har været

til stor gavn i vandplanprocessen, hvor kommentering af udpegninger og valg af virkemidler er foregået forbilledligt. Aalborg Kommune er ikke i tvivl om, at der også er sparede resurser til sagsbehandling, og at mange af de ”dumme” overtrædelser er forsvundet.

Ligeledes er der lavet mange frivillige små restaureringer og grusudlægninger i forbindelse med vedligeholdelsen ved private etableringer af bygværker og lignende.

God økonomi Økonomien har indtil videre hængt fornuftigt sammen med lave priser til trods for de mange krav. Entreprenørerne oplyser, at det de fleste steder ikke koster ekstra at lave bugter og skære smalle render sammenholdt med det faktum, at hyppigere og hårdere skæringer gør det lettere at komme anden gang og året efter igen. En del besparelser er opnået ved at sætte mejekurv ind i håndvandløbene, og det har gjort op med et dogme om, at maskinen ødelægger alt. Maskinen styres jo af maskinføreren, så med tilsyn, dialog og instruktion, har Aalborg Kommune vist, at det kan lade sig gøre – og det også med et stort plus for arbejdsmiljøet i de bløde vandløb, som er i fokus hos Arbejdstilsynet.

AFFALDSPLAN

FOR ALLE

Sønderborg Kommune valgte 3 temaer ud, da den nye affalds- og ressourceplan skulle i høring. En pixi-udgave på 12 sider med korte tekster og et frisk design gjorde det let for borgerne at forstå de vigtigste emner i planen.

Kontakt Tankegang, hvis jeres affalds- og ressourceplan skal have en gang vask og strygning.

Frederikshavn Køge Miljøtekniker Peter Munk forklarer om grødeskæring

T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

Klima

Intelligente kloakker

Fra vand til vækst:

Ny teknologi gør det og sjovere at håndte Vejret kan man som bekendt ikke styre, men ved at udnytte ny teknologi kan man nu styre regnen, når den først er nået jorden. Det giver mulighed for at aflaste både natur, infrastruktur og kommunekasse.

Af | Projektchef Anne-Mette Gjeraa, Realdania

Et af verdens mest avancerede styrings- og varslingssystemer for vand har været afprøvet i Aarhus med stor succes, og nu skal løsningen videreudvikles og gøres tilgængelig for andre større byer med oversvømmelsesproblemer. Det er ambitionen for et udviklingsprojekt, som GTS-instituttet DHI med støtte fra Realdania som en del af kampagnen Klimaspring er gået sammen med DTU Miljø, DTU Compute og Aarhus Vand om. ’Fra vand til vækst’ er visionen for Realdanias kampagne Klimaspring, der tager udgangspunkt i regnvand som en ressource frem for et problem. Kampagnen sætter fokus på, hvordan en bedre håndtering af regnvandet kan skabe merværdi i form af styrkede rekreative byrum og økonomisk vækst. Det skal bl.a. ske gennem en virksomhedsdreven udviklingsindsats, der gør Danmark førende inden for klimatilpasningsteknologier. Det nye udviklingsprojekt er et vigtigt skridt i denne retning.

Kloaker under pres Afløbssystemet er i stigende grad ud-

54

Teknik & Miljø / Oktober 2014

fordret af klimaændringer og af højere miljøkrav og forventninger til serviceniveau. Kloaknettet er ikke rustet til at håndtere de øgede mængder regnvand, og det giver risiko for oversvømmelse og forurening af vandet i byerne.

-Vi har gamle byer i Danmark, og mange ligger ned mod kysterne.

Dermed løber vandet ofte naturligt fra oplandet mod en historisk midtby, forklarer Natalie Mossin, associeret partner i rådgivningsvirksomheden Smith Innovation, der fungerer som sekretariat for Klimaspring.

Mange kommuner er i øjeblikket i gang med at udvide den eksisterende infrastruktur i form af rør og bassiner for at løse problemet, men det er dyrt og omfattende at øge kapaciteten overalt. De mange milliarder, der er afsat i kommunerne til investeringer i klimatilpasning og skybrudssikring, kan bl.a. bruges langt bedre på ny, intelligent teknologi, viser projektet.

Samstyring i Aarhus Da der blev afholdt kajaksejlads på Aarhus Å tidligere i år, skete det for at mar-

kere, at vandkvaliteten i åen nu er så høj, at man kan bade i den. Det lykkedes kommunen at komme forureningen til livs og efterleve EU’s vanddirektiv uden at bygge mange nye og dyre rør. I stedet udnyttede man den eksisterende infrastruktur bedre ved at koordinere afløbssystemet og renseanlægget i et samlet system og benytte en avanceret vejrradar til at forudsige og beregne nedbør i forhold til kapacitet.

-Ud fra data kan man helt lavpraktisk, ved hjælp af luger og sluser, få vandet til at løbe den rigtige vej, så systemets kapacitet kan udnyttes optimalt, forklarer Natalie Mossin.

I Aarhus har man fået mulighed for at lede vandet til et forsinkelsesbassin længere oppe i terrænet, inden det når midtbyen. Softwareløsningen, som blev udviklet i et samarbejde mellem DHI og Aarhus Vand, betød, at behovet for investeringer i opsamlingsbassiner blev reduceret fra ca. 590 til ca. 340 millioner kroner.

Samlet kapacitet Softwareløsningen vil typisk give

klima

billigere ere regnvand anledning til, at man også laver nogle ændringer af og tilføjelser til infrastrukturen for at få mest muligt ud af systemet, inklusive sluser, luger og bassiner.

Men investeringerne i de fysiske tiltag kan reduceres markant, hvis vi betragter infrastrukturen gennem en ny brille, siger Natalie Mossin: -I stedet for at vi fx bare udbygger med 30 procent overalt, for at matche den øgede regnmængde, begynder vi i højere grad at kunne forholde os intelligent til den samlede infrastrukturs kapacitet og ikke kun at betragte rør som føringsveje, men som en del af et større system. Vi har samlet set en kæmpe kapacitet, men den ligger i en masse små rør fordelt på hele byen, og eftersom regnen ikke fordeler sig ens over hele byen fra gang til gang, betyder det, at nogle steder fyldes mere op med vand end andre under en given hændelse, som vi fx så det på Lyngbyvejen i København under oversvømmelsen i 2010.

Uden styring af regnvandet er den eksisterende infrastruktur derfor visse steder overflødig og andre steder utilstrækkelig. I et intelligent system kan man derimod udnytte hele infrastrukturen bedre ved at lede vandet derhen, hvor der er ledig kapacitet, eller skabe kontrolleret overflow på udvalgte, mindre følsomme arealer.

Løsning til mange Hovedfokus for projektet er at videreudvikle den skræddersyede løsning i Aarhus for at skabe et generaliseret digitalt produkt, som kan tilpasses en hvilken som helst lokal infrastruktur i byer verden over. DHI har allerede mange internationale kunder, og det globale marked forventes at vokse som følge af klimaændringerne.

Det var kommunen, der gik foran i udviklingen af den kommercielle løsning, og projektet viser dermed en ny offentlig rolle som innovationsdriver.

-Kommuner og regioner kan være drivere af grøn vækst – ikke kun gennem lovgivning, men også ved at efterspørge og bidrage til udviklingen af nye løsninger og produkter, som danske virksomheder skal leve af i fremtiden, siger Natalie Mossin.

Håbet er også på længere sigt, at løsningen vil komme almindelige borgere til gode i deres hverdag. Hvis radaren bliver nøjagtig nok, vil man kunne bruge dataene i en app, så folk kan se præcis, hvor og hvor meget det vil give sig til at regne om lidt.

Teknik & Miljø / Oktober 2014

55

Klima

Klimatilpasning - mellem by og land

Landmanden som aktiv medspiller Kommuner, eksperter og landmænd arbejder sammen om at finde løsninger, der kan mindske eller forhindre oversvømmelser ved ekstremregn. Målet er at finde win-win-løsninger for alle parter.

Af | Irene A. Wiborg, projektchef, Videncentret for Landbrug, og Henrik V. Sørensen, afdelingschef, Orbicon.

56

Teknik & Miljø / Oktober 2014

Klima

Netværksprojektet ”Landmanden

som Vandforvalter” afholdte i juni en afsluttende konference, hvor essensen af to års arbejde blev præsenteret og diskuteret. Det overordnede formål har været at belyse mulighederne for at skabe klimastrategier, som matcher lokale forhold, især til forsinkelse af store afstrømningshændelser i det åbne land.

Det gøres bedst i et samspil mellem kommuner, landbruget og eksperter, hvor man finder løsninger, der giver en win-win situation for alle involverede.

Kommuner og forsyninger i netværket har efterlyst viden om, hvordan det åbne land kan bruges til forsinkelse af de generende oversvømmelser i byerne. Derfor har netværket diskuteret forskellige virkemidler, som muligvis kan implementeres i de respektive oplande.

Nyttevirkningen af flere af virkemidlerne mangler fortsat at blive kvantificeret, før de kan inddrages i kommunernes videre planlægningsarbejde.

Den gode løsning Den gode klimaløsning tilgodeser flere forhold samtidig: Reducere risiko for oversvømmelse, sikre dræning af landbrugsjord, sikre god økologisk tilstand, rekreative muligheder og CO2.

Det handler om at identificere særlige områder i det åbne land, hvor man kan aflede vand bl.a. fra robuste landbrugsarealer, og hvor man samtidig kan tilbageholde vand, så det ikke afledes hurtigt ned mod bebyggelser.

I Storåens opland arbejdes der fx på flere fronter med at skabe forsinkelse af vandet fra oplandet. I og omkring Herning by er kommunen i gang med fire projekter, der udover at forsinke vandet, skaber både mere natur og rekreative muligheder. I Holstebro er oversvømmelsesproblematikken mere massiv og her undersøges bl.a. muligheden for at etablere en dæmning på tværs af ådalen, som så skal holde vandet tilbage i de ekstremhændelser, der indtræffer hver tiende år. Fælles for begge kommuner er dog, at der fortsat mangler et overblik over, hvilke yderligere tiltag der mere generelt kan gennemføres i oplandet som supplement til tilbageholdelse af vandet fra det åbne land, da de løsninger, der pt. arbejdes

med, formentligt ikke er tilstrækkelige til at tilbageholde alle typer af afstrømninger. Her har netværksarbejdet været en inspirationskilde.

Positivt samarbejde Landmænd og landbrugskonsulenter har deltaget i samspillet med kommunerne. Stemningen er positiv, og landbruget vil gerne arbejde proaktivt med forsinkelsen af vandet i det åbne land under de rette forudsætninger.

Meget afhænger dog af konsekvenserne for arealernes dyrkningssikkerhed og det eksisterende drænsystem.

Derfor har netværksprojektet også arbejdet med forretningsmodeller, der kan sikre et økonomisk incitament for landmændene.

Netværket Netværket ’Landmanden som Vandforvalter’ er støttet af Grønt Udviklings og Demonstrations Program (GUDP), og har som formål at bringe landmænd, interessenter og vidensinstitutioner sammen for i fællesskab at afdække potentielle løsninger på udfordringerne ved de ændrede klimaforhold. Omdrejningspunktet er at undersøge, hvordan landmanden kan inddrages som en aktiv vandforvalter i klimatilpasningstiltag. Projektet skal bidrage til at udvikle ideer til nye roller og forretningsområder for landbruget, som kan sikre implementering af nye omkostningseffektive løsninger.

Forretningsmodeller Hvis man ønsker at gennemføre klimatilpasningsløsninger i det åbne land, der kun tilgodeser nogle interesser, er der brug for at introducere en fornuftig forretningsmodel – og man skal overveje, hvordan modellen skrues sammen.

Vil man ”kun” undgå oversvømmelser af bebyggelse, kan man overveje en model, hvor man betaler konkrete landmænd for at håndtere specifikke oversvømmelser. Vil man se, om man kan opnå synergi til andre forhold, skal man løfte blikket lidt - et eksempel: Model 1: Aftale med berørte landmænd I netværksprojektet har vi diskuteret en betalingsmodel, der kan anvendes, når specifikke arealer med sikkerhed vil blive påvirket af en klimatilpasningsløsning. Vil man fx øge bufferkapaciteten i

Vandkraftssøen, der ligger umiddelbart nedstrøms Holstebro, vil det medføre, at konkrete landbrugsarealer bliver oversvømmet ved ekstremnedbør. I en sådan situation skal man naturligvis lave en aftale med de berørte landmænd. I netværket har vi foreslået, at hvis oversvømmelsen kun forventes at indtræde med års mellemrum (fx fem års hændelser), så kan man med fordel lave en aftale med de pågældende landmænd om en betaling for at tåle en servitut om, at arealerne kan blive inddraget som reservoirs. Og når hændelsen så finder sted, gives der en erstatning for afgrødetab mv. Ved oversvømmelser, der vil indtræde måske hvert år, bør man overveje, om der skal andre løsninger til – fx om man kan opkøbe arealerne eller betale landmanden for ophør af drift på arealerne.

Model 2: Udbudsrunde Den anden model har en noget anden tilgang. Her er ideen, at man søger løsninger mere bredt i oplandet, fx i Storåens opland (se kort). Man udpeger potentielt egnede områder til kontrollerede oversvømmelser, og så spørger man landmænd, om de er interesserede i at håndtere oversvømmelser for fx Holstebro. Landmændene kan evt. byde ind med hvilke tiltag, de kunne forestille sig at anvende og i hvor stort omfang. Man kan evt. lave en budrunde, hvor landmændene byder ind med, hvad de skal have for at håndtere opgaven. Herefter kan man lave aftaler med de pågældende landmænd om løsningen.

Netværket ’Landmanden vandforvalter’ har taget udgangspunkt i udfordringer med oversvømmelser i tre vandløbssystemer: Storåen, Gudenåen og Bygholm-Hansted Å. En række kommuner, vandselskaber og landmænd i oplandene til de tre vandløbssystemer har været inddraget for at diskutere muligheder for nye virkemidler og løsningsmodeller. På sigt er målet, at virkemidlerne kan tjene som inspiration for kommunerne i forbindelse med klimatilpasningstiltag.

Læs mere på www.vandforvalter.dk.

Teknik & Miljø / Oktober 2014

57

Klima

Regnvand, kultur og clean-tech i gadeprojekt

Gammel Aarhus-gade En stor gruppe af bygningsejere, virksomheder og kommunale kræfter arbejder sammen om at forvandle Frederiksgade i Aarhus fra en grå gade præget af butiksdød til en attraktiv og rekreativ strøggade. Samtidigt demonstrerer projektet løsninger inden for håndtering af regnvand.

Af | Hans Christian Bugge, projektleder, Klimasekretariat Aarhus Kommune

Aarhus skal være europæisk kulturby i 2017, og til den tid vil Frederiksgade, der løber fra Aarhus Å op til Rådhuset og Musikhuset, være en attraktiv gade med vandet og det grønne i centrum.

På grund af et innovativt og målrettet samarbejde mellem et væld af kommunale afdelinger, virksomheder med vidt forskellige ekspertiser, samt gadens ejerkreds og gadeforeningen, vil projektet revitalisere den gamle gade.

Bygningsejerne i Frederiksgade og gadeforeningen har i lang tid ønsket at modvirke tendensen med butiksdød i gaden. Samtidigt har Aarhus Kommune en interesse i at vedligeholde udviklingen og livet i byens gader.

Derudover er Frederiksgade oplagt til at eksperimentere med forskellige måder at håndtere de stigende mængder regn blandt andet på grund af gadens flisebelægning. Derfor er der indledt et samarbejde med en række private aktører, der sammen med Aarhus Vand og Magistraten for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune skal udforske nye muligheder for at bruge og håndtere regnvand i en strøggade.

Det blå-grønne kulturstrøg Alt dette er tilsammen blevet til projektet ”Det blå-grønne kulturstrøg i Aar-

58

Teknik & Miljø / Oktober 2014

hus”. Det grønne element bliver grønne bede og kravlende grønt på facaderne og henover gaden. Når det regner, vil det blå vand blive ført gennem gaden synligt og rekreativt frem for at blive ført gennem de belastede kloakker.

Gaden bidrager således via et enkelt projekt til løsningen af flere kommunale kerneopgaver som eksempelvis vandhåndtering, begrønning og belysning, og ruster samtidig byen yderligere til de ekstreme regnmængder, der er en ventet effekt af klimaforandringerne.

Samtidig viser partnerne, at de kan mødes om et fælles mål og genskabe vækst og sund økonomi i et stagneret byområde. Blandt andet arbejder man med en løsning, der på bæredygtig vis skal sikre rindende vand i gaden – også når det ikke regner.

Solcelledrevet pumpe får vand til at løbe Visionen er, at der skal være rindende, synligt og hørbart vand i Frederiksgade. Ikke umotiveret på gaden, men i fine kanaler, regnbede og forstøvning, der giver gaden et rekreativt og attraktivt præg, som er helt særligt i forhold til det, man finder andre steder i byen.

Da projektet med at omdanne Frederiksgade bygger på en lang række

bæredygtighedsprincipper, er det naturligvis vigtigt, at recirkulationen af overfladevandet sker på en bæredygtig måde. Derfor vil man bruge overfladevandet fra tage og facader. Tanken er, at vandet, som er opsamlet regnvand, ligger i bassiner eller tanke i Frederiksgade. Når det ikke regner, er der altså tale om regulært og bæredygtigt genbrug af det vand, der løbende lagres i tankene.

Det er dog ikke kun vandet, der er bæredygtigt, også pumperne, der skal bruges til at cirkulere vandet, bruger grøn teknologi.

Det unikke i sammenhængen her er, at der netop, når det er tørt og solen skinner, er behov for, at pumperne kører for at sikre det rindende vand. Ved at bruge solceller til at drive pumperne, skabes der en energineutral og bæredygtig løsning. Grundfos har et bud på denne solcelledrevne pumpe, da de er en af partnerne i projektet.

Stærke partnerskaber Men hvorfor er det overhovedet interessant for private virksomheder som eksempelvis Grundfos at være med i et lokalt udviklingsprojekt som det i Frederiksgade. Ifølge Grundfos selv handler det om at udvikle forretningen.

Klima

får nyt blå-grønt liv - Hos Grundfos vil vi gerne bidrage til og være med til at eksperimentere med mere bæredygtige løsninger for fremtidens miljø- og klimaudfordringer. Grundlæggende er det en af vores kerneværdier. Og da Aarhus Kommune er en stor bykommune, som ønsker at sætte sig i front for at udvikle innovative måder at finde og implementere bæredygtige løsninger på fremtidens klimaudfordringer, er projektet interessant for os. Innovative og bæredygtige løsninger vil der blive behov for i mange større bysamfund, siger: Steen Allan Stephansen, direktør for salg og marketing i Grundfos.

Desuden er det et erklæret mål, at klimaindsatsen i Aarhus Kommune skal skabe stærke partnerskaber med det private erhvervsliv. Det er hos virksomhederne og vidensmiljøerne, at innovationskraften ligger. Kommunen har mulighed for at skabe rammer, hvor virksomhederne kan bruge og demonstrere deres innovationskraft. Til gavn for hinanden.

vationsproces (OPI) senere skal kunne bruges i lignende projekter i kommunen, hvor man ønsker at kombinere skabelsen af rekreativt byrum med nye, innovative løsninger.

Arbejdet har også skabt værdi for virksomhederne, der i stort tal har ønsket at medvirke i arbejdet for at bidrage til og få gavn af netværket og videndelingen. Gaden er en del af Kulturby 2017 og fungerer som udstillingsvindue for virksomhedernes innovative løsninger på en lang række områder - eksempelvis vandhåndtering, bæredygtighed, byarkitektur og tværgående OPIsamarbejde.

Udadtil kommer Frederiksgade således til at fungere som løftestang for Aarhus’ ambitioner som en by, der stræber efter at være CO2-neutral uden at gå på kompromis med borgernes komfort og uden at begrænse virksomhedernes muligheder for vækst.

Partnere i projektet: Arkitema Architects COWI FO-Aarhus Grundfos NCC Roads NIRAS Orbicon Aarhus Universitet Aarhus Vand Aarsleff Bygningsejere i Frederiksgade Aarhus Kommune

Læs om flere klima- energi og miljøprojekter på www.gogreenwithaarhus.dk

Langsigtet værdi Derfor er det også meningen at resultaterne af den offentlig-private inno-

Gå ikke glip af Naturog Miljøkonferencen 19. og 20. maj 2015

Teknik & Miljø / Oktober 2014

59

Affald

Ressourceplanen får luft under vingerne Projekter og nye organiseringer skal få ressourceplanen ud over rampen. Miljøstyrelsen har et ressourceteam. KL har organiseret sig med en projektgruppe, og Dansk Affaldsforening har ligeledes rustet op med både en task force ressourceplan og en arbejdsgruppe om genanvendelse.

Af | Nana Winkler, specialkonsulent i Dansk Affaldsforening

Med ressourceplanen for affaldshåndtering er der afsat 50 mio. kr. årligt i 2014, 2015, 2016 og 2017 på finansloven til at gennemføre initiativer, der kan støtte målsætningen om 50 procents genanvendelse af husholdningsaffald.

Det betyder, at der løbende sættes gang i de projekter, der allerede er varslet i ressourcestrategien og nye projekter i forskelligt regi. Det betyder også, at vi i sektoren nu skal levere forslag til projekter, som kan støtte op om genanvendelsesmålet. Det kan både være projekter, der kører i lokalt, kommunalt regi, men som er relevant for andre, eller forslag til projekter, hvor det er Miljøstyrelsen, der står i spidsen.

- I Dansk Affaldsforening er vi glade for, at der endelig igen kommer midler til sektoren. Derfor holdt vi allerede i maj 2014 en fælles workshop med KL om kommunernes og selskabernes ønsker, dels til de allerede i ressourceplanen annoncerede projekter, og dels udarbejdede vi forslag til nye projekter, siger specialkonsulent på genanvendelsesområdet, Niels Remtoft.

Fælles forslag til yderligere projekter Mange af projekterne i ressourceplanen er udbudt så hurtigt, at branchen ikke

60

Teknik & Miljø / Oktober 2014

har nået at komme med sine ønsker til indholdet. Derfor kan der være behov for en fase 2 eller en gentagelse (fx informationskampagnen) i et andet set up.

- Selvom vi er glade for de mange midler, er det dog fortsat rammebetingelserne for kommunerne og de kommunale selskaber, der har foreningens primære fokus. Derfor har vi nu nedsat en ’task force ressourceplan’, der skal følge op på foreningens høringssvar, siger Niels Remtoft.

affald

Udvalg af forslag til yderligere projekter På KL’s og Dansk Affaldsforenings fælles workshop i maj kom mange interessante forslag til yderligere projekter på bordet. Bl.a.: • Fælles kravspecifikation ved afsætning af genanvendelige materialer • Regionale affaldsplaner (kommunalt samarbejde) • Affaldets Wikipedia i form af et virtuelt videncenter • Sammenhæng mellem affald og energisystemer • Best pratice eksempler på dagrenovation: Plast, farligt affald, organisk affald • Kommunikation i affaldsøjeblikket • Potentiale for øget forberedelse til genbrug • Udvikling af it-platforme og it-værktøjer • Udvikling af genbrugspladser.

Om ’task force ressourceplan’ Formålet for Dansk Affaldsforenings ’task force ressourceplan’ er, at: • Arbejde for at de politiske ønsker, om 50 procent genanvendelse af de tørre fraktioner og det organiske affald fra husholdninger, kan implementeres på en måde, der giver mening.

• Arbejde for at sikre, at de målemetoder og data, der anvendes til at måle genanvendelse, tager hensyn til fx affaldsforebyggelse, direkte genbrug, genanvendelsens kvalitet og kvaliteten af affaldsdata.

Direktør hos RenoSyd, Annemette Fuglsang står i spidsen for arbejdet, som forventes afsluttet med udgangen af 2015.

Genanvendelsesgruppe nedsat For at være gearet til politikudvikling på genanvendelsesområdet, har Dansk Affaldsforening sidst, men ikke mindst, nedsat en arbejdsgruppe for genanvendelse, der skal arbejde mere strategisk og proaktivt med at udvikle holdninger på genanvendelsesområdet, hvor der i disse år sker store forandringer, også på det kommunale område, senest eksemplificeret af EU-kommissionens udspil om cirkulær økonomi.

KLs affalds- og ressourceprojekter Også i KL er der oprustet på affalds- og ressourceområdet. Dette er sket med baggrund i en aftale mellem KL og Miljøministeren om netop 50-procent-målet. KL har i 2014 sat fire projekter i gang, som fremgår af Miljøstyrelsens samlede projektoversigt. Projekterne er affald fra de kommunale institutioner, affald på øer, grøn omstilling i kommunerne samt genanvendeligheden af de tørre fraktioner i dagrenovationen eftermodtagelse på affaldsenergianlæg. Sidstnævnte projekt udfører Dansk Affaldsforening på vegne af KL.

Om Miljøstyrelsens ressourceteam Desuden er der Miljøstyrelsens nye ressourceteam. De skal opsamle og formidle viden, sætte projekter i gang, og bistå kommunerne og andre aktører med at implementere ressourceplanens målsætninger for husholdningsaffaldet. Der er ansat fire nye, ekstra ressourcer og fire eksisterende medarbejdere er tilknyttet på deltid.

Ressourceteamets tilbud om hjælp til kommuner og andre aktører: • Afholde seminarer og besøg hos landets kommuner, for at lytte til behov, rådgive og vejlede om øget genanvendelse. De første seminarer holdes i København og Århus i efteråret 2014.

• Sørge for at viden om og erfaringer med genanvendelse, bliver delt mellem kommunerne, bl.a. på en kommende virtuel platform.

• Yde økonomisk støtte til projekter, der har til mål at øge genanvendelsen i kommunerne, bl.a. via en kommende pulje for initiativer i kommunerne.

• Have fokus på omkostningseffektive ordninger og incitamentsstrukturer for genanvendelse.

• Bringe interessenterne på området sammen i netværk og partnerskaber for i fællesskab at nå målene.

Du kan få et overblik over alle projekterne i ressourceplanen ved at klikke ind på Miljøstyrelsens projektoversigt (søg ”Projekter om affaldshåndtering på www.mst.dk”). Hvis du har en idé til et projekt, er du meget velkommen til at melde dem ind til miljøstyrelsens ressourceteam eller tage en første drøftelse med ressourceteamet, KL eller Dansk Affaldsforening.

Teknik & Miljø / Oktober 2014

61

Nyt om navne Nyt fra generalforsamlingen:

KTC har fået ny næstformand og kasserer

KTCs bestyrelse har konstitueret sig efter generalforsamlingen den 19. september 2014, hvor Søren Gais Kjeldsen, direktør for Energi og Miljø, Aalborg Kommune, blev valgt som foreningens formand, efter at han i årets løb, som næstformand, overtog formandsposten.

KTCs nye næstformand er direktør Trine Holmberg, Fredensborg Kommune. Den nye kasserer er direktør Iben Koch, Rudersdal Kommune To bestyrelsesmedlemmer er trådt ud: Direktør for By og Planlægning Christian Bjerg, Aalborg Kommune og direktør Lene Jensen, Lejre Kommune.

To nye bestyrelsesmedlemmer er tiltrådt: Teknisk direktør Christian Roslev, Frederikshavn Kommune, er valgt af KTC Nordjylland.

Centerchef Kirsten Agerholm Gyalokay, Odsherred Kommune, er indtrådt som suppleant for Lene Jensen.

Aarhus har ansat mobilitetschef Aarhus Kommune har ansat Mads Holm-Petersen i en nyoprettet stilling som mobilitetschef i teknik og miljø, der har fået en ny struktur og dermed et Center for Byudvikling og Mobilitet.

Den nye chef skal styrke arbejdet med mobilitet, det vil sige udvikling af infrastruktur og trafiktilbud samt regulering af trafikken. Han kommer fra en stilling som chefkonsulent i Vejdirektoratet.

Mads Holm-Petersen, 46 år, er cand.techn.soc. (miljøplanlægger) fra Roskilde Universitet. Efter sin eksamen i 1998 blev han ansat som miljøplanlægger (godstransporter) hos rådgivningsfirmaet Cowi.

I 2003 startede han som IT-projektleder hos Vejdirektoratet med speciale indenfor trafikledelse, og da Vejdirektoratet i 2006 som led i kommunalreformen etablerede seks vejcentre, blev han afdelingsleder for trafik og plan i Herning-centret.

Det blev imidlertid nedlagt i 2012, og Mads Holm-Petersen blev efterfølgende chefkonsulent på godstransport, placeret på centret i Middelfart.

I Aarhus afløser han vejchef Michael Kirkfeldt som fratrådte i forbindelse med ændringen af centerstrukturen.

62

Teknik & Miljø / Oktober 2014

Lone Himmelstrup bliver chef for Vej, Ejendom og Affald i Kalundborg Lone Himmelstrup er den 1. september 2014 tiltrådt som chef for Vej, Ejendom og Affald i Kalundborg Kommune.

Stillingen er en nyoprettet stilling som led i et ønske om at styrke ledelse og udvikling på området.

Lone Himmelstrup er ingeniør og kommer fra en stilling som chef for Natur og Klima i Svendborg Kommune, hvor hun har været ansat de seneste seks år.

Før dette var hun teknisk chef i Langeland kommune og Kommuneingeniør i Tranekær kommune.

Teknisk direktør bliver ny havnedirektør i Thyborøn Jesper Holt Jensen, nuværende teknisk direktør i Thisted Kommune, skifter fra 1. november til havnedirektør i Thyborøn.

Den nye havnedirektør er uddannet civilingeniør i anlægskonstruktioner fra Aalborg Universitet.

Han har fra 2002 til 2013 været direktør for Kystdirektoratet, ind til han i 2013 blev ansat i sit nuværende job som teknisk direktør i Thisted Kommune.

Thyborøn havn lægger vægt på, at den nye direktør skal stå i spidsen for en vækststrategi med fokus på at udnytte de store muligheder, der er i markedet inden for fiskeri, godstransport og offshore-aktiviteter. Thyborøn Havn er en af Danmarks største fiskerihavne, hvor der årligt landes fisk for over 600 millioner kroner.

Ann Hamborg - ny chef for Byggeri i Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi, Aarhus Kommune, har pr. 1. november ansat Ann Hamborg som chef for Byggeri.

Ann Hamborg, der uddannet kemiingeniør, kommer fra en stilling i Viborg Kommune, hvor hun har arbejdet som chef for Byggeri siden 2007.

Forud for dette var Ann Hamborg teknisk chef i Bjerringbro Kommune i nogle år, og hun har gennem sin karriere erhvervet sig nyttige erfaringer.

Hun lægger vægt på, at der skabes værdi for de interessenter, der modtager de kommunale kerneydelser.

Ann Hamborg er i øvrigt medlem af KTC.

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning ADMINISTRATIV DATABEHANDLING

AFFALDSBEHANDLING

EFTERUDDANNELSE Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Elbek & Vejrup A/S

Effektive og gennemtænkte forretningsløsninger til styring af økonomi-, sags- og ressourcestyring samt forbrugsafregning.

Målrettet offentlige organisationer og private virksomheder. Løsningerne er baseret på Microsoft Dynamics NAV, SharePoint og CRM. Læs mere på elbek-vejrup.dk/teknisk forvaltning.

SWS - Special Waste System A/S

Herthadalvej 4A • DK 4840 Nørre Alslev T. 5440 0212 • post@sws.dk • www.sws.dk Behandling og forbrænding af farligt affald Miljørigtig og ansvarlig affaldshåndtering Emballage, rådgivning, totalløsning

T. 3672 3011 • E-mail: info@geokon.dk Udvikling og implementering af GeoEnviron – effektivt og tidsbesparende system til sagsbehandling. Fagmoduler, webmoduler, integration med Miljøportalen, ESDH, GIS, økonomisystemer mm. www.geokon.dk

Orbicon A/S

Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Dorthe Mathiesen T. 7220 2205 • dma@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

NORD (tidligere Kommunekemi) er specialister i at håndtere og afgifte farligt affald med respekt for miljø og sikkerhed.

Lindholmvej 3. DK-5800 Nyborg T. 63 31 71 00. www.nordgroup.eu kundeservice@nordgroup.eu

AFLØBSREGULERING

BYGGEMATERIALER Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Abelone Køster T. 7220 3816 aek@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

Værkstedsvej 20 • 4600 Køge.

T. 5663 8580 • F. 5663 8680.

E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer.

ARBEJDSMILJØ Orbicon A/S T. 7227 0000 W. www.bechbruun.com/offentligvirksomhed Juridisk rådgivning til kommuner og offentlige virksomheder om miljø, plan, ekspropriation, forsyning, udbud og offentlig-private samarbejder.

Kontakt: advokat Anne Sophie K. Vilsbøll, ask@bechbruun.com

Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere

Amaliegade 10 • 1256 København K T. 3314 3536 www.mazanti.dk Kontakt: Advokat Birgitte Refn Wenzel brw@mazanti.dk Direkte t. 3319 3755

Horten Advokatpartnerselskab

Philip Heymans Allé 7 • Box 191 2900 Hellerup T. 3334 4000 • F. 3334 4001 E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Kontakt: Advokat Klavs V. Gravesen kvg@horten.dk • T. 3334 4239.

FACILITY MANAGEMENT

MOSBAEK A/S

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE

ADVOKATBISTAND

Advokatfirmaet Bech-Bruun

Efteruddannelse hos Byggecentrum er på et højt, fagligt niveau og kendetegnet ved aktualitet, tværfaglighed og optimal fordeling mellem teori og praktik. Studer Byggecentrums brede udbud af efteruddannelsesaktiviteter for dig og dine medarbejdere og tilmeld jer direkte på byggecentrum.dk.

Lyskær 1 - 2730 Herlev - T. 70120600 E-mail: info@byggecentrum.dk

ENERGIBESPARELSER Nordgroup a/s

Geokon A/S

Teknologisk Institut

Byggecentrum

MainManager

En flot softwareløsning til ledelse inden for facility management i kommuner og regioner.

Kontakt: Gert@mainmanager.com www.mainmanager.com

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Rådgivning indenfor fysisk- og psykisk arbejdsmiljø.

FORSYNINGSTEKNIK Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Teknologisk Institut Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Bent Kofoed T. 7220 2239 • bko@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

BETONVARER

Midtgaard A/S

Permeable og konventionelle produkter i høj kvalitet.

Lundemarken 33, 4000 Roskilde Tlf.: +45 40 40 15 44 Mail: info@midtgaard-as.dk www.midtgaard-as.dk

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Kathrine Birkemark Olesen T. 7220 2216 kabo@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

FORURENET JORD BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

BROER OG TUNNELLER

LIFA A/S Landinspektører Broconsult

Find os på www.lifa.dk

www.broconsult.dk

Teknik & Miljø / Oktober 2014

59

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning GRØNNE OMRÅDER – VEDLIGEHOLDELSER

FORURENINGSUNDERSØGELSER

INDEKLIMAUNDERSØGELSER

Dækbark fra Kold

Stærkindevej 37, Vindinge • 4000 Roskilde.

T. 4635 0531 • F. 4635 2199.

E-mail: salg@kold-bark.dk • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt.

Vognmand Kold A/S. Konsulent Jens Olesen. T. 4014 9840.

GEO

København T. 4588 4444 Aarhus T. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

GEO

København T. 4588 4444 Aarhus T. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Thomas Witterseh T. 72 20 23 11 twi@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

KLOAKERING, TRYKSAT

Jylland, kontakt: bes@cowi.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

HAVNEBYGNING OG – VEDLIGEHOLDELSE jens johan andersen a/s

Munck Forsyningsledninger a/s

Strevelinsvej 6 • 7000 Fredericia T. 76 20 70 30 • F. 75 94 44 05 E-mail: jja@jensjohanandersen.dk www.jensjohanandersen.dk

NIRAS

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS

KOMMUNIKATION OG DESIGN Hoffmann A/S

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

®

FUGTSKADER Intergraph Danmark A/S

GIS & Ledningsregistrering Milepælen 34 • 2730 Herlev +45 3619 2000 • www.intergraph.dk

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Kathrine Birkemark Olesen T. 7220 2216 • kabo@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER

Andreasen & Hvidberg K/S Kaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø.

T. 9814 3200 • F. 9814 2241. www.aogh.dk

Landinspektørfirmaet LE34 A/S

Førende indenfor GIS til offentlige institutioner.

Værktøjer til digitalisering af opgaver med mobile løsninger til borgere og medarbejdere.

Drift og vedligeholdelse klares nemt og effektivt. www.le34.dk T: 7733 2222 M: le34@le34.dk

Orbicon A/S

Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus T. 8738 6166.

Roskilde T. 4630 0310.

Edwin Rahrs Vej 88 • 8220 Brabrand.

T. 4329 9000 E-mail: hoffmann@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma.

Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Nellemann Survey A/S

Strandvejen 18 • 9000 Aalborg.

T. 9813 4655 • F. 9811 5626.

E-mail: info@nellemannsurvey.com www.nellemannsurvey.com Opmåling og kortlægning af havne­ bassiner, sejlløb og klappladser.

Volumenberegninger m.v.

Rohde Nielsen A/S

Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Skandinaviens største specialist indenfor oprensnings- og uddybningsarbejder.

IDRÆTSANLÆG Orbicon A/S

Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs.

Find os under ”Rådgivning” eller www.orbicon.dk

LIFA A/S Landinspektører Find os på www.lifa.dk

60

Teknik & Miljø / Oktober 2014

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

Sylvester Hvid & Co.

Offentlig kommunikation T. 3832 2222.

E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Tankegang as

Hos os kan du købe Vanebrydende visuel kommunikation om teknik og forsyning.

Se: www.tankegang.dk

KORTFREMSTILLING

LIFA A/S

Find os på www.lifa.dk

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning KURSUS- OG MØDECENTRE

Byggecentrum

Byggecentrum Kursuscenter – byggeriets mødested midt i landet. Dit kursuscenter i Trekantsområdet, som tænker inspiration og læring hver eneste dag. 20 mødelokaler med moderne udstyr og 70 værelser står til din rådighed. Kontakt os og hør nærmere om hvad vi kan tilbyde dig. Se også byggecentrum.dk/kursuscenter Hindsgavl Allé 2 - 5500 Middelfart - T. 70123900 E-mail: kursuscenter@byggecentrum.dk

Lloyd’s Register ODS

Titangade 15 • 2200 København N. T. 3531 1000 • F. 3531 1001.

E-mail: ods@lr-ods.com • www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer.

Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

NATUR- OG VANDMILJØ

REVISION

BDO

revision, regnskab og økonomisk rådgivning Papirfabrikken 34 • 8600 Silkeborg T. +45 8922 3000 E-mail: silkeborg@bdo.dk www.bdo.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF

Orbicon A/S KYSTBESKYTTELSE OG OVERSVØMMELSESSIKRING Havnecon Consulting ApS

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

PLANLÆGNING

Vestergade 153 • 7620 Lemvig.

T. 9782 0633 • F. 9781 0633.

E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

LUGTMÅLINGER

Landinspektørfirmaet LE34 A/S

Landsdækkende rådgivning om opmåling, ekspropriation rettighedsforvaltning, udstykning vejforvaltning og planlægning. Stor erfaring med lokalplaner. www.le34.dk T: 7733 2222 M: le34@le34.dk

Leif M. Jensen A/S

Sydvestvej 70 • 2600 Glostr up.

T. 4396 1566 • F. 4343 1766.

E-mail: post@lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning, strømpeforing.

RØR- OG BRØNDRENOVERING

RÅDGIVNING

ALECTIA

ALECTIA er rådgivende ingeniører og konsulenter. Vi rådgiver om bygninger, processer og produktivitet. Om at få mennesker til at trives indenfor og natur til at trives udenfor. Samspillet mellem vores eksperter har gjort os til en førende international rådgiver.

Mød os på alectia.com T. +45 8819 1000

Dynatest Denmark A/S

Naverland 32 • 2600 Glostrup T. 7025 3355 • F. 7025 3356 E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af. Bæreevne, jævnhed, spor­køring, lagtykkelser samt skadesregistre­ring.

Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

EnviDan Water A/S Rådgivende ingeniører T: 86 80 63 44 www.envidanwater.dk

FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Lugtmålinger og -vurderinger til private og offentlige samt int. standardisering­s­ arbejde. Rådgivning om anvendelse af rensningsteknologier til lugtreduktion.

GEO

LIFA A/S Landinspektører Find os på www.lifa.dk

MILJØMÅLING PUMPER

Leif M. Jensen A/S

Sydvestvej 70 • 2600 Glostrup.

T. 4396 1566 • F. 4343 1766.

E-mail: post@lmj.dk Komplette opgravningsfri løsninger med filt, glasfiber og polyethylen i den velkendte Insituform-kvalitet

Grontmij A/S

København T. 4588 4444 Aarhus T. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Målinger og beregninger udføres inden for emissioner, udeluft og arbejdsmiljø.

QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK. Projektering og design af reduktionsanlæg.

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk LPS-systemet for tryksat kloakering.

Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring.

Tilsluttet ”Kontrolordning for lednings­ renovering”.

LIFA A/S

Find os på www.lifa.dk

NIRAS

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

Teknik & Miljø / Oktober 2014

61

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning SPILDEVANDSAFLEDNING Norconsult Danmark A/S Aarhus T.4488 2000 Herlev T.4488 2000 Kalundborg T.4488 2000 www.norconsult.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

RIA WATECH AS

Proagria Group • Aggershusvej 7 5450 Otterup • Tel. 64 82 40 00 ria-watech@proagria.dk proagria@proagria.dk www.ria-watech.dk • www.proagria.dk Afspærringsspjæld og ventiler, kontraklapper/kontraventiler, overfaldspjæld, spuleklapper.

SPILDEVANDSRENSNING

Rambøll er en førende international ingeniør- og rådgivervirksomhed indenfor: byggeri, design, trafik , infrastruktur, miljø, vand, energi, klima og industri.

Læs mere på www.ramboll.dk

SLAMBEHANDLING

HedeDanmark a/s

Jens Juuls Vej 16 • 8260 Viby J. Ringstedvej 20 • 4000 Roskilde.

T. 8728 1000 • F. 8738 6169 E-mail: orgaffald@hededanmark.dk www.spildevandsslam.dk Intelligent afsætning, håndtering og nyttiggørelse af spildevandsslam. Tømning af slambede og geotubes. Afsætning af sediment fra regnvandsbassiner.

Landsdækkende med mere end 15 års erfaring. Certificeret.

Ådalen 13A • 6600 Vejen.

T. 7538 3999 • F. 7538 4010.

E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afhentning og slutdisponering af slam og organiske affaldsprodukter.

Rådgivning og entreprise.

Tømning af slammineraliseringsanlæg og geotuber.

62

Teknik & Miljø / Oktober 2014

T. 5944 0565 Østerled 28 • 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum.

Vandbehandling, dyser, pumper m.v.

Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

EnviDan A/S

Silkeborg: T. 8680 6344 Kastrup: T. 3250 7944 Aalborg: T. 9811 6344 Århus: T. 8680 6344 www.envidan.dk

Grontmij A/S

Grontmij A/S

Støjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret.

Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 9896 2071.

Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

SVØMMEBADE

Norconsult Danmark A/S

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Farumgydevej 71 • 3520 Farum T. 4616 1919 • F. 4616 1910 E-mail: info@purus.dk • www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og ­fedtudskillere.

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF

Colas Danmark A/S

Fabriksparken 40 • 2600 Glostrup T. +45 4598 9898 • F. +45 4583 0612 colas@colas.dk • ww.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, modificeret bitumen, produkter til vejved­ ligeholdelse, fræsning, vedligeholdelse af rabatter og overfladebehandling.

Lloyd’s Register ODS

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Find os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk

Grontmij A/S

STØJBEKÆMPELSE

PileByg a/s

PURUS as Miljøservice A/S

Fokdal Springvand

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Rambøll A/S

VANDFORSYNING

®

Fokdal Springvand A/S

Orbicon A/S

Leverer integrerede og bæredygtige løsninger indenfor miljø, forsyning og byggeri.

Ballerup T. 4485 8687 Esbjerg T. 3697 3636 Odense T. 6615 4640 Roskilde T. 4630 0310 Viborg T. 8728 1100 Aalborg T. 9930 1200 Aarhus T. 8738 6166 www.orbicon.dk

SPRINGVAND OG BASSINER

Lemminkäinen A/S

Nørreskov Bakke 1 • 8600 Silkeborg T: 87221500 • F: 87221501 info@lemminkainen.dk • www.lemminkainen.dk Produktion og udlægning af alle former for asfaltbelægninger, Belægninger til bro og p-dæk, industrigulve, vejmarkering, fræsning af asfalt og beton.

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Ole Bisted T. 72 20 33 51 • ob@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE

Pankas A/S

Rundforbivej 34 • 2950 Vedbæk info@pankas.dk • www.pankas.dk T. 4565 0300 • F. 4565 0330 Alle typer asfaltbelægninger, emulisioner og modificerede bindemidler.

TANK•TEST A/S

Eremitageparken 341 • 2800 Lyngby.

T. 3582 1919 • F. 3582 1977. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

VEJUDSTYR

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Mødestedet for den danske natur- og miljøsektor Velkommen til medarbejdere fra kommuner, regioner, stat, interesseorganisationer og private virksomheder.

19.-20. maj 2015 SĂŚt kryds i kalenderen Comwell Kolding 19.-20. maj 2015

I samarbejde med:

Faglige samarbejdspartnere:

Konferencen arrangeres af:

Sorteret Magasinpost SMP ID: 42393

NIRAS er en international rådgivningsvirksomhed med aktiviteter inden for blandt andet byggeri og infrastruktur, forsyning, miljø og natur, klima og energi samt planlægning og udviklingsbistand.

HELE VANDET RUNDT I NIRAS rådgiver vi på tværs NIRAS A/S

www.niras.dk