Teknik & Miljø - september 2015

#09 september 2015

TEKNIK & MILJØ STA D S - O G H AV N E I N G E N I Ø R E N DAKOFA

Fra lineær til cirkulær Hvad betyder det med de cirkler?

Læs også: Gasudvinding skaber massive ødelæggelser i Holland

DANSK INDUSTRI:

Cirkulær økonomi må ikke skabe besvær for virksomhederne DANSK AFFALDSFORENING:

Rammevilkår for affaldsenergi skal afklares IKEA:

Cirkulær økonomi – forudsætningen for fremtidens forretning

Tema:

AFFALD & ressou

rcer

Vi kan hjælpe dig i mål med de nye krav Er du klar til de nye krav for svømmebade?

Miljøministeriet har skærpet kravene til vandkvalitet i 25 m svømmebade.

Det betyder, at omsætningstiden nu er afhængig af vanddybden i svømmebadet – og kravene senest skal overholdes den 1. juli 2017.

Er du i tvivl om dit 25 m bassins installationer kan overholde de nye krav?

Så lad os finde ud af det sammen.

Vil du have yderligere oplysninger og en uforpligtende snak om dine behov, så kontakt afdelingschef Søren Eckhoff, tlf.: 2428 6439 eller mail SorenSkjold.Eckhoff@grontmij.dk grontmij.dk

Følg med. Følg os.

Grontmij A/S - Danmark

Tema:

AFFALD & ressou

rcer

Dakofa:

24 Fra lineær til cirkulær Ifølge en ny international analyse tyder meget på, at de økonomiske potentialer ligger lige for i en omstilling, der sender økonomien ind i cirkulære forløb og ud af produktionssamfundets lineære økonomi. Men hvad betyder det med de cirkler? Det søger vi svar på hos DAKOFAs direktør Ole Morten Petersen.

22 Cirkulær økonomi er forudsætning for fremtidens forretning Verdens foretrukne leverandør af møbler og livsstil, IKEA, har grebet ressourcedagsordnen. Den handler om, at genbrug og miljø tænkes ind i produktionen af nye varer. Den store dagsorden hedder cirkulær økonomi og er også en forudsætning for at man kan have en forretning i fremtiden.

DI om affald:

28 Vi har brug for en ny målestok Hvis markedet skal efterspørge affald som en sekundær råvare, skal affaldsbranchen kunne garantere sikker forsyning og høj kvalitet.

Og bureaukrati skal luges væk, så cirkulær økonomi ikke bliver en besværlig omvej for virksomhederne.

IKEA:

CEVEA-rapport:

32 Pas på kommercialisering af fjernvarmen Non-profit-princippet og of

Dansk Affaldsforening:

30 Rammevilkår for affaldsenergi skal afklares Vi skal genanvende mere, samtidig skal vi også på lang sigt udnytte det affald, der ikke kan genanvendes, til at producere billig, miljørigtig energi til danskerne. Men vi mangler afklaring om rammevilkårene for fremtidens affaldsenergi.

fentligt eller andelsejerskab er til gavn for fjernvarmesektoren på flere punkter. Omvendt er kommercielt ejerskab og mulighed for profit langtfra ensbetydende med lavere priser. Flere steder vender forsyningsselskaber tilbage på offentlige hænder.

3

Indhold assive ødelæggelser 10 Mi Holland

september 2015

L eder

6 Affald og ressourcer – kommunerne spiller en central rolle – eller gør de?

Af Flemming Kortsen, medlem af KTC’s bestyrelse og centerchef for Teknik og Miljø, Slagelse Kommune

8

Kort nyt

K TC

og KTC 18 Nvilaturstyrelsen styrke dialogen

10 14 18 21

Massive ødelæggelser i Holland på grund af gasudvinding Gasindvinding besluttes af staten uden lokal indflydelse Naturstyrelsen og KTC vil styrke dialogen Planlægning for byernes erhverv

Affald og re s s ou rcer

Cirkulær økonomi – forudsætning for fremtidens forretning Fra lineær til cirkulær EU: Cirkulær økonomi er målet - vi skal blot finde vejen Vi har brug for en ny målestok Rammevilkår for affaldsenergi skal afklares CEVEA-rapport advarer mod kommercialisering af fjernvarme Boganmeldelse Pust støvet af papir- og papordninger Affaldets genanvendelsesmål bør erstattes med ressourcemål OPP og erhvervsaffald – hvordan kommer vi videre?

Genanvendelse af husholdningsaffald Mere plads på havnen letter import af affald

22 24 26 28 30 32 35 36 38 40 42 44

K TC 46 Hvor er Danmarks bedste klimatilpasningsprojekt?

49 Kort nyt K L IMA

50

Slut med fossiler i 2050

Ener gi og re s s ou rcer

54

Billund og Grenå fortæller om vellykkede energipartnerskaber

By g og boli g

Bedre og billigere kommunal ejendomsadministration Syv skridt til lettere etablering af centrale ejendomscentre Flere krav til nutidens byggesagsbehandlere

56 58 60

Planl ægnin g

med fossiler 50 Si lut 2050

62 64

Investering i bygningsarv giver højt afkast Ønskede sig legeplads og fik en bypark

Nat ur og milj ø

Natura 200 – set i europæisk perspektiv Jammerbugt Kommune udvikler 3-i-1 metode

66 68

Navne

70

Navnenyt

Nemmere håndtering af data i PULS

EnviDan har udviklet en enkel og overskuelig brugergrænseflade til PULS-databasen, som øger kvaliteten og letter arbejdet.

•

•

EnviPuls udstiller PULS-renseanlægsdata på en intuitiv og overskuelig måde, og gør det nemt at kontrollere at udlederkravene overholdes.

PULS-indberetningen, som tillægsmodul til GIDAS, klarer hurtigt og automatiseret den lovpligtige indberetning af regnbetingede udløb til Miljøportalen

Spar tid og ressourcer med EnviDans brugervenlige adgang til PULS.

www.envidan.dk

www.teknikogmiljo.dk

Fagbladet Teknik & Miljø Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg

Affald og ressourcer

Redaktion Redaktør Line Bak Unold T. 2555 2827 lu@ktc.dk

– kommunerne spiller en central rolle – eller gør de?

Ansvarshavende redaktør Ane Marie Clausen amc@ktc.dk Forsideillustration Øivind Hovland Layout Fiona E. Bruce / fabrik8.dk Tryk KLS Grafisk Hus A/S Annoncer Lars Madsen T. 2555 2826 lm@ktc.dk Udgiver Kommunalteknisk Chefforening, KTC Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 Også medlemsblad for Park- og Naturforvalterne samt Kommunal Vejteknisk Forening Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 / ktc@ktc.dk Abonnementspris Kr. 755,- + moms om året for 11 numre Løssalg Kr. 109,- + moms inklusive forsendelse Oplag Kontrolleret af

Gennemsnitligt kontrolleret oplag per udgivelse: 2.479. I perioden 1. juli 2013 - 30. juni 2014 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

I dag er det slut med at kommuner lader Affaldsplanerne stå på hylderne. Planerne skal udmøntes i konkrete løsninger, der sikrer at kommunerne i 2022 kommer i mål med minimum 50 procent genanvendelse af forskellige dele af husholdningsaffaldet. Og det slutter ikke der. Der er udsigt til, at EU vil stille krav om op til 70 procent genanvendelse i 2030.

Vi skal genanvende mere og betragte affald som en ressource. Et af midlerne er at tænke i cirkulær økonomi. Den korte forklaring er, at produkter skal indgå i nye produkter som det udtrykkes ved mottoet ”Giv ting nyt liv”.

Kommunernes rolle er især at sikre affaldssortering af husholdningsaffald. Men kommunerne bør også have adgang til at hjælpe lokale virksomheder til at tænke i nye baner, når det gælder reduktion og genanvendelse af affald.

Ved at tænke i cirkulær økonomi kan virksomhederne blive mere konkurrencedygtige. Kommunerne vil gerne samarbejde med det lokale erhvervsliv og afdække muligheder for symbiose mellem virksomheder, så en virksomheds affald kan udnyttes i en anden virksomheds produktion.

Kommunerne skal være opmærksom på de mange forskellige interesser, der er i spil. Det vigtigste er at affaldsopgaven løses på den mest optimale måde.

Og der er ingen tvivl om, at fremtiden på affaldsområdet peger i retning mod større enheder og bredere samarbejder på tværs af kommuner, forsynings- og affaldsselskaber.

Den nye regering har valgt at ændre på ressortfordelingen. Affaldsselskaber og kommuner skal fremover orientere sig mod to forskellige ministerier, når det handler om henholdsvis organisering og indhold. Energi-, Forsynings – og Klimaministeriet overtager reguleringen af affaldsområdet, mens udrulning af ressourcestrategien reguleres af Miljø- og Fødevareministeriet. KTC håber, at ministerierne kan samarbejde når kravet om øget effektivisering skal afvejes ift. miljø- og ressourcehensyn.

Kommunerne er altid omstillingsparate. Det vil vi også være på affaldsområdet.

Flemming Kortsen Medlem af KTC’s bestyrelse og centerchef for Teknik og Miljø, Slagelse Kommune

ISSN 1902-2654

Infrastruktur nedbrydes pga. miljømæssige og mekaniske forhold.

Svigt i infrastrukturen er dyrt og kan have store konsekvenser.

Rambøll rådgiver helhedsorienteret om drift og vedligehold af broer, tunneler, veje og havne med udgangspunkt i at sikre optimale faglige og økonomiske løsninger.

GOD VEDLIGEHOLD ER SYSTEMATISK, STRUKTURERET OG VELDOKUMENTERET (OG TEKNISK OG ØKONOMISK OPTIMERET) Rambøll hjælper med at opfylde krav til sikkerhed og funktion for broer, veje, tunneler og havne. Se mere på ramboll.dk/assetmanagement

VI ER 12.500 INGENIØRER, DESIGNERE OG RÅDGIVERE OG SKABER BÆREDYGTIGE HELHEDSLØSNINGER INDEN FOR BYGGERI, TRANSPORT, MILJØ, VAND, ENERGI, OLIE & GAS OG MANAGEMENT CONSULTING.

Kort nyt Nyheder fra teknik- og miljøområdet - fra hele Danmark

Nemmere at drive virksomhed i kommunerne Det er blevet nemmere og billigere at drive virksomhed i flere af landets kommune og særligt i Jylland. En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at den generelle erhvervsvenlighed i kommunerne stiger. Den lokale genbrugsplads har åbent i flere timer, der bliver holdt flere dialogmøder med de lokale virksomheder, og størrelsen på skatter og afgifter er faldet. På 16 ud af 22 parametre om alt fra skatter og afgifter til ventetiden på en byggetilladelse og åbningstiden på genbrugspladsen er kommunerne blevet mere erhvervsvenlige. Det viser en analyse af kommunernes samlede erhvervsvenlighed, som Dansk Byggeri har lavet.

Flere kommuner har indset, at det betaler sig, at være erhvervsvenlig. Det er særligt de mindre kommuner i yderområderne, der gør en stor indsats for at være imødekommende overfor de lokale virksomheder, mens kommunerne i storbyen får vækst, arbejdspladser og tilflyttere serveret på et sølvfad på trods af de mindre erhvervsvenlige beslutninger, som nogle gange tages på rådhusene rundt omkring. www.danskbyggeri.dk

Skab plads til regnvand

Naturstyrelsen – ny jagtpolitik Jagtpolitikken giver for første gang styrelsens medarbejdere konkrete retningslinjer for, hvem der kan medvirke ved og inviteres til jagt på de arealer, som Naturstyrelsen forvalter: invitationsjagter, nyjægerjagter, betalingsjagter – og også reguleringsjagter. Reguleringsjagter udgør 10 pct. af jagterne og er typisk jagter, hvor man afskyder vildtet i slutningen af jagtsæsonen, så bestanden får den ønskede størrelse.

Det præciseres i den ny politik, at Naturstyrelsens medarbejdere, der er beskæftiget med jagt, kan og skal deltage i jagter som en del af deres arbejde.

Disse medarbejdere modtager løn for at deltage.

Derudover kan medarbejdere i rokeringsordninger, der forventes at skulle arbejde med jagt, i begrænset omfang deltage i reguleringsjagter for at vedligeholde deres jagtkompetencer – det skal dog ske uden løn, og der ydes ikke tilskud til kørsel. www.nst.dk

8

Teknik & Miljø / September 2015

HOFOR og Københavns Kommune er i gang med at klimatilpasse København.

Dette gøres ved at indrette parker og pladser, lave skybrudskorridorer og tunneler ud i havnen – alt sammen på kommunale arealer. Men der også brug for private arealer til at løse de klimaudfordringer, vi sammen står overfor i fremtiden.

På et politisk initiativ fra Københavns Kommune, er der etableret en arbejdsgruppe kaldet “Private Partnerskaber”.

Under navnet “Skab Plads til Regnvand” er formålet at informere og vejlede om de muligheder, som private har i forhold til at etablere klimatilpasningsprojekter på private fællesveje. www.hofor.dk

Rekord-få dræbte i ferietrafikken i juli Sommeren kan desværre ofte være blodig på de danske veje, men sådan har det ikke været i år. Juli bød på ni dræbte, hvilket er det laveste for denne måned nogensinde og mere end en halvering ift. de 21 dræbte i 2014. Det viser foreløbige ulykkestal.

- Vi er i gang med et år, der ser ud til at slå alle rekorder mht. antallet af dræbte. Ikke én eneste gang i 2015 har vi haft en måned med over 14 dræbte.

Det er aldrig set før. Og det rekordlave antal dræbte i juli understøtter denne positive udvikling, siger Marianne Foldberg Steffensen, som er afdelingsleder for Vejdirektoratets trafiksikkerhedsafdeling.

Tendensen med færre dødsulykker er både glædelig og tydelig, og den kan have mange årsager, lyder det fra Marianne Foldberg Steffensen.

- Der har den seneste tid været ekstra fokus på hastigheder, og det kan have haft en betydning for faldet i ulykker. Derudover har vi i Vejdirektoratet gjort meget for at forbedre sikkerheden for bilisterne, blandt andet ved at ombygge kryds, etablere hastighedsdæmpende foranstaltninger og i det hele taget gøre forholdene mere trygge og sikre på blandt andet hovedlandevejene. Det arbejde fortsætter vi naturligvis med, siger hun. www.vd.dk

VORES BIDRAG TIL KLIMABYEN ER RET OVERFLADISK

Regnvand skal ikke havne i kloakken. Det skal håndteres på overfladen. I Middelfart kombinerer vi byudvikling og klimatilpasning i KlimaByen, der strækker sig over godt 450.000 m 2 - fra villakvartererne i Middelfarts vestlige udkant, gennem den centrale by og til den gamle bydel ved havnen. Beboerne har været med hele vejen for at finde gode løsninger for alle parter.

Ud over at bidrage overfladisk til KlimaByen er vi mere end 500 rådgivende ingeniører, der lige nu bl.a. har travlt med at lave klimatilpasset byudvikling i Randers og Høje Taastrup, hjælpe boligforeninger med at komme af med regnvandet og bygge det ny Experimentarium i København.

Se mere på orbicon.dk

KTC ktc

Jordskælv i Groningen

Massive ødelæggelser på grund af gasudvinding

Op til 170.000 huse er i fare for at styrte sammen i området omkring Groningen, i det nordlige Holland. 21 kommuner lægger nu sag an mod staten for at stoppe gasudvinding i området.

10

Teknik & Miljø / September 2015

KTC ktc

i Holland Læs mere på de næste sider...

Mød os på

Omsæt dine energidata til besparelser

EnergiData faciliterer sessionen Kommunale ejendomme og bygninger.

At kende sit energiforbrug både her og nu og historisk er forudsætningen for besparelser.

MinEnergi er et unikt online system til overvågning og optimering af energiforbruget i kommuner og virksomheder.

»

Der er ingen tvivl om, at MinEnergi har sparet os penge på eksempelvis løbende toiletter. Vi havde også et varmtvandsbrud nede i jorden, og det opdagede vi først, da MinEnergi blev koblet til.

Da havde der nok været lækage i et par måneder.

MinEnergi anvendes allerede i flere end 5.000 offentlige og private bygninger og skaber hvert år grundlaget for store energibesparelser, som er ensbetydende med både økonomiske besparelser og reduceret CO2-udledning.

Michael Paaske, projektleder, Faxe Kommune.

EnergiData har siden 2009 håndteret energistyringen af Faxe Kommunes 87 ejendomme og 442 målere. Det har sikret kommunen besparelser i millionklassen.

Telefon: 4614 1460 | info@energidata.dk | energidata.dk

ktc

I årevis har hverken den Hollandske stat eller gasselskabet, NAM, taget indbyggerne på Groningen-gasfeltets indberetninger om ødelagte huse alvorligt. Men nu tyder alt på, at indrømmelser fra de øverste myndigheder og selskabet bag gasindvindingerne, endelig kommer husejerne til gode.

Store erstatningssager er i gang, og de involverede kommuner og provinsen, er gået sammen om at lægge sag an mod staten, for at stoppe yderligere gasudvinding.

Af | Line Unold, redaktør

-Vi ser frem til retssagen den 10. og 11. september, hvor vi forhåbentlig får sat stop for gasproduktionen – eller i det mindste få sat den betydelig ned.

Befolkningen i området er meget berørt af jordrystelserne, som er taget til, i både styrke og omfang, i de seneste to år, fortæller Ans Bekkering, ingeniør og seniorpolitisk rådgiver i afdelingen for miljø og bæredygtighed i regionen Groningen, nordøst for Amsterdam.

Teknik & Miljø tog til Groningen for med egne øjne at se skaderne, og for at tale med både embedsmænd og indbyggere, om konsekvenserne af 50 års gasudvinding i området. Samtidig ønsker Teknik & Miljø at sætte Groningen-ødelæggelserne i perspektiv, i forhold til den hjemlige diskussion om udvinding af skifergas. KTC og Teknik & Miljø havde et mål om at finde ud af, om gasudvinding virkelig kan forårsage så ødelæggende jordskælv? Og kan det samme ske i Danmark, hvis vi borer efter gas på land? Ja, lyder konklusionen af turen til Groningen. Myndighederne i Danmark skal være klar over de miljømæssige følgevirkninger, som gasudvinding på land kan få.

Mange jordskælv – over mange år -Mange bygninger er i fare for at styrte sammen: Væggene forskydes i forhold til taget, på grund af de mange små, og gentagne, jordrystelser. Jordskælvene virker måske ikke umiddelbart så skræmmende, når de kun måler omkring 2 til 3 på Richterskalaen, men når der er mange af dem, forvolder de stor

12

Teknik & Miljø / September 2015

skade, forklarer Jeroen Bakker, programassistent med speciale i gasproduktion og jordskælv, i regionen Groningen.

- Desuden er husene ikke er konstrueret til at kunne modstå jordskælv, da området historisk set jo aldrig har været ramt jordskælv før. Derfor er vi også i gang med at indhente forskningsresultater og erfaringer fra jordskælvsramte områder, som Tyrkiet og Italien, fortæller Jeroen Bakker.

Store økonomiske og samfundsmæssige interesser på spil Groningen-feltet er det største gasfelt i Europa, og et af de største i verden.

Det blev opdaget i 1959 og gasproduktionen blev sat i gang 1962. Den hollandske stat ejer 50 procent af gasfeltet. Den anden halvdel ejes af Shell og ExxonMobil og drives af NAM, Nederlandse Aardolie Maatschappij.

Den hollandske stat tjente sidste år 9,1 milliarder euro til statskassen på at udvinde gas fra Groningen. Der er altså tale om betydelige økonomisk tab, hvis man stopper udvindingen på feltet.

Indtil 1995 var der ingen, fra hverken NAM eller staten, der ville erkende, at gasudvindingen havde konsekvenser for mennesker og boliger tæt på gasboringerne. I årevis har der været lokale protester og indberetninger om skader, men NAM og staten har benægtet at der skulle være en årsagssammenhæng mellem gasboringerne – jordrystelserne – og ødelæggelserne af bygninger. Det gør de ikke længere. I 2012 kom endelig en indrømmelse fra de øverste myndig-

heder og fra NAM, som efterfølgende indledte et storstilet erstatningsprogram der tog sin begyndelse i januar 2014. En fond på 1.2 milliarder Euro er afsat til, i de næste fem år, at reparere skader og at forstærke husene mod fremtidige jordskælv.

Staten har nølet for længe - Det har taget alt, alt for mange år for staten og NAM at erkende de massive problemer, udtaler Henny Dreise, jurist i miljøafdelingen i Groningen regionen.

Jordskælvssikker skole: Peter Lunshof, skoleinspektør på Beatrix School i byen Loppesum foran den nye, hasteopførte skole.

NAM lukkede den gamle skole i februar, fordi den skal undersøges for skader efter jordskælv.

ktc

Reparation efter jordskælv og sikring mod nye: Mange steder i Groningen-området støder man på huse med kraftige afstivningsbjælker i træ og jern, som holder sammen på de nedstyrtningstruede bygninger.

”Den store gasproduktion har også gjort, at staten har været ekstremt sløve til at tænke i alternative energikilder. Vi er langt bagud med hensyn til sol- og vindenergi, i forhold til fx Tyskland og Danmark.”

-Vi arbejder hårdt på at give de mange mennesker, som har fået skader på deres huse på grund af gasudvindingen, økonomisk erstatning, og vigtigere måske, at give dem en forsikring om, at gasudvindingen stopper. Derfor stævner vi nu, sammen med de 21 berørte kommuner, staten i denne sag. Ja, det ER meget usædvanligt, at kommuner og provins går til domstolen, men vi bliver nødt til at vise staten, at dette er alvor. Der skal findes en løsning. Måske skal området rømmes for mennesker, og 180.000 mennesker genhuses. Eller også skal gasindvindingen sættes markant ned.

Vi håber at der nu kommer nationalt og internationalt fokus på problemet. Interessen har været sparsom fra statens side, fordi området er så relativt ”tyndt befolket” og giver gas og indtægt til hele landet. Den gas, der udvindes fra Groningen, dækker 50 procent af hele Hollands gasforbrug. Hvis produktionen sættes ned, skal der importeres gas fra udlandet, fra Rusland eller Norge. Så selvfølgelig vil det også få konsekvenser for landet som helhed, hvis gasproduktionen stoppes, forklarer Henny Dreise.

-Den store gasproduktion har også gjort, at staten har været ekstremt sløve til at tænke i alternative energikilder. Vi er langt bagud med hensyn til sol- og vindenergi, i forhold til fx Tyskland og Danmark. Det er jo trist, at det er gået helt i stå med den udvikling i Holland, specielt, når klimaet har så akut brug for, at vi udvikler de

fossilfri energikilder, supplerer Ans Bekkeringen.

Undergrunden er som en budding - Groningen-området er geologisk set ligesom en ”budding” af ler, og det betyder, at når jordrystelserne efter gasudvindingerne går i gang, giver det langvarige rystelser, som medfører en anden type skader på bygningerne, end hvis de havde ligget på en mere fast undergrund af klipper, forklarer Jeroen Bakker.

Udover den historisk set manglende viden om jordskælvsikre bygningskonstruktioner, har man desuden bevis for, at rystelserne er stærkere end hidtil beregnet: -Det kan godt være, at der ”kun” står 2 eller 3 på Richterskalaen, men reelt er der tale om faktor 5 og 6, fordi undergrunden er så ”skrøbelig” og perforeret, som den er, begrunder Jeroen Bakker.

-Og det betyder, at bygningerne får flere skader end normalt. Flere bygninger er så farlige, og i stor risiko for at styrte samme, at man ikke kan lade folk bo der længere. NAM er i gang med at genhuse mange mennesker lige nu, i lejeboliger, mens deres egne boliger bliver gennemgået af eksperter. Nogle steder kan man se revner i muren udenfor, men i de fleste bygninger er skaderne så ”usynlige” at de ikke kan spottes umiddelbart, men de er alligevel ekstremt udsatte for at styrte sammen. Derfor river man fx skorstene ned lige nu på hundredvis af huse, forklarer

Teknik & Miljø / September 2015

13

KTC

Groningen-feltet

Jeroen Bakker.

Kemikaliefabrikker, diger og skoler i farezonen Pieter Wiekeraad, chef for afdelingen for miljø og bæredygtighed, i regionen Groningen, er bekymret for den store kemikalieindustri, som Groningen-området også rummer: -Det vil jo få katastrofale konsekvenser, hvis jordskælvene på et tidspunkt rammer en af vores mange kemikaliefabrikker eller kanaldiger. For jo, jordskælvene ER en stor risiko allerede, og man har ikke jordskælvssikret fabrikkerne. Og nu kan vi også mærke jordskælvene her, inde i Groningen by.

Jeg oplevede det selv for et år siden, i september 2014, her hvor vi sidder nu.

Det hele rystede, og varede omkring 30 sekunder. Så fik myndighederne endelig øjnene op for alvoren i alle klagerne fra borgerne i området, fortæller Pieter Wiekeraad, som understreger, at jordskælvene stiger i omfang, år for år.

- Bare i år har vi allerede fået rapport om 85 jordskælv. Vi ved jo ikke med sikkerhed, hvad 100 mindre jordskælv kan gøre på lang sigt. Vi ved dog, at et enkelt snit i huden ikke er dødbringende, men det vil 100 små snit være, ræsonnerer Pieter Wiekeraad Omkring 180.000 mennesker bor ovenpå Groningen-gasudvindingsfeltet, og hvis man regner Groningen by med, er der tale om ca. 350.000. De lokale myndigheder regner med, at op til 85 procent af alle bygningerne i landsbyen Loppesum er skadet. Loppesum ligger i ”epicenteret” for jordskælvene, midt

i Groningen-feltet. For nylig lukkede skolen i byen, på grund af risikoen for at kollapse.

Skole opført på rekordtid – hvorfor?

Skolen i Loppesum, Beatrix School, blev bygget i 1965. Den blev lukket af NAM i februar 2015. Lige nu er NAM i gang med at undersøge bygningen. De har ikke erklæret den farlig, men NAM opførte på rekordtid en ny, midlertidig skole, bygget på gummi-klodser, som kan modstå jordskælv. Skolen åbnede 20. maj i år og skoleinspektør, Peter Lunshof, er en meget tilfreds leder: -Jeg er meget, meget glad for den nye skole. Faciliteterne er bedre - klasselokalerne er bedre - og udenomsarealerne og sportsfaciliteterne er meget bedre, end i den gamle skole. Så jeg er overordentlig tilfreds og taknemmelig for NAMs hurtige reaktionstid.

At de valgte at bygge en helt ny skole til os på kun to måneder, er jo i sig selv imponerende.

Tror du det er et bevidst PR-stunt fra NAMs side? Er det en måde at opnå goodwill fra indbyggerne på?

-Det kan man jo ikke afvise at det er. Men jeg har på ingen måde noget at udsætte på samarbejdet med NAM. Jeg har fået en skole lige efter mit hoved, og har været med i beslutnings- og planlægningsprocessen fra begyndelsen, fortæller Peter Lunshof, der ikke lægger skjul på sin begejstring for den nye bygning.

”Det vil jo få katastrofale konsekvenser, hvis jordskælvene på et tidspunkt rammer en af vores mange kemikaliefabrikker eller kanaldiger. For jo, jordskælvene ER en stor risiko allerede, og man har ikke jordskælvssikret fabrikkerne.”

14

Teknik & Miljø / September 2015

• I 1959 opdagede man det store lager af gas i undergrunden, nord for byen Groningen i Holland. Groningen er det største gasfelt i Europa og et af de største i verden.

• I 1962 begyndte man at udvinde gassen industrielt.

• Gasudvindingen i Groningen beløb sig til 47,8 milliarder kubikmeter (bcm) i 2012, 53,9 bcm i 2013 og 42,5 bcm sidste år.

• Indtægterne fra Groningen-gasforretningen gav 9,1 milliarder euro til den hollandske statskasse i 2014, svarende til 6-8 procent af BNP. • Man regner med at Groningenfeltet kan levere maximalt indtil 2021. Men der vil være gas at udvinde i undergrunden helt indtil 2080.

• Rapporter om skader på bygninger stammer tilbage fra 1990´erne • Staten og gasselskabet NAM benægtede indtil 1995 at der var en årsagssammenhæng mellem gasudvinding, jordskælv og ødelæggelse af bygninger.

I 2012 kom den endelige indrømmelse og fra januar 2014 blev der sat erstatningsprogrammer i gang.

• Regionen Groningen, og 21 berørte kommuner på Groningenfeltet, lægger sag an mod staten for at få dem til at sænke gasudvindingen.

• Sagens mod staten går ud på at regionen Groningen, og 21 kommuner, vil have ophævet den afgørelse, som den hollandske økonomiministeren har truffet, om at NAM kan udvinde 33 BCM gas pr. år fra Groningen-området.

(Sidste år udvandt NAM 42,5 BCM).

Ifølge sagsøger bør den maksimale mængde gas, der kan udvindes, være baseret på risiko. Mængden af gas, der udvindes, skal sænkes meget kraftigt for at garantere sikkerheden. For to år siden udtalte Statens minetilsyn, at 12 BCM årligt var det, man maximalt kunne udvinde om året, for at mindske intensiteten af jordskælvene og garantere menneskers og huses sikkerhed. Staten har brug for omkring 24-33 BCM gas på et år fra Groningenfeltet for at opfylde leveringsgarantier til den hollandske befolkning. Sagsøgerne vil derfor formodentlig forlange, at den maksimale udvinding af gas skal ned på mellem 24 og 27 BCM. Og at der på længere sigt skal ske en sænkning til 12 BCM.

Brug for sparring og bæredygtige løsninger?

Hos Uponor tager vi medansvar for miljøet, og er med til at sikre de fremtidige generationer. Derfor har vi allerede i mange år haft fokus på, at vores produkter fremstilles i miljøvenlige materialer som PP og PE, og genanvendes som led i cirkulær økonomi.

år! Røret opfylder desuden det dobbelte af kravene i Nordic Poly Mark - både mht. tæthed, deformation og slagfasthed!

Sparring og rådgivning Med mere end 60 års erfaring tilbyder vi kompetent sparring og rådgivning til, hvordan I kan løse de infrastrukturelle udfordringer I står overfor.

Designede løsninger Med vores Weholite løsning kan vi skræddersy en løsning til netop jeres behov for transport og opbevaring af regn- og spildevand.

Vores team af ingeniører, tekniske tegnere og svejsere står klar til at bistå jer igennem hele processen og hjælpe med diverse beregninger og skræddersyede løsninger.

Højeste kvalitet og levetid på mere end 100 år!

Samtidig tilbyder vi markedets bedste rørsystemer i plast til distribution af vand, afløb, energi, el, tele og data.

Vores Ultra Rib 2 rør har f.eks. en levetid på mere end 100

Uponor Infra A/S Nordgårde 1 4520 Svinninge

T 46 40 53 11 F 46 40 53 51 W www.uponor.dk E infrastruktur.dk@uponor.com

ktc

KTC bekymret: Staten bestemmer - borgere og miljøet betaler

Gasindvinding

besluttes af staten uden Myndighedsopgaven er todelt, både i Holland og Danmark. Groningen-regionen i det nordlige Holland, og dets 21 kommuner, har normalt ansvaret for miljø og planlægning, inden for de respektive kommune- og regionsgrænser. Men dette ansvar gælder ikke miljøog planlægningssager, der vedrører undergrunden, hvor kompetencen ligger hos staten.

Af | Ane Marie Clausen, sekretariatsleder KTC

Chef for afdelingen for miljø og bæredygtighed, Pieter Wiekeraad, Region Groningen, udtrykker på vegne af kommuner og region utilfredshed med, at de vitale beslutninger tages hen over hovedet på lokalsamfundene.

Det er ifølge Pieter Wiekeraad et kæmpestort problem, at det har været så svært at opnå forståelse for problemerne med gasindvinding på land, indtil problemerne i 2014 voksede sig så store, at staten ikke længere kunne overse dem. Men staten lægger stadigt op til at fortsætte indvindingen på uændret niveau indtil år 2020.

Svaret på skaderne har hidtil været en beslutning om, at rykke gasindvindingen ud i randen af det nuværende gasfelt. Det vil medføre, at indvindingerne kommer til at ligge tæt på mange kemiske industrivirksomheder, som blev etableret i Groningen-området i 1960-erne fordi der var billig energi til den energikrævende produktion. Hvor er sikkerheden, hvis et større jordskælv rammer den kemiske industri, fx et

16

Teknik & Miljø / September 2015

produktionsanlæg for klor?, spørger Pieter Wiekeraad. Her står de regionale miljømyndigheder uden indflydelse på risikovurderingen af de kemiske virksomheder, eller bliver helt overhørt, når risikoen er gasindvinding.

Det er bekymringer af samme slags, der har fået KTC til at sætte fokus på gasindvinding på land i Holland Danmark står midt i en aktuel diskussion om man skal tillade gasindvinding på land, skønt Totals forsøgsboringer efter skifergas i øjeblikket er indstillet. Påvirkningen af miljøet i Holland er kommet til KTCs kendskab gennem

FAKTA: I Holland har kommunerne kæmpet for, at målet Peak Ground Acceleration burde anvendes i stedet for Richter-skalaen, fordi de aktuelle gasboringer finder sted meget nærmere på overfladen (3000m dybde) end Richter-skalaens målepunkt.

(10.000 m dybde).

foreningens internationale kontakter, som flere steder i verden kan berette om betydelige påvirkninger efter gasindvinding på land. Sætningsskader og jordskælv er kendt, både til lands og til vands og konsekvenserne må efter KTCs opfattelse tages med i en samlet vurdering af mulig gasindvinding på land i Danmark.

-Vi finder det ude af balance, at lokale myndigheder ikke har nogen indflydelse på miljøbeslutninger, så snart sagen drejer sig om noget dybere end grundvandet eller længere ude end kystlinjen, siger Søren Gais Kjeldsen, formand for KTC, og fortsætter: -Vi har meget svært ved at forstå, at de almindelige kriterier for plan- og miljøtilladelser ikke skal gælde, så snart det handler om gas i undergrunden eller møller på havet. Det er samme udfordring for en kommune, om der fra statens side planlægges at rejse havvindmøller, lige ud for kysten, eller om der gives tilladelser til udforskning af skifergas, som man har givet selskabet

KTC

”Sætningsskader og jordskælv er kendt, både til lands og til vands og konsekvenserne må efter KTCs opfattelse tages med i en samlet vurdering”

lokal indflydelse

Total i Nordjylland.

I Groningen-feltet var der anslået 2800 billioner kubikmeter gas i gaslommen, og der vurderes at være 800 billioner kbm tilbage. Det betyder at der uanset om metoden er fracking eller traditionel indvinding er fjernet 2.000.000.000.000 kbm gas fra undergrunden i de seneste 55 år. Det svarer til en terning med sidelænge på ca. 12½ km. Med en densitet på 0,8235 kg/kbm svarer det til 1.647.000.000 tons.

-Det er ikke specielt underligt at undergrunden giver sig, når så stor en masse fjernes. Det er formentlig dette som udløser jordskælvene, siger KTCs formand Søren Gais Kjeldsen.

- Dette vil med stor sandsynlighed også kunne ske, hvis man anvender fracking som udvindingsmetode.

Kommunerne er på en måde gidsler i disse sager, siger Søren Gais Kjeldsen -I sagen om Totals forsøgsboring i Nordjylland har Frederikshavn kom-

mune gennemført miljøsagsbehandling af en dyb boring, som er kommunens ansvarsområde. Denne sagsbehandling ligger forud for behandling af selve gasindvindingssagen og kunne være afvist af kommunen, hvis der fagligt var belæg for det. Hvis kommunen havde afvist at give tilladelsen, på grund af usikkerhed om de fremtidige konsekvenser af gasindvinding, måtte man forvente, at staten havde kaldt opgaven til sig og alligevel gennemført Skader på bygninger i Groningen Centrum 13. september 2014 kom der et tydeligt jordskælv i centrum af Groningen, som vækkede byen og de lokale myndigheder til handling. Det var et jordskælv, så alle kunne mærke det!

Som en konsekvens har bystyret i Groningen bl.a. sat opførelsen af et kæmpecenter midt i byen, på pladsen Grote Markt, på stop, da der ikke er garanti for at byggeriet er jordskælvssikret. Det har selvsagt været dyrt for Bystyret, at dette byggeri er stoppet i juni 2015.

projektet. I givet fald ville kommunen være høringspart på linje med andre parter. Man kan derfor hævde, at sagen samlet set bliver vurderet på baggrund af, at staten allerede har givet koncessionsrettigheder til Total. Derfor står kommunen uden for reel indflydelse ift. at vurdere konsekvenserne af gasindvinding på land. Det man kunne frygte er, at vi ender i samme situation som i Holland, hvor staten ikke har lyttet til lokale klager, siger Søren Gais Kjeldsen.

Retssag i Haag Den 10. -11. september indledes en retssag i Haag, hvor regionen Groningen, sammen med 21 kommuner, har åbnet sag imod staten med krav om at få sænket gasindvindingen i Groningen til et niveau, hvor risikoen for jordskælv minimeres.

-Vi skulle nødigt komme til et punkt, hvor danske kommuner er nødt til at handle som de gør i Groningen, hvor de lokale myndigheder stævner staten, siger KTCs formand.

Teknik & Miljø / September 2015

17

KTC

”Miljølovene i bred forstand er utroligt komplekse. Mange nye regler er tilføjet og det samlede regelgrundlag er en blanding af national lovgivning og EU-bestemmelser.

Både vores medarbejdere og de kommunale medarbejdere skal overskue utroligt mange love og regler. ”

Kompleks miljølovgivning

Naturstyrelsen og KTC vil styrke dialogen

18

Teknik & Miljø / September 2015

ktc

Miljølovgivningen er så omfattende og indviklet, at det er svært for medarbejdere i både stat og kommuner at overskue den.

Frygten for at lave fejl kan i værste fald fremme en forbudskultur. Naturstyrelsen og KTC er klar til at styrke dialogen.

Af | Michael Nørgaard, fagskribent, cand.techn.soc.

Set helt ude fra ligner Naturstyrelsens arbejdsbetingelser ikke en drøm. To større fyringsrunder inden for 5 år, omrokeringer i forbindelse med den nye Vregering og placering på den hotte liste over statslige københavner-arbejdspladser, der måske skal flyttes ud i landet. Det er selvfølgelig grundvilkårene i offentlig forvaltning.

Det billede er absolut ikke et som Naturstyrelsens direktør Hanne Kristensen maler, da hun mødes med KTCs kreds for Syddanmark. Der er fokus på dialog mellem stat og kommuner på alle niveauer og på at finde den rette samarbejdskultur, der kan sikre en smidig forvaltning.

– Vi har forskellige roller, og det er vigtigt at forstå, når vi taler om dialog. Men vi – staten og kommunerne – har en fælles opgave. Vi skal levere forståelig regulering og løsninger til samfundet. Vi er i samme båd, sagde Hanne Kristensen, der tiltrådte som direktør i foråret 2014.

Komplekse regler - Miljølovene i bred forstand er utroligt komplekse.

Mange nye regler er tilføjet og det samlede regelgrundlag er en blanding af national lovgivning og EUbestemmelser. Både vores medarbejdere og de kommunale medarbejdere skal overskue utroligt mange love og regler. Det er grundlæggende nogle meget svære forudsætninger at arbejde under, var budskabet

BLÅ BOG HANNE KRISTENSEN Uddannet cand.scient.pol. Direktør siden april 2014.

Fra 2011 til 2014 vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, fra 2008 kontorchef i Miljøministeriets departement, fra 2005 kontorchef i Skov- og Naturstyrelsen, fra 2004 kommunikationsrådgiver i Operate, fra 1996 fuldmægtig i Miljøministeriet.

Foto: Naturstyrelsen

Teknik & Miljø / September 2015

19

KTC

Naturstyrelsen Styrelsen hører i den nye struktur under miljø- og fødevareministeriet, hvor minister er Eva Kjer Hansen. Direktør for styrelsen er Hanne Kristensen, der tiltrådte som i foråret 2014. Styrelsen har afgivet opgaverne vedr. planloven og den økonomiske del af vand- og spildevandssektoren.

Styrelsen har ca. 1200 medarbejdere, hvor af 2/3 er placeret ude i landet på 23 adresser.

Styrelsen varetager en række myndighedsopgaver, miljøovervågning og drift af skove og naturarealer.

fra Hanne Kristensen.

Dette udgangspunkt påvirker også den kultur som er i forvaltnings-afgørelser og der kan være en tendens, at man er mere forbeholden og forsigtig, fordi man skal tage hensyn til så mange regler. Frygten for at lave fejl kan i værste fald fremme en forbudskultur.

- Derfor er det altafgørende for os at vi får skabt et nyt mindset og en kultur, hvor vi tager afsæt i at finde muligheder i stedet for at se på barriererne. Det arbejder vi på hver dag. Reguleringen er selvfølgelig også begrænsende og så skal vi stå på mål for de love og regler, der gælder, på en klar og gennemskuelig måde, sagde Hanne Kristensen.

- Vi må også konstatere, at en del af den lovgivning vi har er forældet.

Reguleringen passer ikke altid til den måde samfundet og udfordringerne har udviklet sig på. Her er det vigtigt, at vi ledelsesmæssigt – både i kommuner og i staten – får dette formidlet til politikerne. Det er ikke en forpligtelse vi kan lægge over til politikerne. Tværtimod er det vel deres berettigede forventning, at vi leverer oplæg til, hvordan en smi-

”Vi vil gerne tage temperaturen på samarbejdet på nogle af de sagsområder, vi har til fælles. ”

20

Teknik & Miljø / September 2015

dig og moderne lovgivning kan skrues sammen, lød budskabet fra Hanne Kristensen.

Dialog – på flere niveauer Med til KTC-kredsen havde Naturstyrelsens direktør også en invitation til dialog om de forskellige opgaver af fælles interesse mellem styrelsen og kommunerne.

- Vi vil gerne tage temperaturen på samarbejdet på nogle af de sagsområder, vi har til fælles. Vi vil meget gerne have tilbagemeldinger fra nogle af de medarbejdere, som arbejder i kommunerne med vores regler i frontlinjen overfor borgere og virksomheder. Vi tænker, at de kan give et perspektiv på vores arbejde, som er et godt supplement til vores drøftelser af de store linjer med fx KL, lød oplægget fra Hanne Kristensen.

Flere KTC-medlemmer pegede på, at dialogen også bør ske på ledelsesniveau - Vi har en vækstdagsorden som fylder meget og den bør vi også have dialog om på ledelsesniveau. Vi har

brug for en bedre fælles forståelse på ledelsesniveauet som er tæt på politikerne og for en tilpasning til vilkårene, lød budskabet fra flere sider.

Mellem ideologisk opgør og uoverskuelig lovgivning Noget tyder på, at den meget komplekse lovgivning har givet nogle uforståelige afgørelser og afslag i nogle relativt ubetydelige små enkeltsager som er langt fra Costa Brava-hoteller og tivolisering af naturen. I hvert fald er det sådan, at fx forvaltningen af planloven er oplevet mange steder. Måske er denne situation en del af drivkraften i det der ligner et større ideologisk opgør om miljølovgivningen. Selvfølgelig er der forskellige politiske opfattelser af, hvad der skal være muligt i naturen. Kan lovgivningen gøres overskuelig, moderne og administrerbar, så kan vi måske få et nyt grundlag at debattere på. Dialog mellem staten og kommunerne er et vigtigt skridt i den retning.

KTC

Planlægning for byernes erhverv KTC Syddanmark havde tema om planlægning af erhverv i byerne på programmet på augustmødet. Indlæg fra Erhvervs- og Vækstministeriet og DI. Af | Michael Nørgaard, fagskribent, cand.techn.soc

Naturstyrelsen har sammen med Herning, Lyngby-Taarbæk, Skanderborg, Slagelse og Svendborg kommuner udviklet og afprøvet metoder til planlægning af erhverv i byerne, med fokus på hvordan der kan skabes synergi mellem erhvervsliv og byliv. Det fortalte kontorchef Holger Bisgaard, Erhvervs- og Vækstministeriet, om på KTC Syddanmarks augustmøde.

Metoden går ud på at betragte en kommunes erhvervsområder og byen som et udbud, der skal matche erhvervslivets nuværende efterspørgsel og fremtidige behov.

Metoden starter med en overordnet screening, der skaber et overblik over erhvervslivets behov og byernes muligheder for erhvervsudvikling. På baggrund her af kan der ske en prioritering af det videre arbejde.

På Naturstyrelsens hjemmeside findes mere om metoden under temaet ”Byernes erhverv”.

Sagsbehandlingstid og kompetencer Chefkonsulent Morten Løber, DI, gav sit bud på industriens ønsker til erhvervsplanlægningen.

- Skal man opsummere de vigtigste prioriteringer hos vores medlemmer, så er det hurtig sagsbehandling og tilgængelighed af medarbejdere med de rette kompetencer.

God planlægning handler om at beskytte erhverv og borgere mod hinanden, i dag er støjsagerne det der fylder allermest i konflikterne mellem erhverv og borgere, fortalte Morten Løber. Det handler også om investeringssikkerhed.

- Det er vigtigt, at virksomhederne føler at de bliver hørt, og at man laver de planer der giver mest værdi. Når man kan lave en analyse af behovet for en motorvej, så kan man nok også gøre det for erhvervsområder, var Morten Løbers perspektiv.

Byernes erhverv En prioritering kan være at sætte fokus på følgende: • Behov for erhvervsudvikling eller forbedring af erhvervslivets rammevilkår, som ikke er opfyldt med den nuværende planlægning.

• Udvikling eller omdannelse af erhvervsområder, hvor der er mange ledige arealer og tomme bygninger.

• Udvikling eller omdannelse af byområder, hvor der er uudnyttede potentialer for erhvervsudvikling.

• Overblik over kommunens samlede erhvervsområder, herunder en oversigt over tomme erhvervsarealer.

• Sammenhæng med strategier for erhvervsudvikling i et regionalt perspektiv. www.naturstyrelsen.dk/ planlaegning/projekter/ byernes-erhverv/

Vagtskifte i KTC Syddanmark Direktør Henrik G. Boesen, Nordfyns Kommune, er ny formand for KTC Syddanmark. Det blev resultatet af generalforsamlingen i kredsen d. 21.8, hvor han afløste direktør Bent Peter Larsen, Varde kommune. Henrik G. Boesen har hidtil været medlem af kredsbestyrelsen og er direktør for forvaltningen Teknik, Erhverv og Kultur i Nordfyns Kommune.

Den nye kredsformand var godt tilfreds med fremmødet til arrangementet som blev holdt sammen med generalforsamlingen.

På mødet var der bl.a. indlæg fra Naturstyrelsens direktør Hanne Kristensen og kontorchef i Erhvervs- og Vækstministeriet, Holger Bisgaard.

- Det var et rigtigt flot fremmøde til vores arrangement og det vidner for mig om, at det giver rigtig god mening med disse regionale og dagsaktuelle arrangementer. Varigheden på tre timer gør det overkommeligt for vores medlemmer at prioritere deltagelsen, vurderer Henrik Boesen.

- Det er jo en rigtig stor kreds så vi vil også arbejde i to netværk, henholdsvis Fyn og Jylland. Det betyder, at vi kan komme tættere på nogle emner af fælles interesse og at den geografisk afstand til møder bliver kortere, siger Henrik G. Boesen.

Blandt kredsens fast aktiviteter er en årlig studietur, der i 2014 gik til Hamborg.

Teknik & Miljø / September 2015

21

Tema: affald

IKEA:

Cirkulær økonomi - forudsætning for fremtidens forretning Verdens foretrukne leverandør af møbler og livsstil, IKEA, har grebet ressourcedagsordnen. Den handler om, at genbrug og miljø tænkes ind i produktionen af nye varer. Den store dagsorden hedder cirkulær økonomi og er også en forudsætning for at man kan have en forretning i fremtiden.

Af | Michael Nørgaard, cand.techn.soc., freelanceskribent

Selvom mange nok ser regneark og revisorer for sig, når begrebet cirkulær økonomi kommer på tale, så er det altså ikke nationaløkonomi eller raketvidenskab vi taler om. Det ligner mere almindelig sund fornuft. Konceptet betyder, at produktion og forbrug skal være både kommercielt og miljømæssigt bærerdygtigt, genbrug indtænkes i produktionen og at udslidte varer fx renoveres eller bliver råvarer i nye produkter. Den sunde fornuft får så oven i købet hjælp af råvarepriser, der stiger, fordi milliarder af mennesker skal have mobiltelefoner og del i den materielle velfærd. Der er penge i det vi før anså for affald. Andre begreber som ”urban mining” fanger også tilgangen til brug af ressourcer.

Både nationale strategier og affaldsplaner har også forholdt sig til begrebet og de perspektiver det rummer. Sidst har Ellen MacArthur Foundation i samarbejde med en række større danske virksomheder og styrelser udarbejdet ”Delivering the circular economy - a toolkit for policymakers” med et omfattende casestudy om Danmark. Her anslås, at implementering af cirkulær økonomi i forhold til ”busi-

22

Teknik & Miljø / September 2015

ness as usual” bl.a. vil kunne reducere forbruget af udvalgte ressourcer med op til 50 procent, reducere CO2-udslippet med 3-7 procent og skabe mellem 7.000 og 13.000 nye jobs. En bonus der er værd at gå efter. Vi ser en mængde små initiativer med tøjgenbrug, men indsatsområderne er mange, og alt fra reduktion af madaffald til genbrug af byggematerialer og genanvendelse af emballage. Offentlig indkøbspolitik, og udbud af forskellige typer af opgaver, er, ifølge rapporten, værktøj til at fremme en cirkulær økonomi. Det offentlige Danmark er storforbruger og driver en stor bygningsmasse, så det batter, når det offentlige Danmark gør en indsats for bæredygtigheden.

IKEA: bæredygtighed er forudsætning for forretning Det med størrelse og volumen er også noget de kender til i IKEA. Virksomheden bruger nemlig i størrelsesordnen af 1 procent af alt træ, der fældes i verden og tilsvarende 1 procent af alt bomuld.

Altså god grund til at efterspørge både bedre dyrkningsmetoder og alle former for genbrug, for det er en stor påvirkningsmulighed man har. Det er også

afsættet for IKEAs sustainability manager, Jonas Engberg.

- Der er ingen, der kan betvivle den brændende platform og derfor er det også vigtigt, at man tager et samfundsansvar og handler på udfordringen. Det handler om, at vi som samfund er ambitiøse i forhold til bærerdygtigheden, lyder budskabet fra Jonas Engberg.

Man skal selvfølgelig ikke tage fejl af, at IKEA er en forretning som skal styrkes og indtjeningen skal øges, men bærerdygtighed er en nødvendig forudsætning for fremtiden.

- Bæredygtighed handler også om råvarer og den fremtidige forretning.

Naturen er råmaterialet, og hvis man brænder lageret af, så har man ikke en forretning i fremtiden, så enkelt er det.

Affaldshjælp Vidste du, at du på IKEAs hjemmeside kan finde oversigt over kommunernes forskellige krav til sortering og i butikkerne selvfølgelig kan finde de sorteringsløsninger, der lige netop matcher kravene. Vigtig information, når man skal indrette sit nye køkken.

Tema: affald

Cirkulær økonomi Cirkulær økonomi er et koncept, der gennem vedligeholdelse, genbrug, ombygning og genanvendelse m.m. tænker produktion og forbrug på en måde, så affald undgås eller affaldsmængden minimeres. Grundlæggende et opgør med den lineære økonomi, ”forbrug og smid væk kulturen”, hvor ting efter endt brug kasseres.

Så det kan ikke nytte at vi udpiner jorden for at dyrke bomuld og træ, så tilgængeligheden falder eller dyrkningsmetoderne har andre uønskede effekter, siger Jonas Engberg.

Bærerdygtighed – en ledelsesudfordring Jonas Engberg peger på en vigtig forudsætning for, at en organisation kan arbejde seriøst med bærerdygtighed, nemlig ledelse. Og det er så her, hvor de kommunale organisationer kan lade sig inspirere - Mest grundlæggende handler det om at få en strategi. Afsættet er viden og erkendelse af, at det handler om en ny måde at drive forretning på og at strategien er fast forankret i den øverste ledelse, vurderer Jonas Engberg, der, som sustaniability manager i IKEA Danmark, ikke råder over en stor afdeling, men har til opgave at sikre, at ejerskabet til bærerdygtighed er til stede i de enkelte afdelinger i forretningen.

- Tilgangen om bærerdygtighed skal integreres i forretningen; det er

både en driftsopgave og en del af forretningsudviklingen, derfor er det afgørende, at arbejdet med bærerdygtighed ikke ”parkeres” i en miljøafdeling, men på et klart signal fra topledelsen er et forretningsparameter i alle afdelinger, siger Jonas Engberg.

Den cirkulære økonomi – i praksis Hele genbrugstanken handler i høj grad også om kommunikation og gennemskuelighed. Folk er trætte af affaldssorteringer, som de mistænker ikke bruges til noget og derfor er det vigtigt at skabe synlighed om ”fødekæden”, når den cirkulære økonomi virker.

- For IKEA giver det eksempelvis god mening at bruge genbrugte materialer i vores produkter. Genbrugte materialer handles i dag på et globalt marked, og der kan således være råmaterialer i IKEAs produkter, som stammer fra kommunale danske affaldsanlæg. Det er et godt budskab at formidle.

Det nytter at sortere plast og træ for det kan blive brugt til produktion at nye varer. Det er også et godt incitament

for affaldsselskaber og dem, der skal udføre sorteringsarbejdet – altså fx alle vi borgere i de danske kommuner, siger Jonas Engberg.

IKEA kører i øjeblikket forskellige forsøg med at købe brugte varer tilbage og sælge dem i den såkaldte rodebutik, hvor udstillingsvarer og varer med småskader allerede sælges fra, et initiativ, der for alvor er et bud på cirkulær økonomi.

En miljøpåvirkning er den som produktion og forbrug af varer afstedkommer, men IKEA har også inden for de rammer som butikkerne udgør prioriteret at gøre noget ved miljøbelastningen, der er fx mange ressourcer i god sortering.

- Vi er nu nået til, at 90 procent af IKEA Danmarks affald sorteres og det er faktisk meget. Vi er gået fra at have en udgift til affaldsbortskaffelse på 6 mill. kr om året til at have overskud på affaldet, fortæller Jonas Engberg.

Opsætning af solceller er en anden af virksomhedens miljøindsatser.

Teknik & Miljø / September 2015

23

Tema: affald

Økonomisk potentiale

Fra lineær til cirkulær Du har sikkert hørt begreberne før – ressourceeffektivitet, ressourcestrategi, cirkulær økonomi.

Ifølge en ny international analyse tyder meget på, at de økonomiske potentialer ligger lige for i en omstilling, der sender økonomien ind i cirkulære forløb og ud af produktionssamfundets lineære økonomi. Men hvad betyder det med de cirkler, hvad er status på udviklingen herhjemme, og hvad har ressourcestrategiens fokus på genanvendelse af husholdningsaffald med det hele at gøre? Det søger vi svar på hos DAKOFAs direktør Ole Morten Petersen.

Af | Signe Halck, freelancejournalist

Produktionssamfundet er baseret på en lineær økonomi: Vi producerer, køber, forbruger, kasserer - og producerer på ny. I sådan et system er frasortering til genbrug en heldig sidegevinst, mens det i en cirkulær økonomi fra starten og designfasen er tænkt ind i produktionen, at produkter skal kunne genanvendes.

Det betyder, at en overgang til cirkulær økonomi har konsekvenser for produktionen i vores virksomheder, og for at forstå nødvendigheden af den omstilling skal man se på produktionsforholdene i et større perspektiv.

- Vi ved, at vi inden for de næste cirka 20 år kommer til at opleve massive prisstigninger på råvarer, fordi de vil blive efterspurgt i et omfang, der ikke kan imødekommes. Konkurrencen bliver hård, priserne høje, og virksomhedernes konkurrencedygtighed kommer blandt andet til at afhænge af deres evne til at tænke i alternative løsninger og modeller. Det er der mange både små og store aktører i erhvervslivet, der er i gang med nu, fortæller DAKOFAs direktør Ole Morten Petersen. DAKOFA står for Dansk Kompetencecenter for Affald og er en selvejende medlemsor-

Vi ved, at vi inden for de næste cirka 20 år kommer til at opleve massive prisstigninger på råvarer, fordi de vil blive efterspurgt i et omfang, der ikke kan imødekommes, fortæller DAKOFAs direktør Ole Morten Petersen

24

Teknik & Miljø / September 2015

ganisation for den danske affalds- og ressourcesektor.

Derfor kommer den lineære økonomi til kort At vi kan se frem til et øget pres på ressourcerne, og dermed prisstigninger, skyldes, at vi hele tiden bliver flere mennesker på jorden, der tærer på de samme ressourcer. Fx ser man i dag, at nye massive middelklasser i lande som Kina og Indien efterspørger de samme teknologi- og livsstilsprodukter, som traditionelt har været forbeholdt Vestens befolkningsgrupper.

-Når langt flere er købedygtige til at efterspørge produkter som møbler, fjernsyn, biler, computere og mobiltelefoner, skaber det et pres på råvarer, der skal udvindes, og som på grund af forarbejd-

Tema: affald

Produktion

Forbrug

Design

Indsamling

Råmateriale

ningsprocesser kræver et kolossalt ressourceforbrug, inden de kan indgå i et nyt produkt. Den eneste måde at omgå det pres er ved at udnytte råvarerne optimalt samt at lade produkterne indgå i nye produktioner. Det er den tankegang, cirkulær økonomi bygger på, fortæller Ole Morten Petersen.

Internationalt fokus på Danmark I januar 2015 blev Danmark af Ellen McArthur Foundation (EMF) udvalgt som pilotland til udviklingen af et internationalt policy toolkit, dvs. en slags værktøjskasse, som skal sætte tal på potentialet i cirkulær økonomi. Projektet har haft særligt fokus på fødevarer, plastemballager samt bygge- og anlægssektoren. Erhvervsstyrelsen og Miljøstyrelsen har leveret input til analysen, og også DAKOFA har sammen med andre nøgleaktører været hørt i processen. Analysen er nu færdig og har resulteret i en rapport, der leverer interessante tal og samtidig vidner om, at cirkulær økonomi er sat på dagsordenen og kommet for at blive.

-Når Ellen McArthur Foundation lancerer så storstilet et projekt, og vi fra dansk side stiller op som rollemodel, så tyder det på, at cirkulær økonomi er mere og andet end en døgnflue, men noget vi skal forholde os til. Ikke mindst i erhvervslivet, fortæller Ole Morten Petersen.

Rapportens hovedpointer peger blandt andet på, at en omstilling til en cirkulær dansk økonomi frem mod 2035 kan øge vores BNP med op til 1,4 procent årligt, at det kan medføre en øget eksport på 3-6 procent, resultere i 7-13.000 nye arbejdspladser, reducere vores forbrug af jomfruelige råstoffer

Genanvendelse

med 5-50 procent for udvalgte materialer og årligt mindske vores CO2-udledning med 3-7 procent. I Erhvervsstyrelsen har man i flere år arbejdet målrettet med cirkulær økonomi gennem Grøn Omstillingsfond. Fonden har til formål at ruste Danmark til fremtidens ressourceknappe økonomi, og gennem årlige ansøgningsrunder medfinansierer Grøn Omstillingsfond udviklingen af forretningsmodeller og produkter, der understøtter udviklingen.

-I Erhvervsstyrelsen har vi leveret tal og data til analysen fra EMF, og resultaterne viser, at der i cirkulær økonomi er potentialer i forhold til at styrke erhvervslivets økonomi og beskæftigelse. I Erhvervsstyrelsen arbejder vi for at skabe de bedste rammer og vækstvilkår for dansk erhvervsliv, og med rapporten fra EMF får både beslutningstagere og virksomheder et konkret grundlag, de kan tage afsæt i, for at udnytte potentialerne i cirkulær økonomi med henblik på at skabe nye arbejdspladser, øge eksporten og opnå materialebesparelser, fortæller Anders Hoffmann, vicedirektør i Erhvervsstyrelsen

En omstilling i to halvlege Både i forhold til dansk beskæftigelse og produktion er der altså gode grunde til at gøde omstillingen til cirkulær økonomi, og det kommer en del af DAKOFAs årskonference til at handle om. Her er både en temperaturmåling på ressourcestrategiens implementering og cirkulær økonomi med udgangspunkt i rapporten fra EMF sat på programmet.

-En omstilling til cirkulær økonomi kan deles op i to halvlege. Første halvleg har initiativer med ressourcestrategien som omdrejningspunkt og handler

i vid udstrækning om, at vi skal blive bedre til at sortere husstandsaffald, så mere kan gå til genanvendelse. Den strategi er ved at blive implementeret i kommunerne med et mål om 50 procents genanvendelse i 2022. Anden halvleg har erhvervslivet som omdrejningspunkt. Virksomheder skal her omstilles til, at produkter i et helt nyt omfang skal designes med henblik på genbrug og returnering, fortæller Ole Morten Petersen.

DAKOFAs årskonference den 24. september skitserer derfor begge udviklingsspor ud fra perspektivet om, at vi i Danmark er godt i gang med at bygge bro mellem de to halvlege.

-Affaldssortering, Genbrug i Den blå avis og delebiler er eksempler på, hvordan vi allerede i dag i vores hverdag har nogle rutiner og systemer, der bygger på cirkulære processer. Med pointerne fra EMF har vi fået kastet lys over de økonomiske potentialer på en ny måde, og nu bliver det interessant at se, hvordan de potentialer bliver sat på den politiske dagsorden og hvilken effekt, det får på erhvervslivet, siger Ole Morten Petersen og læner sig tilbage i DAKOFAs sofabriks, der naturligvis er fremstillet af genbrugsmaterialer fra inderst til yderst.

”Konkurrencen bliver hård, priserne høje, og virksomhedernes konkurrencedygtighed kommer blandt andet til at afhænge af deres evne til at tænke i alternative løsninger og modeller. ”

Teknik & Miljø / September 2015

25

Tema: affald

EU:

Cirkulær økonomi er - vi skal blot finde vejen I Danmark sætter den tidligere regerings ressourcestrategi dagsordenen for kommunernes håndtering af husholdningsaffaldet, og den strategi udspringer af affaldsdirektivet, vedtaget i EU. Det betyder, at vi er forpligtet til at opfylde en række krav på affaldsområdet over for EU, der efter alt at dømme er på vej med nye krav for genanvendelse og cirkulær økonomi.

Annette Braunstein fra DAKOFA kaster lys over forholdet mellem de nationale krav og EU.

Af | Annette Braunstein, DAKOFA

I 2022 skal ressourcestrategiens nationale mål om 50 procent genanvendelse af husholdningsaffaldet være indfriet, og i 2020 skal Danmark have indfriet det gældende europæiske mål. Der er stor forskel på, hvordan kommunerne i Danmark løser opgaven, og der er stor forskel på, hvor langt de er fra det nationale mål om 50 procent - men at EU’s målsætninger skal nås, kommer vi ikke udenom. Samtidig tyder meget på, at vi i den nærmeste fremtid kan forvente nye og mere ambitiøse krav fra EU i forhold til genanvendelsesprocenten for husholdningsaffald og implementeringen af cirkulær økonomi. Sådan lyder meldingerne fra Bruxelles, og særligt fra EU-Parlamentet, der ved en afstemning den 9. juli 2015 vedtog ønsket om, at en ny pakke skal indeholde et genanvendelsesmål på 70 procent i 2030 for den totale mængde af husholdningsaffald. Tager man udgangspunkt i den totale mængde husholdningsaffald ligger Danmark i dag på ca. 45 procent genanvendelse inkl. kompostering. I Danmark skal Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen allerede i 2016 evaluere kommunernes indsats for at nå det nationa-

26

Teknik & Miljø / September 2015

le mål og EU-målet for genanvendelse af papir, metal, plast og glas. Kommunerne har metodefrihed i forhold til at løse opgaven, og man forventer på den baggrund, at evalueringen vil give et blandet billede, og at ikke alle kommuner i 2016 vil kunne nå i mål med opgaven frem mod 2020/2022. Hvorvidt Miljø- og fødevareministeren i forlængelse af evalueringen vil sætte ind med bindende krav over for kommunerne, så målene kan nås, kan kun tiden vise.

EU taler cirkulær økonomi Affaldsdirektivet, der trådte i kraft i 2008, havde i høj grad fokus på miljøet og på at komme udfordringerne med de store affaldsmængder til deponering til livs i EU. Forbrænding med en høj energiudnyttelse har ud fra denne optik fungeret som en god løsning i Danmark, hvor vi har haft en lang tradition for at forbrænde affald på anlæg med en høj energieffektivitet, der kan sende energien ud i fjernvarmesystemet og producere elektricitet. Men siden Affaldsdirektivet i 2008 er der sket et markant skifte i perspektivet og tonen i den europæiske debat. I 2010 begyndte

man i EU at tale om kritiske ressourcer.

Vi er ikke særlig selvforsynende i Europa, når det kommer til ressourcer og jomfruelige råvarer, Kina er blevet en stor opkøber på ressourcemarkedet, og man har fået øjnene op for en forestående ressourcemangel. Derfor begyndte den tidligere EU-Kommission at se på affaldspolitikken ud fra en cirkulær tankegang, der i højre grad har fokus på at sikre økonomien og forsyningssikkerheden gennem genanvendelse og udvikling af sekundære råvarer.

Dette var altså en bevægelse væk fra primært at se på miljøpåvirkningerne.

Udviklingen har ført til, at den tidligere EU-Kommission i juli 2014 lancerede en meget ambitiøs pakke inden for cirkulær økonomi, der foreslog en genanvendelse på 70 procent for husholdningsaffald, en udfasning af deponering, og som kun giver tilladelse til at forbrænde restaffald, der ikke kan genanvendes.

Kommende tiltag fra EU-Kommissionen Kommissionen arbejder i øjeblikket på at fremsætte et nyt forslag om cirkulær økonomi samt et forslag til reviderede

Tema: affald

målet ”Den grønne økonomi (...) er ikke længere et nichemarked, den er mainstream, og udgør uden diskussion i stadig stigende grad vores økonomi...” udtaler Miljøkommissær Karmenu Vellas”

mål for affaldsområdet. Sidstnævnte gælder blandt andet genanvendelsesmålet i Affaldsdirektivet. Kommissionen har netop gennemført en høring, som skal give et input til forslaget. Det forlyder fra EU, at kommissionen ønsker en mere ambitiøs pakke, der er orienteret mod design af produkter, så de i højere grad kan genanvendes. Kommissionen vil også kigge på forbrugeradfærd, de vil understøtte markedet for sekundære råvarer, og deres udmelding er, at cirkulær økonomi er kommet for at blive – spørgsmålet er ikke om, men hvordan og hvornår, vi får den implementeret.

Det fremgik tydeligt af Miljøkommissær Karmenu Vellas tale ved Konferencen ”Closing the Loop” den 25. juni 2015, hvor han blandt andet sagde: -I Europa rummer cirkulær økonomi en unik mulighed for at skabe vedvarende vækst og beskæftigelse. Den grønne økonomi, som den undertiden også bliver kaldt, er ikke længere et nichemarked, den er mainstream, og udgør uden diskussion i stadig stigende grad vores økonomi (…) Så spørgsmålet

er ikke, om vi i Europa vil følge den cirkulære vækst-vej. Spørgsmålet er snarere, hvordan vi hjælper vores økonomier til at komme i mål og hvor hurtigt.

Spørgsmålet er altså, hvordan vi skaber den ønskede omstilling. I øjeblikket tyder det på, at også den nye Kommission ser affaldssektoren som en vigtigt aktør i omstillingen. En innovativ affaldspolitik er en del af cirklen, hvor - god sortering, god håndtering og den rette infrastruktur for affald er afgørende for at opnå en god kvalitet i genanvendelsen samt en god økonomi i at genanvende, lød det videre fra Miljøkommissæren.

Tal og fakta EU’s Affaldsdirektiv trådte i kraft i 2008 og formulerer krav om, at medlemslandene i 2020 skal nå en genanvendelse på minimum 50 procent for papir, metal, plast og glas fra husholdningerne. De enkelte EUlande er selv med til at bestemme, hvordan de vil beregne og nå målet på de 50 procent, men metoden og status for implementeringen skal indrapporteres til Kommissionen.

I Danmark vedtog man i forlængelse af Affaldsdirektivet i 2013 en ressourcestrategi for affald, der i 2014 blev udmøntet i Ressourceplan for affaldshåndtering. I maj 2015 trådte strategien for affaldsforebyggelse Danmark uden affald II endvidere i kraft. I Danmark har de 98 kommuner ansvaret for affaldshåndtering.

Kommunerne har metodefrihed og vælger selv, hvordan de tilrettelægger systemer for indsamling og håndtering til genanvendelse.

Kommunerne afrapporterer løbende deres indsatser og resultater til Miljøstyrelsen, som foretager den nationale indrapportering til EU. Danmark var i en årrække foregangsland i EU, men er i den seneste opgørelse for genanvendelse af husholdningsaffald nede på en 9. plads med 45 procent genanvendelse inkl. kompostering.

Det er Miljø- og fødevareministeren, der som den danske stats repræsentant står til ansvar over for EU’s affaldsmålsætning, når målet i 2020 skal være indfriet. Ministeren skal ifølge ressourcestrategien i 2016 foretage en evaluering med henblik på at tage temperaturen på situationen i kommunerne, men vil allerede på DAKOFAS årsmøde i Aarhus den 24. september 2015 give et forsigtigt bud på fremtidens politiske vinkel og status på området.

Teknik & Miljø / September 2015

27

Tema: affald

DI om affald:

Vi har brug for en ny Hvis markedet skal efterspørge affald som en sekundær råvare, skal affaldsbranchen kunne garantere sikker forsyning og høj kvalitet. Og bureaukrati skal luges væk, så cirkulær økonomi ikke bliver en besværlig omvej for virksomhederne.

Af | Svend-Erik Jepsen, seniorchefkonsulent, Dansk Industri

Råvarer bliver en voksende del af mange virksomheders produktionsudgifter fremover. Et øget fokus på effektiv ressourceudnyttelse er derfor et vigtigt konkurrenceparameter.

Omstilling til en cirkulær økonomi vil kræve mange ændringer, og det er vigtigt, at det ikke kun bliver et projekt for ildsjæle og ”aktiviteter på offentlig støtte”. Vi skal sikre markedsdrevne løsninger, som får stor udbredelse og skaber omkostningseffektive løsninger og fokus på virksomhedernes konkurrenceevne.

Hvis vi virkelig vil fremme en endnu bedre udnyttelse af affald, kræver det, at vi ser på affald med en ny målestok.

Den nuværende målestok er udviklet

”Den nuværende målestok er udviklet for 30-40 år siden, dengang affald var noget, der bare skulle fjernes billigst muligt til den nærmeste losseplads.”

28

Teknik & Miljø / September 2015

for 30 – 40 år siden, dengang affald var noget, der bare skulle fjernes billigst muligt til den nærmeste losseplads.

Nyt syn på affald I dag har vi brug for en helt anden målestok, der anerkender, at langt det meste af det, vi i dag kalder affald, er værdifulde ressourcer, som kan anvendes igen i produktionen, som råvare i en anden produktion eller som energikilde i forbrændings- eller biogasanlæg.

Vi står med andre ord over for en revolution i vores tankegang på linje med dengang, vi overgik fra at måle i tommer til at måle i centimeter. Vi kalder det godt nok stadig en tommestok, men vi er ikke tvunget til at bruge en besværlig omvej og gange de målte tommer om til centimeter.

På samme vis har vi brug for, at anvendelse af sekundære ressourcer ikke bliver bremset af besværlige godkendelsesprocedurer og fordyrende og forsinkende bureaukratiske papirgange. For den virksomhed, der står i valget mellem at anvende primære og sekundære råvarer i sin produktion, er tre elementer vigtige: pris, kvalitet og forsyningssikkerhed.

For affalds- og ressourcebranchen er det derfor vigtigt at oparbejde de

sekundære råvarer til en dokumenteret høj kvalitet og samtidig garantere den nødvendige forsyningssikkerhed.

Begge dele vil blive efterspurgt af markedet.

Med den rette regulering er der kun behov for at være bekymret for den lille del af affaldet, som vi fortsat er nødt til at deponere, fordi vi endnu ikke har fundet gode og rentable metoder til at udvinde ressourcerne.

Tiden er moden Derfor mener vi i DI, at tiden er moden til, at vi i Danmark og EU diskuterer affaldsdefinitionen, transportforordnin-

Tema: affald

målestok

”Tiden er moden til, at vi i Danmark og EU diskuterer affaldsdefinitionen, transportforordningen m.m., så vi kan sikre, at det affald, der har en høj kvalitet og kan indgå i nye produktioner, uhindret kan bruges.”

gen m.m., så vi kan sikre, at det affald, der har en høj kvalitet og kan indgå i nye produktioner, uhindret kan bruges.

Det affald, der bedst egner sig som brændsel, bliver brugt til energiproduktion og kun de få procenter, der ikke kan anvendes, bliver betragtet som affald.

Omlægningen mod en cirkulær økonomi sker ikke fra den ene dag til den anden, og derfor vil der også i de næste år være ressourcer/affald, der bedst anvendes i forbrændingsanlæg.

Den bedste måde at skabe effektivitet er gennem en udbudspligt for forbrændingsegnet affald, herunder også det

kommunale affald. Det vil sikre en konkurrence om affaldet og give de laveste affaldsforbrændings- og varmepriser til gavn for samfundet. Og en udfasning over tid af de ikke rentable forbrændingsanlæg.

Kommunernes rolle bliver dermed mere entydig. Dels har kommunerne en tilsynspligt, og dels skal kommunen sørge for, at det kommunale affald bliver indsamlet og udbudt til videre behandling.

Teknik & Miljø / September 2015

29

Tema: affald

Dansk Affaldsforening:

Rammevilkår for affaldsenergi skal afklares Vi arbejder stenhårdt på at genanvende mere. Samtidig skal vi også på lang sigt udnytte det affald, der ikke kan genanvendes, til at producere billig, miljørigtig energi til danskerne.

Men vi mangler afklaring om rammevilkårene for fremtidens affaldsenergi.

Af | Mads Jakobsen (V) og Ole Bondo Christensen (S), hhv. formand og næstformand i Dansk Affaldsforening samt borgmestre i Struer og Furesø Kommune.

Fremtidens affaldsenergianlæg er store og centralt placeret på fjernvarmenettet, hvilket kræver tilsvarende store investeringer. Tendensen viser sig allerede – eksempelvis her Amager Bakke, ARC’s kommende affaldsenergianlæg budgetteret til 3,8 mia., eller KARA/NOVEREN’s 2013-anlæg i Roskilde til 1,3 mia.

Foto: Niels Toftegaard.

30

Teknik & Miljø / September 2015

Tema: affald

Kommuner og affaldsselskaber er

stærkt optagede af at udnytte jordens ressourcer på den bedst mulige måde.

Derfor udbygger vi landet over på systemerne for indsamlingen af affald.

Målet er at fremme genbrug og genanvendelse mest muligt.

Affald er en ressource, der efter sortering og behandling, kan anvendes i nye produkter. Samtidig kan det affald, der ikke kan genanvendes, bruges som en energiressource.

Dansk Affaldsforening ønsker politisk fokus på, at Danmarks affald udnyttes bedst muligt. Vi er optagede af, at summen af vores mange indsatser giver størst muligt afkast. Vi skal genanvende, hvor dét giver mening,

og omdanne affald til energi, hvor dét giver mening.

Affaldsmængderne vil stige Vi kommer til at genanvende mere. Det vil vi, og det er godt. Samtidig må og skal vi forholde os til, at Miljøstyrelsens prognoser viser stigende mængder af affald, der i fremtiden skal bruges til at fremstille energi. Frem mod 2030 vil yderlige ca. 400.000 tons skulle energiudnyttes. Forlænges prognoserne frem til 2045, kommer der mindst 400.000 tons ekstra til, selvom vi sætter alt ind på at genanvende mere.

Samtidig peger Energistyrelsen på, at affaldsenergi fortsat skal dække ca.

20 procent af varmebehovet frem mod 2050. Som affaldsenergianlæg skal vi altså levere ind på den energipolitiske dagsorden, der bl.a. går på, at Danmark skal være fossilfrit samfund i 2050.

På længere sigt skal vi således ikke råde over mindre kapacitet til at omdanne affald til energi, tværtimod.

Samtidig ved vi, at cirka halvdelen af vores affaldsenergikapacitet vil være over 30 år i 2020 – og jo ældre et anlæg er, jo mindre effektivt er det.

Klare rammevilkår Derfor er der allerede nu brug for afklaring af fremtidige rammevilkår, hvis vi fortsat skal råde over højeffektive anlæg, der kan udnytte de ressourcer, vi ikke kan genanvende. Fortsætter usikkerheden, vil investeringer i anlæggene ske i blinde, og det er urimeligt overfor kommunerne og affaldsselskaberne.

Vi ser affaldsenergi som en effektiv medspiller i en cirkulær økonomi: Store og effektive anlæg centralt placeret på fjernvarmenettet, så vi kan producere varme og el af det affald, som ikke genanvendes – og dermed også fortrænge fossile brændsler fra el- og varmeproduktionen til gavn for miljø og klima.

70 mio. tons deponi om året Hvis vi træder ud af osteklokken og ser på Europa som helhed, blev der i 2013 smidt i omegnen af 70 mio. tons affald i deponier. Det er hverken godt for miljø, økonomi eller klima.

Problemet er, at andre lande ikke har en veludbygget infrastruktur til at udnytte energiressourcerne i restaf-

- Affald er en ressource, der efter sortering og behandling, kan anvendes i nye produkter.

Samtidig kan det affald, der ikke kan genanvendes, bruges som en energiressource, skriver Mads Jakobsen og Ole Bondo Christensen, hhv. formand og næstformand i Dansk Affaldsforening.

Foto: Dansk Affaldsforening.

faldet. Så længe dette er tilfældet vil, dansk import af forbrændingsegnet affald fra andre EU-lande være en løsning på dette massive spild af ressourcer.

Ressourcerne skal udnyttes der, hvor de gør bedst gavn. Vores affaldsenergianlæg er de mest effektive og miljørigtige i verden og samtidig koblet på det ligeledes mest effektive og udbredte fjernvarmenet i verden.

Logikken er den samme, som når vi eksporterer genanvendeligt materiale til Tyskland og Sverige. Det er de nemlig bedre end os til at få mest muligt ud af.

Velkommen til ny minister Vi hilser det nye dedikerede forsyningsministerium velkomment, ligesom vi forventer os meget af Lars Christian Lilleholt som minister. Han kender fjernvarmesektoren og dens udfordringer indgående. Men løsningerne haster.

Vi er derfor klar til atter at være konstruktiv sparringspartner. Vi har brug for klare rammevilkår, som er nemme at administrere og som sikrer, at værdierne i anlæggene og affaldsselskaberne kommer borgere og virksomheder til gode både økonomisk, energi-, sundheds- og miljømæssigt.

Teknik & Miljø / September 2015

31

Tema: affald

Billig fjernvarme

CEVEA-rapport advarer mod kommercialisering af fjernvarmen Non-profit-princippet samt offentligt eller andelsejerskab er til gavn for fjernvarmesektoren på flere punkter. Omvendt er kommercielt ejerskab og mulighed for profit langtfra ensbetydende med lavere priser. Flere steder vender forsyningsselskaber tilbage på offentlige hænder.

Af | Niels Toftegaard, kommunikationskonsulent, Dansk Affaldsforening

Det er usikkert, om en kommercialisering af den danske fjernvarmeforsyning – som affaldsenergi dækker 20 procent af – og et opgør med non-profitprincippet i selskaberne resulterer i effektiviseringer.

Det viser en rapport fra tænketanken CEVEA, som er udarbejdet for Grøn Energi under Dansk Fjernvarme.

Rapporten fremhæver erfaringer og beregninger fra forsyningssektorerne i primært Sverige og Tyskland, hvor store kommercielle energiselskaber både driver dele af fjernvarmeforsyningen, og samtidig er del af ejerkredsen i fjernvarmeselskaberne.

Varme billigst i Danmark Rapporten indikerer blandt andet, at den gennemsnitlige forbrugerpris på varme fraregnet moms og afgifter er lavest i Danmark: Danmark: 142,30 kr./GJ Sverige: 150,30 kr./GJ Tyskland: 168,88 kr./GJ

32

Teknik & Miljø / September 2015

Danske fjernvarmeselskaber er altså mest effektive til at producere, distribuere og administrere fjernvarme.

Ifølge rapporten taler dette imod, at man dropper non-profit-princippet i fjernvarmesektoren specifikt og forsyningssektoren generelt, samt at man åbner op for, at kommercielle interesser nemmere kan træde ind i forsyningsselskabernes ejerkreds, som det er tilfældet i Sverige og Tyskland.

Vender tilbage på offentlige hænder Rapporten indikerer samtidig, at billedet er ved at skifte, hvad angår ejerskab i forsyningssektoren. Det politiske klima samt EU-lovgivning har de seneste 20 år først skubbet i retning af privatisering og liberalisering, hvorved de forskellige forsyningsopgaver er blevet overtaget af kommercieller firmaer. De er dernæst gennem fusioner og overtagelser blevet til få men meget store selskaber som fx E.ON, RWE, Veolia, Suez samt Vattenfall, som trods den

En ny rapport fra tænketanken CEVEA fremhæver erfaringer og beregninger fra forsyningssektorerne i primært Sverige og Tyskland, hvor store kommercielle energiselskaber både driver dele af fjernvarmeforsyningen, og samtidig er del af ejerkredsen i fjernvarmeselskaberne.

Tema: affald

svenske stats ejerskab opererer som et privat selskab.

I hele Europa vender forsyningsselskaber imidlertid tilbage på offentlige hænder igen. Blandt de mest markante tilfælde er Paris, som efter en 25-års kontrakt med vandselskabet Suez tog vandforsyningen tilbage på offentlige hænder. I kontraktperioden var vandprisen fordoblet.

I Hamborg i Tyskland har befolkningen ved en afstemning stemt for, at el-, gas- og varmeforsyningen tages tilbage på offentlige hænder, og det er der nu lagt en plan for.

Om rapporten: ”Kommercialisering eller samfundsnytte? Fjernvarmen under lup” ”Offentlige forsyninger sikrer effektivitet og lave priser” Non-profit-princippet giver stabile rammer i forsyningssektoren uden at hindre effektiviseringer, siger Kristian Weise, direktør i centrum-venstre-tænketanken CEVEA, som har udarbejdet rapporten om kommercialisering af fjernvarmen.

Til hvis fordel er det, at kommercielle interesser bliver en del af forsyningssektorens ejerkreds?

Når fx kapitalfonde og kommercielt drevne energiselskaber interesserer sig for den offentlige del af forsyningssektoren, så er det fordi, de ser en god investering i det. Men det spiller ind i en bredere politisk diskussion: Tror man fx på, at den mest effektive ejerform er børsnotering, eller ser man nogle andre forhold gøre sig gældende ved forsyningsvirksomheder? Vi peger på det sidste.

Hvilke andre forhold er der i et forsyningsselskab?

De her selskaber er historisk set oprettet, fordi man stod med fælles samfundsmæssige udfordringer – manglende varme, dårlig kloakering, afhentning af affald osv. – som så er blevet løst i en andelsejede eller offentlige selskaber. Det har sikret stabilitet, effektivitet og lave priser. Det er det ene ben. Det andet ben er, at forsyningsselskaberne også bruges politisk strategisk – fx på sundheds-, miljø- og forsyningssikkerhedsområdet. Det ser jeg ikke som kapitalfondes interesse. Deres vigtigste formål er profit – selvom de dog heller ikke ønsker at være meget upopulære. Pointen er dog, at hvis man overlader forsyningen til markedet, så mister det offentlige de strategiske styringsmuligheder i sektoren.

Non-profit-princippet i sektoren kritiseres for at være en stopklods for udvikling og effektivisering. Er det korrekt, mener du?

Vores vurdering er, at organiseringsmetoden ikke er afgørende for effektivisering.

De stabile rammer, vi har om non-profit-princippet, kan godt udnyttes til effektivisering. Omvendt, hvis man åbner for privatisering, kan omkostningsbesparelser på det ene område, måske blive slugt et andet sted. Og effektiviseringer resulterer ikke nødvendigvis i fx billigere varme. Kommercialiseringen af dele af fjernvarmen i Tyskland og Sverige har ikke umiddelbart givet mere effektive selskaber.

Rapporten sætter fokus på systemeksport. Er pointen, at der for samfundet er flere penge i det, end der er i eventuelle effektiviseringsgevinster i fx fjernvarmesektoren?

Nej - hvis der er et effektiviseringspotentiale, så skal man gå efter det. Formålet er mere at sige, at systemeksport ikke er forhindret af den nuværende regulering for fjernvarmen. Det er forkert at tro, at den eneste måde, man kan bruge de danske erfaringer i udlandet på, er ved at kommercialisere ejerskabet.

Det handler i stedet om at skabe nogle muligheder for systemeksport, fx via konsortier eller samarbejdsmodeller. For Danmark er bare førende grundet en positiv kobling mellem private leverandører og offentlige forsyninger.

Rapporten peger på, at forsyningsselskaber rundt omkring i verden købes tilbage på offentlige hænder. Er det en reel tendens, eller bliver der privatiseret ligeså mange offentlige forsyninger?

Jeg kan ikke sætte en fed streg under, at det generelt går den ene eller den anden vej. Men historisk set har forsyningerne været offentligt ejet. Så var der en privatiseringsbølge i 1980’erne og 90’erne, og nu ser vi så en modbølge, hvor helt konkrete selskaber, der har været privatiseret, er blevet købt tilbage af det offentlige.

Og her er det typisk fordi, man af den ene eller anden grund har været utilfreds med det private ejerskab.

Du kan hente hele rapporten fra CEVEA og Grøn Energi på Dansk Fjernvarmes hjemmeside: www.danskfjernvarme.dk/groen-energi

Teknik & Miljø / September 2015

33

Med Billund BioRefinery ud­ vikler Krüger og Billund Vand nye løsninger til ressource­ genvinding og energiproduk­ tion. Løsninger der er med til at bidrage til dansk eksport.

WATER TECHNOLOGIES

Mere værdi med innovative løsninger til vandbranchen •

Teknologier der sikrer høj hygiejnisk vandkvalitet og ydelse

•

Anlæg til rensning af forurenet jord og grundvand

•

Optimering af indvinding og grundvandsbeskyttelse

•

Løsninger til fremtidens renseanlæg

•

Løsninger til klimatilpasning

•

Tilpasning af energiforbrug til varierende elpriser

•

Anlæg til rensning af regn-, spilde og overløbsvand

•

Intelligent styring til udnyttelse af eksisterende kapacitet

www.kruger.dk Tlf: 3969 0222

Boganmeldelse

Kreativitet

I bad med Picasso – igen!

Lene Tanggaard og Christian Stadil tog os i bad med Picasso første gang for nogle år siden. Nu er anden udgave udkommet, så vi tager endnu en tur i badet. Og det er både inspirerende og fængslende.

Af | Flemming Bach, natur- og miljøchef, Vesthimmerlands Kommune

Alle er kreative, slår forfatterne jublende fast på bagsiden, og for at sætte ekstra trumf på, indledes bogens forord med ”kreativitet er kommet for at blive”. Efter sådan en indledning sætter man sig godt tilrette i en god stol med en kop friskbrygget kaffe.

Bogen er baseret på en række interviews med danske erhvervs- og kulturpersonligheder, og er siden første udgaven, suppleret med ekstra interviews.

Den er skrevet i et let sprog, og dens beskrivelse af de møder med kreative mennesker, der danner afsæt for bogens konklusioner, er skrevet så medrivende, at man dels føler, man sidder med ved bordet, dels fanges af bogen i en sådan grad, at man næsten forføres. Tiden flyver af sted i godt selskab.

Og godt selskab er det. Medrivende og spændende og med korte, overskuelige kapitler. Flere af disse afsluttes med en kort oversigt over de pointer, forfatteren uddrager af de valgte cases.

Bogens tekst fletter eksempler ind i forfatternes konklusioner og betragtninger i en symfoni, der er meget medrivende. Ved første øjekast virker bogen letlæselig, men faktisk stiller den ret store krav til læseren om at bevare overblikket og have disciplin nok til en gang imellem at lægge den væk og reflektere over teksten. Meget inspirerende.

På kanten Det nævnes bl.a., at kreativitet er at kombinere og sætte virkeligheden sammen på nye måder. At gå på kanten af det eksisterende, og at man skal beslutte sig for at være kreativ, og at man

ikke er kreativ, hvis ikke man bruger sine ideer i praksis.

En interessant pointe, fordi vi jo alle til stadighed får nye ideer, ser nye måder at arbejde på og undertiden endda lykkes med at føre dem ud i livet.

Bogen finder gennem nogle af sine cases frem til, at den kreative proces er så krævende, at den bringer os tættere på udbrændthed, men også tættere på nyskabelse. Vi skal turde være kreative, være parate og rede til at gøre det, der kræves for at føre ideer ud i livet. Vi er altså kreative, når vi er nødt til det. Nød lærer nøgen kvinde at spinde.

Bogens forfattere forkaster tidligere forfatteres ideer om, at kreativitet er at tænke ud af boksen. Ifølge forfatterne skal man ikke helt ud af boksen, men blive på kanten, så man bevarer tilknytningen til det kendte. Men man skal så langt ude, at man har plads til fornyelsen og galskaben, der er resultatet af den kreative proces.

den kreative proces kan forløbe, og er vigtig for at kunne fokusere på det væsentlige.

Det er en opfordring til os som ledere om at give medarbejderne tid og rum til den kreative proces.

Langt fra Noma Anmelderen har sin daglige gang i en kommunal teknisk forvaltning, og ses bogen i den kontekst, er dens eksempler måske ikke det mest oplagte sted at finde inspiration til nytænkning. Bogen er spændende og fængslende, men det er ikke helt oplagt at relatere de valgte cases og eksempler. Der er simpelthen for langt fra hverdagen i Noma, i Hummel eller i Zentropa til den hverdag, vi møder i Teknisk Forvaltning.

Det skal dog ikke afholde nogen fra at læse bogen. Læs den med nysgerrighed og tænk ud på kanten af boksen, for at blive i en af bogens metaforer.

Og lav et brud i din hverdag – så vil du opdage, at der er mange guldkorn at hente i bogen.

Brud som vigtigt element Som titlen viser, gik Picasso i bad for at få gode ideer, nogle musikere tager en lur midt på dagen, andre går en tur ’for at klare hovedet’. Som bogen fremhæver, er det bruddet, der er det vigtige element. Dette brud er vigtig for, at

Fakta om bogen Titel: I bad med Picasso – Sådan bliver du mere kreativ Forfattere: Lene Tanggaard og Christian Stadil Forlag: Gyldendal

Teknik & Miljø / September 2015

35

Tema: affald

Potentiale for mere genanvendelse

Pust støvet af papirNæst efter organisk affald er papir og pap den største fraktion i dagrenovationen, og sorteringsanalyser viser, at det også er den næststørste fraktion i restaffald til forbrænding. Så der er fortsat potentiale for mere genanvendelse. Men hvordan?

Af | Nana Winkler, specialkonsulent, Dansk Affaldsforening

Alle kommuner har en ordning for papir og pap. I knap 70 kommuner har borgerne i en-familieboliger en beholder til papir ved husstanden. I godt 20 kommuner må borgerne komme både papir og pap i denne beholder. Pap indsamles dog primært som del af storskraldsordningen. Endelig er der en række kommuner, hvor de genanvendelige materialer indsamles i klare sække og sættes ud til fortovskant på afhentningsdagen.

Derfor kan man generelt sige, at serviceniveauet er højt.

Stadig papir og pap i restaffaldet Econet har via deres sorteringsanalyser fundet frem til, at vi er bedre til at udsortere papir end pap og karton. 92% af borgernes papir findes i papirordningen, mens 8% ligger tilbage i restaffal-

”Der er altså fortsat et potentiale for at indsamle mere i de eksisterende ordninger, men måske skal ordningerne også udvides til flere fraktioner, som fx juice- og mælkekartoner.”

36

Teknik & Miljø / September 2015

det. 76% af det indsamlede karton og pap findes i papordningen, mens 24% ligger tilbage i restaffaldet.

En anden sorteringsanalyse fokuseret på restaffald (Miljøprojekt 1414, 2012) viser, at der her findes både papir- og papemballage, genanvendeligt papiraffald samt andet papiraffald i stort set lige store andele (i gennemsnit).

Papir- og papemballagerne er primært kartoner i form af salgsemballage (fx Corn Flakes-pakken, kartonen rundt om tandpastatuben) og kartoner til fx mælkeprodukter. I det genanvendelige papiraffald findes både reklamer og tryksager, aviser og skrivepapir, som de primære fraktioner. I kategorien ’andet papiraffald’ fandt analysen beskidt papir og køkkenrulle, som normalt ikke vil kunne genanvendes.

Der er altså fortsat et potentiale for at indsamle mere i de eksisterende ordninger, men måske skal ordningerne også udvides til flere fraktioner, som fx juice- og mælkekartoner.

Analyse af pap- og papirordninger I Dansk Affaldsforening har vi i foråret 2015 haft fire studerende fra Worcester Polytechnic Institute i Massachusetts

til at udføre projektet ’Increasing Paper and Cardboard Collection for Recycling in Denmark’. De har undersøgt de eksisterende indsamlings- og genanvendelsessystemer i Danmark, set på papirmarkedets indflydelse på indsamling og genanvendelse samt analyseret elementer i papir og pap-indsamlinger i Sverige, Norge, Tyskland og Storbritannien. Alle informationerne er forsøgt opsamlet i en beslutningstabel for kommunerne.

Når kommunerne beslutter sig for en ordning, indgår der som hovedregel følgende tre elementer i beslutningsgrundlaget: • Miljø • Økonomi • Service for borgerne Udgangspunktet i beslutningstabellerne er, at nye ordninger, hvor der indsamles mere papir og pap, vil have en positiv miljøeffekt. Kvaliteten af det indsamlede papir og pap vil være forskellig i forskellige ordninger, og dette indgår sammen med afsætningssikkerhed i tabellerne ud over økonomi, indsamlingsprocenter og serviceniveau.

Tabellerne er langt fra udtømmende

Tema: affald

og papordninger Seks analyseresultater

– særligt omkring kartoner til drikkevarer er der informationshuller grundet manglende erfaringer herhjemme.

Rapporten og tabellerne giver dog et overblik over de faktorer, som kan inddrages i kommunens beslutning om ny/udvidet ordning for papir og pap.

Rapporten inkl. matricer kan findes på Dansk Affaldsforenings hjemmeside under ’Publikationer’.

25.000 ton mælkekartoner Netop diskussion af kvaliteten af det indsamlede materiale har fyldt meget i projektet. Hvor meget forringes kvaliteten ved en blandet indsamling af papir og pap? Og hvornår er det fornuftigt at forringe sin papfraktion ved at medtage mælkekartoner? Det er der ingen endelige svar på, men med et potentiale på 25.000 ton mælkekartoner årligt på det danske marked, er det nok en fraktion, vi bør se nærmere på.

Det kan være, at miljøeffekten ved genanvendelse er bedre end ved forbrænding. Det viser nogle livscyklusvurderinger med de forbehold, der nu skal tages, når vi taler sådanne vurderinger. Der er papirfabrikker derude, der kan genanvende de lange papirfibre

i mælkekartoner, men de fleste kan (endnu?) ikke.

Genanvendelse af mælkekartoner kan, hvis der indsamles 50 procent af potentialet, øge genanvendelsen for de syv fokusmaterialer i ressourcestrategien med op til 0,5 procentpoint. Det lyder måske ikke af så meget, men typisk vil en ordning for plastemballage også kun kunne hæve genanvendelsesprocenten med 1 procentpoint.

Indsamling af mælkekartoner De studerende har undersøgt forskellige måder, hvorpå mælkekartoner kan indsamles: • Kildesorterede mælkekartoner eller mælkekartoner og pizzabakker (Fredericia og forsøg hos AVV) • Mælkekartoner sammen med pap (papirfabrikkernes favorit) • Mælkekartoner sammen med papir/ karton/pap • Mælkekartoner sammen med papiremballage (Svensk system) • Mælkekartoner sammen med plastemballage (Tysk system) I øjeblikket er det svært at afsætte kildesorterede mælkekartoner på marke-

1. Der er penge i skidtet 2. Papir og pap kan indsamles sammen 3. Mælkekartoner kan indsamles til genanvendelse 4. Pizzabakker kan indsamles i forskellige affaldsstrømme 5. Borgerne vil gerne sortere 6. Information kan hæve sorteringseffektiviteten Læs hele Dansk Affaldsforenings analyse af kommunernes pap- og papirordninger på anskaffaldsforening.dk/publikationer

det. Papirfabrikkerne modtager helst en blanding af mælkekartoner med pap, så sådan en fraktion vil kunne handles direkte på markedet. En indsamling sammen med plastemballage, som det fx sker i Tyskland, kræver en efterfølgende sortering, men det betyder også, at der findes sorteringsanlæg til en sådan fraktion i udlandet.

Mindre papir, mere pap Ude i kommunerne har vi for længst konstateret, at papirmængderne er faldende, mens det ser ud til at papmængderne er mere konstante eller endda stigende. Det ser også ud til, at mere glas- og metalemballage erstattes med plast og multilags papir/plast-emballager, hvorfor vi i branchen bør undersøge, om disse nye fraktioner også kan indsamles til genanvendelse og afsættes til fabrikker, hvor materialerne reelt kan blive genanvendt til nye papir- og plastprodukter. De første kommuner er gået i gang.

Teknik & Miljø / September 2015

37

Tema: affald

Kronik

Affaldets genanvendelsesmål bør erstattes med ressourcemål Ressourcestrategiens genanvendelsesmål måler ton affald, der er samlet ind, men siger intet om, hvor meget der erstatter nye råvarer, og hvilke ressourcer der er mest værdi i at genanvende. Det bør inddrages i næste generations målemetode.

Af | Mads Elmquist, Hanne Johnsen og Henning Jørgensen, Affaldskontoret Aps.

I dag måler vi genanvendelse i ton affald, der samles ind. Men målingen siger intet, om hvor meget af det indsamlede affald, der rent faktisk genanvendes – og vi vurderer heller ikke, hvilke affaldstyper der giver mest mening at genanvende.

I den nuværende ressourcestrategi ”Danmark uden Affald” opgøres genanvendelsesprocenten på 7 fraktioner: papir, pap, plast, metal, glas, træ og organisk affald. Men indsamling af plast og metal fra husstande, som mange kommuner er begyndt på, vægtes kun med 1-2 procent i den samlede genanvendelsesprocent, mens madaffald kan tælle 12-14 procentpoint og genanvendelse af træ kan flytte genanvendelsesprocenten med 10-11 procentpoint. Desuden medregnes frasorteret affald fra forbehandling – f.eks de ca. 20 procent af indsamlet madaffald, der typisk frasorteres igen til forbrænding. Dette er kun et eksempel på, hvordan nuværende målemetode ikke lever fuldt op til den indsats, teknologi og viden, vi har på området i dag.

Derfor mener vi, at vi i branchen er nødt til at gå i gang med at formulere den næste generation af genanvendelsesmål. Mål der understøtter den mest effektive udnyttelse af de ressourcer, der findes i affaldet, og som tager højde for den værdi de enkelte ressourcer har. Mål, som vi foreslår, fremover skal hedde ressourcemål.

Udviklingen frem til ressourcemål I 1970’erne og 80’erne var hovedproblemerne mangel på behandlingskapacitet

38

Teknik & Miljø / September 2015

og forurening fra affaldsbortskaffelse, og den første generations primære genanvendelsesmål var at få flyttet affald væk fra deponering og forbrænding til genanvendelse. Målet lagde op til flest mulig ton til genanvendelse, og det fik vi med genanvendelse af de tunge fraktioner: beton og tegl til anlægsarbejder og haveaffald og organisk affald til kompostering. I dag er målet jo faktisk mindre genanvendelse af bygge- og anlægsaffald for at få de miljøproblematiske stoffer ud, og mindre genanvendelse af haveaffald, da det miljømæssigt giver mere mening at brænde den tørre del.

Med EU emballagedirektivet i 1995 kom anden generation af genanvendelsesmål, der prioriterer bestemte fraktioner for at sætte gang i indsamling af lige præcis dem, og det gør kommunerne så også nu. Men der er ikke fokus

Udviklingen 1974- Første generation af mål lagde op til flest ton til genanvendelse. Det skete med knusning af beton og tegl til anlægsarbejder og kompostering af haveaffald og organisk affald. Nu er målet jo faktisk mindre genanvendelse af bygge- og anlægsaffald og få de miljøproblematiske stoffer ud og mindre genanvendelse af haveaffald, fordi miljømæssigt giver mere mening at brænde den tørre del.

1995- Anden generation af genanvendelsesmål prioriterer bestemte fraktioner for at sætte gang i indsamling af lige præcis dem, og det gør kommunerne så nu.

2015- Tredje generation af genanvendelsesmål bør have fokus på, hvad der sker med det indsamlede affald, og hvad der sker med udvikling af nye genanvendelsesmetoder.

på, hvad der sker med det indsamlede affald, og hvad med udvikling af nye genanvendelsesmetoder?

Det synes vi, at vi skal begynde at tænke med ind i tredje generation af genanvendelsesmål, der bør erstattes med ressourcemål. Et mål for ressourceudnyttelse af affaldet bør omfatte en vurdering af, hvor meget af det indsamlede affald, der faktisk erstatter ”virgine” råvarer og dermed sparer forbrug af nye ressourcer. Målene bør også omfatte en miljømæssig prioritering af, hvilke ressourcer i affaldet, der er vigtigst at genanvende.

Mål output fremfor input Vi vil gerne flytte målingen af genanvendelsen over på den del af affaldet, der rent faktisk genanvendes, og EU har banet vejen med det forslag til affaldsdirektiv, som var i høring sidste år.

Her lagde EU op til, at genanvendelsen skal måles som output fra forbehandlingsanlæggene – ikke som input.

Det stiller nye krav – til affaldsregistreringen, men giver et klarere billede af, hvad der rent faktisk genanvendes.

Når vi fx kigger på de nye sorteringsanlæg for papir, plast og metal, så frasorteres der allerede en andel til forbrænding, som ikke bør tælles med som genanvendelse. Det gør det alt andet end lige sværere at nå målet, kan man sige, men det er jo bare fordi målene er indrettet til den gamle målemetode.

Med en ny metode bør målene indrettes derefter.

Tema: affald

Forslaget til affaldsdirektivet blev trukket tilbage, da der kom ny EU-Kommission, og nu venter vi på, om den nye kommission fastholder, at der skal måles på output fremfor input. Vi synes, at Danmark skal støtte op om det tiltag og gå i gang med at undersøge, om vi kan registrere og sætte mål på den nye måde, vi kalder Ressourcemål.

Fra indsamlet vægt til miljømæssig footprint De første skridt til en miljømæssig prioritering blev taget allerede i Affald 21, som var regeringens affaldsplan fra 1998 til 2004. Affald 21 lagde op til et skift i fokus fra vægt til miljømæssig påvirkning, der står: ”Det tidligere fokus på mængderne – det kvantitative – suppleres nu af kvalitative elementer, hvor udnyttelse af affaldets ressourcer, kvalitet i behandlingen og begrænsning af problemerne med de miljøbelastende stoffer kommer i fokus.”

Affaldsplanen rummede stadig mængdemål for den samlede genanvendelse, men planen påbegyndte også et arbejde med at fastlægge miljøindikatorer for hver fraktion. Det kom dog aldrig videre, hvilket måske skyldes, at miljøvurderinger altid kan diskuteres, og det derfor har svært ved at opnå legitimitet som ”objektive” mål.

Vi synes ikke, det behøver forhindre os i at prøve igen. For vi mener, at viden om miljøpåvirkningen af genanvendelsen, fra de specifikke fraktioner, fører til de bedste politiske beslutninger om sammensætningen af genanvendelsesmålet.

Vi bør derfor give fraktionerne et slags miljømæssig footprint – en faktor for hver fraktion, som angiver forureningsbesparelsen per ton, der udsorteres til genanvendelse. På den måde kan man tælle alle fraktioner med i det samlede genanvendelsesmål i stedet for blot at fokusere på vægten af udvalgte fraktioner. Således kan man fx tage stilling til, hvor meget betoning man vil lægge på genanvendel-

sen af tekstiler i forhold til fraktionerne plast, papir, metal osv.

Lad os tage debatten Vi påstår ikke, at udviklingen af nye genanvendelsesmål er nemt, da alle mål har givet udfordringer og kan diskuteres. Det gælder også de seneste genanvendelsesmål fra regeringens ressourceplanen, og det må de næste også gøre.

Det handler overordnet om prioriteringer. Prioriteringer om både hvad vi vil opnå, og hvad vi kan måle, da alle mål er en kombination af politiske ambitioner og objektive målbare kriterier, og det bør den næste målemetode også være.

Da vi oplever, at mange i branchen efterspørger bedre genanvendelsesmål, håber vi derfor, at ideen om ressourcemål kan sætte gang i debatten om en fremtidig målemetode for genanvendelse, der afspejler den faktiske ressourceudnyttelse af affaldet til gavn for miljøet.

Teknik & Miljø / September 2015

39

Tema: affald

Dansk Affaldsforening uenig i Miljøstyrelsens afgørelser

OPP og erhvervsaffald – hvordan kommer vi videre?

Kommunerne må som hovedregel ikke længere håndtere kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald på deres behandlingsanlæg. Det slår Miljøstyrelsen fast i en række afgørelser. Dansk Affaldsforening er uenig i afgørelserne, og overvejer nu det videre forløb. Under alle omstændigheder hindrer det kommunerne og affaldsselskabernes muligheder for at samarbejde med andre aktører om at sætte ressourcerne i spil igen – uanset om det er erhvervs- eller husholdningsaffald.

Af | Niels Remtoft, specialkonsulent i Dansk Affaldsforening

40

Teknik & Miljø / September 2015

Tema: affald

”Vi ser fortsat et behov pragmatiske løsninger, hvor kommunerne og affaldsselskaberne kan spille med. ”

Hvad er et kommunalt behandlingsanlæg?

Det gør kommunernes anlæg: - Komposterer haveaffald - Grovsorterer - Fjerner store urenheder - Finsorterer - Presser affald sammen inden videre transport - Midlertidig opmagasinering - Knuser fx bygge- og anlægsaffald Danmark eksporterer i høj grad genanvendeligt affald til udlandet, hvor det bliver omdannet til råmaterialer igen. Det beskæftiger de kommunale anlæg sig derfor ikke med.

Fra 2016 må en stor gruppe af kom-

munalt ejede behandlingsanlæg stoppe med at håndtere såkaldt kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald. Det er konsekvensen af en række afgørelser fra Miljøstyrelsen efter mere end fem års sagsbehandling.

Dansk Affaldsforening er i det store hele uenig i afgørelserne, og overvejer i øjeblikket, sammen med de berørte medlemmer, hvordan vi forholder os til afgørelserne.

Afgørelserne kommer kort tid inden den kommende diskussion i branchen om rammerne for genanvendeligt erhvervsaffald, som fx pap, papir, glas og metal.

Dette affald blev i 2010 liberaliseret, hvorved det blev virksomhedernes eget ansvar at få det afhentet og håndteret af en privat affaldsvirksomhed. Dog forblev kommunernes genbrugspladser åbne for erhverv – fx håndværkerfimaer – og senere blev det også i mindre omfang muligt for virksomhederne igen at bruge de kommunale indsamlingsordninger, fx ved etagebyggeri, hvor husholdnings- og erhvervsaffald blandes sammen.

Fælles løsninger i yderområder Dansk Affaldsforening mener, at affald er ressourcer, og vi har haft svært ved at se, at en ensidig markedsgørelse af affaldet til fulde styrker denne målsætning. Vi ser fortsat et behov pragmatiske løsninger, hvor kommunerne og affaldsselskaberne kan spille med. Nogle steder lejer private affaldsvirksomheder sig eksempelvis i perioder ind på de kommunale anlæg og benytter faciliteterne der, fordi der er for langt til et privat drevet anlæg.

I et vist omfang er den bredere diskussion om forholdene i tyndt befolkede dele af Danmark relevant i denne sammenhæng. Hvordan sikres det for eksempel, at liberaliseringen ikke favoriserer erhvervslivet i de store byer, på bekostning af små virksomheder i Danmarks yderkanter? Her er der mindre affald, og der er længere mellem det.

Evaluering Liberaliseringen af det genanvendelige erhvervsaffald er henover sommeren

blevet evalueret. Dansk Affaldsforening håber på, at evalueringen kan blive afsæt for en konstruktiv diskussion mellem alle parter i sektoren om, hvordan vi kommer videre og løser eventuelle udfordringer.

Her vil vi pege særligt på rammerne for offentlig-privat samarbejde, hvori erhvervsaffald indgår. Her ser vi et problem.

Hindrer samarbejde om ressourcerne På Affald 2015, Dansk Affaldsforenings årsmøde, satte vi før sommeren fokus på kommuner og affaldsselskabers rolle i en cirkulær økonomi. Her så vi mange eksempler på, hvordan det offentlige kan stå i spidsen for industri- og erhvervsprojekter, der skaber ny værdi ud af genanvendeligt affald: - Holbæk Forsynings erhvervsprojekter om genanvendelse af bl.a. flamingo og plast - Slagelse Kommunes projekt om genbrug af byggematerialer - Næstved Kommunes Ressource City-koncept, som vil skabe produktions- og iværksætterjobs med affald som omdrejningspunkt - Bornholm som skaber socialøkonomiske arbejdspladser på baggrund af blandt andet affald I løbet af årsmødet blev det imidlertid også gjort klart, at spørgsmålet om, hvem der må hvad, i forhold til erhvervsaffald, skaber barrierer for yderligere offentlige-private partnerskaber (OPP).

Intet OPP i Vejle Et markant eksempel er de droppede planer om et nyt fælles kommunaltprivat sorteringsanlæg i Vejle. Her har Miljøstyrelsen sagt nej, fordi kommunen ikke må have noget at gøre med genanvendeligt erhvervsaffald, heller ikke selvom det sker i samarbejde med en privat aktør. Netop samarbejdet har været en forudsætning for projektet, og ved at kunne håndtere erhvervsaffald ville økonomien i samarbejdet havde været mere bæredygtig for begge parter.

Vi glæder os til at se på, hvordan vi kan komme videre, så et lignende OPP i fremtiden har bedre muligheder.

Teknik & Miljø / September 2015

41

Tema: affald

Ny miniguide til kommuner

Fokus på procenterne:

Genanvendelse af husholdningsaffald Danmark indsamler allerede over 50 procent af husholdningsaffaldet til genanvendelse, men mangler et stykke vej for at nå ressourcestrategiens mål, som også indeholder tallet 50 procent. Hvordan det hænger sammen, og hvad der er op og ned i begrebet ’genanvendelsesprocent’ beskriver Dansk Affaldsforening i en ny miniguide.

Af | Nana Winkler og Niels Remtoft, specialkonsulenter i Dansk Affaldsforening.

En væsentlig målsætning i den tidligere regerings ressourcestrategi ”Danmark uden affald” var mere genanvendelse.

Specielt er der fokus på syv fokusmaterialer: Papir, glas, pap, metal, plast, træ og madaffald. Her er målet, at kommunerne i 2020 skal genanvende 50 procent.

Dette er af mange blev udlagt og opfattet som om, at vi skal nå et mål om at genanvende 50 procent af vores husholdningsaffald. Det er forkert, for det gør vi allerede – men vi genanvender ikke 50 procent af de syv fokusmaterialer!

Det har Dansk Affaldsforening sat yderligere fokus på i en række publikationer og værktøj, herunder en miniguide om genanvendelse, hvis hovedbudskaber beskrives her. Publikationerne findes på danskaffaldsforening.dk.

Vi genanvender 56 procent De danske husholdninger sendte i 2013 mere end halvdelen af alt deres affald til genanvendelse. Husholdningerne

42

Teknik & Miljø / September 2015

sorterer affald i køkkener og indkørsler, samler og bundter haveaffald, lægger vejen forbi flaskecontaineren, stiller storskrald ud til afhentning og kører affald på genbrugspladsen.

Dansk Affaldsforening har beregnet, at der i Danmark genanvendes 56 procent af husholdningsaffaldet, 41 procent bruges til at producere fjernvarme og el, mens de sidste 3 procent deponeres.

Beregningerne er baseret på tal fra Dansk Affaldsforenings medlemmer og tallene dækker ca. 2 mio. indbyggere, herunder 1 mio. husstande og 175.000 sommerhuse.

Syv fokusfraktioner I ressourcestrategien er der sat fokus på syv materialer fra husholdninger, hvor der i 2022 skal opnås en genanvendelse på 50 procent. Det drejer sig om papir, glas, pap, metal, plast, træ og madaffald.

De syv fraktioner udgør kun en del af den mængde affald, der bliver

Hvordan når vi i mål?

Her er nogle af udfordringerne for kommunerne og affaldsselskaberne, når de vil øge genanvendelsen af de syv fokusmaterialer: • Skal vi øge effektiviteten i de eksisterende ordninger?

• Skal vi udvide de eksisterende ordninger til flere fraktioner?

• Skal vi etablere nye ordninger for bl.a. organisk affald og plast?

• Hvordan skal vi tilpasse ordningerne, hvis affaldssammensætningen ændrer sig?

• Skal vi styrke kommunikationen og dialogen med borgerne?

• K an vi stille øgede krav til aftagerne, når vi sender de genanvendelige materialer i udbud?

• Hvordan forholder vi os til forholdet mellem vægt, genanvendelsesprocenter og miljøeffekt?

frembragt af en husholdning. Fx indgår elektronikaffald, bygge- og anlægsaffald, haveaffald og farligt affald ikke i beregningerne.

Det er genanvendelsen af de syv fraktioner under et, der skal være 50 procent. Målsætningen kan således godt opfyldes, selvom genanvendelsesprocenten for en eller flere fraktioner er under 50 procent. Omvendt kan genanvendelsesprocenten for en eller flere fraktioner godt være over 50 procent, uden at målsætningen opfyldes.

31 procent I Dansk Affaldsforening har vi på baggrund af vores undersøgelse beregnet,

Tema: affald

SMÅT ELEK TRO

NIK

STORSKR

ALD

Affald er ressourc er

SMÅT ELEK TRO

NIK

Affald er ressourc er

Genanv af affaldendelse fra hush oldning Hvordan er! måler vi genanv H

Læ denne s og bliv pjece, klog hvad der er ere på op og når vi ned tale og gen r om affald anve i Danm ndelse ark.

vor meg endelse? et genanv endes?

Hva Affald d ererresfo soku urcersmat er ialer?

Giver hø je genanv endelses procente Affald er ressourcer r bedre miljø? www.dans kaffaldsfo rening.dk

at den gennemsnitlige genanvendelse for de syv fokusmaterialer er 31 procent.

Kommuner og selskaber, der udsorterer organisk affald og træ til genanvendelse, opnår en højere genanvendelsesprocent end de andre kommuner, der indgår i undersøgelsen.

Kommunerne og affaldsselskaberne skal altså næsten fordoble genanvendelsesprocenten af de syv fokusfraktioner.

Hvad er en genanvendelsesprocent?

I Danmark og EU er genanvendelsesprocenter et udtryk for, hvor meget affald, der er indsamlet med henblik på genanvendelse – og altså ikke, hvad der rent faktisk bliver genanvendt.

Fra 100 til 80: Det er en undtagelse, hvis alt det affald, vi indsamler til genanvendelse, rent faktisk genanvendes. Det skyldes typisk, at affaldet er ”beskidt”, fejlsorteret eller bliver ødelagt i løbet af behandlingsprocessen. For papir er det typisk sådan, at for hvert 100 kg affald i papircontaineren, bliver 80 kg til papir igen.

Vægten tæller mest: Genanvendelsesprocenten udregnes på baggrund af affaldets vægt. Det betyder, at kommuner og affaldsselskabers indsamling af tunge fraktioner som fx træ og organisk affald vægter mere end lettere fraktioner, når genanvendelsesprocenten udregnes.

EU på tværs: I EU måler og sammenligner vi landenes genanvendelse på baggrund af begrebet ’kommunalt affald’. Men hvad det dækker over, varierer fra land til land, ligesom skellet mellem ’genanvendelse’ og ’nyttiggørelse’ af og til er uklart. Derfor er sammenligning af genanvendelsesprocenter på tværs af EU-landene belagt med en væsentlig usikkerhed.

Miljøeffekt: En genanvendelsesprocent siger ikke noget om, hvad der er bedst for miljøet. Alt andet lige er det miljømæssigt bedre at genanvende et tons kobber end et tons syltetøjsglas. Og tager vi mængder ud af affaldsstrømmene, fordi vi affaldsforebygger eller genbruger direkte, bliver det sværere at opnå høje genanvendelsesprocenter.

Fremtidens genanvendelsesprocent? I affaldsbranchen er der bred enighed om, at den måde, vi anvender genanvendelsesprocenten på, er utilstrækkelig.

Så hvordan kan vi måle bedre, fx ved at inddrage miljøeffekter, den reelle genanvendelse af affaldet, forebyggelse og genbrug – samt afledte effekter i andre sektorer som fx landbruget og energisektoren?

Det vil Dansk Affaldsforening nu se på.

Teknik & Miljø / September 2015

43

Tema: affald

Godt for miljøet og økonomien

Mere plads på havnen letter import af affald Odder og Skanderborgs affaldsselskab skaber lokale arbejdspladser gennem ny organisering af importen af britisk affaldsbrændsel. Nøglen er mere plads og en anden type lastbiler.

Af | Niels Toftegaard, kommunikationskonsulent, Dansk Affaldsforening.

Siden 2013 har Skanderborg og Odders affaldsselskab Renosyd importeret britisk, forbrændingsegnet affald – også kaldet affaldsbrændsel eller RDF (refuse derived fuel). En ny og mere effektiv måde at håndtere importen på har denne sommer gjort hverdagen lettere for Renosyd, samt skabt lokale private arbejdspladser.

Tidligere var der er en del logistiske udfordringer ved importen, fordi den fysiske plads ved Renosyds affaldsenergianlæg er begrænset, fortæller erhvervskundechef Sune Dowler Nygaard.

Pladsmangel - Mange af de større affaldsenergianlæg kan tage en hel skibsladning affaldsbrændsel ind, fordi de kan opbevare det på deres eget lager. Den plads har vi ikke, så vi har importeret i mindre målestok – typisk fire lastbiler ad gangen, fortæller han.

Det med lastbilerne er en vigtig pointe. Da Renosyd kun importerede mindre mængder af gangen fra Storbritannien, blev det transporteret på

44

Teknik & Miljø / September 2015

lastbiler med gardintrailere. Affaldsbrændslet er pakket i baller, som skal løftes ned fra lastbilen med gaffeltruck, og alligevel opbevares, indtil ballerne sprættes op og det læsses i siloen, inden det energiudnyttes og bliver til miljørigtig varme og el.

- Vi brugte en masse tid og kræfter på den arbejdsgang, siger Sune Dowler Nygaard.

Fra gardin til walking floor Nu har Renosyd i stedet allieret sig med en række private samarbejdspartnere for at optimere importen.

På havnen i Horsens kan Renosyd nu opbevare op til 5.000 tons affaldsbrændsel i baller. Dermed er pladsproblemet løst, og affaldsselskabet kan samtidig importere hele skibsladninger – typisk på 3.500 tons.

Når Renosyd har behov for det britiske affaldsbrændsel – hvilket oftest er som buffer, når de lokale mængder varierer – sørger firmaet EHJ Energi for at sprætte det nødvendige antal baller op på selve havnearealet, inden det

Tema: affald

køres til Skanderborg. Transporten kan lade sig gøre i en lastbil med såkaldt walking floor-trailer, som i modsætning til gardintrailerne kan læsse affaldet direkte ind i Renosyds affaldssilo.

- Alt efter vores behov leverer de med en dags varsel, og det er meget nemmere at variere, hvis vi i en periode har brug for meget affaldsbrændsel til driften af vores affaldsenergianlæg. Det er meget skalérbart, siger Sune Dowler Nygaard.

Nye private jobs Samtidig har optimeringen af importen skabt lokale private arbejdspladser i form af nye ansættelser i EHJ Energi.

- Samarbejdet med Renosyd har givet fem arbejdspladser mere hos os, og jeg forventer faktisk at skulle ansætte yderligere to, siger Esben Hegelund, direktør i EHJ Energi.

- Vi er også rigtig glade for samarbejdet – specielt fleksibiliteten, hvor Renosyd kan bestille og afbestille fra dag til dag, samt at de får affaldet på fuldstændig samme måde som almindelig dagrenovation, siger han.

- Det er økonomisk fordelagtigt, når man regner de interne arbejdsgange med, vi før havde med at håndtere affaldet. Nu kan vi bruge den tid på noget, som giver mere værdi, siger Sune Dowler Nygaard fra Renosyd.

Samtidig påpeger han, at briterne faktisk betaler for at komme af med det affald, som ikke kan genanvendes. Det bliver i stor stil deponeret, idet Storbritannien har for få affaldsenergianlæg – som derudover langtfra er ligeså effektive som de danske, da de ikke kan udnytte den producerede varme, fordi der ikke er fjernvarmesystemer i Storbritannien.

- Jeg synes egentlig man kan sige, at vi eksporterer energiudnyttelse af affaldet, fremfor at importere affald. Vi leverer en ydelse, som løser et problem for briterne, får penge og arbejdspladser til Danmark og producerer billig, grøn energi – for havde vi ikke brændt affald, skulle vi i stedet brænde kul eller importeret træ, siger han.

Import er blevet nemmere Tidligere har det været administrativt besværligt for affaldsselskaberne at få tilladelse til at importere forbrændingsegnet affald.

I begyndelsen af året identificerede Miljøstyrelsen, Dansk Affaldsforening og en række affaldsenergianlæg i fællesskab barrierer og problemer i sagsbehandlingen, og fandt derpå mulige løsninger.

I dag er ansøgning om tilladelser og sagsbehandling derfor hurtigere, nemmere og mere smidig.

Import – eller eksport?

Selvom Renosyd nu har udgifter til opbevaringen på havnen og til EHJ Energi, er det samlet set en bedre forretning.

Import af affald: Godt for miljøet – god for økonomien Det er bedre for miljø, klima og økonomi at energiudnytte udenlandsk affaldsbrændsel i danske affaldsenergianlæg fremfor at lægge det på deponier i EU. Det har EA Energianalyse beregnet i en livscyklusanalyse (LCA) for Dansk Affaldsforening.

• Hvert år deponeres ca. 70 mio. tons affald i EU. Herfra udledes der store mængder metan, en drivhusgas 25 gange kraftigere end CO2.

• En tredjedel af Danmarks 26 affaldsenergianlæg importerer affald fra primært de britiske øer, hvor ca. 35 procent af affaldet deponeres.

Erhvervschef i Renosyd Sune Dowler Nygaard foran den type baller, det britiske affaldsbrændsel kommer i.

Foto: Renosyd

• Derved kan kapaciteten i danske anlæg udnyttes mest effektivt til gavn for økonomien.

• Samtidig fortrænges kul og olie fra varmeproduktionen til gavn for miljø og klima.

• Når 1 ton affald energiudnyttes, udledes der 400 kg CO2 mindre end hvis det var lagt på deponi – også efter transport af affaldet.

• Samlet set giver det en samfundsøkonomisk gevinst for Danmark på 1,1 mia. kroner.

• LCA’en viser samtidig en positiv miljøprofil ved importen.

Teknik & Miljø / September 2015

45

ktc

KTC Innovationspris 2015:

Hvor er Danmarks bedste klimatilpasningsprojekt?

Det er femte år i træk, KTC uddeler den kommunaltekniske innovationspris.

I år med særlig fokus på klimatilpasningsprojekter. Formålet med prisuddelingen er at påskønne nyskabende løsninger i den kommunaltekniske sektor, til gavn for alle. KTCs medlemmer afgør, hvilket projekt der er Danmarks bedste, og prisen overrækkes på KTCs årsmøde 22. oktober.

Af | Line Unold, redaktør

KTC har modtaget 29 indstillinger til årets innovationspris og feltet har været bredt. Priskomiteen kom på en meget svær opgave, for alle indsendte projekter er yderst interessante, og meget forskellige.

Nomineringen har valgt at lægge vægt på at: • Projektet er realiseret.

• Projektet er et samarbejdsprojekt: Der er arbejdet på tværs af kommune og vandselskab – og gerne flere kommuner og vandselskaber.

• Projektet tænker vand, natur, anvendelse og klimasikring ind i en helt ny sammenhæng.

Tilsammen løfter disse aspekter klimatilpasningen til helt nye højder, som kan inspirere andre kommuner, vandselskaber og lodsejere til at tænke anderledes og større, end blot at løse et konkret problem med oversvømmelser på en traditionel måde.

Og kandidaterne er…

Høje Gladsaxe

Samarbejde på tværs skaber banebrydende løsninger Kendetegn: • Banebrydende klimatilpasning i meget stort område • Tekniske løsninger og rekreative muligheder er samtænkt • Skelsættende samarbejde mellem kommune, vandselskab, boligselskaber og grundejere

46

Involverede parter: Gladsaxe Kommune og Nordvand a/s.

Rådgivere: Grontmij, Bisgaard Landskab & Hans Henrik Øhlers.

Teknik & Miljø / September 2015

Finansiering: Det samlede projekt finansieres i samarbejde mellem Gladsaxe Kommune, Nordvand og Real Dania. Budget: 78 mio. kr. (72 mio. kr. fra Nordvand, 6 mio. kr. fra Gladsaxe Kommune, heraf 3 mio. kr. fra VANDPLUS).

’Klimakvarteret’ i Høje Gladsaxe er et godt eksempel på et skelsættende samarbejde mellem kommune, vandselskab, boligselskaber og private grundejere.

ktc

Viborg

Fra problemområde til rekreativ bypark Viborg Kommune har i fællesskab med Energi Viborg Vand A/S været bygherre på klimaprojektet sØnæs, som har omdannet et vådt og vandlidende område til en spændende bypark i hjertet af Viborg. Her er regnvand et af elementerne, som de besøgende kan opleve og lære om.

Leg, natur, kunst, ophold og regnvand. Det er nogle af de vigtige ingredienser i ’klimakvarteret’ ved Høje Gladsaxe. Helhedstænkning og sammenhængende planlægning er nogle af de overordnede kendetegn ved Gladsaxe Kommunes og Nordvands klimatilpasningsprojekt. ’Klimakvarteret’ er et af Danmarks største klimatilpasningsprojekter og omfatter et areal på 142 ha i et etableret byområde. Projektet er etableret i 2014-2015 Klimatilpasningsprojektet håndterer klimaudfordringen i et helt vandopland og er skabt som en sammentænkning af 5 sammenhængende delprojekter.

Klimatilpasningsprojektet omfat-

ter Høje Gladsaxe bebyggelsen, Gladsaxe Sportscenter, Vandledningsstien, Marielyst almennyttige boligforening, Grønnemose kvarteret og Høje Gladsaxe Park i Gladsaxe Kommune.

Det er banebrydende med en sammenhængende klimatilpasning i så stort et område, hvor tekniske løsninger og rekreative muligheder er samtænkt med natur og miljø.

-De nytænkende projekter har været søsat af ildsjæle fra både kommune og forsyning, men er blevet forankret og båret igennem i kommunen, fordi der er et stærkt tværgående ejerskab til klimatilpasningsarbejdet i den kommunale organisation. Der er vilje

Kendetegn: • Rekreativ bypark • Rensedam med klimasikring • Bedre vandkvalitet

Finansiering: I 2013 søgte Viborg Kommune og Energi Viborg Vand A/S i fællesskab støtte til projektet i VANDPLUS, som er et partnerskab mellem Realdania, Lokale og Anlægsfonden og Naturstyrelsen.

Involverede parter: Ingeniører og rådgiver for Energi Viborg Vand A/S: Orbicon, Viborg.

Landskabsarkitekt og rådgiver for Viborg Kommune: Møller & Grønborg.

og engagement til at gå nye veje, tænke innovativt og afprøve nye teknologier og samarbejder uanset fagområde, fortæller Philip Hartmann, direktør i By- og Miljøforvaltningen, Gladsaxe Kommune.

Effekten af Gladsaxe Kommunes og Nordvands klimatilpasningsprojekt er, at risikoen for oversvømmelser i hele oplandet er reduceret, naturområderne i Høje Gladsaxe Park og Gyngemosen får tilført mere rent vand, hvilket er gavnligt for plante- og dyrelivet, og antallet af overløb med opblandet spildevand til Fæstningskanalen i Københavns Kommune er blevet mindsket væsentligt.

Se endnu en kandidat på næste side...

Tre i en Udbyttet af ”kinder-ægget” har været: 1) En rekreativ bypark: Viborg Kommune har fået en flot og velbesøgt bypark med nogle spændende byrumselementer i og omkring (regn-)vandet.

2) En rensedam med klimasikring: Energi Viborg Vand A/S har fået en miljømæssig og klimasikret løsning til håndtering af separat regnvand - i form af en rensedam med kapacitet til en 100-års hændelse.

3) En forbedring af vandkvaliteten i Søndersø, som hidtil har modta-

get urenset regnvand.

Ved at samarbejde på tværs af kommune og forsyningsselskab, og ved inddragelse af dygtige partnere, har projektet sØnæs givet merværdi for alle parter, også for de besøgende, der kommer til sØnæs.

-Vi glæder os over at opleve merværdien, som især er synlig på den måde som brugerne har indtaget området. Uanset vejret er der mennesker i området omkring sØnæs. Det arkitektoniske indtryk, som parken byder på, nye indtryk og nye aktive muligheder for de besøgende, virker tiltrækkende.

Det er bl.a. tanken at parken skal udgøre en ramme for selvorganiserede aktiviteter, som vi hjælper i gang med en aktivitetskalender for det første år, udtaler Jørgen Jørgensen, Chef for Chef for Natur og Vand, Viborg Kommune.

sØnæs er en bypark med en rensedam, der kan betegnes som et miljømæssigt ”kinder-æg”, der består af: En rekreativ bypark + En rensedam med klimasikring + En bedre vandkvalitet i Søndersø.

Teknik & Miljø / September 2015

47

ktc

Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal

Revolutionerende samarbejdsplatform om Usserød å EU-LIFE projektet ’Usserød Å’ er et vidtrækkende samarbejdsprojekt på tværs af tre kommuner, som traditionelt har været gamle konkurrenter. Tre kommuner med forskelligt politisk bystyre, vidt forskellige interesser og helt forskellige tilgang til løsning af den truende klimaforandringsproblematik.

Projektet viser helhedstænkning og giver borgerne et spændende rekreativt område. Resultatet er et unikt ådalsforløb, som etableres i tidsrummet 2012-2016, hvor en naturlig overløbsmulighed danner reservoir for oversvømmelser og på sigt regulerer vandstanden i Sjælsø med god effekt for vandmiljøet.

Projektet er helt nyskabende i sin måde at ændre, hvordan der arbejdes kommunalt med projektudvikling, og ved at få skabt en revolutionerende formaliseret samarbejdsplatform mellem tre forskellige kommuner og tre vandselskaber.

Projektet har overvundet de lovmæssige begrænsninger for vandselskabernes deltagelse, uden at den kommunale myndighedsrolle er bragt i spil rent juridisk, og der er udviklet en state-of-the-art art fælles hydrodynamisk vandløbsmodel -Projektet er ’født’ på baggrund af oversvømmelserne i Rudersdal, Hørsholm og Fredensborg Kommuner i august 2010 og af det postyr som oversvømmelserne skabte blandt borgere, politikere og forvaltninger. Men en anden lige så vigtig fødselshjæl-

48

Teknik & Miljø / September 2015

per var et stort - og på det tidspunkt udefineret - ønske hos os miljøchefer i Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal kommuner om at håndtere samarbejdet om åen på en anderledes og mere givende måde for både å, borgere, medarbejdere i forvaltningerne osv.

Vi ville trodse forvaltningsskel og dogmer om, hvad kunne lade sig gøre, fortæller Frank Steen Miljøchef, Hørsholm Kommune.

Helt specifikt har projektet formået: • at skabe et bæredygtigt nyt samarbejde på tværs af selskabs- og kommunegrænser, som har overvundet historiske kontroverser og organisatoriske barrierer.

• at finde en løsning som overvinder de lovmæssige begrænsninger for vandselskabernes deltagelse.

• at udvikle en state-of-the-art art fælles vandløbsmodel, som kan bruges ved design af løsninger på tværs af kommune- og selskabsgrænser.

• at udvikle en resultatskabende projektbaseret arbejdsform, som også understøtter den faglige udvikling i de mindre kommunale enheder.

• at skabe en radikal og innovativ løsning for styring af vandmængderne,

som udnytter et ”naturligt” oversvømmelsesbassin i ådalen.

• at skabe en fælles ny og bredere strategi for styring af vandspejlet i Sjælsø, som får stor betydning for vandmiljøet i søen fremover.

Kendetegn: • Stærkt samarbejde på tværs • Innovativ løsning for styring af vandmængderne • Fælles strategi for styring af vandspejlet i Sjælsø til gavn for vandmiljøet Involverede parter: Fredensborg Kommune, som har rollen som ”koordinerende støttemodtager”. Hørsholm Kommune og Rudersdal Kommune. Desuden støttes af de tre kommuners respektive forsyningsselskaber Fredensborg Forsyning A/S, Hørsholm Vand ApS og Forsyningen Allerød Rudersdal A/S. Finansiering: Projektet har et budget på ca. 18,5 mio. DKK, hvoraf finansieringen fra EU LIFE program udgør ca. 7 mio. DKK

Kort nyt

Bespænd for grøn strøm

Nyheder fra teknik- og miljøområdet - fra hele Danmark

Flere på cyklerne i Aarhus Cyklingen er i markant fremgang i Aarhus. De sidste par år er cykeltrafikken steget med hele 19 procent, viser kommunens tal. Det er den største stigning målt siden kommunen i 1990 systematisk begyndte at overvåge udviklingen i antallet af cyklister. Stigningen skyldes ikke mindst de mange forbedringer for cyklisterne i hele Aarhus-området, som er blevet gennemført i forbindelse med projekt Aarhus Cykelby, blandt andet i form af nye cykelstier, cykelgader, cykelparkeringsløsninger og kampagner.

Aarhus Cykelby-projektet er gennemført af Aarhus Kommune i samarbejde med Vejdirektoratet, der har bidraget med 8,2 millioner kroner til projektets samlede budget på 27,1 millioner kroner.

Regeringen lægger angiveligt op til at fjerne den særlige demonstrationsordning til varmepumper. Det vil forhale det ellers brede politiske ønske om, at vores grønne strøm skal skabe mere værdi og bane vejen mod et Danmark uafhængigt af fossile brændsler, siger Lars Aagaard, adm. direktør hos Dansk Energi.

- Det halter med at bruge den grønne el i vores varme og transport i Danmark. Hvis vi skal skabe mest muligt værdi af vores stadigt grønnere strøm, skal vi sætte strøm til vores varme med varmepumper og til vores transport, som det også fremgår af energipolitiske oplæg i de forgangne år fra begge sider af Folketinget, siger Lars Aagaard.

Også Dansk Fjernvarme er kritisk: - Varmepumper er nøglen til udnyttelse af den megen vindmøllestrøm, som vi i dag er nødt til at eksportere. Det er måden, vi får stor værdi af vinden fremfor at eksportere til lavpris. Derfor er det et helt forkert skridt at tage.

Det er ødelæggende for den grønne omstilling, siger Dansk Fjernvarmes direktør Kim Mortensen. danskenergi.dk

Kommunal erhvervsfremme øget De danske kommuner øger deres fokus på erhvervslivet år for år. Siden 2007 har kommunerne næsten fordoblet deres budget til initiativer, der har som mål at styrke væksten og gøre det lettere at være virksomhed. Det viser Momentums gennemgang af de kommunale regnskaber.

Det private erhvervsliv får mere og mere opmærksomhed i de danske kommuner. I 2014 brugte kommunerne næsten en milliard kroner på erhvervsfremme. Det er næsten en fordobling i forhold til 2007, hvor kommunerne brugte 556 millioner kroner på initiativer, der kan henføres til erhvervsservice og iværksætteri. kl.dk

vd.dk

Ny undersøgelse om haveejeres brug af sprøjtemidler Danske haveejere foretrækker koncentrerede sprøjtemidler frem for klar-til-brug midler, der er blandet op på forhånd.

Og de mangler kendskab til Miljøstyrelsens karakterliste over sprøjtemidler til haven, og hvor meget midlerne belaster miljø og sundhed. Men faktisk bekymrer mange af haveejerne sig for miljøet og vil helst undgå at bruge sprøjtemidler i haven.

En ny undersøgelse sætter tal på, hvad danske haveejere synes om sprøjtemidler, hvad de ved, og hvor meget, de bruger dem. Undersøgelsen er lavet i forbindelse med Miljøstyrelsens kampagne ”Tænk før du sprøjter”, der har kørt i foråret og sommeren. Formålet med kampagnen er at gøre haveejerne opmærksomme på, hvordan de kan undgå at bruge sprøjtemidler eller vælge de mindst belastende midler, hvis de alligevel vælger at sprøjte. Læs mere på www.mst.dk

Teknik & Miljø / September 2015

49

klima

Høje-Taastr up vedtage r

ambitiøs pla n:

Slut med fos Byrådet i Høje-Taastrup Kommune har netop vedtaget en ny femårsplan for kommunens energi- og klimapolitik. Visionen er, at kommunen skal være fossilfri senest i 2050. På kort sigt skal kommunens samlede CO2-udledning frem mod 2020 nedbringes med i gennemsnit 3 pct. om året.

Af | Marie-Louise Lemgart og Steen Olesen, klimakonsulenter, Høje-Taastrup Kommune

På taget af butikscentret CITY2 i Høje Taastrup glimter mere end 20.000 m2 glas i solen. Under glasset arbejder 13.000 solceller med at omdanne solens stråler til 2.100.000 kWh elektricitet om året. Det svarer til forbruget i mere end 500 danske parcelhuse.

Den enorme installation på CITY2 blev indviet i november 2014 og er Nordens største tagbaserede solcelleanlæg.

Anlægget er et led i Høje-Taastrup Kommunes langsigtede strategi om en fossilfri energiforsyning. I maj i år vedtog byrådet Strategisk Energi- og Klimaplan 2020, der fastlægger kommunens rammer, retningslinjer og prioriteringer for de kommende års energi- og klimaindsats. Den nye plan er ambitiøs, men også realistisk og følger den praktiske og resultatorienterede tilgang, der nu gennem flere år har karakteriseret kommunens klima- og energiprojekter.

De overordnede målsætninger i Strategisk Energi- og Klimaplan er (med udgangspunkt i energiforbruget og CO2-udledningen i 2012):

På kort sigt, frem mod 2020 • At nedbringe kommunens samlede CO2-udledning med i gennemsnit 3 pct. om året.

På mellemlang sigt, frem mod 2035 • At Høje-Taastrup Kommune indfrier regeringens målsætning om en fossilfri el- og varmeforsyning.

• At CO2-udledningen reduceres med cirka 65 pct.

50

Teknik & Miljø / September 2015

På lang sigt, frem mod 2050 • At Høje-Taastrup Kommune indfrier regeringens målsætning om en fossilfri el-, varme og transportsektor.

• At CO2-udledningen reduceres med cirka 95 pct.

Fælles mål og samarbejde på tværs Kommunen har allerede gennem implementeringen af den forrige klimaplan for perioden 2009-2013 vist, at en systematisk indsats kan lede til væsentlige CO2-reduktioner og mere effektiv energianvendelse. I perioden 2008-2012 er CO2-udledningen i kommunen således som helhed reduceret med cirka 20 pct. og i kommunen som virksomhed med 25 pct. Det er sket samtidig med, at antallet af arbejdspladser og indbyggere i kommunen er steget.

Hvis de nye klimamål skal nås, er det nødvendigt at samarbejde på tværs af private virksomheder og offentlige institutioner. Udgangspunktet for HøjeTaastrup Kommunes indsatser er derfor en bred vifte af konkrete og praktiske projekter, der ofte omfatter både offentlige institutioner og private virksomheder, og som spiller sammen med de nationale og regionale aktiviteter og målsætninger.

De fire indsatsområder Energi- og Klimaplanens målsætninger og aktiviteter fordeler sig på fire indsatsområder: energieffektivisering, elforsyning, varmeforsyning og transport.

klima

ossiler i 2050 1. Energieffektivisering: Omkring 40 pct. af det samlede energiforbrug i Høje-Taastrup Kommune anvendes i dag til opvarmning af bygninger og omkring 20 pct. til industrielle processer og drift af apparater, lys mv. Energiforbruget skal over de kommende år reduceres væsentligt, hvis målsætningen om en fossilfri el- og varmeforsyning i 2035 skal realiseres.

Omdrejningspunktet for indsatsen er energirenovering af de kommunale bygninger, men også at understøtte energioptimering af private parcelhuse og etageejendomme.

2. Elforsyning: Danmark har en sammenhængende elforsyning, hvorfor det er nødvendigt med et øget strategisk samarbejde med andre kommuner, forsyningsselskaber mv. Disse projekter kan omfatte udbygning af vedvarende energiressourcer samt afprøvning og implementering af Smart-Grid og andre nye teknologier.

Derudover vil kommunen selv arbejde videre med at udnytte egne potentialer for vind, sol og anden vedvarende energi, hvor det er teknisk, økonomisk og planmæssigt fordelagtigt.

3. Varmeforsyning Varmeforbruget i Høje-Taastrup Kommune dækkes pt. af 53 pct. fjernvarme, 27 pct. naturgas, 16 pct. olie og de resterende godt 4 pct. af el, varmepumper og biomasse. Kommunen vil fremover samarbejde med andre kom-

muner, forsyningsselskaber og øvrige aktører om fx udbygning af fjernvarme, varmelagring, udnyttelse af vedvarende energikilder til varmeforsyning mv. Et vigtigt indsatsområde er en omlægning til lavtemperaturfjernvarme, hvilket minimerer ledningstab og dermed øger muligheden for effektiv forsyning med vedvarende energikilder som fx geotermi og solvarme.

4. Transport Høje-Taastrup er et trafikalt knudepunkt. Energiforbruget i transportsektoren er i 2012 kortlagt til at omfatte næsten 40 pct. af det samlede energiforbrug og bidrager med cirka 45 pct. af CO2-udledningen i kommunen. HøjeTaastrup Kommune har derfor iværksat en række initiativer, der skal forcere en omstilling på transportområdet i en mere miljø- og klimavenlig retning.

Blandt de aktuelle aktiviteter er udskiftning af kommunens egne køretøjer til el- og gasdrevne biler, fremme af cyklisme, forsøg med alternative drivmidler, mobilitetsplanlægning og samarbejdsprojekter med virksomheder og andre kommuner.

Grøn byudvikling Udover de fire indsatsområder er den generelle byudvikling en vigtig del af den samlede energi- og klimastrategi i Høje-Taastrup Kommune. Det gælder i særlig grad nybyggerier, hvor der er mulighed for gennem af ny infrastruktur og bygningsprincipper fra starten at

CITY 2 har etableret Nordens største solcelleanlæg på tag, og projektet indgår i Høje-Taastrup Kommunes projekt Høje-Taastrup Going Green.

Foto: Rasmus Flindt Pedersen

etablere bl.a. grønnere mobilitetsvaner og energiforbrug. Et oplagt eksempel på det er NærHeden, en helt ny bydel i Hedehusene, der planlægges til at huse ca. 8.000 nye indbyggere samt institutioner og erhverv.

Energirenoveringsprojekterne i Høje-Taastrup Kommune tæller ikke blot positivt i CO2-regnskabet, de skaber også omsætning og udvikler know-how hos lokale håndværkere, entreprenører og leverandører – og det er en vigtig målsætning for kommunens klimastrategi.

- Den grønne omstilling og den økonomiske vækst skal gå hånd i hånd. Vi skal nå vores klimamålsætninger gennem at udvikle og implementere grønne løsninger, samtidig med at vi dygtiggør os og skaber nye arbejdspladser, siger Jørgen Lerhard, by- og kulturdirektør i Høje-Taastrup Kommune.

Konference Den 29.-30. oktober 2015 afholder HøjeTaastrup Kommune en energikonference som afslutning på projekterne ECO-Life og Høje-Taastrup Going Green. Her vil en bred vifte af initiativer inden for energieffektivisering, el- og varmeforsyning samt transport blive præsenteret, og der vil også være mulighed for at besøge udvalgte sites.

Teknik & Miljø / September 2015

51

KTC ÅRSMØDE 2015

DEN GORDISKE KLIMAKNUDE - LAD OS FINDE LØSNINGER PÅ

FREMTIDENS KLIMATILPASNING - AF BYEN, LANDET & KYSTEN

KTC ÅRSMØDE 2015 Tilmelding senest 21. september Læs mere på www.ktc.dk

HOTEL COMWELL KØGE STRAND 22. & 23. OKTOBER

Klimaet i Danmark vil ændre sig, det er der ingen i tvivl om længere. Alt tyder på, at vi i fremtiden får endnu varmere, vådere og vildere vejr.

Dialogbaserede løsninger Klimatilpasning er en nødvendig del af den langsigtede planlægning i Danmark.

Det er en spændende opgave, som da ingeniørerne sidst i det 19. århundrede byggede Danmarks første kloakker, veje og jernbaner: hvem vidste den gang, hvad den nye infrastruktur skulle kunne klare?

Kommuner og vandselskaber er i fuld gang med at klimasikre Danmark.

Også borgere og virksomheder ruster sig til fremtiden. Men de ruster også op!

De stiller krav til samfundet om at finde løsninger: Hvem skal finansiere klimatilpasningen?

Hvor går grænsen mellem offentlige og private interesser?

HVEM der leverer ydelsen er ikke afgørende for borgere og virksomheder, men AT den bliver leveret hurtigere og bedre, end i dag!

Systemer må ikke spænde ben for de rigtige løsninger. Vi bliver udfordret til at tænke ”ud af boksen”. Samspillet mellem det offentlige og det private, mellem borgere og virksomheder, bliver kernen i at nå målet hurtigere, end vi kan med de kendte modeller. Vi må derfor sammen definere: Er vandet en udfordring eller en ressource?

Hvor er barriererne for samarbejdet - og hvordan overvindes de?

Hvad kan vi lære af udlandet – og kan det oversættes til danske forhold?

Hvordan skaber vi de unikke løsninger, der vækker begejstring, stolthed – og kan sælges i udlandet?

Den gordiske klimaknude Der opstår et særligt rum for udvikling, når samskabelse lykkes – når alle parter har vist vilje til at samarbejde omkring myndighed, udvikling, realisering og drift.

Vil du være med til at påvirke, hvordan den gordiske klimaknude skal hugges over?

Så tag dine kolleger og samarbejdspartnere med til KTCs årsmøde.

Lad os sammen finde nye veje, så klimatilpasningsopgaven bliver vores fælles succes og stolthed. Årsmødet vil være præget af dialog, netværk og konkrete udfordringer, du kan arbejde videre med i hverdagen.

Se hele programmet på www.ktc.dk

energi & ressourcer

Strategisk energiplanlægning

Billund og Grenaa fortæller om vellykkede energipartnerskaber Billund og Norddjurs kommuner har begge været en del af KL og Energistyrelsens fælles partnerskabsprojekt om strategisk energiplanlægning. Kommunerne har fået midler til at udvikle en energiforsyningsstrategi, som især gennem politisk ejerskab, og med kommunen som facilitator, er blevet lokalt forankret.

Af | Marie Vang Nielsen, KL Teknik og Miljø

Siden der i energiforliget fra 2012 blev afsat midler til oprettelse af partnerskaber om strategisk energiplanlægning har, 14 projekter arbejdet med lokal omstilling til vedvarende energi og øget energieffektivitet. Energipartnerskabet afsluttes med en konference den 9. oktober i København, hvor projekterne deler ud af erfaringer fra deres arbejde.

Kommunen som facilitator Norddjurs Kommune har i samarbejde med otte lokale energiaktører udviklet en fælles energiforsyningsstrategi for Grenaa by, og har dermed skabt en fælles retning for omstillingen til vedvarende energi. Det helt centrale i projektet har været kommunens rolle som facilitator, hvorigennem en kontinuerlig samtale med de relevante energiaktører har etableret og udbygget den naturlige tillid, som er nødvendig for at sikre, at projekter som disse lykkes.

Hovedårsagen til omstillingen var, at varmeforsyningen ved projektstart i 2014 stod over for store fremtidige udfordringer. Affaldsforbrændingen, der før leverede varme til varmeværket, stod for en lukning i maj 2015.

Derudover udløber en kontrakt mellem varmeværket og kraftvarmeværket i 2017. Skulle man alligevel omstille sig, for at sikre byens energiforsyning, kunne man ligeså godt slå to fluer med

54

Teknik & Miljø / September 2015

et smæk og samtidig arbejde med en omstilling til mere vedvarende energi.

Samarbejdet med de lokale energiaktører har både øget forståelsen for energisituationen i Grenaa og sat nogle tiltag i søen, som ellers ikke var blevet til noget.

” Det, at vi fik samlet de forskellige energiaktører og fik dem til at tale sammen, gjorde faktisk, at vi lige pludselig i fællesskab kunne se forskellige strategier og løsningsmuligheder.”

- Det, at vi fik samlet de forskellige energiaktører og fik dem til at tale sammen, gjorde faktisk, at vi lige pludselig i fællesskab kunne se forskellige strategier og løsningsmuligheder, så man nu kan få endnu billigere varme.

Det betyder også, at virksomhederne vil kunne få billigere energi eller sælge overskudsvarme. Processen har gjort, at der pludselig åbnede sig et forhandlingsrum, udtaler civilingeniør Carsten Thorup Willadsen.

Det er lykkedes at opnå resultater gennem en aktiv brug af samtalen som motor, og alle de relevante parter har fået bedre løsninger, end hvis de stod

alene. Arbejdet med energiforsyningsstrategien har generelt styrket samarbejdet med virksomheder på erhvervsog miljøområdet.

- Når man kender hinanden, sker der en spredning af gode løsninger. Et af de gode resultater er også, at energiaktørerne kender hinandens uenigheder og begrænsninger, mener Carsten Thorup Willadsen.

Resultatet er, at Grenaas borgere får varme til en fordelagtig pris, og samtidig hjælpes kommunen til at nå reduktionsmålene for CO2-udledningen.

Kommunen har bevaret den fornødne autoritet ved at have udvalgsformanden for Teknik og Miljø som aktiv deltager gennem hele processen og borgmesteren tæt på processen og som deltager i den afsluttende fase. Den politiske interesse skaber troværdighed, og man har lært, hvor vigtigt det er, at politikerne deltager tidligt i processen.

- Det har været en utrolig spændende proces at deltage i – det er kommet bag på mig, hvor stor synergi man kan få ud af sådan et projekt, og hvor meget ’spild-energi’ man har mulighed for at lokalisere til gavn for virksomhederne, miljøet og fjernvarmeforbrugerne, udtaler Jens Meilvang, formand for Teknik og Miljø.

Ord som samarbejde, samtale og tillid er vigtige i Norddjurs Kommune, og

energi & ressourcer

kommunen vil derfor fortsat invitere til samarbejde gennem årlige møder med alle energiaktører i Grenaa by.

Lokaløkonomiske analyser sikrer politisk ejerskab i Billund I Billund Kommune ligger de to store virksomheder DuPont (producent af organiske kemikalier til fødevarer) og Lego, som begge har store køleanlæg og meget overskudsvarme. Kommunens interesse for en mere effektiv energiplanlægning startede her.

Desuden har Billund Vand i en årrække haft planer om at udvikle fremtidens renseanlæg, Billund Biorefinery med øget produktion af biogas. Med disse muligheder var det oplagt for kommunen at etablere et lokalt energipartnerskab, der kunne understøtte udarbejdelsen af en visionær energihandlingsplan for kommunen som helhed.

Processen har været opdelt i tre faser: Først en screening af mulige energi-tiltag, dernæst en grundig analyse og projektudvikling og til sidst en kvalificering af den endelig plan. Første

fase førte til 50 delprojekter. Herefter lagde kommunen en hård struktur ned over alle projekterne med rammer for deres økonomi og CO2-reduktion, og projekterne blev hurtigt indskrænket til de mest relevante.

Udfordringen i Billund har netop været at skabe denne fælles ramme for projekterne og dermed undgå, at de enkelte projekter spænder ben for hinanden.

- De enkelte aktører har med deres vidt forskellige udgangspunkt brugt partnerskabet til at finde fælles løsninger og opnå synergi mellem projekterne - når det lykkes, er det en succes, udtaler projektleder Ulla Berg Bojesen.

For at sikre fremdrift i de enkelte delprojekter har der været et stort behov for generel projektstyring, og her har kommunen spillet en vigtig rolle ved at sætte mål og retning for den fremtidige energiforsyning.

Energitiltag med særligt miljømæssigt og økonomisk potentiale er efterfølgende blevet belyst gennem en lokaløkonomisk analyse for kommunen

som helhed, dvs. hvordan implementeringen vil påvirke kommunens, virksomhedernes og borgernes økonomi fx i form af energibesparelser og eventuelle beskæftigelsesmæssige effekter. Det gør det lettere for politikerne at beslutte, hvilke projekter man skal gå videre med. Gennem hele processen har man været opmærksom på at præsentere kortlægninger og strategier så velbeskrevne, at der nemmere kan træffes politiske og strategiske valg. Det har sikret det politiske ejerskab, som er helt centralt, hvis anbefalinger, planer og strategier skal omsættes til handlinger og investeringer.

Det er muligt at høre mere om projekterne i Billund og Norddjurs Kommune samt de 12 andre projekter på den afsluttende konference den 9. oktober i København - og være med til at sætte en retning for den fremtidige, strategiske energiplanlægning.

Tilmelding på kl.dk/partnerskab.

byg & bolig

KORA analyse:

Bedre og billigere kommunal ejendomsadministration Kommunerne kan lære af hinandens arbejde med ejendomsadministration. Det viser en ny analyse, hvor KORA har sammenlignet otte kommuners nøgletal og praksis på området.

I analysen er der masser af inspiration at hente for kommunerne i forhold til at forbedre driften af de kommunale ejendomme.

Af | Eli Nørgaard, projektchef i KORA, Simon Hartwell Christensen, seniorprojektleder i KORA, og Kasper Lemvigh, projektleder i KORA

KORA – Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning – har gennemført en analyse, som sammenligner otte kommuners ejendomsadministration. Formålet med benchmarkinganalysen er at hjælpe kommunerne til at få en mere produktiv ejendomsadministration.

Store forskelle på kommunerne Der er store forskelle på, hvordan kommunerne driver ejendomsadministrationen, viser sammenligningen af centrale nøgletal for de otte kommuner i analysen. Nogle kommuner bruger for eksempel over dobbelt så mange penge på at få gjort rent i deres daginstitutioner, skoler og administrationsbygninger som andre. Der er også forskel på, hvordan kommunerne udnytter deres arealer.

I nogle kommuner har de kommunale medarbejdere og børn i skoler og institutioner over 60 procent flere kvadratmeter pr. person end i andre kommuner.

Forskellen på nøgletallene er særligt interessant på skoleområdet. Her er den samlede ejendomsmasse nemlig betydeligt større end på daginstitutions- og administrationsområdet. Der vil derfor være forholdsvis mange penge at spare, hvis de, der bruger flest penge på skoleområdet, lader sig inspirere af dem, der bruger mindst.

Det er vigtigt at understrege, at

56

Teknik & Miljø / September 2015

analysen ikke tager højde for, om der er forskelle i kvalitet eller serviceniveau kommunerne imellem. Eller om nogle kommuners rammebetingelser har en særlig effekt på deres nøgletal.

Inspiration til mere produktiv opgaveløsning KORA har også analyseret og sammenlignet de otte deltagerkommuners opgaveløsning. Analysen peger på, at kommunerne kan gøre deres ejendomsadministration bedre og billigere ved at fokusere på tre punkter:

1. Central organisering: En central organisering af kommunens ejendomsadministration, for eksempel i et ejendomscenter, giver mulighed for i højere grad at professionalisere og forbedre styringen. En central organisering giver også mulighed for at høste stordriftsfordele samt prioritere og gøre bedre brug af ressourcerne på tværs af sektorer og ejendomme.

2. Porteføljestyring: Porteføljestyring kan indeholde en række elementer, der tilsammen kan sikre en strategisk og mere langsigtet og effektiv styring af kommunens ejendomme. Det kan for eksempel være fokus på at udnytte bygningsarealerne optimalt: Er der mulighed for at samle aktiviteter på færre

enheder? Andre eksempler omfatter fokus på anvendelsen af eksterne lejemål, strategier for udnyttelse af arealerne, modeller til at klassificere bygninger m.m.

3. Konkurrenceudsættelse: KORAs analyse tyder på, at konkurrenceudsættelse kan føre til en mere effektiv udnyttelse af ressourcer. Det er en måde at teste, hvem der kan løse en opgave bedst og billigst. Konkurrenceudsættelse betyder, at opgaven bringes i udbud, men ikke nødvendigvis, at den udliciteres. Analysen peger blandt andet på, at der kan være gevinster at hente ved at konkurrenceudsætte rengøringsopgaven i kommunerne.

Analyser din egen kommune KORAs benchmarkinganalyse af den kommunale ejendomsadministration indeholder en nøgletalsanalyse og en praksisanalyse. Man kan således begynde med at udarbejde sine egne nøgletal. Eller man kan vælge at gå direkte til praksisanalysen for at finde inspiration til, hvordan man kan løse opgaverne i ejendomsadministrationen på nye måder.

Nøgletalsanalysen og den tilhørende nøgletalsberegner gør det muligt for den enkelte kommune at beregne sine egne nøgletal ud fra samme metode som den, KORA anvender. Og efterføl-

GrundsalG

gende kan man sammenligne sine egne tal med nøgletallene for kommunerne i KORAs analyse.

Det kan være en stor opgave at indsamle de data, der er nødvendige for at beregne nøgletal for alle analysetemaer og ejendomstyper i nøgletalsanalysen.

Analysen giver imidlertid viden om, hvor man finder de største muligheder for at gøre ejendomsadministrationen bedre og billigere – og giver dermed også et udgangspunkt for at prioritere den enkelte kommunes analysearbejde.

Man kan vælge at begynde med at lave nøgletal for ét analysetema eller én ejendomstype. Vil man for eksempel prioritere skoler eller administrationsejendomme, rengøring eller forbruget af el, vand og varme?

KORAs analyse peger på flere indsatser, der kan være med til at optimere

den kommunale ejendomsadministration. I rapporten findes også en række konkrete eksempler på, hvordan kommunerne håndterer opgaven. Inden for temaet ”arealudnyttelse” kan man blandt andet se eksempler på formulering af politikker, strategier og principper for arealanvendelsen, tilrettelæggelsen af konkrete bygningsanalyser m.v. Inden for temaet ”renhold” kan man eksempelvis se fordele og ulemper ved forskellige styringsmodeller, se eksempler på forskellige kvalitetsstandarder, læse om ”synlig rengøring” m.v.

Praksisanalysen kan altså også være et sted at begynde, hvis man ønsker inspiration til konkrete indsatser i en ny opgaveløsning, som kan sættes i gang med relativt kort aftræk.

Fra plan Til

by Tankefuld er navnet på en ny bydel, som svendborg Kommune har udviklet gennem snart 10 år.

For at blive til virkelighed skal der sælges byggegrunde.

Tankegang hjælper svendborg Kommune med at fortælle de gode historier om de attraktive grunde tæt på alting, hvor du kan bygge dit drømmehus.

”Formålet med benchmarkinganalysen er at hjælpe kommunerne til at få en mere produktiv ejendomsadministration.”

Frederikshavn Køge Nuuk T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

Byg & Bolig

Pilotprojekt viser vejen

Syv skridt til lettere etablering af centrale ejendomscentre Etableringen af centrale ejendomsenheder i de danske kommuner tager fart i disse år, og for at lære af de hidtidige erfaringer har Center for Facilities Management (CFM) på DTU og FOA i fællesskab gennemført et pilotprojekt om kommunal ejendomscenterdannelse.

Af | Susanne Balslev Nielsen, DTU - Danmarks Tekniske Universitet, og Lars Ole Preisler Hansen, FOA

Kommunernes ejendomsforvaltning har i disse år nationalt set stor bevågenhed, bl.a. fordi der her øjnes et effektiviseringspotentiale, men også fordi bygningsmassen inviterer til innovation og en hel ny niche for intelligente og bæredygtige produkter og services. Landets 98 kommuner er forskellige i størrelse, men står over for de samme udfordringer mht. at eje, bygge, drive, vedligeholde, udvikle og administrere faciliteter som skoler, daginstitutioner, administrationsbygninger, sportshaller mm.

Center for Facilities Management (CFM) på DTU og FOA har i fællesskab gennemført et pilotprojekt med det formål at dele erfaringer fra ejendomscenterdannelse og bidrage med et aktuelt og relevant input til kommunernes indsats for at styrke organiseringen af ejendomsforvaltning.

Seks eksempler Seks kommuner har velvilligt bidraget til pilotprojektet ved at dele deres erfaringer med at etablere et centralt ejendomscenter. Vi har i hver kommune talt med centerlederen samt repræsen-

tanter for medarbejdere og en brugerinstitution. Nedenfor er en kort præsentation af de enkelte centre, deres formål og foreløbige resultater:

Frederikshavn: Succeskriterier ved centerdannelsen var effektiviseringer, harmonisering og besparelser. Indtil nu er disse primært realiseret gennem stordriftsfordele, forbedrede indkøbsaftaler samt tilpasning af både ressourcer og lønmidler. Fokus er nu i højere grad rettet mod udvikling og muligheder frem for omkostninger - blandt andet gennem optimering af driften samt bedre arealudnyttelse og frasalg af ejendomme.

Gentofte: Det umiddelbare formål med centerdannelsen i 2008 var at styrke bygningsvedligeholdet og effektivisere driften. Disse mål er allerede indfriet.

Siden centerdannelsen i 2008 har Gentofte Kommune sparet mellem 12 og 15 mio. kr. på effektiviseringer og afskedigelser, og bygningsvedligeholdet i kommunen er blevet bedre og mere ensartet.

Ishøj: Formålet med omstruktureringerne har været at styrke kvaliteten og serviceniveauet over for kommunens institutioner og borgere. Omstruktureringerne er ikke sat i værk med umiddelbare økonomiske besparelser for øje.

Filosofien bag den nye organisering er at tænke i helhedsløsninger og at ”sætte kunden i centrum”.

Ringsted: De primære formål med centraliseringen var at opnå effektiviseringer, forbedringer og besparelser på driften og vedligeholdet af kommunens ejendomme. Inden Ejendomsstaben blev etableret, havde Ringsted Kommune i en længere periode haft efter-

Motivation og succeskriterier: • Økonomi • Efterslæb i bygningsvedligeholdelse • Effektivisering • Forbedret bygningsdrift • Kunden i centrum • Service til flere (daginstitutioner) • Koordinering af beslægtede fagområder (vej/park) • Mere robuste enheder

58

Teknik & Miljø / September 2015

byg & bolig

7

skridt som kan lette centerdannelse:

1. Start med det I kan blive enige om.

2. Lav en strategi for medarbejderinformation og inddragelse.

3. Lav tidligt en plan for fremtidig betjening af skolerne/institutionerne.

4. Indkøb ekspertise udefra, hvis der mangler tid eller kompetencer.

5. Lav en let indgang til brugerne.

6. Fastlæg et passende serviceniveau for alle ejendomme.

7. Ejendomscenterdannelse er en løbende udvikling og slutter sandsynligvis aldrig.

slæb på vedligehold og en konstatering af, at decentrale vedligeholdsmidler ikke altid blev brugt optimalt og efter hensigten. Centraliseringen skulle give effektiviseringer gennem øget koordinering og samarbejde mellem beslægtede arbejdsopgaver.

Silkeborg: Et bærende princip bag centraliseringen af teknisk service-sektionen har været mottoet: ”Flyt dig eller fremtiden kommer efter dig”. Hovedincitamentet bag centraliseringen var et overordnet kommunalt sparekrav på området. I projektet var indregnet en umiddelbar besparelse på tre mio. kr. samt løbende besparelser på én procent årligt. Centerdannelsens primære formål har altså været et ønske om effektiviseringer og driftsoptimering.

Svendborg: Centerdannelsen handlede i høj grad om at opnå effektiviseringer og besparelser på ejendomsdriften gennem stordrift og bedre prioritering og brug af kommunens vedligeholdsmidler. I opdraget til ejendomscentret lå en besparelse på ca. tre mio. kr. for 2014 og

en yderligere besparelse på to procent i 2016 og fem procent i 2018 i forhold til 2014-budgettet. Den målsætning er indtil nu blevet indfriet. Opdraget har også en målsætning om effektiviseringer gennem bedre arealdisponering.

De seks fortællinger vidner over relativt forskellige dannelsesforløb og resultater, men også visse sammenfald.

Artiklen er en sammenfatning af projektrapporten: ”Kommunal Ejendomsforvaltning: 6 fortællinger om etablering af et centralt ejendomscenter.”

Projektet er finansieret af FOA og rapporten kan downloades gratis fra www.foa.dk og www.cfm.dtu.dk

Oplevede udfordringer før under og efter • Politisk og ledelsesmæssig opbakning i kommunerne er afgørende.

• Centerdannelser tager tid og er ressourcekrævende.

• Skepsis og utilfredshed blandt brugerne.

• Skolelederne oplever, at de mister indflydelse.

• Nogle skoleledere oplever, at samarbejdet med teknisk service er blevet vanskeligere.

• Nogle skoleledere oplever, at serviceniveauet bliver forringet.

• Forringelser af løn og ansættelsesforhold skaber modstand blandt det tekniske servicepersonale.

• Nogle medarbejdere oplever et tab af tilhørsforhold og ejerskab.

• Nogle medarbejdere føler sig presset af utilfredse brugere.

• Kommunikation, inddragelse og dialog er vigtig.

Teknik & Miljø / September 2015

59

Byg & bolig

Fra myndighed til facilitator

Flere krav til nutidens byggesagsbehandlere Nutidens sagsbehandlere skal både mestre myndighedsrollen og være procesorienterede for at samarbejde med virksomheder om vækst. KTC faggruppen Byggelov udsender i efteråret et materiale om de skærpede kompetencekrav.

Af | Åse Nielsen, formand for KTC faggruppen Byggelov, formand for DABYFO og afdelingsleder i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Erhvervslivets vækst er i fokus. Kommunerne er naturlige medspillere, og der er særligt i de seneste år iværksat og gennemført mange både gode og konstruktive tiltag, der skal hjælpe virksomhederne på vej. I den forbindelse er der i mange kommuner etableret ”Én indgang/Erhvervsservice”, der skal hjælpe og guide virksomheden igennem de mange kommunale led, der ofte bringes i spil i forbindelse med for eksempel en udvidelse.

Byggeri er et af de områder, der er vækst- og værdiskabende. Det er derfor afgørende, at den kommunale byggesagsbehandling indgår som et naturligt og medskabende led, når en virksomhed ønsker at bygge.

Et vigtigt parameter, der typisk bringes i spil, når der tales vækst og service over for virksomheder, er sagsbehandlingstiden. Samtidig oplever vi dog, at en god proces og forudsigelighed i sagsbehandlingen, herunder

en aftalt tidsramme, oftest er det der betyder allermest.

Der er flere forudsætninger for en god proces. En af de vigtigste er, at kommunen kommer tidligt ind i dialogen med virksomheden omkring eventulle udviklingsønsker. Hvis virksomhederne først kommer til kommunen for at søge godkendelser, når der er lagt meget konkrete planer, har det ofte den ulempe, at der kan være problemer i forhold til fx. planloven, miljøloven eller andet, som vi er nødt til at påpege. Dermed kommer kommunen til at fremstå som ”paragraf-ryttere”, uanset vores intention er præcis den modsatte.

En tidlig dialog om en virksomheds ønsker om udvikling gør det muligt at afstemme forventninger og sætte nødvendige tiltag i værk, så projektet kan realiseres inden for en aftalt tidsramme.

Derved undgår man unødig frustration, negative oplevelser og unødigt spild af ressourcer.

”Hvor det tidligere var de tekniske forhold, der var i fokus i sagsbehandlingen, er det nu begreber som rimelighed, fornuft, vækst og værdiskabelse, der vægtes som væsentlige parametre.”

60

Teknik & Miljø / September 2015

Så det er helt afgørende for en fremdrift, at både kommuner og virksomheder ser hinanden som samarbejdspartnere med en tæt og naturlig dialog fra idé til færdigt projekt.

Rimelig og fornuft vægtes højt Byggesagsbehandling handler som udgangspunkt om at sikre sundhed og sikkerhed i byggeriet. Ligesom det handler om, at der i forbindelse med byggearbejder tages hånd om vores kulturarv og vores fysiske miljø m.v. – til samfundets bedste.

Opgaven og ansvaret for at være myndighed ligger fortsat i byggesagsbehandlingen, men samfundets forventninger til byggesagsbehandlingen er imidlertid under løbende forandring.

Hvor det tidligere var de tekniske forhold, der var i fokus i sagsbehandlingen, er det nu begreber som rimelighed, fornuft, vækst og værdiskabelse, der vægtes som væsentlige parametre.

Herudover har ansøgeren, der tidligere var mere autoritetstro, i dag en forventning om at være berettiget til en forhandling om de vurderinger og afgørelser, der træffes i kommunen.

En myndighed er ikke længere en autoritet, som dømmer ja eller nej. I dag er myndighedsfunktionen mere at ”sætte scenen”, at facilitere processen, at konsultere projektet og at guide

byg & bolig

ansøger og projekt gennem de regulerende, juridiske betingelser. Etablering og videreudvikling af begrebet ”Én indgang/Erhvervsservice” i mange kommuner understreger netop kommunens rolle som facilitator.

Byggesagsbehandlerens rolle er i takt med udviklingen ændret fra at være egentlig myndighed til i stedet at være dialog- og sparringspartner i byggeprocessen. De forskellige lovgivninger skal stadig overholdes, men der er en dialog om muligheder inden for gældende lovgivning.

Stærkere personlige kompetencer Den ændrede myndighedsrolle stiller krav om flere og andre kompetencer hos byggesagsbehandleren, der med en uddannelsesmæssig teknisk baggrund, nu skal lægge en vis afstand til den traditionelle faglighed, og i stedet bruge helt andre færdigheder i byggesagsbehandlingen. Byggesagsbehandleren skal således kunne bringe de tekniske kompetencer i spil på en helt ny måde.

Mange byggesagsbehandlere falder helt naturligt ind i den nye rolle, fordi de samtidig med den tekniske tilgang,

besidder de nødvendige personlige kompetencer, der skal til for at ”kunne dialogen”, være medskabende og yde virksomhederne god service. Andre byggesagsbehandlere vil typisk have brug for at styrke de mere personlige kompetencer, så de bliver bedre til at kommunikere og til at møde virksomhederne i deres ståsted.

Den traditionelle myndighedsrolle er således under pres, og alt tyder på, at facilitator-rollen, vil være bærende i den fremtidige byggesagsbehandling.

Dette må vi tage ad notam, både når vi rekrutterer nye medarbejdere, og i vores videreudvikling af den nuværende medarbejderstab.

Hjælp til kommuner Som en hjælp til kommunerne arbejder KTC faggruppen Byggelov på et materiale, der vil indeholde en beskrivelse af den ændrede myndighedsrolle og et oplæg til stillingsopslag for byggesagsbehandlere med de ”nye” kompetencer m.v.. Materialet forventes udsendt til kommunerne i løbet af efteråret 2015.

DABYFO, der sammen med COK har sammensat en egentlig uddannelse for

byggesagsbehandlere i 3 moduler, har stort fokus på, at uddannelsen naturligvis skal følge med udviklingen af byggesagsbehandlerens rolle. Og der er derfor allerede ændret i uddannelsens modul 2, så den nu også omfatter temaet ”Byggesagsbehandlerens nye myndighedsrolle – fremtidens myndighedsrolle”.

Herudover er der sammensat et nyt og særskilt kursus, der specifikt har fokus på den nye myndighedsrolle og hvor der trænes kommunikationsforståelse. Kurset hedder ” Fra gatekeeper til playmaker i Teknik og Miljø”. Læs evt. mere på www.cok.dk Som nævnt indledningsvis, har rigtig mange kommuner allerede stort fokus på samarbejdet med virksomhederne, og dermed også fokus på en ændret myndighedsrolle.

Alt peger hen imod, at denne udvikling vil fortsætte, og at byggesagsbehandlerens fremtidige rolle vil være langt mere procesorienteret end hidtil.

Byggesagsbehandlernes kompetencer skal derfor nødvendigvis kunne matche dette behov.

Bedre miljø og økonomi med niveaumåling fra joca Niveaumåling fra joca: • • • • •

Sparer tid Giver færre tømninger Betyder mindre slitage Reducerer CO2-udledningen Er lig med optimeret driftsøkonomi

Niveaumåleren registrerer fyldningsniveau i containeren

Data om fyldningsniveau og placering af containere behandles

Optimal tømningskøreliste genereres

Tømningsrute overføres til renovationsbilen

www.joca.dk

Industrivej 6

DK-7830 Vinderup

Telefon: +45 97 44 36 66

E-mail: joca@joca.dk

Teknik & Miljø / September 2015

61

planlægning

Realdania:

Investeringer i bygnings Ribes gamle bygninger genererer en omsætning på 92 mio. kroner om året og skaber både job og indtægter for kommunen. Med den rette strategi kan bygningsarven i andre kommuner også give vækst, viser ny analyse fra Realdania.

Af | Søren Frandsen, freelancejournalist, Realdania

Vores fælles skatkammer Bygningsarven hæver salgsprisen på boliger. Analysen ”Værdien af bygningsarven” viser, at der er: • 30 procent højere kvadratmeterpriser for bevaringsværdige enfamilieshuse.

• 13 procent højere kvadratmeterpriser for ikke-bevaringsværdige bygninger i kulturmiljøer, der har mere end 15 procent bevaringsværdige bygninger.

62

Teknik & Miljø / September 2015

Bygningsarven er penge værd for danske kommuner. Det konkluderer analysen ”Værdien af bygningsarven”, der som den første nogen sinde giver et kvalificeret bud på den økonomiske værdi af fredede og bevaringsværdige huse, både målt på husenes direkte værdi og den afledte værdi i form af øgede indtægter fra for eksempel turisme og skabte jobs.

- Det er en interessant analyse. Jeg havde nok på fornemmelsen, at huspri-

serne på bygningsarven ligger højere end gennemsnittet, men det er mindst lige så spændende, at erhvervslivet får en positiv effekt af bygningsarven, siger Hans Kjær, direktør for Teknik- og Miljø i Esbjerg Kommune.

Ifølge ham, er det bevis for, at den gamle strategi fra Ribe har virket. Arbejdet med at sikre og udvikle bygningsarven i Ribe har nemlig mange år på bagen. Allerede i slutningen af det 19. århundrede stiftede byen sin egen

planlægning

s arv giver højt afkast turistforening, der kort tid efter købte et hus i byen. Med bevaring for eftertiden in mente.

I 1963 blev bevaringsarbejdet formaliseret i en bevaringsdeklaration for de godt 550 bevaringsværdige boliger i Ribes indre by.

”Ribes gamle bygninger og unikke kulturmiljøer genererer en årlig omsætning på 92 millioner kroner.

Samtidig skaber turistbranchen 136 jobs, hvilket fører til 14 millioner kroner ekstra indtægter til Esbjerg Kommune.”

Turistmagnet Ribe modtager hvert år op mod en million turister. De fleste kommer for at se domkirken og middelalderbyen.

- Ribe er kronjuvelen i Esbjerg Kommune, så både politikere og beboere giver bygningsarven her meget opmærksomhed. Da vi har haft fokus på bygningsarven gennem mange år, har vi klare procedurer og vejledningsmaterialer for vedligehold og restaurering, siger Hans Kjær.

Han ser Ribes bygningsarv som en form for bevaringskapital.

- Ved at bevare bygningsarven skaber vi en identitet, og gennem vores in-

vestering i byen får vi et afkast i form af investeringer fra erhvervslivet og besøg fra turister, forklarer han.

Ekstra kommunal indtjening At investeringerne i bygningsarven er en succes, viser ”Værdien af bygningsarven” tydeligt. Analysen konkluderer, at 108.000 af byens årlige 162.000 kommercielle overnatninger skyldes bygningsarven. Derudover viser analysen, at Ribes gamle bygninger og unikke kulturmiljøer genererer en årlig omsætning på 92 millioner kroner. Samtidig skaber turistbranchen 136 jobs, hvilket fører til 14 millioner kroner ekstra indtægter til Esbjerg Kommune.

At Ribes bygningsarv tiltrækker turister er ikke overraskende, da 83 procent af danskerne mener, at kulturarven har stor betydning, når de skal vælge mål for ture, ferier og udflugter.

Gevinsten fra investeringer i den byggede kulturarv er da heller ikke enestående sønderjysk. Tal fra en britisk undersøgelse viser, at for hver krone, det offentlige investerer i vedligeholdelse og rehabilitering af kulturarv, kommer der omkring 2,5 kroner tilbage.

- Ribe et godt eksempel på en by, der dygtigt formår at bruge bygningsarven – også kommercielt. Men det er vigtigt at understrege, at alle kommuner med unikke kulturmiljøer og stærk bygningsarv kan udnytte

Om analysen ”Værdien af bygningsarven” er den første samlede oversigt over bygningsarvens økonomiske værdi. Analysen sammenligner bygninger med høj SAVE-værdi med lave og ikke-SAVE-vurderede boliger.

Analysen er bestilt af Realdania og udført af konsulenthuset Incentive og rådgivningsvirksomheden Dansk Bygningsarv A/S. Se analysen eller bestil publikationen ”Vores fælles skatkammer” på realdania.dk.

værdierne til at underbygge deres egen identitet og tiltrække såvel nye beboere som turister, siger Eske Møller, arkitekt m.a.a. og projektleder i Realdania-programmet ”Den levende bygningsarv”.

Trods succes med de mange turister er indtjeningen ikke det vigtigste, når Esbjerg Kommune arbejder med bygningsarven i Ribe.

- Ribes DNA ligger jo i bygningsarven, og som myndighed har vi en forpligtelse til at passe på den. At kommunen tjener penge på turismen, er dejligt, men vi tænker ikke så meget over det i dagligdagen. For os er bevaringen af middelalderbyens identitet det vigtigste, siger Hans Kjær.

Teknik & Miljø / September 2015

63

planlægning

Vellykket samarbejde mellem landsby og kommune

Ønskede sig legeredskaber og fik en bypark En ansøgning om en legeplads udviklede sig til et tæt parløb mellem kommune, landsby og landskabsarkitekt. Nu har Jordrup fået en bypark, og borgerne har via et grønt partnerskab indvilget i at hjælpe med at slå græsset.

Af | Astrid Bakkegaard Cramer, Kolding Kommune

15 km nordvest for Kolding ligger den lille idylliske landsby Jordrup mellem bakker, marker, søer, vandløb og skove.

Landsbyen tæller omtrent 550 hoveder, og de er mere aktive end mennesker er flest. De bobler af aktiviteter, som spænder vidt fra produktion af et magasin til byfester, reklamefilm og etablering af nye stier, og så får de i det hele taget en lind strøm af idéer, der skal bidrage til at bevare og udvikle det lille bysamfund. Én af de mange ideer kom fra Anja Vesterholm og Vivi Frydensbjerg tilbage i 2013. De ønskede sig en legeplads til byens børn og havde udset sig et kommunalt ejet græsareal midt i byen

som en oplagt placering. I Jordrup er der ikke langt fra tanke til handling. Et legepladsudvalg blev nedsat, og en ansøgning sendt af sted til Kolding Kommunes landsbypulje om støttekroner.

Halvandet år senere er græsarealet forvandlet. Ikke alene til en legeplads, men til en helt ny bypark. Ikke kun til glæde for byens børn og børnefamilier, men for alle generationer i Jordrup og omegn. Det endte altså ganske anderledes, end initiativtagerne havde forestillet sig. Som ét af medlemmerne i legepladsudvalget, Søren Vejen-Jensen, udtrykker det: - Det var ikke det, vi var gået til bal med, men vi kom ud at danse alligevel, og i sidste ende fik vi skabt et bedre resultat sammen.

For Jakob Hviid, der også var en del af det oprindelige legepladsudvalg, var det ikke mindst Rita Larsen og den eksterne rådgivers engagement, der blev udslagsgivende for at kaste sig ud i et større udviklingsprojekt i stedet for at holde fast i den oprindelige plan om at

Fra venstre: Signe Moos, landskabsarkitekten bag den nye bypark, Hans E. Sørensen, formand for Fællesforum, Rita Larsen, projektleder, Jakob Hviid, deltager i arbejdsgruppen, Skov- og landskabsingeniør Stine Houborg fra Kolding Kommunes Vej- og Parkafdeling og forrest Søren Vejen-Jensen med hunden Kato i byparkens ’naturreservat’.

64

Teknik & Miljø / September 2015

indkøbe legeredskaber.

- Vi blev mødt med en udtalt entusiasme, og det smitter, fastslår Jakob Hviid.

Spændingsfelt, hvor idéerne vokser Forklaringen på, at legeplads-visionen ændrede sig så meget undervejs, ligger i en tæt dialog mellem kommunen, initiativtagerne og en ekstern rådgiver, som gav faglig sparring.

- Det er i det spændingsfelt, at vi ser tingene vokse. Vi lytter og er åbne, og vi spiller ind med vores faglighed og inspirerer. Vi tør slippe tøjlerne. Samtidig skal vi også styre processen. Og så er det vigtigt at lade idéerne udvikle sig nedefra. Ingen bryder sig om at få trukket noget ned over hovedet, og derfor skal vi også formå at være åbne gennem hele processen, og alligevel være fagligt konkrete, forklarer Rita Larsen fra Kolding Kommune.

Hun er koordinator for samarbejdet, og i de mere end 15 år, hvor landsbypuljen i Kolding Kommune har været løftestang for udviklingen i kommunens 20 landsbyer, har samskabelse og dialog været de to vigtigste nøgleord i hendes arbejde.

Potentiale i lokalt engagement Flere af Jordrups indbyggere blev inviteret med i en arbejdsgruppe,

planlægning

som sammen med kommunen skulle arbejde videre med projektet. Én af de involverede er Hans E. Sørensen, formand for Fællesforum, som samler fire af områdets foreninger og Jordrups repræsentant i Kolding Kommunes Landsbyforum.

- Ansøgningen til landsbypuljen blev startskuddet for en fantastisk proces. Jeg har været frivillig i over 30 år, og jeg har aldrig mødt nogen fra Kolding Kommune så mange gange, som jeg har mødt Rita. At mødes ansigt til ansigt er nummer ét, og jeg kan næsten ikke fremhæve det samarbejde nok.

Det har været helt afgørende for den gode proces, vi har haft, siger Hans E. Sørensen.

Rådgiveren – en vigtig kilde til inspiration Da arbejdsgruppen i Jordrup var på plads, kontaktede Rita Larsen landskabsarkitekt Signe Moos fra Koldingtegnestuen moos+looft landskabsarkitekter. Sammen gik de i dialog med borgerne i Jordrup, hvor de fik omsat drømmene til en handlingsorienteret plan, der kunne føres ud i livet. En plan, der både skulle rumme en legeplads og have mange andre funktioner. I stedet for et stort græsareal med spredte legeredskaber indgår de forskellige funktioner nu tydeligt i en sammenhæng, så byparken fremstår helstøbt.

- Tricket er, at vi har anvendt planter til at skabe rumforløb og læ. Det er afgørende for, om man har lyst til at opholde sig i parken i længere tid. De

grønne rammer inviterer til at gå på opdagelse i æblelunden, prøve kræfter med klatrevæggen eller se på sommerfugle i ‘Naturreservatet’ - mulighederne er mange, forklarer Signe Moos.

For hende har det givet noget helt særligt at arbejde så tæt sammen med de mennesker, der i sidste ende skal

”Det var ikke det, vi var gået til bal med, men vi kom ud at danse alligevel, og i sidste ende fik vi skabt et bedre resultat sammen” bruge resultatet. Eksempelvis har et af ønskerne været, at der også kommer aktiviteter for de lidt større børn, og derfor er klatrevæggen tænkt ind i projektet.

- For mig handler det i høj grad om at give mere, end det de ønskede sig, eller det de ikke vidste, de ønskede sig.

For at nå der til er en tæt dialog, hvor vi tager fat i deres ønsker og stedets kvaliteter, helt afgørende, siger Signe Moos.

Drift og pleje tænkes med fra start Samskabelse har ikke kun været en del af projektudviklingen, men er i høj grad også tænkt med i driftsfasen. Korrekt pleje er vigtig for, at byparken fremstår, som den er tænkt.

- Det er i udviklingsprocessen, at vi får skabt ejerskab, og det er vigtigt, når

vi kommer til driftsfasen. Kommunen har begrænsede midler til denne del, og derfor etablerer vi grønne partnerskaber med landsbyerne, når vi laver nye projekter med midler fra landsbypuljen, fortæller Rita Larsen.

Skov- og landskabsingeniør Stine Houborg fra Kolding Kommunes Vejog Parkafdeling bekræfter, at driftsfasen er den store udfordring i alle nye projekter: - Det er vigtigt, at driftsfasen bliver indtænkt fra begyndelsen, så vi bliver en aktiv medspiller. Hvis projekter ikke tænkes som en helhed med de tre faser udvikling, anlæg og drift, så bliver det svært bagefter at finde midlerne, siger Stine Houborg.

De grønne partnerskaber er en tydelig succes i Jordrup-projektet, og det har de sociale medier en lille andel i. Kommunen har ikke råd til at klippe græsset så ofte, som borgerne ønskede det. Derfor lavede Søren Vejen-Jensen et Facebook-opslag, og på kort tid havde 7-8 jordrupborgere meldt sig til opgaven.

Næste skridt i Jordrup er at finde midlerne til at færdiggøre byparken, så alle drømme bliver realiseret. Men indtil da kan borgerne nyde en smuk ramme, der allerede er en oplevelse i sig selv med syrener, jordbærbede, tjørn, løn og æblelund, og glæde sig over, hvor langt man kan komme med en fælles indsats.

Skitseplanen for Jordrups nye bypark, hvor der er lagt væk på at skabe opholdssteder med forskellige ’naturrum’, jordruphytten, og læbælter.

Teknik & Miljø / September 2015

65

natur & miljø

Inspirerende EU-seminar

Natura 2000 – set i et euro Af | Hanne Stensen Christensen, formand for KTC faggruppen Natur og Overfladevand, centerchef for Miljø og Natur, Næstved Kommune.

I februar fik jeg en invitation til et tredages seminar i Luxembourg. Det var et opstartsseminar for ”Natura 2000 Biogeographical Process, Continental, Pannonian, Black Sea & Steppic Region”. Inviterede var videnskabsfolk, statslige embedsmænd, NGO-er, interesseorganisationer, erhvervslivet og lokale embedsmænd, fx fra kommuner.

Jeg sagde ja tak til at deltage sammen med to repræsentanter fra Naturstyrelsen og fra Danmarks Naturfredningsforening, men jeg var ærlig talt noget i tvivl om kommunernes plads her.

Nu, hvor jeg er tilbage efter tre spændende dage sammen med 115 deltagere fra mange europæiske lande, er jeg ikke i tvivl om, at vi i kommunerne kan have rigtig god nytte af at gribe muligheden for videndeling og netværk på tværs af landene i EU.

EU samler erfaringer Baggrunden for seminaret og den biogeografisk proces er, at EU vil samle op på erfaringerne med forvaltningen af Natura 2000 og sikre, at der faktisk er en fremgang i områderne. Det er også en del af processen at identificere barrierer i arbejdet med at forbedre tilstanden i Natura 2000 områderne og de særligt beskyttede naturtyper og arter.

Seminaret bestod af en heldagsekskursion og en hel dags gruppediskussioner om implementerings-problemer.

På trods af forskellighederne landene imellem var der overraskende stor

66

Teknik & Miljø / September 2015

enighed om, hvor de største problemer findes.

Behov for vidensdeling Der er efterhånden gennemført mange projekter i de europæiske lande, men der findes ikke en systematisk måde at dele erfaringsbaseret viden på.

Inden for den videnskabelige verden findes der systemer til vidensdeling i form af artikler med peer review. Der findes ikke et tilsvarende system til formidling af erfaringsbaseret viden, så mange steder begår man de samme fejl. Der findes imidlertid allerede nu en kommunikationsplatform, der er udset til at være forum for udveksling af information og oplysninger om implementering af Natura 2000. Søgemulighederne er desværre ikke gode – det bliver der arbejdet på.

Jeg var imponeret over de projekter, vi hørte om, og dem vi så på ekskursionen. Jeg besøgte bl.a. et klækkeri for flodperlemusling og tykskallet malermusling ved floden Our. Kontakterne til folkene på projektet kan vi bruge ved en aktuel Life-ansøgning.

Bedre sammenhæng ønskes Der er mange overlap mellem direktiver og konventioner, og de arbejder ikke altid i samme retning. Der er heller ikke altid en god sammenhæng til den nationale lovgivning. Sammenhængende planlægning på tværs af sektorer efterspørges også – ikke mindst i de

lande, hvor der ikke er tradition for planlægning.

CAP-en (common agricultural policy dvs. de fælles landbrugsstøtteordninger) er ikke velegnet til naturforvaltning. Der er for mange unaturlige subsidier – dvs. subsidier, der som sideeffekt opfordrer til en uhensigtsmæssig adfærd. Samtidig er der for mange Natura 2000-relevante aktiviteter, som ikke falder inden for reglerne og derfor ikke kan få støtte. Der er ikke mulighed for at ændre CAP-en lige nu, det er et langt sejt træ. Det, jeg troede, var et særligt dansk problem, viste sig at være et helt generelt problem i mange medlemslande.

Udvikling eller naturbeskyttelse Mange steder er økonomisk udvikling den helt dominerende dagsorden - og naturbeskyttelse kommer meget langt nede på listen. De bulgarske og rumænske repræsentanter fortalte

natur & miljø

Jeg var imponeret over de projekter, vi hørte om, og dem vi så på ekskursionen.

Jeg besøgte bl.a. et klækkeri for flodperlemusling og tykskallet malermusling ved floden Our.

opæisk perspektiv om områder ved Sortehavet, hvor de fleste landbrug er på under 1 ha. Her er økonomisk udvikling meget efterspurgt både på lokalt og på nationalt niveau. Problematikken kender vi også i Danmark – blot i mere afdæmpet form.

De seneste meldinger om at slække på strandbeskyttelseslinjen, for at give mulighed for projekter i udkantsdanmark til fremme af erhverv og turisme, er også udtryk for, at det, man opfatter som udvikling, er vigtigere end naturog landskabsbeskyttelse.

Lokalt samarbejde Alle steder var der fokus på samarbejde mellem myndigheder og lodsejere. Det er helt nødvendigt med lokalbefolkningens opbakning til projekterne og Natura 2000. Der var flere eksempler på projekter, der var kørt skævt i starten, fordi der ikke var lokal opbakning. Der var dog også mange gode eksempler– bl.a. fra vores naboland Sverige, som på

Tykskallet malermusling – voksen musling, der er samlet ind fra floden Our og nu bruges til at producere muslinger til udsætning.

nogle punkter går meget mere drastisk til værks i valget af metoder til naturpleje. Der er bestemt gode ideer at hente her.

I Frankrig er der oprettet et råd med lokal deltagelse i alle Natura 2000 områder. Jeg tænkte, at så har de nok ikke så mange, men jeg fik fortalt, at de har 1.700 Natura 2000 områder. De franske myndigheder opfatter rådene som en meget vigtig del af naturbeskyttelsen, da det er vigtigt, at parterne har et sted at mødes og drøfte problemer og muligheder.

Det er meget forskelligt, hvilken rolle kommunerne har i implementeringen af Natura 2000. I nogle lande er kommunerne meget små – i Luxemborg er der fx 100 kommuner med i gennemsnit 5000 indbyggere. Her går kommunerne sammen og en fælleskommunal organisation, der dækker 1/3 af landets kommuner, udfører projekter i Natura 2000 områderne. Måske er der flere spændende modeller for samarbejde i de andre EU-lande? Nogle modeller er måske pt. ikke gangbare inden for dansk lovgivning, men det kan de måske blive.

Klima i naturforvaltningen Der var ikke mange bud på, hvordan vi tackler klimaforandringerne i relation til Natura 2000. Jeg fandt kun en enkelt tysk publikation om emnet. En del af problemerne kan imødegås ved at skabe bedre sammenhæng, så det

EU’s kommunikationsplatform Kommunikationsplatformen kan nås på : www.ec.europa.eu/environment/ nature/natura2000/platform/ - her kan man også finde materiale om kommende seminarer fx er der et på vej om overvågning.

bliver nemmere for naturtyper og arter at etablere sig i nye områder. Nogle vil rykke mod nord og forsvinde, og nogle vil komme til fra syd. Et særligt problem findes for kystnaturen, som risikerer at forsvinde med havstigninger, medmindre kystnaturen får lov til at brede sig til nye områder. Et særligt problem er også de afledte effekter af klimaændringerne. Der etableres kystbeskyttelse og der etableres anlæg til vedvarende energi, som påvirker kystnaturen.

Stort potentiale Jeg har fået megen inspiration ud af de tre dage i Luxembourg – herunder også gode personlige kontakter. Der er et stort potentiale i netværk, samarbejde og vidensdeling på tværs mellem landene. Selv om metoderne, der bruges i de andre lande, ikke altid kan overføres direkte, så sætter mødet med andre metoder og arbejdsgange tanker i gang.

Teknik & Miljø / September 2015

67

natur & miljø

Bedre løsninger i det åbne land

Jammerbugt Kommune udvikler 3-i-1 metode Sammen med landbrugsorganisationer har Jammerbugt Kommune udviklet en ny metode for dialog med landmænd, virksomheder og andre interessenter om planer i det åbne land. De første erfaringer er positive.

Af | Jesper Hansen, teamleder, Miljøafdelingen og Kell Agerbo, teamleder, Planafdelingen, Jammerbugt Kommune

En win-win-win situation - det er hensigten med en metode, som Jammerbugt Kommune, SEGES (det tidligere Videncentret for Landbrug) og landboforeningen LandboNord har udviklet i det fælles projekt ’Fra plan til handling i det åbne land’.

Bag projektet ligger en erkendelse af, at de lovbestemte høringer og traditionelle borgermøder ikke giver de forskellige interessenter i det åbne land tilstrækkelig viden om hinandens langsigtede planer, og at dialog i en tidlig fase i planlægningen giver mulighed for bedre samspil, end hvis dialogen først går i gang, når planerne er blevet mere detaljerede.

Metoden har tre mål: • Opkvalificering af den kommunale planlægning for det åbne land.

• Et bedre beslutningsgrundlag for landbrug og virksomheder, når de står over for store investeringer.

• Synergi mellem forskellige interesser, for eksempel mellem landbruget, naturen og turisterhvervet.

Manual for nye typer møder Helt konkret er vi i Jammerbugt Kommune ved at sætte de sidste kommaer i en manual for tre nye typer møder, som metoden bygger på: Landmands-, erhvervs- og interessentmøder.

Landmands- og erhvervsmøder vil vi holde med henholdsvis landmænd

68

Teknik & Miljø / September 2015

Tidligere dialog i planlægningen skal komme både landbrug og natur til gode.

Billedet viser et område, hvor dyrkede arealer støder op til Natura 2000 området Saltum Bjerge i Jammerbugt Kommune.

Foto: Claus Haagensen.

med større bedrifter og virksomheder af en størrelse, hvor de har en vis betydning for deres lokalområde.

Disse møder skal holdes lige så snart, der er anledning til det. Det kan for eksempel være, når en landmand overvejer en udvidelse af sin animalske produktion. Landmandsmødet skal holdes, før han har lagt sig fast på, hvor og hvor stor udvidelsen skal være.

Landmandsmødet Mødedeltagerne vil typisk være to medarbejdere ved kommunens Vækstog Udviklingsforvaltning, landmanden selv og eventuelt voksne familiemedlemmer samt en konsulent fra landbrugets rådgivningstjeneste.

Forud for mødet vil kommunens medarbejdere have lavet en grov-screening af interesser i nærområdet (natur, turisme, byudvikling etc.), og landmandens konsulent vil lave en kortlægning af bedriften, den nuværende produktion, udfordringer og muligheder.

På mødet fremlægger landmanden sine visioner for bedriftens udvikling, og kommunens folk fortæller om hvilke tanker, der rører sig i forvaltningen og blandt lokalpolitikerne om lokalområdets udvikling på langt sigt.

Erhvervsmøder holdes med andre erhvervsdrivende i det åbne land efter samme opskrift som landmandsmøderne.

Interessentmøder Til interessentmøderne inviteres beboere i et lokalområde, lokale borger-, miljø-, natur- og turistforeninger og andre med interesser i området. Her bliver lokalområdets fremtid og de forskellige parters ønsker til udviklingen drøftet.

Afhængig af det konkrete formål kan mødet enten handle om udviklingen på en enkelt landbrugsbedrift eller en anden virksomhed, hvor der har

været holdt landmands- eller erhvervsmøde, eller det kan være udviklingen i lokalområdet som helhed, der er på dagsordenen.

Interessentmødet skal give input til den fremtidige planlægning og søge at forene eventuelle modsætninger mellem forskellige interesser, så de ikke udvikler sig til konflikter siden hen.

Dialogen kan også føre til, at der opstår helt nye ideer, der kan kombinere forskellige interesser.

Et eksempel kan være, at man i dialogen finder på at anlægge en sti med rekreativ værdi for lokalbefolkning og turister i en bufferzone mellem dyrkede arealer og et Natura 2000 område.

Den slags ideer opstår, når man mødes og snakker sammen. Ikke når man indsender et skriftligt svar på en nabohøring.

Afprøvet hos fem landmænd I løbet af det halvandet år, projektet har varet, har vi afprøvet metoden med fem landmænd. Aktuelt er vi i gang med samme øvelse med en række virksomheder fra andre erhverv i det åbne land, hvilket også omfatter kommunens landsbyer.

Reaktionerne fra de deltagende landmænd og andre interessenter har været meget positive. Deltagerne har været glade for den åbne dialog, der har været på møderne, og kendskab og tillid parterne imellem har fået et godt skub opad.

For den kommunale forvaltning rummer metoden to store fordele:

For det første får vi nyttig viden om de private aktører. Viden, som vi med mere traditionelle arbejdsmetoder enten slet ikke ville få eller først ville få langt senere.

Og for det andet bliver det med tidlig dialog lettere at tilpasse planer og forskellige interesser til hinanden og undersøge mulighederne for løsninger, der tilgodeser flere ting på én gang. Et eksempel kan være den nævnte ide til en sti, der giver offentligheden adgang til et unikt Natura 2000 område og samtidig fungerer som beskyttende buffer mellem naturen og de omliggende marker.

Projekt ’Fra plan til handling i det åbne land’ er støttet af EUs landdistriktsprogram, Promilleafgiftsfonden og Region Nordjylland.

”Reaktionerne fra de deltagende landmænd og andre interessenter har været meget positive.”

Teknik & Miljø / September 2015

69

Nyt om navne Lone Rossen ny fagchef i Ringkøbing-Skjern Ringkøbing-Skjern Kommune har ansat Lone Rossen som chef for Land, By og Kultur.

Lone Rossen er 57 år og hun har senest været forvaltningsdirektør i Miljø- og Kulturforvaltningen i Kerteminde Kommune. En åremålsstilling, som udløb ved årsskiftet og som nu er nedlagt.

Lone Rossen overtager fagchefstillingen efter Jakob Bisgaard, der er ansat som vækst- og udviklingsdirektør i Jammerbugt Kommune.

Lone Rossen var direktør for Miljøog Kulturforvaltningen i Kerteminde Kommune fra 2009 til 2015. Hun har tidligere været Patentchef i Patent- og Varemærkestyrelsen fra 2004 til 2008.

Forskningsdirektør og tidligere afdelingsleder og seniorforsker ved Bioteknologisk Institut i perioden 1990 til 2004 Lone Rossen er uddannet cand agro fra KVL og ph.d. i molekylærbiologi fra John Innes Institute, Norwich.

Ingen ny teknisk chef til Nyborg Nyborg Kommune havde slået stillingen som teknisk chef op - men nu er stillingen væk. Jobbet var ellers slået op i juni. 16 havde søgt, og tre blev kaldt til samtale.

I første omgang fandt man ikke den rette til chefjobbet, og i løbet af sommeren skiftede kommunens øverste ledelse hest i vadestedet. I stedet for at genopslå stillingen, valgte man at nedlægge jobbet og lave om på strukturen i det øverste lag på rådhuset. Leder af Teknisk Afdeling bliver nu vicekommunaldirektør Søren Møllegård, der i forvejen har haft det overordnede ansvar for området, og siden maj har haft den direkte ledelse.

Borgmester Kenneth Muhs understreger, at beslutningen om ikke at genbesætte chefstillingen også er et spørgsmål om at spare penge.

Nordfyn henter Vej og Parkleder fra Kolding Inge Andersen er ny kvinde på posten som Vej og Parkleder i Nordfyns Kommune.

41-årige Inge Andersen kommer fra en tilsvarende stilling i Kolding Kommune. Hun er uddannet naturvejleder suppleret med en lederuddannelse og har desuden en baggrund som skovarbejder og jordbrugsteknolog.

Inge Andersen afløser Jens Otto Larsen, der har været leder af Vej og Park igennem 23 år og går på pension ved udgangen af oktober måned.

Slagelse

Borger- og udviklingsdirektør bliver permanent ordning Ny direktør bliver Lone Irene Wenzell, som har været konstitueret i stillingen de seneste halvandet år.

Stillingen som borger- og udviklingsdirektør blev oprettet som et toårigt forsøg efter kommunalvalget i 2013. Hensigten var at skabe større inddragelse af borgerne – især i landdistrikter – og at justere den kommunale kultur, så kommunen i højere grad ses som medspiller af borgere og virksomheder. Efter en evaluering af de første halvandet år har Økonomiudvalget besluttet at gøre stillingen permanent.

Lone Irene Wenzell har været i Slagelse Kommune siden 2008, hvor hun har været centerchef for blandt andet personale og udvikling. Før da havde hun flere lederstillinger i regioner og amter inden for udviklingsområdet.

70

Teknik & Miljø / September 2015

Navnenyt

Ny miljøchef i Faxe 44-årige Thorkild Lauridsen er tiltrådt som chef for Center for Plan og Miljø i Faxe Kommune.

Foto: Birger Vogelius

Rikke Fink ny teknisk chef på Langeland Rikke Fink er den 1. juli tiltrådt som teknisk chef i Langeland kommune. Hun afløser John Kjær Andersen, der er gået på pension.

Rikke Fink har været ansat i Langeland kommune siden 2009 som natur- og miljømedarbejder. Hun kom til kommunen fra et job som forskningslektor ved KVL, hvor hun også har gennemført sit Ph.d. studium, sideløbende med at hun var forskningsassistent ved Danmarks Jordbrugsforskning i Foulum.

Rikke Fink er 45 år, uddannet Cand. Agro fra KVL og med en Ph.d. i Animal Nutrition fra samme sted. Hun bor på Langeland.

Natur- og miljødirektør med funktion som vicekommunaldirektør på Mors 39-årige Rikke Würtz er cand. merc. og kom til Morsø Kommune i 2009 efter flere år som leder indenfor det private erhvervsliv. Hun har i næsten seks år været trivsel, social og sundhedschef.

Hovedformålet med den nye stilling er at skabe mere tværgående løsninger på kommunens serviceområder, og den træder i stedet for de eksisterende funktioner som velfærdsdirektør samt natur- og miljødirektør.

Thorkild Lauridsen kommer senest fra en stilling som direktør for Arktisk Samarbejde i Aalborg Kommune og tilbragte før det fem år i Nuuk som direktør før Anlæg og Miljø.

Thorkild Lauridsen er uddannet cand. scient.adm. fra Aalborg Universitet.

Vejle ansætter ny stadsarkitekt Lisbet Wolters er ansat som ny stadsarkitekt i Vejle Kommune.

Hun afløser Henrik Stjernholm, der i 2014 blev den første arkitekt i Vejle, der fik titel af stadsarkitekt.

Som stadsarkitekt får Lisbet Wolters det overordnede arkitektfaglige ansvar for at sikre arkitektonisk kvalitet i større bygge- og udviklingsprojekter. Samtidig skal hun tiltrække nye investorer til byggeprojekter i kommunen. Hun skal samtidig stå i spidsen for området ’Byer & Land’, som er et af de fire hovedområder i Teknik & Miljø forvaltningen. Området dækker ’Udvikling, Klima & Lokalsamfund’, ’Anlæg & Infrastruktur’, ’Kommunale Ejendomme’ og ’Økolariet’. Her får hun ansvaret for at udvikle kommunens byer og ikke mindst landområderne for at understøtte visionen om bæredygtig vækst, hverdagsinnovation og samskabelse.

Lisbet Wolters er uddannet arkitekt MAA fra Arkitektskolen i Aarhus med afgang i 1997.

Hun er 47 år, bosiddende i Jelling.

Teknik & Miljø / September 2015

71

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning ADMINISTRATIV DATABEHANDLING

Elbek & Vejrup A/S

Effektive forretningsløsninger til styring af økonomi, sager, ressourcer og afregning af forbrug via vores online løsning til datafangst. Løsningerne er målrettet offentlige instanser som entreprenører, forsyning, beredskaber m.m. Vores løsninger er på SKIrammeaftaler og er baseret på Microsoft Dynamics NAV, SharePoint og CRM. Læs mere på elbek-vejrup/kommuner.

Rønne & Lundgren Advokatpartnerselskab

Tuborg Havnevej 19 • 2900 Hellerup T 3525 2535 • F 3525 2536 • E info@rl.dk www.ronnelundgren.com Kontakt: Advokat Vibeke Westergaard vbw@rl.dk • T 3525 2922

AFFALD & SKADELIGE STOFFER

T. 3672 3011 • E-mail: info@geokon.dk Udvikling og implementering af GeoEnviron – effektivt og tidsbesparende system til sagsbehandling. Fagmoduler, webmoduler, integration med Miljøportalen, ESDH, GIS, økonomisystemer mm. www.geokon.dk

Permeable og konventionelle produkter i høj kvalitet.

Lundemarken 33, 4000 Roskilde Tlf.: +45 40 40 15 44 Mail: info@midtgaard-as.dk www.midtgaard-as.dk

Kontakt en af vores specialister i Byggeri og Anlæg Martin Nerum Olsen T. 72 20 13 97 mano@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

Broconsult

www.broconsult.dk

MainManager Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE

Herthadalvej 4A • DK 4840 Nørre Alslev T. 5440 0212 • post@sws.dk • www.sws.dk Behandling og forbrænding af farligt affald Miljørigtig og ansvarlig affaldshåndtering Emballage, rådgivning, totalløsning

FORSYNINGSTEKNIK Orbicon A/S

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE

Advokatfirmaet Bech-Bruun

Amaliegade 10 • 1256 København K T. 3314 3536 www.mazanti.dk Kontakt: Advokat Birgitte Refn Wenzel brw@mazanti.dk Direkte t. 3319 3755

En flot softwareløsning til ledelse inden for facility management i kommuner og regioner.

Kontakt: Gert@mainmanager.com www.mainmanager.com

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

SWS - Special Waste System A/S

Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere

Kontakt en af vores specialister i Byggeri og Anlæg Kathrine Birkemark Olesen T. 72 20 22 16 kabo@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

AFFALDSBEHANDLING

Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

T. 7227 0000 W. www.bechbruun.com/offentligvirksomhed Juridisk rådgivning til kommuner og offentlige virksomheder om miljø, plan, ekspropriation, forsyning, udbud og offentlig-private samarbejder.

Kontakt: advokat Anne Sophie K. Vilsbøll, ask@bechbruun.com

Teknologisk Institut

FACILITY MANAGEMENT

Orbicon A/S

ADVOKATBISTAND

ENERGIRENOVERING

Midtgaard A/S

BROER OG TUNNELLER

Teknologisk Institut Geokon A/S

BETONVARER

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

FORURENET JORD Nordgroup a/s

NORD (tidligere Kommunekemi) er specialister i at håndtere og afgifte farligt affald med respekt for miljø og sikkerhed.

Lindholmvej 3. DK-5800 Nyborg T. 63 31 71 00. www.nordgroup.eu kundeservice@nordgroup.eu

Orbicon A/S Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENINGSUNDERSØGELSER

AFLØBSREGULERING MOSBAEK A/S

Værkstedsvej 20 • 4600 Køge.

T. 5663 8580 • F. 5663 8680.

E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer.

Geo LIFA A/S Landinspektører Find os på www.lifa.dk

København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

ENERGIBESPARELSER ARBEJDSMILJØ Horten Advokatpartnerselskab

Philip Heymans Allé 7 • Box 191 2900 Hellerup T. 3334 4000 • F. 3334 4001 E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Kontakt: Advokat Klavs V. Gravesen kvg@horten.dk • T. 3334 4239.

72

Orbicon A/S

Rådgivning indenfor fysisk- og psykisk arbejdsmiljø.

Teknik & Miljø / September 2015

Grontmij A/S Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning

NIRAS

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

INDEKLIMAUNDERSØGELSER

HAVNEBYGNING OG – VEDLIGEHOLDELSE

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Teknologisk Institut

®

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Orbicon A/S

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS

Intergraph Danmark A/S

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

GIS & Ledningsregistrering Mileparken 34 • 2730 Herlev +45 3619 2000 • www.intergraph.dk

Kontakt en af vores specialister i Byggeri og Anlæg Thomas Witterseh T. 72 20 23 11 twi@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

KLIMA Hoffmann A/S

Andreasen & Hvidberg K/S Kaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø.

T. 9814 3200 • F. 9814 2241. www.aogh.dk

Landinspektørfirmaet LE34 A/S

Førende indenfor GIS til offentlige institutioner.

Værktøjer til digitalisering af opgaver med mobile løsninger til borgere og medarbejdere.

Drift og vedligeholdelse klares nemt og effektivt. www.le34.dk T: 7733 2222 M: le34@le34.dk

Fabriksparken 66 • 2600 Glostrup T. 4329 9000 E-mail: hoffmann@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma.

Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri og Anlæg Dorthe Mathiesen T. 72 20 22 05 dma@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

Nellemann Survey A/S Geo

København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

Orbicon A/S

Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus T. 8738 6166.

Roskilde T. 4630 0310.

Strandvejen 18 • 9000 Aalborg.

T. 9813 4655 • F. 9811 5626.

E-mail: info@nellemannsurvey.com www.nellemannsurvey.com Opmåling og kortlægning af havne­ bassiner, sejlløb og klappladser.

Volumenberegninger m.v.

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk Jylland, kontakt: bes@cowi.dk

jens johan andersen a/s

Strevelinsvej 6 • 7000 Fredericia T. 76 20 70 30 • F. 75 94 44 05 E-mail: jja@jensjohanandersen.dk www.jensjohanandersen.dk

LIFA A/S Landinspektører Find os på www.lifa.dk

GRØNNE OMRÅDER – VEDLIGEHOLDELSER Dækbark fra Kold

Stærkindevej 37, Vindinge • 4000 Roskilde.

T. 4635 0531 • F. 4635 2199.

E-mail: salg@kold-bark.dk • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt.

Vognmand Kold A/S. Konsulent Jens Olesen. T. 4014 9840.

Landinspektørfirmaet LE34

Landsdækkende rådgivning om opmåling, klimasikring, areal- og rettighedsforvaltning samt udstykning og planlægning. www.le34.dk T: 7733 2264 M: le34@le34.dk

Rohde Nielsen A/S

Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Skandinaviens største specialist indenfor oprensnings- og uddybningsarbejder.

IDRÆTSANLÆG Orbicon A/S

Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs.

Find os under ”Rådgivning” eller www.orbicon.dk

KLOAKERING, TRYKSAT

Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATION OG DESIGN Tankegang as

Hos os kan du købe Vanebrydende visuel kommunikation om teknik og forsyning.

Se: www.tankegang.dk

KORTFREMSTILLING

LIFA A/S

Find os på www.lifa.dk

Teknik & Miljø / September 2015

73

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning LUGTMÅLINGER

PLANLÆGNING

BDO

FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Lugtmålinger og -vurderinger til private og offentlige samt int. standardisering­s­ arbejde. Rådgivning om anvendelse af rensningsteknologier til lugtreduktion.

Landinspektørfirmaet LE34 A/S

Landsdækkende rådgivning om opmåling, ekspropriation rettighedsforvaltning, udstykning vejforvaltning og planlægning. Stor erfaring med lokalplaner. www.le34.dk T: 7733 2222 M: le34@le34.dk

MILJØMÅLING

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

LIFA A/S Landinspektører Find os på www.lifa.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

PLASTRØRSSYSTEMER

Uponor Infra A/S FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Målinger og beregninger udføres inden for emissioner, udeluft og arbejdsmiljø.

QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK. Projektering og design af reduktionsanlæg.

REVISION

Tlf. 46 40 53 11 • www.uponor.dk/infra Regn- og spildevandsrør op til 3500 mm • Rørsystemer til vandforsyning • Bassiner og infiltration til regnvand • Designede plastløsninger, Weholite brønde, bygværker og tanke.

revision, regnskab og økonomisk rådgivning Papirfabrikken 34 • 8600 Silkeborg T. +45 8922 3000 E-mail: silkeborg@bdo.dk www.bdo.dk

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF

Leif M. Jensen A/S

Sydvestvej 70 • 2600 Glostr up.

T. 4396 1566 • F. 4343 1766.

E-mail: post@lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning, strømpeforing.

RØR- OG BRØNDRENOVERING

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

ALECTIA

ALECTIA rådgiver om bygninger og processer, arbejdsmiljø og mennesker samt vand, energi og miljø. Vi rådgiver i alle projektfaser – fra afklaring, analyse, design og projektering til udbud, byggeledelse og tilsyn. Gennem tværfagligt samarbejde skaber vi helhedsorienterede og bæredygtige løsninger. Mød os på alectia.com T. +45 8819 1000

Dynatest Denmark A/S

Naverland 32 • 2600 Glostrup T. 7025 3355 • F. 7025 3356 E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af. Bæreevne, jævnhed, spor­køring, lagtykkelser samt skadesregistre­ring.

Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

EnviDan Water A/S Rådgivende ingeniører T: 86 80 63 44 www.envidanwater.dk

Geo

København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

PUMPER NATUR- OG VANDMILJØ

RÅDGIVNING

Leif M. Jensen A/S

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk LPS-systemet for tryksat kloakering.

Sydvestvej 70 • 2600 Glostrup.

T. 4396 1566 • F. 4343 1766.

E-mail: post@lmj.dk Komplette opgravningsfri løsninger med filt, glasfiber og polyethylen i den velkendte Insituform-kvalitet

Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring.

Tilsluttet ”Kontrolordning for lednings­ renovering”.

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

LIFA A/S

Find os på www.lifa.dk

NIRAS

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

74

Teknik & Miljø / September 2015

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning SPILDEVANDSAFLEDNING Norconsult Danmark A/S Aarhus T.4488 2000 Herlev T.4488 2000 Kalundborg T.4488 2000 www.norconsult.dk

STØJBEKÆMPELSE NCC Roads A/S

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

RIA WATECH AS

Proagria Group • Aggershusvej 7 5450 Otterup • Tel. 64 82 40 00 ria-watech@proagria.dk proagria@proagria.dk www.ria-watech.dk • www.proagria.dk Afspærringsspjæld og ventiler, kontraklapper/kontraventiler, overfaldspjæld, spuleklapper.

SPILDEVANDSRENSNING Rambøll A/S

Rambøll er en førende international ingeniør- og rådgivervirksomhed indenfor: byggeri, design, trafik , infrastruktur, miljø, vand, energi, klima og industri.

Læs mere på www.ramboll.dk

SLAMBEHANDLING

HedeDanmark A/S

Jens Juuls Vej 16 • 8260 Viby J. Ringstedvej 20 • 4000 Roskilde.

T: 87281000 orgaffald@hededanmark.dk www.ressourcegenanvendelse.dk Intelligente løsninger for håndtering og genanvendelse af organiske restprodukter.

Biogødning (spildevandsslam). Tømning af slambede og geotubes. Håndtering af bioaske. Digestat fra biogasanlæg m.v.

ISO9001 og ISO14001 certificeret.

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

PileByg a/s

Orbicon A/S

Leverer integrerede og bæredygtige løsninger indenfor miljø, forsyning og byggeri.

Ballerup T. 4485 8687 Esbjerg T. 3697 3636 Odense T. 6615 4640 Roskilde T. 4630 0310 Viborg T. 8728 1100 Aalborg T. 9930 1200 Aarhus T. 8738 6166 www.orbicon.dk

Fuglesangsallé 16 • 6600 Vejen T: 79 96 23 23 • F: 79 96 23 24 www.ncc.dk/roads • e-mail: roads@ncc.dk Totalproducent inden for alle vejbelægninger og specialist i udlægning af asfalt på alt fra motorveje til cykelstier samt specialprodukter til broer, fabrikshaller og lagre.

Grontmij A/S

Støjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret.

Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 9896 2071.

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE Pankas A/S

TANK•TEST A/S

Rundforbivej 34 • 2950 Vedbæk info@pankas.dk • www.pankas.dk T. 4565 0300 • F. 4565 0330 Alle typer asfaltbelægninger, emulisioner og modificerede bindemidler.

Borupvang 5 E • 2750 Ballerup T. 3582 1919 • F. 3582 1977. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

VEJE & BELÆGNINGER VANDFORSYNING

EnviDan A/S

Silkeborg: T. 8680 6344 Kastrup: T. 3250 7944 Aalborg: T. 9811 6344 Århus: T. 8680 6344 www.envidan.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri og Anlæg Thomas Pilegaard Madsen T. 72 20 21 64 tpm@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

Orbicon A/S

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Norconsult Danmark A/S

Find os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF

VEJUDSTYR

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Colas Danmark A/S PURUS as Miljøservice A/S

Ådalen 13A • 6600 Vejen.

T. 7538 3999 • F. 7538 4010.

E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afhentning og slutdisponering af slam og organiske affaldsprodukter.

Rådgivning og entreprise.

Tømning af slammineraliseringsanlæg og geotuber.

Farumgydevej 71 • 3520 Farum T. 4616 1919 • F. 4616 1910 E-mail: info@purus.dk • www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og ­fedtudskillere.

SPRINGVAND OG BASSINER ®

Fokdal Springvand

Fokdal Springvand A/S

T. 5944 0565 Østerled 28 • 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum.

Vandbehandling, dyser, pumper m.v.

Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

Fabriksparken 40 • 2600 Glostrup T. +45 4598 9898 • F. +45 4583 0612 colas@colas.dk • ww.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, modificeret bitumen, produkter til vejved­ ligeholdelse, fræsning, vedligeholdelse af rabatter og overfladebehandling.

Lemminkäinen A/S

Nørreskov Bakke 1 • 8600 Silkeborg T: 87221500 • F: 87221501 info@lemminkainen.dk • www.lemminkainen.dk Produktion og udlægning af alle former for asfaltbelægninger, Belægninger til bro og p-dæk, industrigulve, vejmarkering, fræsning af asfalt og beton.

Teknik & Miljø / September 2015

75

Sorteret Magasinpost SMP ID: 42393

NIRAS er en international rådgivningsvirksomhed med aktiviteter inden for blandt andet byggeri og infrastruktur, forsyning, miljø og natur, klima og energi samt planlægning og udviklingsbistand.

HELE VANDET RUNDT I NIRAS rådgiver vi på tværs NIRAS A/S

www.niras.dk