Teknik & Miljø - august 2015

#08 august 2015

TEKNIK & MILJØ STA D S - O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

Tema:

Park- og naturforvalternes formand:

Park & landska

Vi skal sikre

b

naturen i byerne

Vild Markant bevægelse i kommuner

Klimatilpasning kræver

Kompakte grønne byer

& mangfoldig

natur

Forbrug skaber øget affald men også mere energi Vores energiressourcer er under pres. Vi tror på, at intelligent håndtering af affald optimerer vores ressourcer – i stedet for at spilde dem.

Se mulighederne på grontmij.dk

Følg med. Følg os!

Grontmij A/S – Danmark

Tema: Park & landskab

Park- og naturforvalternes formand:

12 Stil krav om grønne byer Ny regering og nye holdninger til naturområdet. Hvilken betydning får det for park- og naturområdet i kommunerne? Park- og Naturforvalternes formand ønsker bedre sikring af bynatur og rekreative muligheder i byen.

Stigende pres på naturen

23 Nationalpark Vadehavet udvikler adfærdskodeks for gæster Friluftsaktiviteter er populære

som aldrig før, og det sætter naturen under pres. I bestræbelserne på at værne om naturen, har Nationalpark Vadehavet taget initiativ til at udvikle et adfærdskodeks for nationalparkens mange gæster.

Klimatilpasning kræver:

16 Kompakte grønne byer Vores byer skal både tilpasses til klimaforandringer og bidrage til at forebygge dem. En måde at sikre, at fremtidens byer bliver grønne nok, er at myndighederne stiller krav om en vis andel grønt i bebyggelsen

Mere og rigere natur

20 Vild Med Vilje

- for biodiversitet, borgere og budgetter En spirende bevægelse af kommuner er i gang med at omlægge den grønne drift, så græsplæner kan få lov til at gro og bliver til artsrigt græsland.

Active Living i Esbjerg

26 Ny strategi for bevægelse i byen Med en vision om at gøre Esbjerg til en storby, der skal skabe vækst og udvikling i hele kommunen, er der behov for at gøre byen interessant på flere områder. Det bliver nu understøttet af en ”Active Living” strategi, til fremme af den fysiske aktivitet blandt borgerne.

3

Indhold

August 2015

L eder

ingkøbing K – med 18 Rnaturen som afsæt

ctive Living – en ny 26 Astrategi for bevægelse

6

Park og landskab og et nyt grundlag.

Af Thomas Barfoed, medlem af KTCs bestyrelse, direktør, Assens Kommune.

Kort nyt – nyheder fra teknik- og miljøområdet KTCs årsmøde 2015: Den gordiske klimaknude – Lad os finde en løsning.

8 10

PAR K OG LANDS KAB

Stil krav om grønne byer Kompakte grønne byer Ringkøbing K – med naturen som afsæt Vild Med Vilje - For biodiversitet, borgere og budgetter Hjælp til Natura 2000-opgaven Nationalpark Vadehavet udvikler adfærdskodeks for gæster Active Living – en ny strategi for bevægelse i byen Den Grønne Ring binder Esbjerg sammen Østre Kirkegaard i Aalborg – et rekreativt område Parker og grønne områder: Kvalitet skaber ejerskab

12 16 18 20 22 24 26 28 30 32

L EDEL SE 35 Boganmeldelse

energ i & re ssou rc er 36 Nærvarme duer, hvor fjernvarme er for fjern

DEM GNINSAPLITAMILK DROJSDUKSREVO

DIGTAL ISERING

38

Fælles portal vil lette samarbejdet i Frederikshavn

K TC MLOHRVAF TEDÅRMOSGNILKIVDUYB 40 KTC studietur 2015 - Hele verden i Milano

I ENUMMOK DØRELLIH I

TR AF IK OG VEJ E

Trafikekspert: Hold igen med flere parkeringspladser!

44

K L IMA

limasikring 46 Kmed genbrugsjord

46 48

Klimasikring med genbrugsjord Usserød Å skaber fagligt fælleskab

NATUR OG MILJ Ø

Kystsikring i ingenmandsland Affaldsarkitektur - Fra deponi til paradis for klokkefrøer Vandboringer: Falsk troværdighed i beskyttelseszoner

50 52 54

F OR SY NING

56 58

Juridisk tip: Overfør kommunale solceller til vand- og spildevandsselskaber En lille bid af et stort æble

AFFAL D OG RES S OURCER

Hygge og hotdogs flytter affald

60

Navn e 62 Navnenyt

VEJ FOR UM

201 5

|

IN D L ÆG

|

WO R K S HO P

|

U D ST ILLING

Invitation til Vejforum 2015 2. – 3. december 2015 på NYBORG STRAND

Tilmelding åbner 15. september 2015 Hovedtemaet for Vejforum 2015 er ”Vejens kvaliteter - under forandring” I 2015 har vi fokus på ledelse med temaet ”Infrastructure Asset Management – et redskab til at optimere vedligeholdelsen af veje og andre samfundsinvesteringer”

Vælg enkelt- eller deleværelse. Alle enkeltværelser i Nyborg fordeles ved lodtrækning blandt dem, som senest den 30. september 2015 har valgt enkeltværelse. Alle deleværelser er på Nyborg Strand.

Se mere om værelserne på www.vejforum.dk

Se program og læs mere på www.vejforum.dk

Tilmelding på www.vejforum.dk

Vejforum er den største nationale konference for ledere, medarbejdere og forskere i vejsektoren. Den afholdes for 15. gang på Nyborg Strand.

Priser for deltagelse i Vejforum 1 dag 2 dage Studerende

1.600,- kr.

3.200,- kr.

200,- kr.

Prisen dækker deltagelse i Vejforum og frokost.

Desuden kan du bestille overnatning og deltagelse i festmiddagen.

Vælger du at bo på deleværelse er prisen 600,- kr. Et enkeltværelse koster fra 760 – 1.035 kr. afhængig af hotel.

Festmiddag 700,- kr.

Sidste tilmeldingsfrist 15. november 2015

www.teknikogmiljo.dk

Fagbladet Teknik & Miljø Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg Redaktion Redaktør Line Bak Unold T. 2555 2827 lu@ktc.dk Ansvarshavende redaktør Ane Marie Clausen amc@ktc.dk Forsideillustration Øivind Hovland Layout Fiona E. Bruce / fabrik8.dk Tryk KLS Grafisk Hus A/S Annoncer Lars Madsen T. 2555 2826 lm@ktc.dk Udgiver Kommunalteknisk Chefforening, KTC Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 Også medlemsblad for Park- og Naturforvalterne samt Kommunal Vejteknisk Forening Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 / ktc@ktc.dk Abonnementspris Kr. 755,- + moms om året for 11 numre Løssalg Kr. 109,- + moms inklusive forsendelse Oplag Kontrolleret af

Park og landskab – og et nyt grundlag Det kan godt være, at mange turister i Danmark – danske som udenlandske – vil huske sommeren 2015 med lidt blandede følelser. I hvert fald i rent vejrmæssigt. Turismeerhvervet, som sådan, vil imidlertid huske sommeren som særdeles god. Sommerhusudlejerne, overnatningssteder og attraktioner, især de indendørs, melder gennemgående om mange gæster, og statistikken viser en vækstrate for overnatninger på 7 procent fra januar til maj 2015 i forhold til 2014.

Det er godt for en branche, som har haft svært ved at følge de vækstrater, som ses i nabolandene.

Der er sikkert mange årsager til, at turisme i Danmark er attraktivt. Det er ikke priserne, og nok heller ikke danskernes lidt reserverede venlighed, men derimod Danmarks smukke landskaber, et godt og rent miljø, en overskuelig struktur og en natur, hvor der er nem og god adgang – og så de fine byer og velbevarede købstæder.

På mange måder er der god grund til at være glade for den tradition, vi har haft for, i konsensus, at værne om miljøet, den klare funktionsmæssige og visuelle afgrænsning mellem by og land, og vores gennemgående uspolerede kyst- og strandlinje. Det vi her glæder os over, hviler i stor udstrækning på de beskyttelsesdogmer, der har kendetegnet den danske planlægnings- og beskyttelsesmodel.

I regeringsgrundlaget ”Sammen for fremtiden” lægges op til en liberalisering af planloven, så kommunerne får mere frihed, under fortsat hensyntagen til natur og miljø. Det er værd at hilse velkommen, for man skal ikke have arbejdet mange år indenfor det kommunaltekniske område, før man har stødt på paradoksale barrierer, hvor sund fornuft næppe har været det styrende.

Kunsten bliver at bryde snærende bånd, uden at sønderrive værdifulde traditioner. De bliver spændende at følge den videre proces – og KTC er klar, når vores samarbejdspartnere KL, styrelserne og beslutningstagere får brug for sparring.

Gennemsnitligt kontrolleret oplag per udgivelse: 2.479. I perioden 1. juli 2913 - 30. juni 2014 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

ISSN 1902-2654

Thomas Barfoed Medlem af KTCs bestyrelse, direktør, Assens Kommune

EN GOD BY ER FULD AF LIV

(OG HAR EN VISIONÆR RÅDGIVER MED LOKAL INDSIGT) Se mere om Liveable Cities på www.ramboll.dk/liveablecities

VI ER 12.500 INGENIØRER, DESIGNERE OG RÅDGIVERE OG SKABER BÆREDYGTIGE HELHEDSLØSNINGER INDEN FOR BYGGERI, TRANSPORT, MILJØ, VAND, ENERGI, OLIE & GAS OG MANAGEMENT CONSULTING.

Kort nyt Nyheder fra teknik- og miljøområdet - fra hele Danmark

Ny undersøgelse skal sætte fokus på kommunevejes tilstand KTC, KL og Vejdirektoratet har i samarbejde sat gang i en undersøgelse af kommunevejenes tilstand. Analysen udføres i regi af SAMKOM - kommunernes og Vejdirektoratets samarbejde om det samlede vejnet.

Formålet med analysen er at bl.a. at synliggøre det gennemsnitlige investeringsbehov i de enkelte kommuner og på landsplan. Analysen fokuserer på tilstanden og investeringsbehovet i forhold til kørebaner, afvandingselementer, cykelstier, fortove, broer/bygværker, gadebelysning og signalanlæg.

Forudsætningen for undersøgelsen er data fra kommunerne og derfor er alle kommuner opfordret til at indsende de relevante data. Data indsamles indtil 1. oktober 2015 med henblik på en offentliggørelse af resultatet i forbindelse med Vejforum 2015.

Læs mere om analysen og om hvordan I deltager med jeres kommunes data på www.samkom.dk

Hurtigt og billigt internet gennem kloakken Fra sommeren 2016 kan udbydere af kommunikationsnet, som bredbånd med blandt andet fiberkabler, anmode om placering af deres ledninger i kloakrør.

Direktør i Danva, Carl-Emil Larsen, mener, at den nye lov åbner for helt nye muligheder: - Denne løsning kan vise sig at være en gevinst. Den kan spare danskerne for penge og besværligheder og samtidig nemt give hurtigere internet. Der er masser af plads i store kloakrør. Her kan man skyde et fiberkabel ind, så man slipper for at grave. Og det vil ikke genere rensning og anden vedligehold af rørene, siger Carl-Emil Larsen.

Der er allerede erfaringer i forskelligt omfang flere steder i Europa, hvor bredbånd typisk ligger i meget store spildevandsledninger i for eksempel Wien, Barcelona, Budapest og Hamborg.

Efterslæb på grønne områder skal indhentes Byrådet i Greve har besluttet, at forsømte grønne områder nu skal løftes over de næste fire år. Vedligeholdelsen af de grønne områder i Greve Kommune har hidtil ikke været god nok. Der har været et efterslæb på vedligeholdelsen. Det blev for alvor klart, da opgaven blev udliciteret til to private selskaber.

Det samlede efterslæb er på 11,4 mio. kroner og fordeler sig med 4 mio. kroner på veje, stier, parker og moser, samt 7,4 mio. kroner på de grønne områder knyttet til idrætscentre, skoler, plejecentre og institutioner med mere. Det har byrådet nu besluttet at gøre noget ved. Byrådet har nemlig vedtaget, at der skal bruges 1,85 mio. kroner årligt inden for det eksisterende budget til at indhente efterslæbet, og at der i budgetlægningen for de næste fire år yderligere skal afsættes 1 mio. kroner til opgaven. greve.dk

8

Teknik & Miljø / August 2015

danva.dk

Fagområder skifter ministerium Naturstyrelsen skal ikke længere administrere planloven og den økonomiske del af vand- og spildevandssektoren. Det bliver en af konsekvenserne af den ny regering, der får Eva Kjer Hansen som ny miljø- og fødevareminister, og de to ministerier bliver slået sammen til et nyt Miljø- og Fødevareministerium.

Det er ved kongelig resolution af 28. juni 2015 besluttet, at ressortansvaret for den økonomiske del af vand- og spildevandssektoren overføres til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, hvor bl.a. også affaldsområdet fremover vil være placeret. Planloven placeres i Erhvervs- og Vækstministeriet med Troels Lund Poulsen som minister. Læs hele resolutionen på www.stm.dk

VI HAR LIGE PLANTET EN REGNSKOV I KØBENHAVN

En ”regnskov” og en solskrænt er en del af oplevelsen på den ny Tåsinge Plads på Østerbro i København. Sammen med kommunen har vi inddraget brugerne og indarbejdet deres meninger og ønsker.

Klimatilpasning er nemlig noget, vi skal være sammen om. Det giver de bedste løsninger, som ikke kun er med til at håndtere regnvandet, men også tilfører ny værdi til omgivelserne.

Udover at plante regnskov i København har vi lige nu travlt med bl.a. at udvikle et fortov der fjerner regnvand, anlægge en sikker skolevej der håndterer regnvandet i fine bede og lave en klimatilpasset park i Viborg. Se mere på orbicon.dk

KTC ÅRSMØDE 2015

DEN GORDISKE KLIMAKNUDE - LAD OS FINDE LØSNINGER PÅ

FREMTIDENS KLIMATILPASNING - AF BYEN, LANDET & KYSTEN

KTC ÅRSMØDE 2015 Tilmelding åbner snart!

Læs mere på www.ktc.dk

HOTEL COMWELL KØGE STRAND 22. & 23. OKTOBER

Klimaet i Danmark vil ændre sig, det er der ingen i tvivl om længere. Alt tyder på, at vi i fremtiden får endnu varmere, vådere og vildere vejr.

Dialogbaserede løsninger Klimatilpasning er en nødvendig del af den langsigtede planlægning i Danmark.

Det er en spændende opgave, som da ingeniørerne sidst i det 19. århundrede byggede Danmarks første kloakker, veje og jernbaner: hvem vidste den gang, hvad den nye infrastruktur skulle kunne klare?

Kommuner og vandselskaber er i fuld gang med at klimasikre Danmark.

Også borgere og virksomheder ruster sig til fremtiden. Men de ruster også op!

De stiller krav til samfundet om at finde løsninger: Hvem skal finansiere klimatilpasningen?

Hvor går grænsen mellem offentlige og private interesser?

HVEM der leverer ydelsen er ikke afgørende for borgere og virksomheder, men AT den bliver leveret hurtigere og bedre, end i dag!

Systemer må ikke spænde ben for de rigtige løsninger. Vi bliver udfordret til at tænke ”ud af boksen”. Samspillet mellem det offentlige og det private, mellem borgere og virksomheder, bliver kernen i at nå målet hurtigere, end vi kan med de kendte modeller. Vi må derfor sammen definere: Er vandet en udfordring eller en ressource?

Hvor er barriererne for samarbejdet - og hvordan overvindes de?

Hvad kan vi lære af udlandet – og kan det oversættes til danske forhold?

Hvordan skaber vi de unikke løsninger, der vækker begejstring, stolthed – og kan sælges i udlandet?

Den gordiske klimaknude Der opstår et særligt rum for udvikling, når samskabelse lykkes – når alle parter har vist vilje til at samarbejde omkring myndighed, udvikling, realisering og drift.

Vil du være med til at påvirke, hvordan den gordiske klimaknude skal hugges over?

Så tag dine kolleger og samarbejdspartnere med til KTCs årsmøde.

Lad os sammen finde nye veje, så klimatilpasningsopgaven bliver vores fælles succes og stolthed. Årsmødet vil være præget af dialog, netværk og konkrete udfordringer, du kan arbejde videre med i hverdagen.

Se hele programmet på www.ktc.dk

Tema: Park & landskab

12

Teknik & Miljø / August 2015

Tema: Park & landskab

Park- og naturforvalternes formand:

Stil krav om grønne byer Ny regering og nye holdninger til naturområdet.

Hvilken betydning får det for park- og naturområdet i kommunerne? Park- og Naturforvalternes formand ønsker bedre sikring af bynatur og rekreative muligheder i byen.

Af | Michael Nørgaard, fagskribent, cand.techn.soc.

Når der males med den brede pensel, som det er gjort i regeringsgrundlaget fra juni 2015, så er der ikke meget konkret at gribe fat i. Og så dog alligevel. I forhold til naturen og de grønne områder, så nævnes, at man ønsker at standse tilbagegang af biodiversitet, foretage et serviceeftersyn af Naturplan Danmark og lempe den nuværende §3-beskyttelse af eng- og græsarealer.

Ambitionen er også at ”liberalisere planloven, så kommunerne får mere frihed. Det gælder blandt andet i det åbne land og kystnære områder. En liberalisering skal styrke udviklingen uden for de største byer og fortsat tage hensyn til natur og miljø”.

På mange måder lever grundlaget op til det forventede, uanset hvilken holdning man har til disse emner. I forhold til planloven, det åbne land og kysterne, så havde den forrige regering

lagt sporet og inviteret kommunerne til at byde ind med forsøgsprojekter ved kysterne, der har til formål at fremme turisme og beskæftigelse. Et initiativ, der for alvor har fået debatten om strandbeskyttelseslinje og værdien af uberørte kyster til at blusse op. Kommunernes forslag til forsøgsprojekter kan ses på Naturstyrelsens hjemmeside. Lempelsen af §-3-reglerne synes, at være mere ”nyskabende” og er også et klart udspil i forhold til konflikten mellem landbrugsinteresser og naturfolket.

Tættere og grønnere byer Men hvordan ser det ud med naturen i byen og i de bynære områder, i en tid hvor de større byer er magneter for tilflyttere? Stadsgartner Kirsten Lund Andersen, formand for Park- og Naturforvalterne, peger på, at kommunerne skal være klar med både visioner og krav til

Teknik & Miljø / August 2015

13

Tema: Park & landskab

de grønne faciliteter i byerne.

-Når vi ser på debatten om naturen og det åbne land og de forskellige interesse-konflikter, så er der i høj grad også behov for, at vi har fokus på de grønne oaser i byerne. Efterspørgslen på boliger i de store byer er enorm og det sætter de grønne områder under pres. Kalvebod Brygge i København er et eksempel på, hvor galt det kan gå, når massive byggerier etableres ukritisk og uden, at funktion og rekreative muligheder i omkringliggende arealer medtænkes, siger Kirsten Lund Andersen.

-Det handler grundlæggende om, at vi både skal gøre byerne tættere og grønnere, og sikre at de kan løfte mange funktioner. Rekreative og sociale formål skal forenes med klimatilpasning og smart transport. Der er rigtigt mange gode eksempler på, at det kan lykkes, men udviklingen kommer altså ikke af sig selv. Pensionskasser og ejendomsselskaber er selvfølgelig klar til at udvikle og opføre nye byggerier, og det er så der, at kommunerne må

være klar med visioner, planlægning og krav, der sikrer, at byerne udvikles som vi ønsker. Vi er gode til at stille krav om etablering af parkeringspladser, når der skal bygges, men det kniber med faste krav til de grønne arealer, siger Kirsten Lund Andersen.

Hun peger bl.a. på den efterhånden omfattende dokumentation for, at både beboere og virksomheder på alle måder ønsker byrum og grønne områder af høj kvalitet.

-Vi må sige, at den folkelige forankring er stor, når det handler om friluftsaktiviteter i byen og udeliv i byen i det hele taget. Derfor er brugerinvolveringen også vigtig, så vi kan skabe de rigtige rammer, sociale fællesskaber og samspil med så mange aktører som muligt. Dette er også området, hvor vi har muligheden for at uderstøtte frivillige kræfter, der bidrager til et aktivt friluftsliv i byerne, siger Kirsten Lund Andersen.

-Det lyder efterhånden som en kliche, men de grønne områder og rekreative tilbud i byer og bynære

”Når vi ser på debatten om naturen og det åbne land og de forskellige interesse-konflikter, så er der i høj grad også behov for, at vi har fokus på de grønne oaser i byerne.”

”Det handler grundlæggende om, at vi både skal gøre byerne tættere og grønnere, og sikre at de kan løfte mange funktioner.”

VisitDenmark: Storbyferie med udflugt i det grønne Trænger du til fred, fuglesang og frisk luft er der heldigvis aldrig langt til naturen i Danmark. Det gælder også, selvom du slår dig ned i en af Danmarks fire ”storbyer” København, Aarhus, Odense eller Aalborg.

Så vil du have en pause fra det hektiske storbyliv, kan du nemt koble fra med en tur i det grønne. ….. www.visitdenmark.dk

14

Teknik & Miljø / August 2015

Tema: Park & landskab

områder handler også om at skabe de bedste rammer for, at folk selv kan tage ansvar for deres sundhed. Det handler om alt fra motion til byhaver. Der er simpelthen positiv samfundsøkonomi i det grønne, og det handler ikke kun om ejendomspriser, men også om sundhedsøkonomi, vurderer Kirsten Lund Andersen.

Turisterne efterspørger også natur i byen I debatten om kyster og strandbeskyttelseslinje diskuteres, hvad der skal til for at gøre landet mest attraktivt for turisterne. I forhold til byer og bynære områder, så handler det bl.a. om variation i tilbud, en god blanding af kultur og natur og om markedsføring. I 2014 var

antallet af turistovernatninger tilbage på niveau med 2007.

-Vores erfaringer er, at turister efterspørger og bruger gode grønne friluftsfaciliteter og byrum. Dette er bl.a. dokumenteret af brugerundersøgelser som vi fik foretaget i Aalborgs parker i 2012. Og ser vi på den måde som VisitDenmark markedsfører på, så er nogle af de fremtrædende overskrifter altså ”Storbyferie med udflugt i det grønne” og ”Naturoplevelser i Danmark”. Det er en god illustration af, at naturen og de grønne faciliteter er en vigtig del af Danmarks brand, siger Kirsten Lund Andersen.

Artiklens tema er eet af emnerne på Danske Parkdage 2015, der afholdes i dagene 9. til 11. september i Esbjerg.

Her fokuseres bl.a. på Esbjergs arbejde med at skabe rekreative muligheder og grønne sammenhængende forløb i byen. Konferencen arrangeres af Parkog Naturforvalterne i samarbejde med IGN ved Københavns Universitet.

Omsæt dine energidata til besparelser At kende sit energiforbrug både her og nu og historisk er forudsætningen for besparelser.

MinEnergi er et unikt online system til overvågning og optimering af energiforbruget i kommuner og virksomheder.

»

Det hurtige overblik er en stor styrke i det daglige arbejde med styring og optimering af kommunens energi.

Med fjernaflæsning opnår vi desuden en lang række fordele med blandt andet hurtigere alarmering ved fejl og aflæsning af målere på svært tilgængelige steder.

MinEnergi anvendes allerede i flere end 5.000 offentlige og private bygninger og skaber hvert år grundlaget for store energibesparelser, som er ensbetydende med både økonomiske besparelser og reduceret CO2-udledning.

Arild Bentsen, energikonsulent, Roskilde Kommune.

EnergiData har siden 2002 håndteret energistyringen af Roskilde Kommunes ca. 225 ejendomme og 1.400 målere. Det har sikret kommunen besparelser i millionklassen.

Teknik & Miljø / August 2015

15

Telefon: 4614 1460 | info@energidata.dk | energidata.dk

Tema: Park & landskab

Klimatilpasning kræver:

Kompakte grønne byer Vores byer skal både tilpasses til klimaforandringer og bidrage til at forebygge dem. Udfordringen er at skabe en by der både er tæt og grøn – den kompakte haveby. En måde at sikre, at fremtidens byer bliver grønne nok, er at myndighederne stiller krav om en vis andel grønt i bebyggelsen.

Af | Kjell Nilsson, direktør, Nordregio, landskabsarkitekt og adjungeret professor ved Københavns Universitet.

Klimaændringerne er en af vor tids største udfordringer. For at formindske udslippene af drivhusgasser er vi blandt andet nødt til at reducere transportarbejdet og at bygge tættere byer. Men kompakte byer er også sårbare byer for hedebølger og monsterregn som vil øge på grund af klimaændringerne. Det bliver tit fremstillet som, at vi er nødt til at vælge mellem enten en grøn by eller en tæt by, men sagen er den, at vi behøver begge dele. Her kan Nordens byer gå i spidsen med et nyt koncept – den kompakte haveby.

Fortætning er et tveægget sværd Byerne er store emissionskilder, når det drejer sig om drivhusgasser. Cirka halvdelen af udslippene kommer fra biltrafik og anden transport, mens den anden halvdel kommer fra opvarmning af boliger og andre bygninger. For at løse problemet med biltrafikken har man længe anbefalet mere kompakte byer. Det er blandt andet sket i EU’s strategiarbejde for det urbane miljø, hvor byspredning

16

Teknik & Miljø / August 2015

– urban sprawl – er udpeget som et af de alvorligste problemer.

Fortætning som våben mod klimaændringerne er imidlertid et tveægget sværd. Fortætning skal mindske udslippet af drivhusgasser, så temperaturstigningen dæmpes. Det er en nødvendig proces, men den tager meget lang tid og kræver betydeligt større enighed og beslutsomhed af verdens magthavere end det hidtil har været muligt at opnå. Samtidig er det vigtigt allerede nu at tilpasse vore byer, så de bliver mindre sårbare over fremtidens ekstreme klima.

Men en kompakt by, med mange befæstede arealer, er sårbar by. Med klimaforandringerne forventes flere skybrud, og de vil skabe endnu større problemer med oversvømmelser end vi har i dag. I hvert fald, hvis der ikke er rigeligt med grønne områder, hvor nedbør kan sive ned og aflaste kloakken.

Løsningerne flytter oven på jorden I Københavns klimatilpasningsplan fra 2011 er ambitionen at mindske

den vandmængde der ledes til kloakken med 30 procent. Det skal ske ved at skille regnvand fra spildevand og etablere lokal nedsivning og forsinkelse af regnvand. I skybrudsplanen fra 2012 foreslås et antal overordnede vandveje som vandet skal ledes til under skybrud, fx naturlige ådale eller gangog cykelstier. Et generelt træk i begge planer er, at en stor del af løsningen

Tema: Park & landskab

flyttes fra under jorden til løsninger, der er synlige oven på jorden og bliver en del af byens grønne struktur. Det giver muligheder for at se på byens udemiljø med nye øjne og stimulere nye innovative løsninger inden for urban klimadesign.

En måde at sikre, at fremtidens byer bliver grønne nok, er at myndighederne stiller krav om en vis andel grønt i bebyggelsen. Det er naturligvis lettest at gøre når man bygger nyt. Malmø Kommune gik foran da bebyggelsen Västra Hamnen blev bygget i 2001. Her krævede kommunen en ”grønytefaktor” på 0,5 i den nye boligbebyggelse. Ideen var hentet fra Berlins ”Biotopflächenfaktor”, hvor et areal med 100 procent vegetation får faktoren 1,0 mens en uigennemtrængelig befæstelse får faktoren 0. Indimellem er der forskellige niveauer afhængig af hvor permeabel befæstelsen er eller om tage og facader har bevoksning.

Konflikten mellem forebyggelse og tilpasning Samtidig med at man gerne vil beholde det grønne skal byen fortættes for at mindske udslippet af drivhusgasser.

Der er således en potentiel konflikt mellem at tilpasse sig til klimaforandringer og at forebygge dem. Svaret ligger i det der på græsk kaldes en oxymoron, fx en kombination af to modstridende egenskaber. Udfordringen er at skabe en by der både er tæt og grøn – den kompakte haveby.

Idéen om en haveby stammer fra en utopisk vision af den engelske forfatter

Fakta Kjell Nilsson er direktør i Nordregio under Nordisk Råd og de udfordringer, der skitseres i artiklen behandles bl.a. på Nordregio Forum i Helsingør 25.-26. november 2015.

Ebenezer Howard. Han udgav i 1892 bogen ’Garden Cities of To-morrow’ og startede en bevægelse der spredte sig over hele landet. Det er en udbredt misforståelse, at Howard argumenterede for spredt bebyggelse. Ifølge den nu afdøde professor og byplanlægger Peter Hall svarede Howards vision til en by med en tæthed som svarer til den der i dag findes i det centrale London.

Ud med bilerne Grønne byer er imidlertid ikke nok. For at mindske CO2-udslippet, og skabe plads til fortætning med ny bebyggelse, skal man gøre noget ved biltrafikken.

Fremfor alt gælder det om at udvikle den kollektive trafik og at opmuntre til mere gang- og cykeltrafik. At flere går og cykler er ikke kun godt for miljøet, det er også godt for folkesundheden.

København er i den forbindelse et forbillede med et udbygget net af cykelmotorveje. Det er hovedårsagen til, at 36 procent af alle som arbejder og studerer i byen vælger cyklen hver dag.

Planer for at holde biltrafikken helt ude af byen har man dog endnu ikke i København, men det har man derimod i Hamborg. Med planen ’Grünes Netz Hamburg’ vil man give ordet ”Auto

ban” ny mening ved at forvise al privat biltrafik til byens udkanter inden for en 20-årig periode. I mellemtiden foregår der en intensiv udbygning af gang- og cykelstinettet. Ud over at gøre Hamborg grønnere, smukkere og mere stille, skal det bidrage til at mindske CO2-udslippet og den globale opvarmning.

Norden vil gerne vare på forkant Selv om havebyens bagmand var brite, er det i dag især Tyskland og Norden som verdens blikke rettes imod når det gælder grøn byplanlægning. Gode eksempler er Västra Hamnen i Malmø, Hammarby Sjöstad i Stockholm, Pilestrædet Park i Oslo og Trabrennbahn Fernsen i Hamburg, alle attraktive nye boligområder i byernes centrale dele.

De hviler igen på en solid nordisk byplantradition der kendes fra byggeri i naturområder i Finland og Sverige og tæt-lavt byggeri i Danmark.

For 50 år siden lavede byplanlæggere fra hele verden pilgrimsfærde til Vällingby, Tapiola og Albertslund.

Arbejdsgruppen for bærerdygtige byregioner, under Nordisk Ministerråd, har ambitionen igen at fremhæve nordisk byplanlægning som et internationalt forbillede. Udfordringerne er mange: Hvordan står de nordiske hovedstæder, i den globale konkurrence, med metropoler som Hamborg, Amsterdam og Wien? Hvordan skaber vi mere attraktive og socialt inkluderende bymiljøer?

Hvordan bliver vi klimatsmarte og mere effektive i byplanlægningen?

Gode eksempler på attraktive boligområder i byernes centrale dele er Västra Hamnen i Malmø og Trabrennbahn Fernsen i Hamburg.

Teknik & Miljø / August 2015

17

Tema: Park & landskab

Byudvikling

Ringkøbing K – med naturen som afsæt Ringkøbing Fjord har alt dét, der skal til for at skabe et moderne og humant samfund omgivet af natur, fællesskaber og skaberkraft. Dette står i kontrast til livet i byerne og til de seneste 20 års politiske fokus på at favorisere vækst i byområderne på bekostning af det, der politisk er blevet italesat som ”udkantsområderne”. Ringkøbing K er både et naturprojekt og et byudviklingsprojekt.

Af | Stig L Andersson, professor, Københavns Universitet og partner i SLA og Alexandra Vindfeld Hansen, projektleder, SLA

Ringkøbing K udvikles i et partnerskab mellem Realdania By og Ringkøbing– Skjern Kommune og er både naturprojekt og byudviklingsprojekt på en og samme tid. SLA har foreslået, at det tidligere landbrugsland omdannes til naturområder med strandenge, vådområder, søer og skov, som senere bebygges med op til 1000 boliger. Dermed skabes forudsætningen for, at de kommende boliger fra første færd befinder sig i et område med stor herlighedsværdi, der ikke blot vil være til glæde for de kommende bebo-

ere, men også for kommunens borgere og turister i almindelighed.

Et fundament af viden Projektet er funderet på værdifulde overleveringer fra den tidligere jordejer og et tæt samarbejde med RingkøbingSkjern Kommune og Ringkøbing-Skjern Forsyning. Kendskabet til jordbundsforhold, grundvandsstand, dræn og jordens indhold af frø er i processen blevet sammenstillet med indledende tekniske undersøgelser af jord, pejling af grundvand og opmålinger, som tilsammen har dannet baggrund for en indgående forståelse af lokale vækstforhold og vandkredsløb. Denne viden har i sidste ende været afsættet for, at vi har kunnet vurdere

dels, hvilke naturtyper der er mulighed for at etablere, og dels hvilke naturtyper der naturligt vil indfinde sig.

Varieret natur Naturprojektet rummer plantning af 13 ha etageret lysåben egeskov, der over år vil skabe læ for de kommende bebyggelser. Projektet rummer også vide engdrag af skiftende karakter, afhængig af jordbund og vandpåvirkning, og i engene er der frugtlunde, bær- og skærehaver, nøddehegn og regnvandssøer. På de lavest liggende områder udgraves en sø på 4 ha i et genetableret vådområde på 20 ha. Naturprojektet gøres tilgængeligt med et net af stier overvejende i grus, tegl og træ - der har et forløb igennem den varierede natur.

Nye oplevelser på tegnebrættet Ringkøbing K kan ikke betegnes som et decideret naturgenopretningsprojekt,

18

Teknik & Miljø / August 2015

Tema: Park & landskab

for vi har bevidst valgt at sammenstille de for området kendte naturtyper med nye plantesammensætninger. Det er i denne sammenstilling, at der opstår nye attraktive oplevelser, som bliver unikke for området. Man ser et krat af røde korneller ved søen. Man ser en skærehave i engen. Man opdager måske en gruppe hjertetræer midt i egeskoven.

Bosætning med forspring Ringkøbing K bygges over flere etaper i løbet af de næste 30 år. Det er derfor vigtigt, at bydelen opleves som attraktiv for de allerførste beboere. Derfor bruges naturen og beliggenheden ved fjorden som aktiver i udviklingsprocessen. Via naturens mellemkomst har udtrykket ’at bygge på bar mark’ dermed fået en hel ny betydning, ligesom selve byggemodningsprocessen hen over de kommende år er blevet en naturoplevelse i sig selv - med herlighedsværdi fra første færd.

En vision for det gode liv i naturen SLAs tanke har været at skabe stedet med naturen - før bebyggelsen. Ved Ringkøbing Fjord er naturen helt særlig.

Det frie udsyn, vestenvinden og det store himmelrum skaber en unik stemning som Ringkøbing K som bydel omfavner og tilpasser sig. Her leves livet mellem husene i naturen, og de store æstetiske naturoplevelser findes få skridt fra hoveddøren. Her er albuerum, fællesskab og en helt særlig sanselighed. Forten,

som fra gammel tid var landsbyernes samlingspunkt og sociale mødested, genetableres. Forten bliver i Ringkøbing K bydelens indre naturrum, et sanseligt og naturnært samlingspunkt, hvorfra sammenholdet og fællesskabet udleves.

Et alternativ til livet i byerne Med udviklingen af Ringkøbing K håber vi at vise, at man ved Ringkøbing Fjord har lige præcis alt dét, der skal til for at skabe et moderne og humant samfund omgivet af natur, fællesskaber og skaberkraft. Dette står i kontrast til livet i byerne og til de seneste 20 års politiske fokus på at favorisere vækst i byområderne på bekostning af det, der politisk er blevet italesat som ”udkantsområderne”. I stedet for hele landets ve og vel er vækst i økonomi, arbejdspladser og indbyggere blevet målet for de stadig mere fortættede byers transformation til vækstcentre.

Det er sket med argumentationen; at vækstbyen er den eneste logiske måde at bruge vores ressourcer på.

Strategi for ”Udkantsdanmark” SLA arbejder med projekter ud fra den klare overbevisning, at ”Udkantsdanmark” på den lange bane har en enestående mulighed for at udgøre et nyt komplementært værdisæt, der ikke er funderet i byvækst, men funderet i dét, der ikke kan fjernes fra udkantsområderne: den lokale kulturhistorie,

STED: Ringkøbing, Danmark AREAL: 84 ha REALISERING: Naturprojekt 2015 – 2016 / Boliger 2016 – BYGHERRE: Ringkøbing K v. projektdirektør Dorthe Frilund Jensen Ringkøbing K er et partnerskab mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Realdania By DESIGNTEAM SLA: Stig L. Andersson, Alexandra Vindfeld Hansen, Sofie Kjærsgaard Dybro, Selena Rosenkilde, Nanna Grøn Sørensen, Sune Rieper, Martin Theill Johansen, Sanne Lovén Damgaard, Manon Otto og Christer Nesvik.

den frie natur og friheden til at skabe på ny.

Vækst i livskvalitet Livet i ”udkantsområderne” kan tilføre vækst på livskvalitetsbundlinjen i en grad, de større byer kun tør drømme om. I dag viser analyser og forskning, at borgerne i de danske vækstbyer faktisk er de mindst lykkelige, er dem med de mindste rådighedsbeløb efter alle udgifter er betalt, er dem, der mest efterspørger æstetiske naturoplevelser, er dem, der mest længes efter nogen at samtale med og dem, der mest har behov for alt det, der gror og forandrer sig.

Drømmen om et nyt velfærdssamfund Hos SLA er vi overbeviste om, at vi som samfund er nødt til at reflektere grundlæggende over den måde, vi har indrettet os på, ud fra forestillingen om byer som nationens motorer og landet som alt det, der er tilovers. Ringkøbing K peger nemlig på nogle potentialer, der peger i en anden retning: Tænk, hvis man i stedet forestillede sig en ny type velfærdssamfund i ”Udkantsdanmark”, der ikke fokuserede på materielle forhold i samme grad som tidligere, men mere på hele mennesker og menneskelige værdier i lokalsamfundet. Et samfund funderet på æstetiske og sociale fællesskaber, på naturens oplevelser og kraft, og på skaberkraften til at bygge noget op.

UDVIKLINGSPLAN: SLA udvalgt som hovedrådgiver for udviklingsplanen for Ringkøbing K efter parallelopdrag. Udviklingsplanen beskriver, med et kvalitetsprogram, en eksempelsamling og en fysisk plan som værktøj, hvordan et naturprojekt skal modne for byggeri af op til 1.000 boliger.

Underrådgivere: Arkitema, Effekt, Vandkunsten, Adept, Via Trafik, Orbicon, Grontmij, Esbensen og Rekommanderet.

NATURPROJEKT: SLA har designlead og projekterer naturprojektet i samarbejde med nøglepersoner fra Ringkøbing-Skjern Kommune, Ringkøbing-Skjern Forsyning, samt Landforc v. professor Anders Busse Nielsen og Orbicon.

Læs mere på RingkoebingK.dk og sla.dk

Teknik & Miljø / August 2015

19

Tema: Park & landskab

Mere og rigere natur

– for biodiversitet, borgere og budgetter En spirende bevægelse af kommuner er i gang med at omlægge den grønne drift, så græsplæner bliver til artsrigt græsland. Det er smart, for det kan både give besparelser, oplevelser og højere biodiversitet. Men hvordan kommer man i gang med at drifte for en mere vild og mangfoldig natur?

Af | Philip Hahn-Petersen, medejer af Habitats

Traditionen med at græsplæner skal holdes kortklippede gør, at græsslåning i dag udgør en stor andel af kommunernes budgetter for grøn drift. Men behøver det at være sådan?

Græsplæner er dyre En række kommuner, som fx København, Aarhus, Lejre og Hørsholm, er begyndt at eksperimentere med den måde græsplæner driftes på. Det gør de af hensyn til både biodiversitet, borgere og budgetter. For græsplæner, der slås hyppigt, er dyre, giver ikke plads til en rig biodiversitet og bidrager ikke med spændende naturoplevelser.

Græsplæner udgør en stor del af

20

Teknik & Miljø / August 2015

kommunernes grønne områder. Nogle steder fungerer de som brugsplæner med plads til boldspil eller picnic, men mange steder ligger de ubrugte hen. Ændrer vi driften af nogle af plænerne, kan vi på sigt udvide arealet af artsrigt græsland i Danmark betydeligt.

Det vil give plads til sommerfugle og blomstrende urter, der lige nu er ved at forsvinde fra vores land.

Mere natur for pengene Virksomheden Habitats har udviklet Vild Med Vilje. Det er et værktøj alle kan bruge til at omlægge driften og til at formidle værdien af vilde græsarealer. Det kan bruges både i kommuner,

blandt virksomheder, hos institutioner og i private haver.

Vild Med Vilje går ud på at stoppe den hyppige græsslåning, og i stedet kun høste græsarealer med le eller maskine 2 gange om året. Planterne på græsplænerne, som før var kortklippede, krævende og ensartede året rundt, får så mulighed for at blomstre, svaje i vinden og skifte farve med årstiderne.

Nye spændende planter kommer helt af sig selv og skaber en rig variation, i både plante- og dyreliv. Det bringer naturoplevelserne helt tæt på der hvor vi bor, arbejder og leger.

Siden Vild Med Vilje blev skabt i 2011, har der været arealer i Køben-

Tema: Park & landskab

Ligesom artikler i lokalaviser og præsentationer til borgerhøringer benyttes.

Klager er ikke nødvendigvis et problem, hvis der formidles før, under og efter driftsomlæggelsen. Test af artsrigt græsland på arealer i Lejre Kommune gav kun positive henvendelser fra borgere.

Erfaringer viser også, at det hjælper på modtagelsen af mere ekstensiv drift, hvis borgerne bliver direkte involveret.

Det mest oplagte er at invitere dem med til høslæt, hvor et udvalgt areal slås med le en til to gange per sæson.

Natur at vinde, penge at spare Ekstensiv drift af grønne arealer kan give mere værdi indenfor det samme

med vilje havn, fx ved Københavns Universitet på Nørre Campus og Tåsinge Plads på Østerbro. I løbet af 2014 og 2015 er nye områder kommet til i Jylland, fx i Lystrup i samarbejde med Aarhus Universitet og hos AQUA Akvarium & Dyrepark ved Silkeborg.

Trangen til kontrol udfordres Vild Med Vilje handler om at forandre den kultur der styrer vores natur.

Det er trangen til kontrol og orden der udfordres, ved at formidle værdien af en vildere og rigere bynatur.

En af de største barrierer mod mere ekstensiv drift af grønne kommunale arealer, er bekymringen for klager fra borgerne. Klagerne kan undgås, hvis man allerede inden omlægningen, fortæller brugerne af det pågældende areal at intentionen er at bidrage til en rig natur.

Vild Med Vilje formidles både på arealet med skilte, og på vildmedvilje. dk, hvor hvert areal kan få sin egen underside. Sociale medier tages i brug til at dele historier fra Vild Med Vilje arealet, og til at diskutere fremgangsmåder og resultater fra forskellige arealer.

budget, både natur- og oplevelsesmæssigt. Hvilken værdi afhænger af arealets karakter og den hidtidige pleje, men at gå fra over 20 gange græsslåning årligt, til 2 gange høslæt årligt, frigør ressourcer.

I Lejre Kommune var der i løbet af sommeren 2014 tre forsøg med vildhed og høslæt på kommunale grønne arealer. Alle forsøgene viste sig at have både biologisk og oplevelsesmæssige gevinster. Lejre Kommune har vurderet ændringerne i driften til at være inden for det økonomiske råderum. Kommunen er fortsat i 2015, med planer om at udvide til flere arealer.

DATEA, en privat virksomhed der laver ejendomsadministration. De er netop begyndt at eksperimentere med artsrigt græsland i stedet for plænegræs. Planen er at starte med de første arealer ved DATEAs eget hovedsæde i Lyngby i august 2015.

Erfaringer med driftsøkonomien herfra vil afgøre om det skal udbredes til flere ejendomme.

Som udgangspunkt er det kun muligt at opnå en gevinst for biodiversiteten, hvis afklippet samles op. Det reduce-

rer nemlig mængden af tilgængelige næringsstoffer som fosfor og kvælstof.

Næringsrige arealer giver kun plads til få grove konkurrencestærke arter hvorimod de næringsfattige arealer giver plads til en rigere variation af arter.

Dermed er det en gevinst for biodiversiteten. Opsamling og afskaffelse af afklip kan derfor være udgifter man skal medregne. Heldigvis kan man dog udnytte afklippet som ressource og vende det til en indtægt. Fx hø eller ensilage, eller brændselspiller og kattegrus, som det sker i Vordingborg Kommune med Rabatpillen.

I forbindelse med omlægningen fra græsplæne til artsrigt græsland er det smart, at designe den nye driftsplan grundigt, så man både tager højde for brug, opnår et flot udtryk, smarte arbejdsgange og en højere biodiversitet.

Vild Med Vilje gør det nemt at komme i gang Med Vild Med Vilje er der nu en fælles platform for, at alle kan gøre en lokal forskel for en rig og vild natur. Habitats er i fuld gang med at rådgive kommuner og virksomheder til at omlægge græsplæner til artsrigt græsland, som Vild Med Vilje. Vil i være med så står Habitats klar til at hjælpe jer i gang så vi sammen kan give mere plads til naturen, og øge biodiversiteten i vores byer.

Fakta Vild Med Vilje handler om at få flere naturoplevelser i byen, højere biodiversitet og spare ressourcer på driften.

Vild Med Vilje modtog i juni 2015 URBIA prisen af World Watch Institute for bevarelse af byens biodiversitet.

Med Vild Med Vilje bliver det let at • Gøre en konkret forskel for biodiversiteten i byen • Omlægge driften så der frigøres ressourcer • Etablere samarbejde mellem kommunens gartnere og biologer • Formidle bynaturen lokalt til borgerne, samt på hjemmesider og sociale medier • Indgå i et landsdækkende fælleskab for en rigere natur

Se mere på vildmedvilje.dk

Teknik & Miljø / August 2015

21

Tema: Park & landskab

Ny håndbog:

Hjælp til Natura 2000-opgaven Motivation af lodsejere, samarbejde med landog skovbrugskonsulenter samt valg af den rigtige projektmodel og projektleder. Det er afgørende, når et naturplejeprojekt skal have succes. En ny Natura 2000-håndbog giver råd og vejledning og skaber overblik over beslutningsprocessen.

Af | Mads Fjeldsø Christensen, biolog, Vejle Kommune

En kommune har komplekse udfordringer at løse, når den skal i gang med et naturplejeprojekt i en af Danmarks 252 Natura 2000-områder. Og det skal rigtig mange kommuner den kommende tid.

Den anden Natura 2000-planperiode går nemlig i gang i 2016.

Den første planperiode er ved at løbe ud i disse måneder, så det er oplagt at evaluere erfaringerne og se på, hvordan der bedst kan arbejdes med anden generation af Natura2000-planerne.

Det er, hvad vi har gjort i det netop afsluttede projekt SMARTNatura, som

var et samarbejde mellem SEGES (det tidligere Videncentret for Landbrug) og Vejle Kommune.

Ud af projektet er blandt andet kommet en detaljeret håndbog, som står til rådighed for alle, der arbejder med naturplejeprojekter.

Håndbogen og vore andre materialer har fokus på projekter for pleje af lysåbne naturtyper i Natura 2000-områderne, men indholdet kan også bruges i forbindelse med andre typer natur- og miljøprojekter; eksempelvis vådområde-projekter, nationalparker eller nye stiforbindelser.

Lodsejerne skal med Grundlæggende har det vist sig, at der er tre forudsætninger for, at et naturplejeprojekt kommer godt i gang.

For det første skal lodsejerne motiveres. Som bekendt er implementering af Natura 2000-handleplanerne en pligt for kommunen, men for private lodsejere er deltagelse ganske frivillig.

For en myndighed med ansvar for de handleplaner, som EU og staten kræEt godt naturprojekt kræver konstruktiv medvirken af både lodsejere, kommune og rådgiver.

22

Teknik & Miljø / August 2015

ver, kan det umiddelbart virke vældig frustrerende, at man ikke bare kan gå ud til alle lodsejere og forlange, at de deltager i et naturplejeprojekt.

Men i grunden er frivilligheds-princippet ganske glimrende. Det presser os i kommunerne til at udvikle projekter og arbejdsformer, som lodsejerne finder attraktive og motiverende; og hvis ikke lodsejerne er motiverede og føler medejerskab til projekterne, bliver resultatet aldrig godt.

Vi er nødt til at få den privatejede natur bedre i spil på en konstruktiv måde, hvis tabet af biologisk mangfoldighed skal bremses. En så enorm opgave er ikke løst alene med relativt små fredede områder eller isolerede militære skydeterræner.

Tilskudsordninger er motiverende, men gør det ikke alene. Det er mindst lige så vigtigt, at den enkelte lodsejer har reel indflydelse på, hvad der skal ske på hans/hendes ejendom, og at der er forståelse og respekt for lodsejerens værdier og natursyn. Ofte kan det også være en fordel at tale til lodsejerens stolthed, for eksempel over at have orkideer, løgfrøer eller andre sjældne arter på matriklen.

Tema: Park & landskab

SMARTNatura • E t projekt gennemført af Vejle Kommune og SEGES • Udført i samarbejde med landbrugsrådgivningen LMO, Kolding Herreds Landbrugsforening samt Skovdyrkerforeningen Syd • S tøttet fra EU-life-programmet Information & Kommunikation • Har udgivet Natura 2000-Håndbogen samt hæfterne ’Kend din rolle og dit ansvar i et naturprojekt’, ’Succes med naturprojekter – også chefens ansvar’ og ’Erfaringer fra pilotområderne i Egtved Ådal og Grejs Ådal’ • Hjemmeside med stor mængde informationer: www.smart-natura.dk

Natura 2000-Håndbogen bygger blandt andet på erfaringerne fra et pilotprojekt i Grejs Ådal, hvor der er ryddet pilekrat og lavet indhegninger til græssende kvæg.

Foto: Claus Haagensen.

Samarbejde med rådgivere For det andet skal der være et godt samarbejde med lodsejernes konsulenter på landbrugets rådgivningscentre og i Skovdyrkerforeningen. De foreningsejede rådgivningstjenester er sat i verden for at tjene henholdsvis landmændenes og skovejernes interesser, og i kommunerne har der været en tendens til at se konsulenterne som modstandere. En landmand får jo hjælp af sine rådgivere, hvis han har en konflikt med kommunen.

Men et naturplejeprojekt kræver samarbejde mellem alle parter, og det gælder om at trække på de kompetencer, der er i rådgivningstjenesten.

Først og fremmest har en del af deres konsulenter en enorm viden om regler og tilskudsordninger i krydsfeltet mellem landbrug og natur. Noget som kommunale naturmedarbejdere sjældent har kompetence til at rådgive landmændene om. Ej heller har

kommunale medarbejdere dækkende forsikring, skulle rådgivningen vise sig at være forkert.

Seks modeller for samarbejde Den tredje forudsætning for et vellykket naturprojekt er det rette organisatoriske set-up. Det vil sige, at man vælger en samarbejdsmodel, der passer til de lokale forhold og de økonomiske rammer, og at der udpeges en projektleder med kompetence til at køre projektet igennem og holde fast i alle trådene fra dag et i planlægningen og frem til driften er i god gænge. Projektlederen kan både være den kommunale medarbejder, en lodsejer, en landbrugsrådgiver eller evt. en grøn alliance-partner.

I Natura 2000 Håndbogen beskrives seks forskellige samarbejdsmodeller, som man kan vælge imellem, afhængig af de lokale forhold.

Projektets succes afhænger også af, at processen ledes af den rette person, og at han eller hun har de nødvendige ressourcer til rådighed.

Især i de første faser kræver et naturplejeprojekt megen tid og mange samtaler ude ved lodsejernes køkkenborde, og det går bare ikke, hvis en

sagsbehandlende medarbejder sættes til at køre det igennem oven i alle sine sædvanlige opgaver.

Processen kræver også en meget pragmatisk tilgang, evne til at sætte sig ind i lodsejernes situation og villighed til at gå på kompromis, når man ikke kan få alt, man ønsker.

Tre parter om et projekt I SMARTNatura projektet har vi visualiseret forudsætningerne for et vellykket naturplejeprojekt i form af en trekant (se figuren).

Pointen er, at der skal arbejdes med alle tre parter – lodsejere, rådgivere og kommune – og kun når det lykkes at få dem til at spille positivt sammen, er der udsigt til succes for et naturplejeprojekt.

Tidsmæssigt kan man dele et projekt op i seks faser, og det gode samarbejde skal etableres under de to første – planlægning og motivation. Derefter følger faserne ansøgning, anlæg, drift, langsigtet drift og udvikling.

Det hele kan man læse meget mere om i Natura 2000-Håndbogen og de andre materialer fra projekt SMARTNatura.

Teknik & Miljø / August 2015

23

Tema: Park & landskab

Stigende pres på Nationalpark Vadehavet

Adfærdskodeks for gæster Friluftsaktiviteter er populære som aldrig før, og det sætter naturen under pres - ikke mindst i Danmarks nationalparker, hvor der findes en lang række sårbare naturtyper og dyrearter. I bestræbelserne på at værne om naturen, har Nationalpark Vadehavet taget initiativ til at udvikle et adfærdskodeks for nationalparkens mange gæster.

Af | Linda Bistrup Halvorsen, COWI, Marie Silberling Vissing, COWI, Sara Lindholt, Nationalpark Vadehavet og Steffen Brøgger-Jensen, COWI

Nationalpark Vadehavet er et særdeles velbesøgt område med omkring 4,5 millioner besøgende hvert år. Mange af de besøgende kommer til området for at opleve den unikke natur og det spændende dyreliv, men det store antal besøgende kan også være med til at forstyrre naturen og dyrelivet. Nationalpark Vadehavet ønsker at give de besøgende rig mulighed for at boltre sig i området og nyde de mange naturværdier, og vil samtidig sikre at natur og dyreliv ikke forstyrres. Derfor er nationalparken nu gået i gang med at udvikle og formidle et adfærdskodeks for de besøgende.

Nationalpark Vadehavet I Danmark har vi tre nationalparker ud over Nationalpark Vadehavet: Thy, Mols Bjerge og Skjoldungernes Land.

Nationalpark Vadehavet er den største, og den dækker både hav-, vadeog landområder. Den blev indviet i oktober 2010 og udpeget som Verdensarvsområde (UNESCO) i juli 2014.

Vadehavet er et enestående naturområde, der omfatter et af verdens mest betydningsfulde tidevandsområder.

Især for fugle er Vadehavet et naturområde af afgørende betydning for yngle- og trækaktiviteter. Vadehavet er den vigtigste rasteplads for trækfugle på den østatlantiske trækrute, samt det vigtigste raste- og overvintringsområde for vandfugle i Europa.

Også for sæler er Vadehavet af meget stor betydning for deres forekomst og opretholdelse af bestanden.

24

Teknik & Miljø / August 2015

Langt hovedparten af de besøgende i området er badeturister, som opholder sig på sandstrandene på Skallingen, Fanø og Rømø. Badeturisterne virker umiddelbart harmløse. Et stort antal badeturister kan dog utilsigtet være med til at forstyrre kystområdernes klitdannelse, der er et naturligt og væsentligt karaktertræk ved Vadehavet. Badeturismen kan også forstyrre beskyttede fuglearter og sæler, som yngler på stranden. Der foregår derudover en række andre friluftsaktiviteter til lands, til vands og i luften, blandt andet kørsel med strandsejlere og kitebuggies, ridning, safarier på vaden, sejlads og windsurfing, som alle kan påvirke områdets sårbare dyreliv. Generelt er den menneskelige forstyrrelse af dyrelivet langt større end forstyrrelsen af vegetationen.

Vi har nu gennemført en kortlægning af sårbare naturværdier i området og vurderet forstyrrelseseffekter af friluftsaktiviteterne. Undersøgelsen har givet ny viden om, hvordan de stigende friluftaktiviteter kan påvirke naturtyper og dyreliv i nationalparken.

På baggrund af denne undersøgelse

vil Nationalpark Vadehavet nu arbejde med at udvikle et adfærdskodeks, der netop har til formål at guide og oplyse de mange besøgende i nationalparken, så forstyrrelser og påvirkninger af naturen minimeres.

Menneskelige forstyrrelser Sæler opholder sig på blottede sandbanker i Vadehavet hele året for at hvile, og i perioder hen over sommeren for at yngle og fælde. Som hovedregel gælder at al menneskelig aktivitet under 100 m fra sælerne skræmmer dem så meget, at de forlader lokaliteten. Sælernes skræmmeafstand kan dog være helt op til 850 m afhængig af typen af aktivitet. Forstyrrelser der får sælerne til at forlade området, resulterer i mindre tid til at die og hvile, med øget sandsynlighed for ungedødelighed til følge. Forstyrrelser kan også medføre energitab og stress hos voksne sæler.

For sæler anbefales en minimumsafstand på 150 m, men for visse friluftsaktiviteter (f.eks. sejlads og sportsflyvning) anbefales en større afstand på op til 600 m.

Fire grupper af sårbare fugle, kolonirugende fugle, rastende vadefugle

Tema: Park & landskab

i naturen og andefugle samt ynglefugle på stranden, er blevet kortlagt og vurderet i undersøgelsen. De kolonirugende fugle og ynglefuglene på stranden er særligt sårbare, fordi de primært opholder sig i området i forårs- og sommermånederne – samtidig med det store ryk ind af sommerturister. Begge grupper opholder sig desuden i områder med stor menneskelig aktivitet og er derfor udsat for stor risiko for forstyrrelser.

Forstyrrelse af ynglefugle kan bevirke, at de ikke får unger på vingerne. Ynglefuglene på stranden er i noget omfang beskyttet via skiltning og indhegning, og disse foranstaltninger har givet gode resultater og bør fortsætte. For disse to grupper af fugle anbefales en minimumsafstand på 100 m, men for visse friluftsaktiviteter (fx sejlads og sportsflyvning) anbefales en større afstand på op til 500 m. De rastende vadefugle og andefugle er generelt mere følsomme overfor menneskelige forstyrrelser end de andre sårbare dyregrupper i nationalparken, og for visse friluftsaktiviteter anbefales en afstand på helt op til 850 m. Generelt er kørsel, sejlads og flyvning med motor de mest forstyrrende friluftsaktiviteter.

ver forekomsten og udbredelsen af naturværdier, er der stadig store huller i vores viden om de menneskelige forstyrrelser af naturen og dyrearterne i Nationalpark Vadehavet. Dette skyldes manglende viden om dels friluftsaktiviteternes geografiske og tidslige udbredelse og dels forstyrrelseseffekterne af forskellige friluftsaktiviteter, fx kajaksejlads og brætsejlads. På nuværende tidspunkt foregår der ingen systematisk kortlægning af friluftsaktiviteterne i området, og da viden om disse er essentiel for at kunne kortlægge forstyrrelseseffekterne, anbefales det, at der igangsættes et program for kortlægning af friluftsaktiviteter.

Friluftsaktiviteter er meget dynamiske og udvikler sig over tid. På nuværende tidspunkt er der en tendens til at aktiviteterne bliver vildere og hurtigere, fx kørsel med ATV og kitebuggy, hvilket kræver et øget fokus på beskyttelse af naturen og dens dyreliv. Derfor er nationalparkens initiativ til at udarbejde et adfærdskodeks et vigtigt led i at beskytte dette sårbare og unikke naturområde - et initiativ der kan følges op i Danmarks tre andre nationalparker og andre naturområder med væsentlig menneskelig aktivitet.

Finansiering af projektet Nationalpark Vadehavet har fået støtte fra Det syddanske Grøn Vækst program til projektet ’Friluftsturisme i Nationalpark Vadehavet’. Det syddanske Grøn Vækst program er en del af landdistriktsprogrammet for 20072014. Projektet har et samlet budget på næsten fem millioner kroner og omfatter anlæg af rekreative faciliteter samt udarbejdelse og formidling af et adfærdskodeks. NaturErhvervstyrelsen finansierer halvdelen af projektet, og de fire kommuner Varde, Esbjerg, Fanø og Tønder bidrager hver med 50.000 kroner. Den resterende del finansieres af nationalparken.

Manglende viden Selvom der findes et omfattende datagrundlag af høj kvalitet fra DCE (Aarhus Universitet) og Fiskeri- og søfartsmuseet i Esbjerg, der beskri-

Teknik & Miljø / August 2015

25

Tema: Park & landskab

Active Living Esbjerg er, som Danmarks tredje vækstcenter, en by, hvor udviklingen er positiv. Med en vision om at gøre Esbjerg til en storby, der skal skabe vækst og udvikling i hele kommunen, er der behov for at gøre byen interessant på flere områder.

Det bliver nu understøttet af en ”Active Living” strategi til fremme af den fysiske aktivitet blandt borgerne.

Af | Mette Esbjerg Jørgensen, landskabsarkitekt MDL, Esbjerg Kommune

26

Teknik & Miljø / August 2015

Tema: Park & landskab

– en ny strategi for bevægelse i byen Active Living har sin oprindelse i USA, hvor konceptet har været kendt siden år 2000. Active Living sætter borgeren i centrum og har fokus på, hvordan fysisk aktivitet bliver en integreret del af hverdagen for børn, voksne og ældre. Active Living-strategien skal synliggøre de attraktive områder i Esbjerg, hvor fysiske aktiviteter og samvær kan finde sted.

Active Living skal være med til at stimulere os alle til at bruge kroppen mere. Det gælder både, når vi arbejder, er under transport og i vores fritid. Ved at skabe attraktive og rekreative grønne rum i bydelene og i landskabet, er Esbjerg Kommune med til at gøre det nemt at vælge det aktive liv.

Esbjerg er en grøn by med mange parker, grønne byrum, smukke naturområder og kyststrækninger, med mange rekreative tilbud i både byerne og i det åbne land. Da Active Living tager udgangspunkt i borgeren, er det ideen, at kommunens faciliteter og grønne områder skal synliggøres, så de bruges mere og bliver attraktive for en bred målgruppe.

Aktive tilbud inden for rækkevidde Inde- og udearealer skal tænkes sammen med infrastruktur, og i det hele taget skal det aktive liv være tilgængeligt i bybilledet på en attraktiv måde. Byen

skal bruges og indtages af borgerne.

De skal være med til at gøre områderne levende og dynamiske. Som borger betyder det at leve i, eller i nærheden af, et vækstcenter, at man bor i et område, der udover at være attraktivt på grund af uddannelses- og jobmuligheder, også har mulighed for et godt hverdagsliv med kultur og natur, fritidstilbud og byliv og samtidig have de bedste muligheder for at pleje egen sundhed. Active Living strategien handler netop om at have disse tilbud inden for rækkevidde, mens der samtidig bliver skabt en synergieffekt ved, at mulighederne spiller sammen og derved forstærker hinanden. Med en Active Living strategi kan de rekreative og grønne områder i byen være med til at styrke borgernes fysiske aktivitet gennem hele livet. På den måde kan tværgående indsatser sættes i gang, som forbedrer den enkelte borgers mulighed for at være fysisk aktiv i hverdagen.

Tværgående politiske fokusområder Active Living strategien i Esbjerg tager udgangspunkt i tre fokusområder: Synergi og synlighed, særlige målgrupper og et bydelslaboratorium.

Der findes en masse bevægelses- og aktivitetstilbud i Esbjerg. Det er meningen, at de skal være tilgængelige på en digital platform, hvor brugerne af faci-

liteterne let og enkelt kan finde frem til de enkelte tilbud. På den måde er det også muligt at koordinere de mange indsatser, som finder sted på tværs af kommunens forvaltninger. Dermed kan der blive skabt en fælles retning i de projekter, som bliver sat i gang.

For de særlige målgrupper er der specielt fokus på at øge de kommunale tilbud til særligt svage og sårbare grupper. Det betyder, at de skal have bedre adgang og overblik over de tilbud, som henvender sig til netop deres målgruppe.

Som Bydelslaboratorium er udpeget et pilotprojekt i det kommunale grønne område Den Grønne Ring, der strækker sig over en strækning på ca. 11 km fra Esbjerg Strand i vest, rundt i en bue om Esbjerg Midtby, der ender ved Måde, syd for Esbjerg. Den Grønne Ring er et nærrekreativt område der sammenbinder Esbjerg by og forstæderne.

Active Living skal skabe interesse for nye måder at bevæge sig på, nye rekreative områder og vise alle de tilbud, som borgerne kan benytte sig af.

I Bydelslaboratoriet vil der blive skabt sammenhæng mellem alle de tilbud, som kommunen har til rådighed i og omkring Den Grønne Ring, og tilbuddene vil blive forstærket og udviklet.

Teknik & Miljø / August 2015

27

Tema: Park & landskab

Den Grønne ring binder Esbjerg sammen Den Grønne Ring er et skønt og attraktiv område i Esbjerg, som nu bliver endnu mere tillokkende for byens borgere, med stor fokus på mulighederne for at kunne udfolde sig fysisk og få oplevelser i lækker natur. Nu bliver Den Grønne Ring også en del af Active Living-strategien.

Af | Mads Astrup Sørensen, vej- og parkchef, Esbjerg Kommune og Mette Esbjerg Jørgensen, landskabsarkitekt MDL, Esbjerg kommune

Den Grønne Ring er et 11 kilometer langt bynært naturområde, der strækker sig fra Esbjerg Strand, i den nordlige del af Esbjerg, i en bue ned til Måde i syd. Det er et sammenhængende grønt område, der er bundet sammen af cykel- og gangstier. Der er noget for alle og enhver i Den Grønne Ring.

Den Grønne Ring blev anlagt i 1970’erne, efter et oplæg fra 1949, tegnet af arkitekt Steen Eiler Rasmussen. Den forløb hele vejen rundt om det daværende Esbjerg, og dannede et rekreativt strøg mellem de ældre og de nye boligområder.

Esbjerg Strand, maritime aktiviteter i lystbådehavnen.

Illustration: Hasløv & Kjærsgaard

28

Teknik & Miljø / August 2015

I dag er der gang i en lang række projekter i forbindelse med Den Grønne Ring. Alle projekterne bindes sammen af et sammenhængene stiforløb fra Esbjerg Strand over Kvaglund til det fremtidige rekreative område ved Måde og Østhavnen. Gennem Active Living konceptet bliver Den grønne Ring til et stort eksperimenterende bydelslaboratorium, med fokus på sammenhængen mellem hjem, mobilitet, arbejde og fritid.

Områder får nyt liv Den Grønne Ring er et unikt grønt byrum, vekslende mellem velplejede parkområder med masser af aktiviteter og stille naturområder, hvor man kan nyde roen og naturens vilde flora og fauna.

Hele området bindes sammen af et udbygget cykel- og gangstinet. To steder krydses Den Grønne Ring af supercykelstier, der skaber gode forbindelser fra forstæderne til midtbyen.

Esbjerg Strand er et stort prestigeprojekt, som i de kommende år vil tage form. Esbjerg Strand ligger ud til Vadehavet i et enestående krydsfelt mellem kystnatur og vadehav, by og havn.

Esbjerg Strand vil forbedre adgangen til Esbjergs store attraktion - Vadehavet, og bliver det nye centrum for maritime fritidsaktiviteter med lystbåde, ro- og kajakfaciliteter.

Esbjerg Strand bliver et moderne miks af kontor- og erhvervsområder, rekreative områder og en marina med

Tema: Park & landskab

maritime aktiviteter. De rekreative byrum får en naturlig forbindelse til Den Grønne Ring.

Mågehøj er en af byens tidligere lossepladser, som er omdannet til et rekreativt bakkelandskab. Mågehøj er i dag Den grønne Rings begyndelse.

Fra Mågehøj er der en fantastisk udsigt over Ho Bugt. Området bliver i fremtiden et tillokkende sted for mountainbikere, der bliver gangstier for folk til fods og udsigtspunkter så man kan nyde den smukke udsigt og tage sig et velfortjent hvil.

Tovværksområdet ligger mellem byens stadion og Rybners gymnasium.

Rammen er en gammel tovværksfabrik, som nu er omdannet til svømmehal, biograf, badmintonhal og idrætskollegium. Et sted, hvor folk kan mødes, meninger kan udveksles, kultur blive skabt og borgerne kan interagere. Byrummet er ved at blive omdannet til et aktivitetsområde, og den nye Tovværkspark bliver udstyret med motionsstier, der hænger sammen med Vognsbølparkens større net af energistier og fitnesredskaber. I Masterplanen for Tovværksområdet er der planlagt en motionsmotorvej, med flere forskellige typer motionsstier, der forløber fra Mågehøj til Campus ved Universiteterne.

For området omkring Campus mellem Aalborg Universitet og Esbjerg Erhvervs Akademi er der udarbejdet

en masterplan, der forskønner området og binder uddannelsesinstitutionerne sammen med fælles anlæg af idræts- og opholdsfaciliteter for de studerende.

Projektet er under udførelse og forventes færdigt i foråret 2016.

Den hemmelige skov og naturområdet omkring bydelen Kvaglund, midt i Den Grønne Ring, er i sig selv et smukt naturområde, der adskiller erhvervsområderne og boligområderne. I området forsinkes regnvandet i en stor opstemmet sø og området bliver brugt af skoler, børnehaver og ældrecentre som udflugtsområde.

Utraditionel tænkning giver områder nyt liv I den østlige del af Den Grønne Ring bliver der til næste år taget et utraditionelt idrætsanlæg i brug ved University College Syd og Syddansk Universitet.

Og netop det utraditionelle er med til at understøtte ideen om at udbrede Active Living. Området er åbent for offentligheden og ligger i sammenhæng med et af Esbjergs større boligområder, hvis udeområder renoveres i de kommende år. Idrætsanlægget kommer til at fungere som læringsanlæg, hvorfor der i anlægget lægges op til, at sanser og motorik kan blive udfordret og brugt til aktiv bevægelse.

Der sker i de kommende år en struktureret og ambitiøs byfornyelse

af Østbyen. Bydelen har længe været Esbjergs forsømte bydel, helt omkranset af jernbane, motorveje og stor indfaldsveje og uden egne rekreative arealer af betydning. Nu bliver der skabt en grøn forbindelse til Den Grønne Ring, så bydelen får en naturlig adgang til Esbjergs mange grønne tilbud.

I området, der er kendt som Paradissøerne, slutter Den Grønne Ring idag.

Her er lystfiskersøer og madpakkehus, som anvendes af byens skole og institutioner, - og her prøver børnene for første gang at fange en fisk. Den interaktion, som området lægger op til, går fint i spænd med ideen om Active Living.

For at slutte Den Grønne Ring af, er vi nået til den sydlige ende af Esbjerg.

Måde Losseplads er den igangværende losseplads, men i takt med at lossepladsen lukkes i etaper overgår området til rekreative formål. Allerede i 2017 afsluttes de kystvendte områder, og overgår til rekreativ brug, med en fantastisk udsigt over Vadehavet. Som en del af planlægningen for området, er det meningen, at der skal etableres flere stiforbindelse til Østbyen.

Active Living gør byen levende For at Active Living kan blive et nærværende og levende koncept, er det vigtigt at udvikle byen, så folk selv tager initiativ til at udfordre sig selv og kroppen. Det handler om at skabe rum, hvor interaktion og nye bekendtskaber kan finde sted. Det handler om at bryde folks vaner, og få dem til også at få øjnene op for andres liv og interesser.

Teknik & Miljø / August 2015

29

Tema: Park & landskab

Østre Kir – et rekreativt område Aalborg Kommune indviede i juni måned 2015 nye gravstedstyper på Østre Kirkegård. De nye staudetilplantede urnegravsteder er en del af udviklingsplanens realisering, og forventes at skabe rum for oplevelser for både brugere af kirkegården og borgere i Aalborg.

Af | Allan Kristoffersen, park- og kirkegårdsforvalter, Aalborg Kommune

På Østre Kirkegård i Aalborg er for nyligt etableret nye gravsteder med stauder. I området er plantet over 30.000 stauder, fordelt på tre gravkvarterer med forskellige udtryk og funktion. Stauderne, der giver en vild beplantningskarakter, er en kontrast til de stramme geometriske cirkler. Med cirka 70 staudearter er artsvariationen i beplantningen høj, og giver mange sanseoplevelser i former og farver, og er medvirkende til at kunne tilbyde forskellige gravstedstyper. Ét gravkvarter ligger i en græsflade, og tvistes med en blomstring af krokus omkring mindepladerne i et cirkulært bånd. Gravkvarterets forårsblomstring er startskuddet til en vækstsæson med et overdådigt blomsterflor. Blomstringen afløses af et gravkvarter med overvejende forsommerblomstrende stauder i hvide, blå og gule farver. Et tredje består af en blanding af sensommerblomstrende stauder og prydløg.

Gravkvarteret med de forsommerblomstrende stauder, hvor det i juni måned blandt andet er akelejer, katteurt og løvefod, som dominerer. De sensommerblomstrende stauder domineres i juni måned af blomstrende prydløg.

Foto: Aalborg Kommune.

30

Teknik & Miljø / August 2015

Tema: Park & landskab

kegaard Stauderne er her høje, som adskiller sig fra de andre gravkvarterer. Sanseoplevelsen fortsætter ind i vinteren, hvor staudernes frøstande bliver stående i brune nuancer.

En del af stauderne er også nektarplanter, og en leben af summende insekter blev bemærket ved indvielsen.

Aalborg Kommune arbejder på flere fronter på at forøge biodiversiteten i byen, og staudebeplantningen er med til at understøtte denne proces.

Kirkegården og den nye staudebeplantning er fortrinsvis tilegnet aktiviteter der har med kirkegård at gøre, men er også et tilbud om et grønt lokalt udflugtsområde. Kirkegården er en grøn oase, hvor der er plads til sorg, refleksion og ro Områdets areal er på 7.000 m2 og er nu et af Aalborg Kommunes største staudeanlæg.

LEDELSE | Læs mere på www.cok.dk/ledertalentudvikling

Gør det attraktivt at blive leder i din organisation!

Det er en kendsgerning, at der i fremtiden vil blive mangel på kommunale ledere. Og har I som organisation ikke et systematisk arbejde i forhold til løbende at rekruttere nye ledere internt, vil alternativet være en hård og økonomisk omkostningsfuld kamp med andre organisationer om at tiltrække nye ledere.

I COK ser vi skiftet fra medarbejder til leder som et radikalt skift i arbejdslivet. Det er afgørende, at I som organisation arbejder med at udvikle og fastholde ledertalenter, hvis I vil sikre en succesfuld transition og dermed fremtidens ledere.

COK udbyder derfor en række lederafklaringsforløb, der udfordrer og understøtter den enkelte kandidat i forhold til egne motivationskilder og bidrag ind i et lederskab, og der vil være rig mulighed for at afprøve og reflektere over lederskabets rammer, vilkår, aspekter og udfordringer i en politiskstyret organisation. Forløbene kan hentes hjem i egen organisation – tilpasset jeres strategi, behov og mål.

Kontakt chefkonsulent Hanne Lykke på hl@cok.dk eller 8779 6316, hvis du vil høre mere om mulighederne.

Tema: Park & landskab

Parker og grønne områder:

Kvalitet skaber ejerskab Ekstern audit af arbejdet i park-forvaltningerne giver et løft til kvaliteten, styrker selvforståelsen hos medarbejderne og giver en ny platform for dialogen mellem embedsfolk og politikere. Det er nogle vigtige erfaringer fra to års arbejde med kvalitetssystemet Nordic Green Space Award.

Af | Kirsten Lund Andersen, stadsgartner Aalborg Kommune og Anders Dam, studieadjunkt, landskabsarkitekt MDL, Københavns Universitet, begge repræsentanter for Nordic Green Space Award

N

Tildelinger af Nordic Green Space Award Pildammsparken, Malmö Vognsbølparken, Esbjerg Trädgårdsföreningen, Göteborg Østre Anlæg, Aalborg Frognerparken, Oslo Den Grønne Akse, Bergen Strandpromenaden, Kristiansand Hagaparken, Stockholm Stige Ø, Odense H.C. Andersen Haven, Odense Jomfru Ane Parken, Aalborg Fladbro Skov og Dyrehave, Randers Læs mere på nordicgreenspaceaward.com

32

Teknik & Miljø / August 2015

år en organisation vælger at lade sig bedømme af en række eksterne fagfolk efter et sæt af kvalitetskriterier, så skaber det på mange måder en ny selvforståelse.

Eksterne kan både påpege svage led i drift og forvaltning, anprise kvalitet og give anvisninger på, hvordan planlægning og drift kan forbedres og effektiviseres. Perspektiver som er velkendte fra mange audits og certificeringer. To års erfaringer med den skandinaviske kvalitetsordning Nordic Green Space Award, målrettet mod parker og grønne områder, bekræfter disse perspektiver.

Dommerkomite og kriterier En Nordic Green Space Award er noget man som ejer af en park eller et grønt

Tema: Park & landskab

område søger om og ansøgere indtil nu har været kommuner. Som udgangspunkt skal der være offentlig og gratis adgang til området. Ansøger skal fremsende en ansøgning med en række bilag; området bliver vurderet af en dommerkomite i forhold til 41 kriterier, der hver bedømmes på en skala fra 1 til 5 point. Kriterierne er inddelt i tre temaer, der vægtes. Skal man opnå en Nordic Green Space Award, så skal man som minimum have en samlet score på 3,66 point. I alt er 12 parker og grønne områder i Skandinavien i skrivende stund tildelt udmærkelsen Nordic Green Space Award.

Mindeparken i Aarhus – udviklingsplan og anbefalinger De fleste danskere kender Mindeparken i Aarhus og alle fagfolk kender helt sikkert parken, der breder sig på 50 tønder land i området mellem Marselisborg og Aarhus-bugten. Parken modtog i 2014 udmærkelsen Nordic Green Space Award efter et forløb og en bedømmelsesproces, der på en række måder indfanger de perspektiver, der er ved en ekstern kvalitetsbedømmelse.

Udgangspunktet var en ansøgning fra Aarhus Kommune og en dommerkomite bestående af fire fagdommere og en lægdommer. Dommerkomiteen vurderede parken efter de kriterier, der er omdrejningspunktet i ordningen. De omfatter bl.a. disponering, drift, brugerinddragelse og formidling. Om dommerkomiteen havde de store lovprisninger fremme: ”Mindeparken er smuk og velholdt, har en meget veltilrettelagt drift, noget der alt i alt forudsætter en veltrimmet og professionel organisation”.

Sådan kan den overordnede bedømmelse kort opsummeres; en karakteristik som folk, der har besøgt Mindeparken nok kan nikke genkendende til.

Dommerkomiteen kom også med indspil og vurderinger, der grundlæggende kan styrke og fremtidssikre parken. Man pegede bl.a. på, at der ikke foreligger en udviklingsplan for parken

og at udarbejdelse af en udviklingsplan er nødvendig for at sikre en fortsat positiv udvikling og drift af parken. En plan kan sikre sammenhæng til overordnede strategier og udstikke retningslinjer for det løbende arbejde og forankre arbejdet sikkert i organisationen. Det handler om at sikre, at historik, lokalkendskab og arbejdsrutiner ikke mistes for eksempel ved udskiftning af forvaltningspersonale og driftsentreprenør.

Samtidig kan en udviklingsplan forankre politikker for eksempelvis klimatilpasning, biologisk mangfoldighed, bevaring af kulturhistoriske værdier, tilgængelighed for handicappede og friluftsliv i den løbende drift af parken, både aktuelt og langsigtet.

Dommerkomiteen påpegede ligeledes en række enkeltforhold, der kan sikre kvaliteten; bl.a. disse eksempler: • Kommunikationen omkring parken kan forbedres, bl.a. ved bedre oplysning i parken i form af oversigtsskilte, qr-koder med detailinformation og markering af ruter rundt i parken, samt ved at gøre parkens hjemmeside mere aktiv.

• Der mangler generelt en æstetisk sammenhæng og klar linje i inventaret i parken. Forsøgsopstillingerne med grilludlån med videre er et spændende initiativ, men bør også gennemgås for at finde løsninger med mere æstetisk og materialemæssig kvalitet.

• Parken mangler generelt mulighed for cykelparkering, hvilket kan illustreres ved at der ved det formelle indgangsparti fra rundkørslen Kongevejen/Carl Nielsens Vej var flere cykler låst fast til de klippede lindetræer.

Dommerkomiteen har altså både forholdt sig til parkens kvaliteter og sat fingeren på de forhold, der kan forbedres og optimeres. Det er hele grundideen og systematikken i Nordic Green Space Award kvalitetsordningen.

Dialog mellem forvaltning og dommere Et helt centralt perspektiv ved Nordic Green Space Award er den dialog og

sparring som dommerkomiteen har med ansøger i sammenhæng med bedømmelsen. Der afholdes typisk et formøde inden bedømmelsen, hvor dommerne kan få uddybet diverse forhold; organisationen ved typisk selv, hvor de kritiske punkter er og det er vigtigt for dommerne at få disse informationer med. Det giver mulighed for at fokusere bedømmelsen og understøtte optimering af park-organisationens arbejde bedst muligt, så bedømmelsen og det udførte dokumentationsarbejde kan blive en løftestang. Eksemplet med en udviklingsplan for Mindeparken i Aarhus er tidligere nævnt.

Vi oplever altid, at park-organisationerne har gjort et stort stykke arbejde og dokumenterer den faglighed som driver området. Den indstilling møder vi gennem dialogen også med loyalitet og anerkendelse.

Et ekstra løft til bedømmelserne fås også ved, at dommere fra andre skandinaviske lande deltager i dommerkomiteerne; det styrker fagligheden og det internationale giver værdi.

Politisk ejerskab Mange undersøgelser dokumenterer, at de grønne områder – parker, byrum m.m. – skaber værdi og værdsættes af borgerne. Også derfor er det vigtigt, at der er fokus på kvalitetsstyringen, brugerinddragelsen og formidlingen; de forhold som kvalitetsordningen bl.a. inddrager. En bedømmelse og en prisoverrækkelse er anledning til at disse emner bringes ind i det politiske rum og skaber den opmærksomhed og det politiske ejerskab som kan understøtte kontinuitet og høj faglighed. Vi oplever i hele Skandinavien folkevalgte som er stolte over deres parker og grønne områder; et ejerskab som Nordic Green Space Award understøtter. Dette aspekt er også en vigtig motivationsfaktor for de beslutningstagere, der skal tage initiativ til at ansøge.

Teknik & Miljø / August 2015

33

DANSKE

KONFERENCE

ESBJERG 9.-11. SEPTEMBER

PROGRAM

TEMA: GRØN BEVÆGELSE

Deltag i ekskursioner og workshops om ● Bevægelse i hverdagen ● Byudvikling og byomdannelse ● Planlægning af nye landskabskiler ● Udflugtsmål langs kysten

Du kan bl.a. høre følgende oplæg ● URBAN FRILUFTSPOLITIK – PÅ DEN NORSKE MÅDE v. park- og veichef Torgeir Sørensen, Stavanger Kommune ● TEMPELHOF – OMDANNELSE AF LUFTHAVNSOMRÅDET v. Dr. Moritz von der Lippe, Technische Universität Berlin ● PÅ SPORET AF FRILUFTSLIVET v. direktør Jan Ejlsted, Friluftsrådet ● MIDT I NATUREN – RINGKØBING K v. landskabsarkitekt Alexandra Vindfeld Hansen, SLA ● ACTIVE LIVING v. lektor, Ph.d. Jasper Schipperijn, SDU ● FRILUFTSLIVETS NATIONALØKONOMISK FODAFTRYK v. professor Frank Søndergaard Jensen, IGN ● ALT OM ESBJERG v. borgmester Johnny Søttrup m. fl.

LÆS MERE OM PROGRAM OG TILMELDING PÅ WWW.PARKOGNATUR.DK ELLER WWW.IGN.KU.DK

Ledelse

Teknik & Miljøs boganmelder, Hanne Stensen Christensen, har nydt at læse bogen ”Bæredygtighed – værdier, regler og metoder” på sine togture denne sommer.

Hun kan anbefale bogen til at blive klogere på bæredygtighed - også selv om man ikke læser alle kapitlerne.

Af | Hanne Stensen Christensen, Centerchef Næstved og formand for KTC faggruppen Natur og Overfladevand.

Bogens første del, om værdier, sætter bæredygtighed ind i det store perspektiv, og er rigtig interessant læsning.

Bæredygtighed er slet ikke nyt. Umiddelbart lyder det indlysende enkelt - vi skal levere kloden videre i ordentlig stand. Går man tættere på er det knap så enkelt - for hvor mange mennesker gælder det? Hvilken levestandard skal fremtidens generationer have? Hvad med nutidens brødre og medsøstre?

Debatten om vækst eller modvækst bliver præsenteret og bogen har også et interessant kapitel om demokrati og bæredygtighed. Er demokrati en forudsætning for bæredygtighed - og omvendt? Er selve demokratiet en af de ting vi gerne vil give videre til vores efterkommere? Forskellige demokratiopfattelser bliver præsenteret og energiområdet bliver brugt som case.

Det teknisk-faglige fylder meget Hvordan får man så omsat bæredygtighed til lovgivning og regler? Det prøver bogens anden del, om regler, at give nogle bud på. Fremstillingerne går ikke ned i detaljer, men giver et meget udmærket overblik over reglerne og reguleringen på en række centrale områder.

Kapitlet om VVM og SMV udmærker sig, og jeg læste det med særlig interesse. Her forklares meget fint hvordan VVM og SMV ikke blot er en videnskabelig disciplin: ”Miljøvurdering er baseret på både et videnskabeligt og politisk grundlag for beslutningstagen igennem såvel tekniske analyser som offentlighedens deltagelse”. Miljøvur-

deringerne etablerer ”en ramme for forhandling og kompromis”, hvilket understreger, at det også er en politisk og moralsk proces.

Metoder til bæredygtighed - kogebogen?

Bogens tredje del behandler metoder. Kapitlet om bæredygtighed og virksomheders ansvar tager udgangspunkt i begrebet CSR (Corporate Social Responsibility). Kapitlet slutter med en opremsning af 10 gode grunde til at virksomheder skal arbejde med CSR og 10 lige så gode grunde til at virksomheder ikke skal arbejde med CSR. Forskellen er tilgangen til CSR, og forskellen er dermed politisk og værdibaseret.

Endnu en gang understreges det altså at bæredygtighed ikke bare er regneark og tal. Kapitlet om innovativ projektvurdering giver en lynintroduktion til forskellene på at bruge metoderne fra neoklassisk økonomi og konkret institutionel økonomi, når projekter skal vurderes. Kapitlerne om landskabskaraktermetoden og naturkvalitetsvurderinger er til gengæld ret konkret gennemgang af principperne i de to metoder - med en indledning der sætter metoderne ind i en lidt større sammenhæng.

I bogens sidste del er der en indsnævring af bæredygtighedsbegrebet til den miljømæssige bæredygtighed, mens den økonomiske og sociale bæredygtighed ikke omtales. Flere af kapitlerne adresserer ikke bæredygtighed særlig direkte i forhold til kapitlets

emne. Det virker som om bæredygtighed bliver fjern og overordnet. Det viser udmærket, hvor svært håndterbart bæredygtighedsbegrebet er.

Alle kapitler er interessant og relevant læsning. Det er imidlertid ikke helt klart, hvad der ligger til grund for udvælgelsen af emnerne. Det kunne have været rart med en introduktion til hver af bogens dele, som begrunder valgene.

Jeg har nydt at læse i bogen på mine togture denne sommer. Den kan anbefales til at blive klogere på bæredygtighed - også selv om man ikke læser alle kapitlerne.

Fakta om bogen Titel: ”Bæredygtighed -værdier, regler og metoder”.

Forfattere: Redigeret af tre forskere fra Aalborg Universitet: Finn Arler, Mette Alberg Mosgaard og Henrik Riisgaard Forlag: Aarhus Universitetsforlag

Teknik & Miljø / August 2015

35

energi & ressoucer

Ny varmepumpeløsning

Nærvarme dur, hvor fjernvarme er for fjern Varmeforsyningen i Danmark skal være omstillet til vedvarende energi inden 2035, og med et nærvarme-koncept kan en varmepumpeløsning være et billigt og vedligeholdelsesfrit alternativ til olie- og gasfyr. Skanderborg og Samsø kommuner har som de første valgt den grønne nærvarme.

Af | Martin Bak og Stine Selmer Andersen, Insero

Best Green er et varmeserviceselskab med en klar ambition – at fremme den grønne omstilling og gøre det fordelagtigt at vælge en varmepumpe. Redskabet er nærvarme – en varmeløsning som er målrettet bygninger uden for fjernvarmeområder. Her køber, installerer og drifter Best Green varmepumpen, så kunderne slipper for udgifter til service og vedligehold. I stedet betaler de blot for den brugte varme og et årligt serviceabonnement.

- Nærvarmekonceptet er helt enkelt: Kunden betaler en fast, lav pris pr. kWh varme. Varmepumpens elforbrug betales af Best Green til en fast pris. Det vil sige, at det er Best Green, som leverandør, der bærer risikoen og omkostnin-

Fakta om økonomien Startinvestering på 35.000 kr. til gennemgang af bygning og varmeinstallation, design og dimensionering af ny løsning, bortskaffelse af eksisterende olie- eller naturgasfyr og til montering af indemodul og tilpasning af rørinstallation.

Fast årligt abonnement på 5.000 kr., som dækker service, reparation og vedligehold af varmepumpen Fast pris pr. kWh. varme forbrugt, som fastlægges efter forbrugerens årlige varmeforbrug.

Interesserede kan læse mere på www.bestgreen.dk.

36

Teknik & Miljø / August 2015

gerne ved anlæggets reelle effektivitet, forklarer Simon Bak Kristensen, direktør i Best Green.

Barrierer erstattet af enkelhed Virksomheden Best Green og nærvarmekonceptet er udsprunget af et projekt støttet af Energistyrelsen.

Projektet afvikles af Insero Energy, som ejer Best Green og har fokus på at finde nye grønne og nemme energiløsninger til boligejere og virksomheder i de landområder, hvor mulighederne i dag er begrænsede.

- Det er en langsigtet målsætning, at den danske energiforsyning skal baseres på vedvarende energi. Derfor står vi i Danmark over for store ændringer af energisystemet, som vi kender det i dag. Samtidig vil det for de fleste bygningsejere være en god forretning at udskifte sit oliefyr med fx en varmepumpe. Det er derfor vigtigt med projekter som dette, der gør det let at skifte til en miljøvenlig opvarmning, siger kontorchef i Energistyrelsen Henrik Andersen.

I projektet har Insero Energy indhentet data fra 282 husstande over en periode på to år. Det har givet et unikt indblik i, hvordan varmepumper fungerer mest optimalt og indgående erfaringer med energieffektive teknologier.

- Sammen med Energistyrelsen udviklede vi konceptet, hvor en virksom-

hed tager ansvaret for varmeproduktionen i den enkelte husstand – lige fra energitjek til valg af teknisk løsning til installation, drift og afregning. Modsat står kunden udelukkende for klargøring af deres hus til den nye varmeløsning.

Det koncept kalder vi i dag for nærvarme, forklarer Simon Bak Kristensen.

Fra live test til værdifuldt produkt Nærvarmekonceptet er efterfølgende live testet i et demonstrationsprojekt på 19 familier, som ikke kunne kobles på fjernvarmenettet. Som en del af den grønne omstilling var de, og andre som dem, nødsaget til at kigge efter en mere miljøvenlig løsning.

- Ved at teste vores koncept på rigtige familier med virkelige udfordringer har vi været i stand til at optimere varmepumpeanlæggene og driften af dem.

På den måde er vi stand til at mindske boligejernes forbrug og installationsomkostninger. Derudover har vi optimeret hele processen med indkøb, installation og drift - sammen med de stordriftsfordele, vi opnår, gør det nærvarme til et stærkt økonomisk alternativ, forklarer Esben Okkels Larsen, teknisk projektleder i Best Green.

Et bæredygtigt alternativ Nærvarme fra Best Green henvender sig til de områder, som ikke har adgang til det kollektive fjernvarmesystem, og

energi & ressoucer

som i dag har begrænsede muligheder for opvarmning. I Danmark drejer det sig primært om ejendomme med olieog naturgasfyr. Men ejendomme med træpillefyr kan også drage fordel af nærvarmeløsningen.

Og netop alsidigheden gør, at nærvarme også kan være fordelagtigt i større bygninger til for eksempel erhverv eller i kommuner. Skanderborg Kommune valgte som den første kommune i Danmark den grønne varmeløsning. Flere af kommunens bygninger har ikke adgang til fjernvarme, og her er der behov for at tænke i nye løsninger.

- I Skanderborg vil vi arbejde for at sikre, at de lokale landsbysamfund bliver ved med at være attraktive. Det kræver, at vi effektiviserer og nytænker vores løsninger. Med en nærvarmeløsning reducerer vi kommunens CO2 udledning markant. Samtidig sikrer

vi en fornuftig – og endda billigere og nemmere – drift, forklarer borgmester Jørgen Gaarde.

Cirkulær økonomi Samsø Kommune har valgt det grønne alternativ fra Best Green som et led i deres ønske om at bruge ”cirkulær økonomi”.

Med cirkulær økonomi vil kommunen begrænse mængden af affald, forurening og CO2 udledning ved kun at bruge materialer og teknologier, som er produceret grønt, og som kan genbruges i nye sammenhænge.

- Vi stiller krav til, at de anvendte produkter skal være grønne og genanvendelige, og det lever Best Green op til. Helt op til 99 pct. af varmepumpen kan genbruges, så det er et stort skridt i den rigtige retning i forhold til den grønne omstilling, forklarer energi- og klimakoordinator i Samsø Kommune, Uffe Kristensen.

”Det er en langsigtet målsætning, at den danske energiforsyning skal baseres på vedvarende energi.

Derfor står vi i Danmark over for store ændringer af energisystemet, som vi kender det i dag.”

Teknik & Miljø / August 2015

37

digitalisering

Stor it-investering

Fælles portal vil lette samarbejdet i Frederikshavn Frederikshavn Kommune investerer i en fuldt integreret samarbejdsportal for alle kommunens 5.500 ansatte. Portalen kombinerer traditionel sagsbehandling og journalisering med byggesagsbehandling, intranet, projekt- og samarbejdsrum, personalesager og et internt socialt medie.

Af | Bente Schjønning, Ledelsessekretariatet, Frederikshavn Kommune

I dag bruger vi meget tid på at journalisere. Vi opererer i mange forskellige IT-systemer, som ikke hænger sammen, lyder det samstemmende fra både byggesagsbehandlere, planlæggere og ingeniører i Frederikshavn Kommune.

Nu har kommunen afholdt et EUudbud, og firmaet Netcompany er valgt som samarbejdspartner og skal sammen med ca. 40 ledere og medarbejdere i gang med et omfattende arbejde med at specificere funktionaliteten for den kommende samarbejdsportal på et detaljeret niveau.

- Vi arbejder bevidst ud fra den agile tilgang, så vi kan forfine og videreudvikle, som projektet skrider frem. Vi har meget stort fokus på, at den nye samarbejdsportal skal gøre det lettere

38

Teknik & Miljø / August 2015

og mere effektivt for medarbejderne at løse deres arbejdsopgaver, siger projektleder Lars Sørensen fra Frederikshavn Kommune.

Tilgængelig fra flere platforme Afgående direktør for Teknik og Miljø Christian Roslev (som netop er tiltrådt stillingen som projektdirektør for Aalborg Letbane.Red) har store forventninger til samarbejdsportalen.

- Alle kommunens ca. 5.500 medarbejdere får adgang enten via computer, tablet eller smartphone, og det vil få stor værdi for adskillige af vores ansatte, som dagligt færdes i marken.

Uanset om gartneren fra Park & Vej vil melde sig til seminar for kommunens arbejdsmiljørepræsentanter, eller

lederen af vores miljøafdeling vil se fraværsstatistikken, kan de gøre det fra smartphone, tablet eller computer. Hidtil har det primært været kommunens administrative medarbejdere, der har haft let adgang, uden at skulle bruge NemID for at få hul igennem, forklarer Christian Roslev.

Han ved, at de kommende måneder kræver en stor arbejdsindsats og en høj grad af motivation til at gå nye veje, inden samarbejdsportalen kan blive en realitet.

Digitalisering

”Vi kan sætte # på emneord, og interesserede får en notifikation, når emnet berøres i forskellige sammenhænge, uanset om det er i en sag, et samarbejdsrum eller en nyhed.”

- Samarbejdsportalen giver kommunikation på tværs og videndeling langt bedre betingelser, og i en organisation, hvor vi løbende har fokus på at optimere arbejdsgange – få mere for mindre, kan samarbejdsportalen give et væsentligt bidrag, pointerer Christian Roslev.

Lars Sørensen supplerer: - Netop samarbejde på tværs er højt prioriteret. Et nyt begreb ”working out loud” skal vinde indpas. Ud over formidling af information er platformen derfor beregnet til at understøtte både uformelt og formaliseret samarbejde indenfor og på tværs af fagområder og projekter. Vi kan sætte # på emneord, og interesserede får en notifikation, når emnet berøres i forskellige sammenhænge, uanset om det er i en sag, et samarbejdsrum eller en nyhed.

Samarbejdsportalen mindsker dobbeltarbejde. Tidligere kunne dokumenter ligge både i journalsystemet og på intranettet. Fremover er det én samlet

løsning – data ligger kun ét sted.

Løsningen baseres på Microsoft SharePoint med Netcompany’s GetOrganized som ESDH-platform med sømløs integration til Webtop’s intranet Wizdom og integration til Microsoft Yammer, der kan sammenlignes med Facebook, dog i en 100 procent professionel og arbejdsrelateret kontekst.

- Samarbejdsplatformen skal være klar til brug ved årsskiftet og vil herefter blive videreudviklet i takt med, at vores behov ændrer sig, og kravene til digitalisering i den offentlige forvaltning stiger, slutter Lars Sørensen.

Projek tle Det so der Lars Søre cia n vi får la le aspekt er sen: nyt, og n for at d gt bedre mu lighed ele vid e en og på tvæ samarb r rs. ejde

Bedre servicering af det politiske niveau Samarbejdsplatformen betyder også en enklere adgang til politiske dagsordener og referater. Dagsordener på papir har ikke eksisteret i denne valgperiode, og med samarbejdsportalen får politikerne et mere enkelt og brugervenligt redskab til forberedelse af de politiske møder.

Teknik & Miljø / August 2015

39

KTC

21 embedsmænd og politikere fra Skive, Fredericia og Silkeborg kommuner var i år med på deltagerlisten på årets KTC studietur. En dynamisk gruppe af teknik- og miljøfagfolk, som lagde mærke til mange detaljer, både i Milanos byrum og på verdensudstillingen. Der var mange af deltagerne som nikkede anerkendende til de mange bycykler, der var stillet til rådighed flere centrale steder i byen, men som samtidig undrede sig over, hvor cyklisterne skulle køre; for cykelstier er der ikke mange af i den ellers velhavende storby.

- Det er tydeligt, at de satser på cykler i centrum, selvom de ikke rigtig har nogen cykelstier endnu. Det bliver interessant at se, om det lykkes at få flere over på cykler, for det er der behov for. Det kan være det sker, når og hvis de indfører en max 30 km hastighedszone inde i byens centrum. En interessant vision, som kan komme til at

40

Teknik & Miljø / August 2015

give plads til både cyklister og bilister, sagde en af turdeltagerne, Flemming Christensen, til dagligt Vej- og Trafikchef i Silkeborg Kommune.

Andre turdeltagere noterede sig, at vi kan lære noget af Milanos langsigtede strategi for trafikafvikling: -Jeg synes det var rigtig spændende at besøge Milanos kommune og høre om deres planer for en samlet byudvikling. Især hæfter jeg mig ved deres indsats omkring trafikafviklingen. Den måde de arbejder med mobilitet er meget spændende. Man kan sige at Milano er en by der på nogle områder er langt bagefter danske byer, men deres samlede strategi og indsats synes jeg er rigtig interessant.

Vi kan lære noget af Milano i Danmark omkring den måde, de har grebet det an, samlet set. Mængden af virkemidler og tiltag er rigtig mange, og vi kan se, på de tal de viser os, at der sker

fremskridt i byen på mange fronter, forklarede Thomas Lindberg Ramsay, Teknisk direktør i Skive Kommune.

Imposant verdensudstilling Studieturens 2. dag gik til Expo-området, via metro. Gigantisk. Kolossalt.

Ekstremt. Der er vist ikke et ord der fuldgyldigt dækker den oplevelse, man får, når man træder ind på udstillingens hovedgade, ”Decumano”, som er funderet på et gammelt romersk byplanprincip, og strækker sig 1,8 km, fra øste til vest – med en tværgade, ”cardo”, vinkelret på, så der dannes et kors.

Den ene mere imponerende pavillon afløser den anden. Især de store giganter, Kina, Rusland og USA ”råber” om kap med deres meget symbolmættede arkitektur: man er ikke i tvivl om, at her udstiller en stormagt.

Ifølge værdigrundlaget for hele Expo 2015, skal det materiale, som bygnin-

KTC

Hele verden i Milano Af | Line Unold, redaktør

Grønne højhuse, bycykler og EXPO 2015. KTCs studietur 2015 gik til den norditalienske metropol Milano, som i år også lægger arealer til den store verdensudstilling, der denne gang har ”Feeding the planet – Energy for life” på agendaen.

gerne er opført i, kunne demonteres og genbruges, når udstillingen pilles ned igen i oktober. Men det virker noget tvivlsomt med en del pavilloner – især nogle af de olierige ørkenstaters monstrøse bygninger lader til at være knap så bæredygtige. Et af de mest seriøse bud på en klimabevidst og bæredygtig attitude – både med hensyn til rammer og indhold - er den Hollandske pavillon. Low key, slow food, med et miminalt co2 fordaftryk. Gennemtænkt og fremtidsorienteret. Bygget op som et gøglermarked/cirkusplads med telte og små folkevognsrugbrød der fungerer som boder, med den ene side er slået op, ud mod publikum.

En anden pavillon, der også fortjener omtale, er værtslandets: Den største af alle pavilloner, en ”urban skov”, inspireret af naturens egen arkitektur: En permeabel, osmoseagtig struktur af biodynamisk beton, som kan fange

smog og absorbere forurenende partikler fra luften og omdanne det til salt.

Grønne huse Der var stor enighed blandt deltagerne om, at et af turens højdepunkt var vandreturene i den nye bydel i det nordlige Milano. Her tog den italienske arkitekt, lektor Carlo Berizzi, deltagerne på en arkitekturrundvisning i det store omdannelsesområde Isola og Porta Nuova. En rundvisning der virkelig åbnede øjnene for de store og visionære planer, Milanos byråd har med at omlægge området til en blanding af beboelse- og erhvervsbebyggelse.

Dorthe Dalsgaard, udvalgsmedlem (V), Skive Kommune, var især begejstret for denne del af turen: -Jeg lagde mærke til, at man her i Milano arbejder med de samme principper, som man gør i vores købstæder i Danmark. De havde store arealer til

rådighed omkring banegården og der, hvor Alfa Romeo fabrikken havde ligget. Arealer, som de skulle have gjort noget ved. Og her kom presset faktisk fra lokale grupper. Selvom det måske er 20 år siden det pres kom, så var det alligevel det, som gav visionen. At de så har magtet at få det til at spille sammen med investorer og planlægningen, som vi kan se der er sket, er jo rigtig flot. Det, der specielt gjorde indtryk, var et grønt højhus med store træer på altanerne. Her var der virkelig tænkt nogle gode tanker. Det kan vi tage med hjem og samtidig sige, at ting tager tid, men hvis man virkelig har en et pres og et ønske fra både erhvervsliv og borgere, så kan det blive rigtig godt. Det vil jeg glæde mig til at arbejde videre med hjemme i Skive, sagde Dorthe Dalsgaard.

Teknik & Miljø / August 2015

41

ktc

EXPO

EXPO 2015 i Milano kan ses frem til den 31. oktober i år. Temaet er: ”Feeding the Planet – Energy for Life”, med fokus på ressourceeffektiv fødevareproduktion, fødevaresikkerhed og -innovation og gastronomi.

Arrangørerne forventer mere end 20 millioner besøgende på 6 måneder. Danmark er ikke repræsenteret på EXPO 2015.

EXPO verdensudstillinger bliver holdt hvert femte år. Sidste gang i Shanghai i 2010, næste gang – i 2020 i Dubai, med temaet: ”Connecting Minds, Creating the Future”. Verdensudstillinger er globale, ikke-kommercielle udstillinger, der er blevet afholdt siden 1851. Verdensudstillingerne betragtes som økonomiens, forskningens og teknologiens Olympiske Lege - med vægten lagt på tværkulturel dialog, styrkelse af internationale relationer og udveksling af løsninger på globale problemstillinger. Udstillingerne er ”infotainment” – en kombination af information og seriøs udveksling af viden om tekniske og samfundsmæssige løsninger.

Bag Verdensudstillingerne står den internationale organisation BIE – Bureau International des Expositions – som har hovedsæde i Paris.

Manglende interesse fra erhvervslivet

Derfor er Danmark ikke med på Expo 2015 i Milano Steen Christensen, chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen, forklarer om årsagen til, at Danmark ikke er repræsenteret på Expo Milano 2015.

-En hvilken som helst verdensudstilling beror på et samarbejde mellem statslige og private parter. Normalt yder staten 75 procent og de private virksomheder 25 procent af udgifterne, forudsat at alle har en interesse for den pågældende Expo. Vi foretager altid en grundig høring af relevante parter, forud for enhver verdensudstilling - det vil sige større danske virksomheder, mi-

42

Teknik & Miljø / August 2015

nisterier, forskellige organisationer og fonde. Normalt er det de meget store danske virksomheder, der står for medfinansieringen. Omkring Expo i Milano foretog vi en grundig undersøgelse i god tid før selve udstillingen og fandt ud af, at der ikke var nogen nævneværdig interesse for at deltage blandt de adspurgte virksomheder og heller ikke blandt de andre hørte parter.

Hvorfor var virksomhederne ikke interesserede?

-Vi kan ikke tillade os at spørge ind til hvorfor. Vi får en høflig tilbagemel-

ding, og den tager vi selvfølgelig ad notam. Måske de har vurderet, at pengene var anvendt bedre andre steder.

Det handler vel om at de har foretaget en cost-benefit-analyse, og kommet frem til, at det ikke var der, man skulle satse lige nu.

Jan Laustsen, direktør for handel og eksport, Landbrug og fødevarer, vurderer også, at Danmarks fravær på Expo 2015 primært beror på erhvervslivets manglende interesse for at deltage: -Erhvervs- og vækstministeriet går som regel ud i god tid før en stor Expo

KTC studieture KTC har tradition for at arrangere studieture, med deltagelse af teknik og miljøudvalgsmedlemmer, chefer og ledende medarbejdere fra kommuner og kommunale selskaber. Tidligere ture er bl.a. gået til Rotterdam, Barcelona, Bruxelles og Lisabon som destination.

Lektor Carlo Berizzi, viser rundt i det store omdannelsesområde Isola og Porta Nuova.

Afslappet EXPO i den Hollandske pavillon.

og forhører sig blandt private virksomheder og interesseorganisationer. Dengang vurderede erhvervslivet, at interessen for deltagelse var utilstrækkelig.

Det var lige efter krisen, så stemningen for at bruge mange millioner på projektet var ikke til stede. I erhvervslivet så man heller ikke Italien som et marked, der var lige så oplagt at engagere sig på med en udstilling, som fx på Shanghai Expo i Kina for fem år siden i 2010.

Men temaet – fødevarer – er jo lige til højrebenet for et land som Danmark, og en Verdensudstillingen er jo ikke lokal, men netop international?

-Ja, det kan du jo have helt ret i.

Temaet var meget oplagt for Danmark, men vi valgte alligevel at undlade at deltage på udstillingen og i ste-

det koble os op på enkeltaktiviteter i Milano. Fx var vi, sammen med State of Green og Nordisk Ministerråd, med til at arrangere en ”Bio-økonomi-konference” i Milano for en måned siden.

Men bag beslutningen om at sige nej til deltagelse i Expo 2015, for Danmarks vedkommende, ligger der faktisk flere årsager. For det første må man ikke, ifølge Expo reglerne, bruge firmalogo, så de enkelte virksomheder, der økonomisk skulle bidrage til projektet, kunne ikke få deres firmaprofil eksponeret.

For det andet var prisen simpelthen for høj på daværende tidspunkt, i forlængelsen af recession og krise. Og for det tredje har det italienske marked ikke nok eksportmæssigt potentiale for Danmark. Desuden er der også den faktor,

at Danmark er blandt de lande, der arbejder for en offentlig-privat finansiering af Expo, og dermed ønsker bidrag fra private virksomheder. For de fleste andre, store nationer i verden, er det staten der i stor udstrækning finansierer det hele.

- Med hensyn til dit sidste spørgsmål, så jo, det er en international begivenhed, men andelen af lokale besøgende er procentmæssigt meget høj.

Den ligger ofte langt over 70 procent.

Så det er primært værtslandets indbyggere man henvender sig til.

Teknik & Miljø / August 2015

43

trafik & veje

Trafikekspert:

Hold igen med flere park Selvkørende biler vil revolutionere trafikken i de kommende år. Trafikadfærden vil ændre sig, miljøbelastning og antal ulykker vil blive reduceret og fremkommeligheden forbedret.

Udviklingen vil i høj grad også ændre rammerne for kommunernes arbejde med veje og trafik. Hold igen med de langsigtede traditionelle investeringer og spar på parkeringspladserne, lyder budskabet fra trafikekspert.

Af | Michael Nørgaard, fagskribent, cand. techn. soc.

De fleste er skeptiske, når de hører, at selvkørende biler på et relativt kort sigt vil får stor betydning i trafikken. For det med bilen er jo på mange måder indbegrebet af frihed og flexibilitet, og bilvalget er også for mange statussymbolet over dem alle. Vi sætter så meget pris på bilen, at vi gerne tilbringer lang tid i kø for at komme til arbejde, selvom det nok ville være nemmere med cykel og kollektiv trafik. Men det mindset – at bilen er vigtig og man selv skal eje den - er ved at ændre sig. I byerne vinder delebilsordninger frem; det er nemmere og billigere at have bilen on demand end selv at skulle eje en bil, der står stille det meste af tiden. I de større byer – København, Aarhus og på Frederiksberg – er bilejerskabet faktisk væsent-

ligt lavere end landsgennemsnittet.

Bilejerskabet er et produkt af flere faktorer; bl.a. afgiftsniveauet, indkomsten og selvfølgelig det reelle behov for en bil som nok er mindre i byerne, hvor der er andre stærke alternativer.

Men bilejerskabet stiger Selvom bilejerskabet i Danmark er væsentligt lavere end det er i lande som Sverige, Norge, Tyskland og USA, så er bilejerskabet i Danmark stigende. Ved årsskiftet 2013-2014 var der 2.278.000 personbiler. Der er sket en firedobling på 50 år og fortætter udviklingen med den gennemsnitlige stigning, så vil antallet af biler i 2017 runde 2,4 mio. Det vil sætte sit præg på bybilledet og betyde, at den kapacitets-udvidelse som

løbende bygges på vores motorveje hurtigt vil være opbrugt, med alvorlige konsekvenser for fremkommelighed og tidstab for bilisterne.

Pas på med langsigtede investeringer I denne problematik om fremkommelighed og bilisternes tidstab på asfalten, så kan de selvkørende biler være et potentielt aktiv og det hænger selvfølgelig sammen med de egenskaber som de selvkørende biler har. De kan køre tættere på vejene og ”aftaler” selv trafikafvikling i kryds. Det giver en optimeret kapacitetsudnyttelse og ændrer behovet for investeringer i den traditionelle vej-infrastruktur og parkeringsarealer, så investeringsbehovet

Selvkørende biler I dag findes den teknologi, der skal til at skabe en selvkørende bil allerede, og elementer er taget i brug som støttefunktioner i almindelige state-of-the-art biler. Det er fx parkeringshjælp, styring af lyset og teknologi, der hjælper med at følge trafikken og med at bremse. Mange bilproducenter, og internet-giganten Google, er allerede langt fremme med forsøgsbiler, der kan byde på forskellige grader af egenskaben ”at køre selv”.

Fordelene ved de selvkørende biler er mange – afhængigt af temperament. Centralt er, at bilerne kommunikerer indbyrdes og forholder sig til afvikling af trafikken, uden at den menneskelige faktor har betydning. Bilerne kan køre tættere, både i længderetning og sideretning, og det giver en optimal udnyttelse af vejkapaciteten. Med eliminering af den menneskelige faktor vil det potentielt give markant færre trafikulykker og en glidende trafikafvikling, der er mere økonomisk.

44

Teknik & Miljø / August 2015

trafik & veje

keringspladser!

reelt bliver mindre. Dette perspektiv er helt centralt, fordi investeringer i infrastruktur typisk er store og med lang afskrivningstid; det giver risiko for fejlinvesteringer.

For formand for ITS Danmark, Jens Peder Kristensen fra firmaet KeyResearch, der rådgiver om anvendelse af informationsteknologi i transportsektoren er der heller ingen tvivl om, at de selvkørende biler og ny teknologi vil få stor betydning for trafikken og kommunernes planlægning.

- De nye transportformer giver usikkerhed i forhold til den traditionelle kommuneplanlægning, hvor man arbejder med pay back tidshorisonter på 20-30 år og længere.

Den sikre tilgang for kommunerne er kun at lave kortsigtede investeringer og samtidigt se, hvad de nye former for mobilitet kan betyde, siger Jens Peder Kristensen, der også understreger, at den nye udvikling handler om meget mere end selvkørende personbiler; små en-personers køretøjer, robottaxaer og selvkørende busser, selvkørende pizza-bude og godstransport er andre teknologier i fremtiden trafik.

markedet i fire år og har mere end 11.000 biler i 26 byer verden over. I Tyskland er der 150 delebilsfirmaer og mere end 750.000 kunder. Mercedes påstand er, at én delebil kan erstatte 4 personbiler.

Andre vurderer, at kombinationen af delebiler og selvkørende biler og de mobilitetsfordele de giver kan reducere antallet af biler med 50 procent; de selvkørende biler vil jo bl.a. kunne bestilles til at afhente og bringe dig, når du har transportbehovet. I en svensk specialeafhandling vurderes, at 14 biler kan undværes for hver selvkørende bil; en tese som mange dog betvivler.

For Jens Peder Kristensen er der ingen tvivl om, at delebiler vinder lang større indpas fremover.

- Behovet for at eje en bil vil ændre sig og falde fordi der vil være mange transporttilbud. Vi kan allerede se tendenserne med delebiler som vinder stadig større indpas i byerne. Der vil altid være en delebil i nærheden og det er et praktisk alternativ til selv at eje og vedligeholde en bil og have bøvlet med at finde en parkeringsplads, siger Jens Peder Kristensen.

Færre parkeringspladser - Én af konsekvenserne er, at parkeringsbehovet vil ændre sig, og ved nybyggeri kan der fx spares på parkeringspladser. Dette frigør plads til flere opholdsarealer og et rarere gademiljø; bylivet kan flytte fra baggårdene ud på gaden, hvor der nu er plads, vurderer Jens Peder Kristensen.

- Jeg mener det er oplagt at reducere antallet af parkeringspladser i byerne; behovet og efterspørgslen vil falde, fordi der er attraktive alternativer . Og det skal vi selvfølgelig bygge byerne efter, siger Jens Peder Kristensen.

Delebiler ændrer forudsætninger Den nye teknologi, der kan gøre biler selvkørende, understøtter også delebilsordninger.

Mercedes har bl.a. Car2go-delebilsordningen, som har været på

Teknik & Miljø / August 2015

45

Klima

Klimasikring med genbrugsjord

Overskudsjord skal sikre mod oversvømmelser Nyt dansk projekt viser, hvordan overskudsjord fra byggeri kan genbruges til at klimasikre det nye byområde Favrholm syd for Hillerød. Klimatilpasning med overskudsjord har kæmpe potentiale, lyder det fra projektgruppen.

Af | Thomas Bennebæk, NIRAS

Hvert år bliver 10 millioner tons overskudsjord fragtet rundt af lastbiler – alene i hovedstadsområdet. Jordmængden, som svarer til 400.000 vognlæs, bruges i dag primært til støjvolde eller opfyld af havne.

Men jorden kan bruges bedre. Det er udgangspunktet for et nyt banebrydende projekt, ”Klimatilpasning med overskudsjord ”, der har taget det første skridt mod at genanvende overskudsjord fra byggeri til at sikre byområder mod oversvømmelser i tilfælde af kraftige regnskyl og skybrud.

Projektet er foretaget i et samarbejde imellem Hillerød Kommune, Hillerød Forsyning og rådgivningsvirksomheden NIRAS, som har speciale i blandt andet by- og landskabsplanlægning og klimatilpasning. Og der er et kæmpe potentiale i at klimatilpasse med overskudsjord, mener projektleder og byplanarkitekt Catharina Friedberg fra NIRAS. - I byggeprojekter er overskudsjord traditionelt noget, man står med til sidst og tænker: Hvad gør vi med det?

Men der er rigtig mange penge og CO2udledning fra lastbiler at spare, hvis man indtænker jordhåndtering helt fra starten og ser jorden som en ressource frem for et affaldsproblem, siger hun.

Sikrer mod ekstremregn Projektets geografiske omdrejningspunkt er det nye byudviklingsområde

46

Teknik & Miljø / August 2015

Favrholm syd for Hillerød. Her skal der over de næste 30-40 år gradvist skyde en helt ny bydel op, hvilket betyder, at man kommer til at stå med betragtelige mængder overskudsjord.

Området ligger lavt, så Hillerød Kommune var fra start opmærksomme på, at der ville blive udfordringer med at håndtere kraftige regnskyl og skybrud i den nye bydel. Derfor lå det lige til højrebenet at gå med i projektet, fortæller Marianne Brink Sørensen, projektleder hos By og Miljø i Hillerød Kommune.

-Man kan ikke udvikle et nyt byområde uden at forholde sig til ekstremregn, og Favrholm-området er i forvejen hårdt belastet ved skybrud.

Derfor skulle klimatilpasningen tænkes nøje ind fra start for ikke at skabe flere problemer for de nærtliggende bolig-

Fakta om projektet ”Klimatilpasning med overskudsjord” er et af 9 delprojekter i det overordnede program ”Helhedsorienteret Bæredygtig Jordhåndtering”, som er et fælles projekt mellem Bygherreforeningen, Region Hovedstaden, Grontmij og NIRAS. Projektet skal bidrage til udvikling af nye måder til håndtering af overskudsjord fra bygge- og anlægsprojekter.

Projektet har til formål at udvikle ny teknologi og afprøve idéer og skal sikre, at jordhåndtering sker på en mere ressourceeffektiv og bæredygtig måde – også i økonomisk forstand.

Klima

og naturområder. Det er en ny og mere helhedsorienteret tilgang til klimasikring, siger Marianne Brink Sørensen.

Igennem hydrauliske analyser har projektgruppen fundet frem til, hvor terrænet skal hæves og sænkes for at aflede regnvand bedst muligt.

-Det er i virkeligheden meget simple greb, der skal til for at klimasikre området.

Det handler om at indtænke klimasikringen helt fra start og samtidig at få de rigtige mennesker med ind i planlægningsprocessen. Det bliver meget dyrere, hvis du skal afhjælpe problemet, når du først har bygget, fortæller Catharina Friedberg, projektleder i NIRAS.

Terrænanalyser kortlægger vandafledning Projektet ”Klimatilpasning med overskudsjord” blev indledt i 2014 og er netop afsluttet her i foråret. I første omgang har NIRAS foretaget hydrauliske analyser af terrænet i det 300 hektar store Favrholm-område for at finde frem til risikoområder og kortlægge, hvor landskabet skal hæves og sænkes for at lede vandet de rigtige steder hen. Derefter blev terrænmodellerne præsenteret for Hillerød Kommune og Hillerød Forsyning.

-NIRAS har en specialistviden inden for hydraulik og strømningsveje, som vi ikke har. De leverede et solidt fagligt input, og ud fra dét kunne vi så diskutere, hvordan vi bedst fik terrænreguleringerne til at passe med de bestemmelser, der er knyttet til Favrholm-området, og de ønsker, der er til byggefelterne i området, siger Marianne Brink Sørensen.

Undervejs i processen har projektgruppen afholdt workshops, hvor en række interessenter er blevet inddraget. Blandt andet repræsentanter fra Nyt Hospital Nordsjælland, der skal etableres i Favrholm-området, Hillerød Forsyning samt fagfolk fra forskellige dele af kommunen, herunder områderne byplan, vej, natur, miljø og spildevand.

-Der er rigtig mange hensyn, der skal tages, når man skal lave et nyt byområde i den her skala, og derfor er det vigtigt at tage dem meget tidligt i processen, frem for at vente til man står med de konkrete byggeprojekter. Min oplevelse var, at vores medarbejdere blev hørt, og deres input blev indarbejdet af NIRAS, som derefter vendte tilbage med et nyt udspil, siger Marianne Brink Sørensen.

Det var også oplevelsen hos Hillerød Forsyning, der blandt andet skal etablere et renseanlæg i Favrholm og stå for vandafledningsløsningerne i det nye byområde.

-Det betyder meget for os at blive inddraget i processen, og det er rigtigt

fint, at man kigger på byområdet som helhed og inddrager de relevante interessenter allerede tidligt. Den jord, der bliver tilovers fra vores byggeprojekter, kan muligvis gøre gavn andre steder i Favrholm-området, siger Victoria Plum, der er afdelingschef for Hillerød Forsynings projektafdeling.

Besparelse på 50 millioner Ved at indtænke overskudsjorden fra start, og bruge den til at klimatilpasse området, slipper man for at fragte jorden til jorddepoter. Mængden af jord, der skal flyttes i Favrholm-området, er beregnet til at være i omegnen af 240.000 kubikmeter, og alene besparelsen på at køre jord fra byggemodningen af området bort anslås til 50 millioner kroner. Dertil kommer de sparede udgifter til at køre nye materialer til området.

Når man ændrer landskabet, for at aflede vandet, kan man i nogle tilfælde blive nødt til at inddrage arealer til søer eller forhøjninger – arealer som ellers ville kunne bruges til at lave større byggefelter.

-Til gengæld har du nogle klimasikre byggefelter på lang sigt, og det er måske at foretrække frem for, at du risikerer oversvømmelser, siger Marianne Brink Sørensen.

Inden for byudviklingsprojekter er overskudsjord længe blevet brugt til eksempelvis at opføre støjvolde. Men det er nyt at tænke jorden ind i forhold til klimatilpasning. Når man ikke tidligere har tænkt i de baner, skyldes det ifølge Marianne Brink Sørensen, at det først er blevet aktuelt efter de senere års problemer med ekstremregn.

-Ligesom andre steder i landet har vi i de senere år oplevet nogle voldsomme regnskyl og oversvømmelser i Hillerød. Derfor har vi helt fra start i vores planlægning af Favrholm dimensioneret efter 100-årsregn og skybrud. Og i den forbindelse ligger det jo lige for at bruge overskudsjord til klimatilpasning.

Jeg tror da også, at projektet vil være med til at understøtte, at det bliver almindelig praksis i resten af landet, siger Marianne Brink Sørensen.

DEM GNINS DROJ

MLOHRVAF TEDÅRM ENU

Teknik & Miljø / August 2015

47

KLima

Klimatilpasning

Usserød Å skaber stærkt fagligt fællesskab Det er lykkedes tre kommuner og tre forsyningsselskaber at styre store vandmængder i Usserød Å ved et eventuelt skybrud. Næste skridt bliver at forebygge, at vandet overhovedet ender i åen. Dermed kommer samarbejdet tæt på det kommunale hjerteblod, for forebyggelsen kræver fælles normer for udledning og serviceniveau.

Af | Ann Lilja, landskabsarkitekt, Rudersdal Kommune, Maria Cathrine Nielsen, Natur, Park og Miljøchef, Rudersdal Kommune, Frank Steen, Miljøchef, Hørsholm Kommune, Ulla Catrine Brinch, Centerchef for Plan og Miljø, Fredensborg Kommune

Fakta Selskaberne skal jvf. miljømålet samarbejde med kommunerne om at: • Kortlægge kapaciteten i det samlede regn- og spildevandssystem • Kortlægge eksisterende udledninger til UÅ-systemet • Tilrettelægge og etablere permanent fælles styring, regulering og overvågning af UÅ • Tilrettelægge og drifte fælles hydraulisk model, database og online målersystem • Udarbejde fælles beredskabsplan og etablering af informations- og varslingssystem • Drift af fælles sekretariat, der skal sikre optimal koordinering og styring af kapaciteten i UÅ systemet

48

Teknik & Miljø / August 2015

KLima

Den 14. august 2010 slutter Usserød

Ås fredelige liv. Hørsholm og Fredensborg rammes af store regnskyl, åen går over sine bredder, og flere huse og boligområder oversvømmes. Det sætter Usserød Å højt på både Rudersdal, Hørsholm og Fredensborg kommuners dagsorden.

I dag, fem år senere, er der etableret en tværkommunal organisation mellem de tre kommuner og de tre forsyningsselskaber. Målet er ikke længere kun klimatilpasning, men i lige så høj grad samarbejde om åens vandkvalitet og den rekreative værdi.

Vejen hertil har haft tre ben: • At skabe og fastholde et stærkt fagligt miljø om åen • At udforske samarbejdet mellem kommunerne og forsyningerne • Konkrete tiltag

Èn å - et stærkt fagligt miljø Både klimatilpasning og vandmiljø reguleres af et ungt regelsæt, og der har ikke konsolideret sig en fælles, national administrationspraksis på tværs af kommunerne endnu. Et fælles fokus har derfor været at samarbejde om at skabe en forståelse og dermed en ensartet administrationspraksis på tværs af åen.

Det har skabt et stærkt fagligt miljø, som har bragt de tre kommunernes faglige medarbejdere tættere på hinanden og gjort den fælles faglige opgaveløsning nemmere. Det har været nødvendigt for at drive arbejdet med Usserød Å frem og samtidig styrke de faglige miljøer i de enkelte kommuner.

Respekt og forståelse for forskelle Usserød Å er tæt koblet med spildevandssystemerne, da den belastes af overflade-afstrømninger fra tæt bebyggede områder og fra mange overløb.

Udfordringerne med både klimatilpasning og vandkvalitet kan kun løses i et samspil mellem kommuner og forsyningsselskaber, men også her har samarbejdet været udfordret af nye rammer.

Forsyningsselskaberne blev med vandsektorloven udskilt d.1. januar 2010. Derfor har det været et centralt

fokus i samarbejdet at få skabt en fælles forståelse af de rammer, som henholdsvis kommuner og selskaber arbejder under - ikke kun på papiret, men helt konkret at forsøge at håndtere snitfladerne sammen.

Arbejdet er kulmineret i, at de tre kommuner og de tre selskaber sammen har søgt forsyningssekretariatet om et miljømål, som skal give selskaberne lov til at deltage i den fælles tværkommunale organisation og dermed give dem et tillæg til deres prisloft. I løbet af sommeren bliver det afklaret, hvorvidt forsyningssekretariatet vil godkende, at det også er en forsyningsopgave.

Beskytte mod oversvømmelse Det var en oversvømmelse, der satte skub i samarbejdet, og derfor har håndtering af vand i forbindelse med skybrud været et helt centralt omdrejningspunkt. Hensigten har været at beskytte borgerne mod oversvømmelser.

Med afsæt i åen og lokale muligheder skal tre anlæg bidrage til at styre vandet: • Slusen ved Sjælsø • Vådengene i Hørsholm • Dobbelte profiler i Fredensborg Der er i fællesskab udarbejdet en styringsstrategi for slusen ved Sjælsø.

Slusen kan nu, i tilfælde af varsel om skybrud lukkes, så der ikke løber vand fra søen til åen, som skaber ekstra volumen i åen. I Hørsholm er der ved at blive anlagt en vådeng, der kan rumme noget af åens vand. Og i Fredensborg har man øget åens volumen ved at give den dobbelt profil.

Men anlæg er jo kun en del af løsningen - måske nærmere en del af kuren. Kommunerne har i fællesskab undersøgt, hvilke håndtag man i samarbejdet kan dreje på for at forebygge.

de tre kommuner under udarbejdelse.

Første skridt i samarbejdet har været at forsøge at skabe mere plads til vandet og i højere grad at blive i stand til at styre vandet. Alle beregninger viser, at det nu og her har løst udfordringerne.

Mens det næste skridt bliver at tage fat på diskussionen om, hvordan vi kan forbygge at vandet i første omgang havner i åen. Men diskussioner om fælles serviceniveauer og normer for udledningstilladelser er et skridt nærmere den enkelte kommunes kommunale hjerteblod. Derfor har arbejdet med at skabe et fælles fagligt ståsted for åen og den gensidige forståelse for kommunernes og forsyningernes rammebetingelser været en forudsætning for, at vi nu er parate til at gå ombord i diskussionerne om fælles normer og serviceniveauer, der kan regulere tilledningerne til Usserød Å.

I november 2015 planlægger vi i samarbejde med KL en konference, hvor erfaringer og udfordringer bliver yderligere belyst.

”Både klimatilpasning og vandmiljø reguleres af et ungt regelsæt, og der har ikke konsolideret sig en fælles, national administrationspraksis på tværs af kommunerne endnu.

Et fælles fokus har derfor været at samarbejde om at skabe en forståelse og dermed en ensartet administrationspraksis på tværs af åen.”

Kommunalt hjerteblod Et fælles serviceniveau for det spildevandssystem, som er beliggende i oplandet til Usserød Å, er et redskab, som samarbejdet vil dyrke yderligere. Det samme gælder fælles normer i forbindelse med udledningstilladelser, og her er allerede et fælles vandløbsregulativ for

Teknik & Miljø / August 2015

49

natur & miljø

Hvem skal nu betale:

Kystsikring i Behovet for kystsikring stiger i takt med klimaforandringer og voldsomme storme. Kystsikringsloven, som den ser ud i dag, handler om regulering af lokale interesser, men kystsikringen har fået national betydning og finansieringen er så tung, at grundejere og kommuner, på den yderste klit, har svært ved at løfte opgaven.

Af | Michael Nørgaard, fagskribent, cand.techn.soc.

Lov om kystbeskyttelse Formål § 1. Formålet med kystbeskyttelse er at beskytte mennesker mod oversvømmelser samt ejendom mod oversvømmelser og nedbrydning fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet.

Dette formål varetages ved en afvejning af følgende hensyn: 1) behovet for kystbeskyttelse, 2) økonomiske hensyn, 3) kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og miljømæssige kvalitet, 4) kystlandskabets bevarelse og genopretning, 5) naturens frie udfoldelse, 6) rekreativ udnyttelse af kysten, 7) sikring af den eksisterende adgang til kysten og 8) andre forhold af væsentlig betydning for kystbeskyttelse.

Skal man betale grundskyld og ejendomsskat, når både grund og hus bogstaveligt talt er forsvundet ? Grunden spist af havets bølger og dernæst huset.

I vinter hærgede stormene landet og svaret var ”ja”. Et lovforslag om at ændre de absurde regler strandede, da folketingsvalget blev udskrevet. De uheldige grundejere som blev ramt af vinterens storme har ligeledes ingen udsigt til, at forsikringsselskaber, Stormflodsrådet eller det offentlige træder til og hjælper med tabet af grund og hus.

Det helt grundlæggende spørgsmål er om noget kunne være gjort for at sikre kysten, så stormen ikke fik adgang til at fortære kyst og ejendomme. Realiteten er, at det kunne der måske godt, men nogle huse ligger så udsatte, at de ikke har en fremtid. Og ansvaret for at tage stilling til, om der skal ske kystsikring, og hvordan den skal finansieres, falder i ingenmandsland. Sommerhuset, der lå på den yderste klit, er blot toppen af isbjerget, for hele problematikken handler selvfølgelig om den langsigtede klimasikring af udsatte byer og kyster og ikke ”blot om et par sommerhuse”, der bliver taget af en voldsom januarstorm. Samlet set ligner det, at den nuværende lovgivning er utidssvarende.

Hvem skal nu betale ?

Sagen om sommerhusene på den yderste klit er et godt billede på hele

50

Teknik & Miljø / August 2015

situationen. Sommerhusene får ofte nej til selv at udføre og betale lokal kystsikring, fordi det blot flytter problemet og erosionen til andre steder på kysten.

Modsat er omkostningen for en samlet kystsikring for stor til, at kommunerne kan løfte opgaven alene. Finansieringen af kystsikring kan som reglerne ser ud i dag pålægges de ejendomme, der opnår direkte beskyttelse som følge af projektet. Også ejendomme, der ”får en fordel” kan pålægges bidrag, ligesom en kommune kan bidrage ud fra en almen interesse i et projekt. Der er ikke reserveret statslige midler til kystsikring.

For Hjørring Kommunes teknik- og miljødirektør Andreas Duus er perspektivet klart.

- Vores holdning er, at staten må gå ind og tage det overordnede ansvar for kystsikringen.

Sidste gang tog stormen nogle sommerhuse her i Hjørring og næste gang vil en storm grave sig længere ind og tage flere huse, så det stopper ikke her, hvis der ikke gøres noget, siger Andreas Duus. Han understreger, at kommunen hverken har lovhjemmel eller økonomi til at gå ind med projekter, der kun er til gavn for enkelte grundejere.

- Udfordringen handler om meget mere end nogle udsatte sommerhuse; det handler om klimatilpasning. Vi bliver meget mere sårbare i takt med, at klimaet ændrer sig og det er en trussel,

natur & miljø

ingenmandsland der går på tværs af kommunegrænserne. Det har så stor en samfundsmæssig interesse, at det er en national opgave, siger Andreas Duus.

Hjørring Kommune og Kystdirektoratet er grundlæggende enige om de økonomiske konsekvenser af forskellige storm-scenarier og der er ikke tvivl om, at det er store værdier, der er på spil, hvis fremtidige storme får helt frit spil.

- Men det er ikke sådan, at vi blot ønsker en hård kystsikring alle steder, for så vil kysten ændrer karakter.

Nogle steder skal naturen have lov til at gå sin gang, det er også en del af den attraktion som er ved Vesterhavet og den ønsker vi selvfølgelig ikke at miste, siger Andreas Duus.

Dette synspunkt stemmer fint overens med loven, hvor der også skal ta-

ges hensyn til de rekreative værdier på strandene og den naturlige dynamik, når der skal laves kystsikring. Og det kan være et problem, hvis man tillader omfattende kystsikringsanlæg. Det har kystteknisk chef i Kystdirektoratet, Per Sørensen, i flere sammenhænge fremført. Så alt i alt ligner det en vanskelig udfordring, hvor hensynet til økonomiske interesser og natur skal afvejes.

KL ønsker nye regler Før valget i juni 2015 var både regering og opposition fremme med synspunkter på udfordringen, uden at de udsatte kommuner fik meget andet end medfølelse og et vagt løfte om, at kystsikring skal på dagsordnen. KL og kommunerne har længe ønsket en ændret fordeling af ansvaret og opgaverne,

planlægningen og finansieringen lagt fast i en aftale med staten om kystsikringen. Man har bl.a. efterspurgt en udredning i forbindelse med de årlige økonomiske forhandlinger og efterspurgt ny lovgivning, så kommunerne kan bestemme selv, inden for en fastlagt ramme. Udredningen skal føre til en klar definition af begrebet ’særligt udsatte kyster’ og forholde sig til, hvor stor vægt man skal lægge på risikoen for erosion, på værdien af bygninger og anlæg, på umistelige kulturværdier, på rekreative værdier. Kystdirektoratet er i gang med en analyse af hele området og den forventes færdig inden udgangen af året.

Kystsikring – anbefalinger fra Teknologirådet • P roblemernes omfang skal kortlægges nøje: Hvilke kyststrækninger er mest sårbare?

Hvor store værdier er truet?

• Den nuværende lovgivning og ansvarsfordeling skal revideres i lys af de ændrede vilkår.

• Der skal udvikles finansieringsmodeller som fordeler ansvaret og byrderne klart mellem alle parter, der har fordel af kystsikring og klimatilpasning: Grundejere, virksomheder, erhverv, kommuner, regioner, stat, samfundet som helhed.

• Nye standarder skal udarbejdes, og sikring mod stormflod skal indarbejdes i planlægningen.

• Samarbejdet og ansvarsdelingen mellem nabokommuner skal i faste rammer, så man sikrer sammenhængende helhedsløsninger.

Kilde: Teknologirådet: Sikring mod stormflod – hvem skal betale ?

Teknik & Miljø / August 2015

51

Natur & miljø

Affaldsarkitektur

Fra deponi til paradis for klokkefrøer NORD og entreprenør Arkil omdanner Kommunekemis gamle restdeponi ved Hesselager til et rekreativt område for både klokkefrøer og mennesker. Projektet er Danmarks første inden for affaldsarkitektur.

Af | Vibeke Lund Arkil, kommunikationsrådgiver, Aptum Ink.

52

Teknik & Miljø / August 2015

natur & miljø

I

40 år er slagger og rester fra forbrændingen på NORD – det tidligere Kommunekemi – blevet kørt til Klintholm ved Hesselager. I dag er det 15 hektar store deponi lukket ned og bliver nu omdannet til rekreativt område for dyr og mennesker – et projekt, der stiller tårnhøje krav til den miljømæssige sikkerhed og til NORDs mulighed for fortsat at kunne kontrollere miljøpåvirkningen.

Kalkholdig undergrund Undergrunden under Klintholm er stærkt kalkholdig. Det er en af årsagerne til, at man i 1974 valgte netop det sted som deponi for slagger og rester fra forbrændingen på det daværende Kommunekemi. Her var der optimale betingelser for at undgå nedsivning. Siden er der deponeret store mængder restprodukter, som omhyggeligt er blevet adskilt og registreret, så det i fremtiden er muligt at grave enkelte typer af produkter op, når eller hvis man bliver i stand til at udnytte ressourcerne i det. Og helt fra starten i 1974 er der etableret en række målebrønde, hvor grundvandet i området overvåges.

- Indholdet af forurenende stoffer ligger ret stabilt på omkring ti procent af de

grænseværdier, der er fastlagt ud fra grundvandskvaliteten og Naturstyrelsens krav til vandkvaliteten i Storebælt.

Så det er faktisk meget tilfredsstillende, siger miljørådgiver Eva Lund, NORD.

Affalds-arkitektur I 2014 besluttede NORD at lukke deponiet ned, for i dag bliver restprodukterne fra forbrændingsanlægget og den kemiske behandling eksporteret til Norge.

Både Miljøstyrelsen, Svendborg Kommune og Naturstyrelsen blev sammen med deponeringsselskabet Klintholm I/S, landskabsarkitekterne Hasløv & Kjærsgaard og COWI involveret i projektet med at omdanne deponiet til rekreativt område. For NORD handlede det både om at finde kreative løsninger til det grønne område og samtidig sørge for, at miljøsikkerheden er i top.

- Det har været en meget spændende proces. I udlandet kalder man den type projekter for ”waste architecture”. Det er noget, som er spiret frem gennem de senere år, hvor man netop ønsker at give områderne værdi for de lokale uden at gå på kompromis med miljøsikkerheden, siger Eva Lund.

Skrappe krav til Arkil I sommeren 2014 satte Arkil Anlæg den første skovl i slaggerne til et projekt, der på mange måder har skilt sig ud også selv om Arkil er en af de virksomheder i Danmark, der har mest erfaring på miljøområdet med oprensning af både Høfde 42 og Kærgård Klitplantage på referencelisten.

- Vi er vant til at skulle leve op til skrappe myndighedskrav, men vi oplever yderst sjældent, at bygherre ligefrem skærper kravene og går ud over, hvad myndighederne kræver, siger afdelingschef Jannik B. Lund, Arkil Anlæg.

Men det var nøjagtigt, hvad NORD gjorde.

HELT ren jord Ifølge myndighedskravet skal den øverste halvdel af jordlaget bestå af ren jord. Den nederste halvdel må godt være lettere forurenet. Den løsning var NORD ikke tilfreds med. Al jorden skulle være ren – og den skulle analyseres for forurening, inden den blev lagt ud.

- Vi vil være helt sikre på, at vi ikke får forurening ind udefra. Når vi måler på regnvand, vi samler fra grøfterne rundt om deponiet, skal der ikke være tvivl om, hvorvidt det stammer fra deponiet, hvis vi finder noget. Af samme grund måler vi også på grundvandet oven for depotet, så vi kan fange det, hvis der skulle komme noget ind udefra, forklarer projektingeniør Mikael Hoffmann Nielsen, NORD. Åbner for alle om to år I juni 2015 blev de sidste træer plantet og den sidste kampesten sat. Og selv om området allerede er åbnet for klokkefrøerne, går der endnu to år med grundig kontrol af både NORD og Arkil, før offentligheden får adgang til det.

”I udlandet kalder man den type projekter for ”waste architecture”. Det er noget, som er spiret frem gennem de senere år, hvor man netop ønsker at give områderne værdi for de lokale, uden at gå på kompromis med miljøsikkerheden .”

Teknik & Miljø / August 2015

53

Natur & miljø

Vandboringer:

Falsk troværdighed i besk Det er en illusion at tro, at vi kan regne os frem til arealet for en beskyttende zone omkring en vandværksboring. En cirkulær zone vil være mere ligetil og operationel – og gerne i kombination med synlige skilte á la i Sverige.

Af | Allan Pratt, geolog, Helsingør Kommune

Boringsnære beskyttelsesområder også kaldet BNBOer er et velkendt koncept for at sikre beskyttelsen af grundvandet tæt på vandværksboringer. Det er frivilligt for kommunerne, om de vil lave BNBOer, men der er skabt retsvirkning for afgrænsning af beskyttelsesområder efter Miljøbeskyttelseslovens §22. Efter samme lovs §24 kan lodsejere påbydes begrænsninger i arealanvendelsen inden for BNBOen. Også af den grund må det være rimeligt at gå ud fra, at beregningsgrundlaget for BNBOen på fagligt forsvarligt vis afgrænser det areal, hvor der kan være særlige behov for restriktioner i arealanvendelsen.

Men er det tilfældet? Og måske endnu vigtigere: Er det overhovedet muligt at regne sig frem til at afgrænse et areal omkring en boring, hvor restriktioner på arealanvendelsen sikrer drikkevandet? Og er der et bedre og mere ligetil alternativ?

Historik BNBO konceptet blev introduceret i 2007. Det var et resultat af Folketingets ønske tilbage i 2005 om at få lavet retningslinjer for beskyttelseszoner omkring boringer. Formålet med BNBO var klar: Den skulle forhindre eller begrænse risikoen for forurening af grundvandet i boringens nærområde. Det er de færreste, som vil have indvendinger imod det formål.

54

Teknik & Miljø / August 2015

BNBO arealet er i sit simple udgangspunkt arealet af en cirkel med centrum i en indvindingsboring. Radiussen af cirklen er den afstand, som svarer til den tid, grundvandet skal bruge for at strømme fra BNBOens rand og frem til boringens filter.

Et eksempel: Hvis tiden mellem den lovpligtige kontrol er et år, svarer BNBOens radius til grundvandets transporttid i magasinet over et år. Det betyder, at der i teorien ikke ville kunne indvindes forurenet grundvand mellem to boringskontroller, da der inden for BNBOen kan påbydes begrænsninger på arealanvendelsen efter §24 i Miljøbeskyttelsesloven.

Usikkerhed og fagligt grundlag Der er en række usikkerheder forbundet med at afgrænse et BNBO. Den effektive porøsitet i magasinet er en væsentlig usikkerhedsfaktor. Så er der grundvandsspejlets forløb, som måske nok kan være kendt set fra helikopterperspektiv, men omkring boringer vil forholdene være meget anderledes.

Grundvandets gradient er af stor betydning for, hvordan BNBO grænsen trækkes. Anvendelse af analytiske kontra numeriske (model) værktøjer eller en kombination af begge betyder ligeledes noget. Hvis grundvandsmodelværktøjer bruges til at beregne, hvor stor BNBOen skal være, skal modellens opløs-

ning øges fra eks. 100 m til 10 m uden at modellen justeres i øvrigt. Det kan give store usikkerheder i beregningen.

Usikkerheder i sig selv er ikke nødvendigvis et argument for at afvise BNBO konceptet, for specialister er vant til at skulle forholde sig til usikkerheder i brugen af den viden, der findes, og de værktøjer, som er tilgængelige.

Problemet ved BNBO konceptet er snarere, at det faglige grundlag for at trække en grænse mellem et særligt sårbart område omkring en boring og et område udenfor, ikke holder. Hele tilgangen er baseret på et volumen vand omkring en boring, som sættes i relation til indvindingens størrelse. Der er ikke taget hensyn til omfanget af nedsivning, om der måske er opadrettet gradient, om der er flere magasiner, tykkelsen af dæklag osv. Kombineret med de usikkerheder, der er ved beregningen, så risikerer man, at den grænse, der trækkes mellem det, der ligger indenfor henholdsvis udenfor BNBOen, ikke har nogen sammenhæng med de faktiske geologiske og grundvandsmæssige forhold omkring boringen.

Resultatet bliver at ressourcer, brugt på at udregne BNBOen med dens ikke-cirkulære form som en følge af beregningerne, kommer til at antyde en troværdighed i afgrænsningen, som ikke holder. Der vil være risiko for, at en beregnet afgrænsning fjerner fokus fra

Natur & miljø

kyttelseszoner et mere alvorligt problem lige uden for BNBOen. Det kunne eksempelvis være en skorsten af sand, hvor en forurening kan sive direkte ned til magasinet.

Alternativet Intentionen med BNBO er god. Men det er en illusion at tro, at vi kan regne os frem til en grænse for, hvornår man er indenfor eller udenfor et nærhedsområde, der berettiger til særlige restriktioner på arealanvendelsen.

I erkendelse af at sårbarheden generelt vil være øget tæt ved en indvindingsboring, er der en alternativ løsning, som er operationel, til at forstå og lige til: En obligatorisk administrativ, cirkulær boringsnær beskyttelseszone, en BNBZ, med en fastlagt radius omkring vandværksboringer på 50, 100 m eller hvad man nu kan blive enige om. Vi kender den fra ”gamle dage” med 300 m zonen, selvom den afstand vil give umiddelbare problemer i forhold til, at en sådan zone ville række langt uden for indvindingsoplandet for mindre indvindinger.

Udfordringen ville bestå i at finde en balance i den endelige fastsættelse af radius af en zone med retsvirkning.

Måske konceptet fra BNBOen om en indvindingsafhængig afgrænsning kunne videreføres. Administrativ og politisk gefühl vil dog nok spille ligeså meget ind, hvis ikke mere end hydrauliske betragtninger.

Vigtigst er, at en sådan zone ville signalere en klar adskillelse mellem en administrativ beskyttelseszone og så den løbende fagtekniske risikovurdering af trusler over for grundvandet i det øvrige indvindingsopland. Opmærksomhed på sårbarheden af et område

tæt på drikkevandsboringer vil skulle synliggøres. Her kunne der hentes inspiration fra hinsidan med de blå skilte svenskerne benytter for at markere grundvandsområder, ligesom de velkendte gule ”Vattenskydsområde” skilte man ser fra vejene. Det var måske noget vi kunne lære af.

Lad os få troværdige, obligatorisk udvidede og beskyttede områder omkring vandværksboringer.

Teknik & Miljø / August 2015

55

Forsyning

Juridisk tip:

Overfør kommunale solceller til vand- og spildevandsselskaber Har en kommune fået afslag på at få sine solceller med i 20 MW-puljen og derfor ikke kan bruge den gunstige nettoafregningsordning, bør solcellerne overføres til kommunens vand- og spildevandsselskab. Her er mulighederne bedre for at kunne nettoafregne strømmen, og samtidig kan selskabet overtage dele af kommunens gæld fra investeringen.

Af | Pernille Aagaard Truelsen, advokat, Asger Janfelt, advokat og Jacob Georg Naur, advokatfuldmægtig, Advokatfirmaet Energi & Miljø

For at spare på elregningen og gavne miljøet har flere kommuner indkøbt solcelleanlæg og sat dem op på kommunale bygninger.

Kommunens besparelse på elregningen er opnået via nettoafregning.

Ved nettoafregning betales ikke offentlige afgifter af den strøm, kommunen selv producerer og forbruger. Det er en betingelse for at kunne nettooafregne, at ejeren af solcelleanlægget og elforbrugeren er samme juridiske person.

Elforsyningsloven forhindrer imidlertid, at der kan være identitet mellem kommunen som forbruger og kommunen som ejer af anlægget, da kommunal elforsyningsvirksomhed skal udskilles i et selvstændigt selskab.

Placering af solceller i et selvstændigt selskab forringer således økonomien bag solcelleetableringen væsentligt for kommunen.

en pulje på 20 MW - kan opnå dispensation fra kravet om selskabsmæssig adskillelse.

Kun ca. halvdelen af de kommuner, der søgte om at få del i 20 MW-puljen, kom med i den. De kommuner, der ikke fik del i 20 MW-puljen, står nu med et svært valg, for hvad skal der ske med solcelleanlæg, som de indkøbte i forventning om at kunne gøre brug af fordelene ved nettoafregning?

20 MW-puljen Tidligere var det Energistyrelsens praksis at give dispensation fra kravet i elforsyningsloven om selskabsmæssig adskillelse. Energistyrelsens praksis blev imidlertid afløst af bekendtgørelsen om 20 MW-puljen. Bekendtgørelsen fastlagde nye rammer for, hvornår kommunalt ejede solcelleanlæg - inden for

2. Solcelleanlæg slukkes eller sælges For kommuner, der allerede har brugt midler på at montere og installere solceller, kan det være fristende at slukke anlæg. Slukning af solceller kan dog være i strid med princippet om, at kommuner skal handle økonomisk forsvarligt, hvis omkostningerne til anlæggets etablering delvist kan dækkes ved et salg.

56

Teknik & Miljø / August 2015

Kommunen har følgende muligheder: 1.Solcelleanlægget udskilles til et aktieselskab Udskillelse af solcelleanlægget til et selskab udelukker som nævnt anvendelsen af nettoafregning. Udskillelse vil desuden være administrativ tung og omkostningsfuld set i forhold til solcellernes typiske værdi.

Salget til tredjemand vil imidlertid medføre modregning i kommunens bloktilskud efter elforsyningsloven med 60 oct. af salgsprovenuet.

3. Solcelleanlæg overføres til vand – og spildevandsselskabet Solcelleanlæg kan eventuelt med fordel flyttes til vand- og spildevandsselskabets bygninger, ejendomme eller anlæg med henblik på, at vand- og spilde-

Fakta - Udbygningen med solceller er steget kraftigt i løbet af de sidste år og ligger nu på ca. 598 MW (august 2014). I 2013 nåede elproduktionen fra solceller op på 518 GWh (1,9 PJ), som udgør 1,5 pct. af det samlede elforbrug.

- Adgangen til nettoafregning for solcelleanlæg medførte et tab af statsprovenu, og det blev derfor ved aftale af 19. juni 2013 mellem V, DF, EL og K bestemt, at kommunernes adgang til at nettoafregne solcellestrøm skulle begrænses.

- Ved nettoafregning spares de offentlige afgifter helt eller delvist, herunder Energinet.dk’s net-, system- og PSOtarif samt endelig elafgiften.

- Reglerne om nettoafregning fremgår af bekendtgørelse nr. 1032 om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet af 26. august 2013.

- Reglerne om 20 MW-puljen fremgår af bekendtgørelse nr. 260 om undtagelse af visse kommunale solcelleanlæg fra kravet om selskabsmæssig udskillelse af 21. marts 2014.

tilgængelighed

”Kun ca. halvdelen af de kommuner, der søgte om at få del i 20 MW-puljen, kom med i den. De kommuner, der ikke fik del i 20 MW-puljen, står nu med et svært valg, for hvad skal der ske med solcelleanlæg, som de indkøbte i forventning om at kunne gøre brug af fordelene ved nettoafregning?”

vandsselskabet kan benytte nettoafregningsordningen. Der er dog en række forhold, man skal være opmærksom på.

For det første bør overdragelsen til vand- og spildevandsselskabet ikke ske ved et egentlig salg, da det vil udløse modregning i kommunens bloktilskud efter elforsyningsloven. I stedet skal kommunen skyde solcelleanlægget ind i selskabet som et apportindskud og modtage aktier som vederlag.

Ved apportindskuddet bliver det for det andet muligt for vand- og spildevandsselskabet at overtage den del af restgælden på solcelleanlægget, som anlægget kan forrente efter flytningen, med fradrag af omkostningerne til nedtagning. Vand- og spildevandsselskabet vil kunne få tillæg i prisloftet for investeringen.

For det tredje bør vand- og spildevandsselskabet søge Energistyrelsen om dispensation fra kravet om selskabsmæssig adskillelse, så elproduktion kan være i samme selskab som hovedaktiviteterne. Selskabet skal også søge Energistyrelsen om dispensation til at anvende et eventuelt overskud fra elproduktion til vand- og spildevandsaktiviteterne for at undgå, at overførslen af overskud medfører, at kommunen

modregnes i bloktilskuddet.

Endelig skal det nævnes, at vand- og spildevandsselskabet formentlig ikke vil kunne nettoafregne på årsbasis, men alene på timebasis. Årsbaseret nettoafregning kan således kun ske, hvis anlægget er købt senest den 19. november 2012, anmeldt til netvirksomheden senest den 20. december 2012 samt nettilsluttet senest den 31. december 2013.

Såfremt det ikke er muligt at flytte solcellerne til bygninger, ejendomme eller anlæg tilhørende vand- og spildevandsselskabet, skal kommunerne udskille solcellerne i et særskilt selskab, med mindre der slukkes for dem.

Solcelleselskabet kan herefter placeres i en koncern med vand- og spildevandsselskabet og dermed udnytte mulighederne for sambeskatning. Vand- og spildevandsselskabet kan eventuelt varetage administrationen af solcelleselskabet.

app viseR vej

i KøGe en ny tilgængeligheds-app viser vej til handicap-parkering, toiletter, tilgængelige bygninger og teleslynger i Køge Kommune. når du søger på en kategori, dukker et kort op med de nærmeste steder og afstanden til dem.

App’en hedder Godt på Vej og fungerer både til Apple og Android og til telefon og tablet. hent den på QR-koden i toppen af denne annonce.

Frederikshavn Køge Nuuk T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

forsyning

Apple i Viborg

En lille bid af et En forholdsvis lille opgave blev pludselig stor, da der blev sat navn på den ellers hemmelige klient. Apple skulle finde det helt rigtige sted til et enormt datacenter – og Grontmij hjalp med at kvalificere seks jyske muligheder.

Af | Søren Boss, freelancejournalist, for Grontmij

-Det var lidt glasur og ekstra flødeskum på kagen, da vi fandt ud af, at kunden hed Apple – og så var det ekstra fedt at gå på arbejde, fortæller afdelingschef Jacob Ilsøe, der med sin afdeling VVS, Energi og Bæredygtighed var med til at hjælpe Apple med at finde det rigtige sted til et stort datacenter – et valg, der for nylig faldt på Foulum uden for Viborg.

Valget faldt på Viborg, fordi der generelt er stor forsyningssikkerhed i elektriciteten i Danmark, samtidig med at placeringen er tæt på en stor transformatorstation, der øger forsyningssikkerheden yderligere – blandt andet med mulighed for strøm fra det norske elnet. Og Jylland giver gode muligheder for brug af vedvarende energi fra fx vindkraft eller biomasse-anlæg.

-Samtidig arbejder fjernvarmesystemet i Viborg med en temperatur, der kan gøre det attraktivt på sigt at

”Det var lidt glasur og ekstra flødeskum på kagen, da vi fandt ud af, at kunden hed Apple – og så var det ekstra fedt at gå på arbejde”

58

Teknik & Miljø / August 2015

genindvinde varmen fra nedkøling af det enorme datacenter og føre det over i fjernvarme-nettet. Og det er blandt andet disse bæredygtige aspekter, Grontmij assisterede Invest in Denmark med at analysere, forklarer Jacob Ilsøe om arbejdet med datacentret.

Beregning af grønne aspekter Klienten var ellers hemmelig, da Grontmij i foråret 2013 blev kontaktet af Udenrigsministeriet. Ministeriets ”Invest in Denmark” havde kontakt med en udenlandsk virksomhed, der muligvis var interesseret i at placere et stort datacenter i Danmark – og seks mulige lokationer i Jylland var i spil og skulle analyseres yderligere.

-Invest in Denmark har til formål at tiltrække investeringer og arbejdspladser til Danmark, og i den forbindelse hjælper vi mange internationale virksomheder med at undersøge mulighederne her i landet, forklarer Dorte Bech Vizard, der er director i Invest in Denmark.

- Meget kan vi selv og andre myndigheder klarlægge, men mere tekniske analyser overlader vi til sagkyndige – og i dette tilfælde benyttede vi Grontmij’s VVS, Energi og Bæredygtighed til at beregne de grønne aspekter af

Apple’s seks mulige sites til det store datacenter, siger hun.

Dobbelt størrelse af største gæt For Grontmij var det en spændende opgave at give sig i kast med, selv om der var flere ubekendte: -Et datacenter bruger strøm og udvikler varme – og et stort datacenter bruger meget strøm og udvikler meget varme. Det var vores udgangspunkt, så vi gættede på mellem 20 og 40 MW løbende energiforbrug og gik i gang med at analysere mulighederne de seks steder, fortæller Jacob Ilsøe, der nu må konstatere, at højeste gæt formentlig kun var halvdelen af det reelle.

Datacentret, som skal levere Apples onlinetjenester som iTunes, AppStore og Siri til de europæiske kunder, anslås nu at få et løbende forbrug på omkring 80MW – og i givet fald vil en investering i at genbruge varmen være tjent hjem på blot to år.

Afgifter gør simpel elpris avanceret Flere jyske kommuner var i spil, og Apples projekt – på det tidspunkt omtaltes det blot Projekt ORKAN – havde brug for at få afklaret en stor mængde spørgsmål for at kunne sammenligne fordele og ulemper. Grontmij hjalp med

Forsyning

stort æble

Oversat:Apple {substantiv}

at skabe ensartethed i spørgsmålene, så svarene kunne sammenlignes, og mange spørgsmål blev besvaret af kommunerne og ”Invest in Denmark”, mens Grontmij selv undersøgte økonomi, energi og tekniske muligheder: -Grontmij kiggede groft sagt på elog varme-priser de forskellige steder, og det kan jo lyde ret simpelt. Men det bliver faktisk ret avanceret, for selv om elprisen er ens, så består en del af prisen af afgifter, som man kan få fradrag for – og fradraget afhænger af, hvilke teknologier man bruger.

Samtidig havde Apple et ønske om at kunne genbruge varme fra nedkøling af datacentret, og så var de tekniske muligheder for at sælge varmen også en faktor – og naturligvis den pris, man kan få for varmen, fortæller Jacob Ilsøe.

En lille opgave for et stort navn Selv om analysen er avanceret, var det ifølge afdelingschefen en forholdsvis lille og almindelig opgave – men det hører til sjældenhederne, at kundens navn er hemmeligt.

-Det var jo lidt spændende, og vi gættede selvfølgelig på lidt af hvert.

Men et godt stykke inde i forløbet fik vi så at vide i al fortrolighed, at det

var Apple. Og så bliver det jo stort, siger Jacob Ilsøe med et smil.

De betroede medarbejdere i Jacob Ilsøes afdeling mødte stolt nyheden med Yes! og Superfedt! og Sådan!, men uden for den lille kreds hed det stadig blot Projekt ORKAN: -Man bliver lidt starstruck, når man finder ud af, at man arbejder for én af de allerstørste, og det bringer naturligvis nogle følelser med sig. Men vi er jo professionelle, og navnet slap ikke ud.

Og det var også fint nok at skulle holde tæt – det bliver jo lidt sejt at være del af en lille eksklusiv gruppe – og så gik der ekstra sport i at lave et godt stykke arbejde og slå de andre lande, der var i spil, husker Jacob Ilsøe.

Fuseren eksploderede alligevel Den store forløsning udeblev dog i første omgang, da Apple i 2013 valgte at lægge datacentret i Østen, og det kom derfor som en stor overraskelse, da Apple i foråret 2015 annoncerede et nyt datacenter ved Viborg.

-Da nyheden kom, om at datacentret blev placeret i Østen, var følelsen lidt much ado about nothing, for så var det jo ikke helt så spændende at have hjulpet projektet alligevel. Men stoltheden og glæden kom tilbage, da

vi pludselig så i medierne, at Apple ville bygge ét datacenter mere – og at det bliver i Viborg, som var et af de steder vi analyserede, fortæller Jacob Ilsøe fra Grontmij. Og også opdragsstilleren i Udenrigsministeriet var glad.

Spirende æblekerner?

-Invest In Denmark er naturligvis glad for, at Apple har valgt at investere i Danmark – dels af hensyn til de arbejdspladser, som byggeriet og driften medfører, men også fordi Apple er et stort navn med en skarp profil, der er med til at profilere Danmark som et godt sted at etablere sig, når man satser på vedvarende energi og bæredygtige løsninger, konstaterer Dorte Bech Vizard fra Invest in Denmark.

Grontmij har på intet tidspunkt i forløbet selv været i direkte kontakt med Apple. Det behøver dog ikke at forblive sådan – for Jacob Ilsøe arbejder gerne videre på projektet: -Der er mange aspekter af projektet. Både med selve opførelsen og med forsyningssikkerhed og med indvinding af varme ligger der store opgaver, og der kan Grontmijs mange ekspertiser skabe god værdi for projektet, spår Jacob Ilsøe.

Teknik & Miljø / August 2015

59

Affald & ressourcer

Affaldssortering i etageejendomme

Hygge og hotdogs flytter affald Etageboliger rummer en række udfordringer, når det handler om affaldssortering. Sønderborg Kommune og Sønderborg Forsyning bankede på dørene hos lejerne i Morbærhegnet, og det gav både overraskende erfaringer, gode idéer og mere affald til genbrug.

Af | Claus Højbjerg, Tankegang

Mød borgerne i øjenhøjde på deres egen hjemmebane. Kvit formelle møder og snup i stedet en snak over en kop kaffe med de enkelte lejere. Det er et par af hovedkonklusionerne på et fem ugers forsøg med bedre affaldssortering i etageboliger i Sønderborg Kommune.

– Vi er overraskede over, hvor meget det personlige møde med beboerne betyder. Mange af dem ville formentlig aldrig tage ordet på et stort møde, men når vi sad i en god sofa med en hotdog i den ene hånd og en kop kaffe i den anden, gled snakken helt naturligt. Lejerne havde masser at bidrage med, og den uformelle dialog blev helt afgørende for projektets succes, fortæller Susanne Jessen Møller, genbrugsansvarlig i Sønderborg Forsyning, og Martin Frank Mogensen, miljøøkonom i Sønderborg Kommune.

”Etageboliger blev valgt, fordi der her er et stort potentiale for yderligere sortering af affald. Til gengæld er udfordringerne store.”

60

Teknik & Miljø / August 2015

Stort potentiale i etageboliger Projekt Nulskrald blev afviklet i Boligforeningen B42s afdeling Morbærhegnet i Sønderborg. Forsøget blev støttet af Miljøstyrelsen, og det overordnede mål var at finde nye måder til at reducere affaldsmængderne på vej mod 2022, hvor 50 procent af husholdningsaffaldet skal genanvendes. Etageboliger blev

valgt, fordi der her er et stort potentiale for yderligere sortering af affald. Til gengæld er udfordringerne store.

– Boligforeninger er en helt særlig målgruppe, når det gælder indsamling af affald. En af de stor udfordringer er, at mange lejligheder har små køkkener, hvor der ikke er plads til en lang række skraldespande til mange forskellige fraktioner. Samtidig afleverer beboerne deres affald i fælles affaldsbeholdere, hvilket betyder, at en ekstra indsats kan drukne i de øvrige lejeres mindre hensigtsmæssige affaldsvaner, forklarer Martin Frank Mogensen.

Bløde sofaer under åben himmel Løsningen blev at møde lejerne i bløde sofaer under åben himmel foran boligerne i Morbærhegnet. Affaldsmedarbejdere fra Sønderborg Kommune og Sønderborg Forsyning mødte op med lidt godt at spise, aktiviteter for børnene og eksempler på sorteringsløsninger. Men først og fremmest mødte medarbejderne op med et åbent sind og et ønske om at komme i dialog med beboerne.

– Al begyndelse er svær, og kun få beboere var mødt op, da det første arrangement skulle gå i gang. Det var selvfølgelig skuffende, men vi kig-

Affald & ressourcer

gede lidt på hinanden og tog en hurtig beslutning. Vi fordelte de 122 lejligheder imellem os, og så gik det ellers op og ned ad trapper. Vi bankede på samtlige døre og opfordrede folk til at komme ned til en snak om affald og lidt at spise. Det gav gevinst. Omkring 40 beboere dukkede op og gav os en rigtig god start på forsøgsperioden, fortæller Susanne Jessen Møller.

Foreslog nye fraktioner Den nære kontakt til lejerne gav en stribe gode ambassadører for projektet.

En spørgeskemaundersøgelse viser, at lejerne var positive overfor for forsøget, og at de generelt er interesserede i at sortere deres affald. Dialogen blev suppleret med syv ekstra affaldsbeholdere placeret centrale steder i området. Tre af dem var til fraktioner, som beboerne selv havde foreslået, nemlig tøj, flamingo og juice- og mælkekartoner.

– En væsentlig pointe i vores metode var at give lejerne indflydelse på deres egne affaldsløsninger. Vi ønskede at undersøge, hvilken effekt det har, når brugerne selv er med til at pege på, hvad der er nemt og vigtig for dem. I

kommuner og forsyninger ser vi nok lidt for ofte tingene fra vores eget perspektiv, og nu havde vi pludselig en chance for at vende det hele på hovedet, pointerer Martin Frank Mogensen.

Smed 740 kg på 5 uger Involvering, indflydelse og en stribe ekstra affaldsbeholdere viste sig at være den helt rigtige cocktail, når der skal mere affald til genbrug og mindre til forbrænding. Affaldsmængderne i Morbærhegnet blev vejet både før, under og efter forsøget, og resultatet var til at tage og føle på. I alt 740 kg affald mindre restaffald end normalt på fem uger blev resultatet på bundlinjen.

Et fald på 18 procent. Det får armene i vejret hos medarbejderne i Sønderborg Forsyning og Sønderborg Kommune.

– Forsøget har givet os en række vigtige erfaringer med sortering af affald i etageboliger og ikke mindst i forhold til kommunikationen med beboerne. Der er helt klart muligheder for at få beboerne til at sortere affaldet bedre, og vi har nu et stort materiale, som både vi selv og landets øvrige kommuner kan få fornøjelse af. Vi samler

NulsKrald Nulskrald er udviklet i et samarbejde mellem AVV, Aalborg Universitet og kommunikationsfirmaet Tankegang. Idéen er at minimere husholdningsaffaldet gennem brugerindflydelse, brugerinvolvering og dialog. Det første Nulskraldsprojekt blev afviklet i 2014 i Tversted i Hjørring Kommune.

konklusionerne i en rapport, som alle kommuner og forsyninger får adgang til, og vi bidrager meget gerne med yderligere oplysninger, hvis nogen har lyst til at høre mere om vores erfaringer og oplevelser med Projekt Nulskrald, oplyser Susanne Jessen Møller og Martin Frank Mogensen.

Nyt om navne Claus Riber Knudsen bliver natur- og miljøchef i Rebild Claus Riber Knudsen kommer fra en stilling som afdelingsleder på Tech college i Aalborg, hvor han har haft ansvaret for uddannelserne på det grønne område.

Claus Riber Knudsen er 42 år og har i en årrække arbejdet på natur- og miljøområdet.

Han er uddannet landskabsforvalter fra Landbohøjskolen, og har arbejdet i Nordjyllands Amt indtil han ved kommunalreformen i 2007 kom til Aalborg kommune.

Fra 2008 har han været ansat som afdelingsleder i naturog miljøafdelingen i Frederikshavn kommune, hvor han også en periode var konstitueret som afdelingsleder for vej- og plan.

Lene Holm stopper som teknik- og miljøchef i Nyborg Lene Holm har været chef i Nyborg Kommune siden oktober 2012, men har nu valgt at sige stop: - Afdelingen har brug for en chef med en anden profil. Jeg har derfor valgt at bede om en aftale, der gør, at jeg fratræder.

En stilling som jeg i øvrigt har været utrolig glad for, udtaler Lene Holm ifølge Fyens Stiftstidende i en pressemeddelelse.

Lene Holm er uddannet agronom fra den kongelige veterinær og landbrughøjskole og var forinden sin ansættelse i Nyborg Kommune tilknyttet Odense Kommune i en lederstilling.

Organisationsændring i Frederikshavn kommune I forbindelse med Christian Roslevs afgang som direktør, ændres direktionen pr. 1. august 2015, oplyser Frederikshavn Kommune.

Kommunaldirektør Mikael Jentsch overtager direktøransvaret for Center for Park og Vej og Center for Teknik og Miljø.

Direktør Heidi Becker-Rasmussen overtager direktøransvaret for Center for Arbejdsmarked. John Kristensen overtager som direktionsmedlem ansvaret for Ejendomscentret.

Christian Roslevs stilling opslås derfor ikke.

62

Teknik & Miljø / August 2015

Jørgen Bjelskou fra Grundfos til Favrskov kommune Favrskov Kommune har ansat Jørgen Bjelskou som ny direktør for Teknik og Kultur. Han kommer fra en stilling som Public affairs-direktør i Grundfos Jørgen Bjelskou har tidligere været kontorchef i Miljøministeriet og assisterende sekretær for Folketingets miljø- og planudvalg. Han har været souschef i Energistyrelsens klimaenhed, hvor han startede som fuldmægtig.

Jørgen Bjelskou er 45 år og uddannet cand. scient. pol. fra Københavns Universitet.

Aalborg Letbane får Christian Roslev i spidsen Magistraten i Aalborg har godkendt, at cand. scient.pol. Christian Roslev skal være projektdirektør for Aalborg Letbane. Roslev har baggrund i Nordjyllands Trafikselskab og har senest været teknisk direktør i Frederikshavn Kommune. Desuden har han været medlem af KTCs bestyrelse.

Christian Roslev er 47 år, og han har - i kraft af sin uddannelse og tidligere beskæftigelse - de ledelsesmæssige og faglige kvalifikationer på højt niveau, som er nødvendige, for at kunne bestride stillingen som projektdirektør for et projekt af denne størrelse og karakter.

Borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) er begejstret for valget af Christian Roslev: – Christian Roslev har en bred erfaring og har igennem sin karriere varetaget lederstillinger i den offentlige sektor og i rådgiverbranchen. Han er i dag ansat som teknisk direktør i Frederikshavn Kommune. Han har tidligere varetaget stillingen som ministersekretær i Trafikministeriet (1994 - 1995), været adm. direktør for Nordjyllands Trafikselskab (2006 - 2011), været adm. direktør i DSB (2011) og seniorkonsulent/direktør i Sydtrafik (2012 - 2013). Herudover har han tidligere været kontorchef i Københavns Kommunes Økonomiforvaltning (1997 - 1999).

Christian Roslev fratræder dermed sit direktørjob i Frederikshavn ved udgangen af juli måned.

nyt om navne

Søren Smith-Jensen chef for By og Landskab i Frederikssund

Christina Føns er Esbjergs nye miljøchef

Frederikssund har pr. 1. august i år etableret et nyt chefområde i kommunen - By og Landskab. Fagområdet skal ledes af Søren Smidt-Jensen, der kommer fra en stilling som programchef i Dansk Arkitektur Center (DAC). Tidligere har han bl.a. været ansat som projektleder i Realdania.

Søren Smith-Jensen har i DAC især beskæftiget sig med strategisk byudvikling, smart cities, grøn omstilling, klimatilpasning og erhvervsudvikling. Han kommer til at stå i spidsen for udviklingen af Vinge, som er et af Danmarks største byudviklingsområder, for myndighedsdelen på byggeri, for ejendomsskat, samt for vand-, miljø- og naturområdet.

Søren Smith-Jensen er 41 år, uddannet kulturgeograf fra Københavns Universitet og har en ph.d. i strategisk byudvikling.

Christina Føns, der i 2013 blev kontorchef i Esbjerg Kommunes miljøafdeling, er tiltrådt som kommunens nye miljøchef 2015.

Hun overtog stillingen som miljøchef efter Søren Lunde, der går på pension ved udgangen af juni.

Søren Tegen Pedersen fra Miljøministeriet til Københavns kommune Det bliver Søren Tegen Pedersen, der får den centrale rolle som plandirektør i Københavns Kommunes Økonomiforvaltning.

Her får han ansvaret for den overordnede udvikling af København, der i disse år vokser med 10.000 mennesker om året.

Den nye plandirektør er hentet fra Miljøministeriet, hvor han var afdelingschef for blandt andet planlov, naturpolitik samt vand- og naturplaner. Før ministeriet var Søren Tegen Pedersen vicedirektør i energistyrelsen og erhvervs- og byggestyrelsen samt Erhvervsministeriet, hvor han har arbejdet med bl.a. vækstpolitik, byggepolitik og energirigtig byggeri.

Søren Tegen Pedersen er 43 år og er cand mag i historie.

Anette Marqvardsen chef for Miljø, Plan og Byggeri i Odder kommune Anette Marqvardsen er tiltrådt som chef for den nye afdeling Miljø, Plan og Byggeri i Odder Kommune. Jobbet som leder af Miljø, Plan og Byggeri er nyoprettet stilling, og Anette Marqvardsen kommer til at referere direkte til kommunaldirektøren.

Anette Marqvardsen kommer fra en stilling som chef for Fritid og Fællesskab, der omfatter både borgerservice og det tekniske område, i Hedensted kommune.

Anette Marqvardsen er 48 år og uddannet landinspektør fra Aalborg Universitet med speciale i offentlig forvaltning og arealforvaltning. Hun er for tiden i gang med en Master i Public Governance på Aalborg Universitet.

Christina Føns har været chefkonsulent i Toldog Skattestyrelsen fra 1998 til hun i 2002 kom til KL som chefkonsulent, og siden 2012 som vicekontorchef i kontoret for teknik og miljø.

Christina Føns blev ansat i Esbjerg kommune i februar 2013 som kontorchef i miljøafdelingen.

Christina Føns er 42 år, cand.jur. fra Aarhus Universitet og bor i Kolding.

Ny bygge-, plan- og miljøchef på Frederiksberg Frederiksberg Kommune har ansat Flemming Kronholm, forud seniorkonsulent i konsulentfirmaet Percepti Global, som ny chef for bygge-, plan- og miljøafdelingen.

Han efterfølger Eskil Thuesen, der er blevet servicecenterchef hos trafikselskabet Movia.

Flemming Kronholm, 53 år, er akademiingeniør fra Danmarks Ingeniørakademi 1987 og har en master of public administration fra Copenhagen Business School (CBS) 2009.

Efter sin eksamen fra CBS fortsatte han her som undervisningsassistent, var udviklingsingeniør ved Beton- og Konstruktionsinstituttet i Hørsholm og efterfølgende projektingeniør ved et konsulentfirma.

I 1993 rykkede Flemming Kronholm til Cowi som projektleder, men skiftede i 1999 til Gentofte Kommunes byggestyringssektion som sektionsleder og to år senere til Allerød Kommune som virksomhedsleder i teknisk drift og anlæg.

I 2004 blev han afdelingschef i Kommune Teknik København, men vendte fire år senere tilbage til det private erhvervsliv som afdelingschef i VKR Holding A/S (Velux-koncernen).

I 2009 blev Flemming Kronholm servicechef på Bispebjerg Hospital og kom i januar 2012 til konsulentfirmaet Percepti Global.

Teknik & Miljø / August 2015

63

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning ADMINISTRATIV DATABEHANDLING

Elbek & Vejrup A/S

Effektive og gennemtænkte forretningsløsninger til styring af økonomi-, sags- og ressourcestyring samt forbrugsafregning.

Målrettet offentlige organisationer og private virksomheder. Løsningerne er baseret på Microsoft Dynamics NAV, SharePoint og CRM. Læs mere på elbek-vejrup.dk/teknisk forvaltning.

Rønne & Lundgren Advokatpartnerselskab

Tuborg Havnevej 19 • 2900 Hellerup T 3525 2535 • F 3525 2536 • E info@rl.dk www.ronnelundgren.com Kontakt: Advokat Vibeke Westergaard vbw@rl.dk • T 3525 2922

AFFALD & SKADELIGE STOFFER

T. 3672 3011 • E-mail: info@geokon.dk Udvikling og implementering af GeoEnviron – effektivt og tidsbesparende system til sagsbehandling. Fagmoduler, webmoduler, integration med Miljøportalen, ESDH, GIS, økonomisystemer mm. www.geokon.dk

Permeable og konventionelle produkter i høj kvalitet.

Lundemarken 33, 4000 Roskilde Tlf.: +45 40 40 15 44 Mail: info@midtgaard-as.dk www.midtgaard-as.dk

Kontakt en af vores specialister i Byggeri og Anlæg Martin Nerum Olsen T. 72 20 13 97 mano@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

Broconsult

www.broconsult.dk

MainManager Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE

Herthadalvej 4A • DK 4840 Nørre Alslev T. 5440 0212 • post@sws.dk • www.sws.dk Behandling og forbrænding af farligt affald Miljørigtig og ansvarlig affaldshåndtering Emballage, rådgivning, totalløsning

FORSYNINGSTEKNIK Orbicon A/S

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE

Advokatfirmaet Bech-Bruun

Amaliegade 10 • 1256 København K T. 3314 3536 www.mazanti.dk Kontakt: Advokat Birgitte Refn Wenzel brw@mazanti.dk Direkte t. 3319 3755

En flot softwareløsning til ledelse inden for facility management i kommuner og regioner.

Kontakt: Gert@mainmanager.com www.mainmanager.com

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

SWS - Special Waste System A/S

Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere

Kontakt en af vores specialister i Byggeri og Anlæg Kathrine Birkemark Olesen T. 72 20 22 16 kabo@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

AFFALDSBEHANDLING

Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

T. 7227 0000 W. www.bechbruun.com/offentligvirksomhed Juridisk rådgivning til kommuner og offentlige virksomheder om miljø, plan, ekspropriation, forsyning, udbud og offentlig-private samarbejder.

Kontakt: advokat Anne Sophie K. Vilsbøll, ask@bechbruun.com

Teknologisk Institut

FACILITY MANAGEMENT

Orbicon A/S

ADVOKATBISTAND

ENERGIRENOVERING

Midtgaard A/S

BROER OG TUNNELLER

Teknologisk Institut Geokon A/S

BETONVARER

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

FORURENET JORD Nordgroup a/s

NORD (tidligere Kommunekemi) er specialister i at håndtere og afgifte farligt affald med respekt for miljø og sikkerhed.

Lindholmvej 3. DK-5800 Nyborg T. 63 31 71 00. www.nordgroup.eu kundeservice@nordgroup.eu

Orbicon A/S Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENINGSUNDERSØGELSER

AFLØBSREGULERING MOSBAEK A/S

Værkstedsvej 20 • 4600 Køge.

T. 5663 8580 • F. 5663 8680.

E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer.

Geo LIFA A/S Landinspektører Find os på www.lifa.dk

København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

ENERGIBESPARELSER Horten Advokatpartnerselskab

Philip Heymans Allé 7 • Box 191 2900 Hellerup T. 3334 4000 • F. 3334 4001 E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Kontakt: Advokat Klavs V. Gravesen kvg@horten.dk • T. 3334 4239.

64

Teknik & Miljø / August 2015

ARBEJDSMILJØ Orbicon A/S

Rådgivning indenfor fysisk- og psykisk arbejdsmiljø.

Grontmij A/S Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning

NIRAS

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

INDEKLIMAUNDERSØGELSER

HAVNEBYGNING OG – VEDLIGEHOLDELSE

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Teknologisk Institut

®

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Orbicon A/S

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS

Intergraph Danmark A/S

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

GIS & Ledningsregistrering Milepælen 34 • 2730 Herlev +45 3619 2000 • www.intergraph.dk

Kontakt en af vores specialister i Byggeri og Anlæg Thomas Witterseh T. 72 20 23 11 twi@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

KLIMA Hoffmann A/S

Andreasen & Hvidberg K/S Kaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø.

T. 9814 3200 • F. 9814 2241. www.aogh.dk

Landinspektørfirmaet LE34 A/S

Førende indenfor GIS til offentlige institutioner.

Værktøjer til digitalisering af opgaver med mobile løsninger til borgere og medarbejdere.

Drift og vedligeholdelse klares nemt og effektivt. www.le34.dk T: 7733 2222 M: le34@le34.dk

Fabriksparken 66 • 2600 Glostrup T. 4329 9000 E-mail: hoffmann@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma.

Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri og Anlæg Dorthe Mathiesen T. 72 20 22 05 dma@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

Nellemann Survey A/S Geo

København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

Orbicon A/S

Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus T. 8738 6166.

Roskilde T. 4630 0310.

Strandvejen 18 • 9000 Aalborg.

T. 9813 4655 • F. 9811 5626.

E-mail: info@nellemannsurvey.com www.nellemannsurvey.com Opmåling og kortlægning af havne­ bassiner, sejlløb og klappladser.

Volumenberegninger m.v.

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk Jylland, kontakt: bes@cowi.dk

jens johan andersen a/s

Strevelinsvej 6 • 7000 Fredericia T. 76 20 70 30 • F. 75 94 44 05 E-mail: jja@jensjohanandersen.dk www.jensjohanandersen.dk

LIFA A/S Landinspektører Find os på www.lifa.dk

GRØNNE OMRÅDER – VEDLIGEHOLDELSER Dækbark fra Kold

Stærkindevej 37, Vindinge • 4000 Roskilde.

T. 4635 0531 • F. 4635 2199.

E-mail: salg@kold-bark.dk • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt.

Vognmand Kold A/S. Konsulent Jens Olesen. T. 4014 9840.

Landinspektørfirmaet LE34

Landsdækkende rådgivning om opmåling, klimasikring, areal- og rettighedsforvaltning samt udstykning og planlægning. www.le34.dk T: 7733 2264 M: le34@le34.dk

Rohde Nielsen A/S

Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Skandinaviens største specialist indenfor oprensnings- og uddybningsarbejder.

IDRÆTSANLÆG Orbicon A/S

Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs.

Find os under ”Rådgivning” eller www.orbicon.dk

KLOAKERING, TRYKSAT

Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATION OG DESIGN Tankegang as

Hos os kan du købe Vanebrydende visuel kommunikation om teknik og forsyning.

Se: www.tankegang.dk

KORTFREMSTILLING

LIFA A/S

Find os på www.lifa.dk

Teknik & Miljø / August 2015

65

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning LUGTMÅLINGER

PLANLÆGNING

BDO

FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Lugtmålinger og -vurderinger til private og offentlige samt int. standardisering­s­ arbejde. Rådgivning om anvendelse af rensningsteknologier til lugtreduktion.

Landinspektørfirmaet LE34 A/S

Landsdækkende rådgivning om opmåling, ekspropriation rettighedsforvaltning, udstykning vejforvaltning og planlægning. Stor erfaring med lokalplaner. www.le34.dk T: 7733 2222 M: le34@le34.dk

MILJØMÅLING

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

LIFA A/S Landinspektører Find os på www.lifa.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

PLASTRØRSSYSTEMER

Uponor Infra A/S FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Målinger og beregninger udføres inden for emissioner, udeluft og arbejdsmiljø.

QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK. Projektering og design af reduktionsanlæg.

Lloyd’s Register ODS

Tlf. 46 40 53 11 • www.uponor.dk/infra Regn- og spildevandsrør op til 3500 mm • Rørsystemer til vandforsyning • Bassiner og infiltration til regnvand • Designede plastløsninger, Weholite brønde, bygværker og tanke.

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF

Leif M. Jensen A/S

Sydvestvej 70 • 2600 Glostr up.

T. 4396 1566 • F. 4343 1766.

E-mail: post@lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning, strømpeforing.

RØR- OG BRØNDRENOVERING

RÅDGIVNING

ALECTIA

ALECTIA rådgiver om bygninger og processer, arbejdsmiljø og mennesker samt vand, energi og miljø. Vi rådgiver i alle projektfaser – fra afklaring, analyse, design og projektering til udbud, byggeledelse og tilsyn. Gennem tværfagligt samarbejde skaber vi helhedsorienterede og bæredygtige løsninger. Mød os på alectia.com T. +45 8819 1000

Dynatest Denmark A/S

Naverland 32 • 2600 Glostrup T. 7025 3355 • F. 7025 3356 E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af. Bæreevne, jævnhed, spor­køring, lagtykkelser samt skadesregistre­ring.

Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

EnviDan Water A/S Rådgivende ingeniører T: 86 80 63 44 www.envidanwater.dk

Geo

København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

Leif M. Jensen A/S

Munck Forsyningsledninger a/s

Grontmij A/S

revision, regnskab og økonomisk rådgivning Papirfabrikken 34 • 8600 Silkeborg T. +45 8922 3000 E-mail: silkeborg@bdo.dk www.bdo.dk

PUMPER

Titangade 15 • 2200 København N. T. 3531 1000 • F. 3531 1001.

E-mail: ods@lr-ods.com • www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer.

Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

NATUR- OG VANDMILJØ

REVISION

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk LPS-systemet for tryksat kloakering.

Sydvestvej 70 • 2600 Glostrup.

T. 4396 1566 • F. 4343 1766.

E-mail: post@lmj.dk Komplette opgravningsfri løsninger med filt, glasfiber og polyethylen i den velkendte Insituform-kvalitet

Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring.

Tilsluttet ”Kontrolordning for lednings­ renovering”.

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

LIFA A/S

Find os på www.lifa.dk

NIRAS

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

66

Teknik & Miljø / August 2015

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning SPILDEVANDSAFLEDNING Norconsult Danmark A/S Aarhus T.4488 2000 Herlev T.4488 2000 Kalundborg T.4488 2000 www.norconsult.dk

STØJBEKÆMPELSE NCC Roads A/S

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

RIA WATECH AS

Proagria Group • Aggershusvej 7 5450 Otterup • Tel. 64 82 40 00 ria-watech@proagria.dk proagria@proagria.dk www.ria-watech.dk • www.proagria.dk Afspærringsspjæld og ventiler, kontraklapper/kontraventiler, overfaldspjæld, spuleklapper.

Rambøll A/S

SLAMBEHANDLING

Støjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret.

Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 9896 2071.

EnviDan A/S

Silkeborg: T. 8680 6344 Kastrup: T. 3250 7944 Aalborg: T. 9811 6344 Århus: T. 8680 6344 www.envidan.dk

Fuglesangsallé 16 • 6600 Vejen T: 79 96 23 23 • F: 79 96 23 24 www.ncc.dk/roads • e-mail: roads@ncc.dk Totalproducent inden for alle vejbelægninger og specialist i udlægning af asfalt på alt fra motorveje til cykelstier samt specialprodukter til broer, fabrikshaller og lagre.

Lloyd’s Register ODS

Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

Pankas A/S TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE

SPILDEVANDSRENSNING

Rambøll er en førende international ingeniør- og rådgivervirksomhed indenfor: byggeri, design, trafik , infrastruktur, miljø, vand, energi, klima og industri.

Læs mere på www.ramboll.dk

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

PileByg a/s

Orbicon A/S

Leverer integrerede og bæredygtige løsninger indenfor miljø, forsyning og byggeri.

Ballerup T. 4485 8687 Esbjerg T. 3697 3636 Odense T. 6615 4640 Roskilde T. 4630 0310 Viborg T. 8728 1100 Aalborg T. 9930 1200 Aarhus T. 8738 6166 www.orbicon.dk

Grontmij A/S

TANK•TEST A/S

Borupvang 5 E • 2750 Ballerup T. 3582 1919 • F. 3582 1977. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

Rundforbivej 34 • 2950 Vedbæk info@pankas.dk • www.pankas.dk T. 4565 0300 • F. 4565 0330 Alle typer asfaltbelægninger, emulisioner og modificerede bindemidler.

VEJE & BELÆGNINGER

VANDFORSYNING Teknologisk Institut

HedeDanmark A/S

Jens Juuls Vej 16 • 8260 Viby J. Ringstedvej 20 • 4000 Roskilde.

T: 87281000 orgaffald@hededanmark.dk www.ressourcegenanvendelse.dk Intelligente løsninger for håndtering og genanvendelse af organiske restprodukter.

Biogødning (spildevandsslam). Tømning af slambede og geotubes. Håndtering af bioaske. Digestat fra biogasanlæg m.v.

ISO9001 og ISO14001 certificeret.

Grontmij A/S

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Norconsult Danmark A/S

Find os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF

Kontakt en af vores specialister i Byggeri og Anlæg Thomas Pilegaard Madsen T. 72 20 21 64 tpm@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

VEJUDSTYR

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

PURUS as Miljøservice A/S

Ådalen 13A • 6600 Vejen.

T. 7538 3999 • F. 7538 4010.

E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afhentning og slutdisponering af slam og organiske affaldsprodukter.

Rådgivning og entreprise.

Tømning af slammineraliseringsanlæg og geotuber.

Farumgydevej 71 • 3520 Farum T. 4616 1919 • F. 4616 1910 E-mail: info@purus.dk • www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og ­fedtudskillere.

SPRINGVAND OG BASSINER

Colas Danmark A/S

Fabriksparken 40 • 2600 Glostrup T. +45 4598 9898 • F. +45 4583 0612 colas@colas.dk • ww.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, modificeret bitumen, produkter til vejved­ ligeholdelse, fræsning, vedligeholdelse af rabatter og overfladebehandling.

®

Fokdal Springvand

Fokdal Springvand A/S

T. 5944 0565 Østerled 28 • 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum.

Vandbehandling, dyser, pumper m.v.

Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

Lemminkäinen A/S

Nørreskov Bakke 1 • 8600 Silkeborg T: 87221500 • F: 87221501 info@lemminkainen.dk • www.lemminkainen.dk Produktion og udlægning af alle former for asfaltbelægninger, Belægninger til bro og p-dæk, industrigulve, vejmarkering, fræsning af asfalt og beton.

Teknik & Miljø / August 2015

67

Sorteret Magasinpost SMP ID: 42393

NIRAS er en international rådgivningsvirksomhed med aktiviteter inden for blandt andet byggeri og infrastruktur, forsyning, miljø og natur, klima og energi samt planlægning og udviklingsbistand.

HELE VANDET RUNDT I NIRAS rådgiver vi på tværs NIRAS A/S

www.niras.dk