Teknik & Miljø - august 2013

#08 august 2013

TEKNIK & MILJØ STA D S - O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

Kommunerne er gode til at prioritere natur og friluftsliv!

Ny arkitekturpolitik på vej Nominerede kandidater til Innovationsprisen 2013

Park og Natur:

Miljø:

Forsyning:

Trafik og Veje:

Grøn dialog i Varde

Ny miljøregulering af landbrug – hvordan?

Nyt laboratorium sikrer gadelamperne en lysende fremtid

Gyllekøretøjer kan skade kommunale veje

1

Scan koden Hold dig opdateret med nyhedsbrevet

Ingen kan holde dampen oppe... ...hvis de kører på reserverne

Presset på klodens energiressourcer stiger. Vi tror på, at udbygning af fjernvarmesystemet, konvertering til biomasse, udnyttelse af overskudsvarme og omlægning til vedvarende energi er en del af løsningen.

Se mulighederne på grontmij.dk

40722 KTC_ann_teknikmiljø 210x282_energi.indd 1

11/06/13 14.34

3 14.34

TEMA

Park og landskab 8 Ny arkitekturpolitik på vej Regeringens kommende arkitekturpolitik vil indeholde en række konkrete initiativer til, hvordan vi kan få mere af den gode arkitektur som samler og frisætter os, som skaber gode rammer om vores hverdag, et indlæg af Marianne Jelved.

20 Grøn dialog i Varde Varde Kommunes Grønne Råd spiller

en central rolle, når kommunen tager nye initiativer på naturområdet.

Den brede sammensætning af rådet kvalitetssikrer og skaber bredt ejerskab til beslutninger og projekter på naturområdet.

10 Kommunerne er gode til at prioritere natur og friluftsliv!

Der har været mange gevinster for både naturen og borgerne ved at give kommunerne ansvar for naturforvaltningen. Det mener Friluftsrådet, der synes, at samarbejdet med kommunerne er frugtbart og med fremtidsperspektiv.

28 Nominerede kandidater til Innovationsprisen 2013 KTC uddeler for tredje gang den

kommunaltekniske innovationspris – denne gang med særlig fokus på samarbejde og alliancer på tværs.

Prisen uddeles på KTCs årsmøde 2013 torsdag d. 19. september.

12 Samarbejde med frivillige på park- og naturområdet På park- og naturområdet er der god tradition for at samarbejde med frivillige.

Med de øgede forventninger til den frivillige indsats, så bliver klare holdninger og politikker omkring samarbejdet med de frivillige nødvendige. Det gør det nemmere både for de frivillige og for de kommunale medarbejdere, der skal samarbejde med de frivillige.

59 Gyllekøretøjer kan skade kommunale veje Gyllekøretøjer på kommunale veje giver anledning til usikkerhed og debat – ministeren ventes at gribe ind. Kommunen risikerer, at små veje kollapser, hvis der gives dispensation for kørsel med tunge gyllekøretøjer. Usikkerheden breder sig, og nu forventes Transportministeren at gribe ind. Men hvis staten beslutter, at der kan køres med tunge gyllekøretøjer, som ødelægger vejene, må staten naturligvis også betale herfor. Indlæg fra Asfaltindustrien.

46 Ny miljøregulering af landbrug – hvordan?

Natur- og Landbrugskommissionen

har som en af sine centrale anbefalinger, at der skal arbejdes hen mod en langt mere differentieret og målrettet regulering af landbrugsarealer.

.

3

Indhold

august 2013

l eder

ommunerne gode 10 Ktil at prioritere

ortællinger i Natur24 Fpark Vesterhavet

6 En sommer i turismens klæder af Lene Jensen, Direktør i Lejre kommune

par k & lands kab

8 Marianne Jelved: Ny arkitekturpolitik på vej 10 Friluftsrådet: Kommunerne er gode til at prioritere natur og friluftsliv!

12 Samarbejde med frivillige på park- og naturområdet 14 Del viden om samarbejdet med frivillige 16 Performance Management i Park- og Naturforvaltningen: status og udfordringer 20 Grøn dialog i Varde 22 Nordic Green Space Award: Skandinavisk samarbejde om kvalitet 24 Fortællinger døgnet rundt i Naturpark Vesterhavet 26 Hjerting Strandpark - bypark på naturens betingelser

k tc

28 KTC: Nominerede kandidater til Innovationsprisen 2013

pl anlægning

32 Varde: Et nyt fritidslandskab i grusgraven i Sdr. Plantage 34 Landskabsanalyse - stor udfordring - stort udbytte 36 Krav til friarealer efterlyses k l ima

38 Vision om en fæstning mod regnvand 40 Nyt laboratorium sikrer gadelamperne en lysende fremtid

natu r og milj ø

42 Freon – en overset miljøtrussel ?

44 Godkendelse af udvinding af skifergas 46 Ny miljøregulering af landbrug – hvordan?

48 Energioptimering vha ESCO-samarbejde

l edels e

50 Offentlig privat innovation – vi skal have demokratiet med 51 Anerkendelse – eller bare ros?

52 Fra business case til stjernetakket superskole

tr afik & vej e

yllekøretøjer kan 59 Gskade kommunale veje

54 Særtransporter – en stadig større opgave for kommunerne 56 Kommuner til trainee-jobs efterlyses 58 Sagsbehandling efter international standard 59 Gyllekøretøjer kan skade kommunale veje 60 Sådan gør du røde rabatter grønne k TC

62 KTC Nyt

2. INTERNATIONALE MILJØKONFERENCE 3-4 OKTOBER

©MARK ROBINSON

SCIENCE FOR THE ENVIRONMENT klima • ressourcer • grøn økonomi Den 3. og 4. oktober mødes forskere fra hele verden i Aarhus for at diskutere, hvordan forskning kan bidrage til konkrete løsninger inden for bl.a. CO2-reduktion, klimabetingede oversvømmelser, affald, grøn vækst og bæredygtig forvaltning af økosystemer.

Arbejder du med at nde løsninger på konkrete miljøproblemer?

Deltag i konferencen Science for the Environment og: • Fortæl forskerne, hvad de vigtigste problemer på miljøområdet er • Få inspiration til nye løsninger på de problemer du arbejder med • Find mulige samarbejdspartnere til nansiering fra EU

DCE – OMDANNER VIDEN TIL LØSNINGER

Konference hjemmeside: http://dce-conference.au.dk

www.teknikogmiljo.dk

Fagbladet Teknik & Miljø Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg Redaktion Redaktør Lilli Marie Nielsen T. 2555 2827 lmn@ktc.dk Ansvarshavende redaktør Ane Marie Clausen amc@ktc.dk Layout Fiona E. Bruce / fabrik8.dk Tryk KLS Grafisk Hus A/S Annoncer Lars Madsen T. 2555 2826 lm@ktc.dk Udgiver Kommunalteknisk Chefforening, KTC Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 Også medlemsblad for Kommunale Park- og Naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 / ktc@ktc.dk Abonnementspris Kr. 725,- + moms om året for 11 numre Løssalg Kr. 105,- + moms inklusive forsendelse Oplag Kontrolleret af

En sommer i turismens klæder Årerne glider langsomt gennem vandet. Solen skinner fra en skyfri himmel. Omkring mig kan jeg se mange fugle på vandet og i luften. Langs bredden lyser bøgeskoven op med mange nuancer af grøn. Scenen er Roskilde Fjord. I alt 15-20 politikere, embedsmænd og andet godtfolk er trukket i middelalder-tøjet og er ved at ro et stolt vikingeskib ind til kajen ved Vikingeskibsmuseet. På land venter folk spændt på at se, hvad det nu er for noget. Vi er alle statister i et lille rollespil, som skal vise turisterne, at der er mange gode oplevelser i vikingernes land.

Lidt senere på sommeren gentager det sig – solen skinner fra en skyfri himmel. Fugle og bøgeskov giver gode oplevelser. Nu er jeg i kano med mand og barn på Gudenåen ved Silkeborg.

Her venter turisterne ikke på land, men jeg er stadig frivilligt aktør i turismelandet. I Silkeborg er udlejning af kanoer, gode kort og forplejning sat i system, men man skal huske at reservere plads, for vi er mange om buddet.

På min sommertur i den danske natur støder jeg også på et andet meget udbredt fænomen. At turistoplevelser er støttet af LAK – lokal aktionskomite – ikke en hvilken som helst borgergruppe, men EU-støttede initiativer, som skal sætte gang i den lokale udvikling.

Jeg mødte den på Sydlangeland, som støtte til mine fiskefrikadeller i form af et fødevarenetværk, og som støtte til underholdning af mig i form af en tohjulet elektrisk transportmaskine på en privat campingplads. Jeg så det også på Fyn som støtte til installation af varmepumpe og anden grøn energi til en spejderhytte, hvor de frivillige lederes engagement var helt uden for måleenhederne. Det viser de mange facetter af hvad lokal udvikling og vækst kan være i samspil med mange lokale aktører. Og mon ikke en sejlende viking eller en kanoudlejer, har fået lidt støtte engang.

Det er en fantastisk dejlig oplevelse både at være en del af og opleve det engagement, der ydes alle vegne for at give turisterne, lokale såvel som dem fra fjerne lande, en god sommer. Og når også vejret viser sig fra den solrige side, så kan det næste ikke være bedre.

Kontrolleret oplag: 2.537 eksemplarer i perioden 1. juli 2011 – 30. juni 2012 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

Lene Jensen Direktør i Lejre kommune

ISSN 1902-2654

Stærk

stærke forbindelser er det korte svar Spørgsmålet er, hvordan man sætter Nordeuropa sammen på en ny måde og sikrer mere vækst, bedre tid og mindre ressourcetræk.

I samarbejde med vores kunder og partnere gør vi komplekse udfordringer til nye muligheder for mennesker og samfund.

www.ramboll.dk

Stærke forbindelser_210x282_Teknik og Miljø.indd 1

29/07/2013 10:43:46

Teknik & Miljø / August 2013 Tema: park & landskab

Ny arkitekturpolitik på vej Regeringens kommende arkitekturpolitik vil indeholde en række konkrete initiativer til, hvordan vi kan få mere af den gode arkitektur som samler og frisætter os, som skaber gode rammer om vores hverdag.

Af | Marianne Jelved, kulturminister

I 2007 fik Danmark sin første arkitekturpolitik. Nu er regeringen i gang med at udforme en ny, som jeg forventer, vil være færdig i slutningen af 2013. Rigtig mange aktører er inddraget i processen og i arbejdet. Det er derfor for tidligt at sige, hvilke konkrete initiativer arkitekturpolitikken vil komme til at indeholde, men jeg vil gerne løfte sløret for, hvilke mål og udfordringer der er udgangspunktet for arbejdet.

Fra land til by Der er brug for en ny arkitekturpolitik, fordi det danske samfund har nogle store udfordringer, som er blevet tydeligere, og som regeringen vil adressere. Landet forandrer sig, fordi mennesker bliver ved med at flytte fra land til by. Arkitekturen skal bidrage til, at der skabes gode, menneskevenlige og velfungerende rammer for menneskers daglige liv - både dér hvor der flyttes til, og dér hvor der flyttes fra. Samtidig skal arkitekturen også bidrage til løsninger på tidens ressource-, klima- og miljøudfordringer. Det kræver en omstilling af prioriteringer af løsninger i vores byer, ikke kun i byer som København og Århus, men også i de mindre købstæder og stationsbyer over hele landet.

Arkitekturpolitik og kommunal planlægning Derfor vil jeg meget gerne have flere kommuner med som aktive i forhold til arkitekturpolitikken. Omkring halvdelen af

8

Danmarks befolkning bor i en kommune, der har en arkitekturpolitik, men mange flere borgere kunne have glæde af, at arkitekturpolitik og kommunal planlægning blev mere integreret. Kommunernes planlægning er ét af mange værktøjer, som kan tages i brug for at sikre en omstilling af vores byer i en bæredygtig retning, men det er et af de vigtigste! Kommuneplanlægningen er et demokratisk instrument, som ikke bare fastlægger rammerne for byernes omstilling og udvikling, men også skaber rammer for at omverdenen og ikke mindst borgerne inddrages i denne proces. Udover samarbejde mellem det offentlige og erhvervslivet, er der brug for i arkitekturpolitikken at anerkende og bruge de store ressourcer, som findes i civilsamfundet – fra den enkelte borger og små foreninger til ngo’er, interesseorganisationer og filantropiske fonde.

Der er senest gjort spændende erfaringer i det i Dansk Arkitektur Center forankrede projekt ’Byg det op’, hvor borgere sammen præsterede 813 initiativer til forbedringer i deres lokale miljøer. Vi kan lære af dette initiativ, at borgerne har gode fornemmelser for kvalitet for mennesker i dagligdagen, og jeg er overbevist om, at borgere fremover vil insistere på at være med i processerne for at udforme nye lokale løsninger i deres bo- og bymiljøer, for de ved godt, at arkitekturen spiller en stor rolle for, - hvordan vi håndterer udfordringerne indenfor klima, miljø og energi,

- hvordan vores hverdag fungerer, og - hvordan vi sikrer den sociale sammenhængskraft i alle dele af landet.

Winston Churchill sagde engang, at først former vi vores bygninger, men bagefter former de os. Netop derfor er det så vigtigt, hvordan vi former dem, og at vi tænker alle dimensioner med, når vi taler om kvalitet og bæredygtighed af vores fysiske miljø.

Bæredygtig arkitektur handler for mig ikke kun om miljø, teknik og økonomi, men også om den sociale og den kulturelle bæredygtighed. Og så handler det ikke mindst om kvalitet. Dansk arkitektur har en lang tradition for at udvikle og bygge videre på de bedste traditioner i faget og værne om de relevante fælles værdier. Den form for helhedstænkning skal også være bærende i den nye arkitekturpolitik.

Helhed og detaljer Et godt eksempel er, hvordan arkitekter og landskabsarkitekter løser udfordringen med at indpasse store biogasanlæg i vores landskab. Naturstyrelsen og Realdania har taget initiativ til at inddrage arkitektvirksomhederne fra starten med opdraget at optimere, disponere og tegne biogasanlæggene, så de fremstår helstøbte og i en skala, der giver noget tilbage til landskabet. Det er den rigtige måde at gøre det på, i stedet for at bringe arkitekterne ind til slut for at pynte på nogle grimme, industrielle anlæg,

Teknik & Miljø / August 2013 tema: park & landskab

Marianne Jelved.

Fotograf Nicolas Tobias Følsgaard

der burde og kunne have været planlagt anderledes. Samtidig har man opnået en væsentlig besparelse på anlæggene ved at gennemtænke både helhed og detaljer fra starten.

I en hel anden ende af verden har Kulturministeriet været med til en gennemgribende restaurering af Finn Juhl Salen i FNhovedkvarteret i New York. Det er endnu et eksempel på, at dansk arkitektur mestrer både helheden og detaljen. Salen er både imponerende og imødekommende. Den er som skabt til forhandlinger på højeste niveau, men den er samtidig et værk, der emmer af humanisme og plads til den enkelte, dvs. af medmenneskelighed. Med restaureringen har danske arkitekter igen bevist, at de formår at bygge bro mellem udvikling og bevaring. Dermed får man både gjort opmærksom på 50’ernes guldalderdesign og på det bedste indenfor nutidens danske arkitektur.

”Vil du med på tur i dit nye kvarter?”

De to eksempler viser spændvidden i dansk arkitektur. Det er den rigdom, vi skal bygge på, både herhjemme og ude i verden.

Vi bygger for de mange og for de almindelige mennesker med respekt for dem, der skal bo i bygningerne. Og det sker i tæt samarbejde og dialog med dem. Regeringens kommende arkitekturpolitik vil fremlægge en række konkrete initiativer til, hvordan vi kan få mere af den gode arkitektur som samler og frisætter os, som skaber gode rammer om vores hverdag, og som er en glæde at se på og at opleve og ikke mindst en glæde at bruge.

Børn, der griner og leger. Sidst på eftermiddagen hører du frøer, der kvækker, og senere spejler månen sig i vandets krusninger. På en sommerdag kan du brede tæppet ud på græsset, læse en god bog eller tage familien og frokosten med og møde naboerne.

Klimatilpasning kan være med til at forandre omgivelserne og give nye muligheder – til mennesker, miljø og samfund.

Klimatilpasningsplaner, klimalokalplaner og lokal afledning af regnvand. Sammen kan vi udnytte mulighederne og gøre noget godt for borgerne, naturen, miljøet – og økonomien.

Vil du med? www.orbicon.dk/klimatilpasning

Teknik & Miljø / August 2013 Tema: park & landskab

Kommunerne er gode til at prioritere natur og friluftsliv!

Der har været mange gevinster for både naturen og borgerne ved at give kommunerne ansvar for naturforvaltningen. Det mener Friluftsrådet, der synes, at samarbejdet med kommunerne er frugtbart og med fremtidsperpektiv.

Af | Anker Madsen, afdelingsleder, politisk afdeling, Friluftsrådet

Da kommunerne med kommunalreformen i 2007 fik opgaven med at forvalte natur og friluftsmuligheder, var der udbredt tvivl om evnen til at løfte opgaven og muligheden for og viljen til at prioritere de nødvendige resurser. En af de grønne organisationer der dengang så positive perspektiver, var Friluftsrådet, der så en fordel i, at forvaltningen af naturen og friluftsmulighederne kom tættere på borgerne. Det mener Friluftsrådet stadig, og paraplyorganisationen får nu opbakning til den opfattelse i diverse undersøgelser.

Kommunerne bruger samlet set flere penge end staten gjorde på trods af at økonomien i de fleste kommuner har været trang. Der er etableret Grønne Råd i næsten alle kommuner og de fungerer godt. En rundspørge Friluftsrådet har lavet viser, at to ud af tre

kommende kommuneplaner vil indeholde et selvstændigt afsnit om friluftsliv og 75 % af kommuneplanerne vil forholde sig til stier og planlægning af nye stier. Senest viser en undersøgelse KL har foretaget, at 85 procent af kommunerne har faciliteter som shelters, grillpladser, stisystemer, naturlegepladser, klatrevægge og udendørs motionsredskaber, der skaber bedre muligheder for borgernes friluftsliv.

Samarbejdet er en positiv spiral Kommunerne er altså gode til at prioritere natur og friluftsliv og det betyder, at organisationer som Friluftsrådet, vælger at bruge kommunerne som samarbejdspartner i mange projekter. Det er en

Kommunerne og Friluftsrådet i fremtiden Friluftsrådet vedtog i april en ny strategi for de kommende års arbejde. I strategien er der flere nye samarbejdsflader og konkrete mål, der direkte eller indirekte påvirker arbejdet i kommunerne eller skal opfyldes i samarbejde med kommunerne.

Udpluk af målene:

Byfriluftsliv: Der er en særlig satsning og udvikles handleplaner for friluftsliv i byer.

Friluftspolitik: Friluftsrådet vil medvirke til at der udvikles friluftspolitik nationalt og lokalt. Blandt er det et konkret mål, at Friluftsrådet i 2014 har kvalificeret vidensgrundlaget for en kommunal friluftspolitik m.h.p. at en sådan drøftes i alle Grønne Råd.

Planlægning: Friluftsrådet vil udvikle nye modeller for at integrere natur, friluftsliv og produktionsinteresser i landskabet, herunder nye samarbejdsrelationer mellem kommunernes forvaltninger og lokalsamfund.

Natur: Friluftsrådet vil forbedre det samlede danske naturareal med 15 % og øge biodiversiteten markant.

Nye målgrupper: Friluftsinitiativer for særlige målgrupper som ældre, indvandrere, børn og unge, virksomheder, handicappede.

Faciliteter til friluftsliv: Friluftsrådet vil kortlægge og udvikle faciliteter til friluftslivet og befolkningens brug af dem skal øges med 20 %.

10

Frivillige: Friluftsrådet vil femdoble antallet af frivillige i naturen, bl.a. vil rådet arbejde for at halvdelen af landets kommuner i 2019 aktivt inddrager frivillige i arbejdet med kommunens natur og friluftsliv.

Teknik & Miljø / August 2013 tema: park & landskab

Friluftsrådets tilbud til kommuner Udover vejledninger til emner som klimatilpasning, formidling af naturområder, planlægning af stier har Friluftsrådet en række projekter, koncepter og initiativer, der henvender sig til kommuner på tværs af forvaltningerne: Naturens Dag Årlig mærkedag for naturoplevelser og friluftsaktiviteter, hvor kommunen sammen med institutioner og frivillige foreninger inviterer alle borgerne ud i naturen. www.naturensdag.dk Danske Naturparker Ny mærkningsordning, der mærker større sammenhængende naturområder, der har særlige natur-, landskabs- og kulturværdier. Kommuner kan ansøge om at være med i mærkningsordningen og blandt andet få lov at bruge logo, deltage i netværk og kurser. www.danskenaturparker.dk

form for positiv spiral. Når vi ser, at kommunerne løfter en opgave, tænker vi naturligvis forvaltningerne med som en aktiv samarbejdspartner på mange af vores projekter. Vi prioriterer således ofte at skabe værktøjer og koncepter, der kan bruges ude i kommunerne og tilpasser vores initiativer ud fra de gode erfaringer. Samarbejdet mellem kommunerne og Friluftsrådet er oplagt. Vi arbejder for, at befolkningen kommer ud i naturen, og det understøtter kommunernes aktiviteter – ligesom vi stiller værktøjer og viden til rådighed, så kommunerne kan løse de opgaver, de har.

Et eksempel på det et værktøj kommunerne kan tage til sig er sti-konceptet Kløverstier. Her får kommunerne en pakke-løsning inklusive tilskud til at skabe rekreative stier til glæde for borgere og turister. Samtidig skaber et projekt som Kløverstier rammerne for kommunens samarbejde med borgerne ved at inddrage frivillige og foreninger i udførelsen af projektet.

Frivillige i fremtiden Kontakten til frivillige borgere er et andet oplagt samarbejdsområde i fremtiden. Friluftsrådet har 23 lokale foreninger med repræsentanter fra Rådets 90 medlemsorganisationer, og det kan være en vigtig indgang til at få flere frivillige engageret i pleje og etablering af natur og friluftsfaciliteter. Vi vil gerne involvere flere frivillige ude i naturen, og det mener jeg også kan være en god investering for kommunerne. Vi har erfaringer, kontakter og projekter der kan understøtte dette, og vil gerne hjælpe hele dette område i gang de kommende år.

Kløverstier Stikoncept med afmærkede ruter, der forbedrer borgernes mulighed for at udfolde sig og få oplevelser i naturen. Kløverstierne viser vejen til lokal identitet og borgernes engagement i nærmiljøet. www.kløverstier.dk Danmarks Friluftskommune Årlig pris der uddeles til en kommune, der gør en særlig indsats for at styrke borgernes friluftsliv. Prisen som ”Danmarks friluftskommune” følges op med en præmie på 250.000 kroner til at realisere planer for friluftslivet. Der er nyt tema hvert år og ansøgningsfrist 15. juni. www.friluftskommune.dk Grønne Spirer Naturaktiviteter for dagplejere, vuggestuer og børnehaver, så de mindste børn får naturoplevelser og udvikler et forhold til naturen. www.gronnespirer.dk Grønt Flag Grøn Skole Undervisningsprogram med fokus på miljø og bæredygtighed for alle klassetrin i grundskolen. www.grontflag.dk Blå Flag Naturformidling, badesikkerhed og rent miljø på havne og strande til glæde for børn og unge, borgere og turister i kommunen. www.blaaflag.dk

Friluftsrådet vil gerne give kommunerne et tilbud om at komme på besøg for at gå i dialog om samspillet mellem kommunerne og Friluftsrådet i fremtiden, det kan være tilskud fra Tips- og Lottomidler til Friluftslivet, projekter eller behov for værktøjer.

11

Teknik & Miljø / August 2013 Tema: park & landskab

Helt frivilligt!

På park- og naturområdet er der god tradition for at samarbejde med frivillige. Med de øgede forventninger til den frivillige indsats, så bliver klare holdninger og politikker omkring samarbejdet med de frivillige nødvendige. Det gør det nemmere både for de frivillige og for de kommunale medarbejdere, der skal samarbejde med de frivillige.

Af | Kirsten Lund Andersen, stadsgartner i Aalborg Kommune og formand for Kommunale Park- og Naturforvaltere.

Frivilligt arbejde og samarbejde med de frivillige er på dagsordnen i den kommunale verden i denne tid, også på park- og naturområdet.

Den 1. juli blev et nyt frivillighedscharter præsenteret, og samarbejdet med de frivillige kræfter er også med i regeringsgrundlaget fra 2011. Her er målsætningen, at ”regeringen vil tage initiativer til at gøre det lettere at være frivillig i Danmark”. Den politiske begejstring for den frivillige indsats er i det hele taget større end nogensinde.

Nogle ser de frivilliges indsats – og muligheden for at øge den som en kompensation for besparelser, andre har set at støtte til den frivillige indsats kan frigive ressourcer og løfte mange hensyn. Det er vigtigt, at vi får holdninger til de frivilliges indsats. Politikker og strategier for samarbejdet skal prioriteres, og ligeledes er det vigtigt, at forvaltningerne møder de frivillige i den rette ånd. Det er en vigtig del af demokratiet.

På park- og naturområdet vurderer vi, at samarbejdet med de frivillige er en win-win situation, hvor vi får flere ud i naturen og får skabt mere kvalitet og mere indhold i naturoplevelserne. Borgerne er med til at kvalificere de funktioner som landskabet, parkerne, byen og naturen har.

12

En klar indgang for de frivillige Heldigvis er det er jo langt fra noget nyt, at frivillige vil arbejde med park- og naturopgaver. Der er lang og god tradition for at samarbejde med både velorganiserede foreninger, ad hoc initiativer og enkeltpersoner om at løse forskellige opgaver. Opsætning og nedtagning af bådebroen, pasning af fugletårnet eller vedligeholdelse af en løberute eller et mountainbike-spor er blot eksempler.

Kommuner, fonde og Friluftsrådet er nogle af aktører, der støtter det frivillige arbejde. Mange af aktiviteterne er i udgangspunktet ikke kommunale kerneopgaver, mens andre måske er opgaver som kommunerne traditionelt har løst eller borgerne har forventning om, at kommunerne løser. Uanset udgangspunktet, så er der altså en række opgaver, hvor det giver rigtig god mening, at der skabes gode rammer for arbejdet fx af sociale og sundhedsmæssige hensyn.

Skal vi i forvaltningerne være klar til at tage godt imod de frivillige, så kræver det også, at både ledelse og medarbejdere er klædt på til opgaven. I mange kommuner har man klare holdninger og politikker for samarbejdet med de frivillige, andre steder famler man stadig rundt og det skaber usikkerhed på begge sider og betyder måske, at friske frivillige kræfter går tabt.

Teknik & Miljø / August 2013 tema: park & landskab

Fagmedarbejdernes rolle Samarbejdet med de frivillige rejser også en række spørgsmål, bl.a. om hvilken rolle de kommunale forvaltninger og i særdeleshed fagmedarbejderne på park- og naturområdet skal spille. Samarbejdet med de frivillige er endnu en opgave som skal håndteres og vi skal sikre, at medarbejderne har både tid og kompetencer til at samarbejde med de frivillige.

Der er i denne sammenhæng en række opmærksomhedspunkter som bør være i fokus.

• Rolleafklaring; indebærer bl.a. at der skal være klare signaler og åbenhed om arbejdsdelingen mellem de frivillige og fagmedarbejderne. Med den stigende interesse, der er for parker og natur tror jeg vi vil opleve positiv synergi og sparring mellem de professionelle og de frivillige, til glæde og gavn for begge parter og naturen.

• De kommunale organisationer skal være klar til at håndtere henvendelser fra frivillige og opgaverne skal være klart placeret i organisationen; det er både en forudsætning for at understøtte de frivillige optimalt og en nødvendig støtte til fagmedarbejderne. De kommunale medarbejdere skal generelt være rustede til at guide de frivillige.

• Vi skal være parate til at drøfte kvalitet i pleje og vedligehold og der skal være afstemte forventninger og klare aftaler mellem de frivillige og forvaltningerne. Samtidigt er det dog vigtigt, at forvaltningerne slipper de frivillige løs.

Regeringen vil tage initiativer, der skal gøre det nemmere at være frivillig. I kommunerne kan vi understøtte den ambition med klare holdninger og politikker omkring samarbejdet med de frivillige. Og samtidigt gøre det nemmere at være de kommunale medarbejdere, der skal samarbejde med de frivillige.

Samarbejdet med frivillige på park- og naturområdet er et særligt menupunkt på Kommunale Park- og Naturforvalteres hjemmeside, www.parkognatur.dk. Emnet er også på dagsordnen på Danske Parkdage 2013 i Varde i dagene 11. til 13. september.

”Nogle ser de frivilliges indsats – og muligheden for at øge den - som en kompensation for besparelser, andre har set at støtte til den frivillige indsats kan frigive ressourcer og løfte mange hensyn. Det er vigtigt, at vi får holdninger til de frivilliges indsats.”

Erfaringsudveksling og inspiration om disse punkter og alt fra politikker til praktisk samarbejde med de frivillige skal på dagsordnen.

13

Teknik & Miljø / August 2013 Tema: park & landskab

V

Del viden om samarbejdet med frivillige Øget fokus på samarbejdet med frivillige stiller krav til organisering og kompetencer hos forvalterne på park- og naturområdet.

Af | Martin Tranholm Frøst, landskabsarkitekt, Randers Kommune og Steen Himmer, landskabsarkitekt, Odense Kommune

Der er allerede en lang række samarbejder med frivillige i gang på park- og naturområdet. Der er mange eksempler på samarbejdsaftaler, kontrakter, overdragelse, ansvarsfordeling, forsikring, informationsmateriale og konkrete samarbejder om badebroer, vandrestier og moutainbike-baner.

Og politikerne efterlyser mere af det samme og at vi som medarbejdere er klar til at imødekomme interessen fra de frivillige og skabe gode rammer for samarbejdet mellem forvaltningerne og de frivillige.

Vi oplever, at mange kollegaer i kommunerne efterspørger viden om, hvordan man gør rent praktisk, når man samarbejder med frivillige. Der er det selvfølgelig helt oplagt, at vi skal dele de erfaringer – gode og dårlige – som er fra samarbejdet med frivillige.

Med dette afsæt har Kommunale Park- og Naturforvaltere nedsat en arbejdsgruppe, der skal indkredse de vigtigste spørgsmål og temaer i samarbejdet med frivillige på park- og naturområdet. Gruppen har blot holdt eet møde endnu.

Målet er at gøre det nemt for kommunerne at trække på hinandens erfaringer, og hvor der mangler vejledninger og paradigmer, så undersøges det om og hvordan disse kan tilvejebringes.

Park- og naturforvalternes rolle i samarbejdet med frivillige Arbejdsgruppen peger på, at der kan være usikkerhed om den rolle som forvalterne, fagfolkene i forvaltningerne, skal spille i

14

samarbejdet med de frivillige. Måske kræver samarbejdet andre kompetencer, måske kan de ekstra opgaver være vanskelige at presse ind i et stramt tidsprogram; samarbejdet er en opgave som tager tid. Dette skal håndteres og kræver et ledelsesmæssigt fokus.

Giv slip på opgaverne På nogle områder vil der være tale om, at vi som park- og naturforvalterne skal give slip på nogle opgaver og i andre tilfælde regne med, at kvalitetskrav og standarder er nogle andre end, når det er os som der fagfolk løser opgaverne.

Hvilken kvalitet skal vi have i de grønne anlæg - også på lang sigt - i samarbejde med frivillige er et vigtigt spørgsmål.

Og skal der være en arbejdsdeling mellem os og de frivillige ? Værktøjer til at styre områder, bede, træer, enheder m.m., der helt eller delvis overdrages til frivillige er også efterspurgt.

Kom med dine erfaringer På Kommunale Park- og Naturforvalteres hjemmeside www.parkognatur.dk er oprettet et særligt menupunkt som handler om frivillige. Her vil løbende blive lagt materiale på fra arbejdsgruppen og fra jer der bidrager. Hermed opfordringen. Bemærk også, at der afholdes en særlig session på Danske Parkdage 2013 om samarbejdet med frivillige.

Eksempler på projektkoordinering Aarhus Kommune har en frivilligportal: Frivillig i Aarhus, hvor de frivillige netværk er synlige, Frivillighuse og et Frivilligcenter. www.aarhus.dk/da/aarhus/ Frivillig-i-Aarhus.aspx www.frivilligcenteraarhus.dk Holbæk Kommune har otte frivilligkoordinatorere med puljer til ansøgning om støtte. www.holbaek.dk/Kultur/Frivillig.aspx Vordingborg Kommune har ansat en naturvejleder til koordinering af frivillig projekter. http://www.frivillig.vordingborg.dk/ cms/site.aspx?p=19273 Friluftsrådet, Skov og Naturstyrelsen, Mariagerfjord Kommune og en brugergruppe har formet naturområdet Mosely www.friluftsraadet.dk/indhold/friluftsprojekter/frivillig-i-naturen/mosely.aspx Frivillige foretager en del af plejen i G.N. Brandts Have i Ordrup, og har sammen med Gentofte Kommune lavet en reetableringsplan.

Læs artikel fra Teknik og Miljø på www.parkognatur.dk/frivillige Støtteforeningen for Nationalpark Thy har Stivogtere, der holder øje med stierne i National-parken. http://dinnationalparkthy.dk Mere info på www.parkognatur.dk/ frivillige

VEJ F OR UM

2 0 1 3

|

IN D L ÆG

|

WO R K S HO P

|

UDST ILLING

Invitation 4. – 5. december 2013 på NYBORG STRAND

Tilmelding åbner 16. september 2013 Vejforum er den største nationale konference for ledere, medarbejdere og forskere i vejsektoren. Den afholdes for 13. gang på Nyborg Strand.

Hovedtemaet for Vejforum 2013 er ”Vejen ud af krisen” Se program og læs mere på www.vejforum.dk

Vælg enkelt- eller deleværelse.

Alle enkeltværelser i Nyborg fordeles ved lodtrækning blandt dem, som senest den 30. september 2013 har valgt enkeltværelse. Alle deleværelser er på Nyborg Strand.

Se mere om værelserne på www.vejforum.dk

Priser for deltagelse i Vejforum 1 dag 2 dage Studerende

1.600,- kr.

3.200,- kr.

200,- kr.

Prisen dækker deltagelse i Vejforum og frokost.

Desuden kan du bestille overnatning og deltagelse i festmiddagen.

Vælger du at bo på deleværelse er prisen 540,- kr. Et enkeltværelse koster fra 750 – 1.300 kr. afhængig af hotel.

Festmiddag 700,- kr.

Sidste tilmeldingsfrist 15. november 2013

Tilmelding sker på www.vejforum.dk

Teknik & Miljø / August 2013 Tema: park & landskab

Performance Management i Park- og Naturforvaltningen:

Status og udfordringer I dag er der krav og ønsker til de fleste offentlige organisationer om at kunne dokumentere, styre og forbedre organisation og serviceydelser på grundlag af præstationskrav og resultatmålinger – såkaldt performance management. Mere eller mindre håndfaste metoder til dokumentation og styring er således blevet hverdag i park- og naturforvaltningerne. Metoderne er dog meget forskellige og kan tilfredsstille forskellige krav. Denne artikel giver et overblik og sammenligner en række alternativer.

Af | Andrej Christian Lindholst, Adjunkt, Center for Organisation, Management og Administration, Aalborg Universitet.

Et gammelt ordsprog siger: ”den der lever skjult, lever godt”. I nutidens park- og naturforvaltninger – er den skjulte tilværelse dog som regel en hensygnende tilværelse.

Hvis forvaltningen ikke kan begrunde sine aktiviteter og serviceydelser, eller de fremstår usynlige og uvæsentlige for politikere og borgere, så er der stor sandsynlighed for at interesse, støtte og finansiering tørrer ud.

En måde at opnå synlighed på er at dokumentere resultater og de gavnlige effekter af ydelserne på park- og naturområdet. Ligeledes er det vigtigt at kunne effektivisere sin organisation og produktion af serviceydelser på en måde, så ressourcer udnyttes rationelt i forhold til målsætninger. Dette gælder

særligt i krisetider, hvor der er ekstra fokus på prioriteringer og ressourceanvendelse – internt og på tværs af forvaltningerne.

Performance management i organisationen – hvori indgår eksempelvis kvalitetsstandarder og -målinger samt ressource-, målog resultatstyring – er et redskab, der kan hjælpe til både at dokumentere og effektivisere. Performance management er beskrevet nærmere i nedenstående boks.

Få lovkrav – større frihedsgrader Park- og naturområdet lever i sammenligning med andre offentlige organisationer og serviceområder en lidt mere tilbagetrukket tilværelse på den politiske agenda og i den

brede offentlighed. Bortset fra skovområdet, enkelte undtagelser på naturområdet, en række overlappende myndighedsopgaver på miljøområdet, så er området ikke præget af mange lovgivningsmæssige krav og detaljerede politiske målsætninger forankret på national plan. Det er således op til de enkelte forvaltninger at formulere visioner og målsætninger på området, herunder parkpolitikker og strategier. Park- og naturområdet er derfor relativt frit svævende og implementering af styringsredskaber er mere præget af en udvikling og tilpasning af eget ønske på det lokale plan end krav og retningslinjer påtvunget ’oppe fra’ eller udefra. På den positive side giver dette en række friheds-

Hvad er performance management?

Performance management i en offentlig kontekst bygger på en central antagelse om at de offentlige organisationer bedst kan styres gennem et fokus på resultater og effekter fremfor et fokus på processer, budgetter og regulering via lovgivning.

Almindeligvis er der 3 typer af processer involveret i performance management: 1) Formulering af præstationsmål og -krav 2) Monitorering af præstationer og målopfyldelse 3) Opfølgning på mål(-opfyldelse) Performance management er blevet udbredt i den offentlige sektor i de seneste 30 år som en del af de løbende reformer af det offentlige. Internationalt set har performance management været en del af new public management bølgen, hvor der har været fokus på effektivitet, dokumentation og serviceorientering. I dag er der også fokus på læring og forbedring som en del af performance management.

16

Teknik & Miljø / August 2013 tema: park & landskab

Tabel 1. Oversigt over forskellige redskaber til performance management i park- og naturforvaltningen

Metode

Niveau

Formål

Måling

Ansvarlige

Virksomhedsplaner

Organisation

Styring

Kvantitativ/kvalitativ

Ledelse

Opfølgning Blød

Kvalitetsstandarder

Serviceydelse

Styring, intern/ekstern dokumentation

Kvantitativ

Drift

Hård / blød

Kontraktstyring (ekstern)

Serviceydelse

Styring

Kvantitativ

Drift

Hård

Kontraktstyring (intern)

Serviceydelse og organisation

Styring

Kvantitativ

Drift

Hård / blød

Helhedsorienteret drift (HOD)

Organisation

Styring, forbedring, intern dokumentation

Kvantitativ/kvalitativ

Ledelse

Blød

Green Space Award

Serviceydelse

Ekstern dokumentation, forbedring

Kvalitativ/kvantitativ

Ledelse

Blød

Yardstick

Organisation

Styring, intern dokumentation

Kvantitativ

Ledelse

Blød

ISO 9000/14000 certificering

Organisation

Styring, forbedring

Kvalitativ

Ledelse

Blød

De fire øverste redskaber er blandt de mest anvendte i de sidste 25 år. De fire nederste redskaber er nyere alternativer.

grader til, hvordan den enkelte kommune og ledelse indarbejder performance management i organisationen og produktionen af serviceydelser.

Variation i redskaber I de sidste 30 år er der fremkommet en række tilgange og redskaber til performance management inden for de forvaltningsområder, der i dag fremstår mere eller mindre samlet i park- og naturforvaltningen i kommunerne. I tabel 1 er der en oversigt over de mest anvendte redskaber samt en række nyere alternativer. I sammenligningen fremgår det, at de forskellige redskaber varierer med hensyn til niveau, formål, måling, ansvarlige samt opfølgning. Sammenligningen viser at der er stor variation i de grundlæggende redskaber til at dække behov på ledelsesog driftsniveau, behov for intern og ekstern dokumentation, effektivisering, styring og forbedring (læring og udvikling), forskellige målings- og evalueringsformer (fx kvantitative opgørelser eller mere dybdegående kvalitative evalueringer), samt opfølgning via eksempelvis økonomiske sanktioner eller mere bløde interne aftaler om nye prioriteringer. I boksen på næste side er der en række internetlink til eksempler og mere information om de forskellige redskaber.

» fortsættes næste side

17

Teknik & Miljø / August 2013 Tema: park & landskab

» fortsættelse Eksempler og information om de enkelte redskaber på internettet

Økonomisk forsigtighed Hvad fremtiden vil indeholde af krav og behov er i sagens natur usikkert, men den nye kommunale hverdag, der har tegnet sig i kølvandet på den finansielle og økonomiske krise, giver et par fingerpeg om udviklingen.

I den nye hverdag vil der for det første være større vægt på økonomisk forsigtighed i forhold til udgiftsniveau og en mere skarp prioritering af ressourcer. Dette betyder at de enkelte forvaltninger i stigende grad skal kunne effektivisere og dokumentere produktionen af serviceydelser samt de bredere effekter.

For det andet, så vil behovet for at indgå i alternative produktionsmåder og tværgående samarbejder, enten internt eller eksternt, være stigende. Denne udvikling stiller særlige krav til udvikling af nye styrings- og dokumentationsformer, der er tilpasset interne og eksterne samarbejder.

Traditionel silo- og kassetænkning, indlejret i eksempelvis virksomhedsplaner eller interne kontraktstyringsmodeller, vil her være en udfordring for udviklingen. Endvidere vil mulighederne for inddragelse af grupper af borgere og frivillige skulle anvendes i højere grad med den konsekvens at styringen i højere grad vil være præget af forskel-

lige opfattelser af hvad der er de vigtigste målsætninger og ydelser samt hvad der er effektivt.

For det tredje så vil konsekvenserne af globaliseringen slå stadigt mere igennem.

Kommunerne vil i stadigt mindre grad have indflydelse på eller kontrol over udviklingen inden for egne kommunegrænser. Global, national, regional og lokal konkurrence om borgere og tilflyttere, virksomheder, institutioner og arbejdskraft vil være stigende og for en kommune gælder det om at fremstå som attraktiv på en lang række konkurrenceparametre. Park- og naturområdet, som en del af det gode og sunde liv, er her en vigtig parameter som kommunerne kan tilbyde og fremhæve overfor borgere og virksomheder gennem et fokus på kvalitet, dokumentation og forbedring.

Spørgsmålet er dog om de redskaber, der findes i øjeblikket, er tilstrækkelige til at indgå i velfungerende performance management systemer, hvor formulering, monitorering og opfølgning indgår på en sammenhængende og meningsfuld måde.

Virksomhedsplaner Er anvendt i mange kommuner, herunder Aarhus Kommune: www.aarhus.dk/~/media/Dokumenter/Teknik-og-Miljoe/Natur-ogMiljoe/Organisation-indgangen/ Natur-og-Miljoes-Virksomhedsplan-2010 Kvalitetsstandarder Er anvendt i mange kommuner, herunder Odense Kommune: se www,odense.dk og søg på kvalitetshåndbog.

Kontraktstyring Er anvendt i blandt andet Slotte og Kulturejendomme: www.ses.dk/da/Vaerktoejer/ Udbud/paradigmeside Helhedsorienteret drift (HOD) Er anvendt i blandt andet i Slagelse, Aalborg og Københavns Kommuner: www.videntjenesten.life. ku.dk/Park_og_Landskab/ Videnblade/3/03,-d-,03-67 Green Space Award (GSA) Er anvendt i blandt andet Aalborg Kommune: http://www.greenspaceaward. com Yardstick Er anvendt i blandt andet Aarhus, Aalborg og Odense Kommuner: http://www.yardstickglobal.org/ projects_parkcheck ISO 9000/14000 Er anvendt i blandt andet Aalborg Kommune: www.iso.org/

18

søg nye MeDARBeJDeRe

horisont gruppen

DeR hAR FingeRen på pulsen Med et målrettet jobopslag rammer du både personer, der er ledige, og personer, der er i arbejde. Du får fat i ansøgere med viden og interesse for området og branchen.

For yderligere information kontakt:

Gå ind på CSR.dk og/eller SCM.dk og opret dit jobopslag allerede i dag.

Salgsdirektør, Ebbe Holm Tlf. 3247 3108 mail: eh@horisontgruppen.dk

Med Erhvervsmagasinet CSR, CSR.dk og e-nyhedsbrevet er vi Danmarks eneste medie for ledere, beslutningstagere og andre fagfolk med ansvar og interesse for Corporate Social Responsibility, bæredygtighed, klima, energi og miljø.

Med Erhvervsmagasinet SCM, SCM.dk og det ugentlige e-nyhedsbrev er vi Danmarks største og eneste professionelle erhvervsmagasin om Supply Chain Management – ledelse af hele forsyningskæden.

Magasinet fokuserer på virksomheders sociale, økonomiske og miljømæssige udfordringer gennem interviews, ekspertindlæg, virksomhedscases og debatstof. CSR giver læseren nye perspektiver, faglig viden og konkrete redskaber til ledelse af den bæredygtig virksomhed.

Vi fokuserer på emner som logistik, indkøb, produktion, outsourcing, innovation, lager, transport og distribution.

Gennem interviews, reportager, virksomhedscases og ekspertindlæg får læseren nye perspektiver, faglig viden og konkrete redskaber til ledelse af en optimal forsyningskæde.

Målgruppe:

Målgruppe:

Erhvervsmagasinet CSR: www.csr.dk: Ugenligt nyhedsbrev:

Horisont Gruppen a/s Center Boulevard 5 DK 2300 København S

16.000 læsere 12.000 besøg 3.500 modtagere

Telefon +45 3247 3230 Fax +45 3247 3239 CVR-nr 8775 1619

Erhvervsmagasinet SCM: 25.000 læsere www.scm.dk: 10.000 besøg Ugenligt nyhedsbrev: 6.000 modtagere

info@horisontgruppen.dk www.horisontgruppen.dk

erhvervsmedier der bringer vækst og værdi

Teknik & Miljø / August 2013 Tema: park & landskab

Grøn dialog i Varde Varde Kommunes Grønne Råd spiller en central rolle, når kommunen tager nye initiativer på naturområdet. Den brede sammensætning af rådet kvalitetssikrer og skaber bredt ejerskab til beslutninger og projekter på naturområdet.

Af | Christian Rabjerg Madsen, udviklingskonsulent i Varde Kommune

Det Grønne Råd Det Grønne Råd er sammensat, så der er en afbalanceret repræsentation af erhvervsorganisationer og natur- og friluftsorganisationer.

Rådet holder 3 – 4 møder årligt på forskellige lokaliteter med særlig interesse for rådets arbejde og medlemmer.

Foruden den faste dagsorden inkluderer møderne ofte besigtigelser af forskellige projekter eller naturområder.

20

Teknik & Miljø / August 2013 tema: park & landskab

Ingen steder i landet spiller natur, turisme og friluftsliv så stor en rolle som i Varde Kommune. Kommunen strækker sig fra de hvide klitter og det vilde Vesterhav ved Vejers, Nymindegab og Blåvand i vest, over Filsø og langs den populære ’kyst-til-kyst’sti langs Varde og Holme Å. De smukke og indbydende omgivelser betyder, at naturen er nærværende overalt i Varde kommune, hvilket hvert eneste år trækker masser af turister fra nær og fjern til Varde Kommune.

Herlighedsværdi skæpper i Kommunekassen For Varde Kommune og dens indbyggere har omgivelserne således både herlighedsværdi og en langt mere monetær betydning, fordi de mange turister har stor betydning for kommunens økonomi. Måske er det derfor, at Varde Kommunes Grønne Råd spiller en central rolle, når Varde Kommune tager nye initiativer på naturområdet eller blot søger dialog med de lokale repræsentanter for natur- og landbrugsforeningerne.

Varde Kommunes Grønne Råd Det Grønne Råd i Varde Kommune blev oprettet kort efter strukturreformen i 2007.

Udover de kommunale repræsentanter består Rådet af politikere samt en lang række interesseorganisationer og naturforvaltere.

Sammensætningen betyder, at Det Grønne Råd er ideelt til generelle naturpolitiske debatter og drøftelser samt, at rådet er det helt centrale organ, hvis nye tiltag eller muligheder skal stresstestes i virkeligheden, uden at tiltagene reelt sættes i søen. Den mulighed er guld værd for kommunen. ”I kraft af de jævnlige møder har forvaltningen fået et godt netværk i de forskellige organisationer. Vi kender ansigterne på de

folk, der på godt og ondt skal leve med de beslutninger, der træffes i Varde Kommune.

Vores netværk i organisationerne betyder, at vi meget ofte helt præcist ved, hvem vi skal tage fat i, når vi skal bruge input til konkrete projekter. Den tætte dialog smører simpelthen hele maskinen og løfter kvaliteten i vores forvaltningsarbejde. Det er ligeledes min opfattelse, at organisationerne er glade for samarbejdet, og at de også kan se en fordel i den gode dialog med forvaltningen”, siger Ivar Sande, Plan- og Byggechef i Varde kommune.

Naturpark Vesterhavet Det Grønne Råd spiller også en vigtig rolle, når nye projekter ser dagens lys. Et meget konkret resultat af samarbejdet i Varde Kommunes Grønne Råd er projektet Naturpark Vesterhavet, som i løbet af de kommende år vil udvikle sig ved og omkring den genetablerede sø, Filsø. Det grønne råd spillede i den forbindelse en vigtig indledende rolle som sparringspartner for kommunen, inden Naturparkrådet blev oprettet og kunne tage over. Naturpark Vesterhavet satser på at være blandt de første af Friluftsrådets certificerede naturparker i Danmark.

Det skal blandt andet ske ved at forbedre adgangen til områdets mange stier, ved en øget profilering af parkens mange varierede naturoplevelser. Samt at øge tilbuddet af natur- og kulturformidling fx gennem det digitale formidlingsprojekt ”Fortællinger i Naturpark Vesterhavet”, som vil tage gæsterne med på en rejse tilbage i tiden til sandflugten, Filsøs historie og Flytningenlejren i Oksbøl. ”Inddragelsen af de ressourcer medlemmerne i Det Grønne Råd og senere Naturpark Rådet besidder, har været helt af-

gørende for, at vi nu er nået så langt, at der er udarbejdet et forslag til en naturparkplan for området. Det Grønne Råds rolle var særlig vigtig i begyndelsen af processen, hvor rådet var med på sidelinjen og gav gode indspark til det arbejde, som Naturpark Rådet stod i spidsen for. Det Grønne Råd var ligeledes inddraget som høringsorgan i forbindelse med udarbejdelsen af kriterierne for Danske Naturparker. I den forbindelse viste rådets alsidige sammensætning sig igen som en styrke”, siger Formanden for udvalget Plan & Teknik og Varde Kommunes Grønne Råd, Preben Olesen (V).

Naturpark Vesterhavet Naturpark Vesterhavet strækker sig over et 22.500 hektar stort område langs hele Varde Kommunes kystlinje.

Området inkluderer strande, klitlandskaber, skovarealer og ikke mindst den genskabte Filsø hvilket gør denne plet i Danmark helt unik i sin sammensætning og varierede udtryk.

I naturparken findes et veludviklet stisystem som giver rig mulighed for løb, vandring, ridning, mountainbiking og turcykling. Flere steder i naturparken kan man desuden finde bålhytter og skovlegepladser ligesom der er mulighed for at besøge flere forskellige museer.

21

Teknik & Miljø / August 2013 Tema: park & landskab

Nordic Green Space Award Skandinavisk samarbejde om kvalitet Synlighed om de grønne værdier og øget fokus på kvalitet i parker og naturområder er nogle af de foreløbige resultater fra kvalitetsordningen Nordic Green Space Award. Erfaringsudveksling og styrkelse af det skandinaviske samarbejde er andre fordele. I alt har 9 parker og naturområder i Skandinavien søgt om udmærkelsen.

Af | Kirsten Lund Andersen, Christian Phillip Kjøller og Michael Nørgaard, Nordic Green Space Award

Bergen, Oslo, Kristiansand og Aalborg er de første fire byer med parkanlæg, der har modtaget udmærkelsen Nordic Green Space Award. Det har betydet diplom-overrækkelser, hornmusik, skåltaler og presseomtale, der har skabt synlighed om de pågældende steder. Endnu fem ansøgninger fra både Danmark, Norge og Sverige er ved at blive behandlet.

Helt centralt ved ordningen Nordic Green Space Award er synliggørelsen af de muligheder som parker og grønne områder byder på: Orienteringen mod brugerne er vigtig af hensyn til levevilkår, sundhed, miljø

22

og rekreative muligheder. Det skal være attraktivt for borgerne at bruge parkerne og naturen. Parkforvalterne skal inspirere hinanden og helt grundlæggende skal bevidstheden om de kvalitetsskabende elementer i anlæg og drift styrkes hos både politikere, forvaltere og brugere.

Dommerkomite og kriterier Ejeren af en park eller et grønt område med offentlig og gratis adgang kan søge om en Nordic Green Space Award, ansøgere indtil nu har været kommuner. Ansøger skal fremsende en ansøgning med en række bilag; området bliver vurderet i forhold til 41 kriterier, der hver bedømmes på en skala

fra 1 til 5 point. Kriterierne er inddelt i tre temaer, der vægtes. Man opnår en Nordic Green Space Award med en samlet score på 3,66 point eller derover.

Bedømmelsen af ansøgningen foretages af en dommerkomite, der består af både fagfolk og lægfolk. Komiteen vil typisk være på 5 medlemmer – en formand som er fagmand, to fagdommere og to lægdommere; alternativt en formand, en fagdommer og en lægdommer.

I april måned 2013 blev det første hold dommere uddannet under Nordic Green Space Award. Dommerne har været igennem en teoretisk og praktisk uddannelse, hvor principper og kriterier i ordningen er gennemgået og afprøvet i praksis på nogle

Teknik & Miljø / August 2013 tema: park & landskab

Tildelinger af Nordic Green Space Award Østre Anlæg, Aalborg Kommune, Danmark, september 2012 Frognerparken, Oslo, Norge, november 2012 Den Grønne Akse, Bergen, Norge, juni 2013 Strandpromenaden, Kristiansand, Norge, juni 2013 Yderligere 5 ansøgninger er i skrivende stund under behandling.

Fotos er fra de norske anlæg, der har modtaget Nordic Green Space Award

udvalgte anlæg i København, hvor det første kursus blev afholdt. De uddannede dommer er fra alle tre skandinaviske lande, med 11 danskere, 8 svenskere og 6 nordmænd.

Kvalitet og organisation Erfaringerne fra de gennemførte tildelinger af Nordic Green Space Award peger i høj grad på, at de organisationer, der søger, bliver styrket. Man må som organisation gå alt efter i sømmene og forholde sig til det relativt omfattende sæt af bedømmelseskriterier som benyttes i ordningen. En dimension er, at organisationerne typisk dækker både planlæggende og udførende afdelinger, hvilket ofte kræver særligt fokus på kommunikation for at skabe en samlet enhed. Som det blev opsummeret af en medarbejder i Aalborg Kommune ved modtagelsen af den første Nordic Green Space Award for Østre Anlæg: ”Vi har oplevet, at ansøgningen om Nordic Green Space Award har givet en fornemmelse af, at hele organisationen er sammen om en værdifuld opgave, som både er til gavn for virksomheden, borgerne og brugerne. Mange medarbejdere har fået meget positiv respons fra borgere og brugere i området, og det har højnet anseelsen af kommunen.”

nia og Movium i Sverige, ligesom en lang række kommuner i de tre lande har bidraget. Skov og Landskab har været projektleder på udviklingsarbejdet i samarbejde med de tre grønne interesseorganisationer, Kommunale Park- og Naturforvaltere i Danmark, BAD, PARK og IDRETT i Norge og Föreningen Sveriges Stadsträdgårdsmästere i Sverige. Udviklingsprojektet blev afsluttet i maj 2013. Ordningen er præsenteret i håndbogen ”Nordic Green Space Award – fra A til Z” og rammerne for samarbejdet er beskrevet i samarbejdsaftale underskrevet af de skandinaviske samarbejdspartnere. Nordic Green Space Award ordningen forvaltes gennem et skandinavisk samarbejdsorgan med klar ansvarsdeling og rammer for samarbejdet og med deltagelse af repræsentanter for forvaltere, brugere og rådgivere.

Udviklingen af Nordic Green Space Award har i høj grad har styrket samarbejdet mellem de skandinaviske lande på park- og naturområdet og har bidraget til, at inspiration og innovation kan flyde mellem landene og at parterne får nye dimensioner på kvalitetsbegrebet på området. Vi forventer, at samarbejdet kan være basis for nye fælles aktiviteter og projekter i forlængelse af arbejdet med Nordic Green Space Award.

Nordic Green Space Award Gennem Nordic Green Space Award kan offentligt tilgængelige grønne områder tildeles udmærkelsen, når et særligt uddannet dommerpanel vurderer, at området samlet lever op til bedømmelsesordningens kriterier indenfor de tre hovedgrupper for bedømmelseskriterier: • Struktur og generelle aspekter • Funktionalitet og oplevelser samt • Forvaltning og organisation.

Kriterierne omfatter dermed mange aspekter, der dækker alt fra indretning, størrelse, rekreative muligheder, kultur og æstetik til styring, borgerinddragelse, klima og kommunikation Ordningen har fokus på den oplevede kvalitet og inddragelsen af brugerne ligesom der lægges vægt på god forvaltningspraksis.

Organisationen ansøger om udmærkelsen og betaler et gebyr på 10.000 kr., der dækker omkostninger til dommere, markedsføring og administration.

Et skandinavisk udgangspunkt Udviklingen af Nordic Green Space Award er sket med støtte fra Friluftsrådet, Realda-

23

Teknik & Miljø / August 2013 Tema: park & landskab

Fortællinger døgnet rundt i Naturpark Vesterhavet Varde Kommune vil formidle natur og kulturhistorie digitalt på stier i Naturpark Vesterhavet.

Projektet vil gøre det lettere for besøgende at få fortællingerne og komme tæt på naturen.

I foråret 2014 offentliggøres de første stier, og hele projektet er færdigt foråret 2015.

Af | projektleder Lisbeth Christiansen og teamleder Klaus Bertram Fries, Natur og Park, Varde Kommune

Naturpark Vesterhavet rummer et hav af fortællinger om livet ved Vestkysten, om bunkeranlæg og tyske flygtninge, om krondyr, fugletræk og den genskabte Filsø. Nogle af historierne er skjulte, og andre får man kun, hvis man tager på en guidet tur. Fra foråret 2014 kan man få alle historierne ude på stedet, og lige når det passer ind i den enkeltes program.

Der er åbent 24 timer i døgnet året rundt, og vi vil åbne døren til en anden virkelighed, når vi med få greb gør en vandretur i skoven til en tur gennem en flygtningelejr i 1946 eller en vikingelandsby.

Fortællinger i Naturpark Vesterhavet er et digitalt formidlingsprojekt, som vil lette tilgængeligheden af områdets unikke kultur- og naturhistorier ved hjælp af en gratis app. Fra de seks formidlingspunkter bliver der åbnet omkring 20 stier med forskellige temaer om natur og kulturhistorie. Den innovative formidling sker fra wifi-hotspots, hvor man kan downloade en app med historierne, som fortælles via videoklip, lydfiler og augmented reality.

24

Inspiration og tryghed i naturen Naturpark Vesterhavet strækker sig langs vestkysten og op til ni kilometer ind i landet over et cirka 22.500 kvadratkilometer stort område. Mange borgere og turister ved ikke, hvor de skal køre hen eller de føler sig utrygge ved at færdes der på egen hånd. Det er især store øde områder og angsten for at fare vild, der holder folk væk fra skoven. I app’en vil der være en GPS- og kortfunktion som vil vise vej. GPS’en vil samtidig bruges i formidlingsøjemed og på et givent punkt vil ”poppe” en historie op.

Ud over at give ny viden er målet at få flere ud i naturen, og at give skolebørn, børnefamilier og alle andre lyst til at besøge museer og andre udstillinger. Vi tænker også, at Fortællinger i Naturpark Vesterhavet vil give borgerne og turisterne en god forståelse for beskyttelse af vores natur- og kulturværdier.

Lokal borgerinddragelse De lokale udviklingsråd bidrager med historier fra deres lokalområder. I samarbejde med Museet for Varde By og Omegn og NaturKulturVarde bliver historierne nøje udvalgt og brugt for at give borgere

Teknik & Miljø / August 2013 tema: park & landskab

og besøgende et indblik i egnens rødder. Lokal borgerinddragelse er et vigtigt element for både små og store projekter i Varde Kommune og de lokale ildsjæle har et stort engagement og bidrager med mange gode idéer og kræfter.

Bred forankring og samarbejdspartnere Projektet er rodfæstet hos Varde Kommune, hvor både Kultur og Fritid og Plan og Teknik er involveret i projektet. Den brede forankring internt hos kommunen betyder, at projektsparringen sker på tværs af organisationen som varetager de forskellige interesser og skaber synergier.

Derudover er der et bredt spektrum af samarbejdspartnere, som er formidlingsorganisationer, de store lodsejere, Friluftsrådet, turismebranchen, samt de lokale Udviklingsråd.

Finansiering Med 5,4 mio. kr. i støtte fra Nordea-fonden og 3,1 mio. kr. fra det syddanske Grøn Vækst program er Varde Kommune klar til at realisere det nyskabende projekt, som skal formidle naturparkens natur og kulturhistorie på 20 nye tema-stier ved hjælp af digital teknologi.

Prisen er cirka 11 mio. kr., når anlæg af enkelte stier, formidlingscentre, bålhytter, grillpladser, materialer, markedsføring og medarbejderløn er regnet med.

Projektet kan følges via vores Facebook-side ”Fortællinger i Naturpark Vesterhavet” eller på www.naturparkvesterhavet.dk, som løbende bliver opdateret med nyheder.

Hvordan skaber fælles miljødata værdi for mennesker og miljø?

Det er et aktuelt spørgsmål midt i en tid, hvor den offentlige digitalisering for alvor er begyndt at rulle. Du kan være med til at formulere svaret.

Brugerseminar den 23. september 2013

Danmarks Miljøportal inviterer dig til en inspirerende dag med faglighed og netværk i fokus.

Tre brugere fra hhv. EnviNa, DN og NIRAS fortæller om deres anvendelse af miljødata.

Talere: Miljøminister Ida Auken, Carsten Beck, Institut for Fremtidsforskning, Søren Reeberg Nielsen, vicedirektør i GST.

Tilmeld dig på www.miljoeportal.dk

Teknik & Miljø / August 2013 Tema: park & landskab

Badebroen går 60 m ud i Ho Bugt, så det er også til at bade ved lavvande.

Hjerting Strandpark – bypark på naturens betingelser Hjerting Strandpark i Esbjerg Kommune er skabt ved at udnytte og forstærke de eksisterende naturtyper og beplantningselementer. Dermed har det været muligt at anlægge en park med store rekreative muligheder til en forholdsvis lav anlægs- og - især - driftsomkostning. Projektet modtog i 2012 Dansk Landskabspris.

Af | Mette Esbjerg Jørgensen, parkchef, Esbjerg Kommune

Esbjerg Kommune blev med Hjerting Strandpark tildelt Dansk Landskabspris 2012, for et projekt, der forener anlæg og drift med natur og oplevelsesmæssige værdier. ”Drift og pleje” var temaet for Dansk Landskabspris 2012. Parken er anlagt med udgangspunkt i de stedlige naturtyper, som med skarpe grænser fordrer varieret drift. Anlægget af Hjerting Strandpark blev støttet af den private fond ”Lida og Oskar Nielsens Fond”.

Strandpark som del af byudvikling Hjerting Strandpark er en del af en større byudviklingsplan for Esbjergforstaden Hjerting, der ligger nord for Esbjerg. Strandparken strækker sig fra Sjelborgvej i nord til Ho Bugt i syd. Parken sikrer en flot forbindelse fra boligområderne til vandet, med en imponerende udsigt ud over bugten. Parken er bevidst ikke tænkt færdig til indvielsesdagen, men er i løbende udvikling som et resultat af den daglige drift.

Udgangspunktet for projektet var det eksisterende naturgrundlag. Ved at udnytte og forstærke de eksisterende naturtyper og be-

26

plantningselementer har det været muligt at anlægge en park med store rekreative muligheder, til en forholdsvis lav anlægs- og især driftsomkostning.

Ved anlægget blev enkelte formstærke elementer lagt ned over det mere naturprægede parkstrøg. Lamper, bænke og en snoet sti blev karakteristiske repræsentanter for det designede og kultiverede. De giver parken en helt særlig karakter hvor natur og kultur mødes i et spændende spillerum.

Parkens drift Parken er projekteret og anlagt i et tæt samarbejde mellem landskabsarkitekter og driftspersonale. Plejen af parken er forholdsvis enkel og samarbejdet har gjort, at man har undgået løsninger, der er vanskelige at pleje, som går til, eller hurtigt mister deres funktion.

I parkens skovbevoksede områder udtyndes der med nænsom hånd. Der bevares områder med tætte bevoksninger, der giver læ mod den fremherskende vestenvind og skærmer de nye boligområder for ind og udkig. Andre områder udtyndes, så de bedste

Teknik & Miljø / August 2013 tema: park & landskab

Juryens motivation Det er et projekt, hvor der er en klar sammenhæng mellem intentioner, udførelse og den fremtidige drift. Hjerting Strandpark bygger på to dimensioner, som naturligt findes på stedet. Herudfra skaber parken en tredimensional oplevelsesrejse gennem en række differentierede rum.

Den har oven i købet tiden, den fjerde dimension, med i sin fortælling.

Det er et landskabsværk, der fordrer tålmodighed, men som allerede nu, kun få år gammelt, giver oplevelser for alle.

Juryen finder, at Hjerting Strandpark er et meget præcist svar på årets tema om indarbejdelse af driftsforhold i projektfasen og dermed er et stærkt forbillede for andre projekter.

Dansk Landskabspris uddeles hvert år af Kommunale Park- og Naturforvaltere (KPN), Dansk Landskabsarkitektforening (DL) og Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK). Med æren følger en prissum på 50.000 kr.

Strandparken består af mange forskellige landskabstyper. Inde i landet starter parken som skov for derefter at gå over i lund, overdrev, hede, den kultiverede park for lige inden stranden at være mose. Til allersidst ender den på stranden og slutter ad en 60 m lang badebro ude i Ho Bugt.

Efter mørkets frembrud giver lamperne en speciel stemning i parken.

Skovturstæpperne er designet specielt til Strandparken.

træer danner lunde med en bund af de allerede på stedet naturligt forekommende urter. De magreste græssletter plejes med høslet, hvorved en varieret urteflora med høj biodiversitet vedligeholdes til glæde for parkens mange brugere. Den oprindelige lynghede, som var under kraftig tilgroning af gyvel og tornblad, vertikalskæres årligt. Dette har skabt en ung, rigtblomstrende og livskraftig lyng, der er let at færdes på for publikum. Den meget sjældne rødlistede snylteplante lyngsilke er fundet her i denne meget bynære naturperle.

Ned mod kysten er der flere større græsflader til ophold. De omkranses af naturgræs med en rig blomsterflora og gamle, næsten uigennemtrængelige pilekrat, der ikke kræver vedligehold. Pilekrattene gennemskæres af et fugtigt græsbånd - bunden er her §3 mose – og hovedstien er på denne strækning en træspang. Træspangen giver publikum mulighed for at komme ned til havet, uden at moseområdet påvirkes negativt. Samtidig kan vedligeholdelsen begrænses til rydning af træopvækst i det brede bælte gennem pilekrattet.

Formstærke elementer I udformningen af parkens særlige tosidede bænke ”Skovturstæpperne” er der taget udgangspunkt i parken som udflugtsmål.

Bænkene er specialdesignede til stedet og er fra den ene side en traditionel bænk og fra den anden side en stor liggestol med fin plads til tre solbadende. På lidt koldere dage er skovturstæpperne uimodståelige legeredskaber for både små og store mennesker.

Ved udformningen af belysningen i Strandparken er der lagt vægt på at tilføje en speciel oplevelse til parken, der tilskynder de mange besøgende til også at bruge parken efter mørkets frembrud.

Den slyngede sti med de karakteristiske lamper er formstærke elementer.

Belysningen giver tryghed uden at overdrive belysningen i området.

Om dagen er lamperne et karakteristisk element. Efter mørkets frembrud bliver de til en utraditionel lysskulptur der slynger sig gennem parken, og hvor deres lys fremhæves af stiens næsten helt hvide grusbelægning.

Inventaret, der er valgt til parken, har en høj brugs- og æstetisk værdi og er samtidig let at vedligeholde.

Lamperne er hærværkssikre. Kuglerne er befæstet til sokler, der er gravet ned i stien. Overfladen på de helt hvide og matte kugler er udformet så de med sædvanlige rengøringsmidler og en højtryksrenser som værktøj kan fjerne evt. graffiti og anden uønsket bemaling.

Parkens udvikling Siden den røde snor blev klippet i 2007 er der sket en stadig løbende udvikling af parken. Der lægges mange kræfter i at underbygge de naturværdier som parken rummer. Det samme gælder for de rekreative værdier.

Der holdes fortsat udviklingsmøder mellem de planlæggende landskabsarkitekter og driftsfolkene for at forbedre beplantningerne og oplevelsen for parkens brugere. Gennem denne dialog er der blandt andet sket tilretninger i afgrænsningerne mellem klippet og uklippet græs, og der er indplaceret ekstra ”skovturstæpper” og affaldsbeholdere hvor behovet efterfølgende har vist sig.

27

Teknik & Miljø / August 2013 Innovationsprisen 2013

KTC: Nominerede kandidater til Innovationsprisen 2013 KTC uddeler for tredje gang den kommunaltekniske innovationspris – denne gang med særlig fokus på samarbejde og alliancer på tværs.

De nominerede projekter og ledere til Innovationsprisen 2013 viser alle, at der er mange gevinster at hente ved at tænke utraditionelt – og ved at gøre det sammen med private leverandører eller på tværs af offentlig og privat i tæt samspil med frivillige organisationer og netværk.

Alliancer og samspil er temaet for KTCs årsmøde 2013, hvor innovationsprisen uddeles torsdag d. 19. september.

Kandidaterne præsenteres nærmere på http://www.ktc.dk/foreningen/aktiviteter/ktc-innovationspris/ktc-innovationspris-2013/ Hvad der er det mest innovative projekt og hvem der er den mest innovative leder afgøres af KTCs medlemmer. Frem til årsmødet 19. september kan medlemmerne stemme om, hvem de mener, skal modtage årets innovationspriser og den hæder, der følger med prisen.

Naturtalent for at se muligheder Kandidat nr. 1 til ledelsesprisen

Biolog og leder af Randers Naturcenter, Helle-Marie Taastrøm Som leder af Randers Naturcenter lykkes det Helle-Marie Taastrøm med snilde og kreativitet at skabe liv og aktivitet til glæde for borgerne i Randers Kommune. Helle-Marie Taastrøm er biolog, og har arbejdet som naturvejleder og senest leder af Randers Naturcenter siden 1994.

Hun er en ledertype, der efter natur- og miljøchef Nels Marcussens udsagn ser udfordringer i stedet for problemer og har en positiv tilgang til samarbejde på kryds og tværs. Hun finder muligheder uden at bede om flere penge og får dermed budgettet til at strække langt.

- Som leder er det min opgave at nytænke naturformidlingen. Jeg er altid klar til at prøve noget nyt, og den holdning har jeg givet videre til mine medarbejdere. Her er det vigtigt at understrege, at jeg også bakker mine ansatte 100 procent op, siger Helle-Marie Taastrøm.

Trods få midler er det lykkedes at skabe et levende Naturcenter, som bruges året rundt.

Det kan lade sig gøre, fordi Helle-Marie Taastrøm gennem netværk og samarbejde finder kreative løsninger, giver plads for frivillig arbejdskraft og fleksjobbere, og samarbejder med foreninger om offentlige arrangementer til glæde for Randers-borgere i alle aldre.

Foto: Helle-Marie Taastrøm. Privatfoto

Leder med Ja-hatten på Kandidat nr. 2 til ledelsesprisen

Leder af Brøndby Kommunes miljøafdeling, Kathleen Kjærulff Som leder i Brøndby Kommunes Miljøafdeling har Kathleen Kjærulff siden 2008 sat en ny dagsorden, når det gælder innovative løsninger på klimaområdet.

Klimaændringerne er en stor kommunal udfordring på tværs af kommunegrænser og Kathleen Kjærulff er drivkraften i samarbejder på kryds og tværs af kommuner, forsyningsselskaber, boligselskaber og laver eksemplariske klimatilpasningsprojekter andre valfarter for at se, siger Søren Johnsen, direktør i Brøndby kommune.

Kathleen Kjærulff sætter pris på at være tæt på den praktiske udførelse og kunne bruge sin faglighed og samarbejdsevne. Hun mener selv at en af hendes store styrker som leder er at kunne motivere medarbejderne til at brænde for projekterne, og at kunne kommunikere klart til borgere, virksomheder og kolleger.

- Man skal først og fremmest have ”ja-hatten” på, hvis man skal arbejde i min afdeling. Jeg stiller krav om at folk har ambitioner og kan se muligheder – til gengæld garanterer jeg tryghed og opbakning, siger Kathleen Kjærulff. Den samme indstilling præger de mange samarbejder på tværs af afdelinger, forsyninger, kommuner og virksomheder, som styrker kommunens klima- og miljøarbejde.

Foto: Kathleen Kjærulff. Privatfoto

28

Teknik & Miljø / August 2013 Innovationsprisen 2013

Bruger-GIS flytter kvalitetssikring ud i marken Projekt nr. 1 til Innovationsprisen

Kvalitetssikringen af udførte opgaver hos Vej & Park i Esbjerg flytter nu over på en GIS-baseret løsning, der kan anvendes under arbejdet ”i marken” - med smartphones og tablets. Løsningen er udviklet i Open Source i samarbejde med InformiGIS og der findes ikke tilsvarende produkt på markedet.

En bærbar, online GIS-platform muliggør, at Vej & Park i Esbjerg Kommune flytter sin kvalitetssikring fra papir til digital indberetning – foretaget på stedet, når medarbejderen er ”i marken”. Det giver digitaliseret drift uden sidestykke.

- Bruger-GIS skal skaber bedre og hurtigere kommunikation mellem de udførende medarbejdere og administrationen. Kvalitetssikringen flytter ud i marken, og vi opnår oveni alle de fordele, som følger med digitale løsninger, siger Mads Astrup Sørensen, projektleder hos Vej & Park, Esbjerg Kommune.

Indtil nu er indberetning og kvalitetssikring først sket på papir, og siden er data blevet tastet ind i regneark. Med Bruger-GIS opsamles data og tal med det samme på en måde, der kan bruges i strategisk planlægning og budgetlægning. Sagsbehandlingen speedes op, når medarbejderne kan indrapportere på stedet. På sigt skal Bruger-GIS udvides til at omfatte borgerne i Esbjerg, så de kan foretage indberetninger til Vej & Park.

Adfærdsændringer hos elever og lærere leveret af NCC Projekt nr. 2 til Innovationsprisen

På 14 skoler og SFO’er i Rudersdal Kommune er adfærdsændringer en væsentlig del af ESCO-samarbejdet med NCC. ESCO-projekter der sigter mod kommunale energibesparelser har hidtil haft primær fokus på rent tekniske løsninger. Men i Rudersdal Kommune indeholder et ESCO-samarbejde med NCC også adfærdsmæssige tiltag på 14 skoler og SFO’er - her af skal adfærdsændringer hente en tredjedel af besparelserne.

- Det er unikt og nyt, at en privat ESCO-partner, et entreprenørselskab, går ind og garanterer besparelser baseret på adfærdsmæssige ændringer på kommunale institutioner, siger Allan Carstensen, projektleder, Teknik & Miljø, Ejendomme.

Samarbejdet i projektet er blevet justeret undervejs – så NCC til en vis grad har overladt den daglige kommunikation med skolerne til forvaltningen, der har fået carte blanche til at gennemføre adfærdsændringerne, selv om NCC stadig har det formelle ansvar for besparelserne. Men indledningsvist måtte forvaltningen slippe tøjlerne og give NCC frie hænder til at samarbejde med skolerne.

- Et ESCO-samarbejde som involverer adfærdsændringer bygger i høj grad på tillid mellem parterne, så der ikke behøver sidde jurister med rundt om bordet, siger Allan Carstensen.

Sommerland - et kommunalt samarbejdseventyr Projekt nr. 3 til Innovationsprisen

I Varde foregår genopretningen af det rekreative naturområde Sommerland med hjælp fra både borgere og erhvervsliv, der leverer frivillig arbejdskraft i stor stil.

Sommerland - et stort naturområde som grænser helt op til Vardes bymidte og Varde Å - er nu under genopretning. For ti år siden lukkede forlystelsesparken Varde Sommerland, og området blev forvandlet til et vildnis, som næsten ingen besøgte. Genopretningen sker nu som følge af et privat borgerinitiativ, der er blevet til et Sommerlandslaug, der har indgået en samarbejdsaftale med Varde Kommune.

Masser af frivillige deltager i projektet med at gøre området tilgængeligt og attraktivt igen. Faktisk er den største udfordring at håndtere virkelysten blandt de borgere, som ønsker at lægge arbejdskraft i det nye Sommerland. Man har etableret et helt særligt samarbejde, hvor en gruppe borgere på frivillig basis har indgået en formaliseret aftale med kommunen om rammerne for projektet.

- Uden samarbejdsaftalen med Sommerlandslauget ville genopretningen af området ikke være nået så langt, som den nu er. Den frivillige indsats betyder selvfølgelig også, at omkostningerne er betydeligt lavere, end hvis vi skulle købe os til arbejdet på normal vis, siger Kirstine Gottlieb, chef for kultur og fritidsforvaltningen i Varde Kommune.

29

ÅRSMØDE

KTC2013 ALLIANCER & SAMSPIL

KTC ÅRSMØDE 2013

ALLIANCER OG SAMSPIL – MEN MED HVEM?

MUSIKHUSET ESBJERG 19. & 20. SEPTEMBER

Alliancer og samspil - men med hvem?

Kommunerne må med den unikke forbindelse til det lokale finde nye måder at give de lokale fællesskaber indflydelse og medansvar.

Der skal opfindes nye måder at levere ydelser og service i samspil med civilsamfundet.

Hvem bakker op om kommunestyret? Hvem er positive overfor kommunens lokale rolle? Hvem skal vi samarbejde med i fremtiden? Hvordan kan vi inddrage borgerne, virksomheder og organisationer på en måde, så de i meget højere grad selv tager ansvar for løsningerne?

Teknik- og Miljøforvaltningerne har i det daglige hundredevis af kontakter til borgere og virksomheder. Hvordan gør vi det bedst?

KTC inviterer dig til at medvirke til at sætte retningen for omstillingen af teknik- og miljøsektoren, når foreningen d. 19. og 20. september 2013 rusker op i fortiden og sætter retning for fremtiden.

Hvordan tænker vi kommunen i fremtiden – hvilke opgaver løses – og af hvem?

Skal vi rystes – og rustes? – og af hvem?

Hvordan giver kommunerne plads og rum til andre aktører – og hvad med styring og kvalitet i opgaveløsningen?

Hvordan kan vi optimere vores kompetencer og være proaktive i forhold til fremtidens tekniske sektor?

Tilmelding senest 8. september KTC årsmøde 2013 19. og 20. september i Musikhuset i Esbjerg

Hvilke nye arbejdsformer og ledelsesværktøjer skal i spil, hvis vi vil gå forrest i udviklingen af åben dialog mellem kommunen og civilsamfundet?

Netværk, redskaber og konkret udbytte af andres erfaringer er gevinsten ved at deltage i KTC’s årsmøde.

Tilmelding foretages på www.ktc.dk

Teknik & Miljø / August 2013 planlægning

Varde: Et nyt fritidslandskab i grusgraven i Sdr. Plantage Mange kommuner ejer råstofgrave, der efter endt udnyttelse kan blive et vigtigt landskabsrum til skabelse af nye rekreative aktiviteter. Man får en unik chance for at (re-)designe nye landskabselementer efter behov. Varde Kommune har valgt at omdanne et 16 ha stort, snart færdigudgravet område i en skov til et multifunktionelt fritidslandskab.

Af | landskabsarkitekt Charlotte Horn og skov- og landskabsingeniør Mette Bæksgård Johnsen, Varde Kommune

Der er i mange årtier gravet grus i Sdr. Plantage, som er Varde Kommunes største skov på 370 ha. I 2015 udløber den sidste gravetilladelse og området, der kun ligger ca. 3 km fra Varde, overgår helt til fritidsformål.

Varde Kommune blev i 2010 udpeget af kulturministeriet til breddeidrætskommune på baggrund af Landskabsplan for grusgraven 14 forskellige projekter i kommunen. Èt af dem var naturfitness, som skal opfordre til mere bevægelse og motion i naturen. Grusgraven kom ved den lejlighed i spil med landskabsforbedringer og placering af nye faciliteter i området.

Selve grusgravsområdet er16 ha stort har 3 søer og et markant ”bjerg” på 15 m. Den største sø er på ca. 4,2 ha og er op til 8 m dyb.

Vandkvaliteten er fin og søen er godkendt til at være badesø. Området er omgivet af nåleskov og har gode adgangsforhold med en kørevej til området.

En landskabsplan blev udarbejdet for at sikre mulig forskønnelse af det grove grusgravslandskab med enkelte justeringer, så landskabet fremstod mere helt. Nye løvtræsskovbryn blev lagt på de amputerede nåletræsbryn, det store bjerg fik en smukkere front. Terrænet blev reguleret langs den ny badezone med en sandstrand og en opholdsplads blev anlagt med græs på det høje plateau. En ny stor p-plads og afmærkede stiforbindelser giver adgang og videre sammenhæng med skovens øvrige stinet.

Landskabsplan for grusgraven i Søndre Plantage

Roustvej

Signaturforklaring Sø

Strand

Ny plantninger Græs

Aktivitets plads

P-plads 30-35 biler

Løberute

Sti

Kommunegrænse

Udsigtshøj

Strand

Bålhytte

Aktivitetsplads

Haletudsesø

Motions- og bevægelsesskrænt

sste/chho

32

Varde kommune Natur og Park Luftfoto 2011

100 50

• Et klatreredskab blev placeret på den 5 m høje skrænt mellem strand og skov og er en udfordring til bevægelse for børn og voksne.

Den består af lange robiniamaster, der ”glider” ned ad skråningen og rejser sig som lodrette master, der kan klatres i.

Shelters

Hundesø

3. maj 2012

For at sikre et udfordrende oplevelseslandskab blev ønsker til faciliteter en del af landskabsplan for området og er siden udført i årene 2011 til 2013.

0

100

• En meget populær mountainbikerute er markeret gennem skov og op på bjerget. Den er anlagt i samarbejde med Varde Cykelklub.

• En badezone med badning tilladt i en afmærket del af søen blev indviet i 2012. En strandbred med borde/bænke pladser til ophold er flittigt brugt. Den nye bademulighed så tæt på Varde er en stor succes • Der er etableret en bålhytte med grill og med en imponerende udsigt over hele området.

• I 2013 er der opsat 3 shelters i en lille lælomme i skoven.

• De mange besøgende betyder at et toilet er blevet et efterspurgt aktiv, som vi skal tilbyde gæsterne i fra sommeren 2013.

Projektet er udbygget, som vi har fået opsparet beløb over skovens indtægter eller fået støtte fra fonde og puljer. Vi fik et tilskud fra LOA fonden på 150.000 kr.

Erfaringer Vi har haft et godt samarbejde med udvinder med at tilrette landskabet til de ønskede faciliteter som anlæg af p-plads, oplæg af strand, etablering af fladvandede søer til haletudser, formning af depotbunker med overskudsjord m.m.

Teknik & Miljø / August 2013 planlægning

Kig fra klatreredskab mod bålhytte.

Indvielse af badezone i Nysø

Vi har nu opnået et stort, robust fritidslandskab i skoven. Skalaen er stor og finishsen grov, men med naturens egen dynamik med tilgroning og den løbende opretning med nye tiltag. Vi tror, at området vil stige i værdi for de mange brugere, der allerede bruger området og de flere, der er i vente, når graveaktiviteten helt ophører og området får den udvidede og meget attraktive vandflade i spil til nye aktiviteter. Vi hæger om, at skovens stille ro fortsat kan opretholdes og opleves, så det bliver interessant at følge, om vi fortsat kan holde området fri for motoriserede og støjbelastende aktiviteter.

Området skal med forskellige aktiviteter og landskabselementer invitere bredt til forskellige aktivitetsmuligheder eller et stille skovbesøg, hvor den afvekslende natur nydes.

Vi kan konstatere, at vi har alle typer gæster. Store grupper af unge når det er badesæson eller ramme for stort internationalt MTB løb med Varde Cykelklub som arrangør.

Indvielse af klatreredskab

Eksisterende brugere som drivkraft Sdr. Plantage har i en årrække været brugt af borgere og foreninger.

Af mere organiseret brug kan nævnes hundetræning, mountainbikekørsel samt orienteringsløbere. Den selvejende institution NaturKulturVarde har siden 2009 haft sit virke fra skovfogedboligen i Sdr. Plantage. Det store grusgravsområde anvendes til flere formidlingstiltag og til at invitere skoleklasser og børnehaver ud i naturen. De forskellige aktører har deltaget i planlægning af nye faciliteter i området. Det er tanken at det fællesskab, der blev skabt i udviklingen af området, skal bidrage til at tage medansvar og til at hjælpe til med driften af området.

Opfølgende drift Som publikum har taget området til sig, har vi måtte følge op med at servicere området. Affaldsbeholdere skal tømmes, bålpladser forsynes med brænde, der skal rettes op på skader medført af kørsel i området trods forbud. Det er vigtigt, at have en rimelig standard, så området indbyder til, at der bliver passet på det. Det har krævet en væsentlig forøgelse af driftsudgifterne i området, som vi også har måtte forholde os til og har bl.a. måtte søge om ekstra bevilling ved byrådet.

Grusgraven set fra oven. Kig mod sandstrand, bålhytte og klatreredskab

33

Teknik & Miljø / August 2013 planlægning

Landskabsanalyse - Slagelse Kommune:

Stor udfordring – stort udbytte I Slagelses Kommuneplan 2013 spiller landskabet en ny rolle. Med afsæt i landskabskaraktermetoden har kommunen over de sidste to år kortlagt og analyseret landskabet – en opgave der viste sig at være langt mere krævende, men også mere udbytterig, end nogen i projektgruppen havde forestillet sig.

Af | Thomas Christensen, Geograf, Slagelse Kommune og Hanne Brendstrup Nielsen, Konsulent, NIRAS

Da Slagelse Kommune, ligesom landets øvrige kommuner, stod over for at skulle revidere landskabstemaet i kommuneplanen, valgte kommunen at bruge Landskabskaraktermetoden (LKM). Ikke blot fordi LKM anbefales af Naturstyrelsen, men fordi Slagelse Kommune ønskede mere end en revidering af den nuværende plan. Ønsket var en velstruktureret, opdateret faglig viden om landskabet i hele kommunen.

Nu, to et halvt år senere, har de mange timer, kommunen har lagt i LKM-arbejdet, ikke blot fået kommunen i mål med en revidering af landskabstemaet – hele arbejdsprocessen har ført en række værdifulde erfaringer og gevinster med sig: • Et landskabsfagligt opslagsværk med viden om HELE kommunens landskab.

• En tværfaglig forankring og indbyrdes forståelse mellem Teknik & Miljø og Plan.

• Et helt nyt administrationsgrundlag for landskab i kommuneplanen.

• Input til at revidere kommuneplanens tema for skovrejsning, naturnetværk, geologi og lokalisering af større husdyrbrug.

• Stor politisk opmærksomhed og større forståelse for landskabelige interesser.

• Fundet ellers uopdagede landskabsperler i kommunen.

Proces med tværfaglig forankring Det har været vigtigt for Slagelse Kommune, at arbejdet med at lave en landskabsanalyse var solidt forankret hos kommunens egne medarbejdere. Teknik og Miljø har været tovholder på projektet, men projektgruppen

34

har bestået af medarbejdere fra både Teknik og Miljø samt Plan.

Den brede forankring har betydet, at der har været stor tværfaglighed i projektet, og at der på tværs af de to afdelinger er kommet større indsigt i og forståelse for hinandens virkelighed i det daglige arbejde.

De indledende kortanalyser med inddeling af kommunen i foreløbige karakterområder og overordnede landskabsbeskrivelser blev lavet af NIRAS, som også deltog på to feltture, hvor metodens begreber og praktiske anvendelse blev introduceret for projektgruppen. Men herefter stod gruppen selv for at lave analysen, herunder feltarbejde, beskrivelser, vurderinger, strategiske mål og konkrete anbefalinger til at håndtere de landskabelige interesser i hvert enkelt karakterområde.

Projektgruppen har også stået for at implementere analysens resultater i Kommuneplan 2013. Som input til dette arbejde afholdte kommunen og NIRAS en workshop, hvor en række inviterede kommuner og Naturstyrelsen diskuterede, hvordan analysens resultater kan omsættes til nye retningslinjer for landskabstemaet.

Værdi for det daglige arbejde Netop den omfattende viden om kommunens landskab, der er resultatet af landskabsanalysen, har stor værdi. I første omgang bliver analysens resultater brugt til at nytænke kommuneplanens tema for landskab med nye udpegninger og retningslinjer. Men den nye viden bliver også brugt

som input til at revidere kommuneplanens tema for skovrejsning, naturnetværk, geologi og lokalisering af større husdyrbrug.

Landskabsanalysen er formidlet i en rapport, hvor hvert enkelt landskabskarakterområde er beskrevet og vurderet. Den store viden om landskabet er udmøntet i konkrete anbefalinger til, hvordan landskabelige interesser håndteres i de enkelte områder, når der skal byudvikles, rejses skov, bygges landbrugsbyggeri osv. Det betyder, at sagsbehandlere og planlæggere, ud over det reviderede administrationsgrundlag i kommuneplanen, har et rigtig godt landskabeligt input til deres arbejde. Noget der manglede tidligere og var savnet.

Stor politisk opmærksomhed Projektet har haft stor politisk opmærksomhed, da det medfører en total revision af landskabstemaet i kommuneplanen og bidrager væsentligt til revision af øvrige temaer i det åbne land. For at øge den politiske forståelse af landskabet har to politiske udvalg (Teknik og Miljø samt Plan og Byg) været med på en landskabsekskursion, hvor de blev præsenteret for forskellige landskabstyper og landskabelige problemstillinger.

På turen fik politikerne øjnene op for, hvad medarbejderne mener, når de taler om landskabets kvaliteter og sårbarheder. Det blev meget håndgribeligt – også at kommunen rummer små uopdagede landskabsperler.

Landskabet i Slagelse Kommune får med LKM en ny rolle i kommuneplanen

210x1

Teknik & Miljø / August 2013 planlægning

En kompleks udfordring At lave en landskabsanalyse efter LKM har været en større og mere kompleks opgave end forventet. Især det, at selve analysearbejdet var så omfattende, som det viste sig at være, kom bag på alle – både projektgruppe og ledelse. Enkelte troede, at en stor del af opgaven var løst med de indledende kortanalyser og overordnede beskrivelser men det var kun begyndelsen.

Det store tidsforbrug hænger i høj grad sammen med den læringsproces, der ligger i at lære at læse landskabet og bruge LKM. Mange nye begreber skal læres og forstås.

Der skulle i projektgruppen skabes en fælles linje i at bruge metoden til at beskrive landskabets særlige karakterer og værdier, så det er forståeligt og udbytterigt for andre at læse og bruge i deres arbejde.

Hvad ville vi gøre anderledes?

• Bruge mere tid på at forstå og planlægge opgaven inden opstart.

• Opgavens omfang kom bag på os og betød, at interne deadlines ikke kunne over-

210x139_COK_godkontakt.indd 1

holdes. Havde vi kendt opgavens reelle omfang, ville vi have haft en langt mere realistisk tidsplan og en mere flydende proces. Bruge mere tid på at diskutere, hvor vi ville hen med analysen.

Hvordan skulle produktet af analysen være, og hvilken form skulle det have?

• Have undersøgt nærmere, hvordan opgaven rent praktisk skulle gribes an i forhold til GIS og anvendt feltskema, for at sikre en målrettet proces mod de produkter, vi gerne ville have ud af analysen.

To politiske udvalg fra Slagelse Kommune får på en ekskursion landskabet ind under huden som en del af arbejdet med landskabskaraktermetoden

FASE 1 - 2011

FASE 2 - 2012

FASE 3 - 2012/13

FASE 4 - 2013

Kortanalyse Feltkursus Analysearbejde

Workshop Retningslinier/udpegninger

Analysen samles i opslagsværk

Ekskursion med poli�kere KP13 i høring

Analyse:

Retningslinier:

Sammenfatning:

Offentlighedsfase:

g

rin

hø

FASE 5 - 2013 Vedtagelse:

KP 1

3

29/06/13 17.38

Teknik & Miljø / August 2013 planlægning

Krav til friarealer efterlyses Kommunerne får ros for at etablere natur- og friluftsfaciliteter og gøre det nemmere for borgerne at bruge naturen. Med stigende byfortætning er der dog behov for redskaber, der i højere grad kan sikre friarealerne plads, f.eks. i form af friareal-normer i planer.

Af | Michael Nørgaard

Park- og naturområdet er formentligt et af de forvaltningsområder, hvor der er færrest lovkrav. De betyder, at kommunernes egendrift har stor betydning for hvilke aktiviteter og muligheder, der tilbydes.

Alt tyder heldigvis på, at der aldrig har været så mange tilbud inden for det grønne område som nu, så kommunerne tager opgaven alvorligt og matcher den efterspørgsel som der er på naturoplevelser og rekreative muligheder. En Momentum-undersøgelse fra juni måned viser netop, at 85 % af kommunerne i undersøgelsen har etableret ”aktiviteter til aktiv brug af naturen”. Det dækker over alt fra shelters til mountainbike-spor og hundeskove. Og endnu flere forventer, at der i fremtiden vil være stigende aktivitet. Den situation er formanden for Kommunale Park- og Naturforvaltere, stadsgartner i Aalborg Kirsten Lund Andersen meget tilfreds med. ”Situationen viser, at kommunerne prioriterer park- og naturområ-

36

det og har taget en bredere dagsorden til sig, hvor natur, sundhed og rekreative muligheder tænkes sammen. Man har forstået at levere det borgerne efterspørger” siger Kirsten Lund Andersen. Hun peger også på, at de bynære muligheder skal højt på dagsordnen. ”Fremtiden byder på byfortætning og her skal de grønne og rekreative muligheder prioriteres. Det er altafgørende for det fremtidige liv i byerne og for sundhed og trivsel,” siger Kirsten Lund Andersen. ”Det er helt centralt, at den kommunale indsats i større udstrækning bevæger sig fra enkeltprojekter til et struktureret og planlagt arbejde med at sikre friarealerne plads. Det har så stor betydning for vores byer, at der skabes plads til friarealer med plads til alt fra hundeluftning til klimatilpasning,” lyder det fra Kirsten Lund Andersen. Anvendelse af friareal-normer i kommuneplan og lokalplaner kan være et redskab.

Teknik & Miljø / August 2013 planlægning

Private bidrag stor betydning Men træerne vokser så at sige ikke ind i himlen. ”Vi må konstatere, at der også på park- og naturområdet er en kommunal sparedagsorden, der sætter rammer for aktiviteterne. Det betyder, at rigtigt mange natur- og friluftsprojekter er afhængige af støtte fra private fonde og af frivillig arbejdskraft. På den ene side betyder det, at kommunerne og de folkevalgte ikke alene bestemmer udviklingen, på den anden side styrker samarbejdet med de private indsatsen og kvalificerer i høj grad projekterne,” konstaterer Kirsten Lund Andersen. I et lidt større perspektiv betyder det, at vi i Danmark nærmer os den tradition som vi kender fra USA og England, hvor private sponsorer og frivillige løfter park- og naturopgaver i meget større udstrækning. En stor udfordring i mange park- og naturprojekter er driften, der som regel ikke er omfattet af bidrag fra sponsorer og derfor skal finansieres af kommunerne.

Vigtigt link til klimadagsorden En vedvarende udfordring er, at kommunerne skal blive bedre til at skabe synlighed om de mange muligheder og tilbud, der er på parkog naturområdet. ”Kommunerne skal blive bedre til at kommunikere om de mange tilbud og den betydning de har. Det er grundlæggende kommunika-

tion som selvfølgelig har betydning for om borgerne benytter tilbuddene. Formidlingen er en særskilt disciplin som skal prioriteres,” siger professor Gertrud Jørgensen, der er leder af sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning på Københavns Universitet. ”Helt centralt er også sammenhængen med klimaudfordringen, som vi i den samlede sektor fortsat skal have fokus på. Det gælder både på det planlægningsmæssige niveau og helt praktisk i forhold til discipliner som valg af planter, der er robuste i klimaløsninger,” siger Gertrud Jørgensen.

Udbud af alt En anden udvikling på park- og naturområdet er, at et stigende antal opgaver konkurrenceudsættes og udliciteres. Det stigende omfang af udbud betyder også, at opgaverne i forvaltningerne ændrer sig og orienteres mod samarbejde med private og kontrol af det arbejde de private udfører. ”Det er vigtigt, at vi i sektoren er opmærksomme på omfanget af den udvikling, der er i gang og sikrer, at der samles viden og erfaring op. Der er brug for redskaber til at håndterer alt fra medarbejderinddragelse ved konkurrenceudsættelse og til at sikre forventningsafstemning mellem forvaltninger og det politiske niveau;” lyder det fra Gertrud Jørgensen.

37

Teknik & Miljø / August 2013 klima

Vision om en fæstning mod regnvand Med en klar vision kan mange enkeltløsninger og interesser samles til en helhed. Ellers kommer de let til at stå i vejen for hinanden. Det er kernen i historien om, at Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S ønsker at bruge Fæstningskanalen i Lyngby til klimasikring.

Af | Ellen Langfrits, Lyngby-Taarbæk Forsyning og Nina Malene Raahauge og Pernille Præstiin Larsen, Orbicon

Den historiske fæstningskanal gennem Lyngby skal genskabes som et forsvar imod fremtidens voldsomme regnskyl og som et indslag af grønne rekreative områder i bymidten. Det er kernen i den vision, som sender fremtidens regnvand fra byens veje og tage igennem et system af blå og grønne vådområder, bassiner og små kanaler til den reetablerede fæstningskanal.

Visionen har Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S udarbejdet sammen med Orbicon A/S, og forsyningen har forelagt den for LyngbyTaarbæk Kommune. Her har kommunalbestyrelsen nikket positivt til et idé-oplæg om reetablering af Fæstningskanalen. Det bringer på en gang rekreative områder ind i fremtidens Lyngby, og altså i samme åndedrag løsninger for fremtidens stigende regnmængder.

Oprindeligt blev Fæstningskanalen anlagt som en del af Københavns Befæstning sidst i 1800-tallet, men i dag er den fyldt op. Dens forløb kan stadig ses gennem Lyngby som en grøn kile, der er fredet i håb om, at den engang kan genopstå som kanal. Det kan den altså nu – endda igen som en fæstning, men nu imod oversvømmelser i Lyngby. Visionen løser klimakravene til byen på en måde, der er både smukkere og 250 millioner kroner billigere end en udbygget kloak.

Forsyningen ser projektet som en spændende mulighed for at kombinere områdets historie og fremtidens bymiljø gennem moderne og økonomiske løsninger på klimaudfordringerne. I de kommende år skal planerne udvides, og de vil komme til at inddrage mange borgere, foreninger og statslige myndigheder. Projektet for selve kanalarbejdet skal udformes og i udbud i løbet af de næste par år.

38

Forsyningen kan betale Ønsket om at etablere et blåt og grønt område omkring Fæstningskanalen er tre årtier gammelt, men finansieringen har hele vejen igennem været en udfordring. En ny lovgivning giver imidlertid nu mulighed for, at Lyngby-Taarbæk Forsyning kan betale, hvis den samlede løsning for at komme af med regnvandet er billigere end at nedlægge større kloakrør.

Orbicon har lavet en Business Case med en systematisk gennemgang af forsyningsmæssige og økonomiske fordele og ulemper ved enten at genetablere kanalen eller at udbygge kloakken i Lyngby. Casen gjorde, at Forsyningen og Kommunen kunne tage oplyst stilling til projektet.

Den viser, at reetableringen af Fæstningskanalen kan blive op til 250 millioner kroner billigere end udbygningen af kloakken, og projektet har derfor nu en meget høj prioritet hos forsyningen.

Fremtidens kanal I fremtiden skal Fæstningskanalen lede regnvandet vestpå imod Mølleåen, hvilket er det modsatte af den oprindelige fæstningskanal. Dengang skulle vandet løbe østpå fra søerne ved Lyngby for at oversvømme store områder nær kysten og gøre dem ubrugelige under et militært angreb på København.

Fremtidens genetablerede fæstningskanal må ikke overbelaste Mølleåen, og derfor skal vandet renses inden det ledes ud i Mølleåen. Kanalen får permanent vandspejl, så der vil altid være vand i kanalen ved de rekreative områder.

Teknik & Miljø / August 2013 Klima

Interesser i området Den nye vision for Fæstningskanalen samler en række interesser og strømninger i Lyngby. Dels har Lyngby-Taarbæk Kommune længe ønsket rekreative områder i midtbyen, og dels har blandt andet Danmarks Naturfredningsforening ønsket, at Fæstningskanalen skal genskabes med respekt for dens historie. Desuden ønsker foreningen faunapassager igennem området, og der er flere andre interesser.

I projektet vil der være stor fokus på at samarbejde med alle relevante interessenter, så man kan prøve at tilgodese de ønsker, der måtte komme. Før visionen bliver realiseret, skal Fredningsnævnet, Kulturstyrelsen, Naturstyrelsen og en række andre myndigheder give forskellige dispensationer.

LAR i oplandet I oplandet til kanalen kommer der også blå og grønne områder, som skal forsinke og nedsive regnvandet på dets vej ned mod kanalen.

Det samlede projekt kræver, at omkring 40 % af dette oplands vand bliver frakoblet kloakken, og i første omgang omfatter det altså vand fra tage og befæstede arealer nær veje.

Hvis større mængder vand senere skal frakobles, kan borgerne eventuelt inddrages. Orbicon har erfaring for, at når man inddrager borgerne, vil op til 70 % af dem selv vælge at frakoble deres regnvand fra kloakken.

Det betyder, at regnvandet, som lander på veje og udvalgte tagarealer, skal ledes uden om kloakken og ind i det store kanalprojekt.

Vandet vil følge vejkanterne, hvor en del af det ender i frodige regnbede. Det er den enkleste og billigste løsning, som samtidig passer flot med visionen om den blå og grønne bymidte.

Fra vision til handling Man kunne udbygger kloaksystemet i stedet for at udnytte Fæstningskanalen, men så går man både glip af den økonomiske besparelse på cirka 250 mio. kr., og af de kommende rekreative områder i bymidten. Man går også glip af de højere huspriser, som den blå og grønne kile vil give sit lokalområde. Derfor kommer visionen om kanalen fremover til at være på dagsordenen.

I skrivende stund konkretiserer kommunen en del af visionen i form af en ny lokalplan for kanalvejsområdet bag Lyngby Storcenter. Her skal blandt andet Microsofts nye hovedkontor ligge, og her bliver Fæstningskanalen indarbejdet som en veloplagt aftager af en masse regnvand.

39

Teknik & Miljø / August 2013 klima

Nyt laboratorium sikrer gadelamperne en lysende fremtid Gate 21 har sammen med DTU Fotonik kickstartet DOLL, Lighting Lab DK, som bliver Danmarks nye platform for udviklingen af morgendagens LED-belysning. Det skal skabe energibesparelser, bedre kommunal belysning og nye danske arbejdspladser. Og så bliver LED-armaturerne tilmed nervesystemet i fremtidens Smart Cities Af | kommunikationschef, Loa Brix, Gate 21

I Albertslund ser projektleder Kim Brostrøm frem til at åbne dørene til DOLL’s Living Lab, en test- og demonstrationsfacilitet for avanceret udendørsbelysning baseret på LED-teknologi. Laboratoriet placeres i Hersted Industripark og udgør ét af DOLL’s tre laboratorier, hvoraf de to andre ligger på DTU Risø i Roskilde. DOLL er støttet af Green Lab under Energistyrelsen med 15 mio. kr., der efter etablering kanaliseres videre til brugerne – virksomheder såvel som kommuner og regioner – i form af rabatter på brugen af DOLL’s laboratorier. ”De danske regioner og kommuner skal skifte udendørsbelysning for 2-3 mia kr over de næste 2-3 år. De har brug for et oplyst beslutningsgrundlag og en uvildig rådgivning i overgangsfasen fra traditionelle lyskilder til LED-teknologi. Det får de fra DOLL, som kan være med til at sikre, at processen sker med flest mulige energibesparelser og positive samfundseffekter til følge,” forklarer Kim Brostrøm.

Lampen fortæller om skraldespanden er fuld Men fremtidens LED-armaturer kan meget mere end at oplyse gader og stræder og spare energi. Ved at koble gadelamperne til et intelligent styringssystem, kan kommunerne få en fleksibelt og interaktivt informationsstruktur i hele byen. ”Ved at forsyne lamperne med en sender og en sensor kan vi etablere et system, hvor kommunens medarbejdere kan fjernstyre belysningen. Men ikke nok med det: Vi

40

Fakta om LED • LED står for Light Emitting Diode • Teknologien har eksisteret siden 1962 • Tilbagebetalingstiden på LEDarmaturer er i dag typisk 2-3 år • Et LED-armatur brænder i gennemsnit i 10 år uden udskiftning • Ved overgang fra traditionelle lyskilder til LED reduceres energiforbruget med typisk med 50%. Ved at koble et intelligent styringssystem til LED-belysningen kan energiforbruget reduceres med yderligere 20%.

• DOLL vurderer, at der vil blive udskiftet gadebelysning i Danmark for 2-3 mia. over de næste 3-5 år.

Teknik & Miljø / August 2013 klima

Fakta om DOLL DOLL, Danish Outdoor Lighting Lab, består af 3 laboratorier: • Quality Lab på DTU Risø, hvor producenter og købere kan få foretaget uafhængige kvalitetsmålinger. Dermed sikres øget produktpålidelighed samt overholdelse af europæiske standarder.

• Virtual Lab på DTU Risø, hvor belysningsløsninger visualiseres i 3D-format. Det giver mulighed for inddragelse af beslutningstagere og borgere på et kvalificeret plan.

• Living Lab i Hersted Industripark, hvor belysning, styringssystemer og Smart City-teknologier testes i skala 1:1. Her er der fokus på oplevet kvalitet og teknologier i anvendelse.

får en regulær infrastruktur, som kan bruges til at styre alt muligt andet. Masterne kan måle, om vejene skal saltes i frostvejr, de kan holde styr på trafikken og fx fortælle renovationsselskabet, hvornår en skraldespand skal tømmes. Det er startskuddet til fremtidens Smart Cities,” forklarer Kim Brostrøm.

DOLL dissekerer lyset DOLL’s tekniske laboratorier er placeret på DTU Fotonik, Roskilde. Her er Jakob Munkgaard Andersen projektleder for etableringen af testfaciliteterne, som består af et Quality Lab og et Virtual Lab. Sammen bliver de to laboratorier til nogle af verdens mest avancerede testfaciliteter, der dels kan give præcise målinger af lysets farvetone, farvegengivelsesegenskaber, lysfordeling og intensitet, og dels kan præstere en virtuel simulering af lysets funktion i givne omgivelser. Laboratorierne skal hjælpe lysbranchen, kommunerne og regionerne med at træde ind i LED-belysningens æra med mest mulig rentabilitet, æstetik og energioptimering for øje. ”Vi kan dissekere lyset fuldstændigt og give en komplet beskrivelse af lysets karakteristika. I dag findes der ingen uvildige laboratorier, der gør det. Og ingen på Europæisk plan der gør det så omfattende som det Fotonik er i stand til med Quality Lighting Lab. Mange af de små lysaktører får derfor aldrig råd til at gennemteste deres produkter, før de går på markedet. Og de store aktører er i nogle tilfælde tvunget til at

sende deres produkter til udlandet for at få dem testet. På aftagersiden står kommunerne og regionerne, som skal skifte deres belysning ud. De har brug for at vide, om de armaturer, de indkøber, lever op til den forventede kvalitet og i det hele taget til de lovmæssige krav for belysning. DOLL’s laboratorier kan opfylde alle disse behov, forklarer Jakob Munkgaard Andersen.

Danmark som forgangsland for LED Med en fortid i lysindustrien ved Jakob Munkgaard Andersen, hvilke udfordringer teknologien har haft. Da LED-belysning kom på markedet gav lamperne et koldt og kvalitetsmæssigt dårligt lys. ”Nu er teknologien moden til at blive udbredt i stor skala, og hvis vi gør det rigtigt kan vi revolutionere såvel den indendørs som den udendørs belysning. LEDbelysning giver et højt energiudbytte og et rigtig godt lys på samme tid. Og med en brændetid på 50.000 timer er LED-lampen altså kommet for at blive. Nu skal vi bare i gang med at gøre Danmark til et forgangsland for implementering af teknologien” siger han.

LED-belysning giver danske arbejdspladser Hos Philips udvikler Customization and Site Manager Tim Jensen LED-baserede byrumsarmaturer i samarbejde med kommunerne.

Han kan se et stort potentiale i DOLL, som han mener, vil være med til at accelerere kommunernes overgang til LED-belysning.

”Når de kommunale indkøbere oplever et moderne LED-armatur, er de aldrig i tvivl om, at de skal have skiftet deres gamle armaturer ud. Udfordringen er at give dem syn for sagen. Det har vi tidligere gjort ved at tage dem med til Philips showroom i Lyon. Men det er altså langt nemmere at tage et smut til Albertslund. Jeg er ikke i tvivl om at DOLL vil være med til at accelerere kommunernes overgang til LED-belysning,” forklarer han.

Og ifølge Tim Jensen er kommunernes overgang til LED-belysning ikke kun godt for kommunernes energiforbrug og driftsbudgetter, det vil også give samfundsøkonomien et boost. ”Hver gang en kommune bestiller 2000 nye armaturer hos os pr. måned, skaber det 10-15 nye danske arbejdspladser. Og det er bare på min fabrik. Derudover skaber det arbejde for mine underleverandører og for de montører, der skal sætte lampen op.”

Kim Brostrøm supplerer: ”DOLL skal være en vækstmotor. Ved at stille de tre DOLL-laboratorier til rådighed for nye virksomheder og iværksættere inden for belysning og Smart City teknologier, er vi også med til at hjælpe nye virksomheder, som aldrig selv kunne få råd til at teste deres udstyr professionelt.”

41

Teknik & Miljø / August 2013 Natur & Miljø

Freon – en overset miljøtrussel ?

Undersøgelser af afdampning fra isoleringsskum omkring fjernvarmerør viste, at kræftfremkaldende nedbrydningsprodukter fra freon kan udgøre en risiko for påvirkning af mennesker og miljø. Freon er tidligere benyttet mange steder, og undersøgelsernes resultater viser risiko for problemer med tidligere industriel anvendelse og affaldsdeponering.

Af | Majbrith Langeland og Susanne Boje Mogensen, Grontmij, og Karsten Munch Andersen og Per Egede Jensen, Region Midtjylland

Det begyndte med forureningsundersøgelser på flere renserier i 2006, hvor der blev fundet freon-11 i en lang række målepunkter. Men der var ikke anvendt freon som rensemiddel i renserierne, og de højeste koncentrationer blev påvist tættest på fjernvarmeledninger. Allerede i 2004 havde Peter Kjeldsen fra DTU’s Institut for Vand og Miljøteknologi offentliggjort en risikobetragtning, der estimerede potentiel betydende stoffrigivelse fra fjernvarmerør. Derfor besluttede Region Midtjylland at foretage yderligere undersøgelser ved fjernvarmerør.

Nu viser undersøgelser foretaget af Region Midtjylland og Grontmij, at meget tyder på, at freon kan diffundere ud fra rørenes yderkappe og spredes til grundvand eller udeluft og boliger. Samme problemstilling er gældende for TCA (1,1,1-trichlorethan), et kloreret opløsningsmiddel, der i en periode er benyttet til opskumning hos en enkelt fjernvarmerørsproducent.

Der er foretaget feltundersøgelser på tre lokaliteter i Holstebro, en af landets store fjernvarmebyer, som ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Der blev påvist op til 39.000 µg freon-11/m3 i jordens luft i nærheden af rørene. Samtidig blev der påvist indhold af nedbrydningsprodukter på op til 130 µg/m3.

Region Midtjylland har også screenet indholdet af CFC’er, ekskl. de sundhedsskadelige nedbrydningsprodukter, i et stort antal grundvandsprøver udtaget i hele regionen, og her ses spor af freon i en lang række boringer. Resultaterne fra undersøgelserne

42

sandsynliggør, at der slipper freon-11 ud fra fjernvarmerør eller fra andre forureningskilder (punktkilder).

Region Hovedstaden har foretaget undersøgelser på flere lokaliteter, hvor der tidligere har været anvendt freon i produktionen. Der findes betydende indhold freon i poreluft – luften i jorden, grundvand og boliger. I poreluften er der påvist indhold af freon i størrelsesordenen 1.000 gange højere end ved fjernvarmerørene, mens nedbrydningsprodukter kun er påvist i samme niveau.

Forud for undersøgelserne i Region Hovedstaden og Region Midtjylland var der kun kendskab til nedbrydning af freon ved anaerobe forhold (uden ilt). De udførte undersøgelser ved fjernvarmerør er udført under aerobe forhold og ved lavkoncentrerede kilder. Alligevel ses spor af nedbrydningsprodukter.

Det mest tankevækkende ved undersøgelserne er, at der findes både toksiske og kræftfremkaldende nedbrydningsprodukter, selvom der ikke er tale om optimale forhold for nedbrydning af freonforbindelserne.

Med fundene af nedbrydningsprodukter i de nye undersøgelser er der grund til at tro, at der er en forureningsrisiko ved freon.

Derfor bør også virksomheder og deponeringsanlæg, hvor freonprodukter i større stil har været eller stadig befinder sig undersøges nærmere.

Danmark har ikke kriterier for CFC’er og deres nedbrydningsprodukter i jord, grundvand eller luft (fx afdampning til bolig).

Miljøstyrelsen har i 2013 besluttet at igang-

sætte et nærmere udredningsarbejde med at udarbejde kvalitetskriterier for freonkomponenter. Arbejdet har til formål at hindre unødig påvirkning - især med de særligt toksiske nedbrydningsprodukter af freon.

Der ønskes mere viden om nedbrydningsprocesser og nedbrydningsprodukter, samt belysning af toksikologien af de

Teknik & Miljø / August 2013 natur & miljø

FAKTA om Freon Freon (chlorofluorocarbons - CFC) er produceret siden 1930’erne og har siden da været anvendt i hele verden bl.a. som kølemiddel i køleskabe og frysere, i luftkonditioneringsanlæg, i brandbekæmpelse, som drivmidler, rensemiddel i renserier, til metalaffedtning, fremstilling af polymere, opskumningsmiddel i isoleringsmaterialer og til rensning af print i elektronikbranchen. Da affald herfra tidligere er endt på lossepladser, anses deponering af affald ligeledes som en kilde til freon og nedbrydningsprodukter i jord og grundvand.

Siden 1962 har der været anvendt præisolerede fjernvarmerør, hvor isoleringen består af polyuretanskum. Isoleringen blev fremstillet med et opskumningsmiddel, som fra starten af 1960’erne og frem til 1995 bestod af CFC’er, især freon-11, men også en blanding af freon-11 og freon-12.

CFC’er anses ikke for at udgøre en trussel for mennesker ved kontakt eller indånding i sig selv.

De blev udfaset fra brug pga. deres ozonnedbrydende egenskaber. CFC’er i grundvandet formodes ikke at have nogen human- eller økotoksisk betydning, hvis de optræder i et lavt koncentrationsniveau. Men nedbrydningsprodukterne fra CFC’er kan være sundhedsskadelige – bl.a. kræftfremkaldende - og de bør derfor undgås i grundvandsmagasiner og boliger.

forskellige freonkomponenter. Der rejser sig en række problemstillinger, som bør belyses yderligere, og man skal som forsyning og kommune, derfor være opmærksom på:

Fjernvarmerør, grundvand De foreliggende resultater tyder ikke på, at freon-11, der afdamper til jorden fra

fjernvarmerørene, belaster grundvandet i væsentlig grad. Det kan dog ikke afvises, at nedbrydningsprodukterne kan udgøre en risiko for grundvandskvaliteten i områder med fjernvarme.

Fjernvarmerør, indeklima Afdampende freonforbindelser inkl. nedbrydningsprodukter kan spredes med fjernvarmerøret (inde i kappen) eller ude i tracéet, ind til fundamenter samt samlinger, og herfra muligvis komme ind i bygninger via utætte rørgennemføringer og revner mv.

Fjernvarmerør, arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet ved fx tilslutninger til og udskiftning af ældre fjernvarmerør i relation til evt. nedbrydningsprodukter er ikke belyst nærmere.

Virksomheder, forskellige påvirkninger Fundene af nedbrydningsprodukter viser, at der er behov for at belyse forholdene omkring forekomst af freon og nedbrydningsprodukter nærmere. Det skal - mere detaljeret end hidtil - kortlægges, hvilke virksomheder, der har anvendt freon i produktionen, og hvilke deponeringsanlæg, der har modtaget affald fra disse virksomheder TCA Der er fastsat kriterier for TCA af Miljøstyrelsen. Der er behov for mere viden om frigivelse af TCA fra fjernvarmerør – om end TCA kun har været anvendt i en kortere produktionsperiode.

Fjernvarmerør, bidrag til atmosfæren Det er ikke belyst, om afdampning af freon fra rørisoleringen til atmosfæren er problematisk.

Fjernvarmerør og andre produkter, sluthåndtering Det er ikke belyst, om afdampning af nedbrydningsprodukter fra rørisoleringen - og andre freonholdige materialer - udgør et problem i forbindelse med sluthåndteringen, hverken i relation til arbejdsmiljø, grundvandsbelastning (ved evt. deponering) eller afdampning til atmosfæren.

43

Teknik & Miljø / August 2013 natur og miljø

Godkendelse af udvinding af skifergas Samtidig med, at politikerne på Christiansborg diskuterer, om Danmark skal indvinde skifergas, er emnet blevet virkelighed for lokalpolitikerne i Frederikshavn Byråd.

Af | Søren Vestergaard, centerchef, Teknik og Miljø, Frederikshavn Kommune

Da en ansøgning om etablering af en efterforskningsboring efter skifergas ved Dybvad i Frederikshavn Kommune landede på byrådets bord, valgte et flertal at følge forsigtighedsprincippet og krævede en fuld VVMredegørelse. Frederikshavn Kommune kom i offentlighedens søgelys, fordi kommunens Center for Teknik og Miljø i sin faglige vurdering havde indstillet, at en landzonetilladelse og en screeningsafgørelse var tilstrækkelig.

Denne artikel beskriver forløbet indtil nu, hvor foroffentlighedsfasen netop er afsluttet.

Grønt lys fra Staten Tilbage i 2010 fik det franske energiselskab Total og det statsejede Nordsøfonden Statens tilladelse til at undersøge mulige skifergasreserver i Nordjylland og Nordsjælland.

I oktober 2012 modtog Frederikshavn Kommune ansøgning fra Total og Nordsøfonden om etablering af en efterforskningsboring ca.

5 km vest for Dybvad. Projektet er samtidig anmeldt efter VVM-reglerne. Ansøgningen om landzonetilladelse og VVM-anmeldelsen knytter sig til fase 1, som omfatter etablering

Dybvad i Frederikshavn kommune er kommet i fokus efter ansøgning om efterforskningsboring efter skifergas.

44

af dybdeboring og kerneprøvetagning i en dybde af ca. 4.000 meter under jordoverfladen. Formålet er alene at konstatere, om der findes alunskifer, og om dette indeholder gas, som med tiden kan udvindes. Når boringen er gennemført, og kerneprøverne er udtaget, bliver boringen lukket permanent. Hvis der findes gas, bliver boringen midlertidigt sløjfet og udstyret fjernet.

Bekymrede borgere Der er ikke tidligere foretaget efterforskningsboringer efter skiftergas i Danmark.

Andre steder i verden bl.a. i USA er drikkevandsressourcer forurenet af kemikalier anvendt ved indvinding af skifergas. Meget tyder på, at forureningen er sket som følge af sjusk med brønde og under gennemboringer af flere gasholdige formationer på vej mod skiferformationerne, eller fordi industrien ikke har anvendt den bedste teknologi. Omtale af tilfælde som disse har i Danmark givet anledning til bekymring hos mange borgere, for at drikkevandet kan blive forurenet, hvis det kommer til en egentlig produktion, hvor man benytter hydraulisk frakturering. Ved hydraulisk frakturering sendes vand tilsat udvalgte kemikalier under tryk ned i boringen. Herved rystes skiferlagene, gassen frigives og stiger op gennem boringen. Det aktuelle projekt omfatter ikke frakturering, men det har fået flere end 6.000 personer til at deltage i en underskriftsindsamling. Frakturering komme

Teknik & Miljø / August 2013 natur & miljø

FAKTA om sagsforløbet Primo oktober 2012: Energiselskabet Total og Nordsøfonden VVM-anmelder og søger om en landzonetilladelse til etablering af en efterforskningsboring efter forudgående undersøgelser og aftale med en lodsejer om at foretage prøveboringer efter skiftergas på hans matrikel.

11. oktober 2012: Center for Teknik og Miljø sender ansøgningen til høring hos 16 parter i nærområdet samt Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen og Energistyrelsen. Én af disse parter har afgivet høringssvar. De øvrige parter havde ingen bemærkninger. Energistyrelsen konkluderer, at borearbejdet ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af de overfladenære grundvandsmagasiner, der benyttes til

først på tale i fase to, hvis det viser sig, at der rent faktisk er forekomster af skifergas, som man beslutter at udvinde. Her taler vi om flere år ud i fremtiden. Det er imidlertid en udfordring at formidle og sagsbehandle den første fase af et todelt projekt, hvor bekymringen for de miljømæssige konsekvenser knytter sig til den anden del.

Beskyttelse af grundvandet under borearbejdet I det konkrete projekt, hvor Total ønsker at bore ved Dybvad, konstruerer man boringen og borepladsen på en måde, der beskytter grundvandet mod forurening under selve borearbejdet, og man sikrer, at der ikke er nogen forbindelse mellem grundvand og

indvinding af drikkevand. Miljøstyrelsen forudsætter, at energiselskabet vil gennemføre boringen på samme måde som andre efterforskningsboringer (fx geotermiske boringer) og med anvendelse af samme type kemikalier.

Naturstyrelsen havde ingen bemærkninger.

10. januar 2013: Skifergasprojektet præsenteres på et borgermøde.

5. februar 2013: Plan- og Miljøudvalget beslutter med udgangspunkt i høringssvar og tilbagemeldinger fra myndigheder, at efterforskningsboringerne ikke forudsætter en VVM-redegørelse, og at tilladelsen kan gives på baggrund af forvaltningens VVM-screening.

overfladevand. Energistyrelsen vurderer på baggrund af Totals projektbeskrivelse, at der ikke vil ske en væsentlig påvirkning af de lag, som kan udnyttes til indvinding af drikkevand.

Hvor hører opgaven hjemme?

Ifølge Energistyrelsen er kommunens krav imod normal forvaltningspraksis på området. Her har man ikke kendskab til tidligere tilfælde, hvor kommuner har krævet en fuld VVM-redegørelse, inden der er blevet givet grønt lys til at foretage dybdeboringer på land. ”Desværre er denne sag blevet principiel. Hvad politikerne på Christiansborg burde have taget stilling til, er nu blevet

27. februar 2013: Et flertal i byrådet beslutter at gå imod forvaltningens indstilling og kræver en fuld VVM-redegørelse, inden man giver tilladelse til at etablere efterforskningsboringen.

10. juli 2013: Foroffentlighedsfasen slutter.

Der er kommet i alt 13 indsigelser/bemærkninger fra ”Skifergas Nej Tak”, Greenpeace og DN. Der er bemærkninger fra en håndfuld enkeltpersoner. En er fra de nærmeste naboer.

De øvrige bor længere væk. Erhvervsstyrelsen, Vejdirektoratet og Energistyrelsen har ingen bemærkninger.

genstand for lokalpolitisk diskussion affødt af konkret ansøgning om at foretage prøveboring efter skifergas. Det er blevet til en diskussion for eller imod skifergasproduktion, og det handler det konkrete projekt slet ikke om. Det taler måske for, at denne type afgørelser fremover burde træffes af Staten”, siger borgmester Lars Møller.

For at beskytte grundvandet udføres boringen gennem en række foringsrør, som sænkes ned i brønden i takt med, at der bores nedad. Herved laves et lukkes kredsløb, hvor borevæsken kan genbruges. Foringssrørene forhindrer forurening af de gennemborede lag. Foringsrørene cementeres ind i brøndens sider i takt med, at borearbejdet skrider frem. Der anvendes borevæsker, hvor indholdet af kemikalier er accepteret af Energistyrelsen via en boretilladelse.

Bemærk: De forskellige meterangivelser er ikke faktiske. De anvendes til at forklare princippet i boremetoden.

45

Teknik & Miljø / August 2013 Natur & Miljø

Ny miljøregulering af landbrug – hvordan?

Natur- og Landbrugskommissionen har som en af sine centrale anbefalinger, at der skal arbejdes hen mod en langt mere differentieret og målrettet regulering af landbrugsarealer.

Af | Poul Nordemann Jensen, chefrådgiver og Brian Kronvang, professor, DCE Nationalt center for miljø og energi, Aarhus Universitet

Reguleringen af landbrugsarealerne foreslås differentieret og målrettet i forhold til deres forurening af vandmiljøet og naturen.

Hensigten er at opnå en ønsket reduktion i næringsstoftabet på den mest omkostningseffektive måde for både landmand og samfund. I den sammenhæng tales der om, at der skal udpeges robuste og sårbare arealer – altså arealer som henholdsvis afstedkommer et lille og et stort tab af næringsstoffer til vandløb, søer og fjorde.

Når man ser på tab af næringsstoffer er det nødvendigt at skelne mellem kvælstof og fosfor, idet de to næringsstoffer grundlæggende har forskellige måder, som de transporteres fra marken til overfladevand.

Kvælstof udvaskes langt overvejende som nitrat fra jordprofilet, mens fosfor primært kan mistes fra marken både bundet til partikler og som opløste fosforforbindelser via overfladisk afstrømning, udvaskning og nedvaskning gennem jordens makroporer.

Nitrat kan under iltfrie forhold i jorden blive omsat (reduceret) til frit luftformigt kvælstof og i mindre grad lattergas via denitrifikation. Omsætningen sker primært i de iltfrie dele af grundvandet, men der kan også være en endog meget stor kvælstoffjernelse i vandløb, vådområder, søer og fjorde.

Størrelsen af den samlede kvælstofomsætning (retentionen) fra marken til havet er således afgørende for, om et areal kan kaldes robust eller sårbart.

Man kan tilgå problemstillingen fra to sider – enten udpege de arealer, hvor kvælstofretentionen er meget stor og hvor der dermed er mulighed for et øget tilskud

46

af kvælstofgødning, eller udpege de arealer, hvor kvælstofreduktionen er meget lille og hvor det derfor er mest omkostningseffektivt at placere virkemidler mod kvælstoftabet. En samlet landsdækkende kortlægning af alle arealer vil tilgodese begge tilgange.

Men der er mange faktorer, som har indflydelse på den samlede omsætning – og disse faktorer skal derfor undersøges og deres betydning klarlægges og beskrives, før et reguleringssystem der virker på markniveau kan baseres på en sådan tilgang. Der er derfor behov for en ganske stor forskningsmæssig indsats før det er muligt at beskrive alle disse faktorer ud fra sikre data og viden, så de kan anvendes i en reguleringssammenhæng.

Nyt grundlag for differentieret kortlægning I løbet af det kommende år tages det første skridt hen mod en mere differentieret kortlægning af kvælstofretentionen fra jord til fjord, idet der skal udarbejdes et værktøj og et kortgrundlag til brug for den kommende vandplanlægning. Det er forventningen, at projektet kan producere en kortlægning af kvælstofretentionen på en betydeligt mindre skala end tilfældet er i dag. Målet er en 5-6 gange så god geografisk opløsning sammenlignet med den som anvendes til at regulere landbruget i dag, samt yderligere en betydeligt mere ensartet geografisk opdeling. Man skal imidlertid være opmærksom på, at det generelt er sådan, at når man går ned i en mindre kortlægningsskala, ja så øger man usikkerheden på beregningerne.

Teknik & Miljø / August 2013 natur & miljø

”I løbet af det kommende år tages det første skridt hen mod en mere differentieret kortlægning af kvælstofretentionen fra jord til fjord, idet der skal udarbejdes et værktøj og et kortgrundlag til brug for den kommende vandplanlægning.”

Beslutningen om, hvad der er en acceptabel usikkerhed på beregningerne, vil vi i forskningsinstitutionerne overlade til det politisk/administrative niveau.

Lang vej frem mod et nyt sikkert reguleringsgrundlag Det er så et første trin, men for at komme videre har Aarhus Universitet og GEUS skitseret et forløb frem til og med 2017, hvor der kan bygges videre på det overfor nævnte første trin. Der er nemlig flere faglige led i forløbet fra jord til fjord, som kan og skal forbedres før beregninger kan komme længere ned i skala og derfor vise kvælstofretentionen med en endnu større detaljeringsgrad (mindre skala) og med en acceptabel usikkerhed. I det følgende nævnes de væsentligste: • Beregning af udvaskningen, dvs. hvor meget kvælstof marken udvasker fra rodzonen. Udvaskningen beregnes i dag med en model – N-LES 4. Der er en række uhensigtsmæssigheder ved modellen, hvorfor der bør gennemføres en grundlæggende opdatering af modellen.

• Lavbundsarealer. Omsætningen af nitrat i lavbundsjordens rodzone kan være meget forskellig fra højbundsjorde, bl.a. som følge af højere grundvandsstand. Det er nødvendigt at forske i betydningen af disse processer på lavbundsjorde, samt udvikle værktøjer, der bedre kan inddele lavbundsarealerne efter kvælstofomsætningens størrelse.

• Dræn kortslutter det naturlige vandkredsløb, så vandet føres direkte til overfladevandsområderne i rør og ikke via grundvan-

det, hvor det ellers eventuelt kunne blive reduceret. Der er imidlertid mangler i vores viden om dels drænenes fysiske placering, dels om den mængde af nettonedbøren, der rent faktisk afstrømmer gennem drænene i de forskellige landskabstyper.

• Grundvand. Den største del af kvælstofreduktionen foregår i grundvandet.

Det er derfor vigtigt at forbedre viden om dels beliggenheden af redoxgrænsen, dels beskrivelsen af underjordens geologiske opbygning og deres hydrauliske egenskaber.

• Bedre forståelse af betydningen af organiske kvælstofforbindelser.

• Omsætningen af nitrat i udstrømningsområder, hvor grundvand gennemstrømmer ådale, er stadigvæk dårligt beskrevet. Der mangler mere overvågning af, hvad der sker i vådområderne.

• Selvom det meste af kvælstofreduktionen foregår i grundvandet, er omsætningen af kvælstof i vandløb dårligt beskrevet, specielt i forhold til indflydelsen af planter og bundstubstrat, samt lokale ind- og udstrømninger af vand gennem vandløbsbunden og vandløbets brinker.

Der er således lang vej endnu før der er mulighed for en sikker, differentieret og målrettet regulering af landbrugsarealerne mht. kvælstof, når vi nærmer os en markskala. Hvilken skala vi kan opnå at regulere på (mark, markblok, bedrift, mindre oplande) er det for tidligt at spå om – og især med hvilken sikkerhed i forhold til skala, reguleringen kan ske på.

Det er vigtigt at understrege, at denne beskrivelse alene er set i relation til overfla-

devand. For at få helheden er det også nødvendigt at se på de hensyn, der skal tages til beskyttelse af drikkevandsforsyningen og de grundvandsafhængige naturtyper.

Fosfor – en lettere reguleringsindikator Natur- og Landbrugskommissionen har også set på fosfor – og i den sammenhæng anlagt samme tilgang som for kvælstof, nemlig en målrettet og differentieret regulering. I modsætning til kvælstof foreligger der et bedre udgangspunkt for en sådan regulering.

I forbindelse med Vandmiljøplan III blev der nemlig afsat midler til en række forskningsinitiativer, herunder til udarbejdelse af et P-risikoværktøj. Værktøjet udpeger arealer med høj risiko for fosfortab via forskellige tabsveje f. eks. overfladisk afstrømning og makroporer.

Der findes imidlertid endnu kun pt. en prototype af værktøjet, som skal opdateres og gøres operationelt. Desuden er det vigtigt at få risiko-værktøjet gjort kvantitativt ved at igangsætte overvågning og forskning af fosfortabsposterne samt udvikle model for udvaskning og nedvaskning af fosfor.

Det anbefales således at arbejde videre med både nye målinger og modeludviklingen for at øge sikkerheden og inddrage yderligere elementer i fosfor risiko-værktøjet.

47

Teknik & Miljø / August 2013 natur og miljø

Energioptimering ved hjælp af ESCO-samarbejde Som ejere af bygningsporteføljer er mange danske kommuner i gang med en strategi for energioptimering af eksisterende bygninger. Overvejelserne går på mål og visioner, in-house, outsourcing eller partnerskaber om opgaverne, samt vurderinger af konkrete tiltag.

Af | Susanne Balslev Nielsen, Danmarks Tekniske Universitet, Center for Facilities Management - Realdaniaforskning og Jesper Ole Jensen, SBI/Aalborg Universitet

Forskningsrapporten ”ESCO i danske kommuner: en opsamling af motiver, overvejelser og foreløbige erfaringer med ESCO i kommunale bygninger” opsamler de foreløbige erfaringer med brug af ESCO (Energy Service Companies) til energioptimering i kommunale bygninger. Et af de spørgsmål vi har stillet os er, om ESCO medfører nogen former for nytænkning og innovation i ejendomsforvaltningen – eller det bare er en måde at er en ny måde at udlicitere arbejdet på? Fra et innovationsperspektiv er der store variationer i de analyserede projekter: i nogle tilfælde er der med forvaltningens egne ord ingen innovation og tale om køb af traditionelle byggetekniske projekter, mens andre projekter er nyskabelser med fagligt bredere målsætninger og høj politisk bevågenhed.

De første erfaringer med ESCO Rapporten bygger på erfaringerne fra de 10 første ESCO projekter i Danmark, og da første ESCO-kontrakter er indgået i 2008, og der er tale om et længerevarende samarbejde, er erfaringerne stadig begrænsede og vi har primært kunnet dokumentere kommunernes motivation for ESCO-samarbejdet og analysere projekternes omfang og indhold. Se figur 1.

Kommunernes primære motivation for indgå et ESCO-samarbejde er: • Mangler intern kapacitet. For mange kommuner er det en stor opgave at gennemføre energieffektivisering i alle kommunale bygninger, derfor er ESCO en oplagt mulighed. Hidtil har det især været små og mellemstore kommuner, der har begrænset in-house kapacitet, der har benyttet ESCO-aftaler, men også flere store kommuner er nu på vej • Opfyldelse af energispare-mål som flere kommuner har sat sig igennem aftaler med Danmarks Naturfredningsforening (Klimakommuner), Go Energi (kurveknækkeraftale) og andet • Flere opgaver kan løses samtidigt, herunder Energimærkning af de kommunale bygninger, opgradering af kompetencer hos driftspersonale, evt. bygningsefterslæb, forbedre indeklima m.m.

• Sikkerhed for at de planlagte energibesparelser gennemføres, da der er tegnet kontrakt (og bevillingerne ikke flyttes pga. hastesager eller politisk omprioritering).

Herudover er der en række andre fordele ved ESCO-samarbejderne som kommunerne refererer til. Herunder at energibesparelserne og CO2- reduktionerne realiseres hurtigt, at ESCO-firmaet stiller en garanti for, at energibesparelserne realiseres, samt at ESCO-projektet ofte medfører bedre overblik over den energimæssige tilstand af bygningerne, hvilket gør det muligt løbende at følge bygningernes energiforbrug og de opnåede energibesparelser. Med et ESCOprojekt er det muligt at hente besparelserne hurtigt hjem, således at projektet kan være betalt tilbage indenfor en overskuelig årrække.

Den sikkerhed gør det lettere for politikerne at sige ja til.

48

Teknik & Miljø / August 2013 natur og miljø

”ESCO-samarbejde og energioptimering er blot et af de temaer som pt fylder i debatten om kommunal ejendomsforvaltning nu og i fremtiden, forvaltningernes kompetencer, organiseringer og servicemål er udfordringer som også findes på mere generelt niveau.”

Det der ifølge kommunerne selv kan tale imod ESCO (og i stedet at gennemføre energibesparelserne i de kommunale bygninger som et internt projekt) kan være transaktionsomkostninger i form af forberedelser, kontraktudbud, justering af baseline m.m. Det kan desuden være en udfordring at koordinere ESCO i forhold til fysisk genopretning af bygningerne, i det omfang kommunen udfører det selv. Denne koordinering opleves som lettere, hvis hele opgaven udføres internt i kommunen. Endelig kan kommunerne opfatte ESCOsamarbejdet som for dyrt i forhold til selv at udføre arbejdet, som ligeledes giver større kompetenceopbygning internt i kommunen.

Innovation i kommunal ejendomsforvaltning?

Innovation i den kommunale ejendomsforvaltning er et tema som vi oplever får stigende opmærksomhed på nationalpolitisk niveau, og derfor handler det følgende om ESCO projekterne set i et innovationsteoretisk perspektiv. Med innovation mener vi nyskabelser eller væsentlige forbedringer af enten produkter eller processer. Innovationen kan f.eks. bestå af udviklingen af nye teknologier og services, eller nye metoder til at organisere projektledelse, samarbejde eller evalueringsprocesser. Men innovation kategoriseres også efter hvor gennemgribende nyskabelsen er: er den: • Inkrementel innovation: Konstante forbedringer og mindre ændringer f.eks. overgang til ventilationsteknik med lavere energiforbrug.

• Radikal innovation: Nye måder at levere service på, men opgaveløsningen finder stadig sted indenfor de sædvanlige rammer for ejendomsforvaltning f.eks. at der arbejdes med garanterede energibesparelser.

• Transformativ: Nye roller og funktioner for ejendomsforvaltningen, der medfører nye former for organisering og nye målsætninger f.eks. at forvaltningen opbygger kompetencer til strategisk ejendomsforvaltning og gør sig til videnscenter ikke kun for egne bygninger, men også for boligejerne i kommunen.

Vores konklusioner er at ESCO projekterne er forskellige i deres grader af innovation og de mest basale ESCO projekter udtrykker en ambition om inkrementel innovation i bygningsmassen. Brugen af ESCO firmaer kan i sig selv betragtes som en radikal innovation

idet den tilfører den kommune organisation ekstern ekspertise og finansiering til gennemførelse af energioptimeringen af de kommunale bygninger. Den transformative innovation ser vi primært hvor ideen om ESCO samarbejde er koblet med andre samfundsmæssige udfordringer f.eks. øget velfærd, grøn vækst og arbejdspladser, hvorfor projekternes succeskriterier går ud over energibesparelser målt i KWh og CO2-enheder.

Læring og kompetenceopbygning ESCO-samarbejde og energioptimering er blot et af de temaer som pt fylder i debatten om kommunal ejendomsforvaltning nu og i fremtiden, forvaltningernes kompetencer, organiseringer og servicemål er udfordringer som også findes på mere generelt niveau. Denne undersøgelse af de første erfaringer i de tidlige faser af ESCO-projekter har givet nyttige erfaringer omkring tilrettelæggelse af energioptimering af kommunale ejendomme, bevæggrundene for ESCO samarbejde. I maj 2013 har vi kendskab til at der nu er omkring 30 kommuner som på forskellig vis er i forhandlinger med ESCO firmaer om energioptimeringsopgaver og derudover er der givet vis utallige in-house projekter, som vi ikke har undersøgt i dette forskningsprojekt. Der er givet vist læring at hente på tværs af ESCO og ikke-ESCO projekter, og skal vi pege på ét budskab som vi gerne vil give til de kommunale ejendomsforvaltninger som skal i gang, så er det at fokusere på den læring der kan ligge i et eksternt samarbejde, som led i at udvikle ejendomsforvaltningens kompetencer til energioptimering, samt at overveje om erfaringer fra energioptimering af bygninger kan overføres til andre energiforbrugende faciliteter f.eks. gadebelysning, diverse infrastrukturanlæg og private bygninger. Desuden anbefaler vi at arbejde bevidst og strategisk med de tre typer innovation ved planlægning af kommunens energioptimering. Hvor og hvornår er ambitionen at demonstrere helt nye løsninger (transformativ innovation) og hvornår er ”bare” tekniske forbedringer (inkrementel innovation), som skal udføres hurtigst muligt?

Læs mere Rapporten kan downloades fra www.sbi.dk og www.cfm.dtu.dk Tips til yderligere læsning: - Energioptimering: fire modeller til inspiration (under udgivelse, forventes klar ultimo maj).

- Energirenovering af kommunale bygninger: Analyse fra Udbudsrådet

49

Teknik & Miljø / August 2013 ledelse

Offentlig privat innovation – vi skal have demokratiet med Gate 21 faciliterede debat om mere innovation i kommunale udbud på årets Folkemøde på Bornholm. ”Borgerne skal inddrages mere i den offentlige private innovation” lød det blandt andet fra formand for KTC-faggruppen Klima, Energi og Ressourcer, Niels Carsten Bluhme, som deltog i debatten

”Det handler om tidlig inddragelse af kompetencerne” lød indgangsreplikken fra direktør i Dansk Byggeri Michael H. Nielsen i Gate 21’s debat om innovationsfremmende udbud på Folkemødet.

Og de øvrige debattører, stadsarkitekt i Københavns Kommune Tina Saaby, strategisk direktør i NCC, Martin Manthorpe og områdedirektør i Albertslund Kommune, Niels Carsten Bluhme var enige.

Deltagerne var også enige om, er, at udbudsdirektivet ofte står i vejen for den tidlige inddragelse. Og fordi kommunerne er bange for at komme i problemer med udbudslovgivningen, ender mange med at lave traditionelle udbud, hvor løsningen er defineret på forhånd.

Men ifølge Martin Manthorpe er det ikke jura men manglende erfaringer med nye udbudsformer, der er problemet: ”Regelsættet siger, at der ikke er barrierer. Udfordringen er, at kompetencerne i kommunerne mangler. Som man råber i skoven får man svar, og spørger man efter laveste pris får man laveste pris”.

Mere brugerdreven innovation Niels Carsten Bluhme, som er områdedirektør i Albertslund Kommune og formand for KTC-faggruppen Klima, Energi og Ressourcer bød ind med en del af svaret: ”De innovationsfremmende udbudsformer i form af blandt andre udbudsfri OPI og dialogbaserede udbud findes allerede derude, kommunerne skal bare blive bedre til at bruge dem. Og så skal vi blive bedre til at inddrage borgerne, når vi gør det,” forklarede han. ”Vi har længe talt om triple-helix som en generator for vækst i Danmark, nu skal vi arbejde i quatro-helix, hvor borgerne udgør den fjerde aktør. Det vil sige, at vi skal tænke langt mere i brugerdreven innovation, når vi laver nye løsninger til kommunerne.”

Mod på at prøve ny praksis af Flere af debattørerne pegede også på vigtigheden i at få udbredt kendskabet til de innovationsfremmende udbudsformer og på vigtigheden af at ledelsen i kommunerne tør afprøve nye samarbejdsformer af. Stadsarkitekt Tina Saaby beskrev situationen: ”Der er en kultur på vej i kommunerne, hvor man har mere lyst og mod på at prøve ny praksis af. Det handler om en ny kultur i den måde vi har vores dialoger på. Det handler om ledelse” Gate 21’s debat fandt sted ved Folkemødet på Bornholm fredag d. 14. juni. Debatten blev faciliteret af formand for Gate 21 Anne Grete Holmsgaard.

Kilde: Gate21

Debat på Folkemødet med Michael H. Nielsen Dansk Byggeri, stadsarkitekt i Københavns Kommune Tina Saaby, strategisk direktør i NCC, Martin Manthorpe og områdedirektør i Albertslund Kommune, Niels Carsten Bluhme. Debatten blev faciliteret af Anne Grethe Holmsgaard.

50

Teknik & Miljø / August 2013 ledelse

Anerkendelse – eller bare ros?

Lige netop anerkendelse eller ikke anerkendelse kan være forskellen på god eller dårlig ledelse. Men det kræver, at man ved hvad man har med at gøre. Boganmeldelse af ”Anerkendelse i ledelse” af Inge Schützsack Holm.

Af | Carsten Leth, MPO, driftschef på Materielgården i Roskilde Kommune. Næstformand i Kommunalt Entreprenørforum og medlem af KTC-faggruppe Ledelse, Kompetence og Organisation

Begrebet anerkendelse har i snart en årrække været meget i fokus, når der tales ledelse. Nogen vil måske sige, at det er blevet en ledelsesmæssig trend at betragte anerkendelsesbegrebet som den moderne leders svar på vejen til god ledelse. Ve den som f.eks. ikke har noget med om anerkendelse i en jobannonce, hvor der rekrutteres ledere – det skal de da kunne! Man kan måske påstå, at begrebet er blevet en anelse fortærsket, hvor ethvert konsulentfirma med respekt for sig selv - og egen indtjening - har en række tilbud i kursuskalenderen som netop sælger anerkendelse i metermål til den hungrende leder. Sådan har man nok oplevet en række ledelsestrends komme og gå igennem årene – men det er nu min opfattelse, at det er lidt ærgerligt lige med anerkendelsesbegrebet, hvis det skal ”komme og gå”. Det er det for vigtigt til.

Anerkendelse er efter min mening en universel ting som det giver rigtig god mening begrebsmæssigt at have godt styr på som leder. Lige netop anerkendelse eller ikke anerkendelse kan være forskellen på god eller dårlig ledelse. Men det kræver at man ved hvad man har med at gøre.

I forbindelse med mit masterstudie i organisationspsykologi på Roskilde Universitet, er jeg stødt på især én bog som opleves ganske god i forhold til at forstå hvad anerkendelse er, og hvorfor anerkendelse er så vigtigt et begreb i forhold til ledelse. ”Anerkendelse i ledelse” af Inge Schützsack Holm, beskriver anerkendelse dels fra en indledningsvis filosofisk vinkel, men siden også hvordan man med en mere jordnær tilgang får beskrevet hvad anerkendelse så er – og dermed ikke er. Herefter er bogen særligt

interessant, fordi den netop tager fat og beskriver anerkendelse i praksis, hvilket er særdeles brugbart og godt beskrevet i bogen.

Hvad der også gør bogen interessant, er en delvis kritisk tilgang til anerkendelse set i et systemteoretisk perspektiv, hvor bl.a. Appreciative Inquiry kommer ”under kniven” rent anvendelsesmæssigt. Endelig er bogen også interessant, fordi den netop får fortalt, hvad man skal passe på med ledelsesmæssigt når anerkendelse bliver en bevidst del af ledelseshverdagen. Bogen er på dansk og overkommelig med sine knap 300 sider. Læs den – og bliv beriget ledelsesmæssigt.

”Anerkendelse i ledelse” af Inge Schützsach Holm, 2010, Hans Reitzels Forlag

51

Teknik & Miljø / August 2013 ledelse

Fra business case til stjernetakket superskole Nordstjerneskolen er Frederikshavn Kommunes første byggeri opført efter en OPP-kontrakt med kommunal finansiering. Det tog 16 måneder fra byggeriets første spadestik til, at eleverne kunne afholde første skoledag. En lærerig proces med strenge tidsmæssige krav til byggeriet, og alligevel en proces med kompromisløst fokus på brugerinddragelse og samarbejde.

Af | Simone Louise Jensen, Frederikshavn Kommune. Fotos: Tom Jensen

Den 7. januar 2013 flyttede ca. 1.150 elever og 160 medarbejdere ind på Frederikshavns nye byskole; Nordstjerneskolen. En 4-sporet skole fra 0. til 9. klassetrin inkl. SFO og specialområde. Nordstjerneskolen er opført efter fremtidens energikrav for 2020 byggeri med egen 1kW vindmølle og ca. 800 m2 solceller. Der er tænkt bæredygtighed ind i alle facetter af byggeriet, som er Pre-screenet til sølv efter DGNB bæredygtighedsstandard.

Skolebyggeriget er nyskabende på mange områder, og processen bag byggeriet skiller sig særligt ud med en stram tidsramme, sideløbende brugerinvolveringsprocesser og fusion imellem klasserne inden skolestart. I spidsen for denne proces

52

står konstitueret Ejendomscenterchef i Frederikshavn Kommunes, Peter Munk, der som projektansvarlig kender forløbet fra begyndelse og frem til aflevering af en mangelfri skole. ”Det har været en effektiv proces og et lærerigt forløb, hvor mange faktorer er afhængige af hinanden. Efter min vurdering har projektet været succesfuldt, fordi vi har brugt interne kræfter i kommunen fra både Ejendomscenter og Skoleforvaltning. Det giver den fordel, at vi nu har praktisk erfaring med OPP-modellen, som vi konstruktivt kan bruge fremadrettet,” siger Peter Munk.

Nordstjerneskolen er opført i en tid med trængt økonomi i Frederikshavn Kommune.

Der skulle tages et valg imellem enten at renovere tre utidssvarende skoler med dyre driftsomkostninger, eller i stedet at opføre en ny skole. Efter nøje vurdering af, hvad der totaløkonomisk var mest rationale i, faldt valget på sidstnævnte.

”Den store plan” gik i vasken Ideen bag at lade en ny skole i Frederikshavn erstatte nogle ældre og utidssvarende skoler, blev allerede præsenteret i 2008, som konklusion på en helhedsplan for skoleområdet. Et kosteligt projekt, hvor finansieringen var spundet op på salget af Frederikshavn Forsyning, som skulle indbringe et stort beløb til kommunekassen. På trods af,

Teknik & Miljø / August 2013 ledelse

at der både var udarbejdet udbudsmateriale og byggeplan, blev skoleprojektet ikke til noget. Forsyningen kunne langtfra indbringe den økonomiske gevinst, som den var sat i udsigt, og blev derfor ikke solgt. Det betød, at finansieringen faldt og det oprindelige skoleprojekt blev skrinlagt.

OPP giver nye muligheder I 2010 opstår interessen igen for at gennemgå skolestrukturen i Frederikshavn.

Materialet fra den oprindelige proces bliver revideret og sammenholdt med nye prognosetal for udvikling af børnetal. Det er ud fra disse undersøgelser, at kommunens Ejendomscenter, Skoleforvaltning og Økonomicenter udarbejder en business case, som anbefaler kommunen at erstatte tre gamle skoler med en ny. Samtidig skal én af de eksisterende skoler omdannes til et samlet 10. klassecenter.

Frederikshavn Kommune vælger at sende opgaven i udbud som et Offentligt Privat Partnerskab med kommunal finansiering (OPP), idet man forinden har fået tilsagn fra regeringens OPP pulje. En model som sikrer mest mulig kvalitet for pengene og en optimal drift i hele byggeriets levetid.

Business casen bliver politisk godkendt i sommeren 2010, et halvt år efter indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget. Dog er ambitionen fortsat at fastholde skoleåbning i august 2012, og processen er dermed et halvt år bagud fra start.

Processen sættes i gang ”Efter den politiske godkendelse fik vi travlt med at igangsætte processen. Som projektansvarlig var min første opgave at udarbejde en tids- og procesplan, og samtidig etablere en styregruppe, en projektgruppe og et rådgiverteam med erfaring inden for OPS/OPP projekter. Det tog halvanden måned at få det på plads,” siger Peter Munk.

I november 2010 er processen for alvor i gang. Fire tilbudsgivere bliver prækvalificeret, hvoraf én dog frafalder. I fasen ’den konkurrenceprægede dialog’ indbydes de resterende tilbudsgivere til et fælles spørgemøde efterfulgt af to individuelle dialogmøder. Processen afsluttes med, at udbudsmaterialet revideres og det færdige materiale udsendes.

I maj 2011 bliver de afgivne tilbud evalueret ud fra, hvilket tilbud der økonomisk er mest fordelagtigt. Team OPS, der er sam-

mensat af MT Højgaard og DEAS (tidligere Dan-ejendomme), godkendes som leverandør. Projektering og udførelse går i gang i sommeren 2011.

omkring Nordstjerneskolen gør os i stand til at varetage lignende opgaver fremadrettet.

Det er en klar fordel for os, at vi nu kender processen”, afslutter Peter Munk.

Klasserne fusioneres Under processen i ’den konkurrenceprægede dialog’ tilkendegiver samtlige tilbudsgivere, at de ikke kan indfri tidsplanen. Den forventede ibrugtagning bliver derfor udskudt til januar 2013. Altså midt i et skoleår. For at undgå klasseskift midt i skoleåret fusioneres eleverne med virkning fra skoleårets start i august 2012.

De nye klasser placeres fysisk på to af de eksisterende skoler, med indskoling på den ene, og mellem- og udskoling på den anden. Det er en større proces med tre skoleledelser, tre bestyrelser og tre kulturer.

Sideløbende processer sikrer brugertilfredshed Årsagen til den stramme tidsplan har flere elementer, f.eks. var finansieringen afhængig af puljemidler og dispensationer, som er tidsbegrænsede, og den driftsbesparelse, som fremgik af business casen, var allerede indarbejdet i kommunens budget.

Tidsrammen gjorde det nødvendigt at gennemføre to brugerinvolveringsprocesser sideløbende med selve udførelsen af byggeriet. Den ene med fokus på byggeriet og de krav, som stilles dertil. Den anden proces med fokus på de pædagogiske rammer i forhold til ledelse og pædagogik fremadrettet. Hele processen har generelt båret præg af begge disse tilgange ud fra den forståelse, at byggeri og pædagogik skal understøtte hinanden.

Ejendomscenteret som professionel bygherre- og driftsherre Ejendomscenteret har indtaget en proaktiv rolle i hele processen for på den måde at drage mest mulig læring ud af projektet til brug i egen organisation som professionel bygherre- og driftsherre. Ejendomscenteret er desuden kontraktholder med ansvar for at sikre Team OPS´s forpligtigelser. ”Vi vil bruge vores erfaringer og nøgletal i forhold til benchmarking, optimering og udvikling af Ejendomscenterets driftsherreopgave på kommunens egne ejendomme.

De erfaringer vi har opnået i processen

Ejendomscenterchef Peter Munk, Frederikshavn Kommune, har stået i spidsen for OPP-projektet for Nordstjerneskolen.

53

Teknik & Miljø / August 2013 trafik & veje

Møllevinge på tværs af vej. I fremtiden bliver det nødvendigt at planlægge anlæg af nye veje og kryds, så omfangsrige transporter kan passere nemmest muligt.

Særtransporter – en stadig større opgave for kommunerne Det stigende antal særtransporter har stor betydning for vejnettet og der er intet, der tyder på, at behovet for særtransporter bliver mindre i fremtiden. Særtransporter er transporter, som kan veje op til mellem 200 og 300 tons eller længde på op til 60-70 m. KVF – Kommunal Vejteknisk Forening - har taget initiativ til at belyse udfordringerne på to temamøder om emnet.

Af | Charlotte Horn, webupdater, for KVF

Politiets to særtransportkontorer er bindeled mellem vejmyndighederne og vognmændene, når ansøgninger om særtransport skal behandles. Det er politiet, der vurderer om omfangsrige og tunge transporter kan foregå forsvarligt med hensyn til trafiksikkerhed, samt hvor, hvornår og hvordan de kan gennemføres. De omfangsrige transporter stiller krav til, hvor tæt vejudstyr som skilte, lyssignaler eller portaler placeres ved eller over kørebanen og til broers bæreevne og højde. De tunge transporter giver større slid på veje, rørunderføringer og broer end personbiler og har derfor stor indflydelse på disse elementers levetid.

Godkendelsesproceduren for særtransport For en specifik transport sender vognmanden en ansøgning til særtransportkontoret.

Ved hjælp af vejnettets klassificeringsop-

54

lysninger, politiets eget kort med notater om f.eks. broers frihøjde og spændvidde, og Vejdirektoratets kort over vejarbejde vurderer politiet, om transporten kan følge vognmandens foreslåede rute eller om en alternativ rute skal findes. Det betyder, at jo flere oplysninger den enkelte kommune har indgivet til Vejdirektoratet om broer, vejklasser, vejarbejder mv., jo bedre kan politiet vurdere, om ruten er egnet til transporten, før de berørte kommuner kontaktes.

Ud over rutens beskaffenhed indgår køretøjets opbygning også i vurderingen.

Blokvogne med drejbare aksler eller pendelaksler giver langt mindre tryk på kørebanen end en sættevogn pga. affjedring og fordeling af vægten på flere dæk. Det kan derfor ind i mellem betale sig for en vognmand at tilpasse køretøjet for at kunne få tilladelse til at benytte en optimal rute.

Ved meget store transporter kan det

være små marginaler på få cm, der er afgørende. Det er i sidste ende altid vognmandens ansvar at tjekke ruten, da et nyt lag asfalt kan være afgørende for om en omfangsrig transport kan køre under en bro på ruten.

Når politiet har vurderet rutens trafiksikkerhed, involveres sagsbehandlere i de kommuner, som transporten skal passere, for endelig godkendelse af transporten.

Er generelle tilladelser vejen frem?

I de tilfælde, hvor særtransporter drejer sig om flytning af f.eks. store entreprenørmaskiner og byggekraner, kræves der ofte hurtig sagsbehandling. For at reducere de administrative opgaver i godkendelsesproceduren og sikre kort sagsbehandlingstid, ser politiets særtransportkontor gerne, at der udstedes generelle tilladelser. Det samme kan f.eks. gælde for vindmølleproducenter til

RESSOURCESTRATEGI

Billede af transport af mølledel til Østerild testcenter. Særtransporter som disse møder man oftere og oftere på de danske veje.

Hvordan skal man som kommune forholde sig til dem og de involverede aktører?

Billede af kran, der passerer under bro Ofte må vognmændene være kreative, når udfordrende punkter på ruten skal passeres.

transporter på bestemte ruter. For at kunne udstede flere generelle tilladelser kræves en klassificering af langt flere veje og broer i kommunerne på ruten. Omkostningen til denne klassificering skal sammenholdes med nemmere og kortere sagsbehandling i kommunerne og de økonomiske konsekvenser for industrien ved evt. ventetid eller forsinkelse af transporterne.

I dag klassificeres de danske veje ud fra det svageste punkt på strækningen. Det har betydning for virksomheder, der har behov for tunge transporter. De skal i dag søge tilladelse til hver særtransport på trods af, at det svageste punkt på transportruten ikke skal passeres. En særskilt klassificering af veje og broer vil derfor kunne mindske administrationen for virksomheder, politi og kommuner.

statslig pulje, som kommuner med stort slid på enkelte veje kan søge midler fra.

En sådan pulje kunne måske være løsningen på den politiske udfordring for kommunerne ift. tilladelse af særtransporter.

Statslig pulje til vedligehold af strækninger med mange særtransporter?

Kommunerne har en udfordring i at vurdere, om de har råd til på langt sigt at tillade tunge særtransporter, der nedsætter vejes og broers levetid. Juridisk har kommunerne altid mulighed for at afvise særtransporter på baggrund af paragraf 92 i færdselsloven.

Om man så fra politisk side i den enkelte kommune ønsker at give afslag, er en anden sag. Der er i dag meget forskellige holdninger til tilladelser fra kommune til kommune.

Kommuner med en stor andel af industri, der er afhængige af særtransporter, og nabokommuner med borgere ansat hos disse virksomheder, har naturligvis en større interesse i at tillade særtransporterne. Men da transporterne ofte krydser mange kommunegrænser, har disse tilladelser også effekt på vejnettet i kommuner uden en affødt indtægt fra den pågældende industri. Det kan derfor diskuteres, om der som foreslået på et af temamøderne burde etableres en

Særtransporter bør indgå i planlægningen af nye veje Det er en lang proces for vognmanden at forberede og gennemføre særtransporter.

Den økonomiske betydning af at køre en længere rute er ofte langt lavere end at vælge den mere omkostningskrævende løsning med at fjerne f.eks. et lyssignal i et kryds. Men det er ikke en fordel for samfundet at vognmændene vælger de længere ruter bl.a. pga. slid på vejnettet og øget CO2-udledning.

Det er derfor en klar samfundsøkonomisk fordel, at kommunerne tager særtransporter med i overvejelserne, når nye veje, broer, kryds og rundkørsler skal anlægges i fremtiden. Således at særtransporterne kan foregå via de kortest mulige ruter, frem for ad længere ruter, der belaster vejnet og øvrige trafikanter unødigt.

Behov for erfagruppe for vejtekniske medarbejdere KVF har afdækket, at der er interesse for dannelse af en erfagruppe for kommunernes vejtekniske sagsbehandlere. ”I mange kommuner sidder en eller ganske få sagsbehandlere med disse opgaver. En erfagruppe vil give mulighed for sparring, som flere sagsbehandlere savner i dag. Desuden passerer særtransporter tit gennem flere kommuner og tværkommunale erfagrupper vil kunne lette kommunikation og samarbejde omkring sagsbehandlingen for særtransporter,” udtaler Helle Lunding-Møller, ingeniør i Ikast-Brande kommune og medlem af KVF’ bestyrelse.

51 %

mindre SKRALD 275 borgere i Hjørring og Brønderslev Kommune har på fem uger lagt 51 pct. mindre i skraldespanden.

Uden løftede pegefingre.

Hvordan kan sådan noget ske?

Tjek Nulskrald på nettet eller på Facebook.

Nulskrald er et samarbejde mellem AVV, Tankegang og Aalborg Universitet

Frederikshavn Køge T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

Teknik & Miljø / August 2013 trafik & veje

Kommuner til traineejobs efterlyses De unge og nyuddannede har svært ved at få ansættelse i vejsektoren, fordi sektoren efterspørger medarbejdere med erfaring. Traineejobs kan være med til at bryde isen. Viadania efterlyser kommuner til trainee-jobs på vej- og trafikområdet.

Af | HR & kommunikationschef Jan Brink Nielsen, NCC Roads A/S og Centerleder Synnøve Klitgård, Center for flere Trafik- og anlægsingeniører

De store infrastrukturprojekter støvsuger markedet for ingeniører. Det mærker man også på de mindre opgaver og i kommunerne og derfor er det paradoksalt, at nyuddannede ingeniører ikke kan få foden inden for i større udstrækning. En del af forklaringen er formentligt, at ansættelsesstederne efterspørger erfarne medarbejdere med 5 til 10 års erfaring. Det kan gøre det svært at rekruttere medarbejdere i fremtiden, og derfor må offentlige og private aktører i fællesskab ændre situationen. Det handler både om at tiltrække de studerende til de relevante uddannelser og om at ansætte de nyuddannede.

I konkurrence med Norge Fagbladet Ingeniøren har i den senere tid sat fokus på ledighed inden for netop anlægsbranchen – lige nu er vi nede på 1,2 % ledighed. Udarbejdelse af vækstplaner og frigivelse af store anlægspakker giver i teorien mange nye job, men der er allerede nu store problemer med at rekruttere trafik- og anlægsingeniører. Kampen om ”erfarne” medarbejdere er stor og Norge har også meldt sig på banen med store infrastrukturopgaver - og ansætter gerne danske ingeniører.

Synlighed er kodeordet Viadanias aktiviteter får derfor stadig stigende betydning. Lige nu mener vi, at der skal satses på flere ”heste”. På den korte bane skal vi tænke i ansættelse af nyuddannede ingeniører gerne i en form, der giver dem øget erfaring, ex. i traineejobs.

Men også bare i almindelige ansættelser. Alle ansættelsessteder bør tænke i ansættelse af nye uerfarne ingeniører.

På den mellemlange bane er kodeordet synlighed i en form, der tiltrækker de unge. Specielt skal studerende på 2. – 3. semester fyldes med gode oplevelser fra vores arbejdsområde.

Testimonials fra tidligere studerende om gode praktikpladser,

studiejobs, jobprøvning o.lign. I øjeblikket indledes dialog med gæsteforelæsere Så går man rundt med sådan en i maven, så kontakt os endelig.

Trainee-stillinger er en succes Viadania har siden 2011 arbejdet med en traineeordning, på tværs af flere virksomheder. Det startede med 2 stillinger – med 60 ansøgninger, 2 trainees er færdige, 2 trainees er i gang med sidste forløb. Der er netop ansat 3 nye trainees, i samarbejde med 6 virksomheder. Stillingerne er placeret i hhv. København, Østjylland og Nordjylland. Vi ser rigtig gerne 1 – 2 kommuner med i denne ordning ved de kommende ansættelser. Målet med ”trainee projektet” er at få flere og mere kvalificerede ansøgere til ingeniørstillingerne i vejsektoren, samt at profilere vejsektoren som en attraktiv branche.

Udbud af praktikpladser Etablering af de traditionelle praktikpladser er en vigtig måde at skabe kontakt mellem ansættelsesstederne og de studerende.

Praktikpladser udbydes både via Viadania.dk og hos de offentlige og private aktører i branchen. Her er det helt afgørende, at både kommunale forvaltninger og private virksomheder tilbyder praktikpladser og bidrager til at markedsføre dem. Og at det er tilstrækkeligt med praktikpladser til de interesserede.

Viadania formidler nu praktikpladser både til efteråret 2013 og foråret 2014.

Vil du vide mere om Viadania Læs mere på www.viadania.dk Kontakt centerleder Synnøve Klitgaard, syk@vd.dk, Telefon 7244 7196

56

Teknik & Miljø / August 2013 trafik & veje

Intensivt forløb på to år VEJ-EU ansætter trainees, unge nyuddannede kandidater, i to-årige ansættelser med stationering i 8 måneder i henholdsvis Vejdirektoratet, hos en rådgiver og hos en entreprenør.

Denne form for ansættelse har til formål at tiltrække nyuddannede unge ingeniører til vejbranchen og skal ikke forveksles med en ingeniørpraktik, et studiejob eller et vikariat. Det er en normal tidsbestemt ansættelse af en nyuddannet ingeniør, som typisk har specialiseret sig eller interesserer sig for vejbranchen - hvad enten det drejer sig om projektering, rådgivning eller entrepriseledelse.

Vej-traineen bliver ansat på normale vilkår under VEJ-EU (Viadania), som er projektansvarlig på hele det to-årige forløb. Vej-traineen opholder sig otte måneder i tre forskellige virksomheder, hvor de indtræder på lige for med øvrige ansatte i relevante opgaver/projekter, behandles på lige fod og skal producere og levere på lige fod med øvrige ansatte. Samtidig med, at de indgår i den daglige

opgaveløsning, skal de have et bredt indtryk af virksomheden, og hvad den laver, så de efter de tre gange otte måneder har et solidt kendskab til de forskellige opgaver og udfordringer, som vejbranchen løser. Herved håber vi, at de får lyst til at gøre karriere i vores branche og samtidig virker som gode ambassadører i studiemiljøet og blandt kammerater.

Med i trainee-samarbejdet er Vejdirektoratet, NCC Roads, Grontmij, MOE, Arkil og COWI. Alle parter ser det som en succes, og vi vurderer, at forløbet, hvor traineen over en periode på to år løfter forskellige opgaver, både vækker interessen for vejsektoren og giver den nyuddannede mere erfaring, end hvis ansættelsen ”blot” var et almindeligt job i branchen.

NCC Roads tilfreds med trainees NCC Roads er én af de virksomheder, der oplever succes med Viadanias trainee-forløb.

Vi kan roligt sige, at indtil nu, har vores deltagelse i Viadanias trainee- forløb været en succes. De to første trainees, som blev færdige i januar 2013, er begge efterfølgende blevet ansat i vejbranchen. Den ene Niclas Hovmøller Sørensen hos os i Store Projekter. De to efterfølgende vej-trainees er nu i gang med deresandet år, og vi har netop sagt farvel til Abdihakim Ahmed Aidid, som har afsluttet sin anden periode hos os i Store projekter, hvor han var tilknyttet projektet Tuse-Vig og nu gennemfører sin tredje og sidste periode hos Vejdirektoratet.

I sin afsked med NCC Roads udtalte Aidid med vemod, at han var ked af at forlade ”sit projekt” i Tuse-Vig, og at alle havde bidraget til, at han havde fået et rigtig godt billede af ”den bedste entreprenør” i vejbranchen.

Aidid ser forløbet som en perfekt måde at få indblik i arbejdet på, og vi har tilsvarende oplevet en trainee, der har vist stort engagement, og som har ”arbejdet for føden”.

Matthias Fuglsang-Damgaard er én af de tre vej-trainees, som netop er begyndt på hold tre. Han er startet hos os i Store Projekter og er i en kort introduktionsperiode på kontoret i Herlev, inden han tilknyttes projektet Tuse-Vig. Når han 31. januar 2014 er færdig hos os, fortsætter han hos Moe. Jacob Boutrup Sejr Christensen er den anden nystartede vej-trainee. Han er startet hos Vejdirektoret i Middelfart og vil først i sin tredje periode komme til NCC Roads. Så i oktober 2014 starter han ved Asfalt Øst i Trige og vil efterfølgende også blive tilknyttet Store Projekter. Den tredje trainee starter

i Vejdirektorat i Aalborg og kommer ikke til NCC Roads men i stedet til COWI og Arkil i det nordjyske.

Branchens fælles ansvar Vejbranchen har mere end nogensinde brug for, at kvalificeret arbejdskraft tiltrækkes til vores branche. De næste 5-10 år kommer vi til at mangle 1.000 ingeniør inden for sektoren. For hver nyuddannet ingeniør i sektoren går der 3 på pension, og i 2012 blev der kun uddannet ca. 10 kandidater indenfor vejsektoren. Så selvom vi er i et presset marked, og vi synes, at vi har travlt i hverdagen, er det nødvendigt at afse kræfter til at tiltrække og uddanne nye ingeniører.

57

Teknik & Miljø / August 2013 natur & miljø

Sagsbehandling efter international standard Den 1. juni 2013 ophævede folketinget kvalitetsstyringsloven. Sammen med den forsvandt kravet til kommunerne om at arbejde med kvalitetsstyring på natur- og miljøområdet. Alligevel har en række kommuner valgt at gå videre med arbejdet.

Af | afdelingschef Anders Maltha Rasmussen og kvalitetsansvarlig Henrik Müller, Natur og Miljø Aarhus Kommune

Aarhus kommune er een af de kommuner, der fortsat arbejder med kvalitetsstyring. Her har vi aldrig været i tvivl om værdien af at arbejde systematisk med forbedringer og havde fokus på kvalitet.

Derfor har vi valgt at konvertere til den internationale standard ISO9001 og lade systemet omfatte alle opgaver.

”Kvalitetsledelse sikre fokus på ensartethed og at vi gør tingene rigtigt. Det er en god huskeliste”.

Store fordele Der er mange styrker ved at arbejde med kvalitetsstyrig. Særligt fordi afdelingen løser mange komplekse opgaver sammen med andre.

Her er det vigtigt at kunne lave klare aftaler om hvordan arbejdet udføres, og fastholde det i konkrete procedurer.

Een af de helt store fordele er ligeledes i forbindelse med ansættelse af nye medarbejdere. Her har de dokumenterede arbejdsgange stor værdi. Oplæringstiden er væsentlig mindre, og der er større tryghed for sagsbehandlerne. Når proceduren er fulgt, har man ikke overset noget.

Også de mere erfarne medarbejdere trækker jævnligt på procedurerne. Disse giver direkte adgang til en lang række brevskabeloner for de enkelte sager. Dette kan spare meget tid. Specielt i en by som Aarhus. Her er pressen nemlig ikke sen til at kaste sig over kommunen, hvis der er fejl eller mangler.

Miljøsagsbehandler Boris Schuleit

Certificering giver værdi Kommunen kunne vælge at spare omkostningerne til certificering og ekstern audit. Men vi ser den eksterne audit som een af de største gevinster ved certificering. Den sikrer, at der kommer input fra auditorer, som færdes i andre organisationer og andre brancher.

Samtidig er ISO9001 en kendt standard i det private erhvervsliv.

Derfor ved virksomhederne hvad vi kan. Og ikke mindst så ved de, at vi tager arbejdet med konstant at forbedre kvaliteten alvorligt.

”Det sikrer en rød tråd igennem arbejdet. Og så giver det os et godt redskab når vi løbende justerer arbejdet i forhold til vores egen praksis men også i forhold til at implementere ny lovgivning”.

Miljøsagsbehandler Helle Ravn Sørensen

”Som ny medarbejder er det rigtig rart med et sted hvor jeg kan finde alle informationer og retningslinjer for mit arbejde”.

Miljøsagsbehandler Espen Bang Andersen

58

Teknik & Miljø / August 2013 trafik & veje

Gyllekøretøjer kan skade kommunale veje Gyllekøretøjer på kommunale veje giver anledning til usikkerhed og debat – ministeren ventes at gribe ind.

Af | Anders Hundahl, adm. dir., Asfaltindustrien

Kommunen risikerer, at små veje kollapser, hvis der gives dispensation for kørsel med tunge gyllekøretøjer. Usikkerheden breder sig, og nu forventes Transportministeren at gribe ind.

Men hvis staten beslutter, at der kan køres med tunge gyllekøretøjer, som ødelægger vejene, må staten naturligvis også betale herfor.

Trafikstyrelsen tillod i 2011, at kommuner kan dispensere for kørsel med tunge gyllekøretøjer med 10 tons akseltryk under forudsætning af, at der anvendes lavtryksdæk med et max. oppumpningstryk på 3 bar. Ifølge LandbrugsAvisen.dk overvejer Transportminister Henrik Dam Kristensen nu at sætte turbo på nye regler for højere akseltryk ved gyllekørsel for at fjerne usikkerhed om dispensationspraksis i kommunerne. Det fremgår, at ministeren vil ændre færdselsloven, så det bliver lovligt at køre gylle med højere akseltryk.

Asfaltindustrien har skrevet til ministeren, at et så vigtigt erhverv som dansk landbrug fortjener de bedste rammebetingelser - herunder ordentlige veje og en velholdt infrastruktur, så de kan drive deres erhverv og skabe vækst og arbejdspladser i Danmark - ikke mindst i yderområderne.

Samtidig peger Asfaltindustrien dog på, at en rapport fra rådgivervirksomheden Grontmij viser, at øget akseltryk øger nedbrydning af især små kommunale veje, der således bliver dyrere at vedligeholde.

Uanset om en vej ejes af kommunen eller drives af en entreprenør i en 15-årig funktionskontrakt, må Transportministeren ved en evt. lovændring derfor sikre, at der tilføres kommunerne eller entreprenørerne ekstra

midler til at vedligeholde vejene der, hvor de tunge gyllevogne kører.

Problemer med smalle veje især i tøbrudstiden Asfaltindustrien har hele tiden været bekymret for om en stor del af kommunevejene overhovedet ville kunne klare den øgede trafikbelastning. Her tænkes først og fremmest på, at der kan opstå problemer med bæreevnen på kommuneveje i specielt tøbrudsperioder samt som følge af for lille vejbredde. Asfaltindustrien bad derfor i 2012 det rådgivende ingeniørfirma Grontmij om at vurdere effekterne af dispensationen.

I det endelige notat fra Grontmij om vurderingen af nedbrydningseffekter af gylletransporter på svage belægninger hedder det: ”Sammenfattende kan det konkluderes at gylletransportvognes akseltryk efter den aktuelle dispensation vil fordoble vejsliddet på de tyndeste vejklasser, og at der vil være en reel risiko for kollaps af disse belægninger ved første års trafik”.

Desuden peger notatet på, at belastningerne af belægningskanterne vil være kritiske.

Begge konklusioner forudsætter, at trykket i dækkene er korrekt lavt og ikke hårdt og dermed brændstofbesparende. Er trykket ikke korrekt lavt, bliver skadevirkningerne antageligt større.

Notatet er offentligt tilgængeligt på Asfaltindustriens hjemmeside.

der ligger i risikozonen. Og derfor er det vigtigt, at kommunerne er helt klar over dels konsekvenserne af at dispensere for kørsel med tunge gyllekøretøjer på vejnettet, dels af ministerens eventuelle lovindgreb.

For de kommuner, der har en længerevarende funktionskontrakt med et privat asfaltfirma om vedligeholdelse af dele af kommunens vejnet, vil en dispensation - eller på anden måde grundlæggende ændrede forudsætninger for kørsel med tunge gyllekøretøjer - indebære en meget stor ændring af rammevilkårene for at gennemføre vejvedligeholdelsen. Dette vil i værste fald indebære, at en kommune påføres et muligt erstatningsansvar overfor sin asfaltentreprenør.

Dårligt nyt for svage kommuneveje Rapportens konklusioner er absolut dårligt nyt for de mange ”svage” kommuneveje,

59

Teknik & Miljø / August 2013 trafik & veje

Sådan gør du røde rabatter grønne I trafikken betyder rødt stop, gult pas på og grønt ingen fare. Sådan er det også for rabatterne i Ringkøbing-Skjern Kommune. I samarbejde med ingeniørfirmaet Grontmij har kommunen udarbejdet et kort, hvor alle med et enkelt blik kan se forureningsgraden for jorden i rabatterne. Rødt er forurenet; gult er lettere forurenet; grønt er muld af bedste kvalitet.

Af | journalist Gordon Vahle, Grontmij

Med jævne mellemrum skal rabatterne langs de kommunale veje ”afhøvles”, og det er ofte en ressourcekrævende opgave, der betyder, at store mængder jord skal flyttes og deponeres. Det er nødvendigt at fjerne den muld, der dannes i rabatterne, når planter dør og formulder. Hvis ikke det sker, kan regnvand ikke løbe væk, og vejens belægning og bærende lag kan ødelægges.

I værste fald kan der opstå ulykker, fordi der ligger vand på kørebanen. Selve afhøvlingen er en kendt proces, men hvad skal kommunen stille op med jorden bagefter?

- Det er faktisk et stort problem, for rabatjorden regnes i princippet for at være forurenet og skal behandles som sådan, fortæller Carl Chr. Josephsen fra driftsafdelingen i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Kommunen har siden kommunesammenlægningen i 2007 udforsket og vurderet metoder til at håndtere rabatjorden effektivt og rationelt.

Selv om jorden ved første øjekast ligner almindelig muld, kan den ikke bruges som

60

sådan, fordi den kan være forurenet. Jorden kan kun bruges i støjvolde og lignende, men meget af jorden må deponeres. Det er dyrt og spild af ressourcer – og af god muld.

Ringkøbing-Skjern Kommune ønskede at bruge jorden, men så måtte man først vide, hvor forurenet jorden var. Det var baggrunden for et tværfagligt samarbejde med Grontmij og med kommunens miljøfolk.

Hvor er mønsteret?

- Det er en kæmpe opgave at måle, hvor forurenet rabatjorden er, hvis man skal tage prøver alle steder. Derfor ledte vi efter et mønster, så vi kunne nøjes med at tage stikprøver og så overføre resultaterne til ”lignende” veje, siger gruppeleder Jacob Steffensen, der er geolog i Grontmij.

Men opgaven med at finde et ”mønster” er faktisk ikke så ligetil, for der er mange parametre at tage hensyn til. Vejenes alder, trafik – både antal og type af køretøjer – belægningens sammensætning, vejens vedligeholdelsestilstand og de arbejdsmetoder,

Teknik & Miljø / August 2013 trafik & veje

”Det er en kæmpe opgave at måle, hvor forurenet rabatjorden er, hvis man skal tage prøver alle steder. Derfor ledte vi efter et mønster, så vi kunne nøjes med at tage stikprøver og så overføre resultaterne til ”lignende” veje”

der er blevet brugt ved anlæg og vedligeholdelse af vejen, kan alt sammen spille ind på, hvor forurenet rabatjorden er.

- Og situationen blev ikke mindre kompliceret af, at Ringkøbing-Skjern Kommune er opstået af fem tidligere kommuner, der alle havde sin egen måde at bygge og vedligeholde veje på, siger Carl Chr. Josephsen.

Samarbejde mellem miljø og vej - Vi fandt heldigvis ud af, at det rent faktisk kun er nogle få parametre, der betyder noget. Når vi først har styr på disse forhold, så er det muligt at kortlægge forureningsgraden for rabatjorden for alle kommunens veje ud fra et mindre antal prøvestrækninger, hvor forureningen er blevet målt på helt traditionel vis, fortæller Carl Chr. Josephsen.

Forarbejdet med analyse af jorden i rabatterne langs forskellige typer veje foregik i meget tæt samarbejde med miljøafdelingen i kommunen.

- Miljømedarbejdere er vant til at bruge konkrete målinger frem for beregninger og statistik. For at overbevise vores kolleger i miljøafdelingen om, at metoden med at beregne forureningsgraden ud fra stikprøver, inviterede vi dem med ud på vejene, så de ved selvsyn kunne konstatere, hvilke forhold der skaber forurenet rabatjord, og hvilke forhold, der er uden betydning, fortæller Carl Chr. Josephsen.

Han understreger, at dette samarbejde mellem de to dele af teknisk forvaltning er absolut nødvendigt. Hvis ikke miljøafdelingen har tillid til, at stikprøvemetoden er i orden, vil medarbejderne fortsat kræve dokumentation og/eller deponering af jorden.

Sparer meget og ”glæder andre” Grontmij har foretaget klassifikation af rabatjorden for en del kommuner, og virksomheden har fået stor erfaring med at vurdere, hvilke forhold der har betydning for, hvor forurenet rabatjorden er.

- Vi vidste sådan set godt, at vejens alder betyder temmelig meget. I 1978 trådte de første reguleringer af blyindholdet i benzin i kraft, og op gennem 1980’erne blev reglerne yderligere strammet. Det betyder, at der ikke er meget bly i rabatjorden for veje der er yngre end ca. 25-30 år. Bly er dog langt fra den eneste kilde til forurening, og forhold som, hvordan vejen er etableret og vedligeholdt spiller også ind, oplyser Jacob Steffensen fra Grontmij.

Ingeniørfirmaet har, efterhånden som det har fået erfaringer fra flere kommuner med, hvilke parametre der har betydning – og ikke har betydning – for forureningsgraden af rabatjorden, kunnet ”frikende” flere og flere strækninger og dermed gøre dem ”grønne” på kommunens oversigtskort.

- Det betyder, at vi sparer rigtigt mange penge på mellemdeponi, Vi sparer transportomkostninger, fordi vi kan bruge den forurenede rabatjord – og kun den – til fx nærliggende støjvolde. Og lige nu arbejder vi med at finde en måde, hvorpå vi kan ”glæde” nogle af kommunens borgere med ”grøn” muldjord, siger Carl Chr. Josephsen.

Vejmedarbejderne hos Ringkøbing-Skjern Kommune kan nu med et enkelt blik på et kort konstatere, om jorden i vejenes rabatter er forurenet eller ej. Dermed ved kommunen præcis, hvordan jorden skal håndteres. (Illustration: Grontmij)

61

Teknik & Miljø / August 2013 kort nyt

Kommunalt Entreprenør Forum har fået ny formand Peter Dalsgaard er 42 år og har en grunduddannelse som bygnings- og anlægsingeniør.

Han er afdelingsleder for DRIFT i Herning Kommune med 130 ansatte. Afdelingen arbejder efter HOD – Helheds-Orienteret-Drift, som betyder, at afdelingen planlægger / udbyder og udfører driften inden for vej og parkområdet i et tæt samarbejde med private entreprenører.

Peter Dalsgaard er ud over formandsposten for KEF medlem af vinterudvalget i Danmark og underviser i organisering / planlægning af vintertjeneste gennem Vej – EU.

Casper Toftholm ny planchef i Køge Casper Toftholm afløser planchef 65-årige Peter Tuxen, som stopper den 1. december. Casper Toftholm tiltræder 1. september, og får derved mulighed for en god overdragelse af de mange store byudviklingsprojekter, som Køge Kommune er i gang med. Han har de sidste 12 år haft forskellige stillinger i Faxe Kommune indenfor plan- og byggeområdet, heraf de ni år som leder, senest som planchef i Faxe kommune.

Anne Velling Christiansen udviklingsdirektør i Slagelse Som udviklingsdirektør i Slagelse vil Anne Velling Christiansen indgå i helhedsdirektionen med særligt ledelsesansvar for Drift og Anlæg, Erhvervsservice, Plan og Erhvervsudvikling og Teknik og Miljø.

62

KTC byder velkommen til nye medlemmer og til medlemmer der har skiftet job gennem det sidste kvartal: Lars Mørk Direktør for Økonomi & Teknik Hillerød Kommune Kristina Lambrecht Faglig koordinator Bornholms Regionskommune Jens Peter Langballe Sørensen Leder af Vej & Trafik Skanderborg Kommune Jesper Holt Jensen Direktør Thisted kommune Ulla Gramstrup Direktør Egedal Kommune Dorrit Jakobsen Gundstrup Kontorchef Odense Kommune Vibeke Meno Teamleder Gribskov Kommune Bent N. Andersen Chef for Gentofte Ejendomme Gentofte kommune Ejgil Haurum Drifts- og anlægschef Thisted kommune Mette Preisler Afdelingschef Rudersdal Kommune Ulla Agerskov Direktør Lyngby-Taarbæk kommune Christian Roslev Teknik- og Miljødirektør Frederikshavn kommune Lone Byskov Ejendomschef Hillerød Kommune Jacob Klit Hansen Ejendomschef Hvidovre Kommune

Teknik & Miljø / August 2013 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning ADMINISTRATIV DATABEHANDLING

AFFALDSbehandling

ENERGIBESPARELSER Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Elbek & Vejrup A/S

Effektive og gennemtænkte forretningsløsninger til styring af økonomi-, sags- og ressourcestyring samt forbrugsafregning.

Målrettet offentlige organisationer og private virksomheder. Løsningerne er baseret på Microsoft Dynamics NAV, SharePoint og CRM. Læs mere på elbek-vejrup.dk/teknisk forvaltning.

Herthadalvej 4A • DK 4840 Nørre Alslev T. 5440 0212 • post@sws.dk • www.sws.dk Behandling og forbrænding af farligt affald Miljørigtig og ansvarlig affaldshåndtering Emballage, rådgivning, totalløsning

Nordgroup a/s Geokon A/S

T. 3672 3011 • E-mail: info@geokon.dk Udvikling og implementering af GeoEnviron – effektivt og tidsbesparende system til sagsbehandling. Fagmoduler, webmoduler, integration med Miljøportalen, ESDH, GIS, økonomisystemer mm. www.geokon.dk

Orbicon A/S

Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

NORD (tidligere Kommunekemi) er specialister i at håndtere og afgifte farligt affald med respekt for miljø og sikkerhed.

Lindholmvej 3. DK-5800 Nyborg T. 63 31 71 00. www.nordgroup.eu kundeservice@nordgroup.eu

AFLØBSREGULERING

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Dorthe Mathiesen T. 7220 2205 • dma@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

Byggematerialer

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Abelone Køster T. 7220 3816 aek@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

Værkstedsvej 20 • 4600 Køge.

T. 5663 8580 • F. 5663 8680.

E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer.

Arbejdsmiljø Orbicon A/S T. 7227 0000 W. www.bechbruun.com/offentligvirksomhed Juridisk rådgivning til kommuner og offentlige virksomheder om miljø, plan, ekspropriation, forsyning, udbud og offentlig-private samarbejder.

Kontakt: advokat Anne Sophie K. Vilsbøll, ask@bechbruun.com

Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere

Amaliegade 10 • 1256 København K T. 3314 3536 www.mazanti.dk Kontakt: Advokat Birgitte Refn Wenzel brw@mazanti.dk Direkte t. 3319 3755

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE

Philip Heymans Allé 7 • Box 191 2900 Hellerup T. 3334 4000 • F. 3334 4001 E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Kontakt: Advokat Klavs V. Gravesen kvg@horten.dk • T. 3334 4239.

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Rådgivning indenfor fysisk- og psykisk arbejdsmiljø.

Teknologisk Institut Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Bent Kofoed T. 7220 2239 • bko@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

BROER OG TUNNELLER

Broconsult

www.broconsult.dk

COWI A/S Horten Advokatpartnerselskab

FACILITY MANAGEMENT

MainManager

En flot softwareløsning til ledelse inden for facility management i kommuner og regioner.

Kontakt: Gert@mainmanager.com www.mainmanager.com

FORSYNINGSTEKNIK Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

MOSBAEK A/S

ADVOKATBISTAND

Advokatfirmaet Bech-Bruun

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

SWS - Special Waste System A/S

Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby.

T. 4597 2211 • F. 4597 2212 Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 • F. 9936 7701 Havneparken 1 • 7100 Vejle T. 7642 6400 • F. 7642 6401 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Kathrine Birkemark Olesen T. 7220 2216 kabo@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

FORURENET JORD Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENINGSUNDERSØGELSER

COWI A/S

COWI Kongens Lyngby T. 4597 2211 COWI Ringsted T. 4597 1900 COWI Odense T. 6311 4900 COWI Vejle T. 7642 6400 COWI Århus T. 8739 6600 COWI Aalborg T. 9936 7700 www.cowi.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

NIRAS

LIFA A/S

Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

63

Teknik & Miljø / August 2013 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

HAVNEBYGNING OG – VEDLIGEHOLDELSE

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS

Orbicon A/S

Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs.

Find os under ”Rådgivning” eller www.orbicon.dk

Fugtskader

COWI A/S

Geodata Danmark Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Kathrine Birkemark Olesen T. 7220 2216 • kabo@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

GADE- OG PARKINVENTAR

IDRÆTSANLÆG

Geodatacentret I/S • GIS Danmark A/S T. 57860400 • E. info@geodata.dk www.geodata.dk WebGIS applikationer, kort på Internettet, GIS-fagapplikationer, datakonvertering, Borgerhenvendelse, affaldsadministration

Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby.

T. 4597 2211 • F. 4597 2212 Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 • F. 9936 7701 Havneparken 1 • 7100 Vejle T. 7642 6400 • F. 7642 6401 Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C. T. 8739 6600 • F. 8739 6660.

E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Grontmij A/S

Indeklimaundersøgelser

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Thomas Witterseh T. 72 20 23 11 twi@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

VEKSØ A/S

Nordensvej 2 • 7000 Fredericia T. 7921 220 • F. 7921 2201 info@vekso.com www.vekso.com Byrum, belysning, cyklisme

®

Intergraph Danmark A/S

GIS & Ledningsregistrering +45 3619 2000 • www.intergraph.dk

Orbicon A/S GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER Andreasen & Hvidberg K/S

Find os på www.lifa.dk under LIFA-GIS IT

GRØNNE OMRÅDER – VEDLIGEHOLDELSER COWI A/S

Sjælland, kontakt: tba@cowi.dk Fyn, kontakt: spn@cowi.dk Jylland, kontakt: bes@cowi.dk

Dækbark fra Kold

Stærkindevej 37, Vindinge • 4000 Roskilde.

T. 4635 0531 • F. 4635 2199.

E-mail: salg@kold-bark.dk • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt.

Vognmand Kold A/S. Konsulent Jens Olesen. T. 4014 9840.

Edwin Rahrs Vej 88 • 8220 Brabrand.

T. 8747 4747 • F. 8747 4787.

E-mail: nord@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma.

Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Nellemann Survey A/S

Strandvejen 18 • 9000 Aalborg.

T. 9813 4655 • F. 9811 5626.

E-mail: info@nellemannsurvey.com www.nellemannsurvey.com Opmåling og kortlægning af havne­ bassiner, sejlløb og klappladser.

Volumenberegninger m.v.

Strevelinsvej 6 • 7000 Fredericia T. 76 20 70 30 • F. 75 94 44 05 E-mail: jja@jensjohanandersen.dk www.jensjohanandersen.dk

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Rohde Nielsen A/S

Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Specialist indenfor Kystsikring og strandfodring

64

Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

Kommunikation og design Sylvester Hvid & Co.

Offentlig kommunikation T. 3832 2222.

E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Tankegang as

Hos os kan du købe Vanebrydende visuel kommunikation om teknik og forsyning.

Se: www.tankegang.dk

KORTFREMSTILLING

Orbicon A/S jens johan andersen a/s

KLOAKERING, TRYKSAT

Hoffmann A/S

LIFA A/S Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Vestergade 153 • 7620 Lemvig.

T. 9782 0633 • F. 9781 0633.

E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus T. 8738 6166.

Roskilde T. 4630 0310.

Kaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø.

T. 9814 3200 • F. 9814 2241. www.aogh.dk

Grontmij A/S

Havnecon Consulting ApS

Rohde Nielsen A/S

Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Skandinaviens største specialist indenfor oprensnings- og uddybningsarbejder.

LIFA A/S

Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT.

Teknik & Miljø / August 2013 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning KYSTBESKYTTELSE OG OVERSVØMMELSESSIKRING

MILJØMÅLING

Planlægning

RØR- OG BRØNDRENOVERING

Grontmij A/S COWI A/S www.cowi.dk Parallelvej 2 • 2800 Lyngby • T. 4597 2211 Kontaktperson: Christian Helledie (cel@cowi.dk) Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C, T. 8739 6600 Kontaktperson: Thomas Gierlevsen (thgi@cowi.dk)

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

LEDNINGSRENOVERING NCC Construction A/S,

Miljø, Tuborghavnevej 15 • 2900 Hellerup.

T. 3910 3910 • E-mail: MIT@NCC.dk Renovering af vand ved bursting og kloakledninger ved strømpeforing, rørsprængning. Omegalinier og udførelse af styreunderboring.

Find os på www.lifa.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Leif M. Jensen A/S Nellemann & Bjørnkjær I/S

Havnecon Consulting ApS

Vestergade 153 • 7620 Lemvig.

T. 9782 0633 • F. 9781 0633.

E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

LIFA A/S

FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Målinger og beregninger udføres inden for emissioner, udeluft og arbejdsmiljø.

QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK. Projektering og design af reduktionsanlæg.

Strandvejen 18 • 9000 Aalborg T. 9813 4655 • F. 9811 5626 E-mail. nb@nb.dk www.nb.dk Lokalplanlægning, Kommuneplanlægning, VVM, Visualiseringer mv.

PUMPER

Lloyd’s Register ODS

Titangade 15 • 2200 København N. T. 3531 1000 • F. 3531 1001.

E-mail: ods@lr-ods.com • www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer.

Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

NATUR- OG VANDMILJØ

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk LPS-systemet for tryksat kloakering.

LUGTMÅLINGER Revision Grontmij A/S FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Lugtmålinger og -vurderinger til private og offentlige samt int. standardisering­s­ arbejde. Rådgivning om anvendelse af rensningsteknologier til lugtreduktion.

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

BDO

revision, regnskab og økonomisk rådgivning Papirfabrikken 34 • 8600 Silkeborg T. +45 8922 3000 E-mail: silkeborg@bdo.dk www.bdo.dk

Uponor A/S

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring.

Tilsluttet ”Kontrolordning for lednings­ renovering”.

RÅDGIVNING

Alectia

NEDSIVNING RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF Uponor A/S

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Sydvestvej 70 • 2600 Glostrup.

T. 4396 1566 • F. 4343 1766.

E-mail: post@lmj.dk Komplette opgravningsfri løsninger med filt, glasfiber og polyethylen i den velkendte Insituform-kvalitet

ALECTIA er rådgivende ingeniører og konsulenter. Vi rådgiver om bygninger, processer og produktivitet. Om at få mennesker til at trives indenfor og natur til at trives udenfor. Samspillet mellem vores eksperter har gjort os til en førende international rådgiver.

Mød os på alectia.com

Leif M. Jensen A/S

Sydvestvej 70 • 2600 Glostr up.

T. 4396 1566 • F. 4343 1766.

E-mail: post@lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning, strømpeforing.

COWI A/S

www.cowi.dk Tlf.: 56 40 00 00

Dynatest Denmark A/S

Naverland 32 • 2600 Glostrup T. 7025 3355 • F. 7025 3356 E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af. Bæreevne, jævnhed, spor­køring, lagtykkelser samt skadesregistre­ring.

Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

65

Teknik & Miljø / August 2013 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning SLAMBEHANDLING Uponor A/S,

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

LIFA A/S

Find din samarbejdspartner på www.lifa.dk.

HedeDanmark a/s

Jens Juuls Vej 16 • 8260 Viby J. Ringstedvej 20 • 4000 Roskilde.

T. 8728 1000 • F. 8738 6169 E-mail: orgaffald@hededanmark.dk www.spildevandsslam.dk Intelligent afsætning, håndtering og nyttiggørelse af spildevandsslam. Tømning af slambede og geotubes. Afsætning af sediment fra regnvandsbassiner.

Landsdækkende med mere end 15 års erfaring. Certificeret.

NIRAS

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

Norconsult Danmark A/S

Miljøservice A/S

Ådalen 13A • 6600 Vejen.

T. 7538 3999 • F. 7538 4010.

E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afhentning og slutdisponering af slam og organiske affaldsprodukter.

Rådgivning og entreprise.

Tømning af slammineraliseringsanlæg og geotuber.

SLAMSUGERE

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

®

Fokdal Springvand

Fokdal Springvand A/S SPILDEVANDSRENSNING

T. 5944 0565 Østerled 28 • 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum.

Vandbehandling, dyser, pumper m.v.

Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

EnviDan A/S

Silkeborg: T. 8680 6344 Kastrup: T. 3250 7944 Aalborg: T. 9811 6344 Århus: T. 8680 6344 www.envidan.dk

STØJBEKÆMPELSE

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Norconsult Danmark A/S

Find os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk

Orbicon A/S

Aarhus T.4488 2000 Herlev T.4488 2000 Kalundborg T.4488 2000 www.norconsult.dk

SPRINGVAND OG BASSINER

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

PileByg a/s

Støjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret.

Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 9896 2071.

Lloyd’s Register ODS

Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

Svømmebade

Orbicon A/S

Leverer integrerede og bæredygtige løsninger indenfor miljø, forsyning og byggeri.

Ballerup T. 4485 8687 Esbjerg T. 3697 3636 Odense T. 6615 4640 Roskilde T. 4630 0310 Viborg T. 8728 1100 Aalborg T. 9930 1200 Aarhus T. 8738 6166 www.orbicon.dk

J. Hvidtved Larsen A/S

Lillehøjvej 15 • 8600 Silkeborg T. 8682 1211 • www.hvidtved.dk Produktion af slam- og tørsugere Serviceafdelinger i Jylland og på Sjælland og Fyn.

SPILDEVANDSAFLEDNING Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Rambøll A/S

Rambøll er en førende international ingeniør- og rådgivervirksomhed indenfor: byggeri, design, trafik , infrastruktur, miljø, vand, energi, klima og industri.

Læs mere på www.ramboll.dk

EnviDan Water A/S Rådgivende ingeniører T: 86 80 63 44 www.envidanwater.dk

66

RIA WATECH AS

Proagria Group • Aggershusvej 7 5450 Otterup • Tel. 64 82 40 00 ria-watech@proagria.dk proagria@proagria.dk www.ria-watech.dk • www.proagria.dk Afspærringsspjæld og ventiler, kontraklapper/kontraventiler, overfaldspjæld, spuleklapper.

PURUS as

Farumgydevej 71 • 3520 Farum T. 4616 1919 • F. 4616 1910 E-mail: info@purus.dk • www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og ­fedtudskillere.

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Ole Bisted T. 72 20 33 51 • ob@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

Uponor A/S

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S

Eremitageparken 341 • 2800 Lyngby.

T. 3582 1919 • F. 3582 1977. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

Teknik & Miljø / August 2013 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning VANDFORSYNING

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

VEJUDSTYR

Er det svært at skabe dialogen?

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Uponor A/S

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Bliv set i Teknik & Miljø – og få dialogen Kontakt: Lars Madsen, Salgsleder 2555 2826 | 7228 2804 | lm@ktc.dk

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF

Colas Danmark A/S

Fabriksparken 40 • 2600 Glostrup T. +45 4598 9898 • F. +45 4583 0612 colas@colas.dk • ww.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, modificeret bitumen, produkter til vejved­ ligeholdelse, fræsning, vedligeholdelse af rabatter og overfladebehandling.

Lemminkäinen A/S

Nørreskov Bakke 1 • 8600 Silkeborg T: 87221500 • F: 87221501 info@lemminkainen.dk • www.lemminkainen.dk Produktion og udlægning af alle former for asfaltbelægninger, Belægninger til bro og p-dæk, industrigulve, vejmarkering, fræsning af asfalt og beton.

Pankas A/S

Rundforbivej 34 • 2950 Vedbæk info@pankas.dk • www.pankas.dk T. 4565 0300 • F. 4565 0330 Alle typer asfaltbelægninger, emulisioner og modificerede bindemidler.

67

Sorteret Magasinpost SMP ID: 42393

lANdSkAbet - eN ReSSoURCe!

NIRAS ARbejdeR helhedSoRIeNteRet og StRAtegISk med lANdSkAbet • Vi laver landsskabskarakterkortlægning med afsæt i kommunens udfordringer i det åbne land • Vi omsætter erfaringer til kommuneplantemaer – landskab, landbrug, skov, natur og tekniske anlæg • Vi anvender landskabsanalysen strategisk – klima, natur, friluftsliv og bosætning • Vi formidler resultatet illustrativt og i et målrettet sprog – til borgere, politikere og specialister NIRAS A/S

210x240_08_2013_Bagside_RAIL_BRE.indd 1

www.niras.dk

08-07-2013 15:11:41