Teknik & Miljø - juni/juli 2015

#06/07 juni/juli 2015

TEKNIK & MILJØ STA D S - O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

Tema:

Vindmøller

Energi & Ressour cer

drejer forgæves

Varmepumper i modvind

Connie Hedegaard:

Klimaløsninger skal formidles bedre

Produktion af

biogas

stiger markant

Borgmestre:

Energisamarbejde skal være forpligtende

Forbrug skaber øget affald men også mere energi Vores energiressourcer er under pres. Vi tror på, at intelligent håndtering af affald optimerer vores ressourcer – i stedet for at spilde dem.

Se mulighederne på grontmij.dk

Følg med. Følg os!

Grontmij A/S – Danmark

Tema:

energi & ressourcer

Afgiftssystem spænder ben for varmepumper

12 Vindmøller drejer forgæves!

Store varmepumper i fjernvarmeanlæg er et oplagt sted at anvende vindmølleel, men afgiftssystemet stopper for udviklingen.

23 V iden om klimaløsninger skal formidles bedre Forskere og fagfolk forsømmer

i stor udstrækning at formidle viden om klimatilpasning til beslutningstagere på det politiske niveau. Det mener en af de vægtige stemmer i den europæiske miljø- og klimadebat, Connie Hedegaard.

Energioplande den bedste løsning:

16 Fremtidens energiplanlægning uden grænser KL foreslår ’energioplande’ som en samarbejdsform, der sikrer, at fremtidens energiplanlægning ser ud over kommunegrænser. Nu venter KL bare på, at staten får øjnene op for, at der er behov for en løsning.

Ønske på ECCA-konference

CO2-besparelse

26 Biogas-produktion øges

Energitopmøde i hovedstadsregionen

Produktionen af biogas stiger og forventes at være femdoblet ved udgangen af 2016.

18 Borgmestre vil have forpligtende samarbejde Der er brug for samarbejde, hvis kostbare fejlinvesteringer i udbygning af energiforsyningen i hovedstadsregionen skal undgås.

3

Indhold

6

t holistisk syn 8 Epå vandløb

jernvarmens fremtid 14 Fer lige nu

juni/juli 2015

L eder

Brug konkrete håndtag i den grønne omstilling.

Af Christian Roslev, medlem af KTCs bestyrelse og direktør for Teknik & Miljø, Frederikshavn Kommune.

K TC

8 10 11

Et holistisk syn på vandløb vil gavne samfund og natur Ny planlovspakke skal løfte hele landet Naturstyrelsen tildeler sig selv EU-midler og overser kommuner

Tema: Energi og res s ou rcer

Vindmøller drejer forgæves!

Fjernvarmens fremtid er lige nu Fremtidens energiplanlægning uden grænser Borgmestre vil have forpligtende samarbejde Viden om klimaløsninger skal formidles bedre Fra sort til grøn Biogasproduktion øges Politisk interesse for strategisk energiplanlægning Projekt på Sejerø kan udbredes til andre småøer

12 14 16 18 23 24 26 28 30

L edelse 32 To formænd og en direktør

35

Par k og lands kab

Grøn bevægelse i Esbjerg

B y g og bolig

36

Varde bygger nyt rådhus

For sy ning

38 Bæredygtig renseteknologi på vej frem i Danmark

Planlæg ning

39 40

Planloven – nu med mulighed for at registrere ejerforhold Grundlæggende gentænkning frem for tilfældige lempelser

Tr afik og vej e 42 Tænk parkering som et byrum med muligheder Natur og milj ø

44 47 48

Grøn omstilling kræver stærk kommunikation Jordfordeling i landområder kan gavne alle ”Vi har ikke altid været lige populære”

K lima

rede samarbejder 52 Bkan spare mere energi

50 52 54 56

Dansk klimasikring med hollandske briller Brede samarbejder kan spare mere energi Netværk for de engagerede Kun 12 år om at bygge diger mod stormflod

D igitalisering

58

Stor tilfredshed med digitale jordflytninger

Affald og res s ou rcer

60

Affald 2015: Cirkulær økonomi i kommuner og affaldsselskaber

Navne

62 Navnenyt

24.-25. SEPTEMBER

2015

DAKOFA ÅRSKONFERENCE HOTEL COMWELL AARHUS

RESSOURCESTRATEGIENS MÅLSÆTNINGER:

HVOR LANGT ER VI? NÅR VI DET?

www.teknikogmiljo.dk

Fagbladet Teknik & Miljø Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg Redaktion Redaktør Line Bak Unold T. 2555 2827 lu@ktc.dk Ansvarshavende redaktør Ane Marie Clausen amc@ktc.dk Forsideillustration Øivind Hovland Layout Fiona E. Bruce / fabrik8.dk Tryk KLS Grafisk Hus A/S Annoncer Lars Madsen T. 2555 2826 lm@ktc.dk Udgiver Kommunalteknisk Chefforening, KTC Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 Også medlemsblad for Park- og Naturforvalterne samt Kommunal Vejteknisk Forening Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 / ktc@ktc.dk Abonnementspris Kr. 755,- + moms om året for 11 numre Løssalg Kr. 109,- + moms inklusive forsendelse Oplag Kontrolleret af

Gennemsnitligt kontrolleret oplag per udgivelse: 2.479. I perioden 1. juli 2913 - 30. juni 2014 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

Brug konkrete håndtag i den grønne omstilling Et spændende grønt styringsredskab er en langsigtet og strategisk kommunal energiplanlægning. For at energiplanen kan få substans, og kunne realiseres, skal energiplanen definere de mulige gevinster på baggrund af en grundig analyse af de lokale muligheder og potentialer. Fx kan kommunen analysere antal oliefyr og energirenoveringsmodne boliger, biomassepotentiale, fjernvarmens omlægning, kommunens indkøbspolitik, m.v.. Har kommunen gennemført dette analyse- og udredningsarbejde, er der skabt et godt og nødvendigt fundament for at træffe beslutninger, der kan fremme den grønne omstilling. Forudsætningen for den grønne omstilling er, at energiplanen ikke lander på en hylde, at den fortløbende opdateres, og der løbende sættes nye politiske mål.

En vellykket strategisk energiplan medvirker til CO2-reduktion og giver kommunen et grønt image, men der er også mange lokale arbejdspladser i forbindelse med implementering af en ægte strategisk energiplan, som dækker over tre hovedområder: Energireduktion, energioptimering og konvertering til vedvarende energiproduktion i kommunerne. Jobbene skabes i mange forskellige brancher: Bygge-, fjernvarme-, vind-, biogas-, bølge-, solvarme og solcellebranchen m.fl.

Den grønne omstilling rummer mange udfordringer: Teknologiernes modenhed, kommunal beslutningskraft, samt tilpasning af de nationale styringsværktøjer.

• Kommunerne har selv mange af håndtagene til at realisere den grønne omstilling: Nogle fordrer stort lokalpolitisk mod, fx implementering af kommunale vindmølleplaner og realisering af områder med store biogasanlæg. Andre indsatser kræver et kæmpe motivationsarbejde over for borgerne, fx energirenovering af private boliger.

• Omstillingsprocessen skal boostes nationalt ved at reducere afgifter til nye drivmidler som gas i transporten, ved at fjerne afgifter på anvendelse af varmepumper i fjernvarmen, ved at anvende billig vindstrøm og overskudsvarme fra industrien på intelligente måder.

• Det er klart at modenheden i forhold til nye teknologier, fx el-bilers rækkevidde eller bølgeenergi, giver udfordringer. Men hvis vi ser 10 år tilbage i tiden, er der sket meget, og den udvikling vil kun gå hurtigere ift. de nye teknologier.

Så KTCs råd til kommunale beslutningstagere er: Lav en plan, arbejd med den lokale beslutnings- og motivationskraft og påvirk de nationale myndigheder.

Christian Roslev Medlem af KTCs bestyrelse og direktør for Teknik & Miljø, Frederikshavn Kommune ISSN 1902-2654

Rambøll har overtaget den globale miljørådgiver Environ (ramboll-environ.com). Vi har dermed mulighed for at bringe endnu mere ekspertise i spil – både inden for de klassiske vand- og miljødiscipliner og inden for områder som sundhed og luftforurening.

MILJØET FORTJENER ET MASSIVT FOKUS (SÅ VI HAR FÅET 1500 NYE KOLLEGER) Læs mere på www.ramboll.dk/miljo

VI ER 12.500 INGENIØRER, DESIGNERE OG RÅDGIVERE OG SKABER BÆREDYGTIGE HELHEDSLØSNINGER INDEN FOR BYGGERI, TRANSPORT, MILJØ, VAND, ENERGI, OLIE & GAS OG MANAGEMENT CONSULTING.

KTC

KTC mener:

Et holistisk syn på vandløb vil gavne samfund og natur Vi modarbejder naturen, når vi nægter vandløb at oversvømme enge og moser. Det er dyrt for samfundet og gavner ikke den økologiske tilstand. KTC mener, at tiden er inde til at løfte blikket og se på vandløb i hele dets længde og hele dets bredde – inklusiv ådale.

Af | Steen Ravn Christensen, Syddjurs Kommune, medlem af KTC - Overfladevand

I de senere år har der været en til tider meget ophedet debat om vedligeholdelse af de danske vandløb. Debatten går i al sin enkelhed ud på, om overskydende vand skal ledes naturligt eller hurtigst muligt ud i hav, bugt og fjord.

Landbruget efterspørger bedre og hurtigere afvanding for at sikre produktion på de vandløbsnære arealer.

Det har senest ført til et forslag til en folketingsbeslutning om bedre muligheder for vandløbsvedligeholdelse, og foreningen Danske Vandløb efterspørger i Altinget d. 21 april under overskriften ”Brosbøl på kant med fagligheden” større faglighed i debatten.

KTC er naturligvis enig i, at debatten skal være faglig, og mener desuden, at der bør ses på vandløbet og dets omgivelser samlet – og i hele vandløbets længde!

De større byer udfordres Vandløb flader ud, når de nærmer sig havet. Øget afvanding i landområder giver derfor alt andet lige øget oversvømmelsesrisiko i kystbyer. Kombineret med de forventede klimaændringer giver det samfundet væsentlige udfordringer i forhold til oversvømmelser.

Det har vi allerede set i Europa. Efter de store oversvømmelser i England og i Centraleuropa, har man erkendt, at den manglende forsinkelse af vandmasser opstrøms er en medvirkende årsag til oversvømmelsernes omfang. Derfor arbejder man i mange europæiske

8

Teknik & Miljø / Juni-juli 2015

lande efter devisen - forsink vandet via naturlig hydrologi i oplandet, så den naturlige bufferkapacitet genoprettes.

Ophør af traditionelt landbrug i ådale I Danmark har vi i mange år reguleret vandløb og drænet moser og enge med det ene formål at aflede vand hurtigst muligt. Dermed arbejder vi mod naturen. Det er naturstridigt, at vandløb ikke må oversvømme enge og moser.

Det handler ikke om, at vandløbene er for små, for det er en naturlig meka-

”KTC mener derfor, at vi kan sikre landbruget bedre produktionssikkerhed og samtidig forbedre vandløbs økologiske tilstand ved ikke kun at se på tiltag inden for selve vandløbsprofilet, men ved at arbejde hen mod en genoprettelse af samspillet mellem vandløb og ådal.” nisme at trykudligne og afbøde de voldsomme fysiske kræfters indvirkning ved store afstrømninger.

Desuden er det de vandløbsnære arealer, som giver de største udvaskninger af næringsstoffer. Så en omstrukturering af landbruget, hvor der dyrkes intensivt på robuste arealer og ekstensivt på følsomme og vandløbsnære are-

aler, vil øge driftssikkerheden for landbruget samtidig med, at der sikres en reduktion i næringsstofudvaskningen.

Vi ved, at uddybning og udretning af vandløb øger erosion og sandvandring. Bunden hæves nedstrøms med stoppede dræn og dårligere afvandingsevne til følge samt dårlig økologisk tilstand. Nye undersøgelser viser også, at øget grødeskæring fremmer planter med hurtig vækst og stor opstuvningseffekt.

Bæredygtig udvikling KTC mener derfor, at vi kan sikre landbruget bedre produktionssikkerhed og samtidig forbedre vandløbs økologiske tilstand ved ikke kun at se på tiltag inden for selve vandløbsprofilet, men ved at arbejde hen mod en genoprettelse af samspillet mellem vandløb og ådal.

Der er sandsynligvis en større gevinst i at arbejde med naturen i stedet for imod den. Derfor skal vi undersøge mulighederne for at skabe en win-win situation for både miljø og landbrug i ådalene. Intet er sort/hvidt, og der er ikke kun én løsning på de store udfordringer. Derfor skal vi løfte diskussionen op på et højere plan og drøfte, hvad vi vil med de danske vandløb, og hvilke vandmængder de skal kunne håndtere.

KTC ser en synergi ved at definere rammerne for vandhåndtering ud fra et holistisk synspunkt, så indsatsen bliver bæredygtig, omkostningseffektiv og baseret på værdier og mål.

VI HAR LIGE PLANTET EN REGNSKOV I KØBENHAVN

En ”regnskov” og en solskrænt er en del af oplevelsen på den ny Tåsinge Plads på Østerbro i København. Sammen med kommunen har vi inddraget brugerne og indarbejdet deres meninger og ønsker.

Klimatilpasning er nemlig noget, vi skal være sammen om. Det giver de bedste løsninger, som ikke kun er med til at håndtere regnvandet, men også tilfører ny værdi til omgivelserne.

Udover at plante regnskov i København har vi lige nu travlt med bl.a. at udvikle et fortov der fjerner regnvand, anlægge en sikker skolevej der håndterer regnvandet i fine bede og lave en klimatilpasset park i Viborg. Se mere på orbicon.dk

planlægning

Ny planlovspakke skal løfte hele landet Vi skal hverken eksperimentere med de danske kyster eller plastre landet til med storcentre i udkanten af byerne, som vil suge livet ud af landdistrikterne og skabe butiksdød. Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) har vægtige argumenter FOR planloven i denne replik til Lars Løkkes (V) indlæg i Teknik & Miljø i april.

Af | Kirsten Brosbøl, miljøminister (S)

Lars Løkke (V) skrev i sidste udgave af Teknik & Miljø, at vi skal liberalisere planloven. Planloven er skyld i alverdens dårligdomme, hvis man spørger Lars Løkke.

Jeg kunne ikke være mere uenig.

Planloven betyder, at vi tager hensyn til hinanden, når der skal planlægges for arealer i Danmark. Planloven er med til at sikre et Danmark med fælles retning, hvor vi har levende byer med attraktivt handelsliv og natur i form af uspolerede kyster, strande og det åbne land.

Det betyder ikke, at planloven står mejslet i sten. Og derfor har regeringen foreslået en ny planlovspakke, der skal give kommunerne bedre muligheder for at fremme væksten.

For lad det være sagt med det samme: Regeringen ønsker vækst og udvikling i hele Danmark. Vi vil gøre det nemmere at etablere og udvide erhverv, så vi kan få skabt nye arbejdspladser, så det bliver attraktivt at bo og arbejde i landdistrikterne.

Med den nye planlovspakke giver vi blandt andet mulighed for en hurtigere opsætning af mobilmaster. Virksomheder i nedlagte landbrugsbygninger får lettere ved at udvide med op til 500 m2 uanset antal ansatte, og vi udvider byggeretten i landzone fra 3 til 5 år. Vi vil også indføre mere fleksible processer i planlægningen ved blandt andet at forkorte høringsperioden for lokalplaner, så forsinkelse og fordyrelse undgås, og ubenyttede byområder skal midlertidigt kunne bruges til kulturarrangementer, sportsaktiviteter eller iværksættervirksomhed, mens man venter på, at nye byområder skal tage form. Og for at styrke butikslivet i byerne vil vi

10

Teknik & Miljø / Juni-juli 2015

give kommunerne friere rammer til at placere store udvalgsvarebutikker som elektronikbutikker i bymidterne.

Undersøgelser viser, at netop det at have indkøbsmuligheder tæt på, hvor man bor, er afgørende for danskerne. Derfor skal vi ikke, som Venstre foreslår, plastre landet til med storcentre i udkanten af byerne, som vil suge livet ud af landdistrikterne og skabe butiksdød. Det er helt afgørende, at vi fastholder handlen i de mindre byer, hvis de også i fremtiden skal være gode og levende byer.

Vi har heller ikke råd til de eksperimenter med de danske kyster og strande, som Venstre foreslår, for vi taler om umistelige værdier. Vi skal i stedet passe på de åbne kyster og frie strande med adgang for alle, sådan som vi har gjort i de sidste 80 år.

Danmark har ca. 8.140 kilometer kystlinje, som, hvis det står til Venstre, skal kunne fyldes op med trapper, ligusterhække, raftehegn, pavilloner og alt muligt andet – alt sammen for ikke at genere borgernes frihed. Det vil regeringen ikke være med til, for sammen med tusindvis af borgere og turister sætter vi pris på de åbne uspolerede kyster.

Det er jo ikke den enkelte bænk eller højbed, der er et problem. Problemet er derimod, at hvis vi generelt giver lov til at bygge, som man vil langs strande og kyster, risikerer vi at miste vores åbne og uspolerede kyster. Derfor har jeg bedt Naturstyrelsen om at udnytte de eksisterende dispensationsmuligheder i strandbeskyttelseslinjen fuldt ud – for når der gives dispensation, bliver den givet, så det passer ind i omgivelserne. Nu gives der dispensation i 3 ud

af 4 sager – hvor det tidligere var 2 ud af 3.

Fokus på kommunernes ønsker Lars Løkke vil slippe kommunerne fri.

Men sammen med KL er vi allerede i gang med at kigge på, om vi kan justere planloven og imødekomme nogle af de ønsker, som kommunerne har bragt på banen – samtidig med at vi fastholder et Danmark med fælles retning, hvor vi tager hensyn til hinanden og vores fælles fremtid.

For, som det er læserne af dette magasin bekendt, har kommunerne en række ønsker til ændringer af planloven. Dem har vi lyttet til og imødekommet en del af. Fx bedre muligheder for at bygge almene boliger og mere fleksible processer i planlægningen.

Fra regeringens side ønsker vi at skabe grundlag for flere arbejdspladser og mere liv i de mindre byer. Samtidig med at vi passer på vores fælles natur.

Den balance har vi fundet med planlovspakken.

Magasinet gik i tryk før folketings valget 2015 var afslut tet.

Miljøministe r Kirsten Brosbøls kan derfor have ændret titel på udgivelsestid spunktet.

KTC

KTC kritiserer Naturstyrelsen

Naturstyrelsen tildeler sig selv EU-midler og overser kommuner KTC mener at naturstyrelsen tilgodeser sig selv, og peger på, at EU-Lifemidler, der burde finansiere Natura 2000-projekter, dirigeres uden om kommunerne, direkte til Naturstyrelsen.

Af | Line Unold, redaktør

- Det er ikke særlig gennemskueligt, hvordan Life-midlerne nationalt bliver planlagt og faciliteret, men det er imidlertid bemærkelsesværdigt, at Naturstyrelsen både planlægger nationale projekter, udarbejder det danske setup og samtidig også selv hvert år får tildelt midler til de EU-Life-projekter, de søger om, udtalte faggruppeformand i KTC, Hanne Stensen Christensen, til DK-Nyt. Hanne Stensen Christensen bygger sin kritik på kommunale ansøgninger om et hedeprojekt og et højmosepro-

jekt, som ikke fik tildelt midler sidste år.

Projekterne havde, af ukendte årsager, ikke fået tildelt tilstrækkelige anbefalinger fra styrelsen.

KTC er også kritiske over for håndteringen af Naturplan Danmark, hvor Naturstyrelsen har planlagt Lifeprojekter for over 100 mio. kr. indenfor Natura 2000-indsatsens kommunale myndighedsrolle.

- Og nu forbereder de det danske setup, så de danske medfinansieringsmidler til den kommunale indsats går til

Naturstyrelsen selv, så styrelsen på den måde selv bliver projektejer af projekterne. De sikrer sig altså både finansiering og styring indenfor kommunernes myndighedsområde, siger Hanne Stensen Christensen til DK-Nyt, og appellerer til, at man fra centralt hold respekterer arbejdsdelingen og efterlyser et setup for Natura 2000-Life-midlerne for de kommende år, hvor kommunerne kan varetage deres lovhjemlede rolle.

Kilde: DK-Nyt, 12. maj 2015

26.-28.

Selandia – Jernbjerggården, C.A. Olesensvej 2, 4200 Slagelse

AUGUST

Maskiner kan man ikke få nok af!

Gør som dine kollegaer og besøg Have & Landskab i august.

Få et godt overblik over de utallige muligheder, der kan lette og effektivisere dit arbejde.

Se både de nyeste og de mere velkendte teknologier og maskiner.

Få en god faglig snak med de mange professionelle maskinleverandører.

HAVE & LANDSKAB

2 013 Er du leverandør?

Book en standplads og mød dine nye kunder på H&L15!

Tlf. 3035 7797

ARRANGØRER: Danske Anlægsgartnere · Skov og Landskab · Maskinleverandørerne · Park, Vej og Anlæg · Danske Planteskoler

WWW.HL15.DK

Tema: Energi & ressourcer

Afgiftssystem spænder ben for varmepumper

Vindmøller drejer Produktionen af vindmølle-el stiger og dækkede i 2014 næsten 40 procent af det danske forbrug. Det matcher målsætningen om at gøre Danmark CO2-netralt. Én oplagt anvendelse af vindmølle-el er til store varmepumper i fjernvarmen, men afgiftssystemet stopper den udvikling.

Af | Michael Nørgaard, fagskribent, cand. techn.soc.

Store varmepumper: Demonstrationsprogram og rejsehold På Finansloven for 2015 indgår en pulje på 27,5 mio. kr. i 2015 og 27,7 mio. kr. i 2016, i alt 55,2 mio. kr., til at etablere og udbrede kendskabet til anvendelse af store el-drevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen.

Puljen skal gennem et demonstrationsprogram dokumentere de driftsmæssige og selskabsøkonomiske fordele for fjernvarmeværkerne og kickstarte udbygningen for, at en større udbygning med store varmepumper kan komme i gang efterfølgende.

Endvidere er afsat 4,0 mio. kr. om året i perioden 2015-2017 til et rejsehold, der har til formål at hjælpe fjernvarmeværker med konkret implementering af varmepumpeløsninger. Rejseholdet skal rådgive værkerne om de konkrete muligheder for at etablere en stor varmepumpe til fjernvarmeproduktion ud fra de energiressourcer, der er tilgængelige i nærområdet. Målgruppen for rejsehold og demonstrationsprogram vil være fjernvarmeværker, som i dag er baseret på naturgasfyret kraftvarme.

Kilde: ens.dk

12

Teknik & Miljø / Juni-juli 2015

Tema: Energi & ressourcer

forgæves!

Grundlæggende er det en solstrålehistorie, selvom det handler om vind.

Danmarks produktion af vindenergi stiger og understøtter den energipolitiske aftale og målsætning om, at 50 procent af det danske elforbrug i 2020 skal komme fra vind. Etableringen af 600 MW havmøller på Kriegers Flak i Østersøen, 400 MW på Horns Rev ved Vesterhavet og 500 MW kystnære havvindmøller er bl.a. del af aftalen. Allerede i 2014 nåede vindmølle-produktionen op på næsten 40 pocent af forbruget.

En oplagt anvendelse af den grønne vindmølle-strøm er øget anvendelse af varmepumper på fjernvarmeværkerne til erstatning for både kul, naturgas og ineffektiv biomasseanvendelse . Og det er så her, at solstrålehistorien nærmere bliver til en molbohistorie, for systemet af afgifter og tilskud gør det uattraktivt at etablere store varmepumper på fjernvarmeværkerne og det betyder, at vindmøllestrømmen i stedet afsættes til udlandet.

Fjernvarmeværkerne står foran en storstilet omstilling, hvor naturgas udskiftes med biomasse. Biomassen er attraktiv, fordi den i modsætning til el (og olie og naturgas) ikke er afgiftsbelagt. I runde tal vil 1 MWh fjernvarme produceret med varmepumpe koste 400 kr, mens fjernvarme produceret med biomasse vil koste mellem 200 og 300 kr, så det er en meget væsentlig prisforskel. Lidt forenklet kan det opsummeres som, at den vindmølle-producerede el, på grund af afgiftssystemet, ikke anvendes til varmeproduktion, det gør i stedet biomasse, der transporteres fra Nordamerika til Danmark.

Ønsker varmepumper fremmet Hos Dansk Fjernvarme som repræsenterer mere end 400 fjernvarmeværker er

budskabet klart: - Samfundsøkonomisk er det meget interessant at fremme brugen af store varmepumper mange steder i fjernvarmeforsyningen, men afgiftssystemet betyder, at de ikke er konkurrencedygtige, og derfor er det ikke attraktivt for vores medlemmer at investere i de store varmepumper, siger analysechef Jesper Koch, i fjernvarmens tænketank ,Grøn Energi, der efterspørger bedre rammebetingelser for at fremme varmepumperne.

- Vi foreslår, at man fjerner PSOafgiften på el til varmepumperne og samtidigt lader varmepumperne tælle med i forhold til den energispareforpligtelse som værkerne har. Nedsættelse af el-tarifferne bør elselskaberne tilbyde, for at bidrage til en fornuftig driftsøkonomi og gøre varmepumperne konkurrencedygtige, siger Jesper Koch, der også peger på tidsperspektivet i en omlægning til varmepumper.

- Varmepumper er for så vidt velkendt teknologi, men der vil alligevel være nogle tekniske udfordringer og basale driftserfaringer som skal høstes før udviklingen tager fart. Typisk vil et mindre antal fjernvarmeværker gå foran og bane vejen. Lokal myndighedsbehandling og godkendelse af, hvor varmen kan hentes, er også en del af processen. Alt i alt tager det tid og det understreger, at det er vigtigt at få rammebetingelserne på plads, hvis man vil fremme brugen af de store varmepumper, siger Jesper Koch.

I dag er det sådan, at el-prisen falder, når det blæser, fordi udbuddet af el er stort. Det har i spidslastsituationer betydet, at vindmøllejerne reelt har bremset produktionen for at undgå, at prisen bliver negativ. I den sammen-

hæng kan store varmepumper være en flexibel aftager, fordi varmen i en udstrækning kan produceres og lagres, når prisen på el er lav.

Rejsehold varmepumper Som illustration af situationen, så blev der i 2014 ikke installeret en eneste stor varmepumpe i fjernvarmeproduktionen.

I 2015 og 2016 er der afsat en pulje på 55 mill. kr, der skal støtte etablering og udbredelse af store varmepumper. Indsatsen omfatter bl.a. også et rejsehold, udsendt af Energistyrelsen.

Forhandlinger om nyt tilskuds-afgiftssystem Ambitionen om at fremme brugen af vindmølle-el til store varmepumper synes på mange måder er låst fast af situationen med høje afgifter. Skal de store varmepumper fremmes, så skal der indgås en ny politisk aftale og selvom der, bredt i Folketinget, bliver set med velvilje på ændringer, så er det valgår og beslutningsprocesser og positioner er nok mere uforudseelige end normalt. Det betyder, at der kan være meget lang vej til ændringer.

I Energiaftalen fra 2012 blev det aftalt, at der skulle udarbejdes en analyse og vurdering af behovet for justeringer af det eksisterende tilskuds- og afgiftssystem, ”herunder mulighederne for at sikre rette incitamenter til omstillingen til et grønt, omkostningseffektivt og fleksibelt energisystem”. Analysen skulle være klar i 2014, men er i flere omgange blevet forsinket og er i skrivende stund ikke offentliggjort.

Teknik & Miljø / Juni-juli 2015

13

Tema: Energi & ressourcer

Lavtemperatur overskudsvarme

Fjernvarmens frem Overskudsvarme fra eksempelvis virksomheders serverrum kan sendes ud i fjernvarmenettet. Løsningen hjælper Albertslund Kommune med at overholde sin energispareaftale.

Af | Jeannette Refstrup, journalist, for Cronborg

I fremtiden skal en husstand eller en virksomheds energibehov dækkes fra flere forskellige energikilder end i dag. Samtidig arbejder de mest fremsynede fjernvarmeværker på at sænke fremløbstemperaturen fra fjernvarmeværk til forbrugerne.

De to tendenser betyder, at varmepumpeløsninger, hvor virksomheder leverer overskudsvarme fra eksempelvis serverrum, bliver attraktive.

Sådan lyder vurderingen fra Christian Oxenvad, der er energirådgiver i Byg, Miljø & Forsyning – Energi & Administration i Albertslund Kommune.

Økonomisk gulerod Men fremtiden – den er her allerede. Et eksempel på det er Jaynet, der med et RECOOL-anlæg fra Cronborg, producerer overskudsvarme nok til at kunne levere varme til 250 husstande.

Projektet hos Jaynet er kommet i stand som en naturlig følge af det såkaldte Carbon20-projekt, hvor en række kommuner arbejdede på at nedsætte sit CO2-udslip med 20 procent. På grund af tilskudsregler kom der økonomi i projektet:

14

Teknik & Miljø / Juni-juli 2015

- Vi har gerne villet det i flere år, men en tilbagebetalingstid på 10-20 år var for meget. Den løsning, vi er kommet frem til nu, betyder en tilbagebetalingstid på tre år, siger Martin Axelsen, der er hosting facility manager hos Jaynet.

- For selvom vi har haft vindmøllestrøm siden 2009 og generelt prøver at tænke miljørigtigt, så er vi ikke mere hellige, end at der skal være en økonomisk gulerod, inden vi investerer.

Kobler sig på fjernvarmenettet Den vestjyske virksomhed Cronborg leverer med sit RECOOL-anlæg den tekniske løsning til Jaynet.

- Selve systemet går i al sin enkelhed ud på, at Jaynet har et kølebehov, fordi de er et serverhostingfirma, hvis servere skal holdes nedkølet året rundt. Det bruger virksomheden strøm til, forklarer Karsten Pedersen, der er teknisk chef hos Cronborg.

I første omgang sender RECOOL varmen ud i Jaynets egne bygninger, men serverne producerer så meget varme, at der stadig er meget varme i overskud.

Tema: Energi & ressourcer

”Så i princippet kan det være en meget lille varmemængde, man sender retur, fordi det ikke kræver de store anlægsinvesteringer at koble sig på noget eksisterende.

Derfor vil et lille anlæg også kunne forrente sig.”

mtid er lige nu - Da virksomheden er fjernvarmeforsynet, har den et varmestik ind i bygningen, og så opstod ideen om, at vi kunne sende varme retur gennem samme stik, forklarer han.

RECOOL-løsningen kan anvendes på nøjagtigt samme måde mange andre steder.

- Det kræver bare, at man fra begge sider – både virksomhederne og fjernvarmeforsyningen – ser positivt på ideen. Teknisk er det et meget simpelt system. Vi anvender en RECOOL-varmepumpe i stedet for en kølepumpe.

Driften af anlægget hos Jaynet er endnu så ny, at det er vanskeligt at uddrage driftserfaringer.

Cronborg kalder Jaynet-casen spændende, fordi den viser, at man kan bruge den eksisterende stikledning til fjernvarmen.

- Så i princippet kan det være en meget lille varmemængde, man sender retur, fordi det ikke kræver de store anlægsinvesteringer at koble sig på noget eksisterende. Derfor vil et lille anlæg også kunne forrente sig, siger Karsten Pedersen.

Lavtemperatur-fjernvarme Udfordringen er, hos en del af landets omkring 600 fjernvarmeværker, temperaturen på det vand, der kommer fra virksomhedens system og ind i fjernvarmesystemet.

Tidligere sendte man dampvarme ud i ledningsnettet – temperaturen var mere end 100 grader. I dag er fremløbstemperaturen op til 90 grader om vinteren, og når vandet løber rundt i rørene til forbrugerne, er det 75-80 grader. Det giver meget varmespild til omgivelserne undervejs.

- Derfor arbejder man på at finde løsninger, der giver mindre varmespild.

Det kalder man lavtemperatur-fjernvarme, og det er vi en af pionererne inden for her i Albertslund Kommune, siger Christian Oxenvad.

Når fjernvarmeværkerne sænker fremløbstemperaturen, øges incitamentet for varmepumpeløsninger.

- Helt firkantet betyder det, at vi som fjernvarmeværk kræver som minimum, at varmepumpen skal hæve temperaturen til 90 grader, før det bliver sendt ud på fjernvarmenettet. Det er her, udfordringen kommer, for det er de færreste varmepumper, som kan hæve temperaturen så højt uden samtidig at have en meget ringe effektivitet (COP). Derfor er værkerne nødsaget til at indgå et kompromis, hvor en lavere fremløbstemperatur accepteres fra en varmepumpe - i dette tilfælde 75 grader.

Fremtiden kræver nemlig varmeforsyning fra en række forskellige energikilder. At spildvarme på den måde udnyttes i et større system, kalder man for et symbioseforhold, og det er i den sammenhæng, virksomhedernes

RECOOL-løsninger er interessante.

Varmepumper er fine i forhold til fremtidens fjernvarmeplanlægning.

Forhandlingen er vigtig Wisam El-khatib er energirådgiver og civilingeniør i Forsyning – By, Miljø & Beskæftigelse i Albertslund Kommune og har været en af nøglepersonerne i at få projektet sikkert i mål.

Samtidig er ideen om lavtemperatur overskudsvarme ny, og det kan give modstand hos driftspersonalet på fjernvarmeværkerne.

- Men det løste vi for eksempel ved, at Jaynet får en lidt lavere pris for den varme, virksomheden leverer, forklarer han.

For Albertlund Kommune er guleroden, at man som en del af energispareaftalen skal spare energi hvert år.

- Den aftale hjælper Jaynet os med at overholde ved at levere overskudsvarme til fjernvarmenettet. For lavtemperaturfjernvarme betyder, at vi kan udnytte overskudsvarme fra virksomhederne. Jeg tror, vi vil se flere af den slags projekter, siger han.

RECOOL varmepumpen leverer hos Jaynet: 125 kW køling til servere.

175 kW varme til fjernvarmesystemet. Årligt kan der leveres 1.500.000 kWh varme til fjernvarmen.

Teknik & Miljø / Juni-juli 2015

15

Tema: Energi & ressourcer

Energioplande den bedste løsning:

Fremtidens energiplanlægning uden grænser KL foreslår ’energioplande’ som en samarbejdsform, der sikrer, at fremtidens energiplanlægning ser ud over kommunegrænser. Nu venter KL bare på, at staten får øjnene op for, at der er behov for en løsning.

Af | Birthe Rytter Hansen, chefkonsulent i KL

Siden klimatopmødet i 2009 har vi i Danmark talt om kommunernes rolle i omstillingen til grøn energi. I 2010 udgav Energistyrelsen og KL et fælles oplæg om strategisk energiplanlægning, hvor vi satte ord på en ny kommunal rolle. Den blev desværre ikke udmøntet i lovgivning.

Til gengæld blev der i energiforliget fra 2012 afsat midler til partnerskaber om strategisk energiplanlægning. Nu har kommunerne i samarbejde med forskellige energiaktører i halvandet år vist, hvordan et lokalt fokus på mere vedvarende energi og øget energieffektivitet kan være med til at understøtte EU og nationale klimamålsætninger.

Men midlerne har en udløbsfrist. I slutningen af 2015 er der ikke midler til at fortsætte det store momentum, som puljemidlerne har været med til at skabe. Derfor er KL gået i dialog med klima-, energi- og bygningsministeren

16

Teknik & Miljø / Juni-juli 2015

om kommunernes rolle i fremtidens energiplanlægning.

Energioplande som en del af løsningen I KL er vi meget opmærksomme på, at en strategisk energiplanlægning ikke må begrænses af kommunegrænser.

Derfor arbejder vi med begrebet energioplande. Vi tænker det som funktionssamarbejder af fire til syv kommuner, som går sammen om en lokal, strategisk energiplanlægning.

I perioden 2014-2015 arbejder 14 partnerskabsprojekter med forskellige vinkler på strategisk energiplanlægning. Projekterne er støttet af dels midler fra energiforliget og dels midler fra den grønne superpulje. KL har som et led i et partnerskab med energistyrelsen fulgt projekterne tæt,

dels i form af interviews med projektlederne og dels i form af halvårlige energiseminarer.

En af de konklusioner, som vi drager er, at kommunens rolle som facilitator er afgørende. Flere af partnerskabsprojekterne viser, at det er vigtigt med en kontinuerlig inddragelse af relevante energiaktører for at sikre den lokale forankring. Uden den forankring risikerer man, at ellers lovende projekter falder til jorden. Der lægges mange planer for omstillingen og tænkes i omstilling hos mange energiaktører. Projekterne har

Tema: Energi & ressourcer

vist, at når kommunen eller projektejer påtager sig rollen, som den der samler, sikrer man, at ideer og planer for udnyttelse af energiressourcernes deles, og man når hurtigere og mere sikkert mod målet om handlinger og investeringer.

I partnerskabsprojektet fra Grenaa har man samlet energiaktørerne omkring et bord og formået at skabe en fælles retning for den lokale omstilling af vedvarende energi. Forsyningerne skal tænke selskabsøkonomisk. Derfor beder de kommunerne om at komme med strategiske og politisk udmeldinger om VE-målsætninger. Sådanne udmeldinger kan give energiforsyningerne incitament til at handle anderledes og investere mere i tråd med nationale og EU klimamålsætninger.

Meldingen er, at energiforsyningerne har været glade for, at kommunerne kunne bidrage med mål og retning.

Uden partnerskabsprojektet med kommunen i spidsen er det tvivlsomt om energiforsyningerne havde valgt at gå i samme retning.

Erfaringerne fra partnerskabsprojektet på Bornholm viser også, at inddragelsen af forsyningerne er altafgørende for, om deres energiplan kan realiseres. Projektet har formået at samle parter uden fælles interesser i en

dialog om dels fælles mål for fremtiden og dels en fælles vej til målet.

Politisk ejerskab I KL tænker vi ikke på omstillingen af energi som en ren teknisk omstilling.

Det handler også om at skabe et lokalt ejerskab med politisk opbakning. Det er nødvendigt med den politiske opbakning, hvis kortlægninger, planer og strategier skal omsættes til handlinger og investeringer. Derfor skal kommunalpolitikerne have strategisk energiplanlægning som et redskab til at beslutte, hvilken retning energiplanlægningen skal gå lokalt.

Partnerskabsprojektet i Billund er optaget af at præsentere kortlægninger og strategier så tilpas analyserede og velbeskrevne, at der kan træffes politiske og strategiske valg. De er opmærksomme på, at der i omstillingen af energien kan være mange forskellige interesser på spil. Kommunerne er tæt på de lokale aktører – og i samarbejde med nabokommuner kan kommunerne være dem, som træffer de nødvendige valg. Alternativet er at flytte ansvaret til nationalt niveau. I KL mener vi ikke, at det er et godt alternativ.

”I KL er vi meget opmærksomme på, at en strategisk energiplanlægning ikke må begrænses af kommunegrænser. Derfor arbejder vi med begrebet energioplande. Vi tænker det som funktionssamarbejder af fire til syv kommuner, som går sammen om en lokal, strategisk energiplanlægning.”

Partnerskabsprojekterne fortæller selv – link til videoer De 14 partnerskabsprojekter har siden projektopstart i 2014 deltaget i halvårlige energiseminarer, hvor de har delt erfaringer og resultater. Disse oplæg er blevet optaget.

Se videoer fra første, andet og tredje seminar i partnerskabet her: vimeo.com/user26454873/groups.

Læs mere om partnerskabsprojekterne på: kl.dk/partnerskab.

Teknik & Miljø / Juni-juli 2015

17

Tema: Energi & ressourcer

Energitopmøde i hovedstadsregionen

Borgmestre vil have forpligtende samarbejde Der er brug for samarbejde, hvis kostbare fejlinvesteringer i udbygning af energiforsyningen i hovedstadsregionen skal undgås. Det mener borgmestre i hovedstadsområdet.

Af | Martin Dam Wied, programleder, Energi & Ressourcer, Gate 21

Banebrydende, historisk og helt nødvendig – men også kompliceret. Sådan kan man karakterisere den beslutning, der blev truffet på et energitopmøde 13. april på Avedøreværket i København. Her mødtes borgmestre fra de 29 kommuner i hovedstadsregionen med bestyrelsesmedlemmer fra forsynings-

18

Teknik & Miljø / Juni-juli 2015

selskaberne, formanden for Region Hovedstaden og medlemmer af regionsrådet. De besluttede, at der skal etableres et forpligtende samarbejde om at realisere en vision for fremtidens energiforsyning, som sigter på fossilfri el- og varmeforsyning i 2035 og fossilfri transportsektor i 2050.

Kommunerne får en nøglerolle i at føre beslutningen ud i livet. De skal udøve aktivt ejerskab i forhold til forsyningsselskaberne. De skal også sikre en ramme for en koordineret planlægning af kommende investeringer i ud- og ombygning af energiforsyningen. Planlægningen skal forhindre, at der træffes

Tema: Energi & ressourcer

beslutninger, som giver mening for en enkelt kommune eller et enkelt forsyningsselskab isoleret set, men som i forhold til det samlede system repræsenterer en klar suboptimering. Frem mod 2050 skal der investeres et milliardbeløb, så det er store summer, der er på spil. Desuden er mange af investeringerne kendetegnet ved at skulle afskrives over lange tidsrum. Forkerte eller uhensigtsmæssige beslutninger vil derfor indskrænke det fremtidige råderum langt ud i fremtiden.

I forbindelse med topmødet udtrykte regionsformand Sophie Hæstorp Andersen det på denne måde: - Region Hovedstaden ser også den grønne omstilling som en mulighed for udvikling. Virksomheder over hele verden efterspørger en grøn profil. En region, hvor tjenesteydelser produceres med et lavt CO2-aftryk, kan profilere os og udnytte beskæftigelses- og eksportpotentialer. Det vil også styrke profileringen af en grøn region, hvis vi investerer i store varmepumper, effektiv udnyttelse af biomasse og overskudsvarme og får en koordineret trafikplanlægning og investeringer i infrastruk-

tur, så det fremmer kollektiv transport og omstilling til blandt andet elbiler.

Samtidig skal energistrategien sikre, at vi udvikler nye teknologier, som sikrer os vækst og flere job.

Topmødet var den foreløbige kulmination på arbejdet i projekt ”energi på tværs”, som er finansieret af Energistyrelsen, Region Hovedstaden samt en række energiselskaber og kommuner i regionen. Projektet bliver ledet af partnerorganisationen Gate 21, der samler kommuner, virksomheder og videninstitutioner for at accelerere den grønne omstilling. Topmødet bliver udmøntet i politiske vedtagelser i KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden i løbet af det næste halve år.

”Frem mod 2050 skal der investeres et milliardbeløb, så det er store summer, der er på spil. Desuden er mange af investeringerne kendetegnet ved at skulle afskrives over lange tidsrum. Forkerte eller uhensigtsmæssige beslutninger vil derfor indskrænke det fremtidige råderum langt ud i fremtiden.”

På et energitopmødet den 13. april, på Avedøreværket i København, mødtes borgmestre fra de 29 kommuner i hovedstadsregionen med bestyrelsesmedlemmer fra forsyningsselskaberne, formanden for Region Hovedstaden og medlemmer af regionsrådet.

Foto: Klaus Bo Christensen

Teknik & Miljø / Juni-juli 2015

19

ÅRSMØDE

KTC2015 Klimatilpasning

ktc årsmøde 2015

den gordiske klimaknude - lad os Finde løsninger på

Fremtidens klimatilpasning - aF byen, landet & kysten

ktc årsmøde 2015 Tilmelding åbner snart!

Læs mere på www.ktc.dk

Hotel comwell Hvide Hus køge 22. & 23. oktober

Klimaet i Danmark vil ændre sig, det er der ingen i tvivl om længere. alt tyder på, at vi i fremtiden får endnu varmere, vådere og vildere vejr. dialogbaserede løsninger Klimatilpasning er en nødvendig del af den langsigtede planlægning i Danmark.

Det er en spændende opgave, som da ingeniørerne sidst i det 19. århundrede byggede Danmarks første kloakker, veje og jernbaner: hvem vidste den gang, hvad den nye infrastruktur skulle kunne klare?

Kommuner og vandselskaber er i fuld gang med at klimasikre Danmark.

Også borgere og virksomheder ruster sig til fremtiden. men de ruster også op!

De stiller krav til samfundet om at finde løsninger: Hvem skal finansiere klimatilpasningen?

Hvor går grænsen mellem offentlige og private interesser?

HVEm der leverer ydelsen er ikke afgørende for borgere og virksomheder, men at den bliver leveret hurtigere og bedre, end i dag! systemer må ikke spænde ben for de rigtige løsninger. Vi bliver udfordret til at tænke ”ud af boksen”. samspillet mellem det offentlige og det private, mellem borgere og virksomheder, bliver kernen i at nå målet hurtigere, end vi kan med de kendte modeller. Vi må derfor sammen definere: Er vandet en udfordring eller en ressource?

Hvor er barriererne for samarbejdet - og hvordan overvindes de?

Hvad kan vi lære af udlandet – og kan det oversættes til danske forhold?

Hvordan skaber vi de unikke løsninger, der vækker begejstring, stolthed – og kan sælges i udlandet? den gordiske klimaknude Der opstår et særligt rum for udvikling, når samskabelse lykkes – når alle parter har vist vilje til at samarbejde omkring myndighed, udvikling, realisering og drift.

Vil du være med til at påvirke, hvordan den gordiske klimaknude skal hugges over? så tag dine kolleger og samarbejdspartnere med til KtCs årsmøde. lad os sammen finde nye veje, så klimatilpasningsopgaven bliver vores fælles succes og stolthed. årsmødet vil være præget af dialog, netværk og konkrete udfordringer, du kan arbejde videre med i hverdagen.

se hele programmet på www.ktc.dk

Kandidater søges til KTCs innovationspris 2015

KTC ønsker at påskønne den store innovationsindsats, der foregår rundt omkring i teknik- og miljøsektoren.

Foreningen uddeler derfor for femte gang KTCs innovationspris til et innovativt projekt, der har givet resultater, og vækker begejstring og som kan tjene til inspiration for andre.

I 2015 lægger KTC særlig vægt på at hædre et innovativt projekt eller et innovativt samarbejde, der har løst klimatilpasningsudfordringen på en nytænkende måde, gerne tværkommunalt eller med inddragelse af borgere og andre interessenter.

Kender du et godt eksempel på et innovativt klimatilpasningsprojekt, kan du være med til at indstille til årets innovationspris.

Hvilket projekt kan tjene som eksempel for andre kommuner?

Kriterier:

Indstil din kandidat via mail: ktc@ktc.dk mærket 'Innovationsprisen 2015'.

Senest den 1. august 2015 KTCs innovationspris uddeles på KTCs årsmøde den 22. oktober 2015

KTCs bestyrelse vil i bedømmelsen af de indstillede innovationsprojekter lægge vægt på: 1. at projektet har skabt nye og innovative resultater, gerne på tværs af kommuner eller i samarbejde med vandselskaber, rådgivere og andre interessenter.

2. at projektet har skabt nye samarbejder på tværs af selskabs- og kommunegrænser – og er nået i mål med samarbejdet.

3. at projektet har bidraget til attraktive løsninger, gerne med inddragelse af borgerne.

Foto: Bill Frymire/MasterFile/Scanpix

Er du politiker, medarbejder, chef eller leverandør til den kommunaltekniske sektor, så vær med til at indstille dine medarbejdere, kolleger eller samarbejdspartnere til KTCs innovationspris.

Tema: Energi & ressourcer

Ønske på ECCA-konference:

Viden om klimaløsninger skal formidles bedre Forskere og fagfolk forsømmer i stor udstrækning at formidle viden om klimatilpasning til beslutningstagere på det politiske niveau. Det mener en af de vægtige stemmer i den europæiske miljø- og klimadebat, Connie Hedegaard.

Af | Michael Nørgaard, fagskribent, cand.techn. soc.

Connie Hedegaard er med en baggrund som både tidligere klimakommissær og dansk minister én af de vægtige stemmer i den europæiske miljø- og klimadebat. Og med den baggrund talte hun til deltagerne i ECCA-konferencen om klimatilpasning i København i maj. Et af hendes budskaber handlede om forholdet mellem politik og marked.

- I disse liberale tider er det lidt gammeldags at tale om planlægning; det er negativt, hvis vi planlægger for meget. Men der er grænser for, hvilke udfordringer markederne kan løse, og derfor er der brug for, at der føres en overordnet politik på klimaområdet, sagde Connie Hedegaard og fortsatte: - Vi har selvfølgelig brug for bussiness-cases, offentlige-private partnerskaber og innovative samarbejder mellem den offentlige og private sektor. Markedskræfterne er gode til de kortsigtede indsatser, mens vi i forhold til de langsigtede indsatser har brug for politik og målsætninger. For hvis ikke politikerne tænker langsigtet, hvem gør så?

Connie Hedegaard mener, at der er brug for den rette blanding af politisk topstyring og udvikling af lokale løsninger.

Fakta ECCA – European Climate Change Adaption – konferencen er støttet af EUkommissionen og afholdes hvert andet år.

Konferencen samler forskere, praktikere og beslutningstagere indenfor klimaområdet.

Hun understregede på konferencen, at det er vigtigt, at vi ikke efterlader de klima-udsatte områder til selv at løse udfordringerne.

– I en nordeuropæisk sammenhæng er klimaforandringer irriterende og koster penge, men i verdens brændpunkter med krige og flygtninge forstærker tørke og klimaforandringer katastroferne, sagde Connie Hedegaard.

Hvis vi ikke sætter ind med forebyggelse og klimatilpasning, så bliver det meget dyrt på den lange bane.

nomiske vækst-filosofi er utilstrækkelig.

– Vækst handler ikke om mere, men om nok og bedre, og om hvordan vi prissætter den merværdi, som er i klimaprojekterne, og om hvordan disse værdier kan afspejles i bruttonationalproduktet, sagde Connie Hedegaard.

Viden skal formidles I beslutningsprocesserne er der brug for viden, og Connie Hedegaard tegnede et billede af politikere, der både er travle og overloadede med viden.

- Vanvittige mængder af viden er tilgængelig, hvordan kan det sikres, at viden er på det rette format, når politikerne har brug for den? For det helt grundlæggende er, at politikerne ønsker og har brug for viden. Derfor at er det vigtigt, at fagfolk har fokus på formidling og kommunikation, så overvej, hvordan viden kan formidles til beslutningstagerne, opfordrede Connie Hedegaard. Hun pegede også på, at mange projekter mangler økonomi til at formidle, og at det ikke er meriterende at formidle det, der er udviklet.

Vækst handler om kvalitet Connie Hedegaard luftede også synspunkter på økonomisk vækst med antydninger af, at den traditionelle øko-

Formand for KR Foundation, tidligere EU-kommisær m.m. Connie Hedegaard opfordrer klimafagfolkene til at fokusere på formidling og kommunikation til de politiske beslutningstagere.

Fotograf: Jacob Dall

Teknik & Miljø / Juni-juli 2015

23

Tema: Energi & ressourcer

Fra sort Amagerværket skifter farve

HOFOR overtog i 2014 Amagerværket fra Vattenfall for at omstille det til bæredygtig biomasse og dermed levere et markant bidrag til Københavns plan om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025

Af | Line Unold, redaktør

Første januar 2014 skiftede kraftvarmeværket på Amager, Amagerværket, ejer, da HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, købte værket af den svenske energikoncern Vattenfall.

HOFORs administrerende direktør, Lars Therkildsen, peger på tre primære grunde til købet af Amagerværket, som udgør en grundsten i fjernvarmeforsyningen i København: - Når vi i HOFOR har valgt at investere i Amagerværket, skyldes det, at vi som leverandør af fjernvarme til 500.000 københavnere har en forpligtelse over for vores ejere og kunder til at hæve blikket og sikre en konstant og bæredygtig varmeforsyning til København – også langt ud i fremtiden.

Vi ser muligheder for at drive værket

24

Teknik & Miljø / Juni-juli 2015

på en måde, som sikrer en fornuftig varmepris, der kommer vores fjernvarmekunder til gavn. Dertil kommer, at to af de øvrige varmeproducerende værker - Svanemølleværket og H.C. Ørstedsværket - begge er ældre værker, som fremover kun vil levere begrænset kapacitet. Med købet sikrer vi omstillingen til grønnere el- og varmeproduktion i København. Det er noget, der kommer til at bidrage afgørende til, at byen bliver verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025.

En grøn fremtid Amagerværket bruger i dag et mix af brændsler, heraf cirka to tredjedele kul og en tredjedel biomasse. En stor del af biomassen går til produktionen af

fjernvarme, som derfor er halvt sort og halvt grøn. Men ikke så længe endnu.

HOFOR er nemlig allerede i gang med at planlægge omstillingen af værkets blok 3 fra kul til bæredygtig biomasse, og planen er, at al den fjernvarme, der flyder fra Amagerværket og ud i 98 procent af de københavnske hjem og virksomheder fra 2020 er helt igennem grøn.

Valget af den type biomasse, Amagerværket skal bruge, er truffet efter nøje overvejelse. For den skal være bæredygtig, siger HOFORs nye tekniske direktør Bjarne Korshøj: - Vi har naturligvis fulgt debatterne om biobrændslers bæredygtighed og konsulteret fagkundskaben. Den brændselsblok på Amagerværket, der i dag fyrer med kul, lukker vi og bygger

Tema: Energi & ressourcer

til grøn en ny Blok 4 baseret på en teknologi, der gør træflis til det oplagte brændsel.

I bestræbelserne på at sikre, at biomassen er bæredygtig, vil vi selvfølgelig leve op til den brancheaftale, som for nylig er indgået med energiministeren.

Det betyder, at vi bl.a. vil gå efter at anvende restprodukter fra bæredygtigt skovbrug i Europa, hvor vi kan få garanti for, at der er styr på driften af skoven. Desuden får vi til gavn for vores kunder den samlet set økonomisk bedste løsning også selv om træflis kræver dyrere teknologi til selve forbrændingsprocessen, forklarer han og tilføjer, at omstillingen ikke ventes at forøge varmeregningen, tværtimod:

-Vores beregninger viser, at vi med den nuværende og forventede prisudvikling på træflis reducerer fjernvarmeprisen med cirka fem procent.

Endnu mere vedvarende energi Sideløbende med omstillingen til bæredygtig biomasse arbejder HOFOR på at finde alternativer, der med tiden kan supplere den grønne kraftvarme fra Amagerværket.

Blandt andet arbejder HOFOR målrettet med at udvikle de store varmepumper. Sammen med CTR og VEKS forventer selskabet at bruge 80-90 mio. kroner på at udvikle og få driftserfaringer med store varmepumper. Det er flere penge, end der blev afsat på den seneste finanslov til samme formål for hele Danmark!

Herudover bygger HOFOR vindmøller, og et geotermisk anlæg testes og udvikles på Amager. Ideen er at kombinere vind-udbygningen med en udbyg-

ning med varmepumper og geotermi, der kan bruge vindenergien. De store varmepumper er imidlertid ikke en hyldevare, og mere udvikling og afprøvning er nødvendig inden, teknologien teknisk og økonomisk er moden. Men i løbet af omkring 10-15 år håber HOFOR på at kunne skabe et godt samspil mellem vindmøller, biomasse og andre grønne løsninger, der gør fremtidens energiforsyning ægte grøn.

-Samlet set er det store investeringer, vi skal i gang med, og det er således vigtigt, at politikerne fastholder den grønne dagsorden og sætter en brugbar ramme for omstillingen til vedvarende energi, siger Lars Therkildsen.

Teknik & Miljø / Juni-juli 2015

25

Tema: Energi & ressourcer

CO2-besparelse

Produktion af biogas øges Biogas spiller i dag en mindre rolle i naturgas-forsyningen, men produktionen stiger og forventes at være femdoblet ved udgangen af 2016. Det betyder mindre CO2-udslip og reducerede lugtgener fra landbrugets gylle.

Af | Michael Nørgaard, fagskribent, cand. techn.soc.

Biogas-anlægget i Maarbjerg Bioenergy i Holstebro, producerer årligt ca. 18 mio.m3 biogas med afsæt i gylle, spildevandsslam og restprodukter fra fødevareproduktion.

Foto: Jens Bach for Maarbjerg Bioenergy.

26

Teknik & Miljø / Juni-juli 2015

Tema: Energi & ressourcer

M

ed udgangen af 2016 forventes produktionen af biogas, der udsendes via naturgasnettet, at modsvare opvarmningen af 100.000 boliger.

Mængden vil give en årlig CO2-besparelse på 400.000 tons. Det viser en kortlægning som HMN Naturgas har foretaget.

Biogas produceres bl.a. fra gylle, spildevandsslam og organiske restprodukter fra fødevareindustrien. I den udstrækning produktionen sker med afsæt i gylle, så er én gevinst reducerede lugtgener ved udbringning af den afgassede gylle. I 2012 blev 7 procent af husdyrgødningen til biogas, mens målet er 50 procent for 2020. Harmoni-kravet var bl.a. én af driverne i Maarbjerg Biogas i Holstebro, der årligt producerer næste 18 mio. kubikmeter biogas.

Bedre rammebetingelser for biogasudbygningen Biogas var del af den brede energiaftale, der blev indgået i Folketinget i 2012 med et særligt fokus på en omstilling af energiforsyningen til vedvarende energi. En målsætning i aftalen er bl.a. at der skal ”gennemføres en ambitiøs udbygning med biogas”. Et af midlerne er at forbedre de økonomiske vilkår for biogasproduktionen og dette er udmøntet ved at tilbyde alt fra igangsætningsstøtte til forskellige typer af løbende tilskud.

Forventer stor stigning i produktion Med de planlagte stigninger i produktionen af biogas ser det ud til, at de forskellige biogas-aktører er godt i gang med at forfølge de mål som Folketinget har opsat for udbygning med biogas.

Fra slutningen af 2015 vil de tre danske distributionsselskaber: HMN Naturgas I/S, DONG Gas Distribution A/S og NGF Nature Energy til sammen sende ca. 76 mio. kubikmeter opgraderet biogas ud i naturgasnettet på årlig basis. Og i slutningen af 2016 vil den samlede årlige mængde nå op på ca.

179 millioner kubikmeter. Borgmester Ole Bjørstorp, Ishøj, der er formand HMN Naturgas, forventer at tendensen fortsætter.

-Dette er kun den spæde begyndelse. Siden januar 2014 er vi begyndt at sende biogas ud i nettet fire forskellige steder i landet. Og i løbet af i år og næste år forventer vi at sætte gang i en yderligere række projekter. Samtidig er de andre distributionsselskaber på vej med en række store projekter, siger Ole Bjørstorp. Ishøj Kommune er én af de 57 kommuner, der i fællesskab ejer HMN Naturgas I/S. HMN Naturgas er med ca. 2/3 af alle kunder Danmarks største naturgasselskab. Selskabet står for distributionen af naturgas i Midtog Nordjylland, hovedstadsområdet og Nordsjælland.

-Biogas er et vigtigt element i politikernes plan om, at Danmark fra 2050 ikke skal anvende fossile brændsler. At opgradere biogas, og sende den ud i naturgasnettet, er en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig måde at nedbringe CO2-udledningen på. Og det flugter samtidig med ønskerne om, at naturgasnettet i stigende grad skal bruges til transport og lagring af grønne gasser som biogas og brint, siger Ole Bjørstorp.

Barrierer for biogas-udbygning I sammenhæng med energiaftalen fra 2012 blev der nedsat en taskforce, der skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med henblik på at sikre den forudsatte biogasudbygning frem mod 2020.

Taskforcen har bl.a. peget på barrierer, der bremser fortsat biogasudbygningen. Én af dem er, at energiaftalens forhøjede tilskud aftrappes relativt hurtigt. En anden er, at biogas som brændsel til varmeproduktion ikke er selskabsøkonomisk konkurrencedygtig med alternativer som solvarme, biomassekedler og varmepumper. I forhold til anvendelse i naturgasnettet, så er der relativt høje omkostninger forbundet med at opgradere biogas og afsætte den vej. Biogassen er således også del af det store puslespil om, hvilke energikilder der er attraktive i balancen mellem markedspriser, tilskud og afgifter.

FAKTA OM BIOGAS Biogas, også kaldet sumpgas, slamgas eller rådnegas, bliver dannet ved forrådnelse af biologisk nedbrydeligt materiale under et iltfrit (anaerobe) miljø. Biogassen består af 50-80 % metan og 20-50 % kuldioxid. Biogas dannes naturligt i moser, i stillestående vandområder og i fordøjelsessystemet hos fx køer. I Danmark har man siden 1920 haft biogasanlæg på rensningsanlæg, og siden 1970 også haft det på gårdanlæg. En fjerdedel af biogassen bliver anvendt som brændsel i gasmotorer til produktion af el. Ca. 60 procent af biogassen er enten overskudsvarme (spildvarme) fra køling af gasmotorerne eller biogas fra afbrænding i gaskedler, som enten bliver brugt til procesvarme på gårde, rensningsanlæg eller i industrien. Derudover er der stor afsætning i biogassens varme til fjernvarmkunderne. De resterende 10-15 procent af biogassen bliver afbrændt i en åben flaring uden udnyttelse af energiindholdet.

Prisen for at producere energi som biogas er ca. dobbelt så høj som én produceret kWh på et kraftværk. Biogasproduktionen har dog den fordel, at den mindsker miljøproblemerne fra landbruget som genanvendt næringssalte i afgasset hygiejniseret gylle til markerne samt til at minimere lugtgenerne og ammoniakfordampningen fra gyllen. Derfor har biogassens sideeffekt i mange år været energiproduktion, men nu hvor biogassen fortrænger fossile brændstoffer, har den fået en anden status, som CO2-neutral brændsel der fortrænger 20 gange den mængde CO2, som metanen fylder.

Kilde: www.naturgasfakta.dk

Biogas - distribution Tidligere blev biogas udelukkende brugt til lokal energiforsyning. Dette medfører dog ofte et energitab, fordi biogassen ikke kan gemmes i de perioder, hvor der er mindre behov for den. Hvis man derimod opgraderer biogassen i særlige anlæg, får biogassen næsten samme energiindhold som naturgas. Dermed kan biogassen sendes rundt til forbrugere via naturgasnettet, hvor gassen kan lagres. På den måde udnyttes energien mere smart, hvilket gavner samfundsøkonomien og Danmarks forsyningssikkerhed.

Kilder:Biogas i Danmark – status, barrierer og perspektiver www.ens.dk Pressemeddelelse fra HMN Naturgas www.naturgas.dk

Teknik & Miljø / Juni-juli 2015

27

Tema: Energi & ressourcer

Tværkommunale projekter

Politisk interesse for strategisk energiplanlægning Strategisk energiplanlægning rykker ind i sjællandske byrådssale. Det politiske engagement breder sig – også selv om man ikke er enige om løsningerne. En årsag er de mange tværkommunale projekter i regionen. Her tager vi temperaturen hos fem udvalgsformænd fra Socialdemokratiet, De Radikale Venstre, Venstre og Dansk Folkeparti.

Af | Sara Edske Møller, kommunikationskonsulent, Energiklyngecenter Sjælland.

”Kan biogas flyde i de eksisterende naturgasledninger?” ”Vi skal ikke kun tænke økonomi, vi skal også tænke forsyningssikkerhed!” ”Jeg har ikke den store faglige viden, men jeg synes, det er både spændende og vigtigt” Kommentarerne lyder en torsdag aften før påske. Her har Mette Jorsø (V), Teknik- og Miljøudvalgsformand i Køge Kommune, inviteret byrådspolitikere, forvaltning og interessenter til et frivilligt møde om den grønne omstilling.

Energiplanlægning på dagsordenen Ofte er det ildsjæle, der skaber nye bæredygtige projekter. Mette Jorsø (V) er en af dem. Ud over at være formand for Teknik- og Miljøudvalget i Køge, er hun også bestyrelsesmedlem i KARA/ NOVEREN I/S (affaldsforbrænding) og VEKS, Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S. Hun ser store muligheder i aftenens input og inspiration: - Jeg kunne godt tænke mig, at vi var forgangskommune her på Sjælland.

Vi har især et kæmpe potentiale for bæredygtige løsninger til varmeforsyningen, og vi har nogle oplagte muligheder for at indfri dem.

Mette Jorsø (V) går målrettet for at få strategisk energiplanlægning på

28

Teknik & Miljø / Juni-juli 2015

dagsordenen på bestyrelsesmøder, kommunale temamøder samt byrådsmøder. Hun er ikke i tvivl om, at kommunen kan samles politisk om det, for det er begyndt at fylde på den politiske dagsorden.

- Politikerne stod sidste gang i kø for at komme ind i vores Agenda 21 udvalg. Det har vi aldrig prøvet før, fortæller Mette Jorsø (V). Sammen med aftenens arrangement vidner det om, at hun ikke er den eneste, der er ivrig efter at tegne den bæredygtige politik i Køge Kommune.

Fælles projekter kickstarter engagement Situationen er ikke enestående i Køge Kommune. Kommunerne i Region Sjælland har en række tværkommunale energiprojekter, der bl.a. genererer data, kortlægger potentialer, skaber dialog og borgmestertopmøder samt implementerer indsatser. Det er med til at sætte turbo på processer - også den politiske stillingtagen. Det mærker man i kommunerne.

Martin Stokholm (A), formand for Teknik- og Miljøudvalget i Lejre er ikke i tvivl. Strategisk energiplanlægning og kommunes forsyningsstruktur interesserer udvalg og byråd mere end for år

tilbage. Han oplever et større politisk engagement.

- Særligt Bioenergi Sjælland og STEPS har været grundlag for gode diskussioner. Med resultaterne fra Bioenergi Sjælland har vi fået konkrete cases, som er med til at gøre omstillingsprojekter i for eksempel vores olielandsbyer mere håndgribelige, fortæller Martin Stokholm (A). Han fremhæver: - Muligheden for at skabe synergi og samarbejdsprojekter med nabokommuner og øvrige kommuner i regionen er forstærket ved, at vi har sideløbende processer i alle regionens kommuner. Vi har de samme politiske diskussioner på det samme tidspunkt.

Også Holbæk Kommune oplever et stort politisk engagement.

- I udvalget for Klima og Miljø er vi meget optaget af energispørgsmål og afholder temamøder om strategisk energiplanlægning, fortæller regionens eneste udvalgsformand på energiområdet fra Dansk Folkeparti, John Harpøth.

De tværkommunale projekter har også bidraget konstruktivt her: - Vi har fået stor viden og ikke mindst gode kontakter til personer med vigtige kompetencer. Det gør os bedre i stand til at påvirke embedsfolket, siger han.

Tema: Energi & ressourcer

Strategisk energiplanlægning i Region Sjælland Artiklen her er sidste del af en serie på tre, der zoomer ind på strategisk energiplanlægning i Region Sjælland. I serien kan du desuden læse om, hvordan Region Sjælland vil udnytte lokale biomasseressourcer, og hvordan turisme, erhvervsudvikling og bosætning er synonymer for strategisk energiplanlægning i Odsherred Kommune.

Læs mere om strategisk energiplanlægning i Region Sjælland på energiklyngecenter.dk

”Vi har fået stor viden og ikke mindst gode kontakter til personer med vigtige kompetencer. Det gør os bedre i stand til at påvirke embedsfolket.”

I Stevns Kommune er der også kommet godt gang i den politiske debat.

Vindmøller, solvarme og biogas har fået bølgerne til at gå højt. Man er ikke nødvendigvis enig på tværs af eller inden for partier. Formand for Plan og Teknik i Stevns Kommune, Flemming Petersen (V) fortæller: - Vi har fået en forståelse af, hvordan energistrukturen i vores kommune er skruet sammen, og hvilke udfordringer vi står overfor. Det har været en øjenåbner. Det vil indgå i vores fremadrettede arbejde med energiplanlægning i kommunen.

Nyt udvalg hæver ambitionerne I Roskilde Kommune har energidagsordenen høj og bred prioritet. Udover et Plan- og Teknikudvalg har kommunen også fået et Klima- og Miljøudvalg , som har et særligt Klimaråd. Jeppe Trolle (B) er formand for Klima- og Miljøudvalget, og han har været med til at hæve kommunens klimamålsætning fra 20 til 35 procents CO2 reduktion i 2020: - I Roskilde Kommune har politikerne siddet for bordenden og fastlagt temamøder om bl.a. strategisk energiplanlægning helt i starten af processen og har løbende sager på de politiske møder, når kursen skal justeres, siger han.

De mange projekter og samarbejder har været med til at sætte en retning for fremtiden.

- På mange områder kører de allerede etablerede samarbejder og netværk samt opbyggede relationer videre ind i fremtiden. Klimadagsordnen vil kun vokse fra nu af – i hvert fald i Roskilde Kommune. Der er dog ingen tvivl om, at jo mere vi samarbejder, desto længere kan vi nå, pointerer en tilfreds Jeppe Trolle.

Fastholde engagementet Regionale, nationale og internationale projektmidler har bidraget til, at kommunerne i Region Sjælland er nået så langt, som de er i dag. Energistyrelsens tilskud til projekter om strategisk energiplanlægning slutter til sommer. Og det er ikke alle kommuner, der endnu står så stærkt som Roskilde. John Harpøth (O) er bekymret: - Det bliver mere end svært at komme videre herfra på egen hånd.

Vi politikere vil gerne i gang nu, men vores administration og direktion er endnu ikke i samme gear. Vi har brug for flere muskler, så vi kan fastholde engagement over tid.

I Lejre Kommune holder man fast i det politiske engagement, men erken-

der, at afslutningen af projekterne kan påvirke hastigheden: - Vi har en politisk ambition om mere vedvarende energi i Lejre Kommune. Det er der igen tvivl om. Det er kun et spørgsmål om, hvor gode rammebetingelser og ressourcer vi har for at prioritere, der afgør, hvor hurtigt vi når målet, fastslår Martin Stokholm (A) Jeppe Trolle (B) er enig: - Selvom vi sætter os ambitiøse mål i Roskilde, er vi på de fleste områder helt afhængige af national lovgivning og lovgivningsbestemte økonomiske incitamenter for at nå vores mål.

Den politiske sammensætning Venstre sidder på 65 procent af teknik og miljøudvalgsformandsposterne i Region Sjælland. Libaral Alliance, De Radikale Venstre og Dansk Folkeparti har hver især en, mens Det Konservative Folkeparti og Socialdemokratiet har to. Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti har ingen formandspost på området i regionen.

Teknik & Miljø / Juni-juli 2015

29

Tema: Energi & ressourcer

Ressource-effektivisering

Projekt på Sejerø kan udbredes til andre småøer Decentrale løsninger for at håndtere og behandle affald kan bidrage til at skabe lokale job og indtjeningsmuligheder, samtidig med at de øger genanvendelsen lokalt.

Det viser KLs demonstrationsprojekt på Sejerø.

Af | Trine Iversen og Anders Christiansen, Teknik og Miljø, KL

Kommuner med småøer står over for nogle særlige problemstillinger: Affaldshåndtering på småøerne er relativt dyr, og der er ofte en særlig negativ spiral med dalende befolkningstal, tab af arbejdspladser osv. Omvendt er der også en række interessante muligheder i at samtænke lokale løsninger for affaldsbehandling og jobskabelse, der kan bidrage til ressourceeffektivisering så vel som til at bevare øerne som levedygtige samfund. Det illustrerer KLs demonstrationsprojekt på Sejerø.

KL kortlagde i 2014 affaldsstrømmene på Sejerø for at synliggøre, hvilke mængder affald der opstår på øen, og dermed potentialer for lokal genanvendelse. Samtidig blev lokale aktører fra kommunen, affaldsselskab, foreninger, erhvervsliv og ildsjæle konsulteret for at afklare, hvad der kunne lade sig gøre, og hvad der var interesse for at genanvende lokalt. Til sidst blev økonomiske og miljømæssige forhold under nuværende og alternative organiseringsformer estimeret for at vurdere,

hvor der var interessante potentialer for lokal genanvendelse.

For at realisere lokale løsninger som disse i praksis, kræves dialog og samarbejde mellem lokale aktører. Her spiller kommunen en afgørende og central rolle som facilitator og fødselshjælper.

Potentialer • Lokal energiudnyttelse af haveaffald • Lokalt genbrug af byggematerialer til renovering og nybyg • Salg af effekter til direkte genbrug samarbejde mellem genbrugsstation og lokale foreninger • Øget ressourcebevidsthed blandt borgere • Lokal genanvendelse af bioaffald til dyrefoder • Lokal renovationsmedarbejderstilling • Udvidelse af genbrugsplads med flere fraktioner • Landbrugsplast kan sælges til genanvendelse

Fordelen ved lokal organisering af affaldshåndteringen er, at der kan spares på transport af affald (og materialer) til og fra øen. Fx er det estimeret, at der kan skabes 1½ arbejdsplads på øen og bidrage med en lille halv million årligt til øens samlede økonomi.

Projektets metodik og erfaringer kan benyttes på vore andre små øer og samlet set medvirke til at nå regeringens målsætninger om øget genanvendelse, selv om affaldsmængden på en lille ø blot er en dråbe i havet.

Yderligere information i rapporten på www.mst.dk.

”Fordelen ved lokal organisering af affaldshåndteringen er, at der kan spares på transport af affald (og materialer) til og fra øen. Fx er det estimeret, at der kan skabes 1½ arbejdsplads på øen og bidrage med en lille halv million årligt til øens samlede økonomi.”

30

Teknik & Miljø / Juni-juli 2015

Tema: Energi & ressourcer

Projektet indgår i KLs samarbejde med Miljøstyrelsen i 2014-2017 om implementering af Ressourcestrategi I og er udarbejdet af KL i samarbejde med Provice ApS. Kalundborg Kommune, KARA/NOVEREN, Sejerø Udviklingsforum, Sammenslutningen af danske småøer og Miljøstyrelsen deltog i følgegruppen.

Sejerø producerer 50 tons bioaffald om året. I dag fragtes det til Sjælland. Den vegetabilske del af bioaffaldet kan bruges som dyrefoder fx til de gæs, der produceres på øen.

Kortlægning af Sejerøs affald viser, hvor mange muligheder småøer har for at øge genanvendelsen af affald.

Fokus ligger på lokal genanvendelse af byggeaffald, direkte genbrug, energiudnyttelse af haveaffald mm.

Der skabes hvert år 450 ton haveaffald på Sejerø. Hvis det laves til briketter, kan haveaffaldet levere varme svarende til 30-60.000 liter fyringsolie, nok til at opvarme både Sejerøs skole og plejehjem.

Teknik & Miljø / Juni-juli 2015

31

ledelse

Teknisk trekløver

To formænd og en direktør I praksis er der mange overlap i sager inden for plan, bolig, klima og miljø. Derfor har de to udvalgsformand og en direktør i Ringsted Kommune valgt at samarbejde tæt i et teknisk trekløver. Med stor succes.

Af | Louise Thinesen Bendtsen, kommunikationskonsulent, COK

Når byrådet mødes tirsdag aften i marts, er over halvdelen af sagerne fra Plan og Bolig og Klima og Miljø.

- Hvis vi ikke var splittet i to, ville det være et meget tungt arbejdende udvalg, siger Peer Roos, udvalgsformand for Plan og Bolig.

Men i praksis overlapper sagerne ofte, og derfor er det vigtigt, at politikerne formår at samarbejde – med hinanden og med forvaltningen. For trekløveret i Ringsted er de ugentlige formandsmøder og en gensidig aftale om at være åbne og ærlige over for hinanden de elementer, der får samarbejdet til at køre på skinner: - Vi blev hurtigt enige om, at vi skal mødes ofte, og vi skal lære hinanden at kende i forskellige sammenhænge. Og vi har lovet hinanden at kalde en spade for en spade. Ved at være åbne og ærlige kommer vi meget længere, siger Johnny Hauskjold Christensen, direktør med ansvar for det tekniske område.

Helt naturligt at samarbejde Overlappet mellem de to udvalg har også gjort, at man i år for første gang valgt at holde et fælles budgetseminar for de to udvalg. Det giver god mening, for mange af medarbejderne løser opgaver for begge udvalg, mener Johnny Hauskjold Christensen.

- Mange ideer bliver født i Plan og Bolig, men når de ryger i anlægs- og

32

Teknik & Miljø / Juni-juli 2015

driftsfasen, hører de til i Klima og Miljø.

Så der er en naturlig brobygning, vi skal prøve at sikre, både politisk og administrativt. Hvis man bare kunne slå det op i styrelsesvedtægten, ville der jo slet ikke være behov for at snakke om samarbejde, siger Johnny Hauskjold Christensen.

Et eksempel er etableringen af et nyt torv foran rådhuset: - Torveprojektet har været længe undervejs. Der er sat mange penge af fra politisk side, og der har været en del borgerinddragelse, bl.a. for at sikre, at vores kirke ikke forsvinder i bybilledet, når vi bygger nyt, siger Per Roos.

Og formand for Klima og Miljø, Klaus Hansen forsætter: - Selve projektet er Pers pastorat, men driften af torvet ligger hos mig, og projektet indeholder også en del klimatilpasning, hvor vi samarbejder med Ringsted Forsyning. Det giver ikke mening at køre det skarpt adskilt, så her er det vigtigt, at vi har et veludviklet tværgående samarbejde.

Men der kan også være sager, hvor opdelingen slet ikke giver mening. Det var fx tilfældet, da Ringsted overtog to store søer nord for byen fra Københavns Forsyning. Her var mange interessenter, og borgernes og pressens bevågenhed var så høj, at man placerede hele sagen et sted: - I den situation går det ikke, at sagen ligger to steder, for så ved bor-

gerne jo ikke, hvor de skal henvende sig. Derfor blev vi enige om, at når vi udtaler os i sagen, er det en klima- og miljøsag, og så koordinerer vi på de indre linjer. Også her er det godt, at vi mødes så ofte, siger Per Roos.

Arbejder som en enhed I hverdagen arbejder trekløveret som en enhed, men med respekt for, at nogle er politikere og nogle er administrative: - Det har været et hektisk år, så der har ikke været meget plads til det visionære arbejde. Men vi har snart holdet på plads, og så kan jeg begynde at beskæftige mig mere med det strategiske og visionære. Selvfølgelig med udgangspunkt i byrådets visioner, det er klart – men jeg mener også, at vi som direktion skal byde ind, udfordre og sparre. Det er et samspil, siger Johnny Hauskjold Christensen.

Klaus Hansen er meget bevidst om sin rolle som politiker: - Vi skal være meget bevidste om, hvornår hvem tager over på en given sag, ellers drukner vi i borgerhenvendelser og enkeltsager, siger han.

Bedre samarbejde mellem politik og forvaltning Selvom både Per Roos og Klaus Hansen har siddet i byrådet før, var de nye på formandsposten i starten af 2014.

ledelse

Johnny Hauskjold Christensen var kommet til Ringsted et par måneder før og overtog en organisation på vej mod ny centerstruktur og med et kritisk revisionsregnskab, som førte til en række afskedigelser. Hvad der kunne have været en hård start for det nye trekløver, fik de i fællesskab vendt til noget positivt.

- Da konstitueringen var på plads, lavede vi en hurtig overdragelse fra de to tidligere udvalgsformænd, hvor jeg også deltog. Vi blev hurtigt enige om at lave et introduktionsprogram for de to udvalg, som kørte de første par måneder. Det hjalp også mig til at få indblik i, hvad der rører sig, fortæller Johnny Hauskjold Christensen om den hektiske start i kommunen.

Et af de fælles projekter har været at koble det tekniske område tættere på den politiske organisation.

- Nogle gange har vi sagsbehandlere med på vores formandsmøder, ikke

for at sagsbehandle, men for at orientere eller vende en sag eller problemstilling. Det er helt nyt, at vi gør det. Det gør informationsvejene kortere og mere smidige, men det bibringer også medarbejderne et blik for, at de er en del af en politisk organisation. Den politiske logik er ikke altid helt rationel, fordi der er mange ting på spil, og samtidig skal man fra politisk side også være bevidst om lovgivningen og de rammer, vi kan navigere indenfor, siger Johnny Hauskjold Christensen.

På kursus i samarbejde Det var en flyvende start for trekløveret, så først efter ni måneder fik de tid til at trække sig tilbage diskutere deres fælles samarbejde. Det skete på COKs seminar ’Udvalgsformanden og direktøren’ i Grenaa.

På seminaret udarbejdede trekløveret bl.a. et samarbejdsgrundlag, som

beskriver de grundlæggende værdier i samarbejdet: Åbenhed, tillid, ærlighed og troværdighed. Samarbejdsgrundlaget beskriver desuden, hvad de skal opnå sammen, hvordan de vil gøre det, og hvordan folk omkring dem skal mærke effekten af det gode samarbejde.

Trekløveret fra Ringsted deltog i efteråret 2014 i seminaret ’Udvalgsformanden og direktøren hos COK. Læs mere på www.cok.dk/udc

G.O. Andrups Grundvandspris

2015

Vi modtager nomineringer nu!

G.O. Andrups Grundvandspris

VandCenter Syd uddeler hvert år G.O. Andrups Grundvandspris på 60.000 kr. Målet med prisen er at sætte fokus på grundvand og drikkevandskvalitet og ikke mindst den indsats, der gøres for at beskytte grundvandet af hensyn til fremtidens generationer.

VandCenter Syd har uddelt grundvandsprisen siden 2007.

Hvem kan indstilles til prisen?

Alle der bidrager eller har bidraget med en ekstraordinær og/eller nytænkende indsats i relation til beskyttelse af grundvandet.

Har du en medstuderende, der på et studie- eller forskningsprojekt har fundet frem til innovative løsninger i forhold til grundvand og vandteknologi?

Eller kender du én, der gennem praktiske tiltag eller virke er gået forrest, når det gælder grundvand?

Så send en nominering til VandCenter Syd. - mrk. ’Grundvandsprisen 2015’ til rha@vandcenter.dk Kandidater til prisen kan være én eller flere personer, en institution, en virksomhed, en organisation eller et offentligt embede.

Frist for nominering af kandidater

Forslag til nomineringer skal begrundes skriftligt (højst en A4-side) og være VandCenter Syd i hænde senest den 1. september 2015.

VandCenter Syd as Vandværksvej 7 Tlf. 63 13 23 33 info@vandcenter.dk www.vandcenter.dk

I sit virke som direktør for Odense Vandforsyning fik G.O. Andrup sat fokus på drikkevand, drikkevandskvalitet og vigtigheden af at beskytte grundvandet. Andrups pioner­ ånd hviler stadig over VandCenter Syd.

Prisoverrækkelse

Prisen uddeles hvert år omkring 1. november.

Prismodtageren vil blive offentliggjort på VandCenter Syds hjemmeside www.vandcenter.dk og i DANVAs tidsskrift danskVAND.

Priskomité

Prismodtageren udvælges blandt de indstillede af en priskomité. Komitéen, der skal bedømme de nominerede, er sammensat af personer med stor indsigt i grundvandsbeskyttelse under ledelse af VandCenter Syds bestyrelsesformand.

Læs mere på www.vandcenter.dk

park & landskab

Danske Parkdage 2015:

Grøn bevægelse i Esbjerg Danmark har i 2015 fået en friluftspolitik, og værdien af grønne områder og adgang til natur anprises og dokumenteres i stort omfang. Det handler både om rekreativ merværdi og pengeøkonomi.

Af | Michael Nørgaard, fagskribent, cand. techn.soc.

Danske Parkdage afholdes i Esbjerg i dagene fra d. 9. til 11. september 2015.

Esbjerg, der er Danmarks 5. største by, har fundet en ny og stærk identitet som ”Energimetropol” med en stærk off-shore industri, der er byens livsnerve. En stærk og bevidst by betyder også efterspørgsel på rekreative tilbud og muligheder for at prioritere det grønne, som et afsæt for sundhed og forebyggelse. Et vigtigt aktiv for borgerne, men også i forhold til at sikre attraktive bosætningsmuligheder for medarbejdere til byens virksomheder.

Et perspektiv som borgmester Johnny Søtrup er meget bevidst om.

- Esbjerg er en by med masser af grønne og rekreative tilbud. Vi er stolte over dem, de er en vigtig del af vores livsgrundlag og vi prioriterer driften. De grønne områder og landskaber er med til at gøres vores by helstøbt og det er vigtigt i forhold til at gøre bylivet attraktivt, siger borgmester Johnny Søtrup. Han nævner også de grønne anerkendelser som Esbjerg Kommune har modtaget inden for de sidste år. Dansk Landskabspris for Hjerting Strandpark i 2012 og Nordic Green Space Award for Vognsbølparken i 2014;

steder som deltagerne i Danske Parkdage 2015 får mulighed for at besøge.

- Vi er stolte over disse grønne udmærkelser og de bekræfter for mig, at vi er på rette spor med de grønne tilbud og forståelsen af de funktioner som parker og naturområder løfter, siger Johnny Søtrup, der også fremhæver ’Den grønne ring’, der forbinder Østbyen med byens øvrige grønne strøg og giver let adgang til bl.a. Vognsbøl Park og Nørreskoven.

Den grønne helhed Også formanden for Park- og Naturforvalterne, stadsgartner Kirsten Lund Andersen, Aalborg Kommune, fremhæver de mange funktioner som parker og grønne områder har; et emne som Danske Parkdage 2015 sætter på dagsordnen med temaet ”Grøn bevægelse”. Udgangspunktet er værtsbyen Esbjergs fokus på de mange aspekter, som den grønne dagsorden rummer, fra byudvikling til rekreative muligheder og friluftspolitik.

- Det er vigtigt, at vi får en grundig debat om den grønne udvikling og sikrer os, at vi favner så mange dagsordener og hensyn som muligt. Naturen har så

meget kraft og tiltrækning, og aspekterne er så mange. Derfor kan området på mange måder både symbolisere og konkretisere den helhedsorienterede tilgang i de offentlige forvaltninger, som er så efterspurgt. Sociale aspekter, sundhed, læring, byudvikling og klimatilpasning er blot nogle af de dagsordner, som kan krydse i det grønne, og debatten om den dagsorden vil vi gerne understøtte, siger Kirsten Lund Andersen. Hun peger på, at det er vigtigt, at man har samlede planer for den grønne udvikling, er mere præcis og bevidst om de værdier, som de grønne fagfolk arbejder med, og den merværdi som skabes.

– Det er utroligt vigtigt, at fagfolkene løfter blikket og ser sektoren i den brede samfundsmæssige dagsorden, der favner sundhed, fysisk aktivitet og friluftsaktiviteter i parker og grønne områder.

Det handler om meget mere end klassiske parker og grønne områder, konstaterer Kirsten Lund Andersen, der peger på, at det er en vigtig ledelsesopgave at sikre helhedstænkningen og at perspektiverne formidles og dagsordenen løftes op i det politiske system.

Teknik & Miljø / Juni-juli 2015

35

Byg & Bolig

Centraladministration samles i nye rammer

Varde bygger nyt rådhus I forbindelse med kommunesammenlægningen stod den nye Varde Kommune med fem rådhuse spredt i Danmarks femte største kommune. Nu bliver de fem samlet i et moderne rådhus, der er klar til brug i juni.

Af | Martin Højgaard Jensen, leder af Center for Anlæg og Ejendomme, Varde Kommune

I sammenlægningsårene blev der regnet på rationale og anlægsøkonomi ved opførelse af ét samlet rådhus for hele administrationen, hvilket i Varde Kommune vil sige omtrent 650 ansatte.

Men både økonomi og indstilling ændrede sig, og om få måneder står der et moderne rådhus klar til brug i Varde. Rådhuset samler centraladministrationen i Varde Kommune - ca. 285 ansatte.

Det nye rådhus har som pilotprojekt alene benyttet en intern bygherrerådgiver, der blev frikøbt til opgaven.

Den organisering er ikke set før med byggerier i den størrelsesorden.

Byggeriet blev udbudt som en til- og ombygning i en totalentreprise med en targetsum på 50 mio. kroner, og den interne bygherrerådgiver skrev

36

Teknik & Miljø / Juni-juli 2015

selv byggeprogrammet og klargjorde udbudsmaterialet.

derdelen af det gamle rådhus samt en del af terrændækket.

Overraskende nedrivning Efter prækvalifikation blev der udpeget fem totalentreprenører, men undervejs i processen sprang et firma fra, og da de fire totalentreprenører afleverede deres – i øvrigt anonymiserede tilbud - viste det sig, at to af de fire firmaer havde forudsat en til- og ombygning af lokalerne, mens de øvrige to overraskende rev rådhuset ned og i stedet opførte et helt nyt rådhus, henholdsvis ved siden af og ovenpå det nuværende rådhus.

Bedømmelsesudvalget endte med at vælge det forslag, der rev det nuværende et-plans rådhus fra 1976 ned og byggede et nyt i to etager på samme sted. I forslaget blev kun bibeholdt kæl-

Opgradering af energiramme Forslaget, der havde STB Byg A/S fra Vejle som totalentreprenør, indeholdt som en række optioner, herunder en opgradering af byggeriets energiramme fra 2015-kravene til 2020-kravene via blandt andet en udvidelse af solcelleanlægget, samt et LAR-projekt (Lokal Anvendelse af Regnvand). Sidstnævnte forventes dog for hovedpartens vedkommende at blive finansieret af tilbagebetalingen af tilslutningsafgiften og har i øvrigt medført, at de to gårdhaver i byggeriet har fået tilført to store regnvandsbassiner, der giver basis for et helt særligt miljø.

Projekteringen startede som planlagt i

Byg & bolig

sommeren 2013, og i august 2013 var rådhuset rømmet, da det valgte projekt krævede en genhusning af personalet.

Genhusningen var en kærkommen mulighed til at få ryddet godt op i sagsakter og arkiver og viste sig også at blive en god øvelse i disciplinen at sidde i storrum – noget som medarbejderne i høj grad får brug for, når de flytter tilbage.

Første problem Kort efter projekteringens start stødte vi på de første problemer. Vi havde i vores forundersøgelser ikke i vores vildeste fantasi forstillet os, at det nuværende rådhus blev revet ned, men alene ombygget. Der var derfor behov for en række supplerende miljøundersøgelser, der desværre påviste PCB-indhold

i murværk omkring de fleste vinduer samt blyholdig maling flere steder i det murværk, der skulle nedrives. En omfattende miljøsanering blev derfor iværksat – noget der drænede kontoen for uforudsete udgifter med 25 pct., og som fra start forsinkede tidsplanen med tre måneder.

Vinteren 2013/2014 var dog ualmindelig mild og nådig imod os, og byggeriet holdt derfor god fremdrift.

”Genhusningen var en kærkommen mulighed til at få ryddet godt op i sagsakter og arkiver og viste sig også at blive en god øvelse i disciplinen at sidde i storrum – noget som medarbejderne i høj grad får brug for, når de flytter tilbage.”

Næste problem Primo 2014 opstod det næste større problem. Vi konstaterede, at det tilbageværende eksisterende fundament, som det gamle rådhus var bygget på i 1976, og som skulle genvendes til det nye rådhus, ikke var udført som forventet. Der var et væsentlig muldlag under fundamentet, hvilket betød, at det ikke kunne bære det nye toetagers byggeri.

Samtidig var terrændækket energimæssigt dårlig udført.

Styregruppen bag byggeriet besluttede at fjerne fundamenter og terrændæk, udskifte 3000 m3 muld/sandfundament med nyt sand og dermed dræne kontoen for uforudsete udgifter med endnu 25 pct.

Herefter var de største problemer overvundet, og byggeriet skred planmæssigt frem. Godt hjulpet på vej af endnu en mild vinter, forventer vi i skrivende stund, at byggeriets indvendige del afleveres før det aftalte tidspunkt, og at den udvendige del afleveres som projekteret.

Inddragelsesprocessen har blandt indeholdt et kick-off-arrangement, hvor især storrumsudfordringerne er blevet belyst og indgående drøftet. Det har også indeholdt besøg på byggepladsen, hvor alt inventar bogstavlig talt er skåret ud i pap i forholdet 1:1, for at give brugerne en bedre fornemmelse af afstande, lysforhold, adgangsforhold m.v.

Udearealer følger vision For tiden arbejdes der intenst med udearealerne og med planlægningen af rådhusets indvendige del.

Udvendig er skubbet godt på vej af Varde Kommunes nye vision ”Vi i naturen”, der blandt andet har medført, at vi arbejder på mulighederne for udendørs mødefaciliteter samt på en kombineret krydderi- og køkkenhave, der er et samskabelsesprojekt mellem rådhuset og vores naboer i Boulevardbebyggelserne.

Indvendigt er medarbejderne - på skitseplan - ved at lægge sidste hånd på placeringen af deres arbejdsplads og indretningen af afdelingerne i øvrigt.

Fleksibilitet indvendigt Indvendigt er der i rådhuset gjort meget ud af at skabe fleksibilitet i indretningen – bl.a. er alle el- og datastik ført over loftspladerne. Det betyder, at der ikke er gulvstik eller vægstik med ledninger hen over gulvet, der kan være til gene for både medarbejderne og rengøringspersonalet. Det betyder også, at hvis arbejdspladser rykkes rundt, så skal der ikke tilkaldes elektriker eller IT- folk for at opsætte og ompatche IT-stik. Ledningerne trækkes blot med hen over loftspladerne og føres ned der, hvor den nye placering skal være.

Orange indretning Endelig er der også via farvevalget tænkt på, at når vi er i et storrumskontorer, så er det vigtigt, at medarbejdere og besøgende får en fornemmelse af skiftet mellem afdelingerne. Bl.a. derfor – og fordi det ikke behøver at være kedelig at arbejde på et rådhus – er alle serviceområder med printerrum, toiletter og te-køkkener udført med gulve, vægge og lofter i en varm orange farve.

Og hele stueplan – inkl. borgmesterens kontor – er med orange tæppebelægning. Det samme er den hovedtrappe, der midt i juni 2015 byder de ansatte velkommen til det nye rådhus – deres nye arbejdsplads.

Teknik & Miljø / Juni-juli 2015

37

forsyning

Fra energiforbruger til energiproducent

Bæredygtig renseteknologi på vej frem i Danmark Flere renseanlæg bliver centraliserede for at opnå besparelser og producere energi fra biogas, organisk affald og spildevandsslam. I takt med at renseanlæggene producerer energi, og forsyningsselskaberne ønsker en større energieffektivitet, er det nødvendigt at optimere på energiforbruget på renseanlægget med ny teknologi.

Af | Mariann Sæbø, ingeniør og Nicolai Fiedel, ingeniør, Grontmij

Grontmij har i ti år leveret innovative, energibesparende teknologier på renseanlæg rundt om i Europa. Teknologierne går ud på at fjerne kvælstof fra spildevandet ved hjælp af en deammonifikationsproces.

Grontmij har på flere renseanlæg i Danmark allerede installeret løsningen, hvilket er en sidestrøm behandling for meget ammoniumrigt spildevand fra udrådnelsen af spildevandsslam i rådnetanke. Nu er vi klar med en ny proces benævnt EssDE® til hovedstrømmen på renseanlægget.

Energirigtig renseproces med anammox-bakterier EssDE® er en biologisk proces til kvælstoffjernelse fra spildevand, som kræver mindre energi til beluftning, og som giver en højere biogasproduktion sammenlignet med konventionelle systemer.

Processen fjerner kvælstof ved hjælp af en særlig type bakterier, anammoxbakterier. Ved at anvende anammoxbakterier undgår man organisk kulstof som energikilde for biomassen. Det gør det muligt at sende mere kulstof direkte til rådnetanken, der bliver omsat til biogas. Herudover har bakterierne et lavere behov for ilt.

38

Teknik & Miljø / Juni-juli 2015

Anammox-bakterier udvikles langsomt ved de lave temperaturer i hovedstrømmen på renseanlægget, hvilket tidligere har været en begrænsning for deammonifikation på hovedstrømmen.

Med EssDE® udnytter man anammoxbiomassen fra en DEMON® proces til foder for renseprocessen. Ved hjælp af avanceret proceskontrol i kombination med en specielt udviklet cyklon udvælges og tilbageholdes de rigtige bakterier, der behøves til processen.

Derudover er EssDE® også med til at øge kapaciteten på renseanlægget, så forsyningsselskabet kan undgå at udbygge et eksisterende anlæg. Alle disse faktorer gør EssDE® processen til en økonomisk og bæredygtig renseteknologi, som giver en højere biogasproduktion, en mindre slamproduktion og reducerer energiforbruget på renseanlægget med cirka 30 pct.

Fra energiforbruger til energiproducent EssDE® kan implementeres på alle renseanlæg, hvor kulstof fjernes som en del af forklaring, og hvor der er eller kan etableres en rådnetank. Ved nogle enkle tekniske tilpasninger kan et eksisterende renseanlæg omformes fra en

energiforbruger til en energiproducent.

Både DEMON® og EssDE® teknologierne er udviklet i Østrig, og begge disse teknologier kan implementeres på eksisterende anlæg og vil bidrage til at optimere energiforbruget. Grontmij er i gang med at projektere den første danske EssDE® proces på Egå Renseanlæg for Aarhus Vand.

”Ved nogle enkle tekniske tilpasninger kan eksisterende renseanlæg omformes fra en energiforbruger til en energiproducent”

Planlægning

Planlægning for almene boliger

Planloven – nu med mulighed for at regulere ejerforhold Det grundlæggende udgangspunkt om at lokalplaner ikke kan regulere ejerforhold blev fraveget med vedtagelsen af lov nr. 221 af 3. marts 2015, hvorved planloven blev ændret. Et af lovens formål er nu at fremme alsidighed i boligsammensætningen gennem mulighed for planlægning for almene boliger.

Af | Vibeke Westergaard, Advokat, Partner, Rønne & Lundgren

Der kan kun planlægges for almene boliger i områder der ikke anvendes til eller er lokalplanlagt til boligformål. Det vil sige at der fx kan fastsættes rammer for uplanlagte områder, såsom bynære områder i landzone, eller for områder som i lokalplan er udlagt til anden anvendelse end boligformål. Dette kan fx være områder udlagt til erhverv eller offentlige formål.

Det fremgår nu af lokalplankataloget i planlovens § 15, stk. 2, nr. 9 at der i lokalplan kan optages bestemmelser, hvorefter op til 25 procent af boligmassen skal være almene boliger. Hele lokalplanområdet kan altså ikke planlægges til almene boliger, da formålet med ændringen er at sikre alsidighed i boligsammensætningen. Muligheden for at planlægge til almene boliger gælder både privat og offentligt ejede arealer, og arealer ejet af halvoffentlige selskaber. ”Boligmassen” er ikke defineret, men det fremgår af forarbejderne til lovændringen, at det afhængig af kommunens og bygherrens ønsker og behov konkret kan fastsættes som antal af boliger eller etageareal. Lovændringen giver ikke hjemmel til at gennemtvinge et salg af en grund der udlægges til almene boliger, udover hvad der følger af de almindelige bestemmelser om ekspropriation. Eksisterende lovlig anvendelse af arealet kan fortsættes, også efter at ejendommen måtte være solgt videre.

kan afgive tilsagn til den almene boligorganisation om støtte, kan ejeren komme i en økonomisk uhensigtsmæssig situation fordi ejendommen så ikke kan afhændes til en boligorganisation, og idet ejer ikke har nogen mulighed for selv at realisere planen.

Konflikter kan opstå i fremtiden Uanset det klare udgangspunkt om, at lokalplanlægning er erstatningsfri regulering, så fremgår det af planlovens § 48, stk. 4 at en ejer kan kræve ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning i medfør af de almindelige bestemmelser i § 48 når en lokalplan har forbeholdt en ejendom til almene boliger. Imidlertid giver planlovens § 48, stk. 1-3 ikke ejeren et ubetinget krav på at kommunen overtager ejendommen. Selve det forhold, at ejendommen som følge af udlæg til almene boliger kan have mistet i salgsværdi er ikke i sig selv nok til at udløse krav om overtagelse.

Under forberedelsen af loven blev stillet et stort antal spørgsmål, og ikke mindst om hvilken betydning ændringen ville få for ejerne af de arealer som rammes af et sådant arealudlæg. Lovændringen rummer derfor også kimen til konflikter i fremtiden – medmindre den rulles tilbage efter det forestående valg.

Anvendelse ændres – planen overholdes Derimod skal planen overholdes hvis anvendelsen ændres, uanset om det er den aktuelle ejer eller en erhverver der ændrer anvendelsen. Normalt skal den almene boligafdeling eje den grund, hvorpå en almen bolig opføres. Det følger af forarbejderne, at det er en ”forventning” at kommunerne - når der planlægges for almene boliger - ved aftale eller på anden betryggende vis sikrer sig, at der er en almen boligorganisation som i praksis vil realisere en lokalplan ved at overtage grunden og bygge alment. Dette forudsætter imidlertid, at ejeren af arealet ønsker at afstå det.

Hvis en kommune (mod forventning ganske vist) på tidspunktet for realisering af lokalplanen ikke ønsker eller ikke Teknik & Miljø / Juni-juli 2015

39

planlægning

Arkitektforeningens direktør om planloven:

Grundlæggende gentænkning frem for tilfældige lempelser Af | Jesper Pagh, direktør, Akademisk Arkitektforening

Der er mange gode grunde til at revidere planloven. Der er ovenikøbet ingen grund til at stoppe der; også miljøbeskyttelsesloven og loven om naturbeskyttelse kunne rimeligvis trænge til en tur, ligesom meget andet af den beslægtede lovgivning, der tilsammen udstikker rammerne for den fysiske planlægning af land og by. Hvad der derimod ikke er grund til, er løbende småændringer på baggrund af enkelte, tilsyneladende tilfældige eksempler på at planloven er en ’barriere for vækst’. Som Ole Christiansen og Niels Østergaard udtrykte det i en kronik i Politiken 27.04 er der derimod behov for en reform med grundlæggende nytænkning af samtlige planlægningsregler i de relevante love. ”Fortsatte hovsaløsninger vil kun gøre problemerne større”, som de afslutningsvis konkluderer.

Medisterpølseeffekten Det betyder ikke, at der nødvendigvis er behov for at ændre på alle reglerne, men at det er nødvendigt at se på dem alle, fordi de er indbyrdes og gensidigt afhængige af hinanden. Det plansystem vi har i dag, er udviklet siden 1930’erne, og blev igennem 1970’ernes planlovreformer ’perfektioneret’ til et hierarkisk system af lovgivning, som, hvis man tager byggelovgivningen med, dækker alt fra landsplan til lokumsdør. Det kan man mene meget om – det er muligvis en uhensigtsmæssig og utidssvarende måde at indrette lovgivningen på set med nutidens briller – men resultatet er, at det at ændre på planloven, er som at trykke på

40

Teknik & Miljø / Juni-juli 2015

en medisterpølse: En fast hånd et sted får det bare til at bule ud et andet.

En ikke ubetydelig del af den kritik, der i disse år kommer fra den politiske side, kommunalt som nationalt, vidner desuden om en vis mangel på viden omkring planlægningens faktiske rammevilkår og praksis. Eksempelvis henviser en stor del af kritikken af planloven som en barriere for vækst til den politiske praksis, og ikke til noget, man entydigt kan give planloven skylden for. Planloven er, på trods af rygter om det modsatte, først og fremmest en rammelov, som bemyndiger kommunerne til at fastsætte nærmere bestemmelser for den fysiske planlægning. Så er der en lang, lang, række begrænsninger, der indskrænker denne bemyndigelse, og de er rimeligvis en barriere for vækst, hvis man betragter vækst som kortsigtet profit, men de er i allerhøjeste grad en garanti for fortsat langsigtet og bredspektret værdiskabelse med udgangspunkt i landets naturressourcer og blik for vores fælles fremtid.

Svært at være købstad i dag Ud over den forvaltningsmæssige kompleksitet er der andre årsager til en grundlæggende revision af plansystemet. Det er ikke længere produktionsindustriens og parcelhuskvarterernes indhug i det åbne land, vi skal begrænse.

Behovet for og begreberne om rum og sted i planlægningen har ændret sig dramatisk med globaliseringen. Én af de største

planlægning

ændringer af det administrative danmarkskort i nyere tid – strukturreformen i 2007 – medførte også en lang række ændringer, som ikke for alvor reflekteres i det nuværende plansystem. Udover at amterne mangler, som koordinerende instans over for kommunernes individuelle og konkurrerende planlægning, naturligvis.

Mange af vore byer har oplevet, at deres betydning har ændret sig fuldstændig. Det er mildest talt svært at være købstad i dagens Danmark.

Mange har helt mistet den betydning som regionale centre for administration, kultur, handel, service, produktion og investering, og går en usikker fremtid i møde. Nogle lykkedes med at blive hoved- eller sekundære byer i de nye kommuner, andre finder nye strategier til at overleve, men det vil ikke lykkes for alle. Selv byer med flere tusinde indbyggere i dag, vil i løbet af relativt få år skulle finde helt andre måder at være byer på, end vi har kendt hidtil. Og det kræver naturligvis også nye rammer at planlægge inden for.

Tag udgangspunkt i virkeligheden Megen planlægning finder sted – og har gjort det i årtier – som enkeltstående projekter frem for som overordnet, sammenhængende planlægning, således som ånden i plansystemet lægger op til. Og ofte i langt større og tættere samarbejde mellem offentlige og private parter og interesser, end lovgivningen tager udgangspunkt i. Det kan man tiljuble eller begræde, men ikke ignorere, og det vil være hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i denne virkelighed

og få det bedste ud af den. Men også her må vi være varsomme med ikke at smide barnet ud med badevandet.

Plads til reversibilitet Johannes Exner, en af Danmarks store arkitekter, døde for nylig. Exners speciale var kirkebyggeri og restaurering – sammen med sin kone, Inger, stod han igennem 24 år for restaureringen af Koldinghus. Ét af de bærende principper i Exners arbejde med kulturarven var, at man på den ene side gerne måtte foretage radikale ændringer – på den anden side havde man en forpligtelse til at gøre det på en måde, som er reversibel.

Der kan jo komme andre efter os, med et andet syn på og behov for at trække på arven. Man må så at sige gerne trække renter på hovedstolen, så længe man ikke bruger af den.

Det princip kan sagtens overføres til planlægningens langt større skala. En reform af plansystemet er ikke det samme som – og behøver slet ikke at inkludere – lempelser af de bestemmelser, der i dag beskytter det åbne land, kysterne og bycentrene, men en mulighed for, med udgangspunkt i en stærk faglig tradition, at skabe et nyt, stærkt grundlag for fremtidens fysiske planlægning.

Lad os indrette plansystemet, og alt hvad dertil hører, så det er i overensstemmelse med tiden, men lad os gøre det med udgangspunkt i nogle af de grundlæggende principper i det velfærdssamfund, det er et barn af: Fokus på fællesskabets langsigtede værdiskabelse frem for den enkeltes kortsigtede profit.

Teknik & Miljø / Juni-juli 2015

41

trafik & veje

Smarte kombi-løsninger

Tænk parkering som et byrum med muligheder Parkeringsløsninger behøver ikke kun at være for biler. Tænkes de helhedsorienteret og smart, kan de tjene flere formål og skabe værdi for byen, bygherren og de mennesker, der bor, arbejder eller besøger byen.

Af | Claus Ravn, chefkonsulent, Realdania By

Flere mennesker flytter til byerne, og bilerne flytter med. Men hvor skal bilerne være, hvis man ønsker at byliv, bæredygtighed, parkering og økonomi skal gå op i en højere enhed?

Over hele verden taler man om udviklingen af ”smart cities”. Der er meget fokus på, hvordan teknologien kan gøre livet lettere for dem, der bor og arbejder i byerne. Men smart byudvikling handler også om at tænke i kombinerede løsninger, som håndterer flere forskellige udfordringer på én gang, og som skaber værdi på flere planer – også økonomisk.

Det gælder bl.a. udviklingen af parkeringsløsninger. Smarte parkeringsløsninger kan skærme mod jordforurening eller støj, bruges til sport og bevægelse, udsmykkes med kunst eller bidrage til at skabe plads til grønne byrum, der gør byer behagelige at bo og arbejde i.

Udviklingen af fremtidens parkeringsløsninger handler altså ikke kun om at skabe plads til biler. Det handler også om at spørge, hvad en parkeringsløsning skal kunne for en by eller et byrum.

Det viser en række inspirerende løsninger, som Realdania By har samlet i

publikationen ’Parkering og bykvalitet’, der alle har det til fælles, at de bidrager til øget bykvalitet og et mere attraktivt byliv.

Terrænparkering I de senere år er der kommet flere gode, danske eksempler på terrænparkering, som bidrager til et attraktivt byliv, bl.a.

Centrumpladsen i Ringe og Viborgs nye rådhusplads.

Centrumpladsen i Ringe ligger centralt i den travle handelsby og i gåafstand fra butikkerne. Alle pladserne er typisk

”Udviklingen af fremtidens parkeringsløsninger handler altså ikke kun om at skabe plads til biler. Det handler også om at spørge, hvad en parkeringsløsning skal kunne for en by eller et byrum. ”

42

Teknik & Miljø / Juni-juli 2015

trafik & veje

optaget i butikkernes åbningstid. Om aftenen og i weekenderne er der til gengæld få eller ingen biler. I det tidsrum er det muligt at bruge pladsen til andre formål, fx boldspil og kunstoplevelser.

Tilsvarende er det funktionelle, bæredygtige, ophold og sport tænkt ind i parkeringsløsningen ved den nye rådhusplads i Viborg, der har to regnvandsbassiner til opsamling af regnvand, grønne arealer mellem pladserne og solceller på tagene. Om aftenen og i weekenderne, når anlægget står tomt, benyttes anlægget til streetsport.

Parkeringshuse I Hafencity, Hamborg, har man ligeledes sammentænkt klimatilpasning, ophold og parkering. Her er parkering placeret i stueetagen af de beboelsesejendomme, som ligger i de lavest beliggende områder af bydelen. Denne løsning beskytter boligerne mod oversvømmelser som følge af klimaforandringerne. Samtidig friholdes byrummene omkring ejendommene for biler, hvilket skaber plads til ophold, caféliv og bevægelse.

Rundt omkring i verden ser man også eksempler på, at parkeringshuse udnyttes til andre værdiskabende formål. I Vancouver, Canada, har man fx placeret et vertikalt landbrug i et drivhus på toppen af et parkeringshus, som et led i målsætningen om, at byen skal være verdens grønneste i 2020. Tagflader kan også bruges rekreativt. På et universitet i Southern Alberta, USA, er der anlagt en fodboldbane på toppen af et parkeringshus i tre etager med plads til 1.500 biler. Banen benyttes af hele universitetet og fungerer som hjemmebane for universitetets fodboldhold.

For at parkeringshuset syner af så lidt som muligt, er det delvist bygget ind i terrænet.

Parkeringshuse kan også skabe en visuel oplevelse i et byrum ved at facader begrønnes eller udsmykkes med kunst.

Underjordisk parkering For at skabe mere plads til grønne, rekreative by- og gårdrum, ser man flere og flere eksempler på, at parkeringsanlæg etableres under terræn i forbin-

delse med udviklingen af nye bydele, fx Sluseholmen i Københavns Sydhavn eller i Porcelænshaven på Frederiksberg.

I København og Aarhus eksperimenteres der også med automatiske anlæg under jorden, som kan rumme en højere kapacitet end traditionelle anlæg under terræn og skabe bedre plads til ophold, legepladser, sport og andre aktiviteter på overfladen. Samtidig kan automatiske anlæg gøre det tryggere og lettere at komme af med sin bil.

Det automatiske parkeringsanlæg under Dokk1 i Aarhus, som med plads til 1.000 biler bliver Europas største af sin slags, er et eksempel på en løsning, hvor udviklingen har været drevet af et stærkt fokus på at skabe mest mulig tryghed og tilgængelighed for alle.

Smart teknologi Smarte teknologiske løsninger skal naturligvis også tænkes ind i en helhedsbetragtning. Fx kan brugen af dynamisk parkeringshenvisning og skiltning i byen, mobilapplikationer, Single Space Detection i gaderne m.v. reducere parkeringsbehovet og styrke sammenhængen med byen.

Man må også være opmærksom på teknologiske fremtidsscenarier som fx udviklingen af selvkørende biler eller deleordninger. Bliver adgang til selvkørende biler almindelig, kan det ændre vores adfærd. Hvis biler bliver noget, man kan ”tilkalde” efter behov, ændres også behovene for placeringen af parkeringspladser, og man foretrækker måske nærhed til gode uderum frem for til sin parkerede bil, som godt kan holde længere væk. På samme måde kan en udbredelse af både private og kommercielle deleordninger også komme til at påvirke behovet for parkeringspladser og deres placering.

Seks-trins model for udviklingen af smartere parkeringsløsninger • Vision: Hvad skal løsningen gøre for byen, ud over at skabe plads til biler?

• Behov: Hvor mange pladser er der brug for – og kan brugen optimeres, så antallet af pladser kan reduceres?

• Kontekst: Hvordan spiller parkeringsløsningen sammen med byen, herunder fx parkeringsnormer, takststrukturer og trafikplanlægning?

• Placering: Hvor skal parkeringsløsningen placeres – centralt, perifært eller spredt i byen?

• Type: Hvilken parkeringstype kan bedst løse flere udfordringer på én gang? Parkeringshus, terrænparkering eller parkering under jorden?

• Økonomi: Hvordan skal parkeringsløsningen udformes for at skabe mest muligt værdi – og hvordan kan valget af ejer- og driftsformer bidrage til værdiskabelsen?

Få mere inspirationi Realdania Bys publikation ”Parkering og bykvalitet”. realdaniaby.dk

Skab værdi Ved at spørge sig selv, hvad parkeringsløsningen skal kunne for byen eller byrummet og tænke helhedsorientereret og tværfagligt, er man godt på vej til at skabe smartere og mere værdiskabende løsninger – også økonomisk – som bidrager til at skabe byer og byrum, der giver mennesker lyst til at bo, arbejde og opholde sig i byerne.

Teknik & Miljø / Juni-juli 2015

43

natur & miljø

Natur & Miljø 2015

Grøn omstilling kræver stærk kommunikation

44

Teknik & Miljø / Juni-juli 2015

natur & miljø

Grøn omstilling i de danske kommuner kræver både kvalificeret formidling, helhedstænkning og tværfagligt samarbejde, før vi for alvor kan se resultatet. Det var et af hovedbudskaberne på årets Natur- og Miljøkonference.

Af | Line Unold, KTC

KTC og EnviNa var, for fjerde år i træk, værter for Danmarks største natur- og miljøkonference, som i år fandt sted i Kolding. Over 500 embedsmænd og ansatte i stat, regioner, kommuner, og eksterne rådgivere og interesseorganisationer var samlet for at lytte og debattere det højaktuelle emne: ”Grøn omstilling og helhed i forvaltningen”.

Første konferencedag bød på både skybrud, tordenvej – og gode, debatskabende indlæg.

Grøn omstilling – højt på dagordenen Søren Gais Kjeldsen, formand for KTC, indledte konferencen med at fremhæve, at den grønne omstilling allerede står højt på den politiske dagsorden: -Det er glædeligt, at den grønne omstilling, og kommunernes rolle i omstillingen, fylder så meget som den gør i den politiske kontekst. Og netop fordi den grønne omstilling er så aktuel, er det vigtigt at den offentlige forvaltning støtter op. Men hvordan gør den det bedst? Og er det også forvaltningens opgave at medvirke til at skabe grøn vækst? Det er nogle af de helt centrale spørgsmål, som I alle skal være med til at debattere på konferencen, i de næste to dage, lød opfordring fra Sørens Gais Kjeldsens til konferencedeltagerne.

En nødvendighed med grøn omstilling Katherine Richardson fra Københavns Universitet, tidligere formand for Klimakommissionen, tog hul på formiddagens plenumprogram med en markant udmelding om, at det er bydende nødvenligt, at vi alle tænker på miljøet, NU. -Alt for ofte taler vi om, at ”nu vil vi tjene penge på miljøet”. Men miljøet og naturen er ikke noget der er ’nice

to have’. Nej det er i den grad ’need to have’, for alle mennesker på kloden.

Miljøet er ikke noget vi kan vælge til.

Det er noget vi SKAL, understregede Katherine Richardson, som henviste til, at videnskaben dokumenterer, at vi har brug for en global forvaltning af miljøet.

- Vi har ikke brug for en global myndighedsinstans til at forvalte miljøet, men for global enighed om at gøre en fælles indsats for miljøet! Jeg synes det er spændende at vi fik en Montrealprotokol som sætter mål på globalt niveau, men med bottom-up demokratiske processer, forklarede Katherine Richardson og kom med helt konkrete bud på, hvordan den offentlige sektor kan være ’driver’ for grøn omstilling: -Det er vigtig med dialog og italesættelse af udfordringer. Og så skal der rammer og reguleringer til. En vigtig ’driver’ bliver også at øge markedets efterspørgsel. Her kan offentlige indkøbsaftaler komme til at spille en vigtig rolle, understregede Katherine Richardson.

God økonomi i grøn omstilling Direktør for Miljøstyrelsen, Lars Hindkjær, pegede, i modsætningen til Katherine Richardson, på, at der skal fokus på det økonomiske aspekt ved grøn omstilling.

- Virksomhederne skaber grøn omstilling fordi det er en god forretning.

Mærsk vil reducere brændstofforbruget med 60 procent inden 2020, og pensionskasserne investerer i vedvarende energi. Der er rigtig mange, der allerede nu kan se, at der er penge i

Teknik & Miljø / Juni-juli 2015

45

natur & miljø

den grønne omstilling, forklarede Lars Hindkjær, som også nævnte andre veje frem mod den grønne omstilling, bl.a. de statslige puljer og programmer, der kan anvendes for at øge den grønne omstilling og som Miljøstyrelsen gerne hjælpe kommunerne med.

Samsø runger ude i verden Den grønne omstilling i lokalt perspektiv, var udgangspunktet for Søren Hermansen, direktør for Samsø Energiakademi. Han lagde vægt på, at det for alvor er lykkedes Samsø at skabe bred folkelig opbakning ved at tage udgangspunkt i de lokale problemer og behov. Med en tydelig vision om at blive 100 procent selvforsynende og fælles indsats kan Samsø nu placere sig på verdenskortet som ”vedvarende energiø”, med stor bevågenhed fra udlandet.

-Vi leverer noget til verden, der betyder noget. Og delegationer, senest fra Japan, besøger os for at se os over skuldrene. De vil gerne lære mere, om den måde vi har grebet den grønne omstilling succesfuldt an på. Lige nu eksporterer vi fx cirka 80 procent af vores totale vindenergi.

Kommunen som fødselshjælper Den netop tiltrådte formand for KTC faggruppen Klima, energi og ressourcer, Søren Krøigaard, direktør i Ballerup Kommune, kom i sit oplæg ind på kommunernes centrale rolle i den grønne omstilling og den nye myndighedsrolle.

-Vi skal som kommune indtage en ny rolle og ikke kun som myndighed, men også som samarbejdspartner for virksomheder, som rådgivere og vejledere, for at få projekter tilpasset og gjort spiselige, pointerede Søren Krøigaard.

- Ikke at vi skal gå på kompromis med lovgivningen og myndighedsrollen, men vi skal være fødselshjælpere og kunne hjælpe virksomhederne med at tilpasse sig lovgivningen, så myndighedskrav indtænkes tidligt, og projekter ikke strander.

Fællesprojekter nødvendige Søren Krøigaard sluttede sit indlæg af med at fremhæve en af sine kæpheste:

46

Teknik & Miljø / Juni-juli 2015

-Der er mange kommunale opgaver, som egner sig bedst til at blive løst i fællesskab. Enten med nabokommunen, fx lokal klimatilpasning. Og så er der opgaver, som bedst løses i en større kreds af kommuner, fx energiplanlægning, forklarede Søren Krøigaard, der dog også pegede på barriererne.

-Vandsektorloven gør det besværligt at lave de gode løsninger, da kompetencer og økonomi er i forsyningsselskaberne, mens kommunerne skal stå for projekterne. Her kunne vi godt bruge lidt mere statslig opbakning og medspil. Og så er der selvfølgelig forskellige reguleringsmæssige barrierer, som vi i kommunerne skal arbejde på at få ændret, bl.a. nye afgiftsstrukturer, som passer bedre til nye teknologier og strategier. Desuden er der forsyningsselskabernes energispareindsats, der ikke når ud til de små virksomheder, da de enkelte besparelser er for små til at kunne være rentable.

Bæredygtighed og vækst kan forenes Lektor Finn Arler fra Institut for planlægning, Aalborg Universitet, var sidste taler på dagens plenumprogram og valgte at forholde sig til begrebet ’bæredygtighed’, som også er tema for den bog, han netop har været med til at redigere.

Bæredygtighed har skiftet betydning over årene, så det ikke er så entydigt at tale om bæredygtighed, som vi ofte gør.

-Der er forskellige opfattelser af bæredygtighed; fra begrebet blev udbredt i 1970’erne med bøger som ”Grænser for vækst”, over Brundtland-rapporten, der satte bæredygtighed ind i en global lighed- og udviklingssammenhæng, til nutidens bæredygtighedsbegreb, hvor man som oftest knytter bæredygtighed sammen med økonomisk vækst. Det er vigtigt at erkende disse forskellige opfattelser, så vi bliver bedre i stand til at forstå hinanden og drøfte, hvad der skal til for at fremme en bæredygtig udvikling. Det gælder eksempelvis når man forsøger at sætte klare mål, som stater, regioner, kommuner eller medarbejdere kan forholde sig til. Finn Arler roste de 20 kommunale bæredygtighedsstrategier, han har kigget på, og som alle giver gode eksempler på, hvad

mange kommuner har taget fat på. Han fremhævede især Hjørrings bæredygtighedsstrategi som meget grundig og fokuseret.

-Ud fra den bæredygtighedsopfattelse, som den enkelte kommune formulerer, kan medarbejdere så tage ejerskab til målene og arbejde på at fremme den omstilling mod bæredygtighed, som vi alle har brug for, fremhævede Finn Arler.

-Vi er lige nu syv milliarder mennesker på jorden, i midten af århundredet vil vi være ni - og i slutningen af århundredet kan vi ende med at være 11! Endnu hurtigere er det gået med den økonomiske vækst og energiforbruget er også gået voldsom i vejret siden 1960´erne. Vi er simpelthen i gang med en kolossal vækst, som vi er nødt til at gøre noget ved, understregede Finn Arler, som samtidig forklarede, at økonomisk vækst og teknologisk udvikling på den ene side kan betragtes som en forudsætning for at sikre bæredygtighed til alle, men at den voldsomme vækst på den anden side dårligt kan undgå at give problemer på længere sigt, hvis vi bliver ved at forbinde velstand med rigelighed af produkter.

Trojanske mus i grønne trøjer Under den afsluttende debat bad konferencier, Anja Philip, til dagligt er formand for Forbrugerrådet, paneldeltagerne om at give et godt råd til en af de andre. Søren Krøigaard opfordrede Miljøstyrelsen til flere initiativer som ”Miljøudrykningsteamet”. Lars Hindkjær opfordrede Søren Krøigaard til stærkere dialog med kommunerne. Søren Hermansen forklarede Katherine Richardson, at det ville være oplagt at skabe en hær af ”Trojanske mus”, en folkelig trop, der kan åbne døren til grøn vækst, nedefra. Finn Arler opfordrede Katherine Richardson til at blive ved med at være forsker, så hun kan holde øje med den globale udvikling og dagsorden.

Hans Peter Birch Hansen, EnVinas formand, sluttede debatten af et ønske på miljøets vegne: -Vi skal arbejde med det, der er nødvendigt, ikke det vi har råd til!

natur & miljø Ejendomsforholdene i Rougsø-området i Norddjurs Kommune er et eksempel på, hvordan nutidens landbrugsvirksomheder kan have deres arealer delt op i mange mindre enheder forskellige steder. Alle arealer med samme farve har samme ejer.

Illustration: Jan Kloster Staunstrup

Puslespil i storskala

Jordfordeling i landområder kan gavne alle Jordfordeling kan have store fordele: Landmænd får deres arealer samlet, kommunen får mindre tung trafik på vejene, og der bliver plads til mere natur og rekreative arealer.

Af | Esben Munk Sørensen, professor, Institut for Planlægning, Aalborg Universitet, Trine Eide, planchef, SEGES og Kirsten Bjerg, udviklingskonsulent, Norddjurs Kommune

På grund af opkøb af jord forskellige steder er det i dag ikke usædvanligt, at en landbrugsvirksomhed har marker på 10 – 15 eller måske 20 forskellige lokaliteter, ofte med mange km imellem.

For landbrugsvirksomheden vil en bedre arrondering (samling af arealerne) give mindre kørsel med gylle, mejetærsker osv., og for lokalsamfundet og kommunen vil det være en lettelse at slippe af med en del af den tunge trafik.

En samling af arealerne og forbedret markstruktur kan også åbne for, at der bliver arealer til overs, som kan overgå til andre formål end landbrug.

Kommunen og andre interessenter får mulighed for at erhverve arealer til natur med høj biodiversitet, til klimatilpasning og til rekreative formål, samtidig med at de lokale landbrug får driftsmæssige fordele. Desuden vil alle parter vinde ved, at tunge landbrugsmaskiner ikke skal køre så meget som i dag på de kommunale veje. Kort sagt er det muligt at lave en helhedsløsning.

Jordfordeling som nøgle Nøglen til disse løsninger kan være jordfordeling. En jordfordeling bygger altid på frivillighed, og de arealer, der

bliver fordelt, skifter ikke ejer gennem en skødeaftale for hvert areal, men gennem en såkaldt jordfordelingsoverenskomst. Det vil sige en aftale mellem alle deltagere om, hvad hver enkelt skal afgive og modtage af arealer. Der kan også indgå kontante erstatninger i aftalen.

Når hele puslespillet er lagt, afsiges en kendelse af en jordfordelingskommission, og på en aftalt skæringsdato skifter ejendomsretten hænder.

En meget enkel og u-bureaukratisk fremgangsmåde.

Kommunerne har via deres øvrige planlægning overblikket, men også en række opgaver i det åbne land. Derfor kan der være perspektiver i, at kommunen tager initiativ til og overordnet faciliterer en jordfordelingsproces. Det har vi set nærmere på i projekt Landbruget i Landskabet - et samarbejde mellem Hjørring og Norddjurs kommuner, SEGES (tidligere Videncentret for Landbrug), LandboNord, Djursland Landboforening, Aalborg og Aarhus universiteter.

Forudsætningerne En af forudsætningerne for en jordfordelingsproces er, at der findes en

juridisk enhed med midler og kompetence til at erhverve erstatningsjord til de lodsejere, der skal afgive arealer.

Til det formål kan kommunen oprette et jordkøbsnævn, men det kan også gøres af en privat fond eller forening, der har til formål at støtte almennyttige naturformål.

Der skal også findes en kompetent jordfordelingsplanlægger til at lede processen og få hele puslespillet til at gå op.

Kommunen har det overordnede ansvar for mål og rammer, men det er jordfordelingsplanlæggeren, der sammen med de berørte og et lodsejerudvalg finder den konkrete løsning.

”En af forudsætningerne for en jordfordelingsproces er, at der findes en juridisk enhed med midler og kompetence til at erhverve erstatningsjord til de lodsejere, der skal afgive arealer. Til det formål kan kommunen oprette et jordkøbsnævn.”

Teknik & Miljø / Juni-juli 2015

47

Natur & miljø

Håndtering af giftig jord i Viborg

”Vi har ikke altid været lige populære” Miljøtilsynet stod helt ude ved gravemaskinen, da 115.000 tons forurenet jord under udbygningen af Region Midtjyllands kommende akuthospital i Viborg skulle væk.

Grundig sortering på stedet har forhindret en astronomisk stor regning.

Af | Morten K. Thomsen, NIRAS

Jorden er giftig!

Den gamle leg fra skolegården har fået ny, bogstavelig betydning i Viborg, hvor et gammelt gasværk har forurenet undergrunden med stoffer som cyanid, olie, tjære, bly og PAH – lige der, hvor regionens kommende akutcenter skal bygges.

NIRAS fik i forsommeren 2014 opgaven med at stå for byggeledelse og miljøtilsyn på opgaven med at fjerne de 115.000 ton jord. Opgaven viste sig hurtigt at være yderst kompliceret, blandt andet fordi en hel del af den forurenede jord var blevet blandet og spredt , da gasværket i sin tid blev revet ned. Over 1000 prøver viste en forurening i ned til ti meters dybde.

Sammen med bygherren indså Niras tidligt, at projektets kompleksitet var meget stor. I forbindelse med opstart af udgravningen jævnfør jordhåndteringsplanen kunne det konstateres, at jorden inden for et afgravningsfelt uanset feltets angivelse af jordkategori kunne indeholde alle jordkategorier. Altså kunne jordens forureningsgrad inden for kort afstand spænde fra kraftigt forurenet til næsten ren jord.

- Da miljø, tidsplan og anlægsøkonomi er lige så højt prioriteret som

48

Teknik & Miljø / Juni-juli 2015

grundigheden i en korrekt oprensning, blev det efter samråd med Viborg Kommune og bygherre derfor besluttet at lave adskillelse af jordtyper i hvert felt på baggrund af miljøtilsynets og gravemesterens visuelle bedømmelse, forklarer diplomingeniør Anders Christian Nielsen fra NIRAS, der har været byggeleder på projektet.

”Vi har ikke altid været lige populære hos de øvrige projektdeltagere, men det hører med til jobbet.

I sidste ende handler det om at få miljøhensyn og pengepung til at gå op i en højere enhed uden alt for mange konflikter.”

Miljøet har højeste prioritet Region Midtjylland har som bygherre været opsat på, at ingen skulle kunne sætte en finger på, hvordan giftjorden er blevet håndteret. Netop fordi regionen er en offentlig myndighed, har det fra starten af projektet stået klart, at

miljøet har allerhøjeste prioritet.

- Derfor har vi allieret os med dygtige eksperter i form af rådgivere og entreprenører, som ved lige præcis, hvordan jorden og forureningen skal håndteres, så vi tager hensyn til både miljø og mennesker, siger Region Midtjyllands projektchef Lillian Kristensen og projektleder Jørgen Bak samstemmende.

To af eksperterne er NIRAS’ Marianne Pedersen og Hans Søren Sørensen, der sammen har ledet miljøtilsynet på opgaven. De har med egne ord været ”de venligt irriterende typer”, der har påtalt alt lige fra den reglementerede påklædning (lange bukser og ærmer, maske, hjelm, sikkerhedssko og fluorescerende vest) til, om der nu var trykkabine i gravemaskinen, og om alle lastbiler fik spulet hjul, undervogn og vanger, før de forlod byggepladsen.

- Vi har ikke altid været lige populære hos de øvrige projektdeltagere, men det hører med til jobbet. I sidste ende handler det om at få miljøhensyn og pengepung til at gå op i en højere enhed uden alt for mange konflikter. Og jeg ved da godt, at den lastbilchauffør, der ender med at skulle håndspule alle lastvognshjulene for forurenet jord ikke

natur & miljø

”For at kunne inddele jorden i de forskellige forureningskategorier har det til tider været nødvendigt, at miljøtilsynet nærmest stod på skovlen af gravkoen og vurderede de enkelte skovlfulde.”

synes, det er sjovt, men sådan er det nu engang, siger Marianne Pedersen.

Vurderede de enkelte skovlfulde Marianne Pedersen og Hans Søren Sørensen har også haft det sidste ord, når det kom til at vurdere, hvor stærk forureningen var. De har over for miljømyndigheden Viborg Kommune været ansvarlige for, at jorden blev afhændet til en godkendt jordmodtager, der kunne behandle det forurenede jord korrekt. Opgaven var udbudt med krav om at sortere bedst muligt på stedet.

- Vi måtte justere den oprindelige jordhåndteringsplan, blandt andet fordi sammensætningen af jorden var meget inhomogen. Da man rev gasværket ned i 1970’erne, planerede man jorden med en bulldozer, så de stærkest forurenede områder blev spredt, forklarer Marianne Pedersen.

For at kunne inddele jorden i de forskellige forureningskategorier har det til tider været nødvendigt, at miljøtilsynet nærmest stod på skovlen af gravkoen og vurderede de enkelte skovlfulde.

- Cyanid farver for eksempel jorden blå, og fenoler minder om gammel motorolie. Og så har vi også fyldt to hele lastvogne med tjære, så jo – jeg har

nærmest et personligt forhold til alle sandkornene, griner Marianne Pedersen.

I enkelte områder blev der fundet massiv cyanidforurening, hvilket indebar at op mod 2000 ton måtte køres til jordrensning. Det var ikke fanget af den indledende kartering, hvilket viser, at det kan være svært at planlægge på baggrund af stikprøver.

Bygherrens – og NIRAS’ – konklusion er, at den traditionelle måde at planlægge og administrere arbejder som disse på ikke er særligt velegnet til meget blandede forureninger.

Grundigt tilsyn sparede penge Den endelige regning for oprensningen kunne være endt med at blive mere end dobbelt så stor som oprindelig budgetteret, blandt andet fordi forureningen viste sig at være så opblandet og spredt, at ekstra kontrol af jorden var nødvendig. Men ifølge NIRAS’ projektchef Christian Pfundheller har timeforbruget til den grundige styring været givet godt ud, bla. fordi den ekstra kontrol gjorde det muligt at sortere jorden i mindre partier, så mængden af stærkt forurenet jord blev indkredset og yderligt vurderet ved kartering hos modtageren i ni fraktioner.

- Bygherren har haft tillid til, at vi brugte de nødvendige timer på at optimere projektet, så vi kunne generere de gode løsninger. Vi endte med at spare regionen for mere, end vi har faktureret dem for, så det er win-win for både dem og os, siger han.

Samme melding kommer fra Region Midtjyllands projektchef Lillian Kristensen.

- Den måde, miljøtilsynet har kørt på, får mig til at smile. I det, der på overfladen har lignet et kaos af jord, har der været en fantastisk styring og god, kompetent dialog med entreprenøren, siger hun.

Fakta om byggeriet på Regionshospitalet Viborg • Frem mod 2017 udbygges Regionshospitalet Viborg med 24.000 m2 akutcenter • Akutcentret indeholder bl.a. ny akutafdeling med skadestue, faciliteter til vagtlæger, operationsstuer, sengeafsnit og ny hovedindgang • Akutcentret er en del af hospitalets omfattende kvalitetsfondsbyggeri til i alt 1,15 mia. kr.

• I 2019 vil hospitalet være udvidet til i alt 120.000 m2

Teknik & Miljø / Juni-juli 2015

49

Klima

Klimasikring i Holstebro

Dansk klimasikring med Holstebro kommune har inviteret ’Deltares’, et førende hollandsk institutsamarbejde, til at evaluere den klimatilpasningsplan, kommunen er i gang med at udforme. Deltares er en sammenslutning af fire institutter med speciale i digebygningsteknik og værn mod oversvømmelser, som gennem flere årtier har opbygget en viden om vandbygningsvæsen i Holland, som man i dag eksporterer til hele verden. Deltares blev verdenskendt for sin indsats med at vurdere følgerne efter orkanen Katrina i New Orleans i 2005.

Af | Ane Marie Clausen, sekretariatsleder, KTC

Holstebro er i nationale analyser af klimaforandringer blevet udpeget blandt de 10 mest udsatte byer i Danmark.

Holstebro by har gentagne gange været ramt af oversvømmelser fra Storåen, fordi byen ligger som en prop i åløbet med uhensigtsmæssige anlæg tæt på åen, som forhindrer gennemstrømning af store vandmængder ved tøbrud og ekstremregn.

For at få en ekstern vurdering af kommunens risikoanalyse og handlingskatalog, har kommunen, som et forsøg, besluttet at indhente eksterne evaluering fra Holland, hvor man i høj grad kender til at håndtere udfordringer med vand og oversvømmelse.

Gennem en work-shop, med deltagelse af en række kommunale medarbejdere fra natur & miljø, beredeskab, plan og byudvikling samt inviterede eksterne rådgivere, som har bistået kommunen med forarbejdet til den igangværende klimatilpasningsplan og repræsentanter fra Vestforsyning, det lokale forsyningsselskab og nabokommuner i vandoplandet, blev udfordringerne analyseret og vurderet af to konsulenter fra Deltares.

Evalueringen af klimatilpasningsplanerne omkring Holstebro by er gen-

50

Teknik & Miljø / Juni-juli 2015

nemført efter den beslutningsmodel, Deltares anvender til analyser af tilsvarende udfordringer i hollandske byer og kommuner.

Oversvømmelser i hollandsk perspektiv Set i forhold til Holland, så er den helt grundlæggende forskel til Holstebro – og til danske forhold - at der ikke er menneskeliv på spil. Det er udelukkende materielle værdier, der skal sikres. Den hollandske klimasikring og oversvømmelsessikring har som sit basale formål at sikre menneskeliv, og enhver beslutning opgør først og fremmest, hvor mange menneskeliv, der skal sikres med den planlagte indsats.

Først derefter indgår hensynet til samfundsmæssige og materielle værdier.

Man afdækker derfor først et basalt niveau for sikkerhed bag diger, og ved at etablere risikominimeringszoner i arealer med store individuelle risicis afdækkes de øvrige sikringsbehov. Trin for trin analyseres udfordringer, indsatser og omkostninger, inden der træffes beslutning om investeringer. Alle investeringer organiseres og gennemføres i Water Boards –digeråd – som har

råderet over finansieringsgrundlaget, der tilvejebringes via takstfinansiering.

Der er derfor ingen konkurrence om midlerne til sikringsindsatsen, som har primær betydning for hele landet, da det for en stor dels vedkommende er beliggende under havets overflade.

Holstebros udfordringer set med hollandske briller Den samlede risiko i Holstebro er ca. 500 huse, der er i farezonen, når oversvømmelserne er værst. De gennemførte analyser viser tydeligt, at barriererne omkring Storebro og Hotel Royal er den afgørende faktor, og derfor foreslår en af de hollandske konsulenter, vel mest i spøg, at man kan starte med at rive Hotel Royal ned og øge vandgennemstrømningen i byen, så ville problemerne være løst. Det kan i forhold til meget store projekter i oplandet vise sig at blive den billigste klimatilpasningsindsats.

Deltares vurdering, af de bærende principper i Holstebro kommunes klimatilpasningsplan, er, at der først og fremmest skal etableres et beslutningsgrundlag, som definerer målene for sikringsniveauet i byen og på landet, målt

klima

hollandske briller på hyppigheden af oversvømmelsesrisikoen: er det en hundredårshændelse, eller en 25-årshændelse, der er sikringsniveauet? Skal målet være ens i byen og på landet, hvilken basal infrastruktur skal sikres bedst? I denne proces skal målene for det offentliges ansvar og for privates ansvar lægges fast.

Det fremgår tydeligt at den gennemførte analyse og workshop, at vandopsamlingsmulighederne og tilbageholdelsen af vand på marker og i lavninger i oplandet før byen ikke er tilstrækkelig.

Derfor er flere muligheder i spil.

Vurderingen af Holstebros plan er, at der kan sættes ind og skal defineres indsatsmål for klimatilpasningen i prioriteret rækkefølge. I den forbindelse er det nødvendigt, at kommunen og vandeselskabet analyserer økonomien i forskellige løsningsalternativer, så der er et konkret beslutningsgrundlag for, hvor det økonomiske optimum er.

Udfordringen er, at klimaet ikke nødvendigvis opfører sig som beskrevet i scenarierne! Klimaet kan ændres i spring, hvad vi for få år siden anså for en 100-årshændelse, er nu måske en 50års-hændelse. Derfor råder Deltares Holstebro kommune til at lave en plan, som rækker frem mod 2050 og med perspektiver frem til år 2100.

I Holstebro anbefaler Deltares fx at man kigger på de umiddelbare effekter ved at udbedre forholdene i byen, fx gennemstrømningen ved Storebro, opvejes imod de større projekter og den samfundsmæssige gevinst, der kommer ud af dette. Træffes der beslutning om at iværksætte store indsatser, så bør projektet med at udvide Vandkraftsøen overvejes nøje, da det måske vil give en hurtig og kortsigtet effekt, mens der er langt større perspektiv i at skabe nye søer i forbindelse med nybygning af motorvejen sydøst om byen, fordi

det vil skabe større effekt på længere sigt. Men da der også er værdifulde og beskyttede Natura 2000-områder i ådalene i oplandet til evt. nye søer anbefaler Deltares også, at der i givet fald indbyrdes til en ekspertkonkurrence om udformningen af disse søer, da der bør tænkes omhyggeligt over udformningen.

Natur – og miljøchef i Holstebro Kommune, Flemming Lehbert Sørensen, siger: -Besøget fra Deltares har sat vores klimatilpasningsarbejde i et nyttigt perspektiv. Prioriteringen af sikringsniveauet og af, hvad der er offentlig ansvar og privat ansvar, er helt sikkert vigtigt at lytte til og det bliver en vigtig politisk diskussion i byrådet. Og så er det jo tankevækkende, at budgettet til klimasikring 1 milliard euro pr. år i Holland, så deres indsats har helt andre dimensioner end vores!

Storebro med Hotel Royal i midten af billedet. Hotellet set fra vest mod øst. Åen blev uddybet og delvis udrettet i årene efter oversvømmelsen 1970. Hotellet blev bygget i 1991

Normal vandstand i åen Cirka 10.000 liter vand pr. sekund.

Bemærk at cykelstierne langs brinkerne optager de første brofag.

Oversvømmelse januar 2011 Cykelstierne er oversvømmet og der er oversvømmelser i byen.

Oversvømmelse januar 2011 omkring maksimum vandstand Mere end 50.000 liter vand pr. sekund strømmer under Storebro

Teknik & Miljø / Juni-juli 2015

51

klima

Energitjek i SMV’er

Brede samarbejder kan spare mere energi På Fyn er ni kommuner gået sammen om at tilbyde energitjek til små- og mellemstore virksomheder igennem MiljøForum Fyn og projektet EFFEKTIV ENERGI, mens man i Roskilde Kommune satser på partnerskabet GRØN PULS. Potentialet er enormt i brede samarbejder ifølge Det Økologiske Råd.

Af | Trine Seidelin Hagen og Chr. Jarby, Det Økologiske Råd

8,3 millioner kilowatttimer eller i gennemsnit ca. 100.000 kWh pr. virksomhed. Så meget kan der sammenlagt spares i de 87 fynske virksomheder, der indtil nu har fået en energiscreening i projekt EFFEKTIV ENERGI, som MiljøForum Fyn er projektleder på for ni fynske kommuner. Tallet viser, at potentialet for energibesparelser i små- og mellemstore virksomheder er stort, og at der er meget energi og mange penge at spare, hvis virksomhederne får øjnene op for, hvad et energitjek kan gøre for dem.

Gør det let at sige ja Projekt EFFEKTIV ENERGI er et tæt samarbejde mellem flere forskellige partnere med ønsket om at hjælpe

”8,3 millioner kilowatttimer eller i gennemsnit ca. 100.000 kWh pr. virksomhed. Så meget kan der sammenlagt spares i de 87 fynske virksomheder, der indtil nu har fået en energiscreening i projekt EFFEKTIV ENERGI, som MiljøForum Fyn er projektleder på for ni fynske kommuner.”

52

Teknik & Miljø / Juni-juli 2015

mindre fynske virksomheder til at opnå energibesparelser og derigennem forbedre både drift og bundlinje.

Det nye ved det konceptet er, at det samler hele forløbet – fra energiscreening til tilbudsindhentning, finansieringsløsning og implementering.

Det kan lade sig gøre, idet projektets samarbejdspartnere tæller både energiselskaber, energihåndværkere og et pengeinstitut.

- Vi har fokus på hele processen lige fra energiscreening til at virksomheden faktisk beslutter at investere i energibesparelser. Det betyder, at vi her to år efter projektets start har et klart billede af, hvor mange energibesparelser, der reelt bliver implementeret, siger Mogens Michael Møller fra MiljøForum Fyn. Han bakkes op af formand for Miljøforum Fyn og rådmand i Odense Kommune Jane Jegind: - Modellen ’Effektiv Energi’ er et godt eksempel på, hvad der opnås ved at arbejde på tværs af kommunegrænser og sammen med energiselskaberne.

Det giver en kritisk masse, fordi en fælles indsats giver mulighed for den rette bemanding og de rette ressourcer.

Roskilde Kommune stiller også skarpt Roskilde Kommune har valgt at frem-

me energirenoveringer hos private og mindre virksomheder igennem etableringen af GRØN PULS, et partnerskab mellem erhvervsFORUM Roskilde, Roskilde Forsyning og kommunen selv. Partnerskabet har fokus på CO2besparelser og ikke mindst jobfremme hos de lokale håndværksvirksomheder.

GRØN PULS startede i 2013, og i partnerskabets første år var fokus primært på private boliger, men i 2015 er indsatsen i højere grad blevet rettet mod mindre og mellemstore virksomheder. Der skal således gennemføres energitjek hos 50 virksomheder, og også her forventer man at identificere væsentlige energibesparelser.

- I samarbejde med Energiklyngecentret Sjælland har vi identificeret en række lokale virksomheder, som, vi vurderer, har et særligt potentiale for energibesparelser. De virksomheder vil få tilbudt et energitjek, udført af de lokale energivejledere tilknyttet GRØN PULS Energihåndværkernetværk, siger projektleder Tine Klitgaard fra erhvervsFORUM Roskilde.

- For at understøtte virksomhederne i at realisere deres potentiale for grøn omstilling, arbejder vi bl.a. i øjeblikket på at etablere en ”helpdesk”, der kan være virksomhederne behjælpelige med fx at ansøge om tilskud fra statslige puljer til ener-

klima

GRØN PULS Roskilde Forsyning, Roskilde Kommune og erhvervsFORUM Roskilde er gået sammen om projekt GRØN PULS, der stiller skarpt på energirenovering og dermed nye job i håndværksvirksomhederne i kommunen.

Målet er, at der gennemføres energitjek hos 50 virksomheder i 2015.

gieffektivisering af processer mv., fortsætter hun.

Svært at løfte opgaven alene Det Økologiske Råd gennemførte i starten af 2015 en undersøgelse af kommunernes aktiviteter i forhold til energieffektiviseringer i erhvervsvirksomheder. Undersøgelsen viser, at kommunerne spiller en central rolle, hvis særligt små- og mellemstore virksomheder skal motiveres til at satse på energieffektiviseringer, men det er meget forskelligt, hvordan kommunerne griber opgaven an. Undersøgelsen viser også, at det kan være svært for den enkelte kommune at løfte opgaven alene. Det kræver samarbejde med andre aktører i lokalområdet som fx det lokale energiselskab, lokale håndværksvirksomheder, pengeinstitutter mm.

- Projekterne ’Effektiv Energi’ og ’Grøn Puls’ er eksempler på sådanne effektive samarbejder mellem forskellige parter, siger seniorrådgiver Christian Jarby fra Det Økologiske Råd, som var projektleder på undersøgelsen.

Afdækning af kommunernes aktiviteter i forhold til energieffektiviseringer i erhvervsvirksomheder, som er udført for Energistyrelsen, kan downloades gratis fra ecocouncil.dk.

EFFFEKTIV ENERGI Screenede virksomheder: 87 Potentielle besparelser:8,3 mio. kWh 1.700 tons CO2 55,7 pct. af de fundne energibesparelser har en tilbagebetalingstid på mindre end fire år.

Realiserede besparelser: 38 pct. af virksomhederne har investeret i energibesparelser. Tallet stiger løbende.

Partnerkreds: Miljøforum Fyn (projektleder), Udvikling Fyn, Energi Fyn, Fjernvarme Fyn, Arbejdernes Landsbank

Teknik & Miljø / Juni-juli 2015

53

klima

Cirkulær økonomi

Netværk for de engagerede

Et nyt netværk for de toneangivende og engagerede mennesker, der alle arbejder for et grønt og bæredygtigt samfund, skal være med til at understøtte omstillingen til cirkulær økonomi i Danmark.

Af | Marlene Grønnegaard Sørensen, valgkampsorganisator for Ida Auken og Signe Marie Enghave, frivillig for Ida Auken

Et nyt netværk forankret på facebook er et åbent fælleskab, hvor de nyeste tanker og ideer indenfor cirkulær økonomi bliver debatteret af repræsentanter fra en række af landets største virksomheder, heriblandt Mærsk, IKEA og Carlsberg, arkitekter fra BIG, Henning Larsen og 3XN samt grønne fortalere fra bl.a. Dansk Industri og Aalborg Universitet.

Netværket er partipolitisk neutralt, men initieret af Ida Auken, folketingsmedlem for Radikale Venstre, i regi af

Fakta • Netværket er forankret på Facebook, www.facebook.com/circular.dk , og er initieret af Ida Auken, co-chair for The Young Global Leaders Taskforce for Circular Economy samt medlem af World Economic Forum’s Meta Council for Circular Economy og Designrådet.

• Netværket er åbent, og alle kan melde sig. Det består indtil videre af 37 deltagere bredt repræsenteret og med fælles interesse for cirkulær økonomi.

• Netværket indeholder live chats med deltagerne, som også sender stafetter med spørgsmål videre til hinanden.

54

Teknik & Miljø / Juni-juli 2015

sin rolle som co-chair for The Young Global Leaders Taskforce for Circular Economy samt medlem af World Economic Forum’s Meta Council for Circular Economy og Designrådet.

- Jeg har startet netværket, fordi jeg ønsker at skabe et sted, hvor mennesker, der arbejder for at understøtte et cirkulært samfund, kan mødes på tværs af fagligheder, indgå nye partnerskaber og opnå ny viden. Vi har i Danmark muligheden for at gå forrest og skabe de løsninger, hele verden har brug for.

Skal det lykkedes, kræver det mod fra både os politikere og industrien, og ikke mindst kræver det samarbejde på tværs af industri, vidensinstitutioner og politikere, fortæller Ida Auken.

Cirkulært børnetøj og kopimaskiner Cirkulær økonomi kan blive en realitet med handling og konkrete projekter, der kan drive visionen og fortællingen.

Det er derfor helt afgørende at have nogle foregangseksempler, hvilket både Vigga, der sælger børnetøj, og Xerox,

klima

der leaser kopimaskiner, er.

Designeren Vigga Svenson er indehaver af firmaet Vigga, der leaser børnetøj på abonnement. Kvaliteten i tøjet er så høj, at en sparkedragt kan bruges igen og igen og dermed cirkulæres videre til et andet barn.

Det samme har kopimaskineproducenten Xerox gjort, da de leaser deres kopimaskiner i stedet for at sælge dem.

Xerox ejer kopimaskinen og får alle materialerne, når maskinen ikke længere kan bruges. Materialerne kan Xerox bruge til at lave nye kopimaskiner. Det er en gevinst for både producent og forbruger, for Xerox sparer penge ved at genbruge, og virksomheder printer til en billigere stykpris og undgår en høj startomkostning.

- Jeg bliver ofte spurgt, om cirkulær økonomi ikke bare er det samme som genbrug. Men cirkulær økonomi er mere end det. Cirkulær økonomi handler om at designe produkter og ting, så materialerne i dem ikke taber værdi, men kan bruges igen og igen, siger Ida Auken.

”Cirkulær økonomi handler om at designe produkter og ting, så materialerne i dem ikke taber værdi, men kan bruges igen og igen.”

Events Tanken bag netværket er også at deltage i arrangementer. Senest skete det ved åbningen af udstillingen “Everyday Upcycling”, der viste hverdagsprodukter, der er designet til at kunne indgå som ressourcer i uendelige cyklusser. I arrangementet deltog bl.a. Ida Auken, Vigga og Carlsberg, som fortalte om deres ideer og løsninger.

Teknik & Miljø / Juni-juli 2015

55

klima

Kystsikring kræver tid og planlægning

Kun 12 år om at bygge diger Om tre år går byggeriet af diger ved Halsskov i Slagelse Kommune i gang - 12 år efter at store dele af Korsør og Halsskov stod under vand i 2006. Trods de mange år får Korsør ros for en effektiv projektledelse, for kystsikring er en langsommelig og kompliceret proces.

Af | Kim Schaumann, journalist, Niras

Slagelse Kommune er den kommune, der fik mest udbetalt i erstatninger fra Stormrådet efter stormen i november 2006. Pengene i kommunen gik især til Korsør, hvor både selve byen og forstaden Halsskov var hårdt ramt.

I dag, næsten otte et halvt år efter stormfloden, skønner kommunens projektleder, at bygningen af diger, der skal sikre Halsskov-bydelen mod kommende stormfloder, kan gå i gang om cirka tre år. Dermed har det taget 12 år. De første tre år dog som afklarende fase. Hvornår man kan sikre selve Kor-

56

Teknik & Miljø / Juni-juli 2015

sør by, er der ingen tid på. Men det er endnu længere ude i fremtiden.

Ønske: En hurtigere proces - Vi kunne godt tænke os, at processen kunne gå hurtigere, siger kommunens projektleder, Merete Hvid Dalnæs, naturgeograf i Center for Teknik og Miljø.

Det ønske har Slagelses borgmester, Stén Knuth (V), fremført over for miljøminister Kirsten Brosbøl (S).

Korsørs erfaring er vigtig, fordi byens proces omkring sikring af byen bliver rost fra flere sider. Så Korsør er ikke

langsom. Tværtimod har Slagelse Kommune lige fra starten, kun få måneder efter oversvømmelsen, kørt en god og fremadskridende proces, hvor kommunen meget tidligt tog projektledelsen.

Samarbejdet mellem kommunen og en følgegruppe på 25 borgere er eksemplarisk. Eksempelvis har grundejerne været hurtige til at beslutte sig for den partsfordeling af udgifterne, som i mange andre tilfælde giver store konflikter.

Kommunen får bistand til det tekniske af det rådgivende ingeniørfirma NIRAS, som kommunen også har inddraget i den

INVOLVERING

mod stormflod direkte dialog med borgerne.

- Korsør er langt fremme og har en meget kvalificeret og effektiv projektledelse, siger Jan Dietrich, chefkonsulent i NIRAS med kystbeskyttelse som speciale. Han er blandt de aktører, der fremhæver Korsørs proces positivt.

Nummer to projekt i støbeskeen Kommunen har netop afsluttet den første af tre høringsfaser i forhold til projektet i Halsskov, og hver høringsfase tager lang tid. Et projekt for selve Korsør by bliver lige nu forberedt i forvaltningen.

- Det har været nødvendigt at starte med de mindst komplekse områder.

Derfor er vi begyndt med Halsskov. Vi havde i kommunen ingen erfaring med at være projektleder for kystbeskyt-

telsesprocesser. Men nu er vi så langt, at vi kan løfte opgaven med et projekt for beskyttelse af selve byen, forklarer Merete Hvid Dalnæs.

I henhold til Kystbeskyttelsesloven skal borgerne selv finansiere højvandssikringen, som skal godkendes af Kystdirektoratet, før det kan opføres.

- Det har også overrasket os, hvor mange måder man kan lave et simpelt dige på, tilføjer hun.

At nå frem til selve de konkrete tekniske løsninger er en tidskrævende proces, der kræver mange beslutninger undervejs. Løsningerne skal både tilfredsstille borgerne, som betaler for sikringen, og Kystdirektoratet, som godkender.

HYGGE

OG HOTDOGS Mød borgerne på deres egen hjemmebane og flyt bjerge. Det gjorde Sønderborg Kommune og Sønderborg Forsyning, da udfor­ dringen lød på bedre sortering i etageboliger.

Sofaer, bløde stole og en pølse­ vogn under åben himmel gav masser af input fra beboerne i de 122 lejligheder i Morbærparken.

Og 740 kg mindre restaffald på 5 uger.

Ring til Bolette fra Tankegang og hør mere – 53 73 12 04.

Frederikshavn Køge Nuuk T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

digitalisering

Vellykket selvbetjening

Stor tilfredshed med digitale jordflytninger Aarhus Kommune og Aarhus Havn har med FlytJord.dk skabt en selvbetjeningsløsning, der letter den administrative arbejdsgang ved jordflytninger. Det digitale projekt er et år gammelt og blev for nyligt kåret som vinder af Digitaliseringsprisen 2015.

Af | Hanne Kirstine Øster, Aarhus Kommune

Aarhus Kommune giver med FlytJord. dk en løsning, der forenkler håndteringen af jordflytninger i forbindelse med eksempelvis større bygge- og anlægsarbejder. Brugerne af selvbetjeningen er transportører, sagsbehandlere, jordmodtagere og anmeldere, og de er nu alle sikret, at tunge bilagsmapper og opslag på flere hjemmesider er fortid.

I stedet er alle nødvendige data nu tilgængelige i én samlet digital løsning, der har medført en mærkbar effektivisering af arbejdet for alle parter.

Effektiviseringen sker helt fra projekternes start og frem til den endelige fakturering. Via FlytJord.dk er det nemt at følge kommunikationen på den enkelte sag, og brugeren kan blandt andet tjekke, om en jordflytning er anmeldepligtig, ligesom han kan følge en sag og se, hvor meget jord, der er blevet transporteret på det givne tidspunkt.

I Aarhus Kommune har man modtaget mange positive tilkendegivelser af, at arbejdet med jordflytninger er blevet lettere og mere effektivt med FlytJord. dk. Flere anmeldere opfordrer også til, at systemet sælges til andre kommuner, for oplevelsen er, at Aarhus Kommune er blevet en nemmere samarbejdspartner, uden at der er blevet gået på kompromis med det detaljerede, administrative arbejde. Tværtimod har man

58

Teknik & Miljø / Juni-juli 2015

nu en løsning, der sikrer både hurtig og grundig administration. I Aarhus ser man tilmed projektet som et led i at understøtte væksten i byen.

- Vi startede arbejdet på projektet FlytJord.dk i 2011 som et led i vores målrettede indsats for at forbedre servicen for borgerne og erhvervslivet og dermed understøtte væksten i Aarhus.

Og vi er meget tilfredse med, hvordan det har formet sig, siger centerchef Claus Nickelsen, Center for Miljø og Energi.

Et år med gode erfaringer FlytJord.dk gik i luften i foråret 2014 i både Aarhus Kommune og ved jordtippen på Aarhus Havn, og det første års brug har bragt gode erfaringer med sig.

I udarbejdelsen af selvbetjeningen blev repræsentanter for de forskellige partnere inddraget, og det sikrede en unik, helhedsorienteret løsning. Ingeniørvirksomheden NIRAS har stået for udviklingen af systemet og er desuden ansvarlig for driften i de første fire år.

- Den tidligere inddragelse af repræsentanter for de forskellige brugertyper samt et frugtbart samarbejde med Aarhus Havn og NIRAS er måske den væsentligste årsag til, at vi er kommet i mål med et så velfungerende system.

Og vi ved, at det fungerer. For siden

FlytJord gik i luften, er der behandlet 3.500 jordanmeldelser og leveret mere end 32.000 vognlæs til Aarhus Havn.

Vi har flere end 450 brugere, og i de første 11 måneder har systemet fungeret i mere end 99 pct. af tiden, fastslår Kristian Lei Kaltoft, der er Aarhus Kommunes projektleder på FlytJord.dk.

Foruden Aarhus Kommune bruges systemet nu også i Syddjurs Kommune, hvor der også er stor tilfredshed at spore.

- For os er systemet først og fremmest tidsbesparende. Processen var før langsommere, fordi anmelder først skulle anmelde jordflytningen i et skema og sende det til os. Derefter udfyldte vi vores del og underskrev, scannede anmeldelsen ind og tilbagesendte den til anmelder. Med FlytJord.dk foregår hele processen elektronisk, og det er nu meget mere systematiseret og glidende.

Vi er meget tilfredse med systemet, og det indtryk får jeg også fra blandt andet entreprenører, som bruger FlytJord. dk i det daglige, siger Helle Munch Sørensen, der er miljøsagsbehandler i Syddjurs Kommune.

Ambitionen for projektet er at få så mange kommuner og jordmodtagere som muligt med, så de i fællesskab kan

digitalisering

udnytte digitaliseringens muligheder for at spare tid, penge og samtidig opnå bedre service. Også vognmandsfirmaet Johs. Sørensen & Sønner Århus A/S anvender systemet med stor glæde.

- Der er jo flere gevinster ved FlytJord.dk, blandt andet effektiviseringen og den øgede driftssikkerhed. Systemet giver mulighed for at anmelde på alle tider af døgnet, følge kommunikationen i en sag og se, hvor meget jord der er blevet kørt. Før måtte vi printe alle papirer og sætte dem i alfabetisk orden i mapper. Nu er det hele samlet i en kasse, og vi kan klare det hele med få klik, siger Thorbjørn Sørensen, der er direktør i Johs. Sørensen & Sønner Århus A/S.

Prisvindende offentlig digitalisering FlytJord.dk blev i marts kåret som årets vinder af Digitaliseringsprisens Effektiviseringspris 2015. Prisen sætter hvert år fokus på succesfulde og værdiskabende digitaliseringsinitiativer i den offentlige sektor, og ved at præmiere projekter belønner prisen de foregangseksempler, der gavner samfund og borgere og kan skabe inspiration til nye initiativer.

- Vi er meget stolte over at have vundet Digitaliseringsprisen 2015 med vores projekt. Vi var i en pulje med andre meget gode initiativer, så det er en hæder, der virkelig betyder noget for os. Jeg håber, at mange flere kommuner og jordmodtagere vil tage FlytJord.dk i brug. Gør kommunerne det, vil de blive medejere af systemet, og det sikrer dem indflydelse i et offentligt digitaliseringssystem med meget stort potentiale for samarbejde og effektivisering, siger Kristian Lei Kaltoft.

FlytJord.dk, der både kan tilgås fra web og med app til smartphone og tablet, fik rosende ord med på vejen fra Digitaliseringsprisens dommerkomité.

I begrundelsen for tildelingen af prisen lød det blandt andet, at FlytJord.dk med sin helhedsorienterede tilgang formår at skabe tydelig sammenhæng på et område, der ofte er associeret med bureaukrati og ikke nødvendigvis den store sammenhæng.

Registrering af et læs jord ved FlytJord. dk-standeren på Aarhus Havn. Det er kun gyldige anmeldelser, der giver adgang til jordmodtageren. Hvis den godkendte jordmængde er opbrugt, skal godkendelsen fornyes, inden jorden kan afleveres. Efter registrering kan chaufføren få udskrevet en kvittering. Fra standeren er det muligt at kontakte personalet ved jordmodtageren.

Fakta • På forsiden af www.FlytJord.dk kan alle via en præsentationsvideo se hvor nemt det er for alle parter at hente de nødvendige data og holde overblik over et givent projekt.

Teknik & Miljø / Juni-juli 2015

59

afffald

Affald 2015:

Cirkulær økonomi i kommuner og affaldsselskaber Midt i maj bød Dansk Affaldsforening velkommen til Affald 2015, foreningens årsmøde og konference. Her var både politikere, affaldsmedarbejdere, iværksættere og embedsfolk budt ind til at give deres syn på, hvordan affald og lokalt samarbejde kan spille en rolle i en cirkulær økonomi. Her er et udpluk af, hvad der var på scenen.

Af | Niels Toftegaard, kommunikationskonsulent i Dansk Affaldsforening

- Kommunerne skal være det lokale anker i den grønne omstilling til cirkulær økonomi, sagde Jørn Pedersen, formand for KL’s Teknik og Miljøudvalg.

- Vi skal ikke bare være skraldmænd, der rydder op efter borgerne på torvet, tilbyder forskellige spande og holder øje med de erhvervsdrivende.

Kommunerne kan i langt højere grad være et aktivt bindeled til ressourcerne i vores affald, sagde han i sit oplæg.

Herhjemme har især de radikales erhvervsordfører Ida Auken været bannerfører for cirkulær økonomi.

- Det er fantastisk et være med her, for I er helt afgørende for, at vi kommer i mål, sagde hun til deltagerne, og slog

60

Teknik & Miljø / Juni-juli 2015

fast, at det handler ligeså meget om økonomi som miljø.

- På fire år bruger Kina mere cement, end USA gjorde i hele det 20. århundrede. Det presser vores ressourcer enormt og har fået priserne på råvarer til at stige markant. Så vi er nødt til at gentænke vores ressourceforbrug, sagde hun.

Fra blødt stof til hård reol Affald 2015 bød også på designkonsulent og direktør Wickie Meier fra virksomheden REALLY, som blander bomulds- og uldrester med ca. 25 % plastic til et hårdt materiale, som blandt andet bliver til Montana-reoler.

Hun kom med en opsang til kommunerne og affaldsselskaberne: - Jeg er skuffet over, at I ser recycling som det vigtigste i cirkulær økonomi. Genanvendelse var hot, da jeg var barn. Vi skriver 2015. Vi skal upcycle – hos os i REALLY siger vi i princippet til tekstilet: ’Nu har du været tekstil, og det kan du aldrig blive lige så godt igen. Nu gør vi dig til noget nyt – på et højere niveau,’ sagde Wickie Meier.

Fuld Skrald på Slagelses byggesten Slagelse Kommune sætter via sit Fuld Skrald-initiativ fokus på at genbruge byggematerialer. Det giver mange udfordringer, men også spændende

affald - Vinderne i den cirkulære økonomi bliver de lande, der har det mest effektive integrerede affaldsbehandlingssystem, hvor teknologier og løsninger supplerer hinanden og skaber synergi, så vi opnår maksimal ressourceudnyttelse, sagde formand for Dansk Affaldsforening Mads Jakobsen på Affald 2015.

perspektiver, fortalte projektleder Jette Jungsberg.

- Lige nu har vi for eksempel taget 200 store og flotte granitsten ud af en bygning under nedrivning, som skal bruges til et amfiteater i forbindelse med noget naturgenopretning. Det er nemt nok at opbevare dem, indtil de skal bruges. De kan bare stå udenfor.

Men hvad med spær og gulvbrædder?

Går man på længere sigt den vej, er der er brug for opbevaring indendørs, sagde hun.

Slagelse Kommune har sammen med cleantech-netværket CLEAN fået fire mio. kroner til yderligere at undersøge potentialet i bæredygtig nedrivning og genbrugsbyggeri.

Industriel symbiose i Holbæk Holbæk Forsyning er et af de kommunale forsyningsselskaber, der aktivt søger symbioser, hvor affald spiller en hovedrolle, med lokale industripartnere.

Blandt andet bliver indsamlet flamingo til gulve, plastic til nye affaldsspande, slam og kalk til gødning, og forsyningen undersøger også om trykimprægneret træ kan genbruges, da det er dyrt at komme af med.

- Vi synes, det giver rigtigt meget mening, fordi vores kunder kan se, at deres sortering har positiv effekt, og fordi det skaber arbejdspladser i lokalsamfundet, fortalte direktør Susan Münster.

Men hun ser også markante barrierer, som hindrer lignende projekter: - Hvad må vi i forhold til kommunalfuldmagten? Hvor langt kan vi gå i et OPP? Hvordan håndterer vi konkurrenceproblematikken? Hvem skal løbe den økonomiske risiko? nævnte hun blandt andet.

Direktør Wickie Meier fra virksomheden REALLY gav udtryk for skuffelse over, at kommunerne ser recycling som det vigtigste i cirkulær økonomi.

Ifølge Wickie Meier skal vi upcycle: – hos os i REALLY siger vi i princippet til tekstilet: ”Nu har du været tekstil, og det kan du aldrig blive lige så godt igen. Nu gør vi dig til noget nyt – på et højere niveau”

Dansk Affaldsforening mener:

Fjern barriererne for affaldsselskaberne Hvis cirkulær økonomi skal have gang på dansk jord, skal der bedre rammer til for kommuner og affaldsselskaber. Sådan lød det politiske hovedbudskab fra Dansk Affaldsforening på Affald 2015.

Det er et oplagt fokuspunkt for den nye regering at realisere affaldssektorens potentiale i en cirkulær økonomi. For de rigtige rammer mangler. Det er budskabet fra Dansk Affaldsforening på baggrund af to dages konference på Affald 2015 om cirkulær økonomi og grøn omstilling.

- Efterhånden som affald bliver en ressource og en del i en cirkulær økonomi, bliver det uklart, hvad kommuner og affaldsselskaber må og ikke må med det affald, der kommer til os. Vi skal finde barriererne og komme med forslag til at nedbryde dem, så vi kan komme videre, siger Mads Jakobsen, formand for Dansk Affaldsforening.

Det gælder både økonomiske og lovgivningsmæssige barrierer, som hindrer kommuner og affaldsselskaber i at bidrage aktivt i den grønne omstilling.

Genbrug, organisk affald og energi Dansk Affaldsforening ønsker blandt andet, at der etableres bedre muligheder for offentligt-privat samarbejde på en lang række områder, f.eks. symbioser om direkte genbrug, sorteringsanlæg og genanvendelsesvirksomheder.

Ole Bondo Christensen, næstformand i Dansk Affaldsforening, siger: - Vi ønsker os en hel palet af muligheder. Alt fra selvstændige genbrugsbutikker og byttecentraler, samarbejde med de humanitære organisationer, erhvervsliv, lokale socialøkonomiske virksomheder eller andre aktører. Mulighederne er og skal være mange for at øge genbrug,” mener han.

Et andet problem er, at statens ønsker til, hvad vi fremover skal gøre med organisk affald, kun er indirekte – og dermed uklare. Og så skal der snart komme en afklaring af rammevilkårene for affaldsenergisektoren – jo hurtigere, jo bedre.

Teknik & Miljø / Juni-juli 2015

61

Nyt om navne Kolding henter miljøchef i Region Syddanmark Kolding Kommune har ansat den 51-årige Jakob Sønderskov Weber som miljøchef. Han kommer fra en stilling som afdelingschef for Miljø og Råstoffer i Region Syddanmark, hvor han siden 2007 har haft det ledelsesmæssige ansvar.

Jakob Sønderskov Weber har tidligere været i Fyns Amt, hvor han har haft forskellige lederstillinger siden 1995. Han er uddannet cand. tech. soc fra RUC og er i gang med den afsluttende del af en Master i Offentlig ledelse på SDU.

Søren Krøigaard bliver ny direktør for Frederiksberg Forsyning A/S Frederiksberg har fra august måned fået en ny mand i spidsen for kommunens energiforsyningsselskab, Frederiksberg Forsyning A/S. Han forlader dermed sin stilling som direktør i Ballerup Kommune, hvor han har været ansat siden 2008. Forinden det var Søren Krøigaard ansat om direktør for Sikkerhedsstyrelsen i fem år.

Søren Krøigaard har også været formand for KTCs faggruppe for Klima, energi og ressourcer. KTCs bestyrelse har derfor sat jagten ind på en ny formand til faggruppen.

Selv udtaler Søren Krøigaard: -Jeg er begejstret for kommunens visioner på klimaområdet, og jeg ser forsyningen som en nøglespiller i udmøntningen. Frederiksberg Forsyning A/S er kendt som en dynamisk og kompetent virksomhed, og jeg ser frem til at få muligheden for at lede den fortsatte udvikling.

Frederiksberg Forsyning indgår i Frederiksberg Energi A/S-koncernen. Forsyningsselskabet leverer gas, vand og fjernvarme samt bortleder regn- og spildevand på Frederiksberg.

VEJ-EU har fået ny sekretariatschef Henrik Harder bliver ny sekretariatschef for VEJ-EU, Vejsektorens Efteruddannelse. Han afløser Jens E. Pedersen, som går på pension.

Henrik Harder har en stærk faglig profil, med en baggrund fra Aalborg Universitet som forsknings- og uddannelsesleder, hvor han har stået for udviklingen af en de største og hurtigst voksende internationale civilingeniøruddannelser i Danmark, Arkitektur & Design. Henrik Harder har en ph.d. i trafikplanlægning og været forfatter til mere end 160 artikler om infrastruktur mm.

VEJ-EU ønsker med ansættelsen af Henrik Harder at forsætte VEJ-EU’s strategi, hvor fokus er på viden og kompetenceopbygning på højeste niveau blandt VEJ-EU’s kunder.

- Med ansættelsen af Henrik Harder skal VEJ-EU’s på sigt styrke det internationale samarbejde om kurser og konferencer, udtaler VEJ-EU’s bestyrelsesformand Gert von der Ahé, Vejdirektoratet.

-Vi har sammen med vores kunder et stort ansvar for at medvirke til at sikre viden og efteruddannelse, til drift og anlæg af den infrastruktur, som binder os alle og Danmark sammen, også med resten af verden, udtaler Henrik Harder, nyudnævnt sekretariatschef, VEJ-EU.

62

Teknik & Miljø / Juni-juli 2015

Ny centerchef for Teknik og Miljø i Frederikshavn Kommune Boie Frederiksen er ansat som ny centerchef for Teknik og Miljø.

Den nye centerchef er uddannet cand. agro og kommer fra en stilling som kontorchef i Rådgivningsafdelingen i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse i Hjørring. I dette job har Boie Frederiksen blandt andet varetaget ansvaret for at udvikle og vedligeholde Forsvarsministeriets samlede portefølje af arealer og ejendomme miljømæssigt bæredygtigt. Han har ligeledes stået i spidsen for søsætningen af Forsvarsministeriets projekt ”Grønne Etablissementer”, der indebærer bæredygtigt nybyggeri og energieffektive renoveringer.

Christian Roslev, teknisk direktør har stor tiltro til, at Boie Frederiksen er den rette person på posten: -Boie Frederiksen er fagligt og ledelsesmæssigt velfunderet, og han har som tidligere specialkonsulent i Fødevareministeriet og adm. direktør i Agri Nord rig erfaring med at omsætte politiske beslutninger til handlinger og med at bygge bro mellem forskellige kulturer.

nyt om navne

Jakob Bisgaard bliver Vækst- og udviklingsdirektør i Jammerbugt Jakob Bisgaard kommer fra en stilling i Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor han de sidste år har været fagchef for Land, By og Kultur og før det, fagchef for Miljø og Natur i samme kommune.

De områder, der ligger inden for Land, By og Kultur er teknik og miljø, vej og park, planlægning samt kultur og fritid herunder blandt andet musikskole og bibliotek.

Jakob Bisgaard, der er 54 år, er cand. scient. og har suppleret med en diplomuddannelse i Ledelse samt Innovationsledelse.

Lars Clement bliver direktør for Børn & Unge samt Teknik & Miljø i Skanderborg Skanderborg Kommunes nye direktør, Lars Clement, kommer fra en stilling som direktør for Teknik & Miljø, Planlægning og Borgerservice i Favrskov Kommune.

Lars Clement er 41 år og cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet og har arbejdet for Aarhus Kommune, den daværende Hadsten Kommune og senest Favrskov Kommune, hvor han efter fem år som sekretariatschef sluttede som direktør med ansvar for blandt andet Teknik og Kultur herunder også planområdet og borgerservice.

I Skanderborg Kommune bliver Lars Clement direktør med særligt fokus på områderne Børn og Unge samt Teknik og Miljø.

John Larsen bliver ejendomscenterchef i Hørsholm kommune John Larsen er formand for KTCs faggruppe for Kommunal ejendomsdrift og han fortsætter på formandsposten efter stillingsskiftet.

Hørsholm Kommunes nyoprettede Center for ejendomme er etableret med henblik på at styrke det tværgående og helhedsorienterede fokus på anvendelsen af kommunens bygninger og serviceringen af de forskellige brugere. Som et led i Hørsholm Kommunes effektiviseringens proces ”Mere ud af det vi har” venter der store opgaver forude, med at optimere kommunens ejendomsportefølje og facility management. Opgaver der kommer oveni gennemførelse af kommunens omfattende anlægsprogram.

John kommer fra en stilling som Centerchef i Høje Taastrup Kommune, hvor han har opbygget og ledet et tilsvarende ejendomscenter. John har arbejdet indenfor området igennem mange år i såvel privat som offentligt regi. Det er således solid ledelsesmæssig erfaring med området og de forandringsprocesser der venter forude, den 63 årige Hørsholm borger bringer med sig ind i organisationen.

Organisationsændring i Varde kommune afspejler vision og erhvervsfokus Varde Kommunes direktørområde Plan, Kultur og Teknik har gennemført en omfattende organisationsændring. I spidsen for det nye og større Teknik og Miljø står den hidtidige Miljø og Teknik chef, Mette Christensen.

Varde Kommunes organisationstilpasningen af direktørområdet Plan, Kultur og Teknik skal afspejle kommunens fokus på naturen og erhvervslivet. Naturen er centrum i den nye vision – Vi i Naturen – som byrådet har vedtaget. Desuden er erhvervslivet og rammevilkårene for lokale virksomheder helt centrale for Varde Kommune, der sidste år blev årets højdespringer i DI’s måling af kommunernes erhvervsservice.

Afdelingen for Teknik og Miljø består fremover af tre centre: Erhvervscenter, Naturcenter og Center for Anlæg og Ejendomme. De nye centre samler kræfterne inden for hvert deres område. Center for Anlæg og Ejendomme er oprettet, da Varde Kommune forventer flere større anlægs- og udbudsopgaver fremadrettet.

Kirsten Andersen ny chef for Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kirsten Andersen er tidligere leder af Kommunale Ejendomme i Herning gennem otte år. Pt. er hun ansat som afdelingsdirektør i Jyske Banks Bygninger og Teknik i Silkeborg - en afdeling der bygger, vedligeholder og driver ejendomme og bankafdelinger. Hun har tidligere været bygherrerådgiver for Viborg Amt og projektleder ved Forsvarets Bygningstjeneste.

Kirsten Andersen er 47 år og uddannet bygningsingeniør fra Ingeniørhøjskolen i Aarhus, og har siden oparbejdet stor erfaring inden for byggeri og ejendomsdrift - fra byggepladser til direktionsgangen med fokus på godt købmandsskab og rationelle løsninger Byggeri og ejendomme i Holstebro Kommune håndterer 1000 byggesager årligt og driver 280.000 kvadratmeter kommunale bygninger fordelt på 200 ejendomme - foruden udbud, kontrakter, rådgivning og tilsyn. De kommende år gennemfører kommunen et særligt stort byggeprogram på 200-300 mio. kr. Den nye chef får også relation til det kommunale beredskab.

Teknik & Miljø / Juni-juli 2015

63

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning ADMINISTRATIV DATABEHANDLING

Elbek & Vejrup A/S

Effektive og gennemtænkte forretningsløsninger til styring af økonomi-, sags- og ressourcestyring samt forbrugsafregning.

Målrettet offentlige organisationer og private virksomheder. Løsningerne er baseret på Microsoft Dynamics NAV, SharePoint og CRM. Læs mere på elbek-vejrup.dk/teknisk forvaltning.

Rønne & Lundgren Advokatpartnerselskab

Tuborg Havnevej 19 • 2900 Hellerup T 3525 2535 • F 3525 2536 • E info@rl.dk www.ronnelundgren.com Kontakt: Advokat Vibeke Westergaard vbw@rl.dk • T 3525 2922

AFFALD & SKADELIGE STOFFER

T. 3672 3011 • E-mail: info@geokon.dk Udvikling og implementering af GeoEnviron – effektivt og tidsbesparende system til sagsbehandling. Fagmoduler, webmoduler, integration med Miljøportalen, ESDH, GIS, økonomisystemer mm. www.geokon.dk

Permeable og konventionelle produkter i høj kvalitet.

Lundemarken 33, 4000 Roskilde Tlf.: +45 40 40 15 44 Mail: info@midtgaard-as.dk www.midtgaard-as.dk

Kontakt en af vores specialister i Byggeri og Anlæg Martin Nerum Olsen T. 72 20 13 97 mano@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

Broconsult

www.broconsult.dk

MainManager Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE

Herthadalvej 4A • DK 4840 Nørre Alslev T. 5440 0212 • post@sws.dk • www.sws.dk Behandling og forbrænding af farligt affald Miljørigtig og ansvarlig affaldshåndtering Emballage, rådgivning, totalløsning

FORSYNINGSTEKNIK Orbicon A/S

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE

Advokatfirmaet Bech-Bruun

Amaliegade 10 • 1256 København K T. 3314 3536 www.mazanti.dk Kontakt: Advokat Birgitte Refn Wenzel brw@mazanti.dk Direkte t. 3319 3755

En flot softwareløsning til ledelse inden for facility management i kommuner og regioner.

Kontakt: Gert@mainmanager.com www.mainmanager.com

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

SWS - Special Waste System A/S

Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere

Kontakt en af vores specialister i Byggeri og Anlæg Kathrine Birkemark Olesen T. 72 20 22 16 kabo@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

AFFALDSBEHANDLING

Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

T. 7227 0000 W. www.bechbruun.com/offentligvirksomhed Juridisk rådgivning til kommuner og offentlige virksomheder om miljø, plan, ekspropriation, forsyning, udbud og offentlig-private samarbejder.

Kontakt: advokat Anne Sophie K. Vilsbøll, ask@bechbruun.com

Teknologisk Institut

FACILITY MANAGEMENT

Orbicon A/S

ADVOKATBISTAND

ENERGIRENOVERING

Midtgaard A/S

BROER OG TUNNELLER

Teknologisk Institut Geokon A/S

BETONVARER

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

FORURENET JORD Nordgroup a/s

NORD (tidligere Kommunekemi) er specialister i at håndtere og afgifte farligt affald med respekt for miljø og sikkerhed.

Lindholmvej 3. DK-5800 Nyborg T. 63 31 71 00. www.nordgroup.eu kundeservice@nordgroup.eu

Orbicon A/S Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENINGSUNDERSØGELSER

AFLØBSREGULERING MOSBAEK A/S

Værkstedsvej 20 • 4600 Køge.

T. 5663 8580 • F. 5663 8680.

E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer.

Geo LIFA A/S Landinspektører Find os på www.lifa.dk

København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

ENERGIBESPARELSER Horten Advokatpartnerselskab

Philip Heymans Allé 7 • Box 191 2900 Hellerup T. 3334 4000 • F. 3334 4001 E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Kontakt: Advokat Klavs V. Gravesen kvg@horten.dk • T. 3334 4239.

64

Teknik & Miljø / Juni-juli 2015

ARBEJDSMILJØ Orbicon A/S

Rådgivning indenfor fysisk- og psykisk arbejdsmiljø.

Grontmij A/S Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning

NIRAS

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

INDEKLIMAUNDERSØGELSER

HAVNEBYGNING OG – VEDLIGEHOLDELSE

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Teknologisk Institut

®

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Orbicon A/S

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS

Intergraph Danmark A/S

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

GIS & Ledningsregistrering Milepælen 34 • 2730 Herlev +45 3619 2000 • www.intergraph.dk

Kontakt en af vores specialister i Byggeri og Anlæg Thomas Witterseh T. 72 20 23 11 twi@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

KLIMA Hoffmann A/S

Andreasen & Hvidberg K/S Kaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø.

T. 9814 3200 • F. 9814 2241. www.aogh.dk

Landinspektørfirmaet LE34 A/S

Førende indenfor GIS til offentlige institutioner.

Værktøjer til digitalisering af opgaver med mobile løsninger til borgere og medarbejdere.

Drift og vedligeholdelse klares nemt og effektivt. www.le34.dk T: 7733 2222 M: le34@le34.dk

Fabriksparken 66 • 2600 Glostrup T. 4329 9000 E-mail: hoffmann@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma.

Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri og Anlæg Dorthe Mathiesen T. 72 20 22 05 dma@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

Nellemann Survey A/S Geo

København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

Orbicon A/S

Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus T. 8738 6166.

Roskilde T. 4630 0310.

Strandvejen 18 • 9000 Aalborg.

T. 9813 4655 • F. 9811 5626.

E-mail: info@nellemannsurvey.com www.nellemannsurvey.com Opmåling og kortlægning af havne­ bassiner, sejlløb og klappladser.

Volumenberegninger m.v.

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk Jylland, kontakt: bes@cowi.dk

jens johan andersen a/s

Strevelinsvej 6 • 7000 Fredericia T. 76 20 70 30 • F. 75 94 44 05 E-mail: jja@jensjohanandersen.dk www.jensjohanandersen.dk

LIFA A/S Landinspektører Find os på www.lifa.dk

GRØNNE OMRÅDER – VEDLIGEHOLDELSER Dækbark fra Kold

Stærkindevej 37, Vindinge • 4000 Roskilde.

T. 4635 0531 • F. 4635 2199.

E-mail: salg@kold-bark.dk • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt.

Vognmand Kold A/S. Konsulent Jens Olesen. T. 4014 9840.

Landinspektørfirmaet LE34

Landsdækkende rådgivning om opmåling, klimasikring, areal- og rettighedsforvaltning samt udstykning og planlægning. www.le34.dk T: 7733 2264 M: le34@le34.dk

Rohde Nielsen A/S

Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Skandinaviens største specialist indenfor oprensnings- og uddybningsarbejder.

IDRÆTSANLÆG Orbicon A/S

Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs.

Find os under ”Rådgivning” eller www.orbicon.dk

KLOAKERING, TRYKSAT

Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATION OG DESIGN Tankegang as

Hos os kan du købe Vanebrydende visuel kommunikation om teknik og forsyning.

Se: www.tankegang.dk

KORTFREMSTILLING

LIFA A/S

Find os på www.lifa.dk

Teknik & Miljø / Juni-juli 2015

65

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning LUGTMÅLINGER

PLANLÆGNING

BDO

FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Lugtmålinger og -vurderinger til private og offentlige samt int. standardisering­s­ arbejde. Rådgivning om anvendelse af rensningsteknologier til lugtreduktion.

Landinspektørfirmaet LE34 A/S

Landsdækkende rådgivning om opmåling, ekspropriation rettighedsforvaltning, udstykning vejforvaltning og planlægning. Stor erfaring med lokalplaner. www.le34.dk T: 7733 2222 M: le34@le34.dk

MILJØMÅLING

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

LIFA A/S Landinspektører Find os på www.lifa.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

PLASTRØRSSYSTEMER

Uponor Infra A/S FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Målinger og beregninger udføres inden for emissioner, udeluft og arbejdsmiljø.

QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK. Projektering og design af reduktionsanlæg.

Lloyd’s Register ODS

Tlf. 46 40 53 11 • www.uponor.dk/infra Regn- og spildevandsrør op til 3500 mm • Rørsystemer til vandforsyning • Bassiner og infiltration til regnvand • Designede plastløsninger, Weholite brønde, bygværker og tanke.

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF

Leif M. Jensen A/S

Sydvestvej 70 • 2600 Glostr up.

T. 4396 1566 • F. 4343 1766.

E-mail: post@lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning, strømpeforing.

RØR- OG BRØNDRENOVERING

RÅDGIVNING

ALECTIA

ALECTIA rådgiver om bygninger og processer, arbejdsmiljø og mennesker samt vand, energi og miljø. Vi rådgiver i alle projektfaser – fra afklaring, analyse, design og projektering til udbud, byggeledelse og tilsyn. Gennem tværfagligt samarbejde skaber vi helhedsorienterede og bæredygtige løsninger. Mød os på alectia.com T. +45 8819 1000

Dynatest Denmark A/S

Naverland 32 • 2600 Glostrup T. 7025 3355 • F. 7025 3356 E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af. Bæreevne, jævnhed, spor­køring, lagtykkelser samt skadesregistre­ring.

Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

EnviDan Water A/S Rådgivende ingeniører T: 86 80 63 44 www.envidanwater.dk

Geo

København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

Leif M. Jensen A/S

Munck Forsyningsledninger a/s

Grontmij A/S

revision, regnskab og økonomisk rådgivning Papirfabrikken 34 • 8600 Silkeborg T. +45 8922 3000 E-mail: silkeborg@bdo.dk www.bdo.dk

PUMPER

Titangade 15 • 2200 København N. T. 3531 1000 • F. 3531 1001.

E-mail: ods@lr-ods.com • www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer.

Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

NATUR- OG VANDMILJØ

REVISION

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk LPS-systemet for tryksat kloakering.

Sydvestvej 70 • 2600 Glostrup.

T. 4396 1566 • F. 4343 1766.

E-mail: post@lmj.dk Komplette opgravningsfri løsninger med filt, glasfiber og polyethylen i den velkendte Insituform-kvalitet

Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring.

Tilsluttet ”Kontrolordning for lednings­ renovering”.

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

LIFA A/S

Find os på www.lifa.dk

NIRAS

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

66

Teknik & Miljø / Juni-juli 2015

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning SPILDEVANDSAFLEDNING Norconsult Danmark A/S Aarhus T.4488 2000 Herlev T.4488 2000 Kalundborg T.4488 2000 www.norconsult.dk

STØJBEKÆMPELSE NCC Roads A/S

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

RIA WATECH AS

Proagria Group • Aggershusvej 7 5450 Otterup • Tel. 64 82 40 00 ria-watech@proagria.dk proagria@proagria.dk www.ria-watech.dk • www.proagria.dk Afspærringsspjæld og ventiler, kontraklapper/kontraventiler, overfaldspjæld, spuleklapper.

Rambøll A/S

SLAMBEHANDLING

Støjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret.

Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 9896 2071.

Lloyd’s Register ODS

Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

Pankas A/S

Rundforbivej 34 • 2950 Vedbæk info@pankas.dk • www.pankas.dk T. 4565 0300 • F. 4565 0330 Alle typer asfaltbelægninger, emulisioner og modificerede bindemidler.

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE SPILDEVANDSRENSNING

Rambøll er en førende international ingeniør- og rådgivervirksomhed indenfor: byggeri, design, trafik , infrastruktur, miljø, vand, energi, klima og industri.

Læs mere på www.ramboll.dk

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

PileByg a/s

Orbicon A/S

Leverer integrerede og bæredygtige løsninger indenfor miljø, forsyning og byggeri.

Ballerup T. 4485 8687 Esbjerg T. 3697 3636 Odense T. 6615 4640 Roskilde T. 4630 0310 Viborg T. 8728 1100 Aalborg T. 9930 1200 Aarhus T. 8738 6166 www.orbicon.dk

Fuglesangsallé 16 • 6600 Vejen T: 79 96 23 23 • F: 79 96 23 24 www.ncc.dk/roads • e-mail: roads@ncc.dk Totalproducent inden for alle vejbelægninger og specialist i udlægning af asfalt på alt fra motorveje til cykelstier samt specialprodukter til broer, fabrikshaller og lagre.

Grontmij A/S

EnviDan A/S

Silkeborg: T. 8680 6344 Kastrup: T. 3250 7944 Aalborg: T. 9811 6344 Århus: T. 8680 6344 www.envidan.dk

TANK•TEST A/S

Eremitageparken 341 • 2800 Lyngby.

T. 3582 1919 • F. 3582 1977. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

VEJE & BELÆGNINGER

VANDFORSYNING Teknologisk Institut

HedeDanmark A/S

Jens Juuls Vej 16 • 8260 Viby J. Ringstedvej 20 • 4000 Roskilde.

T: 87281000 orgaffald@hededanmark.dk www.ressourcegenanvendelse.dk Intelligente løsninger for håndtering og genanvendelse af organiske restprodukter.

Biogødning (spildevandsslam). Tømning af slambede og geotubes. Håndtering af bioaske. Digestat fra biogasanlæg m.v.

ISO9001 og ISO14001 certificeret.

Kontakt en af vores specialister i Byggeri og Anlæg Thomas Pilegaard Madsen T. 72 20 21 64 tpm@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

Grontmij A/S

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Norconsult Danmark A/S

Find os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

VEJUDSTYR

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

PURUS as Miljøservice A/S

Ådalen 13A • 6600 Vejen.

T. 7538 3999 • F. 7538 4010.

E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afhentning og slutdisponering af slam og organiske affaldsprodukter.

Rådgivning og entreprise.

Tømning af slammineraliseringsanlæg og geotuber.

Farumgydevej 71 • 3520 Farum T. 4616 1919 • F. 4616 1910 E-mail: info@purus.dk • www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og ­fedtudskillere.

SPRINGVAND OG BASSINER

Colas Danmark A/S

Fabriksparken 40 • 2600 Glostrup T. +45 4598 9898 • F. +45 4583 0612 colas@colas.dk • ww.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, modificeret bitumen, produkter til vejved­ ligeholdelse, fræsning, vedligeholdelse af rabatter og overfladebehandling.

®

Fokdal Springvand

Fokdal Springvand A/S

T. 5944 0565 Østerled 28 • 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum.

Vandbehandling, dyser, pumper m.v.

Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

Lemminkäinen A/S

Nørreskov Bakke 1 • 8600 Silkeborg T: 87221500 • F: 87221501 info@lemminkainen.dk • www.lemminkainen.dk Produktion og udlægning af alle former for asfaltbelægninger, Belægninger til bro og p-dæk, industrigulve, vejmarkering, fræsning af asfalt og beton.

Teknik & Miljø / Juni-juli 2015

67

Sorteret Magasinpost SMP ID: 42393

NIRAS er en international rådgivningsvirksomhed med aktiviteter inden for blandt andet byggeri og infrastruktur, forsyning, miljø og natur, klima og energi samt planlægning og udviklingsbistand.

HELE VANDET RUNDT I NIRAS rådgiver vi på tværs NIRAS A/S

www.niras.dk