Teknik & Miljø - maj 2015

#05 maj 2015

TEKNIK & MILJØ STA D S - O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

Tema: Natur & Miljø

Danmark overimplementerer IKKE EU’s

vandrammedirektiv

Landmænd skal producere mere

og grise mindre

Danmark

er 40 procent

for lille

Man kan godt klimasikre – uden at drukne i udgifter Oversvømmelser er en plage for os alle. Men løsningerne behøver ikke at dræne budgettet. Hvis man skaber den tekniske løsning i harmoni med omgivelserne, kan det gøres for små penge. Hos Grontmij arbejder vi med klimatilpasningsprojekter, der både gavner miljøet og skaber værdi for borgerne.

Læs mere på grontmij.dk

Følg Grontmij Danmark og hold dig opdateret

Tema: Natur & Miljø

21 Landmænd skal producere mere og grise mindre Udfordringerne for landbruget er monumentale. Nye løsninger og teknologier er stærkt påkrævede, hvis landbruget skal nedbringe sin miljøpåvirkning og samtidig øge sin produktivitet.

Pres på landbrugsog transportsektoren

Dansk landbrug i krydspres:

24 Grøn omstilling er ikke grøn forretning

Landbrugets udledning af næringsstoffer

12 Indsats på land har stor effekt på havmiljøet Danmarks overimplementerer ikke EU’s vandrammedirektiv. Ifølge professor Stiig Markager skal fremtidens forvaltning af næringsstoffer bestå af en visionær og vidensbaseret indsats på land, kombineret med en meget grundig analyse af, hvor meget hvert enkelt vandområde kan tåle.

Grøn omstilling i samspil mellem stat og kommuner

Det er svært at arbejde på tværs både i videnskab og forvaltning, men det er afgørende, at vi bringer forskellige discipliner sammen for at forstå og for at kunne handle, mener professor Katherine Richardson.

Fakta til miljømedarbejdere:

26 D øde træer skaber nyt liv

Ny forskning viser, at restaurering af vandløb med dødt ved er særdeles effektiv. Væltede træer fra brinken giver skjulesteder til fiskeyngel og øget omsætning af organisk materiale.

22 Miljøstyrelsens ressource- team rykker ud Kommunerne er en vigtig medspiller i virkeliggørelsen af regeringens affaldspolitik. En række initiativer skal derfor støtte kommunerne i arbejdet – bl.a. har Miljøstyrelsen nedsat et ressourceteam, som tilbyder gratis hjælp til og med 2017.

3

Indhold

røn omstilling og 10 Ghelhed i forvaltningen

orgere registrerer 32 Bbiodiversitet

L eder

6

Helt på tværs – med miljø og natur i førertrøjen Af Thomas Barfoed, medlem af KTCs bestyrelse, direktør, Assens kommune.

Natur og milj ø

8 10 12 14 18 20 21 22 24 26 28 30 32 34 35 36 38 42 43 44 46 48 51 52 54

Kommununale perspektiver Hvordan fremmes den grønne omstilling og ønsket helhed i forvaltningen?

Indsats på land har stor effekt på havmiljøet Naturen i valgkampen KTC sætter pris på innovativ klimatilpasning Et afgørende år for grundvandet Landmænd skal producere mere og grise mindre Miljøstyrelsens ressourceteam rykker ud Grøn omstilling er ikke grøn forretning Døde træer skaber nyt liv Danmark er 40 procent for lille…

Aktiv dialog og prioriteringer Borgere registrerer biodiversitet Sprækker i landbrugsørkenen Åmosen bærer frugt efter ti års arbejde Nyt værktøj godkender udbringning af slam Mirakler søges i den danske natur Boligområder i Fredericia får ny affaldsindsamling Nyt affaldskoncept til festivaler og events Planter glemmes i vandområdeplaner Vi skal genindføre fælles ansvar Lad ådale være ådale igen Naturen som drivkraft i Varde Opsøgende arbejde giver bonus Inspiration og værktøjer til grøn omstilling og vækst

planlægning 58 Planloven – lempelser på vej

k ort ny t 60 Nyheder fra teknik- og miljøområdet

ledelse 62 Boganmeldelse

Kl ima 63 En tur i klimabussen 64 Borgere spreder viden om klimatiltag 66 Grøn fjernvarme til Aarhusianerne

orgere spreder 64 Bviden

maj 2015

Digitalisering 68 Flere kommunale data i spil

By g & bolig 70 Store forventninger til ny certificering Affald og res s ou rc er

72 76

78

Affaldssortering skal gøres nem og bekvem Danmark kan blive verdens ressource-nation

Navne

Navnenyt

Brug for sparring og bæredygtige løsninger?

Hos Uponor tager vi medansvar for miljøet, og er med til at sikre de fremtidige generationer. Derfor har vi allerede i mange år haft fokus på, at vores produkter fremstilles i miljøvenlige materialer som PP og PE, og genanvendes som led i cirkulær økonomi.

år! Røret opfylder desuden det dobbelte af kravene i Nordic Poly Mark - både mht. tæthed, deformation og slagfasthed!

Sparring og rådgivning Med mere end 60 års erfaring tilbyder vi kompetent sparring og rådgivning til, hvordan I kan løse de infrastrukturelle udfordringer I står overfor.

Designede løsninger Med vores Weholite løsning kan vi skræddersy en løsning til netop jeres behov for transport og opbevaring af regn- og spildevand.

Vores team af ingeniører, tekniske tegnere og svejsere står klar til at bistå jer igennem hele processen og hjælpe med diverse beregninger og skræddersyede løsninger.

Højeste kvalitet og levetid på mere end 100 år!

Samtidig tilbyder vi markedets bedste rørsystemer i plast til distribution af vand, afløb, energi, el, tele og data.

Vores Ultra Rib 2 rør har f.eks. en levetid på mere end 100

Uponor Infra A/S Nordgårde 1 4520 Svinninge

T 46 40 53 11 F 46 40 53 51 W www.uponor.dk E infrastruktur.dk@uponor.com

www.teknikogmiljo.dk

Fagbladet Teknik & Miljø Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg Redaktion Redaktør Line Bak Unold T. 2555 2827 lu@ktc.dk Ansvarshavende redaktør Ane Marie Clausen amc@ktc.dk Forsideillustration Øivind Hovland Layout Fiona E. Bruce / fabrik8.dk Tryk KLS Grafisk Hus A/S Annoncer Lars Madsen T. 2555 2826 lm@ktc.dk Udgiver Kommunalteknisk Chefforening, KTC Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 Også medlemsblad for Park- og Naturforvalterne samt Kommunal Vejteknisk Forening Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 / ktc@ktc.dk Abonnementspris Kr. 755,- + moms om året for 11 numre Løssalg Kr. 109,- + moms inklusive forsendelse Oplag Kontrolleret af

Gennemsnitligt kontrolleret oplag per udgivelse: 2.479. I perioden 1. juli 2913 - 30. juni 2014 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

ISSN 1902-2654

Helt på tværs – med miljø og natur i førertrøjen Overskriftens tvetydige brug af ordet ”helt” er … ja, helt bevidst. For at blive tydeligere, skal ”helt” dog ikke forstås som en appel til at være på tværs, men om at se på og arbejde for at sikre den helhed, der er en forudsætning for kvalitetsudvikling af det område, vi er sat til at forvalte.

Når dørene åbnes til årets Natur & Miljø, så er dagsordenen sat for et af de koncepter, som i øjeblikket drøftes i rigtig mange kommuner: Hvordan kan vi sikre udvikling, effektivisering og serviceforbedringer ved at sikre at flere fagligheder kommer i spil i opgaveløsningen. Nogle steder er det under overskriften ”riv siloerne ned”, andre steder er det andre koncepter med andre ord, men med præcis samme sigte.

At se opgaveløsningen i et helhedsperspektiv kan være en udfordring: Hvordan balancerer man myndighedsansvar med de stadigt stigende krav til vækstmuligheder og frihedsgrader? Det er ikke altid enkelt, men omvendt er kursen uafvendelig i vores søgen efter nye løsningsmuligheder og -perspektiver, og den er nødvendig, hvis ideen om at vi kan udvikle os bæredygtigt, og samtidig sikre bedre velfærd, skal kunne lade sig realisere. Og det skal den!

De fleste er enig i, at vi skal følge vejen med at kombinere den bæredygtige omstilling og den grønne vækst. Såvel på Christiansborg, som hos Dansk Industri, Dansk Byggeri, Landbrug og Fødevarer og en række andre store aktører er emnet varmt. Det er en national dagsorden, som mange aktører, erhvervslivet og organisationer skal løfte. Og de danske kommuner, er en del af den grønne bevægelse, og det vil med stadig større tydelighed manifestere sig som ledelseskrav og som faglige mål. På den måde bliver vi i stand til at løfte opgaven som bæredygtige frontløbere, med stærk faglighed.

Natur & Miljø byder velkommen til debat og på at blive klogere på et emne, der skal løfte os, miljøet og den grønne vækst.

Thomas Barfoed Medlem af KTCs bestyrelse, direktør, Assens kommune.

Rambøll har overtaget den globale miljørådgiver Environ (environcorp.com). Vi har dermed mulighed for at bringe endnu mere ekspertise i spil – både inden for de klassiske vand- og miljødiscipliner og inden for områder som sundhed og luftforurening.

MILJØET FORTJENER ET MASSIVT FOKUS (SÅ VI HAR FÅET 1500 NYE KOLLEGER) Læs mere på www.ramboll.dk/miljo

VI ER 12.500 INGENIØRER, DESIGNERE OG RÅDGIVERE OG SKABER BÆREDYGTIGE HELHEDSLØSNINGER INDEN FOR BYGGERI, TRANSPORT, MILJØ, VAND, ENERGI, OLIE & GAS OG MANAGEMENT CONSULTING.

Tema: Natur & Miljø

Kommunale perspektiver på den nye vandsektoraftale Et bredt politisk forlig på Christiansborg, om en ny regulering af den danske vandsektor, blev indgået den 29. april. Et længe ventet forlig, som kommunerne hilser velkomment, men med ønsker til det videre arbejde.

Af | Susanne Lykke Jakobsen, konsulent, KL

Et godt forlig?

Det har været en lang politisk proces, at nå til den aftale, der nu ligger. KL og KTC har fulgt processen hele vejen og det endelige resultat er væsentligt bedre end nogle af de første udmeldinger.

Så ja, det er grundlæggende en god aftale. Den imødekommer overordnet set de tre hovedønsker, som KL fra starten havde: Afbureaukratisering og forenkling - Bedre kommunale styringsredskaber - Bedre mulighed for at understøtte klima- og miljømål. Men der er også plads til forbedring.

Afbureaukratisering og forenkling Et af de store kritikpunkter af den eksisterende vandsektorlov har været, at den er voldsomt bureaukratisk. Det bliver nu lettet. Der skal fortsat være årlig kontrol af selskabernes overholdelse af prisloftet, men den skal ske på et mere overordnet niveau. Det bliver vigtigt, at den endelige model bliver udviklet tro mod aftalens mål, om administrativ forenkling.

Reguleringen bliver også ændret fra et-årige til fire-årige prislofter. Det er en væsentlig forbedring. Det handler nemlig om, at give vandselskaberne mere fleksibilitet i deres planlægning.

8

Teknik & Miljø / Maj 2015

Det har været efterlyst, fx til håndtering af større klimatilpasningsprojekter.

For kommunerne er det også interessant, at det nu gøres mindre økonomisk sårbart at fusionere kommunalt ejede vandselskaber.

hvad gør kommunen så? Et årligt møde, kombineret med en kommunal godkendelse af planerne, tager både afsæt i et dialogbaseret samarbejde og i en reel styringsmulighed. Det synes vi, vil være den bedste kombination.

Kommunale styringsredskaber Det er i aftalen klart præciseret, at det er kommunerne, der har myndigheds og planlægningsansvaret for vand og spildevandsforsyningen. Samtidig står der, at kommunens styringsmuligheder i sektorlovgivningen skal sikres. Det lyder jo meget godt. Men værktøjerne halter bagefter.

KL og KTC havde gerne set, at den nye aftale havde givet kommunerne endnu bedre muligheder for at forpligte selskaberne. Vi har spillet ind med et forslag om at kommunerne årligt fik til opgave at godkende vandselskabernes tids- og investeringsplaner. I aftalen er forslaget kun blevet til et krav om en årlig drøftelse mellem kommune og vandselskab.

I den hyppige situation, hvor kommune og vandselskab har et godt samarbejde, er en årlig drøftelse ganske givet tilstrækkelig. Der, hvor der er uenighed, kan selskabet sige nej – og

Perspektiver for klimatilpasning I 2015 skal klimatilpasningsindsatsen evalueres. Der er i aftalen nogle positive elementer i forhold til at gøre samarbejdet om klimatilpasning mellem kommuner og vandselskaber lettere.

Blandt andet bliver nogle klimatilpasningsopgaver fremover defineret som vandselskabernes hovedvirksomhed.

Der har dog sneget sig en usikkerhed ind, da det kun er miljø- og klimakrav ”som medfører væsentligt øgede udgifter”, der kan medføre løft af prisloftet. Hvordan dette skal omsættes er endnu ikke aftalt. Fra KL’s side så vi gerne, at det var alle relevante krav, der gav mulighed for prisloftforøgelse.

Generelt håber vi, at vandsektoraftalens fokus på afbureaukratisering og regelforenkling, samt pointering af vandselskabernes rolle i forhold til at sikre miljø- og klimahensyn, må smitte af på evalueringen af klimatilpasningsindsatsen.

VI HAR LIGE PLANTET EN REGNSKOV I KØBENHAVN

En ”regnskov” og en solskrænt er en del af oplevelsen på den ny Tåsinge Plads på Østerbro i København. Sammen med kommunen har vi inddraget brugerne og indarbejdet deres meninger og ønsker.

Klimatilpasning er nemlig noget, vi skal være sammen om. Det giver de bedste løsninger, som ikke kun er med til at håndtere regnvandet, men også tilfører ny værdi til omgivelserne.

Udover at plante regnskov i København har vi lige nu travlt med bl.a. at udvikle et fortov der fjerner regnvand, anlægge en sikker skolevej der håndterer regnvandet i fine bede og lave en klimatilpasset park i Viborg. Se mere på orbicon.dk

Tema: Natur & Miljø

Grøn omstilling og helhed i forvaltningen

Offentlige myndigheder skal Grøn omstilling står højt på den politiske dagsorden. Staten og kommunerne ønsker at understøtte omstillingen gennem ressourceeffektivisering, flere miljøvenlige løsninger og dermed medvirke til at skabe nye grønne arbejdspladser. Det udfordrer dog myndighedernes traditionelle forvaltningsmodel og myndighedsroller. Derfor er grøn omstilling også en forvaltningsmæssig omstilling.

Af | Søren Gais Kjeldsen, formand for KTC og Hans Peter Birk Hansen, formand for EnviNa

”Vi skal inden for de lovgivningsmæssige rammer kunne forstå og tilgodese borgeres og virksomheders behov, samtidig med at der fortsat skal være fokus på at beskytte miljøet og forvalte gældende regler.”

10

Teknik & Miljø / Maj 2015

Tema: Natur & Miljø

l vise risikovillighed De offentlige forvaltninger har en central rolle, når der skal gennemføres tiltag, som fremmer grøn omstilling. Der skal gives tilladelser, godkendelser og dyrkes samarbejder, som er nødvendige for at understøtte omstillingen.

Derfor er det en stor og vigtig opgave for de offentlige organisationer i staten, regionerne og kommunerne at se og udnytte de muligheder, der opstår, når man indbyder til at tænke nyt i et tæt samarbejde mellem forvaltning, borgere og virksomheder.

Vi har formuleret to centrale spørgsmål, som vil blive drøftet på konferencen Natur & Miljø 2015, hvor natur- og miljøforvaltere, planlæggere fra staten, regionerne og kommunerne, samt interesseorganisationer og andre interesserede mødes.

• Kan den offentlige forvaltning støtte grøn omstilling og hvordan gør den det?

• Hvordan kan der skabes synergi mellem den grønne omstilling og forvaltningen af naturen og miljøet?

Der er efter vores opfattelse ikke tvivl om, at myndighederne skal gå foran og vise risikovillighed for at fremme nye løsninger. Vi skal inden for de lovgivningsmæssige rammer kunne forstå og tilgodese borgeres og virksomheders behov, samtidig med at der fortsat skal være fokus på at beskytte miljøet og

forvalte gældende regler. Men det udfordrer naturligvis politikere og offentlige organisationer at arbejde på denne måde frem for som traditionel myndighed. Vi diskuterer med hinanden på kontorerne, hvad der sker med myndigheden, når man ændrer de vante arbejdsgange og indbyder til dialog frem for at træffe en myndighedsafgørelse på traditionel vis.

Det udfordrer myndighedernes rolle også at skulle være en slags vejleder, der kan afdække muligheder, frem for alene at varetage en myndighedsopgave med et konkret svar på henvendelsen.

Spændende perspektiver Set fra medarbejdernes synsvinkel er der spændende perspektiver, men også udfordringer i denne tilgang.

Hvordan skal medarbejdere og ledere agere, når der skal arbejdes på tværs af de traditionelle fagområder og organisatoriske skel? Opstår der et habilitetsproblem? Hvad kommer det til at koste i en tid, mens der ikke kommer flere ressourcer? Kan ressourcer, der bruges på dialog og samarbejde føre til tilsvarende besparelser i færre klager og politikerhenvendelser og utilfredse borgere og virksomheder?

Det er masser af den slags dilemmaer, der bliver sat til debat på Natur & Miljø 2015.

Myndigheden udfordres af den opfattelse, at myndighedens opgaver og helhedstænkning, nyudvikling og dialog er modsætninger. Men er der en reel modsætning? Arbejder vi ikke alle frem mod et velfungerende samfund, hvor de forskellige interesser afvejes intelligent?

Der er ingen tvivl om, at ledere og medarbejdere er nødt til at kombinere deres faglighed med helhedstænkning.

Det gælder i hvert eneste fagområde, fra vandmiljø, vådområder og Natura 2000-områder, over virksomhedsmiljø, til et behov for en helt ny planlægning af det åbne land. Derfor har alle chefer og medarbejdere, fra stat og styrelser, over regioner til kommunale myndigheder brug for at debattere ’Grøn omstilling og helhed i forvaltningen’ set som en udfordring til nytænkning og helhedstænkning.

Vi ser samarbejdet mellem KTC og EnviNa, KL, Danske Regioner, Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen, Dansk Byplanlaboratorium, DCE og Københavns som en åben mulighed for at udvikle forvaltningstænkningen og dermed være med til at fremme fx grøn omstilling.

Teknik & Miljø / Maj 2015

11

Tema: Natur & Miljø

Danmark overimplementerer IKKE EU’s vandrammedirektiv Ifølge professor Stiig Markager skal fremtidens forvaltning af næringsstoffer bestå af en visionær og vidensbaseret indsats på land, kombineret med en meget grundig analyse af, hvor meget hvert enkelt vandområde kan tåle. Her i artiklen ridser han fakta og mulige scenarier op.

Indsats på land har stor Af | Stiig Markager, professor, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.

Forvaltningen af næringsstoffer, og dermed landbrugets aktiviteter, er til debat. Anden generation af vandplaner er i høring og VKO-partierne har fremlagt en 16 punktsplan, som gør op med en række virkemidler. Landbrugets organisationer ændrer retorik og fralægger sig nu ansvaret for erhvervets betydning for havets miljøtilstand. En ofte fremført påstand er, at Danmark overimplementerer EUs vandrammedirektiv. På den baggrund er det måske en god ide at se på nogle fakta og trække nogle mulige scenarier op for fremtidens forvaltning af næringsstoffer.

som i 2014 giver tilbageslag, men set over flere år er fremgangen tydelig. I nogle områder er GES opnået for nogle indikatorer. Mange forskningsresultater har dokumenteret en helt entydig sammenhæng mellem danske landbaserede tilførsler og tilstanden i danske havområder. Det er derfor hævet over enhver tvivl, at miljøtilstanden i havet bestemmes af tilførslerne af næringsstoffer, og at det for danske havområder er danske landbaserede tilførsler, som er afgørende. På den baggrund er det lidt ærgerligt, hvis man politisk vælger at ændre kurs.

30 års indsats har virket Miljøtilstanden i havet er blevet væsentlig bedre de sidste ti år. Indsatsen for at nedbringe tilførsler at næringsstoffer fra land til hav startede midt i 1980’erne, og siden er tilførslerne af fosfor reduceret med ca. 90 procent og tilførslerne af kvælstof med ca. 50 procent. Effekterne er tydelige både i fjorde og i åbne områder som Kattegat og Bælthavet. Vandet er blevet klarere, algevæksten er mindre, iltsvind er mindre udbredt og ålegræs er langsomt ved at brede sig. Tilstanden er mange steder stadig langt fra definitionen af ’god økologisk tilstand’ (GES) i EUs vandrammedirektiv, og en varm sommer

Behov for en reduktion I forarbejdet til 2. generation af vandplaner er det fastlagt, at opnåelse af GES kræver en reduktion af kvælstoftilførslerne på omkring 30 procent på landsplan. De nuværende danske landbaserede tilførsler er omkring 61.000 ton pr år (i forhold til middel 2007 til 2012) og skal nedbringes til ca. 42.000 for at opnå GES. Indsatsen er beregnet separat for en lang række vandområder

12

Teknik & Miljø / Maj 2015

og varierer fra næste ingen indsats til over 50 procent i nogle fjorde. Indsatsen er beregnet med to typer af modeller, som har givet samme resultater for en række vandområder. Det er dog vigtigt at bemærke, at et ’landstal’ for Danmarks kvælstofudledninger er irrelevant. Det afgørende er tilførslen til hvert enkelt farvandsområde.

Danmark overimplementerer ikke Kernen i vandrammedirektivet er, at man skal opnå ’god økologisk tilstand’.

Det betyder, at tilførslerne af næringsstoffer skal tilpasses de marine områder, man udleder til. Det er altså ikke landbrugserhvervet, som skal have ens vilkår, men naturen. Det giver Danmark nogle særlige udfordringer pga. fire forhold: 1) Danmark er meget intensivt dyrket.

Omkring 2/3 af arealet er landbrugsjord (gennemsnittet for EU er ca. 25 procent). I tillæg er store dele af arealet i omdrift og drænet; begge forhold øger udvaskningen.

2) Havet omkring Danmark er meget

”Når dansk landbrug oplever en regulering, som er strammere end andre lande, er det ikke pga. en overambitiøs dansk miljøpolitik, men en logisk følge af essensen i vandrammedirektivet og den meget intensive dyrkning af landskabet.”

Tema: Natur & Miljø

effekt på havmiljøet sårbart. Mange fjorde har en langsom vandudskiftning, og vandsøjlen er ofte lagdelt. Det sidste øger forekomsten af iltsvind.

3) Afstand fra mark til fjord er kort, højst 50 km. Dvs. at en naturlig fjernelse af kvælstof ved fx denitrifikation er begrænset.

4) Endelig er nedbørsoverskuddet højere end i Centraleuropa, hvilket øger udvaskningen af nitrat.

Når dansk landbrug oplever en regulering, som er strammere end andre lande, er det ikke pga. en overambitiøs dansk miljøpolitik, men en logisk følge af essensen i vandrammedirektivet og den meget intensive dyrkning af landskabet. Sagt på en anden måde: Dansk landbrugs komparative konkurrencefordel er blevet mindre, efter at kunstgødning og importeret foder har frigjort landbruget fra jordens naturlige næringsindhold som et rammevilkår.

Fremtidens forvaltning og alternative virkemidler Set fra fjordens synspunkt er det ligegyldigt, hvilke virkemidler man anvender på land. Det afgørende er den mængde kvælstof og fosfor, som kommer ud af åmundingen. Når næringsstofferne først er ude i fjorden, er der

ikke meget at gøre. Såkaldte marine virkemidler debatteres, men er ikke en erstatning for en indsats på land.

Opdræt af fx muslinger kan fjerne noget og kan i de mest lukkede fjorde bidrage, men det er helt urealistisk at løse problemet ad den vej. Etablering af stenrev i fjorde er godt for den marine biodiversitet, men fjerner ikke kvælstof, og etablering af stenrev i lukkede fjorde vil virke modsat og forstærke problemer med iltsvind og dermed den interne belastning fra havbunden.

Fremtidens forvaltning er derfor en visionær, målrettet og vidensbaseret indsats på land kombineret med en meget grundig analyse af, hvor meget hvert enkelt vandområde kan tåle.

Nogle fjorde og mange åbne marine områder er ret robuste og kan godt tåle en vis tilførsel. Omvendt er nogle fjorde meget sårbare. Hvis barren sættes efter de sårbare fjorde – dvs. samme regulering i alle oplande – så bliver det meget dyrt og også unødvendigt dyrt. Alternativt skal man afskaffe reguleringen og tillade en forarmelse af havmiljøet.

Det vil betyde uklart vand, færre fisk og dermed mindre indtægter for fx oplevelsesøkonomien – og det vil være en åbenlys overtrædelse af EUs vandrammedirektiv. Det er et politisk valg.

En vision for en ny regulering Forestil dig, at man i et opland afskaffer alle reguleringer: N-normer efterafgrøder etc. Til gengæld er alle lodsejere tvunget medlem af en ’oplandsforening’. Foreningens formål er at sikre, at transporten ud af oplandet, ved udløb til havet eller et større vandløb, holder sig under en mængde, fastsat af myndighederne og beregnet efter recipientens følsomhed. Transporten kontrolleres af foreningen og myndigheder i fællesskab, og der er en økonomisk sanktion for foreningen ved en overtrædelse. Inden for den ramme – og evt. andre krav til fx grundvand, habitater etc. – må foreningens medlemmer blive enige om, hvordan de vil løse problemet. De kan anvende jordfordeling, vådområder, randzoner eller hvad de måtte ønske af virkemidler, men de er kollektivt forpligtet til at overholde kravet til mængdetransport af næringsstoffer i vandløbet, som afvander oplandet.

Det er ikke meget forskelligt fra en grundejerforenings administration af fællesveje, blot er det fagligt noget mere indviklet. Der er givet mange hurdler, der skal overkommes for sådan en model, men måske er det værd at tænke i de baner?

Det vil give rum for lokale løsninger med lokalt ejerskab og sætte fantasien i spil for at finde de optimale løsninger.

Teknik & Miljø / Maj 2015

13

Tema: Natur & Miljø

Hvad mener partierne om miljøet?

Naturen i valgkampen

Teknik og Miljø har spurgt miljøordførerne partierne i Folketinget om deres holdning til fire centrale natur- og miljøspørgsmål. Natur, landbrug og planlægning i det åbne land deler vandene og partierne og det slår også igennem i denne lille oversigt, der også giver mange nuancer i de holdninger som partierne har.

Vi bringer her svar fra de fire partier, der har valgt at deltage; to fra blå blok og to fra rød blok.

Af | Michael Nørgaard, fagskribent, cand. techn.soc.

14

Teknik & Miljø / Maj 2015

Tema: Natur & Miljø

Venstre Miljøordfører Henrik Høegh

1) Hvordan skal naturen prioriteres: skal der satses på små biotoper/naturelementer eller skal der satse på større naturområder?

For at kunne nå målene for biodiversitet skal vi først og fremmest lave en indsats i og omkring eksisterende natur.

2) Hvordan skal landbrugsinteresser prioriteres i forhold til naturinteresser?

Det vil blive nødvendigt at udtage landbrugsjord mod kompensation. Men det bør være på arealer, hvor det både forbedrer natur, klima og næringsstofudvaskning. På denne måde kan det nemlig sikres, at vi ”slår flere fluer med et smæk” – og skaber mest muligt natur for pengene. I Venstre mener vi, at det kan

lade sig gøre både at sikre gode rammevilkår for at dyrke gode danske fødevarer samtidig med, at der passes på naturen.

Det er i vore øjne ikke et enten eller – men i stedet et både og!

3) Hvilken rolle skal skovene spille i fremtiden?

I forhold til truede arter skal skovene spille en langt større rolle. Vi ønsker i Venstre at udtage 20 procent af de danske statsejede skove, inklusiv dele af kommunernes og Forsvarets skovarealer, til initiativer, der vil sikre optimale forudsætninger for at øge biodiversiteten med henblik på at undgå yderligere tab i Danmarks biodiversitet. 20 procent af Danmarks statsejede skov udgør ca.

25.000 ha, som vil bidrage til, at der vil

opnås tydelige resultater i løbet af et par år. Skovarealerne skal udpeges i områder, hvor der er størst mulighed for at opnå resultater for biodiversitet.

4) Hvad er partiets syn på planlægning i det åbne land?

Planloven bør gennemgås således, at den dækker nutidens behov i det åbne land.

Kommunen skal tillægges langt større kompetence på området, og kystbeskyttelseslinjen afskaffes. Der er i dag alt for snævre rammer for planlægningsmulighederne, og der spændes i dag ben for alt for mange gode lokale projekter, som sætter udviklingen i stå.

Liberal Alliance Miljøordfører Villum Christensen

1) Hvordan skal naturen prioriteres: skal der satses på små biotoper/naturelementer eller skal der satse på større naturområder?

Det er vigtigt, at vi får større sammenhængende naturområder, og at vi som samfund køber landmændene ud evt. via jordfordeling, så vi reelt kan beskytte de mest sårbare områder.

2) Hvordan skal landbrugsinteresser prioriteres i forhold til naturinteresser?

De skal prioriteres på en måde, så landmændene reelt er i stand til drive deres erhverv. Dette betyder bl.a., at vandlø-

benes afvandingsevne skal sikres – også ved ekstremregn - ligesom landmændene skal kunne gøde deres afgrøder ud fra et såkaldt ligevægtsprincip, hvilket betyder, at man bl.a. skal kunne gøde med kvælstof ift. den kvælstof planten selv optager.

3) Hvilken rolle skal skovene spille i fremtiden?

Vi ser gerne, at skovene bærer en stor del at kravene til øget biodiversitet, bl.a. ved at lægge 20 prpcent af statsskovene uberørt hen. Herved kan vi sikre de mest truede arter, i stedet for – som ønsket af regeringen - at forhindre landmændene i at gødske/sprøjte paragraf 3 områderne.

4) Hvad er partiets syn på planlægning i det åbne land?

Vi synes, at planloven skal liberaliseres, og at det i højere grad bliver op til kommunerne at tage stilling til konflikterne mellem udvikling og natur.

Naturstyrelse, Danmarks Naturfredningsforening samt Natur- og miljøankenævnet har reelt for stor indflydelse i dag, hvorved vi ser absurde indgreb overfor kommuner, der ønsker mere aktivitet i det åbne land.

Fortsættes næste side

Teknik & Miljø / Maj 2015

15

Tema: Natur & Miljø

Fortsættelse...

Socialdemokraterne Miljøordfører Mette Reissmann

1) Hvordan skal naturen prioriteres: skal der satses på små biotoper/naturelementer eller skal der satse på større naturområder?

Naturen er ikke konstant, men derimod en dynamisk abstrakt betegnelse for udvikling iblandt flora og fauna. Men naturen har brug for plads til fortsat at kunne udvikle sig. Danmarks natur har svært ved at udvikle sig på de små spredte arealer, der ligger imellem byer og veje eller imellem dyrkede marker. Vilde dyr og planter skal have plads til at sprede sig. Derfor er større og mere sammenhængende naturområder en hovedprioritet i Naturplan DK. 2) Hvordan skal landbrugsinteresser prioriteres i forhold til naturinteresser?

Vi skal gøre op med den evige konflikt imellem naturelskerne og landmændene.

Landbrugets interesser fremsættes ofte

fejlagtigt som en modsætning til naturens interesser. Vi skal fra myndighedernes side sikre landbruget rammevilkår, der giver økonomisk vækst og effektivitet.

Men det skal ske som en understøttelse af den grønne omstilling, økologi og en modstandsdygtig natur. Landbrug og natur er ikke hinandens modstykker, men tværtimod gensidige forudsætninger for et bæredygtigt samfund.

3) Hvilken rolle skal skovene spille i fremtiden?

De danske skove har en stor samfundsøkonomisk værdi. De huser over halvdelen af alle danske arter, de binder CO2 og filtrerer luftforurening, og så giver de adgang til naturoplevelser og friluftsliv for alle borgere. Regeringen har afsat 30 millioner kroner til at plante ny statsejet skov og vil etablere 2800 hektar privatskov på land-

brugsarealer igennem en frivillig tilskudsordning. Vi arbejder desuden på at skabe mere urørt skov, hvor naturen kan få lov til at passe sig selv.

4) Hvad er partiets syn på planlægning i det åbne land?

Vi skal beskytte vores landskab. Naturen er ikke kun biller og blomster, men også store økosystemer, som for eksempel de unikke danske kyster eller åbne marker.

Vi ønsker ikke, at se række efter række af hoteller med privat adgang langs de danske strande. Vi kræver, at landbruget tager hensyn til det samlede landskab, når de opstiller store bygninger i det åbne land. Der skal kun kunne ændres på vores landskab, hvis der er en saglig grund til det.

Enhedslisten Miljøordfører Per Clausen

1) Hvordan skal naturen prioriteres: skal der satses på små biotoper/naturelementer eller skal der satse på større naturområder?

Det er vigtigt at satse på både små biotoper og større naturområder. Enhedslisten mener, at dette skal sikres ved, at der lægges betydeligt større arealer ud til natur. Der er både brug for områder med uberørt natur og områder, som plejes for at sikre den maksimale biodiversitet.

Her spiller små biotoper en vigtig rolle, men der skal være mulighed for forbindelse mellem disse og der skal også sikres plads til større sammenhængende naturområder.

16

Teknik & Miljø / Maj 2015

2) Hvordan skal landbrugsinteresser prioriteres i forhold til naturinteresser?

Naturen skal i fremtiden sikres betydeligt mere plads på bekostning af landbrugets arealudnyttelse. Udover mere plads til natur skal der satses meget mere på ekstensiv landbrugsproduktion, der er langt mere i balance med naturen, end det industri-landbrug, vi ser i dag.

3) Hvilken rolle skal skovene spille i fremtiden?

Skovene skal i langt større udstrækning bruges til at sikre biodiversitet end vi ser i dag. Vi har foreslået, at 20 procent af al statsskov omlægges til urørt skov – og at der her satses på en omlægning af løvskov. Herudover skal der satses på drift af

skovene, som skaber mere biodiversitet og bedre levevilkår for dyr og planter.

4) Hvad er partiets syn på planlægning i det åbne land?

Vi ønsker, at kommunernes mulighed for at planlægge i det åbne land skal styrkes.

Landbrugets reelle monopol på dette område skal fjernes. Der skal gives bedre muligheder for at drive mindre produktioner i det åbne land og bedre mulighed for at erstatte gamle bygninger med nye. En rigid regelstyring skal erstattes af en planlægning, hvor det sikres, at der bliver bedre muligheder for natur og biodiversitet.

BOOK DIT NÆSTE MØDE PÅ COMWELL.DK Eller på tel. 70 274 274. 17 hoteller – ét nummer!

KTC

KTC sætter pris på innovativ klimatilpasning Nytænkende klimatilpasnings-projekter er målet for KTCs Innovationspris 2015.

Har din kommune løst en klimatilpasnings-udfordring på en helt specifik, smart ny måde, så er det nu, du kan indstille kandidater til årets pris.

Af | Ane Marie Clausen, sekretariatsleder

KTC uddeler i år sin Innovationspris for femte gang. Formålet er at påskønne innovative løsninger i den kommunale tekniske sektor. I år er det de innovative klimatilpasningsprojekter, der er i fokus.

De kreative løsninger findes overalt.

I nye tværgående samspil mellem organisationer, interessenter og kommuner, hvor der findes nye måde at løse klimaforandringernes udfordringer. Det kan være teknik i anderledes samspil med æstetik, bykvalitet og friluftsaktiviteter som højvandssikringen i Lemvig, der modtog KTCs innovationspris i 2014. Det kan være i et nyt vådområde, som er med til at sikre en by fra oversvømmelser.

Og de gode ideer opstår på mange måder.

Det kan være resultatet af en helt bevidst proces, hvor der er arbejdet i forvaltningen med at tænke nyt og løse en bestemt opgave på en ny måde. Innovationen kan opstå i samarbejde mellem kommuner og vandselskaber, eller de kan komme fra rådgivere, arkitekter, lodsejere og borgere, der bidrager med indsigt og nye måder at tænke klimatilpasning af en fælles udfordring.

- I år sætter vi fokus på de store klimaudfordringer, som alle kommuner står over for. De nye udfordringer rækker lige fra planlægningsarbejdet over temaplanerne - klimaplaner, spildevandsplaner og vandplaner – til lokalplaner og realisering af de konkrete projekter, der skal tage højde for klimaændringernes

18

Teknik & Miljø / Maj 2015

konsekvenser nu og i fremtiden. Opgaven kræver nye rammer, beslutningsgange og finansieringsmodeller, hvis der skal sikres effektive og rationelle modeller for den store klimaomstilling, understreger KTCs formand, Søren Gais Kjeldsen.

Samarbejde giver resultater - Prisen gives til et projekt, der har skabt en ny og innovativ løsning i byen eller på landet, ved kysten eller i naturen. Projektet skal helst være realiseret, men også igangsatte, men endnu ikke afsluttede projekter kan være med. Det skal være løsninger, som har bidraget til nye måder at løse opgaven på, og som andre kommuner kan lære af. Prisen kan også gives til en virkelig fremragende klimaplanlægning, klimatilpasset lokalplan eller spildevandsplan, eller en tværgående proces, forklarer Søren Gais Kjeldsen.

Sidste års vinder Sidste år gik Innovationsprisen til bølgemuren i Lemvig, ”Le Mur”, hvor teknik og udvikling af byrum og klimatilpasning går hånd i hånd. Borgmester i Lemvig Kommune, Erik Flyvholm, var meget stolt på sine medarbejders vegne og udtalte i forbindelse med prisuddelingen: -Det er et skulderklap fra fagfolk og kolleger, og det gør jo ikke prisen mindre interessant. Jeg er meget glad for den forandring, der er sket på havnen, som borgerne har taget rigtig godt imod. Det er den helt rigtige løsning - en dobbeltløsning – både et højvandsværn og et opholdsrum for borgerne.

Siden Lemvig modtog KTCs innovationspris er priserne fortsat med at regne ned over Lemvig, bl.a. med betonprisen 2014.

Indstil din kandidat Alle kan være med til at indstille kandidater til årets Innovationspris: KTC-medlemmer, kredse og faggrupper, kommunale ledere og medarbejdere, politikere i teknik- og miljøudvalg, vandselskaber, rådgivere og andre interesserede med kendskab til kreative, klimaløsninger.

Send en mail med dit forslag til ktc@ ktc.dk mærket ”KTCs Innovationspris 2015”. Skriv en kort begrundelse for at forslaget bør vinde, ledsaget af kontaktoplysninger på partnerne i projektet.

Hvis du har materiale eller links, der underbygger forslaget, er du velkommen til også at sende dette materiale sammen med din indstilling.

Pris uddeles på KTCs Årsmøde Innovationsprisen bliver uddelt i forbindelse med KTCs årsmøde i oktober 2015.

1. august er sidste frist for indsendelse af kandidater. Efter denne dato vil juryen udvælge kandidater, som KTCs medlemmer kan stemme på. De nominerede kandidater præsenteres i Teknik & Miljø nr. 9, der udkommer 20. september, hvorefter afstemningen indledes. Den kandidat, der får flest stemmer, får prisen overrakt på KTCs Årsmøde i Køge.

Kandidater søges til KTCs innovationspris 2015

KTC ønsker at påskønne den store innovationsindsats, der foregår rundt omkring i teknik- og miljøsektoren.

Foreningen uddeler derfor for femte gang KTCs innovationspris til et innovativt projekt, der har givet resultater, og vækker begejstring og som kan tjene til inspiration for andre.

I 2015 lægger KTC særlig vægt på at hædre et innovativt projekt eller et innovativt samarbejde, der har løst klimatilpasningsudfordringen på en nytænkende måde, gerne tværkommunalt eller med inddragelse af borgere og andre interessenter.

Kender du et godt eksempel på et innovativt klimatilpasningsprojekt, kan du være med til at indstille til årets innovationspris.

Hvilket projekt kan tjene som eksempel for andre kommuner?

Kriterier:

Indstil din kandidat via mail: ktc@ktc.dk mærket 'Innovationsprisen 2015'.

Senest den 1. august 2015 KTCs innovationspris uddeles på KTCs årsmøde den 22. oktober 2015

KTCs bestyrelse vil i bedømmelsen af de indstillede innovationsprojekter lægge vægt på: 1. at projektet har skabt nye og innovative resultater, gerne på tværs af kommuner eller i samarbejde med vandselskaber, rådgivere og andre interessenter.

2. at projektet har skabt nye samarbejder på tværs af selskabs- og kommunegrænser – og er nået i mål med samarbejdet.

3. at projektet har bidraget til attraktive løsninger, gerne med inddragelse af borgerne.

Foto: Bill Frymire/MasterFile/Scanpix

Er du politiker, medarbejder, chef eller leverandør til den kommunaltekniske sektor, så vær med til at indstille dine medarbejdere, kolleger eller samarbejdspartnere til KTCs innovationspris.

Tema: Natur & Miljø

Kortlægning af OSD i 2015

Et afgørende år for grundvandet Kortlægningen af områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) er ved at være afsluttet gennem en målrettet proces. Spørgsmålet er, om der nu findes et fagligt solidt grundlag for udarbejdelse af kommunale indsatsplaner. Og hvad med resten af Danmark?

Af | Anders Refsgaard, projektchef, COWI

Den gebyrfinansierede grundvandskortlægning er inde i en afgørende fase her i begyndelsen af 2015. For det første har det været naturstyrelsens ambition, at alle OSD skal være færdigkortlagt inden udgangen af 2015, og for det andet sker der en kraftig reduktion i de økonomiske midler, der er til rådighed til kortlægningen fra 2016 og fremover.

Regeringen har i sit seneste skriv omkring grundvandskortlægning ”Det Danske Vand – ren luksus” proklameret, at en ændring af vandforsyningsloven i begyndelsen af 2015 vil sikre 227 mio. kr. til grundvandskortlægning frem til 2020. Det svarer til en alvorlig reduktion i forhold til det niveau, kortlægningen har haft siden 2010, hvor der er brugt næsten 200 mio. kr. pr. år.

Kortlægningsprocessen I mange år stod amterne for at gennemføre grundvandskortlægningen med deraf følgende forskellig ambitionsniveau, detaljeringsgrad, metoder og formål. Siden 2009 har grundvandskortlægningen været styret i en relativ rigid proces. Miljøministeriet udsendte et udbud til rådgiverne omhandlende 24 delaftaler om forskellige emner inden for grundvandskortlægning samt tre kombinationer af disse, tænkt som samlede udbud af større opgaver.

Processen har været delt op i 5 trin (se faktaboks).

I begyndelsen af perioden efter 2009 blev opgaven administreret af de seks miljøcentre med heraf følgende forskelle i tilgang og metoder. En del miljøcentre gennemførte kortlægningen via de enkelte delaftaler, dvs. gennem

20

Teknik & Miljø / Maj 2015

mange, mindre opgaver med heraf følgende stort tidsforbrug og mange aftaler. Nogle få miljøcentre anvendte primært kombinationsudbud med flere delaftaler i spil med heraf følgende bedre flow i opgaveløsningen og større synergi og samtolkning af data i processen. Den sidste model er de seneste år anvendt i udbredt grad, og specielt efter at kortlægningen er overgået til en samlet enhed i Naturstyrelsen.

I alle delaftaler er der et element af interessentinddragelse herunder kommuner, vandforsyninger, regioner m.fl., men det har været lidt varierende, hvor meget og hvor tit interessenterne har været inddraget. Det er specielt under trin 1 og trin 4/5, at interessenter skal inddrages, specielt omkring områdeudpegningerne, da det er kommunerne og til dels vandværkerne, som fremover skal administrere de udpegede områder gennem indsatsplanlægningen.

Plusser og minusser Spørgsmålet er så, om kortlægningen er god nok til at sikre grundvandsbeskyttelsen fremover herunder at kunne udarbejde kommunale indsatsplaner på et fagligt solidt grundlag? Nedenfor er der givet nogle få overordnede konklusioner: + kortlægningen er blandt de mest intensive i verden, og der findes ingen andre lande, hvor grundvandsbeskyttelsen har haft større offentlig prioritet + kortlægningen har givet anledning til udvikling og anvendelse af nye kortlægningsmetoder bl.a. inden for geofysik, der har givet stort indblik i grundvandsmagasinernes strukturelle forhold + kortlægningen er generelt gennemført på et højt fagligt niveau, hvor der er

stillet store krav til kvalitet og samtolkning af mange forskellige informationer for at bestemme de områder, der skal beskyttes for at sikre den fremtidige grundvandskvalitet + rapporter, data og modeller er stillet til rådighed gratis for alle - der er kun kortlagt i forhold til truslen om nitratforurening (fra landbruget).

Der er kun i meget begrænset omfang kortlagt i forhold til forurenede grunde og andre punktkilder og slet ikke kortlagt i forhold til pesticidtrusler - der har været varierende ambitionsniveau i kortlægningen specielt i begyndelsen af perioden, ligesom der er kommet nye vejledninger til undervejs, hvilket har givet anledning til et noget uensartet kortlægningsresultat - områdeudpegningerne i områder, der grænser op til hinanden, er ofte tolket forskelligt, hvilket giver vanskelige vilkår for indsatsplanlægningen - områdeudpegningen er ”statisk” og beskriver et øjebliksbillede, hvilket giver problemer i områder, der er under forandring - grundvandskortlægningen dækker ”kun” ca. 40 procent af Danmarks areal.

Fem trin Trin 1 omhandler en opgørelse over eksisterende viden Trin 2 indeholder den egentlige kortlægning inklusiv en del feltarbejde Trin 3 indeholder en kortlægning af arealanvendelse herunder forureningstrusler fra landbrug og erhverv Trin 4 er en vurdering af nitratsårbarhed og afgrænsning af områder (OSD/ OD, NFI og IO) Trin 5 er en sammenskrivning af en redegørelse for det aktuelle område

Tema: Natur & Miljø

Dansk landbrug i krydspres:

Landmænd skal producere mere og grise mindre Udfordringerne for landbruget er monumentale. Nye løsninger og teknologier er stærkt påkrævede, hvis landbruget skal nedbringe sin miljøpåvirkning og samtidig øge sin produktivitet.

Af | Jørgen E. Olesen, professor, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi

En af de største udfordringer i dansk landbrug er reduktion kvælstofbelastningen til vandmiljøet, især fjordene.

Den nuværende fokus på reduktion af kvælstofinput med gødningen har vist sig ikke at være tilstrækkelig, hvilket skyldes at kvælstofudvaskningen ved nuværende gødningsniveau især afhænger af plantedækket om efteråret. Der er derfor i høj grad brug for at konvertere en del af det eksisterende kornareal til græsmarker eller andre flerårige afgrøder med lille kvælstofudvaskning.

En kommende væsentlig udfordring er reduktion af landbrugets klimabelastning. Det bliver mere akut med EUs nye mål for udledning af klimagasser, der kræver, at landbruget reducerer med 30-40 procent frem til 2030. Med de nuværende teknologier ligger et måske endda optimistisk reduktionsomfang for landbrugets udledninger formentlig i omegnen af 20 procent.

Nye løsninger og teknologier er derfor stærkt påkrævede.

Behov for flere fødevarer Samtidig er der en betydelig udfordring i at bidrage til at imødekomme det stærkt stigende behov for fødevarer og bioenergi. Samlet set kræver udfordringerne stort set en fordobling af biomasseproduktionen med halveret miljø- og klimabelastning. Det er en enorm udfordring, der ikke kan løses inden for de

eksisterende produktionssystemer og forsyningskæder. For at løse disse må der tænkes nyt baseret på ny teknologi, nye agroøkologiske systemer og nye forarbejdningskæder, som i høj grad skal tænkes ind i en cirkulær tænkning omkring stofstrømme. Her giver nye teknologier nye muligheder for at designe nye produktive og miljøvenlige systemer.

Et eksempel på et fremtidigt højproduktivt og miljøvenligt landbrug kan være husdyrproduktion baseret på højproduktive græsmarker, og vegetabilsk produktion baseret på diversificerede sædskifter med stort vegetationsdække gennem brug af efterafgrøder m.v. Græsset fra græsmarkerne vil ikke umiddelbart kunne bruges til foder til de fleste dyrearter og slet ikke i højproduktive systemer. Biomassen vil skulle forarbejdes til foderemner med høj fordøjelighed og gode ernæringsmæssige egenskaber. Hertil kræves nye teknologier, som også udnytter bioteknologiske fremskridt. Denne tankegang indgår i begrebet bioraffinering, hvor en kombination af mekaniske, termiske, kemiske og biologiske mekanismer udnyttes til at omdanne biomasse til materialer og produkter af ønsket kvalitet.

og pesticider. Sådanne græsmarker kan ud over foder til kvæg også være en ny kilde til bæredygtig produktion af protein til svin og fjerkræ samt for fiskeopdræt. Den langsigtede bæredygtighed i systemerne kan dog kun sikres ved at tilbageføre næringsstoffer fra bioraffineringen, husdyrholdet og byerne til landbrugssystemerne. Også her vil der i høj grad være brug for nye teknologier og organisatoriske systemer.

Udfordringerne for landbruget i forhold til både at øge fødevareproduktionen, bidraget til vækst og arbejdspladser samt reducere miljø og klimabelastningen er monumentale. Der er dog mange nye teknologier på vej inden for forskningen. Løsning på udfordringerne kan næppe løses uden at disse kommer i brug, hvilket ikke kun kræver forskning og innovation, men også at skabes de rette finansielle og reguleringsmæssige rammer for, at de kan udmøntes i praksis.

Bæredygtighed Sådanne teknologier vil selv i økologiske produktionssystemer kunne øge produktiviteten, fx dyrkning af højproduktiv kløvergræs uden anvendelse af gødning

Teknik & Miljø / Maj 2015

21

Tema: Natur & Miljø

Gratis hjælp til kommunerne

Miljøstyrelsens ressource-team rykker ud Kommunerne er en vigtig medspiller i virkeliggørelsen af regeringens affaldspolitik. En række initiativer skal derfor støtte kommunerne i arbejdet – bl.a. har Miljøstyrelsen nedsat et ressourceteam, som tilbyder gratis hjælp til og med 2017.

Af | Lars Hindkjær, direktør, Miljøstyrelsen

22

Teknik & Miljø / Maj 2015

Regeringen har med ressourcestrategien ’Danmark uden affald’ sat et ambitiøst mål for grøn omstilling på ressourceområdet, der betyder, at vi skal genanvende 50 procent af husholdningsaffaldet i 2022. Den målsætning kræver involvering og et tæt samarbejde mellem alle aktører - og ikke mindst landets kommuner, som er en vigtig medspiller i virkeliggørelsen af regeringens affaldspolitik.

For at understøtte kommunernes arbejde har Miljøministeriet og KL indgået en aftale om en række initiativer, der skal gøre det nemt for kommunerne at gøre affaldssortering nemt for borgerne. Der er bl.a. afsat ressourcer til at etablere et ressourceteam i Miljøstyrelsen, som tilbyder gratis hjælp og rådgivning om genanvendelse til landets kommuner.

Miljøstyrelsens ressourceteam består af en række specialister, der helt frem til udgangen af 2017 er ansat til at bistå landets kommuner med at implementere ressourcestrategien lokalt.

Kommunerne kan bede om hjælp til alt, fra sparring, i forbindelse med etablering af en ny affaldsordning, til hjælp med målrettet kommunikation og borgerinddragelse. Ressourceteamet har bl.a. besøgt Gribskov Kommune, hvor teamet har holdt oplæg for kommunalpolitikere, Mariager Kommune, hvor der er holdt oplæg for teknikere og endelig Svendborg Kommune, hvor teamet har

deltaget på borgermøder for at diskutere kommunernes affaldsplaner. Samtidig har teamet været med til at starte tre nye netværk op for kommuner med interesse for organisk affald, affaldssortering i etagebyggeri og kommunikation og nudging.

Ressourceteamet administrerer også kommunepuljen, som er en tilskudspulje til lokale projekter med fokus på genanvendelse. Puljen udbydes to gange årligt, og landets kommuner har vist stor interesse for puljen. Sidste år modtog ressourceteamet 52 ansøgninger, hvor 32 af projekterne fik tilsagn – svarende til 18 mio. kr.

Involvering af kommunerne De fleste kommuner oplever de samme udfordringer i forbindelse med at tilbyde borgerne de bedste affaldsløsninger og har et helt grundlæggende ønske om mere videndeling. Miljøstyrel-

”Ressourceområdet er et glimrende eksempel på, hvordan vi via nye former for samarbejde kan få skabt gode innovative løsninger, der kan bruges i kommunerne, og i denne sammenhæng til at nå målsætningen i 2022 på ressourceområdet.”

Tema: Natur & Miljø

”Kommunerne kan bede om hjælp til alt, fra sparring, i forbindelse med etablering af en ny affaldsordning, til hjælp med målrettet kommunikation og borgerinddragelse.”

sen lancerer derfor i 2015 en videndelingsportal, der skal fungere som en fælles erfaringsbase for kommunerne.

På den måde kan kommuner let komme i kontakt med hinanden med mulighed for deling af cases, viden, værktøjer og erfaringer.

Under overskriften ’Hvordan når vi 50 procent målet?’ afholdt Ressourceteamet to konferencer i efteråret for kommuner, forsyninger og affaldsselskaber. Med afsæt i konkrete oplæg og eksempler på, hvordan man lokalt har arbejdet med at øge genanvendelsen af husholdningsaffald kom deltagerne med ideer til emner, som de ønskede, at Ressourceteamet skulle gøre til virkelighed. Den opgave er Ressourceteamet nu i fuld gang med at løfte i tæt samarbejde med KL og kommunerne.

Ressourceområdet er et glimrende eksempel på, hvordan vi via nye former for samarbejde kan få skabt gode innovative løsninger, der kan bruges i kommunerne, og i denne sammenhæng til at nå målsætningen i 2022 på ressourceområdet.

”...vi skal genanvende 50 procent af husholdningsaffaldet i 2022. Den målsætning kræver involvering og et tæt samarbejde mellem alle aktører - og ikke mindst landets kommuner”, Lars Hindkjær, direktør, Miljøstyrelsen,

Teknik & Miljø / Maj 2015

23

Tema: Natur & Miljø

Pres på landbrugs- og transportsektoren

Grøn omstilling er ikke grøn forretning Det er svært at arbejde på tværs både i videnskab og forvaltning, men det er afgørende, at vi bringer forskellige discipliner sammen for at forstå og for at kunne handle, mener professor Katherine Richardson.

Af | Michael Nørgaard, fagskribent, cand. techn.soc.

Diagnosen er klar for havbiolog og professor Katherine Richardson, Københavns Universitet. Sikkerheden for, at vi som mennesker skaber klimaforandringer er meget høj, så der er ingen grund til at undlade at handle.

- Der er altid usikkerheder ved de beslutninger, vi tager, men når FNs klimapanel vurderer, at der er over 95 procent sikkerhed for, at vi skaber klimaforandringer, så har vi altså så stor en sikkerhed, som vi ikke får i mange sammenhænge, hvor vi skal træffe beslutninger, siger Katherine Richardson. Og beslutningen kan ingen være i tvivl om: CO2 –udledningen skal nedbringes.

- Det er EUs målsætning, at vi med afsæt i 1990 skal reducere vores CO2udledning med 80 til 95 procent i 2050.

En vigtig pointe er, at udledningen skal ske inden for alle sektorer, der bidrager til udledningen, også landbrug og transportsektoren. Vi kan ikke nå så store reduktionsmål, uden at alle områder bidrager, det siger sig selv, siger Katherine Richardson Den samlede danske CO2-udledning betyder ikke meget globalt, men vores per capita bidrag er meget højt.

Med mindre vi kan finde på et særligt etisk argument for, hvorfor danskerne skal have lov til at udlede 10 – 20 gange

24

Teknik & Miljø / Maj 2015

den globale per capita gennemsnit, så skal danskerne selvfølgelig også reducere udledningerne. Målet er 1-2 ton CO2 per person i 2050, hvis vi skal nå et 2 graders mål.

Handler ikke om fairness - Klimaproblematikken er interessant, fordi den understreger behovet for miljøforvaltning på det globale plan. Problemet er bare, at vi ikke har en global myndighed, der kan udvikle og håndhæve reguleringen. Det gør det vanskeligt , men absolut ikke umuligt at lave en global miljøforvaltning, siger hun.

Klimaindsatsen kræver investeringer, og det betyder, at økonomien har stor betydning, men perspektivet må flyttes.

- Nogle spørger fx, om det er fair, at landbruget skal reducere CO2-udledningen, men det handler ikke om ”fairness”, men om at alle sektorer skal bidrage, hvis vi skal nå den emissionsreduktion, som kan bremse de menneskeskabte klimaforandringer, siger Katherine Richardson.

En ny tilgang Afsættet er naturvidenskabeligt for professor Katherine Richardson, og det er også med det perspektiv, hun vurderer de offentlige forvaltninger.

- Videnskaben har været god til at få styr på enkeltdelene isoleret set.

Men det er ikke godt nok at se på klima og biodiversitet hver for sig. Og det er heldigvis en erkendelse, som breder sig. Den tilgang er jo også aktuel, når vi taler om offentlig forvaltning, hvor vi er tvunget til at arbejde sammen for at være effektive og innovative. Klimaopgaverne kan ikke løses isoleret i et klimaministerium eller i den kommunale miljøafdeling. Det er meget svært at arbejde på tværs både i videnskab og forvaltning, og det er afgørende, at vi bringer forskellige discipliner sammen for at kunne forstå systemer og agere, vurderer hun.

Der er en indbygget konflikt, når man skal bringe de forskellige områder og discipliner sammen. Udviklingen skal skabes både ved, at man ledelsesmæssigt beslutter en tværfaglig og helhedsorienteret tilgang, men også ved at man i praksis-arbejdet tager initiativer til arbejde på tværs af disciplinerne.

- Forandringerne kommer ikke til at ske af sig selv, og jeg tror, at udfordringen er den samme for både offentlige forvaltninger og private virksomheder, siger hun.

Tilsvarende oplever Katherine Richardson, at universitetssystemet er

Tema: Natur & Miljø

”Nogle spørger fx, om det er fair, at landbruget skal reducere CO2-udledningen, men det handler ikke om ”fairness”, men om at alle sektorer skal bidrage med en meget stor reduktion.”

tungt i forhold til at oprette og vinkle uddannelserne på tværs af disciplinerne og mod helhedsorientering. Men det er meget vigtigt, at man i forvaltningerne prøver at se ”ud over kanten” og prøver at se på, hvordan tingene kan udvikle sig, lyder hendes vurdering.

Grøn omstilling er ikke forretning Klimaindsatsen giver en mængde innovationsmuligheder, og det perspektiv fremhæver Katherine Richardson også.

- Jeg synes, det er et forkert sted at starte, når man, som mange gør, oversætter grøn omstilling til, ”nu skal vi tjene penge på miljø”. Det er helt forkert. Grøn omstilling handler i virkeligheden om at udvikle muligheder i respekt for ressourcerne med fokus på genbrug og anvendelse af fornybare ressourcer, siger hun.

Business-cases finder hun uinteressante. Det vigtige er at have fokus på, hvor vi skal gøre noget, men hvor der ikke umiddelbart er en business-case.

- Hvis noget, vi burde gøre for at sikre vores miljø for fremtidige gene-

rationer, ikke kan ”betale sig”, så har vi skruet rammerne for vores økonomi forkert sammen.

Hun peger også på læren af 1970`ernes oliekrise.

– Her satte man barren højt og krævede udgiftstunge tiltag bl.a. i form af energieffektiviseringer. Det har givet vækst i følgeindustrierne og har været jobskabende i et sådant omfang, at vi nu har gode eksportindtægter og så at sige lever højt på, at vi gjorde noget, der var lidt dyrere dengang. Det perspektiv må vi ikke glemme i Danmark i jagten på business-cases med kort afskrivningstid, siger Katherine Richardson.

Modsat er det nogle stærke kræfter, man slipper løs, når man fx afgiftsbelægger eller undlader at afgiftsbelægge et givent forbrug.

- Jeg er enormt bange for det, der sker nu, hvor vi erstatter kul med biomasse.

Prisen på biomasse vil stige i værkernes levetid, så biomasse skal bruges, hvor der ikke er et billigt alter-

nativ. Hvis der var skat på biomasse, på samme måde som vindmøller, så ville man ikke bruge så meget biomasse til rutineopgaver, som at skabe varme, vurderer Katherine Richardson, der mener, at Danmark er bagud på affaldsområdet.

- Efter oliekrisen gav vi værdi til vores affald ved at brænde det. Men værdien af affaldet er steget siden. Se blot på omfanget af affaldssortering i Sverige, Tyskland og Italien, siger hun.

Optimisme På trods af at det ofte går langsomt for verdenssamfundet med at handle på klimaudfordringerne, så er Katherine Richardson optimist.

- Jeg er fortrøstningsfuld over, at vores politikere lytter til de budskaber med videnskabeligt afsæt, som vi sender: Bevidstheden rykker sig, og udviklingen er god.

Teknik & Miljø / Maj 2015

25

Tema: Natur & Miljø

Fakta til miljømedarbejdere:

Døde træer skaber nyt liv Ny forskning viser, at restaurering af vandløb med dødt ved er særdeles effektiv.

Væltede træer fra brinken giver skjulesteder til fiskeyngel og øget omsætning af organisk materiale. Et faktablad med den nye viden er på vej fra Aarhus Universitet til kommunale miljømedarbejdere.

Af | Anja Skjoldborg Hansen, chefkonsulent, cand. scient., ph.d., DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi,Aarhus Universitet.

Kommunernes opgaver inden for naturforvaltning og naturgenopretning kan være meget komplekse. Sjældent ligner to sager hinanden, og det kan være vanskeligt at gennemskue, både hvilke mulige løsninger der faktisk er til rådighed og deres fordele og ulemper. Derfor kan valget af indsats blive svært. For eksempelvis vandløbene kompliceres valget af indsats yderligere af, at der er mange forskellige hensyn at tage - fx til jordbrugere og sportsfiskere - og at målene i naturplanerne blandt andet skal sikres gennem vandplanerne.

Lokale valg af virkemidler vil blandt andet afhænge af, om man har en forståelse for vandløbets naturlige processer.

Ofte vil valget af naturlige virkemidler i højere grad medvirke til at øge biodiversiteten, og på længere sigt er brug af naturlige processer og materialer ofte en mere økonomisk løsning.

Højere naturværdi Naturlige virkemidler indebærer, at man udnytter vandets egne kræfter, at man tillader en vis opvækst af træer og buske, og at man lader stormfældet, dødt ved blive liggende i vandløbet.

”Ofte vil valget af naturlige virkemidler i højere grad medvirke til at øge biodiversiteten, og på længere sigt er brug af naturlige processer og materialer ofte en mere økonomisk løsning”.

26

Teknik & Miljø / Maj 2015

Tema: Natur & Miljø

Mød Danmarks Miljøportal på Natur & Miljø Kom forbi Miljøportalens stand og mød vores projektledere for fagområderne jord og grundvand Figur 1: Udlægning af store mængder grus er eksempel på et tiltag, som modarbejder vandløbets naturlige evne til at skabe levesteder for dyr og planter.

Foto: Peter Wiberg-Larsen

Figur 2: Sådan skal et naturligt vandløb se ud. Foto: Peter Wiberg-Larsen

Se og download Miljøportalens nye apps: Artsvisning – Naturfinderen – JordTjek Få hjælp til Arealinformation

Ofte vil man opnå en højere naturværdi, hvis man forvaltningsmæssigt tør ”holde fingrene væk”, og manglende kendskab til naturens egne virkemidler kan indebære, at en indsats direkte modarbejder vandløbets evne til at restaurere sig selv. Genslyngning med faste bræmmer, fjernelse af dødt ved og udlægning af grus er eksempler på tiltag, som modarbejder vandløbets naturlige evne til at skabe levesteder for dyr og planter.

Udlægning af dødt ved i vandløbet kan omvendt være et virkemiddel, der kan bidrage til at forbedre artsrigdommen af vandløbets organismer samtidig med, at det skaber skjulesteder for fiskeyngel og øget omsætningen af organisk materiale. Det er klart, at mængden af dødt ved kan påvirke afvandingskapaciteten i et vandløb, så det må naturligvis indgå i en helhedsvurdering, hvis man vælger den løsning.

Velegnet til vandløb med sand og mudder Resultater fra forskningen peger på, at restaurering med dødt ved vil være mest effektiv i vandløb, der i forvejen har få elementer, som nedsætter strømmen, og som ikke er præget af hårdt substrat som sten og grus. Det

gælder fx sanddominerede vestjyske vandløb samt stærkt kanaliserede og udgravede vandløb med substrat af sand og mudder.

Man bør især vælge de trætyper, der naturligt hører hjemme på brinken, dvs. oftest løvtræer som el og pil.

Generelt skal man sørge for, at det udlagte ved ikke kan flytte sig med strømmen for at sikre, at restaureringen holder så længe som muligt.

Det gør man naturligt ved at vælge tilstrækkeligt store træer, og man bør undgå forankring i brinken med jernkæder. Man kan forlænge levetiden og effekten af sådanne restaureringer ved at supplere indsatsen og med tiden vælte eksisterende brinktræer.

DCE, Aarhus Universitet, udgiver om kort tid et faktablad om brugen af dødt ved som virkemiddel ved vandløbsrestaurering. Det er tanken, at dette, og lignende kortfattede vejledninger, skal målrettes kommunale miljømedarbejdere, og at faktabladene, på grundlag af den nyeste faglige viden på området, kan hjælpe kommunerne og deres rådgivere til at vælge evidens-baserede virkemidler, som bygger på fakta frem for formodninger.

– se film om udretning af Skjern Å – bliv introduceret til Miljøportalen

Jord: Igangværende påbud JFL, Jordrapporter, Screeningsværktøj, JordBasen, Jordforureningsattest Grundvand: Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), DIADEM-påbud på ikke-almenevandforsyninger, b-boringer, nye grundvands-webservices

Teknik & Miljø / Maj 2015

27

Tema: Natur & Miljø

Kampen om areal

Danmark er 40 procent for lille…

Vi har behov for at prioritere Danmarks areal for fremtiden. Landområderne er allerede intensivt udnyttet, og der er mange bud på en yderligere anvendelse. De samlede politiske planer for Danmarks areal dækker 40 procent mere landareal, end der er til rådighed.

Af | Finn Arler, Aalborg Universitet og Jørgen Madsen, Teknologirådet

Byerne vokser ud i landskabet, der skal være flere veje og jernbaner samtidig med, at landbrug og natur skal have plads. Der er besluttet mere skov og vild natur, imens det stigende hav gnaver det danske areal mindre. I et tæt befolket land som det danske er der lagt op til konflikter mellem mange modsætningsfyldte interesser.

Projekt om arealer Teknologirådet og Aalborg Universitet har sat et 2½-års projekt om Danmarks fremtidige arealanvendelse i gang.

Projektet undersøger nye løsninger, peger på barrierer og lægger spor for de politiske beslutninger om arealplanlægningen for fremtiden. Arealprojektet har fokus på bæredygtighed, biodiversitet, sameksistens mellem natur og landbrug samt nye energiformer, og det er et mål, at arealerne skal opfylde flere behov end hidtil.

Projektet inddrager forskellige grupper i det danske samfund, som allerede har interesser i anvendelse af landets areal. Eksperter, interessenter og politikere fra kommuner, regioner

og Folketing og ikke mindst borgere bliver involveret undervejs i forskellige dialogmøder som borgertopmøde og i folketingshøringer.

Et vigtigt element er den rapport, som en gruppe forskere fra Aalborg Universitet udarbejder. I første del gennemgås de væsentligste aktiviteter og ønsker, der kæmper om eller skal forsøge at sameksistere på de danske arealer. Anden del gennemgår de vigtigste regulerings- og planlægningsinstrumenter til prioritering af de danske arealer. Den afsluttende del optegner fire forskellige udviklingsveje for arealanvendelsen i Danmark.

Mange ønsker og planer Den traditionelt største anvendelse af arealet er landbrugets fødevareproduktion, som optager næsten to tredjedele af landet. Et betydeligt areal uden for landets grænser anvendes til at producere foderstoffer til den animalske produktion i Danmark for at efterkomme en voksende verdensbefolknings stigende efterspørgsel. Selv med effektiviseringer, og på trods af problematisk økonomi, vil en begrænsning af animalsk produktion i erhvervet blive vanskelig.

Skovpolitikken sigter mod at øge skovarealet fra de nuværende 15 procent til 20-25 procent. Energipolitikken vil udfase fossile brændsler, og det kan

28

Teknik & Miljø / Maj 2015

Tema: Natur & Miljø

”Den traditionelt største anvendelse af arealet er landbrugets fødevareproduktion, som optager næsten to tredjedele af landet.”

medføre, at op til 15 procent af landarealet vil blive anvendt til dyrkede energiafgrøder. Samtidig er der krav om væsentlig større arealer til biodiversitet og vild natur, måske en fordobling af de nuværende knap 10 procent.

Klimaforandringerne vil også have arealmæssige konsekvenser. Endelig sker der i disse år en udvidelse af både byområder og transportanlæg samt af de såkaldte fritidslandskaber, der både omfatter sommerhusområder og diverse aktivitetspladser.

Planlægning En hastig beregning viser, at landet er 40 procent for lille til, at alle får, hvad de vil have. Der vil opstå konflikter både på nationalt og lokalt niveau.

Håndtering af konflikterne kræver kombinationsmuligheder og streng prioritering. Begge dele fordrer både demokratisk dialog, politisk beslutning og fleksibel planlægning. Rapporten giver nogle bud på retninger for en mulig fremtidig arealanvendelse og fremlægger nogle af de planlægningsog reguleringsinstrumenter, der kan benyttes.

Teknik & Miljø / Maj 2015

29

Tema: Natur & Miljø

Udfordringer i det åbne land kræver:

Aktiv dialog og prioriteringer For at kunne håndtere de fremtidige udfordringer i det åbne land og se helheden, må alle aktører bidrage til at finde nye lokale løsninger gennem aktiv dialog og samarbejde.

Helhedsløsninger kræver prioritering. Er kommunerne klar til det, og er de forskellige aktører klar til at acceptere det?

Af | Trine Eide, planchef, Irene Wiborg, projektchef og Jørgen Korning, landdistriktchef, SEGES.

Landbruget har historisk set været den primære udviklingsfaktor i det åbne land, men i fremtiden vil der i højere grad blive tale om at drive en bæredygtig udvikling i et samspil mellem flere faktorer og aktører.

Fra at være et forholdsvist homogent og stabilt landbrugslandskab, er det åbne land i dag præget af stor funktionel kompleksitet med fx natur, bosætning, rekreation og et landbrug, der spænder fra små deltidslandmænd over mellemstore bedrifter og store højteknologiske produktionsenheder til verdensomspændende koncernvirksomheder inden for fødevare- og biomassebranchen.

Tager man udgangspunkt i et konkret område eller en matrikel, fremtræder de enkelte elementer tydeligt. Der er mange aktører, der har hver deres afsæt og hver deres målsætning for, hvad der bør fremmes og udvikles. Det betyder, at vi i dag ser en lang række enkeltstående indsatser, der alene fokuserer på delementer i det store kludetæppe.

Med dette in mente sammen med en sektoropdeling af vores arbejdstilgang, skal vi prøve at forholde os til, hvad der er mest værdifuldt i et område for at opnå det, vi gerne vil: §3-natur, vandmiljø, korridoren fra ”Det grønne

30

Teknik & Miljø / Maj 2015

Danmarkskort”, lokale ønsker om adgang, klimatilpasning, vindmølleudpegninger, opgradering af mobilnettet, afvikling af en busrute, en golfbane, en ny svinestald eller etablering af et nyt pileareal til understøtning af jagt. Det spænder over emner, der fylder få m2, men har betydning for flere km2 til emner, der i sig selv fylder flere km2 - fra få tusinde til mange millioner kroner.

En balancegang Der har i de seneste ti år udviklet sig et godt samarbejde mellem landmænd, rådgivning lokale interesser og kommune inden for vandforvaltning, miljøvirkemidler, naturforvaltning, landskab, landdistriktsudvikling, landbrugsudvikling og planlægning.

Der er fx taget de første skridt mod løsninger på, hvilke indsatser der skal forgå for at opnå god tilstand i vandløbene ud fra de lokale forhold. I erkendelse af at der netop ikke findes en optimal universel løsning, der gælder for hele landet, alle kommuner og alle lodsejere. Områder er forskellige og har forskellige mål og muligheder, derfor skal vi øve os i at prioritere, hvilke midler der skal bruges for at opnå et specifikt områdes mål. Det er ikke et enten eller, men en balance.

Vi skal samarbejde om konkrete projekter, der løser konkrete problemer for både landbrug og lokalsamfund, samtidigt med at de konkrete løsningsmuligheder indgår i en helhedsvurdering.

Kommunerne har som både sagsbehandler og udvikler en nøglerolle sammen med en stor udfordring.

Den løsning, der virker, er både fagligt funderet og har opbakning lokalt, men er ikke altid den fagligt mest perfekte.

DANSKE

KONFERENCE

ESBJERG 9.-11. SEPTEMBER

PROGRAM

TEMA: GRØN BEVÆGELSE

Deltag i ekskursioner og workshops om ● Bevægelse i hverdagen ● Byudvikling og byomdannelse ● Planlægning af nye landskabskiler ● Udflugtsmål langs kysten

Du kan bl.a. høre følgende oplæg ● URBAN FRILUFTSPOLITIK – PÅ DEN NORSKE MÅDE v. park- og veichef Torgeir Sørensen, Stavanger Kommune ● TEMPELHOF – OMDANNELSE AF LUFTHAVNSOMRÅDET v. Dr. Moritz von der Lippe, Technische Universität Berlin ● PÅ SPORET AF FRILUFTSLIVET v. direktør Jan Ejlsted, Friluftsrådet ● MIDT I NATUREN – RINGKØBING K v. landskabsarkitekt Alexandra Vindfeld Hansen, SLA ● ACTIVE LIVING v. lektor, Ph.d. Jasper Schipperijn, SDU ● FRILUFTSLIVETS NATIONALØKONOMISK FODAFTRYK v. professor Frank Søndergaard Jensen, IGN ● ALT OM ESBJERG v. borgmester Johnny Søttrup m. fl.

LÆS MERE OM PROGRAM OG TILMELDING PÅ WWW.PARKOGNATUR.DK ELLER WWW.IGN.KU.DK

Tema: Natur & Miljø

Naturstyrelsen lancerer ny app

Borgere registrerer biodiversitet Kan det være sjovt og lærerigt at holde øje med biodiversiteten i sin kommune? – Ja, siger Danmarks Naturfredningsforening, der har lanceret app’en, NaturTjek. Med mobilen i hånden kan alle borgere nu, enkelt og hurtigt, registrere naturens tilstand, hvor de bor. Registreringerne sendes direkte til forskere på Københavns og Aarhus Universitet, som bruger data til at vise, om det går frem eller tilbage for biodiversiteten i Danmark.

Af | Simon Leed Krøs, projektleder & kampagneansvarlig, Biodiversitet Nu, Danmarks Naturfredningsforening

Projektet bag app’en NaturTjek hedder Biodiversitet Nu og er et såkaldt citizen science projekt, hvor borgere indsamler data. Alle kan være med uanset viden om natur.

Der er udvalgt 30 indikatorarter og 12 levesteder, som registreres løbende fra 2015 til 2020. Hvis arternes tilstedeværelse i et område ændres, kan det fortælle om, hvordan forholdene for biodiversiteten har ændret sig. I projektet er det dermed ikke forekomsten af

arten, der er i fokus, men sandsynligheden for at observere den

Kommunale nøgletal for biodiversitet Biodiversitet Nu vil kunne vise udviklingen for biodiversitet på landsplan og for hver enkelt kommune. Resultaterne vil være tilgængelige fra ca. 2017 og frem, når der er tilstrækkelig data parat.

Biodiversitet Nu leverer også anden hjælp til kommunerne i forhold til at

”Allerede i juni 2015 udkommer der for hver kommune et Naturkapitalindeks, som giver et konkret overblik over naturindholdet samt en Naturselvangivelse, som viser nøgletal og nøgleparametre for kommunernes forvaltning af biodiversitet.”

32

Teknik & Miljø / Maj 2015

kunne måle på naturkvalitet og biodiversitet. Allerede i juni 2015 udkommer der for hver kommune et Naturkapitalindeks, som giver et konkret overblik over naturindholdet samt en Naturselvangivelse, som viser nøgletal og nøgleparametre for kommunernes forvaltning af biodiversitet.

Biodiversitet Nu håber i stil med andre citizen science projekter at motivere tusindvis af danskere til at begive sig ud i naturen, registrere hvad de ser, og samtidig lære om naturen, dens mange arter og levesteder samt vigtigheden af biodiversitet.

Kommuner er en vigtig medspiller For at sikre tilstrækkelige og valide data er der årligt brug for op mod 40.000 folk, der registrerer, og mindst 150.000 enkelt-registreringer på lands-

Tema: Natur & Miljø

Citronsommerfugle, egern og tårnfalke er blandt de dyr, som borgere kan registrere direkte i naturen via app’en NaturTjek.

Dertil kommer en stribe planter, svampe og insekter.

Fakta Danmarks Naturfredningsforening inviterer alle kommuner til at deltage i projektet Biodiversitet Nu.

basis, godt spredt ud over landets kommuner. Derfor er kommunerne en helt afgørende medspiller, som kan være med til at sikre den nødvendige spredning af registreringer og et dækkende biodiversitetskort for Danmark.

For en kommune er NaturTjek app’en også en oplagt og sjov måde at engagere sine borgere i naturen og få skabt mere synlighed om vigtigheden af biodiversitet. Kommunerne har en vigtig rolle som vogtere og udviklere af biodiversiteten. Biodiversitet Nu giver et konkret borgergenereret værktøj til at holde øje med biodiversiteten og starte eller evaluere initiativer, som gavner biodiversiteten.

Ved tilmelding får kommuner en gratis intro-pakke med materiale i løbet af juni 2015.

Læs mere på biodiversitet.nu

Teknik & Miljø / Maj 2015

33

Tema: Natur & Miljø

Biædere en meget sjælden fugl i Danmark, der gerne yngler i grusgrave med lodrette skrænter

Landbrugslandet er ørkener for fugle

Sprækker i landbrugsørkenen I Danmark er 66 pct. landbrugsland, hvor en stor del af den naturlige flora og fauna er fordrevet.

Et stadigt mere intensivt landbrug, såvel konventionelt som økologisk, udfordrer de specielle arter, der enten helt er forsvundet eller fordrevet til de få rester af natur, der findes i landbrugslandet. Store marker på flere kvadratkilometer med samme afgrøde er deciderede ørkner for sanglærkerne, viberne og sommerfuglene.

Af | Egon Østergaard, formand for Dansk Ornitologisk Forening

Markerne hedder nu i landmandssprog markblokke, og disse er gennem de seneste år blevet større og større, efter at tusindvis af kilometer hegn er blevet hevet op med rode, så de store maskiner lettere kan arbejde effektivt.

Resultatet er en stærk forarmet natur. Bevares, der er natur tilbage, 16 pct. skov og hede og 7 pct. søer, enge og moser ifølge Danmarks Statistik (2012), men kvaliteten af den oprindelige natur er ofte stærkt påvirket af det omgivende landbrugsland. De arealer, der er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3, bl.a. heder, overdrev og moser, modtager årligt så meget kvælstof med regnen, at habitaternes tålegrænser mange steder har været overskredet i årevis. Arter, der kræver næringsfattige levesteder, fortrænges til fordel for generalister som hundegræs og vild kørvel, og grøftekanterne er i dag ofte artsfattige og kedelige til forskel fra tidligere, hvor disse levesteder også husede en varieret insektfauna. I dag er de fleste grøftekanter monotone og stærkt kulturpåvirkede af gødning og sprøjtegifte fra de tilstødende marker.

Der er derfor brug for en bredt forankret plan for, hvordan tab af biodiver-

34

Teknik & Miljø / Maj 2015

Foto | Klaus Dichmann

sitet skal stoppes. Det har vores politikere lovet i EU skal være påbegyndt i 2015, så tilbagegangen for arter og habitater kan være stoppet inden 2020, hvor FN igen gør status over landenes indsatser.

Regeringens Natur- og landbrugskommission tog problemet op, og i forlængelse heraf vedtog regeringen i februar 2015 at realisere et Grønt danmarkskort, hvor de eksisterende fredede og beskyttede naturområder bindes sammen med nye, grønne korridorer. Det kan blive et af de mest betydningsfulde politiske tiltag, hvis det lykkes at slå sprækker i landbrugsørkenen. Det bliver dog et langt slagsmål for naturen, som også kommunerne bliver en del af.

Ud over en indsats her er der brug for et opgør med pænheden. Slip vildskaben løs omkring boligen, på industriarealer i byernes udkanter, i skovene og i råstofgravene. Pænheden har sneget sig ind mange steder, og natur holdes nede. Store græsarealer slås møjsommeligt, så kun få naturlige blomsterplanter har muligheder for at blomstre omkring fabriksbygninger og i parker. Lad dog valmuerne og de vilde perikon blomstre.

Der er både tid og penge at spare ved at lade naturen gå sin gang.

I råstofgrave ligger mineraljorden blottet, og en langsom succession med helt særlige dyre- og plantearter kan begynde, hvis ellers ikke området dækkes til igen med velgødet muld til landbrugsformål. Der er mulighed for, ved ikke at gøre noget, at disse kan udvikle sig til spændende sprækker af natur med særlige plante- og dyrearter, der ellers ikke har gode levevilkår.

En række fuglearter sætter særlig stor pris på råstofgrave, både de aktive og de gamle, ikke retablerede. For arter som digesvale, store hornugle og biæder har disse åbne ”sår” i kultursteppen en særlig tiltrækning. Arterne får her mulighed for at gennemføre deres ynglecyklus, takket være fred og lodrette skrænter. Disse findes kun få andre steder i landskabet, så det er en sjælden naturtype, der bør bevares ved bevidst planlægning.

Med lidt omtanke kan råstofgravene blive et vigtigt element i det grønne danmarkskort. Den flotte biæder fra Sydeuropa kan måske blive en fast ynglefugl i Danmark, når klimaet gradvist bliver varmere, og hvis der levnes sprækker af natur i råstofgravene.

Tema: Natur & Miljø

Drivkraft til lokal udvikling

Åmosen bærer frugt efter ti års arbejde Udvikling i landdistrikter kan være vanskelig at fremelske – og det behøver ikke at være udkantsområder. Naturpark Åmosen har forsøgt i ti år, og nu begynder bestyrelsen endelig at se resultater.

Af | Henning Fougt, formand for bestyrelsen, Naturpark Åmosen

Hvis man kan bruge lokale styrker, er der alt andet lige større chance for succes, end hvis man skal forsøge at udvikle noget på trods af lokale forhold.

Det har derfor fra den allerførste tankes fødsel været meningen med Naturpark Åmosen, at den skulle bruges som en drivkraft til lokal udvikling. Vi havde et område på ca. 80.000 ha, der var delvist utilgængeligt, ret ukendt, efterhånden uanvendeligt bortset fra til jagt, mestendels bestående af ”uforstyrret” natur.

Udgangspunktet var ønsker om at bevare en enestående kulturarv i form af bopladser fra 5-6.000 år f.kr., naturværdierne i form af gammelt, delvist opdyrket og afvandet mose, formidling af de mange historier, der kunne fortælles om området, en bedre tilgængelighed i form af stiforløb, en branding af området, men måske vigtigst af alt, at bibringe beboerne en stolthed over deres omgivelser, en bedre udnyttelse af muligheder og en større opmærksomhed omkring, hvilke nye muligheder der kunne findes i området.

Erfaringer fra ind- og udland gav os troen på, at det var muligt.

Den allerstørste udfordring: At næsten hele området er privat ejet og med en blanding af mange særinteresser, der ikke nødvendigvis er forenelige.

Vi har lavet fejlvurderinger undervejs i forløbet, som vi har lært af. Det er uhyre vigtigt, at alle får forståelse for, at det sker ved frivillig medvirken, og at intet skal presses ned over hovedet på nogen lodsejer, stor som lille. Det

kræver tålmodighed, motivation, tid og gode sociale kompetencer – og mange kopper kaffe!

Samtale, ansigt til ansigt, fremmer forståelsen. Rigtig mange lodsejere er faktisk meget positive på tomandshånd, men har langt sværere ved at fastholde deres positive holdning, når de kommer under pres i en større gruppe. Her kan ganske få stærke ”protestanter” virkelig præge stemningen i negativ retning.

På rette vej Er det så lykkedes? Ikke endnu, men vi er helt sikkert på rette vej. Blandt lodsejerne breder sig en lyst til at være med. Vi får uopfordrede henvendelser om at lave en sti hen over en mark her og der. Lodsejere vil gerne vise nogle af deres naturværdier frem for en større skare af mennesker.

Det er lykkedes os at få en større tildeling af midler fra fonde, der har betydet, at vi kunne starte nogle synlige projekter, der har åbnet øjnene for, at det måske kunne betale sig at være lidt med i stedet for imod. Det sker faktisk noget! Penge er jo en væsentlig motivationsfaktor.

Ti års påvirkning begynder at bære frugt. Ikke at alting dermed nu går glat, men det giver optimisme og tro på, at det nok skal komme. Der er sikkert nogle, der snart begynder at tro på, at man også kan bruge brandet til at lave forretninger.

Jeg tror på, at vi undgår at blive et naturreservat – et slags frilandsmuseum, hvor den lokale befolkning er hen-

vist til at gå i spidse træsko med strikhuer på hovedet for at ligne gamle dag, hvor alting var godt. I stedet for kan vi invitere andre til at se på, hvordan vi fandt den lokale styrke til at skabe udvikling for os alle. En udvikling, der gav os troen på os selv tilbage, og som betød, at mange andre gerne vil bo og arbejde her, fordi vi har fundet et større sammenhold og livskvalitet.

”Det er lykkedes os at få en større tildeling af midler fra fonde, der har betydet, at vi kunne starte nogle synlige projekter, der har åbnet øjnene for, at det måske kunne betale sig at være lidt med i stedet for imod. Det sker faktisk noget! Penge er jo en væsentlig motivationsfaktor.”

Teknik & Miljø / Maj 2015

35

Tema: Natur & Miljø

Spildevandsslam som vigtig fosforkilde

Nyt værktøj godkender udbringning af slam I stedet for at afbrænde spildevandsslam med værdifuld fosfor, kan slam i højere grad bruges til jordforbedring i landbruget. Men det kræver, at kommunerne er forberedte på den nødvendige sagsbehandling.

Af | Janni Thuesen, biolog og Poul Larsen, landinspektør, ConTerra.

Ifølge Miljøministeriets ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018 forventes det, at der i 2018 vil være en genanvendelse på 80 procent af fosfor fra spildevandsslam og industrielt slam fra fødevareindustrier, der er optaget på bilag 1 i slambekendtgørelsen. En udnyttelse der forventes implementeret ved at udnytte fosfor i asken fra slamforbrænding til gødning eller ved udspredning på landbrugsjord. I dag genanvendes 50-55 procent af slammet.

Spildevandsslam bør betragtes som en vigtig fosforkilde. I takt med ressourceplanen for affaldshåndtering må man således forvente, at afgasset og ubehandlet spildevandsslam i højere grad anvendes til jordbrugsformål.

I den forbindelse er det vigtigt, at man i kommunalbestyrelsen er forberedt på den sagsbehandling, der følger med anvendelsen, da spildevandsslam, der anvendes til jordbrugsformål, skal leve op til forskellige krav, før det udbringes.

Analyseprøver af spildevandsslam må ikke overskride grænseværdier for specifikke tungmetaller og miljøfremmede stoffer, samtidigt skal det kontrolleres, at der ikke udbringes mere plantenæringsstof til markerne, end afgrøderne kan optage, og at ud-

bringningen ikke sker på arealer, hvor det kan gøre skade på miljø, natur og grundvand.

Nyt værktøj ConTerra har i samarbejde med flere kommuner arbejdet på et nyt værktøj, der kan anvendes, når arealer skal godkendes til udbringning af slam. Fra der orienteres om en planlagt udbringning af slam, har den kommunale sagsbehandler få dage til at kontrollere, om et areal kan godkendes. Således er der brug for et værktøj, der gør det let at undersøge muligheden for at udbringe spildevandsslam på arealer. Systemet registrerer og gemmer markhistorikken, så man sikrer, at arealet eksempelvis ikke tildeles for store mængder fosfor over en flerårig udbringningsperiode.

At arealernes historiske tildeling af slam gemmes, sikrer endvidere sporbarheden af specifikke tungmetaller mm.

I systemet fremvises udbringningsarealernes placering på et kort på baggrund af en bedrifts CVR oplysninger.

Herefter udvælger sagsbehandleren de arealer, hvorpå der er planlagt udbringning af spildevandsslam.

Systemet analyserer arealernes placering i forhold til natur, grund-

”Spildevandsslam bør betragtes som en vigtig fosforkilde. I takt med ressourceplanen for affaldshåndtering må man således forvente, at afgasset og ubehandlet spildevandsslam i højere grad anvendes til jordbrugsformål.”

36

Teknik & Miljø / Maj 2015

vand, terræn og andre forhold, der kan være afgørende for, om genanvendelse af spildevandsslam på arealerne kan medføre skader på miljøet. Ligger arealerne i følsomme områder, følger en konsekvensberegning der afgør, om arealerne kan godkendes til udbringning af spildevandsslam. Kan arealerne godkendes registreres de i systemet med de mængder af fosfor, kvælstof og kalium, der udbringes på arealet, og arealet tilknyttes en analyserapport fra laboratoriet.

Arealerne analyseres endvidere for, om de tidligere har modtaget plantenæringsstof i det omfang, at det ikke vil være muligt at udbringe den tiltænkte mængde spildevandsslam inden for en given udbringningsperiode. Er dette tilfældet, gøres sagsbehandleren opmærksom på, at der ikke kan tildeles slam med den givne næringsstofsammensætning inden for den pågældende udbringningsperiode.

»Sæt turbo på den grønne omstilling med helhedsorienteret rådgivning.

Opgaven med at sikre grøn omstilling, klimatilpasning og forvaltning af vores natur, miljø og byrum er kompleks og kræver dedikeret planlægning og overblik. Med ALECTIA som samarbejdspartner får du helhedsorienteret rådgivning, der sikrer dig langsigtede og implementerbare løsninger, inden for blandt andet: Vandløb og vådområder: Vandplansprojekter er mere end blot enkelte indsatser – ALECTIA har fokus på den synergi, der kan skabes i ådalen.

Tilsyn og godkendelser: Få tilført faglig kapacitet fra specialister og frigiv interne ressourcer – lad ALECTIA varetage tilsynsopgaver og godkendelser.

Klimatilpasning: Klimatilpasning kræver overblik – ALECTIA skaber overblikket og finder de bedste løsninger sammen med kommunen.

Grundvand og drikkevand: Helhedsorienteret indsatsplanlægning – med ALECTIAs værktøjer får du beslutningsstøtte til at fastsætte beskyttelsesbehov og omkostningseffektiv beskyttelse.

Mød os på Natur & Miljø 2015 og hør, hvordan ALECTIA kan hjælpe dig med at sætte turbo på den grønne omstilling.

ALECTIA er en af Danmarks førende rådgivningsvirksomheder med specialkompetencer inden for byggeri, procesteknologi, arbejdsmiljø, vand, energi og miljø.

Vores 700 højtspecialiserede medarbejdere er fordelt på hovedsædet i Virum og på kontorerne i Aarhus, Odense, Kolding og London. Besøg os på alectia.com

Tema: Natur & Miljø

Biodiversiteten har akut brug for hjælp

Mirakler søges i den danske natur Få styr på de beskyttede naturområder og gå i gang med målrettet naturpleje, opfordrer miljødebattør Kjeld Hansen. Kommunerne har over 35 år udrettet mirakler med vandmiljøet, og nu er det naturen på land, der har alarmerende brug for hjælp.

Af | Kjeld Hansen, miljødebattør og stifter og indehaver af konsulent- og kommunikationsfirmaet BæreDygtighed.

Voksede du op i en af 1950’ernes provinsbyer, deler vi med stor sandsynlighed den samme erindring om ildelugtende, stærkt misfarvede vandløb og uigennemsigtige, algegrønne søer. I min barndoms Grenå på Djursland var åen hvid om onsdagen og rød om fredagen - vi havde både andelsmejeri og slagteri i byen.

Uhæmmet forurening gennem mere end et halvt århundrede fra både landbrug og industri samt træk-og-slip i hundredetusinder af danske hjem med direkte udledning til vandmiljøet havde omkring 1970 omdannet vore vandløb til døde kloakrender. I stort set alle søer og lavvandede fjorde skvulpede en tyk

38

Teknik & Miljø / Maj 2015

algesuppe med konsistens som grøn maling.

35 års genopretning Det er næppe forkert at sætte 1970 som det absolutte lavpunkt for den våde del af Danmarks natur, men lovgivningsmæssigt kom vendepunktet noget senere. Først i 1983 blev vandløbslovens formålsparagraf ændret, så Grenåen – og alle de øvrige 64.000 kilometer vandløb – ikke længere kun skulle tjene til ”afledning af overfladevand, spildevand og drænvand”. Det nye var, at afledningen skulle ske med hensyntagen til en rimelig vandløbskvalitet.

Tema: Natur & Miljø

Nu var det slut med okker, gylle, ensilage, urenset kloakvand og industriudslip, og på mirakuløs vis vendte livet tilbage i de danske vandløb og søer.

Blot 35 år tog det kommuner og amter at genskabe en god vandløbskvalitet i seks ud af ti vandløb, og i dag er det færre end fem procent, der stadig ligner åbne kloakrender. Visionære politikere, engagerede biologer og åmænd førte an i kampen for et rent vandmiljø.

Nye udfordringer I et tilbageblik kan vi med fortjent tilfredshed notere, at vi har mestret kvantiteten, når det gælder de danske

vandløb og deres talstærke ørredbestande. Nu er tiden så kommet til at konfrontere nye udfordringer.

Det tragiske tab af biodiversitet overalt er nok menneskehedens mest påtrængende udfordring. Livet på landjorden – planter, insekter, pattedyr, krybdyr og fugle – udtyndes globalt med en hast, vi ikke tidligere har set, og det er den terrestriske natur, der taber terræn. Denne trussel burde optage de kommunale forvaltninger dag og nat, fordi tilbagegangen også er foruroligende stor i Danmark.

Først og fremmest er det naturarealet, der stadig mindskes. Arealer med

PLANLÆGNING I PRAKSIS KOMPETENT SAGSBEHANDLING I TEKNIK OG MILJØ

Tema: Natur & Miljø

enge, overdrev, heder, moser, strandenge og søer - og blot og bar udyrket jord - skrumper og skrumper. Dernæst savnes der målrettede driftsplaner for de eksisterende arealer, så den biologisk kvalitet kan opretholdes eller forbedres.

Naturpletter forsvinder Siden 2010 har Naturstyrelsen i samarbejde med Kommunernes Landsforening gennemført den første store kortlægning af naturen i Danmark. Resultaterne publiceres i disse måneder, og hidtil er ingen kommunal forvaltning sluppet uden kritik. Tifold hvis ikke hundredevis af små naturpletter – de såkaldte §3-områder – er forsvundet

”Livet på landjorden – planter, insekter, pattedyr, krybdyr og fugle – udtyndes globalt med en hast, vi ikke tidligere har set, og det er den terrestriske natur, der taber terræn.

Denne trussel burde optage de kommunale forvaltninger dag og nat, fordi tilbagegangen også er foruroligende stor i Danmark.”

Den hovedløse forurening af Gudenåen med store mængder blod, fedtklumper og svinebørster fra slagteriet i Bjerringbro kom på forsiden af Jyllands-Posten 10. juli 1970 som et klart signal om det paradigmeskifte, der fyrre år senere havde genskabt et rent vandmiljø.

PS. Udledningen var ikke ulovlig i 1970, blot uappetitlig og uæstetisk. Foto: Ole Haugsted/ Jyllands-Posten.

40

Teknik & Miljø / Maj 2015

fra den ene kommune efter den næste.

Trods lovgivningens beskyttelse er de i al stilhed blevet inddraget til dyrkning eller andre naturødelæggende formål.

Det er derfor selve udfordringen: Få nu styr på de beskyttede naturområder, sæt så i gang med målrettet naturpleje til fremme af biodiversiteten og begynd derefter at skabe ny terrestrisk natur!

Når kommunerne magtede at udrette mirakler med vandmiljøet, kan de vel også præstere et par mindre underværker på land?

G.O. Andrups Grundvandspris

2015

Vi modtager nomineringer nu!

G.O. Andrups Grundvandspris

VandCenter Syd uddeler hvert år G.O. Andrups Grundvandspris på 60.000 kr. Målet med prisen er at sætte fokus på grundvand og drikkevandskvalitet og ikke mindst den indsats, der gøres for at beskytte grundvandet af hensyn til fremtidens generationer.

VandCenter Syd har uddelt grundvandsprisen siden 2007.

Hvem kan indstilles til prisen?

Alle der bidrager eller har bidraget med en ekstraordinær og/eller nytænkende indsats i relation til beskyttelse af grundvandet.

Har du en medstuderende, der på et studie- eller forskningsprojekt har fundet frem til innovative løsninger i forhold til grundvand og vandteknologi?

Eller kender du én, der gennem praktiske tiltag eller virke er gået forrest, når det gælder grundvand?

Så send en nominering til VandCenter Syd. - mrk. ’Grundvandsprisen 2015’ til rha@vandcenter.dk Kandidater til prisen kan være én eller flere personer, en institution, en virksomhed, en organisation eller et offentligt embede.

Frist for nominering af kandidater

Forslag til nomineringer skal begrundes skriftligt (højst en A4-side) og være VandCenter Syd i hænde senest den 1. september 2015.

VandCenter Syd as Vandværksvej 7 Tlf. 63 13 23 33 info@vandcenter.dk www.vandcenter.dk

I sit virke som direktør for Odense Vandforsyning fik G.O. Andrup sat fokus på drikkevand, drikkevandskvalitet og vigtigheden af at beskytte grundvandet. Andrups pioner­ ånd hviler stadig over VandCenter Syd.

Prisoverrækkelse

Prisen uddeles hvert år omkring 1. november.

Prismodtageren vil blive offentliggjort på VandCenter Syds hjemmeside www.vandcenter.dk og i DANVAs tidsskrift danskVAND.

Priskomité

Prismodtageren udvælges blandt de indstillede af en priskomité. Komitéen, der skal bedømme de nominerede, er sammensat af personer med stor indsigt i grundvandsbeskyttelse under ledelse af VandCenter Syds bestyrelsesformand.

Læs mere på www.vandcenter.dk

Tema: Natur & Miljø

Helhedsplan for affald

Boligområder i Fredericia får ny affaldsindsamling Større modernisering af to lejeboligområder omfatter også en modernisering af affaldsindsamlingen. Valget er faldet på et nedgravet system med 19 affaldsøer og seks indkastsøjler.

Af | Dorte Hvid-Jacobsen, seniorkonsulent, Rambøll Danmark A/S

Rambøll har bistået med helhedsplaner og totalrådgivning ved den igangværende gennemgribende modernisering af boligområderne Korskærparken og Sønderparken i Fredericia, som tilsammen udgør ca. 1500 lejemål.

I det store moderniseringsprojekt har det været afgørende for ejerne, boligselskaberne Boligkontoret Fredericia og Boli.nu, at det samlede løft til områderne også indeholdt en modernisering af affaldsindsamlingen. Affaldsindsamlingen skal fremstå moderne, pæn og teknisk velfungerende samt leve op til regeringens ressourcestrategi og det kommunale affaldsregulativ.

Rambøll har opstillet et antal scenarier ud fra boligforeningernes ønsker til funktionalitet, æstetik, økonomi og miljømæssig performance i form af systemer, der erfaringsmæssigt giver høj effektivitet og kvalitet i sorteringen.

Fredericia Kommune har fra starten været involveret og har generelt stillet sig velvillige over for indførelse af nye systemer til indsamling af de mange nye fraktioner, der skal indeholdes i systemet.

Samtidig er det af afgørende betydning, at affaldsindsamlingen bliver en

integreret del af helhedsløsningen for boligområdet, så den bliver sammentænkt med øvrige fagområder som fx brug af udearealer, trafikløsninger og beboeradfærd.

Gennem hele processen har der været en tæt dialog mellem de mange interessenter i projektet fra boligselskaberne, beboerne, kommunen samt de mange tilknyttede fagdiscipliner.

System under jorden Valget er faldet, af tekniske og æstetiske årsager på et fuldt nedgravet system til restaffald, organisk affald, hård og blød plast, metal, EPS (flamingo), glas, papir og pap. For at reducere antallet af beholdere til seks indkastsøjler er det besluttet, at to af beholderne skal være to-delte og indeholde to forskellige fraktioner, samt at to fraktioner blandes sammen.

Udover selve den nedgravede løsning blev fyldningsmeldere, låsesystemer og kroghejs vurderet. Ønsket om fyldningsmeldere, skyldes målet om en rationel affaldshåndtering. Af hensyn til miljø såvel som økonomien skal de nedgravede beholdere tømmes færrest mulige gange, så der ikke tømmes eller

transporteres ”luft”. Restaffald og organisk affald skal have en fast rutine, men der skal gøres plads til efterinstallation af fyldningsmeldere i de resterende fraktioner, hvis det viser sig nødvendigt. Indkøringsperioden ville vise, hvordan tømningsmønsteret skal være.

Med hensyn til aflåsning af beholderne var udgangspunktet, at det kun er beboerne, der skal have adgang, og at de skal låse op med deres nøglekort, som de også bruger til opgangsdøren.

Det blev vurderet, at det skal afprøves uden låsesystem, men at der skal gøres klar til eventuel installation af lås i indkastsøjlerne. Delvis aflåsning af visse fraktioner vil øge risikoen for fejlplacering af affald, fordi det så er nemmere at gøre det forkert.

Det færdige projekt med nedgravede beholdere i affaldsøer med seks indkastsøjler er nu under etablering, og de første erfaringer skal høstes. Boligområderne er af blandet sammensætning, og der ligger derfor et stort informationsarbejde foran kommune og boligforeningerne i forhold til fremmedsprogede, mindre ressourcestærke og folks generelle forståelse for brug af fælles beholdere i affaldsindsamlingssystemer.

Fakta Boligenheder : ca. 1500 Antal affaldsøer : 19 Antal fraktioner : 9 Antal indkastsøjler i hver ø : 6 Leverandør : Eurogroup Pris pr. ø : ca. 300.000 kr.

42

Teknik & Miljø / Maj 2015

Tema: Natur & Miljø

Nem affalds-sortering

Nyt affaldskoncept til festivaler og events Hvis folk får muligheden, vil de gerne sortere deres affald. Også når de er til koncerter, festivaler og andre større events, mener udviklerne af et nyt affaldskoncept, Rebox-systemet. Det bliver lanceret til sommer.

Af | Rasmus Hørsted Jensen, MiljøTeam og WorldPerfect

MiljøTeam og bæredygtighedsbureauet WorldPerfect lancerer til sommer et projekt, hvor vi har udviklet fremtidens affaldsspand, specialdesignet til at sortere affald på større events. Det kalder vi Rebox-systemet.

Rebox-systemet er udviklet til at kunne indsamle præcis de affaldsfraktioner, som gæsterne skal af med på eventområdet. Fraktionerne kan være alt fra pap/papir, plast, madaffald osv.

Systemet er derfor så fleksibelt, at det vil kunne tilpasses alle størrelser af events eller forlystelsessteder. Det er lavet til at stå frontstage og derved kommunikere til publikum direkte, hvor de står med deres affald.

udnytte det bedst muligt skal løsningen tænkes så lettilgængeligt og enkelt som muligt. Og det er netop udgangspunktet for den nytænkte skraldespand i Rebox-projektet.

Kommunerne har her en unik mulighed for at gå forrest med disse tiltag for at inddrage borgere og lade dem være med til at tage ansvaret. Det er muligt at lave retningslinjer for events inden for kommunen (eller på regionalt eller nationalt plan), så borgerne og publikummer oplever, at ansvaret med at genanvende vores ressourcer gælder hele vejen rundt. Kommunerne sidder altså med en nøglen til at presse i en cirkulær (og rigtig) retning.

Kommuner har nøglen Det er fejlagtigt at tænke folks adfærd som en barriere for affaldssortering.

Undersøgelser viser, at folk synes, det er vigtigt at have muligheden for at kunne tage et medansvar og affaldssortere. Det skal udnyttes. Og for at

Stabelbar genbrugsplast For at bruge den cirkulære tankegang rundt i hele Rebox-projektet er spandene designet, så de kan stables og derved fylde meget mindre i transport og opbevaring, end vi ser med de kendte skraldespande i dag. Lagerplads, trans-

port (CO2 og diesel) og tid – alt sammen vigtige ting, som ses på bundlinjen.

Spanden er skabt med fleksible låg, så der kan udskæres indkasthuller efter kundens ønske, der evt. passer ind i et bestemt univers eller visuel stilart.

Spandene er selvfølgelig lavet af regenerat genbrugsplast (noget af det er faktisk indsamlet fra NorthSide 2014).

Det er en vigtig del af kommunikationen; fraktionens fortælling og visualisering af det direkte kredsløb.

Fremtiden kan derfor sagtens være lys for vores ressourcer. Vi skal bare alle sørge for, at folk kan være med til at tage ansvaret, når vi laver en event eller skal opsætte skraldespande i forlystelser og alle andre steder. Vil vi passe på vores ressourcer, er det alles ansvar. Det her handler ikke om affald, men om mennesker og en fælles indsats.

Teknik & Miljø / Maj 2015

43

Tema: Natur & Miljø

Revision af regulativer for bedre målopfyldelse

Planter glemmes i vandområdeplaner Kommunerne har pligt til at arbejde mod målopfyldelse i vandløbene, men et virkemiddel specifikt rettet mod vandløbenes planter mangler i vandområdeplanerne. Spørgsmålet er, hvilken betydning det har for myndighedernes arbejde.

Af | Esben Astrup Kristensen og Rasmus Bang, ALECTIA og Henning Hermansen, Aarhus Kommune.

I vandområdeplanerne skal vandløbenes økologiske tilstand bedømmes ud fra fisk, smådyr og planter. 66 procent af vandløbene inkluderet i vandområdeplanerne er i risiko for manglende målopfyldelse ift. planter, uden der er planlagt en målrettet indsats i forhold til planterne. Det skyldes, at det eneste virkemiddel specifikt målrettet planterne, ’Ændret vandløbsvedligeholdelse’, ikke er medtaget i virkemiddelkataloget. ’Ændret vandløbsvedligeholdelse’ er et rigtig godt virkemiddel, der anvendt på den rigtige måde kan give miljøforbedringer i vandløbene. Derudover var præmissen for anvendelse af virkemidlet, som fastlagt i Grøn Vækst, at det ville udløse kompensation til de lodsejere, der fik økonomiske tab som følge af implementeringen. Muligheden for kompensation var ny ift. den hidtidige forvaltning på området. Uden virkemidlet og uden muligheden for kompensation til lodsejere har myndighedernes arbejde henimod målopfyldelse i vandløbene dermed fået nye betingelser.

Vandløbsloven sætter rammerne Uden ’Ændret vedligeholdelse’ er

44

Teknik & Miljø / Maj 2015

vandløbenes vedligehold udelukkende reguleret gennem Vandløbsloven, som det også var tilfældet før Grøn Vækst.

Myndighederne er, iht. § 1, stk.2 i loven, forpligtiget til at tage hensyn til ”de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som fastsættes i henhold til anden lovgivning” når vedligeholdelsen planlægges. ”Anden lovgivning” er bl.a. vandområdeplanerne og de målsætninger, der fastlægges for det enkelte vandløb. Der kan således stadig indføres ændringer i vedligeholdelsen, også uden at lodsejerne er berettiget til erstatninger, og arbejdes hen imod målopfyldelse ad den vej. Det forudsætter dog, at bestemmelserne i det gældende regulativ overholdes, og at disse bestemmelser bringes up-to-date med vandområdeplanernes målsætninger.

En revision af regulativerne kan derfor være nødvendig.

Regulativrevision og målopfyldelse i vandløbene Vandløbsregulativerne udgør det retslige grundlag for forvaltningen af vandløb og indeholder bl.a. bestemmelser om vandløbsvedligeholdelsen. En

revision af vandløbsregulativerne med fokus på vedligeholdelse er et oplagt redskab, der bør tages i anvendelse i forhold til målopfyldelsen. Gennem en målrettet prioritering og gennemgang af vandløbene kan de strækninger, hvor det vurderes at vedligeholdelsen er årsag til manglende målopfyldelse, udvælges. Hvis forholdene tillader det, kan vedligeholdelsen foreslås ændret til gavn for vandløbets planter og dermed øge sandsynligheden for målopfyldelse. En regulativrevision kan således bruges som løftestang til målopfyldelse for vandløbene generelt og planterne specifikt.

Målrettet indsats kan sikre målopfyldelse Mange kommuner står over for en revision af regulativer, og kommunerne er forpligtet til at arbejde mod målopfyldelse af vandløbene – også i forhold til vandløbenes planter. Pga. Grøn Vækst og 1. generations vandplaner er der i de seneste år opbygget en forventning om, at ændret vedligeholdelse medfører kompensation, hvis det giver afvandingsmæssige konse-

Tema: Natur & Miljø

”Pga. Grøn Vækst og 1. generations vandplaner er der i de seneste år opbygget en forventning om, at ændret vedligeholdelse medfører kompensation, hvis det giver afvandingsmæssige konsekvenser. Det er ikke længere tilfældet. Så for at undgå konflikter bør arbejdet med ændret vedligeholdelse gennem regulativrevisionen gennemføres efter en nøje prioritering.”

kvenser. Det er ikke længere tilfældet.

Så for at undgå konflikter bør arbejdet med ændret vedligeholdelse gennem regulativrevisionen gennemføres efter en nøje prioritering. Indsatsen med ændret vedligeholdelse bør derfor målrettes nøje, så effekten optimeres ift. lodsejrpåvirkningen.

Prioritering er vigtig En regulativrevision er omfattende og derfor ofte nedprioriteret. Hvordan gøres en uoverskuelig og omfattende opgave mere håndgribelig? Et nyt prioriteringsværktøj har givet FaaborgMidtfyn Kommune overblikket og danner grundlaget for prioriteringen og bedre mulighed for at arbejde mod målopfyldelse i vandløbene. ALECTIA har i samarbejde med Faaborg-Midtfyn Kommune udviklet og testet værktøjet, der skal understøtte kommunens beslutning om, hvilke regulativer der skal opprioriteres. Værktøjet kan håndtere en lang række input. Faaborg-Midtfyn Kommune har bl.a. valgt at have fokus på vedligeholdelsespraksis og mang-

lende målopfyldelse samt uhensigtsmæssige regulativtyper, og værktøjet er testet på kommunens 132 offentlige vandløb. Næste skidt vil være en nærmere beskrivelse af de lokaliteter, som kræver en ændret vandløbsvedligeholdelse for at opnå målopfyldelse samt en konsekvensvurdering. Faaborg-Midtfyn Kommune har en ambition at bruge regulativrevisionen til at arbejde mod målopfyldelse de steder, det er praktisk muligt, og omhyggelig prioritering gør det lettere at nå det mål.

bestemt skikkelse som regulativtype for alle vandløb og ikke kun de tidligere ”naturvandløb”. Derved beskyttes de biologiske interesser i vandløbene på den bedste måde.

Regulativrevision er et oplagt redskab i arbejdet mod målopfyldelse i nogle vandløb, særligt i forhold til planterne. En regulativrevision behøver ikke være en uoverskuelig proces, men indsatsen skal målrettes og prioriteres og kræver kendskab til vandløbene for at få den ønskede effekt og minimere påvirkningerne af lodsejerne.

Regulativtypen er afgørende Tidligere har kommuner og amter beskyttet biologiske interesser i nogle vandløb ved at udarbejde regulativer af typen ’naturvandløb’ uden krav til vandføring eller dimensioner. Disse regulativtyper opfylder dog ikke kravene i bekendtgørelsen og bortfalder dermed sammen med de biologiske fordele, de gav. Aarhus Kommune er i samarbejde med ALECTIA i gang med en revision af alle kommunens regulativer. I denne revision har man valgt vandføringsevne

Teknik & Miljø / Maj 2015

45

Tema: Natur & Miljø

Debat om grøn omstilling

Vi skal genindføre fælles Der god grund til at starte en proces, hvor vi genopdager det delte ansvar. Det er vejen frem til en grøn omstilling og mere engagerede og aktive borgere, mener Samsø Energiakademis direktør, Søren Hermansen.

Af | Søren Hermansen, direktør for Samsø Energiakademi og adj. professor, Aalborg Universitet

Forvaltningen som institution er demokratiets forlængede arm, der praktisk udfører de fælles opgaver, et samfund tidligere selv på et meget lokalt plan havde ansvar for. Med indførelse af en kommunestruktur har vi også indført et bureaukratisk system med ansvar for fællesskabsaktiviteter.

Det er bekvemt og i demokratiets navn et godt projekt. Men hvad med det folkelige engagement? Er vi med på det delte ansvar? Er vi med på, at

46

Teknik & Miljø / Maj 2015

vi stadig er ansvarlige for de ting, vi gør, og de effekter vi har på det miljø, vi bor i og har indflydelse på? Eller er vi så spolerede, at vi ikke længere tænker på, at ”nogen” rydder op efter os, ”nogen” tager hånd om spildevand, affald, snerydning, veje, gadelys, hjemmepleje, offentlig transport, vand og klimatilpasning?

Vi brokker os Vi brokker os gerne over mangler i

denne fællesskabspulje. Dårlig offentlig transport, (vi tager hellere bilen), bøvl med affaldshåndtering /kildesortering (det bliver alligevel blandet sammen), rygning (skodder)og tyggegummi overalt i det offentlige rum (det er vores ret).

Når det til gengæld gælder sager, der er meget nær os selv, er det helt anderledes og vigtigt. Vi forholder os til de ting, vi er mest glade for, og mindst til det der har karakter af pligt. Det er

Tema: Natur & Miljø

75 ambassadører fra hele verden mødtes på tur med udenrigsministeriet for at besøge den vedvarende energi-ø, Samsø, og ”legede” vi we are the world for en stund, omkring Nordby gadekær, i enighed om at forene kræfterne for en bæredygtig verden.

ansvar der egentlig ikke noget galt i, men det gør noget ved helheden og måden, vi ser vores samfund på.

Hvis vi skal lave en grøn omstilling, og vi samtidig vil engagere borgerne i en mere aktiv rolle, er der god grund til at starte en proces, hvor vi ser på det delte ansvar.

Protester trods gennemsigtighed Når en offentlig institution som for eksempel en kommune laver en plan der vedrører borgerne, er der et regelsæt, der træder i kraft. Der laves et første projektforslag, der sendes i høring. Folk reagerer, måske. Derefter tiltrædes planen i kommunalbestyrelsen, og der kommer nogle protester. Men stadig ikke megen respons. Når planen til sidst annonceres som vedtaget og til snarlig udførelse, starter problemerne.

Protester dukker op - sure borgere, der lige har opdaget, at ”nogen” vil ændre på verden lige uden for ens gadedør.

Derved opstår der et klar skel mellem den gode løsning set fra administrationens side og den gode løsning set fra borgerens side. Der er ikke nødvendigvis konsensus mellem de to sider, selv om vi snakker om et åbent demokratisk system med gennemsigtighed og borgerinddragelse. Også det er blevet systemisk og ikke personligt.

Vil man ændre NIMBY (not in my backyard) til IMBY, så skal der ansvar og lokal betydning til. ”Folkeligt skal alt nu være” er en god sanglinje, som også indikerer, at der er mening bag. Vi vil ikke holdes for nar i skue-demokratiske øvelser, men have medansvar for den næste svære skolelukning eller nødvendige grønne forandring i vores lokale samfund.

Vi skal genindlære ansvar og beslutningsdygtighed.

Folkeligt skal alt nu være Der er brug for en decentralisering og en personificering af dilemmaerne. Den gode hensigt skal veksles til den gode proces og det personlige ansvar. Det går ikke længere at skyde på politikere og ”dovne vejmænd” (offentligt ansatte).

Teknik & Miljø / Maj 2015

47

Tema: Natur & Miljø

Grødeskæring forhindrer ikke oversvømmelser

Lad ådale være ådale igen Især landbruget kritiserer kommunerne hårdt for ikke at vedligeholde vandløb, når ekstrem regn forårsager oversvømmelser og tab af afgrøder. Men er det så simpelt?

Måske er hyppigere grødeskæring ikke løsningen, men derimod at lade ådalene få deres funktion tilbage som ådale.

Af | Kristine Elisabeth Mulbjerg, hydrauliker, og Peter Bønløkke Adamsen, markedschef og fagleder, Rambøll

I oktober 2014 lammede et af de mest ekstreme regnvejr nogensinde målt i Danmark store dele af Nordjylland.

Knap var de mange spærrede veje begyndt at åbne igen, før debatten om, hvem der bærer skylden for de voldsomme oversvømmelser, gik i gang.

Fra forskellige sider – blandt andet lokale vandløbslaug, landbrug og politikere – blev regnbygerne hurtigt afløst af byger af kritik af den kommunale vedligeholdelse af de nordjyske vandløb.

Spørgsmålet er imidlertid, hvor meget det ville have hjulpet på oversvømmelserne, hvis vedligeholdelsen af vandløb havde været mere omfattende og eventuelt havde inkluderet opgravning.

Svaret er, at hverken øget vedligeholdelse eller opgravning i den givne situation ville have gjort en forskel. Hvis der falder mellem 100 og 180 mm regn inden for to døgn mod en normal ned-

børsmængde for hele måneden på cirka 83 millimeter, vil vandet på ingen måde kunne rummes inden for et vandløbs normale profil.

I en sådan situation er vandløbet nødt til at bruge sit naturlige oversvømmelsesareal, nemlig ådalen til at føre denne store mængde vand videre. Her opstår så desværre den problemstilling, at ådalene er opdyrkede og beboede, og at en stor del af de naturlige vådområder langs vandløbene er fjernet og erstattet med dyrkede marker. Da markerne er drænede, sker afstrømningen dobbelt så hurtigt med den konsekvens, at der sker større oversvømmelser længere nedstrøms.

Modelopsætning og store mængder vand For at illustrere ovenstående har Rambøll foretaget en beregning af

Tabel 1

Lokalitet

Nedbør (mm)

Periode (timer)

Lendum

148,1

36

Frederikshavn Materielgård

111,8

36

Uggerby

109,0

36

Frederikshavn Centralrenseanlæg

105,8

36

83

744

Normal Nordjylland oktober

48

Teknik & Miljø / Maj 2015

konsekvenserne i henhold til gældende regulativ for et konkret nordjysk vandløb, hvor der i oktober 2014 var store oversvømmelser.

Der er anvendt de faktuelle regulativmæssige forhold for vandløbet, hvad angår ruhed (udtryk for grødemængden/vedligeholdelsesgraden) og herudfra er de afvandingsmæssige konsekvenser for de omkringliggende arealer ”genskabt”. Der er udført en tilsvarende beregning for forhold med en omfattende vedligeholdelse, hvor der ikke er grøde tilstede i vandløbet og endelig en beregning med en udvidet vandløbsprofil.

Tema: Natur & Miljø

Det konkrete nordjyske vandløb er opmålt i 2009, og opmålingen er indlagt i det hydrauliske modelværktøj MIKE11, der beregner strømninger i selve vandløbssystemet. Da der i uge 42 i 2014 var tale om meget store vandføringer med oversvømmelser på terræn, er det nødvendigt at koble vandløbsmodellen med en terrænmodel. Denne del håndteres af modelværktøjet MIKE Flood, som kobler MIKE11 med MIKE21, hvor MIKE21 indeholder en terrænmodel for området baseret på den danske digitale terrænmodel. Koblingen af de to modeller sikrer, at vandet frit kan strømme over vandløbets brinker til terrænet ved oversvømmelser og på samme måde tilbage igen ved faldende vandføring.

Koblingen giver derfor en ret præcis beskrivelse af oversvømmelsernes udbredelse i en given situation.

De store vandmængder i uge 42 betød, at Naturstyrelsens vandløbsstationer blev sat ud af drift. Der foreligger derfor ikke reelle målinger af vandføringen i vandløbene fra perioden. Derfor er nedbørsdata er hentet fra Frederikshavn Centralrenseanlæg, hvor der ifølge DMI faldt 105,8 mm på 36 timer.

Normalen for Nordjylland for hele oktober måned er 83 mm.

Det fremgår af Tabel 1, at der var tale om ekstreme hændelser, og der skal til tabellen bemærkes, at der her kun er tale om officielle målestationer, hvorfor der sagtens kan være faldet endnu større nedbørsmængder lokalt.

Nedbøren er omregnet til en afstrømning baseret på tidligere analyser

af sammenhængen mellem vandføring og nedbør. Hvor stor afstrømningen er til vandløbet under en given nedbørshændelse afhænger i høj grad af jordmatricens vandindhold. Baseret på DMI’s tørkeindeks for perioden, se Figur 1, er tilbageholdelse af vandet i jorden i oplandet bestemt til 10 procent Ud fra de forudsætninger er den maksimale afstrømning fra oplandet i perioden bestemt til 550 l/s/km2.

Til beskrivelsen af de faktiske forhold i uge 42 er benyttet et manningtal 20 i modelopsætningen. Manningtallet er et udtryk for vandløbets ruhed (modstand), som blandt andet er styret af grødevæksten og bundsubstratet. Jo højere manningtal, jo lavere er vandløbets ruhed. Da der umiddelbart inden hændelsen i uge 42 ifølge kommunen var blevet skåret grøde i vandløbet, må der forventes en relativ lav ruhed, og derfor er anvendt et relativt højt manningtal.

Forskellige forudsætninger, samme resultat Beregningerne af de eksisterende forhold viser udbredelsen af oversvømmelserne langs vandløbet under de givne omstændigheder. For at undersøge påstandene om, at oversvømmelserne i uge 42 kunne have været undgået eller minimeret, hvis de nordjyske vandløb havde været hårdere vedligeholdt eller gravet bredere, er der yderligere regnet på to fiktive scenarier.

Det ene scenarie viser oversvømmelserne samme sted med en øget vedligeholdelse af vandløbet. Den er

simuleret ved at ændre manningtallet for vandløbet fra 20 til 30, hvilket svarer til et vandløb med en meget begrænset ruhed som følge af, at grøden er fjernet.

Som det fremgår af Figur 2, vil dette ikke have nogen betydning for oversvømmelsernes udbredelse.

Til det andet scenarie er samtlige profiler i vandløbet udvidet med to meter i bredden. Undtagelsen er broer og bygværker på strækningen. Ændringen giver profiler, der er op til syv meter brede med en dybde på op til tre meter.

Der er i dette scenarie regnet med et manningtal 20, som under eksisterende forhold. Som det fremgår af Figur 2, viser beregningerne, at det ikke ville have nogen effekt på udbredelsen af oversvømmelserne at gøre det aktuelle vandløb bredere.

Da der er en vis usikkerhed på den faktiske afstrømning, er de tre ovenstående scenarier desuden regnet igennem med en afstrømning på 100 l/s/km2 og 350 l/s/km2. Beregningerne viser, at der ved en afstrømning på 100 l/s/km2 ikke vil ske oversvømmelser langs vandløbet ved de tre scenarier.

En afstrømning i denne størrelsesorden er altså underestimeret i forhold til de faktiske forhold i uge 42. Den statistiske medianmaksimumafstrømning for vandløbet er 50 l/s/km2, vandløbet vil derfor under normale omstændigheder have tilstrækkelig kapacitet til at håndtere afstrømningen fra oplandet.

Beregningerne med de 350 l/s/km2 viste for alle tre scenarier oversvømmelser i samme arealmæssige størrelses-

Figur 1: Tørkeindeks for Danmark, oktober 2014

Figur 2: Oversvømmelsesberegninger

Kilde dmi.dk.

T.v. er oversvømmelser på terræn vist ved eksisterende forhold, i midten er oversvømmelser vist ved en øget vedligeholdelse (grødeskæring af vandløbet) og t.h. er oversvømmelser af terræn vist ved et bredere vandløbsprofil.

Teknik & Miljø / Maj 2015

49

Tema: Natur & Miljø

orden, som kan konstateres ved en afstrømning på 550 l/s/km2. Dog med en lavere vandstand på terræn. Beregningerne viser altså, at når afstrømningen fra oplandet er så ekstrem, som i uge 42, vil det naturlige bufferareal i ådalen komme i spil uanset graden af vedligeholdelse. Samtidig har beregningerne også vist, at vedligeholdelsen og en eventuel udvidelse af profilet vil have en vis effekt ved mere hyppigt forekomne mindre vandføringer som eksempelvis median maksimum og årsmiddel.

Skyldsspørgsmålet Med baggrund i de udførte beregninger på et konkret vandløb i det nordjyske i forbindelse med den ekstreme nedbør i oktober 2014 kan det konkluderes, at det ikke vil have nogen betydning for de arealmæssige konsekvenser, om der udføres en mere hårdhændet (hyppig) vedligeholdelse af vandløbet ved enten grødeskæring eller egentlig opgravning.

På den baggrund vil Rambøll gerne anspore til, at debatten om ”skyldsspørgsmålet” i forlængelse af oversvømmelserne får flere nuancer. Hverken

kommunerne, Naturstyrelsen, Miljøministeren eller de nye vandplaner kan klandres for de mange gener og skader, som oversvømmelserne har skabt.

I de kommende år skal mange kommuner udarbejde reviderede vandløbsregulativer – en revision, der skal tage udgangspunkt i vandløbsloven og de kommende indsatser og miljømål under EU’s Vandrammedirektiv. I henhold til vandløbslovens formålsparagraf skal vandløb benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og drænvand. Dette skal dog ske under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten.

Med andre ord, så kan der ikke udarbejdes regulativer, der udelukkende tager hensyn til afledningen af vand.

I den forbindelse er det væsentligt at huske på, at eventuelt nye regulativer med mere vedligeholdelse i form af grødeskæring/oprensning ikke vil fungere som en vandtæt løsning på monsterregn som den, vi så for nylig i Nordjylland.

Når man dyrker arealer, der ligger i ådale, eller når man bygger huse/som-

merhuse på arealer, der ligger omkring havniveau (i nogle tilfælde under), vil det uundgåeligt give problemer med afvandingen, uanset om vandløbene er kraftigt opgravet og ryddet for grøde.

Vandløb har altid gået over sine bredder ved stor afstrømning. Det er en del af vandløbets naturlige dynamik.

Dyrkning af eller bebyggelser på de lavtliggende arealer indebærer derfor naturligt en risiko for oversvømmelse.

I stedet bliver vi nødt til at fokusere på mere gennemgribende tiltag i ådalene, som kan opmagasinere vandet fra åer uden nødvendigvis at involvere barrierer eller andre tekniske anlæg. De gennemgribende tiltag kommer formentlig til at kræve, at eksempelvis dyrkningsjord må omlægges, så ådalene får deres oprindelige funktion tilbage.

GEOENVIRON - vejen til et bedre miljø Geokon udvikler IT løsninger indenfor miljø og byggesag.

Vi sætter vores kunder i centrum, og i samarbejde laver vi løsninger, som skaber optimerede arbejdsprocesser og værdi.

Geokon A/S - Rødovrevej 11 - 2610 Rødovre www.geokon.dk - Tel. 3672 3011 - info@geokon.dk

50

Teknik & Miljø / Maj 2015

Tema: Natur & Miljø

Naturen som ressource

Naturen som drivkraft i Varde Varde Kommune inviterer borgere og erhvervsliv til at sætte kød og handling på visionen ”Vi i Naturen”. De første aktiviteter er allerede i gang.

Af | Bent Peter Larsen, direktør for Plan, Kultur og Teknik, Varde Kommune

Varde Kommune har vedtaget en ny vision for kommunen. Visionen har overskriften ”Vi i Naturen”.

Visionen skal forene erhvervets, kommunens, borgernes og foreningslivets fortælling om kommunen længst mod vest og dermed blive et redskab til at arbejde sammen på tværs med et fælles udgangspunkt.

Visionen er en succes, hvis den bruges på tværs af private og offentlige skel, giver mening og retning for udviklingen af Varde Kommune, og hvis visionen bidrager til at tegne en klar profil af, hvad Varde Kommune er, vil og kan.

Varde Kommunes nye vision - Vi i naturen - tager udgangspunkt i naturen, og det vi bruger naturen til. I naturen har vi en stærk ressource, der kan give os og vores aktiviteter ekstra dimensioner og energi.

Nationalpark Vadehavet På turismeområdet er visionen nem at integrere. Vi har Nationalpark Vadehavet, vi har verdens måske smukkest kyststrækning langs det vilde Vesterhav, og vi har Varde Å, der snor sig gennem et landsskab, der de fleste steder er grønt, frodigt og tilgængeligt. Naturen er således den vigtigste

grund til, at Varde Kommune er landets næststørste turistmagnet. Kigger vi på antallet af overnattende gæster, er vi kun overgået af Københavns Kommune.

Faktisk har Varde Kommune næsten lige så mange tyske turister som hele Sverige.

På foreningsområdet og i de frivillige fællesskaber i de mindre samfund

’”I naturen har vi en stærk ressource, der kan give os og vores aktiviteter ekstra dimensioner og energi.” er det også vores forventning, at Vi i Naturen slår igennem hurtigt, og fra kommunens side er vi spændte på, hvordan visionen får liv og mening, når de mange ord får kød på. Visionen er stadig i sin vorden, men eksempelvis har lokalsamfundet i Ansager omkring Ansager Udviklingsråd taget stafetten op med et projekt under Friluftsrådets Naturrum, der skal omdanne et nedlagt stemmeværk ved Varde Ås udspring til et naturformidlingscentrum. Naturrummet bliver en del af et større natur- og kulturhistorisk formidlingsprojekt omkring Varde og Holme Å og det første

af sin slags, der på tværs af offentligprivat giver Varde Kommunes vision gennemslag ude i virkeligheden.

Inspirere til innovation På erhvervsområdet er det vores ambition, at Vi i Naturen kan inspirere til innovation i både produktionsprocessen og i forhold til nye, spændende produkter. Vi vil være kendt som stedet, hvor vi tænker naturens enestående kvaliteter ind som ekstra ressourcer i de ting, vi gør i hverdagen. Helt konkret har den lokale virksomhed Annebergs Limtræ udviklet et nyt luksus-shelter. Tiltaget viser, at også virksomheder tør gå forrest og bidrage til, at visionen får liv.

Visionen er nu født. Den skal nu bevise, at den er levedygtig. Om den kan bruges. Om den bidrager. Visionen bliver kun levende og værdifuld for os, hvis mange lader naturen være en del af deres aktiviteter i Varde Kommune.

Vi har nu skabt rammerne om en ny retning og fortælling for og om Varde Kommune. Vi er til stede på de sociale medier, hvor der er skabt platforme til at dele, udfordre og udfolde vores vision, og der er udviklet en grafisk identitet, som er klar til at give klæder til nye tiltag.

Teknik & Miljø / Maj 2015

51

Tema: Natur & Miljø

Affaldssortering på Frederiksberg

Opsøgende arbejde giver Det skal først og fremmest være let at komme af med genanvendeligt affald, hvis borgere skal blive bedre til at sortere. Det er en af konklusionerne i Frederiksberg Kommune, der sidste år lettede på affaldsbeholdernes låg i 100 boligforeninger.

Af | Anne Mette Thorup, kommunikationskonsulent, Frederiksberg Kommune

I 2014 gennemførte Frederiksberg Kommune en nærværende og målrettet kommunikationskampagne. Formålet var at mindske mængden af restaffald og øge genanvendelsen af affald i 100 boligforeninger. Derfor lettede vi lågene på alle restaffaldsbeholdere i de udvalgte boligforeninger tre gange i løbet af 2014, og så efter genanvendeligt affald i de øverste lag i restaffaldet.

På den baggrund fik de deltagende husstande at vide, om de var gode, nogenlunde eller dårlige til at sortere i foreningen, og hvilke typer affald de især havde problemer med. Samtidig fik de også en pejling af, hvordan deres sortering lå i forhold til de andre boligforeninger.

Opsøgende arbejde havde størst effekt Resultatet var positivt. 16 procent færre ting til genanvendelse i restaffaldet fra første til sidste måling. 54 procent af boligforeningerne fik øget deres kapacitet til genanvendeligt affald, enten på vores eller eget initiativ. 11 boligforeninger fik minimeret deres kapacitet

52

Teknik & Miljø / Maj 2015

til restaffald. Men reelt set var det vores opsøgende arbejde ude i boligforeningerne, der bar mest frugt, mens vi ikke kan sige noget entydigt om, hvorvidt selve kommunikationsmaterialerne har haft en effekt.

I langt de fleste boligforeninger blev beholderne til det genanvendelige affald brugt flittigt – og til det rigtige affald. Men vi opdagede, at mange af boligforeningerne ikke havde kapacitet nok til deres genanvendelige affald – især var der mangel på plads til plast og pap. Det var ikke noget som boligforeningerne selv havde reageret på, og skraldemanden møder blot en fyldt beholder og ved ikke, hvor længe den har været fyldt.

Ikke overraskende kunne vi også konstatere at beholdernes placering i gården er afgørende for, hvor godt affaldet bliver sorteret. Hvis alle beholdere til restaffald er samlet på én standplads, og beholderne til genanvendeligt affald står et andet sted i gården, opstår der fejlsorteringer begge steder. Beboerne går ikke rundt mellem forskellige standpladser – de skal

kunne gå til én destination og aflevere alle typer affald inden for få meters rækkevidde.

Skilte og farver ændrer ikke ved de reelle forhold Konklusionen er, at det ikke så meget var kommunikationsmaterialerne, som havde effekt, men det at vi selv opsøgte boligforeningerne og fulgte deres håndtering af affald. Vi kan også konkludere, at uanset antal skilte eller eventuelle forskellige farver på beholderne, så havde det i vores boligforeninger ikke ændret ved, hvor godt der blev sorteret.

Vi kan ikke kommunikere os ud af praktiske problemer, for vi får ingen effekt af indsatsen, hvis modtagerne i praksis ikke kan komme af med deres genan-

Frederiksberg Indbyggere:103.192 Areal: 8,7 km2 Husstande: 54.143 (96 pct. boligforeninger, 4 pct. villa/rækkehuse) Genbrugsstationer: 1 (+14 i omegnskommunerne under ARC)

FORTÆL

bonus ”… reelt set var det vores opsøgende arbejde ude i boligforeningerne, der bar mest frugt, mens vi ikke kan sige noget entydigt om, hvorvidt selve kommunikationsmaterialerne har haft en effekt.”

100 boligforeninger deltog i kommunikationskampagnen Operation Genbrug.

Kampagnen satte fokus på at få det genanvendelige affald ud af restaffaldet og over i beholderne til genanvendeligt affald.

vendelige affald på en let tilgængelig måde. Det er bestemt ikke nogen ny og epokegørende konklusion, men fakta er, at vores reelle affaldsforhold ikke til fulde underbygger den adfærd, som vi gerne vil fremme hos borgerne. Mon ikke andre kommuner kan genkende det problem?

DE ER DER I

HUNDREDEVIS Alle kan lide en god historie. Alle går ind for at fortælle kommunens gode historier.

Og de er der i hundredevis. Problemet er – at finde dem. Og når de er fundet – at få dem fortalt.

Det er en kompetence.

Som Tankegang har og gerne sætter i spil hos dig.

Affaldsordninger for boligforeninger på Frederiksberg Henteordning, obligatorisk, affaldsbeholdere: • Restaffald • Papir • Pap • Hård plast • Metal • Elektronik (under forsøget) Ringeordning, valgfri, materiel: • Glas, 900 liter beholder

• Farligt affald, miljøskab Ringeordning, løs afhentning • Storskrald (Stort brændbart, stort jern og metal, elektronik, pvc, imprægneret træ) • Haveaffald • Farligt affald

Ring til Stener og hør hvordan.

Frederikshavn Køge Nuuk T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

Tema: Natur & Miljø

”Jeg synes, at det er en god oversigtlig introduktion til arbejdet med grøn vækst og omstilling på det strategiske niveau, som vi har fået lavet. Alle kan være med, og der er gode anvisninger og eksempler, så publikationen er en god anledning til at sætte temaet på dagsordenen.”

Phillip Hartmann, formand for KTC Hovedstaden, by- og miljødirektør, Gladsaxe Kommune

54

Teknik & Miljø / Maj 2015

Tema: Natur & Miljø

Nyt temaoplæg fra Gate 21 og KTC:

Inspiration og værktøjer til grøn omstilling og vækst Nyt oplæg fra Gate 21 og KTC skal inspirere kommunerne til arbejde aktivt med at fremme en grøn omstilling gennem strategier, samskabelse og offentlig-private samarbejder.

Af | Michael Nørgaard, fagskribent, cand. techn.soc.

”Grøn omstilling og vækst er et meget aktuelt emne, som er højt på den samfundsmæssige dagsorden, og på nationalt politisk niveau er der en forventning om, at regioner og kommuner arbejder aktivt med temaet...”

Sådan lyder noget af udgangspunktet for temaoplægget, som Gate 21 i samarbejde med KTC Hovedstaden netop har udgivet. Målet er at bidrage til den kommunale diskussion om omstillingen til et bæredygtigt samfund og at gøre det lettere for kommuner at in-

tegrere grøn omstilling og vækst i deres samlede virke.

Formanden for KTC Hovedstaden, by- og miljødirektør Phillip Hartmann, Gladsaxe Kommune, peger på, at oplægget kan inspirere alle uanset ambitionsniveau.

- Jeg synes, at det er en god oversigtlig introduktion til arbejdet med grøn vækst og omstilling på det strategiske niveau, som vi har fået lavet. Alle kan være med, og der er gode anvisninger og eksempler, så publikationen er

Teknik & Miljø / Maj 2015

55

Tema: Natur & Miljø

Direktør Poul Erik Lauridsen, Gate 21: Vi oplever, at der hos kommunerne er stor interesse for at bidrage til grøn omstilling og vækst.

en god anledning til at sætte temaet på dagsordenen, siger han.

Han fremhæver særligt afsnittet om samskabelse.

– Kommunerne kan og skal jo ikke drive arbejdet med grøn omstilling og vækst selv, det skal udvikles i samarbejde med en lang række aktører og partnere, borgere, virksomheder, vidensinstitutioner, forsyninger, organisationer og nabo-kommuner. Og opstart af samskabende processer kan man finde inspiration til i oplægget, siger Phillip Hartmann.

En proces vil typiske starte med det kommunale planlægningsarbejde efterfulgt af en proces med interessenter og en række konkrete indsatser.

- Jeg synes, at overvejelserne om lavthængende frugter er gode. De skal plukkes, og det skal ske ved at have nogle strategiske målsætninger for arbejdet, der kan styre indsatsen på tværs af organisationen og i forhold til interessenterne, vurderer Phillip Hartmann.

Kommunerne efterspørger værktøjerHos Gate 21 er udgangspunktet klart: Kommunerne er centrale aktører i den grønne omstilling - som bygherrer, myndighed og som forandringsagenter i samarbejdet med virksomheder og borgere.

- Vi oplever, at der hos kommunerne er stor interesse for at bidrage til grøn omstilling og vækst gennem offentlige-

private samarbejder. Men kommunerne efterspørger værktøjer, samarbejdsmodeller og input til, hvordan offentlig-privat samarbejde inden for grøn omstilling og vækst kan integreres i kommuneplaner og strategier. Temaoplægget for ’Grøn omstilling og Vækst’ er et bidrag til kommunernes arbejde på det område, siger direktør Poul Erik Lauridsen, Gate 21. Han peger på den driver for erhvervsudvikling og grøn vækst, som den grønne omstilling også kan være.

- Grøn omstilling og vækst er en dansk styrkeposition, og kommunerne kan i kraft af deres strategier og investeringer være med til at understøtte erhvervsudviklingen på området. Alene

TRINMODEL FOR ARBEJDET MED VISION, MÅL OG STRATEGIER TRIN 1: FORMULERING AF EN VISION For effektivt at kunne arbejde med grøn omstilling og vækst er det væsentligt, at det kommunale arbejde starter med formuleringen af en vision om, hvordan kommunen skal se ud i et grønt vækstsamfund.

56

Teknik & Miljø / Maj 2015

TRIN 2: PRIORITERING AF LAVTHÆNGENDE FRUGTER Den grønne omstilling kræver langsigtede investeringer, som kun kan opnås ved at skabe strategiske målsætninger, der udnytter synergieffekter på tværs af den kommunale virksomhed. Det bør bestræbes at anvende en strategi, som fuldender visionen ved først at prioritere lavthængende frugter.

TRIN 3: REELLE GRØNNE OMSTILLINGS- OG VÆKSTPRIORITETER Dernæst, og på baggrund af de lavthængende frugter, igangsættes reelle grønne omstillings- og vækst prioriteter. Det er indsatser, som forandrer og fremmer, og som i deres natur er mere omfattende og kræver en økonomisk større indsats.

TRIN 4: SAMMENSKABENDE STRATEGISKE MÅL Alle de reelle grønne omstillingsprioriteringer er delelementer i den generelle samskabende kommunale strategi samt den grønne omstilling og vækst. De langsigtede, sammenskabende, overordnede mål kan kun opnås, hvis der allerede fra de lavthængende frugters niveau tænkes på tværs af alle kommunes servicefunktioner, partnerskaber og interessenter.

Tema: Natur & Miljø

OM GATE 21 Gate 21 samler de stærkeste kræfter for at skabe nye innovative løsninger på klimaets udfordringer i Danmark. Løsninger til gavn for den grønne vækst – og os alle sammen. Gate 21’s projekter tager udgangspunkt i kommunernes udfordringer på klima- og energiområdet. I projekterne udvikler vi nye teknologier eller kompetencer, som understøtter kommunens indsats for grøn omstilling og erhvervslivets muligheder for grøn vækst. Gate 21 arbejder hele tiden med at udvikle nye projekter i tæt samarbejde med vores partnerkreds. Vi opfordrer vores partnere og andre aktører til at byde ind med nye projektideer eller kontakte os for at høre, hvordan I kan komme med i vores nye projekter. Læs mere om vores projektudviklingsmodel på Gate 21‘s hjemmeside: gate21.dk.

energiområdet repræsenterer 56.000 job og står for en femtedel af vareeksporten. Grøn energiteknologi, som primært dækker over udnyttelse af vedvarende energi og teknologi til at øge energieffektiviteten, voksede med 17,6 procent og udgjorde 56 procent af den samlede energiteknologieksport i 2013, siger Poul Erik Lauridsen.

Rapport og følgebrev kan findes på ktc.dk og gate21.dk. Spørgsmål om rapporten kan rettes til chefkonsulent Anders Thanning, Gate 21, på mobil 2961 7521 eller via e-mail: anders.thanning@gate21.dk

Teknik & Miljø / Maj 2015

57

planlægning

Politisk Forum 2015

Planloven – lempelser på vej

Miljøminister Kisten Brosbøl løftede sløret for mulige lempelser i planloven, da hun kom på besøg på Politisk Forum i Nyborg.

Af | Line Unold, redaktør

-Jeg kan godt forstå, at I ude i kommunerne vil have mere selvbestemmelse, men der skal være retning på. Ellers bliver udvikling til afvikling, var nogle af Miljøminister Kirsten Brosbøls indledende ord, da hun stod på podiet på årets Politisk Forum, flot arrangeret af KLs kontor for Teknik & Miljø. Kirsten Brosbøl understregede, at vi løbende kommer til at drøfte planloven.

-Planloven blev i sin nuværende form skabt i 1970´erne, og er lidt tung at danse med. Men planloven handler om, at vi skal tage hensyn til hinanden, passe på naturen og sikre vores land for kommende generationer. Og det er vigtigt vi ikke glemmer det. Planloven er i høj grad berettiget, sagde Miljøministeren, men var også åben for, at der skal ske ændringer: -Planloven lyder lidt betonagtig, lidt sovjetagtig og ja, den skal tilpasses.

Blandt andet med hensyn til kystturisme-udviklingen. Vi giver i langt højere grad også dispensationer i dag, så der ER allerede lukket op for justeringer.

58

Teknik & Miljø / Maj 2015

Og vi vil arbejde på, at der kommer en styrket dialog imellem kommunerne og Naturstyrelsen, så I oplever, at styrelsen forstår kommunernes interesser.

Kirsten Brosbøl løftede oven i købet lidt på sløret for, hvad der måske vil ske af lempelser fremover: -I byerne vil vi gøre det lettere med midlertidige projekter. Vi vil sikre en alsidig boligsammensætning og mere fleksible løsninger for at opstille tele- og mobilmaster. I yderområderne, i det åbne land, skal vi også sørge for at vækst og udvikling, og samtidig tage hensyn til landskabet. Blandt andet vil fjerne de restrektioner der ligger nu med hensyn til virksomheder, så det ikke er antallet af ansatte i en virksomhed, der afgør, om man kan placere den på landet.

Naturen har brug for planlægning Kirsten Brosbøl var åben over for de kommunalpolitiske krav om mere fleksibilitet i planloven, men understregede også vigtigheden af at bevare centrale punkter:

-I vil have kommunalt råderum, det er helt forståeligt, men der skal også være balance. Vores natur har brug for strategisk planlægning, med langsigtede mål. Og det er JER der skal planlægge, bla. med inspiration fra de 25 nye Naturråd, kommunerne skal nedsætte. Sammen skal vi målrette vores indsats, forklarede Kirsten Brosbøl og nævnte det digitale naturkort som et eksempel på, hvordan kommunerne kan få overblik over naturen og de indsatser der skal til, for at fremme et sammenhængende og tværkommunalt samarbejde.

planlĂŚgning

Teknik & Miljø / Maj 2015

59

Kort nyt Nyheder fra teknik- og miljøområdet - fra hele Danmark

Danmarks første nationale friluftspolitik er klar Miljøministeriet har i godt to år arbejdet med at udforme Danmarks første nationale friluftspolitik. Den 23. april blev den så præsenteret af Miljøministeren.

- Friluftslivet rummer et kæmpe potentiale for at styrke danskerens sundhed og livskvalitet samt at skabe vækst i yderområderne, og med friluftspolitikken sætter vi nu en inspirerende retning for, hvordan vi i fællesskab kan udvikle danskernes friluftsliv. Rigtig mange borgere, foreninger, organisationer og myndigheder har deltaget aktivt i at udvikle Danmarks første nationale friluftspolitik, som jeg er meget stolt af at kunne præsentere. Det viser tydeligt, hvor meget vi værdsætter at komme ud at røre os, få frisk luft og dele nogle oplevelser sammen, siger miljøminister Kirsten Brosbøl.

Mere end 350 organisationer, foreninger, myndigheder og ildsjæle har været med til at udvikle friluftspolitikken, og hundredevis af danskere er kommet med deres idéer til, hvordan friluftslivet og naturen kan gøre danskerne sundere, øge livskvaliteten, skabe mere fælleskab, styrke udkantsområder, skabe arbejdspladser og vækst og fungere som social løftestang. nst.dk

En bus kan lokke folk til at køre i delebil Kan man forbinde busser med delebiler og dermed få folk til at bruge delebilerne til at køre til stranden, handle stort eller bare en tur ud i det blå? Svaret er ja, viser resultater fra Region Hovedstaden. Siden 14 nye delebiler blev placeret tæt på flere busstoppesteder, både i København og Dragør, Tårnby, Ballerup og Herlev, er nye medlemmer af delebilsordningen LetsGo strømmet til. 630 borgere har benyttet den særlige kode fra projektet ”Kollektiv trafik og delebiler” til at tilmelde sig. Det er en stigning på 25 procent i antallet af medlemmer af delebilsordninger i Storkøbenhavn.

- Resultatet viser, at vi har ramt rigtigt. Vi har fået fat i dem, der i det daglige får dækket deres transportbehov med kollektiv transport eller cykel, men som ind i mellem kan have behov for en bil til storindkøb, til at besøge familien i Jylland eller køre på weekendtur, siger formand for Miljø- og trafikudvalget i Region Hovedstaden, Jens Mandrup (SF).

Region Hovedstaden m.fl.

Asfaltindustrien ind i jagten på fremtidens medarbejdere Efter alle pejlemærker at dømme bliver der kamp om ingeniørerne i fremtiden.

Den udfordring har vej- og trafiksektoren, i regi af branchesamarbejdet Viadania, sat på dagsordnen. Viadania formidler bl.a. trainee-stillinger og praktikpladser til ingeniører og ingeniørstuderende og arbejder på at skabe synlighed om de job- og karrieremuligheder, der er i vej- og trafiksektoren.

Nu har branche- og arbejdsgiverforeningen Asfaltindustriens medlemmer også besluttet at bakke samlet op om arbejdet i Viadania.

- Grundlæggende handler vores støtte til Viadania om, at vi tror, at der kommer til at mangle medarbejdere i fremtiden. Det er selvfølgelig en vigtig udfordring som er afgørende for, at vi kan drive og udvikle effektive virksomheder.

Og den udfordring håndterer vi bedst samlet i branchen, siger direktør Anders Hundahl, Asfaltindustrien. Han peger på, at offentlige og private aktører har en fælles interesse i, at alle dele af sektoren har medarbejdere med de rigtige og nødvendige kompetencer.

60

Teknik & Miljø / Maj 2015

viadania.dk

kort nyt

Geodataprisen 2015 til 112`appen Geoforum har uddelt første udgave af Geodataprisen, der går til Danmarks officielle 112 app. Juryprisen går til portalen Dingeo.dk, som giver boligejere og boligkøbere er overblik over relevante geodata på en given adresse såsom risikoen for oversvømmelse og radon, trafikstøj, jordforurening, m.m.

Geodataprisen 2015 til Danmarks officielle 112 app til mobile enheder, som Rigspolitiet, Københavns Brandvæsen, Geodatastyrelsen, Intergraph og TrygFondenkan står bag. App’en kan starte et opkald til alarmcentralen og samtidig sende mobilens GPS-koordinater afsted, så redningskøretøjer præcist ved, hvor de skal køre hen og derfor kan nå hurtigt frem og i sidste ende redde menneskeliv.

Mere end 400.000 danskere har allerede downloadet app’en.

Juryprisen går til portalen Dingeo.dk, som giver boligejere og boligkøbere er overblik over relevante geodata på en given adresse såsom risikoen for oversvømmelse og radon, trafikstøj, jordforurening, typen af naboer, skoler i lokalområdet, indkøbsmuligheder m.v. Portalen er udviklet af Peter Riisager, som til dagligt er softwareudvikler hos Atkins Danmark. Data på dingeo.dk er hentet fra offentligt tilgængelige datakilder. Læs mere på http:// brugstedet.dk/dingeo-dk-portal-til-danske-geodata/

Geodata for 1 mia. kr.

Interesseforeningen Geoforum står bag Geodataprisen, der blev indstiftet i efteråret 2014. Det er altså første gang, at prisen uddeles. 100 feststemte gæster var mødt op for at fejre idéerne.

Ifølge Geoforums præsident, Mikkel Wendelboe Toft, er geodatabranchen generelt langt fremme, omsætter for knap en milliard kroner årligt, skaber mange arbejdspladser og øger samfundets effektivitet: - Men vi skal blive ved med at udvikle os. Et af midlerne til at fortsætte i vores førende position er erfaringsudveksling. Med Geodataprisen gør vi opmærksom på nogle af de mange spændende idéer til anvendelse af geodata. Dermed har andre mulighed for at lade sig inspirere og måske udvikle konkrete produkter på baggrund af idéerne og løsningerne til glæde for borgere, forbrugere, virksomheder og den offentlige sektor, siger han.

Læs mere om vinderne og de mange andre geodataløsninger, der kunne vælges imellem, her: brugstedet.dk/geodataprisen-2015 Kilde: Geoforum.dk

Holstebro rådhus har fået solceller på toppen Holstebro Kommune har i mange år arbejdet målrettet på at belaste klimaet mindst muligt ved at reducere energiforbruget og nedsætte CO2-udledningen. Det sker bl.a. gennem kommunens klimaaftale med Danmarks Naturfredningsforening og samarbejdet omkring EU’s Borgmesterpagt.

Nu har kommunen taget endnu et skridt med et helt nyt solcelleanlæg. Det er det største solcelleanlæg i kommunen, og det dækker næsten hele taget på Holstebro Rådhus.

Solcelleanlægget breder sig over 580 kvm. og er på 92 kWp. Det forventes at producere ca.

85.000 kWh, hvilket ca. svarer til 14 familiers årlige elforbrug. Anlægget er blandt de i alt 14 solcelleanlæg på kommunens bygninger.

- Det nye solcelleanlæg er udtryk for vores løbende fokus på at sænke forbruget af energi og udlede mindre CO2. Indsatsen har gjort os til frontløber blandt grønne kommuner i Region Midtjylland. Men solcellerne er også en fornuftig økonomisk investering. Anlægget vil tjene sig selv ind i løbet af 12-13 år, siger Gubber Kristensen

holstebro.dk

Arkitekturpris til Gladsaxe Gladsaxe Kommune har modtaget Kulturministeriets nystiftede arkitekturpris. Kulturminister Marianne Jelved begrunder valget.

- Gladsaxe Kommunes arkitekturpolitik sætter mennesket i centrum. Kommunen tager i sin arkitekturpolitik udgangspunkt i borgernes hverdagsliv og fokuserer fx på borgernes daglige vej mellem hjem, job, institutioner og uddannelse.

Kommunens udvikling af et særligt arkitekturscreenings-redskab, som skal sikre dialog og fælles forståelse for arkitekturens værdi for byens lokale identitet, er særligt interessant. Jeg håber, at Gladsaxe Kommune kan inspirere flere kommuner til at udvikle en arkitekturpolitik med afsæt i borgernes hverdag, siger kulturminister Marianne Jelved.

Gladsaxe var en af fem kommuner, som Kulturministeriet havde nomineret til sin nye arkitekturpris. De øvrige nominerede kommuner var Esbjerg, Svendborg, Viborg og Aarhus.

kum.dk

Teknik & Miljø / Maj 2015

61

ledelse Tema: Natur & Miljø

Boganmeldelse

Uvedkommende læsning fra erfaren forfatter Hvis du ikke kan godtage præmissen, at ledelse handler om kontrol af information, så lander Mila N. Bakers bog ”Netværksledelse. En introduktion til peer-to-peer i ledelse og organisationer” måske ikke på din Top Ti over ledelseslitteratur. Men den kan give dig et godt wake-up call.

Af |

Af | Mette Christensen, teknik- og miljøchef, Varde Kommune. Medlem af KTC faggruppe Ledelse

Forfatteren til denne bog - Mila N. Baker - har et imponerede CV, og er blandt meget andet institutleder for en masteruddannelse i HR og organisationsudvikling og har mere end tyve års erfaring med ledelsesarbejdet i store multinationale selskaber. På bagsiden af bogen refereres selveste Edgar H. Schein: ”Denne bog vil blive et vigtigt og meget aktuelt bidrag til ledelseslitteraturen. Peer-to-peer-ledelse er fremtiden.”

Så hvem er jeg, der tillader mig at synes, at denne bog er uvedkommende? Den er ikke særlig lang. 126 sider og hurtigt overstået. Både at læse og tænke over.

Men der er da nok en målgruppe. Kan du svare ja til ét af følgende spørgsmål, kan du måske få glæde af bogen. Eller kan du svare: ”Ja, sådan er min chef”? Så giv ham et eksemplar af bogen.

• Ledelse er kontrol af information og kommunikationslinjer.

• Magt bygger på kontrol og distribution af information.

• Vores organisationssyn tager udgangspunkt i Taylor og 1960’ernes organisationsteorier.

• Vores menneskesyn er primært ”X”.

• Chefen er per definition altid klogere end medarbejderen.

62

Teknik & Miljø / Maj 2015

Da det ikke er min opfattelse, at vi i den danske, kommunale verden arbejder i organisationer, der ligner den, som den forsvundne fuldmægtig forsvandt fra, kan jeg slet ikke relatere mig til behovet for at forsøge at udvikle organisationer, der har IT-arkitektur som forbillede.

Hvilket er det, bogen handler om.

Baker har en pointe i, at information i dag flyder som en tsunami, og at den ikke kan kontrolleres. Og hvis ledelse er kontrol af information, så er ledelse da blevet meget sværere. Den præmis, at ledelse er kontrol af information, er væsentlig for bogen, og kan du ikke godtage den, så lad være med at læse bogen.

Men brug eventuelt denne lille bog som et godt wake-up call. Den har en masse eksempler på informationsstrømme, der løber anderledes i dag end tidligere. Og gør vi os ikke det klart, så mister vi måske forståelsen for vores borgere. Den forståelse, vi skal bruge til

at gøre vores kommuner bedre at leve og drive virksomhed i. Vi må gøre os klart, at der på Facebook eller andre sociale medier på kort tid kan dannes en anden virkelighed, end den vi synes, vi kender fra vores position.

Og selv om jeg ikke bryder mig om den grundlæggende præmis i bogen, er bogen skrevet i et godt sprog - den er i hvert fald oversat godt. Af Dorte Herholdt Silver. Læsningen glider let, og jeg ser undervejs frem til Bakers næste eksempel fra hendes mange års erfaring.

Fakta om bogen Forfatter: Mila N. Baker Titel: Netværkledelse. En introduktion til peer-to-peer i ledelse og organisationer Forlag: Dansk Pskykologisk Forlag

Teknik & Miljø / Maj 2015

62

klima

Inspiration til klimatilpasning

En tur i klimabussen I efteråret kørte en bus med 50 deltagere fra 11 forsyninger og 9 kommuner rundt i landet på et klima road trip. Undervejs besøgte delegationen 8 forskellige klimatilpasningsløsninger, og det gav anledning til samtaler på tværs af både faggrupper og kommunegrænser.

Af | Martin Zoffmann, kommunikationsrådgiver, Rambøll

- Der er stor forskel på, om man taler abstrakt om klimatilpasning i en konferencesal, eller om man har gummistøvler på og kan opleve de konkrete løsninger på nært hold. Jeg er mest til det sidste, for det giver automatisk en anledning til at se løsningerne fra forskellige faglige perspektiver.

Sådan siger Thomas Møller Schmidt fra Natur og Vand i Viborg Kommune.

Han var blandt deltagerne, da Rambøll i efteråret var vært på en todages bustur, der havde til formål at inspirere forskellige faggrupper inden for klimatilpasning ved at opleve konkrete løsninger.

Flere af de løsninger, deltagerne besøgte, er multifunktionelle projekter, der ikke blot leder regnvand effektivt væk, men som også spiller en rekreativ rolle i bymiljøet. Således gjorde bussen blandt andet holdt ved en skaterpark i Kolding, der anvendes til opbevaring af regnvand under større skybrud og et åbent regnvandssystem i Trekroner

ved Roskilde, hvor der er fokus på både vandmiljø og rekreative elementer.

Vandkunst Netop multifunktionelle løsninger, der på en naturlig måde integrerer vandet i lokalmiljøet, er ifølge Thomas Møller Schmidt værd at efterstræbe.

- De kan dog være svære at skrue sammen i praksis, og derfor var det godt at se løsningerne ud fra de forskellige faglige perspektiver. På den måde bliver man lidt tvunget til at tænke i helheder, hvilket er sundt, når man til daglig sidder med hvert sit, siger han.

En anden deltager, Anne Bjorholm, der arbejder med byggemodning i Aabenraa Kommune, er enig: - Det er ret inspirerende at se løsninger, hvor vandet holdes over jorden på en måde, der tenderer kunst. Det er nok også en kunst i sig selv at få sådanne løsninger ført ud i livet.

Per Nørmark, der er afdelingsleder for Natur og Miljø i Hedensted Kommune, satte også stor pris på turen. Ifølge

ham er helhedstænkningen både en udfordring og en mulighed.

- Jeg burde have haft flere kolleger med fra andre afdelinger, så både natur- og vandløbsfolkene, planlægningsfolkene og folk fra forsyningen kunne få den samme inspiration. Vi stræber efter at udvikle tværfaglige løsninger, men det kræver en særlig indsats at få alle faglige perspektiver integreret.

Vi samarbejder også gerne med andre kommuner, når det er relevant. Nogen gange skal der måske – desværre – en egentlig hændelse til, for at man for alvor får sat gang i større, tværkommunale initiativer, siger han.

”Der er stor forskel på, om man taler abstrakt om klimatilpasning i en konferencesal, eller om man har gummistøvler på og kan opleve de konkrete løsninger på nært hold.”

Teknik & Miljø / Maj 2015

63

klima

Fra de få til de mange

Borgere spreder viden om klimatiltag Det er nødvendigt at engagere flere borgere i klima-problematikken. Ellers bliver det vanskeligt at nå nationale og lokale klimamål. Men klima og CO2 står ikke nødvendigvis højt på dagsorden hos den brede befolkning. Et nyt Green Cities-projekt tager udfordringen op.

Af | Astrid Bakkegaard Cramer, Green Cities

Borgerne er Danmarks største energiforbrugere. Tal fra Energistyrelsen viser, at en tredjedel af energiforbruget stammer fra el og varme i boliger. De private husholdninger rummer derfor et stort potentiale for CO2-reduktioner, men det vil være ualmindeligt svært at indfri potentialet med traditionelle ’éntil-én’ energispare-projekter.

- Det drejer sig typisk om energirenoveringer af villaer, og selvom den type projekter skaber gode resultater, så kræver de mange ressourcer og involverer relativt få deltagere. I Green Cities-kommunerne går vi derfor nye veje og har søsat et projekt, som vi kalder ’Fra de få til de mange’, hvor vi har udviklet en ny strategi, der for alvor skal rykke ved den lokale CO2-reduktion’, forklarer projektleder, Torsten Zink Sørensen, Kolding Kommune.

Frivillige er klimaambassadører Kernen i strategien er at nå flere borgere i klimaprojekter ved at involvere frivillige, som på forskellig vis skal age-

64

Teknik & Miljø / Maj 2015

re som klimaambassadører og sprede viden og erfaring om energispare-tiltag.

Hvordan spredningen sker i praksis, er meget forskelligt fra projekt til projekt.

I en almen boligkarré i København har centrale personer fået en uddannelse som klimaambassadører, så de kan formidle hensigtsmæssig og miljørigtig varmeadfærd til beboerne. I en boligforening i Herning bliver frivillige beboere uddannet som papirpiloter, der skal involvere andre beboere i en bedre affaldssortering. I Kolding deltager husejere i et projekt om energistyring, hvor der satses målrettet på formidling på borgermøder og i form af gode historier til de lokale medier. I Albertslund handler det om videreformidling af energirenovering af række- og parcelhuse. Og endelig har Allerød igangsat et projekt om udlån af klimaudstyr til grundejerforeninger.

- Projekterne rummer stort set alle boligtyper og involverer en bred skare af befolkningen. Det er altså ikke kun ”klimanørderne”, der melder sig som

frivillige. Det er en vigtig pointe, at typen af sparetiltag, boliger og formidlingsmetoder spænder vidt. Dermed sikrer vi et bredt erfaringsspektrum med at udbrede energispare-projekter gennem flere led.

De erfaringer bygger vi videre på, når vi fremover skal igangsætte nye klimaprojekter, siger Torsten Zink Sørensen.

Drivkraft er vidt forskellig Som en del af den nye strategi er der fokus på de frivilliges drivkraft. Jo større motivation de involverede har, jo større er chancen for, at de efterfølgende bliver gode klimaambassadører, der kan motivere andre til energibesparende handlinger.

- Vi er blevet meget bevidste om, at det er for snævert kun at pege på en økonomisk gevinst som en motiverende faktor, når vi taler om energibesparelser. Nogle motiveres helt sikkert af, at der på kort eller lang sigt er penge at spare. Andre går mere op i komfort, bekvemmelighed, klimaforandringer, bæredygtighed, sociale gevinster, eller

klima

”Kernen i strategien er at nå flere borgere i klimaprojekter ved at involvere frivillige, som på forskellig vis skal agere som klimaambassadører og sprede viden og erfaring om energispare-tiltag. Hvordan spredningen sker i praksis, er meget forskelligt fra projekt til projekt.”

har noget helt fjerde som indgangsvinkel, fortæller Torsten Zink Sørensen.

Projektet ”Papirpiloterne” handler om at få beboerne i en boligforening i Herning til at blive bedre til at frasortere papir til genbrug. Her har motivationsfaktoren været muligheden for at gøre en forskel for miljøet, fortæller klimakoordinator i Herning Kommune Line Thastum: - Ofte handler projekter i den type boligområder om social mobilisering, men her handler det om, at de frivillige gør noget til gavn for miljøet og får en rolle som ambassadører i forhold til de andre beboere. De får også et fællesskab og socialt samvær, og vi kan se, at projektet har været med til at give dem et løft og en værdi, som har fået en positiv betydning for dem.

De motivationsfaktorer, som projektdeltagere bliver drevet af i klimaprojekterne, bliver beskrevet og indsamlet via projekt-logbøger.

- Dermed får vi et mere fast defineret grundlag for, hvordan vi kan skræddersy fremtidige klimaprojekter, Om Green Cities

Green Cities er et ambitiøst miljøsamarbejde mellem Albertslund, Allerød, Herning, Kolding og Københavns kommuner. Læs mere på greencities.dk

så de giver mening for borgernes hverdagskontekst, forklarer Torsten Zink Sørensen.

Budskaber fra netværket virker bedst At engagere mange borgere gennem frivillige klimaambassadører er ikke kun et spørgsmål om kommunale ressourcer. Det handler i høj grad også om, at der er væsentlig forskel på, om det er kommunen, der kommer med budskaberne, eller om budskaberne kommer fra borgere, der selv har gjort sig erfaringer. Det giver klimamedarbejderne i kommunerne en ny rolle, forklarer Torsten Zink Sørensen: - Vores fremtidige rolle bliver at facilitere projekterne, så de frivillige ikke bruger al deres energi på at finde vej i de offentlige systemer. Det kan til tider virke tungt og bureaukratisk, når man er en ildsjæl. Vi stiller nogle rammer til rådighed, som de frivillige kan boltre sig i, og vi hjælper med at nedbryde barrierer. Derfor har vi heller ikke i så høj grad som tidligere direkte involvering i projekterne, men træder et skridt tilbage.

Facebook og den gode gammeldags ’mund til mund-metode’ er blot nogle af de mange formidlingsmetoder, som klimaprojekterne i de fem Green Citieskommuner benytter for at få klimabudskaberne ud til flere borgere. I Allerød har de grebet det lidt anderledes an.

- Vi har helt lavpraktisk lavet en ordning, hvor mindst tre naboer kan gå sammen om at låne et termokamera.

Førhen tog vi ud til hvert enkelt hus og fotograferede selv, men det var meget ressourcetungt og kunne kun lade sig gøre, fordi vi havde en projektansat medarbejder. Nu arbejder naboerne sammen, udveksler erfaringer og hjælper hinanden. Dermed får projektet pludselig flere positive sidegevinster, et større engagement og ejerskab, end tilfældet var, da vi selv lavede termografiscreeninger’, fortæller Allerøds grønne guide, Tommy Dal. Arbejdet med at udvikle den nye strategi ’Fra de få til de mange’ har nu været i gang i et år og slutter ved udgangen af 2015. Forventningen er estimerede reduktioner på op til 50 procent i det enkelte energisparetiltag.

Formidling er nøglen Film, foldere, borger- og beboermøder, kompetenceudvikling, undervisning,

Teknik & Miljø / Maj 2015

65

Klima

Klimadagsorden

Grøn fjernvarme til Aarhusianerne Klimaindsatsen i Aarhus Kommune bygger på tæt samarbejde mellem myndighed, forsyningsselskaber, virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Den måde at arbejde på skal udvikle byen bæredygtigt. Et af områderne er byens varmeforsyning.

Af | Hans Christian Bugge, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune

66

Teknik & Miljø / Maj 2015

klima

S iden 2007 har Aarhus Kommune

arbejdet aktivt med klimadagsordenen. Det har i praksis betydet, at man indtil nu har udviklet tre klimaplaner, hvor den seneste gælder perioden 2012-2015. Et af planens mål er at udvikle samarbejder mellem kommunens forsyningsselskaber, virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Et af resultaterne af denne tankegang er AffaldVarme Aarhus’ klimavarmeplan, som sikrer CO2-neutral fjernvarme til Aarhusianerne.

-En forudsætning for klimavarmeplanens succes er et stærkt samarbejde mellem kommunens myndighedsafdeling og AffaldVarme Aarhus. At Aarhus Kommune har en overordnet ambition på klimaområdet er også motiverende for os. Eksempelvis har vi netop indviet Danmarks største elkedel, som kan lagre vindmøllestrøm, når der er overproduktion på nettet og dermed understøtte CO2-neutral fjernvarme, fortæller Bjarne Munk Jensen, der er chef for AffaldVarme Aarhus.

Fjernvarmen skal være grøn Danmark har et stærkt fjernvarmesystem. Det gælder også i Aarhus, hvor mere end 95 procent af indbyggerne er tilsluttet fjernvarmen. Det giver en gylden mulighed, for at kunne påvirke en stor del af eksempelvis CO2-udslippet i byen, hvis man kan gøre fjernvarmen grøn.

-Første skridt er taget, når vi begynder at fyre med biomasse på Studstrupværket. Det sikrer CO2-neutral fjernevarme i 2017. I 2030 er det en bred vifte af energikilder, der skal erstatte fossile brændsler som kul og olie, så vi fortsat kan sikre prisrobust fjernvarme til aarhusianerne. Derfor er resultatet i 2030 formentlig også en væsentlig mere kompleks fjernvarmeforsyning end den, vi ser i dag, siger Bjarne Munk Jensen.

sket om en bæredygtig by giver. Samtidigt har man i Danmark en lang række virksomheder som er stærke indenfor grøn teknologi. Derfor er det nærliggende at styrke samarbejdet med erhvervsog uddannelsessektoren gennem fælles projekter.

-Et eksempel er vores biomassefyrede kraftvarmeværk i Lisbjerg nord for Aarhus. Udover at det er med til at sikre grøn fjernvarme, er det en mulighed for de danske virksomheder, der er medvirkende til at løfte projketet. Her får de en knowhow og erfaringer, som kan styrke deres forretning. Mange af virksomhederne er også på det internationale marked, hvor den viden kan være attraktiv. På den måde skaber projektet ikke kun værdi for os som kommune, men også for dansk erhvervsliv, siger Bjarne Munk Jensen.

Også hos DONG Energy, kan man se logikken i den fremgangsmåde.

DONG Energy har tæt samarbejde med AffaldVarme Aarhus om blandt andet føromtalte elkedel.

-De nye elkedler på Studstrupværket er et godt eksempel på, at samarbejde på tværs af sektorer er med til at udvikle vores teknologier og udnytte de vedvarende energikilder, vi har, bedst muligt. DONG Energy er sammen med AffaldVarme Aarhus i fuld gang med at ombygge Studstrupværket til at fyre med træpiller i stedet for kul, og nu kobler vi også AffaldVarme Aarhus´ nye elkedler til Studstrupværket. Dermed kan vi både bruge bæredygtig biomasse fra skovene og overskydende el fra vindmøllerne til at skabe grøn varme til Aarhus og omegn, siger Thomas Dalsgaard, koncerndirektør i DONG Energy.

Fjernvarmen i dag: Størsteparten af varmeproduktionen i Aarhus Kommune er i dag baseret på kul

Varmeområdet CO2-neutralt i 2017: I 2017 vil sammen­ sætningen af fjernvarmen se således ud.

Varmeområdet i 2030: Illustrationen viser, hvordan varme­ produktionens sammensætning ventes at se ud omkring 2030.

Fossil

Biomasse

Ikke Brændselsbaseret

Fakta Aarhusianske husstande får verdens mest avancerede systemer til fjernaflæsning af varmeforbrug.

Læs mere: gogreenwithaarhus.dk

Innovative projekter For at nå de ambitioner byrådet i Aarhus har på klimaområdet, som blandt andet er CO2-neutralitet, er det nødvendigt at skabe innovative projekter.

Projekterne skal finde løsninger på de udfordringer, klimaændringerne og øn-

Teknik & Miljø / Maj 2015

67

digitalisering

Digitalisering i fremtiden

Flere kommunale data i spil Nær og tilgængelig, sammenhængende og effektiv service.

Det er visionen for den kommende fælleskommunale digitaliseringsstrategi, som netop har været i høring i kommunerne.

Af | Oscar Buhl, Digitalisering og Borgerbetjening, KL

Digitalisering og udnyttelse af teknologi er en af de vigtigste veje til bedre kvalitet og højere effektivitet i de opgaver, som kommunerne hver dag løser for og sammen med borgerne og virksomhederne. Men hvis kommunerne skal fastholde og udvikle den lokale opgavevaretagelse, må kommunerne – både sammen og hver for sig – være parate til at tage arbejdshandskerne på.

Udgangspunktet for digitalisering i kommunerne er et helt andet end, hvad det var for blot nogle år siden. Digitaliseringen er båret frem af mange års arbejde på kryds og tværs i de enkelte kommuner og kommunerne i mellem.

I det hele taget er digitalisering bredt forankret i den samlede offentlige sektor. Den nuværende fælleskommunale digitaliseringsstrategi, som udløber ved årets udgang, har skabt gode resultater

68

Teknik & Miljø / Maj 2015

på tværs af de kommunale kerneopgaver. Det er ikke en overdrivelse, når man taler om et digitalt tigerspring. Det gælder særligt på teknik- og miljøområdet, hvor kommunerne er kommet langt med den digitale udvikling: Byg & Miljø gør det nu let for borgere og virksomheder at søge byggetilladelser og miljøsager. Det er netop løsninger som denne, der giver borgere og virksomheder oplevelsen af en service, der er nær og tilgængelig – uanset hvorfra og hvornår man ønsker at ansøge. Udfasningen af det fælleskommunale Ejendomstamregister og gennemførelsen af Ejendomsdataprogrammet er godt i gang og skal sikre en mere effektiv ejendomsforvaltning og brug af de danske ejendomsdata. Etableringen af Fælleskommunale Geodata (FKG), som er en ny fælles datamodel for de

digitalisering

FÅR D U N ET NOK?

L IGMIMTOA D 2 02 0 G D O ALDIGITALISERING FRE LOMK UNERNES KO M

ISE RIN DIG ITAL

G

IV

EFFE KT

E N­ SAM M N D E E HÆ NG

G NÆ R OE LIG NG TILGÆ

kommunale geodata, skrider også fremad, så kommunerne fremover vil kunne bruge og dele geodata mere aktivt på tværs af kommunegrænser.

Mulighederne er mange På teknik- og miljøområdet er kommunerne allerede langt fremme og deler i stor stil data, for eksempel i Miljøportalen. Der er dog stadig stort potentiale i at inkorporere ny teknologi og digitalisering i den kommunale forvaltning.

Kommunerne ligger nemlig inde med utallige data og oplysninger om borgere, virksomheder, bygninger, natur og meget andet. I den kommende fælleskommunale digitaliseringsstrategi bliver der lagt op til, at kommunerne i de kommende år arbejder målrettet med at bringe de mange kommunale data i spil: For eksempel vil man fremover

kunne forudse og forebygge oversvømmelser ved at anvende data. I fremtiden vil man også hurtigt kunne blive henvist til en ledig parkeringsplads i byen. Og man vil kunne realisere det affaldsløse samfund med smarte affaldsspande, der automatisk sender signal, når de skal tømmes. Kommunerne vil også kunne bruge data til at målrette services til bestemte målgrupper, så borgere og virksomheder oplever et så effektivt sagsforløb som overhovedet muligt. Mulighederne er mange, og det er stort set kun fantasien, der sætter grænser for brugen af data.

Vejen til en ny fælleskommunal strategi ”Lokal og digital – et sammenhængende Danmark” er resultatet af en dialog mellem KL og kommunerne, som har deltaget i workshops, konferencer og møder om de forskellige temaer i strategien. Desuden har Det Kommunale Digitaliseringsråd, Kommunernes it-arkitekturråd og en række af KLs kontaktudvalg været inddraget. Strategien har netop været i høring i samtlige kommuner.

KL’s bestyrelse forventes at behandle kommunernes bemærkninger og vedtage den endelige strategi i juni 2015. Til efteråret skal strategiens indsatsområder omsættes til handlingsplan med konkrete projekter – også i tæt dialog med kommunerne.

Læs mere på kl.dk/digi2020

Teknik & Miljø / Maj 2015

69

byg & bolig

Bæredygtigt skolebyggeri

Store forventninger til ny certificering Frederiksberg Kommune er med i nyt pilotprojekt, der skal resultere i en dansk bæredygtighedscertificering til byggeri af skoler og dagsinstitutioner.

Kommunen ser frem til at få en klar arbejdsmetode.

Af | Torben R. Simonsen, journalist, Green Building Council

Danske skoler og institutioner kæmper med dårligt indeklima. I 60 procent af klasselokalerne er koncentrationen af CO2 stadig alt for højt, viser en nylig undersøgelse fra DTU, hvilket er en stigning i forhold til en tilsvarende undersøgelse for fem år siden. Ud over dårlig luft kæmper skolerne også med dårlig belysning og utidssvarende anlæg. For børnene og eleverne betyder det ringere trivsel og dårligere indlæringsmuligheder, og for de ansatte har indeklimaet betydning for både det fysiske og psykiske helbred.

Derfor kigger mange kommuner i øjeblikket på muligheder for at opnå forbedringer på indeklimaet i deres institutioner.

Skridtet videre På Frederiksberg er man også optaget af indeklimaet, men her er man gået skridtet videre end blot at udlicitere driften til en systemleverandør. Som en del af kommunens samlede bæredygtighedsstrategi har man besluttet at sætte handling bag ordene og deltage i et nyt pilotprojekt under Green Building Council (DK-GBC), der netop har fokus på udvikling af bæredygtighedsstandarder for undervisnings- og børneinstitutioner.

- Efter Green Building Council kom med meddelelsen om, at de ville udar-

70

Teknik & Miljø / Maj 2015

bejde en certificering inden for skoler og institutioner, tænkte vi, at det kunne være spændende at være med. Dels fordi vi synes, den måde, som bæredygtighed bliver målt på i DGNB, stemmer fint overens med Frederiksberg-strategien. Og dels fordi vi tænkte, at vi kunne lære noget af at komme bredere omkring bæredygtighed i forhold til den måde, vi har arbejdet med det indtil nu, fortæller projektleder i Frederiksberg Kommune, arkitekt Rasmus Brodersen.

Mere systematisk Bæredygtighedscertificeringen fra DKGBC bygger på DGNB, som oprindelig er tysk og en fælles standard, der bakkes op af førende byggevirksomheder i Danmark. Certificeringen vægter bygningens økonomiske bæredygtighed lige så højt som hensynet til indeklima, livskvalitet og forskellige miljømæssige og teknologiske aspekter.

Ved at tage hensyn til bygningens samlede livscyklusomkostninger kan driftsomkostningerne optimeres meget tidligt i processen.

- Vi har en intern checkliste om energi og miljø i byggeprojekter, hvor vi har udpeget specifikke miljømæssige forhold og energitiltag i byggeri, men DGNB kommer videre omkring med blandt andet livscyklusanalyser og forskellige miljøindikatorer. DGNB er

meget mere detaljeret. Så derfor synes vi, det vil være interessant at få et mere forgrenet syn på, hvordan man bygger

”Desuden kan vi gøre bæredygtighed til noget, som vi kan måle og følge op på, og dermed få en bedre metodik og en bedre opfølgning.”

byg & bolig

bæredygtigt. Samtidig er DGNB mere systematisk i forhold til at følge op på, om kravene rent faktisk bliver efterlevet, uddyber Rasmus Brodersen.

Pilotprojekterne (der er p.t. otte tilmeldte fra kommuner og private bygherrer) skal ‘oversætte’ DGNB’s standarder på området til danske forhold, så der kan udarbejdes en dansk udgave, som undervisnings- og børneinstitutioner kan bæredygtighedscertificeres efter.

Forventet udbytte - For det første kan vi nu vise, at vi gør noget ved bæredygtighed. Der er ikke den kommune, byggevirksomhed eller rådgiver, der ikke siger, at de er bæredygtige på en eller anden måde.

Men det, at man poster nogle penge og tid og energi i at få certificeret en bygning, viser at man også er parat til at sætte handling bag de pæne ord.

Desuden kan vi gøre bæredygtighed til noget, som vi kan måle og følge op på,

og dermed få en bedre metodik og en bedre opfølgning. På længere sigt håber vi også at få bedre bygninger med bedre indeklima og dermed også bedre indlæring. Hertil kommer, at hele totaløkonomien for bygningen jo også over en længere årrække skulle blive bedre, forklarer Rasmus Brodersen.

Umiddelbart lyder udsigten til bæredygtighedscertificering som en fordyrende omgang, men ifølge projektlederen i Frederiksberg Kommune er forventningen ikke, at det bliver tilfældet - måske snarere tværtimod.

- Når det drejer sig om bygningsomkostningerne, forventer vi ikke, at det bliver nævneværdigt dyrere, fordi vi i forvejen arbejder med en række bæredygtige tiltag, og vi også i forvejen har stillet krav om eksempelvis Energiklasse 2015. Så nogle af de ting, der vil gøre et projekt dyrere i forhold til et standardbyggeri, har vi allerede lagt ind. På rådgiversiden kommer det

DGNB Bæredygtighedscertificeringen fra DK-GBC bygger på DGNB, som oprindelig er tysk og en fælles standard, der bakkes op af førende byggevirksomheder i Danmark.

Certificeringen vægter bygningens økonomiske bæredygtighed lige så højt som hensynet til indeklima, livskvalitet og forskellige miljømæssige og teknologiske aspekter.

til at medføre en ekstraudgift, men vi forventer, at merudgiften tjener sig selv hjem inden for en overskuelig årrække - under ti år - på grund af færre udgifter til drift, den bedre styring af processen og bedre totaløkonomi i de valgte løsninger. Men det må pilotprojektet jo vise, slutter Rasmus Brodersen.

Stadig ledige pladser Green Building Council har efterlyst egnede projekter, der kunne indgå i pilotfasen, og ifølge direktør i DK-GBC Mette Qvist er det stadig muligt at få egnede projekter med i pilotfasen.

- Ved at deltage i processen opnår man helt basalt en rabat på certificeringen, men man får også mulighed for at påvirke processen og deltage i det grundlæggende vidensarbejde med at fastlægge de nye krav, påpeger hun.

Mette Qvist ser frem til, at bæredygtighedscertificeringen på institutioner også vil få indflydelse på børnenes indlæring i skolerne.

- Fra forskningen ved vi, at indlæring hos elever stiger markant ved et optimalt indeklima. Men udfordringen er kompleks. Vi opnår ikke en bedre kvalitet ved at tænke ensidigt, men ved at skabe sammenhængende løsninger, der tage højde for både økonomi, indeklima, livskvalitet og miljømæssige faktorer. Ved at få et værktøj udviklet til at bæredygtighedscertificere undervisnings- og børneinstitutioner vil vi kunne tilbyde specifikke kvalitetskrav, hvor konsekvenserne for det samlede byggeri bliver målt i en endelig helhedsvurdering, slutter Mette Qvist.

Teknik & Miljø / Maj 2015

71

affald & ressourcer

Defekte campingstole i ”køb og smid ud kvalitet” er brugt til at bygge en ”udestue” til teltlejren på Roskildefestivalen.

Debatoplæg

Affalds skal gøres 72

Teknik & Miljø / Maj 2015

affald & ressourcer

sortering nem og bekvem Teknik & Miljø / Maj 2015

73

affald & ressourcer

Systemer til at sortere affald skal tale mere til det primitive end det fornuftige i mennesket – mere til ’aben’ end ’jakkesættet’.

Ti år i affaldsbranchen og ti års feltarbejde på Roskilde Festival efterlader Dan Boding-Jensen med en oplevelse af, at den vigtigste barriere er systemernes manglende evne og vilje, til at gøre det muligt for borgerne at sortere affald rigtigt. Derfor får ’aben’ frit spil.

Af | Dan Boding-Jensen, projektleder, Væksthus Hovedstadsregionen og tidl. skraldemand. Foto | Morten Tom-Petersen

D et er umuligt at få alle til at udføre

den ønskede adfærd, og derfor bør et godt affaldssystem udvikles til de 95 procent, som lettest lokkes til fadet.

Dertil skal systemet kunne håndtere, at 5 procent udlever en uønsket adfærd, uden at det påvirker de 95 procent negativt. I princippet kan de sidste 5 procent over tid vindes gennem fx socialt pres, men i praksis lykkes det aldrig.

Glemte feriepenge er et eksempel på en uønsket og for mange uforståelig adfærd hos et mindretal af os. Det er også et eksempel på en offentlig myndighed, som har lavet et system med indbygget mulighed for, at borgere glemmer og mister deres egne penge.

Aben og jakkesættet Konsulentfirmaet KL7 har netop udgivet bogen ”Aben og jakkesættet”. ”Aben” og ”jakkesættet” bruges som

billeder på de to grundelementer i menneskers adfærd. Førstnævnte for det hurtige og intuitive, mens Jakkesættet repræsenterer det fornuftige og analytiske. Begge præger alle vores valg – men Aben er typisk den, som vinder. Metaforerne bruges i denne artikel til at beskrive kravene til et godt affaldssystem.

Oprydning efter de få Selv en lille mængde henkastet eller fejlsorteret affald virker legitimerende på uønsket adfærd hos de 95 procent.

Det kan få deres Abe til at løse ”en affaldssituation” så hurtigt, at Jakkesættet slet ikke når at tænke over alternative muligheder, inden affaldet er henkastet eller fejlsorteret. Systemerne skal indrettes, så fejlene enten ikke har betydning eller løses ”behind the scene”, uden at de 95 procent opdager

det. Roskilde Festival har med lokal pant på drikkeemballage sikret, at frivillige løbende rydder op efter de gæster, som ikke selv får det gjort.

Vi er ikke konsekvente De 5 procent er os alle. Meget få af os gør det konsekvent. Det skyldes, at meget få af os gør noget som helst konsekvent. Men vi er alle i løbet af året i situationer, hvor vi smider affald på gaden eller fejlsorterer. En vandrehistorie fra Nørrebro i København handler om en borger, som i frustration over sin kommunale sagsbehandler straffede ”systemet” ved at fejlsortere sit affald, herunder at hælde batterier direkte til forbrænding. Det bør dog opfattes som en undtagelse. Du og jeg er de primære kilder, selvom vi i vores selvforståelse og selviscenesættelse måske aldrig gør den slags.

Borgernes behov En kold januaraften i 2012 var flere end 50 medarbejdere fra affaldsselskabet Vestforbrænding på gaden på Vesterbro i København. De var delt i hold og skulle opsøge et bestemt byrum, fx en baggård, en offentlig legeplads eller et busstopsted. Formålet var at forsøge at forstå, hvilke brugere som henover døgnet, ugen og året brugte netop det byrum. De skulle også samle henkastet affald op og finde det nærmeste sted med mulighed for at aflevere det

74

Teknik & Miljø / Maj 2015

affald & ressourcer

KL7 slår på tromme for, at vi skal forsøge at forstå og udnytte den menneskelige natur i stedet for at ignorere eller bekæmpe den. Det gælder i udtalt grad med affaldssortering, da flertallet er optaget af andre ting i en travl hverdag. Affaldssortering skal derfor gerne glide – og gerne glide i nemme vaner.

Det er ikke nødvendigvis ny viden, men metaforerne kan bruges til at skabe en fælles forståelse, når borgernes brugte materialer skal indsamles og videre til en ny vugge. God arbejdslyst.

Teknik & Miljø / Maj 2015

WiseCon A/S | +45 48 79 93 78 | info@wisecon.dk

skadedyrssikring

Minimér din risiko med moderne

styringsværktøj

•

•

Effektiv og giftfri bekæmpelse og •

WiseCon’s intelligente fælde- og bekæmpelsesløsninger:

Jakkesæt-systemer alene virker ikke Efter min vurdering bygger kommunale affaldssystemer i overvejende grad på rationelle argumenter og langsigtede konsekvenser. Borgerne kontaktes som Jakkesæt, men da Aben tager de fleste beslutninger, kommer metoder som oplysning, straf og økonomiske incitamenter til kort.

Online dokumentations- og

”Vælger en kommune at lave indsamlingssteder uden mulighed for at komme af med restaffald, risikerer kommunen samtidig at forurene de potentielt rene fraktioner og opsøger problemer med henkastet affald. ”

overvågning

Et konkret nedslag Vælger en kommune at lave indsamlingssteder uden mulighed for at komme af med restaffald, risikerer kommunen samtidig at forurene de potentielt rene fraktioner og opsøger problemer med henkastet affald. Det er afgjort allerede før den første borger bruger systemet. Det er selvfølgelig dumt både ud fra et økonomisk og et driftsteknisk hensyn, men måske mere alvorligt tvinger det de 95 procent til at handle imod systemets intention. Det er et meget uhensigtsmæssigt slid på den goodwill, som affaldssortering også skal leve af, hvis gode vaner skal opbygges og vedligeholdes hos hovedparten af borgerne.

... bliv inspireret på WiseCon.dk

Ny sikring mod rotter og mus?

Forstå den uforståelige adfærd Er beboerne på Roskilde Festival nogle svin og festivalledelsen håbløs, når det handler om at håndtere affald?

Eller ville resultatet være det samme, hvis fx gæster til slotskoncerter på Ledreborg skulle bo under tilsvarende primitive forhold i fire-syv dage? Mange iagttagere har skrevet grimme ting om gæsternes ubegribelige adfærd og festivalens manglende evne til at håndtere affald. Det handler til dels om orden og normer for orden. Det handler også om at gæsterne bruger festivalen som et afbræk fra dagligdagen og tilvælger en adfærd, som passer til en ”amokfest”.

Det handler også om de muligheder, som er til rådighed – og om den ønskede adfærd kræver en indsats af Jakkesættet. Livet på Roskilde Festival er en ekstrem situation, som kalder på andre systemer end

dagligdagen. Men Aben og Jakkesættet er begge steder i centrum for succes med udvikling af robuste affaldssystemer.

Ja tak!

rigtigt tilbage til systemet. Deltagerne oplevede til fleres overraskelse en langt bedre forståelse af brugernes behov efter få timers feltarbejde. Det er et nyere eksempel på, at ”affaldssystemet” forsøger at forstå sine brugere for derigennem at designe systemer, som passer til borgernes adfærd og behov.

75

Tema: Natur & Miljø

Dansk Affaldsforening:

Danmark kan blive verdens ressourcenation Med den cirkulære økonomis indtog kan kommunerne få en endnu mere aktiv del i den grønne omstilling. Dels som en aktiv og understøttende del af en voksende genavendelsesindustri, og dels fordi de fælleskommunale affaldsenergianlæg kommer til at spille en nøglerolle i omstillingen fra affald til ressourcer.

Af | Jacob Hartvig Simonsen, direktør, Dansk Affaldsforening

Man satte kommunerne forrest, da vi gik fra lossepladser til affaldsenergi og genbrugspladser. Arbejdet er blevet udført flot, og næste opgave hedder understøttelse af den cirkulære økonomi.

Det gør vi bedst ved at udvikle os på alle dele af affaldsopgaven. Fra indsamling til genbrugspladser, affaldsenergi og deponering. Herunder skal vi videreudvikle vores affaldsenergisektor og understøtte opbygningen af en genanvendelsesindustri ved at videreudbygge vores samlede affaldssystem.

For vinderne i den cirkulære økonomi bliver de lande, der har det mest effektive integrerede affaldsbehandlingssystem, hvor teknologier og løsninger supplerer hinanden og skaber synergi for at opnå maksimal ressourceudnyttelse. Og netop i kraft af sammenhængskraften har Danmark nogle klare fordele. Vores affaldsenergianlæg og fjernvarmesystem giver os et langt bedre udgangspunkt end mange af vores europæiske naboer. Det gode udgangspunkt skal vi udvikle og dyrke.

Vi skal koble vækst og ressourcer Uanset hvordan det forestående folketingsvalg falder ud, mener vi, at et oplagt fokuspunkt for en kommende regering er at realisere affaldssektorens potentiale og sætte sig spidsen for at gøre Danmark til verdens ledende

76

Teknik & Miljø / Maj 2015

ressourcenation. Nu skal den massive satsning på en integreret vækst- og ressourceindustri ske – i tæt dialog med kommuner, virksomheder og eksperter.

Regeringens ressourcestrategi tilsiger, at vi skal sortere mere affald for at genanvende mere. Det er den rigtige vej, men hvis indsatsen ved skraldespanden i vores køkkener, indkørsler og baggårde skal give størst mulig effekt, skal vi fremelske en produktion af sekundære råvarer her til lands. Vi skal være med til at skabe et virksomhedsmiljø, der kan fremstille råvarerne til fremtidens produktion. Råvarer der kommer fra at udnytte ressourcerne i affaldet.

I dag sender Danmark årligt mere end 2 mio. ton primært genanvendeligt affald ud af landet, fordi vi ikke har tilstrækkelig konkurrencedygtige muligheder for at oparbejde affaldsressourcen her til lands. Hvorfor ikke videreudvikle vores egen genanvendelsesindustri, så ressourcen bliver herhjemme, og vi skaber vækst og beskæftigelse i Danmark? Og hvorfor ikke importere mere affald, så vi kan styrke og udvikle vores egen affaldsindustri og eksportere danske løsninger til verdensmarkedet?

Vi skal lære at tænke nyt. Vi skal se affald som en ressource og et gode. Vi skal derfor importere affald og skabe

lokale arbejdspladser til gavn for grøn eksport og grøn omstilling lokalt.

Mere genanvendelse = mere affaldsenergi Udviklingen i Europa kan komme både danske genanvendelsesvirksomheder og affaldsenergianlæg til gavn.

Tema: Natur & Miljø

”Hvorfor ikke videreudvikle vores egen genanvendelsesindustri, så ressourcen bliver herhjemme, og vi skaber vækst og beskæftigelse i Danmark?”

For tommelfingerreglen er: Jo mere vi genanvender, jo større behov har vi for affaldsenergianlæggene som en integreret del af vores ressourceindustri.

Det skyldes, at der opstår en rest som følge af, at affaldet køres igennem en industriel genanvendelsesproces. Den rest, der bliver tilbage, kan effektivt for både miljø og den danske konkurrencekraft blive til grøn strøm og fjernvarme.

For eksempel har Spanien et af Europas største genanvendelsesanlæg for papiraffald. Anlægget modtager årligt 1,4 mio. ton papiraffald, hvoraf lidt over halvdelen bliver til genbrugspapir. Den resterende halvdel af affaldet bliver til strøm på det lokale affaldsenergianlæg.

Havde det samme anlæg ligget i Danmark, kunne vi både have lavet både strøm og fjernvarme af restprodukter fra papirfabrikken, hvilket ville være en klar konkurrencefordel, som hovedparten af de europæiske lande ikke har.

Det ville skabe vækst, og det ville skabe lokale arbejdspladser. Det ville forbedre det globale og lokale miljø og klima. Det ville forbedre den danske konkurrencekraft og nationalregnskabet.

at vi producerer fremtidens råvarer, have nok brændsel til at forsyne 75.000 danske husstande med el og varme – alene som følge af synergieffekten ved at vi genanvender mere.

Det er vist det, man på godt dansk kalder win-win.

Mere affald til energi i Europa Når vi arbejder på at realisere det forventede ambitiøse EU-mål om 70 procent genanvendelse og samtidig indfører et europæisk lossepladsforbud, vil op mod 50 mio. ton ikke genanvendeligt affald yderligere skulle finde plads i affaldsenergianlæggene rundt om i Europa.

Selv en lille andel af de 50 mio. ton affald er mere er mere end rigeligt grundlag for at kickstarte Danmark som et ressourceknudepunkt i Europa. Der ligger således et kæmpe vækstpotentiale og bejler til Danmark. Griber vi muligheden og udnytter synergien mellem genanvendelse og affaldsenergi, kan vi få del i affaldet og fremtidens ressourcer fra Europa. Opnår Danmark en markedsandel af affaldet fra Europa på blot 1 procent, vil vi, samtidig med

For at blive verdensledende på ressourceområdet skal Danmark skubbe kraftigt på politisk - først og fremmest i EU. For at fremme både Danmarks og miljøets interesser skal vi sammen kæmpe for:

Sådan gør vi Danmark til en vindernation inden for ressourcer

• Indførelse af et lossepladsforbud i EU, som vi har haft det i Danmark siden 1995, sådan at affald kan blive til ressourcer.

• Vedtagelse af EUs pakke om cirkulær økonomi med mål om, at EU-landene skal genanvende op til 70 pct. af affaldet i 2030.

• Krav om at forbrænding af affald i EU kun må ske på de mest energieffektive energianlæg, så vi øger energieffektiviteten og maksimal energiproduktion af de ressourcer, vi ikke kan genanvende.

• Gennemføre erhvervspolitiske tiltag, der gør det attraktivt at etablere genanvendelsesindustri i Danmark.

Teknik & Miljø / Maj 2015

77

Nyt om navne Jacob Møller Nielsen fra Naturstyrelsen til Københavns kommune Jakob Møller Nielsen, kontorchef i Naturstyrelsen, er ny serviceområdechef for ”Byens udvikling” i Københavns Kommune.

Han efterfølger Simon Kjær Hansen, der tidligere i år blev direktør for den internationale byorganisation C40, med hovedkontor i London.

Den nye chef for ”Byens Udvikling”, Jakob Møller Nielsen, får ansvar for et område, der omfatter to centre i teknik- og miljøforvaltningen.

Jakob Møller Nielsen er 39 år og cand. scient.pol.

Aarhus henter ejendomschef hos Rambøll Katharina Nyborg, hidtil afdelingsleder i Rambølls afdeling i Aarhus, efterfølger Morten Andersson, der er rykket til Esbjerg kommune.

Katharina Nyborg har en lang karriere fra såvel offentlige som private stillinger, og har blandt andet været bygningschef i Aarhus kommune fra 2010 - 2012, inden hun rykkede til Rambøll som projektchef - siden afdelingsleder.

Katharina Nyborg er 51 år, uddannet bygningskonstruktør og Master i bygherrerådgivning og værdidesign fra Arkitektskolen.

78

Teknik & Miljø / Maj 2015

Nye chefer til teknik- og miljøområdet i Rebild Kommune Rebild Kommune har ansat to nye centerchefer.

Hanne Breitenbauch bliver chef for Center Plan, Byg og Vej, og Claus Riber Knudsen kommer til at lede Center for Natur og Miljø.

Hanne Breitenbauch har 22 års ledelseserfaring i rygsækken.

Senest har hun arbejdet som kontorchef i Miljøministeriet. Tidligere har hun været afdelingschef ved Grønlands Selvstyre og har desuden været forvaltningschef i en række kommuners tekniske forvaltninger.

Hanne Breitenbauch bor i Aalborg, hvor hun også er uddannet som bygningsingeniør.

Claus Riber Knudsen kommer fra en stilling som uddannelsesleder på Agri College, en del af Tech College i Aalborg. Forinden har han, efter nogle år ved Nordjyllands Amt og Aalborg Kommune, fungeret som afdelingsleder ved Frederikshavn Kommune.

I Frederikshavn var det netop inden for natur- og miljøområdet Claus Riber Knudsen var afdelingsleder.

Claus Riber Knudsen der oprindeligt er uddannet landskabsarkitekt, er næsten færdig med Diplomuddannelsen i Ledelse. Han er bosat i Vodskov.

Ejendomschef fra Greve til Ringsted Kenni Nielsen, ejendomschef i Greve kommune, rykker til Ringsted kommune som chef for vej- og ejendomscenteret.

Han tiltrådte d. 1. januar 2015 og afløser Annemette Lehmann Bøgh, der har fået nyt job udenfor kommunerne.

Kenni Nielsen har været ejendomschef i Greve siden 2007.

Han er 41 år og har en militær baggrund, suppleret med en master i ledelse og Facility Management fra DTU.

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning ADMINISTRATIV DATABEHANDLING

Elbek & Vejrup A/S

Effektive og gennemtænkte forretningsløsninger til styring af økonomi-, sags- og ressourcestyring samt forbrugsafregning.

Målrettet offentlige organisationer og private virksomheder. Løsningerne er baseret på Microsoft Dynamics NAV, SharePoint og CRM. Læs mere på elbek-vejrup.dk/teknisk forvaltning.

Rønne & Lundgren Advokatpartnerselskab

Tuborg Havnevej 19 • 2900 Hellerup T 3525 2535 • F 3525 2536 • E info@rl.dk www.ronnelundgren.com Kontakt: Advokat Vibeke Westergaard vbw@rl.dk • T 3525 2922

AFFALD & SKADELIGE STOFFER

T. 3672 3011 • E-mail: info@geokon.dk Udvikling og implementering af GeoEnviron – effektivt og tidsbesparende system til sagsbehandling. Fagmoduler, webmoduler, integration med Miljøportalen, ESDH, GIS, økonomisystemer mm. www.geokon.dk

Permeable og konventionelle produkter i høj kvalitet.

Lundemarken 33, 4000 Roskilde Tlf.: +45 40 40 15 44 Mail: info@midtgaard-as.dk www.midtgaard-as.dk

Kontakt en af vores specialister i Byggeri og Anlæg Martin Nerum Olsen T. 72 20 13 97 mano@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

Broconsult

www.broconsult.dk

MainManager Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE

Herthadalvej 4A • DK 4840 Nørre Alslev T. 5440 0212 • post@sws.dk • www.sws.dk Behandling og forbrænding af farligt affald Miljørigtig og ansvarlig affaldshåndtering Emballage, rådgivning, totalløsning

FORSYNINGSTEKNIK Orbicon A/S

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE

Advokatfirmaet Bech-Bruun

Amaliegade 10 • 1256 København K T. 3314 3536 www.mazanti.dk Kontakt: Advokat Birgitte Refn Wenzel brw@mazanti.dk Direkte t. 3319 3755

En flot softwareløsning til ledelse inden for facility management i kommuner og regioner.

Kontakt: Gert@mainmanager.com www.mainmanager.com

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

SWS - Special Waste System A/S

Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere

Kontakt en af vores specialister i Byggeri og Anlæg Kathrine Birkemark Olesen T. 72 20 22 16 kabo@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

AFFALDSBEHANDLING

Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

T. 7227 0000 W. www.bechbruun.com/offentligvirksomhed Juridisk rådgivning til kommuner og offentlige virksomheder om miljø, plan, ekspropriation, forsyning, udbud og offentlig-private samarbejder.

Kontakt: advokat Anne Sophie K. Vilsbøll, ask@bechbruun.com

Teknologisk Institut

FACILITY MANAGEMENT

Orbicon A/S

ADVOKATBISTAND

ENERGIRENOVERING

Midtgaard A/S

BROER OG TUNNELLER

Teknologisk Institut Geokon A/S

BETONVARER

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

FORURENET JORD Nordgroup a/s

NORD (tidligere Kommunekemi) er specialister i at håndtere og afgifte farligt affald med respekt for miljø og sikkerhed.

Lindholmvej 3. DK-5800 Nyborg T. 63 31 71 00. www.nordgroup.eu kundeservice@nordgroup.eu

Orbicon A/S Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENINGSUNDERSØGELSER

AFLØBSREGULERING MOSBAEK A/S

Værkstedsvej 20 • 4600 Køge.

T. 5663 8580 • F. 5663 8680.

E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer.

Geo LIFA A/S Landinspektører Find os på www.lifa.dk

København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

ENERGIBESPARELSER Horten Advokatpartnerselskab

Philip Heymans Allé 7 • Box 191 2900 Hellerup T. 3334 4000 • F. 3334 4001 E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Kontakt: Advokat Klavs V. Gravesen kvg@horten.dk • T. 3334 4239.

ARBEJDSMILJØ Orbicon A/S

Rådgivning indenfor fysisk- og psykisk arbejdsmiljø.

Grontmij A/S Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Teknik & Miljø / Maj 2015

79

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning Orbicon A/S

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS

NIRAS

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER

INDEKLIMAUNDERSØGELSER

HAVNEBYGNING OG – VEDLIGEHOLDELSE

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Teknologisk Institut

®

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Intergraph Danmark A/S

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

GIS & Ledningsregistrering Milepælen 34 • 2730 Herlev +45 3619 2000 • www.intergraph.dk

Kontakt en af vores specialister i Byggeri og Anlæg Thomas Witterseh T. 72 20 23 11 twi@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

KLIMA Hoffmann A/S

Andreasen & Hvidberg K/S Kaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø.

T. 9814 3200 • F. 9814 2241. www.aogh.dk

Landinspektørfirmaet LE34 A/S

Førende indenfor GIS til offentlige institutioner.

Værktøjer til digitalisering af opgaver med mobile løsninger til borgere og medarbejdere.

Drift og vedligeholdelse klares nemt og effektivt. www.le34.dk T: 7733 2222 M: le34@le34.dk

Fabriksparken 66 • 2600 Glostrup T. 4329 9000 E-mail: hoffmann@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma.

Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri og Anlæg Dorthe Mathiesen T. 72 20 22 05 dma@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

Nellemann Survey A/S Geo

København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

Orbicon A/S

Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus T. 8738 6166.

Roskilde T. 4630 0310.

Strandvejen 18 • 9000 Aalborg.

T. 9813 4655 • F. 9811 5626.

E-mail: info@nellemannsurvey.com www.nellemannsurvey.com Opmåling og kortlægning af havne­ bassiner, sejlløb og klappladser.

Volumenberegninger m.v.

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk Jylland, kontakt: bes@cowi.dk

jens johan andersen a/s

Strevelinsvej 6 • 7000 Fredericia T. 76 20 70 30 • F. 75 94 44 05 E-mail: jja@jensjohanandersen.dk www.jensjohanandersen.dk

LIFA A/S Landinspektører Find os på www.lifa.dk

GRØNNE OMRÅDER – VEDLIGEHOLDELSER Dækbark fra Kold

Stærkindevej 37, Vindinge • 4000 Roskilde.

T. 4635 0531 • F. 4635 2199.

E-mail: salg@kold-bark.dk • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt.

Vognmand Kold A/S. Konsulent Jens Olesen. T. 4014 9840.

Landinspektørfirmaet LE34

Landsdækkende rådgivning om opmåling, klimasikring, areal- og rettighedsforvaltning samt udstykning og planlægning. www.le34.dk T: 7733 2264 M: le34@le34.dk

80

Teknik & Miljø / Maj 2015

Rohde Nielsen A/S

Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Skandinaviens største specialist indenfor oprensnings- og uddybningsarbejder.

IDRÆTSANLÆG Orbicon A/S

Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs.

Find os under ”Rådgivning” eller www.orbicon.dk

KLOAKERING, TRYKSAT

Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATION OG DESIGN Tankegang as

Hos os kan du købe Vanebrydende visuel kommunikation om teknik og forsyning.

Se: www.tankegang.dk

KORTFREMSTILLING

LIFA A/S

Find os på www.lifa.dk

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning LUGTMÅLINGER

PLANLÆGNING

BDO

FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Lugtmålinger og -vurderinger til private og offentlige samt int. standardisering­s­ arbejde. Rådgivning om anvendelse af rensningsteknologier til lugtreduktion.

Landinspektørfirmaet LE34 A/S

Landsdækkende rådgivning om opmåling, ekspropriation rettighedsforvaltning, udstykning vejforvaltning og planlægning. Stor erfaring med lokalplaner. www.le34.dk T: 7733 2222 M: le34@le34.dk

MILJØMÅLING

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

LIFA A/S Landinspektører Find os på www.lifa.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

PLASTRØRSSYSTEMER

Uponor Infra A/S FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Målinger og beregninger udføres inden for emissioner, udeluft og arbejdsmiljø.

QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK. Projektering og design af reduktionsanlæg.

Lloyd’s Register ODS

Tlf. 46 40 53 11 • www.uponor.dk/infra Regn- og spildevandsrør op til 3500 mm • Rørsystemer til vandforsyning • Bassiner og infiltration til regnvand • Designede plastløsninger, Weholite brønde, bygværker og tanke.

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF

Leif M. Jensen A/S

Sydvestvej 70 • 2600 Glostr up.

T. 4396 1566 • F. 4343 1766.

E-mail: post@lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning, strømpeforing.

RØR- OG BRØNDRENOVERING

RÅDGIVNING

ALECTIA

ALECTIA rådgiver om bygninger og processer, arbejdsmiljø og mennesker samt vand, energi og miljø. Vi rådgiver i alle projektfaser – fra afklaring, analyse, design og projektering til udbud, byggeledelse og tilsyn. Gennem tværfagligt samarbejde skaber vi helhedsorienterede og bæredygtige løsninger. Mød os på alectia.com T. +45 8819 1000

Dynatest Denmark A/S

Naverland 32 • 2600 Glostrup T. 7025 3355 • F. 7025 3356 E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af. Bæreevne, jævnhed, spor­køring, lagtykkelser samt skadesregistre­ring.

Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

EnviDan Water A/S Rådgivende ingeniører T: 86 80 63 44 www.envidanwater.dk

Geo

København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

Leif M. Jensen A/S

Munck Forsyningsledninger a/s

Grontmij A/S

revision, regnskab og økonomisk rådgivning Papirfabrikken 34 • 8600 Silkeborg T. +45 8922 3000 E-mail: silkeborg@bdo.dk www.bdo.dk

PUMPER

Titangade 15 • 2200 København N. T. 3531 1000 • F. 3531 1001.

E-mail: ods@lr-ods.com • www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer.

Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

NATUR- OG VANDMILJØ

REVISION

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk LPS-systemet for tryksat kloakering.

Sydvestvej 70 • 2600 Glostrup.

T. 4396 1566 • F. 4343 1766.

E-mail: post@lmj.dk Komplette opgravningsfri løsninger med filt, glasfiber og polyethylen i den velkendte Insituform-kvalitet

Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring.

Tilsluttet ”Kontrolordning for lednings­ renovering”.

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

LIFA A/S

Find os på www.lifa.dk

NIRAS

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

Teknik & Miljø / Maj 2015

81

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning SPILDEVANDSAFLEDNING Norconsult Danmark A/S Aarhus T.4488 2000 Herlev T.4488 2000 Kalundborg T.4488 2000 www.norconsult.dk

STØJBEKÆMPELSE NCC Roads A/S

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

RIA WATECH AS

Proagria Group • Aggershusvej 7 5450 Otterup • Tel. 64 82 40 00 ria-watech@proagria.dk proagria@proagria.dk www.ria-watech.dk • www.proagria.dk Afspærringsspjæld og ventiler, kontraklapper/kontraventiler, overfaldspjæld, spuleklapper.

Rambøll A/S

SLAMBEHANDLING

HedeDanmark A/S

Jens Juuls Vej 16 • 8260 Viby J. Ringstedvej 20 • 4000 Roskilde.

T: 87281000 orgaffald@hededanmark.dk www.ressourcegenanvendelse.dk Intelligente løsninger for håndtering og genanvendelse af organiske restprodukter.

Biogødning (spildevandsslam). Tømning af slambede og geotubes. Håndtering af bioaske. Digestat fra biogasanlæg m.v.

ISO9001 og ISO14001 certificeret.

Støjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret.

Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 9896 2071.

Lloyd’s Register ODS

Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

Pankas A/S TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE

SPILDEVANDSRENSNING

Rambøll er en førende international ingeniør- og rådgivervirksomhed indenfor: byggeri, design, trafik , infrastruktur, miljø, vand, energi, klima og industri.

Læs mere på www.ramboll.dk

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

PileByg a/s

Orbicon A/S

Leverer integrerede og bæredygtige løsninger indenfor miljø, forsyning og byggeri.

Ballerup T. 4485 8687 Esbjerg T. 3697 3636 Odense T. 6615 4640 Roskilde T. 4630 0310 Viborg T. 8728 1100 Aalborg T. 9930 1200 Aarhus T. 8738 6166 www.orbicon.dk

Grontmij A/S

EnviDan A/S

Silkeborg: T. 8680 6344 Kastrup: T. 3250 7944 Aalborg: T. 9811 6344 Århus: T. 8680 6344 www.envidan.dk

TANK•TEST A/S

Eremitageparken 341 • 2800 Lyngby.

T. 3582 1919 • F. 3582 1977. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Norconsult Danmark A/S

Find os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Miljøservice A/S

Ådalen 13A • 6600 Vejen.

T. 7538 3999 • F. 7538 4010.

E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afhentning og slutdisponering af slam og organiske affaldsprodukter.

Rådgivning og entreprise.

Tømning af slammineraliseringsanlæg og geotuber.

SPRINGVAND OG BASSINER

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF

Fokdal Springvand A/S

T. 5944 0565 Østerled 28 • 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum.

Vandbehandling, dyser, pumper m.v.

Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

82

Teknik & Miljø / Maj 2015

Colas Danmark A/S

Fabriksparken 40 • 2600 Glostrup T. +45 4598 9898 • F. +45 4583 0612 colas@colas.dk • ww.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, modificeret bitumen, produkter til vejved­ ligeholdelse, fræsning, vedligeholdelse af rabatter og overfladebehandling.

®

Fokdal Springvand

VEJE & BELÆGNINGER

Teknologisk Institut

PURUS as

Farumgydevej 71 • 3520 Farum T. 4616 1919 • F. 4616 1910 E-mail: info@purus.dk • www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og ­fedtudskillere.

Rundforbivej 34 • 2950 Vedbæk info@pankas.dk • www.pankas.dk T. 4565 0300 • F. 4565 0330 Alle typer asfaltbelægninger, emulisioner og modificerede bindemidler.

VANDFORSYNING

Grontmij A/S

Grontmij A/S

Fuglesangsallé 16 • 6600 Vejen T: 79 96 23 23 • F: 79 96 23 24 www.ncc.dk/roads • e-mail: roads@ncc.dk Totalproducent inden for alle vejbelægninger og specialist i udlægning af asfalt på alt fra motorveje til cykelstier samt specialprodukter til broer, fabrikshaller og lagre.

Lemminkäinen A/S

Nørreskov Bakke 1 • 8600 Silkeborg T: 87221500 • F: 87221501 info@lemminkainen.dk • www.lemminkainen.dk Produktion og udlægning af alle former for asfaltbelægninger, Belægninger til bro og p-dæk, industrigulve, vejmarkering, fræsning af asfalt og beton.

Kontakt en af vores specialister i Byggeri og Anlæg Thomas Pilegaard Madsen T. 72 20 21 64 tpm@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

VEJUDSTYR

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Kan du undvære synlighed?

Få din annonce med i Teknik & Miljø – og få adgang til hele den tekniske sektor Kontakt salgsleder Lars Madsen på telefon 25 55 28 26 eller mail lm@ktc.dk og hør meget mere om dine muligheder.

Fagbladet Teknik & Miljø udkommer 11 gange om året. Bladet har en bred målgruppe, der dækker de vigtigste interessenter inden for sektoren: KTC-medlemmer, politikere i teknik - og miljøudvalg, medarbejdere i tekniske forvaltninger, associerede foreninger og rådgivende ingeniører.

www.ktc.dk

Sorteret Magasinpost SMP ID: 42393

NIRAS er en international rådgivningsvirksomhed med aktiviteter inden for blandt andet byggeri og infrastruktur, forsyning, miljø og natur, klima og energi samt planlægning og udviklingsbistand.

HELE VANDET RUNDT I NIRAS rådgiver vi på tværs NIRAS A/S

www.niras.dk