Teknik & Miljø - maj 2014

#05 maj 2014

TEKNIK & MILJØ STA D S - O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

Kommunerne

skal styre klimatilpasningen

KTC efterspørger helhedsorienterede løsninger

Natur- og miljøforvaltning:

For borgere og erhverv?

Eller for natur og miljø?

+

Natur & Miljø KTCs holdning:

Kommuner skal spille en rolle på råstofområdet Lad tvivlen komme grundvandet til gode

Danmark har brug for en stærkere lovgivning KL’s nye formand for Teknik & Miljø

Opgør med bureaukratiske monstre

Scan koden Hold dig opdateret med nyhedsbrevet

Det er dejligt med udsigt til vand... ...bare ikke i kælderen

Fremtiden byder på masser af regn. Vi tror på, at intelligente løsninger gør vand til en ressource – ikke et problem.

Se mulighederne på grontmij.dk Grontmij er en førende europæisk rådgivende ingeniørvirksomhed med stærke ekspertiser inden for bæredygtigt byggeri, energi, veje, letbaner og vand. ’Sustainability by Design’ er grundstenen i vores arbejde. Vi hjælper kunderne med at tage kvalificerede beslutninger og foretage velovervejede investeringer, når de udvikler vores byggede og naturlige omgivelser. Grontmij blev grundlagt i 1915 og er registreret på NYSE Euronext.

TEMA

Natur & Miljø

0 Natur- og miljøforvaltning 2 – for borgere og erhverv?

Eller for natur og miljø? ”Den røde tråd” i Natur & Miljø 2014 er natur- og miljøforvaltning – for borgere og erhverv? Med spørgsmålstegnet lægger konferencen op til at drøfte forvaltningen af borgernes og erhvervslivets interesser på natur- og miljøområdet, over for et alment hensyn til naturen og miljøet, og om der er et særligt hensyn, forvaltningen skal tilgodese.

23 Sæt ord på arbejdet i det politiske krydsfelt Det er betydningsfuldt for embedsmænd i det politiske krydsfelt at få på skrift, hvordan samarbejdet med folkevalgte i praksis skal udføres.

30 Forvaltningen af vores natur og miljø er en fælles opgave Vi er vilde med naturen i Danmark både til vands, til lands og i luften.

Derfor er det også et stort ansvar, mener Miljøminister Kirsten Brosbøl, at sørge for, at vi har rent drikkevand, et godt vandmiljø i åer, vandløb, have og skove, som vi kan nyde at komme ud og bruge i fritiden.

26 Samarbejde mellem regioner og kommuner på råstofområdet

Fleksibel samarbejdsmodel skal sikre en smidig overdragelse af råstofopgaven fra kommunerne til regionerne.

24 Råstofopgaven skaber nyt planlægningsfokus for kommuner Det er vigtigt for både naturen, naboer og råstofindvindere, at kommunerne lægger sig i selen, for at skabe en smidig samarbejdsmodel med regionerne på råstofområdet, mere KTC.

3

Indhold maj 2014

Leder

6 Natur & Miljø – når mange hensyn går hånd i hånd K TC

ommunerne 8 Ki tidnød

skaber 24 Rnytåstofopgaven planlægningsfokus

8 10 11 14 16 19

Kommunerne i tidnød KTC efterspørger helhedsorienterede løsninger Lokal afledning af regnvand skaber debat Opgør med bureaukratiske monstre KTC sætter pris på kommunal innovation Kort nyt

NATUR OG MILJ Ø

Natur- og miljøforvaltning – for borgere og erhverv? Eller for natur og miljø?

Friluftsrådet på historisk stærk platform Sæt ord på arbejdet i det politiske krydsfelt Råstofopgaven - skaber nyt planlægningsfokus for kommuner Samarbejde mellem regioner og kommuner på råstofområdet Natur, bålpladser og amfiteater i råstofgrav Forvaltningen af vores natur og miljø er en fælles opgave Miljømedarbejdere i kommuner skal være ”driver Massiv blyforurening på danske kirkegårde Regnvand med skadelige stoffer Guide til færre medicinrester i spildevand Lad tvivlen komme grundvandet til gode Fuldt udbytte af viden om grundvand Stop forurening af grundvandet Rent grundvand hånd i hånd med rentabelt landbrug Danmark overdriver EU-regler Husdyrbrug og biogas– en udfordring for kommunerne Dyreliv taber til kulturhistorien Digitale kratluskere Friluftsliv bør indgå i kommuneplaner Støtte til rekreative tiltag og grønne områder Primi Deluxe – en ny måde at opleve naturen på

20 22 23 24 26 28 30 32 34 36 38 39 40 42 43 44 46 48 50 52 53 54

AFFALD

Fra opdragende til inddragende

55

LEDELSE

56 ’Fælleskabskommunen’ 58 Boganmeldelse PLANLÆGNING

60 63 64

Atlas over landskabet Videndeling fra Rio til Ribe, Randers og Roskilde Enkle løsninger på tunge problemer

K LIMA

52 Frilufsliv bør indgå i kommuneplaner

68

Sammen om vandet

PAR K OG LANDS KAB

Grønt med et strejf af orange

70

TR AF IK OG VEJ E

Ingeniørspirer skal gødes tidligt

74

H AVNE

76

Sikring mod terror kalder på nytænkning

Navn e

78

Navnenyt

ØKOL OG I

Økologi og fynske råvarer Fyn er hele Danmarks æblehave – og det skal vores gæster mærke.

Hos os får I en menu sammensat af friske, fynske råvarer med økologien i højsædet og sans for detaljen.

Ring og spørg os hvad vi kan tilbyde jeres gæster.

Du er i trygge hænder hos os Hos Odense Congress Center får du en partner med erfaring, fleksibilitet og et højt serviceniveau. Du får også moderne mødelokaler, alsidige sale, det nyeste av-udstyr, hotelværelser, udsøgt mad og meget mere til dig og dine konferencegæster.

Kort sagt – giv os et ring, så giver vi dig en konference!

Kontakt os på tlf. 65 56 03 50 eller mail: konf@occ.dk • www.occ.dk

R

www.teknikogmiljo.dk

Fagbladet Teknik & Miljø Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg Redaktion Redaktør Line Bak Unold T. 2555 2827 lu@ktc.dk

Natur & Miljø – når mange hensyn går hånd i hånd

Ansvarshavende redaktør Ane Marie Clausen amc@ktc.dk Layout Fiona E. Bruce / fabrik8.dk Tryk KLS Grafisk Hus A/S Annoncer Lars Madsen T. 2555 2826 lm@ktc.dk Udgiver Kommunalteknisk Chefforening, KTC Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 Også medlemsblad for Kommunale Park- og Naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 / ktc@ktc.dk Abonnementspris Kr. 740,- + moms om året for 11 numre Løssalg Kr. 105,- + moms inklusive forsendelse Oplag Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 2.564 eksemplarer i perioden 01.07.2012 - 30.06.2013 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

På natur- og miljøområdet kan holdninger og vurderinger let blive polariserede. Går det godt, eller går det skidt? Kan man arbejde for vækst og erhvervsudvikling, og samtidig varetage en forvaltning, der tager hensyn til natur og miljø?

Kan man forene de ofte postulerede modsætninger ”benyttelse” og ”beskyttelse”?

Nogle hævder, at kasketterne engang imellem snurrer lidt for lystigt på hovederne af såvel fagprofessionelle, kommunale sagsbehandlere, som politiske beslutningstagere, når der skal træffes beslutninger om, hvilke hensyn der vejer tungest i sager af betydning for det danske miljø og for naturen. De frygter, at lokale hensyn fører til beslutninger til ugunst for omgivelserne.

Og det er da rigtigt, at mange kommuner i dag gerne vil fokusere på vækstinitiativer og hurtig og imødekommende sagsbehandling: Men giver det i sig selv problemer på et både sagligt og korrekt grundlag?

Hvis man tager afsæt i Evaluering af kommunalreformen, som Økonomi- og indenrigsministeriet gennemførte i 2013, kan man ikke finde belæg for en sådan frygt.

Evalueringen pegede da også kun på marginale ændringer af kommunalreformen, og disse sigtede primært på at skabe større klarhed i opgavefordelingen mellem staten, regionerne og kommunerne.

Der er vitterligt mange modsatrettede hensyn, men der er også et klart billede af en fokuseret kommunal indsats, på disse vigtige områder, der både påvirker rammebetingelserne for os og vores efterkommere.

Betyder det så at alt går godt? Nej, det gør det ikke! Der har været kolossale udfordringer med vandplanerne, hvor staten ikke har kunnet løfte opgaven til tiden - sikkert af mange årsager – men det er ikke i kommunerne, problemet ligger. Vi har sådan set været klar de seneste 4 år.

Den samme historie kunne fortælles om vandsektorreformen, hvor Deloittes evaluering viser, at der er stor forskel mellem mål og resultater.

Kommunerne gør det samlet set rigtig godt og viser, at de mange hensyn forvaltes på en god og balanceret måde. Kommunerne får de mange hensyn til at gå hånd i hånd.

Thomas Barfoed Direktør for By, Land og Kultur, Assens Kommune, bestyrelsesmedlem i KTC ISSN 1902-2654

Infrastrukturprojekter, landbrug og udvinding af råstoffer sætter sit præg på naturen. Gennem ambitiøse naturpleje- og naturgenopretningsprojekter udvikler Rambøll løsninger, der er med til at bevare og beskytte naturområder – små som store.

Verden er fuld af ressourcer (og naturen er den Vigtigste) www.ramboll.dk/natur

Vi er 10.000 ingeniører, designere og rådgiVere i 20 lande og skaber bæredygtige helhedsløsninger inden for byggeri, transport, miljø, energi, olie & gas og management consulting.

KTC

Kommentar til Vandplan 2

Kommunerne i tidnød Ikke tilstrækkelig tid, til at gennemføre den nye vandplan Seks måneder er der afsat til at få Vandplan 2 effektueret. Det er, ifølge Søren Revsbæk, formand for Teknisk Udvalg i Næstved Kommune, langt fra at være optimalt. Det kræver et langt tilløb at realisere en ny vandplan, fordi alle berørte parter skal inddrages og kvaliteten i planlægningen skal sikres. Medindflydelse tager tid.

Af | Søren Revsbæk (V), Formand for Teknisk Udvalg, Næstved kommune

Et gammelt mundheld lyder at ”hastværk er lastværk” og det kan man godt risikere bliver aktuelt med vandplan 2. Kommunerne får i hvert fald uhyre dårlig tid til opgaven.

At kommunerne denne gang inddrages er optimalt. Det er rigtigt tænkt, at man forankrer den politiske proces lokalt. Det er jo kommunerne, som efterfølgende er tæt på,

når det gælder implementering af vandplanerne og kontakten til borgerne. Så desto tættere man kan komme på borgerne og kommunerne i første omgang, desto bedre.

Vi siger bestemt ikke nej tak til ansvaret.

Men, de seks måneder der er afsat til opgaven, er langt fra optimalt. Når vi behandler spildevandsplaner tager det meget

længere tid. Når vi skal behandle affaldsplaner er der flere års forberedelse. Når vi taler varme- og energiplanlægning er der langt tilløb og hvorfor: For at inddrage alle berørte parter, sikre politisk ejerskab til projekterne og først og fremmest: Sikre kvaliteten i planlægningen.

Når det gælder vandplan 2, så får vi seks måneder fra 1. april. En frist der jo allerede har vist sig ikke at holde.

I Næstved Kommune har vi del i to vandoplande, og i de seks måneder der er os tildelt, skal vi nå rigtig meget: Der skal udarbejdes oplæg fra forvaltningen.

Vi skal prioritere i Teknisk Udvalg. For i Næstved har vi har valgt, at det politiske udvalg ikke bare skal være et efterretningsorgan til sidst, når planen er lagt og Vandrådet er hørt. Nej, lokalpolitikerne skal kunne påvirke processen, og derfor skal der være plads til to, måske tre, behandlinger i Teknisk Udvalg.

Der skal føres dialog med vandrådene og de arbejdsgrupper, som vi har nedsat kommunevis.

Vi skal også prioritere sammen med de syv andre kommuner, som vi er i vandopland med, hvilke indsatser der er det væsentligste.

Demokrati tager tid Til slut skal det hele forelægges i otte økonomiudvalg og i otte byråd. Inden 1. oktober. Enhver med et vist kendskab til en politisk proces vil vide, at det er uhyre

8

Teknik & Miljø / Maj 2014

vanskeligt. Ikke fordi der arbejdes langsomt, men fordi demokrati, høring, medindflydelse tager tid. Og fordi det hele jo helst skal bygge på fakta – og nå ja, så kommer der jo lige en sommerferie ind midt i det hele, det hjælper heller ikke ligefrem på mødeplanlægningen.

Med al rimelig høflighed overfor Naturstyrelsen må man derfor sige, at det er en stor og tung opgave, som skal håndteres på rekordtid. Det er også en opgave, som kræver mange personaleressourcer, såvel til sekretariatsbetjening af Vandrådet som til den egentlige planlægning.

Jeg ved godt, at Naturstyrelsen er presset på lovgivningens tidsfrister for offentliggørelse inden 22. december i år, og alle derfor må løbe hurtigt. Det gør vi så, men det er ikke rimeligt.

Fremadrettet kan man ønske sig to ting. Dels en bedre planlægning af sådanne store sager.

Dels, og ikke mindst, at der sættes tilstrækkelig tid af. Jeg tror ikke arbejdet bliver bedre af, at blive presset igennem på rekordtid, navnlig ikke når der er så mange forskellige interessenter med omkring bordet.

Man kan, fra tid til anden, få det indtryk, at medlemmerne af Folketinget mener, at bare der er truffet en beslutning i det høje ting, så går resten nok af sig selv - og her føles seks måneder måske som lang tid.

Ude i den virkelige verden er det knap så enkelt. Nu er det op til os at gøre det yderste for at hastværk ikke bliver til lastværk, men seks måneder er ikke lang tid til så vigtigt et arbejde.

”Men, de seks måneder der er afsat til opgaven, er langt fra optimalt. Når vi behandler spildevandsplaner tager det meget længere tid. Når vi skal behandle affaldsplaner er der flere års forberedelse”

LIGE NU ER VI I GANG MED AT PLANTE EN REGNSKOV PÅ ØSTERBRO Grønne pladser kan være med til at håndtere de stigende regnmængder og samtidig skabe nyt liv og rekreative rum i byen. På Tåsinge Plads på Østerbro bliver en ”regnskov” og en solskrænt en del af oplevelsen.

De gode løsninger kommer, når man inddrager, får folks meninger på bordet og skaber en fælles vision. Det har vi været med til mange steder i landet.

Udover at klimatilpasse på Østerbro, gør vi det blandt andet i Aarhus, Middelfart, Ringkøbing, Albertslund, Hjørring, Lyngby, Gladsaxe, Lemvig og Gentofte. Vi udvikler nye metoder sammen med kommuner, forsyninger og forskningsinstitutioner og arbejder med hele vandets kredsløb – fra indvinding til rensning. Se mere på www.orbicon.dk

Tema: natur & miljø

Lokal afledning af regnvand

KTC efter helhedsor løsninger

10

Teknik & Miljø / Maj 2014

Tema: Natur & miljø

rspørger rienterede r

”Vi mener, at byrådet igen skal have den overordnede planlægningskompetence for vand, miljø og klima og at det er byrådet, der bestiller det ønskede serviceniveau hos fælleskommunalt ejede driftsselskaber.

Selskabernes fokus skal være på effektiv drift.”

Kommunerne skal styre klimatilpasningen Vandsektorloven er blevet evalueret i en rapport udført af Deloitte. Den fokuserer i stor udstrækning på, hvordan adskillelsen af myndighed og drift er lykkedes. KTC er kritisk og efterspørger fokus på, hvordan helhedsorienterede løsninger, hvori LAR også indgår, kan fremmes i opgavedelingen mellem kommuner og selskaber.

Af | Michael Nørgaard, fagskribent, cand.techn. soc. Illustration | Frits Ahlefeldt

Vandsektorloven er netop blevet evalueret, og evalueringen fokuserer i stort omfang på økonomi og de markedslignende vilkår, som selskaberne skal arbejde under. Men der er i rapporten antydninger af, at vandsektorloven og prisloftet begrænser indsatsen i forhold til innovation, investeringer i miljøtiltag og risikovillighed. I rapporten hedder det bl.a.: ”at opgave- og ansvarsfordelingen på klimatilpasningsområdet ikke opleves som værende hensigtsmæssig”. Der tegnes et billede af en administrativ tung regulering, der begrænser aktiviteterne i selskaberne. Prislofter og effektiviseringskrav har betydet fokus på økonomi og det: ”kan konstateres at have medvirket til konflikter med kommunerne omkring fastlæggelse af et hensigtsmæssigt snit i opgave- og ansvarsfordelingen.”

Den vurdering kan natur- og miljøchef Flemming Lehbert Sørensen, Holstebro, fra KTCs faggruppe for natur og overfladevand nikke genkendende til.

- Der er gået meget handlekraft tabt ved udskillelsen af vandselskaberne. Vi mener, at byrådet igen skal have den overordnede planlægningskompetence for vand, miljø og klima og at det er byrådet, der bestiller det ønskede serviceniveau hos fælleskommunalt ejede driftsselskaber. Selskabernes fokus skal være på effektiv drift, siger Flemming Lehbert Sørensen.

Han peger bl.a. på, at klimatilpasningsprojekterne, hvor LAR også indgår, ikke må lande i dødvande mellem kommuner og selskaber.

-Helhedsorienteringen i klimatilpasningen på vandområdet er utrolig vigtig for

kommunerne. Vi må have et overordnet syn på klimatilpasningen, så vi får kombineret mange hensyn. Det skal løses i sammenhæng med byudviklingen og byfortætningen, som sker i vores større byer. Derfor skal der være stærk sammenhæng mellem kommunernes planlægning og vandselskabernes aktiviteter, siger Flemming Lehbert Sørensen.

Teknik & Miljø / Maj 2014

11

KTC

Klimatilpasning – samspil mellem nye og traditionelle løsninger

Lokal afledning skaber debat LAR, Lokal afledning af regnvand, er blot et af redskaberne i en helhedsorienteret vandplanlægning. Tilgangen går på tværs og er helt central i forholdet mellem den kommunale myndighed og forsyningen.

Af | Michael Nørgaard, fagskribent, cand.techn. soc.

LAR er i stigende omfang kommet i fokus.

I konkrete og spektakulære løsninger, hvor LAR er et grønt element på villaveje, i byrum og i boligområder. Løsningerne er selvfølgelig særligt aktualiseret af de velkendte store oversvømmelser.

Men også beslutningsprocesserne i forbindelse med etablering af LAR-anlæg, og hvordan anlæggene skal finansieres, er i høj grad i fokus. Hvilke udgifter må forsyningsvirksomhederne – ifølge Forsyningssekretariatet - afholde inden for deres budget, og hvilke udgifter må de ikke? Og hvilken rolle kan LAR reelt spille i de konkrete løsninger,

12

Teknik & Miljø / Maj 2014

når byerne er truet af voldsomme regnhændelser? DANVA og Dansk Miljøteknologi havde sat anvendelsen af LAR på dagsordenen på en konference sidst i marts, hvor ambitionen var at skabe en fælles forståelse af begrebet LAR og de bedste politiske og planmæssige rammer for anvendelsen af forskellige løsninger.

-Det er centralt, at vi afsøger muligheder for at bruge LAR i klimatilpasningen og finder løsninger i et samarbejde mellem de mange spillere på området, lød det fra direktør Jørn Jespersen, Dansk Miljøteknologi, ved åbningen af konferencen.

Supertankeren skal drejes I de faglige kredse, blandt ingeniørerne, er der selvfølgelig en historisk betinget orientering mod anvendelsen af traditionelle løsninger til håndtering af overfladevand; rør, forsinkelse og bassiner. Ligeledes er der i årtier selvfølgelig arbejdet med at separere regn- og spildevand; en nødvendig forudsætning for optimal håndtering af begge vandtyper - og desuden en forudsætning for at anvende LAR. I visse kredse er der nok en tendens til at kategorisere LAR som en romantisk græsrodsløsning, og at fremhæve begræns-

KTC

”LAR bør ikke være et spørgsmål om religion eller holdninger, men der er stadig brug for dialog om både konkrete løsninger og strategier for klimatilpasning”

af regnvand ningerne ved LAR frem for at se mulighederne. Samtidigt er der naturligvis en stigende mængde af vellykkede projekter med grønne regnvandsløsninger, der er realiseret i tæt samarbejde mellem ingeniører og landskabsarkitekter. Både de traditionelle opfattelser af LAR, og en mængde grønne regnvandsløsninger, blev fint præsenteret ved konferencen, og illustrerede behovet for fortsat dialog og fælles forståelse af, hvordan de forskellige løsninger anvendes i vandplanlægningen.

Tænk som vandet Begrebsmæssigt, og i forhold til de fysiske løsninger, så handler det selvfølgelig ikke om for eller imod LAR, men om en tilgang, hvor man tager afsæt i vandets veje og benytter de løsninger, der teknisk, økonomisk, og ud fra et helhedsorienteret perspektiv, er attraktive. Det blev fint gengivet ved konferencen af flere, bl.a. forretningschef, Jens Brandt Bering, fra NIRAS. -Hvis vi arbejder helhedsorienteret, så kan regnvandet anvendes til at skabe ny natur og bymiljø og ofte give samfundsøko-

nomiske fordele, men det kræver, at vi tænker som vandet og arbejder med oplande og ikke kommunegrænser, sagde Jens Brandt Bering på konferencen.

-Det kræver, at vi får styr på vandbalance og terræn i et område, før der laves lokale løsninger. Det er helt afgørende, at vi arbejder tværfagligt og tværorganisatorisk og bruger interessentinddragelse og dialog, sagde Jens Brandt Bering.

Han understregede også, at det kræver mod, at gennemføre en helhedsorienteret tilgang. Det er også en ledelsesudfordring, når der skal tænkes og organiseres tværfagligt.

Og som et hint til Forsyningssekretariatet lød opfordringen fra Jens Brandt Bering, at magten skal tilbage til teknikerne.

-Spørg ikke juristen om man kan, men om hvordan!, lød opfordringen.

Udfordr lovgivningen Udenlandske erfaringer blev inddraget i konferencen af seniorkonsulent Hanne Kjær Jørgensen, Teknologisk Institut og samarbejdet Vand i Byer. Hun præsente-

rede bl.a. amerikanske erfaringer, hvor en helhedsorienteret tilgang til regnvandet har betydet millionbesparelser i forhold til udelukkende at anvende traditionelle kloakeringsløsninger.

-Vi må oversætte de brugbare udenlandske ideer til dansk sammenhæng. Vi skal fortsætte med at lave pilotprojekter og demo-projekter, hvor vi udfordrer lovgivning og de traditionelle tekniske løsninger i skala 1:1, lød budskabet fra Hanne Kjær Jørgensen, der pointerede, at de helhedsorienterede løsninger passer fint sammen med borgerinddragelse og involvering af frivillige.

-Det handler ikke om at vælge enten traditionelle løsninger med større rør eller LAR-løsninger, men om en tilgang, hvor begge løsninger bruges i en optimal kombination, lød det fra Hanne Kjær Jørgensen, der dermed gav svaret på oplægget til debatten på konferencen. LAR bør ikke være et spørgsmål om religion eller holdninger, men der er stadig brug for dialog om både konkrete løsninger og strategier for klimatilpasning.

Teknik & Miljø / Maj 2014

13

interview

KL´s nye formand for Teknik og Miljøudvalget

Opgør med bureaukratiske monstre Der skal ikke på nogen måde pilles ved det kommunale selvstyre. På den anden side, skal der være plads til tværgående samarbejde mellem kommuner og statslige styrelser, ifølge KL´s nye formand for Teknik og Miljøudvalget, Jørn Pedersen.

Af | Line Unold, redaktør, Teknik & Miljø

Det er guldalderen i dansk møbeldesign, der folder sig ud for øjnene, her på rådhuset i Kolding. Kaare Klint er mesteren for de fleste klassikere, men også Wegner og Mogensen er til stede. I de smukke rammer sidder borgmester Jørn Pedersen, netop valgt som formand for Teknik og Miljøudvalget i KL. Det er i den anledning ’Teknik & Miljø’ møder ham - til en snak om de udfordringer, der venter ham som ny formand.

Hvordan har du det med at være kommunernes fælles talsmand på teknik og miljøområdet?

- Det har jeg det super godt med. Jeg er konsensussøgende og vil bestræbe mig på at sige ”VI” i stedet for ”OS og DEM”.

Det, mener jeg, er vigtigt, når det er 98 kommuner, det handler om. Det er et stort ”VI”, der skal arbejdes med. Det er ikke ”OS”, kommunerne, mod regeringen, for det kommer vi ikke nogen steder med. Det handler i høj grad om, hvad vi i fællesskab kan gøre. Men på den anden side, skal vi i KL-regi også kunne skære igennem på de vigtige områder. Der skal ikke pilles ved det kommunale selvstyre.

14

Teknik & Miljø / Maj 2014

De bureaukratiske monstre skal bekæmpes Jørn Pedersen skænker en kop kaffe og fortsætter i roligt tempo med at forklare: - Der skal ikke skabes endnu mere bureaukrati. Tag eksempelvis solcellebekendtgørelsen. Det er så ærgerligt, at det er vokset sig til et bureaukratisk monster. Det kunne ellers være rigtig velfungerende, men er endt med alt for mange regler og reguleringer.

Hvad mener du, er de vigtigste opgaver på teknik- og miljøområdet i de kommende år?

- Infrastrukturområdet. Det er noget af det, jeg vurderer, kommer til at fylde rigtig meget på agendaen. Bl.a. togfonden. Bredbånd og digitalisering bliver også en vigtig diskussion. Desuden kommer ressourceplanen og affaldsområdet til at fylde. Afgørende bliver også diskussionen om beredskabsområdet. Regeringen vil jo have os til at kigge på, hvordan vi tænker i større enheder og finde frem til løsninger, der går på tværs af kommunegrænserne. Der er allerede nogle kommuner på Sjælland, der har taget hul på den løsning - noget der måske skal ske andre steder i landet. Det er i hvert fald

vigtigt, at vi får taget hul på diskussionen hvad er statens anliggende, og hvad hører under kommunernes ansvarsområde?

Hvordan mener du, at den kommunale rolle har udviklet sig siden kommunalreformen?

- Kommunerne løfter langt tungere opgaver nu, end før reformen. Det kan mærkes. Derfor er der også, mere end nogensinde, behov for samarbejde på tværs af kommunegrænserne. Det ser vi allerede i etableringen af vandrådene. Hvis et vådområde lapper ind over to kommuner, fx i Vejen og Kolding, så finder man frem til en ordning, så den ene kommune tager ansvaret for hele området.

- Vi skal ikke være så bange for at tænke i større enheder. Og vi skal tænke i nye teknikker. Fx på affaldsområdet. Her skal vi udnytte de nye videnskabelige gennembrud, som fx enzymer. Det er jo ikke noget, vi kan gøre som enkeltkommune, men en opgave vi må løfte i fællesskab.

Borgernærhed skal prioriteres Hvad motiverer dig i forhold til teknik og miljøområdet?

interview

Fakta om Jørn Pedersen Hvem er han?

Jørn Pedersen karakteriserer sig selv som en konsensussøgende venstremand, med fødderne solidt placeret i Kolding. Han understøtter udvikling, nytænkning og antibureaukrati, og vil til enhver tid værne om det kommunale selvstyre.

Karriere Tidligere har Jørn Pedersen arbejdet som kontaktchef hos Incite, centerchef i Kolding Storcenter og salgschef i Syddanske Medier. Han tog hul på sin karriere på Kolding Købmandsskole og har siden studeret bl.a. retorik, voksenpædagogik og coaching, virksomhedsøkonomi og erhvervsret.

Helt privat Når Jørn Pedersen ikke sidder foran sin computerskærm eller deltager i møder, løber eller cykler han gerne en tur. Han er også en ivrig jæger og fisker. I ferierne tager han sammen med sin kone og tre børn på henholdsvis 13, 15 og 21 år på campingture i Europa. Seneste ture gik til Kroatien og Frankrig, næste tur går til Harzen.

- Teknik og miljø er afgørende og livsnødvendigt for borgere og virksomheder, men det er ikke et område, man tænker på i dagligdagen. Jeg mener, det er vigtig, at vi får gjort teknik og miljø borgernært.

Bureaukratisk girafsprog skal ikke præge området. Vi skal ned på jorden med retorikken. Bruge eksemplets magt. Gøre området levende og forståeligt. Der skal sættes praktiske eksempler på. Fx lyder det meget tørt og umenneskeligt, hvis man siger ”digitalisering”. Men hvis man forklarer, at digitalisering har afgørende betydning for blandt andet telemedicin og borgerservice, så bliver det nærværende.

Hvor ser du de største udfordringer i de kommende år?

- Jeg mener helt klart, at vi skal have liberaliseret planloven. Det trænger den til.

Det kan vi sagtens håndtere lokalt, i kommunerne. Der er jo store lokale forskelle at tage hensyn til. Fx er der vandkantsområder i Danmark, der gerne vil have liberalisteret planloven, så de kan bygge

tættere på vandet. Det vil skabe den øgede turisme, der er hårdt brug for. Planloven bliver i dag overadministreret i den grad.

Der er behov for nytænkning.

Der kommer snart et naturudspil fra regeringen, Naturplan Danmark, som vil får betydning for naturen og borgerne. Hvordan ser du kommunernes rolle?

- Det handler om at få kommunerne ind så tidligt som muligt. Kommunerne skal være med til at udforme den kommende plan fra begyndelsen, så vi får et reelt ejerskab. Med alle de naturprojekter der er blevet realiseret siden kommunalreformen, har vi, kommunerne, vist, at vi sagtens kan løfte opgaven.

- Vi er meget glade for at vandre i bjergrige områder og finder gerne en campingplads i nærheden af storslået natur. Men vi kan også godt lide at besøge smukke, europæiske byer og suge storbyens puls og kultur til os.

Jørn Pedersen er gift med Ellen Graversgaard Pedersen, som til dagligt arbejder som kundemedarbejder i Middelfart Sparekasse i Kolding.

Teknik & Miljø / Maj 2014

15

KTC

KTC sætter pris på kommunal innovation Innovative resultater er målet for KTC’s Innovationspris 2014. Så kender du en teknik- og miljøafdeling med boblende nytænkning, eller en helt specifik, smart ny måde at løse en daglig udfordring på, er det nu, du kan indstille kandidater til årets pris.

Af | Ane Marie Clausen, sekretariatsleder, KTC

KTC uddeler i år sin Innovationspris for fjerde gang. Formålet er at påskønne innovative løsninger i den kommunale tekniske sektor. I år er det de specifikke innovative løsninger, der er i fokus.

De kreative løsninger findes overalt – i administrative procedurer, i en ny måde at løse et af dagligdagens udfordringer, eller i en ny teknik. Og ideerne opstår på mange måder. Det kan være resultatet af en helt bevidst proces, hvor der er arbejdet med at tænke nyt og løse en bestemt opgave på en ny måde. Eller det kan være det sjak, der hver dag finder nye veje og metoder til at optimere drift og service. Innovationen kan opstå i samarbejde mellem kommunen og en rådgiver eller leverandør, eller de kan komme fra borgere, der kommer med gode forslag. De mange eksempler får nu mulighed for, at komme frem i lyset.

- KTC vil i år gerne belønne hverdagens innovation, så vi kan få mange af hverdagens store og små eksempler frem i lyset. Vi vil gerne fremhæve, at produktivitetsforbedringer også er en disciplin, man kender til i den offentlige sektor, og derfor ønsker KTC at påskønne hverdagens innovation med Innovationsprisen 2014, understreger KTC’s formand Søren Gais Kjeldsen.

16

Teknik & Miljø / Maj 2014

Samarbejde giver resultater - Prisen gives til et kommunalt innovationsprojekt, der har skabt nye og innovative resultater indenfor teknik – og miljøområdet, fra administrative processer til tekniske løsninger, eller nye måder at samarbejde på.

Det skal være løsninger, som har bidraget til nye måder at løse kendte opgaver på, og som har givet en mere effektiv teknisk service eller drift, uden at kræve flere ressourcer end før. Prisen kan gives enten til en afdeling, en person eller et samarbejde, der skaber innovative resultater i hverdagen - eller til et særligt projekt, en proces, eller et produkt, der markerer den kom¬munale tekniske sektor, forklarer Søren Gais Kjeldsen.

Sidste år gik Innovationsprisen til et smart digitalt projekt i Esbjerg Kommune og en innovativ leder i Randers Kommune.. Vinderprojektet i Esbjerg var en bærbar, online GIS-platform, som Vej & Park i Esbjerg Kommune bruger til at foretage kvalitetssikring på stedet, når medarbejderen er ”i marken”.

Prisen som årets innovative leder gik til Helle-Marie Taastrøm fra Randers Naturcenter. Hun fik prisen, fordi hun med snilde og kreativitet formår at skabe liv og aktivitet, til glæde for borgerne i Randers Kommune.

Indstil din kandidat Alle kan være med til at indstille kandidater til årets Innovations¬pris: KTC’s bestyrelse, KTC’s kredse og faggrupper, kommunale ledere og medarbejdere, politikere i teknik- og miljøudvalg, rådgivere og andre interesserede med kendskab til kreative, kommunale løsninger.

Hvis du kender egnede kandidater, så send en mail med dit forslag til ktc@ktc.dk mærket ”KTC’s Innovationspris 2014”. Skriv en kort begrundelse af dit forslag, ledsaget af kontaktoplysninger på modtagerne eller projektet. Hvis du har materiale eller links, der underbygger dit forslag, er du velkommen til også at sende dette materiale sammen med din indstilling.

Pris uddeles på KTC’s Årsmøde Innovationsprisen bliver uddelt i forbindelse med KTC’s årsmøde i september 2014.

1. juli er sidste frist for indsendelse af kandidater. Efter denne dato vil juryen udvælge kandidater, som KTCs medlemmer kan stemme på. Kandidaterne præsenteres i Teknik & Miljø nr. 8, der udkommer 20. august, hvorefter afstemningen indledes.

Den kandidat, der får flest stemmer, får prisen overrakt på KTC’s Årsmøde i Fredericia.

Kandidater søges til KTCs innovationspris

KTC ønsker at påskønne den store innovationsindsats, der foregår rundt omkring i teknik- og miljøsektoren.

Foreningen uddeler derfor for fjerde gang KTCs innovationspris til et innovativt projekt, der har givet resultater, og vækker begejstring og som kan tjene til inspiration for andre.

I 2014 lægger KTC særlig vægt på at hædre innovative projekter, der udspringer af anderledes måder at tænke arbejdsprocesser, metoder og samarbejder, der har givet en mere effektiv teknisk service eller drift.

Kender du et godt eksempel på innovation eller innovativt samarbejde i den kommunaltekniske sektor, kan du være med til at indstille til årets innovationspris.

Hvilket projekt kan tjene som eksempel for andre kommuner?

Kriterier:

Indstil din kandidat via mail: ktc@ktc.dk mærket 'Innovationsprisen'. senest d. 1. juli 2014 KTCs innovationspris uddeles på KTCs årsmøde den 18. og 19. september 2014.

KTCs bestyrelse vil i bedømmelsen af de indstillede innovationsprojekter lægge vægt på: 1. at projektet har skabt nye og innovative resultater – det kan være internt i forvaltningen, i kommunen, eller i samarbejde med leverandører og rådgivere.

2. at projektet har skabt nye samarbejder på tværs af kommunegrænser – og er nået i mål med de opstillede krav.

3. at projektet har bidraget til attraktive løsninger og en mere effektiv teknisk service eller drift – uden at kræve flere ressourcer end før.

Foto: Bill Frymire/MasterFile/Scanpix

Er du politiker, medarbejder, chef eller leverandør til den kommunaltekniske sektor, så vær med til at indstille dine medarbejdere, kolleger eller samarbejdspartnere til KTCs innovationspris.

Man kan godt bygge en skole, som stadig er ny efter 25 år Læs historien på mth.dk/man-kan-godt

Kort nyt

Vejen med i affaldsforsøg

Danske Havne har søsat en ny bestyrelse De danske erhvervshavne har for alvor søsat et nyt og selvstændigt Danske Havne.

Ny bestyrelsesformand for Danske Havne er Peter Marske, som har været medlem af bestyrelse siden 2007. Peter Maskell er professor ved Copenhagen Business School og har været medlem af Copenhagen-Malmö Ports bestyrelse siden 2001.

Siden 2010 som formand for CMP. Næstformand er medlem af Europa-Parlamentet, Anne E. Jensen, som i mange år har engageret sig meget i europæisk transportpolitik.

Danske Havnes nye bestyrelse er: • Professor Peter Maskell, CMP (formand) • MEP Anne E. Jensen, Kalundborg (næstformand) • Borgmester Jacob Bjerregaard, ADP A/S • Direktør Ole Ingrisch, Esbjerg Havn • Direktør Jakob Flyvbjerg Christensen, Aarhus Havn • Bestyrelsesformand Henning G. Jensen, Aalborg Havn Logistik A/S • Borgmester Erik Flyvholm, Thyborøn Havn • Borgmester Jan Petersen, Grenaa Havn A/S

Et samarbejde mellem Vejen Kommune og Dansk Affald, skal skaffe ny viden om, hvordan affald kan blive til en ressource.

400 udvalgte husstande i Holsted skal i en periode på fire måneder sortere fødevareplast, tekstiler og drikkekartoner fra deres husholdningsaffald, så det kan blive genanvendt.

- Det her projekt er med til at profilere Holsted, som en grøn energiby, som også er byens vision, og når vi har den opbakning fra borgerne, kan vi nå langt ved fælles hjælp i forhold til at få genanvendt endnu mere husholdningsaffald, så vi som kommune i fremtiden kan leve op til den nye ressourcestrategiplan, siger Peter Hansen, afdelingschef i Teknik & Miljø.

Kilde: DK Nyt

Stilleområder efterspørges Syv kommuner skriver stilleområder ind i kommuneplanen Der er brug for områder, hvor man kan trække sig tilbage. For selvom vi gerne vil bo i byerne, så kan trafik, mange mennesker og generel bylarm alligevel blive for meget.

Derfor har Frederiksberg, Thisted, Esbjerg, Billund, Aarhus, Silkeborg og Glostrup kommuner alle skrevet stilleområder ind i kommuneplanen.

Kilde: KL Nyt

• Direktør Thomas Bendtsen, Rønne Havn A/S • Udvalgsformand Jens Peder Hedevang, Skive Havn • Bestyrelsesmedlem Poul A. Larsen, Vordingborg Havn

Fakta om Danske Havne Danske Havne er brancheorganisation for de danske erhvervshavne 68 havne er medlemmer Foreningen af Danske Privathavne er associeret medlem Danske Havne repræsenterer 99 pct. af godsomsætningen og 95 pct. af den fisk, der landes i danske havne

Teknik & Miljø / Maj 2014

19

Tema: Natur & Miljø 2014 den røde tråd

Natur og miljøforvaltning for borgere og erhverv?

Eller for natur og miljø? ”Den røde tråd” i Natur & Miljø 2014 er natur- og miljøforvaltning – for borgere og erhverv?

Med spørgsmålstegnet lægger konferencen op til at drøfte forvaltningen af borgernes og erhvervslivets interesser på natur- og miljøområdet, over for et alment hensyn til naturen og miljøet, og om der er et særligt hensyn, forvaltningen skal tilgodese.

Af | Søren Gais Kjeldsen, formand for KTC og Hans Peter Birk Hansen, formand for EnviNa

I den gældende natur- og miljølovgivning er målet, at bevare og beskytte naturen og miljøet i Danmark i objektiv forstand. Der er et ubestrideligt krav om, at beskytte fauna og flora samt særlige habitater, der trues af udryddelse og udslettelse. Det samme hensyn gælder på miljøområdet, hvor det ydre miljø og befolkningen skal beskyttes imod de påvirkninger, der opstår i et moderne industrialiseret samfund, hvis der ikke er et passende reguleringsgrundlag. I den danske sammenhæng er naturen, og den tilknyttede flora og fauna, særdeles truet af tæt befolkning og stor udnyttelse af landarealerne – især til landbrugsproduktion, mens industriproduktionen siden 1970-erne er reguleret gennemgribende, så befolkningens sundhed, og det omgivende miljø, ikke i nær samme grad som tidligere er truet.

I en moderne reguleringsforståelse er Forvaltningens opgave også blevet, at sikre en balance - samt helst også synergi – imellem de mange hensyn til naturen og

20

Teknik & Miljø / Maj 2014

miljøet og de interesser og aktiviteter, der i øvrigt påvirker naturen og miljøet. Man taler meget om begrebet ”grøn vækst” som en mulighed for, at øge indtjeningen, samtidig med en øget natur- og miljøbeskyttelse. Med grønne løsninger forventes (skabes) synergier imellem miljøbeskyttelse og nye produkter, der kan styrke Danmarks konkurrenceevne.

Dilemmaet om benyttelse eller beskyttelse bliver diskuteret imellem forskere, interessenter og forvaltere på konferencen Natur & Miljø 2014 i Odense.

Det er vigtigt for KTC og EnviNa, at debatten ikke kommer til at handle om interessenternes modsatsrettede kampe, men om, hvordan forvaltningen tilgodeser de forskellige hensyn på en måde, så det medvirker til en styrket udvikling af Danmarks natur og miljø, på en bæredygtig måde.

Derfor er embedsmandens rolle i de senere år ændret fra at være en klassisk myndighedsrolle, til i højere grad at være sparrings-

partner og udviklingsagent for fremtidens regulering.

Udfordringen er ikke et spørgsmål om ”enten - eller”, men er ”både - og”.

Det dobbelte hensyn betyder, at forvaltningens centrale opgaver på natur- og miljøområdet består af to dele: 1) at de fastlagte mål i love og direktiver skal opnås, gennem anvendelse af de instrumenter, der er til rådighed for forvaltningen af naturen og miljøet og de virkemidler, der er politisk opbakning til.

2) at de mange interesser, der gør sig gældende i forhold til landbrug/kultur/erhverv/ beskyttelse, afvejes med natur og miljøhensynet, gennem inddragelse af interesserne.

Denne inddragelse skal finde sted med udgangspunkt i gældende lovgivning, så de mange interesser tilgodeses.

Det offentlige embedsværk, som findes i såvel stat, regioner og kommuner, skal håndtere de mange interessenters synspunkter og medvirke til at sikre, at interes-

Tema: Natur & Miljø 2014 Den røde tråd

serne mødes til gavn for både natur og miljø, borgere og erhverv. Embedsværket skal – med kyndig vejledning af eksperter, forskere og universiteter - sikre sig at balancen bliver til gavn for alle parter – eller interesser, om man vil.

Det er ikke nogen let opgave.

Der er stærke modsætninger imellem erhvervenes interesser for at udfolde deres erhverv frit, samfundets ønsker om økonomisk og social velfærd, et rent miljø, sundt arbejdsklima, aktivt friluftsliv, over til ønsker om at bevare og genskabe uberørt natur, eller nye naturformer, der søger at genoprette en tidligere naturtilstand.

Nye interessekonflikter Der er naturlige interessekonflikter imellem borgernes forskellige ønsker til natur og miljø: fra total uberørthed og fuglekvidder, til aktive friluftsinteresser som mountainbiking, ridning, havkajaksejlads og lystfiskeri.

Natur og miljø er også kulturoplevelser og

oplevelser af landskabets karakter. Kunst i det fri skaber nye aktiviteter – og nye interessekonflikter.

Natur og miljø har stor, og stadigt stigende, betydning for folkesundhed og forebyggelse. Der arbejdes aktivt på at få flere borgere ud i det fri for at dyrke sport, såvel i statslige kampagner og anbefalinger som i konkrete kommunale projekter. Så presset på naturen vokser.

Overfor disse hensynstår landbruget reguleret af stramme krav til arealenhed pr husdyr – med et ønske om plads til vækst.

Forvaltningens rolle er at få alle disse hensyn til at gå op i en højere helhed. At sikre afvejning af interesser og modsætninger til størst mulig gavn for både naturen,miljøet, borgerne og virksomhederne.

Forvaltninger (uanset om det er på statsligt, regionalt eller kommunalt niveau) har ikke i sig selv NOGEN rolle/legitimitet i forhold til natur og miljø, men forvalter demokratiet som det udførende led:

• Ikke for forvaltningens skyld – hverken på statslig, regional eller lokalt niveau • Ikke for at ”redde verden” – men for at sikre de bedst mulige løsninger • Ansvarlig for dialog og inddragelse af interessenterne • Garant for, at lovgivningen forvaltes med korrekt faglighed og at de fastlagte mål opfyldes. ”Konstruktivt samarbejde” er derfor et nøglebegreb for forvaltningen af naturen og miljøet i 2014.

Fra KTCs og EnviNas side vil vi gerne medvirke til, at skabe det nødvendige rum for denne debat imellem forvaltere, forskere og interesser. Denne ramme er de store nationale konferencer om naturen og miljøet – som i år afvikles for 3. gang, med stor tilslutning.

Teknik & Miljø / Maj 2014

21

Tema: Natur & Miljø 2014 Den røde tråd

Interesseorganisationers samspil med kommuner

Friluftsrådet på historisk stærk platform Mens udviklingen går imod færre og større kommuner, har Friluftsrådet gjort sig bredere for at være tæt på de politiske beslutninger. Både politikere og myndigheder lytter til og inddrager rådet i dag.

Af | Jan Eriksen, direktør, Friluftsrådet

Edderkoppens spind har en solid struktur, der breder sig ud, hvor sandsynligheden for fangst er størst. På den måde tilpasser edderkoppen sit spind til omverdens forandring.

I takt med samfundets udvikling har Friluftsrådet også gennem årene gradvist ændret struktur og arbejdsform. Friluftsrådet er i dag stærkt orienteret mod samfundets behov og mod at spille med, der hvor beslutningerne træffes.

Tættere på kommunerne Friluftsrådet har siden sin grundlæggelse i 1942 arbejdet for at påvirke og udvikle mulighederne for et aktivt friluftsliv og fremme befolkningens naturforståelse. Derfor er samarbejde og dialog nøgleord.

Udviklingen i Danmarks demokratiske organisering betyder, at Friluftsrådet har måttet tilpasse sig organisatorisk, for at kunne agere og reagere politisk.

Danmarkshistoriens mest omfattende kommunalreform trådte i kraft 1. april 1970.

Som konsekvens blev de statslige fredningsplanudvalg nedlagt, og det videre

22

Teknik & Miljø / April 2014

arbejde med planloven placeret i amterne.

For Friluftsrådet betød det, at en direkte kanal til politisk indflydelse blev afskåret, og som reaktion iværksatte Friluftsrådet i 1970erne en friluftsundersøgelse, som blev startskuddet til, at Friluftsrådet gik fra et nationalt fokus til også at orientere sig mod amter og kommuner. Oprettelsen af 14 amtsrepræsentationer blev et paradigmeskifte i Friluftsrådets måde at arbejde og øve indflydelse på.

I 2007, da VK-regeringen lancerede strukturreformen, søgte Friluftsrådet endnu tættere på kommunerne, ved at udvide og nuancere sin interne platform. Mens antallet af kommuner blev reduceret til 98, og de 14 amter blev til fem regioner, bredte Friluftsrådet sig ud, for at matche den demokratiske udvikling, ved at oprette 23 kredse.

Kommunalt samspil De Grønne Råd blev i første omgang nedlagt sammen med amterne. For Friluftsrådet er det derfor særdeles positivt, at 94 ud af 98 kommuner har valgt at etablere kom-

munale Grønne Råd, hvor organisationer og interessenter er med til at tilføre den grønne dagsorden lokal indsigt. Friluftrådet er i dag repræsenteret i 89 Grønne Råd, som er med til at sikre en lokal forankring af Friluftsrådets politik i kommunalt regi.

Takket være det store arbejde, som Friluftsrådets lokale kredsrepræsentanter lægger i De Grønne Råd, er vi i dag en organisation, som både politikere og myndigheder lytter til og inddrager. Friluftsrådet står i dag med en historisk stærk platform, som muliggør, at vi kan være med til at vise muligheder og udvikle friluftspolitiske løsninger på samfundets udfordringer sammen med kommunerne.

Friluftsrådet ønsker at være en medspiller, når kommunerne arbejder med: friluftsstrategier, klimatilpasning, naturgenopretning, grønne frivilligprojekter, naturpleje, stiprojekter og kommuneplaner mv. Derfor har Friluftsrådet udarbejde en strategi, som viser vejen frem mod 2020, og som lægger op til mange samarbejdsflader med kommunerne.

Tema: Natur & Miljø 2014 den røde tråd

Dansk Magisterforening

Sæt ord på arbejdet i det politiske krydsfelt Det er vigtigt for embedsmænd i det politiske krydsfelt at få på skrift, hvordan samarbejdet med folkevalgte i praksis skal udføres. Samtidig efterspørger fagforeningen, for over 7000 offentligt ansatte akademikere, initiativer til at aflaste de politisk ansvarlige.

Af | Troels Mørk, kommunikationskonsulent, Dansk Magisterforening

De seneste års stigende fokus på embedsmænds politiske rolle, har skabt et ønske på Christiansborg – både til højre og venstre i folketingssalen – om at ændre embedsmandssystemet, som vi kender det i dag, og gennemføre en egentlig reform.

Dansk Magisterforening (DM) har 7000 medlemmer i den offentlige sektor. Mange af dem har en arbejdsdag præget af samarbejde med politisk valgte, og DM kender medlemmernes daglige problemstillinger og dilemmaer. Derudover kæmper DM for bedre arbejdsforhold for højtuddannede generelt, herunder naturligvis embedsmænds dagligdag.

Politisk kontrol og indblanding vokser Særligt på det kommunale område ser hun den politiske kontrol og indblanding ned i detaljer som et væsentligt brud på respekten og arbejdsfordelingen mellem embedsmænd og det politiske system.

- Antallet af notater, beretninger og lignende til politiske udvalg er blevet en markant tidsrøver. Men den politiske kontrol og indblanding er desværre steget med samme hast, og det er ikke godt for forholdet mellem embedsmænd og politikere.

Der skal være vandtætte skotter, og vi ser desværre en stigende tendens til forsøg på at åbne disse skotter, siger Ingrid Stage.

Et stigende behov for reform Til indholdet af en reform af embedsmandssystemet bør man tage den brede pensel i brug, for der er nok at tage fat på, mener Ingrid Stage, der er formand for DM’s 46.000 medlemmer på 14. år.

- Behovet for en reform stiger hver gang, vi oplever en enkeltsag, hvor politikere tørrer ansvaret af på embedsapparatet i kulissen. Sagen med forsvarsminister Søren Gade for nogle år siden var det tydeligste eksempel på et politisk niveau, der forsøgte at hænge embedsmænd til tørre for egen vinding, siger hun og uddyber: - Det er svært at opstille en enkel løsning. Men vi kan forsøge at samle alle parter og erfaringsudveksle. Det må være en start, og så må vi arbejde os hen mod den bedst mulige løsning.

Sæt ord på – og søg indflydelse I Favrskov Kommune har de sat ord på, hvordan det er at arbejde som ansat embedsmand under et politisk udvalg.

Med Teknik- og Miljøudvalget som case har politikere og embedsmænd i fællesskab defineret og sat rammer op for arbejdsfordelingen, og mulige steder, hvor samarbejdet kan blive udfordret.

- Det er altid godt at have sat en fælles referenceramme op, og få sat ord på de udfordringer og problemstillinger, man ser som medarbejder. I den forbindelse er det meget vigtigt, at man som medarbejdergruppe er repræsenteret hele vejen igennem, for det er naturligvis af største vigtighed, at medarbejdernes ønsker bliver hørt gennem hele processen, siger Ingrid Stage.

Hun mener, at man med fordel kan sø-

sætte initiativer, der kan aflaste de politisk ansvarlige.

- En model, som kan aflaste den øverst politisk ansvarlige og samtidig frigøre ressourcer til embedsværket, lyder som en farbar vej. Med den model kan embedsmænd bruge tiden på opgaver, de er ansvarlige og dygtige til: At servicere og betjene det politiske niveau med baggrund i deres professionelle faglighed og ikke blive centrum i politiske enkeltsager, lyder det fra DM’s formand.

Teknik & Miljø / April 2014

23

Tema: Natur & Miljø 2014 Råstoffer

KTCs holdning til råstofområdet

Råstofopg – skaber nyt planlægningsfokus for kommuner

”Det fordrer en god og gennemtænkt kommunal planlægning, som omdrejningspunkt i det kommende samarbejde med regionerne”

24

Teknik & Miljø / Maj 2014

Tema: Natur &Råstoffer Miljø 2014 råstoffer

”Det er i alles interesse, at der bliver aftalt en smidig samarbejdsmodel, så råstofindvindere og naboer til råstofgravning føler sig godt behandlet”

gaven Det er vigtigt for både naturen, naboer og råstofindvindere, at kommunerne lægger sig i selen, for at skabe en smidig samarbejdsmodel med regionerne på råstofområdet, mere KTC. Af | Knud Søndergaard, formand for KTCs underfaggruppe på råstofområdet

Om kort tid overgår myndighedsopgaven for råstofindvinding fra kommunerne til regionerne. Siden det politisk blev besluttet at overføre kompetencen, har KTC været aktiv i debatten om, hvordan den kommende myndighedsfordeling burde være mellem region og kommune. Nogle synspunkter er blevet hørt, andre er ikke.

Økonomi og personale fordeles I kommunerne har man travlt med at få afsluttet igangværende råstofsager og gøre alle sagsakter klar til at blive overført. I regionerne ansætter man personale og gør klar til at modtage de mange sager, så man kan komme flyvende fra start den 1. juli.

Nu er de økonomiske forhandlinger om opgaven (de såkaldte DUT-forhandlinger) også afsluttet. Beslutningen er landet på, at de 14,3 millioner kroner, som kommunerne fik til opgaven ved kommunalreformen, bliver fordelt igen på en ny måde. Regionerne får 12,1 millioner kroner, mens kommunerne får 2,2 millioner kroner (eller ca. 15 procent) til at udarbejde høringssvar og give tilladelser efter forskellige sektorlove, etc.

Den kommunale kompetence fremover Hvad er det så for en kompetence, kommunerne får på råstofområdet efter 1. juli?

Kommunerne skal selvfølgelig fortsætte med at meddele de nødvendige tilladelser efter anden lovgivning, som skal indgå i

råstoftilladelserne. Det er fx tilladelser efter Naturbeskyttelsesloven, Vandforsyningsloven, Miljøbeskyttelsesloven, Vandløbsloven og Vejloven. Der ud over får kommunerne mulighed for, at kommentere udkast til kommende råstoftilladelsers efterbehandlingsplan i en fire ugers periode.

I forbindelse med lovprocessen i Folketinget har miljøministeren udtalt til KTC’s bemærkninger, at hun finder det fornuftigt, at kommunerne også høres, om efterbehandlingen er forsvarlig, inden den økonomiske sikkerhedsstillelse, der er en del af råstoftilladelsen, kan frigives, efter at gravningen er ophørt. Det bliver en vigtig høring for kommunerne, da man her har mulighed for at kommentere på, om området fremstår som planlagt og aftalt.

Kommunal planlægning bliver endnu vigtigere Kommunerne er bundet af råstofplanen, og må ikke planlægge i strid med den.

Men kommunerne har kompetencen til at fastlægge arealanvendelser, efter råstofgravning, i kommuneplanen. Derfor spiller Planloven en vigtig rolle, og det er en kommunal opgave på en hensigtsmæssig måde at bruge kommuneplanen (og evt. lokalplaner), når de rige muligheder, for at skabe værdifulde natur- og rekreative oplevelser for borgerne i råstofgrave, skal realiseres.

Det fremtidige samarbejde Lige nu drøfter Danske Regioner, KL og KTC, hvorledes det fremadrettede samarbejde mellem kommuner og regioner på råstofområdet skal tilrettelægges. Med den nye arbejdsdeling overtager regionerne ”samordningspligten”. Dvs. regionerne skal sikre, at de nødvendige afgørelser efter anden lovgivning meddeles sammen med råstoftilladelsen.

Det er meget vigtigt, at kommunerne lægger sig i selen, så samarbejdet bliver godt og selvfølgelig gennemføres i respekt for den fordeling af ressourcerne, som er aftalt. Det er i alles interesse, at der bliver aftalt en smidig samarbejdsmodel, så råstofindvindere og naboer til råstofgravning føler sig godt behandlet.

Samtidig er det også vigtigt, at samarbejdet kommer til at sikre gode efterbehandlingsplaner, som ud fra tidssvarende benyttelses- og beskyttelsesinteresser støtter den fremtidige anvendelse af arealerne til natur-, fritids- eller andre almene formål.

Det fordrer en god og gennemtænkt kommunal planlægning, som omdrejningspunkt i det kommende samarbejde med regionerne.

Teknik & Miljø / Maj 2014

25

Tema: Natur & Miljø 2014 råstoffer

Råstof

Fra kommuner til regioner Regionernes bud på fremtidens samarbejde Samtlige partier i Folketinget besluttede sidste sommer, at kompetencen til at give tilladelser til råstofindvinding på land skulle flyttes fra kommunerne til regionerne. Den nye Lov om råstoffer blev vedtaget af et enigt Folketing den 10. april 2014.

Af | Peter Rank, chefrådgiver, Danske Regioner

I forbindelse med forhandlingerne om overdragelsen af tilladelser til råstofindvinding på land fra kommunerne til regionerne var der enighed parterne imellem, om at overflytningen af kompetencen bedst kunne håndteres, hvis myndighederne, regioner og kommuner, kunne blive enige om en model for det fremtidige samarbejde for at sikre en smidig sagsbehandling. Det er fortsat kommunerne, der skal give de nødvendige tilladelser/ afslag, der vedrører vandforsyningsloven, naturbeskyttelsesloven og vejloven m.m.

Overgangsfasen Sagsoverdragelsen, der sker ved et ”clean cut” den 1. juli 2014, er allerede blevet drøftet i de eksisterende regionale samarbejder mellem kommunernes og regionernes sagsbehandlere, bl.a. hvordan dokumenter, GIS-oplysninger etc. kan overføres - og det forventes ikke at give de store problemer.

De sager, hvor der skal gennemføres VVM (Vurdering af Virkning på Miljøet. En VVM er en redegørelse for, hvordan et projekt vil påvirke det omgivende miljø. Red.), rummer dog visse udfordringer, men her har regionerne, i de fleste tilfælde, valgt at følge med i kommunernes VVM-arbejde, således at ansøger og berørte naboer ikke vil opleve problemer i overgangsfasen.

Samordningspligten Samordningspligten overgår med lovændringen til regionerne, og dermed skal regionerne afklare, hvilke andre myndigheder, der er berørte i forbindelse med en ansøgning om råstofindvinding. Regio-

26

Teknik & Miljø / Maj 2014

nerne skal herefter sende ansøgningen til de pågældende myndigheder og kan først færdiggøre sagsbehandlingen, når samtlige myndigheder har meldt tilbage med evt. godkendelser/afslag.

Samarbejdsmodel Der er enighed mellem parterne om, at ”samarbejdsmodellen for kommuner og regioner” skal afklare, hvilke konfliktområder, som kan/bør udløse en sagsbehandling med godkendelse/afslag. Rent praktisk forventes der i stort omfang anvendt en GIS-løsning, således at planlagte indvindingsarealer lægges ind over allerede udarbejdede og ajourførte GIS-temakort. GIS-kortet skulle gerne vise eventuelle konflikter i forhold til øvrig lovgivning. Regionen sender herefter sagen til kommunen, som skal verificere, om de myndigheder og lovkomplekser regionen har identificeret, stemmer overens med kommunens opfattelse. På den måde vil der være mulighed for hurtigt at afklare forhold mellem kommune, region og evt. ansøger, inden en mere omfattende sagsbehandling påbegyndes, også i forhold til en eventuel VVM-redegørelse.

Efterbehandlingsplanerne I gravetilladelserne fastlægger regionerne fremover vilkårene for indvinding og efterbehandling efter en høring af den pågældende kommune.

Tidligere har Natur- og Miljøklagenævnet i en afgørelse i 2010 meddelt, at regionerne med de daværende regler ikke kunne fastlægge bindende retningslinjer for

efterbehandling og den efterfølgende arealanvendelse. Nævnet fandt dog samtidig, at spørgsmålet, om hvilken myndighed der skal planlægge den fremtidige anvendelse efter endt råstofgravning, gav anledning til betydelig tvivl, og at kompetencefordelingen mellem region og kommune således var uklar. Denne uklarhed er forhåbentlig ryddet ad vejen med ændringen af råstofloven, og de sidste tvister forventes afklaret med Naturstyrelsen, KL og Danske Regioner på et møde ultimo april 2014.

Det er svært at spå – især om fremtiden Naturstyrelsen forventes at tage initiativ til at revidere vejledningen om administration af råstofloven. Regionerne forventer, at både regioner og kommuner inddrages i arbejdet.

Med de foreløbige meldinger regionerne har fået via arbejdsgruppen om ”Samarbejdsmodellen” og fra de regionale samarbejdsgrupper, er forventningen et konstruktivt samarbejde med kommunerne efter 1. juli 2014.

Et godt regionalt og kommunalt samarbejde er en forudsætning for en samfundsmæssig hensigtsmæssig råstofindvinding.

Kodeks for godt naboskab ved råstofindvinding definerer nogle spilleregler for sameksistens – fra ansøgning om gravetilladelse til efterbehandlingen er afsluttet.

Kodekset er udviklet i et samarbejde mellem Dansk Industri, Danske Råstoffer, erfarne råstofsagsbehandlere fra kommuner, Danske Regioner og Henrik Jacobsen, Christiansfeld som repræsenterer nabointeresserne. Kodekset kan ses på www.godtnaboskab.dk.

Tema: Natur & Miljø 2014 råstoffer

Ny publikation fra KTC

Mere natur i råstofgrave Med dette nummer af Teknik & Miljø har du modtaget en publikation ”Mere natur i råstofgrave”, som vi håber, du vil læse med interesse.

Målet med den nye publikation er, at inspirere alle parter omkring råstofsektoren til at se på råstofgrave på en ny og anderledes måde. Vi vil med publikationen bidrage til, at flere får blik for den helt særlige natur, der findes, eller kan skabes, i råstofgravene, og inspirere til at samarbejde om en ny tilgang til efterbehandling af råstofgravene.

Af | Søren Gais Kjeldsen, formand for KTC

Fra sommeren 2014 overføres opgaven med at give råstoftilladelser fra kommunerne til regionerne. Nu skal der arbejdes på at fremme et godt samarbejde om tilladelser og efterbehandlingsplaner i forhold til de danske råstofgrave.

Vi ønsker et samarbejde om en ny tilgang til efterbehandling af råstofgrave.

Det er regionerne, som skal give tilladelse til råstofindvinding. Med enhver tilladelse følger også rammer for efterbehandling af arealerne, når råstofindvindingen en gang er ophørt.

Men kommunerne kan fastlægge retningslinjer for tidligere råstofområder

i kommuneplanerne. Det er vigtigt med klare retningslinjer, som kan sikre et klart forvaltningsgrundlag. Hvis kommunen ikke har fastlagt sådanne retningslinjer, risikerer indvindingstilladelserne at blive kastebold imellem kommuner og regioner.

Tidligere tiders kategoriske krav om, at alle råstofområder skal blive til landbrugsjord igen, er afløst af et bredere natursyn. Det natursyn kan fremmes gennem anvendelse af retningslinjer, der styrker naturelementerne, til gavn for den trængte danske natur.

Råstofindvinderne kan også inspireres til at tænke nyt om efterbehandling af råstofgrave. Det er ikke forkert at efterlade

stejle skrænter og nøgne dynger af sand eller grus. Tvært imod – de mange eksempler på stor biodiversitet og smuk natur i dette skrift kan bidrage til et nyt syn på, hvad der er ønskeligt og smukt i tidligere råstofgrave.

Kort sagt er der her gode muligheder for at skabe spændende herlighedsværdier med naturmæssigt og rekreativt potentiale.

Det kan ofte være en ren win-win situation, hvor en naturvenlig efterbehandlingsplan er mindre omfattende end de traditionelle retableringer, som kræver masser af bearbejdning.

Vi takker 15. Juni Fonden, som med en bevilling har gjort denne produktion mulig.

”Tidligere tiders kategoriske krav om, at alle råstofområder skal blive til landbrugsjord igen, er afløst af et bredere natursyn. Det natursyn kan fremmes gennem anvendelse af retningslinjer, der styrker naturelementerne, til gavn for den trængte danske natur”

Tema: Natur & Miljø 2014 Råstoffer

Efterbehandling af råstofgravninger

Natur, bålpladser og amfiteater i råstofgrav Kommuner kan præge udformningen og udviklingen af råstofgravninger, når indvindingen ophører og efterbehandlingen går i gang. Kalundborg Kommune har valgt at dele områderne i tre zoner.

Af | Thomas M. Hiorth, landskabsforvalter og Laila L. Christensen, planlægger, Kalundborg Kommune

28

Teknik & Miljø / Maj 2014

Tema: Natur & Miljø 2014 Råstoffer

Kalundborg Kommune har grundlæggende et mål om, at råstofgrave, ved efterbehandling, øger de rekreative muligheder i kommunen, og at råstofgrave efterbehandles under hensyn til naturbeskyttelsesinteresserne i nærområdet.

Henvendelser fra borgere, og ikke mindst lokale initiativtagere, fik os til målrettet at indarbejde retningslinjer for graveområdernes anvendelse. Dette blev indskrevet i den digitale Kommuneplan 2013-2024.

I afsnittet om råstof er der således formuleret retningslinjer for efterbehandling af Bjergsted Graveområde.

Rammer for en alsidig efterbehandling Som nævnt, er der mange interesser på spil i og omkring graveområdet - udgangspunktet var derfor, at der skulle være plads til forskellige måder at efterbehandle på.

Vi besluttede derfor at lave en tredelt zoneopdeling, inspireret af Naturstyrelsens zonering i deres planlægning for friluftsliv i Statsskovene. De har opdelt i henholdsvis Stillezonen, Facilitetszonen og Friluftszone.

Betegnelsen stillezonen var dog nok lidt misvisende i området, da der mange år fremadrettet vil blive indvundet grus, så den ændrede vi, og besluttede følgende betegnelser: • Områdetype 1: Naturzone • Områdetype 2: Facilitetszone • Områdetype 3: Friluftszone Det er i relativt kort tid, vi i kommunen har administreret efter de nye retningslinjer, men vi er overbeviste om, at vi har skabt et fundament for en god og alsidig efterbehandling af graveområdet. Noget som vi derfor med god samvittighed kan fortsætte i samarbejde med Region Sjælland, når den overtager administrationen af råstoftilladelser pr. 1. juli 2014.

Dialog med indvindere og ejere er vigtig Kommuneplanen er ikke direkte bindende for borgerne, men den forpligter kom-

munen til at gøre en målrettet indsats, for at få planen gennemført. Tilsvarende må regionerne efter 1. juli 2014 være forpligtede til at efterleve retningslinjerne for efterbehandling af råstofgrave. I forhold til lodsejerne i Bjergsted Graveområde betyder det, at myndighederne skal arbejde for, at der udføres efterbehandling af de gravede områder i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer.

Råstoftilladelser, der gives i Bjergsted Graveområde, skal således have vilkår om efterbehandling, der er i tråd med retningslinjerne. Her er det vigtigt med gode argumenter for udpegningen, og er der faglige og saglige argumenter bag, giver det oftest mening for de involverede indvindere og lodsejere. Detailplanlægningen af efterbehandlingen i den enkelte råstofgrav bør gives en del frihedsgrader i forhold til de overordnede retningslinjer, så alle bliver tilfredse.

Samme fremgangsmåde i andre kommuner I Kalundborg Kommune har vi kun det ene råstofgraveområde, så det har været en veldefineret, afgrænset opgave at lave zoneinddelingen. Men det kan sagtens anvendes i en kommune, hvor graveområderne er spredt - det er bare vigtigt, at man fokuserer på det enkelte område og dets beliggenhed og potentielle samspil med nærområdet og det omkringliggende landskab. Man kan også udvide antallet af zoner, så man fx indfører en zone, hvor der efterbehandles til landbrug eller zoner nær byer, hvor der kunne udstykkes attraktive byggegrunde ved de opståede råstofgravesøer. Mulighederne er mange, og det er helt sikkert, at der ude i kommunerne sidder masser af fagligt dygtige folk, der kan komme med inputs til denne opgave tværfagligheden vil i sådan et projekt kunne trives i allerhøjeste grad, når planlæggere, naturfolk, kultur- og fritidsfolk m.fl. sætter sig sammen. God arbejdslyst!

Retningslinjer - Sådan skal der efterbehandles i zonerne Områdetype 1 - Naturzone Er beliggende nær Natura 2000 område 156, Store Åmose, Skarresø og Bregninge Å, i en afstand på ca. 300 m fra habitatområdets grænse • Efterbehandling skal ske til natur, der kan understøtte arter og naturtyper i udpegningsgrundlaget for habitatområdet samt relevante bilag IV arter.

• Der kan ikke etableres andre rekreative anlæg end trampestier.

• Hovedparten af skråningerne efterlades til succession som rå, næringsfattige potentielle overdrev, enten ved at lade gruset ligge eller ved indskiftning, hvor overjord og ikke salgbart muld indbygges i skråninger, som ved afslutning påfyldes et næringsfattigt gruslag af min. 50 cm tykkelse.

• Geologiske profiler (stejle skrænter) kan etableres, men uden sikkerhedsforanstaltninger og infotavler. De skal henfalde på naturens præmisser.

• Der skal etableres små (100-500 m2) vandhuller med en maksimal dybde på 1 meter.

Områdetype 2 - Facilitetszone Der kan etableres mindre anlæg, der kan understøtte rekreative aktiviteter, fx shelters, bålpladser, mindre fiskepladser, geologiske profiler med vedligehold og informationsmateriale samt andre formidlingsmæssige anlæg.

Områdetype 3 - Friluftszone Områderne er koncentreret omkring de mest besøgte steder i området; Amfiteatret i Bregninge samt Kaldred Ferieby.

Der kan etableres anlæg og aktiviteter, der kan understøtte rekreative aktiviteter, fx husbåde, marina, kanoudlejning, robane eller ikke motoriseret sejlads.

At en råstofgrav ligger i områdetype 2 eller 3 udelukker ikke, at der kan efterbehandles som beskrevet under områdetype 1 eller 2.

I Kalundborg Kommune er vi velsignet med det 884 hektar store regionale Bjergsted Graveområde, beliggende på smeltevandssletten for foden af Bjergsted Bakker. Området er udpeget på begge sider af Bregninge Å, som inklusiv tilstødende eng- og moseområder, er en del af Natura 2000 område nr. 156, og omfatter Store Åmose, Skarresø og Bregninge Å. Samtidigt er der centralt i graveområdet ved landsbyen Bregninge, via initiativ fra engagerede borgere med menighedsrådet i spidsen, etableret et amfiteater i en del af den aktive grusgrav.

I den nordlige del afgrænses graveområdet af et sommerhusområde med 1.200 sommerhuse.

Teknik & Miljø / Maj 2014

29

Tema: Natur & Miljø 2014

”Når vi har spillet bolden over til kommunerne og interessenterne, så er det fordi, det giver bedst mening, at beslutningerne om den detaljerede indsats træffes af dem, der færdes dagligt langs vandløbene. Rammerne har regeringen fastlagt, men det er ude i kommunerne, at den største viden om vandløbene findes, og jeg tror fuldt og fast på, at inddragelsen af denne viden vil gøre vandområdeplanerne bedre”

30

Teknik & Miljø / Maj 2014

Tema: Natur & Miljø 2014

Forvaltningen af vores natur og miljø er en fælles opgave Af | Miljøminister Kirsten Brosbøl

Spørger man danskerne, hvad der er vigtigt i livet for dem, er nogle af de ting, de sætter stor pris på: Rent drikkevand, smukke kyster og en uspoleret natur. Vi er vilde med naturen i Danmark både til vands, til lands og i luften. Derfor er det også et stort ansvar som miljøminister at sørge for, at vi har rent drikkevand, et godt vandmiljø i åer, vandløb, have og skove, som vi kan nyde at komme ud og bruge i fritiden.

Jeg vil være miljøminister med stort M, og det er min ambition, at Danmark skal være førende på grøn velfærd. I den henseende er Miljøministeriet helt specielt, for det er det eneste ministerium, hvor hovedrollen netop er at tænke på rent drikkevand, ren luft og vores fælles natur.

Ansvaret for naturen og miljøet ligger ikke kun hos staten. Det er i høj grad også kommunernes opgave at sikre, at vi har en sund forvaltning af naturen. Kommunerne har netop fået et nyt ansvarsområde og en ny opgave. I forbindelse med statens vandplanlægning for de kommende planperioder, får kommunerne ansvaret for at lave forslag til indsatsprogrammet. For den næstkommende planperiode drejer det sig om forslag til vandløbsindsatser. Den opgave fik kom-

munerne som led i den nye lov om vandplanlægning, som et enstemmigt Folketing vedtog før jul.

Det er en helt ny tankegang og et nyt koncept for vandplanlægning, vi har introduceret. Ønsket om og viljen til åbenhed er årsagen til, at vi nu har nedsat 23 fora rundt omkring i landet, hvor interessenter på tværs af skellene i miljødebatten har mulighed for at drøfte, hvordan vi sammen kan skabe de bedste løsninger for naturen og vandmiljøet samtidig med, at vi tager hensyn til erhvervet. Vi har fået vandråd, som kommunerne skal inddrage i arbejdet med forslag til indsatsprogrammer.

Når vi har spillet bolden over til kommunerne og interessenterne, så er det fordi, det giver bedst mening, at beslutningerne om den detaljerede indsats træffes af dem, der færdes dagligt langs vandløbene. Rammerne har regeringen fastlagt, men det er ude i kommunerne, at den største viden om vandløbene findes, og jeg tror fuldt og fast på, at inddragelsen af denne viden vil gøre vandområdeplanerne bedre. Inden for en udmeldt ramme får kommuner og vandråd nu frihed til at foreslå, hvordan man vil gennemføre vandløbsindsatsen lokalt. Det

er ikke kun, hvad metoder angår, men også frihed til at foreslå præcis hvilke vandløb, indsatsen skal fokuseres på. Naturligvis alt sammen indenfor de overordnede politiske rammer, som er besluttet og udmeldt til kommuner og vandråd.

Mine forventninger til kommunernes og interessenternes ambitioner og ihærdighed er høje. Jeg forventer, at alle kommuner og vandråd laver gennemarbejdede, seriøse forslag, og jeg forventer, de forstår, at opgaven er at vælge til, i stedet for at vælge fra. Det er første gang, vi prøver at lave vandplanlægning på denne måde, og jeg håber, det bliver så stor en succesoplevelse for alle, at vi også kan udrulle åbenhed og interessentinddragelse i den øvrige forvaltning af vores fælles natur og miljø.

Vandrådene er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi hele tiden har fokus på at nytænke miljøforvaltningen. Staten, kommuner og interessenter må og skal arbejde sammen.

På den måde får lokale interessenter og kommunerne mulighed for at tage del i den fælles opgave og det fælles ansvar, det er at beskytte naturen og miljøet i Danmark.

”Jeg vil være miljøminister med stort M, og det er min ambition, at Danmark skal være førende på grøn velfærd. I den henseende er Miljøministeriet helt specielt, for det er det eneste ministerium, hvor hovedrollen netop er at tænke på rent drikkevand, ren luft og vores fælles natur”

Teknik & Miljø / Maj 2014

31

Tema: Natur & Miljø 2014 Virksomheder

Virksomheder og grøn omstilling

Miljømedarbejdere i kommuner skal være ”driver” Miljømyndighedernes rolle skal udvides, for at sætte gang i den grønne omstilling.

Industriel symbiose kommer ikke af sig selv.

Af | Michael Damm, formand for KTCs faggruppe for Miljø og grundvand

En udvikling af Danmark som foregangsland for grøn omstilling afhænger af udvikling af en ressourceeffektiv industri. En omstilling som skal ske i forhold til:

• Industriel symbiose (udveksling af ressourcer mellem to eller flere virksomheder).

• Energiforbrug / produktion

• Anvendelse af overskudsvarme og i endnu højere grad i lavtemperaturfjernvarme

• Cirkulære / lukkede ressourcekredsløb

• Fælles indkøb, transport m.v.

• Optimering af ressourceanvendelsen på den enkelte virksomhed

• Udveksling af ressourcer mellem virksomheder og andre aktører

• Øget genbrug / genanvendelse • Dialog med leverandører – med henblik på minimering af spild

32

Teknik & Miljø / Maj 2014

Initiativerne i regeringens ressourcestrategi, målrettet industrien, viser tydeligt, at Danmark kun kommer i mål med de ambitiøse

mål om en grøn omstilling, hvis industrien tager førertrøjen på. Men det er en særlig udfordring, at flertallet af virksomhederne er små eller mellemstore.

Permanent support nødvendig Som miljøtilsynsførende hos denne store gruppe af virksomheder oplever kommunerne, at disse virksomheder har svært ved at finde tid og viden til at ”drive” denne omstillingsproces, fordi de naturligt koncentrerer sig om deres kerneforretning. De har svært ved få lavet ansøgninger i forhold

Tema: Natur & Miljø 2014 Virksomheder

”Det eneste, der er behov for, er, at miljømyndighedens tilsynsrolle udvides eller redefineres, så den ikke alene skal være fokuseret på den traditionelle kontrolfunktion”

til at få del i de midler, som skal understøtte den grønne omstilling.

De har ikke overblik over det samspil med eksterne parter, der er nødvendigt, og de kender ikke lovgivningen. Det er derfor helt centralt, at der kan skabes permanent support til de små og mellemstore virksomheder, hvis den grønne omstilling i Danmark skal lykkes.

Miljømyndigheden som ”driver” for den grønne omstilling.

Der er i dag ansat flere hundrede årsværk i kommunerne med den primære funktion, at føre miljøtilsyn med virksomhederne. Det betyder, at der på alle virksomheder af betydning føres løbende miljøtilsyn, som kan have fokus på ressourceforbruget. Derfor har miljømyndigheden en større viden, end nogen anden institution, om ressourceforbruget på virksomhederne: Spildet i form af

affald og kendskab til, hvilke virksomheder der potentielt kunne anvende affald, fra nabovirksomheder i området, som ressourcer i deres produktion. Dertil kommer, at kommunen har lettere adgang til øvrige afdelinger (plan, teknik, trafik, m.v.), end øvrige samarbejdsparter for virksomhederne.

Samlet betyder det, at tilsynsmyndigheden er super godt rustet til at optræde som den refleksive dialogpartner, der kan understøtte grønne bæredygtige løsninger.

Miljømyndigheden er neutral - den må ikke overføre konkurrenceforvridende information mellem virksomheder. Den har akademisk kompetence. Den har indsigt i / eller let adgang til det krævede lovgivningskompleks. Den har adgang til universiteterne, og mulighed for effektiv dialog mellem virksomheder og myndigheder, indenfor og mellem regionerne. Derfor er miljømyndigheden svaret på spørgsmålet: ”Hvem kan

understøtte den grønne omstilling hos de små og mellemstore virksomheder?”

Det eneste, der er behov for, er, at miljømyndighedens tilsynsrolle udvides eller redefineres, så den ikke alene skal være fokuseret på den traditionelle kontrolfunktion. Det kræver ikke nye store bevillinger.

Det kræver ikke ny lovgivning og det kræver ikke oprettelsen af nye administrative enheder. Det giver mere gevinst for samme midler. Og det bedste af det hele er, at det giver mere miljø for den samme indsats.

Det er helt centralt, at vi, som miljømyndighed, har forståelse for rigtighed af følgende citat : ”Systems makes it Posssible, People makes it happen”. Ofte er det personalekompetencerne, til at gøre den grønne omstilling virkelig, det der mangler, og ikke som tidligere, viljen.

Teknik og Miljø søger ny leder til ”Data og Information” Du får sammen med resten af teamet ansvar for udvikling og drift indenfor digitalisering, tværgående opgaver mv.

Du får ledelsesansvar for 13 medarbejdere og refererer direkte til Chefen for Teknik og Miljø. Du vil blive en af i alt 10 team- og driftsledere.

Læs hele stillingsopslaget på www.haderslev.dk under ”Job hos os”, hvorfra du også sender din ansøgning elektronisk senest 3. juni 2014.

Teknik & Miljø / Maj 2014

33

Tema: Natur & Miljø 2014 Jordforurening

Gamle kirketag af bly skaber problemer

Massiv blyforurening på danske kirkegårde Stikprøver omkring 10 midtjyske landsbykirker har afsløret omfattende forureninger med bly. Nu vil Region Midtjylland systematisk gennemgå samtlige kirker i regionen, der har eller har haft metaltag.

Af | Karsten Rosenkilde, ingeniør og Annemarie Dalsgaard Karlsen, geolog, Region Midtjylland

Region Midtjylland blev i 2009 bekendt med, at der i en jordprøve, udtaget i forbindelse med jordflytning fra Fausing Kirke på Djursland, blev konstateret kraftigt forhøjet indhold af bly.

I de efterfølgende år blev det klart, at dette ikke var et enestående fund, men at der også ved bl.a. Karby Kirke på Mors og Ribe Domkirke var fundet forhøjet bly i jorden nær kirkerne.

Siden 1100-tallet har man haft kirketag af bly. Omsmeltning og støbning af blypladerne foregik på stedet. Metaller, der anvendes til tagdækning, vil med tiden korroderes.

I denne undersøgelse har man derfor forsøgt at konstatere blyforurening af jorden, de steder hvor man formoder, at der førhen var støbeplads, og i tagvandets nedslagszone.

34

Teknik & Miljø / Maj 2014

Med hjælp fra Google og provsti Beslutningen om at undersøge udvalgte kirker i Horsens Kommune blev truffet i 2013.

Ved brug af Google Streetview, og med venlig kompetent hjælp fra Litten Hjorth, provst i Horsens Provsti, blev der udvalgt 9 kirker med blytage og en enkelt kirke med kobbertag. Der er tale om 10 landsbykirker.

Nationalmuseet på tilsyn Ifølge museumsloven har Nationalmuseet det arkæologiske ansvar, når der foretages jordarbejder indenfor kirkegårdenes grænser.

Nationalmuseet var derfor med ved selve undersøgelserne, for at føre arkæologisk tilsyn.

De 10 udvalgte kirker er alle middelalderlige og Nationalmuseet vurderede derfor, at anmodningen om tilladelse til at udføre forureningsundersøgelser på kirkegårdene skulle forelægges stiftsøvrigheden.

Stiftsøvrighed, menighedsråd og kirkegårdsgravere blev kontaktet, og sammen med kirkens personale blev der foretaget en besigtigelse af kirkegårdsarealerne, hvor den gamle støbeplads, hvis det var muligt, blev udpeget.

På baggrund af besigtigelserne blev der taget stilling til undersøgelsesstrategien; hvor, hvordan og hvor mange jordprøver der skulle udtages.

Region Midtjylland undersøger Med en pælespade blev der udtaget overfladeprøver, 0-0,2 m u.t. og 0,5 m u.t., omkring kirken og ved de formodede eller udpegede støbepladser.

Størstedelen af jordprøverne havde som forventeligt et højt indhold af bly.

Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterium for bly er på 40 mg/kg og afskæringskriteriet er

Tema: Natur & Miljø 2014 Jordforurening

Siden 1100-tallet har man haft kirketag af bly.

Omsmeltning og støbning af blypladerne foregik på stedet. Metaller, der anvendes til tagdækning, vil med tiden korroderes.

på 400 mg/kg. Blyholdig jord indenfor dette interval betegnes som lettere forurenet jord.

I nedslagszonen fandt man bly på op til 11.000mg/kg og ved støbepladserne bly op til 5770 mg/kg.

Der er derfor tale om ret så blyforurenet jord på de undersøgte kirkegårde.

Jordprøverne ved den ene kirke, hvor der var kobbertag, viste ikke forhøjet indhold.

Det videre forløb På baggrund af resultaterne vil Region Midtjylland iværksætte en gennemgang af resterende kirker i regionen, for at få udpeget de kirker der har, eller har haft, metaltage.

Teknik & Miljø / Maj 2014

35

Tema: Natur & Miljø 2014 Spildevand

Regnvand

med skadelige stoffer Nedsivning af regnvand indgår i flere klimatilpasningsprojekter, men ingen ved, om vand fra veje og tage forurener grundvandet. Bedre dokumentation for indhold og effekt af renseløsninger efterlyses

Af | Claus Frydenlund, akademiingeniør, Gladsaxe Kommune

I Danmark bruger vi grundvand til drikkevand og foretager normalt kun en simpel rensning ved beluftning, inden grundvandet ledes ud til forbrugerne som drikkevand. I mange klimatilpasningsprojekter er nedsivning af regnvand fra tage og veje et vigtigt element. Men risikerer vi, ved nedsivning, at forurene vores grundvand?

Manglende data fra Danmark Der findes 153 potentielt skadelige stoffer i regnvand fra tage, veje og lignende. Det fremgår af en rapport fra Naturstyrelsen fra 2013, der dog også påpeger, at risikovurderingen ikke er repræsentativ for en ”worst case” situation under danske forhold, da der mangler data fra Danmark. Det anbefales i rapporten, at der foretages yderligere undersøgelse af stofsammensætningen i afstrømmende regnvand og yderligere undersøgelser af renseteknologier. Desuden

36

Teknik & Miljø / Maj 2014

bør der fremover være fokus på udvikling af teknologier til rensning af regnvand. Rapporten giver altså ikke endegyldige svar.

I et andet projekt fra 2012, hvor både Aalborg Universitet, Orbicon, Teknologisk Institut og DTU har deltaget, er der lavet en hjemmeside; www.separatvand.dk. Her kan interesserede læse og downloade bl.a. anbefalinger til miljøkrav til udledning og nedsivning af regnvand, samt baggrundsrapporten om risiko ved nedsivning og udledning af separatkloakeret regnvand. Hjemmesiden indeholder meget spændende materiale, men der har været fremført kritik af, at datagrundlaget for projektet er mangelfuldt. Igen mangler der data fra Danmark.

Usikkerhed om effekt af metoder Der er en del lovende teknologier, som i disse år afprøves. Bl.a. kan nævnes dobbeltporøs filtrering, beplantede vejbede med

filterjord, skivefiltre og partikelseparatorer.

Men disse teknologier er under udvikling og/eller tilpasning, og der er derfor usikkerhed om en række faktorer. Men vigtigst af alt er, at der ingen retningslinjer er for, hvad der skal måles for, og dermed er der mangelfuld dokumentation for renseeffekten af de forskellige stoffer. Der er derfor behov for, at der skaffes tilstrækkelig, troværdig og valid dokumentation for de forskellige rensemetoder, da det er vigtigt, at der er konsensus hos myndigheder, videninstitutioner og leverandører om de forskellige rensemetoder.

Det kan et nyt Testcenter for Vandteknologi måske være med til at rette op på.

Centret drives af Teknologisk Institut og COWI A/S. Centret er dog så nyt, at det endnu ikke er kommet rigtigt i gang.

Men også i partnerskabet for klimatilpasning og innovation, VandiByer, under

Tema: Natur & Miljø 2014 spildevand

Effekt af filterjord undersøges På to lokaliteter er Gladsaxe, Gentofte og Nordvand blevet enige om et fælles måleprogram, for at kunne sammenlignelige data. Måleprogrammet skal også anvendes til dokumentation af renseeffekten, og ikke kun til udledningskvaliteten i forbindelse med rensning af vejvand. Måleprogrammet er udvalgt med sparring med både KU og Orbicon. Der foretages seks prøvetagninger om året, i to år.

Orbicon har foreslået følgende analyseprogram: Suspenderede stoffer, bundfald efter to timer, pH, konduktivitet, chlorid, BTEXN, benzen-C10, C10-C25, C25-C35, sum benzen- C35, 16 PAH’er, bly, chrom, nikkel, kobber, zink og cadmium, total-N, total-P, NH3/NH4+, COD, BI5, 7 phtalater, 3 stk. nonylphenoler, 3 stk. flygtige syre. Pris pr. analyse ca. 6.000 kr.

projektet ”Regn med Kvalitet” arbejder forskere, myndigheder, forsyninger og producenter sammen for at svare på spørgsmål, såsom: hvad indeholder afstrømmet regnvand i Danmark? Hvordan skal prøvetagningen foregå? Hvad skal der måles for? Og hvordan skal det måles? Se mere på www. vandibyer.dk.

Med 153 potentielle skadelige stoffer er der også behov for at identificere repræsentative indikatorstoffer, som kan monitoreres – ellers vil omkostninger til måleprogrammer blive uforholdsmæssigt dyre. (Se forslag til måleprogram i faktaboks).

med Kvalitet” arbejdes der på, at etablere en database, der skal søge at indsamle målinger fra LAR-projekter i hele landet. Databasen er kun i sin spæde vorden og indeholder pt. kun data fra fem-seks lokaliteter.

Frem til 1. juni 2014 er der mulighed for at fremsende eventuelle datasæt til Carsten Langtofte Larsen (cll@geus.dk). Disse data kan dermed nå at komme med i den første version af databasen, og vi kan således komme lidt videre med søgen efter mere viden.

”Konklusionen er, at der er behov for mere viden og indsamling af data i form af en database, som kan gøre beslutningsgrundlaget mere robust, når der skal gives tilladelse til nedsivning”

Indsamling af data Konklusionen er, at der er behov for mere viden og indsamling af data i form af en database, som kan gøre beslutningsgrundlaget mere robust, når der skal gives tilladelse til nedsivning. I det ovennævnte projekt ”Regn

Teknik & Miljø / Maj 2014

37

Tema: Natur & Miljø 2014 Spildevand

Kommuner samarbejder om løsning

Guide til færre medicinrester i spildevand Arbejdsgruppe er nu klar med nyt værktøj, der kan hjælpe kommuner med at skabe overblik og fastsætte vilkår for hospitalers udledning af medicinrester i kloakker.

Gruppen har også sat tal på maksimale koncentrationer.

Af | Morten Beha Petersen, miljøsagsbehandler i Hvidovre Kommune og tovholder for KLs arbejdsgruppe om hospitalsspildevand

Siden miljøministeren for godt tre år siden bad kommunerne være opmærksomme på hospitalernes udledning af spildevand og at regulere det, har en arbejdsgruppe under KL arbejdet på flere fronter for at finde løsninger på opgaven og i sidste ende sikre, at færre medicinrester bliver skyllet ud i kloakkerne. Hospitaler er en væsentlig kilde til en række af de medicinrester, der er i vores vandmiljø. Det er stoffer, der kan give en række uønskede miljøpåvirkninger som fx døde eller syge fisk og skaldyr, udvikling af resistente bakterier og celleforandringer eller ændringer i arveegenskaber.

Guide til kommuner Nu er arbejdsgruppen klar med et egentligt værktøj til kommuner, der skal regulere hospitalers udledning af spildevand. Værktøjet guider kommunerne igennem hele processen. Der er gode råd til den indledende kontakt, mellem kommune og hospital, og til arbejdet med at fastsætte vilkår for spildevandsudledning. Værktøjet omfatter også en metode til at prioritere, hvilke hospitaler og psykiatriske centre, kommunerne først skal myndighedsbehandle. Metoden er

38

Teknik & Miljø / Maj 2014

baseret på en screening af de enkelte sundhedsinstitutioners lægemiddelforbrug og aktivitetsniveau.

En central del af det nye værktøj er metoden til at udarbejde den spildevandstekniske vurdering og dermed fastsætte vilkår for udledning/tilslutningstilladelse. Her er den store udfordring for kommunerne, at skaffe sig tilstrækkelig viden om medicin og medicinresternes effekt, til at kunne lave en miljøvurdering. En række elementer kan bidrage til det samlede billede af stoffernes miljøpåvirkning: • Miljøvurdering (ABC) af forbrugte lægemidler • Spildevandsmålinger og anbefalede maksimale koncentrationer • Risikovurdering ud fra beregning af koncentrationer i vandområder ud for kommunale rensningsanlæg • Antibiotika-mængde i kommunalt spildevand

Højeste koncentration Udover værktøjet, har KL-arbejdsgruppen udarbejdet nogle anbefalede maksimale koncentrationer, som kommunerne kan tage

udgangspunkt i, når de skal give hospitaler tilladelse til at udlede til det offentlige kloaksystem. Desuden anbefaler arbejdsgruppen, at kommuner laver en proportionalitetsvurdering, når de fastsætter vilkår for hospitalers spildevandsudledning – for at sikre, at der er proportionalitet mellem hospitalets miljøpåvirkning og de omkostninger, som vilkårene pålægger hospitalet.

Arbejdsgruppens værktøj rummer forslag til, hvordan man kan lave en sådan proportionalitetsvurdering ud fra faktorer som hospitalets størrelse, planer for renovering/ nybyggeri og status for bedst tilgængelige teknologi i hospitalssektoren.

Mere viden Læs mere på kl.dk i rapporterne ”Hospitalsspildevand – Værktøj til tilslutningstilladelser” og ”Forslag til administrationsgrundlag”. Se også spildevandsinfo.dk.

Tema: Natur & Miljø 2014 Grundvand & drikkevand

Fuldt udbytte af viden om grundvand Den nationale grundvandskortlægning er resulteret i en stor mængde ny viden, som kan anvendes til langt mere end den kommunale indsatsplanlægning. Rambøll kommer med eksempler.

Af | Christina Hansen, projektchef, Rambøll Danmark

De sidste 15 år er der, i forbindelse med den nationale grundvandskortlægning, blevet indsamlet store datamængder i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og oplande til almene vandforsyninger uden for OSD. Dataindsamlingen har fokuseret på ny viden om især geologi, grundvandskemi og hydrologi, hvilket samlet set har givet en helt unik viden om grundvandet og undergrunden i Danmark. Alle data fra grundvandskortlægningen lægges i offentlige tilgængelige databaser.

Nu er dataindsamlingen og tolkningerne gennemført, og der er opbygget en stor mængde ny viden. En viden, der i høj grad også kan anvendes til en lang række andre formål end den kommunale indsatsplanlægning.

Kommuner, forsyninger, private virksomheder og staten kan ved anvendelse af viden opnå stor ressourcebesparelse, når de skal i gang med projekter som ressourceforvaltning, indvindingstilladelser, planlægning, nye kildepladser, LAR-løsninger, grundvandskøling, råstofgravning, vandplaner mv.

Her følger et par eksempler på, hvordan den nationale grundvandskortlægning er blevet nyttiggjort i projekter for kommuner og forsyninger:

Fra regional til lokal grundvandsmodel I forbindelse med den nationale grundvandskortlægning er der blevet opstillet en lang række regionale grundvandsmodeller, der repræsenterer et omfattende datagrundlag. Nogle af disse modeller kan benyttes direkte til forskellige problemstillinger. Andre kan for få ekstra midler nedskaleres til anvendelse mere lokalt, af vandforsyninger og/eller kommuner, da en lokal model har bredere anvendelsesmuligheder. Rambøll har med afsæt i grundvandsmodeller fra grundvandskortlægningen bl.a. udarbejdet ressourceopgørelser for kommuner, vurderet ressourcepåvirkninger ved VVM-vurderinger til vandforsyninger og store anlægsprojekter, vurderet driften af nye kildepladser i forhold til risici fra kendte forureninger i området mv.

Skybruds konsekvenser for grundvandet Som led i klimatilpasningen arbejder mange kommuner mod at aflede regnvandet lokalt.

Ved øget nedsivning kan konsekvenserne være hævet grundvandsspejl og uønskede ændringer i grundvandets kvalitet. Ved vurderinger af mulige konsekvenser ved øget

nedsivning, har Rambøll taget udgangspunkt i data fra den nationale grundvandskortlægning. Nøglepunktet er, at sammenstille og sammentolke eksisterende viden om områdets hydrogeologiske forhold, med viden om de menneskeskabte aktiviteter i byområder, for at kunne vurdere konsekvenserne for grundvandet i byen (øget klorid indhold fra vejsaltning eller mobilisering af forureninger mv.).

Ændret arealanvendelse i OSD Vandplanernes retningslinjer 40 og 41 fastlægger regler for anvendelse af arealer og planlægning inden for OSD og oplande til almene vandforsyninger uden for OSD. For at sikre grundvandet bedst muligt skal kommunerne udarbejde en grundvandsredegørelse, der dokumenterer grundvandsressourcens tilstand, sårbarhed samt behov for særlige tiltag til grundvandsbeskyttelse, når arealanvendelsen ændres.

I Rambølls koncept kobles den statslige grundvandskortlægning med relevante planer, som kommuneplan og vandforsyningsplan. Hermed bliver ressourceforbruget for grundvandsredegørelser beskedent.

Teknik & Miljø / Maj 2014

39

Tema: Natur & Miljø 2014 grundvand & Drikkevand

Bedre beskyttelse gennem lovgivning

Lad tvivlen komme grundvandet til gode Danmark har brug for en stærkere lovgivning, der sætter grundvandet i førersædet. Genlæs Drikkeudvalgets betænkning fra 1998, lyder opfordringen fra geolog Jens Ove Maegaard Nielsen.

Af | Jens Ove Maegaard Nielsen, geolog, Viborg Kommune

Grundvandsbeskyttelsen i Danmark tog fart i slutningen af forrige århundrede, hvor det nedsatte ”Drikkevandsudvalg” barslede med en betænkning i 1998.

Fra betænkningens konklusioner kan man f.eks. læse: • at vandforsyningen i Danmark skal baseres på uforurenet grundvand, • overholdelse af drikkevandskravene må ikke ske ved fortynding, • et højt beskyttelsesniveau for alt grundvand.

Udvalget anbefalede, at ud over den generelle indsats skulle der være de nødvendige virkemidler til at gennemføre en nødvendig ekstra beskyttelse af områder med særlige

40

Teknik & Miljø / Maj 2014

drikkevandsinteresser (OSD) samt af relevante indvindingsoplande.

Med betænkningen var grunden lagt for en systematisk kortlægning af drikkevandsressourcer og udarbejdelse af indsatsplaner.

Et arbejde, som i den nuværende lovgivning, er sat til at slutte ved udgangen af 2017, og Naturstyrelsens kortlægning slutter ved udgangen af 2015.

Er Danmarks drikkevandsressourcer så sikret og beskyttet for al evighed?

I den foreliggende høringsudgave af vandplanerne bliver følgende foreslået om grundvandet: ”Ingen indsats. Varetages af generel lovgivning samt i lokale områder af opfølgning på vedtagne kommunale indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse.”

Det forekommer dog som en illusion, at indholdet af nitrat vil komme bare ned i nærheden af 50 mg/l, al den stund de autoriserede udvaskningsberegninger for planteavlsbrug (Farm-N), selv i Midtjylland med relativ høj nettonedbør, giver værdier på 60 – 70 mg/l.

Og så længe der ikke er vedtaget indsatsplaner, kan husdyrbrug få tilladelse til at fortsætte med endnu højere udvaskning.

På forurenerens side Kommer indsatsplaner her og hjælper? Måske inden for enkelte vandværkers oplande, men næppe udenfor.

Over for forurening med en række andre stoffer er lovgivningens muligheder for begrænsning - endsige forhindring

Tema: Natur & Miljø 2014 grundvand & Drikkevand

– mangelfulde. Generelt forekommer det, at lovgivningen er på ”forurenerens” side, mens ”grundvandet” skal forsvare sig, ved at påvise meget konkret, at der er en reel forureningsrisiko, for at opnå lidt ekstra beskyttelse inden for et frimærkestort område omkring boringerne.

Det er helt fair, at etablerede virksomheder er sikret en eksistens og ikke med et pennestrøg kan pålægges skrappe begrænsninger, i alt fald ikke uden fuld erstatning. Men jeg vil dog kort pege på konkrete problemstillinger, hvor ”grundvandet”- i hvert fald inden for OSD og indvindingsoplande for fremtidens vandværker - burde have en fortrinsstilling: • udbringning af spildevandsslam o.l.

– forbudt, • udvaskning af kvælstof - beregnes og minimeres for alle brugstyper ud fra et BAT-princip, • særligt pesticidtunge afgrøder - tillades ikke, • erhverv i ubenyttede landbrugsbygninger - underlægges miljømæssige begrænsninger

Stærkere lovgivning efterspørges Er der brug for mere kortlægning? Både ja og nej. Er der brug for mere grundviden?

Nej. Er der brug for en politik? Ja!

Vejen til et bedre miljø....

Geokon A/S står bag GeoEnviron, fagsystemet til sagsbehandling og administration i miljø- og byggesagsafdelingerne, forsyningsvirksomheder m.fl.

Vælg mellem mere end 25 fagmoduler, som kan sammensættes efter behov og ønsker. Gør løsningen komplet med vores digitale selvbetjeningsløsninger og mobile løsninger samt integration med Byg og Miljø, ESDH, Digital Post, GIS, BBR, DKjord, Jupiter, økonomisystemer, m.fl.

Kontakt os og hør nærmere om alle mulighederne!

Der bør gennemføres lovgivning, som inden for de områder, der rummer de vigtige og fremtidige drikkevandsressourcer, sætter grundvandet i førersædet og lader tvivl komme grundvandet til gode. En stærkere lovgivning bør følges af forbedrede tilskudsmuligheder til gennemførelse. Fx i form af en vandfond, som også Drikkevandsudvalget pegede kraftigt på, og som blev en realitet en kort overgang.

Jeg vil foreslå, der nedsættes et nyt Drikkevandsudvalg, som passende kunne begynde sit arbejde med at læse Betænkning fra Miljøstyrelsen, nr. 1 1998: Drikkevandsudvalgets betænkning.

Indlægget er Jens Ove Maegaard Nielsens eget personlige, og ikke nødvendigvis udtryk for Viborg Kommunes holdning.

”Der bør gennemføres lovgivning, som inden for de områder, der rummer de vigtige og fremtidige drikkevandsressourcer, sætter grundvandet i førersædet og lader tvivl komme grundvandet til gode”

Vi ses på vores stand på Natur & Miljø 2014

Geokon A/S Rødovrevej 11 2610 Rødovre Tel 3672 3011 info@geokon.dk www.geokon.dk

Teknik & Miljø / Maj 2014

41

Tema: Natur & Miljø 2014 grundvand & Drikkevand

Danmarks Naturfredsningsforening indsamler underskrifter

Stop forurening af grundvandet Trods positive resultater med vandmiljøplaner er der fortsat brug for at prioritere beskyttelse af grundvandet højt. Danmarks Naturfredningsforening ønsker sprøjtefrie zoner omkring alle boringer Af | Bente Villumsen, miljøpolitisk medarbejder, Danmarks Naturfredningsforening

I november var der god grund til at glæde sig, da den årlige rapport om grundvandsovervågning fra GEUS kom. Indholdet af nitrat i det yngste grundvand falder de fleste steder – vandmiljøplanerne virker!

Samtidig tyder en detaljeret undersøgelse af grundvandets indhold af sprøjtegift i forskellige niveauer på, at det nydannede grundvand er renere end det grundvand, der blev dannet for 20-30-40 år siden. Miljøstyrelsens godkendelsesordning har luget hårdt ud i de tilladte stoffer, og det kan ses. Langt de fleste af de stoffer, der bliver fundet i grundvandet i dag, er nu forbudt – eller i hvert fald strengt reguleret. To gode eksempler på, at vi faktisk kan lave miljøregulering, der har en effekt.

Få dage før jeg fik GEUS’ rapport i hånden, havde en god bekendt fra en af de store vandforsyninger på en togtur underholdt mig med, at de havde fundet glyphosat over grænseværdien i en 65 meter dyb indvindingsboring. Boringen er tilsyneladende udført uhensigtsmæssigt, og koncentrationerne er så høje, at sprøjtegiften næppe har været anvendt forskriftsmæssigt. Men sagen illustrerer meget godt,

42

Teknik & Miljø / April 2014

at den regulering, vi har, ikke er tilstrækkelig til at sikre grundvand og vandforsyning mod forurening.

Det tager lang tid at danne grundvand.

Der går 10-20 år, fra vi vedtager ny regulering, til den begynder at vise sig i grundvandet. Inden reguleringen er slået igennem i al vandforsyning, går mange årtier, måske endda århundreder. Derfor skal vi holde os på den sikre side, når det gælder beskyttelse af grundvandet. Stoffer, der er på vej ned, kan vi ikke uden videre fjerne igen.

Danmarks Naturfredningsforening har en vision om et økologisk Danmark. Det vil fjerne alle trusler om sprøjtegift i grundvandet og samtidig give os bedre natur og fødevarer uden giftrester. Det har desværre lange udsigter, så vi værdsætter hvert lille skridt i den retning.

Cocktail af industrikemikalier og sprøjtegifte Vi har valgt at give første prioritet til det grundvand, der skal blive til drikkevand til os og kommende generationer. Derfor foreslår vi i første omgang sprøjtefrie områder omkring alle indvindingsboringer i form af

BNBO - boringsnære beskyttelsesområder.

Det skal ikke være op til kommunen og den enkelte vandforsyning – det skal være en obligatorisk ordning for alle. Vi samler p.t. underskrifter for kravet på www.deternogetlort.dk. Næste skridt vil være udpegning og beskyttelse af pesticidfølsomme indvindingsområder.

Kun lidt under to tredjedele af Danmark er landbrugsland, og andre forureningskilder er også stadig et problem, både i byerne og i det åbne land. Grundvandet under byer indeholder ofte en cocktail af industrikemikalier og sprøjtegifte, som mange steder har fået vandforsyningerne til at flytte indvindingen helt ud af byerne. Gamle forureninger vil gøre det umuligt at indvinde vand under byerne mange år frem, men der er ingen grund til at opretholde forureningstrykket. Regionernes budgetter for oprydning rækker desværre slet ikke til de mange hensyn, der skal tages. Og forureninger med sprøjtegift fra landbrugets vaske- og fyldepladser er en joker, der måske kan vælte hele læsset. Der er stadig brug for, at vi prioriterer grundvandsbeskyttelsen – både økonomisk og politisk.

Tema: Natur & Miljø 2014 grundvand & Drikkevand

Drikkevandsbeskyttelse

Rent grundvand hånd i hånd med rentabelt landbrug Landbruget har udarbejdet en vejledning til konsulenter, landmænd og andre, der vil forene god landbrugsdrift med drikkevandsbeskyttelse. Redegørelsen indeholder konkrete råd til, hvordan man skal forholde sig til bl.a. analyser, BAM og grænseværdier.

Af | Carl Åge Pedersen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug

Det er i alles interesse, at finde løsninger, der både sikrer drikkevandskvaliteten og en stor og rentabel fødevareproduktion.

Det grundvand, der i dag anvendes til drikkevandsforsyning, er hovedsageligt dannet under landbrugsjord med intensiv drift.

Og med den nuværende landbrugspraksis er det de færreste steder, der er behov for at kræve pesticidfri drift og restriktioner i gødningsanvendelsen, ud over dem, der indgår i den generelle lovgivning.

For at bidrage til en god proces, har landbruget udarbejdet ”Vejledning om indsatsplanlægning til sikring af grundvandet” .

Vejledningen indeholder bl.a.: 1. En generel beskrivelse af udviklingen i nitratindholdet i grundvand.

2. En status for kortlægning af deciderede pesticidfølsomme områder. I Danmark godkendes kun pesticider, som ved regelret brug ikke vasker ud af rodzonen i koncentrationer over den lave grænseværdi, der gælder for drikkevand, nemlig 0,1 mi-krogram pr. liter. På en lille del af det samlede areal vurderes der at være

risiko for, at regelret anvendelse af pesticider vil give anledning til koncentrationer over grænseværdien i det vand, der forlader rodzonen. I sådanne områder kan der derfor være behov for yderligere restriktioner i pesticidanvendelsen.

3. Omtale af de juridiske problemstillinger, der kan være i forbindelse med aftaler indgået i henhold til indsatsplanerne.

Indspil til processen Vejledningen giver også gode råd til, hvordan man kan køre processen om boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) i en konstruktiv dialog med lodsejerne. Fx: 1. At kommunen i forbindelse med udarbejdelse af indsatsplaner inddrager de berørte lodsejere. Eksempelvis ved at holde møder, hvor såvel forarbejdet som de konkrete oplæg bliver genstand for debat, og hvor man i fællesskab beslutter, om der skal gennemføres supplerende undersøgelser, før indsatsplanen fastlægges.

2. At bygge på konkrete målinger, frem for udelukkende på teoretiske redegørelser.

3. Ikke alene at begrunde forbud mod pesticidanvendelse med fund af BAM. 4. At respektere grundvandsdirektivets bestemmelse om, at der først skal gøres en indsats for at reducere en forureningskilde, hvis der er fund i grundvandet på over 75 procent af grænseværdien, og der er en væsentlig og vedvarende opadgående tendens i indholdet.

5. At etablere overvågningsboringer.

Hent ”Vejledning om indsatsplanlægning til sikring af grundvandet” som pdf-version på LandbrugsInfo. Søg på titlen.

Teknik & Miljø / Maj 2014

43

Tema: Natur & Miljø 2014 Landbrug

Landbrug & Fødevarer:

Danmark overdriver EU-regler Danske virksomheder bør ikke reguleres hårdere end deres konkurrenter i udlandet.

Der er behov for et opgør med den danske tradition for at overimplementere EU-regler, særligt på miljøområdet, mener erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer.

Af | Rasmus Holm Thomsen, journalist, Landbrug & Fødevarer

Den danske fødevareklynge eksporterede i 2013 for 155 milliarder kroner fødevarer, biobaserede produkter og udstyr og maskineri til at fremstille fødevarer. Det svarer til en fjerdedel af den samlede danske vareeksport.

Skal den styrkeposition fastholdes, kræver det, at de danske myndigheder skaber lige konkurrence i forhold til konkurrenterne i udlandet. Og her oplever Landbrug & Fødevarer en uheldig tendens til, at Danmark strammer de EU-regler, som i princippet burde være ens for alle.

- Vi har desværre en uheldig tradition for populært sagt at køre ”plus-moms” på EU-lovgivning. Vi overimplementerer reglerne, så vi forringer de danske virksomheders konkurrenceevne, siger Lone Saaby, erhvervspolitisk direktør i Landbrug & Fødevarer.

Det anslås, at cirka 70 procent af miljøreguleringen i Danmark er udmøntning af EU-regulering. Reguleringen fra EU burde i princippet skabe fælles rammer for fødevareproduktion.

”Den form for dansk enegang medfører svækkede konkurrencevilkår for danske landmænd og påfører dem betydeligt højere omkostninger end nødvendigt”

44

Teknik & Miljø / Maj 2014

Tema: Natur & Miljø 2014 Landbrug

- Men vi dræber væksten i Danmark, når reglerne, der i stor udstrækning har som mål at give producenterne i de enkelte medlemslande lige konkurrencevilkår, alligevel ikke bliver implementeret på samme vis, uddyber Lone Saaby.

Vækstpotentiale hæmmes Ifølge Landbrug & Fødevarer kan der være mange årsager til dette. En forklaring kan være et forsigtighedsprincip kombineret med et ønske om, at Danmark skal være foregangsland og ønsker at hæve standarden i EU. Og den ambition er ædel at have, men ofte foregår det uden økonomiske konsekvensberegninger af reguleringen eller skelen til konkurrenceevnen i fødevareerhvervet.

- I Danmark har vi forsat et betydeligt vækstpotentiale i fødevareklyngen, der bliver holdt nede af danske overimplementeringer, siger Lone Saaby.

Et eksempel på en overimplementering er reglerne om gyllealarmer og gyllebarrierer i husdyrgødningsbekendtgørelsen. I forbindelse med indførelsen af kravene blev det anført, at disse krav var nødvendige af hensyn til implementeringen af nitratdirektivet. I et notat fra Miljøstyrelsen fra januar 2014, anføres det imidlertid, at der ikke findes EU-krav om indførelse af gyllealarmer og gyllebarrierer.

- Kravene er således nationale danske krav, som tilmed er blevet omfattet af reglerne om krydsoverensstemmelse, hvorefter landmænd kan blive trukket i landbrugsstøtten, hvis ikke de overholder en række krav til miljø, sundhed osv. Den form for dansk enegang medfører svækkede konkurrencevilkår for danske landmænd og påfører dem betydeligt højere omkostninger end nødvendigt, mener Lone Saaby.

Skab balance i reglerne Landbrug & Fødevarer appellerer til, at EU-direktiver udrulles i Danmark på samme måde som i nabolande og i andre EU-medlemslande. Det indebærer også, at regelsættene ikke implementeres tidligere end nødvendigt.

- Det skal ikke være op til det enkelte ressortministerium eller til tilfældige medarbejdere at afgøre, hvordan direktiver skal fortolkes og implementeres. I stedet bør al arbejde med at gå fra EU-niveau til danske regler gå igennem et centralt organ. Dette skal suppleres med detaljerede konsekvensanalyser af den påtænkte regulering, så Folketinget har et oplyst grundlag at tage stilling til nye love og regler på, slutter Lone Saaby.

Tema: Natur & Miljø 2014 Landbrug

Store husdyrbrug og fælles biogasanlæg udfordrer kommuneplanlægning

Husdyrbrug og – en udfordring for kommunerne Naturstyrelsen har haft bemærkninger til 45 ud af 66 kommunalplaner om lokalisering af store husdyrbrug. Styrelsen er også stødt på en række spørgsmål og tvivl i kommunerne, og sætter nu fokus på mulige forbedringer til næste kommuneplanrunde i 2017.

Af | Niels Bjørkbom, kontorchef, Naturstyrelsen

I juni 2011 blev det obligatorisk for landets kommuner at planlægge for områder til lokalisering af store husdyrbrug og fælles biogasanlæg. Et af hovedformålene med ændringen af planloven er, at gøre det mere tydeligt og gennemsigtigt for landbruget og mulige investorer, hvor det er muligt, at opføre store husdyrbrug og fælles biogasanlæg. Og med udpegningen af områderne vil mulige investorer også på sigt være sikret, at områderne vil blive friholdt for tiltag, der potentielt vil kunne blokkere for ønskede udvidelser og investeringer.

Som understreget i den energiaftale, som regeringen indgik i 2012, er det vigtigt, at der sker en fortsat udvikling i produktionen af biogas i Danmark, hvis vi skal nærme os målsætningen om, at 50 procent af landets gylle skal omdannes til grøn energi, når vi skriver år 2020, og hvis de langsigtede klimamål skal kunne nås. I dag er der 21 fælles biogasanlæg i Danmark, og cirka 30 40 anlæg på planlægningsstadiet eller under

46

Teknik & Miljø / Maj 2014

realisering. Det viser, at der er stor interesse for grøn energi, men det viser også behov for, at investorerne fortsat kan støtte sig til en god kommuneplanlægning, så der ikke kan være tvivl om, at en investering i grøn energi er en god investering.

Vækstplan gunstig for landbruget Aftalen om vækstplan for fødevarer, som regeringen har indgået med oppositionen den 2. april, skaber mulighed for nye investeringsformer i landbruget, og for en betydelig udvidelse af husdyrproduktionen, som må forventes at medføre etablering af flere store jordbrugsbedrifter. Samtidigt vil både vækstplanen for fødevarer og regeringens ressourcestrategi fra december 2013 styrke biomassegrundlagt for produktion af biogas.

Både de meget store landbrugsbedrifter og biogasanlæg stiller store krav til planlægning, så der kan tages nødvendige hensyn til omgivelserne. For der er stor forskel på det landskab, vi alle har kendt til gennem

generationer, og de landskaber, som skal rumme de meget store husdyrbrug og fælles biogasanlæg.

Vi ser i dag mange former for investorer i realiseringen af de fælles biogasanlæg. Der er landmænd, der danner selskaber, både inden for kommunen og på tværs af kommunegrænser. Naturgas Fyn har meldt sig på banen som investor, med en markedsstrategi om at være investor i mere end 50 procent af den kommende danske produktion af biogas, og vi er også begyndt at se interessen fra internationale investorer, for at få del i dansk produktion af biogas.

Det understreger også, at vi skal tænke os godt om og bl.a. gennem planlægningen sikre, at de arealer, der udpeges som særligt egnede, også reelt er det.

Behov for fremadrettet planlægning I skrivende stund har 98 kommuner vedtaget enten kommuneplan eller kommuneplantillæg for områder til lokalisering af store hus-

Tema: Natur & Miljø 2014 Landbrug

Fælles biogasanlæg

biogas

• I dag (tal fra 2012) nyttiggøres ca. 7 procent af husdyrgødningen til biogas. Det svarer til 2,5 millioner ton.

• Udover 21 fællesanlæg produceres der biogas på 57 renseanlæg, 5 industribiogasanlæg, 25 lossepladsanlæg og 46 gårdbiogasanlæg.

• Biogas anvendes i dag næsten udelukkende til produktion af kraftvarme. Fremover forventes det, at størstedelen af biogassen vil blive opgraderet til naturgasnettet. Næsten samtlige anlæg under planlægning forventer at afsætte gassen til opgradering.

• I de fleste biogasanlæg udgøres 75 procent af biomassen af husdyrgødning. 25 procent er organisk affald fx fra industrien eller energiafgrøder.

dyrbrug. 48 kommuner har vedtaget kommuneplan eller plantillæg for fælles biogasanlæg.

I forhold til store husdyrbrug har Naturstyrelsen haft bemærkninger til i alt 45 af de 66 vedtagne planer. I 15 tilfælde har styrelsen gjort indsigelse. Det er særligt inden for tre områder, Naturstyrelsen har haft grund til at komme med bemærkninger: 1: Manglende redegørelse ved planlægning for store husdyrbrug inden for særlige drikkevandsinteresser og nitratfølsomme indvindingsoplande.

2: Planlægning i kystnærhedszonen uden særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse.

3: Uhensigtsmæssige placeringer af store husdyrbrug i bevaringsværdige landskaber.

I dialogen med kommunerne er Naturstyrelsen stødt på en række spørgsmål og udfor-

dringer. Der har bl.a. været udtrykt tvivl om, hvilken betydning planlægningen for store husdyrbrug vil få for landbruget. Når der i planlægningen udpeges positiv-områder til lokalisering af store husdyrbrug, er resten så negativ-områder? Landbruget reguleres efter husdyrbrugsloven, hvordan harmonerer det med planlægning? Planlægningen skal rette sig mod både nye jordløse brug og udvidelser af eksisterende. Hvordan skal det håndteres? Og hvorfor skal der overhovedet planlægges for en udvikling, som ikke ses i øjeblikket? For fælles biogasanlæg peges bl.a. på, at det ikke er planlægningen som er styrende for, hvor anlæggene placeres, men en lang række andre forhold.

Åben dør til Naturstyrelsen Naturstyrelsens mange bemærkninger til kommunerne viser, at der er behov for at se nærmere på planlægningen for store husdyrbrug og overveje, om der er ting der, kan forbedres inden næste kommuneplan-

runde i 2017. Derfor vil Naturstyrelsen i de kommende måneder sammen med kommunerne, når alle kommuneplaner er vedtaget, evaluere hvordan det samlet set er gået med den første runde.

Naturstyrelsen har frem mod kommuneplan 13 udgivet tre publikationer, som netop har til formål at gøre det lettere for kommunerne, at lave god planlægning for både fælles biogasanlæg og store husdyrbrug: ”Landbruget og landskabet i kommuneplanen”, ”Sammenhængende landbrugsplanlægning” og ”Biogasanlæg – arkitektur og landskab”. Med dem i hånden, og en altid åben dør til Naturstyrelsen, håber vi, at kommunale planlæggere og kommunalbestyrelser vil være med til at gøre planlægningen endnu mere fremadrettet. Publikationerne kan findes på Naturstyrelsens hjemmeside.

Teknik & Miljø / Maj 2014

47

Tema: Natur & Miljø 2014 Vandløb

Debatoplæg – vandløb

Dyreliv taber til kulturhistorien Gamle vandmøller og vandkraftværker spænder ofte ben for genoprettelse af fri faunapassage i vandløb. Vandrammedirektivet kan bruges til at sikre holdbare løsninger, lyder opfordringen fra Rambøll.

Af | Peter Bønløkke Adamsen, chefrådgiver og Dennis Søndergård Thomsen, biolog, Rambøll Foto: Mads Bøg Grue.

Som rådgivende ingeniørvirksomhed arbejder Rambøll i disse år med at fjerne spærringer og etablere faunapassager i vandløb.

I den sammenhæng har vi i flere tilfælde konstateret, at vandløb og vandløbsfauna prioriteres lavt, i forhold til kulturhistorie og terrestriske naturtyper (planter og dyr, der lever på land. Red.).

I for få tilfælde sikres faunapassage ved fjernelse af spærringer, og i stedet søges ”tekniske løsninger”. Og ofte kun for stærke svømmere, som fx laks og ørred.

Det er af stor betydning, at der på et tidligt tidspunkt i processen, opnås klarhed over, hvilke krav den givne vandløbsfauna stiller til passage. Hermed kan det undgås, at der arbejdes med løsninger, der ikke giver de ønskede resultater, og som eventuelt på sigt må laves om.

Vandrammedirektivet EU vedtog i december 2000 Vandrammedirektivet, som fastlægger rammer for bl.a. beskyttelsen af vandløb og søer. Direktivet

48

Teknik & Miljø / Maj 2014

er implementeret i dansk lovgivning ved miljømålsloven fra 2001, hvor det angives, at der for hvert vanddistrikt i Danmark skal foreligge en vandplan og udarbejdes et indsatsprogram.

Første generation af vandplaner for planperiode 2010-2015 skulle være vedtaget i december 2009, men er svært forsinkede og foreligger stadig ikke.

I udkast til vandplanerne er der udpeget en lang række spærringer i de danske vandløb og beskrevet et indsatskrav om fjernelse af disse spærringer. Retningslinje 23 angiver: Der etableres så vidt muligt fuld faunapassage ved total fjernelse af menneskeskabte spærringer i vandløb. Hvor opstemninger bibeholdes af fx kulturhistoriske eller andre samfundsmæssige hensyn, sikres passagen eksempelvis ved etablering af ’naturlignende stryg’ i selve vandløbet eller omløbsstryg med tilstrækkelig vandgennemstrømning.

I henhold til ovenstående må udgangspunktet være, at spærringer fjernes, så

naturlige forhold genskabes med optimale passageforhold for vandløbsfaunaen i et givent vandløb. Men trods krav, om at sikre kontinuitet i vandløb, får en række andre interesser ofte lov til at vægte så højt, at det ikke nødvendigvis er vandløbet, der ”vinder”.

Kulturhistorie eller natur I forbindelse med etablering af faunapassage i vandløb ved opstemninger for tidligere vandmøller eller egentlige vandkraftværker er der gennem de seneste 20 år blevet udført en række projekter med en fordeling af vandet mellem et omløbsstryg og en bevaret møllesø. DTU Aqua har ved flere tilfælde dokumenteret, at en sådan fordeling af vandet og bevarelse af en sø er til skade for nedstrøms migration af eksempelvis smolt af laks og ørred. Der er derfor et fagligt grundlag for at søge at undgå den type løsninger, hvis sigtet er bedre forhold for faunaen.

Tema: Natur & Miljø 2014 Vandløb

Bevaring eller fredning af kulturhistoriske bygninger, så som vandmøller, prioriteres højt. Med udgangspunkt i vandløbsloven kan der ikke gennemføres et projekt, hvis der tilsidesættes væsentlige kulturhistoriske interesser. Det kan være vanskeligt at gennemskue, hvornår disse interesser vurderes som væsentlige.

En måde at løse dette på kunne være, at Kulturstyrelsen og Naturstyrelsen blev enige om at frede et antal vandmøller og deres funktion rundt om i Danmark, som gode eksempler på en periode i kulturhistorien. Så ville der kunne etableres optimale faunapassager i langt flere af de danske vandløb med genskabelse af de ”oprindelige” forhold, og vandrammedirektivets intentioner kan opfyldes til fulde.

Anderledes natur Som følge af vandløbenes beliggenhed i ådale er der også ganske naturligt mange §3 beskyttede naturarealer langs de danske vandløb. Mange steder er der også tale om habitatnatur, som nyder en særlig beskyttelse. Ved mange opstemninger er der desuden opstået naturtyper opstrøms, som også er beskyttet.

Nedlægges en opstemning, vil der være ændrede hydrologiske forhold opstrøms, som måske kan påvirke beskyttede naturarealer. Her kunne der måske i højere

grad ske en vurdering af, om ikke den natur, der opstår i stedet for, kan være tilsvarende værdifuld omend anderledes.

Og er den natur nødvendigvis dårligere end den eksisterende?

Interesser præger forvaltning Vandløbsmyndigheden har ansvar for at udføre projekter og for at foretage alle afvejninger, med input fra andre myndigheder og høringsberettigede. Den opgave kan i nogle tilfælde synes vanskelig at udføre, først og fremmest fordi regelsættet ikke er tilpasset modsatrettede interesser.

Det er Rambølls opfattelse, at der i nogle tilfælde er for lidt fokus på vandløbet i projekter, hvor der er interesser i form af habitatarter både på land og i vand.

Måske fordi der er en større viden om den nemmere tilgængelige terrestriske natur i forhold til det ”nede under vandet”. I nogle tilfælde ses løsninger, hvor den terrestriske natur bevares urørt, mens vandløbets behov søges imødekommet ved en ”teknisk løsning”, der kan ligge relativt langt væk fra de lokale, naturlige forhold.

Resultatet er, at der i stedet for en fjernelse af opstemningen etableres ”naturlignende stryg” i selve vandløbet eller omløbsstryg med en fordeling af vandet. En række eksempler har vist, at dette ikke altid har haft en gunstig effekt på vandløbsfaunen.

Anbefaling Det er Rambølls vurdering, at der i langt højere grad burde foretages en helhedsbetragtning i forbindelse med fjernelse af opstemninger, og vigtigheden af at skabe reel kontinuitet i vandløbene burde vægte højere, end tilfældet er. Der burde fx være plads til en vurdering af, hvad betydningen på nationalt plan vil være ved at inddrage en §3-beskyttet eng eller nedlægge en møllesø til at sikre en fuldstændig løsning for passage i et vandløb, hvor der måske åbnes for 100 kilometer vandløb.

Rambøll, og andre rådgivere, kan sagtens projektere forskellige tekniske løsninger, men opfordrer til, at man som vandløbsmyndighed opstiller klare prioriteringer for etablering af faunapassage. Udgangspunktet bør ikke være, hvad der er ”det muliges kunst”, men hvad der er den bedste løsning for vandløbet. Kan den bedste løsning for vandløbet så ikke opnås af hensyn til andre interesser, må der søges kompromisser - med fuld åbenhed om, at det netop er, kompromisser.

Lad os benytte Vandrammedirektivet til at realisere løsninger, der ikke på et senere tidspunkt skal laves om.

”Det er Rambølls opfattelse, at der i nogle tilfælde er for lidt fokus på vandløbet i projekter, hvor der er interesser i form af habitatarter både på land og i vand. Måske fordi der er en større viden om den nemmere tilgængelige terrestriske natur i forhold til det ”nede under vandet”

Teknik & Miljø / Maj 2014

49

Tema: Natur & Miljø 2014 NATUR & frilufsliv

Natur- og miljødata

Digitale kratl ”Kratluskerne” i Danmarks Naturfredningsforening er flittige brugere af Danmarks Arealinformation, når de undersøger om natur og miljølovgivningen overholdes. Danmarks Arealinformation udstiller og giver et samlet overblik over en række af kommunernes natur- og miljødata, og giver derfor kratluskerne gode kort på hånden.

Af | Kristine Olesen, kommunikationsmedarbejder, Danmarks Miljøportal

-At vi med Danmarks Arealinformation har fået en direkte adgang til fælles offentlige miljødata på tværs af kommunerne og andre myndigheder, betyder, at vi kan håndtere langt flere sager i dag, siger biolog og naturfaglig medarbejder, Jan Pedersen, fra Danmarks Naturfredningsforening.

Danmarks Naturfredningsforening arbejder med mange hundrede sager om året på mulige overtrædelser af natur- eller miljølovgivningen. Henvendelserne kommer typisk fra borgere og medlemmer af Danmarks Naturfredningsforening, som har spottet en ændring i den bestående natur.

Det er dog langt fra alle sager, som er egentlige overtrædelser.

- Ret hurtig kan vi sortere en del af henvendelserne fra, da det viser sig at være lovlige ændring. Det gør vi ved at bruge

Danmarks Arealinformation, hvor vi kigger på luftfoto og historikken i området for at vurdere henvendelsen. Derfor er det vigtig, at data på Danmarks Arealinformation er opdateret af myndighederne, siger Jan Pedersen.

Danmarks Arealinformation giver Jan Pedersen mulighed for at danne sig et overblik over de samlede miljø- og naturdata, da han fx kan sammensætte de forskellige signaturer og sammenligne dem med luftfoto.

- Et godt eksempel på kratluskeri var i forbindelse med opdyrkningen af braklagte arealer i 2008. Her fik vi meldinger fra vores afdelinger om, at der blev genopdyrket mere, end der oprindeligt var braklagt.

At der var hold i formodningerne kunne vi tydeligt se på Danmarks Arealinformation, hvor signaturen for fx hede og overdrev mange steder ”svævede” henover dyrket

Danmarks Arealinformation Danmarks Arealinformation indeholder og viser et bredt udvalg af offentlige stedbestemte miljødata på kort og luftfotos. Kernen i Arealinformation er landsdækkende miljø- og naturdata, som bliver vist geografisk på flere forskellige temaer. Data bliver løbende ajourført af de ansvarlige myndigheder; Miljøministeriet, kommuner og regioner. Danmarks Miljøportal, som er et partnerskab mellem de ansvarlige myndighed, drifter og vedligeholder Arealinformation.

50

Teknik & Miljø / Maj 2014

mark, siger Jan Pedersen. Debatten ledte efterfølgende til det ”serviceeftersyn” af § 3, som nu er ved at være færdigt og opdateret på Danmarks Arealinformation.

Nye kratlusker-temaer Før i tiden brugte Danmarks Naturfredningsforening meget tid på at indhente og lede efter data og dokumenter hos forskellige myndigheder. Danmarks Arealinformation har været med til at gøre, at Danmarks Naturfredningsfredningsforening kan vurdere langt flere sager.

-Et eksempel på et nyt kratluskertema kan være markvandingstilladelser.

Den enkelte boring er en ”dråbe i havet”.

Men da vi ved, at der ude omkring i landet bliver givet tusindvis af tilladelser, der gælder mange år ud i fremtiden, så er det

Tema: Natur & Miljø 2014 NATUR & frilufsliv

luskere [kratlusker] En kratlusker er en person, som undersøger og dokumenter overtrædelser af natur- og miljølovgivningen.

Udtrykket kom på mode efter vedtagelsen af Danmarks første miljølov i 1974, hvor det blev forudsat, at kommuner og amter skulle varetage tilsynspligten med industriens og landbrugets overholdelse af reglerne. Kommunerne var slet ikke forberedt på den nye pligt, og mange steder var lokale erhvervsinteresser så betydningsfulde, at ingen vovede at gå dem på klingen. Kilde: Wikipedia

samlet set en udfordring for vores fælles grundvandsressourcer. Her bruger vi også Danmarks Arealinformation til at samle information til vores klager, forklarer Jan Pedersen. Ud fra luftfotos vil det også typisk være muligt at kontrollere om fredningsbælterne omkring boringerne overholdes, idet sporene fra marksprøjtning nødvendigvis må ”rundt om”.

Krumtappen i arbejdet med beskyttede sten- og jorddiger Danmarks Naturfredningsforening har i øjeblikket fokus på at bevare de beskyttede sten- og jorddiger, som spiller en central rolle for en sammenhængende dansk natur.

- Man kan godt fjerne nogle få møtrikker og skruer i en maskine, men jo flere man fjerner, des sværere bliver det, at få den til

at fungere, siger Jan Pedersen om de flere hundrede kilometer beskyttede sten- og jorddiger, der gennem årene er blevet fjernet i den danske natur. Forhøjningerne i sig selv og vegetationen på digerne har nemlig stor betydning for naturen, fordi de fungerer som levesteder og livsvigtig infrastruktur i landskabet for blandt andet padder, krybdyr, markfirben, birkemus, ugler og rovfugle.

- Danmarks Arealinformation er en krumtap i det arbejde; her kan vi sammenligne luftfotos fra forskellige år og tydeligt aftegne de steder i landskabet, hvor landmændenes sprøjtespor kører direkte hen over arealer, hvor der egentlig burde være et dige. Senest har vi overvåget og kortlagt afgrænsede områder som fx Langeland, Ærø, Horneland ved Assens og Broagerland ved Sønderborg og har blandt andet på den

baggrund fremlagt problematikken for Folketingets Kulturudvalg.

Med hjælp fra frivillige har Danmarks Naturfredningsforening gennemgået nogle af de områder, hvor landets mange stenog jorddiger skulle ligge. Konklusionen er, at der allerede er ryddet flere hundrede kilometer diger, som ellers burde være beskyttet af lovgivningen. Danmarks Naturfredningsforening vurderer, at 5-10 procent af i alt ca. 34.000 km beskyttede dige er fjernet. Det svarer til et sted mellem 1.500-3.400 km fjernede diger.

Teknik & Miljø / Maj 2014

51

Tema: Natur & Miljø 2014 NATUR & frilufsliv

Friluftsrådet ønsker handling:

Friluftsliv bør indgå i kommuneplaner Kommunerne spiller en central rolle for borgeres mulighed for et aktivt friluftsliv, men kun 18 procent af kommuneplanerne i 2013 indeholder særskilte afsnit om emnet. Friluftsrådet ønsker nu et statsligt krav om, at friluftsliv skrives ind i den kommunale planlægning Af | Jan Eriksen, direktør, Friluftsrådet

Langt de fleste danskere bruger naturen til rekreative oplevelser. Over 85 procent af danskerne besøger skoven mindst en gang om året, og over 40 procent er mindst en gang om ugen i en park, ved stranden eller et grønt område. Men hvorfor stoppe her, når vi som samfund med lidt strategisk planlægning meget bedre kan udnytte de muligheder, som naturen og grønne områder byder på?

Her spiller kommunerne en central rolle.

Kommunerne er ansvarlige for mange af de områder, der har indflydelse på befolkningens friluftsliv. Det gælder for børn og unge, samt sport og fritidsaktiviteter, og i særdeleshed for den fysiske planlægning af parker, grønne områder og stier. Alle emner, der fylder på den kommunalpolitiske dagsorden.

Friluftsliv i Kommuneplan 2013 Kommunerne vil gerne arbejde strategisk med friluftslivet. Det viser en ny undersøgelse, som Friluftsrådet har fortaget af kommuneplanerne for 2013. Her fremgår det, at 66 procent af kommunerne havde planer om et selvstændigt afsnit om friluftsliv, inden arbejdet med kommuneplanerne for alvor gik i gang.

52

Teknik & Miljø / Maj 2014

En gennemgang af de færdige kommuneplaner viser imidlertid, at kun 18 procent rent faktisk indeholder et selvstændigt afsnit om friluftsliv. Der er således et stykke vej fra vision til handling.

Gevinst ved langsigtet planlægning Klimatilpasningsprojekter er et eksempel, hvor kommunerne med fordel kan indtænke friluftsliv. Mange kommuner står over for store investeringer for at klimasikre byer og andre områder. Her er det ofte oplagt at sikre gode, grønne rekreative muligheder i kombination med håndteringen af øgede vandmængder.

Friluftsaktiviteter spiller også en positiv rolle på sundhedsområdet, hvor friluftsliv blandt andet kan være med til at forebygge livsstilsrelaterede sygdomme, eller på skoleområdet, hvor friluftsliv kan være med til at skabe større trivsel og bedre læringsmiljøer.

Attraktiv natur og gode friluftsfaciliteter kan også tiltrække nye borgere og turister.

Eksemplerne viser, at det kan være en fordel, hvis kommunalbestyrelser inddrager friluftslivet i en langsigtet og koordineret planlægning. Der kan opnås synergieffekter, hvis der samtænkes og ikke blot udformes ad hoc projekter.

Fra vision til handling Den omtalte undersøgelse af kommuneplaner viser, at mange kommuner har svært ved at omsætte visionen, om at planlægge for friluftsliv, til handling. I det perspektiv arbejder Friluftsrådet for, at det bliver et statsligt krav, at kommuneplanerne skal indeholder et afsnit om friluftsliv. Det gør Friluftsrådet for at motivere kommunerne, til at planlægge langsigtet for friluftslivets udvikling og dermed opnå oplagte synergieffekter. For det er ikke nok blot at italesætte friluftsliv i skåltaler, det er vigtigt at prioritere friluftslivet, når det gælder budgetter og den langsigtede udvikling i kommunerne.

”..det er ikke nok blot at italesætte friluftsliv i skåltaler, det er vigtigt at prioritere friluftslivet, når det gælder budgetter og den langsigtede udvikling i kommunerne”

APP

Støtte til rekreative tiltag og grønne områder Hos Friluftrådet kan man få økonomisk hjælp til klimatilpasningsprojekter Har kommunen lavet en flot klimatilpasningsplan med projekter, der kombinerer vandhåndtering med grønne og rekreative tiltag? Er der usikkerhed om, der er økonomi, til at lave de sjove projekter med grønne tiltag og friluftsmuligheder?

Friluftsrådet uddeler Tips- og Lottomidler til Friluftslivet, der har som mål, at forbedre befolkningens muligheder for, at opleve og forstå naturen.

Også klimatilpasningsprojekt kan man søge om tilskud til!

Eksempelvis: • Etablere grønne områder i byerne, også på kommunale institutioners arealer • Friluftsfaciliteter og naturformidling ved klimatilpasningsprojekter I kan søge rådgivning hos Friluftsrådet, så idéer kan udvikles, så de kan opnå støtte. Friluftsrådet bidrager gerne med inspiration og vejledning til, hvordan projekterne kan formes.

Styr på målerne En ny app sørger for hurtig, billig og sikker registrering af nedtagne målere. Montøren tager et billede af den gamle måler og taster oplysninger ind – direkte i systemet.

Så er det registreret med den nødvendige dokumentation.

Kontakt Søren Winther og få en demonstration.

Find mere information Hjemmeside: www.friluftsraadet.dk/tilskud Email: tips@friluftsraadet.dk Telefon: 33 79 00 79

Frederikshavn Køge Vejle T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

Tema: Natur & Miljø 2014 NATUR & frilufsliv

Natur - friluftsliv

Primi Deluxe – en ny måde at opleve naturen på Der skal lukkes op for de ”hemmelige” områder i den danske natur, for at skabe større interesse og forståelse Af | Karin Winther, Naturvejleder, Vesthimmerlands Kommune

I dag vil vi kunne plukke fra hele paletten, når vi ”bruger” af vores sparsomme fritid.

Vi vil både have aktiviteter for det indre legebarn og udfordres som vildmanden.

Vi vil være primitive og luksuriøse, sporty og afstressede. Det må også gerne være aktiviteter med leg og læring, både med og uden familien. Ovenstående efterspørgsel stiller krav til vores naturudbud – der er brug for at vi lukker op for brugsværdien af nogle af de ”hemmelige” arealer, hvor vi normalt forbyder adgang, for der er pres på de offentlige arealer. Min påstand er, at så vil flere også få forståelse for, hvorfor vi skal passe på vores eksklusive natur.

Stor ”Bytteeffekt” Som naturvejleder oplever jeg større og større interesse for overnatningsarrangementer for tre generationer, hvor maden indsamles i naturens spisekammer. Det er et rigtig primitivt arrangement, hvor deltagerne overnatter i hængekøjer, tilbereder mad over bål og toilettet er et lokum. Men jeg ved, deltagerne synes det er en luksusoplevelse, for det er noget ganske få har

54

Teknik & Miljø / Maj 2014

oplevet, så bytteeffekter er stor. (I dag bytter vi oplevelser når vi mødes. De fleste har været på charterferie, og om lidt har alle set elefanter og giraffer, men endnu har ganske få sovet i hængekøje i en dansk skov fyldt med naturens skraldedyr).

Hvad deltagerne måske ikke lægger så meget mærke til, er, at jeg som naturvejleder også formidler adgangsregler, naturbeskyttelsesregler, naturhensyn, co2-problemstillinger, §3 fredninger m.m.

Primi Deluxe – et nyt skævt naturtilbud i Vesthimmerland Primi Deluxe konceptet er et nyt oplevelsesnaturkoncept, som vi forventer, vil trække nye brugere ud i naturen, da det både er en kobling mellem det primitivt og luksuøse. Det foregår primært på offentlige arealer, men jeg kunne godt tænke mig, at der blev ”lukket op” for brugsværdien af nogle af vores ”forbudte” områder i Danmark. Et kinesisk ordsprog lyder som følger - ”Jeg hører og glemmer - Jeg ser og husker - Jeg gør og forstår”. Primi Deluxe konceptet foregår i naturområder vi ser og

derfor husker. Vi indsamler urter og forstår, hvorfor vi skal værne om naturen. I alt sin enkelthed går konceptet ud på at få så mange som muligt, så meget som muligt, ud i naturen. Vi spiller på hele paletten, for vi tror på, at når vi ser, så husker vi, og gør vi det sammen, så forstår og kommunikere vi også bedre med hinanden.

Det er eksklusivt at passe på den danske natur Min påstand er, at vi godt kan lempe lidt på forbudsreglerne og hæve brugsværdien af vores fælles naturarealer, ved at tænke anderledes.

Læs mere på www.naturekspeditionen.dk

”Min påstand er, at vi godt kan lempe lidt på forbudsreglerne og hæve brugsværdien af vores fælles naturarealer, ved at tænke anderledes”

Tema: Natur & Miljø 2014 affald & ressourcer

Affald og ressourcer

Fra opdragende til inddragende ’Nulskraldsstrategi’ hos Affaldsselskabet Vendsyssel Vest, har fokus på frivillighed og ændrede vaner.

Borgere skal lære fra sig – ikke belæres.

Af | Thomas Dyrmann Winkel, Erhvervs Ph.d.-studerende AVV/AAU

Det borgerbårne projekt Nulskrald har som formål at sætte borgerne i centrum, når det handler om affaldshåndtering. Nulskralds strategi er at vende læringstanken: I Nulskrald vil vi lære fra borgerne, i stedet for at belære og formane dem. Altså et skift fra det opdragende til det inddragende. Strategien har allerede vist sig succesfuld, da 105 familier fra Brønderslev og Hjørring Kommuner nedbragte affaldsmængden med 51 procent på fem uger. Alt sammen båret af frivillighed, opfindsomhed og ændrede vaner ved indkøb, genbrug og sortering.

At kunne skelne Udover at minimere mængden af affald, maksimerer Nulskrald den viden, der er behov for om affald. For at affald kan håndteres korrekt, og mest miljøvenligt, er det nødvendigt med viden om, hvor affaldet kommer fra, og hvor det skal hen, så mest muligt genbruges eller genanvendes. Første skridt på vejen er at lære at skelne mellem materialetyper, både hos borgerne, men også hos Affaldsselskabet Vendsyssel Vest (AVV). Kan borgerne ikke skelne, kan de

ikke sortere, og kan AVV ikke skelne, kan det sorterede affald ikke sendes videre i kredsløbet på optimal vis. Tor Nørretranders siger om det at skelne i sin bog Afskaf affald: ”Det hele handler om information, om skelnen. Er det affald eller er det råstof?

Skal det smides ud eller kan det bruges?

Er det rent eller er det ulækkert? At være affald er ikke en egenskab, som noget har i sig selv. Affald er en egenskab noget får i en sammenhæng, fordi det ikke kan bruges i sammenhængen, men regnes som noget negativt, man gerne vil af med. At noget beskrives som affald siger mere om den, der beskriver, end om det, der beskrives.

Akkurat som information, skelnen: Det handler om at kunne se forskel. Verden er fuld af forskellighed, men det er først når vi beskriver den, at forskellene bliver oplevet (og gør en forskel for os)”.

Men skelnen handler ikke kun om at kende papir fra metal, det handler som sagt også om at håndtere affaldet på forsvarlig vis, efter borgerne har afleveret det. Det har AVV taget konsekvensen af med fraktionen mælke- og juicekartoner, der tidligere send-

”I Nulskrald vil vi lære fra borgerne, i stedet for at belære og formane dem.

Altså et skift fra det opdragende til det inddragende”

tes til Rostock i Tyskland. Genanvendelsesprocenten dømtes for lav, hvorfor AVV nu sender dem til Sverige.

Nulskrald skaber Fællesskab Det er et skridt AVV har taget, fordi både Nulskrald og den kommende ressourceplan sigter mod øget genbrug og genanvendelse.

Nulskrald er fællesskab mellem borgere.

Fællesskabet om at ville minimere affaldsproduktionen giver mulighed for at tage chancer, ikke blot som borger men også for AVV. For det med affald er svært, og Nulskrald er med til at vise udfordringerne i affaldsminimering. Men det hele starter med ét lille skridt: at lære at skelne.

Teknik & Miljø / Maj 2014

55

Ledelse

Den fjerde artikel i serien ’Kommunen – med ansigtet mod fremtiden’

Fælleskabsk Turen er nu kommet til ’Fællesskabsmodellen’, i vores artikelserie om ’Kommunen – med ansigtet mod fremtiden. I dette fremtidsscenarie har fællesskabskulturen fået et vældigt boost – og frem for alt, har den enkelte borger fået mere indflydelse – og tager mere ansvar.

Af | Carsten Leth, Roskilde Kommune, medlem af LKO Faggruppen.

Fremtidsscenarie: En dag på kontoret som direktør i ”Proces og Inddragelsesområdet” Afdelingen for Styring og Inddragelse af Borgerprocesser (SIB) har nu fungeret i 3 år.

Den 28 årige leder af afdelinger performer rigtigt fint, og udnytter vist til fulde sin akademiske leder- og inddragelsesuddannelse - fra det snart 8 år gamle fælleskommunale universitet. Hatten af for hendes kompetencer – hun kan noget i forhold til inddragelse! Som direktør er det en særlig oplevelse, at komme forbi afdelingen ved 19-20 tiden, og høre mumlen og aktivitet fra den lange række af projektrum, hvor afdelingens dygtige proces- og inddragelseskonsulenter har gang i hver deres arbejdsgruppe. Ja, man kan stadig undre sig over, at omstillingen til at arbejde fra 15 til 23 gik så smertefrit, men det er nok fordi det primært er meget unge og omstillingsparate medarbejdere vi har rekrutteret. Det er ikke fordi de er så mange i afdelingen – da rigtigt meget af arbejdet reelt gennemføres af borgerne – ”vi er blot katalysatorer” – som de siger her i afdelingen.

20 dagsarbejder årligt Indførelse af den Sociale Pligtige Ydelse (SPY) satte for alvor gang i inddragelsen.

56

Teknik & Miljø / Maj 2014

Det var en spændende tid, hvor dette blev en realitet, men skepsissen kom til kort og ordningen fungerer nu imponerende godt.

Måske mest fordi man, gennem inddragelse og delegering af kompetence, skabte et langt mere ligeværdigt forhold til borgerne – og derved i højere grad skabte en opfattelse af ”Vores kommune”. I dag skal hver borger i alderen fra 35 til 65 yde, hvad der svarer til 20 dagsarbejder årligt. Tanken er, at tiden frem til det 35. år benyttes til uddannelse, opstart af karriere og familiestiftelse, hvorefter man skal bidrage til samfundet. Det har siden vist sig at mange yder mere – og også uden for denne kategori aldersmæssigt.

Det har gjort noget ved de udfordringer, vi havde økonomisk i slutningen af 2010 érne.

Utroligt hvad den spæde opstart dengang i 2014 omkring Nyttejobbere har ført med sig.

Slut med fagforvaltninger Kommunens organisering er ligeledes ændret drastisk. Antallet af ansatte, som typisk lå på knap 7-8 procent af befolkningen i kommunen, er nu nede på kun 3 procent, hvilket selvfølgelig er den primære årsag til de økonomiske muligheder i dag. FagForvaltninger kendes ikke længere som begreb, men indtænkes i en langt mere smidig organisering, hvor de enkelte lokalråds

geografiske områder har totalansvar - som det kaldes – for alle de ydelser, det offentlige har ansvaret for. Her i Vidland Kommune har vi f.eks. 5 lokalråd med hver deres borgervalgte ansvarlige koordinator. De er alle ½-tidsansat, men lægger klart langt mere tid i opgaven med at koordinere indsatsen i deres lokalområder. Det er unge mennesker, som ved at dette arbejde præstigemæssigt tæller meget i samfundet – og siden vil gavne dem betragteligt i deres arbejdsmæssige – og som oftest ledelsesmæssige karriere. Samspillet mellem Lokalrådskoordinatorerne og vores område for Proces og Inddragelse fungerer efterhånden også fint.

Det var dog ikke uden sværdslag, med en svær periode i starten, hvor alle de mange borgere skulle have mulighed og evnen for at påtage sig ansvar for udvikling og styring sammen med de få embedsmænd i proceshjælpsrollen.

Mere indflydelse – mere ansvar Det kan være en anelse surrealistisk at tænke tilbage på de sidste, ikke særligt besøgte kommunalvalg, hvor de enkelte kommunalpolitikere valgtes med baggrund i politiske mærkesager. I dag varetages den gammelkendte borgmesterrolle af de fem koordinatorer i fællesskab, hvor fokus er på

ledelse

kommunen Fremtidsscenarier den fælles opgave, med at få samfundet til at fungere inden for de mulige økonomiske rammer. Der kan så være en del debat omkring prioritering mellem lokalområderne i forhold til måske især udviklings- og anlægsaktiviteter, men her hjælper de tre årlige Fællesskabskonferencer væsentligt, hvor deltagere fra alle områderne sammen finder frem til en samlet udviklingsplan for Vidland.

Fællesskabskulturen har fået et betydeligt boost – og frem for alt, så oplever vi at den enkelte borger har fået indflydelse – og tager ansvar.

Kommunen - med ansigtet mod fremtiden LKO arbejdsgruppen har kigget ind i krystalkuglen – på en fremtid i år 2020. Hvordan ser en Teknisk Forvaltning ud, seks år ud i fremtiden?

Forfatterne har ladet sig inspirere af fremtidsforsker Uffe Paludans 6 fremtidsscenarier. Der er ikke tale om en idealtilstand, men yderpunkter af en tænkt fremtid. Forfatterne ønsker at udfordre fantasien og sætte en debat i gang om, hvordan fremtiden skal se ud.

Denne artikel er den fjerde i en serie af i alt seks artikler, skrevet af LKO arbejdsgruppen.

Baggrund Teknik & Miljø har bragt en række artikler om mulige fremtidsscenarier for de tekniske forvaltninger i landet. Nu er turen kommet til Fællesskabsmodellen.

Set i lyset af fremtidens ukendte horisonter - hvor vi som kommunale embedsmænd må se os mere og mere udfordret i forhold til bl.a. økonomi – har faggruppen ladet sig inspirere af bl.a. fremtidsforskeren Uffe Paludans bog: ”Veje ud af kommunernes økonomiske klemme”. Vi har opstillet en række scenarier – og skriver om dem her i bladet. Sidst har faggruppen afprøvet scenarierne på ”Chef i Teknik og Miljø” – hvilket har givet gode og nye vinkler på udfordringen for dels faggruppens kommende arbejde – men også for udfordringen generelt i det ”Tekniske Danmark”.

Teknik & Miljø / Maj 2014

57

ledelse

Boganmeldelse

Nye værktøjer til offentlig ledelse Af | Mette Christensen, Teknik og Miljøchef i Varde Kommune og medlem af KTC faggruppen ledelse, kompetence og organisation

Her er en bog, der tager det alvorligt, at offentlige ledere er underlagt andre vilkår end private ledere. Man føler sig taget alvorligt. Den korte beskrivelse af den offentlige ledelses særegenhed er, at vi ikke kan koge

alle beslutninger ned til et spørgsmål om øget indtjening og mest muligt vækst.Fra side et får vi brugbare, interessante vinkler på offentlig ledelse, og vi inviteres videre ind i bogens appetitvækkende univers.

Nye redskaber Bogens andet hovedbudskab er, at god offentlig ledelse defineres ud fra det lederniveau, man er leder på.

Især her får vi, der jo allerede synes, offentlig ledelse er anderledes, nye værktøjer.

Forfatterne formår at oversætte leadership pipeline til den offentlige kontekst, og beskriver med gode eksempler ledelsesopgaverne på de forskellige niveauer. Eksemplerne er gode og meget varierede.

I Varde kommune har vi haft meget stor inspiration af bogen, og har i flere omgange beskrevet vores aktuelle pipeline. Vi får et fælles sprog og fælles billede af ledelse. Vi får en model for, hvad de enkelte ledere har af opgaver, og en model til at vise, hvordan fx en medarbejder der er projektleder, bevæger sig rundt i ledelses-rørsystemet. Med modellen ved hånden, foregår denne bevægelse i rørsystemet mere ubesværet.

Et godt fundament Bogen gør meget ud af faldgruber ved overgang fra et niveau til et andet. I Varde har vi brugt modellen til at sætte ord på det overlap, der er mellem to niveauer. Foruden den gode proces med at udarbejde pipelinemodellen, er bogen også et godt grundlag i fx ledelsesudviklingssamtaler. Her får vi et meget klart fundament, for at tale om forventninger og udviklingsmuligheder.

Forfattere: Kristian Dahl og Thorkild Molly-Søholm Titel: ’Leadership Pipeline i den offentlige’ Forlag: Dansk Psykologisk Forlag.

58

Teknik & Miljø / Maj 2014

DU HAR ADGANG TIL ENORME MÆNGDER AF VÆRDIFULD DATA

- UDNYTTER DU DEN? Går du også lige nu glip af at anvende data strategisk og skabe større sammenhængskraft i din kommune?

Det behøver du ikke.

[80 % af alle data har en geografisk reference ... ] Kortlæg din vej fra ‘vision til forretningsværdi’ på den danske esri brugerkonference.

esribk2014 3.-4. juni, 2014 | Hotel Marriott, København

Tilmeld dig nu på www.informi.dk/esribk2014

Planlægning

Atlas over landskabet Nyt atlas gør landskabet forståeligt for flere Naturstyrelsen og Langeland Kommune har udviklet et nyt værktøj, der gør det lettere at inkludere flere i drøftelserne om landskabets udvikling, pleje og fremtidige anvendelse.

Af | Sven Koefoed-Hansen, vicedirektør, Naturstyrelsen, og Anne-Lene Haveløkke, direktør, Langeland Kommune Foto: Ole Bandholm

Landskabsatlasset er et helt nyt værktøj, som er udviklet af Naturstyrelsen i tæt samarbejde med Langeland Kommune. Værktøjet skal bruges til at formidle en omfattende faglig og teknisk kortlægning af Langelands landskaber på en måde, så kortlægningen bliver almen tilgængelig viden, også for ikke-fagfolk. Det er et værktøj, som kan anvendes, når der skal træffes beslutninger af betydning for landskabet, og som kan være til inspiration for både borgere, politikere og planlæggere.

Dybest set handler det om at inkludere flere i drøftelserne om landskabets udvikling, pleje og fremtidige anvendelse – blot på en mere kvalificeret og en mere inddragende måde end hidtil. Det handler om at øge kendskabet til landskaberne og dermed også om at skabe mere interesse herfor.

60

Teknik & Miljø / Maj 2014

Større viden og interesse - både i forhold til hverdagen og i forhold til beslutninger om fremtiden.

Det konkrete værktøj er udarbejdet specifikt for Langeland Kommune, og metoden kan med fordel anvendes i andre kommuner, der har gennemført en landskabskortlægning.

Her vil landskabsatlasset kunne tilpasses i omfang og indhold til lokale forhold.

Hvorfor lige Langeland?

Langeland er en velafgrænset geografisk enhed med en tydelig og samlet landskabelig identitet. Langeland er også en slags miniatureudgave af Danmark, hvor alle landskabstyper er repræsenteret inden for kort afstand. Derudover var der allerede et rigtig godt fundament, idet kommunen inden projektstart havde kortlagt landska-

ber efter landskabskaraktermetoden. Med landskabsatlasset formidles og kvalificeres denne tidligere gennemførte, og meget omfattende, kortlægning. Selve produktet er et landskabsatlas – og i det konkrete tilfælde med et tilhørende idékatalog.

Fælles viden og fælles sprog Atlasset er udarbejdet i et tæt samarbejde mellem medarbejdere fra Naturstyrelsen, Langeland Kommune og ca. 30 engagerede borgere, lokale ildsjæle, kunstnere, erhverv, interesseorganisationer, lodsejere, brugere mm. Fællesnævneren har været, at alle har deltaget frivilligt i arbejdet, og at alle oplever en eller anden form for tilknytning og/ eller ejerskab i forhold til natur og landskab.

Processen har i høj grad været bygget op omkring vidensdeling, og arbejdet med

Planlægning

at udvikle et fælles sprog om landskabet.

Fælles viden og et fælles sprog er forudsætningen for enhver ordentlig dialog – også når det gælder den fremtidige udvikling.

Processen lægger således i sig selv også op til etableringen af en ny type inddragelse i kommunens planlægning. Hidtil har en kommune som Langeland mere traditionelt indgået samarbejder med en eller flere parter om udførelsen af en på forhånd defineret opgave i en afgrænset periode.

Med processen her, har Langeland Kommune etableret en ny type partnerskab, mellem en eller flere fra en langt bredere deltagerkreds end tidligere, for en kortere eller længere periode – en slags tværgående netværkspartnerskaber.

Sådan bruges atlasset Atlasset har mange perspektiver, og derfor kan det også bruges på mange måder. For Naturstyrelsen har målet været at tilvejebringe et beslutningsgrundlag for politikerne - en »oversættelse« af et tungt fagligt materiale, til grundlag for politiske beslutninger om landskabet. Men værktøjet kan også bruges som et formidlingsværktøj til en bredere målgruppe, og desuden danne grundlag for håndteringen af den formelle myndighedsrolle, i forhold til både lokale, regionale og nationale strategier, politikker og planer.

Planstrategi, kommuneplan og lokalplaner er oplagte eksempler herpå. Her kan landskabsatlasset være med til at skabe en fælles forståelse og dialog. Det gælder internt i kommunalbestyrelsen, når politikere kommunikerer med administrationen,

internt på planlægningskontoret, når kommunen kommunikerer med borgere og som en del af debatten i lokalsamfundet.

Det faglige perspektiv Den fælles erfaring fra landets første landskabsatlas er, at fagligheden udfordres, når alle deltagere går ind i arbejdet med høje krav til sig selv og alle andre om at levere – uanset om man deltager som borger, ekspert, kommunal eller statslig myndighed.

Det er vigtigt, at alle går ind i arbejdet med den grundlæggende holdning, at alle kan lære noget af de andre deltagere – også selv om man er såkaldt ekspert på feltet.

I atlasset for Langeland er materialet yderligere tilført særlig stedbunden viden fra de mange lokale deltagere i atlassets udarbejdelse. Mange deltagere har nemlig gennem flere generationer været helt tæt på landskabet, og det har i dette tilfælde været vigtigt at få denne viden indarbejdet, fordi den ikke kan findes andre steder.

Natur og landskab er fortsat en af samfundets helt store ressourcer. Derfor handler det også om at skabe de bedste rammer, for at passe på landskaberne og samtidig sikre, at den udvikling, der også skal ske, foregår i respekt for landskabet.

Og netop af den grund er det også oplagt, at andre kommuner i Danmark udarbejder og anvender et landskabsatlas, som kan indgå i den politiske beslutningsproces – og i borgernes hverdag.

”Værktøjet kan også bruges som et formidlingsværktøj til en bredere målgruppe, og desuden danne grundlag for håndteringen af den formelle myndighedsrolle, i forhold til både lokale, regionale og nationale strategier, politikker og planer”

Det demokratiske perspektiv Med atlasset kan man sige, at landskabet viser nye demokratiske træk, fordi det ikke kun handler om den traditionelle inddragelse af interessenterne, som oftest sker via de formelle offentlige høringer, partshøringer, borgermøder og tilsvarende. Denne form for inddragelse sker som regel på baggrund af en konkret sag, og når sagen er et godt stykke undervejs i selve sagsbehandlingen.

Atlasset giver mulighed for at inddrage på en helt ny måde og på et langt tidligere tidspunkt end normalt.

Teknik & Miljø / Maj 2014

61

planlægning

Klimamålsætninger og COP21 i 2015

Videndeling fra Rio til Ribe, Randers og Roskilde Erfaringerne fra verdens megabyer skal også komme de mindre byer til gode Af | Jesper Nygård, adm. direktør Realdania

62

Teknik & Miljø / Maj 2014

planlægning

I starten af februar var engagerede borgmestre og embedsmænd fra verdens største og mest innovative byer, de såkaldte C40 byer, samlet i Johannesburg i Sydafrika. Formålet var at udveksle erfaringer og løsninger på, hvordan byerne tilpasser sig klimaforandringerne, hvordan de reducerer CO2-udledningen og hvordan de øger deres bæredygtighed.

Netop C40 by-netværket er utroligt spændende at følge. For det første fordi vi ved, at en væsentlig del af den globale CO2udledning, der finder sted i dag, stammer fra byerne. Det er i byerne, vi finder de største miljømæssige belastninger, og byerne har derfor et stort incitament til at være vor tids største forandringsagenter.

For det andet, fordi udviklingen over alt i verden går i retning af øget urbanisering.

Der kommer altså flere og flere storbyer til, og de belaster miljøet mere og mere. I C40 by-netværket mødes 66 af verdens største byer for at forholde sig til den udfordring og udveksle erfaringer og best practice i forhold til at gøre noget ved den. C40 har senest samlet et imponerende katalog over mere end 8.000 konkrete, veldokumenterede tiltag, der reducerer udledningen af CO2 i byerne. Samtidig er C40 bevidst om den rolle, netværket kan spille og leverer bl.a. input til verdens statsledere, når de mødes til COP21 forhandlingerne i Paris i 2015 for at nå nærmere en enighed om internationale klimamålsætninger. Og endelig er byerne jo opsatte på at gøre deres byer til byer, der er værd at leve i.

Til gavn for store og små Der skete rigtigt meget interessant i Johannesburg, og jeg brugte blandt andet lejligheden til at tale om udbredelse af og

øget tilgængelighed til den viden, der ligger i C40, med den nyvalgte formand for C40, Rio de Janeiro’s borgmester, Eduardo Paes.

Allerede i dag findes der en masse helt konkret viden i C40. Viden, der er skalérbar, og som kan bruges af verdens byer – både store og små – i forhold til den aktuelle og vanskelige indsats overfor nutidige og fremtidige klimapåvirkninger. Så hvorfor ikke lære af alle de målbare, gennemtestede og veldokumenterede løsninger, der allerede findes? Hvorfor opfinde den dybe tallerken igen og igen? Vi kan jo bruge vores ressourcer langt bedre end på at gentage hinandens opdagelser og fejl.

Realdania har sat sig for, at den viden, der ligger i C40 inden for bæredygtig affaldshåndtering, transport, havvandssikring og andre klimarelaterede emner, skal komme mange flere til gavn. Så derfor opfordrede jeg Eduardo Paes til, at C40 skaber adgang, også for mindre byer, til C40’s viden. I Realdania ved vi nemlig, hvor mange danske byer og byregioner der er fokuserede på at finde nye og effektive løsninger på de udfordringer der opstår som konsekvens af CO2 udledningen. Og i den sammenhæng er der meget at hente ved at lære af andres erfaringer.

De 63 byer i C40-netværket kan skabe de nødvendige og klimaudfordringerne. På den måde er Realdanias partnerskab med C40.

Sidste år indgik Realdania sammen med amerikanske Bloomberg Philanthropies og britiske The Children’s Investment Fund Foundation i et treårigt (2014-2016) partnerskab med C40. C40 modtager i perioden knap 200 millioner kroner i støtte til arbejdet med at mindske CO2-udledningen og imødegå klimaforandringer.

Vores mission i Realdania er, at fremme livskvalitet og bæredygtig udvikling i det byggede miljø, og derfor er partnerskabet med C40 oplagt. Byerne har en kolossal betydning, når det kommer til at skabe bæredygtighed og reducere C02-udledningen markant. Vi er i de senere år gået stærkt ind i arbejdet med at klimasikre byer og forstæder i Danmark ved hjælp af nye og innovative løsninger. Og vi vil være med til at sikre de bedste forudsætninger for at løse problemerne og skabe en god udvikling.

Den lokale og den globale indsats hænger uløseligt sammen. Og sammen kan vi meget mere, end vi kan hver for sig.

Det var en god samtale med Eduardo Paes. Så nu håber vi på, at andre danske byer end København, der allerede er stærkt engageret i C40, snart kan få adgang til C40’s viden. Det vil være endnu en god ting, der kommer ud af vores partnerskab.

Teknik & Miljø / Maj 2014

63

Planlægning

Teknik & Miljø i Rotterdam

Enkle løsninger på tunge problemer

Klimasikring i Rotterdam Et udvalg af Climate Proof Rotterdams tiltag: • Vand-pladser: Områder der midlertidigt kan opbevare store vandmængder.

Bl.a. Benthemplein - læs mere her: urbanisten.nl • Underjordiske vand-reservoirer • ’Grønne-blå’ taghaver (og facader) • Kollektive vandhaver • ’Paving out, Plants in’ – mindre belægning i haver, på pladser og omkring veje • Vand-robust design: Belægning, der kan dræne vand

64

Teknik & Miljø / Maj 2014

planlægning

Rotterdam – en deltaby med solide vanderfaringer Rotterdam blev anlagt på et deltaområde for 800 år siden. Oversvømmelser er derfor et tilbagevendende problem for byen, som hele tiden kalder på nye løsninger. KTC drog på studietur til byen med 32 interesserede teknik- og miljøfolk for at få syn for sagn – og nye ideer med hjem.

Af | Line Unold, redaktør, KTC

Rotterdam Havn er en af de største havne i hele verden, kun overgået af Shanghai og Singapore. Byen er bygget på Maas/Rhindeltaet, hvor flere floder fra det centrale Europa løber ud i havet. Derfor er byen også særlig følsom over for klimaændringer og massive mængder af nedbør. Bystyret har af samme grund vedtaget programmet ”Rotterdam Climate Proof”, som skal være med til at sikre byen mod yderligere vandstigning.

I april arrangerede KTC en studietur til byen for både at høre mere om Climate Proof-programmet, men også om byudviklingen og om byens erfaringer med affaldshåndtering. Og det var udbytterigt – først og fremmest på klimatilpasningsområdet.

En snigende fascination - Rotterdam er ikke kærlighed ved første blik…

Ordene kommer fra en af vores Rotterdamguider, Joep Boute, der fører os rundt i byen. Og det har han til dels ret i.

Rotterdam har ikke samme umiddelbare charme som Amsterdam, med smalle ’grachter’ og lave, gamle huse. Rotterdam bærer præg af at være en stor, tung (maskulin) havneby med mange høje huse, store broer og brede floder og kanaler. Men lidt efter lidt vokser byen alligevel ind i hjertet.

Fascinationen kommer snigende.

Joep Boute fører os hen til de dele af byen, som viser resultatet af gedigent og gennemtænkt ingeniørkunst. Det er pri-

mært LAR-projekter, byplansprojekter som periodevist skal være i stand til at håndtere solide mængder nedbør. Et af dem er Kruisplein, der ligger imellem Centralstationen og byens centrum med underjordisk p-plads til 760 biler – og samtidig reservoir for store vandmængder, hvis det skulle blive aktuelt.

I forlængelse af Kruisplein ligger kanalen Westersingel, der til dagligt fungerer som promenade med store bronzeskulpturer, men som ved ekstraordinær vandstigning kan oversømmes og forhindre vandet i at flyde ned i kældre i de omkringliggende bygninger. To fluer med et smæk: Opbevaring af vand (i særlige tilfælde) og velfungerende byrum (i normaltilstand).

D. 11.-12. JUNI I LYNGBY KULTURHUS Aldrig før har så mange fagfolk og leverandører været samlet i Danmark for at opdatere hinanden om den nyeste specialviden og netværke om de mest innovative projekter, der sikrer byrum for alle.

Urban Field er målrettet byplanlæggere, byrumsarkitekter, konsulenter, leverandører og andre, der arbejder med byudvikling.

Arrangeret af:

FIRE KONFERENCESPOR: Den levende by Vidensbyer Klima-parate bylandskaber Attraktive byrum Læs mere på urbanfield.dk

Samarbejdspartnere:

Teknik & Miljø / Maj 2014

65

planlægning

Fakta om Rotterdam • 600.000 indbygger • Areal: 319 km2, hvoraf en tredjedel er vand • 30 minutter i lyntog fra Amsterdam Lufthavn, Schiphol • Blev grundlagt i 1270 bag en dæmning (dam), ved floden Rotte. Deraf navnet!

• Kaldes ’porten til Europa’ på grund af den store havn, som er den tredjestørste i verden, efter Shanghai og Singapore • Byens centrum blev bombet under 2. Verdenskrig og er derfor uden historisk bymidte • Siden 1930´erne har byen været kendt for sin moderne arkitektur og domineres i dag af højhuse i forskellige stilarter

Rum til forandring – den dyre løsning På Benthemplein viser byplanlægger Dirk van Peijpe fra ’De Urbanisten’, (bureau for urban udvikling design) os de mange forskellige funktioner, der er bygget ind i den store plads. Brugerinddragelse er essentiel for ’De Urbanisten’ og Dirks van Peijpes byplantænkning: - For at få pladsen her til at fungere optimalt, har vi allerede i idé- og projekteringsfasen inddraget en stor gruppe brugere. De kom med konkrete og anvendelige bud på, hvad pladsen skulle indeholde, forklarer Dirk van Peijpe.

Og resultat er særdeles imponerende.

Pladsen ligger omgivet af tekniske og kreative uddannelsesinstitutioner, en kirke og et stort, velbesøgt idrætsanlæg - altså primært unge brugere, og det mærker man tydeligt.

I pauserne, mellem lektionerne, er der fyldt med unge mennesker, der indtager de forskellige plateauer og trapper. Siddende, liggende eller på skateboards. Brugbarheden af pladsen er dobbelt: Til dagligt et rekreativt, fællesskabs-befordrende byrum. Og når vandmængderne i de omgivende, tætbebyggede områder bliver for belastende for kloaksystemet, kan pladsens underjordiske reservoir rumme overskuddet. To funktioner – en løsning. Men det har ikke været en billig en af slagsen.

Den enkle løsning En noget billigere - og enklere - LAR-løsning støder vi på senere, da vi krydser en plads med mange sporvognsspor. Her har man med en relativt hurtig, nem og omkostningslav indsats skabt passage for vandet.

Simpelthen ved at fjerne asfalt og fliser omkring sporvognssporene. Grønne pletter i asfaltjunglen under mottoet ”Paving out, Plants in”. Flemming Lehbert Sørensen, en af deltagerne på studieturen, der til dagligt er natur- og miljøchef i Holstebro, synes sporvognsløsningen er værd at notere sig: - LAR-løsninger kan være meget dyre og teknisk komplicerede, som det på Bentheimsplein, men kan jo også være meget lavpraktiske, som her ved sporvognssporene, hvor man har fjernet asfalt og fliser og sået græs i stedet. Helt enkelt og meget nemt at gå til.

Grønt på toppen En anden relativt enkel, billig og fællesskabsfremmende byrumsløsning præsenteres vi for på toppen af et ældre højhusbyggeri fra 1960´erne. En lille oase af grønt på toppen af betonen. Vores guide fortæller os om taghave-projekterne, som Rotterdam gerne vil motivere og udbrede, fordi de har den attraktive dobbeltfunktion: Grønt pusterum og (relativ) billig LAR-løsning. Da vi besøger stedet, er der fuld gang i havearbejdet. En gruppe børnehavebørn har fundet de grønne fingre frem og er opslugte af at luge og lære nyt om plantedyrkning i skyhøjde. Her er bede med både jordbær, gulerødder og lilla asters. I ’baghaven’ er der bistader, så der er også basis for en god honninghøst. Som vores guide (til eftertanke) påpeger, er der faktisk bedre forhold for bierne her, midt i byen, end mange steder på landet, hvor bierne lider under de store mængder pesticider i de intensive landbrug.

Fakta om turen • KTC samarbejde med ArkiTours med Dorte Augustenborg som rejseleder.

• 32 deltagere fra fem forskellige kommuner • Tema: Klimasikring, LAR, bæredygtighed, Climate Initiative, affaldshåndtering og byudvikling.

• Turen havde en varighed af tre dage, med flere korte oplæg, og besøg på aktuelle lokaliteter.

66

Teknik & Miljø / Maj 2014

DCE – OMSÆTTER VIDEN TIL LØSNINGER

DCE udvikler nye videnbaserede redskaber til jeres lokale opgaver

DCE leverer lokale løsninger inden for sø, fjord,

opland, tør natur, klimatilpasning, ressourceoptimering, luftforurening og landbrugsregulering

DCE er den centrale indgang til hele Aarhus

Universitets videnbase inden for natur og miljø

dce.au.dk: vejledninger • videnskabelige & tekniske rapporter • notater & høringssvar • nyhedsbrev

klima

Sammen om Kommuner og forsyninger kan spare mange penge, hvis de koordinere investeringerne Der er penge at spare og kvalitet at hente, hvis kommuner og forsyningsselskaber koordinerer deres investeringer og skaber klimatilpasning med merværdi. Det kræver dog politisk ledelse og chefer, der giver deres medarbejdere plads til at arbejde på tværs og håndtere de udfordringer, som samarbejdsprojekter altid bringer med sig.

Af | projektchef Anne-Mette Gjeraa, Realdania og projektleder Oliver Vanges, Lokale og Anlægsfonden Illustration | Active City Transformation

Med de seneste års skybrud er det tydeligt, at alle kommuner og forsyningsselskaber i Danmark står over for et massivt arbejde med at mindske risikoen for oversvømmelser. De fremtidige investeringer er estimeret til at være op mod 40 milliarder kr. alene for at håndtere fremtidens regnvand. Der er således tale om store samfundsmæssige investeringer, som kommer til at skulle be-

tales af os alle. Investeringerne rummer dog også store muligheder – til gavn for både kommuner, forsyningsselskaber og borgere.

Det viser de første erfaringer fra de fire VANDPLUS-projekter, som Realdania og Lokale og Anlægsfonden i tæt samarbejde med Naturstyrelsen har støttet.

Løs mere end ét problem Tankegangen bag de fire projekter, som ligger i Viborg, Solrød, Gladsaxe og Frederiksberg, er, at både kommuner og forsyningsselskaber kan spare penge, ved at tænke i dobbeltfunktioner og udvikle tekniske anlæg, som både kan håndtere regnvand og fungere som rekreative områder til ophold, leg og bevægelse. At tænke i dobbeltfunktioner er fornuftigt, fordi man ved at lægge det tekniske anlæg sammen med bylivsfunktioner kan bruge det samme areal to gange og derved løse mere end ét problem.

Dobbeltfunktioner rummer dermed et stort potentiale for at få mere for de samme investeringer, udnytte vores arealer optimalt og samtidig skabe mere kvalitet for vores byer og landskaber. En tænkning som er særlig nødvendig i by- og forstadsområder, som Frederiksberg og Solrød, hvor pladsen er knap.

Spar penge Den økonomiske gevinst ved dobbeltfunktioner afspejles i de fire såkaldte VANDPLUS-regnskaber. VANDPLUS-regnskabet

68

Teknik & Miljø / Maj 2014

er et redskab, som er specifikt udviklet i forbindelse med VANDPLUS for at synliggøre værdien ved at udvikle, anlægge og drifte projekter sammen. I Frederiksberg er dobbeltfunktionsløsningen på overfladen således ca. 20 mio. kr. billigere for Frederiksberg Forsyning. Set fra Frederiksberg Kommunes side betyder samarbejdet med forsyningen, at kommunen, for en relativt lille økonomi, ikke alene får mulighed for at opgradere Lindevangsparken, med nye rekreative muligheder, men også kan skabe mere byliv på det befæstede areal Sløjfen, som ligger i forlængelse af parken.

I Solrød er VANDPLUS-regnskabet udgiftsneutralt for forsyningen, mens der er en markant kommunal besparelse: Her etableres et nyt byrum med et samlet budget på cirka 12 millioner kr., hvoraf kommunen kun betaler 2 millioner kr. inklusive støtten på 1 million kr. fra VANDPLUS.

Skab et langsigtet samarbejde med forsyningen Erfaringerne fra VANDPLUS er, at potentialet i at skabe klimatilpasning med merværdi først for alvor kan blive realiseret, hvis der etableres et tillidsfuldt samarbejde mellem kommune og forsyningsselskab. Samarbejdet skal ikke kun omhandle enkeltstående projekter, men lede frem til et langsigtet og systematiseret samarbejde, med en stribe af projekter. Samarbejdet handler helt konkret

klima

vandet om at kortlægge, hvor der er sammenfald mellem klimamæssige udfordringer og sociale, kulturelle eller byudviklingsmæssige udfordringer. Derudover er det væsentligt, at begge parter kan udskyde eller fremrykke investeringer, så det bliver muligt at investere samtidigt.

Erfaringerne fra de fire VANDPLUS-projekter viser også, at netop denne koordinering af indsatser udfordres af, at kommuner og forsyningsselskaber har vidt forskellige rammevilkår og beslutningsgange. Dette gælder først og fremmest kommunerne, som kan have vanskeligt ved at følge med forsyningsselskaberne, som ofte arbejder hurtigt og fokuseret, når først et projekt er besluttet.

Ressourcer til fælles projektudvikling er altafgørende En anden helt central erfaring er, at merværdi og store besparelser kun skabes, hvis kommuner og forsyningsselskaber afsætter god tid til udviklingsarbejdet. Dette gælder også i forhold til at afsætte ressourcer internt og koordinere på tværs af de kommunale forvaltninger, da projekter med dobbeltfunktioner ofte vil være meget komplekse og rumme nye løsninger med mange snitflader. Dette kræver en stærk ledelse i kommunerne og en fælles vision, som går på tværs af forvaltninger. Derudover kræver det ledelsesmæssig opbakning og ekstra ressourcer til de medarbejdere, som påtager sig at drive disse projekter frem, hvor der

kan opstå gnidninger og politisk diskussion.

De ekstra investeringer i projektudvikling kommer dog mangefold tilbage i form af en smidigere intern organisation, samt en voksende gensidig tillid mellem kommune og forsyningsselskab. Og dermed besparelser på mindre arealforbrug, lavere anlægsudgifter, billigere drift og den mere uhåndgribelige, men ikke mindre betydningsfulde værdi, som ligger i, at vi skaber mere spændende byer med plads til mennesker, leg og aktivitet.

Læs mere om VANDPLUS og læs artiklen ’Sammen om vandet’ på www.vandplus.dk.

I artiklen gives otte gode råd til samarbejde mellem kommuner og forsyningsselskaber

Teknik & Miljø / Maj 2014

69

park & LAndskab

Danske Parkdage i Roskilde Grønt med et strejf af orange

70

Teknik & Miljø / Maj 2014

Pak & Landskab

Parker og natur har en fremtrædende plads i bevidstheden i Roskilde. De grønne oaser er en vigtig del af identiteten og byens udstillingsvindue mod de mange turister og besøgende. Og så er der lige en vis rockfestival, der sætter sit præg på byen og har skabt en unik kultur omkring frivilligt arbejde i byen.

Af | Michael Nørgaard, fagskribent, cand.techn. soc.

Hvis du fortæller ude i verden, at du bor i Roskilde, Denmark, så er sandsynligheden for, at folk kender byen og associerer den med Roskilde Festival rimelig stor. Er man ikke i målgruppen for en rockfestival, så kunne det være byens domkirke, der er på UNESCOs verdensarvsliste eller Vikingeskibsmuseet, man kendte til.

Graver vi lidt dybere, end disse tre ikoniske monumenter, så er der én ting der i høj grad er med til at sætte rammen for byen Roskilde, nemlig grusgravning. 30 % af alt grus på Sjælland graves i en ring rundt om Roskilde, relativ tæt på byens centrum, og det er med til at præge landskabet.

Dyrskuepladsen, og tilstødende arealer, ejes i stor udstrækning af Roskilde Kommune, men private har indvindingsretten. Og det har over årene givet mange udfordringer for indretning af især festivalområdet.

-Vi må sige, at gruset på mange måder sætter rammerne for vores aktiviteter. Byens store arrangementer, Roskilde Festivalen og Dyrskuet er afhængige af de arealer, der støder op til vores store festplads, Dyrskuepladsen, og naboarealerne er centrum for råstofindvinding, fortæller formand for Teknik og Miljø-udvalget, Torben Jørgensen.

-Vi har løbende over årene arbejdet på, at få etableret en udgravningstakt som muliggør, at der sikres plads til både boldbaner og store arrangementer, og nu er vi lykkes med en god plan, siger Torben Jørgensen.

Landskabs- og kunststrategi Grusgravningen efterlader selvfølgelig åbne huller i landskabet.

-Vi ser grusgravene som en et aktiv, som vi må forholde os til. Det giver os unikke muligheder for, at skabe nye aktiviteter og muligheder for, at folk kan komme ud i landskabet, siger Torben Jørgensen.

Helt aktuel har Roskilde Kommune i 2013 fået udarbejdet projektet Milen, der er en landskabs- og kunststrategi for hele det store område syd for Roskilde, der rummer grusgrave og dyrskueplads. Milen er udarbejdet af SLA Landskabsarkitekter og kunstneren Morten Stræde.

-Visionen er, at området skal rumme markante landskaber og nye muligheder for kunst, musik, idræt og rekreativ udfoldelse hele året. Det ligger fint i forlængelse af de events, som i årevis har brugt området, fortæller vej- og parkchef Ivan Hyllested.

Inspiration kan bl.a. hentes i Hedeland øst for Roskilde, hvor et lukket grusgravsområde er omdannet til rekreative formål, med golfbane, skibakke, mountainbikespor og et amfiteater, hvor der bl.a. spilles opera.

Området rummer søer, sletter, bakker og skove og er en god illustration af, hvordan landskabet kan anvendes efter råstofudvindingen er afsluttet. Hedeland ejes i dag af tre kommuner, og blev oprindeligt etableret i samarbejde de to amter.

Medarbejdere tager ansvar I lidt mindre skala, er det store blomsterbed ved Palæet og domkirken noget, der vækker opsigt og giver ros. Det mærker udvalgsformand Torben Jørgensen jævnligt.

-Turister fra nær og fjern roser os for det store blomsterbed, og borgerne sætter også pris på det og ønsker forsikringer om, at bedet bevares. Det er en lille ting i det store spil, men alligevel vigtigt og et signal til os politikere om, at de grønne perler og oaser er med til at skabe byen, siger Torben Jørgensen. Han peger bl.a. på, at en helt afgørende forudsætning for, at det grønne står så flot og skarpt i bevidstheden er, at medarbejderne har taget ejerskab.

Teknik & Miljø / Maj 2014

71

park & landskab

-Vi oplever, at vores folk i marken gør den smule ekstra, der gør hele forskellen, siger Torben Jørgensen.

Også vej- og parkchef, Ivan Hyllested Pedersen, kvitterer for en god indsats fra medarbejderne.

-Vi har arbejdet aktivt med at efteruddanne vores medarbejdere og sikre, at der er sammenhæng hele vejen, fra de politiske værdier og prioriteringer, til drift og vedligeholdelse. Ét helt konkret eksempel er, at vi har kørt et efteruddannelsesforløb om træpleje over en årrække, og i år begynder et tilsvarende forløb om blomsterbede, fortæller Ivan Hyllested Pedersen.

-Vi arbejder målrettet på at sikre, at vores medarbejdere har den viden der skal til, for at skabe kvalitet i parker og grønne områder.

Af grønne oaser rummer Roskilde bl.a. de to klassiske parker, Folkeparken og By-

parken, og har skov og fjord meget tæt på byens centrum. Roskilde Ring, en tidligere motorsportsbane tæt ved centrum, er også del af byens grønne landkort, og giver plads til forskellige idrætsgrene. Også det store psykiatriske hospital, Sct. Hans, ned til Roskilde Fjord er et stort grønt aktiv i byen.

Orange og det frivillige arbejde Roskilde Festival giver selvfølgelig vej- og parkafdelingen en mængde ekstra opgaver.

Dels ejer kommune pladsen, dels er der selvsagt en del trafikreguleringer og logistik, der skal håndteres, når der skal bygges en ekstra by til 70.000 indbyggere.

Danske Parkdage Roskilde Kommune er i dagene fra 10. til 12. september 2014 vært for Danske Parkdage, der arrangeres i et samarbejde mellem Kommunale Park- og Naturforvaltere og IGN på Københavns Universitet.

72

Teknik & Miljø / Maj 2014

-Festivalen fylder selvfølgelig i bevidstheden i Roskilde. Nogle naboer har festival og camping meget tæt på og bliver aldrig helt fornøjede, men både festivalen og vi gør en stor indsats for at minimere generne for dem, siger vej- og parkchef Ivan Hyllested Pedersen.

Næsten alle familier har, på en eller anden måde, en aktie i festivalen, og næsten alle foreninger i byen har en funktion i forbindelse med festivalen.

-Det giver en helt unik kultur omkring det frivillige arbejde i byen. Det skyldes dels, at festivalen har skabt noget enestående, som driver det frivillige arbejde og som borgerne gerne vil støtte og være en del af.

Vi er stolte, når der afleveres millioner til gode formål. Dels har foreningerne selv en mulighed for at tjene penge til klubkassen, det drejer sig om et tocifret million-beløb hvert år, vurderer Torben Jørgensen.

G.O. Andrups Grundvandspris

2014

Vi modtager nomineringer nu!

Indstil dine kandidater til årets grundvandspris frem til 1. september Prisen

VandCenter Syd uddeler hvert år G.O. Andrups Grundvandspris på 60.000 kr. Målet med grundvandsprisen er at sætte fokus på grundvand og drikkevandskvalitet og ikke mindst den indsats, der gøres for at beskytte grundvandet til ære for fremtidens generationer.

Prisen blev stiftet i 2007, og i 2013 gik prisen til enhedschef Carsten Bagge Jensen fra Region Hovedstaden.

Hvem kan indstilles til prisen?

Alle, der gennem konkrete praktiske tiltag, forskning eller virke har bidraget med en ekstraordinær, væsentlig, nytænkende eller årelang/livslang indsats i relation til grundvandsbeskyttelse, kan komme i betragtning til prisen. Kandidater til prisen kan således være en eller flere personer, en institution, en virksomhed, en organisation eller et offentligt embede.

Frist for nominering af kandidater

Forslag til nomineringer skal begrundes skriftligt (højst en A4side) og være VandCenter Syd i hænde senest den 1. september 2014.

I sit virke som direktør for Odense Vandforsyning fik G.O. Andrup sat fokus på drikkevand, drikkevandskvalitet og vigtigheden af at beskytte grundvandet. Andrups pionerånd hviler stadig over VandCenter Syd.

Prisoverrækkelse

Pris og diplom uddeles hvert år omkring den 1. november.

Prismodtageren vil blive offentliggjort på VandCenter Syds hjemmeside www.vandcenter.dk og i DANVAs tidsskrift danskVAND.

Priskomité

Prismodtageren udvælges blandt de indstillede af en priskomité. Komitéen, der skal bedømme de nominerede, er sammensat af personer med stor indsigt i grundvandsbeskyttelse under ledelse af VandCenter Syds bestyrelsesformand.

Læs mere på www.vandcenter.dk

VandCenter Syd as Vandværksvej 7 Tlf. 63 13 23 33 info@vandcenter.dk www.vandcenter.dk

Trafik & veje

Fremtidens trafik- og anlægsingeniører

Ingeniørspirer skal gødes tidligt Det nye fællesskab for infrastrukturbranchen, ViaDania, har de helt unge i søgelyset, når der skal sikres ingeniørkompetencer til fremtidens infrastrukturprojekter. Informationscenter Silkeborg har vist sig at være en øjenåbner for unge.

Af | Mikkel Bruun, Bruun Communication

De unge vælger i dag deres karriere meget tidligt – helt ned i folkeskolealderen, og derfor er det vigtigt at udsende glasklare signaler, når man som branche ønsker at vække interessen for trafik- anlæg og byggeri.

Synnøve Klitgaard, sekretariatschef i ViaDania, øjner en ny mulighed for at aktivere og engagere ungdommen, nemlig Vejdirektoratets nye initiativ med Informationscentre i forbindelse med store vejprojekter.

- Med Informationscenter Silkeborg, som er på over 1000 kvadratmeter og indeholder udstilling og information om det at være vej- og trafikingeniør, har vi oplevet en stor interesse fra de unge helt ned til 5. klasses niveau. Og vi må sande, at vi er nødt til at angribe over en bred front, hvis vi skal lykkes med at tiltrække de rette kompetencer, også i fremtiden. Derfor er folkeskolen nu også med i vores målgruppe, ved siden af ingeniøruddannelserne og de tekniske skoler, sige Synnøve Klitgaard.

- Det, at vi griber tidligt ind og måske adresserer de unge i et sprog, de forstår, kan være med til at afmystificere ingeniørfaget og de opgaver, der følger med. Vi har set stor søgning til vores gæsteforelæsninger, hvor vi har unge ingeniører, der deler ud af deres erfaringer, og måske kan noget af dette bruges til de større folkeskoleklasser også, pointerer hun.

Interessen skal vækkes tildigt Heiko Buch-Illing, udviklingschef i NTS-centret (Nationalt center for undervisning, natur, teknik og sundhed) er enig i betragtningerne: - Det er vigtigt, at vi vælger de rette begreber. Som ung vælger man efter titel, som typisk næppe er ”trafik- og anlægsingeniør”.

Vi bør derfor skærpe profilen og gøre klart for både unge og forældre og undervisere, at der er behov for flere kandidater og gode muligheder for ansættelse i spændende jobs på den lange bane. Det gælder også i

forhold til det politiske system, hvor f.eks. regionerne er udfordret af, at de kommer til at mangle kompetent arbejdskraft, siger Heiko Buch-Illing.

- Engelske undersøgelser peger på, at det handler om at skabe interesse meget tidligt i aldersforløbet. Og danske elever, især piger, har meget lavt fokus på naturfag.

Folkeskolereformen er måske en mulighed: Skolerne har brug for konkrete tiltag, så måske kan man få afprøvet nye undervisningsforløb, der inkluderer virksomhedsbesøg, siger Heiko Buch-Illing.

Han efterlyser en kommunal og regional strategi på området: - Et problem for erhvervsuddannelserne kan være, at lærerne, ifølge nationale studier gennemført af centret for ungdomsforskning, kan opfattes som uengagerede, kedelige og fagligt udygtige. Andre faktorer for uddannelsesvalg er faglig formåen, skoleglæde, forældres uddannelsesniveau

Fællesskab for infrastrukturbranchen ViaDanias formål er, at sikre en vedvarende tilgang af kompetencer og ressourcer til stat, kommuner og virksomheder.

• at skaffe trainee- og praktikpladser • at skabe netværk mellem uddannelser og virksomheder

Omdrejningspunktet er ingeniører og infrastruktur, og der arbejdes blandt andet med:

• at udarbejde materiale og holde gæsteforelæsninger

• at styrke branchens image i offentligheden

• at nå de unge via sociale medier, events og gode historier

• at understøtte kommunale og regionale tiltag

74

Teknik & Miljø / Maj 2014

ViaDania administreres af et fælles sekretariat i samarbejde med Vejsektorens Efteruddannelse, VEJ-EU. Medlemmer tæller blandt andre Asfaltindustrien, Danske Anlægsentreprenører, Foreningen af rådgivende ingeniører, Ingeniøruddannelsernes lærere i vej- og trafikfagene, Kommunal Teknisk Chefforening og Vejdirektoratet. www.viadania.dk

Trafik & veje

Baggrund for artikelserien Teknik & Miljø tager i en serie, over de næste par numre, pulsen på, hvordan rekruttering og uddannelse forgår i branchen, og hvordan vi får de unge engageret i forvaltning af vores infrastruktur.

Strategisk holdindsats Danmarks infrastruktur er en fælles udfordring for alle aktører på den offentlige og private scene.

Milliarder af kroner er bundet i vores veje, broer og andre bygværker. Kommunerne er udfordret af de sidste mange års udtynding af ingeniører og fremtiden ser ikke god ud, hvis man fortsat vil have de rette bestiller- og vedligeholdelseskompetencer.

Også de private og de statslige spillere er på banen, for at sikre flere ingeniører fra de små årgange. Og det er en kamp om de bedste hjerner, der ofte foregår på sidelinjen. Rekruttering kræver en strategisk holdindsats for at nå i mål.

og bopæl. Det offentlige bør – på linje med de private virksomheder og organisationer – være med til at skabe en kultur med mere uformelle læringsrum, netværk, samt videre- og efteruddannelsesmuligheder. Der skal mere fokus på undervisningspraksis, og der bør fokuseres mere på praksisorienteret undervisning og konkrete læringsmål i fx skole-virksomhedsforløb eller naturfagsevents, mener han.

Og faktisk er der politisk godkendte naturfagsstrategier i de fleste kommuner, som nu er på vej til at blive implementeret bl.a. på uddannelsesinstitutionerne. Og det er, ifølge både Synnøve Klitgaard og Heiko Buch-Illing, oplagt for infrastrukturbranchen at indgå i eksekveringen af disse strategier.

Det kunne fx være ved at aktivere flere folkeskoler og uddannelsesinstitutioner i virksomhedsbesøg, a la Vejdirektoratets Informationscenter i Silkeborg, mener Synnøve Klitgaard.

En øjenåbner Projektleder Carsten Sandgaard, Vejdirektoratet, er positiv over for et intensiveret samarbejde: - Vi har mange unge besøgende, som får sig lidt af en øjenåbner, når de ser, hvor spændende og varieret et ingeniørjob kan være, alene på vejområdet. Og det er jo både i forhold til skoleklasser og familiebesøg vigtigt, at de unge får en mulighed for at forholde sig til noget konkret, når der nu er så mange tilbud i dag, siger Carsten Sandgaard.

- Og hvis vi kan få hjælp af eksperter og faglærere, og måske et par private virksomheder, til at gøre vores næste udstilling endnu mere spændende, så er vi naturligvis klar til det, siger han.

Siden åbningen af informationscentret i november 2013 skønner Carsten Sandgaard, at der har været 3.000 besøgende, heraf et stort antal skoleelever.

”De unge vælger i dag deres karriere meget tidligt – helt ned i folkeskolealderen, og derfor er det vigtigt at udsende glasklare signaler, når man som branche ønsker at vække interessen for trafik- anlæg og byggeri”

Teknik & Miljø / Maj 2014

75

Havne

Maritim sikring

Sikring mod terror kalder på nytænkning Regler om terrorsikring betyder administrativt bøvl og omkostninger for danske havne.

En arbejdsgruppe forsøger nu at trække virkeligheden ind i lovgivningen, og indtil da klarer havne sig med innovative løsninger.

Af | Bjarne Løf Henriksen, erhvervspolitisk konsulent, Danske Havne

Når 80 procent af verdenshandlen foregår med skib, bør både skibe og havne kunne sikre en ubrudt transportkæde, der reducerer risici for terrorhændelser i den maritime transport. Maritim sikring af havne og havnefaciliteter er en grundbetingelse for, at danske skibe og havne kan indgå i den internationale søtransportkæde.

Der er to typer beredskab i havne. Terrorberedskab i havne er af forebyggende karakter og mindsker sandsynligheden for terrorhændelser i forbindelse med international skibsfart. Beredskab i forbindelse med ulykker og katastrofer, der truer liv, ejendom og miljø er af afhjælpende karakter.

Havnes beredskab giver mange kontaktflader til blandt andet Forsvaret, Rigspolitiet, Kystdirektoratet, Miljøministeriet og ikke mindst havnens kommune samt bruge-

76

Teknik & Miljø / Maj 2014

re af havnen. Alle har en rolle i det forebyggende og afhjælpende beredskab.

Grundkernen i kravene til havnes terrorsikring er, at der skal være kontrol med adgang til og overvågning af sikrede havnefaciliteter. Der er ingen minimumskrav.

Havnes forskelligheder gør, at der er behov for et stort råderum, hvor den enkelte havn selv fastsætter konkrete, hensigtsmæssige sikringstiltag, der tager højde for havnens aktivitet, åbningstid, m.m. Men havne kan aldrig ende med ikke at skulle lave sikringstiltag.

Selv om havne ikke ser det samme akutte behov, som reglerne tilskriver for terrorsikring, så oplever havne sidegevinster ved de omfattende investeringer. Skiltning, kameraer og hegn har reduceret tyveri og hærværk, men har også skabt mere effektive

havne med bedre arbejdssikkerhed. Kranførere skal med andre ord ikke pludselig overraskes af børnehaveklasser på udflugt.

Reglerne om sikring af havne blev implementeret i 2004. Efter ti år, og en milliardinvestering i havnes terrorsikring, nedsatte transportministeren i 2012, på foranledning af Danske Havne, en gruppe på tværs af de maritime organisationer og Kystdirektoratet. Formålet er, at trække virkeligheden ind i lovgivningen, og gøre det lettere og billigere for havnene at leve op til kravene.

Anbefalingerne præsenteres for transportministeren inden sommeren 2014.

Havne

Elektronik letter arbejdet En anden løsning, på den tunge administration, er et elektronisk system til håndtering af havnes sikringsdokumenter. ADP A/S, der dækker havnene i Fredericia, Middelfart og Nyborg, samarbejder med Docontrol om et nyt, elektronisk system for ISPS havne. Med tre havne, og i alt otte faciliteter, er det et større arbejde at vedligeholde alle planer.

-Da en del elementer går igen på tværs af havne og faciliteter, giver det god mening at oprette et system, der kan håndtere gentagelser, siger Jimmi Jørgensen, havnechef og sikringsansvarlig i ADP A/S. -Hvis der kommer rettelser af mere generel karakter, skal det kun rettes et sted og dermed spares meget tid, som så kan bruges mere effektivt på havnedrift.

ADP’s benarbejde danner grundlag for et standardsystem til alle danske havne. Det betyder, at havne lettere kan oprette og vedligeholde dokumentationen løbende, og det ville gøre myndighedernes auditering mere strømlinet og effektiv. Kystdirektoratet stiller indtil videre krav om, at alt materiale skal modtages i papirform. Der er god ræson i at modernisere myndighedernes håndtering.

Outsourcing af overvågning Danske Havne arbejder på at fjerne noget af administrationen og omkostningerne ved sikring af havne.

Danske Havne begyndte i 2012 at samarbejde med Danmarks største sikkerhedsfirma G4S. Aftalen er en full service løsning af overvågning og indkøb af materiel, der betyder, at alle havne får en ensartet, men stadig skræddersyet løsning uanset størrelse. G4S har i dag en dedikeret kontrolcentral til overvågning af 16 havne. Køge Havn var en af de første havne til at benytte aftalen med G4S. -Den decentrale overvågning har betydet, at havnens vagthavende personale kan få lidt hvile om natten, siger Susanne Thilqvist, havnekaptajn og sikringsansvarlig i Køge Havn.- Sikringsarbejdet kræver mange ressourcer, både tidsmæssigt og økonomisk, desuden besværliggøres havnens infrastruktur, da alting skal logges. Den umiddelbare mest positive sidegevinst er, at vi har færre tyverier.

Havne overvåger andre havne Hvad koster det, og hvad går pengene til?

Danske ISPS havne Danske ISPS faciliteter Initiale omk.

83 211 450 mio. kr.

Fordeling i mio. kr. Omk. pr år

Fysisk udstyr

Initiale omk.

6

158

Infrastruktur 4 117

Omk. pr år

60 mio. kr.

Personale og tid

28

63

Omk. 2004-2014

1,1 mia. kr.

Træning og øvelser

8

36

Teknisk udstyr

5

Administration 6

32

Havnene i Rønne og Randers har valgt en anden løsning for overvågning. I 2014 begynder Rønne Havn at døgnovervåge Randers Havn.

Da Rønne Havn er døgnbemandet, har ledelsen set en mulighed for at udnytte overkapaciteten til også at overvåge Randers Havn efter fyraften.

Det ville have krævet fire ansatte i Randers Havn, at løse den opgave. Det er derfor en billigere løsning for Randers Havn, mens aftalen reelt set er et nyt forretnings-område for Rønne Havn. Havnesamarbejdet er i dag det eneste af slagsen, men Rønne Havn er i dialog med andre havne om lignende løsninger.

27

Procedurer 2 9 Sikkerhedsniveau 2 & 3

1

9

Kilde: Beregning ud fra FN’s statistik om ISPS implementering, omkostning og relateret finansiering.

Teknik & Miljø / Maj 2014

77

navne

Petter Møller fra Entreprenør-Teknik-Køge til Ejendomme-Teknik-Køge Den tidligere direktør i Entreprenør-Teknik-Køge, Petter Møller, er blevet ansat som afdelingschef i Ejendomme-Teknik-Køge i Køge Kommune.

Køge Kommune besluttede tidligere på året at samle sine servicemedarbejdere, gartnere, vejfolk og specialarbejdere i én afdeling. Den nye driftsenhed bliver en del af Teknik- og Miljøforvaltningen og får base i ETKs bygninger på Høgevej og Ørnevej i Køge.

Petter Møller, der vandt sit eget job igen blandt 20 ansøgere, har en lang lederkarriere bag sig, både i det offentlige og i det private. Før han tiltrådte som direktør i ETK i 2011 har han bl.a. været afdelingsdirektør i Grontmij/Carl Bro og direktør i Øresundskomiteen og koncernøkonomidirektør i Energi E2, nu en del af Dong Energy koncernen.

Teknik og Miljø i Aarhus omorganiseres

Fra Aarhus til Aalborg

Planchef og vejchef er fritstillet En del af den nye organisering er, at det øverste ledelsesniveau i Teknik og miljø slankes. Det betyder, at kun fem chefer fremover får direkte reference til direktøren – mod ni i dag. Målet er en mere sammentømret og dynamisk chefgruppe, der kan arbejde strategisk og helhedsorienteret med større lethed end hidtil.

Planchef Lisbeth Errboe Svendsen og vejchef Michael Kirkfeldt er fritstillet, mens to øvrige chefer får ændret kompetence.

En ny organisering i Teknik og Miljø skal bane vejen for, at Aarhus bevarer og udbygger sin position som attraktiv by, der håndterer byens vækst på en bæredygtig måde.

I forslaget til organisering er der blandt andet sat fokus på: Bæredygtig byudvikling. Bedre mobilitet. En god betjening af erhvervslivet. At anlæg og drift skal være kendetegnet ved høj kvalitet og effektivitet.

Ifølge forslaget samles Teknik og Miljøs opgaver fremadrettet i fire nye forvaltninger og et ledelsessekretariat. De fire nye forvaltninger får navnene Byudvikling og Mobilitet, Miljø og Energi, Byens Anvendelse og Ressourcer.

Den nye organisering forventes at træde i kraft 1. juni 2014.

Michael Kirkfeldt ny Stadsingeniør i Aalborg Michael Kirkfeldt er indstillet som ny Stadsingeniør i Aalborg Kommune.

Han afløser Kurt Markworth, som er gået på pension.

Michael Kirkfeldt er uddannet ingeniør fra Aarhus Teknikum, og har efter 5 år hos Midtjysk energiforsyning været ansat i Aarhus Kommune gennem de sidste 15 år, først som trafikingeniør, siden som afdelingsleder og de seneste tre år som vejchef.

Han har de sidste to år været formand for KTCs vej- og trafikfaggruppe.

KTC byder velkommen til 11 nye medlemmer KTC har igennem de sidste tre måneder fået 11 nye medlemmer, som hermed bydes velkommen i foreningen.

Blandt andet har hele direktionen i Købehavn kommunes Teknik og miljøforvaltning nu meldt sig ind i KTC Jon David Pape Anders Møller Carsten Riis Janne Kiel Simon Kjær Hansen Anette J. Laustsen Mads Astrup Sørensen Jørgen Hansen Erik Scheldon Barbara Frenzel Erik Kjærgaard Andersen

78

Teknik & Miljø / Maj 2014

Serviceområdechef Serviceområdechef Direktør Leder af ejendomscentret Serviceområdechef Direktør Vejchef Afdelingschef Drift- & Anlæg Bygningsinspektør Afdelingschef Direktør

Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Solrød Kommune Københavns Kommune Vallensbæk Kommune Esbjerg Kommune Vesthimmerlands Kommune Gladsaxe kommune Aabenraa Kommune Holbæk Kommune

Sorteret Magasinpost SMP ID: 42393

NIRAS er en international rådgivningsvirksomhed med aktiviteter inden for blandt andet byggeri og infrastruktur, forsyning, miljø og natur, klima og energi samt planlægning og udviklingsbistand.

FRA PLAN TIL PRAKSIS? I NIRAS kan vi hjælpe jer med at omsætte plan til praksis.

I Sillebro Ådal er håndtering af regnvand, naturgenopretning og rekreative anlæg gået hånd i hånd og har skabt merværdi for både forsyning og kommune. I praksis.

NIRAS A/S

www.niras.dk/klimatilpasning Sillebro Ådal, Frederikssund