Teknik & Miljø - maj 2013

#05 maj 2013

TEKNIK & MILJØ STA D S - O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

Natur & Miljø

– mere miljø for pengene KTC: Behov for grundlæggende reformer

MILJØ:

Hvordan bidrager miljøadministrationen til den grønne omstilling?

1

PLANLÆGNING:

Metaltræthed i planlægningen

BYG & BOLIG:

LEDELSE:

Kommuner opruster på ejendomsområdet

Gør kvalitetsstyringen frivillig

Scan koden Hold dig opdateret med nyhedsbrevet eDialog

Mennesker bliver lykkeligere af socialt samvær... ...de rigtige steder

Dårlig infrastruktur spilder vores ressourcer. Vi tror på, at intelligente trafikløsninger er en investering i vækst – ikke en udgift.

Se mulighederne på grontmij.dk

TEMA

Natur & Miljø

8 Behov for grundlæggende reformer Der skal tænkes helt nyt i forvaltningen af naturen og miljøet i Danmark mener formand for KTC, Torben Nøhr. Vi må til at debattere effektivisering og samarbejde med udgangspunkt i den mere overordnede udfordring, at der er behov for at få gennemført en samlet revision af miljølovgivningen.

11 Hvordan bidrager miljøadministrationen til den grønne omstilling?

Der er sket meget siden dengang, hvor miljøregulering af erhvervslivet og miljøpolitik hovedsageligt var et spørgsmål om forureningsbekæmpelse. Miljøhensyn er i dag en naturlig del af aktiviteterne i erhvervslivet. Og det er en forudsætning for, at der kan ske en grøn omstilling af samfundet.

14 Regelforenkling – en kompliceret sag

22 Natur- og Landbrug – en ny start Natur- og Landbrugskommissionens slutrapport er til debat. Ved præsentationen lagde formand Jørn Jespersen vægt på, at kommissionen ser natur, landbrug og vækst som et hele, Han lægger op til at se anbefalingerne som et samlet hele – ikke som et katalog, der kan plukkes i.

32 Bedre planlægning vil styrke både natur og landbrug KTC glæder sig til at være med i udmøntningen af de mange anbefalinger i Natur- og Landbrugskommissionens rapport. Der er virkelig behov for nytænkning, når der skal skabes bedre rammevilkår for landbrugsvækst og naturbeskyttelse på samme tid.

En erfaren kommunal miljøsagsbehandler opfordrer politikerne til at skabe bred politisk enighed om grundlæggende værdier, så der kan blive taget nødvendige skridt til en ny miljølovgivning. Regelforenkling, som det praktiseres, vil ikke give de nødvendige resultater.

18 Fremtiden ser grøn ud iljøminister Ida Auken appellerer til at skabe grøn vækst, samtidig M med at der tænkes på at genbruge ressourcer. Miljøministeriet vil være en konstruktiv partner på at sætte udviklingen i gang.

3

Indhold

maj 2013

L EDER

esticidfri 17 Pdrift

Lone Loklindt: Midt 20

i en omstillingstid

6 Mål og rammestyring af kommunernes vand- og naturopgaver er nødvendig for at nå målene Af Søren Gais Kjeldsen, direktør for Teknik og Miljø i Holstebro Kommune og medlem af KTC bestyrelse

8 11 12 14 17 18 20 21 22 23 24 25 26 28

NATUR OG MILJ Ø

Torben Nøhr: Behov for grundlæggende reformer Hvordan bidrager miljøadministrationen til den grønne omstilling?

Lad kommunerne om detaljerne Regelforenkling – en kompliceret sag Pesticidfri drift Ida Auken: Fremtiden ser grøn ud Lone Loklindt: Midt i en omstillingstid Torben Hansen: Vis vand vejen – vand volder vanskeligheder Natur og landbrug – en ny start Ny viden nødvendig til de kommende vandplaner KTC: Bedre planlægning vil styrke både natur og landbrug Konsekvenser og perspektiver for landbrugserhvervet Forfejlet fokus på landbrug skader kommunen Vivi Kier: Flere lokale løsninger med ny naturpolitik

K TC

31 Årsmøde PL ANL ÆGNING

32 Metaltræthed i planlægningen 35 Integrerede solceller skaber grønne muligheder

L EDEL SE

36 37 38 40

42

Gør kvalitetsstyringen frivillig Audit giver merværdi i miljøtilsynet Innovation i hverdagen Millionbesparelser uden serviceforringelser

BY G & BOLIG

Kommuner opruster på ejendomsområdet

VAND

45 46 49 50 52 53

KLIKOVANDs blogstafet: Engagement og ansvar går hånd i hånd På tide at modernisere vandløbsloven Vandløbsloven, den er da god nok!

Landsdækkende vandfond til grundvandsbeskyttelse Flere kasketter udfordrer myndighedsrollen Hvem er ressourcemyndighed for grundvand?

K ORT NY T

PAR K & NATU R

54 56

Kort nyt

Natur skaber sundhed og arbejdspladser

R ÅSTOFF E R

Forfejlet fokus 26

på landbrug

58

Miljøvurdering som effektivt redskab

DIGITALT

60

Online videndeling er vejen frem

NAVNE

62 Jesper Holt Jensen er ny direktør i Thisted Kommune Bruno Andersen skifter til seniorstilling i Guldborgsund Kommune Ejvind Mortensen stopper i Frederikssund Kommune Gribskov Kommune har fået ny centerchef Ny chef for By og Miljø i Hillerød Kommune

To millioner fattigere på ESCO

Vi har en opfordring til de danske kommuner. En opfordring, der kan mindske risikoen for irriterende klagesager i ESCO-udbud og som samtidig kan øge kvaliteten af udbuddet og dermed også den endelige løsning.

Lad os dog først slå fast med syvtommersøm, at vi kun kan anbefale ESCO. Der er nemlig ingen anden energirenovering, der er mere effektiv end et ESCO-projekt. Og der er intet energiprojekt, der på så kort tid kan spare kommunerne for så meget CO2, uden at kommunen skal have penge op af lommen.

De fleste ESCO-projekter kan etableres med et neutralt cash flow for kommunen. Hvis projekterne er med en løbetid på 15-20 år, er der mulighed for at komme store dele af det renoveringsmæssige efterslæb til livs og supplere med vedvarende energi.

Det er typisk til gavn for kommunernes vedligeholdelseskonti og borgerne, der får øget komfort og mere moderne faciliteter at færdes i.

Til at konkurrere om at blive leverandør til et ESCO-projekt, er der som re-

gel fem kvalificerede virksomheder. De er fundet via en prækvalifikation forud for det endelig udbud.

Kommunerne har sjældent kompetencerne til at udbyde projektet selv, og derfor allierer de sig med en bygherrerådgiver, der hjælper dem med at vurdere potentialet og formulere selve udbuddet.

Desværre er der flere af disse rådgivere, som endnu ikke har ret meget erfaring med ESCO. Derfor ender de ofte med at formulere et udbud, der er så vanskeligt konstrueret, at det bliver svært at byde på. Det er her de to millioner kroner kommer ind i billedet.

Det er nemlig, hvad det minimum koster fem prækvalificerede virksomheder at afgive tilbud på et ESCO-projekt. Penge, som kan være spildt, hvis udbuddet er så mangelfuldt formuleret, at virksomhederne ikke ved, hvad de konkurrerer om. Det sker desværre oftere og oftere og medfører ikke bare frafald og øgede priser på grund af øget risiko. Det medfører også klager.

Vores opfordring til alle danske kommuner er derfor: Hvis I skal bruge en rådgiver til jeres ESCO-projekt så vær godt forberedt på dialogen med dem,

EnergiMidt | Tietgensvej 2-4 | 8600 Silkeborg | Tlf. 7015 1560 info@energimidt.dk | www.energimidt.dk

så I ikke risikerer at få et dårligt formuleret projekt.

Tag os med på råd. Inviter ikke bare os, men gerne et par af vores konkurrenter og lad os hjælpe jer med at få gennemdiskuteret præmisserne.

Det er os, der er eksperterne og os, der kan sikre jer et overblik og en struktur, der gør projektet stærkt. Vi kan sikre, at I kan byde en rådgiver op til dans på jeres præmisser. Vi ved, at I ved, at risikoen for at få en klagesag på nakken er den største forhindring for at komme i gang. Og klagesager det får I, hvis rådgiveren ikke leverer arbejdet. Vi klager og vi bebrejder. Vi forlanger og forventer. Det er klart, når vi gang på gang smider i nærheden af en halv million efter et ESCO-udbud. Så vælg din rådgiver med omhu og husk at have styr på begreberne før jeres første møde.

Et marked med få klager er et godt og stabilt marked for alle. Vi vil gerne konkurrere og kan sagtens tåle at tabe, hvis det er på lige vilkår. De skal sikres af kommunerne ved at inddrage ESCO-udbyderne i deres planer, hvilket er helt i tråd med tankerne bag udbudsreglerne.

SOLCELLER

BIOBRÆNDSEL

STYRING AF BRUGSVAND

KØLING

GENANVENDELIGE MATERIALER

LYSSTYRING

Vi ses på markedspladsen!

LED LYS

EnergiMidt er Danmarks fjerdestørste energiselskab. Vi har årtiers erfaring med energirenovering og er ESCOpartner på nogle af landets mest innovative ESCO-projekter. Vi er uafhængige af komponentleverandører, og vores mål er at gennemføre ESCOprojekter i et holistisk perspektiv, der skaber værdi for alle parter.

Læs mere på www.energimidt.dk/ESCO

ISOLEREDE BYGNINGER

BIOKEDEL

VENTILATION

www.teknikogmiljo.dk

Fagbladet Teknik & Miljø Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg Redaktion Redaktør Lilli Marie Nielsen T. 2555 2827 lmn@ktc.dk Ansvarshavende redaktør Ane Marie Clausen amc@ktc.dk Layout Fiona E. Bruce / fabrik8.dk Tryk KLS Grafisk Hus A/S Annoncer Lars Madsen T. 2555 2826 lm@ktc.dk Udgiver Kommunalteknisk Chefforening, KTC Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 Også medlemsblad for Kommunale Park- og Naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 / ktc@ktc.dk Abonnementspris Kr. 725,- + moms om året for 11 numre Løssalg Kr. 105,- + moms inklusive forsendelse Oplag Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 2.537 eksemplarer i perioden 1. juli 2011 – 30. juni 2012 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

Mål og rammestyring af kommunernes vand og naturopgaver er nødvendig for at nå målene Danmark burde på nuværende tidspunkt have natur- og vandplaner, der sikrer god økologisk tilstand i 2015. Situationen er desværre en anden.

God økologisk tilstand har indtil nu været målt i, hvor mange tons kvælstof og fosfor, der må tilledes vandområder, genslyngning af vandløb, fjernelse af spærringer osv. Sådan vil det sikkert også blive ved med at være i debatten fremover. Det er dog vigtigt at holde fast i målet om, at der senest i 2027 skal være god økologisk kvalitet i vores vandløb og søer og tilsvarende gunstig bevaringsstatus i mange af Natura 2000 områderne. Indsatserne skal fortsætte, indtil der opnås de ønskede effekter i recipienter og naturområder.

Kommunerne har i 2013 opstartet indsatser i forhold til naturplanerne. I skrivende stund har staten ikke udsendt gyldige vandplaner. Indsatsen i 1. planperiode var i forvejen kraftigt reduceret og i virkeligheden ikke særlig ambitiøs i forhold til målet om god økologisk tilstand i 2027.

Hvis kommunerne stadig skal nå de samme mål i 2. planperiode, skal der gøres en ekstraordinær indsats i denne periode, og det er derfor vigtigt, at kommunerne får indflydelse på, hvad det er, der skal ske.

Det har indtil nu ikke været en god oplevelse at arbejde med hverken Natura 2000 eller vandplaner i kommunerne, da kommunernes rolle og indflydelse har været uden væsentlig betydning. Desuden er processen trukket ud i så lang tid, at det efterhånden bliver vanskeligt at nå de tiltag, som er beskrevet i de nu ugyldige vandplaner.

Det er ikke kommunernes problem, at udfordringen med at nå de endelige mål bliver større som tiden går, men det er et problem, at det arbejde, vi skal lave, bliver presset tidsmæssigt. Flere af de tiltag, der må forventes gennemført, er tidskrævende, det gælder ikke mindst lodsejerforhandlinger. For at få en god proces skal vi i kommunerne have ordentlig tid til at forberede og udføre vores projekter.

Næste planperiodes basisalyse af naturtyper og for vandområder vil formodentlig ikke væsentligt ændre på den indsats, der skal ske, og der bruges rigtigt mange ressourcer på at lave planer, som i sig selv ikke gør nogen som helst forskel.

Lad os nu få en reel mål og rammestyring af den kommunale opgave med at nå de overordnede mål, så kan vi nok kvittere med effektiv planlægning af konkrete initiativer og handlinger, som bringer os tættere på de endelige mål.

Søren Gais Kjeldsen Direktør for Teknik og Miljø i Holstebro Kommune og medlem af KTC’s bestyrelse ISSN 1902-2654

Foto: Frederik Jimenez

byer med plads til vand er det korte svar Spørgsmålet er, hvordan vi undgår oversvømmelser og skader på veje og bygninger og i stedet udnytter regnvandet som et aktiv for vores miljø og byer? I samarbejde med vores kunder og partnere gør vi komplekse udfordringer til nye muligheder for mennesker og samfund.

www.ramboll.dk

Teknik & Miljø / Maj 2013 Tema: Natur & miljø

Behov for grundlæggende reformer Den røde tråd på Natur & Miljø 2013 er en diskussion af, hvorledes man optimerer natur- og miljøadministrationen i Danmark uden at gå på kompromis med hverken naturen eller miljøet.

Af | Torben Nøhr, formand for KTC

”Mest miljø for pengene” - er overskriften for årets plenumkonference, og det er et tema, der vil kunne genfindes i mange af de faglige spor på hele konferencen.

Hvorfor tale om optimering?

KTC finder det væsentligt at debattere effektivisering og samarbejde med udgangspunkt i den mere overordnede udfordring, der er for at få gennemført en samlet revision af miljølovgivningen i Danmark.

Vi ser dette behov, fordi lovgivningens mangfoldighed spejles i komplekse arbejdsprocesser i den offentlige forvaltning – vores postulat er, at vi ikke kan forenkle enkeltdele uden at se på helheden.

Det er efter vores opfattelse væsentligt at hente inspiration i udviklingen i resten af EU, hvor kvaliteten i natur- og miljølovgivningen på mange måder har overhalet den danske. I Danmark har vi fastholdt grundtankerne i den oprindeligt avancerede miljølovgivning fra 70’ og 80’erne og gradvis søgt at bygge de nye EU krav ovenpå den danske regulering. Resultatet er desværre blevet et kludetæppe, hvor de gode oprindelige danske takter ikke er fuldt med udviklingen, og hvor EU lovgivningen istedet lag på lag er lagt oveni vore egne regler. I dag kan vi se, at dette ikke længere er holdbart. Derfor er der behov for en ny

8

samlet gennemskrivning af vores natur og miljølovgivning, der tager afsæt i EU lovgivningen og ovenpå denne bygger vores særlige hensyn ind. Altså det omvendte af, hvad der hidtil er sket.

Det bedste eksempel på det uhyrlige dobbeltarbejde findes i VVM procedurerne.

Hvor disse i de fleste andre lande er selve grundstenen i plan og miljøforvaltningen, er de hos os blevet et ekstra kompliceret instrument oveni lokalplaner, kommuneplaner, miljøgodkendelser, spildevandstilladelser, byggelinier, osv.

Med de forskellige offentlighedsfaser, der gælder for VVM-vurderinger, kommuneplaner og lokalplaner, så skabes der forvirring eller det der er værre. Borgerne har svært ved at forstå, at der er forskel på, hvad man kan kommentere i foroffentlighedsfasen, i VVM-fasen i den egentlige plan.

Var det så ikke bedre, at vi som en del af VVM-redegørelsen belyste de for sagen relevante forhold og så i øvrigt accepterede, at vore vurderinger og miljøfaglige skøn kunne påklages. Styrke fagligheden og slække bureaukratiet.

Tør vi vende det hele på hovedet, og starte forfra? Fra KTCs side er vi parate. Vi vil gerne indgå i et samlet udviklingsforløb sammen med vore gode venner i KL, Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen og Danske Regioner.

Teknik & Miljø / Maj 2013 Tema: natur & miljø

Vi har brug for denne diskussion nu.

Ikke for at gå på kompromis med natur eller miljø.

Men fordi borgere, virksomheder og politikere også finder, at reglerne er uoverskuelige – og forvaltningen derfor opleves vilkårlig.

Vi har talt regelforenkling i årevis – uden resultat.

Det er de grundlæggende lovkomplekser, der forhindrer, at reglerne kan forenkles.

Derfor kan vi heller ikke effektivisere.

Med en helt ny dagsorden kan vi skabe

en reel faglig diskussion af, hvordan man kan opfylde de faglige mål - samtidigt med at man optimerer administrationen. Så kan vi diskutere kvalitet og faglighed i stedet for bureaukrati. Optimal kvalitet i forhold til målopfyldelse fordrer den mest kompetente faglighed, for ellers er man ikke i stand til at fastlægge skæringen mellem mål og indsats på det rette niveau.

Visionen er, at konferencen kan medvirke til at slippe fantasien løs – og få alle gode, faglige kræfter til at diskutere, hvordan vi igen kan bringe Danmark i førertrøjen på natur- og miljøområdet i EU.

”Tør vi vende det hele på hovedet, og starte forfra? Fra KTCs side er vi parate.

Vi vil gerne indgå i et samlet udviklingsforløb sammen med vore gode venner i KL, Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen og Danske Regioner.”

”Vil du med på tur i dit nye kvarter?”

Kvaliteten i natur- og miljølovgivningen i resten af EU har på mange måder overhalet den danske. Torben Nøhr, formand for KTC, ser gerne, at gode, faglige kræfter på Natur & Miljø 2013 diskuterer, hvordan Danmark igen kan komme i førertrøjen.

Børn, der griner og leger. Sidst på eftermiddagen hører du frøer, der kvækker, og senere spejler månen sig i vandets krusninger. På en sommerdag kan du brede tæppet ud på græsset, læse en god bog eller tage familien og frokosten med og møde naboerne.

Klimatilpasning kan være med til at forandre omgivelserne og give nye muligheder – til mennesker, miljø og samfund.

Klimatilpasningsplaner, klimalokalplaner og lokal afledning af regnvand. Sammen kan vi udnytte mulighederne og gøre noget godt for borgerne, naturen, miljøet – og økonomien.

Vil du med? www.orbicon.dk/klimatilpasning

Kandidater søges til KTCs innovationspris

KTC hædrer den innovationsindsats, der foregår rundt omkring i de tekniske forvaltninger.

Foreningen uddeler derfor for tredje gang KTCs innovationspris til en innovativ leder og et innovativt projekt, der har givet resultater, som vækker begejstring og kan tjene til inspiration for andre.

I 2013 lægger KTC særlig vægt på at hædre innovative projekter, der udspringer af anderledes samarbejder.

Kender du et godt eksempel på innovativt samarbejde i den kommunaltekniske sektor, kan du være med til at indstille til årets innovationspris.

Hvilket projekt kan tjene som eksempel for andre kommuner?

Hvem er årets innovative leder?

Kriterier: Indstil din kandidat via mail: ktc@ktc.dk mærket 'Innovationsprisen'. senest d. 1. juni 2013 KTCs innovationspris uddeles på KTCs årsmøde den 19. og 20. september 2013.

KTCs bestyrelse vil i bedømmelsen af de indstillede ledere og innovationsprojekter lægge vægt på: 1. at projektet – eller lederen – har skabt nye og innovative samarbejder med private virksomheder, foreninger eller civilsamfundet – borgergrupper og lignende.

2. at projektet – eller lederen – har skabt nye samarbejder på tværs af kommunegrænser – og er nået i mål med de opstillede krav.

3. at projektet har bidraget til attraktive løsninger og en mere effektiv teknisk service eller drift – uden at kræve flere ressourcer end før.

Foto: Bill Frymire/MasterFile/Scanpix

Er du politiker, medarbejder, chef eller leverandør, så vær med til at indstille dine medarbejdere, kolleger eller samarbejdspartnere til KTCs innovationspris.

Teknik & Miljø / April 2013 Tema: politisk forum

Hvordan bidrager miljøadministrationen til den grønne omstilling?

Der er sket meget siden dengang, hvor miljøregulering af erhvervslivet og miljøpolitik hovedsageligt var et spørgsmål om forureningsbekæmpelse. Miljøhensyn er i dag en naturlig del af aktiviteterne i erhvervslivet. Og det er også en forudsætning for, at der kan ske en grøn omstilling af samfundet.

Af | Lars Hindkjær, direktør, Miljøstyrelsen

Miljøforvaltningerne spiller en stor og vigtig rolle i den grønne omstilling. En af de vigtige opgaver er at fremme, at der finder mere aktivitet sted på en miljøansvarlig måde.

Det kan betyde, at miljøforvaltningerne i højere grad skal tænke erhvervsudvikling på en forsvarlig måde frem for begrænsninger i erhvervsudviklingen.

Det kan bl.a. gøres ved en endnu mere kundeorienteret tilgang i behandlingen af miljøsager. Relationen mellem virksomheder og myndigheder skal opfattes som en alliance, så længe begge parter er indstillet på samarbejde. Der skal tænkes smidigt og fleksibelt.

Et eksempel på det finder sted i Aarhus, hvor Miljøstyrelsen og Arla har indgået et tæt samarbejde om udarbejdelse af en miljøgodkendelse for Mejericluster Vestjylland. Processen er projektorganiseret med deltagelse af alle relevante miljømyndigheder og Arla. Det har sikret grundlaget for en effektiv sagsbehandling, en målrettet proces samt en hurtig løsning af de problemer, der opstår i løbet af processen.

Et arbejde der understøttes af regler, der på en gang beskytter og sikrer vores natur og miljø og samtidig understøtter vækstdagsordenen, som det er tilfældet med det nye differentierede miljøtilsyn af virksomheder. Miljøtilsynet af virksomheder skal målrettes de virksomheder og husdyrbrug, hvor problemet er størst – eksempelvis fordi der er en særlig miljørisiko forbundet med dem. Virksomheder og husdyrbrug,

der gør en ekstra indsats for miljøet, skal til gengæld have færre tilsyn.

Grønne omstillingsagenter Miljøforvaltningerne besidder i dag stor miljøfaglig/teknologisk viden, der er relevant for virksomhederne. Miljømedarbejderne bør fungere som grønne omstillingsagenter i virksomhederne samtidig med, at de udarbejder miljøgodkendelser og foretager de lovpligtige tilsyn.

I eksemplet med Arla og Miljøstyrelsen har samarbejdet forbedret kommunikationen og sagsgangen, så sagsbehandlingen er blevet endnu mere effektiv, og godkendelsernes vilkår er blevet mere målrettet mejeriets drift og rutiner. Den tidligere og tætte dialog har ført til egentlige driftsoptimeringer på virksomhederne, der er til gavn for miljøet.

Tidlig inddragelse og ideudvikling Vi skal desuden have en langt højere grad af brugerinddragelse, som man for eksempel kunne se det ved erhvervspanelet og ved eksemplet med Arla. Virksomheder, organisationer og andre skal mere ind i maskinrummet for at bidrage til udviklingen af miljøreguleringen m.v. eller i nogle tilfælde en konkret godkendelse og dermed få et større ejerskab. På den måde får vi et bedre overblik over muligheder og udfordringer.

Dialogen skal søges indledt så tidligt som muligt. Det er uhensigtsmæssigt først at lave virkelighedstjekket i høringsprocessen.

Tillid er en meget vigtig komponent, hvad enten det handler om udarbejdelse af nye miljøregler, en miljøgodkendelse, udførelse af et miljøtilsyn eller virksomhedernes egenkontrol af udledninger og emissioner.

Det er tillid mellem aktører, der gør, at myndighederne kan træde ud af deres vante roller og agere som eksempelvis grønne omstillingsagenter med henblik på optimering i virksomhederne og dermed bidrage til den grønne omstilling af samfundet.

Teknik & Miljø / Maj 2013 Tema: Natur & miljø

Kommunalreformen – evaluering

Lad kommunerne om detaljerne Kommunernes opgaveløsning på natur- og miljøområdet har fået gode karakterer ved evaluering af kommunalreformen. Arbejdsbetingelserne har dog langt fra været optimale. På konferencen Natur & Miljø 2013 vil KTCs synspunkter indgå i debatten med repræsentanter fra Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen og Faaborg-Midtfyn kommune om samarbejdets rammer og muligheder.

Af | Flemming Lehbert Sørensen, natur- og miljøchef og formand for KTCs faggruppe for Natur og Overfladevand

Regeringen nedsatte i 2012 et udvalg om evaluering af kommunalreformen og udvalget afleverede i marts i år evalueringen. Ser vi på natur- og miljøområdet, så kan kommunerne være rigtigt godt tilfredse med det skudsmål, som den kommunale indsats har fået. Evalueringen, som indgik i den samlede evaluering af kommunalreformen, viste, at kommunerne gør det rigtig godt på natur- og miljøområdet.

Der er generelt et godt samarbejde med de statslige myndigheder centralt og lokalt, men KTC konstaterer også, at de rammer, som staten på forskellige områder skaber for arbejdet, ikke altid er optimale.

”Det er et meget stort eksperiment at prøve at drage alle aktører ind i arbejdsrummet, og det kræver meget af alle, for alle kan ikke få alle ønsker opfyldt … der skal sikres større lokalt ejerskab til næste generation af vandplanerne...”

Miljøminister Ida Auken – sagt omkring 2. generations vandplaner 22. okt. 2012 til Altinget

12

KTC synes, at det havde været naturligt, at evalueringen havde kigget på den statslige opgaveløsning i samme omgang; staten er jo også en del af den nye arbejdsdeling som fulgte med kommunalreformen og vigtig for, hvordan den samlede indsats fungerer.

det et ærgerligt forløb, som vi gerne havde været foruden.

Detailregulering – nej tak!

Skulle vi tænke evalueringen om, så skulle den statslige indsats på natur- og miljøområdet også have været evalueret. Helt overordnet ønsker vi i kommunerne klare statslige mål og rammer, men ikke detailregulering i en grad, som forhindrer kommunerne i at nå gode resultater og at optimere processer lokalt. Hvis vi ser på et par af de vigtigste arbejdsområder, så er det netop en del af det indtryk, der står tilbage.

Natura 2000 – langsommelig planlægning Staten har planlægningsansvaret omkring Natura 2000-områderne, som har dannet grundlag for kommunernes efterfølgende indsats. Kommunernes vurdering af statens indsats er samlet set, at planlægningen har været langsommelig, præget af politisk indblanding og lukkethed frem for dialog, og den har været meget detailregulerende i forhold til kommunernes efterfølgende Natura 2000-indsats. En samlet evaluering ville efter kommunernes vurdering have vist, at der er brugt uforholdsmæssigt meget tid på planlægning set i forhold til indsatsen.

Vandplanindsatsen – to års forsinkelse Vandplanindsatsen i form af den statslige planproces har taget helt uforholdsmæssig lang tid på grund af statens forsøg på at regulere helt ned i lokale detaljer. Der har ført til foreløbigt to års forsinkelse og et nederlag i en forhastet høringsproces.

Hvis staten havde sat mål og rammer på overordnet niveau, så kunne kommunerne for længst have været i mål med de lokale vandplaner. Disse første generationsplaner ville have haft en kvalitet, der havde givet et brugbart grundlag for det videre arbejde med implementeringsprocessen. Alt i alt er

Husdyrgodkendelser – bureaukrati uden ende Husdyrgodkendelser er endnu et område, der er reguleret helt ned i de mindste detaljer, og som derfor har betydet enorme forsinkelser af behandling af husdyrgodkendelser. Kommunerne har opgaven med husdyrgodkendelserne, men disse sager er vanskelige at håndtere. Selv de mindste sager er systematisk blevet påklaget til Naturklagenævnet af de grønne organisationer. Hvem har vundet ved dette? Hverken naturen, miljøet eller landbrugets økonomi, og noget af det ligner bureaukrati for bureaukratiets skyld.

Teknik & Miljø / Maj 2013 Tema: natur & miljø

En national naturhandlingsplan med lokal forankring Den ”lille natur”, den natur som ikke er omfattet af Natura 2000, § 3, og de store naturprojekter, har lidt betragteligt siden kommunalreformen. I kommunerne har vi gentagne gange tilkendegivet, at det er gået ud over den ”lille natur”, at indsatsen er fokuseret på Natura 2000, § 3, og de store naturprojekter.

Derfor er en national naturhandlingsplan, som Natur- og Landbrugskommissionen foreslår, en helt rigtig vej at gå. Vi synes, det er vigtigt, at der arbejdes videre med en national naturhandlingsplan, og hvor det lokale niveau, som kommunerne repræsenterer, kan tænkes ind i arbejdet.

Kommunerne har viden, alle lokale kontakter og er eksperter i at gennemføre den lokale dialog. Kommunerne laver i forvejen registrering og godkender plejetiltag, så kommunerne er vigtige i planlægningen af det videre arbejde med naturhandlingsplanen. Kommunerne kan stå for den lokale dialog, som er hverdag for os. Vi kender opgaven. Vi udfører den hver eneste dag.

Lokal dialog – kommunal kompetence Planlægningen i det åbne land ligger i dag altovervejende hos kommunerne. Kommunerne er den primære indgang til lodsejerog interessent-dialog lokalt, og det ligger i kommunalreformens grundtanke, at der skal være én indgang, og den skal være lokal.

Det kunne have været styrket på naturog miljøområdet ved at give kommunerne planlægningsopgaven i.f.t. vandplanerne.

Kommunerne har udviklet stærke faglige miljøer på planlægnings- og naturområdet, så kommunerne i dag er dominerende aktør, når det gælder emner som naturpleje, naturgenopretning og naturplanlægning. Der er ingen tvivl om, at staten og kommunerne skal samarbejde om natur og miljø. Staten skal sætte mål og rammer, og kommunerne skal udfylde rammerne og nå målene. Den balance skal vi have skabt.

Evaluering af kommunalreformen: KTC mener også Regionernes rolle på natur- og miljøområdet burde have været udspillet.

Regionerne har fortsat myndighedsrollen ift. råstofindvinding, grundvand og jordforurening, samt med udarbejdelsen af de regionale udviklingsplaner. Ud fra rent faglige synspunkter er der ikke behov for regionale administrationer ift. råstofindvinding, grundvandskortlægning og jordforurening. Danmark er for lille et land til at have tre miljøadministrative enheder, ikke mindst da en stor del af reguleringen kommer fra EU, så der rent faktisk er fire niveauer i spil. Hvis opgaver er for geografisk brede eller for komplekse, bør de derfor efter KTCs opfattelse hellere løses af staten end af regionerne.

Den regionale udviklingsplan er aldrig blevet en egentlig plan. Den er en politisk parentes og skulle aldrig have været etableret. Derfor er kommunernes ønske, at RUP-en skal væk. Regionerne forsøger at styrke RUP-en ved at ville løse klimaplanlægning, men det er der ikke behov for. Den opgave løses af kommunerne – alene eller i lokale samarbejder, hvor det passer sig.

Sjællands mest spændende Planchef-stilling Efter en lille menneskealder i Køge Kommunes tjeneste stopper vores dygtige og meget afholdte Planchef til efteråret. En meget unik stilling som chef for Byg- og Planafdelingen i Køge Kommune, står derfor åben. Er det noget for dig?

Køge Kommune er i rivende udvikling med en række store projekter som Køge Kyst, ny Køge Nord-station på København-Ringstedbanen, nyt universitetssygehus, nyt uddannelsescampus og meget andet. Planchefen har en central rolle i disse projekter. Hertil kommer ansvaret for byggesagsbehandling og udviklingen af IT/Gis-området i Teknik- og Miljøforvaltningen.

Ansøgningsfrist 6. juni. Læs mere på www.koege.dk/job

Køge Kommune er et kommunalt kraftcenter i rivende udvikling. Og over de næste 5-20 år skaber vi nogle af landets bedste rammer, for vores godt 60.000 indbyggere.

Køge Kommune har det hele, vand, natur, by og land. Og en geografisk topplacering til både erhvervs- og fritidsformål. Køge Kommune drives af ca. 5000 medarbejdere, som dagligt får den nære borgerservice og de store udviklingslinjer til at mødes, til gavn for unge som gamle.

Læs mere på Koege.dk

Teknik & Miljø / Maj 2013 Tema: Natur & miljø

Regelforenkling – en kompliceret sag En gennemgribende regelforenkling er en and med nærdødsoplevelse.

Hvis det offentlige skal gøre noget andet for færre ressourcer, kræver det bred politisk enighed om grundlæggende værdier.

Af | Hans Peter Birk Hansen, geolog i en kommune og medarrangør af Natur & Miljø 2013.

14

Teknik & Miljø / Maj 2013 Tema: natur & miljø

Den røde tråd på årets Natur og Miljøkonference er ”mere miljø for pengene”.

Selve udsagnet er det svært at være uenig i – alle vil selvfølgelig gerne have mere for pengene – både miljø, varer, ydelser osv. ”Mere miljø for pengene” kan være en måde at udtrykke, at vi ikke får miljø nok for pengene. Vi skal blive mere effektive, i dette tilfælde til at administrere miljølovgivningen.

Dette er ikke den betydning, jeg har lagt i udsagnet, da vi forberedte konferencen. Det er fordi, jeg tror, at der efter mange års indsats ikke er meget mere at hente ved ren effektivisering af det offentlige Danmark. Enhver effektivisering følger en kurve, der flader ud med tiden. Det betyder, at en lille indsats i starten giver en stor gevinst, men at jo mere man effektiviserer, jo større en indsats skal man lægge for at opnå en stedse mindre gevinst. ”Mere miljø for pengene” kan også betyde, at det offentlige skal gøre noget andet for færre ressourcer. Det er mere denne betydning, jeg har i tankerne. Udgangspunktet er, at vi ikke kan blive ved at bruge de samme ressourcer på opgaven, idet riget fattes penge. Der er derfor behov for at tænke anderledes, inddrage ny teknologi og omdefinere spillet. Vejen frem mod målet er dog fyldt med en del sten.

Der bliver arbejdet hårdt på at tænke anderledes rundt om i det offentlige. Vi har arbejdet med LEAN og analyseret arbejdsgange, vi har øvet os i at tænke i helheder og synergier. Vi omorganiserer og sparer på medarbejdere og ledelse, og vi justerer løbende på vores ambitionsniveau. Men jeg oplever, at udbyttet bliver stedse mindre, selvom indsatsen intensiveres.

Gevinster ved at inddrage IT Det virker oplagt at inddrage ny teknologi, når man ikke kan komme videre med LEAN og omorganisering, og der er også store gevinster at hente her – et stykke ad vejen. Tænk på hvor nemt det er at se sin skattemappe, modtage digital post eller undersøge, hvornår kommunens borgerservice har åbent. Man kan genlåne sine biblioteksbøger uden at skulle ned på biblioteket, og på e-reolen kan man låne bøger virtuelt. Årets indberetning af forbruget af el, vand og varme foregår nemt via nettet. Og snart kan bygge- og miljøansøgninger hjælpes på vej med ”Byg og Miljø”. Kommunerne arbejder hårdt med forskellige online løsninger, hvor borgerne kan få svar på spørgsmål uden at være i kontakt med en medarbejder.

Så ja, der er gevinster at hente ved at inddrage IT, men der er også meget IT at vedligeholde, og igen er det sådan, at effektiviseringen er størst i starten, og derefter skal der arbejdes hårdere for at opnå lidt mere.

Der er desuden en mængde af opgaver, der kræver, at der sidder et kompetent menneske og udfører vurderinger. Disse opgaver kan man ikke lægge ud til digitale løsninger. Bl.a. derfor mener jeg, at vi også løber panden mod effektiviseringsloftet, når vi taler digitale løsninger.

Vi kan endelig omdefinere spillet – f.eks. ved at beslutte, at der er opgaver, vi ikke længere vil have udført, eller vi vil have udført på en anden måde.

Regelforenkling flytter ikke nok Skiftende regeringer og byråd har forsøgt at tale besparelser igennem båret af ord om regelforenkling og afbureaukratisering. Gode eksempler er Københavns Kommune, der forsøgte at afskaffe regler i 00’erne, samt den tidligere regerings afbureaukratiseringsplan, hvor regelforenkling er et centralt begreb. Den nuværende regering har dannet Moderniseringsstyrelsen med samme formål.

En typisk måde at gøre det på er at sætte et økonomisk mål for, hvor mange millioner kroner der skal spares, derefter spørge ud i forvaltningerne hvilke regler der kan afskaffes, og endelig gennemføre besparelserne f.eks. via DUT-midlerne. Men beskeden tilbage fra forvaltningerne er ofte skuffende – der kommer få forslag til regelforenkling, og de forslag, der kommer, rummer ikke nødvendigvis store besparelser.

Et konkret eksempel er et lovforslag Folketinget behandlede i april med en række forslag til effektiviseringer og afbureaukratiseringer. I forslaget indgår bl.a. at kommunalbestyrelsernes forpligtelse efter vandforsyningsloven til at underrette miljøministeren om deres tilsyn med vandforsyningerne forenkles. Samtidig forenkles samarbejdet mellem stat, kommuner og sundhedsstyrelsen. I Vandløbsloven ophæves bestemmelsen om at miljøministeren skal godkende regulativer for de tidligere amtsvandløb, og udgifterne til administration af offentlige pumpelag skal fremover være brugerfinansierede. Endelig afskaffes kvalitetsstyringssystemet for den kommunale sagsbehandling på natur- og miljøområdet.

Udbyttet er i mine øjne yderst magert! Inden for vandforsyningslovens område er det da rart, at Sundhedsstyrelsen og kommuner ikke længere skal vente på hinandens sagsbehandling, men det er ikke noget, der flytter store sten.

Komplekse problemer kræver komplekse regler Jeg vil gerne pege på flere årsager til, at der ikke kommer stribevis af omfattende forslag til regelforenklinger: 1. Styrelsernes og ministeriernes lovarbejde er generelt ganske godt.

Det betyder, at de fleste love er gennemtænkte, og at reglerne hænger sammen og supplerer hinanden. Derfor er det sjældent oplagt at afskaffe regler, idet det er et fåtal, der er overflødige, set ud fra et juridisk synspunkt.

2. Fagmedarbejdere ude i myndighedsleddene er eksperter på hver deres område, og detaljerede regler lukker detaljerede huller. Det synes uretfærdigt, hvis huller åbnes igen via regelforenkling. Mange fagmedarbejdere kan derfor ikke se nogen mening i at gennemføre regelforenkling – de mange regler beskytter landets borgere og miljø på den ene eller den anden måde.

3. Landspolitikerne går hyppigt efter at lukke huller i lovgivningen gennem vedtagelse af supplerende regler. Politikere, der fremsætter lovforslagene, kan markedsføre sig selv fra denne arena. Se – vi er handlekraftige. » Fortsættes side 16

15

Teknik & Miljø / Maj 2013 Tema: Natur & miljø

» Fortsættelse

4. Pressen har en udtalt tendens til at synes, at det er for dårligt, at huller ikke lukkes, og yder typisk et pres for at implementere hurtige løsninger, oftest i form af flere regler.

Disse processer gør det uhyre svært at gennemføre regelforenkling. Og regler er til for at beskytte borgerne!

Direkte tåbelige regler kan og skal afskaffes – og hvorfor overhovedet vedtage dem?

Derfor giver det ofte ikke meget mening, når regeringen spørger ud i kommuner og regioner til hvilke regler, der kan afskaffes – svaret er naturligvis ”få” eller ”ingen”, fordi det er et kompetent system, der har udarbejdet reglerne.

Ægte forenkling fordrer deregulering Hvis der skal regelforenkles, må lovgiver derfor tage stilling til, hvilke områder, man ikke ønsker at regulere. En sådan beslutning giver dog andre udfordringer.

Lad mig tage et konkret eksempel. Vandforsyningsloven er en af de mindre, og mindre komplicerede love. Der er alligevel 90 §§, 16 bekendtgørelser, 14 vejledninger, to cirkulærer og en cirkulæreskrivelse (når man tæller op i retsinfo). Det er skrevet ind i regeringsgrundlaget, at vandforsyningsloven skal revideres.

Et konkret eksempel på en mulig regelforenkling kunne være reguleringen af vandkvaliteten i drikkevand fra private boringer og brønde.

Myndighedens opgave er p.t. at fastsætte prøveintervaller, sikre at prøverne bliver taget, reagere hvis vandkvaliteten er dårlig, og endelig påbyde forbedring af vandforsyningsanlægget, hvis vandkvaliteten er uforbederlig. Alle trin involverer potentielt en mængde

”Enhver effektivisering følger en kurve, der flader ud med tiden. Det betyder, at en lille indsats i starten giver en stor gevinst, men at jo mere man effektiviserer, jo større en indsats skal man lægge for at opnå en stedse mindre gevinst.”

16

breve og kommunikation i form af indskærpelser, påbud, politianmeldelser, klager osv. En kompleks sag kan rumme mindst tre runder af påbud og politianmeldelser.

Hvis området skulle regelforenkles, kunne man understrege, at det er grundejers ansvar, at vandkvaliteten er i orden. ”Folk skal vide, hvad de drikker”. Myndigheden kan nøjes med at fastsætte prøveintervaller. Laboratorierne kunne have pligt til at indberette direkte til den nationale database. Lovbrydere (folk, der lever med dårlig drikkevandskvalitet) har formentlig allerede erstatningspligt, hvis andre mennesker bliver syge af at drikke deres vand.

Besparelsen er formentlig en til to årsværk i en gennemsnitlig landkommune, der løfter opgaven i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Det lyder jo enkelt, men jeg er sikker på, at en række politikere, embedsmænd og andre interessenter får kaffen i den gale hals, hvis dette bliver gennemført. For pludselig er det overladt til den enkelte at udvise ansvarlighed overfor andre mennesker. Og det vil mange helt sikkert gøre, men hvad så med de, der er ligeglade? Skal samfundet beskytte de uskyldige mod de ligeglade? Nu er der politik i sagen.

Den generelle pointe for mig er, at gennemgribende regelforenkling forudsætter en politisk stillingtagen til hvilke grundlæggende værdier, der skal præge samfundet. I dette tilfælde den gamle diskussion om den enkeltes ansvar overfor samfundets.

På denne baggrund tror jeg, at gennemgribende regelforenkling er en and med nærdødsoplevelse. Egentlig regelforenkling forudsætter bred politisk enighed om grundlæggende værdier.

Teknik & Miljø / Maj 2013 Tema: natur & miljø

Pesticidfri drift: En mere spændende og varieret natur Målsætningen om ikke at bruge sprøjtemidler på offentlige arealer gælder stadig, men er udfordret af praktiske og økonomiske problemer. Der er brug for videndeling, erfaringsudveksling og udviklingsarbejde.

Af | Michael Nørgaard, cand.techn.soc., fagskribent

Lad det være sagt med det samme: Det kommunale forbrug af pesticider udgør en forsvindende lille del af forbruget i Danmark, faktisk kun i størrelsesordenen af 0,1 procent Men det offentlige skal gå foran, og kommunerne og staten har fælles målsætninger om, at der slet ikke skal bruges sprøjtemidler på offentlige arealer. Men det giver visse praktiske og økonomiske problemer, og vi ser, at kommuner træffer beslutninger om at bruge pesticider for at vinde tid til at løse udfordringerne. Dette var noget af udgangspunktet for et seminar, som Miljøstyrelsen, Kommunale Park- og Naturforvaltere og Naturstyrelsen afholdt i april.

Invasive arter i centrum I centrum på seminaret var bekæmpelsen af invasive plantearter som for eksempel Kæmpe Bjørneklo, Japansk Pileurt og hybenroser, som breder sig hastigt. Udfordringen består i at bekæmpe planterne, uden at den nedadgående kurve for brug af sprøjtemidler på kommunale arealer knækker og begynder at stige igen. Seminaret præsenterede praktiske erfaringer og status for regler og love. Nogle af hovedkonklusionerne fra seminaret var, at der er brug for mere videndeling, erfaringsudveksling og udviklingsarbejde omkring den pesticidfrif drift og bekæmpelsen af invasive arter. Ligeledes pegede flere på, at der er behov for at genopfriske målsætningerne med bekæmpelsen af invasive arter; det handler om, at vi bekæmper de invasive arter for at få og bevare en spændende og varieret natur.

Paradoksale udfordringer Seminaret pegede også på, at der er en række paradoksale udfordringer, som modvirker bestræbelserne på at bekæmpe de invasive

arter. F.eks kan man købe forskellige invasive arter på planteskolerne. Disse vil potentielt brede sig ud over køberens matrikel og undergrave bestræbelserne på at modvirke spredningen. Her er behov for alliancer med planteskoler og haveprogrammer for at skabe en fælles forståelse for udfordringen.

Tilsvarende er der eksempler fra de store vejbyggerier på, at tonsvis af grus og materialer med frø af invasive arter fra grusgrave spredes i stor stil og gør den kommunale og private indsats med bekæmpelse sisyfos-præget.

Læs mere Seminaret bød på spændende indlæg bl.a. om kvæg i Odsherred, der holder landskabet åbent, drift af bede og belægninger i Furesø, driftserfaringer fra Roskilde og erfaringer fra samarbejdet med frivillige i Lyngby. Præsentationerne fra alle indlæg, der blev holdt på seminaret, kan findes på www.parkognatur.dk Teknik & Miljø har tema om Park og Landskab i august, hvor der bl.a. også vil være fokus på pesticidfri drift. Miljøministeriet arbejder i øjeblikket på at samle viden til at lave nye anbefalinger til bekæmpelse af en række af de mest problematiske invasive plantearter uden brug af sprøjtemidler. Ét af formålene med seminaret var at give input til dette arbejde.

Forbruget af pesticider på offentlige arealer er i perioden fra 1995 til 2010 faldet med næsten 90 procent, med det største fald i perioden frem til 2000. Opgjort som aktivstof er forbruget faldet fra 25,7 tons til 3,1 tons, hvilket i 2010 modsvarede 0,1 procent af det årlige salg af pesticider. Disse tal fremgår af undersøgelsen ”Pesticidforbrug på offentlige arealer i 2010” udført af COWI for Miljøstyrelsen, offentliggjort i 2012.

17

Teknik & Miljø / Maj 2013 Tema: Natur & miljø

Fremtiden ser grøn ud Det er en utrolig spændende tid at være miljøminister i. De beslutninger, der træffes i dag, får måske mere end nogensinde før betydning for, hvilket samfund, natur og miljø vi overlader til vores børn, børnebørn og deres efterkommere.

Af | Ida Auken, miljøminister

Verdens befolkning vokser markant i disse år, og samtidig vokser befolkningernes behov og ønsker om bedre levevilkår. Det lægger et voldsomt pres på jordens ressourcer, naturen og miljøet. Derfor er det helt afgørende, at vi ændrer vores måde at tænke og udnytte ressourcerne på, og den

måde vi lever af og med naturen.

Ressourcekrisen og den økonomiske krise løser vi bedst ved en grøn omstilling af samfundet, for de to kriser er uløseligt forbundet. Miljøet skal helt ind i økonomiens og i virksomhedernes maskinrum.

Vi skal omstille til en grøn økonomi, hvor

”Vi skal i langt højere grad have grønne områder ind i byerne. Undersøgelser viser, at alene det at have udsigt til noget grønt kan have en positiv indvirkning på livskvaliteten. Derudover smitter det grønne positivt af på huspriserne, og det kan sågar gavne produktiviteten. ”

18

vækst og miljø ikke er hinandens forhindringer, men en del af en samlet løsning. Det siger sig selv, at vi skal skabe vækst for at få økonomien på ret køl, men det skal være en grøn og bæredygtig vækst. En vækst hvor vi genbruger flere ressourcer og skaber mere værdi med færre ressourcer. Det gælder i

Teknik & Miljø / Maj 2013 Tema: natur & miljø

virksomhederne, i landbruget, i fiskeriet, i skovbruget, i byggeriet og i byudviklingen.

Med stigende råvarepriser vil den størst ressourceeffektivitet have en konkurrencefordel på det globale marked. Det gælder i hele samfundet. På alle niveauer i miljø- og naturadministrationen vil Miljøministeriet være en konstruktiv partner i at sætte denne udvikling i gang.

Bæredygtige byer og klimasikring I den kommende tid vil enkelte fokuspunkter særligt optage Miljøministeriet.

Vi skal i langt højere grad have grønne områder ind i byerne. Undersøgelser viser, at alene det at have udsigt til noget grønt kan have en positiv indvirkning på livskvaliteten. Derudover smitter det grønne positivt af på huspriserne, og det kan sågar gavne produktiviteten. Flere grønne tage, haver og parker med plads til vilde hjørner giver insekter, fugle og dyr det frirum, de har brug for i byen, og der er intet til hinder for, at både dyr og planter kan trives i byen. Men

vi skal til at tænke anderledes. Vi skal lave bæredygtige byer, hvor biodiversitet og klimasikring er tænkt ind i kommuneplanlægningen fra begyndelsen. Kommuneaftalen betød, at der kan laves investeringer for 2,5 milliarder kroner på klimasikringsområdet, der kan betales over vandtaksten. Det sætter en helt ny standard for, hvad kommunerne kan gå i gang med af rekreative og ikke mindst kreative tiltag. Jeg håber meget, at kommunerne nu vil tage udfordringen op og være ambitiøse i deres klimasikringstiltag, så vi ikke mere skal se gader og kvarterer blive fyldt med stakke af drivvåde minder fra borgeres kældre.

Mere genanvendelse og renere luft Et andet fokuspunkt er en bedre og mere effektiv affaldsbehandling. Vi kan ikke skabe en bæredygtig og grøn vækst, hvis ikke vi bliver bedre til at sortere og genanvende affald. Hvis jeg skal spå om, hvordan Danmark ser ud i 2050, så håber jeg, at der slet ikke er noget, der hedder affald. Til den tid skulle vi gerne genbruge alle ressourcer.

På den måde sikrer vi, at gode ressourcer ikke ender på lossepladsen eller går op i røg. Den udvikling vil jeg fremme med en ressourcestrategi.

Derudover arbejder vi med en række tiltag, der skal give danskerne renere luft.

Der er stadig et behov for en forbedring af luftkvalitet i specielt de større byer. Vi skal arbejde for at nedbringe niveauet af sundhedsskadelige partikler og Nox fra biler i byerne og forurening fra brændeovne i villakvartererne, som er en ikke ubetydelig synder, når det gælder forurening af vores luft. Også det kræver et stadig tættere samarbejde mellem stat, kommuner og andre aktører.

Grønne løsninger Udvikling af grønne teknologiske løsninger er et hovedelement i den grønne omstilling af samfundet. Det er udviklingen af mil-

jøteknologiske løsninger, der skal fremme etableringen af grønne jobs, skabe vækst og være med til dreje samfundet i en mere bæredygtig retning. Det er min ambition, at Danmark skal være med helt i front. Derfor arbejder vi på at skabe de bedste rammer for, at danske virksomheder kan opfinde, udvikle og sælge danske miljøteknologiske løsninger og produkter. Der er et enormt eksportpotentiale i mange lande. Disse lande efterspørger i meget høj grad viden og state-of-the-art teknologiske løsninger inden for eksempelvis spildevandsrensning og drikkevandsteknologi. En viden som vi i Danmark ligger inde med.

Miljøpolitikken spiller en central rolle i den grønne omstilling af samfundet, og den skal tilrettelægges på en måde, så vi sikrer både miljøet og væksten. Vi er allerede nået rigtig langt i dag. Det handler ikke længere kun om forureningsbekæmpelse alene, som det gjorde, da Miljøministeriet kom til verden for lige godt 40 år siden. I dag er naturbeskyttelse, forureningsbekæmpelse og miljøhensyn i langt større omfang en naturlig del af aktiviteterne i erhvervslivet.

Fremover skal miljøpolitikken i højere grad bidrage til at skabe en bæredygtig erhvervsudvikling og i langt højere grad være en aktiv og konstruktiv partner for virksomhederne. Vi skal have fokus på, at udnytte al den viden, der findes om eksempelvis miljøteknologiske muligheder, for at skabe de bedste løsninger for erhvervslivet. Og vi skal være fleksible og smidige i vores valg af løsninger og inddrage de relevante parter, så der bliver skabt ejerskab til de beslutninger, der træffes.

Det vigtigste er i sidste ende, at vi skal finde løsningerne sammen og sikre en miljøpolitik, som skaber merværdi for både kommunerne, virksomhederne og borgerne.

Det arbejde skal fortsat videreudvikles.

Miljøminister Ida Auken Foto: Claus Bjørn Larsen

19

Teknik & Miljø / Maj 2013 Tema: Natur & miljø

Midt i en omstillingstid Hvordan kan natur- og miljøindsatsen optimeres, uden at vi går på kompromis med naturen og miljøet?

Af | Lone Loklindt (RV), miljøordfører og formand for Miljøudvalget

Vi står midt i en omstilling. En grøn omstilling som skal fremme bæredygtig produktion og forbrug, og hvor kommunerne har en nøglerolle både som selvstændig organisation, men også som bindeled mellem virksomheder og borgere. Den grønne omstilling handler om, hvordan vi kan reducere vores enorme ressourceforbrug og få vækst og arbejdspladser, som ikke påvirker natur og miljø negativt, ja faktisk helst bidrager positivt til at forbedre natur og miljøtilstanden. Derfor er det et godt spørgsmål, hvordan kommunerne kan optimere natur- og miljøindsatsen.

Som jeg ser det, er der tre store udfordringer, som også kan blive hinandens løsninger. 1) borgerne skal involveres – det er deres liv det handler om, 2) udviklingen kræver innovative metoder og ny teknologi, 3) og pengene skal række længere.

Netop fordi ressourcerne er knappe, er der grund til at tænke nyt, gøre ting på en enklere måde, bruge digitale løsninger i meget

20

højere grad, og inddrage borgere og virksomheder i at finde løsninger, som de berørte er tilfredse med og evt. inddrage frivillige i at udføre nogle af opgaverne. Når lokale fællesskaber tager ejerskab, er projektet med til at skabe værdi og identifikation.

Ser vi eksempelvis på klimatilpasning, er der på det seneste kommet helt nye opgaver i mange kommuner. Opgaver som måske kunne løses gennem et stort kommunalt anlægsbudget, men som også kan gribes an, så der bliver mange flere aktører involveret i mindre projekter, hvor borgernes egen indsats spiller en rolle, og hvor der kan komme mere natur ud af projekterne. Det gælder i byerne, hvor den enkelte boligejer eller boligforening med rådgivning og støtte kan aflede mere regnvand på matriklen, etablere regnvandsbede, grønne tage eller vægge og således få mere varieret bynatur. Det gælder også i landområder, hvor man gennem etablering af vådområder kan reducere oversvømmelser, skabe spændende natur og oveni reducere kvælstoffet i vandmiljøet. Det er måske nemmere sagt end gjort, men jeg er sikker på, det er en af vejene frem. Natur- og Landbrugskommissionen lægger i sine anbefalinger op til at rykke længere ad den vej og etablere flere muligheder for sådanne lokale løsninger.

I Folketinget har vi alene i dette forår behandlet flere love, som peger i den rigtige retning: Nye muligheder for klimatilpasning i samarbejde med spildevandsselskaber, ny planlov som giver planmyndigheden tilbage til kommunen i landdistrikter og kystnærhedszonen. Lige nu arbejder vi i Miljøudvalget mellem første og anden behandling, med forslaget om at forenkle processen for Natura 2000 planerne, så der kan blive meget mere inddragelse og lokalt ejerskab. Ligeledes behandler vi det lovforslag, der fjerner krav om tunge bureaukratiske kvalitetsstyringssystemer på miljøområdet i kommunerne. Og sidst men ikke mindst har vi jo lige fået præsenteret nogle meget konstruktive anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen, som lægger op til nye tilgange til at få mere natur og bedre udviklingsmuligheder for landbruget. Dialog og samarbejde på tværs er nøgleord, og kommunerne kommer til at spille en afgørende rolle, hvis også den omstilling skal lykkes – jeg tror på potentialet!

Teknik & Miljø / Maj 2013 Tema: natur & miljø

Vis vand vejen – vand volder vanskeligheder Klimatilpasning, affald, natur og landbrug er store udfordringer fremover.

Kommunerne spiller en stor rolle og er også godt i gang.

Af | Torben Hansen, MF(S), miljøordfører

”Vis vand vejen – vand volder vanskeligheder”.

Dette gamle håndværkerråd kommer nu heldigvis til ære og værdighed igen. Med kommuneaftalen fra 2012 gives der mulighed for investeringer på 2,5 mia. kroner i klimatilpasning. Nu kan der laves løsninger på overfladen, veje, søer, åer med mere, som kan betales over spildevandstaksten. Det er omkostningseffektivt, og det er begavet.

Den nationale handlingsplan for klimasikring er fremlagt, og udarbejdelsen af de kommunale klimatilpasningsplaner er rigtig godt i gang. Fokus både nu og fremadrettet vil bl.a. være på udfordringen med klimatilpasning. Et emne som også er meget centralt i regeringsgrundlaget, og der er god grund til at rose kommunerne for indsatsen på området. Håndværkerrådet er centralt, da det er begavet og udtryk for at forebyggelse, både er billigere og bedre.

Det er uomtvisteligt, at det danske globale miljømæssige fodaftryk er for stort. Det er kendsgerningerne.

Et væsentligt fokus i de kommende år vil derfor være på affald, eller som jeg bedre kan lide at kalde det, ressourcer.

Et led i regeringens grønne omstilling er udarbejdelse af en ressourcestrategi, som fastlægger målsætninger og virkemidler for fremtidens anvendelse af affald. Det er afgørende, at vi bliver endnu bedre til at sortere, genanvende og sikre kvaliteten af ressourcerne, således at Danmark ikke producerer affald i midten af dette århundrede. Det er ambitiøst, javist, men både de miljømæssige og erhvervsmæssige perspektiver er store.

Og helt grundlæggende globalt set kan det nuværende ressourceforbrug og affaldsproduktion ikke fortsætte. Der er simpelthen ikke kloder nok. Derfor fokus på dansk ressourcepolitik og her spiller kommunerne som den helt altafgørende aktør med kontakten til borgerne en absolut hovedrolle.

Visionær rapport Fokus i 2013 og fremefter bliver der også på natur og landbrug. Det har været et meget stærkt socialdemokratisk ønske gennem flere år at få nedsat en natur- og landbrugskommission, der både kunne se på, hvorledes der kan skaffes mere og bedre natur, en mere målrettet miljøregulering, bedre vandkvalitet, bedre økonomi i landbruget

med udnyttelse af eksportmuligheder og flere arbejdspladser.

Natur- og landbrugskommissionen visionære afrapportering ”Natur og landbrug – en ny start” med 44 anbefalinger og 144 forslag til handlinger, åbner en historisk mulighed for både natur og landbrug. Det fordrer, at organisationerne og de politiske partier er åbne og fleksible i opfølgningsprocessen, og at de løsninger, der skabes, bliver bredt funderet, både politisk og blandt organisationerne.

Udfordringerne er mange, og der er ikke nogle nemme genveje i vores ambitiøse grønne omstilling af Danmark. Den globale økonomi er i krise, og Socialdemokratiet ser ikke løsninger i at slække på miljøambitionerne, men vi ser tværtimod økonomisk vækst og arbejdspladser sammen med en ambitiøs grøn vækstpolitik som svaret. Der skal altid være plads til en miljøpolitik, der både sikrer vores børn og børnebørn en sund natur, rent drikkevand og ressourcer, men også løser konkrete problemer nu og her. Vi er godt i gang. Det er kommunerne også.

21

Teknik & Miljø / Maj 2013 Tema: Natur & miljø

Natur og landbrug – en ny start!

Natur- og landbrugskommissionen har offentliggjort sine anbefalinger. I den kommende tid vil rapporten blive debatteret grundigt, før regering og Folketing vil træffe beslutninger om fremtidens regulering af landbruget og naturen.

Af | Ane Marie Clausen, sekretariatsleder, KTC

Natur- og Landbrugskommissionen offentliggjorde 18. april sin rapport med anbefalinger til regeringen.

Rapporten rummer anbefalinger, der betyder et væsentligt opgør med den hidtidige miljøregulering af landbruget, en markant forbedring for den danske natur og bedre vilkår for investeringer og udvikling i dansk landbrug.

Kommissionen har fremlagt i alt 44 anbefalinger med tilhørende 144 forslag til konkrete handlinger.

Nogle af de væsentligste anbefalinger er: • Etablering af en ny model for anvendelse af gødning på de danske marker.

• Udvikling af en ny regulering af staldanlæg til husdyrproduktion.

• Etablering af et nationalt naturnetværk og oprettelsen af en national naturfond.

• Markante ændringer af lovgivningen, bl.a. landbrugsloven og naturbeskyttelsesloven.

• Nye muligheder for investeringer og kapitaltilførsel, bl.a. nye låne- og kautionsordninger.

Mere fleksible rammer - Hvis dansk landbrug skal udvikle sig, er der brug for bedre rammebetingelser. Produktion, vækst og beskæftigelse kan kun øges, hvis vi laver om på den regulering af landbruget, som vi kender i dag. Produktionsbegrænsninger skal afløses af mere fleksible rammer for at indrette sin produktion, som man vil, så længe man overholder natur-, miljø- og klimamål, der kan sikre en bæredygtig udvikling.

Sådan konkluderer Natur- og Landbrugskommissionens formand, Jørn Jespersen, efter kommissionen igennem et år har under-

22

søgt mulighederne for at øge investeringer og forbedre landbrugets konkurrenceevne, samtidig med naturen og miljøet i Danmark får det bedre.

- Der skal nytænkning til, hvis vi for alvor vil løse den opgave, som regeringen stillede Natur- og Landbrugskommissionen for et år siden. Vi kan producere mere med mindre, men det kræver, vi er villige til at udnytte produktionspotentialerne bedre, hvor natur og miljø kan tåle det. Samtidigt skal vi gøre mere for at forbedre den natur, vi allerede har og skabe mere natur, ændre arealanvendelsen og tage jord ud af omdrift, hvor natur og miljø er sårbar. Det har vi ikke været gode nok til hidtil, siger Jørn Jespersen.

I præsentationen af rapporten lagde Jørn Jespersen op til at se på natur og landbrug med den synsvinkel, at natur, landbrug og vækst ikke er modsætninger. Men han lagde heller ikke skjul på, at anbefalingerne ikke er et katalog, man kan plukke i. De 144 anbefalinger skal med kommissionens ord ses som et samlet hele, som tilsammen skaber helhed og balance – og som betyder at alle interessenter er nødt til at indgå kompromiser i forhold til deres hidtidige standpunkter.

Læs Natur- og Landbrugskommissionens rapport på: www.naturoglandbrug.dk

April 2013

Natur og La

ndbrug - en ny star t

Teknik & Miljø / Maj 2013 Tema: natur & miljø

Ny viden nødvendig til de kommende vandplaner Natur- og Landbrugskommissionen anbefaler anvendelse af en bredere vifte af virkemidler rettet mod kvælstof i de kommende generationer af vandplaner. DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, har for kommissionen peget på flere. Men ny viden er nødvendig for at kunne anvende dem, siger chefkonsulent Poul Nordemann Jensen, DCE. Af | Steen Voigt, journalist, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet

I debatten om de danske vandplaner - og især hvordan målet om en god økologisk tilstand i fjorde og kystområder opnås - er alternative virkemidler i forhold til landbrugets kvælstoftab meget omdiskuterede.

Kendetegnende for de alternative virkemidler er, at de placeres udenfor den egentlige dyrkningsflade, hvorimod de hidtil anvendte virkemidler, både i Vandmiljøplanerne og også primært i første generations vandplaner, har været rettet mod at reducere kvælstoftabet fra dyrkningsfladen, f.eks. gennem reduceret kvælstoftilførsel, efterafgrøder og randzoner. Mange virkemidler er blevet betegnet som alternative - både fysiske og finansielle såsom kvælstofkvoter.

- De fysiske alternative virkemidler er næppe entydigt defineret, og nye kan jo komme til, siger Poul Nordemann Jensen.

- De virkemidler, som DCE har beskrevet for kommissionen, er forskellige former for konstruerede vådområder, stenrev, ålegræs, intelligente randzoner, muslingeopdræt og algedyrkning.

Men status for disse virkemidler er ifølge Poul Nordemann Jensen imidlertid meget forskellig med hensyn til dokumentation for virkning og omkostningseffektivitet. Generelt kan virkemidlerne inddeles efter • Helt eller delvist afprøvede virkemidler, som med forholdsvis kort frist kan anvendes. Det er virkemidler som muslingebrug og algedyrkning • Under afprøvning de kommende år. Det er virkemidler som konstruerede vådområder og ålegræsudplantning. Resultater af forskningsprojekter m.m. kan ventes inden for de næste 2-5 år.

• Helt eller delvist teoretiske effektvurderinger – herunder hører stenrev og intelligente randzoner. Især for stenrev vil der gå en årrække fra beslutningen tages om et testanlæg til brugbare resultater foreligger.

- Forskellige forhold gør, at et givent virkemiddel kun kan anvendes i visse områder. F.eks. er algedyrkning afhængig af saltindholdet i vandet, og man vurderer, at stenrev kun kan anvendes som virkemiddel i et fåtal fjorde. Konstruerede vådområder duer selvfølgelig kun dér, hvor kvælstof ender i et drænsystem. Der er således for en række alternative virkemidlers anvendelse formentlig mere tale om en supplerende indsats end en egentlig storskalasatsning.

Det primære fokus for alternative virkemidler har været effekten i forhold til kvælstof, men nogle af virkemidlerne vil også have en reducerende effekt for fosfor – f. eks. indbygges både kvælstof og fosfor i muslinger og alger, og fosfor bundfældes i konstruerede vådområder.

Imidlertid vil det være nødvendigt også at fokusere på nye virkemidler over for andre påvirkningsfaktorer som fosforudledning, fysisk genopretning af vandløb, reduktion af miljøfremmede stoffer og afbødning af klimaforandringernes effekter på natur og miljø.

- Set fra et forskningsmiljø er der mange opgaver, der bør sættes i gang snarest, for at resultaterne kan anvendes i vandplanlægningen – for nogle få allerede i den kommende 2015-plan, for de fleste først i den plan, der skal udkomme i 2021. Men selv det haster, siger Poul Nordemann Jensen.

Virkemidler begrænset i udbredelse Desuden er der begrænsninger i de enkelte virkemidlers udbredelse, siger Poul Nordemann Jensen:

23

Teknik & Miljø / Maj 2013 Tema: Natur & miljø

Bedre planlægning vil styrke både natur og landbrug KTC glæder sig til at være med i udmøntningen af de mange anbefalinger i Natur- og Landbrugskommissionens rapport Af | Ane Marie Clausen, sekretariatsleder, KTC

KTC anerkender Natur- og Landbrugskommissionens omfattende arbejde. Der er tale om en gedigen rapport med både kant og forståelse for de mange forskellige interesser i det åbne land.

KTC glæder sig nu til at deltage i debatten om anbefalingerne, som det blandt andet sker på konferencen Natur & Miljø 2013, hvor over 500 deltagere skal høre Natur- og Landbrugskommissionens formand Jørn Jespersen og debattere anbefalingerne med nogle af de vigtigste interessenter.

Der er virkelig behov for nytænkning, når der skal skabes bedre rammevilkår for landbrugsvækst og naturbeskyttelse på samme tid.

KTC finder, at rapporten viser en helt anderledes holistisk tilgang til de mange komplekse problemer i det åbne land.

- Nøgleforslaget er en revurdering af hele lovkomplekset, inkl. planlovens bestemmelser. En mere integreret planlægning af natur og landbrug ses som en væsentligt styrke for planlægningen i det åbne land, siger Torben Nøhr, formand for KTC og fortsætter: - Det fremgår af anbefalinger omkring et nationalt naturnetværk, om en styrket overordnet planlægning, samt af anbefalingen om klarere rammer for lokalplanlægning, som alle giver et stærkere planlægningsgrundlag.

Skal være ordentlig forberedt - Det er væsentligt, at en reform af husdyrbrugets regulering skal være ordentlig

24

forberedt, fortsætter Ebbe Møller Olesen, formand for KTCs faggruppe for Miljø og Grundvand, som blandt andet beskæftiger sig med husdyrgodkendelser, som har været en meget besværlig sag at håndtere i kommunerne.

- Derfor er det vigtigt at sigte efter, at reguleringen af landbrugets kvælstof bliver mere administrativ enkel, end den er i dag – både til gavn for landbruget og for kommunerne, siger han.

Det er ikke tydeligt, hvordan kommunerne tænkes ind i arbejdet omkring rapportens handlingsforslag.

Men kommunerne er klar til at påtage sig en central rolle i det fremadrettede arbejde. Både natur og landbrug vil vinde ved en integreret planlægning for det åbne land.

Kommissionen anbefaler, at der på baggrund af en landsdækkende kortlægning skal udarbejdes ”et nationalt naturnetværk i et samarbejde mellem stat og kommuner.

Forskningsinstitutioner, interesseorganisationer og lodsejerinteresser bør inddrages i arbejdet”.

- KTC har i lang tid peget på et behov for at styrke den ”lille natur” og etablere spredningskorridorer for at stoppe den igangværende tilbagegang i biodiversiteten f.eks. i enge og moser, siger Flemming Lehbert Sørensen, formand for KTCs faggruppe for Natur og Overfladevand.

Men her er det også, at sporene skræmmer. Processen omkring Natura 2000-områderne har indtil nu været baseret på en statslig planlægning, som har dannet

grundlag for kommunernes efterfølgende indsats. Når kommunerne evaluerer statens indsats omkring Natura 2000-områderne, så er vurderingen samlet set, at planlægningen har været langsommelig, præget af politisk indblanding og lukkethed frem for dialog, og har været meget detailregulerende i forhold til kommunernes efterfølgende indsats.

Håb om win-win-win situation Derfor er det nødvendigt, at der tages udgangspunkt i en helt anden proces.

Planlægningen i det åbne land ligger i dag altovervejende hos kommunerne, og siden kommunalreformen har kommunerne udviklet stærke faglige miljøer på planområdet og naturområdet, så kommunerne i dag er dominerende aktør, når det gælder emner som naturpleje, naturgenopretning og naturplanlægning. Kommunerne er den primære indgang til lodsejer- og interessent-dialog lokalt, og det ligger i kommunalreformens grundtanke, at der skal være én indgang, og den skal være lokal.

- Yderligere centralisering af vand- og naturopgaverne er den forkerte vej at gå, men vi går selvfølgelig positivt og konstruktivt ind i arbejdet, siger Flemming Lehbert Sørensen og tilføjer: - Tænk, hvis vi kan komme i en winwin-win situation!

Teknik & Miljø / Maj 2013 Tema: natur & miljø

Konsekvenser og perspektiver for landbrugserhvervet Vi ser frem til en enkel, generel og målrettet regulering, der tager højde for vandområdernes sårbarhed, alternative virkemidler, markernes individuelle bidrag til næringsstofpåvirkningen og en regulering, der giver mulighed for at nå de nye miljømål, samtidig med landbrugsproduktionen kan øges.

Af | Hans Roust Thysen, miljøchef, Videnscenter for Landbrug

Så blev Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger offentliggjort. Med ros fra både Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer har Jørn Jespersen opnået, at kommissionens anbefalinger ikke på forhånd er ”skudt ned” af betydende aktører, og kommissionen har overgivet det videre arbejde til politikerne.

Men også universiteterne og andre fagfolk skal i arbejdstøjet, før anbefalingerne kan realiseres.

Natur- og Landbrugskommissionens udmeldinger Overordnet lægger Natur- og Landbrugskommissionen op til et opgør med den nuværende regulering. Kommissionen lægger op til, at der skal udvikles en mere målrettet og differentieret regulering, hvor der tages højde for de enkelte vandområders tilstand og for deres forskellige indsatsbehov. Dermed kan en målrettet regulering ifølge Naturog Landbrugskommissionen på en og samme tid skabe mindre miljøbelastning og forbedre muligheder for produktion og indtjening.

Nye metoder til reduktion af miljøpåvirkningen fra landbruget skal kunne anvendes mere fleksibelt af landmænd. Så det bliver muligt at tilpasse løsningerne til forholdene på den enkelte bedrift og den enkeltes handlemuligheder.

I den sammenhæng lægger Natur- og Landbrugskommissionen op til, at der også skal ske et opgør med de sidste 25 års ensidige fokus på en generel regulering af udledning af næringsstoffer fra landbruget. Alternative virkemidler skal udvikles, og der skal øget fokus på udvikling af virkemidler udenfor landbrugsjorden. Det vil gøre det muligt at opfylde de nye målsætninger for vandområderne samtidig med at landbrugsproduktionen udvikles og øges.

Den fremtidige regulering skal bygge på en videnskabelig vurdering af, hvilke virkemidler der passer bedst til hvert enkelt

vandområde, som vi ønsker at beskytte. Eksempelvis skal der andre virkemidler til i Mariager Fjord, som er en meget dyb, grundvandsfødt fjord end i Ringkøbing Fjord, der har en helt anden karakter.

Generel målrettet regulering Umiddelbart giver det god mening at gå bort fra den generelle regulering af de enkelte landbrug og gå over til en målrettet regulering, der er tilpasset de enkelte recipienter og lægge indsatsen der, hvor landbrugsjordens påvirkning med næringsstoffer er størst. Det kan give de enkelte landmænd større mulighed for at anvende de virkemidler, de finder bedst egnede på deres bedrift.

En generel målrettet regulering af landbruget forudsætter imidlertid, at vi har viden nok om recipienternes sårbarhed og en detaljeret kortlægning af, hvor næringsstofudvaskningen reelt sker.

En viden vi ikke har i dag. Problemstillingen er kendt fra drikkevandsindsatsen, hvor indvindingsområder til drikkevand er kortlagt gennem mange år. En målrettet indsats vil kræve en lignende kortlægning af landbrugsjorden i Danmark.

Enkle regler, tak Natur- og Landbrugskommissionen ønsker ubureaukratiske regler, hvilket i sig selv vil være en stor udfordring. Det vil gøre det nødvendigt at gøre op med det ”komma tyranni” vi oplever i dag. Det kræver, at lovgivere og administratorer reelt kan og tør revurdere tidligere beslutninger, når der er tale om bagateller. Omvendt må erhvervet forstå, at millimeterretfærdighed ofte vil medføre indviklede regler.

25

Teknik & Miljø / Maj 2013 Tema: Natur & miljø

Forfejlet fokus på landbrug skader kommuner Grundlaget for Natur- og Landbrugskommissionens opgave oser af Morten Korch og en nostalgisk overvurdering af landbrugets betydning.

Af | Kjeld Hansen, journalist og gårdejer

Anbefalingerne fra regeringens Natur- og Landbrugskommission har beskeden interesse for kommunale beslutningstagere.

Hvorfor nu det?

Fra første færd har kommissionens arbejde været ude af fokus i forhold til de faktiske udfordringer.

Set fra kommunalt hold er formålet forfejlet, når man nedsætter en kommission til at udarbejde forslag ”til løsning af landbrugets strukturelle og økonomiske og miljømæssige udfordringer”. Formuleringen oser af Morten Korch, er pinefuldt gammeldags og bygger på en nostalgisk overvurdering af landbrugets betydning.

Langt de fleste danske kommuner står ansigt til ansigt med to meget alvorlige udfordringer: Den negative jobspiral og den accelererende fraflytning af unge i den erhvervsaktive alder.

To livstruende tendenser, der overhovedet ikke imødegås ved at forbedre den økonomiske situation for de stadigt færre jordejere.

Havde kommissoriet så bare lydt noget i retning af: ”Der ønskes forslag til jobskabelse i landdistrikterne samt øget bosætning af erhvervsaktive børnefamilier ved hjælp af strukturelle, økonomiske og miljømæssige udfordringer til agroerhvervet”.

Rige jordejere i fattige kommuner For det første bør man gøre sig det klart, at Danmark overhovedet ikke er noget landbrugsland. Hverken nationaløkonomisk eller beskæftigelsesmæssigt har primærlandbru-

26

I stedet for at diskutere nye støtteordninger til agroindustrien, bør vi spørge, hvordan landbruget kan gøre samfundsmæssige gavn, mener gårdejer og journalist Kjeld Hansen.

Foto: Territorium

digi talt

Teknik & Miljø / Maj 2013 Tema: natur & miljø

”For det andet hænger det overhovedet ikke sådan sammen, at forbedrede økonomiske vilkår i agroindustrien udløser en positiv udvikling i lokalsamfundet. Landets rigeste agroproducenter bor typisk i landets fattigste kommuner.

get nogen større betydning. Og slet ikke som beskatningsobjekt.

Landets ”tungeste” landbrugskommune er Viborg, men ud af 93.460 indbyggere er blot 1783 (1,9 pct.) jordejere. Dertil kommer, at hver fjerde lønmodtager i primærlandbruget i dag er lavtlønnet udlænding på midlertidigt ophold.

For det andet hænger det overhovedet ikke sådan sammen, at forbedrede økonomiske vilkår i agroindustrien udløser en positiv udvikling i lokalsamfundet. Landets rigeste agroproducenter bor typisk i landets fattigste kommuner.

Det mest slående eksempel kan hentes fra sukkerroedyrkernes mekka på Sydhavsøerne. Produktionen af ”det hvide guld” bidrager overhovedet ikke til at forsøde tilværelsen kommunalt. Sorteret efter gennemsnitlig skattebetalingsevne ender Lolland Kommune som landets 90. fattigste, og Guldborgsund Kommune ryger helt ned på en 92. plads – af de 98 mulige.

Interessant er det så, at i den anden ende af skalaen finder man Danmarks ”grønneste” kommune. Med 53 pct. af sit areal defineret som natur er det Fanø Kommune.

Vadehavsøen er stort set fri for landbrug, men kan fornøje sig med at huse den 12. rigeste befolkning i landet. Kun de traditionelle velhaverkommuner omkring hovedstaden overgår det jyske paradis i gennemsnitlig skattebetalingsevne.

Mindre Axelborg, mere KL Når Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger skal vurderes, er det vigtigt at

genvinde samfundsperspektivet.

I stedet for at diskutere nye støtteordninger for agroindustrien skal der spørges: Hvad kan landbruget gøre for os – og ikke omvendt.

En helt rimelig forudsætning for at modtage støtte i fremtiden bør være, at jordejeren gør samfundsmæssig gavn. Årligt fordeles der ca. 16,5 mia. kr. indenfor landbrugsområdet, så der er virkelig mulighed for at få valuta for pengene, hvis man begynder at stille krav om noget for noget.

Og producenterne kan lige så godt glemme enhver tanke om at få mere for produkterne. Fødevarepriserne i Danmark er blandt de højeste i EU. Dernæst bør det huskes, at vore naturforhold er blandt de ringeste i EU. Det hænger nøje sammen med, at Danmark er det hårdest dyrkede land i verden (62 pct. under plov) og med en gigantisk svineproduktion (29 mio. svin årligt).

Ethvert forslag, der konverterer landbrugsjord til natur eller begrænser giftsprøjtning og gyllespredning, bør betragtes som et gode. Ikke mindst hvis man ønsker en fremtidsorienteret kommune, der kan tiltrække erhvervsaktive familier med børn.

Jordejernes økonomiske fremgang kan og skal ikke fortsat være en byrde, der hviler på skatteyderne. Vi skal turde bruge fremtidens landbrug som middel til positiv forandring i landkommunerne.

Kort sagt: Mindre Axelborg, mere Kommunernes Landsforening.

App om genbrugspladsen alt om genbrugspladsen på 1 app – det er indholdet i den helt nye udgave af Mit affald: • find nærmeste plads og dens åbningstider • affalds aBC med billeder • pakkeliste • info fra din egen genbrugsplads • integration med Facebook Kommunen opdaterer selv app'en via nettet.

Få en demo af Claus, Dagh eller Søren eller læs mere på tankegang.dk

Frederikshavn Køge T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

27

Teknik & Miljø / Maj 2013 Tema: Natur & miljø

Flere lokale løsninger med ny naturpolitik Offentliggørelsen af Natur- og Landbrugskommissionens rapport er en kærkommen lejlighed til at komme i gang med en udarbejdelse af en samlet naturplan for Danmark.

Af | Vivi Kier, (K), miljøordfører

”Det skal være startskuddet til udarbejdelsen af den samlede naturplan, Danmark har brug for, som giver det fulde billede på, hvor der er sårbar natur, der skal beskyttes bedre, og hvor produktionen burde gives friere rammer. ”

28

Teknik & Miljø / Maj 2013 Tema: natur & miljø

Så har Natur- og Landbrugskommissionen endelig offentliggjort sin rapport. Det er et stykke arbejde, der virkelig har været tiltrængt. For her i Danmark er der brug for at gennemtænke måden, vi forvalter vores natur og vores landbrugsarealer og alt derimellem. Vi skal have sikret det samspil mellem intensivt landbrug, naturpleje og vild natur, som gør, at alle tre typer land kan trives uden at umuliggøre vilkårene for de andre.

Sådan er det desværre ikke i dag. Masser af steder rundt om i landet dyrkes jorden intensivt, selvom forholdene i øvrigt – jordens dyrkbarhed, drikkevandsreserver, nærliggende natur mv. – taler for at nedskalere produktionen og dyrke ekstensivt. Og masser af steder pålægger vi landbrugsproduktion kraftige restriktioner, selv om forholdene i øvrigt måske taler for at give mere slip, fordi der kunne tåles en større miljøbelastning.

Det skyldes den meget generelle regulering af landbruget, vi har i dag, hvor der langt hen ad vejen ikke skelnes mellem ’god’ og ’dårlig’ jord og andre individuelle forhold. Den tilgang har kunnet forsvares med baggrund i hensynet til ensartethed og retssikkerhed, og fordi hensynet til de enkelte jorders historiske status måske har vejet tungt. Men tiden er kommet til et opgør med den tænkning – og kommissionens nye rapport er en kærkommen lejlighed til at komme i gang med arbejdet.

Kommuner skal ind i kampen Det skal være startskuddet til udarbejdelsen af den samlede naturplan, Danmark har brug for, som giver det fulde billede på, hvor der er sårbar natur, der skal beskyttes bedre, og hvor produktionen burde gives friere rammer. Og det skal være grundlaget for en ny regulering af, hvad landbruget udleder af forurening, og ikke hvor meget der produceres. Det vil give de nødvendige incitamenter til og belønning for at producere miljøvenligt. Det vil også kunne give et mere fleksibelt landbrug, når der ikke er den detailstyring af landbruget.

Det er en omstilling, der på sigt vil kræve en ekstra indsats, men også generere ekstra aktivitet i kommunerne. Så for at det for alvor kan lykkes, skal kommunerne for alvor ind i kampen om naturen og bidrage til at finde de helt rigtige, lokale løsninger i stedet for standardiserede randzoner og centralt bestemte gødningsregler. Hvis den villighed er til stede, så må til gengæld alle bidrage til at sikre de ressourcer, der også i praksis kan få det til at ske.

RDIGE OG : FALDEFÆ G A D A M E HUSE T SFARLIGE SUNDHED byfornyelsesloven: heder i rer og Nye mulig ke procedu s ti k ra p g 6.13 Juridiske o – Vejle 13.0 t k e p s a le det socia k/fsh www.cok.d 29

KTC Årsmøde 2013 ALLIANCER OG SAMSPIL – men med hvem?

Sæt kryds i kalenderen allerede nu!

KTC årsmøde 2013 19. og 20. september i Musikhuset i Esbjerg

Tilmeldingen åbner 10. juni

KTC Årsmøde 2013

Kommunerne må med sin unikke forbindelse til det lokale selvstyre styrke sin værdi ved at finde nye måder at håndtere de lokale fællesskaber på.

Der skal opfindes nye måder at levere ydelser og service på, i en verden med hastigt stigende krav og hastigt faldende budgetter.

Borgere, virksomheder, NGO’er skal gives nyt spillerum, ansvar og muligheder, hvis kommunerne i fremtiden vil gå forrest og levere den rigtige service til en stadigt mere kritisk og krævende masse, som ønsker indflydelse – og for stadigt færre penge. Den faglige selvforståelse må- og skal ændres i samspillet med civilsamfundet og der er brug for kommunal nytænkning!

KTC inviterer dig til at medvirke til at sætte retningen for omstillingen af den tekniske sektor, når foreningen d. 19. og 20. september 2013 rusker op i fortiden og sætter retning for fremtiden.

• Hvordan tænker vi kommunen i fremtiden – hvilke opgaver løses – og af hvem?

• Skal vi rystes – og rustes? – og af hvem?

• Hvordan giver kommunerne plads og rum til andre aktører – og hvad med styring og kvalitet i opgaveløsningen?

• Hvordan kan vi optimere vores kompetencer og være proaktive i forhold til fremtidens tekniske sektor?

• Hvilke nye arbejdsformer og ledelsesværktøjer skal i spil, hvis vi vil gå forrest i udviklingen af kommunen og samfundet?

Netværk, redskaber og konkret udbytte af andres erfaringer er gevinsten ved at deltage i KTC’s årsmøde.

Tilmelding fra 10. juni på www.ktc.dk

Teknik & Miljø / Maj 2013 planlægning

Metaltræthed i planlægningen Metaltræthed går ikke over. Det kræver, at nedslidte dele udskiftes. Planlægning er en kombination af politik, visioner og juridiske spilleregler. Træthed skal her bekæmpes med nytænkning og modernisering af mål, regler og arbejdsprocesser.

Af | Niels Østergård, landinspektør og adjungeret professor ved Aalborg Universitet. Var tidligere gennem en længere årrække landsplanchef i Miljøministeriet.

Det danske plansystem er berømmet for at være et af verdens bedste. I kølvandet fra kommunalreformen i 1970 blev der skabt et system, som skabte sammenhæng i byudviklingen, og med zonelovgivningen holdt det åbne land fri for spredt og tilfældigt byggeri.

Med den anden kommunalreform i 2007 fik vi også en planlovreform, men desværre ikke baseret på en gennemtænkt opdatering af de gamle hovedprincipper i planlægningen. Med nedlæggelsen af amterne og Hovedstadens Udviklingsråd blev regionplanlægningen med et kirurgisk indgreb fjernet, men der blev ikke iværksat en ”genoptræning” for at sikre helhedstænkningen i planlægningen.

Moderne regler for byernes planlægning De grundlæggende regler for byernes planlægning trænger til et serviceeftersyn.

Målet med fysisk planlægning er, at alting placeres på rette plads, og at ændringer i omgivelserne opfattes som forbedringer.

I dag er det projekter og handling, som udfordrer. Forstæderne og fortætning med genanvendelse af tidligere industriog havnearealer har bremset for inddragelse af landbrugsarealer til byvækst. Men planlovens regelsæt er stadig grundlæggende fra den tid, hvor udlæg af byzone var hovedemnet.

Plankulturen og reglerne må tilpasses tidens udfordringer, hvor blandede

32

funktioner, moderne arkitektur, fortætning og grønne løsninger står på dagsordenen.

Men arvesølvet i planloven skal naturligvis fastholdes, som f.eks. det veludviklede katalog over emner, der kan reguleres i lokalplanerne.

Plan09 afholdt for et par år siden sammen med Byggesocietetet en meget kreativ konference om nye planlægningsprocesser med udgangspunkt i rapporten ”To verdener mødes”. Formålet var at udvikle modeller for samarbejdet mellem kommuner og projektudviklere. De to verdener taler forskelligt sprog, og der hersker mange ufrugtbare myter om hinanden, men til gengæld var der enighed om, at tidlig kontakt og tillid mellem parterne var vejen til gode løsninger.

Det udfordrer samspillet mellem kommuneplanjusteringer, lokalplanarbejdet og udstedelse af byggetilladelser, men også reglerne om offentlig udbud, når kommunale arealer indgår.

Kravet om rammer for alle byzonearealer i kommuneplanerne bør ophæves til fordel for bestemmelser om, at kommunen kun skal markere de områder i byzonen, hvor ændringer af gældende planer indgår.

Det skal være en del af den officielle kommuneplanlægning, at kommunalbestyrelsen kan vedtage delplaner for omdannelse og udbygning i allerede bebyggede byområder og efter en offentlighedsprocedure give dem retskraft som ”de gamle rammer”.

Hermed kan tidspunktet for igangsættelse

Danmark fortjener en fremtidsorienteret organisering af planlægningen for de fysiske ændringer i by og land, som ikke er bundet af ministeriers ressortgrænser, mener Niels Østergård.

af lokalplanarbejdet bedre tilpasses næste fase i bydelens omdannelse, og reglerne tilpasses den kreative del af moderne byplanlægning. Der bør indføres en ”sunset” klausul, så uudnyttede lokalplaner ophæves efter en årrække.

Processen fra lokalplan til byggetilladelse bør med respekt for borgerdeltagelsen moderniseres, så detaljerede bebyggelsesplaner i mere komplicerede byggeprojekter kan justeres i byggetilladelsesprocessen frem for at arbejde med for detaljerede

Teknik & Miljø / Maj 2013 planlægning

regler i lokalplanerne - med fare for at lokalplanen skal justeres gennem en ny tidsrøvende lokalplanproces. Det vil skabe mindre ”planbureaukrati” med de såkaldte projektlokalplaner, og det vil muliggøre projektforbedringer lige ind til byggetilladelsen udstedes, som vi kender det fra de sammenskrevne plan- og byggelove i flere af vores nabolande.

Kort sagt: Planloven, byggeloven og byfornyelseslovgivningen bør samskrives.

På den måde kan også anvendelsen af reglerne om udbygningsaftaler og økonomisk medvirken fra bygherren til den lokale infrastruktur også blive lettere i praksis.

En styrket landsplanlægning Landsplanlægning kræver politisk mod og aktivitet. Det er en gammel sandhed. Udfordringerne for den fysiske planlægning er båret af rationel tænkning, men med fraværet af et givet facit.

Tidligere var det en væsentlig del af statens landsplanpolitik at bruge amternes regionplanlægning til at varetage og administrere nye planhensyn på natur- og miljøområdet.

Man kan sige, at landets 12 regionplaner der-

med tilsammen blev en slags landsplan.

I kommunalreformens planlov blev det understreget, at landsplanlægningen skulle styrkes. Det er nu miljøministeren, der kan og i nogle tilfælde skal gribe ind, når en kommune udfordrer de landspolitiske mål og udmeldinger. Miljøministeriet fik tilført ressourcer fra amtsrådene og HUR, men det bliver mere og mere synligt, at helhedssynspunktet i dansk planlægning ikke koordineres særligt markant gennem miljøministerens landsplanlægning. Flere og flere ministerier varetager hver sin del af de beslutninger, som fører til fysiske ændringer i byerne såvel som på landet.

De udfordringer, der i dag står højt på den politiske dagsorden, handler om klimaændringer, vandplanlægning og naturhensyn, udvikling kontra afvikling af yderområderne og landdistrikterne, udbygningen af den kollektive trafik samt turismens potentialer. Desværre er målene for den fremtidige byudvikling i det københavnske fingerplanområde og det østjyske vækstbånd gledet i baggrunden.

Sektorpolitikken for højtprioriterede emner sættes højest på den politiske dagsor-

den, og drømmen om en helhedsorienteret landsplanlægning snubler i det landspolitiske dilemma med ”mange kokke ……” i de mange ministerier. Det kan ikke nytte, at visse planer juridisk bliver ”stærkere” end de politisk vedtagne sammenfattende planer.

Nytænkning og modernisering Sammenfattende vil jeg understrege, at det er vigtigt at værne om de værdier, der er skabt gennem planlægningen, som fx zonelovgivningen, beskyttelsen af natur- miljøog kulturmiljøinteresserne samt investeringssikkerhed for grundejerne.

Vi må genvinde troen på den fysiske planlægnings betydning. Derfor er der behov for en reform med nytænkning - ikke gennem små løbende justeringer, men via et grundigt forberedende arbejde om den fysiske planlægning og helhedsløsninger, hvor sammenskrivning af love og ressortgrænser mellem ministerierne ikke er en hindring.

Planlægningens slutresultat er menneskeskabte ændringer med udstykning og byggeri. Derfor bør sammenhængen mellem planlægning og den øvrige lovgivning om ejendomsdannelse som fx udstykningslo» Fortsættes side 34

Planlægningens labyrint efter kommunalreformen i 2007

Strukturen i den danske fysiske samfundsplanlægning er i fare for at krakelere. Byudviklingens dynamik med stigende fokus på store projekter og delstrategier for forbedringer og nybyggeri i eksisterende byområder harmonerer ikke med planlovens mere statiske regelsæt.

Sektorplanplanlægningen er ved at vinde over den helhedsorienterede landsplanlægning, og kommunerne har i løbet af valgperioden problemer med at tilpasse planstrategierne og revisionen af kommuneplanerne til forskellige statslige udspil, der ikke respekterer fireårs rytmerne.

Regionale vækstfora: Erhvervsudviklingsstrategi

Landsplanlægning: Vand- og Natura 2000 planer

Statslige interesser Fingerplanen Landsplandirektiver Landsplanredegørelse

Klimaplaner Transportpolitik Bypolitik og landdistrikspolitik

Regionale udviklingsplaner

Kommunelægning: 1. Planstrategi 2a. Hovedstruktur 2b. Rammer og retningslinjer

Tilskudsordninger Regional råstofplan

Byggetilladelser Lokalplaner

Sagsbehandling

33

Teknik & Miljø / Maj 2013 Planlægning

» Fortsættelse

ven, ejerlejlighedsloven, tinglysningsloven og fremtidens geodata følges op. Styrelsesansvaret for landsplanlægningen og planloven bør på grund af det helhedsorienterede ansvar organiseres uafhængig af sektorinteresser i modsætning til i dag.

Tænk hvis en alsidigt sammensat planlægningskommission med en neutral

formand fik den opgave at analysere udfordringerne og foreslå en fremtidsorienteret organisering af planlægningen for de fysiske ændringer af vores omgivelser i by og på land uden at være bundet af ministeriernes ressortgrænser.

Det kunne Danmark fortjene.

Fingerplanen er et bypolitisk ansvar Miljøministeren har et ganske særligt landspolitisk ansvar for storbyudviklingen. I løbet af foråret sendes en opdateret udgave af Fingerplanen i offentlig debat. Planen er bindende for hovedstadsområdets 34 kommuner.

Hovedstadsregionens vækst sker for tiden med stor hast centralt i Københavns Kommune. Det er et fingerplananliggende at tænke byudviklingen med rækkefølge og byfortætning sammen med fremtidens trafikafvikling med metro, regionale baner, cykelstier, nye veje og trængselsdæmpende foranstaltninger.

Kerneelementer i denne plan er stationsnærhedsprincippet for lokalisering af centre og kontordomiciler samt sikringen af storbyens grønne elementer.

Det burde også gælde for Jyllands østlige ”hovedstadsområde”!

34

Teknik & Miljø / Maj 2013 Planlægning

Integrerede solceller skaber grønne muligheder i byen Nyt byggeri viser, hvordan moderne solcellepaneler, der integreres arkitektonisk i selve konstruktionen, giver spændende muligheder for at bevare respekten for arkitekturen og helhedsindtrykket, samtidig med at bygningsmassens CO2-udledning nedbringes.

Af | Jesper Andersen, presseansvarlig i NCC Construction

Solcellepaneler lægges direkte på tagets lægter, som var det tegl.

Foto: NCC Construction.

De fleste forbinder nok stadig solceller med sølvblå kasser monteret i store stativer på tagfladen, men i København demonstrerer Jeudan A/S og NCC Construction på et nyt byggeri, at solceller også sagtens kan være æstetiske.

I Gammeltoftsgade opfører Jeudan og NCC nye undervisningslokaler for Københavns Universitet. Størstedelen af taget på bygningen udføres i grå naturskiffer, men den sydvendte flade konstrueres af moderne, integrerede solcellepaneler, der lægges direkte på tagets lægter, som var det tegl.

- Der er gjort meget for at skabe en kvalitetsløsning på alle fronter. For at undgå kontraster på taget, har vi fx pulverlakeret montagesystemets synlige dele i de samme mørke farver, forklarer Carsten Brysting, afdelingschef i NCC Construction, som sammen med Jeudan Servicepartner, rådgiverne fra Erik Møller Arkitekter og Niras har stået for konstruktionen, der årligt vil give ca. 32.000 kWh.

Et smukt hus Hos Center for Bydesign i Københavns Kommune er man begejstret for den integrerede løsning: - Det betyder rigtig meget, at man har tænkt i hele tagflader og ikke skaber et felt, det synligt skiller sig ud fra resten af taget, siger Københavns stadsarkitekt Tina Saaby.

Hun mener, at flere bygge- og renoveringsprojekter kunne integrere solceller, hvis der var en større bevidsthed om de løsninger, der også passer ind i arkitekturpolitikken i hovedstaden.

- Vi kan og vi skal se på solceller som en del af fremtiden, for at København bliver CO2-neutral. Sammen med fx klimaskærm, dagslysmængde og isolering er bedre energikilder en naturlig del af vejen frem, fortsætter Tina Saaby.

Også solcellepaneler til lodrette facader Olaf Bruun Jørgensen er fagchef i det rådgivende ingeniørfirma Ebsensen, der er specialiseret i energirigtigt, bæredygtigt byggeri. Han er ikke i tvivl om, at vi vil se flere sådanne løsninger i fremtiden: - Kombinationen af teknisk og arkitektonisk integrerede solcellepaneler har en klar fordel i byer som København, hvor man har ambitiøse mål om at nedbringe CO2-udledningen, men også fastholder respekten for bygningernes arkitektur.

Arkitektonisk velintegrerede solceller kan efter Olaf Bruun Jørgensens mening meget vel også blive en del af fremtidens facadedesign: - Vi har f.eks. allerede set solceller i facaden på Hotel Copenhagen Towers. Så længe bygningen er sydvendt og fritliggende, vil man godt kunne leve med, at effekten af facade-monterede solcellepaneler måske kun er 70 procent af, hvad man opnår på et skråt tag. Man får større overflader at benytte, hvilket er en stor fordel, hvis man skal nå de ambitiøse mål i klimaplan 2025, forklarer Olaf Bruun Jørgensen.

Stigende efterspørgsel I NCC forventer Carsten Brysting en stigende efterspørgsel på integrerede løsninger som den, der er lavet på Københavns Universitet: - Vi har nået et punkt, hvor teknologi og pris gør solceller interessante for mange bygherrer. Når vi samtidig kan skabe så flot integrerede løsninger, giver det en mængde muligheder både i forhold til nybyg og energirenovering af den eksisterende bygningsmasse, slutter han.

35

Teknik & Miljø / Maj 2013 miljø

Gør kvalitetsstyringen frivillig I dag har kommunerne pligt til at gennemføre eksterne audits som led i miljøtilsyn af virksomheder, men står det til regeringen, skal kravet om obligatorisk kvalitetsstyring fjernes.

Af | Gunnar Lomborg, journalist

Reglerne skal forenkles, mener regeringen, og et af de punkter, hvor der kan luges ud i regeljunglen, er kvalitetsstyringsloven, hvor det foreslås at loven ophæves. Det er et blandt flere forslag, der skal sikre, at den aftalte ramme fra kommunalforhandlingerne (DUT) sidste år nås.

En kvalitetsstyringsstandard, der jævnligt kontrolleres af eksterne auditorer, koster mange penge. Og i mange kommuner har man internt en så effektiv kvalitetsstyring, at de eksterne kontrollører kan undværes – kvaliteten vil ikke falde af den grund, mener KTC’s faggruppeformand Ebbe Møller Olesen fra Guldborgsund Kommune.

I forbindelse med høringen forud for lovforslaget har KTC anbefalet KL at gå ind for forslaget. Og i den forbindelse sagde Ebbe Møller Olesen blandt andet: - Kvalitetsstyring for miljø og natur bør gøres frivillig for kommunerne – ellers bør ekstern audit og recertificeringer i det mindste gøres til frivillige ordninger. Jeg er sikker på, at gøres det frivilligt, vil de fleste kommuner fortsætte med at arbejde med de elementer, der giver merværdi.

Ekstern kontrol ikke nødvendig i dag Allerede ved kommunalreformen i 2007 blev de nye storkommuner tvunget til at tage stilling til de mest effektive styreformer og har derfor en glimrende kvalitetsstyring på mange områder. Men den eksterne kontrol, der var nødvendig dengang, er overflødig i dag, mener Ebbe Møller Olesen.

- Der er kommuner, der stadig gerne vil beholde de eksterne audits, men langt de fleste har en så effektiv intern styring, at de til fulde opfylder samfundets og erhvervslivets kvalitetskrav. Og hvis man fortsat ønsker at få objektive øjne til at gennemgå sine procedurer, så kan man jo ”bytte” konsulenter kommunerne imellem uden at skulle betale for eksterne auditorer og den megen dokumentation, der hører med, siger faggruppeformanden.

Blandt andre Fredericia Kommune vil gerne beholde den eksterne audit i Natur & Miljø, som de mener både giver kommunen et ”blåt stempel” og god inspiration til, hvordan tingene kan gøres endnu bedre.

36

Det går fint på andre områder I Hjørring Kommune mener miljøchef Peter Risegaard Jacobsen, at kommunerne kan klare sig fint uden ekstern audit.

- Der er mange områder – også på miljøområdet – hvor der ikke er krav om kvalitetsstyring, men hvor kommunerne løser opgaven ganske fint alligevel, siger han til netavisen Altinget.dk, som behandlede emnet i en artikel den 9. april.

Til samme medie siger miljøchef i Næstved Kommune, Hanne Steensen Christensen, at alle kommuner vil sikre, at der er styr på sagerne: - Det er ikke sådan, at der bare er kaos på de områder, hvor der ikke er krav om kvalitetsstyring, siger hun og peger på områder som byggesager, trafiksager og landzonesager, som ikke er underlagt kvalitetsstyringskrav.

Ingen grund til nervøsitet Erhvervslivet har været bekymret for, om fjernelsen af kravet om obligatorisk kvalitetsstyring kan betyde kvalitetsforringelsen. Dansk Industri peger således i Altinget.dk på at kvalitetsstyringssystemet er med til at sikre de nødvendige ressourcer og kompetencer samt at fastlægge ensartede procedurer i kommunerne.

Men erhvervslivet behøver ikke være nervøse, understreger Ebbe Møller Olesen.

- Det er jo i vores egen interesse som kommuner fortsat at bruge og udvikle kvalitetsstyringen, som er et godt redskab for os i det daglige arbejde. Det har jeg svært ved at forestille mig, at nogen vil slække på, selv om det bliver frivilligt om man vil benytte eksterne auditorer til at kigge sig over skulderen.

Teknik & Miljø / Maj 2013 miljø

Et tilsyn måler status quo. En auditor vurderer også om der er rutiner, som sikrer at forholdene er i orden, når der ikke er tilsyn.

Audit giver merværdi i miljøtilsynet Hvorfor det? Jo, fordi audit gennem faste rutiner sikrer at virksomheden har et konstant fokus på miljøet – også når tilsynsmedarbejderen ikke er til stede. Teknikken kan med fordel anvendes i miljøtilsyn.

Af | Uffe Sønderhousen, NIRAS og Monika Dyrbye, Miljøstyrelsen

”Goddag. Jeg fører tilsyn med, at din virksomhed passer godt på miljøet. Også når jeg ikke er på besøg.”

Sådan kan ordene godt lyde i fremtiden fra kommunernes medarbejdere, der fører miljøtilsyn med husdyrbrug og virksomheder. Miljøstyrelsen arbejder netop på at give kommunerne et godt redskab til i højre grad end hidtil at anvende de metoder og teknikker, som audit anvender. Hermed sikrer kommunerne, at virksomhederne gennem faste rutiner overholder miljølovgivningen og vilkår året rundt og ikke kun, når tilsynsmedarbejderen er på besøg.

Systematisk dokumentation Miljøtilsyn viser som oftest et øjebliksbillede. Er et vilkår overholdt, når tilsynsmedarbejderen er på besøg, er der ingen sikkerhed for, at vilkåret også er overholdt, når tilsynsmedarbejderen sidder i bilen på vej hjem til kontoret. Men det kan audit hjælpe med til.

De centrale forskelle på et miljøtilsyn og en audit er, at audit inddrager virksomhedens ledelsesrutiner. En ledelsesrutine viser, hvordan en medarbejder på virksomheden hele tiden skal agere, hvis der eksempelvis

sker noget uforudset. Derfor er det vigtigt, at tilsynsmedarbejderen spørger ind til rutiner og daglige arbejdsgange m.m. Rutinerne og faste arbejdsgange kan således overtage ”kontrollen”, når tilsynsmedarbejderen tager hjem.

Audit handler ikke om frivillighed På miljøområdet sættes audit ofte lig med kontrol af frivillige miljøledelsessystemer som ISO 14001, hvor virksomheden også selv vælger, hvem der skal forestå audit.

Men audit handler slet ikke om frivillighed – det er en særlig teknik, som med fordel kan anvendes, når en tilsynsmedarbejder vurderer miljøforholdene på en virksomhed.

Hvad nu, hvis Otto er syg?

Otto er en nøglemedarbejder på en af kommunens industrivirksomheder. Otto har en central opgave med at passe på, at virksomheden overholder de miljøkrav, som kommunen stiller. Et af kravene er, at virksomheden skal montere luftfiltre, der reducerer miljøbelastningen i omgivelserne. Det er vigtigt, at filtrene renses jævnligt og skiftes, hvis de går i stykker – også når Otto er syg.

En rutine vil sikre, at dette sker til glæde for både virksomheden og dens naboer – og for miljøet.

Miljømedarbejderens opgave er at stille de relevante spørgsmål, der belyser om denne rutine sikrer, at filtrene skiftes og renses jævnligt – og ikke kun, når tilsynet foregår. I skemaet kan du se eksempler på spørgsmål, der er baseret på auditteknikken.

Et tilsyn måler groft sagt status quo. En auditør indsamler ikke blot objektive, upartiske og uafhængige vidnesbyrd til brug for vurdering i en given sag. Han spørger også ind til, om processen bag er systematisk og dokumenteret - og om virksomheden lærer af fejl og afvigelser.

Tilsyn: Hvad er status?

Audit: Hvilke rutiner har I?

Er filtret monteret og renset?

Er logbogen for daglig rensning korrekt udfyldt?

Hvem monterer og renser dagligt?

Hvem gør det, hvis Otto er syg? (spørge Otto:) Hvad gør du, hvis du glemmer det?

Hvordan udnytter I erfaringerne fra de gange, filtret har været i stykker - eller I har glemt at rense det?

Hvad kan I gøre for at reducere udslippet til filtret?

37

Teknik & Miljø / Maj 2013 ledelse

Innovation i hverdagen – erfaringer med innovation i en teknisk forvaltning Kommunerne er under pres. Budgetter skal holdes i ro, krav til service bliver større og mere komplekse, og der bliver færre hænder til at løse opgaverne. Derfor er der brug for nye løsninger og innovation - også i de tekniske afdelinger. Mange har prøvet, men hvad skal der til, for at det lykkes?

Af | Søren Johnsen, teknisk direktør, Brøndby Kommune. Anne-Mette Holst og Henrik Hopff, innoTHINK

Brøndby Kommune valgte i 2012 at skabe helt nye rammer for innovation af kerneydelserne. I foråret blev innovation skudt i gang på et lederseminar for Teknisk Forvaltning. Alle forvaltningens ansatte deltog derefter i en temadag om innovation og nytænkning. Her fik medarbejderne mulighed for at afprøve redskaber fra Innovative Thinking System™ til at tænke ud-af-boksen. De fik prøvet på egen krop, hvor svært det er at stoppe vanetænkning. Men også hvordan den rigtige struktur kan skabe nytænkning de mest overraskende steder. På rådhuset blev der hængt plakater og ’teasere’ op som

skulle sætte nytænkning på dagsordenen, og en test gav medarbejderne kendskab til deres personlige innovationsprofil.

En gruppe ledere og medarbejdere blev valgt til at deltage i et kursusforløb med innoTHINK på seks dage over to måneder.

Deres rolle var at træne kolleger i innovation. En anden gruppe med ledere og medarbejdere blev valgt til at deltage som projektdeltagere. De deltog i to forskellige projekter: 1. Innovative løsninger på lokal afledning af regnvand (LAR) og 2. Nytænkning af borgernes anvendelse af de lokale strande På kursusforløbet med innoTHINK blev deltagerne bl.a. undervist i nye teknikker til idegenerering, prioritering og implementering af nye ideer. Deltagerne afprøvede metoder til at lede innovationsprocessen, inddrage borgerne i innovationsarbejdet og til at inddrage byrummet i innovationsarbejdet. De innovative løsninger blev formidlet på møder i organisationen og løsningerne blev behandlet i ledergruppen.

Inno-meter: Skriv dit forslag på en seddel og aflever den til din leder. Hvis den godkendes som en god ide, sættes den på plakaten, og du får lov til at rydde hylden for slik. Jo flere gode ideer, jo højere score på inno-metret.

38

Erfaringen et halvt år efter viser at: • Innovation kræver hårdt arbejde • Der skal være en struktureret indsats fra dag 1 • Der skal mod til at tænke nyt • Der skal indføres nye arbejdsmetoder

De vedtagne normer for daglig praksis skal nogle gange brydes for at det kan lade sig gøre at tænke nyt. Det drejer sig i høj grad om at udvikle en innovativ kultur. Det er også vigtigt, at ledergruppen får denne kultur ind under huden og kan gå forrest som det gode eksempel. Ellers er det for let at falde tilbage til gammel praksis.

En anden konklusion er, at det er svært, men rigtigt vigtigt, at få formuleret det innovative spørgsmål samt at få innovationsprocessen koblet sammen med kommunens projekt-skabelon.

Endelig er erfaringen, at det at indarbejde en innovativ kultur ikke er det samme, som at alle processer og arbejdsgange skal udsættes for et innovativt forløb på en og samme tid. Det er helt ok at benytte andre værktøjer i værktøjskassen, eksempelvis LEAN.

Resultater • Projektet med lokal afledning af regnvand på rådhuset gav inspiration til løsninger på andre kommunale bygninger. De nye løsninger på mere attraktive strande kommer til at indgå i det fælles kommunale selskab, der administrerer områdets stande.

• Affaldsplanen om bl.a. mere kildesortering, har været igennem en innovationsproces, hvor flere hundrede borgere blev inddraget.

• 600 skoleelever fra 5. og 9. klasse blev inddraget i, hvordan byrummet kan anvendes til at skabe flere fysiske udfoldelser.

Teknik & Miljø / Maj 2013 ledelse

Gode råd om at komme i gang med innovation: Når et innovationsforløbet skydes i gang, er der en række overvejelser, man skal gøre sig for at komme godt fra start.

Som medarbejder: Vær modig. Du skal tåle at være den, der går foran. Forklar dine kolleger, hvorfor innovation er vigtig. Giv en begrundelse for, at I skal i gang med innovation. Gør det tydeligt, hvilke fordele I opnår, når det lykkes. Vær tålmodig.

En lille blå fisk hjælper med at passe på miljøet. Brøndby Kommune tager utraditionelle metoder i brug for at hjælpe virksomheder med at passe på vandet i Køge Bugt. Et stykke pap og en dåse blå spraymaling er, hvad der skal til for at skelne mellem kloakker, der går til rensningsanlæg, og de der går lige ud i Køge Bugt.

Skab opbakning til innovation. Inddrag så mange som muligt. Fortæl hvad I har gang i, og hvilke resultater I allerede er kommet frem til. Selv små succeser er det vigtigt at fortælle om.

Vær ambitiøs. Stil dig ikke tilfreds med for lave mål. Tænk stort. Det giver andre lyst til at være med. Ofte er folk bange for at tage munden for fuld. Gør op med rutinerne. Slip kontrollen i en periode og være klar til at bryde de vante rammer.

Anspor kollegaerne til at tænke nyt. Hvis du møder dine kollegaers nye ideer med en anerkendende og positiv tilgang, får de mere lyst til at tænke kreativt og komme med nye ideer.

• I Teknisk Forvaltnings Årsplan for 2013 er ”Innovation og forbedring” stadig et fokusområde i strategien. De har udvalgt en række emner og projekter, som de vil arbejde innovativt med.

• Forvaltningens kultur er så småt ved at ændre sig. Det er blevet legitimt at bruge tid på at komme på nye ideer. Innovation er ikke kun forbeholdt store projekter, men i lige så høj grad en måde at angribe mindre problemstillinger på (eksempelvis print-rutiner) • Det har vist sig, at hvis ikke temaet for innovation opleves som en tvingende nødvendighed, bliver innovationsindsatsen ikke taget tilstrækkeligt alvorligt.

• Det var gavnligt med eksterne konsulenter. Det skabte mere fokus på opgaven og værdifulde innovationsteknikker, der nu bruges i den daglige praksis.

• Det nedsatte innovationspanel blev dog stort set ikke brugt. Det blev anset som en værdifuld ressource, men svært at anvende i praksis.

Innovative Thinking System™ er en struktureret metode til at guide innovationsprocessen fra banebrydende og modige ideer gennem prioritering frem til effektfuld implementering.

Metoden sikrer, at innovativ tænkning bliver en del at organisationskulturen.

Få tid sat af til innovation, så bestræbelserne ikke drukner i driftsopgaverne.

Foreslå at en af medarbejderne udpeges til tovholder for innovationsprocessen. Så er der en der kan følge op og holde fast.

Som leder: Definer hvad du mener med innovation. Er det er besparelsesinstrument? LEAN 2.0? En ny (nu igen!) projektmodel? Innovation opfattes forskelligt, og det er vigtigt at sætte krystalklare mål for, hvordan innovativ adfærd ser ud, og hvordan ledelsen vil påvirke rammerne for at innovation kan blive til virkelighed.

Skab opbakning til innovation. Fortæl om hvad I vil på ledermøder, til cheferne, til politikere, når der er lejlighed til det. Brug pressen eller medierne til at bringe den gode historie om, at I har sat innovation på dagsordenen.

Direktøren skal støtte afdelingslederne i at arbejde med innovation. Innovation bliver hurtigt udskudt, når den daglige drift trænger sig på. Der er brug for opfølgning og opmuntring. Bring innovation ind i de regelmæssige ledermøder og koordinationsmøder. Spørg hvordan afdelingslederen arbejder med innovation.

Orienter personalet løbende. Fortæl om fremgang i projektet. Fremhæv de gode resultater. Vær ærlig om vanskeligheder og dilemmaer. Der vil være mange, der kan finde på at problematisere de ting, I har gang i.

Stil spørgsmål. Vær nysgerrig. Vis interesse for, hvad der sker omkring dig. Det viser personalet, at du mener det alvorligt. Brug ”Hvad nu hvis”… og ”Hvad kunne du ellers…” for at udvide rammerne for det mulige. Det er med til at skabe en innovativ kultur.

Pas på med at være for velforberedt til møder, hvor der skal skabes nye ideer. Hvis du kommer til et møde med en gennemtænkt agenda risikerer du at lukke af for det uventede. Det er samtidig med til at begrænse mødedeltagernes lyst til at komme med indspark under mødet.

Inddrag ansatte fra andre afdelinger og helst allerede under idégenerering. Inviter samarbejdspartnere og borgere. Fortæl dem om visionen og bed dem tænke højt. Husk at dagorden ikke skal være gennemarbejdet med specifikke ønsker til gæsterne. Innovation handler om at give slip på vanetænkning og tage imod det uprøvede.

39

Teknik & Miljø / Maj 2013 ledelse

Millionbesparelser uden serviceforringelser Faaborg-Midtfyn Kommune har med stor succes gennemført en strategiplan, som effektiviserer for 150 millioner kroner.

Af | Gunnar Lomborg, journalist

Da fem kommuner i det sydfynske i 2007 blev lagt sammen, vedtog det nye byråd, at de skulle være en ”strategisk bestyrelse” – en styreform, hvor politikerne udstikker de overordnede retningslinjer, og lader fagmedarbejderne føre dem ud i livet. Det gav mulighed for hurtigere forretningsgange, og efter det seneste valg vedtog kommunen en ambitiøs ”strategi for omstilling, effektivisering og innovation”, som skulle række fra 2011-2014.

- Planen skulle effektivisere for 150 millioner kroner og sikre, at der kom styr på økonomi og omkostninger, uden at sænke serviceniveauet. Den indeholdt en lang række områder, hvor vi skulle effektivisere og gøre tingene smartere – blandt andet på indkøbssiden, vi skulle afbureaukratisere, nedbringe sygefraværet, energieffektivisere, indføre velfærdsteknologi og digitalisere arbejdsgangene. Og de mål når vi faktisk allerede ved udgangen af 2013, fortæller direktør Annalise Horster fra Faaborg-Midtfyn Kommune.

Løser selv opgaverne Kommunen har også prioriteret i vidt omfang selv at løse opgaverne i stedet for at hente eksterne eksperter ind. Det kan lade sig gøre i en større kommune, men der er selvfølgelig nicheområder, hvor man må indkalde eksterne konsulenter.

Det er også lykkedes for kommunen at nedbringe antallet af klagesager væsentligt blot ved at følge kommunens vision om, at ”dialog er en forudsætning for, at vi lykkes”.

- Det har vi taget alvorligt. Vores medarbejdere tager nu dialogen med borgeren eller virksomheden, og ofte kan sagen løses, inden den bliver til en ressourcekrævende klagesag, forklarer Annalise Horster.

Og effektiviseringerne er ikke gået ud over kvaliteten af arbejdet. Faktisk er sagsbehandlingstiderne på en række sager faldet – eksempelvis på børnesager, byggesager osv.

Noget var nemt – andet svært Nogen områder var lettere end andre at nå. Eksempelvis gik det forholdsvist nemt at spare 16 mio. kr. på indkøbssiden, mens et område som udbud og konkurrenceudsættelse har været sværere at effektivisere. På energioptimering er kommunen nået langt, selv om mange besparelser først vil vise sig på længere sigt.

På det tekniske område har kommunen prioriteret at skabe en projektorienteret tankegang blandt medarbejderne, ligesom der er skruet op for brugen af fondsmidler og andre eksterne finansieringsmuligheder til projekter med midlertidige ansættelser. Det giver luft til, at medarbejderne har kunnet koncentrere sig om andre opgaver.

- Det har selvfølgelig krævet uddannelse og kompetenceudvikling. Vi har haft alle 400 ledere og mellemledere på kurser, og også det øvrige personale har fået uddannelse i blandt andet digitalisering i Borgerservice. Vi har implementeret LEAN i arbejdsgangene og uddannet medarbejdere i virksomhedskontakt, så der er en større grad af kundeorientering blandt medarbejderne, understreger Annalise Horster.

Grønthøsteren blev i laden I stedet for at spare ved grønthøstermetoden har Faaborg-Midtfyn Kommune arbejdet strategisk med effektiviseringen. Der er sket et holdningsskifte blandt medarbejderne i hele organisationen, og sektortænkningen er godt i gang med at blive nedbrudt.

- Vi var fem mindre kommuner, der blev sammenlagt, og derfor kunne vi måske bedre finde en helt ny strategi efter sammenlægningen, end hvis vi havde haft en stor kommune, der opslugte flere mindre. I det tilfælde ville det måske være sådan, at man fortsatte med den store kommunes procedurer, og så havde vi ikke set den nytænkning, som blev tilfældet her. Det er nok den lære, som andre kommuner kan drage af vores eksempel, siger Annalise Horster.

40

Hvor skal den kommun ministration bevæge sigale ejendomsad­ hen og hvordan skal det foregå?

Perspektiverne i en foku gisk tilgang til administraseret og strate­ kommunale bygningsm tionen af den retning af en bedre og asse peger i billigere udnyttelse af de kommunale kvadra teori og erfaring peger tmetre, men både gøres på den rigtige måpå, at det skal munen kan nå sine mål. de for at kom­

Deltag i konferencen om

En effektiv kommunal ejendomsadministration 13. juni 2013, 10:00 -16:00 på Sørup Herregaard, Ringsted

For hvordan skabes de r overblik over hvor der er effektiviseringsmu skal pedelfunktionerne ligheder? Og service i almindelighed og den tekniske eller skal alle institutionevære decentral og r være tilknyttet et servicecenter? få inspiration KL og KTC inviterer til ate emner på til disse og mange andror både teori og dagens konference, hv vil blive præsen­ kommunale eksempler teret og debatteret.

Læs meget mere og tilmeld dig på www.kl.dk

Teknik & Miljø / Maj 2013 byg & bolig

Kommuner opruster på ejendomsområdet Der er stadig et stort behov for viden om ejendomsområdet, selv om mange kommuner har foretaget store organisatoriske ændringer på området.

Af | Gunnar Lomborg, journalist

Den kommunale ejendomsfunktion har undergået forandringer i de fleste kommuner siden reformen i 2007. En undersøgelse, som KTC’s faggruppe for ejendomsdrift har foretaget, viser, at mens 19 procent af kommunerne i 2007 havde ejendomsområdet organiseret i en selvstændig enhed, så var det tal vokset til 30 procent i 2012. Tallene bygger på en undersøgelse, hvor i alt 68 af landets kommuner har svaret – de dækker tilsammen en ejendomsmasse på 9,6 mio. m2. Resultater fra undersøgelsen vil indgå i KL’s konference om effektiv kommunal ejendomsadministration den 13. juni i år.

- Undersøgelsen skal danne basis for vores arbejde i faggruppen, som skal sikre, at vi får en øget videndeling kommunerne imellem. Der er stadig mange aktuelle udfordringer på ejendomsområdet, som jo både omfatter store værdier og store omkostninger på kommunernes budgetter. Men en af konklusionerne af undersøgelsen er, at der sker en samling af kompetencerne og en fagliggørelse af området, og det er et godt tegn, siger formanden for KTC’s faggruppe for kommunal ejendomsdrift, Morten Hallgreen, til daglig centerchef i Næstved Kommune.

Byrde eller værdi?

De kommunale ejendomme lægger beslag på mange skattekroner, og derfor er området af stor offentlig interesse. I en del kommuner er der et efterslæb på vedligeholdelse, og for at komme væk fra tankegangen om, at ejendommene blot er en økonomisk byrde, skal der tænkes nyt – eksempelvis i Facility Management, offentlig-private samarbejder eller outsourcing af opgaver.

Netop den store fokus på de offentlige ejendomme og den dyre vedligeholdelse

42

betyder, at flere kommuner sætter mange kræfter af til at styre området. Eksempelvis Høje-Taastrup, som i 2011 vedtog en ejendomsstrategi, der skal skabe ”kloge m2”.

Samtidig samlede kommunen ejendommene i ” Center for Ejendomme og Intern Service” – et center, der har ansvaret for nyanlæg, drift og vedligeholdelse af ejendommene og de tilhørende budgetter.

Sammenlægning skaber faglighed Faggruppen har blandt andet spurgt kommunerne om, hvordan ejendomsfunktionen organisatorisk er placeret – om den indgår i en forvaltning eller i en selvstændig organisatorisk enhed. Og som nævnt er det sidste tilfældet for 30 procent. I de kommuner, hvor ejendomsområdet indgår i en forvaltning, gælder det for stort set alle, at det er den tekniske forvaltning, der står for ejendomsområdet, og i 42 kommuner er ejendomsområdet samlet enten i en selvstændig afdeling eller i et center inden for forvaltningen.

- Når kommunerne samler ejendomsområdet under én hat, giver det mulighed for at skabe større faglighed og dermed at styre økonomien bedre. Det er vigtigt, når man for eksempel skal styre de eksterne leverandører, der står for den praktiske drift og vedligehold. Men det undrer mig lidt, at så få har valgt at udlicitere planlægningsmæssige opgaver, udbud, bygherrerådgivning osv. Der ser vi en stigende tendens til at det holdes internt, siger Morten Hallgreen.

Tackler opgaverne internt Et enkelt område er dog undtaget. På rengøringsområdet er der, som det eneste, sket en stigende udlicitering. Ellers viser

Udvikling i opgaver for kommunal ejendomsfunktion fra 2007 til 2012.

e els n an dere d ud rbej atur r e a n ft l e med ark, e p e ib ks end vej, e l F led or til en f ind

PARKDIPLOM Kilde: KTCs faggruppe for Ejendomsdrift.

undersøgelsen, at på et område som ”planlægning, udbud og styring af indvendig vedligeholdelse” tackler 56 af de 68 kommuner tingene internt, hvor tallet i 2007 var 47 kommuner. Gælder det ”energibesparende foranstaltninger” er det i dag 60 kommuner mod 49 i 2007, der står for det selv, mens et område som ”bygherrerådgivning i forbindelse med større byggeprojekter” i 2007 blev klaret internt af 21 kommuner, hvor tallet i dag er 34.

Undersøgelsen viser også, at de enkelte kommuners ejendomsfunktioner i højere grad i dag har budgetansvar. Det er en naturlig følge af centraliseringen af ejendomsfunktioner i èn enhed.

Et område i forandring Faggruppen spurgte også til kommunernes forventninger til ejendomsområdets fremtid, og her venter en stor del af de adspurgte, at der vil ske ændringer indenfor de nærmeste et til tre år. Således svarer 46 procent, at de forventer, at ejendomsfunktionen vil blive omorganiseret, mens hele 56 procent forventer ændringer i opgaverne. 42 procent tror, at ejendomsfunktionens budgetansvar vil ændre sig, mens 37 procent venter ændringer i, hvilke opgaver der udbydes.

- Det er klart et område i forandring, og der er grøde ude i kommunerne på dette område. Det er nok også derfor, vi ser at kommunerne er meget interesserede i at drøfte emner som ”nye organisationsformer på ejendomsområdet” eller ”opbygning af Facility Management organisationer i det offentlige”, som henholdsvis 67 og 70 procent har nævnt som vigtige emner, da vi spurgte til deres forventninger til en temadag om emnet.

Også emner som ”Hvordan håndterer vi vedligeholdelses-efterslæbet på kommunale bygninger” og ”Optimering af kommunens arealanvendelse – arealforvaltning” har stor interesse, idet hhv. 64 og 71 procent af kommunerne har prioriteret disse emner højt.

Stadig mange udfordringer Der er altså stadig mange udfordringer for kommunerne på ejendomsområdet, og i en række kommuner er erfaringerne med emner som Facility Management og Offentlig-Private samarbejder endnu relativt nye. Naturligvis er der forskel på ressourcerne fra en mindre kommune til en større, men fælles for dem alle er, at det kommunale ejendomsområde er en økonomisk og teknisk sværvægter, der kræver store kompetencer for at drives effektivt, og for at omskabe ejendomme fra passive pengeslugere til værdiskabende aktiver. Derfor er der også et behov for viden og støtte til kommunerne i takt med, at ejendomsområdet professionaliseres endnu mere i de kommende år.

KTC’s faggruppe har som sine vigtigste opgaver at styrke de kommunale kompetencer og arbejde for en effektivisering i form af eksempelvis it-systemer, der kan understøtte ejendomsdriften. Samtidig skal arbejdsgruppen drøfte erfaringer med interne huslejemodeller for kommunale bygninger, samt sikre en generel højnelse af kompetencerne på området – gennem erfaringsudveksling og indsamling af viden, strategier og værktøjer på området, både fra kommunerne og fra eksterne interessenter.

Deltagerne bliver med udvalgte teorier og metoder bedre til at varetage ledelsesfunktioner, kontraktforhold og rådgivning.

Med et eksamensprojekt omsættes den ny viden og færdighed til en handlingsplan i forhold til en selvvalgt og lokal problemstilling.

Kurser i efteråret 2013 Afgangsprojekt – afrunding af et valgt forløb af diplomkurser.

2 x 2 internatdage + projektarb.

Kursusstart: 21. august Opgavedeling – strategiske kontrakt- og samarbejdsformer.

4 x 2 internatdage Kursusstart: 5. september

Praktiske oplysninger Find kursusindhold, tilmeldingsfrister og deltagerbetaling på

www.sl.life.ku.dk > Efteruddannelse > Parkdiplom Yderligere oplysninger hos studieleder Karsten Kring kk@life.ku.dk 2345 6718

Teknik & Miljø / Maj 2013 Vand

KLIKOVANDs blogstafet:

Engagement og ansvar går hånd i hånd Skybrud og ekstrem regn rækker helt ind i borgerens hjem, virksomhedens lagerrum og institutionens kantine. Vi er alle berørt. Projektet KLIKOVAND ønsker derfor at skabe en debat om klimatilpasning ved at oprette en blogstafet om emnet. Professionelle aktører bidrager hver uge.

Af | Kristoffer Amlani Ulbak, projektleder, KLIKOVAND

Klimatilpasning kan siges at være et fælles ansvar for myndigheder, forsyninger, politikere, forskere og andre, der forholder sig professionelt til emnet. Da KLIKOVAND gik i gang med at planlægge blogstafetten, var det dog med en forventning om, at det kunne blive svært at få indlæggene på plads. Den bekymring blev hurtigt gjort til skamme. Mange takkede derimod for at få lov til at bidrage. Det viser både noget om det engagement, de professionelle aktører føler, og i høj grad også om det ansvar, de bevidst eller ubevidst bærer rundt på.

Rundt om klimatilpasning Formålet med bloggen er at få så mange bud på klimatilpasning som muligt, så alle kan blive klogere og måske få nye spørgsmål og aspekter at tænke over. Forsyninger, kommuner, Københavns Universitet, DTU, KL, Naturstyrelsen, DHI, Teknologisk Institut, kommunale politikere, forsikringsbranchen, Kystdirektoratet og DMI har i skrivende stund bidraget til bloggen. De kommende bloggere kommer bl.a. fra entreprenør- og rådgivervirksomheder, DI, Folketingspolitikere, flere kommuner, regioner, Haveselskabet og RealDania.

Tendens: Tværgående indsatser er vejen frem Stod det til størstedelen af bloggerne, burde klimatilpasning i Danmark være ensbetydende med tværgående indsatser, der fokuserer på løsninger med rekreative aspekter og fornuftig økonomi.

44

HOFORs adm. direktør Lars Therkildsen giver netop udtryk for dette i sit blogindlæg: ”Den nye lov gør det muligt for os vandselskaber i fællesskab med kommunerne at finansiere klimatilpasning via spildevandstaksterne. Og den muliggør en spændende klimatilpasning, der tilfører byerne nyt liv og nye kvaliteter. Vi skal ikke længere kun lægge de sædvanlige kloakrør og underjordiske bassiner for at give plads til mere regnvand. Nej, vi skal i gang med at finde løsninger, som både er billigere, mere miljørigtige og skaber sjovt byliv, som for eksempel skaterbaner, der forvandles til kanaler, og regnvandssøer i parkerne.”

Mange læsere hver dag Det kan selvfølgelig diskuteres, hvor meget debat, bloggen har skabt. Der er ikke kommet mange kommentarer eller svar på bloggernes spørgsmål. Alligevel viser statistikken, at blogstafetten bliver læst af rigtig mange hver dag.

KLIKOVAND har indtil videre draget den konklusion, at blogstafetten er en succes. De foreløbig 24 planlagte blogindlæg afspejler viden, erfaring og meninger om klimatilpasning fra hele Danmark. Det er spændende og berigende læsning, som projektet agter at udgive senere til glæde for alle, der ønsker en samlet fremstilling.

KLIKOVAND står for KLIma, KOmmuner & VAND. Projektet arbejder for, at skybrud fremover bliver håndteret langt bedre end i dag. Det sørger et stærkt fagligt samarbejde mellem størstedelen af kommunerne og forsyningsselskaberne i Region Hovedstaden for. KLIKOVAND er direkte indarbejdet i Den fælles Klimastrategi (april 2012), som Kommunekontaktrådet for hovedstaden (KKR Hovedstaden) har udarbejdet sammen med Region Hovedstaden.

KLIKOVAND er planlagt frem til 2014 og er finansieret af Region Hovedstaden og de deltagende kommuner og forsyningsselskaber. Læs mere om KLIKOVAND og blogstafetten på www.klikovand.dk KLIKOVANDs blogstafet udgives parallelt på portalen Den Offentlige Sektor: www.DenOffentligeSektor.dk

søg nye MeDARBeJDeRe

horisont gruppen

DeR hAR FingeRen på pulsen

Med et målrettet jobopslag rammer du både personer, der er ledige, og personer, der er i arbejde. Du får fat i ansøgere med viden og interesse for området og branchen.

For yderligere information kontakt: Produktchef, Malene Lindgren

Gå ind på CSR.dk og opret dit jobopslag allerede i dag.

Tlf. 3247 3126 mail: ml@horisontgruppen.dk

smedie fra:

Et erhverv

IntroduktIonstIlbud 1 x opslag 1000,-

ASINET

VSMAG

ERHVER

Nr. 01 3 januar 201 20. årgang

til miljørig

Inspiration

Bæredygt

ighed og

bun

tig drift &

dlinje

linger har

en

ger finansafde beslutnin rd hedernes Virk som s, når der træffes egaa hael Hed central plad CFO Mic . NKT’s det. om CSR CSR-bor med ved Lyng er

ledelse –

Brugte bril

www.csr.dk

ler til Tan

zania

gøre erne til at Mads verer kund isen moti er adm. direktør Finanskr sen. andre, men den Louis Niel noget for erkæ fra optik -profil.

Nygaard edens CSR Han er mån

• CSR-tendenSeR

krin CSR-foran

g

re forskelikeres på kommun dergrupper, tegien skal k, CSR-stra de enkelte medarbej Rosenstoc til lig måde rsker Maja erhvervsfo om Coop. anbefaler skrevet ph.d som har

Den svæ

2013

di have væR CSR SkaRlRetningen foR fo ger udfordrin es bud på i 2013. r giver der hed virksom -eksperte Seks CSR den bæredygtige og for CSR e værdi,

virkelig l vise sin CSR ska øvelse en sund årets og det er Novozymes, og valgt til Pedersen, ds 2012 Claus Stig CSR Awar ssionel på CSR-profe

rk iindspaame-CSR end alibuise Hellere rekl partner Anne-Lo me.

Csr-joberbet ver CSR skri ur i månedens klum Min vejoetil Kallestrup som har Thon Sch Dorthe Aab r i egetæpper, peR ktøR Stop projektlede CSR-afdeling. diRe CSRen + Coop ’S oprettet Spids ører Mogensen skri jde + + n. itte t SamaRbe sig. Birg for kapitalisme i vellykke B og UniCef en plan + eaSyjet e + + ionStøtt mill fåR elbileR

Med Erhvervsmagasinet CSR, CSR.dk og e-nyhedsbrevet er vi Danmarks eneste medie for ledere, beslutningstagere og andre fagfolk med ansvar og interesse for Corporate Social Responsibility, bæredygtighed, klima, energi og miljø.

er k skrivt melder FagFol ame når B-te ver om

•

5077

www.csr.dk

Horisont Gruppen a/s Center Boulevard 5 DK 2300 København S

Telefon +45 3247 3230 Fax +45 3247 3239 CVR-nr 8775 1619

Magasinet fokuserer på virksomheders sociale, økonomiske og miljømæssige udfordringer gennem interviews, ekspertindlæg, virksomhedscases og debatstof. CSR giver læseren nye perspektiver, faglig viden og konkrete redskaber til ledelse af den bæredygtig virksomhed.

Målgruppe: Erhvervsmagasinet CSR: www.csr.dk: Ugenligt nyhedsbrev:

info@horisontgruppen.dk www.horisontgruppen.dk

16.000 læsere 12.000 besøgende 3.500 modtagere

erhvervsmedier der bringer vækst og værdi

Teknik & Miljø / Maj 2013 vand

På tide at modernisere vandløbslov Vandløbsloven er en af vore ældste love – væsentligt ældre end selveste grundloven. Men fra at være en lov om rettigheder for brug og bortledning af vand er vandløbsloven i 1982-udgaven også en miljølov. Spørgsmålet er bare, om vandløbsloven hænger i sin fortid uden at være fulgt med de andre miljølove og samfundets udvikling.

Af | Af Bjarne Bringedal Svendsen, afdelingschef for Teknik- og Miljøforvaltningen, Køge Kommune

Et vandløb, der ikke må kalde sig et vandløb, fordi det er et spildevandsteknisk anlæg.

Foto fra Køge Kommune

46

”Selv om vandløbsloven hedder vandløbslov, fremgår det utvetydigt af de fleste bestemmelser, at de tænker på anlæg – åbne render eller rørledninger - som styrer afstrømning af vand eller spildevand” skrev professor på Landbohøjskolen Flemming Tolstrup i 1970 i sin bog ”Vand og Vandløb”. Åbne render eller rørledninger er altså at betragte som vandløb ifølge Tolstrup - også spildevandsledninger.

Sådan er det ikke længere. I 1974 kom miljøbeskyttelsesloven. Den snuppede en række vandløb ind under sine paragraffer og definerede dem som spildevandstekniske anlæg. Det var et brud med den hidtidige definition af vandløb. Og det betød nul regulativer for disse. Heller ikke nogen indsatsplaner eller vandhandleplaner, thi disse vandløb må jo ikke kalde sig vandløb i juridisk forstand. Til gengæld kom de til at bo i kommunale spildevandsplaner.

Det skal vi ikke være kede af i dag, for det ville være det glade vanvid og spild af penge at tilstræbe springende laks eller ørred i render med renset eller urenset spildevand. Og det havde miljømålsloven jo krævet, hvis de fortsat skulle kaldes vandløb.

Men kunne det samme siges om andre vandløb, f.eks. afvandingskanaler?

Burde en moderniseret vandløbslov gøre yderligere op med Tolstrups efterhånden gamle definition af et vandløb?

Landbruget er bekymret Et par nedbørsekstreme somre i 2010 og 2011 har givet mange landmænd smertelige oplevelser med oversvømmede marker og magtesløse kommuner, der uden de fornødne kontakter til de højere magter måtte se til, når kaskader af nedbør blev ved og ved til gavn for charterbranchen og til skade for kornmarkerne. ”Så kunne I bare rense noget bedre op” lød det fra mangen en frustreret landmand. ”Nej, vi har gjort, hvad vi skulle,” svarede kommunerne. ”Hvis I ikke kommer i gang nu, så gør vi det selv,” lød det tilbage fra landmændene. ”Fy, det må I ikke – det er selvtægt”, genreplicerede kommunerne. Bølgerne gik højt – ikke bare på de oversvømmede marker, men også i pressen og kommunernes mailbokse.

Selvfølgelig er ovenstående en kraftig forenklet og karikeret udlægning af mange lokale begivenheder rundt omkring i det regnvåde sommerland, hvor kommunernes typiske svar var, at man havde opfyldt forpligtelserne i regulativerne, som man skulle. Grøden var klippet til tiden – ofte omkring Skt. Hans. Men så regnede det, og det fortsatte og fortsatte. Åerne blev bredfyldte, og kornmarker kom til at ligne rismarker.

Mange drænkanaler og regulerede vandløb er domineret af hurtigt voksende grødearter som f.eks. pindsvineknop.

Det betyder, at kommunernes grødeskæringsindsats mister sin virkning på bare to til tre uger. Til høst er grøden for længst vendt tilbage. Og så har vi balladen, når Vor Herre beordrer våd sommer, og der samtidigt er gået flere uger siden sidste grødeskæring.

Imødekom landbruget Løsningen er simpel. Overdrag vedligeholdelsen af de vandløb, der primært har karakter af afvandingskanaler – i det følgende kaldet kulturtekniske anlæg - til ejerne.

Og lad så kommunerne udforme nogle vedligeholdelsesbestemmelser for disse, der tilgodeser både landbrugets og miljøets behov. I praksis kunne der være tale om, at vandløbsejerne fik lov til at friholde en strømrende i de kulturtekniske anlæg ved hyppige grødeskæringer – hyppigere end den service, som kommunerne er pligtig til at levere. Det vil give landmændene bedre afstrømningsevne i deres vandløb uden, at det behøver at koste på miljøet.

Mange tror fejlagtigt, at ordet ”offentlige vandløb” indebærer, at kommunerne ejer disse. Sådan er det ikke. De ejes af lodsejerne langs med. Indtil 1963 var det deres egen opgave at vedligeholde vandløb. Det blev så lavet om som en slags støtte til landbruget på et tidspunkt, hvor staten tilskønnede opdyrkning af moser, enge og andre vandlidende arealer gennem tilskud.

Sølvtøj Rygter vil vide, at der er nordmænd, der kommer til Vestjylland for at fiske laks og havørred – i lystfiskerkredse kaldet sølvtøj.

Om det er rigtigt skal være usagt. Men tænk om vi kunne få sølvtøj i mange flere vandløb!

Det kan vi givetvis – men det koster indsats og penge. En simpel tanke er derfor at bruge krudtet der, hvor der er gevinst at hente.

Men et vandløb er et vandløb – i hvert fald i lovens forstand – uagtet om der er tale om et ureguleret vandløb eller en afvandingskanal. Spørgsmålet er derfor, om loven ikke i højere grad burde skabe retning for indsats i de vandløb, hvor der virkelig er miljø at hente. Altså en ny vandløbslov.

En moderne vandløbslov Underkast vandløbsvedligeholdelsen et serviceeftersyn. Bortskaffelse af vand i byerne betales nu af byens borgere via deres

forsyningsselskab. På landet betaler skatteborgerne for vedligeholdelsen af tusindvis af kilometer privatejede vandløb. Og loven tvinger ejerne til at være tilskuere, når kommunen vedligeholder deres vandløb. De må ikke selv, for det er selvtægt.

Er det rimeligt? Burde festen ikke betales af de, der er med - typisk lodsejere, forsyningsvirksomheder og vejvæsener? Det er jo dem, der har nytten - sidstnævnte dog kun med nogle få procent målt i oplandsareal. Derfor – giv kommunerne muligheder for at klassificere nøje udvalgte vandløb som kulturtekniske anlæg og lad samtidigt kommunerne fastsætte de fornødne vedligeholdelsesbestemmelser, for miljøhensynet skal ikke glemmes. Og lad så ejerne passe deres vandløb selv.

Et skridt i den retning kan foldes ud på mange måder. F.eks. kan kommunerne fortsætte med at vedligeholde, og derefter opkræve betaling herfor. En administrativt enklere model vil være at overdrage vedligeholdelsen til lodsejerne (som i gamle dage), men ledsaget af myndighedsbestemmelser om, hvordan vedligeholdelsen skal foregå - måske med krav om, at den kun må foretages af autoriseret mandskab.

Krav om autorisation Det fører frem til det næste spørgsmål.

Burde der i vandløbsloven åbnes mulighed for, at der kan knyttes autorisationskrav til vandløbsvedligeholdelsen? Det vil give kommunerne mulighed for at kræve, at miljøsårbare vandløb kun må vedligeholdes af entreprenører med den fornødne indsigt i miljøvenlig vedligeholdelse – altså en autorisation.

Skal den hidtidige definition af vandløb, jf. denne artikels indledning bestå? Ville det give mening at knytte et begreb som f.eks. ”kulturtekniske anlæg” til visse typer af vandløb? Det kunne afgrænse de vandløb, hvis primære formål er bortledning af vand, og hvis miljøpotentiale er begrænset. Og det kunne så være de vandløb, hvis vedligeholdelse med fordel kunne overdrages til ejerne. Ejerne kunne så glæde sig over muligheden for selv at passe sine vandløb, og kommunerne kunne bruge de sparede penge på forbedringer af de mere miljøpotente vandløb - sølvtøjet. Og det er vel at mærke adskillige millioner, der kan sættes i spil til fordel for miljøet. » Fortsættes side 48

Kunstgræsspecialister OK grøn anlæg tilbyder alle ydelser fra rydning og jordarbejde til etablering af dræn, kloak, bundog bærelag.

Vi leverer og udlægger kunstgræs i markedets bedste kvaliteter, etablerer lys og hegn samt alt tilhørende udstyr til fuldt færdigt anlæg.

Vi udfører også pleje og vedligehold af eksisterende kunstgræsbaner.

Tjek vores referencer på ok-as.dk

Teknik & Miljø / Maj 2013 vand

» Fortsættelse

Placering af drænrør Så er der den frie dræningsret. Dykkede dræn duer ikke, siger landbruget. Men ret ofte har landbruget jo selv valgt at placere sine drænudløb lige over – nogle gange under – vandløbets bund. Er det så rimeligt samtidigt at forlange, at kommunerne skal sikre fritløbende dræn? Og er der overhovedet et problem? Disse drænrør ligger jo allerede i dag under vandspejlet i lange perioder – i øvrigt samtidigt med, at drænrørene er vandførende og derfor i risiko for indtrængning af sediment. Det er der ikke noget nyt i. Det fører naturligt til spørgsmå-

48

let, om den frie dræningsret skal bestå. Bør vandløbsmyndigheden have mulighed for at forhindre et drænrørs placering, hvis det kan være til gene for vedligeholdelsen eller kan hæmme et vandløbs udvikling mod et forbedret miljø?

Den gældende vandløbslov er fra 1982 altså 30 år gammel. Selv om der er sket justeringer, vedtaget bekendtgørelser, kan mangen en paragraf i den gamle lov føres tilbage til tidligere versioner. Tiden må være inde til en revision. Samfundet har udviklet sig. Antallet af landbrugsbedrifter er betydeligt mindre. Det betyder færre ejere af

vandløb. Også miljøområdet har udviklet sig massivt over 30 år – senest med vandplanlægningen. Og hvem ved – måske kan en ny vandløbslov på en gang give et bedre vandmiljø til gavn og glæde for os alle og samtidigt flere tilfredse landmænd, der får større indflydelse på deres egne vandløb?

Teknik & Miljø / Maj 2013 Vand

Vandløbsloven, den er da god nok!

Der er ingen miljømæssig begrundelse for at ændre vandløbsloven.

Dens tosidede formål bør opretholdes.

Af | Sten W. Laursen, landskonsulent, Videncentret for Landbrug

Lovens formålsparagraf er tosidet. Vandafledning skal tilstræbes sikret, og det skal der ikke ændres ved i et sletteland med rigelig nedbør og høj grundvandstand.

Foranstaltninger skal ske under hensyntagen til de miljømæssige krav, som fastsættes i henhold til anden lovgivning. Denne formulering sikrer, at vandløbsloven automatisk følger med den store udvikling, der sker på miljøområdet med hjælp fra de ændringer af loven, der sker løbende.

Alle former for restaureringsforanstaltninger kan gennemføres i respekt for væsentlige kulturhistoriske interesser, og enhver form for vedligeholdelse kan bringes til ophør på strækninger, hvor det af vandplaner fremgår, at der skal foretages en indsats. At der skal betales erstatning eller ydes kompensation for de tab, der kan følge heraf, må være en selvfølge. Der er således ingen miljømæssig be grundelse for at ændre loven.

Udfordringer – behov for større vandføringsevne Klimaændringer og tilledning af vand fra befæstede arealer øger behovet for en bedre vandføringsevne i mange vandløb. Samtidig er der også en del steder behov for miljømæssige forbedringer. I begge tilfælde kan en løsning være at forøge vandløbets profil, så der kan blive plads til begge dele.

Vandløbsloven hindrer det ikke, men i praksis har det vist sig vanskeligt eller umuligt at gennemføre reguleringssager, hvor vandføringsevnen forøges. Vore vandløb bør både kunne aflede vand i tilstrækkeligt omfang og have et godt miljø. Hvis der også i praksis kan skabes mulighed for at gøre vandløb større, så der bliver plads til både vandføring og miljø, vil meget være vundet.

Bent Lauge Madsen anfører i en artikel ”Når marken bliver våd – en selvskabt plage”, at fortidens ”overvedligeholdelse” paradok-

salt nok har gjort det muligt at genskabe gode miljøforhold i vandløbene. Det har givet plads til at efterlade plantevækst og lægge sten og grus ud. Der er blevet skjulesteder for ørrederne, og der er opnået et bedre strømmønster. Regulering til større vandføringsevne vil kunne give den fornødne plads.

Naturbeskyttelseslovens § 3 Indholdet af naturbeskyttelseslovens § 3 for vandløb foreslås flyttet over i vandløbsloven og givet en administration på baggrund af en helhedsvurdering. Det vil indebære en afbureaukratisering, og det bør give bedre muligheder for at tilgodese lovens to formål samtidig.

Det er af vital betydning for jordbrugserhvervet at kunne sikre veldrænede marker. Retten til nødvendig dræning eller udgrøftning skal derfor opretholdes. Retten er afgrænset således, at den kun foreligger, når den kan udøves uden gene for andre lodsejere. I regulativer for offentlige vandløb kan der fastsættes bestemmelser om udløb for drænledninger. Okkerloven og naturbeskyttelsesloven sikrer, at den ikke kan udøves til skade for naturen.

Hvem skal vedligeholde?

Alle miljøsårbare vandløb og vandløb med en lidt bredere kreds af interessenter bør vedligeholdes af vandløbsmyndigheden som offentlige vandløb. Det kan overvejes, om loven bør åbne mulighed for, at lodsejere kan betale for en mere intensiv vedligeholdelse i robuste offentlige vandløb, og om vandløb skal kunne udpeges til primært at være afvandingsanlæg uden begrænsninger på vedligeholdelsen.

49

Teknik & Miljø / Maj 2013 vand

Landsdækkende Vandfond til grundvandsbeskyttelse Der er siden 1990´erne opkrævet mange millioner gebyr- og afgiftskroner til grundvandskortlægning og efterfølgende indsatsplanlægning. Men der er ingen kroner til at gennemføre den nødvendige indsats – er det fornuftigt?

Af | Karin Hvidberg Nilsson, medlem af KTC´s underfaggruppe Jord & Grundvand og fagkoordinator, Favrskov Kommune

Grundvandsbeskyttelse i dagens Danmark er et nationalt anliggende, der går ud over kommunegrænser og forsyningsområder.

Det er i alles interesse, at grundvandet beskyttes bedst muligt for at fastholde den politiske målsætning om, at drikkevandsproduktionen nu og i fremtiden kan baseres på uforurenet grundvand.

For tiden anvendes ca. 185 millioner kr. årligt i afgift til kortlægning og indsatsplanlægning. Heraf går 130 millioner til Naturstyrelsens grundvandskortlægning og tilsvarende 55 millioner kr. til kommunernes efterfølgende indsatsplanlægning.

Det skaber et fagligt solidt grundlag for en målrettet indsats for at sikre rent drikkevand nu og i fremtiden. Hjemlen til at gennemføre den nødvendige indsats er også på plads i Miljøbeskyttelsesloven og Vandforsyningsloven.

Men – indsatsen koster ofte penge. Og her kan afgiftsmidlerne ikke anvendes - vandværkerne skal selv til lommerne. Vi har heldigvis en række gode eksempler på vandsamarbejder mellem vandværkerne. Her indbetaler vandværkerne frivilligt et øre-beløb til en fælles konto, som så finansierer den nødvendige indsats. Det er ofte i tilknytning til store og tidligere kommunale vandværker, at vandsamarbejderne er oprettet.

Vanskeligt at oprette samarbejder I en række kommuner har det dog vist sig særdeles vanskeligt at oprette frivillige vandsamarbejder mellem de private vandværker.

Dermed står det enkelte, nogle gange ganske lille, vandværk alene med en stor opgave. Både økonomisk, men også praktisk, da bestyrelsens spidskompetence er den daglige drift af vandværket og måske ikke lige omfatter indgåelse af dyrkningsaftaler, deklarationer og udregning af erstatningsbeløb. De omkostningstunge indsatser er oftest lodsejeraftaler, der handler om at reducere nitratudvaskningen og eventuelt ophøre med sprøjtemidlerne.

Det er heller ikke altid, at der er noget vandværk til at betale indsatsen. I Danmark er der udpeget områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), som skal beskyttes, både i forhold til det

50

Eksisterende vandværker henter kun vand fra en brøkdel af OSD-områder, som dette eksempel fra Hadsten viser.

nuværende og det fremtidige behov for drikkevand. Derfor udnyttes hele OSD ofte ikke fuldt ud endnu. På figuren nedenfor ses et eksempel på, at de eksisterende vandværker kun henter vand fra en brøkdel af OSD-området. Hvem skal betale for den nødvendige indsats i de dele af OSD, som ikke udnyttes nu, men som netop skal udgøre fremtidssikringen af drikkevandsforsyningen?

Vi risikerer, at gode og velfunderede indsatsplaner kommer til at stå og samle støv på de kommunale hylder, fordi vandværkerne ikke magter at løfte opgaven. Vel kan kommunen med Miljøbeskyttelsesloven i hånden gennemtvinge en række løsninger, men vandværkerne skal stadig finansiere indsatserne. Og påbud om ændring af dyrkningen kan først gives, efter at vandværket har forsøgt at lave en frivillig aftale med en lodsejer. Kunne vi ikke finde en bedre vej?

En fond er løsningen Her vil en Vandfond være en løsning. En Vandfond, hvor de enkelte vandværker kan få støtte til at gennemføre deres del af indsatsplanerne.

Teknik & Miljø / Maj 2013 vand

Vandværkerne og øvrige vandindvindere skal betale grundvandsafgift til og med 2017. Lad denne afgift fortsætte som en Vandfond efter 2017, og udvid den allerede nu til også at omfatte gennemførsel af nødvendige indsatser, beskrevet i indsatsplanerne.

Vandværker og etablerede vandsamarbejder kunne søge midlerne herfra til at gennemføre indsatserne. Både de veletablerede vandsamarbejder, som selvfølgelig skal fortsætte deres arbejde, og også de typisk mindre vandværker skal kunne søge om midler. Om der skulle gives fuld støtte eller en %-del af udgiften, ja det afhænger jo af grundvandsafgiftens størrelse.

Med en sådan Vandfond fastholdes princippet i grundvandsafgiften om, at alle bidrager til grundvandskortlægning og indsatsplanlægning, uanset om det enkelte vandværk har et behov for særlig beskyttelse her og nu. Også når der skal betales for at gennemføre de nødvendige indsatser.

Drikkevand er en fælles opgave Det er en fælles opgave at beskytte drikkevandet, og det er jo tilfældigt, om et vandværk i sin tid fik lavet sin boring i et område, der var velbeskyttet, eller hvor der er sårbart og dermed behov for en indsats. Det er en national interesse, at grundvandet bliver beskyttet – det overordnede mål er hævet over det enkelte vandværks umiddelbare interesser.

Og ikke mindst vil en Vandfond give en væsentligt øget mulighed for rent faktisk at gennemføre de indsatser, der er nødvendige lokalt.

En vandfond på disse præmisser vil ikke belaste stats- eller kommunekassen, men blot fordele byrden med gennemførsel af indsatsen mellem alle, som bruger drikkevand.

Og det er særdeles vigtigt at komme i gang nu, da kommunerne står over for at udarbejde og gennemføre rigtig mange indsatsplaner i disse år.

Endelig er det værd at huske, at Vandplanerne efter Miljømålsloven har en forudsætning om, at indsatsplanerne til drikkevandsbeskyttelse udarbejdes OG gennemføres.

Først når det er sket, kan Miljømålslovens miljømål til grundvandskvaliteten opfyldes. Grundvandets tilstand i mange af grundvandsforekomsterne opfylder for nuværende ikke Miljømålslovens krav.

”Det er en fælles opgave at beskytte drikkevandet, og det er jo tilfældigt, om et vandværk i sin tid fik lavet sin boring i et område, der var velbeskyttet, eller hvor der er sårbart og dermed behov for en indsats.”

Vejen til et bedre miljø....

Geokon A/S er firmaet bag fagsystemet GeoEnviron, som består af en række dedikerede fagmoduler. Disse kan anskaffes og sammensættes alt efter behov og ønsker i miljø- og byggesagsafdelingerne.

Gør løsningen komplet med de tilhørende webmoduler, mobile løsninger og integration med andre systemer, herunder ESDH, Digital Post, GIS, BBR, økonomisystemer, DKjord og Jupiter.

Vi ses på vores stand på Natur & Miljø 2013

Geokon A/S Rødovrevej 11 2610 Rødovre Tel 3672 3011 info@geokon.dk www.geokon.dk

Kontakt os og hør nærmere om alle mulighederne.

51

Teknik & Miljø / Maj 2013 vand

Flere kasketter udfordrer myndighedsrollen Myndigheder, der bærer flere kasketter samtidig, kan have svært ved at bevare et rent fokus.

Det ses i kommuner, blandt andet når der er modsatrettede interesser på spil som for eksempel erhvervsudvikling kontra miljøbeskyttelse.

Af | Carl-Emil Larsen, direktør DANVA

Vandsektorens brancheorganisation, DANVA, er bekymret for kommuners dobbeltrolle, når hensyn til den økonomiske udvikling og miljøet skal forvaltes samtidig.

Hvilken interesse skal en myndighed nemlig satse på, hvis det viser sig, at den skal forfægte to modsatrettede forpligtelser? Det spørgsmål bør kommuner stille sig selv, når det f.eks. handler om et valg mellem erhvervsfremme eller miljø. Det første kan give umiddelbart flere penge i kommunekassen, mens belastningen af naturressourcerne til gengæld kan resultere i tabte indtægter.

I en aktuel sag fra Aarhus har kommunen givet en genbrugsvirksomhed tilladelse til at håndtere store mængder farligt affald oven på et særlig sårbart grundvandsmagasin, der rummer 15 procent af kommunens drikkevand. Embedsmandsværket har tilsidesat advarsler fra juridiske og naturfaglige eksperter.

Nu går diskussionen i medierne på, om sagen burde have været behandlet politisk før skrivebordsgodkendelsen, og om der skulle have været udarbejdet en VVMundersøgelse. Sagen har også bevågenhed blandt politikere på Christiansborg. Det skyldes den principielle problemstilling med de to kasketter.

Kommuner overhører advarsler DANVA mener, det er uhensigtsmæssigt, at kommuner både skal forvalte erhvervslivets ret til at kunne udvikle sig, samtidig med at den skal beskytte naturen mod forureningsfare. Det første kan nemlig blive på bekostning af hensynet til grundvandet. Vi erfarer fra vandselskaber, at kommuner i flere tilfælde har overhørt advarsler om at skærme sårbare vandområder mod industri.

Vi kan også konstatere, at flere kommuner er begyndt at rulle deres sprøjtemiddelstrategi tilbage og igen giftsprøjter deres offentlige arealer. Årsagen er, at de ikke længere har råd til at betale ansatte for at fjerne ukrudt med håndkraft. Der tages derfor mest hensyn til det korte økonomiske sigte. Men er der råd til at spille hasard med grundvandet?

Vi tager i Danmark ca.100 drikkevandsboringer ud af drift om året, bl.a. med indhold af sprøjtemidler. Det betyder, at vandselskaberne og dermed forbrugerne hvert år mister de mellem 200 og 500 mio. kroner, som de har investeret i de boringer.

Kommuner, der tager giftsprøjten i brug igen, præger som rollemodeller deres borgere med den opfattelse, at det er i orden at bruge gift. Mange års holdningsbearbejdelse kan gå tabt, og grundvandet under deres byer udsættes for en forøget forurening.

52

Når kommuner slækker på krav til beskyttelse af grundvandet, er der fare for, at det kan påvirke befolkningens holdning til anvendelse af sprøjtegifte. Foto: Colourbox

Indtægter kontra udgifter Men hvorfor er det så svært for kommunerne at håndtere flere kasketter? Det skyldes selvfølgelig, at der på den ene står samfundsudvikling og indtægter, mens den anden med miljøbeskyttelse på skyggen kan rumme umiddelbare udgifter.

Desuden er to principper i karambolage. På den ene side skal kommuner ubetinget forsvare frihedsbegrebet og sørge for, at borgerne har lige mulighed for at kunne udvikle sig også erhvervsmæssigt. På den anden side skal der ifølge skadesprincippet til gengæld skrides ind, hvis udviklingen er ødelæggende for fællesskabet. Det sidste princip overtrumfer dermed hensynet til udvikling og økonomisk vinding.

Der er en evaluering af kommunalreformen i gang. Det vil i den forbindelse være hensigtsmæssigt at se på, om tilsyn burde placeres centralt under regioner eller hos staten. Det er uhensigtsmæssigt, at kommuner skal tænke i både erhvervsfremme og miljøbeskyttelse.

Det kan resultere i en overvægt til en af rollerne.

Indtil evalueringen er på plads, håber DANVA, at kommunerne påtager sig ansvaret for at passe ekstra godt på fællesskabets grundvandsressource.

Teknik & Miljø / Maj 2013 vand

Hvem er ressourcemyndighed for grundvand?

Staten bør melde en klar kompetencefordeling ud på vandforsyningsområdet. For eksempel i forbindelse med en revision af vandforsyningsloven.

Af | Hans Peter Birk Hansen, kommunalt ansat geolog og tovholder på spor A - Grundvand og vandplaner, Natur & Miljø 2013.

Myndighedsudøvelsen omkring grundvand i Danmark er fordelt på tre myndighedsniveauer.

Naturstyrelsen har ansvaret for at udarbejde lovstoffet og vejlede om udmøntningen. Naturstyrelsen har endvidere ansvaret for at kortlægge, hvor sårbare landets grundvandsmagasiner er overfor forurening med nitrat.

Regionerne prioriterer undersøgelse og oprydning af jord-og grundvandsforureninger.

Kommunerne giver tilladelse til indvinding af grundvand.

Derudover skal kommunerne udarbejde vandforsyningsplaner og indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Endelig har kommunerne hjemmel til at påbyde virksomheder og borgere at rydde op efter forureningshændelser.

Tidligere havde amterne til opgave at udarbejdede en ressourceopgørelse. Det er dog ved at være mange år siden, at disse opgørelser blev lavet. Opgaven er ikke entydigt blevet videreført til en anden myndighed efter strukturreformen. Så hvem har egentlig ansvaret for fordeling af grundvandsressourcen?

Staten opgør i forbindelse med udarbejdelsen af vandplanerne den udnyttelige grundvandsressource, først og fremmest gennem Den Nationale Vandressourcemodel. Denne ressourceopgørelse har dog udelukkende til formål at understøtte vandplanerne. Detaljegraden er dermed ikke stor nok til at opfylde kommunernes behov på kildepladsniveau.

For øjeblikket foreslår Danske Regioner sig selv som fremadrettede kortlæggere af grundvandets sårbarhed og den overordnede ressource. Regionerne dækker større arealer og kan dermed naturligt tænke regionalt. Regionerne har dog ikke andre opgaver i forbindelse med Vandforsyningsloven.

Kommunerne har til opgave at give tilladelser og godkendelser efter Vandforsyningsloven. Dette arbejde er som udgangspunkt

meget vanskeligt, hvis ikke kommunen har oplysninger om ressourcens størrelse, og den hydrauliske sammenhængen mellem grundvand, overfladevand og terrestriske naturtyper. Dette taler stærkt for, at det er kommunerne, der er vandressourcemyndighed. Der er en del kommuner, der allerede har investeret i kommunale grundvandsmodeller eller lignende, som dækker behovet for ressourceopgørelse og vurdering af miljøpåvirkning fra indvindinger. Andre kommuner har haft held til at få dækket en god del af behovet, ved at bede de større vandforsyninger om at lave ressourcevurderingerne.

En af kommunernes store udfordringer er at håndtere vandindvindinger og ressourcer, der går på tværs af to eller flere kommuner, både i forbindelse med ressourceopgørelsen, og i forbindelse med tilladelse til at indvinde grundvand i én kommune, til brug i en anden.

Jeg vil her opfordre staten til at komme med en tydelig udmelding omkring kompetencefordelingen på vandforsyningsområdet.

Den kunne f.eks. komme i forbindelse med den revision af vandforsyningsloven, der er skrevet ind i regeringsgrundlaget. Her kan man slå fast, at det er kommunerne, der har ansvaret for at forvalte grundvandsressourcen. Det vil i mine øjne også være frugtbart, hvis man gennem lovgivningen kan understøtte samarbejde mellem flere kommuner om ressourceopgørelsen.

Staten kan fastsætte spilleregler for, hvordan indvindinger over kommunegrænser håndteres – f.eks. gennem en bestemmelse om, at denne type indvindingstilladelser skal forhandles mellem den kommune, der giver tilladelsen, og den kommune hvis borgere har gavn af indvindingen.

53

Teknik & Miljø / Maj 2013 kort nyt

Moderniseret affald for 315 millioner kroner KL og Dansk Affaldsforening har lanceret et fælles udspil, der sikrer økonomien i den kommunale affaldssektor gennem moderniseringer til en årlig gevinst på 315 millioner kroner.

Det fælles udspil indebærer, at genanvendelse øges til det dobbelte om ti år, hvilket vil give grundlag for at nedjustere forbrændingskapaciteten.

- Det er afgørende, at kommunernes mulighed for at styre affaldet fra borgerens skraldespand til kommunens eget energianlæg ikke ødelægges af tvangsudbud, som vil sende skraldeposerne i EU-udbud og dermed udhule økonomien i mange af de kommunale energianlæg, siger Martin Damm, formand for KLs Teknik- og Miljøudvalg.

Regeringen lancerer en ressourcestrategi efter sommeren, som ventes at indeholde en liberalisering af affaldssektoren med et tilhørende tvangsudbud af alt affald fra både virksomheder og private. Det er en udvikling, som KL og Dansk Affaldsforening vurderer, vil udhule økonomien i de kommunale forbrændingsanlæg uden garantier for en styrket genanvendelse.

- Vi sikrer med vores udspil kommunale investeringer for samlet 20 milliarder kroner og undgår, at store mængder affald vil strømme til udlandet. En eksport af dansk affald er en eksport af billigt CO2-venligt brændsel til el- og fjernvarmeproduktion, siger Ove E. Dalsgaard, formand for Dansk Affaldsforening.

Affald er i dag kilde til 20 procent af al fjernvarmeproduktion i Danmark.

Fredericia Kommune kører grønt Trafikstyrelsen har certificeret Fredericia Kommune som Grøn Transportkommune.

I de senere år er hele Fredericia Kommunes bilpark og kørselsmønstre blevet kortlagt, der er indkøbt elbiler, og medarbejderne er blevet tilbudt Kør Grønt-kurser. Senest har byrådet besluttet, at størstedelen af de kollektive bybusser til sommer skifter diesel ud med gas, som udleder væsentligt mindre CO2.

Kommunens næste skridt er at udarbejde en decideret transportpolitik og at fremme god transportadfærd. Det skal bl.a. ske ved at tilbyde elcykler som erstatning for bilen på korte tjenesterejser. Desuden skal der ske en løbende udskiftning af ældre kommunale biler med nye mere brændstoføkonomiske biler eller elbiler. Fredericia Kommune vil også lave forsøg med at anvende gas som brændstof i kommunale køretøjer.

Inden 2015 er det Fredericia Kommunes mål at reducere den kommunale CO2-udledning fra transport med 10 procent set i forhold til udledningen fra 2011 Kun tre kommuner har tidligere opnået at blive godkendt til Trafikstyrelsens certificering.

Odense tillader køkkenkværne De næste to år får borgerne i Odense mulighed for at kværne deres husholdningsaffald i stedet for at smide det i skraldespanden. Kommunen har godkendt et forsøg med at bruge affaldskværne, der leder det kvaste affald fra køkkenvasken via kloaksystemet og videre til rensningsanlægget. ’På den måde slipper man for ildelugtende madrester i skraldespanden og sikrer sig samtidig en nem bortskaffelse af køkkenaffaldet,’ skriver kommunen i en pressemeddelse.

Livscyklusekspert og professor Henrik Wenzel fra Syddansk Universitet mener dog ikke, at køkkenkværne er nogen god idé.

- Det organiske affald skal indsamles og gøre nytte i gylle-biogasanlæggene. Her kan affaldet for eksempel erstatte energimajs, hvilket er en stor gevinst for CO2-regnskabet. Også nyttiggørelse af fosforen ryger, hvis man putter det organiske affald i kloakken i stedet, fordi spildevandsslammet som regel ikke køres ud på markerne, siger han til Ingeniøren.

Digitalt netværk om trafiksikkerhed og vejjura Vejnettet.dk er et nyt samarbejdsinitiativ for Vejdirektoratet og vejmyndighederne i kommunerne, som øger niveauet for videndeling og erfaringsudveksling. Samtidig skal netværket være med til at forbedre samarbejdet på tværs.

Netværket vil som udgangspunkt have to hovedemner: Trafiksikkerhed og Vejjura & Vejmyndighed, som hver har tilknyttet en redaktør fra Vejdirektoratet. Indenfor de to emner kan fagfolk gå i dybden med konkrete problemstillinger. Det foregår ved, at alle medlemmer kan skrive indlæg og debatoplæg, som de andre medlemmer kan følge med i og få nyttig viden fra. Denne udveksling af viden kommer hele vejsektoren til gode, da der er mulighed for at få hurtige svar på konkrete spørgsmål, hvilket kan spare tid i vejsektoren – til glæde for trafikanterne i den sidste ende.

54

Teknik & Miljø / Maj 2013 kort nyt

Ny model forudsiger oversvømmelser En ny såkaldt hydrologisk højdemodel vil snart kunne forudsige, hvor der er risiko for oversvømmelser, når der for eksempel falder meget nedbør. Geodatastyrelsen har indgået en aftale med det rådgivende ingeniørfirma Niras om produktionen.

I modellen er alle vandveje gjort synlige fra luften. Eksempelvis er broer og andre objekter, der ”skygger” for vandet blevet fjernet, og derfor vil det være muligt at forudse, hvor vandet vil løbe hen, og hvor det samler sig.

Brancheorganisationen Forsikring & Pension bidrager med en million kroner til den hydrologiske højdemodel, der er klar til brug i september.

400 mio. til ny nedrivningspulje

Friluftsrådet vil have flere danskere ud i naturen Friluftsrådet har vedtaget en ambitiøs strategi frem mod 2020, der skal styrke danskernes muligheder for at opleve naturen og få flere til at dyrke friluftsliv.

- Friluftsrådet har ambitioner om, at mange flere mennesker skal have glæde af friluftslivet i deres hverdag – også de, der ikke finder sig til rette i en forening og de, der ikke er vant til at være ude i naturen. Derfor vil vi sætte nye projekter i gang og udvikle friluftslivet for nye målgrupper og involvere befolkningen i naturog friluftsprojekter på nye måder, siger formand for Friluftsrådet Lars Mortensen.

De danske skove får hvert år 70 millioner besøg, og 88 % procent af den danske befolkning er i skoven mindst en gang om året.

- Set i et samfundsperspektiv er friluftslivet mere og andet end en fritidsbeskæftigelse. Det er også et pædagogisk virkemiddel, et middel til at forbedre folkesundheden og til at engagere mennesker i deres nærmiljø, siger Lars Mortensen.

Partierne bag vækstpuljen har afsat 400 mio. kr. til nedrivning af nedslidte boliger på landet i 2014 og 2015. Med den nye pulje skal kommunerne medfinansiere nedrivningerne med 40 pct., så der over to år bliver investeret op mod 667 mio. kr. i at rydde op på landet.

Da nedrivningspuljen sidst var på finansloven i 2010 og 2011, skulle kommunerne kun medfinansiere 25 pct. af udgiften. Der blev i de to år brugt 333 mio. kr. på nedrivning og renovering.

For de penge fik kommunerne revet omkring 3.500 bygninger ned og renoveret 1.325 huse.

Behovet er stadig til stede: I en rundspørge fra Kommunernes Landsforenings blad Momentum fra maj 2012 anslog de 78 kommuner, der svarede, at de havde 10.200 huse, der er så forfaldne, at de burde rives ned.

De hårdest ramte kommuner var Lolland og Vordingborg med 1.500 nedrivningsmodne huse hver. Guldborgsund, Thisted og Tønder havde omkring 1.000 faldefærdige rønner hver.

Se mere på www.friluftsraadet.dk/nyhedsoversigt/2013/april/strategi-2020.aspx

55

Teknik & Miljø / Maj 2013 Park & NAtur

Danske Parkdage i Varde

Natur skaber sundhed og arbejdspladser Naturen er omdrejningspunkt for store satsninger i Varde, der vil skabe nye attraktioner for de mange turister, skabe jobs i turistbranchen og sikre borgerne gode muligheder for at komme ud i naturen.

Det Grønne Råd og samarbejdet med frivillige er vigtige brikker.

Af | Michael Nørgaard, cand.techn.soc., fagskribent

De ligger som perler på en snor nogle af Danmarks bedste og mest kendte strande og feriesteder - Skallingen, Blåvand, Vejrs Strand, Henne og Nymindegab. Vesterhavets brede strande og hvide klitter betyder, at området ligger i toppen, når det handler om turist-overnatninger, nummer to efter København, og helt i toppen, når det handler om camping-overnatninger.

De fleste kender strandene, men færre er nok klar over, at de skønne lokaliteter ligger i Varde Kommune. Det er de i fuld gang med at ændre på i Varde, for kommunen har meget mere at byde på end Vesterhavets hvide sandstrande og klitter.

Naturpark Vesterhavet - Vi har en vigtig opgave med at få synliggjort alle de natur-attraktioner og faciliteter som Varde Kommune kan byde på. Selvfølgelig er det interessant at trække Vesterhavsturisterne ind til de mange andre tilbud vi har i kommunen, men det handler i lige så høj grad om at skabe muligheder for vores borgere, siger formand for Plan og Teknikudvalget i Varde kommune, Preben Olesen (V).

Et af Varde Kommunes flagskibe er Naturpark Vesterhavet, der strækker sig fra kysten og cirka ni kilometer ind i landet. Området byder på mange naturtyper og kulturlandskaber som kær, strand, hede, klitplantager og landbrug. Desuden er området kendetegnet ved den unikke kulturhistorie. Naturpark Vesterhavet er pilotprojekt under Friluftsrådet og er også en satsning fra Varde Kommune.

- Vi har arbejdet på Naturpark Vesterhavet i fire-fem år og hele vejen har et enigt byråd i Varde Kommune stået bag, fortæller Preben Olesen, der oplever den samme brede politiske opbakning til hele kommunens grønne satsning, Enigheden spejler sig bl.a. også i en ambitiøs Turisme-strategi, hvor naturen spiller en væsentlig rolle. Strategien inkluderer i øvrigt lokale oplevelsesprojekter for over 115 mio. kr., bl.a. digitalt formidlede ”Fortællinger i Naturpark Vesterhavet” og Varde Museums ”Museumscenter Blåvand” ved Tirpitzstillingen.

Privat finansiering Centralt i Naturpark Vesterhavet er Filsø.

Søen var engang i 1800-tallet Danmarks næststørste sø på 2000 ha, men inddæmning og inddragelse til landbrugsdrift gjorde, at sø-arealet skrumpede til kun 45 ha. I 2010 købte Aage V. Jensen Naturfond Filsø Avlsgods med henblik på at stoppe landbrugsdriften på de tidligere søarealer og i stedet genoprette søen.

- Filsø er er et god eksempel på, hvordan vores kommunale natur-ambitioner spiller sammen med privat finansiering; vi har samlet set fået et anseligt millionbeløb fra private til at realisere vores naturprojekter, fortæller Preben Olesen.

Naturen til bords Turismen og de mange natur-perler betyder også, at Varde har et godt udgangspunkt for at skabe arbejdspladser af mere niche-præget karakter. Landbrug, krondyr, andet vildt og fisk fra Vesterhavet betyder, at man kan tilbyde lokale kvalitetsfødevarer og kulinariske oplevelser, som der er stor og stigende efterspørgsel efter. I dag har 9,1 procent af alle Varde-borgere job relateret til turisme, og turisterne lægger omkring 1,2 mia. kr. svarende til ca. 12 procent af skatteprovenuet.

Borgerengagement og frivillige En vigtig hjørnesten i Vardes grønne satsning er det Grønne Råd, et bredt sammensat forum, hvor der bl.a. kan skabes projekter, diskuteres lokale muligheder og problemer på natur-, plan- og miljøområdet.

- Det Grønne Råd er en vigtig institution, der sikrer, at der er samklang mellem borgere, virksomheder og kommune. Det giver bredt ejerskab til de projekter, vi har,

56

Teknik & Miljø / Maj 2013 Park & natur

Formand for Plan og Teknikudvalget i Varde kommune, Preben Olesen (V).

vurderer Preben Olesen, der også er formand for det Grønne Råd.

- Vi må i det hele taget sige, at vi oplever, at der er mange frivillige kræfter i Varde. Et fantastisk eksempel er det gamle Varde Sommerland, hvor 25 frivillige har været drivkraften i oprydning og omdannelse af området, fortæller Preben Olesen.

Varde Sommerland havde ligget stille i ti år, så den gamle forlystelsespark var forfalden og lignede en forladt og tilvokset by i det vilde vesten. Oprydningen betyder, at borgerne nu bl.a. kan bruge en bålhytte, en terrasse ved den tidligere scene og stier i området.

- De frivillige har været altafgørende for projektet, der nu er en attraktion for hele kommunen. Vores kommunale Materielgård har også hjulpet til i projektet, og vi har også brugt nogle begrænsede ressourcer på at støtte de frivillige. Det er vigtigt at anerkende og støtte den frivillige indsats, for den er guld værd, konstaterer Preben Olesen.

Varde Sommerland-projektet er et billede på, at Varde-borgerne i høj grad også bidrager til den grønne satsning i kommunen.

En bred dagsorden Kendetegnende for de mange natur-projekter i Varde er, at de tilstræber at kombinere mange kommunale opgaver; f.eks. at løse de traditionelle natur og miljøopgaver i kombination med at skabe gode rammer for, at borgerne kan dyrke motion.

- Vi understøtter, at vores opgaveløsning sker på tværs af de traditionelle søjler gennem projektgrupper med repræsentanter for de relevante fagområder. Borgere og

Direktør for Plan, Kultur og Teknik i Varde Kommune Bent Peter Larsen er formand for KTCs kreds Syddanmark.

virksomheder er jo uinteresserede i, hvor opgaverne ligger i forvaltningen; man oplever, at tingene hænger sammen og ønsker samlede løsninger, og det skal vi selvfølgelig matche, fortæller Bent Peter Larsen, der er direktør for Plan, Kultur og Teknik i Varde Kommune. Direktør-området går således på tværs af de traditionelle fagområder og spejler dermed også den helhedsorienterede tilgang.

- Opgaven handler om at kombinere beskyttelse med benyttelse og skabe basis for at borgerne kan være aktive og samtidigt få en god naturforståelse, siger Bent Peter Larsen.

En stor udbygning af cykelruter og mountainbike-stier er også satsninger i Varde, der både giver mere sikre skoleveje, bedre rammer for motion og fanger den kæmpe interesse, der er for cykling og cykelturisme.

Udbud – kvalitet er målet Varde Kommune er som mange andre kommuner i gang med at udbyde forskellige opgaver inden for park- og vejområdet.

Renholdelse er selvfølgelig altafgørende i en kommune, hvor turister betyder så meget. Tidligere i år udbød man strandrensningen, som kommunens egen Driftsafdeling vandt. Nu er man på vej med udbud af grønne områder og veje. Her har man opdelt kommunen i tre områder, et østområde, et vestområde og midtbyen. Sidstnævnte område beholder kommunen under alle omstændigheder i egen organisation, fordi man ønsker at have et kommunalt basis-beredskab.

Danske Parkdage i Varde Varde Kommune er sammen med Kommunale Park- og Naturforvaltere og Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning vært for Danske Parkdage 2013, den 11. til 13. september. Temaet er ”Parker og Natur – mellem beskyttels,e benyttelse og drift”. På Danske Parkdage vil der være lejlighed til at se naturprojekterne i Varde Kommune og høre, hvordan kommunen arbejder med opgaverne. Læs mere på www.parkognatur.dk.

Naturoplevelsesprojekter på vej i Varde • ”Fortællinger i Naturpark Vesterhavet”, digital formidling på oplevelsesstier i naturparken.

• ”Museumscenter Blåvand”, nyt museumscenter, der vil samle Histolarium Blåvand, Atlantvoldsmuseet Tirpitz og Danmarks Ravmuseum.

• ”20 særlige feriesteder”, udvikling af turismen i Blåvand og Henne Strand.

• ”Naturen til bords”, der udvikler og markedsfører lokale kvalitetsfødevarer og spisesteder.

• Desuden samarbejde om at styrke turisme og digital formidling af oplevelser i Destination Sydvestjylland, om cykelturisme i ”Powered

by Cykling” og redskaber til at planlægge familiens ferie via mobile, digitale platforme i det landsdækkende projekt ”Feel Like”.

57

Teknik & Miljø / Maj 2013 Råstoffer

Miljøvurdering som effektivt redskab Strategisk miljøvurdering er kernen i Region Hovedstadens nye Råstofplan. Regionen går dermed nye veje inden for miljøvurdering af råstofplaner. Resultatet er en plan baseret på et solidt og synligt vurderingsgrundlag.

Af | Camilla Sulsbrück, naturgeograf og Gerald Hyde, geolog, Koncern Miljø i Region Hovedstaden.

Råstoffer som sand og grus er en nødvendig forudsætning for vækst og udbygning af samfundet med nye byer og forbedret infrastruktur. Indvinding af råstoffer påvirker omgivelserne og vil altid betyde en markant og evig ændring af landskabet og indvinding må derfor ske i områder, hvor påvirkningen af miljøet er mindst mulig. Istidens dannelse af landskabet er en afgørende brik i fordelingen af råstoffer i landet og dermed for, hvor der kan indvindes råstoffer.

De regionale råstofplaner fastlægger de graveområder, hvorfra der kan indvindes råstoffer som sand, grus og ler i fremtiden. Denne regionale opgave har stor betydning for både borgere, kommuner, staten og en række interessenter. Region Hovedstaden har netop haft Råstofplan 2012 i offentlig høring og miljøvurderingen har været kernen i råstofplanens tilblivelse. Anvendelse af miljøvurdering inden for råstofplanlægning er nyt i Danmark. Den strategiske miljøvurdering af Region Hovedstadens råstofplan viser en række positive effekter ved at anvende miljøvurdering som redskab til at træffe afgørelser og belyse planens mange interesser.

En strategisk proces Når en sektorplan som råstofplanen skal miljøvurderes, er det nødvendigt at foretage miljøvurderingen på to niveauer. Det detaljerede planniveau, dvs. dér hvor det ventes, at råstofindvinding skal foregå i fremtiden, og dermed den indflydelse planen kan få i et konkret område. Derudover skal der miljøvurderes på det overordnede plan-

niveau for at vurdere råstofplanens samlede betydning for miljøet på det regionale niveau. Udfordringen er at få miljøvurderingen af det detaljerede og det overordnede planniveau koblet sammen.

Region Hovedstaden besluttede fra start, at miljøvurderingen af råstofplanen skulle være kernen i processen frem mod vedtagelsen af råstofplanen. Miljøvurderingen blev foretaget i en iterativ proces, så dele af planen er blevet miljøscreenet, og resultaterne er løbende blevet inddraget i processen, for at optimere planen bedst muligt.

Den strategiske miljøvurderingsproces blev skudt i gang på det detaljerede niveau. For 2/3 af regionens graveområder blev der lavet en miljøscreening, som belyste, om der ville være en væsentlig indvirkning på miljøet ved at udpege eller justere et graveområde.

Der blev desuden inddraget uoverensstemmelser ved de nuværende områder, de geologiske forhold blev vurderet, og der blev ført en konstruktiv dialog med kommunerne. Efter en høring af miljøscreeningerne hos grundejere indkom en række høringssvar, hvor supplerende oplysninger nu kunne indgå i den videre miljøvurdering af både graveområder og planen.

Borgere og interessenter som medaktører Via bemærkningerne fra bl.a. borgere og kommuner blev det klart, at en række graveområder måtte justeres af hensyn til f.eks. kultur, - grundvandsinteresser eller planlagte vejanlæg, som det tidligere ikke havde været muligt at få tilstrækkeligt belyst. De indkomne bemærkninger blev vurderet i en hvidbog, for at oplyse offentligheden om grundlaget for forslaget til Råstofplan 2012. I hvidbogen blev det derfor beskrevet, hvilke årsager, som lå til grund for regionens beslutning om at medtage, justere eller måske ikke medtage et graveområde i råstofplanen. Høring og inddragelse af offentligheden tidligt i forløbet, blev dermed en vigtig forudsætning for forslaget til Råstofplan 2012.

Fokusområder i miljøvurderingen I miljøvurderingen af råstofplanen er der desuden inddraget en række aktuelle miljøpolitiske emner, som regionsrådet havde ønsket

58

Teknik & Miljø / Maj 2013 råstoffer

Regionerne fastlægger med råstofplanerne områder, hvorfra der kan indvindes råstoffer som sand, grus og ler på land. Ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer skal råstofplanerne miljøvurderes. Råstofplanen skal samtidig indeholde en regional oversigt over indvindingen og forsyningen med råstoffer i regionen. Tilladelse til indvinding af råstoffer inden for graveområderne meddeles af kommunerne, mens staten meddeler tilladelse til indvinding på havet.

Region Hovedstadens Miljøvurdering af Råstofplan 2012 og Råstofplan 2012 kan findes på regionh.dk, miljø/råstoffer.

skulle være i fokus: naturhensyn, grundvand, transport og CO2 samt affald og genanvendelse. Fokusområderne beskriver og vurderer problematikker omkring råstofindvinding på de fire områder og samtidig har Region Hovedstaden taget en række initiativer til også på sigt, at inddrage emnerne i planarbejdet for bl.a. at øge genanvendelse og reducere forbruget af råstoffer.

Fokusområderne har haft stor bevågenhed og en række bemærkninger til råstofplanen har netop stillet skarpt på disse emner.

Råstoffer transporteres langt på tværs af regionen, der er pres på naturen i et tæt befolket område som Region Hovedstaden og dermed et stort krav om at få omdannet grusgrave til områder med natur eller ny samfundsmæssig værdi. Inddragelse af fokusområderne har givet et positivt indspark til debatten samt et større ejerskab til råstofplanen.

Forudsætninger skal reducere miljøpåvirkningen Regionerne har ved udpegning af graveområder i råstofplanerne ikke mulighed for, at stille vilkår om hvilken anvendelse graveområderne skal overgå til, efter at råstofindvinding ophører. Det betyder, at der ved udpegning af graveområder kan være miljøforhold, som kan være svære at sikre i en tilladelse, der meddeles 5-10 år ud i fremtiden, hvor forholdene på stedet kan have ændret sig.

I nogle af miljøscreeningerne var der forhold der pegede på, at der kunne være en væsentlig indvirkning på flere parametre som f.eks. bilag IV-arter, trafik eller grundvandsforhold. Regionen udførte derfor en yderligere vurdering af disse områder, hvor også oplysninger fra høringssvarene blev inddraget. Her blev det klart, om graveområder helt måtte fravælges, eller om det var muligt at opstille afværgeforanstaltninger, der kunne reducere påvirkningen af miljøet.

Region Hovedstaden opstillede derfor forudsætninger for udpegningen af graveområderne, for at reducere påvirkningen af f.eks. bilag IV-arter eller grundvand. På den måde bliver det klart for kommunerne, hvilke forhold regionen har lagt til grund for udpegningen som graveområde.

Miljøvurdering af den regionale plan Med udgangspunkt i de planlagte graveområder og de opstillede forudsætninger, blev der foretaget en samlet miljøvurdering af råstofplanen – dvs. en vurdering af planens betydning for miljøet i Region Hovedstaden. Vurderingen blev lavet ud fra de samme parametre, som ved miljøscreeningerne, men der blev også inddraget resultater fra fokusområderne, fra råstofplanens redegørelse om indvinding samt planens retningslinjer. De valg der er truffet i planen, er klart beskrevet, og konsekvenserne for den regionale miljøpåvirkning af planen er dermed blevet mere tydelig.

Miljøvurderingen af Region Hovedstadens Råstofplan 2012 har betydet en mere struktureret proces, hvor en løbende inddragelse af interessenter, har optimeret planen undervejs. Resultatet er blevet en råstofplan, baseret på et solidt og synligt vurderingsgrundlag og samtidig med en klar strategi for det fremtidige arbejde.

Illustration : SLA / Region Hovedstaden

59

Teknik & Miljø / Maj 2013 KTC

Online videndeling er vejen frem Syv kommuner samler viden og erfaringer online på KTC NETVÆRK. Videnportalen er et trygt miljø, hvor medarbejdernes kompetencer kan komme i spil trods fysiske afstande.

Af | Martin Moneaux, projektleder i ”Natur & Miljøsamarbejdet”, Gladsaxe Kommune

Natur- og Miljøsamarbejdet har siden årsskiftet brugt en ny videnportal. I godt 10 år har samarbejdet, der består af syv sjællandske kommuner, benyttet GroupCare som videnportal, men nu mødes medarbejderne på KTC NETVÆRK på www. ktc.dk En online videnportal er nødvendig for at bringe medarbejdernes kompetencer bedst muligt i spil i Natur- og Miljøsamarbejdet.

Her kan erfaringer og viden frit deles, og faglige emner kan diskuteres i et trygt miljø. KTC NETVÆRK på www.ktc.dk er ydermere med til at reducere den fysiske afstand mellem medarbejderne, der sidder spredt i de syv kommuner og ofte forskellige steder i organisationen.

Der er flere grunde til, at Natur- og Miljøsamarbejdet er skiftet til KTC NETVÆRK. En af grunden er, at GroupCare ikke længere levede op til samarbejdets forventninger til en moderne videnportal. Desuden ønsker en række direktører, at medarbejderne i højere grad benytter KTC-portalen, som kommunerne allerede har abonnement på og benytter i andre sammenhænge. Udbredelsen af KTC NETVÆRK er vigtig, da vi tror på, at jo flere brugere der samles i en løsning, des mere viden genereres til gavn for alle.

Natur- og Miljøsamarbejdet gik på opfordring fra KTC med ind i et brugerdrevet udvalg sammen med et par andre kommuner i sommeren 2012 med det formål, at bidrage til udviklingen af det man i dag kender som KTC NETVÆRK. I udviklingsprojektet var der mange interesser, der skulle varetages og økonomiske begrænsninger som skulle respekteres, men det lykkedes at imødekomme mange af de ønsker, som udviklingsgruppen havde. Et par af netværkenes funktioner (mødedoodle og kalender) besluttede Naturog miljøsamarbejdet endda at medfinansiere. Andre standardelementer i KTC NETVÆRK omfatter f.eks. diskussioner, medlemsliste, dokumenter og nyheder.

Organisering på KTC NETVÆRK Vi har i Natur- og miljøsamarbejdet opbygget vores digitale KTC NETVÆRK omkring en hovedside (NMS – HOVEDSIDEN), seks temaer (MNS – TEMA netværksnavn) og syv undergrupper (MNS – UG undergruppenavn). Dertil driver vi et netværk for styregruppen i Natur- og Miljøsamarbejdet, som indeholder samarbejdets beslutningsgrundlag, referater mm. Vi har gennem oprettelse af flere

60

forskellige temanetværk og -grupper, forsøgt at skabe et hierarki i vores netværk til trods for den helt flade og åbne struktur, der er på KTC NETVÆRK. På denne måde kan medarbejdere i de enkelte netværk både nørde i egen faglighed og følge de overordnede retninger i projektet.

Alle Natur- og Miljøsamarbejdets medarbejdere og chefer er med i netværket NMS - HOVEDGRUPPEN, så vi kan sende overordnede beskeder til alle. Det kan for eksempel være invitation til samarbejdets årsmøde, et nyhedsbrev, eller et debatoplæg. Medlemmerne af netværket får automatisk en besked i sin indbakke med direkte link til det nye indhold.

På forsiden af alle netværk i Natur- og Miljøsamarbejdet er der en kort beskrivelse af netværkets formål, og hvem der er formand.

Man kan også nemt se alle netværkets medlemmer i medlemslisten.

Natur – og Miljøsamarbejdet er efter opstarten glade for skiftet til KTC NETVÆRK, og vi vil fortsat meget gerne bidrage til at udvikle teknologien og brugsscenarierne, så www.ktc.dk følger med tiden og lever op til brugernes forventninger.

Natur – og Miljøsamarbejdet består af syv kommuner: Gentofte, Lyngby- Taarbæk, Frederiksberg, Ballerup, Herlev, Rudersdal og Gladsaxe kommuner.

G.O. Andrups Grundvandspris

2013

Vi modtager nomineringer nu!

Indstil dine kandidater til årets grundvandspris frem til 1. september Prisen

VandCenter Syd uddeler hvert år G.O. Andrups Grundvandspris på 60.000 kr. Målet med grundvandsprisen er at sætte fokus på grundvand og drikkevandskvalitet og ikke mindst den indsats, der gøres for at beskytte grundvandet til ære for fremtidens generationer.

Prisen blev stiftet i 2007, og i 2012 gik prisen til geolog Walther Brüsch fra GEUS.

Hvem kan indstilles til prisen?

Alle, der gennem konkrete praktiske tiltag, forskning eller virke har bidraget med en ekstraordinær, væsentlig, nytænkende eller årelang/livslang indsats i relation til grundvandsbeskyttelse, kan komme i betragtning til prisen. Kandidater til prisen kan således være en eller flere personer, en institution, en virksomhed, en organisation eller et offentligt embede.

I sit virke som direktør for Odense Vandforsyning fik G.O. Andrup sat fokus på drikkevand, drikkevandskvalitet og vigtigheden af at beskytte grundvandet. Andrups pionerånd hviler stadig over VandCenter Syd.

Frist for nominering af kandidater

Forslag til nomineringer skal begrundes skriftligt (højst en A4side) og være VandCenter Syd i hænde senest den 1. september 2013.

Prisoverrækkelse

Pris og diplom uddeles hvert år omkring den 1. november.

Prismodtageren vil blive offentliggjort på VandCenter Syds hjemmeside www.vandcenter.dk og i DANVAs tidsskrift danskVAND.

”Jeg håber, at vi i år ser flere af bra nchens unge talenter blandt de indstillede.”

Anders Bækgaa rd direktør, Vand Center Syd

Priskomité

Prismodtageren udvælges blandt de indstillede af en priskomité. Komitéen, der skal bedømme de nominerede, er sammensat af personer med stor indsigt i grundvandsbeskyttelse under ledelse af VandCenter Syds bestyrelsesformand.

Læs mere på www.vandcenter.dk

VandCenter Syd as Vandværksvej 7 Tlf. 63 13 23 33 info@vandcenter.dk www.vandcenter.dk

Teknik & Miljø / Maj 2013 navne

Bruno Andersen skifter til seniorstilling i Guldborgsund Kommune Direktør for teknik og miljø i Guldborgsund Kommune Bruno Andersen fratræder sin direktørstilling ved udgangen af juni måned.

I forbindelse med en ny administrativ struktur, der træder i kraft 1. august i kommunen, har han ønsket at indgå en senioraftale og skifter derfor samtidig til en seniorstilling frem til udgangen af oktober 2014, hvor han fylder 60 år.

Bruno Andersen er 58 år og har arbejdet i kommunerne siden 1979, hvor han blev assistent i Nykøbing Falster Kommunes økonomiske forvaltning. Han var ved kommunesammenlægningen vicekommunaldirektør og sekretariatschef, samtidig bl.a. chef for borgerservice og udviklingssekretariat, erhverv, turisme og arbejdsmarked. Bruno Andersen blev direktør for teknik og miljø i den nye Guldborgsund Kommune.

Gribskov Kommune har fået ny centerchef Jarl Ahlers Mortensen er pr. 1 maj ansat som ny centerchef for bolig, veje og vand i Gribskov Kommune.

Med en fortid som revisor og en baggrund som chef i Vejdirektoratets vejcenter København har Jarl Ahlers Mortensen blandt andet udfyldt rollen som formand for Hovedstadens Trafiksikkerhedsudvalg og har dermed et godt kendskab til kommunernes vejforhold. For et år siden blev han selvstændig konsulent, men har nu valgt et kommunalt chefjob til. Jarl Ahlers Mortensen er 49 år og uddannet cand. merc.aud.

Direktør Ejvind Mortensen stopper i Frederikssund Kommune Åremålsansættelsen af direktør for Arbejdsmarked, Erhverv og Teknik, Ejvind Mortensen, udløber den 1. juli 2013, og kan ikke forlænges yderligere.

- Det har været spændende at være med til at skabe Frederikssund Kommune og forberede og planlægge forløbet, hvor hovedfokus var sikker drift. Det har været spændende at være med til alle de tilpasninger og udviklingstiltag som vi har gennemført siden således, at vi i dag har en udviklingspræget organisation, der hele tiden bevæger sig, siger Ejvind Mortensen, der kom til Jægerspris som afdelingsleder i 2000 og blev vicekommunaldirektør i 2004 En åremålsstilling indebærer i sin konstruktion at den på et tidspunkt ikke kan forlænges, men skal genopslås.

- Det er et vilkår jeg har kendt hele tiden, og det giver det mig en rigtig god mulighed for at stoppe op, gøre status, og finde ud af, hvad jeg skal bruge de næste 10 - 12 år af mit arbejdsliv på, siger han.

62

Ny chef for By og Miljø i Hillerød 1. maj startede Rie Lind som ny chef for By og Miljø i Hillerød Kommune. Rie Lind kommer fra en stilling som chef for Trafik og Anlæg i Herlev Kommune, hvor hun har arbejdet med planlægning, strategi og udvikling indenfor for eksempel udbud, byudvikling og trafikplanlægning.

Hun er 49 år, er uddannet landskabsarkitekt og har desuden en diplomlederuddannelse. Rie Lind har lang erfaring med det tekniske område og byudvikling i kommunerne, og har tidligere arbejdet som gruppeleder for teknik og miljø i Rudersdal Kommune, kommunegartner i Frederiksværk kommune og landskabsplanlægger og miljømedarbejder i Græsted –Gilleleje kommune.

Jesper Holt Jensen er ny direktør i Thisted Den 1. juni tiltræder Jesper Holt Jensen som ny direktør for Teknisk Forvaltning i Thisted Kommune. Han får ansvaret for Teknisk Forvaltning, Erhverv, Kultur og et af de tværgående stabscentre.

Jesper Holt Jensen er 50 år og kommer fra en stilling som direktør i Kystdirektoratet, hvor han blandt andet har ført organisationen gennem en større forandringsproces fra anlægs- og driftsorganisation til rådgivningsvirksomhed og myndighedsopgaver for ministerium og departement.

Jesper Holt Jensen er uddannet civilingeniør fra Aalborg Universitet i 1989. Han blev ansat i Kystdirektoratet i 1990 og udnævnt som direktør for Kystdirektoratet i 2002. Jesper Holt Jensen bor i Holstebro med sin kone og tre børn.

Ifølge kommunaldirektør Carsten Sand Nielsen har interessen for direktørstillingen været stor, og det har været vanskeligt at sige nej til så mange kvalificerede ansøgere.

- Når ansættelsesudvalget enstemmigt har valgt at pege på netop Jesper Holt Jensen, så skyldes det især hans evne til at drive og skabe forandringer. Thisted Kommune har brug for en direktør, som har modet til fortsat at udvikle fremfor kun at vedligeholde kommunen, og det har vi tilliden til, at Jesper Holt Jensen kan.

Teknik & Miljø / Maj 2013 LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning ADMINISTRATIV DATABEHANDLING

AFFALDSBEHANDLING

ENERGIBESPARELSER Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Elbek & Vejrup A/S

Effektive og gennemtænkte forretningsløsninger til styring af økonomi-, sags- og ressourcestyring samt forbrugsafregning.

Målrettet offentlige organisationer og private virksomheder. Løsningerne er baseret på Microsoft Dynamics NAV, SharePoint og CRM. Læs mere på elbek-vejrup.dk/teknisk forvaltning.

Nordgroup a/s Geokon A/S

T. 3672 3011 • E-mail: info@geokon.dk Udvikling og implementering af GeoEnviron – effektivt og tidsbesparende system til sagsbehandling. Fagmoduler, webmoduler, integration med Miljøportalen, ESDH, GIS, økonomisystemer mm. www.geokon.dk

Orbicon A/S

Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

SWS - Special Waste System A/S

Herthadalvej 4A • DK 4840 Nørre Alslev T. 5440 0212 • post@sws.dk • www.sws.dk Behandling og forbrænding af farligt affald Miljørigtig og ansvarlig affaldshåndtering Emballage, rådgivning, totalløsning

NORD (tidligere Kommunekemi) er specialister i at håndtere og afgifte farligt affald med respekt for miljø og sikkerhed.

Lindholmvej 3. DK-5800 Nyborg T. 63 31 71 00. www.nordgroup.eu kundeservice@nordgroup.eu

AFLØBSREGULERING

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Dorthe Mathiesen T. 7220 2205 • dma@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

BYGGEMATERIALER

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Abelone Køster T. 7220 3816 aek@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

Værkstedsvej 20 • 4600 Køge.

T. 5663 8580 • F. 5663 8680.

E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer.

ARBEJDSMILJØ Orbicon A/S T. 7227 0000 W. www.bechbruun.com/offentligvirksomhed Juridisk rådgivning til kommuner og offentlige virksomheder om miljø, plan, ekspropriation, forsyning, udbud og offentlig-private samarbejder.

Kontakt: advokat Anne Sophie K. Vilsbøll, ask@bechbruun.com

Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere

Amaliegade 10 • 1256 København K T. 3314 3536 www.mazanti.dk Kontakt: Advokat Birgitte Refn Wenzel brw@mazanti.dk Direkte t. 3319 3755

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE

Philip Heymans Allé 7 • Box 191 2900 Hellerup T. 3334 4000 • F. 3334 4001 E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Kontakt: Advokat Klavs V. Gravesen kvg@horten.dk • T. 3334 4239.

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Rådgivning indenfor fysisk- og psykisk arbejdsmiljø.

Teknologisk Institut Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Bent Kofoed T. 7220 2239 • bko@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

BROER OG TUNNELLER

Broconsult

www.broconsult.dk

COWI A/S Horten Advokatpartnerselskab

FACILITY MANAGEMENT

MainManager

En flot softwareløsning til ledelse inden for facility management i kommuner og regioner.

Kontakt: Gert@mainmanager.com www.mainmanager.com

FORSYNINGSTEKNIK Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

MOSBAEK A/S

ADVOKATBISTAND

Advokatfirmaet Bech-Bruun

Grontmij A/S

Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby.

T. 4597 2211 • F. 4597 2212 Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 • F. 9936 7701 Havneparken 1 • 7100 Vejle T. 7642 6400 • F. 7642 6401 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Kathrine Birkemark Olesen T. 7220 2216 kabo@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

FORURENET JORD Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENINGSUNDERSØGELSER

COWI A/S

COWI Kongens Lyngby T. 4597 2211 COWI Ringsted T. 4597 1900 COWI Odense T. 6311 4900 COWI Vejle T. 7642 6400 COWI Århus T. 8739 6600 COWI Aalborg T. 9936 7700 www.cowi.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

NIRAS

LIFA A/S

Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

63

Teknik & Miljø / Maj 2013 LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

HAVNEBYGNING OG – VEDLIGEHOLDELSE

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS

Orbicon A/S

Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs.

Find os under ”Rådgivning” eller www.orbicon.dk

FUGTSKADER

COWI A/S

Geodata Danmark Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Kathrine Birkemark Olesen T. 7220 2216 • kabo@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

GADE- OG PARKINVENTAR

IDRÆTSANLÆG

Geodatacentret I/S • GIS Danmark A/S T. 57860400 • E. info@geodata.dk www.geodata.dk WebGIS applikationer, kort på Internettet, GIS-fagapplikationer, datakonvertering, Borgerhenvendelse, affaldsadministration

Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby.

T. 4597 2211 • F. 4597 2212 Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 • F. 9936 7701 Havneparken 1 • 7100 Vejle T. 7642 6400 • F. 7642 6401 Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C. T. 8739 6600 • F. 8739 6660.

E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Grontmij A/S

INDEKLIMAUNDERSØGELSER

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Thomas Witterseh T. 72 20 23 11 twi@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

VEKSØ A/S

Nordensvej 2 • 7000 Fredericia T. 7921 220 • F. 7921 2201 info@vekso.com www.vekso.com Byrum, belysning, cyklisme

®

Intergraph Danmark A/S

GIS & Ledningsregistrering +45 3619 2000 • www.intergraph.dk

Orbicon A/S GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER Andreasen & Hvidberg K/S

Find os på www.lifa.dk under LIFA-GIS IT

GRØNNE OMRÅDER – VEDLIGEHOLDELSER COWI A/S

Sjælland, kontakt: tba@cowi.dk Fyn, kontakt: spn@cowi.dk Jylland, kontakt: bes@cowi.dk

Dækbark fra Kold

Stærkindevej 37, Vindinge • 4000 Roskilde.

T. 4635 0531 • F. 4635 2199.

E-mail: salg@kold-bark.dk • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt.

Vognmand Kold A/S. Konsulent Jens Olesen. T. 4014 9840.

Edwin Rahrs Vej 88 • 8220 Brabrand.

T. 8747 4747 • F. 8747 4787.

E-mail: nord@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma.

Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Nellemann Survey A/S

Strandvejen 18 • 9000 Aalborg.

T. 9813 4655 • F. 9811 5626.

E-mail: info@nellemannsurvey.com www.nellemannsurvey.com Opmåling og kortlægning af havne­ bassiner, sejlløb og klappladser.

Volumenberegninger m.v.

Strevelinsvej 6 • 7000 Fredericia T. 76 20 70 30 • F. 75 94 44 05 E-mail: jja@jensjohanandersen.dk www.jensjohanandersen.dk

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Rohde Nielsen A/S

Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Specialist indenfor Kystsikring og strandfodring

64

Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATION OG DESIGN Sylvester Hvid & Co.

Offentlig kommunikation T. 3832 2222.

E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Tankegang as

Hos os kan du købe Vanebrydende visuel kommunikation om teknik og forsyning.

Se: www.tankegang.dk

KORTFREMSTILLING

Orbicon A/S jens johan andersen a/s

KLOAKERING, TRYKSAT

Hoffmann A/S

LIFA A/S Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Vestergade 153 • 7620 Lemvig.

T. 9782 0633 • F. 9781 0633.

E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus T. 8738 6166.

Roskilde T. 4630 0310.

Kaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø.

T. 9814 3200 • F. 9814 2241. www.aogh.dk

Grontmij A/S

Havnecon Consulting ApS

Rohde Nielsen A/S

Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Skandinaviens største specialist indenfor oprensnings- og uddybningsarbejder.

LIFA A/S

Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT.

Teknik & Miljø / Maj 2013 LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning KYSTBESKYTTELSE OG OVERSVØMMELSESSIKRING

MILJØMÅLING

PLANLÆGNING

RØR- OG BRØNDRENOVERING

Grontmij A/S COWI A/S www.cowi.dk Parallelvej 2 • 2800 Lyngby • T. 4597 2211 Kontaktperson: Christian Helledie (cel@cowi.dk) Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C, T. 8739 6600 Kontaktperson: Thomas Gierlevsen (thgi@cowi.dk)

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

LEDNINGSRENOVERING NCC Construction A/S,

Miljø, Tuborghavnevej 15 • 2900 Hellerup.

T. 3910 3910 • E-mail: MIT@NCC.dk Renovering af vand ved bursting og kloakledninger ved strømpeforing, rørsprængning. Omegalinier og udførelse af styreunderboring.

Find os på www.lifa.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Leif M. Jensen A/S Nellemann & Bjørnkjær I/S

Havnecon Consulting ApS

Vestergade 153 • 7620 Lemvig.

T. 9782 0633 • F. 9781 0633.

E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

LIFA A/S

FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Målinger og beregninger udføres inden for emissioner, udeluft og arbejdsmiljø.

QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK. Projektering og design af reduktionsanlæg.

Strandvejen 18 • 9000 Aalborg T. 9813 4655 • F. 9811 5626 E-mail. nb@nb.dk www.nb.dk Lokalplanlægning, Kommuneplanlægning, VVM, Visualiseringer mv.

PUMPER

Lloyd’s Register ODS

Titangade 15 • 2200 København N. T. 3531 1000 • F. 3531 1001.

E-mail: ods@lr-ods.com • www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer.

Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

NATUR- OG VANDMILJØ

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk LPS-systemet for tryksat kloakering.

LUGTMÅLINGER REVISION Grontmij A/S FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Lugtmålinger og -vurderinger til private og offentlige samt int. standardisering­s­ arbejde. Rådgivning om anvendelse af rensningsteknologier til lugtreduktion.

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

BDO

revision, regnskab og økonomisk rådgivning Papirfabrikken 34 • 8600 Silkeborg T. +45 8922 3000 E-mail: silkeborg@bdo.dk www.bdo.dk

Uponor A/S

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring.

Tilsluttet ”Kontrolordning for lednings­ renovering”.

RÅDGIVNING

ALECTIA

NEDSIVNING RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF Uponor A/S

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Sydvestvej 70 • 2600 Glostrup.

T. 4396 1566 • F. 4343 1766.

E-mail: post@lmj.dk Komplette opgravningsfri løsninger med filt, glasfiber og polyethylen i den velkendte Insituform-kvalitet

Leif M. Jensen A/S

Sydvestvej 70 • 2600 Glostr up.

T. 4396 1566 • F. 4343 1766.

E-mail: post@lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning, strømpeforing.

ALECTIA er rådgivende ingeniører og konsulenter. Vi rådgiver om bygninger, processer og produktivitet. Om at få mennesker til at trives indenfor og natur til at trives udenfor. Samspillet mellem vores eksperter har gjort os til en førende international rådgiver.

Mød os på alectia.com

COWI A/S,

Parallelvej 2 • 2800 kongens Lyngby T. 4597 2211 • F. 4597 2212.

E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Dynatest Denmark A/S

Naverland 32 • 2600 Glostrup T. 7025 3355 • F. 7025 3356 E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af. Bæreevne, jævnhed, spor­køring, lagtykkelser samt skadesregistre­ring.

Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

65

Teknik & Miljø / Maj 2013 LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning SLAMBEHANDLING Uponor A/S,

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

LIFA A/S

Find din samarbejdspartner på www.lifa.dk.

HedeDanmark a/s

Jens Juuls Vej 16 • 8260 Viby J. Ringstedvej 20 • 4000 Roskilde.

T. 8728 1000 • F. 8738 6169 E-mail: orgaffald@hededanmark.dk www.spildevandsslam.dk Intelligent afsætning, håndtering og nyttiggørelse af spildevandsslam. Tømning af slambede og geotubes. Afsætning af sediment fra regnvandsbassiner.

Landsdækkende med mere end 15 års erfaring. Certificeret.

NIRAS

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

Norconsult Danmark A/S

Miljøservice A/S

Ådalen 13A • 6600 Vejen.

T. 7538 3999 • F. 7538 4010.

E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afhentning og slutdisponering af slam og organiske affaldsprodukter.

Rådgivning og entreprise.

Tømning af slammineraliseringsanlæg og geotuber.

SLAMSUGERE

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

®

Fokdal Springvand

Fokdal Springvand A/S SPILDEVANDSRENSNING

T. 5944 0565 Østerled 28 • 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum.

Vandbehandling, dyser, pumper m.v.

Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

EnviDan A/S

Silkeborg: T. 8680 6344 Kastrup: T. 3250 7944 Aalborg: T. 9811 6344 Århus: T. 8680 6344 www.envidan.dk

STØJBEKÆMPELSE

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Norconsult Danmark A/S

Find os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk

Orbicon A/S

Aarhus T.4488 2000 Herlev T.4488 2000 Kalundborg T.4488 2000 www.norconsult.dk

SPRINGVAND OG BASSINER

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

PileByg a/s

Støjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret.

Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 9896 2071.

Lloyd’s Register ODS

Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

SVØMMEBADE

Orbicon A/S

Leverer integrerede og bæredygtige løsninger indenfor miljø, forsyning og byggeri.

Ballerup T. 4485 8687 Esbjerg T. 3697 3636 Odense T. 6615 4640 Roskilde T. 4630 0310 Viborg T. 8728 1100 Aalborg T. 9930 1200 Aarhus T. 8738 6166 www.orbicon.dk

J. Hvidtved Larsen A/S

Lillehøjvej 15 • 8600 Silkeborg T. 8682 1211 • www.hvidtved.dk Produktion af slam- og tørsugere Serviceafdelinger i Jylland og på Sjælland og Fyn.

SPILDEVANDSAFLEDNING Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Rambøll A/S

Rambøll er en førende international ingeniør- og rådgivervirksomhed indenfor: byggeri, design, trafik , infrastruktur, miljø, vand, energi, klima og industri.

Læs mere på www.ramboll.dk

EnviDan Water A/S Rådgivende ingeniører T: 86 80 63 44 www.envidanwater.dk

66

RIA WATECH AS

Proagria Group • Aggershusvej 7 5450 Otterup • Tel. 64 82 40 00 ria-watech@proagria.dk proagria@proagria.dk www.ria-watech.dk • www.proagria.dk Afspærringsspjæld og ventiler, kontraklapper/kontraventiler, overfaldspjæld, spuleklapper.

PURUS as

Farumgydevej 71 • 3520 Farum T. 4616 1919 • F. 4616 1910 E-mail: info@purus.dk • www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og ­fedtudskillere.

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Ole Bisted T. 72 20 33 51 • ob@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

Uponor A/S

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S

Eremitageparken 341 • 2800 Lyngby.

T. 3582 1919 • F. 3582 1977. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

Teknik & Miljø / Maj 2013 LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning VANDFORSYNING

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

VEJUDSTYR

Er det svært at skabe dialogen?

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Uponor A/S

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Bliv set i Teknik & Miljø – og få dialogen Kontakt: Lars Madsen, Salgsleder 2555 2826 | 7228 2804 | lm@ktc.dk

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF

Colas Danmark A/S

Fabriksparken 40 • 2600 Glostrup T. +45 4598 9898 • F. +45 4583 0612 colas@colas.dk • ww.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, modificeret bitumen, produkter til vejved­ ligeholdelse, fræsning, vedligeholdelse af rabatter og overfladebehandling.

Lemminkäinen A/S

Nørreskov Bakke 1 • 8600 Silkeborg T: 87221500 • F: 87221501 info@lemminkainen.dk • www.lemminkainen.dk Produktion og udlægning af alle former for asfaltbelægninger, Belægninger til bro og p-dæk, industrigulve, vejmarkering, fræsning af asfalt og beton.

Pankas A/S

Rundforbivej 34 • 2950 Vedbæk info@pankas.dk • www.pankas.dk T. 4565 0300 • F. 4565 0330 Alle typer asfaltbelægninger, emulisioner og modificerede bindemidler.

67

Sorteret Magasinpost SMP ID: 42393

Hvad betyder Ie-dIrektIvet for dIn kommune?

Uffe Sønderhousen Seniorkonsulent T: 4043 6696 E: uso@niras.dk Astrid Zeuthen Jeppesen Kontorleder T: 2141 8325 E: asje@niras.dk Jesper Alrø Steen Seniorkonsulent T: 2948 3350 E: jas@niras.dk

IE-direktivet er trådt i kraft 7. januar 2013 Men hvad betyder det for kommunens fagmedarbejdere, at mange virksomheder fremover skal undersøge og overvåge jordforurening?

• Hvem skal udarbejde ”Basistilstandsrapport” om jordforurening?

• Hvor mange prøver skal tages – og hvilke?

• Hvordan implementeres risikobaseret tilsyn?

• Hvordan skal BAT-konklusionerne håndteres i praksis?

NIRAS har ført over 500 virksomhedstilsyn gennem de sidste 5 år. Derfor er vi ikke bare førende eksperter på jordforurening, miljøgodkendelse og miljøtilsyn – vi ved også, hvordan IED gøres konkret for medarbejderne og giver mening for miljøet.

NIRAS A/S

www.niras.dk