Teknik & Miljø - marts 2015

#03 marts 2015

TEKNIK & MILJØ STA D S - O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

Svovl i skibsbrændstof

Ren luft oser af nye udfordringer

Tema:

g liserin digita e + havn

Vi er tæ

t på en

revolut

Kommu nernes arbejde med ge odata f år stor betydn ing

Digital ledelse i fremtiden:

Pas på

kompleksitetens sump!

ion

Pære skal udskiftes

Bygning kræver renovering Ny renovationsrute pr. 1.10.2012

Lokalplan for Brostræde

Status: Vedtaget 10/2-1982 Generel anvendelse: Boligområde Maksimal bebyg: 150 % Maksimal antal etager: 4 Læs plandokument

I virkeligheden handler it om sammenhængskraft Grontmijs GIS- og it-systemer arbejder sammen – både indbyrdes og med de eksisterende systemer i din kommune.

Det sikrer effektiv drift og optimal udnyttelse af ressourcer.

Vi kalder det sammenhængskraft.

Se mulighederne på grontmij.dk/it

Følg med. Følg os.

Grontmij A/S - Danmark

Tema:

isering digital + havne

Fremtidsforsker Anne Skare:

12 Pas på kompleksitetens sump!

Digitalisering er IKKE er fjenden. Det er et meget vigtigt budskab, ifølge fremtidsforsker Anne Skare. Digitalisering skal hjælpe os til at blive bedre.

Dygtigere. Skabe mere værdi og substans. Digitale ledere, skal derfor have grundig forståelse for deres egen faglighed og egne udfordringer. Risikoen for at drukne i ”kompleksitetens sump” er altid snublende nær - hvis ikke man passer meget på.

Geodata skaber værdi

14 Vi er tæt på en revolution Fokus på og anvendelse af geodata boomer - både i det offentlige og i erhvervslivet. Den forretningsmæssige værdi af pålidelige geodata er i dag almindeligt anerkendt, og kommunernes arbejde med grunddataprojekterne er helt centrale i udviklingen.

Adresseprogrammet snart i mål

Mindre svovl i skibsbrændstof 28 R en luft oser af nye udfordringer Når svovlindholdet i skibsbrænd stof nedsættes med 90 procent, ændrer det søfartens konkurrencekraft i forhold til andre transportformer. Gevinsten afhænger derfor af den fremtidige forsyning af alternativt brændstof, og hvordan transport af gods og passagerer tilrettelægges i fremtiden.

E-handel og distribution af varer 31 Havne får en central rolle i nethandel

Havne ligger centralt i byerne og håndterer allerede 80 procent af Danmarks import og eksport. Det gør havnene oplagte som omdrejningspunkt for nye løsninger til distribution af varer fra den eksploderende nethandel, mener Danske Havne.

16 Danmark får adresser i verdensklasse Kommunernes tekniske forvaltninger trækker et stort læs på vej mod fremtidens adressesystem. Opgaven er krævende, men til gengæld vil både myndigheder, virksomheder og borgere få stor gavn af indsatsen.

3

Indhold

marts 2015

L eder

bne data åbner 18 Ånye muligheder

illeleje: 32 GStormsikker havn

6

Digitalisering i et borgerperspektiv Af Iben Koch. Medlem af KTCs bestyrelse og direktør, Rudersdal kommune

Tema: Digitalise ring

Kort nyt: Digitale nyheder Pas på kompleksitetens sump!

Vi er tæt på en revolution Danmark får adresser i verdensklasse Åbne data åbner nye muligheder Effektiv sagsbehandling med BYG&MILJØ Smart City giver risiko for overvågning Vores mål er bedre livskvalitet Bedre borgerservice og effektivisering med ”Tip Egedal”

8 10 14 16 18 20 22 24 26

Tema: Havne

Ren luft oser af nye udfordringer Stormsikker havn Havne får en central rolle i nethandel

28 30 33

NATUR OG MI LJ Ø

34 36 38

Gode erfaringer i 1. generation af vandråd Roskilde dyrskue samler kommuner Flere vandrende havørred i Varde Å

PL ANL ÆGNIN G

40 41 42

Grib forandringen – Design Danmark Kommunerne skal have kompetencen til lokal planlægning Altaner – det nye sort - eller forbudt område?

BERED SK AB

44

Kommuner sat på en svær øvelse

TRA F IK OG VEJ E

EU-direktiv stopper intelligent trafikovervågning Millionbesparelser på park- og vejområdet

46 48

AFFAL D OG RES S OU RC ER

ltaner - det nye sort 42 Aeller forbudt område?

50 52

Amagerværket sparer millioner ved at sælge mineraler Fra produktion - til brug - og til affald… tilbage til produktion - og brug….

K L IMA 54 Grøn omstilling kræver netværkstænkning 56 Lokal biomasse skal varme Region Sjælland 58 Kommunerne skal i den bæredygtige førertrøje 59 Renovering af lys: Bedre økonomi i samlet udbud NAVNE

60

Navnenyt

K Ort ny t

Nyheder fra sektoren

62

Uponor kloakrørssystem Ultra Rib 2 – Danmarks stærkeste rørvalg De fleste ved ikke, hvad de rør, de graver ned, er lavet af. Men vi ved det og vil gerne fortælle dig, at med viden har du mulighed for at træffe et aktivt valg!

Præcis som der er forskel på rør, er der forskel på plast. Derfor har vi hos Uponor af miljø- og kvalitetsmæssige årsager valgt at arbejde med moderne materialer og moderne teknologi, når vi udvikler vores produkter.

Vores mest bæredygtige produkter er udført i PP (Polypropylen), der er 100 % genanvendeligt, og modsat PVC, ikke indeholder klor, som er farligt for miljøet f.eks. ved afbrænding.

Ultra Classic

Ultra Rib 2

Ultra Double

- ribbet homogent rør

- korrugeret dobbeltvægsrør

- glat PP-rør

Godt dobbeltvægsrør. Opfylder kravene til Nordic Poly Mark, yderst omkostningsbesparende.

Markedets bedste og mest miljøvenlige glatte PP-rør.

Ny konstruktion med tre lag i stedet for et giver røret gode egenskaber som høj slagstyrke og muligheden for at lave et lyst inderlag i rørene.

Ultra Rib 2 opfylder dobbelt op minimumskravene med Nordic Poly Mark godkendelsen for tæthed, deformation og slagholdbarhed. Den ribbede homogene konstruktion gør røret ekstra slidstærkt og giver den bedste totaløkonomi.

Levetid på over 100 år.

Fås i dimensioner 200 - 560 mm.

PP er det bedste miljøvalg, da det er et neutralt materiale og kan genanvendes og omsmeltes til produktion af nye produkter eller blive til energi gennem afbrænding.

PP-materialet giver store fordele: - Fremragende styrke og slagholdbarhed - Slidstærkt materiale - Høj kemikalieresistens - God temperaturbestandighed

Ultra-familien

Markedets bedste afløbsrør med den længste levetid og det mest bæredygtige valg.

Derfor vælger du PP

Fås i dimensioner 200 - 684 mm.

Fås i dimensioner 110 - 400 mm.

Derfor skal du vælge Uponor Ultra Rib 2 Vælger du Ultra Rib 2 afløbsrør, så får du den bedste sikkerhedsmarginal ud fra tæthed, levetid, konstruktion og miljøpåvirkning af alle plastrør på markedet.

www.teknikogmiljo.dk

Fagbladet Teknik & Miljø Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg Redaktion Redaktør Line Bak Unold T. 2555 2827 lu@ktc.dk Ansvarshavende redaktør Ane Marie Clausen amc@ktc.dk Forsideillustration Øivind Hovland Layout Fiona E. Bruce / fabrik8.dk Tryk KLS Grafisk Hus A/S Annoncer Lars Madsen T. 2555 2826 lm@ktc.dk Udgiver Kommunalteknisk Chefforening, KTC Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 Også medlemsblad for Park- og Naturforvalterne samt Kommunal Vejteknisk Forening Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 / ktc@ktc.dk Abonnementspris Kr. 755,- + moms om året for 11 numre Løssalg Kr. 109,- + moms inklusive forsendelse Oplag Kontrolleret af

Gennemsnitligt kontrolleret oplag per udgivelse: 2.479. I perioden 1. juli 2913 - 30. juni 2014 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

Digitalisering i et borgerperspektiv På det tekniske område har kommunerne de sidste par år nået markante digitale resultater. Den fælles offentlige digitaliseringsstrategi har på flere punkter gjort en stor forskel og skabt en ny bevidsthed om at dele data på tværs af myndigheder og stille data til rådighed for værdiskabelse i både den offentlige og private sektor. Grunddataprogrammet er stort og ambitiøst og rummer mange udfordringer, før vi er i mål, men projektet er båret af den rigtige vision.

Digital selvbetjening har været et andet hovedperspektiv i strategien. På det tekniske området har vi nu implementeret digitaliseringsstrategiens bølge 2 og 3 med mange selvbetjeningsløsninger og med ’Byg og Miljø’ kan vi føje yderligere en række selvbetjeningsløsninger til listen. Ikke mindst den digitale byggeansøgning står som et flagskib i kommunernes fælles indsats.

Status er dog også, at kommunerne har implementeret løsningerne i teknisk forstand. Nu skal vi høste gevinsterne ’Back Office’. Det kræver et stort ledelsesmæssigt fokus og målrettet arbejde med de interne forretningsgange. De bedste resultater nås, hvis vi i den proces også retter blikket på den værdiskabelse, der ligger på ’den anden side af bordet’ – hos borgerne og virksomhederne.

Med målsætningen om, at alle ansøgninger og anmeldelser skal foregå digitalt, bliver det stadig mere vigtigt at få borgernes perspektiv med i den videre udvikling. Borgerne skal betjene sig selv digitalt, men vil ofte hellere ringe og skrive, som de er trygge ved. Spørgsmålet er derfor, hvordan borgerperspektivet og brugervenligheden kan komme mere i fokus. Hvordan opleves den digitale selvbetjening af borgerne - hvad giver mening og værdi for dem? Hvordan opnår borgere og virksomheder tryghed for, at deres sag behandles lige så godt digitalt, som hvis man selv var mødt op på rådhuset? Det er spørgsmål, som vi kommer til at arbejdere meget mere med i de næste år.

En tese for arbejdet kan være, at det, der giver værdi i et borger-/brugerperspektiv, også gør vores opgaveløsning mere enkel og effektiv. Derfor er en styrket dialog med borgere og virksomheder om det, der giver værdi for dem, en helt afgørende målsætning for vores videre arbejde med at realisere gevinsterne ved digitalisering.

Iben Koch Medlem af KTCs bestyrelse og direktør, Rudersdal kommune

ISSN 1902-2654

Rambølls Globale Port sektor planlægger og designer havne fra Manila til Hirtshals. Vores tilgang er en One-Stop Consultancy med spidskompetencer i alle led af værdikæden. Bl.a. sikrer vi effektivt overblik med vedligeholdelsessystemet SMART.

AMBITIØSE HAVNE HAR VISIONER (OG EFFEKTIVE RÅDGIVERE)

Hirtshals Havn

Se mere på ramboll.dk/havne

VI ER 12.300 INGENIØRER, DESIGNERE OG RÅDGIVERE OG SKABER BÆREDYGTIGE HELHEDSLØSNINGER INDEN FOR BYGGERI, TRANSPORT, MILJØ, VAND, ENERGI, OLIE & GAS OG MANAGEMENT CONSULTING.

Kort nyt Digitale nyheder

Ny vækstaftale skal løfte mobil- og bredbåndsdækning Bredbånd i kloakkerne Hovedstadsområdets forsyningsselskab HOFOR undersøger mulighederne for at lægge fibernetværk i de københavnske kloakker, men har ingen ambitioner om at påtage sig rollen som teleoperatør. Man har haft folk rundt i en række europæiske storbyer og høre til deres erfaringer med at trække fiber i kloakkerne. I fx Paris, Wien og Hamborg har man med succes anvendt byernes kloaksystemer til bredbåndsudbygning og har over en årrække opnået gode driftsresultater.

Kilde: hofor.dk

8

Teknik & Miljø / Marts 2015

Regeringen har i februar indgået aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om en vækstplan for digitalisering i Danmark. Med aftalen er der enighed om at sætte turbo på digitaliseringen i Danmark.

Danmark har internationalt set en veludbygget digital infrastruktur og et digitaliseringsparat erhvervsliv. Der er dog fortsat områder af landet, hvor borgere og virksomheder ikke har adgang til de bredbåndshastigheder og den mobildækning, som de ønsker. Samtidig er en stor del af dansk erhvervsliv fortsat på et relativt begrænset digitalt niveau.

- Med aftalen tager vi markante skridt til at forbedre mobil- og bredbåndsdækningen for borgere og virksomheder – ikke mindst i tyndt befolkede områder. Vi frigør blandt andet 700 MHz-frekvensbåndet for at imødekomme det stadigt stigende behov for mobildata og fastsætter dækningskrav ved de kommende frekvensauktioner, siger Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen. Vækstplan for digitalisering i Danmark kan læses på: evm.dk Kilde: evm.dk

VI ER I GANG MED AT FÅ LANDMÆNDENE TIL AT HOLDE PÅ VANDET I Holstebro løber Storeåen gennem byen, og når himlen vælter ned eller sneen smelter, går den over sine bredder inde i byområdet.

Mange andre steder skaber vandet fra åerne også problemer i byen.

Derfor er vi i gang med at finde nye metoder, som holder vandet tilbage på landet. På den måde undgår man en masse skader i byen, og det synes vi, er en god idé.

Udover at lade landmændene holde på vandet har vi lige nu travlt med at udvikle nye finansieringsmodeller til kommuner og forsyninger, udvikle et fortov, der kan håndtere regnvand og hjælpe boligforeninger med at komme af med regnvandet.

Se mere på orbicon.dk

Tema: digitalisering

10

Tema: digitalisering

Fremtidsforsker Anne Skare:

Pas på

kompleksitetens sump!

Digitalisering er IKKE fjenden. Det er et meget vigtigt budskab, ifølge fremtidsforsker Anne Skare. Digitalisering skal hjælpe os til at blive bedre. Dygtigere. Skabe mere værdi og substans. Digitale ledere, skal derfor have grundig forståelse for deres egen faglighed og egne udfordringer. Risikoen for at drukne i ”kompleksitetens sump” er altid snublende nær - hvis ikke man passer meget på.

Teknik & Miljø mødte den glødende engagerede fremtidsforsker til et øjenåbnende interview, der i den grad rusker op i cementrede forestillinger – med et kærligt ’nudge’ til teknik- og miljøfagfolkene.

Af | Line Unold, redaktør

Illustration | Øivind Hovland

- Selvkørende biler. Ja, det er faktisk et scenarie der vil ramme os – lige om lidt. Og tænk, hvor bliver alt da bare meget nemmere. Forestil dig, at du skal fra Silkeborg til København. Så programmere du bilen til at køre til Kongens Nytorv. Imens tager du dig en lur, ser TV eller arbejder på din PC. Det er da smart, ik? forklarer den veloplagte fremtidsforsker Anne Skare. Hun smiler og forlænger tanken: -Når du så ankommer til Kongens Nytorv, hvad gør du så? Spørgsmålet hænger lidt i luften.

- Så, kører den vel hen og parkerer selv? svarer jeg, en smule desorienteret.

- Nej, den kører da taxi. Rundt og henter andre mennesker, der skal køres fra A til B. Det er lidt sjovt, for det svarer alle unge mennesker, instinktivt, når jeg spørger dem. De lidt ældre tænker først i at finde en parkeringsplads!

Taxi-princippet åbner jo pludselig op for andre muligheder og perspektiver: Så er der ikke længere brug for parkeringspladser i indre by. Og forestil dig, at vi kan ’abonnere’ på en bilpark! Så kan du lige bestille en varebil, hvis du skal transportere et skrivebord, eller en lille minivan, hvis du skal sende ungerne til fodbold – og du kan blive hjemme og lave lasagne!

SÅDAN. Anne Skare, fremtidsforsker og direktør i Future Navigator, stormer ind i samtalen – som en tyfon, med fremtidsforestillinger, uden den mindste dystopiske efterklang. Hun er Ikke angst for kaste futuristiske metavisioner på bordet. Men samtidig er hun meget ydmyg over for sin opgave som fremtidsforsker.

– Folk siger, at det er svært at spå - især om fremtiden. Men det passer ikke. Det har aldrig været nemmere at forudse fremtidens vilkår. En gymnasie-

elev, en af vores medarbejdere havde med i en workshop for nyligt, fangede det spot on: “det bliver ikke svært at forudse fremtiden, men det bliver sværere at forudse fremtidens paradokser og dilemmaer”. Det er sguda godt set!

Fremtidsforskning handler om at kunne visualisere en ny helhed. Et nyt og bedre billede af verden, der motiverer for konstruktivt samarbejde. I dag er der mange der tror, at den der skeptiske holdning, der signalerer “ja, jeg har forstået problemet, men jeg har ikke tid til at gøre noget ved det, for det er for komplekst” ikke koster noget. Det passer ikke. Den er både dyr og dum. Hvis vi skal løse verdens problemer i dag, så skal der en helt ny visionær tankegang til: en der ikke handler om at “overleve”, eller “holde hjulene i gang”. Men som i stedet tager udgangspunkt i at vi har alt, hvad vi skal bruge for bevidst at skabe de succeser vi gerne vil. I at

Teknik & Miljø / Marts 2015

11

Tema: digitalisering

sige “hvad kan jeg gøre for at hjælpe?”.

“Hvordan kan jeg skabe gensidig værdi?”. “Hvilke personer bliver vi til, hvis vi vælger at lave disse løsninger fremfor disse løsninger?”.

Fra ’leadership’ til ’followership’ Teknik & Miljø har sat Anne Skare i stævne, for at høre, hvad hun kan fortælle om fremtidens digitale ledelse.

Hvad digitale ledere i kommunerne skal være opmærksomme på – og pejle mod - for at blive gode til at skabe ’followers’. En betegnelse Anne Skare bruger til at beskrive fremtidens ledere: -Vi går fra det klassiske ’leadership’ til det nye ’followership’, hvor man kun kan blive leder, hvis der er nogen der følger efter en – ellers er man jo bare ude og gå en tur!.. Og her kommer vi så til et af de centrale paradigmer i den ’nye’, digitale tid, hvor udfordringen hos ledelsen ikke handler om ’mere’, men om ’BEDRE’. Førhen handlede det jo om at vinde, så de andre tabte, ligesom i matador. For at understøtte det, kommer digital ledelse til at handle om at få overblik og koordinere. At gøre tingene simple og overskuelige. Og i sidste ende kommer det til at handle om, hvilken positiv indflydelse vi har på andres menneskers liv. DET er paradigmeskiftet.

God digital ledelse – en velsiddende BH Hvad bliver det vigtigste for de digitale ledere i fremtiden – hvad skal de bruge tid på at fortælle?

- Digitalisering er IKKE fjenden. Digitaliseringen skal hjælpe os til at blive bedre. Dygtigere. Skabe mere værdi og substans. Ledere, også digitale ledere, skal have grundig forståelse for deres egen faglighed og egne udfordringer.

Dygtige digitale ledere ved, at man ALTID først skal forenkle og forsimple, før man begynder at digitalisere. God digital ledelse skal være som en god og velsiddende BH. Når man arbejder med IT er man intet andet end en god BH… Anne Skare holder en lille pause og fortsætter: -Ja, det kan godt være der er nogle chefer ude i teknik- og miljøafdelingerne som synes det lyder lidt sært og måske lidt poppet: Det digitale

12

Teknik & Miljø / Marts 2015

Anne Skare Nielsen (født 1971 i Vejle) er fremtidsforskere, forfatter og partner i Future Navigator.

Hun er uddannet biolog og cand.scient.pol. Hun sidder i Unicef Danmarks præsidium, Kaospiloternes pædagogiske råd, advisory board for Dansk Rugby Union, TEDx Øresund og Folk & Forsvar. Endvidere er hun bestyrelsesmedlem i The Organic Company og Spinderihallerne. Hun har tidligere været medlem af Etisk Råd og Videnskabsministeriet IKT-forum.

I 2007 var Anne Skare Nielsen sammen med Preben Mejer og Martin Thorborg dommer i TV 2-programmet ”Danmarks bedste ide”.

I en del år har hun vendt ord og begreber i DR’s populære radioprogram Filosoffen, forfatteren og fremtidskvinden. Hun har ligeledes indgået i vurderingspanelet for Kloge m2, der er et sponsorat under Realkredit Danmark.

Hun har skrevet adskillige artikler om fremtiden og bidraget til en lang række bøger og essays.

skal løfte og bære indholdet. Støtte og forme. IT er ikke branchen man skal vælge, hvis man har behov for folkelig anerkendelse og ros. Vi tager for givet, at det virker og brokker os, hvis det ikke gør. Hvis IT-folket endelig får ros, så er det i formen “ej, tak gutter, der blev tingene da lige mindre bøvlede.

Aaaah”. Den dag der kommer gratis trådløst internet i hele Danmark, med ordentligt blæs på, vil folks reaktion være “det var sguda også på tide”. Og det skal man ikke være ked af.

Kompleksitetens hængedynd -I dag fylder IT meget på agendaen, men IT er bare meget mere spændende i back office. Der hvor man trækker i trådene, og kan opnå en uhyggelig vidtrækkende magt. Lederne skal derfor lære at lytte HØJERE. Lige nu er tiden til: ”Bare gør det mindre bøvlet”. Tænk i adgang til i stedet for at bygge noget, der allerede findes. Et bibliotek vil fx aldrig kunne slå Google i søgefunktionalitet. Så hvorfor ikke bruge alt, det der er gratis tilgængelig? På grund af sikkerhed, vil man sikkert svare. Men sik-

kerhed ligger ikke kun i ’kram’ længere.

Den ligger meget mere i ’paskram’, dvs. i at kunne vælge de bedste byggeklodser og så få dem puslet sammen. I dag tror folk at teknologien gør det hele for os. Alt skal løses med en app, og så glemmer man den menneskelige faktor, fx at få adfærden med i sit ’paskram’. Vi risikerer derfor, specielt ude i kommunerne, at synke ned i ’kompleksitetens sump’, hvis ikke vi gør os nogle grundige overvejelser. Og det, der er egentlig bare skal til, er kortere vej mellem den person der skaber værdi, fx sygeplejersken, og den visionære – fx en virksomhed der udvikler nye, elektroniske dimser. Hele dette hængedynd, hvor alt skal ned og sumpe i lang tid, forhindrer rigtig meget innovation og udvikling.

Og, ja, hængedyndet er også de tekniske afdelinger ude i kommunerne – og juristerne, som politikerne i kommunerne gerne vil have flere og flere af, NETOP fordi alt bliver så komplekst

Lange, sunde konfliktfyldte forhold Hvad mener du, bliver afgørende for, at fremme udvikling og innovation?

Tema: digitalisering

-Der er ikke er nogen mennesker, der vil få succes, ved at stå alene i fremtiden. Dedikerede fællesskaber bliver meget, meget vigtige.

Hvad er et dedikeret fællesskab?

-I et dedikeret fællesskab sætter folk pris på dig, som du er – og du skaber værdi gennem det menneske, du er. Det er også kendetegnet ved lange, SUNDE konfliktfyldte forhold til andre mennesker. Du udvikler dig jo ikke, hvis det hele er harmonisk og glat. Du har brug for modstand. Du har brug for at støde ind i ’idioter’, som du VED, inderst inde, har ret i deres kritik – og som derfor er hamrende irritierende. Specielt for ledere er det en vigtig kompetence at kunne opsøge irritation – for irritation er altid et budskab om, at man skal lave om på sin grundlæggende verdensopfattelse.

Men hvorfor er det så vigtigt at give slip på det gamle og det kendte? HVOR forandringsparate skal vi egentlig være?

Hvor går grænsen for menneskelig flek-

sibilitet – før man mister sig selv?

- Jamen, hvis du ikke vil lære noget eller udvikle dig, så kan du lige så godt sætte dig hen i hjørne og holde op med at trække vejret... Nogle gange, når man møder mennesker, kan man godt tænke: ”Når du taler, så lyder det som om din hjerne kører på som Windows 98”. Der er slet ikke noget galt med Windows 98. Det var jo helt fint, tilbage i 1998, men der er sket rigtigt meget siden. Derfor er det vigtigt at opdatere sin ’hjerne software’, så den hele tiden passer til den aktuelle virkelighed - og til den ny virkelighed der er på vej.

Faggrænser er i dag under voldsomt pres. Det betyder at man – både som medarbejder og leder – er nødt til at give slip på eneretten til sit eget fagområde og i stedet tænke mere professionelt.

Den næste digitaliseringsbølge kræver, at vi går fra professions-tænkning til professionalisme. Altså væk fra at tænke i titler og hårdt optrukne faggrænser – mod at tænke i helheder og dedikerede fælleskaber. Du kan også sige det

sådan: enten reproducerer du det gamle og kæmper for det, der gav dig magten i går. Eller også giver du slip, og gør dig fortjent til at få magten i morgen.

High tech kræver high touch Hvordan mener du, vi kan bringe ”touch” – det menneskelige - ind i high tech´en?

-Det er supervigtigt, at vi tænker over ”High Tech – High Touch”, som er en trend fra 1980´erne. Jo mere ”tech” verden bliver – des mere har vi brug for ”touch”, for berøring, for menneskelighed. Det er derfor vi skal spørge os selv – midt i processen – om vi ønsker at sidde i passagersædet på teknologien?

Når vi får selvkørende biler, vil der ikke gå mange år, før det bliver forbudt at køre selv, fordi vi ikke har tilstrækkelig føling - touch - med at køre bil. Har vi lyst til at overlade styringen til teknologien, uden menneskelige relationer?

Nej, selvfølgelig har vi ikke det. Vi skal kunne rumme kompleksiteten. Du skal slappe af i det og siger ”digitalisering er min ven”, det er allerførste skridt.

Effektiviser dine Borgertip Borgertip skaber sammenhæng mellem borgernes indberetninger og løsning af kommunens opgaver.

Sæt borgeren i centrum N u i ve rsion 2 le34.dk /gis

+45 7733 2222

Landinspektørfirmaet

LE34

Tema: digitalisering

Geodata skaber stor værdi

Vi er tæt på en

geo

revol

Fokus på geodata boomer - både i det offentlige og i erhvervslivet. Den forretningsmæssige værdi af pålidelige geodata er i dag almindeligt anerkendt, og kommunernes arbejde med grunddataprojekterne er helt centrale i udviklingen.

Af | Jakob Harding Kirkegaard, informatikchef, Silkeborg Kommune, Faggruppen for digital forvaltning, og Per Hammerholt, Silkeborg Kommune/GeoMidt, FOSAKOs forretningsudvalg.

På sidste afdelingsmøde i Teknik- og Miljøafdelingen i Silkeborg Kommune var der en generel orientering om nogle af de større anlægsprojekter i kommunen.

Alle indlæg var visualiseret i kommunens 3D-bymodel, som er baseret på data fra GeoDanmark suppleret med Danmarks højdemodel samt et luftfoto, alle frikøbte data.

Medarbejderne og ledelsen fik en helt ny oplevelse af projekterne. 3Dvisualiseringen forstærker muligheden for at forestille sig de færdige projekter og skaber et bedre grundlag for byrumsvurderinger og synlighedsbetragtninger.

Der opleves også en forbedret kommunikation med borgere, erhvervsliv, arkitekter, rådgivere og andre interessenter.

Grundlaget for dialogen er ikke længere fiktion og streger på et stykke papir, men ”ægte” – visualiseret – virkelighed.

Anvendelsen af geodata breder sig Vi har i mange år i teknik- og miljøforvaltningerne haft forståelse for geodatas værdi, og geodata indgår i sagsbehandlingen lige så selvfølgeligt, som

14

Teknik & Miljø / Marts 2015

det talte og skrevne ord. Vi står i det offentlige over for en revolution i anvendelsen af geodata, idet vores øvrige forvaltningsområder tager geodata i anvendelse. Dels er de digitale værktøjer ved at have den fornødne kvalitet, dels er data blevet tilgængelige og har en form og en substans, der gør dem troværdige.

Der er mange konkrete eksempler både i det offentlige og i erhvervslivet, hvor geodata øger den forretningsmæssige værdi af både proces og resultat.

Internt i det offentlige understøtter geodata arbejdsrutinerne, og på alle områder, der har en geografisk reference, indgår geodata som et mere og mere naturligt element og danner grundlag for effektivisering i driften, f.eks. grønne områder, veje, ejendomme, osv.

Arbejdet med entydige adresser sparer potentielt både menneskeliv og ressourcer. Grunddataprojekterne vedrørende adresser har stor værdi både for beredskabet og for en lang række private sektorer.

Inden for sundhedsområdet anvendes geodata løbende i analy-

ser af sygdommes udbredelse, og på miljøområdet er det essentielt, at geodata er ensartede på tværs af kommunegrænserne.

I erhvervslivet er ruteoptimering et eksempel, hvor der er meget store økonomiske potentialer i at have et godt datagrundlag.

Forsyningssektoren har anvendt geodata siden naturgassens indtog i firserne. Her afstedkommer både homogeniseringen og frikøbet store konkrete besparelser.

Mange nye erhvervsområder inddrager geodata i deres forretning.

Efter at Geodata er frikøbt, er antallet af nye brugere på Geodatastyrelsens ”Kortforsyning” mere end tidoblet, og hver fjerde af disse er virksomheder.

Forventningen er, at effekten af grunddatainitiativerne koblet med den kommende adgang via datafordeleren vil øge anvendelsen eksponentielt.

Den øgede anvendelse stiller krav Kommunerne mødes af en effektiviserings- og besparelsesdagsorden og skal løse flere og flere opgaver med færre

Tema: digitalisering

lution ressourcer. Et af midlerne er at intensivere den systematiske anvendelse af geodata. Skal kommunerne og det offentlige Danmark lykkes med det, er der en række betingelser, der skal være til stede, for at succesen opnås, og gevinsterne kan realiseres.

Organisering Organisering af indsatsen omkring geodata har været adresseret i en årrække gennem både tværoffentlig organisering og gennem fællesskaber mellem offentlige og private parter. Danmarks Miljøportal, GeoDanmark, FKG (Fælleskommunale geodata) og de regionale geodatasamarbejder er eksempler på sådanne fællesskaber. Fællesskaberne har krævet, at kommunernes lokale behov har måttet vige, men har samtidigt bevirket, at udviklingen på området har været systematisk og vedholdende.

Samtidig er en af de væsentlige barrierer – at data har kostet penge - på vej til at forsvinde, efterhånden som de forskellige datasæt frikøbes.

Grunddata Med Grunddataprogrammets mange initiativer sikrer vi fremadrettet, at grunddata bliver autoritative. Disse data, der beskriver borgere, virksomheder, ejendomme, adresser m.m. er byggestenene i det offentliges geodata.

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi håndterer netop det, og gennemførelsen af grunddataprogrammet sikrer,

at alle aktører i Danmark kun har et sæt data at relatere sig til.

Tilgængelighed Det har tidligere været problematisk at få fat i geodata. Data fandtes mange forskellige steder, var dyre og prispolitikken uigennemskuelig. Der var store forskelle i kvalitet, opbygning og referencesystem. Der er gjort store indsatser for at imødegå de problemstillinger, data er blevet homogeniseret, og tilgangen er blevet nemmere gennem Kortforsyningen.dk, den offentlige informationsserver (ois.dk), Plansystem. dk og Danmarks Miljøportal m.fl. Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi tager et vigtigt skridt i forhold til tilgængeligheden med beslutningen om at etablere en ”Datafordeler”, hvorigennem man kommer til at tilgå alle disse geodata via én indgang.

Geodata skaber værdi Afdelingsmødet i Silkeborg Kommune var ét eksempel på geodatas værdiskabelse. Alle områder, der tager geodata i anvendelse, oplever at det skaber værdi. Værdien har forskellig karakter og varierer fra kvalitetsforbedring, forbedret kommunikation, større forståelse for sammenhænge over forbedret service til borgerne og til konkrete effektiviseringer og besparelser. Vi ser også de første af nye typer af virksomheder opstå med udgangspunkt i geodataområdet.

”Vi står i det offentlige over for en revolution i anvendelsen af geodata, idet vores øvrige forvaltningsområder tager geodata i anvendelse.”

Vi skal i kommunalt regi intensivere anvendelse af geodata og turde investere de fornødne ressourcer i at støtte de tværoffentlige bestræbelser på at kvalitetssikre data, på at udbrede anvendelsen af data og på at gøre data tilgængelige.

I KTCs faggruppe for digital forvaltning og i underfaggruppen FOSAKO arbejdes der hårdt på at nå målene i både den kommunale og den fællesoffentlige strategi på området, og der er fuld opmærksomhed på, at kommunerne skal være proaktive, når dagsordenerne bliver sat. Det anbefales, at geodata får en endnu mere fremtrædende rolle i den nye digitaliseringsstrategi, end området har i den gældende.

FOSAKO: FOSAKO er et netværk af de kommunale geodatasamarbejder i Danmark, forankret i KTC.

Teknik & Miljø / Marts 2015

15

Tema: digitalisering

Adresseprogrammet snart i mål

Danmark får adresser Kommunernes tekniske forvaltninger trækker et stort læs på vej mod fremtidens adressesystem. Opgaven er krævende, men til gengæld vil både myndigheder, virksomheder og borgere få stor gavn af indsatsen.

Af | Else Marie Ulvsgaard og Morten Lind, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

Danmark har allerede et effektivt og digitaliseret adressesystem, men systemet har også sine kritiske svagheder.

For det første bruger mange myndigheder stadig tid på at bygge egne adressekopier. For det andet er der områder, hvor de nuværende adresser ikke er tilstrækkeligt præcise. Konsekvensen er, at adresserne ikke bliver udnyttet optimalt, hvilket i sidste ende koster mange penge.

Det er baggrunden for, at regeringen og kommunerne i 2012 besluttede at etablere Adressseprogrammet som en del af det såkaldte Grunddataprogram. Målet er, at der findes én autoritativ kilde til adresserne i form af et nyt adresseregister (DAR), som kommunerne vedligeholder, og som alle offentlige myndigheder skal bruge i deres systemer.

Stor kommunal indsats Arbejdet med ændringerne forløber planmæssigt og er nu godt på vej mod målet. De nye regler er på plads. Der er bygget it-systemer til at håndtere grunddata om administrative indde-

16

Teknik & Miljø / Marts 2015

linger og stednavne. De nuværende adressedata er gjort smart tilgængelige via en række nye webtjenester. Og udbudsmaterialet til det nye adresseregister er lige på trapperne.

Som forudset trækker adressemedarbejderne i kommunernes tekniske forvaltninger et stort læs på vej mod fremtidens adressesystem. Forude ligger en stor indsats i 2015 og 2016, hvor hovedopgaven er at dække de sidste hvide pletter på adressernes danmarkskort. Det vil sige fastsætte præcise adresser i bebyggelser, hvor der i dag kun er få eller ingen adresser, fx kolonihaveområder, større erhvervsejendomme, butikscentre og sygehuse.

Opgaven kræver en tæt dialog med de berørte parter og bliver understøttet af en taskforce med syv adresseeksperter.

Men kommunerne får også en blivende adresseopgave, der er større og mere ansvarsfuld end i dag. For jo mere værdifulde adressedata bliver for hele samfundet, jo større fokus kommer der på løbende at rette fejl og ajourføre data. Og selv om nye it-værktøjer gør arbejdsprocessen med den enkelte

Tema: digitalisering

i verdensklasse ”Målet er, at der findes én autoritativ kilde til adresserne i form af et nyt adresseregister (DAR), som kommunerne vedligeholder, og som alle offentlige myndigheder skal bruge i deres systemer.”

adresse lettere, vil adressemyndigheden i kommunen uundgåeligt få mere at lave.

Kommer alle til gavn Når DAR om nogle år er taget fuldt i brug, får kommunerne og resten af

det offentlige stor gavn af det. Hver eneste gang, der skal etableres en itløsning, kan adresserne nemt og billigt bygges ind i systemet – som en færdig komponent. Det vil også fjerne mange af de tidskrævende fejl i adresser, vi ser i dag. Da adresserne bruges overalt, vil gevinsterne være fordelt på næsten alle forvaltninger og myndigheder.

Private virksomheder kan opnå samme gevinster, og de kan effektivisere fx deres kørsels- og logistikhåndtering eller ligefrem udvikle helt nye

forretninger, der bygger på adgangen til gratis adressedata i verdensklasse.

Som almindelig borger vil man blandt andet opleve, at man ikke igen og igen skal oplyse sin adresse til det offentlige – og at man ikke længere kan komme til at taste en ugyldig adresse.

Hertil kommer, at man kan stole på adresserne i sin GPS eller mobiltelefon – og hos 1-1-2, hvis ulykken skulle være ude.

Læs mere om adresserne på danmarksadresser.dk.

Følg hele programmet på adresseprogrammet.dk.

Teknik & Miljø / Marts 2015

17

Tema: digitalisering

Digital gennemsigtighed

Åbne data åbner nye muligheder Der er et stort potentiale i at gøre flere data åbne. For eksempel kan åbne data give virksomheder ideer til nye services eller apps. Og dialogen med borgere kan foregå på et kvalificeret grundlag, når alle parter har adgang til de samme oplysninger.

Af | Winn Nielsen, Enhedschef, Bydata, Københavns Kommune

Ved åbne data forstås ganske enkelt data, som er tilgængelige for borgere og virksomheder, uden begrænsninger og betaling. Enten som service eller til download, i standardiserede, åbne formater. Det er væsentligt, at data (helst) skal være på lavest mulige niveau, dvs. de skal ikke være summeret eller behandlet på anden vis.

Data skal naturligvis overholdepersondataloven. Så man må for hvert enkelt datasæt overveje, om det er inden for rammerne. Hvis det ikke er, vil svaret være at aggregere tallene på distrikt eller i et kvadratnet. Et eksempel er skraldespande der vejes ved tømning, så man kan få at vide, hvor meget skrald hver enkelt adresse producerer. Det kan betragtes som en harmløs oplysning, men bor man i parcelhus og er politiker, er det måske ikke en oplysning, man synes andre skal have adgang til.

Når man giver adgang til data, som forvaltningen selv har brugt i beregninger eller analyser, er det en overvejelse værd, om det er mest hensigtsmæssigt at offentliggøre de beregnede data eller de data, der lå til grund samt

18

Teknik & Miljø / Marts 2015

beregningsmetoderne. Det sidste er normalt at foretrække af hensyn til transparensen.

Der er ikke som sådan nogen begrænsning på, hvilke data der er relevante og interessante. Traditionelt er det Teknik- og Miljøforvaltninger, som har flest data, der kan offentliggøres, men alle øvrige forvaltningers data, også ledelsesinformation, er relevante.

Pointen i åbne data Ideen bag åbne data er delt i tre: • Transparens. Ved at give direkte adgang til de samme informationer, som forvaltningen har, giver vi borgere og virksomheder mulighed for at kigge os i kortene, kontrollere vores beregninger og forstå vores udgangspunkt.

• Dialog/empowerment. Når borgere og virksomheder har den samme viden som forvaltningen, kan de i højere grad gå i dialog med forvaltningen på et ligestillet grundlag. Vi har allerede set, at vores kortløsninger gør dialogen med borgere mere kvalificeret, når vi kigger på det samme kort. Samme tankegang ligger til grund for åbne data.

• Vækst. Det er håbet, at vi ved at gøre data åbne kan skabe mulighed for innovation og nytænkning. Ideelt set at virksomheder kan skabe nye løsninger, som vi ikke har tænkt på, til en lavere pris.

Interne potentialer Der ligger en gevinst gemt i, at alle kan blive oplyst og informeret på det niveau, de ønsker. Forvaltningen skal naturligvis fortsat redegøre for sit virke og rapportere, men hvis offentliggørelse af åbne data indarbejdes som en del af rapporteringsprocessen, så undgås en masse ”spolen tilbage”, hvor forvaltningen skal tilvejebringe gamle data, som måske er vanskelige at grave frem.

På samme måde er det ikke helt uinteressant, at åbne data kan genbruges i forvaltningen. Når det er fast praksis, at de opdaterede data altid kan findes ét sted, på en dataportal eksempelvis, bliver det også nemmere internt at pege og søge et sted hen for at finde de data, man skal bruge, og genbruge eksisterende data frem for at indsamle data på ny.

Tema: digitalisering

”Det er håbet, at vi ved at gøre data åbne kan skabe mulighed for innovation og nytænkning. Ideelt set at virksomheder kan skabe nye løsninger, som vi ikke har tænkt på, til en lavere pris.”

Endelig kan åbne data være en måde at ”outsource” nogle af de opgaver, som vi ikke selv har tid til. Fx analyser af oplande, geografiske sammenhænge og potentialer mv.

Endelig er det en gevinst at eksterne konsulenter kan henvises til dataportalen, så forvaltningen ikke skal bruge ressourcer på at fremfinde data, hver gang der skal laves en ny analyse.

Eksterne potentialer Som nævnt er tanken, at private skal begynde at udbyde services, som trækker på åbne data. De mest brugte eksempler er tekniske kort og adresser. Fælles for de to er, at de er landsdækkende. I Danmark er det nok en forudsætning, at der skal være data fra flere byer, før det bliver interessant at kommercialisere og bygge apps på baggrund af åbne data.

Den udvikling, man kan forestille sig, er, at jo flere kommuner, der kobler sig på, jo mere viden får vi om, hvilke data der er afsætning på. Ved at vi bliver flere, der offentliggør data, bliver det også nemmere at indgå i standardiseringsbestræbelser, når både efterspørgsel og datastruktur er kendt. Her er der mulighed for helt nye tværoffentlige samarbejder.

Vi arbejder lige nu på at slå vores løsninger sammen under en fælles paraply, Open Data Denmark, som vil gøre det lettere for udviklere at finde os, og som samtidig binder os sammen i et fælles samarbejde. Det undersøges pt., om det er muligt at lade andre kommuner koble sig på løsningen med eget logo på ”sine” data mod en mindre årlig betaling. Derved behøver hver enkelt kommune ikke bekoste egen server og udvikling, men kan genbruge den løsning, som allerede er etableret.

Vi kan se på de store byer i udlandet, at det har en vis effekt at offentliggøre data, men vi har endnu ikke set nye ”killer apps” på grund af åbne data. Hvis vi skal fremme tankerne om vækst, skal vi have flere kommuner med og skabe en sammenhæng til vores uddannelses- og forskningsinstitutioner. Vi skal skabe et økosystem omkring åbne data, hvor studerende og iværksættere ser data som en ressource til viden, indsigt og omsætning.

I dag er det ofte sådan, at vi kommer med et læs data og spørger ud i rummet: ”Hvad kan vi få for det her?”

Den tilgang skal vi have vendt om, så vi fremover efterspørger konkret viden og konkrete løsninger på konkrete problemer ud fra de data, vi har.

Hvor er vi nu?

En række større byer har allerede lavet åbne data løsninger, fx data.kk.dk og odaa.dk.

Teknik & Miljø / Marts 2015

19

Tema: digitalisering

Digital selvbetjening

Effektiv sagsbehandling Selvbetjeningsløsningen BYG&MILJØ er nomineret til årets digitaliseringspris. I Gladsaxe Kommunes byggesagsafdeling har den medvirket til effektiviseringer på ti procent.

Af | Erik Scheldon, bygningsinspektør, Gladsaxe Kommune

BYG&MILJØ (BOM) er en habil selvbetjeningsløsning for byggeansøgninger og visse miljøansøgninger. I Gladsaxe Kommune var vi med i udviklingen, der startede i 2009 med Digital Offentlig Byggesagsbehandling.

Digitale byggeansøgninger har løftet vores sagsbehandling til et helt andet niveau. I ”gamle dage” var omkring 70 pct. af ansøgningerne mangelfulde. Det gav lang sagsbehandling og utilfredse ”kunder”, fordi kommunikationen var træg. I dag er der stadig mangelfulde ansøgninger (20-30 pct.), men dokumenter, der bliver eftersendt,

20

Teknik & Miljø / Marts 2015

er nemme at holde styr på, og kommunikationen er entydig.

Det skyldes for det første, at der er indbygget en vejledning i BOM, og for det andet ligger kommunens tegningsarkiv nu på et weblager, som man også kan nå fra sin egen PC. Dermed har man ofte klaret første fase i en ny byggesag.

Danmark er sideløbende blevet almen digital. Der er ikke længere en digital angst, og det mærker vi i den kommunale forvaltning. Tidligere kom der hver dag 10-20 borgere på rådhuset med spørgsmål til deres ansøgning. Nu

har vi højst ti om måneden.

BOM er en god løsning – så god, at den er indstillet til årets digitaliseringspris (kategori effektivisering).

Digital fremtid Oprindelig skulle softwaren også omfatte et sagsbehandler-modul, så ansøgeren kunne ”følge sin sag”. Fx når den var i høring eller til politisk behandling. Det har vi stadig til gode. Til gengæld blev den tidlige byggesagsudgave udvidet med en miljødel, som nu bliver løbende udviklet i et samarbejde mellem styrelserne. I første fase er det

Tema: digitalisering

med BYG&MILJØ dog kun få sagstyper inden for miljølovgivningen, der kan behandles – resten er planlagt inden udgangen af 2015.

Yderligere vil Kulturstyrelsen gerne udvide med fx fredede og bevaringsværdige bygninger.

Vi har hørt, at de professionelle rådgivere er glade for BOMs vejledning – enkelte har endda droppet egne tjeklister. I Gladsaxe udviklede vi den digitale ”stempling” af tegninger, men inden længe overhaler de nye 3D værktøjer givetvis den lidt gammeldags tænkning. Bygnings Informations Modeller er i rivende udvikling, og disse værktøjer passer fint til BOM.

Effektiviseringsgevinst på ti procent KOMBIT, der stod for udviklingen, holdt en del landsdækkende møder før introduktionen sidste år. Der var en række forberedelser, som den enkelte kommune skulle gøre. De nødvendige integrationer kom dog alligevel bag på

flere kommuner, der ikke fik det fulde udbytte lige fra starten. I Gladsaxe var vi klar, til gengæld viste der sig problemer ude hos brugerne. Typisk med digitalt login hos de professionelle og almindelige IT-problemer hos private. I starten glødede telefonerne, men nu er der næsten ingen, der ringer.

Sidst på året 2014 fik alle kommuner fuld integration til ESDH systemerne og dermed mulighed for autojournalisering og anden rationalisering. Man kan sige, at BOM udgjorde forudsætningen for digital sagsbehandling, men først med integrationen til de øvrige systemer kom den virkelige effektivisering.

Kombinationen af autojournalisering, GIS og weblager med selvbetjeningsmodulet har fx givet en effektiviseringsgevinst på ti pct. i Gladsaxes byggesagsafdeling.

Nu har vi danmarks korteste sagsbehandlingstid og ”BOM” stærke medarbejdere.

”Der er ikke længere en digital angst, og det mærker vi i den kommunale forvaltning.

Tidligere kom der hver dag 10-20 borgere på rådhuset med spørgsmål til deres ansøgning.

Nu har vi højst ti om måneden.”

Teknik & Miljø / Marts 2015

21

Tema: digitalisering

Smarte Kommuner

Smart City giver risiko En lang række borgmestre, politikere og fagfolk er klar til at skabe indhold i begrebet Smart City; det viste den udsolgte konference ”Smart City – smarte kommuner, bæredygtige byer”, som NRGI og Gate 21 afholdt i januar. Politikerne sætter også fokus på risikoen for overvågning og efterspørger en solid digital infrastruktur.

Af | Michael Nørgaard, cand. techn.soc., fagskribent

Tiderne skifter og det ’nye sort’ på teknik- og miljøområdet er ’Smart City’.

Interessant er, at politikerne har taget ejerskab til begrebet og kan se, at der er indhold og fremtid i den tilgang og de muligheder som begrebet repræsenterer. Det bevidnede en håndfuld engagerede borgmestre og en minister om ved konferencen ’Smart City – smarte kommuner, bæredygtige byer’. Grundlæggende handler ’Smart City’ om at udnytte digitale faciliteter og geodata til at optimere og styre alt fra energiforbrug til belysning, parkering, transportadfærd og affaldshåndtering. Det handler ikke kun om teknik, men også om koblingen til det sociale og adfærden.

Een af initiativtagerne bag konferencen direktør Søren Sørensen, NRGI: -Vores udgangspunkt er omstilling af energisektoren; det handler om effektivitet og vedvarende energi og om, hvordan man sikrer det gode bæredygtige byliv, sagde Søren Sørensen. NRGI har fået foretaget en undersøgelse, der viser, at 87 procent af alle danskere efterspørger ’smarte’ løsninger, så selvfølgelig skal energiselskabet være klar.

Formand for Gate 21, borgmester Steen Christiansen, Albertslund, pegede på, at kommuner og forsyninger via efterspørgsel kan sætte vækst i gang.

-Vi skal gribe mulighederne i Smart City og samarbejde på tværs af offentlige og private organisationer. Smart Cities løsninger skal med det afsæt testes i skala 1:1, sagde Steen Christiansen og understregede, at digitalisering er fremtiden og en ny måde at tænke samfund på.

Dette perspektiv blev også fremhævet af borgmester Iver Enevoldsen, Ringkøbing-Skjern Kommune: -Smart City handler også om det mentale, man skal indstille sig på det nye - og så er det et godt udgangspunkt for at gentænke de kommunale ydelser, lød budskabet fra Iver Envoldsen.

Viceborgmester Anne Nygaard, Aarhus, pegede på, at der er en risiko for at der tænkes for snævert. Aktørerne skal ud af siloerne, der er andre krav til at arbejde på tværs en vi er vant til.

En industriel revolution Og Smart City kræver noget ekstra - for den digitale omstilling er en kompleks opgave. Lektor og forsker Martin Brynskov fra Aarhus Universitet sammenlignede Smart City med den industrielle revolution. Han pegede på, at det er vigtigt, at byerne rykker, for ellers vil private initiativer rykke fra og tage føringen. Han nævnte Airbnb, Bitcoin

og Googles forskellige initiativer som eksempler på, hvordan private lynhurtigt kan agere uden om det offentlige.

Byerne har en vigtig rolle at spille, de er ansvarlige for en kæmpe økonomi, men kun få har taget Smart City-konceptet til sig.

Martin Brynskov pegede på, at det er vigtigt med et nationalt fokus på digitaliseringen og at en vigtig nøgle er at få by-samarbejder i gang.

Overvågning og retssikkerhed Centralt i Smart City er åbne og tilgængelige data som genereres fra smartphones og fra alle typer af elektroniske apparater, der er koblet til internettet. Intelligent styring og Big Data er nogle af de digitale muligheder.

Minister for By, Bolig og Landdistrikter Carsten Hansen pegede på

Vækstplan for digitalisering i Danmark Danske virksomheder skal være blandt de bedste i Europa til at udnytte IT, Big Data og e-handel til at skabe vækst, og der skal være tilstrækkelige frekvenser til mobilt bredbånd. Det er ambitionen bag Vækstplan for digitalisering i Danmark, som erhvervs- og vækstministeren offentliggøre i december 2014.

Læs mere på: evm.dk

22

Teknik & Miljø / Marts 2015

Tema: digitalisering

for overvågning

perspektiverne i konceptet, men understregede også farerne: -Smart City skal gøre det lettere for borgerne; men det er vigtigt at vi ser på, hvordan vi bruger mulighederne uden at bryde grænserne for det private. Der skal skabes gennemskuelighed i processen, lød budskabet fra ministeren, der også henviste til ministeriets publikation ’Fremtidens byer er digitale og menneskelige’, der har 22 eksempler på projekter, der kan være elementer i Smart City, bl.a. om borgerinvolvering, mobilitet og digitale og grønne ressourcefællesskaber.

Også teknik- og miljøborgmester Morten Kabell, København, understregede udfordringen med overvågning.

-Vi får 1000 nye borgere hver måned og det giver store udfordringer. Her har Smart City et enormt potentiale.

Parkering, tømning af skraldeposer osv. kan optimeres. For hver bilstop og -start vi kan undgå, så spares ½ liter diesel, så smart city har også et vigtigt miljøperspektiv. Men overvågning ønsker vi ikke, det må ikke gå ud over borgerne, lød budskabet fra Morten Kabell.

-Risikoen er, at løsningerne vil clashe med datasikkerhed og derfor skal løsningerne udvikles sammen med borgerne. Vi skal samarbejde på tværs,

også på tværs af kommunegrænserne og lave samskabelse af ordentlige løsninger, sagde Morten Kabell.

Digital hovedvej skal være offentlig Et perspektiv på Smart City er, at der skal være sikker og hurtig adgang til datanettet; det er som bekendt en udfordring rigtigt mange steder i landet, og ikke kun langt fra Rådhuspladsen.

-I Frederikssund mærker vi, at mobildækning og internetdækning er så dårlig, at det begrænser den digitale udvikling, konstaterede borgmester John Schmidt Andersen. Tilsvarende kunne andre – inklusive ministeren - bidrage med eksempler om dårlige forbindelser, der ikke lover godt for de digitale muligheder.

Albertslunds borgmester Steen Christensen sendte et meget klart budskab: - Vi mangler en digital hovedvej; vi bør have et offentligt ejet datanet.

Eksempelsamling fra Ministeret for By, Bolig og Landdistrikter Hvordan bruger vi de digitale muligheder til at skabe bedre byer?

En ny eksempelsamling viser mulighederne i de såkaldte Smart Cities. Heri præsenteres konkrete eksempler på det digitalt understøttede samfund i Danmark.

Findes på: mbbl.dk

Teknik & Miljø / Marts 2015

23

Tema: digitalisering

”Det fine ved at definere arbejdet med udgangspunkt i livskvalitet er, at det giver retning og skarphed til at vurdere, om et initiativ hører med eller ej.”

Smart City

Vores mål er bedre livskvalitet Københavns Kommune sætter livskvalitet i centrum for sit Smart City-arbejde. De teknologiske og digitale initiativer skal alle munde ud i konkrete forbedringer for borgere og virksomheder.

Af | Winn Nielsen, enhedschef, Bydata, Københavns Kommune

Definitioner er et spørgsmål om temperament, men pointen med at definere Smart City er at afgrænse, hvad der er indenfor og udenfor skiven. Ellers er der risiko for, at alt bliver Smart City, og hvis hele kommunens virke kan samles under begrebet, bliver det jo både praktisk og organisationsmæssigt uinteressant. Så hvad er det nye?

Til at starte med var Smart City et enkelt koncept, med fokus på at drive byen effektivt og reducere CO2-aftrykket ved hjælp af digitalisering og renere teknologi.

Den definition blev for spinkel, og tendensen gik i retning af en bredere definition med udgangspunkt i Boyd Cohens Smart City begreb, der er væsentlig mere vidtrækkende. Samtidig er Smart City blevet et populært begreb, som mange gerne vil ses som en del af.

Det skaber et ekstra pres for en udvidet definition.

Nu er der ved at tegne sig et fælles billede med tre karakteristika, der alle skal være til stede, for at man kan kalde en aktivitet for Smart City:

24

Teknik & Miljø / Marts 2015

1.Det handler om at bruge digital teknologi, 2.til at skabe tværgående løsninger, 3.til gavn for borgere og virksomheder.

Den forståelse hviler stadig på de grundlæggende tanker om udvikling af en mere effektiv drift med mindre CO2aftryk. I mange definitioner er der også fokus på, at løsningerne skal indeholde en forbedret borgerinddragelse og dialog. Og at skabe løsninger nedefra i øjenhøjde med brugerne, fx hvor det er borgerne, der leverer indholdet som Wikipedia eller Open Street Map.

ud i konkrete produkter og forbedringer, som gør en forskel for borgerne og virksomhederne.

Det er klart, at der under motorhjelmen er en række aktiviteter, der handler mere om teknik, fx om at få standarder for kommunikationen og at få elektroniske målere og andre dimser til at snakke sammen, men det er som nævnt mere et middel til at nå målet, end målet i sig selv.

Det fine ved at definere arbejdet med udgangspunkt i livskvalitet er, at det giver retning og skarphed til at vurdere, om et initiativ hører med eller ej.

Til gavn for borgere og virksomheder Kernen i definitionen er det sidste punkt: Det handler om at Smart City skal være til gavn for borgere og virksomheder. Det smarte eller teknologien er ikke målet i sig selv. I Københavns Kommune arbejder vi på at sætte livskvalitet i centrum for vores Smart City arbejde. Netop for at signalere, at de tekniske discipliner skal munde

Tværgående løsninger Tanken om tværgående løsninger skal forstås bogstaveligt. Fokus er dels at tænke løsninger på tværs af forretningsområder, dels at tænke på tværs af teknologi. Eksempelvis bør data fra trafikmålinger kunne genbruges og spille sammen med data om belysning, trængsel, forurening, skybrud etc. for at give et dækkende billede af situationen.

Gerne koblet med data fra sociale me-

Tema: digitalisering

Læs mere: data.kk.dk/ cphsolutionslab.dk/ mbbl.dk/by/smart-cities

”Privacy er ikke en del af definitionen, men har fået meget opmærksomhed. I Københavns Kommune er det politiske signal helt enstemmig; at det skal være muligt at bevæge sig rundt, uden at ens færden bliver registreret.”

dier - hvad tales der om lige nu? FN har vist eksempler på, at data fra Twitter kan vise reelle udviklinger, fx i fødevarepriser og arbejdsløshed. Måske kan vi også lære noget om, hvad borgerne synes om byen?

Løsninger tænkes på tværs, fx ved at samle data på én server i stedet for flere, genbruge kabler og routere til at håndtere flere løsninger samtidig, så udviklingsmidlerne kan anvendes der, hvor de virkelig gør en forskel.

Samtidig kan der være et økonomisk incitament i at se løsninger på tværs, da ikke alle investeringer betaler sig selv. Men hvis flere behov dækkes på tværs af forretningsområder, kan business casen se helt anderledes ud.

Et andet element er at tænke på tværs af administrationer, idet mange problemer er uberørte af administrative grænser. Trafikken forsvinder jo ikke ved bygrænsen, og ved et skybrud bevæger vandet sig efter højdekurver og ikke efter postnumre. Så også her ligger en ide om at tænke på tværs og løse fælles behov.

Digital teknologi For at kunne tale om Smart City er det et krav, at løsninger indeholder digitale systemer. Derudover skal der også være en vis slagvægt i forhold til at drive byen mere effektivt. Dvs. at mere basa-

le ændringer, fx at nye digitale blanketter ikke er Smart City, selvom det er en fornuftig løsning, isoleret set.

Tanken er, at åbne data ses som en mulighed for at få helt nye løsninger og problemer defineret og løst. Det sker ved at lægge data ud til offentligheden og til private virksomheder, der på den baggrund kan skabe nye løsninger, men også skabe en fornyet baggrund for dialog og borgerinddragelse.

Endelig er der en særskilt pointe i at bruge historiske data og statistik til at foregribe en udvikling eller lave prognoser for, hvordan udviklingen vil være.

Privacy – privatlivets fred Privacy er ikke en del af definitionen, men har fået meget opmærksomhed. I Københavns Kommune er det politiske signal helt unisont, at det skal være muligt at bevæge sig rundt, uden at ens færden bliver registreret. Det forhold bør alle, der arbejder med Smart City tage stilling til og vurdere, selvom persondataloven er overholdt. Videre vil det være klogt at sørge for, at der er generel åbenhed om, hvad der opsamles, hvordan det behandles, hvor det lagres, etc. På den måde kan man også her have en reel dialog med borgerne om, hvad der foregår på et fælles oplyst grundlag. Muligvis skal der også være

en politisk dialog om, hvad der opsamles, så der er fælles grund og forståelse.

I København etablerer vi nu et rådgivende udvalg, som skal hjælpe os med at have fokus på privacy i vores Smart City arbejde.

Styring og forankring af arbejdet I Københavns Kommune har vi forsøgt at skabe en struktur, hvor der er sikret opbakning fra hele forvaltningen gennem et fælles projektråd af direktører.

Samtidig tilstræber vi en tæt politisk kobling, så vi løbende fortæller om og afprøver, om vi er det rette sted.

Vi har senest etableret Copenhagen Solutions Lab som en innovativ indgang til kommunen for parter, der gerne vil noget med Smart City og data. Det skal være et mødested og sikre koblingen til det forvaltningsmæssige bagland samt koordinere arbejdet med Smart City i København.

Det helt afgørende er at få skabt nogle løsninger og et fundament, som giver mening lokalt for borgerne, virksomhederne og politikerne, dvs. løser nogle af de udfordringer, som er i fokus.

Teknik & Miljø / Marts 2015

25

Tema: digitalisering

Bedre borgerservice og effektivisering med ”Tip Egedal”

I Egedal Kommune har Materielgården igennem mere end 2 år arbejdet målrettet med at digitalisere opgavehåndteringen. Erfaringerne er gode og Materielgården kan nu begynde at høste gevinsterne: bedre borgerservice og effektivisering.

Af | Lars Krog, Egedal Kommune og medlem af KTCs Faggruppe for Digital Forvaltning

Første skridt i digitalisering på Materielgården i Egedal Kommune, som blev taget i starten af 2013, var registrering af skader på vejene. Skaderne registreres digitalt og til alle skader knyttes en GPS position, samt eventuelt et billede.

Der er mulighed for at tilføje en tekst til registreringen. Efter at skaden er registeret, så bliver den prioriteret.

Hvis registreringen bliver prioriteret til udførelse, bliver registreringen overført til den medarbejder, der skal udføre opgaven. Hvis der er tale om et slaghul er det til en ekstern leverandør, opgaven bliver sendt til. Entreprenøren kan vælge at blive guidet til slaghullet. Når slaghullet er udbedret, færdigmeldes opgaven, og kontoret kan straks se, at opgaven er udført. Disse oplysninger er værdifulde, som dokumentation til eventuelle erstatningssager.

Erfaringerne med den første udgave var så gode, at der hurtigt blev udviklet flere muligheder, så digitale work-flow nu anvendes på en række opgaver.

God borgerservice med ”Tip Egedal” 1 januar 2014 blev Tip Egedal sat i søen. Systemet giver borgerne mulig-

26

Teknik & Miljø / Marts 2015

hed for at indmelde skader på veje, skilte, manglende vedligeholdelse af grønne områder, forekomster af bjørneklo etc. Tip fra borgerne prioriteres og sendes til medarbejderen eller entreprenøren, der skal udføre opgaven. Når de færdigmelder opgaven, så får borgeren, der har tippet kommunen, automatisk besked.

Erfaringen er, at der nu bruges mindre tid end før, hvor henvendelsen kom på en mail, der skulle besvares.

Efter det første år med Tip Egedal kommer ca. 50 procent af henvendelserne til Materielgården nu via Tip Egedal og tilbagemeldingerne fra borgerne har været meget positive.

Samarbejde med private entreprenører Egedal Kommune gør brug af en række private entreprenører til at løse driftsopgaver. Alle entreprenørerne har deltaget aktivt i at udvikle de work-flows, der skal bruges til at håndtere deres område. Dette samarbejde har været med til at sikre, at systemet anvendes og er til gavn for begge parter.

Digitaliseringen har ligeledes haft den gevinst, at der nu kan trækkes statistik og dokumentation på de små opgaver.

Det kan dokumenteres, at fx fejl på gadebelysningen bliver rettet på den rette tid og at mangler i den grønne vedligeholdelse bliver udbedret hurtigt nok. Ligeledes kan det dokumenteres, hvornår der er udført glatførebekæmpelse og om den er udført korrekt.

En win-win-win-situation.

Vi kan efter et års drift konstatere, at servicen til borgerne er blevet forbedret samtidig med at kommunen har opnået en effektivisering ved at digitalisere opgavehåndteringen. Og vi har fået et nyt værktøj, som gør arbejdsvilkårene for medarbejdere og leverandører langt bedre end før.

Kræv højere virkningsgrad

Jagten på energibesparelser Vidste du, at der er gode muligheder for energibesparelser i dit vandforsyningsanlæg? Slidte eller forkert dimensionerede pumper eller ændrede brøndforhold over en årrække medfører typisk energispild. Med det nye online SP Energy Tool fra Grundfos kan du nemt undersøge, om du kan forbedre anlægget og reducere energiregningen ved at udskifte pumpen.

Se mulighederne på www.grundfos.dk/jagten

Prøv det SP Energ nye y www.gru Tool på ndfos.dk / jagten

Tema: havne

Svovl i skibsbrændstof

Ren luft oser af nye Når svovlindholdet i skibsbrændstof nedsættes med 90 procent, ændrer det søfartens konkurrencekraft i forhold til andre transportformer. Gevinsten afhænger derfor af den fremtidige forsyning af alternativt brændstof, og hvordan transport af gods og passagerer tilrettelægges i fremtiden.

Af | Nete Herskind, vicekontorchef, Danske Havne

Den 1. januar 2015 trådte nye regler for svovlindhold i skibsbrændstof i kraft.

Skibene må nu højst bruge brændstof med 0,1 pct. svovl, når de sejler ind i den Engelske Kanal eller runder Skotland og går ind i de danske farvande og Østersøen, med mindre de på anden vis nedbringer svovludledningen. Udenfor kan de fortsætte med 1,0 pct. svovl i skibsbrændstoffet.

Danske Havne hilser det velkomment, at det lavere svovlindhold kan

bidrage til at reducere udledning af partikler med en tredjedel. Sundhedsskadelige partikler, der flyver ind over land og kan påvirke mennesker og miljø. Erhvervshavnene ligger typisk midt i byen, og derfor er de nye krav en fordel for de mennesker, der bor og arbejder i byen. Der kommer renere luft, men kravet er også en udfordring for transporterhvervet.

Der er flere måder at imødekomme kravet på. Skift til svovlfattigt brænd-

stof, strøm fra landkabel eller flydende naturgas eller installation af røgrensning. Men der er ikke noget quick-fix.

Transportmønstret kan ændres De krav, der stilles til kvaliteten og arten af skibsbrændstof, betyder, at der kommer ekstra omkostninger på at transportere godset i området med svovlkrav. Afhængig af skibets størrelse og fart kan det være helt op til mellem en ½ og en hel million kroner på rejsen

Skibe på flydende naturgas Krav om mindre svovl i skibes brændstof baner vej for, at skibe bruger flydende naturgas (LNG) som et alternativ til traditionelt brændstof.

LNG er ikke nyt. I 50 år har LNG sektoren haft et pletfrit ry uden ulykker af nogen art. LNG er 162 grader koldt, og derfor følger man nogle bestemte procedurer ved håndteringen. Løsningen er kun realistisk for nye skibe.

Der er tre forskellige måder at håndtere LNG bunkring på:

28

Teknik & Miljø / Marts 2015

1. Skib til skib fortøjet ved kaj eller til søs 2. LNG fra lastbil enten ved kaj eller på en anløbsbro 3. LNG til skib fra en LNG terminal EUs mål er, at der i alle væsentlige europæiske havne i 2030 skal være mulighed for at tanke LNG. Fristen er blevet rykket fra 2020 til 2025 og igen til 2030. Så det er ikke kun i Danmark, at et brud med traditionelt brændstof er vanskelig.

Det norske rederi Fjord Line sejler fra tre forskellige steder i Norge til Hirtshals Havn. De har købt nye færger, der kan sejle på LNG. Hidtil har det ikke været muligt at tanke LNG i Danmark, og brændstoffet er derfor blevet leveret med tankbil fra Norge.

Tema: havne

udfordringer fra den Engelske Kanal ind i Østersøen og retur. Det betyder, at der kan være store gevinster for vareejeren ved at omlægge transporten. Enten til lastbil hele vejen eller ved at styre godset ind i de store mellemeuropæiske havne og derfra køre det videre på lastbil til og fra Skandinavien. Og vel og mærke lastbiler, der udleder partikler.

Svovlkravene kan derfor betyde øget og problematisk konkurrence mellem sejlruter og transportformer.

Danske Havne ser med bekymring på konsekvenserne. Vil nogle skibe gå uden om Danmark, fordi de ikke lever op til kravene? Vil de sejle kortere og i stedet sende godset det sidste stykke med bil? Vil færgeruter kannibalisere hinanden? Vil fly vinde over færger, når passagerer skal rundt i Østersøen? Det er endnu uklart, hvilke konsekvenser svovlreglerne vil få.

Det skal der laves om på, så det også bliver muligt at tanke direkte i dansk havn. Fjord Line arbejder på at opføre Danmarks første kommercielle LNG-tankningsanlæg på Hirtshals Havn. Anlægget skal ikke kun servicere Fjord Lines skibe. Det skal også kunne benyttes af andre skibe og køretøjer, der kan bruge LNG. Hirtshals Havn er ikke de eneste, der arbejder på at få LNG. Havnene i Aarhus, København og Esbjerg er også klar med en forretningsløsning.

Operatørerne er klar. Men rederierne og dermed efterspørgslen mangler.

Derfor er der stadig lang vej igen, før der er et fintmasket forsyningsnet.

Det kommunale rederi Samsø Rederi indsætter i øvrigt om kort tid Danmarks første LNG-drevne indenrigsfærge mellem Sælvig og Hou, hvor der leveres med lastbil til en mobil tank i Hou.

Teknik & Miljø / Marts 2015

29

Tema: havne

Landstrøm er kun et supplement

Det betyder også, at hvor vi løser et problem med svovludledning fra skibe, skaber vi måske nogle andre. Skibsfart er den mest klimavenlige transportform, hvor store mængder gods kan transporteres over længere afstande med et relativt lille energiforbrug. Det har enorm betydning for nordisk erhvervsliv og industriens konkurrencekraft. Skibsfart slider ikke på vejnettet, skibe skaber ikke trængsel, og risikoen for trafikulykker og -skader er meget lav. Det er derfor helt afgørende, dels at der satses på fornuftig kontrol med, at reglerne overholdes, uden at skibene skræmmes væk fra området, dels at der findes nogle fornuftige alternativer til brændstoffet. Ellers kan vi risikere, at gevinsten ved svovlreglerne, nemlig renere luft, forsvinder.

Historien om hønen og ægget Det nemmeste vil være at skifte fra det traditionelle skibsbrændstof til den svovlfattige marinediesel, når skibet sejler ind i Nordsøen og Østersøen. Her er prisforskellen faldet ganske meget op til og efter 1. januar 2015. Men det

er fortsat dyrere at sejle på det svovlfattige marinediesel. Et andet meget aktuelt tiltag er at installere røgrensningsanlæg, de såkaldte skrubbere, på skibene. Det koster og er besværligt, men man kan fortsætte med at sejle på de kendte brændstoftyper.

Danske Havne følger udviklingen for alternative brændstoffer - primært flydende naturgas (LNG) og landstrøm.

Der har længe været stillingskrig.

Rederierne efterspørger ikke løsningerne, før faciliteterne og et fintmasket forsyningsnet er på plads. Havne og operatører tøver på den anden side med at investere, hvis der ikke er efterspørgsel. Udfordringen er især en hård konkurrence på fragtrater rederierne imellem. Men nu er svovlkravene trådt i kraft. Der er bebudet skærpet kontrol, og så begynder der måske ganske langsomt at komme skub i markedet for de alternative brændstoffer. Flere danske havne og deres bestyrelser er på banen og klar til at tage bolden op, men det kræver, at der kan findes løsninger, der både er miljømæssig og økonomisk fornuftige.

Kontrol af miljøsyndere Skibe kontrolleres både af myndighederne i deres flagstat og af danske myndigheder, når de kommer i dansk havn. Da svovldirektivet trådte i kraft den 1. januar 2015, satte EU samtidig krav om, at landene skal tjekke svovludledningen fra 10 pct. af de skibe, der lægger til i havnene.

Der har været bekymring om, at der ikke var tilstrækkelig myndighedskontrol, så nogle skibe fortsætter som hidtil uden konsekvenser, mens andre sejler på det dyrere, svovlfattige brændstof. Miljøstyrelsen har tidligere udtalt, at det ikke er svært for danske myndigheder at leve op til kravene, da Danmark allerede tjekker en del flere skibe, end vi skal.

Danske Havne efterlyser dog en bredere indsats, så det ikke alene er havnestatskontrollen i Danmark, der bliver skærpet, men at skærpelserne sker i alle lande omkring Østersøen og Nordsøen. Der må ikke komme en konkurrence på kontrol, så det bliver for dyrt og for besværligt at gå i dansk havn. Derfor forventer Danske Havne også, at miljøministeren holder sine kolleger omkring Østersøen fast på, at alle skærper kontrollen, så det ikke bliver en konkurrenceparameter mellem havne.

Skibe, der sejler i transit gennem de danske farvande til destinationer længere inde i Østersøen, bliver endnu ikke kontrolleret. Her tales om droner, sniffere på Storebæltsbroen og andre løsninger, som også må på plads, så der bliver lige konkurrencevilkår for skibe i området. Også det vil Danske Havne følge tæt.

30

Teknik & Miljø / Marts 2015

Hvis skibene forsynes med strøm fra land, mens de ligger i havn, kan de slukke for motorerne og dermed spare på skibsbrændstoffet.

Det betyder faldende udledning af svovl og partikler fra skibe i havn, og det smitter af på byen. Derfor er der meget snak om landstrøm, ikke mindst i København, hvor mange store krydstogtskibe lægger til kaj i løbet af sommeren.

Men landstrøm er ikke bare landstrøm. Mindre off-shore skibe i fx Esbjerg Havn kræver lavspændingsanlæg og en mindre kapacitet, mens de store krydstogtskibe i København har brug for højspændingsanlæg, der skal have en kapacitet på helt op til 11.000 volt. Færger kræver en fjerdedel til halvdelen, afhængig af størrelse etc. Og så har skibe forskellige krav til frekvensen, som kræver, at havnene investerer i en dyr frekvensomformer. Rigtig store investeringer, som måske kun kan benyttes af ganske få. I København taler man om 100-200 mio. kr. Hertil kommer, at der skal være gjort klar til strømføring i kajerne og tilstrækkelig kapacitet på el-nettet.

Miljøbelastningen flytter til de kraftværker eller alternative energikilder, der producerer strømmen. Hvis landstrøm udleder store mængde CO2 i produktionen, kan der tabes på gyngerne, hvad der vindes på karrusellen. Balancen afhænger altså også af mikset mellem kul, træpiller, vind og vand, der er i el-produktionen.

Landstrøm er dyrt ikke blot for havnene, men også for skibene.

Derfor vedtog Folketinget i sommer en afgiftsnedsættelse for el til skibe i havn. Det hjælper, men tilsyneladende ikke nok. Rederierne vil have forsyningssikkerhed og et fintmasket net tilpasset deres skibe.

Nettet skal dække både i dansk havn og i de udenlandske havne, skibet vil anløbe. De danske havne planlægger etablering af landstrøm, men der skal både være en fornuftig økonomi og en miljøgevinst, før det virkelig rykker. Landstrøm kan derfor kun ses som et supplement til de øvrige brændselsformer.

EU har i øvrigt netop bevilget 125 mio. kroner i støtte til en ny færge på Fynshav-ruten, der skal bane vej for Danmarks første el-færge, der efter planen skal i drift i 2017.

Færgen skal kunne sejle både på el og diesel.

Tema: havne

E-handel og distribution af varer

Havne får en central rolle i nethandel Havne ligger centralt i byerne og håndterer allerede 80 procent af Danmarks import og eksport. Det gør havnene oplagte som omdrejningspunkt for nye løsninger til distribution af varer fra den eksploderende nethandel, mener Danske Havne.

Af | Tom Elmer Christensen, sekretariatschef, Danske Havne

Hvad betyder 134 millioner e-handler på nettet i 2014? Svaret kan virke skræmmende, for af de 134 millioner handler, er ca. 90 millioner varer, som skal bringes ud til køber - og gerne hurtigst muligt. Er køber ikke hjemme, bringes varen til et opsamlingssted (pick-up sted), hvor køber kan hente den. Ønsker køber varen byttet, henter distributøren også pakken. Resultatet er nærmest en eksplosion i transport.

Mere nethandel vi vente Danmark er det land i verden, der har mest nethandel. 20 pct. af danskernes samlede forbrug. Allerede i 2020 ventes denne andel at være 50 pct. Karakteristisk for nethandel er, at du køber en vare og forventer den leveret nærmest øjeblikkelig.

Hvis vi bare fremskriver, hvad vil det så betyde, når i tusindvis af små varebiler skal rundt i trafikken og bringe varerne til køberne. Vil trafikken bryde fuldstændig sammen i byerne? Alle-

rede i dag er det slemt. Kapaciteten på veje og cykelstier er brugt. Men så galt kommer det næppe til at gå, for ligesom nethandel er en nyudvikling, vil pakketransport også udvikles.

om udbringningen, vinder. De fylder hinandens varebiler og kører ikke med tom luft. De finder mere miljøvenlige transportformer, som PostNords elcykler og elbiler.

Fire store pakkedistributører Fire store pakkedistributører – PostNord, Brings, GLS og Kühne & Nagel – sidder i dag på næsten hele markedet. Når kunden har afgivet en ordre, sender forretningen ordren til distributøren, der ofte står for lager og for at bringe varerne ud til køber. Distributørerne har tre store dilemmaer: 1. De mange transporter skaber trængsel og gør distribution dyrere.

2. De mange transporter giver en unødig høj miljøbelastning, og 3. Kunderne er ligeglade med hvordan og hvem, der bringer pakkerne ud.

Havnenes rolle Hvis der kun er fire store distributører, der organiserer udbringning af forbrugsvarer købt på nettet, og gør det på vegne af de nethandlende butikker, vil måske 75 pct. af varerne være helt eller delvist importerede. Havne håndterer i dag 80 pct. af Danmarks im- og eksport.

Det betyder, at de mange varer kan samles i distributionscentre på måske ti havne. Havne ligger centralt i byerne og dermed også centralt for distribution til de mange kunder.

Måske går udviklingen den vej, måske gør den ikke. Men havnene, de kommunale trafikplanlæggere og de fire store distributører bør sætte sig sammen og tænke i nye løsninger.

Derfor er debatten i branchen nu gået i retning af ”deling af kapacitet”. De distributører, der kan finde ud af at deles

Hoffmann anlæg Ledninger, MiLjø & Fundering • kajanLæg • MoLer • kystsikring • byggegruber

Hoffmann a/S • www.Hoffmann.dk • tlf 4329 9000

Tema: havne

Gilleleje Havn

Stormsikker havn Med en samlet anlægsudgift på 30 millioner kroner får Gilleleje Havn både repareret skader efter stormen Bodil og sikret havnen mod fremtidige storme.

En total ombygning af molen er en del af løsningen.

Af | Kim Boye, projektchef, NIRAS

Vinterstormen Bodil i 2013 var hård ved Gilleleje Havn. Umiddelbart var lystbådehavnen værst medtaget, og ved eftersyn var der også skader både på moler og tilsanding i havnens yderbassin.

Havnebestyrelsen besluttede i første omgang at udbedre skaderne i lystbådehavnen, så den var klar ved sejlsæsonens start 1. april 2014. Havnen rejste i alt 3,5 mio. kroner, og dertil kom uvurderlig hjælp fra lokale i form

32

Teknik & Miljø / Marts 2015

af frivillig arbejdskraft og donationer.

Ydermere stiftede man foreningen SOS Gilleleje Havn for at støtte genopbygning. Det lykkedes lokalt fra hr og fru Danmark, ungdomsklubber, arrangementer af enhver art og virksomheder at indsamle en million kroner. Havnebestyrelsen var dybt taknemmelig.

De øvrige skader vurderede havnebestyrelsen til ca. 7 mio. kroner for reparation af moler og kajanlæg, men den vidste, at havnen ikke kunne holde

til en storm til, hvis en søster eller bror til Bodil kom forbi.

- Lukker havnen, har vi ingen indtægter. Det vil være en samfundsmæssig katastrofe for både fritids- og erhvervsliv i Gilleleje, siger Per Klug, formand for Gilleleje havnebestyrelse.

Derfor besluttede bestyrelsen, at molen skal være stabil og inddrog Niras som rådgiver i arbejdet med at fremtidssikre havnen.

Gilleje Havn var splintret efter Bodil-stormen i 2013 og ledte tankerne hen på tsunami-lignende tilstande.

Foto: Gilleje Havn.

Tema: havne

Havnebestyrelsen besluttede, at Niras skulle udarbejde et dispositionsforslag med højde for: • Opbygning af en stabil Vestmole • Minimere sedimentationen i sejlrende og yderbassin (årligt oprenses 15.000–20.000 m3 sand, nogle år op til 35.000 m3) • Reducere bølgeoverskyl over Østmole til lystbådebassin (herunder tværmole øst ’Stenfiskerkajen’ mellem yderbassin og lystbådebassin) • Reduktion af bølgeuro i lystbådebassin • Uddybning af yderbassin til min. vanddybder i henhold til ’Den Danske Havnelods’ Til en hydraulisk modellering tog Niras initiativ til en dykkerinspektion og en opmåling af vanddybder i og omkring havnen for at fastlægge designforudsætninger for anlæggene.

Dispositionsforslagets omfang Dispositionsforslaget er vurderet til en anlægsudgift på 30 mio. kr. med arbejderne: • Genopbygning af Vestmolen • Profilering af tværsnit på Østmolens yderste del • Etablering af en anlægskaj for sten og grus • Forlængelse af tværmole • Etablering af bølgeskærm på Østmole ud for lystbådebassin - Vi har nu et gennemarbejdet projekt til at beslutte havnens fremtid. Gilleleje har stor bevaringsværdig værdi, og havnen skal – udover at skabe liv og arbejdspladser - også beskytte byen, siger Per Klug.

Entreprenørstart er planlagt til primo maj 2015, og arbejdet vil tage otte-ni måneder.

Hydraulisk modellering Bølgemodellering

Niras bestemte det statistiske bølgeklima uden for havnen ved en bølgemodel, MIKE 21 SW, dækkende Kattegat og drevet af vindfelter, ENCWF, for en periode af 35 år.

Bølgemodellen af Kattegat er kalibreret mod SMHI’s bølgemåler øst for Læsø.

Sedimenttransport

Med benyttelse af MIKE 21 ST er sedimenttransport-kapaciteten og variationen i denne bestemt for perioden 1979 til 2013. Den årlige transportkapacitet er ca. 32.000 m3 orienteret vest mod øst, og kapaciteten varierer fra omkring 10.000 til 50.000 m3 per år.

Havnelayout

Til at belyse hvorvidt et ændret havnelayout kunne løse/reducere bølgeuroen i lystbådebassinet og/eller sedimentationen i yderhavnen er den årlige sedimentation for nuværende og tre nye layout bestemt ved at bruge den kombinerede MIKE 21 HD, SW og ST. De tre layout er: 1) Nuværende layout med en ”banan” placeret ca. 150 m offshore indsejlingen 2) Nuværende med forlængelse af molehovederne, således at der dannes en kort indsejlingskanal 3) Flytning af indsejlingen til en østlig position Konklusionen fra modelleringerne er, at placering af indsejling til havnen og layout af de ydre moler er optimal.

Bølgeuro

Hovedårsagen til bølgeuro for havnen er de ydere bølgebrydere, som er delvis permeable ved højvande. Dog tillader det nuværende layout, at der kan komme noget energi ind i yderbassinet og derfra videre til inderbassinet.

Effekten af at forlænge den østlige indermole – ’Stenfiskermolen’ - er undersøgt for tre længder hhv. 10, 16 og 22m. En forlængelse med 10 m vil, hvor effekten er størst, giver reduktioner på mellem 80 pct. og 90 pct., 16 m på 70 pct. til 80 pct. og 22 m på 60 pct. til 70 pct.

Teknik & Miljø / Marts 2015

33

natur & Miljø

Evaluering af vandråd

Gode erfaringer i 1. gene Langt de fleste medlemmer af de første vandråd er godt tilfredse med sekretariatskommunernes rolle som facilitatorer. Kun 11 procent klager over for ringe involvering. Det – og meget mere – viser ny undersøgelse af vandrådsarbejdet.

Af | Morten Graversgaard, Ph.d. studerende, Chris Kjeldsen og Tommy Dalgaard, seniorforskere, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

Efter 40 år med en vandforvaltning, baseret på statslige vandmiljøhandlingsplaner samt kommunale sektorplaner, kom i 2013 Lov om vandplanlægning og dermed etableringen af vandrådene.

Et nyt udspil til en mere involverende vandforvaltning og ideen om at have vandråd, hvor inddragelse af lokal viden skulle være omdrejningspunktet.

Efter den første runde med vandråd følger naturligt spørgsmålene: Hvordan fungerede de opstillede rammer for vandrådene for både kommuner og vandrådsmedlemmer, og har det været muligt for vandrådene at udvikle gode løsninger til gavn for de danske vandløb?

Vandråd – hvordan fungerede rammerne Kommunernes lokale viden og erfaring har været medvirkende til en forholdsvis stor succes med ”involveringseksperimentet” i de første danske vandråd.

Det nævnes flere gange i interview og i spørgeskemaet: ”Men det skal pointeres, at de kommunale medarbejderes (biologer) deltagelse i møderne har haft

34

Teknik & Miljø / Marts 2015

enorm betydning for kvaliteten af arbejdet i Vandrådet (…)” (Vandrådsmedlem Horsens Fjord). Hele 87 procent er meget enige eller enige i, at ”Ledelsen og koordineringen af arbejdet i vandrådene har fungeret tilfredsstillende”. Til spørgsmålet: ”Hvor tilfreds er du med sekretariatskommunernes arbejde” svarer 89 procent, at de er enten meget tilfredse eller tilfredse med sekretariatskommunernes arbejde. Det må tilskrives som en succes, at tilfredsheden er så stor med sekretariatskommunerne.

Den største tilfredshed forefindes i de vandråd, hvor sekretariatskommunerne har været meget bevidste om deres rolle som facilitator og ikke styrende af en proces. Spørgsmålet er, hvad vi kan lære af de få utilfredse, og hvad utilfredsheden skyldes?

Der er ca. 11 procent, som har været utilfredse med sekretariatskommunernes arbejde. Det skyldes, ifølge denne undersøgelse, at graden af involvering falder i de vandråd, hvor der har været størst utilfredshed med koordinering og ledelse fra kommunernes side. Derudover svarer enkelte vandrådsmedlem-

mer, at de har følt, at kommunerne har ”besluttet det hele på forhånd”. Hvis det er tilfældet, bærer involveringen mere præg af høring end reel aktiv involvering. Ud af 23 vandråd er der ca. fire med stor utilfredshed med sekretariatskommunernes rolle, ledelse og koordinering. Det er de samme vandråd, hvor man ikke har følt sig involveret.

Opland og skala- hvordan påvirker det arbejdet Et vigtigt element i vandrådsarbejdet har været at sikre en større lokale forankring og brug af lokal viden. Helt fra vandråd og op til kommuner og stat. Men er vandråd pr. hovedopland (med en størrelse på mellem 538 km2 og 7598 km2) den mest ideelle måde at sikre lokal involvering på? Ideen bag vandrådsstrukturen og størrelsen på vandrådene er, at de skal rådgive på hovedvandoplandsniveau, og fordi vand ikke følger administrative grænser, er et vandråd pr. hovedopland umiddelbart logisk. Men undersøgelsen viser, at det er vanskeligere og mere omstændeligt at sikre den lokale invol-

natur & miljø

eration af vandråd Undersøgelse af de danske vandråd.

Morten Graversgaard har som led i sin ph.d.-afhandling gennemført en undersøgelse af de danske vandråd. Undersøgelsen drejer sig om observationsstudier, interviews og spørgeskemaundersøgelser.

Ud af de ca. 387 aktive vandrådsmedlemmer har 63 procent besvaret spørgeskemaet.

vering af interessenter i store oplande med mange kommuner, modsat mindre oplande med få kommuner. Især når tiden er knap. Nogle af de store oplande er dog kommet omkring deres store geografiske størrelse ved at etablere lokale undergrupper, som specifikt har rådgivet for hvert vandløb til vandråd på vandløbsoplandsniveau.

Hvad skal vandråd rådgive om?

En central diskussion vedrørende formålet med vandråd er, hvad et vandråd specifikt skal rådgive om. I denne første runde måtte vandrådene ikke rådgive ”i detaljen”. Dvs. vandrådene kunne ikke rådgive om, hvor på et vandløbssystem der skal implementeres et virkemiddel, men kun at det burde ske. Dermed bliver den tidlige dialog med lodsejerne udskudt til den kommunale forundersøgelse. Man kunne med fordel have udnyttet, at der sidder mange medlemmer med stort lokalkendskab i vandrådene, som kunne have været med til at udpege interessante vandløbsstrækninger, hvor man kan lave andre gode miljøtiltag med synergieffekter til fx

klima, samtidig med at lodsejerforhold ville være kendte. I vandforvaltningsregi kunne man ønske en diskussion af, hvad lokal involvering er, samt hvilken type involvering vi fremadrettet ønsker.

Er det lokal involvering og forankring, når vandrådene ”kun” har til opgave at diskutere overordnede principper for udvælgelse af vandløb og overordnede placeringer af virkemidler?

Opsamling på erfaringer Involvering kan ikke fastsættes til at foregå på én bestemt geografisk skala, men derimod afhænger den aktive involvering bl.a. af sekretariatskommunernes rolle som procesfacilitatorer, muligheden for aktivt at kunne have indflydelse på beslutninger, medlemmernes personlige grad af engagement og lokal viden. Antallet af medlemmer skal ikke være begrænsende, men samtidig skal der være plads til dialogen.

Derudover må tidsrammen ikke være for snæver.

For at sikre den aktive lokale forankring fremadrettet kunne vandrådene med fordel være udformet i en mere

dynamisk vandrådskonstruktion med etablering af forskellige organisatoriske og geografiske mellemniveauer, hvor der veksles mellem vandrådgivning omkring statslige miljømål, regionale strategier og lokal praksis. Alt efter hvad vandrådene skal rådgive om, og hvor konkret det skal være. Kommunerne skal selvfølgelig have en central rolle, og det har de også bevist, at de kan levere.

De danske vandråd fik i første omgang lov at leve i et halvt år. Men hvordan forankrer vi de gode erfaringer, som vandrådsmedlemmer og kommuner har fået i disse måneder sammen? Hvis man ser i krystalkuglen, og tidsrammen skal være den samme, vil der først skulle etableres vandråd for Vandplan 3 i 2020. Det er om fem år, og mange af de brugbare erfaringer, man har opnået med de første vandråd, vil formentlig være gået tabt.

Teknik & Miljø / Marts 2015

35

natur & miljø

Nye værktøjer til kommunalt samarbejde

Roskilde dyrskue samler kommuner Kommunerne i Region Sjælland gik sammen, da de i 2014 skulle løse en ny opgave med tilsynskampagne på landbrugsområdet. Samarbejdet kulminerede i en stand på Roskilde Dyrskue, hvor over 300 borgere stak hovedet ind.

Af | Kamilla Lykke Karberg, kommunikationsmedarbejder, Næstved Kommune

Der skal som følge af en ny bekendtgørelse om miljøtilsyn inden for landbrug og virksomheder hvert år gennemføres to tilsynskampagner, som retter sig mod kommunens landbrug og/eller erhvervsvirksomheder. De overordnede formål med kampagnerne er at skabe ændringer i virksomheders adfærd og opretholde et højt niveau af miljø-

36

Teknik & Miljø / Marts 2015

beskyttelse. Kommunerne i Region Sjælland valgte i 2014 at udarbejde en fælles tilsynskampagne for landbrug.

Kommunalt samspil Intentionerne for samarbejdet mellem kommunerne var ikke blot at udføre

en fælles tilsynskampagne, men også at skabe et fælles arbejdsgrundlag, som kunne styrke samarbejdet og kendskabet til kollegaer i regionens andre kommuner. Der blev i den forbindelse lavet en workshop for det tværkommunale sagsbehandlernetværk for at opnå en ensartet formidling af miljøregler til især husdyrbrug og deres naboer.

Et ønske blandt kommunerne var at udarbejde fælles informationsmateriale og skabe en fælles forståelse for lovgivningens gråzoner og derved få et fælles grundlag for sagsbehandlingen, så borgere får ens sagsbehandling uanset hjemkommune.

Det kommunale samarbejde kulminerede ved gennemførelsen af tilsynskampagnen henvendt til landbrug med husdyrhold og naboer. Kampagnen foregik på Roskilde Dyrskue i slutningen af maj 2014. Dyrskuet var udvalgt af flere årsager: • Det har et gennemsnitligt besøgstal på 85.000 – 90.000 mennesker.

• Målgruppen er hovedsageligt landbobefolkningen.

• Dyrskuet har fokus på dyr, maskiner og fødevarer.

Roskilde Dyrskue dannede de ideelle rammer for kommunernes møde med tilsynskampagnens målgruppe – land-

natur & miljø

brugere og landbefolkning i Region Sjælland. Forud for selve tilsynskampagnen annoncerede kommunerne sammen i lokale aviser, fagblade og dyrskuets eget program for at promovere det nye tiltag og skabe opmærksomhed om kampagnen. I selve weekenden for dyrskuet havde kommunerne indrettet en fælles stand på dyrskuepladsen, hvor de mødte folk til en uforpligtende snak. Idéen bag formen var at bryde det traditionelle forhold mellem landbrugere, borgere og kommune, signalere tilgængelighed og samtidig formidle miljølovgivningen for landbrug med husdyr på en overskuelig måde.

Det blev gjort i pjecer og via quiz om landbrug og miljøregler. Quizzen gav også anledning til en dialog med dem, som kiggede ind på standen.

Samarbejde med resultater Tilsynskampagnen på Roskilde Dyrskue blev en succes. Kommunernes

stand havde mere end 300 besøgende i løbet af weekenden. Den innovative tilgang til at gennemføre en tilsynskampagne åbnede for nye måder at møde målgruppen, og metoden skabte samtidig kontakt til borgere, som kommunerne ikke ellers ville have været i dialog med om landbrug og miljøregler.

Tilsynskampagnen skabte også gode resultater i forhold til det kommunale samarbejde og erfaringsudveksling. Der er under forløbet blevet lavet fælles og tydelige vejledninger om miljølovgivningen for mindre husdyrhold, et ensartet grundlag for lovgivningens gråzoner og udarbejdet et fælles skema rettet mod mindre husdyrbrug, som ønsker at etablere sig eller foretage ændringer og har pligt til at anmelde det til kommunen. I forhold til medierne fik tilsynskampagnen efter dets afslutning en del positiv omtale i flere aviser og fagblade. Eksponeringen udgør et vigtig element, da medieomtale belyser kommunens faglige

opgaver og skaber en vigtig synlighed.

Kommunerne i Region Sjælland har med tilsynskampagnen vist innovativ tænkning i måden at udbrede informationer om kompliceret lovgivning.

Beslutningen om at udføre tilsynskampagnen via et samarbejde på tværs af kommunerne og vælge nye rammer til mødet mellem landbrugere, landbefolkningen og kommunerne har vist sig at være yderst effektiv. Den følger samtidig en tendens blandt landets kommuner, hvor mødet med borgerne i i de seneste år er blevet mindre formel.

Kommunerne forsøger at nå borgerne i private omgivelser.

De gode resultater og positive tilbagemeldinger har medført, at miljø- og landbrugssagsbehandlerne ønsker at deltage i dyrskuet igen i 2015.

NATUR & MILJØ

Dambrugspulje får effekt

Flere vandrende havørreder i Varde Å Der er glæde hos både kommune, dambrugsejere, lodsejere, lokale foreninger og lystfiskere i Varde Kommune, hvor Naturstyrelsen har givet tilsagn om økonomiske støtte til opkøb af hele seks dambrug. Nu kan der blive passage for vandrende fisk som snæbel, laks og havørreder.

Af | Poul Sig Vadsholt, Teamleder Miljø, Varde Kommune

Seks ud af 20 dambrug, som er udvalgt af Naturstyrelsen til at kunne blive opkøbt med økonomisk støtte, ligger i Varde Kommune.

Varde Kommune tog hurtigt kontakt til alle dambrugsejere i kommunen for at orientere om Naturstyrelsens afsatte pulje på 20 mio. kroner til opkøb af dambrug for at skabe passage til opstrømsliggende vandløbsstrækninger, som det er målsat i statens vandplaner.

Fra dambrugernes side viste der sig hurtigt en stor interesse, og kommunen engagerede sig i at udarbejde foreløbige aftaler, der blev handlet på plads i en god og åben dialog. Den hurtige ekspedering af sagen er en konsekvens af, at Varde Kommune og kommunens dambrug i forvejen var i dialog om implementeringen af de nye nationale miljøkrav.

Meget tilfreds - Jeg er meget tilfreds med, at projektet, der fjerner opstemninger og spærringer i danske vandløb, er tænkt så langt fra ministeriets side, at der følger penge med til at kompensere i et vist omfang for de erhvervsvirksomheder, der nu lukker ned. Økonomisk er vi ikke i mål endnu med at kunne genskabe natur og vandløb de steder, hvor der nu er givet tilsagn, men det bliver næste fase, siger udvalgsformand for Plan og Teknik-udvalget, Preben FriisHauge (V).

Han fremhæver, at særligt i Ansager får projektet stor betydning, da det vil være en forlængelse af genopretnings-

38

Teknik & Miljø / Marts 2015

projekt Varde Å og den tidligere fjernelse af stemmeværk ved Sig Fiskeri.

På den måde vil Varde Å få frit løb uden reguleringer helt ude fra Ho bugt og langt ind i landet.

- Ud over fordele for vandløb, natur og fisk, så antager jeg tillige, at lokale boligområder og Ansager by får en helt anden natur med mulighed for rekreativ udfoldelse. Det kan måske skabe mere vækst og udvikling i Ansager, siger Preben Friis-Hauge.

Undgår kompliceret proces Nu er der udsigt til at kunne få taget hånd om vandhandleplanernes mest komplicerede spærringer i stedet for at skulle igennem en tung godkendelsesproces, som ikke ville kunne skabe den samme værdi, hverken for dambrugsejer, kommune eller miljø.

Varde Kommune har i høringssvar til vandplanerne ved flere lejligheder gjort opmærksom på, at det vil være kompliceret at finde løsninger i forhold til nogle dambrug. Nu kan der laves passager, så vandløbene genskabes, som de var, før der blev etableret dambrug.

- Jeg er på den ene side ked af, at en erhvervsvenlig kommune som Varde mister seks dambrug. Omvendt er jeg tilfreds med, at dambrugsejere med utidssvarende dambrug, der står over for en række store miljøinvesteringer, nu kan blive hjulpet ud af erhvervet på en økonomisk fornuftig måde, siger Preben Friis-Hauge.

National betydning Der er nu afsat en ny pulje på 50 mio. kroner, da der er flere dambrugere, der overvejer deres muligheder, men ikke nåede med i første runde.

Varde Kommune arbejder sammen med lodsejere, SE, Naturstyrelsen og er støttet af bl.a. VELUX Fonden i et projekt om restaurering af 12 km af Holme Å. Netop dambrugspuljen vil kunne bane vejen for, at der kan laves aftaler om opkøb af dambrug, så der kan sikres en god passage i hele åens strækning.

Projektet vil dermed kunne skaleres til en størrelse af national betydning.

KTC ARRANGEMENT

KTC studietur til Milano & Expo 2015 Tilmeld dig senest 27. marts og deltag den 10. – 12. juni 2015

Deltagere: Teknik- og miljøudvalgsmedlemmer.

Chefer og ledende medarbejdere fra kommuner / det tekniske område.

Chefer og ledende medarbejdere fra kommunaltekniske selskaber.

Se hele programmet og tilmeld dig på www.ktc.dk/foreningen/aktiviteter/ktc-studieture/milano-2015/

planlægning

Grib forandringen – Design Danmark

Nye vinde blæser over landet – Byerne vokser og bliver smartere. Ydreområderne skal på forkant. Naturen skal gøres rigere og tilgængelig. Affaldet minimeres.

Virksomhedernes vilkår optimeres. Infrastrukturen bindes sammen. Vandet stoppes.

Energien optimeres. Samarbejdsformer mellem myndigheder og mellem myndigheder og civilsamfund udvikles. Osv. Osv. Af | Nikolaj Sveistrup, chefkonsulent, KL Teknik og Miljø

Kort sagt - Danmark er i forandring.

Kommunerne er centrale i denne udvikling og derfor vil KL’s Teknik og miljøkonference Politisk Forum i år sætte fokus på udviklingen af Danmark. Ta’ med til Nyborg den 27.-28. april 2015 og deltag i debatten.

Teknik og miljø står med en række af nøglerne Forandringerne kan – hvis vi griber dem - give muligheder for designe Danmark på ny. Hvad skal vi leve af?

Hvor? Hvem tager teten? Hvad ønsker borgerne? Hvad er optimale vilkår for virksomhederne? Og hvordan skal der se ud? Vores fælles udfordring er, at Danmarks forandringer kræver konkrete løsninger. Løsninger der vil præge landet fremover og som kræver politisk mod, lederskab og handling.

Kommunernes opgaver bliver flere og mere komplekse. Nogle kan med fordel løses i fællesskab. Fælles mellem kommuner. Fælles mellem aktører. Ved at gøre bedre brug af hinandens og borgernes ressourcer og kompetencer, kan

40

Teknik & Miljø / Marts 2015

kommunerne facilitere processen mod nye løsninger, som ellers ikke ville være kommet frem.

Konferencens deltagere beriges af mange inspirerende oplæg om muligheder, begejstring, dialog og design – alle oplæg der vil fokusere på, hvad man konkret kan gøre i kommunerne for at gribe forandringen og sætte en både kurs og ambitioner for, hvordan man lokalt kan udvikle for borgere, gæster og erhverv.

Mange temaer i fokus Årets 10 temamøder spænder bredt over de mange politisk aktuelle emner der diskuteres i kommunerne for tiden.

Smart City, planlov, yderområder, ressourcestrategi, naturplan, energi, klima, beredskab, samskabelse og erhvervsservice er på programmet. På temamøderne bliver der tid til at gå i dybden med emnerne og få en fælles diskussion på tværs af kommunegrænser.

Nyborg er vært I år er Nyborg Kommune vært for kon-

ferencen der afholdes på Hotel Nyborg Strand. Nyborg Kommune har arrangeret 10 spændende udflugter rundt i kommunen, lige fra Sprogø, over besøg på bryggerier og inspiration hos erhvervslivet, til ture ud i naturen.

Kom og vær med til at diskutere, hvordan vi lokalt skal gribe forandringens vinde og bliv inspireret til handling lokalt på Politisk Forum 2015 for Teknik og Miljø.

Se programmet og tilmeld dig på www.kl.dk/politiskforum15 Følg KL Teknik Miljø og konferencen på twitter: @KLteknikmiljo #politiskforum15

Planlægning

Debat om

Strandbeskyttelseslinjen i byer

planloven

Kommunerne skal have kompetencen til lokal planlægning Planlovens og Naturbeskyttelseslovens rammer og muligheder er til debat, men lovgivningen er så kompleks, at debatten ikke altid tager de faktuelle muligheder i gældende lovgivning i betragtning. Derfor hilser KTC muligheden for at forenkle lovgivningen på visse områder velkommen; men advarer samtidigt om, ikke at slippe grebet om den overordnede planlægning, som planloven repræsenterer.

Af | Søren Gais Kjeldsen, formand for bestyrelsen i KTC og direktør for miljø og energi, Aalborg Kommune

Et af de vigtigste principper bag kommunalreformen var, at mål og rammer fastlægges centralt, men at udmøntning foregår lokalt, hvor politikerne også skal stå til ansvar for deres beslutninger.

Denne deling af magten er ikke gennemført på Planlovens og Naturbeskyttelseslovens områder, hvor centrale mål og rammer er afløst af administrativ detailstyring, som griber dybt ned i lokale beslutninger, der har indflydelse på borgeres tillid til deres lokale beslutningstageres kompetencer. Konsekvensen er frustration og negative reaktioner fra såvel borgere, der oplever et fjernt system regulere lokal adfærd i detaljer, og fra kommunalpolitikere, der føler sig sat uden for indflydelse (og ansvar) på områder, der ville være naturlig lokal kompetence, hvis hovedprincippet var gældende.

KTC hilser derfor en fornyelse af Planloven og Naturbeskyttelsesloven velkommen, men fornyelsen skal ske med omtanke.

Et af de områder, hvor KTC ser positivt på ændringer af lovgivningen, er Naturbeskyttelseslovens bestemmelser i forhold til strandbeskyttelseslinjen i byer. Det forløb, strandbeskyttelseslinjen har i visse byer, ser nogle steder

ud som om linjen kan være præget af historiske tilfældigheder. Der er forskel fra by til by på, om forløbet går uden om bebyggede arealer, som derfor kan ændre formål, eller medtager bebyggede arealer, som derfor ikke kan ændre formål.

Naturbeskyttelseslovens bestemmelser er meget begrænsende, idet der direkte i lovteksten er angivet en total fredning af de områder, der er omfattet af strandbeskyttelseslinjen, hvorfor ingen ændringer som udgangspunkt er tilladt. Det er altså ikke administrationen af strandbeskyttelseslinjen, der udgør en barriere for kommuneres ønsker om at udvikle byerne inden for strandbeskyttelseslinjen, men lovens klare definition af strandbeskyttelse.

Det er efter KTCs opfattelse en naturlig følge af kommunalreformens hovedsigte, at planlægning inden for bygrænsen bliver kommunens ansvar.

Kommunen har pligt og kompetence til at foretage kommuneplanlægning og lokalplanlægning, som gælder for alle andre arealer i kommunen.

Hvis der er strandbeskyttelseslinje inden for byzonen, så må det efter KTCs opfattelse være op til kommunerne at planlægge og at disponere over arealernes udvikling – samt stå til

”Hvis der er strandbeskyttelseslinje inden for byzonen, så må det efter KTCs opfattelse være op til kommunerne at planlægge og at disponere over arealernes udvikling – samt stå til ansvar over for kommunens borgere og for eftertiden.”

ansvar over for kommunens borgere og for eftertiden. Planlægningen i disse områder skal naturligvis følge Planlovens rammer og regler, som det er kommunens ansvar at forvalte i henhold til kommune- og lokalplanlægningen.

Derimod er KTC absolut imod ændringer af strandbeskyttelsesloven ved de uspolerede kyststrækninger, som er kronjuvelen i Danmarks naturbeskyttelse. Her skal politikerne fare med lempe, for at beskytte de åbne kyster mod byggeri, som vil betyde varige forandringer af vores kyster. Strandbeskyttelsen værner et Danmark, vi ønsker at bevare for eftertiden.

Teknik & Miljø / Marts 2015

41

planlægning

Urbanisering og støj

Altaner – det nye sort – eller forbudt område?

Vi søger fra landet til byerne, og mange bor i lejligheder frem for hus med have. Vi vil have lejligheder med kvalitet. Det omfatter ofte en altan - også selvom det betyder, at man på altanen kan høre byen omkring sig. Men miljøbeskyttelsesloven forhindrer ofte, at der kan bygges altaner.

Af | Britt Vorgod Pedersen, byplanchef , Gladsaxe Kommune

Vi flytter til byerne, fordi der er jobs, men også fordi vi vælger byen til med al dens trafik, larm og kaos. Vi vil mærke byens puls. Tilsvarende gælder, når vi flytter ind i de nye byområder, der er skabt i havnene eller ved omdannelse af ældre erhvervsområder – vi kan lide, at der sker noget omkring os, og vi vil mærke pulsen. For år tilbage var jeg på et studiebesøg i Gøteborg for at se og høre om omdannelsen af havneområderne. Et sted var der bygget boliger under forudsætning af, at isbryderne på kajen udfor skulle omplaceres til et andet sted i havnen. Da boligerne var bygget, og folk var flyttet ind, begyndte flytningen af isbryderne. Det gav anledning til en del ballade. Folk var flyttet ind, fordi de så livet på havnen som en kvalitet, og nu skulle de miste det.

Kommunerne bejler til de nye borgere, og alle vil tiltrække de ressourcestærke. Det betyder, at der er stort fokus på at skabe attraktive bykvarterer og attraktive boliger. Her kommer altanerne ind. Altaner giver kvalitet til boligejerne og liv til området, når folk kommer ud af lejlighederne.

Altaner det nye sort Der bygges mange nye huse med altaner, og de senere år er der opsat omkring 4000 altaner om året på eksisterende boliger – først og fremmest i Storkøbenhavn. Artikler i aviser og på

42

Teknik & Miljø / Marts 2015

Hvad ville du vælge?

En lejlighed med altan med sol, hvor der er støj i dagtimerne – eller en lejlighed uden altan?

Vi tror på det første!

nettet har haft overskrifter som ”Altaner er det nye sort” eller ”Altanen er det nye samtalekøkken”. Altanen giver mulighed for, at folk, der bor i lejlighed kan få eget lille uderum, som kan bruges til ophold, til at dyrke blomster, krydderurter m.v.

Men det er ikke tilladt at opsætte altaner alle steder. Nogle steder forhindrer bevaringsbestemmelser det, men mange steder er det et spørgsmål om støj.

Mulighed for støjisolering af boliger I følge planlovens § 15 må en lokalplan ikke udlægge arealer til boliger eller andre støjfølsomme funktioner, hvor der er støj, med mindre der laves støjafskærmende foranstaltninger. De byggetekniske muligheder betyder, at der sagtens kan bygges boliger, som opfylder alle indendørs støjkrav, men det er sværere, når det kommer til udearealerne. Lokalplanerne skal sikre, at alle udendørs områder, der bruges til ophold i umiddelbart tilknytning til boligerne, har et støjniveau, som holder sig under den vejledende grænseværdi for området.

Ofte kan bygningerne placeres, så de danner en skærm for friarealerne. Det kender vi fra de gamle gårdrum, der er skabt af karré-bebyggelserne i byerne.

Men hvad hvis solen eller attraktionen i området ligger til gadesiden?

Vejledende grænseværdier for støj Miljøstyrelsen har fastsat grænseværdier for støj i forskellige områder.

Planlovens bestemmelser referer til de vejledende grænseværdier, og sammen med planlægningen skal de bidrage til, at der ikke opstår konflikter om støj mellem støjende funktioner og mere følsomme funktioner.

Af Miljøstyrelsens hjemmeside fremgår det, at lovgivningen giver

forskellige muligheder for at gribe ind for forskellige typer af støj. ”Derfor er anvendelsesområdet for de forskellige vejledende støjgrænser ikke helt det samme. Der er ikke tale om en enkelt grænseværdi, der skal overholdes alle steder, men om et sæt af grænseværdier, som afhænger af den generelle anvendelse af det pågældende område.”

Det lyder fint, men hvordan administrerer vi det, og giver det fornuft?

Umiddelbart er min erfaring, at der ses på de enkelte støjkilder hver for sig fremfor at se på et helhedsbillede. Og hvad så, når der er forskel på grænseværdien for støj fra vej og fra virksomheder?

sigt acceptable miljøer i byen. Derfor sættes naturligvis skrappe krav til støj indendørs om natten. Men der stilles ikke kun krav til støj i boligen. Det forekommer rigtigt, at planlægningen skal sikre, at der er udendørs opholdsarealer, der ikke er støjramte, og hvor der kan søges ro. Men når det er opfyldt, hvorfor kan man så ikke supplere med fx en altan, hvor støjniveauet er højere. Folk kan jo frit vælge, om de vil bruge altanen til ophold om dagen, om aftenen eller i weekenden. Skal vi med planlægningen være herre over det? Vi bestemmer jo ikke, at man kun må gå tur i stille områder og ikke langs støjende veje.

Et eksempel I Gladsaxe planlægger vi for nye boliger i et område til blandet bolig og erhverv.

Syd for ejendommen ligger en større vej, som giver anledning til en del støj – ifølge vejledningen for vejstøj skal det sikres, at alle udendørs områder, der anvendes til ophold i umiddelbar tilknytning til boligerne, har et støjniveau lavere end 58 dB. Syd for ejendommen ligger et erhvervsområde, og her ligger en støjende virksomhed. Grænseværdierne for virksomheder fastsætter, at virksomheden ved etageboliger ikke må støje mere end 50 dB i dagtimerne, 45 dB i aftentimerne og 40 dB om natten – altså lavere end det, der accepteres for trafikstøjen. Det betyder, at vi skal indrette området, så støjgrænserne for trafik overholdes, og samtidig skal vi pålægge virksomheden en støjgrænse, som er lavere. Giver det mening?

Ønsker til lovgivningen KL udsendte i juni 2014 et notat om væksthæmmere i den fysiske planlægning. Et eksempel handler om, at ufleksible støjgrænser hæmmer integration af boliger og erhverv i byerne. Et tværministerielt udvalg og KL skal komme med forslag til ændring af regler og administrativ praksis på baggrund af notatet. Mit håb er, at de kommer med forslag, som giver mulighed for at se mere helhedsorienteret på støjen, og som giver en større frihed til at planlægge for altaner, hvor de vejledende græseværdier for virksomhedsstøj og trafikstøj er overskredet, så længe der samtidig er planlagt for andre udendørs opholdsarealer, der ikke er belastet med støj. Det handler ikke om at stille virksomhederne ringere, men om at tilbyde folk nogle attraktive boliger, hvor de kan nyde livet i byen eller havnen.

Derfor bør man samtidig komme med bud på, hvordan virksomhederne kan sikres mod klager, så de ikke får nye store udgifter.

Støj på udendørs arealer og altaner De vejledende grænseværdier skal sikre miljømæssigt og sundhedsmæs-

Teknik & Miljø / Marts 2015

43

Beredskab

Beredskab under forandring

Kommuner sat på svær øvelse Det kan give god mening at reformere det samlede redningsberedskab i Danmark, men processen er langt fra optimal. KL forsøger på flere måder at støtte kommunerne i arbejdet, hvor spørgsmålene er mange og komplekse.

Af | Anders Christiansen, chefkonsulent, KL

Hvorfor skal vi egentlig have en strukturreform på beredskabsområdet? Et nærliggende svar er, at en samling af små enheder til færre store enheder er en bedre løsning. Der er fokus på effektiviseringer, og det giver egentlig god mening at pulje ressourcerne set i forhold til de udfordringer, vi står overfor.

Det er en stor opgave at sammenlægge de eksisterende beredskaber.

Der er i 2015 en række forhold, som skal afklares, før de nye enheder kan komme endeligt på plads. Spørgsmålene er mange og komplekse og handler både om beredskabsfaglige, juridiske, økonomiske og overenskomstmæssige forhold.

Processen er langt fra optimal, fordi den sker i et statsligt og et kommunalt spor, der ikke er koordineret.

Kommunerne er i gang med at indrette redningsberedskaber i de nye enheder efter de opgaver, kommunerne kender, og ud fra den regulering, der gælder nu.

Det havde været langt mere rationelt, hvis de nye enheder kunne indrettes efter de opgaver, der forventeligt skal overføres fra staten til de nye enheder, og de påkrævede ændringer i reguleringen var kommet hurtigt på plads – men hverken det ene eller det andet sker

44

Teknik & Miljø / Marts 2015

næppe på denne side af et kommende folketingsvalg.

Hjælp til kommunerne fra KL KL har i 2014 udsendt tre administrative informationer om den nye struktur for redningsberedskabet: En om ”Forpligtende samordnede beredskaber”, der kort beskriver rammerne for den proces, kommunerne skal igennem. En der giver ”Overblik over opgaver og økonomi i de nye beredskabsenheder”, som beskriver de vigtigste økonomiske og opgavemæssige omdrejningspunkter i forbindelse med dannelsen af de nye beredskabsenheder. Og endelig en ”Personalejuridisk guide for omorganisering af beredskabet”, som behandler overenskomstansattes og tjenestemænds rettigheder og pligter ved omorganiseringen af beredskabet.

Ny dialogportal om sammenlægning Også i 2015 vil KL understøtte og hjælpe kommunerne med at komme på plads i de nye enheder. KL har oprettet en dialogportal på kl.dk om de nye beredskabsheder, der er forbeholdt medarbejdere og projektledere, der arbejder med de nye beredskabssammenlægninger.

Formålet med portalen er at skabe et netværk og udveksle viden og erfaringer kommunerne imellem. Det kunne eksempelvis være procesplaner, inspiration til styrelsesvedtægter for § 60-selskabet, udgiftsfordeling, værdisætning og afregningsmodeller, opgaveafgrænsning mv.

Temamøder og særlig sektion Derudover vil KL afholde en række temamøder hen over året. De første møder afholdes primo marts, og målgruppen er direktører og chefer med ansvar for området samt projektledere på administrativt niveau.

INVOLVERING

På disse møder vil der være personer, som kan svare på juridiske, økonomiske og processuelle spørgsmål i forbindelse med sammenlægningerne. Netværksmøderne lægger op til videndeling og erfaringsudveksling. Samtidig giver de også deltagerne mulighed for at komme med input til den videre proces.

KL vil også benytte møderne til at få ideer til, hvordan KL bedst kan støtte kommunerne.

Udover temamøder og dialogportal er der etableret en særlig sektion på KL’s hjemmeside, der samler materiale, artikler og links vedr. de nye beredskabsenheder. Sektionen kan findes på www.kl.dk/nyeberedskabsenheder

Beredskabet er udfordret Vi har et i dag et velfungerende redningsberedskab, og det skal vi også have i fremtiden med nye og større enheder. Vi skal være resiliente, som det hedder på moderne dansk – et begreb, der i stigende omfang finder anvendelse, når fokus er på fx kommuners evne til at være robuste og tilpasse sig forskellige hændelser og begivenheder og sikre samfundsværdier.

Vi står i Danmark over for udfordringer med stigende forventninger fra borgere og virksomheder til kvalitet i den offentlige service – også til redningsberedskabet. Vi har flere ældre og færre på arbejdsmarkedet, og folk flytter fortsat i betydeligt omfang til byerne.

Vi ser klimaændringer med storme, skybrud og oversvømmelser.

Disse forhold giver god anledning til, at man i de nye enheder fokuserer på, hvordan kommunerne bedst forbereder sig på næste kritiske hændelse og derved sikrer gode vilkår og tryghed for kommunens borgere og virksomheder.

Det kan derfor give god mening, at vi reformerer det samlede redningsberedskab, herunder også at kommunerne overtager nogle af statens opgaver.

Men det er afgørende, at ressourcerne følger med. Det kniber det som nævnt med i første omgang, da de afklaringer, der er undervejs i staten, ikke er koordineret med det, man nu politisk har vedtaget skal ske i kommunerne.

Overtager statslige opgaver I løbet af 2015 skal der tages politisk stilling til, hvordan det statslige beredskab fremover skal se ud. I december 2014 er indgået en etårig aftale for 2015 om midlertidige tilpasninger for 25 mio. kroner på det statslige redningsberedskabs område.

Der skal gennemføres en række tilpasninger i Beredskabsstyrelsen, som ikke vil ændre på Beredskabsstyrelsens geografiske struktur og operative opgaveløsning i 2015. Men i 2015 bliver der udarbejdet et beslutningsgrundlag til en ny flerårig aftale for redningsberedskabet for 2016 og frem.

KL har aftalt med staten, at de nye, større kommunale enheder kan varetage nogle af de mere specialiserede beredskabsfunktioner, der i dag varetages af staten – så må vi se, hvornår det sker.

ENDELIG

BLEV VI S P U R G T

Overskriften er fra en netavis, hvor en elev i 10. klasse fortæller om et projekt, Tankegang gennemfører sammen med Frederikshavn Kommune. Her involverer vi unge i at udvikle tandplejen.

I Sønderborg gælder det undervisning om affald. I Hedensted spørger vi borgerne om deres holdning til affald. I Jammerbugt skal aktive indbyggere drive en bosætningskampagne og i Frederikssund skal 120 borgere hjælpe med at forbedre kommunens budget.

Fakta KL har i økonomiaftalen for 2015 aftalt med staten, at kommunerne skal etablere sig i nye, tværkommunale samarbejder med op mod 20 beredskabsenheder. Det er også aftalt, at kommunerne under ét skal effektivisere med 50 mio. kroner i 2015 og 75 mio. kroner i 2016, som bliver taget fra kommunernes bloktilskud. Derudover forventes det, at kommunerne kan frigøre 100 mio. kroner til omprioritering. Den nye struktur for beredskabet skal være på plads ved indgangen til 2016, hvor de nye kommunale interessentselskaber skal være i operationel drift.

Hvem skal involvere hos dig?

Frederikshavn Køge Nuuk T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

Trafik & veje

Digital overvågning

EU-direktiv stopper intelligent trafikovervågning Det danske firma Blip Systems leverer teknologi, der via din smartphone registrerer dig og dine bevægelser i trafikken eller i køen i lufthavnen. Systemet bruges af en række kommuner i Danmark til at optimere trafikafviklingen. Selvom oplysningerne er krypterede og sikre, så konkluderer Erhvervsstyrelsen, at systemet er ulovligt i Danmark – som det eneste land i Europa.

Af | Michael Nørgaard, fagskribent, cand.techn.soc.

Sandsynligheden for, at du har en smartphone er stor, for det har 3 ud af 4 danskere. OG hvis du har WI-FI eller bluetooth tændt, når du færdes i trafikken i en række større byer som Aarhus, København, Aalborg, Roskilde og Køge, så bidrager du – formentligt intetanende – også til at få trafikken til at glide bedre. Ved at registrere trafikanternes tilstedeværelse og bevægelse på et antal punkter, så kan man give information om trafik-køer og forventede køretider tilbage til trafikanterne, og fx kan trafiklys tilpasses for optimering af trafikafvikling. Registreringerne kan også bruges til at anvise alternative

tidsrum for transport og køreveje. Systemet bruges i en lang række byer og lufthavne i hele verden. Det ligner en dansk succes-historie.

Cookie-direktiv bremser brug Men det såkaldte EU-cookie-direktiv, der betyder, at man skal have information om og give samtykke, hvis noget hentes eller lagres på ens digitale udstyr, laver nu benspænd for systemet. Teknikken i systemet er nemlig grundlæggende, at Blip Systems enheder registrerer og bruger den unikke MAC-adresse på de mobile enheder, der passerer. Men det er ifølge Er-

ITS ITS er en forkortelse for Intelligente Transport Systemer. Overordnet set defineres its som alle de systemer, baseret på informationsteknologi, der anvendes i køretøjerne og i infrastrukturen med det formål at sikre en god mobilitet, fremkommelighed, trafiksikkerhed og trafikantservice og at bidrage til en mere miljøvenlig transport.

46

Teknik & Miljø / Marts 2015

hvervsstyrelsen ulovligt, fordi man ikke kan informere og bede trafikanterne om at give samtykke.

Ifølge formand for ITS Danmark, Svend Tøfting, så er der tale om en overfortolkning af cookie-direktivet.

- Vi kender ingen andre steder i EU, hvor cookie-direktivet fortolkes på denne måde. Vi har bl.a. undersøgt og bekræftet dette via ITS-Europe. Det er nogle fælles EU-regler, så giver det ikke mening, at fortolkningen er så forskellig, siger Svend Tøfting, der peger på, at systemet både i Danmark og Tyskland overholder de skrappe regler vedrørende persondata.

trafik & veje

Synspunktet ændrer ikke ved, at direktivet gælder og fortolkes på denne måde af Erhvervsstyrelsen og en konsekvens kan være, at de andre lande nu vælger samme fortolkning som den danske.

Ifølge Version2.dk, så tilkendegiver Erhvervsstyrelsen dog, at konsekvensen over for Blip Systems løsning er utilsigtet. Imidlertid er løsningen en ændring af EU-direktivet; en ting der erfaringsmæssigt kan tage årevis.

Overvågning eller smart brug af data?

Problematikken om registrering i trafikken rammer lige ned i en til tider ophedet debat om overvågning; det handler

om alt fra kameraovervågning til registrering af adfærd. Debatten er bl.a. et vigtigt element i Smart City, der ved hjælp af indsamlede data optimerer alt fra energiforbrug til affaldshåndtering.

Det betyder også stor politisk fokus på emnet. Svend Tøfting understreger, at datasikkerheden skal være i orden.

- Det er klart, at sikkerhed og anonymitet i forbindelse med indsamling af trafikdata skal være fuldstændig og det mener jeg, at Blip Systems løsning er.

Man kan sige, at informationerne, der indsamles er 3-dobbelt krypterede og med ”livrem og seler”, så trafikanterne er fuldstændigt umulige at identificere.

Man kan heller ikke fra dag til dag se om de samme – anonyme - trafikanter færdes på en overvåget strækning, siger Svend Tøfting. Han undrer sig over, at man uden de samme restriktioner kan få lov til at registrere nummerplader, som er personhenførbare.

Ifølge Svend Tøfting, så har debatten et helt skævt fokus, for det handler om alle de fordele som man med en relativ billig og sikker teknologi kan høste.

- Teknikken giver os en helt unik viden om trafikken og et grundlag for at lave analyser på fremkommelighed og styring af trafikken, vurderer Svend Tøfting.

Kommuner er klar til at udvide brug Situationen er, at en række kommuner allerede bruger Blips Systems løsning, men bl.a. andre Københavns Kommune har sat systemet på ”stand-by” indtil spørgsmålet om lovligheden er afklaret.

Andre er klar til at udvide brugen, men tøver da stemplet som ulovligt selvføl-

gelig ikke er acceptabelt. Systemet er primært relevant for byer, hvor fremkommeligheden i spidsbelastningen kan være problematisk.

Aalborg Kommune er én af de kommuner, der bruger systemet. Stadsingeniør Michael Kirkfeldt perspektiverer brugen.

- Vi må konstatere, at systemet er et billigt og effektivt værktøj både til at dokumentere trafikken, til strategisk planlægning og til at give anvisninger til trafikanterne. Det er meget værdifuldt også i forhold til den politiske proces, siger Michael Kirkfeldt, der er formand for KTCs faggruppe for Veje, Trafik og Trafiksikkerhed.

- Ofte er der jo tale om to daglige spidsbelastninger på en strækning; med systemet kan vi dokumentere, hvornår det er og oplyse mer-rejsetiden, når man kører i det mest belastede tidsrum. Vi kan nudge trafikanterne til at ændre adfærd og dermed måske spare 10 minutter, siger Michael Kirkfeldt.

- Vi har selvfølgelig konstateret, at systemet er dømt ulovligt, men vi håber, at det bliver lovligt, for det er et effektivt og billigt system, siger Michael Kirkfeldt, der understreger, at det er forventningen, at det er virksomhedens ansvar at sikre at systemet er lovligt.

I dag bruger Aalborg også et system med nummerpladegenkendelse, hvilket objektivt set er noget mere følsomt i forhold til at kunne overvåge og følge den enkelte trafikant.

Cookie-direktivet Direktivet fastsætter, at brugerne skal give deres samtykke til, at der gemmes oplysninger på deres terminaludstyr eller at andre tilgår disse oplysninger. I den forbindelse skal brugerne modtage klare og præcise informationer om formålet med både lagring og adgang til data. Bestemmelserne har til formål at beskytte brugerne mod ondsindet software såsom virus og spyware, og de omfatter også cookies.

Cookies er skjulte oplysninger, der udveksles mellem en internetbruger og en webserver, og som gemmes i en fil på brugerens harddisk. Det oprindelige formål var at bevare oplysninger fra den ene internetsession til den næste. Oplysningerne kan også bruges til at overvåge internetbrugernes aktiviteter, og fremgangsmåden kritiseres derfor ofte.

Kilde: europa.eu

Teknik & Miljø / Marts 2015

47

trafik & veje

Svendborg udliciterer entreprenørgård

Millionbesparelser på park- og Serviceniveauet er det samme som før, prisen er ti procent lavere, og det går godt. Det er virkeligheden for Svendborg Kommune, der i 2012 valgte at udlicitere Park&vej-området.

Af | Mette Vangkilde Gram, civilingeniør og udbudsspecialist, NIRAS

Den 1. maj 2012 overtog HedeDanmark drift og vedligeholdelse af alle de offentlige veje, stier, grønne områder, idrætsanlæg, vandløbsvedligeholdelse og vintertjeneste i Svendborg Kommune. Kort sagt alle de opgaver, som entreprenørgården tidligere udførte.

HedeDanmark vandt opgaverne ved et udbud og stod over for en kontraktsum på ca. 20 mio. kr. årligt, hvilket betød, at Svendborg Kommune opnåede en besparelse på omkring to millioner kroner ved at få løst de samme serviceopgaver.

Samarbejdet med HedeDanmark og Svendborg Kommune har nu kørt i knap tre år. Og hvordan går det så?

- Her går det godt, siger Kim Jensen, kontraktansvarlig i Trafik og Infrastruktur, Svendborg Kommune.

- Vi får løst de samme opgaver som tidligere til færre penge. Det giver mig et råderum til ekstraopgaver, og HedeDanmark er fleksibel til akutopgaver, fortsætter han.

Dialogværktøj til borgerne Som en del af udbuddet beskrev og prissatte NIRAS alle driftsopgaver i udbudsmaterialet. Standardopgaverne blev altså synliggjort – dels hvor opgaverne udføres, dels hvor tit, og hvad der udføres. Den nye viden har vist sig at være nyttig andre steder end i forbindelse med udbuddet: - Vi har et dialogværktøj i forhold til de borgere, der spørger om eller er utilfredse med, hvordan HedeDanmark udfører en opgave. Vi kan helt nøjagtig

48

Teknik & Miljø / Marts 2015

forklare, hvilket serviceniveau de kan forvente. Ved at synliggøre økonomien har vi også et økonomisk argument, siger Kim Jensen.

Svendborg Kommune har efterhånden også fået ryddet op i gamle aftaler, hvor borgerne tidligere fik udført vedligeholdelse, som de måske ikke var berettigede til. Med de beskrevne driftsopgaver og med kortmateriale, der understøtter vedligeholdelsen, kan kommunen nu langt nemmere argumentere for, om en driftsopgave skal udføres eller ej.

Akutopgaver løses hurtigt Et af de punkter, man altid fremhæver som en ulempe, når man taler om at konkurrenceudsætte driftsopgaver, er, at en ekstern entreprenør ikke kan løse små opgaver her og nu som kommunens folk.

- Det passer ikke. Vi oplever, at opgaverne løses lige så hurtigt - og endda nogle gange hurtigere end tidligere, siger Kim Jensen og fortsætter: - Samtidig kan vi se, hvad disse små opgaver, som fx at fjerne en gammel knallert i et buskads eller at fjerne en itusprængt affaldskurv og sætte en ny op, koster.

Det skyldes, at HedeDanmark forstår den kommunale virkelighed.

- Vores medarbejdere ved, at det er vigtigt, at de er fleksible og prioriterer disse opgaver. Vores bygherre skal være tilfreds med os. Vi er nødt til at udvise service og parathed på det punkt, siger Mads Holmgaard, regionschef ved HedeDanmark og ansvarlig for

kontrakten i Svendborg.

Strategisk brug af penge til ekstra opgaver I kontrakten med HedeDanmark har NIRAS beskrevet en basispleje af de grønne områder. Udover basisplejen er der i kontrakten sat penge af til ekstraopgaver, som kommunen kan bestille.

Basispleje er fx at slå græs, som er en tilbagevendende opgave hvert år, og som foregår hele vækstsæsonen. Derimod er hverken beskæringsopgaver eller opsætning af nye affaldskurve en del af basisplejen.

- Vi kan bruge pengene mere strategisk, nu hvor opgaverne er synlige for os. De ekstra opgaver, vi kan få udført udover basisplejen, kan vi prioritere mere systematisk end tidligere, siger Kim Jensen.

Prioriter tid til tilsyn og opfølgning Men en entreprenørkontrakt styrer ikke sig selv. Det kræver dels kompetencer i entreprisestyring, dels den fornødne tid til at styre en ekstern entreprenør.

Derfor udpegede kommunen en kontraktstyrer med ansvar for den overordnede økonomi, de generelle vilkår og forpligtigelser og nogle fagansvarlige, der samarbejder og styrer HedeDanmark i det daglige. Der er fx fagansvarlige inden for de grønne områder, vintertjenesten, vandløbsvedligeholdelse og vejområdet.

- Vi kunne med fordel bruge mere tid på tilsyn i marken og på at ajourføre vores registreringer. Det tager tid

vejområdet

Optræd som en professionel Mads Holmgaard fra HedeDanmark er helt enig i, at bygherren skal afsætte de fornødne ressourcer til at styre kontrakten, føre tilsyn, følge op og også gerne til at udvikle. Og ressourcerne gør det ikke alene. Det er vigtigt, at bygherren er fagligt og ledelsesmæssigt klædt på til styre en stor kontrakt.

- Vi ved af erfaring, at alle parter opnår det bedste resultat, hvis vi samarbejder med en professionel bygherre.

Svendborg er mønstereksemplet også takket været et professionelt udbudsmateriale og reelle intentioner om et godt samarbejde, siger Mads Holmgaard.

Et udbudsmateriale indeholder: • Udbudsbetingelser, der regulerer udbudsprocessen • Særlige betingelser, der regulerer vilkår • Arbejdsbeskrivelse, der beskriver hvilke opgaver, og hvordan de skal udføres • Tilbudsliste med Tilbuds- og Afregningsgrundlag • Samarbejdsform, der beskriver organisation og samarbejde

NIRAS’ opgave som rådgiver i udbudsprocessen: • Proceskonsulent • Udarbejde udbudsmaterialet • Gennemføre udbudsprocessen • Kontrahere med den vindende entreprenør

#politiskforum15

at have fingeren på pulsen og at være i front med at opdatere kortmateriale, beskrivelser mm. Det skal man huske at prioritere, lyder et godt råd fra Kim Jensen.

Grib forandringen

DESIGN DANMARK Politisk Forum 2015 for Teknik og Miljø 27. - 28. april 2015 Hotel Nyborg Strand

Tilmeld dig Politisk Forum 2015 den 27. - 28. april på: kl.dk/politiskforum15 KL Teknik og Miljø

Affald & ressourcer

Bæredygtighed

Amagerværket sparer millioner ved at sælge mineraler Mineraler, som bliver tilbage ved energiproduktion, sælges i stigende grad til industrien.

Dermed undgås dyr og besværlig deponering.

Af | Peter Jürgensen, HOFOR

- Hvis HOFOR havde valgt at deponere sine mineralprodukter fra Amagerværket, ville konsekvensen blive en regning på op til 1.000 kr. pr. ton. Og efter som vi hvert år producerer 80.000 ton flyveaske, bundaske og gips fra blok 3, ville den samlede omkostning være omkring 80 mio. kroner. Ved i stedet at sælge mineralerne til industrien, tjener vi mellem fem og otte mio. kroner om året.

Det fortæller civilingeniør Nicolai Bech, der arbejder med værkets brændselsindkøb og afsætning af mineralprodukter. For ham er udnyttelsen af mineraler et udtryk for bæredygtig forvaltning af vores energiressourcer.

Samtidig mener han, at det reelt kun er toppen af et isbjerg, som vi ser.

50

Teknik & Miljø / Marts 2015

- På overfladen kan du kun se ti procent. Den tiendedel udgør det beløb, som vi hvert år tjener ved salg af mineraler. Men de resterende 90 procent, er jo de omkostninger, som vi sparer ved deponering, tilføjer han.

I international sammenhæng har Danmark et godt navn, hvad angår god og fornuftig udnyttelse af mineraler fra energisektoren. EUs indsats for øget ressourceeffektivitet er baseret på, at hvert medlemsland i størst mulig grad skal udnytte de ressourcer, som er til rådighed. Lige fra genbrug af metaller og byggematerialer til elektricitet og mineraler, som stammer fra energiproduktion.

- Ikke mindst hvad det sidste angår, er Danmark i høj grad på forkant med EUs anbefalinger, siger Nicolai Bech.

Skåner natur og miljø Fagfolk har naturligvis et ganske godt kendskab til genanvendelse af mineraler fra energisektoren. Flyveasken fjernes via et røggasfilter. Bundasken samles op i bunden af kedlen, og gipsen produceres fra afsvovlingsanlægget.

Derimod er det ukendt for de fleste andre – herunder også erhvervsvirksomheder - at vi ved at undgå deponering af overskudsprodukter i jorden i høj grad skåner vores natur og miljø.

Affald & ressourcer

Dermed har det betydning for hele samfundet, konstaterer Nicolai Bech. Han er ikke i tvivl om, at den udbredte genanvendelse af Amagerværkets mineraler i cement-, beton- og asfaltindustrien er udtryk for rettidig omhu.

Men der er dog en omkostning.

- Det er langt fra billigt at opretholde et produktionscertifikat, fordi alle produkterne skal leve op til europæiske standarder. Ydermere skal de godkendes via den europæiske kemikalieforordning. Det er samtidig tvingende nødvendigt, at produkterne lever op til gældende byggestandarder, fordi konsekvenserne – menneskeligt såvel som økonomisk og juridisk – ellers kan blive uoverskuelige, understreger Nicolai Bech.

Tæt kontakt til markedet Det har heldigvis ikke vist sig vanskeligt at afsætte mineralerne.

Nicolai Bech erkender dog, at HOFOR til stadighed må gøre en indsats for at vedligeholde den tætte kontakt til markedet, hvor mineralerne skal afsættes.

- Det er jo et åbent marked, og vi er langt fra de eneste aktører på kontinentet. Derfor består der for os en væsentlig opgave i at have et solidt overblik over markedsforholdene i hele Europa, siger han.

Det virkeligt spændende fremtidsperspektiv skal dog søges i værkets blok 1, som fyrer med træpiller. I dag udnyttes askepartiklerne fra blok 1 ikke i nær samme omfang som mineralerne fra den kulfyrede blok 3. Men de produkter, som kommer fra blok 1, står på tærsklen til nye tider, hvor en lang række små innovative virksomheder kan se muligheder i at nyttiggøre dem.

- På lidt længere sigt har vi en vision om at kunne nyttiggøre bio-aske-

produkterne fuldt ud, så de indgår i en naturlig gødningscyklus, siger Nicolai Bech.

”På overfladen kan du kun se ti procent. Den tiendedel udgør det beløb, som vi hvert år tjener ved salg af mineraler. Men de resterende 90 procent, er jo de omkostninger, som vi sparer ved deponering.”

Teknik & Miljø / Marts 2015

51

rug og af b fa og ld n

n t i o lb i t k r … e g u tilba -

Hvad er cirkulær økonomi for en størrelse? Og hvad kan kommuner og affaldsselskaber bidrage med? Det er værd at finde ud af, for tankegodset bag cirkulær økonomi er kommet for at blive.

e til produk t ag io ilb

d... al

Grønne jobs, grøn omstilling, bæredygtighed, eco-dit og eco-dat, vugge-tilvugge – og nu ’cirkulær økonomi’ som seneste skud på stammen af miljørigtige modeord. Hvad kan den nye dreng i klassen, og hvorfor er han tilsyneladende så interessant og svær at mobbe ud igen?

gør noget godt for miljøet. Hvor andre begreber som fx vugge-til-vugge godt kan blive lidt miljø-hellige, så er der med cirkulær økonomi en stærk forbindelse mellem business og miljø. Det er nyt og i mine øjne meget spændende, siger Nana Winkler, specialkonsulent i genanvendelse i Dansk Affaldsforening.

Fra miljø til økonomi Først og fremmest fordi cirkulær økonomi nok handler om, at vi bruger og genbruger vores materialer, men ligeså meget af hensyn til økonomi og vækst, som af hensyn til miljøet.

-Cirkulær økonomi tager udgangspunkt i, at der er penge at spare ved at producere og forbruge miljøvenligt og ressourceeffektivt, samtidig med at vi

Fra lille sejlbåd til global scene De bagvedliggende tanker i cirkulær økonomi har eksisteret siden 1970’erne, men inden for de seneste cirka 10 år har begrebet bogstaveligt talt fået vind i sejlene. En af hovedpersonerne er nemlig den tidligere britiske elitesejler Ellen MacArthur. I 2005 sejlede hun alene og uden stop jorden rundt og gjorde det på lidt over 71 døgn, hvilket

Teknik & Miljø / Marts 2015

-t

Af | Niels Toftegaard, kommunikationskonsulent, Dansk Affaldsforening

52

og til a f f ug

Fra prod

Affald & ressourcer

på det tidspunkt var ny verdensrekord.

Koblingen til cirkulær økonomi forklarer hun her: -Min båd var min verden, og jeg var konstant opmærksom på de begrænsede ressourcer ombord. Da jeg kom i land, så jeg, at vores verden er på samme måde – jeg var undervejs på min rejse blevet klar over den hårde sandhed i ordet ’begrænset’. Da jeg overførte den erkendelse til vores globale økonomi, opdagede jeg, at der var nogle store udfordringer forude, fortæller hun på sin hjemmeside.

I dag står hun i spidsen for sin egen fond – Ellen MacArthur Foundation – og siden 2010 har hun søgt at udbrede tankegangen fra sin båd til hele verden.

Et vigtigt element er de tal, fonden fik

affald & ressourcer

Hvad er cirkulær økonomi?

Mantraet i cirkulær økonomi er, at intet går tabt – alt transformeres. Produkter og materialer – tekniske såvel som biologiske – i vores hverdag bevarer deres værdi for altid. Enten ved at de holder utrolig lang tid, eller ved at de gentænkes og bliver til nye produkter af samme høje værdi. Nogle af ingredienserne er: Fra produkt til service: I stedet for at købe et produkt, køber man en ydelse eller service. Det giver producenten et incitament til at skabe varer med lang holdbarhed, som er nemmere at reparere, og som virksomheden i sidste ende kan producere nye materialer og komponenter af.

Design dig væk fra affald: Det er velkendt, at produktionen af eksempelvis en smartphone skaber en masse affald, som forbrugeren aldrig ser. Både den del af affaldsstrømmen og forbrugerens affald kan minimeres ved at designe et produkt korrekt fra begyndelsen – fx ved at producere af genbrugte materialer, eller ved at designe en smartphone, så den nemt kan skilles ad og bruges i nye sammenhænge, uden at værdien går tabt.

Giftfri: I den biologiske del af en cirkulær økonomi er produktionen giftfri, så affald kan komposteres eller bruges som råmateriale i andre sammenhænge.

Vedvarende energi: Det hele drives af vedvarende energi fra vind, sol, vand, jordvarme osv. Ordet ’vedvarende’ signalerer i sig selv noget cirkulært eller uendeligt.

de berømte – og berygtede – konsulenter i McKinsey til at regne sig frem til. Et af tallene er, at alene halvdelen af EU´s fremstillingsindustri kan hente 630 mia. dollars (eller 4.150 mia. kroner) om året i besparelser ved at designe produkter ind i en cirkel frem for en lineær økonomi: producer, forbrug, smid væk.

Fra affald til ressourcer Dansk Affaldsforening sætter cirkulær økonomi øverst på dagsordenen til Affald 2015 – foreningens årsmøde og konference, hvor sammenhængen mellem cirkulær økonomi, affaldshåndtering og det lokale niveau er i fokus.

-Det er klart, at indsamling og håndtering af affald spiller en nøglerolle i

cirkulær økonomi, så materialerne kan sættes i kredsløb igen. Men det er lige så afgørende, at erhverv og industri er med, siger Nana Winkler.

At både den økonomiske og den grønne bundlinje står stærkt i cirkulær økonomi, er ’Affald 2015’ et godt eksempel på.

-Erhvervsstyrelsen holder et oplæg om deres puljer til grøn omstilling, og Ida Auken – som nok er tidligere miljøminister, men i dag erhvervsordfører – er også på. Det vidner om, at cirkulær økonomi går på tværs af erhvervs- og miljøinteresser, understreger Nana Winkler.

Affald 2015: Dansk Affaldsforening sætter fokus på cirkulær økonomi Hvordan kan kommuner og affaldsselskaber drage nytte af at tænke i cirkulær økonomi – og hvordan kan det gøres i praksis?

Det spørgsmål er omdrejningspunkt for Affald 2015 – Dansk Affaldsforenings årsmøde og konference – som stiller skarpt på cirkulær økonomi fra en lokal affaldsvinkel.

Affald 2015 foregår 19. – 21. maj 2015 i Korsør.

Se det fulde program og tilmeld dig på affald2015.dk

Teknik & Miljø / Marts 2015

53

klima

Faggruppekonference 2015

Grøn omstilling kræver KTCs faggruppekonference i Kolding havde den grønne omstilling i kommunerne på agendaen og tog hul på udfordrende klima- og energi-spørgsmål.

Regeringens mål om et fossilfrit Danmark i 2050 vil betyde mange omlægninger - både teknologisk og økonomisk.

Af | Line Unold, redaktør

- Grøn omstilling er en absolut nødvendighed for miljøet, naturen og klimaet. Det var Søren Gais Kjeldsens, formand for KTC, indledende ord på årets faggruppekonference på Hotel Koldingfjord. Og dermed var der lagt op til en diskussion om kommunernes rolle i denne uomgængelige omstilling, som Helle Huse og Marianne B. Marcher fra Rambøll tog hul på.

Grønne fremskrivninger - Kommunerne skal tænke på tværs og ikke suboptimer hver især. De skal opfordres til at investere i vedvarende energi. Kommunerne skal i det hele taget gøre alt for at gøre det attraktivt at bruge grønne transportmidler, fokusere på kvalitet i genanvendelse og samarbejde både med borgere og virksomheder, sagde Helle Huse i sit oplæg.

Helle Huse og Marianne B. Marcher Juhl fremlagde sammen de fire forskellige fremtidsvisioner om en grøn fremtid fra rapporten ”Grader af grøn omstilling”, som Rambøll står bag sammen med Dansk Arkitektur

54

Teknik & Miljø / Marts 2015

Center (DAC) : Fra den ultimative og (næsten) utopiske ”grøn stat vision”, hvor alt, fra vand til energi, skal indgå i en cirkulær økonomi, og hvor al energi er vedvarende og grøn - over den knap så ambitiøse ”grønne netværk vision”, hvor mange løsninger er grønne, men knap så konsekvente - til den mere individuelt orienterede ”grøn guerilla vision”, hvor hver by har sin egen løsning - til den mindst ambitiøse vision ”grønne kompromisser”, som benytter sig af de billigste løsninger, og løsninger som allerede eksisterer og dermed ikke er gode nok til at gribe fremtidens udfordringer.

- Rapporten beskriver en række mulige scenarier – den giver ikke et klart og entydigt svar på, hvilken vej der er bedst, men sandsynligheden for at opnå den ultimative og superambitiøse ”grøn stat vision” er lille, ifølge Helle Huse.

En udvikling der ikke kan vendes Michael Damm, formand for faggruppen Miljø og Grundvand i KTC, ruskede op i tilhørerne ved at tale dunder om den

store acceleration, den eksponentielle vækst i ressourceforbrug og forurening, der er sket siden 2. Verdenskrig.

- Kan vi fortsætte? Nej, det er udelukket, slog Michael Damm fast, og uddybede: - Den massive belastning, som mennesket udsætter jorden for lige nu, er irreversibel. Vi kan ikke genskabe det, der går tabt. Vi mister biodiversitet hver eneste dag, og det ved regeringen godt. Derfor skal vi bruge grøn omstilling som driver. De SMARTE byer skal være drivere – og det betyder kommunerne oversat til dansk. Vi SKAL gøre det integreret – ellers kan vi ikke løse den grønne omstilling. Grøn omstilling handler om en holistisk tilgang. Vi bliver nødt til at tænke i cirkulær økonomi.

Grøn omstilling kræver integration mellem sektorerne i en bæredygtig planlægning. Statens registrering af affald sejler, forklarede Michael Damm, med henvisning til, at kommunerne ligger inde med en massiv viden om, hvordan vi genanvender blandet andet plastic.

- Vi skal have integreret affald,

klima

netværkstænkning ”Vi SKAL gøre det integreret – ellers kan vi ikke løse den grønne omstilling. Grøn omstilling handler om en holistisk tilgang. Vi bliver nødt til at tænke i cirkulær økonomi. Grøn omstilling kræver integration mellem sektorerne i en bæredygtig planlægning. Statens registrering af affald sejler.”

energi og mobilitet. Vi skal have sat gang i en meget mere intensiv netværkstænkning, og her har KTC en central rolle, fremhævede Michael Damm.

Grøn omstilling er ikke gratis Stod det til Steen Gade (SF), som også er formand for Folketingets Klima, energi og bygningsudvalg, var de nødvendige grønne beslutninger truffet og implementeringen sat i gang.

Visionen for grøn omstilling var med i regeringsgrundlaget og udmøntet i ”strategi for grøn omstilling”, men siden er omsætningen af visionen gået i stå i diskussioner om, hvad grøn omstilling koster – eller bidrager til samfundsøkonomien.

- Den grønne omstilling er en stor opgave, som stiller nye krav til kommunerne som myndighed, partner og serviceleverandør, forklarede Steen Gade, som også pegede på økonomien.

- Penge er jo altid et problem. Jeg tror ikke, vi i løbet af de næste 15 – 20 år kan komme uden om, at vi skal bruge flere penge på den grønne om-

stilling, men når vi nu ikke vil betale mere i skat, så må vi gøre noget andet.

Derfor må vi tænke kreativt, forklarede Steen Gade, som selv kom med et konkret forslag til at oprette en offentlig fond til klimatilpasning.

- Kommunerne skal fungere som motor for den grønne omstilling, men den enkelte kommune har også brug for en hjælpemotor – og det kan være nabokommunerne og regionerne. Den strategiske energiplanlægning skal tænkes sammen med andre parter, forklarede Steen Gade, som fremdrog det nordiske EL-marked som et eksempel på samarbejde, der går på tværs – og fungerer godt.

Kommuner skal tænke i helheder DIs konsulent Martin Bay Michelsen gav i sit oplæg en række eksempler på omkostninger ved den grønne omstilling, som politikerne skal tage i betragtning. Han fremhævede PSO-afgiften, som efter DIs mening har været med til at skævvride danske virksomheders konkurrenceevne. Dog anerkender DI

værdien af den store grønne sektor, der har skabt mange arbejdspladser på grund af Danmarks førerposition på fx vindmølleområdet. Han udfordrede kommunerne til at tænke i helheder og bidrage til omstilling af energisektoren ved at give de nødvendige tilladelser til opsætning af vindmøller på land, som har store konkurrencefordele frem for vindøller på havet.

KTCs formand, Søren Gais Kjeldsen, indledte den efterfølgende debat med at fremhæve, at grøn omstilling kræver, at kommunerne ændrer tankesæt i retning af mere ”helhedstænkning”.

Michael Damm pegede samtidig på det problematiske i den tilgang: - Vi er i de enkelte kommuner ikke interesserede i nabokommunerne. Borgerdrevet innovation er ikke noget, der er tradition for i Danmark, som det for eksempel er i England. Derfor må kommunerne gå aktivt ind.

Det var panelet enig i, men ellers lød opfordringen først og fremmest fra salen, at man skal se at komme i gang.

Teknik & Miljø / Marts 2015

55

klima

Strategisk energiplanlægning

Lokal biomasse skal varme Lokale jobs, billigere varme og større forsyningssikkerhed. Det er tre meget konkrete fordele som udnyttelse af lokal biomasse kan medføre i Region Sjælland. Det viser kortlægning af potentialer i projektet Bioenergi Sjælland.

Af | Sara Edske Mølle, Energiklyngecenter Sjælland.

I Region Sjælland er der 74.692 husstande med oliefyr. Og 95.573 husstande varmer op med naturgas. Det betyder, at 45 pct. af boligerne i Region Sjælland inden for en årrække skal skifte til vedvarende energi. Dertil kommer, at over 75 pct. af de centrale anlæg, der producerer el og varme til regionens boliger og virksomheder, nærmer sig pensionsalderen. Asnæsværket i Kalundborg, et af Danmarks største kraftværker, er på vej til at blive helt udfaset.

Udfordringerne er tydelige, men heldigvis åbner det også for nye muligheder.

Fundament for nyt energisystem - I Region Sjælland arbejder vi på at skabe fundamentet for et nyt energisystem. Det skal i højere grad end i dag

være baseret på regionale ressourcer som biomasse og vind - og med en bedre udnyttelse af ressourcerne. De anseelige anlægsinvesteringer, der skal til for at omstille energisystemet, vil samtidig skabe en række nye, grønne job i regionen. Kommunerne skal ikke gøre det alene for at opfylde de nationale klimamålsætninger, men fordi det er en gylden mulighed for at skabe bedre betingelser for borgere, landbrug og andre erhvervsvirksomheder i Region Sjælland, pointerer Henrik Teglgaard Lund, direktør i Energiklyngecenter Sjælland.

Strategisk energiplanlægning er derfor naturligt i fokus hos kommunerne i Region Sjælland i disse år. Kommunerne er sammen med en bred gruppe af aktører gået ind i tre projekter: Bioenergi Sjælland, STEPS og STEPS Erhverv. På hver sin måde giver projekter-

”Kommunerne skal ikke gøre det alene for at opfylde de nationale klimamålsætninger, men fordi det er en gylden mulighed for at skabe bedre betingelser for borgere, landbrug og andre erhvervsvirksomheder i Region Sjælland.”

56

Teknik & Miljø / Marts 2015

ne input til de strategiske energiplaner.

Bioenergi Sjælland er, som det eneste projekt, afsluttet og har allerede fremlagt sine resultater.

Bioenergi Sjælland viser vejen Roskilde Universitet har haft en helt central rolle i Bioenergi Sjælland. Det har bl.a. leveret detaljerede varmekort og ressourcekortlægninger. Potentialerne for at udnytte biomassen er opdelt i seks områder, som illustreret i figuren.

Kortlægningen viser, hvordan lokal biomasse, der endnu ikke er udnyttet, kan dække mellem 10 og 32 pct. af områdernes samlede energiforbrug. I halvdelen af områderne kan den uudnyttede lokale biomasse dække 25 pct. eller mere af energiforbruget.

Roskilde Universitet har omsat de kortlagte potentialer til 25 forslag til

klima

Region Sjælland anlæg, der alle udnytter biomassen strategisk. Mange af anlægsforslagene forventes at blive implementerede i de strategiske energiplaner.

Nøglen til udvikling og vækst - Når et landsbysamfund er baseret på olie, sender borgerne millioner af kroner ud af lokalområdet, hver gang de betaler deres varmeregning. Udnytter man i stedet den lokale biomasse, ser det anderledes ud. Ikke bare bliver pengene i lokalsamfundet, de styrker også erhvervsliv og landbrug, påpeger Lotte Eghøj, strategisk rådgiver hos Agrovi.

Agrovi og DLS har derfor i regi af Bioenergi Sjælland arbejdet med, hvordan landbruget bedst bringes i spil.

Hvad skal der til, for at de kan levere

de nødvendige restprodukter til en pris, som giver mening både for landbruget og varmeforbrugeren? Fokus har også været på, hvordan anlæg kan finansieres – i samspil med landbruget, borgere, kommune, forsyningsselskaber eller andre interessenter. Holdbare finansieringsmodeller er nødvendige, for at de tydelige potentialer skal blive til anlæg.

Strategisk energiplanlægning i Region Sjælland Artiklen her er første del af en serie på tre, der zoomer ind på strategisk energiplanlægning i Region Sjælland. I de kommende måneder kan du læse om, hvordan Bioenergi Sjælland har kickstartet den kommunale energiplanlægning, og hvorfor strategisk energiplanlægning har skabt politisk engagement i Region Sjælland. Du kan læse mere om strategisk energiplanlægning i Region Sjælland her: www.energiklyngecenter.dk.

Om Bioenergi Sjælland

Bioenergi Sjælland blev afsluttet september 2014. Projektets resultater tæller bl.a.: Mere end 25 caseforslag til anlæg fordelt på: • Biogasanlæg • Nærvarmeanlæg • Integrerede energisystemer • Omstilling af større byer Alle anlægsforslag har et solidt afsæt i • En bred ressourcekortlægning for Region Sjælland • Varmebehov i bygninger i Region Sjælland • Finansieringsmodeller • Tekniske forsøg omkring udnyttelse af halms biogaspotentialer • Dialog med landmænd og deres brancheorganisationer Projektpartnere: • Roskilde Universitet • Agrovi • Copenhagen Capacity • Dansk Landbrug Sydhavsøerne (DLS) • Grønt Center • Kalundborg Kommune • Energiklyngecenter Sjælland (projektleder) Bioenergi Sjælland har desuden haft en række samarbejdskommuner.

Projektet er finansieret af EUs Regionalfond samt midler fra Vækstforum Sjælland.

Hent analyser, anlægsforslag, publikationer og inspirationsvideoer mm. på:

www.bioenergisjælland.dk.

Teknik & Miljø / Marts 2015

57

klima

Agenda 21

Kommunerne skal i den bæredygtige førertrøje Bæredygtig udvikling kommer ikke af sig selv og skabes kun i et samarbejde mellem stat, regioner, kommuner, virksomheder og borgere. Green Cities mener, at kommunerne skal være det lokale lokomotiv.

Af | Agnete Fog, formand for Green Cities, og medlem af Allerød Byråd (B)

Regeringen udsendte i oktober 2014 strategien ”Et bæredygtigt Danmark - Udvikling i balance”, som samler målsætninger inden for økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed. Men strategien er ikke særlig præcis i forhold til kommunernes rolle og opgaver.

Det samme gælder Planlovens krav og Miljøministeriets 12 år gamle vejledning ”Strategi for lokal Agenda21”.

De fem indsatsområder udpeget i planloven er stadig relevante, men ret uforpligtende. Kommunerne vælger derfor selv formen på deres strategier, ambitionsniveauet og graden af integration med andre planer. Resultatet bliver meget forskelligt, og mulighederne for synergi og samarbejde kan gå tabt.

I vores øjne har regeringen dermed også misset en oplagt mulighed for at sætte et højere ambitionsniveau for kommunernes arbejde med Agenda 21-strategierne.

Bæredygtighed gennem kommunale kerneopgaver Arbejdet med bæredygtighed på alle niveauer internt i kommunen og med en bred samarbejdsflade eksternt bør efter vores opfattelse komme markant til udtryk i de kommunale Agenda21strategier, der nu skal laves.

58

Teknik & Miljø / Marts 2015

Det er oplagt, at kommunerne spiller en central rolle, fordi det er kommunerne, der sætter de lokale rammer gennem fysisk planlægning, energiplanlægning, kollektiv transport, affaldsplaner, spildevandsplaner mm. Herudover rummer de fleste kommunale kerneopgaver vigtige muligheder for at fremme en bæredygtig udvikling, også hvor man ikke lige tænker det. Fx undervisning og pædagogisk arbejde i skoler og daginstitutioner og påvirkning gennem kommunale indkøb.

Endelig har kommunerne rige muligheder for at igangsætte samarbejder med borgere og virksomheder på tværs af traditionelle skel.

Samarbejde med mange aktører I Green Cities har vi siden 2000 arbejdet på et fælles koncept for miljømæssig bæredygtig udvikling, som er konkretiseret i en række mål, der dækker et bredt spektrum af miljøforhold. Det er fundamentet for strategierne for bæredygtig udvikling i den enkelte Green Cities kommune. Vi arbejder meget bevidst på at integrere bæredygtighed på tværs af kommunens organisation og planlægning. Og vi oplever, at udviklingen drives bedst i samarbejde og dialog mellem en mangfoldighed af aktører.

Et godt eksempel på dette er Green-

Om Green Cities og Carbon 20 Green Cities er et miljøsamarbejde mellem kommunerne Albertslund, Allerød, Herning, Kolding og København. Rammen er en ambitiøs målsætning inden for klima, grundvand, økologi, natur, trafik og affald.

Læs mere på www.greencities.dk

Cities fælles Carbon20-projekt, hvor vi med støtte fra EU Life-midler har samarbejdet med 119 virksomheder i syv kommuner om at reducere virksomhedernes CO2-udslip med 20 pct. på tre år. Det er lykkedes, samtidigt med at det har været en god forretning for virksomhederne, og det har styrket samarbejdet mellem kommunerne og virksomhederne.

Pointen er, at Carbon20-projektet har bidraget til en bæredygtig udvikling, som kun er opstået og lykkedes, fordi kommunerne har taget initiativet og siddet for bordenden.

klima

Renovering af gadelys

Bedre økonomi i samlet udbud Ved at udbyde renovering og drift- og vedligeholdelse af gadelys som en samlet pakke kan kommuner udnytte potentialet i ny teknologi fuldt ud.

Det betyder en række besparelser på den lange bane.

Af | Anne Brandborg, EnergiMidt

Forældede gadelys kalder i disse år på massive investeringer, og de fleste kommuner benytter lejligheden til at skifte til LED, som kan skære op til 50 procent af elforbruget. Men typisk vælger kommunerne at udbyde renovering og drift- og vedligeholdelse hver for sig.

- Kommunerne vil sikre sig den laveste indkøbspris. Derfor udbyder de opgaverne hver for sig, men resultatet bliver ofte, at de ender med de mest skrabede løsninger. De opnår en besparelse her og nu, men går desværre glip af en række væsentlige fordele på den lange bane, siger Flemming Jensen, som er Market Development Manager hos EnergiMidt.

Billig bliver dyr i længden Kommunerne kan vinde meget ved at tænke produktkvalitet, levetid, lyskvalitet og ikke mindst trafiksikkerhed ind i renovering af gadebelysning, frem for kun at fokusere på pris.

- Man kan opnå en lige så stor besparelse ved at tænke helhedsorienteret i udbudsprocessen og vægte borgernes tryghed og trafiksikkerhed, som man kan ved eksempelvis at slukke for gadebelysningen på visse tidspunkter af døgnet, fortæller Flemming Jensen.

For at opnå de bedste langsigtede løsninger, bør renoveringsopgaver betragtes som tæt integreret med drift og vedligeholdelse af det samlede belysningsanlæg. De årlige drift- og vedligeholdelsesomkostninger er nemlig, ifølge Flemming Jensen, afhængige af anlæggets udstyr og kvalitet.

- Et anlæg af høj kvalitet med de rette funktioner er billigere i drift og vedligeholdelse end et skrabet anlæg, som er billigt her og nu. Eksempelvis kan fleksible dæmpningsfunktioner og decentral overvågning i armaturer tjenes hjem på få år i øget energibesparelse, mindre vedligehold – og ikke mindst færre trafikuheld, siger han.

Desuden har de datakommunikationsløsninger, der anvendes til overvågning af gadelyset, rigelig kapacitet til også at kunne anvendes til den daglige drift på andre områder.

- Ved eksempelvis at anvende datakommunikationen til at få data fra en temperatursensor i vejen, kan man optimere, hvornår der skal saltes, ligesom en trafiksensor kan informere om trafikmønstre til gavn for planlægningen. Sådanne funktioner vil gavne både kommunen, borgerne og det lokale erhvervsliv, siger Flemming Jensen.

Tænk funktionalitet ind fra starten Det kræver dog, at udbuddet er udformet, så det kan betale sig for leverandørerne at tænke løsningerne ind fra starten og indregne besparelserne i tilbuddet.

- Hvis en leverandør eksempelvis kan opnå en besparelse på driften ved at implementere en overvågningsfunktion i anlægget for egen regning, og den måske har en tilbagebetalingstid på seks år, vil det for kommunen være bedst at udbyde driften over fx otte år, for dermed at få opgraderet sit anlæg uden merpris, siger Flemming Jensen.

Teknik & Miljø / Marts 2015

59

Nyt om navne

Lotta Dybdahl Sandsgaard bliver chef for natur, miljø og byggeri i Herning kommune Lotta Dybdahl Sandsgaard skifter fra Norddjurs til Herning og overtog 1. marts posten efter Anders Debel, der er blevet teknisk direktør i Holstebro kommune.

Lotta Dybdahl Sandsgaard har været byg- og miljøchef i Norddjurs kommune i syv år. Hun begyndte som natur- og miljøchef, men har også været trafik- og miljøchef, teknik - og miljøchef og senest byg- og miljøchef.

Lotta Dybdahl Sandgaard er Master i offentlig ledelse fra Syddansk Universitet

Fra København til Vejdirektoratet Niels Tørsløv er blevet direktør for Vejdirektoratets trafikdivision. Niels Tørsløv var førhen serviceområdechef i Københavns Kommunes teknik- og miljøforvaltning.

Niels Tørsløv, 55 år, er landskabsarkitekt fra Landbohøjskolen. Efter sin eksamen i 1987 kom han til Roskilde Kommunes tekniske forvaltning og blev i 1997 afdelingschef for trafiksikkerhed og udvikling i Vejdirektoratet.

Han rykkede i 2003 til Københavns Kommune som chef for plankontoret i bygge- og teknikforvaltningen og skiftede i 2006 til kontorchef for trafik. Året efter blev han chef for Center for Trafik i en ny, fusioneret teknik- og miljøforvaltning.

Da Københavns Kommune sidste år samlede alle forvaltningens serviceopgaver i en ny centerstruktur, blev Niels Tørsløv serviceområdechef for

området ”Byens Anvendelse” med fire centre.

Kilde: Danske Kommuner

Gunnvor Winther ny chef for Drift- og Anlægsområdet i Teknisk Område i Ikast-Brande Gunvor Winther kommer fra en stilling som forretningschef i det rådgivende ingeniørfirma MOE A/S med ansvar for drift og udvikling af MOEs Aarhus kontor.

Forud herfor har hun været Vej- og Trafikchef i Silkeborg Kommune i ca. tre år og forud herfor ansat i forskellige stillinger i Vejdirektoratet i ca. 13 år. Hun er uddannet akademiingeniør på Aalborg Universitetscenter.

Karin Langendorf ny plan- og bygchef i Furesø Kommune Karin Langendorf har hidtil været centerchef for miljø og teknik i Ballerup Kommune Karin Langendorf er 50 år og cand.techn.soc. fra Roskilde Universitetscenter. Efter sin eksamen i 1991 var hun kort ansat som miljøplanlægger i Bjergsted Kommune. I 1992 blev hun miljøplanlægger i Lyngby-Taarbæk Kommune, og i 1996 rykkede hun til Hillerød Kommune som projektleder for bæredygtig udvikling.

I 2001-03 var Karin Langendorf udviklingskonsulent i Namibia og vendte derefter tilbage til Danmark som afsnitleder i Ballerup Kommune, hvor hun i 2011 blev centerchef for miljø og teknik.

Kilde: DK-nyt

60

Teknik & Miljø / Marts 2015

Kalundborg får ny chef for Plan, Byg og Miljø Kalundborg Kommune ansætter Christian Sabber som ny chef for Plan, Byg og Miljø.

Christian Sabber har allerede erfaring som leder på området i kraft af sine tidligere ansættelser som fagchef i Gribskov Kommune og afdelingsleder i Helsinge Kommune.

I sin nye stilling får Christian Sabber ansvaret for at understøtte den positive vækst og udvikling for erhvervet i Kalundborg Kommune. Desuden skal den nye chef medvirke til, at Kalundborg opleves som et godt sted at bo og leve.

Kilde: altinget.dk

Kalundborg Kommune går fra fem til fire direktører Kalundborg Kommune ændrer pr. 1. august i direktionen, så den fremover består af kommunaldirektøren plus tre direktører. Ændringen medfører, at direktør Michel Van der Linden overtager de opgaver, der er knyttet til Kultur og fritidsudvalget, samt fortsætter som hidtil med opgaver knyttet til Teknik og Miljøudvalget, samt Udviklingsstaben. Ændringerne er en del af indstillingen til en større spareopgave, hvor administrationen er blevet bedt om at udarbejde forslag til budgetreduktioner svarende til 25-30 mio. kr til budgetforslag 2016.

Ny faggruppeformand - Klima, Energi og Ressourcer Direktør Søren Krøigaard, Ballerup Kommune, er ny formand for KTCs faggruppe for Klima, Energi og Ressourcer.

Søren Krøigaard er direktør i Ballerup Kommune med ansvar for økonomi og personale, IT og digitalisering, kommunale ejendomme, miljø og teknik samt beredskabet.

Nu kommer han også til at sidde for bordenden i faggruppen for Klima, Energi og Ressourcer, der er KTCs strategiske omdrejningspunkt for tekniske chefers holdninger til de store udfordringer inden for klima, energi og ressourcer.

Faggruppen arbejder for at fremme kommunernes rolle i at skabe positiv vækst og bæredygtig udvikling i samfundet på tværs af offentlige og private virksomheder og med udgangspunkt i det store potentiale for grønne energiløsninger i kommunerne.

Faggruppen har også fokus på at sikre en konstruktiv dialog mellem chefer for de kommunale forsyningsselskaber, så muligheder og effekter på tværs af myndigheds- og selskabsinteresser bliver set og grebet.

Endelig fungerer faggruppen også som stratetisk sparringspartner for KL i klima, energi og ressourcespørgsmål.

Søren Krøigaard har en bred offentlig-privat baggrund. Han har tidligere været direktør for Sikkerhedsstyrelsen, administrerende direktør i UL Demko A/S, som udfører prøvning og godkendelse af elektriske artikler, og så har han været projektchef i Brüel og Kjær.

Birgit Sønderskov Weber ansat som programchef i Teknik og Miljø, Billund Birgit Sønderskov Weber kommer fra stillingen som kontorchef for park og natur i by- og kulturforvaltningen i Odense Kommune, hvor hun har været ansat i to år. Hun er uddannet cand.techn.soc.

Den nye programchef får ledelsesansvaret for 28 medarbejdere i fire teams: Plan og Byg som står for lokalplanlægning, byggetilladelser, ejendomsskat m.m.; Park og Vej som både er vejmyndighed og bygherrer/projektleder på stier, trafikanlæg, pladser og grønne områder; Kommunale ejendomme som står for de rigtig mange aktuelle byggeprojekter og daglig vedligehold af bygningerne i kommunen; og Intern service som står for den daglige drift af rådhus og kantine.

Kilde: Billund kommune

Kort nyt Nyheder fra teknik- og miljøområdet - fra hele Danmark

Kommuner skal omsætte spildprodukter til vækst og energibesparelser Det er ambitionen med 48 mio. kr. fra EU’s Regionalfond, som udvalgte kommuner nu kan søge til at genanvende byggeaffald og spildevand i nye bæredygtige løsninger på byernes ressource- og miljøproblemer. Formålet er fremme innovation og vækst i byernes små og mellemstore virksomheder og reducere byernes energiforbrug.

De 48 mio. kommer fra EU’s Regionalfond og er af EU-Kommissionen øremærket til at realisere det vækst- og miljømæssige potentiale, der ligger i at løse nogle af de problemer, der er forbundet med urbaniseringen. Den nye ordning er forbeholdt kommuner, som rummer byer eller sammenhængende byområder med over 30.000 indbyggere. Ansøgningsfristen er den 20. april 2015. Læs mere på: mbbl.dk/

Ændring af planloven giver mulighed for flere almene boliger

Unge ingeniører gider ikke arbejde i det offentlige Og udfordringen kan blive særligt stor i den offentlige sektor, lyder advarslen nu fra Ingeniørforeningen IDA. For unge ingeniører vil langt hellere arbejde i private virksomheder end i offentlige institutioner. Det viser en ny undersøgelse, som fagforbundet har lavet blandt 1.541 nyuddannede medlemmer.

Her drømmer hele ni ud af ti nyuddannede ingeniører om et job i den private sektor, mens end ikke halvdelen ønsker at arbejde i staten eller landets kommuner og regioner. Her er andelen blot fire ud af ti.

-Det offentlige, og især kommunerne, har en alvorlig alderspukkel, som vil kunne mærkes over de næste fem år. Når nye kræfter samtidig udebliver, er kommunerne nødt til at outsource opgaverne til andre eller acceptere en ringere opgavekvalitet, siger Morten Thiessen fra IDA. Kilde: Ugebrevet A4

62

Teknik & Miljø / Marts 2015

Folketinget har i februar vedtaget en ændring af planloven, der gør det muligt for kommunerne at stille krav om nye boliger, som også helt almindelige lønmodtagere har råd til. Det bliver resultatet af, at Folketinget har vedtaget et forslag fra miljøminister Kirsten Brosbøl og minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen. Forslaget vil give bedre lånerammer og nye planlægningsmuligheder for de store kommuner, der ønsker flere blandede boligområder i byerne.

Den ny lov betyder, at kommunerne fremover kan kræve, at hver fjerde nye bolig i nye boligområder skal være en almen bolig. Og i forhold til allerede planlagte boligområder kan staten nu yde ekstralån på op til 500 mio. kroner, så der bliver plads til almene boliger, selv om grundpriserne er høje.

Lavenergihuse holder hvad de lover Som et led i et af Danmarkshistoriens største renoveringsprojekter er 145 rækkehuse i Albertslund blevet totalrenoverede.

Husene blev færdige i 2013 og det har derfor været muligt at måle årsforbruget, og resultaterne er særdeles positive. Resultaterne viser, at beboerne i gennemsnit sparer 500 kr. om måneden på varmeregningen.

- I Albertslund står vi over for, at størstedelen af boligmassen skal totalrenoveres. Så det er enormt vigtigt for byen, at et så stort renoveringsprojekt, der vil skabe rammerne om mere end 500 familiers liv i årene fremover, energimæssigt viser sig at være af den forventede kvalitet. Men det er også vigtigt i hele Danmarks bestræbelser mod en CO2-neutral fremtid, at vi får at se, at lavenergibyggeri rent faktisk kan lade sig gøre i praksis!, udtaler Borgmester i Albertslund Kommune, Steen Christiansen.

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning ADMINISTRATIV DATABEHANDLING

Elbek & Vejrup A/S

Effektive og gennemtænkte forretningsløsninger til styring af økonomi-, sags- og ressourcestyring samt forbrugsafregning.

Målrettet offentlige organisationer og private virksomheder. Løsningerne er baseret på Microsoft Dynamics NAV, SharePoint og CRM. Læs mere på elbek-vejrup.dk/teknisk forvaltning.

Rønne & Lundgren Advokatpartnerselskab

Tuborg Havnevej 19 • 2900 Hellerup T 3525 2535 • F 3525 2536 • E info@rl.dk www.ronnelundgren.com Kontakt: Advokat Vibeke Westergaard vbw@rl.dk • T 3525 2922

AFFALD & SKADELIGE STOFFER

T. 3672 3011 • E-mail: info@geokon.dk Udvikling og implementering af GeoEnviron – effektivt og tidsbesparende system til sagsbehandling. Fagmoduler, webmoduler, integration med Miljøportalen, ESDH, GIS, økonomisystemer mm. www.geokon.dk

Permeable og konventionelle produkter i høj kvalitet.

Lundemarken 33, 4000 Roskilde Tlf.: +45 40 40 15 44 Mail: info@midtgaard-as.dk www.midtgaard-as.dk

Kontakt en af vores specialister i Byggeri og Anlæg Martin Nerum Olsen T. 72 20 13 97 mano@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

Broconsult

www.broconsult.dk

MainManager Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE

Herthadalvej 4A • DK 4840 Nørre Alslev T. 5440 0212 • post@sws.dk • www.sws.dk Behandling og forbrænding af farligt affald Miljørigtig og ansvarlig affaldshåndtering Emballage, rådgivning, totalløsning

FORSYNINGSTEKNIK Orbicon A/S

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE

Advokatfirmaet Bech-Bruun

Amaliegade 10 • 1256 København K T. 3314 3536 www.mazanti.dk Kontakt: Advokat Birgitte Refn Wenzel brw@mazanti.dk Direkte t. 3319 3755

En flot softwareløsning til ledelse inden for facility management i kommuner og regioner.

Kontakt: Gert@mainmanager.com www.mainmanager.com

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

SWS - Special Waste System A/S

Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere

Kontakt en af vores specialister i Byggeri og Anlæg Kathrine Birkemark Olesen T. 72 20 22 16 kabo@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

AFFALDSBEHANDLING

Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

T. 7227 0000 W. www.bechbruun.com/offentligvirksomhed Juridisk rådgivning til kommuner og offentlige virksomheder om miljø, plan, ekspropriation, forsyning, udbud og offentlig-private samarbejder.

Kontakt: advokat Anne Sophie K. Vilsbøll, ask@bechbruun.com

Teknologisk Institut

FACILITY MANAGEMENT

Orbicon A/S

ADVOKATBISTAND

ENERGIRENOVERING

Midtgaard A/S

BROER OG TUNNELLER

Teknologisk Institut Geokon A/S

BETONVARER

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

FORURENET JORD Nordgroup a/s

NORD (tidligere Kommunekemi) er specialister i at håndtere og afgifte farligt affald med respekt for miljø og sikkerhed.

Lindholmvej 3. DK-5800 Nyborg T. 63 31 71 00. www.nordgroup.eu kundeservice@nordgroup.eu

Orbicon A/S Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENINGSUNDERSØGELSER

AFLØBSREGULERING MOSBAEK A/S

Værkstedsvej 20 • 4600 Køge.

T. 5663 8580 • F. 5663 8680.

E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer.

Geo LIFA A/S Landinspektører Find os på www.lifa.dk

København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

ENERGIBESPARELSER Horten Advokatpartnerselskab

Philip Heymans Allé 7 • Box 191 2900 Hellerup T. 3334 4000 • F. 3334 4001 E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Kontakt: Advokat Klavs V. Gravesen kvg@horten.dk • T. 3334 4239.

ARBEJDSMILJØ Orbicon A/S

Rådgivning indenfor fysisk- og psykisk arbejdsmiljø.

Grontmij A/S Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Teknik & Miljø / Marts 2015

63

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning Orbicon A/S

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS

NIRAS

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER

INDEKLIMAUNDERSØGELSER

HAVNEBYGNING OG – VEDLIGEHOLDELSE

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Teknologisk Institut

®

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Intergraph Danmark A/S

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

GIS & Ledningsregistrering Milepælen 34 • 2730 Herlev +45 3619 2000 • www.intergraph.dk

Kontakt en af vores specialister i Byggeri og Anlæg Thomas Witterseh T. 72 20 23 11 twi@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

KLIMA Hoffmann A/S

Andreasen & Hvidberg K/S Kaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø.

T. 9814 3200 • F. 9814 2241. www.aogh.dk

Landinspektørfirmaet LE34 A/S

Førende indenfor GIS til offentlige institutioner.

Værktøjer til digitalisering af opgaver med mobile løsninger til borgere og medarbejdere.

Drift og vedligeholdelse klares nemt og effektivt. www.le34.dk T: 7733 2222 M: le34@le34.dk

Fabriksparken 66 • 2600 Glostrup T. 4329 9000 E-mail: hoffmann@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma.

Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri og Anlæg Dorthe Mathiesen T. 72 20 22 05 dma@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

Nellemann Survey A/S Geo

København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

Orbicon A/S

Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus T. 8738 6166.

Roskilde T. 4630 0310.

Strandvejen 18 • 9000 Aalborg.

T. 9813 4655 • F. 9811 5626.

E-mail: info@nellemannsurvey.com www.nellemannsurvey.com Opmåling og kortlægning af havne­ bassiner, sejlløb og klappladser.

Volumenberegninger m.v.

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk Jylland, kontakt: bes@cowi.dk

jens johan andersen a/s

Strevelinsvej 6 • 7000 Fredericia T. 76 20 70 30 • F. 75 94 44 05 E-mail: jja@jensjohanandersen.dk www.jensjohanandersen.dk

LIFA A/S Landinspektører Find os på www.lifa.dk

GRØNNE OMRÅDER – VEDLIGEHOLDELSER Dækbark fra Kold

Stærkindevej 37, Vindinge • 4000 Roskilde.

T. 4635 0531 • F. 4635 2199.

E-mail: salg@kold-bark.dk • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt.

Vognmand Kold A/S. Konsulent Jens Olesen. T. 4014 9840.

Landinspektørfirmaet LE34

Landsdækkende rådgivning om opmåling, klimasikring, areal- og rettighedsforvaltning samt udstykning og planlægning. www.le34.dk T: 7733 2264 M: le34@le34.dk

64

Teknik & Miljø / Marts 2015

Rohde Nielsen A/S

Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Skandinaviens største specialist indenfor oprensnings- og uddybningsarbejder.

IDRÆTSANLÆG Orbicon A/S

Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs.

Find os under ”Rådgivning” eller www.orbicon.dk

KLOAKERING, TRYKSAT

Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATION OG DESIGN Tankegang as

Hos os kan du købe Vanebrydende visuel kommunikation om teknik og forsyning.

Se: www.tankegang.dk

KORTFREMSTILLING

LIFA A/S

Find os på www.lifa.dk

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning LUGTMÅLINGER

PLANLÆGNING

BDO

FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Lugtmålinger og -vurderinger til private og offentlige samt int. standardisering­s­ arbejde. Rådgivning om anvendelse af rensningsteknologier til lugtreduktion.

Landinspektørfirmaet LE34 A/S

Landsdækkende rådgivning om opmåling, ekspropriation rettighedsforvaltning, udstykning vejforvaltning og planlægning. Stor erfaring med lokalplaner. www.le34.dk T: 7733 2222 M: le34@le34.dk

MILJØMÅLING

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

LIFA A/S Landinspektører Find os på www.lifa.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

PLASTRØRSSYSTEMER

Uponor Infra A/S FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Målinger og beregninger udføres inden for emissioner, udeluft og arbejdsmiljø.

QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK. Projektering og design af reduktionsanlæg.

Lloyd’s Register ODS

Tlf. 46 40 53 11 • www.uponor.dk/infra Regn- og spildevandsrør op til 3500 mm • Rørsystemer til vandforsyning • Bassiner og infiltration til regnvand • Designede plastløsninger, Weholite brønde, bygværker og tanke.

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF

Leif M. Jensen A/S

Sydvestvej 70 • 2600 Glostr up.

T. 4396 1566 • F. 4343 1766.

E-mail: post@lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning, strømpeforing.

RØR- OG BRØNDRENOVERING

RÅDGIVNING

ALECTIA

ALECTIA rådgiver om bygninger og processer, arbejdsmiljø og mennesker samt vand, energi og miljø. Vi rådgiver i alle projektfaser – fra afklaring, analyse, design og projektering til udbud, byggeledelse og tilsyn. Gennem tværfagligt samarbejde skaber vi helhedsorienterede og bæredygtige løsninger. Mød os på alectia.com T. +45 8819 1000

Dynatest Denmark A/S

Naverland 32 • 2600 Glostrup T. 7025 3355 • F. 7025 3356 E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af. Bæreevne, jævnhed, spor­køring, lagtykkelser samt skadesregistre­ring.

Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

EnviDan Water A/S Rådgivende ingeniører T: 86 80 63 44 www.envidanwater.dk

Geo

København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

Leif M. Jensen A/S

Munck Forsyningsledninger a/s

Grontmij A/S

revision, regnskab og økonomisk rådgivning Papirfabrikken 34 • 8600 Silkeborg T. +45 8922 3000 E-mail: silkeborg@bdo.dk www.bdo.dk

PUMPER

Titangade 15 • 2200 København N. T. 3531 1000 • F. 3531 1001.

E-mail: ods@lr-ods.com • www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer.

Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

NATUR- OG VANDMILJØ

REVISION

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk LPS-systemet for tryksat kloakering.

Sydvestvej 70 • 2600 Glostrup.

T. 4396 1566 • F. 4343 1766.

E-mail: post@lmj.dk Komplette opgravningsfri løsninger med filt, glasfiber og polyethylen i den velkendte Insituform-kvalitet

Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring.

Tilsluttet ”Kontrolordning for lednings­ renovering”.

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

LIFA A/S

Find os på www.lifa.dk

NIRAS

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

Teknik & Miljø / Marts 2015

65

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning SPILDEVANDSAFLEDNING Norconsult Danmark A/S Aarhus T.4488 2000 Herlev T.4488 2000 Kalundborg T.4488 2000 www.norconsult.dk

STØJBEKÆMPELSE NCC Roads A/S

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

RIA WATECH AS

Proagria Group • Aggershusvej 7 5450 Otterup • Tel. 64 82 40 00 ria-watech@proagria.dk proagria@proagria.dk www.ria-watech.dk • www.proagria.dk Afspærringsspjæld og ventiler, kontraklapper/kontraventiler, overfaldspjæld, spuleklapper.

Rambøll A/S

SLAMBEHANDLING

HedeDanmark A/S

Jens Juuls Vej 16 • 8260 Viby J. Ringstedvej 20 • 4000 Roskilde.

T: 87281000 orgaffald@hededanmark.dk www.ressourcegenanvendelse.dk Intelligente løsninger for håndtering og genanvendelse af organiske restprodukter.

Biogødning (spildevandsslam). Tømning af slambede og geotubes. Håndtering af bioaske. Digestat fra biogasanlæg m.v.

ISO9001 og ISO14001 certificeret.

Støjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret.

Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 9896 2071.

Lloyd’s Register ODS

Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

Pankas A/S TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE

SPILDEVANDSRENSNING

Rambøll er en førende international ingeniør- og rådgivervirksomhed indenfor: byggeri, design, trafik , infrastruktur, miljø, vand, energi, klima og industri.

Læs mere på www.ramboll.dk

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

PileByg a/s

Orbicon A/S

Leverer integrerede og bæredygtige løsninger indenfor miljø, forsyning og byggeri.

Ballerup T. 4485 8687 Esbjerg T. 3697 3636 Odense T. 6615 4640 Roskilde T. 4630 0310 Viborg T. 8728 1100 Aalborg T. 9930 1200 Aarhus T. 8738 6166 www.orbicon.dk

Grontmij A/S

EnviDan A/S

Silkeborg: T. 8680 6344 Kastrup: T. 3250 7944 Aalborg: T. 9811 6344 Århus: T. 8680 6344 www.envidan.dk

TANK•TEST A/S

Eremitageparken 341 • 2800 Lyngby.

T. 3582 1919 • F. 3582 1977. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Norconsult Danmark A/S

Find os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Miljøservice A/S

Ådalen 13A • 6600 Vejen.

T. 7538 3999 • F. 7538 4010.

E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afhentning og slutdisponering af slam og organiske affaldsprodukter.

Rådgivning og entreprise.

Tømning af slammineraliseringsanlæg og geotuber.

SPRINGVAND OG BASSINER

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF

Fokdal Springvand A/S

T. 5944 0565 Østerled 28 • 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum.

Vandbehandling, dyser, pumper m.v.

Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

66

Teknik & Miljø / Marts 2015

Colas Danmark A/S

Fabriksparken 40 • 2600 Glostrup T. +45 4598 9898 • F. +45 4583 0612 colas@colas.dk • ww.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, modificeret bitumen, produkter til vejved­ ligeholdelse, fræsning, vedligeholdelse af rabatter og overfladebehandling.

®

Fokdal Springvand

VEJE & BELÆGNINGER

Teknologisk Institut

PURUS as

Farumgydevej 71 • 3520 Farum T. 4616 1919 • F. 4616 1910 E-mail: info@purus.dk • www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og ­fedtudskillere.

Rundforbivej 34 • 2950 Vedbæk info@pankas.dk • www.pankas.dk T. 4565 0300 • F. 4565 0330 Alle typer asfaltbelægninger, emulisioner og modificerede bindemidler.

VANDFORSYNING

Grontmij A/S

Grontmij A/S

Fuglesangsallé 16 • 6600 Vejen T: 79 96 23 23 • F: 79 96 23 24 www.ncc.dk/roads • e-mail: roads@ncc.dk Totalproducent inden for alle vejbelægninger og specialist i udlægning af asfalt på alt fra motorveje til cykelstier samt specialprodukter til broer, fabrikshaller og lagre.

Lemminkäinen A/S

Nørreskov Bakke 1 • 8600 Silkeborg T: 87221500 • F: 87221501 info@lemminkainen.dk • www.lemminkainen.dk Produktion og udlægning af alle former for asfaltbelægninger, Belægninger til bro og p-dæk, industrigulve, vejmarkering, fræsning af asfalt og beton.

Kontakt en af vores specialister i Byggeri og Anlæg Thomas Pilegaard Madsen T. 72 20 21 64 tpm@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

VEJUDSTYR

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Mødestedet for den danske natur- og miljøsektor Velkommen til medarbejdere fra kommuner, regioner, stat, interesseorganisationer og private virksomheder.

19.-20. maj 2015 Grøn omstilling og helhed i forvaltningen Hvorledes opnås synergi mellem grøn omstilling og forvaltning af naturen og miljøet?

Læs mere på www.naturogmiljo2015.dk

I samarbejde med:

Comwell Kolding den. 19.-20. maj 2015

Faglige samarbejdspartnere:

Konferencen arrangeres af:

Sorteret Magasinpost SMP ID: 42393

NIRAS er en international rådgivningsvirksomhed med aktiviteter inden for blandt andet byggeri og infrastruktur, forsyning, miljø og natur, klima og energi samt planlægning og udviklingsbistand.

HELE VANDET RUNDT I NIRAS rådgiver vi på tværs NIRAS A/S

www.niras.dk