Teknik & Miljø - februar 2014

#02 februar 2014

TEKNIK & MILJØ STA D S - O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

Lobbyisme er et håndværk Indflydelse kræver benarbejde

Læring er en fælles sag Kurs mod fremtiden – med kompetencer som ballast

Vagtskifte på formandsposten Direktør Søren Gais Kjeldsen, Holstebro Kommune, er ny formand for KTC

ledelse:

planlægning:

digitalisering:

klima:

Guldborgsund Kommune på overarbejde

Aalborg gør sig attraktiv for unge studerende

Fælles geodatabase er næste mål

Anbefaling fra forskere: Højere detaljeringsgrad i miljøvurderingerne

1

Scan koden Hold dig opdateret med nyhedsbrevet

Det betaler sig at holde varmen... ...indenfor

Energispild koster dyrt. Vi tror på, at omfattende energirenovering af landets bygninger er vejen frem, når varmebudget, indeklima og arbejdsmiljø skal optimeres.

Se mulighederne på grontmij.dk

TEMA

Ledelse 12 Paradigmeskift for ledelse Der er et paradigmeskift på vej i vores opfattelse af ledelse. Det har faktisk været i gang i nogle år, men den slags forandringer sker sjældent i et pludseligt ryk, men mere som en gradvis forandring.

Boganmeldelse

14 Ikke alt kan læres på skolebænken I en tid med hyppige forandringer kan vi nemt komme til at fokusere for meget på, hvor vi skal hen, og derved glemme alle de gode kompetencer, vi allerede har i vores organisationer. Kompetencer som vi skal bygge videre på. Vi har dygtige ledere, med mange års erfaring, men er vi gode nok til at bruge og udvikle disse kompetencer?

16 ’Markedskommunen’

22 Lobbyisme er et håndværk Hvis man vil opnå indflydelse hos beslutningstagerne, handler det om at have styr på sin baggrunds-research, fremføre sin mening på rette tid og måde og kende de bedste kanaler. Det mener forfatter, debattør og journalist Susanne Hegelund.

20 Ledere skal tænke på tværs Organisatorisk sammenhængskraft starter først og fremmest i ledelsen. Ledelsen skal trække i samme retning for at skabe målrettede resultater på fundamentet af de politiske prioriteringer. Værdiskabelse og helhedstænkning kræver tværorganisatoriske beslutninger.

Fremtidsscenarier - LKO arbejdsgruppen har forsøgt at kigge ind i krystalkuglen.

Hvordan ser en Teknisk Forvaltning ud, seks år ud i fremtiden? Artikelforfatterne har ladet sig inspirere af fremtidsforsker Uffe Paludans 6 fremtidsscenarier.

Der er ikke tale om en idealtilstand, men yderpunkter af en tænkt fremtid.

Forfatterne ønsker at udfordre fantasien og sætte en debat i gang om, hvordan fremtiden skal se ud. Denne artikel er den anden i en serie af i alt seks artikler, skrevet af LKO arbejdsgruppen.

3

Indhold

FEbruar 2014

Leder

6 KTCs holdninger skal synliggøres Søren Gais Kjeldsen, direktør for Teknik og Miljø i Holstebro Kommune, formand for KTC.

aradigmeskift 12 Pfor ledelse

KTC

8 10

KTC: Vagtskifte på formandsposten Kort nyt

LEDELSE 12 Fremtiden kalder - paradigmeskift for ledelse 14 Boganmeldelse - Ikke alt kan læres på skolebænken...

16 ’Kommunen - med ansigtet mod fremtiden - Markedskommunen’ 18 Læring er en fælles sag 20 Ud over rampen – sammen. Ledergruppen som et samskabende fællesskab KT C

d over rampen 20 – Usammen

22

Indflydelse kræver benarbejde. Lobbyisme er et håndværk

PLANLÆGNING

24 Aalborg gør sig attraktiv for unge studerende 28 Lad os få klichéerne ud af planlægning

BY G OG BOLIG

30 Tilbagebetaling af ekspropriationserstatning 32 Nøglen til godt resultat for renovering af skole i Roskilde 36 Ni kommuner afprøver ny renoveringsordning 38 Byens gulv sætter spot på klimaet 39 Ny betonflise opsuger regnvand

NAT UR OG MILJ Ø

40 42 44

Rejsehold kan minimere sagspukkel på råstofområdet I bagklogskabens uendeligt klare lys Nye Vandråd kan hjælpe kommunerne

debat 46 Højere kvalitet i genanvendelse af regnvand

DIGITALISERING 48 Næste mål er fælles geodatabase

VEJE OG TRAFIK

54 Femern-forbindelse – både vækst og udfordringer for kommunerne

FORS Y NING

y renoverings36 Nordning

56

Rammer for klimatilpasning besværliggør samarbejde

KLIMA

60

Højere detaljeringsgrad i miljøvurderinger

N avne

62

Navnenyt

KTC og EnviNa fortsætter successen – og samler igen hele den danske natur- og miljøsektor til en storslået konference

med hvem?

– medarbejdere i kommuner, stat, regioner, interesseorganisationer og de private virksomheder

20.-21. maj 2014 Åben for tilmelding Læs mere på www.naturogmiljo2014.dk

I samarbejde med:

Odense Congress Center 20.-21. maj 2014

Faglige samarbejdspartnere:

Konferencen arrangeres af:

www.teknikogmiljo.dk

Fagbladet Teknik & Miljø Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg Redaktion Redaktør Line Bak Unold T. 2555 2827 lu@ktc.dk

KTCs holdninger skal synliggøres

Ansvarshavende redaktør Ane Marie Clausen amc@ktc.dk forsidefoto Lars Salomonsen Layout Fiona E. Bruce / fabrik8.dk Tryk KLS Grafisk Hus A/S Annoncer Lars Madsen T. 2555 2826 lm@ktc.dk Udgiver Kommunalteknisk Chefforening, KTC Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 Også medlemsblad for Kommunale Park- og Naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 / ktc@ktc.dk Abonnementspris Kr. 740,- + moms om året for 11 numre Løssalg Kr. 105,- + moms inklusive forsendelse Oplag Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 2.621 eksemplarer i perioden 1. juli 2012 - 30. juni 2013.

Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

ISSN 1902-2654

Statsministeren udtalte i sin nytårstale, at der fortsat er mange reformer undervejs, som skal medvirke til at understøtte og udvikle vores velfærdssamfund. I denne sammenhæng har teknik og miljø en hel central rolle, da det er grundlaget for hele vores velfærdsamfund. Det kræver fokus på ledelse når kravene på samme tid handler om - på den ene side sikker drift og ensartede afgørelser - og på den anden side omstilling, udvikling og reformer.

I KTC har vi fokus på de særlige krav der stilles til offentlige chefers og lederes kompetencer. Vi er vant til at arbejde i et krydsfelt med interessenterne på teknikog miljøområdet, hvad enten det er vore politikere eller borgere, virksomheder og interessegrupper. Vi må forvente at fremtiden fortsat byder på udfordringer fra vores sædvanlige interessenter, men skal også være klar til at arbejde med ledelse inden for en ny disciplin, nemlig i forhold til uorganiserede og frivillige interessenter.

Netop fordi arbejdsområderne inden for teknik og miljø er så væsentlig en del af alles hverdag, har vi stor erfaring i borgerinddragelse og medborgerskab, og vi har derfor en god platform for arbejdet med omstilling, udvikling og reformer.

Jeg vil som ny formand bestræbe mig på at videreføre den allerede fastlagte kurs, herunder at samle branchen og synliggøre KTC’s faglige holdninger. Det skal stå klart, at vi er en faglig organisation, der bidrager til debatten med en faglig og saglig vurdering. Det skal eksempelvis ske ved, at vi er mere opsøgende i forhold til pressen, hvor målet med tiden er, at vi fremstår som en part, der bliver hørt i spørgsmål inden for teknik- og miljøområdet.

Jeg glæder mig til at fortsætte arbejdet i KTC og samarbejdet med KL og de statslige parter, samt øvrige samarbejdsparter både inden for og uden for den kommunale sektor.

Søren Gais Kjeldsen Direktør for Teknik og Miljø i Holstebro Kommune og formand for KTC

Rambøll har de erfaringer og den indsigt, der skal til for at designe fremtidens sygehuse og gøre overgangen til drift så smidig som mulig.

NYE SYGEHUSE KRÆVER STORE VISIONER (OG ERFARNE RÅDGIVERE)

Visualisering af Det Nye Universitetshospital i Aarhus: Rådgivergruppen DNU.

Faglige fællesskaber og helende omgivelser. Ramboll.dk/hospitaler

Vi eR 10.000 iNgeNiøReR, DesigNeRe og RåDgiVeRe i 20 lANDe og skAbeR bæReDygtige helheDsløsNiNgeR iNDeN foR byggeRi, tRANspoRt, miljø, eNeRgi, olie & gAs og mANAgemeNt coNsUltiNg.

Teknik & Miljø / Februar 2014 ktc

KTC

Vagtskifte på formandsposten Direktør Søren Gais Kjeldsen, Holstebro Kommune, er ny formand for KTC, der søsætter en ambition om at samle teknik- og miljøbranchen.

Af | Michael Nørgaard, cand. tech. soc., fagskribent

Der er vagtskifte i KTC. Bestyrelsesformand Torben Nøhr trækker sig fra posten og overlader roret til næstformanden, direktør for teknik og miljø, Søren Gais Kjeldsen, Holstebro Kommune. Skiftet er helt udramatisk og har været planlagt i en periode efter resultatet af kommunalvalget forelå.

- Medlemmer og samarbejdspartnere vil ikke mærke den store forskel, det vil være ”business as usual”. Den samlede KTC-bestyrelse står bag den linje, som vi har arbejdet efter i de sidste år og den vil vi fortsætte, siger Søren Gais Kjeldsen.

Det skal være enkelt Det er et styrket KTC som den nye formand overtager ansvaret for; sådan lyder vurderingen fra både den afgående formand og den nye formand.

- Vi har styr på de indre linjer, et godt blad, et stærkt sekretariat og en god økonomi, lyder vurderingen.

-Vi har skabt en god platform for KTCs interessevaretagelse og oplever, at der er stor lydhørhed for de synspunkter foreningen fremfører. Vi vil fortsat deltage aktivt i debatten og fremlægge fakta og synspunkter om, hvordan håndhævelse og håndtering af love og regler sker i den kommunale virkelighed. Med det afsæt vil vi fortsat søge maksimal indflydelse på reformer og lovgivning på teknik- og miljøområdet. Målet er,

8

at det skal være enkelt og effektivt, siger Søren Gais Kjeldsen.

At strategien giver resultater eksemplificeres bl.a. af, at KTC er inviteret selvstændigt til dialog om revision af miljølovgivningen, ligesom der er blevet lyttet til KTCs holdninger i debatten om placering af byggesagsbehandlingen.

”Vi har skabt en god platform for KTCs interessevaretagelse og oplever, at der er stor lydhørhed for de synspunkter foreningen fremfører.”

Udviklingsprojekter i Køge Den afgående formand, Torben Nøhr, har været formand i 4 ½ år, men har altså ønsket at trække sig fra posten nu.

- Køge Kommune er i gang med en rivende udvikling med en mængde store udviklingsprojekter, hvor Teknisk Forvaltning spiller en afgørende rolle. Det kræver mere opmærksomhed fra mig og derfor må jeg drosle ned for engagementet i KTC, siger Torben Nøhr, der understreger, at han stadig gerne bidrager til KTCs arbejde på den ene eller anden måde. Ny i KTCs bestyrelse er direktør Jørgen Jensen, Struer, der er suppleant for Søren Gais Kjeldsen og tidligere har haft plads i KTCs bestyrelse.

KTC – mellem by og land Med Søren Gais Kjeldsen som ny KTC formand kan man vel sige, at landkommunerne får en stærkere stemme i KTC, men det er i vekselvirkningen mellem land og by, at foreningens styrke ligger.

Direktør Jørgen Jensen, Struer, er ny i KTCs bestyrelse. Jørgen har før kommunalreformen været medlem af KTCs bestyrelse i en årrække.

Teknik & Miljø / Februar 2014 ktc

- KTC skal ikke være en ”by-forening” eller en ”land-forening”, men vi skal varetage alle kommuners interesser. Det er klart, at landbrugssagerne fylder meget på dagsordnen i Holstebro, men det gør de i mange kommuner og det er jo også afspejlet i KTCs prioriteringer og strategi, lyder det fra Søren Gais Kjeldsen.

Samle branchen Året 2014 er også året, hvor KTC skruer op for nye ambitioner om at samle teknik- og miljøbranchen; tæt dialog og samarbejde er forudsætningen for en effektiv opgaveløsning; man har bl.a. på årsmødet oplevet kritik og meldinger om, at branchen ikke har følt sig inviteret inden for.

- Vi inviterer nu alle aktører til samarbejde inden for de rammer som KTCs årsmøde tillader; det giver rigtig god mening og efterspørges bl.a. også af FRI, siger Søren Gais Kjeldsen.

- Vi er selvfølgelig klar over de forskellige interesser som parterne repræsenterer og der skal fortsat være fuld gennemsigtighed og ingen tvivl om hvilke interesser, KTC varetager, men dialogen er altafgørende, lyder vurderingen.

Digitale netværk er også i fokus for KTC i den kommende tid; foreningen ønsker at styrke de digitale netværk og åbne dem for alle aktører.

Blå Bog – KTCs nye formand Søren Gais Kjeldsen Uddannet forstkandidat, cand. Silv. i 1988 I dag direktør Teknik og Miljø, Holstebro Kommune og har tidligere haft bl.a. disse jobs: Direktør ved Vestforsyning Erhverv A/S Direktør for Vinderup Holding A/S, Vinderup Vand A/S og Vinderup Spildevand A/S Chef for Teknisk Forvaltning, Vinderup Kommune Natur- og Miljøchef, Nordjyllands Amt Skovrider, Skovdyrkerforeningen Himmerland og Thy

Teknik & Miljø / Februar 2014 kort nyt

Landskabsatlas for Langeland Kommune Teknisk kortlægning af landskabet i visuel form.

Dansk Brodag Fokus på kommunale konsekvenser af store anlægsprojekter.

Store anlægsprojekter i Vejdirektoratet og Banedanmark kan ikke undgå at påvirke de kommuner, anlægget skal igennem. Årets tema på brodagen 1. april – ’Tromler store anlægsprojekter kommunerne?’ - vil gennem tre anlægsprojekter beskrive samarbejdet.

Banedanmark udbygger Nordvestbanen mellem Roskilde og Holbæk med et ekstra spor. Projektet beskrives fra bygherrens side, hvorefter Lejre kommune vil beskrive, hvordan projektet har påvirket kommunens infrastruktur og hvorledes kommunens krav og ønsker er imødekommet. Fra Silkeborgmotorvejen, som Vejdirektoratet bygger gennem Silkeborg by, beskrives det samspil, der har været mellem Vejdirektoratet og Silkeborg Kommune omkring placering, geometri og design af broerne.

Mange kommuner vil blive berørt af at banen skal opgraderes, for at sikre en rejsetid på 58 minutter mellem København og Odense.

Det endelige program fremgår på www.brodag.dk, hvor man også kan tilmelde sig.

Sammen med Naturstyrelsen har Langeland Kommune udarbejdet et helt nyt Landskabsatlas for Langeland Kommune.

Landskabsatlas er en ”oversættelse” af den kortlægning af landskabets karakter, som Langeland Kommune tidligere har gennemført.

Metoden er udarbejdet af bl.a. Naturstyrelsen, og halvdelen af landets kommuner har allerede anvendt eller er i gang med at anvende den. Metoden omfatter i udgangspunktet tekniske beskrivelser og udsagn, og kan derfor være vanskelig at forstå og anvende for ikke-fagfolk.

Derfor har det været vigtigt med landskabsatlas at vise, at kortlægningen af landskabet kan oversættes til et sprog, som er lettere tilgængelig.

Det kan øge interessen og forståelsen for landskaberne for ikke mindst de politikere, der skal træffe beslutninger om planlægning og forvaltning af landskaberne. Atlas som denne kan dermed styrke den kommunale planlægning Landskabsatlas er tænkt som en inspiration til andre kommuner, men er ikke en direkte skabelon for atlas, som andre kommuner måtte ønske at udarbejde.

Tønders miljøledelse certificeret Tønder Kommune har nu fået papir på, at arbejdet inden for miljø- og naturområdet er af høj kvalitet.

Ledelsessystemet på området er netop blevet certificeret, og det betyder, at sagsbehandlingen lever op til en række krav og standarder, som sikrer både kvalitet og udvikling. Certificeringen omfatter et kvalitetsledelsessystem efter standarden ISO9001.

Kan justere og tilpassse efter behov - Med et certificeret ledelsessystem er der skabt solidt grundlag for optimeret sagsbehandling, fejlsikring og udvikling. Vi har fået et godt værktøj i hænde til at sikre, at vi kan leve op til målsætningerne i den kvalitetspolitik, som er besluttet politisk, siger Christa Jørgensen, fagchef for Miljø og Natur.

Formålet med det certificerede ledelsessystem er at sikre, at sagsbehandlingen udføres med faglig kvalitet, effektivitet og ensartethed, hvilket er med til at skabe tillid og troværdighed hos borgerne og virksomheder. Samtidig skaber det et godt grundlag for, at opgaveløsningen løbende udvikles.

Kilde: DK-nyt

10

Teknik & Miljø / Februar 2014 kort nyt

Esbjerg - Trafiksikkerhedsby 2014

Færre cyklister i provinskommunerne

De bløde trafikanter i Esbjerg vil opnå større sikkerhed i trafikken.

Nye tal fra DTU Transport viser, at folk i de større provinsbyer cykler mindre og mindre. Siden 2006 er andelen af de transportture, der foregår på cykel, faldet med 0,17 procentpoint per år. Faldet er især sket i de kommuner, som ligger tæt på hovedstaden, og i de større provinsbyer. Årsagen er først og fremmest, at danskerne bor stadig længere væk fra deres arbejde.

I storbyerne cykler vi mere og mere. Men i provinskommunerne, tæt på de store byer, er andelen af cykeltransport faldt støt over de sidste otte år.

De mellemstore provinsbyer har mistet en del arbejdspladser og anden aktivitet, og har derfor skiftet karakter, til nu at være en slags annekser og bosætningsområder for de store byregioner i nærheden.

Kilde: Ingeniøren

Med titlen som Trafiksikkerhedsby 2014 følger et tilskud på op til 10 mio. kr., som Esbjerg Kommune planlægger at investere i at højne trafiksikkerheden for især de bløde trafikanter i de kommende år.

Vejdirektoratet har udpeget Esbjerg som den ene af to danske byer, der i 2014 skal sætte ekstra fokus på trafiksikkerhed, og derfor får Esbjerg Kommune mulighed for at supplere de eksisterende indsatser.

Fokusområder: • Ombygning af udvalgte rundkørsler, hvor der opstår farlige situationer og uheld fordi bløde trafikanter blandes med biler • Sikring af de bløde trafikanter i den centrale midtby.

• Sikkerhedsfremmende foranstaltninger, der skal sænke bilernes hastighed på fordelingsveje i boligområderne.

• Trafiksikkerhed på indfaldsveje og skoleveje samt fokus på vigepligt i T-kryds og højrevigepligt.

• En indsats for at ændre adfærden hos trafikanterne er også vigtig. De adfærdsregulerende indsatser sker bl.a. i samarbejde med uddannelsesstederne.

Udover Esbjerg har også Aalborg opnået status som Trafiksikkerhedsby 2014.

11

Teknik & Miljø / Februar 2014 Tema: ledelse

Fremtiden kalder – paradigmeskift for ledelse

Der er et paradigmeskift på vej i vores opfattelse af ledelse. Det har faktisk været i gang i nogle år, men den slags forandringer sker sjældent i et pludseligt ryk, men mere som en gradvis forandring, hvor noget begynder, udvikler sig og foldes ud parallelt med, at alt det hidtidige også eksisterer og lever.

Af | Trine Holmberg, direktør for Miljø, Kommunale Arealer og Digitalisering, Fredensborg Kommune.

Vi har været vant til, at ledelse i høj grad handler om at tilegne sig nogle metoder, vælge de rigtige og anvende dem i praksis.

Vi har lært, at der generelt og groft betragtet findes to overordnede tilgange til ledelse, én med udgangspunkt i en rationel logik, med vægt på styring af nyttemaksimerende individer, og en mere institutionel tilgang, med vægt på værdier, fælles forståelse og konsensusopnåelse. Og herunder en række mere konkrete metoder, lige til at tage op af værktøjskassen! Udfordringen er, at hver metode adresserer nogle bestemte typer af problemstillinger, og hver især derfor kan bruges til at løse en delmængde af det

12

kæmpe spektrum af emner, som en leder – ikke mindst i en offentlig forvaltning – står overfor. Ingen af dem forholder sig imidlertid til den samlede helhed, hvor alle hensyn indgår i et samlet og broget billede.

Virkeligheden ændrer sig Hvorfor er det et problem? Det er det, fordi vores virkelighed er så ufattelig kompleks, og fordi hver eneste problemstilling hænger sammen med et utal af andre problemstillinger, samtidig med at virkeligheden ændrer sig så hurtigt, at helheden hele tiden er ny. Vi er derfor nødt til at kunne manøvrere og justere, hele tiden i kontakt med hvad

der foregår. Der findes ikke en enkelt metode, vi kan sætte i værk. Vi må opfinde det vi gør, mens det sker. Og det betyder, at vi selv, som ledere, som mennesker, er en del af processen, og at vi og vores opfattelser, motivationer og evner til at se sammenhængene, bliver afgørende for udkommet af den givne proces.

Det indre liv er kilden Derfor er vores eget indre liv, kilden til den måde vi leder på. Vi må forholde os til bevæggrundene for det vi gør, og hvordan det påvirker os selv - og andre og organisationen. Denne ændrede opfattelse af betyd-

Teknik & Miljø / Februar 2014 Tema: ledelse

ningen af det indre i ledere som menneske, og dette indres intime forbindelse med den ydre verden, og det der udspiller sig i den, udgør et paradigmeskift, som i sig selv er en kompliceret affære at forholde sig til. Hvad betyder det i praksis? Hvad kan vi gøre anderledes? Hvad kan jeg gøre anderledes?

Hvad sker der, når jeg gør det? Og hvordan påvirker det mig, de andre, helheden?

I kontrast til den rationelle verdensopfattelse Jeg har i øjeblikket fornøjelsen af at deltage på en ny tre-årig uddannelse med titlen ’Sustainable Co-Creation – practicing presencing’ sammen med en gruppe engagerede mennesker fra forskellige dele af samfundslivet. På denne uddannelse beskæftiger vi os med paradigmeskiftet og med dets muligheder og betydning for os – hver især og sammen. Det hedder fra formålsbeskrivelsen: ’Vi vil tematisere det paradigmeskift, vi er midt i – pege på en mulig bevægelse

fra velfærd, new public management og til et mere helhedsorienteret bæredygtigt samfundsperspektiv’...og videre: ’I dette arbejde vil vi sætte den blinde plet på dagsordenen: Hvorfra kommer beslutningerne og handlingerne? Og hvordan kan vi åbne det vanemæssige perspektiv – både personligt, relationelt og systemisk?’

I de sammenhænge, hvor dette paradigmeskift har været dagsordenen, og hvor jeg har deltaget, har der været deltagere fra mange forskellige fagområder og sektorer.

Tankegangen i det nye paradigme står noget i kontrast til den logisk, rationelle, lineære verdensopfattelse, som typisk går hånd i hånd med vores opgavefelt på teknik- og miljøområdet. Jeg vil helt enkelt opfordre flere til med åbent sind at snuse til det nye paradigme, hvor det er muligt – det er spændende, nyskabende og visionært.

Relevante links og eksempler på litteratur www.sustainableleadership.dk www.renew.dk Steen Hildebrandt & Michael Stubberup: ’Bæredygtig ledelse – ledelse med hjertet’, Gyldendal Business 2010 Steen Hildebrandt m.fl.: ’Introduktion til Teori U’, Gyldendal Business 2012

Tankegangen i det nye paradigme står noget i kontrast til den logisk, rationelle, lineære verdensopfattelse, som typisk går hånd i hånd med vores opgavefelt på teknik- og miljøområdet.

Teknik & Miljø / Februar 2014 Tema: ledelse

Boganmeldelse

Ikke alt kan læres på skolebænken...

Mentorprogrammer – en vej til vigtig vidensdeling og udvikling Af | Marianne Spang Bech, formand for KTCs faggruppe for Ledelse, Kompetenceudvikling og Organisation samt centerchef for Teknik & Miljø, Faxe Kommune.

I en tid med hyppige forandringer kan vi nemt komme til at fokusere så meget på, hvor vi skal hen, og derved glemme alle de gode kompetencer, vi allerede har i vores organisationer. Kompetencer som vi skal bygge videre på. Vi har dygtige ledere, med mange års erfaring, men er vi gode nok til at bruge og udvikle disse kompetencer? Bliver vi så fokuserede på strategier, udvikling og antallet af godt løste sager, uden for meget pressedækning, at vi glemmer, at vigtig viden er ved at gå tabt med en stor generation af ledere på vej på pension?

Dette er nogle af de tanker jeg går og gør mig, affødt af de hyppige organisationsændringer og effektiviseringer, der gennemføres i det offentlige i disse år.

Det var derfor et kærkomment input, at få mulighed for at læse Kirsten M. Poulsen & Christian Wittrock´s bog ’Mentorprogrammer - i virksomheder og organisationer’. Bogen beskriver karriereudvikling af mentorer og mentees gennem forskellige mentorprogrammer - fra overvejelse til gennemførelse.

Overlevering af vigtig viden I en tid, hvor Danmark har bevæget sig fra et industrisamfund over i et servicesamfund og er nu på vej til et videnssamfund, hvor viden bliver en stadig vigtigere faktor for at

14

frembringe værdi, er overlevering af viden blevet en væsentlig faktor i udviklingen af vores ledelse.

Den menneskelige ressource er blevet et vigtigt mål for optimeringen af vores organisationer og her giver mentorprogrammer en mulighed for, ikke alene læring og udvikling mellem generationer, men også at sikre, at vi får overleveret vigtig viden.

Bogen giver et grundigt og videnskabeligt indblik i arbejdet med mentorordninger.

Den beskriver alle facetter at mentorordninger, herunder faldgruber.

Mentorprogrammer - en kompleks størrelse Bogen lægger vægt på, at vi, inden vi går i gang med mentorskabets faser, har gjort os grundige overvejelser om formål, mål, kulturforståelse, struktur, læringsproces og roller – blot for at nævne nogle. Bogen omtaler også vigtige overvejelser omkring begrebet og betydningen af magt i relation til mentorordninger.

Et stort projekt Bogen efterlader et indtryk af, at det er en stor proces at gå i gang med mentorprogram/-er og efterlader mig et ønske om, at der i indledning af bogen fokuseres på, at det handler om at komme

i gang med overvejelserne, og se nødvendigheden af at igangsætte mentorprogrammer i alle vores organisationer. Hvis vi ser vores organisationer i et verdensperspektiv, har vi faktisk travlt. Men viden er også et konkurrenceparameter mellem vores organisationer i det offentlige og det private – vi konkurrere om de samme kompetente medarbejdere og ledere. Men det skal ikke forhindre os selv, eller vores organisationer, i at udvikle gennem mentorprogrammer.

Hvis vi alle gør det, er vi alle med til at udvikle vores viden, kompetencer og ledelse, uanset om vi er ledere i det offentlige eller det private. Det behøver ikke være et uoverskueligt projekt.

Fakta om bogen Titel: Mentorprogrammer i virksomheder og organisationer Forfattere: Kirsten M. Poulsen & Christian Wittrock Forlag: Jurist- og Økonomiforbundets Forlag

nyt medie

tilmeld dig premieren på okonomi.dk

Erhvervsmagasinet ØKONOMI bliver den væsentligste informationskilde for ledende medarbejdere beskæftiget med økonomi, regnskab og finansiering i det private erhvervsliv samt inden for det offentlige.

Klik ind og læs mere på www.okonomi.dk og tilmeld dig premieren - det er gratis!

Horisont Gruppen a/s Center Boulevard 5 DK 2300 København S

Telefon Fax CVR-nr

+45 3247 3230 +45 3247 3239 8775 1619

info@horisontgruppen.dk www.horisontgruppen.dk

erhvervsmedier der bringer vækst og værdi

Teknik & Miljø / Februar 2014 Tema: ledelse

Den anden artikel i serien ’Kommunen - med ansigtet mod fremtiden’

’Markedskommunen’ Det første fremtidsscenarie har fremtidsforsker Uffe Paludan givet titlen ”Markedskommunen 2020”.

Det er en fremtid, der udfordrer os på vores opfattelse af lige adgang til ydelserne. Det er en fremtid, hvor kommunen forsøger at sælge sig selv; hvor institutionerne sælger sig selv i konkurrence (effektivitet); hvor der indføres markedsmekanismer i det offentlige; hvor der indføres brugerbetaling (brugerbetaling med fordelingspolitisk sigte); hvor der privatiseres (nye områder) etc.

Alt sammen i erkendelsen af, at samfundet i dag er mobilt og kendetegnet af en individualiseret forbrugerlogik. Sagsbehandleren skal fremover sikre præcedens og ligebehandling i sagerne og samtidigt være omkostningseffektive.

Af | Susanne Hartmann Rasmussen, Raymond Skaarup og Mette Christensen. LKO Faggruppen.

Fra 1970 – 2010 blev den private sektor set som producent af værdierne. Den offentlige velfærdssektor kompenserede for det, den private sektor ikke producerede, f.eks. uddannelse til alle, og den skulle afbøde de bivirkninger den private sektors virksomheder skabte i form af en skæv fordeling, nedslidning af arbejdsstyrken etc. Samtidigt var den sikkerhedsnet for de, der måtte blive ramt af en social begivenhed.

Industri– og produktionssamfundet er i dag erstattet af forbrugersamfundet: Borgerne i dag er velformulerede, højtuddannede individualister med fokus på den enkeltes rettigheder og alle er blevet mobile. Afgørende brud med den tidligere kollektive fællesskabstænkning. Fællesskaber er noget man vælger, og fravælger når det ikke længere passer en. Ingen føler længere, at de har pligter - kun rettigheder.

I ”Markedskommunen 2020” ser man den private sektors fleksibilitet og evne til markedstilpasning som et forbillede, og forbrugervelfærd tolkes som frit valg til at optimere egennytten ud fra de givne ressourcer.

Langt hen ad vejen er vi allerede gået ud af det spor på det tekniske område, da det er her vi har været længst med erfaringerne indenfor OPP, ESCO, Udlicitering mv.

16

Fremtidsscenarie: Hverdag på kontoret år 2020 Ledelse: Foran mig ligger et udkast til tilbud på 200 byggetilladelser vi skal have af sted.

Jeg er uddannet ingeniør med en HD overbygning. En af de sidste af den slags. Økonomiforståelsen og produktionsoptimering er langt de vigtigste faglige kompetencer, jeg benytter mig af i dag.

Folk kan selv vælge, hvor de vil have udarbejdet deres byggetilladelse. Bliver den f.eks. lavet i Silkeborg, skal vi blot sikre, at den opfylder de lokale forhold, der ligger i den historiske præcedens hos os. Jeg priser mig lykkelig for et par af mine ældre medarbejdere med en mammuts hukommelse. Der er altid en detalje fra en gammel udvalgssag, der ikke er kommet med i det digitale vidensatlas, vi ellers arbejder meget med. Ellers skal vi bare sætte et stempel på sagen. Inden for et par år vil sagerne kunne behandles 100 procent på distancen for at sikre konkurrencen.

Det bliver derfor vigtigt at få prioriteret et koncept for lokalplanlægningen i fremtiden. De sidste par lokalplaner vi har udarbejdet, er temmelig detaljerede. Når sagerne fra næste år skal behandles 100 procent ud fra en digital lokalplan, skal vi have styr på,

at præcedens og lokalhistorik er er formuleret klart og entydigt. Lokalplanerne ligner efterhånden udbudsmaterialet til en park.

Nå - tilbuddet ligger klar. Det er vigtigt for mig at vinde denne opgave. Så kan jeg holde på en gruppe gode medarbejdere i 4 måneder mere.

Organisation: I forhold til tidligere har vi i kommunerne organiseret os mere tværgående, så forvaltningen har en pænt stor økonomiafdeling, som understøtter hele kommunen. De har udarbejdet tilbuddet til en byggematador, der skal bruge 200 byggetilladelser. Egentlig skal han bygge i flere kommuner, men min byggesagsafdeling er ret dygtige til behandling af småhussager.

Vi har derfor igennem det seneste år lavet mange byggetilladelser i andre kommuner.

Der er en pæn pris at spare for ansøgeren, når vi massebehandler alle hans sager. Økonomimedarbejderne har godt styr på tilbudsgivning og optimering af procesgangen. De har tidligere siddet hos et større entreprenørfirma og udarbejdet tilbud. Nu sidder de her, fordi der er et pænt marked i at lave byggetilladelser for andre. Kunderne er andre kommuner, men altså nu også Småhusbyg A/S, der har valgt at lade os ordne hans sager

Teknik & Miljø / Februar 2014 Tema: ledelse

Fremtidsscenarier Kommunen - med ansigtet mod fremtiden LKO arbejdsgruppen har forsøgt at kigge ind i krystalkuglen. Hvordan ser en Teknisk Forvaltning ud, seks år ud i fremtiden?

Artikelforfatterne har ladet sig inspirere af fremtidsforsker Uffe Paludans 6 fremtidsscenarier. Der er ikke tale om en idealtilstand, men yderpunkter af en tænkt fremtid. Forfatterne ønsker at udfordre fantasien og sætte en debat i gang om, hvordan fremtiden skal se ud.

Denne artikel er den anden i en serie af i alt seks artikler, skrevet af LKO arbejdsgruppen.

Så længe jeg vinder opgaver til den faglige byggesagsbehandling, har jeg brug for ingeniører, arkitekter og bygningskonstruktører, men de er efterhånden blevet et normadefolk, der flytter rundt. Det er ærgerligt at miste en god gruppe, så derfor er det ekstra vigtigt, at vi vinder de gode sager.

Jeg har efterhånden ansat en del jurister, Tech sam’ere og økonomifolk. Kernekompetencerne ligger i højere og højere grad omkring tilbudsgivning og præcedens & ligebehandling – dvs. de forvaltningsmæssige, økonomiske og juridiske forhold i sagsbehandlingen.

Juristerne arbejder en del med folk, der klager og forlanger deres rettigheder. Det er en stor afvejning, da vi på den ene side gerne vil have indtægten fra behandling af deres sager, men på den anden side skal trække en grænse mellem individets og fællesskabets tarv.

Der er også en jurist til at nærlæse udbud af sagerne og om nødvendigt at klage over dem, der går vores næse forbi. Lidt kedeligt måske, men kreativiteten er stadigt stor, når man gerne vil holde på sagerne.

Kompetence: Vi har flyttet os meget siden 2005, hvor der var mange bygningsfaglige

– ingeniører, arkitekter og bygningskonstruktører, til nu, hvor den økonomiske og juridiske optimering er helt central.

Juristerne skal omvendt kompetenceudvikles omkring markedsforhold og forvaltning af fællesskabet.

Byggesagsfolkene skal blive bedre til at målrette byggetilladelserne til den nye type lokalplaner. I X-købing kommune f.eks. har de nogle meget kryptiske formuleringer. Her er det særligt vigtigt, at fagligheden afvejes mod mulighederne for at optimere byggeriet. Det skal afspejles i byggetilladelserne, og det er det, vi har vundet på de sidste omgange.

”Industri– og produktionssamfundet er i dag erstattet af forbrugersamfundet: Borgerne i dag er velformulerede, højtuddannede individualister med fokus på den enkeltes rettigheder og alle er blevet mobile.”

PS. Dette lille forløb skitserer en mulig fremtid i ”Markedskommunens” byggesagsafdeling, men prøv selv at lege med tanken indenfor de øvrige områder i Teknisk Forvaltning. God fornøjelse.

17

Teknik & Miljø / Februar 2014 Tema: ledelse

Læring er en fælles sag ’Livslang læring’ er et levedygtigt mantra i en tid, hvor den offentlige sektor er i konstant bevægelse.

Vi ved ikke i dag, hvad vi skal være bedre til i morgen. Alligevel må organisationen sætte en kurs og navigere i ukendt farvand med den rigtige ballast af kompetencer, viden og færdigheder. Og når vi ikke kender morgendagen, er den vigtigste ballast måske ’evnen og lysten til at lære’.

Af | Stinne Tarp Klode, konsulent, COK (Center for Offentlig Kompetenceudvikling)

18

Teknik & Miljø / Februar 2014 Tema: ledelse

Vi ved fra undersøgelser foretaget af Gallup, at performance, trivsel og engagement hænger sammen med ledelsens evne til at se og sætte medarbejdernes potentialer i spil - på en måde, der skaber værdi, for både organisationen og for den enkelte medarbejder. Ledelsen skal sætte læring i system og bidrage til en dynamisk læringskultur, der også skaber resultater.

Uddannelse skal skabe læring – også i praksis Svaret er ofte uddannelse, når spørgsmålet er: ”Hvordan skal vi lære?” Hvert eneste år poster offentlige organisationer i Danmark mange penge i at efteruddanne offentligt ansatte. I 2010 var det fire ud af ti offentligt ansatte, der deltog på uddannelse – og her ligger vi i Danmark helt i top i forhold til andre lande. Intet andet sted deltager så mange voksne i uddannelsesforløb med en forventning om direkte at kunne anvende deres læring på deres arbejdsplads.

Uddannelse er både en omkostning og en investering, som organisationen med rette kan forvente ”giver et rimeligt afkast” i form af mere kompetente medarbejdere, der kan og vil bidrage til fornyelsen af den offentlige sektor. Det skal kunne mærkes, at du uddanner dig. Personligt og ikke mindst hjemme i din organisation.

Men det kan være vanskeligt, at overføre det, vi har lært i en kontekst - til en anden kontekst. Tænk fx på overgangen fra uddannelse til det første job for nyuddannede, eller jobskifte fra en branche til en anden. I 2012 gennemførte Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) en evaluering af lederuddannelses betydning for lederes praksis og konkluderede, at selvom 98 procent af ledere på diplomlederuddannelser oplever uddannelsen som relevant for deres arbejde, er der 30 % af lederne, der oplever barrierer i forhold til at anvende uddannelsen i den daglige praksis. Ifølge ’EVA’ kan muligheden for at bringe uddannelsen i spil i praksis fx påvirkes af kulturen på arbejdspladsen og ledelsens/kollegers opbakning - eller mangel på samme.

Fælles ansvar for læring Arbejdspladsen kan altså bidrage til at skabe barrierer – og så sandelig også muligheder – for at bringe (ny) læring i spil i praksis.

Men hvad ved vi egentlig om, hvordan vi kan understøtte læring – også ude i praksis?

Fra forskning ved vi, at transfer; det at overføre det lærte til en anden sammenhæng, understøttes af tre forskellige faktorer: • Personrelaterede faktorer (knyttet til den lærende) • Undervisningsrelaterede faktorer (knyttet til undervisningssituationen) • Situationsbestemte faktorer (knyttet til den sammenhæng, det lærte skal anvendes i) Kilde: Bjarne Wahlgren, 2010 Med andre ord har både uddannelsesinstitutionerne, og individet selv, indflydelse på den læring, der sker (ikke så overraskende!)

Men hvad kan deltagere på uddannelse, uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser gøre for at sørge for at bringe læring i spil i praksis? Og hvordan kan vi skabe en kultur, der understøtter læring i hverdagen – sådan helt generelt? Der er stadig meget, vi ikke ved om dette. Men det er også meget, vi kan gøre.

Den studerende Som studerende kan du sørge for at vælge en uddannelse, der både motiverer dig og giver mening i forhold til jeres strategi og opgaver – og dermed er relevant for dit arbejdsliv. Du kan samtidig – i samråd med din leder – opstille mål for din læring, som relaterer sig til din opgaveløsning.

Uddannelsesinstitutionen Som uddannelsesinstitution må vi forpligte os på at bringe praksis ind i undervisningsrummet, skabe rum for refleksion over praksis og eksperimentere med praksis på baggrund af de nye indsigter. Samtidig er det essentielt, at vi synliggør og bevidstgør ny læring, bl.a. ved at tale om det lærte – og om, hvordan det kan anvendes i praksis.

Arbejdspladsen Som arbejdsplads er det vigtigt at understøtte læringen ved at organisere anvendelsessituationen, så det lærte kan bringes i spil. Skab læringsfællesskaber, dyrk det nye sprogbrug eller opstil mål, der bidrager til at kolleger/medarbejdere kan anvende det relevante, de har lært.

I slutningen af 2013 spurgte vi en række ledere i fem østjyske kommuner om effekten af deres uddannelse. De var relativt enige om, at kommunerne vægter kompetenceud-

vikling højt, men de har ikke selv et klart billede af, hvorfor de bliver sendt på uddannelse. Flere af dem efterlyste mål og opfølgning i forhold til deres udbytte. Deltagerne er relativt enige om, at deres ledere ikke spørger ind til, hvad der foregår på uddannelsen. Samtidig efterlyser de deres nærmeste leders interesse og feedback i forhold til de konkrete problemstillinger, de arbejder med på uddannelsen – et eksempel på vigtigheden af, at arbejdspladsen er i stand til knytte an til den læring, der sker på uddannelse.

Lad læring bliver en del af din hverdagspraksis Læring sker som bekendt ikke kun i relation til uddannelse. Det handler derfor også om, at understøtte læring i hverdagen. Læring finder sted hver dag – overalt i din organisation. Som sidemandsoplæring når nye medarbejdere tiltræder, i projektgruppers samarbejder og når evalueringsrapporter lander på dit bord. Kunsten er ikke at få adgang til ny læring (fx i form af ny viden) i sig selv. Det springende punkt er, at få skabt en undrings- og forundringskultur, hvor vi gennem en anerkendende, men kritisk feedbackkultur fagligt udfordrer hinanden og vores for forståelser af både opgaveløsning og samarbejde med frivillige, erhvervsliv og borgere osv.

Samtidig kræver det, at vi er opmærksomme på, hvornår organisationen har lært noget. Meget læring sker ubevidst, i forhold til nye måder at tale om tingene på eller nye rutiner. Ved at blive bevidste omkring, hvad vi gør, er det lettere at kvalificere og dele ny viden på. Ved på den ene side at udfordre den eksisterende tænkning og de eksisterende rutiner, og på den anden side bevidstgøre os omkring, hvorfor vi løser opgaverne, som vi gør, kommer vi et skridt nærmere at ’lære at lære’.

”Det springende punkt er, at få skabt en undrings- og forundringskultur, hvor vi gennem en anerkendende, men kritisk feedbackkultur fagligt udfordrer hinanden…”

19

Teknik & Miljø / Februar 2014 Tema: ledelse

Ud over rampen – sammen Ledergruppen som et samskabende fællesskab Organisatorisk sammenhængskraft starter først og fremmest i ledelsen. Vertikalt og horisontalt - i hele organisationen – og er aldrig stærkere end det svageste led. Ledelsen skal trække i samme retning for at skabe målrettede resultater på fundamentet af de politiske prioriteringer.

Værdiskabelse og helhedstænkning kræver beslutninger på tværs af organisationen.

Af | Hanne Lykke, Chefkonsulent COK (Center for Offentlig Kompetenceudvikling)

Case fra den virkelige verden For nylig var jeg involveret i et udviklingsprojekt i en forvaltningsenhed med 4 afdelinger og i alt 29 ledere. Der var repræsentation fra alle ledelseslag helt op til forvaltningsdirektøren.

Over 2 dage arbejdede den samlede ledergruppe bl.a. med: • Udvikling af en fælles forståelse af de politiske målsætninger og direktionens strategi – og udviklingsplan • Omsætning af mål og politikker – helt ud til mødet med borgerne – helt ud i yderste led • Virksomhedens sociale kapital som løftestang for værdiskabelse og omstilling • Den gensidige forpligtelse, herunder eget ansvar for resultatskabelse på tværs af fagområderne.

”At borgerne synes at xxx kommune er et godt sted at bo” ”Åbenhed – tydelighed og ærlighed – nærvær i alle opgaver” ”Implementere overordnede strategier – tværfagligt samarbejde – opfyldelse af fastlagte mål” ”Ved tværfagligt samarbejde at bibeholde borgeren i centrum med fokus på deres livskvalitet”.

Spændende og lærerige dage, hvor et af de første trin var at se på kerneopgaven. Ikke mindre end 29 helt eller delvis forskellige bud kom der frem, hvor spændvidden kan anes ved blot disse 5 udsagn: ”Skabe fremragende resultater for borgere og virksomheder og en attraktiv arbejdsplads”

Der er brug for ledelse Organisatorisk sammenhængskraft og værdiskabelse starter først og fremmest i ledelsen.

Vertikalt og horisontalt i hele organisationen – og er aldrig stærkere end det svageste led.

Hvis ledelsen ikke trækker i samme retning, hvordan kan man så tro på at hele organisationen vil og kan udnytte ressourcerne optimalt og skabe målrettede resultater på fundamentet af de politiske prioriteringer?

Modernisering af den offentlige sektor kalder mere end nogen sinde på effektiv udnyttelse af ressourcerne og målrettethed, som skaber samfundsmæssig værdi – helt ude i yderste led. Det er der ikke noget nyt i.

Det nye er, at der er behov for en gennemgribende nytænkning omkring samska-

”Trykker skoen i stedet på jeres indbyrdes samspil – at tillidsniveauet ikke er i top, at du holder dig tilbage, at ledergruppen holder hinanden tilbage, fremfor at sprudle af energi og handlekraft – ja, så er det her, du skal begynde og få sat gang i en proces”

20

Med 29 forskellige bud på kerneopgaven kan det naturligvis ikke undre, at det kan være en særdeles vanskelig opgave, at udnytte ressourcerne effektivt, skabe helhed og sammenhæng for borgerene og yde den service som kaldes på fra politisk hold. Og nej … dette eksempel er ikke en enlig svale.

belse af værdiproduktionen i den offentlige sektor. Der er behov for at gentænke nye organisations- og samarbejdsformer, som understøtter ”think across” og ”co-creation”, fordi lokalsamfundet i langt højere grad skal involveres og tage et medansvar. Fordi værdiskabelse og helhedstænkning kræver tværorganisatoriske beslutninger.

Problemet er, at vi fortsat ikke evner at tænke i helheder og tværorganisatorisk, og dermed udnytte ressourcerne optimalt. Vi tror vi gør det - men i bedste fald koordinerer vi blot på tværs af organisationen – vi samskaber ikke – vi udvikler ikke på tværs.

Ledelsesmæssigt arbejder vi fortsat monofagligt og siloopdelt – fordi vi fortsat mentalt er optaget af egne problemstillinger. Vi har ikke fået hele organisationen i spil som et samskabende produktionsfællesskab – med ledelsen som rollemodel.

Det starter i ledelsen Samskabende lederteams er en berigelse for organisationen. Når medarbejderne mærker og ser at ledelsen er i stand til at sætte retning og mål – ser at ledelsen, trods store udfordringer udstråler ”at det her lykkes vi med”. Når lederstilen fremmer en kultur med organisatorisk handletillid, så bidrager det automatisk til organisatorisk sammenhængskraft, som indeholder kimen til ’skjulte velfærdsreserver’.

Samskabende, produktive arbejdsfælleskaber starter i ledelsen. Hvordan kan du være med til at starte processen?

Grib bolden og bring emnet op i din

Teknik & Miljø / Februar 2014 Tema: ledelse

ledergruppe – start eventuel med at bede alle i dit team om at beskrive kerneopgaven på 2 linjer. Det skal nok give anledning til en god drøftelse – alternativt bringe samme spørgsmål i spil i medarbejdergruppen. Hvis der ikke er rimeligt enslydende svar… så er det jo tegn på, at der mangler kurs og retning – at der er behov for en samskabende meningsledelse.

Trykker skoen i stedet på jeres indbyrdes samspil – at tillidsniveauet ikke er i top, at du holder dig tilbage, at ledergruppen holder hinanden tilbage, fremfor at sprudle af energi og handlekraft – ja, så er det her, du skal begynde og få sat gang i en proces.

Samskabende produktive arbejdsfællesskaber begynder med dig.

Det starter med tillid Fundamentet for samskabelsen er tillid til hinanden og respekt for hinandens forskelligheder. Se på dine kollegaer i ledergruppen.

Har du tillid til dem? Har de tillid til dig?

Hvor godt kender du dem? Kan I lide hinanden? Hvor godt udnytter I jeres forskellige styrker? Tør du give udtryk for tvivl, usikkerhed og svagheder? Er I loyale over for hinanden? – og hvad med det store fællesskab?

Positive følelser smitter – og jo bedre du kender dine kollegaer, jo mere åbne og tillidsfulde bliver I overfor hinanden. I bliver i stand til at se hinanden som medspillere.

Et positivt klima gøder jorden for, at vi kan udfordre hinanden, videndele og være generøse over for hinanden uden købmandsregnskab imellem os.

Både positive følelser og accept af forskelligheder kræver udvikling af relationelle kompetencer. Måske mere kendt som emotionel intelligens. For at kunne aflæse og forstå andre, må du kunne forstå dig selv og dine egne bevæggrunde. Sæt projektørlys på dig selv og andre fordi det bidrager til personlig vækst og mestring af kompleksitet og foranderlighed. Den gode nyhed er, at dine intra- og interpersonelle kompetencer kan udvikles og forfines.

Ledetråd 1 er ledergruppens evne til meningsledelse. Meningsledelse i en samskabende proces med medarbejderne omkring kerneopgaven.

Vi motiveres og engageres, når vi kan se en mening med det vi gør - når vi direkte kan se, hvilket positivt bidrag vi yder i fællesskabets tjeneste.

Meningsfyldte mål giver organisationen identifikation, som igen bidrager til motivation, engagement og kollektiv ansvarlighed.

Ledetråd 2 er ledergruppens fremtidsbillede. Organisationer er heliotropiske – vi giver følgeskab til dem, der kan give os en følelse af en positiv fremtid trods forhindringer forude – håb og optimisme giver en tro på fremtiden, som skaber handlekraft og robusthed, når vi møder modgang.

Ledetråd 3 er ledergruppens kollektive handletillid. Modernisering af den offentlige sektor kalder på en kollektiv selvforståelse af handle-tillid, hvor medarbejderne har ledelsens støtte til at tænke nyt og udfordre ’plejer-kulturen’. Kreativitet og innovation udvikles og blomstrer i kulturer, hvor det er i orden at fejle for at lære.

Ledetråde Samskabende ledergrupper er produktive arbejdsfællesskaber, der evner at forpligte sig på hinanden og til ’en fælles mission’, som tilsidesætter egne snævre faglige og personlige interesser til fællesskabets bedste.

21

Teknik & Miljø / Februar 2014 ktc

Indflydelse kræver benarbejde Lobbyisme er et håndværk KTC skal have mere end en skarp strategi, hvis foreningen vil opnå indflydelse hos beslutningstagerne.

Det handler om at have styr på sin baggrunds-research, fremføre sin mening på rette tid og måde og kende de bedste kanaler. Det mener forfatter, debattør og journalist Susanne Hegelund.

Af | Line Unold, redaktør, KTC

Med sin bog ’Lobbyistens lommebog – politikere under pres’ som baggrund, indtog Susanne Hegelund podiet ved KTCs faggruppekonference på Hotel Kolding Fjord.

Susanne Hegelunds oplæg mundede ud i en spændende debat, hvor nyligt afgåede bestyrelsesformand, Torben Nøhr, og flere faggruppeformænd indtog scenen og fik sat gang i en god diskussion om KTCs rolle i lobbyismedebatten.

Forfatter, debattør og journalist Susanne Hegelund gav KTC gode råd om kommunikation på faggruppekonferencen.

22

Hård konkurrence - KTC er én af de i alt 1700 organisationer i Danmark, der søger indflydelse på beslutningstagerne på Christiansborg, var Susanne Hegelunds indledende sætning.

Med andre ord, skal der lægges en målrettet strategi for, hvor man ønsker at få indflydelse. For indflydelsen kommer ikke af sig selv. Og det bliver på ingen måde nemmere i fremtiden: - Lobbyismen er i vækst herhjemme.

Hver tredje politiker har de seneste par år fået flere henvendelser fra lobbyister – og lobbyisme foregår på mange uformelle og ikke registrerbare måder – på møder i organisationer og ministerier, til kaffemøder i Folketinget, virksomhedsbesøg, professionelle netværk, i fitnesscenteret og ved fodboldkampe, forklarede Susanne Hegelund og konkluderede at: - Flere undersøgelser viser, at folketingsmedlemmer generelt har stor lyst til at møde lobbyisterne – og derfor opnår de mange

Teknik & Miljø / Februar 2014 ktc

Der blev sat gang i gode diskussioner i grupperne på Faggruppekonferencen i Kolding

”Da jeg googlede KTC i medierne, slog det mig, at KTC ikke er særlig synlig.

Og når I er synlige, er det en smule klynke-agtigt. I kommer ikke med de helt store løsningsforslag. DER tror jeg I skal sætte ind som organisation.”

lobbyister faktisk i stigende grad stor indflydelse på beslutningerne.

Løsninger frem for klynk Årsagen til, at lobbyisterne opnår indflydelse, er, ifølge Susanne Hegelund, først og fremmest at, de kommer med konkrete løsningsforslag til politikerne: - Lobbyisterne leverer ny viden, bedre talmateriale og er i meget høj grad med til at udfordre politikernes argumenter – og på den måde også med til at forbedre de politiske beslutninger. Politikerne kan slet ikke undvære lobbyisterne. De er et nødvendigt lag i beslutningsprocessen, sagde hun.

Men hun understregede også flere gange, at det ikke nytter kun at klynke og løbe til medierne, når der er noget man er utilfreds med: - Da jeg googlede KTC i medierne, slog det mig, at KTC ikke er særligt synlig. Og når I er synlige, er det en smule klynkeagtigt. I kommer ikke med de helt store løsningsforslag. DER tror jeg I skal sætte ind som organisation. Det står jo også i jeres strategi- og handlingsplan, at I gerne vil være mere eksplicit politiske i jeres udmeldinger. Det gælder for jer om, at kommunikere tydeligt og komme ud over rampen. I skal vide, hvordan I skal tale til for eksempel miljøministeren eller embedsmænd i Miljøministeriet. I skal tale samme sprog. Og så skal I tænke meget mere i løsninger. Kon-

krete bud på, hvordan en problematik kan løses, fremfor at klynke og beklage jer. ’Løsningen’ er jo en af de ti vigtige lobbydyder jeg nævner i bogen, sagde hun fra podiet.

Faglighed ikke nok I den efterfølgende debat blev der af flere deltager i salen nævnt ’faglighed’ som et af KTCs stærkeste kort. Men, som Susanne Hegelund præciserede, kan fagligheden ikke stå alene: - Det er fint med faglighed – det er slet ikke noget man skal kimse af, men fagligheden skal iklædes et kostume – så den bitre pille kan sluges, og budskabet kommer ud over jeres egen kreds. Det er jo halvdelen af det hele. Kommunikationen er afsindig vigtig.

Faglighed, troværdighed og tillid er vigtige ingredienser i al god lobbyisme, og de dyder besidder KTC allerede: - Derfor gælder det for KTC om at få skabt et solidt grundlag for at udstille og fremvise troværdigheden og fagligheden, forklarede Susanne Hegelund.

- KTC skal først og fremmest lære at bruge medierne på en mere optimal måde – også med hensyn til den rette timing.

Selvom mange i salen ikke var helt enige, stod Susanne Hegelund fast på, at KTC vil få meget større værdi og gennemslagskraft, når organisationen er kendt og profileret i medierne.

Niche-medier og direkte indflydelse I den efterfølgende paneldebat, blev mediesatsningen nuanceret en del, da faggruppeformændene satte fokus på, at det måske ikke var så vigtigt af få KTCs budskaber ud til hele den danske befolkning i de store landsdækkende medier, men netop satse mere på ’niche-medier’. For eksempel er ’Altinget.dk’ et helt oplagt medie for KTC, fordi man her rammer målgruppen, beslutningstagerne på Slotsholmen. Der var også stor enighed i salen og i panelet om, at KTCs vægtigste berettigelse er, at organisationen kan levere faglige og solide indspark. Løsninger til samfundet, som er funderet i en grundig faglighed. Susanne Hegelund supplerede med at tilføje, at det netop DERFOR er så vigtigt at synliggøre KTCs sejre, så beslutningstagerne får øje på, hvor fremtrædende en aktør KTC faktisk er i samfundsdebatten.

23

Teknik & Miljø / Februar 2014 planlægning

240 ungdomsboliger på Eternitten i Aalborg. Der er mange fælles opholdsmuligheder, både på altangange og som selvstændige rum.

24

Teknik & Miljø / Februar 2014 planlægning

Aalborg gør sig attraktiv for unge studerende Med 4500 nye ungdomsboliger på de mest attraktive grunde i byen fortsætter Aalborg Kommune kursen mod at blive en international og attraktiv studieby.

Fokus er på arkitektur og bæredygtighed.

Af | Rie Malling, arkitekt, Plan og Byg, Aalborg Kommune

Aalborg er inde i en rivende byudvikling, og transformationen fra industriby til viden- og oplevelsesby er i fuld gang. Det er et overordnet politisk mål, at Aalborg skal udvikles som en international og attraktiv studieby med spændende studie- og bymiljøer. Der er derfor stor politisk fokus på at skabe unikke muligheder for de studerende, både hvad angår studieretninger, boligtilbud og ikke mindst tilbud om oplevelser med kultur, handel, rekreation og fritidsaktiviteter.

De fysiske ændringer af Aalborg begynder at tegne sig tydeligt bl.a. gennem opførelse af flere store prestigefyldte kultur- og videninstitutioner samt anlæg af nye innovative byrum i midtbyen og langs havnefronten.

For eksempel Nordkraft - et nyt center for kultur og idræt, indrettet i et tidligere kraftvarmeværk. Et nyt Musikkens Hus, et nyt ”City Campus” for Aalborg Universitet, med de kreative uddannelser og nye rekreative arealer langs den centrale havnefront med havnepromenade, et havnebad, aktivitetsarealer samt grønne arealer.

Ungdomsboliger - en strategisk satsning Som et led i den overordnede politiske strategi, om at udvikle Aalborg som `den attraktive studieby’, satses der massivt

på at optimere boligtilbuddet til de unge studerende. Aalborg Byråd har med boligprogrammet, der gælder for budgetårene 2010 – 2015, vedtaget at give tilskud til opførelse af 4500 ungdomsboliger. Ungdomsboligbyggerierne har alle fået en unik placering enten i midtbyen, ved havnefronten eller med en særlig god tilgængelighed til Aalborg Universitet i Aalborg Øst. De er samtidig alle placeret inden for ”vækstaksen”, der i Aalborg Kommunes planstrategi er defineret som et geografisk område fra Aalborg Lufthavn i nordvest til Aalborgs nye Universitetshospital i øst. Inden for ’vækstaksen’ ligger de største byudviklingspotentialer, og de politiske indsatser koncentreres her for at skabe de bedste betingelser for at gøre udviklingen stærk og entydig. Det har været en katalysator, at sætte de mange ungdomsboligbyggerier i gang, i forhold til omdannelsen af flere af byudviklingsområderne. Det har tiltrukket private investeringer til boliger, erhverv, butikker og uddannelsesinstitutioner. Mange af byudviklingsområderne er tidligere industriområder, for eksempel Aalborgs centrale havnefront, Østre Havn, Eternitten, Godsbanen og på mere jomfruelig jord byudviklingsområder i Aalborg Øst i nærheden af universitetet.

Boligorganisationer er centrale aktører Boligorganisationerne har ansvaret for opførelse og drift af det støttede byggeri og har hidtil været en bygherre og investor, der i høj grad har sikret rammen for den enkelte bolig og boligafdeling. Opførelsen af de nye ungdomsboliger i meget centrale byområder har udfordret boligorganisationerne og deres rolle som aktører i byomdannelsen.

Der har været behov for at tænke boligerne ind i større sammenhænge og hele byområder, frem for kun at fokusere på det enkelte boligbyggeri inden for egen matrikel. Det har betydet, at mange af projekterne er udviklet som partnerskaber mellem boligorganisationer, private developere og offentlige aktører, og byggerierne indeholder både boliger, fælleslokaler, kontorer, butikker, reOmfang på byggerier: Antal byggeprojekter: 40 I alt boliger: 4500 Mindste boligenhed: 25 boliger Største boligenhed: 450 boliger Boligstørrelse: max 50 m2

25

Teknik & Miljø / Februar 2014 planlægning

Økonomi:

Nye rekreative byrum langs den centrale havnefront i Aalborg.

Aalborg Kommune støtter de almene ungdomsboliger med 380 millioner kroner som grundkapitalindskud.

Anlægsinvesteringer for cirka 4,8 milliarder kroner.

Rammebeløb per m2 er 22.450 kroner (inklusiv energitillæg)

stauranter mv. Også rummene mellem husene har været et fælles anliggende, og flere steder har en grundejerforening nu ansvaret for både anlæg og drift af opholdsarealerne, der samtidig fungerer som offentlige byrum.

Dialog og samarbejde Udviklingen og dialogen om projekterne er foregået i meget tæt samarbejde mellem boligorganisationer, grundejere, rådgivere og Aalborg Kommune, og der har til hvert projekt været tilknyttet en mindre projektgruppe, der har fulgt byggeriet fra start til slut. Ud over den daglige dialog om projekterne, er der etableret et fælles viden- og erfaringsforum med deltagelse af alle relevante aktører omkring ungdomsboligbyggerierne. Der er blandt andet afholdt inspirationsseminarer med input om arkitektur og bæredygtighed i det almene byggeri. På denne måde er der sket en fælles erfaringsudveksling og vidensudvikling omkring projekterne på tværs af bygherrer, developere og rådgivere. Helt konkret gav et oplæg på et af seminarerne inspiration til en bygherre, der efterfølgende besluttede at tegne projektet om, for at få en bedre arkitektonisk løsning.

26

Fokus på arkitektur og bæredygtighed I udviklingen af de nye ungdomsboligprojekter, har det været et stærkt politisk ønske, at fremme arkitektur og bæredygtighed i det ’almene byggeri’, som en løftestang til at skabe attraktive bolig- og byområder.

Der er derfor i sagsbehandlingen stillet ekstra skærpede krav til arkitektur og bæredygtighed ud fra en bred tilgang til bæredygtighed. Den brede bæredygtighed defineres i Aalborg Kommune ud fra en række temaer: Natur, økonomi, miljø, lokale værdier samt de sociale værdier. Der er for hvert projekt foretaget en prioritering af, hvilke bæredygtighedskriterier der skulle vægtes højest i det enkelte projekt afhængig af konteksten, omfanget af projektet, byherrens ønsker og ikke mindst brugernes behov. På denne måde bliver der tilført mest mulig værdi for det enkelte byggeri og dets sammenhæng med omgivelserne, i forhold til projektets program og ramme. Alle ungdomsboligprojekterne har skullet opfylde krav til lavenergibyggeri svarende til niveau 2015, og de har alle skullet opføres inden for det fastsatte rammebeløb for støttede boliger, der i 2013 udgør 22.450 kr.

Status og erfaringer I dag er cirka to tredjedele af alle projekter opført og indflyttet, og resten af projekterne er på vej. Det er blevet til en lang række byggerier, der fremstår meget forskellige, men med spændende arkitektoniske og bæredygtige løsninger. To af byggerierne er blevet præmieret af Aalborg Kommunes præmieringsudvalg i 2013. Selve boligstandarden er høj, og der er inden for de tilladte 50 m2 både køkken og bad samt opholdsog sovezone i hver lejlighed, ligesom nogle af boligerne har egne altaner/terasser. Der er i flere af byggerierne arbejdet med at udvikle ’de sociale fællesrum’ med fællesfaciliteter ude og inde samt fælles adgangsarealer til både det formelle og uformelle møde.

Der er for eksempel etableret multibaner, svømmehal, fitnessrum, læselounge, fælles vaskeri, barlokaler, fælles tagterrasser med grønne tage, små nicher på altangange til ophold etc.

Den dialog- og projektbaserede måde at arbejde på, har krævet lidt tilvænning fra samtlige aktører, men der er kommet det ønskede fokus på arkitektur og bæredygtighed, og der er ikke mindst skabt et godt fundament for de fremtidige samarbejder om projekter i det almene byggeri.

Teknik & Miljø / Februar 2014 planlægning

’Ramblaen’, 144 ungdomsboliger i Aalborg Øst, et overdækket ankomstrum danner rammen om det daglige liv.

Billedet viser detaljer af facaden på ungdomsboligerne ved Musikkens Hus. Bygherre: Himmerland Boligselskab Arkitekt: Henning Larsen Architects

Aalborg centrale havnefront. Her bygges et Musikkens Hus, 250 ungdomsboliger i byggeri op til 15 etager, samt en afdling af Aalborg Universitet.

Ungdomsboligbyggeriet ved Beddingen på Østre Havn har i 2013 modtaget en præmie for bedste byggeri af Aalborg Kommunes præmieringsudvalg.

I baggrunden ses Nordkraft – et nyt center for kultur og fritid, indrettet i et tidligere el- og kraftvarmeværk.

Forrest ses, under opførelse, den nye afdeling af Aalborg Universitet og 250 ungdomsboliger.

27

Teknik & Miljø / Februar 2014 planlægning

Proaktiv og eksperimenterende tilgang

Lad os få klichéerne ud af planlægning Bæredygtig udvikling er vanskelig at konkretisere i praksis og bliver alt for ofte til tomme hensigtserklæringer. Egedal Kommune har taget et opgør med klichéerne, og er gået nye veje i udviklingen af et boligområde.

Af | Maj-Britt Quitzau, postdoc, og Birgitte Hoffmann, lektor, Center for Design, Innovation og Bæredygtig Omstilling, Aalborg Universitet

Et af de færdige huse i boligudviklingsområdet i Stenløse Syd, hvor Egedal Kommune tog et opgør med gængs planlægningstradition og eksperimenterede sig frem til bæredygtige løsninger.

Foto: Charlotte Quitzau

28

Teknik & Miljø / Februar 2014 planlægning

Planlæggerne i den daværende Stenløse Kommune (nu Egedal Kommune) var godt trætte af, at deres intentioner om at fremme bæredygtige løsninger ofte endte i virkningsløse klichéer. De indså at generelle mål og hensigtserklæringer om bæredygtige løsninger i planerne sjældent blev realiseret.

De traditionelle tilgange til planlægning var ikke effektive nok, til at hjælpe omstillingen på vej.

Et større boligudviklingsprojekt blev anledningen til at prøve noget nyt. En samlet Plan- og Agenda 21-strategi blev grundlaget for et målrettet arbejde med at integrere tekniske løsninger for bæredygtig udvikling.

Nybyggeriet udgjorde en strategisk mulighed for at hejse flaget for integration af disse løsninger på rette sted og tid. Finpudsningen af de velmenende klichéer om bæredygtig udvikling blev dermed erstattet af et fokuseret arbejde med at få helt almindelige mennesker og byggefirmaer til at integrere regnvandsopsamling, energieffektive boliger og individuel varmeforsyning baseret på varmepumper i deres byggeprojekter. Opgøret med klichéerne handlede om at udvikle en eksperimenterende og handlingsrettet tilgang. Klichéerne blev erstattet af indlevelse i udfordringer med at integrere de ønskede tekniske løsninger og et kreativt og stædigt arbejde med, hvad en kommune kan gøre for at klare disse udfordringer.

Tre konkrete opgør Det første opgør med klichéerne skete via den strategiske miljøredegørelse for det nye udviklingsområde. Planlæggerne redegjorde for det nye boligudviklingsområdes miljømæssige belastninger og pegede blandt an-

Forfatternes holdning:

Hvis vi skal videre med at udvikle bæredygtige byer i Danmark, er der brug for planlæggere, der tør give slip på de eksisterende, passive planlægningsprocedurer og give sig i kast med mere eksperimenterende former, hvor vi lærer, mens vi planlægger.

det på belastninger i forhold til at håndtere regnvand, øget energiforbrug og miljøfremmede stoffer i affaldet. Med afsæt i disse lokale belastninger udpegede planlæggerne en række tekniske løsninger, som var brugbare, men som hverken blev efterspurgt eller udbudt ved nybyggeri, primært fordi det var relativt nye løsninger i Danmark.

Planlæggerne arbejdede dermed målrettet med specifikke løsningsmuligheder og med at afprøve, hvilke ’greb’ kommunen havde til rådighed for at afhjælpe den brist, der fandtes i markedet.

Pragmatisk vurdering Det andet opgør med klichéerne var en pragmatisk vurdering af situationen. Planlæggerne og politikerne vurderede, hvilke konkrete mål, greb og tekniske løsninger kommunen realistisk set ville være i stand til at mobilisere i udviklingsprojektet. Vurderingerne byggede på forskellige erfaringer.

For eksempel vidste planlæggerne, at det var slået fejl at indskrive tekniske løsninger i en lokalplan i andre kommuner, fordi §15 i Planloven ikke ville give juridisk belæg for at stille krav om bæredygtige løsninger. Frem for at opgive foretagendet brugte kommunen et alternativt greb. Den opkøbte selv jorden for at kunne indskrive de specifikke tekniske løsninger som lovpligtige krav på de udbudte grunde (servitutter).

Det alternative greb krævede solid politisk opbakning til at løbe risikoen med at opkøbe området og videresælge det. Den opbakning blev skabt ved at sikre, at de tekniske løsninger, der blev stillet krav om, var attraktive for potentielle købere. Udgifter og besparelser ved forskellige energieffektive løsninger blev opgjort af en konsulent og viste, at kravet om energieffektive huse indebar en god totaløkonomi, fordi det var muligt at undgå udgifter til tilslutning til gas samt gaskedel og radiatorer. Energieffektive løsninger anses ellers typisk for at være teknisk og økonomisk problematiske. Denne type af overvejelser var med til at mobilisere politisk opbakning, og det viser, hvordan et vigtigt omdrejningspunkt i planlægningen var at bane vej for specifikke løsninger.

virkede i første omgang efter hensigten.

De potentielle købere blev mobiliseret til at efterspørge de krævede løsninger, og byggefirmaerne til at levere dem. Der opstod imidlertid en række udfordringer undervejs.

Blandt andet viste det sig, at de potentielle købere havde et stærkt ønske om at installere et gulvvarmesystem. Det udfordrede de tekniske løsningsmuligheder, som oprindeligt havde ligget til grund for de totaløkonomiske beregninger. I løbet af de første huses designfase opstod der velbegrundet usikkerhed om, hvilken type varmepumpe der var bedst at installere. Både byggefirmaer, kommune og konsulent arbejdede på at vurdere løsningsmulighederne ud fra forskellige hensyn. Det var en svær vurdering, som tog tid og kræfter, også fordi forudsætningerne løbende ændrede sig. Det viser, at det ikke er ligetil at gøre op med klichéerne.

Det er nødvendigt til tider at prøve sig frem og justere processen undervejs i samarbejde med de involverede parter.

Eksperimenterede sig ud af klichéerne De tre skitserede opgør med klichéerne afspejler en mere eksperimenterende tilgang til planlægning. Hele kommunens apparat blev mobiliseret til at bane vej for at realisere nogle konkrete tekniske mål i byggeprojekterne. Der er tale om en proaktiv form for planlægning, som ikke foregår ved skrivebordet. Den foregår ved en aktiv og koordineret indsats, både internt og eksternt, i form af en fortløbende dialog og involvering af alle de parter, som spiller en rolle i byggeprojekterne. Den proaktive og eksperimenterende planlægning i Egedal Kommune lod ikke de velmenende klichéer om bæredygtighed stå alene, men gik i ’dialog’ med teknologier, greb, politikere, potentielle købere og byggefirmaer. Planlægningen tog løbende pejling i forhold til de aktuelle betingelser og muligheder for at fremme konkrete, tekniske løsninger. Udfordringerne undervejs forblev ikke forhindringer, men snarere bump på vejen.

Opfølgning på udviklingsprocessen Det sidste opgør med klichéerne skete ved en løbende opfølgning på udviklingsprocessen. Rammerne for udviklingsområdet

29

Teknik & Miljø / Februar 2014 byg & bolig

Tilbagebetaling af ekspropriationserstatning Det kan være risikabelt for en lodsejer at stævne en kommune. Praksis fastslår, at hvis en kommune, kan dokumentere, at der er betalt for meget, skal lodsejeren betale penge tilbage.

Af | Vibeke Westergaard, advokat og partner, Rønne & Lundgren Advokatfirma

Det følger af grundlovens § 73, at en lodsejer skal have ”fuldstændig erstatning”, når der foretages ekspropriation. Dette krav indebærer, at der ikke må betales for lidt i erstatning, men omvendt heller ikke for meget.

Ekspropriationserstatning fastsættes efter lovgivningens almindelige regler, som det fremgår af lov om offentlige veje (§ 51).

Det samme gælder, når der sker ekspropriation eller overtagelse i henhold til planlovens regler, f.eks. ved ekspropriation til virkeliggørelse af en lokalplan.

Henvisningen til ”lovgivningens almindelige regler” indebærer, at de almindelige erstatningsbetingelser skal være opfyldt.

Der er tale om fire betingelser: Der skal være lidt et økonomisk tab. Tabet skal være en

30

følge af ekspropriationen. Der skal være et ansvarsgrundlag, og endelig skal tabet være påregneligt for den myndighed, der eksproprierer. Hvis blot en af disse betingelser svigter, kan der ikke udbetales erstatning.

Ansvarsgrundlag og påregnelighed følger af selve beslutningen om at gennemføre ekspropriationen. Det må vurderes helt konkret, om ejeren lider et økonomisk tab, hvilket normalt er udgangspunktet. Ejeren skal som klart udgangspunkt have erstattet ejendommens handelsværdi. I visse tilfælde kan der blive tale om erstatning for ejendommens brugsværdi, og i sjældne tilfælde genanskaffelsesværdi.

I den klassiske ekspropriationssituation, i henhold til planlovens § 47, vil der sjældent opstå spørgsmål om, hvorvidt tabet er en

følge af ekspropriationen, men spørgsmålet kan opstå i overtagelsessagerne, hvis det viser sig, at det ikke er det nye plangrundlag, som forårsager, at en ejendom ikke længere kan udnyttes på en økonomisk rimelig måde.

Sagen om Tinglev Svømmebad Dette spørgsmål var omdrejningspunkt i sagen om Tinglev Svømmebad (optrykt i UfR 2008.2523H). Under sagen argumenterede vi på vegne af kommunen for, at ejendommen også før vedtagelsen af lokalplan med nedrivningsforbud var værdiløs, og at betingelsen om årsagsforbindelse mellem vedtagelsen af planen og den manglende mulighed for at udnytte ejendommen på en økonomisk rimelig måde derfor svigtede.

Teknik & Miljø / Februar 2014 byg & bolig

Den enkle løsning er, at skære alle over en kam og give alle lodsejere den samme gennemsnitspris for området. Spørgsmålet er imidlertid, om det fører til den korrekte fordeling lodsejerne imellem.

Dette var landsrettens flertal enig i. Landsretten konkluderede, at Tinglev Kommune (senere Aabenraa Kommune) skulle have tilbagebetalt de 2,8 millioner kroner, som kommunen havde betalt i erstatning, og kommunen fik tilkendt sagsomkostninger på baggrund heraf.

Sagen blev indbragt for Højesteret, der ikke fandt grundlag for at tilsidesætte Overtaksationskommissionens vurdering. Højesteret udtalte, at der var tale om et særligt anlæg (en svømmehal), hvor der ikke alene skulle tages udgangspunkt i driftsøkonomiske betragtninger. Sagen endte derfor, som den startede; at lodsejeren beholdte den erstatning, som Overtaksationskommissionen havde tilkendt. Hverken mere eller mindre. Men landsrettens dom viser, at der kan være grund til at overveje, om der er betalt for meget i erstatning.

Sag om landbrugsarealer Vi har også rejst krav om tilbagebetaling på vegne af en kommune i en sag, hvor en kommune havde eksproprieret to landbrugsarealer fra samme ejer til virkeliggørelse af lokalplan. Overtaksationskommissionen havde i de to sager udmålt erstatning på 2,5 henholdsvis 6,4 millioner kroner efter en konkret bedømmelse af arealernes handelsværdi. Disse erstatninger var lodsejer ikke tilfreds med, hvorefter han stævnede kommunen med påstand om betaling af yderligere erstatning. Under sagen nedlagde vi på vegne af kommunen påstand om tilbagebetaling af 970.000 kroner henholdsvis 1.762.000 kroner for de to arealer på

baggrund af det afholdte syn og skøn samt lokalplanernes arealudlæg.

Sagen er foreløbigt endt med, at tre dommere enstemmigt tilkendte kommunen 1.565.000 kroner i tilbagebetaling for det ene areal, efter en helt konkret prøvelse af arealernes handelsværdi. Kommunen fik samtidig tilkendt sagsomkostninger på baggrund af resultatet. Dommen er anket til landsretten, og der forventes dom i sagen i sommeren 2014.

Sagerne viser, at i de tilfælde, hvor en kommune stævnes af lodsejere, er der god grund til at overveje tilrettelæggelsen af bevisførelsen nøje. Et veltilrettelagt syn og skøn kan dokumentere, at der er betalt for meget, og kommunen kan derved komme igennem med et krav om tilbagebetaling.

Samme erstatning til flere lodsejere Et særligt problem opstår i de tilfælde, hvor der inden for den samme lokalplan eksproprieres fra flere lodsejere, og hvor nogle lodsejeres arealer er udlagt til f.eks. grønne områder eller vej, mens andre lodsejeres arealer er udlagt til boligbebyggelse (eventuelt med udsigt). Herved opstår komplicerede spørgsmål om udmåling af erstatning.

Overliggeren for den samlede ekspropriationserstatning er ejendommenes samlede handelsværdi. Kommunen må ikke udbetale en erstatning til lodsejerne, som samlet set overstiger arealernes handelsværdi.

Udfordringen i disse sager er at fordele den samlede ekspropriationserstatning. Den enkle løsning er, at skære alle over en kam

og give alle lodsejere den samme gennemsnitspris for området. Spørgsmålet er imidlertid, om det fører til den korrekte fordeling lodsejerne imellem. Det kan således føre til, at der betales en for høj erstatning til lodsejere med arealer udlagt til grønne områder eller vej, og/eller at der betales en for lav erstatning til lodsejere med arealer udlagt til boligbebyggelse (eventuelt med udsigt).

I den juridiske litteratur er der argumenteret for, at arealer udlagt til dækning af fællesbehov (f.eks. grønne områder) som udgangspunkt bør erstattes efter en gennemsnitspris for området set under et.

Dette begrundes med, at disse ejendomme udlagt til f.eks. grønne områder er med til at sikre de andre ejendommes værdi.

Taksationspraksis er ikke entydig, for så vidt angår udmåling i sådanne tilfælde, og der foreligger ikke en principiel afklaring heraf i retspraksis.

Vi vil derfor anbefale, at kommunen i de konkrete situationer nøje overvejer spørgsmålet om udmåling, og at sagerne – i det omfang der ikke findes en mindelig løsning – allerede for taksationsmyndighederne undergives en grundig oplysning og behandling.

31

Teknik & Miljø / Februar 2014 byg & bolig

Renoveringsprojektet i tal Ved renoveringen tilpasses skolen til tre spor i 0-9. klasse, svarende til 720 elever. 5.000 m² bygninger nedrives og 4.500 m² opføres som tre to-etages bygninger. Klimaskærmen renoveres på 1.200 m² fagfløje, indvendigt renoveres 1.350 m² fagfløje, og en fagfløj ombygges til personalerum og administration.

Byggeriet opføres som lavenergibyggeri BR15. Det oprindelige budget var totalt på 97 millioner kroner, som efter konkurrencen blev udvidet til 113 millioner kroner eksklusiv moms. Byggeriet er planlagt til at vare 18 måneder og tages i brug i oktober 2014.

32

Teknik & Miljø / Februar 2014 byg & bolig

Nøglen til godt resultat for skolerenovering i Roskilde Vidtstrakt miljøsanering for PCB har præget valget af renoveringsstrategi for Klostermarkskolen i Roskilde.

Grundigt forarbejde, dialog med myndigheder og tillidsfuldt samarbejde mellem bygherre, rådgiver og entreprenør har været nøglen til at undgå faldgruber.

Af | Stig Hansen, arkitekt MAA, Roskilde Kommune og Thomas Hougaard, seniorrådgiver, Golder Associates A/S

Knap 50 år efter Klostermarksskolens opførelse i 1964, med Henning Larsen som arkitekt, fremstod skolen nedslidt og pædagogisk forældet. Energiforbruget var stort, og vedligeholdelsen havde ikke kunnet holde trit med nedslidningen af installationer og overflader. En delvis renovering af fagfløje og festsal var påbegyndt, men uden en samlet plan for skolens fremtid.

Det var kendt, at fuger omkring facadepartierne og mellem betonelementerne indeholdte store mængder PCB. Der var udtaget luftprøver for PCB. Kun et enkelt sted lå målingen over aktionsværdien, og det blev afhjulpet ved at justere ventilationen.

Det afgørende forhold, der førte til den politiske beslutning om at totalrenovere skolen, var imidlertid de smuldrende udvendige betonoverflader, der vakte stor bekymring hos brugerne.

Stærkt samarbejde mellem rådgiver og entreprenør Der var kun få tekniske og funktionelle værdier at bevare i normalklassefløjene, mens der i to fagfløje var investeret i renovering af klimaskærm, og naturfagsfløjen var renoveret indvendigt med nyt inventar.

Den økonomiske ramme for at renovere hele skolen skønnedes at mangle 20 millioner kroner, men der var muligheder for delvis supplerende finansiering fra blandt andet energirenoveringsmidler. Det var et vilkår, at skolen skulle forblive i drift på stedet under renoveringen.

Det stod klart at renoveringen, både funktionelt og teknisk, var en kompleks opgave.

Man valgte derfor en strategi med et grundigt forarbejde til udbuddet og en konkurrenceform med mulighed for et stærkt samarbejde mellem rådgivere og entreprenør.

33

Teknik & Miljø / Februar 2014 byg & bolig

nedrivning for nybyg. Der var tæt løb mellem renovering og delvis nedrivning.

Under kontraktforhandlingerne med det vindende team, blev der lavet indtrængningsprøver, da projektgeometrien nu var kendt. Myndighederne blev atter inddraget, og resultater af prøver og anvisninger indgik i kontraktforhandlingerne.

Det praktiske arbejde med nedrivning har kun budt på få mindre overraskelser, og tidsplanen har i det store hele kunne holdes.

Tæt løb mellem renovering og delvis nedrivning I samarbejde med Golder Associates A/S blev der udarbejdet en strategi for udtagning af materialeprøver i elastiske fuger,

malede overflader, belægninger, fliseklæb til undersøgelse for PCB, asbest og bly.

Undersøgelsen viste, at cirka fem kilometer fuger indeholdt mellem 10 og 30 procent PCB. Herfra var tilstødende materialer blevet forurenet ved kontaktdiffusion, og så godt som alle malede overflader indeholdt PCB i koncentrationer over renhedskriteriet på 0,1 mg PCB/kg. Enkelte steder indeholdt malingen over 50 mg PCB/kg, grænsen for farligt affald.

Det medførte endnu en dialogrunde med miljømyndighederne og supplerende prøver, så der var et entydigt billede af miljøtilstanden. Undersøgelsesrapporter, affaldsklassificering og myndighedsanvisninger indgik i udbudsmaterialet.

Der blev ikke lavet indtrængningsprøver, da det stod åbent, om der skulle nedrives eller renoveres. I stedet blev der opstillet tilbudsforudsætninger, hvor der ikke var udført prøver.

De fem konkurrenceteam valgte meget forskellige strategier for renovering eller

Udsugning fra områder, der sandblæses for PCB-holdig maling

Afsavede sekundært forurenede ender på betonbjælker

Betonsav saver sekundært forurenet materiale af betonbjælke før nedknusning

Kommunen udbød opgaven i en omvendt totalentreprisekonkurrence med fast targetpris. Grundlaget for konkurrencen var et prioriteret byggeprogram og en række forundersøgelser, herunder miljøundersøgelser for forekomst af PCB, asbest, bly mv.

Der blev ofret en del opmærksomhed på at udforme bedømmelseskriterierne, så de reelt afspejlede bygherrens prioriteringer og den eventuelle mulighed for at udvide targetsummen. I bedømmelsen indgik derfor både, hvor mange af byggeprogrammets ønsker der kunne rummes inden for targetprisen og summen af optionspriser, for at opfylde hele byggeprogrammet. Opgaven inkluderede genhusning af skolen inden for targetprisen.

34

Teknik & Miljø / Februar 2014 byg & bolig

Fakta om skolen

Det stod klart at renoveringen, både funktionelt og teknisk, var en kompleks opgave.

Man valgte derfor en strategi med et grundigt forarbejde til udbuddet og en konkurrenceform med mulighed for et stærkt samarbejde mellem rådgivere og entreprenør.

Klostermarksskolen blev opført med fire spor i én etage på i alt 9.500 m² med støbt terrændæk og sokkel. Overbygningen var i præfabrikerede betonsøjler og facadedragere, hvorpå der hvilede udkragede betonbjælkespær. Taget var tagpap på brædder, mens stern/ udhængselementer langs facaderne var præfabrikerede lecabetonelementer. Gavle og skillevægge var murede i kalksandsten. Mellem betonsøjlerne var der lette facadepartier i glas og træ med fuger mod beton.

Gode råd på baggrund af Klostermarkskolens renovering: • Udarbejd en strategi for de indledende forundersøgelser, for at få et repræsentativt billede af miljøtilstanden.

• Vær bevidst om, hvor der skal renoveres eller nedrives.

• Inddrag miljømyndighederne. Sæt tid af til indledende undersøgelser og dialog.

• Forvent overraskende resultater og afsæt tid til supplerende undersøgelser og dialog, så der er enighed med myndighederne om, at der foreligger et repræsentativt billede af miljøtilstanden.

• Få fastlagt affaldsklassificering og anvisninger på bortskaffelse af de forskellige affaldsfraktioner.

• Sørg for at tilbudsgrundlaget er operativt for tilbudsgiverne og undgå for stor detaljeringsgrad, som slører overblikket og giver anledning til unødige risikotillæg.

• Fastlæg entydige tilbudsforudsætninger, hvor der ikke foretages undersøgelser.

• Forvent at forundersøgelserne ikke dækker alle situationer, når vinderprojektet foreligger.

• Sæt tid af til ekstra, projektspecifikke undersøgelser, tid til kontraktforhandlinger og eventuel tilretning af projektet.

• Samarbejd med entreprenør og rådgivere om en strategi for håndtering af uforudsete forekomster af problematiske materialer, for at undgå fordyrende forsinkelser og uhensigtsmæssige arbejdsmetoder.

• Følg op på arbejdet efter afslutning. Alle kan lære noget af en åben og fordomsfri gennemgang af projektet.

35

Teknik & Miljø / Februar 2014 byg & bolig

Ni kommuner afprøver ny renoveringsordning Ny ordning skal hjælpe boligejere med at energiforbedre Med hjælp fra de danske kommuner lancerer Energistyrelsen ordningen BedreBolig, hvor særligt uddannede rådgivere give boligejere en let og samlet indgang til at energiforbedre deres boliger. Indsatsen starter i ni udvalgte kommuner.

Af | Pia Bodal, BedreBolig sekretariatet

Landets kommuner indtager en central rolle, når Energistyrelsen nu lancerer en ny ordning, som skal gøre det lettere for danske boligejere at energirenovere. Ordningen hedder BedreBolig og skal blandt andet klæde virksomheder i byggebranchen på til at give boligejere en helhedsorienteret rådgivning om, hvilke energiforbedringer der er hensigtsmæssige at lave i den enkelte bolig.

BedreBolig er etableret som en del af regeringens Vækstplan DK og skal medvirke til at sikre Danmarks grønne omstilling samt skabe vækst og arbejdspladser i den danske byggebranche gennem de grønne investeringer.

Ni kommuner i fuld gang BedreBolig lanceres i første omgang i ni kommuner, der skal afprøve ordningen

De involverede Kommuner: De ni kommuner, der afprøver BedreBolig i første halvår af 2014, er: Esbjerg, Fredensborg, Frederikshavn, HøjeTaastrup, Morsø, Næstved, Odense, Roskilde og Skanderborg. I udvælgelsen er der lagt vægt på bl.a. geografisk og demografisk fordeling samt kommunernes erfaringer med initiativer omkring energirenovering af private boliger.

36

blandt aktører og boligejere frem til forsommeren 2014. I andet halvår 2014 lanceres ordningen i hele landet, hvor Energistyrelsen også igangsætter en større markedsføringsindsats, som vil køre i 2014 og 2015.

Denne model i to etaper giver mulighed for at indhente erfaringer og justere ordningen før den bredere udrulning.

Kommunerne er netop nu i gang med at udarbejde handlingsplaner og etablere lokale netværk, så forskellige aktører får et tæt samarbejde om lancering af ordningen over for boligejerne. Alle kommunernes erfaringer vil blive præsenteret på en åben workshop, der afholdes umiddelbart før sommerferien, hvor alle interesserede kommuner kan deltage. Derudover udarbejdes cases og en værktøjskasse, som landets øvrige kommuner kan få glæde af i forbindelse med den nationale udrulning.

Stor interesse for at blive BedreBolig-rådgiver Den helhedsorienterede rådgivning om energirenovering, som er kernen i den nye ordning, skal varetages af såkaldte BedreBolig-rådgivere, der har gennemgået en ny uddannelse udformet specielt til ordningen.

BedreBolig-rådgiverne vil følge boligejerne fra de første overvejelser om energirenovering, til byggearbejdet er

udført. En BedreBolig-rådgiver kan fx være en arkitekt, ingeniør, bygningskonstruktør eller håndværker med erfaring inden for energirenovering.

Udover en tæt dialog med byggebranchen er BedreBolig udviklet i samarbejde med energiselskaber og finansielle institutioner, der alle generelt bakker op om ordningen.

Fleksibel uddannelse BedreBolig-uddannelsesforløbet er sammensat af et mix af klasseundervisning og e-læring. De første hold på uddannelsen starter den 20. januar, hvor der uddannes cirka 150 rådgivere. Både det nystartede og det kommende uddannelsesforløb er uden brugerbetaling.

Også fokus på finansiering Udover uddannelsen af BedreBolig-rådgivere indeholder ordningen også en ydelse, der skal lette boligejernes muligheder for at sikre finansiering til energirenoveringer. Et BedreBolig-budget skal gøre den økonomiske betydning af en energirenovering mere gennemskuelig.

Teknik & Miljø / Februar 2014 byg & bolig

Vil du vide mere?

BedreBolig er udviklet i løbet af 2013 i samarbejde med en bred gruppe af interessenter, herunder brancheforeninger, faglige foreninger, energiselskaber m.fl.

Læs mere om ordningen på www.bedrebolig.dk eller kontakt Lars Korsholm i Energistyrelsen

37

Teknik & Miljø / Februar 2014 byg & bolig

Byens gulv sætter spot på klimaet Konferencen Byens Gulv stiller skarpt på behovet for at udvikle nye teknologier og afprøve nye løsninger, så befæstede arealer matcher blå-grønne visioner for fremtidens byer.

Af | Jan Støvring, PhD-stipendiat ved Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning, Københavns Universitet og medplanlægger af konferencen BYENS GULV.

Visionerne er blå-grønne når fremtidens by præsenteres i arkitektkonkurrencer, debatoplæg og klimatilpasningsplaner. Vi kan alle være enige om visionerne. Det er god logik, hvis de kommende års investeringer i klimatilpasning foruden vandets rislen også kan give en renere by, der er bedre at bo i med flere rekreative muligheder og nye cykel- og gangforbindelser.

Men hvis vi skal realisere de blå-grønne visioner, er vi nødt til at kigge nærmere på de befæstede arealer mellem bygninger – vi kan kalde det byens gulv.

Løbende udvikling Byens gulv tager vi for givet, som noget der altid har eksisteret. Men både materialer og disponering af gade og byrummet ændrer sig hele tiden. Profilet med de to rækker af betonfliser med chaussésten i mellem (Københavner-fortovet), granitkantsten Fakta Konferencen BYENS GULV finder sted den 26. februar 2014.

38

og kørebane af asfalt har været normen i snart 150 år. Gadeprofilet vandt indpas i forbindelse med den hastige udbygning af brokvartererne i København i midten af 1800-tallet. Forinden bestod gaderne af brosten og pigsten med en bred rendesten, hvortil alt fra husholdningen, på nær latrinen, tilflød. Rendestenen fyldte meget, fire alen (cirka 120 cm) i hver side, og den var til stadighed en udfordring for den stigende færdsel på vejen. Den var desuden ikke hygiejnisk. I takt med udbygningen af brokvartererne blev der sat faldstammer, og spildevand blev lagt i kloak. Det gav nye muligheder på overfladen. Efter indgående studier og rejser til udenlandske byer kunne Københavns Kommune i 1888 præsentere flere forskellige forslag til nye belægninger.

Omlægningen var dyr, og alle skulle bidrage, så kommunikation og dialog med borgerne var også den gang en forudsætning for at løfte opgaven.

Superkilen på Nørrebro Et af de mest markante og fornyende byrum, vi har fået i nyere tid, er ’Superkilen’ på Nørrebro i København. Hovedmotivet er den knaldrøde belægning i området tættest på Nørrebrogade. Det er et byrum, der er lavet uden tanke for håndtering af regnvand, men det vil meget andet. Belægningsfarve og ornamentering med forskellige røde nuancer som et flettet, let forvredet tæppe, dannede grundlag for en omfattede borgerinddragelsesproces frem til indvielsen i 2012.

Gulvet skaber sammenhæng og identitet i det opløste byrum og fungerer desuden som sammenbindende element for byrumsinventar bragt dertil fra kvarterets multietniske beboeres hjemlande. Tegnestuen BIG beskriver projektet som mere symbolik end æstetik.

Brug for dialog Hvis vi skal til at bygge byen om til en blågrøn by, er det nødvendigt, at vi kigger på byens gulv og prøver at forstå alle de parallelle ideer, der findes. Nye teknologier skal udvikles og afprøves. En del af dem findes allerede, f.eks. permeable befæstelser, men vi mangler praktiske erfaringer og kommuner og andre bygherrer, der tør gå foran og tænke gulvet i byen på nye måde. En måde at komme i gang på er at mødes på tværs af traditionelle sektorer for at udveksle erfaringer og udvikle nye innovative løsninger, der er blå, grønne og grå. Derfor inviterer KU, belægningsfolk og andre interesseorganisationer til konference med titlen BYENS GULV den 26. februar 2014.

Teknik & Miljø / Februar 2014 byg & bolig

Stavnsholt ved Farum. Permeable fliser og fortov ved indsnævring med træer sikrer, at vandet bliver ledt ned omkring rødderne.

Ny betonflise opsuger regnvand Belægninger er et vigtigt element, når store nedbørsmængder skal håndteres. Et forsøg i Furesø Kommune tester nye betonsten med et klassisk udtryk og permable egenskaber.

Af | Publicpress

Stigende regnmængder har sat gang i udviklingen af nye belægningstyper, der kan understøtte lokal afledning af regnvand.

Mange løsninger på markedet bygger på brede fuger og græsarmering, hvilket giver et andet æstetisk udtryk og kræver en anden og dyrere drift end en klassisk belægning med fliser eller granit. Men nu er der udviklet en betonrecept, der gør klassiske betonfliser permeable.

Driftsfordele og klassisk udtryk I Furesø Kommune er man ved at gøre sig erfaringer med de nye belægningssten.

- Vi vurderer, at når vi kan få en klassisk belægning, der kan opsuge og bortlede regnvand, vil det give os en mængde fordele i driften, lyder det fra overgartner Christina Kastrup Madsen, Furesø Kommune.

- Visse steder kan vi ikke undvære en sammenhængende belægning, og med per-

meable belægninger undgår vi vandpytter og de gener, som det giver. Helt centralt er også snerydningen, hvor vi med græsarmering nærmest skal løfte sneen væk. Med flisebelægningen kan vi rydde sne på mere klassisk vis, siger Christina Kastrup Madsen, der fortæller, at man er i færd med at afprøve flere forskellige løsninger.

- Vi efterspørger løsninger, hvor belægninger kan kombineres med, at vi kan sikre vand og ilt til træer og planter. Løsningerne er for eksempel aktuelle ved plantning i vejkasser, ved mindre parkeringspladser og på institutioner.

Patenteret nyt betonprodukt Der har ligget et stort udviklingsarbejde bag de nye belægningssten, og derfor er betonrecepten også patenteret.

- Vi har mærket dilemmaet mellem klassiske belægningssten og permable belæg-

ninger. Nu kan man få et klassisk arkitektonisk udtryk med belægninger i byrum og på pladser samtidigt med, at belægningen er et aktivt element i håndteringen af regnvandet, fortæller direktør Bo Midtgaard fra Midtgaard A/S, der har udviklet produktet.

- Den nye beton har simpelthen den egenskab, at vandet kan trænge gennem stenen og videre til bærerlaget. Vandet kan her opsamles til genbrug, nedsives eller med forsinkelse føres til kloakken. Stenen kan tåle frost og har i øvrigt styrke og egenskaber som klassiske sten, siger han.

Egenskaberne er ved at blive yderligere bekræftet og dokumenteret i et TI-forsøg, der er etableret ved Svanemøllen på Østerbro i København.

39

Teknik & Miljø / Februar 2014 natur & miljø

Ansvar flyttes fra kommuner til regioner

Rejsehold kan minimere sagspukkel på råstofområdet 1. juli 2014 flyttes ansvaret for at udstede tilladelser og føre tilsyn med råstofudvinding fra kommunerne til regionerne. Et rejsehold af konsulenter kan hjælpe med at reducere de gener, der kan opstå for borgere og erhvervsliv, når opgaver overdrages fra én myndighed til en anden.

Af | Susanne Soelberg Carlsen og Heidi Ritterbusch, Grontmij

Evalueringen af kommunalreformen fra marts i år gav stort set kommunerne topkarakter for, hvordan de har håndteret de nye opgaver inden for miljø og natur. Opfølgningen, ”Bedre kvalitet og samarbejde”, der kom i juni 2013, pegede dog på, at der var enkelte miljøopgaver, hvor der ikke var en klar opgavefordeling mellem de forskellige myndigheder.

- Uklarhederne kan føre til tvister og dobbelt sagsbehandling, stod der blandt andet, og ét af de områder, hvor rapporten pegede på sådanne uklarheder, var på råstofområdet.

- Grænsen mellem den regionale planlægningskompetence og den kommunale tilladelseskompetence kan være vanskelig at trække, lød en af konklusionerne inden for råstofområdet.

Som konsekvens heraf har regeringen besluttet at flytte kompetencen til at udstede tilladelser til råstofindvinding fra kommunerne til regionerne, og det er den beslutning, der effektueres til sommer.

Ny råstoflov på vej Så meget om baggrunden… I de rådgivende ingeniørvirksomheder er vi mange, som arbejder med rådgivning om råstofindvinding for både kommuner og regioner, og vi har derfor fulgt debatten nøje. Uanset at der er argumenter for både at bevare den nuværende struktur og for at flytte opgaven til regionerne, så ændrer det ikke på beslutningen, og en ny råstoflov, hvor ’kommunal-

40

bestyrelsen’ er skiftet ud med ’regionsrådet’ i teksten, er nu på vej.

Sagsbehandlingstiden forøges, når et område skifter myndighed. Det er ikke et spørgsmål om ’bare’ administrativt at flytte en opgave. Der skal flyttes og opbygges kompetencer, og der vil ofte opstå en tilstand, hvor der mangler kompetencer det nye sted, og måske er et overskud af kompetencer hos den afgivende myndighed.

Kompetenceflytning tager tid Når det gælder netop råstofudvinding, er risikoen for at få et ’hul’ i sagsbehandlingen endda større end for mange andre områder.

Dels kræver råstoftilladelser ofte lokalkendskab, og det er en ’kompetence’, der kan være svær at overføre til regionerne.

Dels er ressourcer og kompetencer inden for området ’skævt’ fordelt. Råstofferne findes ikke alle steder i landet, og mange steder varetages råstofsagsbehandlingen i dag af en enkelt medarbejder, der har dette fagområde som en lille del af det daglige arbejde. Disse medarbejdere kan derfor formodentlig ikke undværes i kommunerne, og de vil have vanskeligt ved at få tid til at videregive deres kompetencer til en anden myndighed.

Store samfundsmæssige konsekvenser Hele bygge- og anlægssektoren og mange industrivirksomheder er afhængige af en

stabil leverance af råstoffer som sand, grus, sten, ler, kalk mv. Derfor er de samfundsmæssige konsekvenser af en lang sagsbehandlingstid store. Manglende tilladelser kan forsinke og fordyre nødvendige anlægs-

Teknik & Miljø / Februar 2014 natur & miljø

arbejder, og i sidste ende sætte en kæp i hjulet på det begyndende opsving. Lange sagsbehandlingstider kan også medføre, at en grusgrav i en periode må ligge stille, indtil en ny indvindingstilladelse foreligger. Værdifulde lokale arbejdspladser går dermed tabt.

Det er derfor i alles interesse, at overdragelsen af denne opgave sker med så få konsekvenser for samfundet som muligt.

Det er blandt andet derfor, at vi i de rådgivende ingeniørvirksomheder vil pege på, at vi i dag udfører en lang række opgaver som f.eks. udarbejdelse af udkast til gravetilladelser, godkendelse af grave- og efterbehandlingsplaner samt beregning af sikkerhedsstillelse for råstofindvindingen for en række kommuner og derfor har mange af de kompetencer – inklusiv det vigtige lokalkendskab – der skal overføres til regionerne.

Rejsehold gør rent bord Når mennesker skifter job eller får nye arbejdsopgaver, ønsker de fleste at ’gøre rent bord’ og færdigbehandle de sager, der ligger og venter. Vi er overbeviste om, at disse

gode intentioner også gælder i kommunerne. Men vi ved også, at medarbejderne i miljøafdelingerne har en stor mængde af andre arbejdsopgaver, som også skal løses.

Grontmij hjælper allerede nu med råstofsagsbehandling i flere kommuner landet over og har et solidt kendskab til de krav, der stilles til indvindere i forbindelse med råstoftilladelser. Vi kender vilkår og spilleregler og de udfordringer, indvindere og kommuner har i dagligdagen. Vi er således vante til at fungere som ’tolk’ og bygge bro mellem indvinder og myndigheder.

De eksperter, der normalt udfører dette arbejde, har vi sat sammen til et ’rejsehold’, som kan tage rundt til de kommuner, der forudser eller frygter, at de kommer til at aflevere en række halvfærdige sager til regionerne til sommer. Hvis der i forbindelse med overdragelsen af arbejdsopgaven oven i købet er en ekstraordinær pukkel af råstofansøgninger, vil der gå meget lang tid, før sagsbehandlingen kommer op i normalt tempo.

Rejseholdet vil også kunne være med til at sikre, at råstofsagsbehandlingen bliver

ensartet for alle regioner, så en råstofindvinder kan forvente samme behandling og samme krav og vilkår f.eks. i forhold til detaljeringskrav til grave- og efterbehandlingsplaner og størrelse af sikkerhedsstillelse, uanset hvor i landet råstofindvindingen finder sted.

Opbygning af kompetencer via vidensudveksling Det kontaktnet og den erfaring, der er opbygget via flere års arbejde som rådgivere inden for råstofindvinding, kan også bruges til at opbygge kompetencer, så regionernes sagsbehandling kommer op i omdrejninger hurtigst muligt efter overtagelsen af myndighedsrollen.

Grontmij har mulighed for at gennemføre kurser, workshops mv. i foråret, så videndeling og kompetenceoverførsel kan finde sted. Det er afgørende, at regionens medarbejdere får tilført ny viden om sagsbehandling, og at de medarbejdere i kommunerne, der eventuelt ønsker at fortsætte arbejdet med råstofudvinding i en region, også får tilført viden om overordnet planlægning og kortlægning.

Det er vores forventning, at både de medarbejdere, der nu løser opgaver i kommunerne, og de, der har de overordnede planlægningsopgaver i regionerne, vil være interesserede i og vil bidrage til en sådan videndeling. ’Rejseholdet’ vil heller ikke stoppe aktiviteterne efter 1. juli 2014, hvor regionerne med stor sandsynlighed vil have behov for hjælp til tilsyn med eksisterende tilladelser og til sagsbehandlingen af nye ansøgninger.

Sagsbehandlingstiden forøges, når et område skifter myndighed. Det er ikke et spørgsmål om ’bare’ administrativt at flytte en opgave. Der skal flyttes og opbygges kompetencer, og der vil ofte opstå en tilstand, hvor der mangler kompetencer det nye sted, og måske er et overskud af kompetencer hos den afgivende myndighed.

41

Teknik & Miljø / Februar 2014 Natur & miljø

Kloaksagen i Guldborgsund

I bagklogskabens uendeligt klare lys Guldborgsund Kommune er kommet på overarbejde på grund af en meget omtalt kloaksag, hvor en borger skulle i fængsel på grund af manglende betaling af separat kloakering på egen grund. Pilen peger på at undersøge andre håndhævelsesskridt. Hovedindtrykket bliver dog, at den samlede lovgivning nu er for kompleks til at man kan gennemskue, om det, man engang satte i gang, var det eneste fornuftige – i bagklogskabens uendeligt klare lys.

Af | Ebbe Møller Olesen, centerchef, Guldborgsund Kommune

Indtil 1997 kørte spildevandsafledningen i åbent land relativt ubemærket, ved at spildevandet via en eller anden form for ”tank” og en drænledning blev ledt til en grøft eller et vandløb. Kun i de tilfælde, hvor recipient krav fordrede en bedre tilstand i vandløbet, eller hvor tilledningen påvirkede vandløbet, blev der grebet ind.

I 1997 vedtog Folketinget ”Lov om spildevandsrensning i det åbne land”. Ifølge loven og bekendtgørelsen skulle alle kommuner senest i 2001 udarbejde spildevandsplaner for områder uden for kloakeringsområderne, og amterne skulle udpege forureningsfølsomme områder med forslag til nødvendige renseklasser.

I Storstrøms Amt kom disse retningslinjer om spildevandsrensning i det åbne land med i Regionplan Tillæg nr. 4 til Regionplan 1997. Hovedsigtet var at sikre en forbedret spildevandsrensning ved den enkelte ejendom i det åbne land, og dengang forestillede de fleste sig, at dette ville ske ved et påbud om at supplere med fjernelse af organisk stof, fosfor eller kvælstof alt efter de udpegede renseklasser.

Inden kommunalreformen foregik det konkrete arbejde med spildevandsplanlægning og kloakering meget forskelligt i de små kommuner. Jeg plejer at nævne, at i

42

Roskilde Kommune nåede tre (eller rettere to og en halv ud af tre) af de gamle kommuner at udstede disse påbud inden kommunalreformen, mens nul ud af fem i Næstved og nul ud af seks i Guldborgsund, nåede det inden 31. december 2006.

Dette medførte, at daværende miljøminister Connie Hedegaard udsendte det berømte Baselinebrev til alle de nye storkommuner for at gøre opmærksom på, at de var bagud på point. Hun forudsatte simpelthen, at dette efterslæb skulle indhentes inden implementeringen af EU’s vandrammedirektiv kunne begynde.

Miljømålslov og Vandsektor Vandrammedirektivet blev vedtaget i EU i 2000, og den 17. december 2003 fik vi Miljømålsloven og lærte det nye begreb ”vandplaner” at kende. Lad mig lige slå det fast med syvtommersøm: Vandplanerne er endnu her i februar 2014 ikke vedtaget, så spildevandsindsats og kloakering er ikke hjemlet i disse planer, men i regionplanernes retningslinjer, der blev ophøjet til landsplandirektiv pr. 1. januar 2007.

Dertil kom hele vandsektorlovgivningen og de nye forsyningsselskaber, hvor kommune og selskab blev adskilt. I mange områder betød det at, man skulle vænne

sig til sine nye roller, men de fleste fik et godt samarbejde, hvor kommunen lavede myndighedsarbejdet og spildevandsplanen, mens selskabet tog sig af de udførende dele som drift og anlæg af kloaksystemerne.

For at gøre en lang historie kort valgte man her i Guldborgsund Kommune, via 2010 spildevandsplanen, at forsøge at indhente det i Baselinebrevet konstaterede efterslæb med renseforbedringer i det åbne land og benytte det gunstige tidspunkt for store anlægsarbejder, ved at forsyningsselskabet gik ud og kloakerede størstedelen af de små landsbyer og enligt liggende ejendomme på landet i tre store entrepriser. Hele den nye storkommune var af et enigt byråd blevet udlagt til kloakeringsområde, og indsatsen prioriteret efter, hvilke vandområder der var mest forureningsfølsomme. Årsagen til valgene var formodentlig også den nye metode med kloakering ved hjælp af tryksatte systemer.

I årene 2010-13 kloakeredes således cirka 2.500 ejendomme i ”det åbne land” på Falster og Østlolland, så man ved efterregning i forhold til de kommende vandplaner er kommet lidt foran de krav, der vil blive stillet, og efterslæbet er næsten klaret. Ifølge oplæg til ny spildevandsplan mangler man kun cirka 500 ejendomme i perioden 2014-24

Teknik & Miljø / Februar 2014 Natur & miljø

– enten ved kloakering eller ved påbud om private løsninger på egen grund.

Krisen Men så kom krisen, og friværdien forsvandt, - og nu mangler borgerne lånemuligheder. I alle kommuner tilbydes pensionister, at man indefryser lån i husene, men kravet er, at der er friværdi. Desuden tilbyder mange forsyningsselskaber afdragslån ved betaling af tilslutningsafgiften, og der er indgået aftaler med diverse banker om yderligere lånemuligheder til betaling af kloakarbejde på ens egen grund.

Men der er folk på landet, der er kommet i en økonomisk klemme. I Danmark har vi det hovedprincip, at vi går ind for solidariske løsninger, så når næsten alle har betalt til en fælles løsning, så synes vi også, at de sidste skal betale.

Processen Spildevandsplaner starter med offentlig høring, således også Guldborgsund Kommunes Spildevandsplan for 2010-14. Der blev holdt borgermøde i januar 2010, og spildevandsplanen blev vedtaget af byrådet marts 2010. Dernæst afholdt Guldborgsund Forsyning offentligt møde i juni, hvor alle, der var omfattet af kloakeringsprojektet,

blev inviteret pr. brev og blev orienteret om projekt, økonomi og tidsplan.

I februar 2011 gennemførtes kloakeringsprojektet. I marts sendtes varsel af påbud om kloakering til borgere, der ikke havde efterkommet kravet. I maj - det endelige påbud. Fristen var et halvt år.

Derefter sendes to erindringsskrivelser, den sidste med ny frist. Udvalget for Teknik og Miljø politianmelder jf. håndhævelsesvejledningen i marts 2012 for manglende efterkommelse af påbud om kloakering. I oktober 2012 er sagen i retten. Dommen er en bøde på 5.000 kroner, som ikke kan eftergives. Der fastsættes i dommen en ny frist, herefter skal der betales 2.500 kroner om måneden, indtil påbuddet efterkommes.

Dette beløb kan eftergives, når påbuddet efterkommes. Sagen sendes til Kriminalforsorgen med henblik på afsoning af bøde og tvangsbøde til de borgere, der ikke har efterkommet påbuddet.

I december 2013 gør Guldborgsund Forsyning igen disse borgere opmærksom på lånemuligheder, og i januar 2014 gør kommunen det samme. Men en enkelt borger stod til fængsel – en sag der har været meget omtalt i medierne.

En næsten lykkelig løsning: Ifølge Guldborgsund Kommune vil påbuddet til pågældende borger med stor sandsynlighed blive efterkommet: Guldborgsund Kommune modtog for nylig en mail fra en autoriseret, lokal kloakmester, som oplyste, at han skulle udføre kloakarbejdet på omtalte borgers ejendom i Stubbekøbing. Sagen har således fået en knap så ulykkelig udgang.

43

Teknik & Miljø / Februar 2014 natur & miljø

Nye Vandråd kan hjælpe kommunerne De nye vandråd er et meget stort fremskridt, når man sammenligner med den lukkede proces omkring første vandplan. Der er dog, ifølge artiklens forfatter, store udfordringer i konstruktionen.

Af | Niels Philip Jensen, konsulent, KL.

44

Teknik & Miljø / Februar 2014 natur & miljø

I år leverer kommunerne forslag til indsatsprogram for vandløb i næste vandplan.

Kommunerne koordinerer deres forslag inden for hvert af vandplanens 23 hovedoplande. Væsentlige interessenter kan påvirke kommunernes arbejde gennem nye vandråd. Der kommer vandråd i alle oplande, hvor interessenterne ønsker det.

Vandindsatsen skal forenkles Første generation vandplaner er endnu ikke på plads. Mange aktører har kritiseret både proces og indhold. Alle aktører uden for den tidligere regering har kritiseret processen, hvor ingen aktører uden for regerings-apparatet blev inddraget, mens første udkast til vandplaner blev skabt. Den hårde kritik har været en del af baggrunden for, at et samlet folketing har vedtaget en ny lov om vandplanlægning lige før jul.

Et væsentligt formål med loven er at styrke inddragelsen af interessenter i vandplanlægningen. Loven følger samtidig op på regeringens aftale med KL, om kommunernes økonomi 2013. Her blev regeringen og KL enige om, at reguleringen af vandindsatsen i næste vandplanperiode skal forenkles og tage afsæt i en mål- og rammestyring af kommunernes indsats.

Loven betyder, at kommunerne fremover skal udarbejde dele af vandplanernes indsatsprogram. I år skal kommunerne levere forslag til indsatsprogrammet for vandløb i næste vandplan. Andre væsentlige interessenter kan komme til orde herom i nye vandråd, som skal oprettes de steder, hvor interessenter ønsker det.

Inspiration fra Sverige Vandrådene er en ny konstruktion. Inspirationen til vandråd er hentet i Sverige, hvor ”vattenråd” har en vigtig rolle i implementering af nogle vandplanindsatser. Det særlige ved de svenske vattenråd er, at de dannes ved en ”bottom-up” proces. Der kommer først et vattenråd, når nogen i lokalområdet ønsker det. Lige på den måde ligner de svenske vattenråd de eksisterende danske

vandråd, som er dannet af de lokale private vandværker. Det er ærgeligt med dette sammenfald af navne, for de nye vandråd har et andet formål og dækker en anden geografi end vandværkernes vandråd.

De nye danske vandråd bliver meget forskellige fra de svenske vandråd. Dels vil det være en kæmpe overraskelse, hvis der ikke kommer vandråd i alle hovedoplande.

Dels virker de kun i den periode, hvor kommunerne skal lave forslag til indsatsprogram. Dels kan der højst være 20 medlemmer i et vandråd.

Vil inddrages mere Der kommer vandråd alle steder, fordi alle aktører har råbt på mere inddragelse.

De store foreninger har støttet forslaget om vandråd, og de siger direkte, at de vil bede om at få oprettet et vandråd i alle hovedoplande.

Vandrådenes arbejde er koncentreret i andet kvartal 2014. Her skal kommunerne lave det udkast til indsatsprogram, som kommunalbestyrelserne behandler i tredie kvartal. Ved udgangen af tredie kvartal sender kommunalbestyrelsen sit forslag til indsatsprogram til ministeren og orienterer vandrådet. Kommunerne sender også bemærkninger og synspunkter, der er fremsat om indsatsprogrammet, til ministeren.

Medlemmerne af vandrådet skal repræsentere forskellige interesser omkring vandløb. Det er sandsynligt, at der i nogle hovedoplande vil opstå konkurrence om det begrænsede antal pladser til hver hovedinteresse. I den situation skal en af kommunerne i oplandet afgøre, hvem der får pladsen. Den samme kommune står for sekretariatsbetjeningen af vandrådet.

Anbefaling fra KL Læs mere om KL´s anbefalinger til processen på KL´s hjemmeside, under teknik og miljø.

”Den hårde kritik har været en del af baggrunden for, at et samlet folketing har vedtaget en ny lov om vandplanlægning lige før jul.”

45

Teknik & Miljø / Februar 2014 ressourcer

Debat

Højere kvalitet i genanvendelsen af affald Green Cities værdsætter regeringens ressourcestrategi, men efterlyser flere fyrtårnsprojekter

Af | Agnete Fog, formand for Green Cities, medlem af Allerød Byråd (B)

I Green Cities hilser vi regeringens nye ressourcestrategi velkommen og vi hæfter os ikke mindst ved det nye, ambitiøse mål for mere genanvendelse, for eksempel med 50 procent genanvendelse af husholdningsaffald i 2022. Et mål som flugter perfekt med Green Cities målsætning på affaldsområdet, som vi satte sidste år.

Affaldet eksporteres til Tyskland Samtidig er det dog vigtigt for os at understrege, at det langt fra er nok kun at fokusere på en høj genanvendelsesprocent.

Kvaliteten i genanvendelsen skal også være bedre. Faktum er, at en stor del af det affald, der kan genanvendes, for eksempel plast, i dag bliver kørt til Tyskland, og her bliver genanvendt til for eksempel plastmåtter.

Det er en uheldig belastning for CO2regnskabet, at vi ikke i dag har kapacitet og teknologi til at genanvende affaldet. Hvis vi kan håndtere genanvendelsen af affaldet inden for landets grænser, får vi også mulighed for at arbejde med flere højkvalitetsprodukter som for eksempel fødevareemballage. Men det kræver, at regeringen undgår for mange begrænsninger i lovgivningen, hvis vi skal udvikle nytænkende løsninger.

Brug for fælles retning Vejene til en høj genanvendelsesprocent og til bedre kvalitet i genanvendelsen kan være mange. Vi har et stort behov for at arbejde videre på et afprøvet og oplyst grundlag, så 98 kommuner ikke går i hver deres retning.

I Green Cities bakker vi derfor op om fyrtårnsprojektet med centrale sorteringsanlæg, som Miljøstyrelsen har iværksat.

46

Teknik & Miljø / Februar 2014 ressourcer

”Vi bør sammen kunne få Danmark i førertrøjen på affaldsområdet, så vi gavner miljøet og samtidig skaber nye, grønne arbejdspladser.”

Flere grønne affalds-arbejdspladser Men der er behov for flere fyrtårnsprojekter.

Det kan være med fokus på det organiske affald, som ikke er med i det nuværende fyrtårnsprojekt. Det kan være med fokus på sortering hos borgerne med central eftersortering, der kan højne kvaliteten i genanvendelsen til råvare-niveau, så det kan videresælges. Og det kan være med fokus på nye samarbejdsrelationer mellem kommuner og private aktører på markedet. I Green Cities

er vi seks kommuner, der hellere end gerne stiller os til rådighed som samarbejdspartnere og som eksperimentarium for nye fyrtårnsprojekter. Vi bør sammen kunne få Danmark i førertrøjen på affaldsområdet, så vi gavner miljøet og samtidig skaber nye, grønne arbejdspladser.

Fakta om Green Cities Green Cities er et ambitiøst miljøsamarbejde mellem kommunerne Albertslund, Allerød, Ballerup, Herning, Kolding og København.

47

Teknik & Miljø / Februar 2014 digitalisering

Næste mål er en fælles geodatabase Efter udarbejdelsen af fælles datamodel stiler FKG-bestyrelsen nu mod at etablere en fælles, kommunal database med geodata. Alle kommuner bliver derfor inviteret til workshops i foråret.

Af | Inge Flensted, KL og Astrid Søborg, tidl. FOT-medarbejder

60 millioner kroner forventes kommunerne at kunne spare på samarbejde om geodata.

Det Fælleskommunale Geodatasamarbejde (FKG) er det projekt i den fælleskommunale digitaliseringsstrategi på teknik og miljøområdet, der er beregnet til at give den største effektiviseringsgevinst.

Arbejdet har været i gang siden 2010. I begyndelsen med 37 kommuner. Nu er projektet landsdækkende. Projektet har allerede vist gode resultater - også selv om det tager tid at omstille sig til nye måder at arbejde på.

En vigtig milepæl blev nået for nylig med udarbejdelse af en fælles datamodel. Datamodellen fastlægger de relevante kernebegreber på kommunernes geodataområde.

FKG-bestyrelsen har derfor opstillet et nyt fælles, strategisk mål: En fælles database.

Databasen skal indeholde alle de data, som kommunerne har på geodataområdet, og som ikke findes på andre portaler. Anvendelsen af en fælles database vil give mulighed for at høste de effektiviseringer, der er forudsat i projektet.

Én, fælles geodatabase Der er en voksende forståelse for, at kommunerne på geodataområdet må bevæge sig væk fra en struktur med egne databaser, egne datastrukturer og egne udviklingsprojekter.

Fremtiden ligger i langt større samarbejde og fællesskab om løsninger og basisstrukturer.

FKG-bestyrelsen arbejder nu derfor for, at alle kommuner skal anvende én fælles database indeholdende FKG-data.

Allerede før FKG-projektet blev i gangsat, blev det diskuteret, om det var hensigtsmæssigt for kommunerne at lagre deres geodata i en fælles geodatabase. Der var stemmer for og imod – men mest imod.

Bestyrelsens vurderer nu, at stemningen er vendt, og at kommunerne nu ser mange fordele ved at bruge en fælles geodatabase.

Fælles databaser er ikke ukendte på kort- og geodataområdet. Der findes fælles databaser for FOT-data og for plandata, ligesom Danmarks Arealinformation indeholder en række natur- og miljødata.

Fælles fordele – udvikling på tværs Med en fælles tilgang til data kan kommunerne slippe for at købe og drive egne databaser.

Samtidig giver en fælles tilgang til data store muligheder for fælles udvikling og brug af data på tværs af kommunegrænser.

For eksempel er det via en fælles FKG-database, at der kan gives adgang til kommunernes data i Byg og Miljø-løsningen, den nye digitale løsning på byggesags- og miljøgodkendelsesområdet.

Der er dog et stykke vej, før målet om en fælles databasen er realiseret. FKGbestyrelsen vil derfor invitere alle landets kommuner til workshops i foråret 2014.

Workshoppene skal fastlægge de skridt på vejen, som kommunerne mener er nødvendige for at nå frem til målet. Bestyrelsen ser frem til, at mange kommuner deltager

48

Teknik & Miljø / Februar 2014 digitalisering

Der er en voksende forståelse for, at kommunerne på geodataområdet må bevæge sig væk fra en struktur med egne databaser, egne datastrukturer og egne udviklingsprojekter. Fremtiden ligger i langt større samarbejde og fællesskab om løsninger og basisstrukturer.

i workshoppene og sætter deres præg på, hvordan der skal arbejdes hen mod en ny, fælles database.

Grundlaget – datamodellen FKG-bestyrelsen har allerede taget skridt, der forbereder målet om en fælles database.

Dels er den fælles logiske datamodel i rigtig god udvikling i takt med, at kommunerne tager den i brug og får øje på mangler og ideer til nye tiltag.

Det seneste område, der tages fat på i datamodellen, er ”Sport, Fritid og Friluftsliv”, hvor der i et samarbejde med ”Friluftsguiden” (se friluftsguiden.dk) sker en gennemgang og strukturering af data inden for dette interessefelt.

Bestyrelsen har ladet den logiske datamodel følge af fysiske implementeringer på forskellige databaseplatforme og til forskellige desktopsystemer. Kommunerne anvender i dag en stor variation af kombinationer af lagringsformer og GIS-systemer. FKG-bestyrelsen forventer ikke at kunne understøtte alle hjørner, men vil prioritere efter de mest benyttede variationer og understøtte kommunerne her. Foreløbigt er det besluttet at understøtte MSSQL-server i kombination med de tre desktopsystemer MapInfo, ArcGIS og GeoMedia. Endvidere igangsættes en undersøgelse, der skal afdække, hvilke andre kombinationer der anvendes i kommunerne.

FKG på Danmarks Arealinformation (DAI) Endelig har FKG-bestyrelsen benyttet muligheden for at andre datasamlinger kan få en plads på Danmarks Arealinformations struktur - med services og brugerflader til såvel præsentation som opdatering.

Det gør det muligt at opbygge en database i FKG-strukturen, hvor kommuner kan lægge og opdatere data, der følger FKG-datamodellen.

Forskellige anvendelsesmuligheder af FKG-databasen på DAI er blevet drøftet.

Det gælder blandt andet kommunale distrikter, der i dag ligger i CPR-vej, kommunale data til Byg & Miljø-løsningen, DAI som erstatning for en kommunal geodataserver og kommunale samarbejder, som eksempelvis Gudenå-samarbejdet, der gerne vil dele data på tværs. Der vil blive arbejdet videre med de konkrete udfordringer på alle disse punkter.

Alt i alt mener FKG-bestyrelsen, at der er taget nyttige skridt på vej mod en fælleskommunal geodataserver for de danske kommuner, og håber på godt videre samarbejde om opbygningen af en fælles database.

Fælleskommunalt Geodatasamarbejde Projektet ”Fælleskommunalt Geodatasamarbejde” (FKG) har til formål at udarbejde og implementere en fælles datamodel for kommunale geodata. Datamodellen skal styrke udbredelse og anvendelse af geodata som grundlag for forvaltning på stadig flere områder. Samtidig skal projektet skabe større fællesskab om drift og udvikling og dermed større omkostningseffektivitet. Projektet tog sin begyndelse i 2010.

49

V E J FO R UM

2 0 1 3

|

I N D L Æ G

|

W ORK SH OP

Rapportering 4.-5. december 2013 på Hotel Nyborg Strand

Vejforum 2013 var det 13. i rækken og – selvfølgelig - blev der igen sat rekord med 1075 deltagere, masser af debat, spændende konferencer, workshops og en stor virksomheds. udstilling. Læs om, hvordan Vejforums formand ser de vigtigste udfordringer for sektoren, om videndeling i vejsektoren, om Viadania og om, hvordan deltagerne evaluerer Vejforum 2013.

W W W. V E J FO R U M . D K

|

U D S TI LLI N G

Opråb til vejsektoren!

Vejsektoren får færre traditionelle vejanlægsprojekter i de kommende år, så der skal tænkes nyt og optimeres. Og så har branchen et image blandt de unge som skal forbedres, hvis der skal rekrutteres i fremtiden.

Ser man tilbage på det sidste årti, så har der været fuld fart på de store vejanlægsprojekter og det har sat gang i beskæftigelse og udvikling, men aktiviteten klinger af i den kommende periode.

Det var noget af udgangspunktet for Vejforums formand Erik Birk Madsen, Vejdirektoratet, da han åbnede konferencen. ”I de kommende år står vi som branche over for nogle klare udfordringer. Fokus kommer nu i højere grad på jernbanen og den kollektive trafik og det kan øge presset på os alle og ramme antallet af ansatte i branchen,” sagde Erik Birk Madsen.

Vejsektoren er præget af et stærkt netværk og et unikt og tæt samarbejde mellem aktørerne; et samarbejde, der bliver behov for at styrke i den kommende tid”. ”Det er naturligt, at vi kigger på, om Vejforum, som er med til at samle vejsektoren, er organiseret rigtigt, og om vi bruger kræfterne optimalt. Repræsentantskabet og organisationsgruppen arbejder lige nu på en ny strategi for Vejforum, så vi er klar til fremtidens krav og udfordringer”, fortalte Erik Birk Madsen. Dette arbejde har bl.a. fokus på, hvordan planlægningen af Vejforums indhold gøres endnu mere aktuelt og dynamisk og hvordan organiseringen optimeres.

Rekruttering – en fælles opgave Efter alle solemærker at dømme, så kommer vejsektoren i de kommende 5 til 10 år til at mangle ingeniører. En del af udfordringen er det image som sektoren har blandt de unge. ”Vi ved fra arbejdet i Viadania, at når unge mennesker skal beskrive vores branche, så ser mange af dem for sig mænd i orange overalls, der lægger asfalt på en landevej. Men vores branche er jo meget mere end asfalt og hårdt fysisk arbejde. En karriere i vejog anlægsbranchen handler i høj grad også om teknologi, IT og projektledelse. Det billede kan vi ikke ændre på et år eller med en enkelt kampagne – det kræver en indsats af os alle,” lød bud-

skabet fra Erik Birk Madsen. Det kræver bl.a. bidrag til Viadania og at organisationer og virksomheder ansætter de unge og tager praktikanter og trainees.

Og så ser det måske ikke så dystert ud; i 2013 var der igen 65 studerende på Vejforum; de fik alle mulighed for at deltage i det store udbud af workshops og konferencer og møde repræsentanter fra hele branchen.

Bag Vejforum står: Asfaltindustrien IDA – Trafik og Byplan Foreningen af Rådgivende Ingeniører Ingeniøruddannelsernes lærere i vej- og trafikfagene KTC Kommunal Vejteknisk Forening Teknik & Miljø Trafik & Veje Trafikgruppen på Aalborg Universitet Vejdirektoratet VEJ-EU Organisationen Formand for Repræsentantskabet: Erik Birk Madsen, Vejdirektoratet Formand for Faggruppen: Frank Hagerup, Ringsted Kommune Formand for Organisationsgruppen: Gert von der Ahé, Vejdirektoratet Sekretariatet varetages af VEJ-EU v. sekretariatschef Jens E. Pedersen Læs mere på www.vej-eu.dk

Mere sexet formidling i vejsektoren!

Formidlingen af nyheder og viden i vejsektoren skal moderniseres. Målgrupperne skal i centrum og organisationerne skal arbejde tættere sammen om opgaven. Det er nogle af budskaberne fra tre workshops om videndeling i Vejsektoren.

Opgaverne i vejsektoren og den måde de løses på har ændret sig. Behovet for at orientere sig i nye emner og discipliner er øget og videndeling i vejsektoren trænger grundlæggende til en modernisering. Det er den samlede konklusionen, der står tilbage efter, at Vejforum og VEJ- EU over det sidst års tid har sat fokus på ”videndeling i Vejsektoren”; dels på workshops på selve vejforum i både 2012 og 2013 og ved en særlig workshop i november i København.

Fokus på målgruppen Helt centralt fra dette arbejde står tilbage, at aktørerne i sektoren skal forholde sig til den eller de målgrupper som man ønsker at nå. Ligeledes skal man have fokus på de midler og medier som er bedst til at nå målgruppen med et budskab; det kan være alt fra sociale medier, hjemmesider, til de traditionelle fagblade og kurser og konferencer. Formidlingen er en disciplin som skal prioriteres i vejsektoren på linje med trafiksikkerhed eller opbygning af en vejkasse. Grundlæggende skal sektoren sikre sig, at viden er tilgængelig, når der er brug for den.

Stort udbud – ikke tid til at orientere sig Vi lavede en lille uvidenskabelig rundspørge på Vejforum 2013 for at få et bud på, hvordan man får viden og hvad man efterspørger, når man arbejder i vejsektoren. Her et par centrale emner fra denne rundspørge • det kollegiale netværk er vigtigt; det kan være i form af møder og konferencer, i digitale netværk eller ved et opkald.

• tidsskrifter og nyhedsbreve modtager man rigtigt mange af og det kan være svært at orientere sig i alt; der kan til tider være overflow af informationer. Det er ikke altid at nyhedsbrevene eller kassen med Trafik og Veje åbnes.

• den digitale adgang til viden er fremtiden, men det skal være nemt og smidigt at finde rundt i; brugervenligheden skal være i top. Flere siger nej tak til lukkede netværk.

Synergi – tænk på tværs Et centralt budskab fra de tre workshops er, at sektoren skal arbejde på tværs af organisationer og medier og udnytte den synergi, der kan komme ved fx, at kursusudbud hos VEJ-EU understøttes af temanumre i Trafik og Veje og at begge måske omhandler ny og central lovgivning.

Topscorerne De fire emner som deltagerne i de tre workshops pegede på som de vigtigste er følgende: - analyse af behov for efteruddannelse og omskoling - der skal arbejdes på tværs af medier - bedre overblik og stepvis indførsel i Vejregler - Udbud af afgangsprojekter til studerende

Viadania på Vejforum 65 studerende på Vejforum 2013 er et håndfast bevis på, at branchen og de studerende har fundet hinanden. Antallet af studerende er fordoblet siden 2010.

For centerleder Synnøve Klitgaard, Viadania, er Vejforum 2013 et synligt bevis på, at der er en god udvikling i gang. ”Med 65 studerende på Vejforum har vi en unik mulighed for at skabe kontakt mellem de studerende og vejsektoren. Jeg tror, at vi har 65 gode ambassadører for vejsektoren, der fortæller historien om, at sektoren kan byde på masser af spændende opgaver, der har betydning for klima, trafiksikkerhed og grøn vækst og at der er brug for alle typer af kompetencer,” lyder vurderingen fra Synnøve Klitgaard.

Udgangspunktet for Viadania er, at private og offentlige virksomheder i sektoren har fælles interesse i at tiltrække de unge til sektoren. Det starter i uddannelsessystemet og skal understøttet af, at både offentlige og private virksomheder tager praktikanter og trainees.

Vejforum i vinden Igen i 2013 satte Vejforum rekord med 1075 deltagere, repræsentanter fra offentlige og private virksomheder og uddannelses- og forskningsinstitutioner.

Halvdelen af deltagerne har besvaret det udsendte evalueringsskema; det giver et godt og repræsentativt billede af, hvordan deltagerne har vurderet konferencen.

På de store linjer og vigtige parametre som ”det samlede faglige udbytte”, ”tid til de enkelte indlæg” og ”muligheden for at dyrke netværk” er vurderingen meget positiv. Vurderingen af det samlede faglige udbytte scorer dog lavere end i 2012. 11 % af respondenterne svarede, at det samlede faglige udbytte var mindre godt, mod 5 % i 2012. Vurderingen af ”muligheden for at dyrke netværk” er ligeledes lidt mindre positiv i 2013 end året før, men scorer stadig meget tilfredsstillende.

Det formodes, at det skyldes de aflysninger, der var forårsaget af stormen. Informations-niveauet i forbindelse med stormen har fået en del kommentarer.

Deltagerantallet på Vejforum 2013 slog igen rekord med 1075 deltagere, der er i en fornuftig fordeling mellem de interessentgrupper, der er i Vejforums målgruppe. Antallet af studerende er fordoblet siden 2010 og antallet af repræsentanter fra kommunerne er steget og stabiliseret på et højt niveau. I forlængelse af kommunalreformen var der en noget lavere kommunal repræsentation.

2013

Virksomhed/år Kommuner Vejdirektoratet Rådgiv. ing.

Entreprenører Uddannelsesinst.

Andre I alt

2013 355 176 184 168 70 122 1075

2012 319 163 184 187 69 119 1041

2011 327 157 206 191 43 116 1040

2010 337 152 187 172 36 121 1005

Fordeling af oplægsholdere Igen i 2013 har der været store interesse for at holde indlæg og workshops på Vejforum. Tendensen er, at der er flere indlægsholdere fra den kommunale verden på bekostning af oplægsholdere fra rådgivere og Vejdirektoratet, som dog stadig er de grupper af virksomheder foretager de fleste præsentationer på Vejforum.

Mobil hjemmeside I 2013 har 29 % anvendt den mobile hjemmeside, så det er en klar positiv tendens i forhold til 2012, hvor siden blev bemærket af 18 % af deltagerne. Mere end 90 % af dem, der har brugt den mobile hjemmeside har vurderet siden i spændet fra ”god” til ”meget god” og ”overordentlig god”.

Flere har dog klaget over, at både mobilselskabernes netværk og WiFi på Nyborg Strand var ustabilt. Yderligere markedsføring af den mobile hjemmeside vil kunne øge brugen og den direkte kommunikation med deltagerne. Kun 5 % af de 519 deltagere i Vejforum, der svarede på spørgeskemaet, har oplyst, at de ikke har en smartphone.

2012

Hvordan vurderer du det samlede faglige udbytte?

Overordentlig godt Meget godt Godt Mindre godt Dårligt Ikke relevant

Hvordan vurderer du tiden til de enkelte indlæg?

Overordentlig godt Meget godt Godt Mindre godt Dårligt Ikke relevant

Tekst: Publicpress

Hvordan var muligheden for at dyrke netværk?

Layout: www.shc.dk

For lang Passende For kort Ikke relevant

Teknik & Miljø / Februar 2014 trafik & veje

Femern-forbindelse – både vækst og udfordringer for kommunerne I 2021 vil det danske samfund have investeret næsten 200 milliarder kroner i en tunnel til Tyskland, motorveje, sygehuse og nye hurtige toglinjer på kryds og tværs af hele Danmark.

Det giver nye udfordringer for landets kommuner.

Af | Stig Rømer Winther, administrerende direktør, Femern Belt Development

Når den sidste 72.000 tons tunge tunnelsektion en gang i løbet af 2020 stille sænkes ned på bunden af Femern Bælt, nærmer vi os samtidig slutfløjtet for den største offentlige investeringsbølge i Danmark.

For den faste forbindelse til Tyskland via Femern Bælt vil da have kostet cirka 42 milliarder kroner, mens landanlægget (inklusiv nye jernbanespor fra Rødby til Ringsted) vil have stået os i andre knap 20 milliarder kroner.

Men hermed er det ikke slut. For jernbanen skal også føres fra Ringsted til hovedstaden. Og motorvej E47 skal udbygges omkring Køge, ligesom et utal af broer langs motorvejen frem til Femern enten skal udbygges eller bygges helt om.

Oven i hatten kommer så nye supersygehuse og et nyt top-sikret statsfængsel på Nord-Falster.

Alt i alt løber det op i en samlet sum på omkring 200 milliarder kroner. Bestemt ikke nogen lille sum. Især ikke når, man tager i betragtning, at størsteparten af bygge- og anlægsprojekterne vil ske på Sjælland og Lolland-Falster.

Nye muligheder – nye udfordringer Når vi i 2021 kan suse med tog fra København til Hamborg på mindre end tre timer,

54

vil det for mange opleves som en ny dør, der åbner sig mod omverdenen. Hvis du bor Ringsted og omegn, er det lige pludselig et reelt valg, om du vil se den kongelige ballet i København, eller om det er opera på Hamburgische Staatsoper, der trækker. For rejsetiden vil være så kort, at begge valgmuligheder ligger inden for rimelighedens grænse.

Den faste forbindelse via Femern Bælt betyder sammen med investeringerne i nye, hurtige togforbindelser, at store dele af Sjælland rykker tættere på Tyskland: Flere studerende og lærlinge vil givetvis se på mulighederne for at tage en del af deres uddannelse på den anden side af bæltet. Selv for mindre virksomheder bliver det interessant at se på arbejdsopgaver i Kiel, Lübeck eller Travemünde.

Stærkere kulturelle bånd, nye muligheder for erhvervslivet og fælles uddannelsestilbud vil være med til at skabe en helt ny grænseregion. En Femern Bælt-region, der på begge sider af tunnelen vil kunne opleve nye muligheder og udfordringer i krydsfeltet mellem København og Hamborg.

De engelsk-franske erfaringer Da Euro-tunnelen under den engelske kanal stod færdig i 1994, forventede en undersøgelse bestilt af EU-kommissionen en gene-

rel økonomisk vækst i både Sydengland og Nordfrankrig.

Men virkeligheden har været anderledes. Og i hvert fald viser de engelsk-franske erfaringer, at vækst ikke kommer af sig selv, bare fordi der lige pludselig bygges en tunnel og en højhastighedsjernbane.

I det sydlige England betød højhastighedsbanen blot, at selv kyst- og tunnelnære byer fik forstærket deres rolle som forstæder til London. Med en rejsetid på en times tid trak storbyen arbejdskraften til sig. Det var så som så med nye virksomheder og nye arbejdspladser.

Omvendt i Frankrig, hvor udviklingen i Calais-området viser, at det kræver planlægning og investeringer, hvis de offentlige investeringer i ny infrastruktur skal skabe lokal vækst. Her har man skabt et helt nyt udviklingsområde med virksomheder, indkøbscentre og hoteller i tilknytning til den sidste jernbanestation inden tunnelen.

Pointen er, at det bliver områderne i nærheden af de forskellige trafikknudepunkter, der kommer til at mærke de nye tider mest. Og en af de lettest forudsigelige effekter vil være, at antallet af pendlere til og fra København vil stige endnu mere, når rejsetiden fra Ringsted til Hovedbanegården kan klares på en halv times tid. Eller når

Teknik & Miljø / Februar 2014 trafik & veje

den såkaldte timedriftsmodel også kommer til at omfatte Nykøbing F.

Mennesketomme byer eller…

For nogle er det lidt af et skrækscenarie, hvor ellers driftige købstæder hurtigt omdannes til mennesketomme byer i dagtimerne. Omvendt åbner det også nye muligheder. For bedre og hurtigere transport mellem byerne går jo også den anden vej. Eksempelvis kan bosætningen styrkes.

Og når flere mennesker vælger at tage imod tilbuddet om billigere boliger og gode transportforhold i provinsbyerne, ja, så styrker det naturligvis serviceerhvervene og behovet for den offentlige service.

Derfor er det vigtigt, at kommunerne styrker deres strategiske position: Er vi en af de kommuner, der i nogle år kan få fordele af, at der er store bygge- og anlægsprojekter inden for kommunegrænsen? Har vi så de rigtige tilbud, så vores lokale virksomheder

får en chance for at få en bid af kagen? Og har vi ledige, byggemodnede erhvervsarealer tæt på motorveje og transportcentre?

Eller skal kommunens skatteindtægter i fremtiden komme fra pendlere, der arbejder i København, men bor i Faxe, Stege eller Ringsted?

Det er sådanne strategiske overvejelser, der er afgørende for, hvilken type virksomheder en kommune har mulighed for at tiltrække. Et bysamfund, der ligger langt fra et trafikalt knudepunkt, har eksempelvis ikke de store chancer for at tiltrække en stor mandskabskrævende virksomhed.

Kommunen bliver nødt til at definere sin rolle i den nye virkelighed, der opstår med en moderne og opdateret infrastruktur. En sådan situation vil gøre det mulig, at gå målrettet efter at tiltrække enten nye borgere eller arbejdspladser i form af virksomheder, uddannelsesinstitutioner og serviceerhverv.

Og måske lykkes det så også at tiltrække

nogle af de store internationale virksomheder, der i de næste ti år skal bygge tunnel, motorveje og sygehuse.

Stærkere kulturelle bånd, nye muligheder for erhvervslivet og fælles uddannelsestilbud vil være med til at skabe en helt ny grænseregion. En Femern Bælt-region, der på begge sider af tunnelen vil kunne opleve nye muligheder og udfordringer i krydsfeltet mellem København og Hamborg.

55

Teknik & Miljø / Februar 2014 forsyning

Rammer for klimatilpasning besværliggør samarbejde Ny undersøgelse viser, at kommuner og forsyninger er utilfredse med de institutionelle rammer for klimatilpasning. Bureaukratiet er for omfattende, og det tager pusten fra de gode intentioner og viljen til at bruge klimatilpasning proaktivt og kreativt.

Af | Charlotte Amalie Malling, nyuddannet geograf fra Københavns Universitet

Efter forsyningerne blev udskilt fra kommunerne, er der kommet helt nye rammer for klimatilpasning, som ikke tager højde for, at kommuner og forsyninger samarbejder.

Denne udfordring har skabt et interessant spændingsfelt. Frem til 2009, da Vandsektorloven trådte i kraft, var klimaproblematikken vedrørende oversvømmelser ikke på det stadie, de er i dag. Der var ikke fokus på, at kommuner og forsyninger i fremtiden skulle arbejde sammen om at lave klimatilpasningsanlæg med flere funktioner. Først i de senere år, og især efter de store skybrud i København, er det blevet tydeligt, at det vil være et stor fordel med et samarbejde.

Omfattende bureaukrati Kommunerne skal klimatilpasse og det skal gå stærkt. Måske for stærkt. Regeringen og KL indgik i 2012 en aftale om at alle kommuner skulle have udarbejdet klimatilpasningsplaner med udgangen af 2013. Samtidig aftalte man, at kommunerne skulle

56

løfte investeringerne for klimatilpasning med 2, 5 milliarder kroner også i 2013. Det vil sige, at kommunerne skulle investere massivt i klimatilpasningsløsninger inden de havde kortlagt og planlagt, hvor der skulle sættes ind. Til dette formål blev en ny lovgivning hastet igennem, så forsyningsvirksomhederne skulle få nemmere ved at bidrage til investeringerne via spildevandstaksterne, den såkaldte ”medfinansieringsbekendtgørelse”. Mange kommuner har imidlertid holdt investeringerne tilbage og har villet vente med at lave anlæg, til klimatilpasningsplanen var færdig, eller til der er et reelt behov.

Og det har de nok gjort klogt i. En ny undersøgelse viser nemlig, at det ikke er helt problemfrit at lave klimatilpasningsanlæg med den kommunale forsyningsvirksomhed. Ikke fordi der mangler vilje fra parterne side, men fordi bureaukratiet er så omfattende, at det besværliggør samarbejdet unødigt.

Teknik & Miljø / Februar 2014 forsyning

Det er løsninger som denne, der med fordel kan tænkes i, når kommunerne skal udrulle deres klimatilpasningsplaner.

Illustrationen viser en planlagt regnvandskanal i Kokkedal med rekreative områder omkring, som giver plads til spil og leg.

Klimatilpasning Kokkedal. Illustration: Schønherr

57

Teknik & Miljø / Februar 2014 Forsyning

Ændrede vilkår for forsyningerne Det skortede ellers ikke på lovprisende ord fra tidligere miljøminister Ida Auken, når hun talte om, hvordan kommunerne skal bruge klimaudfordringen positivt og lave sjove og spændende løsninger. Desværre ser virkeligheden anderledes ud. Forsyningsvirksomhederne er regulerede i en sådan grad, at det er svært at få tilladelse til og blive enige om, hvordan opgaverne og ikke mindst økonomien skal fordeles. Efter Vandsektorloven trådte i kraft, og forsyningerne blev udskilt, er forsyningerne blevet underlagt helt andre og mere markedslignende vilkår, som gør, at forsyningerne har svært ved at engagere sig i anlæg, der ikke direkte handler om spildevandshåndtering.

Viljen og motivationen findes Selvom det praktiske samarbejde er blevet besværliggjort, mangler der hverken vilje eller motivation hos kommuner og forsyninger til at samarbejde. I en undersøgelse foretaget blandt 74 kommuner og 61 forsyninger, svarer 76 procent af kommunerne og 53 procent af forsyningerne, at de er helt enige i, at det er vigtigt at samarbejde.

Samtidig ser de store fordele ved samarbejdet. Hele 44 procent af forsyningerne og 23 procent af kommunerne ser synergieffekter som det største potentiale ved et samarbejde. 16 procent af forsyningerne og 30 procent af kommunerne peger på bedre økonomi i løsningerne, som det største po-

tentiale. Parterne ser dermed, på linje med Ida Auken, de store potentialer ved at lave kombinerede klimatilpasningsløsninger.

Alt for stramme regler Et er, hvilke forventede potentialer et samarbejde kan føre med sig, noget andet er de udfordringer, det skaber. Undersøgelsen har således spurgt kommuner og forsyninger, hvad de oplever som den største udfordring ved at samarbejde. Generelt tegner der sig et billede af, at det der virkelig volder problemer, er det omfattende bureaukrati i vandsektorloven og den ”nye” medfinansieringsbekendtgørelse. En medarbejder i en kommune udtrykker sin utilfredshed således: ”Den bureaukratiske ansøgningsprocedure nærmer sig betænkeligt EU-systemets”. Medarbejderen taler om medfinansieringsbekendtgørelsen, som blev hastet igennem i efteråret 2012 og gav forsyningerne cirka 14 dage i januar 2013 til at få afsendt en (omfattende) ansøgning til Forsyningssekretariatet. Således nævner flere kommuner og forsyninger den korte tidsfrist, som en af de væsentligste udfordringer ved at samarbejde om et konkret anlæg. Det omfattende bureaukrati kan ledes tilbage til centraladministrationens bekymring for, at kommunerne benytter forsyningens penge til at få udført opgaver, som burde være skattefinansierede. Det drejer sig blandt andet om vejprojekter, hvor nogle få kommuner tidligere har nydt godt

af gæsteprincippet og således kunne få lagt ny asfalt på vejene, efter at forsyningen har gravet kloakrør ned. Den stramme regulering er blandt andet implementeret for at undgå sager som disse. Herved har man opbygget et regelsæt baseret på mistillid, fordi nogle få kommuner har handlet uansvarligt, hvilket betyder, at alle kommuner og forsyninger nu skal handle under striksere rammer.

Den ændrede organisationskultur Da forsyningerne blev udskilt fra kommunerne, blev mange medarbejdere flyttet med over i de nye virksomheder. Dette har vist sig at skabe problemer for forståelsen for de forskellige rammevilkår, parterne er underlagt. 21 procent af forsyningerne peger på, at der er store problemer i, at kommunerne ikke synes at forstå forsyningernes forretningsvilkår eller ikke besidder den faglige og tekniske viden om spildevandstekniske anlæg. Samtidig peger 18 procent af kommunerne på, at der mangler en gensidig forståelse blandt kommuner og forsyninger for, at man nu har forskellige interesser og prioriteringer ved at lave klimatilpasning.

Forsyningerne er underlagt markedsvilkår og har prislofter, benchmarking og kunder at tage højde for. Kommunerne derimod arbejder med skattekroner og borgerinddragelse og har et mere almennyttigt perspektiv på anlæggene. Man har derfor ikke altid samme mål med anlæggene, og det skaber

Vandsektorloven og klimaproblematikken: I 2009 trådte den nye vandsektorlov i kraft. De kommunale forsyninger blev udskilt i private selskaber og skulle fungere på markedsvilkår. I 2010 og 2011 oplevede København store oversvømmelser i forbindelse med skybrud, og det stod for alvor klart, at Danmark skal klimasikres mod nye skybrud. I januar 2013 trådte medfinansieringsbekendtgørelsen i kraft.

Denne bekendtgørelse skulle gøre det nemmere for forsyningerne, at medfinansiere integrerede løsninger sammen med kommunerne. Dette kan blandt andet være rekreative anlæg, som regnvandskanaler, skaterbaner, nedsunkne fodboldbaner og så videre.

58

NULSKRALD WORKSHOP

udfordringer, når man skal blive enige om, hvordan anlæggene skal udarbejdes.

Frie rammer ønskes Undersøgelsen konkluderer således, at forsyninger og kommuner gerne vil løse klimaudfordringen i fællesskab, men at de behøver bedre og mere frie rammer, der tager højde for parternes forskellige rammevilkår for at kunne gøre det. Hvis ikke det sker, ender det med, at alle de gode intentioner forsvinder i bureaukrati og administration og ikke bliver udført i praksis.

Om forfatteren og specialet: Charlotte Amalie Malling er nyuddannet geograf fra Københavns Universitet. Artiklen tager udgangspunkt i hendes kandidatspeciale fra 2013.

Resultaterne bygger på en omfattende spørgeskemaundersøgelse blandt 74 kommuner og 61 spildevandsforsyninger. Undersøgelsen omhandler parternes syn på samarbejde om rekreative klimatilpasningsløsninger.

Alle respondenter er anonyme.

Specialet kan rekvireres i sin fulde længe ved at kontakte Charlotte Amalie Malling på charlotteamaliemalling@gmail.com

5i1

+ Ida Hvordan bliver borgerne begejstrede for affald? Hvordan gør vi vores dagsorden til borgernes?

Det arbejder Nulskrald med, og du kan være med, når vi holder 5 workshops på 1 dag.

Det foregår mandag den 12. maj på Nordkraft i Aalborg, hvor Ida Auken også kigger forbi og blander sig i debatten. Information og tilmelding på nulskrald.dk

Frederikshavn Køge Vejle T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

Teknik & Miljø / Februar 2014 klima

Anbefaling fra forskere:

Højere detaljeringsgrad i miljøvurderinger Vejledning fra EU om inddragelse af klimaforandringer og biodiversitet i VVM Efter adskillige år med klimatiltag i Europa står det efterhånden klart, at der må sættes ind på alle fronter for at nå EU’s klimamålsætninger. EU vurderer, at VVM er et effektivt værktøj til at forbygge, men også tilpasse både samfundet og miljøet til et klima i forandring. Ifølge artiklens forfattere er de største udfordringer, at inddrage klimaforandringer på et mere detaljeret niveau, end det er praksis i dag.

Af | Sanne Vammen Larsen, Assistant Professor, Dansk Center for Miljøvurdering, Aalborg Universitet København og Kristine Kjørup Rasmussen, biolog Rambøll

I sommeren 2013 udsendte EU en ny vejledning om inddragelse af klimaforandringer og biodiversitet i VVM (Vurdering af Virkninger på Miljøet). Vejledningen har til formål at sætte øget fokus på klimaforandringer og biodiversitet, når der udarbejdes vurderinger af virkninger på miljøet af projekter i medlemsstaterne. Målet er, at medvirke til realisering af de overordnede politiske målsætninger om at bremse tabet af biodiversitet og konsekvenserne af de menneskeskabte klimaforandringer.

Parallelt med den her omtalte vejledning, har EU også udsendt en vejledning til inddragelse af klimaforandringer og biodiversitet i strategisk miljøvurdering.

Gavnlige spørgsmål Det er en central anbefaling i EU’s vejledning tidligt i VVM-processen at identificere mulige interaktioner mellem projekt og kli-

60

maforandringer i samarbejde med relevante myndigheder og interessenter. Det betyder, at det senest i screeningen skal overvejes, hvilken påvirkning projektet kan have på klimaet og omvendt, samt hvilken betydning klimaforandringer kan have for andre miljøpåvirkninger fra projektet.

EU’s vejledning opstiller en række nyttige spørgsmål, der kan stilles i de forskellige faser af VVM-processen for at identificere relevante emner og fremgangsmåder.

En gennemgang af 100 danske VVM rapporter fra perioden 1999-2012, foretaget af Det Danske Center for Miljøvurdering (DCEA), har vist, at behandling af klimaforandringer primært fokuserer på forebyggelse. Derimod behandles tilpasning af projekter til klimaforandringer og vurdering af klimaforandringers betydning for udvikling i baseline kun i ganske få af de undersøgte VVM’er. Den samme tendens findes i andre

EU-lande, og flere af de nye principper, som introduceres i EU’s vejledning, fokuserer derfor også på tilpasning af baseline.

Nye tiltag nødvendige Følgende fire væsentlige nye udspil, vurderer vi, vil kræve nye tiltag i dansk VVM-praksis: 1: Dynamisk baseline En af de nye og spændende anbefalinger i EU’s vejledning er anvendelse af en dynamisk baseline, som beskriver de eksisterende forhold samt fremtidige forhold uden projektet. Som resultat af naturlige økosystemprocesser, og ikke mindst menneskeskabte klimaforandringer, udvikler miljøtilstanden sig løbende. EU anbefaler, at der fremover i højere grad tages højde for denne udvikling i vurderingen af et givent projekts påvirkninger på miljøet. Dette kan gøres ved

Teknik & Miljø / Februar 2014 klima

at anvende klimascenarier tilpasset projektets varighed og geografiske udstrækning, men også prognoser for andre miljøparametre som fx. biodiversitet og luftforurening.

2: Håndtering af usikkerheder Som en konsekvens af at anvende en dynamisk baseline baseret på scenarier og prognoser for miljø- og klimaudviklingen, vil miljøvurderingerne i VVM naturligt være behæftet med en større usikkerhed, og fleksibilitet end i dag, hvor et projekts påvirkning typisk holdes op imod en statisk baseline.

Det vil især være tilfældet for projekter med en lang levetid.

EU’s vejledning anbefaler, at usikkerheder i VVM-vurderingerne kommunikeres klart, så det er tydeligt for beslutningstagere, hvor stor usikkerheden er, og hvorfra usikkerheden stammer. Dette er vigtigt for den videre proces omkring offentlig deltagelse, godkendelse og udførelse af projektet. Usikkerheden kan være kvalitativt eller kvantitativt estimeret, men vejledningen slår fast, at håndtering af usikkerhed er nødvendig for forbedrede beslutningsprocesser og god VVM-praksis.

3: Kumulative påvirkninger mellem miljøfaktorer Større fokus på klimaforandringer og biodiversitet i VVM betyder også, at der kommer en større kompleksitet og øget synergi

imellem miljøfaktorerne. Det er vigtigt at være opmærksom på denne synergi og kumulative effekter mellem miljøfaktorerne i vurderingerne og projektets tilpasning. For eksempel kan tiltag der styrker biodiversiteten samtidig medvirke til at dæmpe effekten af klimaforandringer, fx i form af grønne korridorer/oversvømmelsesområder, mens en negativ påvirkning på klimaet samtidig øger presset på truede arter, der ikke er i stand til at tilpasse sig de hastige ændringer af deres eksisterende levesteder.

4: Overvågning og ”adaptive management” Som endnu en konsekvens af anvendelse af en dynamisk baseline, og den usikkerhed det medfører for vurderingerne, lægger EU’s vejledning op til et mere tilpasningsdygtigt projektdesign og afværgeforanstaltninger, også kaldet ’adaptive management’ på engelsk. Det kan fx betyde, at designelementer eller planlagte afværgeforanstaltninger tilpasses udviklingen i klima og miljø løbende, fordi det optimale design eller den reelle påvirkning ikke kan forudsiges ved projektets implementering. Et eksempel kan være, at kapaciteten af afvandingsanlæg i forbindelse med et projekt øges, hvis der efter implementering af projektet forekommer en stigning i nedbør.

Eller der kan iværksættes flere plejetiltag for en given art, hvis det viser sig, at projektets påvirkning forstærkes over tid.

Denne øgede tilpasningsevne af projektet i sin helhed kræver en løbende overvågning af miljøtilstanden og påvirkningen for at vurdere hvornår eventuelle tilpasninger af projektet eller afværgeforanstaltninger skal udføres. Selv om overvågning ikke er påkrævet jf. EU’s VVM-direktiv, er det ifølge vejledningen god VVM-praksis. Overvågning af relevante miljøparametre vil således være nødvendig for at kunne udføre adaptive management i praksis også i Danmark.

Bedre projekter og bedre miljø DCEA og Rambøll mener, at EU’s vejledning giver god inspiration til at inddrage klimaforandringer og biodiversitet i vurderingen af alle VVM-pligtige projekter - ikke kun landets største anlægsprojekter. Alle VVMpraktikere kan således medvirke til, at vi får samlet erfaringer med at anvende nogle af de nye principper og til at etablere projekter, der er bedre tilpasset klimaforandringer, og som samtidig tager bedre vare på fremtidens klima og miljø.

61

Teknik & Miljø / Februar 2014 NAVNE

Ny formand for KTCs faggruppe for Almene Boliger Kim G. Pedersen, afdelingsleder i By- og Landskabsforvaltningen, Plan & Udvikling, Aalborg kommune, er fra 1. januar blevet formand for KTCs faggruppe på ALMEN BOLIG-området. Han afløser Bent Pedersen, Aarhus kommune, som er gået på pension.

Kim G. Pedersen har ansvar for byggeri og tilsyn med almene boliger og har beskæftiget sig med det støttede boligbyggeri, herunder almene boliger, i i Aalborg kommune i over 25 år.

Han indgår bl.a. i 4-by samarbejde med ministeriet om særligt udsatte boligområder og kan bidrage til kommunernes dialog med staten om udviklingen af det almene boligområde.

Faggruppen ALMENE BOLIGER blev dannet for to år siden og opfylder et behov hos KL om sparring og dialog med kommunerne på almen-området.

Helene Vinter Seideler er tiltrådt som chef for ny afdeling for vej-, park- og havneservice i Vordingborg kommune

Louise Lyng Bojesen ny chef for teknik og miljøcenteret i Bornholms Regionskommune

Vordingborg kommune har etableret en samlet driftsorganisation på vej-, park – og havneområdet, som led i bestræbelserne på at effektivisere driftsområdet i kommunen. Målet er at kunne benchmarke driftsområdet med private virksomheder, der udfører lignende driftsopgaver.

Bornholms regionskommune etablerer 1. marts ny centerstruktur, som medfører væsentlige besparelser på ledelse og administration. Der etableres 10 centre, og centercheferne udgør sammen med direktionen på tre personer chefgruppen.

Helene Vinter Seideler kommer fra en stilling som afdelingsleder i anlægsgartnerfirmaet Grøn Vækst A/S, og har tidligere været ansat i Skælskør anlægsgartnere A/S og i Hedeselskabet. Helene Vinter Seideler er 36 år og hun er bachelor fra Skovskolen suppleret med HD fra SDU og CBS.

39-årige Louise Lyng Bojesen har været ansat som biolog i Bornholms Regionskommune siden 2002 og har haft stillingen som faglig koordinator, inden hun i 2012 blev afdelingschef for natur- og miljø.

KTC byder velkommen til otte nye medlemmer i januar 2014 Jørn Bech Ladekjær

Afdelingsleder

Struer Kommune

Jørgen Lund Madsen

Enhedschef

Københavns Kommune

Peter Hougaard

Driftsdirektør

NK-Spildevand A/S

Nina Kovsted

Konst. ejendomschef, leder af Bygningsområdet

Hvidovre Kommune

Anna Thun

Leder af Team Plan

Hørsholm Kommune

Lars Peter Schou

Direktør

Rebild Kommune

Jan Kjær Teknisk chef/direktør Forsyning

Læsø Kommune/ Læsø Forsyning A/S

Rolf Hoelgaard

Vordingborg Kommune

62

Land- & Miljøchef

Thomas Lindberg Ramsay ansat som teknisk direktør i Skive Thomas Lindberg Ramsay kommer fra stillingen som afdelingschef for Natur, Miljø og Trafik i By- og Kulturforvaltningen i Odense.

I Odense er Thomas Lindberg Ramsay en del af forvaltningens øverste ledelse og har således erfaring med kommunal ledelse på højt niveau, med det tekniske fagområde og med forvaltning af store budgetter og mange medarbejdere.

Thomas Lindberg Ramsay er 37 år, er oprindeligt uddannet jordbrugsteknolog og har senest efteruddannet sig med en master i offentlig ledelse, som han afsluttede i 2012. Han tiltræder i Skive den 1. marts.

Torben Gleesborg bliver ny direktør i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns kommune Han kommer fra stillingen som Udviklingsdirektør i Vordingborg Kommune, hvor han har været en del af direktionen, siden han den 1. august 2011 tiltrådte som udviklingsdirektør.

Han vender dermed tilbage til Københavns kommune, hvor han fra 2007 til 2011 var direktør i Center for Anlæg og Udbud.

Torben Gleesborg er uddannet Landskabsarkitekt og er 44 år.

Teknik & Miljø / Februar 2014 LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning ADMINISTRATIV DATABEHANDLING

AFFALDSBEHANDLING

EFTERUDDANNELSE Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Elbek & Vejrup A/S

Effektive og gennemtænkte forretningsløsninger til styring af økonomi-, sags- og ressourcestyring samt forbrugsafregning.

Målrettet offentlige organisationer og private virksomheder. Løsningerne er baseret på Microsoft Dynamics NAV, SharePoint og CRM. Læs mere på elbek-vejrup.dk/teknisk forvaltning.

SWS - Special Waste System A/S

Herthadalvej 4A • DK 4840 Nørre Alslev T. 5440 0212 • post@sws.dk • www.sws.dk Behandling og forbrænding af farligt affald Miljørigtig og ansvarlig affaldshåndtering Emballage, rådgivning, totalløsning

T. 3672 3011 • E-mail: info@geokon.dk Udvikling og implementering af GeoEnviron – effektivt og tidsbesparende system til sagsbehandling. Fagmoduler, webmoduler, integration med Miljøportalen, ESDH, GIS, økonomisystemer mm. www.geokon.dk

Orbicon A/S

Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Dorthe Mathiesen T. 7220 2205 • dma@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

NORD (tidligere Kommunekemi) er specialister i at håndtere og afgifte farligt affald med respekt for miljø og sikkerhed.

Lindholmvej 3. DK-5800 Nyborg T. 63 31 71 00. www.nordgroup.eu kundeservice@nordgroup.eu

AFLØBSREGULERING

BYGGEMATERIALER Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Abelone Køster T. 7220 3816 aek@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

Værkstedsvej 20 • 4600 Køge.

T. 5663 8580 • F. 5663 8680.

E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer.

ARBEJDSMILJØ Orbicon A/S T. 7227 0000 W. www.bechbruun.com/offentligvirksomhed Juridisk rådgivning til kommuner og offentlige virksomheder om miljø, plan, ekspropriation, forsyning, udbud og offentlig-private samarbejder.

Kontakt: advokat Anne Sophie K. Vilsbøll, ask@bechbruun.com

Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere

Amaliegade 10 • 1256 København K T. 3314 3536 www.mazanti.dk Kontakt: Advokat Birgitte Refn Wenzel brw@mazanti.dk Direkte t. 3319 3755

Horten Advokatpartnerselskab

Philip Heymans Allé 7 • Box 191 2900 Hellerup T. 3334 4000 • F. 3334 4001 E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Kontakt: Advokat Klavs V. Gravesen kvg@horten.dk • T. 3334 4239.

FACILITY MANAGEMENT

MOSBAEK A/S

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE

ADVOKATBISTAND

Advokatfirmaet Bech-Bruun

Efteruddannelse hos Byggecentrum er på et højt, fagligt niveau og kendetegnet ved aktualitet, tværfaglighed og optimal fordeling mellem teori og praktik. Studer Byggecentrums brede udbud af efteruddannelsesaktiviteter for dig og dine medarbejdere og tilmeld jer direkte på byggecentrum.dk.

Lyskær 1 - 2730 Herlev - T. 70120600 E-mail: info@byggecentrum.dk

ENERGIBESPARELSER Nordgroup a/s

Geokon A/S

Teknologisk Institut

Byggecentrum

MainManager

En flot softwareløsning til ledelse inden for facility management i kommuner og regioner.

Kontakt: Gert@mainmanager.com www.mainmanager.com

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Rådgivning indenfor fysisk- og psykisk arbejdsmiljø.

FORSYNINGSTEKNIK Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Teknologisk Institut Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Bent Kofoed T. 7220 2239 • bko@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

BETONVARER

Midtgaard A/S

Permeable og konventionelle produkter i høj kvalitet.

Lundemarken 33, 4000 Roskilde Tlf.: +45 40 40 15 44 Mail: info@midtgaard-as.dk www.midtgaard-as.dk

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Kathrine Birkemark Olesen T. 7220 2216 kabo@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

FORURENET JORD BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

BROER OG TUNNELLER

LIFA A/S Landinspektører Broconsult

www.broconsult.dk

Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN

63

Teknik & Miljø / Februar 2014 LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning FORURENINGSUNDERSØGELSER

GRØNNE OMRÅDER – VEDLIGEHOLDELSER

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk E KS P E R T E R I J OR D OG VAN D

Dækbark fra Kold

Stærkindevej 37, Vindinge • 4000 Roskilde.

T. 4635 0531 • F. 4635 2199.

E-mail: salg@kold-bark.dk • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt.

Vognmand Kold A/S. Konsulent Jens Olesen. T. 4014 9840.

Jylland, kontakt: bes@cowi.dk

GEO

København T. 4588 4444 Aarhus T. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

INDEKLIMAUNDERSØGELSER

jens johan andersen a/s

Strevelinsvej 6 • 7000 Fredericia T. 76 20 70 30 • F. 75 94 44 05 E-mail: jja@jensjohanandersen.dk www.jensjohanandersen.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Thomas Witterseh T. 72 20 23 11 twi@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

KLOAKERING, TRYKSAT GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS

HAVNEBYGNING OG – VEDLIGEHOLDELSE Munck Forsyningsledninger a/s

NIRAS

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk ®

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Kathrine Birkemark Olesen T. 7220 2216 • kabo@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER

KOMMUNIKATION OG DESIGN

Intergraph Danmark A/S

GIS & Ledningsregistrering Milepælen 34 • 2730 Herlev +45 3619 2000 • www.intergraph.dk

Hoffmann A/S

Edwin Rahrs Vej 88 • 8220 Brabrand.

T. 4329 9000 E-mail: hoffmann@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma.

Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

FUGTSKADER

Teknologisk Institut

Landinspektørfirmaet LE34 A/S

Førende indenfor GIS til offentlige institutioner.

Værktøjer til digitalisering af opgaver med mobile løsninger til borgere og medarbejdere.

Drift og vedligeholdelse klares nemt og effektivt. www.le34.dk T: 7733 2222 M: le34@le34.dk

Orbicon A/S

Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus T. 8738 6166.

Roskilde T. 4630 0310.

Nellemann Survey A/S

Strandvejen 18 • 9000 Aalborg.

T. 9813 4655 • F. 9811 5626.

E-mail: info@nellemannsurvey.com www.nellemannsurvey.com Opmåling og kortlægning af havne­ bassiner, sejlløb og klappladser.

Volumenberegninger m.v.

Rohde Nielsen A/S Andreasen & Hvidberg K/S Kaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø.

T. 9814 3200 • F. 9814 2241. www.aogh.dk

LIFA A/S Landinspektører Find os på www.lifa.dk under LIFA-GIS IT

Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Skandinaviens største specialist indenfor oprensnings- og uddybningsarbejder.

IDRÆTSANLÆG E KS P E R T E R I J OR D OG VAN D

GEO

København T. 4588 4444 Aarhus T. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

64

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

Orbicon A/S

Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs.

Find os under ”Rådgivning” eller www.orbicon.dk

Sylvester Hvid & Co.

Offentlig kommunikation T. 3832 2222.

E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Tankegang as

Hos os kan du købe Vanebrydende visuel kommunikation om teknik og forsyning.

Se: www.tankegang.dk

KORTFREMSTILLING

LIFA A/S

Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT.

Teknik & Miljø / Februar 2014 LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning KURSUS- OG MØDECENTRE

Byggecentrum

Byggecentrum Kursuscenter – byggeriets mødested midt i landet. Dit kursuscenter i Trekantsområdet, som tænker inspiration og læring hver eneste dag. 20 mødelokaler med moderne udstyr og 70 værelser står til din rådighed. Kontakt os og hør nærmere om hvad vi kan tilbyde dig. Se også byggecentrum.dk/kursuscenter Hindsgavl Allé 2 - 5500 Middelfart - T. 70123900 E-mail: kursuscenter@byggecentrum.dk

Lloyd’s Register ODS

Titangade 15 • 2200 København N. T. 3531 1000 • F. 3531 1001.

E-mail: ods@lr-ods.com • www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer.

Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

NATUR- OG VANDMILJØ

REVISION

BDO

revision, regnskab og økonomisk rådgivning Papirfabrikken 34 • 8600 Silkeborg T. +45 8922 3000 E-mail: silkeborg@bdo.dk www.bdo.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF

Orbicon A/S KYSTBESKYTTELSE OG OVERSVØMMELSESSIKRING Havnecon Consulting ApS

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

PLANLÆGNING

Vestergade 153 • 7620 Lemvig.

T. 9782 0633 • F. 9781 0633.

E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

LUGTMÅLINGER

Landinspektørfirmaet LE34 A/S

Landsdækkende rådgivning om opmåling, ekspropriation rettighedsforvaltning, udstykning vejforvaltning og planlægning. Stor erfaring med lokalplaner. www.le34.dk T: 7733 2222 M: le34@le34.dk

Leif M. Jensen A/S

Sydvestvej 70 • 2600 Glostr up.

T. 4396 1566 • F. 4343 1766.

E-mail: post@lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning, strømpeforing.

RØR- OG BRØNDRENOVERING

ALECTIA

ALECTIA er rådgivende ingeniører og konsulenter. Vi rådgiver om bygninger, processer og produktivitet. Om at få mennesker til at trives indenfor og natur til at trives udenfor. Samspillet mellem vores eksperter har gjort os til en førende international rådgiver.

Mød os på alectia.com T. +45 8819 1000

Dynatest Denmark A/S

Naverland 32 • 2600 Glostrup T. 7025 3355 • F. 7025 3356 E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af. Bæreevne, jævnhed, spor­køring, lagtykkelser samt skadesregistre­ring.

Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

EnviDan Water A/S Rådgivende ingeniører T: 86 80 63 44 www.envidanwater.dk

E K S P E R T E R I J OR D OG VAN D

FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Lugtmålinger og -vurderinger til private og offentlige samt int. standardisering­s­ arbejde. Rådgivning om anvendelse af rensningsteknologier til lugtreduktion.

RÅDGIVNING

GEO

København T. 4588 4444 Aarhus T. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

LIFA A/S Landinspektører Find os på www.lifa.dk

MILJØMÅLING PUMPER

Leif M. Jensen A/S

Sydvestvej 70 • 2600 Glostrup.

T. 4396 1566 • F. 4343 1766.

E-mail: post@lmj.dk Komplette opgravningsfri løsninger med filt, glasfiber og polyethylen i den velkendte Insituform-kvalitet

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Målinger og beregninger udføres inden for emissioner, udeluft og arbejdsmiljø.

QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK. Projektering og design af reduktionsanlæg.

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk LPS-systemet for tryksat kloakering.

Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring.

Tilsluttet ”Kontrolordning for lednings­ renovering”.

LIFA A/S

Find din samarbejdspartner på www.lifa.dk.

NIRAS

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

65

Teknik & Miljø / Februar 2014 LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning SPILDEVANDSAFLEDNING Norconsult Danmark A/S Aarhus T.4488 2000 Herlev T.4488 2000 Kalundborg T.4488 2000 www.norconsult.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

RIA WATECH AS

Proagria Group • Aggershusvej 7 5450 Otterup • Tel. 64 82 40 00 ria-watech@proagria.dk proagria@proagria.dk www.ria-watech.dk • www.proagria.dk Afspærringsspjæld og ventiler, kontraklapper/kontraventiler, overfaldspjæld, spuleklapper.

SPILDEVANDSRENSNING

Rambøll er en førende international ingeniør- og rådgivervirksomhed indenfor: byggeri, design, trafik , infrastruktur, miljø, vand, energi, klima og industri.

Læs mere på www.ramboll.dk

SLAMBEHANDLING

Jens Juuls Vej 16 • 8260 Viby J. Ringstedvej 20 • 4000 Roskilde.

T. 8728 1000 • F. 8738 6169 E-mail: orgaffald@hededanmark.dk www.spildevandsslam.dk Intelligent afsætning, håndtering og nyttiggørelse af spildevandsslam. Tømning af slambede og geotubes. Afsætning af sediment fra regnvandsbassiner.

Landsdækkende med mere end 15 års erfaring. Certificeret.

EnviDan A/S

Silkeborg: T. 8680 6344 Kastrup: T. 3250 7944 Aalborg: T. 9811 6344 Århus: T. 8680 6344 www.envidan.dk

Ådalen 13A • 6600 Vejen.

T. 7538 3999 • F. 7538 4010.

E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afhentning og slutdisponering af slam og organiske affaldsprodukter.

Rådgivning og entreprise.

Tømning af slammineraliseringsanlæg og geotuber.

66

Grontmij A/S

Støjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret.

Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 9896 2071.

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Farumgydevej 71 • 3520 Farum T. 4616 1919 • F. 4616 1910 E-mail: info@purus.dk • www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og ­fedtudskillere.

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF

Colas Danmark A/S

Fabriksparken 40 • 2600 Glostrup T. +45 4598 9898 • F. +45 4583 0612 colas@colas.dk • ww.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, modificeret bitumen, produkter til vejved­ ligeholdelse, fræsning, vedligeholdelse af rabatter og overfladebehandling.

Lloyd’s Register ODS

Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

SVØMMEBADE

Norconsult Danmark A/S

Find os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk

Grontmij A/S

STØJBEKÆMPELSE

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

PURUS as Miljøservice A/S

T. 5944 0565 Østerled 28 • 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum.

Vandbehandling, dyser, pumper m.v.

Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

PileByg a/s

Grontmij A/S HedeDanmark a/s

Fokdal Springvand

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Rambøll A/S

VANDFORSYNING

®

Fokdal Springvand A/S

Orbicon A/S

Leverer integrerede og bæredygtige løsninger indenfor miljø, forsyning og byggeri.

Ballerup T. 4485 8687 Esbjerg T. 3697 3636 Odense T. 6615 4640 Roskilde T. 4630 0310 Viborg T. 8728 1100 Aalborg T. 9930 1200 Aarhus T. 8738 6166 www.orbicon.dk

SPRINGVAND OG BASSINER

Lemminkäinen A/S

Nørreskov Bakke 1 • 8600 Silkeborg T: 87221500 • F: 87221501 info@lemminkainen.dk • www.lemminkainen.dk Produktion og udlægning af alle former for asfaltbelægninger, Belægninger til bro og p-dæk, industrigulve, vejmarkering, fræsning af asfalt og beton.

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Ole Bisted T. 72 20 33 51 • ob@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE

Pankas A/S

Rundforbivej 34 • 2950 Vedbæk info@pankas.dk • www.pankas.dk T. 4565 0300 • F. 4565 0330 Alle typer asfaltbelægninger, emulisioner og modificerede bindemidler.

TANK•TEST A/S

Eremitageparken 341 • 2800 Lyngby.

T. 3582 1919 • F. 3582 1977. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

VEJUDSTYR

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Målrettet annoncering overfor de tekniske forvaltninger?

Brug Kommunalteknisk Chefforenings fagblad Teknik & Miljø

kontakt: Salgsleder Lars Madsen Mail: lm@ktc.dk Telefon: 2555 2826

Fagbladet Teknik & Miljø udkommer 11 gange om året. Bladet har en bred målgruppe, der dækker de vigtigste interessenter inden for sektoren: KTC-medlemmer, politikere i teknik - og miljøudvalg, medarbejdere i tekniske forvaltninger, associerede foreninger og rådgivende ingeniører.

www.ktc.dk

Sorteret Magasinpost SMP ID: 42393

NIRAS er en international rådgivningsvirksomhed med aktiviteter inden for blandt andet byggeri og infrastruktur, forsyning, miljø og natur, klima og energi samt planlægning og udviklingsbistand.

FRA PLAN TIL PRAKSIS? I NIRAS kan vi hjælpe jer med at omsætte plan til praksis.

I Sillebro Ådal er håndtering af regnvand, naturgenopretning og rekreative anlæg gået hånd i hånd og har skabt merværdi for både forsyning og kommune. I praksis.

NIRAS A/S

www.niras.dk/klimatilpasning Sillebro Ådal, Frederikssund