Teknik & Miljø - Maj 2018

Dit branchemagasin fra TechMedia A/S NR.5

MAJ 2018

ÅRGANG 118

STADS- OG HAVNEINGENIØREN

TEMA

NATUR & MILJØ

ET HESTELAND I SÆRKLASSE

DANMARK BØR SATSE MERE PÅ HESTETURISME

Natur & Miljø 2018

MAJ 2018

FN’s verdensmål stiller krav om nytænkning DØDE DYR ER MAD FOR ÅDSELÆDERE

Trafikdræbte dyr fremmer biodiversitet

TEKNIK & MILJØ

1

Sæt smarte servicemål for din klimatilpasning

Der er penge at spare ved at anvende cost-benefit-analyser til at beregne et differentieret serviceniveau for vand på terræn, og samtidig får du en klimatilpasning, som giver mening.

Med udgangspunkt i Spildevandskomitéens Skrift 31, har vi, sammen med Aarhus Kommune og Aarhus Vand, udviklet et kombineret GIS- og regnearksværktøj, der estimerer de forventede årlige skadesomkostninger ved oversvømmelse. Vi analyserer skadesomkostningerne i enkelte såvel som adskillige oplande og udfører cost-benefit-analyser på forskellige klimatilpasningsscenarier.

Metoden giver forsyninger og kommuner overblik over, hvor skadesniveauerne er størst, og dermed mulighed for at prioritere klimaindsatsen, der hvor det giver mest mening.

www.envidan.dk

LEDER

Direktør Fredensborg Kommune og Næstformand i KTCs bestyrelse

Hvordan anskuer du det?

I den kommunaltekniske verden kan vi godt lide konkrete løsninger baseret på klare mål, faglig indsigt og sikker evidens: Vi kan lide at løse problemer, og arbejder gerne på både kort og længere sigt. Eller er det sådan, at når horisonterne bliver mere fjerne, bliver nogle af os lidt mere nølende og vores løsningsorienterede arbejdsfilosofi en smule provokeret?

Man mærker det indvendige gab - det gab, man af al magt forsøger at skjule, når man hører langhårede oplæg om verdens frelse.

Det er selvfølgelig en falsk modsætning, jeg her skaber.

For tænk bare, hvordan ambitiøse kolleger har manifesteret og kvalificeret klimatilpasning, nedbringelse af CO2, energiomlægning og bærdygtighed i såvel det politiske som kommunaltekniske arbejdsfelt.

Tænk på, hvordan vi i Danmark i mange henseender er i en førerposition inden for grøn

Udgiver TechMedia A/S Naverland 35 2600 Glostrup T. 4324 2628 info@techmedia.dk www.techmedia.dk

teknologi takket være et konstruktivt samarbejdet mellem erhvervsliv, forskningsinstitutioner og myndigheder. Vi skuer frem og arbejder for innovative løsninger.

I 2015 vedtog stats- og regeringsleder 17 vigtige mål og 169 delmål som led i FN’s arbejde for, frem mod 2030, at sikre en bæredygtig udvikling

vet, Klimaindsats, Rent vand og sanitet mfl. Faktisk er vi godt i gang, men vi har brug for at komme videre og for at skubbe lidt til vores tanker og forestillinger om, hvordan vi kommer videre: små skridt og større.

Derfor er årets konference Teknik & Miljø i særklasse relevant. Emnet er nemlig FN’s verdensmål for en bæredygtig

Er det sådan, at når horisonterne bliver mere fjerne, bliver nogle af os lidt mere nølende og vores løsningsorienterede arbejdsfilosofi en smule provokeret? for mennesker og planeten. I hver fald 9 af de 17 mål slår direkte ind på en bane, som vi i kommunerne kan være med til at præge eller måske endog har et stort ansvar for at løse. Jeg nævner i flæng: bæredygtig energi, Livet på land, Livet i ha-

Ansvarshavende redaktør Line Bak Unold T. 2555 2827 lu@techmedia.dk

Tryk PE Offset A/S

Annoncer Lars Madsen T. 2555 2826 lm@ktc.dk

Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk

I samarbejde med

Annoncekoordinator Helle Hansen T. 4324 2671 hh@techmedia.dk

Abonnementspris Kr. 885,- + moms om året for 11 numre

Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk www.ktc.dk

Layout Trine Plass, TechMedia A/S

Løssalg Kr. 142,+moms inklusive forsendelse

Forsidefoto Åbne Landskaber

udvikling. Der skal derfor lyde en opfordring til at deltage, hvis du kan. Det gælder trods alt …. vores fremtid.

Vel mødt på Natur & Miljø 2018 den 6. – 7. juni i Herning

ISSN: 1902-2654 (tryk) ISSN: 2596-4216 (online)

Oplag 2.091 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

MAJ 2018

TEKST / THOMAS BARFOED

VERDENSMÅL DER NYTTER

TEKNIK & MILJØ

3

TEMA

DØDE DYR ER MAD FOR ÅDSELÆDERE

TEMA NATUR & MILJØ

TRAFIKDRÆBTE DYR FREMMER BIODIVERSITET I DYREHAVE

KOMMUNER STRØMMER TIL KURSER I NY KYSTBESKYTTELSESLOV

I Løvbakke Dyrehave formidler Herning Kommune biodiversitet på mange forskellige måder. Gæsterne kommer for at opleve dådyrene på tæt hold, men ofte går de hjem med mange flere oplevelser og ny viden om, hvad der skaber god biodiversitet.

SIDE 16

Interessen var større end forventet, da Miljøministeriets rejsehold inviterede til kurser i den nye kystbeskyttelseslov, som fra september skal forvaltes af kommunerne. De første kurser blev afholdt hos Kystdirektoratet i slutningen af april og blev lidt af et tilløbsstykke.

SIDE 10

DANMARK ET HESTELAND I SÆRKLASSE

FN’S VERDENSMÅL STILLER KRAV OM NYTÆNKNING

HESTETURISME – OPLAGT MULIGHED FOR LANDDISTRIKTSUDVIKLING

Kommuner, forsyningsselskaber, virksomheder og rådgivere spiller centrale roller, når det handler om at bruge FN’s verdensmål aktivt og strategisk. Fordelene er store, men succes kræver, at vi tør tænke nyt og anderledes og stiller krav.

Oplevelser i kulturlandskabet og naturen hænger sammen med oplevelsesturisme som er et af de serviceerhverv i Landdistrikterne, der har et stort udviklingspotentiale og som bliver mødt med store forhåbninger i landdistriktssammenhæng.

SIDE 14

SIDE 24

GRØNNE FRIVILLIGE ER HÅRDT ARBEJDE – OG GULD VÆRD MAJ 2018

Teknik- og miljøområdet halter bagefter med at inddrage frivillige i forvaltningens arbejde, viser en undersøgelse fra 2016. Samtidig er der et stort potentiale for at bruge frivillige kræfter på det grønne område, og det gavner både naturen og den enkelte. Det er Friluftsrådets erfaringer.

SIDE 44

4

TEKNIK & MILJØ

Vejafvanding og klimatilpasning

Hvordan kan vejafvanding afhjælpes UDEN opgravning?

Langs kommunernes cirka 71.000

i disse år. Følgen af hyppigere og

en miljøvenlig og effektiv strømpe-

kilometer veje er der mere end

kraftigere skybrud gør, at vandet

foringsmetode kan renovering og

500.000 vejbrønde og mere end

ikke længere kan ledes kontrolleret

fornyelse faktisk foretages inden for

5.000 kilometer stikledninger.

og effektivt væk fra vejene. Vand

få timer.

på kørebaner, cykelstier og fortove Brønde og stikledninger afvander

medfører store trafikale gener for

Ved at anvende Aarsleffs egenud-

vores veje men er under stigende

både bilister, cyklister og gående.

viklede og patenterede teknologi

pres som følge af tiltagende klima-

Samtidig betyder det en hurtigere

med LED-udhærdning, kan vi tilby-

forandringer.

nedbrydning af vejene.

de markedets mest miljøvenlige metode og samtidig udføre arbejderne,

Problemerne med manglende

Aarsleff LED-Strømpeforinger

så trafikanter og beboere forstyrres

vedligeholdelse af afvandingssyste-

Umiddelbart kan det virke som et

mindst muligt.

merne forstærkes og tydeliggøres

stort arbejde at renovere eller forny

af de klimaforandringer, vi oplever

vejafvandingssystemet, men med

Læs mere på hjemmesiden.

www.aarsleffpipe.dk/vejafvanding

Indhold

12

16

MAJ 2018

24

6

Miljø og erhverv samarbejder om bæredygtig vækst med virksomhederne

Trafikdræbte dyr fremmer biodiversitet i dyrehave

Gennem partnerskab bidrager vi til målopfyldelse

TEKNIK & MILJØ

3

L EDER Verdensmål der nytter

4

Temaindhold

SAGSBEHANDLING

8

Pixi-bog om sagstyper reducerer behandlingstid

KYSTBESKYTTELSE

10

Kommuner strømmer til kurser i ny kystbeskyttelseslov

TEMA: NATUR OG MILJØ

12

Miljø og erhverv samarbejder om bæredygtig vækst med virksomhederne

14

FN’s verdensmål stiller krav om nytænkning

16

Trafikdræbte dyr fremmer biodiversitet i dyrehave

19

Herning Vand deltager i ambitiøst bæredygtighedsprojekt

20

Spildevandsrensning forhindrer feminisering af hanfisk

22

Forurening undersøgt med stor innovation og få midler

24

Gennem partnerskab bidrager vi til målopfyldelse

26

Lokalt genbrug er del af global indsats

30

Grønne frivillige er hårdt arbejde – og guld værd

32

Seks spørgsmål du skal stille dig selv, inden du involverer frivillige i naturen

34

Danmark kan lære af nabolande: Flytning af store træer skaber muligheder

37

Danmark – et hesteland i verdensklasse: Hesteturisme som parameter for landdistriktsudvikling

40

1,3 milliarder tons mad kan reddes om året: En verden uden madspild

Indhold

KLIMA, ENERGI OG FORSYNING

42

Danmark foregangsland for bæredygtighed: Australier udklækker Aalborgs miljøambassadører

KLIMATILPASNING

44

Involvering baner vejen for frivillig klimatilpasning på private områder

BYGGERI OG JURA

50

Nyttiggørelse af jord i en krydsild af tilladelseskrav

EJENDOMSDRIFT OG JURA

52

Ekspropriation af erhvervslejemål – ny forkert praksis?

FORSYNING

54

Utætte boringer kan forurene grundvand

DIGITALISERING

56

IT-sikkerhed skal prioriteres på strategisk niveau

44

56

Danmark – et hesteland i verdensklasse: Hesteturisme som parameter for landdistriktsudvikling

Involvering baner vejen for frivillig klimatilpasning på private områder

HERNING

Ønsker du en aktiv miniferie eller et skønt weekend ophold?

Overnat på hotel DGI Huset Herning med fri adgang til Vandkulturhuset, wellness, fitness og holdtræning.

Prisen er kun kr. 995,pr. nat for op til 4 personer. Inklusiv lækker morgenbuffet.

IT-sikkerhed skal prioriteres på strategisk niveau MAJ 2018

37

Book i dag på telefon: TEKNIK & MILJØ 7 96267400

SAGSBEHANDLING

PIXI-BOG OM SAGST REDUCERER BEHANDL

Kan kommunerne tilpasse deres sagsbehandling, så den møder servicebehovet hos borg sagsbehandlingstiden? Det korte svar er ja. Pixi-bog om fire sagstyper gør det muligt.

TEKST/ LONE JOHANNSEN Chefkonsulent KL, Teknik og Miljø

K

ommunernes sagsbehandlingstid og service fremhæves ofte som væsentlige for, at virksomheder kan skabe vækst og arbejdspladser.

En god dialog om, hvad der kan lade sig gøre, og hvordan processen forløber, betragtes af mange som afgørende for, at de kan planlægge et byggeprojekt eller sætte nye miljøaktiviteter i gang uden forsinkelse. Kommunernes tilgang til service har stor betydning for, at der kan skabes og fastholdes arbejdspladser i lokalområdet.

Effektive arbejdsgange og nye metoder, der kan nedbringe sagsbehandlingstiden og øge serviceoplevelsen, er derfor et fokusområde for kommunerne, og et arbejde KL bakker op.

Som en del af servicemålsaftalen har KL sammen med 11 kommuner og Andersen&Partners Management Consulting udviklet redskabet ”Nu til sagen”. ”Nu til sagen” er en pixi-bog med et simpelt værktøj til at identificere servicebehovet hos den borger eller virksomhed, kommunen er i kontakt med, som også indeholder tips og tricks til hurtigt at finde ind til kernen i en sag. ”Nu til sagen” sætter ord på og formulerer et fælles sprog for den tavse viden, sagsbehandlerne har om servicebehovene hos borgere og virksomheder. En pilottest viser, at brugen af pixi-bogen kan styrke kvaliteten i serviceoplevelsen, reducere sagsbehandlingstiden og øge arbejdsglæden for kommunens medarbejdere.

MAJ 2018

NU TIL SAGEN Kommunens sagsbehandlere har et indgående kendskab til de borgere, virksomheder og rådgivere, de dagligt møder. I mødet tilpasser de intuitivt deres dialog og vejledning 8

TEKNIK & MILJØ

til behovet hos dem, de sidder over for. Den enkeltes behov for dialog og vejledning i kontakten med kommunen, definerer servicebehovet.

I ”Nu til sagen” har vi kortlagt servicebehovene hos de borgere og virksomheder, der henvender sig i teknik og miljø. Det er typisk mennesker, der skal i gang med et byggeprojekt eller møder kommunen i forbindelse med et tilsynsbesøg. Læren er, at kommunerne landet over tilpasser deres dialog og vejledning inden for fire forskellige sagstyper.

FIRE SAGSTYPER En type af sager er Klar parat sager, hvor borgere, virksomheder og rådgivere indsender fuldt oplyste ansøgninger. Ved tilsyn har de som regel alt i orden.

Disse borgere og virksomheder forventer, at kommunens sagsbehandling er hurtig og smidig, og at eventuelle spørgsmål umiddelbart kan afklares. I et ansøgningsforløb kan sagsbehandlingen af Klar-parat-sager igangsættes, så snart ansøgningen er indsendt, da den er fuldt oplyst. Ved tilsyn vil eventuelle indskærpelser blive bragt i orden med det samme.

1.

2.

En anden type af sager er

Vejledningssager, hvor borgere, virksomheder og rådgivere opsøger kommunen, fordi de har behov for dialog og vejledning.

Der er ofte brug for fx at afklare og fastlægge rammerne af et projekt eller for vejledning forud for et tilsyn. Målet, for kommunen, er at afdække sagens reelle indhold og at sætte borgere og virksomheder i stand til at indsende en fyldestgørende ansøgning. Ved tilsyn skal kommunens dialog og vejledning give en forståelse af gældende

krav, så indskærpelsessager umiddelbart kan bringes ud af verden.

3.

En tredje type af sager er

Principsager. Her møder kommunen borgere, virksomheder og rådgivere, der ikke tolker gældende regler på samme måde som kommunen. Servicebehovet for disse personer er, at de hurtigt og tilbundsgående får testet rigtigheden af forvaltningens udlægning af reglerne. Dialog og vejledning sigter på at indkredse kernen i sagen og blive enige om, hvad uenigheden består i. Herefter kan sagen enten forliges, komme til politisk behandling eller afgøres med afslag. Ved tilsyn skal kommunen gennem dialog og vejledning afdække præcist, hvad en uenighed består i. Målet er, at kommunen kan give en udtømmende og fyldestgørende begrundelse for eventuelle indskærpelser og afhjælpningen heraf.

4.

En fjerde type af sager er

Obs sager. Her skal kommunens service tilpasses situationer, hvor loven ikke overholdes, og hvor borgeren, virksomheden eller rådgiveren ikke umiddelbart vil efterleve gældende regler. Alternativt kan der være tale om klagesager, hvor klager uretmæssigt hævder, at loven er overtrådt.

I disse sager, er der typisk tale om forhold, der forudsætter retslig lovliggørelse, fysisk lovliggørelse, eller politianmeldelse. Ved klagesager vil der være tale om, at klagen skal afvises. Obs sager kræver i særlig grad en målrettet og vedholdende indsats af forvaltningen for at etablere og fastholde en dialog og vejledning, der kan tilskynde de pågældende til at få sagerne løst.

TYPER LINGSTID

gere og virksomheder og samtidigt nedbringe

Kommunernes tilbagemelding er, at brugen af sagstyperne gør det muligt at:

Kommer du på Natur & Miljø 2018?

– dét gør Karnov!

Mød Karnov på KTC’s konference Natur & Miljø den 6.-7. juni i Herning og hør, hvorfor et stigende antal kommuner har valgt at sikre sagsbehandlere adgang til Karnov Teknik & Miljø.

Læs også hvorfor på: karnovgroup.dk/teknikmiljo

• Sætte ord på den enkelte medarbejders tavse viden og gøre den tilgængelig for andre gennem et fælles sprog, alle intuitivt forstår.

• Dele viden og lære af hinandens erfaringer med, hvordan man bedst muligt håndterer dialog og vejledning i en given sag.

• Styrke medarbejderudvikling med afsæt i den enkelte medarbejders kompetencer.

• Styrke medarbejdertilfredshed, engagement og fastholdelse.

• Fremme indkøring af nye medarbejdere gennem effektiv videnoverførsel, samt at sikre videnoverførsel ved generationsskifte.

Det fører til: • Reduceret sagsbehandlingstid ved ansøgninger og reduceret tidsforbrug i indskærpelsessager samt forbedret brugeroplevelse.

• Forbedret kvalitet i sagsbehandling og tilsyn ved styrket fokus på fordeling af opgaver efter kompetencer.

• Forbedret prioritering og fordeling af opgaverne.

• Styrket teamånd, styrket opbakning til den enkelte medarbejder samt styrket fælles værdigrundlag.

DET SIGER KOMMUNERNE Fra KL siger vi tak til alle 11 kommuner og Andersen&Partners Management Consulting, der har udviklet ”Nu til sagen”. Vi håber, at sagstyperne vil finde bred anvendelse i kommunernes arbejde med at styrke serviceoplevelsen og reducere sagsbehandlingstiden. Pixi-bogen kan downloades sammen med en drejebog til implementering på dette link: www.kl.dk/servicemaal/sagstyper.

Se animationsfilm på: karnovgroup.dk/teknikmiljo

 Kom forbi vores stand og få svar på dine spørgsmål: Specialisten bag Karnovs noter på husdyrbrugloven, Mathias Rose Svendsen, gæster nemlig standen den 6. juni.

KYSTBESTYTTELSE

Kommuner strømmer til kurser i ny kystbeskyttelseslov Interessen var større end forventet, da Miljøministeriets rejsehold inviterede til kurser i den nye kystbeskyttelseslov, som fra september skal forvaltes af kommunerne. De første kurser blev afholdt hos Kystdirektoratet i slutningen af april og blev lidt af et tilløbsstykke.

TEKST/ LENE BONDE Specialkonsulent Kystdirektoratet

D

et skal være lettere at søge om beskyttelse af de danske kysttrækninger, og selve sagsbehandlingen skal gøres mere smidig.

Det er hovedtanken bag den nye kystbeskyttelseslov, der ventes at træde i kraft i september i år.

Det betyder blandt andet, at det fremover er kommunerne, som skal behandle ansøgninger om nye kystbeskyttelsesprojekter.

PRAKTISK ØVELSE GØR MESTER På den baggrund har Miljøministerens Rejsehold for Oversvømmelse og Erosion igangsat en kursusrække,

FAKTA OM KURSUSFORLØBET Kystkommunerne er inviteret til følgende kursusforløb i forbindelse med, at kommunerne fremover skal behandle kystbeskyttelsessager.

I alt godt 100 deltagere er tilmeldt og 75 pct. af kystkommunerne er repræsenteret.

MAJ 2018

Der blev prøvet kræfter med cases, som vil blive opgaver, kommunerne kommer til at forvalte, når de forventeligt bliver myndighed på kystbeskyttelse til september

10

TEKNIK & MILJØ

der i løbet af året kommer omkring både den nye kystbeskyttelseslov, kommunale fællesprojekter og forskellige kysttekniske beskyttelsesmetoder.

Invitationerne blev sendt ud til kommunerne i januar i år og interessen har været uventet stor: 75 pct. af kystkommunerne har tilmeldt en eller flere deltagere til de tre kursusmoduler.

Det var den direkte årsag til, at biologer, landskabsforvaltere, planlæggere og andre kommunale fagmedarbejdere fra alle dele af landet i halvanden dag i april forlod skrivebordet og begav sig til Lemvig for at øve sig på at tackle den nye opgave. Kurset var tilrettelagt med vægt på praktiske øvelser, så de kommunale kursister fik lejlighed til at jonglere med lovgivning, kortmateriale og koter, når der skulle træffes konkrete afgørelser i tænkte kystbeskyttelsessager.

MASSER AF GÅ-PÅ-MOD OG IMPONERENDE ENERGI - Jeg er imponeret over den entusiasme og energi, som deltagerne lægger for dagen. Det gælder både dem, som har arbejdet med kystbeskyttelsesprojekter tidligere og dem, som aldrig har haft berøring med om-

HOLD DIT NÆSTE MØDE HOS OS - Det personlige møde går aldrig af mode

Der blev udvist stort engagement ved undervisningen om den nye kystbeskyttelseslov, da 13 kommuner deltog i første modul ud af tre.

rådet før. Vi oplever de kommunale sagsbehandlere som oprigtigt interesserede, og vi får mange gode, faglige diskussioner, siger Lone Dupont fra Kystdirektoratet.

Hendes medunderviser Ilse Gräber, ligeledes fra Kystdirektoratet, supplerer: - Ja, det er spændende også for os. Kurserne er jo en slags sidemands-oplæring – det er lidt som at få 100 nye kolleger lige på én gang.

HØJAKTUELT KURSUS Deltagerne var da også enige om, at kurserne var relevante i forhold til, at den nye opgave med forvaltning af kystbeskyttelsesloven vil komme til at fylde i kommunerne.

- Sagerne ligger allerede klar og venter på os, så vi vil få ansøgninger fra dag et, når vi overtager opgaven, så ja, det er i høj grad relevant med dette kursus, lød meldingen fra Niklas Henning Jensen fra Nordfyns Kommune.

Hans kollega fra Lejre, Sanne Boeskov Christensen, var enig, og hun var glad for, at kurset var bygget op med praktiske øvelser, hvor man fik lejlighed til at prøve tingene i praksis.

Mads Brinck Lillelund fra Stevns Kommune var heller ikke i tvivl om, at sagerne nok skulle dukke op, men han var til gengæld noget i tvivl om, hvor meget den nye opgave vil komme til at fylde: - Det kunne være rart med en melding om, hvor mange sager af denne type vi kan forvente og en idé om, hvor mange resurser vi skal bruge på den type sager fremover, sagde han.

KURSUSMATERIALE PÅ NETTET I forbindelses med kursusrækken er der udarbejdet et digitalt kursusmateriale, som er tilgængeligt fra Kystdirektoratets hjemmeside. Desuden er der udarbejdet en manual til sagsbehandling, som også kan tilgås på www.kyst.dk under Rejseholdets undervisningsmateriale.

KURSUSPLAN: KOMMUNE MED KYSTANSVAR

II MCH MCH Herning Herning Kongrescenter Kongrescenter tilbyder tilbyder vi vi et et stort udvalg af fleksible mødelokaler indrettet stort udvalg af fleksible mødelokaler indrettet udelukkende udelukkende med med det det formål formål at at skabe skabe de de bedste rammer for dit næste bedste rammer for dit næste møde. møde.

Vores Vores erfarne erfarne projektteam projektteam tager tager sig sig af af planlægningen, vores professionelle køkkenperplanlægningen, vores professionelle køkkenpersonale sonale sørger sørger for for velsmagende velsmagende forplejning forplejning og og vores tekniske tekniske afdeling afdeling sørger sørger for, for, at at alt alt er er testet testet vores og og klart, klart, når når II ankommer. ankommer.

Fortæl Fortæl os os hvad hvad du du ønsker, ønsker, og og vi vi skræddersyr skræddersyr løsninger til løsninger til dig, dig, dine dine forventninger forventninger og og dit dit budget. budget.

Vil du høre mere?

Kontakt os i dag

Modul 1: Forvaltning af kystbeskyttelsesloven Lemvig 12.-13.april, Randbøl 19.-20. april, Lemvig 17.-18. maj Modul 2: Kommunale Fællesprojekter (kap. 1 a-sager) Lemvig 30.-31. august, Randbøl 20.-21. september, Lemvig 27.-28. september Modul 3: Kysttekniske beskyttelsesmetoder Lemvig 22.-23. november, Lemvig 29.-30. november, Lemvig 6.-7. december

Projektleder Projektleder Lise Lise Poulsen Poulsen Tlf.: Tlf.: 9926 9926 9713 9713 Mail: Mail: lp@mch.dk lp@mch.dk

Projektleder Projektleder Helle Helle Carstens Carstens Tlf.: Tlf.: 9926 9926 9716 9716 Mail: Mail: hch@mch.dk hch@mch.dk

TEMA/NATUR & MILJØ

MILJØ OG ERHVERV SAMARBEJDER OM BÆREDYGTIG VÆKST MED VIRKSOMHEDERNE TEKST / KATJA MESTERTON Miljømedarbejder BIBBI WALSH Miljømedarbejder TOMMY ENGEDAL KRONBORG

MAJ 2018

Erhvervskonsulent Gladsaxe Kommune

12

TEKNIK & MILJØ

Mange virksomheder vil gerne være bæredygtige og gøre en indsats, men de er usikre på, hvor og hvordan de skal de sætte ind. Med udgangspunkt i FN’s Verdensmål fokuserer Gladsaxe Kommune på, at virksomhederne hver især kan gøre en forskel. Miljø- og erhvervsteam koordinerer kontakten til erhvervslivet.

G

ladsaxe Kommune har sat FN’s verdensmål på dagsordenen for fremtidens vækst og velfærd. Byrådet blev begejstrede, da verdensmålene var på dagsordenen på et byrådsseminar i 2017 og har valgt at arbejde med de mål, hvor Gladsaxe Kommune vil gå forrest og kan gøre mere for at forstærke en udvikling af bæredygtig vækst og velfærd. Verdensmålene præger Gladsaxes strategiske arbejde allerede og spiller også en central rolle i den kommende Gladsaxe-strategi. Det betyder, at en bæredygtig udvikling i Gladsaxe handler om mere end en klima- og miljødagsorden – det handler også om en samfundsmæssig og økonomisk bæredygtig udvikling. Det er derfor en strategi, der er forankret bredt i og på tværs af forvaltningerne og åbner for nye samspil med lokale aktører.

I Gladsaxe Kommunes By- og Miljøforvaltning bruger vi FN’s verdensmål aktivt i vores dialog ud af huset – fx når vi møder virksomheder. Vi er med til at inspirere og så de frø, der skal sikre en bæredygtig vækst hos de lokale virksomheder, når de skal udvikle nye produkter, finde nye kunder, nye markeder etc. Vi understøtter dermed nye vækst-

områder med verdensmålene som strategisk ramme.

TÆT SAMARBEJDE MELLEM MILJØ- OG ERHVERVSTEAM For at fremme tanken om vækst, med FN’s verdensmål, kobler vi vores virksomhedsdialog sammen med vores allerede eksisterende netværk ”KlimaKlar”. Netværket har eksisteret i otte år og er kommunens samarbejde med virksomhederne om at spare energi og ressourcer.

Efter Gladsaxe Kommunes erhvervskonference 2017, hvor verdensmålene var hovedtemaet, har virksomhederne mødtes to gange i regi af KlimaKlar, som nu også fungerer som ”landingsplads” for virksomheder, der gerne vil netværke og finde vækstområder via

verdensmålene. Netværket giver inspiration og ideer til at komme i gang eller komme videre med FN’s verdensmål. KlimaKlar har pt. 60 medlemmer. Vi har holdt møder om FN’s verdensmål i november 2017 og i marts 2018 og planlægger næste møde i juni 2018. Vi oplever en stigende interesse blandt kommunens virksomheder, og de virksomheder, der har deltaget, giver god feedback.

TILBYDER RESSOURCETJEK Sideløbende med Klimaklar netværket kan vi tilbyde virksomhederne et ”ressourcetjek”, hvor vi i samarbejde med en ekstern konsulent hjælper virksomheder med at finde de miljømæssige og økonomiske besparelser, der ligger gemt i eksempelvis energiforbedringer.

Foto fra Gladsaxe Erhvervskonference, oktober 2017

NY VIDEN

Desuden øver vi os i at kigge lidt bredere end kun på matriklen, når vi går på miljøtilsyn og ressourcetjek, eller når erhvervskonsulenten kommer på besøg. Med FN’s verdensmål som ramme skal vi som kommune gå forrest og have en bredere tilgang end den lokale adresse. Vi spørger eksempelvis, om der er styr på underleverandører, hvilke krav der stilles til råvarer, arbejdskraft, social indsats, lærlinge, produktet/emballagens påvirkning hos kunden osv. Vi tager de små skridt og øver os. Vi inspirerer, stiller spørgsmål og fortæller om muligheder for at komme videre.

Tilbuddet er rettet mod virksomheder, som er klar til at arbejde med FN’s bæredygtighedsmål nr.

12 ”Ansvarligt forbrug og produktion”. Et ressourcetjek er et besøg på to timer, hvor vi ser på, om der er et muligt potentiale i forhold til energi, vand, råvarer, affald, rester og ressourcer og cirkulær økonomi.

Indtil videre har 11 virksomheder fået et ressourcetjek. Dem vil vi følge op på.

Gladsaxe Kommunes Miljøafdeling og Afdelingen for Erhverv & Vækst samarbejder og koordinerer kontakten med virksomheder. Et tredje tilbud er således, at virksomheder kan få et besøg af en erhvervskonsulent, som tager den indledende snak om, hvordan verdensmålene kan sættes i spil i virksomheden. Besøget er rettet mod virksomheder, som er klar til at arbejde med verdensmålene, men er i tvivl om, hvordan det skal sættes i gang. Erhvervskonsulenten lytter til virksomhedens behov og hjælper lederen i gang med at koble verdensmål sammen med virksomhedens forretningsmodel. Samtalen afdækker ofte

nye forretningsmuligheder, hvilket understøtter virksomhedens fortsatte vækst.

INSPIRERER OG STILLER SPØRGSMÅL De fleste virksomheder vil gerne gøre noget samfundsgavnligt.

Vi prøver at indkredse, hvordan virksomheden er interesseret i at arbejde med verdensmålene, samt hvad der skal til for at komme videre. Vi lytter og er åbne for at finde løsninger sammen. Vi kan give bedre sparring og service til virksomhederne, når vi bruger hinandens kompetencer og sætter os sammen - erhverv og miljø.

De tre tilbud til virksomhederne blev præsenteret på Gladsaxes Erhvervskonference oktober 2017.

På konferencen var budskabet fra flere oplægsholdere, at de fremtidige kunder og nye markeder følger FN’s mål. FN’s mål er fælles for forskellige brancher – stor eller lille virksomhed – og i ind- og udland. Det varer ikke længe, før kunder efterspørger bæredygtige virksomheder.

OPSKRIFTEN PÅ SUCCES MED FN’S VERDENSMÅL Hvordan kommer man i gang? Hvor i organisationen hører opgaven hjemme? Hvordan kan jeg tjene penge på at være bæredygtig? De mange gode spørgsmål stiller sig i kø i dialogen med virksomhederne. En del virksomheder stiller naturligt nok spørgsmål til, om man overhovedet kan tjene penge på at være bæredygtig, og om ikke det er en naiv tilgang til profitmaksimering. Ifølge Steen Hildebrandt er det efterhånden naivt ikke at tænke bæredygtighed ind i sin forretningsmodel, idet fremtidens kunder vil stille langt højere

Vi skal alle spørge os selv om: - hvad skal vi gøre MERE af og hvad skal vi gøre MINDRE af? – for hvis vi ikke gør noget anderledes, skaber vi INGEN forandring.

Anne Abraham, HR and Communication Director KRÜGER A/S, på netværksmøde i KlimaKlar

krav til bæredygtig produktion og bæredygtigt forbrug. Opskriften på succes med verdensmålene er således at starte med at finde sin egen vej i dem. Hvordan kan din virksomhed være med til at løse nogle af de store samfundsproblemer.

Hvis du er med til at finde en løsning på bare én af de store udfordringer (sult, tørke, trivsel, mindre ulighed etc.), har du et virkeligt skalerbart produkt, som du selvfølgelig skal sælge og tjene penge på. I Gladsaxe Kommune hjælper vi virksomhederne med at tage de første skridt.

MAJ 2018

Gå ikke glip af Natur- og Miljøkonferencen Bæredygtig udvikling og vækst i natur-, miljø- og planlægningsperspektiv MCH Herning Kongrescenter den 6. og 7. juni 2018 Læs mere på www.naturogmiljo2018.dk

TEKNIK & MILJØ

13

TEMA/NATUR & MILJØ / STOFOMRÅDE TEMA

FN’s verdensmål stiller krav om nytænkning TEKST / CAMILLA K. DAMGAARD Afdelingsleder, NIRAS TOM HERON Direktør, NIRAS

MAJ 2018

Kommuner, forsyningsselskaber, virksomheder og rådgivere spiller centrale roller, når det handler om at bruge FN’s verdensmål aktivt og strategisk. Fordelene er store, men succes kræver, at vi tør tænke nyt og anderledes og stiller krav.

14

TEKNIK & MILJØ

M

ed FN’s verdensmål har vi fået et globalt anerkendt sprog for, at al udvikling og aktivitet i vores samfund skal være bæredygtig. Heldigvis, for det er til alles gavn. Men målene er langt mere end et sprog. De er en forandringsagenda, som – hvis vi griber det strategisk an – kan være den katalysator, vi har brug for til at udvikle nye, innovative løsninger på Danmarks og verdens udfordringer.

Langt de fleste lande har på højt niveau erkendt, at vi skal indrette vores levevis på en bæredygtig måde fremover. Vi kan dog også konstatere, at mange befinder sig i en lidt famlende fase, hvor de ikke helt ved, hvordan man kan bruge verdensmålene aktivt og strategisk.

om, at både indkøb og store projekter som anlæg eller byudvikling sker med verdensmålene for øje og derfor tilgodeser ydelser og løsninger, som fra begyndelsen er bæredygtige.

Politisk kan man eksempelvis stille krav om, at kommunen selv eller eksterne leverandører til samtlige kommunale anlægsprojekter skal kunne redegøre for, hvordan en ydelse eller et produkt lever op til bæredygtighedskravene herunder påvirkning af andre sektorer. Ikke alene i forhold til økonomi, CO2-udslip, klimasikring og genanvendelser af materialer m.v., men også, hvordan projekterne kan bidrage til lokalområdet rent socioøkonomisk. Det er ofte her i de mere bløde dele af projekterne, at de største samfundsgevinster kan hentes.

KRAV TIL KOMMUNERNE Det korte svar er, at vi skal turde tænke og handle anderledes og stille nye krav. Og vi skal styrke vores evne til at arbejde på tværs af fag og sektorer.

Her spiller kommuner, forsyningsselskaber og rådgivere en stor rolle. Ser vi eksempelvis på kommunerne, kan de som storindkøbere og planlægningsmyndighed i høj grad være med til at præge udviklingen. Det handler

FORSYNINGERNE SKAL UDNYTTE VAND OG ENERGI PÅ TVÆRS Som sektor kan forsyningsselskaberne i højere grad begynde at samtænke de forskellige forsyningsformer. Eksempelvis kunne man blive mere opmærksomme på at udnytte energien fra spildevandsrensning til at lave fjernvarme, så man tænker verdensmålene ind i projekterne på

DEBAT

den måde og i samarbejde med kommunerne sikrer, at forsyningsstrategier og -planer redegør for, hvordan tingene er tænkt sammen og på tværs.

RÅDGIVEREN SKABER OVERBLIKKET Som rådgivere skal vi sikre, at vi hele tiden har kompetencerne og værktøjerne til at kunne hjælpe kommuner og forsyningsvirksomheder med at bruge verdensmålene helt konkret og i det praktiske arbejde. Og vi skal turde udfordre vores kunder, så vi fremmer projekter, der i størst mulig omfang understøtter verdensmålene.

Vi skal sikre, at et projekt bliver analyseret holistisk og tværfagligt og kunne beregne konsekvenserne ved projektet. Det er vores forpligtelse, at vi kan levere det nødvendige helhedsbillede, når kommunen eller forsyningsselskabet står med et konkret projekt.

Verdensmålene er udvikling, som har enormt potentiale, men som kræver, at vi formår at tænke helhedsorienteret og analysere konsekvenserne af forskellige løsninger. Det er langt fra en naturlig tankegang i dag, hvor det i udgangspunkt er en udfordring at gå på tværs af de forskellige problemstillinger og afdelinger. Det ser vi alt for ofte i de projekter, vi deltager i.

Måske er der behov for at organisere sig på andre måde, nedbryde siloer og grænser

Vi skal formå at flytte os fra de mange pæne ord til faktisk at få tingene gjort.

Det er centralt for, at vi sammen kan høste fordelene af det fokus på bæredygtighed, mellem afdelinger og problemstillinger, så etableringen af en park eller byggeriet af en ny børnehave også bruges til klimatilpasning.

Det ser vi allerede eksempler på, men det kan blive meget bedre.

Fx også ved at inddrage andre aktører, som vi ikke har været vant til at arbejde sammen med – det kunne være civilsamfundsorganisationer eller uddannelses- og forskningsinstitutioner.

Men vigtigst af alt: Vi skal formå at flytte os fra de mange pæne ord til faktisk at få tingene gjort. Det er centralt for, at vi sammen kan høste fordelene af det fokus på bæredygtighed, som verdensmålene har skabt.

COWI S-PLAN – DIGITAL SPILDEVANDSPLAN

Det nye tillægsmodul hedder COWI S-PLAN og består af: › DIGITAL FORMIDLING; den digitale spildevandsplan med tekst og interaktive kort › ADMINISTRATION AF DATA; et bagvedliggende program til håndtering og opdatering af data i spildevandsplanen COWI Digitale Planer (ODEUM e-Plan) er et webbaseret værktøj skræddersyet til produktion og formidling af digitale planer, der gør planerne lettilgængelige, dynamiske og brugervenlige.

HØR MERE PÅ COWIS STAND PÅ NATUR & MILJØ 2018

Ajourføring af oplande, udløb og renseanlæg,både mht. kort og data

Indberetning til PlansystemDK og PULS

Brugerdefineret design og layout af interaktive kort samt digital platform

Adressesøgning; Hvad gælder for mig?

Projektstyringsværktøjer

Udarbejdelse af tillæg standardiseret, herunder høring, vedtagelse og offentliggørelse

Website-løsning der tilgås fra enhver pc

DIGITAL FORMIDLING

Håndtering af høringssvar

Integreret del af COWI Digitale Planer (bruges af mere end 1/3 af de danske kommuner) Kommunens eget GIS-system bruges MAJ 2018

COWI videreudvikler COWI Digitale Planer til at omfatte spildevandsplaner – intelligent, dynamisk og digitalt.

POWERING YOUR 360° SOLUTIONS COWI er en førende rådgivningsvirksomhed, der skaber værdi for kunder, borgere og samfund gennem vores 360°-tilgang.

Vi angriber udfordringerne fra mange forskellige vinkler for at skabe sammenhængende løsninger for vores kunder.

TEKNIK & MILJØ

15

TEMA/NATUR & MILJØ

Trafikdræbte dyr fremmer biodiversitet i d Fotograf: Herning Kommune

Dådyr i dyrehaven.

I Løvbakke Dyrehave formidler Herning Kommune biodiversitet på mange forskellige måder.

Gæsterne kommer for at opleve dådyrene på tæt hold, men ofte går de hjem med mange flere oplevelser og ny viden om, hvad der skaber god biodiversitet.

TEKST / LOUISE BERG HANSEN Biolog KAREN-LOUISE SMIDTH Naturvejleder

L

øvbakke Dyrehave ligger fem kilometer nord for Herning. Dyrehaven blev indviet i 2013, hvor Herning Kommune fik lov til at oprette en dyrehave, hvis biodiversiteten i området blev øget.

Men hvordan øger man biodiversiteten? Og hvad er biodiversitet? Et opslag på google giver denne beskrivelse: Det handler altså om at skabe variation. Allerede inden dyrehaven blev oprettet, var der stor variation i området. Her er både gammelt egekrat, nåleplantage, yngre løvskov, hedearealer, græsset overdrev og en græsmark. Opgaven med at skabe mere variation kræver derfor en vis form for fantasi.

MAJ 2018

DÅDYR PÅ FULD TID Den store forandring i området leverer dådyrene ved deres blotte tilstedeværelse. De er der hele tiden, sommer og vinter, nat og dag. De bider i planterne og fejer deres opsatser mod træer og buske. Det slider på træerne og er med til at skabe lys til skovbunden. Det holder heden og overdrevet åbne. Om sommeren æder de græs og blade fra træerne. Om vinteren, når græsset er vissent, må de ty til bark og knopper på træer16

TEKNIK & MILJØ

Biodiversitet er et udtryk for variation i den levende natur. Biologisk diversitet har ikke nogen enkel definition. Man kan sige, at det betyder ”variationen i den levende natur” eller ”helheden af gener, arter og økosystemer”.

NY VIDEN Foto: Ole Jørgensen

dyrehave ne. Dyrene bliver kun fodret i perioder med frost og sne, og de bliver kun fodret med hø, som vi har høstet inde i dyrehaven. På den måde bliver der ikke ophobet næringsstoffer i området.

Dyrene leverer også noget, som faktisk ofte mangler ude i naturen, nemlig lort. Lort er vigtig for møgbiller, som lægger deres æg i lortene. Mange naturarealer bliver græsset i sommermånederne af kreaturer, men dyrene kommer ofte for sent på græs, til at møgbillerne kan udnytte lortene. I dyrehaven efterlader dyrene hele tiden lort, som møgbillerne kan leve i.

VÆLTEDE TRÆER Kort tid før dyrehaven blev indviet, rasede stormen Bodil over landet. Et parti nåletræer i den nordøstlige del af dyrehaven væltede. Det ligner et mikadospil, og det er svært at bevæge sig rundt i. Træerne fik lov at blive liggende for at skabe yderligere variation i området. De faldne træer giver mulighed for, at nye træer og buske kan spirer op i fred for dådyrenes gnaven.

Herudover vil de døde træer med tiden blive et festmåltid for biller og svampe.

DØDE DYR En af de mere fantasifulde ideer, som giver variation i området, er ”rådnepladsen”. Rådnepladsen er et lille areal, hvor der bliver placeret døde dyr. Dette er kontroversielt i en verden, hvor mennesker søger at skabe

Rådnepladser: 7. klasse i dyrehaven i juni 2016. Her var rådnepladsen et vigtigt element i formidlingen af biodiversitet. Kommunen fik ved samme lejlighed lavet nogle filmoptagelser om biodiversitet.

HVORFOR BIODIVERSITET? Et af kravene for at få lov til at have en dyrehave i dag er, at biodiversiteten skal forøges hele tiden. Det vil sige, at der skal sikres plads og levesteder til så mange forskellige planter og dyr som muligt. I Løvbakke Dyrehave er der i forvejen en meget høj biodiversitet med hele 264 registrene arter. Der er mange arter her, fordi der er mange forskellige typer natur, som mange dyr og planter er knyttet til. Her er både hede, egekrat, tæt nåleskov og åbne græsarealer på de 53 ha., som dyrehaven dækker.

orden og pæne forhold. De døde dyr er mad til ådselædere som rovfugle, ravne og ræve. Desuden er der en række insekter og biller knyttet til dødt kød. Ligesom lort er dødt kød sjældent i naturen, så ved at sikre en fast leverance af trafikdræbte vilde dyr har vi sikret gode levevilkår for arter, som er knyttet til dødt kød.

Der går en del stier igennem dyrehaven, så forgængere, cykellister, kørestolsbrugere mm. har adgang til at se dådyr i dyrehaven. Fotograf: Ole Jørgensen

TEKNIK & MILJØ

MAJ 2018

60.000 BESØGENDE Løvbakke Dyrehave får årligt besøg af ca. 60.000 børn og voksne. Nogle af dem bliver guidet af kommunens naturvejledere, men de fleste finder selv vej rundt i dyrehaven. Alle kommer for at se hjortene. Det er dem, der er trækplasteret. Men når vi fortæller historierne om, hvad deres tilstedeværelse gør ved naturen, bliver det meget lettere at forstå, hvad biodiversitet er.

17

Kort Nyt – fra hele Danmark /

AFFALD

TRAFIK

REKORD I KLIMAVENLIG STRØM Danmark satte i 2017 rekord i klimavenlig strøm. Aldrig før er danskernes strøm blevet produceret med så lav en CO2-udledning som i 2017, hvor udledningen af CO2 i elforbruget for første gang lå under 200 gram pr. kilowatttime hos forbrugeren. Det viser den seneste udgave af Energinets årlige Miljødeklaration. Den lave CO2-udledning skyldes især, at mange kraftværker har sendt kullene på pension og i stedet satser på bæredygtig biomasse, som i internationale opgørelser regnes som Co2-neutralt. Energi-, Forsynings- og Klimaminister Lars Chr. Lilleholt pointerer, at målet er at udfase kul fra elforsyningen inden 2030.

Kilde: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

SKADEDYR

Rovfugle er Vejdirektoratets nye våben Vejdirektoratet sender nu en åben invitation til tårnfalke og natugler om at bosætte sig på en række rastepladser langs motorvejen på Fyn og i det østjyske.

De to rovfuglearter har nemlig god appetit på rotter og skal bruges som naturlig bekæmpelse mod netop rotter, som bliver tiltrukket af det affald, trafikanterne efterlader sig – ofte uden for de dertil indrettede skraldespande. Helt konkret opsætter Vejdirektoratet rovfuglekasser på ti udvalgte rastepladser og forer dem med hø, der er attraktivt for rovfuglene.

Rovfuglene bliver et supplement til den sædvanlige rottebekæmpelse i form af rottekasser og fjernelse af tæt beplantning, som rotterne kan gemme sig i.

Kilde: Vejdirektoratet.

ANSIGTSLØFTNING TIL BROER OG TUNNELLER Otte store danske broer og to tunneller får i år en ordentlig overhaling af Vejdirektoratet for at sikre deres fortsatte holdbarhed og forlænge levetiden. Der er tale om broer og tunneller fordelt over hele landet, og trafikanterne vil i perioder skulle væbne sig med tålmodighed på – eller i: Aggersundbroen • Den gamle Lillebæltsbro • Guldborgsundtunnellen • Hadsundbroen • Kronprins Frederiks Bro • Langelandsbroen • Limfjordstunnellen • Lindenborg Pæledæk Syd • Den nye Lillebæltsbro • Næstved Svingbro Kilde: Vejdirektoratet.

DEBAT

Stor debat om plastposer Det resulterede i en ophedet debat, da en DTU-undersøgelse for Miljøstyrelsen konkluderede, at plastposer giver mindre miljøbelastning end muleposer af bomuld.

MAJ 2018

Da Miljøstyrelsen i slutningen af marts offentliggjorde resultatet af en DTU-undersøgelse, var reaktionen til at tage og føle på. Undersøgelsen, der sammenholdte den samlede miljøbelastning fra plastposer versus mere langtidsholdbare poser af bomuld, konkluderede blandt andet, at plastposen giver en væsentlig mindre miljøbelastning – og at en bomuldspose skal bruges mindst 7.100 gange for at overgå plastposen i miljøvenlighed.

Det fik en lang række aktø18

TEKNIK & MILJØ

rer op af stolene med kritik af såvel metode som grundlag for rapporten og gav anledning til både heftig mediedebat og satire. På den baggrund besluttede Miljøstyrelsen at invitere såvel interessenter som forskere til et dialogmøde om emnet i slutningen af april.

Miljøstyrelsen fastholder dog sin oprindelige anbefaling, der går ud på at genbruge plastposer så meget som overhovedet muligt, inden de kasseres.

Kilder: Videnskab.dk, Jyllandsposten, Politiken, DR, DAKOFA, Miljøstyrelsen og Rokokoposten.

TEMA/NATUR & MILJØ

DANSAND® B

DANSAND® BLUEGUARD DANSAND A/S - Lervejdal 8b, Ad

Herning Vand deltager i ambitiøst bæredygtighedsprojekt

Tel.: +45 86 82 58 11 - Fax: +45 86

DANSAND A/S - Lervejdal 8b, Addit - DK-8740 Brædstrup Tel.: +45 86 82 58 11 - Fax: +45 86 80 14 72

TEKST / NIELS MØLLER JENSEN Adm. Direktør Herning Vand

A

Med forankring i FN’s Verdensmål er Herning Vand involveret i to udviklings-prokter, der bl.a. skal gøre det muligt for det nye supersygehus DNV Gødstrup at blive tilsluttet til Herning Centralrenseanlæg i 2020.

lle har brug for vand for at overleve.

Vand til at drikke, vand til madlavning og vand til vask. Uden rent drikkevand forsvinder livsgrundlaget for både mennesker og dyr.

En tredjedel af verdens befolkning har i dag ikke adgang til et toilet. Afføring i naturen udgør en risiko for forurening af drikkevandet. Gode sanitære forhold betyder, at mennesker har adgang til toiletter, så afføring ikke forurener floder og vandressourcer.

Drikkevandet kan blive forurenet på flere måder. I Danmark henter vi vand direkte op fra grundvandet. Men også i Danmark skal vi passe på, at vores vand ikke forurenes af blandt andet sprøjtemidler.

SAMARBEJDSAFTALE MED DI I slutningen af december 2017 underskrev vi en samarbejdsaftale med DI. Projektet ”Fra filantropi til forretning” – FN’s Verdensmål i praksis er et virksomhedsforløb, hvor Herning Vand sammen med 20 andre danske virksomheder deltager i et forløb over to år. Forløbet er DI’s til dato mest ambitiøse bæredygtighedsprojekt støttet af Industriens Fond.

Projektet giver os mulighed for at få sparring, inspiration og et netværk, der skal sikre, at Verdensmålene strategisk og operationelt integreres som en del af vores DNA. Forløbet giver os hjælp til at kommunikere om arbejdet med Verdensmålene, så indsatsen kan bruges aktivt over for medarbejdere, kunder og ejerkreds.

Vi deltager både i et ledelsesspor og et operationelt spor med målet at forankre Verdensmålene i vores kernestrategi frem mod 2030.

Projektet startede med en BOOTCAMP i april 2018, hvor de 21 udvalgte virksomheder deltog.

fjerner op til

99,9% af alle

tungmetaller fra overfladevandet

STORE FORVENTNINGER Grundlæggende handler projektet om at fokusere på udvalgte indsatser. Vi har store forventninger til forløbet og de gevinster, der kan skabes via samspillet mellem konkrete lokale indsatser baseret på et fundament af Verdensmålene.

Konkret arbejder vi med to udviklingsprojekter.

Den Trojanske Hest er støttet af Innovationsfonden. Her arbejder vi sammen med dygtige partnere fra TI, KU, DTU, Furesø Vandforsyning og Kemic om at udvikle en biologisk løsning, hvor vi bruger naturens evne til at nedbryde bl.a. pesticider og BAM. Processen sker i sandfiltre på vandværkerne.

Mereff er støttet af MUDP. Projektet er en fortsættelse af Mermiss. Partnerskabet omkring de to projekter forventer at kunne levere et konkret designgrundlag for et fuldskala anlæg, som vil kunne fjerne mikroforureninger som bl.a. medicinrester. Fjernelsen sker ved en biologisk efterpolering umiddelbart før udløbet til recipienter.

Løsningen er skalerbar, og da anlægget er et add-on til de bestående renseanlæg, er løsningen både økonomisk og miljømæssig bæredygtig.

Løsningen vil gøre det muligt for det nye supersygehus DNV Gødstrup at blive tilsluttet til Herning Centralrenseanlæg i 2020.

Projektet har national interesse, og løsningen vil i samarbejde med Danva blive præsenteret for Danske Regioner i maj 2018.

Vore partnere i Mereff er TI, Krüger, AU, DTU, Hillerød Forsyning og DNV Gødstrup.

• Naturligt mineral • Binder tungmetaller permanent • Let at arbejde med • Giver enkle, sikre filtre med lang levetid • Kan bortskaffes som inert affald

Mød os på Natur & Miljø 2018 og hør mere om Blueguard

www.dansand.dk

TEMA/NATUR & MILJØ

SPILDEVANDSRENSNING FORHINDRER FEMINISERING AF HANFISK TEKST / JANE EBSEN MORTHORST Lektor POUL BJERREGAARD Professor Biologisk Institut Syddansk Universitet

Feminiseringen af hanørreder i fynske vandløb er forsvundet i perioden 2004-2010. Sandsynligvis på grund af forbedret spildevandsrensning på ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse.

I

mange lande var hanfisk, som levede i nedstrøms udløb fra rensningsanlæg, feminiserede i 1990’erne. Feminiserede hanfisk kendetegnes ved æg i testiklerne (intersex) eller et forhøjet niveau af blommeprotein. Proteinet dannes normalt hos kønsmodne hunner og indbygges i æggene, men produceres også hos hanner og ikke-kønsmodne fisk, hvis de udsættes for østrogener eller østrogenlignende kemikalier. Reproduktionen hos hvirveldyr inkl. fisk og mennesker styres af kønshormoner, hvor det primære hos hunner er østrogen og hos hanner testosteron. Feminisering af hanfisk skyldtes primært naturlige østrogener udskilt fra mennesker og husdyr eller syntetiske østrogener (p-piller), som ikke fjernes i rensningsanlæggene.

MAJ 2018

AVANCEREDE ANLÆG FJERNEDE ØSTROGEN Som følge af de danske Vandmiljøplaner, som skulle reducere tilførslen af næringssalte til vandmiljøet, fik mange danske rensningsanlæg i 1990’erne avanceret tertiær rensning.

En bonusvirkning var, at østrogener også blev fjernet, og en stor undersøgelse viste, at østrogenaktiviteten i udledninger fra danske anlæg generelt var så lav, at hanfisk ikke blev feminiserede. Når vi satte hanørreder i bure ved udledningerne, fik de ikke forhøjet blommeproteinniveau. Alligevel fandt vi ved årtusindskiftet intersex i skaller og forhøjet blommeproteinniveau i hanørreder fra danske vandløb, som ikke var tilknyttet rensningsanlæg.

Bækørred klar til at få taget blodprøve til måling

20

TEKNIK & MILJØ

SÆREGENT FYNSK MØNSTER I fynske vandløb så vi i 2004 et særegent mønster: Hanørreder fanget indenfor

NY VIDEN Foto: Karsten Korsholm Mathiesen

50-100 m havde meget forskellige koncentrationer af blommeprotein, og det viste, at udsættelsen for østrogen aktivitet var meget lokal, snarere end at vandløbet i sin helhed var belastet.

Unge ørreder har territorier på få m2, så en stærk lokal østrogen belastning vil kun påvirke nogle hanner på de 50-100 m. Overraskende så vi i 2010, at hannernes blommeproteinniveau på de samme fynske lokaliteter var faldet markant, og ikke en eneste han havde et forhøjet niveau, og det blev bekræftet i 2014-2016: hanørrederne var ikke længere feminiserede.

SEPTIKTANKE MULIG ÅRSAG Blandt mulige årsager til feminise-

ringens ophør (temperatur, nedbør, ændret landbrugspraksis, genetisk sammensætning, analyse-tekniske forhold, m.m.) stod én tilbage: Mange hustande i det åbne land havde septiktanke, og i årene før 2010 fik mange påbud om at forbedre spildevandsrensningen eller tilkoble sig et centralt rensningsanlæg. I samarbejde med kommunernes miljøadministrationer konstaterede vi, at mange af de direkte udløb fra septiktanke blev fjernet i perioden 2004-2010.

Septiktanke fjerner ikke østrogen aktivitet, og der er målt aktivitet, som er rigelig til at feminisere hanørreder i udløb fra septiktanke, men aktiviteten vil nedstrøms hurtigt blive

Bækørreder fanges ved elektrofiskeri.

fortyndet til uskadelige niveauer.

Dette er i fuld overensstemmelse med resultaterne fra 2004, hvor både forhøjede og normale værdier blev set indenfor 50-100 m, og vi kan nu konstatere, at forbedret spildevandsrensning i det åbne land sandsynligvis forhindrer feminisering af hanørreder.

MAJ 2018

Ses vi på Danmarks vigtigste fagkonference for natur og miljø?

Bæredygtig udvikling og vækst i natur-, miljø- og planlægningsperspektiv MCH Herning Kongrescenter den 6. og 7. juni 2018 Læs mere på www.naturogmiljo2018.dk

TEKNIK & MILJØ

21

TEMA/NATUR & MILJØ

Forurening undersøgt med stor innovation og få midler Med nye informationer fra studentermedhjælps eksamensopgave har Gladsaxe Kommune fået udarbejdet en stor rapport om forureningsspredning og hydrogeologiske forhold i et lokalt område. I projektet kobles FN’s Verdensmål på innovativ vis med herreløse boringer og fiskeudstyr.

TEKST / ANDREAS SAHYOUN SØRENSEN, STUD.POLYT. CLAUS FRYDENLUND, AKADEMIINGENIØR Gladsaxe Kommune

N

år pengene er små, må innovationen være stor, og med et beskedent budget må man bruge fantasien. I et projekt om kildesporing af grundvandsforurening blev vi tvunget til at tænke ud af boksen, da vi stod over for en forureningsundersøgelse på stor skala.

På trods af forskellige afværgetiltag konstateres fortsat klorerede opløsningsmidler i indvindings-boringerne til et lokalt vandværk.

Det er derfor nødvendigt at rense grundvandet i kulfiltre, inden det kan bruges som drikkevand. For at få rene indvindingsboringer skal det undersøges, om der kunne være forureninger, der går forbi afværgeboringerne. Da vores studentermedhjælper stod og manglede et kursus, tænkte vi, at her var en oplagt mulighed for at kombinere uddannelse og virkelige problemer. Projektet blev oprettet som et specialkursus hos DTU, hvor undersøgelsen skulle afrapporteres som en eksamensopgave. Projektet kan relateres til flere af FN’s Verdensmål på lokalskala – Kvalitetsuddannelse, rent vand og innovation.

MAJ 2018

FINDE ”GLEMTE” BORINGER Andreas blev oprindeligt ansat som en del af Gladsaxe Kommunes indsats for at lokalisere gamle, ”glemte” boringer.

Boringer, typisk lavet i forbindelse med miljøundersøgelser, der har udtjent deres formål, bliver 22

TEKNIK & MILJØ

NY VIDEN

KAMERA PÅ FISKESTANG Hvordan blev projektet så? Med alle de nye informationer blev der

lavet en stor rapport, hvor forureningsspredning, nedbrydning og hydrogeologiske forhold blev beskrevet for området. Projektet var så stor en succes, at det nu er blevet udskiftet med et speciale, hvor modellering af bla. mulige afværge scenarier indgår. Dette samarbejde rammer hovedet på sømmet i kampen om rent vand og

kvalitetsuddannelse, men hvad så med innovation? De manglede oplysninger om boringer, herunder naturligvis filtersætning. Hvordan klarede vi den? Ja – første forsøg blev et dykkerkamera og dykkerlygte monteret på en fiskestang – senere modificeret af et fiskekamera købt på internettet – ja, det må da siges at være innovation.

MAJ 2018

efterladt uden at blive sløjfet. Disse boringers tilstand er ofte kritisk og kan udgøre en risiko for grundvandet. Fokus lå tidligere på at få de glemte boringer sikret, men i lyset af det nye projekt kunne de gamle, glemte boringer få et nyt formål. I Danmark er vi så heldige, at vi som udgangspunkt registrerer alle A-boringer i Jupiter databasen, men der er desværre stadig mange huller i data. Filtersætning, boreprofiler og andre informationer mangler ofte, men vi har koordinaterne, som må siges at være det vigtigste. Bevæbnet med et program, oprindeligt udviklet til registrering af træer, der kan registrere boringer i felten, blev omkring 170 boringer fundet.

Ved lokaliseringen blev boringerne tilstandsvurderet, fotograferet, pejlet og registreret, og vi fik lavet lokaliseringsskemaer til fremtidigt brug.

Gennem historiske vandanalyser kunne de mest interessante af de gamle boringer udvælges til vandprøvetagning. De ”glemte” boringer med manglende informationer fik fastsat filtersætningen ved brug af ”tv- inspektion” med et kamera, der normalt bruges til fiskeri. De mange nyfundne boringer kunne nu indgå i en pejlerunde af området, så der kunne laves et opdateret potentialekort. Endvidere er et nyt internetbaseret program, GeoAtlas Live fra GEO A/S til bl.a. visualisering af geologi, blevet afprøvet med stor succes.

TEKNIK & MILJØ

23

TEMA/NATUR & MILJØ

GENNEM PARTNER BIDRAGER VI TIL MÅL F Vi skal skabe en identitet og kultur omkring FN’s Verdensmål. Det er ikke nok at skrive dem ind i virksomhedens strategi eller hænge dem op som billeder på væggen. I stedet er der brug for dialog mellem rådgiver og kunder, så vi gør målene subjektive.

TEKST / MARIANNE JEPPESEN

MAJ 2018

Markedsleder for Grundvand og geoscience, COWI

24

TEKNIK & MILJØ

N’s Verdensmål beskrives ofte objektivt som 17 mål og 169 delmål, som vi alle skal bidrage til at opnå. Regeringens Handleplan for FN’s verdensmål beskriver bæredygtig udvikling, som bestående af de tre dimensioner: økonomisk, social og miljømæssig. Det er objektivt, og det kan måles.

For nylig har jeg haft fornøjelsen af at høre Steen Hildebrandt beskrive Verdensmålene som repræsentant for en ny måde at opleve verden på. Han beskriver et paradigmeskift for, at vi kan lykkes – vi skal opløse sub-optimeringstankegangen og tænke i helheder. Som virksomhed skal vi nedbryde silotænkningen med afdelinger og niveauer. Sætte mennesket før systemet, som Hildebrandt siger det. Han gør Verdensmålene subjektive.

Når jeg lytter til ham, kan jeg ikke andet end at være enig. Når vi som virksomhed skal bidrage til opfyldelse af Verdensmålene, skal vi ikke kun kunne forklare, at vi kan identificere os med de og de mål, nej, vi skal kunne forklare, at vi identificerer os med tankerne omkring Verdensmålene.

NY VIDEN

RSKAB LOPFYLDELSE Mål nr. 17 om Partnerskab for handling er efter min mening nok et af de vigtigste mål – og jeg må ærligt indrømme, at det ikke er et mål, jeg havde sat mig særligt meget ind i. Men man kan måske sige, at uden mål nr. 17, når vi ikke i mål med de øvrige 16.

IDENTIFICER VORES PARTNERE Vi skal have identificeret vores partnere, når vi taler Verdensmålene. I COWI betyder det, at uden partnerskab med vores kunder kan vi ikke lykkedes med vores bidrag til målopfyldelse. Hvordan gør man det så i praksis? Som udgangspunkt kan de fleste godt lide at objektivisere abstrakte begreber ved at skrive dem ind i virksomhedens strategi eller hænge billeder op på væggene. Man kan købe klodser af Verdensmålene, som er et udtryk for det samme

– vi objektiviserer dem. Det skaber ikke et bidrag til målopfyldelse, men det skaber nok en bevidsthed og et fokus. Vi skal i stedet have betydningen af målene ind i hver af os subjektivt. Vi skal skabe en identitet og kultur omkring målene.

Det er lettere sagt end gjort. Og dette skal vi gøre sammen med vores identificerede partnere. Det kræver dialog – dialog om Verdensmålene og symboliseringen af dem.

Kathrine Richardson beskriver Verdensmålene som ’en vision for, hvordan vi vil fordele vores ressourcer’. Dialogen som rådgiver inden for grundvand og geoscience kunne derfor være omkring valget af råstoffer til et konkret projekt set med globale briller, eller om hvordan vi undgår at ødelægge vores eksisterende grundvandsmagasiner, så vi kan sikre lokal vandforsyning uden yderligere vandbehandling.

Jeg glæder mig til i dialog med vores kunder at begynde denne verdensmålsrejse.

TEMA/NATUR & MILJØ

LOKALT GENBRUG

ER DEL AF GLOBAL INDSATS TEKST / STEEN MADSEN

MAJ 2018

Direktør, Affaldsselskabet AVV I/S

26

TEKNIK & MILJØ

Genbrug i Vendsyssel kan virke som en lille brik i det store globale spil om bæredygtig udvikling. Men det gør ikke lokalt genbrug mindre vigtigt. Det mener affaldsselskabet AVV I/S i Hjørring, som kan spejle sin egen indsats direkte i FN’s Verdensmål.

NY VIDEN

Hos affaldsselskabet AVV forenes direkte genbrug med sociale hensyn og ny forretningsmodel under overskriften ’Godt gjort’.

Vi skal drive og styrke de velfungerende systemer, der tager imod borgernes og virksomhedernes affald, og vi skal motivere mennesker til at skabe mindre affald

ANSVARLIGT FORBRUG OG ANSTÆNDIGE JOBS I FN’s Verdensmål nr. 12, ”Ansvarligt forbrug og produktion”, hedder det bl.a.: ”Inden 2030 skal affaldsmængden væsentligt reduceres gennem forebyggelse, reduktion, genvinding og genbrug” og videre ”At tilskynde industrier, virksomheder og forbrugere til at genbruge og reducere deres affald er også vigtigt.”

Her mener vi, at AVV som affaldsselskab har en væsentlig rolle at spille. Vi skal drive og styrke de velfungerende systemer, der tager imod borgernes og virksomhedernes affald, og vi skal motivere mennesker til at skabe mindre affald. Begge dele har vi tiltagende held med både hos AVV og i Danmark generelt. Undersøgelser viser, at danskernes velvilje og engagement i forhold til affaldssortering og genbrug er stor.

Vi mener, at det offentlige har en vigtig rolle at spille, når det handler om at anvise nye veje på genbrugsområdet. Byggesektoren er en af Danmarks store affaldsproducenter, og her kan et produkt som nedrevne mursten nemt genbruges direkte med stor effekt for miljøet. Svendborg-firmaet Gamle Mursten har udviklet en simpel, patenteret rensningsmetode, der sikrer

genbrug af mursten. AVV har indgået samarbejde med Gamle Mursten om et regionalt anlæg i Nordjylland, og sammen med vores ejerkommuner Brønderslev og Hjørring vil vi stille krav til selektiv nedbrydning af byggerier for at sikre, at de gamle mursten går til genbrug og ikke blot knuses til vejfyld.

Det nordjyske anlæg for Gamle Mursten vil desuden

ansætte medarbejdere, der savner tilknytning til arbejdsmarkedet. Dermed kan vi hjælpe mennesker videre til et meningsfuldt jobliv i den cirkulære økonomi.

På den måde bidrager vi til FN’s Verdensmål 8, der vil forene anstændige job og økonomisk vækst og bl.a. har følgende delmål: ”Inden 2030 skal der opnås fuld og produktiv beskæftigelse og anstændigt arbejde for alle kvinder og mænd, herunder også unge og personer med handicap, og med lige løn for arbejde af samme værdi.”

LOKALT OG GLOBALT Selvom genbrug kan synes at være en lille brik i det globale spil, mener vi altså i AVV, at det kan betyde ganske meget. Hvis vi i vores del af verden afprøver de bedste eksempler inden for cirkulær økonomi, gør vi både en forskel i vores egen andedam, og måske kan vi vise et godt eksempel på globalt plan.

MAJ 2018

F

N’s Verdensmål er vigtige pejlemærker for bæredygtig udvikling. Bl.a. afskaffelse af fattigdom og sult, beskyttelse af truede arter, sikring af menneskerettigheder og meget mere.

Gør det så overhovedet nogen forskel, hvordan vi behandler affaldet i Vendsyssel? Ja, det tror vi på hos AVV. Genbrug kan nok ikke alene redde verden, men genbrug er cirkulær økonomi og giver mening for både mennesker og miljø på det nære plan.

Affaldsbranchen har i mange år bidraget til den cirkulære økonomi ved at holde produkter og materialer i kredsløb: Helst som direkte genbrug af møbler, tøj, brugsting m.m. og sekundært som udnyttelse af ressourcerne i de genanvendelige materialer.

Hos AVV i Hjørring har vi de sidste par år afprøvet nye muligheder for at udnytte affaldets potentiale og forene det med menneskelig og økonomisk vækst.

I projektet ’Godt gjort’ forlænger vi affaldets levetid, samtidig med at vi skaber meningsfuld beskæftigelse til mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Det sker i samarbejde med private virksomheder og iværksættere og er med til at udvikle affaldsbranchen og søsætte nye forretningsmodeller. Men hvordan spiller det sammen med FN’s Verdensmål?

TEKNIK & MILJØ

27

Tal og tabeller om teknik og miljø /

KVÆLSTOFUDLEDNINGEN FALDT I 2016 I 2016 blev der udledt 62.400 tons kvælstof til havene omkring Danmark, hvilket er et fald i forhold til året før. Det viser et nyt udkast til NOVANA-rapporten, som er korrigeret for de analysefejl på laboratoriet, der tidligere er beskrevet af Miljøstyrelsen. I 2015 var udledningen relativt høj, men til gengæld var vandafstrømningen i 2016 relativt lav, hvilket kan rumme en del af forklaringen på forskellen. I de seneste fem år har den normaliserede kvælstofudledning været mellem 54.000 – 61.000 tons pr år. 5.800 – 6.500 tons stammer fra spildevandsudledninger, mens resten kommer fra det diffuse bidrag i det åbne land.

Kilde: Miljøstyrelsen.

541

sumpskildpadder i år har været et koordineret, lokalt bekæmpelses-initiativ af signalkrebs i Alling Å ved Randers. Det er ulovligt at holde, avle eller handle med 49 forskellige invasive dyreog plantearter i EU. I Danmark findes 18 af arterne i naturen, mens en række holdes som kæledyr.

Kilde: Miljøstyrelsen.

MAJ 2018

Illustration: Miljøstyrelsen

For andet år i træk har danskerne haft mulighed for at aflevere invasive dyrearter til zoologiske haver og foreninger, som Miljøstyrelsen har aftaler med. I 2017 resulterede det blandt andet i, at 541 sumpskildpadder, en muntjak, et rødbuget egern og 51.000 signalkrebs blev afleveret af danskerne. Der er afleveret langt flere terrapiner og signalkrebs end året før, og de mange signalkrebs kommer af, at der igen

28

TEKNIK & MILJØ

Tal og tabeller om teknik og miljø /

Danskerne er vilde med LED-pærer Antallet af LED-pærer i danske hjem er mere end firedoblet siden 2012. Til gengæld har halogenpæren mistet terræn siden 2014.

siden da, og i 2016 overgik den alle andre lyskilder på markedet. Antallet af LED-pærer i en dansk gen-

eepik.com twolf - Fr Foto: Wha

LED-pæren har haft gyldne tider, siden den indtog markedet i 2010. Udbredelsen har været støt stigende

nemsnitshusstand er således firedoblet siden 2012, til gengæld er både lysstofrør, halogenpærer og lavenergipærer gået fra en stabil udbredelse i årene 20122014 til en nedadgående kurve siden 2014.

En LED-pære med 470 lumen bruger syv kWh pr år og har dermed markedets laveste energiforbrug, mens en ækvivalent halogenpære bruger hele 30 kWh pr år.

Energistyrelsen skønner, at belysningens andel af en

gennemsnitlig husstands energiforbrug er faldet med en fjerdedel mellem 2012 og 2016, hvilket svarer til en årlig besparelse på 200-300 kroner.

Kilde: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

2018

Søg på Entreprenør & Håndværk

Den arbejdende messe – Danmarks største legeplads for entreprenør- og anlægsmaskiner.

GRATIS ENTRÉ

14.-16. juni 2018

MAJ 2018

• Test af nyeste maskiner • DM for entreprenørmaskinmekanikerlærlinge • Demo-område med knusere, sortéranlæg og maskiner • Deltag i faglige oplæg • Oplev fremtidens teknologi

Hent din fribillet på eh18.dk TEKNIK & MILJØ

29

TEMA/NATUR & MILJØ

TEKST / ASTRID BJØRG MORTENSEN Friluftsrådet JULIA B. HUNT Ingerfair

ILLUSTRATIONER / FREEPIK.COM

FAKTABOX

MAJ 2018

Friluftsrådet udgav i 2017 håndbogen ”Frivillige i naturen” med gode råd til alle faser i processen. Bogen er blevet til på baggrund af viden og erfaringer indsamlet i forløb med frivillige i Danske Naturparker.

Den kan bestilles gratis hos Friluftsrådet.

Se også mere på Ingerfair.dk

30

TEKNIK & MILJØ

DEBAT

Grønne frivillige er hårdt arbejde – og guld værd Teknik- og miljøområdet halter bagefter med at inddrage frivillige i forvaltningens arbejde, viser en undersøgelse fra 2016. Samtidig er der et stort potentiale for at bruge frivillige kræfter på det grønne område, og det gavner både naturen og den enkelte. Det er Friluftsrådets erfaringer.

VÆRDIFULDE AKTØRER Han henviser til, at de frivillige fællesskaber i naturen ofte kommer til at være en ramme om nye

tværgående samarbejder i lokalsamfundene. Ideer udvikles og planlægges, og aktiviteter sker på tværs af interesser, alder og kulturel baggrund. Sammenhængskraften i lokalsamfundet øges, og der opstår en fælles stolthed og et stort lokalt ansvar for den fælles natur.

- Der er ingen tvivl om, at de ’frivillige i naturen’ er værdifulde aktører, når det gælder udvikling og pleje af lokale natur- og friluftsområder. De frivillige er ofte naboer til naturområdet eller dem, der bruger et område – vandrerne, rytterne, cyklisterne, fuglekiggerne, hundelufterne. De kan bidrage med værdifuld viden om den lokale natur- og kulturhistorie, og de lokale frivillige ved, hvor naturpleje er tiltrængt, eller hvor der er behov for faciliteter, som kan forbedre friluftslivet, siger Torbjørn Eriksen.

GRATIS ARBEJDSKRAFT ELLER HÅRDT RELATIONSARBEJDE Men man skal ikke bare involvere frivillige, fordi det er på mode, eller fordi det står i kommunens frivilligpolitik. Og man skal slet ikke tro, at de frivillige er gratis arbejdskraft. Det siger Julia B. Hunt, der er forfatter til Friluftsrådets håndbog ”Frivillige i naturen” og ekspert i frivilligprocesser. Bogen guider til processen og stiller de spørgsmål, man skal overveje, inden man går i gang med at involvere frivillige i naturprojekter.

- Man skal involvere frivillige, hvis der er en mening med det, og man skal være klar over, at det kræver noget af medarbejderne – og måske noget andet, end de er vant til. Derfor er det helt afgørende, at der er opbakning hele vejen rundt i organisationen, især fra ledelsen, der skal afsætte den nødvendige tid og sikre, at der er de rigtige kompetencer, siger hun og fortsætter: - Det kan være hårdt arbejde, men det betaler sig og giver folk et medansvar for det område, de bor i. Det er guld værd i længden.

MAJ 2018

Både stat og kommuner ønsker i stigende grad at samarbejde med og inddrage frivillige i alle sektorer, men kommunernes miljø- og teknikforvaltninger involverer ikke, i samme omfang som andre områder, civilsamfundets frivillige aktører. Og det selv om undersøgelser viser, at der er et stort og uforløst potentiale for flere frivillige på natur- og friluftsområdet. Paraplyorganisationen Friluftsrådet har samlet erfaringer med ”grønne” frivillige i Danske Naturparker og i ni projekter, hvor naturen drives af frivillige brugere.

- Vi ser helt klart et stort potentiale i frivilligt arbejde i og for naturen. Det har en stor værdi både for naturen, for de frivillige og for dem, der får glæde og gavn af de frivilliges indsats på den lange bane. Dels er naturen i Danmark under stort pres, og der er brug for både arbejdende hænder og brændende hjerter, dels har det betydning for folks sociale tilhørsforhold og engagement i deres lokalområde. Man opdager lige pludselig, hvem der bor hvor, og hvad de forskellige mennesker bidrager med, siger Torbjørn Eriksen, vicedirektør i Friluftsrådet.

TEKNIK & MILJØ

31

TEMA/NATUR & MILJØ

Seks spørgsmål du sk inden du involverer frivi 2. HAR DU DE RIGTIGE ARBEJDSBETINGELSER?

Du skal aldrig involvere frivillige, fordi det står i en strategi eller lyder flot i en projektansøgning. Du skal kun involvere frivillige, når og hvis det bedst tjener det større formål i dit projekt. Kig derfor på dit projekt og overvej: hvorfor skal jeg have frivillige med? Der er generelt tre grunde til at have frivillige i naturprojekter: De frivillige kan være en arbejdsressource, de kan give troværdighed, og de kan sikre lokal forankring. Alle tre faktorer, som en kommune kan have svært ved at gøre selv på samme måde. Find ud af, hvorfor du skal have frivillige, og hvad de skal kunne. Hvis den lokale forankring er vigtig, skal de frivillige være lokale osv.

Du kan ikke forvente et 9-17 arbejde, når du arbejder med frivillige. Der er aftenmøder, telefonopkald og arrangementer i weekenden, og det foregår ikke altid på arbejdspladsen. Det går heller ikke at sidde med borgerinddragelse og frivillighed i den ene hånd, og med myndighedsbehandling af de selv samme spørgsmål i den anden. Hvis du om mandagen holder møde med en frivilliggruppe, som vil søge tilladelse til at lave en ny sti, skal det ikke være dig, der behandler ansøgningen.

MAJ 2018

1. HVORFOR SKAL DU HAVE FRIVILLIGE?

32

TEKNIK & MILJØ

3. VIL DU OVERHOVEDET ARBEJDE MED FRIVILLIGE? At arbejde med frivillige er relationsarbejde. Vær indstillet på, at du skal være dig selv og indgå i ligeværdige relationer med de frivillige. De frivillige er ikke arbejdskraft, som du disponerer over. De er engagerede mennesker, og din opgave er at få deres engagement til at vokse og understøtte deres ideer undervejs. Du skal ville dem og relationerne. Du skal synes, det er hyggeligt at deltage med din familie på et arrangement i weekenden og blive glad for en sludder med en frivillig i Brugsen efter fyraften. Det er en anden tilgang til arbejdet, end mange har, og du skal være afklaret med, hvorvidt det er det, du vil.

DEBAT

Landinspektører

Landinspektører

LIFA A/S

kal stille dig selv, illige i naturen

Vi taler jeres sprog Vi skaber faglig tryghed Vi letter arbejdspresset Vi tilbyder assistance vedrørende: • Gravetilladelser

Det koster tid og penge at arbejde med frivillige, og der skal være ressourcer til det i din organisation. Som minimum skal du have penge til kaffe og en småkage i ny og næ, men allerhelst skal du råde over frie midler, så du kan sige ’ja’ til de frivilliges gode idéer i lille skala. Derudover skal der være plads nok til de frivillige i jeres mødelokaler – og helt lavpraktisk skal der være kaffekopper, knager og stole nok. Overvej også de menneskelige ressourcer hos de frivillige.

Er de helt brugt op efter en langvarig og svær proces?

Så kan det være, der er brug for nye kræfter, men at det ikke er lige nu, der er overskud til at få flere ind i gruppen.

5. ER DER NOGET, DE FRIVILLIGE KAN FÅ INDFLYDELSE PÅ?

Den gode involvering af frivillige i naturen starter med ejerskabet og de ideer, der kommer nedefra. Det duer ikke at implementere idéer og projekter, hvor alt er formuleret og planlagt.

Jo mere indflydelse og ansvar, du giver de frivillige, desto større er chancen for, at de tager ejerskabet og ansvaret på sig – så sørg for at have dem med fra start. Gennem tidlig involvering sikrer du bedst en varig forankring af projektet på frivillige hænder.

Det nytter ikke noget først at have fokus på forankring, når pengene løber ud.

6. ER DET DEN RIGTIGE TIMING? Det kræver tid at planlægge og følge op på samarbejde med frivillige. Kig realistisk, måske lidt kritisk, på din kalender og tænk: er det lige nu? Samtidig skal du i naturprojekter tage højde for sæsonerne og tænke ferier og andet ind. Alt i alt er det svært at ramme den rigtige timing. Ofte skal du have tid til at lave en god opstart og være godt i gang, inden I kan ’tåle’ at holde sommerferie – ellers mister de frivillige gejsten. Samtidig skal du være sikker på, at I alle sammen har tid i kalenderen til at få planlagt opstartsmøderne i god tid. Erfaringen er, at du skal starte, før du tror – og sætte meget mere tid af, end du havde regnet med. Og det skal der være forståelse for i organisationen.

• Ledningsret • Deklarationer • Kontakt til borgere og virksomheder • Ledningsregistre • Afsætning • Kontrol af projektøkonomi • Kontrolmålinger • Kursusvirksomhed

T

6313 6800

E

land@lifa.dk

W

www.lifa.dk

E

land@lifa.dk

W

www.lifa.dk

T

MAJ 2018

4. ER DER RESSOURCER I DIN ORGANISATION?

6313 6800

TEKNIK & MILJØ

33

TEMA/NATUR & MILJØ

Danmark kan lære af nabolande:

FLYTNING AF STORE TRÆER SKABER MULIGHEDER

MAJ 2018

Træflytning er efterhånden et virkemiddel, der anvendes i udstrakt grad i vores nabolande. Göteborg kommune er netop gået i gang med at flytte 300 træer, der skal bevares for at indgå i en ny omplantning om 4 år, når der er gennemført et omfattende by-og vejarbejde. I Malmø vokser 100 store platantræer lystigt videre efter at være flyttet til nye voksepladser i 2009. I Tyskland bliver mange bycentre forskønnet og gamle træer flyttes og bevares for at skabe miljø og naturlige former i bybilledet.

34

TEKNIK & MILJØ

NY VIDEN

Store træer kan også transporteres på offentlig vej. Så lægges rodklumpen ned og grenene bindes ind til siden.

Skovfoged i Træflytning Danmark

I

Træerne sænkes nænsomt ned i et tilsvarende halvkugleformet hul. Herefter løsnes jorden og der tilsættes Mykorrhiza i de øverste 40-50 cm i en bræmme omkring rodklumpen.

træer i landskabet, men inspirationen kom også fra de nye tekniske muligheder for flytning af meget store træer. Jeg var jo fagligt nysgerrig og rejste til Tyskland for at se, hvordan man forskønnede parker, haver, gol-

Den nationale konference på natur- og miljøområdet Bæredygtig udvikling og vækst i natur-, miljø- og planlægningsperspektiv

MAJ 2018

TEKST / OLAV RASMUSSEN

Danmark har Skovingeniøren Morten Abell indledt et samarbejde med den største aktør på markedet, nemlig Opitz International, der har flyttet 1 mio. træer i Europa.

På en forårsdag den 19. april demonstrerede Opitz deres kraftigste udstyr og flyttede 12 store træer væk fra bygningerne på Morten Abells landejendom og etablerede et beplantet indkørsels- og parkområde, samt flotte solitære træer på et markareal. På en enkelt dag etablerede man det, som ellers ville vare 20-30 år, hvis man skulle plante nyt. Så nu står der 12 store træer, på 16-18 m i højden og med diametre på 25-35 cm, i et nyt parklandskab omkring ejendommen. I øjeblikket er træerne i fuld gang med at springe ud på de nye voksepladser.

-Alle træarter kan flyttes og i det aktuelle tilfælde blev der både flyttet lind, kastanje, eg, kirsebær, birk og spidsløn, siger Morten Abell og uddyber: -Vi var inspirerede af et arbejde med landskabsforskønnelse og engelsk ”countryside”, med store

MCH Herning Kongrescenter den 6. og 7. juni 2018 Læs mere på www.naturogmiljo2018.dk

TEKNIK & MILJØ

35

TEMA/NATUR & MILJØ

Træerne kan flyttes på alle tidspunkter af året, selv lige før løvspring, når blot der vandes efter behov.

de byggepladser eller bymiljøer og besluttede, at det kunne vi gennemføre i Danmark.

MAJ 2018

TRÆFLYTNINGSUDSTYRET Opitz’ udstyr er monteret på en specialbygget ottehjulstrukket Tatra Phoenix-lastbil. Gravegrabben skærer en rodklump ud under træet, i form af en halvkugle med 6,5 tons jord, kører til en ny vokseplads og sætter træet nænsomt i et tilsvarende udgravet hul. Hydraulikken skaber et tryk på 50 ton, men skærer skånsomt igennem jord og rødder. For at maskinen kan flytte træet, skal de nederste grene op til 1,5 m skal skæres af. Foruden at sikre at rodnettet er stort nok, så indebærer tyskernes metode også en omhyggelig pleje efter genplantningen med en bræmme af muld tilsat svampearten mykorrhiza, der 36

TEKNIK & MILJØ

er specialudviklet til de enkelte træarter og klimabælter. Man bruger derfor ikke samme mykorrhiza til de forskellige træarter og den er også forskellig fra Syd- til Nord-

europa. Fordelen ved at benytte denne artsspecifikke mykorrhiza er, at svampen hurtigt etablerer sig i jorden og lever i symbiose med træets rødder og derved forbedrer træets optagelse af næringsstoffer. Det kan også være nødvendigt at støtte store træer de første par år efter flytningen, især hvis det står frit for vindpåvirkning. Det kan gøres med stolper eller wirer, der sikrer træet imod storm og vejrliget.

Opitz’ udstyr omfatter også lidt mindre maskiner, der passer specifikt til mindre træer, som er lettere at flytte. På samme måde har de flyttet helt store træer med diameter på 50 cm eller mere, men sådanne opgaver kræver en specialoperation. I Sverige har Trafikverket (Trafikstyrelsen) igangsat flytning af 300 træer, heraf 5 bøgetræer på ca. 95 cm i diameter.

Her vejer rodklumpen 150 tons og flyttes med kran. Bøgetræerne skal skabe miljø omkring en ny stationsbygning i Limhamn ved Malmø.

LIV TIL NYBYGGERI Opitz har i forvejen flyttet 1 mio. træer i Europa og er repræsenteret i 12 lande. De har næsten 100 pct. succes med de flyttede træer pga. den viden og erfaring de har opbygget. I Tyskland opleves, at mange åbne, lidt golde arealer til fx nybyggeri tidligt beplantes med store træer for at skabe mere indbydende forhold i områder, hvor nye beboere ellers skal vente en årrække med at få tilsvarende forhold. Der er også projekter eller tiltag til at bevare fx platantræer eller egetræer, der skal fjernes pga. byfornyelse eller ombygninger, men som skaber en god oplevelse på nye voksepladser.

SÅDAN GENNEMFØRES ARBEJDET Opitz og Skovingeniøren samarbejder om at flytte store træer i Danmark, og det foregår efter særlige retningslinjer: -Sammen med Opitz gennemfører vi en forhåndsvurdering af træernes sundhed, jordbunden, logistikken og selve træflytningen.

Vi skal selvfølgelig også have styr på installationerne i jorden som ved alt andet entreprenørarbejde, for grabben når jo 1,5 m ned i jorden, forklarer Morten Abell.

DEBAT

DANMARK – ET HESTELAND I VERDENSKLASSE

HESTETURISME SOM PARAMETER FOR LANDDISTRIKTSUDVIKLING

Åbne Landskaber MERETHE KEPP FerieRytter

T

urismen og oplevelsesøkonomi kan stedvis være af stor betydning for lokalsamfundene i yderområderne i Danmark. Det kan kun ske gennem dialog, netværk og vidensdeling, som kan skabe nye udviklingsprojekter og initiativer i landdistrikter og lokalsamfund.

I de seneste år er interessen for hesteturisme og initiativer-

MAJ 2018

TEKST / NINA LEMKOW

Oplevelser i kulturlandskabet og naturen hænger sammen med oplevelsesturisme, som er et af de serviceerhverv i landdistrikterne, der har et stort udviklingspotentiale og som bliver mødt med store forhåbninger i landdistriktssammenhæng.

TEKNIK & MILJØ

37

TEMA/NATUR & MILJØ

MAJ 2018

Danmark er det land i EU med det største antal heste i forhold til indbyggertal

38

TEKNIK & MILJØ

ne blandt hestefolk og mindre virksomheder i landdistrikterne voksende. Turridning langs Vesterhavet på lejede heste har i mange år været en populær ferieevent, hvorimod tilbud til hesteentusiaster med egen hest har været sparsomme. På Lolland og Falster har det i flere år været muligt gennem foreningen FerieRytter at booke weekend-pakker og ferieophold med egen hest, enten som herregårdsophold eller på Bed & Breakfast mv.

På Sydfyn er der udviklet 75 km riderute, hvor turryttere på egen hånd kan tage deres hest med og selv planlægge en mineferie med overnatning på høhoteller, shelter- og teltpladser, campingpladser mv. Og i Klosterheden arbejdes der på at genåbne de gamle rideruter.

I Odsherred har Åbne Landskaber nu, som noget helt nyt, gjort muligt for turryttere med egen hest at få guidede rundvisninger i kulturlandskabet omkring Lammefjorden og Dragsholm Slot, med smagsprøver på lokal vin og fødevarer. Rideturene er lavet i samarbejde med

landmænd, private lodsejere, lokale virksomheder og tager rytterne med på nogle unikke ture gennem vinmarker, æbleplantager og ud på dyndjorden på den inddæmmede Lammefjord, hvor det ellers normalt ikke er muligt at ride.

KOMMUNEPLANEN SOM REDSKAB TIL UDVIKLING AF HESTETURISME Initiativerne og interessen i landdistrikterne mange. Det viste den første hesteturismekonference i september 2017, hvor over 100 deltagere fra private virksomheder, nationale heste- og turismeorganisationer, samt kommunal- og folketingspolitikere m.fl. debatterede mulighederne for udvikling af hesteturisme i Danmark. Konklusionen på konferencen var, at der er et absolut behov for en brancheorganisation og et landsdækkende netværk, der arbejder aktivt for at udvikle hesteturisme på landsplan, med alle de følgeerhverv som beskæftiger både B&B, hestehoteller, guidede ture med de unikke fortællinger om den lokale natur og kulturlandskab, udvikling af pakkeoplevelser mel-

DEBAT

FAKTA:

Åbne Landskaber satser først og fremmest på udvikling af hesteturisme i Landdistrikterne og har udviklet to guidede rideture i kulturlandskabet i Odsherred. https://www.facebook.com/%C3%85bneLandskaber-303717910153591/?modal= admin_todo_tour FerieRytter har visioner: Vi vil hjælpe hesteelskere med at få de bedste hesteoplevelser. Vi vil udvikle bæredygtig hesteturisme i landdistrikterne og vi har fokus på udvikling hesteturisme i hele Danmark.

MAJ 2018

lem samarbejdspartnere og lokale aktører i yderområderne osv.

Som udgangspunkt for udvikling af hesteturisme i Danmark bør frivillige, erhvervsdrivende, lodsejere og offentlige institutioner i landdistrikter og yderområder organisere et samarbejde gennem en brancheorganisation og bruge kommuneplanen som redskab til at føre hesteturisme ud i livet.

Det har Byrådet i Odsherred Kommune valgt at gøre. Gennem Kommuneplan 2017-2029 i afsnittet om ”Ferie og Fritid” vil Byrådet ”understøtte muligheden for at ride på sammenhængende ruter i tilknytning til privat overnatning og høhoteller, samtidig medvirke til at skabe et sikkert ridestisystem i Odsherred for dagligryttere”.

Med andre ord, så har Byrådet i Odsherred Kommune åbnet en mulighed for at etablere et samlet ridesystem ALLE får mulighed for at benytte og benefitte fra. Der står mange ting i sådan en kommuneplan, og det gælder selvfølgelig også, som interessent, at være vedholdende, når man nu engang har fået skrevet et forslag eller en ide ind i kommuneplanen. Desuden kræver det et godt samarbejde og forståelse i lokalsamfundet, både hos lodsejere, virksomheder og kommune, for at fremme de gode ideer og udviklingen af de stedbunde potentialer, der understøtter bæredygtig vækst og beskæftigelse i et landdi-

SEGES har i en undersøgelse i 2007 om hestesektorens samfundsøkonomiske betydning i Danmark vist, at Danmark er det land i EU med det største antal heste i forhold til indbyggertal. Hestesektoren skaber 20849 fuldtidsstillinger i samfundet. Heraf kan udledes at 9 heste skaber 1 fuldtidsstilling.

Den totale omsætningseffekt i hestesektoren er på 24770 mio DKK og bidraget til BNP er 4113 mio DKK.

strikt som Odsherred, og for den sags skyld også andre lokalsamfund i Danmark. Der er ingen tvivl om at hesteturisme på sigt kan fremme bosætningen i yderområder og landdistrikter.

TEKNIK & MILJØ

39

TEMA/NATUR & MILJØ

1,3 milliarder tons mad kan reddes om året

En verden uden madspild TEKST / NICOLINE KOCH RASMUSSEN Marketing Manager, Toogoodtogo

Too Good To Go er historien om en god idé, der blev en kæmpe succes – nærmest over natten. Det er en historie, som startede – og fortsat er – med en stor kærlighed til mad og ressourcer, og et ønske om, at intet skal gå til spilde.

B

MAJ 2018

uffetrestauranter, bagerier, running sushi-steder mv. skal alle holde deres udvalg friskt og varieret i løbet af hele deres åbningstid. Selv en time før lukketid. Hvis ikke, vender potentielle kunder måske om og går videre til det næste sted. Så de laver løbende frisk og lækker mad. Men hvad sker der så, når vi nærmer os lukketid og der lige er lavet en ny omgang sushi-ruller, men restauranten er blevet tom?

Det. Ryger. Ud. Og det er ikke kun sushi-rullerne. Eller de nybagte brød. Eller den lækre nudelret.

Det er så meget mere end dét, viser det sig. 1,3 milliarder tons mad for at være helt præcis. Så meget mad spildes der hvert år.

Verden over.

Det er så meget, at hvis madspild var et land, ville det være den tredje største udleder af CO2 globalt - kun overgået af USA og Kina.

Det står klart, at vores spild har episke proportioner. FN har derfor sat sig nogle ganske ambitiøse mål med deres Bæredyg-

40

TEKNIK & MILJØ

DEBAT tige Udviklingsmål - også kaldet Verdensmålene: reducér det globale madspild pr. indbygger med 50% både på forbruger- og detailniveau.

MAD SKAL SPISES – IKKE SPILDES I Tyskland, som er et noget større land end Danmark, anslås det, at man kan forebygge 10 millioner ton madspild hvert år. Det er 10 millioner ton mad, som produceres unødvendigt hvert år. Og det er 2,6 millioner hektarer dyrkbart land. Det svarer til mere end 3,5 millioner fodboldbaner.

Vi kan alle være med til at sikre, at der er meget mindre madspild i 2030 - uanset om det er via bedre indkøbsplanlægning, smartere opbevaring af fødevarer eller ved at redde en portion overskudsmad fra butikken rundt om hjørnet.

OVER 150 MEDARBEJDERE Hos Too Good To Go arbejder over 150 medarbejdere dagligt hårdt på at bekæmpe madspild ved at hjælpe forretninger med at sælge deres

Med de mange miljømæssige problemer, som madspild er skyld i, og de millioner af mennesker verden over som sulter, er dette et verdensomspændende problem, som SKAL takles overskydende mad. Maden, som forretningerne normalt ville smide ud, kan i stedet sælges gennem appen og nydes af forbrugere, som sparer penge samtidig med at bekæmpe madspild.

Det er hvad, der kan betegnes som en win-win situation.

TEKNIK & MILJØ

MAJ 2018

4 MILLIONER MÅLTIDER REDDET Too Good To Go er med deres app aktiv i 8 europæiske lande og flere lande er på vej. Indtil nu er over 4 millioner måltider reddet, hvilket svarer til 8.000 tons CO2 ækvivalenter, som er blevet reduceret. Det svarer til 800 års konstant kørsel i bil eller 45 ture til månen.

Og ambitionerne er - ligesom FN’s bæredygtige udviklingsmål - store: At redde 8 millioner måltider inden slutningen af 2018.

Med de mange miljømæssige problemer, som madspild er skyld i, og de millioner af mennesker verden over som sulter, er dette et verdensomspændende problem, som SKAL takles. Too Good To Go har tænkt sig at gøre, hvad de kan. Missionen er tydelig. Med de 1,3 milliarder tons, som smides ud hvert år, vil de skabe en verden uden madspild, hvor mad spises og ikke spildes.

Alt andet giver bare ikke mening.

41

KLIMA, ENERGI OG FORSYNING

DANMARK FOREGANGSLAND FOR BÆREDYGTIGHED

AUSTRALIER UDKLÆ AALBORGS MILJØAMBAS TEKST / JAN SCHRØDER, Aalborg Kommune

I foråret valgte australske Timothy Shue at rejse hele vejen fra hjemlandet til Aalborg for at arbejde med bæredygtighed.

I dag er han tovholder på et projekt, der skal uddanne studerende i Aalborg til ambassadører for Aalborg Kommunes måde at arbejde med bæredygtighed på.

T

imothy Shue var ved at tage sin mastergrad i miljøspørgsmål fra det prestigefyldte Melbourne University i hjemlandet Australien, men havde brug for en praktikplads for at afslutte sit

studie.

- Jeg vidste, at landene i Skandinavien er i førertrøjen globalt i mange sammenhænge, når det kommer til bæredygtighed og miljøspørgsmål. Ret hurtigt fandt jeg frem til Aalborg, og jo mere jeg læste og skrev med medarbejderne i CGO (Center for Grøn Omstilling, red.), jo mere overbevist blev jeg om, at det var det helt rigtige sted at komme i praktik, fortæller han.

I marts 2017 begyndte Timothy Shue i CGO og kunne fra starten mærke stor forskel på tilgangen til bæredygtighed og miljø i Danmark i forhold til hjemlandet.

- I Australien diskuterer nogle fortsat, om klimaforandringerne overhovedet er virkelige, mens det her i Aalborg handler om, hvor hurtigt vi kan omstille til vedvarende energi, få fremmet cirkulær økonomi osv. Der er en meget mere praktisk og handlingsorienteret tilgang til de her spørgsmål i Danmark og en større villighed til at diskutere emnerne. Det er meget inspirerende, når man er vant til, at der er meget længere til at omsætte de gode intentioner til konkret handling hjemme i Australien, siger han.

MAJ 2018

ET NETVÆRK VED NAVN INGA Tilbage i juni afsluttede Timothy Shue sin praktiktid i Aalborg og færdiggjorde samtidig sin mastergrad, men parløbet mellem australieren og CGO stoppede ikke her.

I stedet blev han ansat som tovholder på et pilotprojekt for studerende med interesse i miljøspørgsmål og bæredygtighed. Projektet henvendte sig til danske og udenlandske universitetsstuderende og blev døbt Internationalt Netværk af Grønne Agenter, eller kort og godt INGA. I forvejen arbejder Aalborg Kommune via projektet Grønne Agenter på aktivt at involvere borgerne i den grønne omstilling – her er byens studerende en vigtig gruppe at få med, og det er netop formålet med INGA. 42

TEKNIK & MILJØ

- Forskning viser, at den bedste måde at få borgere involveret i miljøspørgsmål er aktiv medinddragelse, og det har de allerede gode erfaringer med her i Aalborg. Tanken er, at det giver god mening at udnytte den enorme ressource Aalborg har i de mange studerende, der lever, studerer og arbejder i byen og det store ønske, mange af dem har, om at bidrage positivt til livet i kommunen, forklarer Timothy Shue. Han fortsætter: - Derfor var der også meget stor interesse for at være med i netværket, og vi har kunnet sammensætte et rigtigt spændende mix af forskellige studiemæssige baggrunde og nationaliteter. Mange af de udfordringer, der er med bæredygtighed og miljøspørgsmål, er komplicerede og spænder over mange forskellige indgangsvinkler. Derfor løses de også bedst, hvis man har flere forskellige indgangsvinkler i spil, fremfor kun at se på dem fra fx en økonomisk eller politisk vinkel, forklarer australieren.

Indtil videre har netværket bidraget til udviklingen af Aalborg Kommunes nye kampagne ”Gør os alle grønnere,” som den seneste tid blandt andet har været synlig i bybilledet med nye offentlige skraldespande i Aalborg Midtby.

INTERESSE FRA UDLANDET Selvom netværket kun har eksisteret siden september, er der masser af interesse for projektet internationalt. Forespørgsler fra bl.a. Brasilien, USA, Uganda, Polen og Australien om muligheden for at samarbejde med netværket er kommet ind alene den seneste måned.

- Der har været en stor interesse for projektet, og jeg kunne sagtens forestille mig, at andre byer eller kommuner kunne blive inspireret til at oprette lignende projekter. Det er selvfølgelig enormt positivt, at der bliver lagt mærke til det arbejde, vi laver allerede, og at potentielle samarbejdspartnere fra hele verden gerne vil i dialog med os, siger Timothy Shue. Haner overbevist om, at netværket kan skabe en masse værdi for Aalborg Kommune.

- Idéen om en tænketank er jo ikke ny, men denne måde at organisere det på er unik og banebrydende, og jeg synes, det er visionært af Aalborg at starte projektet op. Rigtig mange steder i verden taler man om, at denne form for videndeling er vejen frem - her i Aalborg nøjes

REPORTAGE

ÆKKER SSADØRER

FAKTA

GRUND TIL STOLTHED - For mange, der bor her, er det så naturligt at træffe bæredygtige valg i det daglige, at de slet ikke tænker over det, men det er tankevækkende, at Aalborg på dette område giver baghjul til langt større og mere kendte byer verden over, fortæller Timothy Shue. Han fortsætter: - Når netværksmedlemmerne engang afslutter deres studier, rejser videre ud i verden eller vender hjem til deres hjemlande, har de en erfaring og viden om Aalborgs tilgang til bæredygtighed med sig i rygsækken. Det er jeg sikker på, mange andre byer og lokalområder

i resten af verden kan komme til at nyde godt af i fremtiden.

I hans øjne bør borgerne i kommunen være stolte af den position, byen har i bæredygtighedssammenhæng, og han håber, at initiativer som INGA eller kommunens seneste kampagne kan få flere borgeres øjne op for det.

- Aalborg er på mange områder blandt de mest toneangivende byer og kommuner i Europa, når det kommer til bæredygtighed, og selvom det måske ikke er noget kommunens borgere mærker eller tænker over i det daglige, har de grund til at være utroligt stolte af den position og det brand Aalborg har, når vi snakker bæredygtighed i Europa og i resten af verden, slutter australieren.

TEKNIK & MILJØ

MAJ 2018

de ikke med at tale om det. Man gør det.

INGA blev startet i september og består pt. af syv medlemmer fra New Zealand, Holland, Tyskland, Polen, Brasilien, Montenegro og Danmark. Netværket har så forskellige studier som bl.a. energiplanlægning, psykologi, filosofi, økonomi, arkitektur, byplanlægning og bygge- og anlægskonstruktion repræsenteret.

Pilotprojektet blev afsluttet med udgangen af 2017, og der arbejdes nu på at finde en model, så netværket kan fortsætte i 2018.

Aalborg lagde tilbage i 1994 navn til en fælles deklaration blandt europæiske byer, Aalborg Charteret, hvor de deltagende byer forpligtede sig til at arbejde aktivt med bæredygtighed og grøn omstilling.

I 2004 fulgte et nyt aftalepapir med yderligere forpligtelser for de underskrivende byer, Aalborg Commitments, som ligesom Aalborg Charteret er inkorporeret i mange europæiske storbyers arbejde med bæredygtighed.

43

KLIMATILPASNING

INVOLVERING BANER VEJEN

MAJ 2018

Klimavand har ofte været til stede i Brændkjær, der skal klimatilpasses, for at få input og vise prototyper af mulige løsninger.

TEKST / LENE JÆGER KLAUSEN Kommunikationskonsulent i Klimavand

44

TEKNIK & MILJØ

FOR FRIVILLIG KLIMATILPASNIN PÅ PRIVATE OMR

I Kolding har en stor boligforening netop holdt beboerafstemning for at afgøre om området skulle klimatilpasses. Det blev et rungende ja på de ekstraordinære afdelingsmøder, selv om det giver huslejestigning. Gennem hele processen har der været fokus på at engagere beboerne i at udforme projektet, og det har været årsagen til opbakningen, vurderer både beboere og administration.

REPORTAGE

S

om så mange andre byer i Danmark har Kolding udfordringer med klimaforandringer. Et ændret regnmønster giver flere episoder med skybrud og langvarig, kraftig regn, der oversvømmer veje og kældre og forurener fjorden med spildevand.

Klimavand, som er Kolding Kommune og BlueKoldings klimatilpasningssamarbejde, er derfor godt i gang med at klimatilpasse i kommunen og et af de områder i Kolding, der er udpeget til dette, er

Foruden at forhindre oversvømmelser i Kolding midtby, har projektet i Brændkjær haft to hovedformål, som skulle gå hånd i hånd med separering af regnvandet: Dels skulle løsning bidrage til at reducere CO2-udslippet i Kolding kommune og dels skulle løsningen give en oplevelse af merværdi for borgerne.

I forhold til sidstnævnte formål har involveringen af beboerne været afgørende for udarbejdelsen løsningsforslaget.

Klimaprojektet i Brændkjær er ikke anlagt endnu, men arbejdet forventes påbegyndt i efteråret 2019.

Er du interesseret i at høre mere detaljeret om processen, som Klimavand har kørt i Brændkjær? Så er du velkommen til at kontakt projektleder, Stella Steen Jensen, steje@kolding.dk eller læse mere på klimavand.dk

bydelen Brændkjær, hvor boligforeningen AAB og administrationsselskabet Bovia udlejer cirka 1.100 lejligheder fordelt på fem afdelinger.

Afstemningen var klimakset på en halvandet år lang proces med fokus på kommunikation for at skabe forståelse og interesse for arbejdet, og for at engagere beboerne til at bidrage med deres ønsker til udviklingen af området. Da boligforeningen har beboerdemokrati var det i sidste ende beboernes egen beslutning, om projektet skulle gennemføres. Og umiddelbart var der flere grunde til at takke nej til projektet.

I boligområdet i Brændkjær har der nemlig ikke været problemer med regnen, og der er ikke et påbud om at klimatilpasse. Dertil kommer den almindelige modstand mod forandringer og sidst, men ikke mindst er der en huslejestigning forbundet med arbejdet.

Gennem involveringen fandt vi ud af, at beboerne blandt andet gerne ville have flere mødesteder og aktiviteter for de børn, der er for store til at gå på legepladsen - Det første mange af vores beboere tænker på, når der er nye tiltag, er økonomien. Det kan være svært at overskue, at huslejen stiger. Det gælder specielt dem, som kun forventer at bo her i en kortere periode eller dem, som i forvejen har svært ved at få økonomien til at hænge sammen, fortæller Dorte Radik, beboerservicechef hos Bovia, som derfor er glad for, at Klimavand brugte mange ressourcer på at involvere beboerne.

- Vi har en meget bred beboersammensætning, og det er en gruppe, som kan være svær at engagere. Derfor tror jeg, at det har været afgørende, at medarbejderne fra Klimavand har været meget til stede, så vores beboere er blevet trygge ved dem og har haft nogen at spørge. Klimavand har ikke været bange for at gøre det komplicerede enkelt, eller at snakke om andre emner, som beboerne synes, er relevante, siger Dorte Radik videre.

Samme oplevelse har Helle T. Pagh, der, ud over at være beboer i AAB/Bovias ejendomme i Brændkjær, også er formand for bestyrelsen i en af de fem involverede afdelinger af boligforeningen.

- Det er bestemt ikke nemt at få stemt forslag igennem i afdelinger-

MAJ 2018

NG RÅDER

Klimatilpasning skal skabe mere fællesskab i Brændkjær

TEKNIK & MILJØ

45

KLIMATILPASNING

Hvad er Klimavand?

Klimavand er et samarbejde mellem Kolding Kommune og forsyningsselskabet BlueKolding om at klimatilpasse i Kolding kommune. Projektet i Brændkjær er desuden støttet af EU.

Helle T. Pagh, beboer i området og formand for bestyrelsen i en af de fem involverede afdelinger af boligforeningen​ har aktivt deltaget i processen.

ne. Det er vigtigt, men svært at få bred opbakning til nye ideer, fortæller hun.

INVOLVERING ER NØGLEORDET Det var derfor nødvendigt for Klimavand at udvikle løsninger, der kunne få beboerne til at sige ja til klimatilpasningen, og her spillede involveringen af beboerne en central rolle.

- Gennem involveringen fandt vi ud af, at beboerne blandt andet gerne ville have flere mødesteder og aktiviteter for de børn, der er for store til at gå på legepladsen. Det blev udgangspunktet for den tekniske udvikling at finde

Mange havde stået i deres vinduer og hygget sig med at kigge ud. Det har vi talt om på kryds og tværs. På den måde har projektet også været med til at styrke fællesskabet mellem os, der bor her

MAJ 2018

løsninger, der både kunne opfylde beboernes ønsker og lede regnvandet gennem området i et passende tempo, siger Stella Steen Jensen, projektleder i Klimavand.

Konkret er det blevet til blandt andet et forsænket opholdsområde, en aktivitetszone til løbehjul og skateboards samt en renovering og forsænkning af en fodboldbane. Alle faciliteterne er forbundet via et system af grøfter og lavninger, som sikrer at forløbet kan håndtere meget store regnhændelser.

SYNLIGHED OG TILSTEDEVÆRELSE GIVER NÆRHED Processen med at involvere beboerne har været 46

TEKNIK & MILJØ

ressourcekrævende, men også nødvendig for at skabe ejerskab til projektet. Processen har været tilrettelagt som en designproces, hvor det har handlet om at indsamle input og ønsker, udvikle idéer og i sidste ende at teste idéerne, inden de endelige løsninger blev udformet.

Eksempelvis havde Klimavand til et af arrangementerne inviteret skatere til at komme og vise, hvordan en aktivitetszone i området kunne tage sig ud og for at teste om denne løsning ramte den rigtige målgruppe i området, samt hvilke eventuelle følger som larm og støj beboerne kunne tolerere fra aktivitetszonen.

- Dagen med skaterne har jeg hørt rigtig meget godt om. Også fra mange af dem, som ikke kom ud og talte med medarbejderne fra Klimavand. Mange havde stået i deres vinduer og hygget sig med at kigge ud. Det har vi talt om på kryds og tværs. På den måde har projektet også været med til at styrke fællesskabet mellem os, der bor her, slutter en begejstret Helle T. Pagh, som håber, at projektet kan inspirere andre til at bruge arbejdet med klimatilpasning til at forbedre boligområder.

- I dette projekt var vi nødt til at tænke på, hvordan vi kunne komme ud til de beboere, som ikke umiddelbart havde interesse i projektet eller var vant til at involvere sig i offentlige projekter. Der har de fysiske arrangementer været vores vigtigste indsats, siger Stella Steen Jensen, og det er også noget af det, som beboerne har lagt mærke til.

Planen er, at den store indsats, der er lagt i dette projekt, kommer fremtidige projekter til gode, da erfaringerne fra Brændkjær skal resultere i to arbejdsværktøjer, en model for borgerproces, og en projekt-læringsmodel. Når de er færdige, vil andre klimaprojekter kunne benytte begge værktøjer i fremtiden.

Stort & småt om natur & miljø /

MOSE

ISTIDSMOSE GENOPSTÅR VED FARUM

KYST

NU STARTER ÅRETS SANDFODRINGER PÅ DEN JYSKE VESTKYST Naturstyrelsen har færdiggjort genoprettelsen af den forsvundne Store Maglemose. Allerede nu er dyrearter som svaleklirer og grønne frøer fundet tilbage til området.

En gravemaskine lægger i disse dage de sidste læs jord på de gamle grøfter i Maglemoserne vest for Farum. Lukningen af grøfterne betyder, at der fremover bliver mere vand og dermed bedre vilkår for eksempelvis frøer, salamandre og snoge i området. Maglemoserne ligger midt inde i den gamle skov Ganløse Ore og har siden sidste istid været en stor sø, senere en mose, der for cirka 200 år siden blev drænet og plantet til med træer. Nu dukker det tidligere vådområde igen frem fra fortiden.

I forbindelse med genopretningen af mosen, er der blevet fældet træer og lukket, hvad der svarer til 1.800 meter åbne grøfter. På den måde er der igen skabt en naturlig bevægelse og fordeling af vand i skoven.

Sandsugerskibe vil hen over sommeren pumpe sand ind på stranden eller helt tæt på kysten på fem strækninger på Vestkysten.

Der vil blive pumpet så store mængder sand ind, at det ville fylde mange tusinde lastbiler, hvis det skulle køres dertil. Det indpumpede sand fungerer som en buffer mod havet, således at det er dette sand, havet gnaver i fremfor i klitten. Afhængigt af sandmængden er det muligt helt at undgå, at havet spiser sig vej ind i land ved erosion. Sandfodringen forløber over de kommende måneder, og forventes opgaven at være afsluttet i september 2018.

Læs mere på www.kyst.dk/nyheder

FUGLE

Vadefugle får hjælp af overskudsvand fra motorvej ud i Københavns Havn, men takket være et samarbejde mellem Naturstyrelsen og Sund & Bælt bliver drænvandet sammen med det øvrige overskudvand fra landanlæggene fremadrettet ledt fra motorvejsanlægget over til de store strandenge på fælleden. Pumperne blev tændt den 18. april 2018.

TEKNIK & MILJØ

MAJ 2018

Fremover vil vadefugle, der yngler på Kalvebod Fælled i København, få gavn af overskudsvandet fra Øresundsmotorvejen. Den ni km lange motorvej mellem Amager og Sverige er anlagt så lavt i terrænet, at det er nødvendigt hele tiden at dræne arealet langs med vejen ved hjælp af pumper. Det rene drænvand er hidtil blevet hældt direkte

47

Kort Nyt – fra hele Danmark /

AFFALD

Ny national affaldsplan i 2020 Miljøstyrelsen forventer at have en ny, national affaldsplan klar i starten af 2020. Kommuner kan vente med at udarbejde nye, lokale affaldsplaner.

Miljøstyrelsen har meldt ud, at styrelsen forventer at sende en ny national affaldsplan i høring i slutningen af 2019, og den endelig plan vil være på plads i starten af 2020. Årsagen til, at den nye affaldsplan først vil ligge klar i 2020, skal ifølge Miljøstyrelsen findes i, at man har ventet på seks nye affaldsdirektiver fra EU, som først forventes vedtaget i år.

Indtil den nye, nationale affaldsplan ligger klar i 2020, vil det nationale mål om 50 procents genanvendelse af pap, papir,

MAJ 2018

Vildsvin må skydes og hegnes ude Naturstyrelsen har udstedt en generel dispensation fra vildsvinebekendtgørelsen, så jægere nu har mulighed for at skyde vildsvin døgnet rundt, da vildsvin er nataktive dyr. Dispensationen kommer som led i arbejdet med at forhindre, at danske svinebesætninger bliver ramt af afrikansk svinepest, som kan spredes af vildsvin. Dispensationen gælder frem til sommer, og herefter vil Miljø- og Fødevareministeren gøre tilladelsen permanent som en del af vildsvinebekendtgørelsen.

Kampen mod den afrikanske svinepest ender dog ikke her. En aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om at sætte vildsvinehegn op langs hele den dansk-tyske grænse har skabt stor debat.

Ikke mindst har mange jægere påtalt, at et sådant hegn ikke vil have den ønskede effekt, lige som et stort antal sønderjyder med bopæl tæt på grænsen har protesteret skarpt mod dette indgreb i deres dagligdag.

Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet.

48

TEKNIK & MILJØ

Kilde: Miljøstyrelsen.

TRAFIK

NØDSPOR MED ARMERING TAGET I BRUG PÅ E45 Den tunge trafik på E45 mellem Århus S og Skanderborg kører nu på en armeret samling, for at øge styrken. Armeringen består af et kul- og glasfibernet, som forebygger brud i asfaltmixet.

I Holland er asfaltarmering en standardløsning som bruges i hele vejbanebredden.

I Danmark anvendes armering kun ved samlinger og lokale reparation på statsvejnettet. Dog er der nogle innovative kommuner, der er begyndt at bruge armering på hele vejbaner.

Kilde: S&P Reinforcement Nordic

KLIMA

FÅ INSPIRATION TIL TEKSTIL-GENANVENDELSE Danske PlanMiljø har for hollandske Rijkswaterstaat udarbejdet en undersøgelse, der gransker seks europæiske storbyers erfaringer med separat indsamling af tekstiler. Rapporten er udarbejdet under det europæiske ECAP-program (European Clothing Action Plan) og præsenterer en lang række specifikke erfaringer

Foto: Aopsan - Freepik.com

NATUR

glas, metal, plast, træ og organisk affald fra husholdningerne i 2022 fortsat være gældende. Kommuner kan derfor vente med at udarbejde nye, lokale affaldsplaner, til den nye nationale affaldsplan foreligger, lige som der er mulighed for at forlænge lokale affaldsplaner, som udløber. Kommuner, som allerede er i gang med at udarbejde nye, lokale affaldsplaner, kan henvende sig til Miljøstyrelsen, der gerne stiller sig til rådighed for en dialog.

med forskellige tilgange til separat indsamling, lige som den kommer med nogle generelle bud på, hvad der har fungeret godt og mindre godt.

Rapporten, der er på engelsk, kan findes på www.afvalcirculair.nl – søg på ”Used textile collection in European cities”.

Kilde: DAKOFA.

Spørgsmål til faggruppeformanden /

3

HURTIGE

TIL FORMANDEN FOR FAGGRUPPEN KYSTBESKYTTELSE Hver måned stiller Teknik & Miljø tre skarpe spørgsmål til formanden for en KTC-faggruppe, som er særligt aktuel.

Denne gang er Claus Borg i fokus. Som formand for faggruppen ”Kystbeskyttelse”, der er en ny og midlertidig faggruppe, som er oprettet i forbindelse med aftalen om overdragelse af kystbeskyttelsesopgaven fra stat til kommuner, er han optaget af praksis og proces.

1. HVAD ER FAGGRUPPEN MESTOPTAGET AF LIGE NU? Faggruppen er lige nu især optaget af to ting.

• hvordan bliver praksis på kystbeskyttelsesområdet efter den ændring af kystbeskyttelseslovens formålsparagraf, som trådte i kraft i februar 2018? Hvad kan vi uddrage af Kystdirektoratets og klagemyndighedens praksis – før kommunerne overtager administrationen?

• Processen omkring kommunernes overtagelse af myndighedskompetencen på kystbeskyttelsesområdet.

– Hvordan sikres en smidig overgang, og får kommunerne de nødvendige ressourcer?

2. HVORDAN SER UDVIKLINGEN UD INDENFOR DIT FAGOMRÅDE? ER DER NOGET AT GLÆDES OVER? ELLER BLIVE BEKYMRET FOR? Det er glædeligt at der fra alle sider, er kommet så stærkt et fokus på klimatilpasningen – også i forhold til vores kystnære områder.

Omvendt betyder det så også, at vi skal være ekstra påpasselige med at sikre, at de løsninger, vi vælger, er de rigtige – både i forhold til langsigtet sikring, økonomi, natur og herlighedsværdi.

3. HVILKEN OPGAVE ER DU MEST OPTAGET AF I DIT ARBEJDE LIGE NU? Som faggruppeformand er det at få afdækket og anskueliggjort det reelle indhold i den opgave som kommunerne skal overtage.

MAJ 2018

Gå ikke glip af Natur- og Miljøkonferencen Bæredygtig udvikling og vækst i natur-, miljø- og planlægningsperspektiv MCH Herning Kongrescenter den 6. og 7. juni 2018 Læs mere på www.naturogmiljo2018.dk

TEKNIK & MILJØ

49

BYGGERI & JURA

Nyttiggørelse krydsild af til TEKST / JACOB BRANDT Partner, advokat (L), Bech-Bruun

Det høje aktivitetsniveau i bygge- og anlægssektoren har skabt et stort behov for at håndtere overskudsjord fra bygge- og anlægsarbejderne. Ofte er projektet underlagt en stram tidsplan, og det kan hurtigt gå galt, hvis der ikke er indhentet de rigtige tilladelser til den planlagte disponering af jorden.

Det er almindeligt, at entreprenører og andre aktører i byggesektoren anvender overskudsjord fra bygge- og anlægsarbejder til andre projekter af større eller mindre værdi for landskabet og omgivelserne i øvrigt. Det er imidlertid ikke sjældent, at aktører ikke har styr på, hvornår jorden skal anses som affald, og at dette næsten altid fører til, at der er godkendelsespligt efter miljøbeskyttelseslovens § 33, medmindre der er tilrettelagt en proces og udarbejdet et projekt, der klart understøtter, at jorden udgør et biprodukt.

MAJ 2018

En udbredt misforståelse er, at ren (uforurenet) jord ikke er affald. Affaldsdefinitionen indeholder ikke forureningsgrad som et afgørende element i vurderingen af, hvorvidt der

50

TEKNIK & MILJØ

er tale om affald. Det afgørende er, om indehaveren af jorden skiller sig med den. Derfor er der en formodning om, at overskudsjord er affald – uanset jordens forureningsgrad.

Anvendelse af overskudsjord som erstatning for primære råstoffer vil derfor ofte blive anset som et anlæg til nyttiggørelse af ikke-farligt affald, som skal have en miljøgodkendelse. Senest har Miljø- og Fødevareklagenævnet fastslået, at anvendelse af ca. 850 ton lettere forurenet fejeaffald til sikring mod nedskridning af en vejrabat var at anse som et godkendelsespligtigt anlæg, som ikke kunne tillades efter miljøbeskyttelseslovens § 19. Nævnet betvivlede ovenikøbet, at der var tale om nyttiggørelse, fordi fejeaffaldets geotekniske egenskaber ikke blev vurderet

NY VIDEN

e af jord i en lladelseskrav Overskudsjord anvendes også ofte til terrænregulering el.lign. i landzonen. Det kræver en landzonetilladelse, men det kræver også en miljøgodkendelse, hvis der er tale om et anlæg til nyttiggørelse af affald. Landzonetilladelsen kan altså sjældent stå alene.

Tilførsel af overskudsjord til råstofgrave kræver dispensation efter jordforureningslovens § 52. Tilførsel af overskudsjord kræver imidlertid også en miljøgodkendelse.

Godkendelsespligten for anvendelse af overskudsjord kan undgås, hvis kriterierne for at anse den som et biprodukt er opfyldt. Det kræver i realiteten, at der ikke er tale jord, der er i overskud, men at der allerede på opgravningstidspunktet er indgået aftale om, at jorden skal anvendes til et andet formål, hvor der ellers skulle have været indkøbt primære råstoffer.

Jordflytningsbekendtgørelsen beskrives ofte af brugerne som en velfungerende ordning. Det er i denne sammenhæng vigtigt at fastholde, at den kun handler om jordflytning, og at overskudsjord (også) skal håndteres efter affaldslovgivningen.

Udover ovennævnte regulering skal man ved denne type projekter ofte overveje lokalplanpligt og miljøvurdering. Habitatkonsekvensvurdering kan også komme i spil, hvis anlægget er beliggende i nærheden af et Natura 2000-område.

Afslutningsvist skal det i lyset af nævnets lave tærskel for godkendelsespligt bemærkes, at der er behov for en forenkling af godkendelsesprocessen for denne type anlæg, der forureningsmæssigt ikke er særligt komplicerede. Heldigvis pågår der i skrivende stund i regi af Miljøstyrelsen et arbejde med en bekendtgørelse, der kan resultere i en generel tilladelse til anlæg til nyttiggørelse af jord i samme stil, som vi kender det fra restproduktbekendtgørelsen og slambekendtgørelsen – dvs. en undtagelse fra godkendelsespligten efter miljøbeskyttelseslovens § 33.

MAJ 2018

optimale til den påtænkte anvendelse. Nævnet har således fastlagt en meget lav tærskel for godkendelsespligt, og nævnet er i den senere tid gået kritisk til nyttiggørelsesbegrebet. Bliver der ”dømt” deponering, er projektet så godt som dødsdømt.

TEKNIK & MILJØ

51

EJENDOMSDRIFT & JURA

EKSPROPRIATION AF ERHVERVSLEJEMÅL – NY FORKERT PRAKSIS? Der er indenfor kort tid afsagt tre taksationskendelser om erstatningsfastsættelse ved ekspropriation af erhvervslejemål, som efter forfatternes vurdering er i strid med erhvervslejeloven og hidtidig praksis på området. Artiklen ser nærmere på afgørelserne.

TEKST / HANNE MØLBECK Partner Bech-Bruun ANDREAS ANTONIADES Partner Bech-Bruun

MAJ 2018

ILLUSTRATION/ Freepik.com

52

TEKNIK & MILJØ

N

år et erhvervslejemål bliver opsagt ved ekspropriation, skal lejerens erstatningskrav vurderes på baggrund af den indgåede lejeaftale og erhvervslejeloven (herefter ”ERL”).

LEJERS ERSTATNINGSKRAV VED EKSPROPRIATION Efter ERL skal det først vurderes, om lejemålet er erhvervsbeskyttet. Et erhvervslejemål er erhvervsbeskyttet, hvis lejeren driver en erhvervsvirksomhed, og hvis forbliven i ejendommen er af væsentlig betydning og værdi for virksomheden. Det er en fordel for lejeren at være erhvervsbeskyttet, fordi lejeren i givet fald kan få godtgørelse for værdien af den del af lejerens kundekreds, der mistes som følge af flytningen. Dette kaldes goodwill-erstatning.

Der tages i rets- og taksationspraksis ofte stilling til, om eksproprierede lejere er erhvervsbeskyttede, jf. fx MAD 2015.293. I denne sag blev en lejer, der drev en bilforhandler, opsagt ved ekspropriation.

Anlægsmyndigheden mente ikke, at lejeren var erhvervsbeskyttet, hvilket ekspropriationskommissionen og taksationskommissionen var enig i. Sagen blev indbragt for byretten og landsretten, der begge fandt, at lejeren var erhvervsbeskyttet. Dette udløste en goodwill-erstatning på 1,8 millioner kroner.

Når det er vurderet, om lejemålet er erhvervsbeskyttet, og lejeren har krav på goodwill-erstatning, fastsættes den resterende erstatning som hovedregel efter ERL §

NY VIDEN

Erhvervsbestykket lejer Ekspropriation af erhvervslejemål Ikke erhvervsbestykket lejer

NØDVENDIGT AT SÆTTE FOKUS PÅ KENDELSER Taksationskommissionen for Aarhus har den 20. maj 2016 afsagt en kendelse om ekspropriation af et erhvervslejemål i Aarhus (MAD 2016.362). Kendelsen har ikke fået meget omtale, hvilket kan skyldes, at kendelsen har været ”en enlig svale”. Men efter Taksationskommission for Fyn og sydlige Jylland har afsagt lignende kendelser den 3. og 4. oktober 2017 (utrykte), er det nødvendigt at sætte fokus på afgørelserne.

EKSPROPRIATION AF ERHVERVSLEJEMÅL I AARHUS Den første sag vedrørte et erhvervslejemål, der blev opsagt af en kommune ved ekspropriation. Lejeren gjorde gældende, at lejeren var erhvervsbeskyttet, og at lejeren havde krav på goodwillerstatning. Noget overraskende gjorde kommunen gældende, at erstatningen skulle opgøres efter ERL § 78, og kommunen fik – endnu mere overraskende – medhold. Taksationskommissionen for Aarhus udtalte, at ERL § 78 ”må antages i ekspropriationstilfælde at træde i stedet for erstatningsbestemmelserne i erhvervslejelovens § 66, som ikke kan påkendes af taksationskommissionen.”

Kendelsen er ikke indbragt for domstolene.

EKSPROPRIATION AF ERHVERVSLEJEMÅL I ODENSE De to andre sager vedrørte erhvervslejemål, der blev opsagt i forbindelse med anlægget af Odense Letbane. Selvom parterne gik traditionelt til værks og diskuterede erhvervsbeskyttelse, jf. ERL § 66, udtalte taksationskommissionen, at ”ekspropriation af erhvervslejekontrakt er reguleret i erhvervslejelovens § 78, stk. 1. Derved bringes erhvervslejelovens § 66 ikke i anvendelse, jf. lex specialis.”

ERL § 66 står i lovens kapitel 11 om ”opsigelse”, hvorimod ERL § 78 er en del af kap. 15 om ”opsigelse som følge af ekspropriation eller til fyldestgørelse af et formål, til hvis gennemførelse der kan foretages ekspropriation”. Det er derfor fristende at anvende ERL § 78 med henvisning til lex specialis. Lex specialis er

Lejeaftale indgået før 1.1.2000

Erhvervslejelovens § 78

Lejeaftale indgået efter 1.1.2000

Erhvervslejelovens § 66 ekskl. goodwillerstatning

et retsanvendelsesprincip, hvorefter en speciel lovbestemmelse går forud for en generel lovbestemmelse.

Selvom det er fristende, er det forkert.

ERL § 78 ER SEKUNDÆR Ifølge ERL § 78 har en lejer, der udelukkende driver erhverv fra lokaler i ejendommen, og som opsiges som følge af ekspropriation, ret til godtgørelse. Det fremgår af ERL § 78, stk. 3, at godtgørelsen nedsættes, hvis lejeren får erstatning i forbindelse med opsigelsen, og ERL § 78 er således sekundær i forhold til andre erstatningsgrundlag, herunder ERL § 66. Det fremgår også klart af lovbemærkningerne, hvor det anføres: ”Forslaget i § 78, stk. 3, hvorefter godtgørelsen nedsættes i det omfang, der ydes erstatning, betyder, at der skal ske nedsættelse, uanset om der ydes erstatning for ekspropriation eller efter forslagets § 66.”

Når ERL § 78 er sekundær, er det nærliggende at spørge, hvornår ERL § 78 overhovedet finder anvendelse.

Svaret findes i ERL § 89, stk. 5: ”Opsiges en lejer i et lejeforhold som nævnt i § 86, stk. 2, der ikke er omfattet af § 62, har lejeren ikke krav på erstatning efter lovens §§ 66 og 67 for opsigelsen.”

Bestemmelsen betyder, at en opsagt lejer ikke har krav på erstatning efter ERL § 66, hvis følgende to betingelser er opfyldt: 1) lejeaftalen er indgået inden den 1. januar 2000, og 2) lejeren er ikke erhvervsbeskyttet.

I sådanne tilfælde kan lejeren eventuelt få godtgørelse efter ERL § 78.

En godtgørelse i henhold til ERL § 78 er betinget af, at virksomheden videreføres. Der kan derfor være situationer, hvor en lejer hverken har krav på erstatning i henhold til ERL § 66 eller ERL § 78. Lejeren kan muligvis få erstatning i henhold til grundlovens § 73, hvis det kan dokumenteres, at lejeren påføres et tab som følge af opsigelsen og de øvrige erstatningsretlige betingelser er opfyldt. Retsstillingen kan illustreres som i figuren.

De tre kendelser er efter vores vurdering i strid med ERL og hidtidig praksis på området. Den ene af de to sidstnævnte kendelser er indbragt for domstolene, der således får mulighed for at fastsætte et retningsgivende præjudikat i forhold til anvendelse af ERL § 66 ctr. ERL § 78.

MAJ 2018

66, uanset om lejemålet er erhvervsbeskyttet eller ej.

Der henvises sjældent til ERL § 78.

Erhvervslejelovens § 66 inkl. goodwillerstatning

TEKNIK & MILJØ

53

FORSYNING

UTÆTTE BORINGER KAN FORURENE GRUNDVAND TEKST / JENS BAUMANN Geo CHRISTIAN BUCK COWI MARIA HEISTERBERG HANSEN NIRAS MADS MØLLER ORBICON

ILLUSTRATION/ Onlyyouqj Freepik.com

Orbicon, Cowi, Niras og Geo har igangsat første fase af et projekt, som på baggrund af et litteraturstudium og erfaringsopsamling skal udmunde i en Best Pratice vejledning. Målet er at forhindre utætte boringer, der bliver transportvej for forurening af grundvand.

D

er bliver i Danmark etableret et stort antal af boringer og sonderinger i forbindelse med bl.a. forureningsundersøgelser, geotekniske undersøgelser samt til vandforsyningsformål. Da mange af boringerne udføres til stor dybde og endvidere mht. forureningsundersøgelserne udføres i eller tæt på kildeområder, er det af stor betydning, at der foretages en sikker afpropning af boringerne, når de filtersættes eller sløjfes. Foretages der ikke en sikker afpropning, kan boringerne stå som åbne vertikale transportveje, hvorved en forurening let og hurtigt kan transporteres mange meter ned i jorden og spredes fra en terrænnær forurening til at forurene et regionalt eller primært grundvandsmagasin.

I de senere år er det konstateret, at de gængse anvendte afpropningsmetoder ikke altid er tilstrækkelige til at sikre en tæt boringskonstruktion. Der er flere forhold omkring boringskonstruktionen, som er vigtig i forhold til boringers utætheder. Her kan bl.a. nævnes valg af afpropningsmaterialer (forskellige typer og kvaliteter), metode ved afpropning, materialevalg i forhold til filtre og blindrør, samlinger af blind- og filterrør samt antal filtre pr. boring.

ALVORLIGE KONSEKVENSER En utæt boringskonstruktion kan have meget alvorlige konsekvenser for grundvandsressourcen, hvorfor det er af stor betydning, at der altid foretages en så optimal afpropning som muligt. Det er dog stadig den dag i dag tvivlsomt, hvilken afpropning og boringskonstruktion der er det optimale valg under forskellige forhold, hvilket blev drøftet på ATVs Vintermøde 2017 (temadag) og Vintermøde 2018.

PROJEKTETS TRE DELE MAJ 2018

Projektet er opdelt i følgende tre dele: • Litteraturstudie • Erfaringsopsamling • Best Pratice - Instruks/vejledning

54

TEKNIK & MILJØ

LITTERATURSTUDIE: Udarbejdelse af et litteraturstudie, hvor der foretages en inddragelse af danske og udenlandske paradigmer, vejledninger og undersøgelser af problemstillingen vedrørende anvendelse af forskellige boringskonstruktioner og afpropningsmaterialer, der alle skal sikre en tæt boringskonstruktion og afpropning.

NY VIDEN

ERFARINGSOPSAMLING: hvor der skitseres forskellige forhold vedrørende anvendelse af afpropningsmaterialer og materiel, geologi og hydrogeologi, filtermaterialer mv. Ideen er at få belyst viden, ønsker og krav til Best Practice afpropning fra forskellige vinkler og aktører. Der spørges endvidere om kendskab til situationer, hvor det er gået galt med en boringskonstruktion eller afpropning, herunder både egne erfaringer samt erfaringer med andres arbejder.

Orbicon, Cowi, Niras og Geo har igangsat første fase af et projekt, som på baggrund af et litteraturstudium og erfaringsopsamling skal udmunde i en Best Pratice vejledning. Vejledningen skal beskrive, hvorledes man kan sikre en tæt boringskonstruktion og anvendelse af de optimale afpropningsmaterialer ved etablering og sløjfning af boringer og sonderinger under forskellige geologiske og hydrogeologiske forhold.

Det er endvidere planen at sikre en formidling af Best Practice vejledningen bredt i branchen, så anbefalingerne i vejledningen bliver fulgt fremadrettet. Det er her meget vigtigt, at Best Practice vejledningen bliver let og intuitiv at anvende på tværs af faggrænser.

Afhængigt af resultatet af denne første fase af projektet er det planen at iværksætte en fase 2 med afprøvning og test af de anbefalede metoder og procedurer i felten og i laboratoriet. En efterfølgende fase 3 vil behandle problematikken om allerede udførte, men utilstrækkeligt afproppede boringer.

PROJEKTGRUPPE OG STYREGRUPPE Ud over projektgruppen, som består af undertegnede, er der til projektet knyttet en styregruppe og en faggruppe.

Styregruppen er primært sammensat af repræsentanter for de institutioner,

som har bidraget til projektets økonomi: Miljøstyrelsen, Regionernes Videncenter, regionerne, Vandcenter Syd samt Via Horsens.

Det er endvidere planen at udpege en faggruppe bestående af personer fra forskellige faggrupper, så der via den samlede projektorganisation kan trækkes viden bredt fra hele branchen, dvs. Miljøstyrelsen, regioner, Regionernes Videncenter, kommuner, forsyninger, direct push entreprenører, boreentreprenører, producenter og rådgivere.

BEST PRATICE: INSTRUKS/ VEJLEDNING TIL AFPROPNING: Best Practice vejledningen tænkes udarbejdet, så den bygges op i to hoveddele med følgende indhold: Best Pratice: Instruks/vejledning til afpropning skal være let og intuitivt at anvende.

• Beskrivelse af problemstillingen med identificering af mulige årsager til de problemer, der er i forhold til afpropning af miljøboringer, vandforsyningsboringer og sonderinger både ved filtersætning og sløjfning.

• Konkrete eksempler på anbefalinger til afpropningsprocedure under forskellige forhold vist i illustrative figurer samt kortfattede beskrivelser. Det er tanken, at man ved anvendelse af vejledningen hurtigt kan se på de forskellige figurer i instruksen og finde et eksempel, der ligner den situation, man aktuelt står overfor, og at man således kan få hjælp til, hvilken afpropning der er optimal under disse forhold. Det er således helt centralt, at der defineres nogle gode eksempler og scenarier, som skal illustreres og beskrives, og som dækker de fleste situationer, man kan komme ud for. Om muligt laves en screeningsmatrix i starten af instruksen, som kan lede en til det bedste eksempel.

TEKNIK & MILJØ

MAJ 2018

Der foretages en erfaringsopsamling i Danmark ved interview med personer fra den faglige følgegruppe samt projektgruppens deltagere, så der kommer input fra Miljøstyrelsen, regioner, videnscenter, kommuner, forsyninger, direct push entreprenører, boreentreprenører, producenter og rådgivere. Der er interviewe om Best Practice afpropning under forskellige forhold, idet der opsættes en række scenarier,

55

DIGITALISERING

It-sikkerhed skal prioriteres på strategisk niveau

MAJ 2018

I 2015 fik energiselskabet NRGi den nye fare for nedbrud i forsyningskritiske it-systemer at føle, da selskabet blev udsat for et omfattende hackerangreb.

Oplevelsen fik selskabet til at se it-sikkerhedsstrategien efter i sømmene og er i dag resulteret i et af branchens bedste cyberforsvar.

56

TEKNIK & MILJØ

NY VIDEN

TEKST / ANDERS RASMUSSEN

T

iden, hvor hackerangreb mod erhvervslivet var målrettet it-virksomheder, er for længst forbi.

Med digitaliseringen af det danske forsyningsnet er it-systemer, der er kritiske for produktion eller forsyning af elektricitet eller naturgas blevet et nyt mål for de cyberkriminelle. Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at cybertruslen mod den danske energisektor er høj, og danske forsyningsvirksomheder er forpligtet til jævnligt at vurdere egne risici og sårbarheder i deres it-system, fremgår det af en bekendtgørelse om it-sikkerhed, som trådte i kraft sidste år.

Selvom det endnu ikke er lykkes cyberkriminelle at påvirke elnettet i Danmark, har den nye digitale trussel sat sine spor. I 2015 blev det østjyske energiselskab NRGi udsat for et større angreb mod selskabets servere, der satte telefoner, hjemmeside og app ud af drift.

- Heldigvis var vi i stand til at komme helskindet ud af angrebet.

Men det viste, at ingen er usårlige, og at vi hele tiden skal have fokus på it-sikkerhed. Hvis vi kan komme på omgangshøjde og ”spille uafgjort” med hackerne, er vi langt. It er ikke længere en stabsog servicefunktion. Et velfungerende it-system er livsnerven i en moderne virksomhed, og derfor

skal det prioriteres på strategisk niveau, siger Michael Warrer, CIO i NRGi.

TESTER MEDARBEJDERNE I IT-SIKKERHED Umiddelbart efter NRGis it-overvågning havde registreret, at nogle servere havde været udsat for angreb, trådte selskabets it-beredskabsplan i kraft. Selskabet slap med skrækken, men gennemgik efter angrebet systematisk sin it-strategi for at være bedre rustet, hvis et nyt angreb skulle ramme. Sikkerheden blev øget med bedre og ny software og procedurer, oprustning med flere eksperter, en større medarbejderstab i it samt løbende uddannelse og kommunikation om it blandt medarbejdere.

- Selvom retningslinjerne for it-sikkerhed skal udstikkes fra ledelsesgangen, skal medarbejderne kende til og tage del i it-sikkerhedsstrategien, hvis den skal lykkes. Derfor kører vi løbende et program, hvor medarbejdere informeres om nye it-tiltag og trends, og vi afholder quiz om it-sikkerhed med præmier. Desuden tester vi, om medarbejdere bliver mere opmærksomme. Fx udsender vi falske phishing-mails fra en ukendt afsender indeholdende links med et mistænkeligt domænenavn for at se, om der bliver klikket på dem, forklarer Michael Warrer.

TRE GODE RÅD Michael Warrer fra NRGi har tre gode råd til at højne virksomheders it-sikkerhed • Prioritér it på strategisk niveau - definér en klar, konkret it-strategi i tråd med den øvrige

MAJ 2018

Senior kommuni­ kationskonsulent, NRGi

• Undervis medarbejdere og kommunikér løbende om it-tiltag • Hold hovedet koldt, men tag trusler alvorligt – også de små

TEKNIK & MILJØ

57

Leverandørregister /

ADMINISTRATIV DATABEHANDLING

Elbek & Vejrup A/S Vi effektiviserer processer, yder forretningsrådgivning og udvikler standard ERP-løsninger baseret på Microsoft-teknologi. Inden for det offentlige har vi stor erfaring med at digitalisere økonomi-, sags- og ressourcestyring samt tidsregistrering.

Vi har digitaliseret processerne i mere end en fjerdedel af landets kommuner.

Se mere på elbek-vejrup.dk

BYGHERRERÅDGIVNING

Kuben Management A/S Vi leverer teknisk, juridisk og økonomisk bygherrerådgivning samt proces- og projektudvikling i forbindelse med nybyggeri, renovering og udvikling af det byggede miljø. www.kubenman.dk

ENERGIOPTIMERING

ADVOKATBISTAND

Horten Advokatpartnerselskab Philip Heymans Allé 7 • Box 191 2900 Hellerup T. 3334 4000 • F. 3334 4001 E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Kontakt: Advokat Klavs V. Gravesen kvg@horten.dk • T. 3334 4239.

AFFALDSBEHANDLING

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS

LE34

Kuben Management A/S Den bedste energi er den, vi ikke skal bruge. Den gennemtænkte udnyttelse af ressourcer bidrager til et bæredygtigt samfund og skaber ny værdi. Kuben Management rådgiver om helhedsløsninger i byggeriet - også i driften. www.kubenman.dk

FORURENINGSUNDERSØGELSER

Geo København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

Landinspektørfirmaet LE34 A/S Førende inden for GIS til offentlige institutioner. Værktøjer til digitalisering af opgaver med mobile løsninger til borgere og medarbejdere. Drift og vedligeholdelse klares nemt og effektivt. www.le34.dk T: 7733 2222 M: le34@le34.dk

Andreasen & Hvidberg A/S Kaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø.

T. 9814 3200 • F. 9814 2241. www.aogh.dk

MAJ 2018

Geo København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

58

TEKNIK & MILJØ

Landinspektørfirmaet LE34 A/S Landsdækkende rådgivning om opmåling, ekspropriation rettighedsforvaltning, udstykning, vejforvaltning og planlægning.

Stor erfaring med lokalplaner. www.le34.dk T: 7733 2222 M: le34@le34.dk

REVISION

LE34 VISER VEJEN

Landinspektørfirmaet LE34 Landsdækkende rådgivning om opmåling, klimasikring, areal- og rettighedsforvaltning samt udstykning og planlægning. www.le34.dk T: 7733 2264 M: le34@le34.dk

BDO Rådgivning, revision og regnskab Kystvejen 29 • 8000 Aarhus C Kontakt Peter Damsted på pda@bdo.dk eller telefon 41 89 04 48 og hør hvordan vi kan hjælpe jer.

RÅDGIVNING

EnviDan A/S Rådgivende ingeniører T: 86 80 63 44 www.envidan.dk

LE34 VISER VEJEN

AFLØBSREGULERING

www.mosbaek.dk

VISER VEJEN

GRØNNE OMRÅDER – VEDLIGEHOLDELSER

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER

Fortum Waste Solutions A/S Specialister i farligt affald, miljøservices og effektiv ressourceudnyttelse, som fremmer den cirkulære økonomi.

Lindholmvej 3 • DK-5800 Nyborg T. 8031 7100 • fortum.dk/wastesolutions kundeservice.rws@fortum.com

LE34

VISER VEJEN

HAVNEBYGNING OG – VEDLIGEHOLDELSE SWS - Special Waste System A/S Herthadalvej 4A • DK 4840 Nørre Alslev T. 5440 0212 • post@sws.dk • www.sws.dk Behandling og forbrænding af farligt affald Miljørigtig og ansvarlig affaldshåndtering Emballage, rådgivning, totalløsning

PLANLÆGNING

Landinspektørfirmaet LE34 Gasværksvej 30 R, 9000 Aalborg Tel +45 9813 4655, offshore@le34.dk www.le34.dk/da/services/offshore Vores offshore afdeling var tidligere Nellemann Survey og har mere end 25 års erfaring med opmåling både under og over vandet.

Geo København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

Leverandørregister /

RÅDGIVNING

Kuben Management A/S Vi er en engageret samarbejdspartner med fokus på udvikling, helhed og bæredygtighed inden for det byggede miljø. Den dybe erfaring og den brede faglighed skaber grundlaget for byggerier, hvor livet kan udfolde sig. www.kubenman.dk

SPILDEVANDSAFLEDNING

RIA WATECH AS Proagria Group • Aggershusvej 7 5450 Otterup • Tel. 64 82 40 00 ria-watech@proagria.dk proagria@proagria.dk www.ria-watech.dk • www.proagria.dk Afspærringsspjæld og ventiler, kontraklapper/kontraventiler, overfaldspjæld, spuleklapper.

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S Borupvang 5E • 2750 Ballerup T. 35 82 19 19 • www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olieog benzinudskillere jf. DS 455.

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF

SPILDEVANDSRENSNING LANDINSPEKTØRER

LIFA A/S Landinspektører Rådgivning om vejforvaltning, ejendomsret, udstykning, opmåling, anvendelse af data og registre samt GIS. T: 6313 6800 E: land@lifa.dk W: www.lifa.dk

Orbicon A/S Orbicon leverer integrerede og bæredygtige løsninger inden for blandt andet Miljø, Forsyning og Byggeri.

Tlf +45 4485 8687 www.orbicon.dk

Rambøll A/S Rambøll er en førende international ingeniørog rådgivervirksomhed inden for: byggeri, design, trafik , infrastruktur, miljø, vand, energi, klima og industri.

Læs mere på www.ramboll.dk

EnviDan A/S Silkeborg: T. 8680 6344 Kastrup: T. 3250 7944 Aalborg: T. 9811 6344 Århus: T. 8680 6344 www.envidan.dk

Colas Danmark A/S Fabriksparken 40 • 2600 Glostrup T. +45 4598 9898 • F. +45 4583 0612 colas@colas.dk • ww.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, modificeret bitumen, produkter til vejved­ligeholdelse, fræsning, vedligeholdelse af rabatter og overfladebehandling.

SPRINGVAND OG BASSINER ®

Fokdal Springvand Fokdal Springvand A/S T. 5944 0565 Østerled 28 • 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum.

Vandbehandling, dyser, pumper m.v.

Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

STRATEGISK BYUDVIKLING

SLAMBEHANDLING

MAJ 2018

Miljøservice A/S Ådalen 13A • 6600 Vejen.

T. 7538 3999 • F. 7538 4010.

E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afhentning og slutdisponering af slam og organiske affaldsprodukter.

Rådgivning og entreprise.

Tømning af slammineraliseringsanlæg og geotuber.

Kuben Management A/S Vi er en engageret samarbejdspartner med fokus på udvikling, helhed og bæredygtighed inden for det byggede miljø. Vi byudvikler gennem markedsindsigt med henblik på at skabe vækst, påvirke den demografiske udvikling samt at styrke den kommunale økonomi.

TEKNIK & MILJØ

59

Afsender: TechMedia A/S, Naverland 35, DK-2600 Glostrup

Vi går gennem vand for vores kunder En dag på kontoret for Louise Meier, Orbicon

Louise Meier fra Orbicon er sammen med en kunde taget ud for at inspicere et regnvandsbassin, der har fået rigeligt med vand. Hun går måske ikke gennem ild, men gerne gennem vand for at finde den gode løsning – for kunden og for klima, miljø og mennesker.

Hos os møder du faglige ildsjæle, der elsker at se ud­ fordringer blive til færdige løsninger, som gavner kunden, miljøet og samfundet omkring os.

I Orbicon kan du arbejde som rådgiver inden for bl.a. miljø, byggeri, forsyning og klimatilpasning.

Se mere på orbicon.dk/karriere og