Teknik & Miljø - Juni/Juli 2018

Dit branchemagasin fra TechMedia A/S NR.6

JUNI 2018

ÅRGANG 118

STADS- OG HAVNEINGENIØREN

TEMA

VAND & HAVMILJØ

FREMTIDENS VANDVÆRK I SVENDBORG

Kystkommuner udlodder præmier til plastindsamlere

FORURENING MED PARAFFIN

- EN UDFORDRING PÅ DANSKE KYSTER

Opdræt af fisk på land skåner havmiljøet – Fiskeopdræt på land er meget miljø­ venligt. 99% af vandet genbruges, sygdoms­ og forureningsspredning minimeres, samtidig med at vækst­ betingelserne for fiskene er helt i top.

WATER TECHNOLOGIES

Krüger leverer og udvikler bæredygtige løsninger, der ...

• begrænser oversvømmelser og sikrer rent badevand

• omdanner spildevand til rent vand, gødning, elektricitet og varme

• bruger mindre energi og beskytter • sikrer rent drikkevand og over­ klimaet holder tekniske krav til procesvand • genbruger vand og genvinder råstoffer

Læs mere på www.kruger.dk

• fjerner forureninger fra jord og grundvand til gavn for mennesker og miljø

LEDER

SE MULIGHEDERNE I HAVMILJØETS TRUSLER Teknik- og Forsyningschef, Jammerbugt Kommune og medlem af KTCs bestyrelse.

Meget lurer og truer under havoverfladen. Men med kommunal kreativitet og innovation kan vi åbne et hav af muligheder for en renere fremtid. Kommunale ledere, der tør at se mulighederne og tage affære, vil skabe de nødvendige positive forandringer.

Danmark er tæt forbundet med havet, på godt og ondt. Det var vikingernes hovedvej til at udforske verden. Havet forbinder os med omverden og tillader eksport af danske produkter og import af varer fra fjerne kyster. Danskernes lange maritime historie, drevet af nysgerrighed og innovation, har været kilden til meget rigdom.

Det blå Danmark høster en økonomisk udbytte fra havet. Blandt andet har sektorer som offshore olie og den tilknyttede serviceindustri, fiskeriet, transport via containerskibe og vedvarende energi fra offshore vindmølleparker vokset. Glem ikke turistindustrien og danskernes eget fritidsbrug ved de smukke danske kyster som strandgæster, surfere, lystfiskere og sejlere. Havet gavner både det danske samfund og kommunerne.

Menneskelige aktiviteter påvirker dog havmiljøet i store grad og det skaber trusler til både erhverv og fritidsinteresser.

Der er i dag større og større fokus på for eksempel plastforurening af havet. Mikroplast er blevet fundet i alle verdenshave og affald blev opdaget i det dybeste hav. Konsekvenserne på havmiljøet og fødekæden er kun begyndt at blive udforsket og forstået.

Paraffinklumper skyller op på danske kyster, skæmmer landskabet og belaster samfundsøkonomien. Fiske, fugle og dyrelivet er truet ved indtagelse af affald eller ved kvælning i emballage, net og reb.

Forurening transporteres over lange distancer af havets strømninger og skyller op på danske kyster. KIMO har opgjort at vestkyst kommuner bruger ca. 7. million kr. årlig ved strandrensning af ca. 1000 tons affald fra kysterne.

Olie, tusindvis af containere og

Udgiver TechMedia A/S Naverland 35 2600 Glostrup T. 4324 2628 info@techmedia.dk www.techmedia.dk

endvidere atommateriel transporteres i sejlruterne rundt om Danmark. Trafikken stiger år efter år og flere interesser konkurrerer for at benytte havets arealer. Det er nok ikke et spørgsmål om, hvis der sker en store ulykke, men hvornår det sker.

Herudover er der indførsel af næringsstoffer og global opvarmning som truer kysterne med stigende havniveau og mere nedbør, som fører til hyppigere oversvømmelser.

BRUG FOR SAMARBEJDE OG KREATIVITET Det er umuligt for enkelte kommuner at takle alle disse udfordringer alene.

Havet har ingen grænser. Det kræver samarbejde på tværs af grænser, kreative nytænkning og innovative løsninger.

Kommunerne har mange muligheder for at bidrage til løsningerne. Miljøstyrelsens undersøgelser af mikroplast viser for eksempel, at mange mikropartikler stammer fra overfladevand via slid fra bildæk, maling og sko. Der er også mange partikler der kommer fra syntetiske tøj og andet der findes i spildevand.

Kommunerne har tekniske kompetencer i forhold til overfladevand og rensning af spildevand, oprydning indland og strandrensning på kysterne.

Det står mere og mere klart, at kommunernes kompetencer, kundskaber og prioriteringer kan bidrage til at skabe løsninger og forbedringer.

Kommunerne kan for eksempel gå foran omkring samarbejde med virksomheder og forskningsinstitutioner, om tekniske løsninger, som kan forhindre affald og mikropartikler at nå havmiljøet fra overfladevand, spildevandsrensning og udbringning af slam.

Verden har brug for innovative løsninger om forebyggelse, oprydning,

Ansvarshavende redaktør Line Bak Unold T. 2555 2827 lu@techmedia.dk

Tryk PE Offset A/S

Annoncer Lars Madsen T. 2555 2826 lm@ktc.dk

Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk

I samarbejde med

Annoncekoordinator Helle Hansen T. 4324 2671 hh@techmedia.dk

Abonnementspris Kr. 885,- + moms om året for 11 numre

Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk www.ktc.dk

Layout Trine Plass, TechMedia A/S

Løssalg Kr. 142,+moms inklusive forsendelse

Forsidefoto KIMO

behandling og genanvendelse af affald.

Verden har også bruge for viden om kystsikring og håndtering af de større mængder af overfladevand. Pilotprojekter kan skaleres op, og løsningerne kan eksporteres til lande, hvor miljøbelastningen er på en større skala end i Danmark.

SLUT MED BALLONER Kommunerne kan endvidere vise gode eksempler på bedste praksis. Det kan være ved bruge af ny teknologi, men også mere simple tiltag, som et forbud mod udsendelse af balloner fra kommunale begivenheder og institutioner. Balloner er en af de hyppigste genstand fundet opskyllet på danske strande. Kommuner kan indføre en politik, som begrænser brug af engangsplastprodukter eller tage stilling til indkøb af produkter som ikke bidrager med mikroplast eller farlige stoffer til vandmiljøet.

Kommunerne kan også støtte initiativer som promoverer forebyggelse af affald ved kilden, oprydningsaktiviteter, genanvendelse af affald og cirkulære økonomi.

Deltagelse i et kommunalt netværk som KIMO viser en fælles front mod forurening af havet og kysterne. Når kommunerne står sammen kan de påvirker politik og lovgivning på højeste niveau. Nationalt kan dette kommunale samarbejde løse fælles udfordringer og bidrag til teknisk viden og erfaringsudveksling.

Kigger man ud over havet fra kysten, og nyder en smuk solnedgang med bølgerne der brister og vindenes sus i baggrund, er der meget skjult under overfladen, som lurer og truer. Med kommunal kreativitet og innovation åbner der sig et hav af muligheder for en renere fremtid!

ISSN: 1902-2654 (tryk) ISSN: 2596-4216 (online)

Oplag 2.091 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

JUNI 2018

TEKST / PETER ALBECK LAURSEN

TEKNIK & MILJØ

3

TEMA

PLASTBÆNKE POTENTIALE I PLASTAFFALD FRA HAVET

TEMA VAND & HAVMILJØ

Projektet ”Bænken og skraldespanden” sætter fokus på plastikforureningenved Vesterhavet. Plastikken sorteres og støbes til bænke og skraldespande, der opstilles i kystkommuner som symboler på, at vi ikke må tabe plastikken til havmiljøet, og at plastik rummer et stort genbrugspotentiale.

PARAFFINFORURENING – EN UDFORDRING PÅ DANSKE KYSTER Paraffinvoks udledes i havet fra skibe som sejler i Nordsøen og Østersøen. De gule klumper af hærdet paraffin skyller regelmæssigt op på Danmarks kyst og udgør en risiko for mennesker og dyr. Dertil kommer udgifter til oprydning.

KIMO arbejder både nationalt og internationalt for at løse problemet.

SIDE 16

SIDE 10

DE DANSKE KYSTER VEDKOMMER OS ALLE Kystkommunerne er afhængig af et rent havog kystmiljø, men havet behandles fortsat som verdens losseplads. Den danske afdeling af Kommunernes Internationale Miljø Organisation (KIMO) kæmper på flere fronter for at bevare og beskytte havmiljøet.

KYSTKOMMUNER UDLODDER PRÆMIER TIL PLASTINDSAMLERE Interreg-projektet Ren Kystlinje afprøver nye metoder for at engagere frivillige og virksomheder i arbejdet med at holde strande rene for plastaffald. Gode norske erfaringer med et kystlotteri bliver nu testet i Thisted, Jammerbugt, Hjørring og Frederikshavn kommuner.

SIDE 12

FREMTIDENS VAND LØBER UD AF SVENDBORGS HANER JUNI 2018

Svendborg Kommunes forsyningsselskab Vand og Affald har netop indviet fremtidens vandværk: Sørupværket. Vandværket er bygget med den nyeste teknologi og med gennemtænkte hensyn til arbejdsmiljø og vandkvalitet. Dertil er værket udført som et partnering-projekt.

SIDE 22

4

TEKNIK & MILJØ

SIDE 20

Vejafvanding og klimatilpasning

Hvordan kan vejafvanding afhjælpes UDEN opgravning?

Langs kommunernes cirka 71.000

i disse år. Følgen af hyppigere og

en miljøvenlig og effektiv strømpe-

kilometer veje er der mere end

kraftigere skybrud gør, at vandet

foringsmetode kan renovering og

500.000 vejbrønde og mere end

ikke længere kan ledes kontrolleret

fornyelse faktisk foretages inden for

5.000 kilometer stikledninger.

og effektivt væk fra vejene. Vand

få timer.

på kørebaner, cykelstier og fortove Brønde og stikledninger afvander

medfører store trafikale gener for

Ved at anvende Aarsleffs egenud-

vores veje men er under stigende

både bilister, cyklister og gående.

viklede og patenterede teknologi

pres som følge af tiltagende klima-

Samtidig betyder det en hurtigere

med LED-udhærdning, kan vi tilby-

forandringer.

nedbrydning af vejene.

de markedets mest miljøvenlige metode og samtidig udføre arbejderne,

Problemerne med manglende

Aarsleff LED-Strømpeforinger

så trafikanter og beboere forstyrres

vedligeholdelse af afvandingssyste-

Umiddelbart kan det virke som et

mindst muligt.

merne forstærkes og tydeliggøres

stort arbejde at renovere eller forny

af de klimaforandringer, vi oplever

vejafvandingssystemet, men med

Læs mere på hjemmesiden.

www.aarsleffpipe.dk/vejafvanding

Indhold

3

L EDER

Se mulighederne i havmiljøets trusler

4

Temaindhold

12

De danske kyster vedkommer os alle

KTC

8

KTCs årsmøde 2018: Mobilitet og infrastruktur

TEMA: VAND & HAVMILJØ

10

Plast-bænke - Potentiale i plastaffald fra havet

12

De danske kyster vedkommer os alle

16

Paraffinforurening er en udfordring på danske kyster

20

Kystkommuner udlodder præmier til plast-indsamlere

22

Fremtidens vand løber ud af Svendborgs haner

26

Demonstratorium viser fremtidens håndtering af regnvand

32

Handelsbyer kan overleve ved at dyrke det sanselige

JUNI 2018

50

God og tidlig involvering af rådgivere skaber de bedste byggerier

6

TEKNIK & MILJØ

BYGGERI

30

Med ny metode styrer DTU byggeri hurtigt og sikkert

32

God og tidlig involvering af rådgivere skaber de bedste byggerier

EJENDOMSFORVALTNING

36

Foranalyse af Kloge Kommunale Kvadratmeter giver fem anbefalinge

39

Slagelse vil have lokal CTS-servicering

TRAFIK & VEJE

42

Kommunerne udfordres på vej-kompetencerne

LEDELSE

44

Medarbejdere er hele mennesker

PLANLÆGNING

46

Erfamøde i kvf: Byggemodning er ikke en gave til projektudvikleren

50

Handelsbyer kan overleve ved at dyrke det sanselige

Flere og flere kommuner bruger brøndgods produceret af Oldebjerg

So

r

ne

50 STK. Du skal blot bestille min. 50 logodæksler for at få dem UDEN merpris!

lo g

på o

lde bje

rg.d k

Old ebj erg

NYHED tilbehør: OT universal dækselnøgle

il lt

mu om K ø

od

æ ks e

FULDT M A R G O R P

pe m æ Se vores k VORES DYGTIGE RÅDGIVERE LØSER DINE PROBLEMER MED BRØNDGODS.

FULDT PROGRAM PRODUCERET EFTER EN-124-2. Ø 280-315-425-600

RING og spørg!

RING efter produktoversigt

VI ER DE ENESTE I DK: ALLE PRODUKTER TESTET PÅ TEKNOLOGISK INSTITUT 368

Inspected by DTI

al v ud

g

EGENPRODUKTION UDEN FORDYRENDE MELLEMLED

le ødeafta m r o f G RIN isliste. eller pr

30 års erfaring

.DK Åbent alle hverdage mellem 6.30-16.00 Oldebjerg A/S · Lager Øst: Industrivej 2 · 4180 Sorø / Lager Vest: Elkjærvej 8 · 8230 Aabyhøj

Mezzoforte.dk

Bestil på telefon 57 84 90 23 eller på www.oldebjerg.dk

ktcs årsMøde 2018

Mobilitet og infrastruktur Mobilitet er et vigtigt middel til at skabe det gode liv for borgerne. Kommunernes arbejde med mobilitet bidrager både til udvikling, vækst og velfærd.

Mobilitet og infrastruktur er meget mere end de kommunale veje – og det afspejler programmet for KTCs Årsmøde 2018. På mødet den 25. og 26. oktober er der oplæg og diskussioner om en bred række af relevante emner og løsninger, når landets 98 kommuner skal forbedre mobiliteten til glæde for borgere og virksomheder.

Ekspertgruppen ’Mobilitet for fremtiden’, som var nedsat af transportministeren, fremlagde deres rapport i marts måned. Ekspertgruppens præsentation afsluttede med 5 refleksioner i forhold til den danske transportpolitik.

KTCs Årsmøde bygger videre på ekspertgruppens arbejde og refleksioner og fokuserer på det, som er interessant i et kommunalt perspektiv.

blandt andet: • Kollektiv trafik er en stor post i kommunernes økonomi.

Kan ny teknologi øge effekten? Trafikselskaberne er inviteret med, så vi kan tage denne snak.

• Grøn omstilling sker overalt i samfundet. Det handler både om, hvordan borgerne bevæger sig, og om hvordan kommunerne bygger og vedligeholder infrastrukturen.

lding tilMe tc.dk åk sker p ende er løb met bliv Program igt på KTC.dk. t offentl et mulig bliver d til.

Herfra e sig at meld

saMKOMs raPPOrT OM vEjENEs TIlsTaND vurDErEr aT DEr Er saMKOMs saMKOMs saMKOMs saMKOMs raPPOrT raPPOrT raPPOrT raPPOrT behov for 3,9 Mia. kr.

OM OM OM OM vEjENEs vEjENEs vEjENEs vEjENEs TIlsTaND TIlsTaND TIlsTaND TIlsTaND saMKOMs raPPOrT DIGITalIsErING vurDErEr vurDErEr vurDErEr vurDErEr aT aT aT aT DEr DEr DEr DEr Er Er Er Er OMbehov vEjENEs TIlsTaND KaN bIDraGE TIl behov behov behovfor for for for3,9 3,9 3,9 3,9Mia. Mia. Mia. Mia.kr. kr. kr. kr. vurDErEr aT DEr Er aT øge Mobiliteten behov 3,9 Mia. kr.

OGfor bIDraGE TIl aT DEr KOMMEr NyE sErvICEs.

KuD TIl lEKTIv K Er Ca. kr. (2015) rt år DI aNslÅr, aT saMfundet spilder 20Hvad Mia. kr. de nye former • Nye former for mobilitet. bidrager med, og hvad giver de af muligheder PÅ TræNGsEl og udfordringer, som kommunerne allerede nu kan År og bør tage højde for?

HvErT

DIGITalIsErING KaN bIDraGE TIl aT øge Mobiliteten DIGITalIsErING DIGITalIsErING DIGITalIsErING DIGITalIsErING OG bIDraGE TIl aT KaN KaN KaN KaN bIDraGE bIDraGE bIDraGE bIDraGE TIl TIl TIl TIl DEr KOMMEr NyE DIGITalIsErING aT aT aT aTøge øge øge øgeMobiliteten Mobiliteten Mobiliteten Mobiliteten sErvICEs. KaN bIDraGE TIl OG OG OG OG bIDraGE bIDraGE bIDraGE bIDraGE TIl TIl TIl TIl aT aT aT aT aT øge Mobiliteten DEr DEr DEr DEr KOMMEr KOMMEr KOMMEr KOMMEr NyE NyE NyE NyE OG bIDraGE TIl aT sErvICEs. sErvICEs. sErvICEs. sErvICEs. DEr KOMMEr NyE sErvICEs. TIlsKuD TIl KOllEKTIv TraFIK Er Ca. TIlsKuD TIlsKuD TIlsKuD TIlsKuD TIl TIl TIl TIl 4 Mia. kr. (2015) KOllEKTIv KOllEKTIv KOllEKTIv KOllEKTIv hvert TIl år TIlsKuD TraFIK TraFIK TraFIK TraFIK Er Er Er Er Ca. Ca. Ca. Ca. KOllEKTIv 44 44Mia. Mia. Mia. Mia.kr. kr. kr. kr.(2015) (2015) (2015) (2015) TraFIK Er Ca.år DI aNslÅr, hvert hvert hvert hvert år år år 4 Mia. kr. (2015) aT saMfundet hvert år spilder 20 Mia. kr.

DI DI DIDI aNslÅr, aNslÅr, aNslÅr, aNslÅr, PÅ TræNGsEl aT aT aT aT saMfundet saMfundet saMfundet saMfundet HvErT År DI aNslÅr, spilder spilder spilder spilder 20 20 20 20Mia. Mia. Mia. Mia.kr. kr. kr. kr. aT saMfundet PÅ PÅ PÅ PÅ TræNGsEl TræNGsEl TræNGsEl TræNGsEl spilder 20 Mia.År kr.

HvErT HvErT HvErT HvErT År År År PÅ TræNGsEl HvErT År

• Et velplanlagt erhvervsområde sikrer, at medarbejderne let kan komme til og fra virksomheden, så medarbejdere kan tiltrækkes fra et større område.

•••vejene •Et Et EtEt velplanlagt velplanlagt velplanlagt velplanlagt erhvervsområde erhvervsområde erhvervsområde erhvervsområde sikrer, sikrer, sikrer, sikrer, at at atat medarbejderne medarbejderne medarbejderne medarbejderne •••Nye •Nye Nye Nye former former former former for for for for mobilitet. mobilitet. mobilitet. mobilitet.

Hvad Hvad Hvad Hvad bidrager bidrager bidrager de de de de nye nye nye nye former former former former • Når bliver anlagt er der store miljømæssige • Digitalisering er relevant for et utal afbidrager områder.

Der er nye let let let let kan kan kan kan komme komme komme komme til tiltil og og og og fra fra fra fra virksomheden, virksomheden, virksomheden, virksomheden, så så såså medarbejdere medarbejdere medarbejdere medarbejdere med, med, med, med, og og og og hvad hvad hvad hvad giver giver giver giver de de de de af af afgør af muligheder muligheder muligheder muligheder og og og og udfordringer, udfordringer, udfordringer, udfordringer, som som som gevinster, hvis mesttil muligt materiale kan blive genanvendt. måder at bruge data på, som kommunerne bedre til at som kan kan kan kan tiltrækkes tiltrækkes tiltrækkes tiltrækkes fra fra fra fra et et etet større større større større område. område. område. område. kommunerne kommunerne kommunerne allerede allerede allerede allerede nu nu nu nu kan kan kan kan og og og og bør bør bør bør tage tage tage tage højde højde højde højde for? for? for? for? • Et velplanlagt og kort Hvad kan være en forudsætning for erhvervsområde sikrer, at medarbejderne • planlægge, Nyekommunerne former fordigitale mobilitet. bidrager de nye former •••Når •komme Når Når Når vejene vejene vejene vejene bliver bliver bliver anlagt anlagt anlagt er er erer der der der der store store store miljømæssige miljømæssige miljømæssige •og ••Digitalisering •Digitalisering Digitalisering Digitalisering er er erer relevant relevant relevant relevant for for for for et et etet utal utal utal utal af af afaf områder. områder. områder. områder.

Der Der Der Der er er erer nye nye nye nye skaber rammen om, at destore mange interesserede selvkørende biler. letÅrsmødet kan til bliver og fraanlagt virksomheden, så miljømæssige medarbejdere med, hvad giver de af muligheder og udfordringer, som gevinster, gevinster, gevinster, hvis hvis hvis mest mest mest muligt muligt muligt materiale materiale materiale kan kan kan blive blive blive genanvendt. genanvendt. genanvendt. måder måder måder måder at at atallerede at bruge bruge bruge bruge data data data data på, på, på, på, som som som som gør gør gør kommunerne kommunerne kommunerne kommunerne bedre bedre bedre tiltil tiltil at at atatkan gevinster, hvis mest muligt materiale kan blive genanvendt. indenfor mobilitet infrastruktur kan mødes og skabe • Hvordan sikrer forvaltningerne, atgør der bliver tiltrækkes fra etog større område. kommunerne nu kan og bør tage højde afsat for?bedre planlægge, planlægge, planlægge, planlægge, og og og og digitale digitale digitale digitale kort kort kort kan kan kan kan være være være være en en enen forudsætning forudsætning forudsætning forudsætning for for for • en debat og anlagt indsigterpåder tværs fagområder og til ater vedligeholde infrastrukturen effektivt?

Nårbred vejene bliver storeafmiljømæssige • resurser Digitalisering relevant forkort et utal af områder.

Der er nye for Årsmødet Årsmødet Årsmødet skaber skaber skaber rammen rammen rammen om, om, om, at at atat de de de mange mange mange interesserede interesserede interesserede selvkørende selvkørende selvkørende biler. biler. biler. biler. Årsmødet skaber rammen om, de mange interesserede interesser.

• Deselvkørende 70.713 kommunale veje i Danmark bedre blivertilhelt gevinster, hvis mest muligt materiale kan blive genanvendt. måder at brugekm data på, som gør kommunerne at indenfor indenfor indenfor mobilitet mobilitet mobilitet og og og infrastruktur infrastruktur infrastruktur kan kan kan mødes mødes mødes og og og skabe skabe skabe •••Hvordan •Hvordan Hvordan Hvordan sikrer sikrer sikrer sikrer forvaltningerne, forvaltningerne, forvaltningerne, forvaltningerne, at at atat der der der der bliver bliver bliver bliver afsat afsat afsat afsat indenfor mobilitet og infrastruktur kan mødes og skabe sikkert et emne. planlægge, og digitale kort kan være en forudsætning for nlagt erhvervsområde sikrer, at medarbejderne en en bred bred bred debat debat debat og og og indsigt indsigt indsigt på på på tværs tværs tværs af af afaf fagområder fagområder fagområder og og resurser resurser resurser til til tiltil at at atat vedligeholde vedligeholde vedligeholde vedligeholde infrastrukturen infrastrukturen infrastrukturen infrastrukturen effektivt? effektivt? effektivt? effektivt? Årsmødet en bred debat og indsigt tværs fagområder og Det en er muligt at deltage i om, årsmødet, selvom du ikke erog skaber rammen atpå de mange interesserede selvkørende biler. me til og fra resurser virksomheden, så medarbejdere interesser. interesser. interesser.

•••De •De De De 70.713 70.713 70.713 70.713 km km km km kommunale kommunale kommunale kommunale veje veje veje veje idele iibliver Danmark Danmark Danmark i Danmark bliver bliver bliver bliver helt helt helt helt indenfor interesser. medlem af KTC. og infrastruktur kan mødes og skabe erforvaltningerne, ansvarlige for store af afsat infrastrukmobilitet Hvordan sikrer at der es fra et• Kommunerne større område. sikkert sikkert sikkert sikkert et et et et emne. emne. emne. emne. turen og dele af velfærdsområderne bliver direkte en bred debat og indsigt på tværs af fagområder og resurser tilstore atstore vedligeholde infrastrukturen effektivt? e bliver anlagt er der miljømæssige Det Det Det er er erer muligt muligt muligt at at atat deltage deltage deltage i iiårsmødet, årsmødet, årsmødet, selvom selvom selvom du du du ikke ikke ikke er er erer Det muligt deltage i årsmødet, selvom du ikke påvirket af km infrastrukturen. interesser.

De 70.713 kommunale veje i Danmark bliver helt vis mest•muligt materiale kan blive genanvendt. medlem medlem medlem af af afaf KTC. KTC. KTC. Kommunerne Kommunerne Kommunerne er er er ansvarlige ansvarlige ansvarlige ansvarlige for for for for store store store store dele dele dele dele af af afaf infrastrukinfrastrukinfrastrukinfrastrukmedlem KTC. • ForKommunerne eksempel gennemtænkt mobilitet i et boligsikkert et emne. kaner turen turen turen turen og og og store store store store dele dele dele dele af af afaf velfærdsområderne velfærdsområderne velfærdsområderne velfærdsområderne bliver bliver bliver direkte direkte direkte direkte område gøre det mere attraktivt for ældre, hvisbliver det Det er muligt at deltage i årsmødet, selvom du ikke er kaber rammen om, atog de mange interesserede påvirket påvirket påvirket påvirket af af af af infrastrukturen. infrastrukturen. infrastrukturen. er let at komme tilinfrastrukturen. lægenog og aktiviteter. medlem af KTC. Kommunerne er ansvarlige forskabe store dele af infrastrukbilitet og infrastruktur kan mødes •For •For For For eksempel eksempel eksempel eksempel kan kan kan gennemtænkt gennemtænkt gennemtænkt gennemtænkt mobilitet mobilitet mobilitet mobilitet i iiet et et i et boligboligboligboligturen••på og store dele afkan velfærdsområderne bliver direkte at og indsigt tværs af fagområder og område område område område gøre gøre gøre gøre det det det det mere mere mere mere attraktivt attraktivt attraktivt attraktivt for for for for ældre, ældre, ældre, ældre, hvis hvis hvis hvis det det det det påvirket af infrastrukturen. er erer let let let let at at atat komme komme komme komme til til tiltil lægen lægen lægen lægen og og og og aktiviteter. aktiviteter. aktiviteter. aktiviteter.

• For er eksempel kan gennemtænkt mobilitet i et boligområde gøre det selvom mere attraktivt for ældre, hvis det gt at deltage i årsmødet, du ikke er KTC. er let at komme til lægen og aktiviteter.

ktcs årsMøde er raMMen oM debat og indsigt oM Mobilitet og infrastruktur ktcs ktcs ktcs ktcs årsMøde årsMøde årsMøde årsMøde er er er er raMMen raMMen raMMen raMMen oM oM oM oM debat debat debat debat og og og og indsigt indsigt indsigt indsigt oM oM oM oM ktcs årsMøde er raMMen Mobilitet Mobilitet Mobilitet Mobilitet og og og og infrastruktur infrastruktur infrastruktur infrastruktur oM debat og indsigt oM Mobilitet og infrastruktur

DEN 25. OG 26. OKTOBER 2018

mobilitet og infrastruktur DEN DEN DEN DEN 25.

25.

25.

25.

OG OG OG OG 26.

26.

26.

26.

OKTOBER OKTOBER OKTOBER OKTOBER 2018 2018 2018 2018

mobilitet mobilitet mobilitet mobilitet og og og og infrastruktur infrastruktur infrastruktur infrastruktur DEN 25. OG 26. OKTOBER 2018

mobilitet og infrastruktur

TEMA / HAVMILJØ

PLASTBÆNKE

Projektet ”Bænken og skraldespanden” sætter fokus på plastikforureningen ved Vesterhavet. Plastikken sorteres og støbes til bænke og skraldespande, der opstilles i kystkommuner som symboler på, at vi ikke må tabe plastikken til havmiljøet, og at plastik rummer et stort genbrugspotentiale.

TEKST / RYAN D´ARCY METCALFE

Projektleder Varde Kommune

Potentiale i plastaffald fra havet K

ommunernes Internationale Miljø Organisation, KIMOs undersøgelser viser, at vestkystkommuner indsamler ca. 1000 ton marint affald årligt. En stor procentdel af det er plast.

Tusindvis af frivillige bruger endvidere mange timer på at indsamle affald fra kysten og klitterne. Det må kunne udnyttes positivt. Det er baggrunden for projektet ”Bænken og skraldespanden”, hvor vi sætter fokus på plastikforureningen ved Vesterhavet. Det er en del af en større indsats i projekt Plastfrit Hav som Plastindustrien, Plastic Change og Det Økologiske Råd står bag med midler fra Velux/Villum fondene.

Et af målene med projektet er at vise, hvor stor en værdi det vildfarne plastikaffald stadig har. Plastikken sorteres og støbes til bænke og skraldespande, der opstilles i kystkommuner som symboler på, at vi ikke må tabe plastikken til havmiljøet, og at plastik rummer et stort genbrugspotentiale.

Primære samarbejdspartnere i projektet er KIMO, KRADS, Aage Vestergaard Larsen A/S og Dansk Rotations Plastic ApS.

JUNI 2018

SORTERINGSVEJLEDNING Vi har i projektet fået nogle erfaringer med, hvilke plasttyper, man kan bruge i den valgte proces, og vi har produceret en sorteringsvejledning. Fire nordjyske kommuner har været med til at indsamle og sortere PP og PE plast, som fx fiskekasser, dunke og spande til projektet. I 2017 blev der sorteret tre ton plast til test på materialet og produktion af bænke.

Den indsamlede plast er blevet transporteret til genanvendelsesvirksomheden Aage Vestergaard Larsen A/S i Mariager, der bl.a. har bidraget med viden til hele indsamlings- og sorteringsprocessen sammen med de mange frivillige og kommunerne. Efter at være blevet vasket, sorteret og bearbejdet er den 10

TEKNIK & MILJØ

NY VIDEN

Foto: Hans Endsgaard

Efter planen skal de opstilles på de strande, hvor plasten er indsamlet. Dansk Rotations Plastic ApS har bidraget med deres viden om støbningsprocessen og teststøbninger.

indsamlede plast blevet til en ny råvare.

Næste skridt i processen foregår hos Dansk Rotations Plastic ApS i Kalvehave, der skal anvende materialet til at fremstille nye plastprodukter som fx strandbænke og skraldespande.

Fakta: Bænken med den indbyggede skraldespand’ er tegnet af den århusianske tegnestue KRADS.

BLANDING AF PLAST Nogle nye produkter kan muligvis støbes med en forhøjet koncentration af havplast, og vi er derfor ved at undersøge muligheder og forretningsmodeller. De fysiske egenskaber i det havplast, vi har testet, er ikke så stærke sammenlignet med almindelig genbrugsplast, og det skyldes nok den urene blanding. Bænken og Spanden bliver derfor støbt med en procentdel ren genbrugsplast og en procentdel havplast.

Budskabet er det samme. Plast hører ikke til i miljøet. Det er en ressource, som kan og bør genanvendes mest muligt. Kommunerne og frivillige bruger mange ressourcer på at rydde op efter mennesker, som ikke har håndteret bortskaffelse af plastik korrekt. Det skal nu ændres.

Ved indvielse af bænkene i kommunerne i løbet af sommeren og efteråret vil vi hylde kommunernes og flere tusinde frivilliges oprydningsindsats og sætte fokus på vores fælles udfordringer om at holde havet plastfrit.

HJÆLP OS MED AT HJÆLPE DIG!

ER DU MED? - ELLERS ER DET PÅ TIDE!

DU VED HVEM D U ER

MEN GØR VI??

Du går glip af vigtig viden, hvis din e-mail og adresse ikke er opdateret på www.ktc.dk

OPDATER DINE OPLYSNINGER MED 4 SIMPLE TRIN: 1: LOG PÅ KTC.DK 2: KLIK PÅ TANDHJULET 3: OPDATER DINE STAMDATA 4: SÆT BILLEDE PÅ DIN PROFIL

JUNI 2018

KTC sender jævnligt informationer om foreningen, samt nyheder om arrangementer, netværk og konferencer ud til hele medlemskredsen.

Hvis din brugerprofil ikke er opdateret, går du glip af vigtig viden!

OPDATER DIN BRUGERPROFIL ALLEREDE I DAG!

KONTAKT OS PÅ SUPPORT@KTC.DK - ELLER TELEFON +45 7228 2804 HVIS DU HAR SPØRGSMÅL

TEKNIK & MILJØ

11

TEMA / HAVMILJØ

DE DANSKE KYST VEDKOMMER OS AL

JUNI 2018

Kystkommunerne er afhængig af et rent hav- og kystmiljø, men havet behandles fortsat som verdens losseplads. Den danske afdeling af Kommunernes Internationale Miljø Organisation (KIMO) kæmper på flere fronter for at bevare og beskytte havmiljøet.

12

TEKNIK & MILJØ

NY VIDEN

Projektleder, Varde Kommune

D

anmark har omkring 7.300 kilometer kyst.

Uanset hvor man er i landet, er der aldrig mere end 52 kilometer til kysten. Derfor vedkommer de danske kyster os alle, og ingen af os bør være ligeglade med deres tilstand.

Kystkommunerne har meget tilfælles i forhold til havmiljøet.

Nogle af de vitale interesseområder for kystkommuner er fiskeri, landbrug, turisme og fritidsaktiviteter. Vi er afhængige af disse, og de er tæt forbundet med kravet om et rent havmiljø.

KIMO (Kommunernes Internationale Miljøorganisation) er en international miljøorganisation for lokale myndigheder. KIMO repræsenterer medlemskommuner i interesseområdet, der er dele af Nordatlanten, Det Irske Hav, Nordsøen og Østersøen.

TRUSLER MOD HAVET Skibstransport af gods udgør i dag ca. 70 pct. af den samlede godstransport, og det bevirker bl.a., at der hvert år sejler mere end 100.000 fartøjer gennem danske farvande. Den tætte trafik udgør døgnet rundt en risiko for olieudslip og anden forurening. Ulykkerne rammer tilfældigt. Det er derfor betydningsfuldt at have et fællesskab, der kan sikre borgernes og kommunernes forventninger til og krav om et rent havmiljø og uforurenede danske kyster.

Rammer en olieforurening kysten, er det kommunernes ansvar at handle. Det kræver ofte en samlet koordinering og en hurtig indsats.

Kommunernes stor udfordring er at sikre borgerne, turisterne samt dyr- og fuglelivet et rent kystmiljø.

I den seneste tid har vi oplevet en ulykke med tabte containere i dansk farvand. Det er et indsatsområde som KIMO har arbejdet med for at forhindre. KIMO har internationalt gennemført en kampagne for at få fokus på, at der på verdensplan tabes ca. 10.000 containere hvert år. Det begrundes i overvægt i containerne, der ikke kontrolvejes, og at containerskibene ikke har tilstrækkeligt gode lukkesystemer. Den hollandske regering foretog en undersøgelse, der viste, at problemet med overvægt var meget udbredt.

På grund af KIMOs kampagne har International Maritime Organisation (IMO) arbejdet i flere år med at indføre tiltag for at forhindre tabte containere. Ny regler om vejning af containere er trådt i kraft 1. juli 2016.

AFFALD ER ET STIGENDE PROBLEM Affald fra skibstrafikken er et stigende problem. KIMO har særligt fokus på området. Et relativt lille farvand som Nordsøen tilføres hvert år omkring 20.000 ton affald.

Dette sker til trods for, at det er

JUNI 2018

TER LLE

TEKST / RYAN D’ARCY METCALF

TEKNIK & MILJØ

13

TEMA / HAVMILJØ

forbudt at smide affald overbord. Marint affald skader fiskeriet. Det koster tabt arbejdsfortjeneste, når nettene skal renses for affald. Kommunerne skal fjerne affald fra kysten, hvilket er en bekostelig affære, som kommunerne selv må udrede. I Danmark skal kommunerne betale afgifter fra strandrensning, når affaldet skal bortskaffes til forbrænding eller deponi.

KIMO har lige nu fokus på, hvad der bliver af det meget plastik, der tilføres havmiljøet. Det viser sig, at plastikstykkerne gradvist slides i mindre og mindre stykker, indtil størrelserne er mikroskopiske. Undersøgelser viser, at antallet af mikroskopiske plastikpartikler i havmiljøet stiger, når partiklernes størrelse bliver mindre. Ny forskning har påvist, at meget giftige miljøfremmede stoffer koncentreres på overfladen af de mindste mikroskopiske fragmenter af plastikaffald, og der er så risiko for, at det indtages af mindre havdyr og opkoncentreres i fødekæden. KIMO arbejder på at belyse konkrete handlinger, kommunerne kan tage for at begrænse forurening fra mikroplast.

Foto: Marius Otfried Gronenberg

KIMO - FØDT I ESBJERG OG VOKSER PÅ TVÆRS AF GRÆNSER Deltagere fra fire kommuner med kyst til Nordsøen mødtes i 1990 i Esbjerg til en drøftelse af, hvordan

Død Sule på Henne Strand. Sulen er død fordi den har fået viklet fiskesnor omkring næbet.

KIMO afholder jævnligt møde med Marinestaben.

man kunne sikre, at den tiltagende forurening af Nordsøen kunne begrænses.

Da havforurening er et komplekst problem, der ikke holder sig inden for de nationale grænser, var det nødvendigt at skabe en organisation, der kunne koordinere kommunale interesser på et internationalt plan.

Resultatet af mødet blev en beslutning om at danne en international organisation. De fremmødte vedtog navnet ”Kommunernes Internationale Miljø Organisation” – i daglig tale KIMO. Blandt initiativtagerne til mødet var Esbjerg Kommune, der således blev den første danske kommune, der blev medlem af KIMO. KIMO har i dag mere end 70 medlemmer i flere europæiske lande. Nogle lande såsom Holland, UK, Sverige og Danmark har deres eget nationale netværk, og disse er organiseret under KIMO International. KIMO Danmarks sekretariat er placeret i Varde Kommune.

KIMO har sit internationale sekretariat på Shetlandsøerne, og herfra koordineres KIMOs indsats af både små og store sager på et internationalt niveau. Ofte giver indsatsen resultat og viser styrken ved, at der internationalt er et fællesskab af kystkommuner, som taler den enkelte kommunes sag.

Det er et mål for KIMO at få dannet et nationalt og internationalt vidensnetværk, der kan kommunikere faglig viden og erfaringer internt i organisationen og eksternt i forhold til andre organisationer, der også har som målsætning at beskytte havmiljøet.

Et af de vigtigste mål for KIMO Danmark er at skabe en national organisation, der bliver forankret i kommunerne. Organisationen er en aktiv og udadfarende kraft, der kan repræsentere kommunerne i spørgsmål om havmiljø og bistå kommunerne med generel viden inden for KIMOs interesseområder.

JUNI 2018

MÆRKESAGER OG RESULTATER På nationalt plan kan nævnes, at KIMO igennem års vedvarende lobbyarbejde har formået at få den danske regering til at vedtage strandrensningsbekendtgørelsen, der sikrer kommunerne refusion for udgifter i forbindelse med olieforurening af kysterne.

KIMO Danmark har via blandt andet Miljøministeriet rejst sagen om paraffinforurening af kysterne. KIMO Internationals netværk lægger et stort pres på, at IMO (Internationale Søfartsorganisation) ændrer loven således, at paraffin og andre flydende stoffer tømmes i havnene og ikke skylles ud i havet, som det er nu.

Kommunerne bliver også refunderet for udgifterne til bekæmpelse af paraffinforurening.

14

TEKNIK & MILJØ

NY VIDEN

KIMO har lobbyet for, at farlige bunkers med blotlagte og skarpe jernpigge på den jyske vestkyst fjernes. Ved en fælles indsats mellem Thisted, Lemvig, Holstebro, Ringkøbing-Skjern og Varde kommuner samt Naturstyrelsen og Kystdirektoratet er der fjernet 120 af de farligste bunkers.

Vi afholder jævnlige dialogmøde med relevante myndigheder. KIMO har repræsenteret kommunernes sager ved møde hos miljøministeren, Miljøstyrelsen og Søfartsstyrelsen. Hver andet år holder vi et dialogmøde med Værnsfælles Forsvarskommandos Marinestaben for at drøfte beredskabssituationen i Danmark.

KIMO Danmark har været med til at sikre, at der blev lavet en national undersøgelse af risikoscenariet for olie- og kemikalieforurening i forbindelse med søtransporten igennem de danske farvande. Risikoanalysen blev fulgt op af en kapacitetsanalyse, der blandt andet førte til, at et dedikeret miljøfartøj blev forlagt til Frederikshavn.

Vi har via dialog fået Forsvarsministeren til at prioritere, at de statslige inspektionsfartøjer blev indrettet til multi-purpose formål, og at der etableres letvægtsfartøjer for forureningsbekæmpelse i lavvandsområder som fx Vadehavet. Vi har også kæmpet for modernisering af miljøskibene. Vi holder øje med, at STS (ship to ship) overførsel af olie i danske farvande foregår mest hensigtsmæssigt og inspiceres, så risiko for oliespild mindskes.

Det seneste år har KIMO været med i debatten om at få hjælp til kommunerne for at fjerne herreløse skibe fra de danske kyster. Vi er tilfreds med, at Miljø- og

Fødevareministeriet har åbnet en pulje på 2,8 mio. kroner til at fjerne skibsvrag, der skæmmer kysten.

KIMO afholder ERFAmøder og konferencer om emner, som optager kystkommuner. Vi afholdte en velbesøgte konference om håndtering af tang og fedtemøg på kysten i Køge i 2017. KIMOs internationale konference afholdes i Aalborg i 2018.

MEDLEMSKAB KIMO Danmark opfordrer alle danske kystkommuner til at melde sig ind i organisationen. Interesserede kommuner har mulighed for at få observatørstatus i en periode og inviteres til at deltage i nationale bestyrelsesmøder og internationalt årsmøde.

Der afholdes nationalt bestyrelsesmøde fredag den 21. september hos Thisted Kommune. Til mødet inviteres oplægsholder om relevant fagligt emne.

Der vil også være mulighed for at deltage som observatør ved KIMOs internationale årsmøde og årets internationale konference, der afholdes den 5.-7. oktober 2018 i Aalborg.

Kontakte KIMOs Sekretariat for at høre nærmere.

Yderligere oplysninger fås hos: Preben Friis-Hauge, Varde Kommune, prfh@varde.dk Ryan Metcalfe, KIMO Denmark, rydm@varde.dk

Du behøver ikke at flyde med strømmen En dag på kontoret for Andreas Li Madsen, Orbicon

JUNI 2018

Men du kan være med til at måle og analysere på den. Andreas Li Madsen er taget på arbejde ved Gudenåen, hvor han udfører en bathymetrisk opmåling. Vi skal nemlig både sikre os mod oversvømmelser og sikre naturtilstanden. Det er en flot dag på kontoret, og det giver mening at være med til at holde øje med naturen.

Hos os møder du faglige ildsjæle, der elsker at se udfordringer blive til færdige løsninger, som gavner kunden, miljøet og samfundet omkring os.

I Orbicon kan du komme til at arbejde som rådgiver inden for bl.a. miljø, byggeri, forsyning og klimatilpasning.

Se mere på orbicon.dk/karriere og

TEKNIK & MILJØ

15

JUNI 2018

TEMA / HAVMILJØ

16

TEKNIK & MILJØ

NY VIDEN

Paraffinforurening

er en udfordring på danske kyster National koordinator KIMO Danmark

PARAFFINVOKS HÆNDELSER OMKRING NORDSØEN

Storbritannien Hændelser blev afrapporteret på kysterne ved Hampshire, Somerset, Norfolk, Suffolk, Yorkshire, Kent, Sussex og Cambrien.

Frankrig Mindst 10 hændelser mellem 2014 og 2017.

Mere end 3 ton paraffin blev opsamlet på 90 km kystlinje.

Holland 34 hændelser i mindst 15 kommuner (2006-2017).

Omkostninger til oprydning på 1.6 mio Euro.

Sverige 11 hændelser mellem 2014 og 2016 i mindst 7 kommuner. 30 ton blev samlet og kommunerne betalte 83.000 Euro til oprydning.

Danmark 31 hændelser mellem 2012 og 2016. Mindst 10 kommuner blev påvirket. Danmark betalte 1. mio Euro til oprydning.

Tyskland 5 store hændelser mellem 2012 og 2016. 300 ton paraffin blev opsamlet med omkostninger på 270.000 Euro.

K

ommunernes Internationale Miljøorganisation (KIMO) Danmark modtog den første afrapportering om hændelser af paraffinforurening på strande i 2009. En undersøgelse af forureningshændelser mellem 2012 og 2016 viste, at der var i alt 31 tilfælde i Danmark. Paraffinklumper skyllede op på strande i ti forskellige kystkommuner i løbet af de fire år med oprydningsomkostninger på ca. 7,5 millioner kroner.

KIMOs International sekretariat foretog en undersøgelse, som viser, at der var mindst 98 hændelser i seks europæiske lande mellem 2012 og 2017. Over 300 km kyst blev forurenet. Paraffinforurening i denne periode gav anledning til omkostninger på mindst 21,6 millioner kroner. Det er meget vanskeligt at spore forurening tilbage til forureneren. Lokale og nationale myndigheder betaler derfor omkostningerne ved oprydning.

JUNI 2018

TEKST / RYAN METCALFE

Paraffinvoks udledes i havet fra skibe som sejler i Nordsøen og Østersøen. De gule klumper af hærdet paraffin skyller regelmæssigt op på Danmarks kyst og udgør en risiko for mennesker og dyr. Dertil kommer udgifter til oprydning. KIMO arbejder både nationalt og internationalt for at løse problemet.

TEKNIK & MILJØ

17

TEMA / HAVMILJØ

HVORDAN OPSTÅR PARAFFINFORURENING?

1) Et tankskib fylder sine tanke med flydende paraffin. Tankene opvarmes for at holde paraffinen i flydende form.

2) Tankskibet sejler med sin last af flydende paraffin.

3) Tankskibet ankommer i havn og pumper sin last af flydende paraffin ud. Rester af paraffin klæber sig til væggene og rør i skibets tanke.

Nogle tankskibe kan lovligt have rester af op til 300 liter paraffin tilbage i deres tanke, efter udtømning. Mere paraffin er efterladt i tankvandsrørene.

4) Når skibet er 12 miles fra kysten, er det lovligt at skylle tanke og udlade paraffin rester, der stadig er tilbage i tanke og rør ud i havet.

Foto: Rud Friborg

5) Den hærdnede paraffin, bæres af havstrømme og skylles op i lange baner på kyster i hele Europa.

JUNI 2018

Paraffinforurening på stranden på Rømø i 2009.

18

TEKNIK & MILJØ

KIMO var med til at overtale miljøministeren for nogle år siden om, at omkostninger tilknyttet kommunale oprydning af olieforureninger på kysten refunderes af staten. Staten dækker også indberettet og godkendte kommunale omkostninger til forureningsbekæmpelse af paraffin.

SKIBE UDLEDER STØRRE MÆNGDER END TILLADT På nuværende tidspunkt er det tilladt og lovligt for visse kategorier af skibe at skylle deres tanke og udlede en bestemt mængde paraffin til søs. Lovens forudsætninger siger, at skibet skal være i bevægelse, og at udledningen sker i en afstand på mindst 12 sømil fra land.

De mængder paraffin, der bliver opsamlet på strande og kysten i forbindelse med forureningshændelser, tyder på, at skibe udlader større mængder paraffin ulovligt.

Fordi at det er svært at spore forureneren, er omkostningerne til oprydning overført til kystkommuner og nationale myndigheder.

Paraffinfragmenter forveksles som mad af marine dyr.

20 pct. af de døde mallemukker fundet på den nordvestlige tyske kyst havde paraffinfragmenter i mavesækken. Hos mennesker kan paraffin irritere hud, øjne og luftveje. Nogle materialer kan være kræftfremkaldende. Forurening fra paraffin er skadelig for rekreative interesser og kan medføre tab af indkomst fra turisme for kystsamfund.

KIMO PRØVER AT STOPPE FORURENINGEN KIMO har arbejdet for at stoppe denne form for forurening ved at lobbye nationalt og internationalt.

KIMOs internationale sekretariat fremmer sagen

NY VIDEN

internationalt for at få paraffin og lignende stoffer klassificeret, så der er forbud mod udledning til søs.

KIMOs netværk i flere lande arbejder på at indføre et omfattende overvågningsprogram som vil kunne registrere antallet af paraffinforureninger samt mængden og sammensætningen af forurenende stoffer. Målet er, at forureningen og forureneren kan identificeres.

På grund af KIMOs vedvarende lobbyarbejde har flere europæiske lande fremsendt i fællesskab et forslag til IMO (Internationale Søfartsorganisation) om ændring til MARPOL Bilag II, som regulerer udledninger fra skibe.

Forslaget kræver, at tanke med paraffin og lignende produkter forvaskes.

Resterne af produktet tømmes ved havnemodtagelsesfaciliteterne. Havvand udtømmes derefter i henhold til gældende regler.

KIMOs mål er at holde kysterne og havet fri for paraffin og lignende produkter og på denne måde skåne miljøet og spare kystkommunerne og staten ressourcer og penge til oprydningsaktiviteter.

FÅ BRIKKERNE TIL AT FALDE PÅ PLADS Jordfordeling er ikke bare jordfordeling.

I LE34 ved vi, at multifunktionel jordfordeling kan være løsningen, når arealer skal tjene flere formål samtidig.

JUNI 2018

Kontakt os, hvis du vil høre mere.

TEKNIK & MILJØ

Gert M. Henningsen | Partner, Forretningschef | gmh@le34.dk | +45 7733 2160

19

TEMA / HAVMILJØ

Kystkommuner udlodder præmier til plast-indsamlere Interreg-projektet Ren Kystlinje afprøver nye metoder for at engagere frivillige og virksomheder i arbejdet med at holde strande rene for plastaffald. Gode norske erfaringer med et kystlotteri bliver nu testet i Thisted, Jammerbugt, Hjørring og Frederikshavn kommuner.

TEKST / STEEN HEFTHOLM

Chefkonsulent, Frederikshavn Kommune

O

pmærksomheden er støt stigende på de store mængder marint affald i verdenshavene.

Mange står i kø for at sætte dagsordenen om at gøre noget ved problemet: Forbyde plastposer, finde kilderne til forureningen, lave kampagner og sælge produkter af havplast i en cirkulær økonomi.

Her overfor står kommunerne på særligt Vestkysten med den ressourcekrævende opgave at holde strandene rene og attraktive.

I de seneste to år har Thisted, Jammerbugt, Hjørring og Frederikshavn kommuner sat sig for at afprøve nye metoder og organisere frivillige og virksomheder i ønsket om at engagere sig i kampen om en ren og attraktiv kyst og et renere havmiljø. Alt sammen via EU Interreg-projektet Ren Kystlinje, der også tæller svenske og norske partnere omkring Skagerrak.

Over tusind ton marint affald lander årligt på den danske vestkyst. Lignende mængder driver videre med strømmene nordpå og ind i Skagerrak til norske og svenske kyster.

STRANDRENSNINGENS SVAR PÅ NIRVANA Set med norske og svenske briller har vi i Danmark strandrensningens svar på Nirvana med vores brede hvide sandstrand, hvor bølgerne lægger affaldet i fine, brede bræmmer – lige til at samle op.

I modsætning til de mange tusinde vige, skær og klipper i norske og svenske skærgårde, hvor affaldet ubønhørligt kiler sig fast og ofte kun lader sig samle op fra båd og i specielt sikringsudstyr.

I Sverige og Norge er kommunerne også i langt højere grad afhængige af, at frivillige rydder kysterne på grund af de ufremkommelige forhold. Så selv om forholdene er vidt forskelligelandene imellem, har netop organiseringen og kommunernes evne til at gøre indsatsen synlig og tilgængelig været et fokus i Interregprojektet Ren Kystlinje.

JUNI 2018

CLEAN-BEACH-IN-A-BOX På nordstranden ved Skagen har Clean-beach-in-abox været netop sådan et forsøg. Udgangspunktet var at gøre det nemt og enkelt for engagerede borgere at samle affald på stranden. En kasse med affaldssække, snappere og store bigbags har gjort det muligt at indsamle mange kilo affald, samle sækkene i bigbags’ene og stille dem til afhentning af kommunen direkte på stranden ved en af de mange særligt afmærkede pæle.

Som Gry Bigum fra den frivillige Facebookgruppe, Ren Strand Nu Skagen udtaler: - Bigbags’ene gør det nemt og enkelt for os som frivillige at samle affald, uden at vi behøver at slæbe alt affaldet tilbage til nedgangen til stranden. Og samtidig synes vi også det er rart, at andre gæster på stranden kan se, at kommunen rent faktisk laver en indsats med strandrensning. Mange tror, at kommunen ikke gør noget. For bare en nats blæsevejr kan få rigtigt meget affald til at drive i land igen, fortæller Gry Bigum.

MASKINRENSNING – FORDELE OG ULEMPER I Jammerbugt Kommune er strandene helt essentielle for kommunens turisme. Derfor har man også som en 20

TEKNIK & MILJØ

NY VIDEN

OM REN KYSTLINJEPROJEKTET Erfaringerne fra de mange forsøg i Interregprojektet Renkyst Linje samles løbende på www.renkustlinje.se og den afsluttende konference med projektets resultater afholdes d. 6.-8. november 2018 på Hankø Fjordhotel, Frederiksstad i Norge.

Tilmelding på www.renkustlinje.se

HAVPLAST – MORGENDAGENS RAV? Med hensyn til genanvendelse har der aldrig før været så stor opmærksomhed på havplast. Store internationale virksomheder står i kø for at markedsføre deres produkter med havplast: Løbesko, computere og sågar krykker. Kritiske røster kalder det ”bluewashing”, mens andre kalder det en øget grøn miljøbevidsthed.

Under alle omstændigheder får man som kommune glimtvis den vildfarelse, at havplasten er morgendagens rav, som alle bukker sig efter, og som kan støbes om til plastguldbarrer og sælges på alverdens børser.

Virkeligheden er dog, at kvaliteten af havplasten som materiale til genanvendelse i nye plastproduk-

ALLE VINDER MED KYSTLOTTERIET I dette sidste år af projektperioden tester de fire kommuner den norske idé, Kystlotteriet. På blot to år har Kystlotteriet bredt sig til over 50 kommuner i Norge.

Idéen er simpel: Kystlotteriet udlodder lokalt sponserede præmier til de mange frivillige, der indsamler marint affald, og som sætter et særligt kystlod på de indsamlede sække. Kommunen sørger for at indsamle sækkene og gemme lodderne til den store udtrækning sidst på året.

I Danmark har de fire kommuner allieret sig med Partnerskab for Vestkystturisme, som talerør ud til turisterhvervet og til de mange potentielle sponsorer. For alle vinder med Kystlotteriet: Sponsorerne giver præmier til en god sag. De er indirekte med til at holde netop deres feriedestinationer rene og attraktive. Kommunerne får samlet endnu mere marint affald, og de mange frivillige er med i lodtræk-

ningen om attraktive præmier.

Og hvor får man så fat i lodder og sække, og hvor skal man aflevere sine sække med kystlodder? I Danmark ligger det lige for: Langs hele den danske kyst har vi de grønne redningsnummerskilte. Ofte med under én kilometers mellemrum.

På udvalgte redningsnummerskilte, typisk ved de store strandnedgange, vil der i testperioden være lodder og sække. Sække med og uden lodder kan afleveres ved alle redningsnummerskilte langs strandene. Let og enkelt for både de frivillige og kommunerne.

I Norge er de lidt misundelige på det danske forsøg med redningsnummerskilte. Til gengæld er de så glade for, at de fire danske kommuner har adopteret Kystlotteriet, at de forlods giver præmier til den danske version. Men også som en slags hjælp til selvhjælp. For som initiativtageren Sten Helberg fra Norge formulerer det: - Jo mere affald, der bliver samlet ind på den danske vestkyst, jo mindre affald driver videre til Norge.

Så derfor giver det mening at give præmier til det danske Kystlotteri.

Set med turisterhvervets øjne giver det også god mening at udveksle præmier, slutter Sten Helberg: - Det giver øget omsætning, at nordmænd drager til Danmark og danskere til Norge – så vi er alle vindere med Kystlotteriet.

JUNI 2018

af de få kommuner i Danmark investeret i egentlige strandrensermaskiner. I sommersæsonen kører de dagligt på strande omkring Blokhus og efterlader en ren og fin badestrand til de mange gæster.

Maskinrensning er meget effektiv, der hvor der er ren sandstrand. Men hvis der er sten på stranden, bliver det en dyr fornøjelse for kommunen at komme af med affaldet, da der skal betales fuld deponeringsafgift til affaldsselskabet.

I projektperioden har der været lavet forskellige maskinelle sorteringsforsøg. Både på selve stranden og på det fælleskommunale plastsorteringsanlæg, Reno Nord. Formålet med forsøgene har dels været at mindske omkostningerne til deponi, men også for at sortere havplasten fra i forsøget på at genanvende havplasten til nye produkter.

Erfaringerne fra forsøgene viser fortsat, at det er mest omkostningseffektivt for de kommunale strandrensere at sortere i større fraktioner (træ, metal, glas, plast og fiskeredskaber) og herefter køre disse fraktioner til affaldsselskabet, så deponi mindskes mest muligt.

ter er ringe set med de nuværende industrielle teknologier og kvalitetsstandarder.

Alligevel gøres forsøget i projekt Ren Kystlinje: Alle fire kommuners indsamlede havaffald for 2018 køres til en socialøkonomisk virksomhed, som finsorterer plasten i de kvaliteter, som industrien kan aftage og genanvende.

På den måde får kommunerne og de havplasthungrende virksomheder også en indikation af, hvad det rent faktisk koster at indsamle og sortere et ton rent havplast til genanvendelse.

TEKNIK & MILJØ

21

TEMA / VAND

FREMTIDENS VAND LØBER UD AF SVENDBORGS HANER Svendborg Kommunes forsyningsselskab Vand og Affald har netop indviet fremtidens vandværk: Sørupværket. Vandværket er bygget med den nyeste teknologi og med gennemtænkte hensyn til arbejdsmiljø og vandkvalitet. Dertil er værket udført som et partnering-projekt.

TEKST OG FOTO / HELLE JUDITH THOMASEN

FREMTIDSVAND Sørupværket leverer vand til to tredjedele af Svendborgs borgere, og de kan nu glæde sig over at være fremme i skoene.

- I forvejen har vi frisk, godt vand, og med Søupværket har vi sikret os, at der også i fremtiden er godt drikkevand, forklarer Gry Tully.

Også arbejdsforholdene er tænkt ind i det nye værk. I modsætning til mange ældre vandværker har man nemlig i partnering-gruppen nøje gennemtænkt anlæggets udformning.

- Hele procesanlægget er opført i ét plan, så der fx ikke mere er pumper nede i kælderen. Det ser vi i ældre værker, forklarer Gry Tully.

Hun fortsætter: - Pumper, som typisk støjer, er

JUNI 2018

Freelancejournalist

S

ørupværket sprang ud som ny leverandør af frisk vand fra to kildepladser i april 2018.

Sørupværket er egentlig to vandværker under samme tag, idet bygningen fungerer som klima-skal for to parallelle procesanlæg. Hermed sikres forsyningssikkerhed og fuld fleksibilitet. Det ene spor henter råvand fra boringer ved Hvidkilde, mens det andet henter råvand fra Svendborg by. De to parallelle anlæg består af to iltningskolonner, fire sandfiltre samt to store 740 kubikmeter vandbeholdere.

- Den ene del leverer vand til den nedre del af Svendborg, mens den anden leverer til den øvre del af Svendborg, forklarer anlægschef Gry Tully.

Anlægschef Gry Tully kigger ind på det rene vand i beholderen.

22

TEKNIK & MILJØ

REPORTAGE

indkapslet og dermed lyddæmpet. Vi har også tænkt i tilgængelighed, så man nemt og praktisk kan komme hen til ventiler og beholdere, hvis sandfiltre fx skal tjekkes. Fordi vi har haft driftsfolkene med fra starten, har vi fået skabt et godt og operationelt vandværk, der lever op til høje hygiejnestandarder og de nyeste arbejdsmiljøregler, understreger hun.

FLEKSIBELT VÆRK Sørupværket er indrettet fleksibelt, så elementer kan fjernes, hvis der bliver behov for det. Fx kan nye sandfiltre kan bugseres ind.

- Vi kan indrette os og installere nyt, hvis der kommer nye behov til behandling af råvandet i forhold til den

Sørupværket er passet ind i terrænet og er holdt i farver – bl.a. den mørke bundfarve - som falder naturligt ind i omgivelserne. I forgrunden ses et LAR-anlæg, så regnvand fra taget tilbageholdes på grunden.

Her kan man tjekke, om sandfiltrene gør, som de skal, fortæller anlægschef Gry Tully.

JUNI 2018

De gamle vandværker er driftstunge og for dyre at vedligeholde. Vi ønsker at forbedre arbejdsmiljøet, leve op til hygiejne-kravene og skære ned på omkostningerne Citat: Gry Tully, Anlægschef TEKNIK & MILJØ

23

TEMA / VAND

Den 6. august for tre år siden tog en halv snes børnehavebørn de første spadestik til Fremtidens vandværk. ”Det er de små børn, der er fremtidens kunder.

De skal sikres en høj vandkvalitet”, udtaler anlægschefen Gry Tully.

I forvejen har vi frisk, godt vand, og med Søupværket har vi sikret os, at der også i fremtiden er godt drikkevand Citat: Gry Tully, Anlægschef

JUNI 2018

simple rensning, vi praktiserer i dag, siger Gry Tully.

Drikkevand betragtes i dag som en fødevare på lige fod med eksempelvis mælk. Der er særlige krav til hygiejne, og man skal derfor tage blå ”futter” på, når man bevæger sig ind i vandværket.

Det gjorde flere 100 svendborgensere, da forsyningsselskabet i april fejrede åbningen af Sørupværket og samtidig fejrede, at det er 150 år siden, at Svendborg fik sin første vandforsyning.

Det store antal besøgende tager Gry Tully som et klart udtryk for, at borgerne godt ved, at drikkevand ikke er en selvfølgelighed, men noget vi alle skal passe på og tage vare om.

24

TEKNIK & MILJØ

FARVEL TIL VANDVÆRKER Med åbningen af Sørupværket lukkede et af de gamle værker, nemlig Hovedværket på Vandværksvej. Det er en konsekvens af den masterplan, som Vand og Affald har lavet for vandforsyningen i Svendborg.

- Mange ældre vandværker er bygget med betonbeholdere under jorden. Men betonen kan slå revner, og det kan på sigt gå ud over vandkvaliteten. Mange er også bygget med åbne vandoverflader, og det vil vi gerne undgå i fremtiden.

Derfor har vi lavet en masterplan for ’Fremtidens Vand’, som bl.a. betyder, at vi etablerer lukkede systemer, som sikrer forbrugerne, at de får den bedste vandkvalitet

efter fødevareforskrifterne, siger anlægschef Gry Tully.

Hovedværket, som er lukket nu, får formentlig snart følge af endnu et gammelt vandværk, der enten skal renoveres eller opføres på ny.

I alt skal Vand og Affald i de kommende år lukke tre ældre vandværker for at leve op til målet: At sikre fortsat god kvalitet af drikkevandet til byens borgere.

- De gamle vandværker er driftstunge og for dyre at vedligeholde.

Vi ønsker at forbedre arbejdsmiljøet, leve op til hygiejne-kravene og skære ned på omkostningerne, forklarer Gry Tully.

BØRNEHAVEBØRN KLIPPEDE SNOREN Første spadestik blev taget i august 2015 af en halv snes lokale børnehavebørn. De samme børn klippede snoren ved indvielsen af Sørupværket i april i år.

- Det er de små børn, der er fremtidens kunder. De skal sikres en høj vandkvalitet, siger siger Gry Tully.

I SAMARBEJDETS ÅND Sørupværket er udført som et partnering-projekt. Det betyder, at de

NY VIDEN

Der kan fyldes 14,8 millioner flasker som denne med vand fra beholderen, der rummer 740 kubikmeter vand - det svarer til 740.000 liter.

JUNI 2018

involverede instanser forpligter sig på lige fod og efter en økonomisk fordelingsnøgle og arbejder med et fælles mål om, at opgaven lykkes.

- Alle faggrupper har været i tæt samarbejde med hinanden, så vi har fået skabt en helhed. Det har været en rigtig god proces, og vi har ønsket partnering-modellen for at opnå det bedste resultat, siger Gry Tully.

Det er i øvrigt for første gang i Vand og Affalds historie, man har benyttet denne model.

Partnerne i Sørupværket er Per Aarsleff A/S, Vand og Teknik A/S, Ginneruparkitekter A/S og Rambøll A/S med Vand og Affald som bygherre og Niras som bygherre-rådgiver.

Det har kostet 45 millioner kroner at opføre værket, som efter tidsplanen skulle have været indviet i sommeren 2017. Der skulle gå et lille års tid mere, inden man var klar til at lade vandet flyde.

- Indkøringen tog lang tid. Udfordringen var blandt andet at få ammoniumfjernelsen i sandfiltrene til at virke, forklarer Gry Tully.

Nu er Sørupværket klar og toptunet til at forsyne Svendborg med rent drikkevand nu og i fremtiden.

I tilfælde af en bakteriologisk forurening kan man tænde for UV-anlægget her, efter at kommunen har givet tilladelse.

TEKNIK & MILJØ

25

TEMA / VAND

JUNI 2018

DEMONSTRATORIUM VISER FREMTIDENS HÅNDTERING AF REGNVAND 26

TEKNIK & MILJØ

NY VIDEN

Regnvandet i området forsinkes, fordampes, genbruges og/eller bortledes i det tempo, som områdets recipient, et lille skovvandløb i Risskov, kan klare

Risvangen i Aarhus viser nye løsninger på, hvordan adskillelse af regn- og spildevand kan gå hånd i hånd med klimatilpasning og liveability. Demonstratoriet er relevant for alle danske kommuner og forsyninger, der ønsker at blive klogere på de mange muligheder for håndtering af vand på terræn i forbindelse med adskillelses- og klimatilpasningsprojekter.

TEKST / ANNE LAUSTSEN

Aarhus Vand Aarhus Kommune GITTE NORMAND ANDERSEN

Aarhus Kommune MADS UGGERBY

EnviDan

tilpasningen udenfor området, idet oversvømmelsesrisikoen på Grenåvej, der er en vigtig beredskabsvej i Aarhus, samt en række ejendomme nedstrøms projektområdet reduceres som følge af projektet. Dette er dokumenteret gennem detaljeret hydraulisk modellering af samspillet mellem regnvandsløsninger og terræn. Den hydrauliske funktion af systemet vil blive fulgt gennem måleprogrammer, der skal dokumentere opfyldelse af projektets mål for håndtering af regnvand.

SAMARBEJDE MELLEM KOMMUNE, FORSYNING OG BORGERE Projektet i Risvangen er udført af Aarhus Vand med EnviDan som hovedrådgiver og Per Aarsleff som entreprenør. En væsentlig årsag til projektets succes er uden tvivl det stærke samarbejde mellem projektets hovedaktører - Aarhus Kommune og Aarhus Vand. Aarhus Kommune har skabt klare rammer for opgaven, og gennem en aktiv styregruppe bestående af ledelsesrepræsentanter fra relevante dele af myndigheden og forsyningsselskabet blev der truffet rammesættende beslutninger for projektorganisationen. Beslutninger, der gjorde det muligt at fravige ’plejer’ og

JUNI 2018

R

isvangen i Aarhus er et ca. 50 ha stort projektområde og Danmarks første, hvor klimatilpasning integreres i opgaven med at adskille af regn- og spildevand på både private og offentlige arealer med afledning af regnvand på terræn. Projektet er tæt på færdigt og fungerer som et demonstratorium for håndtering af regnvand og klimatilpasning med fokus på merværdi og liveability.

Risvangen er et område, som både fagpersoner og borgere kan besøge og søge inspiration i, når adskillelse af regn- og spildevand, med inddragelse af borgerne, skal tænkes sammen med klimatilpasning og skabe mere værdi for de investerede kroner.

Projektet med at adskille regn- og spildevand og samtidig klimatilpasse området blev udviklet over en to-tre år lang planlægningsfase, hvor borgerne blev involveret fra den tidlige planlægning, bl.a. gennem nye kreative former for borgerinddragelse. Former, der i høj grad tog udgangspunkt i den enkelte husejers behov for afklaring af krav til den enkelte ejendoms fremtidige regnvandshåndtering. Dialogen med borgerne om merværdi i fællesarealer, liveability og klimatilpasning blev først taget, da borgerne var trygge ved vandhåndteringen på deres private matrikel. Resultatet er et patchwork af løsninger primært på terræn. Regnvandet i området forsinkes, fordampes, genbruges og/ eller bortledes i det tempo, som områdets recipient, et lille skovvandløb i Risskov, kan klare. Grundet problemer med højtstående grundvand i området, nedsives regnvandet ikke – bortset fra enkelte private ejendomme. Dette mix af løsninger gør regnvandshåndteringen robust og let at tilpasse klimaændringer.

Løsningerne er således indrettet, så skybrudsvand fra offentlige arealer ikke vil medføre skade på områdets ejendomme ved skybrud med op til 100 års gentagelsesperiode. Samtidigt opnås en positiv effekt af klima-

TEKNIK & MILJØ

27

TEMA / VAND

give adgang til nye, innovative løsninger og processer i projektet.

Samarbejdet omkring finansieringen af projektet er baseret på en aftale mellem Aarhus Kommune og Aarhus Vand. Aftalen indeholder både konkrete udgifter og principper for fordeling. Hovedprincipperne for fordelingen er, at: 1. Aarhus Vand afholder alle udgifter til etablering af anlæg, der er nødvendige for at håndtere regn- og spildevand inden for Aarhus Vands serviceniveau.

2. Aarhus Vand afholder alle udgifter til retablering af det, der fjernes/ødelægges ved ovennævnte anlægsarbejde.

JUNI 2018

Fordeling af driftsudgifter følger samme princip om, at Aarhus Vand varetager udgifter, der relaterer sig til håndtering af regnvand, herunder driftsudgifter

28

TEKNIK & MILJØ

til sikring af regnvandssystemets funktion samt udbedring af funktionsfejl i systemet. Udgifter til drift af byens offentlige rum afholdes uændret af Aarhus Kommune, uagtet at nogle af arealerne fremtidigt også vil have en funktion i forhold til afledning af regnvand. Aftalen er i sig selv et positivt resultat af projektet, som vil kunne overføres til fremtidige sammenlignelige projekter.

Hele vejen rundt om bordet er der enighed om, at projektet er lykkes med at skabe nogle stærke rammer, hvor man har tillid til hinanden, og hvor man i fællesskab får implementeret økonomisk effektive løsninger til adskillelse af regn- og spildevand, der samtidig tilpasses et ændret klima og reducerer risikoen for skader som følge af oversvømmelser ved skybrud.

Det lykkes man bl.a. med, på grund af en robust organisering, og fordi forsyning og kommune arbejder konstruktivt sammen med mål om at skabe de bedste løsninger for Aarhus.

NY VIDEN

• Afholdelse af tre orienterende fællesmøder, hvor rammer for projektet og proces for borgerinddragelse blev gennemgået.

• Etablering af ’demo-haver’, hvor skitser af løsningsmuligheder i syv udvalgte haver blev udarbejdet og præsenteret for områdets øvrige borgere i ’havevandringsevents’.

• Udførelse af adskillelse i syv andre

udvalgte private haver, som entreprenører i samarbejde med borgerne havde besluttet. Resultatet blev vist frem på ’havevandringsevents’ for øvrige ca. 1000 borgere i området som grundlag for deres beslutning om, hvordan adskillelse på egen grund bedst kunne ske.

• Omkring halvdelen af alle husejere tog imod tilbud om ’Råd og Vejledning’ fra Aarhus Vand, hvor en kloakmester kom forbi til en kop kaffe og en snak 1:1 om muligheder i borgerens egne haver.

• Mange borgere deltog i en kreativ proces for udvikling af de offentlige rum og skabelse af merværdi i de vandhåndteringsprojekter, som forsyningen skulle anlægge.

• Afholdelse af teltevents, hvor kommune, forsyning, borgerne og andre interessenter kunne diskutere løsninger, og hvor status på planarbejdet kunne præsenteres på store plancher.

• Hjemmeside med nyhedsbreve, tidsplaner for arbejdet og ’servicepakker’, der er et tilbud til borgere, der ønsker hjælp til hele eller dele af arbejdet.

ÅBENT DEMONSTRATORIUM - KOM OG KIG Risvangen-projektet var rammesat som demonstratorium helt fra begyndelsen. Målet har hele tiden været, at Risvangen skulle blive et sted, hvor en række forskellige nye løsninger på, hvordan adskillelse af regn- og spildevand kan gå hånd i hånd med klimatilpasning og liveability, vises frem. Demonstratoriet

Mange borgere deltog i en kreativ proces for udvikling af de offentlige rum og skabelse af merværdi i de vandhåndteringsprojekter, som forsyningen skulle anlægge

er ikke kun til inspiration for fremtidige projekter i Aarhus, men er også i høj grad relevant for alle de danske kommuner og forsyninger, der ønsker at blive klogere på de mange muligheder for håndtering af vand på terræn i forbindelse med adskillelses- og klimatilpasningsprojekter. Fx dannede Risvangen rammen for en spændende ekskursion for direktører og politikere, da KL afholdte Teknik og Miljø-konference i Aarhus 12. april 2018.

I Aarhus tager man såvel de gode som de mindre gode erfaringer med i de fremtidige projekter, og deler flittigt ud af erfaringerne til interesserede fra både ind- og udland. Allerede inden projektet stod helt færdigt, har deltagerne i projektet jævnligt delt viden fra projektet med besøgende i området. I alt er projektet blevet præsenteret for flere hundrede fagpersoner og vist mere eller mindre detaljeret for mange borgere, og flere er velkomne.

RISVANGEN-PROJEKTET UDVALGT TIL KLIMA100 PROJEKT SUSTANIA og Realdania har samlet de 100 bedste klimaprojekter i Danmark, som skal bruges til inspiration og vidensdeling i Danmark og resten af verden, og klimatilpasningsprojektet i Risvangen er iblandt de 100 udvalgte.

Flemming Besenbacher, der er formand for Aarhus Vands bestyrelse, siger om udvælgelsen af netop Risvangen: ”Vi er stolte af, at projektet fremhæves som et af de bedste klimaprojekter i landet. Og der er ingen tvivl om, at projektet kan inspirere andre til at bruge overfladeløsninger i kampen mod de voldsomme regnmængder, der er en konsekvens af klimaforandringerne. Ved at håndtere regnvandet i søer, vejbede, kanaler osv. løser vi en vigtig samfundsopgave samtidigt med, at vi bringer naturen ind i byerne og gør dem endnu mere attraktive i form af blå og grønne oaser.”

Klimaindsatsen i Aarhus er kendetegnet ved en række indsatser, der fokuserer på forskellige områder. Og det arbejde kræver mange forskellige projekter. Med i alt 11 udtagelser til Klima100 er Aarhus Kommune den kommune i forhold til indbyggertal, der har flest projekter medtaget i samlingen.

TEKNIK & MILJØ

JUNI 2018

I forhold til borgerne har inddragelsen været omfattende, og eksempelvis er demo-haver også en del af det nye demonstratorium. Nogle af de væsentligste borgerinddragelsesaktiviteter har været:

29

BYGGERI

Med ny metode styrer DTU byggeri hurtigt og sik TEKST / SIGNE SØRENSEN

Freelancejournalist

DTU og NIRAS har i tæt samarbejde udviklet en ny metode til prissætning og økonomistyring af nybyggerier og renoveringsarbejder. Ved at tage udgangspunkt i erfaringer fra projekter udført de seneste fem år har DTU opnået en bedre prissætning og økonomistyring.

Fra venstre forretningsrådgiver Karim Cedric Meaouia, NIRAS, og Gunnar Waagstein, Contract & Risk Manager fra DTU Bygherre, på tur ved DTU Bygning 310, hvor arbejdet er udført, og økonomien holder.

D

TU investerer massivt i universitetets fysiske rammer for at få plads til nye, topmoderne forskningsfaciliteter på campus og skabe optimale betingelser for synergi mellem forskning, undervisning og innovation. Nye bygninger skyder op, og eksisterende udvikles.

Universitetets mange tidligere realiserede byggeprojekter har vist sig at være en guldgrube af prisdata.

DTU og NIRAS har nemlig fundet en metode til at udnytte disse data, og den er så effektiv, at det nu kun tager DTU et par timer at prissætte kommende millionbyggerier.

JUNI 2018

PRIS SPECIFICERET PÅ FAG OG RUM Metoden kan kaldes en ”prisdifferentiering”. Den går i korte træk ud på at etablere en prismatrice ved hjælp af BIM teknologi og prisdata fra relevante projekter udført de seneste fem år.

Matricen er delt op i rumkategorier og fagentrepriser, hvilket giver bygherre et detaljeret indblik i 30

TEKNIK & MILJØ

kommende byggerier, endda før de er blevet projekteret. Prisestimaterne hjælper med at holde prisen på prædesignstadiet, gennem projekteringsfasen og ikke mindst gennem brugerprocesserne, hvor det viser sig nyttigt, at metodens output er til at forstå for alle.

For DTU Bygherre har metoden betydet et markant bedre overblik over budgetlægning, prissætning og økonomistyring. Gunnar Waagstein, Contract & Risk Manager fra DTU Bygherre, siger endvidere, at metodens tidlige anskueliggørelse af prisdannelsen er afgørende for samarbejdet med brugere og rådgivere.

- For eksempel havde vi et projekt, hvor prismatricen viste,

REPORTAGE

Prædesign: • Mindre usikkerhed i prisoverslag • Dialog med beslutningstagere og brugere på baggrund af letforståelige prisdata Design: • Kvalificeret grundlag for valg af udbudsform • Aktiv bygherresparring gennem evaluering, sporbarhed og kvalitetssikring Udbud: • Kvalificeret grundlag for udarbejdning af tilbudsliste, granskning af udbudsmateriale samt evt. udbud med targetpris • Kvalificeret dialog med entreprenører om scope og optimering af bygbarhed Eksekvering: • Afdækning og fordeling af risici imellem rådgiver, entreprenør og bygherre • Opfølgning og sporbarhed på projektændringer og deres økonomiske konsekvenser • Grundlag for betalingsrater understøttet af BIM-model

at råhuset i dette byggeri var væsentligt dyrere end i tidligere realiserede byggerier. Årsagen var, at man i byggeprogrammet ønskede vibrationsfrie rum spredt over syv etager. Vibrationsfrie rum kræver komplekst betonarbejde, så med den viden kunne vi stille brugerne over for et kvalificeret valg imellem at spare penge ved at reducere kvadratmeter, eller ved at samle de vibrationsfrie zoner i kælderen, hvor de påvirker prisen på råhuset mindst. De valgte sidste mulighed og fik de ønskede kvadratmeter uden at sprænge budgetrammen, siger Gunnar Waagstein.

GIVER BYGHERRE STØRRE INDBLIK OG BEDRE STYRING Ifølge Gunnar Waagstein har prisdifferentieringsmetoden givet DTU større prisbevidsthed og gjort universitetet i stand til at indgå i en mere aktiv dialog med samarbejdsparter. Processen og kommunikationen er blevet strømlinet.

- Som stor bygherre køber vi rådgivnings- og entreprenør-ydelser hele tiden, og hvis vi har otte forskellige rådgivere, så vil vi få priser på otte forskellige måder,

hvis ikke vi gør noget. Derfor har vi bedt alle vores samarbejdspartnere om at bruge denne metode, så deres ydelser bliver præsenteret for os på en standardiseret måde, som vi let kan forstå og tage stilling til, siger han.

DTU har også brugt metoden til at lave omvendt licitation på byggeprojekter, hvor universitetet har udbudt byggeriet med targetpriser, benchmarket i forhold til realiserede byggerier, og hvor entreprenører så har skullet tilkendegive, hvordan de ville levere den ønskede kvalitet til prisen.

- Det har vist sig, at vi rammer plet hver gang, og det er en meget hurtigere tilgang til at få etableret et samarbejde imellem rådgiver og entreprenør og realisere projektet, siger Gunnar Waagstein.

TESTET PÅ BYGGERIER FOR EN MILLIARD Rammeaftalen mellem DTU og NIRAS er udløbet, men DTU bruger fortsat metoden i arbejdet med byggerier.

Forretningsrådgiver Karim Cedric Meaouia fra NIRAS, som oprindeligt udviklede metoden sammen med DTU, samarbejder nu med Københavns Lufthavn (CPH) om at implementere og operationalisere metoden i deres organisation.

- Vi har efterhånden brugt værktøjet til at beregne byggerier for over en milliard for både DTU og CPH, og jeg tror, mange bygherrer og lejere fremover vil begynde at benytte metoden i økonomistyringen af kommende projekter. CPH er indtil videre meget tilfredse og har valgt at implementere metoden i deres BIM-strategi og gennem hele projekternes økonomiske cyklus, siger Karim Cedric Meaouia.

Licitationspriser fordelt efter arealtype og fag.

JUNI 2018

kkert

PRISDIFFERENTIERING GIVER FORDELE GENNEM HELE PROJEKTFORLØBET

TEKNIK & MILJØ

31

BYGGERI

JUNI 2018

GOD OG TIDLIG INVOLVERING AF RÅDGIVERE SKABER DE BEDSTE BYGGERIER 32

TEKNIK & MILJØ

NY VIDEN JUNI 2018

Eksemplariske byggerier lykkes bedst, når bygherren kobler rådgivere og entreprenører på tidligt i processen og skaber gode rammer for, at de kan bidrage i de faser, hvor projektets baggrund, formål og idé gives form.

TEKNIK & MILJØ

33

BYGGERI

TEKST / ANDERS THANNING

Udviklingschef, Kuben Management A/S FOTO/ HELENE HØYER MIKKELSEN

B

ygherrer ønsker sig – uanset, om der skal bygges en ny skole, et hospital eller boliger – altid det bedst mulige projekt i forhold til den givne økonomiske ramme. Byggeriet er i Danmark samtidig en stærkt reguleret proces, hvor bygherrerne må påregne betydelige udgifter til programmering, planlægning, projektering og styring for at kunne leve op til gældende krav og regler.

Hvis bygherren allerede i de helt tidlige faser tilrettelægger en priskonkurrence, vil projektets rammer være lagt fast for tidligt i processen, og der vil mangle råderum til at foretage den grundige planlægning.

JUNI 2018

Bygherreorganisationerne besidder sjældent alle de forskellige kompetencer og fagligheder, der er nødvendige for at kunne skabe det bedste projekt inden for rammerne og er derfor afhængige af at købe eksterne rådgivningsydelser.

Særligt offentlige bygherrer er udfordrede, da de allerede i rådgiverudbudsmaterialet skal fastlægge ydelserne. For hvordan køber man de rigtige rådgiverydel34

TEKNIK & MILJØ

ser ind på det rette tidspunkt, når projektets målsætninger endnu ikke er fastlagt? Mulighederne for at skabe et succesfyldt projekt er der uden tvivl, for vi har i Danmark nogle af verdens bedst uddannede og mest kompetente rådgivere, ligesom særligt planloven og byggeloven sætter rammerne for, at vi kan skabe sunde og funktionsdygtige byggerier, som folk gerne vil opholde sig i.

RELATIONEN MELLEM BYGHERRE OG RÅDGIVER ER AFGØRENDE Byggeriets aktører oplever dog en uhensigtsmæssig udvikling, hvor rådgivningen ikke har haft den ønskede kvalitet, og hvor rådgiverne ikke har haft gode muligheder for at løse opgaverne ordentligt. Det har i nogle tilfælde givet benspænd for at forløse byggeriets potentiale og skabe de bedste projekter med færrest mulige fordyrelser, risici og tvister. Bygherreforeningens inspirationskatalog til byggeriets aktører; ”Byggeriets veje til fremtidens rådgivningsydelser” fra 2017 tager emnet op og kommer med gode anbefalinger til, hvordan bygherrer, rådgivere og branchen kan bidrage til en positiv udvikling af fremtidens rådgivningsydelser. Vores erfaringer fra Kuben Management understøtter katalogets observationer, og vi vil især pege på fem nøgleingredienser for det mest værdiskabende samspil mellem bygherrer og rådgivere: INVOLVER RÅDGIVERNE TIDLIGT Bygherrer kan med fordel indkøbe rådgivningsydelserne langt tidligere, end mange gør i dag. Tidlig involvering gør det muligt for rådgiverne at være med helt fra projektets start, og sammen med bygherren kan rådgiveren herigennem bidrage til at afklare, hvad projektet skal resultere i samt hvilke ydelser og leverancer, der kræves. Det forudsætter, at bygherrerne fokuserer mindre på at lægge mursten på mursten og mere på den kreative fase, hvor de bedst realiserbare idéer udvikles.

NY VIDEN

HONORER EFTER MEDGÅET TID I DE TIDLIGE FASER Ofte ønsker bygherren at indkøbe rådgivningsydelser til fast pris, hvilket i de tidlige faser er uhensigtsmæssigt, fordi der her er mange uafklarede forhold og spørgsmål, som det er vanskeligt at fastsætte tidsforbruget på at løse. Hvis bygherren på forhånd gør sig bevidst om projektets forskellige faser, kan han eller hun lettere skifte mellem honorarform og for eksempel overgå til fastpris, når projektet går ind i projekteringsfasen og senere i udførelsesfasen.

UNDGÅ ’LAVESTE PRIS’ SOM TILDELINGSKRITERIUM Hvis bygherren allerede i de helt tidlige faser tilrettelægger en priskonkurrence, vil projektets rammer være lagt fast for tidligt i processen, og der vil mangle råderum til at foretage den grundige planlægning, der i sidste ende er afgørende for projektets succes. Udbudsloven giver i dag gode muligheder for at indgå i dialog med flere potentielle tilbudsgivere, for eksempel udbud med forhandling, hvorved parterne kan afstemme forventninger og tilrettelægge den videre proces, før der gives et endeligt tilbud.

VÆLG RÅDGIVERE, DER TØR TAGE ANSVAR For rådgiverne ligger der et stort ansvar i at varetage projektets planlægning og gennemførelse. Udover at bringe sine kompetencer i spil på de enkelte fagområder – granskning, udbud, projektering og så videre – bør særligt bygherrerådgiveren også se sig selv som en integreret del af bygherreorganisationen, der tager ansvar for helheden og som siger både til og fra, hvis der er anledning til det. Det kan være, når bygherrerådgiveren opdager, at projektet i de tidlige faser er på vej i en uhensigtsmæssigt retning og tør rådgive bygherren til at tage andre valg, end han har udtrykt ønske om for at sikre projektets målopfyldelse.

Byggeriets aktører oplever en uhensigtsmæssig udvikling, hvor rådgivningen ikke har haft den ønskede kvalitet, og hvor rådgiverne ikke har haft gode muligheder for at løse opgaverne ordentligt.

POTENTIALET FOR BEDRE VÆRDISKABELSE ER DER! Der er heldigvis mange gode eksempler på, hvordan bygherrers indkøb af rådgivningsydelser og rådgivernes opgaveløsning resulterer i helstøbte projekter til aftalt kvalitet, tid og pris. Men der vil i mange tilfælde også være mulighed for at forbedre relationen mellem parterne og skabe bedre processer og byggerier til det danske samfund som helhed. Det handler dybest set om at sætte de rette kompetencer i spil helt fra den allerførste idé opstår.

JUNI 2018

DE RETTE KOMPETENCER Det er således ikke specifikke ydelser, bygherren skal købe i de indledende faser, men de rette kompetencer til at kortlægge, hvilke ydelser der er brug for. Det giver mulighed for, at man tidligt kan forholde sig til eventuelle risici og bedre kan fordele roller og ansvar, ligesom man ved at lave et grundigt forarbejde med blandt andet behovsafdækning, brugerinddragelse og tidlig dialog med entreprenør kan træffe de rette valg fra start og slippe for at foretage fordyrende ændringer af projektet senere.

Skanderborg Kommunes nye rådhus og multihus fra 2016, Skanderborg Fælled, er et eksempel på et vellykket byggeri skabt på baggrund af et tæt og stringent samarbejde mellem bygherre, entreprenør og rådgivere fra første idé til ibrugtagning. Brugerinddragelse, dialog, bevidst kravstillelse og løbende opfølgning er nogle af de greb, der danner grundlag for byggeriets gode proces.

Byggeriet er DGNB-certificeret til platin bl.a. for sit indeklima, et attraktivt socialt miljø og en god totaløkonomi.

(Se det fulde foto på side 32-33)

TEKNIK & MILJØ

35

EJENDOMSFORVALTNING

Foranalyse af Kloge Kommunale Kvadratm giver fem anbefalin Implementér en fælles kommunal datamodel, opret et digitalt videnscenter og få opbakning fra den politiske og administrative ledelse. Det er blot nogle af de anbefalinger, foranalysen af Kloge Kommunale Kvadratmeter opstiller for det videre arbejde med kommunernes fremtidige ejendomsforvaltning.

Der er potentiale for mere velfærd for færre ressourcer, men det kræver en indsats.

TEKST / KRISTOFFER SLOTTVED

Konsulent, KL PREBEN GRAMSTRUP

JUNI 2018

Indehaver, fm3 driftsherrerådgivning – Facilities Management

S

amlet set forvalter de danske kommuner en ejendomsportefølje til en værdi på mere end 200 milliarder kroner. Derfor har administrationen af de mange kvadratmeter afgørende betydning for kommunernes økonomi og de fysiske rammer for vores fælles velfærd.

I 2016 lancerede KL ’Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi og handlingsplan 2016 -2020’, som ved at udstikke de overordnede retningslinjer for kommunernes fælles digitaliseringsarbejde skal understøtte kommunernes anvendelse af IT og digitale løsninger.

Kloge Kommunale Kvadratmeter (KKM2) er en del af strategien og fokuserer på forvaltningen af kommunernes ejendomme.

KLOGE KOMMUNALE KVADRATMETER Målet med KKM2 er at frembringe anbefalinger til en forbedret udnyttelse af digitale systemer 36

TEKNIK & MILJØ

og nye teknologier til at understøtte effektiviseringen af kommunernes ejendomsadministration. Når kommunale ejendomsadministrationer arbejder med bygningsoptimering, sker det traditionelt set med udgangspunkt i data om bygningernes arealer. Men arealdata alene skaber ikke et tilstrækkeligt grundlag for optimal ejendomsforvaltning, derfor fokuserer KKM2 simultant på tre dimensioner: Arealudnyttelse forholder sig til udnyttelsesgraden af de eksisterende kvadratmeter og angiver, hvor stor en del af bygningernes arealer anvendes til primære formål og hermed er aktive. Her er målet at øge af andelen af aktive kvadratmeter, få færre uudnyttede arealer og gerne reducere det samlede bruttoareal.

Brugeranvendelse forholder sig til anvendelsesgraden, der øges gennem anvendelse af flere brugere i længere tid af døgnet.

I modsætning til de to første kvantitative dimensioner baserer bygningskvalitet sig i højere grad på kvalitative vurderinger omkring fx mulighed for multifunktionalitet, fleksibilitet, indeklima samt beliggenhed og disse parametres indflydelse på velfærdsproduktionen.

Rationalet er, at kommunerne ved at kortlægge og sammenholde data for de tre dimensioner får et helhedsperspektiv at træffe beslutninger om ejendomsporteføljen ud fra.

De tre dimensioner gælder ikke blot for den enkelte bygning, men skal ses på tværs af den enkelte kommunes ejendomsportefølje – endda muligvis på tværs af kommunegrænser? Rationalet er, at der er mulighed for at skabe KKM2 på tværs af bygningerne via integration, fællesskab og deling. Den største gevinst opstår ved en sammensmeltning af funktioner, ligesom der er et optimeringspotentiale i at dele fællesarealer og anvende faciliteter på tværs af bygninger, institutioner og forvaltninger.

66 KOMMUNER BESVARER SPØRGESKEMA KL har igangsat en foranalyse af KKM2, som er gennemført af fm3 og Valcon og publiceret i foråret 2018.

Foranalysen gik blandt andet ud på at identificere og

NY VIDEN

generelle holdning til initiativet omkring KKM2. For at komme et spadestik dybere og kvalificere besvarelserne blev alle, der besvarerede spørgeskemaerne, inviteret til opfølgende workshops i henholdsvis København og Odense. Fremmødet på over 50 deltagere fra mere end 1/3 af landets kommuner vidner om, at der er stor interesse for, hvordan initiativet kan føre til optimeret ejendomsforvaltning.

meter nger redegøre for kommunernes nuværende anvendelse af IT til den kommunale ejendomsadministration og undersøge behovet for yderligere IT-understøttelse, kommunernes databehov, vidensopsamling og -koordinering for at implementere KKM2 i landets kommuner. Indsamlingsarbejdets første skridt var en survey, hvor repræsentanter for 66 kommuner besvarede et digitalt spørgeskema med 45 spørgsmål vedrørende ejendomsadministration, IT-anvendelse og deres

FORANALYSENS FEM ANBEFALINGER Besvarelserne og de efterfølgende workshops indikerer, at der er et stort potentiale for optimering af kommunernes ejendomsforvaltning ved at implementere målsætningerne i KKM2. Som en positiv sidegevinst bekræfter arbejdet med foranalysen, at der ude i de kommunale ejendomsadministrationer er engagerede og kvalificerede medarbejdere, der dagligt arbejder for at bevare værdien af de kommunale ejendomsporteføljer og forbedre de fysiske rammer for den kommunale velfærdsproduktion. Men der er også en række

BYGNINGSANSVARLIG

udfordringer, som blandt andet skyldes, at der i dag ikke foregår en systematisk, koordineret opsamling og vidensdeling omkring arbejdet med KKM2 mellem kommunerne. Derfor munder foranalysen ud i fem anbefalinger til det videre arbejde - det handler blandt andet om en fælleskommunal indsats, vidensdeling og formidling.

De fem anbefalinger fra foranalysen af KKM2 er: Fællesdatamodel Der er behov for en fælles kommunal datamodel med et fælles, ensartet datafundament, som resulterer i en fælles forståelsesramme. Datamodellen skal indeholde relevante data om arealer, anvendelse og bygningskvalitet.

Ensartet kontoplan og konteringsvejledning Der er behov for en fælles kontoplan og konteringsvejledning

STRATEGISK SAMARBEJDSPARTNER

LEVERANDØR AF RAMMER FOR VELFÆRD

EJENDOMSCENTER

TMS FUNKTION Kobling mellem FM Ingen Enkelte er Begyndende kobling FM indgår i drøftelsen og Velfærd opmærksomhed opmærksomme, men mellem FM og om rammerne til

ikke struktureret velfærd velfærd

FM understøtter velfærdsskabelse og indgår i strategier/politikker

Data og IT Telefon Begrænset IT Mange små systemer CAFM-værktøj ibrug- anvendelse anvendelse typisk og de første ønsker/ taget og begyndende

regneark. Data hos tanker om at samle i ”digital adfærd”

den enkelte færre værktøjer

Datagrundlag ved at Datagrundlag er solidt

blive verificeret og og fælles, samt op-

centraliseret dateres løbende

CAFM-værktøj anvendes som platform for FMarbejdet såvel strategisk, taktisk som operationelt CAFM er integreret med relevante systemer (fx økonomi)

Ledelsens fokus Fokus på daglige Fokus på drift- og Overblik over porte- Bygnings/sektor- Strategiske planer

driftopgaver vedligeholdelse følje, projekter, byg- analyse, strategiske for hele porteføljens

herrerådgivning og planer for dele af udvikling og

operationelle opgaver porteføljen i tvær- velfærdsskabende gående samarbejde FM-services FM indgår i kulturen og FM inddrages systematisk i arbejdet

JUNI 2018

FM kompetencer Begrænset eller Ad hos FM indsats Delvis systematiske Politikker og retnings-

ingen FM retningslinjer og FM linjer er drøftet og

opgaver delvis vedtaget nedskrevne

Facilities Management trappen definerer fire temaer, som er vigtige for ejendomsadministration: FM-kompetencer, Ledelsens fokus, Data og IT-anvendelse samt Kobling mellem FM og velfærd.

TEKNIK & MILJØ

37

EJENDOMSFORVALTNING

sering og IT-understøttelse. Det forudsætter dog at CAFM-leverandørerne lever op til deres roller. Derfor skal der stilles krav om fri databevægelighed, der også sikrer kommunerne ejerskab til data, hvilket gør det lettere at eventuelt skifte leverandør.

Behov for opbakning fra kommunalpolitikere og direktioner Den succesfulde implementering af Kloge Kommunale Kvadratmeter kræver opbakning og pejlemærker fra kommunalpolitikere og -direktionen. Den forudsætter fokus og engagement fra ledelserne, og det gælder om at få udarbejdet og vedtaget en ejendomspolitik og ejendomsporteføljestrateg samt etablere en administrativ enhed med kompetencer og mandat til at arbejde strategisk med KKM2.

på tværs af kommunerne for at gøre benchmarking nemmere, mere præcis og mere relevant, end det er tilfældet i dag.

Opret et netværk og et fælles digitalt videnscenter Der bør oprettes et netværk for udvikling og implementering af Kloge Kommunale Kvadratmeter i landets kommuner. Derudover anbefales det at oprette et KKM2-wiki i form af digitalt videnscenter, der samler alle informationer fra offentligt såvel som privat regi om udvikling og arbejde med ejendomsporteføljer. Som en del af dette bør der oprettes en benchmarkingdatabase med nøgletal fra KKM2 og etableres et on-line case- og erfaringskatalog.

Stil krav til CAFM-leverandørerne En fælles datamodel er fundamentet for effektivi-

FORANALYSE AF KLOGE KOMMUNALE KVADRATMETER

JUNI 2018

Kloge Kommunale Kvadratmeter (KKM2) er en del af KLs ’Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi og handlingsplan 2016 -2020’, der udstikker de overordnede retningslinjer for kommunernes fælles digitaliseringsarbejde. KKM2 fokuserer på arealoptimering af kommunernes ejendomme.

Valcon og fm3 har udarbejdet en foranalyse, hvor repræsentanter for 66 kommuner besvarede et digitalt spørgeskema med 45 spørgsmål vedrørende ejendomsadministration, IT-anvendelse og deres generelle holdning til initiativet omkring KKM2. Alle der besvarerede spørgeskemaerne blev inviteret til opfølgende workshops i henholdsvis København og Odense. Foranalysen munder ud i fem anbefalinger for det videre arbejde med KKM2 og kan downloades fra www.kkm2.dk.

38

TEKNIK & MILJØ

FACILITIES MANAGEMENT TRAPPEN Som et led i afdækningen af kommunernes arbejde med KKM2 blev Facilities Management trappen videreudviklet som ramme for at afklare kommunernes modenhed i forhold til at anvende Facilities Management som strategisk disciplin. Trappen definerer fire temaer, som er vigtige for ejendomsadministration: FM-kompetencer, Ledelsens fokus, Data og IT-anvendelse samt Kobling mellem FM og velfærd. Disse temaer holdes op mod fem trin, der strækker sig fra Teknisk service til Leverandør af rammer for velfærd. KKM2 undersøgelsen viser, at jo højere placering på FM-trappen, desto større muligheder er der for at skabe optimale rammer for velfærd.

POTENTIALER, MEN INTET QUICK-FIX Gevinsterne ved KKM2 kommer både til udtryk via reduktionen af antallet af kvadratmeter, kommunerne råder over, og afspejler sig i besparelser på anlægsudgifterne og ved at indhente et vedligeholdsmæssigt efterslæb. Som en del af spørgeskemaet blev kommuner, der allerede har implementeret principperne i KKM2, bedt om at oplyse besparelserne på deres porteføljearealer. Tallene er afhængige af mange parametre og varierer derfor meget, men i gennemsnit har de kommuner, der arbejder med arealoptimering, kunne reducere eller har en målsætning om at reducere deres arealbehov med 5-10 pct. Da kommunerne samlet set råder over ca. 31 millioner kvadratmeter ejendomme, kan kommunernes samlede ejendomsportefølje skønsmæssigt reduceres med 7,5 pct. svarende til ca. 2,4 millioner kvadratmeter. Potentialet ligger forude, men der er intet quick-fix – derimod angiver foranalysen en række tiltag, der bør arbejdes videre med på et strategisk og taktisk niveau i kommunerne, hvis potentialet skal forløses.

CASEMATERIALE FÆRDIG FØR SOMMERFERIEN Som led i moderniserings- og effektiviseringsprogrammet (MEP) har KL og Finansministeriet iværksat en undersøgelse, som skal fokusere på dataunderstøttelse og konkrete redskaber til at understøtte beslutninger herunder en indsamling af cases, der belyser, hvordan kommunerne konkret arbejder med KKM2.

Dette foretages i et samarbejde mellem MUUSMANN A/S og fm3, og udarbejdelsen af rapport med case-baseret inspirationsmateriale forventes afsluttet inden sommerferien.

REPORTAGE

EJENDOMSFORVALTNING

SLAGELSE VIL HAVE LOKAL CTS-SERVICERING Udgiften til at vedligeholde og servicere kommunale CTS-anlæg bliver ofte sendt til store, lands­ dækkende virksomheder. Nu vil Slagelse Kommune beholde pengene lokalt. I et samarbejde med Wago skal lokale installationsfirmaer have et kompetenceløft, så de kan håndtere opgaven.

TEKST / ALLAN MALMBERG

FOTOS/ MICHAEL BARRETT BOESEN

mann Hansen, står bag en række standarder for, hvordan et CTS-anlæg skal se ud i de forskellige kommunale bygninger. Men lad os tage det lidt ad gangen.

BEHOLDE SKATTEKRONER I Slagelse Kommune har det, som det er tilfældet i mange andre af landets kommuner, været landsdækkende CTS-leverandører, som har stået for anlæggene. Det er en enkelt form, hvor man lægger alt ud til en ekstern leverandør. Det har sine fordele.

- Men det har også en række indbyggede ulemper. I Slagelse Kommune var det tydeligt, at man sendte mange midler ud af kommunen. Kronerne gik, som det hedder, ikke langt på literen. Men det var nødvendigt, fordi man hverken i kommunalt regi eller hos de lokale installatører havde de nødvendige kompetencer til at overtage opgaverne, forklarer Uffe Hofmann Hansen, Center for

Under det nye konceptsamarbejde er man i fuld gang med renoveringen af Slagelses gamle posthus, der er ved at blive omdannet til et nyt vækst- og innovationshus.

Her i kælderen ses Ingolf Pennerup, projektingeniør, Wago (tv.), Peter Larsen, el-installatør hos Multi Electric, Rasmus Vagner Andersen, tekniker, Multi Electric og Uffe Hofmann Hansen, center for kommunale ejendomme, Slagelse Kommune.

JUNI 2018

S

lagelse Kommune og virksomheden Wago har sammen udviklet et nyt koncept, så lokale installationsfirmaer kan vedligeholde og servicere de mange kommunale CTS-anlæg. Hidtil har den opgave været varetaget af landsdækkende virksomheder, der ikke har til huse i kommunen. Skattekroner er dermed blevet sendt ud af kommunen fremfor at blive lokalt.

- Det skal vores nye koncept ændre på, forklarer Ingolf Pennerup, der er projektingeniør hos Wago.

Der er flere ben i konceptet, der breder sig over et kompetenceløft hos de lokale installationsvirksomheder, bedre kommunal økonomi, bedre teknisk forståelse af et CTS-anlæg hos driftslederne i de kommunale bygninger samt en højere brugertilfredshed på baggrund af, at det netop er de lokale installatører, som har en kortere ”reaktionstid” på fejl i et anlæg. Dertil kommer, at den kommunale ankermand i projektet, Uffe Hof-

TEKNIK & MILJØ

39

EJENDOMSFORVALTNING

Der bliver anvendt teknik og komponenter fra Wagos åbne system ved renoveringen af de tekniske installationer i det gamle posthus. Her er Rasmus Vagner Andersen fra Multi Electric i fuld gang med arbejdet.

Kommunale Ejendomme i Slagelse Kommune.

Ud fra et ønske om at have større indsigt og bedre teknisk forståelse for de kommunale anlæg og et ønske om at bevare så mange skattekroner lokalt som muligt, formede idéen sig om et samarbejde med Wago.

Wago er den oplagte samarbejdspartner. Dels har virksomheden den nødvendige erfaring i at undervise og dermed bibringe den nødvendige tekniske kompetence, dels har den en teknisk løsning, der bygger på et åbent CTS-system.

- På den tekniske side betyder det, at jeg ikke har bundet mig til én leverandør. Det er ellers ofte en udfordring, at man er bundet til et proprietært system og kun kan anvende komponenter og teknisk support fra én leverandør, forklarer han.

Den låste situation gjorde endvidere, at det kunne være svært ved at overskue den samlede kommunale økonomi i CTS-aftalerne.

JUNI 2018

MED PÅ IDÉEN En af grundpillerne i hele konceptet er, at en eller flere lokale installationsfirmaer vil afsætte både medarbejdere og ressourcer til at være med i arbejdet. Her er Multi Electric med på idéen.

- De fleste kan vel se idéen i, at man får opgraderet en medarbejder med ny viden. Men det er en investering både for os og den enkelte medarbejder, som må acceptere, at man ikke kan få oparbejdet al den nye viden i arbejdstiden. Og vi skal også se længere frem.

Der skal være opgaver nok i kommunen efterfølgende, ellers er det jo os, som skal køre ud til andre kommuner og få opgaver derfra, forklarer Peter Larsen, el-installatør fra Multi Electric.

Allerede nu har det dog vist sig, at virksomheden har kunnet drage fordel af at få den nye viden i huset.

40

TEKNIK & MILJØ

Således har man haft en sag om et ventilationsanlæg i et boligselskab.

- Det var en opgave, som vi ikke ville have haft mulighed for at byde på tidligere, og vi har bud ude på flere opgaver, forklarer Peter Larsen. Han har dog godt kunnet mærke, at virksomheden i en periode måtte pille en mand ud af det daglige arbejde.

Virksomheden rummer 17 ansatte, og i kommunen er Uffe Hofmann Hansen fuldstændig klar over, at man skal op i en vis størrelse som virksomhed, hvis man skal gå med i dette projekt. Enmandsvirksomheder vil ganske enkelt ikke kunne håndtere det.

MANGE TIMER EKSTRA Hos Multi Electric er det Rasmus Vagner Andersen, som har været på skolebænken hos Wago. Det har været spændende, men også omfattende og tidskrævende.

- Jeg skulle sætte mig ind i områder, som jeg slet intet kendte til.

Hvordan fungerer et ventilationssystem og et varmesystem? Jeg har nok brugt i omegnen af 100 timer, og det har inkluderet både aftener og weekender, fortæller han.

Som elektriker har han skulle gå fra konfigurering til programmering. For at kunne håndtere det, skal han naturligvis kende til de

systemer, som programmeringen skal styre.

- Nogle gange kunne jeg sidde og nørkle med umiddelbart ganske enkle problemer. Især i begyndelsen, hvor man er helt blank, kan det være svært. Også selvom bygningsautomatik ikke er nyt for mig som sådan. Det har bare handlet om lys, og det er noget helt andet, når det gælder et ventilationsanlæg, fortæller han.

Wago tilbyder et basiskursus på tre dage. Det er nok til at få en indføring i systemerne, men man er ikke flyvefærdig, påpeger Peter Larsen.

- Man kan sammenligne det lidt med at tage kørekort. Du er heller ikke uddannet bilist, når du står med et helt nyt kørekort i hånden.

Det samme gælder her, siger Peter Larsen. Han fortæller, at den nye viden smitter af på de andre medarbejdere opgavemæssigt.

- Det er Rasmus, som sørger for hele programmeringen, mens det er hans kolleger, som sætter tavler op og klarer det mere klassiske elektriker-arbejde, forklarer han.

TILFREDSE BRUGERE Samarbejdet med i dette tilfælde Multi Electric handler ikke bare om at opkvalificere det lokale erhvervsliv og holde skattekroner

REPORTAGE

inden for kommunegrænsen. Det handler også om, at brugerne kan mærke, at de får en bedre service.

- Hvis varmen går i en børnehave, kan jeg ringe til Rasmus, og han kan være på pletten en halv time senere. Den hurtighed kan jeg ikke forvente af de landsdækkende leverandører. Fordi der bliver taget hånd om problemerne umiddelbart, oplever brugerne en langt større tilfredshed, forklarer Uffe Hofmann Hansen, der også står bag en række standarder.

Standarderne dækker de forskellige bygningstyper, der er i kommunen.

- Man kan godt få et omfattende CTS-anlæg, hvor alt i bygningen kan styres. Ulempen er, at hvis mine kravspecifikationer bliver meget store, bliver programmeringen meget svær og kompliceret. Derfor har jeg opsat en række standarder for, hvordan et anlæg til fx en børnehave eller en skole skal se ud, siger han.

På den baggrund er det hurtigere og lettere at forstå

for de driftsledere, der er på de enkelte lokationer, og det er hurtigere at servicere. Ydermere har man udarbejdet dem, så de både kan køre på en stationær computer og mobile enheder.

- Det er omfattende at få overført til fx en tablet. Der er en masse funktioner i det stationære miljø, som man ikke kan anvende på de mobile enheder. Fx kan man ikke benytte sig af skrevne kommandoer i samme grad. Men de udfordringer har vi fået løst, så det er både let og overskueligt. Når en servicemedarbejder står hos en bruger, skal man ikke præsenteres for en række meget komplicerede

billeder. Dels er der forskel på den uddannelsesmæssige baggrund hos de kommunale servicefolk, dels vil det være for uoverskueligt.

I modsat fald vil vi faktisk være tilbage ved de tidligere meget komplicerede CTS-anlæg. Folk skal kunne forstå dem, forstå, hvordan de hænger sammen. Det nytter ikke noget, at kommunen køber et kompliceret anlæg, som ender med at stå næsten ubrugt hen, fordi det netop er for kompliceret. Med dette koncept har vi, foruden alle de andre fordele, bragt kompleksiteten på de enkelte anlæg ned. Og det har været en stor fordel for alle, påpeger Uffe Hofmann Hansen.

Det nye koncept har flere ben at stå på. Et kompetenceløft hos de lokale installationsvirksomheder, bedre kommunal økonomi, bedre teknisk forståelse af et CTS-anlæg hos driftslederne i de kommunale bygninger samt en højere brugertilfredshed er blandt hovedpunkterne.

TEKNIK & MILJØ

JUNI 2018

ER DU ABONNENT PÅ MAGASINET TEKNIK & MILJØ, SKAL VI KENDE DIN ADRESSE! RING: 7228 2804 41

TRAFIK & VEJE

TEKST / HENRIK HARDER

Sekretariatschef VEJ-EU NIELS NIELSEN

Udfører konsulentopgaver for VEJ-EU NIELS NIELSEN

Consult ApS ILLUSTRATION/ FREEPIK.COM

JUNI 2018

Anlæg, drift og vedligehold af veje og pladser stiller betydelige krav til viden hos de kommunale medarbejdere – og også helt nye kompetencer.

VEJ-EU har erfaret, at det for kommunerne er en udfordring at skabe en målrettet og holistisk baseret indsats for at vedligeholde og opbygge den nødvendige videnskapital. Hvis kommunerne samler det overordnede ansvar for medarbejdernes kompetencer, vil der kunne skabes yderligere værdi.

42

TEKNIK & MILJØ

Kommunerne på vej-kom N

år der graves i en kommunal vej, sker det under stor bevågenhed fra trafikanter, beboere, erhvervsdrivende og ikke mindst politikere, fordi vejene er en vigtig del af den kommunale infrastruktur. Vejene skal fungere optimalt med uhindret fremkommelighed for trafikanter, uden gener for beboere og erhvervsdrivende og med fuld fokus på sikkerhed for såvel arbejdere som andre. Den bevågenhed er i sig selv en udfordring for de kommunale medarbejdere, der har ansvaret for veje og pladser og de anlægs- drifts- og vedligeholdelsesarbejder, der hører med.

Nye udfordringer med vejene som en del af klimasikringsindsatsen, krav om koordinering og samgravning ved ledningsarbejder, digitalisering af projektering og produktionsprocesser og ikke mindst den øgede fokus på

arbejdsmiljø og sikkerhed stiller endnu flere krav om samarbejde på tværs af forvaltninger og nye kompetencer.

Den opbygning og vedligeholdelse af kompetencer er en udfordring for kommunerne, og kommunerne må øge fokus på at sikre medarbejderne de nødvendige kompetencer.

KLIMASIKRING, ARBEJDSMILJØ OG NY TEKNOLOGI Klimasikringen er et godt eksempel på, at medarbejderne i kommunerne får brug for nye kompetencer. Ud over helt konkrete faglige kompetencer, som den enkelte medarbejder har brug for at vedligeholde og udvikle, indebærer klimasikringen også en udfordring, fordi klimasikringen kræver samspil mellem fagspecialister på tværs af kommunens organisation.

Det peger Dorthe Hedensted Lund bl.a. på i rapporten ”Implementering af 10 klimatilpasningsplaner – aktiviteter, udfordringer og gode oplevelser”, marts 2016: Arbejdsmiljø og sikkerhed er et andet område, hvor kommunernes medarbejdere får brug for nye

DEBAT

e udfordres mpetencerne

HVAD KAN KOMMUNERNE GØRE? Kommunerne gør en betydelig indsats for at klæde medarbejderne på til at klare de mange udfordringer med de utallige anlægs-, drifts- og vedligeholdelsesopgaver på kommunale veje og pladser. Det kan vi i VEJ-EU se, når vi ser på, hvem der deltager i VEJ-EU’s kurser. Kommunalt ansatte er en dominerende deltagergruppe på mange kurser.

For kommunerne er det godt, at de kommunalt ansatte medarbejdere løbende bliver holdt ajour med aktuel viden og også får bygget ny viden på eksisterende viden. Det er dog også klart ud fra den kontakt, som vi i VEJ-EU har til kommunerne, at det for kommunerne er en udfordring at skabe en målrettet og holistisk baseret indsats for at vedligeholde og opbygge den videnskapital, der er nødvendig for kommunens medarbejdere, når de med bedst muligt resultat skal løse såvel de aktuelle som fremtidens anlægs-, drifts- og vedligeholdelsesopgaver.

I VEJ-EU er det vores helt klare indtryk, at de kommunale chefer i de tekniske forvaltninger er utroligt hårdt pressede med en så stor arbejdsbyrde, så der ikke altid er plads til at gennemføre en ledelsesdrevet strategisk indsats for at vedligeholde og opbygge de kommunale medarbejderes kompetencer. Det indebærer, så vidt vi kan se, at det i høj grad er op til de enkelte medarbejdere at finde de

kurser, som de gerne vil deltage i, og som de finder relevante.

Der er naturligvis i de enkelte kommuner en chefgodkendelse af medarbejdernes kursusønsker, så chefernes travle hverdag behøver ikke at betyde, at kommunerne ikke får det optimale ud af deres investeringer i medarbejderkurser.

Som vi ser det i VEJ-EU, er der stort set ingen kommuner, der har en central person, som er ansvarlig for kommunens overordnede plan for indkøb af kurser. Med de betydelige udfordringer, som kommunerne og deres medarbejdere står over for fremover, er der næppe tvivl om, at hvis kommunerne samler det overordnede ansvar for kommunens plan for vedligeholdelse og opbygning af medarbejdernes kompetencer, vil der kunne skabes yderligere værdi.

Det vil også betyde, at VEJ-EU og andre professionelle udbydere af kurser vil kunne indgå i en tættere sparring med kommunerne om såvel kommunernes indkøb af kurser, som kursusudbydernes udvikling af nye kurser, som vil kunne dække kommunernes ønsker og behov.

JUNI 2018

kompetencer. Dette skyldes ikke mindst det øgede fokus på kommunernes pligter i relation arbejdsmiljø og sikkerhed, som i forbindelse med arbejder i og ved veje let kan blive udfordret af krav om høj fremkommelighed. Løsningerne vil ofte bygge på såvel kendt viden og medarbejdernes aktuelle kompetencer som i ny viden - fx med anvendelse af digitale modeller til optimering af fremkommeligheden eller anvendelse af robotteknologi til opmålinger for at øge sikkerheden for arbejderne på opgaverne.

Mulighederne er mange, men de kræver i høj grad nye kompetencer hos kommunens medarbejdere, også hvis ydelserne indkøbes hos eksterne leverandører eller fx leveres af ledningsejere i forbindelse med omlægninger eller nyanlæg af ledninger.

TEKNIK & MILJØ

43

LEDELSE

MEDARBEJDERE ER HELE MENNESKER Er der noget på dit arbejde, der hindrer dig i at føle den mening i livet, som du stræber efter? Og er der noget i dit liv, der hindrer dig i at yde den indsats, du er ansat til? ”Det meningskabende lederskab” blev vendt på årets Chef i Teknik og Miljø-konference.

TEKST / JES VITTING

Chef- og pressekonsulent, COK ILLUSTRATION/

JUNI 2018

FREEPIK.COM

44

TEKNIK & MILJØ

S

pørgsmålene er stillet af filosof og erhvervsmand Morten Albæk. Ifølge ophavsmanden bør spørgsmålene indgå løbende i samtaler mellem ledere og medarbejdere i enhver organisation, der ønsker at tage hånd om det meningsfulde arbejdsliv.

På årets Chef i Teknik og Miljø-konference var spørgsmålene med til at sætte godt gang i oplæg, debatter, workshops, samtidig med at ledelseskommissionens kommende anbefalinger fungerede som bagtæppe.

- Prøv lige at tænke over det? Indeholder Morten Albæks spørgsmål ikke alt det centrale, som ledere og medarbejdere bør tale om i respekt for strategiske

pejlemærker, kerneopgave og resultatskabelse – og i respekt for – at medarbejderne er hele mennesker, hvor privatlivet har indflydelse på arbejdslivet og omvendt, spørger Hanne Lykke, der er chefkonsulent i COK og arrangør af konferencen Chef i Teknik og Miljø, retorisk.

FLYDENDE GRÆNSE Sammenhængen mellem privat- og arbejdsliv er et vigtigt emne at forholde sig til i en tid, hvor grænserne mellem de to sfærer er under opløsning.

- I kapløbet om hele tiden at skulle præstere og udvikle sig optimalt stiller ledere såvel som medarbejdere sig selv til rådighed på det moderne arbejdsmarked.

DEBAT

Konsekvensen er, at grænserne måske bliver for flydende mellem privat- og arbejdslivet, siger Hanne Lykke med en tydelig reference til hovednavnet, Svend Brinkmann, på sidste års konference.

ET TILLØBSSTYKKE På konferencen Chef i Teknik og Miljø satte godt 100 veloplagte kommunale chefer og ledere fra hele landet hinanden stævne om det meningsskabende arbejdsliv og lederskab – også når det måske ikke giver mening.

Og hvad får så ledere og chefer i teknik og miljø igennem mere end 25 år til at deltage i en konference, som ikke en gang har skiftet navn igennem de mange år?

COK har talt med et par af deltagerne fra årets konference. På hver sin måde fortæller de om betydningen af at få et fælles afsæt som samlet chefgruppe, og at det er vigtigt, at konferencen formår at skabe en tydelig sammenhæng mellem oplæg og hverdagspraksis.

- Vi tilmeldte os konferencen som chefgruppe, fordi vi gerne vil holde fingeren på pulsen i forhold til, hvad der sker på området. Vi er optaget af at høre noget, der går på tværs af vores arbejdsområder. Det er vigtigt for os at være opdaterede, og det kan vi med konferencen Chef i Teknik og Miljø, siger Karina Kisum Jensen, der er planchef i Ikast-Brande Kommune. Hun fortsætter: - Jeg synes, det var en rigtig god konference. Der var nogle spændende og nærværende oplæg, bl.a. det om ledelseskommissionens tilbagemeldinger. Derudover deltog vi også i nogle gode workshops. Alt i alt fik vi bekræftet, at det giver mening for os at deltage i konferencen.

- Jeg tilmeldte mig, fordi vi i min ledergruppe prioriterer at komme afsted sammen,

I kapløbet om hele tiden at skulle præstere og udvikle sig optimalt stiller ledere såvel som medarbejdere sig selv til rådighed på det moderne arbejdsmarked. Konsekvensen er, at grænserne måske bliver for flydende mellem privat- og arbejdslivet Citat: Hanne Lykke, Chefkonsulent i COK og arrangør af konferencen Chef i Teknik og Miljø.

sådan at vi kan få nogle fælles input. Vi synes, at det var en rigtig god konference i 2017, og derfor tilmeldte vi os igen i år. Temaet med at tænke filosofi ind i ledelse virkede interessant, fortæller Louise Lyng Bojsen, der er centerchef for Natur, Miljø og Fritid i Bornholms Regionskommune.

CHEF I TEKNIK OG MILJØ 2019 Allerede nu er COK og KTCs faggruppe for ledelse i gang med at planlægge næste års Chef i Teknik og Miljø. Konferencen bliver afholdt på Hotel Koldingfjord i dagene 28. og 29. marts 2019. Traditionen tro bidrager deltagere fra årets konference til næste års indhold ved at pege på aktuelle emner og problemstillinger, der optager kommunerne.

- Uden at løfte sløret for meget, kan jeg allerede nu fortælle, at næste års konference vil komme rundt om Dit personlige vilkårs- og mulighedsrum – åbne døren til det personlige lederskab i alle afskygninger. Desuden kommer deltagerne til at opleve flere involverende og eksperimenterende workshops. Vi glæder os til at byde alle gengangere såvel som førstegangsdeltagere velkommen på næste års Chef i teknik og Miljø, slutter Hanne Lykke.

VI SES TIL KTC ÅRSMØDE! MOBILITET OG INFRASTRUKTUR 25. OG 26. OKTOBER 2018

JUNI 2018

KTC ÅRSMØDE 25-26 OKTOBER 2018

LÆS MERE PÅ KTC.DK TEKNIK & MILJØ

45

PLANLÆGNING

ERFAMØDE I KVF:

BYGGEMODNING ER IKKE EN GAVE TIL PROJEKTUDVIKLEREN En projektudvikler forventer ofte, at kommunen kvit og frit ruller en byggemodning ud og sørger for alle godkendelser i en fart, hvis projektet passer med kommunens udviklingsstrategi og ser godt ud. Sådan er virkeligheden ikke - heldigvis. For så var kommunekasserne nok en hel del mere slunkne, end de er.

TEKST / GORDON VAHLE

Jounalist, Sciencejournalist.dk FOTO/ JANNOON028

Freepik.com

S

elv om et projekt står højt på kommunens ønskeliste og beskriver lige netop dét byggeri, der kan tiltrække nye borgere, skabe nye arbejdspladser eller på anden måde bidrage til at virkeliggøre den kommunale drøm, så kan projektudvikleren ikke forvente, at kommunen straks etablerer veje, belysning og alt det andet, så entreprenørerne kan gå i gang.

For der er flere spørgsmål, der skal besvares, inden maskinerne kan rykke ind. For eksempel de klassiske: Hvad koster det? Hvem skal betale? Hvordan kommer vi i gang? Og er det nu også lovligt?

Det var disse spørgsmål og en hel del andre, som Kommunal Vejteknisk Forening, KVF, satte spot på ved foreningens erfamøde om byggemodning. Det fandt sted i Silkeborg i april.

JUNI 2018

RÅDGIVEREN SOM BISIDDER Det var netop Silkeborg Kommune, der lagde cases og erfaring til et bud på de første spørgsmål.

- Nye veje mv. er en væsentlig del af byggemodningsarbejdet, og det er naturligt, at projektudviklerne og dermed de kommende brugere betaler vejbidrag for de interne veje og for de veje, der giver direkte adgang.

Men hvorfor skal de ikke betale for det hele? spurgte partner Thomas N. Asmussen fra rådgivnings- og landinspektørvirksomheden LE34.

LE34 har været rådgiver ved en række byggemodningssager for Silkeborg Kommune, der oplever – og ønsker – en rivende udvikling. En rådgiver kan ud over at hjælpe med at få styr på Vejloven, bekendtgørelser og regler også hjælpe med de vanskelige frivillige aftaler: - Forhandlingerne om de frivillige aftaler er komplicerede – ikke mindst fordi kommunen jo ofte sidder med ved bordet med forskellige kasketter på. Kommunen er planmyndighed og vejmyndighed, men i mange tilfælde også grundejer og projektudvikler, påpegede Thomas N. Asmussen.

- Det er afgørende, at hvis kommunen allierer sig 46

TEKNIK & MILJØ

Det er helt afgørende, at man ser på helheden, og at alle parter er klar over, at arbejdet ikke går i gang, før alle har underskrevet de frivillige aftaler.

Citat: Thomas N. Asmussen, LE34

med en rådgiver, så skal der holdes skarpt styr på kasketterne og optrædes som en uvildig part i forløbet, supplerede projektleder i Vej og Trafik i Silkeborg Kommune Bente Rands Mortensen, der også er formand for KVF og var vært for erfamødet.

HELHED OG NYTTEVÆRDI De cases, Silkeborg Kommune havde med til mødet, viste, at byggemodningsforhandlinger kan foregå, så alle parter bliver tilfredse.

- Det helt overordnede princip er, at udgifterne skal fordeles efter, hvor meget gavn de forskellige parter har af byggeriet. Dét princip kan alle forstå. Alle ved, at anlægsarbejdet ikke kan begynde, før vejbidraget er pålagt, og alle er samtidig interesserede i at komme hurtigt i gang. Det hjælper på processen, sagde Thomas N. Asmussen.

Princippet med at koble nytteværdi og vejbidrag sammen betyder fx, at en grundejer, der får bedre adgang via en ny omfartsvej, skal af med mere, end den grundejer, der blot får begrænset adgang og fordel af det nye byområde.

- Det er helt afgørende, at man ser på helheden, og at alle parter er klar over, at arbejdet ikke går i gang, før alle har underskrevet de frivillige aftaler, supple-

REPORTAGE

VERDENS BEDSTE ANSØGERE Processen fra idé, planlægning, forhandling og godkendelse til byggemodning skal helst gå så gelinde og så hurtigt som muligt.

Fra Aarhus Kommunes Team Byggemodning kunne Helle Svantemann og Ole Bondrop fortælle om metoder til at speede processen omkring approbationer op. Og opskriften på en hurtig approbationsproces er lige så enkel, som den er vanskelig at udføre: - Aarhus Kommune skal simpelthen bare have verdens bedste ansøgere, lo Helle Svantemann og mere end antydede, at visionen nok var lettere at formulere end at opnå.

De bedste ansøgere er de ansøgere, som afleverer alle relevante oplysninger på én gang, og det er

lige dét, Aarhus Kommune ønsker at hjælpe med på forskellige måder. Det handler blandt andet om kommunikation: - Vi render ind i mange forskellige projekter af meget varierende kvalitet – fra de professionelle projektudviklere til landmanden, der gerne vil have udstykket fire parcelhusgrunde. Og vi er jo nødt til at informere ansøgerne om, hvad vi skal myndighedsbehandle, for at de kan vide, hvad de skal levere af materiale og i hvilken kvalitet, så vi kan give en så hurtig og smidig sagsbehandling som muligt.

Vi forsøger hele tiden at have en konstruktiv og åben dialog, sagde Helle Svantemann, der i samme åndedrag pointerede, at god service over for ansøgerne ikke må blive rådgiverarbejde.

STJERNEHØRING SPARER TID Aarhus Kommune er interesseret i, at alle processer omkring nye byggerier går hurtigt, og kommunen har ressourcerne til at hjælpe ansøgningerne igennem i en fart.

- Vi er godt klar over, at mange kommuner ikke har de samme ressourcer, men måske kan I plukke nogle ideer og gøre det bare lidt lettere, indledte Ole Bondrop indlægget om de interne processer.

I Aarhus Kommune er der én indgang til Team Byggemodning. Alt ansøgningsmateriale uploades på en videndelings- og dokumentstyringsportal. Team Byggemodning tjekker, at alt materiale er til stede i den rigtige kvalitet, og når der er sat flueben ved disse punkter, sendes materialet til ”stjernehøring” hos de forskellige kommunale myndigheder.

- Det betyder, at alle instanser kontrollerer samtidigt, så processen går væsentligt hurtigere. Ansøgeren får enten en approbation, når alle har nikket, eller besked på, hvad der mangler. Hvis det drejer sig om større forhold, indkalder vi til et møde, fortalte Ole Bondrop.

Stjernehøringen og den fælles portal betyder ofte, at man får øje på misfold, som ellers ville have kostet mange penge og ærgrelser at udbedre på et senere tidspunkt.

- Eksempelvis kan der være en konflikt mellem udstykningsplanen og vejplanen. Ansøgeren kan måske ikke forstå, hvorfor vejplanen foreskriver 12 meter vendeplads, når en Fiat Punto eller lignende kun behøver 10. Men det er bedre at finde ud af, hvor stor en renovationsbil er, mens projektet kun er en tegning, end når først renovationsbilen har sat dybe spor på en nyanlagt græsplæne…

TEKNIK & MILJØ

JUNI 2018

rede KVF-formanden og tilføjede med et lille smil, at musketereden betød, at ”der måske var nogle af projektudviklerne, der skubbede lidt til dem, der ikke var så hurtige…”

47

PLANLÆGNING

CASE 1

Kompliceret regnestykke fik hurtig opbakning

A

JUNI 2018

strid Lindgren har lagt navn til det nye byområde, som er ved at tage form i bekvem afstand til både motorvej og én af de store indfaldsveje til Silkeborg, nemlig Viborgvej.

En så godt som bar mark, en kommune, der brændende ønsker udvikling, en række driftige projektudviklere, der har flotte og indbydende projekter lige til at placere i det attraktive byudviklingsområde, og en række potentielle købere, der bare venter på at komme ud i deres nybyggede bolig.

Så… hvad kan gå galt? Det er vel bare at rulle en byggemodning ud, så arbejdet kan komme i gang?

Men… hvem er det nu, der skal betale? Der skulle laves frivillige aftaler med projektudviklere og grundejere, for sådan nogle veje, stier og anden infrastruktur kommer jo ikke af sig selv. Thomas N. Asmussen fra landinspektør- og rådgivningsvirksomheden LE34 fortalte på KVF’s erfamøde, hvordan det gik til: - Silkeborg Kommune fulgte principperne om pålæg af vejbidrag, der er beskrevet i vejlovens kapitel 4 om, at de enkelte grundejere og projektudviklere skal betale vejbidrag til omfartsvejen Astrid Lindgrens Vej og de øvrige adgangsveje efter, hvor stor gavn de har af dem, sagde han.

48

TEKNIK & MILJØ

Da dette arbejde først var gjort, og projektudviklerne havde nikket til, at det var sådan, vi gjorde, gik det hele faktisk meget nemt.

Citat: Thomas N. Asmussen, LE34

Men det er faktisk ikke så helt nemt, som det lyder. For at beregne et retfærdigt vejbidrag brugte rådgiverne oplysninger om antal boligenheder, type, grænser til yderområder, adgangsforhold, beliggenhed mv., og alle parametre blev vægtet forskelligt for at nå frem til en retfærdig fordeling af vejbidraget.

- Da dette arbejde først var gjort, og projektudviklerne havde nikket til, at det var sådan, vi gjorde, gik det hele faktisk meget nemt. Udviklerne og grundejerne havde allerede indrykket salgsannoncer i de lokale aviser og entreprenørmaskiner holdt klar.

De havde derfor en stor interesse i, at infrastrukturen blev anlagt hurtigt, da de nye beboere jo ellers ikke kunne komme frem til deres nye hjem. Det var tydeligt, at ønsket om at komme hurtigt i gang var med til at sikre hurtige, men også retfærdige aftaler.

Hvis ikke der blev indgået aftaler, ville det være nødvendigt med en omfattende og langtrukket sagsbehandling, sagde Thomas N. Asmussen.

REPORTAGE

CASE 2

Tulip-grund bliver til boliger – med forhindringer

B

ag en ramponeret port og rustne trådhegn nord for jernbanen i Brabrand ligger den såkaldte ’Tulip-grund’. Her fungerede den gamle Tulip skinke-fabrik indtil 2006. Fabriksbygningerne har siden stået tomme, og græs og ukrudt har invaderet p-pladsen.

Dén slags går naturligvis ikke på en grund med fredskov og

Citat: Ole Bondrop, Aarhus Kommunes Byggemodningsafdeling

skrånende terræn, der ligefrem indbyder til byggeri af nye, lækre boliger, som alle sammen kan få en flot udsigt.

Derfor vedtog Aarhus Byråd i 2017 en lokalplan, som skulle omdanne det 135.000 m² store erhvervsområde til 300 boliger med forskellig karakter og forskellige boligtyper. Blandt andet skal den gamle direktørbolig bevares, ligesom den beskyttede natur skal indtænkes i de grønne områder.

- Et spændende projekt, men også et projekt med mange for-

skellige interesser på spil, sagde Ole Bondrop, fra Aarhus Kommunes Byggemodningsafdeling på Erfamødet.

- For at skabe adgang til området skal den eksisterende kommunale vej udbygges med svingbaner, buslommer og helleanlæg, og der har været mange udfordringer med approbationerne – med at afgrænse etaperne og udbygningsrækkefølgen, med at skabe bygbarhed og sikkerhed for køberne og med dialogen med projektudviklere og rådgivere, uddybede han.

Mange har tænkt mange – og forskellige – tanker om, hvad der skal være på grunden. Men hvordan udformes veje med Shared Space, hvor fodgængere, legende børn, cyklister og biler, der ikke må bakke, skal færdes mellem hinanden? Og hvordan sikrer man afvanding af et område, der skråner så meget?

- De vanskelige forhold har betydet, at vi for at sikre en smidig myndighedsbehandling har måttet opdele området i flere etaper. Det gælder både udførelsesmæssigt og approbationsmæssigt. Beregningerne af byggemodningsgarantier har også været vanskelige på grund af de ekstraordinære afvandingsforhold, fortalte Ole Bondrop.

Illustration af hvordan området kan indhentes illustrationen er ikke målfast.

JUNI 2018

De vanskelige forhold har betydet, at vi for at sikre en smidig myndighedsbehandling har måttet opdele området i flere etaper. Det gælder både udførelsesmæssigt og approbationsmæssigt

TEKNIK & MILJØ

49

PLANLÆGNING

Handelsbyer

kan overleve ved at dyrke det sanselige D TEKST /

RUNE VEILE

Arkitekt & Partner, Urban Power ILLUSTRATIONER/ URBAN POWER

JUNI 2018

De eksisterende byrum opgraderes med stor variation for at skabe unikke oplevelser, og flowet af fodgængere og cyklister styres for at intensivere handel og cafeliv. Billedet: Som Næstved ser ud nu.

50

TEKNIK & MILJØ

en klassiske gågade har længe været en uadskillelig del af danske handelsbyers identitet og byliv. Det har gennem generationer været her, man foretog sine indkøb og samtidig mødte folk med mulighed for kort snak om stort og småt. Men med ændringer i vores livsmønstre er det langt fra sikkert, at vi i fremtiden overhovedet har handelsbyer. Nethandlen stiger, og samtidig er der med den seneste planlov givet mulighed for, at der kan anlægges flere større butiksområder udenfor bykernerne. En dyster prognose fra Institut fra Centerplanlægning forudser, at tre ud af fire handelsbyer forsvinder.

Hvis vi skal holde liv i vores klas-

siske købstæder, skal der tænkes kreativt og gøres en aktiv indsats.

Skal vi se det fra den lyse side, kan vi måske endda se det igangværende opbrud som en mulighed for at gentænke vores bykerner og skabe noget nyt. Den ensretning, som handelslivet tidligere har gennemgået, er måske alligevel ikke det, vi vil efterspørge i fremtidens købstad. Vi vil i fremtiden - formentligt - i langt højere grad efterspørge det specielle og unikke.

DET FYSISKE MØDE Der er meget bykernerne giver os, som ikke kan erstattes af hverken butikscentre ved indfaldsvejene eller nethandel. For det første er der det fysiske møde mellem mennesker, noget der er helt essentielt for alle samfund. En anden ting er det sanselige, oplevelser hvor vi kan smage, dufte og føle. De klassiske byer har allerede meget at byde på, som eksempelvis smuk historisk arkitektur, velproportionerede byrum og caféliv. Bykernerne har en historisk fortælling,

NY VIDEN

De klassiske handelscentre er udfordrede. Men hvis vi tænker os om, kan vi sagtens vende udviklingen med de døende bykerner og måske skabe endnu bedre handelsbyer og bysamfund i Danmark. Bl.a. ved at styrke sanseindtrykkene i handelsgaderne, både fysisk og funktionelt.

TRANSFORMATION AF BYKERNER Et eksempel på en igangværende transformation findes i Aabenraa, der igennem mange år været kendt for Danmarks længste sammenhængende gågade. Her er nogle af de større butikker og funktioner forsvundet fra bykernen, og det har efterladt den ene ende af gå-

gaden i en situation med svigtende handel.

Urban Power har her i samarbejde med kommunen, lokale butiksejere og andre rådgivere udviklet en strategi, der ændrer den klassiske handelsgade til en oplevelsesgade. Man har simpelthen indset, at gågaden ikke længere kan fyldes ud med de klassiske forretninger alene, og en aktiv indsats skal nu omdefinere denne del af byen. Der arbejdes grundlæggende med to retninger: En fysisk forandring af bygninger og gaderum, og en funktionsmæssig forandring af

butikslokaler og opholdszoner i gågaden. Nye typer funktioner som fx værksteder, gallerier og specialforretninger vil kunne fylde de tomme butikslokaler ud, mens indbydende opholdszoner og legeområder vil få folk til at opholde sig i gaden i længere tid. En mulighed for at omdanne byhuse til små bed & breakfast vil kunne tilbyde andre oplevelser end de klassiske hoteller og være med til at skabe liv i byen udenfor normal åbningstid.

JUNI 2018

der skaber identitet og tilhørsforhold. Men det sansemæssige skal styrkes både fysisk og funktionelt, hvis man vil trække folk væk fra computerne og ud af bilerne.

Særligt i de samfund, der ligger udenfor de store vækstcentre i Danmark, er det vigtigt at tænke i merværdi ved en helhedsorienteret byudvikling.

Illustrationen forestiller Næstved efter byfornyelsen.

UDVIKLING I FLERE TEMPI Konceptet for den fysiske foranTEKNIK & MILJØ

51

PLANLÆGNING

Aabenraa, som den ene ende af gågaden ser ud nu.

JUNI 2018

dring i Aabenraa handler om både at have kortsigtede og langsigtede tiltag. På den korte bane arbejdes der bl.a. med istandsættelse af de historiske facader og etablering af midlertidige byrum, hvor løsninger prøves af 1:1.

Den kortsigtede forvandling er vigtig for at kunne engagere lokalbefolkningen. Når de kan se, at der sker noget, bliver både butiksejere og besøgende mere engagerede i udviklingen og får lyst til at bidrage aktivt. Man får på den måde sat en positiv udvikling i gang, der naturligvis skal følges op af flere tiltag, så den positive udvikling fastholdes.

På den lange bane indeholder

52

TEKNIK & MILJØ

NY VIDEN

den fysiske forandring strategier om nye attraktive boliger, kulturfunktioner, og permanente grønne områder. Disse elementer er naturligvis ikke noget, der kommer i første omgang, men startes den rigtige udvikling, dannes der en god grobund for, at de større forandringer kommer til på et senere tidspunkt. Det afgørende er, at der sættes gang i udviklingen på mange forskellige skalatrin og i flere forskellige tempi.

TÆNK I HELHEDEN Det er vigtigt at tænke i en helhedsstrategi, så alle nye tiltag i bykernerne peger i samme retning. Alt for mange steder tænkes der kortsigtet, og mange af de ellers gode intentioner ender med at modarbejde hinanden.

Det kan godt betale sig at lægge nogle rådgiverkroner og få udviklet en god og fleksibel strategi, så både byrumsdesign, klimaløsninger, byfortætning, trafik og byliv skaber den størst mulige synergieffekt. Med en helhedsstrategi vil både små og store tiltag medvirke til at styrke byens samlede potentiale for et godt byliv.

Selvom mange af dynamikkerne er de samme, er alle byer forskellige og kræver forskellige tiltag for at understøtte netop deres kvaliteter og identitet.

I Næstved har Urban Power fx udviklet en helhedsstrategi, der favner bredt og samtænker både byfortætning, trafik, parkeringsløsninger, byrumsdesign og handelsstrategi. Alt sammen bundet op på en stærk

identitet om byens særlige historiske tilknytning til Suså og det kuperede terræn, tænkt sammen med en moderne vision om samlingssted for studieliv, familieliv og et bredt udbud af kulturelle tilbud. Her arbejdes der eksempelvis med omlægninger i trafikken, der muliggør en stærk fortætningsstrategi. Dermed vil der være grobund for nye attraktive boliger med flere borgere bosiddende direkte i bykernen og dermed et styrket byliv. De eksisterende byrum opgraderes med stor variation for at skabe unikke oplevelser, og flowet af fodgængere og cyklister styres for at intensivere handel og cafeliv.

Særligt i de samfund, der ligger udenfor de store vækstcentre i Danmark, er det vigtigt at tænke i merværdi ved en helhedsorienteret byudvikling. Her er der et stort potentiale i at tænke eksempelvis handel, trafik, byfortætning og byliv sammen. Men også i at integrere klimaløsninger, så eksempelvis nye grønne vandafledningsløsninger kan skabe attraktioner i byerne, der kan tiltrække nye borgere. Helt afgørende er det dog at få engageret den nuværende lokalbefolkning, da det jo i sidste ende er deres aktiviteter, der er afgørende for bylivets succes. Hvis vi tænker os om, kan vi sagtens vende udviklingen med de døende bykerner og måske i sidste ende skabe endnu bedre handelsbyer og bysamfund i Danmark.

Urban Power har her i samarbejde med Aabenraa kommune, lokale butiksejere og andre rådgivere udviklet en strategi, der ændrer den klassiske handelsgade til en oplevelsesgade.

TEKNIK & MILJØ

53

Leverandørregister /

ADMINISTRATIV DATABEHANDLING

Elbek & Vejrup A/S Vi effektiviserer processer, yder forretningsrådgivning og udvikler standard ERP-løsninger baseret på Microsoft-teknologi. Inden for det offentlige har vi stor erfaring med at digitalisere økonomi-, sags- og ressourcestyring samt tidsregistrering.

Vi har digitaliseret processerne i mere end en fjerdedel af landets kommuner.

Se mere på elbek-vejrup.dk

BYGHERRERÅDGIVNING

Kuben Management A/S Vi leverer teknisk, juridisk og økonomisk bygherrerådgivning samt proces- og projektudvikling i forbindelse med nybyggeri, renovering og udvikling af det byggede miljø. www.kubenman.dk

ENERGIOPTIMERING

ADVOKATBISTAND

Horten Advokatpartnerselskab Philip Heymans Allé 7 • Box 191 2900 Hellerup T. 3334 4000 • F. 3334 4001 E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Kontakt: Advokat Klavs V. Gravesen kvg@horten.dk • T. 3334 4239.

AFFALDSBEHANDLING

SWS - Special Waste System A/S Herthadalvej 4A • DK 4840 Nørre Alslev T. 5440 0212 • post@sws.dk • www.sws.dk Behandling og forbrænding af farligt affald Miljørigtig og ansvarlig affaldshåndtering Emballage, rådgivning, totalløsning

Kuben Management A/S Den bedste energi er den, vi ikke skal bruge. Den gennemtænkte udnyttelse af ressourcer bidrager til et bæredygtigt samfund og skaber ny værdi. Kuben Management rådgiver om helhedsløsninger i byggeriet - også i driften. www.kubenman.dk

FORURENINGSUNDERSØGELSER

Geo København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER

Andreasen & Hvidberg A/S Kaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø.

T. 9814 3200 • F. 9814 2241. www.aogh.dk

Geo København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

REVISION

BDO Rådgivning, revision og regnskab Kystvejen 29 • 8000 Aarhus C Kontakt Peter Damsted på pda@bdo.dk eller telefon 41 89 04 48 og hør hvordan vi kan hjælpe jer.

RÅDGIVNING

EnviDan A/S Rådgivende ingeniører T: 86 80 63 44 www.envidan.dk

Fortum Waste Solutions A/S Specialister i farligt affald, miljøservices og effektiv ressourceudnyttelse, som fremmer den cirkulære økonomi.

Lindholmvej 3 • DK-5800 Nyborg T. 8031 7100 • fortum.dk/wastesolutions kundeservice.rws@fortum.com

JUNI 2018

AFLØBSREGULERING

www.mosbaek.dk

54

TEKNIK & MILJØ

Geo København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

RÅDGIVNING

Kuben Management A/S Vi er en engageret samarbejdspartner med fokus på udvikling, helhed og bæredygtighed inden for det byggede miljø. Den dybe erfaring og den brede faglighed skaber grundlaget for byggerier, hvor livet kan udfolde sig. www.kubenman.dk

LE34 VISER VEJEN

Landinspektørfirmaet LE34 Landsdækkende rådgivning om opmåling, udstykning, ekspropriation, vejforvaltning, planlægning, klimasikring, arealog rettighedsforvaltning samt udstykning og planlægning. www.le34.dk T: 7733 2264 M: le34@le34.dk

LANDINSPEKTØRER

LIFA A/S Landinspektører Rådgivning om vejforvaltning, ejendomsret, udstykning, opmåling, anvendelse af data og registre samt GIS. T: 6313 6800 E: land@lifa.dk W: www.lifa.dk

Orbicon A/S Orbicon leverer integrerede og bæredygtige løsninger inden for blandt andet Miljø, Forsyning og Byggeri.

Tlf +45 4485 8687 www.orbicon.dk

Rambøll A/S Rambøll er en førende international ingeniørog rådgivervirksomhed inden for: byggeri, design, trafik , infrastruktur, miljø, vand, energi, klima og industri.

Læs mere på www.ramboll.dk

Leverandørregister /

SLAMBEHANDLING

Miljøservice A/S Ådalen 13A • 6600 Vejen.

T. 7538 3999 • F. 7538 4010.

E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afhentning og slutdisponering af slam og organiske affaldsprodukter.

Rådgivning og entreprise.

Tømning af slammineraliseringsanlæg og geotuber.

SPILDEVANDSAFLEDNING

RIA WATECH AS Proagria Group • Aggershusvej 7 5450 Otterup • Tel. 64 82 40 00 ria-watech@proagria.dk proagria@proagria.dk www.ria-watech.dk • www.proagria.dk Afspærringsspjæld og ventiler, kontraklapper/kontraventiler, overfaldspjæld, spuleklapper.

STRATEGISK BYUDVIKLING

Kuben Management A/S Vi er en engageret samarbejdspartner med fokus på udvikling, helhed og bæredygtighed inden for det byggede miljø. Vi byudvikler gennem markedsindsigt med henblik på at skabe vækst, påvirke den demografiske udvikling samt at styrke den kommunale økonomi.

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S Borupvang 5E • 2750 Ballerup T. 35 82 19 19 • www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olieog benzinudskillere jf. DS 455.

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF

SPILDEVANDSRENSNING

EnviDan A/S Silkeborg: T. 8680 6344 Kastrup: T. 3250 7944 Aalborg: T. 9811 6344 Århus: T. 8680 6344 www.envidan.dk

Colas Danmark A/S Fabriksparken 40 • 2600 Glostrup T. +45 4598 9898 • F. +45 4583 0612 colas@colas.dk • ww.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, modificeret bitumen, produkter til vejved­ligeholdelse, fræsning, vedligeholdelse af rabatter og overfladebehandling.

SPRINGVAND OG BASSINER ®

Fokdal Springvand

JUNI 2018

Fokdal Springvand A/S T. 5944 0565 Østerled 28 • 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum.

Vandbehandling, dyser, pumper m.v.

Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

TEKNIK & MILJØ

55

Afsender: TechMedia A/S, Naverland 35, DK-2600 Glostrup

I både ind- og udland bidrager Rambøll med løsninger, der reducerer risikoen for stormflod og indbyder til liv langs vandkanten. Her er for eksempel et bud på, hvordan området Buzzard Point ved Potomac-floden i Washington DC kan se ud efter implementering af vores ’living shoreline’-koncept.

VAND BRINGER LIV (NÅR DET KUN GÅR TIL KANTEN) Læs mere på ramboll.dk/stormflod

VI ER 13.000 INGENIØRER, DESIGNERE OG RÅDGIVERE, DER SKABER BÆREDYGTIGE HELHEDSLØSNINGER INDEN FOR BYGGERI, TRANSPORT, MILJØ, VAND, ENERGI OG MANAGEMENT CONSULTING.