Teknik & Miljø - Januar 2018

Dit branchemagasin fra TechMedia A/S NR.1

JANUAR 2018

ÅRGANG 118

STADS- OG HAVNEINGENIØREN

TEMA

BYGGERI & EJENDOMSDRIFT

KTC: DISRUPTION PRÆGER DEN KOMMUNALE EJENDOMSADMINISTRATION

330 HEKTAR NYT LAND

REN

O REF ERE I HER SULT E BYG KAN R R BR18 ATMETE E KVADR KLOGER

ING E N:

TUNNELEN DER FÅR LOLLAND TIL AT VOKSE

målret indsatsen målret indsatsen og prioritér og prioritér ressourcerne? ressourcerne?

Når drift og vedligeholdelse skal fungere optimalt!

Når drift og vedligeholdelse skal fungere optimalt!

Portalproduktet EnviDrift er Jeres samlede løsning til planlægning, dokumentation og udførelse af drifts- og Portalproduktet EnviDriftfor er Jeres løsning til planlægning, udførelse og vedligeholdelsesopgaver både samlede forsyningsrelateret anlæg, såvel dokumentation som kommunaleogopgaver på af Vejdrifts& Park, Når drift og vedligeholdelse skal fungere optimalt! anlæg, såvel som kommunale opgaver på Vej & Park, vedligeholdelsesopgaver for både forsyningsrelateret Grøn vedligehold mm.

Grøn vedligehold mm.

Portalproduktet EnviDrift er Jeres samlede løsning til planlægning, dokumentation og udførelse af drifts- og EnviDrift er et komplet system til håndtering af henvendelser/hændelser, som giver unik mulighed for at kunne vedligeholdelsesopgaver for både forsyningsrelateret anlæg, såvel som kommunale opgaver på Vej & Park, EnviDrift kompletindsatsen system tiltilhåndtering henvendelser/hændelser, prioritereer ogetmålrette de steder, af hvor udfordringerne er størst.som giver unik mulighed for at kunne Grøn vedligehold mm. indsatsen til de steder, hvor udfordringerne er størst. prioritere og målrette EnviDrift er et alsidigt værktøj, som kan tilgås både via en hjemmeside samt en mobilløsning til EnviDrift er et komplet system som til håndtering henvendelser/hændelser, som unik mulighed for at kunne alsidigt værktøj, kan tilgåsafbåde via en hjemmeside samt engiver mobilløsning til driftsafdelingen, som kan være off-line. prioritere og målrette indsatsen til de steder, hvor udfordringerne er størst. driftsafdelingen, som kan være off-line.

Vores løsninger er fleksible og kan tilrettes efter jeres ønsker, således at indstillinger og muligheder er opsat til EnviDrift er et alsidigt værktøj, somtilrettes kan tilgås både viaønsker, en hjemmeside en mobilløsning til Vores er fleksible og kan efter jeres således atsamt indstillinger og muligheder er opsat til netop løsninger jeres fokusområder. driftsafdelingen, som kan være off-line. netop jeres fokusområder.

Læs mere om EnviDrift på www.envidan.dk Vores løsninger er fleksible og kan tilrettes efter jeres ønsker, således at indstillinger og muligheder er opsat til Læs mere om EnviDrift på www.envidan.dk netop jeres fokusområder.

Læs mere om EnviDrift på www.envidan.dk

LEDER

KTC VIL HOLDE SKARPT ØJE MED BR18 Teknik & Miljødirektør i Vejle Kommune og medlem af KTCs bestyrelse.

KTC vil i de kommende tid følge implementeringen og effekten af BR18 tæt, og holde øje med udviklingen i sagsbehandlingstider, udviklingen i kvalitet og antal klager. Og ikke mindst vil KTC have opmærksomheden rettet mod udviklingen i timepriser og det samlede, relative økonomiske tryk på den enkelte byggesag Tilbage i 2013 bekendtgjorde Produktivitetskommissionen, som en del af dens handlingsplaner for vækst og udvikling i hele Danmark, og konkretiseret i Vækstpakke 2015, at byggesagsbehandlingen skulle forbedres, både med hensyn til ensartet sagsbehandling, sagsbehandlingstid og prissætning i de enkelte kommuner. Målsætningen var bl.a. en reduktion i sagsbehandlingstiden på 33 pct.med udgangspunkt i 2012-tallene.

Konkret skulle væsentlige elementer af byggesagsbehandlingen flyttes fra kommunerne til private aktører, og kvaliteten skulle sikres gennem en certificeringsordning.

Det tekniske grundlag, Bygningsreglementet og vejledninger skulle samtidig omskrives og gøres mere praksisnære.

Her, fire år senere, ved indgangen til 2018, træder lovgivningsgrundlaget i form af Bygningsreglement BR18 og certificeringsordningen i kraft, og er dermed et godt tidspunkt at evaluere processen og resultaterne på.

Hvordan er det så gået i kommunerne efter Produktivitetskommissionens anbefalinger og Vækstpakke 2015? Det korte svar er, at det er gået godt. Den kommunale sagsbehandlingstid er samlet set halveret, samtidig med at kommunerne nu håndterer 25 pct. flere sager end i

Udgiver TechMedia A/S Naverland 35 2600 Glostrup T. 4324 2628 info@techmedia.dk www.techmedia.dk

2013. 86 pct. af kommunerne har reduceret sagsbehandlingstiden væsentligt, mens de øvrige kommuner enten har haft en konstant eller stigende sagsbehandlingstid.

Den gennemsnitlige timepris har de sidste to år været ca. 470 kr. og generelt væsentligt lavere end i 2013. Konklusionen er, at kommunerne har forbedret serviceniveauet væsentlig ud over målsætningen og har potentiale for yderligere forbedring, særligt i de kommuner, der endnu ikke har reduceret sagsbehandlingstiden.

Kommunernes effektivisering er blevet bemærket af de faglige organisationer, der også konstaterer, at serviceniveauet generelt er steget.

Ydermere viser tilbagemeldinger, fra bl.a. typehusfirmaer, at yderligere reduktioner i sagsbehandlingstiden, udover hvad de 20 pct. bedste kommuner har opnået, ikke har reel betydning.

Mens kommunerne har forbedret serviceniveauet, har Trafik- og Byggestyrelsen udviklet og lanceret et nyt bygningsreglement, hvor vi endnu ikke har set eksempler på praksisnære løsninger, og uden betydelige tekniske stramninger ud over væsentlige krav til det uddannelsesmæssige og erfaringsmæssige niveau for de certificerede byggesagsbehandlere. Dette er måske også grunden til, at ingen rådgivere

Ansvarshavende redaktør Line Bak Unold T. 2555 2827 lu@techmedia.dk

Tryk PE Offset A/S

Annoncer Lars Madsen T. 2555 2826 lm@ktc.dk

Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 36A 8600 Silkeborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk

I samarbejde med

Annoncekoordinator Helle Hansen T. 4324 2671 hh@techmedia.dk

Abonnementspris Kr. 885,- + moms om året for 11 numre

Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 36A 8600 Silkeborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk www.ktc.dk

Layout Trine Plass, TechMedia A/S

Løssalg Kr. 142,+moms inklusive forsendelse

Forside: Femeren A/S

endnu har opnået den krævede certificering og dermed ikke er klar til at byggesagsbehandle.

De næste par år vil vise, om de certificerede rådgivere kan indfri forventningerne om at løfte opgaven med hensyn til en mere konkurrencedygtig og ensartet sagsbehandling, og dermed fremme effektiviteten og væksten i byggeriet bedre, end kommunerne har kunnet.

Umiddelbart kan man frygte, at certificeringen primært vil gavne de store projekter og påtvinge de små projekter en potentiel omkostningstung certificeret rådgivning.

KTC vil følge implementeringen og effekten af BR18 tæt. Herunder udviklingen i sagsbehandlingstider, udviklingen i kvalitet og antal klager. Og ikke mindst vil KTC have opmærksomheden rettet mod udviklingen i timepriser og det samlede, relative økonomiske tryk på den enkelte byggesag som følge af certificeringen. Netop timepriser og omkostninger som følge af byggesagsbehandlingen har i årevis være centrale for bl.a. DI og Dansk Byggeri, og netop dette fokus har været med til at skubbe på den positive udvikling, der er sket i de kommunale byggesagsafdelinger de seneste år.

ISSN 1902-2654 (tryk) ISSN: 2596-4216 (online)

Oplag 2.091 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

JANUAR 2018

TEKST / AF MICHAEL SLOTH

TEKNIK & MILJØ

3

TEMA

DI OM BR18:

BYGNINGSREGLEMENTET BLIVER MERE EFFEKTIVT

TEMA BYGGERI & EJENDOMSDRIFT

I DI Byg ser vi frem til at følge BR18s nye certificeringsordning i forventning om, at den vil gøre den tekniske byggesagsbehandling mere smidig og effektiv. Dertil forventer DI Byg, at kvaliteten af byggesagsbehandling vil stige.

BR18 KAN RESULTERE I KLOGERE KVADRATMETER

SIDE 18

DANSK BYGGERI OM BR18: KTC:

Det nye BR18 er anderledes end tidligere opdateringer af bygningsreglementet. Det markerer en helt ny struktur i både reglement og byggesagsbehandling, ligesom krav om funktionstest gør reglementet mere rettet mod driften af bygningerne.

SIDE 14

DISRUPTION PRÆGER DEN KOMMUNALE EJENDOMSADMINISTRATION Der er masser af udfordring for den kommunale ejendomsdrift i øjeblikket: Effektivisering, nyt bygningsreglement BR18, nyt aftalegrundlag AB18 og varsling om ophævelse af Lov om offentligt byggeri, LOB. SIDE 8

CERTIFICERING BETYDER MARKANTE ÆNDRINGER FOR BYGGEBRANCHEN

BR18 skærper kravene til dokumentation på en række områder.

Skærpelserne vil i flere tilfælde medføre yderligere omkostninger for entreprenøren, som i sidste ende vil blive videreført til bygherre, vurderer Dansk Byggeri.

SIDE 16

BYG OG MILJØ VIL LØFTE BRUGEROPLEVELSEN JANUAR 2018

Kompleks lovgivning, regelmæssigt ændrede bygningsreglementer, servicemål og forskelligartet forvaltning på tværs af kommuner er nogle af de udfordringer, som har vanskeliggjort de indledende øvelser for en brugervenlig selvbetjeningsløsning.

SIDE 10

4

TEKNIK & MILJØ

Indhold

3

L EDER

KTC vil holde skarpt øje med BR18

5

Temaindhold

Indholdsfortegnelse

6

12

Byg og Miljø vil løfte brugeroplevelsen

KTC

Disruption præger den kommunale ejendomsadministration

8

TEMA: BYGGERI OG EJENDOMSDRIFT

10

Ejendomsdrift kan være en investering for borgere og kommuner

12

Byg og Miljø vil løfte brugeroplevelsen

14

Silkeborgs kommunale bygninger skal huse potentialer

16

BR18 kan resultere i klogere kvadratmeter

18

Certificering betyder markante ændringer for byggebranchen

20

Bygningsreglementet bliver mere effektivt

22

Bygherrer taber stort på dårlige driftsdata

24

Skole blev PCB-fri og fik bedre indeklima på seks måneder

22

Bygherrer taber stort på dårlige driftsdata

PLANLÆGNING

27

Renovering af boligområder handler også om mennesker

NYT FRA TEKNIK & MILJØ

30

Tal og tabeller om teknik og miljø

DIGITALISERING

32

Beskyt dine personlige data i Smart City

JURAKLUMMEN

35

Kystbeskyttelse som en del af den kommunale planlægning

LEDELSE

36

Bedre ledelse er vigtigere end flere ledere

FORSYNING

38

Separering af regnvand giver mere plads i kloaksystem

NATUR & MILJØ

42

Tunnelen der får Lolland til at vokse

46

Biologisk kystbeskyttelse

46

Biologisk kystbeskyttelse

AFFALD OG RESSOURCER

48

Sorteringsbillen – affaldsformidling på hjul

JANUAR 2018

KLIMATILPASNING

50

6

TEKNIK & MILJØ

I fremtidens klimarobuste byer er der også tænkt på borgerne

Nordeuropas største ejendomsmesse

Organised by EASYFAIRS

25-26 april, Bella Center, København Messen for drift, vedligeholdelse, forvaltning, energi, miljø

Eva B Møller Seniorforsker, Aalborg Universitet, København

Jacob Juul Sandberg Professor mso, Cand.jur, Ph.d, Juridisk Institut

Jannick Nytoft, Direktør, Ejendomsforeningen

Søren Dyck-Madsen Energi og klima, Det Økologiske Råd

• 30 seminarer – 2 scener • Over 110 udstillere • Innovative løsninger Toke Rammer Nielsen Associate professor, head of section, Section for Building Energy

• Prøv Virtual Reality • Branche-networking • Prøv Droneflyvning • Innovationsområde

Partnere:

Registrer dig for at få gratis entré på: ejendomsmessen.dk

KTC

KTC: TEKST / PETER MUNK

Bygningschef Aak Bygninger, Aalborg Kommune og medlem af KTC faggruppen for ejendomsdrift ILLUSTRATION/ Freepik.com

Disruption præger den kommunale ejendomsadministration Der er masser af udfordring for den kommunale ejendomsdrift i øjeblikket: Effektivisering, nyt bygningsreglement BR18, nyt aftalegrundlag AB18 og varsling om ophævelse af Lov om offentligt byggeri, LOB.

D

isruption ekkoer gennem flere brancher for tiden, og der tales om hastig innovation og spillereglerne for samarbejdet udfordres. Det gælder også i den danske byggebranche og således også for den kommunale bygherre. Effektivisering af det kommunale ejendomsområde, nyt bygningsreglement BR18, nyt aftalegrundlag AB18 og varsling om ophævelse af Lov om offentligt byggeri, LOB. Disruption/”forstyrrelser” er kommet for at blive.

Den offentlige sektor skal omstilles og effektiviseres bl.a. ved innovation, regelforenkling og øget digitalisering. I økonomiaftalen mellem regeringen og kommunerne peges der på den kommunale ejendomsportefølje som et potentielt effektiviseringsområde for at bidrage til den såkaldte ”Velfærdsmilliard”.

Konkret arbejdes med tre særlige indsatsområder/programmer:

KTC faggruppen for ejendomsdrift har gennem en årrække deltaget aktivt i de mange analyser på ovenstående områder og har på det seneste samarbejdet med KL som faglig sparringspart på områderne. Det er faggruppens opfattelse, at ovenstående indsatsområder og programmer bedst ses samlet under overskriften ”Strategisk Facility Management” da det opleves, at de ses som selvstændige ”projekter”, der ikke er indbyrdes koordineret.

Det er ligeledes yderst ressourcekrævende for kommunerne at deltage i de mange analyser, som opleves at havde mange overlap og gentagelser uden tværgående koordinering.

Det kan være svært at se det værdiskabende i deltagelsen.

Det er positivt, at KL nu arbejder på en platform for vidensdeling for det strategiske arbejde på ejendomsområdet.

(SEP) – Styrings- og effektiviseringsprogrammet: • Organisering og effektivisering af kommunalejendomsdrift

JANUAR 2018

(MEP) – Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet • Organisering, køb og udbud på Facility Managementområdet • Samling af ejendomsadministrative funktioner Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 • Kloge kommunale kvadratmeter, KKM2 (KKM2 kan der læses nærmere om i anden artikel her i bladet)

8

TEKNIK & MILJØ

REGELFORENKLING Med regeringens 2020 plan om modernisering af den offentlige sektor er der også fokus på afbureaukratisering og regelforenkling af ejendomsområdet, så der opnås en mere smidig sagsbehandling og mindskning af transaktionsomkostningerne.

Alle er initiativer, som kræver omstilling og nye samarbejdsformer blandt hele værdikæden, og som kræver en stærk forandringsledelse, kompetenceudvikling af organisationen og en strategi, der er højt forankret i den kommunale organisation, hvis det skal lykkes.

Foruden de tre tidligere nævnte indsatsområder er der en række regelforenklings-initiativer, der kræver omstilling af hele værdikæden, og som kræver en investering i ressourcer, før gevinsterne kan høstes.

• Ny udbudslov – I 2016 trådte den nye udbudslov i kraft, som skal sikre større klarhed og fleksibilitet for virksomheder og ordregivere - herunder nye udbudsformer som udbud med forhandling, som mange kommunale bygherre er ved at få erfaring med.

• BR18 – Branchen udvikler sig så hastigt, at vi nærmest ikke når at implementere et bygningsreglement, før der kommer et nyt. I 2018 får vi endnu et i rækken samt en bekendtgørelse om certificeringsordning for do-

NY VIDEN

• AB18 – 2018 bliver også året, hvor vi skal til at implementere et nyt aftalegrundlag mellem byggeriets parter, som erstatter det udtjente AB92, ABR89 og ABT93. Det kræver ligeledes store ressourcer af hele værdikæden, før gevinsterne kan ses.

• Lov om offentligt byggeri, LOB - Lovens formål er at sikre, at det offentlige er effektiv i sin bygge-, anlægs- og driftsvirksomhed og går foran i udvikling og afprøvning af nye metode. Der er nu lovforslag om at ophæve LOB, så lovgrundlaget alene hører under byggeloven, men hvad skal der så administreres efter? LOB bygger på en række cirkulære, bekendtgørelser og vejledninger, som nok trænger til en oprydning, men den favner også IKT-

bekendtgørelsen, som bl.a. har været med til at drive den digitale udvikling af branchen. Bygherrebranchen - herunder også KTC faggruppen - er bekymrede for, hvad der skal træde i stedet, så der ikke kommer 98 kommunemetoder på området. Der peges på muligheden for at havde en fælles bygherrevejledning for det offentlige byggeri efter ”følg eller forklar” princippet. Her melder KTC faggruppen sig klar på banen til at bidrage til sådan en vejledning.

Det er svært at forestille sig at den kommunale ejendomsadministration kan magte alle disse krav og forventninger, ændrede arbejdsgange og forandringer, det medfører uden en stærk politisk forankret ejendomsporteføljestrategi og en strategisk organisering af både bygherre- og driftsherre-ansvaret.

Der er ligeledes en klar forventning om, at KL understøtter kommunerne i dette arbejde, og KTC faggruppen for ejendomsdrift medvirker gerne som faglig sparringspart og bidrager gerne med ”best practice” på området.

JANUAR 2018

kumentation af tekniske forhold. Foruden den markante ændring, som det medfører den kommunale byggesagsbehandling, betyder det også ændrede arbejdsgange for den kommunale bygherre. De kommunale beredskaber har tidligere varetaget en del af sagsbehandlingen, fx om midlertidig overnatning på skoler og institutioner. Det kræver frem over en byggeansøgning efter en vejledning, som endnu ikke kendes.

TEKNIK & MILJØ

9

TEMA / STOFOMRÅDE BYGGERI OG EJENDOMSDRIFT

VEFÆRDS-M2 TEKST / KAREN DILLING

Chef for Ejendomme og Intern Service, Herlev Kommune og KTC faggruppen for kommunal Ejendomsdrift og medlem af KTC faggruppe

Ejendomsdrift kan være en investering for borgere og kommuner ”Kloge m2” er et flydende begreb uden fælles definition. Begrebet bliver udfyldt af hver kommune alt efter, hvilke udfordringer kommunen har.

KL har de seneste år arbejdet med deres definition ud fra en driftsvinkel, og ud fra regeringens ønske om at effektivisere den kommunale ejendomsdrift.

Faggruppen for Kommunal ejendomsdrift i KTC spørger om KLs definition stemmer overens med de behov, som kommunerne møder?

V

i har brug for systematisk viden om ejendomsdrift – men det er ikke ”kloge m2”.

Regeringen og KL har indgået aftale om at skabe og udbrede større viden og erfaring på det kommunale ejendomsområde, så kommunerne kan bidrage til ”velfærdsmilliarden”. Derfor har KL defineret et indsatsområdet; En Fælleskommunal Digitaliseringsstrategi, og har prioriteret især to vinkler, der begge skal belyse ”kloge m2” i ejendomsdriften. Der er tale om programmerne SEP og MEP. KL inviterede i 2015 alle kommuner til et flerårigt udviklingssamarbejde om effektive og gode løsninger for borgerne. Formålet er blandt andet at danne kommunale netværk i et fælles ”Styrings- og effektiviserings-program” (SEP). Kortlægning af den kommunale ejendomsdrift, foretaget af daværende KORA, nu VIVE, indikerer dels betydelige dataudfordringer ved at tilvejebringe og sammenlignelige nøgletal for kommunernes ejendomsadministration, og dels forskelle mellem kommunernes arealudnyttelse. Kortlægningen indikerer samtidig et effektiviseringspotentiale.

KL har på denne baggrund i 2016 igangsat et Moder-

JANUAR 2018

Idrætsklubber er ofte opmærksomme på at inddrage børn fra alle samfundslag. Det fordrer en organisatorisk størrelse for klubber, som de kan opnå ved at bo under samme tag.

10

TEKNIK & MILJØ

niserings- og effektiviseringsprogram (MEP), som har til formål at pege på effektiviseringer i den kommunale ejendomsdrift, der kan opnå årlige besparelser på i alt 1 mia. kr. frem mod 2020. Programmets første tiltag var kortlægning af kommunernes organisering, køb og udbud på facility managementområdet. Kortlægningen er blevet gennemført af EY i foråret 2017.

Hovedkonklusionen i rapporten peger på 3 områder, som kan effektiviseres med økonomisk gevinst: • Antallet af kvadratmetre • Ressourcebehov (organisering, digitalisering og vidensdeling) • Leverandøromkostninger (omkostningseffektive leverandørsamarbejder og kontraktstyring) Faggruppen for Kommunal Ejendomsdrift finder det altid klogt at optimere driften, men det alene gør ikke en m2 klog. Optimering af driften er et arbejde, vi som ejendomschefer altid skal foretage os og aldrig bliver færdige med, og derfor hilser faggruppen KLs arbejde velkomment. Vi har altid brug for fælles nøgletal, viden og inspiration til effektiviseringer.

VI HAR BRUG FOR EN FÆLLES DEFINITION AF”KLOGE M2”, DER STYRKER VELFÆRDEN. Rum spiller en strategisk rolle i planlægningen af fremtidens velfærd - det bør være udgangspunktet for effektiviseringer. Rum skal altid understøtte brugernes behov bedst muligt – også om 5 og 10 år.

Rum er et strategisk ledelsesredskab, der kan bringes i spil klogt af politikere og embedsmænd. Det er ejendomsforvaltningerne, der har viden, data og muskler til at facilitere denne proces. Og det er derfor, det bliver væsentligt, at KL arbejder mod fælles nøgletal om drift.

LAD OS KOMME MED ET EKSEMPEL En kommune vil styrke fællesskabet for at sårbare

DEBAT

VI HAR BRUG FOR KLOGE VELFÆRDS-M2.

I begge tilfælde – sammenlægning af flere funktioner og

samling af idrætsklubber - øges driften pr. m2, men som kloge velfærds-m2.

Ser man på kommunens samlede leverancer hver dag, og den økonomi, der hører til, vil ovenstående eksempler bidrage til, at borgere - der ofte er økonomisk belastende for kommunekassen - blandt andet ved hjælp af en ejendomsstrategi kan klare sig selv bedre og udgøre en mindre udgift.

Faggruppen for Kommunal ejendomsdrift er af den holdning, at velfærds-m2 med andre ord er at anerkende, at ejendomsdriften ikke kun er en udgift, men også kan være en investering for borgerne og for kommunen.

Mere information: www.kkm2.dk

JANUAR 2018

borgere ikke bliver ensomme. Redskabet kan være at bringe flere funktioner ind i samme hus, så borgerne skaber et nyt fællesskab og ser hinanden i nye sammenhæng.

Bibliotekerne har været på denne rejse i de sidste årtier, nogle af dem er endda fysisk placeret i andre institutioner som skoler og rådhuse, som igen øger potentialet for synergier.

Idrætsklubber er ofte opmærksomme på at inddrage børn fra alle samfundslag. Det fordrer en organisatorisk størrelse for klubber, som de kan opnå ved at bo under samme tag.

Det kan også ske for andre af de kommunale tilbud.

Eksemplerne viser kloge m2, som giver værdi for borgerne og for kommunen som virksomhed. Eksemplerne viser også et bud på reduktion af kvadratmetre, fordi flere funktioner huses under et tag. Men de kan også give flere kvadratmetre, fx i mindre landsbysamfund, hvor det er væsentligt at opretholde bygninger netop med styrkelse af fællesskabet som formål. Det er væsentligt at have øje for konteksten for den enkelte kommune – den er udslagsgivende og dimensionerende for løsningen.

TEKNIK & MILJØ

11

TEMA / BYGGERI OG EJENDOMSDRIFT

BYG OG MILJØ VIL LØFTE

TEKST / PERNILLE ØSTERBYE

KOMBIT

TEKST / CHRISTINA L. HANSEN KL

JANUAR 2018

FOTO/ Mindandi Freepik.com

12

TEKNIK & MILJØ

Kompleks lovgivning, regelmæssigt ændrede bygningsreglementer, servicemål og forskelligartet forvaltning på tværs af kommuner er nogle af de udfordringer, som har vanskeliggjort de indledende øvelser for en brugervenlig selvbetjeningsløsning.

B

yg og Miljø har siden 2014 været den obligatoriske indgang til landets kommuner, når det drejer sig om byggeansøgninger. I 2016 blev Byg og Miljø også indgangen for virksomheders ansøgninger om miljøgodkendelser.

Selvbetjeningsløsningen har derfor været en fast del af ruten, når borgere, såvel som lokale virksomheder, har skullet søge tilladelse til fx at bygge en udestue, udskifte en olietank eller anlægge en swimmingpool.

Siden første ”spadestik” til selvbetjeningsløsningen Byg og Miljø blev taget, har der da også været blik for de udfordringer, der følger med så forskelligartede sager, så komplekse regler (og krav om dokumentation), samt ansøgernes forskellige forudsætninger for

at forstå og efterleve regler og retningslinjer i en ansøgningsproces.

EN LØSNING MED MERE POTENTIALE Hver dag bruges Byg og Miljø både af mange private og professionelle ansøgere på den ene side, og af landets mange sagsbehandlere på den anden side af bordet.

Flere tilbagemeldinger, på tværs af disse grupper, påpeger, at der er uforløste potentialer i løsningen.

Der er blandt andet kommet en række gode forslag til, hvordan blandt andet brugergrænsefladen kan ændres, så ansøgerne får lettere ved at gennemskue, hvad de skal forholde sig til.

NY VIDEN

FTE BRUGEROPLEVELSEN Forbedringer til løsningen skulle gerne bidrage til et mere flydende ansøgningsforløb, hvor bygge- og miljøsagsbehandlere i mindre grad har behov for at bede ansøgerne om supplerende oplysninger. Og netop denne type udfordringer er det hensigten, at Byg og Miljø skal kunne afhjælpe.

Med en forbedret brugerrejse for ansøgerne, så ansøgningsprocessen gøres mere intuitiv og let forståelig, vil kommunerne i højere grad kunne høste de gevinster, som Byg og Miljø er sat i verden for at skabe.

DE LAVT HÆNGENDE FRUGTER Arbejdet med at høste de lavt hængende frugter er da også i gang. Her er der blandt andet blevet arbejdet med, hvordan obligatoriske felter i ansøgningsprocessen kan bidrage til, at mere af den påkrævede dokumentation indsendes sammen med ansøgningen fra første færd.

Der arbejdes også med, hvordan eksempler, tegninger og billeder kan bidrage til at hjælpe ansøgeren, så dokumentationen kan blive mere retvisende og fyldestgørende for sagsbehandleren og således føre til en kortere proces og en hurtigere afgørelse til gavn for alle.

I 2017 nedsatte Byg og Miljø en strategigruppe, som arbejder målrettet med at lokalisere forskellige udfordringer i den eksisterende løsning, ligesom der graves dybere for at finde mere omfattende omstruktureringer, som kan gøre Byg og Miljø til en mere intuitiv og brugervenlig selvbetjeningsløsning.

Arbejdet blev igangsat i august 2017 og har allerede resulteret i flere anbefalinger til, hvordan løsningen kan løftes igennem brugervenlighedstiltag, automatisering og omstrukturering. Processen er kun lige startet, men skal ses som startskuddet til en længere indsats for strategisk forbedring og tilpasning af systemet.

MEN FØRST… Selvom der allerede er kradset i overfladen af en forbedret bru-

geroplevelse, må de større tiltag vente lidt endnu. Byg og Miljø har lige været igennem et genudbud og i forlængelse heraf et leverandørskifte, ligesom det nye bygningsreglement har krævet en række tilpasninger i løsningen.

Brugervenligheden står til gengæld højt på dagsordenen i Byg og Miljøs nærmeste fremtid. Der er derfor også afsat tid og ressourcer til at gennemgå indmeldte ændringsønsker fra kommunerne, som kan bidrage positivt i den strategiske videreudvikling af løsningen.

Ligger du inde med en god idé, så tal med din kommunale Byg og Miljø-superbruger og sørg for at få det sendt ind til Byg og Miljøs Ændringsønske-portal.

Vi gør alt for at indsamle data En dag på kontoret for Mikkel Lund Schmedes, Orbicon

JANUAR 2018

Mikkel Lund Schmedes fra Orbicon er taget til Østersøen for at under­ søge miljø­ og naturtilstanden. Det er en frisk dag på kontoret, og det giver mening at være med til at holde øje med naturen.

Hos os møder du faglige ildsjæle, der elsker at se udfordringer blive til færdige løsninger, som gavner kunden, miljøet og samfundet omkring os.

Hos Orbicon kan du kommer til at arbejde som rådgiver inden for bl.a. miljø, byggeri, forsyning og klimatilpasning.

Se mere på orbicon.dk/karriere og

TEKNIK & MILJØ

13

TEMA / BYGGERI OG EJENDOMSDRIFT

TEKST / LENE SØGÅRD

Ejendomschef i Silkeborg Kommune.

Medlem af KTC faggruppen Kommunal ejendomsdrift FOTOS/ Silkeborg Kommune

Helhedsplaner for ejendomme Silkeborgs kommunale bygninger skal huse potentialer Nye anlæg skal være mere end blot en bygning til ét formål. De skal understøtte og give noget mere til omgivelserne. Kort sagt handler det i Silkeborg Kommune om at skabe liv i lokalsamfundene ved at samle bygninger og aktiviteter, så de åbner for nye brugsmuligheder.

K

JANUAR 2018

onsulentvirksomheden Ernst & Young har i juni 2017 udarbejdet en rapport om Facility Management (FM) i kommunerne. Målet med rapporten er at komme med anbefalinger, inspiration og understøttende værktøjer, når de enkelte kommuner skal i gang med organisering, køb og evt. udbud på FM-området.

14

TEKNIK & MILJØ

Rapporten er optaget af at afklare organisationers modenhed og at give inspirations- og udviklingstiltag, som kan øge modenheden inden for FM. Det vil sige arbejdet med bygningsvedligehold, rengøring, forsyning, intern service, arealpleje med videre.

I KTC faggruppen Ejendomme er vi optagede af udvikling og implementering af FM i vores kommuner. Vi har stort fokus på, at FM som fagområde modnes, så vores evne til at udvikle ejendomsporteføljen bliver endnu bedre, og vi dermed bliver endnu dygtigere til at have de rigtige ejendomme - ejen-

NY VIDEN

NYT OG STÆRKT SAMARBEJDE PÅ TVÆRS Vi tænker på tværs af organisationen med fokus på, at vi får bygget det rigtige – og ikke mindst på den rigtige måde og det rigtige sted.

Og netop dét afspejler vores ejendomsstrategi, som vi udviklede i 2015. Ejendomsstrategiens overordnede formål er at få et fælles sigtepunkt for alle ejendomme, og at udvikling af porteføljen sker via samarbejde og samskabelse på tværs af organisationen og i dialog med det lokale område og med øvrige interessenter.

Et af indsatsområderne er at udvikle et tværkommunalt koncept for, hvordan vi sikrer dialog og samskabelse i udvikling af kommunens ejendomme.

Siden har vi på forskellig vis forsøgt at skabe grobund for at udarbejde et sådant koncept – vel vidende, at arbejdet ikke vil være nemt. I første omgang har vores indsats ikke haft den store effekt. Men forsøgene har dog gødet jorden, så vi nu tror på - også politisk - at vi når i mål.

For i budgetaftalen for 2018 er der - i forbindelse med anlægsønsker om nye bygninger - et politisk ønske om, at der skal udarbejdes helhedsplaner for de

berørte områder. Her skal alle kommunens bygninger indgå, og interessenters ønsker og behov skal afklares.

Nye anlæg skal være mere end blot en bygning til ét formål. De skal understøtte og give noget mere til omgivelserne. Kort sagt handler det om at skabe liv i lokalsamfundene ved at samle bygninger og aktiviteter, så de åbner for nye brugsmuligheder.

Derfor skal vi nu i gang med at udarbejde helhedsplaner – og et koncept for disse – så vi sikrer, at fremtidens anlæg, så vidt muligt, møder flere behov end blot det primære.

Om alt går vel, vil Silkeborg Kommune fortælle om arbejdet med vores helhedsplaner i næste års artikelserie.

JANUAR 2018

domme, som er fremtidssikrede, bæredygtige og multifunktionelle.

I Silkeborg Kommune er afsættet for at arbejde med FM sket ud fra den betragtning, at en kommunal bygning skal bidrage til fællesskabet ved at understøtte kerneopgaven bedst muligt og tillige være potentiel. Det vil sige have et overskud af muligheder.

Det mere helhedsorienterede tankesæt er en tilgang, som vores ejendomsstrategi også har været med til at rammesætte.

TEKNIK & MILJØ

15

BYGGERI

TEKST / GRAVES SIMONSEN

Projektchef i Bygherreforeningen

BYGHERREFORENINGEN:

Graves Simonsen

BR18 kan resultere i klogere kvadratmeter JANUAR 2018

Det nye BR18 er anderledes end tidligere opdateringer af bygningsreglementet. Det markerer en helt ny struktur i både reglement og byggesagsbehandling, ligesom krav om funktionstest gør reglementet mere rettet mod driften af bygningerne.

16

TEKNIK & MILJØ

DEBAT

seneste politiske udmeldinger om, at de frivillige energikrav i Bygningsklasse 2020 næppe bliver til standardkrav som planlagt i 2020.

Det har længe været bygherrernes oplevelse, at opfyldelse af kravene har været ultimativt forbundet med bygningsintegreret, vedvarende energiproduktion, der ikke i sig selv giver gode robuste og driftssikre bygninger, samt at de sidste sparede kWh langt fra er rentable.

EFFEKTIV SAGSBEHANDLING I KONKURRENCE Byggesagsbehandlingen har gennem tiden været en akilleshæl for mange bygherrer, der har oplevet lange og dyre sagsgange og svingende afgørelser på tværs af kommunegrænser. Mens der naturligt må være lokale hensyn at tage i forhold til den kontekst, der bygges i, bør der være en konsistens i den måde, den tekniske kvalitet bedømmes. Indførelse af den nye certificeringsordning for teknisk byggesagsbehandling kan være indvarslingen hertil, hvis det vel at mærke medfører forenkling, større gennemskuelighed og ligebehandling.

Bygherreforeningen vil følge udviklingen nøje og være særligt opmærksom på, om antallet af grænseflader øges med den nye ordning. Jo flere instanser, bygherren skal forholde sig til i forbindelse med byggesagsbehandlingen, jo mere uforudsigeligt bliver forløbet. Det er i den sammenhæng positivt, at dokumentationen kan integreres i eksisterende processer, ligesom antallet af delcertificeringer er begrænset til statik og brand – og at brandreglerne integreres i byggeloven.

Et andet vigtigt aspekt for bygherrerne er konkurrencesituationen, prisdannelsen og i det hele taget dynamikken i markedet ved indførelsen af den nye ordning.

Her tænkes bl.a. på, om den valgte personcertificering vil resultere i tilstrækkelig konkurrence mellem rådgivervirksomheder, og at der

For bygherrerne betyder et overskueligt og konsistent bygningsreglement mere kvalitet med færre byggefejl og bedre økonomi med reducerede omkostninger og tidsoverskridelser i alle faser fra idé til drift ikke sker en favorisering af de store virksomheder. I branchen skal vi desuden være yderst opmærksomme på den aktuelle konjunktursituations indvirkning på de personer og virksomheder, der forventes at skulle indgå i ordningen. Bygherreforeningen vil opfordre til, at der løbende foretages vurderinger af den pris- og konkurrencemæssige konsekvens af indfasningen af ordningen. Endelig må der være en opmærksomhed på mulige interessekonflikter og habilitetsproblemer, som dog til dels er adresseret med krav om uafhængighed mellem den certificerede part og tredjepart i de højeste risikoklasser.

PROCES OG ANSVAR Fra bygherres synspunkt er der for indeværende stadig nogle uklarheder knyttet til den nye proces, herunder ansvarsforhold i relation til indplacering af bygningen i de rette risikoklasser samt dokumentationskravene. Bygherreforeningen opfordrer til, at der i vejledningerne sker en tydeliggørelse af ansvarsfordelingen i forhold til klassificeringen og dokumentationen ved ibrugtagning. Derved undgås også, at der opstår problemer ved senere salg eller ændring af bygningen, hvor det konstateres, at dokumentationen fremsendt ved færdigmelding ikke er korrekt eller fyldestgørende ift. kravene i de pågældende risikoklasser.

Endelig opfordrer vi til, at stikprøvekontroller bliver gennemført tidligt efter ibrugtagning, så eventuelle udeståender med de certificerede rådgivere kan håndteres, inden deres slutafregning finder sted. ØGET FOKUS PÅ DRIFT Med BR18 øges dokumentationskravene for bygherre mærkbart. Det gælder dokumentationskravene til de nye konstruktions- og brandklasser, gennemførelse og dokumentation af funktionstest på installationer og krav til dokumentation for DV-materiale. Bygherreforeningen ser imidlertid dette som et positivt skridt i retningen af, at der kommer øget fokus på driften af bygninger. Driften er afgørende for bæredygtigheden og den værdiskabelse, der sker i velfungerende bygninger, og et øget fokus herpå i bygningsreglementet vil styrke dialogen mellem bygherren og rådgiverne i de indledende faser. En konsekvens heraf kan være, at der på sigt bygges færre, men klogere kvadratmeter, og at byggeriet dermed bliver mindre ressourcebelastende.

TEKNIK & MILJØ

JANUAR 2018

B

ygningsreglementet er en mærkesag for bygherrerne, da det sætter rammerne for, hvordan byggeriet kan udvikle sig, opfylde de stigende brugerkrav og sikre en fornuftig drift. Siden 2006 har der været særligt fokus på at skabe bygninger med lavt energiforbrug i driften. Det har medført krav om større tæthed og bedre u-værdier i de komponenter, der tilsammen skaber bygningen. Samtidig har kravene udfordret aktørerne i byggeprocessen, så kvaliteten i udførelsen har kunnet følge med.

Med ændringerne i BR18 tages der livtag med flere aspekter i forhold til at sikre både et kvalitativt byggeri gennem forhåndsdialog, øget dokumentationskrav og en smidigere teknisk sagsbehandling.

For bygherrerne betyder et overskueligt og konsistent bygningsreglement mere kvalitet med færre byggefejl og bedre økonomi med reducerede omkostninger og tidsoverskridelser i alle faser fra idé til drift. Derfor hilses en klar og logisk struktur i BR18 velkomment. Hvorvidt adskillelsen mellem selve reglementet og de tilknyttede vejledninger i forhold til BR15 er en fordel, vil tiden vise. De nye separate vejledninger er generelt mere detaljerede og må forventes at medføre en mere entydig fortolkning – det gælder ikke mindst i forhold til, hvordan kravene opfyldes, og hvordan efterlevelsen dokumenteres.

Energiforbruget er stadig et vigtigt element i bygningsreglementet og styrker bygningernes bidrag til den grønne omstilling. Mens nye bygninger bygget efter BR15-kravene har et meget lavt varmeforbrug, ligger der en særlig udfordring i at få energioptimeret den eksisterende bygningsmasse og skabt et stærkere fokus på effektiv bygningsdrift. Den udfordring løftes ikke nævneværdigt af BR18 og bør være næste skridt frem mod 2020. Til gengæld ser Bygherreforeningen med tilfredshed på de

17

TEMA / BYGGERI OG EJENDOMSDRIFT

DANSK BYGGERI OM BR18: TEKST / TORBEN HESSING-OLSEN

Dansk Byggeri

CERTIFICERING BETYDER MARKANTE ÆNDRINGER FOR BYGGEBRANCHEN BR18 skærper kravene til dokumentation på en række områder. Skærpelserne vil i flere tilfælde medføre yderligere omkostninger for entreprenøren, som i sidste ende vil blive videreført til bygherre, vurderer Dansk Byggeri.

E

t nyt bygningsreglement modtages altid med spænding og en lille smule frygt i byggeriet.

Hvordan bliver de ny regler? Bliver der tale om faglige skærpelser og flere administrative byrder, end vi kender idag? Og hvordan vil det influere på vores forretning?

BR18 er i skrivende stund til notificering i EU. I notificeringsudgaven er kravteksterne medtaget, men udgaven mangler en lang række vejledninger. Det betyder, at vi principielt ikke kender det endelige grundlag.

Vi ved dog, at strukturen i BR18 ændres markant i forhold til den struktur, vi kender i BR15. BR18 er designet til et liv på nettet, og kapitler er derfor skiftet ud med temaer. Vi har fået en demoudgave af netversionen til gennemsyn.

BR18-hjemmesiden er let at navigere rundt i, men desværre er der endnu kun få af de henvisninger, der er lagt op til, der virker. Om den tematiserede struktur vil gøre brugen lettere eller sværere, må fremtiden vise. Mere kritisk er det faktum, at en række af vejledningerne endnu ikke er klar, og at de næppe bliver det til 1. januar 2018. Så set ud fra dagssituationen må vi betegne hjemmesiden som ”OK”, men ufærdig.

JANUAR 2018

Det er positivt, at simple bygningsværker (klasse 1) forsat vil kunne udføres af små og mellemstore virksomheder uden brug af certificerede rådgivere inden for statik og brand, blot de holder sig til kendte og dokumenterede løsninger 18

TEKNIK & MILJØ

SKÆRPELSER BETYDER HØJERE OMKOSTNINGER BR18 indeholder ifølge Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen ingen nye krav eller skærpelser. Det er Dansk Byggeri ikke enig i. Sammenlignet med BR15 skærper BR18, som følge af den nye certificeringsordning, kravene til dokumentation på en lang række områder.

Skærpelserne vil i en række tilfælde medføre yderligere omkostninger for entreprenøren. Omkostninger der i sidste ende vil blive videreført til bygherre.

Med BR18 fjernes den tekniske byggesagsbehandling fra de kommunale myndigheder. Som en konsekvens af den beslutning indføres en certificeringsordning for brand- og konstruktionsmæssige forhold, så bygningernes sikkerhed forsat er på plads. Qua den mindre kommunale arbejdsbyrde forventes en kortere sagsbehandlingstid hos de kommunale myndigheder. Dermed mindskes risikoen for forsinkelser i myndighedsbehandlingen.

CERTIFICERING ER MARKANT ÆNDRING Certificeringsordningen vil markant ændre den måde byggebranchen skal arbejde på. Certificeringsordningen er en nøglesten i BR18. For at blive certificeret indenfor konstruktioner og/eller brand kræves en videregående teoretisk uddannelse kombineret med praktisk erfaring. Kravene til uddannelse og praktisk erfaring følger bygværkets kompleksitet og brandmæssige risiko. Med BR18 indføres fire bygningsklasser og fire brandklasser. Klasserne følges ikke ad, og et bygværk kan således godt være brandmæssigt simpelt og med lav risiko, men konstruktionsmæssigt komplekst.

Der vil forsat være byggearbejder, som ikke kræver en byggetilladelse, men stadig kræver en overhol-

DEBAT

Bygværker i konstruktions- og brandklasse 1 kan umiddelbart opføres, uden at der tilknyttes certificerede rådgivere, såfremt de anvender anerkendte, gennemprøvede og accepterede løsninger.

Torben Hessing-Olsen, Dansk Byggeri

BEKYMRING FOR FLASKEHALSE Certificeringsordningen vil potentielt kunne lette sagsgangen for bygherren og hans entreprenør og åbne for (gen)brug af kendte løsninger. Det vil i teorien give lavere omkostninger, men i Dansk Byggeri er vi nervøse for, at mangel på certificerede rådgivere vil kuldsejle modellen med flaskehalse og stigende omkostninger til følge.

Det er positivt, at simple bygningsværker (klasse 1) forsat vil kunne udføres af små og mellemstore virksomheder uden brug af certificerede rådgivere inden

for statik og brand, blot de holder sig til kendte og dokumenterede løsninger. Det er en vigtig forudsætning for lave forbrugerpriser.

Når byggeriet er færdigt, skal bygherren ansøge om en ibrugtagningstilladelse for byggeriet, som dokumenterer byggeriets lovlighed. Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse foretage en kvantitativ gennemgang af den fremsendte dokumentation og konstatere, at den foreligger.

Dansk Byggeri mener, at kravet om kvantitativ gennemgang af den fremsendte dokumentation ved ansøgning om ibrugtagningstilladelse er et skridt i den rigtige retning.

I ti procent af sagerne skal de kommunale myndigheder foretage en kvalitativ gennemgang af den fremsendte dokumentation og verificere, at bygningsreglementet er

overholdt. Kontrollen omfatter dog kun en egentlig gennemgang af beregninger, hvis der er mistanke om fejl. Fokus vil primært være på konsistens i beregningernes forudsætninger. Konstateres der ved gennemgangen, at bygningsreglementet ikke er overholdt, kan konsekvensen blive en lovliggørelsessag.

Den nye sagsgang mellem bygherrer, entreprenører og kommunale myndigheder vil utvivlsomt give nogle indkøringsvanskeligheder og flere omkostninger for entreprenørerne. Om de øgede omkostning er forbigående, må tiden vise. Vi kan kun håbe på, at omkostningsniveauet falder, når de nye samarbejdsformer er indkørt.

TEKNIK & MILJØ

JANUAR 2018

delse af bygningsreglementet og anden lovgivning, jf. undtagelsesbestemmelser. Men generelt skal der for bygværker ansøges om en byggetilladelse. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen lægger op til, at der mellem den lokale bygningsmyndighed og en potentiel bygherre skal være en forhåndsdialog, der har til formål at afklare rammerne for byggeprojektet. Med rammerne for projektet forstås blandt andet, hvilke regler i bygningsreglementet der er gældende for byggeriet, og om der skal tilknyttes en certificeret brand- eller konstruktionsrådgiver til projektet.

Bygværker i konstruktions- og brandklasse 1 kan umiddelbart opføres, uden at der tilknyttes certificerede rådgivere, såfremt de anvender anerkendte, gennemprøvede og accepterede løsninger.

For bygværker i klasserne 2-4 skal der tilknyttes en eller flere certificerede rådgivere, der har pligt til at sikre sig, at bygværket overholder gældende regler for primært brand og statik. Ved ansøgningen om byggetilladelse skal bygherre fremsende dokumentation for indplaceringen i brand-og konstruktionsklasse. De kommunale myndigheder skal efterfølgende godkende indplaceringen samt forhold, der vedrører tredjemand.

19

TEMA / BYGGERI OG EJENDOMSDRIFT

DI OM BR18: TEKST / ELLY KJEMS HOVE

Branchedirektør i DI Byg ILLUSTRATION/ Veraholera Freepik.com

Bygningsreglementet bliver mere effektivt

JANUAR 2018

I DI Byg ser vi frem til at følge BR18s nye certificeringsordning i forventning om, at den vil gøre den tekniske byggesagsbehandling mere smidig og effektiv.

Dertil forventer DI Byg, at kvaliteten af byggesagsbehandling vil stige.

20

TEKNIK & MILJØ

DEBAT

Elly Kjems Hove, Branchedirektør i DI Byg

KRAV BANER VEJ FOR KONKURRENCEDYGTIGE LØSNINGER Vejledningerne har gennemgået en betydelig redigering. Både strukturen og indholdet er ændret. Den store indholdsmæssige ændring består i, at henvisningerne til bestemte løsninger og løsningsmodeller er udgået. Det er sket for at gøre det helt tydeligt, at bygningsreglementets funktionskrav er teknologineutrale og dermed giver mulighed for, at man kan anvende mange forskellige løsninger og teknologier.

For mange aktører i byggeriet har vejledningsteksten de facto fungeret som krav. Med den nye struktur bliver det tydeligt, at det er bekendtgørelsen, der indeholder kravene og ikke vejledningerne.

Vejledningerne er, som navnet antyder, alene vejledende.

Det er DI Bygs forventning og håb, at ændringerne vil føre til, at der bliver udviklet og anvendt flere nye løsninger i det danske byggeri.

På længere sigt er håbet, at de teknologineutrale funktionskrav

NY CERTIFICERINGSORDNING Den største forandring i det kommende bygningsreglement er introduktionen af den private certificeringsordning, som skal træde i stedet for kommunernes tekniske byggesagsbehandling. Den store gevinst for bygherrerne, håndværkerne og entreprenørerne er, at det bliver lettere at få tilladelse til at anvende den samme byggetekniske løsning i hele landet, da den samme godkendte dokumentation kan bruges i alle landets kommuner.

Hos DI Byg ser vi frem til at følge den nye certificeringsordning. Vi håber, at den vil gøre den tekniske byggesagsbehandling mere smidig og effektiv, så sagerne bliver behandlet hurtigere.

Endelig forventes kvaliteten af byggesagsbehandlingen at stige, da bygherren frit kan vælge, mellem de certificerede rådgivere. Det betyder, at bygherrer, der opfører meget specielle byggerier – eksempelvis komplicerede produktionsbygninger - kan vælge at benytte rådgivere, som har ekspertise inden for netop det område.

Samlet set er vi meget tilfredse med Bygningsreglement 2018. Der er gjort en stor indsats for at gøre bygningsreglementet mere tilgængeligt. Funktionskravene bliver tydeligere, og byggesagsbehandlingen bliver mere effektiv. Det vil øge innovationen og konkurrencen i byggeriet.

TEKNIK & MILJØ

JANUAR 2018

B

ygningsreglementet er blevet mere læsevenligt, og funktionskravene i reglementet er blevet mere tydelige. Endelig er BR 2018 fundamentet for den certificeringsordning, der indføres i forbindelse med byggesagsbehandlingen.

I DI Byg er vi især positive overfor opdelingen mellem bekendtgørelse og vejledning. Det gør det nemmere at skelne mellem, hvad der er lovpligtigt – altså bekendtgørelsen, og hvad der er vejledning. De mere end 30 vejledninger, der er knyttet til bygningsreglementet bliver også moderniseret.

Et andet skridt fremad er, at reguleringen af brand nu også bliver inkluderet i bygningsreglementet, så det kan læses samlet.

Bygningsreglementet skal bidrage til innovation og konkurrence i byggeriet. Derfor tror vi i DI Byg, at omskrivningen over tid vil medvirke til, at endnu flere produkter og løsninger, end vi kender i dag, kan godkendes.

vil bidrage til, at der bliver bygget bedre og billigere i Danmark. Det skyldes, at det bliver nemmere at bruge de nye og mere økonomiske løsninger. Producenterne, de udførende og bygherren skal bare have den fornødne dokumentation for at få løsningerne godkendt.

Myndighederne har gjort et stort stykke arbejde for at supplere vejledningerne med henvisninger til relevante danske og europæiske standarder, som kan lægges til grund for valg af løsninger, som kan opfylde bygningsreglementets krav. Det er også et stort skridt fremad, da vi forventer, at det vil gøre det nemmere for brugerne at finde og bruge standarderne.

21

TEMA / BYGGERI OG EJENDOMSDRIFT

TEKST / NIS BOILE CHRISTENSEN

FM-rådgiver BIM Equity

TEKST / PREBEN GRAMSTRUP

Indehaver fm3.dk

TEKST / PAWEL ANTONI LANGE

PR- og kommunikations-­ konsulent BIM Equity

ILLUSTRATION /

JANUAR 2018

KOTKOA FREEPIK.COM

22

TEKNIK & MILJØ

BYGHERRER TABER STORT PÅ DÅRLIGE DRIFTSDATA Der er mange penge at spare ved at effektivisere en bygnings drift via digitalisering – forudsætningen er, at bygherre stiller de rigtige krav til rådgiveres digitale afleveringer og entreprenørers driftsinformationer.

P

å større byggeprojekter stiller offentlige bygherrer allerede krav om digitale afleveringer via IKT-aftalerne. Resultatet er, at rådgiverne designer en BIM-model (Bygnings Informations Model), som entreprenørerne bygger efter, mens driftsorganisationen - i princippet - kan anvende de iboende bygningsdata til digital drift og vedligehold.

Men så enkelt går det desværre sjældent. Det på trods af, at der blandt byggeriets parter er bred enighed om, at digitaliseringen af byggeriet og implementeringen af BIM-teknologier er vejen mod bedre processer og projekter med optimeret bygningsøkonomi.

BIM er et godt redskab til at arbejde med integreret bygningsdesign, hvilket betyder, at man fra starten inddrager alle fagligheder i udviklings- og designprocesserne. Derudover gør Integreret bygningsdesign det muligt at arbejde helhedsorienteret i de tidlige faser, så bygherrer, projektejere og rådgivere løbende kan vurdere de initiale designbeslutningers konsekvenser for driften, der som bekendt står for langt størstedelen af en bygnings livstidsomkostninger.

I ”Smart drift med dynamiske data” udgivet af Bygherreforeningen sidste år argumenterer Peter Hauch, Jesper Malm og Line Maj Aagreen for, at der er mange penge at spare ved at fokusere på drift og vedligehold. ”Hvis man opnår 10 pct. besparelse (produktionsgevinst) ved at investere i driften, så sparer man fx mere end det, der svarer til opførelsen af en ny lignende bygning. (…) Det illustreres derfor tydeligt, at det kan betale sig at investere lidt mere i de tidlige faser, så driften kan optimeres (…) Ved at bruge BIM konsekvent, også i driften, viser undersøgelser, at man kan spare op til 30 pct. i driftsfasen.” (Hauch, Malm og Aagreen, 2017, p.14) Der er således mange penge at spare ved at arbejde strategisk med BIM i et samlet work flow, der starter i præ-design-fasen, videreføres i projekterings- og udførelsesfasen og integreres i drift og vedligehold.

IKT-KRAV SÆTTER STANDARDEN FOR DRIFTSDATA Men driftsherrer og Facilities Managers savner ofte valide driftsdata, der er struktureret, så de er til at finde rundt i. I ’gamle dage´ fik man overdraget en flyttekasse af informationer, og var man heldig, var indholdet også det, man havde brug for. Digital projektering giver nye muligheder for at drifte en bygning på en nemmere, smartere og mere bæredygtig facon. Men det kræver en fælles forståelse for, at en værdiskabende, digital byggeleverance afhænger af konkrete og entydige krav til, hvordan man anvender BIM og IKT, samt at alle involverede parter føder BIM-værdikæden med de korrekte informationer. Som bekendt er ingen kæde stærkere end det svageste led.

BYGHERRERS KRAV DRIVER UDVIKLINGEN Fra bygherrernes side handler det om at udvikle rammerne for en helhedsorienteret, digital byggeproces.

Integreret bygningsdesign bliver styrket, når bygherrerne bliver en del af de tidlige processer og er entydige i forhold til deres krav til digitale data. I den sammenhæng er det vigtigt at forstå de forskellige aktørers fokuspunkter og succeskriterier: For rådgiverne handler det om at udarbejde et projektmateriale, der medfører, at byggeriet kan opføres til den rigtige pris og kvalitet.

Entreprenørernes fokus er at bygge efter de kendte principper for godt byggeri for at minimere risici og undgå ubehagelige overraskelser. Da disse aktører traditionelt set fokuserer på henholdsvis design og opførelse, er det op til bygherren at definere rammer, der sikrer, at digitale data kan overføres til driften. Da det ofte er bygherrerne, der er ansvarlige for driften, er det i deres interesse at optimere denne fase.

Heldigvis har offentlige bygherrer mulighed for at påvirke rådgiverne gennem de IKT-krav, de stiller til rådgivernes digitale modeller og entreprenørernes driftsdata. Når bygherrerne fokuserer på deres krav

NY VIDEN

til IKT-ydelserne - herunder hvordan de forventer at lagre og bruge den digitale byggeleverance – sammenkæder man for alvor værdikæden.

For at komme succesfuldt i mål kræver det, at bygherrerne tager stilling til tre konkrete spørgsmål: • Hvordan stiller vi som bygherrer de rigtige IKT-krav til vores byggeprojekter, så vi får valide informationer i den rette struktur?

• Hvordan sikrer bygherrerne sig, at informationerne leveres korrekt?

• Hvordan håndterer og bruger vi som bygherrer de informationer, vi har og får på vores ejendomme?

… OG BYGHERRERNE SPARER PENGE Ved at udarbejde et klart IKT-paradigme og tilhørende drejebøger for IKT-processer, der entydigt beskriver klare og strukturerede krav til rådgivere og entreprenører, sparer bygherrer potentielt mange penge.

BIM skaber grundlaget, men forudsætter at samtlige involverede parter tænker i helheder og i hele bygningens levetid: Vejen til økonomisk bæredygtige byggerier går i høj grad gennem de driftsmæssige besparelser.

FAKTABOX På www.bygherreprotalen.dk er der hjælp at hente for bygherrer blandt andet i form af IKT-paradigmet og navngivningsgeneratoren, der sikrer at rådgivernes digitale data struktureres korrekt. Værktøjerne er udviklet på baggrund af et projekt for Aarhus Universitet, hvor vi vendte processen: Startede ved slutningen og udarbejdede IKT-aftaler ud fra et Facilities Management-perspektiv.

JANUAR 2018

Ses vi på Danmarks vigtigste fagkonference for natur og miljø?

Bæredygtig udvikling og vækst i natur-, miljø- og planlægningsperspektiv MCH Herning Kongrescenter den 6. og 7. juni 2018

TEKNIK & MILJØ

23

TEMA / BYGGERI OG EJENDOMSDRIFT

TEKST / SIGNE SØRENSEN

Freelancejournalist

Efter renoveringen blev der lagt nye gulve og installeret mere jævn og blød belysning. Foto: NIRAS

Skole blev PCB-fri og fik bedre indeklima på seks måneder FAKTA

JANUAR 2018

Op mod 210 skoler i Danmark menes at have problemer med PCB. Kilde: PCB-guiden, 2013-rapport

24

TEKNIK & MILJØ

Da Årby Skole testede indeklimaet i 2015, var niveauet af miljøgiften PCB markant højere end Sundhedsministeriets aktionsværdier. Efter seks måneders arbejde er PCB-niveauet i dag langt under den nationale aktionsværdi, og samtidig har skolen fået bedre atmosfære og akustik.

Å

bningen af et nyt olieraffinaderi øgede i 1960’erne antallet af skoleelever i Kalundborg drastisk.

Derfor fordoblede Kalundborgskolen Årby Skole i 1967 sit areal med en afdeling bygget af betonelementer.

Tilbygningen kunne kort efter åbne, og elever fyldte dens lokaler i et halvt århundrede. Lige indtil skolebestyrelsen i 2015 fik et hold ingeniører til at undersøge bygningen for miljøgiften PCB. Bygningen var fyldt med PCB, som stammede fra fugerne, der hvor bygningens betonelementer var sat sammen.

NY VIDEN

PCB koncentration i indeluften på Årby skole efter temperaturkorrigering til 22°C 3000

Før PCB sanering

Efter PCB sanering

PCBtotal [ng/m3]

2500 2000 1500 1000 500 0

Den sorte streg på ovenstående figur indikerer den officielle aktionsværdi: 300 ng PCB/m3

Klasselokaler

Faglokaler

VIDUNDERMIDLET PCB Fra omkring 1950 til 1975 var der ofte PCB i fugemateriale – og i alt muligt andet. PCB virker umiddelbart velegnet som byggemateriale, fordi det er både blødgørende og brandhæmmende.

- Det er lidt samme historie som med asbest.

PCB blev også brugt i mange byggerier, fordi det har nogle supergode egenskaber. Men det viste sig så at have nogle sundheds- og miljømæssige konsekvenser, der er knap så gode, siger Christoffer Marxen Knøster, ingeniør i NIRAS.

Gang I 1986 indførte man et totalforbud mod PCB, og herefter antog man, at der var styr på situationen.

Men i 2008 fandt man i Danmark ud af, at PCB desværre stadig er et problem, idet miljøgiften gasser af fra gamle byggematerialer og kan sætte sig i andre materialer.

FORURENET FILT OG TRÆ Christoffer Knøster skrev for nogle

D B r b JANUAR 2018

Første skoledag efter renoveringen blev fejret som en festdag.

De nye klasselokaler med integreret belysning og forbedret akustik blev positivt modtaget. Foto: Per Halkjær

Før renoveringen havde klasseværelserne mørke gulve og en mindre behagelig belysning.

Foto: NIRAS

TEKNIK & MILJØ

25

TEMA / BYGGERI OG EJENDOMSDRIFT

år siden speciale om forskellige byggematerialers optag og afgasning af PCB. I et lokale, hvor der findes PCB i indeklimaet, vil PCB nemlig aflejres i en lang række andre materialer, som ellers var PCB-frie til at starte med.

- PCB’en sætter sig i fx akustiklofter, filt, træborde mm. Og fordi vi bl.a. optager PCB gennem huden, er det ikke smart, hvis skoleborde har PCB i sig, forklarer Christoffer Knøster.

Da Årby Skoles tilbygning fik konstateret PCB i indeklimaet, lukkede skolens ledelse derfor også øjeblikkeligt bygningen. Lokalemanglen løste ledelsen ved at tage lærernes forberedelsesrum, en nærliggende sportshal og en pavillon i brug. Derefter skulle et udvalg beslutte, om tilbygningen skulle rives ned eller renoveres.

- Heldigvis valgte man at afsætte 12 mio. kr. til renoveringen, fordi elevtallet er stabilt, siger skoleleder på Årby Skole, Per Halkjær.

De indledende undersøgelser og udbud blev gennemført fra november 2016 til februar 2017, og herefter gik NIRAS og Søndergaard Nedrivning A/S i gang med saneringen.

PCB-VÆGGE BLEV FORSEGLET NIRAS gik frem efter en model, ingeniørfirmaet har perfektioneret i løbet af de sidste par år, og som er let at implementere i alle slags bygninger.

Første skridt på Årby Skole var at finde de originale PCB-kilder, som var bygningens fuger. Herefter gik ingeniørerne i gang med at undersøge andre modtagelige materialer i bygningen efter en liste, som bl.a. Christoffer Knøster har udarbejdet.

Da samtlige PCB-holdige materialer i bygningen var kortlagt, fjernede man kilderne samt de fleste andre materialer, som havde optaget PCB og var til at fjerne. PCB-holdige vægge

FAKTA: PCB • er et organisk opløsningsmiddel, som virker blødgørende og brandhindrende. Rent fysisk er det en olie.

• er fedtopløseligt. Derfor lagres det i mennesker og dyr i stedet for at blive udskilt med urinen.

JANUAR 2018

• er en persistent miljøgift, som ikke forgår af sig selv.

• er kræftfremkaldende og svækker kognitive evner hos børn og fostre.

• findes især i betonlement-byggerier fra 60’erne.

26

TEKNIK & MILJØ

SKOLELEDER PER HALKJÆR:

Vi mærkede overraskende lidt til processen HVORDAN OPLEVEDE I PCB-SANERINGEN? - Vi havde egentlig overraskende få gener. Der har været lidt støj og lugt ind imellem, men det har været meget begrænset. Vi har haft et rigtig godt samarbejde, hvor jeg, skolens pedel og nogle fra NIRAS og håndværkerfirmaet stort set hver uge holdt et byggemøde.

HVORDAN HJALP BYGGEMØDERNE? - For eksempel havde arbejderne nogle gange beskyt­ telsesdragter på og skulle bruge omklædningsrum og bad, så vi planlagde, hvornår de kunne bruge faciliteterne. Og i de perioder, hvor de skulle lave noget støjende, sørgede vi for, at klasser, der ville blive påvirkede, tog ud af huset eller fik andre lokaler.

HAR I KUNNET MÆRKE EN FORSKEL I KLASSEVÆRELSERNE MERE GENERELT? - Ja, især det nye ventilationsanlæg har haft stor betydning.

Akustikken er også bedre, man kan næsten ikke høre de mange stemmer på gangen pga. de lydabsorberende opslagstavler.

Det mærkede vi allerede første dag efter sommerferien. De nye lamper, som er integreret i det nedsænkede loft, giver også et varmere og mere praktisk lys.

HVAD SYNES I OM METODEN MED AT FORSEGLE MURENE MED SILIKATSPÆRRE? - Vi tænker, at det er den rigtige løsning. PCB-kilden er væk, målingerne er rigtig pæne, og det har givet ro. Folk ved, at det er en PCB-fri skole. Murene bliver kun et problem, hvis der engang skal gøres noget med dem, for så skal de behandles som farligt affald. Det må vi håndtere til den tid.”

blev forseglet med en silikatspærre, inden de blev malet i moderne og lyse farver.

Sidste skridt var at renovere bygningens interiør. Her sørgede NIRAS’ eksperter i akustik, lysforhold og indeklima for, at skolen ikke bare blev genbygget, men opdateret med fx akustiklofter, nye gulve og et mekanisk ventilationssystem.

TO FLUER MED ET SMÆK: MINDRE PCB OG CO2 Som konsekvens af det nye

ventilationssystem er ikke bare niveauet af PCB faldet til omkring en tiendedel af mængden før renoveringen – også CO2-indholdet i bygningens luft er langt lavere end før renoveringen. Noget eleverne nok vil værdsætte i løbet af deres lange skoledage.

PCB-saneringen tog seks måneder, og Årby Skole kunne åbne tilbygningen igen efter sommerferien og byde velkommen til skoleåret 17/18 i et sundt indeklima.

REPORTAGE

PLANLÆGNING

GHETTO-FORVANDLING TEKST / CÆCILIE SKOVMAND

Freelancejorunalist FOTOS/ Lasse Bech

RENOVERING AF BOLIGOMRÅDER HANDLER OGSÅ OM MENNESKER

Skal et boligområde ud af ”ghetto”-skyggen, skal vi tænke renovering på nye måder og i nye samarbejder. Det mener Claus Bech-Danielsen, arkitekt og forsker ved Statens Byggeforskningsinstitut SBi, Aalborg Universitet og medforfatter til den nye bog ’Fra ghetto til blandet by’.

PÅ TVÆRS AF MATRIKELSKEL Bogens cases viser, at netop kombinationen af boligsociale indsatser og fysiske omdannelser er afgørende, hvis et boligkvarter skal ud af ”ghetto”-skyggen. Og vi skal tænke renovering af de udsatte boligområder som del af en samlet by-strategi.

- Kommunerne er uundværlige, når udsatte boligområder skal tænkes ind i den blandede by. Det er

JANUAR 2018

”

Tidligere var det især vedligehold af beton, maling af facader og mindre renoveringer, der var på programmet indtil 00’erne, hvor hele debatten om ”ghettoer” tog fart. En ny strategi skulle til, og planlæggere, arkitekter, boligforeninger og kommuner vendte blikket mod mere helhedsorienterede løsninger, hvor boligsociale indsatser blev kombineret med fysiske omdannelser, siger Claus Bech-Danielsen.

Han har sammen med antropolog og forsker fra SBi, Marie Stender skrevet bogen Fra ghetto til blandet by, der med cases fra ind- og udland viser erfaringer fra renoveringer i udsatte boligområder.

TEKNIK & MILJØ

27

PLANLÆGNING

derfor vigtig at tænke i nye samarbejdsformer og kloge investeringer på tværs af indsatser, og at man for alt i verden undgår, at tiltag modarbejder hinanden. Det er kommunens åbningstræk at se på, hvilke indsatser og investeringer der er undervejs, og hvordan disse kan bruges bedst. Skal der opføres nye institutioner, ungdomsboliger eller idrætsfaciliteter, kan investeringerne måske med fordel ske i et udsat boligkvarter, siger Claus Bech-Danielsen.

Det har man gjort i Gyldenrispar-

JANUAR 2018

Kommunerne er uundværlige, når udsatte boligområder skal tænkesind i den blandede by

28

TEKNIK & MILJØ

ken på Amager. Her har Københavns Kommune anlagt dagsinstitutioner og plejehjem centralt i Gyldenrisplanen. I forbindelse med den nye bog lavede Danielsen og Stender en undersøgelse i området, hvor beboere fra de nærliggende kvarterer sagde, at de efter renoveringen nød at komme i Gyldenrisparken, når de eksempelvis skulle aflevere deres børn. Næsten 30 pct. af de adspurgte kunne godt forestille sig at flytte dertil, og hele 85 pct. af de adspurgte beboere kunne

godt forestille sig at blive boende i Gyldenrisparken.

MODIGE INVESTERINGER Kommuner, boligforeninger m.fl. skal blive meget bedre til at knytte de sociale, fysiske og organisatoriske aspekter af bypolitik sammen, når der skal renoveres i boligområderne: - En renovering kan ikke stå alene, hvis den skal ”batte” noget. Kommunerne skal derfor sammen med boligforeninger, fonde og lokale aktører turde udnytte anledningen

REPORTAGE

af kommende renoveringsindsatser til at investere på nye måde, i nye samarbejder, siger Claus Bech-Danielsen.

Han nævner et eksempel fra San Fransisco, hvor det er et lovkrav, at 25 pct. af entreprenørens medarbejdere skal bo i det almene boligkvarter, der renoveres. I Rosenhøj involverede Enemærke og Petersen i forbindelse med renoveringen ligeledes beboerne i byggearbejdet.

Det modtog virksomheden Integrationsprisen for i 2015, og det viste sig at være en god investering, fordi beboerne udviste ekstra stor respekt og ansvar for at udføre arbejde i deres hjemstavn.

FRA FACITLISTER TIL STEDETS POTENTIALER - I de bedste renoveringer har man grundigt undersøgt lokalområdet for ressourcer, der kan knyttes sammen med kvarteret. I Rosenhøj ligger der en skole i nærheden af boligområdet. Her har man set skolen som en ressource og tænkt den ind i renoveringsstrategien ved at skabe et uderum, Verdenspladsen, der kan bruges til eksempelvis geografiundervisning. På den måde ledes byens børn og unge, der ellers ikke kommer i Rosenhøj ind i kvarteret og lærer stedet at kende, siger Claus Bech-Danielsen.

Han tilføjer, at der er et stort potentiale i at skabe tilbud, der er unikke, som folk udefra vil bruge: - I Gellerupparken har man anlagt en kunststofbane, som længe har været et savn i de lokale boldklubber. Banen gør, at der dagligt kommer folk udefra og ind i Gellerupplanen og skaber liv.

I bogen Fra ghetto til blandet by har Danielsen og Stender formuleret en værktøjskasse med 12 metoder/greb. Men værktøjskassen er ikke en facitliste: - Der ligger en stor fare i at tage løsninger, ”man ved virker” fra andre steder og applikere dem. Eksempelvis ved vi, at infrastruktur, der åbner et boligkvarters ”mure”, mange steder er en god løsning. Men anlæggelse af veje skal give mening og tjene et formål. Når det kommer til boligkvarterer er man til hver en tid nødt til at lave en grundig analyse, ikke bare af stedets arkitektoniske karakteristika. Man er også nødt til at analysere konteksten, hvad er der omkring kvarteret, hvem bor her? Er der arbejdsplader eller institutioner i nærheden, en by eller bar mark? Det er forskellige strategier og arkitektoniske greb, man kan foretage i et boligkvarter i Aarhus i forhold til et kvarter i Thyborøn.

være naivt at tro, at et boligkvarter på Lolland kunne blive en pulserende bydel med masser af yngre beboere qua resten af områdets job- og uddannelsesmarked.

Derimod var der potentiale i seniorer, der ønsker en god, tilgængelig bolig i grønne omgivelser, der er til at betale. 414 etageboliger blev til 191 primært etplansboliger, der alle er lejet ud, siger Claus Bech Danielsen. Han understreger: - Vælges en strategi, der ikke handler om at fortætte/udbygge med flere boliger, men som indebærer nedrivning, er det afgørende, at kommunen og boligforeningen har en handlingsplan for, hvor de beboere, der må forlade deres hjem, skal flytte hen.

Ellers flytter man bare problemerne. Man kan ikke bare sanere mennesker væk.

Fra ghetto til blandet by Danske og internationale erfaringer med omdannelse af udsatte boligområder Gads Forlag 249 kr.

JANUAR 2018

KLOG RENOVERING I NAKSKOV Søhusene ved Nakskov er et eksempel på en klog renovering af et alment boligområde.

- Søhusene er interessant, fordi man inden renoveringen analyserede områdets potentialer og den fremtidige beboersammensætning.

Her var mange tomme lejligheder, og det ville TEKNIK & MILJØ

29

Tal og tabeller om teknik og miljø /

ILLUSTRATION: IKAIKA - FREEPIK.COM

Helik o kæ får

ed m r e t p pemagnet m UDP-støtte M En helikopter med en kæmpemagnet dinglende under sig får nu tildelt 2,1 millioner kroner i støtte fra Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Magneten har nemlig den egenskab, at den via jordens elektromagnetiske modstandsforhold kan kortlægge geologien 200 meter ned i jorden

og dermed tilvejebringe data over, hvor godt grundvandet er beskyttet.

Det er 14 år siden, Miljøstyrelsen første gang hyrede, SkyTEM, virksomheden bag helikopteren med magneten, til at udføre grundvandsundersøgelser fra luften, og støtten på de 2,1 millioner kroner skal sikre, at teknologien bag bliver endnu bedre.

FÆRRE HANFISK LIGNER HUNFISK

JANUAR 2018

Der er sket et drastisk fald i andelen af femininiserede hanfisk – det vil sige hanfisk, der udvikler hunlige træk på grund af østrogenlignende stoffer i vandløbene. Hvor femininiseringen af hanfisk i perioden 2000-2004 var meget udbredt, viser en tilsvarende måling fra perioden 2010-2016, at den nu stort set er forsvundet. Syddansk Universitet har stået for undersøgelsen, hvor de målte koncentrationen af æggeblommeprotein i hanfiskene. Fund af ægge-

: TO FO

30

45 40

R -F

EE

PI

K.

M CO

TEKNIK & MILJØ

blommeprotein i hanfisk anses for at være første stadie af femininisering. Undersøgelsen viste, at koncentrationen af æggeblommeprotein i hanfisk i de nye målinger var 59 gange lavere end i de gamle.

Kilde: Miljøstyrelsen.

Kilde: Miljøstyrelsen.

Tal og tabeller om teknik og miljø /

Kilde: Miljøstyrelsen.

ILLUSTRATION: JANNOON028 & MACROVECTOR - FREEPIK.COM

Både forbruget af, og belastningen fra, pesticider på danske golfbaner, er faldet markant. Fra 2013 – 2016 er forbruget faldet med 54 procent, og belastningen med 43 procent. I 2013 fik golfklubberne fastsat et loft for, hvor meget de må belaste miljøet med pesticider samt regler om, at de årligt skal indberette de brugte mængder og deres belastning til Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsens statistik viser, at på nær tre overholder alle landets 192 golfklubber belastningsloftet. Hovedparten af pesticidforbruget finder sted på golfbanernes greens, som kun udgør tre procent af golfbanernes samlede areal.

Fra 2013–2016

43%

Kilde: Naturstyrelsen.

Belastning

Otte nye områder er kommet på listen over statslige arealer, som skal sikre bedre sammenhæng i statens skove og naturområder.

I 2017 købte staten otte nye områder, svarende til knap 70 hektar, ny natur. Områderne ligger alle i sammenhæng med eksisterende, statslige skove og naturområder og skal sikre en bedre sammenhæng i områderne, der samtidig bliver større og nemmere at pleje. Opkøbet er sket som led i Naturpakken, der hvert år fra 2017-2019 har afsat en pulje på 10 millioner kroner til at opkøbe arealer, der giver bedre natur.

De nye arealer fordeler sig bredt: 24 hektar på Sydlangeland, ni hektar af Svenstrup Kær, ni hektar i Rebild Bakker, ni hektar på nordspidsen af Lundø, 13 hektar af Kogsbøl Mose, fem hektar af Magister Kog, 0,5 hektar af Gjelbæk og 0,6 hektar af Gråsten Nor.

GOLFBANER TÆTKLIPPER PESTICIDFORBRUGET

Forbrug

FOTO: MONTYPETER - FREEPIK.COM

Staten har købt 8 nye naturperler

54%

JANUAR 2018

Den nationale konference på natur- og miljøområdet Bæredygtig udvikling og vækst i natur-, miljø- og planlægningsperspektiv MCH Herning Kongrescenter den 6. og 7. juni 2018

TEKNIK & MILJØ

31

DIGITALISERING

TEKST / ANDERS RASMUSSEN

Senior kommunikationskonsulent hos NRGi ILLUSTRATION/ Freepik.com

BESKYT DINE PERSONLIGE DATA I SMART CITY Over halvdelen af danskerne giver grønt lys til, at der bliver indsamlet mere data om deres vaner og ruter i byerne. Det er positivt for omstillingen til et smartere samfund, men man skal huske den sunde fornuft, før man deler oplysningerne digitalt, råder NRGi’s IT-ekspert.

T

JANUAR 2018

usindvis af danskere bruger hver dag smarte, digitale løsninger, der indsamler store mængder data om deres færden. Og på trods af tilfælde med læk af CPR-numre og hackerangreb som WannaCry i maj og cyber-angrebet, der bl.a. ramte Mærsk i juni 2017, er danskerne generelt ikke bange for digitaliseringen og delingen af information.

32

TEKNIK & MILJØ

Ifølge en ny undersøgelse foretaget af Megafon for energiselskabet NRGi er danskerne overvejende positive over for intelligente teknologier, der kan gøre bylivet lettere, billigere og mere energivenligt ved løbende at indsamle data om borgerne.

Den velvilje kan bidrage til omstillingen til et mere bæredygtigt samfund med en smartere infrastruktur, mener energiselskabet NRGi. - Digitalisering og dataudnyttelse er centrale midler til at gøre byerne smartere. Derfor er det meget positivt, at 59 pct. af danskerne synes, det er i orden,

NY VIDEN

Om NRGi NRGi er et af Danmarks største energiselskaber med ca. 1.200 medarbejdere og ca. 210.000 andelshavere. NRGi bidrager aktivt til realiseringen af klima- og energipolitiske mål og går forrest i omstillingen til et smart og bæredygtigt samfund. Selskabet sigter mod at blive det mest lønsomme energiselskab i Danmark til gavn for sine andelshavere. NRGi tæller forretningerne: Infrastruktur, Installation (EL:CON), Produktsalg (VEKSØ), Rådgivning (Kuben Management og EBAS) samt vedvarende Energi

hvis der fx via mobiltelefonen eller sensorer installeret i byen, kan blive indsamlet data om dem, som kan være med til at forbedre byens intelligente løsninger - fx ved at oplyse, hvornår den næste bus kører, og hvor den nærmeste ledige parkeringsplads er, siger Michael Warrer, IT-chef i NRGi.

VÆR KRITISK, FØR DU TRYKKER JA Selvom danskerne gerne vil bidrage med oplysninger om deres gøren og laden til de smarte byløsninger, er det Ifølge Michael Warrer vigtigt ikke at glemme den sunde fornuft, når man bruger mobiltelefonen eller andre gadgets til at dele data med den intelligente teknologi. I undersøgelsen er det også frygten for manglende datasikkerhed, der er den største bekymring blandt danskerne ved den digitale fremtid, selvom 83 pct. dog samtidig er enige i, at samfundet bør investere i de intelligente løsninger.

- Man skal stadig tage sine forholdsregler, som man i forvejen gør ved analog deling af personlige oplysninger – fx at du skjuler din pinkode, når du hæver penge i en automat. For mens data indsamlet af intelligente byløsninger er en positiv og effektiviserende udvikling til gavn for os alle, vil nogle forsøge at misbruge dataene, hvis mængde og detaljegrad vokser. Giv dig derfor tid til at undersøge, om det er en pålidelig kilde, og læs hvad du går med til, før du trykker ’ja’, siger Michael Warrer.

FEM GODE RÅD

1. Husk din sunde fornuft. Det lyder måske banalt, men husk at bruge din sunde fornuft i alle online situationer.

Overvej fx hvor troværdig en app synes, før du downloader den, eller tænk en ekstra gang over, om en service virkelig har brug for at vide, hvor du befinder dig.

2. Sig aldrig ja uden at læse alt igennem. Langt de færreste giver sig nok tid til at læse alle oplysninger igennem, inden de klikker ’ja’ til nye apps, programmer og medlemskaber. Men tiden kan være godt givet ud til at sætte sig ind i, hvor mange oplysninger og beføjelser man giver til virksomheden, personen eller maskinen i den anden ende. Det overrasker de fleste, hvor stort ejerskab fx. Facebook eller Messenger har over brugernes oplysninger.

3. Vent på den grønne hængelås, når du betaler. Skal du betale online, bør du forholde dig kritisk til betalingsmetoden. Hvis hjemmesiden har en HTTPS-forbindelse, og forbindelsen mellem sælger og bruger dermed er krypteret, vil du kunne se en lille, grøn hængelås foran url’en i de fleste browsere.

4. Opdater jævnligt programmer og apps. Generelt er det en god idé at opdatere programmer og apps, så de yder hurtigere og bedre, men især tredjepartsprogrammer som fx Quicktime, Flash og Java er vigtige at holde up to date.

Hackere har let adgang til dine personlige oplysninger, når de støder på forældede tredjepartsprogrammer.

5. Installer og opdater antivirus og firewall. Sørg for at installere både et antivirusprogram og en firewall på ikke kun din computer, men også smartphone og andre gadgets med internetadgang, da de kan hjælpe med at afværge angreb.

Husk at opdatere.

JANUAR 2018

Michael Warrer opstiller fem råd til, hvordan man bedst beskytter sine personlige oplysninger i en digital tid:

TEKNIK & MILJØ

33

Kort Nyt – fra hele Danmark /

TRANSPORT

EU

Den globale sammenslutning af genbrugsvirksomheder, BIR, har udnævnt søndag d.

18 marts 2018 til global genbrugsdag – eller Global Recycling Day. Verden skal hvert år markere en global genbrugsdag på linje med andre, internationale mærkedage.

Det mener den globale sammenslutning af genbrugsvirksomheder, BIR – The Bureau of International Recycling, der har udnævnt søndag d. 18. marts 2018 til verdens allerførste genbrugsdag. Datoen markerer samtidig BIRs 70 års jubilæum.

Formålet med en global genbrugsdag er at skabe fokus på området, lægge pres på verdens ledere for at fremme en bæredygtig agenda samt at opmuntre til lokale initiativer inden for genanvendelse. BIR har opfordret FN og UNESCO til at optage Global Recycling Day i den officielle kalender over internationalt markerede dage.

Kilde: The Bureau of International Recycling.

TRANSPORT

JANUAR 2018

FOTOGRAF: RASMUS DEGNBOL

Selvkørende busser i hovedstadsområdet

HUSK

Natur & Miljø

2018

Fra 2018 vil de første selvkørende busser blive testet i hovedstadsområdet. I første omgang vil busserne dog blot blive sluppet løs på DTU’s campus i Lyngby og siden i Hersted Industripark i Albertslund. Formålet med busserne er at skabe et mere bæredygtigt og dynamisk transportmiddel, der skal styrke den kollektive transport og give et mere fintmasket og fleksibelt transportnet, der kan bringe passagererne tættere på deres destination. Parterne bag projektet, der løber fra 2018 til 2021, er Nobina, LOOP CITY, Gate 21, Albertslund Kommune, Gladsaxe Kommune, IBM, RUC og DTU. Projektet er støttet af EU-programmet Urban Innovative Actions.

Kilde: Gate 21

34

TEKNIK & MILJØ

Sæt allerede nu kryds i kalenderen den 6.- 7. juni 2018 til den store nationale konference om natur og miljø i Herning Kongrescenter!

FOTO: NATANAELGINTING - FREEPIK.COM

GLOBAL GENBRUGSDAG KOMMUNER KAN FÅ EU-STØTTE TIL GRATIS WIFI Danske kommuner har nu mulighed for at søge EU-støtte til at oprette gratis WIFI-hotspots gennem det nye program WIFI4EU. Ansøgninger behandles efter først til mølle-princippet.

Nye regler gør det nu muligt for samtlige 98 kommuner i Danmark at søge EU om støtte til at oprette gratis WIFI-hotspots gennem EU-programmet WIFI4EU. Det oplyser Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet i en pressemeddelelse. Formålet med programmet er at udbrede og understøtte gratis WIFI til EU’s borgere på udvalgte, offentlige steder, og den samlede pulje er på 120 millioner euro frem mod 2019. Hvor stor Danmarks andel af puljen er, ligger ikke fast, og Energi-, Forsynings-, og Klimaminister Lars Chr. Lilholt opfordrer interesserede kommuner til at være fremme i skoene, når EU åbner for ansøgningsrunden i januar 2018, da støtten fordeles efter først til mølle-princippet.

Kilde: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

LEGAT

Legat til landskabsarkitekte Landskabsarkitekter har nu mulighed for at søge legater fra Karin og Georg Boyes Fond. Fonden støtter landskabsarkitektstuderendes grupperejser, yngre landskabsarkitekters studierejser samt publikationsvirksomhed inden for fagområdet. Ansøgninger skal være fonden i hænde senest 1. februar 2018. Man kan læse mere om fonden og ansøgningsvilkår på www. boyesfond.dk Kilde: Karin og Georg Boyes Fond.

JURA

JURAKLUMMEN

§

TEKST / JACOB BRANDT

Partner, advokat

§ TEKST / MARK C. WALTERS

Specialistadvokat, Bech-Bruun

Kystbeskyttelse som en del af den kommunale planlægning Erhvervsministeren har den 14. november 2017 fremsat et lovforslag til en ændring af planloven, der skal sikre, at landets kommuner fremadrettet skal tænke kystbeskyttelse ind i kommune- og lokalplanlægning.

L

ovforslaget skal ses i lyset af, at det forventes, at Danmark i fremtiden vil opleve mere voldsomt vejr, der kan betyde flere skader som følge af oversvømmelser eller erosion på grund af klimaændringer med voldsommere nedbør, kraftigere storme, hyppigere stormflod og kombinationer af disse. Disse vejrhændelser kan pga. udgifter til forebyggelse, afværge og genopretning resultere i et stort økonomisk pres, på såvel den offentlige som den private økonomi. Ændringsforslaget skal være med til at understøtte kommuner og grundejere i etableringen af omkostningseffektiv og helhedsorienteret beskyttelse mod oversvømmelse og erosion.

Det skal bl.a. ske via udpegning af områder, der kan blive udsat for oversvømmelse og erosion, i kommuneplanen. I forlængelse heraf skal der i kommune- og i lokalplaner udarbejdes retningslinjer og bestemmelser for etableringen af afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse eller erosion i de udpegede områder, såfremt der planlægges for fx byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse m.v. i de disse områder. Ændringerne skal således være med til at sikre, at kystbeskyttelse tænkes ind i planlægningsprocessen på et tidligt stade (kommuneplanen), hvormed det sikres at fremtid byplanlægning m.m. sikres mod følgerne af klimaforandringer.

Der foreslås herudover krav om, at der i kommuneplanen skal redegøres for sammenhængen med nabokommunernes planlægning, for så vidt angår afværgeforanstaltninger med henblik på at sikre planlægning, der ikke begrænses af kommunegrænser.

ved at samle beslutningskompetencen vedrørende etablering af kystbeskyttelsesanlæg hos kommunerne (one stop shop-ordning), frem for den nuværende opdelte kompetence med Kystdirektoratet.

Lovgivningen om kompetencefordelingen på området ligger under

Tid er en afgørende faktor, og det foreslås derfor, at kommunerne får mulighed for at fravige kravet om tilvejebringelse af en lokalplan ved etableringen af et kystbeskyttelsesprojekt, når tilvejebringelsen vil tage væsentlig længere tid end at træffe afgørelse om tilladelse til et kystbeskyttelsesanlæg efter kystbeskyttelsesloven.

Tid er en afgørende faktor, og det foreslås derfor, at kommunerne får mulighed for at fravige kravet om tilvejebringelse af en lokalplan ved etableringen af et kystbeskyttelsesprojekt, når tilvejebringelsen vil tage væsentlig længere tid end at træffe afgørelse om tilladelse til et kystbeskyttelsesanlæg efter kystbeskyttelsesloven. Det er dog et krav, at der skal foreligge særlige omstændigheder, der gør, at forsinkelsen forbundet med tilvejebringelse af en lokalplan kan få en væsentlig negativ samfundsmæssig betydning.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med beslutningen om at sikre mulighed for en forenklet og hurtigere behandling af kystbeskyttelsessager, som bl.a. skal ske

Miljø- og Fødevareministeriet, og det forventes, at der bliver fremsat lovforslag herom i februar 2018. Ændringsforslaget har primært forebyggende karakter, og det fremsættes for at forbedre mulighederne for at undgå byggeri på vejrmæssigt risikable placeringer.

Det øger dog også samtidig særligt kystkommunernes opgaver i omfang og kompleksitet i planlægningen. Dertil kommer, at bestemmelser i lokalplaner om etablering af afværgeforanstaltninger som betingelser for ibrugtagning af bebyggelse kan åbne for nye ekspropriationsretlige diskussioner i forhold til grænsen mellem erstatningsfri regulering og ekspropriation.

TEKNIK & MILJØ

JANUAR 2018

§

35

LEDELSE

TEKST / MARTIN NIELSEN

Chefkonsulent, COK ILLUSTRATION/ Iconicbestiary Freepik.com

Bedre ledelse er vigtigere end flere ledere Ledelseskraft viser sig ved, at medarbejdere er er handlekraftige og forandringsfleksible i deres daglige virke. Fremtidens organisationer har derfor ikke brug for formelt udpegede ledere, men at medarbejdere tager ledelse på sig, mener belgisk forfatter på baggrund af studier af 12 virksomheder.

F

ormand for regeringens ledelseskommission Allan Søgaard løftede i december 2017 sløret for én af de kommende anbefalinger: Der er behov for at se kritisk på begrebet ’span of control’ eller det såkaldte ledelsesspænd. Der er simpelthen ledere i det offentlige, der har alt for mange medarbejdere under sig, fordi man er gået for langt i en retning, der handler om bare at fjerne ledere.

Men spørgsmålene er, om der er brug for flere offentlige ledere, eller om vi bør stille os selv spørgsmålet, om der overhovedet er brug for formelt udpegede ledere med retten til at lede og fordele?

Hvad nu hvis fremtidens organisationer – også inden for Teknik og Miljø – slet ikke har behov for flere ledere, men blot mere og bedre ledelse?

JANUAR 2018

ET BELGISK SYNSPUNKT Den belgiske forfatter og tidligere McKinsey-konsulent Frederic Laloux har brugt to år på at undersøge 12 forskellige virksomheder, som alle på et tidspunkt i organisationens udvikling er gået fra den hierarkiske måde at drive virksomhed på til en organisationsform, hvor der er masser af ledelse, men ingen formelt udpegede ledere.

I bogen ’Reinventing Organizations’ (2014) - på dansk ’Fremtidens Organisation’ - beskriver han organisationsforandringen. Laloux’ pointe er, at nutidens fremhersken36

TEKNIK & MILJØ

de forståelse af ledelse er baseret på en præmis om, at en organisation kan og skal styres fra toppen.

At det er ledelsens særlige ansvar at besvare spørgsmål – både om driften og fremdriften af organisationen, afdelingen eller teamene.

I fx de kommunale Teknik og Miljø-afdelinger synes dette ’verdensbillede’ dog langt fra virkeligheden, som er langt mere nuanceret og flertydig end de klassiske forestillinger om ledere, der bedriver effektfuld og retningsanvisende ledelse. I lærebøger om offentlig ledelse fastholder vi tillige en metafor om et rationelt system, fordi en sådan opfattelse implicit antager, at systemer kan designes, styres og moduleres fra et centralt sted. Vi står med andre ord i en situation, hvor de teoretiske beskrivelser af, hvordan man lykkes som leder i det offentlige, er grove forsimplinger af den virkelighed, ledere befinder sig i.

SELVLEDELSE FREM FOR LEDERE I stedet argumenterer Laloux for organisationsformer, hvor omdrejningspunktet er selvledelse, helhedstænkning og organisationens evolutionære formål. Medarbejderne, der til dagligt har med organisationens opgaver, problemer og løsninger at gøre, er også dem, der bedst kan varetage ledelse i forbindelse med selve opgave- og problemløsningen. Ultimativt bety-

der det, at fremtidens organisation slet ikke har brug for flere – eller nogle – formelt udpegede ledere.

Ledelse er noget, medarbejderne tager på sig.

Dog betyder det ikke, at ledelse er forsvundet. Nærmere tværtimod.

De organisationerne, som Laloux har undersøgt, har stor ledelseskraft. En ledelseskraft der viser sig ved, at medarbejderne er handlekraftige og meget forandringsfleksible i deres daglige virke.

Når der ikke er langt fra tanke over beslutning til udførelse, foregår ledelse løbende og af de personer, som skal føre beslutningen ud i livet. Hermed er det muligt at opnå det, som rigtig mange ledere og medarbejdere i det kommunale landskab higer efter - nemlig mening og forståelse af kerneopgaven.

Laloux tilbyder en forståelse af organisationen, som bliver skabt ud af et hverdagsliv med masser af ledelse – her forstået som ledelse af mikroprocesser. Ledelse foregår i konkrete samtaler mellem kolleger, samarbejdspartnere, borgere og brugere, og ledelse kommer hermed til at handle om, hvordan deltagerne agerer i forhandlingsrummet på mikroniveau, hvor mange intentioner og dagsordener er i spil.

RESPEKT GØR MAN SIG FORTJENT TIL Hvis fremtidens organisation intet

NY VIDEN

formelt hierarki har og dermed heller ingen ledere, hvor bliver magten så af? Magtspillet i organisationer er jo netop dynamisk og konstant til forhandling i relation til andre i og uden for organisationen. På mange kommunale arbejdspladser er det netop sådan, at respekt og anerkendelse for en leders magtposition ikke følger med ledertitlen, men er noget, lederen skal gøre sig fortjent til gennem sine daglige interaktioner med medarbejderne. For at ledere kan skabe og opretholde en magtposition, må de konstant gøre sig fortjent til medarbejdernes engagement og opbakning, hvilket kan være en overordentlig svær opgave afhængig af dynamikkerne i den enkelte organisation.

Ledelse i fremtidens organisationer vil ikke være præget af fraværet af magt – den opstår og forhandles

i alle relationer; på arbejdspladsen, i familien og i parforholdet. I stedet vil magten blot være mere ’flydende’ og oftest forhandles i spændet mellem medarbejdernes erfaringer, best pratice og solide fagligheder. Ikke som i det traditionelle hierarki mellem den formelle leder og medarbejder.

Man hører af og til sætninger som: ”ledelse handler om at træffe de rigtige beslutninger”, ”ledelse handler om at skære igennem” eller ”ledelse handler om at følge tingene til dørs”. Og det lyder alt

sammen rigtigt og passer som fod i hose med den traditionelle og generaliserede opfattelse af ledelse.

Det synes dermed også at betyde, at kvaliteten af offentlig ledelse bliver endnu bedre, hvis vi øger antallet af formelle ledere. Spørgsmålet er bare, om vi ikke burde fokusere endnu mere på ledelse frem for ledere – i fremtidens offentlige organisationer?

JANUAR 2018

Gå ikke glip af Natur- og Miljøkonferencen Bæredygtig udvikling og vækst i natur-, miljø- og planlægningsperspektiv MCH Herning Kongrescenter den 6. og 7. juni 2018

TEKNIK & MILJØ

37

FORSYNING

TEKST / TRINE VIG LAURITSEN

Landskabsarkitekt, TÅRNBYFORSYNING A/S

JANUAR 2018

FOTO/ Tårnbyforsyning

38

TEKNIK & MILJØ

NY VIDEN

KASTRUP STRANDPARK

SEPARERING AF REGNVAND GIVER MERE PLADS I KLOAKSYSTEM Tårnby Kommune har i fællesskab med TÅRNBYFORSYNING frakoblet 60.000 m2 fra kloakken. Resultatet er blevet smukt, flerfunktionelt og enkelt. Fem principper fra TÅRNBYFORSYNING’s indsatshierarki har blandt andet været baggrund for projektet.

K

astrup Lystbådehavn blev anlagt tilbage i 1985, og senere kom anlæggelsen af Kastrup Strandpark i 2005. Det var en stor, moderne lystbådehavn med dertilhørende store grønne områder og havnepromenade, men dengang valgte man en traditionel løsning til håndtering af regnvand.

Al overfladevandet fra bygninger, cykelstier, promenader, veje og vinterbådpladser løb i kloakken, som på den tid var det mest naturlige.

Siden har klimadebatten rykket på den klassiske forståelse, når det kommer til projektering af regnvandshåndtering. Tilbage i 2012 da TÅRNBYFORSYNING fik lavet forskellige Mike urban beregninger i forbindelse med den kommende klimatilpasningsplan, blev det meget synligt, hvor stor en betydning overfladevandet fra havneområdet havde på resten af kloaksystemets kapacitet.

JANUAR 2018

OPSTUVNINGER OG KÆLDEROVERSVØMMELSER I havnen ligger forsyningens indløbs-og udløbspumpestation, og det viste sig, at når det regner kraftigt, optager overfladevandet fra havneområdet næsten 100 pct. af pumpestationens kapacitet. Regnvandet bremsede dermed kraftigt for vandet oplands og forårsagede opstuvninger og kælderoversvømmelser flere steder i kommunen.

TEKNIK & MILJØ

39

FORSYNING

DE FEM PRINCIPPER FRA TÅRNBYFORSYNINGS INDSATSHIERARKI I HENHOLD TIL REGNVAND: Minimer den klimarelaterede nedbør – den generelle udledning af CO2. Dette punkt berøres ikke direkte i projektet, men de frakoblede m3 regnvand som renseanlægget ikke længere skal bruge energi på at håndtere.

Forsyningen skulle som en traditionel løsning anlægge et bassin på ca. 6000 m3 på forstranden for at imødekomme de kommende klimaforandringer og undgå problemer med opstuvninger. Bassinet kunne halveres, hvis regnvandet fra overfladearealerne i havnen blev frakoblet kloakken og i stedet blev ledt til nedsivning eller ud i Øresund.

JANUAR 2018

FLERFUNKTIONEL LØSNING Tårnby Kommune skulle i henhold til spildevandsplanen i nær fremtid separere regnvand og spildevand på havnen, så på baggrund af dette gik forsyning og kommune sammen om at udføre et medfinansieringsprojekt, hvor der kunne tænkes flerfunktionelle løsninger ind i projektet.

Projektet blev ansøgt i forsyningssekretariatet i 2014 og anlagt i år 2015-16.

I dag er et areal på ca. 60.000 m2 frakoblet, og regnvandet ledes enten ud i havnen, til nedsivning eller til genanvendelse som teknisk vand.

Projektet aflaster dermed forsyningens indløbspumpestation og renseanlæg og har skabt væsentlig mere plads i systemet oplands. Derudover har kommunens borgere og forskellige brugergrupper på havnen nu fået en indbydende havnepromenade med stauder, træer og bedre opholdssteder.

Peter Gunther, afdelingsleder i Tårnby Kommune siger: - Vi har omlagt mange af de belagte områder til græsarealer, hvor vandet nu kan nedsive. Vi har også etableret store bede med stauder og træer. Før stod der nogle triste tjørn i nogle alt for små plantehuller.

Vi har fået rigtig mange positive tilbagemeldinger 40

TEKNIK & MILJØ

Begræns problemer med nedbør – flisebelægning langs havnepromenaden er blevet reduceret og erstattet med græsarealer og staudebede med træer.

Udnyt nedbøren - LUR - regnvandet fra tage og vejareal i den sydligste del af havnen ledes til en tank på renseanlægget og bruges som teknisk vand til spuleopgaver o.l.

Afled nedbør – LAR – størstedelen af regnvandet afledes til Øresund via dræn og åbne render, mens en mindre del af regnvandet fra cykelsti og kørebane nedsives i en grøft.

Rens nedbøren – regnvandet fra vinterbådpladserne viste sig havde et for højt niveau af kobber, så indtil der er fundet en renseløsning for dette område, afledes regnvandet fra vinterbådpladserne fortsat til renseanlægget.

på de forskønnede områder, der strækker sig fra Kastrup Søbad til Den Blå Planet.

Raymond Skaarup, direktør for TÅRNBYFORSYNING udtaler: - Dette projekt er et bevis på, hvordan det nytter at tænke anderledes, når det kommer til håndtering af regnvand – tænk at det for bare 30 år siden var almindelig procedure at lede regnvandet fra cykel-og gangsti i kloakken i stedet for at lade det nedsive i de grønne arealer lige ved siden af. Det er nogle gange enkelte ændringer i vores arbejdstilgang, som kan fjerne store mængder regnvand fra kloakken.

Adresse: Kastrup strandpark, 2770 Kastrup Rådgivere: Øllgaard og Opland Landskabsarkitekter Hovedentreprenør: Skælskør anlægsgartner Underentreprenør: MJ Erikson

Kort Nyt – fra hele Danmark /

MILJØ

GRATIS BOG OM MIKROPLAST I FERSKVAND Mikroplast er lige så stort et problem i søer og floder, som det er i verdenshavene. Det er budskabet i en ny bog, der samler bidrag fra forskere verden over og gennemgår såvel den eksisterende viden på området samt økonomiske og samfundsmæssige betragtninger. To danske forskere fra DTU har bidraget til bogen, og den samlede gruppe af forskere har valgt at udgive bogen som open source for at stille den gratis til rå-

dighed i håb om at skabe mere opmærksomhed omkring mikroplast i ferskvand.

Bogen ”Freshwater Microplastics” kan findes på www.springer.com Kilde: DTU – Institut for Vand og Miljøteknologi.

TRAFIK

DYRELIV

SEGWAYS SKAL UD PÅ VEJENE

SULTNE SÆLER SVØMMER OP I ÅER

FOTO: FREEPIK.COM

Slunkne maver har fået Limfjordens spættede sæler til at udvide deres jagtområde. De sultne sæler bliver nu observeret i både Karup Å og Storåen, hvor de konkurrerer med lystfiskerne om fiskene. Derfor har Holstebro Kommune bedt Miljø- og Fødevareministeriet om hjælp til at få undersøgt og belyst konsekvenserne af, at sælerne bevæger sig op i åerne og gør indhug i fiskebestandene. Miljøstyrelsen vil derfor nu undersøge, om det er muligt at justere på reglerne for regulering af spættet sæl, der er beskyttet af EU’s habitatsdirektiv.

Kilde: Miljøstyrelsen.

TRAFIK

Folketinget har netop vedtaget en ny lov, der baner vejen for, at vi i fremtiden vil se både segways, motoriserede skateboards og uniwheels på gader og stræder. Hvor det hidtil har været ulovligt at færdes på færdselslovens område med disse typer af køretøjer, åbner Folketinget nu i en forsøgsordning for, at nye og alternative transportformer kan benyttes under kontrollerede forhold. Transport-, Bygnings-, og Boligministeriet vil nu gennem bekendtgørelser fastlægge de nærmere krav til anvendelsen af de forskellige køretøjer, herunder fastlæggelse af hastighedsgrænser, alderskrav og brug af sikkerhedsudstyr.

Kilde: Transport-, Bygnings-, og Boligministeriet.

Differentierede hastighedsgrænser på vej Med en ny bekendtgørelse, der trådte i kraft 1. januar 2018, bliver det nu muligt for politiet at give vejmyndighederne tilladelse til i højere grad at indføre differentierede hastighedsgrænser. Det betyder, at man blandt andet kan sætte hastighedsgrænsen ned i byer ved eksempelvis skoler og børnehaver – og op på udvalgte lande- og motortrafikveje. Formålet med de differentierede hastighedsgrænser er dels at højne trafiksikkerheden og samtidig tage højde for fremkommeligheden med en smidigere regulering.

Kilde: Vejdirektoratet.

TEKNIK & MILJØ

41

JANUAR 2018

Snart også som digitalt abonnement

FOTO: FREEPIK.COM

HUSK AT TEGNE ABONNEMENT PÅ TEKNIK & MILJØ PÅ KTC.DK

NATUR OG MILJØ

330 HEKTAR NYT LAND

Tunnelen der får Lolland til at vokse

TEKST / LINE UNOLD

Redaktør ILLUSTRATIONER/ Femeren A/S

Byggeriet af Femern-forbindelsen bliver Danmarks største anlægsprojekt nogensinde. Det er også den største og vigtigste opgave for teknik- og miljøforvaltningen i Lolland Kommune, der siden projektets begyndelse har arbejdet tæt sammen med det statslige projektselskab Femern A/S.

H

JANUAR 2018

os Lolland Kommune har målet med samarbejdet været krystalklart.

- Fra dag 1 har vores mantra været, at kommunen skal have mest muligt ud af projektet for Lolland, siger Lars Kroer, der har været Lolland Kommunes projektleder på Femern-forbindelsen siden 2009.

Selve byggeriet af den 18 kilometer lange sænketunnel og den tilhørende vej og jernbane hører under Femern A/S, men Lolland Kommune har i høj grad fået indflydelse på projektet.

- Vi har haft en tæt og løbende dialog med Femern A/S, og på

42

TEKNIK & MILJØ

nogle områder som fx VVM-vurderingen og placeringen af erstatningsnatur har vi været dybt involveret.

Vi ønsker at maksimere fordelene ved alle aspekter af den nye forbindelse – og det gælder altså ikke bare den hurtigere forbindelse til Tyskland, forklarer han.

LOLLAND FÅR VOKSEVÆRK Som et eksempel peger han på de nye landområder, som bliver skabt i forbindelsen med udgravningen af Femern Bælt. Der skal fjernes mange millioner kubikmeter jord, sand og sten fra havbunden, som hovedsageligt bliver til 330 hektar nye landområder på kysten ud for Rødbyhavn. Til sammen bliver de ny områder mere end fem gange større end Amager Strandpark eller 600 fodboldbaner.

- Fra Femern A/S’ side var der oprindeligt lagt op til, at de nye landområder ville være en blanding af natur og motions-områder, men vi havde nogle ret væsent-

REPORTAGE

LARS KROERS RÅD TIL ANDRE KOMMUNER • Søg tidligt dialogen med den statslige aktør.

Vær klar og ærlig om målsætninger.

• Nedsæt en fleksibel organisation, der spejler projekt-organisationen med one-point of contact.

• Se kritisk på egne sagsgange. Tænk kreativt i forhold til forenkling og tidsbesparelser.

JANUAR 2018

lige ændringsforslag, som Femern A/S var meget lydhør overfor, siger han.

Løsningen blev, at området, vest for den nuværende færgehavn, bliver til primært rekreative områder, med tre nye strande til glæde for turister og badegæster. Øst for Femern-tunnelen bliver de nye arealer til et stort naturområde. På den måde indgår det nye forland i en sammenhængende kystnatur, der strækker sig 22 km fra Kramnitze, vest for forbindelsen, til Errindlev havn, øst for forbindelsen.

- Det passer perfekt ind i vores egne visioner om at skabe en lokal pendant til det, man fx kan opleve TEKNIK & MILJØ

43

NATUR OG MILJØ

på Vestamager, som er et eksempel på, at infrastruktur og fremragende natur kan gå hånd i hånd. Vores naturfolk har længe drømt om at få koblet de her naturområder sammen, så man får større arts-diversitet og et samlet naturområde, der både er en gevinst for naturen og med til at brande Lolland, siger Lars Kroer.

JANUAR 2018

BESKEDNE RESSOURCER Men selvom ambitionerne er høje, har det ikke været uproblematisk for kommunen at håndtere Danmarkshistoriens største anlægsprojekt. På nogle områder har det været nødvendigt at lægge sagsgangen helt om.

- De fleste kommuner vil have 44

TEKNIK & MILJØ

svært ved at gabe over så stort et projekt, og Lolland Kommune har begrænsede ressourcer. Der er både intensive perioder, hvor vi trækker på alle faggrupper, og tider hvor det går mere stille, og vi vil helst udnytte vores kræfter så effektivt som muligt, siger han.

Derfor har Lolland Kommune valgt en ny projektorganiseret tilgang, hvor der løbende nedsættes ad hoc projektgrupper, der kan trække på jurister, miljøfolk og byggeteknikere i det omfang, det er nødvendigt, mens man samtidig ikke lægger unødigt beslag på medarbejdere på fuld tid. Det har været en god løsning, vurderer man hos Femern A/S. - Vi har haft et meget tæt og konstruktivt samarbejde med Lolland Kommune, som har udvist en meget høj grad af fleksibilitet. De har stillet mange gode spørgsmål og klart udtrykt deres ønsker tidligt, og det har vi været meget glade for. Det er trods alt Lolland Kommune, der skal leve med Femern-forbindelsen de næste 120 år, siger Christian Henriksen, dansk myndighedschef i Femern A/S.

REPORTAGE

OM FEMERN-TUNNELEN • Femern-tunnelen er Danmarks­historiens største anlægsprojekt.

• Anlægsbudgettet er på 52,6 mia. Kroner.

• Op mod 3.000 tunnelarbejdere vil være direkte beskæftiget på projektet. med de veje, forsyningsledninger og cykelstier, som Femern A/S allerede har etableret.

Byggeriet af Femern-forbindelsen ventes først for alvor at gå i gang i 2020, og i Lolland Kommune glæder man sig.

- Det er klart, at vi kun har været igennem de indledende armbøjninger på det projekt, men nu er grundformen på plads, og vi føler os godt rustet. Femern-forbindelsen bliver en kæmpe gevinst for vores kommune, og vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe byggeriet på vej, siger Lars Kroer.

• Femern-tunnelen bliver 18 kilometer lang med to motorvejsrør og et jernbanerør.

• Det vil tage ti minutter i bil og syv minutter i tog at krydse Femern Bælt.

• Tunnelen ventes at åbne for trafik 2028.

JANUAR 2018

SMIDIGERE SAGSGANGE Femern-forbindelsen har også fået Lolland Kommune til at lægge nogle sagsgange helt om for at sikre smidigheden i samspillet med gigant-byggeriet.

- Entreprenører har altid pressede tidsplaner, og det har tvunget os til at levere hurtigere på myndighedsbehandlingen. Fx ville en miljø- eller byggesag normalt være 14 dage i intern høring, men ved hjælp af intensive arbejdsgrupper har vi forenklet sagsgangen ved at belyse og afklare sagen på et opstartsmøde, siger Lars Kroer.

De mere smidige sagsgange har indtil videre resulteret i over 50 myndighedstilladelser, som kommunen har meddelt i forbindelse

TEKNIK & MILJØ

45

NATUR OG MILJØ

KYSTNÆRE KOMMUNER TEKST / KIT SCHMIDTPETERSEN OG NIELS CHRISTIAN KOEFOED

Nordsjællands Park og Vej FOTOS/ Dan B. Hasløv

Biologisk kystbeskyttelse Tang og ålegræs opsamlet fra strande kan blive en ressource i klimasikringen af kysterne

K

JANUAR 2018

ystnære kommuner oplever i stigende grad omkostningskrævende problemer med opretholdelse af kysten og dens anlæg i forbindelse med højvande og stormhændelser i vinterhalvåret, men også problemer i sommerhalvåret med opskyl af tang og alger på badestrande, som både er dyrt at få renset væk og at deponere.

Høje vandstande og storme forårsager overskyl, oversvømmelse og erosion af kysten, og de beskyttende kystanlæg beskadiges ofte når de ekstreme hændelser kommer.

Nordsjællands Park og Vej har i samarbejde med Hasløv og Kjærsgaard Arkitekter iværksat et pilotprojekt på en ca. 160 m lang kyststrækning i Helsingør Kommune. Her testes

Projektet er udarbejdet af Niels Christian Koefoed og Preben Berg-Nielsen fra Nordsjællands Park & Vej, i samarbejde med Dan B. Hasløv og Kit SchmidtPetersen fra Hasløv og Kjærsgaard Arkitekter.

46

TEKNIK & MILJØ

det, om man kan anvende tang og ålegræs til, at sikre toppen af stenkastningerne, begrænse reparationer og undgå traditionel deponering af tang på affaldsdeponier.

NATURLIGT FOREKOMMENDE MATERIALER Det er en erfaring på kysterne, at

arealerne umiddelbart bag stenkastningen er sårbare for de store mængder vand, der forekommer ved de helt ekstreme højvander og bølgepåvirkning. Stenkastningen eroderes ovenfra.

Formålet med forsøget er at afprøve, om man kan opnå en mere stabil stenkastning ved at udlægge biologisk materiale ovenfra/

NY VIDEN Den oprindelige kystbeskyttelse før forsøget.

Formålet med forsøget er at afprøve, om man kan opnå en mere stabil stenkastning ved at udlægge biologisk materiale ovenfra/bagved stenkastningen og ned mellem stenene.

JANUAR 2018

bagved stenkastningen og ned mellem stenene. Det fungerer som vækstmedie for salt- og vindtolerante vækster der sammenbinder konstruktionen med deres rodnet og skaber en erosionskontrol. Der skabes en stærkere overgang imellem de bagvedliggende arealer og stenkastningen.

Forsøget bruger komposteret- og/eller frisk ålegræs og tang, som ikke skaber problemer ved en eventuel udvaskning – og det lugter heller ikke.

Ved ekstreme hændelser vil en del af materialet blive skyllet bort, men kan erstattes som en del af den normale vedligeholdelse af badestrandene. Projektet understøtter således, en meget simpel cyklus med en bæredygtig og cirkulær økonomi.

Vegetationen der afprøves i forsøget er stedtypisk og vil ikke bringe invasive vækster til området. Anvendelsen af stedtypisk vegetation vurderes også at give et minimalt vedligeholdelsesbehov.

Forsøgsprojektet er anlagt start maj 2017 og stod færdigt 1. juni 2017

TEKNIK & MILJØ

47

AFFALD OG RESSOURCER

SORTERINGSBILLEN – AFFALDSFORMIDLING PÅ TEKST / AF LENE HØG

kommunikationsansvarlig hos AVV

JANUAR 2018

Kildesortering vinder indpas i hele Danmark for at øge mængden af affald til genanvendelse. Borgerne er motiverede for at kildesortere – det ved vi fra flere undersøgelser og projekter på området. Men en hel masse spørgsmål melder sig om sortering i praksis, indretning af køkkenløsninger og behandlingen af affald. Hvordan kommer vi bedst i dialog med alle vores borgere? I Vendsyssel har vi etableret en rullende informationstjeneste, der kombinerer formidling og kreativitet.

48

TEKNIK & MILJØ

T

il oktober indfører Brønderslev og Hjørring, ejerkommuner i affaldsselskabet AVV, kildesortering i hjemmet.

Borgerne får to to-delte containere derhjemme til papir & småt pap, plast & metal, restaffald og madaffald (sidstnævnte dog kun i Hjørring). Informationsindsatsen i forbindelse med den nye ordning omfatter de gængse kanaler til massekommunikation som tryksager, hjemmeside, Facebook, formidling via lokalpressen og brev i E-boks. Men vi vil også gerne møde borgerne dér, hvor de er – på skoler, til markeder, ved byfester og i boligselskaber. Derfor etablerede AVV og Hjørring Kommune i 2017 den rullende in-

REPORTAGE

PÅ HJUL BUDSKABER UDENPÅ OG LØSNINGER INDENI Sorteringsbillens navn er inspireret af møgbillen – den, der spiser affald i naturen og omdanner det til gødning og dermed ny værdi.

Derudover ligger der et lille ordspil i betegnelsen ”bil”/”bille”. Sorteringsbillen har fået røde læber, øjne og følehorn, og som vinger har den markiser med røde prikker.

Bilen er dekoreret med budskaber om, hvilke værdier affaldet omdannes til; fx at 1.000 aluminiumsdåser bliver til en cykel, og 1 kg aviser bliver til 32 æggebakker. Idéen er at vække opsigt i landskabet, så vejen banes for dialog og en snak om, hvorfor vi skal sortere affaldet derhjemme og hvordan. ”Hvordan får vi plads til det hele

D

under køkkenvasken?” Det spørgsmål melder sig som regel, når borgerne præsenteres for kravet om mere sortering derhjemme. Derfor rummer Sorteringsbillen indvendig eksempler på tre forskellige måder at indrette affaldssorteringen i køkkenet – fra den store, forkromede skuffeløsning med udtræk til et simpelt vægophæng på indersiden af skabslågen.

PLADS TIL KREATIVITET OG LEG Sorteringsbillen er en ombygget autocamper, der tidligere har fungeret som rullende fagforeningskontor. Autocamperen blev tømt for skillevægge, toilet og stribede campingsofaer, så vi kunne opbygge et kreaværksted med ca. 15 siddepladser. I krea-værkstedet kan Sorteringsbillens gæster skabe sjove og opfindsomme produkter ud af det affald, der indgår i sorteringen derhjemme: Toiletruller, æggebakker og plasticflasker bliver til sjove edderkopper, skraldeskildpadder m.m. Krea-værkstedet rummer materialer til det hele, så det er nemt at gå i gang. Møblerne i værkstedet er lavet af genbrugstræ, og lyset inden i bilen kommer fra solceller placeret på taget.

Når Sorteringsbillen besøger skoler og institutioner kan de vælge mellem seks forskellige forløb, målrettet de enkelte klassetrin. De små elever farvelægger en

malebog med historien om skildpadden Peanut, der kom i klemme i et plasticnet til dåseøl, som var smidt i havet. De større børn quizzer via Kahoot på deres viden om madspild og tøjets miljøbelastning.

Alle aldersklasser når også igennem affaldsstafetten, hvor de uden for bilen skal sortere om kap – bundet sammen om anklerne to og to, så der opstår en snak om sorteringen undervejs.

KØRER UD TIL MARKEDER OG SKOLER Sorteringsbillen blev taget i brug 1. september 2017 og har allerede haft besøg af over 2.000 børn og voksne. I løbet af 2018 kommer den for alvor på arbejde, når borgerne i Hjørring og Brønderslev skal forberedes på det nye sorteringssystem derhjemme. Bl.a. skal Sorteringsbillen besøge Naturmødet i Hirtshals og Brønderslev Marked – udover en masse skoler og institutioner.

Den rullende informationstjeneste bemandes af både formidlere og frontpersonale fra AVV og kommunerne. På den måde opsamler vi viden om borgernes spørgsmål og informationsbehov, så vi bliver bedre rustet til henvendelser på alle de øvrige informationskanaler. Sorteringsbillen kører i AVVs to ejerkommuner, Brønderslev og Hjørring, men stilles gerne til rådighed for kolleger i resten af landet. I udviklingen af Sorteringsbillen har deltaget en række samarbejdspartnere fra danske kommuner og affaldsselskaber samt IKEA og lokale håndværkere.

TEKNIK & MILJØ

JANUAR 2018

formationstjeneste, Sorteringsbillen, med støtte fra Miljøstyrelsens Kommunepulje.

Se filmen om Sorteringsbillen på https://youtu.be/ V9V1eQE2sQY

49

KLIMATILPASNING

I DAG

Gehl Architects. Pilotprojekt i Shanghai.

JANUAR 2018

I MORGEN

50

TEKNIK & MILJØ

REPORTAGE

TEMADAG OM MERVÆRDI I KLIMASIKRINGER

I FREMTIDENS KLIMAROBUSTE BYER ER DER OGSÅ TÆNKT PÅ BORGERNE TEKST / ANETTE KETLER

Københavns Universitet, Skovskolen ILLUSTRATIONER/ Rambøll og Gehl Architects.

JANUAR 2018

Skovskolen, Københavns Universitet, er en del af Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning.

Skolen holder flere temadage og konferencer årligt, bl.a. om forskellige aspekter ifm. klimatilpasning.

Sammen med Teknologisk Institut står skolen desuden for efteruddannelsen til regnvandskonsulent.

Klimasikring er mere end at håndtere skybrud. Det er også fokus på beboernes ejerskabsfølelse, fysisk udfoldelse og biodiversitet. En temadag på Skovskolen, Københavns Universitet, satte fokus på merværdi i fremtidige klimasikringsprojekter. Bl.a. med inspiration fra New York, Singapore og Shanghai.

TEKNIK & MILJØ

51

KLIMATILPASNING

I DAG

”

I dag er det nærmest utænkeligt ikke at tænke bæredygtighed ift. miljø, dyre- og planteliv og plads til væren og fysisk udfoldelse ind i planerne for klimasikring.

Sådan siger lektor Lulu Charlotte Harteg Jacobsen, der var initiativtager til en temadag om fremtidens klimarobuste byer, afholdt på Skovskolen i Nødebo i starten af november. Til daglig underviser Lulu Jacobsen i klimatilpasning på uddannelsen til have- og parkingeniør på Skovskolen, der er en sektion på Københavns Universitet.

- Vi har sådan set tænkt merværdi som fx rekreativ værdi ind hele tiden, også da vi for ca. ti år siden begyndte at have fokus på grøn klimatilpasning. Men vi kan se i de projekter, der søsættes rundt omkring i dag – både i DK og ude i verden – at merværdien får større fokus. Og temadagen gav os mulighed for at sætte spot på denne merværdi med inspiration fra større internationale, men danskstyrede projekter, siger hun.

Det blev noget af en rejse, temadagens deltagere kom ud på.

Camilla Julie Hvid fra Rambøll lagde ud med fortællingen om et projekt i Queens, New York.

JANUAR 2018

HVORDAN DEFINERE KLIMASIKRING? Camilla Julie Hvid fortalte om processen fra analyse til færdigt projektforslag. I analysefasen kunne Rambøll konstatere forskelle på, hvordan man i forskellige lande definerer arbejdet med klimasik52

TEKNIK & MILJØ

Rambøll Studio Dreiseitl projekt før (2008) og efter (2012) i Bishan Park, Singapore

I MORGEN

ring. Fx ser man forskelligt på, hvad et skybrud er, og til hvilken regnhændelse man dimensionerer kanaler og regnbede. Det er også forskelligt, hvordan man prioriterer fx regnbede og opholdsmuligheder for indbyggerne. Derfor blev en vigtig del af analysearbejdet at samle de involverede parter i en workshop, hvor man blev enige om rammer og behov for projektet.

Klikovands værktøj til måling af merværdi ved klimatilpasningsprojekter Find det på klikovand.dk under Viden og værktøjer – værktøjer og proces

De samlede analyser endte i et forslag til en skybrudsmasterplan for et område i Queens og pilotprojekter i bydelen Jamaica Housing samt St. Albans Pumping Station. Her blev der – foruden selve klimatilpasningen – plads til både bevægelse og urban gardening.

FRA BETONKANAL TIL NATURLIG FLOD Camilla Julie Hvid fortsatte med et projekt, der er kommet ud over designfasen og blevet til virkelighed. Det er Bishan Park Singapore, tegnet af Rambøll Studio Dreiseitl, hvor en betonkanal blev til en naturlig flod.

Det er et eksempel på, hvor smukt og vellykket det kan være at håndtere vand på overfladen. Tidligere delte kanalen bare byen, og der var ingen mennesker.

I dag bruger masser af mennesker området rekreativt.

Vandet bliver desuden renset og brugt igen.

BÆREDYGTIG RIVERPARK I SHANGHAI Hos Gehl har man i årtier haft fokus på menneskers trivsel i urban kontekst. I et strategiprojekt for Beijing

REPORTAGE

Bonusinfo vedr.

Rambølls projekter i Queens Trine Stausgaard Munk fra Rambøll har netop været til startup workshop med stakeholderne, og de kommer formentlig til at gå i jorden i 2018 både ved Jamaica Housing og St. Albans pumping station i Queens.

Citat: Lulu Charlotte Harteg Jacobsen

East Road district i Shanghai udvikles visioner for at skabe bedre byrum og sammenhænge for borgerne.

Den primære udfordring var at skabe bedre forhold for gående og rekreative rum til ophold. Området mangler i dag rekreative rum og grønne elementer. Sammen med klimatilpasning har øget livskvalitet for indbyggerne været et gennemgående tema for visionen for området.

Visionen var bl.a. at aktivere floden med vægt på

SÅDAN MÅLER VI MERVÆRDI Dagen havde til da budt på præsentation af projekter med indbygget merværdi. Men kan man rent faktisk måle merværdien? Det mener Klikovand, som er et samarbejdsprojekt mellem kommuner og vandforsyningsselskaber i Region Hovedstaden.

Klikovand har udarbejdet et digitalt værktøj, der både ser på selve klimatilpasningen i et projekt altså, hvor meget vand, der bliver ledt væk hvortil og i hvilken kvalitet - og måler det på forøgelse af biodiversitet og også på såkaldt ’mikroklimaregulering’ ift. fx støj, vindforhold, sol/skygge-forhold, beboernes ejerskabsfølelse, og om projektet øger følelsen af beboernes identitet.

JANUAR 2018

I dag er det nærmest utænkeligt ikke at tænke bæredygtighed ift. miljø, dyreog planteliv og plads til væren og fysisk udfoldelse ind i planerne for klimasikring

økologi og biodiversitet og at tilføre nye rekreative byrum af høj kvalitet. En del af løsningen blev pramme med kunstige vådområder, der renser vandet, så det kan genanvendes som rekreativt element.

TEKNIK & MILJØ

53

Leverandørregister /

ADVOKATBISTAND

Horten Advokatpartnerselskab Philip Heymans Allé 7 • Box 191 2900 Hellerup T. 3334 4000 • F. 3334 4001 E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Kontakt: Advokat Klavs V. Gravesen kvg@horten.dk • T. 3334 4239.

ENERGIOPTIMERING

Kuben Management A/S Den bedste energi er den, vi ikke skal bruge. Den gennemtænkte udnyttelse af ressourcer bidrager til et bæredygtigt samfund og skaber ny værdi. Kuben Management rådgiver om helhedsløsninger i byggeriet - også i driften. www.kubenman.dk

AFFALDSBEHANDLING FORURENINGSUNDERSØGELSER SWS - Special Waste System A/S Herthadalvej 4A • DK 4840 Nørre Alslev T. 5440 0212 • post@sws.dk • www.sws.dk Behandling og forbrænding af farligt affald Miljørigtig og ansvarlig affaldshåndtering Emballage, rådgivning, totalløsning

LE34

PLANLÆGNING

LE34 VISER VEJEN

VISER VEJEN

Landinspektørfirmaet LE34 A/S Førende inden for GIS til offentlige institutioner. Værktøjer til digitalisering af opgaver med mobile løsninger til borgere og medarbejdere. Drift og vedligeholdelse klares nemt og effektivt. www.le34.dk T: 7733 2222 M: le34@le34.dk

Landinspektørfirmaet LE34 A/S Landsdækkende rådgivning om opmåling, ekspropriation rettighedsforvaltning, udstykning, vejforvaltning og planlægning.

Stor erfaring med lokalplaner. www.le34.dk T: 7733 2222 M: le34@le34.dk

REVISION

GRØNNE OMRÅDER – VEDLIGEHOLDELSER

Geo København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER Fortum Waste Solutions A/S Specialister i farligt affald, miljøservices og effektiv ressourceudnyttelse, som fremmer den cirkulære økonomi.

Lindholmvej 3 • DK-5800 Nyborg.

T. 8031 7100 • wastesolutions.fortum.com/dk kundeservice.rws@fortum.com

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS

Andreasen & Hvidberg A/S Kaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø.

T. 9814 3200 • F. 9814 2241. www.aogh.dk

LE34 VISER VEJEN

Landinspektørfirmaet LE34 Landsdækkende rådgivning om opmåling, klimasikring, areal- og rettighedsforvaltning samt udstykning og planlægning. www.le34.dk T: 7733 2264 M: le34@le34.dk

HAVNEBYGNING OG – VEDLIGEHOLDELSE

BDO Rådgivning, revision og regnskab Kystvejen 29 • 8000 Aarhus C Kontakt Peter Damsted på pda@bdo.dk eller telefon 41 89 04 48 og hør hvordan vi kan hjælpe jer.

RÅDGIVNING

EnviDan A/S Rådgivende ingeniører T: 86 80 63 44 www.envidan.dk

AFLØBSREGULERING

LE34 VISER VEJEN

www.mosbaek.dk

BYGHERRERÅDGIVNING

JANUAR 2018

Kuben Management A/S Vi leverer teknisk, juridisk og økonomisk bygherrerådgivning samt proces- og projektudvikling i forbindelse med nybyggeri, renovering og udvikling af det byggede miljø. www.kubenman.dk

54

TEKNIK & MILJØ

Geo København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

Landinspektørfirmaet LE34 Strandvejen 18 • 9000 Aalborg.

T. 9813 4655 • F. 9811 5626. www.nellemannsurvey.com Opmåling og kortlægning af havnebassiner,sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v.

Geo København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

Leverandørregister /

RÅDGIVNING

Kuben Management A/S Vi er en engageret samarbejdspartner med fokus på udvikling, helhed og bæredygtighed inden for det byggede miljø. Den dybe erfaring og den brede faglighed skaber grundlaget for byggerier, hvor livet kan udfolde sig. www.kubenman.dk

SPILDEVANDSAFLEDNING

RIA WATECH AS Proagria Group • Aggershusvej 7 5450 Otterup • Tel. 64 82 40 00 ria-watech@proagria.dk proagria@proagria.dk www.ria-watech.dk • www.proagria.dk Afspærringsspjæld og ventiler, kontraklapper/kontraventiler, overfaldspjæld, spuleklapper.

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S Borupvang 5E • 2750 Ballerup T. 35 82 19 19 • www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olieog benzinudskillere jf. DS 455.

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF

SPILDEVANDSRENSNING LANDINSPEKTØRER

LIFA A/S Landinspektører Rådgivning om vejforvaltning, ejendomsret, udstykning, opmåling, anvendelse af data og registre samt GIS. T: 6313 6800 E: land@lifa.dk W: www.lifa.dk

Orbicon A/S Orbicon leverer integrerede og bæredygtige løsninger inden for blandt andet Miljø, Forsyning og Byggeri.

Tlf +45 4485 8687 www.orbicon.dk

Rambøll A/S Rambøll er en førende international ingeniørog rådgivervirksomhed inden for: byggeri, design, trafik , infrastruktur, miljø, vand, energi, klima og industri.

Læs mere på www.ramboll.dk

EnviDan A/S Silkeborg: T. 8680 6344 Kastrup: T. 3250 7944 Aalborg: T. 9811 6344 Århus: T. 8680 6344 www.envidan.dk

Colas Danmark A/S Fabriksparken 40 • 2600 Glostrup T. +45 4598 9898 • F. +45 4583 0612 colas@colas.dk • ww.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, modificeret bitumen, produkter til vejved­ligeholdelse, fræsning, vedligeholdelse af rabatter og overfladebehandling.

SPRINGVAND OG BASSINER ®

Fokdal Springvand Fokdal Springvand A/S T. 5944 0565 Østerled 28 • 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum.

Vandbehandling, dyser, pumper m.v.

Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

STRATEGISK BYUDVIKLING

SLAMBEHANDLING

JANUAR 2018

Miljøservice A/S Ådalen 13A • 6600 Vejen.

T. 7538 3999 • F. 7538 4010.

E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afhentning og slutdisponering af slam og organiske affaldsprodukter.

Rådgivning og entreprise.

Tømning af slammineraliseringsanlæg og geotuber.

Kuben Management A/S Vi er en engageret samarbejdspartner med fokus på udvikling, helhed og bæredygtighed inden for det byggede miljø. Vi byudvikler gennem markedsindsigt med henblik på at skabe vækst, påvirke den demografiske udvikling samt at styrke den kommunale økonomi.

TEKNIK & MILJØ

55

Afsender: TechMedia A/S, Naverland 35, DK-2600 Glostrup

Få digitalt overblik over kommunens bygninger Vil du vide mere så kontakt Thomas Juul på tjj@eseebase.dk eller 31 60 77 16

Skal 2018 være året, hvor I én gang for alle skaber samlet, digitalt overblik på tværs af systemer og lokationer?

Digitalisering af bygningsmassen giver fuld gennemsigtighed med adgang til korrekte data.

Baseret på mål og optegninger af kommunens ejendomsportefølje kan I optimere driften og træffe bedre beslutninger.

• Overblik over ejendomsporteføljen

• Detaljerede 3D-optegninger

• Solidt beslutningsgrundlag med valide data

• Berigelse af eksisterende FM-systemer

• Bedre udbudsmaterialer

• Altid opdateret tegningsmateriale.

• Markante besparelser på indkøb og drift

WE MAKE BUILDINGS TALK

Om essebase: eseebase hjælper kommuner med at digitalisere bygningsmassen samtidig med, at de sparer tid og penge. Dokumenterede besparelser i vedligeholdelsen på op mod 30% betyder, at løsningen hurtigt tjener sig hjem.

Med alle informationer samlet ét sted er der basis for sikre budgetter, solid projektledelse og effektiv drift i fremtiden.