Issuu

NR. 6

SEPTEMBER 2026

ÅRGANG 126

ALMENE BOLIGER: BOLIGORGANISATIONER INDGÅR SAMARBEJDE TOMME BUTIKKER: PROBLEM ELLER POTENTIALE

BYGGERI & EJENDOMME: GRØN BOLIGROTATION – INDFRIER DET DRØMMENE?

REDAKTIONEL TEMAPLAN 2026

TALERØR FOR DEN KOMMUNALTEKNISKE SEKTOR Nr. Udgivelsesdato

Annoncematerialedeadline

Redaktionel deadline

Temaer

1 26. januar 10. december 26. november

Energi & forsyning Natur & miljø

2 2. marts 30. januar 19. januar

Planlægning Digitalisering Planlovsdage

3 13. april 4. marts 16. februar

Mobilitet & infrastruktur Affald & ressourcer KL’s Klima & Miljø Topmøde, 16.-17. april

4 11. maj 8. april 23. marts

Natur & miljø Vand Natur & Miljø-konference, 18.-19. maj

5 10. august 17. juni 1. juni

Kyst, havne & beredskab Klimatilpasning

6 14. september 17. august 3. august

Byggeri & ejendomme Almen bolig

7 19. oktober 19. september 3. september

Årsmøde, oplæg Årsmøde, værtsby KTC Årsmøde, 22.-23. oktober Byggelovsdage

8 7. december 9. november 26. oktober

Ledelse Mobilitet & infrastruktur

ARTIKLER TIL TEKNIK & MILJØ - KONTAKT TORBEN SIGH · 2127 3905 · REDAKTION@KTC.DK

LEDER

AT LÆRE AT LEVE MED NATUREN – IGEN TEKST / KRISTINE KLÆBEL

KTC Bestyrelse

I mange år har vi arbejdet for at give naturen mere plads. Med Grøn Trepart og andre nationale initiativer er kursen sat. Vi skal beskytte mere natur, styrke biodiversiteten og skabe bedre sammenhæng i vores naturområder. Men mere natur handler ikke kun om arealer, arter og naturtilstand. Det handler også om mennesker. I generationer har vi indrettet vores omgivelser, så naturen blev tæmmet og kontrolleret. Græsset blev slået, bevoksningen holdt nede, og naturen blev noget, vi besøgte, snarere end noget vi levede tæt på. Mange er derfor vokset op med en forventning om, at landskabet er ordnet og forudsigeligt. Nu bevæger vi os i en anden retning. Når vi giver naturen mere plads, ændrer vores omgivelser sig. Græsset bliver højere. Flere planter og dyr finder vej til byområderne. Områder, som tidligere fremstod velordnede, får et mere vildt udtryk. Samtidig møder borgerne arter og naturfænomener, som kan skabe spørgsmål, bekymring eller utryghed. For mange borgere er mødet med den vilde natur ikke kun forbundet med fascination. Bekymringer om allergi, adgangsforhold eller nye arter er ikke nødvendigvis udtryk for modstand mod den grønne omstilling. Det er ofte et udtryk for, at mennesker forsøger

Udgiver TechMedia ApS Nivå Strandvej 20 2990 Nivå T. 4324 2628 info@techmedia.dk www.techmedia.dk I samarbejde med

Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk www.ktc.dk

SEPTEMBER 2026

at forstå og finde sig til rette i en ny virkelighed. Derfor er kommunernes opgave større end at ændre driften af vores grønne arealer. Vi skal også hjælpe borgerne med at forstå, hvorfor forandringerne sker. Vi skal formidle biodiversitet som mere end et politisk mål eller et biologisk begreb og gøre det nærværende i hverdagen.

litet, mens andre oplever, at deres muligheder for at bruge området er blevet begrænset. Her er udfordringen ikke nødvendigvis manglende forståelse for naturen, men forskellige forventninger til, hvad natur skal kunne. Kommunens opgave er også at lytte og justere løsningerne, hvor det er muligt, uden at give køb på naturmålene.

Vi skal invitere borgerne med ind i fortællingen om, hvorfor naturen ser anderledes ud end tidligere. For opbakning til mere natur skabes ikke gennem formidling alene. Derfor handler arbejdet med biodiversitet ikke kun om naturforvaltning, men også om kommunikation, formidling og involvering. Involvering handler ikke alene om at skabe forståelse for beslutninger, der allerede er truffet. Det handler også om at lytte til de erfaringer og bekymringer, som opstår, når naturen får mere plads. I Albertslund har vi eksempelvis arbejdet med afgræsning med kreaturer for at styrke biodiversiteten i et rekreativt naturområde. Initiativet har både skabt interesse og debat. Nogle borgere ser værdien i den øgede naturkva-

Når naturen får mere plads, vil vores omgivelser forandre sig. Det er ikke en fejl i omstillingen – det er selve formålet. Vi skal invitere borgerne med ind i fortællingen om, hvorfor naturen ser anderledes ud end tidligere. For opbakning til mere natur skabes ikke gennem formidling alene. Den skabes gennem dialog, tillid og en fælles forståelse af, at naturen både er en værdi i sig selv og en del af vores fælles hverdag. Måske er den største opgave derfor ikke at give naturen mere plads. Måske er det at lære at leve med naturen – igen.

Ansvarshavende redaktør Torben Sigh T. 2127 3905 redaktion@ktc.dk

Forsidefoto: magnific.com

om året for 8 numre

Tryk PE Offset A/S

Annoncer Jesper Bækmark T. 5134 8243 jb@techmedia.dk

Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk

Løssalg Kr. 179,- +moms inklusive forsendelse

Annoncekoordinator Maria Frausing T. 2677 9054 maria@techmedia.dk Layout Trine Plass, TechMedia A/S

Oplag 2.023 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

Abonnementspris Kr. 1.110,- + moms Scan og hent Teknik & Miljø’s medieinformation 2026 hér!

ISSN: 1902-2654 (tryk) ISSN: 2596-4216 (online)

Scan med kameraet på din smartphone.

TEKNIK & MILJØ

Temaindhold

DENNE UDGAVES TEMAER: BYGGERI & EJENDOM ALMENT BYGGERI GRØN BOLIGROTATION Nybyggeri er en klar udfordring for, at vi når klimamålene – en reduktion er derfor afgørende. Boligrotation kan yde et stort bidrag

ALMENE BOLIGORGANISATIONER INDGÅR SAMARBEJDE

SIDE 12

To større almene boligselskaber indgår et nyt samarbejde om udvalgte administrations- og rådgivningsydelser SIDE 26

KOMPROMISETS KUNST I AALBORG

TINY HOUSES I KOMMUNERNES PLANLÆGNING

TOMME BUTIKKER: PROBLEM ELLER POTENTIALE

Interessen for at bo småt stiger. Derfor åbner flere kommuner lokalplanerne for tiny houses og andre små boligformer

Butiksdød, tomme butikslokaler og vanskelige vilkår for de butiksdrivende. E-handel, økonomiske forandringer og udviklingen af store butikker uden for bymidterne fremhæves ofte som årsagerne

Høje ambitioner kræver samarbejde, når udstrakt genbrug, klimavenlige løsninger og afprøvning af nye metoder i praksis, er en del af DNA’et. Sådan er det i Green Hub House i Aalborg

SIDE 16

SIDE 18

SIDE 22

LOKAL VÆKST KRÆVER DIALOG Lokale håndværksvirksomheder er en hjørnesten i stærke og bæredygtige lokalsamfund. De er samtidig tæt på kommunerne – både når kommunerne er myndighed, bygherre og samarbejdspartner SIDE 24

TEKNIK & MILJØ

SEPTEMBER 2026

Kommuner i en urolig verden

22.-23. OKTOBER 2026 | MARIENLYST STRANDHOTEL, HELSINGØR

Indhold

KTC til Årsmøde: Kommuner i en urolig verden

To dage i Odense med samspil og sammenhæng

Tæt dialog er fundamentet for lokal vækst

TEKNIK & MILJØ

At lære at leve med naturen - igen

KTC

KTC til Årsmøde: Kommuner i en urolig verden Konference: Natur & Miljø 2026

To dage i Odense med samspil og sammenhæng

LEDER

TEMA: BYGGERI & EJENDOMME

Kan grøn boligrotation indfri generationernes boligdrømme?

Tiny houses rykker ind i kommunernes planlægning

Tomme butikker: Problem eller potentiale?

Kompromisernes kunst i Aalborg: Høje ambitioner kræver samarbejde

Tæt dialog er fundamentet for lokal vækst

Almene boligorganisationer indgår samarbejde

Fra planlægning til styring – når kommunalt ejerskab bliver strategisk

Team på plads: Nu skal Minico2 Etagehus Hybrid udvikles

SEPTEMBER 2026

Indhold

ENERGI & FORSYNING

Batteri redder restaurant når elnettet er belastet

Elektricificering øger behovet for regulerbar kapacitet

Er elinstallationerne på skolen i orden?

Kommuner knækker koden: Sparer både co2 og millioner

Vi som vandet: Hvordan sikrer vi vand nok til mennesker, natur og industri?

Fjernvarmependent spiller en central rolle i fremtiden

Flere etager giver større pres: Moderne byggeri stiller nye krav til vandtryk

Batteri redder restaurant når elnettet er belastet

Hvordan sikrer vi vand nok til mennesker, natur og industri?

Når elektronik fra danske kommuner ender i Ghana

AFFALD & RESSOURCER

Når elektronik fra danske kommuner ender i Ghana

FÆLLES OM AT DELE

Ny i KTC’s bestyrelse

SEPTEMBER 2026

TEKNIK & MILJØ

KTC

KTC ÅRSMØDE 2026:

KOMMUNER I EN UROLIG VERDEN

Verden er urolig, og hændelser i verden påvirker i stigende grad, hvad kommunen skal forholde sig til på kontoret.

Foto: Lotusphto.dk

VIDENDELING SIDEN 1901 Muligheden for at lære dine kolleger at kende går helt tilbage til det første årsmøde i 1901 i Fredericia, hvor ventetiden på natekspressen blev forkortet ”med tale og skæmt, hvorved deltagerne efterhånden blev fortrolige venner.”

På årsmødet møder du nye og gamle kolleger til både fagligt og socialt samvær.

TEKST / JESPER VILLUMSEN

Sekretariatschef, KTC

n meget konkret og synlig udfordring som følge af Ruslands angreb på Ukraine var en øjeblikkelig strøm af

TURENE PÅ ÅRSMØDET Helsingør Kommune indbyder deltagerne til følgende ture: • Rundvisning i Værftshallerne • Hornbæk Hus – Hotel Cori • Naturnationalpark Hellebæk/Kohave • Kystsikringsprojektet ”Nordkystens Fremtid” • Marin Nationalpark Øresund • Klimabykernen • Cinemabyen • Helsingør Beredskab • Fjernvarmeudrulning i praksis

TEKNIK & MILJØ

flygtninge. Det betød, at kommunerne i månederne lige efter krigens start fik en stor opgave med finde indkvartering, skabe kontakt til arbejdsmarkedet, samt at sikre børnene skolegang. Hvad kommer det til at betyde for kommunerne, når der bliver fred i Ukraine, og disse borgere skal rejse hjem, som der er lagt op til i den lov, der giver dem ret til ophold i Danmark? I tre af landets kommuner udgør ukrainere over to procent af befolkningen, og i syv kommuner drejer det sig om mere end 1.000 indbyggere, som vil flytte. Men der er mange andre udfordringer, som kan påvirke den kommunale hverdag både direkte og indirekte. Vi ved ikke, hvad der kommer til at ske i fremtiden, men KTC og deltagerne på årsmødet kan være med til at opbygge relationer mellem de direktører, chefer og ledere fra kommunerne, der mødes på årsmødet.

VIGTIGE RELATIONER KTC håber derfor, at du ud over det faglige program, også vil prioritere at deltage i årsmødet, så du kan mødes med dine kolleger både fra nabokommunerne og fra resten af landet i afslappede omgivelser, hvor I kan opbygge relationer. Dermed bliver det endnu lettere at samarbejde, når I løser fremtidens opgaver, som går på tværs af kommunegrænserne, og som kan være en følge af handlinger ude i verden. Samspillet mellem forsyning og kommune er en vigtig forudsætning, når verden er af lave. Hændelser rundt om i verden kan kræve, at kommuner og forsyningsselskaber handler sammen på flere måder. Det kan være, at Danmark bliver påvirket af strømsvigt som følge af fjendtlige handlinger eller det kan være et cyberangreb rettet mod kritisk infrastruktur. Problemerne kan opstå andre steder i samfundet end dér hvor fejlen er sket. Hvem husker ikke, hvordan et nedbrud i dankortsystemet medførte, at trafikken over Storebælt gik stort set helt i stå? Det kan derfor blive nødvendigt, at samarbejdet mellem kommunen og forskellige aktører kortvarigt SEPTEMBER 2026

Foto: Privatfoto

KTC

I Aarhus i 2025 gik en af turene til amtssygehuset, som er ved at blive udviklet til en helt ny bydel.

tilrettelægges anderledes, og måske trækker lidt på goodwill, for at partnerne kan komme i mål. Dette sætter vi fokus på om fredagen, hvor vi håber, at vi kan præsentere cases og skabe rammen for, at I kan invitere nogle af jeres partnere fra jeres forsyninger med til en fælles oplevelse om emnet.

FOKUS PÅ OMSTILLING Vi får en status på, hvordan omstillingen til andre og mere krævende tider går, og hvad det betyder for kommunerne, når der er uro, hvad enten det er i Rusland eller i Mellemøsten. Totalberedskab: På Bornholm er de

gået i gang med at opbygge totalberedskabet, og de kommer og fortæller om deres erfaringer med dette. Byplanlægningen vil også blive behandlet. Selvom af årsmødets emner fokuser på, hvordan kan der blive handlet i bestemte situationer, så bliver der også givet et bud på, hvordan byerne kan blive udviklet til fremtiden.

AI SOM VÆRKTØJ AI i sagsbehandlingen: AI er udset til at lette sagsbehandlingen i kommunerne, med udgangspunkt i kommunernes behov og virkelighed får du bud på kommunale løsninger.

KTC ÅRSMØDE skifter lokation hvert år, og i år får du mulighed for at se Helsingørs bud på ti løsninger, som du kan blive inspireret af. I KTC glæder vi os til at byde dig og dine kolleger, samt jeres partnere velkommen til to gode dage med fagligt indhold og rige muligheder for at opbygge relationer på Marienlyst Strandhotel i Helsingør. Hotellet ligger ved siden af Kronborg, som er på UNESCOs verdensarvsliste og en del af verdenshistorien, og i en købstad, der fejrer sit 750 års jubilæum i år n

KTC ÅRSMØDE Vi forventer 150-200 deltagere, primært direktører og chefer fra den kommunaltekniske verden. Alle, som har interesse f.eks. fra forsyninger, er meget velkomne. Hvornår: Den 22. og 23. oktober 2027 (torsdag og fredag i uge 43) Hvor: Marienlyst Strandhotel i Helsingør Start: Torsdag den 22. oktober kl. 10.00 Slut: Fredag den 23. oktober kl. 14.00 Find hele programmet på ktc.dk

FÅ DEN NYESTE VIDEN OM: • BYUDVIKLING • BIODIVERSITET • SKADEDYR • BYTRÆER • STORMFLODER • ØKOSYSTEMER TEGN ABONNEMENT PÅ

VIDENTJENESTEN.DK

• MOBILITET • BYNATUR • FRILUFTSLIV

lg e Fø o d -k qr

FORDI VIDEN IKKE KOMMER AF SIG SELV

KTC

TO DAGE I ODENSE MED SAMSPIL OG SAMMENHÆNG

Natur & Miljø 2026 løb af stablen over to dage i midten af maj – denne gang i Odense Congress Center. Der summede som altid af god stemning, videndeling og høj faglighed på gangene og i lokalerne, hvor 470 deltagere var samlet, herunder 90 oplægsholdere og 25 tovholdere. TEKST / ANNE DYRHOLM

Kommunikationskonsulent, KTC sekretariat FOTOS/ BIRGITTE APEL JACOBSEN

Tovholder på Spor B, Vandløb

verskriften for konferencen var ”Samspil og sammenhæng” – derfor gav det god mening, at virksomheder, interesseorganisationer, stat, regioner og kommuner talte sammen om fælles emner og mulige løsninger. Konferencen begyndte med et samlet program, hvor værterne for konferencen KTC og EnviNa bød velkommen. Herefter bød programmet på oplæg og paneldebat. Birgit S. Hansen, KL’s repræsentant for Grøn Trepart, Jørgen Primdahl, Prof. Emeritus v. Københavns Universitet og Carl-Emil Larsen, direktør i DANVA havde hvert sit oplæg med perspektiver omkring arbejdet med den grønne trepart. Derefter var der paneldebat, som moderator Julie Søgaard styrede.

Carl-Emil Larsen, direktør i DANVA, satte fokus på nødvendigheden af, at drikkevandsbeskyttelse skal tænkes ind i samspil med de lokale treparter fra starten

Forperson i KTC Michel van der Linden bød velkommen til deltagerne på årets konference

Der var god tid til at netværke og drikke en kop kaffe under pauserne – hvor udstillerne også var med til at skabe god stemning. Her Sweco

TEKNIK & MILJØ

SEPTEMBER 2026

KTC

Vandløbssporet var på ekskursion til vådområde ved Lindved Å, Odense Å og Ejby Mølle

Formand i EnviNa Betina Stadager Cramer bød velkommen til Natur & Miljø 2026

Flere spor havde planlagt ekskursioner – her havde Natursporet planlagt tur til Svanninge Bjerge

Plenum-programmet blev rundet af med en fælles drøftelse mellem de tre oplægsholdere – Carl-Emil Larsen fra DANVA, Birgit S. Hansen fra KL og Jørgen Primdahl fra Københavns Universitet. Julie Søgaard styrede ”slagets gang” som moderator

SEPTEMBER 2026

TEKNIK & MILJØ

BYGGERI & EJENDOMME

Kan grøn boligrotation indfri generationernes boligdrømme? Nybyggeri er en klar udfordring for, at vi når klimamålene – en reduktion er derfor afgørende. Boligrotation kan yde et stort bidrag. Hvis vi hjælper meget forskellige ældre tidligere ud af deres store boliger, kan vi gennem renovering skabe flere gode boliger for både seniorer uden børn og unge familier. Vel at mærke hvis boligerne er både energieffektive, økonomisk overskuelige og med gode faciliteter. PLAN 22+

Sekretariatet

o nye vidensprojekter fra Plan 22+ og en publikation fra Bevar Mere undersøger udfordringen. Samlet peger de på, at parcelhuskvartererne rummer stort potentiale for at indfri både boligdrømme på tværs af generationerne og understøtte klimamålene. Men også, at det kræver nytænkende planpolitik at skabe rammerne om fremtidens aldersblandede og aktive lokalsamfund i den eksisterende bygningsmasse. Her præsenterer vi nogle af resultaterne og en række konkrete anbefalinger til at lykkes med en kompleks planopgave.

TEKNIK & MILJØ

Hvis emptynesters i parcelhuse flyttede som andre emptynesters, ville det frigøre boligareal svarende til 5.000 parcelhuse Figur 1: Den 4. bolig risikerer at blive den, vi lever i længst.

næsten til efterspørgslen på nybyggede parcelhuse. Se figur 2. Potentialet er stort, og grundlaget for boligrotation mellem generationerne er der. Men hvordan matcher det boligdrømmene hos hhv. seniorerne og de unge voksne?

DEN NÆSTE/SIDSTE BOLIG I vidensprojektet bliver det undersøgt, hvordan kommunerne kan imødekomme ældre voksnes idealer for en fremtidig bolig. Konkret gennemført af BARK Rådgiv-

ning, i samarbejde med Vejen og Nordfyns kommuner, og med afsæt i de kommunale planlægningsmuligheder. Den vigtigste – og mest udfordrende – indsigt fra undersøgelsen er, hvor stor enighed der er blandt de ældre voksne (mellem 55 og 70 år), der har deltaget i undersøgelsen. Katrine Bruun, sociolog og rådgiver, BARK Rådgivning, siger: ”Generelt er den ønskede bolig 90-110 m2, tre værelser, et plan og gerne med et lille, privat udeom-

Det store potentiale for at øge flyttefrekvensen hos Det store potentiale for at øge flyttefrekvensen emptynesters i parcelhuse ligger hos de yngrehos og mest emptynesters i parcelhuse ligger hos de yngre og mest ressourcestærke. ressourcestærke.

Figur 2.

SEPTEMBER 2026

Illustration: Sweco Architects/Aalborg Universitet.

DEN STORE UDFORDRING På mange måder er den helt store udfordring, at enfamiliehuset er blevet den mest udbredte seniorboligform. Ifølge Danmarks Statistik (2024) bebos 61 procent af danske enfamiliehuse af husstande uden hjemmeboende børn. Det dækker over i alt 970.000 emptynesters, dvs. voksne over 55 år, hvor børnene er flyttet hjemmefra. Fordi vi lever længere, kan det betyde, at den objektivt set for store ”seniorbolig” bliver den bolig, vi bor i længst. Se figur 1. Det er store arealer, som ikke bliver frigjort til nye familier. Når vi samtidig ved, at emptynesters i parcelhuse er de mindst mobile (kun 4,5 % flytter årligt i perioden 2014-2023), så kan der være lange udsigter for det enorme overforbrug af m2. Flyttefrekvensen skal op. Hvis det fx lykkes at løfte den for emptynesters i parcelhuse til det samme niveau som for dem, der bor i lejlighed eller rækkehus (her flytter 6,8 % årligt), vil det frigøre 5.000 enfamiliehuse på 180 m2 årligt. Det svarer

+ 5.000 x

Illustration: Sweco Architects/Aalborg Universitet.

TEKST /

BYGGERI & EJENDOMME

Der er store regionale og lokale forskelle, som påvirker muligheden for at skabe boligrotation.

KR Figur 3.

KR KR

råde. Forskellene findes i højere grad i det emotionelle og handler om hvad, der kan motivere til at tage beslutningen om at flytte”. For mange ældre er den ønskede bolig repræsenteret ved det klassiske rækkehus. Umiddelbart enkelt at imødekomme og så alligevel ikke. For de ældre har meget forskellige emotionelle tilgange til flytning, ønsker om fællesskab og omstillingsparathed. Nøglen til at motivere dem går via en dybere forståelse af beslutningsprocessen før en flytning. Den kan nemlig være både lang og svær for mange.

FORSTÅ PROFILERNE Selvom de ønskede boliger selvfølgelig skal findes, ligger den store udfordring i at hjælpe meget forskellige, ældre voksne derhen. Derfor er der, med afsæt i de indsamlede data, blevet udviklet fem forskellige bosætningsprofiler, som afspejler de forskellige motivationer for flytning. Profilerne giver vigtigt input til, hvordan kommunerne kan understøtte de ældre voksnes flytteparathed (se faktaboks). FLYTTEMODNING GENNEM DIALOG På mange måder viser undersøgelsen, at både kommuner og planlæggere har mange redskaber på hånden, som kan bruges til at skabe de rette boligtyper og understøtte boligrotation. Blandt andet ved at afsøge muligheder for almene boliger, kompaktgrunde og transformation i form af opdelte villaer, parcelhuse og gårde. Katrine Bruun, sociolog og rådgiver, BARK Rådgivning, siger: ”Dialog og information er vigtig, hvis vi skal hjælpe og motivere borgerne til at tage en beslutning om at flytte.” Hovedkonklusionen er dog, at flyttemodning ikke kommer af SEPTEMBER 2026

KR sig selv. Kommunerne kan med fordel se på flyttemodning som et strategisk virkemiddel. Bosætningsprofilerne kan være et godt afsæt for dialog, og det bør overvejes at udvide og styrke bosætningskonsulenternes arbejde. De skal nemlig i lige så høj grad fokusere på at støtte de ældre i deres flytning, som i at tiltrække børnefamilier, hvis vi skal lykkes med boligrotation.

FORSLAG KONSULENTERNE: • Kend og indgå i dialog med boligselskaber/udlejere. • Skab overblik over mulige boliger. • Hjælp med at gennemgå nuværende og fremtidig boligøkonomi. • Hjælp med sortering af ting og reduktion af indbo. • Giv følelsesmæssig støtte og rådgivning til at omsætte boligønsker til realistiske kompromisser. I publikationen bliver der også peget på en række internationale eksempler på flyttemodning. Samt på muligheden for også at eksperimentere med og understøtte fx borgerdrevne boligvirksomheder med fokus på lavt eller intet afkast. Det er især relevant i oplands- og landdistriktskommuner hvor den nuværende ejerbolig kan være billigere at bo i end nyistandsatte lejeboliger.

UNGES BOLIGDRØMME OG KLIMAET Hvad betyder klimaet, når unge vælger bolig og bykvarter? afrapporterer en undersøgelse af unges drømme om boligen. Konkret gennemført af Grandville og CONCITO i samarbejde med Herning, Middelfart og Ballerup Kommuner. Den vigtigste indsigt er, at det sjældent er klimahensynet alene, der driver unges boligvalg. Undersøgelsen viser, at unge boligsøgende i høj grad prioriterer økonomisk overskuelige boliger,

Illustration: Sweco Architects/Aalborg Universitet.

Der er store regionale og lokale forskelle, som påvirker muligheden for at skabe boligrotation.

FEM BOSÆTNINGS PROFILER FOR ÆLDRE VOKSNE Pragmatikeren: Har en rationel og praktisk tilgang til flytning og er typisk i den yngre del af målgruppen. De ser frem mod et aktivt ældreliv og ønsker en bolig, der er let at holde. De orienterer sig typisk mod nybyggeri, fordi de lægger vægt på minimal boligindsats og vil gerne bo nær hovedbyer med centrale funktioner. Fællesskab skal være et tilvalg. Sentimentalisten: Har en stærk følelsesmæssig tilknytning til sin bolig. De lægger vægt på boligens karakter og bruger typisk længere tid på flytteprocessen og på at ’mærke’ den rigtige bolig. Orienterer sig mod transformationsbyggeri, ældre huse og områder med ’gamle’ omgivelser og natur. Individualistiske. Lokalisten: Stærk tilknytning til sit lokalområde og hverdagen. Er typisk ældre som har overvejet flytning længe. Området/byen har typisk størst vægt og de bliver boende, hvis ikke de kan finde en anden passende bolig tæt på. Drevet af ønsket om kontinuitet. Traditionalisten: Forankret i klassiske boligidealer om privatliv, egen matrikel og afstand til naboer. Flytteprocessen er lang og mange af dem ender med aldrig at flytte. Hvis de flytter, så er det ofte til samme boligtype med færre m2. Vægter autonomi og uforstyrrethed. Kollektivisten: Boligen er rammen om sociale relationer og fællesskab i hverdagen. Åben for boligformer, hvor man bor tæt. De ønsker at handle rettidigt, for blandt andet at undgå ensomhed. Handlingsparate men høje krav til følelsesmæssig forbindelse til nyt fællesskab.

der har en god beliggenhed ift. hverdagslogistik og nærhed til grønne områder, kollektiv transport, institutioner, indkøb og fællesskaber. Klimahensynet for de unge gemmer sig især i et fokus på lavt energiforbrug – og dermed lavere faste udgifter.

RENOVERING ER LIG MED SJÆL Mange unge, i de tre kommuner, er tiltrukket af at købe en eksisterende bolig med henblik på renovering. De færreste gør det alene ud fra et klimahensyn. Valget er oftere motiveret af ønsket om en bolig med sjæl og karakter, som de har råd til at betale. Men også af at kunne sætte sit eget præg på boligen. Det viser, at det kan betale sig at fremme mulighederne for renovering, transformation og bevaring af eksisterende boliger som et alternativ til nybyggeri. ”Jeg tror, kommunerne kan komme rigtig langt, hvis de fremhæver gode lokale eksempler på unge, der lægger kræfter i renovering. Det kan inspirere flere til at gå i den retning – som et alternativ til drømmen om den nybyggede bolig,” siger Inger Borchmann, partner, Grandville. TEKNIK & MILJØ

BYGGERI & EJENDOMME

Ni parametre Der påvirker boligens og bykvarterets klimaaftryk Ni parametre Der påvirker boligens og bykvarterets klimaaftryk

Ni parametre

Der påvirker boligens og bykvarterets klimaaftryk BOLIGENS STØRRELSE Flere kvadratmeter betyder større forbrug af materialer, BOLIGENS energi, og større forbrug af ting til STØRRELSE boligen generelt. Jo større boligen jo større Flere kvadratmeter betyder størreer,forbrug afer klimaaftrykket. materialer, energi, og større forbrug af ting til boligen generelt. Jo større boligen er, jo større er klimaaftrykket.

PLACERING OG TRANSPORT Hvis boligen ligger tæt på offentlig transport og hverdagsfunktioner, er der for at begrænse PLACERING OGmulighed TRANSPORT klimaaftrykket ift.offentlig transport. Hvis boligen ligger tæt på transport og hverdagsfunktioner, er der mulighed for at begrænse klimaaftrykket ift. transport.

BOLIGENS STØRRELSE PLACERING OG TRANSPORT Flere kvadratmeter betyder større forbrug af Hvis boligen ligger tæt på offentlig transport og materialer, energi, og større forbrug af ting til hverdagsfunktioner, er der mulighed for at begrænse GRUNDENS STØRRELSE OG AREALUDNYTTELSEN ENERGIEFFEKTIVITET boligen generelt. Jo større boligen er, jo større er klimaaftrykket ift. transport. Små boliggrunde begrænser klimaaftrykket, fordi En velisoleret bolig med en grøn energikilde klimaaftrykket. arealforbruget til infrastruktur og forsyninger er (fjernvarme eller varmepumpe) minimerer GRUNDENS STØRRELSE OG AREALUDNYTTELSEN ENERGIEFFEKTIVITET mindre. Samtidig bliver arealetklimaaftrykket, der fx kan bruges energiforbruget væsentligt. Små boliggrunde begrænser forditil En velisoleret bolig med en grøn energikilde natur og fællesarealerog større. arealforbruget til infrastruktur forsyninger er (fjernvarme eller varmepumpe) minimerer mindre. Samtidig bliver arealet der fx kan bruges til energiforbruget væsentligt. natur og fællesarealer større. GRUNDENS STØRRELSE OG AREALUDNYTTELSEN Små boliggrunde begrænser klimaaftrykket, fordi arealforbruget til infrastruktur og forsyninger er BOLIGTYPEN mindre. Samtidig bliver arealet der fx kan bruges til Etagebyggeri og rækkehuse deler vægge og natur og fællesarealer større. installationer og udnytter derfor energi og ressourcer BOLIGTYPEN bedre end Etagebyggeri ogfritliggende rækkehuseparcelhuse. deler vægge og installationer og udnytter derfor energi og ressourcer bedre end fritliggende parcelhuse.

ENERGIEFFEKTIVITET En velisoleret bolig med en grøn energikilde (fjernvarme eller varmepumpe) minimerer ARKITEKTUR OG ÆSTETIK energiforbruget væsentligt. Smukke, tidløse, fleksible og velbyggede boliger kan bevaresARKITEKTUR længere ogOG tilpasses nye behov. På ÆSTETIK den måde tidløse, begrænses behovet for at bygge nyt og Smukke, fleksible og velbyggede boliger materialer. kan bevaresforbruge længerenye og tilpasses nye behov. På den måde begrænses behovet for at bygge nyt og forbruge nye materialer.

ARKITEKTUR OG ÆSTETIK BOLIGTYPEN Smukke, tidløse, fleksible og velbyggede boliger Etagebyggeri og rækkehuse deler vægge og kan bevares længere og tilpasses nye behov. På installationer og udnytter derfor energi og ressourcer RENOVERING VS. NYBYG den måde begrænsesDELEFACILITETER behovet for at bygge nyt og bedre end fritliggende parcelhuse. Når en eksisterende bolig renoveres fremfor at der Fællesrum, deleordninger og andre fællesfaciliteter forbruge nye materialer. bygges en ny, er resultatet typisk et lavere klimaaftryk, RENOVERING VS. NYBYG betyder mindre pladsog materialeforbrug og derfor DELEFACILITETER fordi renovering ofte kræver et laverefremfor forbrugat afder nye Når en eksisterende bolig renoveres et lavere klimaaftryk pr. husstand. Fællesrum, deleordninger og andre fællesfaciliteter end nybyg. bygges en ny, erressourcer resultatet typisk et lavere klimaaftryk, betyder mindre pladsog materialeforbrug og derfor fordi renovering ofte kræver et lavere forbrug af nye et lavere klimaaftryk pr. husstand. ressourcer end nybyg. RENOVERING VS. NYBYG Når en eksisterende bolig renoveres fremfor at der bygges en ny, er resultatet typisk et lavere klimaaftryk, fordi renovering ofte kræverOG et lavere forbrug af nye LEVETID MATERIALER ressourcer end nybyg. Biobaserede materialer og genbrug af

DELEFACILITETER Fællesrum, deleordninger og andre fællesfaciliteter betyder mindre pladsog materialeforbrug og derfor et lavere klimaaftryk pr. husstand.

byggematerialer kan reducere byggeriets CO₂-aftryk. LEVETID OG MATERIALER Men det mest afgørende stadig,af Biobaserede materialer og er genbrug vi bygger mindre. byggematerialerat kan reducere byggeriets CO₂-aftryk. Men det mest afgørende er stadig, at vi bygger mindre.

LEVETID OG MATERIALER Biobaserede materialer og genbrug af kan reducere byggeriets CO₂-aftryk. 14 byggematerialer TEKNIK & MILJØ Men det mest afgørende er stadig, at vi bygger mindre.

SEPTEMBER 2026

BYGGERI & EJENDOMME

50% 1.Bolig “Barndomshjemmet” 0-20 år ? (20 år ?)

2.Bolig “Ungdomshjemmet” 20-30 år ? (10 år ?)

3.Bolig “Familiehjemmet” 30-55 år ? (25 år?)

4.Bolig “Senior livet” 55-85 år (30 år?)

5.Bolig “Alderdomshjemmet” (1,5 år?)

Børnene flytter Figur 4. Illustration: Sweco Architects/Aalborg Universitet.

FIRE ANBEFALINGER TIL KOMMUNERNE • Planlæg for mindre veldisponerede (familie)boliger. Gerne tæt på kollektiv trafik og med adgang til natur og hverdagsfunktioner. • Motivér til renovering. Vis transformation og bevaring som et attraktivt alternativ til nedrivning og nybyg. • Gør argumenterne for klimavenlige boligvalg konkrete ift. de unges hverdag. Fx økonomisk gevinst ved lavt energiforbrug eller at bo på færre m2. • Brug fysisk planlægning som redskab til strategiske samarbejder om udvikling af klimavenlige boliger og bykvarterer. BOLIGROTATION ER VIGTIGT Der er næppe tvivl om, at boligrotation er en vigtig del af svaret på, hvordan vi møder både de ældres drøm om den næste (mindre) bolig og de unge voksnes drømme om den gode (familie) bolig. Niels Toft Wendelboe, bæredygtighedschef, Sweco Architects, siger: ”Lokal boligrotation bliver afgørende. Kan vi fx etablere mindre, ældrevenlige

rækkehuse tæt ved parcelhusene, frigør vi både enfamiliehuse til børnefamilier uden at bygge nyt, og gør seniorerne mere selvhjulpne i fremtidssikrede boliger.” “Bevar Mere” har sammen med Sweco Architects og Aalborg Universitet undersøgt, hvordan vi kan udnytte netop parcelhuskvartererne bedre gennem boligrotation. Publikationen indeholder mange værdifulde data, som viser potentialet – og nødvendigheden – af at motivere flere ældre borgere til at flytte ud af deres alt for store boliger. Den første store udfordring er at øge flyttefrekvensen hos især de yngre “emptynesters”. Det er her, de har overskuddet til at flytte. Og jo tidligere de flytter, jo hurtigere kan vi transformere og tilpasse især parcelhuskvartererne til flere beboere på mere effektive m2. Her vil bosætningsprofilerne og bosætningskonsulenter kunne hjælpe de ældre på vej og give de unge mere klimabevidste boligvalg at spejle sig i. Se figur 3. Den anden store udfordring er at ændre strategi for planarbejdet. Lokalt i form af nye strategiske samarbejder mellem

kommunerne, de almene boligselskaber og boligudviklerne. Men måske også med grupper af beboere, der kan indgå i nye, fælles ejerformer. I de tre publikationer er der også vist forskellige eksempler på boligprojekter, som kan hjælpe med at konkretisere mulige løsninger ”Prisudviklingen for ejerboliger har udviklet sig meget forskelligartet. Det betyder, at nogle har mulighed for at indfri en stor friværdi og omsætte den til nye muligheder, hvor andre er mere eller mindre stavnsbundne,” siger Niels Toft Wendelboe. Den tredje udfordring er de meget store økonomiske forskelle i muligheder og incitamenter, forskellige grupperinger af emptynesters har for at flytte og dermed understøtte boligrotation. Det sænker flyttemobiliteten blandt de ældre; især i yderområderne. Samtidig med, at færre unge søger hertil. Se figur 4. Her er der i højere grad tale om en strukturel udfordring. Og dermed om en opgave, som kommunerne ikke kan planlægge sig ud af alene. Især hvis boligerne både skal være økonomisk overkommelige og bidrage til at nå klimamålene n

DE STÅR BAG Plan22+ er en femårig indsats fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen og Realdania, som understøtter kommunernes klimaarbejde gennem planlægning. Vidensprojektet Den næste (sidste) bolig undersøger hvordan kommunerne kan imødekomme ældre voksnes idealer for en fremtidig bolig. Gennemført af BARK Rådgivning i samarbejde med Vejen og Nordfyns Kommune. Download fra https://plan22.dk Vidensprojektet Hvad betyder klimaet, når unge vælger bolig og bykvarter? undersøger unges drømme om boligen. Konkret gennemført af Grandville og CONCITO i samarbejde med Herning, Middelfart og Ballerup Kommuner. Download fra https://plan22.dk

SEPTEMBER 2026

NG Nordic: En stærk partner til cirkulære løsninger og miljøservices i Norden

www.ngnordic.com/dk

TEKNIK & MILJØ

BYGGERI & EJENDOMME

TINY HOUSES RYKKER IND I KOMMUNERNES PLANLÆGNING

Foto: Epicent

naturskønne Stege i Vordingborg Kommune har kommunalbestyrelse og forvaltning gjort klar til en ny lokalplan. 24 tiny houses – eller mikroboliger – skal efter planen opføres i den nordøstlige del af byen. Målet er klart: at tiltrække nye borgere til kommunen. “Det kan have sin udfordring i Vandkantsdanmark at skabe tilflytning, og med denne lokalplan prøver vi at skabe et mere forskelligartet tilbud. Vi ser en stigende tendens til at ville bo mindre, og det ønske skal vi som kommune også honorere”, fortæller Ronni Benjamin Lykkehus, som er næstformand i Udvalget for Natur, Teknik og Miljø for Venstre i Vordingborg Kommune. Høringsperioden er netop afsluttet, og indkomne høringssvar er ved at blive behandlet.

TEKST / CAROLINE HIMMELMAN

Journalist, Epicent

TEKNIK & MILJØ

Interessen for at bo småt er stigende. Derfor åbner flere kommuner lokalplanerne for tiny houses og andre små boligformer. Udviklingen giver mulighed for et mere varieret og fleksibelt boligudbud, og i Vordingborg Kommune er tiny houses en aktiv del af bosætningsindsatsen

SAMME REGLER Tiny houses er ikke en særskilt juridisk kategori og følger som Foto: Epicent

Tiny Houses rykker ind i kommunerne.

ET HUL I BOLIGMARKEDET Ifølge en undersøgelse fra Videncentret Bolius og Realdania er andelen af danskere, der ønsker at bo på færre kvadratmeter, steget fra 27 procent i 2021 til 34 procent i 2024. En ny rapport fra Aalborg Universitet og Sweco Architects peger desuden på et bredere potentiale i mindre boligformer. Omkring 970.000 danskere over 55 år uden hjemmeboende børn bor i enfamiliehuse med i gennemsnit 83 kvadratmeter per person. Når de flytter, reducerer de i gennemsnit boligarealet med 41 kvadratmeter. Rapporten vurderer, at en højere flyttefrekvens blandt gruppen potentielt kan frigøre boligareal svarende til omkring 5.000 parcelhuse om året – og dermed reducere behovet for at bygge nye, større parcelhuse.

EN VOKSENDE TENDENS Vordingborg er den seneste i en voksende række af kommuner, der arbejder konkret med tiny houses i lokalplanlægningen. Der findes ikke en samlet national opgørelse, men en gennemgang af offentligt tilgængelige planer viser, at mindst otte kommuner siden 2022 har vedtaget eller fremlagt lokalplaner, hvor tiny houses eller små helårsboliger direkte inspireret af boligformen indgår. Da Vejle Kommune i 2022 vedtog en lokalplan for 28 tiny houses, blev den omtalt som landets første af sin slags. Siden har Frederikssund, Køge, Kolding, Faxe, Skanderborg og Viborg vedtaget konkrete planer, mens Vordingborg afventer endelig godkendelse. På fire år er udviklingen dermed gået fra én pionerkommune til mindst otte kommuner med vedtagne planer eller konkrete planforslag.

Ronni Benjamin Lykkehus. (V), Vordingborg Kommune.

SEPTEMBER 2026

BYGGERI & EJENDOMME

TINY HOUSE SOM TYPEHUS En anden del af udviklingen foregår hos producenterne. Modulproducenten Concept Living har indgået et samarbejde med tiny house-udvikleren Tiny X om at producere små træbaserede boliger som præfabrikerede moduler helt ned til 32 kvadratmeter. Concept Living overfører med samarbejdet sine erfaringer fra professionelt modulbyggeri målrettet blandt andet skoler og daginstitutioner til små boliger rettet mod private. Direktøren for Concept Living håber, at en mere industriel tilgang til mikroboliger kan være med til at øge kapaciteten i et marked, hvor efterspørgslen efter mindre boliger er stigende. – Når vi kombinerer Tiny X’ koncept med vores modulproduktion, kan tiny houses produceres mere effektivt og i større skala. Det kan være med til at gøre boligformen mere tilgængelig for flere danskere, siger Concept Livings administrerende direktør, Kjeld Facius. LAKMUSPRØVER LANDET OVER Et dyk ned i tiny house-lokalplanernes indhold viser, at kommunerne indtil videre går forsigtigt frem og, i stil med Vordingborg Kommune, nøjes med at godkende mindre projekter på mellem fire og op til 28 mikroboliger. Flere af SEPTEMBER 2026

Foto: PR

helårsboliger reglerne for andre enfamiliehuse. Det gælder blandt andet krav i bygningsreglementet, energikrav, brandforhold, spildevand og adgangsforhold. For kommunerne betyder det, at planlægningen skal være præcis nok til at skabe klarhed, men samtidig fleksibel nok til ikke at fjerne den variation, som ofte er en central del af tiny house-idéen. Hvis lokalplanen eksempelvis stiller de samme krav til grundstørrelser, parkering og afstande som et traditionelt parcelhuskvarter, kan en del af boligformens arealog prisfordel forsvinde. Kommunernes rolle handler derfor også om at tage stilling til, hvordan området samlet skal fungere. Skal parkering samles? Skal der være private haver eller fælles udearealer? Skal boligerne kunne flyttes eller udvides? Og skal området bestå af individuelle ejergrunde, lejeboliger eller en mere fællesskabsorienteret ejerform?

Tiny houses er ikke en særskilt juridisk kategori og følger som helårsboliger reglerne for andre enfamiliehuse. Det gælder blandt andet krav i bygningsreglementet, energikrav, brandforhold, spildevand og adgangsforhold. planerne er udviklet i samarbejde med private aktører, der ønsker at etablere mindre, fællesskabsorienterede boligområder. Det er også tilfældet i Vordingborg, hvor en privat projektgruppe samarbejder med lokale aktører for at skabe boligområdet ved Stege Bakker. Kommunalbestyrelsesmedlem Ronni Benjamin Lykkehus (V) ser projektet som en forsøgsordning med boligformen for at se, om den kan tiltrække nye borgere til kommunen. “Vi holder det i en lille skala for at vejre stemningen. Hvis det bliver slået for stort op, kan det være sværere at nå i mål. Desuden er vi også i gang med et andet, større projekt i kommunen, forklarer han med henvisning til Rosenholmene, der forventes at blive til 174 blandede boliger ved Rosenfeldt Gods”.

FORSKELLIGE VEJE TIL REALISERING De første projekter viser, at kommunerne afprøver forskellige veje til at få tiny houses fra lokalplan til

Direktør Kjeld Facius fra modulproducenten Concept Living og tiny houseudvikleren Knud B. Troelsen fra Tiny X er gået sammen om at tilbyde tiny houses som typehus. Målet er at gøre boligformen lettere tilgængelig.

færdigt boligområde. I Vejle sælges individuelle byggegrunde, hvor køberne selv skal opføre en bolig på under 50 kvadratmeter. Her blev syv af områdets 28 grunde solgt i det første udbud, hvorefter de resterende grunde blev sat til salg til de fastsatte mindstepriser. Erfaringen viser, at en vedtaget lokalplan og en generel interesse for at bo mindre ikke nødvendigvis straks bliver omsat til efterspørgsel efter konkrete byggegrunde. Grundpris, byggemodning, finansiering og usikkerhed om den samlede byggeøkonomi kan få stor betydning for købernes beslutning. I Vordingborg forventes området organiseret som en andelsforening med delvist færdigbyggede huse og fællesarealer, mens private udviklere spiller en større rolle andre steder. Projekterne kan dermed give kommunerne viden om, hvilke ejerformer og organiseringsmodeller der bedst omsætter interessen for små boliger til levedygtige boligområder n TEKNIK & MILJØ

BYGGERI & EJENDOMME

Der er stadig liv og hygge i gågaderne. Her i Aarhus.

TEKNIK & MILJØ

SEPTEMBER 2026

BYGGERI & EJENDOMME

TOMME BUTIKKER: PROBLEM ELLER POTENTIALE? Butiksdød, tomme butikslokaler og vanskelige vilkår for de butiksdrivende. E-handel, økonomiske forandringer og udviklingen af store butikker uden for bymidterne fremhæves ofte som årsagerne. Samtidig viser undersøgelser i Dansk Erhverv, at omkring 80 procent af danskerne mener, at en levende bymidte er vigtig for lokalområdet TEKST / LOUISE RYE TARP

Detailhandelsspecialist, COWI & KRISTIAN LØBNER

Detailhandelsspecialist, COWI FOTO/ COWI

OWIs analyser på tværs af danske byer viser, at andelen af tomme lokaler generelt er steget i de sidste 10 år, og at mange bymidter derfor umiddelbart opleves som mindre levende end tidligere. Samtidig viser opgørelser, at det samlede butiksareal i vid udstrækning er bevaret. Udviklingen handler derfor ikke kun om færre kvadratmeter til handel, men om en strukturforandring, hvor butikkerne bliver færre, men større. I mange byer er denne omstilling sket hurtigt, og tomme lokaler kan derfor også ses som et tegn på, at bymidterne er ved at tilpasse sig nye markedsvilkår. Fremtidens bymidter vil formentlig rumme endnu færre butikker, men endnu flere servicefunktioner, oplevelser og mødesteder. Dermed er tomme lokaler ikke nødvendigvis et problem i sig selv, men kan også repræsentere et potentiale for fornyelse.

DETAILHANDLEN I FORANDRING Udviklingen mod færre, men større butikker har været undervejs i flere årtier. Siden 1960’erne har den stigende privatbilisme, nye parcelhusområder og decentralisering påvirket handelsmønstrene. De seneste 20 år har e-handlen yderligere accelereret udviklingen og flyttet en betydelig del af danskernes forbrug online. Samtidig er forbrugsvanerne ændret markant. Danskerne bruger flere penge på restauranter, personlig pleje, kultur og oplevelser end tidligere, og væksten ser ud til at fortsætte de kommende år. Flere undersøgelser peger på, at besøget SEPTEMBER 2026

De fleste gågader oplever en vis butiksdød, men ikke alle butikker forsvinder.

TEKNIK & MILJØ

BYGGERI & EJENDOMME

Andel DetaAndel deta Andel Serv Andel Service af samlede antal funktioner ca. 2

Andel detailhandel

i bymidten i stigende grad handler om cafébesøg, kulturelle aktiviteter, sociale møder og attraktive byrum frem for et konkret indkøb. De bymidter, der har arbejdet aktivt med at koncentrere handelslivet og styrke oplevelsestilbuddene, står generelt stærkt. En attraktiv bymidte handler derfor ikke alene om antallet af butikker, men om samspillet mellem handel, kultur, service og fællesskaber.

E-HANDELENS BETYDNING E-handlen er mere end fordoblet fra omkring 90 mia. kr. i 2015 til ca. 200

Mens traditionelle butikker mange steder er under pres, vokser nye typer af virksomheder frem i bymidterne.

København 45% 53% 44% 41% 60% Aarhus 35% 43% 55% 49% 50% Odense Andel38% DetaAndel41% deta Andel49% Serv Andel51% Service af samlede antal funktioner ca. 2 40% Aalborg 30% 42% 54% 55% Andel detailhandel Esbjerg 39% 49% 41% 40% København 45% 53% 44% 41% 30% 60% Randers 35% 36% 52% 51% Aarhus 43% 55% 49% 20% 50% Horsens 35% 42% 51% 50% Odense 38% 41% 49% 51% 10% Vejle 45% 50% 45% 40% 40% Aalborg 30% 42% 54% 55% Esbjerg 39% 49% 41% 40% 0% 30% København 35% Aarhus Odense Vejle Randers 36% Aalborg 52% Esbjerg51%Randers Horsens 20% Horsens 35% 42% 51% 50% Andel Detailhandel af samlede funktioner ca. 2025 10% Vejle 45% 50% 45% 40% 0%

Andel detailhandel af samlede antal funktioner ca. 2015

København Aarhus

Odense

Aalborg

Esbjerg

Randers

Horsens

Vejle

Andel Detailhandel af samlede funktioner ca. 2025

Figur 1 Andel af tomme butikslokaler afantal samlet antal funktioner i bymidterne. Ki Andel detailhandel af samlede funktioner ca. 2015 Andel tommAndel tomme lokaler af samlede antal funktioner ca. 2026

København 11% 5% Andel tomme lokaler Aarhus 7% Figur 1 Andel af10% tomme butikslokaler af samlet antal funktioner i bymidterne. Ki 25% Odense Andel13% 7% tommAndel tomme lokaler af samlede antal funktioner ca. 2026 Aalborg 15% 3% 20% Esbjerg 20% 10% København 11% 5% Andel tomme lokaler Randers 13% 13% Aarhus 10% 7% 15% 25% Horsens 14% 8% Odense 13% 7% Vejle 10% 10% 10% Aalborg 15% 3% 20% Esbjerg 20% 10% 5% Randers 13% 13% 15% Horsens 14% 8% 0% Vejle 10% 10% 10% København Aarhus

Odense

Aalborg

Esbjerg

Randers

Horsens

Andel tomme lokaler af samlede antal funktioner ca. 2015

Andel tomme lokaler af samlede antal funktioner ca. 2026

Vejle

København Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers Horsens Vejle Figur 1. Andel af tomme butikslokaler af samlet antal funktioner i bymidterne. Kilde COWI. Detailhandelsanalyserne de enkelte kommuner fortaget i forskellige AndelI tomme lokaler af samledeerantal funktioner ca. 2015år, derfor kan tallene ikke direkte sammenlignes mellem byerne, men skal alene ses som tendenser. Andel tomme lokaler af samlede antal funktioner ca. 2026

DETAILHANDELSPLANLÆGNING COWI leverer rådgivning inden for detailhandel og kommercielt byliv, der bygger på kompetencer, som gennem mange år er blevet oparbejdet i henholdsvis ICP og COWI. Vi leverer detailhandelsrådgivning til både staten, kommuner men også til private bygherrer, butikskæder og developere.

TEKNIK & MILJØ

mia. kr. i 2025. Det har naturligvis påvirket behovet for fysiske butikker, særligt inden for udvalgsvarehandlen. Mange mindre butikker har haft svært ved at konkurrere med den digitale handel, hvor prisgennemsigtighed og bekvemmelighed spiller en stor rolle. Udviklingen blev yderligere forstærket under Covid-19, hvor både virksomheder og forbrugere i stort omfang tog nye digitale salgskanaler i brug. Mange butikker etablerede webshops eller udviklede deres digitale tilstedeværelse, og danskernes onlineforbrug voksede markant. E-handel betyder imidlertid ikke, at de fysiske butikker helt forsvinder. Salg af nogle varetyper som bøger, musik, rejser mv. er i høj grad digitaliseret og flyttet online, men omvendt får de fysiske butikker en vigtigere funktion som udstillingsvindue, showroom og oplevelsesarena. Kunderne efterspørger rådgivning, inspiration og sanselige oplevelser, som den digitale handel ikke kan tilbyde på samme måde. Flere steder ses en udvikling mod, at populære webshops åbner fysiske butikker for bedre at kunne komme i dialog

med kunderne og tilbyde en særlig oplevelse.

NYE KONCEPTER FLYTTER IND Mens traditionelle butikker mange steder er under pres, vokser nye typer af virksomheder frem i bymidterne. Flere steder opstår nye funktioner, hvor grænserne mellem butikker, oplevelser og service bliver mere flydende. Det gælder blandt andet: • Hybridbutikker, der kombinerer detailhandel med café, værksted eller servicefunktioner. • Delebutikker, hvor flere virksomheder deler de samme lokaler. • Kreative værksteder som keramik-, tekstil- eller smykkeværksteder. • Caféer og barer, der skaber fællesskaber gennem aktiviteter, workshops og arrangementer. • Skønheds- og velværeklinikker med fokus på behandling, sundhed og livskvalitet. Udviklingen peger mod en mere mangfoldig bymidte, hvor handel, service, oplevelser og fællesskaber smelter sammen og skaber nye former for byliv: SEPTEMBER 2026

BYGGERI & EJENDOMME

Udviklingen mod færre, men større butikker har været undervejs i flere årtier. Siden 1960’erne har den stigende privatbilisme, nye parcelhusområder og decentralisering påvirket handelsmønstrene.

HOVEDGREB 1: RETTIDIG OMSTILLING TIL FÆRRE BUTIKKER OG FLERE OPLEVELSER Færre butikker i de centrale handelsgader og flere oplevelsesbaserede i decentrale områder medfører nye strukturer i bymidterne. Nogle steder er der behov for at indskrænke traditionelle bymidter og handelsgader, men at udvide områder til servicefunktioner med forskelligartede behov. Udviklingen stiller også krav til udlejer, ejendomsejere og finansieringsselskaber om at udfordre de gængse forretningmodeller for udlejning, indretning og drift af butikslokaler. HOVEDGREB 2: FLERE BOLIGER STYRKER DEN LOKALE HANDEL En anden væsentlig tendens er fortætningen af boliger i og omkring bymidterne. Flere byer har prioriteret byomdannelse og boligudbygning, hvilket har skabt et større lokalt kundegrundlag for dagligvarebutikker. Resultatet er, at særligt dagligvareudbuddet flere steder er blevet styrket, og dagligvareomsætningen er steget. Denne udvikling viser, at boligudvikling og handelsudvikling ofte hænger tæt sammen. Flere beboere i bymidten bidrager til mere liv i gaderne, øget lokal omsætning og bedre grundlag for daglige funktioner og serviceerhverv.

Der gøres en del for at holde folk i landets gågademiljøer.

HOVEDGREB 3: STYRK DET LOKALE SAMARBEJDE Som et tredje element anbefales det at styrke det lokale samarbejde betydeligt. Handelsliv, kulturliv, foreningsliv samt ejendomsejere, kommune og finansieringsinstitutter kan i fællesskab udrette ganske meget og skabe ramme for en attraktiv bymidte for flere forskellige funktioner og målgrupper. Erfaringer viser, at en markant kommunal involvering har en stor effekt, og at det er muligt at nå langt med et strategisk og vedvarende fokus på bymidten og ikke blot som enkeltstående indsatser. Ved løbende at kalibrere bymidten er der mulighed for at tilpasse butiksudbud med efterspørgslen, så bymidten til alle tider fremstår i topform og uden for mange tomme lokaler n

SEPTEMBER 2026

TEKNIK & MILJØ

BYGGERI & EJENDOMME

Kompromisernes kunst i Aalborg:

Høje ambitioner kræver samarbejde

BOLIGBYGGERI FRA 4 TIL 1 PLANET

Udstrakt genbrug, klimavenlige løsninger og afprøvning af nye metoder i praksis, er DNA’et i Green Hub House i Aalborg. Det er et demonstrationsbyggeri tegnet af C.F. Møller Architects for Himmerlands Boligforening TEKST / PER SIKKER RASMUSSEN

Kommunikationschef, C.F. Møller Architects

TEKNIK & MILJØ

reen Hub House i Aalborg er udviklet som et demonstrationsbyggeri for fremtidens klimavenlige etageboliger. Målet er at reducere byggeriets samlede klimaaftryk markant gennem genbrugskomponenter, energieffektive løsninger og en fremtidssikker måde at indrette og anvende boliger på. ”Som almen boligorganisation har vi et ansvar for at udvikle løsninger, der både er økonomisk, socialt og klimamæssigt bæredygtige. Green Hub House giver os mulighed for at afprøve nye metoder i praksis og skabe erfaringer, som hele sektoren kan lære af.”, siger Ole Nielsen, direktør Himmerland Boligforening, som er bygherre. Men hvis byggeriet også skal bidrage med ny viden til branchen, kræver det mere end tekniske innovationer. Det kræver, at bygherre, rådgivere, entreprenører og myndigheder er villige til at udfordre vante processer og finde løsninger sammen. ”Når man arbejder med et demonstrationsbyggeri, er det ikke nok at følge de sædvanlige spor. Alle parter skal være åbne for nye løsninger og samtidig være villige til at indgå kompromiser. Ellers kommer man ikke i

Green Hub House er en del af initiativet Boligbyggeri fra 4 til 1 Planet, som er etableret af Realdania og VILLUM Fonden. Baggrunden er, at dansk boligbyggeri i dag typisk forbruger ressourcer svarende til flere planeters bæreevne. Ambitionen er at udvikle og demonstrere boligbyggerier, der kan bringe klimaog ressourceforbruget ned på et niveau, som er foreneligt med de planetære grænser. Projekterne fungerer som demonstrationsbyggerier, hvor nye materialer, konstruktioner, energiløsninger og samarbejdsformer afprøves i fuld skala. Målet er ikke alene at skabe konkrete byggerier, men også at generere viden og erfaringer, som kan anvendes af kommuner, boligorganisationer, rådgivere og entreprenører i fremtidige projekter.

mål,” siger Mads Birk Saabye, arkitekt og projektleder hos C.F. Møller Architects. Green Hub House opføres af Himmerland Boligforening på hjørnet af Fredrik Bajers Vej og Bertil Ohlins Vej i Aalborg. Byggeriet kommer til at rumme 45 SEPTEMBER 2026

BYGGERI & EJENDOMME

boliger, 2 deleboliger fællesfaciliteter og erhverv og er udviklet med afsæt i fire principper: sufficiency, efficiency, circularity og sharing. Projektet undersøger blandt andet, hvordan præfabrikerede træmoduler, skruefundamenter og genbrugte byggematerialer kan anvendes i et moderne boligbyggeri uden at gå på kompromis med funktionalitet, boligkvalitet og arkitektonisk sammenhæng.

TIDLIG DIALOG SKABER MULIGHEDER Netop ønsket om at afprøve nye løsninger har gjort den tidlige dialog med Aalborg Kommune afgørende. ”Vi havde allerede tidligt i processen en konstruktiv dialog med kommunen om de udfordringer, projektet rejste. Det gjorde det muligt at finde løsninger, som både tilgodeså projektets ambitioner og kommunens hensyn,” siger Mads Birk Saabye. Det kræver således, at kommunen er indstillet på hurtig sagsbehandling og undersøge egne rammer. ”Som kommune ser vi det som en vigtig opgave at understøtte projekter, der kan bidrage med ny viden om fremtidens bæredygtige byggeri. Det kræver naturligvis, at projekterne lever op til de grundlæggende krav, men det kræver også en åben dialog om, hvordan regler og rammer kan anvendes i praksis.” Det har været vigtigt for os at finde løsninger, der både understøtter projektets klimamål og sikrer, at byggeriet fungerer godt i den

bymæssige sammenhæng.”, siger Jacob Sørensen, byggesagsbehandler, Aalborg Kommune. Kommunen gav blandt andet mulighed for at justere byggefeltet, så projektet kunne realiseres med udvendige altangange frem for mere arealog ressourcekrævende interne opgange. Andre ønsker blev der derimod sagt nej til. Arkitekterne arbejdede eksempelvis med en tagform, der lå uden for lokalplanens bestemmelser. Her fastholdt kommunen sine krav. ”Man bliver selvfølgelig altid lidt skuffet, når et forslag, man tror meget på, ikke kan realiseres. Men det er samtidig en vigtig del af processen. Hvis alle holder fast i deres egne ønsker, kommer man ingen vegne. De bedste projekter opstår ofte i spændingsfeltet mellem ambitioner og rammer.”, siger Mads Birk Saabye.

ARKITEKTUR PÅ MATERIALERNES PRÆMISSER Green Hub House udfordrer også den traditionelle designproces. En væsentlig del af byggeriet baseres på genbrugte materialer og komponenter. Det betyder, at arkitekturen i højere grad udvikles ud fra de ressourcer, der allerede findes, frem for at alle elementer specificeres fra bunden. ”Normalt designer vi først og finder materialerne bagefter. Her er rækkefølgen delvist vendt om. Tilgængeligheden af genbrugsmaterialer får betydning for både detaljering og arkitektonisk

udtryk. Det kræver en anden måde at tænke projektering på.” For Mads Birk Saabye er netop den tilgang en vigtig del af læringen i projektet. ”Skal vi lykkes med den grønne omstilling, kommer vi til at arbejde anderledes i hele værdikæden. Green Hub House handler ikke kun om et konkret byggeri. Det handler også om at skabe erfaringer, som andre kommuner, bygherrer og rådgivere kan bygge videre på.” Green Hub House udvikles i samarbejde mellem Himmerland Boligforening, Aalborg Universitet, C.F. Møller Architects og NIRAS og støttes af Realdania og VILLUM Fonden gennem initiativet Boligbyggeri fra 4 til 1 Planet. Byggeriet startede i 2026 og indflytning forventes i starten af 2028 n

GREEN HUB HOUSE • Bygherre: Himmerland Boligforening • Arkitekt: C.F. Møller Architects • Ingeniør: NIRAS • Hovedentreprenør: Arne Andersen Vrå A/S • Forskningspartner: Aalborg Universitet • Beliggenhed: Damstræde, Aalborg • Omfang: 45 boliger, fællesfaciliteter og erhverv • Byggestart: 2026 • Forventet indflytning: medio 2028 Projektet er udviklet ud fra fire principper: • Sufficiency – mindre ressourceforbrug gennem tilstrækkelighed • Efficiency – effektiv udnyttelse af energi og materialer • Circularity – genbrug og genanvendelse af byggematerialer • Sharing – fælles faciliteter og bedre udnyttelse af arealer Udvalgte løsninger: • Præfabrikerede træmoduler• Delvist skruefundamenter i stedet for traditionelle betonfundamenter • Genbrugte tegl, stålbeklædning, trægulv og toiletter

Her ses Green Hub House. Renderinger er lavet af C.F. Møller Architects.

SEPTEMBER 2026

• Recirkulering af brusevand – Flow Loop

TEKNIK & MILJØ

BYGGERI & EJENDOMME

TÆT DIALOG ER FUNDAMENTET FOR LOKAL VÆKST

Lokale håndværksvirksomheder er en hjørnesten i stærke og bæredygtige lokalsamfund. De er samtidig tæt på kommunerne – både når kommunerne er myndighed, bygherre og samarbejdspartner. En stærk dialog mellem byggeriet og kommunale beslutningstagere er afgørende for at skabe rammer, der understøtter byggeri, vækst, grøn omstilling og levende lokalsamfund. DI Byggeri lancerer som afsæt en række konkrete anbefalinger, der kan give retning, inspiration og praktisk værdi i det lokale arbejde

TEKST / BENT OUTZEN

Chefkonsulent, DI Byggeris regioner &

ANDERS HJORTH JENSEN,

Chefkonsulent , DI Byggeris regioner

I Byggeri trækker på viden og erfaringer fra mere end 6.700 virksomheder i hele landet. Virksomhederne er organiseret i ni byggeregioner og repræsenterer tilsammen omkring 120.000 ansatte på tværs af både store og små virksomheder. Den regionale struktur sikrer, at branchens faglighed og erfaringer er tæt forbundet med den lokale virkelighed. Hver byggeregion har egne bestyrelser og udvalg sammensat af lokale medlemmer. De arbejder med løsninger på lokale dagsordener som arbejdskraft, uddannelse, myndighedsbehandling, grøn omstilling, byudvikling og infrastruktur. Den lokale forankring gør det muligt for DI Byggeri at engagere sig i en bred vifte af aktiviteter – fra temamøder og workshops til målrettede projektsamarbejder. Ambitionen er at fremme attraktive, effektive og bæredygtige rammevilkår for byggeriet og sam-

OM DI BYGGERI DI Byggeri er et branchefællesskab for over 6.700 virksomheder inden for hele byggeriets værdikæde. Medlemsvirksomhederne beskæftiger knap 120.000 medarbejdere i Danmark. Vi understøtter branchens udvikling, hjælper med arbejdsgiverforhold og formidler ny viden og løsninger om blandt andet arbejdsmiljø, grøn omstilling, uddannelse, rekruttering og rammevilkår for byggeriet.

TEKNIK & MILJØ

tidig understøtte kommunernes strategiske målsætninger.

VI SKAL SPILLE HINANDEN GODE Virksomheder og kommuner står fra hver deres position med en række fælles udfordringer. Kompleksiteten i byggeriet er stigende, og det kan blandt andet mærkes i den kommunale byggesagsbehandling, hvor klare processer, tidlig dialog og ensartet praksis har stor betydning for både virksomheder og myndigheder. Samtidig er rekruttering og adgang til faglært arbejdskraft en fælles udfordring. Søgningen til erhvervsuddannelserne er fortsat en vigtig dagsorden, og både virksomheder, skoler og kommuner spiller en central rolle, hvis flere unge skal få øje for en karriere i bygge- og anlægsbranchen. Også råstoffer, arealanvendelse og transport er tværgående dagsordener, hvor lokale beslutninger har stor betydning for, om byggeriet kan levere løsninger til infrastruktur, boliger, energianlæg og grøn omstilling. Derfor arbejder byggeregionerne målrettet for at indgå i konstruktive dialoger med kommunerne. Målet er at finde fælles løsninger på fælles problemstillinger – med andre ord at spille hinanden gode. ”ET STÆRKT FUNDAMENT FOR LOKAL UDVIKLING” DI Byggeri lancerer derfor et katalog med konkrete anbefalinger

til kommunerne. Anbefalingerne samler centrale temaer som byggesagsbehandling, udbud og planlægning, bæredygtig omstilling samt rekruttering og kompetenceudvikling. Kataloget skal være et fælles udgangspunkt for samtalen om løsninger, der styrker både erhvervsliv og lokalsamfund. Det er tænkt som en praktisk værktøjskasse, der kan bruges i mødet med kommunale beslutningstagere og tilpasses lokale forhold. Her bygger vi på konkrete erfaringer, og den gennemgående anbefaling er, at vi inspirerer hinanden og deler de gode eksempler.

KONKRETE ERFARINGER FRA HELE LANDET DI måler hvert år den lokale erhvervsvenlighed rundt i Danmark. Det giver et solidt grundlag for at se, hvor rammevilkårene fungerer godt, og hvor der fortsat er udfordringer set fra virksomhedernes perspektiv. Målingen peger samtidig på, hvor vi kan hente inspiration fra de gode eksempler. Lange byggesagsbehandlingstider har gennem længere tid været en udfordring i mange kommuner. Erfaringer viser, at et tæt samarbejde mellem virksomheder og kommunale forvaltninger kan bidrage til bedre dialog, mere effektive arbejdsgange og større klarhed for både ansøgere og myndigheder. Fredericia Kommune er et eksempel på, hvordan målrettet ledelse og en mere løsningsorienteret tilgang kan bidrage til at nedbringe byggesagsbehandlingstiderne SEPTEMBER 2026

BYGGERI & EJENDOMME

Foto: Dansk Byggeri.

Søgningen til erhvervsuddannelserne er fortsat en vigtig dagsorden, og både virksomheder, skoler og kommuner spiller en central rolle, hvis flere unge skal få øje for en karriere i bygge- og anlægsbranchen og skabe bedre rammer for lokale byggeprojekter. Råstoffer er et andet område, hvor kommuner og byggeri har en fælles interesse i bedre planlægning. Erfaringer fra Mariagerfjord Kommune viser, hvordan et stærkere fælles overblik over arealanvendelse kan give et bedre grundlag for kommunens planlægning og bidrage til, at råstofinteresser tænkes tidligere ind i den kommunale udvikling. En central del af det regionale arbejde er også styrkelsen af lokal rekruttering og kompetenceudvikling. I flere regioner har DI Byggeris medlemmer medvirket til at etablere stærke partnerskaber mellem virksomheder, erhvervsplaymakere, folkeskoler SEPTEMBER 2026

og uddannelsesinstitutioner. I Vordingborg Kommune har arbejdet med en erhvervsplaymaker skabt en tættere kobling mellem skoler og virksomheder og givet flere unge indblik i mulighederne i bygge- og anlægsfagene. Derudover fylder dagsordener som energirenovering af kommunale bygninger, udbudsprocesser og kontraktvilkår i dialogen med kommunerne. Her kan DI Byggeri bidrage med viden, erfaringer og konkrete redskaber, der kan hjælpe kommuner og virksomheder med at finde mere effektive og bæredygtige løsninger.

LAD OS STYRKE DIALOGEN LOKALT DI Byggeri står klar med viden,

sparring og konkrete redskaber til kommuner, der vil skabe bedre rammer for byggeri, vækst og bæredygtighed. Kommuner, der ønsker en tættere dialog om lokale udfordringer og muligheder, kan tage kontakt til DI Byggeri eller den lokale byggeregion. Sammen kan vi omsætte fælles ambitioner til konkrete løsninger, der styrker både virksomheder og lokalsamfund n

Dialogen mellem lokale virksomheder, kommuner, bygherrer og samarbejdspartnere skaber liv og vækst i lokalsamfundet.

DI BYGGERIS REGIONALE STRUKTUR DI Byggeri er organiseret i ni byggeregioner: Hovedstaden, Sjælland/Lolland-Falster, Fyn, Sydjylland, Østjylland, Midt- og Vestjylland, Nordjylland, Bornholm og Nordsjælland. Hver region har en bestyrelse og kan nedsætte faste eller midlertidige udvalg. Arbejdet fokuserer blandt andet på samarbejde med kommuner, smidig byggesagsbehandling, uddannelse, rekruttering, grøn omstilling, byudvikling og infrastrukturprojekter.

TEKNIK & MILJØ

BYGGERI & EJENDOMME

Illustration: magnific.com

Almene boligorganisationer indgår samarbejde Bo-Vita styrker sig via et nyt samarbejde med Domea.dk om udvalgte administrations- og rådgivningsydelser. Aftalen er et eksempel på en mere fleksibel samarbejdsmodel, som for tiden vinder indpas TEKST / JONAS VADSTRUP

Kommunikationschef, Domea

TEKNIK & MILJØ

dministrations- og rådgivningsvirksomheden Domea.dk og boligorganisationen Bo-Vita har indgået en ny samarbejdsaftale. Aftalen, der træder i kraft den 1. juli 2026, betyder, at Bo-Vita fremover modtager udvalgte ydelser hos Domea.dk, mens boligorganisationen

fortsat varetager egen administration, byggeforretningsførelse, rådgivning af bestyrelser og den daglige drift af boligafdelingerne. Bo-Vita udlejer godt 6.000 almene boliger fordelt på 60 boligafdelinger, primært i København. Med den nye aftale ønsker boligorganisationen at styrke og videreudvikle sin position gennem adgang til specialiserede kompetencer og stordriftsfordele på udvalgte områder. Samarbejdet omfatter således blandt andet økonomistyring, IT-platform, personalejura samt hjælp til optimering af kundeservice. ”Vi har valgt at indgå et samarbejde om de områder, hvor større volumen, stærke faglige miljøer og

OM DOMEA.DK Domea.dk er en af Danmarks førende almene administrations- og rådgivningsvirksomheder. Virksomhedens kunder er almene boligorganisationer og administrationer, der tilsammen ejer og administrerer mere end 95.000 boliger fordelt over hele Danmark og i Grønland. Sammen med sine kunder arbejder Domea.dk for at gøre Danmark til et bedre og billigere sted at bo.

SEPTEMBER 2026

BYGGERI & EJENDOMME

Foto Bo-Vita

OM BO-VITA Boligorganisationen Bo-Vita er i stiftet i 1951 og udlejer godt 6.000 almene boliger. De fordeler sig på ca. 60 boligafdelinger bestående af hhv. familie-, ungdoms-, ældreboliger og seniorbofællesskaber. Bo-Vita arbejder for stærke fællesskaber, gode og tidssvarende boliger og en ansvarlig økonomi. Det betyder, at man har fokus på tryghed og trivsel i hverdagen, på at udvikle og fremtidssikre sine boliger og på at sikre økonomien både i Bo-Vita og i boligafdelingerne.

udviklingsmuligheder kan skabe værdi for vores organisation og vores beboere. Samtidig er det afgørende for os, at vi fastholder vores egen identitet, vores lokale forankring og vores tætte relation til vores boligafdelinger og beboerdemokrati”, siger Brian Vaz Nedergaard, adm. direktør i Bo-Vita.

Foto: Jacob Ljørring/Domea.dk

ØNSKER FLEKSIBLE AFTALER For Domea.dk er aftalen endnu et eksempel på en justeret og mere fleksibel samarbejdsmodel, der giver boligorganisationer mulighed for at kombinere fordelene ved et stærkt samarbejde med friheden til at træffe egne valg og bevare egen identitet og forankring.

Thomas Holluf Nielsen, adm. dir. i Domea.dk

SEPTEMBER 2026

Brian Vaz Nedergaard, adm. direktør i Bo-Vita.

Aftalen understreger en generel tendens i den almene sektor, hvor flere boligorganisationer ønsker fleksible samarbejdsaftaler “Først og fremmest et stort velkommen til Bo-Vita. Vi glæder os over den tillid boligorganisationen viser os, og ser frem til et godt og stærkt samarbejde. Bo-Vita træder ind i et fællesskab, som er blevet til i troen på et ”både og”. Vi tror på, at vi både kan høste frugterne af det stærke fællesskab og samtidig skabe plads til, at vores kunder træffer individuelle valg og markerer sig som selvstændige boligorganisationer. I Domea.dk kan vi håndtere den forskellighed, samtidig med at vi står stærkt sammen, når vi fx udvikler nye digitale løsninger, sikrer solid økonomi- og risikostyring og investerer i fremtiden, siger Thomas Holluf Nielsen”, adm. direktør i Domea.dk. Aftalen understreger en generel tendens i den almene sektor, hvor flere boligorganisationer ønsker fleksible samarbejdsaftaler, der kombinerer lokal selvstændighed med adgang til specialiserede kompetencer og stærke faglige fællesskaber. Og den situation har man ifølge direktøren taget bestik af ved at udvikle virksomhedens forretningsmodel. “Det faste administrationsbidrag, som før gjaldt alle - uanset behov - er erstattet af en model, hvor man som kunde vælger, hvad man har brug for, og hvor man betaler for netop det. Det er, kombineret med et stærkt kundefokus, kernen i vores forretningsmodel, og det er samtidig et markant anderledes tilbud til almene boligorganisationer i forhold til det, vi kender fra tidligere, hvor ’one size fits all”, siger Thomas Holluf Nielsen n TEKNIK & MILJØ

BYGGERI & EJENDOMME

Fra planlægning til styring - når kommunalt ejerskab bliver et strategisk værktøj Hvorfor køber kommuner jord – og hvornår bliver jordejerskab mere end bare et køb til en skole, en vej eller en daginstitution? Og skal en kommune nøjes med at planlægge? Eller skal den selv eje jorden for at kunne styre udviklingen? TEKST / DAVID REIMAN

Aarhus Kommune & JESPER HOLMGAARD

Aarhus Kommune & ANNE MØLLER

Komponent

TEKNIK & MILJØ

ommunalt ejerskab af jord er ikke et mål i sig selv. Det er et redskab, der kan give kommunen handlemuligheder, når byudvikling, boligpolitik og langsigtet politisk styring skal tænkes sammen. I Aarhus Kommune blev den tilgang forankret politisk i 2019, da byrådet vedtog en opkøbs- og grundsalgsstrategi. Strategien fastlagde kommunens rolle som aktiv opkøber, udvikler og sælger af jord. Formålet var at sikre, at der var relevante arealer til rådighed for byudvikling på både kort og langt sigt. I Aarhus Kommune er den klassiske rolle i byudviklingen, som i mange andre kommuner, rollen som planmyndighed. Gennem kommuneplanlægning, lokalplanlægning og myndighedsbehandling fastlægger kommunen rammerne for byens udvikling. I mange tilfælde er det tilstrækkeligt, både økonomisk og politisk, at man holder balancen mellem offentlig styring og private investeringer. Aarhus Kommune oplever dog også situationer, hvor politiske mål ikke kan sikres tilstrækkeligt gennem planlægning, dialog og myndighedsbehandling alene. Det kan være, når der skal sikres muligheder for almene boliger, daginstitutioner eller langsigtet udvikling af

nye byområder. I de tilfælde kan kommunalt ejerskab give en anden handlefrihed. For andre kommuner er den centrale læring fra Aarhus ikke, at alle skal købe mere jord, men at strategisk jordejerskab kræver et tydeligt politisk mandat. Mange kommuner køber allerede jord til konkrete formål som daginstitutioner, veje, skoler, idrætsanlæg eller klimatilpasning. Og det passer ofte fint til det man gerne vil. Det er derfor ikke sikkert, at en strategisk jordportefølje er det rigtige for alle kommuner. For mange vil god planlægning og køb af jord til specifikke formål være det rigtige. Spørgsmålet er, hvornår kommunen har brug for at gå fra projektkøb til mere langsigtet rådighed over arealer. Hovedpointen og udfordringen er ikke kun, om kommunen har økonomi til at købe jord. Udfordringen er, om kommunen har behov for det – og overblik og politisk vilje til at købe den rigtige jord i tide.

ERFARINGER FRA AARHUS For Aarhus Kommune betyder opkøbs- og grundsalgsstrategien, at køb og salg ikke kun handler om fast ejendom. Det er en del af en bredere byudviklingsopgave, hvor planlægning, økonomi, markedsforhold, servicebehov og politiske mål skal tænkes sammen.

Et konkret eksempel er arbejdet med at sikre et bredere boligudbud. Aarhus Kommune har en politisk ambition om flere byggegrunde, herunder særligt villa- og villakompaktgrunde. Det er boligtyper, som markedet ikke nødvendigvis tilvejebringer i det ønskede omfang, hvis andre boligtyper i en periode er mere attraktive at udvikle. Her supplerer det kommunale ejerskab markedet, ved at sikre, at der også er mulighed for at realisere de boligtyper og hensyn, som kommunen ønsker politisk.

ØKONOMI OG TIDSHORISONT ER AFGØRENDE For kommuner, der gerne vil i gang, er økonomien ofte det første benspænd. Et jordkøb kan binde likviditet nu, mens værdien først viser sig mange år senere. Og værdi er ikke altid kun et økonomisk afkast. Den kan være handlemuligheder, bykvalitet eller en stærkere position i byudviklingen. Derfor bør kommunen begynde med spørgsmålet: Hvilke muligheder vil vi gerne have på lang sigt? Hvilke typer arealer vil vi gerne kunne handle på, og hvilke økonomiske rammer skal være på plads? SEPTEMBER 2026

BYGGERI & EJENDOMME

Foto: Aarhus Kommune

sig afklaring og vurdering af byggemodning, parkering, almene boliger og arkitektur.

Aarhus Ø er et nyudviklet og spændende sted, der nyder stor popularitet, og er resultatet af en mangeårig planindsats.

En jordpulje kan give kommunen mulighed for at sikre langsigtet udvikling og skabe kontinuitet på tværs af budgetår og valgperioder. Men den binder også likviditet, indebærer risiko og kan af nogle opfattes som en lidt for aktiv kommunal

For andre kommuner er den centrale læring fra Aarhus ikke, at alle skal købe mere jord, men at strategisk jordejerskab kræver et tydeligt politisk mandat rolle i markedet. Derfor skal det afvejes politisk, hvilke risici man er villig til at tage, og hvordan den politiske kontrol skal sikres. For nogle kommuner vil svaret være en langsigtet jordpulje. For andre vil det være mere hensigtsmæssigt at kunne handle mere reaktivt når en mulighed eller et behov opstår. Strategiske opkøb kan i Aarhus have forskellige tidshorisonter. I nogle tilfælde SEPTEMBER 2026

købes en ejendom med henblik på realisering inden for få år. Det er typisk arealer, der allerede er kommuneplanlagte, hvor der efter købet gennemføres lokalplanlægning, byggemodning og salg. Her vil det ofte være muligt at opstille en konkret business case. I andre tilfælde er tidshorisonten længere. Det kan være arealer, der først forventes realiseret inden for 3-10 år, eller arealer der købes med et endnu længere udviklingsperspektiv. Her er usikkerheden større. Konjunkturer, efterspørgsel, planforudsætninger og byggemodningsudgifter kan ændre sig over tid. Når nye byområder udvikles, skal der ikke kun skabes plads til boliger og erhverv. Der skal også være plads til offentlige formål som daginstitutioner, skoler, kulturtilbud og grønne områder. I tætte byområder kan det være vanskeligt og dyrt at sikre disse arealer, hvis behovet først håndteres sent. Derfor tænker vi offentlige formål ind tidligt. Grundsalg er heller ikke kun et spørgsmål om at afhænde jord til højest mulige pris. I mange tilfælde er salget en del af udviklingsopgaven. Forud for et salg kan der være behov for mulighedsstudier, markedsdialog, planmæs-

EN STYRINGSOPGAVE PÅ TVÆRS En aktiv jordstrategi i Aarhus er ikke kun et spørgsmål om køb og salg af fast ejendom. Det er en opgave, der forudsætter sammenhæng mellem politiske mål, fysisk planlægning, økonomi og de behov, der følger af kommunens serviceopgaver. Det centrale er derfor, at kommunen har et administrativt setup, der kan binde hensynene sammen. Der skal kunne identificeres relevante opkøbsmuligheder, vurderes risiko, gennemføres forhandlinger og følges op med planlægning, byggemodning, udbud og salg. Jo tidligere kommunen handler, desto mindre konkret er business casen. Derfor kræver langsigtet jordopkøb ikke kun økonomi, men politisk mandat. Gevinsten kan ligge efter næste valgperiode, mens investeringen skal besluttes nu. Det er derfor, jordstrategien bør kobles til visioner, kommuneplan, planstrategi og langsigtede politiske aftaler. Strategien skal ikke kun pege på mulige arealer. Den skal også give administrationen mandat til at kvalificere muligheder, vurdere risiko og bringe sager frem, før handlingsrummet lukker sig. Noget af det, der bliver rigtig interessant at følge, er hvorvidt den strategiske tænkning om jord også bliver relevant i arbejdet med grøn arealomlægning og grøn trepart. Jordopkøb er måske ikke i sig selv løsningen, men kommunens overblik over ejerskab, rådighed og langsigtede arealinteresser kan få større betydning og vægt, når natur, klima, vandmiljø, byudvikling og lokale interesser skal tænkes sammen. FIRE SPØRGSMÅL TIL KOMMUNER Hvilke udviklingsmæssige og politiske mål skal jordejerskab understøtte? Hvor lang en tidshorisont tør kommunen investere på? Hvilket mandat har administrationen til at handle, når muligheder opstår? Hvordan kobles jordstrategien til planstrategi, økonomi og servicebehov? n TEKNIK & MILJØ

ENERGI & FORSYNING

BATTERI REDDER RESTAURANT NÅR ELNETTET ER BELASTET Når kapaciteten på elnettet er begrænset, er batterilagring et alternativ til at udbygge nettet TEKST / LOUISE BØNDERGAARD

Marketing manager Co2pro, Ikast FOTOS/ Co2pro

lere virksomheder og offentlige bygninger oplever i disse år, at behovet for elektrisk effekt vokser hurtigere end den eksisterende elnet kan følge med. Et projekt på Restaurant Kronborg på Egholm viser, hvordan lokal energilagring i nogle tilfælde kan være et alternativ til en traditionel udvidelse af netkapaciteten. Elektrificeringen af samfundet stiller nye krav til bygningers elforsyning. Varmepumper, ladestandere, ventilationsanlæg, produktionsudstyr og elektriske storkøkkener øger belastningen på installationerne, og mange steder bliver det den maksimale effekt – snarere end det samlede energiforbrug – der bliver den begrænsende faktor. Samtidig oplever både virksomheder og offentlige bygherrer, at en udvidelse af nettilslutningen kan være en omfattende proces. Den kan kræve investeringer i både installationer og netinfrastruktur, og leveringstiden afhænger af de lokale forhold og netselskabets muligheder.

Her ses det store batteri, som sørger for tilstrækkelig kapacitet, når der er spidsbelastning på elnettet.

Restaurant Kronborg ligger i hyggelige omgivelser på øen Engholm i Limfjorden tæt ved Aalborg.

TEKNIK & MILJØ

SEPTEMBER 2026

ENERGI & FORSYNING

Det betyder, at alternative løsninger i stigende grad bliver relevante, når behovet for mere effekt opstår.

EKSEMPEL FRA EGHOLM Restaurant Kronborg på Egholm stod over for netop den udfordring. I perioder med høj aktivitet i køkkenet var den eksisterende nettilslutning utilstrækkelig til at dække den samlede belastning. Restauranten undersøgte derfor mulighederne for at øge den tilgængelige kapacitet. I stedet for at arbejde videre med en traditionel udvidelse af nettilslutningen blev der valgt en løsning, hvor lokal energilagring kombineres med egen elproduktion. Projektet blev gennemført af AK Installationer med Co2Pro som teknisk samarbejdspartner og leverandør af energilagringsløsningen. BATTERIET LEVERER Løsningen består af et mindre solcelleanlæg på 20 paneler kombineret med et batterilagringssystem på 100 kWh og en 50 kW inverter. Batteriet oplades, når belastningen er lav eller når solcelleanlægget producerer overskudsenergi, og kan efterfølgende levere effekt tilbage til bygningen, når forbruget stiger. Formålet er ikke at erstatte nettilslutningen, men at reducere de kortvarige effekttoppe – også kendt som peak shaving. Ved at lade batteriet levere en del af effekten i de mest belastede perioder kan den samlede belastning på nettilslutningen reduceres. I denne installation kan batteriet bidrage med omkring 80 A ekstra i spidsbelastninger. Ud over effektudjævning er anlægget forberedt til backupdrift ved strømafbrydelser og kan anvendes til energioptimering gennem intelligent styring af op- og afladning. ET BREDERE PERSPEKTIV Casen fra Egholm viser en problemstilling, som mange kommuner allerede møder eller forventes at møde i de kommende år. Elektrificeringen betyder, at flere bygninger får et

stigende effektbehov, mens nettilslutningen ofte er dimensioneret efter et historisk forbrugsmønster. Det gælder f.eks. idrætscentre, skoler, plejecentre, havne, renseanlæg og andre bygninger med store, men tidsbegrænsede belastninger. I disse tilfælde kan batterilagring være et supplement til den eksisterende elforsyning. Hvor en traditionel netudvidelse fortsat vil være den rigtige løsning i nogle projekter, kan lokal energilagring i andre tilfælde reducere behovet for en større tilslutning eller udskyde investeringen til et senere tidspunkt. Dermed bliver batteriet ikke alene et lager for lokal vedvarende energi, men også et aktivt element i bygningens energiinfrastruktur, som kan bidrage til både robusthed og en mere effektiv udnyttelse af den eksisterende netkapacitet n

PROJEKTDATA Projekt: Restaurant Kronborg, Egholm Etableret: 2026 Anlægstype: Solcelleanlæg kombineret med batterilagring Solcelleanlæg: 20 × LONGi Hi-MO X10 475 W Batterikapacitet: 100 kWh Invertereffekt: 50 kW Primære funktioner: Peak shaving (effektudjævning) Backup ved strømafbrydelser Energioptimering (udvidelse af amperer) Integration med solcelleproduktion

FRA NETUDVIDELSE TIL LOKAL ENERGILAGRING Restaurant Kronborgs oprindelige ønske var at få adgang til mere elektrisk kapacitet. Under projekteringen blev det imidlertid vurderet, at en kombination af solceller og batterilagring kunne løse udfordringen med de periodiske effekt-

SEPTEMBER 2026

toppe uden at gøre bygningen afhængig af en større nettilslutning. Projektet viser, at batterilagring ikke nødvendigvis erstatter elnettet, men kan fungere som et supplement, når belastningen varierer betydeligt over døgnet.

TEKNIK & MILJØ

ENERGI & FORSYNING

Elektrificering øger behovet for regulerbar kapacitet – men markedet investerer i mindre af den TEKST / JONAS DAMHUS

Civilingeniør, Aalborg Universitet & MADS RIISGAARD JØRGENSEN

Civilingeniør, Aalborg Universitet

Elforbruget stiger, men kraft varme-værkerne nærmer sig geninvesteringspunktet. Samtidig er det ikke al elforbrug der kan flyttes. Der vil stadig være timer, hvor husholdninger, industri og kritisk infrastruktur har brug for strøm - også i de timer, hvor produktionen fra vind og sol er lav. Men der er også fleksible løsninger, hvor elforbruget bliver mere fleksibelt

anmark er blandt verdens førende i udbygningen af vind- og solenergi. Samtidig elektrificeres flere dele af samfundet. Fjernvarmen omstilles med store varmepumper og elkedler, transporten bliver elektrisk, og både industri, Power-to-X og da-

BAG ARTIKLEN

Illustratione: magnific.com

Artiklen bygger på Jonas Damhus og Mads Riisgaard Jørgensens speciale fra Sustainable Energy Planning and Management, Aalborg Universitet (2026). Analysen kombinerer otte interviews med aktører på tværs af branchen med teknisk-økonomisk modellering i energyPRO af tre repræsentative fjernvarmenet (lille, mellem, stor) på tværs af 39 scenarier. Specialet blev bedømt til 12.

TEKNIK & MILJØ

SEPTEMBER 2026

ENERGI & FORSYNING

KAPACITETSGABET I TAL Den regulerbare kapacitet ventes at falde, samtidig med at behovet stiger. Underskuddet mellem behov og kapacitet vokser fra ca. 2,6 GW i 2030 til 6,2 GW i 2040. I samme periode stiger antallet af timer med forventet effektmangel fra 53 til 121 timer om året. (Kilder: Energistyrelsen; EA Energianalyse; Green Power Denmark.)

tacentre forventes at øge elforbruget markant. Energistyrelsen peger på, at Danmarks elforbrug kan blive femdoblet fra 2024 til 2050. En stadig større del af elforbruget bliver fleksibelt og kan flyttes til timer med høj produktion fra vind og sol. Det styrker både den grønne omstilling og en effektiv udnyttelse af den vedvarende energi. Men alt elforbrug kan ikke flyttes. Der vil fortsat være timer, hvor husholdninger, industri og kritisk infrastruktur har behov for strøm, selv om produktionen fra vind og sol er lav. Derfor vokser behovet for regulerbar kapacitet i takt med elektrificeringen. Kraftvarmeværker har i årtier været en vigtig kilde til regulerbar elproduktion. Mange af de eksisterende anlæg nærmer sig nu reinvesteringstidspunktet, da hovedparten blev idriftsat i 90’erne, og i de tidlige 00’ere. Samtidig investerer fjernvarmeselskaberne i stigende grad i store varmepumper og elkedler. Dermed går de fra primært at være elproducenter til i højere grad at fungere som fleksible elforbrugere. SEPTEMBER 2026

IKKE EN FORKERT UDVIKLING Det er ikke en forkert udvikling. Tværtimod er elektrificeringen af fjernvarmen en vigtig del af den grønne omstilling. Det handler heller ikke om kraftvarme mod varmepumper og elkedler. Varmepumper og elkedler er den rigtige løsning i langt de fleste af årets timer. Udfordringen opstår i de timer, hvor produktionen fra vind og sol er lav, og elsystemet fortsat har behov for regulerbar kapacitet.

HVAD ER EN KAPACITETSMEKANISME? En markedsordning, hvor en central køber — i specialets forslag Energinet — gennem konkurrenceudsatte auktioner indkøber den regulerbare kapacitet, elsystemet har brug for. Anlæggene betales for at stå til rådighed, ikke kun for den strøm, de producerer. Mekanismen bør være teknologineutral, så alle regulerbare teknologier konkurrerer på lige vilkår. Flere europæiske lande — bl.a. Belgien, Frankrig og Italien — har allerede indført lignende ordninger, og Tyskland er på vej.

Historisk har Danmark kunnet trække på import fra nabolandene, når den hjemlige produktion ikke har været tilstrækkelig. Men i et fremtidigt nordeuropæisk elsystem kan perioder med lav vind- og solproduktion ramme flere lande samtidig. Samtidig er det usikkert, om den fremtidige transmissionskapacitet vil være tilstrækkelig til et stigende behov for import. Derfor kan import ikke forventes at sikre forsyningssikkerheden. Det er heller ikke, fordi fjernvarmeselskaberne træffer forkerte beslutninger. Tværtimod viser vores speciale, at kraftvarme under de nuværende markeds- og reguleringsvilkår har vanskeligt ved at opretholde en favorabel business case sammenlignet med varmepumper og elkedler.

Figur 1. Udviklingen i regulerbar kapacitet sammenholdt med det forventede behov for regulerbar kapacitet. Det røde område illustrerer det voksende kapacitetsunderskud.

FRAVÆLGER KRAFTVARME Fjernvarmereguleringen belønner lave varmepriser og grøn omstilling. Samtidig er indtægterne fra el begrænsede, fordi kraftvarmeværkerne kun kan producere i relativt få timer, hvor elprisen er høj nok til at dække de høje omkostninger til brændsel og CO₂-afgifter. Indtægterne fra balancemarkederne er samtidig for usikre til at understøtte investeringer med en levetid på flere årtier. Derfor bliver kraftvarme ofte fravalgt, når der skal reinvesteres. Figur 1 illustrerer konsekvensen. Mens den regulerbare kapacitet TEKNIK & MILJØ

ENERGI & FORSYNING

forventes at falde markant de kommende år, vokser behovet for regulerbar kapacitet. Dermed opstår et stigende kapacitetsunderskud. EA Energianalyse vurderer, at underskuddet kan vokse fra 2,6 GW i 2030 til 6,2 GW i 2040, samtidig med at antallet af timer med forventet effektmangel stiger fra 53 til 121 timer om året.

BELØNNINGEN MANGLER - ENDNU Problemet er derfor ikke elektrificeringen. Den er en nødvendig forudsætning for den grønne omstilling. Problemet er, at regulerbar kapacitet skaber en værdi for hele elsystemet, som de nuværende markeder kun i begrænset omfang belønner. For kommunerne betyder det, at varmeplanlægningen i stigende grad påvirker et elsystem, hvor regulerbar kapacitet bliver en stadig mere knap ressource. Når et kraftvarmeanlæg først er erstattet af en varmepumpe eller elkedel, er det sjældent realistisk, at der senere investeres i ny regulerbar kapacitet. Derfor bliver de beslutninger, der træffes i dag, afgørende for elsystemet mange år frem. Hvis regulerbar kapacitet fortsat skal være en del af energisystemet, kræver det nye markedsrammer. I vores speciale peger vi på en kapacitetsmekanisme, hvor Energinet gennem konkurrenceudsatte

HVORFOR FRAVÆLGES KRAFTVARMEN? Fjernvarmesektoren reguleres efter hvile-i-sigselv-princippet i varmeforsyningsloven, som belønner lave varmepriser og grøn omstilling. Indtægterne fra el- og balancemarkederne er samtidig for usikre til at bære investeringer med flere årtiers levetid. Efter grundbeløbets bortfald (ved udgangen af 2018) forsvandt desuden den betaling, der tidligere var med til at gøre decentral kraftvarme rentabel. Resultatet er, at varmepumper og elkedler typisk vinder, når der skal reinvesteres.

TEKNIK & MILJØ

auktioner indkøber den regulerbare kapacitet, elsystemet har behov for. Anlæggene får dermed en betaling for at stå til rådighed i de få timer, hvor systemet har brug for dem – ikke kun for den elektricitet, de producerer. Samtidig bør mekanismen være teknologineutral, så forskellige regulerbare teknologier kan konkurrere på lige vilkår. Danmark har været dygtig til at udbygge vedvarende energi. Den næste udfordring bliver at sikre, at elsystemet også er robust, når produktionen fra vind og sol er lav. Derfor bør diskussionen om, hvordan vi værdisætter regulerbar kapacitet, begynde nu – mens kapaciteten stadig findes. Ellers risikerer vi først at opdage værdien af regulerbar kapacitet, når den er blevet både dyrere og vanskeligere at genopbygge n

ORDFORKLARING Regulerbar kapacitet: elproduktion, der kan skrues op og ned efter behov Hvile-i-sig-selv: princip i varmeforsyningsloven om, at et fjernvarmeselskab hverken må give over- eller underskud. Day-ahead- og balancemarked: de markeder, hvor el handles dagen før levering hhv. tæt på driftstimen. Effektmangel: timer, hvor efterspørgslen ikke kan dækkes af den tilgængelige produktion og import.

SEPTEMBER 2026

ENERGI & FORSYNING

ER ELINSTALLATIONERNE PÅ SKOLEN I ORDEN?

Erhvervsstyrelsen opfordrer til, at man holder øje med, at elinstallationerne på skoler og uddannelsessteder fungerer korrekt og ikke har skader eller fejl, som kan udgøre en risiko for dem, der bruger installationerne TEKST / LONE HANSEN

Kommunikationskonsulent, Erhvervsstyrelsen

jeren eller brugeren har ansvar for, at en elinstallation er lovlig og sikker. I nogle situationer skal der fagfolk til for at konstatere, om installationen er i orden. Men i mange tilfælde kan dem, der bruger installationen i det daglige, også konstatere, om der er fejl og mangler. Noget må man selv reparere, men ofte kræver arbejde med elinstallationer en autoriseret installatørvirksomhed. “Ofte opdager vi først, at der er noget galt med elinstallationen, når lyset ikke virker. Men en fejl kan udgøre en risiko for, at dem, der bruger installationen, får stød eller at der sker en kortslutning, som kan starte en brand. Derfor er det vigtigt, at installationerne er i orden”, siger kontorchef Evy Boe Madsen fra Erhvervsstyrelsen.

DET SKAL DU KIGGE EFTER: Er der skader på ledninger eller stikkontakter? Er der skader på eltavlen?

Illustrationer: magnific.com

Passer stikpropper til stikkontakterne, så der er korrekt jordforbindelse? En typisk dansk stikkontakt med tre huller kræver en stikprop med tre ben. Det kan sikres med en adapter. Fungerer RCD’en i eltavlen (fejlstrømsafbryderen)? Afprøv den med testknappen. Er der kabler og ledninger, som kan blive udsat for skader, f.eks. fordi de går gennem døre eller vinduer eller ligger tværs over et areal, hvor der er trafik?

SEPTEMBER 2026

TILSYN FINDER FEJL Når Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med elinstallationer på uddannelsessteder, både folkeskoler og ungdomsuddannelser, bliver der ofte fundet fejl og skader. I nogle tilfælde fordi der hver dag er rigtigt mange børn og voksne, som bruger installationerne og indimellem kan være hårdhændede. I andre tilfælde, fordi installationen er udført forkert. “Ved næsten hvert femte tilsyn på skoler og uddannelsessteder i 2025 konstaterede vi, at installationsmateriel ikke var monteret korrekt. Og ved 70 procent af tilsynene var der ikke korrekt jordforbindelse til de brugsgenstande, der var tilsluttet. Dermed kan der være en risiko for, at børn og voksne, som bruger installationen, får stød”, siger Evy Boe Madsen. BÅDE OFFENTLIGT OG PRIVAT Hun understreger, at der både i offentlige og privat ejede bygninger bliver fundet fejl og mangler ved elinstallationer, når der føres kontrol. “Når vi planlægger tilsyn, har vi ofte fokus på steder, hvor der færdes mange mennesker, der kan blive udsat for en risiko. Det er også derfor, vi gennem de seneste fem år har prioriteret tilsyn på skoler og uddannelsessteder. Men det er afgørende for sikkerheden, at ejere og brugere af bygningerne også selv løbende tjekker deres elinstallationer”, siger Evy Boe Madsen. Hun gør opmærksom på, at selv om der kræves autoriserede elinstallatørvirksomheder til mange arbejdsopgaver, er der også opgaver, som alle må udføre. Det gælder for eksempel opsætning af en in-

dendørs lampe eller udskiftning af en defekt indendørs stikkontakt. Det kan være en fordel, hvis man har en person ansat, som løbende tjekker de elektriske installationer, og som kan fastgøre en løs stikkontakt eller udskifte en kontakt indendørs, siger hun n

JORDFORBINDELSE ER EN SIKKERHED Langt de fleste kaffemaskiner, elkedler, mikroovne og andre elprodukter, som sælges i Danmark, er forsynet med stikpropper, der kan bruges i mange lande. Men selv om kaffemaskinen fungerer, skal der noget ekstra til for at give korrekt jordforbindelse i en typisk dansk stikkontakt med huller til et trebenet stik. Det nederste hul i stikkontakten bruges til at skabe jordforbindelse. Hvis der ikke er tre ben på kaffemaskinens stik, kræver det en adapter, for at jordforbindelsen bliver korrekt overført til kaffemaskinen og dermed giver en ekstra sikkerhed mod stød.

TEKNIK & MILJØ

ENERGI & FORSYNING

FEM KOMMUNER HAR KNÆKKET KODEN:

AI SPARER BÅDE CO2 OG MILLIONER I DRIFTEN

Det kan være svært at finde en defekt ventilationspumpe eller en natsænkning, der er løbet løbsk, i en travl hverdag. Men fem kommuner har nu vist vejen: Data og AI kan gøre det usynlige energispild synligt, så det er nemt at handle på - og det mærkes direkte på både CO2-regnskabet og driftsbudgettet TEKST / PETER LILJENBERG KOMMUNIKATIONSRÅDGIVER

Gate21 FOTOS/ Gate21

or den tekniske serviceleder betyder det et skifte fra at være reaktiv til at være på forkant. I stedet for at vente på, at en bruger klager over kulde, eller at årsafregningen afslører et læk, får man nu direkte besked fra systemet: ”Her er noget galt”. “Vi har aldrig haft mangel på data, men vi har manglet tid til at forstå dem. Med GreenInsight har vi givet kommunerne en digital kollega, der aldrig sover, og som lynhurtigt spotter energispildet, før det bliver til en dyr regning. Det handler ikke om at gøre hverdagen mere teknisk, men om at gøre det lettere for de folk, der rent faktisk står med værktøjskassen i hånden, at gøre en grøn forskel”, siger Morten K. Rasmussen, Gate 21. AI-værktøjerne i projektet fungerer som en digital detektiv, der spotter anomalier – for eksempel hvis varmen kører for fuldt blus i en weekend, hvor bygningen burde sove. Det handler ikke om at erstatte de dygtige folk i driften, men om at give dem et værktøj, der sorterer støjen fra, så de kan bruge deres tid der, hvor det batter mest.

Følere og sensorer afgiver data som AI hjælpeværktøjet analyserer.

LET AT KØBE IND En af de største barrierer for den digitale omstilling i kommunerne 36

TEKNIK & MILJØ

SEPTEMBER 2026

ENERGI & FORSYNING

Data for en proces gennemgås, og det vises hvordan AI værktøjet kan finde spild frem.

Driftspersonalet skal kunne forstå, hvorfor systemet foreslår en ændring, så det altid er mennesket, der har det sidste ord og kontrollen over bygningen.

Der kan nemt gemme sig et stort spild af ressourcer i en forsyning. Men AI kan afhjælpe det.

Samtidig er der fokus på ”Explainable AI”. Det lyder nørdet, men betyder egentlig bare, at systemet ikke må være en sort boks. Driftspersonalet skal kunne forstå, hvorfor systemet foreslår en ændring,

så det altid er mennesket, der har det sidste ord og kontrollen over bygningen. Der er også oprettet et netværk for kommuner, der bruger Entos løsning og deler bygningsdata n

De mange muligheder med AI som et hjælpeværktøj diskuteres.

er ofte de tunge udbudsprocesser. Men her har GreenInsight leveret et gennembrud, de testede løsninger er nu en del af SKI’s dynamiske indkøbssystem. Det betyder i praksis, at alle 98 kommuner nu kan springe de komplekse udbud over og købe direkte ind i de værktøjer, som projektet allerede har blåstemplet og valideret. Det er ”plug-and-play” for den grønne omstilling.

DATA SKAL GIVE MENING Vi ved, at data fra forskellige forsyningsselskaber og målere ofte ligner et uoverskueligt puslespil. GreenInsight har derfor brugt mange kræfter på det, de kalder ”Data Laundry” - altså at vaske og rydde op i data, så de er til at stole på. SEPTEMBER 2026

TEKNIK & MILJØ

ENERGI & FORSYNING

VI SOM VANDET Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) samler forsyninger, industri, myndigheder og forskere om et grundlæggende spørgsmål: Hvordan sikrer vi vand nok til mennesker, natur og industri i 2050 uden at bruge mere, end naturen kan undvære? vand, skriver, at ideen om, at vi kan styre vandet, altid har været en illusion. For vand kan ikke tæmmes. Det flyder, det siver, det fordamper, det transformerer. Det rejser gennem tid og sted, om vi vil det eller ej. Vandet forbinder os mennesker, kroppe af vand, til alt andet liv på kloden. Det er selve grundbetingelsen for liv.

Vand er blevet en kostbar ressource, som vi kun har til låns.

T TEKST / AF TRINE STAUSGAARD MUNK,

Head of Sustainability, Rambøll Water & medlem af kernegruppen for ATV’s Mission Lab om vand FOTOS/ ATV

TEKNIK & MILJØ

VANDET KAN FÅ EN STEMME Måske er spørgsmålet derfor ikke, hvordan vi kan styre vand, men hvordan vand kan ændre os? Hvordan kan vores rolle som designere ændre sig, hvis vi i stedet for at identificere os som ingeniører eller arkitekter ser os selv som kroppe af vand? Forbundet med alle andre vandkroppe – planterne, vandmændene, havet, skyerne og fuglene. Som en vandfamilie er vi også forbundet med vores forfædre. Vores efterkommere. Vi giver vandet

rine Stausgaard Munk er én af fem eksperter og drivkræfter i ATV’s Mission Lab, der det kommende år vil udforske, hvordan vi lykkes med et resilient vandsystem i 2050. I denne artikel undersøger hun, hvad der sker, når vi betragter vandet som et subjekt – som en slægtning, en lærer og en forudsætning for alt liv. Vi er alle vand. Et enkelt faktum. Og alligevel har vi mistet forbindelsen til vandet og glemt vores slægtskab dermed. Vi behandler i stedet vand som noget eksternt. En mængde. En kraft, der skal tæmmes. I vores løsninger og designs har vi forsømt at give vandet plads og skabe betingelser for, at det kan flyde frit med sin livgivende kraft. Men vandet er altid i relation uanset dets form. Derfor dør vandet ikke alene. Det tager hele verdener med sig, som Julia Watson, designer og forfatter, skriver. Erica Gies, forfatter og journalist med fokus på natur og særligt SEPTEMBER 2026

ENERGI & FORSYNING

videre. Vi modtager det. Det flyder i os. Vi er vandet. Ved først at identificere os som en krop af vand er vi med til at legemliggøre vandets visdom og give vandet stemme og handlekraft. Vi kan flytte os fra at betragte vandet som et objekt til at anerkende det som et subjekt. Hvis vi er vandet,

Der er rundbordssamtale om vand.

SEPTEMBER 2026

er vandet vores slægtning. Derfor bliver spørgsmålet: Hvilken slags familiemedlem vil vi være? At huske, at vi er vand giver os mulighed for at starte ved kernen af livets eksistens. Vi giver plads til vand, vi åbner vandløb, vi trækker os tilbage fra vådområder, og vi tilpasser vores liv og samfund til at være i harmoni med vandet og ikke omvendt. Vi designer til ebbe og flod, det tørre og det våde, det daglige og det ekstreme.

VAND TIL LÅNS I ATV’s Mission Lab spørger vi, hvordan vi sikrer nok vand til alle. Også i fremtiden. Med “alle” tænker vi ikke kun på alle mennesker og virksomheder, landbrug, datacentre, Power-to-X. Vi inkluderer den jord, vi står på, alle arter, alt liv. Som en af mange arter på jorden låner vi vandet til vores gøremål: industri, hushold, dyrkning osv. Nogle gange giver vi det tilbage. Nogle gange ikke. Nogle gange er vandet svækket eller decideret forgiftet, når det returneres. Andre gange ikke. Men vandet er ikke vores. Vandet er ingens. Eller også er det livets. Derfor kan vi ikke eje det, højst låne det. Vandet bidrager gavmildt med sine livgivende egenskaber til alle menneskets meningsfulde og -løse aktiviteter. Vandet får sjældent tak. Eller omsorg. Det strækker sig så langt det kan til mange

konkurrerende formål – flere og flere, mere og mere. Når vi låner i banken, betaler vi renter. Når vi låner hos venner, giver vi tak og glæder os til at kunne returnere gestussen. Når vi låner vandet, føler vi sjældent en forpligtelse. Men hvis vandet er vores slægtning, bør vi anerkende lånet. Ikke i form af renter, men i form af taknemmelighed og ansvar. Vi må som minimum levere vandet tilbage i mindst lige så god tilstand, som da vi lånte det. Og hvem bedre end vandet kan guide os til at forstå, hvad vandet har brug for?

Vision Lab udarbejder og fremlægger visioner, og man ser mere holistisk på udfordringerne.

MISSION LAB OM VAND Visioner og planer for den danske vandforsyning handler tit om infrastruktur, vandeffektivitet og sprøjteforbud, som alle er centrale aspekter af en resilient vandforsyning. I ATV’s Mission lab om vand hæves blikket og vi ser mere holistisk på udfordringerne: Hvilke løsninger ville vi anvende, hvis vandet havde sin egen stemme? Hvordan låner vi mest respektfuldt vandet fra kredsløbet? Indtil videre er der identificeret syv handlingsspor, som der skal arbejdes videre med i missionslaboratoriet: vandets stemme er én af dem. Og så skal vi se på holistisk vandforvaltning og regulering, alternative vandkilder, infrastruktur, beredskab og internationalt udsyn n TEKNIK & MILJØ

ENERGI & FORSYNING

Fjernvarmependant spiller en central rolle i fremtiden For godt 100 år siden revolutionerede man opvarmningen af boliger og bygninger med et nyt kollektivt system i fjernvarmen. Nu kan vi være godt på vej til at gentage udviklingen med fjernvarmens pendant fjernkøling, der spås en central rolle i fremtidens energisystem

M TEKST / KENN JØRGENSEN

Afdelingsleder, Kredsløb

ens kloden gradvist bliver varmere og vejret mere ekstremt, bliver bygninger tættere og krav flere. Derfor bliver køling af bygninger også mere og mere relevant hele tiden. Det ses også med al tydelighed rundt i verden, hvor køling af bygninger og endda udendørs områder er blevet langt mere udbredt på relativt få år. Bygningers sundhed hænger nemlig sammen med vores egen, og aldrig har fokus på sunde og energioptimerede bygninger været større. Selvfølgelig fordi det reducerer omkostningerne og energiforbruget for bygningen, men også fordi, bygningerne bliver rarere og sundere at opholde sig i. Ventilerede bygninger er blevet almindelige og forventelige, når vi taler nye byggerier med markante krav om tæthed og isolering. Først og fremmest er det et spørgsmål om komfort og indeklima, men det er også blevet en obligatorisk del af pakken i enhver virksomheds program for miljø og klima, der på få år er kommet øverst på den strategiske dagsorden i mange virksomheder. At være energirigtig og energivenlig er sågar blevet et konkurrenceparameter for en stor del af landets virksomheder.

der, kontorer, hoteller og offentlige bygninger. I stedet ville man kunne nyde godt af en fjernbetjent løsning, hvor service og vedligehold indgår, og selve kølingen er endnu mere effektiv. Modsat fjernvarmen er fjernkø-

ling udelukkende drevet på kommercielle vilkår, og det kræver en særskilt salgs- og markedsindsats, hvor man stadig kan tale om en modningsproces. Omvendt er etableringen på markedet baseret på grundig analyse og forarbejde

ET ALTERNATIV Som kollektiv forsyning i godt et århundrede så vi i Kredsløb et oplagt behov og en mulighed i at skabe synergi mellem varmen og køling med fjernkøling som fjernvarmens lillesøster. Dette som et oplagt og konkurrencedygtigt alternativ til at have eget internt køleanlæg for virksomhe40

TEKNIK & MILJØ

SEPTEMBER 2026

ENERGI & FORSYNING

Vi har i Kredsløb set et oplagt behov og en mulighed i at skabe synergi mellem varmen og køling med fjernkøling som fjernvarmens lillesøster. i forhold til potentialet. Fra start var det afgørende, at investeringer i et fjernkølingsnet har været i balance med tilgangen af nye kunder, der kan være med til at bære omkostningen, for det er store anlægsomkostninger ved at etablere fjernkøling. Vi har dog løbende været i dialog med toneangivende virksomheder i Aarhus, hvoraf seks allerede har lavet en aftale med Kredsløb om at få etableret fjernkøling i de kommende år.

EN UDFORDRING Omvendt er det selvfølgelig ikke uden udfordringer at etablere et nyt net i Danmarks næststørste by, hvor der som bekendt ofte er kamp om arealerne. Det kræver detaljeret planlægning, og der er mange hensyn at tage, når man skal alt fra at krydse over letbanen til at etablere ledninger under vandet. Hertil kommer, at man med en række storkunder har aftalt levering af fjernkøling til deres kommende bygninger, når de tages i brug inden længe, og derfor skal ærmerne smøges op og snuden skal holdes i sporet. Heldigvis er etablering og anlægsarbejde langt fra ukendt land med mere end 100 års erfaring med at etablere, vedligeholde og drive fjernvarmenettet i Aarhus n SEPTEMBER 2026

TEKNIK & MILJØ

ENERGI & FORSYNING

Når bygninger skyder flere etager i vejret, bliver det samtidig langt mere komplekst at sikre stabil vandforsyning i hele bygningen. Ustabilt vandtryk kan skabe alt fra komfortproblemer til driftsforstyrrelser i større ejendomme

Flere etager giver større pres:

Moderne byggeri stiller nye krav til vandtryk TEKST / SIMON SKOVHUS

Juniorrådgiver, Journalist, Perfekta

TEKNIK & MILJØ

takt med at moderne boligbyggerier bliver mere komplekse, bliver det også vanskeligere at sikre stabilt vandtryk hele vejen fra stueetagen til de øverste etager. Derfor spiller avancerede booster løsninger en vigtigere rolle i både boligbyggerier og større erhvervsejendomme. “Når vi bygger højere og tættere, stiller det automatisk større krav til bygningernes vandforsyning. Vandtrykket skal være stabilt i hele bygningen, uanset tidspunkt på dagen og uanset hvor mange brugere, der tapper vand samtidig. Det handler både om komfort og driftssikkerhed”, siger Per Schou Hansen, salgschef for

Danmark i Grundfos Commercial Building Services. Jo højere en bygning er, desto større bliver kravene til at transportere vandet effektivt gennem installationerne. Uden den rette trykforøgelse kan beboere og medarbejdere på de øverste etager opleve lavt eller ustabilt vandtryk, særligt i perioder med højt forbrug, hvor mange bruger vand samtidig. Derudover er kravene til komfort og drift steget markant i moderne byggeri. For der er naturligvis en klar forventning om, at bygningens installationer fungerer problemfrit døgnet rundt, uden at de overhovedet bemærker teknologien bag. SEPTEMBER 2026

ENERGI & FORSYNING

“De fleste tænker først over vandforsyningen, når der opstår problemer. Derfor er det afgørende, at systemerne er dimensioneret korrekt og kan levere et stabilt vandtryk hele tiden. Det er en grundlæggende forventning i moderne byggeri”, siger Per Schou Hansen.

INTELLIGENTE LØSNINGER Samtidig er kravene til energieffektivitet blevet skærpet i takt med den grønne omstilling og stigende energipriser. Derfor handler moderne vandforsyning ikke kun om at levere tilstrækkeligt tryk, men også om at gøre det så energieffektivt som muligt. Her spiller intelligente boosteranlæg en central rolle. Ved løbende at tilpasse driften efter bygningens aktuelle behov kan systemerne sikre et mere stabilt vandtryk og samtidig reducere energiforbruget og belastningen på installationerne. Det er især vigtigt i større ejendomme, hvor belastningen på systemerne kan ændre sig markant i løbet af dagen. Morgen- og aftentimer med højt forbrug stiller helt andre krav til anlægget end perioder med lav aktivitet. Derfor arbejder moderne løsninger i stigende grad med intelligent regulering, så anlæggene automatisk kan tilpasse sig bygningens aktuelle behov. URBANISERING ØGER BEHOVET Ifølge Grundfos forventes behovet for avancerede vandforsyningsløsninger kun at vokse i de kommende år. Urbanisering, flere højhuse og stadig mere komplekse

Per Schou Hansen, salgschef for Danmark i Grundfos Commercial Building Services.

bygninger betyder, at kravene til både kapacitet og driftssikkerhed vil fortsætte med at stige. “Vandforsyning er måske ikke det første, man tænker på, når man ser et nyt højhus skyde op. Men det er helt afgørende for, at bygningen fungerer i praksis. Jo højere og mere komplekse bygningerne bliver, desto vigtigere bliver de tekniske løsninger bag facaden”, siger Per Schou Hansen n

Ifølge Grundfos forventes behovet for avancerede vandforsyningsløsninger kun at vokse i de kommende år. Urbanisering, flere højhuse og stadig mere komplekse bygninger betyder, at kravene til både kapacitet og driftssikkerhed vil fortsætte med at stige.

Kravene til komfort og drift steget markant i moderne byggeri. For der er naturligvis en klar forventning om, at bygningens installationer fungerer problemfrit døgnet rundt, uden at de overhovedet bemærker teknologien bag.

SEPTEMBER 2026

TEKNIK & MILJØ

AFFALD & RESSOURCER

NÅR ELEKTRONIK FRA DANSKE KOMMUNER ENDER I GHANA Hver dansker genererer i gennemsnit 22,4 kilo e-affald om året. Når gamle telefoner, computere og tablets afleveres på de kommunale genbrugspladser, er det ofte langt fra slut med elektronikkens liv. En ny dokumentar fra virksomheden Refurbed viser, hvordan europæisk – og herunder dansk – elektronik ofte ender i Ghana, hvor det både får nyt liv og skaber leveveje for de lokale. Men det er ikke uden konsekvenser Gamle telefoner og meget andet elektronik ender i Ghana, hvor man har gjort en forretning ud af at renovere det.

TEKST / HENRIK BRUN

Senior advisor LeadAgency

dokumentaren ”fixed – Accras svar på Europas e-affald” følger Refurbed elektronikkens vej til Accra og det tidligere Agbogbloshie-område i Ghana. Her undersøger virksomheden, hvordan Europas kasserede elektronik bliver en del af både lokale reparationsøkonomier, genanvendelse og nye cirkulære løsninger.

MERE END AFFALD Området har i mange år været kendt som et af verdens største 44

TEKNIK & MILJØ

steder for importeret elektronikaffald. Men dokumentaren viser, at virkeligheden i Ghana er mere nuanceret end forestillingen om landet som endestation og losseplads for Europas elektronikaffald. For elektronikken bliver ikke alene dumpet. I Accra bliver gamle enheder repareret, skilt ad, genanvendt og solgt videre af lokale reparatører, skrotarbejdere og genanvendelsesaktører, som har skabt en hverdag og en indkomst omkring Europas kasserede enheder. Sam-

tidig viser dokumentaren, at den globale livscyklus for elektronik også har en bagside. Når e-affald håndteres uden tilstrækkelig infrastruktur, sikkerhed og regulering, kan det få konsekvenser for både miljøet og sundheden hos dem, der arbejder med det.

SMUTHULLER I EUROPAS AFFALDSSYSTEMER Dokumentaren peger samtidig på smuthuller i Europas affaldssystemer, som gør det muligt for store mængder elektronik at forlade kontinentet med begrænset kontrol med, hvor det ender. Det rejser spørgsmål om, hvad der egentlig sker med elektronikken, når den er afleveret og sorteret i de europæiske affaldssystemer. For selvom produkter som telefoner, computere og tablets forsvinder ud af borgernes hverdag, kan de fortsætte deres rejse gennem komplekse internationale systemer for eksport, videresalg, reparation og genanvendelse. “Europa taler ofte om genanvendelse uden fuldt ud at forstå, hvad der sker med elektronikken, når den forsvinder fra vores hjem. Vi ønskede at lytte, lære og bringe et mere ærligt og nuanceret perspektiv på de globale konsekvenser af vores forbrug med tilbage,” siger Kilian Kaminski, medstifter af Refurbed, i en pressemeddelelse om filmen. Dokumentaren stiller dermed også bredere spørgsmål om forbrugsvaner, produkters levetid, reparationsevne og det ansvar, både industrien og forbrugerne SEPTEMBER 2026

AFFALD & RESSOURCER

har for at reducere mængden af elektronikaffald.

EUROPA KAN LÆRE Ifølge Refurbed peger dokumentaren ikke kun på problemerne ved Europas elektronikforbrug, men

også på de løsninger, der allerede findes. I Ghana har der udviklet sig en stærk reparationskultur, hvor gamle enheder ikke bliver betragtet som affald, men som noget, der kan skilles ad, repareres, genbruges eller genanvendes.

NÅR ELEKTRONIK BLIVER TIL E-AFFALD • Hver dansker genererer i gennemsnit 22,4 kilo e-affald om året. • E-affald dækker blandt andet gamle telefoner, computere, tablets og andet elektronisk udstyr. • Når elektronik afleveres på genbrugspladsen, kan den fortsætte videre gennem systemer for sortering, eksport, videresalg, reparation og genanvendelse. • Refurbeds dokumentar ”fixed – Accras svar på Europas e-affald ”undersøger, hvordan europæisk – og herunder dansk – elektronik kan ende i Ghana. • I Ghana bliver gamle enheder både repareret, skilt ad, genanvendt og solgt videre. • Dokumentaren peger samtidig på smuthuller i Europas affaldssystemer og behovet for mere cirkulære løsninger. Se dokumentaren via QR-koden.

SEPTEMBER 2026

Det står i kontrast til et europæisk elektronikforbrug, hvor mange produkter hurtigt bliver udskiftet, selvom de fortsat rummer materialer og værdi. Dokumentaren rejser dermed også spørgsmålet om, hvordan Europa i højere grad kan forlænge produkters levetid og behandle gamle enheder som ressourcer frem for skrald.

MERE SIKRE SYSTEMER Som en del af Refurbeds bredere arbejde for mere cirkulære løsninger har virksomheden indgået en impact-investering sammen med Minimise og Electro Recycling Ghana. Investeringen skal bidrage til finansiering og udvikling af et formelt anlæg til genanvendelse af e-affald i Ghana. Målet er blandt andet at hjælpe skrotarbejdere over i mere sikre, strukturerede og regulerede genanvendelsessystemer. Samtidig skal anlægget bidrage til bedre processer for genindvinding af materialer fra elektronikaffald n

Ghanesernes holdninger til elektronikaffald er mere nuanceret end man tror.

Scan og se dokumentaren

TEKNIK & MILJØ

BYGGERI & EJENDOMME

Team på plads:

Nu skal MiniCO2 Etagehus HYBRID udvikles Illustration: Realdania By & Byg / Vandkunsten

Illustration af MiniCO2 Etagehus HYBRID, hvor de bedste CO₂-løsninger fra de fem foregående MiniCO₂ Etagehuse i Fredericia samles.

TEKST / LISE VØLUND JACOBSEN,

Projektleder, kommunikation Realdania

TEKNIK & MILJØ

ealdania By & Byg har valgt det team, der skal udvikle og realisere det sjette og sidste forsøgsbyggeri i Fredericia. Nu skal de bedste CO2-løsninger fra de fem foregående etagehuse samles og forfines i et byggeri, der kan skaleres og anvendes bredt i markedet. Forsøgsbyggeriet MiniCO2 Etage-

hus HYBRID i Fredericia er rykket et skridt nærmere realisering. Realdania By & Byg har valgt det rådgivende ingeniørfirma Søren Jensen som totalrådgiver. Sammen med arkitektfirmaet Vandkunsten som underrådgiver og entreprenørvirksomheden Bo Michelsen som hovedentreprenør skal teamet udvikle hybridhuset. Det bliver det

sjette og afsluttende hus i rækken af MiniCO2 Etagehuse, som Realdania By & Byg opfører i samme gade. Målet er at finde nye veje til at reducere CO2-udledningen fra nybyggeri.

TRYGHED TIL BYGHERRER I hybridhuset samles, videreudvikles og forfines de bedste CO2-løsninger og vigtigste erfaringer fra de fem foregående etagehuse i en 2. generationsudgave. Hvor de første fem huse hver især har afprøvet forskellige materialer, konstruktioner og processer, skal hybridhuset kombinere de stærkeste løsninger i ét samlet byggeri. Målet er at skabe et etagebyggeri med et lavt CO2-aftryk i både materialer og byggeproces - uden at gå på kompromis med arkitektur, funktion og økonomi og samtidig med et robust og forudsigeligt byggeforløb. “Gennem de fem foregående etagehuse har vi opbygget værdifulde erfaringer og udviklet en række løsninger, som vi nu samler og forfiner i hybridhuset. Ambitionen er at skabe et robust og veldokumenteret bud på et etagebyggeri med lavt CO2-aftryk, som

SEPTEMBER 2026

KTC - Fælles om at dele / TEKST/ ANNE DYRHOLM, KOMMUNIKATIONSKONSULENT, KTC SEKRETARIATET

andre bygherrer kan tage i brug med stor tryghed i forhold til både byggepris, byggetid og kvalitet. Når løsningerne afprøves igen og i en ny kombination, reducerer vi usikkerheden og giver andre aktører et mere sikkert grundlag for selv at anvende dem”, siger projektcheferne i Realdania By & Byg, Peter Fangel og Jørgen Søndermark.

GRUNDIGE ANALYSER De overordnede principper for hybridhuset er fastlagt, men projektteamet skal nu gennemføre et omfattende analysearbejde for at finde den optimale kombination af løsninger. Afsættet er de fem eksisterende huse, hvor alle løsninger og bygningsdele er kortlagt og analyseret ud fra blandt andet deres CO2-udledning. “Selvom vi har et katalog over løsninger med lave CO2-aftryk, er der ikke frit valg på alle hylder. De enkelte løsninger skal fungere sammen som ét samlet byggeri. Derfor skal valget ske ud fra en nøje afvejning af samspillet mellem løsningerne og deres betydning for blandt andet statik, brand, lyd, fugtproblematikker og æstetik”, fortæller Peter Fangel og Jørgen Søndermark. Som en del af analysen vurderer projektteamet forholdet mellem klimaeffekt og økonomi ved at sammenholde CO2-besparelserne med anlægsomkostningerne. Målet er at identificere den kombination af løsninger, som giver størst klimaeffekt for pengene. Hybridhuset tager desuden afsæt i de processer og samarbejdsformer, der har vist sig effektive i de foregående MiniCO2 Etagehuse. Det gælder blandt andet et fælles digitalt produktionsgrundlag, tidlig inddragelse af projektets aktører og en konsekvent brug af mængder som fælles reference. Erfaringen er, at det kan give et robust og forudsigeligt projektforløb med færre fejl, mangler og uforudsete omkostninger. Et vigtigt fokus er desuden at gøre hybridhuset fleksibelt, så andre bygherrer kan tilpasse graden af præfabrikation, facadeudtryk og materialekvaliteter uden at ændre husets grundlæggende konstruktive princip. Projektteamet går nu i gang med de detaljerede analyser og projekteringen af hybridhuset. Byggeriet forventes at gå i gang i løbet af 2027 n SEPTEMBER 2026

NY I KTC’S BESTYRELSE Anders Debel, direktør i Holstebro Kommune, er nyt medlem i KTC’s bestyrelse og repræsenterer KTC Kreds Midtjylland. Selvom Anders Debel er ny i bestyrelsen, er han ikke ny hverken inden for klima, teknik og miljø eller i KTC-sammenhæng. Anders Debel har 26 års erfaring med det miljøtekniske område. Den første erfaring med ledelse fik han i Teknik og Miljø i Ringkjøbing Amt. Efter et par år som kontorchef i Region Midtjylland rykkede han i 2008 til Herning Kommune som leder og siden chef for Natur, miljø og byggeri. Siden 2014 har han været direktør for Teknik og Miljø i Holstebro Kommune. -Jeg har en bred og konkret erfaring med vilkår og løsninger i den midt-vestlige del af landet - særligt i forhold til vilkårene i mindre og mellemstore kommuner. -Jeg har efterhånden stor erfaring med ledelse af forvaltningsområdet og set gevinsterne ved et godt og tæt samarbejde, når vi skal holde en faglig linje i tingene, siger Anders Debel.

Man skal aldrig være i tvivl om, at KTC er fagligt funderet. -Foreningens relevans handler især om, at vi skal bringe vores viden i spil - både i samfundet og bredere set, siger Anders Debel og fortsætter: -KTC udspringer af det miljøtekniske område, og jeg vil gennem mit arbejde i bestyrelsen gerne bidrage til, at vi fortsat er en relevant forening med fagligheden forrest. På den måde sikrer vi, at vi har legitimitet i forhold til verden omkring os - både ind mod KL og de statslige organer. Anders Debel overtager bestyrelsesposten som repræsentant for KTC Kreds Midtjylland efter Henrik Seiding, direktør for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune. Udover bestyrelsesposten i KTC, sidder Anders Debel også i bestyrelsen hos DNNK (Det Nationale Netværk for Klimatilpasning)). En forening, som KTC også samarbejder med.

EN DEL AF KTC’S BESTYRELSE I 2011 blev Anders Debel medlem af KTC og har blandt andet væres en del af KTC Kreds Midtjylland, som har tradition for at mødes flere gange om året for at drøfte faglige udfordringer og løsninger. I bestyrelsen vil Anders Debel arbejde for, at medarbejderne i kommunernes teknik og miljø også fremover finder det meningsfyldt at være en del af KTC. -Ledere, chefer og medarbejdere i kommunerne skal opleve, at det giver mening at bidrage, at den faglige viden, de for eksempel i faggrupperne bruger tid på at formidle i høringsbidrag, bliver anvendt. De medarbejdere, som bidrager med deres faglighed, skal vide, at deres tid bliver brugt på noget, som vi prioriterer at bringe videre i foreningen, siger han.

NR. 6 NR. 6

SEPTEMBER

2026

ÅRGANG 126

GER: ALMENE BOLI ISATIONER BOLIGORGAN ARBEJDE INDGÅR SAM KKER: TOMME BUTI R PROBLEM ELLELE POTENTIA

SEPTEM

BER 2026

ÅRGANG

ALMENE BOLIGER BOLIGOR : GA INDGÅR NISATIONER SAMARB EJDE TOMME BUTIKKE R: PROBLE M EL POTENT LER IALE

126

NR. 6

SEPTEMBER 2026

ÅRGANG 126

ALMENE BOLIGER: NER BOLIGORGANISATIO E INDGÅR SAMARBEJD TOMME BUTIKKER: PROBLEM ELLER POTENTIALE

BYGGER I & EJEN DOMME: GRØN B O – IN : LIGROTATION BYGGERI & EJENDOMME: ME D OM FR ND EJE IE & R DET D N BYGGERI N RØMMEN N BOLIGROTATIO GRØ ROTATIO E? MMENE? GRØN BOLIG NE? – INDFRIER DET DRØ DET DRØMME – INDFRIER

Udkommer næste gang

19. oktober TEKNIK & MILJØ

Afsender: TechMedia ApS, Nivå Strandvej 20, DK-2990 Nivå, Tlf. 43 24 26 28 | Abonnementshenvendelser: KTC@KTC.dk

SKRIV I TEKNIK & MILJØ DIN VIDEN ER VIGTIG!

STOFOMRÅDER

TEKNIK & MILJØ-magasinet er til, for at vi kan DELE viden, tænke NYT, tænke BREDT og tænke SAMMEN. Indhold i spalterne her i magasinet kommer ud at virke i hele landet. • I Teknik og Miljø i kommunerne. • I styrelser og interesseorganisationer. • I hele rådgiverbranchen. • I dit lokale byråd og på Christiansborg.

Vi er interesserede i spændende artikler til ALLE vores målgrupper. Vi formidler viden om f.eks.: • Byudvikling, planlægning og politik. • Ledelse, udvikling og organisation. • Klima, energipolitik og affald. • Veje, trafik og trafiksikkerhed. • Miljø- og naturforvaltning. • Ejendomme og almene boliger. • Digitalforvaltning og GIS.

VI VIL GLÆDE OS TIL DIT BIDRAG!

Kontakt redaktør Torben Sigh og aftal nærmere på redaktion@ktc.dk Max. 6000 anslag i Word. Brug overskrifter og underoverskrifter. Medsend illustrationer og billeder i trykkvalitet pr. mail eller via wetransfer.com. Brug gerne faktabokse og forklaringer, og husk endelig billedtekster og fotokreditering. Vi skal også bruge data på skribent(er), f.eks. navn, stilling/titel og arbejdssted.