Teknik & Miljø - August 2026 by Teknik & Miljø - KTC

NR. 5

AUGUST 2026

ÅRGANG 126

TEMA: KYST, HAVNE & BEREDSKAB

KOMMUNAL BIOMASSE I GRØN OMSTILLING TEMA: KLIMATILPASNING

I FARUM VEST FIK MAN DECENTRALE REGNVANDSLØSNINGER TIL EN TREDJEDEL PRIS

TEMA: KLIMATILPASNING

ET SENSORNETVÆRK OVERVÅGER DETALJERET LUFTKVALITETEN I PARIS

LEDER

NY REGERING – HVAD KUNNE VI ØNSKE OS? TEKST / CHRISTINA FØNS

KTC Bestyrelse

Danmark har fået en ny regering – og så er det jo ganske gratis at reflektere lidt over, hvad vi som kommuner kan ønske os. I kommunerne står vi hver dag med ansvaret for velfærden. Det handler ikke kun om skoler, daginstitutioner og ældrepleje. Det handler i høj grad også om de fysiske rammer om menneskers liv – bygningerne hvori velfærden udfoldes, veje, stier, klimatilpasning af vores byer og naturen. Om du er stat eller kommune, så er der en stor drift at forvalte, og vi og staten kan helt sikkert blive bedre til dette. Det vil vi gerne bidrage til, og jeg er sikker på, at staten kommer med flere bud på, hvordan de kan forenkle deres drift. Og så kommer kommunernes ønske: Det må stoppe med statslige forenklingsøvelser, der blot flytter statslige opgaver til kommunerne – naturligvis uden økonomisk kompensation. Resultatet bliver ikke mindre bureaukrati, men blot bureaukrati et andet sted. Et eksempel er statens beslutning om at nedlægge den funktion på planområdet, som tidligere koordinerede plandialogen med kommunerne mellem de forskellige styrelser. Det betyder, at kommunerne i arbejdet med kommuneplaner og lokalplaner nu skal forhandle direkte med hver enkelt statslig styrelse i stedet for at have én samlet statslig indgang.

Udgiver TechMedia ApS Naverland 35 2600 Glostrup T. 4324 2628 info@techmedia.dk www.techmedia.dk I samarbejde med

Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk www.ktc.dk

AUGUST 2026

Det skaber længere processer, flere parallelle dialoger og større usikkerhed om, hvordan statens interesser egentlig skal afvejes. Hvis vi for alvor ønsker en mere effektiv offentlig sektor, kræver det en dialog om, hvordan opgaverne bedst løses. Et andet konkret eksempel er reglerne om miljøvurdering af planer og programmer. Intentionen bag lovgivningen er vigtig, men i praksis betyder reglerne, at kommunerne skal gennemføre omfattende screeningsprocesser – også for meget små projekter med begrænset eller ingen reel miljøpåvirkning. Det skaber lange processer og store administrative byrder, som står i kontrast til ønsket om hurtigere sagsbehandling og udvikling af vores samfund. Vi har samtidig et demokratisk samfund, hvor borgere og organisationer har mulighed for at klage over myndigheders afgørelser mod betaling af et mindre gebyr. Det er grundlæggende sundt, at afgørelser kan prøves af en højere instans. Retssikkerhed og demokratisk kontrol er vigtige værdier. Men vi må også erkende, at de mange klagesager ofte trækker tempoet ud af nødvendige samfundsprojekter. Det gælder blandt andet udbygning af elnettet, opsætning af vindmøller og solceller, havneudvidelser og andre projekter, hvor der kan være en stor lokal modstand. Selv når projekterne har stor betydning

for den grønne omstilling og den nationale udvikling, kan processerne blive så lange og komplekse, at fremdriften går tabt. Og netop tempo bliver afgørende i de kommende år. Vi skal klimatilpasse vores byer. Vi skal gennemføre projekter i det åbne land for at implementere den grønne trepart. Vi skal sikre vedvarende energi og skabe de nødvendige infrastrukturer for fremtidens Danmark. Alt sammen til gavn for os alle. Men samtidig står vi ofte i et indbygget dilemma mellem udvikling og beskyttelse. Naturen skal beskyttes – og det skal den fortsat. Men i dag oplever mange kommuner, at mulighederne for at gennemføre samfundsmæssigt vigtige projekter begrænses betydeligt, selv når der kan etableres ny eller forbedret natur andre steder. Derfor er der behov for en mere saglig og faglig dialog om balancen mellem udvikling og naturbeskyttelse. Ikke en diskussion for eller imod naturen, men en diskussion om, hvordan vi både kan fastholde udviklingen og samtidig beskytte den nødvendige natur på en måde, der giver mening for samfundet som helhed. Det kræver, at staten ikke kun taler om forenkling for staten – men er klar til en mere balanceret og helhedsorienteret tilgang til forenklinger.

Ansvarshavende redaktør Torben Sigh T. 2127 3905 redaktion@ktc.dk

Forsidefoto: www.magnific.com

Annoncer Jesper Bækmark T. 43 24 26 77 jb@techmedia.dk

Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk

Johnny Elmeskov T. 43 24 26 65 je@techmedia.dk

Tryk PE Offset A/S

Annoncekoordinator Maria Fausing Tlf. 26 77 90 54 maria@techmedia.dk Layout Trine Plass, TechMedia A/S

Abonnementspris Kr. 1.110,- + moms om året for 8 numre Løssalg Kr. 179,- +moms inklusive forsendelse Oplag 2.023 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

Scan og hent Teknik & Miljø’s medieinformation 2026 hér!

ISSN: 1902-2654 (tryk) ISSN: 2596-4216 (online)

Scan med kameraet på din smartphone.

TEKNIK & MILJØ

Temaindhold

DENNE UDGAVES TEMAER: KYST, HAVNE & BEREDSKAB KLIMATILPASNING

CIRKULÆR KYSTSIKRING I ESBJERG

KOMMUNAL BIOMASSE ER EN RESSOURCE I DEN GRØNNE OMSTILLING

Esbjerg Havn har sammen med ECOncrete taget et vigtigt skridt i at nyttiggøre sediment fra uddybning af havnen til fremtidens havneinfrastruktur, som samtidig øger biodiversiteten.

Power Bio projekt, undersøgte 24 danske og svenske partnere bedre udnyttelse af kommunal biomasse.

SIDE 12

SIDE 14

OVERVÅGNING AF LUFTKVALITET I BYER MED SENSORNETVÆRK

KLIMATILPASNING – CENTRALT ELLER DECENTRALT?

Moderne klimaovervågning kræver nye metoder. Et europæisk projekt arbejder med stationære og mobile sensorer samlet i netværk

I Farum Vest blev et planlagt betonbassin erstattet af regnvandsløsninger i private haver. Resultatet var samme hydrauliske effekt til under en tredjedel af prisen – uden omfattende anlægsarbejde

SIDE 28

SIDE 30

NÅR ORGANISATION OG STRUKTUR IKKE ER NOK Klimaarbejdet som case på et komplekst, tværgående problem SIDE 32

FORHASTET OPSTART KOSTER DYRT PÅ FLERE BUNDLINJER Projekter, der starter med energi – og ender i forfejlede løsninger, dyre justeringer og pressede organisationer ses ofte. Fordi man gik for hurtigt frem i begyndelsen. Låste beslutninger indsnævrer vores blik og man overser det usagte SIDE 24

TEKNIK & MILJØ

AUGUST 2026

VEJFORUM 2026 VEJE | MENNEKSER | TEKNOLOGI

2. - 3. DECEMBER | NYBORG STRAND

En ny virkelighed Verden er i opbrud. Krig i Europa, klimaforandringer og pres på råstoffer ændrer vilkårene for, hvordan vi udvikler og driver infrastruktur – og det mærkes direkte i vejsektoren.

Vigtige datoer:

Mere ekstremt vejr. Usikre forsyningskæder. Skærpede krav til beredskab og tværsektorielt samarbejde. Det kræver en sektor, der kan planlægge under skiftende vilkår og udvikle løsninger, der kan justeres undervejs.

30. september Vi lukker salg af hotelværelser på vores samarbejdshoteller.

På Vejforum 2026 sætter vi fokus på, hvad den nye virkelighed betyder for vejsektoren – og hvordan vi finder fælles retning, når rammerne ikke står stille.

18. august Du kan nu købe billet og deltage i lodtrækning om et enktelværelse på Nyborg Strand.

2. oktober Du får besked om din resevation af hotelværelse. 30. oktober Du kan ikke længere annullere din billet eller resevation af hotelværelse.

Læs mere om tilmeldning og frister på vej-eu.dk

Indhold

LEDER

Ny regering – hvad kunne vi tænke os?

KTC til Årsmøde KTC

KTC til Årsmøde

Fælles om at dele: Kredsmøde i Horsens

MOBILITET & INFRASTRUKTUR

Asfalt: Elektricificeringens skjulte vejbombe

Velkommen – vi har ventet jer!

TEMA: KYST, HAVNE & BEREDSKAB

Hvad er visionen for den danske affaldssektor?

TEKNIK & MILJØ

Kommunal biomasse er en ressource i den grønne omstilling

Cirkulær kystsikring i i Esbjerg skal både beskytte havnen og øge biodiversiteten

AFFALD & RESSOURCER

Hvad er visionen for den danske affaldssektor?

AUGUST 2026

Indhold

LEDELSE

Den uformelle magt er som ledninger bag væggen

Forhastet opstart koster dyrt – på flere bundlinjer

TEMA: KLIMATILPASNING

Detaljeret overvågning af luftkvalitet i byer med sensornetværk

Klimatilpasning – centralt eller decentralt?

Klimaarbejde med erfaringsbaseret afsæt

Teknisk tilsyn med vandværker

Implementering af det nye byspildevandsdirektiv

Nedbør og havvandsstigninger i Syddanmark

Fra industriområde til grønt åndehul

VAND

Den høje beskyttelse af grundvandet skal fastholdes – ikke slækkes

AUGUST 2026

Den uformelle magt er som ledninger bag væggen

Teknisk tilsyn med vandværker

Nedbør og havvandsstigninger i Syddanmark

TEKNIK & MILJØ

KTC

KTC ÅRSMØDE 2026:

KOMMUNER I EN UROLIG VERDEN

TEKST / JESPER VILLUMSEN

Sekretariatschef, KTC FOTOS/ OLE HARTMANN SCHMIDT

er er ikke mange måneder til, at vi endnu engang skal samles fra hele landet til KTC ÅRSMØDE. I år skal vi være i Helsingør den 22. og 23. oktober og med Kronborg lige til højre til at sætte rammen for temaet – Kommuner i en urolig verden. Kommunerne har altid været påvirket af, hvad der foregår i det store perspektiv, men det er som om, at forandringer ude i verden

nu med endnu kortere varsel bliver direkte synlige i de enkelte kommuner og giver behov for konkrete handlinger. Under årsmødet vil vi dele løsninger, som er afprøvet ude i kommunerne og med forsyningerne. Kommunernes rammer bliver påvirket af hændelser i verden. De kan være skabt af USA’s præsident Trump, som træffer valg, som kan påvirke adgangen til teknologi og oliepriserne. Ruslands præsident Putin træffer valg, som kan påvirke flygtningestrømme og oliepri-

ser. Udenlandske hackere kan interesse sig for vand, varme og el. Årsmødets fokus er på løsningerne, hvad er gjort, og hvad kan blive gjort? Når kommunerne skal lykkes i opgaven, så skal løsningerne være skabt, inden udfordringen rammer. I arbejdet med programmet er det synligt, at samspillet med forsyningerne er en vigtig brik i at lykkes med opgaven. Vi har derfor samarbejdet med flere af forsyningernes organisationer om at lave et spændende program, der kommer rundt om de opgaver, som kommuner og forskellige forsyningsarter skal løse i fællesskab. På KTC ÅRSMØDE 2026 vil vi gøre det, vi gør bedst; Samle interne og eksterne ressourcer til videndeling om, hvordan vi i samarbejde kan gå ind i det åbne mulighedsrum og opnå de store mål gennem relationer, faglighed og fælles greb n

KTC ÅRSMØDE Vi forventer 150-200 deltagere, primært direktører og chefer fra den kommunaltekniske verden. Alle, som har interesse f.eks. fra forsyninger, er meget velkomne. Hvornår: Den 22. og 23. oktober 2027 (torsdag og fredag i uge 43) Hvor: Marienlyst Strandhotel i Helsingør Start: Torsdag den 22. oktober kl. 10.00 Slut: Fredag den 23. oktober kl. 14.00 Tilmeldingen åbner ultimo august, læs mere på ktc.dk

TEKNIK & MILJØ

AUGUST 2026

KTC - Fælles om at dele / TEKST/ ANNE DYRHOLM, KOMMUNIKATIONSKONSULENT, KTC SEKRETARIATET

Kredsmøde i Horsens med vand i centrum

I KTC handler det om at dele erfaring og viden på tværs af kommunegrænser, og det var der god mulighed for i KTC Kreds

Midtjylland, som mødtes i Horsens, hvor Horsens Kommune delte viden og erfaring om konkrete projekter og lagde op til dialog på tværs. I bygningerne, hvor VIA tidligere holdt til, ligger nu Horsens Rådhus. Teknik og Miljø er dermed også kommet i nye rammer i de tidligere uddannelsesbygninger, som er smagfuldt restaureret med respekt for det tidligere brug af bygningerne, og hvor man derfor stadig kan genkalde sig duften af bøger og fornemme et læringsmiljø. Mødet lå i begyndelsen af maj, og som altid var der godt fremmøde. Direktør for Teknik og Miljø i Horsens Bjarke Butt Erik-

sen bød velkommen til mødet og fortalte om væksten og udviklingen i Horsens Kommune og de udfordringer, man står med i forhold til vand. Som i andre kommuner skal Horsens løse udfordringer med vand, der kommer fra flere sider. Derfor handlede dagens oplæg og dialog blandt andet om klimatilpasning og vandhåndtering i praksis. Hvad arbejder man for eksempel med i forhold til klimasikring og vejprojekter? Afdelingscheferne Flemming Larsen og Allan Lyng Hansen samt civilingeniør Helene Elna Nord var inviteret med og fortalte om klimatilpasning og vandhåndtering i Horsens, om ”Horsens-afgørelsen” i forbindelse med vejforbindelse over Kørup Enge samt håndtering af klimaudfordringerne i forbindelse med et ringvejsprojekt. Der var også mulighed for at komme en tur rundt på rådhuset og opleve, hvordan de tidligere uddannelsesbygninger er omdannet til rådhus og arbejdsplads for kommunens medarbejdere.

FÅ DEN NYESTE VIDEN OM: • NATURPLEJE • BIODIVERSITET • STORMFLODER • BYTRÆER • FRILUFTSLIV • ØKOSYSTEMER TEGN ABONNEMENT PÅ

VIDENTJENESTEN.DK

AUGUST 2026

lg e Fø o d -k qr

FORDI VIDEN IKKE KOMMER AF SIG SELV • MIKROHABITATER • SKADEDYR • BYUDVIKLING

TEKNIK & MILJØ

MOBILITET OG INFRASTRUKTUR

ELEKTRIFICERINGENS SKJULTE VEJBOMBE Tungere køretøjer stiller nye krav til fremtidens vejbelægninger

Figur 1: De væsentligt tungere elbiler vurderes at belaste vejbelægningen op til 3,6 gange mere.

TEKST / ANETTE TRIER MADSEN

Nordic Marketing Coordinator, Simpson Strong-Tie

TEKST / MORTEN FROST KAMPHØVENER

Business Manager, S&P Reinforcement Nordic

TEKNIK & MILJØ

lektrificeringen af vejtransporten er en central del af den grønne omstilling, men den medfører også nye udfordringer for vejnettet. Elbiler er væsentligt tungere end konventionelle biler, og det vurderes, at de kan belaste vejbelægningen op til 3,6 gange mere. Den øgede belastning accelererer udmattelse, sporkøring og revnedannelse i asfaltkonstruktioner og stiller krav om mere robuste og langtidsholdbare løsninger.

TUNGERE ELBILER OG ØGET BELASTNING AF VEJNETTET Elektrificeringen af transportsektoren reducerer CO₂-udledningen fra trafikken, men stiller samtidig nye krav til infrastrukturen. Elbiler er typisk betydeligt tungere end tilsvarende fossilbiler, primært på grund af batteriernes vægt. En tommelfingerregel siger, at denne ekstra vægt medfører en op til 3,6 gange større belastning af vejbelægningen, især i forhold

til udmattelse og revnedannelse i asfaltkonstruktionen. Konsekvensen er, at mange eksisterende veje nedbrydes hurtigere end forudsat i deres oprindelige dimensionering. Revner, sporkøring og strukturel svækkelse opstår tidligere i belægningens levetid, hvilket øger behovet for reparationer og forstærkninger. Erfaringen med tunge elbiler og ladetrafik viser, at vejbelægninger slides markant hurtigere end tidligere antaget. På strækninger med høj trafikintensitet kan små revner opstå 2–3 gange hurtigere, og strukturelle skader, som normalt ville tage 20–25 år at manifestere, kan forekomme allerede efter 10–12 år under tungere belastning. Dette skaber et behov for nye metoder til både nybyggeri og forstærkning af eksisterende veje.

GRØN OMSTILLING KOMMER MED EN PRIS Vejmyndigheder og rådgivere

i vejsektoren er under pres for at reducere både CO₂-aftryk og materialeforbrug, hvilket gør traditionelle, meget tykke vejkonstruktioner mindre attraktive. Genbrugsmaterialer og tyndere asfalt- og bærelag kan reducere klimaaftrykket, men øger ikke nødvendigvis holdbarheden alene. Samtidigt øges trafikbelastningen markant. Erfaringer fra vejbranchen viser, at en reaktiv tilgang, hvor skader udbedres, når de opstår, ofte fører til høje livscyklusomkostninger og gentagne trafikforstyrrelser. Derudover vil elektrificeringen ikke kun øge vægten på eksisterende personbiler, men også introducere tungere ladetrafik og specialkøretøjer. Den øgede vægt fra elektrificeringen kan derfor betegnes som den skjulte vejbombe: en udvikling, der langsomt, men sikkert underminerer vejnettets holdbarhed, hvis ikke der tænkes i mere robuste konstruktive løsninger. AUGUST 2026

MOBILITET OG INFRASTRUKTUR

Figur 2: Armering reducerer tøjning i asfalten, mindsker revnedannelse og kan forøge levetiden betydeligt.

ASFALTARMERING SOM VEJBYGNINGSMATERIALE Den kombinerede effekt af tungere køretøjer og klimakrav gør asfaltarmering til et relevant konstruktivt greb. Asfaltarmering bør ikke kun anvendes til reparation, men indarbejdes i nye vejprojekter og større forstærkninger. Typiske projekter, hvor armering anvendes, omfatter: • Motorveje og primære trafikårer med høj akselbelastning • Industri- og havneområder med tung lastbiltrafik og truckkørsel • Strækninger med højt slid, som fx bus- eller kollektivtrafikruter Armering reducerer tøjning i asfalten, mindsker revnedannelse og kan forøge levetiden betydeligt. Erfaringer fra projekter med armering viser, at denne type konstruktioner kan opnå betydeligt længere levetid og lavere materialeforbrug end traditionelle tykke asfaltlag, når de dimensioneres og udføres korrekt. ROBUSTHED OG ØKONOMISK BÆREDYGTIGHED Asfaltarmering kan kombineres med moderne vejopbygningsmetoder som HBB (Hydraulisk Bundne Bærelag), BSM (Bitumen Stabiliseret Materiale) og Remix. At armeringen er fuldt fræsbar sikrer, at fremtidige tilpasninger og genanvendelse ikke begrænses. Samtidig vil der i praksis gå mange år, før der opstår behov for større indgreb i en korrekt dimensioneret armeret belægning. AUGUST 2026

Grøn omstilling kommer med en pris. Med asfaltarmering opnås et resilient og robust vejnet samt økonomisk bæredygtighed, idet færre indgreb over belægningens levetid reducerer både vedligeholdelsesomkostninger, trafikgener og samlet ressourceforbrug.

EN INTEGRERET DEL AF FREMTIDENS VEJNET Ved at integrere armering i vejkonstruktionen opnås: • Et mere resilient vejnet, der kan håndtere tungere trafik over længere tid

• Økonomiske gevinster gennem færre reparationer og længere interval mellem indgreb • Reduktion af CO₂-udledning ved at mindske behovet for store mængder nyt materiale Elektrificeringen af transporten er kommet for at blive. Skal vejnettet kunne følge med udviklingen, er det nødvendigt allerede i dag at tænke i løsninger, der matcher morgendagens belastninger. Asfaltarmering er i den sammenhæng ikke et nichetiltag, men et væsentligt konstruktivt bidrag til udviklingen af fremtidens grønne infrastruktur n

5 GODE GRUNDE TIL AT ANVENDE ASFALTARMERING 1 Vejens levetid Asfaltarmering forhindrer og forsinker revnedannelser, så belægningen holder længere uden behov for hyppige reparationer. 2 Øget bæreevne og styrke Forstærkningsnettene øger asfaltens bæreevne under belastning, hvilket er vigtigt på veje med tung trafik. 3 Reducerer revner og refleksion Armering mindsker udviklingen af refleksionssprækker og andre skader i asfaltens overflade. 4 Bæredygtighed og genbrug Materialet kan fræses og genbruges i ny asfalt, hvilket understøtter bæredygtighed og reducerer affald. 5 Omkostningseffektiv løsning Ved at forbedre holdbarheden og reducere vedligeholdelsesbehovet kan armering mindske de samlede livscyklusomkostninger for vejbelægningen.

TEKNIK & MILJØ

MOBILITET OG INFRASTRUKTUR

VELKOMMEN, VI HAR VENTET JER Sådan vil gæster gerne modtages. Men autocamperturismens kraftige vækst har overrasket alle, og mange kommuner har ikke kunnet planlægge for at rumme de mobile gæster i store personbiler. Mangel på information og henvisning har nogle steder skabt uforudsete situationer og problemer.

TEKST / JYTTE JAKOBSEN

Jura og pladser, Danmarks Frie AutoCampere (DFAC)

forhold til turister i luksuscamping hytter og -sommerhuse eller på hoteller i strandkanten har autocamperturister meget enkle ønsker: • At blive budt velkommen og møde lokale borgere • Henvisning til mulig parkering bynært og i naturen • Henvisning til køb af frisk vand samt aflevering af sort og gråt spildevand og sorteret affald • Information om lokale oplevelser, specialiteter og ”must sees” Nogle kan have brug for toilet, brusebad, Wi-fi, strøm, vaskemaskine, cykelleje, offentlig transport, læge, dyrlæge mv. Autocamperturister køber ikke via internettet, men handler i nærheden af, hvor de kan parkere. Mange er pensionister, der kører året rundt. De fleste undgår ophold på campingpladser, og vil hellere holde natten over et roligt sted i naturen eller bynært, så de kan opleve restauranter, cafeer og arrangementer, før turen går videre. Autocamperturister, der overnatter på P-pladser, omsætter 3 gange så meget i lokale butikker, restauranter, oplevelser mv., som fastliggere på campingpladser. Holder autocamperne på campingplads, reduceres faktoren til 2.(1)

HVORFOR VENTE PÅ POLITIKERNE PÅ CHRISTIANSBORG? Mange projekter er udsat i forventning om en politisk, salomonisk løsning af modsætningsforholdet mellem autocamperbrugernes ønsker om frihed og campingpladsernes klager over ”konkurrenceforvridning” ift. kommuners tiltag for at huse autocampere. Men Færdsels- og Vejlovene, Campingvejledningen og Kommunalfuldmagtsreglerne tillader allerede, at kommuner etablerer parkeringspladser til autocampere med eller uden betaling. Muligheden for udlejningstilladelse til mindre campingpladser er også til stede - udgangspunktet her er Kommuneplanen. Autocamperturister bruger internationale baser (2), hvor brugere og pladsejere kan tilføje oplysninger om pladser og faci12

TEKNIK & MILJØ

Diagrammerne viser AC-turisters forbrug afhængigt af overnatningssted. Udarbejdet på dansk af Jytte Jakobsen baseret på ref. 1).

AUGUST 2026

MOBILITET OG INFRASTRUKTUR

Fotos: Jytte Jakobsen.

95% af alle turister gør, som værterne beder dem om. ”Nudging” gør det lettere at være turist. Henvisningsskilt på Tisvilde Strand P-plads.

Foto: magnific.com.

liteter til autocampere. Via baserne kan nye pladser/ faciliteter hurtigt tages i brug og eksisterende tilbud effektivt lukkes. Herved kan også midlertidigt ledige arealer bruges til autocampergæsters ophold.

Autocampere parkeret bagerst på Tisvilde Strand P-plads.

FORBUDS- ELLER HENVISNINGSTAVLER Forbud bør kun bruges, når henstillinger ikke virker. De kræver en saglig begrundelse og skal kunne håndhæves. VEJLOVEN(E) GØR DET MULIGT AT: • Etablere kommunale P-pladser til autocampere med faciliteter mod betaling af etablerings- og driftsomkostningerne, hvis pladsen ligger ved ”en særligt trafikskabende lokalitet” (3) • P-pladser i autocamperstørrelse med betaling på lige fod med andre biler (4) • Vejmyndigheden/grundejeren tillader, at medbragte borde, stole ol. må bruges på området (5) KOMMUNALFULDMAGTSREGLERNE TILLADER KOMMUNER AT ETABLERE • P-pladser hvor autocampere kan parkere og overnatte gratis (6)(8) • og drive enkle campingpladser med tilsvarende priser som lignende, private pladser (7) • offentlige toiletter og faciliter gratis eller mod betaling, der dækker etablering, drift og vedligehold. CAMPINGVEJLEDNINGEN TILLADER: • og undtager parkeringsarealer til parkering af autocampere (8a) • Mindre campingpladser under 100 enheder, hvis der allerede er faciliteter til stede (8b) • Mindre campingpladser ”når der i en gældende kommuneplan er åbnet mulighed herfor” (8c) AUGUST 2026

TEKNIK & MILJØ

MOBILITET OG INFRASTRUKTUR

Foto: Jytte Jakobsen / John Ahrenkiel.

Enkel servicefacilitet til autocampere (Rødvig Lystbådehavn).

• Campering ved bondegårde med indtil 3 campingenheder (8d) • Midlertidige campingpladser (under 6 uger) (8e)

INSPIRATION TIL FLEKSIBLE OG ENKLE MULIGHEDER: • Brug af ledige områder / dele af P-pladser ved fitnesscentre, sportspladser, skoler, nedlagte virksomheder/haller/bygninger. Her er ofte mulighed for at skabe adgang til vand og afløb. Kan anvendes til permanente eller midlertidige P-pladser til autocampere eller som campingpladser i indtil 6 uger. • Midlertidig brug af P-områder ved universiteter ol, som står tomme fra ultimo juni til primo september og i øvrige ferier, hvor turisterne er flest. Herfra er ofte gode offentlige forbindelser til større byer i nærheden. - Brug af midlertidigt ledige arealer, som f.eks. afventer tilladelser til byggeri. • Etablering af P-arealer, hvor brug af puljen til landsbyfornyelse efter nedrivning efterlader en tom, ryddet og byggemoden grund med vand, strøm og kloak. Ideelle i mindre bysamfund med indkøbsmulighed, seværdighed, café eller restaurant. • Brug af P-områder for offentlighedens adgang til de naturarealer, som er resultatet af Grøn 14

TEKNIK & MILJØ

Autocamperturister køber ikke via internettet, men handler i nærheden af, hvor de kan parkere. Trepart. Autocamperturisters natlige ophold generer ikke naturen eller dyrelivet (9)

LYSTBÅDEHAVNE MV. KAN FORTSAT ETABLERE PLADS TIL AUTOCAMPERE SOM: • Parkeringsplads til biler evt. med betaling for brug af faciliteter. Mulighed for betaling for ophold afhænger af havnens ejerskab og beliggenhed (10)(3) • Lille campingplads under ”undtagelsesreglerne” i Campingvejledningen (8b, 8c). Muligheden afhænger af Kommuneplanen samt pladsens beliggenhed og status ift. strandbeskyttelse. DET POLITISKE SPØRGSMÅL: PARKERING ELLER CAMPERING Grundejeren bestemmer, hvad arealet må bruges til og søger evt. om landzonetilladelse. Overnatning i autocampere på P-pladser eller kortvarig brug af arealer til f.eks. picnic ændrer ikke opholdet til campering (10)(11)(12)

SKABER AUTOCAMPERFOLK AFFALD? Sikkert ”ja”, for forbrug skaber affald. Afgørende er, om det afleveres korrekt. Autocampere parkeres ofte bagerst og afsides, hvor der er ledig plads og lidt fred. Men i udkanten af P-områder ligger ofte efterladt affald af alle slags, og måske derfor opstår rygter om, at ”autocampere sviner”. Vejdirektoratet har opgivet betaling for toiletbesøg, fordi bilister så i stedet bruger buskene på rastepladserne (13). FACILITETER TIL AUTOCAMPERE I områder af Danmark må autocamperfolk køre langt for at tanke vand og aflevere sorteret affald, sort og gråt spildevand. En indsats fra kommunerne kan sikre alle turisters adgang til at aflevere affald korrekt. DFAC sender gerne et notat om afprøvede løsninger og anlægspriser, og nuværende faciliteter til autocampere kan ses på DFACs hjemmeside (14) n

Referencer og links kan hentes her:

AUGUST 2026

KLIMATILPASNING MED BYRUMSVÆRDI

Når vandet stiger, skal byen stå stærkere.

Robuste løsninger, der beskytter mod vandet - og skaber værdi for byen.

Klimatilpasning der styrker byen Stigende vandstande og hyppigere stormfloder stiller nye krav til livet ved vandet. Når havneområder, byrum og infrastruktur skal beskyttes mod oversvømmelser, er robuste og langtidsholdbare løsninger en nødvendighed.

Bygget til kystens kræfter Elementerne er udviklet til at modstå de barske forhold i kystnære miljøer - nu og i generationer frem.

Samtidig handler klimatilpasning om mere end at holde vandet ude. Når sikring tænkes sammen med byliv, arkitektur og lokale forhold, kan den også skabe nye muligheder for ophold, fællesskab og udvikling ved vandet.

Udviklet til lokale forhold Løsningerne tilpasses stedets behov og arkitektur i tæt samarbejde med kommuner, rådgivere og entreprenører. Styrker livet ved vandet Klimatilpasning kan integreres med byliv, ophold og rekreative funktioner, så løsningen bidrager positivt til området i hverdagen.

Hos Oranje bidrager vi med betonelementer og erfaring til projekter, hvor robusthed, funktion og byrumsværdi går hånd i hånd.

LØSNINGER DER SKABER VÆRDI LEMVIG

Modulbaseret højvandssikring, der beskytter byen og skaber attraktive byrum med lokal identitet.

Få sparring om klimatilpasning ved vandet.

Kontakt os på tlf. 9742 3133 eller læs mere på oranje.dk

SKOVSHOVED

Et samlende havnerum, hvor sikring er integreret med byens udtryk og inviterer til ophold og samvær.

FANØ HAVN

Sikring integreret i havnemiljøet med fokus på både beskyttelse og rekreativ anvendelse.

TEMA: KYST, HAVNE & BEREDSKAB

KOMMUNAL BIOMASSE ER EN RESSOURCE I DEN GRØNNE OMSTILLING

I det nyligt afsluttede Power Bio projekt, undersøgte 24 danske og svenske partnere bedre udnyttelse af kommunal biomasse. Biomasserne (græs, tagrør, strandopskyl og halm) blev udvalgt på baggrund af de store mængder, der findes i kommunerne, og potentialet for at spare tid og økonomi. Kommunerne ønsker at opnå positive klima-, miljø- og biodiversitetseffekter.

TEKST / RYAN METCALFE

Koordinator, KIMO Danmark

rojektet undersøgte, hvordan kommuner i praksis kan etablere mere lokale og cirkulære bioøkonomiske løsninger. Det omfattede både konkrete, kortsigtede anvendelser – som græs til biogas, anvendelse af tagrør til tagdækning og kompostering af strandopskyl – og mere langsigtede perspektiver som produktion af byggematerialer, Illustration: Tyge Kjær.

Her vises en biokaskade som er illustreret for fire formål.

TEKNIK & MILJØ

KYSTNETVÆRK ETABLERET Et kystnetværk med fokus på strandopskyl som tang og ålegræs blev etableret for aktører med interesse i håndtering, anvendelse og værdiskabelse af tang og ålegræs på danske og svenske kyster. Formålet er at styrke videndeling, udvikle løsninger og skabe nye samarbejder på tværs af fagligheder, sektorer og geografi. Netværket koordineres af KIMO (Kommunernes Internationale Miljøorganisation). Gennem netværket har deltagerne mulighed for at mødes fysisk og digitalt, stille spørgsmål og dele erfaringer om emner, der spænder fra daglig drift og logistik til teknologiudvikling og lovgivningsmæssige rammer. Derudover fungerer netværket som platform, hvor barrierer, løsninger og konkrete cases bliver belyst. Medlemmerne har for eksempel via en juridisk redegørelse fået en bedre forståelse af lovgivningen, som påvirker håndtering af strandopskyl. Foredragsholderne informerede om cadmium og PFAS og mulige teknologiske løsninger, som kunne udvikles til

Foto: Tyge Kjær.

Foto: Ryan Metcalfe.

Møde I Kystnetværket.

bioraffinering af halm og produktion af biokul. Fokus var blandt andet at undersøge kaskadetankegangen og en længere værdikæde i relation til anvendelse af biomassen. Strandopskyl (tang, ålegræs og fedtemøg), som opstår naturligt langs kysterne, bliver opfattet som et problem på rekreative strande og bliver traditionelt fjernet og håndteret som affald og transporteret til deponi eller forbrænding. Materialerne rummer et betydeligt, men ofte uudnyttet, potentiale.

Strandopskyl.

indsamling af biologisk materiale i vandet. Kystnetværket fortsætter efter projektets afslutning og er åbent for kommunale driftsmedarbejdere, forskere, virksomheder, myndigheder, interesseorganisationer, landmænd og andre med interesse i strandopskyl.

FAKTA OM POWER BIO Power Bio projektet løb fra januar 2023 til januar 2025 og var støttet af EU-programmet Interreg Öresund-KattegatSkagerrak og Region Sjælland. Hjemmeside: Kystnetværk: https:// gate21.dk/projekt/powerbio/ https://www.linkedin.com/ groups/10011006/

AUGUST 2026

TEMA: KYST, HAVNE & BEREDSKAB

PROJEKTETS RESULTATER - STRANDOPSKYL

INDSAMLING OG NYTTIGGØRELSE AF STRANDOPSKYL En effektiv indsamling af strandopskyl – både i vand og på land – kan give adgang til biomasse af høj kvalitet. Selv ved veltilrettelagte indsamlingsmetoder er materialet dog sjældent direkte klar til videre anvendelse. Tang og ålegræs er ofte blandet med sand og fedtemøg, hvilket kan forringe kvaliteten og begrænse anvendelsesmulighederne. Sortering og efterbehandling er afgørende for at kunne bringe biomassen fra affaldsstatus til ressource, særligt ved anvendelse i højværdiprodukter og bioenergi. Der er dog store variationer mellem kommuner i forhold til tilgængelige mængder, artssammensætning, kvalitet og renhed samt de metoder, der anvendes til indsamling.

SORTERING, RENSNING OG TØRRING AF STRANDOPSKYL I et samarbejde mellem Køge Kommune og virksomheden Søuld, som er en dansk producent af byggematerialer, blandt andet akustikpaneler lavet af ålegræs, er der gennemført småskalaforsøg med henblik på at undersøge, om fedtemøg kan sorteres fra frisk ålegræs, så materialet kan genanvendes i højværdiprodukter. Kommunen afprøvede filtrering af fedtemøget fra strandopskyl ved hjælp af en miljøpram. Desværre var det ikke tilstrækkeligt effektivt til at filtrere og sortere fedtemøg fra den øvrige biomasse. Metoden blev vurderet som hverken teknisk eller økonomisk bæredygtig, og forsøget blev derfor afsluttet. Andre forsøg dokumenterede, at selv om sandrensning er teknisk mulig, udgør høje driftsomkostninger, transportbehov og lav energitæthed væsentlige barrierer for anvendelse af strandopskyl i eksisterende biogasanlæg. Søuld afprøvede forskellige metoder til tørring og sortering af ålegræs med fokus på vintermånederne og på forhold, hvor traditionel tørring på nærliggende marker ikke er mulig. Den mest lovende tilgang er naturlig tørring i store trådkurve. Her peger erfaringerne på et potentiale for en skalerbar løsning, der kan håndteres maskinelt og tilpasses forskellige lokationer og årstider. Samlet set viser erfaringerne, at der er behov for videre udvikling af metoder, der både kan reducere fugtindholdet effektivt og

AUGUST 2026

håndtere store mængder biomasse med varierende kvalitet.

STRANDOPSKYL TIL BI OG AS I projektet har Solrød Biogas undersøgt potentialet for anvendelse af strandopskyl som tang og ålegræs som input til biogasproduktion. Udfordringerne er ikke alene tekniske, men også knyttet til strandopskyllets karakter. Materialet opsamles diffust langs kysten, er stærkt sæsonafhængigt og har en varierende sammensætning. Ofte har strandopskyllet allerede været under nedbrydning under ophold i havet og på stranden, hvilket reducerer kvaliteten og gør det vanskeligt at sikre en stabil og forudsigelig materialestrøm – et centralt krav for kommerciel biogasproduktion. KOMPOSTERING AF STRANDOPSKYL

Da strandopskyl ikke egner sig til biogasproduktion, har partnere undersøgt kompostering som alternativ, herunder produktions-, anvendelses- og miljømæssige forhold. Greve Kommune, Strandparken I/S, Solserv og Teknologisk Institut har sammen med entreprenøren Dalgas gennemført et projekt med henblik på at undersøge mulighederne for lokal nyttiggørelse af strandopskyl gennem kompostering. Komposteringen i Solservs maskine reducerede volumen med 50 procent. Komposteringen i maskinen går meget hurtigt, og materialet tages allerede ud efter en uge. Skal en kommune selv kompostere, bør det dog overvejes, om Solservs maskine er for dyr en løsning. Greve Kommune fik analyseret både strandopskyllet før kompostering og den færdige kompost. Der var ikke problemer med at overholde grænseværdier for tungmetaller med mere, og PFAS-målingerne lå alle under detektionsgrænsen.

EROSIONSSIKRING

Opskyllet tang kan bruges til at beskytte kysten mod kronisk erosion af forstrande. Strandparken er begyndt at “armere” forstranden ved at benytte strandopskyl. I den forbindelse har Strandparken I/S placeret ålegræs nederst og lagt sand ovenpå for på den måde at reetablere forstranden. Strandparken I/S følger erosionens udvikling ved at tage dronebilleder. Billederne viser fremskridt, men der er mange parametre, der kan spille ind på

udviklingen – alt efter, hvordan stranden er opbygget, og hvilke storme der rammer kysten det enkelte år. Det viser sig, at tangen ved stormhændelser har begrænset effekt, men Strandparken I/S mener, at det er en god økonomisk løsning, da udgiften til bortkørsel af strandopskyl er reduceret, tangen håndteres lokalt, og CO2-aftrykket ved at flytte tangen væk fra strandene også er reduceret.

STRANDOPSKYL TIL BIOKUL

Gennem projektet Power Bio har det svenske affaldsselskab NSR gennemført systematiske test af forskellige kommunale biomasser, herunder ålegræs, med henblik på produktion af biokul ved hjælp af pyrolyse. Ålegræsset blev leveret i pilleform, men gav uventede driftsproblemer. Under pyrolyseforsøgene opstod der gentagne stop i gasledningen til kondensatoren, og det blev derfor besluttet ikke at fortsætte forsøgene.

STRANDOPSKYL TIL HØJVÆRDIPRODUKTER

Partnere har gennemført undersøgelser, som belyser, hvordan opskyllet ålegræs kan indgå i nye værdikæder og anvendes i højværdiprodukter. To cases viser forskellige tilgange til at udnytte ålegræs i byggesammenhæng: dels som råmateriale til akustikpaneler og dels som biobaserede tagelementer. Tilsammen illustrerer de både muligheder og udfordringer ved at omsætte strandopskyl fra affald til ressource.

BIOKASKADER

Roskilde Universitet (RUC) arbejdede på kaskadeprincippet, som skulle fremme cirkulær udnyttelse af biomasse og finde frem til flersidige formål gennem den samlede kaskade. RUC peger på, at der skal være et nyt udgangspunkt, at tang/ålegræs i udgangspunktet er en ressource. Der skal være fokus på den eller de processer, tang/ålegræs anvendes i, ved at anvende kriterier og fremgangsmåde for renere produktion. Der skal desuden være fokus på det resulterende produkt ved at anvende kriterier og fremgangsmåde for eksisterende deklarationer og udvikling af nye produktdeklarationer. Der skal også være samtidighedsregulering af kaskader og deres processer, herunder inddragelse af koblede produktioner og deres ressourcemæssige fordele.

TEKNIK & MILJØ

TEMA:KYST, HAVNE & BEREDSKAB

Cirkulær kystsikring i Esbjerg skal både beskytte havnen og øge biodiversiteten Esbjerg Havn har sammen med ECOncrete taget et vigtigt skridt i at nyttiggøre sediment fra uddybning af havnen til fremtidens havneinfrastruktur, som samtidig øger biodiversiteten.

rojektet nyttiggør ler fra uddybning af Esbjerg Havn, som bruges i støbning af Coastalock™-enheder. Samtidig øges biodiversiteten, da der blandes additiver i for at optimere forholdet til den maritime biofauna samt livet i havet. Derudover giver blandingen af ler og cement en besparelse på CO2-udledninger i bygningen af havneinfrastruktur. Det er første gang, at oprenset sediment fra en

aktiv erhvervshavn indgår direkte i infrastruktur, der samtidig har et dokumenteret potentiale for at øge biodiversiteten.

PROJEKTET GENNEMFØRES I FLERE FASER Ved Nordsøkaj er der netop installeret seks Coastalock™-enheder. Her skal forskere følge, hvordan livet under vandet udvikler sig på og omkring konstruktionerne. De seks elementer er synlige ved lavvande. Næste fase er en opskalering, som omhandler, at mange hundrede enheder bliver en integreret del af havnens infrastruktur. Den biologiske effekt bliver fulgt gennem et monitoreringsprogram, hvor data om udviklingen i havmiljøet løbende indsamles og gøres tilgængelige.

-Når vi kan kombinere havneinfrastruktur og kystsikring med et sundere havmiljø ved nyttiggørelse af sediment fra vedligeholdelse og uddybning i sejlrenden og havnen, så er der et potentiale, som rækker langt ud over Esbjerg, siger Dennis Jul Pedersen, Direktør for Esbjerg Havn.

KOBLING TIL KLIMA OG REGULERING Projektet kommer på et tidspunkt, hvor der er stigende politisk fokus på både kystsikring og havmiljø. Regeringen har varslet en kommende klimatilpasningsplan med investeringer i kystbeskyttelse, og samtidig stiller EU’s naturgenopretningsforordning krav om øget biodiversitet. Ifølge Esbjerg Havn kan projektet bidrage til begge dagsordener. Samtidig peger projektet ind i en bredere udvikling i havne og kystnære områder, hvor infrastruktur i stigende grad skal håndtere både klimarisici, miljøkrav og lokale hensyn i én løsning. Det oprensede ler fra havnen erstatter en betydelig del af cementen i betonblandingen, og det reducerer CO₂-udledningen i byggeriet. Ido Sella, medstifter og CEO i ECOncrete, udtaler i den forbindelse at “essentiel havneinfrastruktur som kajanlæg, bølgebrydere, moler og selvfølgelig kystsikring kan bidrage til sunde kystøkosystemer og styrke biodiversiteten i stor skala. Havne kan spille en aktiv rolle i genopretningen af havets sundhed.” Forskerne på DTU er i øvrigt gang med at undersøge, hvordan biologisk vækst på beton kan bidrage til at beskytte materialet og forlænge levetiden i havmiljøer. Kilde: ECOncrete

TEKNIK & MILJØ

AUGUST 2026

Bliv medlem af en faggruppe Få indflydelse Styrk din faglighed Bliv del af et fagligt fællesskab KTC´s faggrupper afgiver høringsbidrag til Kommunernes Landsforening. Faggrupperne dækker det tekniske område med 10 hovedgrupper og adskillige underfaggrupper.

Byggelov

Hvert år mødes alle grupper desuden på tværs med KTC´s bestyrelse og Kommunernes Landsforening til den fælles faggruppekonference. Læs mere om KTC´s faggrupper og faggruppearbejdet på www.ktc.dk

Klima, Energi & Ressourcer

Er du interesseret i at deltage i faggruppearbejdet? Kontakt: ktc@ktc.dk

Natur & Overfladevand

Planlægning

Veje, Trafik & Trafiksikkerhed

Kommunale Ejendomme

Digital Forvaltning

Ledelse

Miljø & Grundvand

Almene Boliger

AFFALD & RESSOURCER

HVAD ER VISIONEN FOR DEN DANSKE AFFALDSSEKTOR? Danmark foretog et imponerende hurtigt og effektivt skifte væk fra deponering og over til forbrænding af affald omkring år 2000. Det trodsede alle forudsigelser i forhold til, hvor hurtigt det gik. Nu kæmper vi hårdt med at tage skridtet væk fra forbrænding og over til cirkulære forretningsmodeller, genbrug og genanvendelse. TEKST / NIELS BUKHOLT

Sekretariatsleder, ARI, Dansk Industri & FREDDY FOGH SØRENSEN

Direktør, Melgaard Miljø A/S

i har langsomt taget skridt mod stadig mere sortering af affald, både hos virksomhederne og i husholdningerne, over de sidste 20 år. Vi startede med udsorteringen af papir i løbet af 2010’erne, hvor EU stillede krav til genanvendelsen

TEKNIK & MILJØ

af husholdnings- og husholdningslignende affald. Kravene blev omsat i planen Danmark uden affald, som førte til noget øget sortering i en række kommuner, men først og fremmest til et større fokus på at udsortere mere træ til spånplader. Med affaldsdirektivet fra 2018 og klimaplanen for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi fra 2020 tog vi skridtet fuldt ud. Vi indførte de 10 fraktioner for husholdnings- og husholdningslignende affald, samt skærpede kravene til sortering hos virksomhederne og indførte krav om selektiv nedrivning af bygninger over 250 kvm. Siden 2025 er kravene blevet understøttet af en centralisering af klassificering og det gebyrfinansierede affaldstilsyn hos Miljøstyrelsen.

HVAD SKER DER SÅ I VIRKELIGHEDEN? I takt med at affaldsspandene er blevet sat ud, er husholdningerne begyndt at sortere mere, og der kommer stadig mere affald i spandene til genanvendelse og mindre i dem til forbrænding. Der er dog problemer med at fastholde vejledningerne i sorteringen, og der er forståeligt usikkerhed hos en række husholdninger om, hvordan dele af affaldet skal sorteres. Der er en løsning på vej med piktogrammer på emballagen, men den kommer først i 2028. Det er nu, der skal holdes fast fra de centrale aktører om, hvordan sorteringen skal foregå, og hvilket formål den har. Vi skal også øge samarbejdet

mellem kommunerne, de kollektive ordninger og de private virksomheder for at fastholde og udbygge kvaliteten af kildesorteringen. Det skal vi, fordi god genanvendelse starter med god kildesortering, så vi skal derfor gøre det så let som muligt at sortere rigtigt. Infrastrukturen til at indsamle og behandle affaldet er også løbende kommet på plads. Der er investeret enorme summer i spandene, lastbiler med delte kamre og sorteringsanlæg til papir, pap, glas, metal og ikke mindst plast. Affaldet til genanvendelse bliver indsamlet, sorteret og genanvendt. Det forsvinder ikke, og det brændes ikke af.

EN DANSK AFFALDSBEHANDLINGSSEKTOR Danmark indsamler og forsorterer primært affald af de 10 fraktioner, AUGUST 2026

AFFALD & RESSOURCER

hvorefter det eksporteres til slutgenanvendelse. Det er der en god grund til. Slutgenanvendelse sker på de produktionsanlæg, der i forvejen producerer de pågældende produkter på basis af virgine materialer. Affaldspapir og -pap blandes med nye træfibre på de eksisterende papir- og papmøller, affaldsglas smeltes sammen med nyt glas, affaldsmetal smeltes sammen med nyt metal, osv. Danmark har ikke en produktionssektor, som kan opsuge de affaldsmængder, der indsamles i Danmark. Vi har enkelte papir- og papfabrikker, et større glasværk, en håndfuld virksomheder, som genanvender plast og reelt ingen metalsmelterier. Danmark er et lille land med begrænsede affaldsmængder. Forberedelse af affald til slutgenanvendelse på et højt kvalitativt

AUGUST 2026

niveau kræver store, avancerede og dyre anlæg. Hvis genanvendte ressourcer skal kunne afsættes på markedet, kræver det, at de er teknisk ækvivalente og økonomisk konkurrencedygtige med virgine materialer. Der er nogle få virksomheder, som gerne betaler en vis overpris for genanvendte materialer for at understøtte et grønt brand, men de er ikke tilstrækkelige til at sikre et reelt marked for de relevante mængder. Det betyder, at anlæggene skal have store mængder affald for at få enhedsprisen ned på et konkurrencedygtigt niveau. Det kræver mere affald, end Danmark har. Hvis et sådant anlæg skal ligge i Danmark, er det afhængigt af, at det er nemt at få affald ind og ud over den danske grænse - og det er ikke situationen i dag. Danmark er i særklasse det dyreste og sværeste

land i EU at importere og eksportere affald til og fra. Vi kan derfor ikke tiltrække investeringer i sådanne affaldsanlæg til Danmark. Det efterlader os med en meget stor udfordring. Hvis vi skal øge slutbehandlingen af affald i Danmark, skal vi derfor udvikle ny teknologi, som kan gøre det bedre på enhver parameter end de store anlæg på basis af meget lidt affald. Det er en nærmest umulig opgave. Vi har dog gode muligheder for slutgenanvendelse i Danmark af organiske affaldsfraktioner i kombination med affaldsprodukter fra landbrugssektoren. Byggeaffald kan i vidt omfang slutgenanvendes herhjemme, både til nye produkter f.eks. gipsplader, isolering, spånplader og - ikke mindst - som knust beton, slagger og kalkstabiliseret jord som fundament under nye bygninger og veje, som erstatning for ny indvinding af grus og sand. Vi er også gode til genanvendelse af spildolie. Det er her, de store mængder affald faktisk findes. Reelt kommer vi ikke til at slutgenanvende papir, pap, glas og metal i større mængder, end vi allerede gør. Vi kan under de rette betingelser øge slutgenanvendelsen af plast, mad- og drikkevarekartoner og tekstiler, men det kræver åbne grænser, effektiv myndighedsbehandling af godkendelser og byggetilladelser og politisk og økonomisk opbakning. Grundlæggende er affaldssektoren blevet en industrisektor på linje med andre industrier. Danmarks industri lever af åbne grænser og fri handel på klare og fair betingelser. Det samme gælder for affaldssektoren n TEKNIK & MILJØ

LEDELSE

Den uformelle magt er som ledninger bag væggen Selv på de mest ”flade” arbejdspladser snor den uformelle – eller usynlige – magt sig mellem relationer, kemi, køn, erfaring og hvem, der ligner beslutningstagerne mest.

TEKST / MAJKEN JUEL HESKJÆR

Ledelseskonsulent, Stifter og medejer af Nordsans Aps, Associeret partner hos rådgivningsfirmaet Re lab

e fleste arbejdspladser fungerer som klassiske hierarkier. Junior er under senior, direktør er over chef, mester er over lærling. Men derudover eksisterer der på stort set alle arbejdspladser hierarkier af uformel og usynlig magt med store konsekvenser for samarbejde og trivsel. Uformel magt er indflydelse baseret på relationer, viden, personlighed og social position, ikke på en officiel titel.

LÆR AT GENKENDE UFORMEL MAGT Forestil dig at sidde til et møde: Hvem sætter sig typisk for bordenden? Er I en gruppe, der ofte mødes, vil du sikkert intuitivt vide, hvor du ikke bør sætte dig. Og læg mærke til kropssprog: Hvem påvirker rummet ved at

læne sig tilbage i stolen eller frem over bordet, og hvem gør ikke? Hvem starter eller slutter en diskussion, og hvem bliver citeret? Det har ikke nødvendigvis noget med egentlig position at gøre, men er et udtryk for uformel magt. Et kendetegn er f.eks., hvem der spørges til råds, når chefen ikke er der. De er med til at fastholde uformelle regler, fordi det virker som om, de bare ved alting, før nogen andre. De har ofte et bredt netværk på tværs af arbejdspladsen, og det er dem, chefen oftere lytter til. Og så er der ham eller hende, der transmitterer til- eller fra ledelseslagene. Uformel magt er ikke altid bevidst. Men det er stadig magt! Og for dem, der ikke har den, mærkes den tydeligt. Magt forsvinder ikke, bare fordi vi fjerner titlerne eller flader hierarkiet ud. Under ethvert formelt hierarki ligger der nemlig et uformelt parat til at overtage. Det er som ledningerne i væggen. Du kan ikke se, hvor ledningerne går, men du ser effekten, når lyset tænder eller slukker.

3 FORDELE VED UFORMEL MAGT: • Fleksibilitet og hurtige beslutninger fordi indflydelsen ligger hos dem, der kender praksis, kulturen og samarbejdsvejene bedst. • Stærke relationer og tillid bygget på relationer og troværdighed. • Udnytter skjult viden og erfaring på baggrund af dyb forståelse for arbejdsfællesskabet og ser mønstre og løsninger.

3 ULEMPER VED UFORMEL MAGT: • Uigennemsigtighed og manglende ansvarlighed, da ingen ved, hvem der reelt bestemmer, og hvor ansvar og beslutninger kan placeres. • Risiko for eksklusion og klikedannelse når nogle får indflydelse på baggrund af relationer frem for kompetence. • Kan undergrave formelle strukturer, hvilket blokerer for ledelsesmæssige beslutninger og skaber modstand.

TEKNIK & MILJØ

DET USYNLIGE ER LIM, NÅR DET ER GODT Uformel magt kan have positive sider. Det kan øge effektiviteten, fordi der er én, der kan og tør træffe en beslutning eller gribe til handling, når der er presserende behov. De kender ofte arbejdspladsen og dens praksisser rigtig godt gennem et bredt netværk. De bygger deres relationer på tillid, virker troværdige, har tit en dyb forståelse for arbejdsfællesskabet og ser mønstre, som få måske ville have opdaget. RELATIONER FREM FOR KOMPETENCER Den mindre konstruktive side af uformel magt vil derimod være kendetegnet ved, at den foregår i det skjulte og kan påvirke trivsel negativt. Det er uklart, hvem der trækker i trådene, og direkte ansvar kan ikke placeres. Uigennemsigtigheden skaber utryghed og splittelse blandt kollegerne gennem eksklusion eller klikedannelser. Her er det relationer mere end kompetencer, der er afgørende for, hvem der bliver inddraget, får viden eller inviteres inden for. Den uformelle magt i denne form undergraver den formelle struktur og kan hæmme eller ligefrem blokere for ledelsesmæssige beslutninger og dermed underminere initiativer eller processer. NOK OM DEM, HVAD MED DIG? Ved du selv, om du har og bruger uformel magt? Det kan være i arbejdssammenhænge, men lige så vel i hjemmet, i løbeklubben eller til forældremødet. Er du nogensinde kommet igennem med et forslag ved brug af dine stærke, retoriske evner, eller har du brugt din fysik til at intimidere med for at få din mening igennem? Måske har du et særligt blik i øjet eller en betoning, der betvinger? Det kan også være, AUGUST 2026

LEDELSE

HVIS ARBEJDSPLADSEN VAR ET LANDSKAB? HVIS HVIS ARBEJDSPLADSEN ARBEJDSPLADSEN VAR VAR ET ET LANDSKAB? LANDSKAB? Milj�et Milj�et Milj�et

Landskabet Landskabet Landskabet

Beskriv og tegn landskabet B skm rievno, ghvteogrdnalnansdesrkdaebreut d? sBae m skm rievno, ghvteogrdnalnansdesrkdaebreut d? saem sammen, hvordan ser der ud? Er der skove, marker, bjerge, Er dersletter, skove, veje, marker, bjerge, vand, stier, Er dersletter, skove, veje, marker, bjerge, vand, stier, �rkner, vulkaner, dale etc.. vand, sletter, veje, stier, �rkner, vulkaner, dale etc.. �rkner, vulkaner, dale etc.. Hvordan ser det ud? Er der Hvordan ser det ud? farver Er der frodigt, hvilke Hvordangoldt, ser det ud? farver Er der frodigt, goldt, hvilke dominerer? frodigt, goldt, hvilke farver dominerer? dominerer?

Beskriv hvordan der ér? Beskriv hvordan der ér? Beskriv hvordan der ér?

Arbejdspladsen Arbejdspladsen Arbejdspladsen som et som et som et landskab landskab landskab

Hvilke forbindelser? Er de Hvilke forbindelser? ErStore de synlige eller usynlige? Hvilke forbindelser? ErStore de synlige eller usynlige? eller små? Erusynlige? der skjulte synlige eller Store eller små? Er der skjulte str�mme stier? eller små?eller Er der skjulte str�mme eller stier? str�mme eller stier?

Hvordan kommer Hvordan kommer elementerne til udtryk? Hvordan kommer elementerne til udtryk? Er vand f.x. flydende, frosset elementerne til udtryk? Er vand f.x. flydende, frosset

eller damp? Stillestående, Er vand f.x. flydende, frosset eller damp? Stillestående, friskt, i bevægelse, mose eller damp? Stillestående, friskt, i bevægelse, mose eller friskt,flod? i bevægelse, mose eller flod? eller flod? Af: Majken Juel Heskjær for Nordsans Aps Af: Majken Juel Heskjær for Nordsans Aps Af: Majken Juel Heskjær for Nordsans Aps

Naturen kan inspirere os med sine genkendelige billeder. Naturens billeder bliver i denne lille øvelse repræsentationer af usynlige magtstrukturer, vi hermed kan undersøge nærmere.

du er kommet til at hviske om en anden, bare lige for at dele din holdning …? Du har sandsynligvis slet ikke gjort noget af dette. I hvert tilfælde ikke bevidst. Skal vi den ødelæggende uformelle magt til livs, skal vi alle turde kigge ind, og tale åbent om det.

mæssigt spejl på, at der er mangel på lydhørhed og inddragelse eller mangel på guidende principper eller konsekvenser ved at bryde dem. Vil I gerne beholde fordelene, men undgå ulemperne, så er det værd at arbejde bevidst med.

OMKOSTNINGERNE VED AT ’UDVISE LEDERSKAB OG TAGE ANSVAR’ Hvorfor eksisterer der uformel magt i et formelt magthierarki? En af årsagerne er, at vi til stadighed ser, hvordan arbejdspladser belønner dem, der råber højest, taler mest eller viser handlekraft ved at løbe med opgaver, før de er tildelt. Det kaldes ’at udvise lederskab og tage ansvar’ længere oppe i hierarkiet. Men næppe nedad i systemet. Her er omkostningerne ofte lav psykologisk tryghed blandt kollegerne, dalende engagement og manglende lyst til at tage ansvar. Det er ikke utænkeligt, at det faktisk er startet med, at personen har haft en høj social kapital, der så udvikler sig til uformel magt og dermed dominans. Det vil sige, dem med mange relationer, dyb viden eller stærk karisma. Og så kan det være et ledelses-

HER ER 3 RÅD TIL AT KOMME I GANG PÅ:

AUGUST 2026

1. Arbejd med mødekulturen Facilitér møderne og tal i runder, så alle får en stemme, brug pauser og refleksionstid. 2. Lyt til stemninger – ikke kun stemmer Stil spørgsmål som ’hvad blev ikke sagt?’ eller ’hvem kunne have sagt noget her?’ 3. Gør det legalt at tale om magt Aftabuisering gør det nemmere at tale om. Prøv fx at lave magtanalysen: Hvem bliver hørt, hvem bliver afbrudt – og hvem bliver citeret? Hvem sætter sig på hvilke pladser? Hvad betyder kropssprog i rummet? Men gør det med humor – ikke sarkasme.

OM SKRIBENTEN: Majken Juel Heskjær. Stifter og medejer af Nordsans Aps og associeret partner hos rådgivningsfirmaet Re lab. Majken har +20 års erfaring med HR, ledelsesog organisationsudvikling i små og store organisationer. Hun har blandt andet været ansvarlig for udvikling af medledelse i Clever. Hun er også medstifter af LinkedIn gruppen HR Gentænkt, som udfordrer traditionelle HRkoncepter og udvikler nye måder at tænke HR og arbejdsliv på. Derudover står hun bag en serie af podcasts kaldet Gentænkt. Majken veksler i dag mellem rollen som underviser, ledelsesog organisationskonsulent samt driver, sammen med sin mand Henrik, Edelsminde Refugium, et retreat -og kursuscenter i forlængelse af Gisselfeld Kloster. Majken har en cand.mag. i Sprogpsykologi og er certificeret coach og naturterapeut. Se mere om Majken her: www.nordsans.com og www.edelsminde.dk

TEKNIK & MILJØ

LEDELSE

FORHASTET OPSTART KOSTER DYRT – PÅ FLERE BUNDLINJER

Jeg møder det igen og igen: Projekter, der starter med energi – og ender i forfejlede løsninger, dyre justeringer og pressede organisationer. Fordi vi gik for hurtigt frem i begyndelsen. Vi låser beslutninger, før vi ved nok, indsnævrer vores blik og overser det, der ikke bliver sagt. Regningen betales senere – på økonomi, trivsel og kultur. Grundighed i begyndelsen virker langsommere. Men det er her, vi undgår at gøre det dyrt at blive klogere.

TEKST / RASMUS VISBY

Selvstændig konsulent, Visby.dk

“Begyndelsen er den vigtigste del af arbejdet,” skrev Platon. Det citat burde stå med store bogstaver over enhver projektopstart. Alligevel behandles opstarten ofte som en formalitet – en fase, der skal overstås, så vi kan “komme i gang”. Tempoet bliver et succeskriterium i sig selv. Vi vil eksekvere. Jeg hører ligefrem: “Lad os nu komme i gang – ikke så meget proces.” Men alt, hvad vi laver sammen med andre mennesker, er proces. Valget står mellem en grundig proces – eller en, hvor vi senere får virkeligheden i nakken. Den leder, der hurtigt formulerer en plan og melder klart ud, fremstår handlekraftig. Den, der stiller mange spørgsmål, kan let opfattes som tøvende. Men begyndelsen er ikke en præsentation. Den er en undersøgelse. Pointerne gælder alt det, vi laver, som er komplekst, involverer mange aktører eller forandrer mennesker. For nemheds skyld kalder jeg det hele projekter.

DEN RØDE OOPS-VEJ OG DE SUNDE LOOPS I mange organisationer ser jeg to bevægelser. Den ene er den hurtige, røde kurve, hvor vi suser fremad. Den anden består af små undersøgende loops, hvor vi tester, lytter, justerer og kvalificerer, før vi låser os fast. (loop-illu) Den røde vej giver en oplevelse af momentum. Der er retning, klarhed og umiddelbar fremdrift. Men den bygger ofte på et snævert 24

TEKNIK & MILJØ

”You can’t fatten the pig on market day”, siger et gammelt ordsprog. Man kan ikke skabe ejerskab og grundighed, når man sent i processen pludselig opdager, at løsningen ikke matcher virkeligheden. Nogle gange reagerer vi med rå ledelsesstyrke og påstår, at det er omgivelserne eller medarbejderne, der er problemet. Vi fastholder retningen og kaster gode penge efter dårlige. Det er spild af ressourcer i mere end én forstand.

informationsgrundlag. Vi taler med dem, vi plejer. Vi bekræfter vores egne hypoteser. Vi når hurtigt frem til vores eget klarsyn. Når løsningen skal rulles ud, viser sprækkerne sig: misforståelser, uudtalte forudsætninger, manglende ejerskab. Små fejl bliver til dyre rettelser. Det, der lignede effektivitet, bliver til friktion. Jeg kalder ofte den røde vej for “Oops”. De sunde loops ser langsommere ud. Der er flere samtaler. Flere afklaringer. Flere justeringer. Men to ting sker samtidig: Beslutningen bliver bedre, og organisationen modnes med den. Implementerin-

gen starter ikke først ved udrulningen, men allerede i opstarten.

PROJEKTPARADOKSET – VI VED MINDST, NÅR DET GÆLDER MEST Forandringer, projekter og komplekse opgaver rummer et indbygget paradoks, der ofte kaldes projektparadokset. Pointen er som i forrige afsnit: I begyndelsen af et projekt kommer man til at træffe de mest afgørende beslutninger, men vores indsigt og overblik er på det laveste. Vi arbejder med antagelser og kvalificerede gæt. Det er den stiplede orange kurve. AUGUST 2026

LEDELSE

sciplin i at opsøge det fraværende. At spørge: Hvem har vi ikke hørt? Hvad har vi ikke testet? Hvilke antagelser har vi ikke udfordret? Vi opdager måske endda noget helt uventet – en markant anden vej, mulighed eller fejl. Det kunne kaldes serendipitet. Ikke held, men opmærksomhed fra en klog position. Noget, vi ikke kunne forudsige eller håbe på, byder sig til. Men det kræver, at vi ikke bare tolker det som støj.

Senere i projektet vokser vores viden. Vi har testet løsninger. Vi har erfaret konsekvenser. Vi forstår kompleksiteten bedre. Men her er handlingsrummet snævret ind. Ressourcer er bundet. Politiske aftaler indgået. Tidsplaner lagt. Ændringer er dyre. Det er den stiplede grønne kurve. Man bør altid – skaleret til den konkrete situation – prioritere de sunde loops fra forrige afsnit, så vi frontloader vores proces med vidensopbygning (grøn kurve) og træffer beslutninger med en fart, der matcher vores indsigt (orange kurve). Grundighed i begyndelsen er ikke bureaukrati. Det er ikke usikkerhed. Grundighed i begyndelsen er ikke en skjult spildtype. Faktisk mindsker grundighed nogle velkendte spildtyper: Fejl, omarbejde, overgjort arbejde og uudnyttet talent – tre af de tunge spildtyper i LEAN. I øvrigt er grundighed i opstarten ordentligt overfor de mange interessenter, der berøres. Det spiller med garanti sammen med det værdigrundlag, jeres organisation har, der muligvis trænger til at bliver støvet af og oversat i praksis.

KIKKERTEN VÆK FRA DET BLINDE ØJE Når vi har indset, at vi skal være grundige i opstarten, skal vi være dobbelt grundige: Være kritiske over for, hvad vi spørger til i vores opstart – og hvem vi spørger! AUGUST 2026

Under Anden Verdenskrig analyserede man de bombefly, der vendte hjem med skudhuller. Logikken sagde, at man skulle forstærke de steder, hvor der var flest huller. (Illu: Bombefly med huller) Statistikeren Abraham Wald pegede på noget andet: Det var de steder uden huller, der skulle forstærkes. For flyene, der blev ramt dér, kom aldrig hjem. Det er et klassisk eksempel på survivorship bias. Vi optimerer på det synlige. Vi reagerer på støjen. Vi måler det, der kan måles. Men vi overser det fraværende. I ledelse kan det være medarbejdere, der ikke siger noget. Folk, der siger op. Perspektiver, der ikke blev inviteret ind. Projekter, der må lukkes. Problemer, der aldrig blev italesat. Når vi vælger den hurtige vej, reducerer vi ofte mængden af information. Vi bekræfter det, vi allerede ser. Sunde loops er ikke kun et spørgsmål om proces. De er en di-

NÅR VI UNDERSØGER, PÅVIRKER VI I kvantefysik er det velkendt, at de instrumenter, vi anvender, også påvirker det system, vi måler på. Men vi mennesker påvirker også den virkelighed, vi observerer. Vi er altid selv en del af den dynamik, vi observerer i rummet. Jeg var i fordums tid videnskabsredaktør i DR. En fysikprofessor sagde på et seminar: ”Husk nu, at når man måler dybden af vandet i en spand med en tommestok, så har man målt dybden af vandet med en tommestok i.” (Illu: vand med tommestok) På samme måde påvirker vi den kultur og de svar, vi forsøger at undersøge. Ikke mindst ledere er store, tykke tommestokke. De har aldrig en neutral position. Når lederen træder ind i rummet, ændrer rummet sig. Det, vi spørger til, vokser. Det, vi ikke spørger til, forsvinder. Den hurtige røde vej (Oops) er ofte præget af få, lukkede spørgsmål og hurtige konklusioner. Vi får svar, der bekræfter retningen. De sunde loops kræver åbne spørgsmål, reelle dialoger og mod til at blive i det uafklarede lidt længere. Det kræver en leder, der tør stå i tvivlen, før klarheden indfinder sig. Ikke for tvivlens skyld, men for kvalitetens.

NG Nordic: En stærk partner til cirkulære løsninger og miljøservices i Norden

www.ngnordic.com/dk

TEKNIK & MILJØ

LEDELSE

Med den rette tilgang til grundighed, skabes der genveje. Ejerskab og trivsel blomstrer. Man føler sig set med sin kompetence, har indflydelse og bliver anerkendt. Ja, der er koblede kar i dette spor: Sundere projekter, gladere medarbejdere og levedygtige løsninger. I

ion: Magnif i c. trat co

UNDTAGELSERNE FINDES Nogle gange har man en hastesituation. Den slags lykkes bedre, hvis den generelle kultur har grundighed og læring i fokus. I hastesituationer står vi på skuldrene af den viden og kultur, der præger organisationens normaltilstand. Normaltilstanden skal være præget af sunde loops, grundighed og nysgerrighed. Kun sådan reducerer vi risiko, styrker forankring, øger trivsel og skaber en kultur, der tør lære. Begyndelsen er ikke blot starten på arbejdet. Den er det sted, hvor

s llu

PRESSEDE ORGANISATIONER SKABER BEVIDST UVIDENHED Når vi arbejder grundigt i opstarten, sker der noget mere end bedre projektstyring. Vi skaber en kultur, hvor det er legitimt at undersøge. Hvor medarbejdere oplever, at deres perspektiver og viden har betydning. Hvor modstand ikke forstås som illoyalitet, men som information. Da Challenger eksploderede i 1986 kunne man nemt have reduceret det til et teknisk uheld. Men undersøgelsen viste efterfølgende, at det var kulturen i NASA, der var den egentlige kilde til fejlene. (Illu: Challenger eksplosion) Organisationen var så presset politisk og tidsmæssigt, at dygtige ingeniørers advarsler blev tilsidesat. Ja, faktisk mistede man anseelse og karrierefremgang, hvis man kom med inputs, der pegede på udfordringer, der ville koste projektet tid. Det er et tydeligt eksempel på, hvordan kulturen påvirker det, vi ser og ikke ser - at ’tommestokken påvirker vandet i spanden’. Det kræver mod og ledelseskraft at ændre. Og måske har I allerede mistet dygtige folk, der er smuttet til andre organisationer. Som med flyene under 2. verdenskrig kan de ligge inde med viden, vi aldrig fik høstet.

LÆS MERE Rasmus Visby skriver en række artikler for Teknik & Miljø-magasinet om ledelse og organisatoriske udfordringer. Alle artikler kan findes i tidligere magasiner eller på hans inspirationsside: www.visby.dk/inspiration

vi afgør, om vi vil gå hurtigt – eller om vi vil gå klogt. Pas på, at du ikke ender som kaninen i Alice i Eventyrland, der hele tiden begrunder sin hast med, at den er bagud og “kommer for sent”. (Illu: Kaninen fra Alice i Eventyrland) I en verden, hvor presset øges og kompleksiteten vokser, er det måske det vigtigste ledelsesfokus overhovedet n

RASMUS VISBY

Foto: wikimedia.com

Selvstændig konsulent siden 2019 i Visby.dk, hvor han bl.a. arbejder med faciliterede processer, projektledelse, strategi, ledelse- og organisationsudvikling.

TEKNIK & MILJØ

AUGUST 2026

REDAKTIONEL TEMAPLAN 2026

TALERØR FOR DEN KOMMUNALTEKNISKE SEKTOR Nr. Udgivelsesdato

Annoncematerialedeadline

Redaktionel deadline

Temaer

1 26. januar 10. december 26. november

Energi & forsyning Natur & miljø

2 2. marts 30. januar 19. januar

Planlægning Digitalisering Planlovsdage

3 13. april 4. marts 16. februar

Mobilitet & infrastruktur Affald & ressourcer KL’s Klima & Miljø Topmøde, 16.-17. april

4 11. maj 8. april 23. marts

Natur & miljø Vand Natur & Miljø-konference, 18.-19. maj

5 10. august 17. juni 1. juni

Kyst, havne & beredskab Klimatilpasning

6 14. september 17. august 3. august

Byggeri & ejendomme Almen bolig

7 19. oktober 19. september 3. september

Årsmøde, oplæg Årsmøde, værtsby KTC Årsmøde, 22.-23. oktober Byggelovsdage

8 7. december 9. november 26. oktober

Ledelse Mobilitet & infrastruktur

ARTIKLER TIL TEKNIK & MILJØ - KONTAKT TORBEN SIGH · 2127 3905 · REDAKTION@KTC.DK

TEMA: KLIMATILPASNING

DETALJERET OVERVÅGNING AF LUFTKVALITET I BYER MED SENSORNETVÆRK

Moderne klimaovervågning kræver nye metoder. Et europæisk projekt arbejder med stationære og mobile sensorer samlet i netværk. TEKST/ SEBASTIAN PETIT

LNE, Frankrig ORIGINALARTIKEL/ Jonathan Pierce, NPL, England OVERSÆTTELSE/ Rasmus Degn, Teknologisk Institut

uftkvalitet spiller en vigtig rolle både inden for miljø og sundhed og dermed også byplanlægning. I takt med at vigtigheden af luftkvalitet er blevet kendt, er interessen vokset for ikke kun at kende det overordnede niveau af luftforurening i en by, men også de lokale variationer fra byrum til byrum og endda fra gade til gade. Det er relevant, fordi luftkvaliteten kan ændre sig markant over relativt korte afstande, for eksempel mellem tæt trafikerede veje, industrikvarterer og mere afskærmede områder. I dag bygger den løbende overvågning af luftkvalitet i Danmark på et mindre antal faste målestationer. De giver præcise målinger dér, hvor de er installeret, men kan kun i begrænset omfang sige noget om luftkvaliteten i resten af byen. I København er der eksempelvis kun 3 sådanne målestationer samt én i Hvidovre, mens der i landets resterende byer er højest to. Der er altså en praktisk begrænsning på, hvor detaljeret information man kan få om luftkvaliteten i en given by.

AT MÅLE EN HEL BY Hvis man vil kortlægge de lokale variationer i luft-

kvalitet, er det ikke realistisk blot at øge antallet af målestationer, da de er omkostningsfulde både at etablere og vedligeholde. Et alternativ er at anvende små, relativt billige sensorer, som kan placeres enten stationært i byrummet eller monteres på mobile enheder, eksempelvis en postbil eller biler tilhørende hjemmeplejen. På den måde kan der opnås langt flere målepunkter, end det er realistisk med traditionelle målestationer. Her her opstår dog en central udfordring. De simple, billige sensorer begynder hurtigt at måle forkert - de ”driver”. Derudover er de i højere grad påvirkelige af temperatur og andre miljøforhold end reference-målestationerne. Det betyder, at sensorernes nøjagtighed gradvist kan ændre sig, og da de ikke fejler totalt, er afvigelserne svære at opdage. Det er samtidig ikke realistisk at vedligeholde et stort antal sensorer på samme niveau som de nuværende få målestationer. Problemstillingen ændrer sig således fra, ”hvordan måler man tilstrækkeligt mange steder?”, til ”hvordan vurderer og håndterer man løbende kvaliteten af et stort antal målinger?”.

FRA ENKELTMÅLER TIL NETVÆRK Det er netop denne problemstilling, det europæiske projekt ”Fundamental Principles of Sensor Network Metrology” (FunSNM) arbejder med. Projektets udgangspunkt er, at man ikke kun skal se på hver sensor for sig, men på sensorerne som et samlet netværk. Når målinger hænger sammen over tid og på tværs af placeringer, ligger der information i relationen mellem målerne. I luftkvalitetsmålinger kan både stationære og mobile sensorer indgå i et sådant netværk. Samtidig kan et mindre antal traditionelle målestationer med høj kvalitet bruges som referencesensorer, der forankrer målingerne fra de mindre nøjagtige sensorer. Idéen er så, at de små og billigere sensorer ikke bliver vurderet isoleret, men i forhold til både hinanden og målestati-

OM PROJEKTET: Oversigt over luftforurening i Paris og omegn, baseret på 10 referencesensorer (store prikker) og mange sekundære sensorer (små prikker).

TEKNIK & MILJØ

Projektet (22DIT02 FunSNM) har modtaget støtte fra det Europæiske Partnerskab i Metrologi, medfinansieret af den Europæiske Unions Horizon Europe Research and Innovation Programme, samt af de deltagende stater.

AUGUST 2026

TEMA: KLIMATILPASNING

onerne, som tillægges særlig vigtighed. Denne tilgang gør det muligt at benytte mange flere sensorer, uden at det stikker af rent økonomisk, idet referencesensorerne automatisk kontrollerer de billige sensorer, mens de billige sensorer kan give et højtopløseligt indblik i den lokale luftkvalitet. Dermed udnyttes relationen mellem sensorerne i netværket til at vurdere og forbedre kvaliteten af de enkelte målinger.

LUFTKVALITETEN I PARIS I FunSNM indgår blandt andet et delprojekt om luftkvalitetsmålinger i Paris udført af LNE (det nationale metrologiinstitut i Frankrig), og Airparif (organisation, der sikrer målinger af luftkvaliteten i Paris). Formålet er at opnå mere pålidelige og geografisk detaljerede målinger i et bymiljø, hvor forholdene ændrer sig over tid og fra sted til sted. I Paris arbejdes der med et netværk, hvor et mindre antal referencesensorer kombineres med et større antal stationære og mobile lavprissensorer. Når de mobile sensorer passerer en referencesensor, laves en simpel kalibrering af den mobile sensor. Ved fremtidige passeringer af de billige, stationære sensorer, bliver disse nu kalibreret op imod de mobile sensorer. Herved opretholdes en høj målekvalitet i hele byen. Ud over denne interne rekalibrering af de billige sensorer, arbejder projektet også på selvkalibrering og samkalibrering, hvor sensorerne kalibrerer hinanden ved at udnytte deres indbyrdes relationer. Målet er altså ikke kun at opdage, når enkelte sensorer begynder at afvige, men også at estimere og korrigere sandsynlige fejl, så data bliver mere nøjagtig. Det er afgørende, hvis data skal kunne bruges som beslutningsgrundlag. Denne case arbejder primært med PM10 og PM2,5 målinger, som er et mål for koncentrationen af partikler med diametre under henholdsvis 10 og 2,5 mikrometer. Netop sådanne partikler er centrale i luftkvalitetsovervågning, da de kan have stor betydning for både miljø og sundhed. VIDEN SOM BESLUTNINGSGRUNDLAG Når et sensornetværk implementeres, baseret på et velovervejet fundament, kan det give et langt mere detaljeret billede af lokale variationer i luftkvaliteten, end få faste målestationer kan alene. I FunSNM fokuseres der på PM10/PM2,5-målinger som testcase, AUGUST 2026

men princippet vil fungere på tilsvarende vis med andre typer luftkvalitets-målinger, som for eksempel: NOx’er, kulstofmonooxid, Ozon mm. For beslutningstagere er gevinsten primært et udvidet og kvalitetssikret datagrundlag. En mere detaljeret forståelse af hvordan luftkvaliteten varierer i byen kan bruges til at planlægge placeringen af boliger, institutioner, grønne områder, veje og industri, så borgernes eksponering for forurening mindskes. Samtidig bliver det også muligt at målrette trafikregulering, byfornyelse og andre miljøtiltag, der hvor behovet er størst.

Få reference sensorer kan benyttes til løbende kalibrering af en stor flåde af sekundære sensorer gennem mobile sensorer. Når den mobile sensor passerer en referencesensor og derefter en sekundær sensor, overfører den viden fra de dyre højkvalitetssensorer til de billigere sekundære sensorer.

ET BREDERE PERSPEKTIV Luftkvalitet er kun én af de anvendelser, der undersøges i FunSNM. Projektet omfatter også sensornetværk i højtemperaturprocesser, fjernvarmenetværk og klimastyring af bygninger. Fælles for de forskellige områder er, at mange sensorer indgår i samme overvågnings- eller beslutningskæde, og at måleafvigelser ofte udvikler sig gradvist, frem for at optræde som pludselige fejl. Den måletekniske problemstilling er dermed den samme: Hvordan vurderes datakvalitet på netværksniveau fremfor sensorniveau. Kun med denne tilgang får man mest muligt ud af sine målinger. Der skal kunne tages højde for at sensorerne kan være forskellige, arbejder under skiftende forhold og ikke alle kan vedligeholdes til samme høje niveau. For luftkvalitetsovervågning er budskabet klart. Den mest effektive udbygning af målenetværket er ikke nødvendigvis flere af de nuværende reference-målestationer, men snarere et Artiklen supplement af et større antal mindre er baseret og billigere sensorer sammen med på følgende metoder til at forstå, overvåge og originalartikel: korrigere den indsamlede data n TEKNIK & MILJØ

TEMA: KLIMATILPASNING

KLIMATILPASNING – CENTRALT ELLER DECENTRALT? I Farum Vest blev et planlagt betonbassin erstattet af regnvandsløsninger i private haver. Resultatet var samme hydrauliske effekt til under en tredjedel af prisen – uden omfattende anlægsarbejde. grad om at håndtere ekstremregn og spidsbelastninger i kloaksystemet. Mange steder er udfordringen ikke almindelig regn, men de få, intense hændelser, hvor systemerne presses over kapacitet. Traditionelt løses problemet med større rør og bassiner, men erfaringerne fra Farum Vest viser, at aflastning tæt ved kilden kan have stor effekt. I et samarbejde mellem borgere, Novafos, Furesø Kommune og Updrift Copenhagen blev regnvand – særligt under skybrud – håndteret, før det nåede kloakken. I stedet for at etablere ét centralt bassin på 530 m³ investerede Novafos i at fordele volumenet på plæner og overflader i omkring 200 haver.

TEKST / TRINE LETH

Arkitekt og stifter Updrift Copenhagen

TEKNIK & MILJØ

rfaringerne peger på et større perspektiv: Lokal håndtering af regn- og skybrudsvand kan blive et vigtigt supplement til traditionel klimatilpasning. Samtidig viser projektet, at de nuværende rammer for finansiering ikke understøtter de løsninger, der ofte er billigst og hurtigst at implementere. Klimatilpasning handler i stigende

ET PROBLEM – FLERE LØSNINGER Baggrunden for projektet var hyppige overløb til Farum Sø. I stedet for at støbe beton under parken blev målet opnået ved at håndtere tagvand på de enkelte matrikler. Borgerne blev tilbudt en kombination af kendte LAR-løsninger og skybrudsventiler. Ventilerne leder normalt vand til kloakken, men lukker under kraftig regn, så tagvandet i stedet ledes til overflader, hvor det kan nedsive uden at gøre skade. Dermed aflaster løsningerne systemet under de få, men kritiske hændelser, der typisk fører til overløb. Samlet fungerer løsningerne som decentral skybrudsinfrastruktur, der håndterer vandet før problemerne opstår. DOKUMENTEREDE EFFEKTER Pilotprojektet omfattede 580 inviterede husstande, hvoraf 224 deltog aktivt. Der blev udarbejdet konkrete løsningsforslag til hver

matrikel, og samlet blev ca. 13.500 m² tagareal regn- eller skybrudsafkoblet fra kloakken. For ca. 2 mio. kr. opnåede vi samme effekt som et betonbassin på 530 m³, ville have kostet os ca. 7 mio. kr. at etablere i parken (2023-priser). Modelberegninger fra WSP Sumba viser desuden, at decentral skybrudsafkobling kan reducere både antallet og volumen af overløb markant. Hvis halvdelen af tagene i fx Roskilde havde været udstyret med skybrudsventiler, ville overløbet til fjorden over en 13-årig periode være reduceret med 7 %, mens den samlede overløbsmængde ville være reduceret med 15 %. Hvis alle tage havde været helt afkoblet, ville reduktionerne have været henholdsvis 16 % og 29 %. Effekter der kan opnås uden omfattende grave- og anlægsarbejder.

BORGEREN SOM MEDSPILLER En central erfaring fra projektet er betydningen af direkte borgerkontakt. Gennem lokale vejmøder og konkrete skitser blev løsningerne gjort håndgribelige, hvilket fik mange borgere til at deltage. Projektet viser, at frivillighed og lokal motivation kan drive en betydelig del af klimatilpasningen – især når indsatsen kobles til noget nært og synligt, som vandkvaliteten i en lokal sø. Samtidig viste projektet, at ikke alle matrikler er egnede til de samme løsninger. Nogle steder gav klassiske LAR-løsninger bedst mening, mens andre matrikler var bedre egnet til skybrudsafkobling. Erfaringen er derfor, at lokal klimatilpasning kræver en bred værktøjskasse og fleksibilitet i valget af løsninger. AUGUST 2026

TEMA: KLIMATILPASNING

PENGE BREMSER SKALERING Pilotprojektet dokumenterede, at lokale løsninger kan reducere overløb markant og billigere end traditionelle anlæg. Alligevel kan forsyninger som udgangspunkt ikke finansiere løsningerne, hvis vandet håndteres, før det når kloaksystemet. Efter projektet blev det juridisk præciseret, at spildevandsselskaber kun kan finansiere løsninger, når vandet er i deres systemer. Det betyder i praksis, at håndtering af skybrud på private matrikler falder uden for forsyningernes ansvarsområde – også selv om løsningerne reducerer belastningen af kloaksystemet og mindsker overløb. Det skaber et paradoks: Samfundet har gavn af at forebygge overløb, men investeringerne er primært bundet til de anlæg, der håndterer vandet, når det allerede er blevet et problem. Hvis borgernær klimatilpasning skal skaleres, kræver det derfor nye modeller, hvor fællesskabet AUGUST 2026

kan bidrage, eller hvor der skabes incitamenter – også for borgere uden direkte egeninteresse.

NYE MODELLER UNDER UDVIKLING Flere forsyninger arbejder allerede med at finde løsninger inden for de eksisterende rammer. “Løsningen er for god til, at vi ikke skal finde en borgermotiverende model,” siger Lars Holmgaard fra Lemvig Vand og Klimatorium. “For os som forsyning er der store samfundsøkonomiske potentialer i at vælge de rigtige tekniske løsninger de rette steder.” I Lemvig Vand undersøges finansieringsmodeller, der kan honorere grundejernes skybrudsafkobling. Arbejdet sker i tæt samarbejde med de kommunale planlæggere for at afklare, hvordan finansieringen kan implementeres i praksis. ET SUPPLEMENT – IKKE EN ERSTATNING Lokale løsninger kan ikke stå alene. Kloaksystemet er fortsat kritisk

infrastruktur, og mange steder vil traditionelle anlæg fortsat være nødvendige. Men erfaringerne fra Farum Vest peger på, at “løsninger før rør” i nogle tilfælde kan implementeres hurtigere, billigere og med mindre ressourceforbrug end klassiske anlægsprojekter. Samtidig kan lokale løsninger: • reducere overløb her og nu • forlænge levetiden på eksisterende infrastruktur • reducere ressourceforbrug og CO₂-udledning fra anlægsarbejder Klimaforandringerne kræver handling – men ikke nødvendigvis mere klimabelastende anlægsarbejde. Erfaringerne fra Farum Vest og arbejdet i Lemvig peger på, at næste skridt ikke er flere pilotprojekter, men udvikling af finansieringsmodeller, der gør det muligt at udbrede løsninger, vi allerede ved virker. Spørgsmålet er derfor ikke, om vi kan – men hvordan vi gør det i praksis n TEKNIK & MILJØ

TEMA: KLIMATILPASNING

Klimaarbejde med erfaringsbaseret afsæt Når organisation og struktur ikke er nok – klimaarbejdet som case på et komplekst, tværgående problem

TEKST / MARTIN HAANING

HaaningConsulting

TEKST / PERNILLE MØLLER RENDAL

Afdelingsleder, Mariagerfjord Kommune

ILLUSTRATIONER / MAGNIFIC

TEKNIK & MILJØ

år vi skal forstå, hvordan en konkret organisation løser sine opgaver, fx i en kommune, har mange en tendens til at forestille sig organisationsdiagrammet. Dvs. organisationens struktur, og dermed de kasser eller siloer, som vi i bedste weberske tradition har specialiseret os i. Vi formulerer en vision og nogle mål, vi sætter en ledelse i spidsen for en enhed, beskriver roller, opgaver og arbejdsgange, definerer databehov, fastlægger og tildeler den nødvendige teknologi og følger op i tråd med områdets formål, kultur og identitet. Eller rettere – for vi starter ikke forfra hver dag – vi videreudvikler og justerer vores organisation baseret på de tilbagemeldinger, vi løbende får, i takt med at organisationen løser sine opgaver mere eller mindre vellykket. Det giver rigtig god mening i en travl kommunal hverdag, hvor klare arbejdsgange giver ro og rammer til at fokusere på det arbejde, der gør en forskel ude i virkeligheden.

KLIMAARBEJDET I KOMMUNERNE Mange opgaver kalder på noget andet, og en af de mest fremtrædende eksempler på dette er kommunerne klimaarbejde. I denne artikel vil vi udforske hvordan nye greb i hverdagen kan gøre markant forskel. Det gør vi med et erfaringsbaseret afsæt i og omkring kommunernes klimarbejde, at den silo-baserede tilgang kan blive et unødigt benspænd i klimaindsatsen. Klimaindsatsen er en relativ ny kommunal disciplin. Mange skal stadig finde en farbar vej til at bidrage til at løse et generationsdefinerende problem, som ikke begrænser sig til hverken en sektor eller en enkelt kommune. I klimarbejdet skal vi ikke ’levere en kendt vare’, men tænke nyt. Det er svært at forestille sig, at vi finder de løsninger vi skal bruge, i et format som er skabt (i høj grad) til at løse kendte problemer og opgaver. Samtidig nødvendiggør opgavens omfang nye alliancer og løsninger. De kræver et mere helhedsorienteret og ikke mindst dynamisk blik på samarbejde og mandater. AUGUST 2026

TEMA: KLIMATILPASNING

Hertil kommer, at meget klimarbejde lykkes grundet ildsjæle; nogle gange endda lidt på trods. Vores ærinde her er at vise, at de rette strukturer kan være en stor hjælp og skabe rammer for, at kreativitet og partnerskaber kan arbejde sig ind i hverdagen.

RATIONEL KOORDINATION Forskningen i løsning af komplekse organisatoriske problemer viser, at velfungerende relationel koordination er karakteriseret ved tre relationelle dimensioner og fire kommunikationsdimensioner.

RELATIONER Fælles mål: Alle arbejder mod et fælles overordnet mål – ikke kun deres egne faglige delmål. Fælles viden: Parterne har forståelse for hinandens opgaver, roller og afhængigheder. Gensidig respekt: Man anerkender hinandens bidrag og værdi – også på tværs af faggrænser.

KOMMUNIKATION Hyppig kommunikation: Der er løbende kontakt mellem parterne. Rettidig (timely) kommunikation: Informationen deles, når den er relevant og nødvendig – ikke for sent. Præcis kommunikation: Information er korrekt og pålidelig. Problemløsende kommunikation: Fokus er på at finde løsninger frem for at placere skyld.

Hovedpointen: Komplekse problemer løses bedst, når gode relationer understøttes af effektiv og konstruktiv kommunikation.

KOMMUNALE KLIMAPLANER SOM CASE Alle landets kommuner er engageret i arbejdet med klimaplaner. Først i regi af DK 2020, nu som del af klimaalliancen, hvor mange er i gang med eller står overfor at skulle recertificeres efter den såkaldte CCTF, Cities Climate Transition Framework. Det er en fantastisk case. CCTF er meget tydelig på behovet for at engagere hele kommunen, dvs. alle forvaltninger, og dertil interessenter i bred forstand i lokalsamfundet. Både interessenter med stor påvirkningsmulighed og interessenter med stor risiko for at blive påvirket af klimaforandringer eller klimatiltag. Netop derfor bliver det svært. AUGUST 2026

FIRE GRUNDREGLER 1) Alle mål skal have et hjem 2) Tydelig rammer skaber vej for handling 3) Der er behov for både kendte og nye kompetencer 4) Relationer er en bærende kraft

Vi præsenterer med det afsæt i det følgende fire grundregler, som kan være en hjælp i klimaarbejdet (og sikkert også i andre store tværgående opgaver). Grundreglerne er baseret på erfaringer, metoder og overvejelser fra egen praksis med kommunal drift og fra rådgivning af kommunale organisationer.

ALLE MÅL SKAL HAVE ET HJEM Vores hovedargument er, at afsættet for klimarbejdet bør være en tværgående governance, hvor alle mål har et hjem. En tværgående governance skal muliggøre beslutningstagen og ansvarliggørelse på tværs af organisationen. En tværgående governance har ift. opgaverne som afsæt, at det er en fælles og delt opgave, som skal løses med afsæt i og respekt for hver parts individuelle opgaver og ansvar.

GOVERNANCE Governance er de strukturer, processer og regler, der fastlægger, hvordan en organisation ledes, styres og kontrolleres. Dvs. hvem der træffer beslutninger; hvordan der træffes beslutninger; hvordan ansvar og roller er fordelt; og hvordan der sikres gennemsigtighed, kvalitet og målopfyldelse.

Det kræver samarbejds- og dialogprocesser, hvor ledelsen i fællesskab kan drøfte og træffe forpligtende beslutninger i forhold til de dilemmaer (nogle vil sige paradokser), som opstår undervejs. Kommunerne er med første (og nu snart anden) generation af klimaplaner godt stillet i forhold til at være bakket op med politiske visioner. Så langt så godt. Målene i mange klimaplaner er i praksis vokset nedefra med den konsekvens, at man har mange mål. Det er i bund og grund godt, for det øger bevidstheden om, hvor mangfoldigt, der kan arbejdes. Men det har også gjort det vanskeligt at have så mange mål. Med CCTF er det ambitionen at have færre, men flere strategisk forankrede mål. Erfaringerne fra første runde af klimaplanerne er TEKNIK & MILJØ

TEMA: KLIMATILPASNING

samtidig også, at det helt som forventet er lettest at arbejde med de mål, som ligger i veldefinerede søjler. Det kan være i forhold til fx af VE-anlæg og implementeringen af varmeplaner. Det er ikke en let opgave. Men den har en ”naturlig” organisatorisk placering; der er afdelinger, som er vant til at gribe udfordringen og arbejde sig hen mod målet. Det er vanskeligere med de mål, hvor ejerskabet ikke er entydigt, fordi løsningen går på tværs. Det bliver kun tydeligere med 2. generation af klimaplaner, hvor der skal arbejdes begyndende med forbrugsbaserede udledninger, og klimaplanerne dermed interesserer sig for, hvordan folk lever. Hvor placerer vi ansvaret for at nå ud til forbrugerne i forhold til mobilitet, boliger, fødevarer og ferier? Dertil kommer kompetencespørgsmålet: hvem har både den nødvendige dialog- og inddragelsesfaglighed og den faglige viden om klima til at tage dialogen?

DEN ÆGTE INTEGRATION Risikoen for, at alle har (får) rigeligt at gøre med egne mål er overhængende. Og sat lidt på spidsen bliver det vanskeligt at komme fra det, man kan kalde lavthængende frugter og eksperimenter til institutionalisering og den brede integration af klimahensyn. Det er netop institutionaliseringen og den ’ægte’ integration af klima og bæredygtighed strukturelt, så det bliver legitimt, forventeligt og accepteret, vi er meget optagede af.

SPONSORAT En opgave med et entydigt og naturligt ejerskab kan placeres driftsmæssigt hos direktøren for det pågældende område. Derefter kan alle have en berettiget forventning om, at opgaven bliver løst. Hvis samme direktør derimod bliver ”sponsor” for en opgave uden et entydigt og naturligt ejerskab, er det en måde at vise på, at godt nok er vedkommende overordnet ansvarlig for fremdrift, men det er med en tydelig forventning om hele organisationens aktive medvirken, og med et tværgående mandat til at agere på hele kommunens vegne. Eller som minimum en hurtig og smidig adgang til at rejse mandatspørgsmål i et fælles forum. Sponsorater understreger dermed det fælles ansvar.

Det er derfor afgørende at tage bevidst fast om spørgsmålet om ejerskab. Målene skal have et hjem, nogen, som er ansvarlige. Når ejerskabet ikke er entydigt, er det væsentligt at sige det højt. Hvem er i spil? Af hvilke årsager og med hvilke påvirkningsmuligheder? Hvilken rolle kan de spille? Et organisatorisk greb til at håndtere ejerskab i de tværgående cases er det, som nogle organisationer kalder et ”sponsorat” (se tekstboksen).

TYDELIGE RAMMER VISER VEJEN Mål gør det ikke alene. Vi skal også have handling, og en vigtig forudsætning for dette er tydelige rammer. 34

TEKNIK & MILJØ

Hvis man skal have mål, som kan noget andet, så kan det også kalde på nye typer af kompetencer. Ellers bliver det mål, som man ikke kan lykkes med. Det er vores erfaring, at opfølgning ift. klimaplaner kan være en udfordring. Det handler om flere forhold: Det er vanskeligt at følge op, hvis der er for mange mål. Det er på nogle områder vanskeligt at skaffe relevante data Det er vanskeligt at følge op på mål, som ikke har noget naturligt ejerskab, jf. ovenfor. Mange kommuner har været tilbageholdende med at definere entydige rammer for opfølgning, ud fra et ønske om ikke at hæmme initiativ og virkelyst med faste rammer og skabeloner. Det er naturlige startvanskeligheder. Men det er samtidig vores klare vurdering, at der er behov for klare rammer fremadrettet. Et konkret eksempel er fra en kommune, som indledningsvis lod de enkelte delmålsansvarlige selv definere, hvordan de ville melde tilbage på progression. Det efterlod i praksis klimakoordinatoren med en umulig opgave og var dertil med til at udvande ansvaret for fremdrift. Kommunen er nu gået over til at anvende en fast skabelon for delmålsaftaler, som alle anvender. Aftalen gennemgås indledningsvis med de delmålsansvarlige, som derefter melder tilbage hvert halve år på fremdrift. Har vi fået vedtaget en ny varmeplan? Er der arbejdet med genbrug og genanvendelse på skolerne? Har vi fået reduceret andelen af animalske fødevarer i plejehjemskosten? De samlede delmålsaftaler giver dertil et katalog over, hvor kommunen er lige nu, og en fælles platform at tjekke ind på.

BEHOV FOR KENDTE OG NYE KOMPETENCER Den traditionelle silobaserede organisation opbygger kompetencer, som matcher kerneopgaven. Tekniske kompetencer i Teknik & Miljø, pædagogiske kompetencer i skoler og dagtilbud osv. Men klimaudfordringerne fordrer begge dele. Der er brug for personale med tekniske kompetencer og viden om, hvad der kan lade sig gøre, hvad der i det hele taget bidrager til at reducere klimabelastningen – og hvor meget. Der er med andre ord også brug for regnekompetencer. Og samtidig er der brug for dialog- og involveringskompetencer, for medarbejdere, som kan etablere og facilitere partnerskaber, og som kan arbejde med adfærd og sætte perspektiv på bæredygtige livs- og samværsformer. Hvis ikke begge dele er til stede, er der en reel risiko for, at klimaplanerne bliver fantastplaner og en de facto ønskeliste til og fra Byrådet, frem for noget, man kan lykkes med. Kommunerne er driftsorganisationer med en stram hverdag, hvor der skal leveres på kerneopgaven inden for specifikke økonomiske rammer. Så hvis vi ikke arbejder bevidst med nye kompetencebehov, bliver det svært. AUGUST 2026

TEMA: KLIMATILPASNING

RELATIONER ER EN BÆRENDE KRAFT Relationer er afgørende. Som Gittel viser, handler det om fælles mål, fælles viden og gensidig respekt – og om problemløsende kommunikation, hvor alle parter har en oplevelse af, at andre gør sig umage i bestræbelsen på at lykkes med det fælles mål. Den traditionelle organisation er hierarkisk, taler formelt mandat, og der kan udstikkes ordrer. Den tværgående governance og brugen af fx sponsorater som ledelsesgreb er langt mere relationelt båret. Du kan ikke som leder bosse dig igennem. Det er langt mere som et stykke salgsarbejde, hvor du skal kunne argumentere for, at ændringer eller nyt tiltag er vigtige og gode på grund af årsager, som skal have fælles relevans. Det er båret af tillid – og i en vis forstand på gensidig sympati og respekt. Det skyldes ikke kun organisationers måde at arbejde på, men også selv klimaproblematikken. Klima er ikke her og nu som skolen, ældre og gode veje. Det er langt mere til forhandling (hvor lidt/meget, hvornår, hvor dyrt, lige her?) og ikke presserende i dag og i morgen. Nogle af løsningerne er velkendte, fx omlægningen af energisystemer, men andre klimaopgaver såsom spørgsmål relaterer til det forbrugsbaserede, i langt højere grad stadig er til debat i forhold til, hvordan vi løser det. Her sidder de tekniske afdelinger måske ikke med de gode løsninger. De kan være i en anden organisatorisk søjle, i et eksternt partnerskab eller i fællesmængden. Det gør det sårbart og understreger betydningen af relationen. I flere kommuner arbejder man bevidst med at flytte dagsordenerne fra en ren klimatænkning ind på de øvrige driftsområders dagsordener. Det er ikke vedvarende energi som i CO2-reduktion, men forsyningssikkerhed. Det er ikke klimavenlig mad, men at spise AUGUST 2026

efter den nye sundhedspyramide. Og biodiversiteten får i praksis en hånd fra drikkevandsdagsordenen. Så grundlæggende: Klima ”virker ikke bedste” som klima, men i relation til andre mål. Spørgsmålet er så, om det afspejler en øget integration (og er en styrke) eller at klima ikke ses som en kerneopgave og derfor de factor er en svækkelse? Hvis resultatet er mere klima, er det fantastisk, men hvis vi skifter sprog for at der skal være plads til os, er det et problem. Og så er vi tilbage ved de fælles mål: Klima skal være en del af den fælles løsning.

SPÆNDINGERNE I KLIMAARBEJDET Der er en indbygget spænding i vores refleksion. Klimaarbejdet er karakteriseret ved mange ubekendte, vi kender ikke de løsninger vi skal levere på. Derfor skal vi turde være kreative, tænke på tværs og åbne op for nye kompetencer. Vores erfaring er at det lykkes bedst når man arbejder med ansvarlighed og gennemsigtighed. Rammer giver ro og plads til at vi samler os på tværs n

OM SKRIBENTERNE Pernille har lang erfaring i det offentlig ledelsesrum og er afdelingsleder i Mariagerfjord Kommune med ansvar for klima- og miljøafdelingen. Hun har tidligere hjulpet andre kommuner med deres klimaarbejdet og deltaget i UNFCCC klimaarbejdet i en årrække. Martin er en erfaren ledelsesog organisationsudviklingskonsulent med en særlig interesse for koblingen mellem organisering, ledelse og governance som forudsætninger for forandring i tværgående opgaveløsning.

TEKNIK & MILJØ

TEMA: KLIMATILPASNING

TEKNISK TILSYN MED VANDVÆRKER

Ny hjælp til denne vigtige – men krævende – kommunale opgave TEKST / LOREN RAMSAY

Docent, VIA University College KARL-EJNER DALSGAARD NIELSEN

Teamleder, Silkeborg Forsyning ANNE-METTE R. RASMUSSEN

Civilingeniør, Syddjurs Kommune, Natur og Miljø

Vandværker findes i alle mulige størrelser, udformninger og aldre. Her ses Silkeborg Forsyningens Gudenå Vandværk fra 1905.

ommunernes tekniske tilsyn med vandværker er et centralt redskab, der både kan skabe tillid og fremme en konstruktiv dialog. Under tilsynet gennemgås vandværkets indretning, funktion, vedligeholdelse og renholdelse, hvor den største udfordring ofte er vurderingen af anlæggets funktion. Et nyt åbent redskab – Merkur – udstiller vandbehandlingsdata fra hele landet og muliggør nu en mere evidensbaseret vurdering af vandværkers funktion og styrker dermed grundlaget for det tekniske tilsyn. Kommunerne har ansvaret for at forvalte en lang række drikkevandsrelaterede opgaver, fx godkendelse af takster, meddelelse af vandindvindingstilladelser, udarbejdelse af vandforsyningsplaner, samt tilsyn med drikkevandskvaliteten (det hygiejniske tilsyn). Endnu et eksempel på en kommunal drikkevandsopgave er det såkaldte ”tekniske tilsyn med vandværker,2 hvor myndighederne udfører et fysisk tilsyn på vandværket. Vandforsyningsloven (§14b, LBK nr. 1149 af 28/10/2024) forpligter kommunerne til mindst én gang årligt at drøfte forsyningsforholdene med de almene vandværker. Her kan det tekniske tilsyn udgøre et væsentligt bidrag til denne drøftelse. Under den tekniske gennemgang af vandværket finder der en face-to-face dialog sted mellem parterne, hvor der udveksles vigtig viden og information.

Eksempel af en beluftningsproces via en åben iltningstrappe.

HYPPIGHED OG OMFANG Den enkelte kommune fastlægger selv hyppigheden for det tekniske tilsyn. Hyppigheden ligger oftest mellem én gang årligt og én gang hver femte år. Det afhænger bl.a. af vandværkets konkrete udfordringer, størrelse og vedligeholdelsestilstand, og kan derfor variere fra anlæg til anlæg og fra kommune til kommune. Drikkevandsbekendtgørelsen (BEK 1272 af 31/10/2025) beskriver, at det tekniske tilsyn skal omfatte at de fire elementer: anlæggets indretning og funktion samt dets vedligeholdelses- og renholdelsestilstand. Udvalgte eksempler på, hvad de fire elementer i det tekniske tilsyn på vandværket kan omfatte er:

• Indretning: Risiko for indtrængning af kloakvand, aflåsning af døre og luger og afskærmning af frie vandbaner. • Funktion: Vurdering af luftfordeling under returskyl samt vandets klarhed ved endt skyl. • Vedligeholdelse: Vurdering af tætningslisters og luftfiltres tilstand, vurdering af risiko for tilstopninger af filtre. • Renholdelse: Vurdering af 36

TEKNIK & MILJØ

forekomst af algevækst, insekter, og kondensvand samt det generelle renholdelsesniveau.

Det er åbenlyst, at et teknisk tilsyn er en fagligt krævende opgave, der stiller høje krav til tilsynsmedarbejderens kunnen.

TILSYN MED ANLÆGGETS FUNKTION Kontrol af det tekniske anlægs funktion vurderes at være det mest udfordrende af de fire tilsynselementer og er ofte det tekniske tilsyns svageste led. Det kan bl.a. skyldes, at vandbehandlingsprocesser er komplekse og kræver specialistviden. Ved det hygiejniske tilsyn, opfattes vandbehandling som en black box, hvor det typisk er produktet – drikkevandet – der er fokus på. For at føre tilsyn med anlæggets funktion, kræves indgående viden om anlægget og driften af dette herunder fx beluftningens virkning, filterlagstykkelse og kornstørrelser, returskylletrin, samt korrekt udnyttelse af skyllevandsbassinet og rentvandstanken. Det er derfor væsentligt, at tilsynsmyndigheden har en dialog med vandforsyningen om processerne, herunder om AUGUST 2026

TEMA: KLIMATILPASNING

Fundamentet for at skabe tillid inkluderer besiddelse af kompetence.

MERKUR FORUM Merkur-portalen er et nyt, åbent redskab, der udstiller vandbehandlingsdata om design og drift af vandværker. Portalen tilgås via https://merkur.via.dk/.

hvorvidt der har været uregelmæssigheder i driften. Konkrete data vil kunne underbygge dialogen om de processer, der sker i anlægget. Der har hidtil manglet en landsdækkende, systematisk og ensartet dataindsamling på funktionsområdet, hvilket har gjort sammenligning på tværs af vandværker vanskelig. Der er heller ikke tilstrækkelig støtte på funktionsområdet i det frivillige tilsynsskema, der er angivet i Vejledningen om teknisk tilsyn (VEJ 10842 af 01/05/2015). Her er der primært fokus på tilsynselementet vedligeholdelsestilstand, og kun i begrænset omfang fokus på funktion.

NYT DATABEREDSKAB Et nyt dataredskab – Merkur – kan bidrage til at klæde både kommuner og vandværker bedre på til dialogen om det tekniske anlægs funktion i forbindelse med det tekniske tilsyn. På Merkur-portalen præsenteres data om de vigtigste emner vedrørende design og drift af vandværker. Inddragelse af disse data i det tekniske tilsyn kan bidrage til en mere kvalificeret gennemgang af vandværkers funktion. For de 94 vandværker, som allerede har bidraget med data til Merkur, vil kommunen forud for tilsynet have mulighed for at gennemgå vandværkets nøgletal på Merkur-portalen og derved få et indtryk af, om nøgletallene, afviger fra de referenceintervaller, som er angivet på Merkur-portalen. Dette kan evt. efterfølgende anvendes som udgangspunkt for kommunens dialog med vandforsyningen om de tekniske anlægs funktion. Vandværker, der ikke har bidraget med data til Merkur, kan også selv AUGUST 2026

beregne udvalgte nøgletal og indsende disse til kommunen forud for tilsynet.

FÆLLES FAGLIGT SPROG Merkurs nøgletal giver således kommunen og vandværket et fælles fagligt sprog, der fordrer en mere datadreven dialog om det tekniske anlægs funktion. Databasen kan derudover anvendes som en objektiv vidensdatabase, som kan bidrage med vigtig læring til både tilsynsmedarbejdere og vandværkspersonale om de specifikke processer, der finder sted i de tekniske anlæg. Det bemærkes, at tilsynsskemaet, som mange kommuner anvender i dag, er primært baseret på en subjektiv bedømmelse af anlægsdele som ”god”, ”acceptabel” eller ”dårlig”. (VEJ 10842 af 01/05/2015). TILLID FORUDSÆTTER KOMPETENCE Generelt findes mange forskellige forvaltningsmæssige tilgange til myndighedstilsyn. Det hygiejniske tilsyn er i høj grad regelbaseret, da der er fokus på, at kvalitetskriterier for drikkevand skal overholdes. Det tekniske tilsyn er i større grad baseret på konkrete skøn og udveksling af information, hvor praksis styrkes og problemer forebygges ved dialog. Vejledningen (VEJ 10842 af 01/05/2015) opfordrer tilsynsmyndigheden direkte til at benytte deres tilstedeværelse på anlægget som en aktiv lejlighed til at gå i dialog med forsyningen. Tillid mellem partnerne er en grundlæggende forudsætning for et velfungerende teknisk tilsyn. Men tillid betyder ikke, at myndigheden passivt skal overlade

Hvert forår afholdes Merkur Forum, en gratis heldagskonference med fokus på vandbehandling og læring fra Merkur databasen. Forum afholdes på VIA University College i Horsens med deltagere fra vandværker/ forsyninger, kommuner, entreprenører, rådgivere, producenter og vidensinstitutioner.

vandværket til ren selvregulering. I stedet kan myndigheden fx indtage en rolle, hvor den aktivt har dialog med vandforsyningen om undersøgelser eller henstillinger i rammen af et læringsfællesskab. På grund af tillidens centrale rolle, er det væsentligt at forstå, hvilke forhold der fremmer tilliden. Forskning har længe peget på, at tilsynsmedarbejderens kompetenceniveau i samspil med integritet og velvilje er af afgørende betydning for tillid (fx Mayer et al., 1995). Vejledningen om teknisk tilsyn fremhæver da også specifikt, at det er formålstjenligt, at de personer, der udfører tilsynet, har kendskab til vandforsyningsteknik. Merkur kan fungere som et bidrag til en mere kvalificeret og fagligt funderet indsigt og dialog med vandværker om vandbehandling under det tekniske tilsyn n

HVAD ER MERKUR? Merkur er en database med vandbehandlings data om design og drift af vandværker. På nuværende tidspunkt har databasen oplysninger fra 94 vandværker. Vandværkers deltagelse er frivillig. Merkur-portalen tilgås via dette link: https://merkur.via.dk/. Formålet med Merkur er at skabe indsigt og værdi gennem vandbehandlingsdata, der er både korrekte, tidssvarende, tilgængelige, samt oplysende. Data indsamles, struktureres, fortolkes og formidles via Merkur-portalen.

TEKNIK & MILJØ

TEMA: KLIMATILPASNING

Implementering af det nye byspildevandsdirektiv Skærpede krav, hyppigere revisioner og øget fokus på miljøfarlige stoffer

E TEKST / JÓANNES J. GAARD

Selvstændig konsulent, Gaard analyse og vandregulering

U’s reviderede byspildevandsdirektiv markerer et tydeligt skifte i reguleringen af spildevandsområdet. Hvor fokus historisk har været på næringsstoffer som kvælstof (N) og fosfor (P), bevæger reguleringen sig nu i retning af en bredere miljøbeskyttelse med særlig vægt på miljøfarlige forurenende stoffer (MFS). Samtidig introduceres et væsentligt nyt princip: tilslutningstilladelser skal ikke længere være statiske, men løbende genvurderes – med et forventet interval på op til 10 år.

FRA STATISKE TIL DYNAMISKE TILLADELSER En af de mest markante ændringer er kravet om, at tilslutningstilladelser til renseanlæg skal revideres regelmæssigt. Dette bryder med en mangeårig praksis, hvor tilladelser ofte har været gældende i meget lange perioder uden systematisk opfølgning. Formålet er klart: • At sikre, at kravene afspejler den teknologiske udvikling • At reagere på nye typer forurening • At tilpasse sig ændrede miljømål og recipientkrav Denne dynamiske regulering vil stille større krav til både kommuner og forsyninger, som i højere grad skal arbejde med løbende data, dokumentation og dialog med virksomheder. ØGET FOKUS PÅ MILJØFARLIGE FORURENENDE STOFFER Direktivet sætter samtidig markant fokus på miljøfarlige forurenende stoffer – herunder mikroforureninger fra industri, husholdninger og nye kemikalier. Disse stoffer er ofte vanskelige at nedbryde og kan have langsigtede effekter på både økosystemer og menneskers sundhed. 38

TEKNIK & MILJØ

Fremover vil renseanlæggene i stigende grad blive vurderet på deres evne til at håndtere: • Lægemiddelrester • PFAS og andre persistente stoffer • Mikroplast og industrielle kemikalier Dette indebærer ikke blot teknologiske investeringer, men også skærpede krav til kildesporing og regulering ved udledning.

NYE KRAV I TILSLUTNINGSVEJLEDNINGEN OG ØGET OVERVÅGNING Revisionen af tilslutningsvejledningen og indførelsen af krav om systematisk overvågning af spil-

devand for stoffer med miljøkvalitetskrav (EQS) vil få vidtrækkende konsekvenser. Hvor fokus tidligere har været på udvalgte parametre, vil der fremover være krav om en langt bredere kemisk overvågning. Med nye og skærpede EQS-værdier må det forventes, at flere stoffer bliver reguleringsmæssigt kritiske. Konsekvensen er tydelig: Virksomhederne vil i langt højere grad blive mødt med krav om effektiv forrensning, inden spildevandet ledes til det offentlige kloaksystem. Det gælder især for stoffer, som er vanskelige at fjerne på renseanAUGUST 2026

TEMA: KLIMATILPASNING

De største udfordringer for både virksomheder og forsyninger knytter sig til håndteringen af specifikke stoffer – særligt zink og PFAS. • Fordeling af ansvar mellem virksomhed og forsyning Erfaringerne peger på, at netop disse stoffer vil være blandt de mest styrende for fremtidens regulering og investeringer.

SAMSPIL MED ØVRIG VANDREGULERING Implementeringen af direktivet skal ses i sammenhæng med en række øvrige EU-initiativer, herunder vandrammedirektivet, EQS-direktivet og den kommende European Water Resilience Strategy. Disse initiativer peger samlet på: • Strammere kontrol med udledninger • Øget krav til dokumentation og rapportering • Større fokus på vandgenbrug og cirkulær anvendelse Særligt fremhæves behovet for at reducere presset på grundvandsressourcerne og fremme brugen af teknisk vand i industrien.

www.magnific.com.

læggene, og hvor indsatsen derfor skal ske ved kilden. Her bliver tilslutningstilladelserne et centralt styringsværktøj – understøttet af hyppigere revision og bedre datagrundlag.

ERFARINGER FRA ANDRE EUROPÆISKE LANDE I mit arbejde som konsulent og i dialog med EU-Kommissionen er jeg løbende i kontakt med myndigheder og aktører i andre europæiske lande om fortolkning og implementering af direktiverne. På tværs af landene tegner der sig et fælles billede: De største udfordringer for både virksomheder og forsyninger knytter sig til håndteringen af specifikke stoffer – særligt zink og PFAS. Her er der fortsat usikkerhed om: • Fastlæggelse af grænseværdier • Teknologiske muligheder for rensning AUGUST 2026

NYE KRAV – NYE UDFORDRINGER For spildevandsselskaber og kommuner betyder udviklingen, at flere parametre skal håndteres samtidig. Ud over klassiske miljømål vil der være øget fokus på: • Energiforbrug pr. behandlet m³ • Overløb og kapacitetsudfordringer • Dokumentation af samlede udledninger Samtidig bliver det en central udfordring at balancere hensynet til miljøbeskyttelse med behovet for fortsat industriel aktivitet og vækst. EN NY REGULERINGSVIRKELIGHED Det nye byspildevandsdirektiv repræsenterer i praksis en bevægelse fra en reaktiv til en proaktiv regulering. Hvor indsatsen tidligere ofte har været drevet af overskridelser og problemer, lægges der nu op til en mere systematisk og fremadskuende tilgang. Med krav om løbende revision af tilslutningstilladelser, skærpet overvågning og øget fokus på miljøfarlige stoffer bliver reguleringen mere dynamisk – men også mere kompleks. Konklusionen er klar: Fremtidens spildevandsregulering bliver både skarpere og mere datadrevet – og vil i stigende grad flytte indsatsen tættere på kilden, hvor virksomhedernes ansvar for forrensning bliver afgørende n

TEKNIK & MILJØ

TEMA: KLIMATILPASNING

FREMTIDENS KLIMA I SYDDANMARK OG NORDTYSKLAND (MOD ÅR 2100):

NEDBØR OG HAVVANDSSTIGNINGER

Klimaet i Nordeuropa inklusive i regionen Syddanmark og Nordtyskland, i området omkring den vestlige del af Østersøen, er under forandring. Allerede i dag observeres ændringer i lufttemperaturer, frostdage, nedbør og i det stigende havniveau. De fremtidige scenarier for Syddanmark og Nordtyskland viser, at udviklingen dels vil fortsætte, dels forstærkes gennem kommende årtier – også med konsekvenser for mennesker, samfund og økonomi. Udfordringen er global opvarmning med lokale og regionale konsekvenser. TEKST / SEBASTIAN MERNILD

Ph.d. og Dr. Scient., professor i klimaforandringer, leder af SDU Climate Cluster. Forfatter ved FN’s Klimapanel (IPCC) AR5 & AR6

vor temperaturudviklingen er relativt entydig, er billedet for nedbør mere komplekst. Modellerne peger dog på en række gennemgående tendenser ud i tid. I en varmere verden vil mængden af nedbør stige. Nedbøren vil for regionen – fra referenceperioden år 1995–2014 og ud i tid mod år

2081–2100 stige (Figur 4). I gennemsnit vil den daglige middelnedbør stige med ca. 3% mod år 2021– 2040, ca. 4% mod år 2041–2060 og ca. 10% mod år 2081–2100.

Figur 4: Modelleret daglig akkumulerede nedbør for region Syddanmark og Nordtyskland i forhold til emissionsscenariet SSP3-7.0. Ændringerne er i forhold til referenceperioden 1995–2014. Udviklingen tager udgangspunkt i modelberegninger fra i alt 21 forskellige modeller (kilde: Copernicus Interactive Climate Atlas).

TEKNIK & MILJØ

Den årlige nedbør for regionen var i gennemsnit 740±140 mm for perioden år 2011–2023 (ud fra observationer fra mere end 40 automatiske klimastationer fra DMI og Deutscher Wetterdienst) med ikke ubetydelige variationer selv over korte geografiske afstande. Maksimale årlige nedbørsmængder blev målt i området mellem Esbjerg, Billund og Vejen og derfra sydpå langs højderykken gennem det centrale Sønderjylland og Slesvig med nedbørsværdier >900 mm pr. år. Det centrale Jylland og Slesvig oplevede den højeste årlige nedbør, mens området omkring Storebælt, Lolland og Femern mod Lübeck havde de laveste årlige nedbørsmængder <630 mm pr. år i regionen.

VÅDERE VINTRE Sæsonmæssige variationer vil forekomme i nedbørsforholdene. AUGUST 2026

TEMA: KLIMATILPASNING

For det første forventes en tydelig sæsonforskydning, hvor vintrene i regionen bliver vådere. Mere nedbør vil falde i vinterhalvåret, og en større del af nedbøren vil komme som regn frem for sne. Dette øger risikoen for vinteroversvømmelser i ådale, lavtliggende områder og byer med utilstrækkelige afvandingsmuligheder. I vinterperioden (december, januar og februar) forventes det, at nedbøren vil stige med ca. 4% mod år 2021–2040, ca. 6% mod år 2041–2060 og ca. 12 % mod år 2081–2100. For sommerperioden (juni, juli og august) vil nedbøren forventeligt ændre sig med ca. 1% mod år 2021–2040, 0,1% mod år 2041–2060 og 0,2% mod år 2081–2100. Modellerne peger på, at sommerperioden ikke ændrer sig på samme vis som vinterperioden. Men samtidig vil der være en stigende sandsynlighed for, at regnen falder i kortvarige, men meget kraftige byger, hvorved intense nedbørshændelser forventes at blive hyppigere og voldsommere end i dag. Det betyder, at selv om den samlede mængde sommernedbør mere eller mindre er konstant ud mod år 2081–2100, vil risikoen for lokale oversvømmelser stige. Apropos intense nedbørshændelser, da viser modelberegningerne, at antallet af dage med intens nedbør, med mere end 20 mm regn pr. dag, vil øges (Figur 5). Fra referenceperioden år 1995–2014 og ud i tid mod år 2021–2040 vil antallet af dage med mere end 20 mm regn stige i gennemsnit med ca. 14%, ca. 21% mod år 2041–2060 og ca. 52% mod år 2081–2100. En sådan ændring i nedbøren og nedbørsfordelingen skaber en dobbelt udfordring: på den ene side flere og længere tørkeperioder i sommerperioden, der stresser naturen og landbruget, og på den anden side en højere risiko for pludselige oversvømmelser, der belaster kloaksystemer, bygninger og infrastruktur. Kort sagt: Ekstremnedbør bliver et voksende problem i både by og land. De seneste års skybrud i Danmark og Nordtyskland er eksempler på, hvad der kan forventes oftere i fremtiden. Når nedbøren falder med meget høj intensitet over kort tid, overstiger den ofte kapaciteten i kloaksystemer og afvandingskanaler. Resultatet er overAUGUST 2026

Figur 5: Modelleret antal dage med kraftig daglig nedbør over 20 mm pr. dag for region Syddanmark og Nordtyskland i forhold til emissionsscenariet SSP3-7.0. Ændringerne er i forhold til referenceperioden 1995–2014. Udviklingen tager udgangspunkt i modelberegninger fra i alt 21 forskellige modeller (kilde: Copernicus Interactive Climate Atlas).

svømmelser med ikke ubetydelige konsekvenser til følge.

STIGENDE HAVNIVEAU Globalt er havniveauet steget med ca. 20 cm siden år 1901, og tempoet er accelereret i de seneste årtier. Observationer viser, at den nuværende stigning er omkring 4 mm pr. år, og forventes at stige yderligere pga. dels smeltende is og istab i Grønland, Antarktis, dels varmeudvidelse af havet. Det er vurderet, at ved lave emissioner mod år 2100 kan stigningen forventeligt blive 30–50 cm. Ved høje udledninger dog op mod 70–100 cm i år 2100, med risiko for over 1 meter hvis isdynamik fra Grønland/Antarktis accelererer og dermed forårsager stigende og pludselige tab af is. Havstigningen er ikke ens overalt, hvor der i Nordeuropa er lokale variationer fx pga. landhævning, havstrømme og vindmønstre. Desuden vil risikoen for hyppigere stormflodshændelser stige markant. En stormflod, der før indtraf hvert 100. år vil blive markant hyppigere. Kysterne i Syddanmark fx Vadehavet, Lillebælt, Als, Sønderjylland er blandt de mest udsatte i Danmark – og i Nordtyskland er fx Schleswig-Holstein et af de mest lavtliggende områder i Nordeuropa. Udfordringen ligger også ud i tid – efter år 2100. Selv hvis udledninger af emissioner reduceres, vil havet fortsætte med at stige i århundreder, fordi iskapper og havopvarmning reagerer langsomt og med forsinkelse. Havniveaustigninger på adskillige meter, 2–5 meter, forventeligt højere, kan ikke udelukkes på lang sigt mod år

2200–2300. Det vil drastisk udfordre og ændre kystlinjen, kystlandskaber og bysamfund i både Syddanmark og Nordtyskland.

KONSEKVENSER FOR SAMFUNDET Syddanmark og Nordtyskland står over for betydelige klimaforandringer i de kommende årtier. Temperaturerne vil stige, vintrene bliver vådere og mildere, somrene tørrere, og ekstreme vejrhændelser vil forekomme hyppigere. Det er nødvendigt at tilpasse samfundet til disse forandringer. Det gælder byernes infrastruktur, landbrugets strategier, sundhedsberedskabet og forvaltningen af natur og økosystemer. Den fremtidige udvikling afhænger i høj grad af de globale udledninger af drivhusgasser. Jo hurtigere og mere konsekvent reduktionerne sker, desto mindre bliver de langsigtede ændringer både lokalt og regionalt. Men uanset hvor langt ud i tid vi vurderer klimaforandringerne, er det sikkert, at Syddanmark og Nordtyskland allerede nu befinder sig i en ny klimavirkelighed, der kræver handling både i forhold til afbødning og ikke mindst tilpasning. Projektet ClimatePol er sat i verden for at styrke Interreg-regionens modstandsdygtighed over for disse klimaforandringer. Projektet har tre centrale mål: at dokumentere klimaets udvikling, identificere institutionelle barrierer og muligheder for klimatilpasning samt udvikle strategier og konkrete tiltag, der kan imødegå udfordringerne n TEKNIK & MILJØ

TEMA: KLIMATILPASNING

FRA INDUSTRIOMRÅDE TIL GRØNT ÅNDEHUL I den franske by Lyon er en tidligere industrigrund forvandlet til en frodig byhave. Pré Gaudry-haven i Gerland-kvarteret er blevet et grønt fristed midt i byen og et eksempel på, hvordan natur kan integreres i tætte byområder. TEKST / BIRTE KENNEDY

Project manager, Green Cities Danmark FOTOS/ Laurence Danniere

aven er ikke blot en traditionel park, men et innovativt bylandskab, der kombinerer biodiversitet, social sammenhængskraft og klimatilpasning. Den ligger mellem et gymnasium med 600 elever og handelshøjskolen EM Lyon Business School, der tæller omkring 5.000 studerende, og fungerer i dag som et levende mødested for både studerende, lokale beboere og besøgende. Det oprindelige projekt handlede primært om at skabe et forbindelsesrum mellem de to uddannelses-

Haven er blevet et populært mødested for både lokale og besøgende.

institutioner og håndtere de mange daglige bevægelser af elever og studerende. Men ambitionerne voksede undervejs, og resultatet blev et

Pré Gaudry-haven i Gerland-kvarteret er blevet et grønt fristed midt i byen og et forbillede for, hvordan naturen kan integreres i urbane landskaber.

TEKNIK & MILJØ

egentligt grønt byrum – en have, der både håndterer regnvand, skaber skygge og giver plads til ophold, rekreation og sociale aktiviteter. Der er skabt et varieret landskab med skovlignende beplantninger, åbne græsarealer og bløde stiforløb. De grønne “øer” af træer og buske danner mindre opholdsrum, hvor man kan mødes, arbejde udendørs eller blot finde ro midt i byen. Samtidig er designet udformet efter princippet om, at man både kan se og blive set – hvilket er et vigtigt element for at skabe trygge byrum.

GENOPLIVEDE DEN EKSISTERENDE JORD Et centralt element i projektet er arbejdet med jorden. I stedet for at tilføre ny jord udefra valgte man at genoplive den eksisterende. Den tidligere kompakte og næringsfattige jord blev forbedret gennem kompostering og biologiske metoder. Samtidig blev rødder fra invasive planter fjernet, og flere arter af regnorme blev introduceret for at styrke jordens struktur og frugtbarhed. AUGUST 2026

TEMA: KLIMATILPASNING

Denne tilgang er et eksempel på cirkulær økonomi i praksis, hvor de eksisterende ressourcer genbruges og forbedres i stedet for at blive udskiftet. Resultatet er en levende og frugtbar jord, der understøtter et rigt planteliv og styrker biodiversiteten.

KLIMATILPASNING I PRAKSIS Pré Gaudry-haven fungerer også som en lokal kølig oase. De mange træer og den tætte beplantning skaber skygge og bidrager til et mere behageligt mikroklima i området, hvor der er plantet 174 træer, og halvdelen af arealet er dækket af vegetation. Regnvand håndteres lokalt gennem permeable overflader, beplantede regnbede og en stor græsplæne, der fungerer som en regnhave. Her kan vandet infiltrere direkte i jorden. Det reducerer både belastningen på kloaksystemet og sikrer planterne bedre adgang til vand. Haven er udformet som et socialt samlingspunkt for kvarteret. Store fællesborde, picnicområder, solterrasser og stille stier giver plads til både studerende, familier og ældre beboere. De mange opholdsrum gør det muligt at bruge området til alt fra studiepauser og frokostmøder til afslapning og leg. Det gennemtænkte landskabsdesign i Pré Gaudry-haven er et vellykket eksempel på, hvordan grønne løsninger kan skabe både bedre bynatur og stærkere fællesskaber i tætte bykvarterer n

Solterrasser og stille stier giver plads til både unge studerende, familier og ældre beboere.

Haven fungerer som en lokal kølig oase, hvor grønne områder og skyggefulde træer hjælper med at sænke temperaturen i byen.

De skovlignende beplantninger skaber et naturligt miljø, der både indbyder til ro og socialt samvær.

PRÉ GAUDRY-HAVEN I Pré Gaudry-haven i Lyon, der tidligere var industrigrund, er der plantet 174 træer, cirka 1700 buske og 21.000 stauder. Regnvandet håndteres lokalt gennem infiltration og regnbede. Der er fokuseret særligt på jordgenopretning, biodiversitet, klimatilpasning og sociale byrum.

AUGUST 2026

TEKNIK & MILJØ

VAND

De gode faglige argumenter om grundvandsbeskyttelse foldes endnu engang ud af KTC’s faggruppe Vand under Miljø og Grundvand

TEKNIK & MILJØ

AUGUST 2026

VAND

Den høje beskyttelse af grundvandet skal fastholdes – ikke slækkes

rundvandsbeskyttelse er igen højt på den politiske dagsorden. Især er fokus på at forebygge ny fladeforurening med pesticider og nitrat fra landbruget med et ”nationalt sprøjteforbud”. Beskyttelsen af grundvandet mod forurening fra punktkilder har derimod ikke fyldt meget i debatten. Da vi ser eksempler på, at principper for risikovurderinger af punktkilder fraviges, ønsker vi at sætte fokus på, at metoden til risikovurderinger ikke må føre til en svækkelse af grundvandsbeskyttelsen.

BAGGRUNDSINFO KTC Vand løftede i 2024 denne problemstilling i notatet ”Teknisk notat om risikovurdering af pesticidpunktkilder”. Baggrunden var, at kommuner på tværs af landet oplevede, at regionerne slækkede på risikovurdering af særligt pesticidpunktkilder og undlod at kortlægge forurening over grundvandskvalitetskriteriet. På baggrund af dette har der i 2024-2025 været afholdt en møderække mellem KL og Danske Regioner med deltagelse af repræsentanter fra KTC Vand om risikovurdering af punktkilder. I dialogen var der bred enighed om, at der skal ske en høj beskyttelse af grundvandet, men ikke hvordan punktkilder mest hensigtsmæssigt risikovurderes. Danske Regioner udgav februar 2025 ”Fællesregional tilgang – risikovurdering af grundvandstruende forureninger”, som gør op med flere af de grundlæggende principper for risikovurdering, som Miljøstyrelsens oprydningsvejledning fra 1998 har fastlagt.

Kilde: Miljøstyrelsens liste over grundvandskvalitetskriterier relateret til forurenet jord.

INDSATSBEKENDTGØRELSENS § 8 Statslige myndigheder, regionsrådet og kommunalbestyrelsen skal ved administration af lovgivningen i øvrigt forebygge forringelse af tilstanden for overfladevandområder og grundvandsforekomster og sikre, at opfyldelse af de miljømål, der er fastlagt i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, ikke forhindres. Ref. Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, BEK nr 1669 af 08/12/2025

Figur 1.

AUGUST 2026

Det vil efter vores opfattelse udvande den høje beskyttelse, vi har af grundvandet mod forurening fra punktkilder og have konsekvenser for kommunernes opgaver på miljøområdet.

RAMMER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSE Danmarks vandforsyning er baseret på grundvand, som overholder kvalitetskravene for drikkevand ved simpel vandbehandling. Vandrådets rapport ”Danmarks fremtidige vandforsyning” fra 1992 og drikkevandsudvalgets betænkning fra 1998 danner grundlaget for den grundvandsbeskyttelse, vi kender i dag, hvor forebyggelse af forurening er prioriteret frem for rensning af drikkevand. Det har siden 1990’erne været et centralt mål at bevare den decentrale indvindingsstruktur og beskytte både nuværende og fremtidige drikkevandsressourcer. Jordforureningsloven fra 2001 danner grundlaget for den systematiske kortlægning og offentlig indsats ift. punktkilder og prioritering ift. risiko for mennesker og grundvand. Loven sikrer, at kommuner og stat kan påbyde en forurener at undersøge og oprydde en forurening efter ”forurener betaler princippet”.

TEKST / KTC FAGGRUPPEN

Miljø og Grundvand – Vand (MIG-vand)

RISIKOVURDERING Oprydningsvejledningen fra 1998 er fortsat gældende og fastsætter rammen for, hvordan punktkilder under den offentlige indsats skal undersøges, risikovurderes og afværges: • En risikovurdering skal tage udgangspunkt i forsigtighedsprincippet, så usikkerheder i vurderingen kommer grundvandet til gode. • En risikovurdering skal foretages for hver enkelt punktkilde. Øvrig forurening og effekten af naturlig nedbrydning og et års transport kan inddrages i den efterfølgende prioritering af forureningen, hvis der er robuste data. • Grundvandskvalitetskriterierne er fastsat, så det sikrer, at grundvandet kan anvendes til drikkevand efter en simpel vandbehandling. Der er risiko, hvis beregnede koncentration overskrider grundvandskvalitetskriteriet i det relevante trin i risikovurderingen. Risikovurderingsværktøjet JAGG er udarbejdet på baggrund af vejledningens principper og anvendes til risikovurdering af punktkilder ved trin 1-3. Oprydningsvejledningen bygger på et højt beskyttelsesniveau med en risikovurdering, som er tæt TEKNIK & MILJØ

VAND

relateret til den enkelte punktkilde og dens påvirkning af grundvandsressourcen. Det sikrer, at de mange usikkerheder ved undersøgelse af en forurening afspejles i risikovurderingen. Ved robuste data giver oprydningsvejledningen mulighed for at inddrage naturlig nedbrydning og et års transport fra kilden. Det er et sundt princip, som sikrer, at en forurenings risiko ikke underestimeres, men også at der kan ske en prioritering. Både Miljøstyrelsens grundvandskvalitetskriterier og indsatsvejledningens §8 understøtter, at grundvandet skal bevares renest muligt og ikke må forringes. [Ref. 5 og 8].

KONSEKVENSER VED DEN NYE FÆLLESREGIONALE TILGANG Regionernes nye tilgang til risikovurderinger har konsekvenser for grundvandsbeskyttelsen og de opgaver, kommunerne varetager på miljøområdet. NEDPRIORITERING AF FORSIGTIGHEDSPRINCIPPET Det kræver omfattende undersøgelser at afklare en punktkildes udbredelse i jord og grundvand. Oprydningsvejledningens tilgang 46

TEKNIK & MILJØ

Uden nedbrydning JAGG

Afstand til kontrolpunktet [m]

GrundRisk

Med nedbrydning JAGG

GrundRisk

100

TCE [µg/L]

1.805

462

1.740

411

DCE [µg/L]

VC [µg/L]

0,8

0,2

0,7

2,3

b) Vestergade

Uden nedbrydning

Med nedbrydning

JAGG

GrundRisk

JAGG

GrundRisk

100

Benzen [µg/L]

3.537

1.561

2.455

846

Afstand til kontrolpunktet [m] Toluen [µg/L]

4.921

936

124

2,7

Xylener [µg/L]

2.538

1.120

1.205

332

c) Oddesundvej

Uden nedbrydning JAGG

GrundRisk

Afstand til kontrolpunktet [m]

100

MCPP [µg/L]

350

2,4-DP [µg/L] Bentazon [µg/L]

Med nedbrydning JAGG

GrundRisk

100

343

1.014

870

327

321

Figur 2.

til risikovurderinger tager højde for de usikkerheder, der er ved de ofte begrænsede undersøgelser af en forurening, som udføres ved offentligt finansierede undersøgelser. Regionernes nye tilgang tager ikke højde for manglende viden og understøtter derved ikke forsigtighedsprincippet. I Miljøprojekt 1865, november 2016, sammenlignes risikovurdering ved Grundrisk og JAGG. Med Grundrisk beregnes den samme punktkilde i 100 meters afstand at medføre op til en faktor 10 lavere koncentration end ved JAGG. Ved inddragelse af fortynding vil en punktkildes beregnede risiko blive mindre jo større kildeplads, den truer. Vi ser allerede nu, at der er regioner, der af den grund overvejer ikke at udføre undersøgelser af punktkilder nær store kildepladser, ligesom punktkilder i primært grundvand i indvindingsoplande til store forsyninger oftere ikke omfattes af offentlig indsats. Netop ved de største og vigtigste kildepladser, der forsyner mange borgere med drikkevand, bør forsigtighedsprincippet fastholdes, så ændrede indvindingsmængder eller underestimering af risikoen

ikke får konsekvenser for eksisterende og fremtidige indvindinger. FÆRRE KORTLÆGNINGER: Særligt for pesticider har regionernes nye tilgang konsekvenser for kortlægningerne. Pesticider påvises primært i vand og kan stamme fra både landbrugets fladekilder og punktkilder. Påvist forurening i det primære magasin med pesticider fra en punktkilde, vil i Grundrisk ofte ikke udgøre en beregnet risiko for grundvandet. Derfor kortlægges punktkilder med pesticider sjældent. Det har konsekvenser: • Pesticidforurenet jord kan håndteres frit uden analyser eller anmeldelse, med risiko for spredning af pesticidforurenet jord i sårbar natur eller til gamle råstofgrave. • Pesticidpunktkilder fremgår ikke af kortlægningslagene i miljøportalen. • Det er sværere at begrunde påbud til en forurener. Juridisk er der ingen hindring for forureningskortlægning af de mindre pesticidforureninger, da hensyn til miljømæssig forsvarlig jordhåndtering er et formål (Slaggedommen UfR2011.465H). AUGUST 2026

[Miljøprojekt nr. 1865, november 2016].

DEN FÆLLESREGIONALE TILGANG Grundrisk er udviklet af Miljøstyrelsen for at understøtte prioritering mellem forureninger i den offentlige indsats ift. undersøgelser og oprydning (Miljøprojekt 1865, november 2016). Grundrisk regner på risiko for overskridelse af grundvandskvalitetskriteriet i en afstand på mindst 100 m fra punktkilden samt fluks fortyndet i en fiktiv indvinding på 10.000 m3 uforurenet grundvand eller volumen for en aktuel drikkevandsindvinding. Danske Regioner har løbende ændret tilgangen til risikovurdering af punktkilder og tolkningen af, hvordan Grundrisk benyttes. Regionerne vurderer, at den viden, man har opnået siden 1998, betyder, at der kan afviges fra den konservative tilgang til risikovurderinger, som er beskrevet i oprydningsvejledningen. Der vil med regionernes tilgang være færre punktkildeforu reninger, som anses for at udgøre en risiko, og derved prioriteres til videre undersøgelser eller afværge under den offentlige indsats.

a) Fælledvej

VAND

FÆRRE EJENDOMME OMFATTET AF OFFENTLIG INDSATS For forureninger fra punktkilder med andre miljøfremmende stoffer betyder regionernes nye risikovurderingspraksis, at flere af disse kortlægges uden offentlig indsats over for grundvandet, selv om der ses overskridelse af grundvandskvalitetskriterierne inden for OSD i betydende grundvand under punktkilden. De prioriteres ikke til yderligere undersøgelser eller oprensning, og kommunerne kan på erhverv ikke stille vilkår til anlægsarbejde efter §8 i jordforureningsloven, selv om dette kan forværre forureningsspredningen til områdets grundvandsressource og recipienter. FORURENEREN BETALER PRINCIPPET FORRINGES Muligheden for at holde en forurener ansvarlig for en forurening er en af grundstenene i jordforureningsloven, og her er risikovurderingen central. Både klagenævn og retssystemet har stadfæstet, at en forurening anses for at udgøre risiko for grundvandet ved risikoberegning i JAGG trin et – det vil sige ved overskridelse af grundvandskvalitetskriteriet umiddelbart under kilden. I den fælles regionale tilgang til risikovurdering redegør regionerne for, at Grundrisk er mere realistisk, og at oprydningsvejledningen fra 1998 er udtryk for et meget konservativt forsigtighedsprincip, som branchen generelt har bevæget sig væk fra. Det undergraver det høje beskyttelsesniveau, som JAGG og oprydningsvejledningen er udtryk for, og gør det det vanskeligere for kommunerne at meddele påbud til en forurener, som det også fremgår af Bech Bruuns vurdering fra 2020 (Redegørelse – Pesticider, påbudskompetencer og betingelser – Udvalgte problemstillinger, Bech Bruun for Region Sjælland, april 2020).

POLITISK FOKUS PÅ PUNKTKILDER I dag er målet fra 1990’erne om at oprense alle punktkilder inden for 10 år langt fra opfyldt. Det betyder dog ikke, at vi skal slække på beskyttelsen af grundvandet over for forurening fra punktkilder. Den offentlige indsats kræver prioriteringer. Det vil tage mange år at undersøge, kortlægge og afværge AUGUST 2026

Indvindingsmængde 1000 x m3/år

Konc. i boring, ug/l

9,6

1,92

100

0,96

500

0,192

1000

0,096

4000

0,024

Figur 3. Tabellen viser koncentrationen i en indvindingsboring, når den fortyndes i rent vand ved øget indvindingsmængde. De 96 g TCE vil således overholde grænseværdien på 1 µg/l ved indvinding på ca. 1 mio. m3.

forureninger. Denne prioritering bør dog holdes adskilt fra den konkrete risikovurdering, så det høje niveau af grundvandsbeskyttelse fastholdes. De færre kortlægninger og forureninger omfattet af offentlig indsats vil over tid udfordre den decentrale indvinding, da accepten af en større forureningspåvirkning af grundvandet vil mindske muligheden for at placere nye indvindingsboringer i det åbne land. Formand for Aalborg Forsyning, Lasse Olsen udtaler: -Som forsyning er vi ikke hjulpet meget af, at der er gennemført sprøjteforbud og gennemført dyrkningsrestriktioner, som forebygger nitratforurening, hvis vores boringer rammes af en forurening med miljøfremmede stoffer. Vi skal naturligvis oprydde alle forureninger, der udgør en risiko mod grundvandsressourcen, som vi er afhængige af for at kunne levere drikkevand af god kvalitet til lave omkostninger, fordi det ikke kræver avanceret rensning. Formand Jeppe Trolle fra Roskilde Kommunes Klima- og Miljøudvalg udtaler: -Roskilde Byråd er allerede tilbage i september sidste år blevet opmærksom på danske regioners tilgang til risikovurderinger og har afsendt et bekymringsbrev til miljøministeren om, at grundvandsbeskyttelsen ikke bør slækkes. Efter den store indsats kommuner har udført med beskyttelsen af de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), virker det ikke rigtigt at svække på grundvandsbeskyttelsen i forhold til punktkilder, som gamle lossepladser og industrigrunde. Det er også uaccepta-

belt, hvis det gør det sværere at give påbud til en forurener. En opdatering af oprydningsvejledningen fra 1998 bør ske ved inddragelse af alle relevante aktører og med politisk åbenhed om nuværende viden og konsekvenser. Danske Vandværker, DANVA, Danmarks Naturfredningsforening og Sportsfiskerforbundet bør inddrages sammen med GEUS, universiteter, regionsråd og Kommunernes Landsforening. Vi hilser en drøftelse om niveauet for grundvandsbeskyttelsen velkommen, herunder også hvordan en risikovurdering skal udføres og kriterierne for, hvornår der er en risiko. Lige præcis beskyttelsen af drikkevandet, som vi betragter som et nationalt fælles gode, fortjener en sådan debat n Referencer: [REF1]: Teknisk notat om risikovurdering af pesticidpunktkilder, 2024, KTC Vand [REF2] Miljøprojekt 1865, november 2016. [REF3] Miljøstyrelsens vejl. 6, Oprydning af forurenede lokaliteter, 1998. [REF4]: FÆLLESREGIONAL TILGANG, RISIKOVURDERING AF GRUNDVANDSTRUENDE FORURENING, Regionernes videnscenter for miljø og ressourcer, Region Sjælland, Region Hovedstaden, Region Syddanmark, Region Nordjylland og Region Midt jylland, februar 2025 [REF 5] Miljøstyrelsen liste over grundvandskvalitetskriterier relateret til forurenet jord [REF6]: Redegørelse - Pesticider, påbudskompetencer og -betingelser - Udvalgte problemstillinger, Bech Bruun for Region Sjælland, april 2020 [REF7]: Slaggedommen – UfR2011.465H [REF 8]: Ref. Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, BEK nr 1669 af 08/12/2025

TEKNIK & MILJØ

Afsender: TechMedia A/S, Naverland 35, DK-2600 Glostrup, tlf. 43 24 26 28 | Abonnementshenvendelser: KTC@KTC.dk

SKRIV I TEKNIK & MILJØ DIN VIDEN ER VIGTIG!

STOFOMRÅDER

TEKNIK & MILJØ-magasinet er til, for at vi kan DELE viden, tænke NYT, tænke BREDT og tænke SAMMEN. Indhold i spalterne her i magasinet kommer ud at virke i hele landet. • I Teknik og Miljø i kommunerne. • I styrelser og interesseorganisationer. • I hele rådgiverbranchen. • I dit lokale byråd og på Christiansborg.

Vi er interesserede i spændende artikler til ALLE vores målgrupper. Vi formidler viden om f.eks.: • Byudvikling, planlægning og politik. • Ledelse, udvikling og organisation. • Klima, energipolitik og affald. • Veje, trafik og trafiksikkerhed. • Miljø- og naturforvaltning. • Ejendomme og almene boliger. • Digitalforvaltning og GIS.

VI VIL GLÆDE OS TIL DIT BIDRAG!

Kontakt redaktør Torben Sigh og aftal nærmere på redaktion@ktc.dk Max. 6000 anslag i Word. Brug overskrifter og underoverskrifter. Medsend illustrationer og billeder i trykkvalitet pr. mail eller via wetransfer.com. Brug gerne faktabokse og forklaringer, og husk endelig billedtekster og fotokreditering. Vi skal også bruge data på skribent(er), f.eks. navn, stilling/titel og arbejdssted.