Teknik & Miljø - April 2026

KTC-FOKUS: KOMMUNER & FORSKNING

FRA PLASTAFFALD TIL PRODUKT

DANMARKS FØRSTE

BYGGEMODNING PÅ EL

KRÆVER MERE END EN PLAN

Vi GLÆDER os til DIT bidrag

Kontakt redaktør

SINE NORSAHL redaktion@ktc.dk

SKRIV I TEKNIK & MILJØ

DIN VIDEN ER VIGTIG!

TEKNIK & MILJØ-magasinet er til, for at vi kan DELE viden, tænke NYT, tænke BREDT og tænke SAMMEN.

Indhold i spalterne her i magasinet kommer ud at virke i hele landet.

- I Teknik og Miljø i kommunerne.

- I styrelser og interesseorganisationer.

- I hele rådgiverbranchen.

- I dit lokale byråd og på Christiansborg.

STOFOMRÅDER

Vi er interesserede i spændende artikler til ALLE vores målgrupper. Vi formidler viden om f.eks.:

- Byudvikling, planlægning og politik.

- Ledelse, udvikling og organisation.

- Klima, energipolitik og affald.

- Veje, trafik og trafiksikkerhed.

- Miljø- og naturforvaltning.

- Ejendomme og almene boliger.

- Digitalforvaltning og GIS.

Max. 6000 anslag i Word. Brug overskrifter og underoverskrifter. Medsend illustrationer og billeder pr. mail. Brug gerne faktabokse og forklaringer, og husk endelig billedtekster og fotokreditering. Vi skal også bruge data på skribent(er), f.eks. navn, stilling/titel og arbejdssted.

TEKST / MICHEL

VAN DER LINDEN

Forperson, KTC Bestyrelse

2026 – KONTINUITET, FORANDRING OG DET LANGE SEJE TRÆK

2026 tegner sig allerede som et år, hvor meget nyt sættes i gang, og hvor tidligere beslutninger får stor betydning for den retning, vi bevæger os i. Når vi når et godt stykke ind i april, er det tydeligt, at de politiske landskaber, både lokalt og nationalt, er kommet i gang med at sætte retning.

Kommunalvalget har introduceret nye konstellationer, nye partier og ændrede prioriteringer – og særligt på Teknik-, Miljø- og Klimaområdet er vi vant til, at der følger justeringer med, når den politiske sammensætning skifter. Det er legitimt, at valgkampens temaer afspejler sig i ønsket om at ændre eller tilpasse indsatser, der tidligere er blevet håndteret politisk på en anden måde. Sådan fungerer demokratiet, og det giver ny energi ind i det fælles arbejde.

Men det betyder også, at vi som fagområde skal være ekstra opmærksomme på, hvordan de store dagsordner får de bedst mulige betingelser for at blive ført ud i livet.

For oven i de lokale forandringer følger resultatet af folketingsvalget, som her i april kan pege på nye rammer, retninger og prioriteringer. Selv om ændringer-

ne på Christiansborg ofte er mere overordnede, påvirker de i høj grad vores arbejde. De nationale målsætninger, reguleringer og strategier danner rammen om mange af de opgaver, der lander hos os – og kompleksiteten vokser. Europæisk regulering supplerer og udfordrer,

samarbejde og tillid. Både borgere, lodsejere, civilsamfund og markedsaktører investerer tid og ressourcer i løsningerne. For dem – og for os – er det afgørende, at ændrede politiske retninger ikke opleves som et fuldstændigt nyt startpunkt hver gang.

Både borgere, lodsejere, civilsamfund og markedsaktører investerer tid og ressourcer i løsningerne. For dem – og for os – er det afgørende, at ændrede politiske retninger ikke opleves som et fuldstændigt nyt startpunkt hver gang.

og nogle gange kolliderer intentionerne fra forskellige niveauer, selvom alle ønsker det bedste for klima, miljø og udvikling. Derfor opfordrer vi til, at fokus på kontinuitet fastholdes på Teknik-, Miljø- og Klimaområdet. At de store, vigtige dagsordner – både de nye og de allerede igangsatte – får stabilitet, retning og de nødvendige rammer til at blive gennemført. Mange af vores indsatser kræver langsigtede løb,

Ansvarshavende redaktør

Udgiver TechMedia ApS Naverland 35 2600 Glostrup T. 4324 2628 info@techmedia.dk www.techmedia.dk

I samarbejde med Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk www.ktc.dk

Sine Norsahl T. 2087 9630 redaktion@ktc.dk

Annoncer Jesper Bækmark T. 43 24 26 77 jb@techmedia.dk

Johnny Elmeskov T. 43 24 26 65 je@techmedia.dk

Annoncekoordinator

Trine Plass T. 4324 2612 tp@techmedia.dk

Layout

Trine Plass, TechMedia A/S

Forsidefoto: www.freepik.com

Tryk PE Offset A/S Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk

Vi anerkender demokratiet fuldt ud. Vi sætter pris på engagementet og de nye ideer. Men samtidig opfordrer vi til, at de lange, vigtige træk ikke tabes på gulvet. At det gode samarbejde videreføres. At den langsigtede kurs tænkes med og til dels fastholdes, også når der justeres undervejs. For kun sådan kan vi lykkes med de store ambitioner, som både lokalt og nationalt præger vores arbejde i 2026 – og langt ud i fremtiden.

Abonnementspris Kr. 1.110,- + moms om året for 8 numre

Løssalg Kr. 179,- +moms inklusive forsendelse

Oplag 2.023

Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

ISSN: 1902-2654 (tryk) ISSN: 2596-4216 (online)

Temaindhold

GRØN MOBILITET, CO2-UDLEDNING

OG LEVENDE FORRETNINGS-

Ja, handelsgader kan godt blive mere levende i kompakte byer og bydele med færre parkeringspladser og styrket grøn mobilitet.

HOLBÆK KOMMUNE

DENNE UDGAVES TEMAER: MOBILITET & INFRASTRUKTUR

AFFALD & RESSOURCER

KTC- FOKUS:

KOMMUNER OG FORSKNING

KOMMUNER & FORSKNING: KLIMATILPASNING OG KLIMAFOREBYGGELSE SKAL TÆNKES SAMMEN

To små projekter viser store potentialer for sammentænkning i planlægningen.

SIDE 22

SPARER BÅDE RÅSTOFFER

OG MILLIONER

AF KRONER I FORBINDELSE MED

ANLÆG AF CYKELSTI

Resultaterne kan bane vejen for kommende projekter.

SIDE 14

KOMMUNER & FORSKNING: NÅR BYUDVIKLING BLIVER ET LABORATORIUM FOR LEVENDE TRANSFORMATION

På Sygehusgrunden i Holstebro er Arkitektskolen Aarhus blevet en central medspiller i det langsigtede arbejde med at transformere det tidligere sygehusområde til en ny, bæredygtig bydel.

SIDE 26

DIGITALE PROJEKTER

’Digital 360 Guide’ er et nyt online værktøj, der skal hjælpe kommuner og

RESULTATER FRA POSEIDON: KLIMATILPASNING SOM ET SAMSPIL MELLEM TEKNOLOGI, NATUR, MENNESKER OG INSTITUTIONER

Klimatilpasning er i dag et af de mest presserende udviklingsområder for kommuner og forsyninger. Denne artikel præsenterer centrale resultater fra forskningsprojektet Poseidon.

SIDE 38

VEJFORUM 2026

VEJE | MENNEKSER | TEKNOLOGI 2. - 3. DECEMBER | NYBORG STRAND

Vær med til at forme årets Vejforum

Vejforum 2026 åbner nu for forslag til indlæg og for ansøgninger om udstillerstand.

Vejforum bliver til i fællesskab. Det er de indsendte forslag, der danner programmet, og det er udstillerne, der er med til at skabe den faglige stemning og dialog mellem deltagerne.

Bidrag til programmet

Har du en case, en analyse eller erfaringer, der kan bidrage til udviklingen af vejsektoren, vil vi gerne høre fra dig.

Indlæggene skal ligge inden for planlægning, anlæg eller drift af veje og infrastruktur og kan

blandt andet omhandle teknologi og digitalisering, bæredygtighed, mobilitet, sikkerhed eller konkrete projekter.

Deltagerne efterlyser mere ny viden, et højt fagligt ambitionsniveau, flere perspektiver – og mere kant. Kan du levere det?

Så tilmeld dit bidrag senest den 12. maj 2026.

Bliv udstiller

Som udstiller bliver du en aktiv del af Vejforum. I udstillingsområdet mødes over 1000 deltagere fra hele vejbranchen til faglig dialog og videndeling.

Læs mere om frister og ansøgning på vej-eu.dk.

Helhedsorienteret tilgang til bynatur og mobilitet

Modig mobilitet kræver mere end en plan på papir

LEDER

3 2026 – kontinuitet, forandring og det lange seje træk

TEMA: MOBILITET & INFRASTRUKTUR

8 Plan22+: Grøn mobilitet, CO2-udledning og levende forretningsområder

12

Helhedsorienteret tilgang til bynatur og mobilitet

14 Holbæk Kommune sparer både råstoffer og millioner af kroner ved anlæg af cykelsti

16 Lettere transportformer kan reducere både CO₂-udledning og driftsomkostninger

18 Modig mobilitet kræver mere end en plan på papir

20 Kommunens eksisterende infrastruktur kan blive guld værd for bosætning og turisme

KTC-FOKUS: KOMMUNER & FORSKNING

24 Samarbejde skaber eksperimentarium for byudvikling i Thy

22 Klimatilpasning og klimaforebyggelse skal tænkes sammen – også i praksis

24 Samarbejde skaber eksperimentarium for byudvikling i Thy

26 Når byudvikling bliver et laboratorium for levende transformation

BYGGERI & EJENDOMME

28 Danmarks første byggemodning på el: CO₂-udledningen næsten halveret

30 64 % af FM-organisationerne bruger AI til at fremme bæredygtighed

32

Skolens kvadratmeter kan løfte lysten til at lære MILJØ

35 Miljøfarlige stoffer fra byggematerialer ødelægger vandmiljø

30

AFFALD & RESSOURCER

36 Fra plastaffald til produkt

KLIMATILPASNING

38 Resultater fra Poseidon: Klimatilpasning som et samspil mellem teknologi, natur, mennesker og institutioner NATUR

42 Skovrejsning kan forene klimamål og trepartsmål

DATA & DIGITALISERING

44 Nyt værktøj skal styrke kommuners digitale projekter i den grønne omstilling

32 kan løfte lysten til at lære

42 64 % af FM-organisationerne

Skovrejsning kan forene klimamål og trepartsmål

Grøn mobilitet, CO2-udledning og levende forretningsområder

Ja, handelsgader kan godt blive mere levende i kompakte byer og bydele med færre parkeringspladser og styrket grøn mobilitet. CO2udledningen vokser markant, når detailhandlen flytter fra bymidter og lokalcentre til eksterne butiksområder. Og stisystemer fra 60érne og 70érne skal følge med byudviklingen – gerne med borgerne som vejvisere – for at få flere til at cykle og bevæge sig til fods.

Plan22+ har støttet pilotprojekter i en række kommuner omkring grøn mobilitet, parkering og udviklingen af handelslivet. Aalborg og Aarhus har, via fem cases, undersøgt, hvordan restriktioner for biltrafikken og opprioritering af grøn mobilitet og byrum påvirker kompakte bydele. I et vidensprojekt viser kortlægningen af tre cases, hvordan typiske valg i detailhandelsplanlægningen påvirker udledningen af CO 2. I Greve har man fokuseret på at opgradere kommu -

nens stisystemer ved at identificere ’missing links’, øge tilgængeligheden for gående og cyklister samt styrke den grønne struktur. Det er der kommet flere tankevækkende resultater ud af samt en række helt konkrete anbefalinger til planlæggere og politikere i andre kommuner. Få overblikket på de kommende sider og gå selv i dybden med de mange cases via link til de projektrapporter, der nu er udkommet.

I Vestergade i Aarhus bliver det midlertidige inventar nu erstattet af en permanent ombygning.

Grøn mobilitet styrker levende handelsgader

Der er ofte stor bekymring eller modstand fra handelslivet, når bydele bliver omstillet til grøn mobilitet. Mest fordi det også betyder nedlagte parkeringspladser og færre biler i området. Aalborg og Aarhus Kommuner har taget udgangspunkt i fem cases og undersøgt, hvordan omstillingen til mere aktiv og grøn mobilitet påvirker borgernes adfærd og handelslivets muligheder.

Plads i Aalborg er efter en stor renovering i dag et multifunktionelt grønt byrum.

I Aarhus er der taget udgangspunkt i tre mindre, midlertidige cases i midtbyen: Sommergågade i Vestergade, fredeliggørelse og forbedret udeservering på Fredens Torv samt forskønnelse og forbedring af oversigtsforhold i M.P. Bruuns Gade. I Aalborg er der undersøgt to større og permanente cases: BRT (Bus Rapid Transit) langs Kastetvej i den vestlige del af Aalborg og omdannelsen af Budolfi Plads centralt i byen. Her er vist fotos fra to af de fem cases.

STOR TILFREDSHED MED

OMDANNELSERNE

Den helt overordnede konklusion er, at der generelt er stor tilfredshed og mere byliv end før omdannelserne. Det gælder for alle fem cases. Faktisk kommer 3,5 gange så mange nu til handelsområderne til fods eller med cykel, end med bil. Ifølge undersøgelsen er 3 ud af 4 brugere godt eller meget godt tilfredse med omdannelserne, og næsten lige så mange besøger nu restauranterne i områderne oftere end før. Det er især de forbedrede muligheder for udeservering, som giver vækst på mellem 15 og 30 % til områdernes barer, cafeer mv. I alle områder er der

Hvem bruger penge?

57 % af forbruget kommer fra trafikant- er til fods eller med cykel, og 27 % er baseret på trafikanter i bil. De resterende 15 % kommer fra brugere af den kollektive.

Gående og cyklister bruger flest penge

Trafikanter til fods og på cykel lægger tilsammen ca. dobbelt så mange penge i forretningerne som trafikanter i bil.

også opstået nye funktioner og forretninger, som ikke er afhængige af bilparkering. Fx sandwichforretninger, vinbarer eller skønhedstilbud.

Det er også en vigtig observation, at der i to af områderne er blevet etableret en ny stor dagligvarebutik uden egne parkeringspladser. Her er omsætningen hovedsageligt baseret på gående og cyklende. Dagligvarebutikkerne fungerer som ankerfunktioner, der sammen med fx fitnesscentre genererer et stort fodgængerflow. Det styrker kundetrafikken til andre, mindre butikker i nærheden.

HANDELSLIV I FORANDRING

Projektet har både givet værdifuld læring og ny viden om oplande, adfærd og holdninger til den grønne omstilling af vores byer. Det er en viden, der politisk og fagligt kan være med til at nuancere og kvalificere debatten om grøn mobilitet og levende handelsgader.

- Brian Høj, projektleder, Aalborg Kommune

I mange danske bymidter udvikler detailhandlen sig i retning af færre butikker, bl.a. forstærket af e-handlens stigende andel af den samlede omsætning. Samtidig med at restauranter, take-away-steder og kultur generelt oplever vækst.

Pilotprojektet konkluderer, at omdannelser i kompakte bydele, med fokus på grøn mobilitet og levende bymiljøer, ser ud til at forstærke begge tendenser. Men med forventningen om, at der over tid igen vil ske en stigning i antallet af butikker; formentlig af mere oplevelsesbaseret karakter. Samtidig med stadig flere, der bruger restauranter, skønhedstilbud og oplevelser i bymidterne n

P-huset er revet ned og Budolfi

Foto:

Aalborg

Kommune.

Foto: Aarhus Kommune.

Kilde: Urban Creators.

En grønnere bevægelse i forstaden

Greve Kommune er planlagt og bygget som en funktionsopdelt by i 60érne og 70érne med adskilte veje og stisystemer.

I dag er der mange i Greve, som tager bilen på de helt korte ture. Det er der mange årsager til. Men det er tydeligt, at der er behov for både opgraderinger og udbygning af stinettet, som ikke helt er fulgt med byudviklingen.

Pilotprojektet har kortlagt det nuværende stisystem for at finde måder at styrke de grønne strukturer og sammenhænge i byen på. Målet er at fremme lysten til at bevæge sig til fods eller på cykel – og få flere ud af bilerne på de korte distancer.

BORGERNE ER EKSPERTER

Kortlægningen af det nuværende stisystem har gennemgået fire faser, hver med sit særlige fokus. Især borgerinddragelsesdelen har givet vigtige indsigter. Borgerne er nemlig på mange måder eksperter i deres nærområde.

KORTLÆGNINGENS

FIRE FASER:

• AFSÆT: viden om den eksisterende grønne struktur og stinettet er blevet delt og projektets mål samt fokus identificeret.

• ANALYSER: kortlægning af de vigtigste punkter som stinettet skal binde sammen samt umiddelbare udfordringer og potentialer.

• INDDRAGELSE: via facebook og interviews ved Grevecenteret, foran en SFO samt i Greve Idrætscenter har borgerne delt viden om smutveje og ’missing links’.

• PLAN: med afsæt i det indsamlede materiale er der udarbejdet et samlet udkast med forslag og retningslinjer. Dels til kommuneplanen, men også som input til mere detaljeret planlægning i form af fx en mobilitetsplan.

ET SAMMENHÆNGENDE STINET

Som resultat af pilotprojektet har Greve udviklet en række principper for fremtidens stier under overskriften: ”Stier

Borgerne har givet os vigtig viden om cykel- og gangvanerne på vores stisystemer, om smutveje, de bedste og værste ruter samt peget på gode rekreative stier og ’missing links’. Det har været en øjenåbner, hvordan en meget jordnær borgerinddragelse kan bruges til anbefalinger direkte ind i den strategiske planlægning. - Anna Ravn, byplanlægger, Greve Kommune

er mere end bare fra a til b”. Principperne skal selvfølgelig sikre, at borgerne også i fremtiden kan komme effektivt og trygt fra et sted til et andet. Men også at der er fokus på bevægelsen og oplevelsen undervejs.

På baggrund af både analyser og borgerinddragelse anbefaler rapporten, at flere stier skal kunne opleves som ”langstrakte byrum” eller rekreative forbindelser med opholdssteder og oplevelser undervejs. Også skiltning og evt. udvikling af kort er vigtigt, hvis flere skal cykle eller gå mere.

Planlæggerne i Greve oplever selv, at erfaringer fra metoden kan bruges af andre aktører, der vil undersøge lignende emner. Tretrinsraketten: kortlægning – felttur – borgerinddragelse, bliver oplevet som en interessant metode i den strategiske planlægning. Det sikre fokus på det lokale, det konkrete og det jordnære.

Pilotprojektets konklusioner og anbefalinger er afleveret som retningslinjer til kommuneplanen sammen med en række konkrete forslag til forbedringer af stisystemet. Det giver Greve Kommune et godt grundlag for at styrke den grønne bevægelse.

Fakta om Plan22+ Plan22+ er en femårig indsats fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen og Realdania, som understøtter kommunernes klimaarbejde gennem planlægning.

Pilotprojektet ’Grøn Mobilitet og levende handelsgader’ er udført af Aalborg og Aarhus Kommuner i samarbejde med Urban Creators. Vidensprojektet ’Detailhandelsplanlægningens betydning for CO2-udledningen’ er gennemført af Plan22+ i samarbejde med CK&CO og det rådgivende ingeniørfirma Artelia. Pilotprojektet ”En grønnere bevægelse i Greve” er gennemført af Greve Kommune i samarbejde med Planværkstedet ApS.

Læs mere og download projektrapporterne her:

Stierne skal være en del af byens liv og byde på mere end transport fra startpunkt til slutpunkt.

Høj CO2-udledning fra eksterne butiksområder

Detailhandlen flytter mange steder ud af bymidten. Den Nationale Transportvaneundersøgelse (2020-2024) viser, at 60% af danskernes indkøbsture sker med bil , hvor de fleste kun er på mellem 0 og 2 kilometer.

Plan22+ har undersøgt og beregnet

CO 2-udledningen fra tre cases, der er typiske for detailhandelsplanlægningen i mange kommuner:

• Etablering af en ny discountbutik i udkanten af en landsby.

• Etablering af dagligvarebutikker i lokalcenter i en mellemstor by.

• Udvidelse af eksisterende aflastningsområde til butikker i udkanten af en større by.

Konklusionen er, at det ikke er lige meget, hvordan vi planlægger.

Konklusioner

Ud fra et klimaperspektiv bør kommunerne planlægge for en udvikling af detailhandlen, der tilgodeser:

• God tilgængelighed for både gående og cyklende. Typisk i bymidter.

• Etablering af fx discountbutikker i lokalcentre i mellemstore byer, hvor mange i forvejen cykler eller går til.

• Begrænsning af butiksstørrelse for at mindske oplandets størrelse. Jo større opland, jo mere biltrafik.

Især store discountbutikker udenfor de mindre byer øger CO2-udledningen markant.

75 TON CO 2 -UDLEDNING

FRA NY BUTIK

Beregningerne viser, at placering af en ny stor discountbutik i udkanten af en landsby har ført til en øget CO 2-udledning på 75 tons pr. år i gennemsnit over 50 år. Det skyldes især, at den store butik tiltrækker kunder fra et stort opland.

Flere kører altså længere i bil for at klare deres indkøb i den nye butik.

Samtidig trækker de store butikker omsætning fra de eksisterende butikker

i byen. I den konkrete case førte den nye butik til, at Dagli´ Brugsen i bymidten er lukket.

Også scenariet med udvidelse af et eksternt butiksområde i udkanten af en større by øger klimaaftrykket betydeligt. Beregningerne viser, at CO 2-udledningen vokser i gennemsnit over 50 år med ca. 150 tons pr. år som følge af øget transport og med næsten 250 tons pr. år fra byggeriet.

Foto: Jakob

Høj, Artelia.

HELHEDSORIENTERET TILGANG TIL BYNATUR OG MOBILITET

I den hollandske by Utrecht har en målrettet og konsekvent indsats over de seneste årtier skabt en af verdens mest cykelvenlige byer. Områder, der tidligere var præget af massiv biltrafik, er blevet omdannet til grønne parker, byrum og rekreative forbindelser , hvilket ikke alene har forbedret byens æstetik, men også styrket livskvaliteten og den sociale sammenhængskraft.

Fælles for byens projekter er en klar strategi om at reducere de barrierer, som hurtig motoriseret trafik tidligere skabte mellem kvarterer,

og i stedet give plads til fodgængere, cyklister, ophold, møder og natur.

Utrecht er et godt eksempel på den type helhedsorienterede tilgang til bynatur og mobilitet, som også Green Cities Danmark har arbejdet målrettet med siden 2018.

TRAFIKÅRE OMDANNET TIL

GRØN-BLÅ KANAL

Hvor der før var støj og gennemkørsel, er der i Utrecht i dag levende byrum og attraktive forbindelser.

Det gælder eksempelvis genetableringen af Catharijnesingel, hvor en tidligere trafikåre er blevet omdannet til en grøn-blå kanal med dobbelte bredder og langsomt strømmende vand, designet med

henblik på at styrke biodiversiteten midt i byen.

Park Oosterspoorbaan fungerer som en grøn kile fra byens udkant og helt ind til centrum. Den tidligere jernbanestrækning er bevaret i sin historiske karakter, hvor elementer som køreledningsportaler og spor er integreret i det nye parkdesign. På den måde kombineres kulturarv og nutidig bynatur i et sammenhængende grønt netværk.

ØGET ROBUSTHED MOD KLIMAFORANDRINGER

Utrecht har med disse projekter ikke blot skabt enkeltstående byrum, men et strategisk forbundet grønt system. Indsatserne bidrager til at styrke byens økologiske sammenhæng, forbedre mikroklimaet og øge robustheden over for klimaforandringer.

Ved at reducere de befæstede arealer, etablere træer og åbne vandflader – kombineret med en strategi om håndtering af vand – har projekterne samlet set en væsentlig effekt på at håndtere klimaudfordringerne med øgede nedbørsmængder og stigende temperaturer.

VERDENS STØRSTE CYKELPARKERINGSANLÆG

Byens grønne transformation handler derfor ikke kun om æstetik eller mobilitet, men om en grundlæggende omstilling af byens prioriteringer.

Med verdens største cykelparkeringsanlæg ved hovedbanegården og en målrettet indsats for at gøre store dele af centrum bilfrit uden at skabe logistiske udfordringer,

Park Oosterspoorbaan fungerer som en grøn kile fra byens udkant og helt ind til centrum.

Foto: OKRA Landschapsarchitecten.

Foto: OKRA Landschapsarchitecten.

TEKST / BIRTE KENNEDY

Project manager, Green Cities Danmark

Byens grønne transformation handler ikke kun om æstetik – den har også haft en positiv effekt på klimaet.

Catharijnesingel er en tidligere trafikåre, der er blevet omdannet til en grøn-blå kanal. Ved at erstatte asfalt med grønne områder og åbne vandkanaler har Utrecht skabt et mere modstandsdygtigt bymiljø, der kan håndtere de stigende temperaturer og kraftigere regnmængder.

demonstrerer Utrecht, at det er muligt at sætte mennesker før biler – uden at gå på kompromis med funktionalitet og tilgængelighed. Utrecht er i dag blandt de mest eftertragtede byer i Nederlandene at bosætte sig i – et tegn på, at en konsekvent grøn og men -

neskecentreret bypolitik også har langsigtede samfundsøkonomiske perspektiver.

Byens løsninger vækker international opmærksomhed og studeres af byplanlæggere fra hele verden.

Med en ambitiøs, helhedsorienteret og vedholdende tilgang

Foto: Stijn Poelstra.

Utrecht er i dag blandt de mest eftertragtede byer i Nederlandene at bosætte sig i – et tegn på, at en konsekvent grøn og menneskecentreret bypolitik også har langsigtede samfundsøkonomiske perspektiver

har Utrecht vist, hvordan grøn byudvikling kan skabe en mere sammenhængende, bæredygtig og attraktiv by n

CO2-neutral drift til fremtidens transport – bæredygtigt og pålideligt. Sammen skaber vi smartere løsninger og grønnere affaldshåndtering.

Faun Nordic – autoriseret Norba-service i Norden. Vi udfører service, bruger originale dele og kan udfører alle softwareopdateringer. Kontakt os for professionel hjælp og support. support@faunnordic.com

Foto: OKRA

Landschapsarchitecten.

Den øgede livskvalitet og de menneskevenlige initiativer har gjort byen mere attraktiv at bo i.

HOLBÆK KOMMUNE SPARER BÅDE

RÅSTOFFER OG

MILLIONER AF KRONER

I FORBINDELSE MED ANLÆG AF CYKELSTI

En cirkulær anvendelse af råstoffer i forbindelse med anlæg af en ny cykelsti i Holbæk har resulteret i store økonomiske besparelser. Resultaterne kan bane vejen for kommende projekter

TEKST / LÆRKE KOBBERUP

Journalist, Gate 21

Råstoffer er bogstaveligt talt fundamentet under vores fødder. Asfalt til veje, cykelstier og parkeringspladser bliver produceret af de sten og det sand, vi graver op fra undergrunden.

I Danmark bruger vi 35 millioner kubikmeter råstoffer om året til byggeprojekter. Og tal viser samtidig, at det i dag kun er ti procent af de råstoffer, der bruges, som er genanvendte.

-Vi er færdige med at snakke om, hvorvidt vi løber tør for råstofferne – spørgsmålet er hvornår, siger Lars Christensen, som er seniorprojektleder ved Holbæk Kommune.

Derfor har Holbæk Kommune testet ambitiøse metoder i anlæg af en ny cykelsti. Det har reduceret projektets udledning af CO 2 med 27 procent og har sparet kommunen mere end to millioner kroner i anlægsudgifter. Det er sket i indsatsen Spar på Råstofferne, hvor Region Sjælland og Gate 21 samler konkrete eksempler på, hvordan råstofbesparelser kan skabe både økonomiske og klimamæssige gevinster.

ET UDBUD MED TRYK PÅ BÆREDYGTIGHED

I Holbæk Kommune dukkede muligheden for at afprøve en råstofbesparende metode op, da der skulle etableres en ny cykelsti på

SPECIFIKKE AFTALER

MELLEM BYGHERRE OG INDUSTRIEN

De syv aftalte indsatser omhandler lavpraktiske tiltag, som bruges i selve anlægsfasen. I aftalen om den nye cykelsti i Holbæk er følgende de aftalte indsatser:

-Forsøg med bevaring af eksisterende bundopbygning for at undgå anvendelsen af nye grusgravsmaterialer.

-Genindbygning af jord, så den opgravede jord i projektet genindbygges, og bortkørsel af jord til deponi minimeres.

-Opbygning af bærelag, så der ikke bruges unødvendige nye materialer på strækningen.

-Stabilisering. Der kan eksperimenteres med geonet og geotekstiler de steder, hvor jorden muliggør det.

-Belægningstykkelser minimeres, samtidig med at der eksperimenteres med brugen af genbrugsmaterialer og restmaterialer fra andre projekter.

-Spunsvæg skal laves med fokus på besparelse af råstoffer.

-Materialeopgørelse over hvilke materialer, der bliver håndteret i projektet, og hvordan de bliver sorteret, opbevaret, genbrugt, genanvendt og sendt til deponi.

3,5 kilometer mellem Søstrup og Holbæk Megacenter.

Med støtte fra Region Sjælland og Gate 21 lykkedes det Holbæk Kommune at gøre bæredygtighed og cirkularitet til en central del af projektet. Kommunen gik blandt andet i dialog med markedet, før projektet blev udbudt, for at undersøge, hvad der kunne lade sig gøre.

Den viden gjorde det lettere for dem at skrive realistiske bæredygtighedsforventninger ind i udbuddet af opgaven. Her blev klimabesparelsen vægtet højere end prisen. Bedømmelse af bæredygtighed vægtede 55 procent, hvorimod pris vægtede 45 procent.

-Jeg turde godt vægte pris lavere i dette tilfælde, da jeg vidste, at mit bagland støttede op om indsatsen, siger Lars Christensen.

Han fik svar fra fire ud af de

Vil du lade dig inspirere af tilgangen i Holbæk Kommune, kan du læse mere i guiden her:

fem adspurgte leverandører, og kommunen endte med en aftale, hvor syv af ni mulige indsatser blev aftalt om blandt andet alternative stabiliseringsmetoder, mere genindbygning af eksisterende jord og øget fokus på materialesortering.

BESPARELSERNE

KAN MÆRKES

Projektet er nu i fuld gang, og Lars Christensen er tilfreds. Både fordi etableringen er gået godt, og fordi han er sikker på, at tilgangen gavner kommunen økonomisk.

-Det må være billigere. For det første fordi, de genbrugsmaterialer vi køber, er billigere, end hvis vi skulle have jomfruelige grusgravsmaterialer. Og for det andet, har vi jo ikke den samme mængde bortkørsel af jord, siger han.

De konkrete besparelser er udregnet af COWI ved at sammenholde metoden i Holbæk med en traditionel tilgang, hvor der kun anvendes jomfruelige grusgravsmaterialer.

Og de beregninger drager samme konklusion som Lars Christensen. Det er blandt andet transport og bortskaffelse, der har rykket i CO 2-regnskabet. Transport ville ved anlæg af tilsvarende cykelsti med traditionelle metoder have givet en CO 2 -belastning på 254 tons. Holbæks anlæg har udledt 203 ton

CO 2. Samtidig er CO 2 -udledningen ved bortskaffelse faldet med 19 tons CO 2

FLERE RÅSTOFLØSNINGER I FREMTIDEN

Ifølge Lars Christensen, er det kun såkaldte ”udviklingsprojekter”, der har været svære at gennemføre. Det er mere eksperimenterende tiltag, som undersøger, hvordan man fremadrettet kan bruge og genbruge råstoffer på alternative måder. Holbæk Kommune havde to udviklingsprojekter i deres udbud. Det omhandlede forsøg med biobaseret bitumen i ny asfaltproduktion og alternative muligheder for brug af restjord til rekreative områder.

-Udviklingsprojekterne blev svære at få leverandørerne med på i praksis, men så sendte vi et klart signal om, hvad vi gerne vil opnå med vores anlægsprojekt, siger Lars Christensen.

Ifølge Lars Christensen er det vigtigt, at kommunen går forrest og viser, hvordan man kan lave disse klima-ryk i anlægsbranchen:

-Som offentlig bygherre synes jeg, vi har et ekstra ansvar. Det er os, som bør gå forrest og vise vejen, så private aktører kan følge med n

SPAR PÅ RÅSTOFFERNE

Anlægsbranchen står over for en stor fælles udfordring: Vi skal bruge færre jomfruelige råstoffer og samtidig sikre kvalitet og økonomi i projekterne.

Derfor har Region Sjælland taget initiativ til projektet ’Spar på råstofferne’ der i samarbejde med Gate 21 samler aktører med et stort råstoftræk om at teste og demonstrere innovative løsninger i anlægsprojekter og dele viden og erfaringer på tværs.

Eksemplerne viser, hvordan mange kommuner og forsyningsselskaber allerede genanvender materialer, stabiliserer med kalk og cement samt etablerer ressourcepladser. Resultaterne dokumenterer markante besparelser – både økonomisk og miljømæssigt – og kan inspirere flere aktører til en mere cirkulær anlægspraksis.

Lettere transportformer kan reducere både CO₂-udledning og

driftsomkostninger i kommunal drift

Kommunale driftsafdelinger løser hver dag en lang række opgaver, hvor tunge og store køretøjer er unødigt ressourcekrævende . Erfaringer fra kommunale testforløb viser, at lettere, el-drevne transportformer kan reducere både energiforbrug, CO₂-udledning og driftsomkostninger

TEKST / MICHAEL WASSMANN KARLSEN

CCO & COO, Laplandar APS

Lettere el-drevne transportmidler bruger markant mindre energi end både fossildrevne små køretøjer og tungere el-køretøjer. Testforløb i flere kommuner viser, at energiforbruget på driftsopgaver kan reduceres med mere end 50 procent, når løsningerne anvendes til service, lettere affaldshåndtering, intern transport og mindre vedligeholdsopgaver.

OM LAPLANDAR APS

Dansk producent af el-arbejdscykler til professionel drift på områder, hvor traditionelle køretøjer er for tunge, dyre eller pladskrævende.

Brugere: Kommuner, boligorganisationer og facility-enheder med drifts-, tilsyns- og serviceopgaver i miljøer med begrænset plads eller særlige adgangsforhold.

Anvendelsesområder:

• Vej & park: transport af udstyr, redskaber og affald

• Bolig- og ejendomsdrift: daglig kørsel i og mellem lokationer

• Facility og teknisk service: intern logistik og varetransport

• Industri og lukkede områder: effektiv, emissionsfri mobilitet

Testforløb i flere kommuner viser, at energiforbruget på driftsopgaver kan reduceres med mere end 50 procent, når lettere, el-drevne mobilitetsløsninger anvendes til service, lettere affaldshåndtering, intern transport og mindre vedligeholdsopgaver.

Beregninger baseret på EU’s gennemsnitstal (se note) for dieselvarebiler viser samtidig, at en udskiftning af en dieselvarevogn, der kører omkring 10.000 km årligt, til en let el-drevet transportløsning kan reducere CO₂-udledningen med omkring 1,8 ton om året. Det konkrete niveau afhænger af lokale kørselsmønstre, men tendensen er tydelig: lavere vægt og lavere energiforbrug giver et markant lavere klimaaftryk pr. opgave. De økonomiske besparelser følger samme mønster. Lettere transportmidler har en lavere anskaffelsespris, færre serviceomkostninger og et minimalt energiforbrug. Erfaringer peger på, at den samlede totaløkonomi – set over en tre- til femårig periode –

kan reduceres med 40–60 procent på de opgaver, hvor et tungt køretøj erstattes af let el-transport. Det skaber et råderum, hvor flere medarbejdere kan få adgang til transportmidler inden for samme budgetramme, hvilket øger fleksibiliteten i daglig drift.

KOMMUNAL MOBILITET UNDER FORANDRING

De dokumenterede miljø- og økonomigevinster gør det relevant at se bredere på, hvordan mindre driftsopgaver løses. Kommunerne står samtidig i en elektrificering af driftsflåderne, men mange mindre servicekøretøjer er fortsat fossildrevne. Samtidig anvendes køretøjer ofte til opgaver, hvor lastkapaciteten overstiger behovet.

Lettere el-drevne transportmidler udfylder derfor en voksende rolle som supplement til de traditionelle køretøjer. De er særligt relevante i parker, bymidter, grønne områder og på institutionsarealer, hvor plads, adgangsforhold og lokal miljøpåvirkning ofte er udfordrende. Her kan små, manøvredygtige og støjsvage løsninger i praksis løse opgaven mere effektivt end tunge køretøjer.

MILJØ- OG ENERGIGEVINSTER

Den største miljøeffekt kommer fra det markant lavere energiforbrug pr. opgave. Den lave vægt og simple drivlinje betyder, at løsningerne bruger væsentligt mindre strøm end både fossildrevne småkøretøjer og tungere el-køretøjer, især på korte ture med mange stop. Det reducerer både CO₂-belastningen og det samlede ressourceforbrug i driften.

I tætte byområder og på grønne arealer eliminerer de lettere transportformer lokale emissioner og reducerer støjniveauet. Det gør dem særligt egnede omkring boliger, skoler, institutioner og rekreative områder.

ØKONOMISK

EFFEKT OG LAVERE

TOTALOMKOSTNINGER

På opgaver, hvor mobilitet og fleksibilitet vægter højere end høj lastkapacitet, er de økonomiske for-

Udviklet og testet i samarbejde med WSP og

Viborg Kommune

Kontakt os: Tlf. 97 42 31 33

skelle tydelige. Lavere indkøbspris, enkel service og lavt energiforbrug giver en mere stabil og forudsigelig driftsøkonomi. Kommuner, der har testet løsningerne, fremhæver især besparelser på vedligehold og længere levetid på batterier og sliddele.

ERFARINGER FRA

DRIFTSENHEDER

-I vores testforløb har de lettere el-køretøjer vist, at vi kan løse en stor del af de mindre driftsopgaver med markant lavere energiforbrug. Vi ser typisk en reduktion på over 50 procent, og samtidig ligger totaløkonomien væsentligt lavere over årene. En af fordelene er også, at de lette el-drevne løsninger ikke er omfattet af registreringsafgift, hvilket reducerer de samlede investeringer yderligere. For os betyder det, at flere medarbejdere kan få adgang til et køretøj uden at øge budgettet, og at vi kan dokumentere en klar miljøgevinst på de opgaver, hvor den lette løsning er tilstrækkelig.

— Driftschef, kommunal park- og vejafdeling n

NOTE:

Kilde: European Environment Agency (EEA), CO₂ emissions performance of new vans in Europe, 2024. Gennemsnitlig CO₂-udledning for nye varevogne i EU (2023): 180,8 g CO₂/km.

Klimasikring i byrummet

Pladsbesparende LAR-kantsten styrker regn- og skybrudssikring

Klimasikring uden dyr kloakseparering

Etabler LAR-regnbede, der aflaster det eksisterende kloaksystem - også ved kraftige regnskyl og skybrud. Med Oranjes L-formede kantsten kan arealet til regnbede reduceres med 50%, hvilket gør løsningen anvendelig selv på smalle veje med både fortov, parkering og trafik.

• 1 meter vejbed = samme kapacitet som 1,5 meter traditionelt bed.

Kan modstå belastning fra tunge køretøjer. Integreres uden omfattende opgravning og uden at forstyrre trafikken.

TEKST / MADS ASTRUP

SØRENSEN

Områdechef

Anlæg og Drift, Kolding Kommune

MODIG MOBILITET KRÆVER MERE END EN PLAN PÅ PAPIR

Byrådet i Kolding er enige om visionen: Vi vil skabe en endnu mere levende bymidte i Kolding med kant, kultur og fællesskab og sammen skabe en transformation , hvor vi udvikler byen fra at være en traditionel købstad til at være et moderne og socialt mødested.

Visionen samler os – på tværs af politik, erhverv og interesser. Bylivsforum, der er et forpligtende partnerskab mellem byens aktører, bidrager med byrumsudsmykning og aktiviteter. Detailværket, der er et netværk for bymidtens butikker og café/restaurationer, og Ejendomsejergruppen, der er centrale ejendomsejere, styrker samarbejdet mellem grundejere, butiks- og restaurationsliv og kommune. Sammen investerer vi massivt i rammerne for det levede liv, og ambitionerne er høje.

FUNDAMENTET FOR BYLIV

Skal vi lykkes med en mere levende midtby, kræver det

Foto: Kolding Kommune.

MOBILITETSPLAN 2023–2035

Kolding Byråd vedtog i 2023 en mobilitetsplan, der sætter retningen for transport og byliv frem mod 2035. Planen skal understøtte en levende bymidte og reducere transportens CO2-udledning. Et centralt mål er at flytte flere ture fra bil til cykel, gang og bus. Planen arbejder med seks temaer: Fremkommelighed, parkering, cykelfremme, kollektiv trafik, trafiksikkerhed og sundhed. Biltrafikken i bymidten begrænses, mens fremkommeligheden på de overordnede trafikveje fastholdes.

et solidt fundament. I Kolding bygger vi videre på en stærk historisk bykerne. Byrådet har investeret i markante forbedringer og udvikling af bymidten, og en række store forskønnelsesprojekter er godt på vej for at skabe de bedst mulige rammer for bylivet.

En levende bymidte skal kunne rumme klimatilpasning, boliger, detailhandel, restauranter og store events og bidrage til CO₂-reduktion. Og så skal man kunne komme let, trygt og sikkert til, fra og rundt i byen

Byrådet er enige om meget. Men naturligvis ikke om alt. Store strategiske beslutninger som disse kræver svære valg og konstante afvejninger af behov og hensyn. Det gør kun opgaven mere kompleks og behovet for tidlig og grundig inddragelse endnu mere vigtigt.

Byliv opstår nemlig ikke kun af god stemning, flotte byrum og events. Det kræver også en bevidst trafikplanlægning, der sikrer, at infrastrukturen understøtter byens liv frem for blot at fylde den med biler. Zoneprincipper og tiltag, der reducerer den gennemkørende trafik i middelaldergaderne, er afgørende for at frigøre pladsen til byens kant, kultur og fællesskaber. En datadrevet planlægning af den kollektive trafik og en ambitiøs, helhedsorienteret mobilitetsplan er selve fundamentet for at skabe en bymidte, hvor det er attraktivt at bo, besøge og opholde sig.

Derfor vedtog et næsten enigt byråd en ny mobilitetsplan i 2023. Planen har klare mål: Biltrafikken i den centrale del af byen inden for ringvejssystemet skal begrænses. Cykeltrafikken skal have bedre vilkår. Den kollektive trafik skal styrkes som et reelt alternativ til bilen.

Vedtagelsen af mobilitetsplanen er en central beslutning for de

De store mobilitetsplaner har haft svære forløb i mange danske kommuner. At planlægge for fremtidens mobilitet er en øvelse i svær politisk balancekunst, hvor visionen om det gode liv ofte udfordres

kommende års arbejde i Kolding, men detaljerne og dilemmaerne i udmøntningen er mange. Det har det konkrete arbejde siden 2023 vist.

De store mobilitetsplaner har haft svære forløb i mange danske kommuner. At planlægge for fremtidens mobilitet er en øvelse i svær politisk balancekunst, hvor visionen om det gode liv ofte udfordres af vanens magt og hverdagens konkrete behov.

NÅR VIRKELIGHEDEN

RAMMER

Et af planens markante mål er en fordobling af busrejser – fra 2 % af alle ture i 2022 til 4 % i 2030. Set i lyset af de generelle vilkår for bustrafik er en vækst på 100 % ambitiøs, uanset det lave udgangspunkt. Men selvom målet er politisk vedtaget, er det først i selve udførelsen, at planen for alvor testes.

Omlægningen af busnettet ramte hverdagen direkte, og kritikken lod ikke vente på sig. En fornyet høring efter driftsstart resulterede i 500 svar, og her er proportionerne tankevækkende: Hvis en transportform, der dækker 2 % af rejserne, kan skabe så meget røre, hvad sker der så den dag, vi for

alvor flytter på de 67 %, der i dag foregår i bil?

FORANDRINGENS

PARADOKS

Man kunne fristes til at konkludere, at vi blot skulle have inddraget borgere og erhvervsliv bedre. Men det har vi gjort. Gennem velbesøgte borgermøder, workshopper, utallige større og mindre dialogmøder, har vi søgt at komme hele vejen rundt.

Forandring fryder, som man siger. Men forandring skræmmer også. Ikke mindst fordi store trafikale ændringer kan være uhyre komplekse og svære at forudse konsekvenserne af. Min erfaring er, at forandringernes konsekvenser først til fulde bliver synlige, når de bliver konkrete og mærkbare i hverdagen.

Selv med test og prøvehandlinger er det de vrede stemmer og frustrationerne, der står klarest i den efterfølgende debat. Det kræver en lydhør navigation i det politiske landskab. Vi skal være åbne over for det, der skaber usikkerhed og modstand, men samtidig hjælpe hinanden med at fastholde den fælles politiske retning. For vi står over for store strukturelle forandringer, hvis vi skal lykkes med både en mere levende bymidte og en bedre mobilitet. Det gælder, uanset om transporten foregår kollektivt, på cykel eller i bil. Ændringerne i mobiliteten er fortsat til debat, og hvor vi lander, vil tiden vise. De næste skridt kommer med de forestående anlægsarbejder i bymidten. Her skal vi igen balancere vision og virkelighed. At skabe en levende by kræver mod. Ikke kun til at vedtage planer –men især til at gennemføre dem n

UDVIKLINGSPLAN FOR KOLLEKTIV TRAFIK

Udviklingsplanen omsætter mobilitetsplanens mål for busdriften til praksis. Planen blev vedtaget i 2024 og udmøntet i et helt nyt bybusnet i december 2025. Ambitionen er at fordoble bussens markedsandel fra 2 % til 4 % af alle ture i kommunen. Midlet er en stærkere linjestruktur, bedre knudepunkter og tættere sammenhæng med regional trafik. Den omfattende omlægning har udløst betydelig lokal debat om rejsevaner og den fremtidige busbetjening i Kolding.

To nationale indsatser:

Kommunens eksisterende infrastruktur kan blive guld værd for bosætning og turisme

TEKST / ANNA SCHOUBO THØGERSEN

Projektleder, Naturstyrelsen & LÆRKE LUNDSTEN

Projektmedarbejder, Naturstyrelsen & KIRSTEN

KROGH HANSEN

Specialkonsulent, Dansk Kyst- og Naturturisme

Den rekreative infrastruktur bør være en central del af kommunens strategiske værktøjskasse for bosætning, sundhed og turisme . To nationale projekter tilbyder kommunerne en køreplan for at løfte potentialet i eksisterende, naturskønne småveje, stier og ruter.

Oplevelser i naturen hitter – og flere end nogensinde før bruger nu naturen til cykel- eller gåture. Ligesom naturen er en vigtig faktor, når vi skal vælge et sted at bo eller en destination at besøge.

Derfor er en veludviklet re -

kreativ infrastruktur et stærkt aktiv, og i mange kommuner findes der allerede et væld af stier, skovveje og mindre befærdede veje, som blot venter på at blive aktiveret.

Naturstyrelsen og Dansk Kystog Naturturisme står bag to nati -

onale indsatser, der begge sigter mod at aktivere og løfte det rekreative potentiale i kommunernes eksisterende infrastruktur.

VEJEN ER BANET

Danmarks Naturstier er et nationalt net af vandreruter, der guider til naturskønne oplevelser. Ruterne beholder deres lokale identitet, men får en national rammefortælling og et kvalitetsstempel, som er med til at højne synligheden og styrke de lokale ruters potentiale. På samme måde er Danmarks Rekreative Cykelnet et nationalt net af gode cykeloplevelser. Stræk-

Foto: Daniel Villadsen.

ninger udvælges, så de styrer uden om de store hovedveje og den larmende trafik og i stedet passerer smuk natur, lokale seværdigheder og restaurationer eller servicefaciliteter.

Kommunerne skal dermed ikke starte fra bunden. Mange steder er 80 pct. af arbejdet allerede gjort, da der findes et hav af eksisterende stier, skovveje og mindre befærdede veje.

De to indsatser leverer den sidste, afgørende del: en national kvalitetsstandard, en digital visning og formidling samt en

BLIV EN DEL AF

DANMARKS REKREATIVE CYKELNET

• 32 af landets kommuner har allerede et rekreativt cykelnet, som findes digitalt i GeoFA og vises på cykeloplevelser.dk. Næste skridt for dem er den fysiske skiltning.

• For øvrige kommuner (udenfor Storkøbenhavn) er der kortlagt et såkaldt planlægningsnetværk, som skal kvalitetssikres, før det kan udgøre et endeligt cykelnet.

• Da cykelnettet aktiverer eksisterende infrastruktur, er det muligt at etablere nettet til en langt lavere anlægspris, end hvad det vil koste at anlægge ny cykelinfrastruktur.

• Omkostningerne vil spænde fra ca. 0,5-1 mio. kr. i mindre kommuner til ca. 1-3 mio. kr. i mellemstore og ca. 2-6 mio. kr. i de største, svarende til ca. 5-6.000 kr. per km stinet.

LÆS MERE:

metode til at binde det hele sammen til et sammenhængende net.

EN STRATEGISK PRIORITERING

For Nyborg Kommune, der både er en del af Danmarks Naturstier og Danmarks Rekreative Cykelnet, indgår de to indsatser som en del af udmøntningen af deres strategi for bosætning og turisme. Søren Thorsager, organisations- og udviklingschef i Nyborg Kommune, udtaler:

-Det betyder mere end nogensinde at komme ud i naturen – for både borgere og turister. Derfor går vi systematisk til værks for at efterkomme det behov og for at tænke bosætning og turisme sammen. Nyborg Kommune har meget naturskønt at byde på, så det er et hovedfokus, at man i Nyborg både kan bo som en del af naturen og komme ud og opleve den.

-Når vi etablerer et nyt boligområde, kan vi kan lave beregninger på, hvornår vi får investeringen igen. Det er sværere med den rekreative infrastruktur. Men vi kan vise, at der er en efterspørgsel kommercielt, hvor investeringerne både øger værdien af boligområderne og understøtter turismen. Det gør det til en solid business case, der er nemmere at prioritere politisk.

FRIVILLIGE

KRÆFTER OG SYNERGI

Langeland Kommune blev kåret som én af Danmarks bedste friluftskommuner 2025/2026. Og det er også helt bevidst, at natur og friluftsliv udgør et særligt aktiv i kommunen. Rikke Fink, teknik- og miljøchef i Langeland Kommune, siger: -Vi håber på at kunne blive en bosætningskommune, hvor man kan komme hjem og slappe af og nyde naturen. Samtidig er der ingen tvivl om, at vi er en turistø, og vores erhvervsliv er i høj grad baseret på det. I arbejdet med stier og ruter kan vi desuden både regulere færdslen og samtidig gøre det endnu mere attraktivt at besøge og bosætte sig på Langeland.

I foråret 2026 vil Langeland som den første ø med et færdigt skiltet cykelnet kunne byde cykelgæster velkomne. Dertil er kommunen i fuld gang med at revitalisere Øhavsstien. Jane Marie Jegind, erhvervs-, kultur- og turismechef i Langeland Kommune, fortæller:

-De gamle cykelruter, der går fra A-B, går typisk nord-syd. Nu kommer der 130 krydspunkter – det giver en langt større rekreativ oplevelse, fordi det åbner op for rundture.

-Med et meget begrænset budget i en lille kommune som Langeland, så bliver alle projekter, vi igangsætter, virkeligt vejet og vægtet. Men når vi også har frivillige, som aktivt bidrager med

ruteforslag og guidede vandreture, fordi indsatserne støtter op om vores DNA og visioner om friluftslivet i kommunen, så går tingene op i en højere enhed, og vi kan virkeligt skabe synergieffekter n

BLIV EN DEL AF DANMARKS NATURSTIER

• Danmarks Naturstier er et fysisk net af naturskønne vandreruter i Danmark. Ruterne skal leve op til en række kvalitetskrav, der gør dem nemme at følge i landskabet og godt digitalt formidlet. Danmarks Naturstier vises på udinaturen.dk.

• Kommuner, naturparker, nationalparker og andre ruteejere kan frem til 2028 søge om, at udvalgte ruteforløb bliver en del af Danmarks Naturstier.

• Ruteejere kan søge om økonomisk støtte til revitalisering af eksisterende ruter eller etablering af nye ruter. Der gives både støtte til arbejdstimer (50 % støtte) og materialer (100 % støtte).

• Danmarks Naturstier understøttes af et sekretariat i Naturstyrelsen. Sekretariatet tilbyder ruteejere gratis hjælp og sparring ift. udvikling, vedligehold og formidling af vandreruter, også efter 2028

LÆS MERE:

Klimatilpasning og klimaforebyggelse skal tænkes sammen – også i praksis

To små projekter viser store potentialer for sammentænkning i planlægningen

TEKST / HENRIK BIELEFELDT

Projektchef, Sustain & MORTEN M. WESTERGAARD

Middelfart Kommune, medlem af advisory board, Nationalt Center for Klimaforskning

Klimaet bliver vildere, vådere og varmere. Derfor skal vi både tilpasse os de forandringer, vi allerede ser – og gøre endnu mere for at forebygge klimaforandringer ved at reducere udledningen af drivhusgasser. Samtidig skal vi finde måder at opsamle og udnytte de klimagasser, vi ikke kan undgå at udlede.

Klimaforebyggelse og klimatilpasning behandles ofte som to adskilte discipliner. De kæmper nogle gange om den samme opmærksomhed, økonomi og beslutningskraft – nærmest som modsatrettede svar på samme krise. Skal vi bygge vindmøllen, eller skal vi i stedet anlægge regnvandsbassinet?

Det er en forsimplet modsætning – men ikke helt ved siden af den måde, vi som planlæggere indimellem handler på. Vi går på automatpilot og lader enten-eller-tænkning spænde ben for helhedsorienterede løsninger. Det er ærgerligt, for de samme arealer kan – og bør – rumme både tilpasning og forebyggelse. Alternativet er, at vi skal bruge Danmarks areal med en faktor 1.4, og med stigende havniveau

KTC FOKUS: KOMMUNER & FORSKNING

KTC har i 2025-26 fokus på samarbejde mellem kommuner og forsknings-og uddannelsesinstitutioner.

På KTC ÅRSMØDE 2025 indsamlede vi gode eksempler. Teknik & Miljø deler disse hen over foråret under fokustemaet ”Kommuner & forskning”.

kommer det ikke til at ske, uanset de kunstige ø’er der måtte være på tegnebrættet.

Vi vil her vise to eksempler på projekter, hvor det er lykkedes at tænke klimatilpasning og klimaforebyggelse sammen. Begge projekter er små, ja næsten i “Mickey

Mouse”-størrelse – men ligesom den berømte figur rummer de mere, end man umiddelbart skulle tro. De viser, hvordan planlæggere kan fremme løsninger, der både håndterer ekstremregn og reducerer CO₂-udledning – hvis vi tør tænke kreativt og handle konkret.

EKSEMPEL 1: TRYLLEVEJEN

– EN MULTIFUNKTIONEL

VEJ I NY UDSTYKNING

På Vestergårdsmarken i Hornsyld er der opført en lille vej med 12 boliger. Vejens konstruktion rummer noget ganske særligt: Under asfalten ligger et kombineret energi- og regnvandssystem, der både forsyner husene med geotermisk varme og håndterer ekstremregn. Varme og køling hentes fra

HVAD DU SOM

AVANCERET PLANLÆGGER KAN

TAGE MED:

• Tænk dobbeltfunktion: Et vejanlæg kan være både infrastruktur og energianlæg. Et gadekær kan både være landsbymidte, klimatilpasning og energikilde.

• Gentænk plangrundlag: Er der noget, der forhindrer multifunktionelle løsninger? Eller handler det om vaner og tolkninger? Kunne genplanlægning give nye muligheder for flere funktioner?

• Start i det små – men tænk stort: Ét hus, én vej, ét gadekær kan blive til en ny model.

• Tillad eksperimenter: Dispensationer & frizoner kan forløse nye tidssvarende standarder.

Begge eksempler i denne artikel er kommet til verden i samarbejde mellem kommuner, vidensinstitutioner, virksomheder og lokalsamfund. Begge baseret på mod, vilje og fantasi. Mere skal der faktisk ikke til. De nævnte eksempler passer både til ny-udstykninger og eksisterende samfund. What’s not to like?

EKSEMPEL 2: GADEKÆRET I FJELSTEDHARNDRUP – ET ENERGIANLÆG I LANDSBYENS HJERTE

FJELSTED-HARNDRUP

• 23 kW varmepumpe erstatter gammel gaskedel.

• CO₂-reduktion: ca. 11.500 kg/år.

• Bruger miljøvenlig brinevæske (Beatine).

• Styres efter billig grøn el (spotpriser og lokale tariffer).

• Temperatur i gadekær må ikke falde mere end 1,5 grader.

• Projektet følges af Syddansk Universitet.

Læs mere: Google ”Waterwarmth Pilot Denmark Fjelsted AquaThermal”

vejkassen, tre lodrette geotermiske boringer og en central spildevandsledning. Hver bolig er koblet til et lavtemperatur-net og har sin egen varmepumpe. Det er effektivt, støjsvagt og æstetisk diskret.

Ved skybrud opsamler vejkas -

sen store mængder regnvand. Den er konstrueret med drænmateriale og dimensioneret til at klare mere end en 100-års hændelse. Regnvandet opmagasineres midlertidigt og ledes derefter videre i et kontrolleret flow til kloaksystemet.

I Fjelsted-Harndrup – én blandt tusindvis af danske landsbyer – kæmper mange boligejere med dyre og klimabelastende gaskedler. Landsbyen har forsøgt at få fjernvarme i årevis, uden held. Men nu starter de i det små – og med noget meget konkret: De opvarmer forsamlingshuset med energi fra det lokale gadekær.

Ved at placere jordvarmeslanger på bunden af gadekæret, kan en varmepumpe hente lavtemperaturenergi, der opvarmer forsamlingshuset. Systemet er forberedt til udvidelse, så flere bygninger kan kobles på.

Udfordringen? Gadekær er typisk beskyttet af Naturbeskyttelseslovens §3 og betragtes nærmest som “no-go”-områder. Men klimaet tager ikke hensyn til gamle normer – og det bør planlægningen heller ikke.

TRYLLEVEJEN / TERMOVEJEN

• Kan tilbageholde over 70 mm regn på 24 timer.

• Vejkassens dybde er øget fra 80 cm til 130 cm.

• Geotermisk energi hentes fra tre 85 meter dybe boringer og 1200 meter jordslanger.

• Termonettet i vejen indeholder 380 meter jordslanger.

• Supplerende termisk energi udvindes fra spildevandsledningen.

• Projektet overvåges af VIA University College.

Læs mere: Google “Fremtidens veje Termovejen Vestergaardsmarken Termonet Hornsyld”

Samarbejde skaber eksperimentarium for byudvikling i Thy

Forskningsinstitutioner samarbejder med Thisted Kommune om projektet Utopia Thy, der skal undersøge og eksperimentere med byudvikling.

/ KATRINE HOLLER

Kommunikationsmedarbejder, Thisted Kommune

IDanmark er der landsbyer, hvor man kæmper med at finde nye ejere til huse, der ender med at stå og forfalde.

Men hvordan kan man alligevel arbejde med landsbyudvikling de steder, hvor nybyggerkvarterer og nye naboer har lange udsigter?

Og er det overhovedet antallet af beboere, der definerer værdien af en landsby?

Det er nogle af de spørgsmål, projektet UTOPIA THY vil undersøge.

UTOPIA THY er et samskabelses-

KTC FOKUS: KOMMUNER & FORSKNING

KTC har i 2025-26 fokus på samarbejde mellem kommuner og forsknings-og uddannelsesinstitutioner.

På KTC ÅRSMØDE 2025 indsamlede vi gode eksempler. Teknik & Miljø deler disse hen over foråret under fokustemaet ”Kommuner & forskning”.

og forskningsprojekt med base i Bedsted i Thy, der blandt andet arbejder med nye anvendelser af kondemneringstruede bygninger, etableringen af mødesteder og biodiversitetsfremmende indsatser.

Parterne i UTOPIA THY er Arkitektskolen Aarhus, Thisted Kommune, Nationalmuseet, Museum Thy, Aarhus Universitet, EAHR (Emergency Architecture & Human Rights) og Bedsted Byforskønnelse.

Mo Michelsen Stochholm Krag er lektor på Arkitektskolen Aarhus. Han fortæller, at projektet i høj grad handler om at se på landsbyernes potentialer.

Projektet skal finde alternativer til de steder, hvor man hele tiden taler om affolkning og forfald. Vi vil se på, hvad det giver af muligheder. Landsbyerne har et stærkt sammenhold og en større mulig -

hed for at få kontakt til natur. De kvaliteter vil vi bruge til at styrke landsbyerne, siger han.

Helt konkret er visionen for UTOPIA THYs arbejde i Bedsted at omdanne byen til en skovby. Det fortæller Kim Daniel Larsen, der er chef for Plan og Miljø i Thisted Kommune.

Bedsted er historisk set en klassisk stationsby, hvor en af byens vigtigste livsnerver har været stationen og Thybanen. Sådan er det ikke længere. Mange af bygningerne omkring stationen står tomme, men det giver mulighed for, at skoven kan flytte ind, og at der skabes en tættere kontakt til den omkringliggende natur, siger han.

UNDERVISNINGSFORLØB BANEDE VEJEN

De første bevægelser imod det, der i dag er blevet til UTOPIA

TEKST

Et forladt hus er omdannet til et nyt mødested i byen.

THY, skete allerede i 2010, hvor Arkitektskolen Aarhus kontaktede

Thisted Kommune vedrørende et undervisningsforløb. Idéen var at lade de studerende arbejde i rigtige bygninger med fokus på konstruktions- og materialelæring.

Thisted Kommune stillede huse til rådighed, som kommunen havde opkøbt via nedrivningspuljen.

I 2014 endte samarbejdet med at danne ramme om en ny forskningspraksis, der afprøvede udviklingsstrategier for tomme huse med et særligt fokus på inddragelse af de omgivende lokalsamfund.

Og i 2020 blev selve UTOPIA THY-projektet søsat, der involverer flere samarbejdspartnere, og har udvidet sit virkeområde fra enkeltbygninger til en omdannelse af hele Bedsted.

For Thisted Kommune er værdien ved projektet blandt andet muligheden for at være med til at udvikle og afprøve alternative strategier for landsbyudvikling.

I UTOPIA THY ser vi eksempler på, hvordan den ekstra plads, der opstår i en landsby som Bedsted, åbner op for alternativ anvendelse og mere natur. Det er ikke landsbyudvikling i klassisk forstand, men det handler om at skabe værdi for de mennesker, der udgør lokalsamfundene i dag, siger Kim Daniel Larsen.

For forskningsinstitutionerne giver UTOPIA THY en unik mulighed for at drive aktionsforskning med fokus på affolkningsramte landsbyer.

Og det er vel at mærke forskning, der kan afprøves i en realkontekst, hvor den løbende respons

- Derfor er det også en gave for os, at det netop er her, vi eksperimenterer med landsbyudvikling, tilføjer Mo Michelsen Stochholm Krag.

SKOVTRAPPER OG

PASSAGER TIL NATUR

På nuværende tidspunkt har UTOPIA THY allerede skabt fysiske forandringer i Bedsted.

Fundamentet fra et lægehus er f.eks. blevet omdannet til en skovtrappe, der fungerer som et mødested for byens borgere.

Derudover har landskabsarkitekter arbejdet med alternativ anvendelse af et tomt areal, der tidligere var adresse for et kondemneret hus, og skabt en passage mellem byen og den nærliggende plantage.

fra de lokale borgere i Bedsted fungerer som en essentiel og kontant kvalitetssikring af de strategier, der bliver prøvet af i byen, fortæller Mo Michelsen Stochholm Krag.

STOR VILJE TIL SAMARBEJDE

Parterne i UTOPIA THY er mangfoldige og har forskellige interesser. Alligevel er samarbejdet lykkedes, og det mener de blandt andet skyldes, at der har været en gensidig tålmodighed og forståelse for, at stærke samarbejdsformater tager tid.

En anden vigtig pointe, der bliver fremhævet, er, at man ikke må undervurdere vigtigheden af at opbygge et tillidsforhold til lokalsamfundene.

Det har været afgørende at have lokale samarbejdspartnere, der har fingeren på pulsen og ved, hvordan projektet bliver modtaget lokalt. Uden en sådan tilstedeværelse og interaktion kan en forskningsinstitution fra byen let komme til at fremstå som både påtrængende og uden forståelse for den lokale situation, vurderer Mo Michelsen Stochholm Krag.

I det hele taget kunne UTOPIA THY ikke realiseres uden lokalsamfundet i Bedsted. Det tydeliggøres også ved Bedsted Byforskønnelses store engagement i projektet.

- Bedsted har en imponerende sammenhængskraft, som gør, at man kan mobilisere folk og løfte i flok. Projektet er blevet mødt af hjælpsomhed og velvilje. Landsbyens beboere har lagt utallige frivillige timer i projektet, skaffet genbrugsmaterialer mm., siger Kim Daniel Larsen.

Hvad det endelige resultat af UTOPIA THY ender med at blive, vides endnu ikke. Det er en del af projektets DNA, at det udvikler sig agilt med fokus på fleksibilitet og tilpasning.

Men parterne i UTOPIA THY har mod på mere.

- Bedsted kan faktisk blive mindre og bedre, og det er i virkeligheden noget af det, vi skal øve os på i vores samfund, siger Mo Michelsen Stochholm Krag n

Projektet arbejder med nye anvendelser af forladte bygninger.

Mo Michelsen Stochholm Krag er en af initiativtagerne til UTOPIA THY.

Sygehusgrunden i Holstebro er under transformation – 95 procent af de eksisterende bygninger genbruges og får nye funktioner.

Når byudvikling bliver et laboratorium for levende transformation

På Sygehusgrunden i Holstebro er Arkitektskolen Aarhus blevet en central medspiller i det langsigtede arbejde med at transformere det tidligere sygehusområde til en ny, bæredygtig bydel – samtidig med at samarbejdet skaber viden, som rækker ud over byens grænser.

TEKST / MORTEN

JUHL MADSEN

Kommunikationskonsulent, Holstebro Kommune

Midt i Holstebro er arealudviklingsselskabet Sygehusgrunden langt med at forvandle det tidligere sygehusområde på 86.000 kvadratmeter og 28 bygninger til en ny bydel med boliger, virksomheder, uddannelsesmiljøer og kulturinstitutioner. Udviklingen bygger på et klart princip: Her bygger man videre – man river ikke ned. Omkring 95 procent af de eksisterende bygninger genbruges og får nye funktioner.

Transformationen strækker sig frem mod 2040 og foregår, mens området gradvist tages i brug. Det

KTC FOKUS: KOMMUNER & FORSKNING

KTC har i 2025-26 fokus på samarbejde mellem kommuner og forsknings-og uddannelsesinstitutioner.

På KTC ÅRSMØDE 2025 indsamlede vi gode eksempler. Teknik & Miljø deler disse hen over foråret under fokustemaet ”Kommuner & forskning”.

stiller store krav til både planlægning, prioritering og beslutninger undervejs – og netop derfor har Sygehusgrunden valgt at invitere forskningen helt tæt på gennem et samarbejde med Arkitektskolen Aarhus.

DOKUMENTATION

OG STATE OF THE ART-VIDEN

For Sygehusgrunden handler samarbejdet i høj grad om at få kvalificeret og dokumenteret de valg, der træffes undervejs. Dem er der mange af. Hvordan afrenses murstenene bedst muligt? Kan de 50.000 loftpaneler genbruges? Hvad er det for et fremtidigt livsspor, som en transformeret bolig skal passe til? Og mange flere.

– For os er det rigtig vigtigt at få dokumenteret, hvad det er for en proces, vi står i. Hvordan prioriterer vi de forskellige projekter? Hvordan håndterer vi de udfordringer, der opstår, når man transformerer i

så stor skala? Det er vigtigt for os at få state of the art-viden ind, og det er her, forskningen er direkte relevant for os, der arbejder med projekterne til daglig, siger Thomas Leerberg, direktør for projektet. I dag omfatter samarbejdet tre-fire forskere og 20-25 studerende fra Arkitektskolen. Snart kommer flere forskere til samt to ph.d.-projekter, der igangsættes til efteråret. Dertil kommer en projektleder, som skal sætte turbo på projektet og arbejde med systematisk registrering og dokumentation af processer, materialer og erfaringer.

LEVENDE TRANSFORMATION

For Arkitektskolen repræsenterer Sygehusgrunden en kærkommen mulighed for at arbejde med transformation i fuld skala – og i den virkelige verden. Professor Marie Frier Hvejsel peger på, at projektet rammer direkte ned i nogle af de mest centrale spørgsmål i arkitekturforskningen i dag.

– Vi står et sted i verden i dag, hvor det er tydeligt, at vi er nødt til at finde lokalt forankrede svar på nogle globale problemstillinger. Den type spørgsmål kan vi ikke undersøge i et lukket laboratorium – vi er nødt til at være ude og kalibrere vores forskningsmæssige bidrag sammen med aktører på et givet sted, og her i Holstebro er der

Thomas Leerberg, direktør for Sygehusgrunden, har taget initiativ til samarbejdet med Arkitektskolen og glæder sig over, at uddannelse og viden generelt kommer til at fylde meget i området.

nærmest en ideel forsøgsopstilling, siger hun.

Marie Frier Hvejsel fremhæver, at Sygehusgrunden gør det muligt at arbejde med det, Arkitektskolen betegner som ”levende transformation i det økologiske paradigmeskifte.”

– Det handler ikke kun om bygningerne som objekter, men også om den måde, transformationen foregår på, mens området er i brug. Processen og samarbejdets anatomi er også del af undersøgelsesfeltet. Og så er det interessant for os at undersøge, hvordan hverdagslivet i en ny bydel udvikler sig, og hvilken rolle arkitekturen spiller i forhold til at understøtte og berige hverdagslivet, siger hun.

EKSTREMT MOTIVERENDE

På Arkitektskolen kommer de studerende med en anden dagsorden end tidligere, hvor det ikke handler om at bygge nyt, men om at transformere. Det er også et gennemgående tema for undervisningen, og derfor er samarbejdet med Sygehusgrunden enormt god timing. – Vi har fra både forsknings- og undervisningsside en klar bevidsthed om, at vi er ved at have brugt de ressourcer, vi skal bruge. Derfor er det også fuldstændig afgørende for os, at vi prøver at arbejde med dét, der allerede er – herunder at vi bliver bedre til at arbejde kunstnerisk med genbrug af materialer i nye ansvarlige rum, siger Marie Frier Hvejsel og tilføjer:

– Det er ekstremt motiverende for de studerende at arbejde med realiteter. De har direkte adgang til viden, bygninger og aktører. De kan tænke med og skubbe grænser, og de kan komme med nye banebrydende forslag – det har en kæmpe betydning.

KRYDSBESTØVNING

OG KNOPSKYDNING

Samarbejdet med Arkitektskolen er en del af en bredere udvikling, hvor uddannelse og viden fylder stadig mere på Sygehusgrunden. Der er også eksisterende samarbejder med bygningskonstruktøruddannelsen på VIA University College, det lokale gymnasium, teknisk skole og møbeldesignere.

– Uddannelse og viden er simpelthen bare eksploderet, så det fylder rigtig meget i det her projekt. Det knopskyder, fordi institutionerne er meget interesserede i

at være med på den dagsorden om transformation og klimatilpasning, som deres studerende sætter, konstaterer Thomas Leerberg.

Han har på Sygehusgrundens vegne en klar ambition om at skabe krydsbestøvning mellem forskellige fagligheder og uddannelsesniveauer – og på sigt måske etablere et center for transformation.

– Vi vil gerne være et laboratorium for cirkulært byggeri og transformation – fra folkeskoleelever til forskere. Når vi kigger fem-ti år ud i fremtiden, håber jeg, at Sygehusgrunden kan fortsætte som et sted, hvor man diskuterer transformation – altså et blivende projekt – i stedet for blot at handle om folk, der flytter ind i nogle bygninger, siger han.

PERSPEKTIV RÆKKER

UD OVER HOLSTEBRO

For Sygehusgrunden handler samarbejdet desuden om at bidrage til en bredere omstilling i byggebranchen, også når det handler om byudvikling.

– Vi taler meget om transformation af bygninger. Men vi transformerer også mennesker til at skulle ind i en ny virkelighed. Vi bliver nødt til at indstille os på, at vi skal tænke på en anden måde – det er hele branchen, studerende og undervisere, der skal ændre sig. Og det gælder også virksomheder lokalt i Holstebro, der skal transformere sig og bidrage til en byggebranche, der skal omstille sig, siger Thomas Leerberg.

Han ser derfor et stort potentiale i at tænke uddannelse og byudvikling sammen – også når andre nedlagte sygehusområder rundt om i landet skal gentænkes n

NOTE: Thomas Leerberg er stoppet som direktør for Sygehusgrunden med udgangen af januar 2026.

SYGEHUSGRUNDEN I HOLSTEBRO

• Tidligere sygehusområde med 86.000 m² fordelt på 28 bygningsafsnit

• Ca. 95 % af bygningerne genbruges og transformeres

• Udviklingshorisont frem mod 2040

• Ca. 500 boliger, 500 arbejdspladser, 250 studiepladser samt kulturinstitutioner

• Arealudviklingsselskabet Sygehusgrunden P/S blev stiftet i 2022 af Holstebro Kommune (45 %), Færchfonden (45 %) og Aksel Nørgaard Holding (10 %)

DANMARKS FØRSTE BYGGEMODNING PÅ EL: CO₂-UDLEDNINGEN NÆSTEN HALVERET

Når de rette forudsætninger og et tæt samarbejde er på plads , kan CO₂e-udledningen fra anlægsprojekter reduceres markant. Det viser en livscyklusanalyse af en byggemodning i Esbjerg.

TEKST / DIN FORSYNING & ESBJERG KOMMUNE & ARKIL

Der var usædvanligt stille på byggepladsen i Breinholtparken i Hjerting. En 23 tons gravemaskine lagde kloakrør i jorden, mens en gummiged kørte knust beton til en boligvej. Men her var hverken larm, dieseldrevne arbejdsmaskiner eller udstødningsos; kun en lav, elektrisk summen.

På papiret var etape 2 af Breinholtparken en klassisk byggemodning med 20 parcelhusgrunde. I praksis fungerede projektet som et fuldskala pilotforsøg, hvor anlægsarbejdet blev udført med eldrevne maskiner, der stillede helt nye krav til entreprenøren, som måtte gentænke arbejdet for at få det bedste ud af maskinernes batterikapacitet.

EN SAMARBEJDSMODEL MED PLADS TIL NYTÆNKNING

Teknikken var ikke det eneste nye. Projektet blev udbudt via formen inddragende byggeri, som DIN Forsyning og Esbjerg Kommune

valgte, fordi projektets karakter krævede tættere samarbejde og større gennemsigtighed. Arkil var derfor med fra starten og kunne præge løsningerne.

-Det gør en forskel, at entreprenøren er med til at planlægge projektet. Det reducerer usikkerhederne og giver et langt bedre fælles overblik over, hvad der skal til for at få eldrevne maskiner til at fungere i praksis, siger projektleder Jesper Pelck fra Esbjerg Kommune. Esbjerg Kommune har via Grønt Gearskifte forpligtet sig til at skabe

Powerbanken opsamlede løbende 394 kWh for at forsyne de to store entreprenørmaskiner med op til 240 kW.

Selvom etape 1 og etape 2 geografisk ligger tæt, adskiller projekterne sig markant i indhold og omfang. Projekterne kan derfor ikke sammenlignes direkte. For at vurdere effekten af en elektrificeret byggeplads er der i stedet opstillet et beregnet dieselscenarie som baseline for etape 2, der kan sammenholdes med den faktiske, elektrificerede udførelse

efterspørgsel på emissionsfrie maskiner, og kommunen har sat sig et mål om CO₂-neutralitet i 2030.

Derfor var el ikke blot et punkt på en tjekliste, men selve præmissen for byggemodningen i Breinholtparken.

-For DIN Forsyning har det været afgørende, at projektet ikke kun blev gennemført med nye tekniske løsninger, men også fulgt op af dokumentation. Når vi investerer i elektrificering og ændrede arbejdsgange, skal vi kunne se, hvad det betyder i praksis, både for klimaaftryk, drift og økonomi, siger projektleder Kenneth Nybo Pedersen fra DIN Forsyning.

EN ANDEN TYPE BYGGEPLADS

Først blev en nærliggende transformatorstation bygget om til en træfferstation, så den kunne levere op til 315 ampere byggestrøm. Dermed var der strøm til den ”powerbank”, der skulle forsyne de to store entreprenørmaskiner med op til 240 kW.

Gravemaskinen blev ladet om natten og i pauser i løbet af dagen, mens gummigeden kunne køre længere på én opladning.

-Under terrænreguleringen skulle gummigeden dog lades i længere tid for at køre hele dagen. Derudover har vi haft to minigravere og en tromle. Det har været spændende at tilrettelægge logistik og opgaver med henblik på at undgå stilstand, siger Kim Mejer, projektchef i Arkil.

Der blev løbende målt på ladetid, kapacitet, køremønstre og smådrift. Flere maskinførere fik mulighed for at prøve materiellet undervejs, så erfaringerne ikke kun binder sig til enkelte føreres vaner.

DATA SOM

BESLUTNINGSGRUNDLAG

Data fra projektet er analyseret af Jacob Klitgaard, LCA-specialist i Aarhus Kommune, som var hyret ind som ekstern faglig ekspert til at analysere, hvilken betydning byggemodningen har haft for CO₂-udledningen set i et livscyklusperspektiv.

-Her ser vi ikke kun på direkte brændstofforbrug, men på hele livscyklussen i anlægsarbejdet. Det vil sige materialer, transport og selve udførelsen. Det er netop derfor, vi kan se, hvorfor elektrifi -

cering giver en markant, men ikke fuldstændig, reduktion, forklarer Jacob Klitgaard.

LCA-rapporten viser, at den samlede CO₂-udledning i anlægsfasen reduceres med 44,6 procent, når byggepladsen elektrificeres, sammenlignet med et beregnet dieselscenarie. Det svarer til næsten en halvering af udledningen i udførelsesfasen.

-At vi ikke ser 100 procent reduktion, er netop pointen med LCA. Der er stadig materialer, transport og processer, som bidrager. Men byggepladsmaskinerne fylder så meget, at elektrificeringen alene kan flytte resultatet markant, især når man kan udskifte større gravemaskiner til el, siger han.

Rapporten sammenholder byggemodningstal fra Breinholtparken etape 1 og 2, men understreger samtidig, at de to etaper ikke kan sammenlignes direkte. Etape 1 indeholder flere færdige anlægselementer som fx belysning, autoværn og øvrigt udstyr, som ikke var nødvendige i etape 2’s opgørelse. Derfor er der ikke lavet en 1:1 sammenligning. Rapporten understreger, at anlægsprojekter kan ligne hinanden, men sjældent er direkte sammenlignelige.

NÅR MASKINERNE BLIVER

GRØNNE, FLYTTER FOKUS

Begrænsningerne i de eldrevne maskiners arbejdstid har samtidig tvunget parterne til at tænke mere i logistik og planlægning, hvilket

har bidraget positivt gennem mindre flytning af eksisterende materialer og mere genanvendelse. Jord er i vid udstrækning blevet genbrugt på pladsen frem for at blive kørt væk, og knust beton er anvendt som erstatning for tilkørt stabilgrus. Ved at have et højt fokus på genanvendelse af eksisterende materialer reducerer projektet behovet for jomfruelige råstoffer og mindsker samtidig transporten.

-Samlet set viser erfaringerne, at når rådgiver, bygherre og entreprenør går i dialog om grønne tiltag, stiger mængden af genanvendte materialer på byggepladsen. Det er ikke altid et direkte krav, men ofte en positiv sideeffekt af den fælles fokus på bæredygtighed, siger Jacob Klitgaard. Med den færdige byggemodning står projektets parter ikke kun med 20 nye byggegrunde i Hjerting. De står også med en række erfaringer, der kan få betydning for fremtidens udbud.

-Hvis man vil bygge grønnere, skal man regne på det. Mavefornemmelser er ikke nok. Erfaringstal og tidlige beregninger giver et langt bedre grundlag for at vælge de rigtige løsninger. Der er projekter, hvor det giver rigtig god mening, og andre, hvor gevinsten er mindre. Derfor er det afgørende at forstå projektets karakter, før man stiller krav, slutter Jacob Klitgaard n

En fuld maskinpark udelukkende på el forberedte byggemodningen fra start til slut.

64 % af FM-organisationerne bruger AI til at fremme bæredygtighed - men der er flere forbedringspotentialer

Kunstig intelligens (AI) har for alvor fundet vej ind i Facilities Management (FM)-branchens hverdag. Hele 94 % af de adspurgte FM-organisationer anvender i dag AI i deres arbejde , og 64 % bruger AI aktivt i forbindelse med bæredygtighedsinitiativer inden for bl.a. energi, indeklima og vedligehold. Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Facilities Management (DFM), der for første gang kortlægger FM-organisationers modenhed i brugen af AI til at fremme bæredygtighed.

TEKST / RIKKE SOEDE

Dansk Facilities Management, (DFM)

Konklusionerne vidner om en branche, der er i gang, men peger samtidig på et udviklingspotentiale i forhold til branchens modenhed, hvor særligt den strategiske del halter. Her peger undersøgelsen nemlig på, at AI typisk anvendes i enkeltstående projekter eller som støtteværktøj, men ofte ikke er integreret i organisationernes strategi og

mål for bæredygtighed. Samtidig viser resultaterne, at kommunale og statslige FM-organisationer samlet set ligger en smule lavere end de private FM-organisationer på modenhedsparametrene.

I den positive ende er der generelt godt styr på datasikkerheden, som er det modenhedsparameter, der scorer højest på tværs af branchen. Det indikerer, at FM-orga -

nisationer ofte prioriterer at have styr på GDPR, etik og ansvarlig datahåndtering, før AI for alvor skaleres.

EN MODENHEDSTRAPPE FOR AI OG BÆREDYGTIGHED I FM Undersøgelsen er gennemført som led i projektet AI og bæredygtighed i FM, hvor 78 FM-organisationer har vurderet deres arbejde med AI i relation til bæredygtighed. Projektet er et udviklingsprojekt i DFM, støttet af Grundejernes Investeringsfond og Realdania.

Formålet med projektet er at give et overblik over, hvor FM-branchen og den enkelte FM-organisation står i dag, og at understøtte næste skridt, så AI i fremtiden i endnu højere grad kan bruges til at fremme bæredygtighed.

Målingen tager udgangspunkt i en modenhedstrappe med fem trin, der spænder fra eksperimenterende anvendelse af AI til fuldt integreret brug af AI til at fremme bæredygtighed. Ud fra en række spørgsmål kan det vurderes, hvor på trappen en given FM-organisation ligger.

FEM PARAMETRE FOR AI-MODENHED

Nedenstående fem parametre er dem, som undersøgelsen spørger ind til, og dem, der afgør, hvor moden en FM-organisation er i sit arbejde med AI til at fremme bæredygtighed. Det er altså dem, man skal have styr på i sit arbejde med AI i relation til bæredygtighed for at have et højt modenhedsniveau på trappen. De fem parametre er:

• Strategi – I hvilken grad er AI koblet til organisationens overordnede mål, bæredygtighedsambitioner og forretningsværdi?

• Organisation – I hvilken grad er organisationen rustet med de rette kompetencer, klare roller, tværgående samarbejde og ledelsesmæssig forankring?

• Data – I hvilken grad er der adgang til relevante og valide data samt en systematisk og kritisk tilgang til datahåndtering og -anvendelse?

• Teknologi – I hvilken grad anvendes AI-teknologier, digitale løsninger og procesinnovation aktivt i driften?

• Sikkerhed – I hvilken grad er der styr på datasikkerhed, compliance, etik, adgangsstyring og håndtering af risici?

Modenhedstrappen og parametrene er udviklet på baggrund af litteraturstudier, interviews og dialog med FM-organisationer.

RESULTATERNE FRA

UNDERSØGELSEN

Den gennemsnitlige modenhedsscore på tværs af alle respondenter er 2,5, hvilket placerer FM-branchen som helhed mellem trin 2 (defineret) og trin 3 (styret).

Overordnet set peger det på, at branchen er i gang, men at der er et stort potentiale, og hvis branchen skal rykke sig endnu mere inden for brugen af AI til at fremme bæredygtighed, så bliver der nødt

til at være fokus på at forbedre rammerne. Derudover viser undersøgelsen også, at der er læringer, som kan gå på tværs af FM-branchen, hvor andre måske kan give inspiration og erfaringer videre. Indsamling af cases fra praksis er projektets næste fase.

Håbet med modenhedstrappen og de fem parametre er, at de kan bruges som dialogværktøj i den enkelte FM-organisation. Med det i hånden kan man spørge sig selv, om rammerne for arbejdet med AI til at fremme bæredygtighed er på plads, samt hvor der er forbedringspotentialer.

Vil du teste, hvor din FM-organisation befinder sig? Du kan tage

modenhedstesten og sammenligne dig med resten af branchen her n

HJÆLP AT HENTE TIL FORBEDRING - NÆSTE SKRIDT I PROJEKTET

SURVEY:

LANCERINGSEVENT:

Projektet AI og bæredygtighed i FM bevæger sig nu fra kortlægning til handling. Næste fase har fokus på konkrete cases og anbefalinger, der kan understøtte FM-organisationernes udvikling, så de kan blive endnu stærkere i deres brug af AI til at fremme bæredygtighed. Det færdige projekt lanceres den 30. september kl. 13.00–14.00 ved et gratis online arrangement.

GENNEMSNIT PÅ

SKOLENS KVADRATMETER KAN LØFTE LYSTEN

TIL AT LÆRE

For mange kommuner er skoleombygninger først og fremmest et spørgsmål om mursten, tekniske løsninger og funktionelle lokaler. Men skolens fysiske rum kan også være med til at løfte undervisningen , elevernes motivation og medarbejdernes arbejdsglæde – hvis de designes med omtanke og i dialog med skolerne. Det er budskabet i en ny publikation, SKOLENS RUM, som trækker på vigtige erfaringer fra skoler i hele landet.

TEKST / PERNILLE

HELLEDIE ISAKSEN

Seniorrådgiver, Friday

Søndervangskolen.

Mens landets kommuner løbende investerer i opgraderinger og nye tekniske løsninger på de lokale skoler, sætter en ny alliance bestående af Realdania, KL og landets store skoleorganisationer nu fokus på det enorme potentiale, der ligger i at se skolens rum som mere end en fysisk ramme.

-Når skolens rum designes på en måde, så de direkte understøtter det pædagogiske arbejde, har det en direkte effekt på elevernes motivation og lyst til at lære. Derudover kan se vi, at gode rum også løfter medarbejdernes arbejdsglæde og giver dem et meget større spillerum for at indtænke bevægelse, læringszoner, kreativitet og variation i deres undervisning. Det er nogle ret vilde effekter.

Sådan lyder det fra Ulla Kjærvang. Ud over titlen

Foto:

Mette

Johnsen.

som arkitekt og selvstændig rådgiver med over 20 års erfaring med skolebyggeri, er hun en af forfatterne til publikationen SKOLENS RUM, der udgives af Realdania. Bag publikationen står en alliance bestående af KL, Skolelederforeningen, Danmarks Lærerforening, Danske Skoleelever, BUPL, Skole og Forældre og Bygherreforeningen.

SKOLENS RUM åbner dørene ind til 18 danske skoler, som alle har arbejdet målrettet med at designe, organisere og bruge rum på nye måder – med et fælles sigte om at styrke elevernes motivation og lyst til at lære.

LAV STRATEGISKE

INVESTERINGER I SKOLENS RUM

Erfaringerne fra de 18 skoler skal sammen med en række gode råd fra eksperter nu inspirere flere kommuner og skoler til at se på fysiske læringsmiljøer med nye øjne. Og starte en dialog om, hvordan skolens rum kan designes og udnyttes endnu bedre.

-Hvis man som kommune alligevel skal ind og lave tekniske opgraderinger på den lokale skole, er det oplagt at undersøge, om man i den proces også kan tilføre ekstra pædagogisk værdi til

Søholmskolen.

Foto: Mette Johnsen.

CASES: RUM, DER DRIVER FORANDRING: TO SKOLER VISER VEJEN

Når skoler bygges om, kan indretningen blive en løftestang for både fællesskab, samarbejde og elevernes motivation. To skoler viser, hvordan nye rum og anderledes disponering af kvadratmeter har ændret hverdagen.

”Mere virkelighedsnær undervisning”.

Sådan lød svaret, da Rudersdal Kommune satte sig for at undersøge, hvad der motiverer kommunens skoleelever –altså undervisning med mere projektarbejde, samarbejde og opgaver tættere på virkelige problemstillinger.

Derfor blev virkelighedsnær undervisning centrum, da kommunen gik i gang med en større ombygning af Søholmskolen, der i dag huser og samler udskolingen fra to lokale skoler. I stedet for at gå med ”plejer” udnyttede Rudersdal Kommune ombygningen til at nytænke skolens rum og skabe et mere motiverende ungemiljø, der kunne styrke fællesskabet mellem eleverne og øge samarbejdet mellem lærerne, så de stod mindre alene i deres undervisning.

I sommeren 2024 blev de nye lokaler taget i brug. Det krævede en del tilvænning og strukturændringer at få hverdagen i de nye lokaler til at gå op, men da det først var på plads, har lokalerne blandt andet haft den effekt, at eleverne på 9. årgang glemmer, hvilken klasse de går i. Og det er der en helt særlig mening med. For ombygningen af Søholmskolen har betydet et farvel til det traditionelle klasselokale og et hej til åbne fællesarealer, som har løftet både det faglige og sociale fællesskab.

KOMMUNER KAN HENTE NY

VIDEN OM SKOLENS RUM

Søholmskolen er blandt 18 skoler fra hele landet, som åbner dørene ind til deres læringsrum og deler ud af deres erfaringer i en ny publikation, SKOLENS RUM. Her kan kommuner hente gode råd fra eksperter og lade sig inspirere af

konkrete erfaringer fra skoler, der har arbejdet med at udvikle deres fysiske læringsmiljøer – både gennem mindre indgreb og større ombygninger.

Nogle skoler har taget de første skridt med få midler. Andre har gennemført større forandringer. En af dem er Søholmskolen, som har udskiftet de traditionelle klasserum med åbne miljøer opdelt i mindre områder med mulighed for at afskærme, når der er brug for det. I området Forum, hvor skolens 9. årgang primært holder til, er der både grupperum, formidlingszoner og nicher, hvor man kan sidde mere skærmet og arbejde i ro.

Indretningen giver mulighed for mere projektbaseret undervisning på tværs af årgangen. Og lokalerne er så store, at flere klasser kan undervises sammen – med flere lærere ad gangen. Det har givet en større følelse af fællesskab på hele årgangen. Også for medarbejderne har det været lærerigt og givet nye perspektiver på deres undervisning, når de arbejder tættere sammen og underviser side om side med deres kollegaer.

STØRRE KLASSERUM

OG PLADS TIL BEVÆGELSE

I SKOLENS RUM kan man også kigge indenfor på Søndervangskolen – en heldagsskole i Aarhus Kommune, som i en årrække har kæmpet for at løfte en udsat elevgruppe og et lavt karaktergennemsnit. I 2015 blev skolens pædagogiske indsats suppleret af en større renovering, hvor indretningen og designet af skolens rum blev gentænkt. Ideer, skitser og bud på, hvordan de nye klasserum kunne designes og indrettes, så de i højere grad under-

støtter skolens vision og pædagogik, blev overdraget fra medarbejderne til arkitekterne.

Det har blandt andet resulteret i, at vægge blev brudt ned, så klasserummene i dag er halvanden gang større end før ombygningen og består af stort basisrum samt et mindre, tilstødende trapperum. I basisrummet kan eleverne hente materialer i et stort skab, og langs væggene er der arbejdsborde, hvor eleverne har faste pladser. I midten af lokalet er der borde, hvor eleverne kan sætte sig, når de skal samarbejde, og har de brug for hjælp til en opgave, kan de stille sig ved lærerens hjælpebord, der er formet som en halvcirkel. I det tilstødende trapperum er der særlig plads til formidling og til ro. Gangene på Søndervangskolen er indrettet med forskellige bevægelsesredskaber både på gulvet, langs siderne og i loftet. Her kan eleverne både svinge, gynge, kravle, hænge, ligge og tumle i redskaberne. På gangen er der også indrettet nicher, hvor man kan sidde og hyggesnakke eller arbejde, hvilket betyder, at gangen både kan bruges i frikvartererne og i timerne.

I dag står Søndervangskolen et langt bedre sted – også rent fagligt med karakterer, der har løftet sig til landsgennemsnittet. Skolen peger selv på ombygningen som afgørende for, at den positive udvikling er lykkes, fordi de nye fysiske rammer både understøtter og fungerer som en driver for skolens pædagogiske vision.

skolens rum. Et eksempel er indeklimaforbedringer, hvor man udskifter vinduer eller energioptimerer, så skolens gangarealer er mindre kolde. Her har man som forvaltning en oplagt mulighed for også at indtænke små siddenicher i de nye vinduer, eller udnytte de isolerede gangarealer, så de også kan bruges til undervisning. Når vi bygger, renoverer og vedligeholder vores skoler, skal vi tænke i helheder og med

LÆS SKOLENS RUM ONLINE

Publikationen

SKOLENS RUM er blevet til i regi af Skolens Rum, en alliance mellem KL, Skolelederforeningen, Danmarks Lærerforening, Danske Skoleelever, BUPL, Skole og Forældre, Bygherreforeningen og Realdania.

Som teknisk forvaltning er det vigtigt, at man ikke kun har øje for at lykkes med selve skolebyggeriet. Man skal også lykkes med ibrugtagningen af skolens rum.

- Ulla Kjærvang, arkitekt, selvstændig rådgiver og forfatter

læringsrummet som en vigtig del af opgaven, siger Christine Skovgaard Madsen, der, ud over at være forfatter til SKOLENS RUM, også er områdechef i Bygherreforeningen med særlig fokus på skolebyggeri. Hun opfordrer både kommuner og skoler, der ønsker at skrue op for arbejdet med skolens rum, til at blive klogere på, hvad der fungerer godt lokalt ved at lave prøvehandlinger.

-Man kan ofte – også i et stramt budget – lave store forandringer med mindre tiltag. Flere af de skoler, vi har besøgt i forbindelse med SKOLENS RUM, har rigtig gode erfaringer med at sætte prøvehandlinger i gang – inden de investerer i nye rum og inventar. Først tester de i en periode forskellige former for møbler, indretning og hjælpemidler. Herefter evaluerer de sammen med eleverne: Hvad fungerer – og hvad virkede ikke efter hensigten? Og først derefter laver de investeringen. Skolernes erfaringer viser med al tydelighed, at rum fungerer bedst, når de justeres i praksis, siger Christine Skovgaard Madsen og understreger:

FÅ KICKSTARTET EN SAMTALE OM RUM MED DE LOKALE SKOLER

Publikationen SKOLENS RUM sendes nu ud til alle landets folkeskoler og kommuner. Og forfatter Ulla Kjærvang er ikke i tvivl om, hvordan hun håber, at den tages i brug lokalt:

-Målet er at kickstarte en vigtig samtale om rum både på landets skoler, men også mellem skolerne og de tekniske forvaltninger, der har ansvaret for bygningerne. Vi vil gerne vise dem, at der er store gevinster at hente, og at der er mange måder at gribe det an på. Netop derfor er publikationen fyldt med konkrete eksempler på, hvad der kan gøres i eksisterende skoler med både små og større tiltag, siger Ulla Kjærvang og slutter:

Publikationen SKOLENS RUM er sendt til alle landets folkeskoler og kommuner og kan læses online her:

-Som teknisk forvaltning er det vigtigt, at man ser sine ejendomme – herunder skolerne – som bygninger, der skal være tidssvarende. Ikke kun på den tekniske del, men også på den pædagogiske praksis, der foregår i rummene.

-Som teknisk forvaltning er det vigtigt, at man ikke kun har øje for at lykkes med selve skolebyggeriet. Man skal også lykkes med ibrugtagningen af skolens rum. Når man redesigner skolens fysiske rum, sætter man ofte også gang i en forandringsproces, hvor der er brug for at ændre og justere i bl.a. kultur, adfærd og organisering. Derfor lyder Ulla Kjærvangs anbefaling at følge op på ibrugtagningsprocessen, så man er sikker på, at skolens rum bliver brugt som tiltænkt. For det er her, værdien virkelig opstår n

Søndervangskolen.

Søholmskolen.

Foto: Mette Johnsen.

Foto: Mette

MILJØFARLIGE STOFFER

FRA BYGGEMATERIALER ØDELÆGGER VANDMILJØ

Belastningen skal stoppes ved kilden , men hvad kan der gøres?

TEKST / JES

CLAUSON-KAAS HOFOR

TEKST / LAU RAFFNSØE

Rådet for Bæredygtigt Byggeri

Havet omkring Danmark er i dag så kemisk forurenet, at hele 98 procent af havet er i såkaldt ”ikke god kemisk tilstand”.

DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening) har indsamlet data på indholdet af miljøfarlige stoffer i regnvandsafledning i danske byområder, og det viser høje koncentrationer af en række stoffer i forhold til krav til nedsivning eller udledning til vandmiljøet i Danmark. Tilsvarende fremgår af Ny kortlægning baseret på eksisterende målinger viser miljøfarlige stoffer i regnvand - Miljøstyrelsen. Der er derfor god dokumentation for, hvad kilden til mange af disse stoffer er.

Én af synderne er stoffer afskyllet fra byggeriets facadematerialer- måske kan det løses med nye regler i byggebranchen?

UDFORDRINGERNE VOKSER

Én af HOFORs (Hovedstadsområdets Forsyningsselskab) primære opgaver er at minimere befolkningens kontakt med spildevand og samtidig også at klimasikre hovedstadsområdet.

Med klimaforandringerne kommer der mere regn. Hvis kloakkerne ikke udvides, så ender opblandet regn- og spildevand i stedet på gaderne, i søer, åer og havet. Man

kunne tro, at det udelukkende var spildevandet, der gav problemerne, men det er det ikke. Regnvandet i vores byer indeholder store mængder af uønskede stoffer, som ender i vandmiljøet, hvis det udledes direkte, eller kloakkerne løber over. Olie, tjærestoffer og kobber er nogle af de stoffer fra blandt andet biler, der kan ende i kloakken fra vejene. Samtidig er der også giftstoffer som fx træbeskyttelse (biocider), flammehæmmere og tungmetaller, der også bliver udvasket fra både tage og facader fra omkringliggende bygninger. Renses regnvandet ikke, vil det udgøre en trussel mod vandmiljøet i både åer, søer og hav.

HOFORs vandkunder betaler i dag et anseeligt beløb for oprensningen af det kemisk belastede regnvand i byområder. Ud over udgiften til rensningen af regnvandet, har rensningen også et klimaaftryk, når anlæggene bygges og driftes. Det samme gælder for rensning af grundvandet. Klimapåvirkning fra rensning er ikke indeholdt i EU’s eller de danske krav til bæredygtigt byggeri.

BYGGEBRANCHEN

KAN GØRE MERE

Regeringen har i 2021 besluttet, at Bygningsreglementet fremover blandt andet skal tage hensyn til både natur, miljø, klimatilpasning og ressourceforbrug. Samtidigt har Miljøministeriet udarbejdet en national strategi for håndtering af miljøfarlige stoffer. Imidlertid lader det til, at miljøpåvirkningen fra byggematerialer er gået under radaren.

Byggebranchen vil gøre det bedre. I den udbredte DGNB-certificering til byggeri er der allerede eksisterende krav til miljøhensyn. Rådet for Bæredygtig Byggeri arbejder imidlertid på at stram -

me kravene til fx udvaskning af miljøfarlige stoffer. Stramningerne går både på omfanget af stoffer samt grænseværdier for krav om fx filtrering. Dog er udledning af forurenet regnvand en udfordring, som alle bør være med til at løse, ikke kun de byggeprojekter, der arbejder med bæredygtige tiltag, ellers er det spildevandsforsyningerne, der ender med håndteringsopgaven.

HVAD KAN DER GØRES?

For det første må det sikres, at belastningen af regnvandet skal stoppes ved kilden. Det burde i højere grad gælde, at forureneren betaler. Enten begrænses brugen af visse byggematerialer, eller også betaler bygningsejer for rensning af forurenet regnvand.

For det andet er der ingen grund til, at nybyggeri skal bidrage yderligere til problemstillingen. Der burde være en langt bedre sammenhæng mellem lokalplaner, miljøbeskyttelse og byggeri. Det burde være en selvfølgelig del af ansøgning om byggetilladelse, at der samtidig skal ansøges om tilladelse til udledning eller nedsivning af regnvand. Når vandselskaberne først bliver involveret, er det alt for sent at stille krav om omfang af fx zinkinddækninger, brandbehandlet træ, imprægneringer med biocider og andre arkitektoniske og byggetekniske løsninger.

For det tredje er der et behov for at styrke den faglige udveksling mellem byggesektoren og miljøområdet i de tekniske uddannelser, hos arkitekter, ingeniører og rådgivere. Væggene mellem de faglige søjler er til tider noget tykke. Derfor lyder vores opfordring til at få indført en klar kobling mellem byggeri og miljøbeskyttelse til gavn for både by, borger og havmiljø n

Efter neddeling og behandling hos Dansk

Affaldsminimering, er Combi-Therm Consumers produktionsaffald klar til at indgå i deres egne, nye produkter.

FRA PLASTAFFALD TIL PRODUKT

TEKST / KLAUS

BRENDSTRUP

KOHBERG

Affaldskommunikatør, Randers Kommune & HELLE BJERG

HELLESØE

Erhvervskonsulent, Randers Kommune

Med vilje, tålmodighed og gode forbindelser har termoposeproducenten Combi-Therm Consumer i Randers nedbragt mængden af plastaffald i produktionen til et flot, rundt nul . Plastaffaldet vil i fremtiden blive bearbejdet og støbt til greb i nye termoposer. Det kan man opnå med et kommunalt netværk og gode samarbejdspartnere omkring sig.

Robotarmen løfter med millimeterpræcision den færdigstøbte plastikdims ud af formen, og lægger den uden tøven i den lange bane af ensartede elementer, der stille og roligt hober sig op på transportbåndet.

Samarbejdet er udviklet i regi af Circular Economy Beyond Waste

-Han vil gerne lige have det til at gå et sekund eller to hurtigere, siger Kim Dalsgaard fra Dansk Affaldsminimering, og henviser til Michael Velling hvis støbemaskine hos MV Plast, vi står og kigger på. Kim har leveret den plast, der bliver brugt til at støbe dimserne med, og sammen med ham står også Brian Alfred Pedersen og Michael Søndergaard fra termoposeproducenten Combi-Therm Consumer. De tre virksomheder står sammen bag de nye posehåndtag, der kommer ud

af maskinen, og grunden til, at det er værd at fortælle om, er, at netop de håndtag har været med til at fjerne det sidste affaldsprodukt fra produktionslinjen.

-Jeg tror faktisk, at det eneste plastikaffald vi har nu, er de poser, vi samler madaffaldet i inde i kantinen, kommer Brian frem til med et smil.

Kredsen sluttes, når overskudsplast støbes til nye håndtag i den færdige termopose.

INGEN AFFALD,

MASSER AF MENING

Med de seneste års reguleringer og afgifter på plastikaffald er det oplagt for en virksomhed at nedbringe sine mængder. Restproduktet fra produktionen har Combi-Therm Consumer tidligere sendt til genanvendelse, for at det ikke skulle brændes af, men med nye kategoriseringer, vil det stadig tælle som plastaffald og ville blive pålagt en afgift. Den afgift bliver nu sparet og er med til at sikre økonomien i projektet, der udover at få produktionen i mål med zero waste-ambitionerne også giver en stabil forsyning af plast til deres egne produkter.

For Dansk Affaldsminimering, der gør plasten klar til at blive brugt igen, er der flere bundlinjer, der gavner af at få lukket kredsløbet hos Combi-Therm Consumer: -De har 25 tons overskudsplast, som vi gør klar til ny produktion. Men da de skal bruge på den anden side af 100 tons i alt til håndtagene, så sørger vi for at levere de resterende mængder plast. Det er produktionsspild fra andre lokale virksomheder, så på den måde understøtter deres nye ressourceflow også vores forretning og en mere cirkulær værdikæde hos andre virksomheder. Alt den plast slipper for at blive til affald, forklarer Kim.

DEN KOMMUNALE

MATCHMAKER

Som erhvervskonsulent i Randers Kommune, er det en del af opgaveporteføljen for Helle Bjerg Hellesøe at bringe virksomheder og mennesker sammen, som ikke ved, at de har potentiale til at kunne hjælpe hinanden.

-Det er ikke mig, der skal vide, hvordan man støber håndtag eller andre dimser, men jeg har gennem vores netværk i den lokale plastbranche et godt overblik over, hvilke virksomheder, der kan producere med de forskellige plasttyper. Derfor kan jeg også nemt introducere dem for hinanden, når jeg møder en virksomhed, som står med en bestemt type plast i overskud i produktionen.

Det var også mere eller mindre sådan, det foregik en dag for et års tid side, da Helle samlede folkene fra de tre led i værdikæden og spurgte, om de ikke også kunne se et potentielt samarbejde.

ET ÅR GÅR STÆRKT

Det kunne de heldigvis, og selvom der undervejs er ventetid på test, fremstilling af værktøj, flere tests og justeringer, så er det faktisk

For det utrænede øje, er det bare plastikelementer, men her ligger det konkrete resultat af projektet, der har bragt CombiTherm Consumer i mål med zero waste-ambitionen.

Hvis man står med en masse pap fra fragt og emballage, så er det et oplagt sted at kigge på, om noget af det kan gå fra at være affald til at være andres ressourcer. Eller måske kan man selv bruge det?

- Brian Alfred Pedersen, Combi-Therm Consumer

Folkene bag den nye kredsløb. Fra venstre: Brian Alfred Pedersen, Combi-Therm Consumer, Michael Velling, MV Plast, Kim Dalsgaard, Dansk Affaldsminimering og Helle Bjerg Hellesøe, Randers Kommune

gået ret stærkt, forklarer Michael Velling fra den familieejede plastvirksomhed i det nordlige Randers.

-Vi kender selvfølgelig Dansk Affaldsminimering og har allerede et godt samarbejde med dem, så vi kunne hurtigt komme i gang. Og da vi kunne mærke, at der fra Brian og Michaels side både er vilje og tålmodighed til at få det til at lykkes, så er vi helt trygge ved, at vi får lavet et godt projekt og et godt produkt.

Når det nye kredsløb kunne etableres relativt hurtigt, skyldes det ikke mindst, at Combi-Therm Consumer i en årrække har været i gang med at tænke i cirkulære baner og derigennem har ensrettet deres materialeforbrug. I dag er deres termoposer monomere – det vil sige, at de består af kun en enkelt materialetype, nemlig LDPE, der både udgør folien og det indvendige isoleringsmateriale.

-Det er det, vi nyder godt af nu, for det er den ensartede plast, der gør det muligt at komme restprodukterne tilbage i produktionen. Håndtaget i en lidt hårdere plast, som indlejres i posen, består af PP og LDPE, men de to plasttyper kan sagtens neddeles og genanvendes sammen i de nye håndtag, forklarer Brian.

I Frankrig har man lavet et system, hvor de penge kan sendes tilbage til virksomhederne og bruges på at udvikle nye metoder og kredsløb, der kan minimere mængden af plastikaffald yderligere. Sådan noget kunne man da godt drømme om.

- Kim Dalsgaard, Dansk Affaldsminimering

BARE KOM I GANG

Når man står midt i en solstrålehistorie, er det fristende at spørge, om hovedpersonerne ikke har et godt råd eller to til andre, som gerne vil gøre dem kunsten efter – det gør vi selvfølgelig også her.

-Det vigtigste er egentlig bare at komme i gang, fortæller Brian. -Kig på affaldet rundt omkring i virksomheden, og så start da med de lavest hængende frugter. Hvis man står med en masse pap fra fragt og emballage, så er det et oplagt sted at kigge på, om noget af det kan gå fra at være affald til at være andres ressourcer. Eller måske kan man selv bruge det? Vi får f.eks. leveret isoleringsmateriale på store paprør, men fordi materialets første ”omgang” er limet

til røret, kan det ikke genanvendes i papirindustrien. Vi fandt så ud af, at producenten af isoleringsmaterialet sagtens kan bruge de samme paprør igen, så nu samler vi dem i en container og sender med tilbage. Det var en nem måde at eliminere en ret stor mængde affald, som vi ellers skulle sende til forbrænding.

MÅ VI VÆRE

LIDT POLITISKE?

Når man ser på reguleringen af affaldsområdet og de erfaringer, Combi-Therm Consumer har gjort sig sammen med MV Plast og Dansk Affaldsminimering, kommer Kim til at fundere lidt videre over, hvordan man løser nogle af udfordringerne med innovationsomkostninger på plastområdet i udlandet.

-Ja, nu ved jeg godt, at det bliver politisk. Må vi det?, spørger han. Vi vover pelsen og følger hans tankerække lidt længere: -Når vi nu lykkes med at omdanne de her 25 tons plastik fra affald til produktionsmateriale, så sparer vi Danmark for 1 euro pr. kg, som EU-landene pålægges at betale for det plastikaffald, de producerer.

Med lidt hurtig hovedregning, betyder det, at det nyligt lukkede plastikkredsløb omkring Randers sparer statskassen for 25.000 euro om året i ekstrabetaling til EU.

-I Frankrig har man lavet et system, hvor de penge kan sendes tilbage til virksomhederne og bruges på at udvikle nye metoder og kredsløb, der kan minimere mængden af plastikaffald yderligere. Sådan noget kunne man da godt drømme om, slutter Kim. Og selvom man ikke er til politik på den store klinge, så kan man alligevel glæde sig over, at en kommunal matchmaker og virksomheder med vilje, tålmodighed og ambitioner kan skabe resultater, der gør en forskel n

Kredsen sluttes, når overskudsplast støbes til nye håndtag i den færdige termopose.

Resultater fra Poseidon: Klimatilpasning som et samspil mellem teknologi, natur, mennesker og institutioner

TEKST / RIKKE LYBÆK, JULIE SKØDT CLAUSEN, SARA EGEMOSE, SEBASTIAN MERNILD, AGNES SACHSE, MAXIMILIAN GRIMM, ANJA WEJS & THOMAS EINFALT

Klimatilpasning er i dag et af de mest presserende udviklingsområder for kommuner og forsyninger. Oversvømmelser, højtstående grundvand, varmebelastning og kysterosion udfordrer ikke alene den fysiske infrastruktur, men også de institutionelle rammer for, hvordan klimatilpasning planlægges, prioriteres, gennemføres og koordineres. Denne artikel præsenterer centrale resultater fra forskningsprojektet Poseidon

Klimaændringer drives af stigende drivhusgasudledninger, der påvirker klodens klima. Indledende studier i Poseidon-projektet viser, at lokale klimaeffekter i Nordeuropa formes af lokale temperatur- og nedbørsforhold. Klimaet kender ingen nationale eller institutionelle grænser, og bæredygtig klimatilpasning kræver derfor koordineret forståelse, ansvar og handling på tværs af lande. I en dansk praksis er der stor vægt på tekniske anlægsløsninger, mens organisatoriske, økonomiske, sociale dimensioner og naturbaserede løsninger kun i begrænset omfang endnu er integreret systematisk.

Denne artikel præsenterer centrale resultater fra forskningsprojektet Poseidon (støttet af EU InterReg) med fokus på to sammenhængende analyser: en innovationsbehovsanalyse blandt danske kommuner og forsyninger, samt en aktøranalyse blandt små og mellemstore leverandører af klimatilpasningsteknologi i Danmark og Tyskland. Formålet er at belyse, hvor innovationsbehovene er størst, og hvorfor selv gode løsninger ofte har vanskelige vilkår for at blive taget i brug. Poseidon er et grænseoverskridende samarbejde mellem danske og tyske aktører med det overordnede mål at styrke klimatilpasning gennem teknologisk innovation, tværsektorielt og tværgrænse-samarbejde og bedre samspil mellem offentlige og private aktører. Projektet adresserer både de tekniske løsninger og de rammebetingelser, der former markedet for klimatilpasning, og viser, at udfordringen ikke blot handler om at udvikle bedre teknologi, men derimod om at skabe bedre rammer for, hvordan innovation kan omsættes til praksis.

CENTRALE INNOVATIONSBEHOV IDENTIFICERET

Innovationsbehovsanalysen er baseret på en systematisk gennemgang af klimatilpasningsplanerne i grænseregionen mellem Danmark og Tyskland (Region Sjælland, Region Syd og Nordtyskland), suppleret med empiriske casestudier og interviews i udvalgte kommuner og forsyninger, samt sammenlignelige data fra events og survey’s fra Tyskland. Analysen peger på, at de danske kommuners klimatilpasningsarbejde rummer mangeartede tekniske og organisatoriske udfordringer, og at behovet for nye løsninger og kompetencer gør sig gældende på tværs af nationale kontekster. I Tyskland trådte klimatilpasningsloven i kraft den 1. juli 2024, hvilket betyder, at delstaterne og kommunerne lovmæssigt er forpligtet til at udvikle klimatilpasningsstrategier. Af denne grund kan det ob -

serveres, at mange tyske kommuner først nu - idet de er ved at indlede deres transformationsforløb - er begyndt at tage højde for væsentlige klimatilpasningsforanstaltninger og indgå i dialog om og implementering af disse. Samlet for grænseregionen fremhæves således nødvendigheden af både nye tekniske løsninger og ændrede måder at organisere -og gennemføre klimatilpasning på.

På det tekniske område efterspørges især systemoptimering frem for yderligere udbygning af traditionel infrastruktur. Kommuner og forsyninger peger på intelligente systemer til styring, regulering og overvågning (SRO), der kan øge kapaciteten i eksisterende anlæg gennem smartere drift. Det gælder blandt andet automatiseret regulering af regnvandsbassiner, kloaksystemer og sluser, så investeringer i ny og CO₂tung infrastruktur reduceres. Herudover fremhæves behovet for mere innovativ udnyttelse af eksisterende systemer, f.eks. ved anvendelse af markdræn som midlertidige magasinløsninger for regnvand, og fleksible vandløbsløsninger med dobbeltprofiler, der kan håndtere store vandmængder uden oversvømmelser. Digitale værktøjer spiller en særlig central rolle, og både danske og tyske aktører peger på intelligente GIS- og simuleringsredskaber som grundlag for mere datadrevet prioritering. Poseidons analyser viser således, at kommuner og forsyninger i programregionen efterspørger bedre integration af prognosedata, vandstandsmålinger og meteorologiske data, samt præcise og brugervenlige varslingssystemer i ét fælles beslutningsgrundlag.

Et andet væsentligt innovationsområde er desuden recirkulering af vand. Flere forsyninger peger på potentialet i at genanvende regnvand og overfladevand - fremfor fortsat brug af knappe grundvandsressourcer - til forskellige formål fx i vaskerier, og således ikke kun til landbrug og større industrielle processer, hvilket der for sidstnævnte er åbnet op for i Danmark med Lov om Teknisk Vand. Samtidig identificeres regulering og lovgivning som væsentlige barrierer for udbredelsen af sådanne løsninger. Endelig fremhæver Poseidon social innovation som en forudsætning for succesfuld klimatilpasning, da analyserne viser et tydeligt behov for nye former for borgerinddragelse, lokal forankring og tværfaglige arbejdsformer. Nogle kommuner efterlyser kompetencer inden for kommunikation, samskabelse og facilitering, og peger på behovet for at inddrage andre faggrupper end ingeniører, herunder antropologer og samfundsvidenskabelige profiler. Disse kommuner ønsker, at borgere inddrages tidligere i processerne og understøttes i at forstå de lokale hydrologiske udfordringer, så klimatilpasning i højere grad bliver en fælles opgave frem for en teknisk forvaltningsopgave.

AKTØRANALYSE

Aktøranalysen viser markante ligheder mellem Danmark og Nordtyskland i de barrierer, som små og mellemstore virksomheder (SMV’er) møder, når de forsøger at bringe nye klimatilpasningsteknologier ind på markedet. På tværs af landene fremstår specielt adgangen til beslutningsprocesserne som den mest afgørende udfordring.

En gennemgående barriere er manglende synlighed og adgang til de rette beslutningstagere. Medmindre virksomheder allerede har opbygget personlige net -

værk i kommuner eller forsyninger, finder de det vanskeligt overhovedet at blive opmærksomhedsværdige aktører. Kommunikation og relations-opbygning er meget tidskrævende og tit uden garanti for resultat. I begge lande beskriver virksomheder, at markedsadgang i praksis kræver direkte opsøgende arbejde, deltagelse i messer og brug af sociale medier; uden sikkerhed for at nå de relevante aktører. Dertil er tidlig involvering i planlægningen næsten en forudsætning for succes, for når projekter først er defineret teknisk og økonomisk, er nye aktører reelt udelukket. I både Danmark og Tyskland ses desuden en stærk afhængighed af eksterne rådgivere, som har betydelig indflydelse på løsningstyper og leverandørvalg. Mindre virksomheder oplever, at rådgivere ofte anbefaler velkendte og teknisk tunge løsninger fra større leverandører, hvilket reducerer konkurrencen og innovationsrummet.

En tredje barriere er risikoaversion og teknologi-spor. Offentlige aktører foretrækker ofte velkendte løsninger frem for nye, midlertidige eller fleksible teknologier; også når disse er billigere eller hurtigere at implementere. Især i Danmark beskrives frygt for fejl som styrende for valg af leverandør. I Tyskland forstærkes dette yderligere af, at klimatilpasningslovgivningen først er trådt i kraft i 2024, hvilket betyder, at mange kommuner endnu mangler organisatorisk erfaring og teknisk modenhed. Endelig påpeges udbuds- og kontraktformer som en strukturel barriere, hvor udbud ofte fokuserer på pris fremfor kvalitet, dokumentation og funktionalitet. Mindre virksomheder har desuden vanskeligt ved at håndtere juridiske krav, IT-sikkerhed og dokumentation, hvilket favoriserer større etablerede aktører. Samlet set viser analysen, at markedet for klimatilpasning i højere grad er præget af lukkede beslutningsstrukturer end af begrænsninger i de tilgængelige teknologier. Barrieren for mindre leverandører er som oftest ikke selve løsningen, men vanskeligheden ved at blive inddraget tidligt i de systemer og processer, hvor teknologien skal implementeres.

PERSPEKTIVER FOR FREMADRETTET KLIMATILPASNINGSARBEJDE

Analyserne fra Poseidon-projektet peger entydigt på, at fremtidens klimatilpasning ikke alene er et teknisk anlægsprojekt, men i stigende grad en opgave, der også formes af organisation, marked og samarbejde. Både innovationsbehovsanalysen og aktøranalysen dokumenterer et tydeligt spænd mellem den teknologiske udvikling og de institutionelle rammer, som løsningerne gerne skal implementeres indenfor.

Projektet viser, at teknisk innovation uden social og organisatorisk innovation ikke skaber grundlæggende forandringer i måden, vi tilgår arbejdet med klimatil -

pasning på. Digitale værktøjer, cirkulære vandsystemer og naturbaserede løsninger mv. kræver nye samarbejdsformer mellem kommuner, forsyninger, rådgivere, virksomheder og borgere. Manglende kompetencer i borgerdialog, tværfaglighed og procesledelse fremstår i dag, på mange måder, som lige så hæmmende som manglende teknologi. Aktøranalysen peger desuden på, at adgangen til beslutningstagerne ofte overses som en central del af klimaindsatsen. Små og mellemstore leverandører, der tit tilbyder fleksible og hurtige løsninger, blokeres som regel ikke af tekniske krav, men af de procedurer, der styrer inddragelse, udbud og rådgivning. Markedet fremstår dermed lukket af institutionelle rammer snarere end af selve teknologien.

Det er således tydeligt, at den tidlige planlægningsfase er nøglen til fremdrift og succes, idet det er her, at løsninger enten åbnes eller lukkes. Så hvordan kan kommuner og forsyninger, der ønsker innovation, fremover aktivt skabe rum for tidlig dialog, test og partnerskaber, så vi ikke fastholdes i et lock-in mod kendte og ofte dyrere løsninger? Og hvorledes får vi etableret øget politisk handling, dvs. klare incitamenter til eksperimenter, bedre rammer for offentlig-privat innovation og nye finansieringsmodeller, der bedre understøtter cirkularitet og helhedsløsninger i det fremtidige klimatilpasnings-arbejde? Set i dette lys, er Poseidon ikke kun et innovationsprojekt, men også et bidrag til diskussionen om, hvordan klimatilpasning fremover må organiseres; gerne som et samspil mellem teknologi, natur, mennesker og institutioner. n

OM FORFATTERNE:

Rikke Lybæk Lektor, PhD

Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet (RUC)

Julie Skødt Clausen

Project Manager

SDU Climate Cluster, University of Southern Denmark (SDU)

Sara Egemose

Associate Professor (lektor)

SDU Climate Cluster, University of Southern Denmark (SDU)

Sebastian Mernild

Professor, PhD, D.Sc.,Head of SDU Climate Cluster

SDU Climate Cluster, University of Southern Denmark (SDU)

Agnes Sachse

Postdoc

Applied GeosciencesAquatic Geochemistry and Hydrogeology, Kiel University (CAU)

Maximilian Grimm

Energy supply planning Stadtwerke Norderstedt

Anja Wejs

Head of Market for Climate

Adaptation NIRAS A/S

Thomas Einfalt

Accredited DMG Consulting Meteorologist hydro & meteo GmbH

SKOVREJSNING KAN FORENE KLIMAMÅL

OG TREPARTSMÅL

Tænk kommunens trepartsmål og klimamål sammen og få rejst skov indenfor kommunegrænsen. Det er hovedbudskabet i et nyt inspirationskatalog med konkret inspiration fra kommuner.

TEKST / ASTRID BJØRG MORTENSEN

Chefkonsulent, Klimaskovfonden

Et nyt inspirationskatalog sætter fokus på, hvordan landets kommuner kan tænke klimamål og målsætningerne i Aftale om et Grønt Danmark sammen. Kataloget er udgivet af Klimaskovfonden og KLs Klimahandlingsudvalg, og det indeholder konkrete eksempler fra en række kommuner, der er langt i arbejdet med skovrejsning. Formålet er at give kommuner

og samarbejdspartnere konkrete redskaber og inspiration til at acce lerere indsatsen.

SKOVREJSNING SOM

FÆLLESNÆVNER

Alle landets kommuner har sat ambitiøse mål for at nedbringe deres udledning af drivhusgasser. Her er skovrejsning et af de helt centrale arealbaserede virkemidler, som 78 % af kommunerne har formuleret mål for. Men siden klimahandleplanerne blev vedtaget, er Aftale om et Grønt Danmark landet, og det har rykket skovrejsning endnu højere op på den politiske dagsorden både nationalt og lokalt. Derfor kan det også give ekstra god mening at sætte ind lige præcis i forhold til at rejse mere skov indenfor kommunegrænsen. Det nye inspirationskatalog viser netop, hvordan de to dagsordener kan spille sammen og forstærke hinanden – med skovrejsning som fællesnævner.

Kataloget ”Inspiration til skovrejsning” fra KL og Klimaskovfonden

-Skovrejsning er klimaarbejdets schweizerkniv. Det er et virkemiddel, der både kan bruges i klimaregnskaber, men også til at beskytte drikkevand og til at reducere udledningen af kvælstof. Og så kan det skabe sammenhængende natur og mere attraktive by- og boligområder, siger Kirsten Brosbøl, der er forperson i Klimaskovfonden.

KONKRETE ERFARINGER

FRA HELE LANDET

Kataloget samler en række kommunale cases, der viser forskellige veje til at lykkes med skovrejsning. Der er både eksempler på skov som en del af strategisk arealplanlægning, inddragelse af private lodsejere, finansieringsmodeller og partnerskaber med aktører med

fælles interesser. Under hvert tema er kommuner og andre aktører interviewet, der er beskrivelser af virkemidler, udfordringer og muligheder og en opsamling af anbefalinger.

-Opgaven med skovrejsning er stor og kompleks – men heldigvis har mange kommuner gode erfaringer med at sætte ny skov på kommunekortet. Vi har en historisk mulighed for at koble de kommunale klimamål tættere sammen med de nationale arealmål i Grøn Trepart. Det kræver samarbejde og nytænkning – og her kan kommunerne lære af hinanden, siger Kirsten Brosbøl n

LÆS MERE:

Få inspirationskataloget på KLs Klima og Miljø

Topmøde eller find det på klimaskovfonden.dk/kommuner

Med Grøn Trepart skal der rejses 250.000 hektar ny skov, og kommunerne får en helt central rolle i det. Heldigvis er der allerede mange gode erfaringer, og dem har KL og Klimaskovfonden samlet i nyt inspirationskatalog til kommuner.

VANDSELSKABER SATSER PÅ

SKOVREJSNING FOR AT BESKYTTE FREMTIDENS

Et af eksemplerne i kataloget ”Inspiration til skovrejsning” fra KL og Klimaskovfonden handler om samarbejde med vandselskaber om skovrejsning på grundvandsdannende arealer. Beskyttelse af grundvandet kræver langsigtet planlægning, stærke partnerskaber og stor tålmodighed. Det er erfaringen hos både EWII (tidligere Trefor) og Hjørring Vandselskab, der arbejder målrettet med skovrejsning og arealopkøb som centrale redskaber i indsatsen for at sikre rent drikkevand til kommende generationer.

DRIKKEVANDSBESKYTTELSE PÅ

TVÆRS AF KOMMUNEGRÆNSER EWII indvinder grundvand i fem kommuner i Trekantsområder, hvor der dannes grundvand, og leverer vand til otte kommuner – herunder Vejle, Kolding, Middelfart og Fredericia.

For at beskytte de grundvandsdannende områder har EWII identificeret cirka 6.000 hektar, som skal prioriteres i en langsigtet beskyttelsesindsats. Indsatsen begynder med en kortlægning af de grundvandsdannende arealer. Herefter vurderes det, hvilke virkemidler der er mest hensigtsmæssige lokalt. Dialog med lodsejere spiller en central rolle. Hvis der er interesse for skovrejsning, henvises der blandt andet til tilskudsmuligheder fra staten og Klimaskovfonden. Ved større projekter indgår EWII partnerskaber med eksempelvis kommuner, Naturstyrelsen, Hedeselskabet og Klimaskovfonden om opkøb og udvikling af arealer til skov og natur.

En særlig udfordring for EWII er, at selskabet opererer på tværs af flere kommuner med forskellige prioriteringer og ressourcer.

-Jeg ved, at kommunerne har rigeligt at gøre med de nuværende fokusområder i Grøn Trepart, men hvis de har overskud til at række ud til de store forsyninger, kan man få deres viden i spil, så vi fælles kan skabe bedre sammenhængende løsninger, siger Trine Sofie Nielsen, konsulent hos EWII.

EWII har derfor tidligt i processen spillet sine prioriteringer for grundvandsbeskyttelse ind i de lokale trepartssamarbejder. I Middelfart, Vejle og Kolding er der etableret samarbejder i regi af

DRIKKEVAND

Grøn Trepart, hvor skovrejsning, natur, lavbundsprojekter, kvælstofreduktion og grundvandsbeskyttelse tænkes sammen. Målet er at skabe helhedsløsninger – og så vidt muligt kun skulle tage dialogen med lodsejerne én gang.

STRATEGISK JORDOPKØB OG SKOVREJSNING I HJØRRING

Hos Hjørring Vandselskab har man i flere år arbejdet strategisk med opkøb af arealer til beskyttelse af grundvandet. Et centralt projekt er Astrup Grundvandspark, hvor jord er omlagt til skov, natur og økologisk landbrug. Strategien bygger på opkøb af arealer udpeget i samarbejde med Hjørring Kommune. De beskyttede områder skal være så store, at transporttiden, fra en regndråbe rammer jorden, til den når kildepladsen, er mellem 50 og 75 år. I alt ønsker selskabet at beskytte cirka 650 hektar fordelt på fire områder.

For at få arealkabalen til at gå op har vandselskabet både opkøbt jord inden for og uden for de grundvandsdannende områder, som kunne indgå i jordfordeling. I et tilfælde blev der – med støtte fra Klimaskovfonden – etableret et skovrejsningsprojekt i samarbejde med en nabo, der ikke ønskede at sælge sin jord. Processen er dog både lang og kompleks. Ud over selve opkøbet skal der indhentes tilladelser og skabes de nødvendige juridiske forudsætninger for, at et forsyningsselskab må opkøbe jord. -Vi har haft medvind nogle år, men det er jo de lavthængende frugter, vi

har tilvejebragt på nuværende tidspunkt. Det tager nok noget længere tid for den næste halvdel, vi gerne vil have fat i. Så for os er det jo en 10-15-20 års-plan, siger Jakob Bisgaard, direktør i Hjørring Vandselskab. Indsatserne viser, at beskyttelse af drikkevand ikke alene handler om tekniske løsninger, men om langsigtede partnerskaber, strategisk arealforvaltning og evnen til at tænke natur, klima og vandforsyning sammen. Skovrejsning er ikke en hurtig løsning – men et vigtigt greb i arbejdet med at sikre rent drikkevand i generationer fremover.

Gode muligheder for samarbejde om finansiering Vandselskaberne har mulighed for at kompensere lodsejere for ikke at sprøjte og gødske på arealer i deres indvindingsområde eller opkøbe arealerne. Ifølge DANVA kan drikkevandsselskaberne kun finansiere den del af et projekt, der direkte vedrører grundvandsbeskyttelsen i et givent område. Herefter vil der være mulighed for fx at søge støtte til skovrejsning på arealerne fra fx Klimaskovfonden. Kombinationen af forsyningsselskabets erstatning for dyrkningsrestriktioner og støtten til skovrejsning kan være et ekstra incitament for lodsejere, som overvejer selv at etablere skov.

Minister for Grøn Trepart Jeppe Bruus besøgte Astrup Grundvandspark og Astrup Klimaskov i Hjørring sidste forår. Selvom det er en langsigtet plan, går drikkevandsbeskyttelse og skovrejsning fint hånd i hånd.

Fra idé til drift: Nyt værktøj skal styrke kommuners digitale projekter i den grønne omstilling

Digitalisering og brug af data fylder mere og mere i kommuner og regioner, men digitale projekter kan være svære at planlægge og gennemføre i praksis . ’Digital 360 Guide’ er et nyt online værktøj, der skal hjælpe kommuner og regioner sikkert fra idé til drift.

Digital 360 Guide er en webbaseret guide, der understøtter arbejdet med digitale og datadrevne projekter gennem hele projektets livscyklus, og som skal sikre mere succesfulde projekter. Guiden er udviklet i et tværregionalt samarbejde mellem danske og svenske aktører og bygger på erfaringer fra en række offentlige innovationsog digitaliseringsprojekter, herunder brugen af IoT og sensorer. -I kommunale digitale projekter er det ofte ikke teknologien, der er den største udfordring, men organiseringen omkring den. Digital 360 Guide hjælper os med at stille de rigtige spørgsmål tidligt i processen og skabe overblik over både roller, data og

beslutninger, men også med at stille de rigtige krav til leverandørerne, så vi får sikre og langtidsholdbare løsninger. Det giver et bedre udgangspunkt for at føre projekterne hele vejen fra idé til drift. - Kim Weber, Frederiksberg Kommune. Guiden strukturerer arbejdet i fem faser: idé, projektopstart, udvikling, test og implementering. Hver fase indeholder klare trin, refleksionsspørgsmål, tjeklister og skabeloner, der hjælper projektgrupper med at sikre, at både organisatoriske, tekniske og datamæssige forhold bliver adresseret i rette tid.

FRA STRATEGI TIL PRAKSIS

Mange kommuner har i dag ambi -

tiøse strategier for digitalisering, data og anvendelse af nye teknologier som AI og IoT. Udfordringen opstår ofte, når strategien skal omsættes til konkrete projekter, der involverer flere fagområder, leverandører og interessenter. Her kan Digital 360 Guide fungere som et fælles referencepunkt og et praktisk arbejdsredskab.

Ved at følge guiden får projektgrupper støtte til blandt andet:

- At afklare problem og behov, før løsninger defineres.

- At skabe fælles forståelse af mål, roller og beslutningspunkter.

- At arbejde systematisk med data, test og effektmåling.

- At forberede implementering og forankring i organisationen.

- At sikre standardbaserede og skalerbare løsninger gennem tydelige krav og aktiv markedsdialog. Guiden lægger vægt på, at digitale projekter ikke alene er tekniske løsninger, men organisatoriske forandringsprocesser, hvor ledelsesopbakning, kompetencer og klare arbejdsgange er afgørende.

ET FÆLLES SPROG FOR DIGITALE PROJEKTER

En væsentlig styrke ved Digital 360 Guide er, at den bidrager til et fælles sprog og en fælles metode på tværs af forvaltninger og projekter. Det gør det lettere at dele erfaringer internt i kommunen og på tværs af kommuner og regioner

TEKST / PETER LILJENBERG, Senior Communication Consultant, Gate 21

samt at genbruge viden fra tidligere projekter.

-Når kommuner arbejder datadrevet, er det afgørende at have styr på både proces og organisering. Digital 360 Guide giver et fælles afsæt for dialog om data, test og effekt, og den understøtter samarbejde på tværs af forvaltninger og kommuner. - Camilla Føns Mortensen, Gate 21 & Datafælles-skabet

Særligt i projekter, hvor data spiller en central rolle, giver guiden et struktureret overblik over, hvornår der skal tages stilling til datakilder, kvalitet, testopsætning og

dokumentation af effekter. Det kan være med til at reducere risikoen for, at vigtige beslutninger bliver truffet for sent i processen.

Digital 360 Guide er frit tilgængelig og kræver hverken licens eller særlige systemer. Den kan anvendes både som støtte i den daglige projektledelse og som ramme for workshops, interne drøftelser og kompetenceudvikling.

ANVENDELSE

I KOMMUNAL PRAKSIS

I praksis kan guiden anvendes fleksibelt, både i mindre pilotprojekter og i større, tværgående digitale

initiativer. Guiden er ikke tænkt som en lineær projektmodel, der skal følges slavisk fra A til B, men som et dynamisk værktøj, hvor man kan plukke de elementer, der er relevante i den konkrete kontekst. Kommunale projektteams kan f.eks. bruge udvalgte dele af guiden til at kvalificere idéer og vurdere, om et projekt er modent til igangsættelse; skabe en fælles projektforståelse på tværs af fagområder; og sikre dokumentation og læring, som kan anvendes i kommende projekter.

Dermed understøtter Digital 360 Guide en mere systematisk og bæredygtig tilgang til digitalisering i kommuner og regioner n

DIGITAL 360 GUIDE

Web: www.digital360guide.com

Fra vision til struktur: Høje Taastrup omsætter bygningsdata til bedre beslutninger.

Udviklet af: DigiTing, tværregionalt innovationsog skaleringssamarbejde

Formål: At støtte kommuner og regioner i planlægning og gennemførelse af digitale og datadrevne projekter

Indhold: Procesmodel med fem faser: idé, projektopstart, udvikling, test og implementering

Målgruppe: Kommuner, regioner, offentlige forvaltninger og projektledere

Digital styring af regnvand gør Klimaparken til et aktivt klimatilpasningsanlæg – ikke blot et grønt område.

NYT PÅ VEJ I KTC’S NETVÆRK FOR KLIMABUDGETTERING

KTC’s netværk for Klimabudgettering har netop holdt møde, og der er nyt på vej, som kan realiseres, hvis det lykkes at få økonomisk støtte til projektet.

TEKST / ANNE DYRHOLM

Kommunikationskonsulent, KTC sekretariatet

Inetværket for Klimabudgettering lancerede man i efteråret 2025 en klimabudgetteringsguide, og i forlængelse af det projekt, er der et ønske om at udvikle et beregningsværktøj til klimabudgettering.

Dagens møde handlede om, hvad et beregningsværktøj er og skal

KLIMABUDGETTERINGS GUIDEN

Netværket har blandt andet udviklet en dansk guide til klimabudgettering, som ligger tilgængelig på Concitos hjemmeside. Projektet blev godkendt af Klimaalliancen med støtte fra Region Hovedstaden og Realdania. Klimabudgetteringsguiden lå efter et års arbejde klar i september 2025. Den blev udviklet ud fra et presserende behov for fælles retningslinjer for integrationen af klimabudgetter i kommunernes økonomiske planlægning. Guiden skal være med til at sikre en ensartet tilgang.

kunne. Der var inviteret to oplægsholdere, som kunne inspirere til det videre arbejde. Den ene var Mads Bæk Pedersen fra Aarhus Kom -

mune, som fortalte om arbejdet med et klima-beslutningsværktøj, og den anden var Anders Richter Lindén fra Viegand Maagøe, som

præsenterede opbygningen af et scenarieværktøj.

Indholdet i et beregningsværktøj skal man i netværket til at kvalificere, og en arbejdsgruppe arbejder videre med dette.

ET STÆRKT NETVÆRK MED BRED VIDEN

Der er altid stor interesse for netværksmøderne, som ligger et par gange om året med fysisk fremmøde og efter behov suppleret med online-møder i arbejdsgrupper undervejs i projekterne.

-Der er et stort potentiale på området for klimabudgettering. Vi er glade for at kunne facilitere videndeling og udvikling på området, og der er altid stort fremmøde på vores møder – både tidligere og nye deltagere, siger Torben Mølgaard Frandsen, som har været med til at grundlægge netværket.

-Det helt store plus i netværket er, at deltagerne kommer fra forskellige kommuner, hvor organiseringen og hvor langt man er med arbejdet omkring klimabudgettering er forskellig. Derfor er det værdifuldt at udveksle erfaring og i fællesskab løfte et vigtigt område. Vi kan jo lige så godt lære af hinanden og bringe den viden videre til vores egne kommuner. Netværket bruges også helt konkret til at udvikle værktøjer til klimabudgettering. Vores helt store ønske er, at alle kommuner på et tidspunkt har klimabudgettering med i kommunens overordnede budget, fordi det giver god mening, siger Torben Mølgaard Frandsen n

OM NETVÆRKET FOR KLIMABUDGETTERING

Formålet med netværket for klimabudgettering er at have et forum til videndeling og erfaringsudveksling om data og analyser inden for klima i bred forstand. Fokus er bredt i netværket, men det kan blandt andet understøtte, at kommunerne får udviklet de bedst mulige værktøjer til at udarbejde realistiske målsætninger og scenarier, samt gode datakilder og metoder til monitorering.

STØJ PÅ DRØFTELSERNE

Aktuelle og interessante temaer prægede dagsordenen, da KTC Faggruppen for Planlægning holdt møde en af de sidste dage i februar. Faggruppens arbejde er vigtigt for os alle.

Et par nedslag fra dagens møde:

• Støj fra statslige veje udfordrer planlægningen

• Vandhåndtering i planlægning

• Vandrammedirektivet udfordrer planlægningen

• Videreuddannelse af planlæggere

• Samarbejde med uddannelsesinstitutioner

• Afskæringskriterier for miljøscreening på vej.

Her skal fremhæves, at drøftelserne om støj er relevante i denne tid, hvor den statslige vejkapacitet udvides, og i flere byer reelt forhindrer byudvikling og byomdannelse.

Det er et dilemma, hvor hensynet til borgernes sundhed skal vejes op mod behovet for byudvikling.

Der er i planfaggruppen også store forventninger til det arbejde, der i øjeblikket foregår med at fastsætte afskæringskriterier for Miljøvurderingslovens bilag 2. Baggrundsrapporten er måske ikke helt, hvad vi kunne ønske ude i kommunerne, men planfaggruppen vil sammen med KL sætte fokus på emnet.

Afsender: TechMedia A/S, Naverland 35, DK-2600 Glostrup, tlf. 43 24 26 28 | Abonnementshenvendelser: KTC@KTC.dk

REDAKTIONEL TEMAPLAN 2026

TALERØR FOR DEN KOMMUNALTEKNISKE SEKTOR

Nr. Udgivelsesdato

1 26. januar 10. december 26. november Energi & forsyning Natur & miljø

2 2. marts 30. januar 19. januar Planlægning Digitalisering Planlovsdage

3 13. april 4. marts 16. februar Mobilitet & infrastruktur Affald & ressourcer KL’s Klima & Miljø Topmøde, 16.-17. april

4 11. maj 8. april 23. marts Natur & miljø Vand Natur & Miljø-konference, 18.-19. maj

5 10. august 17. juni 1. juni Kyst, havne & beredskab Klimatilpasning

6 14. september 17. august 3. august Byggeri & ejendomme Almen bolig

7 19. oktober 19. september 3. september Årsmøde, oplæg Årsmøde, værtsby KTC Årsmøde, 22.-23. oktober Byggelovsdage

8 7. december 9. november 26. oktober Ledelse Mobilitet & infrastruktur