Teknik & Miljø - marts 2013

#03 marts 2013

TEKNIK & MILJØ STA D S - O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

Niels Carsten Bluhme: Kommuner som levende laboratorier

Det grønne tog kører - kommuner skal i førersædet og sætte turbo på grøn vækst

RÅSTOFFER:

NATUR & MILJØ:

Park & landskab:

TRAFIK & VEJE:

Råstofopgaverne skal blive i kommunerne, mener KTC

En ommer! Så præcist karakteriserer KTC udkast til ny miljømålslov

Pesticidfri drift på offentlige arealer

På jagt efter 300 nye praktikpladser i trafikog anlægsbranchen

1

Scan koden Hold dig opdateret med nyhedsbrevet eDialog

Forbrug skaber øget affald... ...men også mere energi

Vores energiressourcer er under pres. Vi tror på, at intelligent håndtering af affald optimerer vores ressourcer – i stedet for at spilde dem.

Se mulighederne på grontmij.dk

TEMA

Klima, Energi & Ressourcer

8 Kommunerne som grønne forandringsagenter Kommunerne bør spille langt større rolle i arbejdet med at skabe grøn vækst, mener direktør for Teknik og Miljøforvaltningen i Albertslund Kommune, Niels Carsten Bluhme. Hans drøm er, at kommunerne forvandles til levende laboratorier, der kan markedsmodne produkter og løsninger.

24 Guld værd at inddrage borgerne i klimatilpasningsplanen Det kan være guld værd at inddrage borgerne i arbejdet med klimatilpasningsplaner. Det har kommunen blandt andet gjort i Lemvig, hvor kighulsbænke på molen er et resultat af at inddrage borgernes gode ideer i klimatilpasningsløsningerne.

12 I førersædet på det grønne tog Helt frem i førersædet. Det er her, at kommunerne bør være – og ikke på passagersædet, mener formanden for KTC’s faggruppe for Klima, Energi & Ressourcer, Niels Carsten Bluhme. Han peger på strategisk energiplanlægning som det nyeste greb i den grønne omstilling.

16 Store energibesparelser gemt i erhvervslivet Nye screeninger viser, at dansk erhvervsliv i gennemsnit gemmer på en potentiel besparelse på 24 procent af energiforbruget. Potentialet er især stort hos små og mellemstore virksomheder. Carbon 20-projektet støtter kommunerne i at lave aftaler om energibesparelser med virksomhederne.

22 Regnvand - mere for pengene Regnvand kan sagtens forvandles til en styrke frem for et problem.

Byerne kan få et grønt løft, og regnvandsløsningerne skaber en merværdi. Den kan bruges til at skabe grønne gadeforløb, få mere natur ind i byerne, skabe arkitektonisk kvalitet, nye oplevelser for børn og unge og give boligpriserne et skub opad.

30 Klima, konto og komfort i energirenovering i private boliger I Middelfart Kommune er der turbo på et smart energi-projekt i private boliger.

I praksis betyder det, at den smarte energi sænker temperaturen i huset, når beboerne ikke er hjemme i hverdagen, når de er på ferie, og når de sover. Systemet sørger også for, at der skrues op igen. Systemet styrer også brugsvandet.

32 Bæredygtighedsværktøj giver pote i Svendborg Bæredygtighed er en integreret del af byudviklingsprojektet Tankefuld i Svendborg Kommune. Omdrejningspunktet er et nyt bæredygtighedsværktøj, som giver klarhed over de tre V’er: Virkemidler, Værdier og Visioner.

3

Indhold

marts 2013

LEDER

trategisk 12 Senergiplanlægning

6

Strategisk energiforsyning! Af Kjeld Bussborg Johansen, direktør for Teknik og Miljø i Svendborg Kommune og KTC-bestyrelsesmedlem

K LIMA, ENE RGI & RE SS OU RC ER

Kommunerne som grønne forandringsagenter KTC’s faggruppe for Klima, Energi & Ressourcer Kommunerne ruster sig til strategisk energiplanlægning Store energibesparelser i erhvervslivet bliver overset Regioner og kommuner går sammen om energibesparelser Kunsten at få mere for pengene Klimatilpasning – sådan bruger I borgerne!

Oversvømmelseskort i flere niveauer Kalveboddiget på Amager – en intelligent løsning Projekt Smart Energi i Hjemmet – indgangen til ESCO i privatboliger?

Bæredygtig by med nyt holistisk projektværktøj

8 10 12 16 20 22 24 26 28 30 32

R ÅSTOFF E R

36

Råstofopgaverne skal blive i kommunerne

NATUR & MILJ Ø

Kalveboddiget 28

på Amager

39 40 42 44 46

KTC: Udkast til ny miljømålslov er forfejlet Henrik styrer 170 kilometer vandløb i Ringsted Green Cities: Grundvandet skal beskyttes lokalt Uden at gå på kompromis med natur og miljø Renere vand for færre penge

PAR K & LANDSKAB

Brandt Haves venner – Frivilligt arbejde kræver opmærksomhed Pesticidfri drift på offentlige arealer

50 52

TR AF IK & VE J E

54

56 58

På jagt efter 300 nye praktikanter Nyt netværk for vejchefer National cykelkonference: Danmark som Verdens Bedste Cykelland Nationale cykelruter under lup

D IGITALISERING

59

Fra ringbind til ipad

B Y G & BOLIG

61

Byg nemt og billigt med nye rådgiveraftaler

N AVNE

Brandt Haves 50

Venner

62

Ny faggruppeformand for Almene Boliger Fra Grønland til Læsø Naturpris til Assens Kommune

Vi har en ESCO-hemmelighed

EnergiMidt er et energiselskab. Og når vi blander os i ESCO-markedet, sker der meget mere end der blot føjes endnu en aktør til de 5-6 andre betydningsfulde spillere. Der skabes helt nye vilkår for dig og din kommune. Vi kommer med et nyt perspektiv og nye tankesæt, så selvom ESCO-tilbuddene ikke ændrer sig så meget fra gang til gang, så sker der noget nyt med os ved roret.

Formålet med et ESCO-projekt er ikke at renovere bygninger eller at etablere nye ventilationsanlæg. Det er midlerne til at nå målet. ESCO handler i bund og grund om at spare på energien. Vi forstår godt de virksomheder, der har energivenlige komponenter på hylden og smarte CTS-løsninger i skuffen, gerne vil have dem skubbet ind i deres ESCO-projekter. De vil selvfølge-

lig gerne præge markedet til at tro, at det er de tekniske løsninger, der skal bære projektet. Men ESCO skal tænkes meget bredere end det, og vi tror på, at uafhængighed af komponenter og systemer faktisk giver de bedste muligheder for at lave et helhedsorienteret ESCO-program.

Og når vi taler helhedsorienteret, så mener vi værdiskabelse, der rækker ud over de millioner af KWh, vi kan spare kommunen for. Eksempelvis er uddannelse af servicepersonale en værdiskabelse ligesom ændret brugeradfærd også bidrager til besparelserne.

Den største værdi af dem alle er dog, at de mange millioner, som kommunen bruger på ESCO-projektet kan omsættes i eller i nærheden af kommunen med henblik på at skabe øget erhvervsaktivitet. I udbudssammenhæng er det naturligvis strengt forbudt at kræve, at der skal bruges lokal

EnergiMidt | Tietgensvej 2-4 | 8600 Silkeborg | Tlf. 7015 1560 info@energimidt.dk | www.energimidt.dk

arbejdskraft til løsning af opgaverne, og det er helt i det frie markeds ånd.

Det kan vi kun tilslutte os som landsdækkende ESCO-udbyder.

Man kan altså ikke konkurrenceudsætte værdien af lokal arbejdskraft.

Men som kommune kan man godt give point til de lokale virksomheder, der er konkurrencedygtige i ESCO-sammenhæng.

Det er her, vi har en lille hemmelighed, der egentlig er ligetil, men alligevel gennemtænkt. En hemmelighed vi gerne deler med de kommuner, hvor vi deltager i konkurrencen om at vinde deres ESCO-udbud. Hvis du er nysgerrig, og vil vide mere, må du invitere os indenfor. Vi fortæller nemlig ikke vores hemmelighed her.

Og mens du skriver en invitation, kan du overveje, om udskiftning af vinduer udført af lokale eller regionale håndværkere er mere CO2-venlig, end hvis arbejderne skal tage turen fra den anden ende af landet eller rejse på tværs af landegrænser i gamle biler, for nu at gøre det helt karikeret.

SOLCELLER

BIOBRÆNDSEL

STYRING AF BRUGSVAND

KØLING

GENANVENDELIGE MATERIALER

LYSSTYRING

LED LYS

EnergiMidt er Danmarks fjerdestørste energiselskab. Vi har årtiers erfaring med energirenovering og er ESCOpartner på nogle af landets mest innovative ESCO-projekter. Vi er uafhængige af komponentleverandører, og vores mål er at gennemføre ESCOprojekter i et holistisk perspektiv, der skaber værdi for alle parter.

Læs mere på www.energimidt.dk/ESCO

ISOLEREDE BYGNINGER

BIOKEDEL

VENTILATION

www.teknikogmiljo.dk

Fagbladet Teknik & Miljø Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg Redaktion Redaktør Lilli Marie Nielsen T. 2555 2827 lmn@ktc.dk Ansvarshavende redaktør Ane Marie Clausen amc@ktc.dk Layout Fiona E. Bruce / fabrik8.dk Tryk KLS Grafisk Hus A/S Annoncer Lars Madsen T. 2555 2826 lm@ktc.dk Udgiver Kommunalteknisk Chefforening, KTC Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 Også medlemsblad for Kommunale Park- og Naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 / ktc@ktc.dk Abonnementspris Kr. 725,- + moms om året for 11 numre Løssalg Kr. 105,- + moms inklusive forsendelse Oplag Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 2.537 eksemplarer i perioden 1. juli 2011 – 30. juni 2012 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

Strategisk energiforsyning!

Folketinget har vedtaget en målsætning om, at Danmarks energiforsyning skal være dækket af vedvarende energi fra 2035.

Konsekvensen er, at el og varme i 2035 skal være produceret via vedvarende energikilder. Der vil være mange udfordringer undervejs, og de enkelte landsdele bør hver især bidrage med de indsatser, der giver mest samfundsøkonomisk mening.

Men - hvorfor nu tale om landsdele?

Scenarier for forsyningen af Danmark med vedvarende energi peger på udfordrende løsninger blandt andet via en massiv udbygning af vindkraft, eventuelt kombineret med produktion af gas og syntetisk brændstof produceret ved hydrolyse, hvor der er overskud af vindenergi. Hertil lægges bidrag fra biogas, solenergi, geotermi samt andre vedvarende energikilder.

Vindenergien vil med stor sandsynlighed komme til at bidrage med en væsentlig del af energiproduktionen, men vindressourcen er ikke fordelt ligeligt imellem de enkelte landsdele. Således er den jyske vestkyst uden sammenligning det område med det største vindpotentiale. Det betyder formentlig, at vindenergi overvejende vil blive produceret langs kysten og i havet ud for Vestjylland.

I det åbne landbrugsland vil vindpotentialet være til stede i et vist omfang, men her vil mange naboer tæt på vindmøller føle det som en belastning og en gene. I det åbne landbrugsland vil der derimod kunne leveres biogas produceret fra gylle og andre kilder til biomasse.

Ved de østvendte kyster, hvor de store byer ligger, er der et relativt lille vindpotentiale. Her er der til gengæld andre ressourcer, som f.eks. større affaldsmængder, som kan anvendes til yderligere produktion af biogas. Der vil endvidere være basis for en solid udbygning af fjernvarmeområderne, der i fremtiden blandt andet vil kunne producere varme på hydrolyseværker, hvor overskudsstrøm kan anvendes til produktion af syntetisk brændstof. På værker af denne type vil driftstemperaturen være relativ høj, og der vil herved være en del overskudsvarme, som vil kunne aftages af fjernvarmeselskaberne.

Som det forhåbentlig fremgår, ligger der en vigtig landsdækkende planlægningsopgave i at få fordelt de forskellige aktiviteter og indsatser ud over landet, der hvor det giver størst udbytte.

Fra kommunal side vil vi derfor opfordre regeringen til at igangsætte et analysearbejde, som skal afdække, hvilken rolle de forskellige landsdele bedst kan spille i den fremtidige vedvarende strategiske energiforsyning.

Kjeld Bussborg Johansen Direktør for Miljø og Teknik – Svendborg Kommune – og KTC-bestyrelsesmedlem ISSN 1902-2654

Plads til vand og velfærd Effekter af klimaforandringer lægger pres på infrastruktur og budgetter.

Sammen med vores kunder og partnere arbejder vi hver dag med at udvikle løsninger, der sikrer både samfundsværdier og vandkredsløbet, så vi kan skabe byer med plads til vand og velfærd. Se mere på:

www.ramboll.dk

Teknik & Miljø / Marts 2013 Tema: Grøn omstilling & vækst

Grøn omstilling og vækst

Kommunerne som grønne forandringsagenter Kommunerne spiller en væsentlig rolle i at skabe vækst og energiog miljøområdet kan være en væsentlig driver.

Af | Michael Nørgaard

Der er mange gode takter i kommunerne, når det handler om at skabe grøn omstilling og vækst. Det er der i dette nummer af Teknik & Miljø mange gode eksempler på. Men det kan blive endnu bedre.

Sådan lyder det fra direktør for Miljø- og Teknikforvaltningen i Albertslund Kommune, Niels Carsten Bluhme, der er formand for KTCs faggruppe for Klima, Energi og Ressourcer.

- Kommunerne kan spille en endnu større rolle i arbejdet med at skabe grøn vækst, men vi mangler en helhedsorienteret strategi og en mere målrettet anvendelse af de redskaber som skal understøtte udviklingen, siger Niels Carsten Bluhme.

Centralt er det at sikre et udvidet samarbejde mellem forskning og udvikling, private virksomheder og kommuner.

- Vi kan i kommunerne være med til at omsætte viden og forskning til anvendelige løsninger. Min drøm er, at kommunerne i større grad kan blive levende laboratorier, der kan være med til at markedsmodne produkter og løsninger, siger Niels Carsten Bluhme,

8

og nævner som eksempler et par af de projekter, der er omtalt i dette blad.

- Forsyningsområdet spiller en vigtig rolle for a vi kan tage nye og intelligente løsninger i anvendelse. Men generelt har kommunernes aktiviteter stor betydning og man kan ved intelligent efterspørgsel skabe grøn vækst, lyder det fra Niels Carsten Bluhme.

Uddannelse og forskning I samarbejdet mellem forskning, private virksomheder og kommuner er det ligeledes interessant at gøre den grønne omstilling og udviklingsprojekterne attraktive for studerende, nyuddannede kandidater og phd`ere. Også her kan kommunerne spille en vigtig rolle og være markedsførende og skabe gunstige miljøer.

- Et forbillede er efter min vurdering Citê Internationale i Paris, hvor man i snart 100 år har gjort det attraktivt for studerende, forskere og undervisere fra hele verden at komme i kortere og længere

Teknik & Miljø / Marts 2013 Tema: klima, energi & ressourser

tid. Den smeltedigel giver udvikling og vi bør skabe tilsvarende udviklingsmiljøer omkring de danske universiteter, dette vil også kunne gavne kommunernes udviklingsprojekter, lyder visionen fra Niels Carsten Bluhme.

EU og det internationale arbejde er også en del af dette perspektiv; kommunerne skal vende blikket mod samarbejdspartnere uden for Danmark; det giver stærkere projekter og kompetenceudvikling.

I et historisk perspektiv har reguleringen og implementeringen af f.eks. vandmiljøløsninger givet et godt afsæt for udvikling og en særdeles stærk markedsposition for danske produkter; takket været på den ene side regulering og krav og på den anden side et tæt samspil mellem kommuner, virksomheder, forskning og udvikling.

Denne synergi kan også – i endnu større grad - være inspiration for den grønne omstilling.

Energispareordningen Energispareordningen er ifølge Niels Carsten Bluhme et eksempel på et konkret redskab som kan udnyttes bedre – og ikke mindst kan kommunerne spille en aktiv rolle i udmøntningen af ordningen.

I dag betaler alle over elregningen til energispareordningen, men ifølge Niels Carsten Bluhme udmøntes støtten i alt for stor omfang til store virksomheder, hvor besparelsespotentialet ofte vil være så

stort, at investeringerne vil kunne finansiere sig selv. Det betyder, at boligejerne samlet set ikke får deres andel af bidraget til energispareindsatsen retur.

- Vi mener, at energispareordningen kunne tilpasses, så den f.eks. blev opdelt i puljer til forskellige formål og målgrupper, så pengene fremover kan gå til bredere formål. Kommunerne skal have andel i administrationen af ordningen, så pengene kan understøtte indsatsen mod målgrupper som kræver en mere fokuseret indsats, f.eks. boligejere og den almene boligsektor, lyder det fra Niels Carsten Bluhme.

Sammenhæng i politikker Niels Carsten Bluhme peger på, at det er vigtigt, at der er sammenhæng i de politikker som har betydning for grøn omstilling og vækst. På statsligt niveau spejles det blandt andet i forholdet mellem miljøministeriets område og klima- og energiministeriets område.

- Helhedsorienteringen er vigtig, så de forskellige politikker ikke er modstridende. Affaldsområdet er et godt eksempel på udfordringen, hvor sammenhængen mellem forbrænding og fjernvarme og indsatsen for affaldsforebyggelse skal balancere, lyder det fra faggruppeformanden.

Afskaf privatbilismen.

Køb en båd!

At sejle i båd i stedet for at køre, er måske ikke den bedste løsning på klimaforandringerne, selvom de kommende oversvømmelser vil give rig mulighed derfor, hvis vi ikke gør noget.

Kunne I tænke jer en klimatilpasningsplan, der tager hensyn til miljø, værdier, miljø og samfund, så kan Orbicon kortlægge risikoen på de forskellige områder, så I kan foretage en samlet prioritering.

Hvis I gerne vil inddrage folk, og knytte det sociale område med miljø og natur, er klimatilpasningsområdet en enestående mulighed for fællesskab omkring skabelsen af ny natur i bynære omgivelser.

Derudover har vi også den hardcore ingeniørmæssige knowhow der gør, at vi kender til hele paletten af løsningsmuligheder og er med til at udvikle nye metoder.

Hvilken fremtid foretrækker I?

www.orbicon.dk info@orbicon.dk

Teknik & Miljø / Marts 2013 Tema: klima, energi & ressourser

KTC-faggruppe

Klima, energi og ressourcer KTCs faggruppe for Klima, energi og ressourcer er nu på plads med direktør for miljøog teknikforvaltningen i Albertslund, Niels Carsten Bluhme, som formand for gruppen.

Af | Michael Nørgaard

KTC har omorganiseret flere af sine faggrupper, der er omdrejningspunktet for den faglige viden i foreningen og vigtige bidragydere til KLs høringsarbejde. Efter denne omorganisering er ”Fagruppen for forsyning” nedlagt og i stedet har KTC skabt ”Faggruppen for klima, energi og ressourcer”, som nu er helt på plads og organiseret med et netværk på over 40 aktive deltagere.

Gruppen skal varetage kommunernes politiske, strategiske og faglige interesse i klima, energi og ressourcespørgsmål blandt andet med afsæt i Klimakommissionens målsætninger og anbefalinger.

Faggruppen skal overordnet arbejde med tre hovedområder: • Strategisk energiplanlægning.

• Miljøministerens ressourcestrategi.

• Vækst og grøn omstilling.

Kommunal rolle vigtig Kommunerne har en central rolle i forhold til at skabe nye klimaløsninger, og KTCs faggruppearbejder for at fremme kommunernes rolle i at skabe positiv vækst og udvikling i samfundet på tværs af offentlige og private virksomheder i kraft af det store potentiale for grønne energiløsninger i kommunerne.

Medlemmer i ”Faggruppen for Klima, Energi og Ressourcer” Bjarne Munk Jensen

AffaldVarmechef

Århus

Carsten Nystrup

Direktør

Gentofte

Christian Peter Ibsen

Plan- og Klimachef

Fredensborg

Flemming Kortsen

Slagelse

Jacob Lundgaard

Chefkonsulent

Albertslund

Jørgen Abildgaard

Projektchef

Lars Gullev

Direktør

Lone Himmelstrup

Afdelingschef

Niels Carsten Bluhme Direktør Nils Ove

10

Svendborg Albertslund

Administrationschef Aalborg

Tværfagligt fokus - Vi lægger vægt på helhedsorienteringen og dialogen mellem forsyningsvirksomheder og myndigheder er vigtig for faggruppen, så vi kan understøtte muligheder og effekter på tværs af myndigheds- og selskabsinteresser, siger faggruppeformand Niels Carsten Bluhme. Dette søges blandt andet sikret ved at have et antal selskabschefer med i faggruppen. Ligeledes er det faggruppens målsætning at indgå i et samspil med andre aktører på klima- og energiområdet herunder virksomheder, forskningsområdet mv., blandt andet med fokus på at innovative løsninger kan være med til at understøtte en samfundsmæssig vækst.

Faggruppen skal arbejde for at udvikle og styrke den kommunale rolle og opgaveportefølje på klima, energi og ressourceområdet i et strategisk perspektiv, i forhold til både CO2-reduktion, klimatilpasning og ressourceudnyttelse med sigte på, at der kommunalt kan skabes et afsæt for samfundsmæssig bæredygtig udvikling.

- En del af faggruppens arbejdsgrundlag er også at følge den internationale udvikling på området og søge at oparbejde kontakter til relevante parter i ind- og udland for at fremme målet og sikre inspiration til udvikling i Danmark, fortæller Niels Carsten Bluhme.

Faggruppen skal sikre overblik over opgaver, krav og muligheder inden for arbejdsgruppens samlede opgaveområde – mere specifikt inden for: • Klimaudfordringer • Grøn vækst • Strategisk energiplanlægning • Energibesparelser, energioptimering • Bæredygtig og sikker forsyning • Energi- og ressourceudnyttelse, herunder affald og el • I samspil med vand- og spildevandsselskaber medvirke til at skabe (fælles) løsninger, der er bæredygtige for kommuner og selskaber • Sikre samfundsmæssig nytteværdi af klimatiltag – arbejde for en bæredygtig udvikling Faggruppen har desuden nedsat en række underfaggrupper, som kan findes på www.ktc.dk/Foreningen/faggrupper

Grønt fokus giver guld på taget Solenergi er og bliver en god forretning. Det er også erfaringen på Kongerslev Skole, der har etableret et af regionens største solcelleanlæg.

Opfyldelse af miljøOG klimamål Som kommune er det vigtigt at kunne leve op til de målsætninger, regeringen har om et grønnere Danmark. En af de helt oplagte måder, hvorved I som kommune kan støtte op om disse målsætninger, er ved at investere i solceller.

Det er en god og sikker investering.

I indfrier jeres klimamål, og I kan profilere jer som ’en grønnere kommune’, samtidig med at I sparer penge på budgettet.

Skoleleder Henrik Hiis er begejstret for Kongslev Skoles solcelleanlæg.

Vi er med det nye solcelleanlæg nu blevet 100 procent selvforsynende med strøm, fortæller skoleleder på Kongerslev Skole, Henrik Hiis.

- Det er selvfølgelig først og fremmest godt for økonomien og miljøet, men det er også med til at fortælle den gode historie om Kongerslev Skole. Vores grønne profil er med til at tiltrække elever og giver samtidig skolen en stærk position i lokalmiljøet, pointerer Henrik Hiis. ekkO på bundlinien Det er Energi Nord, der står bag anlægget på Kongerslev Skole. Undervejs har energiselskabet arbejdet tæt sammen med den danske producent af solpaneler Gaia Solar for at efterkomme arkitektens

ønske om at udvikle en løsning, hvor en del af anlægget kunne integreres i tagfladerne.

- Det bliver mere og mere almindeligt med integrerede løsninger, da det også spiller en rolle, hvordan en bygning ser ud. På Kongerslev Skole strækker sol­ celleanlægget sig over to bygninger, hvoraf den forreste stod over for en tagrenovering. Det gav os en unik chance for at lave en løsning, hvor solpanelerne blev en integreret del af taget, fortæller energirådgiver ved Energi Nord, Mads Pedersen.

Den totale effekt på anlægget er 123 kW og er beregnet til en årlig produktion på over 100.000 kWh. Det er dermed et af de største anlæg i Nordjylland.

Scan qr-koden med din smartphone, og se konkrete regneeksempler på anlæg på henholdsvis 50, 150 og 400 kWh solcelleanlæg.

afdraG med besparelser på elreGninGen Energi Nord A/S har oprettet en finansieringspulje for nordjyske kommuner med særdeles attraktive rentevilkår. Puljen giver jer mulighed for at investere i solceller og bruge de penge, I sparer på køb af el, til at betale afdragene - I får CO2-fri strøm uden meromkostninger.

Garanti fOr drift Vi tilbyder jer en pakkeløsning, hvor vi leverer det hele. Lige fra de indledende møder og rådgivning om dimensionering af anlægget, udregning af besparelsespotentiale, oprettelse af finansieringsforslag og til montage og produktionsovervågning. kOntakt Os fOr yderliGere infOrmatiOn Tlf. 7015 1674 energiraadgivning@energinord.dk www.energinord.dk

Teknik & Miljø / Marts 2013 Tema: klima, energi & ressourser

Kommuner ruster sig til strategisk energiplanlægning Det grønne tog kører. Kommunerne skal i førersædet og være med til at udstikke retningen i stedet for at sætte sig i kupéen som passager. Det nyeste greb i den grønne omstilling er ”strategisk energiplanlægning”, og kommunerne kan og bør gå målrettet og ambitiøst ind i dette arbejde for at nå målene for den grønne omstilling. Kommunerne skal samarbejde med hinanden og med virksomheder og videninstitutioner, borgere skal engageres, og der skal satses på innovation i form af nye koncepter og produkter.

Af | Niels Carsten Bluhme, Albertslund Kommune, Formand for KTC-faggruppen: Klima, energi og ressourcer

Klima- og energiområdet har i dag udviklet sig til at være komplekst og dynamisk. Energi- og klimaplanlægning i dag handler om både nye teknologier, systemintegration, decentral energiproduktion og blandende energi- og forbrugsmønstre. Den grønne omstilling vil, hvis de ambitiøse mål om en fossilfri energiproduktion inden 2030 skal nås, fremover kræve en langt større lokal planlægnings- og styringsindsats på tværs af energisektorer. Det er et paradigmeskifte som mange endnu ikke har set komme.

Fælles kommunal strategisk energiplanlægning er en naturlig udvikling i dette paradigmeskifte - kommunerne vil generelt komme til at spille en langt vigtigere rolle fremover i energiplanlægningen både lokalt og regionalt.

Dette er i øvrigt set før. Eksempelvis gik en række kommuner på Københavns Vestegn i 1987 sammen om at etablere Vestegnens Kraftvarmeselskab med bedre ressourceudnyttelse for øje. Selskabet producerer i dag varme svarende til 150.000 familiers forbrug.

Energispareordning – et centralt instrument Energispareordningen er ligeledes et af flere centrale instrumenter, hvor kommunerne fremover bør være med til at sikre det optimale udbytte af indsatsen. Energispareordningen blev skabt tilbage i 2006 i en tid, da staten ikke tildelte kommunerne nogen væsentlig

rolle i det danske klima- og energilandskab - tvært om var parolen ”de frie markedskræfter”. Omkring 500 energiselskaber (cirka 75 elselskaber, tre naturgasselskaber og 400 varmeselskaber) er i dag pålagt en forbrugerbetalt energispareforpligtelse; en ordning der i 2010 kostede de danske energiforbrugere cirka 750 millioner kroner årligt. Det lykkedes regeringen under det seneste danske EU-formandsskab at få indarbejdet ordningen som et vigtigt instrument i EU´s ”Energiseffektiviseringsdirektiv”.

Den danske del af energispareordningen blev evalueret i løbet af 2012, og partierne bag energiforliget har nu aftalt at der skal skrues yderligere op for selskabernes energispareforpligtelse, således at forbrugerne i 2013, 2014 og frem vil blive opkrævet op mod 1,5 milliarder kroner/årligt til ordningens finansiering.

Energispareordning bør omlægges Det er alle energiforbrugere i Danmark, som betaler til energispareordningen. Hos elselskaberne er ordningen hovedsageligt målrettet salg til ”storkunder” som kommuner og de store energislugende virksomheder. Man går efter de lavest hængende frugter. Men det har den konsekvens, at nogle segmenter – eksempelvis boligejerne – ikke får megen glæde af de midler, de indbetaler til ordningen.

Lidt frækt kan man sige at borgere blot subsidierer energibespa-

» ”Men det har den konsekvens, at nogle segmenter – eksempelvis boligejerne – ikke får megen glæde af de midler, de indbetaler til ordningen. Lidt frækt kan man sige at borgere blot subsidierer energibesparelser hos især store virksomheder, som i virkeligheden ofte kunne finansiere disse selv”.

12

Wavin Intelligente regnvandsløsninger

Aflast kloaksystemet med en helhedsløsning fra Wavin

Certaro HDS Certaro NS Oil

Q-Bic

Større regnmængder og kraftigere regnskyl lægger pres på kloaksystemet og stiller krav om at tænke alternativt omkring bortledning af regnvand. Wavin har den holdning, at vi skal drage nytte af regnen og bruge den i nærmiljøet.

Certaro NS Oil Certaro NS Oil er en olieudskiller, som forhindrer udslip af partikler som olie og benzin i regn- og spildevandsledningen.

Udskilleren er kørefast, og er derfor ideel til afledning af regn- og spildevand fra vaskeog parkeringspladser. Certaro NS Oil har indbygget coalescerende lamelfilter, som gør det muligt at udskille selv små oliedråber fra vandet.

Det gør vi bl.a. ved at nedsive, opbevare, bortlede eller rense regnvandet, hvor det falder. Det kræver en ny måde at tænke på. Og det er her, vi med vores viden, erfaring og brede produktsortiment gør en forskel.

Certaro HDS

Q-Bic

Certaro HDS er en hydrodynamisk regnvandsseparator, der fanger alle typer af forurenende stoffer. Certaro HDS er en lille og meget effektiv løsning, der ellers før krævede store sandfang. Certaro HDS har en meget lang gennemløbstid og sikrer, at partikler helt ned til 75μm bliver separeret.

Q-Bic regnvandskassetter anvendes til faskineløsninger, hvor regnvand fra tage og store befæstede arealer ledes til faskinen, hvorefter vandet ledes ud i jorden eller til en recipient.

Q-bic regnvandskassetter kan anvendes i både befæstede og ubefæstede arealer, ligesom de også kan anvendes som bufferanlæg.

Se flere løsninger på wavin.dk eller kontakt Team Projektdesign på tlf.: 86 96 20 00

Wavins unikke ekspertise inden for regnvandshåndtering markedsfører vi under navnet Intesio. Intesio-konceptet kombinerer vores skræddersyede regnvandsløsninger med vores mangeårige erfaring, så vi kan tilbyde dig bæredygtige, tilpassede og helhedsorienterede løsninger, der garanterer optimal drift og langsigtet værdi.

Solutions for Essentials

Teknik & Miljø / Marts 2013 Tema: klima, energi & ressourser

I forskellige typer af boliger rundt om i Albertslund afprøves forskellige metoder og tekniske løsninger.

Solprismet på toppen af huset i Hyldespjældet huser al energiteknik (solceller, solfanger, varmepumpe, ventilationsanlæg mv.) og er udviklet til huset som en prototype i Albertslundkonceptet. Der arbejdes på at videreudvikle solprismet, der har den store fordel at det ikke optager plads i boligen og giver mulighed for rationel installation og mindre risiko for fejl.

I Albertslundkonceptet udvikler Albertslund Kommune i samarbejde med private virksomheder og et boligselskab nye og mere rationelle byggemetoder til storskala-energirenoveringer med fokus på de mange boliger der blev bygget i 1960’erne og ’70’erne. I Fiskens Kvarter er seks boliger energirenoveret i forskellige energiklasser – det giver mulighed for sammenligning.

» relser hos især store virksomheder, som i virkeligheden ofte kunne finansiere disse selv.

Det bør derfor overvejes at omlægge energispareordningen, så der sikres en rimelighed i fordelingen af midlernes anvendelse samt at en andel af midlerne reserveres fyrtårnsprojekter med langsigtet potentiale. Omlægningen skal sikre at ordningen bygger på en helhedsorienteret og langsigtet strategi for udbyttet af de mange penge, som energiordningen omfatter. En ren markedsorienteret tilgang er med andre ord utilstrækkelig, og kommunerne egner sig glimrende som den sparringspart, der kan understøtte en fornuftig og fremtidssikret energispareordning.

Albertslund-konceptet I Albertslund Kommune har den lokale brugergruppe af almindelige forbrugere bag varmeforsyningen eksempelvis haft den tilgang, at energispareordningen skal bruges målrettet til at fremme grøn omstilling hos små og mellemstore virksomheder og på boligområdet for at nå en bred, varig og gennemgribende nedsættelse af energiforbruget. Man har også investeret i at udvikle nye modeller og redskaber. Således engagerer det EU-støttede Green Citiesprojekt Carbon 20 en lang række virksomheder i at nedbringe CO2-udslippet. Men især bruges ordningen til en bred og langsigtet indsats målrettet boligejerne og den almene boligsektor. Det har vi kaldt Albertslundkonceptet, en indsats som fik Nordisk Råd til at kåre Albertslund Kommune til ”Nordisk Energikommune 2011”. I Albertslund er der en stærk konsensus om, at den folkelige opbak-

14

ning til den grønne omstilling er et ”must” og en forudsætning for, at omstillingen faktisk sker. Dette er i midlertid ikke det almindelige billede, der ses landet over.

Holdningsskred Med den økonomiske krise og regeringens grøn-vækst dagsorden er der sket et holdningsskred, hvor kommunerne på energiområdet gradvis genvinder sin vante rolle. Det vil sige kommunen som det naturlige omdrejningspunkt som planlægger, myndighed og netværksfacilitator både i den helt lokale kontekst og i det regionale samspil.

Kommunerne kan og bør være centrale aktørere, når det gælder behovet for innovation, udvikling og test af koncepter og produkter i nye teknologiklynger, hvor et intelligent offentligt marked og samarbejder mellem kommuner, virksomheder og videninstitutioner kan udgøre et nyt kraftfelt. Her har en række netværksorganisationer som Gate21, Copenhagen Cleantech Cluster og Energiklyngecenter Sjælland samt byer som Middelfart, Sønderborg, Frederikshavn, Århus og Ålborg vist vejen.

affaldsguld

Brug ressourcerne – igen og igen! gennemtænkte affaldsløsninger hvor dine Brugte ressourcer Bliver til nye miljøhensyn, økonomi og service er en integreret del af coWis rådgivning. vi bruger anerkendte analyseværktøjer og mange års erfaring til at skabe et godt beslutningsgrundlag for, hvordan de brugte ressourcer igen kan blive til nye. sammen med dig finder vi den optimale integrerede og velorganiserede ressource- og affaldsløsning med høj borgerservice og god økonomi. se selv på www.cowi.dk/affald

danmarks største helhedsorienterede affaldsrådgiver

Teknik & Miljø / Marts 2013 Tema: klima, energi & ressourser

Store energibesparelser i erhvervslivet bliver overset Små og mellemstore virksomheder har stort potentiale for energibesparelser, men de er svære at realisere. Problemet er, at energiselskabernes energirådgivning kun i begrænset omfang fokuserer på små og mellemstore virksomheder. I 2013 fik 106 virksomheder udført energiscreeninger. De viser, at der i gennemsnit er en potentiel besparelse på 24 procent af energiforbruget.

Af | Kenneth Løvholt, kommunikationskonsulent, Gate 21

16

Teknik & Miljø / Marts 2013 Tema: klima, energi & ressourser

”Det er en ny opgave for kommunerne at tage fat i virksomhederne og motivere dem til frivillige energibesparelser. Carbon 20-projektets opgave er derfor at undersøge, hvad kommuner skal gøre for at nå virksomheder og hjælpe dem til at spare på CO2-udledningen” Diagrammet viser kravet til energiselskabernes indberetning af energibesparelser.

Mikkel Togeby mfl., Energistyrelsen, 2012.

Cirka en tredjedel af CO2-udledningen inden for kommunegrænserne er fra virksomheder. Foreløbige screeninger hos 106 små og mellemstore virksomheder i syv kommuner viser, at der kan spares 24 procent af virksomhedernes energiforbrug. Men det er ikke rentabelt for energiselskaberne at yde rådgivning til denne gruppe virksomheder.

Energiselskaber og energibesparelser Energiselskaberne i Danmark er forpligtet til at finde energibesparelser hos deres kunder og indrapportere dem til staten. Sådan har det været siden 2005, men forpligtelsen er vokset betydeligt i omfang de seneste år og fortsætter med at vokse i fremtiden.

Energiselskaberne finder dog kun i begrænset omfang energibesparelserne selv og køber hovedparten af besparelserne fra andre rådgivere, større virksomheder eller på en børs for energibesparelser.

TREFOR er et energiselskab i Trekantsområdet med en omsætning på to milliarder kroner. Jørgen Pagh er energirådgiver hos TREFOR, og han påpeger, at 13 procent af TREFORs indberettede besparelse på 67 GWh i 2012 kom fra deres egen rådgivningsvirksomhed. TREFORs energirådgivning henter samme besparelse hjem som tidligere målt i kWh, men den relative andel er faldet efterhånden, som indberetningskravet er vokset.

- Med de stigende krav til indberettede besparelser er det sværere for os at nå at finde alle besparelser selv. Derfor er vi nødt til at rådgive mindre og i stigende grad at købe besparelserne i stedet, siger Jørgen Pagh.

TREFOR tilbyder alle virksomheder energirådgivning mod timebetaling. I praksis er tilbuddet dog kun interessant for mindre virksomheder, når gevinsten ved besparelse overstiger prisen for energirådgivning og implementering af energitiltag. Jørgen Pagh siger, at man kigger på virksomhedens samlede energiforbrug, inden selve energiscreeningen går i gang, og giver virksomhederne et foreløbigt skøn over, hvad de kan forvente at hente hjem på besparelser. Dermed undgår virksomheden og TREFOR at sætte en proces i gang, som ikke kan tjene sig hjem i det lange løb.

- Tidligere rådgav vi gratis virksomheder med et energiforbrug over 100.000 kWh. Men vores erfaring er, at når rådgivningen sker på timebetaling, tager virksomhederne større ejerskab for processen og det sikrer en højere succesrate for energibesparelserne, siger Jørgen Pagh.

Jørgen Pagh peger også på, at selv virksomheder med et vist potentiale for energibesparelser kan have svært ved at skaffe økonomien til at realisere besparelserne, og derfor er det en meget stor opgave

at hente de potentielle besparelser i små og mellemstore virksomheder for TREFOR i rådgivningen.

Store energibesparelser gemt hos virksomhederne Noget tyder dog på, at der reelt er store energibesparelser at hente. Gennem Carbon 20-projektet har 106 virksomheder fået udført energiscreeninger i 2012. Screeningerne viser, at der i gennemsnit er en potentiel besparelse på 24 procent af energiforbruget. Ph.d. studerende ved AAU/CPH Kasper Dirckinck-Holmfeld siger, at screeningsrapporterne primært har fokuseret på energitiltag, der kan tjene sig selv hjem inden for en periode på tre-fem år. Erfaringen fra energirådgiverne er, at der som regel er mindst ti procent energibesparelse at hente med en meget kort tilbagebetalingstid.

- Mange virksomheder har et stort potentiale for energibesparelser, men det kan være svært at realisere dem. Flere små virksomheder har ikke kompetencer og ressourcer til selv at finde de mulige besparelser eller til at gennemføre de nødvendige tiltag. Derudover ligger virksomhedens fokus naturligt nok i langt højere grad på den almindelige drift, siger Kasper Dirckinck-Holmfeld.

»

17

Teknik & Miljø / Marts 2013 Tema: klima, energi & ressourser

» Carbon 20-projektet Projektleder i Carbon 20, Lone Kelstrup, fremhæver, hvordan Carbon 20 projektet gennem de seneste to år har støttet kommunerne i at lave aftaler med små og mellemstore virksomheder om energibesparelser og at lave aftaler med energirådgivere, så virksomhederne kunne få en gratis energiscreening. Carbon 20 projektet er støttet af EU gennem Life+ programmet, og det har blandt andet gjort det muligt at tilbyde energirådgiverne et kompensationsbeløb på 5.000 kroner for energiscreening af virksomhederne, hvis virksomhederne ikke sælger deres besparelser til energiselskabet, der har udført screeningen, men i stedet sælger til andre energiselskaber.

- Det er en ny opgave for kommunerne at tage fat i virksomhederne og motivere dem til frivillige energibesparelser. Carbon 20-projektets opgave er derfor at undersøge, hvad kommuner skal gøre for at nå virksomheder og hjælpe dem til at spare på CO2-udledningen, siger Lone Kelstrup.

Carbon 20 har støttet kommunerne med kompetenceudvikling og med at udvikle en proces for kommunernes indsats over for virksomheder. Derudover har Carbon 20 dækket en del af kommunernes udgifter til medarbejdernes tid i Carbon 20 projektet og til netværksaktiviteter.

Energirådgivning til små og mellemstore virksomheder Lone Kelstrup beretter om, hvordan Carbon 20 fra starten af projektet var klar over, at

18

der lå en særlig udfordring med at få den nødvendige energirådgivning til de små og mellemstore virksomheder, fordi de ikke er i søgelyset hos energiselskaberne. Tilbagemeldingen fra energiselskaberne har dog også i projektforløbet været, at det ikke var rentabelt for dem at lave screeninger i de små virksomheder.

TREFOR er et af de energiselskaber, der er med i Carbon 20 projektet og yder rådgivning til Carbon 20 virksomhederne.

Jørgen Pagh siger, at TREFOR har prioriteret at gå med i samarbejdet, fordi TREFOR ser det som en vigtig opgave at tage fat i de små og mellemstore virksomheder.

- Vi har været meget glade for samarbejdet med kommuner og virksomheder omkring energirådgivningen, og vi har oplevet virksomhederne som meget engagerede og interesserede i at bruge den fornødne tid på energiarbejdet, siger Jørgen Pagh.

TREFOR har fået mange gode kontakter til virksomheder gennem Carbon 20-projektet. Men økonomisk har det indtil videre ikke været en god forretning for TREFOR. - Normalt koster det 20.000 – 30.000 kroner at lave en energiscreening og udarbejde en energirapport. TREFOR får 5.000 kroner fra Carbon 20, hvis ikke virksomheden forpligter sig til at sælge besparelsen til TREFOR, siger Jørgen Pagh.

Nogle af de virksomheder, TREFOR har udarbejdet energirapporter til, har siden solgt energibesparelserne til TREFOR. Det er dog begrænset, hvor mange energibesparelsestiltag virksomhederne har implemen-

teret indtil nu, da processen hos virksomhederne typisk tager halvandet-to år. Dermed er det også ret begrænsede energibesparelser, som TREFOR har haft mulighed for at indrapportere indtil videre som følge af den energirådgivning, man har ydet under Carbon 20-projektet.

- Vi kan se, at det er en udfordring for energirådgiverne at få dækket deres udgifter til rådgivningsarbejdet. Men spørgsmålet er så, hvilken model der skal udvikles så energirådgivningen i en eller anden form kan hvile i sig selv på længere sigt, så det kæmpe besparingspotentiale, der findes i de små og mellemstore virksomheder bliver realiseret, siger Lone Kelstrup.

Carbon 20 er glædeligt overraskede over, at de foreløbige screeningsrapporter viser så stort et potentiale for besparelser for små og mellemstore virksomheder. I løbet af 2013 vil kommunerne følge op på virksomhederne og se, hvor stor en del af besparelserne, der er gennemført i 2012 og 2013. Lone Kelstrup håber, at opfølgningen vil give en del af svaret på, hvordan energirådgivning kan se ud i fremtiden.

Kommunerne og energiarbejdet Lone Kelstrup siger, at frivillig vejledning om energibesparelser ikke almindeligvis er kommunale arbejdsopgaver. Kommunerne ville næppe have kastet sig over opgaven i større omfang, hvis ikke Carbon 20 projektet havde virket som katalysator for arbejdet.

Projektet har allerede vist, at kommunerne kan spille en aktiv rolle som procesfacilita-

Kunstgræsspecialister torer og -motivatorer, når virksomhederne skal opnå energibesparelser. Lone Kelstrup ser derfor gerne, at kommunerne fortsætter arbejdet, når Carbon 20 projektet stopper i udgangen af 2013.

- Vi er godt klar over, at det kan være en hård prioritering for kommunerne at finde de nødvendige ressourcer til at fortsætte arbejdet, når Carbon 20 projektet er slut.

Omvendt er der også en voksende opmærksomhed i kommunerne på, at erhvervslivet skal med, hvis CO2-udledningen skal begrænses, siger Lone Kelstrup.

Lone Kelstrup understreger også, at arbejdet med at reducere CO2-udledningen kan have en positiv indvirkning på det lokale erhvervsliv. Dels vil virksomhedernes økonomi styrkes, når energiudgifterne reduceres, og dels kan energirenoveringen skabe nye opgaver for andre virksomheder i kommunen. Dermed kan kommunernes indsats gavne både miljøet og erhvervslivet.

Carbon 20 Syv kommuner og 114 virksomheder har via Carbon 20-projektet sat sig det mål at reducere CO2-udledningen fra virksomheder med 20 procent.

Bag Carbon 20 står foreningen Green Cities, hvor seks kommuner har forpligtet hinanden på en række mål indenfor klima og energi. Herudover deltager Business Kolding, Gate 21, Kommunernes Landsforening og Ålborg Universitet.

Projektet er finansieret af EU Life+ Læs mere på: www.carbon20.dk og www.greencities.dk

OK grøn anlæg tilbyder alle ydelser fra rydning og jordarbejde til etablering af dræn, kloak, bundog bærelag.

Vi leverer og udlægger kunstgræs i markedets bedste kvaliteter, etablerer lys og hegn samt alt tilhørende udstyr til fuldt færdigt anlæg.

Vi udfører også pleje og vedligehold af eksisterende kunstgræsbaner.

Tjek vores referencer på ok-as.dk

Teknik & Miljø / Marts 2013 Tema: klima, energi & ressourser

Regioner og kommuner går sammen om energibesparelser Der er ingen tvivl om, at der ligger betydelige energibesparelser og venter i de kommunale og regionale bygninger. At, det kan være god forretning at energirenovere, er heller ingen hemmelighed. I praksis sætter manglen på ressourcer dog grænser for, hvor meget der sker på området.

Region Sjælland har derfor taget initiativ til et omfattende samarbejde mellem kommuner og region om at nedbringe energiforbruget i de offentlige bygninger.

Af | Flemming Jørgensen, programleder, Region Sjælland

Der er en betydelig vilje hos de fleste kommuner og regioner til at mindske energiforbruget. Dette kommer til udtryk i, at mere end halvdelen af landets kommuner har indgået aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at spare mindst to procent CO2 om året frem til 2025 for kommunen som virksomhed - altså fra kommunale bygninger, vejbelysning og transport. Hver fjerde kommune har desuden tilsluttet sig EU’s borgmesterpagt om at gå videre end EU’s generelle mål på klimaområdet. Dertil kommer, at regioner og kommuner har vedtaget lokale klimastrategier og -planer.

Trods den politiske vilje kan det være svært at omsætte de gode intentioner til handling. Mange kommuner er økonomisk pressede, og det kan være svært at afsætte de fornødne ressourcer til en systematisk og effektiv indsats for at spare på energien. Dette på trods af, at selve investeringerne i energibesparelser kan lånefinansieres, og at de oftest kan betale sig.

REEEZ – investeringer for 465 millioner kroner For at øge energiinvesteringerne har Region Sjælland og 12 af regionens kommuner med støtte fra EU’s ELENA-ordning igangsat REEEZ programmet. ’REEEZ’ er en forkortelse for ”Renewable Energy and Energy Efficiency in Zealand”, der kort og præcist beskriver programmets omdrejningspunkt.

Målet med REEEZ er, at der over en 3-årig periode gennemføres investeringer for 465 millioner kroner på offentlige bygninger for at opnå energibesparelser på 49 GWh og CO2-besparelser på 15.000 tons. I tilgift skabes der jobs svarende til 700 – 1000 årsværk.

Investeringerne fordeler sig således: • Solceller: 78 millioner kroner • Solvarme, jordvarme og anden VE: 12 millioner kroner • Klimaskærm: 214 millioner kroner • Installationer: 142 millioner kroner • Hospitalsudstyr: 19 millioner kroner

20

REEEZ er forankret i en fælles støttefunktion, der hjælper de deltagende partnere med at forberede energibesparende projekter. Dette sker gennem intern og ekstern rådgiverbistand til konkrete, lokale projekter og større fællesprojekter samt kompetenceudvikling og videndeling kommuner og region imellem.

REEEZ råder i alt over 20,7 millioner kroner til teknisk bistand, hvoraf ELENA støtter med 18,6 millioner kroner, og partnerne betaler 2,1 millioner kroner.

REEEZ har via et EU-udbud indgået rammeaftaler med seks rådgiverteams, der skal bistå partnerne med teknisk rådgivning.

Rådgivningsopgaverne defineres løbende i samarbejde mellem partnerne og støttefunktionen, og udbydes som miniudbud til de seks teams.

Solcelle-paradigme Der er en forventning om, at der gennem samarbejdet igangsættes en række fælles projekter. Et godt eksempel på dette er det netop offentliggjorte solcelleparadigme, som er en skabelon for udbud af solcelleanlæg på offentlige bygninger. I paradigmet er der taget stilling til en række væsentlige emner, hvilket betyder, at forberedelserne ved udbud af solcelleanlæg er begrænset til de lokale forhold.

Som en del af den kompetenceudvikling, som REEEZ tilbyder, afholder støttefunktionen en række temadage for kommunale teknikere, hvor relevante emner tages op. Her inviteres uvildige eksperter, der kan bidrage med baggrundsviden, men også virksomheder, der kan fortælle om aktuelle produkter på markedet. Indtil nu har REEEZ afholdt temadage om belysningsanlæg og energieffektivisering af klimaskærm.

ELENA – hjælp til energibesparelser REEEZ-programmet er støttet af ELENA-ordningen (European Local Energy Assistance), der skal hjælpe lokale og regionale

Teknik & Miljø / Marts 2013 Tema: klima, energi & ressourser

myndigheder med at forberede og gennemføre energibesparelser.

Formålet er at hjælpe kommuner og regioner med at overvinde den mangel på ressourcer og kompetencer, der mange steder hindrer en effektiv indsats.

ELENA-ordningen dækker op til 90 procent af udgifterne til teknisk bistand til at forberede investeringer i energibesparelser, svarende til en rådgiverbistand på op til fem procent af investeringen. Udfordringen er dog, at ansøgeren skal investere mindst 50 millioner euro på tre år, hvilket er langt mere, end selv de største kommuner og regioner alene kan klare.

fentlige bygninger, også investeringer i vejbelysning og selvejende haller, og i Syddanmark er der fokus på en parallel indsats i den private bygningsmasse.

Der er ingen tvivl om, at støtte fra ELENA-ordningen kan bidrage til at fremme energibesparelser i offentlige bygninger og anlæg. ELENA kan således føre til øgede investeringer, videndeling og samarbejde på tværs af kommunegrænser og større kvalitet.

Der er derfor gode grunde til at håbe på, at de næste tre ansøgninger går igennem. Det vil gavne miljø, økonomi og beskæftigelse, og bidrage til at nå lokale og nationale mål på klimaområdet.

Region Sjællands initiativ REEEZ-programmet begyndte som et initiativ fra Region Sjælland, som i efteråret 2010 igangsatte en forundersøgelse, der skulle vise, om regionens kommuner var interesserede i et fælles ELENA-projekt. Resultatet var, at de fleste kommuner vurderede, at de ville få gavn af et fælles projekt, og at region og kommuner samlet set ville investere mere end de påkrævede 50 millioner euro, hvis de kunne få teknisk bistand fra ELENA-ordningen.

I foråret 2011 udarbejdede Region Sjælland så et forslag til en ELENA-ansøgning. Bag forslaget stod regionen selv og 12 af regionens 17 kommuner. Forslaget blev i maj-juni 2011 enstemmigt vedtaget af alle politikerne i regionen og de 12 deltagende kommuner.

Ansøgningen blev i februar 2012 godkendt af Den Europæiske Investeringsbank og EU Kommissionen. Den 1. marts 2012 begyndte REEEZ programmet, og det fortsætter frem til 28. februar 2015.

Region Sjælland modtog i februar 2012 Energiforum Danmarks Energi- og Miljøpris for sit initiativ.

Læs mere om REEEZ, følg projektet løbende og find solcelleparadigmet på www.reeez.dk.

Andre regioner og kommuner De gode muligheder i ELENA-ordningen, som Region Sjælland har demonstreret, har inspireret tre andre regioner til at sætte gang i tilsvarende projekter. Region Hovedstaden, Region Midtjylland og Region Syddanmark har alle gennemført forundersøgelser og opnået betydelig tilslutning fra kommunerne. Størst tilslutning er der i Region Syddanmark, hvor 21 ud af de 22 kommuner har vist interesse for et fælles projekt.

Et af formålene med ELENA støtteordningen er at motivere offentlige myndigheder til at tænke i nye strategier. Det betyder, at de tre andre regioner ikke bare kan kopiere REEEZ projektet, men skal give deres projekter en anden vinkling. Region Hovedstaden er længst fremme med sin ELENA-ansøgning, der forventes afsluttet i foråret 2013. Denne ansøgning omfatter ligesom REEEZ offentlige bygninger, men der lægges stor vægt på at inddrage de nyeste resultater indenfor forskning og udvikling, herunder fra Gate 21´s forskellige energiprojekter. I Region Midtjylland er der, ud over of-

Programleder Flemming Jørgensen, Region Sjælland

21

Teknik & Miljø / Marts 2013 Tema: klima, energi & ressourser

Kunsten at få mere for pengene I løbet af 2013 skal alle danske kommuner udarbejde klimatilpasningsplaner.

Planerne skal ikke blot indeholde overordnede politiske prioriteter, men også komme med konkrete bud på, hvordan kommunen vil håndtere skybrud og ekstremregn. Hvis kommunen griber det rigtigt an, kan arbejdet med klimatilpasningsplanerne også give byens gader, pladser, parker og boligområder et visuelt og oplevelsesmæssigt løft - og dermed får man mere for pengene.

Af | Karen Sejr, landskabsarkitekt MDL, Formand Dansk Landskabsarkitektforening, Kommunikationskonsulent på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet og Maja Johansen, landskabsarkitekt MDL, bestyrelsesmedlem i Dansk Landskabsarkitektforening, Planlægger i Ærø Kommune

Den 2. juli 2011 stod København under vand, den 26. august 2012 lukkede et skybrud flere veje omkring Aarhus, og den 5. august 2012 stod kældre under vand og kloakkerne flød over midt i Aalborg.

Selvom skybrud og ekstreme regnskyl endnu ikke er hverdagskost i Danmark, så er de kommet tættere på de seneste år. De ekstreme regnskyl har været skyld i store skader og millionudgifter for boligejere, forsikringsselskaber og ikke mindst kommuner de seneste år.

Det er ikke kun de store byer, der har problemet, også byer som f.eks.

Greve, Holstebro og Svendborg har været ramt hårdt.

Skybruddene gør det nemmere at forklare borgerne, at der skal investeres og bruges penge – mange penge - på nye kloakrør. De omfattende investeringer er nødvendige efter års mislighold af kloaksystemerne. Pengene skal bruges på at renovere og udbygge kloakker, faskiner, overløbsbassiner mm. Alle tekniske installationer, der er udtænkt og planlagt af ingeniører, og som vi plejer at bruge, når vi skal sikre os mod at byerne ikke svømmer over som f.eks. i juli 2011.

Men hele regnvandssituationen og klimaproblemerne er også en enestående mulighed for kommunerne. En mulighed for at give byerne et grønt løft, hvor regnvand bliver en styrke frem for et problem, og hvor regnvandsløsningerne skaber merværdi. Den kan for eksempel bruges til at skabe grønne gadeforløb, få mere natur ind i byen, skabe arkitektonisk kvalitet, nye oplevelser for børn og unge samt give boligpriserne et løft.

Karen Sejr, Foto:Inger Grønkjær.

22

Fra klimatilpasning til folkesundhed Generelt viser undersøgelser, at bykvarterer med kvalitet, charme og høj oplevelsesværdi får folk til at gå længere ture – og i det hele taget får beboere til at komme uden for og røre sig. Det giver også sundere borgere og er en god langsigtet investering. Forskning viser, at der er en sammenhæng mellem afstanden til grønne områder og folks hel-

Teknik & Miljø / Marts 2013 Tema: klima, energi & ressourser

”Værdien af et hus stiger med op til ti procent i gennemsnit for hver ekstra ti hektar park eller bynært naturareal, der findes inden for en gangafstand på 500 meter. Det vil altså sige, at boliger der ligger i eller tæt på grønne områder er mere værd”.

Foto fra Rabalderparken i bydelen Musicon, Roskilde af GHB Landskabsarkitekter a/s.

Hele Musicon er et stort LAR-projekt, og tre store bassiner udgør et samlet opsamlings- og forsinkelsesbassin.

Fotos: Jacob Fischer

bredstilstand. Jo tættere du bor på et grønt område, jo sundere føler du dig, kan man sige lidt firkantet.

Og endelig viser en helt ny undersøgelse entydigt, som Naturstyrelsen har fået lavet, at der er en positiv sammenhæng mellem boligprisen og nærheden af parker- og grønne områder.

Værdien af et hus stiger med op til ti procent i gennemsnit for hver ekstra ti hektar park eller bynært naturareal, der findes inden for en gangafstand på 500 meter. Det vil altså sige, at boliger der ligger i eller tæt på grønne områder er mere værd.

Der er altså økonomiske fordele for de kommuner, der satser på byudvikling, byliv og på at skabe grønne bymiljøer. Sammenlignet med de budgetter, der bruges på at løse problemerne under jorden, er det et forholdsvist lille beløb, der skal bruges til at supplere med løsninger over jorden. Til gengæld giver de penge, der bruges over jorden, også bedre folkesundhed, højere huspriser og mindre stressede borgere.

LAR med kvalitet LAR handler om at løse konkrete og tekniske problemer som f.eks. opsamling af regnvand. Det kan gøres på et utal af måder. Men det giver først merværdi til stedet, når løsningen giver en ekstra dimension til oplevelsen eller brugen af stedet. Det kan være en løsning, der giver mulighed for mere aktivitet, for fred og ro og en pause fra hverdagen, for at bevæge sig nye veje i byen, eller skabe sammenhæng. Man er allerede i fuld gang mange steder, så de gode eksempler er på vej derude.

Dansk Landskabsarkitektforening har i løbet af 2012/2013 fokus på klimaforandringer og håndtering af regnvand i byen. Det har blandt andet resulteret i en studietur til Tyskland lavet i samarbejde med Byplanlaboratoriet samt en eksempelsamling over LAR-løsninger med landskabsarkitetonisk kvalitet og merværdi på foreningens hjemmeside www.landskabsarkitekter.dk.

Rabalderparken i Roskilde er et præmieret eksempel på, hvordan man har løst et teknisk problem på en kreativ måde. Her er et regnvandsbassin blevet til en skaterpark til glæde for rigtig mange unge – ikke bare i bydelen Musicon men i hele Roskilde.

På Vilhelm Thomsens Plads i Valby er det lykkedes borgerne at få klimasikret deres boliger, idet de fuldstændigt har afkoblet regnvandet fra det lokale system. Løsningen på Vilhelm Thomsens Plads har stået sin prøve. Da København stod under vand, var der ingen problemer på Vilhelm Thomsens Plads. Og det er vel at mærke i et boligkvarter, hvor der inden renoveringen stort set altid stod vandpytter i hjørnerne.

Taghave på Rigsarkivet Et tredje eksempel på en LAR-løsning med merværdi er Rigsarkivets taghave i København. Rigsarkivets taghave er ikke blot en ny grøn oase for københavnerne. Med et areal på over 7.000 kvadratmeter kan taghaven tilbageholde store mængder vand og er samtidig en gevinst for hovedstadens biodiversitet. Grønne tage spiller også en vigtig rolle i byens klimatilpasning, og kan ikke bare spare afløbssystemerne for store mængder regnvand, de kan også tilbyde borgerne nye rekreative byrum.

Herudover er der projekter, hvor man opsamler regnvandet og bruger det til vanding i tørre perioder, man tænker kystsikring og byliv sammen, og man anlægger regnbede langs veje, som kan optage og forsinke vandets vej til kloakken. Der er altså masser af muligheder.

Tænk i helheder Regnvand kan opsamles, opsuges og afledes – og genbrug af regnvand er én af vejene mod fremtidens klimasikre og bæredygtige byer. Ved at tænke i helheder og ikke kun fokusere på de tekniske løsninger, vil regnvandsløsningerne give merværdi for borgere og brugere, og dermed vil investeringen give en merværdi for kommunen.

Kilder: Byliv der betaler sig, Naturstyrelsen/COWI 2013 Den sunde by, Statens Institut for Folkesundhed 2009 www.klimatilpasning.dk www.landskabsarkitekter.dk

23

Teknik & Miljø / Marts 2013 Tema: klima, energi & ressourser

Klimatilpasning: Sådan bruger I borgerne!

Arbejdet med klimatilpasningplaner giver kommunerne en oplagt mulighed for at inddrage borgerne undervejs.

Af | Esben Würtz Sørensen, kommunikationsrådgiver, Operate A/S

Når stormen raser, og bølgerne slår ind over Lemvig Havn, kan indbyggere og uvejrsturister opleve elementernes rasen i læ på såkaldte kighulsbænke på molen. Bænkene er en del af kommunens klimatilpasning af havnen, der skal sikres mod forhøjet vandstand.

Lemvig har også fået lavet træbænke, der kan hægtes på højtvandsværnet, så borgerne får bedre muligheder for at bruge havnen.

Lemvigs fremgangsmåde er et eksempel på, hvordan kommuner bruger klimatilpasningsindsatsen offensivt til at give borgerne bedre rekreative muligheder. Og mange kommuner tumler med udfordringer, som ligner Lemvigs.

Hvor skal vi klimasikre, og hvor skal vi lade være? Hvordan får vi borgernes gode ideer med i klimatilpasningsløsningerne?

Hvordan forbereder vi borgerne på de tiltag, vi bliver nødt til at gøre – og som vil påvirke nogle af borgernes hverdag? Hvordan får vi borgerne til at tage et medansvar for klimatilpasningen? Og hvordan skal vi tilrettelægge kommunikationen, hvis vi vil lytte, kommunikere og eksekvere bedst muligt?

Ubekvem opgave Opgaven med at ruste kommunerne til voldsommere regnskyl, kraftigere vind, grundvandsstigninger og kystoversvømmelser i fremtiden, kan til tider virke ubekvem.

Så ubekvem, at det kan virke opportunt at gå lidt stille med arbejdet med klimatilpasningsplanen: At lave de nødvendige tilpasninger af ledningsnettet og så ellers have beredskabsplanen liggende klar i skuffen.

Det er fuldt forståeligt, men også ærgerligt, fordi klimatilpasning lægger naturligt op til borgerinddragelse. 1) Det berører borgerne direkte, 2) det er konkret og 3) det er tæt på borgernes hverdag.

En del borgere har allerede taget opgaven på sig i det omfang, det er muligt, 24

ved at dræne, installere regnvandstanke, etablere grønne tage og regnbede. Nu er det kommunernes tur.

Og det er alt andet lige sværere at forklare nødvendigheden af større tiltag som dimensionering af kloakker, regnvandsbassiner og kommunale udgifter til lokal afledning af regnvand, når der samtidig skal skæres på daginstitutioner, skoler og ældrepleje. Hvorfor skal vi bruge skattekroner på noget, som sjældent sker – måske aldrig?

Omvendt falder kritikken prompte, hvis et boligområde bliver oversvømmet under et voldsomt regnskyl.

Gevinster ved borgerinddragelse Og gevinsterne ved en tidlig og åben inddragelse af borgerne omkring klimatilpasningsplanen er mange: Forventningsafstemning: De senere års voldsomme regnskyl har vist, at der er et gab mellem kommunernes opfattelse af eget ansvarsområde og borgernes forventninger til beskyttelse mod klimarelaterede hændelser. En boligejer med et oversvømmet hus vil stadig være frustreret, men med en tidlig og åben dialog om serviceniveauet kan de værste konflikter undgås. I forbindelse med udarbejdelse af klimaplaner, kan kommunerne inddrage borgerne i udvælgelse og prioritering af tiltag samt ansvarsfordeling, hvilket både kan være med til at minimere og imødegå kritikken, hvis et stort regnskyl pludselig rammer en del af kommunens boligejere.

Legitimitet: Mange gange bliver borgerne vrede over en beslutning, alene fordi den er truffet bag lukkede døre uden mulighed for indflydelse. Den risiko er der også med klimatilpasningsplanen, men ved en tidlig og åben inddragelse kan borgere forvandles fra potentielle modspillere til aktive medspillere, der selv bidrager med viden, ideer og

løsninger på udfordringerne.

Nye ideer: Det er i sidste ende kommunalpolitikerne, der skal træffe de vigtige beslutninger på vegne af borgerne, og et område som klimatilpasning giver rig mulighed for at få borgernes ideer og input til planlægningen. Men de skal involveres på en kommunikativ korrekt måde, så det hele ikke ender med store forventninger og slem skuffelse. Det kan eksempelvis ske via workshops eller paneldebatter med relevante udpegede parter, der kan sætte borgernes idéer i spil.

Ejerskab: Jo mere borgerne kan engageres i planlægningen, jo større bliver ejerskabet.

Det er en succes, når borgere bliver ”ambassadører” for planen. En del borgere har allerede taget klimatilpasningsopgaven på sig i det omfang, det er muligt. Eksempelvis ved at dræne, installere regnvandstanke, etablere grønne tage og regnbede. Nu er det kommunernes tur, og kommunerne kan på flere måder drage nytte af borgernes indsats. Ikke mindst ved at søsætte aktiviteter, der giver borgerne mulighed for at inspirere og lære af hinanden – f.eks. ved lokale møder og events eller en elektronisk platform på kommunens hjemmeside. Dels kan kommunerne bruge borgernes engagement i udfordringerne til både at få input til initiativer i planen og til at skabe opbakning til klimatilpasningsplanen og de initiativer, den måtte indeholde.

Fire råd til borgerinddragelse Det er vigtigt at understrege, at borgerinddragelse her ikke skal forstås i den traditionelle forstand, hvor en plan udfærdiges og efterfølgende sendes i høring. Denne form for inddragelse får, fordi den er lovpligtig, let karakter af skindialog, hvor de vigtigste beslutninger allerede er truffet og blot skal have folkets stempel. Nogle gange er denne metode dog den mest oplagte.

Teknik & Miljø / Marts 2013 Tema: klima, energi & ressourser

Men når det handler om klimatilpasning, som vedrører alle borgere, og som mange borgere mener noget om, er der et stort potentiale i at inddrage borgerne på en måde, så der bliver en højere grad af reel indflydelse. Her kan det – alt efter den enkelte kommunes størrelse og udfordringer – være en fordel med differentieret borgerinddragelse.

I arbejdet med klimatilpasningsplanen er der flere oplagte muligheder for inddragelse blandt andet: • Værdikortlægningen: Få borgerne til at være med til at kortlægge kommunens værdier • Risikovurderingen: Brug borgernes viden om eksempelvis oversvømmelsestruede områder.

• Prioritering af indsatsen: Brug borgerne til at vælge de bedste løsninger.

• Ideer til fysiske løsninger: Brug borgerne som idébank til klimatilpasningsløsninger med dobbelte eller mange formål.

Vis os værdierne Et centralt redskab i klimatilpasningsplanerne er værdikortlægningen, hvor kommunen systematisk forsøger at danne sig et overblik over kommunens mest værdifulde områder.

I mangel af bedre bruger mange kommuner Bygnings- og Boligregistret (BBR) som grundlag for at lave værdikortet – man får med andre ord et billede af, hvor eksempelvis de dyreste adresser, vigtige veje, forsyning, store erhvervsområder og hospitaler ligger i kommunen. Det er dette kort, der danner grundlag for prioritering af klimatilpasningstiltag, fordi man på den måde kan se, hvor de økonomiske ødelæggelser ville være størst ved et voldsomt regnskyl eller en anden klimarelateret hændelse.

Men kommuner, der kunne planlægge klimatilpasning efter BBR, styrer mod kritik.

Reelt vil ensidig klimatilpasning efter den type værdikortlægning føre til ”klimasikring af de bedste skatteydere”.

Derfor er mange kommuner på udkig efter en bedre måde at lave værdikortlægningen på – en metode, der også tager højde for betydningen af eksempelvis historiske, kulturelle og naturværdier. Her kan borgerinddragelse være et eminent værktøj.

Forestil dig eksempelvis en kommune, der udskriver en konkurrence blandt sine borgere om at nominere og stemme om ”værdifulde” steder i kommunen. Resultatet vil blive et anderledes ”værdikort” over kommunen – et kort, som ikke skal erstatte det BBR-baserede kort, men supplere det og forbedre kommunalpoli-

tikernes beslutningsgrundlag, når kommunen skal klimasikres. Det alternative ”værdikort” vil også være guld værd over for turister, fordi det samler borgernes egne bedste tips og anbefalinger af attraktioner.

Tip os om oversvømmelser Parallelt med kortlægningen af kommunens værdier kører arbejdet med at vurdere risikoen for såkaldt klimarelaterede hændelser.

Her er der allerede udviklet gode modeller, der på basis af GIS-kort eksempelvis viser, hvor vandet vil løbe hen ved voldsomme regnskyl. Samtidig får kommunerne gradvist bedre og bedre muligheder for at få adgang til forsikringsselskabernes oplysninger om, hvor der udbetales erstatninger, så kommunerne på den måde får præcise oplysninger om, hvor uheldet ofte er ude.

Men på trods af de stadigt bedre muligheder for overblik over risikoområderne, er der også al mulig grund til at tænke borgerne ind i den løbende risikovurdering.

I sidste ende er det jo den enkelte boligejer, der mærker effekten af et voldsomt regnskyl, en oversvømmelse eller en storm først, så hvorfor ikke bruge borgerne til at melde skader eller tegn på nedslidning ind? Københavns Kommune har med stor succes brugt metoden overfor cyklister, der kan komme med tips om, hvor cykelstier kan trænge til reparation eller forbedringer.

Denne form for borgerinddragelse behøver ikke at give bagslag, men det kræver, at det er meget tydeligt fra start, at kommunen primært bruger oplysningerne til en kortlægning af risikoområder i kommunen – og at det altså ikke er en klassisk ”servicetelefon”, hvor reparatører står klar til at rykke ud.

Klimatilpasning for ti millioner kroner I forlængelse af kortlægningen af kommunens ”værdier” følger den svære diskussion om prioritering af, hvor der skal sættes ind.

Her er det naturligvis i sidste ende byrådet, der afgør, hvorvidt der skal investeres i dimensionering af kloakker, regnvandsbassiner eller grønne områder, men processen er også en gylden mulighed for at sikre input og opbakning til de svære valg. Da Græsted-Gilleleje og Helsingør kommuner blev slået sammen, gennemførte man en borgerdialog om fremtidens serviceniveau på både børne- og ældreområdet. Konkret blev borgerne blandt andet bedt om at tage stilling til, hvordan de ville prioritere at bruge 10 millioner kroner på børneområdet

ved at vælge mellem en række konkrete løsninger. Denne type prioriteringsøvelser kan også gennemføres på klimatilpasningsområdet, eksempelvis ved at lade borgerne vælge mellem forskellige indretninger af et nyt grønt område.

Ideer til rekreative klimatilpasningsløsninger Nogle af de mest succesfulde klimatilpasningstiltag er dem, hvor borgerne helt har glemt, at de har med klimatilpasning at gøre.

Et godt eksempel er Amager Strandpark (læs også artikel side 28-29), der er kystsikring forklædt som rekreativt område for tusindvis af københavnere. Og mange af de anlæg, der kan afbøde effekterne af voldsomme regnskyl, oversvømmelser og storme lægger naturligt op til at blive brugt til rekreative formål af byens borgere. Derfor er det oplagt eksempelvis at få borgernes bud på, hvordan et nyt grønt område bedst kan formes for at blive et nyt populært rekreativt område.

I Lemvig brugte kommunen denne fremgangsmåde, da de i oktober 2012 inviterede borgere, virksomheder og foreninger til idémøde omkring havnens udnyttelse.

Det kom der 200 ideer ud af, hvoraf der blev arbejdet videre med 50. Af ideerne kan nævnes en legeplads med vejrbestandige og redskaber, mobile krabbebassiner og en flytbar scene. Disse ideer er nu samlet i en idébank, som skal bruges til udviklingen af Lemvig Havn.

”Men kommuner, der kunne planlægge klimatilpasning efter BBR, styrer mod kritik. Reelt vil ensidig klimatilpasning efter den type værdikortlægning føre til ”klimasikring af de bedste skatteydere”. Derfor er mange kommuner på udkig efter en bedre måde at lave værdikortlægningen på – en metode, der også tager højde for betydningen af eksempelvis historiske, kulturelle og naturværdier. Her kan borgerinddragelse være et eminent værktøj”.

25

Teknik & Miljø / Marts 2013 Tema: klima, energi & ressourser

Oversvømmelseskort i flere niveauer Nye, gratis kort fra Naturstyrelsen er et godt udgangspunkt for kommunale klimatilpasningsplaner, men til konkrete projekter bør mere detaljerede kortdata og modelleringer tages i brug.

Af | Jesper Rye Rasmussen, markedschef for Mapping i NIRAS

Abed på det vestlige Lolland fik 15,6 mm regn på blot 10 minutter i juni 2012. Christiansfeld i Sønderjylland fik august 2011 21,9 millimeter på en halv time og stormen i december 2011 medførte en vandstand i Nykøbing Mors havn på 1,66 meter over daglig vande.

Et par eksempler på, at det skybrud der den 2. juli 2011 efterlod Københavnsområdet med skadesomkostninger på over 6 milliarder kroner ikke var en enlig svale. Det har for alvor sat gang i klimasikringen i kommunerne og hos private ejendomsejere – og dermed behovet for pålidelige oversvømmelseskort.

26

Oversvømmelseskort fra Naturstyrelsen Naturstyrelsen offentliggjorde derfor i februar 2013, som del af de frie grunddata, en række kort, der viser effekterne af oversvømmelser ved ekstreme vejrforhold. De landsdækkende oversvømmelseskort skal give kommunerne et godt udgangspunkt for at udarbejde lokale klimatilpasningsplaner og er tilgængelige i 9,6 x 9,6 meter grid via Kortforsyningen, som drives af Geodatastyrelsen.

NIRAS har udviklet og leveret de lavningskort (Blue Spots), strømningsveje og stormflodskort som Naturstyrelsen har publiceret. Grundlaget for oversvømmelseskortene er et såkaldt hydro-

Teknik & Miljø / Marts 2013 Tema: klima, energi & ressourser

Figur 1 Forskellen på gratis og detaljerede Blue Spotkort • 9.6 meters opløsning (de gratis kort ) viser vejen som oversvømmet.

• 1.6 meters opløsning viser, med de korrekte detaljer, at vejen ikke oversvømmes.

Illustrationen viser forskellen på Blue Spotkortet i henholdsvis 1.6 og 9.6 meters opløsning. Eksempelvis ses det, at i den høje opløsning (1,6 meter) er der en Blue Spot på hver side af vejen, mens de to Blue Spots i den grovere opløsning samles til en sammenhængende lavning. Derfor vil det se ud som om vejen oversvømmes ved skybrud.

logisk tilpasningslag, i højdemodellens fulde opløsning – 1,6 x 1,6 meter grid, som NIRAS også producerer.

150.000 Hydrologiske tilpasninger De hydrologiske tilpasninger omfatter især digitalisering af underføringer under vejbroer og banedæmninger samt sluser og kontraklapper. Aktuelt er der indarbejdet cirka 150.000 suppleringer på landsplan og der sker løbende tilføjelser. En lang række kommuner har bidraget med lokale informationer.

Oversvømmelseskortene tager således udgangspunkt i den nationale højdemodel, men der er produceret en særlig hydrologisk version af højdemodellen, som benyttes til beregningerne af vandets strømning og ophobning på terrænet. Den hydrologiske højdemodel er ikke en del af de frie grunddata, men er et kommercielt produkt, der benyttes af mange kommuner og private virksomheder.

Kommunale klimatilpasningsplaner I kommunale klimatilpasningsplaner er et oversvømmelseskort som udgangspunkt et kort, der angiver områder, hvor der er sandsynlighed for oversvømmelse som følge af kapacitetsproblemer i spildevandsanlæg eller dele heraf på arealer, der normalt ikke er dækket af vand. Dette betyder at oversvømmelseskortet kun omfatter oversvømmelser, der kan relateres til forsyningens område. Vandløb inddrages kun i det omfang, at det har betydning for oversvømmelse fra spildevandstekniske anlæg.

Nærmere analyse kræver bedre kort De offentliggjorte kort med lavninger, strømmende vand og stormflod kan på den måde benyttes i en første overordnet screening af hvor der potentielt kan være oversvømmelsesrisiko. De dækker det indledningsvise behov for at indkredse områder, hvor nærmere analyse og modellering af måske gennemføres. Men til den endelige udvælgelse af områder og til den egentlige hydrodynamiske modellering vil et mere detaljeret grundlag - og dermed mere præcise kort, være nødvendige. Figur 1 illustrerer forskellen på nøjagtigheden af de gratis og de detaljerede kort.

Oversvømmelseskort i høj opløsning Det detaljerede Blue Spotkort (baseret på 1,6 x 1,6 meter grid) rummer informationer om blandt andet vanddybde, overfladeareal, volumen og et unikt ID, som kobler Blue Spottet med det tilhørende ’miniopland’ (næropland). Dermed kan eksempelvis opfyldningstiden beregnes. Den beregnede opfyldningstid indeholder bidrag fra højere liggende lavninger. Med det vektoriserede kort kan den arealmæssige udstrækning af Blue Spots vises ved 5, 10, 20, 50 og 100 års ekstreme nedbørshændelser.

Til kortlægning og screening af konsekvenserne ved havvandsstigning, er havstigningskortet et enkelt og effektivt redskab. Her ses tydeligt, hvordan havvandstigning vil påvirke et område og særlig udsatte områder lokaliseres nemt. Foruden det grafiske udtryk, er det desuden muligt at få information om den kritiske havvandstærskel for hver enkelt celle i datalaget.

Grundlag for risikovurdering Den hydrologiske højdemodel anvendes primært som et screeningsværktøj til at identificere lokaliteter, hvor skybrud potentielt skaber store skader eller problemer for infrastruktur m.v. Når der er skabt et overblik på kommune eller på ejendomsniveau, bør der suppleres med detaljerede dynamiske modelleringer (1d1d eller 1d2d modelleringer), afhængigt af det foreliggende datagrundlag. Derved kan overfladevand kobles med kloaksystemerne, og de udpegede bluespots kan yderligere kvalificeres i forhold til oversvømmelsers hændelsesfrekvens og udbredelse, hvillet er grundlaget for en ordentlig risikovurdering.

En anbefaling vil derfor være, at skabe et overblik med de overordnede screeningskort, inden der tages beslutning om dynamiske modelleringer i konkrete kloak- eller vandoplande, med mindre de dynamiske modeller, f.eks. MIKE, allerede er sat op for et udpeget kloakopland eller kommune.

27

Teknik & Miljø / Marts 2013 Tema: klima, energi & ressourser

Kalveboddiget på Amager – en intelligent løsning Forhøjelsen af Kalveboddiget kan være et forbillede for lignende digeprojekter. Der er store muligheder for andre myndigheder og kommuner i at benytte den samme model.

Af | Ole Christensen, teknisk chef i A/S Øresund og Jens Nejrup, områdechef i Københavns Kommune, Kalvebod Miljøcenter.

Fremsynet og rettidig. Sådan betegnes forhøjelsen af Kalveboddiget på Amager, der blev indviet i sensommeren sidste år, og såvel koncept som udførelse af kystsikringsprojektet blev rost af politikere og interessenter.

Vi ser Kalveboddiget som et eksempel på en intelligent løsning på kystbeskyttelse, hvor parterne på tværs af de daglige grænser har været proaktive og konstruktive, og hvor det er lykkedes at gennemføre forstærkningen af det eksisterende 7 kilometer lange dige uden omkostninger for Vestamager Pumpedigelag.

Samtidig har Kalvebod Miljøcenter, som har udført projektet, sparet penge på transport og deponering af den rene udgravningsjord, der blev brugt til diget. Byggeriet af diget, og ikke mindst den måde, vi har skaffet materialerne, er et eksempel på, hvordan kommunerne med fordel kan løse nogle af deres kystsikringsproblemer og samtidig undgå mange ofte uhensigtsmæssige deponeringer af overskudsjord.

Behov for at forebygge store tab Kalveboddiget, der følger kystlinjen på 7 kilometer mellem Kalvebodbroen og Kongelunden, har i mere end 60 år afgrænset den inddæmmede Kalvebod Fælled – eller Vestamager – og beskyttet

det lavtliggende landskab mod oversvømmelse sydfra. Men i forbindelse med udviklingen af Vestamager, især byggeriet af Øresundsforbindelsen, bydelen Ørestad og Metroen, fik overvejelserne om at forhøje diget næring, efter at risikoanalyser foretaget for A/S Øresund og Ørestadsselskabet (nu By & Havn) viste, at der var behov for at forbedre sikkerheden mod stormflodskatastrofer.

Det skyldtes blandt andet klimaændringerne men også, at man ved anlæg af diget i 1940´erne ikke havde taget højde for en stormflodskatastrofe i 1760, hvor der var konstateret en meter højere vandstand end den katastrofe i 1872, som var lagt til grund for fastlæggelse af digehøjden. Desuden var diget heller ikke ført langt nok i land.

Det blev på denne baggrund erkendt, at der var et påtrængende behov for at forebygge meget store tab både i de eksisterende by- og naturområder og de store nye infrastruktur - og byanlæg på Amager.

1,4 millioner tons jord I slutningen af 1997 blev der afholdt et møde mellem alle interessenter for at diskutere behov og løsningsmodeller. Det viste sig dog hurtigt, at det var vanskeligt at nå til en fælles forståelse af problemet.

Fakta om Vestamager Det spændende naturområde Vestamager – eller Kalvebod Fælled - er et af Københavns vigtige åndehuller. Området blev først inddæmmet i starten af 1940´erne, og åbningen af det tidligere militære område har øget interessen for at benytte og nyde de 2.000 hektar med vådområder, sletteland, birkeskov og krat, hvor køer, heste og råvildt afgræsser de åbne områder, og der er et rigt fugleliv, især vadefugle, i det omliggende fuglereservat.

Digeprojektet har gjort det muligt at skaffe offentligheden adgang på den gamle digekrone hele vejen fra Kalvebodbroerne til Kongelunden, fordi den nye digetop skærmer mod forstyrrelse af fuglelivet på det inddæmmede område. Der er opstillet tre nye fugleskjul, som offentligheden kan benytte til at komme tæt på reservatets mange beboere.

28

- Der er ingen tvivl om, at alle de forskellige tilgange og kvalifikationer har styrket projektet og løftet det op på et niveau, som ingen enkelt aktør kunne have nået alene, sagde miljøminister Ida Auken ved indvielsen af Kalveboddiget.

Vestamager Pumpedigelag, der består af Naturstyrelsen, By og Havn, A/S Øresund, Vejdirektoratet, Bella Center, Tårnby Kommune og Københavns kommune, besluttede derfor at udnytte den enestående chance, der opstod, for at forstærke diget med jord fra udgravninger til depot i det nærliggende Københavns Miljøcenter, der alternativt skulle være kørt ud til deponering et sted på Sjælland.

Miljømæssigt var det en stor fordel, at de 1,4 millioner tons lerjord, svarende til 80.000 dumperlæs, kun skulle transporteres over en kort afstand fra det nærliggende Københavns Miljøcenter og til diget. På den måde kunne vi undgå massiv transport af lerjord på vejene, og Pumpedigelaget kunne få forstærket diget uden omkostninger.

Det oprindelige dige, der var cirka fire meter højt, er nu forhøjet med cirka 2 til 5.9 meter. Denne højde er fastlagt ved fremskrivning af stormflodshændelserne i 1760 og 1872 til en hændelse med en statistisk gentagelse på 10.000 år, med tillæg af 0,5 meter for klimaudvikling og ligeledes bølgetillæg på 0,5 meter.

For at få fuld effekt af kystdiget ved stormflod skal det, som påpeget i risikoanalyserne, forlænges med et mindre landdige fra Kongelunden og ind i landet mod Dragør og lufthavnen.

Lokalisering og gennemførelsesprincip for denne del af projektet drøftes mellem Tårnby - og Dragør kommuner og med Kystdirektoratet og Vestamager Pumpedigelag.

Teknik & Miljø / Marts 2013 Tema: klima, energi & ressourser

Projekt Smart Energi I Hjemmet – Indgangen til ESCO i Privatboliger?

Der er potentiale for klima, konto og komfort i at energirenovere privatboliger. I det innovative klima- og energiprojekt ”Smart Energi I Hjemmet” i Middelfart Kommune ses omfanget som guld, der kalder på at blive udvundet. Statens Byggeforskningsinstitut har beregnet rentable energibesparelser i privatboliger til cirka 200 milliarder kroner i Danmark. Nu handler det blot om at få metoder og tempo i udvindingen.

Af | Ulrik Heilman, direktør i Bolius, Søren Peter Nielsen, projektleder ved PassivSystems Nordic, Teknik- og miljødirektør Thorbjørn Sørensen og klimachef Morten Mejsen Westergaard, Middelfart Kommune

Angående behov for fart i udviklingen: Hele 10 privatboliger skal energirenoveres i minuttet, hvis EU’s Klima- og energimål skal nås.

Middelfart kommune har allerede gode erfaringer og flotte resultater med ESCO og ESCO-light i bygninger og gadelys. I kommunens optik giver modellen turbo på aktiviteterne.

Sammen med borgere i Middelfart Kommune, Bolius, PassivSystems, Realdania, Klima- energi- og bygningsministeriet samt Middelfart Kommune avanceres, udbygges og udvikles koncepter og erfaringer for at få turbo på energirenoveringen af privatboliger – med en ambition om at udvikle en ESCO-model til privatboliger.

Smart Energi I Hjemmet - projektet Fakta, fakta og fakta er forudsætning for finansielle modeller. Adgang til data om energiforbrug i privatboliger giver store muligheder for at udvikle finansielle modeller, når der er adgang til dem. Adgang til data, herunder offentlige data, spiller derfor en nøglerolle.

Den korte version af projektet Smart Energi I Hjemmet: Partnerprojektet får adgang til energidata ved at installere Smart Energi IT i 300 boliger (typiske 60’er og 70’er huse). Den intelligente energistyring skal bidrage til: • Automatiske, dokumenterbare, energibesparelser i boligerne

30

• E nergirådgivning på distancen – fjernrådgivning, der motiverer boligejeren til at energirenovere, og dokumentere effekten heraf • Viden til udvikling af finansielle modeller og Smart Grid Rygraden i projektet er Smart Energi IT fra PassivSystem. ”Middelfart opsætningen” udgøres af en udvidet monitorerings- og styringspakke, der har en særlig force på varmeforbrug i privatboliger.

Den smarte energi IT – Middelfartopsætningen i praksis Den smarte energi sænker temperaturen i huset, når beboerne ikke er hjemme i hverdagen, når de er på ferie, eller når de går i seng. Men systemet sørger også for, at der bliver skruet op igen. Dette sker på varmedelen i projektet. Systemet monitorerer og styrer både opvarmning og brugsvand.

I modsætning til almindelig tidsstyring af varmen behøver beboerne ikke selv at gætte, hvor mange timer fyret skal have været i gang for, at huset har den ønskede temperatur, når de står op om morgenen og kommer hjem om eftermiddagen. Den slags justerer systemet selv, så der skal blot angives, hvilken temperatur der ønskes i huset på hvilket tidspunkt. Med opdelingen i hhv. varmtvand- og brugsvand gives et billede af, hvorfor energiforbruget er, som det er.

Går boligejeren ofte i bad eller har boligeje-

ren en høj komfort-temperatur? Spørgsmål, der er temmelig centrale at få besvaret, for at en energirådgiver kan give kvalificeret rådgivning.

Digital energirådgivning på distancen Vi kender konceptet fra sygehusene. I den verden kaldes det telemedicinering, hvor moderne teknik bruges til at overvåge og behandle patienterne i deres eget hjem.

Med digital energirådgivning på distancen vil vi afprøve vores IT-baserede koncepter. Med udgangspunkt i konkrete og individuelle målinger skabes rum for brugerinvolvering og ressourceeffektiv rådgivning. Målingerne, kendskab til boligens beskaffenhed, beboerne og meteorologiske data anvendes til at udvikle avancerede algoritmer, der giver grundlag for, at energirådgivere og boligejere sagligt og professionelt kan drøfte mulige tiltag til energioptimering af boligen.

Målet er at gøre det bedre og billigere end traditionel energirådgivning.

• Bedre - fordi der haves adgang til konkrete og detaljerede data for boligens tilstand og energiforbrug.

• Billigere - fordi det ikke forudsætter, at en dyr rådgiver skal ud på den fysiske adresse og bruge flere timer på at inspicere boligen.

Teknik & Miljø / Marts 2013 Tema: klima, energi & ressourser

• Monitorering • og Styring

Gasfyr

Fjernvarme

Oliefyr

Om projekt Smart Energi I Hjemmet Projektet startede i slutningen af 2012 og kører over tre fyringssæsoner til 2015.

l, ta sta da g ru am rb st Fo ger, n åli m

Projektet er muliggjort via en bevilling fra Realdania, som suppleres med investering fra projektpartnerne i form af timer og/eller penge. Projektpartnerne er udover Realdania:

DATA

Vejrdata

Data i spil Ovenstående diagram illustrerer sammenhængen mellem de enkelte boliger, de forskellige datakilder og fjernrådgivningen i projektet: Der måles en lang række data vedrørende boligens energiforbrug, herunder: • Energi tilført til boligens varmesystem (fjernaflæst i samarbejde med forsyningsselskabet hvor muligt) • Produceret varmt vand til opvarmningssystemet • Produceret varmt vand til brugsvand • Boligens temperatur Nævnte måledata suppleres med en række andre data omkring boligen herunder: • Vejr-målinger og -prognoser, offentlige data, som DMI stiller til rådighed for projektet • BBR, offentlige data om boligstørrelse, boligtype, historisk energiforbrug, etc.

• Yderligere stamdata for boligen, som f.eks.. antal beboere og deres alder, allerede gennemførte renoveringer, som vinduesudskiftninger etc. - Disse data indhentes via spørgeskemaer eller fra andre registre (Projektet arbejder også på at få hjælp fra Energistyrelsens kedelregister om mærke og model på de oliefyr, der er installeret i Middelfart for at kunne foretage installationen nemmere).

BBR

• Fjernrådgivning og analyser • Benchmark • Nøgletal • Dialog • Forskning

Segmenteringer El-­‐forbrug

Andre registre

Ved at kunne kombinere disse datakilder kan der udledes en række relevante informationer om den enkelte bolig, f.eks. : • Husets termiske profil • Varmesystemets effektivitet • Nøgletal for forbrug af kWh/m2 og kWh/ beboer til opvarmning og sammenligning med gennemsnit for boliger af lignende type.

• Husets opvarmnings- eller afkølingshastighed sammenholdt med vejrdata Det sidste punkt kan give specifikke anvisninger om, hvilke dele af huset der med fordel kan isoleres yderligere - f.eks.. hvis det ses, at huset afkøles hurtigere end normalt ved kraftig østenvind, tyder det på, at der bør hulmursisoleres eller udskiftes vinduer på østsiden.

Ligeledes kan viden om opvarmningshastighed ved solindfald kombineres med vejrprognoser og anvendes til styring - således at der skrues ned for varmeproduktionen, når der er udsigt til solskin.

Disse eksempler giver en god illustration af de nye muligheder ved at kunne kombinere forskellige detaljerede datakilder på time- eller dagsniveau.

Bemærk – der er tale om information, som ikke blot er interessant viden, men som aktiverer og giver konkret viden til boligejeren om hvilke forbedringer og adfærdsændringer, der kan sænke energiforbruget i boligen.

• M iddelfart Kommune, som forfølger en ambitiøs strategi om grøn vækst • PassivSystems leverer det home automation system, der anvendes • Bolius, Boligejernes Videncenter står for fjernrådgivningen • Klima-, energi og bygningsministeriet • Statens Byggeforskningsinstitut skal bearbejde og analysere de indsamlede data fra ‘smart energi i hjemmet’ ud fra et forskningsperspektiv.

Dertil er der fornemt samarbejde med TREFOR, Naturgas Fyn, EnergiFyn og Middelfart Fjernvarme.

Der er masser af energibesparelser, der venter på at blive udvundet – hvad venter vi på?

Læs mere om smart energi i hjemmet på www.seih.dk

Indgangen til ESCO i privatboliger? Èt er at få indsigt i en boligs termiske egenskaber, forbrug med mere og herfra foretage en energirådgivning. Et helt andet aspekt er den lettelse, som de løbende data-opsamlinger giver for at danne en reel effektevaluering af en energirenovering.

Med et solidt datagrundlag kan der gennemføres regressionsanalyser og udvikles algoritmer af energirenoveringers effekter i forskellige boligtyper, under forskellige forudsætninger (Antal beboere, bygningsmaterialer med mere).

Disse kan overføres til eksisterende, ikke-renoverede, boliger, der fra fakta kan få et ret godt estimat af, eller en garanti for, en energirenoverings effekt i netop deres bolig med de karakteristika, der kendetegner den enkelte bolig og dens unikke anvendelse.

Dermed et ESCO grundlag.

Hvad skal egentlig til for at kunne udvinde fra 200 milliarder kroner potentiale-minen?

I det ovennævnte eksempel er adgang til offentlige data i form af vejrmålinger og -prognoser kritisk for at kunne levere det nødvendige beslutningsgrundlag omkostningseffektivt.

På samme måde er der mange andre offentlige datakilder som BBR og anden registerinformation, der sammenholdt med nem adgang til boligens forbrugsdata, åbner adgang for nye innovative grønne løsninger.

Egentlig simpelt.

31

Teknik & Miljø / Marts 2013 Tema: klima, energi & ressourser

Bæredygtig by med nyt holistisk projektværktøj I byudviklingsprojektet Tankefuld i Svendborg er visionen at skabe en ny bydel, hvor bæredygtighed er en integreret del af hele området. Derfor har Svendborg Kommune brugt et nyt bæredygtighedsværktøj, der gennem konkrete og målbare virkemidler sikrer bæredygtighed i alle løsninger.

Af | Ingeniør Kim Jensen, Miljø og Teknik, Svendborg Kommune

Med bæredygtighedsværktøjet sikrer Svendborg Kommune, at bæredygtighed bliver en integreret del af områdets udvikling inden for alle aspekter inden for miljø & ressourcer, social & sundhed og økonomi. Både i projektets forskellige faser under planlægning, udførsel og drift og i forhold til projektets mange aktører; borgere, myndigheder, politikere, interesseorganisationer, investorer med flere.

Målet er, at de bæredygtige løsninger både vil øge værdien og attraktiviteten af det enkelte projektområde, det samlede byudviklingsprojekt samt den øvrige del af Svendborg.

Figur 1 I juni 2012 blev grundstenen lagt til første etape af Tankefuld, hvor Svendborgs borgmester Curt Sørensen bød velkommen til Fyns almennyttige Boligselskabs byggeri af 67 lejligheder med bæredygtige tiltag som grønne tage, solceller og udnyttelse af regnvand. I Tankefuld etableres i alt 3.500 boliger med 5.000-7.000 beboere over de kommende 10-15 år. I området skabes 1.000-1.200 private arbejdspladser og 300-400 offentlige arbejdspladser. Tankefuld udgør et total areal på 828 ha. Af bebyggelsen er 60 procent åben-lav, 30 procent tæt-lav og 10 procent etageboliger.

32

Bæredygtighedsværktøjet Værktøjet bidrager til at målrette og systematisere de bæredygtige tiltag og kan bruges på alle fællesarealer i Tankefuld. Det vil sige primært bydelens grønne og blå arealer og vejarealer. Bæredygtighedsværktøjet er udarbejdet i et tæt samarbejde mellem Svendborg Kommune og Grontmij A/S. Bæredygtighedsværktøjet giver klarhed over de tre V’er: Virkemidler, Værdier og Visioner, som sikrer, at de bæredygtige virkemidler bliver konkrete og skaber værdi i forhold til projektets visioner.

Værktøjet benyttes som et proaktivt værktøj i Tankefuld-projektet med henblik på at beskrive, videreudvikle og kommunikere bæredygtigheden.

Filosofien bag bæredygtighedsværktøjet er, at projektets aktører bliver i stand til at foretage bevidste valg og prioriteringer af den konkrete indsats på bæredygtighed i relation til områdets forudsætninger og muligheder og i forhold til de forskellige faser af projektet.

Den ønskede effekt af projektets bæredygtige fokus er øget tilflytning til området, højere investeringsvillighed blandt investorer, højere byggeretspriser, og i sidste instans bedre totaløkonomi for alle parter.

Biodiversitet Bydelen Tankefuld vil blive fuldt integreret i den eksisterende natur med en høj naturkvalitet og biodiversitet som følge. En høj biodiversitet med et mangfoldigt dyre- og planteliv giver byen liv og identitet. Ved at lave store udlæg i byplanen til arealer med natur, grønne og blå byrum samt områder til rekreative aktiviteter er det målet at øge den biologiske mangfoldighed, samtidig med at området overgår fra dyrkede marker og produktionsskov til en ny bydel.

Teknik & Miljø / Marts 2013 Tema: klima, energi & ressourser

BIODIVERSITET

REGNVAND

BELYSNING

VEJE

SUNDHED

1. Naturkvalitet, biodiversitet og biofaktor

4. Andel af regnvand, der ledes til kloak

7. Effektive lyskilder og armaturer

10. Kvalitetsniveau og genanvendelse af materialer

13. Byrum, grønne arealer og vejarealer

2. Rekreativ naturværdi

5. Blå elementer skaber aktiviteter og oplevelser

8. Livscyklus og drift af lyskilder

11. Mængde og transport af materialer

14. Uorganiseret fysisk aktivitet

3. Struktur af grønne og blå områder

6. Blå elementer skaber flora og fauna

9. Tryghed og belysning i det offentlige rum

12. Helhedsorienteret infrastruktur

15. Rekreative områder i gå- og cykelafstand

Figur 2 Bæredygtighedsværktøjet og de prioriterede nøgleparametre kan illustreres grafisk i forhold til 5 overordnede elementer og 15 indikatorer, som er valgt ud fra betragtningen, at de skal være konkrete og målbare samt bibringe væsentlig bæredygtig værdi til projektet.

Årligt bliver den biologiske tilstand i områdets grønne og blå områder beskrevet og dokumenteret i form af antallet og udviklingen af plantearter. Også særlige dyrearter holdes der øje med; herunder områdets bilag IV-arter: hasselmus, springfrø, vandsalamander og flere flagermusarter. Ved løbende at vurdere den biologiske tilstand i området sikres den størst mulige biodiversitet ved at kunne justere plejen og udformningen at byens naturområder.

Regnvand Ifølge områdets lokalplan skal regnvand fra boligområder og veje nedsives eller afledes til åbne render og opsamlingsbassiner på fællesarealer. Alle tage udføres som grønne tage, der tilbageholder og fordamper regnvandet lokalt på taget. Lokal anvendelse og afledning af regnvand (LAR) sikrer, at regnvandet ikke belaster kloakledninger og renseanlæg, hurtigere indgår i vandets naturlige kredsløb samt giver rekreativ og naturmæssig glæde i byen.

De blå vandelementer understøtter både en høj biologisk mangfoldighed og rammerne for mange rekreative udfoldelsesmuligheder. Bæredygtighedsværktøjet bidrager til at sætte fokus på udformningen af de blå elementer, således at de både udfylder deres tekniske funktion, men samtidig også understøtter de ønskede afledte effekter i forhold til biodiversitet og rekreative muligheder.

Belysning I forhold til bydelens kunstige belysning er der arbejdet en del med at sikre den størst mulige tryghed for brugere og beboere i området.

Væsentlige virkemidler er god farvegengivelse, som gør det muligt at genkende de personer, som man møder i området. Ligeledes kan

lavere mastehøjde og tættere afstand mellem lysmaster skabe et mere harmonisk lysrum og medvirke til at holde bilernes hastighed nede, fordi det skaber en allé-effekt tilsvarende vejtræer.

I projektet benyttes altid de på det givne tidspunkt mindst energi- og ressourcekrævende lyskilder og armaturer på markedet, hvilket er med til på sigt at udvikle Tankefuld til en CO2-neutral by.

På nuværende tidspunkt er LED den lystype, som kræver mindst energi- og ressourceforbrug til drift og vedligeholdelse. Fremtiden inden for minimering af energiforbrug er intelligent styring af belysning (light on demand), hvor belysning kun er tændt, når der er mennesker eller trafik i byrummet. Fremadrettet er det på tale at afprøve teknologien på en delstrækning eller i kommende etaper af byggemodningen.

Veje I størst muligt omfang anvendes genbrugsmaterialer til veje og stier som erstatning for nye råstoffer. Knust beton og tegl anvendes som erstatning for stabilt grus og såvel asfalt som grusbærelag består af næsten 100 procent genbrugsmaterialer. Kalkstabilisering af bærelag til veje og stier minimerer behovet for udgravning og anvendelse af nye materialer. De anvendte genbrugsmaterialer opfylder alle krav til funktionalitet i henhold til gældende normer og standarder.

Der er store miljøgevinster ved at genanvende jord og derved minimere til- og frakørsel af materialer. Bæredygtighedsværktøjet og en digital 3D-model skal fremadrettet fokusere endnu mere på at opnå en så høj genanvendelsesdel som muligt – både internt i byudviklingsprojektet imellem forskellige delprojekter og i samspil med lokalområdet i Svendborg.

33

»

Teknik & Miljø / Marts 2013 Tema: klima, energi & ressourser

»

Sundhed Tankefuld tilbyder optimale muligheder for et aktivt friluftsliv og fysisk aktivitet i form af løbe-, gang-, cykel- og ridestier, et motionstorv med udendørs styrketræning, bordtennis og petanque, grønne arealer med masser af aktivitetsmuligheder og nærhed til Tankefuld Strand ved Tankefuldskoven.

De store natur- og herlighedsværdier som omgiver Tankefuld bliver en integreret del af byudviklingsprojektet, blandt andet i form af gang- og motionsruter i Landskabsringen, på Egense Ås og i Skovbåndet, som alle gennemskærer Tankefuld. I byrummene arbejdes med virkemidler til at skabe størst mulig variation og mangfoldighed og dermed flest mulige fysiske aktiviteter for byens borgere og brugere.

Sammenfatning Byudviklingsprojektet Tankefuld er et meget ambitiøst projekt i forhold til natur, miljø og bæredygtighed. Med et vedholdende fokus på projektets bæredygtige visioner, værdier og virkemidler blandt andet via arbejdet med bæredygtighedsværktøjet, sikres at projektets valg og prioriteringer er velbegrundede. Målet er at skabe en ny bæredygtig by, hvor man har tænkt sig om, og hvor det gode liv kan leves i moderne boliger med nær kontakt til landskabets friluftstilbud.

Tankefuld er helt unik blandt andet i forhold til sin fysiske placering i naturskønne omgivelser med stor rekreativ og sundhedsmæssig værdi og i forhold til den lokale anvendelse af regnvand.

Fremadrettet vil arbejdet med de forskellige bæredygtighedselementer videreudvikle den bæredygtige bydel, dels i de forskellige faser og etaper af projektet og dels i samarbejdet med projektets mange aktører.

34

Figur 3 De enkelte indikatorer i bæredygtighedsværktøjet vurderes og benchmarkes ved hjælp af en skala, hvor der kan scores fra 1-5.

En gennemsnitlig bearbejdning af indikatoren giver en score på 2, og en mere målrettet og bevidst bearbejdning giver en score på 3-5 afhængigt af kvaliteten og beskrivelsen af løsningen.

Den samlede score for hvert af de 5 elementer udregnes som et gennemsnit af scoren for de 3 indikatorer under hvert element.

Bæredygtighedsscoren er dynamisk og udvikler sig løbende som følge af konkrete valg og prioriteringer i projektet.

Se

rv ice

alu |V

e| s Re po

ns

ibi lity

Miljøteknologier til det bæredygtige samfund Effektiv forsyning gennem innovative løsninger • Ny måleteknologi styrker beredskabet ved drikkevandsforurening • Ny teknologi omdanner slam til CO2 fortrængende energi • Radar og intelligent styring af spildevandssystemet forebygger oversvømmelser

Nye teknologier fra Krüger • STAR Control® Styrer afløbssystemer og renseanlæg effektivt • TECTA™ Finder hurtigt kilden til drikkevandsforureningen • Exelys™ Får mere energi ud af slam

Se TV-udsendelse fra vores stand på VandTek 2012

Klar til handling? Det er vi... www.kruger.dk Tlf. 3969 0222

Teknik & Miljø / Marts Råstoflovens §8: 2013 Tema: klima, energi & ressourser

En ansøgning om tilladelse efter § 7 gælder også som ansøgning om tilladelse efter anden lovgivning til råstofindvinding i jorden.

Råstofopgaverne skal blive i kommunerne Evalueringen af kommunalreformen er i gang - og opgaverne efter råstofloven er i spil.

Af | Ebbe Møller Olesen, formand KTC- Miljø og Grundvand og Niels Schøler, formand KTC-MIG Råstof

Administrationen af råstofloven evalueres som led i den samlede evaluering af kommunalreformen ud fra overvejelser om, hvorvidt opgaverne blev placeret rigtigt i 2007. I råstofloven er det opgavefordelingen mellem regioner og kommuner, der bliver vurderet. Kortlægning og udpegning af de regionale råstofgrave- og interesseområder, der er reserveret til nuværende eller mulig fremtidig råstofindvinding, varetages af regionerne. Kommunerne behandler ansøgninger om råstoftilladelser og fører tilsyn med indvinding og efterbehandling.

Det bør efter KTCs opfattelse fortsat være kommunen, der har myndighedsopgaven med at give råstoftilladelser, da

36

kommunen er myndighed på hovedparten af de lovområder, der er involveret i en råstofansøgning. Kommunen har den lokale forankring og som den eneste myndighed det lokale kendskab og dialogen med lokale interesser. Selv ved den mest simple og uproblematiske råstofansøgning, skal der ske overvejelser om grundvandforhold, naturforhold, fortidsminder, miljøforhold og vejforhold, som er kommunale opgaver.

Hvis en anden myndighed får tilladelsesopgaven, vil det alligevel være kommunen, der kommer til at stå med hovedparten af sagsbehandlingen.

Ansøgninger om tilladelser er - og skal fortsat være - en kommunal opgave

Kommunerne fik råstofområdet, som en af mange nye opgaver ved kommunalreformen pr. 1. januar 2007. Beslutningen om at flytte råstoflovens tilladelses- og tilsynsdel til kommunerne følger kommunalreformens hovedsigte, at indgangen til det offentlige for virksomheder og borgere skulle være kommunerne.

Før 2007 var kommunernes andel i en råstofansøgning/råstoftilladelse primært tilladelse efter vejlovgivningen. I dag administrerer kommunerne langt hovedparten af de lovområder, der er involveret i behandlingen af en råstofansøgning. Det drejer sig om: • Naturbeskyttelseslovens bestemmelser i forhold til beskyttelse af naturtyper,

Teknik & Miljø / Marts 2013 råstoffer

Kortlægning og planlægning er en national opgave Kortlægning af råstofforekomster og planlægning af de regionale råstofgraveområder varetages af regionerne.

•

•

• • •

fortidsminder m.v., administrationen af Natura 2000 og bilag 4 arter.

Vandforsyningslovens beskyttelsesbestemmelser for grundvand og tilladelse til råstofindvinding under grundvandsspejl, tilladelse til indvinding af procesvand til vådsortering m.v.

Miljøbeskyttelsesloven i forhold til nedsivning af skyllevand og bestemmelserne vedr. miljøpåvirkninger (støv, støj og vibrationer) Vandløbsloven i forhold til evt. bortledning af vand Vejlovgivning i forhold til vejadgang og afstandskrav til vej m.v.

Planloven særligt i forhold til VVM-bekendtgørelsen (Vurdering af virkninger på Miljøet) d.v.s. VVM- screeninger i alle tilfælde og VVM-redegørelser i nogle tilfælde.

f.eks. skovloven og lov om klitfredning, som administreres af staten.

Det indebærer, at på det tidspunkt, hvor der bliver givet en råstoftilladelse, er det kommunens ansvar, at de forskellige lovgivningsområder, der er berørt af den aktuelle ansøgning har fået den forelagt. Det er også kommunens ansvar, at skrive alle relevante afgørelser og klagevejledning ind i råstoftilladelsen uanset hvilken lovgivningsmæssig oprindelse afgørelsen har.

Når man skal udarbejde en råstoftilladelse er det en fordel at have et godt kendskab til lokaliteten og lokalområdet.

Besøg i området i forbindelse med udarbejdelse af tilladelsen er helt nødvendigt. Når graven er kommet i drift skal der føres tilsyn.

Disse ting forløber ofte mere smidigt, når sagsbehandleren er tættere på. Den lokale forankring er selvsagt vigtig!

Regionerne beholdt kortlægning af råstofforekomster og planlægning af regionale råstofgraveområder ved kommunalreformen. Råstofloven tager udgangspunkt i, at den enkelte region er selvforsynende med råstoffer. Selvom de 5 regioner er større enheder end de tidligere 14 amter, er der især omkring Region Hovedstaden en situation, hvor der bliver importeret store mængder råstoffer fra Region Sjælland. Region Hovedstaden har vanskeligt ved at være selvforsynende med råstoffer. Det tegner et billede af, at planlægningsenhederne ikke må være mindre end de nuværende. D.v.s. kommunerne egner sig ikke til at varetage kortlægning og planlægning.

Eneste alternativ til regionerne er derfor en af de statslige styrelser enten NaturErhvervsstyrelsen eller Naturstyrelsen. Går man uden for styrelserne kunne GEUS være et godt bud. KTC mener derfor ikke, regionerne skal have nogen fremtidig rolle på råstofområdet, men at opgaverne løses bedst i et lokalt og nationalt perspektiv.

I forbindelse med behandling af en råstofansøgning, er kommunerne forpligtet af Råstoflovens §8, hvoraf fremgår, at en ansøgning om erhvervsmæssig råstofindvinding er en ansøgning om tilladelse efter alle lovområder, der involveret på det ansøgte areal. Det er kommunen, der som tilladelsesmyndighed, skal finde ud af hvilke lovområder, der er involveret på arealet. Og hvis der er lovområder, hvor kommunen ikke er myndighed, skal ansøgningen forelægges de relevante myndigheder. Det gælder

37

Vejen til fremtidens kommune Mød

Martin Lidega

ard

Klima-, energi og bygningsm inister

Paneldebat om Teknik & Miljøs rolle i det nye kommunestyre

Hør Anders Eldrups syn på grønt lederskab

Vi diskuterer grøn omstilling, nye samarbejder og frivillighed som ressource

Deltag i temamøder om

Diskussions-battle om fremtidens landbrugsland Tag med på faglige udflugter i Næstved og omegn

og

Mette Gjersk

Fødevare-, land ov brugsog fiskeriminis ter

klimatilpasning, grøn vækst, vand-og naturplaner, omstilling af energi, ny ejendomsstrategi, digitale muligheder, styring af forsyningsselskaber, innovative indkøb og udlicitering, samarbejde mellem kommunerne, og lokalpolitisk lederskab.

Den 2. og 3. maj 2013 på Hotel Menstrup Kro og Grønnegade kaserne i Næstved

Kommunernes Netværk 2013 for medarbejdere på teknik- og miljøområdet

Tilmeld dig nu på

www.kl.dk/politiskforum13

KL’s konference for Teknik & Miljø

Politisk Forum 2013

I 2013 fortsætter KL’s netværk på teknik- og miljøområdet. De seneste år har 80 kommuner været medlem af et eller flere af KL’s netværk på teknik- og miljøområdet. Her har de delt erfaringer og skabt kontakter på tværs af kommunegrænser. Og det fortsætter de med i 2013.

På netværkene har vi fokus på aktuelle faglige udfordringer og løsninger. KL Teknik og Miljø faciliterer nu 10 forskellige netværk for kommunale medarbejdere, der arbejder indenfor områderne; affald, fundraising, industri, klimatilpasning, energi, landbrug, vand- og natur, vandsektor, vej- og trafik samt det åbne land. Herudover faciliteres også et netværk for kommunale miljøjurister.

Kommunernes Netværk

Bliv medlem af Kommunernes Netværk og få mulighed for at sparreKommunernes med kolleger fra hele landet.

Netværk

på Teknik og Miljøområdet

på Teknik og Miljøområdet

Kommunernes Netværk

Kommunernes Netværk

på Teknik og Miljøområdet

på Teknik og Miljøområdet

Læs mere om Kommunernes Netværk på www.kl.dk/netvaerk

Teknik & Miljø / Marts 2013 Natur & miljø

KTC: Udkast til ny miljømålslov er forfejlet En ommer! Så præcist karakteriserer KTC det udkast til en ny miljømålslov, som netop er sendt i høring. Ifølge KTC’s faggruppe Natur & Overfladevand lever udkastet ikke op til forventningerne, og faggruppen kritiserer Naturstyrelsen for at være på forkert kurs med fremtidens naturforvaltning.

Af | Flemming Lehbert Sørensen, formand for KTC’s faggruppe for Natur & Overfladevand og faggruppemedlemmerne Flemming Bach og Hanne Stensen Christensen

Der er ændringer på vej i miljømålsloven, og et udkast er i høring. Nu kunne man tro, at udkastet ville medføre en væsentlig forenkling og give mere indflydelse til organisationer og lodsejere. Det er i hvert fald det, miljøministeren har lovet – men desværre lever udkastet ikke op til forventningerne. I KTC mener vi ikke, at det er de rigtige ændringer, der er foreslået. Ændringerne vil kun i beskedent omfang give den øgede inddragelse og forenkling, der lægges op til. Årsagen er, at det alene er idéfasen og den tekniske forhøring, der afskaffes – og det batter ikke rigtig noget. Samtidig reduceres handleplanerne til en tidsplan. Alt i alt en centralisering af arbejdet i Naturstyrelsen – uden der sker væsentlige forenklinger. KTC er enig i, at idéfasen og den tekniske forhøring kan afskaffes, hvis der bliver et fornuftigt samarbejde om planerne kommuner og stat imellem. Pligten til at samarbejde mellem stat og kommuner er imidlertid kun beskrevet i meget løse vendinger uden forpligtelser.

Det er ikke godt nok.

De første naturplaner og vandplaner er blevet til bag stort set lukkede døre i Miljøministeriet – og da kommunerne endelig skulle lave handleplaner, var alting lagt i så faste rammer, at der reelt ikke var meget handlerum tilbage til hverken kommuner, organisationer eller lodsejere.

I næste planperiode bør det være således, at staten i reel dialog med kommunerne udarbejder basisanalyse (naturtilstand og trusler mod at opnå gunstig bevaringsstatus) og mål for indsatsen i den pågældende planperiode.

Staten skal ikke lave indsatsprogram – som det skete i de første planer. Kommu-

nerne skal have opgaven med at beskrive den relevante indsats – et kombineret indsatsprogram og handleplan. Det vil være en reel forenkling. Med denne forenkling undgås også det nuværende skisma, som er, at kommunernes handleplaner er så detaljeret bundet op på de statslige indsatsplaner, at det forekommer næsten overflødigt dels at lave planerne og dels at bruge et år på udarbejdelse og høring af disse.

Samtidig skal lodsejerne og andre interessenter inddrages i fastlæggelse af indsatserne. De har en stor viden om områderne – den viden har vi brug for, når indsatserne skal fastlægges. Får kommunerne arbejdet med at beskrive indsatsen, har vi reel mulighed for at inddrage interessenter i planlægningen. Inddragelse i de nuværende kommunale handleplaner er ikke en ordentlig måde at sikre denne på. Indsatsen er fastlagt af staten og kommunerne må ikke særlig præcist beskrive tiltagene. I det nuværende set-up kan den reelle inddragelse først ske, når vi går i gang med selve indsatsen – det er for sent.

metoderne til at nå målene er for interessenterne det mest interessante.

Kort sagt – om igen. Lad os få en reel forenkling af processen og en reel inddragelse af kommuner, organisationer og lodsejere.

KTC mener, at der skal være inddragelse: 1. I forbindelse med statens basisanalyser og målsætninger = en høring af grundlaget for indsatsen (12 uger).

2. I forbindelse med de ”kommunale indsats og –handleplaner” = en høring af relevansen, konsekvenser m.v. af den planlagte indsats (12 uger - måske mere….)

3. I forbindelse med udførelse af de konkrete projekter (det vil der altid være) (2-4 uger) Det forekommer indlysende, at det er indsatsen, der skal ske størst inddragelse omkring. Målene er direktivfastsat, men 39

Teknik & Miljø / Marts 2013 Tema: klima, energi & ressourser

Henrik styrer 170 kilometer vandløb i Ringsted I de kommende år vil FOT grunddata blive defineret og autoriseret som Det Fællesoffentlige Vandløbsgrundlag for kommuner og stat. Vandløbsmedarbejder Henrik Rasmussen i Ringsted Kommune glæder sig til mere kvalitet i de data, som han dagligt anvender i sin administration af kommunens vandløb.

Af | Thomas W. Møller, sekretariatsleder, FOTdanmark.

Fra januar i år sikrer en ny aftale mellem KL og Regeringen, at en række såkaldte grunddata bliver standardiseret. Det er data der går igen på tværs af den offentlige sektor - og er registreringer om blandt andet personer, bygninger og vandløb. I mængden af grunddata indgår de af kommunerne og staten udarbejde geodata – også kaldt FOT data som den fælles offentlige forening FOTdanmark administrerer.

En af dem der dagligt arbejder med geografiske grunddata og GIS er Henrik Rasmussen. Han er vandløbsmedarbejder i Natur og Miljø i Ringsted Kommune. Hver dag administrerer han godt 170 kilometer offentlige vandløb og det giver anledning til mange forskellige og spændende opgaver.

- I forhold til lovgivningen er jeg øverste myndighed for vandløb både de offentlige og private. Jeg skal eksempelvis sikre, at vandet strømmer godt gennem de mange vandløb, og at det sker miljømæssigt forsvarligt. Jeg skal sikre, at lovgivning om naturbeskyttelse bliver overholdt af lodsejerne og træffe afgørelser i klagesager mellem lodsejere, der ejer et stykke jord med

40

vandløb. Så opgaverne spænder vidt, siger Henrik Rasmussen.

Vandløb på skærmen Til at gøre sagsbehandlingen nemmere og mere overskuelig har Henrik i sit adminstrationssystem blandt andet adgang til en række geografiske grunddata. Via sit administrationssystem kan han få vist på et geografisk kort hvert enkelt vandløb i kommunen. I dag har Henrik Rasmussen alene de offentlige vandløb registret i sit administrationssystem. For hver enkel registrering får han via et andet tilkoblet system, nyttige oplysninger om eksempelvis grødeskæring og borgerhenvendelser.

Visuelt på skærmen foran Henrik Rasmussen vises vandløbet i form af en farvet streg, hvor vandløbets præcise placering og sammenhæng med det øvrige netværk af offentlige vandløb i kommunen tydeligt ses.

Ringsted Kommune fik indarbejdet en GIS-komponent i vandløbsadministrationen tilbage i 2009.

Som vandløbsmedarbejder er Henrik Rasmussen glad for systemet, der er med til

at skabe overblik og sammenhæng.

- Det er nemt og hurtigt at finde relevante oplysninger, når jeg skal bruge dem.

Med de geografiske grunddata kan jeg præcist se, hvor et vandløb ligger samt få supplerende oplysninger om det. Og så kan jeg bruge GIS-systemet til at trække informationer, hvis jeg skal bruge dokumentation i forhold til en borger og en sagsbehandling, siger Henrik Rasmussen.

Indtil i år var de private vandløb i kommunen ikke registrerede.

- Som kommune er vi øverste myndighed og har også ansvar for de private vandløb. Men de fandtes ikke i vores system, siger Henrik Rasmussen.

Ringsted Kommune skal som myndighed sørge for, at private lodsejere overholder lovgivningen på vandløbsområdet, eksempelvis at der sikres gennemstrømning og at de natur- og miljømæssige hensyn overholdes.

Mærkbare fordele med fælles grunddata Indsatsen omkring de frie grunddata til alle er en del af Den Fællesoffentlige Digitalise-

Teknik & Miljø / Marts 2013 Tema: klima, energi & ressourser

ringsstrategi for 2011-2015 og er kommet i stand som en aftale mellem KL og Regeringen.

Visionen er klar: Der skal skabes mærkbare gevinster for borgere, virksomheder og myndighederne. Ved at anvende fælles offentlige grunddata sikrer man data af høj kvalitet, der effektivt bliver opdateret kun ét sted og som giver ensartethed i det offentliges forvaltnningsgrundlag.

FOT-grunddata sikrer opdateret datagrundlag Der har historisk set ikke været et landsdækkende samarbejde om vandløbsdata.

Som ansvarlig for vandløb i Ringsted Kom-

mune kunne Henrik Rasmussen godt tænke sig et tættere og mere ensartet samarbejde på området, især i forhold til at sikre en god ajourføring af data.

FOT grunddata, fra foreningen FOTdanmark, vil de kommende år blive defineret og autoriseret som Det Fællesoffentlige Vandløbsgrundlag for kommuner og stat. Således at der på tværs af myndighedsskel kan ske en effektiv sagsbehandling på det samme grundlag.

Ideen med fælles grunddata er at give en bedre kvalitet i myndighedernes data samt at undgå dobbeltregistreringer.

Med samarbejdet mellem stat og kommuner om grunddata, herunder data fra FOTdanmark, får kommunerne større mulighed for at indgå i en tættere dialog om adminisationen af vandløb.

Det vil være til gavn for de enkelte kommuners sagsbehandling. Gøre det muligt at give bedre betjening af borgere og give en samfundsmæssig økonomisk gevinst.

- For vandløb stopper ikke, når det når en kommunegrænse – derfor kræver det samarbejde, siger Henrik Rasmussen.

Teknik & Miljø / Marts 2013 natur & miljø

Green Cities:

Grundvandet skal beskyttes lokalt Stigende pesticidbelastning truer grundvandet, og vi har behov for en større forebyggende indsats. Her må vandværkerne mere på banen, lyder det fra Green Cities, der opfordrer til forpligtende vandsamarbejder mellem vandværkerne i hver kommune.

Af | Loa Brix

Kvaliteten af det danske drikkevand er generelt høj, og vi kan i langt de fleste områder i Danmark drikke grundvandet efter en simpel filtrering. Men det rene drikkevand må ikke tages for givet, lyder det fra kommunesammenslutningen Green Cities, som mener, at vandværkerne må tage mere ansvar for grundvandsbeskyttelsen.

En meningsmåling, som A&B Analyse har foretaget for Altinget.dk viser, at forurening af drikkevandet er det miljøproblem, som bekymrer danskerne mest. Og det er med god grund, mener Green Cities: - Hvert år lukkes mange vandboringer på grund af pesticidbelastningen, som de seneste fem år er steget med 35 procent. Og hvert år mister vandværkerne og forbrugerne mellem 200 og 500 millioner kroner på grund af forurening med pesticider, dels fra private grundejere, dels fra landbruget. Der er behov for en lokal præventiv indsats her og nu, og det er her, at de små vandværker skal på banen, siger Signe Goldmann, der er medlem af borgerrepræsentationen i Københavns Kommune og formand for Green Cities-samarbejdet.

Forpligtende vandsamarbejder Danmark har 250 store vandforsyninger og mere end 50.000 små forsyninger. Ifølge Green Cities-kommunerne er det i dag nemmere for de store vandværker at arbejde med grundvandsbeskyttelse end det er for de små vandværker, som ofte drives af frivillige og slet ikke har samme økonomiske råderum som de store vandværker.

- Vi har brug for at revidere vores opfattelse af, hvem der skal tage ansvar for morgendagens drikkevandskvalitet. For det er nemlig en fælles opgave. I dag er det kommunernes ansvar at beskytte grundvandet gennem indsatsplanerne og tilsynet med vandforsyningerne. Men der er behov for en mere proaktiv og mere strategisk indsats lokalt, hvor indvindingen sker. Og det er vandværkerne oplagte aktører til at varetage, siger Signe Goldmann.

- Green Cities-kommunerne opfordrer de små og store vandværker til at indgå forpligtende vandsamarbejder, hvor de kan dele ansvar og økonomisk byrde forbundet med for eksempel at opkøbe indvindingsarealer, betale erstatning til landmænd eller udpege og beskytte fremtidige kildepladser. Her kan kommunerne fungere som støttepartnere og hjælpe med det administrative arbejde, som kan være en udfordring for de små og frivilligt drevne vandværker.

Om Green Cities Green Cities er et samarbejde mellem kommunerne Albertslund, Allerød, Ballerup, Herning, Kolding og København, der arbejder for et miljømæssigt bæredygtigt samfund. For yderligere information om Green Cities og medlemskommunernes fælles mål på miljøområdet se: www.greencities.dk

42

KTC og EnviNa fortsætter successen – og samler igen hele den danske natur- og miljøsektor til en storslået konference

med hvem?

– medarbejdere i kommuner, stat, regioner, interesseorganisationer og de private virksomheder

29.-30. maj 2013 Nu åben for tilmelding www.naturogmiljo2013.dk

I samarbejde med:

Faglig samarbejdspartner:

Nyborg Strand 29.-30. maj 2013

Konferencen arrangeres af:

Teknik & Miljø / Marts 2013 natur & miljø

Uden at gå på kompromis med

natur og miljø Når jeg læser programmet for Natur & Miljø 2013 - den store nationale konference for natur- og miljøområdet den 29. - 30. maj 2013 på Nyborg Strand, bliver jeg glad – også for temaet ”mere miljø for pengene”. Hvorledes optimerer man natur- og miljøadministrationen i Danmark - uden at gå på kompromis med hverken naturen eller miljøet?

Af | Ebbe Møller Olesen, afdelingschef, Natur, Miljø og Plan, Guldborgsund kommune og formand for ktc’s faggruppe for Miljø & Grundvand

Vi er nemlig mange der bliver kede af: • de politikere, der spørger: Hvorfor behøver I følge alle de der love og regler? I burde i stedet give borgerne mere service og mindre myndighed, - så kan I ikke lige bøje de der paragraffer og lade være med altid at have nej-hatten på, • de kommunaldirektører der igangsætter benchmarking af natur- og miljøområdet ud fra spørgsmålet: Hvad laver alle de der natur- og miljøfolk egentlig? For så når det forventelige, men uønskede resultat foreligger, ikke forelægger det politisk, • de dele af pressen, der ideligt råber på effektiviseringer, hvor der forventes flere producerede enheder pr. tidsenhed og årsværk, uden at man afventer allerede igangsatte tiltag, sammenhæng med lovgivningens krav og kvaliteten, • de borgere, der ved deres forfølgelse af enkelte sager, bruger så store kommunale ressourcer, at det går ud over det øvrige sagsarbejde.

Ikke råd til detaljeret rådgivning Jeg bliver hele tiden bekræftet i, at Danmark ikke har råd til at blive reguleret så detaljeret på natur- og miljøområdet i en tid, hvor kriserne er blevet afløst af en ny permanent tilstand ”New Normal”, hvor det er blevet et must at reducere det offentliges udgifter til administrationen af området.

Min gode ven Ole Christiansen, tidligere direktør for Miljøstyrelsen, har her i Teknik & Miljø udtrykt hvad det er jeg tænker på.

Han har stillet et forslag der - meget forenklet fortalt - går ud på at ophæve zonebestemmelserne i planloven og beskyttelseslinjebestemmelserne i naturbeskyttelsesloven, og så alene at give en byggetilladelse efter byggeloven, under forudsætning af, at kommunen i Kommuneplanen har fastlagt, hvor zonebestemmelserne gælder, og hvor der skal tages hensyn til afstanden til en række naturområder og f.eks. kulturarv. En sådan klar forenkling kan selvfølgelig kun ske ved, at der ikke mere kan opnås dispensation!

Planlov trænger til forandring Et andet godt eksempel er planloven der i den grad kunne trænge til en total forenkling i stedet for de årlige tilretninger frem og tilbage, så man til slut næsten ikke kan huske, hvilke regler der gælder lige nu. Hvorfor behøver der f.eks. at være detaljerede regler for dispensationer for lokalplaner? Det er vel meningen med lokalplanen, at den skal følges, og ellers skulle man jo have købt et andet hus et helt andet sted - ellers kan den vel ændres med nogle mindre restriktive bestemmelser?

Debat på Natur & Miljø 2013 Fra Natur & Miljø 2013 konferencens program fremgår det, at det er helt tilsvarende spørgsmål, der bliver sat til debat. Kan det gøres

Der er i høj grad behov for helhedstænkning, høj faglighed og gennemskuelighed. Derfor vil Envina og KTC opfordre til en lige så stor deltagelse i årets konference som i sidste års succes.

I år er der også særlige lederspor, så direktører, natur- og miljøchefer samt centerchefer er blevet tilgodeset. Men hav hele tiden målet for øje, vi vil optimere indsatsen - uden at gå på kompromis!

44

Foto: Jan Skriver

Teknik & Miljø / Marts 2013 Tema: klima, energi & ressourser

bedre - set i europæisk perspektiv? Skal Danmark altid overimplementere? Hvad bringer Natur- og Landbrugskommissionen og kommunalreformens evaluering? Hvad med de kommunale udfordringer med de forskellige natursyn, og findes der moderne og intelligent landbrugsregulering? Hvor bevæger administrationen sig hen? - og hvornår er sagsbehandlingen god nok? Og så samspillet mellem kommuner og Miljøministeriet i forbindelse med udsendte rejsehold omkring sikring af kvaliteten.

I de enkelte spor gemmer der sig emner som: Behov for forenklet vandforsyningslov. Hvorledes skaber vi det nødvendige overblik til at kunne handle rationelt til gavn for borgere og miljøet? Og om jordforurening, hvor reglerne også er komplicerede. Kan man i fremtiden optimere indsatsen yderligere og give ”Keep it simple-tænkning” større betydning? Hvordan skabes koordineret og helhedsorienteret vandløbsindsats: Kan vi f.eks. få mere miljø for pengene ved en intelligent dataindsamling m.m.? På virksomhedsområdet rettes blikket mod IE direktivet, digitalisering af miljøgodkendelser og miljøtilsyn, samt mulighederne for et frugtbart og udbytterig samarbejde mellem myndigheder og erhvervsvirksomheder. Og endelig er der spørgsmålet om, hvor vidt klimatilpasning kan betragtes som en driver for vækst og udvikling?

Det er en fælles oplevelse hos borgerne, virksomheder, administratorer og politikere af, at reglerne bliver mere og mere komplicerede, og at administrationen bliver mere og mere kompleks. Samtidig er det ikke nemt at finde områder, hvor det for alvor er lykkedes at regelforenkle. Vi trænger derfor til at gentænke indsatsen. Kan vi ikke forenkle, må vi håndtere kompleksiteten.

Der er i høj grad behov for helhedstænkning, høj faglighed og gennemskuelighed. Derfor vil Envina og KTC opfordre til en lige så stor deltagelse i årets konference som i sidste års succes. I år er der også særlige lederspor, så direktører, natur- og miljøchefer samt centerchefer er blevet tilgodeset. Men hav hele tiden målet for øje, vi vil optimere indsatsen - uden at gå på kompromis!

Det er en fælles oplevelse hos borgerne, virksomheder, administratorer og politikere af, at reglerne bliver mere og mere komplicerede, og at administrationen bliver mere og mere kompleks. Samtidig er det ikke nemt at finde områder, hvor det for alvor er lykkedes at regelforenkle. Vi trænger derfor til at gentænke indsatsen.

Kan vi ikke forenkle, må vi håndtere kompleksiteten.

Vi ses i Nyborg - det er dér det kommer til at ske!

45

Teknik & Miljø / Marts 2013 Natur & miljø

Renere vand for færre penge Mariagerfjord Vand viser vej med millionbesparelser på spildevand.

Nyt projekt kan nemt kopieres af andre kommuner.

Af | Lars Mandal, journalist

46

Teknik & Miljø / Marts 2013 natur & miljø

Konsulent Mogens Abildgaard og administrerende direktør Søren Erikstrup Byggeriet af det nye renseanlæg er i fuld gang. 10 gamle anlæg kan nedlægges.

Direktøren bag det banebrydende projekt med Mariagerfjord Vand udtrykker det med passende jysk ydmyghed, men succesen er ikke til at misforstå: - Driftsudgifterne på vores nye renseanlæg bliver billigere, end udgifterne er til det største af de gamle ti anlæg her i kommunen, så med andre ord sparer vi driftsudgiften til ikke færre end ni gamle anlæg med dette nye projekt. Og dertil kommer så, og det er jo ikke uvæsentligt, at vandet bliver renset bedre på det nye anlæg, siger Søren Erikstrup, der er administrerende direktør for selskabet Mariagerfjord Vand.

Her har de fået en god ide, som han har været i stand til at gennemføre, såvel økonomisk som politisk.

Mariagerfjord er den første kommune, der angriber opgaven med rent spildevand på denne måde og i denne skala, såvel på det rent tekniske som på den administrative plan og på ændringer, der er ved at blive gennemført i organisationen i samarbejde med Konsulenthuset ABILDGAARD.

Fokus på funktionen Mariagerfjord Vand beslutter i slutningen af 2010 at droppe geografien og de mange små lokale anlæg og i stedet sætte fokus på funktionen. Målet er klart: Renere vand for færre penge. Og nu kan kommunen se frem til at åbne det nye anlæg og et nyt hus til administration næste år.

Det stort anlagte spildevandsprojekt projekteres ud fra et ønske om at effektivisere et gammelt og utidssvarende system tilbage fra den tid, hvor Mariagerfjord Kom-

mune blev skabt efter en sammenlægning af de fire kommuner Hobro, Hadsund, Arden og Mariager.

Projektet skydes i gang samtidig med indførelsen af den nye vandsektorlov, der blev gennemført med virkning fra den 1. januar 2010. Loven regulerer alle tidligere kommunale vand- og spildevandsaktiviteter, som er blevet udskilt i selvstændige selskaber.

Mariagerfjord Kommune beslutter, at vand og spildevand i princippet skal hvile i sig selv, og at alt spildevand skal behandles centralt.

350 millioner kroner Spildevandsprojektet til 350 millioner kroner dækker over en fem-årig investering, der omfatter alt inden for vand og spildevand.

Omsætningen i Mariagerfjord Vand er i dag på cirka 70 millioner kroner årligt.

Projektet omfatter blandt andet en beslutning om at føre det rensede spildevand væk fra Mariager Fjord og direkte ud i Kattegat via en nyanlagt ledning, og det rensede vand føres hele fire kilometer ud i Kattegat for at sikre en optimal beskyttelse af badevandet ved uheld.

Hvorfor valgte I at samle spildevandet i et anlæg?

- For det første ud fra et økonomisk incitament. Projektet renser vandet betydeligt bedre og billigere i forhold til den aktuelle situation med 10 mindre, lokale rensningsanlæg. For det andet giver det nye anlæg større fleksibilitet og en bedre udnyttelse af kapaciteten, og for det tredje er anlægget en

47

»

Teknik & Miljø / Marts 2013 natur & miljø

»

værdifuld fremtidssikring af miljøet, forklarer Søren Erikstrup, administrerende direktør.

Sidste anlæg lukker i 2017 Det nye anlæg tages i brug ved udgangen af 2013; det er placeret på en bakketop nord for Hadsund, og selskabet regner med, at det sidste af de ti gamle anlæg vil blive lukket ned i 2017.

Fordelen for forbrugerne vil være en stabil pris på spildevand, der vil nemlig ikke ske prisstigninger som følge af det nye anlæg. Mariagerfjord Vand låner pengene til investering, og højere effektivitet og besparelser i forhold til de mange gamle og utidssvarende anlæg gør det muligt at forrente investeringen uden prisstigninger.

- Måske kan der lige frem blive tale om et mindre prisfald, siger Søren Erikstrup og fortsætter: - Helhedsløsningen er væsentlig, og det har været svært for mange at sluge, at en investering på måske 25 millioner kroner i et anlæg i 2001 med det nye anlæg afvikles lang tid før planlagt, men det er helheden og stordriften, der giver den helt store gevinst, så derfor er det vigtigt at stå fast.

En udfordret organisation Søren Erikstrup erkender, at omlægningen har været en stor udfordring for organisationen i Mariagerfjord Vand. Men takket

være et tæt samarbejde med konsulentvirksomheden er processerne for fremtiden nu på plads, og alle i organisationen kender deres opgaver og mål.

- I dag er der reelt kun to administrative personer tilbage fra de gamle fire kommuner. Til gengæld er der kommet ti nye til. Den samlede bemanding hos Mariagerfjord Vand er nu på 35 personer.

Konsulenterne gennemførte en afklarende undersøgelse på tværs af virksomheden. Målet var ikke, at der skulle være færre medarbejdere, men omstillingen krævede en række ændringer og stor omstillingsparathed hos alle medarbejdere.

- De største udfordringer handler om at sikre opbakning til og forståelse for en helt ny måde at tænke ledelse på i Mariagerfjord Vand. Funktionen, det fælles anlæg, den fælles virksomhed er kernen; der skal arbejdes på tværs, ikke i søjler, og her ligger der en spændende opgave for den nye ledelse, siger Mogens Abildgaard og tilføjer: - Mariagerfjord Vand ledes i dag af et lederteam på seks personer. En direktør, to afdelingsledere og tre driftsledere. Min opgave er at få denne gruppe til at fungere som et hold. Samtidig med den operation skal jeg sikre, at alle er bevidste om deres individuelle rolle. Det er udfordrende og spændende at arbejde med denne gruppe.

Jeg arbejder meget med at skabe lyst til at dele viden med de andre på holdet.

Søren Erikstrup understreger, at det ikke nytter noget at have det perfekte projekt, hvis organisationen ikke er med på forandringerne.

- For mig er det uhyre vigtigt, at alle i ledelsen forstår, at de både har en faglig og en ledelsesmæssig rolle; det handler nemlig om begge dele samtidig, ikke enten eller, men både og. Vi arbejder meget med at få lederne til at flytte sig og interessere sig for deres medarbejdere. Det er en unik proces, vi er i gang med, og det er en omfattende turnaround, vi har taget ansvar for.

Søren Erikstrup påpeger, at organisationen skal fungere samtidig med, at der gennemføres nye metoder og nye tiltag.

- Jeg skal også personligt demonstrere omstillings-parathed, for det er jo ikke altid, det går, som vi nu planlægger det. Men min erfaring er klar: tag ejerskab, men husk, at det kræver, at alle kan se meningen med projektet, siger han og tilføjer: - Frygt og usikkerhed er en del af udfordringen med dette store projekt. Der er ledere og medarbejdere, der undervejs har følt sig usikre, men det er vigtigt at slå fast, at alle skal med, og alle skal kunne svare på, hvad deres nye rolle i den nye organisation bliver. Ingen må være i tvivl om, hvad de skal lave.

Omlægningen har været en stor udfordring for organisationen i Mariagerfjord Vand.

48

søg nye MeDARBeJDeRe

horisont gruppen

DeR hAR FingeRen på pulsen

Med et målrettet jobopslag rammer du både personer, der er ledige, og personer, der er i arbejde. Du får fat i ansøgere med viden og interesse for området og branchen.

For yderligere information kontakt: Produktchef, Malene Lindgren

Gå ind på CSR.dk og opret dit jobopslag allerede i dag.

Tlf. 3247 3126 mail: ml@horisontgruppen.dk

smedie fra:

Et erhverv

IntroduktIonstIlbud 1 x opslag 1000,-

ASINET

VSMAG

ERHVER

Nr. 01 3 januar 201 20. årgang

til miljørig

Inspiration

Bæredygt

ighed og

bun

tig drift &

dlinje

linger har

en

ger finansafde beslutnin rd hedernes Virk som s, når der træffes egaa hael Hed central plad CFO Mic . NKT’s det. om CSR CSR-bor med ved Lyng er

ledelse –

Brugte bril

www.csr.dk

ler til Tan

zania

gøre erne til at Mads verer kund isen moti er adm. direktør Finanskr sen. andre, men den Louis Niel noget for erkæ fra optik -profil.

Nygaard edens CSR Han er mån

• CSR-tendenSeR

krin CSR-foran

g

re forskelikeres på kommun dergrupper, tegien skal k, CSR-stra de enkelte medarbej Rosenstoc til lig måde rsker Maja erhvervsfo om Coop. anbefaler skrevet ph.d som har

Den svæ

2013

di have væR CSR SkaRlRetningen foR fo ger udfordrin es bud på i 2013. r giver der hed virksom -eksperte Seks CSR den bæredygtige og for CSR e værdi,

virkelig l vise sin CSR ska øvelse en sund årets og det er Novozymes, og valgt til Pedersen, ds 2012 Claus Stig CSR Awar ssionel på CSR-profe

rk iindspaame-CSR end alibuise Hellere rekl partner Anne-Lo me.

Csr-joberbet ver CSR skri ur i månedens klum Min vejoetil Kallestrup som har Thon Sch Dorthe Aab r i egetæpper, peR ktøR Stop projektlede CSR-afdeling. diRe CSRen + Coop ’S oprettet Spids ører Mogensen skri jde + + n. itte t SamaRbe sig. Birg for kapitalisme i vellykke B og UniCef en plan + eaSyjet e + + ionStøtt mill fåR elbileR

Med Erhvervsmagasinet CSR, CSR.dk og e-nyhedsbrevet er vi Danmarks eneste medie for ledere, beslutningstagere og andre fagfolk med ansvar og interesse for Corporate Social Responsibility, bæredygtighed, klima, energi og miljø.

er k skrivt melder FagFol ame når B-te ver om

•

5077

www.csr.dk

Horisont Gruppen a/s Center Boulevard 5 DK 2300 København S

Telefon +45 3247 3230 Fax +45 3247 3239 CVR-nr 8775 1619

Magasinet fokuserer på virksomheders sociale, økonomiske og miljømæssige udfordringer gennem interviews, ekspertindlæg, virksomhedscases og debatstof. CSR giver læseren nye perspektiver, faglig viden og konkrete redskaber til ledelse af den bæredygtig virksomhed.

Målgruppe: Erhvervsmagasinet CSR: www.csr.dk: Ugenligt nyhedsbrev:

info@horisontgruppen.dk www.horisontgruppen.dk

16.000 læsere 12.000 besøgende 3.500 modtagere

erhvervsmedier der bringer vækst og værdi

Teknik & Miljø / Marts 2013 Tema: klima, energi & ressourser

Brandt Haves Venner

Frivilligt arbejde kræver opmærksomhed

Af | landskabsarkitekt Hans Ove Pedersen, medlem af bestyrelsen af Kommunale Park- og Naturforvaltere og frivillig i ”Brandts Haves Venner”.

I Gentofte Kommune ligger en oase af en have med navnet G. N. Brandts Have. Den drives af Gentofte kommune, men Brandts Haves Venner vedligeholder haven ved frivilligt arbejde i samarbejde med kommunen. Dialog mellem de frivillige ildsjæle og politikerne har skabt ny opmærksomhed om haven.

50

G. N. Brandts Have i Gentofte er en unik have, der blev etableret og indrettet som privat have i 1914 af kommunegartner G. N. Brandt, men først optegnet omkring 1930.

Haven er inddelt i flere rum, så der er en stor variation i plantesammensætningen og mange muligheder for oplevelser og ophold.

Havens særlige struktur gør, at den kan opfylde mange gode formål; f.eks. rekreative muligheder og inspiration til folks egne haver.

Personligt stiftede jeg kendskab med den offentligt tilgængelige have ved et studiebesøg i 1970´erne med professor Georg Boye, der dengang underviste landskabsarkitektstuderende i havekunstens historie på Landbohøjskolen. Men haven dukkede først op i bevidstheden igen i nullerne, hvor en administrator og forvalter af Brandts have fortalte, at haven led af opmærksomhedsmangel! Havens pasning lod noget tilbage at ønske blandt andet på grund af manglende interesse fra ledelse og der var ingen politisk interesse at spore. Hærværk og lyssky affærer prægede haven. Hærværk og ekstra renholdelse tærede hårdt på de afsatte driftsmidler og efterlod gartnerne en lidt modløs opgave.

Ildsjæle En lille gruppe fagentusiaster blev i forlængelse heraf bekymrede ved udsigten til, at den nu verdensberømte have skulle lide af opmærksomhedsmangel og derfor indkaldtes til møde i haven en dag i november 2006 og med til mødet inviteredes de, der indtil da havde ytret ønske om at støtte havens forbliven, fortsatte eksistens og udvikling.

Der havde forinden været adskillige kontakter og møder med forskellige dele af Gentofte Kommune, og der var nu en dybfølt interesse også fra kommunens administration, ledelse og forvaltere.

På listen var i begyndelsen en landskabsarkitekt, en kunsthistoriker og fem professorer ud i faget, en formand for DN´s lokalkomite, arkitekter, en institutleder, en direktør for Haveselskabet, Akademiraadet og en tidligere stadsgartner.

Der blev holdt møde i haven, hvor også tre ledende medarbejdere fra kommunen var til stede. Det blev på mødet besluttet, at det ikke var sidste gang vi samledes og at der var idé i at arbejde videre for bevarelse af haven.

Senere kom der adskillige andre interesserede til, idet det viste sig, at interessen

Teknik & Miljø / Marts 2013 Tema: klima, energi & ressourser

Glimt fra G.N. Brandts Have i Gentofte og nogle af havens frivillige venner.

for haven var forbavsende stor. Således blev overtalt: en kirkegårdsinspektør, lektorer, formand for Kommunale Park og Naturforvaltere, en redaktør, en rejseleder, en parkog naturchef, en anlægsgartnermester, kommunalbestyrelsesmedlemmer, en advokat og en havebrugskonsulent.

Retableringsplan i 2010 Gennem en minutiøs opmåling og flere forskellige opmålingsforslag med bidrag fra flere af netværkets medlemmer, lykkedes det i 2010 at få godkendt en retableringsplan. En samlet planteliste over havens mangfoldighed af planter blev udarbejdet af en havebrugsbotaniker. Listen omfatter cirka 150 forskellige urte- og vedagtige planter i Brandts have gennem tiderne. Vi havde nu det mest detaljerede grundlag for de planter der gennem tiden har været anvendt i haven og som fremtidig skal skabe grundlag for det tidsbillede som vi arbejder frem i mod; 1930. Rent fysisk skal haven kun genoprettes i de rum der skabtes af Brandt, men udstyret, planteindholdet kan vi lade os inspirere til. Dertil kommer en omfattende litteratur og billedmateriale fra Brandts arkiv på biblioteket. Planen indeholder den vigtige markering af det oprindelige hus, Brandts embedsbolig, der blev anvendt frem til 1967. Planen indeholder også en teknisk opgradering efter vor tids bæredygtighed. Således kan der altid stilles kritiske spørgsmål til udledning af drikkevand til den overmåde vigtige kanal i grøftehaven.

Vi har nu en opgave med at ansøge fonde om budgetoverslagets beløb på små 2 millioner kroner til genopretningen af haven.

Gartnerisk vedligeholdelse I maj 2010 blev der indgået en aftale med Gentofte Kommune om udførelse af sup-

plerende gartnerisk vedligeholdelse af havens bede. Arbejdet udføres efter aftale med tilsynsførende og den daglige ledelse af gartnerdistriktet. Der er 7 gange i løbet af 2012 udført gartnerisk vedligeholdelse af bedene ved få af ”vennerne”. Gartnerne fra distriktet har været på besøg når vi har været der, og der udtrykkes stor tilfredshed med samarbejdet. Det uundgåelige grønne affald efter vedligeholdelsesarbejderne anbringes på et anvist sted på naboarealet, hvor det fjernes med mellemrum af gartnerne. Besøgene i haven åbenbarer også misforhold i haven, der beredvilligt udbedres af gartnerne. Kommunen udfører tilfredsstillende arbejde som græsslåning (cirka 20 gange) og hækklipning. Beskæringsarbejder og supplerende arbejder udføres kun lejlighedsvis eller udsættes til senere.

Dialog om frivillighed Kommunen har oprettet et frivillighedscenter og kommunen har sat frivillighed på dagsordnen og inviteret til årlige møder sammen med andre frivilligt drevne projekter. Borgmesteren takker os for forrige års aktiviteter og så planlægges kommende events. Ved et særligt møde med kommunalbestyrelsen om frivillighed fortalte Brandts Haves Venner kort om haven. Ved den lejlighed mærkede vi stor årvågenhed for vores virke, som jo i alt væsentligt går ud på at fortælle om hvad Brandts have er for noget. Dialog fremmer forståelsen og kommunen opfordrede os til at fremvise haven ved kommunens kultur- og festugearrangement. Dette resulterede i, at minimum 30 borgere stod uden for lågen og var parate til at høre om haven. Vi startede med historien bag haven, men endte som altid med at snakke om planterne, buskene, træerne og vandet. Det er det der interesserer borgerne mest. Borgmester og repræsentanter fra Kulturforvaltningen mødte op for at se det

starte og borgmesteren hilste på hver enkelt besøgende.

Positive øjeblikke Haven giver havens venner så mange positive stunder. Det er snart længe siden, der har været holdt møde for alle vennerne.

Derimod har der været en lang række besigtigelser med borgere eller med fagfolk som er lige givende. Til de absolut mest positive stunder i haven hører dem, hvor vi er sammen om lugekonearbejdet. Nogle tager friske Ramsløg med hjem, andre glæder sig over salamanderne om foråret, som behørigt bliver fisket op og tilset inden de sættes ned igen. Vi glædes over de små blå anemoner, de ranke Martagonliljer og vi napper hovedet af den skvalderkål der truer den fladkravede kodriver. Fuglesangen i haven og vandets klukken i kanalen giver en rar afslappet stemning. Der kommer tit og ofte besøgende mens arbejdet foregår, men det anfægter os ikke, eller også snakker vi med dem. Vi betragter det ikke som arbejde, men som positiv, livsbekræftende afslapning i grønne omgivelser. Nogle samler æbler med hjem og affaldet slæbes i trillebør eller plastikposer til bestemmelsesstedet. Der er drukket mange kopper kaffe eller vand på havens bænke. Tilbage står den skaberglæde det er, at rense bedene for det værste og lade det øvrige trives. Man har en god fornemmelse, når man efter et par timers ophold drager videre i hverdagen.

Konklusionen er, at et sted som G.N. Brandts Have selvfølgelig skal bevares og at ildsjælene, der brænder for det skal løfte opgaven, det er en god, sund og energigivende fritidsbeskæftigelse på linje med maratonløb, fitness eller skakspil. Det er vigtigt, at myndighederne – i dette tilfælde kommunen – f.eks. bakker op med professionel pleje, en vis økonomi, opmærksomhed og anerkendelse af det frivillige arbejde.

51

Teknik & Miljø / Marts 2013 Park & landskab

Pesticidfri drift på offentlige arealer Forbruget af pesticider på offentlige arealer er reduceret drastisk siden 1998 og kommuner og entreprenører har løbende arbejdet på at udvikle tekniske og praktisk alternativer. I april gøres der status på tre seminarer som afholdes i et samarbejde mellem Kommunale Park- og Naturforvaltere og Miljøstyrelsen.

Af | stadsgartner Kirsten Lund Andersen, Aalborg Kommune, formand for Kommunale Park- og Naturforvaltere og fagkoordinator Peter Ahlmann Kierkegaard, Aabenraa Kommune

Forbruget af pesticider på offentlige arealer er i perioden fra 1995 til 2010 faldet med næsten 90 procent, med det største fald i perioden frem til 2000. Opgjort som aktivstof er forbruget faldet fra 25,7 tons til 3,1 tons, hvilket i 2010 modsvarede 0,1 procent af det årlige salg af pesticider.

Disse tal fremgår af undersøgelsen ”Pesticidforbrug på offentlige arealer i 2010” udført af COWI for Miljøstyrelsen, offentliggjort i 2012.

Reduktionen i forbruget, bygger på den oprindelige 1998-aftale, hvor målsætningen var, at pesticidanvendelsen skulle være udfaset i januar 2003. Undervejs er målsætningen blevet revideret noget, således, at kemisk bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo er muligt, lige som sikkerhedsmæssige og driftsmæssige hensyn kan begrunde fortsat brug.

Under alle omstændigheder er mængden, der anvendes på de offentlige arealer begrænset set i forhold til det samlede forbrug, men dette ændrer naturligvis ikke ved den prioritering indsatsen skal have. Det handler om lokale effekter, lokal grundvandbeskyttelse og om ikke at sprede giftstoffer i miljøet.

”Med de invasive arter er det vigtigt at finde ud af om og hvordan vi kan få hjælp af borgerne og andre gode mennesker, så vi i fællesskab kan bekæmpe de invasive arter – ligesom med bjørneklo”.

52

Bekæmpelse af invasive arter Én af de vigtigste udfordringer handler om invasive arter. Mange oplever problemer med invasive arter som f.eks. Japansk Pile urt.

Vi vurderer, at en udbredt holdning er, at det er nemmere og mere effektivt at bekæmpe de invasive arter ved at sprøjte. Vores erfaring er dog, at med den rette uddannelse og forståelse for planternes biologi, så er det muligt at bekæmpe mekanisk/manuelt - ofte mere effektivt og til samme pris eller lavere. Sprøjtning er selvfølgelig på et meget begrænset areal i forhold til det generelle forbrug af pesticider – f.eks. på tilgrænsende landbrugsarealer, men vil uanset udbringningsmetode altid medføre spredning af enten midlet eller nedbrydningsprodukter til recipienter og jorden omkring.

Med de invasive arter er det vigtigt at finde ud af om og hvordan vi kan få hjælp af borgerne og andre gode mennesker, så vi i fællesskab kan bekæmpe de invasive arter - ligesom med bjørneklo.

Der er allerede mange gode eksempler på, hvordan det kan gøres, f.eks. i form af kogræsserlaug og lignende.

Bekæmpelse af uønskede urter på boldbaner og golfbaner De stærkt forædlede græsarter på f.eks. greens og stadions er også en særlig udfordring, blandt andet er de mere sårbare for sygdomsangreb. Det kan umiddelbart løses på to måder, enten det lange seje træk med en holdningsændring og ændrede standarder i sportsverden, eller ved at forlange disse anlæg lavet som lukkede systemer med membraner og opsamling/genanvendelse af det vand som forlader rodzonen. Dette er en teknisk dyr løsning på etablerede anlæg, men en begrænset merudgift ved nyanlæg.

Bekæmpelse af uønskede urter – befæstede arealer Bekæmpelse på de befæstede arealer er kostbar pr. m2, når vi ikke bruger pesticider. Derfor skal vi have fokus på udviklingen af biolo-

Teknik & Miljø / Marts 2013 Park & landskab

Seminarer om pesticidfri drift Kommunale Park- og Naturforvaltere inviterer i samarbejde med Miljøstyrelsen til tre seminarer i Roskilde, Kolding og Aalborg om erfaringer med drift og vedligehold uden brug af pesticider.

giske bekæmpelsesmidler (sprøjtemidler) brænding, ukrudtsbørstning m.m., så løsningerne bliver billigere.

Ledelsesmæssigt fokus Den omtalte undersøgelse af pesticidforbruget i 2010 fik også uddybet årsager til, hvorfor der i udvalgte kommuner var et stort forbrug.

Forklaringerne var manglende økonomi – idet de alternative løsninger var for dyre, især i forhold til bekæmpelse af invasive arter og ukudtsbekæmpelsen på belægninger. Er bekæmpelsen ikke effektiv nok, sker der ødelæggelse af belægningerne.

Det er derfor grundlæggende vigtigt, at forbruget fortsat følges og at der løbende er fokus på at sikre, at viden og erfaringer med alternative metoder deles. Ligeledes er det politiske og ledelsesmæssige fokus vigtigt, så alternativerne prioriteres og vælges.

Det er også vigtigt, at der politisk gives budgetmæssigt råderum til evt. sammen med borgere, landsbyråd, kogræsserlaug m.fl. at udvikle samarbejdet omkring bekæmpelsen af de invasive arter og ukrudtsbekæmpelsen på de faste belægninger til gavn og glæde for trafikanter, borgere og turister.

Offentlige arealer – mange aktører Driften af de offentlige arealer varetages af mange forskellige aktører; kommunale vej- og parkafdelinger, private entreprenører som løser opgaverne for kommunerne og måske af frivillige, som driver et kogræsserlaug eller har ansvaret for en boldbane. Alle disse aktører skal på forskellig vis inddrages og sikres adgang til den nyeste viden og til de erfaringer som bliver gjort rundt omkring i det ganske land. Tilsvarende har boligselskaber over hele landet ansvar for driften af store arealer, her kan kommunerne også spille en vigtig rolle med at inspirere til drift uden brug af pesticider.

I kommunerne er invasive plantearter som f.eks. Kæmpe Bjørneklo, Japansk Pileurt og Sildig Gyldenris samt bekæmpelsen af ukrudt på de befæstede arealer nogle af de områder, hvor de største udfordringer ligger og hvor der er behov for udvikling af ny viden og nye midler. Ligeledes er der en udfordring i forhold til brugen af pesticider på private fællesarealer.

Centrale temaer på seminarerne er blandt andet • Bekæmpelse af invasive plantearter uden at øge brugen af pesticider • Bekæmpelsesstrategier/opdatering af eksisterende bekæmpelsesstrategier for invasive arter • Inddragelse af borgere og interesseorganisationer i arbejdet • Udfordringer med at fastholde et lavt pesticidforbrug/total udfasning af pesticider på blandt andet de befæstede arealer Formålet med seminarerne er at skabe debat, dialog, erfaringsudveksling mellem deltagerne og give deltagerne viden og ideer til det videre arbejde med invasive arter og reduktion i pesticidforbruget samt at give input til Miljøministeriets arbejde på området.

De tre seminarer afholdes d. 10.4 i Roskilde, d. 18.4 i Aalborg og d. 19.4 i Kolding.

Deltagelse er gratis. Læs mere arrangementet og tilmelding på www.parkognatur.dk

53

Teknik & Miljø / Marts 2013 trafik & VEje

På jagt efter 300 nye praktikanter Center For Flere Trafik- og Anlægsingeniører, Viadania, vil gerne gafle 300 nye praktikanter til trafik- og anlægsbranchen. Praktikpladserne skal være klar til 1. september i år. Viadania opfordrer hele branchen til en fælles indsats for at komme i mål med de 300 praktikpladser. Taktikken er at synliggøre området – og så skal vi gøre os ”lækre”, mener centerleder Synnøve Klitgård.

Af | Centerleder Synnøve Klitgård, Center for flere Trafik- og anlægsingeniører

Viadania ruster sig til op imod 300 nye praktikanter fra 1. september 2013, nye studerende inden for byggeri og infrastruktur. Vi er i dialog med uddannelsesinstitutionerne, og signalet fra os er klart – vi vil gøre alt for at skaffe pladser til dem alle i netop vores branche. I den sammenhæng skal vi have alle på banen: Private entreprenører og rådgivere, stat og kommuner.

Vi skal gøre os ”lækre” Vi skal gøre os ”lækre”, for at de unge skal synes at vores branche gør en forskel. Hver af de studerende kommer med en drøm om deres karriere, og i den sammenhæng er kodeordet synlighed. Vi er i fuld gang med at bygge vores hjemmeside op, og det er her de studerende kan få en fornemmelse af, hvad der er muligt i vores branche. De skal kunne se mange muligheder, og vejen dertil skal være klar og nem at ”komme i kontakt med”.

Viadania er med til De studerendes Erhvervsmesse d. 20. – 21. marts - http://www.studerende.dk/messer/DML/. Her skal vi gerne have kontakt med så mange studerende som muligt, og vi skal have deres CV ind på hjemmesiden og rigtig gerne en helt personlig kontakt, så vi løbende kan være i dialog med dem – personligt og via hjemmesiden.

Fælles platform på viadania.dk Viadanias ambition er at skabe en fælles platform for studerende, uddannelsesinstitutioner og virksomheder/organisationer. I dag eksisterer der intet forum, som koordinerer relationer mellem de studerende og virksomhederne/organisationerne. Det er alles kamp mod alle. Det er hensigten med projektet at samle så mange aktiviteter som mulig i en fælles portal viadania.dk for de tre målgrupper.

Praktikpladser skal være klar i løbet af marts Flere af uddannelsesstederne går i gang nu, og de appellerer allerede til, at vi får defineret de praktikpladser, som skal stå klar cirka 1. sept. 2013.

De studerende går i gang i marts – maj, og det er i netop den periode, der laves afta-

54

ler, og vi skal som branche være klar. Inden længe vil de første CV’er ligge klar, og vi vil hjælpe med at skabe det gode match. Praktikperioden er i alt 20 uger.

De studerende har rigtig meget at vælge imellem, og derfor er vigtigt, at de får indtryk af, at også i vores branche er der meget at vælge imellem. Så det er afgørende, at alle jer, der har mulighed for at tilbyde en praktikplads, får den beskrevet og lægger den ind på hjemmesiden. Vi må gerne kigge ud over det traditionelle. Når vi skal tiltrække flere, skal vi nok kigge lidt bredere i branchen og i opgavetyperne, det kunne jo være, at vi kunne tiltrække en miljøingeniør eller it-ingeniør, hvis lige det rigtige tværgående projekt var defineret.

Praktikpladser gerne på tværs i branchen Der kan være flere virksomheder eller kommuner, som kan have svært ved at beskæftige en praktikant i hele praktikperioden. Vi anbefaler derfor specielt kommunerne at tage udgangspunkt i større opgaver, som eksempelvis løses i samarbejde med en rådgiver.

Praktikperioden på 20 uger kunne fordeles på 2 arbejdspladser, et forløb hvor den studerende får indtryk af arbejdet fra flere vinkler.

Viadania hjælper rigtig gerne med beskrivelserne.

Målsætning for vejsektoren - Viadania Vi skal motivere flere studerende til at uddanne sig til trafik- og anlægsingeniører.

Hver praktikplads betyder en ny ingeniør til sektoren, og da alle ikke kan eller har svært ved at finde praktikpladser, så er det vigtigt, at alle i sektoren er åbne over for at oprette praktikpladser. Det er vigtigt, at så mange aktører i vejsektoren som muligt åbner dørene og tager medansvar for projektet.

Alle erfaringer siger, at praktikanter senere bliver ansat i deres praktikvirksomhed eller i sektoren. I øjeblikket er det svært for de studerende at finde praktikpladser, så sektoren har en mulighed for at tiltrække flere, hvis vi udbyder flere praktikpladser. Igennem Viadania får I en koordineret indsats og skal ikke selv bruge en masse ressourcer på markedsføring og rekruttering af blandt andet prak-

Teknik & Miljø / Marts 2013 Trafik & veje

Nyt KTC netværk for vejchefer Faggruppen for Veje, Trafik & Trafiksikkerhed åbner nu et nyt netværk på ktc.dk. Netværket indbyder til videndeling og øget indflydelse for kommunerne på vejområdet.

Der kan være flere virksomheder eller kommuner, som kan have svært ved at beskæftige en praktikant i hele praktikperioden. Vi anbefaler derfor specielt kommunerne at tage udgangspunkt i større opgaver, som eksempelvis løses i samarbejde med en rådgiver.

Praktikperioden på 20 uger kunne fordeles på 2 arbejdspladser, et forløb hvor den studerende får indtryk af arbejdet fra flere vinkler. Viadania hjælper rigtig gerne med beskrivelserne. tikpladser og studenterjobs. Vi fungerer som en koordinerende enhed, der er bindeled mellem jeres virksomhed, uddannelsesinstitutioner og de studerende.

Overordnet er formålet at: • Sikre større søgning til trafik- og anlægsstudieretninger • Øge kendskabet til vejsektoren • Skabe et stærkere og mere innovativt image Den fælles interesse og det fælles ansvar er netop udgangspunktet for Viadania. De organisationer, som står bag, inviterer hele branchen med til at løfte udfordringen med at rekruttere praktikanter og nyuddannede. Bag Viadania står VEJ-EU, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Danske Anlægsentreprenører, Asfaltindustrien, Vejdirektoratet, Kommunalteknisk Chefforening KTC, De Studerendes Erhvervskontakt og ILVT. Læs mere på www.viadania.dk eller kontakt centerleder Synnøve Klitgaard, syk@vd.dk, 7244 7196.

Formanden for KTC’s faggruppe for Veje, Trafik & Trafiksikkerhed, Michael Kirkfeldt, tager nu initiativ til at iværksætte et nyt digitalt netværk for vejchefer.

Netværket skal i følge formanden medvirke til at øge videndeling mellem de kommunale vejchefer. Derudover skal netværket give mere faglig ballast til faggruppen samt styrke kommunernes indflydelse på vejområdet.

- Vi har behov for at samle os om den viden, vi i fællesskab besidder og dele ud af den, så meget som vi overhovedet kan!

Det er nødvendigt i disse tider, hvor tid, penge og medarbejdere i stigende grad bliver en mangelvare, siger Michael Kirkfeldt.

Han har endnu et formål med at etablere det nye netværk for vejchefer på ktc.dk - Nemlig at indbyde kommunerne til at deltage i det vigtige indflydelsesarbejde, som KTC driver gennem sine høringssvar til KL. Ved at indbyde flere kommuner til at bidrage med fakta og holdninger, kan vi få styrket kommunernes indflydelse - og sikre den nødvendige geografiske spredning, understreger Michael Kirkfeldt og tilføjer: - Vi gerne vil medvirke til, at vi gennem netværket får identificeret fagpersoner ude i kommunerne, som kunne have en naturlig fast plads f.eks. i en af vores undergrupper.

Det nye KTC-netværk for vejchefer er allerede i luften på ktc.dk, så har du lyst til at deltage, skal du kontakte Jesper Frandsen i Aarhus Kommune jfra@aarhus.dk

Teknik & Miljø / Marts 2013 Trafik & veje

National Cykelkonference:

Danmark som verdens bedste cykelland Hvad skal der til, før Danmark kan kaldes verdens bedste cykelland?

Det er et af de spørgsmål, der er på dagsordenen på årets Nationale Cykelkonference i Svendborg d. 22. og 23. maj.

Af | Klaus Johannessen, Svendborg Kommune & Zofia Jagielska, Vejdirektoratet

Cyklen står stærkt på den politiske dagsorden både nationalt og lokalt. En ny national cykelstrategi er undervejs, og mange af landets kommuner, store som små, har indset, at cyklen kan være et redskab til at imødegå udfordringerne ift. klima, trængsel, sundhed m.m. Men der er stadig meget at gøre, hvis Danmark skal blive verdens bedste cykelland. Det kræver en stadig målrettet indsats og ikke mindst en fortsat bred vifte af tiltag på cykelområdet.

Hvorfor en cykelkonference?

Den nationale cykelkonference, der afholdes i Svendborg i slutningen af maj, bliver i år arrangeret af Vejdirektoratet, Cyklistforbundet og Svendborg Kommune. Igen i år bliver konferencen en platform for vidensudveksling, erfaringer og inspiration for kommunale planlæggere og teknikere på forvaltningsområder som sundhed, børn og unge, vej og trafik mv. Konferencens målgruppe dækker derudover interesseorganisationer, rådgivere, forskere, leverandører og andre cykeleksperter med interesse for cykelpolitik og cykelfremme.

Alle der har en brugbar viden, som de kan dele ud af eller som ville få gavn af at arbejde med cykelfremme på hver deres område.

56

De mange aspekter af cykling og cykelplanlægning afspejles i konferencens forskellige spor, der dækker temaerne: cykelpendling, cyklistadfærd, cykelturisme, skolecykling, cykeltyverier, trafiksikkerhed, drift og vedligeholdelse samt fremme af cykling i mellemstore byer. Temaer, der sandsynligvis også vil indgå i den nye nationale cykelstrategi, som Transportministeriet barsler med i samarbejde med udvalgte kommuner og interessenter på cykelområdet.

- Cyklen som transportmiddel og motionsform berører mange sektorer, siger Helga Theil Thomsen, planlægningsdirektør i Vejdirektoratet og fortsætter: - Øget cykling er i højere grad et middel end et mål i sig selv - og Danmark som verdens bedste cykelland vil have positive følgevirkninger på en lang række områder.

Omvendt kan Danmark kun blive verdens bedste cykelland via flere indsatsområder og en bred forankring, og det vil blive afspejlet i den kommende nationale cykelstrategi.

Svendborg som værtsby I Svendborg Kommune har der været arbejdet med cykelfremme gennem en årrække, men indsatsen er de seneste år

Teknik & Miljø / Marts 2013 trafik & veje

Cykling har en positiv indvirkning på alt fra miljø og trængsel til folkesundhed, men cyklen har også vist at have gavnlig samfundsøkonomisk effekt og potentiale som turismeform. Derfor involverer cykelkonferencen medarbejdere fra flere forskellige forvaltninger, private rådgivere, interesseorganisationer og andre professionelle på cykelområdet.

blevet mere fokuseret, ikke mindst omkring børn og unge og sundhedsaspektet i forbindelse med cykling.

- Resultaterne af Svendborgprojektet, hvor alle skolebørn får 6 i stedet for 2 timers idræt om ugen, har været markante i form af forbedret sundhed og reduceret sygdomsrisiko. Det har været en øjenåbner, hvor også cyklingen kan bidrage til at forbedre børnenes, men også på sigt alle borgernes sundhed, siger borgmester Curt Sørensen.

I Svendborg Kommune har arbejdet med cykelfremme og formuleringen af en cykelpolitik været synonymt med tværfaglighed. Arbejdet er bredt forankret og succeserne har heldigvis mange fædre. Forårets konference kommer som en god afrunding på en række spændende projekter og kan blive springbrættet for formuleringen af nye tiltag. Blandt de områder som helt sikkert vil få større opmærksomhed de kommende år er cyklens ikke fuldt udnyttede potentiale i at skabe regional vækst og udvikling på Sydfyn. Med realiseringen af Femernbæltprojektet åbner der sig således nye muligheder på turismeområdet, hvor Sydfyn har

meget at byde på, når det handler om kultur og natur.

- Vi er glade for, at vi med værtsskabet for Den nationale cykelkonference kan være med til at samle den bedste viden på området i to dage i Svendborg. Og vi tager det som en stor cadeaux, at Transportministeriet samtidig har inviteret os med som en af de kommuner, der skal være med til at udvikle den nationale strategi – det er et klart udtryk for, at vi er på rette spor, understreger Curt Sørensen.

Svendborg Cykelkommune har et særligt fokus på børn, unge og sundhed i forbindelse med cykling. Foto: Fagfotografen.dk

57

Teknik & Miljø / Marts 2013 Trafik & veje

Nationale cykelruter under lup En gennemgang af de nationale cykelruter er i 2011-12 gennemført af Foreningen Frie Fugle med cykelpuljemidler. I rapporten ”Nationale cykelruter – ændring af ruteforløb gennemgås som første del af projektet alle 11 nationale cykelruter med konkrete forslag til forbedringer af ruteforløb til de enkelte kommuner, som ruterne går igennem. Mere detaljeret ses der i samarbejde med Københavns Kommune på ruteforløbene omkring hovedstaden, og sammen med turistorganisationer og kommuner fokuseres på Østersøruten.

Af | Jens Erik Larsen, JE@Friefugle.dk

Projektets anden del omhandler hovedstadsområdet. De 4 nationale cykelruter N2, N4, N6 og N9 fører frem til København, men det er ikke sikkert, at cyklisterne rammer Rådhuspladsen, hvis de prøver at følge skiltningen. Særlig galt er det med N6, der kommer fra Esbjerg, også kaldet Englandsruten. Men de britiske cyklister farer sikkert vildt efter at have svinget ind over Vestamager og prøvet at komme gennem junglen Amager Fælled, hvor skiltningen er helt håbløs. Den europæiske cykelrute fra Berlin til København følger samme vej ind mod Rådhuspladsen. Her har en tysk konsulent lige tjekket hele ruten, hvor den sidste del blev fyldt med røde streger og fik ingen stjerner.

Som opfølgning på vores rapport om nationale cykelruter vil Københavns Kommune nu omlægge N6 til at gå langs Kalvebod og Islands Brygge og få skiltningen opgrade-

58

ret. Denne ændring og de følgende nævnte er dog under forudsætningen at politikerne følger forvaltningens indstillinger.

Cykelturister skal ikke snydes for at besøge København Ligeledes er det et stort ønske at få N9 (Helsingør – Gedser) lagt ind over Rådhuspladsen. Den går i dag uden om København via Vestvolden. Men cyklister, som følger en national - og i dette tilfælde også international - cykelrute, vil naturligvis ind forbi hovedstadens centrum. Københavns Kommune vil tage initiativ til sammen med nabokommunerne at realisere dette. Den udmærkede cykelrute på Vestvolden, som også er en del af Befæstningsruten, tænkes ikke nedlagt, men omskiltet til regional cykelrute.

Langs ”Den danske Riviera” i Nordsjælland Til gengæld foreslår Københavns Kommunes forvaltning, at N2 (Hanstholm – København) ikke mere rammer hovedstaden.

Den går i dag fra Farum langs motorvejen til Rådhuspladsen. På denne strækning vil der i stedet blive skiltet en Cykelsupersti.

I ovennævnte udredningsarbejde foreslås, at N2 omlægges fra Hundested til at følge Nordkysten, hvor R47 i dag går til Helsingør.

Derfra kan man så følge N9 til København.

Omlægningen kræver dog flere fysiske forbedringer af den regionale rute 47. Der har i forbindelse med projektet været holdt møder med de andre kommuner på Sjælland (Furesø, Egedal, Frederikssund og Halsnæs), hvis forvaltninger siger ok for omlægningen, og for nylig har VisitNordsjælland holdt møde med de 3 kommuner, hvor det nye forløb af N2 skal være (Halsnæs, Gribskov

og Helsingør). Der var en positiv stemning for at arbejde videre med sagen. Det passer meget godt med VisitNordsjællands kampagnefremstød, hvor Nordkysten skal sælges som ”Den danske Riviera”. Så måske er en fremtidig ”DonauRadweg” langs den nordsjællandske ”guldkyst” under opsejling.

Alt i alt vil de foreslåede ændringer af ruteforløb i Københavnsområdet stramme infrastrukturen for cyklister godt op og fremme cykelturismen og hovedstadsområdet som cyklistvenligt.

Østersøruten Det 3. fokusområde i projektet var at gøre Østersøruten til national cykelrute 8, så det forløb, der er beskrevet i guidebogen af samme navn som en rundtur på cirka 800 kilometer vil kunne fremstå som en attraktiv cykelrute. Altså endnu en DonauRadweg og i dette tilfælde med tilbud om cykelferie i 1-2 uger i noget af Danmarks mest velegnede landskab omkring ”Sydhavsøerne”.

I dag er ruten skiltet med mange forskellige rutenumre og med for sjusket kvalitet af skilte. Den nationale cykelrute 8, Sydhavsruten går således lige vest – øst fra Rudbøl over Sydfyn og slutter brat ved Møns Klint. Ved at ændre den til rapportens foreslåede rundtur inklusiv cykeløen Ærø, forener man trafikplanlægningen med turistplanlægningen og får det ideelle cykelturistprodukt som resultat.

Projektrapporten beskriver nærmere, hvad de enkelte kommuner skal gøre for at nå frem til dette mål, der kan være med til at løfte cykelturismen for alvor i Danmark og indhente de lande, der har overhalet os indenom, siden vi som de første opfandt det nationale cykelrutenet.

BrugerGIS kan både anvendes til beskrivelse behovet for f.eks. flere affaldskurve eller kvalitetskravene til udstyret.

Foto: Torben Meyer, Esbjerg Kommune

Digitalisering i Esbjerg

Fra ringbind til iPad Fra manuelle indberetninger til digital kommunikation. Fra store ringbind til iPad. Esbjerg Kommune barsler med et innovativt system, der skal kommunikere om drift og kvalitetssikring.

Af | Brit Brus, kommunikationskonsulent, Esbjerg Kommune

Esbjerg Kommune går snart ind i sidste fase af udviklingen af et nyt digitalt arbejdsredskab. Systemet har været undervejs i halvandet år. BrugerGIS er systemet blevet døbt, fordi det er baseret på eksisterende kortdata, der nu anvendes på en helt ny måde. Men BrugerGIS er ikke bare et opslagsværk, men et kommunikationssystem.

Landskabsforvalter Mads Astrup fra Park & Natur i Esbjerg Kommune fik ideen om at koble eksisterende kortdata sammen med et interaktivt brugersystem, der var let at tage med ud på vedligeholdelsesopgaver. Man vil kunne tilgå kvalitetsbeskrivelser for lige præcis det sted, hvor man befinder sig. Dermed kan den enkelte medarbejder vide hvilket arbejde, der skal udføres.

- I første omgang ledte jeg efter et sådant system ved flere leverandører. Men det eksisterede simpelthen ikke. Deraf udsprang tanken om, at udvikle vores eget system, med indberetningsmulighed samt kvalitetssikring, siger Mads Astrup.

Ingen kravspecifikation InformiGIS leverer Esbjerg Kommunes GIS-løsning, og blev også valgt til at udvikle det nye system. Fra Esbjerg Kommunes side sammensatte man et udviklingsteam på 14 personer fra syv forskellige afdelinger. Her sidder repræsentanter fra Vej & Parks administration, Kortkontoret, Gartner-afdelingen og IT. - Meget ulig mange andre it projekter i kommunen har vi ikke arbejdet ud fra en specifik kravspecifikation. Eneste pejlemærker i udviklingsprocessen har været de funktioner, som det endelige produkt skulle kunne. Vi nåede hurtigt frem til, at vejen frem ville

være en ny applikation, som kombinerer eksisterende data med den nyeste mobil-teknologi, siger it-chef Jørgen Rosenskjold.

Udviklingsprocessen har været et såkaldt agilt forløb, hvor der løbende er blevet arbejdet på systemet efter møder med to ugers mellemrum. Den proces vil fortsætte, efter de første tests af systemet er færdige. Her vil ti udvalgte personer bruge systemet i forbindelse med udførelsen af deres arbejde.

Nemt at bruge BrugerGIS bliver tilgængeligt som en applikation (app), og medarbejdere med udføreropgaver (folkene i marken) får en iPad til at tage med ud på opgaver.

Det er mange data, der skal hentes ind i systemet, så man risikerer at det bliver meget tungt at arbejde med. Men Esbjerg Kommune har haft en målsætning om, at systemet skal være samme hastighed som Google Maps.

- Den udfordring har vi løst, siger projektdirektør Kimmy Aagaard fra InformiGIS. BrugerGIS bliver et internt styringsredskab, men det er afhængigt af at brugerne forstår funktionaliteten i systemet. Formålet har været at gøre videndelingen mellem mark og skrivebord mulig på en sådan måde, at informationer er tilgængelige, når man skal bruge dem. Som medarbejder vil man på sin iPad kunne se, hvad man skal lave på det sted, hvor man står. På skærmen får man valget mellem at vedligeholde, kvalitetssikre, foretage ændringer eller anmelde skade.

59

»

Teknik & Miljø / Marts 2013 digitalisering

BrugerGIS anvendes til indberetning af skader eller behov for driftsændringer.

Foto: Torben Meyer, Esbjerg Kommune

”Fungerer systemet optimalt og efter vores hensigt, kan vi se frem til en meget kort tilbagebetalingstid. BrugerGIS kommer til at levere store rationaliseringsgevinster.

Med systemet bliver kvalitetssikring en integreret del af at udføre arbejdet, hvor det i dag ofte bliver sekundært i forhold til det arbejde, man udfører. Vi kommer til at reducere papirforbruget samt antallet af arbejdsgange. Samtidig bliver det meget nemmere for os at koble økonomistyring sammen med de data, som systemet leverer.”

» – Vi glæder os til at se, hvordan systemet bliver brugt. Kongstanken har hele tiden været et brugernært og brugervenligt system, som alle skal kunne anvende. BrugerGIS skal derfor også være anvendeligt for bogligt svage. Derfor forudsætter systemet ikke de store læsekundskaber. Derimod er det meget intuitivt at bruge, siger Mads Astrup.

Meget kort tilbagebetalingstid Esbjerg Kommune står som udvikler af systemet og ejer rettighederne til det. Udgifterne til udviklingen af BrugerGIS samt indkøb af 150 iPads mener direktør for Teknik & Miljø, Hans Kjær, er godt givet ud.

– Fungerer systemet optimalt og efter vores hensigt, kan vi se frem til en meget kort tilbagebetalingstid. BrugerGIS kommer til at levere store rationaliseringsgevinster. Med systemet bliver kvalitetssikring en integreret del af at udføre arbejdet, hvor det i dag ofte bliver sekundært i forhold til det arbejde, man udfører. Vi kommer til at reducere papirforbruget samt antallet af arbejdsgange. Samtidig bliver det meget nemmere for os at koble økonomistyring sammen med de data, som systemet leverer, uddyber direktøren.

Med BrugerGIS får administrationen et værktøj, som sikrer, at afrapportering af kvalitetssikringen bliver standardiseret. Dermed kan forvaltningen operere med meget anvendelige data, som giver et retvisende billede af om kvalitetsmålene er nået.

En borger version Når BrugerGIS er fuldt funktionsdygtigt og i brug, vil udviklingsteamet gå efter at lave en ”light-version”, som vil blive tilgængelig for borgerne i Esbjerg Kommune. De vil kunne bruge systemet til at rapportere om skader og mangler, og finde detaljerede oplysninger om deres nærmiljø.

60

– I og med at alle data er samlet i samme system, vil vi hurtigt kunne reagere på borgerhenvendelser, siger Mads A. Sørensen, som også ser, at BrugerGIS har potentiale til at strække sig ud over afdelings- og forvaltningsgrænser: - På sigt vil systemet kunne integreres med alle arealsystemer, hvilket gør, at også andre afdelinger i Teknik & Miljø vil kunne kobles på systemet og eventuelt andre forvaltningsområder, siger Mads A. Sørensen.

Fra april 2013 forventer Esbjerg Kommune og InformiGIS, at BrugerGIS er implementeret og taget i brug hos både udfører og bestiller.

Funktionaliteter i BrugerGIS: Med GPS gives der adgang til en række kommunikationsmuligheder om det areal, man befinder sig på: Arbejdsbeskrivelse med vedligeholdelsesplan for den aktuelle opgave Kvalitetssikring med kontrolskema tilpasset det areal, man befinder sig på Tegning i kortet og ændring i arealregistreringer Indberetninger af skader og ændringsforslag

ledels e

Byg nemt og billigt med nye rådgiveraftaler Regeringens aftale om at øge det kommunale anlægsloft med to milliarder kroner for 2013 kommer netop, som de nye rådgiveraftaler fra SKI træder i kraft. Aftalerne gør det både billigere og nemmere for det offentlige at bygge og renovere, og så er det første gang, SKI har en aftale, der dækker både rådgivende ingeniør- og arkitektydelser.

Landets kommuner har nu mulighed for at få mest muligt ud af de nye anlægsbevillinger. Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S har med årets begyndelse lanceret tre nye rammeaftaler, der indeholder rådgivning inden for en lang række vigtige bygge-, anlægs- og planlægningsopgaver.

Aftalerne omfatter også behovet for rådgivning om energirenovering samt etablering og renovation af projekter inden for vandforsyning og afløb og ikke mindst byggeprojekter inden for de kommunale omsorgsområder og sundhedssektoren.

Totalrådgivning Fællesnævneren for SKI’s rammeaftaler er at gøre det så nemt og billigt som muligt for det offentlige at renovere og bygge.

- Den nye mulighed for køb af totalrådgivning for byggeri omfatter de ydelser, der traditionelt skal hentes ved et arkitekt- og ingeniørfirma. Det giver en enestående mulighed for at samle rådgivning under én paraply, og det betyder, at kunderne vil opleve en meget lettere og mere overskuelig proces fra start til slut, fortæller Jan Michelsen, der er kunde- og kommunikationsdirektør i SKI og fortsætter: - Vi har været i dialog med de to store brancheforeninger Foreningen for Rådgivende Ingeniører (F.R.I) og Danske Arkitekt-

virksomheder (DANSKE ARK). De har været med til at drøfte ydelserne og tildelingskriterierne, og vi har på den måde sikret, at flere fagfolk har været med i tilblivelsen af aftalerne.

Skarpe maksimalpriser Prisniveauet på de nye rådgivningsaftaler er yderst konkurrencedygtige. Et prisbenchmark af aftale 17.06 Rådgivende ingeniørydelser viser et prisniveau, der ligger 11 procent lavere end priserne på SKI’s tidligere rammeaftale for rådgivende ingeniørydelser. Priserne på de nye aftaler er endda leverandørernes tilbudte maksimalpriser.

Når offentlige kunder tildeler opgaverne gennem mini-udbud, forventes der endnu billigere priser end de allerede tilbudte. Og det er til stor fordel for kunderne: - Når kunderne bruger vores rammeaftaler, sparer de ikke kun penge på timepriserne. De slipper også for selv at skulle gennemføre et EU-udbud, hvilket vil være med til at nedsætte tids- og ressourceomkostningerne. Samtidig tilbyder vi hos SKI vejledning ved at stille konsulenter til rådighed for vores kunder, så de har mulighed for sparring under hele processen, slutter Jan Michelsen.

Strategi som app læg din strategi over på en app - så kan ledere og politikere bruge den som værktøj. Tankegang hjælper med at designe og programmere.

se eksemplet her fra Hjørring Kommune

Kilde: SKI

Invitation til workshop SKI inviterer til en gratis workshop i både Aalborg, Silkeborg, Odense og København om brug af de tre rammeaftaler på bygherrerådgivning, rådgivende ingeniørydelser og arkitektydelser. Formålet med workshoppen er at give offentlige indkøbere et grundlæggende kendskab til rammeaftalerne og indsigt i, hvordan de anvendes.

Tilmelding til workshoppen kan ske på www.ski.dk/arrangementer, hvor der også er information om dato og tidspunkt. Hvis du har spørgsmål til arrangementet, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Rikke Kjeldsmark Nielsen på rkn@ski.dk.

Frederikshavn Køge T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

Teknik & Miljø / Marts 2013 kort nyt & navne

Naturpris til Assens Kommune Assens Kommune har vundet Danmarks Naturfredningsforening, Samråd Fyns årlige pris for fremragende naturpleje.

Prisen uddeles årligt for at bevare naturarven, herunder beskyttelsen af særlige dyreog plantearter, og det er første gang, at en kommune modtager prisen.

Det var Toni Reese Næsborg, næstformand for Danmarks Naturfredningsforenings lokale Assens afdeling, der overrakte prisen til borgmester Finn Brunse på Assens Rådhus.

-Kommunerne fik mange nye opgaver tilbage ved kommunesammenlægningerne, så man kunne godt frygte, at der ville blive færre ressourcer tilovers til naturen. Det viste sig heldigvis, at den frygt var ubegrundet, når det kom til Assens Kommune, for det varede ikke længe før man, som det første sted på Fyn, igangsatte en genregistrering af de målsatte områder, så man nu har et overblik over, hvordan det står til med naturen i hele kommunen, sagde Toni Reese Næsborg.

Toni Reese Næsborg fremhævede derudover, at der er mange faktorer, der har været medvirkende til, at prisen i år går til Assens Kommune: -Samarbejdet med lodsejerne er vigtigt, og det fungerer rigtig godt i Assens Kom-

mune. Af konkrete indsatser vil jeg nævne Sønderby Klint, som i mange år har trængt til pleje, og det er der taget fat på. Og hvis man udefra henvender sig til kommunen om et område, der trænger til pleje, så er kommunen meget lydhør og tager det alvorligt. Derudover skal det nævnes, at Assens Kommune som den hidtil eneste kommune på Fyn har udarbejdet en handlingsplan for kæmpebjørneklo, som er et stort problem i naturområderne. Assens Kommune har været gode til at bevare diversiteten i naturområderne, sagde Toni Reese Næsborg.

Borgmester Finn Brunse er meget stolt over, at Assens Kommune har fået prisen.

- Vi ser prisen som et skulderklap, der viser, at vi er på rette vej, og den giver os mod på at fortsætte med andre gode projekter. Vi er godt i gang med at lave en natur og friluftsstrategi samt andre spændende tiltag, som forhåbentlig vil blive til glæde og gavn for borgere og besøgende i Assens Kommune, sagde borgmesteren.

Da de nye kommuner blev dannet, fik hver kommune en plante eller et dyr, som kommunen fik en særlig pligt til at passe på. Assens Kommune fik nikkende kobjælde, så det var denne plante, der prydede det billede, der blev overrakt som symbol på prisen.

Ny centerchef i Helsingør Kommune

Ny faggruppeformand for Almene Boliger Bent Pedersen, som til daglig er kontorchef i Aarhus Kommune, er ny formand for KTC’s ad-hoc faggruppe Almene Boliger.

- Som formand vil jeg søge en mere proaktiv rolle end blot at sammenskrive udtalelser til diverse lovforslag. Det proaktive skulle gerne bestå i, at faggruppen er på forkant og kommer med forslag og initiativer, der måske kan resultere i lovforslag og andre initiativer, siger Bent Pedersen.

Som kontorchef i Aarhus Kommune har han ansvaret for blandt andet støttet byggeri. Ansvarsområdet dækker både nybyggeri og det mere traditionelle juridiske og økonomiske tilsyn.

Desuden er Bent Pedersen huslejenævnsformand og ekstern lektor ved Aarhus Universitet i lejeret.

Han er oprindeligt uddannet registreret revisor og jurist.

62

Den 1. marts 2013 tiltrådte Regin Atterdag Nordentoft som centerchef i Center for teknik og miljø, Helsingør kommune. Her afløser han Claus Bo Frederiksen.

Regin Atterdag Nordentoft kommer fra en stilling som centerchef for Areal og Ejendomme i Lyngby-Taarbæk Kommune, hvor han også tidligere har været Sekretariatschef for Teknik og miljø.

Inden Regin Atterdag Nordentoft kom til Lyngby-Taarbæk, var han ansat i Egedal Kommune som centerchef for kommunens Miljøcenter.

Regin Atterdag Nordentoft er oprindeligt uddannet arkitekt.

Fra Grønland til Læsø – teknisk chef skifter ø Jan Kjær, teknisk chef ved Kommune Kujalleq i Sydgrønland, siger farvel til verdens største ø og goddag til Læsø. Her tiltræder han 1. april som ny kommuneingeniør.

Jan Kjær er 51 år og bygningsingeniør. Han har tidligere været ansat i Herning Kommune og Struer Kommune og blev i 1999 teknisk chef i Christiansfeld Kommune.

I 2002 flyttede han til Grønland og blev teknisk chef i den daværende sydgrønlandske kommune, Qaqortoq. Ved kommunalreformen i 2009 blev Qaqortoq en del af den sydgrønlandske storkommune, Kommune Kujalleq, hvor Jan Kjær også blev teknisk chef.

Han er det eneste KTC-medlem i Grønland, men forlader nu øen til fordel for en stilling som kommuneingeniør på Læsø.

Teknik & Miljø / Marts 2013 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning ADMINISTRATIV DATABEHANDLING

AFFALDSbehandling

ENERGIBESPARELSER Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Elbek & Vejrup A/S

Effektive og gennemtænkte forretningsløsninger til styring af økonomi-, sags- og ressourcestyring samt forbrugsafregning.

Målrettet offentlige organisationer og private virksomheder. Løsningerne er baseret på Microsoft Dynamics NAV, SharePoint og CRM. Læs mere på elbek-vejrup.dk/teknisk forvaltning.

Nordgroup a/s Geokon A/S

T. 3672 3011 • E-mail: info@geokon.dk Udvikling og implementering af GeoEnviron – effektivt og tidsbesparende system til sagsbehandling. Fagmoduler, webmoduler, integration med Miljøportalen, ESDH, GIS, økonomisystemer mm. www.geokon.dk

Orbicon A/S

Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

SWS - Special Waste System A/S

Herthadalvej 4A • DK 4840 Nørre Alslev T. 5440 0212 • post@sws.dk • www.sws.dk Behandling og forbrænding af farligt affald Miljørigtig og ansvarlig affaldshåndtering Emballage, rådgivning, totalløsning

NORD (tidligere Kommunekemi) er specialister i at håndtere og afgifte farligt affald med respekt for miljø og sikkerhed.

Lindholmvej 3. DK-5800 Nyborg T. 63 31 71 00. www.nordgroup.eu kundeservice@nordgroup.eu

AFLØBSREGULERING

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Dorthe Mathiesen T. 7220 2205 • dma@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

Byggematerialer

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Abelone Køster T. 7220 3816 aek@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

Værkstedsvej 20 • 4600 Køge.

T. 5663 8580 • F. 5663 8680.

E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer.

Arbejdsmiljø Orbicon A/S T. 7227 0000 W. www.bechbruun.com/offentligvirksomhed Juridisk rådgivning til kommuner og offentlige virksomheder om miljø, plan, ekspropriation, forsyning, udbud og offentlig-private samarbejder.

Kontakt: advokat Anne Sophie K. Vilsbøll, ask@bechbruun.com

Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere

Amaliegade 10 • 1256 København K T. 3314 3536 www.mazanti.dk Kontakt: Advokat Birgitte Refn Wenzel brw@mazanti.dk Direkte t. 3319 3755

FACILITY MANAGEMENT

MainManager

En flot softwareløsning til ledelse inden for facility management i kommuner og regioner.

Kontakt: Gert@mainmanager.com www.mainmanager.com

FORSYNINGSTEKNIK Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

MOSBAEK A/S

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE

ADVOKATBISTAND

Advokatfirmaet Bech-Bruun

Grontmij A/S

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Rådgivning indenfor fysisk- og psykisk arbejdsmiljø.

Teknologisk Institut Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Bent Kofoed T. 7220 2239 • bko@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

BROER OG TUNNELLER

Broconsult

www.broconsult.dk

COWI A/S

Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby.

T. 4597 2211 • F. 4597 2212 Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 • F. 9936 7701 Havneparken 1 • 7100 Vejle T. 7642 6400 • F. 7642 6401 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Kathrine Birkemark Olesen T. 7220 2216 kabo@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

FORURENET JORD Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENINGSUNDERSØGELSER

COWI A/S

COWI Kongens Lyngby T. 4597 2211 COWI Ringsted T. 4597 1900 COWI Odense T. 6311 4900 COWI Vejle T. 7642 6400 COWI Århus T. 8739 6600 COWI Aalborg T. 9936 7700 www.cowi.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

NIRAS

LIFA A/S

Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

63

Teknik & Miljø / Marts 2013 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

HAVNEBYGNING OG – VEDLIGEHOLDELSE

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS

Orbicon A/S

Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs.

Find os under ”Rådgivning” eller www.orbicon.dk

Fugtskader

COWI A/S

Geodata Danmark Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Kathrine Birkemark Olesen T. 7220 2216 • kabo@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

GADE- OG PARKINVENTAR

IDRÆTSANLÆG

Geodatacentret I/S • GIS Danmark A/S T. 57860400 • E. info@geodata.dk www.geodata.dk WebGIS applikationer, kort på Internettet, GIS-fagapplikationer, datakonvertering, Borgerhenvendelse, affaldsadministration

Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby.

T. 4597 2211 • F. 4597 2212 Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 • F. 9936 7701 Havneparken 1 • 7100 Vejle T. 7642 6400 • F. 7642 6401 Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C. T. 8739 6600 • F. 8739 6660.

E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Grontmij A/S

Indeklimaundersøgelser

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Thomas Witterseh T. 72 20 23 11 twi@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

VEKSØ A/S

Nordensvej 2 • 7000 Fredericia T. 7921 220 • F. 7921 2201 info@vekso.com www.vekso.com Byrum, belysning, cyklisme

®

Intergraph Danmark A/S

GIS & Ledningsregistrering +45 3619 2000 • www.intergraph.dk

Orbicon A/S GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER Andreasen & Hvidberg K/S

Find os på www.lifa.dk under LIFA-GIS IT

GRØNNE OMRÅDER – VEDLIGEHOLDELSER COWI A/S

Sjælland, kontakt: tba@cowi.dk Fyn, kontakt: spn@cowi.dk Jylland, kontakt: bes@cowi.dk

Dækbark fra Kold

Stærkindevej 37, Vindinge • 4000 Roskilde.

T. 4635 0531 • F. 4635 2199.

E-mail: salg@kold-bark.dk • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt.

Vognmand Kold A/S. Konsulent Jens Olesen. T. 4014 9840.

Edwin Rahrs Vej 88 • 8220 Brabrand.

T. 8747 4747 • F. 8747 4787.

E-mail: nord@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma.

Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Nellemann Survey A/S

Strandvejen 18 • 9000 Aalborg.

T. 9813 4655 • F. 9811 5626.

E-mail: info@nellemannsurvey.com www.nellemannsurvey.com Opmåling og kortlægning af havne­ bassiner, sejlløb og klappladser.

Volumenberegninger m.v.

Strevelinsvej 6 • 7000 Fredericia T. 76 20 70 30 • F. 75 94 44 05 E-mail: jja@jensjohanandersen.dk www.jensjohanandersen.dk

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Rohde Nielsen A/S

Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Specialist indenfor Kystsikring og strandfodring

64

Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

Kommunikation og design Sylvester Hvid & Co.

Offentlig kommunikation T. 3832 2222.

E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Tankegang as

Hos os kan du købe Vanebrydende visuel kommunikation om teknik og forsyning.

Se: www.tankegang.dk

KORTFREMSTILLING

Orbicon A/S jens johan andersen a/s

KLOAKERING, TRYKSAT

Hoffmann A/S

LIFA A/S Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Vestergade 153 • 7620 Lemvig.

T. 9782 0633 • F. 9781 0633.

E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus T. 8738 6166.

Roskilde T. 4630 0310.

Kaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø.

T. 9814 3200 • F. 9814 2241. www.aogh.dk

Grontmij A/S

Havnecon Consulting ApS

Rohde Nielsen A/S

Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Skandinaviens største specialist indenfor oprensnings- og uddybningsarbejder.

LIFA A/S

Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT.

Teknik & Miljø / Marts 2013 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning KYSTBESKYTTELSE OG OVERSVØMMELSESSIKRING

MILJØMÅLING

Planlægning

RØR- OG BRØNDRENOVERING

Grontmij A/S COWI A/S www.cowi.dk Parallelvej 2 • 2800 Lyngby • T. 4597 2211 Kontaktperson: Christian Helledie (cel@cowi.dk) Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C, T. 8739 6600 Kontaktperson: Thomas Gierlevsen (thgi@cowi.dk)

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

LEDNINGSRENOVERING NCC Construction A/S,

Miljø, Tuborghavnevej 15 • 2900 Hellerup.

T. 3910 3910 • E-mail: MIT@NCC.dk Renovering af vand ved bursting og kloakledninger ved strømpeforing, rørsprængning. Omegalinier og udførelse af styreunderboring.

Find os på www.lifa.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Leif M. Jensen A/S Nellemann & Bjørnkjær I/S

Havnecon Consulting ApS

Vestergade 153 • 7620 Lemvig.

T. 9782 0633 • F. 9781 0633.

E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

LIFA A/S

FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Målinger og beregninger udføres inden for emissioner, udeluft og arbejdsmiljø.

QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK. Projektering og design af reduktionsanlæg.

Strandvejen 18 • 9000 Aalborg T. 9813 4655 • F. 9811 5626 E-mail. nb@nb.dk www.nb.dk Lokalplanlægning, Kommuneplanlægning, VVM, Visualiseringer mv.

PUMPER

Lloyd’s Register ODS

Titangade 15 • 2200 København N. T. 3531 1000 • F. 3531 1001.

E-mail: ods@lr-ods.com • www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer.

Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

NATUR- OG VANDMILJØ

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk LPS-systemet for tryksat kloakering.

LUGTMÅLINGER Revision Grontmij A/S FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Lugtmålinger og -vurderinger til private og offentlige samt int. standardisering­s­ arbejde. Rådgivning om anvendelse af rensningsteknologier til lugtreduktion.

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

BDO

revision, regnskab og økonomisk rådgivning Papirfabrikken 34 • 8600 Silkeborg T. +45 8922 3000 E-mail: silkeborg@bdo.dk www.bdo.dk

Uponor A/S

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring.

Tilsluttet ”Kontrolordning for lednings­ renovering”.

RÅDGIVNING

Alectia

NEDSIVNING RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF Uponor A/S

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Sydvestvej 70 • 2600 Glostrup.

T. 4396 1566 • F. 4343 1766.

E-mail: post@lmj.dk Komplette opgravningsfri løsninger med filt, glasfiber og polyethylen i den velkendte Insituform-kvalitet

Leif M. Jensen A/S

Sydvestvej 70 • 2600 Glostr up.

T. 4396 1566 • F. 4343 1766.

E-mail: post@lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning, strømpeforing.

ALECTIA er rådgivende ingeniører og konsulenter. Vi rådgiver om bygninger, processer og produktivitet. Om at få mennesker til at trives indenfor og natur til at trives udenfor. Samspillet mellem vores eksperter har gjort os til en førende international rådgiver.

Mød os på alectia.com

COWI A/S,

Parallelvej 2 • 2800 kongens Lyngby T. 4597 2211 • F. 4597 2212.

E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Dynatest Denmark A/S

Naverland 32 • 2600 Glostrup T. 7025 3355 • F. 7025 3356 E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af. Bæreevne, jævnhed, spor­køring, lagtykkelser samt skadesregistre­ring.

Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

65

Teknik & Miljø / Marts 2013 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning SLAMBEHANDLING Uponor A/S,

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

LIFA A/S

Find din samarbejdspartner på www.lifa.dk.

HedeDanmark a/s

Jens Juuls Vej 16 • 8260 Viby J. Ringstedvej 20 • 4000 Roskilde.

T. 8728 1000 • F. 8738 6169 E-mail: orgaffald@hededanmark.dk www.spildevandsslam.dk Intelligent afsætning, håndtering og nyttiggørelse af spildevandsslam. Tømning af slambede og geotubes. Afsætning af sediment fra regnvandsbassiner.

Landsdækkende med mere end 15 års erfaring. Certificeret.

NIRAS

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

Norconsult Danmark A/S

Miljøservice A/S

Ådalen 13A • 6600 Vejen.

T. 7538 3999 • F. 7538 4010.

E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afhentning og slutdisponering af slam og organiske affaldsprodukter.

Rådgivning og entreprise.

Tømning af slammineraliseringsanlæg og geotuber.

SLAMSUGERE

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

®

Fokdal Springvand

Fokdal Springvand A/S SPILDEVANDSRENSNING

T. 5944 0565 Østerled 28 • 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum.

Vandbehandling, dyser, pumper m.v.

Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

EnviDan A/S

Silkeborg: T. 8680 6344 Kastrup: T. 3250 7944 Aalborg: T. 9811 6344 Århus: T. 8680 6344 www.envidan.dk

STØJBEKÆMPELSE

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Norconsult Danmark A/S

Find os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk

Orbicon A/S

Aarhus T.4488 2000 Herlev T.4488 2000 Kalundborg T.4488 2000 www.norconsult.dk

SPRINGVAND OG BASSINER

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

PileByg a/s

Støjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret.

Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 9896 2071.

Lloyd’s Register ODS

Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

Svømmebade

Orbicon A/S

Leverer integrerede og bæredygtige løsninger indenfor miljø, forsyning og byggeri.

Ballerup T. 4485 8687 Esbjerg T. 3697 3636 Odense T. 6615 4640 Roskilde T. 4630 0310 Viborg T. 8728 1100 Aalborg T. 9930 1200 Aarhus T. 8738 6166 www.orbicon.dk

J. Hvidtved Larsen A/S

Lillehøjvej 15 • 8600 Silkeborg T. 8682 1211 • www.hvidtved.dk Produktion af slam- og tørsugere Serviceafdelinger i Jylland og på Sjælland og Fyn.

SPILDEVANDSAFLEDNING Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Rambøll A/S

Rambøll er en førende international ingeniør- og rådgivervirksomhed indenfor: byggeri, design, trafik , infrastruktur, miljø, vand, energi, klima og industri.

Læs mere på www.ramboll.dk

EnviDan Water A/S Rådgivende ingeniører T: 86 80 63 44 www.envidanwater.dk

66

RIA WATECH AS

Proagria Group • Aggershusvej 7 5450 Otterup • Tel. 64 82 40 00 ria-watech@proagria.dk proagria@proagria.dk www.ria-watech.dk • www.proagria.dk Afspærringsspjæld og ventiler, kontraklapper/kontraventiler, overfaldspjæld, spuleklapper.

PURUS as

Farumgydevej 71 • 3520 Farum T. 4616 1919 • F. 4616 1910 E-mail: info@purus.dk • www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og ­fedtudskillere.

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Ole Bisted T. 72 20 33 51 • ob@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

Uponor A/S

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S

Eremitageparken 341 • 2800 Lyngby.

T. 3582 1919 • F. 3582 1977. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

Teknik & Miljø / Marts 2013 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning VANDFORSYNING

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

VEJUDSTYR

Er det svært at skabe dialogen?

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Uponor A/S

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Bliv set i Teknik & Miljø – og få dialogen Kontakt: Lars Madsen, Salgsleder 2555 2826 | 7228 2804 | lm@ktc.dk

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF

Colas Danmark A/S

Fabriksparken 40 • 2600 Glostrup T. +45 4598 9898 • F. +45 4583 0612 colas@colas.dk • ww.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, modificeret bitumen, produkter til vejved­ ligeholdelse, fræsning, vedligeholdelse af rabatter og overfladebehandling.

Lemminkäinen A/S

Nørreskov Bakke 1 • 8600 Silkeborg T: 87221500 • F: 87221501 info@lemminkainen.dk • www.lemminkainen.dk Produktion og udlægning af alle former for asfaltbelægninger, Belægninger til bro og p-dæk, industrigulve, vejmarkering, fræsning af asfalt og beton.

Pankas A/S

Rundforbivej 34 • 2950 Vedbæk info@pankas.dk • www.pankas.dk T. 4565 0300 • F. 4565 0330 Alle typer asfaltbelægninger, emulisioner og modificerede bindemidler.

67

Sorteret Magasinpost SMP ID: 42393

VED I, HVOR SKADEN SKER? OG HVOR DET BEDST KAN BETALE SIG AT SÆTTE IND?

Legende:

Bygning

Lavere k

Afløb Brønd

Ledning Mjølnerp

Ledning

Problempunkt

Kælderv Afløb

Kældern Dør

Udluftnin Revne

Risikovurdering Mindre risiko Moderat risiko Stor risiko

Facade risko for opstuvn overflad

Mjølnerparke

Terrænscreening 0,1 Gård 2. Blok 4-7. Nr 1:500

0 metres Henrik Lynghus Markedschef Klimatilpasning, Vand & Natur T: 2019 8777 E: lyn@niras.dk

Dorthe Pinholt Hansen Team- og markedschef Klimatilpasning T: 8732 3216 E: dpi@niras.dk Jesper Rye Rasmussen Markedschef Kortlægning T: 4810 4529 E: jrra@niras.dk

25,00

Tusindvis af danske ejendomme og erhvervsområder er i risiko for oversvømmelse med store omkostninger til følge – skybruddet over København i 2011 kostede alene 6 mia. i skader.

Målrettet forebyggelse og risikokortlægning skaber sikkerhed, giver overblik og sparer penge.

• Vi analyserer lokalområdet med Danmarks mest nøjagtige oversvømmelseskort.

• Vi udpeger specifikke udfordringer for netop jeres ejendom eller område.

• Vi udarbejder konkrete løsningsforslag og prioriterer sammen med jer efter den aktuelle situation.

• Vi kortlægger områdets værdier og konsekvenser for disse.

Derfor kan I med nøjagtige indgreb skabe størst værdi og mest sikkerhed - uden at kaste penge i kloakken

NIRAS A/S

www.niras.dk

Rev.:

a

Dato:

10-05-2012

Udarb.:

MLJ/RBT

Kontrol:

LYN

SagsNr.:

208106