Teknik & Miljø - oktober 2012

#10 oktober 2012

TEKNIK & MILJØ STA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

Tema: FORSYNING

KL: Vandsektorloven bør strammes

Ny analyse:

126 færre forsyningsselskaber Undgå konflikter med en klar ejerstrategi

NATUR & MILJØ:

KLIMA:

KTC ÅRSMØDE:

BYG & BOLIG:

Nye pejlemærker fra Natur- og Landsbrugskommissionen

Slagelse Kommune har screenet undergrunden og fundet ”blue spots”

Mobilen i bh’en – en stor kommunal udfordring

83 kommuner med i nyt netværk for bygningskulturarv

1

Scan koden Hold dig opdateret med nyhedsbrevet eDialog

Det er dejligt med udsigt til vand... ...bare ikke i kælderen

Fremtiden byder på masser af regn. Vi tror på, at intelligente løsninger gør vand til en ressource – ikke et problem.

Se mulighederne på grontmij.dk

TEMA

Forsyning 8 Lone Loklindt: Klimasikring for 2,5 milliarder giver kommunerne et stort ansvar

16 Kommunale ejerstrategier kan afværge konflikter

Kommuneaftalen giver mulighed for at finansiere klimasikring for 2,5 milliarder kroner over spildevandstaksterne. Det giver kommunerne nye muligheder og et stort ansvar for at handle og informere borgerne om klimaet, lyder det fra formanden for Folketingets Miljøudvalg, Lone Loklindt.

12 Fusioner vil præge fremtidens forsyning Ny analyse spår, at antallet af forsyningsselskaber vil falde markant som følge af sammenlægninger og fusioner. I dag er der 326 forsyningsselskaber i Danmark.

Om otte-ti år vil der kun være 200, forudser analysen.

20 Uklart, hvad vandselskaberne må bruge penge på

14 KL vil stramme op på vandsektorloven ar forsyningsselskaberne pligt til at følge de kommunale spildevandsplaner?

H Ja, mener Martin Damm, formand for Teknik- og Miljøudvalget i Kommunernes Landsforening,. Han vil stramme op på vandsektorloven, så spildevandsplanerne bliver autoritative for selskaberne.

28 I Roskilde skater vi i regnvandsanlægget!

limasikring giver anledning til hovedbrud K i mange kommuner, men takket være et godt samarbejde mellem forsyning og kommune har det i Roskilde resulteret i et prisvindende projekt.

n kommunal ejerstrategi med klare E udmeldinger til forsyningsselskaberne kan afværge mange konflikter. Odense er en af de kommuner, som meget aktivt arbejder med ejerstrategier. – Det er vores fingeraftryk, forklarer kommunens chefjurist Karina Elbrønd.

– Et af vores ønsker er, at den nye lov fastlægger, hvilke initiativer, der kan takstfinansieres af vandselskaberne.

Lige nu er det nemlig uklart, hvad vandselskaberne må bruge penge på, og vi kan derfor ikke for alvor komme i gang med at planlægge og udføre det komplekse samspil mellem rør, kanaler og sluser, der skal føre vandet sikkert væk fra huse og veje, påpeger Københavns Energi og fusionerede forsyningsselskaber.

30 Regnvand på skoleskemaet

orsyning, leverandører og vidensinstiF tutioner er gået sammen om et klimaprojekt på Lindebjergskolen i Roskilde, hvor håndtering af regnvand er centralt.

23 elever er uddannet til at varetage rollen som klimaambassadører.

3

Indhold

6

OKT 2012

LEDER Fra Forvaltning til Forretning - Hvem Bestemmer?

Af Kjeld Bussborg Johansen, teknisk direktør, Svendborg Kommune & KTC-bestyrelsesmedlem

ra Forvaltning 12 Ftil Forretning

FORSYNING

8 12 14 16 20 22 24 26 28 30

Klimasikring for 2,5 milliarder via spildevandstaksterne Fra Forvaltning til Forretning KL: Behov for stramning af vandsektorlov Ejerstrategier kan afværge konflikter Klimasikring af vores byer Rent drikkevand til skolebørn Vandplaner til debat på politisk mini-topmøde Eksperter: Tillad afkalkning på vandværkerne I Roskilde skater vi i regnvandsanlægget!

Regnvand på skoleskemaet

NATUR & MILJØ

34 Grøn omstilling skal komme fra rødderne

32 34 36

Lysende løsninger Grøn omstilling skal komme fra rødderne Nye pejlemærker fra Natur- og Landbrugskommissionen

KLIMA

38

Vandet kommer – også nedefra INNOVATION

41 KTC’s Innovationspris 2012 går til Aalborg 42 Nyt styringsmantra – vi er begyndt!

44 Klimatilpasning på spil

PARK & LANDSKAB 46 Danske Parkdage: Der bli`r et yndigt land 48 Green Space Award: Kvalitet - en holdindsats

KTC ÅRSMØDE

ygningskulturarven 56 Bskaber kvaliet

52 53 54 55 55 55

56 58 61

De digitale unge – en kommunal udfordring Soulaima Gourani: Fem generationer på arbejdsmarkedet i 2020 Mobilen i bh’en – en ledelsesmæssig udfordring Nye arbejdsrytmer til mig-mig-mig-generationen Kræver konstant feedback ”Generation always on” kontra mindset 8-16 BYG & BOLIG

Bygningskulturarven skaber kvalitet i udviklingen Overblik og udpegninger skal sikre bygningskulturarven Færre udbudsproblemer – mere innovation

NAVNE 62 Morten Olesen - formand for KTC Sjællands-kreds 62 Nye KTC-medlemmer

itale dig

EnviPortal - dit overblik!

Bevar overblikket med førsteklasses softwareløsninger. EnviPortalen giver dig en nem webaseret indgang til flere styringsværktøjer som:

Kom og hør mere om EnviPortal produkterne. Vores teknikere er parate til at demonstrere programmerne og drøfte, hvorledes de kan hjælpe netop dig i din hverdag

Vi ses på VandTek messen i Odense Congress Center!

Vejlsøvej 23 DK-8600 Silkeborg Tlf.: 86 80 63 44

Sommervej 23, 1 th.

DK-8210 Aarhus V Tlf.: 86 80 63 44

John F. Kennedys Plads 1K, 2. sal DK-9000 Aalborg Tlf.: 98 11 63 44

Fuglebækvej 1A DK-2770 Kastrup Tlf.: 32 50 79 44

Bæredygtige helhedsløsninger for et godt miljø www.envidan.dk

Teknik & Miljø / Oktober 2012 Tema: xxxxxxxxxxx www.teknikogmiljo.dk

Fagbladet Teknik & Miljø Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg Redaktion Redaktør Lilli Marie Nielsen T. 2555 2827 lmn@ktc.dk Ansvarshavende redaktør Ane Marie Clausen amc@ktc.dk Layout Fiona E. Bruce / fabrik8.dk Tryk KLS Grafisk Hus A/S Annoncer Lars Madsen T. 2555 2826 lm@ktc.dk Udgiver Kommunalteknisk Chefforening, KTC Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 Også medlemsblad for Kommunale Park- og Naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 / ktc@ktc.dk Abonnementspris kr. 710,- + moms om året for 11 numre.

Løssalg Kr. 99,- + moms inklusive forsendelse

Fra Forvaltning til Forretning

- Hvem Bestemmer?

Kjeld Bussborg Johansen Teknisk direktør, Svendborg Kommune & KTC-bestyrelsesmedlem

Forsyning er gået fra at være forvaltning til at være forretning. De ændrede roller og opgavefordelinger mellem kommuner og forsyningsselskaber er nu ved at finde deres fremtidige leje.

Kommunerne har dannet forsyningsselskaber. Der er set på selskabsdannelse, ejerstrategier og Forsyningssekretariatets rolle omkring prislofter og forventninger til benchmarking og effektiviseringspotentialer.

I kommunerne skal man lære at være myndighed på de opgaver, som forsyningsafdelingerne tidligere tog sig af.

Spørgsmålet melder sig så, hvem er det, der bestemmer? Det gør kommunerne hovedsageligt, men også selskaberne. Det betyder, at snitfladerne mange steder bliver udfordret.

Med den nye rollefordeling er udtryk som ”det plejer vi da at gøre” ikke mere gangbar.

Det er kommunerne, der skal udarbejde spildevandsplaner og opstille miljømål. Servicemål kan fastlægges både af forsyningsselskaber og af kommuner. Miljø- og servicemål skal fastlægges langt mere præcist end tidligere. Ofte er sagsbehandlerne i kommunerne nye på opgaven og har ikke samme erfaring som tidligere, hvilket kan være en udfordring.

Oplag Kontrolleret af

Det er en udfordring, at en spildevandsplan er gældende for kommunen, men ikke nødvendigvis for forsyningsselskabet. Kun via den kommunale ejerstrategi kan der opstilles krav til selskaberne. Der er ikke hjemmel til, at kommunen kan pålægge et selskab at udføre en handling jf.

Spildevandsplanen.

Kontrolleret oplag: 2.537 ekspl. i perioden 1. juli 2008 -30. juni 2009

Af andre udfordringer kan nævnes regeringsbeslutningen om, at der i 2013 skal bruges 2,5 milliarder kroner på klimaudfordringer. Kan kommunerne nå det? Hvad siger borgerne til, at pengene bliver opkrævet over afledningsafgiften? Kan alle borgere se meningen med dette, eller er det kun dem, som selv har oplevet problemer i forbindelse med store regnmængder?

Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

Flere af klimaudfordringerne er komplekse. Forsyningsselskabet skal se på kloaknettet.

Skal kapaciteten øges, skal der etableres separatkloakering mv.? Vejene kan tilpasses ved omlægning af vejprofiler, etablering af regnbede og andre vandreducerende metoder – ændringer, der vil være en kommunal opgave, som udmeldingerne er i øjeblikket.

Spørgsmålet er, om det er rimeligt med denne deling?

Så er vi tilbage til spørgsmålet om, hvem der bestemmer? Kommunen eller forsyningsselskabet?

ISSN 1902-2654

6

Via spildevandsplanen er det kommunerne, der fastlægger rammerne. Men det går ikke uden et tæt samarbejde og dialog kommuner og forsyningsselskaber imellem, hvilket betinger lydhørhed og accept hos begge parter.

Tænk frem.

Tænk sammen. Tænk videre …

Stærke forbindelser holder vores samfund i bevægelse. Sammen med vores kunder og partnere arbejder vi hver dag med at udvikle sammenhængende og langsigtede løsninger for udbygning og vedligeholdelse af vores infrastruktur, der optimerer hensyn til mennesker, mobilitet og ressourcer. Se mere på: www.ramboll.dk

Teknik & Miljø / Oktober 2012 Tema: Forsyning

Klimasikring for 2,5 milliarder via spildevandstaksterne Med kommuneaftalen kan der finansieres klimasikring for 2,5 milliarder kroner over spildevandstaksterne. Det giver kommunerne nye muligheder og et stort ansvar for at handle og informere borgerne om klimaet, lyder budskabet fra formanden for Folketingets Miljøudvalg, Lone Loklindt.

Sikring af drikkevandsressourcerne er et andet vigtigt punkt på dagsordenen.

Af | Michael Nørgaard

Sikring af drikkevandet mod forurening og klimatilpasning er vigtige punkter på den miljøpolitiske dagsorden lige nu. Sådan lyder budskabet fra formanden for Folketingets Miljøudvalg, Lone Loklindt (R).

– Det er klart, at det er højt prioriteret at beskytte det danske grundvand. Det handler blandt andet om at oprette beskyttelseszoner omkring vandboringer, så vi forebygger, at pesticider og andre giftstoffer ender i vores drikkevand. Vi bor og producerer jo så at sige oven på vores drikkevand. Så selvfølgelig er der forskellige synsvinkler på, hvad der skal gøres, siger Lone Loklindt.

Eet af de redskaber, som er til rådighed for at sikre vandressourcerne, er ekspropriation af jord i indvindingsområderne. Et redskab, som kommunerne måske ikke er så opmærksomme på.

– Målet er absolut ikke at ekspropriere hele Danmark; men i de tilfælde, hvor der er sammenfald mellem lodsejernes og vandforsyningens interesse i at beskytte indvindingsområdet, kan frivillig ekspropriation være en god løsning, siger Lone Loklindt.

Formand for Folketingets Miljøudvalg, Lone Loklindt, fremhæver Lejre Kommune, 8som sidste år besluttede, at den ville være landets første økologiske kommune.

Teknik & Miljø / Oktober 2012 Tema: Forsyning

Rejsehold om beskyttelseszoner Lone Loklindt peger på, at regeringen og Enhedslisten har afsat 40 millioner kroner på finansloven for 2012 og 2013 til at understøtte kommunernes arbejde med beskyttelseszoner omkring vandboringer.

– Omkring 30 kommuner har søgt om direkte tilskud fra ordningen, mens 60 kommuner har fået hjælp til spørgsmål om drikkevandsbeskyttelse. Det vidner om, at indsatsen bliver taget alvorligt i kommunerne, siger Lone Loklindt.

Konkret kan rejseholdet vejlede om, hvordan kommunerne kan få lavet beskyttelsesområder omkring vandboringer. Samtidig kan kommunerne få bevilliget penge til at udføre beregninger.

Tilskudsordningen administreres af Naturstyrelsen, og der gives løbende tilskud i 2012 og 2013, hvor man vil kunne få besøg af rejseholdet.

Lone Loklindt peger på de skærpede regler for golfklubbernes anvendelse af sprøjtemidler som en vigtig brik til beskyttelse af vandressourcerne.

– Det er et skridt i den rigtige retning, men vi skal ikke kun fokusere på pisken. Vi skal også støtte alternativer til de kemiske sprøjtemidler, så klubberne får flere muligheder for at vælge midler og teknikker, der er mindre miljøbelastende, siger Lone Loklindt.

Kommunal økologi og kampagner Lone Loklindt understreger, at det over en bred front er vigtigt, at kommunerne tager ansvar for en bæredygtig udvikling.

Det handler om, at kommunerne gennem adfærd og indkøb går foran med et godt eksempel, og hun fremhæver blandt andet Lejre, som i 2011 vedtog en målsætning om at blive landets første økologiske kommune.

“

Det er klart, at det er højt prioriteret at beskytte det danske grundvand. Det handler blandt andet om at oprette beskyttelseszoner omkring vandboringer, så vi forebygger, at pesticider og andre giftstoffer ender i vores drikkevand.

”

»

Fortsættes side 10

Kvalitet og miljø med digitale løsninger Data af god kvalitet og effektive systemer er grundlæggende for, at kommunen kan levere mere for færre midler. Orbicon leverer nogle af de mest udbredte systemer til vandplanlægning, klimatilpasning, kloak- og vandforsyning samt drift og vedligehold. Udfordringerne kræver ofte tværgående løsninger, og vi forstår at bruge data på tværs af flere områder og systemer.

Vores løsninger bygger på dialogen med kommuner og forsyningsselskaber samt en dyb faglig viden. Data skal bruges og aktiveres, så de får værdi. Vi ved hvordan.

www.orbicon.dk 9 info@orbicon.dk

Teknik & Miljø / Oktober 2012 Tema: Forsyning

»

Dette omfatter også de dyrkede arealer og dialog med landmænd i de store vandindvindingsområder, som er i Lejre Kommune.

Lone Loklindt fremhæver desuden Frederiksberg, hvor hun selv har siddet i kommunalbestyrelsen. Her har man kampagner i forhold til haveejere og vejlaug for at reducere anvendelsen af sprøjtemidler.

Klimatilpasning En anden central indsats på miljøområdet er klimatilpasningen, blandt andet understreget af hændelser i Greve, København og Århus. Her peger Lone Loklindt på en række redskaber -og pålæg - som kommunerne har fået til at gøre noget ved klimatilpasningen.

– Jeg er glad for, at vi med kommuneaftalen har skabt en ramme for, at taksterne på spildevandsområdet kan hæves med 2,5 milliarder kroner til klimatilpasning; det giver den nødvendige luft til, at kommuner og forsyningsselskaber kan opprioritere

indsatsen og nogle klare rammer for, hvad der kan finansieres over taksterne, siger Lone Loklindt.

Aftalen indebærer, at forsyningsselskaberne på visse betingelser kan understøtte kommunale investeringer, som har til formål at styrke afledning og håndtering af regnvand. Lovgivning og regulering af prisloft skal behandles i efteråret 2012.

Information til borgerne Lone Loklindt lægger vægt på, at kommunerne tager seriøst hånd om klimatilpasningen og understreger, at en vigtig del af indsatsen handler om information til borgerne.

– Det er vigtigt for mig, at kommunerne deler den viden, de har om risiko for oversvømmelser med borgerne og ikke mindst giver klare anvisninger på, hvad man kan gøre for at forebygge oversvømmelser. Vi kan ikke acceptere fremtidige skader, som kunne være undgået med den rette indsats, siger Lone Loklindt.

Golfbaner og sprøjtemidler Nye regler betyder, at der fremover bliver sat et loft for, hvor meget golfbanerne må belaste den enkelte golfbane med sprøjtemidler. Klubberne skal fremover indberette deres årlige forbrug af sprøjtemidler til Miljøstyrelsen, og styrelsen vil kontrollere, at de nye regler overholdes. Det er nogle af elementerne i en ny bekendtgørelse, som blev sendt i i høring medio september. De nye regler går ud på at begrænse brugen af sprøjtemidler mest muligt. Ikke bare i tons, men særligt i giftighed. Det skal ske ved hjælp af et pointsystem baseret på de enkelte sprøjtemidlers sundheds- og miljømæssige egenskaber.

10

Der er ikke én enkelt indsats, der kan løse klimaindsatsen, men det handler om en palet af traditionelle kloakeringsløsninger, forsinkelse af regnvand, lokal afledning af regnvand, grønne tage og nye tekniske løsninger, lyder meldingen.

– Vi har på den anden side også en forventning om, at borgerne medvirker aktivt, og det er naturligt, at regnvandshåndteringen også bliver en naturlig del af fælleskabet i grundejerforeninger og vejlaug.

I forhold til klimaet er det jo i en udstrækning tilfældigt, hvor man bor, og derfor mener jeg, at der skal være et solidarisk element, både lokalt og når vi finansierer klimasikringen over spildevandstaksterne, siger Lone Loklindt.

Udstillling • Konferencer • oplevelser • nyheder • inspiration

20.-23. november mødes en samlet branche for rent vand, afløb og spildevand Print dit gratis adgangskort på vandtek.dk Orientér dig hjemmefra – brug vandtek.dk • Tilmeld dig en af de mange konferencer og aktiviteter - Konferenceprogrammet

Deltag ved prisoverrækkelser og events • Få faglig inspiration og viden

• Se et udvalg af de mest spændende nyheder - Vandmærket

• Plej dine netværksrelationer

• Orienter dig om udstillernes produkter og services - Webkataloget

Vi ses på vandtek.dk, hvor du også finder vore åbningstider

Det er kun hvert 3. år, at hele branchen samles om VandTek, så gå ikke glip af det!

Odense Congress Center · 20. - 23. november 2012 Arrangører i samarbejde med MCH Messecenter Herning:

Teknik & Miljø / Oktober 2012 Tema: Forsyning

Fra Forvaltning til Forretning Vandsektorloven forvandlede i 2009 fuldstændigt forsyningslandskabet i Danmark. Forsyning skulle ikke længere være en del af de kommunale forvaltninger, men blev udskilt i separate selskaber. Her tre år senere syder og bobler det i forsyningsbranchen. En ny analyse tegner et fremtidsbillede med masser af fusioner – i dag er der 326 forsyningsselskaber, om otte-ti år er der formentlig kun 200 selskaber.

Af | Lilli Marie Nielsen

”Der er skabt en ny industri i Danmark, som kan være med til at styrke grundlaget for grøn vækst. Omstillingen af den offentlige vandsektor fra forvaltning til forretning er med andre ord kommet i fuld fart!”.

Sådan konkluderer en ny forsyningsanalyse fra NIRAS, som har undersøgt, hvilke indsatsområder og udfordringer, der lige nu optager direktørerne i de kommunalt-ejede vandselskaber.

Undersøgelsen ”En analyse af vandsektoren i Danmark 2012” tegner et tydeligt billede af en forsyningsbranche, som nu er kommet sig over chokket over at stå på egne ben. Branchen har for længst ”slugt den famøse tude-kiks”, som markedschef for forsyning hos NIRAS, Thorkil Neergaard, udtrykker det. Han opdeler de seneste tre års udvikling på forsyningsmarkedet i faser.

– Først kom opstartsfasen, som begyndte med både frustration og klynkeri oven på vandsektorloven i 2009. Det var en tid med opbrud, utryghed, forvirring og forandringer.

Men branchen har nu fået tørret øjnene og er kommet videre til anden fase, hvor langt de fleste forsyningsselskaber befinder sig lige nu, påpeger Thorkil Neergaard.

Øget fokus på ledelsesstrategier Han betegner den anden fase som konsolideringsfasen, hvor forsyningsbranchen både fokuserer på at levere varen, at skabe

12

robuste økonomiske rammer og skabe gode samarbejdsrelationer og respekterede arbejdspladser.

– De øver sig i at være selskaber og bestræber sig på at være forretninger med bestyrelser og kunder i butikken, som kendetegner private virksomheder. Der er kommet mere fokus på management, ledelsesstrategier og effektivisering. Man kan sige, at forsyningsselskaberne øver sig i at tage ansvar og i at være professionelle. De har for længst fundet ud af, at der skal mere til end fine visitkort og en pæn hjemmeside, når der skal drives forretning, og derfor er en af hovedkonklusionerne i analysen, at selskaberne har taget udfordringen til sig, forklarer Thorkil Neergaard, markedschef i NIRAS. Men selvom hovedparten af forsyningsselskaberne ifølge NIRAS’ analyse befinder sig midt i den anden fase, så tegner der sig allerede nu et billede af næste fase med øget fokus på effektivisering, innovation, driftsfordele og ikke mindst fusioner. Fase tre handler om at få perspektiv på udviklingen, og om at synergieffekterne i mange tilfælde skal søges uden for egne mure.

– Der er et kæmpe pres om effektivisering, der kommer til udtryk via benchmarking og prislofter, og det pres vil blive større og større. Derfor skal forsyningsselskaberne tænke ud af boksen for at effektivisere deres kerneområder, og det kan de blandt andet

gøre ved at slå sig sammen med den private sektor eller sammen med andre kommunale selskaber, siger Thorkil Neergaard.

Fra 326 til 200 selskaber NIRAS’ forsyningsanalyse forudser, at en sammenlægningsbølge snart vil rulle ind over landet, som vil reducere antallet af selskaber markant. Samtidig vil et mindre antal, 15-20 selskaber, stå for den altovervejende del af vandopgaverne i Danmark – særligt på spildevandsområdet.

– Der vil komme en bølge af sammenlægninger og fusioner. I dag er der 326 forsyningsselskaber, men inden ti år vil vi være nede på 200 selskaber. Vores analyse peger helt klart på, at udviklingen går i den retning. Det er allerede i gang, se eksempelvis på hovedstadsområdet og flere sjællandske selskaber, som netop har slået sig sammen i selskabet ”Vores Vand”, påpeger Thorkil Neergaard og fortsætter: – Med fusioner kommer der større driftsfællesskaber, og der kan være virksomhedsøkonomiske og miljømæssige fordele, ligesom der vil komme øget fokus på at skabe attraktive arbejdspladser og nye kollegiale fællesskaber. Kampen om de kloge hoveder har også nået forsyningsselskaberne, og det er blevet et big issue for direktørerne at finde de rette folk. Den kamp vil tage til de kommende år, ligesom der

Den brændende platform for forsyningsbranchen: • Krav om effektivisering, som blandt andet kommer til udtryk via benchmarking og prislofter.

• Øget digitalisering, der vil tage til som led i løbende innovation.

• Asset management. 80 procent af værdierne ligger under jordens overflade – hvordan sikres og fornyes de værdier?

• Klimaudfordringen, som omfatter ekstrem regn, LAR, separatkloakering, øget bæredygtighed og mindre CO2-udledning.

• At udvikle sig om en attraktiv arbejdsplads.

• Øget branchekonsolidering, dvs. sammenlægning af selskaber. Nogle forsyninger ser det som en mulighed, andre som en trussel.

Kilde: En analyse af vandsektoren i Danmark 2012, NIRAS.

vil komme endnu mere fokus på fornyelse, innovation og digitalisering for at kunne levere de bedste kubikmeterpriser.

En række af fusionerne vil ifølge undersøgelsen have et vandopland til fælles, eksempelvis Vadehavet, Aarhusbugten eller Limfjorden. Andre vil være begrundede i geografisk nærhed og storbyeffekter.

Klimabidrag på kubikmeterprisen Men der kan i fremtiden også dukke nogle helt nye krav op til den danske forsyningsbranche, både når det gælder klimatilpasning, spildevand og rent drikkevand.

– Der kommer helt sikkert et fast klimabidrag på kubikmeterprisen på vand. Om beløbet også skal administreres via selskaberne eller blot opkræves som en grøn afgift på kommunernes vegne, får vi at se. Nye krav er også på vej til drikkevandet, hvor forsyningsselskaberne skal dokumentere, at vandet nu også er rent og lever op til en række regler. Lidt ligesom vi kender det fra fødevareselskaberne, som jo i dag eksempelvis skal dokumentere, at deres produkter er salmonellafrie. Og på spildevandsområdet kan det være, at selskaberne skal sikre, at der ikke havner hormonforstyrrende stoffer i naturen, hvilket kan stille helt nye krav til et renseanlæg. Så der er nok af nye ting at forholde sig til for forsyningsbranchen, siger Thorkil Neergaard.

Fremtidens forsyningsselskaber: • Det specialistorienterede vandselskab. Vil kun beskæftige sig med vand og have skarpt fokus på drift, effektivitet og benchmarking.

• D en brede vandforvalter. Et selskab, der dækker hele vandkredsløbet, gerne i et komplet vandopland. Ud over vandforsyning, afløb og vandrensning tager selskabet sig også af forvaltning, drift af grundvand og overfladevand.

• Multiforsyningen. Skaber synergi- og stordriftsfordele ved at arbejde sammen på tværs af forsyningsarter. Kan være relevant i udkantsområder, hvor man ved multiforsyning kan oppebære en større vidensbaseret lokal virksomhed.

• Den internationale aktør. Betegnelsen dækker over store vandselskaber, der benchmarker sig med de bedste vandselskaber i Europa. Udvikler sig via internationalt samarbejde og projekteksport.

• Det privatiserede vandselskab. Forsyningsanalysen peger på, at privatiserede vandselskaber kan blive en realitet, ligesom de kendes i udlandet, hvor eksempelvis pensionsselskaber og private virksomheder investerer i vandselskaberne.

Kilde: En analyse af vandsektoren i Danmark 2012, NIRAS.

13

KL: Behov for stramning af vandsektorlov Der er behov for at præcisere, at landets forsyningsselskaber har pligt til at følge de kommunale spildevandsplaner, mener formanden for KL’s Teknik- og Miljøudvalg, Martin Damm, som vil have strammet op på vandsektorloven, så spildevandplanerne bliver autoritative for forsyningsselskaberne.

Af | Lilli Marie Nielsen

Når en kommunalbestyrelse har vedtaget en spildevandsplan, har forsyningsselskaberne så pligt til at følge den, eller har selskaberne ret til at vende de kommunale planer ryggen?

For Martin Damm, formand for Kommunernes Landsforenings Teknik- og Miljøudvalg, er svaret på det spørgsmål meget enkelt: – Det er landets kommuner, som ejer forsyningsselskaberne, og derfor er det kommunerne, som bestemmer, og derfor har selskaberne pligt til at følge de kommunale spildevandsplaner, understreger han.

Men flere steder i landet ulmer konflikterne under overfladen.

Eksempelvis i Holstebro, hvor det lokale forsyningsselskab nægter at følge den kommunale spildevandsplan.

Og senest har blandt andre direktør i Dansk Vand- og Spildevandsforening, DANVA, Carl-Emil Larsen, fastslået i altinget.dk, at han ”anerkender kommunernes rolle som myndighed til at sætte rammer”. Men, skriver han, ”det er vigtigt, at aktørerne, der skal virkeliggøre indsatserne, inddrages og får frihed i valg af løsninger.

Kommunerne bør ikke diktere specifikke løsninger, men give vandselskaberne og øvrige aktører frihed til valg af løsninger.”

Stram op på vandsektorloven Derfor mener Martin Damm, at der er behov for at præcisere over for forsyningsselskaberne, at de har pligt til at følge spildevandsplanerne, og han er parat til at stramme op på vandsektorloven fra 2009, så styringskæden kommer til at fremstå soleklar.

14

– I øjeblikket drøftes det, om der skal laves en revision af vandsektorloven, og her er det oplagt at ændre loven, så spildevandsplanerne bliver autoritative for forsyningsselskaberne. Det er en af KL’s mærkesager at sikre, at styringskæden skal fremstå klart for enhver. Det vil sige, at når kommunerne har det overordnede ansvar for planlægningen, så er det også kommunerne, som bestemmer, og den styringskæde skal forsyningsselskaberne følge. Hvis kommunerne ikke kan sætte deres ansvar igennem, så giver det ingen styringsmæssig mening, understreger Martin Damm.

Opfordrer til ejerstrategier Men hvad skal en kommune egentlig stille op, hvis det lokale forsyningsselskab nægter at følge den kommunale spildevandsplan?

Flere kilder tilkendegiver over for Teknik & Miljø, at kommunerne savner retningslinier for, hvordan de aktivt kan gå ind i ejerrollen over for forsyningsselskaberne.

– I yderste konsekvens kan man som ejer jo holde en generalforsamling, skille sig af med bestyrelsen og ansætte en ny, og det kan kommunen så i princippet blive ved med. Men den situation er selvfølgelig ikke holdbar, og heldigvis kører samarbejdet mellem selskaber og kommuner de fleste steder rigtigt godt. Så det er kun, hvis der er konflikt, at kommunerne kan trække ejerkortet, siger Martin Damm, som i stedet opfordrer landets kommuner til at udarbejde såkaldte ejerstrategier for at undgå konflikter.

Teknik & Miljø / Oktober 2012 Tema: Forsyning

Formanden for KL’s Teknik- og Miljøudvalg, Martin Damm, vil stramme op på vandsektorloven, så det tydeligt fremgår, at forsyningsselskaberne har pligt til at følge de kommunale spildevandsplaner.

– Ejerstrategier er et utroligt vigtigt arbejdsredskab for kommunerne, så der ikke er tvivl om styringskæden. Men jeg tror, at kommunerne desværre mange steder har misset at udarbejde ejerstrategierne. I stedet har man været så optaget af arbejdet med at skille forsyningsdelen fra forvaltningen ud i selskaber, og man har været så fokuserede på, at alting skulle gå rigtig til, at man har glemt at gennemtænke, hvad man vil med forsyningsselskaberne. Men med en grundig gennemarbejdet ejerstrategi ved begge parter, hvad de har at forholde sig til, og det er nemt at rydde op, hvis der opstår en konflikt, påpeger Martin Damm.

Fusionsplaner er kommunernes bord Flere steder i landet fusionerer forsyningsselskaberne, og en ny analyse peger på, at der om otte-ti år formentlig kun vil være 200 selskaber i Danmark – mod 326 i dag. Spørgsmålet er, om selskaberne selv kan bestemme, om og i givet fald med hvem, de vil fusionere – eller om det er kommunerne, som udstikker fusionsplanerne?

– Man kan sagtens forestille sig andre selskabskonstruktioner, og forsyningsselskaberne kan da sagtens selv arbejde med fusionsplaner og undersøge markedet. Men det er ejerne, altså kommunerne, som skal godkende planerne. Og det er kommunerne, som bestemmer, hvad der kommer til at ske. Tænk, hvis det var det private erhvervsliv. Her kunne man da ikke forestille sig, at

en eneaktionær, som ejer 100 procent af aktierne, vil sætte sig selv uden for indflydelse, påpeger Martin Damm.

I hovedparten af landets forsyningsselskabsbestyrelser sidder der ofte en eller flere kommunalbestyrelsesmedlemmer, og det kan give habilitetsproblemer, når de i byrådet eksempelvis skal stemme i en vigtig sag, der vedrører forsyningsselskabet. Men Martin Damm mener ikke, at der er behov for ændringer i sammensætningen af bestyrelserne.

– Det er sagens art, som afgør, om der er habilitetsproblemer, og det må vurderes løbende i de enkelte sager. Men generelt er kommunalbestyrelsesmedlemmerne ikke inhabile, vurderer Martin Damm.

Medfinansiering fornuftigt I øjeblikket lægger Finansministeriet op til, at kommunerne i visse tilfælde skal medfinansiere en del af eksempelvis forsyningsselskabernes klimatilpasningstiltag, hvilket Martin Damm mener, er meget fornuftigt.

– Hvis en kommune for eksempel er i gang med at anlægge en vej, så kunne det jo være, at det samtidig var smart at bygge høje vejkanter, som kan lede overfladevandet væk. I det tilfælde ville forsyningsselskabet ikke have noget med selve anlæggelsen af vejen at gøre, men selskabet ville derimod have noget med udformningen af vejen at gøre. Og her ville det jo være fornuftig nok med medfinansiering, siger Martin Damm.

15

Teknik & Miljø / Oktober 2012 Tema: Forsyning

Konflikter kan afværges med en klar ejerstrategi Odense Kommune har formuleret en detaljeret ejerstrategi. Heri melder kommunen klart ud, hvad den forventer af forsyningsselskaberne.- Ejerstrategien er vores fingeraftryk. Hvis vi vil have, at selskaberne også skal varetage visse kommunale interesser, så må vi jo fortælle dem, hvilke interesser det er, fastslår chefjurist i Odense Kommune, Karina Elbrønd.

Af | Lilli Marie Nielsen

Det kan af og til slå gnister, når kommuner og forsyningsselskaber skal blive enige om, hvordan arbejdet skal gribes an. Men med en klar ejerstrategi kan mange konflikter undgås, vurderer chefjurist i Odense Kommune, Karina Elbrønd.

– Min fornemmelse er, at mange kommuner har berøringsangst overfor at blande sig i, hvad der foregår i selskaberne. Men kommunerne må tage ejerrollen på sig og indse, at det er i orden at have en holdning og melde den klart ud. Som aktionær er det ifølge god selskabsledelse helt naturligt at sætte sit fingeraftryk på selskabet, for så ved direktionen og bestyrelsen, hvad de skal forholde sig til. Dét har vi gjort i Odense Kommune, og ejerstrategien er en styrke for begge parter og kan være med at afværge konflikter, siger Karina Elbrønd.

Odense Kommune har meget tidligt gennemført selskabsdannelse af forsyningsvirksomhederne og har solgt elforsyningen, og kommunens vand- og spildevandsselskab er nu i gang med at etablere et fælles serviceselskab, som gør det muligt for vandselskaber

at samarbejde om f.eks. IT og lønkørsel, uden at det er nødvendigt med store fusioner eller sammenlægninger.

Kommunen besluttede for flere år siden at udarbejde en ejerstrategi, som skal revideres hvert fjerde år. Den første ejerstrategi blev vedtaget af byrådet i 2007, og i 2011 kom version 2.

– Vores ejerstrategi er ikke en virksomhedsstrategi. Der er mere tale om ejer-tilkendegivelser eller ejer-udmeldinger, som er kommunens måde at fortælle selskabernes bestyrelser, hvad vi forventer af dem. Ellers kan de blot varetage egne interesser uden at skele til vores, siger Karina Elbrønd.

Ingen overraskelser Odense Kommune har udarbejdet ejerstrategien i tæt dialog med forsyningsselskaberne.

–Det er os som ejere, der bestemmer, men vi er lydhøre over for selskaberne, og dialog giver oftest de bedste resultater. Vi kører efter

»

16

Fortsættes side 18

Teknik & Miljø / Oktober 2012 Tema: xxxxxx

Formål med Odense Kommunes ejerstrategi: • Give byrådet mulighed for at tilkendegive sine overordnede forventninger til selskaberne.

• Medvirke til, at selskaberne også varetager kommunens interesser.

• Sikre sammenhæng mellem selskabernes virksomhed og kommunens strategier, planer mv.

• Fastholde og udvikle kommunens økonomiske værdier.

Overordnet tilgang til ejerrollen i Odense Kommune: Kommunen blander sig ikke i bestyrelsens arbejde, men skal godkende visse væsentlige dispositioner som for eksempel: • Etablering eller salg af datterselskaber.

• Påbegyndelse af væsentlige, nye aktiviteter.

• Fastsættelse af takster samt ændringer i takststrukturen.

• Ved sammenlægninger/fusioner og optagelse af nye aktionærer sidder kommunen ”for bordenden” • Beslutninger, der direkte eller indirekte berører fri egenkapital/indskudt kapital samt eventuel forrentning heraf.

• Beslutninger, der har bloktilskudsmæssige konsekvenser for Odense Kommune.

Eksempler på elementer i ejerstrategien: • Fokus på en åben og troværdig kommunikation, der gør det muligt for borgerne at få indsigt.

• Samarbejde med Odense Kommune, kommunens erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner skal prioriteres højt.

• Styrke samarbejdet med øvrige forsyningsvirksomheder – kan der med fordel etableres regionale samarbejder.

• Fokus på stordriftsfordele, faglig kompetenceudvikling, systemseksport samt strategiske overtagelser og fusioner.

Læs mere om Odense Kommunes ejerstrategi på www.odense.dk

17

Teknik & Miljø / Oktober 2012 Tema: Forsyning

»

princippet ”ingen overraskelser”. Det vil sige, at begge parter melder rent ud, og hvis et selskab er i tvivl om, hvorvidt noget strider mod ejerstrategien, eller om det er noget, kommunen bør orienteres om, så ringer de til mig, og vi får en god og uformel snak om tingene. Vi bruger strategien som et dialogværktøj og ikke til at slå hinanden oven i hovedet med, siger Karina Elbrønd.

Men selvom ejerstrategier set med kommunens øjne er et vigtigt arbejdsredskab, så kunne der godt være nogle forsyningsselskaber, som tværtimod vil opfatte en strategi som en spændetrøje. Men den køber Karina Elbrønd ikke.

– I det private erhvervsliv kunne man da ikke forestille sig, at der ikke blev lyttet til eneaktionæren. Og hvis bestyrelsen eller direktionen ikke vil lytte til kommunalbestyrelsens ønsker, så må det da få kommunalbestyrelsen eller selskabets bestyrelse til at overveje, hvilke konsekvenser det skal have. Ejerstrategien kan kræve en tilvænningsperiode, og sådan har det også været i Odense, men nu har vi fundet hinanden, og selskaberne ved, hvor de har kommunen, hvilket selskaberne også ser som en fordel, forklarer Karina Elbrønd og fortsætter: – Som kommune skylder vi selskaberne at melde klart ud om for eksempel fusioner. Selskaberne har da brug for at vide, om vi som kommune er tilhænger af fusioner eller ej. De har brug for overordnede pejlemærker. I Odense har vi skrevet i vores ejerstrategi, at vi gerne vil arbejde for stordriftsfordele. Så hvis der eksempelvis er et mindre selskab, der gerne vil slås sammen med Odense Vandselskab, så ser vi positivt på det.

Kommunen skal godkende ”væsentlige dispositioner” Generelt har Odense Kommune besluttet, at den ikke i detaljer blander sig i bestyrelsens arbejde i forsyningsselskaberne, men kommunen skal som ejer godkende visse ”væsentlige dispositioner” (se faktaboks side 17), som det er formuleret i ejerstrategien. Det drejer sig blandt andet om etablering eller salg af datterselskaber.

– Hvis et af vores forsyningsselskaber laver et nyt selskab sammen med en privat partner, som får aktiemajoriteten, og aktiviteterne flyttes over i det nye selskab, så kan det betyde, at vi mister indflydelse. Den situation vil vi ikke stå i. Derfor står der i vores strategi, at kommunen skal godkende etablering eller salg af datterselskaber, understreger Karina Elbrønd.

Et andet vigtigt punkt, hvor Odense Kommune har sikret sig i ejerstrategien, er i forhold til fastsættelse af takster.

– Størrelsen af fast eller variabel bidrag på for eksempel spildevand er fordelingspolitik, og det er derfor noterett i ejerstrategien, at kommunen som ejer også skal godkende takster, siger Karina Elbrønd.

I henhold til selskabsloven er en ejerstrategi først bindende, når den enten er vedtaget på en generalforsamling, eller når strategiens specifikke punkter er indarbejdet i selskabsvedtægterne.

Chefjurist i Odense Kommune, Karina Elbrønd, understreger, at kommunen bruger sin ejerstrategi som et dialogværktøj og ikke til at slå hinanden oven i hovedet med.

18

Kom rundt om vandet

360° rÅdGIvnInG SKaBer vÆrdI I vandetS KredSLØB ›

drIft oG optImerInG

›

KLImatILpaSnInG

›

vandreSSourSer

Se selv på cowi.dk og mød os på vandtek 2012

Teknik & Miljø / Oktober 2012 Tema: Forsyning

Regnvand:

Klimasikring af vores byer Ændrede klimaforhold udfordrer vores byer, som rammes af oversvømmelser, der allerede nu har ødelagt værdier for milliarder af kroner. Ny klimalov kan løse problemet og sikre, at regnvandet bruges til at skabe nye rekreative byrum.

Af | Sonia Sørensen og Svend Krongaard Hansen, Københavns Energi og fusionerede forsyningsselskaber

Kloakker flød over, kældre og veje stod under vand, og biler blev fanget i vandmasserne, da regnen denne og forrige sommer væltede ned over København, Aarhus og Svendborg. Klimaforandringerne betyder, at himlen vil åbne sine sluser langt hyppigere end før, og vi må være forberedt på, at skybrud hver eneste sommer slår ned i en eller flere af landets byer.

Skybruddet 2. juli 2011 i København ødelagde værdier for milliarder af kroner. Restauranter og kælderbutikker blev ødelagt. Gulve, ting og sager i folks private kældre blev destrueret. Opgørelser viser, at

den samlede regning løb op i 5-6 milliarder kroner – bare for et enkelt skybrud.

Byerne er ekstra sårbare Der er ingen tvivl om, at byerne er ekstra sårbare over for skybrud. Asfalt og stenbelægninger gør, at vandet ikke kan sive ned i jorden, men løber på overfladen og havner i de laveste punkter som viadukter og kældre.

Københavns Energi har derfor siden sidste sommer haft travlt med at skybrudssikre byen. Omkring 20 nye tiltag er blevet gennemført for at klæde hovedstaden bedre på til næste skybrud. Blandt andet er der

En skybrudskanal kan være en cykelsti, der omdannes til vandvej, når regnen er voldsom.

20

etableret riste, ledninger under fortovene og huller i kaj-kanterne, så regnvandet lettere kan løbe væk fra gaderne og ud i havnen eller kanalerne.

Men opgaven med at gøre hele hovedstadsområdet mere robust er en stor, kompliceret - og dyr - opgave. Vandet løber jo både under og over jorden, og derfor skal kloaksystemet samtænkes med kanaler, render og opsamlingsbassiner på overfladen.

Ny lov haster Regeringen og kommunerne indgik lige før sommerferien en økonomisk aftale, der forbedrer kommunernes muligheder for at investere i klimatilpasning. 2, 5 milliarder kroner blev der afsat til klimatilpasning. Den aftale er umådelig vigtig for vores byers fremtid, og vandselskaberne er taknemmelige. Vi er også glade for, at aftalen nu følges op af en lovgivning, der - hvis den bliver rigtigt udformet - kan give kommunerne og vandselskaberne de rigtige værktøjer til at beskytte borgerne og deres ejendomme bedre, når himmel og hav går i ét.

Et af vores ønsker er, at den nye lov fastlægger, hvilke initiativer, der kan takst-

KOMMUN I KAT I O N

Skybruddet 2. juli 2011 i København ødelagde værdier for milliarder af kroner.

Regningen lyder på fem-seks milliarder kroner.

finansieres af vandselskaberne. Lige nu er det nemlig uklart, hvad vandselskaberne må bruge penge på, og vi kan derfor ikke for alvor komme i gang med at planlægge og udføre det komplekse samspil mellem rør, kanaler og sluser, der skal føre vandet sikkert væk fra huse og veje – og skabe nye blå rum i byen, blå kanaler og søer i parkerne.

Kommuner og vandselskaber har forskellige roller Kommunerne og vandselskaberne er nøglespillerne, når det gælder klimatilpasning.

I dag har vandselskaberne kun ansvar for alt det under jorden, dvs. rørsystemet.

Klimatilpasning kræver imidlertid, at vi også styrer vandet oppe på overfladen.

Det er ikke den rigtige løsning bare at lægge nye, større kloakrør. Dels fordi det ville kræve, at vi graver hele byen op (læs: Meget dyrt og meget lidt trafikvenligt).

Dels fordi selv ikke de største rør vil kunne forhindre alle oversvømmelser som følge af ekstremregn.

Nej, så er det teknisk, økonomisk og arkitektonisk langt bedre at bygge høje kantsten, der holder vandet væk fra folks kældre.

Eller anlægge cykelstier og skaterbaner, der forvandles til kanaler, når regnen står ned i stænger. Ligesom det er positivt for både økonomi og bymiljø, at der af og til dannes blå regnvandssøer på pladser og parker.

Håbet er derfor, at den nye lov tillader vandselskaberne at finansiere tiltag både over og under jorden – for at smidiggøre processen. Men at loven samtidig fastlægger en fordelingsnøgle, så kommunerne bidrager rimeligt til f.eks. ”cykel- og skater-

kanaler”, der det meste af året tjener andre formål end at opsamle regn.

Håbet er også, at vandselskaberne får opgaven med at designe både de underjordiske og de overjordiske vand- og kloaksystemer. Det nytter ikke, at kommunerne planlægger og udfører alt det over jorden, mens vandselskaberne fortsat kun planlægger alle de underjordiske anlæg. Systemerne skal samtænkes og samdrives, så vandet kan flyde frit i et sammenhængende system af rør, kanaler, åer og søer.

Kommunerne sætter målene Til gengæld er det vigtigt, at kommunerne sætter målene og rammerne for kommunens klimatilpasning. Det sker i klimahandlingsplanerne, der skal være færdige næste år.

Handlingsplanerne vil være forskellige fra kommune til kommune, fordi skybruddene har forskellige skadevirkninger. I landkommuner kan det f.eks. være afgrøderne, der lider.

Men vandselskaberne, der har den nødvendige viden om både kloaksystemet og vandets kredsløb, bør være primus motor i at designe, bygge og drive de nye integrerede kloak- og vandløbsanlæg.

Hvis både finansiering og rollefordeling kommer på plads i den nye lov, sikrer vi en optimal udnyttelse af de to nøglespilleres spidskompetencer. Og der vil være håb om, at vi på en og samme tid sikrer vores byer mod de værste oversvømmelser og tilfører dem nye rekreative byrum.

FRA INTRANET TIL INTRANYT Er jeres intranet endt som et støvet lager for referater, regulativer og afsenderstyret kommunikation?

Så gør som Holbæk Forsyning.

Lav det om til et socialt nyhedsmedie, hvor medarbejderne selv spiller hovedrollen.

I får et fikst og færdigt intranet på kun 2 uger. En medarbejder fra Tankegang flytter ind hos jer og arbejder tæt sammen med de medarbejdere, der skal drive intranettet fremover.

Kontakt os for mere information.

Frederikshavn Køge T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

21

Teknik & Miljø / Oktober 2012 Tema: Forsyning

Rent drikkevand til skolebørn Postevand er sundt og miljøvenligt. Innovativ vandpost og drikkedunk gør det nemmere for skolebørn at slukke tørsten i og uden for skolegården.

Af | Dorthe von Bülow og Astrid Skotte, Københavns Energi og fusionerede forsyningsselskaber

22

Teknik & Miljø / Oktober 2012 Tema: Forsyning

FAKTA om vandpostene • Vandposten er designet, så den er nem at fylde en flaske ved, ligesom dens mekaniske indretning sørger for, at vandet altid er drikkekoldt.

• Det vurderes, at begge dele medvirker til at spare vand, idet der ikke går så meget til spilde som ved brug af en almindelig vandhane.

• De syv skoler, der har fået en vandpost i skolegården er: Amager Fælled Skole, Bellahøj Skole, Strandvejsskolen, Gerbrand Skole, Valby Skole, Vibenshus Skole og Oehlenschlægersgade Skole.

• Vandposten er udført i rustfrit stål, pulverlakeret og antigraffitibehandlet.

• I sit design udmærker vandposten sig ved altid at være hygiejnisk at drikke af, billig i drift, vandalsikret, tilpasset handicap- og arbejdsmiljøkrav samt VA godkendt nr. VA1.99/19877.

Det er ikke ret mange steder i verden, man kan drikke vandet direkte fra hanen. Men i Danmark kan vi. Tilmed er det danske postevand af høj kvalitet. Det er naturligt grundvand, som efter simpel iltning og filtrering på vandværket sendes direkte ud til forbrugerne.

Og der er ikke tilsat klor, sådan som drikkevandet er i flere af vores nabolande, fordi noget af det må hentes i åbne floder og søer.

Billigt er det også, det danske drikkevand. I København koster en liter postevand knap fem øre. Går man i supermarkedet, kommer man nemt til at betale 300 gange mere for en tilsvarende liter kildevand.

Endelig er postevandet sundere end f.eks. sodavand, der indeholder masser af sukker. Samt miljøvenligt, fordi det ikke skal transporteres frem til forbrugerne i lastbiler, der forurener med blandt andet CO2.

Alle disse fortrin er årsagen til, at Københavns Kommune og Københavns Energi sammen har etableret en helt ny, vandbesparende vandpost på en række af byens skoler.

Unik vandpost i større perspektiv I udviklingen af vandposten har vi lagt vægt på et enkelt og smukt design, der er brugervenligt, driftsikkert og frostsikret, så den fungerer året rundt. Den er vandbesparende, fordi vandstrålen slukkes automatisk og løber med kontrolleret hastighed. Vandet kan med andre ord ikke fosse ud over alle kanter langt efter frikvarterets ophør.

Vandposten skal ses i et større perspektiv, hvor Københavns Kommune på tværs af forvaltningerne gør en indsats for at gøre det sunde valg til det lette valg for alle og dermed forebygge væsentlige helbredsproblemer som f.eks. overvægt.

Syv skoler i hovedstaden er med i et pilotprojekt og har alle fået etableret en vandpost i skolegården. Hvis vandpostene viser sig at være en succes, vurderer Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning, om etablering af vandposte evt. fremover kan indgå i forbindelse med den bygningsmæssige genopretning af skolerne samt i forbindelse med om- og nybygning af skoler.

Drikkedunk uden sundhedsskadelige stoffer For yderligere at tilskynde børnene til at drikke vand frem for læskedrikke har Købenavns Energi fået udviklet en ganske særlig drikkedunk, som både er uddelt til eleverne på de skoler, som har fået vandposte og til andre københavnske skoler. Flasken er fremstillet af et plastmateriale, der med garanti hverken indeholder hormonforstyrrende eller kræftfremkaldende stoffer.

Flasken er fremstillet af fødevaregodkendt Tritanplast og kontrolleres løbende af Teknologisk Institut. Denne plasttype er valgt frem for andre plasttyper, fordi den IKKE afgiver sundhedsskadelige stoffer som pfenoler, pfthalater og bispfenol A, der kan være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende.

Formålet med drikkedunken er at vænne børnene til at tappe koldt postevand, hvor de kommer frem – i sportsklubben, SFO’en eller skaterbanen mv.

FAKTA om Københavns Kommunes sundhedspolitik 2011-2014 Her er visionen at: • Gøre sundhed og særligt bevægelse til en del af københavnernes hverdag ved at lade det være en del af løsningen af kommunens opgaver i daginstitutioner, skoler etc.

• Sikre at bevægelse, sund mad og trivsel er en central del af børns og unges hverdag i kommunens institutioner og skoler.

• Indrette skolers og daginstitutioners legepladser og skolegårde, så de fremmer mulighederne for leg og bevægelse.

23

Teknik & Miljø / Oktober 2012 Tema: Forsyning

Politisk mini-topmøde om vandplaner Vandplanerne bliver centrum for et politisk mini-topmøde på VandTek-messen i november, hvor politikere, kommuner og forsyningsselskaber tørner sammen i en hed debat.

Af Lilli Marie Nielsen

”Fra vandplaner til virkelighed” er det gennemgående tema på den store VandTek-messe, som afholdes i Odense Congres Center den 20.-23. november. Vandplanernes mål er at reducere med ni millioner tons kvælstof inden udgangen af 2015, og hvordan den sag skal gribes an i praksis, vil blive drøftet på et politisk mini-topmøde på messen.

Her vil repræsentanter fra vandselskaberne, kommunerne, Christiansborg og branchens medlemmer drøfte de kommende opgaver og udfordringer omkring realiseringen af vandplanerne.

– VandTek skal være med til at bringe de aktører sammen, som beskæftiger sig med vand. På brugersiden vand- og spildevandsselskaberne, på videnssiden rådgivere, landinspektører og ikke mindst kommunerne og staten som sætter rammerne som myndigheder, siger faglig konsulent på VandTeks temaområde Gyrite Brandt.

Ud over mini-topmødet bliver der også sat yderligere fokus på vandplanerne og snitfladerne mellem kommuner og forsyningsselskaber på en politisk konference, som også kommer til at foregå på VandTek-messen.

Her zoomes der ind på kommunernes og vandselskabernes samspil omkring klimatilpasning og virkeliggørelse af vandplanerne. Udgangspunktet bliver det fælleskommunale projekt omkring Usserød Å. Oplægsholdere og debattører vil blandt andre være KTC-repræsentanter, Naturstyrelsen, DANVA, borgmestre og forsyningsdirektører.

Et af de konkrete tiltag, som flere steder i landet etableres for at realisere vandplanernes mål, er vådområder. Derfor bliver der på messen i Odense bygget et 250 kvadratmeter stort vådområde, hvor der er mulighed for at møde folk, som på forskellig vis arbejder med vandplaner og vådområder.

Miljøminister Ida Auken foretager den officielle åbning af VandTek-messen, hvor hun blandt andet lægger op til det minipolitiske topmøde.

Der er mere information om VandTek 2012 på vandtek.dk

24

Ud på de internationale vandmarkeder Kan vandsektoren blive Danmarks nye eksporteventyr? Danish Water Forum sætter i samarbejde med Eksportrådet og Dansk Eksportforening fokus på, hvad der skal til for at komme ud på de store vandmarkeder.

I september var miljøminister Ida Auken i både Kina og Korea for at markedsføre den danske vandsektor, men der skal endnu mere til for at slå igennem på de internationale vandmarkeder, som omsætter for 2.800 milliarder kroner om året.

Derfor sætter Danish Water Forum i samarbejde med Eksportrådet og Dansk Eksportforening fokus på, hvad der skal til for at øge væksten, innovationen og eksporten i vandsektoren. Det sker på VandTek-messen i Odense i november.

Her vil studerende fra landets universiteter også prøve at finde ud af, om dansk vandteknologi kan blive den næste eksportsucces i Kina. De studerende dyster om at komme med det bedste bud på en samlet eksportplan. Vinderen af konkurrencen kåres på messen den 23. november. lmn

Stoppe regnen kan vi ikke,

ø 2400 mm, 18 meter i et løft!

- men vi kan være med til at modvirke oversvømmelser!

Min. 100 års levetid, hurtig installation, 100% tæt.

De mange kraftige skybrud, vi har oplevet i de senere år, viser med al tydelighed, at kloaknettet ikke er dimensioneret til at optage de store mængder regn, som falder på kort tid, hvilket resulterer i oversvømmede veje, kældre og afløb.

Prognoserne siger, at denne vejrtype bliver stadig hyppigere, så vi står med et tilbagevendende problem, med mindre der gøres noget.

Et Weholite forsinkelses-/regnvandsbassin nedsætter risikoen for oversvømmelser betragteligt. Hos KWH Pipe har vi stor erfaring med design, konstruktion og installering af disse systemer i alle størrelser.

Kontakt Bent eller Jan i ProjektTeknisk Service og få en uforpligtende snak om mulighederne og få et beskrevet designforslag med tegning, beregning og pris.

Bent Rønfeldt Tlf.: 20 46 38 58 ber@kwhpipe.dk Jan Lunding Tlf.: 40 21 64 42 jlu@kwhpipe.dk KWH Pipe (Danmark) AS

www.kwhpipe.dk

Member of the KWH Group

Teknik & Miljø / Oktober 2012 Tema: Forsyning

Eksperter:

Tillad afkalkning på vandværkerne Fjernvarmeværker, industri, hoteller og storkøkkener har igennem årtier blødgjort eget brugsvand. Eksperter opfordrer til også at tillade central afkalkning af drikkevandet, fordi der derved kan hentes betydelige besparelser og miljøgevinster.

Af | Christian Fink, journalist

Samfundet kan tage ved lære af, hvordan virksomheder blødgør deres brugsvand for at reducere kalkindholdet. Det mener flere eksperter.

– Fordelene er åbenlyse ved at tillade central blødgøring af vandet, inden det sendes ud til forbrugerne. Først og fremmest vil det muliggøre kolossale besparelser på energi til opvarmning, fordi der med mindre kalk i vandet opnås en højere virkningsgrad i eksempelvis varmerør og vaskemaskiner.

Samtidig vil hvidevarernes levetid blive forlænget, og der vil kunne spares over 4.000 ton vaskemiddel om året samt store mængder rengøringsmidler, kemikalier og arbejdstimer grundet færre kalkaflejringer på fliser og i toiletter, vurderer civilingeniør, ph.d. Henrik Aktor, der er konsulent i vandspørgsmål.

GC Rieber Salt, der er blandt Nordens største saltleverandører, har i mange år leveret blødgøringssalt til professionelle aftagere.

– Fjernvarmeværker, industrien, hoteller og storkøkkener er meget bevidste om gevinsterne ved at afkalke brugsvand, og vores kunder undrer sig over, at der ikke blødgøres på vandværkerne, siger konsulent Kim Konradsen.

26

200-300 procent tilbagebetaling Vand kan blødgøres med en såkaldt ionbytter, der ikke efterlader skadelige stoffer, men udelukkende ved hjælp af salt fjerner kalk og magnesium. En anden mulighed er at benytte kalkfældningsmetoden, hvorved alene kalken fjernes. I dag kræver central blødgøring af vand tilladelse fra kommunen, og ifølge adjunkt, ph.d. Martin Rygaard fra Institut for Vand og Miljøteknologi på DTU er grundene hertil først og fremmest principielle.

– Det er en udbredt tanke, at grundvandet blot må iltes og filtreres, før det bliver sendt ud til befolkningen. Nu ser det dog ud til, at politikeres og myndigheders traditionelle skepsis over for udvidet vandbehandling er ved at bløde op, siger han.

En rapport fra Naturstyrelsen konkluderer, at der ved blødgøring kan opnås betydelige samfundsøkonomiske gevinster. Dét er også oplevelsen hos Københavns Energi, som netop har afsluttet langvarige forsøg på området.

– Der er stor forskel på vandets hårdhed i Danmark, men central blødgøring vil kunne give god mening i vores forsyningsområde. For hver krone, der investeres heri, forventes forbrugerne at kunne hente to

til tre gange så store besparelser. Dog skal det også tages i betragtning, at blødere vand kan medføre flere huller i tænderne.

Tilladelse til blødgøring vil desuden kræve en kompleks høringsproces i de omegnskommuner, hvorfra Københavns drikkevand hentes, siger projektchef Jesper Elkjær.

Udbredt i udlandet og erhvervslivet Vandblødgøring er meget brugt i vore nabolande.

– Eksempelvis blødgør man drikkevandet i Holland, Sydsverige og Tyskland, og meget af det danske vand ville i ubehandlet form ikke blive accepteret dér grundet det høje kalkindhold, vurderer Martin Rygaard fra DTU. Herhjemme er blødgøring af vand alene udbredt blandt professionelle brugere.

– På fjernvarmeværker og i produktionsvirksomheder kan saltet forebygge kalkaflejringer i varmerør og dermed sikre højere virkningsgrad samt et lavere ressourceforbrug, siger Kim Konradsen fra GC Rieber Salt.

Alt er større på Agromek 27.—30. november 2012

Over 500 udstillere · 237 godkendte nyheder · Faglige aktiviteter · Vidensdeling

traktorer og markredskaber

kornhåndtering

staldmekanisering

energi

rådgivning

entreprenør, vej og park

Teknik & Miljø / Oktober 2012 Tema: Forsyning

I Roskilde skater vi i regnvandsanlægget!

Klimasikring giver anledning til hovedbrud i mange kommuner, men takket været et godt samarbejde mellem forsyning og kommune har det i Roskilde resulteret i et banebrydende projekt.

Af | Signe Gudiksen, Roskilde Forsyning og Lise Hammershøj, Roskilde Kommune

Med den seneste aftale for kommunernes økonomi er der afsat 2,5 milliarder kroner til klimasikring i de danske kommuner. Roskilde har netop indviet et af verdens største kombinerede regnvandsanlæg og aktivitetsparker og håber, at projektet kan give inspiration rundt om i landet. Rabalder Parken i Roskildes nye kreative bydel Musicon opsamler regnvand, men er samtidig et kæmpe aktivitetsområde med blandt andet skaterfaciliteter, trampoliner og fitness-redskaber.

projekt, hvis Musicon havde fået et traditionelt, nedgravet regnvandsanlæg. For det andet har vi fået rigtigt meget for pengene til den rekreative del, fordi vi har bygget oven på det tekniske anlæg, der alligevel skulle anlægges. Og i stedet for at være et teknisk anlæg, der fratager Musicon plads, er det blevet et område, der giver bydelen aktiviteter og væresteder.

Tidligere industriområde Da regnvandsafledningen i Roskildes nye bydel, Musicon, skulle planlægges var der en række grunde til at vælge overfladisk afvanding. For det første var der et politisk ønske om at bruge vandet som et kreativt element. For det andet var det afgørende med et fleksibelt system, der var robust overfor klimaforandringer. Og for det tredje skulle vi grave mindst muligt, fordi jorden på Musicon er forurenet efter et tidligere liv som både losseplads og betonvarefabrik.

Musicon skal udbygges over de næste 15 år til en kreativ bydel med boliger, virksomheder, butikker, boliger, uddannelse, koncertsteder, caféer og ikke mindst Danmarks kommende rockmuseum. Der er planer om 650 boliger og 2.000 nye arbejdspladser. Allerede i dag er der liv i området, som huser over 20 virksomheder, en række foreninger og kulturinstitutioner. Sidste år var der flere end 70 events i bydelen.

Den tekniske del Anlægget på 40.000 m² består af et 445 meter langt kanalforløb, der munder ud i et kæmpe regnvandsbassin. Regnvandet ledes via kanalerne ned til bassinet, der er opdelt i tre mindre bassiner, der fyldes et efter et, når det regner kraftigt og vedvarende. Bassinerne tømmes ved hjælp af en pumpe. Regnvandet pumpes op i kloaksystemet og ledes herefter ud i Roskilde Fjord.

Det tre-delte bassin er klimasikret, hvilket betyder, at det er dimensioneret cirka 20 procent større, end det ville være blevet med den gamle dimensioneringspraksis. Forventningen er, at alle tre bassiner kun vil være helt fyldt hvert tiende år. Sø-bassinet har et dagligt vandvolumen på cirka 1.000 m³, men det samlede bassin kan indeholde i alt 23.000 m³ regnvand! Bassinerne alene dækker et areal på størrelse med en fodboldbane og kan rumme lige så meget vand som 10 svømmehaller!

Kreative løsninger er god økonomi Grundet en offensiv byplanstrategi var der et politisk ønske om at se regnvandsanlægget som en mulighed for at anlægge et spændende byrum i området på et tidligt tidspunkt. Takket være et kreativt samarbejde mellem forsyning, kommune og områdets aktører er det lykkedes at skabe et anlæg med både økonomiske fordele og rekreativ værdi. For det første ville vi have stået med et langt dyrere

Snake runs i vandkanaler Umiddelbart lyder det ikke oplagt at skate i regnvandskanaler, men ifølge arkitekt og skater, Søren Nordal Enevoldsen fra Nordarch, som står bag en del af parkens rekreative elementer, er det slet ikke tosset: - Faktisk giver det anlægget autenticitet. Oprindeligt opsøgte skatere netop regnvandskanaler for at finde gode steder, forklarer Søren Nordal Enevoldsen.

28

Teknik & Miljø / Oktober 2012 Tema: Forsyning

Det tre-delte bassin består af Søen - et bassin der er permanent fyldt med vand, Engen - et bassin, hvor der vokser engblomster og græs, og som kun fyldes, når det regner meget og Bowlen - et bassin udført i beton. Dette bassin vil kun sjældent blive vandfyldt og kun efter meget langvarig regn.

De såkaldte ”snake runs” stammer fra USA, hvor skatere i mange år har kørt i udtørrede flodlejer, der snor sig gennem landskabet som slanger. I alt er 110 meter af den 445 meter lange kanal i Rabalder Parken udført i beton. Det har krævet hjælp fra amerikanske betonkonstruktører, der er fløjet til landet for at løse opgaven.

Bowl i regnvandsbassin ”Bowls” i beton er inspireret af den amerikanske skate-kultur fra 70’erne. Ved at forene det nødvendige regnvandsbassin og en bowl med indbyggede reposer udnytter vi et ellers (ofte) tomt regnvandsbassin til glæde for skatere og andre på hjul. I forbindelse med bowlen er der anlagt et fladere område – også i beton, der kan bruges som både scene og skate-element. Vi har indlagt strøm ved bassinet, så brugerne kan afholde f.eks. koncerter, DJ- og dansearrangementer.

Grønt område, oplevelsessti og vandtrappe For at opnå bedre ressourceudnyttelse i området har vi genanvendt overskudsjord fra regnvandsbassiner og kanaler. Det er sket ved at forme jorden til bakker og volde. Kanalerne slynger sig gennem en del af bakkelandskabet, hvilket giver opholdsmuligheder på bakkerne og langs kanterne.

Langs den ene del af kanalen løber en sti med trampoliner, hængekøjer og fitnessredskaber, mens der ved bakkerne er grillpladser og hængeud-steder. Den store vandtrappe, designet af GHB, leder regnvandet flot ned til regnvandssøen.

Samarbejde Roskilde Forsyning har haft ansvaret for den tekniske del af anlægget, mens Roskilde Kommune har stået for den rekreative del. Det

har krævet et tæt samarbejde at sikre, at anlæggets tekniske specifikationer blev overholdt, selv om kanal og regnvandsbassin ændrede form og design.

Roskildes børn og unge har taget godt imod parken, som siden åbningen i august har været et tilløbsstykke. På parkens facebookside fik området følgende kommentar fra en skater: ”Fuck, en sprød park”! Det tager vi som en kompliment!

Roskilde Kommune vinder Byplanprisen 2012 Roskilde vinder Byplanprisen 2012 for sin nytænkende byplanstrategi for Musicon, som senest har resulteret i Rabalder Parken, et af verdens første og største kombinerede regnvandsanlæg og aktivitetsparker.

Det er første gang, at Roskilde Kommune modtager Byplanprisen, som er uddelt hvert år siden 1996.

Borgmester Joy Mogensen er rigtig glad for anerkendelsen: – Jeg ser prisen som et vigtigt skulderklap. Det er en blåstempling af den nytænkende måde, vi har valgt at udvikle Musicon på med Rabalder Parken som et flot eksempel.

Torben Jørgensen, formand for både Teknik- og Miljøudvalget i Roskilde Kommune og bestyrelsesformand i Roskilde Forsyning, er ligeledes rigtig godt tilfreds.

– Det er meget positivt, at det utraditionelle og eksperimenterende bliver værdsat.

Rabalder Parken er resultatet af et stærkt og kreativt samarbejde mellem kommune, forsyning og bydelens aktører og viser samtidig, at Roskilde også går foran, når det kommer til klimasikring, siger han.

Ud over Roskilde var København og Ikast-Brande nomineret til årets pris.

Byplanprisen uddeles hvert år til en kommune, en region eller en organisation, som har gjort en særlig indsats for at fremme gode og smukke bymiljøer og landskaber. Prisen er indstiftet af Dansk Byplanlaboratorium og Akademisk Arkitektforening.

29

Om Vand i Byer: Det skal være slut med de oversvømmelser, som f.eks. den 2. juli 2011 plagede en lang række danske byer. Derfor er der nu mere end 130 virksomheder, forskningsinstitutioner og kommuner, der i partnerskabet ”Vand i Byer” er gået sammen om at finde løsninger på klimaudfordringerne for de danske byer. Partnerskabet begyndte januar 2010, og i løbet af fem år skal der bruges 100 millioner kroner på at udvikle innovative løsninger, der kan håndtere problemerne med de stigende nedbørsmængder i byerne.

Teknik & Miljø / Oktober 2012 Tema: Forsyning

Vand i Byer:

Følg projektet her: http://www.laridanmark.dk eller læs mere her: http://www.vandibyer.dk

Forsyning, leverandører og vidensinstitutioner er gået sammen om et klimaprojekt på Lindebjergskolen i Roskilde, hvor håndtering af regnvand er centralt. Den pædagogiske vinkel er altafgørende, og CONCITO har uddannet 23 elever til at varetage rollen som klimaambassadører.

Af | Hanne Kjær Jørgensen, Teknologisk Institut og Michael Nørgaard, begge deltagere i Vand I Byer

Klimaindsatsen begynder med lokal handling, og det er udgangspunktet for Lindebjergskolen i Gundsølille ved Roskilde og skolens vision om at blive klimaskole.

Målet er at reducere skolens klimabelastning i forhold til energiforbrug, regnvand og transport og selvfølgelig at indfange og udvikle den pædagogiske dimension i klima- og miljøarbejdet.

I den første fase af projektet er der fokus på håndtering af regnvand. Projektet har fået status af udviklingsprojekt under partnerskabet Vand i Byer, men initiativet er startet på skolen og på Rørcentret på TI. Udviklingsperspektivet betyder, at en lang række rådgivere, leverandører og vidensinstitutioner er gået sammen med Roskilde Forsyning og Roskilde Kommune om at implementere forskellige nye klimaløsninger. Det betyder, at alle forudsætninger for et nyskabende projekt er til stede.

Stor opbakning Projektet blev skudt i gang ultimo 2011 med næsten 500 deltagere på et lokalt stormøde om klimaskolenhvor der var oplæg fra Roskildes borgmester og fødevareminister Mette Gjerskov. Et fantastisk startskud, og et bevis på, at der er støtte til projektet og klimaarbejdet lokalt.

Projektet omkring håndtering af regnvand har siden fået en økonomisk saltvandsindsprøjtning med 1,3 millioner kroner til at komme i gang for. Støtten kommer dels fra Miljøministeriets ”Tilskudsordning for miljøeffektiv teknologi”, dels fra partnerskabet ”Vand i Byer”, der er finansieret af Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Vand i Byer finansierer udelukkende konceptudviklingen.

Midlerne fra Miljøeffektiv teknologi går til et konkret demo-projekt, hvor 1/3 af regnvandet på skolens område afkobles og hånd30

teres lokalt på skolens område. Vandrender, regnbede og faskiner anlægges foråret 2013. Thing & Brandt Landskab har udarbejdet det første forslag, som inden udførelse skal udvides med fysiske undervisningstilbud. Wavin opstiller bl.a. en beholder, der både opbevarer og nedsiver regnvandet. Her skal der monteres en manuel vandpumpe på beholderen, så eleverne kan pumpe vandet fra beholderen tilbage i vandrenderne. Der er desuden søgt penge til, at overløb fra vandrender, regnbede og faskiner samles i et ’multirum med skybrudssikring’, der er et anlæg, der kombinerer regn og sport. Dette efteråret opsætter DHI en nedbørmåler på skolens område. Herefter får alle i lokalområdet tilbudt varsling af skybrud via sms. Det første grønne tag blev indviet maj 2012, og der er sat to niveaumålere op, så grundvandsstanden på grunden kan følges nøje.

Frakobling af regnvand vil mindske belastningen på renseanlæg og vandløb og i sidste ende bidrage til, at der ikke sker oversvømmelser. Og så kan regnbede og vandrender være med til at forskønne omgivelserne på skolen og være et meget konkret og synligt udtryk for skolens klimaindsats.

Elever er klimaambassadører Det pædagogiske sigte er selvfølgelig vigtigt i klimaskoleprojektet, og derfor er klimaet også på skoleskemaet. Det er centralt, at eleverne kan se klimaindsatsen og med deres adfærd selv gøre en forskel.

Concito har stået for at uddanne 23 klimaambassadører på skolen.

Ambitionen er, at eleverne skal blive de bedste til at tackle de udfordringer, som klimaændringerne giver. Projektet skal også ses i sammenhæng med de kompetencer og den viden, som findes i skolens baghave – på RUC, på Risø og Risø Park. Klimaskoleprojekt kan være eksperimentarium for klimaprojekter og klimatilpasning i området og dermed også et bidrag til at skabe udvikling og arbejdspladser i lokalområdet,

Teknik & Miljø / Oktober 2012 Tema: Forsyning

Projektgrupper Der er igangsat tre arbejdsgrupper med deltagelse fra de mange parter i projektet: en teknologigruppe, der kommer med oplæg til, hvilke teknologier, der skal vises på skolen, en undervisningsgruppe, der diskuterer, hvordan teknologierne helt konkret skal bruges i undervisningen, og endelig en klimacentergruppe, der diskuterer, hvordan f.eks. kommunerne og forsyningerne kan bruge skolerne som en ’opslagstavle’ til at formidle klimatilpasning til borgerne og samtidig invitere til aktivt medborgerskab. Skolen skal fremover være et lokalt læringsforum med klimatilpasning som omdrejningspunkt.

Centralt i projektet er også at vise, hvordan offentlige institutioner kan gå foran og håndtere regnvand på egen grund. På sigt er målet med projekt klimaskole dog bredere. Dels skal der også søges penge til f.eks. klimasikring af bygningen, konceptudvikling for, hvordan skolens klimabelastning kan reduceres, også når det handler om energiforbrug, transport og mad. Skolen skal f.eks. energirenoveres, og naturgas skal erstattes med vedvarende energi.

Dels skal der udvikles et koncept for den klimatilpassede folkeskole, som nemt kan overføres til alle andre folkeskoler i Danmark. Der skal blandt andet udvikles en ny undervisningsportal, der formidler klimaundervisning, og undervejs udvikles der læringsprint, som kan bruges i klimaundervisningen, og som også kan bruges på alle skoler.

I det videre arbejde er samarbejdet mellem myndigheder og forsyning helt afgørende for, at projektet kan videreudvikles. Frakobling af regnvand er blot et eksempel, der understreger koordineringsbehovet. Der skal udarbejdes et tillæg til spildevandsplanen og ansøges om tilbagebetaling af tilslutningsbidrag, og her er både myndigheder og forsyning i spil.

Deltagere i projekt klimaskole Vidensinstitutioner: Teknologisk Institut, Rørcentret, Aalborg Universitet København, Dansk Hydraulisk Institut (DHI), Danmarks Pædagogiske Universitet Offentlige parter: Roskilde Kommune: Miljø og Byggesag, Plan og Udvikling, Ejendomme & Indkøb, Lindebjergskolen, Hillerød Kommune Odense Kommune Private virksomheder: Gundsølillehallen, Roskilde Forsyning, Ungdomsbyen, Thing og Brandt Landskab, Gundsø Entreprenørforretning, Nyrup Plast, Wavin, IBF, Nykilde, Aco Nordic, NCC Roads A/S, Råstoffer, MJK Automation A/S, KLS Grafiske hus, Publicpress – Rådgivning og kommunikation, Rockwool International Small Copenhagen, Sport-Zone

Varde Kommune søger chef til Teknik og Miljø

Varde Kommune vil gerne være den sundeste, reneste og mest digitalt tilgængelige kommune i Danmark Vi søger en chef for Teknik og Miljø, der kan sikre en god balance mellem servicering af borgere og virksomheder og hensynet til miljø, energi og klima.

Chefen for Teknik og Miljø har • ansvaret for den overordnede ledelse og udvikling af Teknik og Miljø • ansvaret for at sætte retning for Teknik og Miljøområdet i fremtiden • servicering af politikere og direktør • ledelsen af 50 personer i to team

Job- og personprofil kan sammen med andet relevant materiale ses på www.varde.dk eller www.hcvestergaard.dk

Ansøgning fremsendes elektronisk til konsulentfirmaet H.C.Vestergaard på hcv@hcvestergaard.dk.

Stillingen besættes på overenskomstmæssige vilkår. Årsløn er på ca. 625.000 kr.

Hertil kommer et pensionstillæg.

Ansøgningsfrist: 12. november 2012, kl. 12.00

Information om stillingen kan fås hos direktør Bent Peter Larsen, tlf. 7994 6529 / 3036 7036 eller chefkonsulent Hans Christian Vestergaard, tlf. 7022 0272 / 2275 6772.

Teknik & Miljø / Oktober 2012 natur & miljø

Lysende løsninger Nedslidt materiel og udfasningen af forældede lyskilder betyder, at kommunerne skal udskifte mere end 300.000 udendørsarmaturer i de kommende år. Udgiften kan løbe op i to milliarder kroner, anslår Elforsk. En omfattende renovering af boligmassen er også på trapperne, og kravet til at nedbringe energiforbruget er massivt. Er kommunerne parate til at løfte opgaven?

Af | Katrine Dahl Clement

Efteråret suser på den anden side af vinduesruden, og i takt med at tusmørket sænker sig, tændes lysene rundt om i kommunen.

I børnehaven tændes lampen i hyggekrogen, i genoptræningen slås loftslyset til i gymnastiksalen, og på cykelstien udenfor flakker gadebelysningen et par sekunder, inden den lyser op for myldretidsfolket. De er på vej fra arbejde, forbi supermarkedet for at hente et par liter mælk, inden turen går hjemad. Og de tager belysningen på deres vej for givet.

De danske kommuner står over for en række konkrete og komplekse udfordringer på belysningsområdet. Politisk regulering og lovgivning, ikke mindst fra EU, udfaser kendte lyskilder som glødepærer og kviksølvlamper, og kravene til energieffektivitet strammes.

Sæt i gang og spar penge!

– For kommunerne bør strategiske løsninger på lysområdet stå meget højt på dagsordenen, siger Flemming Madsen fra innovationsnetværket Dansk Lys. Med støtte fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen arbejder netværket for at skabe innovation og vækst på lysområdet. Missionen er ikke mindst at styrke samarbejdet mellem offentlige institutioner, erhverv og forskning. Målet: Lys af højeste kvalitet i forhold til design, bæredygtighed og brugervenlighed.

Flemming Madsen peger på, at kommunerne træffer beslutninger, der rækker langt ud i fremtiden, også hvis de vælger at sidde på hænderne.

– Kommunerne kommer simpelthen til at investere i belysning i de kommende år, uanset hvad. For mange kommuner er det tvingende nødvendigt på grund af udfasningen af lyskilder og armaturernes alder, men det skrappe fokus på effektiv drift og det nationale

Flemming Madsen fra innovationsnetværket, Dansk Lys, fremhæver, at kommunernes driftsomkostninger og energiforbrug kan reduceres markant.

32

fokus på grøn omstilling er uomgængeligt overalt. Og netop på lysområdet er der kolossale muligheder for at etablere løsninger, der kan reducere kommunernes driftsomkostninger og energiforbrug markant, pointerer Flemming Madsen.

Farvel til en gammel kending Den velkendte kviksølvlampe er snart en saga blot. Om bare to år, i 2015, forsvinder kviksølvlamperne fra markedet. Når det sker, vil et flertal af kommuner opleve, at deres vejbelysningsarmaturer skal renoveres eller udskiftes. Der er tale om en massiv udskiftning af udendørsbelysningen - alene i Danmark anslås det, at kommunerne skal investere mindst to milliarder kroner i udskiftning af mere end 300.000 udendørsarmaturer i de kommende år, heraf halvdelen i Københavns kommune Kviksølvlampen falder i 2015 for EU-krav om effektivitet og miljøhensyn, men allerede nu er den matte glødelampe og flere typer lysstofrør udfaset. Samtidig har en stor del af de armaturer, der står i veje og parker, 20-30 år på bagen.

Moderniseringer presser sig på, med andre ord, også når det kommer til indendørs belysning. Landets kommuner og boligselskaber står over for en omfattende renovering af boligmassen. For eksempel skal Albertslund Kommune i de kommende år renovere flere end 2.000 almene boliger bygget i 1960’erne.

Der er penge i teknologien Energiforbruget skal bringes ned, og regeringen har sat barren højt.

Energiudspillet ”Vores energi” lægger op til, at halvdelen af det traditionelle energiforbrug skal være dækket af vindenergi allerede i 2020, og alt el- og varmeforbrug er dækket af vedvarende energi i 2035. Dansk Elforsyning Statistik opgjorde i 2008 elforbruget ved vejbelysning til at udgøre 351 TWh. Hertil kommer belysning på ppladser, ved offentlige bygninger med mere.

At holde kommunernes bygninger oplyst slår også heftigt ud på budgetterne. Belysning udgør omkring 1/3 af det samlede elforbrug i offentlige bygninger, viser en rapport udarbejdet af DTU Byg. Det anslås også at mange skoler bruger op mod halvdelen af deres energiforbrug på lys.

Mere effektive og intelligente styringsteknologier kan være med til at nedbringe energiforbruget inde og ude markant. Timere og sensorer, dæmpning af lyset og solceller integreret i armaturer er bare nogle af de teknologiske muligheder.

Teknik & Miljø / Oktober 2012 Tema: natur & miljø

By Land Lys – konference om lys i kommunerne På konferencen By Land Lys rettes fokus på lyset i kommunerne. Kommuner, boligselskaber, virksomheder, forskning og rådgivere samles. På programmet er inspirerende oplæg og cases, konkrete værktøjer til planlægning og implementering. Målrettet matchmaking sikrer, at deltagerne møder kommende samarbejdspartnere ud fra behov og interesser. Spotlyset rettes mod de store udfordringer og muligheder, der er for lys i fremtiden. Intelligent og interaktivt lys i byrummet, energirigtig vejbelysning, lysøkonomi og teknologivalg, og ikke mindst skabelsen af det intelligente lysmarked gennem strategiske samarbejder mellem kommuner og erhvervsliv. Mød blandt andre minister for klima, energi og bygninger Martin Lidegaard, forfatter og samfundsdebattør Tor Nørretranders, og Simone Collon fra Arup Lighting.

MusikTeatret i Albertslund den 31. oktober – 1. november.

Mere information og tilmelding på www.bylandlys.dk

En overgang til LED som lyskilde inde som ude kan reducere elforbruget til belysning med 50 procent, og kombinerer man med intelligent styring af lyset, er besparelsespotentialet helt oppe på 70 procent. LED-teknologien er nu så langt, at det er muligt at skabe gadebelysning med LED, som opfylder kravene i de danske vejbelysningsregler.

Samarbejde og arbejdspladser Set fra rådhuset er der mulighed for win-win ved at samarbejde med virksomhederne: Der kan udvikles skræddersyede lysløsninger for eksempel nyt materiel og ny teknologi, der matcher kommunernes konkrete krav og behov, samtidig med at der skabes arbejdspladser, fortæller Flemming Madsen.

Lysområdet er et kommende vækstmarked, og danske lysvirksomheder står traditionelt stærkt. Derfor er chancen der lige nu, vurderer han.

– Kommunerne kan blive vækstdrivere ved at gå aktivt ind i markedet og præge det ved at stille krav og indgå i samarbejder i stedet for blot at købe ind. I fremtidens intelligente marked udvikler virksomhederne i samarbejde med kommunerne innovative løsninger og nye produkter, som både opfylder krav om energibesparelse – men også kan medvirke til at skabe arbejdspladser og økonomisk vækst hos danske SMV’er, understreger Flemming Madsen.

Han råder kommunerne til at tilpasse udbud og efterspørgsel i mindre løbende kontrakter og partneraftaler, så også de små og mellemstore virksomheder kan byde ind. Der er nemlig et stort vækstpotentiale i de mere end 100 mindre virksomheder i den danske lysbranche. Og EU bakker op: Fotonik, altså alle tekniske applikationer af lys, er udpeget som en såkaldt Key Enabling Technology, altså et teknologidomæne der er afgørende for Europas udvikling og vækst.

Derfor opprioriterer EU fotonik i sit kommende handlingsprogram Horizon 2020 med blandt andet fokus på LED, lys og sundhed.

- Lige i dette brændpunkt står de danske kommuner. Hvis muligheden forvaltes fornuftigt og visionært, er potentialet enormt, understreger Flemming Madsen.

Test lyset i Albertslund Danish Outdoor Lighting Lab, eller DOLL, er navnet på et kommende testcenter for lys. DOLL vil bestå af tre dele: Et forskningslaboratorium på DTU fotonik Risø; et virtuelt center med 3Dvisualisering af lysanlæg og endelig et 1:1 anlæg, hvor lysanlæg kan testes i naturlige og virkelige omgivelser. 1:1-anlægget bliver placeret i Hersted Industripark i Albertslund Kommune. Et konsortium mellem DTU Fotonik, Albertslund Kommune og Gate21 står bag DOLL-projektet, som netop har fået forhåndstilsagn på 15 millioner kroner fra Green Labs DK, en tilskudsordning under Energistyrelsen. I DOLL’s testfaciliteter kan kommuner, energiselskaber og virksomheder udvikle og afprøve nye teknologier og lysløsninger.

33

Teknik & Miljø / Oktober 2012 natur & miljø

Grøn omstilling

skal komme fra rødderne Til november vil konferencen Transform2012 sætte fart på den grønne omstilling af byerne. Vi har drøftet kommunernes rolle som grønne forandringsagenter med to tekniske direktører, som er blandt arrangørerne af konferencen.

Af | Loa Brix

CO2-udledningen og vandstanden stiger stadig. Og mange vil påstå, at det samme gælder befolkningernes mismod, efter de mange COP’er har excelleret i mangel på handling. Derfor er en samling af aktører, der spænder fra kommuner over virksomheder til Region Hovedstaden gået sammen i Gate 21 om konferencen Transform2012, der handler om byernes grønne omstilling med fokus på områderne bygninger, transport og energi. Konferencens budskab er, at den grønne omstilling skal komme fra rødderne, og at det er kommunerne, der skal drive processen – med støtte fra private virksomheder og forskningen.

I Ballerup Kommune mener Direktør for Miljø og Teknik, Søren Krøigaard, at kommunerne allerede har fat i den lange ende af omstillingsprocessen: – Det er i byerne, de store nationale og globale visioner udmøntes til handling og virkelighed. Og kommunerne driver allerede i dag en stor del af omstillingen. Men selvfølgelig kan vi gøre meget mere, og det skal Transform2012 blandt andet være med til at sætte ord på.

Kommunerne som ”Living labs” Netop det tværkommunale samarbejde spiller en central rolle i både Ballerup og Albertslund Kommune, som begge har opnået konkrete resultater ved at samarbejde med andre kommuner, blandt andet gennem Green Cities, projektet Formel M og partnerskabet Gate 21.

Derudover indgår begge kommuner også aktivt i projekter på tværs af sektorer, hvor private virksomheder får adgang til at udvikle nye løsninger med udgangspunkt i kommunerne i offentlige private innovationsprojekter. Niels Carsten Bluhme er Direktør for Miljø- og teknikforvaltningen i Albertslund Kommune. Han fortæller om kommunens erfaringer med at være laboratorier – såkaldte ”living labs” – for private virksomheder og universiteter.

– Vi står i Europa over for et meget stort teknologiskifte inden for en række kerneteknologier som for eksempel fotonik, bioteknologi og nanoteknologi. Der er et kæmpe vækstpotentiale i at lade kommuner agere ”living labs” for virksomheder, der kan teste nye koncepter i fuld skala. Det gavner på bundlinen for både kommunerne og virksomhederne. For eksempel udviklede Velux og Danfoss med flere et solprisme til et prøvehus i Albertslund. Nu er konceptet kommet i serieproduktion og indbygges i 60 ejendomme i Brabrand.

Det er bare ét eksempel på, at det betaler sig at udvikle med udgangspunkt i det kommunale regi, siger han.

34

Niels Carsten Bluhme oplever dog stadig en række barrierer for den nye samarbejdsform: – Den største barriere er, at tankegangen hverken findes på direktionsgangene eller i kommunalbestyrelserne. Der er tale om et helt anderledes ”mind set”. Desuden mangler den strategiske ledelse ofte både en dybere teknologiforståelse og erfaringer med det innovative samarbejde på tværs af kommuner, virksomheder og universiteter. Vi har brug for at formidle de mange gode eksempler på, at det kan lade sig gøre, og at det rent faktisk sætter skub i udviklingen. Det er noget af det, Transform2012 skal være med til at gøre , siger han.

Incitamenter for tværkommunalt samarbejde Transform2012 skal blandt andet også pege på, hvordan Danmark kan gøre kommunerne parate til at sætte endnu mere fart på omstillingen, omsætte gode ideer til handling eller sikre udbredelse af de løsninger, vi allerede har set virke. Til det formål samarbejder konferencen med Danmarks grønne tænketank Concito, som skal omsætte de mange konkrete erfaringer og oplevede barrierer til policy-forslag til landspolitikerne. Et af de forslag, som Søren Krøigaard gerne vil formidle videre, handler om at skabe incitamenter for bedre tværkommunalt samarbejde.

– Vi har allerede set mange beviser på, at det betaler sig at arbejde sammen på tværs af kommunegrænser. Transport og energi bevæger sig på kryds og tværs af kommuneskellene, så det giver sig selv, at der er meget vundet ved at samarbejde. Og hvad angår byggeri og energirenovering, er der store potentialer i at slå udbud sammen på tværs af kommuner, for på den måde at skabe større volumen i opgaverne, siger Søren Krøigaard.

Teknik & Miljø / Oktober 2012 natur & miljø

Om Transform2012 TRANSFORM2012 er en konference om byernes grønne omstilling med kommunerne i førersædet. Konferencen finder sted d. 21. og 22. november 2012 i København. Læs mere på www.transform2012.dk Transform2012 henvender sig til politikere, ledere og medarbejdere i kommunerne, samt medarbejdere og ledere i virksomheder og på universiteter.

Bag konferencen står partnerkredsen Gate 21, projekterne Plan C, Formel M, Energi Øresund, Albertslundkonceptet og Urban Transition samt Region Hovedstaden.

Søren Krølgaard, direktør for Miljø og Teknik i Ballerup Kommune.

Albertslund og Ballerup i år 2050 Niels Carsten Bluhme: Visionen for Albertslund handler om at skabe en total bytransformation, hvor der satses på decentral energiforsyning, lavt energiforbrug, digital kommunikation og styring. Vi vil skabe effektive og sunde transportløsninger, gode sunde boliger, sunde virksomheder i vækst, levende urbane byrum, grønne områder, hvor moderne kommunikation og sociale netværk binder os sammen i det globale såvel som det nære lokale liv. Drømmen er at genskabe det gode miljø, velstand, velfærd og fællesskab, akkurat som da Albertslund blev skabt i 1960’erne.

Niels Carsten Bluhme, direktør for miljø- og teknikforvaltningen i Albertslund Kommune.

Søren Krøigaard: Ballerup vil i fremtiden være endnu tættere knyttet til andre kommuner i de tværkommunale samarbejder, som vi allerede er i færd med at skabe. I fremtiden vil vi se et langt mere effektivt transportmønster i kommunen: mere kollektiv trafik og mere cyklisme. Det er noget af det, vi allerede arbejder meget med i erhvervsområder og i forvaltningen. Derudover vil energiforsyningen være helt anderledes end i dag, og vi vil se nye muligheder opstå med smart grids, som blandt andet gør det nemmere at integrere elbiler i transportsystemet.

Teknik & Miljø / Oktober 2012 natur & miljø

Nye pejlemærker fra

Natur- og Landbrugskomissionen Natur- og Landbrugskommissionens statusrapport får ros fra alle sider. Ambitionen er at forbedre både vandmiljø og produktionsbetingelser for landbruget.

Af | Michael Nørgaard

Regeringen søsatte i foråret Natur- og Landbrugskommissionen med kommissoriet ”at udarbejde forslag til løsning af landbrugets strukturelle og økonomiske og miljømæssige udfordringer” Nu foreligger en statusrapport med pejlemærker, som bliver anerkendt hele vejen rundt. En del af den skitserede løsning er en helt ny tilgang til reguleringen af landbruget.

Vandmiljø og landbrug lider Kommissionens formand Jørn Jespersen, beskriver udgangspunktet dystert.

– Vandmiljøet har det ikke godt; den hidtidige indsats har virket, men er blandt andet blevet modvirket af klimaforandringerne, så naturen skranter, siger Jørn Jespersen og tilføjer: – På den anden side har vi landbruget som er forgældet, og har en svigtende indtjening. Målet er, at landbruget skal tjene penge og skabe arbejdspladser.

En ny regulering Kommissionen lægger derfor op til, at der sker en omlægning af reguleringen, som ifølge formanden skal være ”moderne og intelligent” og til gavn for både miljøet og landbruget, hvor der skal være fokus på emissioner i stedet for på gødningsmængder og produktionsvolumen.

– Vi mener, at man målrettet skal se på, hvad naturen kan tåle og derefter kan landbruget vælge virkemidler, for eksempel ved at gøde på den rigtige måde, tage jorde ud af drift. Jeg tror, at landbruget vil opleve det som, at de bliver frigjort, lyder det fra Jørn Jespersen.

Håndhævelsen kan blandt andet ske via regnskaber og ved at måle udledninger.

36

Produktionsbegrænsninger skal afløses af friere rammer for at indrette sin produktion, som man vil, så længe man overholder natur-, miljø- og klimamål, som kan sikre en bæredygtig udvikling, lyder det fra formanden.

Ros fra landbrugs-organisationer Både fra Bæredygtigt Landbrug og Landbrug og Fødevarer lyder der ros til statusrapporten.

Direktør i Bæredygtigt Landbrug, Vagn Lundsteen, er uforbenholden positiv over for udspillet.

– Fagligheden er tilbage, og der kan komme fokus på, hvad naturen kan tåle, og det giver muligheder for, at landbruget kan øge produktionen, siger Vagn Lundsteen.

Også fra Landbrug og Fødevarer er der positive toner.

–Hvis kommissionen i deres kommende konkrete anbefalinger følger det spor, de nu har lagt, og hvis politikerne omsætter det til handling, så anslår vi, at erhvervet vil kunne øge eksporten af danske fødevarer for 30 milliarder kroner. frem mod 2020, siger Niels Jørgen Pedersen, formand for Landbrug & Fødevarer, og konstaterer, at Landbrug & Fødevarer ser overordnet positivt på Naturog Landbrugskommissionens vision for fremtidens natur og landbrug i Danmark.

DN enig i pejlemærker Danmarks Naturfredningsforening (DN) er et langt stykke hen af vejen enig med de pejlemærker, som Natur- og Landbrugskommissionen har meldt ud, særligt om situationen og udfordringerne for natur og landbrug og i særdeleshed i konklusionen om, at naturen skal have mere plads og mere kvalitet, end tilfældet er i dag.

– Det er alvorlige ord, Natur- og Landbrugskommissionen sætter på situationen

for både landbrug og natur, men desværre er sandheden den, at vi med åbne øjne i årtier har fulgt det forkerte spor - velvidende, at det koster naturen dyrt og uden, at det har givet landbruget andet end ildrøde tal på bundlinjen. Derfor er vi selvfølgelig enig med kommissionen i, at vi nu står ved en skillevej, fordi mere af det samme simpelthen ikke holder, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Reguleringen KL og KTC har i sine bemærkninger til Natur- og Landbrugskommissionen peget på, hvordan man med en adskillelse af anlægsog arealreguleringen kan opnå en langt mere målrettet regulering af gødningsbelastningen i forhold til de mest sårbare dele af vandmiljøet. Samtidigt vil man kunne skabe mere fleksibile rammer for landmandens drift og betydelige administrative lettelser for såvel landmand som myndigheder. Man peger på, at den fysiske kontrol, af effektiviseringshensyn og af hensyn til landmandens behov for helhedsorientering bør samles i kommunerne.

Vejen frem for Danmark – 7 pejlemærker Til realisering af visionen for dansk natur og landbrug vil syv pejlemærker være indikationer på, om vi er på sporet. Pejlemærkerne sætter samtidigt rammerne for Natur- og Landbrugskommissionens videre arbejde. Pejlemærkerne er: 1) Moderne og intelligent natur- og miljøregulering 2) Plads til naturen 3) Miljø og klima 4) Ny integreret planlægning og forvaltning 5) Teknologiudvikling 6) Professionalisering og differentiering 7) Innovation og forskning

Se

rv ice

alu |V

e| s Re po

ns

ibi lity

Miljøteknologier til fremtidens forsyning Effektiv forsyning gennem innovative løsninger • Ny måleteknologi styrker beredskabet ved drikkevandsforurening • Ny teknologi omdanner slam til CO2 fortrængende energi • Radar og intelligent styring af spildevandssystemet forebygger oversvømmelser

Nye teknologier fra Krüger • Nye moduler til STAR Control® Aktiv samstyring af afløbssystemer og renseanlæg • TECTA™ Finder hurtigt kilden til drikkevandsforureningen • Exelys™ Får mere energi ud af slam

Mød os på VandTek messen d. 20.-23. november

Klar til handling? Det er vi... www.kruger.dk Tlf. 3969 0222

Teknik & Miljø / Oktober 2012 klima

Vandet kommer – også nedefra

Fremtidens klimascenarier med druknede biler i viadukter og oversvømmede havnearealer udgør kun en del af truslerne mod infrastrukturen. En overset trussel kommer nedefra: Grundvandet vil stige, og det vil betyde mere konstante oversvømmelser og underminering af veje og bygværker.

Af | Ingeniør Steen Larsen, Drift og Anlæg, Slagelse Kommune, projektchef Peter Alfred Petersen og markedschef Jørn Riishede Kristiansen, Grontmij

Slagelse Kommune er en af de første i landet, som har foretaget en screening af undergrunden og kortlagt helt præcist, hvor de såkaldte ”blue spots” vil dukke op, når grundvandet stiger om tyve, tredive eller halvtreds år. At grundvandet vil stige, er klimaeksperterne enige om. Hvornår og hvor meget har vi endnu – heldigvis – til gode at finde ud af.

Klimaændringerne betyder, at der kommer flere og kraftigere skybrud. Havets overflade vil derudover stige i takt med, at indlandsisen smelter, og når det kombineres med Danmarks flade struktur og lerede undergrund, får man en særdeles kraftig grundvandstigning – også adskillige steder inde i landet.

Et mere vådt klima skaber i sig selv mere grundvand. Men derudover har vandet meget svært ved at trænge igennem lerlaget, og når forholdene ude ved kysten, hvor vandet normalt løber ud, ændres blot en lille smule, bremses vandstrømningen betragteligt.

Når regnvandet hverken kan komme ud til havet via åer og andre vandveje eller passere leret i undergrunden, hvor løber det så hen? Det er dét, som Grontmij og Slagelse Kommune i fællesskab har fundet ud af. I første omgang er undergrunden i kommunen screenet ved hjælp af data, som enten allerede var tilgængelige, eller som kunne beregnes forholdsvist nemt.

Ud fra denne screening har vi fremstillet et kort over mulige fremtidige blue spots. Denne første fase af screeningen viste et særdeles plettet udseende af Slagelse Kommune anno 2062. Klimamodellerne forudser, at havets overflade vil være steget mindst en halv meter om 50 år, og denne havstigning betyder, at grundvandet mange steder vil stige lige så meget!

Teori og praksis blev forenet Men ét er teori, noget andet er praksis. Vi ønskede at udarbejde et praktisk redskab, som kommunen kunne anvende i den planlægning, der allerede nu er sat i gang for at afbøde virkningerne af de kommende klimaforandringer. Derfor kombinerede vi de teoretiske beregninger med praktisk feltarbejde.

38

Lokalkendte medarbejdere i Slagelse Kommune har bidraget med mere detaljerede oplysninger, og på workshops har vi kombineret denne lokale erfaring med viden om, hvordan veje opfører sig, når deres fundament sopper i vand, tal for trafikbelastningen, og hvad der ellers er af planer for kommunens trafik og udvikling i øvrigt.

Tilgangen var i bogstaveligt forstand helt nede på jorden.

Vi udvalgte nogle af de vejstrækninger, hvor modellerne viser, at grundvandet står højt, og hvor der derfor er risiko for oversvømmelser eller underminering af vejene, når grundvandet stiger. Derefter tog vi simpelthen ud og kiggede på stederne.

Nogle steder viste det sig, at der allerede var taget hånd om problemet. Mange af de store veje er allerede placeret på forhøjninger på de lavtliggende steder. Det sker dels af komfortmæssige grunde, dels fordi lokalkendte vejmænd erfaringsmæssigt ved, at der ellers kommer vand på vejen disse steder. Andre steder var der lavninger i terrænet, som ikke blev registreret i forbindelse med den overordnede screening. For at få et realistisk billede af de forventede klimaeffekter er denne kombination af teori, erfaring og studier i marken helt afgørende.

Et praktisk stykke værktøj Denne helt konkrete tilgang til problemstillingen fik reduceret antallet af vejstrækninger, hvor man kan vente oversvømmelser eller underminering, fra 400 til 160. Den overordnede screening, der jo ikke kan tage hensyn til de små lokale variationer i terrænet, viste i første omgang, at 95 kilometer kommunale veje ville blive berørt.

Ved at kigge på detaljerne og bevidst udelade nogle af de vejstrækninger, hvor den forventede trafikudvikling eller andre forhold gør dem mindre relevante, blev dette tal reduceret til cirka 7,5 kilometer.

Klimasikring af disse veje kan udføres for cirka en tiendedel af det beløb, som vi nåede frem til ved den første overordnede screening.

Flertallet af de berørte strækninger er ganske korte, mellem 100 og 200 meter.

På den måde blev det første skrækscenarie, hvor det meste af Slagelse Kommune lignede Venedig efter syndfloden, forvandlet til et praktisk stykke værktøj, som kommunen kan tage i anvendelse, efterhånden som problemerne nærmer sig. Nogle steder opstår der allerede i dag oversvømmelser, hver gang det regner kraftigt. Disse

Teknik & Miljø / Oktober 2012 KLIMA

steder kan sikres med det samme. Andre steder vil grundvandet først skabe problemer om en årrække, og de kan så sikres, når vejen alligevel skal vedligeholdelses, og så kan en sikring ske for en ganske beskeden merpris.

Grundvandet skaber varige effekter De oversvømmelser, vi hidtil har set som følge af den seneste tids mange skybrud, skyldes oftest, at vandet ikke kan ledes væk hurtigt nok. Kloakledninger af for små dimensioner eller manglende opsamlingssteder til regnvandet har været hovedårsagen. Oversvømmelserne har været voldsomme men også kortvarige. Så snart regnen holder op, begynder vandet at sive væk, og hvis blot tørvejrsperioden er lang nok, kan trafikken fortsætte som normalt, indtil næste skylle rammer det samme sted.

Helt anderledes forholder det sig, når oversvømmelsen skyldes, at grundvandet stiger. Her er der tale om en varig effekt. Ganske vist synker grundvandet en lille smule i en lang tørkeperiode, men stort set befinder grundvandet sig hele tiden i en nogenlunde konstant dybde på et givent sted.

For vejenes holdbarhed er det faktisk en afgørende forskel. En vej består af en række lag under asfalten. De underliggende lag af grus og sand gør, at vejen kan bære den tunge trafik. Denne bæreevne forringes væsentligt, hvis disse lag er mættede med vand.

Ved ”normale” skybrudsoversvømmelser forsvinder vandet relativt hurtigt igen, og nedsættelsen af vejens bæreevne bliver derfor kortvarig. Men hvis vandet konstant er til stede 20-30 centimeter under asfaltlaget, forringes bæreevnen væsentligt. Det betyder, at vejens levetid nemt kan halveres, og det betyder igen øgede udgifter til vedligeholdelse og reparationer.

Små dæmninger og større rør Det er forholdsvis enkelt at sikre en vej, der ligger på en forventet blue spot. Vejen skal ”blot” hæves, så grundvandet ikke kommer så tæt på vejens underliggende lag, at det underminerer vejen. Takket være klimascreeningen har Slagelse Kommune nu mulighed for at udvise rettidig omhu og placere en truet vej på en lille dæmning, så grundvandet ikke udgør nogen risiko. Andre steder bliver det nødvendigt at udskifte eller flytte de rørunderføringer, som sikrer,

at vand kan løbe under vejen fra højere liggende områder til lavere.

Hvis disse rør kommer til at ligge under grundvandsspejlet, virker de ikke.

I praksis vil det ofte kunne lade sig gøre inden for det normale vedligeholdelsesbudget. Grontmijs beregninger viser, at det i gennemsnit vil koste cirka 500.000 kroner ekstra om året at klimasikre Slagelse Kommunes veje.

Hvis vejene ikke klimasikres løbende, vil det derimod betyde omkostninger, der er tre-fire gange større i form af ekstra vedligeholdelses- og reparationsudgifter. Dertil kommer en ekstra CO2-udledning på cirka 1200 tons årligt som følge af de omveje, trafikanterne tvinges at tage, fordi de ikke kan køre på ødelagte eller oversvømmede veje. Det er omtrent det dobbelte af den ekstra CO2udledning, der genereres som følge af arbejdet med at sikre vejene.

Tabt arbejdstid og andre ulemper ved oversvømmede og underminerede veje er ikke taget med i beregningerne.

Billig forsikring Klimaændringerne kan den enkelte kommune ikke gøre så meget ved. Heller ikke den ventede grundvandsstigning. Men hvis de ved helt nøjagtigt, hvor det kan svare sig at sætte ind, kan kommunerne faktisk tegne en billig forsikring og afbøde de værste følger af klimaforandringerne.

Ved først at foretage en teoretisk modelberegning og derefter ved at kigge nærmere på de steder, modellen udpegede, fandt Slagelse Kommune ud af, at virkningerne af grundvandsstigningen kunne begrænses for en beskeden forhøjelse af vedligeholdelsesbudgettet. Klimascreeningen blev bestilt af kommunens vejafdeling, men er nu givet videre til andre afdelinger i kommunen. Der er naturligvis endnu flere penge på spil, hvis man f.eks. planlægger et nyt byudviklingsområde eller en ny gennemfartsvej på et sted, som om højest et par generationer vil stå under vand!

Vi opfordrer andre kommuner til at følge samme model til at få kortlagt de forventede grundvandsstigninger. Hvis kommunen ved, hvor vandet kommer, kan den tage højde for det og slippe med en brøkdel af de omkostninger, der ellers ville komme.

39

KTC søger en aktiv og dynamisk formand for faggruppen Ledelse, Kompetence og Organisation KTCs faggruppe for LEDELSE, KOMPETENCE og ORGANISATION arbejder med tværgående spørgsmål omkring ledelse, organisation og kompetence på det kommunaltekniske område.

Faggruppeformanden skal medvirke til at sætte fokus på ledelse i den tekniske sektor, udvikling af nye uddannelsestilbud og rekruttering til den kommunaltekniske sektor.

Hvorledes man fastholder tekniske kompetencer når der udvikles fagcentre, tværgående direktioner, osv., er også væsentligt for faggruppen.

Andre vigtige områder er effektivisering og håndtering af ledelse i en tid, hvor ressourcerne er knappe og presset fra omverdenen stiger. Faggruppen kan drøfte relevante benchmarking-værktøjer, målemetoder og analyseformer til effektivisering. Faggruppen forventes at styrke de faglige relationer til KL-K/Væksthus for ledelse, COK og andre udbydere af uddannelsesudbud målrettet den tekniske sektor. Faggruppen sætter fokus på de ledelsesmæssige udfordringer gennem COKs kursus ”Chef i teknik og miljø”, som faggruppen for LEDELSE, KOMPETENCE og ORGANISATION er sparringspartner på.

At være faggruppeformand er ulønnet og kræver tid og engagement, samt at der afsættes ressourcer i egen organisation; men man får mulighed for at sætte dagsordenen for ledelsesdebatten i den tekniske sektor. Faggruppeformanden skal være medlem af KTC.

SÅDAN ANSØGER DU:

”Ansøgningen” udformes med en kortfattet begrundelse for ansøgers interesse, suppleret med ansøgerens C.v. og mailes til amc@ktc.dk Frist for tilkendegivelse af interesse er senest torsdag d. 25. oktober SPØRGSMÅL:

Spørgsmål om faggruppeformandens rolle og opgaver kan rettes til ethvert medlem af KTCs bestyrelse eller til sekretariatsleder Ane Marie Clausen.

YDERLIGERE INFORMATIONER:

Se ”Håndbog for godt faggruppearbejde” på http://www.ktc.dk/ foreningen/ktc-faggrupper/

KTCs bestyrelse ønsker at sætte netværket i foreningen i spil og opfordrer alle direktører og topchefer med interesse for strategiske ledelsesmæssige spørgsmål og med lyst til at påvirke udviklingen til at henvende sig om formandsposten. Faggruppen har behov for nye ressourcer, så andre medlemmer er velkomne til at henvende sig med interesse for at deltage.

KTC (Kommunalteknisk Chefforening) er en dynamisk og aktiv chefforening, der ønsker at sætte sit præg på den tekniske sektor gennem aktiviteter, netværk og indflydelsesarbejde. Foreningen har en ambitiøs handlingsplan, som gør foreningen levende og dynamisk med spændende og tydelig varetagelse af kommunaltekniske interesser.

www.ktc.dk

Teknik & Miljø / Oktober 2012 Innovation

Aalborg vinder Innovationsprisen 2012 Teknik- og Miljøforvaltningen i Aalborg Kommune er vinder af KTC’s Innovationspris 2012, som blev uddelt på foreningens årsmøde i september.

Se videofe ed om innovation sprisen på ktc.dk

Af | Lilli Marie Nielsen

Facebook er ikke hverdagskost i de danske kommuner. Men Teknikog miljøforvaltningen i Aalborg Kommune har med et banebrydende projekt på Facebook formået at få især de yngre borgere til at interessere sig for byudvkling.

Resten af landet har nu også fået øjnene op for Facebook-satsningen i Aalborg.Med 47 procent af stemmerne fik de innovative nordjyder en overbevisende sejr, da KTC i september uddelte sin Innovationspris 2012. Og det glæder en af initiativtagerne, kommunikationskonsulent i Ledelsessekretariatet i Aalborg, Trine Egeberg Elkjær: – Prisen betyder enormt for os. Vi har nu statueret et eksempel på, hvad en teknisk forvaltning kan med de nye medier. Vi sprang ud i projektet, selvom om nogen fra begyndelsen var meget forbeholdne. Men med prisen er vi kommet i mål og har fået anerkendelse for vores arbejde, og det er fantastisk. Nu kan de forbeholdne se, at det virker.

Virtuelt mødested Ideen til at bruge Facebook opstod, da Byrådet i Aalborg besluttede at lukke byens Tivoli, Karolinelund. Lukningen fik Teknik- og Miljøforvaltningen til at gå på Facebook for at skabe debat om, hvad der

skulle ske med det område, hvor den gamle forlystelsespark lå. Og det lykkedes at skabe et virtuelt mødested, hvor især de 25-44-årige er gået aktivt ind i debatten.

– Rent demografisk er vi nået meget bredere ud ved at bruge Facebook. Det er simpelthen lykkedes at få en ny type borgere til at interessere sig for byudvikling, og vi har pludselig haft dialog med en gruppe mennesker, som vi normalt ikke har kontakt til. På den måde er vi også med til at understøtte demokratiet, og det er vigtigt, siger Trine Egeberg Elkjær.

Kommunen bliver mere transparent Men Facebook har jo eksisteret i flere år, så hvorfor er det først nu, at en teknisk forvaltning kaster sig ud i at bruge det sociale medie til eksempelvis byudvikling? Teknisk direktør i Aalborg Kommune, Christian Bjerg, mener, at en del af forklaringen kan være, at det kræver en stor portion mod af kommunen at gå på Facebook.

– Når man går på Facebook på den måde, som vi har gjort, så bliver kommunen mere transparent, og det kræver mod. I en teknisk forvaltning er vi vant til, at enhver udmelding skal være lige efter bogen. Den skal være saglig og faglig og holde i byretten. Men på Facebook er vi pludselig mere uforsigtige og går i dialog på en helt ny måde, forklarer Christian Bjerg.

Han peger også på, at Facebook giver nye muligheder for lokalpolitikerne, når de skal træffe beslutninger.

- Politikerne kan ofte være pressede af negative holdninger til en given sag. Men på Facebook har de pludselig både negative og positive udmeldinger om en sag, og det kan give dem et bedre grundlag at træffe beslutninger på, siger Christian Bjerg.

Trine Egeberg Elkjær, kommuniaktionskonsulent i Ledelsessekretariatet i Aalborg Kommune, og teknisk direktør, Christian Bjerg, modtog KTC’s Innovationspris 2012 på årsmødet i Ringsted Kongrescenter.

41

Teknik & Miljø / Oktober 2012 Innovation

Nyt styringsmantra – vi er begyndt!

Danske forvaltningsforskere har i et fælles debatoplæg givet deres bud på, hvordan den offentlige sektor kan udvikle sig. Her kommer en kommentar til det forvaltningspolitiske debatoplæg ”En innovativ offentlig sektor, der skaber kvalitet og fælles ansvar” .

Af | Thomas Thaarup, driftsleder for Natur og Fritid i Slagelse Kommune, Lasse Møberg Fjeldsted, skov- og landskabsingeniør i Slagelse Kommune, Anette Friis, proces- og organisationskonsulent hos Formation Consult ApS og Sandy Thornland, civiløkonom og journalist.

Over 30 danske forvaltningsforskere har i et fælles debatoplæg givet et bud på, hvordan den offentlige sektor kan udvikle sig og få mere ud af de samme ressourcer ved at effektivisere, tænke nyt og samarbejde på kryds og tværs. Det skal blandt andet ske ved, at de faglige medarbejderes rolle bliver mere åben, dialogbaseret og helhedsorienteret.

Vi håber, at mange beslutningstagere i den offentlige sektor har læst forskernes oplæg på www.forvaltningspolitik.dk, og at mange flere vil læse og lade sig inspirere af det. På det tekniske område i flere kommuner har det allerede været virkelighed og hverdag i nogle år. En hverdag, der har givet borgerne et bedre produkt for de samme skattepenge og bedre trivsel for de involverede medarbejdere. Grundlaget for denne nye hverdag er styringstankegangen HelhedsOrienteret Drift (HOD), der bygger på tværfagligt og tværorganisatorisk samarbejde som basis for effektivisering.

HOD giver driftsmedarbejderne mere handlefrihed og større indflydelse på den daglige planlægning.

42

Fra bestiller og udfører til helhed og samarbejde Lige som en håndfuld andre danske kommuner har Slagelse Kommune i de senere år udviklet sit teknikområde fra Bestiller-UdførerModtager (BUM) modellen til HOD. I en erkendelse af, at BUM havde givet de fordele, modellen kunne, besluttede kommunen at vælge en helt ny tilgang.

HOD tilgangen består af flere led: 1. Driften evalueres på flere bundlinjer, og læring sker ved at sætte fokus på bundlinjernes sammenhæng og indbyrdes påvirkning 2. Samarbejde med private aktører, borgere, foreninger m.fl.

3. Organisering og tværorganisatorisk samarbejde Afsættet er at skabe refleksion, der fører til en afsøgning af alternative muligheder i forhold til den eksisterende drift. Den viden og læring, som tilvejebringes gennem processen, kan efterfølgende omsættes til justeringer i den fremadrettede driftspraksis.

Vi VIL samarbejde, fælles læring og nytænkning Hvis vi kort skitserer forskellene på BUM og HOD, så bygger BUM som en del af den efterhånden cirka 20 år gamle New Public Management styringstænkning på blandt andet effektivisering ved

Teknik & Miljø / Oktober 2012 Innovation

konkurrenceudsættelse. Men erfaringer med BUM viser, at konkurrenceudsættelsesmodellen isoleret set ikke længere skaber ret meget mere effektivisering. Det har fået nogle kommuner til i stedet at vælge HOD tilgangen, hvor man samarbejder, lærer og tænker nyt, såvel internt i organisationen som sammen med eksterne partnere.

Medarbejdere i den offentlige sektor har stor ekspertise og stærk faglighed, solidt forankrede værdier, fornuftige arbejdsgange, velgennemtænkt styring og tætte lokale kontakter til borgere, virksomheder og andre private interessenter. Tilsvarende findes der i private virksomheder dygtige medarbejdere, som har meget at tilbyde den offentlige sektor. HelhedsOrienteret Drift tager afsæt i, at private og offentlige organisationer og medarbejdere kan samarbejde med og lære af hinanden, så de kan skabe mest mulig værdi for borgernes penge.

Når private byder på en opgave hos en kommune, der anvender HOD, skal de ikke konkurrere med den kommunale entreprenørenhed/-funktion, idet kommunen ønsker private aktører, og derfor ikke selv byder ind. De private aktører skal kunne levere inden for den afsatte økonomiske ramme, og de underlægges de samme målinger på alle bundlinjerne samt deltager i fælles samarbejds- og læringsprocesser. Dermed forpligtes de private aktører til at indgå i en konstruktiv udvikling og læring inden for løsning af driftsopgaverne – til gavn for begge parter.

HOD giver mere for de samme ressourcer Alt i alt bidrager HOD til at træffe de valg, der gør at arbejdet planlægges og udføres ud fra en samlet betragtning af borgernes behov, medarbejdertrivsel, medarbejdernes faglighed og organisationens økonomiske rammer, samt et godt og konstruktivt samarbejde med offentlige og private virksomheder. Belønningen er større begejstring og engagement hos medarbejderne, positiv respons fra borgere, samt et overholdt budget.

Vi har praktiske erfaringer med, at en sådan målrettet, helhedsorienteret forandring og udvikling fører til konkrete forbedringer i den daglige drift. Og det er med afsæt i disse erfaringer, at vi gerne vil opfordre og opmuntre beslutningstagere i den offentlige sektor til at undersøge mulighederne for, hvordan en mere helhedsorienteret og åben styringstilgang bedst kan designes og optimeres til hver enkelt organisation.

HOD i praksis i Herning…

DRIFT - Teknik og Miljø i Herning Kommune anvender HOD og bruger udlicitering af kerneopgaver som læringsredskab. Der hersker et godt samarbejdsklima med private entreprenører.

HOD giver i dagligdagen en større handlefrihed for driftsmedarbejderne, så de selv kan træffe beslutning om at klare rutinearbejder og mindre opgaver.

Driftsfolkene har fået mere indflydelse på den daglige planlægning, og indgår i udviklingen af driftsopgaverne. Det giver et stort ejerskab i forhold til arbejdsopgaverne.

I forbindelse med udrulning af det nye kvalitetssystem skala 1 – 5 med billeder, har alle fået et godt helhedsbillede af opgaverne fra plan til drift.

Der bruges meget mindre papir og tid med bogholderi. Det administrative personale kan anvende tiden på opgaver, som giver mere værdi for forretningen og dermed også borgerne.

Maskinparken kan udnyttes bedre, fordi opgaver og mængder, som skal udføres hen over året, er kendte.

Der er en bedre disponering af mandskab, når der planlægges langsigtet. Det betyder også, at antallet af uger, hvor personalet er vinterhjemsendt, er reduceret.

Udliciteringsgraden er fastlagt, hvilket giver ro og tryghed i hverdagen. … og Slagelse Entreprenørservice og Vej & Park i Slagelse Kommune anvender HOD for at skabe en lærings- og samarbejdskultur, hvor organisationen i fællesskab opnår bedre resultater ved at involvere hinanden hele vejen rundt.

Da repræsentanter for Entreprenørservice og Vej & Park var ude på tre af Slagelses torve og pladser for at interviewe 150 borgere om deres syn på pladserne, viste det sig, at borgerne bemærker helt andre ting, end medarbejderne gør. Og det giver jo ikke nødvendigvis mening at have et element i bybilledet, som koster mange penge at vedligeholde, men som ingen lægger mærke til.

Nu har medarbejderne større frihed til selvstændigt at vurdere, hvad de synes giver mening. Det skulle gerne give gladere medarbejdere og borgere samt endnu mere styr på plejeniveauer og ressourcer – for de samme penge.

43

Teknik & Miljø / Oktober 2012 Innovation

Klimatilpasning på spil Den 5. september mødtes over 100 kommunale medarbejdere og repræsentanter fra private virksomheder og forskningsinstitutioner i Kolding. Her satte de sig sammen for at løse problemet med oversvømmelser i nabokommunerne Højby og Landkøbing. Læringsspillet CO-CREATOR satte den fiktive ramme om et reelt og alvorligt problem.

Af | Birthe Rytter Hansen, konsulent i KL

Skybrud og oversvømmelser er efterhånden en kendt problemstilling i landets kommuner. De næste årtier byder på et stigende behov for tilpasning af vores infrastruktur til klimaforandringerne, men hvordan griber vi det an? Større kloakker er en dyr og utilstrækkelig løsning – hvordan gør vi det mere intelligent, innovativt og bæredygtigt?

Dette var opgaven for de kommunale teknik- og miljømedarbejdere, der mødtes med private virksomheder og forskningsinstitutioner til Kommunernes Netværksdage i Kolding i starten af september. I en simuleret virkelighed understøttet af et læringsspil blev tilfældigt sammensatte grupper af kommunale embedsmænd og private samarbejdspartnere sat til at varetage samarbejdsdrevne innovationsprojekter. På to timer gennemspillede grupperne et ni-måneders projekt fra udvælgelse af projektteamet over idéudvikling til implementering.

Samarbejdsdrevet innovation I KL Teknik og Miljø fik vi idéen til at udvikle et læringsspil om klimatilpasning. Det endte

med en ny variant af læringsspillet CO-CREATOR, der handler om samarbejdsdrevet innovation og bygger på den nyeste forskning på området. Spillet er oprindeligt udviklet af virksomheden GameTools, og bygger på resultaterne fra forskningsprojektet CLIPS. Vi ønskede at udbrede viden om samarbejdsdrevne innovationsprocesser i kommuneres teknik- og miljøforvaltninger. Da vi tidligere – og med stor begejstring – havde stiftet bekendtskab med CO-CREATOR, syntes vi, at det var oplagt at indgå i et samarbejde om at lave en version målrettet de tekniske medarbejdere i kommunerne.

Forskningen viser, at tværgående samarbejder er en stærk katalysator for innovation. Forskellighed giver større idérigdom, kreativitet og en bedre idéudvikling og – udvælgelse. Det er derfor en god idé at inddrage vidt forskellige samarbejdspartnere i innovationsprojekter.

Styrken og svagheden Det er dog ingen hemmelighed, at diversitet også giver udfordringer. Når vidt forskellige mennesker, fagligheder og virksomhedskul-

turer mødes, er der masser af grobund for misforståelser, gnidninger, uens forventninger og indstilling til arbejdet. Styrken er svagheden. Den gode nyhed er, at svagheden kan varetages, og styrken udnyttes ved dygtig ledelse. Og det er netop det, læringsspillet optræner deltagerne i.

Klimaspillet starter med en ambitiøs politisk vision om at imødegå problemer med oversvømmelser i Højby og Landkøbing med en innovativ løsning, der også tager højde for parametre som sundhed, vækst, landskabelig æstetik og rekreation. Deltagerne udgør projektgruppen, der har fået til opgave at indfri de store ambitioner.

Forfølg forskelligheden Første skridt er at samle den kreds af aktører, som skal inddrages i arbejdet – private aktører, forskere, kommunale selskaber, borgerforeninger, politikere med mere. Målet er at samle en bredt funderet gruppe, der både udfordrer og supplerer hinanden.

Herefter udsættes gruppen for en række udfordringer, hvor aktørerne kan træde til med ressourcer som tid, indflydelse, kom-

Om CO-CREATOR CO-CREATOR har været på markedet siden maj 2012 og er udviklet i samarbejde mellem forskningsprojektet CLIPS (www.ruc.dk/clips) og spilvirksomheden GameTools (www.gametools.dk). Ud over klimatilpasningscasen leveres det med forskellige andre rammehistorier. Det kan spilles af 4-6 spillere ved hvert bord og ved et ubegrænset antal borde samtidigt. Spillet er selvfaciliterende, kræver ikke AV-midler og kan købes hos GameTools.

44

Teknik & Miljø / Oktober 2012 Innovation

J O B I E S B J E R G KO M M U N E

Kommunale teknik- og miljømedarbejdere spillede CO-CREATOR sammen med virksomheder og forskningsinstitutioner.

petencer og økonomi. Alt efter deltagernes valg belønnes de med flere ressourcer, udviklingen af gode idéer eller opfyldelse af projektets målsætning.

Undervejs trækkes deltagerne tilbage til virkeligheden og diskuterer sammen spillets pointer i relation til deres egne erfaringer og udfordringer.

Efter to timer var opgaven løst tilfredsstillende ved halvdelen af bordene, mens den anden halvdel måtte nøjes med en skuffet kommunalbestyrelse. Et enkelt bord klarede opgaven så godt, at deres projekt blev et forbillede for resten af landet.

Det virtuelle flystyrt Men hvem der egentlig vandt, var mere uafklaret. Som spildesignerne beredvilligt afslørede, var det måske ikke pointene, men nærmere hvad man tog med sig hjem, der var afgørende.

– Et læringsspil er en flysimulator. Det er muligt at prøve ting af og tage chancer, og det er legitimt at fejle. Du må gerne styrte ned, hvis du vel og mærke har lært, hvordan du undgår det ude i virkeligheden.

Vinderne var dem, der tog læring med sig hjem. Og så forhåbentligt de borgere, der i sidste ende får glæde af den, siger Henning Grubb Basballe, direktør i GameTools og en af udviklerne bag spillet.

Det var da også en flok udmattede deltagere, der kom igennem projektet i Højby og Landkøbing. Nogle af spillerne havde især bidt sig fast i de enkle læringspointer, som de ville tage med hjem og bruge i deres arbejde. Andre var glade for den gruppedynamik, som spillet etablerede.

Kontorchef til Industrimiljø Kan du sikre miljøet og samtidig levere god service til små og store virksomheder, så har vi et spændende lederjob til dig i landets 5. største kommune.

Et godt og velfungerende industrimiljø i Esbjerg Kommune er en vigtig forudsætning for en blomstrende erhvervsudvikling i Danmarks Energimetropol.

Kontorchefen har • ansvaret for at styre, koordinere og udvikle kommunens sagsbehandling på området • ledelsen af 16 dygtige og engagerede ingeniører, biologer, miljøteknikere o.l. i Industrimiljø.

Job- og personprofil kan sammen med andet relevant materiale ses på www.esbjergkommune.dk/kontorchef-industrimiljø eller på www.hcvestergaard.dk Stillingen besættes på overenskomstmæssige vilkår. Årsløn er på 550.000 kr. Hertil kommer et pensionstillæg.

Information om stillingen kan fås hos afdelingschef Søren Lunde, tlf. 7616 5127 eller chefkonsulent Hans Chr. Vestergaard, tlf. 7022 0272/2275 6772.

Ansøgning fremsendes elektronisk til Esbjerg Kommune.

Læs nærmere herom i job- og personprofilen.

Ansøgningsfrist: 30. oktober 2012.

Esbjerg Kommune er en rummelig arbejdsplads, der er baseret på ”det hele menneske”, tryghed og fleksibilitet. Vi lægger vægt på et godt og sundt arbejdsmiljø - både fysisk og psykisk. Esbjerg Kommune er en attraktiv arbejdsplads, som tiltrækker dygtige og engagerede medarbejdere. Opgaverne løses decentralt og tæt på borgerne, baseret på tillid til den enkelte medarbejder. Medarbejderne har et højt kompetenceniveau, som understøttes af løbende og målrettet kompetenceudvikling.

Teknik & Miljø / Oktober 2012 park & landskab

Danske Parkdage

Der bli`r et yndigt land Det skal være nemt at motionere og være social, og det kræver, at fagfolkene arbejder på tværs og tænker i helheder. Sådan lød budskabet fra Aalborgs borgmester, Thomas Kastrup-Larsen, på Danske Parkdage i den nordjyske storby. Regnvand, spildevandsingeniører og tværfaglighed var andre temaer.

Af | Michael Nørgaard

Danske Parkdage havde i september samlet den grønne branche til tre dage med fokus på grøn byudvikling, grønne fællesskaber og samarbejdet med frivillige. Aalborgs mange byudviklingsprojekter var nogle af de gode eksempler igennem hele programmet og de mange temaer. Realdanias og Mandag Morgens publikationen ”2050 - Der bliver et yndigt land” var også en del af udgangspunktet, blandt andet for den afsluttende paneldebat.

I oplægget fremhæves partnerskaber og frivillighed som drivkræfter for fremtidens byer og grøn vækst. Frivillighed handler om at slippe borgernes kræfter løs for at styrke lokalsamfundenes sammenhængskraft, innovation og ressourcer. Én af de handlinger, der peges på, er, at Danmarks byer har behov for en mere strategisk orienteret organisation og ledelse med større fokus på visioner, service og udvikling end på administration.

af vejen. Det, der rigtig virker, er en strukturel tilgang, som sikrer, at det er nemt at være aktiv, motionere og være social. Vi har en række projekter, hvor vi har samtænkt mulighederne og løftet en palet af hensyn, der netop omhandler blandt andet hensyn til det sociale, sundheden og klimaet, fortæller Thomas Kastrup-Larsen.

– Et godt eksempel er gadekærene som nok har været forfaldne og i hvert fald ikke har indbudt til at fungere som mødested, eller noget beboerne har kunnet være stolte over. Med fornyelse og oprensning har borgerne fået områderne ved gadekærene tilbage.

Eet eksempel er også Aslundhytten i Aalborg Kommune, hvor en hytte i et skovområde er blevet istandsat, og i dag bliver brugt af både jægere, dagplejere, skoler og lokale folk. Her er borgerne aktive, og der er folk næsten døgnet rundt og derfor ingen hærværk. Der er skabt et fællesskab, hvor man låner sig ind frem for at eje.

På tværs Et konkret og strategisk afsæt er en erkendelse af, at virkeligheden går på tværs af de traditionelle kommunale faggrænser og derfor skal forvaltningerne også arbejde på tværs. Sådan lød budskabet fra flere oplægsholdere på den afsluttende paneldebat på Danske Parkdage. Således blandt andre Aalborgs fungerende borgmester Thomas Kastrup-Larsen med et eksempel fra sundhedsområdet.

– Sundhedsrådgivning og motion på klippekort virker kun noget

Brugerdreven udvikling Aalborg byder samlet på mange projekter, hvor brugere og frivillige er parter, og det stiller krav.

– De små brugerdrevne initiativer skal udvikles i samspil med store byplaner. Det stiller krav om beboerdialog og at forvaltningerne kan matche boligselskaberne. Det kræver nogle andre kompetencer end dem vi har. Måske skal den næste arkitekt vi ansætter være en sociolog, sagde stadsarkitekt Peter Baltzer Nielsen, Aalborg.

46

Teknik & Miljø / Oktober 2012 park & landskab

Oplæg fra Danske Parkdage Oplæg og præsentationer fra Danske Parkdage kan findes via www.parkognatur.dk.

På næste side omhandles kvalitetsstemplet Green Space Award, der blev præsenteret i forbindelse med Danske Parkdage.

Baltzer Nielsen fortalte også om den omfattende udvikling som er i gang i Aalborg, hvor byen går fra at være en industriby til at være en videns- og servicebaseret by, men hvor visionen også er at holde fast i det rå look. Der etableres blandt andet 4.500 ungdomsboliger i de kommende år, hvor universitet også udvikles. Det handler om byomdannelse i stedet for byspredning og om at bruge de lokale ressourcer.

Danmarks grønne fremtid Aalborgs eksempler passer godt ind i de fremtidsscenarier om Danmarks grønne fremtid som direktør Mette Lis Andersen, Realdania By, præsenterede. Udgangspunktet var publikationen ”2050 – Der bli`r et yndigt land”, hvor partnerskaber, byernes æra og de nye byer er nogle af overskrifterne. Mette Lis Andersen fremhævede et par Realdania-projekter: Køge Kyst, Ringkøbing K og Fredericia C, hvor de grønne og blå elementer er fremtrædende.

Realdania arbejder med at udvikle et bærerdygtighedsværktøj, der skal understøtte prioritering inden for tre områder – miljø og ressourcer, økonomi og social og sundhed – og som skal afdække, i hvor høj grad grønne områder og blå elementer er integreret i bybilledet for at skabe imødekommende, oplevelsesrige, behagelige og brugbare fysiske rammer med en grad af naturindhold.

Andre fokuspunkter er, hvordan regnvandet håndteres, og hvilke virkemidler, der anvendes for at undgå at lede regnvand til kloak og unytte det som ressource.

Grøn merværdi Regnvandet var én af trådene i Stig L. Anderssons oplæg. Han pegede på, at private koncerner er frontløbere, når det handler om at håndtere regnvandet.

– Vi har gode eksempler på, at private initiativer sætter nye krav til kommunerne. SEB Bank er eet eksempel, hvor man har opnået medarbejdertilfredshed, bidraget til byens klimasikring og skabt vandblance og positiv branding for virksomheden, konstaterede Stig L. Andersson.

NOVOs nye hovedsæde er et andet eksempel, hvor der nu kan være mange flere medarbejdere, det grønne udeareal er fem gange større og der er 100 procent vandbalance. Budskabet er, at der skal skabes løsninger i pagt med naturens systemer og at et grønnere Danmark skaber merværdi for mennesker og virksomheder.

Kompetencer Behovet for at tænke ud af de faglige søjler, som er bemandet af arkitekter, landskabsarkitekter eller spildevandsingeniører, var omdrejningspunktet for mange kommentarer til paneldebatten. Regnvandet var i fokus, og behovet for at faggrupperne blandes og skaber udvikling og nytænkning. Den faglige selvforståelse og fagenes traditioner er stadig bærende og i en udstrækning begrænsende, og fagene skal arbejde på tværs af faggrænserne i større udstrækning.

Tingene rykker sig mange steder, men der er stadig brug for mere dialog, for eksempel om at udnytte alle de muligheder, der er i LAR og for at udnytte håndteringen af regnvand på overfladen.

Muligheden for, at spildevandsselskaberne kan finansiere 2,5 milliarder over taksterne til klimasikringsprojekter, der går ud over den traditionelle forsyning, kan måske skabe en bedre ramme for udviklingen og implementering af nye tiltag.

Muligheder og ansvar Den nyvalgte formand for Kommunale Park- og Naturforvaltere, stadsgartner Kirsten Lund Andersen, Aalborg, peger på, at forvaltere, rådgivere og udførende på park- og naturområdet har en nøgleposition: –Vi arbejder med et vigtigt område, som udgør en attraktiv base for at løfte mange forskellige og vigtige samfundshensyn. Det handler om levevilkår, sundhed og klimatilpasning, siger Kirsten Lund Andersen og fortsætter: – Vi kan være med til at sætte dagsordnen og sikre, at vi har robuste og bærerdygtige byer i 2050. Mulighederne er til stede, og mange spændende projekter viser, at branchen er i fuld gang.

Debatten om faggrænser er dog stadig højaktuel, og det er vigtigt, at alle faggrupper lægger skyklapperne og samarbejder i endnu højere grad.

47

Teknik & Miljø / Oktober 2012 park & landskab

Green Space Award

Kvalitet – en holdindsats Østre Anlæg i Aalborg fik i september som den første park i Norden kvalitetsstemplet Green Space Award. Bag udmærkelsen ligger en holdindsats, som har styrket bevidstheden om kvalitet i hele parkorganisationen i Aalborg og skabt stolthed og styrket samarbejdet mellem de udførende afdelinger og forvaltningen.

Af | Michael Nørgaard

De var spændte i Aalborg i dagene op til, at Green Space Awarddommerne skulle komme på besøg, for de havde lagt kræfter og energi i projektet, og dommerne havde stillet mange uddybende spørgsmål til dokumentationen og baggrundsmaterialet. Parken fik jo sin Green Space Award, men bag ved spændingen, hæderen, diplomet og presseomtalen ligger en fokuseret holdindsats og en satsning.

Stadsgartner Kirsten Lund Andersen har netop oplevet et stort engagement i alle led.

– Vi er selvfølgelig glade for at opnå den første Green Space Award i Norden, men selve ansøgningsprocessen og forberedelsen af bedømmelsen har faktisk været det mest værdifulde for os, siger Kirsten Lund Andersen.

Ansøgningen var blandt andet en anledning til, at man kunne se behovet for et tiltrængt løft til staudehøjen i Østre Anlæg.

Med bidrag fra landskabsarkitekter, teknikere, parkforvaltere og udførende blev det muligt på kort tid at få denne renoveret.

– Rigtigt meget kan gøres på kort tid, når alle arbejder sammen i forhold til en ydre ramme som et dommerbesøg. Disse erfaringer vil vi kunne få glæde af i fremtiden også, siger Kirsten Lund Andersen.

Det efterfølgende evalueringsmøde med de udførende enheder viste stor tilfredshed og glæde blandt medarbejderne; man har op-

48

levet, at det har været sjovt at være med til og tilfredsstillende at få anerkendelsen bagefter.

– Vi har oplevet, at ansøgningen om Green Space Award har givet en fornemmelse af, at hele organisationen er sammen om en værdifuld opgave, som både er til gavn for virksomheden, borgerne og brugerne. Mange medarbejdere har fået meget positiv respons fra borgere og brugere i området, og det har højnet anseelsen af kommunen, siger tekniker Per Rasmussen.

Plads til forbedring Green Space Award tildeles efter, at en ansøger er blevet vurderet i forhold til 41 kriterier, der hver bedømmes på en skala fra 1 til 5 point. Kriterierne er inddelt i tre temaer, der vægtes. Skal man opnå en Green Space Award, så skal man som minimum have en samlet score på 3,66 point. Østre Anlæg i Aalborg blev bedømt til en samlet score på 4,41 point, og bedømmelsen var således i den gode ende, men der var også plads til forbedringer.

Fra de udførende afdelinger lyder også, at opgaven har været med til, at styrke fagligheden og at man fremadrettet vil tænke mere faglighed ind i opgaveløsningerne. En del af indsatsen, der er lagt i opgaven, er jo et eller andet sted affødt af, at det ikke altid har været fagligheden der har været bestemmende for opgaveudførelsen, lyder en kommentar.

Teknik & Miljø / Oktober 2012 park & landskab

Hvorfor søge om Green Space Award ?

Udmærkelsen Green Space Award opnås ved, at man ansøger om den, fordi man i organisationen forventer, at man har en park eller et grønt område, der matcher en række væsentlige og anerkendte kvaliteter; f.eks. i form af rekreative muligheder, tilgængelighed, indretning eller biodiversitet. Alle områder, der matcher kvalitetskriterierne, udmærkes.

Når en Green Space Award er tildelt, så vil udmærkelsen være en anerkendelse, som kan bruges i markedsføringen både lokalt, regionalt og internationalt. Partnerskabet Green Space Award vil ligeledes markedsføre de lokaliteter, som opnår kvalitetsstemplet.

Samlet set vil en ansøger kunne styrke sin egen organisation med et øget fokus på kvalitet, opnå betydelige markedsføringsfordele og give et væsentligt bidrag til at kvalitetsbegrebet udvikles og styrkes, både nationalt og i et nordisk perspektiv.

Ansøgningsfrister Ansøgning senest 15. Januar 2013 (beslutning ultimo maj, overrækkelse primo juni) Ansøgning senest 15. maj 2013 (beslutning primo september, overrækkelse medio september) Læs mere på www.greenspaceaward.com

– Bedømmelsen har også sat fokus på, hvor vi kan forbedre tingene. Blandt andet må vi indse, at vi kan forbedre formidlingen omkring parken væsentligt, siger parkforvalter Anne Mette Bech og fortsætter: – Vi kan også med fordel opdatere vores målsætninger for kvalitet og have mere fokus på detaljerne. Samlet set kan vurderingen i forhold til kriterierne fra bedømmelsen blive brugt til udvikling af andre områder og bevidstgørelse i alle led vores organisation,” siger Anne Mette Bech.

Arbejdet med kvalitetskriterierne har også understreget, hvor vigtig den interne kommunikation er: – Noget, jeg blev opmærksom på i processen, var at kvalitetskriterierne kan hjælpe os med at sikre, at vi har en rød tråd i alle led fra overordnet planlægning til drift og kommunikation. At vi igen og igen skal fremme kommunikationen og forståelsen mellem planlæggere og gartnere, siger landskabsarkitekt Karen Luise Winther Høgsbro.

Grøn oase Når vi så løfter os over forbedringsmuligheder og den interne proces frem mod Green Space Award-bedømmelsen, så var det samlet set en meget flot bedømmelse, som Østre Anlæg fik med på vejen af dommerne, som var fra Sverige og Danmark.

Formanden for dommerkomiteen, der har bedømt Østre Anlæg, landskabsarkitekt Martin Tranholm Frøst, fremhæver en række væsentlige kvaliteter ved parken.

– Østre Anlæg er en indbydende og grøn oase, der inviterer til brug og ophold. Den har både alle de klassiske park-elementer, men også muligheder for fitness, løb og leg. Samtidigt er parken utroligt velplejet, og der er helt tydeligt styr på driften, konstaterer dommerformand Martin Tranholm Frøst, der også lægger vægt på Aalborg kommunes arbejde med borgerinddragelsen omkring parken.

Øget bevidsthed om kvalitet Green Space Award er udviklet i et samarbejde mellem private og offentlige organisationer i Danmark, Norge og Sverige. I Danmark er arbejdet blandt andet støttet af Realdania og Friluftsrådet.

Formålet med Green Space Award-kvalitetsordningen er at øge bevidstheden om kvalitet i parker og grønne områder hos både brugere, politikere og parkforvaltere. Målet er også, at park- og naturforvaltningerne i Norden skal inspirere hinanden.

Bliv dommer – en spændende faglig udviklingsmulighed Dommergerningen under Green Space Award er en spændende faglig udviklingsmulighed, hvor man i et nordisk netværk kan være med til at skabe rammerne for, at vores parker og grønne områder udvikles og udmærkes til gavn for brugerne og til inspiration for hele sektoren og beslutningstagerne.

Læs mere på www.greenspaceaward.com

49

Teknik & Miljø / Oktober 2012 park & landskab

Kvalitetskriterier – Green Space Award

Tema

Hovedkriterier

Eksempler på underkriterier

A. Struktur og generelle aspekter

Størrelse, karakter og placering

Har parken en passende størrelse, karakter og struktur med hensyn til parkens funktion?

Adgangsforhold

Hvordan vurderes tilgængeligheden til parken?

Rekreation og sociale aspekter

Hvordan bedømmes parkens muligheter når det gælder brug gennem året, til forskellige årstider?

Kultur og historie

Er kulturelle og/eller historiske aspekter prioritert i (forvaltnings)planer eller andre dokumenter?

Natur og biodiversitet

Er natur- og biodiversitetsaspekter prioritert i (forvaltnings)planer og/eller andre planer og dokumenter?

Landskab mm

Er der i parkens belægninger, udstyr/faciliteter mv. brugt smukke, solide og bæredygtige materialer?

Miljø og klima

Hvordan vurderes parkens bidrag til lokal klimatilpasning?

Styring/inndragelse

Har parken en særskilt strategisk forvaltningsplan / - dokument som fastsætter strategiske visioner, mål og prioriteringer for området?

Drift

Hvordan fremstår plejeniveauet i forhold til parkens ønskede funktioner, faciliteter og karakter?

Kommunikaton og information

Hvordan vurderes formidling om parken i selve parken?

B. Funktionalitet og oplevelser

C. Forvaltning og organisation

Temaer, hovedkriterier og eksempler og delkriterier ved bedømmelse under Green Space Award

Formålet med Green Space Award-kvalitetsordningen er at øge bevidstheden om kvalitet i parker og grønne områder hos både brugere, politikere og parkforvaltere. Målet er også, at park- og naturforvaltningerne i Norden skal inspirere hinanden.

50

Teknik & Miljø / Oktober 2012 park & landskab

Ny bestyrelse for Kommunale Park- og Naturforvaltere Kommunale Park og Naturforvaltere, KPN, der er associeret til KTC, holdt general- forsamling i forbindelse med Danske Parkdage i september. Ny formand for foreningen er stadsgartner Kirsten Lund Andersen, Aalborg.

Stadsgartner Kirsten Lund Andersen, Aalborg, er ny formand for Kommunale Park- og Naturforvaltere. Foreningen, der repræsenterer medarbejdere og ledere i kommunerne, der arbejder med grønne rum, parker, landskab og natur, har 175 medlemmer og er repræsenteret i 71 af landets kommuner. Kirsten Lund Andersen har været næstformand for foreningen i den forgangne periode.

Nye bestyrelsesmedlemmer er også Tine Meide Kierkegaard, Herning Kommune, Henriette Lunn Vonsbæk, Københavns Kommune og Mette Esbjerg Jørgensen, Esbjerg Kommune.

Ud af bestyrelsen træder Christine Nuppenau, Peter Kierkegaard og Lene Holm.

Bestyrelsen konstituerer sig med næstformand og kasserer ultimo oktober.

Bestyrelse – Kommunale Park- og Naturforvaltere Formand Kirsten Lund Andersen, stadsgartner - Aalborg Kommune.

Hans Ove Pedersen, pensioneret, tidl. funktionsleder - Lyngby Taarbæk Kommune.

Tine Meide Kierkegaard, landskabsarkitekt - Herning Kommune Thomas Thinghuus, landskabsarkitekt - Kolding Kommune Flemming Kruse, leder af Natursekretariatet - Vordingborg Kommune Henriette Lunn Vonsbæk, parkforvalter - Københavns Kommune Mette Esbjerg Jørgensen, parkchef, Esbjerg Kommune Suppleanter Christina Kastrup Madsen, overgartner, Furesø Kommune Karsten Linding, Landskabsarkitekt, Ballerup Kommune

Teknik & Miljø / Oktober 2012 Årsmøde

En energisk trendsætter, Soulaima Gourani, fyrede godt og grundigt op under deltagerne på KTC’s årsmøde i Ringsted.

ØDE M S R Å KTC

2012

: T E D n u f M a 24/7-S l nutid — tid KTC ÅRSMØDE 2012 ita m e g r i f d l De Digitale Unge – en kommunal udfordring a n u komm SM KTC ÅR

52

12

KT

ET: MfunD 24/7-Sal nutid — tid digita unal frem komm

Tillæg til

C

år

s mø d

e

De digitale unge var i fokus på KTC’s årsmøde 2012. Her gav en lang række oplægsholdere deres bud på, hvad kommunerne kan forvente sig af de digitale generationer. Teknik & Miljø bringer her et udpluk fra årsmødet. På ktc.dk er der meget mere stof at dykke ned i: Videofeed, podcast, tv-indslag, fotogalleri, voxpop, artikler og slideshows.

ØDE 20

2012 ted Rings

Teknik

& Miljø

12

nr. 9 20

Teknik & Miljø / Oktober 2012 Årsmøde

Soulaima Gourani: Fem generationer på arbejdsmarkedet i 2020 Om få år er der fem generationer på arbejdsmarkedet samtidigt.

Det stiller nye krav. I 2020 gælder det om at have samarbejdsevnerne i orden, understregede Soulaima Gourani.

Af | Lilli Marie Nielsen

– Kommunerne, ja faktisk hele verden, står over for en kæmpe udfordring, som ingen har prøvet før. Nemlig, at der i 2020 vil være fem generationer på arbejdsmarkedet samtidig, og det vil sige fra de helt unge til de ældre, og det er ikke kun forskellige generationer.

Det er sgu forskellige racer, når det handler om it og medier, sagde trendsætteren Soulaima Gourani under åbningsdebatten på KTC’s årsmøde i september.

Her gav hun de godt 200 deltagere et gevaldigt stød i mellemgulvet og langede ud efter kommunerne, som ifølge den internationale trendsætter halter langt bagefter, når det handler om at kommunikere med de unge borgere.

Teknisk direktør i Herning Kommune og formand for KTC’s digitale faggruppe, Eva Kanstrup, gav trendsætteren ret og ville samtidig gerne vide, hvad kommunerne skal gøre for at blive attraktive arbejdspladser for de unge.

– Fem generationer på arbejdsmarkedet lyder meget spændende, men spørgsmålet er, hvordan vi overhovedet får de unge til at søge en stilling i kommunen, for vi har generelt et imageproblem, ville Eva Kanstrup gerne vide.

Og Soulaima Gourani gav hende prompte ret: – Ja, kommunerne har samme image som tobak og kløebomber. Men det kan der ændres på, for de næste tre generationer er samfundsengagerede. CSR, Corporate Social Responsibility, er lige noget for dem. Og det er da en styrke, som kommunerne kan bruge, men det kræver en ny fortælling om det offentlige Danmark, fastslog Soulaima Gourani og tilføjede: – Samtidig er der en tendens til, at unge interesserer sig for deres nærmiljø. De vil gerne redde nærmiljøet, fordi det giver mening for dem, og kommunerne arbejder jo netop med mange af de ting, som betyder noget for os i vores nære dagligdag, så derfor kan det blive attraktive arbejdspladser.

– Unge vil have svar med det samme, når de henvender sig til kommunen, faktisk gerne inden for 30 sekunder. Der skal ikke gå minutter, timer eller dage. Som minimum bør kommunen svare tilbage, at de arbejder videre med at finde frem til et svar. Alt andet holder ikke. Vi er simpelthen nødt til at finde ud af, hvordan kommunerne kan svare med det samme, understregede Soulaima Gourani.

Teknisk direktør i Herning Kommune og formand for KTC’s digitale faggruppe, Eva Kanstrup, var meget enig med Soulaima Gourani.

– Vi vil gerne være der i løbet af minutter eller timer, men ofte skal der jo gives nogle tekniske, faglige svar til borgerne, og det kan jo tage tid, så det er en udfordring for os i kommunerne. Så ideen med at svare hurtigt og skrive, at vi arbejder på sagen og vender tilbage med et svar snarest er god, påpegede Eva Kanstrup.

En anden vigtig pointe fra Soulaima Gourani var, at kommunerne i langt højere grad skal involvere de unge.

– Drag de unge ind i jeres processer, giv dem et skrivebord og hør, hvad de har at sige. For de er langt foran, de er bedre til it og medier, end nogen af os nogensinde bliver, forklarede hun.

KTC’s årsmøde 2012 satte fokus på digitalisering.

Svar med det samme!

En af trendsætterens pointer var, at kommunerne generelt er for dårlige til at kommunikere med den unge generation.

53

Teknik & Miljø / Oktober 2012 årsmøde

Mobilen i bh’en – en ledelsesmæssig udfordring Der skal helt nye ledelsesformer i brug, når den digitale årgang 2012 indtager arbejdsmarkedet, fastslog Søren Schultz, forsker i digitalt indfødte og forfatter til bogen ”Årgang 2012”.

Af | Lilli Marie Nielsen

Mange af os har nok prøvet at blive både fornærmede og irriterede over, at teenageren foran os pludselig tager mobilen og besvarer en sms midt i vores samtale. Det kan man s.. da ikke, har vi sikkert taget os selv i at tænke. Men ifølge forsker Søren Schultz kan vi godt skrotte vores gnavne attitude.

– Unge i dag vil være sikre på altid at blive forstyrrede. Det betyder, at de sætter mobilen på lydløs vibration og har den tæt på kroppen, så de kan mærke, at den vibrerer, uanset hvor de er, og hvad de laver. De kan sågar have den i bh’en, hvis der ikke lige er andre muligheder. Og når mobilen vibrerer, så virker det uhøfligt, hvis ikke den besvares. Ligesom hvis vi bliver prikket på skulderen, så vender man sig automatisk om. Hvis man ignorerer et prik på skulderen, opfattes det som uhøfligt, forklarerede Søren Schultz på KTC’s årsmøde.

Spørgsmålet er så, hvordan unge med smartphonen i bh’en og ipad’en under armen skal ledes. Ifølge Søren Schultz skal der helt nye ledelsesformer til.

– I dag har lederne typisk det strategiske overblik over, hvor organisationen skal hen og udstikker nogle retningslinier og fyrtårne og navigerer derefter. Men årgang 2012 er fuldstændig ligeglade med fyrtårne, for de er vant til, at tingene skifter hurtigt, og målet hele tiden ændrer sig. De navigerer ikke efter gps og fyrtårne. De handler intuitivt og sprinter afsted for at løse en opgave og sprinter så videre for at løse den næste. De er effektive på den korte bane, men egner sig ikke til marathon-distancer, understregede Søren Schultz og fortsatte: – For årgang 2012 kan det ikke betale sig at læse en brugsanvisning, for den har sikkert ændret sig, inden de overhovedet bliver færdige med at læse den. Med andre ord så har de ikke manualviden. Til gengæld har de innovation dybt forankret i sig. De springer simpelthen ud i tingene. Man kan sige, at de er programmerede til innovation, men ikke til dokumentation.

54

Samtidig pegede forskeren på, at generation 2012 aldrig har kendt til nødvendigheden at at sprænge rammer.

– Som leder skal man ikke frygte, at de unge sprænger rammer.

Tværtimod kan man være bange for, at de ikke vil ændre på tingene.

De har oplevet, at det ikke kan betale sig at gøre oprør eller være proaktive, for tingene skifter alligevel så lynhurtigt. I stedet tilpasser de sig meget nemt. Faktisk er de ekstremt tilpasningsparate, sagde Søren Schultz.

Forsker Søren Schultz forklarer, at unge er programmerede til innovation, men ikke til dokumentation.

Teknik & Miljø / Oktober 2012 årsmøde

Nye arbejdsrytmer til mig-mig-miggenerationen De unge er individualister og holdspillere på samme tid.

De vil fremad sammen, vurderede Mads Samsing, næstformand i HK-Kommunal, som mener, at der er behov for at indrette en langt mere fleksibelt arbejdsdag.

Af Lilli Marie Nielsen

Tidligere blev det individuelle og det kollektive betraget som to separate størrelser. Men i dag er det hele smeltet sammen i den unge generation, mener Mads Samsing.

– De unge er individualister, men samtidig gode holdspillere. De vil fremad.

Sammen. De er ekstremt resultatorienterede. Arbejdet skal føre til noget, ellers gider de ikke. Og så prioriterer de meningsfulde jobs. Det vil sige, at lønnen betyder mindre, hvis blot arbejdet giver mening, forklarede Mads Samsing på KTC’s årsmøde.

Han påpegede desuden, at de unge ikke fungerer særligt godt i en almindelig 9-17 arbejdsrytme.

– Vi er nødt til at tænke anderledes, så der kan innoveres bedre. Vi skal væk fra kontrolledelse og i stedet give mere frihed og tillid og lade folk lave deres egen arbejdsrytme. Så kommer de bedste resultater, sagde Mads Samsing.

”Generation always on” kontra mindset 8-16 Generation always on er vokset op med internettet. Det ligger i deres dna. Derfor har de nogle helt andre servicebehov og nogle helt nye forventninger til den offentlige sektor, påpegede Morten Saxnæs, digital strategist.

Af Lilli Marie Nielsen

Kender du fornemmelsen af, at informationsmængderne er enorme og ofte bare vælter ind over dig? Hvis ja, så tilhører du formentlig den modne generation!

For de unge har slet ikke den oplevelse, mener Morten Saxnæs, digital strategist i DialoguePeople-NetPeople.

– Internettet er i de unges dna. De er helt tiden i kontakt med folk. De er gode til at søge informationer og kan hurtigt vurdere kvaliteten af de oplysninger, de finder. Og de er gode til at løse problemer via deres netværk på for eksempel twitter. De hopper rundt på nye platforme og har nye forventninger til den offentlige sektor om, at de selvfølgelig er med på alle de platforme, hvor de selv er. Men som kommunen har man jo ikke en jordisk chance for at følge med. Måske er man som kommune lige gået på Facebook, men hvad så med alle de andre platforme? Men i stedet for at forsøge at følge med, så ansæt folk med kompetencer. Tag de unge med ind som en del af organisationen. Giv dem et skrivebord og start med at lytte til dem, lød opfordringen fra Morten Saxnæs på KTC’s årsmøde.

Kræver konstant feedback Revisionsfirmaet Ernst & Young kan tydeligt mærke, at det er ønskebørn, de ansætter. De er blevet kørt til alt, har høj selvtillid og kræver feedback flere gange om dagen.

Af Lilli Marie Nielsen

– De unge, vi ansætter i dag, er helt klart ønskebørn. De er blevet nurset og aktiveret og kørt til alt. De har høj selvtillid og kan være krævende.

De er vant til at få og er ikke bange for at spørge efter det, de vil have. Alt det, vi andre kan rende rundt og tænke, siger de ligeud, for eksempel ”Jeg bør da have mere i løn”, sagde Peter Haugaard, Nordic HR Director i Ernst & Young, og tilføjede, at medarbejdersamtaler med den unge generation er en helt anden affære end med de ældre på arbejdsmarkedet.

– Det nytter ikke noget at sidde og smalltalke.

Det gider de ikke. De vil vide, hvorfor de er ”ratet”, som de er, og hvis de er utilfredse med lønnen, siger de det direkte. Og det kan slet ikke nytte noget at friste med en mellemleder stilling om 5-7 år. Så kigger de bare på en og siger ”hvad snakker du om, mand? Jeg skal da have nye udfordringer nu, det har jeg da fortjent”, forklarede Peter Haugaard.

Erfaringerne fra revisionsfirmaet er, at de unge hader micro management, de hader at blive behandlet som gruppe, de hader grænser (”må ikke” eksisterer ikke), og de hader outdated teknologi.

– Da vi besluttede at give alle en Iphone, var den første kommentar fra de unge, hvorfor det ikke var den sidstnye model? Og hvis ikke computeren er den nye model, spørger de efter, om det er ok at tage deres egen bærbare med, forklarede Peter Haugaard.

Og endelig har Ernst & Young fundet ud af, at de unge kræver konstant feedback.

– De vil anerkendes for deres arbejde og kræver feedback flere gange dagligt. De kan i øvrigt sagtens tåle negativ feedback. Det forskrækker dem ikke. De skal blot have opmærksomheden, påpegede Peter Haugaard og tilføjede, at de unge er godt uddannede og meget talentfulde, og selvom de er på Facebook i arbejdstiden, så arbejder de til gengæld til sen aften.

55

Teknik & Miljø / Oktober 2012 byg & bolig

Bygningskulturarven skaber kvalitet i udviklingen

To år efter lanceringen af Realdanias og Kulturstyrelsens fælles fem-årige initiativ Bygningskultur 2015, er der godt gang i videndelingen mellem landets kommuner.

83 kommuner deltager i initiativets faglige netværk. Og med kurser, seminarer og en omrejsende kuffertudstilling skabes der fornyet opmærksomhed om bygningskulturarven.

Af Mogens Morgen, Kontorchef i Kulturstyrelsen, og Eske Møller, Projektleder i Realdania

Bygningskulturarven skal højere op på den kommunale dagsorden.

Sådan lød tilbagemeldingen fra landets ejere af bevaringsværdige bygninger, da Realdania og Kulturstyrelsen i 2010 spurgte ejere og kommuner om deres forhold til bygningskulturarven. Undersøgelsen viste også, at hele 77 procent af ejerne af de bevaringsværdige bygninger så kommunen som det naturlige sted at søge viden om at vedligeholde, udvikle og genanvende deres bygninger. Til gengæld følte mere end halvdelen af kommunerne sig ikke godt nok klædt på til at rådgive ejerne, og mange ønskede flere værktøjer til at håndtere det daglige arbejde med at administrere, bevare og udvikle bygningskulturarven.

To hovedspor Med denne viden igangsatte Realdania og Kulturstyrelsen i 2010 det koordinerede fem-årige initiativ Bygningskultur 2015 - den hidtil største og mest omfattende satsning på at kvalificere arbejdet med bygningskulturarven siden Bygningsfredningsloven blev vedtaget i 1918. Initiativet har to hovedspor: Mens Kulturstyrelsen indtil 2015 står for en systematisk gennemgang af landets fredede bygninger, sikrer Realdania med en bevilling på 27 millioner kroner at initiativet

56

også sætter fokus på bevaring af landets bevaringsværdige bygninger og helheder. Målet er at bakke op om kommuner og ejeres arbejde med at bevare, anvende og udvikle bygningskulturarven i Danmark.

83 kommuner er allerede med I dag, to år efter initiativet gik i luften, er der sket en spændende udvikling i feltet omkring bygningskulturarven. Hele 83 af landets kommuner er repræsenteret i Bygningskultur 2015’s faglige netværk.

Her mødes planlæggere, byggesagsbehandlere og politikere flere gange årligt til initiativets konferencer, seminarer og kurser. Med kurser i begreber som ’Bærende bevaringsværdier’, SAVE-metoden og metoder til kortlægning af bebyggede strukturer styrkes deltagernes kompetencer til at vurdere, beskrive og udpege de bygningskulturelle kvaliteter i deres respektive kommuner. For nylig lancerede Bygningskultur også kuffertudstillingen ”Steder med sjæl” - et tilbud til kommuner, der ønsker øget lokal opmærksomhed og debat om, hvad man vil med bygningskulturarven i kommunen. Mange kommuner har allerede taget tilbuddet til sig og udstillingen er i dag så efterspurgt, at man skal godt ind i sensommeren 2013 for at reservere udstillingen.

Teknik & Miljø / Oktober 2012 byg & bolig

Kuffertudstillingen ”Steder med sjæl” er et tilbud til kommuner, der ønsker øget lokal opmærksomhed og debat om bygningskulturarven.

83 kommuner er repræsenteret i Bygningskultur 2015’s kommunale netværk. Netværket tilbyder blandt andet ny viden gennem kurser, seminarer eller konferencer.

Behov for at sikre viden i administrationen I mødet med kommunerne oplever vi stor gavn af den tværkommunale videndeling, som Bygningskultur 2015 giver mulighed for. Et af de emner, som tit sættes til debat blandt deltagerne i det kommunale netværk, handler om, hvordan man identificerer og bruger de bevaringsværdier og kvaliteter, der kendetegner de enkelte kommuner. Udpegning og vurdering af bevaringsværdier viser sig nemlig mange steder, at være et rigtig godt redskab for både planlæggere og politikere. Viden om et områdes bærende bevaringsværdier og anbefalinger til, hvordan de kan bruges fremadrettet, er ofte en stor hjælp, når der skal træffes vigtige beslutninger om, hvordan udviklingen fremover skal prioriteres. Langt de fleste steder er man heldigvis allerede rig på viden. Viden om kulturmiljøer fra de daværende amter og samlingerne på de lokale arkiver og museer bidrager alt sammen til overblikket. Derfor arbejder en del kommuner på, at samle og udbygge den eksisterende viden, og på at knytte den direkte til planlæggernes og byggesagsbehandlernes administrationsgrundlag. Det ønsker bygningskultur 2015 at bakke op om.

der sikrer de kulturhistoriske bevaringsværdier i kommuneplanerne.

De retningslinjer er vigtige, da de kan sikre, at de bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer kan indgå i den politiske prioritering.

Og, som det sker i flere og flere kommuner, endda blive en aktiv ressource i den kommunale udvikling. Vi ser løbende nye, spændende eksempler på kommuner, der gør ny og spændende brug af deres bygningskulturarv. Eksemplerne kan spænde fra lokalplaner, der beskriver og sikrer de unikke miljøer til initiativer der skaber helt nyt liv i de historiske rammer til glæde for både turisme, bosætning og erhvervsudvikling. Den lokale politiske prioritering er derfor vigtig, hvis potentialet ved kulturmiljøerne og de bevaringsværdige bygninger skal indfris i udviklingen af vores omgivelser.

Kommunerne bruger bygningskulturarven Når Kulturstyrelsen frem til 2015 gennemfører en systematisk gennemgang af landets fredede bygninger, så berører det i virkeligheden en lille andel af landets samlede bygningskulturarv. For efter strukturreformen er kommunerne den største varetager af bygningskulturarven i Danmark, og eksperter vurderer, at der er over 300.000 potentielt bevaringsværdige bygninger. Heraf er det kun få, der reelt er udpeget som bevaringsværdige i kommune- og lokalplaner og dermed omfattet af bygningsfredningslovens beskyttelse. Ifølge planloven skal kommunerne indarbejde retningslinjer,

57

Teknik & Miljø / Oktober 2012 byg & bolig

Overblik og udpegninger skal sikre bygningskulturarven Kommunalpolitikere træffer i disse år store beslutninger om de fysiske omgivelser. Hvilke bygninger skal rives ned? Hvor skal der tages hensyn til klimaforandringer? Og hvilke områder skal udvikles til ny bosætning, turisme, erhverv eller landbrug? Beslutninger som disse kræver overblik over, hvor kvaliteterne befinder sig. I en ny rundspørge fra Bygningskultur 2015 peger initiativets kommunale netværk på et stort behov for overblik over værdierne. Behovet opleves særligt markant, når det gælder landsbyerne, det åbne land og bykernerne.

Af | Helle Nysted Andersen, projektleder i Bygningskultur 2015

”Vi ved ikke nok om kvaliteterne i det åbne land”. ”I vores kommune gives der op til to nedrivningstilladelser om ugen, uden at vi ved, om vi taber værdierne på gulvet”.

Sådan lød nogle af de svar, som Bygningskultur 2015 modtog, da vi inviterede kommunerne i vores netværk til at give deres bud på, hvor opgaverne ligger, hvis bygningskulturarven skal sikres gennem planlægning. Netværket tæller 83 af landets kommuner, hvoraf 60 kommuner deltog i undersøgelsen. Og ’værdierne’ er i denne sammenhæng de lokale bevaringsværdige bygninger og helheder.

Kommunerne har fokus på kulturmiljøerne Frem til 2007 lå ansvaret for ’kulturmiljøerne’ i regionplanlægningen, men med strukturreformen og afskaffelsen af amterne, er dette arbejde overført til kommuneplanerne. Kulturmiljøerne fra regionplanerne omfattede kun det åbne land, og i dag er det kommunernes ansvar at føre arbejdet videre i både by og på land. Mange kommuner gør i planlægningen god brug af de tidligere amters kortlægninger af kulturmiljøer, men behovet for nye og supplerende kortlægninger er ifølge kommunerne stadig stort. Behovet vurderes til at være særlig stort i landsbyer (78 %), det åbne land (73 %), bykerner (68 %). For både planlæggere, byggesagsbehandlere og politikere, er overblikket vigtigt. Uden viden om hvor kvaliteterne er, ingen reelle udpegninger.. Risikoen er, at vi mister værdierne for altid.

I Vejle er jagten på værdierne sat ind Udpegning af Kulturmiljøer og bevaringsværdier - eksempelvis markante gamle træer, synlige ejerlav og skel på markerne eller velbevarede bygninger med en særlig egnskarakteristik - kan gøre

»

58

Fortsættes side 60

Teknik & Miljø / Oktober 2012 byg & bolig

Deadline for tilslutning til Byg og Miljø-løsningen er 24. oktober Landets kommuner skal senest den 24. oktober 2012 tage stilling til, om de vil tilslutte sig den fælleskommunale selvbetjeningsløsning, Byg og Miljø (tidligere Min Digitale Byggesag).

Kom ud af røret

For at Byg og Miljø-løsningen kan blive en realitet, skal tilstrækkeligt mange kommuner bakke op om den fælles løsning. Kommunernes it-fællesskab, KOMBIT, har en ambition om, at 60 kommuner er med fra start.

– og bliv klogere på alt, hvad der rør’ sig i jorden

KOMBIT har tidligere udsendt tilslutningsmateriale til alle kommuner. Materialet består blandt andet af en kontrakt, en business case med angivelse af potentielle gevinster samt omkostningen for løsningen og en løsningsbeskrivelse. Materialet er sendt til KOMBIT’s kontaktperson i kommunen.

lmn

Se aKtuelle KurSuSdatoer på

wavin.dk

Trænger du til at få opdateret din viden om vandog afløbssystemer, så du bliver endnu skarpere på rør, systemer og miljømæssige udfordringer?

Så tag med på et af vores kurser.

På VandTek præsenterer vi vores kursuskatalog samt andre spændende nyheder som vores nye enhed til opsamling og nedsivning af regnvand, Collectio.

Bygningskultur 2015

Bygningskultur 2015 er et koordineret initiativ for bygningskulturarven. Initiativet er støttet af Realdania og Kulturstyrelsen og på www.bygningskultur2015.dk kan man finde resultater fra rundspørgen og hente inspiration til kommunernes arbejde med at bevare, anvende og udvikle bygningskulturarven gennem planlægning.

Solutions for Essentials

59

Teknik & Miljø / Oktober 2012 byg & bolig

»

det nemmere for kommunen at prioritere, hvor der skal udvikles, og hvor der skal holdes igen. Arbejdet kan derfor være en god investering i den kommende administration og sagsbehandling og bruges mange steder som første skridt på vej mod vurdering og udpegning af bevaringsværdierne. At dette kan være en farbar vej mod strategisk planlægning og udvikling i kommunen, kan ses i Vejle. Her er de kommunale planlæggere gået grundigt til værks og har gennemført en systematisk kulturmiljøscreening i 45 af kommunens landsbyer. Det nye overblik over kvaliteterne hjælper i dag planlæggere og politikere til at prioritere, hvilke kvaliteter der skal sikres og hvor der er noget særligt at bygge videre på. Materialet samles i en temaplan for landsbyerne, der vil indgå direkte som en del af et kommuneplantillæg.

Esbjerg skaber politisk ejerskab gennem formidling Da Bygningskultur 2015 sendte et spørgeskema til kommunerne i initiativets netværk, bad vi også om deres oplevelse af den lokalpolitiske opbakning til at prioritere bygningskulturarven. 60 procent svarede, at de oplever politisk opbakning.

Det oplever man blandt andet i Esbjerg Kommune, hvor en lang tradition med at varetage og bruge bygningskulturarven, har skabt en klar fælles forståelse af, at en velbevaret bygningskulturarv sikrer oplevelsen af kvalitet og åbner for nye muligheder for bæredygtig udvikling. I Esbjerg Kommune oplever planlæggerne, at den vedvarende politiske og folkelige opbakning til at satse på bevaring og udvikling af kulturarven, i høj grad hænger sammen med, at forvaltningen er lykkedes med at formidle den.

Både formidlingen af, hvad de enkelte vurderinger og udpegninger bygger på, og hvad der lægges til grund for, at noget er særlig værdifuldt, men også formidling af at kulturarv i en planteknisk forstand, kan rumme mere end bygninger og lige såvel kan handle om landskaber og bebyggede strukturer.

Bevaringsværdierne sikres i Kerteminde Bygningskultur 2015’s rundspørge viser, at de kommunale planlæggere efterspørger overblik over kulturmiljøerne i særligt det åbne land, landsbyerne og bykernerne. Ligeledes fortæller kommunerne, at behovet for sikring af værdierne i de samme typer områder er stort. I Kerteminde Kommune udarbejder planlæggerne i øjeblikket to lokalplaner, der skal sikre en god udvikling i to af kommunens attraktive landsbyer. En udvikling med respekt for bevaringsværdierne. Prioriteringen i de to landsbyer Viby og Måle, er netop foretaget på baggrund af kommunens arbejde med at få kortlagt kommunens kulturmiljøer. Dét overblik gjorde valget af landsbyerne til et naturligt valg og for borgerne i landsbyerne, havde kulturmiljøarbejdet bidraget til et stærkt lokalt medejerskab og engagement i arbejdet med at sikre kvaliteterne. Her arbejder kommuner og borgere sammen.

Men der ligger stadig et stort potentiale i mange kommuner til bedre at udnytte det lokale råstof, som de unikke bevaringsværdier udgør.

Kortlægningen af blandt andet landsbyer kan hjælpe kommunerne til at vurdere, hvilke bygninger og forløb, der har værdi, og hvor der er særlige muligheder for udvikling.

Foto: Vejle Amts Folkeblad, Mette Mørk

60

Karresbækminde Foto: Ingelise Sørensen

Kortlægning af kulturmiljøer Med kommunalreformen i 2007 har kommunerne overtaget amternes arbejde med det, der i Planlovgivningen kaldes kulturmiljøer. Vi har set nærmere på begrebet.

Af | Helle Nysted Andersen, Bygningskultur 2015

Begrebet ‘kulturmiljø’ henviser til et geografisk afgrænset område, der ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. Det omfatter blandt andet købstæder, stationsbyer, landsbyer, herregårdsmiljøer, forstadskvarterer eller industriområder.

Kulturmiljøerne kortlægges typisk ved hjælp af Kulturhistorien i planlægningen (KIP), en kulturhistorisk systematik for afgrænsning og udpegning af kulturmiljøer i det åbne land. Kortlægningen er en forudsætning for at kunne udpege de værdifulde kulturmiljøer i byerne og i det åbne land. Men ser man efter i de enkelte regionplaner, er der stor forskel på hvor mange kulturmiljøer, der er blevet udpeget: Nogle regionplaner har udpeget omkring 50 kulturmiljøer, mens andre rummer helt op mod 400.

Der ligger i princippet en slags prioritering hele vejen gennem arbejdet fra kortlægningsfasen til den endelige udpegning af værdifulde kulturmiljøer. Den prioritering bygger på dels faglige kriterier som eksempelvis, hvad der er det mest karakteristiske eller sjældne i det pågældende miljø, dels en vis portion pragmatisme.

I den endelige vurdering af om et kulturmiljø kan klassificeres som så værdifuldt, at det bør sikres gennem planlægningen, vil der indgå en lang række kriterier, der varierer fra sted til sted. Typisk ser man bl.a. på hvor unikt eller sjældent miljøet er, hvorvidt det er repræsentativt som type, f.eks. som hovedgårds- eller landsbymiljøer, industrimiljøer. Om det er et egnsspecifikt og autentisk miljø med en god bevaringstilstand, høj identitets-, oplevelses- og fortælleværdi samt hvilken funktion, der har præget miljøet. Man ser på om vandmøllen eller havnen stadig er i drift, om stationen i et stationsbymiljø er i funktion, eller om miljøet fortsat kan bevares som ‘et levende miljø’.

Den anden metode, som kommunerne kan gøre brug af, er SAVE, som står for Survey og Architectural Values in the Environment. På dansk: registrering af de arkitektoniske værdier i miljøet. Traditionelt har SAVE været anvendt til at vurdere bevaringsværdierne i de enkelte bygninger og kortlægge større bystrukturers dominerende træk.

Mange kommuner er allerede langt i arbejdet med at kortlægge de lokale kulturmiljøer, og det giver god mening at placere ansvaret her, mener man i Kulturstyrelsen: – Kommunerne og i særdeleshed museerne har et rigtig godt kendskab til de lokale kulturmiljøer, og borgernes bidrag i form af f.eks. historier fra de lokale virksomheder er meget vigtige, forklarer Lisbeth Øhrgaard og tilføjer: – Udpegningen af kulturmiljøerne er med til at give stederne identitet, og de lokale fortællinger kan betyde, at et område pludselig får en ny betydning for borgerne.

Teknik & Miljø / Oktober 2012 byg & bolig

Færre udbudsproblemer – mere innovation

Kommunerne kan spare 10 procent på bygge- og driftsomkostninger ved at invitere innovationen indenfor i opstarten af nye projekter. Men udbudsreglerne besværliggør ofte det innovative samarbejde mellem bygherre og leverandør. Det kan ny juridisk model råde bod på, påpeger advokatfirma.

Af | Loa Brix

En kommune ønsker at energirenovere fem daginstitutioner. De inviterer en leverandør af solcelleanlæg med i den indledende proces, hvor kommunen og leverandøren i fællesskab udvikler en ny type solcelleanlæg, som skal bygningsintegreres i de renoverede daginstitutioner. Kommunen sætter efterfølgende den samlede anlægsopgave i udbud. Men solcelleleverandøren er den eneste virksomhed, der sidder inde med den efterspurgte løsning. Det er konkurrenceforvridende – leverandøren er med andre ord blevet inhabil. Ergo får de ingen opgave ud af den store indsats, de har lagt i innovationsprocessen.

Denne situation er selvfølgelig fiktiv, men ikke så langt fra virkeligheden. Det er nemlig et udbredt problem i byggebranchen, at leverandører ikke tør deltage i udviklingsprojekter af frygt for at blive ekskluderet fra den endelige udbudsproces. Konsekvensen er ifølge advokat og partner hos Rønne & Lundgren, Søren Hilbert, at vi ikke får udnyttet byggebranchens innovationspotentiale tilstrækkeligt. I forbindelse med deres deltagelse i Gate 21-projektet Plan C har Rønne & Lundgreen udarbejdet en juridisk model for udbudsfri offentlig privat innovation (OPI). Modellen hjælper bygningsejer og leverandør med at sikre bedre innovationshøjde i bygge- og renoveringsopgaver.

Adskil udvikling fra byggeprojekt – Det er vigtigt at tænke sig om, inden arbejdet begynder, forklarer Søren Hilbert.

Han taler om de OPI-projekter, som han anbefaler bygherrer og leverandør at gennemføre, inden man sætter gang i et nyt byggeprojekt med ønske om innovative løsninger.

– Det er et spørgsmål om at adskille udvikling fra byggeprojekt i stedet for at tænke dem sammen. Ved at definere et OPI-projekt skaber man et handlerum, hvor leverandør og bygningsejer kan udvikle og afprøve nye løsninger – ofte sammen med forskningsinstitutioner.

OPI-projektet skal ikke i udbud, forklarer Søren Hilbert.

Der skal indgås en OPI-aftale med vilkår for, hvordan deltagerne deler rettighederne til de nye løsninger mellem sig. Herefter kan løsningen indgå i et samlet udbud af byggeprojektet. Den private leverandør forpligter sig til at give licens til andre leverandører, der måtte byde på byggeprojektet, og den offentlige part forpligter sig til at tilrettelægge udbuddet, så de andre leverandører kan gøre sig bekendt med løsningen. På den måde bliver den private leverandør ikke inhabil, og samtidig er de sikret en vis indtægt gennem licensen, hvis en anden virksomhed vinder udbuddet.

Modellen for udbudsfri OPI kan anvendes inden for de gældende regler. Men selvom den ikke kan udelukke konkret juridisk bistand, når det enkelte OPI-projekt skal etableres, hjælper den et langt stykke ad vejen og er suppleret med både en vejledning og en standardkontrakt.

Plan C Plan C’s notat om udbudsfri OPI findes på www.plan-c.dk Plan C er et offentligt-privat innovationsprojekt, som har til formål at fremme en ny renoveringspraksis, der kan skabe værdi for miljøet, brugerne og samfundsøkonomien.

Rønne & Lundgren udbyder kurser i udbudsfri OPI i samarbejde med Gate 21. Læs mere på www.gate21.dk og www.ronnelundgren.com

61

Teknik & Miljø / Oktober 2012 navnenyt

Svendborg er Danmarks Friluftskommune 2012

Norddjurs får ny udviklingsdirektør 1. november tiltræder Kim Kofod Hansen stillingen som ny udviklingsdirektør med ansvar for en ny samlet forvaltning bestående af kultur- og udviklingsområdet samt teknik- og miljøområdet i Njorddjurs Kommune. Den 46-årige Kim Kofod Hansen kommer fra en stilling som erhvervs- og udviklingschef i Randers Kommune.

Friluftsrådet har valgt Svendborg som årets friluftskommune. Udnævnelsen får kommunen for sine mange forskelligartede friluftsaktiviteter i de blå områder – det vil sige hav, sø og å. Juryen begrunder valget således: ”Kommunens indsats for friluftslivet er overbevisende og baseret på en strategi, der binder de mange tiltag sammen.

Derudover har vi lagt vægt på, at kommunen også har mange spændende og nytænkende projekter i støbeskeen, som vil skabe endnu bedre muligheder for friluftslivet både over og under havets overflade.

Vi vil blandt andet fremhæve planerne om et kunstigt rev, den maritime oplevelsesrambla og den tankefulde strand”.

Ny centerchef i Høje-Taastrup Lars Christensen forlader sit job som teknisk direktør i Vallensbæk Kommune for i stedet at tiltræde en stilling som ny centerchef for Teknik og Miljø i Høje-Taastrup fra 1. november. Lars Christensen er i dag også beskikket censor ved Institut for Miljø og Sundhed på Roskilde Universitet.

Ny teknisk chef i Skanderborg Skanderborg Kommune har ansat den 38-årige Louise Pape Rydahl som ny fagchef for teknik og miljø. Louise Pape Rydahl kommer fra en stilling som kontorchef i Naturstyrelsen Aarhus. Hun tiltrådte stillingen den 8. oktober.

KTC Sjællands-kreds har fået ny formand Ny formand for KTC Sjællands-kredsen er Morten Olesen, teknik- og miljøchef i Sorø Kommune. Han overtager formandsposten efter Lars Mørk, teknisk direktør i Ringsted Kommune.

KTC byder velkommen til syv nye medlemmer (hvoraf flere har skiftet job): Poul Kold, direktør, Næstved Kommune Peter Søe, beredskabs- og byggemyndighedschef, Guldborgsund Kommune Inger Dreyer, centerchef, Helsingør Kommune Ebbe Møller Olesen, natur-, miljø- og planchef, Guldborgsund Kommune Peter Zahlekjær, centerchef, Greve Kommune Kenni Bjørn Nielsen, afdelingsleder, Greve Kommune

Virksomheder får hotline til teknisk direktør i Varde Hvis den kommunale sagsbehandling trækker ud på tekniske områder, kan virksomheder fremover ringe direkte til Vardes tekniske direktør, Bent Peter Larsen. Den nye hotline er et af de initiativer, som skal forbedre kommunens erhvervsservice. Varde fik en placering som nummer 61 i Dansk Industris måling af erhvervsklimaet i landets kommuner. Et af de ømme punkter er sagsbehandlingstiden på bygge- og miljøområdet, og her håber den tekniske direktør, at hotlinen kan være med til at forbedre servicen over for erhvervslivet i kommunen.

Ring til ny hotline

Trine Camille Winther Kristoffersen, teamleder, Lolland Kommune

Miljøkurser på Ferskvandscentret Kurser inden for stort set alle Teknik & Miljøs fagområder – sammen med COK Læs om vores kurser - få overblik og find let dit kursus på: www.fvc.dk/kursus Følg med – tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.fvc.dk/kursus/nyhedsbrev

62

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

Teknik & Miljø / Oktober 2012 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning ADMINISTRATIV DATABEHANDLING

ENERGIBESPARELSER

AFFALDSbehandling

Teknologisk Institut Elbek & Vejrup A/S

Effektive og gennemtænkte forretningsløsninger til styring af økonomi-, sags- og ressourcestyring samt forbrugsafregning.

Målrettet offentlige organisationer og private virksomheder. Løsningerne er baseret på Microsoft Dynamics NAV, SharePoint og CRM. Læs mere på elbek-vejrup.dk/teknisk forvaltning.

SWS - Special Waste System A/S

Herthadalvej 4A • DK 4840 Nørre Alslev T. 5440 0212 • post@sws.dk • www.sws.dk Behandling og forbrænding af farligt affald Miljørigtig og ansvarlig affaldshåndtering Emballage, rådgivning, totalløsning

AFLØBSREGULERING MOSBAEK A/S

Geokon A/S

T. 3672 3011 • E-mail: info@geokon.dk Udvikling og implementering af GeoEnviron – effektivt og tidsbesparende system til sagsbehandling. Fagmoduler, webmoduler, integration med Miljøportalen, ESDH, GIS, økonomisystemer mm. www.geokon.dk

Orbicon A/S

Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

Værkstedsvej 20 • 4600 Køge.

T. 5663 8580 • F. 5663 8680.

E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer.

Danmarks største arbejdsmiljørådgiver.

T. 8819 1000 • www.alectia.com

Rådgivning indenfor fysisk- og psykisk arbejdsmiljø.

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Broer, strand, sti, park NBC Marine

Badebroer - Broer til park - Stisystemer www.nbcmarine.dk • T. 4917 0072

Byggematerialer

MainManager

En flot softwareløsning til ledelse inden for facility management i kommuner og regioner.

Kontakt: Gert@mainmanager.com www.mainmanager.com

FORSYNINGSTEKNIK Teknologisk Institut

ALECTIA A/S

Grontmij A/S

FACILITY MANAGEMENT

Arbejdsmiljø

Orbicon A/S ADVOKATBISTAND

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Dorthe Mathiesen T. 7220 2205 • dma@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Abelone Køster T. 7220 3816 aek@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

FORURENET JORD Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Advokataktieselskabet Horten

Philip Heymans Allé 7 • Box 191 2900 Hellerup T. 3334 4000 • F. 3334 4001 E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Kontakt: Advokat Klavs V. Gravesen kvg@horten.dk • T. 3334 4239.

Advokatfirmaet Bech-Bruun

T 7227 0000 W www.bechbruun.com/offentligvirksomhed Juridisk rådgivning til kommuner og offentlige virksomheder om miljø, plan, ekspropriation, forsyning, udbud og offentlig-private samarbejder.

Kontakt: advokat Anne Sophie K. Vilsbøll, ask@bechbruun.com

Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere

Amaliegade 10 • 1256 København K T. 3314 3536 www.mazanti.dk Kontakt: Advokat Birgitte Refn Wenzel brw@mazanti.dk Direkte t. 3319 3755

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Bent Kofoed T. 7220 2239 • bko@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

BROER OG TUNNELLER

COWI A/S

Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby.

T. 4597 2211 • F. 4597 2212 Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 • F. 9936 7701 Havneparken 1 • 7100 Vejle T. 7642 6400 • F. 7642 6401 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENINGSUNDERSØGELSER Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Kathrine Birkemark Olesen T. 7220 2216 kabo@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

Broconsult

www.broconsult.dk

Orbicon A/S

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

COWI A/S

COWI Kongens Lyngby T. 4597 2211 COWI Ringsted T. 4597 1900 COWI Odense T. 6311 4900 COWI Vejle T. 7642 6400 COWI Århus T. 8739 6600 COWI Aalborg T. 9936 7700 www.cowi.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

NIRAS

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

LIFA A/S

Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

63

Teknik & Miljø / Oktober 2012 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Fugtskader

Dækbark fra Kold

Stærkindevej 37, Vindinge • 4000 Roskilde.

T. 4635 0531 • F. 4635 2199.

E-mail: salg@kold-bark.dk • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt.

Vognmand Kold A/S. Konsulent Jens Olesen. T. 4014 9840.

COWI A/S

Sjælland, kontakt: tba@cowi.dk Fyn, kontakt: spn@cowi.dk Jylland, kontakt: bes@cowi.dk

Franck Geoteknik A/S Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Kathrine Birkemark Olesen T. 7220 2216 • kabo@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

GADE- OG PARKINVENTAR

Industrivej 22 • 3550 Slangerup.

T. 4733 3200 • F. 4733 3288. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer bore­arbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS

Falco A/S

Ådalen 7C • 6600 Vejen T. 7536 8100 • E. info@falcoas.dk www.falcoas.dk Stort sortiment inden for kvalitets-inventar til det udvendige rum. Alt til fremme af cyklisme: cykeltæller, luftpumpe, ­ fontæne m.m.

Geodata Danmark

Geodatacentret I/S Energivej 3 • 4180 Sorø GIS Danmark A/S Birkemosevej 7 • 6000 Kolding T. 5786 0400 E-mail: info@geodata.dk • www.geodata.dk WebGIS applikationer, kort på Internettet, GIS-fagapplikationer, datakonvertering, Borgerhenvendelse, affaldsadministration

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Intergraph Danmark A/S

GIS & Ledningsregistrering +45 3619 2000 • www.intergraph.dk

Orbicon A/S GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER

NBC Marine Rohde Nielsen A/S

Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Specialist indenfor Kystsikring og strandfodring

CG Jensen A/S

Fabriksparken 37 • 2600 Glostrup T. 4344 6800 • F. 4344 6801 Rokhøj 8 • 8520 Lystrup T. 4344 6800 • F. 4344 6802 Udfører alle former for havne- og vandbygningsarbejder.

Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder.

Spunsarbejder og kystsikring, samt alle andre former for anlægsarbejder.

Besøg os på: www.cgjensen.dk

Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus T. 8738 6166.

Roskilde T. 4630 0310.

COWI A/S

Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby.

T. 4597 2211 • F. 4597 2212 Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 • F. 9936 7701 Havneparken 1 • 7100 Vejle T. 7642 6400 • F. 7642 6401 Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C. T. 8739 6600 • F. 8739 6660.

E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Andreasen & Hvidberg K/S Kaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø.

T. 9814 3200 • F. 9814 2241. www.aogh.dk

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Find os på www.lifa.dk under LIFA-GIS IT

GRØNNE OMRÅDER – VEDLIGEHOLDELSER C-muld/Lynge Naturgødning ApS

Slangerupvej 16 • 3540 Lynge.

T. 4818 7350 • F. 4818 8177. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring - Barkflis - Rhododendronspagnum - Spagnum - Specialblandinger efter ønske - Jord til ethvert formål.

64

Havneentreprenør til store og små opgaver i havnen www.nbcmarine.dk • T. 4917 0072

Nellemann Survey A/S

Strandvejen 18 • 9000 Aalborg.

T. 9813 4655 • F. 9811 5626.

E-mail: info@nellemannsurvey.com www.nellemannsurvey.com Opmåling og kortlægning af havne­ bassiner, sejlløb og klappladser.

Volumenberegninger m.v.

Rohde Nielsen A/S

Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Skandinaviens største specialist indenfor oprensnings- og uddybningsarbejder.

IDRÆTSANLÆG Orbicon A/S

Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs.

Find os under ”Rådgivning” eller www.orbicon.dk

Indeklimaundersøgelser

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Thomas Witterseh T. 72 20 23 11 twi@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

Grontmij A/S LIFA A/S

Grontmij A/S

Edwin Rahrs Vej 88 • 8220 Brabrand.

T. 8747 4747 • F. 8747 4787.

E-mail: nord@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma.

Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

®

VEKSØ A/S

Nordensvej 2 • 7000 Fredericia T. 7921 220 • F. 7921 2201 info@vekso.com www.vekso.com Byrum, belysning, cyklisme

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

HAVNEBYGNING OG – VEDLIGEHOLDELSE

ZENZO GROUP ApS

Byudstyr, belysning, offentlige toiletter, kildesortering og bioposer T. 7027 1900 • www.zenzo.dk

Orbicon A/S

Hoffmann A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

KLOAKERING, TRYKSAT

Havnecon Consulting ApS

Vestergade 153 • 7620 Lemvig.

T. 9782 0633 • F. 9781 0633.

E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

Teknik & Miljø / Oktober 2012 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning Kommunikation og design

LIFA A/S

LEDNINGSRENOVERING NCC Construction A/S,

Miljø, Tuborghavnevej 15 • 2900 Hellerup.

T. 3910 3910 • E-mail: MIT@NCC.dk Renovering af vand ved bursting og kloakledninger ved strømpeforing, rørsprængning. Omegalinier og udførelse af styreunderboring.

Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF og LIFA GIS·IT.

Sylvester Hvid & Co.

Offentlig kommunikation T. 3832 2222.

E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Tankegang as

Hos os kan du købe Vanebrydende visuel kommunikation om teknik og forsyning.

Se: www.tankegang.dk

KOMPOSTERING

Nedrivning

LUGTMÅLINGER

Preben Hockerup A/S

Finlandsgade 15 • 4690 Haslev T. 5641 3089 E-mail: info@preben-hockerup.dk www.preben-hockerup.dk Preben Hockerup A/S, Haslev har knap 40 års erfaring i nedbrydning og nedbrydningsrelaterede opgaver over hele landet.

NEDSIVNING FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Lugtmålinger og -vurderinger til private og offentlige samt int. standardisering­s­ arbejde. Rådgivning om anvendelse af rensningsteknologier til lugtreduktion.

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF

Leif M. Jensen A/S

Sydvestvej 70 • 2600 Glostr up.

T. 4396 1566 • F. 4343 1766.

E-mail: post@lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning, strømpeforing.

Vandmand A/S

Adelgade 25-29 • 8400 Ebeltoft.

T. 8634 3600 • F. 8634 3398.

E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

Uponor A/S

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

RØR- OG BRØNDRENOVERING

MILJØMÅLING Planlægning

ZENZO GROUP ApS

Kildesortering, miljø, bioposer T. 7027 1900 • www.zenzo.dk

KORTFREMSTILLING

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

LIFA A/S

Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT.

KYSTBESKYTTELSE OG OVERSVØMMELSESSIKRING

FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Målinger og beregninger udføres inden for emissioner, udeluft og arbejdsmiljø.

QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK. Projektering og design af reduktionsanlæg.

Leif M. Jensen A/S LIFA A/S

Find os på www.lifa.dk

Nellemann & Bjørnkjær I/S Strandvejen 18 • 9000 Aalborg T. 9813 4655 • F. 9811 5626 E-mail. nb@nb.dk www.nb.dk Lokalplanlægning, Kommuneplanlægning, VVM, Visualiseringer mv.

PUMPER

Sydvestvej 70 • 2600 Glostr up.

T. 4396 1566 • F. 4343 1766.

E-mail: post@lmj.dk Komplette opgravningsfri løsninger med filt, glasfiber og polyethylen i den velkendte Insituform-kvalitet

Uponor A/S

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

Lloyd’s Register ODS COWI A/S www.cowi.dk Parallelvej 2 • 2800 Lyngby • T. 4597 2211 Kontaktperson: Christian Helledie (cel@cowi.dk) Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C, T. 8739 6600 Kontaktperson: Thomas Gierlevsen (thgi@cowi.dk)

Titangade 15 • 2200 København N. T. 3531 1000 • F. 3531 1001.

E-mail: ods@lr-ods.com • www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer.

Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

NATUR- OG VANDMILJØ

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk LPS-systemet for tryksat kloakering.

PER AARSLEFF A/S Rørteknik

Lokesvej 15 • 8230 Åbyhøj.

T. 8744 2222 • F. 8744 2449.

Industriholmen 2 • 2650 Hvidovre.

T. 3679 3333 • F. 3679 3449.

Revision

Havnecon Consulting ApS

Vestergade 153 • 7620 Lemvig.

T. 9782 0633 • F. 9781 0633.

E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

BDO

revision, regnskab og økonomisk rådgivning Papirfabrikken 34 • 8600 Silkeborg T. +45 8922 3000 E-mail: silkeborg@bdo.dk www.bdo.dk

Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring.

Tilsluttet ”Kontrolordning for lednings­ renovering”.

65

Teknik & Miljø / Oktober 2012 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning RÅDGIVNING NIRAS ALECTIA er en af Danmarks førende rådgivningsvirksomheder med kontorer i hele landet. Vi løser opgaver inden for byggeri og anlæg, farmaceutisk industri, bryggerier, mejerier, hospitaler, fødevarer samt vand, energi og miljø.

T. 8819 1000 • www.alectia.com

Bascon A/S

Bascon A/S arbejder med komplekse opgaver inden for planlægning, byggeri, landskab, projektering, udbudsrådgivning, proces- og projektledelse. Vi har en holistisk forståelse af bygherrerådgivning og er bygherrens højre hånd i alle projektets faser.

Aarhus: T. 8731 4400 København: T. 3975 7000 Læs mere på www.bascon.dk

COWI A/S,

Parallelvej 2 • 2800 kongens Lyngby T. 4597 2211 • F. 4597 2212.

E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

RIA WATECH AS

Kommunekemi a/s

Lindholmvej 3 • DK-5800 Nyborg T. 6331 7100 • kk@kommunekemi.dk www.kommunekemi.dk Fra spild til sund fornuft. Vi vil omdanne spildevandsslam til biobrændsel samt fosfor til landsbrugs- og industriformål.

Kontakt os for en nærmere dialog.

Norconsult Danmark A/S Århus T. 8699 3799 Ballerup T. 4420 9834 www.norconsult.dk

Orbicon A/S

Leverer integrerede og bæredygtige løsninger indenfor miljø, forsyning og byggeri.

Ballerup T. 4485 8687 Esbjerg T. 3697 3636 Odense T. 6615 4640 Roskilde T. 4630 0310 Viborg T. 8728 1100 Aalborg T. 9930 1200 Aarhus T. 8738 6166 www.orbicon.dk

Uponor A/S, Miljøservice A/S

Ådalen 13A • 6600 Vejen.

T. 7538 3999 • F. 7538 4010.

E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afhentning og slutdisponering af slam og organiske affaldsprodukter.

Rådgivning og entreprise.

Tømning af slammineraliseringsanlæg og geotuber.

v/ Karsten Krogh Andersen T. 4585 9522 • E-mail: karsten@disud.dk www.disud.dk

Naverland 32 • 2600 Glostrup T. 7025 3355 • F. 7025 3356 E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af. Bæreevne, jævnhed, spor­køring, lagtykkelser samt skadesregistre­ring.

Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

Franck Geoteknik A/S

Industrivej 22 • 3550 Slangerup T. 4733 3200 • F. 4733 3288 www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer bore­ arbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

LIFA A/S

Find din samarbejdspartner på www.lifa.dk.

66

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

SPILDEVANDSRENSNING

EnviDan A/S SLAMSUGERE

DISUD - Klima, Vand og Miljø

Dynatest Denmark A/S

Proagria Group • Aggershusvej 7 5450 Otterup • Tel. 64 82 40 00 ria-watech@proagria.dk proagria@proagria.dk www.ria-watech.dk • www.proagria.dk Afspærringsspjæld og ventiler, kontraklapper/kontraventiler, overfaldspjæld, spuleklapper.

Silkeborg: T. 8680 6344 Kastrup: T. 3250 7944 Aalborg: T. 9811 6344 Århus: T. 8680 6344 www.envidan.dk

Rambøll A/S

Rambøll er en førende international ingeniør- og rådgivervirksomhed indenfor: byggeri, design, trafik , infrastruktur, miljø, vand, energi, klima og industri.

Læs mere på www.ramboll.dk

EnviDan Water A/S Rådgivende ingeniører T: 86 80 63 44 www.envidanwater.dk

SLAMBEHANDLING

J. Hvidtved Larsen A/S

Lillehøjvej 15 • 8600 Silkeborg T. 8682 1211 • www.hvidtved.dk Produktion af slam- og tørsugere Serviceafdelinger i Jylland og på Sjælland og Fyn.

SPILDEVANDSAFLEDNING Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Norconsult Danmark A/S

Find os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

PURAC/NCC

Tuborg Havnevej 15 • 2900 Hellerup T. 3910 3910 • F. 3910 3920 E-mail pwe@ncc.dk www.ncc.dk/da/Byggeri/Miljoanlag Udførelse af renseanlæg og vandværker i totalentreprise / partnering

HedeDanmark a/s

Jens Juuls Vej 16 • 8260 Viby J. Ringstedvej 20 • 4000 Roskilde.

T. 8728 1000 • F. 8738 6169 E-mail: orgaffald@hededanmark.dk www.spildevandsslam.dk Intelligent afsætning, håndtering og nyttiggørelse af spildevandsslam. Tømning af slambede og geotubes. Afsætning af sediment fra regnvandsbassiner.

Landsdækkende med mere end 15 års erfaring. Certificeret.

Grontmij A/S

PER AARSLEFF A/S Rørteknik

Lokesvej 15 • 8230 Åbyhøj.

T. 8744 2222 • F. 8744 2449.

Industriholmen 2 • 2650 Hvidovre T. 3679 3333 • F. 3679 3449.

PURUS as

Farumgydevej 71 • 3520 Farum T. 4616 1919 • F. 4616 1910 E-mail: info@purus.dk • www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og ­fedtudskillere.

Teknik & Miljø / Oktober 2012 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE Uponor A/S

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF

TANK•TEST A/S

Eremitageparken 341 • 2800 Lyngby.

T. 3582 1919 • F. 3582 1977. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

SPRINGVAND OG BASSINER VANDFORSYNING ®

Colas Danmark A/S

Fabriksparken 40 • 2600 Glostrup T. +45 4598 9898 • F. +45 4583 0612 colas@colas.dk • ww.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, modificeret bitumen, produkter til vejved­ ligeholdelse, fræsning, vedligeholdelse af rabatter og overfladebehandling.

Fokdal Springvand

Fokdal Springvand A/S

T. 5944 0565 Østerled 28 • 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum.

Vandbehandling, dyser, pumper m.v.

Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

STØJBEKÆMPELSE

Bliv set i Teknik & Miljø – og få dialogen Kontakt: Lars Madsen, Salgsleder 2555 2826 | 7228 2804 | lm@ktc.dk

Grontmij A/S

Orbicon A/S

Er det svært at skabe dialogen?

Pankas A/S

Rundforbivej 34 • 2950 Vedbæk info@pankas.dk • www.pankas.dk T. 4565 0300 • F. 4565 0330 Alle typer asfaltbelægninger, emulisioner og modificerede bindemidler.

Uponor A/S

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

PileByg a/s

Støjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret.

Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 9896 2071.

Lloyd’s Register ODS

Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

Svømmebade

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Ole Bisted T. 72 20 33 51 • ob@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Vandmand A/S

Adelgade 25-29 • 8400 Ebeltoft.

T. 8634 3600 • F. 8634 3398.

E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

VEJARBEJDE, MATERIALER FOR Byggros A/S

Egegaardsvej 5 • 5260 Odense S. T. 5948 9000 • F. 5448 9005. info@byggros.com • www.byggros.com Anlægstekniske løsninger og produkter indenfor vejbygning, linjeafvanding, støtte­mure, arealbefæstelse og jord­ armering

Munck Asfalt a/s

Slipshavnsvej 12 • 5800 Nyborg T. 6331 3535 • F. 6331 3536 mail@munck-asfalt.dk • www.munck-asfalt.dk Alle former for asfaltarbejde, fræsning og overfladebehandling.

VEJUDSTYR

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

vægte 0g VEJEUDSTYR Danvægt A/S

Navervej 26 • 8382 Hinnerup.

T. 8698 5577 • F. 8698 6637.

E-mail: danvaegt@danvaegt.dk www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering baseret på Microsoft Dynamics NAV.

67

Sorteret Magasinpost SMP ID: 42393

SKRU OP FOR KREATIVITETEN

Thorkil B. Neergaard Markedschef T: 9630 6402 E: tbn@niras.dk Christian Rosen Balder Chefkonsulent T: 4810 4767 E: crb@niras.dk

Omstillingen af de kommunale forsyningsselskaber fra forvaltning til forretning har givet Danmark en ny industri, som er klar til at påtage sig et medansvar for innovation og grøn vækst.

I NIRAS brænder vi for at hjælpe forsyningsselskaberne med at opnå de bedst mulige resultater, hvad enten det gælder økonomi, miljø, driftssikkerhed eller trivsel. Vi har redskaberne til at skabe en effektiv styring af forsyningsselskaberne, finde økonomisk råderum til investeringer og udvikle en kreativ og udfordrende arbejdsplads.

Kontakt os og hør, hvordan vi kan hjælpe dig.

NIRAS har analyseret forsyningsbranchens udfordringer, arbejdsopgaver og rådgivningsbehov.

Find analysen på www.niras.dk NIRAS A/S

www.niras.dk