Teknik & Miljø - September 2018

Dit branchemagasin fra TechMedia A/S NR. 8

SEPTEMBER 2018

ÅRGANG 118

STADS- OG HAVNEINGENIØREN

TEMA

AFFALD & RESSOURCER

FORSØG FJERNEDE 30 PROCENT BRÆNDBART AFFALD TEKNIK & MILJØ

1

SEPTEMBER 2018

Ansvaret for affald ligger bedst hos kommunerne

Plastikaffald skal ud af energianlæg

CARBOPHALT® G TOTALØKONOMISK BÆREDYGTIGHED

Revner Sporkøring Bæreevnesvigt

Asfaltforstærkning Levetidsforøgelse Genbrugsvenligt

KNÆK KURVEN FOR DANMARKS VEJKAPITAL

LEDER

STRATEGISK SATSNING KAN REDUCERE RESSOURCEFORBRUG Center Natur og Miljø samt Center Plan, Byg og Vej, Rebild Kommune og medlem af KTCs bestyrelse

De mål og tiltag, vi arbejder med lige nu, er ikke tilstrækkelige, hvis vi skal vende det samlede ressourceforbrug. Der er brug for at langt større ændringer. Bruger vi vores viden, kan vi skabe eksporterbare løsninger, som viser verden, at vi kan sætte en ny dagsorden og standard.

Den 1. august havde vi brugt jordens ressourcer for hele 2018, og det sker endnu tidligere næste år. Det er skræmmende, at vores forbrug er så voldsomt, men det er endnu mere skræmmende, at vi ikke for alvor er i gang med at vende ressourceforbruget. Vi har relativt ambitiøse EU-mål om genanvendelse af ressourcer, som vi arbejder seriøst med at nå, men vi kommer til at ændre mål og indsats i en grad, som vi lige nu har svært ved at forestille os. Vi kommer til at ændre vores forbrug af bl.a. tekstiler, emballage, fødevarer og transportmidler radikalt. Alternativet er meget værre. Vi ved det godt, så det må resultere i mere handling. Når vi arbejder med ressourceoptimering, skal vi påtage os at tænke videre end de nuværende mål for bl.a. genanvendelse, fordi vi i Skandinavien har helhedsløsninger, som bør udbredes. Vi skal satse på eksport af ressourcemodeller, som kan vende det samlede ressourceforbrug. Vindmøllerne som et eksempel på, at det kan lade sig gøre.

På den korte bane har vi en konkret opgave med at øge genanvendelsen af ressourcerne i affaldet fra vores husholdninger. Målene burde øges væsentligt, men vi skal

Udgiver TechMedia A/S Naverland 35 2600 Glostrup T. 4324 2628 info@techmedia.dk www.techmedia.dk

nå 50 pct. genanvendelse af plast, metal, træ, organisk, papir, pap og glas. Metal, papir, pap og glas kan vi håndtere effektivt, men plast er fortsat en udfordring, og særligt plastemballage, hvor EU-målet er 65 pct. genanvendelse i 2025.

Sorteringsanlæg kan udsortere plastfraktionen, så godt halvdelen kan genanvendes. Problemet er, at meget plastemballage består af flere forskellige plasttyper. For plastprodukter skal vi have gang i en udvikling, hvor kvaliteten differentieres. Mange plastprodukter bør øges i kvalitet, så vi kan genanvende, eller endnu bedre genbruge emballagen. Resten skal bruges til varme ved forbrænding.

KOLLISIONSKURS MED EU Det er vigtigt, at vi ikke fortaber os i genanvendelse indenfor den enkelte ressource eller affaldsfraktion.

Det er fornuftigt at varmeudnytte de besværlige dele af affaldet.

Især når vi har fjernvarme. Faktisk vil udbygning af fjernvarme i mange byer i Europa, som stadig forbrænder i kraftanlæg, være en vigtigere satsning end investering i dyre sorteringsanlæg.

Her er jeg på kollisionskurs med EU-målsætningerne.

Ansvarshavende redaktør Line Bak Unold T. 2555 2827 lu@techmedia.dk

Tryk PE Offset A/S

Annoncer Lars Madsen T. 2555 2826 lm@ktc.dk

Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk

I samarbejde med

Annoncekoordinator Helle Hansen T. 4324 2671 hh@techmedia.dk

Abonnementspris Kr. 885,- + moms om året for 11 numre

Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk www.ktc.dk

Layout Trine Plass, TechMedia A/S

Løssalg Kr. 142,+moms inklusive forsendelse

Forsidefoto Byggros

De nuværende mål er faktisk problematiske. Den organiske fraktion udgør ca. 1/3 af de ca. 800 kg, hver enkelt af os smider ud om året. Madaffaldet er besværligt og ikke særligt værdifuldt. Reduceret madspild og ændring af kostvaner har meget større effekt på ressourceforbruget end fx nyttiggørelse af organisk affald ved bioforgasning. Vi behøver ikke vælge, og bioforgasning med tilbageførsel til landbrugsjorden er et udmærket element i en indsats. Jeg havde Udvalget for Teknik og Miljø, Rebild Kommune med på studietur til bl.a. Halmstad i Sverige.

Her har de brugt 130 mio. SEK på et anlæg, der frasorterer organisk affald i grønne poser til bioforgasning. Det er en dyr løsning for at nyttiggøre den mindst værdifulde fraktion!

Vi har viden til at lave pakkeløsninger helt fra forbrugerinformation til affaldshåndtering og kobling til energiforsyningen og i en vis grad også transportsektoren.

Løsninger som vi skal eksportere i en strategisk satsning, som er med til at sætte en ny dagsorden og standard. Vi skal vise, vi kan handle og vise ansvarlighed. Det bliver ikke vores prædikatet med de mål og tiltag, vi lige nu arbejder med.

ISSN: 1902-2654 (tryk) ISSN: 2596-4216 (online)

Oplag 2.091 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

SEPTEMBER 2018

TEKST / FLEMMING LEHBERT SØRENSEN, DIREKTØR,

TEKNIK & MILJØ

3

TEMA FORSØG FJERNEDE 30 PROCENT BRÆNDBART AFFALD

LEDELSE & KOMPETENCE

Et forsøg med adfærdsdesign på to af forsyningsselskabet Provas’ genbrugspladser reducerede mængden af brændbart affald med 30 procent. Nu gøres det permanent.

ANSVARET FOR AFFALD LIGGER BEDST HOS KOMMUNERNE Affald er en økonomisk udgift, og samtidig kalder vi det en ressource. Hvordan hænger det sammen?

Og hvordan kan vi sige, at vi kan skabe job gennem affald? Svaret er ambitiøse politiske mål og offentlig styring af affaldets vej.

SIDE 12

SIDE 20

DER ER FORDELE VED AT INVOLVERE BORGERE I AFFALDSORDNINGER

PLASTIKAFFALD SKAL UD AF ENERGIANLÆG Plastik brænder godt. Alt for godt. Det betyder, at plastikaffald ’stjæler’ kapacitet på affaldsenergianlæggene fra andet restaffald – og i øvrigt udleder CO2. Så både ud fra en ressource- og energimæssig betragtning skal vi genanvende plastikaffald, mener Dansk Affaldsforening.

Borgerinvolvering. Samskabelse.

Kundeinddragelse. Kommunikation.

Uanset hvilke betegnelse man bruger, giver det god mening at tage almindelige mennesker med på råd, når vi skal indrette affaldssektoren til mere og bedre sortering.

Heldigvis er der allerede masser af gode erfaringer, viser en rapport fra Dansk Affaldsforening.

SIDE 14

SIDE 10

DER ER SJÆLDENT GULD I BAKKEN SEPTEMBER 2018

Skattejagt efter metal i gamle lossepladser lyder spændende og har politisk bevågenhed. Men der er endnu langt til en sund business case. Dansk Affaldsforening deltager med regionerne i projekt, der skal skabe overblik over erfaringer. Inden 2025 skal alle EU-lande nemlig kortlægge potentialet for landfill mining.

SIDE 16

4

TEKNIK & MILJØ

VEJAFVANDINGEN TRÆNGER TIL ET GRUNDIGT EFTERSYN BESØG OS PÅ VEJFORUM 2018 STAND NR. 108

Hvordan kan vejafvanding afhjælpes UDEN opgravning?

Langs kommunernes cirka 71.000

i disse år. Følgen af hyppigere og

Aarsleff LED-Strømpeforinger

kilometer veje er der mere end

kraftigere skybrud gør, at vandet

Umiddelbart kan det virke som et

500.000 vejbrønde og mere end

ikke længere kan ledes kontrolleret

stort arbejde at renovere eller forny

5.000 kilometer stikledninger.

og effektivt væk fra vejene. Vand

vejafvandingssystemet, men med

på kørebaner, cykelstier og fortove

en effektiv strømpeforing kan reno-

Brønde og stikledninger afvander

medfører store trafikale gener for

vering og fornyelse foretages inden

vores veje men er under stigende

både bilister, cyklister og gående.

for få timer.

Samtidig betyder det en hurtigere

Ved at anvende Aarsleffs egenud-

nedbrydning af vejene. Problemer

viklede og patenterede teknologi

Problemerne med manglende

med dårligt vedligeholdte ledninger

med LED-udhærdning, kan vi tilby-

vedligeholdelse af afvandingssyste-

til bortledning af overfladevandet,

de markedets mest brugervenlige

merne forstærkes og tydeliggøres

kan ofte løses uden store gener for

metode så trafikanter og beboere

af de klimaforandringer, vi oplever

trafikanter, gående og cyklister.

forstyrres mindst muligt.

pres som følge af tiltagende klimaforandringer.

www.aarsleffpipe.dk/vejafvanding

Indhold

10

16

SEPTEMBER 2018

26

6

Plastikaffald skal ud af energianlæg

Der er sjældent guld i bakken

Renseanlæg kan også være smukke

TEKNIK & MILJØ

3

L EDER

Strategisk satsning kan reducere ressourceforbrug

5

Temaindhold

KTC

KTCs faggrupper sikrer dybde og bredde i KLs høringssvar

8

10

Mere og bedre mobilitet i fremtiden

TEMA: AFFALD OG RESSOURCER

10

Plastikaffald skal ud af energianlæg

12

Ansvaret for affald ligger bedst hos kommunerne

14

Der er fordele ved at involvere borgere i affaldsordninger

16

Der er sjældent guld i bakken

18

Plastemballage skal redesignes for øget genanvendelse

20

Forsøg fjernede 30 procent brændbart affald

22

Vi er forudsigeligt irrationelle

BYGGELOV

24

Ret BBR sparer tid i kommuner

FORSYNING

26

Renseanlæg kan også være smukke

27

Kort nyt

EJENDOMSDRIFT

30

Gentofte styrer ejendomme digitalt

DIGITALISERING

32

Geodanmark vil møde omverdenen

36

SEO er også for kommuner

38

Fiskeøjekamera samler et års måledata på få timer

NATUR & MILJØ

44

Det kribler og krabler på østerbro-skole

BYGGERI

42

Eksterne rådgivere skaber merværdi og udvikling

47

Ny teknik -og cirkulære indkøb

TRAFIK & VEJE

46

Hverdagen kommer i fokus på vejforum

LEDELSE

49

Skriv bedre til borgerne

50

Filosofi kan forme dit personlige ledelsesgrundlag

52

Udvalg og administration har behov for klare roller

36

Fiskeøjekamera samler et års måledata på få timerbyggeri

44

Det kribler og krabler på østerbro-skole

52

Udvalg og administration har behov for klare roller

TEKNIK & MILJØ

SEPTEMBER 2018

Indhold

7

KTC

INTERESSEVARETAGELSE SIDE 1902

TEKST / JESPER VILLUMSEN

Sekretariatschef, KTC

KTCs Faggrupper sikrer dybde og bredde i KLs høringssvar KL ved, at de har brug for kommunerne - og kommunerne har brug for KL. Det er koblingen af den stærke faglighed i kommunerne og politikken i KL, der tilsammen gør os stærke og indflydelsesrige.

K

TC er vigtig i interessevaretagelsen - det er KTC, fordi KTC har bidraget godt og konstruktivt siden 1902. Her tog bestyrelsen kontakt til Dansk Ingeniørforening for at høre, hvem der skulle udarbejde betingelser for brosten og støbejernsrør. I 1907 blev Justitsministeriet kontaktet for at komme i betragtning i deres kommission om sundhedslovgivning. Det var den spæde start for det omfattende arbejde, som nu sker i KTCs faggrupper.

Det praktiske svar er, at det kommunaltekniske område dækker et meget stort antal love og regler. I stedet for at alle kommuner forholder sig til alle fagområder og alle høringer, så sikrer KTCs faggrupper, at der er en række dygtig, engagerede faglige personer, fra de respektive fagområder, som giver deres faglige bidrag til KLs arbejde med kommunal interessevaretagelse. Det giver stor værdi for kommunerne.

KL ved, at de har brug for kommunerne, og kommunerne har brug for KL. Det er koblingen af den stærke faglighed i kommunerne og politikken i KL, der tilsammen gør os stærke og indflydelsesrige. KL og kommunerne har forskellige roller, men de kan supplere og komplementere hinanden og sammen sætte et større aftryk.

SEPTEMBER 2018

KLs Teknik- og Miljø kontor sender høringer til faggrupperne, som indsamler viden fra den kommunale virkelighed, kvalitetssikrer og overleverer til KLs konsulenter. Det er en vigtig opgave for faggrupperne, at høringsbidragene afspejler hele den kommunale mangfoldighed, som indbyggertal, geografi, organisering og de mange andre forskelle. Det, som er relevant og vigtigt for én kommune, er måske ikke relevant for en anden kommune. I faggrupperne sikrer de, at alle faglige vinkler og kommunale udfordringer bliver afdækket og besvaret.

KTCs høringsbidrag er rent faglige. På dette faglige grundlag står KL herefter for kommunernes interessevaretagelse, hvor der også er taget højde for de politiske prioriteter, i form af mandatet fra KLs bestyrelse.

8

TEKNIK & MILJØ

KTCS FAGGRUPPER HAR ADGANG TIL FAGLIG VIDEN Det er vigtigt for interessevaretagelsen på det kommunaltekniske område, at kommunerne stiller medarbejdere til rådighed for arbejdet i KTCs faggrupper.

I KTCs faggrupper, og underfaggrupper, er der samlet en enorm viden om det kommunaltekniske område.

Uanset om det er natur, miljø, veje, kommunale ejendomme eller noget helt andet. Der er ca. 200 personer, som er medlem af en eller flere faggrupper og underfaggrupper. Udover deres egen viden, så trækker medlemmer på deres netværk i andre kommuner, så der bliver indsamlet en fuldstændig viden på ethvert spørgsmål indenfor det kommunaltekniske område.

Medlemmerne af faggrupperne bliver udpeget af KTCs kredsbestyrelser. Det sikrer en geografisk spredning og umiddelbar adgang til at sikre fagligheden i faggrupperne. KTCs kredsbestyrelser vægter faglighed, når de udpeger personer til faggruppernes arbejde.

Deltagerne i KTCs faggrupper får til gengæld, for deres indsats i faggrupperne, en faglig indsigt i alle de nyeste regler på faggruppens område, og mulighed for at anvende deres faglighed til gavn for alle de danske kommuner.

KTC BIDRAGER MED KTCs bestyrelse og sekretariat bidrager med en viceværts funktion, hvor de blandt andet hjælper faggrupperne, hvis de mangler deltagere, men vigtigst af alt vedligeholder de det it-system, som gør det let for formænd og høringstovholdere i faggrupperne at indsamle og bearbejde svarene det til et samlet høringsbidrag til KLs konsulenter.

KTC afholder hvert år en faggruppekonference for alle medlemmer af faggrupperne, hvor de selvfølgelig arbejder med deres områder, og ikke mindst, hvordan rammerne for arbejdet i faggrupperne kan blive bedre.

Derudover uddeler KTCs bestyrelse og KL ros for den

NY VIDEN

KTC STÅR FOR ENDNU MERE Udover at levere høringsbidrag til KLs arbejde, så udpeger KTC fagpersoner til en række faglige poster, det er lige fra IDAs spildevandskomite, Væksthus for Ledelse, til en række poster på vejområdet.

Kandidater til disse poster bliver løbende udpeget, efter at de bliver fremlyst i KTCs faggrupper eller KTCs kredse. Endnu en varetagelse af kommunernes faglige interesser.

KTCS FAGGRUPPER SKABER VÆRDI KTCs faggrupper indsamler og koordiner den faglige viden om kommunaltekniske udfordringer, og sikrer at denne viden er dækkende for alle kommunernes problemstillinger. På den måde får KLs kontor for Teknik- og Miljø et godt og fuldstændigt materiale til deres opgave med at varetage kommunernes interesser.

KTC understøtter arbejdet ved, at høringsportalen på KTC.dk gør det store arbejde, med at indhente høringsbidrag lettest muligt for de engagerede medlemmer i faggrupperne. På den måde kan medlemmerne bruge mest muligt tid på de faglige diskussioner.

Med KLs kontorchef for Teknik- og Miljø, Mette Jensens ord: ”I det hele taget vil jeg gerne til sidst opfordre til, at vi sammen tager imod, når vi får en indbydelse til indflydelse. For jeg tror, at vi opnår mest indflydelse, hvis vi – KL, KTC og kommunerne – arbejder sammen og supplerer hinanden.”

Case: Derfor er bredden og de sammenfattede meldinger i høringen vigtig. I høring om kommunernes adgang til at opkræve vejbidrag, svarede et par af de store kommuner, at dette ikke havde betydning for dem, mens den alene for Silkeborg Kommune vil have betydet en mindre indtægt på 5 mio. kr. per år.

OVERSIGT OVER KTCs FAGGRUPPER Almene boliger - ALM Byggelov - BYG Digital forvaltning - DFO Klima, Energi & Ressourcer - KER Kommunale Ejendomme - EJD Ledelse - LED Miljø og grundvand - MIG Natur og overfladevand - NOV Planlægning - PLA Veje, trafik og trafiksikkerhed - VTT Kystbeskyttelse - KYST

SEPTEMBER 2018

store indsats, som medlemmerne af faggrupperne yder i løbet af året.

TEKNIK & MILJØ

9

KTC

TEMA / AFFALD OG RESSOURCER

Plastikaf KTC ÅRSMØDE 2018

Mere og bedre mobilitet i fremtiden TEKST / JESPER VILLUMSEN

Sekretariatschef, KTC

I

KTCs årsmøde har i år ”mobilitet og infrastruktur” på agendaen. Et emne der er vigtigere end nogensinde.

Herunder kan du læse, hvem der kommer med og hvad der debatteres.

august var det 110 år siden, at Ford T blev introduceret. Ford ændrede mobiliteten for altid med denne model. Helt så banebrydende forventer vi ikke, at KTC Årsmødet bliver, men vi tillader os at gøre forsøget. Årsmødet skal give deltagerne inspiration til, hvordan de kan gøre deres kommune bedre for borgerne ved at forbedre mobiliteten.

Niels Buus Kristensen, formand for ekspertgruppen Mobilitet for Fremtiden indleder årsmødet med, hvad vi kan forvente af muligheder i fremtiden, skabt af ny teknologi og bosætning. En spændende indledning, som ligger grunden for resten af årsmødet.

Som afslutning opsummerer Jens Egdal, fra Rambøll, årsmødet i oplægget ”Mobilitet i praksis og behovet for fælles løsninger”.

SEPTEMBER 2018

DEN SENESTE TEKNOLOGISKE UDVIKLING PRÆSENTERET AF STÆRKE CASES MaaS, Nordjyllands Trafikselskab kommer og fortæller om ”minrejseplan”, men endnu vigtigere måske, om rejsen fra at være trafikselskab til at være mobilitetsselskab.

10

TEKNIK & MILJØ

Førerløse busser åbner mange nye muligheder. MOVIA kommer og fortæller om de nyeste erfaringer fra deres flerårige forsøg på hospitalet i Køge, hvor det er planen, at busserne skal køre fra stationen og helt til hospitalet.

El-busser i hele kommunen er stort skridt i den grønne omstilling; Roskilde Kommune fortæller om, hvordan at de har gjort det og hvad de har lært.

Lotte Bøgh Andersen fra Ledelseskommissionen vil diskuterer ’ledelse’, med dem som ikke lige er til mobilitet.

UDFLUGTER I de seks ture, arrangeret af Billund Kommune, er der, udover ture om Mobilitet og Infrastruktur, mulighed for at besøge Grene Sand og Randbølhede eller besøge Billund Biorefinery.

Fredag er der adgang til at vælge mellem spændende oplæg fra Kuben Management, Orbicon, Sweco og Karnov. De indbyder deltagerne til spændende oplæg, hvor deltagerne selv bliver bragt i spil.

Tilmelding sker på KTC.dk, og du kan allerede ankomme fra onsdag.

Plastik brænder godt. Alt for godt. Det betyder, at plastikaffald ’stjæler’ kapacitet på affaldsenergi­ anlæggene fra andet restaffald – og i øvrigt udleder CO2. Så både ud fra en ressourceog energimæssig betragtning skal vi genanvende plastikaffald, mener Dansk Affaldsforening.

P

å trods af mere sortering af plastikaffald hjemme hos danskerne, havner der desværre stadig plastik i ovnene på danske affaldsenergianlæg – fx i form af fejlsorteringer eller ikke-sorteret plastikaffald fra erhverv og industri. I de øvrige EU-lande er det også et problem.

STJÆLER PLADSEN FRA ANDET RESTAFFALD Både ressourcemæssigt såvel som energimæssigt er det problematisk at brænde plastikaffald. Plastikaffald skal genanven-

TEKST / ALLAN KJERSGAARD

Specialkonsulent Dansk Affaldsforening

DEBAT

ffald skal ud af energianlæg des. Den relativt højere brændværdi og energimængde i plastikaffald sammenlignet med andet affald gør, at affaldsenergianlæg er nødt til at reducere mængden af det øvrige behandlingskrævende restaffald for ikke at overskride den energi- og varmemæssige grænse, anlæggene er designet til.

Dertil kommer, at plastik er et fossilt materiale, der ved afbrænding udleder C02 til atmosfæren.

Beregninger fra CEWEP (organisation for europæiske affaldsenergianlæg) viser, at for hvert ton plastikaffald, der energiudnyttes, er der 2,5 ton andet affald, som ikke kan behandles. Dansk Affaldsforening mener derfor på linje med CEWEP, at vi kun skal energiudnytte plastikaffald, som vi aktivt ønsker at brænde af andre miljø- eller hygiejnehensyn, fx hospitalsaffald eller plastik indeholdende giftige stoffer, som destrueres ved de høje temperaturer og dermed fjernes fra vores samfund.

TRYKIMPRÆGNERET TRÆ OG AFFALDSTRÆ Men når der ikke skal plastik i affaldsenergianlæggene, så mangler der vel affald, tænker mange sikkert. Svaret er nej. Der er mange andre typer af brændsel, som i dag kører ud af landet, men som det på mange måder giver bedre mening at se som en lokal energiressource.

For et års tid siden tillod Miljøstyrelsen danske affaldsenergianlæg at energiudnytte trykimpræg-

Et kig ned i siloen på de fleste affaldsenergianlæg afslører, at der stadig ligger usorteret plastikaffald fra både husholdninger og erhverv. Det er uhensigtsmæssigt, da plastik udleder CO2 ved afbrænding og ’stjæler’ plads fra andet behandlingskrævende ikke-genanvendeligt affald, mener Dansk Affaldsforening. Foto: Dansk Affaldsforening.

FJERN AFGIFT PÅ BIOGENT AFFALD På samme vis bliver store mængder affaldstræ, der fx på grund af indholdet af maling eller skadelige stoffer ikke bør genanvendes, eksporteret til svenske kraftvarmevær-

ker, fordi affaldstræ her er fritaget for affaldsafgift – i modsætning til i Danmark, hvor der både skal betales affaldsafgift for CO2-kvoter samt en CO2-afgift for fjernvarme produceret på affald.

Når Danmark samtidig importerer nyfældede svenske træer til vores biomasse-værker, bliver det helt tosset. Derfor mener Dansk Affaldsforening, at det er oplagt at ligestille affaldstræ og andet biogent affald med biomasse, som er fritaget for afgift.

TEKNIK & MILJØ

SEPTEMBER 2018

neret træ. Hidtil har kommuner, affaldsselskaber og private virksomheder betalt for at få trykimprægneret træ affaldsbehandlet i Tyskland.

Nu kan vi i stedet udnytte den type affald selv.

11

TEMA / STOFOMRÅDE AFFALD OG RESSOURCER

ANSVARET FOR AFFALD LIGGER BEDST HOS KOMMUNERNE Affald er en økonomisk udgift, og samtidig kalder vi det en ressource. Hvordan hænger det sammen? Og hvordan kan vi sige, at vi kan skabe job gennem affald? Svaret er ambitiøse politiske mål og offentlig styring af affaldets vej.

TEKST / MIKKEL BRANDRUP

SEPTEMBER 2018

Politisk chef Dansk Affaldsforening

12

TEKNIK & MILJØ

G

enbrug er guld, hører vi ofte. Dansk Affaldsforenings eget motto er ’affald er ressourcer’. Naturligvis er der miljøgevinster ved at genbruge og genanvende affald, vi må og skal forfølge. Men de er langt fra gratis. Typisk er ”nye” materialer billige, ensartede og dermed nemme at bruge, mens det koster mange penge at indsamle og sortere affald.

Selv når affaldet ligger i en fin bunke, koster det typisk penge at afsætte det, så affaldet kan oparbejdes igen i nye produkter.

I modsætning til et ”traditionelt” marked

vender incitamenterne nemlig den tunge ende nedad. Jo mindre, man behandler affaldet, jo billigere er det. Det gælder særligt for husholdningsaffald, der er både komplekst, beskidt og skal indsamles fra millioner af husstande.

TRE MILLIONER JOB I EU Alligevel mener vi i Dansk Affaldsforening, at der er job i affaldet – men kun hvis vi tænker os om, når fremtidens affaldssektor skal defineres. Med EU’s nye genanvendelsesmål, hvor 65 pct. af borgernes affald

DEBAT

KOMMUNERNE LEVERER GODE RESULTATER Siden da har kommunerne sat turbo på og rullet nye spande ud, investeret i infrastruktur og samarbejdet med erhvervslivet. Resultaterne er positive, og kommunerne når de genanvendelsesmål, som de har ansvaret for. Det viser de seneste tal fra Miljøstyrelsen. Hvis vi skal nå de nye EU-mål, skal vi fortsat give den fuld skrald, men det bliver en ligeså stor udfordring at sikre, at Danmark får andel i de nye job, der følger med udviklingen af cirkulær økonomi.

Kommuner og kommunale affaldsselskaber har i dag mulighed for at styre borgernes affald.

Det betyder, at miljøhensyn frem for rå driftsøkonomi bestemmer, hvordan affaldet behandles. Det betyder også, at kommunerne kan holde affaldet i landet – og dermed i samarbejde med

erhvervslivet understøtte teknologiudvikling og nye arbejdspladser. Det sikrer selve grundlaget for at gøre den cirkulære økonomi til en dansk styrkeposition.

Regeringen har med forsyningsstrategien foreslået, at kommunerne skal tvinges til at udbyde alt affald, så snart det er samlet ind, og kommunale anlæg til sortering og kompostering skal tvangssælges. I praksis er det en privatisering af affaldssektoren. Da der ikke er tale om et traditionelt marked, er det en risikofyldt vej at begive sig ned ad.

AFFALDETS VEJ TIL UDKANTS-EU Alt andet lige vil regeringens forslag betyde, at endnu større mængder af det affald, borgerne sorterer i hjemmet, vil flyde mod udlandet. En del vil gå til lande, der er langt fremme, og som vil høste udvikling og grønne job. Men samtidig vil meget store mængder flyde mod den billigste behandling – fx cementovne eller deponier af tvivlsom kvalitet – i udkanten af Europa. Der er desværre økonomiske gevinster for markedets aktører ved at omgå miljøreglerne.

Ikke just den grønne udvikling, vi ønsker i Danmark, hvor vi kerer os om miljøet og ønsker at udvikle ny teknologi og grønne job. Derfor foreslår Dansk Affaldsforening at forbedre rammerne for offentligt-privat samarbejde markant, men med det kommunale ansvar intakt. Vejen frem er at bygge bro – ikke at stille forhindringer op, der kan spærre den. Vi bør tage det bedste fra begge verdener og give sektoren en grøn kickstart, hvis vi skal gøre Danmark til en cirkulær vindernation.

SEPTEMBER 2018

skal sorteres og genanvendes i 2035, kommer der i omegnen af tre millioner nye job. Helt lavpraktisk kræver det simpelthen flere mennesker at indsamle, sortere og genanvende affald, end det kræver at lave energi ud af det eller deponere det. De nye job bliver dog ikke nødvendigvis ligeligt fordelt. Ifølge WRAP, en vidensorganisation for affald, vil de fleste nye job tilfalde de (store) lande, der allerede er langt fremme.

Herhjemme har Folketinget tidligere ment, at Danmark primært skulle energiudnytte affaldet i det effektive fjernvarmesystem. Men med den nationale ressourcestrategi i 2014 satte politikerne en ny retning, hvor bl.a. kommunerne fik ansvaret for, at Danmark udsorterer 50 pct. af syv typer husholdningsaffald til genanvendelse senest i 2022.

Omstillingen til cirkulær økonomi - med blandt andet mere genanvendelse af plastikaffald – spås at kunne skabe ekstra tre millioner job i EU frem mod 2035. Det kræver simpelthen flere mennesker at indsamle, sortere og genanvende affald end at lave energi ud af det eller deponere det. Foto: Dansk Affaldsforening.

TEKNIK & MILJØ

13

TEMA / AFFALD OG RESSOURCER

DER ER FORDELE VED INVOLVERE BORGER I AFFALDSORDNING TEKST / NIELS TOFTEGAARD

Kommunikationskonsulent Dansk Affaldsforening FOTO/ Freepik.com

Borgerinvolvering. Samskabelse.

Kundeinddragelse. Kommunikation.

Uanset hvilke betegnelse man bruger, giver det god mening at tage almindelige mennesker med på råd, når vi skal indrette affaldssektoren til mere og bedre sortering.

Heldigvis er der allerede masser af gode erfaringer, viser en rapport fra Dansk Affaldsforening.

D

SEPTEMBER 2018

er var engang, hvor vi i affaldssektoren – stort set – kunne nøjes med at have kontakt med borgerne, når deres skrald ikke var blevet hentet. Men vi må nok erkende, at vi kommer til at bede borgerne om både at sortere mere og bedre et godt stykke tid endnu, inden robotterne kan tage helt over. Og hvordan får vi dem så til det?

Det kan lyde angstprovokerende at spørge almindelige mennesker – som jo intet ved om affald! – om, hvad de synes, vi skal gøre i affaldssektoren. Den gode nyhed er, at skridtet fra at informere om affald, som de fleste har gjort i årtier, til at involvere om affald ikke er særligt stort. Og mange kommuner og affaldsselskaber er allerede i gang.

Det er den overordnede konklusion i en ny rapport om samskabelse i affaldssektoren, som fire amerikanske ingeniørstuderende har hjulpet Dansk Affaldsforening med at udarbejde.

I foråret tilbragte de halvanden måned i Danmark, hvor de satte sig ind i teorierne om samskabelse og borgerinvolvering generelt og undersøgte, hvorfor og hvordan affaldssektoren gør brug af borgerinvolvering, og hvordan vi kan blive bedre.

14

TEKNIK & MILJØ

VIL DU HØRE MERE OM PROJEKTET? Hvis du er interesseret i at høre mere om projektet, kommer Dansk Affaldsforening gerne på besøg og holder oplæg.

Du kan finde rapporten og oplæg fra den tilhørende temadag på: www.danskaffaldsforening.dk/samskabelse

TRE TYPER SAMSKABELSE I AFFALDSSEKTOREN Undersøgelsen viser, at affaldssektoren arbejder med samskabelse og involvering på tre måder: Kommunikation og formidling: Fx gennem sociale medier som Facebook og YouTube, formidlings- og skoletjenester til børn og unge samt deltagelse i offentlige begivenheder som kulturnætter, byfester, festivaler mv.

Borgerinvolvering: Fx som ambassadører, større og mindre grupper af testpiloter eller som deciderede borgerdrevne initiativer, hvor kommunen mere har rolle af tilbagetrukken facilitator.

Samarbejde: Kommuner og affaldsselskaber har også samarbejder med virksomheder – både i og udenfor affaldssektoren – som kan udvide og udvikle de muligheder, man ellers ville have på egen hånd. Og medarbejderne i affaldsselskaberne og i kommunernes affaldsafdelinger får en mere og mere forskelligartet uddannelsesmæssig baggrund, så udviklingen af nye affaldsløsninger allerede fra begyn-

DEBAT

delsen bliver anskuet fra mere end eksempelvis blot en teknisk og økonomisk vinkel.

FRA EN-VEJS TIL TO-VEJS-KOMMUNIKATION Selvom rapporten viser, at mange affaldsselskaber arbejder aktivt med kommunikation og kundeinvolvering, er der stadig mulighed for at gøre mere – dog uden at det nødvendigvis kræver store investeringer.

Ved at skrue op for udnyttelsen af eksisterende platforme kan man komme langt. Rapporten foreslår blandt andet, at Facebook og andre sociale medier i højere grad udnyttes til dialog og involvering fremfor blot informationskanal, samt at udvide målgruppen for formidlings- og skoletjenesterne, så de også kan bruges for eksempelvis viceværter, borgerforeninger osv.

FORDELE VED AT TAGE BORGERE MED PÅ RÅD Det springende punkt i forhold til at invitere borgerne helt ind i planlægningsfasen er ofte, hvilken værdi det kan give. Og i hvilken grad det overhovedet er muligt for dem at påvirke fx en ny affaldsordning, eller om deres input overhovedet er realistiske.

Selvom rapporten ikke opstiller en konkret model for fx et besparelsespotentiale ved at involvere tidligt i en proces, så peger den alligevel på en række fordele ved at tage kunder og borgere med på råd: • Et forsøg i mindre skala af fx en ny affaldsordning kan afsløre fejl eller forbedringsmuligheder, som vil være dyre eller besværlige at rette, når ordningen er implementeret i fuld skala.

• Involvering af borgere tidligt i et projekt kan skabe engagement, ejerskab og kendskab til projektet og mindske mængden af kritik og spørgsmål på længere sigt.

• Borger- og kundeinvolvering kan også bidrage til nemmere at træffe svære beslutninger og legitimere dem, eller prioritere fx hvilke opgaver der kræver handlig nu, og hvilke der kan vente.

Rapportens vigtigste argument for at styrke samskabelsen i affaldssektoren er, at hvis vi skal nå de konstant skærpede mål om mere og bedre genanvendelse, kræver det nye og innovative løsninger, som vi bedst kan skabe ved at involvere andre end os selv – og ikke mindst borgerne, som i sidste ende skal sortere affaldet hjemme i husene og lejlighederne. For ja, det kan godt være, de ikke ved noget om affald, men de ved noget om, hvordan de selv motiveres til at sortere affaldet.

HVAD ER VÆRDIEN AF SAMSKABELSE? Hvordan kan vi bedre dokumentere og tydeliggøre værdien af samskabelsesprojekter – både den sociale, kulturelle og økonomiske værdi? Det spørgsmål vil Aarhus Kommune sammen med Aarhus Universitet forsøge at finde svar på i et fælles projekt over de næste to år med støtte fra Spar Nord Fonden.

SAMSKABELSE SOM VIRKSOMHEDSSTRATEGI Hvordan kan vi som forsyningsselskab vurdere, om et projekt kan løses bedre ved at involvere kunderne – og hvordan gør vi det så i praksis? Fors A/S arbejder strategisk med kundeinvolvering og vil gøre det til en integreret del af alle projekter at forholde sig til, hvad kundeinvolvering kan bidrage med.

12 KONKRETE INVOLVERINGSMETODER TIL KLIMATILPASNINGSPROJEKTER Teknologirådet har for bl.a. Frederiksberg og Københavns kommuner identificeret 12 konkrete borger- og interessentinvolveringsmetoder, der passer godt til planlægning og udførelse af klimatilpasningsprojekter.

HVAD FÅR EGENTLIG MENNESKER TIL AT SORTERE AFFALD? Borgerne vil gerne sortere deres affald. Mange borgere oplever imidlertid, at det er besværligt, og vi ved, at bekvemmelighed er den mest afgørende faktor for, om en borger sorterer eller ej. For at gøre affaldssortering nemmere har vi brug for bedre indsigt i borgernes affaldshverdag. Dansk Affaldsforening er derfor ved at tilrettelægge et Ph.d-projekt, der lader os komme ind i borgernes hjem og se på konteksten for borgerens interaktion med det, som bliver til affald.

TEKNIK & MILJØ

SEPTEMBER 2018

AT RE GER

FIRE (ANDRE) RELEVANTE PROJEKTER OM BORGERINVOLVERING

15

TEMA / AFFALD OG RESSOURCER

TEKST / NIELS REMTOFT

Specialkonsulent Dansk Affaldsforening

Der er sjældent guld i bakken Skattejagt efter metal i gamle lossepladser lyder spændende og har politisk bevågenhed. Men der er endnu langt til en sund business case. Dansk Affaldsfor­ening deltager med regionerne i projekt, der skal skabe overblik over erfaringer.

Inden 2025 skal alle EU-lande nemlig kortlægge potentialet for landfill mining.

SEPTEMBER 2018

Det er fascinerende at se 35 år gammelt affald blive gravet op af jorden – her er det husholdningsaffald fra landfill mining-projektet hos Renosyd i Skanderborg. En god forretning er det dog sjældent. Foto: Dansk Affaldsforening.

16

TEKNIK & MILJØ

D

et kan lyder besnærende at grave gamle affaldsdeponier og lossepladser ud og sortere metaller og andet værdifuldt affald fra, så vi kan få det ind i den cirkulære økonomi. Men landfill mining, som denne form for skattejagt kaldes, kan indtil nu primært siges at have arkæologisk værdi. Der er sjældent guld i bakken.

I Danmark er der gennemført nogle få pilotprojekter hos REFA på Lolland og AV Miljø på Amager, der begge blev stoppet grundet sorteringsgrad og økonomi. Senest er der

i 2016 gennemført et forsøg hos Renosyd ved affaldscenter Skårup i Skanderborg. Også her var konklusionen, at det samlet set er en omkostning at gennemføre landfill mining.

EU: KORTLÆG DEPONIER INDEN 2025 Imidlertid har landfill mining politisk bevågenhed på EU-niveau.

De reviderede affaldsdirektiver foreskriver nemlig, at EU-landene inden 2025 skal kortlægge affaldsdeponiernes ressourcer med henblik på landfill mining.

Derfor deltager Dansk Affaldsforening i et fælles projekt med Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer med konsulentbistand fra Videncenter for Mineralske Råstoffer og Materialer (MiMa) ved Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS). Projektet er et litteraturstudie, der skal samle danske såvel som udenlandske erfaringer. Vi starter altså ikke gravemaskinerne i denne omgang.

Formålet med projektet er at identificere, hvad der skaber udfordringer og forhindringer for

NY VIDEN

DANSK AFFALDSFORENING MENER: Selvom landfill mining i teorien lyder fornuftigt, er der endnu en række både praktiske, lovgivnings- og afgiftsmæssige barrierer, der står i vejen.

• Blandt andet er det uhensigtsmæssigt, at man skal betale afgift for eventuelt udgravet affald, som skal gendeponeres – så man betaler to gange afgift for det samme affald.

• Derudover bør en del af afgiften for det affald, som fjernes fra deponiet, refunderes.

Derudover mener Dansk Affaldsforening, at økonomien i et landfill mining-projekt skal ses i et længere tidsperspektiv og indeholde flere bundlinjer end blot penge tjent på salg af metaller. Det kan fx være: • Sparede spildevandsafgifter: Graves et deponi op, skal der ikke længere betales for håndtering af det regnvand, som ellers var løbet igennem deponiet.

• Indtjening på salg af areal: Mange deponier ligger lidt uden for byerne tæt ved vandet. Der kan derfor være et økonomisk potentiale i at sælge grundene til boligbyggeri efter udgravning og oprensning af et deponi.

• Sparet plads og udgifter til etablering af nye deponier: I stedet for at grave nye huller til deponering af affald kan tidligere deponier graves ud og genbruges til nyt affald.

landfill mining i Danmark og præsentere mulighederne for at skabe en økonomisk bæredygtig business case omkring landfill mining. Der vil blive sat fokus på både tekniske, økonomiske, lovgivningsmæssige, myndighedsmæssige, miljømæssige og samfundsmæssige aspekter.

GEOFYSISK KORTLÆGNING Projektparterne har alle interesser i landfill mining. Regionerne har i stigende grad fokus på cirkulær økonomi i råstofsektoren, særligt fordi adgang til råstoffer i et relativt tætbefolket land som Danmark ikke er en selvfølge.

Landfill mining kan derfor være et potentielt vigtigt bidrag til råstofforsyningen i Danmark.

MiMa har på lang sigt en ambition om at udvikle metoder til kortlægning af råstof-

ressourcerne i lossepladser og affaldsdepoter og derved bidrage til at gøre landfill mining mere økonomisk bæredygtigt. Et afsnit i rapporten vil belyse, hvilke erfaringer og muligheder der er for geofysisk kortlægning. Dansk Affaldsforening har i den forbindelse peget på, at grundvandskortlægning i mange år har kunnet gøres med helikopter, ligesom brugen af droner til anden form for arealkortlægning blive mere og mere almindelig. Hvis vi kan bruge overflyvning fra luften til nemmere, hurtigere og billigere at undersøge, om der rent faktisk er guld i bakken, inden vi begynder at grave, vil det nedbryde en af de helt store barrierer for fremtidige landfill mining-projekter.

Resultaterne fra projektet forventes præsenteret i efteråret 2018.

Vi går gennem vand for vores kunder En dag på kontoret for Louise Meier, Orbicon

SEPTEMBER 2018

Louise Meier fra Orbicon er sammen med en kunde taget ud for at inspicere et regnvandsbassin, der har fået rigeligt med vand. Hun går måske ikke gennem ild, men gerne gennem vand for at finde den gode løsning – for kunden og for klima, miljø og mennesker.

Hos os møder du faglige ildsjæle, der elsker at se udfordringer blive til færdige løsninger, som gavner kunden, miljøet og samfundet omkring os.

I Orbicon kan du arbejde som rådgiver inden for bl.a. miljø, byggeri, forsyning og klimatilpasning.

Se mere på orbicon.dk/karriere og

TEKNIK & MILJØ

17

TEMA / AFFALD OG RESSOURCER

Plastemballage skal redesignes for øget genanvendelse TEKST / METTE MIA CHRISTIANSEN & STINA ANDKJÆR EDLEFSEN

Cand.Tech.Soc.Miljøplanlægning

Dagens plastøkonomi er stærkt fragmenteret. Mangel af standarder og koordinering på tværs af forsyningskæden har tilladt en spredning af materialer og formater, som kollektivt hæmmer udviklingen af en effektiv cirkulær plastøkonomi. Vi skal derfor blive langt bedre til at håndtere plastemballage.

S

pecialet ‘Plastemballage i dagligvarehandlen et studie af dagligvarehandlens rolle for øget miljøperformance af plastemballage’ (2018) har klarlagt syv konkrete problematikker i forbindelse med øget miljøperformance og genanvendelse af plastemballage repræsenteret i den danske dagligvarehandel.

Kortlagte syv problematikker Dagligvareforretnings egen overemballering Uhensigtsmæssigt design Plastemballage i sammensatte materialetyper Sort plastemballage Manglende ensartede polymertyper Unødig plastemballage Manglende intern sortering af hård tertiær emballage (transportemballage)

Af disse problematikker fremstår særligt uhensigtsmæssigt design, sammensatte materialetyper og unødig plastemballage som essentielle, men også udfordrende problematikker.

SEPTEMBER 2018

MERE ENSRETNING OG STØRRE KOORDINERING Plastemballage af sammensatte materialetyper udgør blandt andet en sammensætning af pap/plast (ofte: elpærer, tandpasta, batterier) glas/plast (ofte: krydderier, olier) eller to til flere plasttyper (ofte: plastlåg, pålægspakker, kødpakker, dressing). Sammensætningen af de forskellige materialetyper gør det svært og mere omkostningstungt at genanvende produkterne, da materialerne skal adskilles og frasorteres i separate affaldsstrømme. Dette medfører ineffektive genanvendelses- og sorteringssystemer, urenheder og tab.

Grundet plastmaterialets alsidige egenskaber og uendelige muligheder indgår plast i meget forskellige sammensætninger, design, former og farver. Udform18

TEKNIK & MILJØ

ningen af plastemballagerne er derfor meget varierende, hvilket ikke blot fører til uhensigtsmæssige materialesammensætninger, men ligeledes uhensigtsmæssige designs. Et uhensigtsmæssigt design udgør en plastemballage, der enten er overdimensioneret ift. det reelle produkt eller er udformet, så det ikke egner sig til genanvendelse/svært adskillelige materialer. Et eksempel herpå er chipsposer. Chipsposer er aluminiums-forede poser bestående af en kombination af aluminium og plast. Et såkaldt kompositmateriale, der ikke kan adskilles eller genanvendes. Selvom kompositmaterialer ikke kan genanvendes, estimeres de til at blive en af de hurtigst voksende emballagetyper i de kommende år.

Plastemballager af sammensatte materialetyper og uhensigtsmæssige design har en bemærkelsesværdig høj repræsentation i den danske dagligvarehandel. Repræsentationen af disse plastemballager er dog svære at relatere til enkelte produktkategorier eller til konkrete funktionaliteter/egenskaber. Det gør løsningsmulighederne meget komplekse og stærkt afhængige af en bedre koordinering mellem det producerede, og hvordan det kan genanvendes efter endt brug.

DEN STILLE SÆLGER Emballagens primære formål, uanfægtet materialetype og sammensætning, er at beskytte produkterne.

Endvidere ses der et stigende behov for andre anvendelsesformål for emballage end blot beskyttelse og holdbarhed. Markedsføring, design og forbruger-bekvemmelighed har vundet stort indpas i udformningen af de plastemballager, der benyttes i dag. Den høje konkurrence mellem produkterne i dagligvarehandlen har medvirket, at emballagen skal fungere som ‘den stille sælger’ og henlede forbrugernes opmærksomhed gennem et særligt design.

Ifølge specialet er 10 pct. af de plastemballerede produkter repræsenteret i den danske dagligvareforretning emballeret med en unødig dobbeltemballage eller multipakemballage (To emballerede produkter sammensat af en ekstra emballage som samler produkterne til en salgsenhed). Dog bidrager formen for emballering ofte til det æstetiske udtryk af produktet, hvorfor den ikke er helt unødvendig i producenternes perspektiv.

DEBAT

Tepakken (til venstre) har en unødig dobbelt­ emballage af plast.

Tepakken (til højre) er uden plastemballage.

På billedet eksemplificeres brug af såkaldt unødig plastemballage ved to forholdsvis ens tepakker.

Det ene eksemplar er emballeret med plast og den anden ikke, selvom produkterne synes at være ens og behovet for emballage det samme. Derfor kategoriseres denne type emballage som unødig.

Set i lyset af de presserende miljøproblematikker kan den “æstetiske” dobbeltemballage i disse eksempler synes paradoksal. Dog fremgår det ligeledes af specialet, at de to produktgrupper med yderlag af plast har solgt betydelig mere end produkterne uden, selvom prisen er den samme.

Emballagens markedsføringsværdi gør det umiddelbart vanskeligt for mindre aktører at ændre ved udformningen, fordi forbrugerne ofte har en bestemt forventning til det produkt, de køber. Hvis emballagerne skal ændres, skal der opstå en øget efterspørgsel på

emballager med bedre miljøperformance, eller integreres højnede politiske og tekniske standarder, som fremmer en helhedsorienteret produktion og håndtering af plastemballager gennem hele forsyningskæden.

ÆNDRING GENNEM DAGLIGVAREHANDLEN Dagligvarehandlen har en afgørende rolle for at påvirke kravene til plastemballagernes udformning, da dagligvarehandlen er centralt placeret mellem producenter og forbrugere.

Gennem grønne indkøb kan en dagligvarehandel ekskludere produkter med uhensigtsmæssig design. Eksempelvis sorte kødbakker. Fravælges denne farve ved indkøbsledet i dagligvareforretningen, støtter det en øget mulighed for genanvendelse, da den sorte plast i dag ender til forbrænding pga. teknologisk begrænsning.

Artiklen er skrevet på baggrund af specialet Plastemballage i dagligvarehandlen - et studie af dagligvarehandlens rolle for øget miljøperformance af plastemballage (2018) udarbejdet af Mette Mia Christiansen, Sara Wagner og Stina Andkjær Edlefsen, Cand.Tech.Soc. Specialet bygger på en kortlægning af i alt 10.125 produkter i en udvalgt dagligvareforretning.

Specialet har undersøgt repræsentationen af plastemballage efter fire plastemballagertyper der defineres som primær, sekundær, tertiær og dobbeltemballage, hvoraf emballagetypernes miljøperformance er vurderet. Denne vurdering er baseret på hvorledes plastemballagerne indgår i affaldshierarkiet og hvorvidt der findes potentiale til forbedring.

Dagligvareforretningen kan derved træffe aktive valg, som tilgodeser håndtering af plast i hele forsyningskæden.

Ligeledes kan dagligvarehandlen benytte oplysning om problematikker ved plastemballagers genanvendelighed til at påvirke forbrugerens valg. Der hvor det bliver svært for dagligvarehandlen at påvirke ændring af fundamentale designs, er ved de producenter, som har et stærkt brand, og hvor forbrugernes forventninger fastholder eksisterende design. Her resulterer efterspørgslen i et business-as-usual trods en ringe miljøperformance. Der kan stilles spørgsmål til, hvilke forventninger der samfundsmæssigt er til plastemballager, og hvorledes politisk regulering skal udfordre og ændre disse. Nye normer og retningslinjer for plastemballager med højere miljøperformance er nødvendige, hvis et redesign af plastemballage skal etableres og bane vej for øget genanvendelse og en cirkulær plastøkonomi.

MODTOG DU VORES KOMPLETTE STØBEJERNSKATALOG ?

KOMPLET STØBEJERNSKATALOG

Vi har sendt vores komplette støbejernskatalog til alle kommuner, forsyninger og materielgårde.

Er det ikke nået frem til dig, kan du downloade det på oldebjerg.dk.

Du kan også skrive til Carsten, hvis du vil have en snak om støbejern eller have et trykt katalog tilsendt.

Carsten Østergaard carsten@oldebjerg.dk

Bestil også på telefon 57 84 90 23 eller på www.oldebjerg.dk Oldebjerg A/S · Lager Øst: Industrivej 2 · 4180 Sorø / Lager Vest: Elkjærvej 8 · 8230 Aabyhøj l Åbent alle hverdage mellem 6.30-16.00

SEPTEMBER 2018

mezzoforte.dk

VI BLIVER KALDT ”DET PERFEKTE ALTERNATIV ”!

TEKNIK & MILJØ

19

Alt til dine VA projekter

TEMA / AFFALD OG RESSOURCER

FORSØG FJERNEDE 30 PROCENT BRÆNDBART AFFALD Et forsøg med adfærdsdesign på to af forsyningsselskabet Provas’ genbrugspladser reducerede mængden af brændbart affald med 30 procent. Nu gøres det permanent.

TEKST / VIBEKE LUND ARKIL

Kommunikationsrådgiver og adfærdsdesigner, Aptum Ink MAIBRITT THOMSEN

Vizuel/ Reklamehuset

SEPTEMBER 2018

På med den gule vest og ud og møde borgerne.

At følge forsøget tæt er afgørende for forståelsen, og nødvendigt for at kunne foretage løbende justeringer. Fra venstre: Maibritt Thomsen og Vibeke Lund Arkil.

20

TEKNIK & MILJØ

1

.200 tons brændbart affald. Det er, hvad borgerne i Haderslev Kommune hvert år afleverer på forsyningsselskabet Provas’ tre genbrugspladser. Trods kampagner og ekstra bevågenhed på containerne til brændbart affald, udgøres omkring halvdelen af genanvendelige materialer.

Materialer, som burde have været udsorteret, men som ender i en dyr og klimaforkert forbrændingsløsning.

afleveret af borgere, der kommer med fyldte, blandede sække. Selv om langt hovedparten af borgerne har lært at benytte sig af gennemsigtige sække frem for sorte, er presset så stort, at medarbejderne rent ressourcemæssigt ikke har mulighed for at gennemgå og påtale et ret stort antal, når de også skal være opmærksomme på, om der bliver udsorteret korrekt til pladsens øvrige containere.

ADFÆRDSDESIGN SOM LØSNING Stort set alle landets kommuner arbejder i disse år hårdt på både at få borgerne til at sortere mere – og til at sortere mere korrekt. Kommunikation og kampagner fylder i budgetterne, men viser i mange tilfælde en både begrænset og ikke særlig langtidsholdbar effekt.

Derfor indgik overtegnede forfattere i foråret en aftale med Provas om at undersøge, hvorvidt adfærdsdesign kunne være en del af løsningen.

Kvalitative interviews med medarbejderne på pladserne viste – i lighed med kvantitative observationer – at størstedelen af de genanvendelige materialer bliver

DE SKAL BARE AF MED DET Interviews med borgere, som ankom på genbrugspladsen med blandede sække, viste, at disse som hovedregel havde en god viden om sortering af de vigtigste fraktioner, men at de ikke havde haft fokus på sorteringen hjemmefra. De typiske forklaringer var, at sækkene stammede fra en oprydning på loftet, i et skur, fra en flytning eller en byggeplads. Kort sagt havde borgerne stået med en større, og ikke særlig behagelig, opgave – og havde derfor ikke fokus på at sørge for den sortering, de ellers foretog naturligt i dagligdagen.

Som en medarbejder på en af pladserne udtrykte det: - Man kan se det allerede, når de kører ind på pladsen.

Det hele ligger i et stort rod i bilen eller på traileren, og de udstråler helt fra starten, at nu skal de bare af med det, så de endelig kan komme hjem og være færdige.

Dem, som har styr på det, har pakket deres ting sådan, at det passer med containernes rækkefølge på pladsen. Dem behøver vi ikke at holde øje med.

MÅLRETTET FORSØG I vores forsøg valgte vi derfor at gå målrettet efter affaldssækkene, lige som vi på grund af borgernes forholdsvist høje vidensniveau angående sortering fravalgte at iværksætte (endnu) en kampagne. I stedet valgte vi at iværksætte et såkaldt hårdt adfærdsdesign, som forhindrede, at sække kunne kastes i containerne til brændbart affald. Kort sagt forsynede vi containerne med et låg med indkasthuller, der var for små til en standard affaldssæk.

UDFORDRINGERNE Det gav os naturligvis en række udfordringer. Den første var, at mange borgere kommer med brændbart affald, der fylder mere end en standard affaldssæk.

Derfor forsynede vi medarbejderne med en nøgle, som gjorde det muligt at åbne låget for borgerne i disse tilfælde. Den anden, og lige så afgørende, var at imødegå borgernes reaktion.

NY VIDEN

Når man har brugt en hel weekend på eksempelvis at rydde op på loftet, er man godt træt, og som det sidste kører man på genbrugspladsen for at komme af med det hele. I den situation ligger både det fysiske og det mentale overskud på et meget lille sted, og det kan hurtigt resultere i nogle eksplosive reaktioner, når man kommer til en aflukket container. Derfor iværksatte vi en række nudges, der gjorde det både nemmere, mere behageligt og mere positivt at stå og sortere sit affald på pladsen – i blæst, slud og regn.

RESSOURCETRÆKKET I forsøgsperioden reagerede langt de fleste borgere positivt på designet, også selv om det krævede en ekstra indsats af dem. ”Det er jo sådan, det er i dag”, var den typiske reaktion. Kun ganske få borgere reagerede med stor utilfredshed, og enkelte valgte at køre fra pladsen med uforettet sag.

Til gengæld viste løsningen med nøglen sig at kræve meget af medarbejderne. Den månedlange forsøgsperiode krævede, at en medarbejder var til stede i tæt nærhed af containerne til brændbart affald, idet især flamingo udgjorde en hyppig kilde til brændbart affald, der fyldte mere, end indkasthullerne tillod. Og i spidsbelastningsperioder med et stort antal besøgende var medarbejderne nødsaget til helt at fjerne låget og lade brændbart være brændbart, fordi deres tilstedeværelse var påkrævet andetsteds.

De fleste genbrugspladser byder på en veritabel skilteskov, som paradoksalt nok gør, at borgerne ofte har svært ved at se dem. Denne placering tiltrak sig dog en del opmærksomhed.

30 PROCENT MINDRE AFFALD Til trods for dette viste affaldsopgørelsen ved forsøgets afslutning, at mængden af brændbart affald i perioden var blevet reduceret med 30 procent, lige som der tilsvarende var en øget mængde af genanvendelige materialer – især papir og plast.

Siden forsøgets afslutning har vi i samarbejde med Provas arbejdet på en mindre ressourcekrævende løs-

ning. De erfarne pladsmedarbejderes vurdering er, at presset på dem vil lette efter cirka tre måneder, hvor størstedelen af borgerne på egen krop vil have erfaret, at en blandet sæk nu ikke længere kan komme i containeren til brændbart affald, og rettet deres adfærd

DEN PERMANENTE LØSNING Med tilvejebringelsen af en fjernbetjent løsning, som giver medarbejderne mulighed for at åbne for containeren, blot de kan se den – og borgeren med affaldet – har Provas nu fra oktober måned valgt at gøre løsningen permanent. Det giver nemlig medarbejderne en arbejdsradius, som også inkluderer de nærmest stående containere, hvilket ikke adskiller sig stort fra den normale ressourceprioritering.

Fakta: Hvis du fik en hjernescanning lige nu, ville den vise, at din hjerne producerer lidt flere belønningshormoner end for blot et øjeblik siden. Glade ansigter, også smileys, påvirker os underbevidst, uanset om vi kan mærke det eller ej. Faktisk er effekten så stor, at man i en del lande har erstattet hastighedsmålingerne på de elektroniske hastighedstavler med glade og sure smileys – og fået en væsentlig bedre effekt.

TEKNIK & MILJØ

SEPTEMBER 2018

Vi lukkede containerne til brændbart affald af med et låg med to indkasthuller, som var designet til at være for små til sække. Da borgerne naturligvis kiggede en ekstra gang og dermed var mere opmærksomme i situationen, forsynede vi låget med de vigtigste budskaber.

ind derefter. Men herudover vil der stadig være et stort behov for tilstedeværelse, især grundet de store mængder flamingo, som bliver afleveret.

21

TEMA / AFFALD OG RESSOURCER

Vi er forudsigel TEKST / VIBEKE LUND ARKIL Kommunikationsrådgiver og adfærdsdesigner, Aptum Ink.

A

dfærdsdesign udspringer af adfærdsøkonomi, der lidt forsimplet handler om, at vi mennesker ofte ikke opfører os så rationelt, som almindelig, økonomisk teori tager udgangspunkt i – og slet ikke så rationelt som vi selv tror. Adfærdsøkonomi er en forholdsvis ny disciplin, der fik sin spæde start i 1970’erne, anført af den amerikanske økonom Richard Thaler og de israelsk-amerikanske psykologer Daniel Kahneman og Amos Tversky. I mange år blev deres arbejde anset for kættersk i det økonomiske miljø, men i dag har de modtaget nobelpriser for deres arbejde, lige som disciplinerne adfærdsdesign og nudging udspringer af deres arbejde som en metode til at imødegå menneskers irrationelle tendenser.

SEPTEMBER 2018

NUDGING – DET LILLE PUF Nudging er det begreb, de fleste har hørt om. Det er en amerikansk udviklet variant af adfærdsdesign, som handler om at give folk ”et lille puf” i den rigtige retning. Det kan for eksempel være små tricks til at hjælpe folk til at overvinde de mentale barrierer, der kan være ved at vælge en pensionsopsparing, når mulighederne er alt for mange – og ens egen viden ikke rækker til. Ofte vil mange udskyde beslutningen i det uendelige, fordi det er så komplekst og kræver så meget energi.

Det kan også være noget så

22

TEKNIK & MILJØ

simpelt som det meget berømte eksempel: Mal en flue i bunden af pissoirkummerne på herretoiletterne i Schiphol-lufthavnen og spar 80 procent på rengøringen.

Jo, den er god nok, det virker! En af mine berejste bekendte klager dog over, at fluen ikke flytter sig, når man rammer den.

IRRATIONELLE TILBØJELIGHEDER Adfærdsdesign spænder bredere end nudging og indbefatter også at forhindre mennesker i at udøve den adfærd, man ikke ønsker. Det kan for eksempel være at lave skrånende overflader på skral-

NY VIDEN

ligt irrationelle

VI GØR DET, DER ER LET. Hvis der er en nem udvej, vil langt de fleste mennesker vælge den. Vi tager bilen til bageren i stedet for at gå. Vi skrår over græsplænen frem for at følge stien. Vi smider den blandede sæk i containeren til brændbart affald i stedet for at sortere den. Det er faktisk klogt. Vores stenalderhjerne sparer på kræfterne til næste gang, vi bliver angrebet af en sabeltiger.

VI GØR SOM DE ANDRE Skal vi vælge mellem to restauranter, hvor den ene er propfuld, mens den anden stort set er tom, vil størstedelen af os vælge den fulde. Det ligger dybt i os, at de andre nok ved noget, vi ikke ved, og som de sociale dyr, vi er, vil vi heller ikke stikke ud. Det er meget ofte

et klogt valg, men i andre tilfælde er det årsagen til det, vi griner ad som ”lemming-effekten”.

VI REAGERER PÅ PERSONLIGE BESKEDER Vi reagerer primært på beskeder, som tydeligt er rettet personligt til os. Upersonlige beskeder, skilte og massekommunikation har vi en veludviklet evne til ikke at lade os påvirke af, også selv om vi burde føle os ramt. Derfor findes der så mange rodede kontor-køkkener, på trods af at nogen har gjort sig umage med at hænge en seddel op, hvor der med comic sans står: ”Ryd op efter dig selv – din mor arbejder ikke her!”

VI HAR BRUG FOR FEEDBACK Vi har brug for øjeblikkelig feedback for at lære. Det er derfor, det for de fleste er nemt at lære at cykle, mens rigtig mange aldrig lærer at sammensætte den rette pensionsopsparing. I det første tilfælde falder man med det samme, hvis det går galt. I det andet finder man først ud af, at man har lavet en fejl, når man skal have udbetalt ratepensionen. Vi har også brug for øjeblikkelig feedback for at blive mindet om, hvordan vi som gode mennesker bør agere. Det er blandt andet derfor, at elektroniske hastighedstavler får os til at sætte farten ned.

VI BLIVER HURTIGT TRÆTTE Vores hjerners kapacitet til at tænke rationelt, logisk og bevidst er skræmmende lav, og meget

lavere end vi selv går rundt og tror.

Adfærdsforsøg har vist, at selv få minutters arbejde med en mentalt krævende opgave, reducerer evnen til efterfølgende at tænke rationelt. Når vi er mentalt udtrættede, kører vi i højere grad på autopilot og er dermed nemme ofre for ovenstående tilbøjeligheder – og en alenlang liste af andre, som ikke er nævnt her. Det er blandt andet derfor, at eftermiddagskagen på arbejdet er så svær at modstå!

KLOGERE BESLUTNINGER OG BEDRE RESULTATER Det kan ved første øjekast virke nedslående, at vi mennesker er så nemme ofre for vores egen irrationalitet. Men fordelen ved at kende disse tilbøjeligheder er, at vi dermed har mulighed for at indrette vores samfund til at tage højde for det og dermed hjælpe flere til at træffe klogere beslutninger for både sig selv og for samfundet som helhed. Det er hele intentionen bag adfærdsdesign og nudging.

Og i forhold til andre metoder, er resultaterne ofte markante. I brændbart-forsøget valgte vi for eksempel at fjerne den nemme udvej og erstatte den med nemmere og mere behagelige muligheder for sortering. Dette blev koblet med yderligere et par adfærdsdesigns, som var møntet på at give borgerne en positiv og personlig oplevelse for at indstille deres mindset på, at ”jeg er sådan en, som sorterer med et smil.” Det vil nemlig gøre det lettere og mere naturligt for dem at gøre det igen næste gang.

Resultatet var en reduktion af mængden af brændbart affald på 30 procent - et fuldstændigt uhørt og uopnåeligt tal, hvis vi skulle have gjort det gennem kommunikation og kampagner.

TEKNIK & MILJØ

SEPTEMBER 2018

despande og askebægre for at forhindre, at folk stiller affald oven på dem. Eller det kan være at lave indkasthuller til containeren til brændbart affald – indkasthuller, der er for små til, at en affaldssæk kan komme igennem dem.

Baggrunden for alle disse små tricks skal findes i den lange række af adfærdsforsøg, som Daniel Kahneman, Amos Tversky og Richard Thaler udførte, og som mange andre forskere siden har arbejdet videre med. Resultatet er en kortlægning af en lang række typiske og irrationelle, menneskelige tilbøjeligheder.

Tilbøjeligheder, som i mange tilfælde tjener os godt, men som i nogle tilfælde spiller os et puds og får os til at handle mod vores eget bedste. Eller mod vores egentlige intentioner.

Nogle af de mest fremtrædende tilbøjeligheder, som vi blandt andet tog udgangspunkt i under forsøget med containerne til brændbart affald, er følgende:

23

BYGGELOV

Ret BBR sparer tid i kommuner Ret BBR er en ny digital selvbetjeningsløsning, som strukturerer boligejernes forslag til ændringer af BBR-oplysninger til kommunen. Det gør forslagene lettere at håndtere, og kommunen kan dermed spare tid. Ret BBR er taget i brug i 42 kommuner og yderligere 26 kommuner har planlagt startdato.

Alle kommuner forventes at være på Ret BBR inden udgangen af 2018.

TEKST / TANJA HAAGH JENSEN

Programkoordinator Ejendomsdatakontoret i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

D

er er behov for at gøre det let for boligejere at rette oplysninger om egne ejendomme i Bygnings- og Boligregistret (BBR), så registret er retvisende. Derfor har Udviklings- og Forenklingsstyrelsen under Skatteforvaltningen (tidligere en del af SKAT) udviklet en ny digital løsning, Ret BBR, hvor ejere selv kan rette oplysninger og sende ændringsforslag til kommunen. Ændringsforslagene kommer ind via BBR´s indbakke, som registerførerne i kommunen allerede bruger.

SEPTEMBER 2018

DEN NYE DATADREVENE EJENDOMSVURDERING Anledningen til etablering af Ret BBR er den snarlige implementering af den nye datadrevne ejendomsvurdering. Den vil anvende data fra en lang række datakilder, herunder BBR. Det forventes at give anledning

Her får ejer vist ejendomsoplysninger om grund, bygninger og teknisk anlæg”

24

TEKNIK & MILJØ

til, at en del boligejere vil blive opmærksomme på at få opdateret oplysningerne i BBR. Indberetninger i Ret BBR bliver foretaget af boligejere uden særligt kendskab til BBR. Det er en udfordring, da almindelige boligejere ikke er fortrolige med BBR og måske er usikre på, hvilke pligter og rettigheder de har og ikke forstår begreber og sprogbrug.

RET BBR GØR DET NEMMERE FOR KOMMUNER Formålet er især at flytte en stor del af boligejernes indberetninger fra telefon og mail til Ret BBR. Ret BBR er en ny kanal, hvor indberetningen sker på en struktureret måde og med mulighed for at lægge logiske kontroller ind i løsningen. Det betyder, at almindeligt kendte fejl kan fanges allerede ved ejeres indberetning og kommunen dermed skal bruge mindre tid på opfølgende dialog og fejlrettelse. Da Ret BBR anvender BBR’s indbakke, som kommunerne allerede har i brug, kan ejer-indberetninger fra Ret BBR let indarbejdes i de eksisterende arbejdsgange og formentlig medvirke til en effektivisering heraf.

- Ret BBR er en fordel for kommunen. Vi kan nu henvise borgerne via hjemmesiden og telefon til at bruge løsningen, og borgerne tager godt imod den. Ret BBR gør også vores arbejde nemmere, fordi boligejerens forslag til ændringer i BBR kommer ind i indbakken, hvor vi nemt og hurtigt kan vurdere forslagene, inden vi trykker udfør og opdaterer registeret. Tidligere kunne vi have en lang dialog med en boligejer pr. mail eller telefon, men med Ret BBR får vi alle oplysninger på en gang, udtaler Britta Fleron, registerfører i Næstved Kommune. Næstved blev tilsluttet Ret BBR i maj 2018.

DET KAN BOLIGEJERE I RET BBR Ejere af parcelhuse, rækkehuse, sommerhuse og ejerlejligheder kan foreslå ændringer til BBR oplysninger for deres egne ejendomme. Ændringsforslagene sendes til BBR’s indbakke, hvor kommunen behandler og

NY VIDEN

- Vi vil i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen gøre vores til, at en stor del af boligejernes henvendelser til kommunen om rettelser til BBR fremover vil blive håndteret via Ret BBR. Det vil være en fordel for både ejerne og kommunerne – især hvis der kommer flere ejerindberetninger end i dag, siger Søren Rude. Han er kontorchef i Ejendomsdatakontoret i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, hvor BBR er forankret.

UÆNDRET ROLLEFORDELING Ret BBR ændrer ikke på rollefordelingen mellem stat og kommuner. Det er fortsat kommunen, som registerfører, der afgør, hvad der skal registreres i BBR, og kommunen der har dialogen med ejerne herom.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen giver derfor alene teknisk support i forbindelse med Ret BBR og henviser ejere med BBR-faglige spørgsmål til den kommune, hvor ejendommen ligger.

Denne oversigt viser, hvilke kommuner der pr. 17. september 2018 anvender Ret BBR”

godkender ændringer, inden de lægges i selve BBR. Se egne ejendomme - Ejer skal logge på med NemID og kan se sine egne ejendomme.

Se oplysninger for én af ejendommene om grund, bygninger og tekniske anlæg - Oplysningerne præsenteres på kort og i tekst.

TILMELDING TIL UDVIKLINGSOG FORENKLINGSSTYRELSEN Det er planen, at Ret BBR-løsningen er tilgængelig over hele landet inden udgangen af 2018. Hver kommune har mulighed for at få indflydelse på hvilket tidspunkt, der skal åbnes for Ret BBR i kommunen.

Kontakt Udviklings- og Forenklingsstyrelsen og aftal et tidspunkt, hvis din kommune ikke allerede er tilmeldt Ret BBR. Udviklings- og Forenklingsstyrelsen bestræber sig på at gøre det nemt for kommunen at gøre sig klar til at tage Ret BBR i brug. Styrelsen udsendte i maj en ”startpakke”, som kort introducerer kommunen til Ret BBR, og hvad der forventes af kommunen. Du kan se startpakken på https://ki.bbr.dk/ret-bbr, herunder hvordan kommunen tilmelder sig Ret BBR.

Foreslå ændringer - Ejer kan rette oplysninger om bygninger, enheder og tekniske anlæg, som allerede er registreret i BBR. Foreslå ændringer til placering – Ejer kan foreslå korrekt placering eller bekræfte placering for bygningspunkter på et kort.

EN EKSTRA KANAL Ejere kan stadig henvende sig til kommunen via mail eller telefon som i dag. Ret BBR er en supplerende kanal til indberetning for ejere, der ønsker at ændre i BBR.

SEPTEMBER 2018

Foreslå registrering af nye småbygninger – Ejer kan foreslå registrering af garage, carporte, udhus, drivhus eller fritliggende overdækket areal eller fritliggende udestue fx legehus eller pavillon ved at placere et bygningspunkt på et kort og udfylde oplysninger om bygningen.

Her kan ejer forslå ændringer til registrerede BBR-oplysninger

TEKNIK & MILJØ

25

FORSYNING

Renseanlæg kan også være smukke

Helsingør Renseanlæg er blandt de flotteste betonbyggerier i Danmark. Det tiltrækker ikke kun interesserede fra spildevandsbranchen. Også modeller, rockbands og præster har besøgt Forsyning Helsingørs populære anlæg.

TEKST / THOMAS HAG

Presse- og kommunikationsansvarlig Forsyning Helsingør

N

år Charly Dahlsen, afdelingsleder for Spildevand, hver morgen kører de sidste hundrede meter i bil ned af Strandvejen med Øresund på højre side og retning mod Helsingør, glider der et lille smil henover ansigtet. Lige inden færgeterminalen til Sverige begynder den. Glæden. Det er her Charly vender blikket mod venstre ind over land og ser dét, han har set hver arbejdsdag de sidste 11 år – Helsingør Renseanlæg. Placeret på toppen af en bakke, formet i lys beton og mosaikbeklædt med hvide og grå fliser.

- Så tænker jeg: Det er helt fantastisk, at jeg arbejder her på et renseanlæg, der er så smukt. Og så bliver jeg glad. Det er skønt at starte arbejdsdagen med sådan et syn, siger han.

SEPTEMBER 2018

BLANDT 21 ARKITEKTONISKE PERLER Charly Dahlsen og de øvrige medarbejdere i Forsyning Helsingør har netop fået endnu en grund til at smile over det smukke bygningsværk. Helsingør Renseanlæg er blevet udvalgt til den første store lærebog om vellykket arkitektur udført i beton. Bogen hedder ‘Dansk Betonarkitektur’ og hylder landets 21 særlige arkitektoniske perler i beton – heriblandt Storebæltsbroen, Moesgaard Museum og Helsingør Renseanlæg.

De faste opgaver for medarbejdere på renseanlæg rundt om i landet byder normalt på rensning af spildevand, indsamling af slam og produktion af energi.

Umiddelbart er der ikke meget kunst og æstetik over dagligdagen. Men på Helsingør Renseanlæg kan 26

TEKNIK & MILJØ

medarbejderne glæde sig over omgivelser, der er helt anderledes inspirerende og smukke. De arbejder et sted, der nemt kunne gå under betegnelsen: Danmarks smukkeste renseanlæg.

PÆNT MED ØRESUND SOM NABO - Vi er stolte og glade over, at vores flotte renseanlæg er kommet med blandt Danmarks ypperste byggerier.

Vi har altid vidst, at vi gemte på en arkitektonisk perle, og vi har ofte vist det frem og fortalt om, hvor fantastisk et byggeri renseanlægget er, udtaler Per Tærsbøl, bestyrelsesformand i Forsyning Helsingør.

Som byrådsmedlem var han selv med til at tage beslutningen om at bygge det gamle renseanlæg om til et nyt og smukt et af slagsen.

- Når nu vi alligevel skulle udvide det gamle anlæg, kunne vi ligeså godt sikre, at der blev noget pænt at

REPORTAGE

FAKTA OM HELSINGØR RENSEANLÆG Opført i perioden 1993 – 1996.

• Anlægskapaciteten er på 72.500 PE – svarende til spildevand fra 72.500 borgere.

Gennemsnitsbelastningen er på ca. 32.000 PE. • I rådnetårne produceres årligt ca. 300.000m3 biogas, som omsættes til el og varme. Ca. 650.000 kWh el sendes ud på el-nettet årligt. Varmeproduktionen er på ca. 670.000 kWh årligt.

kigge på. Spildevandsrensning forbindes sjældent med noget smukt. Men i Helsingør gør vi det i unikke og inspirerende omgivelser med Øresund som nabo. Med den særlige beliggenhed tæt ved færgeterminalen er renseanlægget oven i købet med til at give rejsende fra Sverige en smuk velkomst, når de kører ind i landet, siger Per Tærsbøl.

på indgangssidens 16 betonsøjler.

Anlægget begrænses mod omverdenen af en bastionsmur sammensat af nogle få betonelementer. Elementerne er støbt i lys, glat beton.

Det er Lundgaard & Tranberg Arkitekter, der står bag anlægget. Det blev bygget i perioden 1993-1996 som en udvidelse af et eksisterende anlæg. Lin Utzon var kunstnerisk rådgiver på projektet.

ROTUNDE, HVIDE FLISER OG BASTIONSMUR Anlægget er bygget op som to vinkelstillede fløje, der mødes i en rotunde. Rotunden er udformet som en cirkulær, søjlebåren bygning af pladsstøbt beton. Bygningerne er delvist beklædt med hvide fliser, der også ses som mosaikbeklædning, indstøbt i overfladen

MODERNE OG MILJØRIGTIG PRODUKTION I dag er renseanlægget et moderne anlæg, der producerer energi fra rådnetårne, tørprodukt fra slam samt de sidste par år fosfor eller struvit, så udledningen til Øresund mindskes, og fosforen kan genbruges andre steder. Med tiden er det planen, at der skal installeres

• Der udfældes mellem 700 og 1000 kg fosfor (struvit) pr. måned. Fosfor kan genanvendes i landbrug og gartnerier.

• Renseanlægget ejes af Forsyning Helsingør, der også har renseanlæg i Espergærde og Hornbæk.

Forsyning Helsingør er en multiforsyningsvirksomhed, der leverer el, vand og varme og sørger for at affald og spildevand kommer godt væk.

VI SES TIL KTC ÅRSMØDE! MOBILITET OG INFRASTRUKTUR 25. OG 26. OKTOBER 2018

SEPTEMBER 2018

KTC ÅRSMØDE 25-26 OKTOBER 2018

LÆS MERE PÅ KTC.DK TEKNIK & MILJØ

27

FORSYNING

en varmepumpe, der kan udnytte spildvarmen fra spildevandet.

Forsyning Helsingør har ofte besøg af delegationer fra styrelser, brancheforeninger eller kolleger fra andre spildevandsfirmaer, der gerne vil se det smukke og moderne anlæg.

CATWALK, MUSIKVIDEO OG PRÆSTEKJOLER Andre erhverv har også fået øjnene op for de smukke omgivelser på renseanlægget. Med jævne mellemrum er der fotografer, magasiner eller modefirmaer, der gerne vil ”skyde” næste års kollektion eller gå catwalk henover et af rensebassinerne. Som udgangspunkt får de lov til det meste.

Det gjaldt da det danske rockband Kashmir i 2010 indspillede dele af en musikvideo i rotunden.

Og da Præsteforeningen henvendte sig og havde brug for et par nye foto i forbindelse med udgivelsen af en salmebog.

- Så kom der seks præster iført de flotteste præstekjoler og en fotograf. I flere timer løb de rundt på anlægget og tog foto med præsterne i forskellige opstillinger og med vores smukke renseanlæg som ramme. Det er nok det sjoveste besøg, vi har haft, fortæller Charly Dahlsen.

SEPTEMBER 2018

UDNYTTER MULIGHEDER I TEKNIKKEN De gode erfaringer fra Helsingør Renseanlæg gør, at Forsyning Helsingør i dag tænker meget over, hvordan nye anlæg fremtræder i sammenhæng med omgivelserne, og hvilke arktektoniske muligheder teknikken giver.

- Vores byggerier og produktionsanlæg er synlige i bybilledet, og sammen med teknikken giver det nogle arkitektoniske muligheder, som er spændende at udnytte – uden at det behøver at fordyre projekterne. Men det skal være på teknikkens præmisser. Vi presser ikke teknikken ind i arkitekturen. I stedet bruger vi kunst og arkitektur til at ramme vores værker ind og åbne op for omverden, siger adm. direktør Jacob Brønnum og henviser til virksomhedens tre aktuelle byggerier: et nyt driftscenter, fornyelsen af et stort kraftvarmeværk og et nyt vandværk.

28

TEKNIK & MILJØ

Kort Nyt – fra hele Danmark /

GRØN ENERGI

TRAFIK

DE FØRSTE STÆREKASSER ER SAT OP

Få tilskud fra Smart energi-puljen Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet udlodder tilskud på i alt 4,1 millioner kroner til smarte energiløsninger.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har åbnet for ansøgninger til Smart Energi-puljen 2018. Puljen støtter projekter, der forbedrer udnyttelsen af grøn strøm ved at integrere to eller flere forskellige forsyningssektorer.

Puljens formål er at støtte forretningsmodne løsninger, der går på tværs af forsyningssektorer – for eksempel ved at udnytte overskud eller affald fra forskellige forsyninger som varme, køling, el, affald og vand.

Tilskud kan søges af virksomheder, offentlige/private samarbejder og uddannelses- og forskningsinstitutioner, der arbejder med løsninger inden for smart energi. Ansøgningsfristen er 24. oktober. Virksomheder kan søge enkeltvis eller i samarbejde med andre virksomheder eller offentlige parter. Ansøgningsskema kan findes på www.efkm.dk Kilde: Energi-, Forsynings-, og Klimaministeriet.

Vejdirektoratet har hen over sommeren opsat de første, faste ATK-standere, de såkaldte stærekasser, på særligt ulykkesramte landevejsstrækninger i Danmark.

I alt er der i løbet af sommeren sat syv standere op – ved Måløv, nord for Ballerup, ved Slagelse, ved Nykøbing Falster og ved Albertslund. Vejdirektoratet vil sætte i alt 20 standere op, jævnt fordelt over hele landet. De resterende standere forventer Vejdirektoratet at opsætte hen over sensommeren og efteråret.

Kilde: Vejdirektoratet.

HJÆLP OS MED AT HJÆLPE DIG!

ER DU MED? - ELLERS ER DET PÅ TIDE!

DU VED HVEM D U ER

MEN GØR VI??

Du går glip af vigtig viden, hvis din e-mail og adresse ikke er opdateret på www.ktc.dk

OPDATER DINE OPLYSNINGER MED 4 SIMPLE TRIN: 1: LOG PÅ KTC.DK 2: KLIK PÅ TANDHJULET 3: OPDATER DINE STAMDATA 4: SÆT BILLEDE PÅ DIN PROFIL

SEPTEMBER 2018

KTC sender jævnligt informationer om foreningen, samt nyheder om arrangementer, netværk og konferencer ud til hele medlemskredsen.

Hvis din brugerprofil ikke er opdateret, går du glip af vigtig viden!

OPDATER DIN BRUGERPROFIL ALLEREDE I DAG!

KONTAKT OS PÅ SUPPORT@KTC.DK - ELLER TELEFON +45 7228 2804 HVIS DU HAR SPØRGSMÅL

TEKNIK & MILJØ

29

EJENDOMSDRIFT

Gentofte styrer ejendomme digitalt I stedet for en altfavnende ”schweizerknivsløsning” har Gentofte Kommune valgt en modulbaseret FM-løsning til at digitalisere styringen af kommunens mange bygninger. Det er gået hurtigt med at indføre systemet, og der er et stort potentiale i at digitalisere sin FM, sagde chefen for Gentofte Ejendomme på et erfa-møde for FM-brugere i juni.

TEKST / NILS-OLE HEGGLAND

Freelancejournalist

V

i er kommet hurtigt i gang, og vi har fået et solidt overblik over vores ejendomme. Vi havde data liggende, men kan nu bruge dem i langt mere struktureret form, og vi ser et stort potentiale i digitaliseret FM. Sådan sagde Claus Roikjer, chef for Gentofte Ejendomme, på et erfa-møde for kommuner og private virksomheder, som anvender det danskudviklede og modulbaserede DaluxFM-system til at holde styr på bygninger, lokaler og lejemål.

SEPTEMBER 2018

DIGITALE MURSTEN Erfa-mødet blev holdt i juni på rådhuset i netop Gentofte. Her kunne Claus Roikjer fortælle, at Gentofte Ejendomme blev oprettet i 2008 for at opnå en strategisk styring af kommunens mange bygninger og bl.a. sikre mere effektiv drift og bedre service for brugerne af ejendommene, altså skoler, børnehaver og så videre.

Senere har kommunen formuleret en overordnet strategi om at skabe ”bedre velfærd for færre ressourcer” – en strategi, som Gentof30

TEKNIK & MILJØ

te Ejendomme nu forfølger blandt andet ved at digitalisere driften af ejendomme. Netop digital drift af ejendomme eller Facility Management (FM) kom tidligt på dagsordenen, fordi kommunen ifølge Claus Roikjer erkendte, at det er nødvendigt at arbejde med strukturerede data for at opnå gevinster.

MODULER I SMÅ SKRIDT - Allerede omkring 2005/06 var strategien at udvikle et værktøj, der kunne det hele - en slags schweizerlommekniv. Men det visnede. Det var for svært. Et nyt udbud med samme vision blev forsøgt igen i 2010/11, og i 2016 blev strategien lagt om. Nu gik vi efter at finde en modulbaseret løsning, der kan implementeres i små skridt i takt med, at organisationen udvikler sin modenhed, forklarede Claus Roikjer.

Valget faldt på DaluxFM, som hurtigt blev taget i brug, så Gentofte Ejendomme kunne skabe et solidt overblik over bygningerne.

- Der har ikke været tale om et Big Bang, men en stille vandring: Vi begyndte med to moduler, Byg-

ningsarkiv og Arealforvaltning. Det tog omkring et år at implementere dem, og i maj 2018 gik vi gang med Asset-modulet, som bl.a. skal bruges til at registrere vores 78 elevatorer og vores ABA-centraler (automatiske brandanlæg, red.).

Senere på året forventer vi at gå vi i gang med HelpDesk, sagde han.

Digitalisering er én af indsatserne eller sigtelinjerne inden for FM i Gentofte i disse år. En andet indsats har været at afdække det økonomiske potentiale på området.

- I 2017 gennemførte vi en baseline-analyse i samarbejde med konsulenthuset Basico. Det er nødvendigt at vide, hvor man står, og analysen har givet et godt indblik i, hvad vi bruger penge på, og hvor-

REPORTAGE

Gentofte Ejendomme • Gentofte har 75.800 indbyggere på 25,6 kvadratkilometer • Strategi om ”bedre velfærd for færre ressourcer” • Gentofte Ejendomme etableret i 2008 for at optimere styring/drift af bygninger • 473.000 kvm fordelt på 380 ejendomme • Ca. 115 ansatte, årligt driftsbudget 250 mio. kr.

• 2017 – baseline-analyse for at kortlægge FM-potentiale • 2016/17 – strategi om modulbaseret FM-drift, DaluxFM valgt som leverandør • 2017/18 – indført modulerne Bygningsarkiv og Arealforvaltning • 2018 – ved at indføre modulerne Assets og HelpDesk • Ser stort potentiale i digitaliseret FM

• Udviklet af it-virksomheden Dalux • Grundlagt i 2005, hovedkontor på Nørrebro • 30.000 DaluxFM-brugere med 20+ mio. kvm • Integreret og modulopbygget system med bl.a. drift & vedligehold, energistyring og bygningssyn • Bruges af over 20 kommuner, af tre regioner og af flere universiteter og andre offentlige enheder

at der er et større fremtidigt potentiale, påpegede ejendomschefen.

FLEKSIBLE MODULER Gentofte Ejendomme skal videre med blandt andet digitalisering for at udnytte potentialet, og Claus Roikjer fremhævede, at modulstrukturen ikke alene giver mulighed for en løbende implementering, men også for at kombinere DaluxFM-systemet med andre, decentrale moduler.

- Vi er ikke sikre på, at den samlede driftsorganisation skal have ét system til det hele. Fx har vi systemet Driftweb i Park og Vej, på energisiden har vi netop anskaffet Energy Key, og til legepladstilsyn har vi en app-lignende løsning, forklarede han.

TEKNIK & MILJØ

SEPTEMBER 2018

DaluxFM

dan vi bruger pengene. Vi har fået identificeret flere lavthængende frugter og en række potentialer, som vi nu arbejder videre med, fx færre antal leverandører og puljeudbud på tværs af ejendomme, fortalte Claus Roikjer.

Han anbefalede alle at læse den store E&Y-rapport fra 2017 om kommunal drift af ejendomme med ”mange gode anbefalinger”. Ifølge rapporten befinder Gentofte sig i den store gruppe af kommuner på det såkaldte Modenhedsniveau 1 – modellen fra revisions- og rådgivningskoncernen opererer med fem trin fra 0 til 4.

- Derfor ser vi dette som en rejse: Vi er et sted, og vi bevæger os et andet sted hen. Modellen indikerer,

31

DIGITALISERING

GeoDanmark vil møde omverdenen I oktober drager GeoDanmarks sekretariat og repræsentanter for bestyrelsen igen afsted på fire ”roadshows” for at møde medlemmer rundt om i landet. Under armen har foreningen sin nye strategi, der skal skabe værdi i flere forvaltningsområder.

TEKST / KATARINA RITZ

GeoDanmark fællessekretariatet

HVAD ER GEODANMARK?

SEPTEMBER 2018

GeoDanmark er et samarbejde mellem Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE) og Danmarks 98 kommuner om at kortlægge Danmark og sikre, at viden om udvikling i landskab og byer er opdateret og nøjagtig.

Det gør GeoDanmark både ved at tage billeder fra luften og ved at kommunale medarbejdere opdaterer fælles datagrundlag, når der sker ændringer.

GeoDanmarks data er en del af de fællesoffentlige grunddata. Det betyder, at data om bl.a. boligområder, veje, vandløb og søer er frit tilgængelige og kan bruges af alle.

32

TEKNIK & MILJØ

E

fterhånden som samfundet bliver mere digitalt, får vi i højere grad brug for, at også vores kort og data bliver opdateret hurtigere og med flere oplysninger end tidligere. På den måde kan vi skabe et endnu bedre grundlag for sagsbehandlingen, og dét giver bedre og hurtigere trufne beslutninger til gavn for kommune, borgere og virksomheder.

Ordene kommer fra Christian Bjerg, direktør for By- og landskabsforvaltningen i Aalborg Kommune og bestyrelsesformand i GeoDanmark.

For kommunerne og SDFE (Styrelsen for Dataforsyning og

Effektivisering) i GeoDanmark har det seneste år budt på masser af aktivitet, og i løbet af forsommeren indtrådte et par væsentlige milepæle, som markerer, at foreningen på flere måder står over for en ny æra.

Når GeoDanmarks sekretariat og repræsentanter for bestyrelsen igen i oktober drager af sted på fire ”roadshows” for at møde medlemmer rundt omkring i landet, bliver det med foreningens spritnye strategi under armen.

TRAVLT EFTERÅR Strategien blev præsenteret for medlemmerne på det årlige re-

REPORTAGE "Fra min stol som direktør for By- og landskabsforvaltningen i Aalborg ser jeg mange potentialer i geografiske data, og de rækker langt ud over det tekniske område." udtaler Christian Bjerg, direktør for By- og landskabsforvaltningen i Aalborg Kommune og bestyrelsesformand i GeoDanmark.

SEPTEMBER 2018

præsentantskabsmøde den 17. april 2018. Der var solid opbakning til den nye strategi, og kort før sommerferien lagde bestyrelsen sidste hånd på dokumentet. Nu går arbejdet med at realisere de store ambitioner for alvor i gang, og kommuner og stat går et travlt efterår i møde.

- Når vi lancerer en ny strategi og investerer så massivt i en forbedret IT-understøttelse, er det ud fra en overbevisning om, at GeoDanmark kan skabe værdi på mange flere forvaltningsområder, og det er dét, som arbejdet i de kommende år kommer til at handle om, siger bestyrelsesformand Christian Bjerg. Han fortsætter: - Som jeg også skrev i Teknik & Miljø for et lille halvt år siden, så kræver de nye ambitioner, at kendskabet til GeoDanmarks potentiale ikke er begrænset til en snæver skare af kommunale GIS-eksperter.

Succesen forudsætter også, at vi konstant arbejder på at højne aktualiteten af data.

I strategien kan man læse om fire indsatsområder, der kan koges ned til nøgleordene ‘aktualitet, anvendelse, sammenhæng og

TEKNIK & MILJØ

33

DIGITALISERING

GeoDanmark hjælper offentlige myndigheder med at få den nyeste viden om et geografisk område og gør det nemmere for beslutningstagere at forbedre og effektivisere forvaltningsområder på tværs af den offentlige sektor

FIRE INDSATSOMRÅDER SÆTTER RETNINGEN Strategien opererer med fire indsatsområder: Vi skaber bedre offentlige beslutningsgrundlag I GeoDanmark sikrer vi, at vores fælles vidensgrundlag om landets geografi afspejler den nyeste udvikling. Det gør vi bedst, når data bliver registreret ude i den enkelte kommune allerede under myndighedens sagsbehandling.

SEPTEMBER 2018

samarbejde’. GeoDanmark vil som led i den nye strategi intensivere arbejdet med at anskueliggøre og udbrede viden om de fordele, der kan opnås ved at udnytte geodata.

Det bliver en indsats over for såvel beslutningstagere som daglige brugere. Der skal desuden sættes fokus på geodatas værdi på tværs af den offentlige sektor. Det opnås, når de gode GeoDanmark-data deles på tværs af forvaltninger.

34

TEKNIK & MILJØ

Christian Bjerg uddyber: - I GeoDanmark registreres alle veje, bygninger, vandløb, søer osv. nemlig så præcist og detaljeret, at GeoDanmark kan bruges til langt mere end baggrunds- og find-vejkort. Fra min stol som direktør for By- og landskabsforvaltningen i Aalborg ser jeg mange potentialer i geografiske data, og de rækker langt ud over det tekniske område.

Vi opsøger fremtidens forvaltningsbehov GeoDanmark hjælper offentlige myndigheder med at få den nyeste viden om et geografisk område og gør det nemmere for beslutningstagere at forbedre og effektivisere forvaltningsområder på tværs af den offentlige sektor. Det gør vi ved at sikre hurtig og nem adgang til data.

Vi forbedrer grundlaget for andre forvaltningsområder Når geografiske data bliver koblet med data om alt fra sundhed til miljø og forsyning, opstår der

REPORTAGE

ny viden og nye muligheder. På den måde gør vi det nemmere for sagsbehandlere i det offentlige at servicere virksomheder og borgere på netop deres arbejdsområde.

Den nye strategi bliver understøttet af, at SDFE og kommunerne har anskaffet nyt IT-system, GeoDK. GIS-medarbejdere rundt omkring i kommunerne og staten får med den nye IT-understøttelse bedre mulighed for løbende at vedligeholde og forbedre data. Det bliver med det nye system også nemmere at knytte geografiske data fra GeoDanmark sammen med fagdata fra andre forvaltninger, så viden kan deles på tværs.

DET LOKALE EJERSKAB ER ALTAFGØRENDE I GeoDanmark er ambitionen, at alle kommuner sammen med SDFE bidrager til at skabe gode data, der understøtter de rigtige beslutninger. Data opdateres oftest mest effektivt ved kilden, altså der hvor den konkrete faglige viden om eksempelvis bygninger og veje findes, fx på BBR-kontoret eller i Vejforvaltningen. Den nye strategi skal sætte fokus på de nødvendige integrationer fx mellem GeoDanmark og fagsystemer, men også på at der etableres fornuftige arbejdsgange, så viden deles bedst muligt.

Christian Bjerg siger i den forbindelse om det lokale engagement: - I udarbejdelsen af strategien har vi i bestyrelsen lagt stor vægt på at fremme et stort lokalt ejerskab til GeoDanmark, og vi har store forventninger til vores lokale GIS-medarbejdere, som med deres enorme viden om geodata og mulighederne for sammenhæng på tværs, er de sande data-eksperter. Det er dem, som kan hjælpe med at forløse potentialet ved at bruge geodata på andre forvaltningsområder.

Han fortsætter: - Hvis vi skal gøre ting anderledes, er det vigtigt, at vi har alle med. Derfor var vi i efteråret 2017 på roadshows i hele landet og talte med medlemmerne om den nye strategi. Her fik vi god respons, som blev indarbejdet i det videre strategiarbejde. Det har vi tænkt os at gentage, og i oktober besøger vi igen fire byer - Aalborg, Køge, Herlev og Middelfart - for at blive klogere på hverdagen med GeoDanmark og drøfte, hvordan vi gør tingene, slutter Christian Bjerg.

Læs hele strategien her: https://pub.publify.dk/ catalogues/geodanmarksstrategi2018-2022

SEPTEMBER 2018

Vi styrker fremtidens offentlige samarbejde GeoDanmark bidrager til at styrke fremtidens offentlige samarbejde ved at være et godt eksempel på et tillidsfuldt samarbejde på tværs af offentlige myndigheder.

TEKNIK & MILJØ

35

DIGITALISERING

SEO er også for komm TEKST / BRIAN AHLE

medstifter af Searchmind og ekspert i søgemaskiner og sociale medier

SEPTEMBER 2018

FOTO/ Freepik.com

36

TEKNIK & MILJØ

Ikke alle kommuner arbejder målrettet med at bruge borgeres Google-søgninger til at levere relevans fra starten. Det kan betyde, at borgerne ikke finder det, de søger, og derfor belaster kommunen med henvendelser. Her følger en kort guide til, hvordan kommuner med fordel kan bruge søgeoptimering.

T

ænk tilbage på sidste gang, du søgte efter relevante informationer på Google. Måske skulle du bruge et par nye sko eller et nyt sæt havemøbler, eller måske var du på jagt efter viden om affaldssortering i den kommune, du bor i?

Da du skrev dine søgeord i Googles søgefelt og trykkede på ”Google-søgning”, kom der med garanti en liste med forslag til hjemmesider frem. Hvis du som de fleste andre fandt den ønskede information på den første side med Googles forslag, så opnåede ejeren af den pågældende hjemmeside, som du klikkede dig ind på, sit mål: At få din opmærksomhed blandt de mange forslag, du blev præsenteret for på Google.

OPMÆRKSOMHED ER IKKE TILFÆLDIG Det er på ingen måde tilfældigt, hvilke hjemmesider Google vælger at præsentere brugerne for. Det kræver viden og aktiv handling at stå højt på listen.

SEO er en forkortelse af Search Engine Optimization, hvilket betyder søgemaskineoptimering på dansk. Med andre ord vil det sige, at din hjemmeside kan optimeres til at blive vist i toppen på Google, når brugere søger på ord eller sætninger, som passer til jeres produkt, ydelse eller viden.

SEO KRÆVER LØBENDE JUSTERINGER Alle virksomheder eller offentlige organisationer kan

DEBAT

muner naturligvis ikke lave en målrettet og stærk SEO-løsning ud af det blå.

Det kræver viden, planlægning, målbarhed og løbende justeringer og optimeringer. Hjemmesiden skal konstant gøres relevant i forhold til brugernes søgninger.

Eksempelvis er antallet af månedlige Google-søgninger på solceller tre gange højere end antallet af søgninger efter vigtige emner som klimaforandringer og miljø.

Solceller har selvfølgelig relevans i

GOOGLE FREMFOR WWW Danskerne bruger flittigt kommunale hjemmesider, men de går ofte ind på Google frem for at gå direkte ind på kommunens hjemmeside.

Derfor giver det rigtig god mening at lave SEO på kommunale hjemmesider, så borgerne og dermed brugerne nemmere kan hente den viden, de efterspørger. På samme tid kan de enkelte kommuner være med til at sikre, at det er den rigtige information, borgerne får. Ønsker en borger eksempelvis at vide, hvordan affaldssortering eller afhentning af storskrald foregår i en given kommune, er det væsentligt, at siderne med de rigtige informationer ligger højt på Googles lister, når borgerne indtaster deres foretrukne søgeord.

Et andet eksempel kan være, at en kommune gør noget ekstraordinært i forhold til arbejdet med FN’s Verdensmål. En rigtig SEO-løsning vil her kunne hjælpe med at bringe budskabet fra hjemmesiden ud til flere end blot de lokale borgere i den pågældende kommune.

Lykkes I ikke med SEO, er risikoen, at borgerne aldrig finder den information, de reelt søgte efter.

Det fører som regel til, at borgeren retter direkte henvendelse til kommunen og gør processen besværligere for både sig selv og kommunens medarbejdere. At arbejde med SEO handler altså i høj grad også om at investere i at forebygge forgæves søgninger frem for at bruge mange ressourcer på at hjælpe frustrerede borgere efterfølgende.

EN SIMPEL GUIDE SEO kan ikke eksekveres uden viden og evne til at kombinere de mange elementer, som optimering af en hjemmeside kræver. Alligevel kan de enkelte arbejdsområder deles op, så du nemmere får indsigt og overblik over, hvordan mulighederne faktisk ser ud, når det tekni-

ske fundament for hjemmesiden er på plads.

Det første vigtige punkt i en seriøs SEO-løsning er, at man skal foretage en søgeordsanalyse. Her handler det om at identificere de søgeord eller søgeudtryk, som din målgruppe bruger, når de skal finde information, og som har relevans i forhold til den viden, din hjemmeside byder på.

Et andet væsentligt punkt i en SEO-løsning er at lave en strategi.

Her er det afgørende at kende sit udgangspunkt. Hvor godt ligger din hjemmeside placeret på Google nu? Det er blot ét af de mange spørgsmål, du bør stille dig selv, inden du lægger strategien for din SEO-indsats.

På din hjemmeside findes et hav af muligheder for optimering, men det handler om at optimere rigtigt.

Der findes omkring 200 faktorer, som Google prioriterer, når de skal rangere hjemmesider – og det er kun Google, der kender alle. Dog har tiden vist, at optimering af metabeskrivelser, sidetitler og tekstindhold på selve hjemmesiden er nogle af de elementer, som er afgørende for en god Onpage SEO-løsning, som det hedder på fagsprog.

Hvis du vælger en målrettet SEO-indsats, kræver det selvfølgelig ressourcer til at varetage opgaven. Der ligger flere timers arbejde i at arbejde med søgemaskineoptimering, men hvis det gøres rigtigt, er effekten stor. Derfor er effektmåling naturligvis en stor og vigtig del af SEO. Både som en bekræftelse på, at arbejdet bærer frugt, men også som et led i at videreudvikle SEO-indsatsen, så den giver endnu bedre mening.

Hvis det virker som en uoverkommelig opgave at komme i gang med målrettet SEO-arbejde, kan der hentes hjælp udefra. Din kommune kan ende øverst på Googles søgelister, ligesom den sidste hjemmeside, du klikkede på ved seneste Google-søgning, gjorde.

SEPTEMBER 2018

forhold til miljø og klimaforandringer, så hvis I ønsker at levere viden om klimaforandringer, kan et fokus på solceller i jeres tekster være et bud på, hvordan I kan nå brugerne via det, de faktisk søger efter.

TEKNIK & MILJØ

37

DIGITALISERING

FISKEØJEKAMERA SAMLER ET ÅRS MÅLEDATA PÅ FÅ TIMER Laserscanning af 11,3 kilometer vejstrækning har på få uger givet Aalborg Kommune et nøjagtigt projekteringsgrundlag for den kommende bus rapid transit-rute (BRT). Og samtidig givet millionbesparelse.

TEKST / SIGNE LUND

Journalist

SEPTEMBER 2018

Jens Bangs Stenhus i det centrale Aalborg ses her illustreret med punktskydata.

Laserscanningen giver en nøjagtig model af hver eneste kantsten, vejtræ og anlæg på hele strækningen.

38

TEKNIK & MILJØ

I

sommerens løb har Aalborg Kommune fået scannet indre Aalborg med en ny og avanceret teknologi.

Hver eneste kantsten, vejbane, dæksel og bygning er blevet kortlagt med henblik på at danne en nøjagtig 3D-model. Dataindsamlingen danner projekteringsgrundlag for Aalborg Kommune, som skal i gang med et af de største anlægsarbejder i nyere tid: En såkaldt BRT-løsning (Bus Rapid Transit), som er en særlig lang bus, der kører i sin egen bane gennem byen.

- Vi har sparet seks-otte måneder og over en million kroner på at bruge laserscanning til anlægsprojekteringen, fortæller Helle Bøhl-Møller, der er projektchef for BRT Aalborg.

Vi har sparet seks-otte måneder og over en million kroner på at bruge laserscanning til anlægsprojekteringen Citat: Helle Bøhl-Møller, Projektchef for BRT Aalborg

REPORTAGE

Aalborg Kommune har med laserscanningen fået et nøjagtigt projek­ teringsgrundlag for det kommende bus rapid transit (BRT) gennem indre Aalborg.

OMBYGNING AF INDRE AALBORG BRT-løsningen indebærer, at Aalborg Kommune frem til 2023 etablerer en gennemgående busbane ad eksisterende vejstrækninger gennem byen. Busruten skal have samme funktion som metroen eller letbanen i andre større danske byer og være gennemgående uafhængig af den øvrige trafik, som efterhånden er problematisk i indre Aalborg.

På 32 minutter skal BRT-busserne kunne

Med traditionel landmåling var det forventede tidsoverslag på 10-12 måneder for at gennemføre opgaven. Det betyder en del for vores tidsplan, fordi vi skal i gang med selve anlægsarbejdet i foråret 2019.

Citat: Helle Bøhl-Møller, Projektchef for BRT Aalborg

køre fra Væddeløbsbanen i vestbyen, igennem centrum og til Aalborg Universitetshospital i den sydøstlige del af byen. Der skal altid være grønt for bussen, og der skal køre én hvert 7,5 minut.

- BRT er et transportkoncept, ligesom en metro er - det betyder egentlig bare en letbane på gummihjul, uddyber Helle Bøhl-Møller.

Anlæggelsen af BRT-ruten betyder blandt andet, at Aalborg Kommune skal etablere nye tracéer – altså særskilte busbaner – på dele af strækningen. På andre dele af strækningen bliver eksisterende vejbaner inddraget til bustracé. I nogle områder er det nødvendigt at flytte, ombygge eller udvide vejbaner, forto-

SEPTEMBER 2018

Laserscanning har foreløbig været brugt af store statslige instanser som Vejdirektoratet og Hovedstadens Letbane. Det viste sig imidlertid også at være en meget anvendelig teknologi for Aalborg Kommune.

Helle Bøhl-Møller tiltrådte som projektchef i begyndelsen af 2018, og hun medbragte erfaring fra blandt andet letbanen i Aarhus.

- Noget af det første, vi tog fat på, var at skabe et projekteringsgrundlag, fordi vi stadig kun havde et skitseprojekt. Jeg har en baggrund i baneverdenen, og der anvender man laserscanning til at måle Storebæltstunnellen og forsøgsvis til banens fritrumsprofil, siger Helle Bøhl-Møller.

TEKNIK & MILJØ

39

DIGITALISERING

SEPTEMBER 2018

Disruption af landmålingen: Med en laserscanner på taget kører Mølbak Landinspektører A/S gennem trafikken med almindelig hastighed og samler et års måledata på få timer.

40

TEKNIK & MILJØ

ve og cykelstier. Projektet omfatter etablering af 22 stoppesteder, som hver bliver mindst 25 meter lange og i en del tilfælde bliver udviklet til små byrum for aalborgenserne.

ET ÅRS MÅLEDATA PÅ FÅ TIMER Landmåling til sådan et anlægsprojekt kan naturligvis udføres manuelt, men det ville tage lang tid, fortæller Helle Bøhl-Møller.

- Med traditionel landmåling var det forventede tidsoverslag på 10-12 måneder for at gennemføre opgaven. Det betyder en del for vores tidsplan, fordi vi skal i gang med selve anlægsarbejdet i foråret 2019.

Samtidig med projekteringen skal vi nå at gennemføre udbudsprocessen, så vi kan finde entreprenører til opgaven, fortæller Helle Bøhl-Møller.

I stedet kørte Mølbak Landinspektører A/S gennem

vejstrækningen i Aalborg med en bilmonteret laserscanner. Scanningen foregik med en bil ved almindelig trafikhastighed, og det tog få timer at kortlægge de 11,3 kilometer.

- Vi har fået, hvad der svarer til, at vi havde landinspektører manuelt ude i marken i et år, siger Helle Bøhl-Møller. Hun peger på, at Aalborg Kommune med materialet i hånden kan gå i gang med at projektere anlægspakkerne fra september.

- Vi har en præcis indmåling af, hvor de nuværende anlæg ligger. Vi kan for eksempel måle ind, at den kommende kantsten skal stå her og vejen have det her fald, og dermed kan vi tegne, hvor og hvordan entreprenøren skal placere de nye anlæg, siger hun.

NØJAGTIG MODEL AF STRÆKNINGEN Laserscanningen indebærer, at en million punkter i

REPORTAGE

Vi kan for eksempel måle ind, at den kommende kantsten skal stå her og vejen have det her fald, og dermed kan vi tegne, hvor og hvordan entreprenøren skal placere de nye anlæg Citat: Helle Bøhl-Møller, Projektchef for BRT Aalborg

sekundet bliver registreret og samlet til en punktsky.

Ud fra de indsamlede data har Mølbak Landinspektører A/S udviklet en nøjagtig 3D-model af indre Aalborg med færdige vektor/CAD-data. Bilen med scanneren kan umiddelbart minde om en Google Street Viewvogn, men teknologien er meget mere avanceret, fortæller Jens Mølbak, der er administrerende direktør i Mølbak Landinspektører.

- Hele strækningen på 11,3 kilometer affotograferes fra et tagmonteret fiskeøjekamera, der registrerer alt.

Det er meget hurtigere og mere effektivt end traditionel landmåling. Nøjagtigheden er 1-3 mm relativt og 2-3 cm absolut, så Aalborg Kommune vil kunne bruge data til projektplanlægning ud fra en præcis placering af vejstriber, højden på overhængende grene, bredden af cykelstierne og så videre, siger Jens Mølbak.

Enkelte steder supplerede Mølbak Landinspektører med manuel måling for at sikre et sammenhængende forløb. Det har eksempelvis været på steder, hvor der holdt parkerede biler, der kunne skjule brønde eller kanter. Efterprocesseringen, som tog cirka tre uger, har blandt andet omfattet at fjerne overflødige målepunkter.

DISRUPTION AF LANDMÅLING Den avancerede teknologi har potentiale til at erstatte traditionel landmåling inden for få år. Laserscanning kan bruges til både åbent land, veje, jernbaner og så-

gar havne og byområder, og løsningen har været velegnet til en længere vejstrækning som BRT-projektet.

- Her har vi en strækning ind igennem en by med en virkelig varierende vejprofil og videre ud på åben mark.

Der er nogle høje etableringsomkostninger, så hvis vi bare skulle have indmålt et enkelt vejkryds, havde det formodentlig ikke kunnet betale sig, men til denne type opgave har det været en stor besparelse. Om få år er det formentlig bare sådan her, man gør, når der skal indmåles større strækninger, siger Helle Bøhl-Møller.

Hun bliver bakket op af Jens Mølbak fra Mølbak Landinspektører.

- Udstyret er ikke bare til researchbrug nu – det er et helt konkret værktøj til projektering. Det er i øvrigt også mere sikkert for vores medarbejdere, fordi de kan udføre arbejdet uden at skulle ud i trafikken. Der er tale om en reel disruption af landinspektørbranchen, siger Jens Mølbak.

TEKNIK & MILJØ

SEPTEMBER 2018

ER DU ABONNENT PÅ MAGASINET TEKNIK & MILJØ, SKAL VI KENDE DIN ADRESSE! RING: 7228 2804 41

BYGGERI

EKSTERNE RÅDGIVERE SKABER MERVÆRDI OG UDVIKLING Det skal kunne betale sig for kommunerne at købe eksterne rådgivningsydelser. Denne artikel giver bud på, hvilke overvejelser om indkøb og anvendelsen af rådgivningsydelser, kommunerne og rådgivningsvirksomhederne bør foretage.

TEKST / ANDERS THANNING

Udviklingschef Kuben Management A/S - tidligere teknisk direktør Hvidovre Kommune

SEPTEMBER 2018

FOTOS/ Aabenraa Kommune, Pressefotograf Karin Riggelsen

42

TEKNIK & MILJØ

K

ommunernes anvendelse af rådgivere debatteres løbende. Kommunerne og den danske rådgiverbranche er naturlige parter i debatten, men også borgere og pressen interesserer sig for emnet. Ofte drøftes pris, kvalitet, tid og i hvor høj grad, der skabes merværdi for og udvikling af kommuner og samfundet som helhed.

Med mange års erfaring som ansvarlig for offentlige indkøb og i dag som udviklingschef i en privat bygherrerådgivningsvirksomhed er det min overbevisning, at rådgiverydelser – når de indkøbes klogt – er nødvendige investeringer, der skaber merværdi for både bygherren, brugerne, borgerne, samarbejdspartnerne og dermed samfundet. Det er der flere årsager til.

KOMPETENCE OG KAPACITET Sådan som kommunerne er organiseret og bemandet og med tidens stigende krav til byggeriets effektivitet og bæredygtighed, er det nødvendigt for kommunerne at købe sig til specialiseret viden, der ikke er tilgængelig internt. Det kan være til projekter inden for

analyse- og strategiudvikling, driftsoptimering, fysisk planlægning, byggeri og anlæg, renovering, klimatiltag, energibesparelser eller udbudsrådgivning. Typisk vil det være opgaver, hvor der er brug for specialisteller nicheviden, som kommunens egne medarbejdere ikke besidder. Oparbejdning af en sådan særlig intern viden er i øvrigt ikke hensigtsmæssig. Det kan være vanskeligt at beskæftige en fastansat specialist og etablere et passende fagligt miljø i kommunen. I øvrigt vil det være opgaver, der ikke er eller ikke forventes at blive en primær del af kommunens virke.

Endvidere er det i en spidsbelastningssituation nødvendigt for kommunerne at købe sig til manglende personalemæssig kapacitet, da normeringen er fastsat til en jævn belastning.

Endelig kan kommunens ønske om at opnå et uvildigt, eksternt perspektiv, der sikrer kvalitet, tid og økonomi, være en afgørende anledning til indkøb af rådgiverydelser.

RÅDGIVERE BIDRAGER TIL BEDRE BESLUTNINGER Hvad er så fordelene ved at købe eksterne rådgivere ind til specifikke projekter? Som nævnt ovenfor fås et eksternt perspektiv på projektet af rådgivere, der har afprøvet erfaring med den nyeste viden inden for området, og som har erfaring med at lede og drive lignende projekter. En ny tilgang til opgaveløsningen, hvor inspiration og innovation er i naturligt fokus i samarbejdet mellem kommunen og den eksterne rådgiver, vil ofte også være tilfældet. Det er alt sammen med til at højne kvaliteten af projektet og måske endda trække projektet i en korrigeret og mere hensigtsmæssig retning, end den offentlige ordregiver havde forestillet sig.

I den politiske kontekst, som kommunerne agerer i, er det efter min overbevisning ofte direkte nødvendigt at få en ekstern rådgivers blik på et projekt eller en opgave, der klæder kommunalpolitikerne bedre på til at træffe de mest hensigtsmæssige og økonomisk mest fordelagtige beslutninger.

DEBAT

Tværfagligt samarbejde skaber byudvikling gennem Campus-byggeri Arena Aabenraa, der blev indviet i foråret 2017, er skabt på baggrund af et strategisk samarbejde mellem Aabenraa Kommune og et bygherrerådgiverteam bestående af Kuben Management og DGI-huse & haller.

af sine medarbejderes fejl i sager, hvor myndigheden selv er klient.

Endelig skal det tages med i betragtning, at konkurrenceforholdene i rådgiverbranchen i dag er af sådan en karakter, at ydelserne – både hvad kvalitet og pris angår – er meget transparente.

• Offentlige indkøb bør altid være strategiske indkøb, hvor kommunen på forhånd har beskrevet, hvornår man skal bruge rådgivere, til hvad og i hvor stort et omfang. Desuden bør indkøberen inden indkøbet lægge en strategi for, hvordan man sikrer sig, at man har fået det, man ønskede og betaler for. Alt dette kan den kompetente rådgiver også hjælpe med til.

• Når man hyrer konsulenter, kræver det interne ressourcer, som kommunerne er nødt til at afsætte til at strukturere processen, og til at lede konsulenterne undervejs i projektet, så der opnås et godt samspil mellem interne og eksterne ressourcer samt det politiske niveau. Det er en nødvendig forudsætning for et succesfuldt resultat.

• Samtidig er det vigtigt, at både kommune og rådgiver bidrager til, at effekten af samarbejdet om opgaveløsningen er tydelig.

Ved at følge disse retningslinjer sikrer kommuner det bedste udbytte af de købte ydelser og undgår at foretage unødvendige indkøb.

EGENPRODUKTION KONTRA EKSTERN RÅDGIVNING Der findes ikke neutrale analyser, der på afbalanceret vis afvejer alle fordele og ulemper ved henholdsvis egenproduktion kontra ekstern rådgivning. Konkrete

vurderinger har som oftest haft til formål at forsvare allerede trufne beslutninger. Konkurrencestyrelsen udsendte dog i sin tid en vejledning i opstilling af kontrolbud ved licitationer, hvor der blandt andet er opstillet kalkulationsfaktorer for vurdering af tilbud i relation til egenproduktionen. Af vejledningen fremgår det, at de direkte omkostninger til egen gennemførelse af opgaverne skal ganges med en faktor godt 3 for at kunne sammenlignes med tilbud fra eksterne rådgivere inden for bygge og anlæg. Sagt med andre ord vil det være billigere for kommunen at anvende en ekstern rådgiver, hvis tilbuddet er mindre end godt 3 gange over, hvad kommunen selv skulle bruge på lønudgifter til en tilsvarende personaleressource.

Forskellen bunder i de indirekte omkostninger (administration og ledelse, IT, de fysiske arbejdspladser, afskrivning, ferie, sygdom efteruddannelse, etc.).

Ansvars- og forsikringsforhold må også tages i betragtning, når egenproduktion eller antagelse af privat rådgiver skal vurderes. Den private rådgiver bærer ansvaret og risikoen for kvaliteten af rådgivningen, herunder konsekvenserne af eventuelle forsinkelser, fejl og mangler. En offentlig myndighed kan ikke forsikre sig mod følgerne

TEKNIK & MILJØ

SEPTEMBER 2018

STRATEGI FOR INDKØB AF RÅDGIVERYDELSER Det er min oplevelse, at kommunerne allerede i dag tilpasser brugen af eksterne rådgivere til aktuelle behov i kommunen og til at løse særlige projekter, og at der ikke bliver brugt skødesløst af konsulentbudgettet. Når det er sagt, er der en række kriterier, som jeg mener, at de offentlige indkøbere bør have særligt for øje, når de foretager indkøb af eksterne rådgivere – og i visse tilfælde kan blive bedre til at følge:

CENTRALE OVERVEJELSER Spørgsmålet om anvendelsen af egenproduktion kontra køb af ekstern rådgivning omfatter således helt centrale forhold, som kommunerne til stadighed må overveje: • Behovet, kortvarigt eller vedvarende, for specialistviden skal ses i lyset af opgavernes kompleksitet og kravet til kvalitet i både planlægning og gennemførelse.

• Den samlede opgavemængdes størrelse og variation set i forhold til organisationens personalemæssige normering, herunder aktuel tilstedeværelse af specialistviden.

• Behovet for at få et uvildigt, eksternt perspektiv, der sikrer kvalitet, tid og økonomi under anvendelse af den nyeste viden.

• Behovet for erfaring med at lede og drive projekter frem.

• Ønsket om en ny tilgang til opgaveløsningen, hvor inspiration og innovation naturligt indgår.

• Behovet for at trække projektet i en korrigeret og mere hensigtsmæssig retning end oprindeligt forudsat.

Ved at benytte sig af rådgiverydelser får kommunerne – ud over bedre resultater på det enkelte projekt – en mere effektiv rollefordeling i forhold til brugen af egne medarbejdere og eksterne rådgivere og mulighed for at drage nytte af den nye viden og effektiviseringer, som rådgiverne bringer med sig.

Rådgiverydelserne er derfor ikke bare en flygtig udgift, men en klog investering, der skaber merværdi og udvikling.

43

SEPTEMBER 2018

NATUR & MILJØ

44

TEKNIK & MILJØ

REPORTAGE

Det kribler og krabler på Østerbro-skole På Langelinieskolen på Østerbro i København har eleverne fået jord under neglene og plantevækst på skemaet. Skolens have er blevet forskønnet med en grøn væg og mini-biotop – løsninger, som gør det muligt at få mere natur i byen. man alt om hverdagens virvar. For i skolens have er bilhorn og befærdede veje skiftet ud med fuglekvidder og grønne planter. Det er et frirum, hvor elever og lærere kan nyde og lære af naturen på allernærmeste hold. Det er et frirum, som også gavner biodiversiteten og klimaet.

TEKST / TORBEN HOFFMANN

Produkt- og salgschef Byggros

GRØN VÆG OG MINI-BIOTOP TIL SKOLEHAVEN Skolehaven er den eneste af sin slags i Storkøbenhavn. Her er blomster, træer, dyr, bålplads, drivhus og alt, hvad naturhjertet begærer. I maj blev haven opgraderet med en grøn væg og en mini-biotop. Begge dele leveret af Byggros gennem det landsdækkende skoleprojekt Krible

SEPTEMBER 2018

H

vis man ikke vidste bedre, skulle man tro, det var det rene fatamorgana.

Som et længeventet vandhul i den varme, golde ørken.

Men den er god nok: Midt i storbyens virvar med høje bygninger findes en grøn oase. En grøn oase, som hører til Langelinieskolen på Østerbro.

De nærmeste naboer er fem ambassader, og kun et stenkast væk ligger Østerport Station. Langelinieskolen ligger midt i det område, som går under betegnelsen indre Østerbro. Et velhaverkvarter med en mangeårig historie og hjemsted for en række flotte, spektakulære bygninger.

Midt i den grønne oase glemmer

TEKNIK & MILJØ

45

NATUR & MILJØ

Krable. Et projekt, som er skabt i samarbejde mellem Naturvejlederforeningen og DR Ramasjang og støttet af Nordea-fonden.

Den grønne væg og mini-biotopen er blevet en del af elevernes natur- og teknologiundervisning fra 0. til 3. klasse. Samtidig kan

børnene på skolens fritidsinstitution udforske planter og insekter, når skoledagen er omme.

De grønne løsninger er med til at give børnene et forhold til den vilde natur og give dem indsigt i, hvordan insekter er en del af et større kredsløb.

SEPTEMBER 2018

SÅDAN FUNGERER LØSNINGERNE Mini-biotopen, som nu mænger sig med skolens to fritgående grise, er et bed med vilde, utæmmede planter – præcis som i fx parker og grøfter, hvor de får lov at gro og vokse sig store. Planterne er hårdføre og tiltrækker insekter, men er ofte uønskede i private haver og i det offentlige rum. Og det er ganske ærgerligt, for planterne er i høj grad med til at fremme biodiversiteten.

Hvor biotopen er en knap så teknisk løsning med et stykke vild natur, er det anderledes med den grønne væg, som går under navnet BGreen-it Living Wall. Her er stauder, hvoraf ¾ holder sig grønne om vinteren. Det betyder, at væggen altid er grøn og flot at kigge på. Ligesom med mini-biotopen tiltrækker den grønne væg insekter, som desværre er blevet sjældne gæster i storbyen.

Den grønne væg består af et vandingssystem, der fungerer via gravitation. Det gør det muligt at benytte regnvandet fra tagrenden til vanding af den grønne væg. På den måde behøver man ikke pumpe vandet op, da det bruges, inden det ender i kloakken. Når vandreservoiret i de øverste plantemoduler er fyldt op med vand fra taget, fordeler vandet sig fra række til række, indtil det når bunden. Det er muligt at tilslutte tagnedløbet direkte på øverste række og på den måde udnytte regnvandet optimalt.

Vandreservoirerne kan indeholde ca. 50 liter vand pr. m2, hvilket svarer til tre ugers vanding. Planterne og substratjorden vil således altid være præcis lige så våde, som hvis de voksede i terræn, og dermed følger de deres naturlige cyklus. Der opstår ikke barrodsfrost, og planterne klarer sig fint gennem vinteren.

Modulsystemet, som den grønne væg er bygget op af, håndterer regnvand på en ganske fordelagtig måde. Overskudsvand ledes 46

TEKNIK & MILJØ

tilbage, og væggen passer sig selv.

Næsten altid.

DRIFTSSIKKERHED ER ALTAFGØRENDE For der er et lille men. Hvad sker der, når vi oplever tørkeperioder som i år, og regnvand er en mangelvare? Hvad sker der, hvis vi er gået på sommerferie, det ikke regner, og personalet heller ikke er der til at vande planterne? Det har vi løsningen på.

I samarbejde med vandingseksperten Gardena kan vi tilbyde et system, som selv tænder og slukker for vandhanen. Systemet består af en router, fugtmåler og vandingsur til vandslangen. Tre dele, som alle er koblet til en app.

Fugtmåleren er placeret i den nederste kasse på den grønne væg. Hvis fugten er under 30 pct., tænder systemet selv for vandet og slukker igen, når fugtniveauet er højt nok.

Opstår der problemer, såsom en hane der ikke vil tænde, eller en måler der er gået i stykker, får den driftsansvarlige besked via app’en.

På den måde kan man skride til handling, før planterne tørrer ud.

GLEM IKKE BIODIVERSITETEN På Langelinieskolen trives både mini-biotopen og den grønne væg i bedste velgående. Flere insekter har fundet vej til den grønne oase.

Bl.a. har en solitærbi bygget rede i biotopen, mens andre biarter bruger den grønne vægs indbyggede vandingssystem som drikketrug.

Projektet er således et fint eksempel på, hvordan skoler og kommuner kan være med til at få mere natur ind i byerne samtidig med, at elevernes indlæring øges. Ofte er regnvand og skybrud på dagsordenen, når vi taler om klimatilpasning. Selvom det også er et vigtigt parameter, må vi ikke glemme naturen.

Med både grønne vægge og tage opnås en isolerende effekt på bygningerne, biodiversiteten øges og skadelige luftpartikler opfanges af planterne. Nu kribler og krabler det på Langelinieskolen – lad det krible og krable på flere skoler landet over. Det kommer os alle til gode i sidste ende.

Ny teknik -og cirkulære indkøb /

Tekniske gadgets og bæredygtige produkter

Bytte-batteri til El-scooter Dermed er overgangen fra små larmende og forurenende to- og firetaktere til lydløse elektriske scootere godt i gang.

Den første er Gogoro. Over de sidste tre år har Gogoro opstillet over 600 opladningsstationer i Taiwan, hvor scooterejere kan udskifte batterier.

I 2015 lancerede Gogoro deres første model og på kort tid har de opbygget et system af stationer over det meste af Taiwan. Her kan scooterejerne få udskiftet deres flade batterier. Ifølge producenten har de har 90 procent af markedet for elektriske scootere i de store Taiwanesiske byer.

Konceptet hos den anden scooterproducent, Kymcos, adskiller sig noget fra Gogoros. I stedet for at tage et nyt, fuldt

opladet batteri, skal ejerne efterlade det ene af scooterens to batterier i opladestationen og derefter køre videre på det andet, interne batteri. Efter en times tid, kan man så komme tilbage og hente sit batteri. Kymco siger, at der er muligt at installere helt op til tre ekstra batterier i scooteren, hvilket vil bringe rækkevidden op på næsten 200 km.

Gogoro har ekspanderet til resten af verden og sælger nu deres elektriske scootere til Holland, Tyskland, Frankrig og Japan. Endnu er det dog kun i Taiwan, at det er muligt at skifte batteri i en offentlig ladestander.

Prisen ligger på omkring 30.000 kroner.

Kilde: Ingeniøren

To producenter fra Taiwan er nu klar med scooternes svar på Better Place.

MEGASKRUER - en mere klimavenlig løsning Når man bruger skruer som fundament til en bygning, fremfor at støbe et fundament i beton, bliver det også nemmere at tage modulerne – eller alternativt en permanent bygning – ned igen og bruge den til andre funktioner eller upcycle den.

Et skruefundament er en klimavenlig løsning, bl.a. fordi et byggeri med skruefundament – og uden mineraluld – forbruger op til 80 % mindre CO2, end man ellers ville have gjort. Desuden kan man nemt fjerne

et skruefundament igen, og dermed bliver bygningen også nemmere at genanvende, hvis huset skal fjernes. Samtidig efterlader skruerne et minimalt aftryk i jorden, og derfor kan man også bygge på jord, der er fredet.

Megaskruerne er skabt i et samarbejde mellem ’Temporent’ og ’Fremtidens Fundament.

Læs mere om løsningen her: temporent.dk og nemtfundament.dk

Bærbar og robust lyd Lillebitte og vandtæt højttaler Redaktionen har testet højtaleren i en måned og har følgende kommentarer: • Lækker lyd • Lækkert design/finish • Kan tages med overalt!

• Næsten umuligt at finde kritikpunkter (bortset fra, at den er så lille, at man ikke altid lige kan finde den!)

SEPTEMBER 2018

Boses SoundLink Micro er den hidtil mindste og mest robuste bærbare højttaler. Med målene 9,83 x 3,48 cm og en vægt på 290 g, er Micro lillebitte – men lyden er faktisk ret stor!

Micro giver mulighed for at lytte til musik, svare og foretage opkald og tilgå Siri eller Google Assistant.

Den lille højtaler yder op til seks timers lyd. Kan modstå ekstrem varme og kulde og er er vandafvisende, testet til at modstå sæbevand, klorvand og saltvand. Kan fx tåle regn, sne, at blive tabt i håndvasken, poolen eller havet. En rem på siden gør det nemt at sætte den på tasker, rygsække, cykler og andet udstyr.

Bose Bluetooth®-højttaleren SoundLink® Micro koster ca. 999 DKK TEKNIK & MILJØ

47

TRAFIK & VEJE

Hverdagen kommer i fokus på Vejforum TEKST / METTE BENDER

Vejforum skal præsentere de ypperste idéer og danne platform for samarbejde og netværk. Ny formand Eva Kanstrup er direktør i Herning Kommune og ser gerne mere drift og metode på Vejforums dagsorden.

Journalist

at se på vejnettet som et samlet fælles vejnet, uanset hvem der er myndighed eller aktør i et konkret område.

- Tænk nu, hvis nabokommunen eller Vejdirektoratet allerede har opfundet den dybe tallerken i form af en ny innovativ løsning eller en ny og mere effektiv driftsmetode? Vi skal lære af hinanden og se infrastrukturen i Danmark som en helhed, understreger hun.

FOTO/ HERNING KOMMUNE

Eva Kanstrup, direktør for Teknik og Miljø , Herning Kommune.

H

SEPTEMBER 2018

vad skal vi egentlig med Vejforum? Nyvalgt formand for Vejforum Eva Kanstrup har et bud, som hun vil fortælle om i sin velkomsttale for Vejforum 2018 den 5. december i Nyborg. Hendes nøgleord er inspiration, samarbejde og netværk.

- Vi skal gå fra Vejforum med en følelse af, at hold kæft, hvor var det spændende at høre om dét emne og tale med dén person. Vejforum skal præsentere de ypperste nye ideer på nationalt og internationalt plan.

Ikke kun innovative opfindelser, men også innovative metoder til drift. Vi skal opdage nye muligheder for samarbejde og finde nye samarbejdspartnere, siger hun.

Eva Kanstrup er direktør for Teknik og Miljø i Herning Kommune og medlem af bestyrelsen i Kommunalteknisk Chefforening med ansvar for vejområdet.

Hun afløser divisionschef Kim Schwartzlose fra den rådgivende ingeniørvirksomhed MOE A/S og sidder som formand de næste tre år.

- Med mig på posten vil kommunernes hverdag komme til at præge dagsordenen. Formålet med Vejforum er naturligvis det samme, som det altid har været. Men jeg forestiller mig, at vi de kommende år vil inddrage flere, nye løsninger, der vedrører strategier for hverdagens drift og vedligeholdelse, forklarer hun.

48

TEKNIK & MILJØ

DRIFT OG STRATEGI SOM FOKUSOMRÅDE Kommunerne står med et gigantisk vedligeholdelsesefterslæb, der netop er opgjort til 3,9 mia. kr. og udgør et anseeligt samfundsmæssigt problem. Eva Kanstrup ser gerne, at Vejforum er med til at præsentere nye innovative driftsmetoder, der kan støtte kommunernes i deres kamp for at bringe vejenes forventede restlevetid op på et passende niveau.

- Som vejmyndighed er kommunerne interesserede i metoder og strategier på højt fagligt niveau.

Nye måder at gøre tingene på. På Vejforum kan vi møde aktører fra ind- og udland, der er foran os selv og kan inspirere os til nye løsninger, siger hun.

For det, der virker det ene sted, virker måske også det andet, påpeger den nye formand. Eva Kanstrup står også for det vigtige budskab, at stat og kommuner er nødt til

SAMKØR OPGAVER OVER GRÆNSER Eva Kanstrup ser for sig, at vejmyndigheder på Vejforum og i diverse samarbejdsfora forbedrer det netværk, der kan optimere vedligeholdelses- og anlægsopgaver, der passerer kommune- og sektorgrænser.

- Vi kan ikke bare køre i egne baner, men har ansvar for at skabe gode fælles løsninger for trafikanterne. Borgerne skal helst ikke kunne mærke, når de passerer en grænse mellem to aktører. Hvorfor ikke samkøre drift og anlæg? Kommuner og Vejdirektoratet kan indgå i fælles udbud og dele maskinel og vintervagter, foreslår hun.

Det kan på den korte bane betale sig at bruge tiden på det samarbejde, der sparer tid, penge og møje på den lange bane, mener Eva Kanstrup - Når vi hver især kommer hjem fra Vejforum, skal vi huske at kontakte de personer og aktører, vi vil indhente mere viden fra eller overvejer samarbejde med. Det er så vigtigt, at alle de nye ideer kommer med hjem og bliver en del af hverdagen, så vi ikke bare fortsætter, som vi plejer, slutter hun.

INTERVIEW

BØGER

NY BOG:

Med udgangspunkt i eksempler fra virkeligheden giver ny bog læserne værktøjer til at skrive en professionel og letforståelig tekst, samtidig med at juraen er i orden.

B

orgerne forventer med rette, at offentlige myndigheder skriver i et letforståeligt sprog. Det sker bare ikke altid. Netop den kendsgerning er afsættet for vores bog. Med udgangspunkt i eksempler giver vi svar på, hvorfor det som offentligt ansat kan være svært at skrive til borgerne i et sprog, som borgerne forstår, siger Annette Grandt, der sammen med Jes Vitting har skrevet bogen ”Skriv bedre til borgerne”.

SKABELONER ER INGEN UNDSKYLDNING I bogen opfordrer forfatterne alle offentligt ansatte til at sætte fokus på den skriftlige kommunikation og ikke mindst at kaste et kritisk blik på de tekstskabeloner, som den offentlige sektor i stort omfang bruger.

- Fordelen ved tekstskabeloner er, at den enkelte medarbejder ikke bruger tid på at formulere vendinger, men trækker på et fagligt og juridisk indhold, der på forhånd er godkendt. Ulempen er, at tekstskabelonerne ofte er skrevet i et upersonligt og formelt kancellisprog, som borgerne har svært ved at forstå.

Det medfører, at skabelonerne ikke sparer tid, men kan ende med at være en tidsrøver, fordi medarbejderne efterfølgende bruger tid på mundtligt at forklare og skrive opfølgende breve til borgerne, siger Jes Vitting.

Med bogen gør forfatterne op med den opfattelse, at det ikke er muligt at ændre i tekstskabelonerne.

Alle skabeloner kan blive bedre. Det er udelukkende et spørgsmål om vilje.

DET SPROGLIGE TREKANTSDRAMA Med afsæt i det sproglige trekantsdrama forklarer bogen, hvorfor den skriftlige kommunikation har svære vilkår.

- Mange offentligt ansatte oplever, at de skal vælge mellem at skrive en tekst, der er juridisk korrekt, og en tekst, der er let at læse. Efter vores opfattelse er det et kunstigt skabt dilemma, da det sagtens

kan lade sig gøre at skrive en korrekt faglig og juridisk tekst i et professionelt og letforståeligt erfaringssprog, siger Annette Grandt.

Med udgangspunkt i eksempler fra virkeligheden får læserne en række værktøjer til at skrive en professionel og letforståelig tekst, samtidig med at juraen er i orden.

Fakta: ”Skriv bedre til borgerne” er udgivet af Kommuneforlaget, hvor det også er muligt at købe bogen.

TEKNIK & MILJØ

49

SEPTEMBER 2018

Redaktør

SEPTEMBER 2019

TEKST / LINE UNOLD

Skriv bedre til borgerne

LEDELSE

FILOSOFI KAN FORME DIT PERSONLIGE LEDELSESGRUNDLAG

S

TEKST / NIELS JAKOB HARBO OG HANNE LYKKE

COK

SEPTEMBER 2018

ILLUSTRATION/ Freepik.com

om dygtig, offentlig leder skal man ifølge Ledelseskommissionens rapport lykkes med at kombinere handlekraft, personlig indsigt, selvforståelse og samtidig forankre den personlige identitet i faglighed og organisatorisk indsigt.

På den ene side skal lederen stå ved sin personlige integritet og identitet, samtidig med at lederen forpligter sig ind i det store fællesskab, som tegner hele kommunen. Man må derfor som leder være villig til at tilsidesætte egne visioner, mål og ambitioner til fordel for fællesskabets bedste. Så og sige mestre at strække sig uden at gå af led, hvilket i praksis betyder en hverdag fyldt med mange dilemmaer.

Langt de fleste ledere i Teknik og Miljø er tændt af den hellige ild. At ville være den forskel, der gør hele forskellen. Og opgaverne står i kø for at blive løst. Hele klimaproblematikken kræver ikke mange flere ord, før nethinden bliver fyldt med billeder af oversvømmelser og tørke. Trængselsproblemerne i vores byer og på motorvejene fremkalder andre billeder, ligesom politiske visioner og mål om vækst og udvikling i bæredygtige by- og lokalsamfund.

Når man som offentlig leder arbejder i en højere sags tjeneste, kommer man personligt og fagligt indimellem på overarbejde.

Derfor anbefaler Ledelseskommissionen også, at den offentlige leder finder, udvikler og forankrer et personligt ledelsesgrundlag. Dels giver det en praksisnærhed, hvor lederen som menneske er fremtrædende og ikke ’kun’ er identificeret ved sin faglighed, ledelsesmæssige portefølje og erfaring. Dels giver det plads til det individuelle aspekt, som ifølge Ledelseskommissionen er afgørende.

SVÆR MISSION Det kan være en svær mission, hvis lederen ikke tidligere har arbejdet med sin personlige ledelsesmæssige identitet. Af flere årsager: For det første opbygges ledelsesmæssig erfaring over tid. For den unge leder uden den store praktiske erfaring kan det være svært at pege på centrale værdier, som er substantielle for vedkommende. Og hvis de ikke er (er) kendte, er det i sagens natur svært at udleve dem.

For det andet er der risiko for, at den enkelte leder kommer til at overtage værdier fra ledelseskollegaen, teamet eller organisationen. Værdier, som er både sympatiske og velmente – men ikke integrerede og dermed ikke personlige.

Og for det tredje vil en fagligt stærk leder med værdier dybt forankret i sit fag risikere at komme til kort, når fokus skifter fra faglig ledelse til personlig ledelse. Vedkommende vil hurtigt opleve, at faglige værdier er svære at integrere i den virkelighed, som vedkommende skal lede.

OPNÅ INDSIGT I EGEN IDENTITET Det gode spørgsmål er, hvordan den offentlige leder kan kombinere praksisnærhed med forankring i organisatoriske værdier, som ikke nødvendigvis korresponderer fuldstændigt med ens egne?

Man kan skifte tænkning fra at finde sin identitet til at opnå indsigt i den.

50

TEKNIK & MILJØ

NY VIDEN

Ved at arbejde med det filosofiske aspekt bliver det muligt at forankre, undersøge og være kritisk nysgerrig efter, hvorvidt ens ledelsesfilosofi repræsenterer grundlæggende måder at handle og tænke på.

At man undlader at lede efter noget, der definitorisk kendetegner én som leder, og i stedet søger indsigt i sin måde at lede på gennem det personlige, faglige og identitetsmæssige arbejde - vel vidende, at den indsigt konstant er til diskussion, underlagt ændringer og præget af forandringer.

Denne indsigt tilbyder noget stabilt, som i samme åndedrag alligevel er usikkert og dynamisk. Det er naturligvis et paradoks, at noget er stabilt og dynamisk på samme tid, men ikke desto mindre er det netop i dette paradoksale felt, at en dygtig leder lykkes med at navigere mellem det individuelle perspektiv og de organisatoriske værdier – og tillader begge dele at sameksistere.

SEPTEMBER 2018

FILOSOFI KAN VÆRE EN HJÆLP Det praktiske spørgsmål er naturligvis, hvordan man griber denne proces an. Her kan ledelsesfilosofien være en hjælp.

Det ledelsesfilosofiske perspektiv giver adgang til at konkretisere den individuelle identitet som leder, de personlige værdier og den ledelsesmæssige substans – og giver således et praksisnært perspektiv på, hvad der er vigtigt i det personlige lederskab.

Ved at arbejde med det filosofiske aspekt bliver det muligt at forankre, undersøge og være kritisk nysgerrig efter, hvorvidt ens ledelsesfilosofi repræsenterer grundlæggende måder at handle og tænke på. Det vil sige, at den ikke blot tilgodeser ens egen måde at være leder på, men at lederen også har reflekteret over, hvordan værdier, praksis, identitet, tænkning og handling er forankret i noget alment gyldigt, som rækker ud over egen personlige filosofi, praksis og tilgang.

Helt konkret kan det paradoks, der viser sig i spændet mellem Ledelseskommissionens ønske om praksisnær ledelse og behovet for at forpligte sig på organisationens overordnede værdier, håndteres ved at være bevidst om de forskellige måder at tænke på, som netop filosofien konstant arbejder med.

Ledelsesfilosofien og den filosofiske tilgang tilbyder med andre ord en mulighed for at identificere og udvikle et personligt ledelsesgrundlag, der på en og samme tid er forankret i sig selv og eksponeret for en høj refleksiv kompetence – både principielt og i praksis. Vel at mærke på en måde, der samtidig giver mulighed for at adressere nogle af de komplekse sammenhænge, som offentlige ledere i stigende grad møder som følge af øget kompleksitet i opgaveløsningen, det borgernæreperspektiv og konstante krav om ny- og samtænkning.

Et lettere omskrevet citat fra K.E. Løgstrup er meget passende at afslutte med.

“Den enkelte leder har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sine hænder. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede som man uddyber eller hæver. Men det kan også forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej, eller om vores jord består eller forgår”.

TEKNIK & MILJØ

51

LEDELSE TEMA / STOFOMRÅDE

LEDELSESKOMMISSIONENS ANBEFALINGER

UDVALG OG ADMINISTRATION HAR BEHOV FOR KLARE ROLLER

TEKST / LARS BØGH OLSEN

Formand for KTCs faggruppe for Ledelse, Chef for Teknik og miljø, Hjørring Kommune ILLUSTRATION/ Freepik.com

SEPTEMBER 2018

Politikerne skal have rum til at drive politik, og administrationen skal have rum til drive butik.

Ledelseskommissionen har publiceret sine anbefalinger om en klar rollefordeling mellem politikere og ledere, så bl.a. uproduktive processer undgås.

52

TEKNIK & MILJØ

REPORTAGE NY VIDEN

BEDRE TIL AT KIGGE TIL SIDEN OG NEDAD Disse 4 anbefalinger skal fortolkes i en større sammenhæng, hvor man tager den samlede anbefaling fra kommissionen i betragtning. Og helt overordnet kan man måske fortolke det derhen, at den administrative ledelse skal rykke butikken tættere på de borgere, som serviceres, dvs. øge evnen og kapabiliteten til faktisk at tage afsæt i de behov samfundet nu og i morgen har. Samtidig skal ledere på alle niveauer værre bedre til at kigge til siden og nedad, fremfor mest at orientere sig opad. Med andre ord skal der mere fokus på kvaliteten i driften og det arbejdsliv, som man som medarbejder har. Samlet set understreger det vel, at en klar og efterlevet rollefordeling mellem administration og politikere er en rigtig god ide.

Et andet eksempel: Udvalget har et punkt på dagsordenen, som drejer sig om en tilbygning til et sommerhus. Det er uklart, om tilbygningen kræver dispensation, men der ligger høringssvar fra naboer, som klager over at deres udsigt forringes. Udvalget indleder en lang diskussion, indtil en af dem spørger, hvorfor administrationen har sendt til udvalget. Det står ikke klart for politikeren. Det viser sig efterfølgende at administrationens planmedarbejdere ikke kunne nå til enighed om en afgørelse. De besluttede derfor, at sagen måtte have principiel karakter og derfor skulle udvalget ifølge den aftalte kompetenceplan beslutte.

HOLD ØJE MED KOMPETENCEPLANEN Begge eksempler illustrerer, at til trods for aftalte kompetenceplaner, vil der selvfølgelig ske det, at såvel politikere som administration med deres adfærd sætter processer i gang, som ikke er produktive, ikke skaber værdi, hvor ressourcer og mål ikke står i et rimeligt forhold til hinanden, hvor fokus på det, som virkelig trænger til opmærksomhed, fortrænges og måske værst af alt, hvor kompetenceplanens aftaler sættes ud af kraft. Der kan naturligvis være situationer, som kræver, at man ikke overholder aftalerne, men det bør være et fåtal. Hvis det sker ofte, og det er velbegrundet, skal kompetenceplanen nok kigges efter i sømmene.

KONTINUERLIG DIALOG MELLEM FORMANDEN OG DIREKTØREN Men det er næppe kompetenceplanens ord, som afgør lokalpolitikerens adfærd. Det er nok snarere det daglige samarbejde med forvaltningsledelsen og den samlede forvaltning. I hvert fald peger en artikel i mandag morgen under overskriften ”En ny slags politiker” (Mandag morgen 15. oktober 2017) på, at mængden af informationer samt kompleksiteten af de informationer, politikerne får fra forvaltningen, gør sager vanskeligt gennemskuelige, beslutningsgrundlag vanskelige at vurdere og beslutninger vanskelige at træffe. Det kan være en stor del af forklaringen på, at der opstår situationer, hvor rollefordelingen ikke efterleves, hvor man som politiker tyer til det konkrete, den enkelte borgers sag, bliver sagsbehandlende eller hvor administrationen i mangel af klare meldinger fra politikerne, kan blive utrygge ved deres egen faglige diskussion og derfor spiller bolden tilbage til politikerne fremfor selv at beslutte.

Der er behov for en kontinuerlig dialog mellem politikere og administration – konkret mellem formanden og direktøren – om, hvordan adfærden i de respektive roller skal være, og hvordan man skal agere, når man oplever, at rollefordelingen bliver uklar. Den dialog fordrer, at der er et fornuftigt samarbejdsforhold mellem udvalg og administration og formentlig også internt i udvalget, og så må man i sidste ende som medarbejder i en kommune acceptere, at politikere gør, som de finder rigtigt – også selvom det sætter administrationen i arbejde uden mål og mening.

SEPTEMBER 2018

T

orsdag eftermiddag vibrerer telefonen i lommen hos teamlederen i park og vej. Hun har været på job siden 06.30 og er på vej hjem til familien, der skal fejre fødselsdag for sønnen, som bliver 10 år. Hun kigger på telefonens display. Det er et navn, hun kender. Det er udvalgsformanden. Hun tager telefonen, selvom hun godt ved, at det sandsynligvis betyder, at hun ikke kommer hjem lige med det samme alligevel. Men når formanden ringer….

Ledelseskommissionen har publiceret sine anbefalinger. Under overskriften ”Politikere skal have tillid til ledelse” giver kommissionen 4 anbefalinger, som fortæller, at den politiske ledelse skal agere som retningsgivende og målsættende for de indsatser, forvaltningen skal gøre for at løse samfundsopgaven, samt at ledelsen skal have råderum og tid til at udvikle samt implementere. Med andre ord, skal den politiske ledelse og den administrative ledelse have klare aftaler om rollefordelingen og det skal være en fordeling, som skaber rum til politikerne til at drive politik og administrationen til at drive butik. I eksemplet fra park og vej mangler den aftale.

Et godt sted at begynde, vil simpelthen være at tage ledelseskommissionens anbefalinger til politikerne med ind i udvalgslokalet og så sætte en dialog om samspillet med administrationen i gang.

TEKNIK & MILJØ

53

Leverandørregister /

ADMINISTRATIV DATABEHANDLING

Elbek & Vejrup A/S Vi effektiviserer processer, yder forretningsrådgivning og udvikler standard ERP-løsninger baseret på Microsoft-teknologi. Inden for det offentlige har vi stor erfaring med at digitalisere økonomi-, sags- og ressourcestyring samt tidsregistrering.

Vi har digitaliseret processerne i mere end en fjerdedel af landets kommuner.

Se mere på elbek-vejrup.dk

BYGHERRERÅDGIVNING

Kuben Management A/S Vi leverer teknisk, juridisk og økonomisk bygherrerådgivning samt proces- og projektudvikling i forbindelse med nybyggeri, renovering og udvikling af det byggede miljø. www.kubenman.dk

ENERGIOPTIMERING

ADVOKATBISTAND

Horten Advokatpartnerselskab Philip Heymans Allé 7 • Box 191 2900 Hellerup T. 3334 4000 • F. 3334 4001 E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Kontakt: Advokat Klavs V. Gravesen kvg@horten.dk • T. 3334 4239.

AFFALDSBEHANDLING

SWS - Special Waste System A/S Herthadalvej 4A • DK 4840 Nørre Alslev T. 5440 0212 • post@sws.dk • www.sws.dk Behandling og forbrænding af farligt affald Miljørigtig og ansvarlig affaldshåndtering Emballage, rådgivning, totalløsning

Kuben Management A/S Den bedste energi er den, vi ikke skal bruge. Den gennemtænkte udnyttelse af ressourcer bidrager til et bæredygtigt samfund og skaber ny værdi. Kuben Management rådgiver om helhedsløsninger i byggeriet - også i driften. www.kubenman.dk

FORURENINGSUNDERSØGELSER

Geo København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER

Andreasen & Hvidberg A/S Kaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø.

T. 9814 3200 • F. 9814 2241. www.aogh.dk

Geo København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

REVISION

BDO Rådgivning, revision og regnskab Kystvejen 29 • 8000 Aarhus C Kontakt Peter Damsted på pda@bdo.dk eller telefon 41 89 04 48 og hør hvordan vi kan hjælpe jer.

RÅDGIVNING

EnviDan A/S Rådgivende ingeniører T: 86 80 63 44 www.envidan.dk

Fortum Waste Solutions A/S Specialister i farligt affald, miljøservices og effektiv ressourceudnyttelse, som fremmer den cirkulære økonomi.

Lindholmvej 3 • DK-5800 Nyborg T. 8031 7100 • fortum.dk/wastesolutions kundeservice.rws@fortum.com

SEPTEMBER 2018

AFLØBSREGULERING

www.mosbaek.dk

54

TEKNIK & MILJØ

Geo København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

RÅDGIVNING

Kuben Management A/S Vi er en engageret samarbejdspartner med fokus på udvikling, helhed og bæredygtighed inden for det byggede miljø. Den dybe erfaring og den brede faglighed skaber grundlaget for byggerier, hvor livet kan udfolde sig. www.kubenman.dk

LE34 VISER VEJEN

Landinspektørfirmaet LE34 Landsdækkende rådgivning om opmåling, udstykning, ekspropriation, vejforvaltning, planlægning, klimasikring, arealog rettighedsforvaltning samt udstykning og planlægning. www.le34.dk T: 7733 2264 M: le34@le34.dk

LANDINSPEKTØRER

LIFA A/S Landinspektører Rådgivning om vejforvaltning, ejendomsret, udstykning, opmåling, anvendelse af data og registre samt GIS. T: 6313 6800 E: land@lifa.dk W: www.lifa.dk

Orbicon A/S Orbicon leverer integrerede og bæredygtige løsninger inden for blandt andet Miljø, Forsyning og Byggeri.

Tlf +45 4485 8687 www.orbicon.dk

Rambøll A/S Rambøll er en førende international ingeniørog rådgivervirksomhed inden for: byggeri, design, trafik , infrastruktur, miljø, vand, energi, klima og industri.

Læs mere på www.ramboll.dk

Leverandørregister /

SLAMBEHANDLING

Miljøservice A/S Ådalen 13A • 6600 Vejen.

T. 7538 3999 • F. 7538 4010.

E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afhentning og slutdisponering af slam og organiske affaldsprodukter.

Rådgivning og entreprise.

Tømning af slammineraliseringsanlæg og geotuber.

SPILDEVANDSAFLEDNING

RIA WATECH AS Proagria Group • Aggershusvej 7 5450 Otterup • Tel. 64 82 40 00 ria-watech@proagria.dk proagria@proagria.dk www.ria-watech.dk • www.proagria.dk Afspærringsspjæld og ventiler, kontraklapper/kontraventiler, overfaldspjæld, spuleklapper.

STRATEGISK BYUDVIKLING

Kuben Management A/S Vi er en engageret samarbejdspartner med fokus på udvikling, helhed og bæredygtighed inden for det byggede miljø. Vi byudvikler gennem markedsindsigt med henblik på at skabe vækst, påvirke den demografiske udvikling samt at styrke den kommunale økonomi.

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S Borupvang 5E • 2750 Ballerup T. 35 82 19 19 • www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olieog benzinudskillere jf. DS 455.

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF

SPILDEVANDSRENSNING

EnviDan A/S Silkeborg: T. 8680 6344 Kastrup: T. 3250 7944 Aalborg: T. 9811 6344 Århus: T. 8680 6344 www.envidan.dk

Colas Danmark A/S Fabriksparken 40 • 2600 Glostrup T. +45 4598 9898 • F. +45 4583 0612 colas@colas.dk • ww.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, modificeret bitumen, produkter til vejved­ligeholdelse, fræsning, vedligeholdelse af rabatter og overfladebehandling.

SPRINGVAND OG BASSINER ®

Fokdal Springvand

SEPTEMBER 2018

Fokdal Springvand A/S T. 5944 0565 Østerled 28 • 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum.

Vandbehandling, dyser, pumper m.v.

Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

TEKNIK & MILJØ

55

Afsender: TechMedia A/S, Naverland 35, DK-2600 Glostrup

God tid er tid til grundigt forarbejde, inddragelse, dialog og samskabelse. Med andre ord er der tid til at gennemføre en planproces, hvor I får alle perspektiverne med og de rigtige projekter og flere samarbejder i spil. I Rambøll rådgiver vi jer uanset, hvor I er i jeres proces, så I kan komme i mål med den plan, der passer jer.

KOM NU I GANG MED JERES AFFALDSPLAN (DER ER STADIG GOD TID) Vi er klar til at rådgive jer. Læs mere på ramboll.dk/affald

VI ER 14.000 INGENIØRER, DESIGNERE OG RÅDGIVERE, DER SKABER BÆREDYGTIGE HELHEDSLØSNINGER INDEN FOR BYGGERI, TRANSPORT, MILJØ, VAND, ENERGI OG MANAGEMENT CONSULTING.