Teknik & Miljø - Oktober 2019

Dit branchemagasin fra TechMedia A/S NR. 10

OKTOBER 2019

ÅRGANG 119

STADS- OG HAVNEINGENIØREN

TEMA

KOMMUNEN & KLIMAET

VOLLSMOSE

– KENDT GHETTO I ODENSE SKIFTER SPOR

KOMMUNEN OG KLIMAET

ET KIG PÅ KOMMUNERNES ROLLE I KLIMA-KAMPEN TEKNIK & MILJØ

1

OKTOBER 2019

C02: 70 % REDUKTION KRÆVER INTEGREREDE ENERGISYSTEMER

PÅVIRKES BOSÆTNINGSVALG AF KOMMUNERNES KLIMAINDSATS? Kuben Management og Exometric præsenterer på KTCs årsmøde en helt ny analyse af kommunernes klimaindsats i relation til bosætningsmønstre og giver inspiration til, hvordan den enkelte kommune kan forstå de mekanismer på klimaområdet, der kan tiltrække og fastholde borgere.

Kuben Management og Exometric er specialiseret i strategisk by- og boligudvikling baseret på datadrevet markedsanalyse. Vi hjælper kommunerne med at klarlægge og planlægge udviklingen med udgangspunkt i borgernes og markedets behov.

• • • •

Kortlægning af bosætningsmønstre Viden om efterspørgsel efter boliger og bykvaliteter Udviklingspotentialer for by- og boligområder Identificering af målgrupper for at sikre den ønskede beboersammensætning • Lavere risiko i projektudviklingen • Idékatalog til realisering af den ønskede udvikling • Input til dialog med developere, arkitekter og andre aktører.

Vi ses til KTC-årsmødet, hvor vi glæder os til at byde jer velkommen til vores fagsession!

Søren Smidt-Jensen ssmj@kubenman.dk www. kubenman.dk

Jesper Wagner jwa@exometric.com www.exometric.com

LEDER

MED LOV SKAL KLIMA BYGGES Med en Klimalov er det KTC’s håb at lovgivningen vil inkludere lovpligtige energi- og klimastrategier, udarbejdet af kommunerne i regionalt samarbejde

Formand, KTC Direktør, Økonomi & Teknik Hillerød Kommune

Vi taler alle om Klimaloven – og nu kommer den endelig! Forhåbentlig vil den bidrage med rammer for opgaven, som er klare og stærke nok til, at kommunerne og deres forsyningsselskaber kan løfte deres del.

Med det ambitiøse mål om en 70% reduktion af CO2-udledningen inden 2030 er det dels en enorm opgave, og den vil helt sikkert også blive en meget stor opgave i de kommunale Tekniske forvaltninger.

Der er heldigvis allerede utallige eksempler på, hvordan de danske kommuner arbejder med klima, og træffer grønne beslutninger på daglig basis for at imødekomme den klimaudfordring, som vi alle står overfor. Denne udgave af Teknik & Miljø fremhæver mange eksempler på disse kommunale grønne tiltag.

Et eksempel på dette er blandt andet bæredygtig mobilitetsplanlægning i Odense Kommune, hvor der også fokuseres på skabelsen af renere luft og mindre støj i kommunen. Her skal mobiliteten understøtte de sunde og bæredygtige valg hos borgerne. Dette fokuserer både på sundhed og nedbringelse af CO2udledning ved at booste rammerne for eksempelvis cykelkulturen, samt den kollektive trafik.

Klimadebatten er fyldt med entusiasme fra borgernes side, og det er godt, da det baner en del af vejen frem. Men vi ender alligevel tit med at spørge os selv: Hvor skal vi gribe fat henne? Og hvor får vi de største og mest vedvarende effekter af vores indsats? Her mangler vi mere viden om, hvad der virker og særligt viden om hvor meget den enkelte indsats bidrager på CO2-regnskabet.

Udgiver TechMedia A/S Naverland 35 2600 Glostrup T. 4324 2628 info@techmedia.dk www.techmedia.dk I samarbejde med

Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk www.ktc.dk

Vi skal sikre os, at vores indsatser ikke bliver spildt som følge af måske populære indsatser, som viser sig uvirksomme på bundlinjen.

Der er dog heldigvis meget vi ved, og meget vi kan gribe i nu og her i den kommunale værktøjskasse. Et eksempel på dette er i Kalundborg Kommune, hvor forsyningen har Danmarks største varmepumpe, som en del af en visionær og bæredygtig tilgang til spildevand. Varmepumpen er en del af den grønne

vil inkludere lovpligtige energi- og klimastrategier udarbejdet af kommunerne i regionalt samarbejde.

Disse er nødvendige for den grønne omstilling. De skal pålægge kommunerne et ansvar for at gennemføre en planlægning for etableringen af blandt andet et bæredygtigt integreret energisystem. Strategierne skal også give kommunerne myndighedsansvaret i forhold til implementeringen af dette system, som skal foregå på tværfagligt ni-

Uanset hvor meget vi forebygger, er der ingen tvivl om, at målsætningen kræver hårdt arbejde at leve op til – en reduktion på 70% af de danske drivhusgas­ udledninger i 2030. Det er ambitiøst. Det er svært.

Det er en udfordring. Men det er også fedt! omstilling, da spildevandet anses som en ressource og udnyttes i hele tre omgange. Et andet eksempel på værktøj er energirenovering af kommunale ejendomme, som har vist sig at være en god forretning i Greve Kommune. Her samarbejdes der på tværs af kommune og privat virksomhed, hvor der investeres i energibesparende teknologi i kommunens daginstitutioner, idrætsanlæg og kulturhus. Noget som gavner både det økonomiske og det grønne regnskab.

I takt med, at Klimaloven skal udarbejdes, skal der også lyde et håb fra KTC til regeringen. Blandt andet er der håb om, at Klimaloven

veau. Et eksempel på dette er Energi På Tværs i Hovedstaden og på Sjælland, hvor der samarbejdes mellem region, kommuner og selskaber med en fælles strategisk energiplan.

Uanset hvor meget vi forebygger, er der ingen tvivl om, at målsætningen kræver hårdt arbejde at leve op til – en reduktion på 70% af de danske drivhusgasudledninger i 2030. Det er ambitiøst. Det er svært. Det er en udfordring. Men det er også fedt! Vi, i de kommunale tekniske forvaltninger, bliver måske dem, som virkelig kan gøre noget ved klimaproblemet. Og vi er klar til at tage udfordringen på os!

Ansvarshavende redaktør Torben Sigh T. 2127 3905 redaktion@ktc.dk

Forsidefoto VandCenter Syd

Annoncer Annoncebureau: Vendemus ApS T. 72 22 70 80 kontakt@vendemus.dk

Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk

Annoncekoordinator Helle Hansen T. 4324 2671 hh@techmedia.dk Layout Trine Plass, TechMedia A/S

Tryk PE Offset A/S

Abonnementspris Kr. 899,- + moms om året for 11 numre Løssalg Kr. 142,- +moms inklusive forsendelse Oplag 2.091 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

OKTOBER 2019

TEKST / LARS MØRK

Scan og hent Teknik & Miljø’s medieinformation 2019 hér!

ISSN: 1902-2654 (tryk) ISSN: 2596-4216 (online)

Hent QR Scanner, hvor du normalt henter apps.

TEKNIK & MILJØ

3

TEMA KOMMUNEN & KLIMAET

EN HANDLEPLAN FOR EN GRØN STORBY – DEN GRØNNESTE AF DEM ALLE, ER AMBITIONEN

ALLE SAMFUNDETS SEKTORER SKAL SAMMEN UDVIKLE ET NYT ENERGISYSTEM

33 handlinger at vælge imellem, beskrevet med baggrund, målgruppe, succeskriterie, pris og effektvurdering.

Det er blandt andet indholdet af handleplanen for ”Danmarks Grønneste Storby”, Odense. Planen giver politikerne et katalog af grønne muligheder.

Danmark har brug for et integreret energisystem, hvis vi skal nå en CO2reduktion på 70 procent inden 2030.

SIDE 18

ODENSEMODELLEN:

SIDE 8

KLIMATILPASNING MED SAMARBEJDE, NYTÆNKNING OG BÆREDYGTIGHED

FACEBOOKS OVERSKUDSVARME SENDES RUNDT I ODENSE Verdens største fjernvarmecentral baseret på overskudsvarme fra Facebooks nye datacenter er snart klar til at sende sin varme ud til 7.000 husstande i Odense.

Odense skal som resten af Danmark forberede sig på stigende vandstand i byen, og det kræver en strategisk tilgang både i selve håndteringen af vand og i forvaltningen.

SIDE 16

SIDE 14

FN’S VERDENSMÅL HAR MASSIVT POTENTIALE I KOMMUNALE BYGNINGER OKTOBER 2019

Non-profit NGO’en Green Building Council Denmark oplever stor kommunal interessere for DGNB-bæredygtighedscertificering af bygninger og byområder.

SIDE 60

4

TEKNIK & MILJØ

PRODUKT SPECIFIKATIONER En fleksibel polyesterstrømpe føres via vandlåsen i de eksisterende vejbrønde, videre igennem de defekte og ofte nedslidte kloakledninger under vejene.

Herefter udhærdes de ved hjælp af vand, damp eller lys og på den måde sikrer de en fornyet levetid af vejafvandingen i mange år frem.

REFERENCE FRA KOMMUNE

KOMMUNER GODT I GANG MED VEJAFVANDINGEN

Næstved Kommune er en af de kommuner, som allerede er på forkant med vejafvandingen, der efter TV-inspektioner har vist sig at være i så dårlig stand, at ledningsnettet flere steder er brudt sammen. ”Med de øremærkede midler kan vi nu foretage en målrettet og langsigtet vedligeholdelse af vores brønde og stikledninger.” - Morten Toft Hansen, Park- og vejchef i Næstved Kommune

Flere kommuner tager nu aktive skridt hen i mod en reducering af efterslæbet på vedligehold af den nedslidte vejafvanding.

planlægning og optimering i projektfasen at administrere borgernes skattekroner bedre når det gælder nedslidte kloaksystemer.

Et stigende antal kommuner har allerede fået foretaget TV-inspektioner af deres ledningsnet. TV-inspektionerne har bekræftet at tilstanden var præcis så dårlig som man kunne have frygtet. Andre kommuner arbejder i stigende grad sammen med forsyningsselskaberne om at skabe et overblik af behovet for fornyelse uden opgravning.

En metode der i stadig større grad anvendes til fornyelse af ledningsnettet er den velkendte strømpeforingsmetode som altid foretages uden opgravning. Fordelen ved metoden er at kommunerne sikrer mod blandt andet fortsat udvaskning af materialer fra vejkassen, og ”sugehuller” i eksisterende belægninger.

På den måde er det lykkedes for kommunerne 1 gennem en kombination af øget information, bedre

Læs mere om metoden på www.aarsleffpipe.dk

Indhold

10

21

OKTOBER 2019

46

6

Kommuner får nøglerolle i ny klimaplan

Fremtidens Vollsmose – en bæredygtig bydel i Odense

Kommunernes klima- og miljøindsats: – Hvor vil danskerne bo?

TEKNIK & MILJØ

3

L EDER Med lov skal klima bygges

KTC

Alle samfundets sektorer skal sammen udvikle et nyt energisystem

8

25

3 hurtige til faggruppe formanden

TEMA: KOMMUNEN & KLIMAET

10

Kommuner får nøglerolle i ny klimaplan

12

Borgmestrene: Kommunerne er i fuld gang

14

Odensemodellen: Klimatilpasning med samarbejde, nytænkning og bæredygtighed

16

Fjernvarme Fyn: Facebooks overskudsvarme sendes rundt i Odense

18

En handleplan for en grøn storby – den grønneste af dem alle, er ambitionen

21

Fremtidens Vollsmose – en bæredygtig bydel i Odense

24

Bæredygtig planlægning af mobiliteten i Odense

26

Letbanen gør Odense mere grøn og bæredygtig

30

Odense er cyklisternes by med over 560 km cykelsti

32

Stige Ø synker, og vi følger med – sådan bruger vi satellitdata

34

Effektstyring af bæredygtighed – kan man det?

36

Odense arbejder med fremtidens kolonihaver

38

Grøntsagerne dyrkes i fællesskab

40

Bæredygtig regnvandshåndtering i Odense

42

Cirkulært elektronik-genbrug: Sådan recirkulerer vi elektronikudstyr

46

Kommunernes klima- og miljøindsats: – Hvor vil danskerne bo?

49

Teknik & Miljø har brug for din indsigt

50

Gør arbejdet med verdensmålene operationelt

52

Hjælper det på huspriserne at rive tomme huse ned?

54

Når “møgsagen” rammer – og der skal kommunikeres

56

ESCO som motor for energioptimering

58

Ny solcelledrevet gadelygte kan revolutionere vejbelysning

60

FN’s Verdensmål har massivt potentiale i kommunale bygninger

62

ProjectZero-samarbejdet skaber vejen til et CO2-neutralt Sønderborg i 2029

64

Digitalisering af fremtidens grønne energisystem

50

Gør arbejdet med verdensmålene operationelt

54

Når “møgsagen” rammer – og der skal kommunikeres

56

ESCO som motor for energioptimering

TEKNIK & MILJØ

OKTOBER 2019

Indhold

7

KTC

Alle samfundets sektorer skal sammen udvikle et nyt energisystem DEBAT: Danmark har brug for et integreret energisystem, hvis vi skal nå en CO2-reduktion på 70 procent inden 2030. Vurder effekterne i alle sektorer og på klodens økologiske bæreevne, mener faggruppe i KTC, der består af chefer i den kommunaltekniske sektor.

TEKST / MICHAEL DAMM

Formand, KTC KER

F

N-organisationen World Energy Council har for tredje år i træk (2016, 2017 og 2018) kåret Danmark som verdens bedste energisystem målt på tre parametre: forsyningssikkerhed, vedvarende energi og tilgængelighed.

Så vi er kommet godt i gang, men klimaforskningen viser tydeligt, at hvis vi skal komme i mål med omlægningen til et CO2-neutralt samfund, er det nødvendigt, at vi lykkes med at etablere et integreret energisystem.

Opnåelse af målet om reduktion af CO2-belastningen med 70 procent i 2030 kan ikke nås ved alene at omlægge energiproduktionen. Vi skal have grøn el, men vi skal også forbruge 50 procent mindre energi, og vores mobilitet skal være grøn og langt mere energieffektiv.

OKTOBER 2019

ALLE SKAL HAVE DEL I SAMME SYSTEM I det integrerede energisystem er energiproduktion, energilagring, distribution, energiforbrug, vedvarende energi, mobilitet og affaldsforbrænding integreret og styret i et ’smart grid’.

Oven i denne udfordring skal vi lægge behovet for, at vi fremmer mere biodiversitet og en bæredygtig

fødevareproduktion. Som den igangværende debat om biomasseanvendelse i energisystemet understreger, skal udviklingen af det integrerede energisystem − for at være bæredygtigt − også medvirke til, at klodens biomasse (flis eller biogas, red.) ikke ender med at gå op i røg for at redde klimaet.

Udviklingen af det nødvendige integrerede energisystem må ikke overlades til energisektorer alene.

Sker dette, vil vi gentage den helt fundamentale fejl i vores nuværende samfundskonstruktion, nemlig at udvikle og løse udfordringer inden for én sektor, uden at vi får helhedsvurderet effekterne på de øvrige sektorer og klodens økologiske bæreevne.

EL KRÆVER DEN RETTE INFRASTRUKTUR Kigger man nærmere på det integrerede energisystem, er det tydeligt, at de ansvarlige aktører i systemet udgøres af alle dele af vores samfund.

Der er borgerne, den kommunale varmeforsyning, de private og offentlige leverandører, brugere af mobilitet, bil- og flyproducenter, de kommunale affaldsforbrændinger, biomasseleverandører, ejendomsejere og developere samt de kommunale byudviklingsmyndigheder.

Skal alle aktører i det integrerede energisystem indgå i den nødvendige udvikling og samtidig nå i mål inden 2030, er det helt afgørende, at udviklingen af systemet baseres på samfundsøkonomiske vurderinger og har som målsætning at skabe synergi i forhold til som minimum at fremme biodiversiteten, en bæredygtig fødevareproduktion og den cirkulære økonomi.

Det er afgørende ikke at glemme, at omlægningen til e-mobilitet forudsætter etableringen af en ellader-infrastruktur. En infrastruktur, som er en del af det integrerede energisystem.

I dag er etableringen af ellader-infrastrukturen markedsdrevet. Hvad sker der, hvis der ikke er et bæredygtigt marked i at forsyne de lavt befolkede områder med ellader-infrastruktur? Hvad betyder det for landdistriktsudviklingen? Hvad betyder det for etableringen af det integrerede energisystem?

NATUREN KAN VÆRE BEHJÆLPELIG CO2-binding skal også overvejes, fordi det er en effektiv metode til at reducere vores CO2-belastning.

I Danmark er de bedste og mest effektive metoder

Foto: Colourbox, alho007

8

TEKNIK & MILJØ

DEBAT

hertil etableringen af vådområder, lavbundsarealer og plantning af skov de rigtige steder. Ud over en øget CO2-binding er vådområder og lavbundsarealer også effektive virkemidler i vand- og naturplanerne i forhold til en begrænsning af kvælstofbelastningen til vores overfyldte fjorde og havområder.

Derfor er en ændret arealanvendelse et helt centralt element i såvel klima- som biodiversitetsindsatsen. Og tænk hvis vi, hver gang vi flyver, bidrager med midler til etableringen af mere dansk natur, der binder CO2.

LOVPLIGTIGE STRATEGIER I KOMMUNERNE KTC KER er derfor ikke et sekund i tvivl om, at et helt afgørende fokusområde i den forestående klimalov nødvendigvis må være et lovkrav om, at kommunerne i regionale samarbejder skal udarbejde fireårige energi-/klimastrategier.

Det skal være strategier, der pålægger kommunerne at gennemføre en planlægning for etableringen af et bæredygtigt integreret ener-

Udviklingen af det nødvendige integrerede energisystem må ikke overlades til energisektorer alene.

- Michael Damm

gisystem og giver kommunerne myndighedsansvaret i forhold til implementeringen af dette system. En opgave, som skal forankres tværfagligt i den kommunale opgavevaretagelse.

I klimaloven skal der således stilles krav om udarbejdelse af regionalt baserede kommunale energi-/klimastrategier, som identificerer og adresserer en lang række elementer.

Først og fremmest førnævnte integrerede energisystem, anvendelsen af biomasse, infrastrukturen for elopladere, krav til udvikling af energiforsyningen, mobilitetsudviklingen, bidrag til vand- og naturplanindsatsen og biodiversitetsmålsætningerne.

Men derudover skal strategierne også forholde sig til omstilling af offentligt ejet byggeri, affaldsforbrændingens rolle, energieffektivitet i nybyggeri og renoveringer, vindmølle- og solcelleproduktion, overskudsvarme fra industrien og udrulning af fjernkøling, krav til udbygningshastighed og samfundsøkonomisk merværdi og – selvfølgelig – ’smart grid’.

Da ’smart grid’ er en forudsætning for etableringen af et bæredygtigt og effektivt integreret energisystem, bør det overvejes, om etableringen og driften heraf er at betragte som kritisk infrastruktur og skal være forankret i det offentlige.

Vi anbefaler, at reguleringsniveauet i disse planer er baseret på en kombination af planloven og varmeforsyningsloven. Med lovpligtige energi-/klimastrategier vil vi komme rigtig godt i gang med den nødvendige grønne omstilling.

Så lad os sikre, at de bliver del af den forestående klimalov.

DEBATINDLÆGGET: Nærværende debatindlæg er bragt her med tilladelse fra Altinget.dk, der først har bragt det. Indlægget kan således også ses på Altingets hjemmeside.

IBF leverer fortovsfliser med NOxOFF - uden merpris

OKTOBER 2019

Vi udleder stadig enorme mængder kvælstofoxider, bedre kendt som NOx, ud i den luft vi indånder. En enkel og nem måde at reducere denne forurening på er at anvende fortovsfliser med NOxOFF. Fliserne får i produktionen tilført et lag NOxOFF. Når solens stråler rammer den behandlede belægning, aktiveres det virksomme stof i NOxOFF overfladen. Behandlingen nedbryder kvælstofoxiden i luften ved hjælp af sollys. De nedbrudte partikler skylles herefter væk fra belægningen med regnvandet.

Se demofilm på ibf.dk.

IBF Fortovsfliser med NOxOFF fås i formaterne: 62,5 x 47 / 62,5 x 62,5 / 62,5 x 80x7 cm Ændringen i lagersortiment fra traditionelle fortovsfliser til fortovsfliser med NOxOFF vil ske gradvist i efteråret 2019.

TEKNIK & MILJØ

• Beton til Tiden

ibf.dk

9

KOMMUNEN & KLIMAET

Kommuner får nøglerolle i ny klimaplan

TEKST / NILS-OLE HEGGLAND

Journalist

Med en klimalov vil S-regeringen skærpe ambitionerne om at reducere CO2-udledningen og erkender, at slutmålet bliver svært at nå. Teknik & Miljø har bedt en klimaekspert og KTC’s faggruppeformand om deres bud på, hvilken rolle kommuner og forsyningssektor får i arbejdet med at nå de nye, vanskelige mål.

K

OKTOBER 2019

limaet er nævnt allerførst og fylder tre ud af 18 sider i forståelsespapiret, aftalen mellem Mette Frederiksens socialdemokratiske mindretalsregering og de tre støttepartier.

Danmark skal ”gå forrest i kampen mod klimakrisen” og hæve klimaambitionerne ved at reducere CO2-udslippet eller drivhusgasserne med hele 70 procent i 2030 (målt i forhold til 1990-niveauet).

Forståelsespapiret kalder det ”et meget ambitiøst mål”, og den sidste del bliver ”særligt svær at nå”.

Teknik & Miljø sætter fokus på, hvilken rolle landets 98 kommuner og de tilknyttede forsyningsvirksomheder kan forvente at få.

Sensommerens økonomiaftale mellem KL og regeringen omtalte ikke de nye klimaambitioner, endsige afsatte penge til arbejdet.

En egentlig klimalov er nemlig først ved at blive udarbejdet og ventes at være klar inden jul. Ifølge presseafdelingen i Klima-, Energiog Forsyningsministeriet skal den kommende klimalov følges op af mere konkrete handlingsplaner til foråret. Ønsket om højere klimaambitio-

10

TEKNIK & MILJØ

DEBAT

ner har fået opbakning fra blå partier i Folketinget, fra Dansk Industri og fra pensionsbranchen, som i september lovede at ville investere 350 milliarder kroner i den grønne omstilling.

AMBITIØSE KOMMUNER Kirsten Halsnæs, professor i klima og økonomi ved DTU: - Kommunerne får en kæmpestor rolle, når den nye klimaplan skal føres ud i livet. Mange kommuner har allerede mere vidtrækkende planer end regeringens målsætning om 70 procent reduktion i 2030 – For eksempel har København og Sønderborg mål om at være CO2-neutrale i 2025 henholdsvis 2029. For hele landet kan det se ud til, at der er detaljerede planer for, hvordan vi kan nå 65 procent, men de sidste procenter bliver svære, og det vil kræve mere forskning at nå helt op på 70 procent reduktion.

- Fjernvarmesystemet skal både udbredes og omstilles med andre brændselstyper som geotermi og måske biomasse, og der skal opstilles mange varmepumper. Forsyningsområdet er også afhængigt af nye teknologier, så vi i højere grad kan oplagre varme og energi.

- Generelt skal kommunerne skrue op for krav om lavt energiforbrug ved nybyggeri og investere i energibesparelser i de mange eksisterende bygninger. Her ligger et finansieringsbehov ud over de normale anlægsbudgetter. Samtidig har nogle kommuner et stort problem med klimatilpasning, når de for eksempel skal etablere eller udbygge diger for at undgå oversvømmelser.

- Andre opgaver vil være at få de kommunale køretøjer over på el, og så er en masse at hente på mere bæredygtig affaldshåndtering.

For eksempel har København og Sønderborg mål om at være CO2neutrale i 2025 henholdsvis 2029.

- Kirsten Halsnæs, professor

LOKALE LØSNINGER Michael Damm, formand for KTC’s faggruppe for klima, energi og ressourcer, chef for bæredygtighed og udvikling i Aalborg Kommune: - Kommunerne har en vigtig rolle, fordi vi kan være med til at drive udviklingen, indtil der er

økonomisk bæredygtige forretningsmodeller for private, og fordi vi kan skabe løsninger, der er tilpasset de lokale forhold.

- Vi skal tænke mere i cirkulær økonomi; vi vil ikke have affald, men skal konvertere affald til ressourcer. Her kan kommunerne markedsmodne tingene og indgå i offentlige-private partnerskaber (OPP), indtil der er skabt et cirkulært marked. Lokalt skal vi sørge for, at det er let at være

Skal vi skabe værdi i din kommune?

Gennem vores specialistviden skaber vi værdi og tryghed i din kommune på en lang række områder

• Monitering Kommunerne har en vigtig rolle, fordi vi kan være med til at drive udviklingen, indtil der er økonomisk bæredygtige forretningsmodeller for private, og fordi vi kan skabe løsninger, der er tilpasset de lokale forhold.

- Michael Damm, Formand for KTC KER.

bæredygtig, og her er udfordringer og løsninger forskellige: Bor man på 12. etage, tager man nok ikke affaldet ned i gården og sorterer det i ti forskellige spande. Vi kan ikke bruge standardiserede løsninger i indsamlingsleddet, og alle kommuner kan ikke gøre det på samme måde.

- Indsatsen på forsynings- og energiområdet skal stå på to søjler: Vi skal producere meget mere grønt, og så skal vi være bedre til at bruge mindre energi. Her har vi stadig nogle lavthængende frugter ved at gennemføre energieffektiviseringer af de kommunale bygninger. Men energieffektivitet handler også om de mange små bække, så vi skal i kommunerne fx etablere støtteordninger, tilskud og rådgivning, hvis husejeren eller boligforeningen vil renovere sin ejendom og vil indtænke klimaet.

- På varmeområdet skal vi være bedre til at anvende for eksempel overskudsvarme – al den varme, vi hælder ud til fuglene, skal vi have ind i vores varmesystemer. For at nå i mål med klimaambitionerne er vi også nødt til at integrere energisystemerne bedre, eksempelvis ved kunne at oplagre energi.

• Scanning • Måling • Ejendomsret • Vejlovgivning • Forvaltningsret • Kurser

Vil du høre mere? Ring på 63 13 68 00 LIFA har i alt 10 kontorer i Danmark. Find os på lifa.dk

KOMMUNEN & KLIMAET

BORGMESTRENE:

Kommunerne er i fuld gang Hvordan ser borgmestrene på kommunernes rolle, når Danmark skruer op for klimaambitionerne? Teknik & Miljø har talt med tre af dem – fra hver sit parti og fra hver sin størrelse kommune. De giver eksempler på, hvordan deres egen kommune er i gang med klimaarbejdet – og hvor de støder på forhindringer.

Love spænder ben Sofie Valbjørn (ALT), borgme­ ster på Fanø med knap 3.500 indbyggere.

- Vi gør allerede meget ude i kommunerne, og vi har muligheder hele paletten rundt, fx inden for store områder som transport og energiproduktion.

På Fanø nedsatte vi efter kommunalvalget i 2017 et midlertidigt udvalg for energiplanlægning, bæredygtighed og klimatilpasning – for at sikre tilstrækkeligt fokus på området; vores faste erhvervs-, natur- og teknikudvalg har jo 117 andre ting at forholde sig til. Udvalget består af politikere og borgere og inddrager også eksperter. Arbejdet er inddelt i tre faser: Første fase med at udarbejde en strategisk energiplan er netop afsluttet.

Næste faste omfatter en plan for bæredygtighed. Tredje fase går i gang i begyndelsen af 2020 og kommer til at handle om klima- og kystsikring, som jo er temmelig vigtig for et øsamfund.

- Fordi store dele af Fanø er klas-

Sofie Valbjørn er borgmester på Fanø for knap 3.500 sjæle.

sificeret som beskyttede Natura 2000-områder, kan vi ikke opstille vindmøller, selv om det ellers ville være oplagt på en vindomsust ø, og selv om vi godt kan finde placeringer, der ikke vil genere borgere. Vi var også nogle, der ønskede mulighed for at etablere solceller i Sønderho, så længe de ikke var synlige, men det må vi ikke for Slots- og Kulturstyrelsen, fordi landsbyen er kulturarv med bevaringsværdigt miljø og historiske huse. Vi vil meget gerne være aktive i den grønne omstilling, så det tema – at vi i nogle henseender bliver

bremset af myndigheder over os – optager mig meget.

- På transportområdet kan mange kommuner gøre noget. Vi overvejer blandt andet, hvordan vi kan nedbringe biltrykket fx ved at etablere en bilfri zone ved Sønderho, understøtte cykling – både blandt fastboende og vores mange turister. En mulighed kunne være at gøre busserne gratis. Desuden drøfter vi med færgeselskabet, om diesel kan udskiftes med el.

- På energiområdet ser vi på, hvordan vi kan opnå flest CO2-besparelser, og vi har stadig lavthængende frugter. Vi skal blandt andet se på, hvordan vi kan få energieffektiviseret de 2.800 sommerhuse, vi har på øen. Vi skal også se på, om vi kan producere mere varme lokalt, fx med varmepumper. Vi får en stor del af varmen fra Esbjerg, og afstanden giver et varmetab.

Med varmepumper kan vi formentlig blive selvforsynende en del af året og nøjes med at hente varme udefra i de allerkoldeste måneder.

Kommuner har nøglen OKTOBER 2019

Johannes Lundsfryd Jensen (S), borgmester i Middelfart med 38.600 indbyggere, dannet ved kommunereformen af selve Mid­ delfart og de mindre oplandskom­ muner Ejby og Nørre Aaby.

- Der bliver en hel del arbejde, for kommunerne kommer til at spille en vigtig rolle. Normalt gør vi tingene oppefra og ned i Danmark

12

TEKNIK & MILJØ

– sundhedsvæsnet får supersygehuse, og klimapolitikken styres ved hjælp af afgifter, alt sammen bestemt oppefra. Men på klimaområdet er det værd at tænke nedefra og op, for inden for det offentlige sidder kommunerne med nøglen, fordi vi har kontakten med civilsamfundet, for eksempel virksomheder og foreninger, og fordi vi kan rykke hurtigt.

- Inden for tilpasningsdelen skal vi blandt andet anlægge eller forstærke diger og ombygge havne for at modstå stigende havvand. Vi skal også kunne

DEBAT

Klimaindsats i kommuner

Johannes Lundsfryd Jensen (S), borgmester i Middelfart med 38.600 indbyggere.

Martin Damm (V), næstformand i KL og borgmester i Kalundborg med 48.700 indbyggere.

Danmarks største varmepumpe på 10 MW og bliver til fjernvarme Så man kan sige, at vi i Kalundborg fyrer med spildevand.

- Det er fair nok, at der i økonomiaftalen for 2020 ikke var afsat penge til klimaindsatser, for vi skal tage det i den rigtige rækkefølge. Regeringen må komme med sit udspil til klimalov, og så må den meget gerne spille bold op ad kommunerne, når indsatserne skal føres ud i livet.

håndtere mere og kraftigere regnvand.

- Forebyggende skal vi styrke den vedvarende energi inden for el og varme. I byområder skal vi have omstillet fjernvarmeproduktionen, og så skal vi have konverteret områder med naturgas til fjernvarme. Desuden skal vi indtænke overskudsvarme fra industrien, og uden for fjernvarmeområderne – altså typisk i landområder – skal vi etablere mindre systemer med fx varmepumper, sol og biomasse.

- Vi skal også arbejde videre

med energieffektiviserin­ger. I Middelfart har vi halveret energiforbruget i de kommunale bygninger, og vi har reduceret elforbruget med 70 procent i vores gadelys ved at opsætte LED-armaturer. Nu er vi ved at granske, om vi kan fjerne forbruget helt ved at etablere solpaneler, der oplagrer energien.

- Vi er begyndt at se på vores rolle som indkøber, fordi vi har årlige indkøb på 200-300 millioner kroner. Vi vil blandt andet have fokus på cirkulær økonomi, når vi køber varer og andet.

TEKNIK & MILJØ

OKTOBER 2019

Martin Damm (V), næstformand i KL og borgme­ ster i Kalundborg med 48.700 indbyggere, dan­ net ved kommunereformen af den store industriog havneby samt fire mindre nabokommuner.

- Det er i høj grad i kommunerne, at klimaindsatsen skal ske, og vi har fx allerede taget mange kampe om, hvor der kan stå vindmøller.

- I Kalundborg har vi flere store industrivirksomheder og har gennem mange år arbejdet med industriel symbiose. Tanken er, at den ene virksomheds restprodukter bliver ressourcer i den næste virksomhed, og vores omstilling har givet, hvad der svarer til en reduktion på fire procent af hele Danmarks samlede CO2-udledning. I øjeblikket har vi 40 samarbejder mellem virksomheder, og de sparer penge, mens samfundet sparer CO2-udledning.

- Et eksempel er, at både Novo Nordisk og Novozymes har store fabriksanlæg, hvor spildevandet energiudnyttes flere gange. Først ledes spildevandet gennem en bioforgasning, der sammen med en gasmotor producerer strøm svarende til forbruget i en mellemstor kommune. Bagefter ledes det stadig varme spildevand til det centrale renseanlæg, hvor renseprocesserne – i kraft af energiindholdet i spildevandet – kan ske op til fem gange så effektivt. Til sidst bliver det rensede spildevand sendt gennem

13

KOMMUNEN & KLIMAET

ODENSEMODELLEN:

TEKST / CARSTEN EMIL JESPERSEN

Cand.scient Programleder for Smart Urban Innovation, Odense Kommune MICHELLE M. BIRCH

Cand.mag Projektmedarbejder, Odensemodellen FOTOS / VANDCENTER SYD

KLIMATILPASNING MED SAMARBEJDE, NYTÆNKNING OG BÆREDYGTIGHED

Odense skal som resten af Danmark forberede sig på stigende vandstand i byen, og det kræver en strategisk tilgang både i selve håndteringen af vand og i forvaltningen.

S

amarbejde, nytænkning og bæredygtighed – det er nøgleordene i EU-projektet ”Odense-modellen – Klimatilpasning i Odense” – et fælles projekt Odense Kommune og Vandcenter Syd imellem.

Visionen er en handleplan for klimatilpasningsprojekter – at gå fra ad hoc-tankegang til strategisk samtænkning i bæredygtig regnvandshåndtering. Vejen til den gode klimatilpasning går gennem tætte samarbejder – ikke blot mellem Vandcenter Syd og Odense Kommune men også internt i Kommunens forvaltning.

Der er ingen, der går fri, når det handler om klimaforandringer – også i Odense er vi nødt til at se i øjnene, at vi som by hurtigt vil mærke konsekvenserne af for eksempel stigende vandstande. Kommunen ligger lavt og ud til fjorden. Indtil nu er de værste skybrudshændelser drevet udenom byen, men vi kan desværre ikke regne med, at vi bliver ved med at være lige så heldige, som vi har været indtil nu i forhold til både skybrud og stormfloder.

Odense skal være en bæredygtig by – en grøn storby hele vejen rundt – og vi skal netop være dygtigere til at se på, hvordan bæredygtighed handler om sammenhænge mellem grønne, sociale og økonomiske forhold. Det nytter desværre ikke noget at håbe på, at andre tager ansvar for en bæredygtig udvikling. Lige nu er vi i en så gunstig situation, at vi faktisk kan nå at gøre noget. Det handler om at gøre noget godt for byens udvikling, for borgerne og for virksomhederne.

OKTOBER 2019

GRØNNE TAL PÅ BUNDLINJEN Gennem 35 leverancer fordelt på 5 forskellige hovedspor, arbejdes der i Projekt Odensemodellen, der er delvist støttet af EU, aktivt med flere sider af klimatilpasning. Det spænder bredt fra test af analysemetoder til processering af samarbejdsformer. Især sidstnævnte danner en rød tråd gennem hele projektet; nemlig udviklingen og implementeringen af en tværfaglig samarbejdsmodel der gør klimatilpasning 14

TEKNIK & MILJØ

Sådan kan det komme til at se ud, når vejbedene fungerer som en integreret del af bybilledet.

og regnvandsløsninger integrerede i den daglige planlægning.

Potentialet i samarbejde er stort.

Populært sagt er det muligt at få mere for mindre, hvis vi forstår at tænke i helheder og anvender regnvandet som en ressource ved bl.a. at integrere vand som et rekreativt og attraktivt element i by-, veje- og parkmiljøer. Det vil give merværdi til lokalområderne. Disse løsninger er ikke kun smukkere, mere bæredygtige, synligt grønnere og mere attraktive, der er helt konkret også færre omkostninger forbundet med dem end de traditionelle meget dyre kloake-

ringsløsninger. Vi kan altså skabe både bæredygtige, varige og rekreative løsninger samtidig med, at vi skaber synergier i vore investeringer.

Og vigtigst af alt: Vi højner sikkerhedsniveauet for borgere og virksomheder mod oversvømmelser og skadesomkostninger.

KOMMUNIKATION OG BORGERINDDRAGELSE I et af projektets hovedspor arbejdes der med et interaktivt og digitalt fokus på kommunikation og involvering.

Odense Kommune har været

NY VIDEN

heldig at undgå de værste oversvømmelser i forbindelse med skybrud. Det er naturligvis positivt, men det gør også, at vi så at sige mangler en bevillingsgivende hændelse. Derfor har vi stræbt efter at udvikle en metode til visuelt at kommunikere vigtigheden af at forebygge.

Under arbejdstitlen ”Imagine Climate Adapt Odense 2050”, udvikles der gennem projektet et kommunikationsværktøj i form af en Augmentet Reality-app.

Vi vil gerne give borgere, interessenter og medarbejdere muligheden for at få et billede af, hvordan klimatilpasningen kan udfolde sig i Odense. Visualiseringen indeholder klimarelaterede features såsom forskellige nedbørshændelser fordelt i forhold til GPS-koordinator. Vi vil gerne inddrage borgerne ved at give dem mulighed for at afprøve nedbørsscenarier for byrum eller indrette deres egen gade med f.eks. vejbede.

HOVEDSPOR 1 Udvikling og test af smarte klimaværktøjer Her arbejder vi med at udvikle og koble grundvandsmålinger med trådløst netværk.

HOVEDSPOR 2 Udvikling og test af planlægningsmetoder Vi skal udvikle en metode, hvor der arbejdes med organisatorisk set-up/udvikling hos Odense Kommune og Vandcenter Syd. Erfaringer har vist, at der er behov for at få gearet og omstillet det organisatoriske set-up/ samarbejde i forhold til at understøtte målene om grøn omstilling i Odenses Planstrategi 2015, CO2-besparelser og klimatilpasning.

HOVEDSPOR 3 Udvikling og test af nye smarte analysemetoder samt vidreudvikling og test af eksisterende analysemetoder Her skal udvikles dels 4 nye analyseredskaber: Energi- og ressourcebesparelse ved LAR-afkobling, operationel LCA, håndtering af byens forsumpning samt performance måling af LAR-anlæg. Dels vidreudvikles også på 2 eksisterende redskaber (WEST og PLASK).

HOVEDSPOR 4 Kommunikation og Formidling I forbindelse med realisering af projektets mange delmål er der behov for en stor kommunikativ indsats der går på tværs af alle aktiviteter, lige fra den indledende informatio om projektet, til branding af projektet overfor andre kommuner og vandselskaber til den endelige evaluering og afsluttende rapport.

HOVEDSPOR 5 Udvikling og test af nyt smart klimainformationsværktøj Der skal være et interaktivt og digitalt fokus på kommunikation og involvering gennem hele projektforløbet. I projektet arbejder vi med nye måder at involvere og inddrage beboere og interessenter på.

Her ses måleudstyr på et LAR-anlæg.

ET OPGØR MED RAMMER OG REGLER I Smart City og Klima Tech Lab kobler vi data og teknologi på tværs. Ét af projektets 35 leverancer består i udvikling og test af analysemetoder til LAR-anlæg (Lokal Afledning af Vand, red).

Martin W. Sørensen, projektleder Vandcenter Syd, fortæller, at vi i denne forbindelse gør op med den tankegang, som hører de traditionelle afløbssystemer til. I stedet for at vide præcis hvilken kapacitet systemet kan håndtere allerede inden vi ved, hvad der er behov for, bliver disse nye LAR-anlæg mere agile. Vi opsætter måleinstrumenter i LAR-anlæggene og sørger dermed for løbende og bedre monitorering. På den måde får vi en masse information både på kort og lang sigt: Hvordan reagerer anlæggene på diverse nedbørshændelser og hvordan og hvor hurtigt nedsives vandet? Langsigtet vil monitoreringen give os et billede af kapaciteten af LAR-anlæggene. Dermed kan vi investere løbende med ”knopskydning” efter behov. Det er både en mere bæredygtig og sikker investering.

DATA OG TEKNOLOGI Vi kan optimere klimatilpasningsindsatsen i forhold til de behov og de muligheder og udfordringer et givent område har. Ved at kombinere data og teknologi kan vi finde nye og mere effektive måder at udføre driftsopgaver på, fordi data kan give ny viden og nye værktøjer. Dette kan være med til at reducere energiforbruget og udledningen af CO2.

Der er altså kun gode grunde til at arbejde strategisk med klimatilpasning i byplanlægningen. Det er en vigtig opgave vi er i gang med. Det er både de eksisterende løsningsmønstre, arbejdsgange og samarbejdsformer, der skal ændres, og det er naturligvis ikke bare ligetil. Vi skal derfor have større fokus på forebyggelsesindsatser i vore politikker og strategier. Men det kræver en øjeblikkelig kollektiv indsats. Med Odensemodellen for klimatilpasning er vi på vej i den rigtige retning.

OKTOBER 2019

UDVIKLING AF NYE ANALYSER OG METODER Hele humlen i EU-projektet er, at klimatilpasning skal blive et strategisk og grundlæggende planlægningstema i forbindelse med byplanlægning af nye og eksisterende områder. Der skal udvikles analyser og metoder til klimatilpasning. Vi skal videreudvikle vores beslutningsgrundlag i Odense og vi skal prioritere klimatilpasningsopgaverne i byen. Igennem projektets levetid (frem til efteråret 2021) bliver der udviklet og testet forskellige metoder og teknologier sammen med både VandCenter Syd og en række virksomheder og uddannelsesinstitutioner, så vi sammen kan løse byens klimaudfordringer med morgendagens teknologier.

TEKNIK & MILJØ

15

KOMMUNEN & KLIMAET

Fjernvarme Fyn:

Dronefoto af den nye varmecentral ved Tietgenbyen.

Facebooks overskudsvarme sendes rundt i Odense Verdens største fjernvarmecentral baseret på overskudsvarme fra Facebooks nye datacenter er snart klar til at sende sin varme ud til 7.000 husstande i Odense.

Overskudsvarmen er et vigtigt parameter i udfasningen af kul hos Fjernvarme Fyn.

TEKST / KIM WINTHER

OKTOBER 2019

Forretningsudviklingschef

16

TEKNIK & MILJØ

N

år Facebooks nye datacenter i det sydøstlige Odense står færdigt i 2020, vil omkring 125.000 megawatt-timer overskudsvarme fra de mange servere blive sendt ud i fjernvarmenettet ved hjælp af Fjernvarme Fyns varmepumper på den kommende Tietgenbyens Varmecentral. Ud af de i alt seks planlagte store datacentre i Danmark, er det foreløbig kun Facebook i Odense som er lykkedes med at udnytte overskudsvarmen.

Varmecentralen, som bygges, udvikles og drives af Fjernvarme Fyn, bliver dermed verdens største fjernvarmecentral baseret på overskudsvarme fra et datacenter og et eksempel til følge, når det står færdigt i slutningen af 2019. Samarbejdet mellem Fjernvarme Fyn og Facebook bygger på det grundlag, at Facebook udvinder varmen og derefter giver den gratis videre.

Samarbejdet begyndte i 2014, da Facebook kontaktede Fjernvarme Fyn med henblik på et samarbejde.

Aftalen blev lavet i tide, så det var muligt for Facebook at bygge varmevekslere ind i projektet, ligesom Fjern-

varme Fyn kunne bygge sin fjernvarmecentral tæt på Facebooks store byggeplads.

KLAR I SLUTNINGEN AF ÅRET Projektet har indtil videre været en stor succes. I øjeblikket indkøres varmepumperne på centralen, så den snart vil kunne modtage overskudsvarmen fra Facebook og konvertere den til fjernvarme, som kan forsyne cirka 7000 husstande i Odense. Samtidig etableres et besøgscenter på fjernvarmecentralen, så viden om det innovative projekt og dets potentiale kan formidles til resten af verden.

Fjernvarmeselskaberne sammenligner altid overskudsvarmeprojekter med andre teknologier inden for vedvarende energi. I den forbindelse ser man på en række parametre som økonomi, miljøpåvirkning, forsyningssikkerhed, teknologisk modenhed og kommerciel robusthed.

Der er mange steder et stort ønske om at anvende overskudsvarme, men en række usikkerheder

NY VIDEN

har også negativ indvirkning på projekterne. På den positive side giver projekter med overskudsvarme en fordelagtig COP-faktor for varmepumperne (~5) i forhold til naturlige varmekilder (~3), hvilket gør projekterne økonomisk attraktive, men overskudsvarmen er også sårbar over for ny lovgivning, som fx afgifter, og risikoen for, at leverandøren ikke opretholder leverancen af overskudsvarme i hele projektets levetid. Når man tager den usikkerhed og kombinerer med behovet for investeringer i genanvendelse af overskudsvarmen, er det ikke altid, at business casen holder. I Odense har vi dog fået enderne til at mødes.

EN DEL AF GRØN TRANSFORMATION I Odense har vi sat et ambitiøst mål om at udfase det sidste kul i 2025. Projektet med Tietgenbyens Varmecentral har haft den positive effekt, at vi nu ser bredere på varmepumper som mulig erstatning for kul.

Varmepumper baseret på overskudsvarme fra Facebook, øvrige industrier og spildevand, samt naturlige varmekilder som luft, hav og evt. geotermi vurderes samlet at kunne bidrage betragteligt til den grønne omstilling i Fjernvarme Fyn. Opskalering af varmepumper i denne skala er dog også usikker, og de gode varmekilder er begrænsede, og derfor forventer vi også, at en begrænset mængde biomasse

kan være nødvendigt for at kunne opretholde varmeforsyningen til Odense, når den store kulblok tages ud senest 2025.

DERFOR ER DET LYKKEDES I ODENSE Som nævnt er Facebook foreløbig det eneste store datacenter i Danmark, hvor man vil udnytte fjernvarmen. En række af forskellige faktorer har ført til, at det er lykkedes på Fyn. Facebooks grund er placeret tæt på varmedistributionsnettet med en lav fjernvarmetemperatur på ca. 70 grader. Det minimerer mængden af infrastruktur og øger COP-værdien på varmepumperne.

I 2017 kom SKAT med en generel afgørelse om, at overskudsvarme,

der gives væk, ikke skal beskattes. I marts 2019 er der indgået politisk forlig om, at al fremtidig overskudsvarme skal beskattes med 25 kr/GJ eller 10 DKK/GJ, såfremt det certificeres, hvilket giver klarhed om fremtidige regler, men samtidig reducerer incitamentet til at etablere nye anlæg. Eksisterende aftaler ser ud til at friholdes.

Projektet har også kvalificeret sig til Energibesparelser, hvilket hjælper på finansieringen.

Sidst men ikke mindst har dialogen mellem Facebook og Fjernvarme Fyn været meget konstruktiv fra et tidligt stadie i projektet, da begge parter har haft stor interesse i at udnytte overskudsvarmen som en del af den grønne omstilling.

En af de ni varmepumper i varmecentralen.

SIKKER STORMSÆSON I DANMARKS KYSTNÆRE BYER. OKTOBER 2019

Swecos ingeniører og arkitekter har mange års erfaring med eftersyn og vedligehold af diger, kyst- og højvandssikring og med at skabe kystnære arkitektoniske miljøer til glæde for byer og samfund over hele Danmark.

Ring på +45 5372 1401 og hør mere. www.sweco.dk

TEKNIK & MILJØ

17

KOMMUNEN & KLIMAET

EN HANDLEPLAN FOR EN GRØN STORBY – DEN GRØNNESTE AF DEM ALLE, ER AMBITIONEN 33 handlinger at vælge imellem, beskrevet med baggrund, målgruppe, succeskriterie, pris og effektvurdering.

Det er blandt andet indholdet af handleplanen for ”Danmarks Grønneste Storby”, Odense. Planen giver politikerne et katalog af grønne muligheder.

TEKST / BO SEIDELIN HUNE

Landskabsarkitekt OG JEANETTE W. OLSEN

Kontorchef Byplan

OKTOBER 2019

FOTOS/ Odense Kommune

18

TEKNIK & MILJØ

I

oktober 2018 godkendte et enigt Odense Byråd handleplanen for Danmarks Grønneste Storby. En omfattende plan, som indeholder fire grundelementer. Odenses grønne potentialer og mangler, strategiske grønne mål, grønne principper for kerneopgaverne samt 33 handlinger for i alt 100 millioner kroner.

Handlingerne er et katalog af muligheder, som politikerne kan vælge fra. Her er muligheder, som spænder bredt både i skala og økonomi.

Fra fælles skolebigård til etablering af et nyt rekrativt naturområde. Ved budgetforhandlingerne 2019 fandt politikerne 20 millioner kroner til ni prioriterede projekter, og de kan tage kataloget frem igen i de kommende år, hvis de ønsker det.

Nu kan hverken politikere eller forvaltningen dog skabe Danmarks Grønneste Storby alene. Det kræver deltagelse fra mange sider.

Borgere, virksomheder, foreninger med videre. Jo flere, der bidrager til at skabe en grøn by, jo længere kommer vi. Derfor har en lang række grønne aktører bidraget til handleplanen - både ved at komme med idéer, kommentarer og syns-

INITIATIVER VURDERET Hvert initiativ er blevet vurderet på en skala fra 1 til 6 på syv kriterier: Branding/fortælling Fællesskab Sundhed Biodiversitet og naturkvalitet Æstetik, arkitektur og egenart Oplevelser Vækst

Jernbaneskinner skal blive til nye stier på Dalum Papir fabriks gamle arealer.

punkter til workshops, men også efterfølgende ved at melde sig som samarbejdspartnere til konkrete handlinger i handleplanen.

DEFINITIONEN AF GRØNT Nu var det nok på sin plads at få defineret, hvad Odense egentlig

REPORTAGE

DE PRIORITEREDE HANDLINGER Borgerskabte grønne gader Taghave i bymidten Fælles skolebigård Krible-krable faciliteter i Munke Mose Dalum Papir – et nyt rekreativt naturområde Blomstrende vilde vejrabatter Nye naturområder langs med åer Grønne organisationer skaber ny natur Grønt diplom til virksomheder

Dalum Papir – er et område, hvor folk selv har taget medejerskab til at få det rekreative område brugt.

OKTOBER 2019

Grønne facader giver en stor effekt på en lille plads i byen.

mener med en grøn storby. Den nye bystrategi har titlen ”Fra stor dansk by til dansk storby – en storby med omtanke”, og de fleste vil nok medgive, at det grønne netop handler om omtanke.

Imidlertid er der ingen entydig definition på, hvordan man bliver grøn danmarksmester. I Odense har vi valgt, at handleplanen taler om en vision for grønne fysiske elementer i storbyen.

Store miljøtiltag, energipolitik og affaldsortering er ikke med her. De hører hjemme under andre indsatser.

Danmarks Grønneste Storby fokuserer på at gøre det grønne til en del af hverdagen i byen.

Faktisk er det ingen helt ny idé.

Odense har en lang og grøn historie.

Mange studerende har gennem årene været på besøg i byen for at se det grønne Odense.

DELTABY MED MANGE ÅDALE Odense er fra naturens hånd en deltaby med mange ådale, der møder Odense Fjord. Gennem byens 1000årige historien har kirken og kongen TEKNIK & MILJØ

19

Glisholm Sø er et andet rekreativt område i Odense.

Samtidig kan søen rumme store mængder regnvand og give borgerne naturoplevelser.

Et eksempel fra Odenses store grønne handlingsplan. Det er ambitiøst og gennemregnet.

sat sit præg på centrum med små og store anlæg, ligesom borgerskabet efterfølgende har etableret store private haver. Senere kommer villabyerne. Områder med store private villaer, med smukke haver, ofte anlagt langs grønne gader.

Odense har længe haft en bevidsthed om og markedsført sig som den grønne by, og det er en position, som byen gerne vil fastholde og udvikle på nye måder.

Det skal handleplanen understøtte, og samtidigt giver den nye store byomdannelse gode muligheder for at tænke nye grønne elementer ind i fremtidens Odense.

Det grønne er altså en vigtig del af Odenses identitet. Men det er naturligvis ikke den eneste grund til at have fokus på et grønt byrum.

En kort afstand til grønne områder betyder meget for folk, når de skal vælge deres bolig – og dermed har det betydning for boligprisen.

Samtidigt har det grønne en stor betydning for, om vi vælger at gå, cykle eller tage bilen, og det får således stor effekt på vores fysiske og psykiske sundhed.

Endelig er der miljøet, som helt

overordnet har gavn af en grøn storby. En grøn by giver renere vand, luft og mere biodiversitet.

ALLE SKAL INDDRAGES Som tidligere nævnt indeholder handleplanen 33 forskellige initiativer, hvoraf politikerne i første omgang har prioriteret ni.

Desuden indeholder hvert initiativ en kort beskrivelse og en pris. Det er altså nemt at få et overblik for beslutningstagerne, og samtidigt betyder det omfattende forarbejde, at forvaltningen relativt hurtigt kan agere på politikernes ønsker.

Det er en ambition at inddrage odenseanerne mest muligt, og det skinner således også igennem i beskrivelsen af Borgerskabte grønne gader, hvor der blandt andet står: ”Ved at give borgerne lov og plads til at plante grønt foran egen bolig opnås en stor grøn effekt med meget små omkostninger, og samtidig får borgerne lov til at medfortolke, hvad Danmarks Grønneste Storby er for dem.”

Samme ambition har vi for det projekt, som er det absolut største i handleplanen – et nyt rekreativt naturområde ved Dalum Papir.

Der er tale om en gammel papirfa­ brik beliggende ned til Odense Å, og hvor der er iværksat et stort boligprojekt, som skal omdanne området til hjemsted for mange nye familier.

OKTOBER 2019

BORGERE TAGER EJERSKAB Papirfabrikken har imidlertid været lukket i adskillige år, og det har selvfølgelig medført et vist forfald af bygningerne, hvoraf visse skal bevares, og andre rives ned. Men det har også betydet, at borgerne i området allerede har indtaget området ved Dalum Papir. De føler allerede et ejerskab til naturen og 20

TEKNIK & MILJØ

vil gerne inddrages i udviklingen af det grønne område.

Det er en spændende opgave, for hvordan imødekommer man alle de grønne ideer og ønsker, der er for området? Helt overordnet set er der mulighed for at udvide Fruens Bøge – det første grønne område i Odense – langs Odense Å og skabe et nyt naturområde med industrihistorie, som kan være spændende for mange.

Igen er det vigtigt for os at inddrage alle interessenter i området.

Derfor bliver private grundejere og ejendomsudviklere på Dalum Papir, gadeforeninger og beboere i Dalum og Hjallese, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening og Friluftsrådet alle en del af processen.

ANDRE AKTØRER ER OGSÅ I GANG Med handleplanen har Odense fået et godt fundament for at fortsætte udviklingen af Danmarks Grønneste Storby.

Som nævnt er der foreløbigt fundet 20 millioner kroner, som er sat i spil.

Men Odense Kommune er ikke de eneste, som arbejder med grønne tiltag i byen. Der sker mange andre indsatser, som understøtter udviklingen af Odense som en grøn by.

Vandcenter Syd etablerer regnvandsløsninger med regnvandsbede og regnvandshaver, som forebygger oversvømmelse. Odense Letbane laver et grønt tracé og planter flere træer, end de fælder igennem byen.

I Odense ser vi handleplanen som en naturlig fortsættelse af byens særlige grønne historie. De forskellige handlinger og grønne samarbejdspartnere viser, at der er behov og interesse for at få en grønnere by.

Fremtidens Vollsmose og Boligstrategisk Udvikling ILLUSTRATIONER / Odense Kommune

I

Frem mod 2030 skal Vollsmose omdannes til en attraktiv bydel med blandede boligformer. En bæredygtig bydel med god infrastruktur, ikoniske kendetegn og gode byrum. En DGNB-certificering af området er et af flere tiltag.

2018 blev ghettoproblematikken for alvor sat på dagsordenen. Den daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen slog i sin nytårstale den 1. januar 2018 fast, at der ikke skal være ghettoer og parallelsamfund i Danmark.

Nytårstalen blev fulgt op af den såkaldte ghettolovgivning, som blev stemt igennem af et bredt flertal i folketinget. Med ghettopakken fulgte kravet om, at andelen af almene familieboliger skal nedbringes til højest 40 pct. i de hårde ghettoer.

At der behov for at skabe en positiv udvikling i et udsat boligområde som Vollsmose er imidlertid ikke nyt.

Gennem to årtier har der været en kontinuerlig indsats rettet mod de sociale udfordringer i Vollsmose. Og i 2015 blev byudviklings- og infrastrukturplanen vedtaget i samarbejde mellem Odense Kommune og boligorganisationerne Civica og FAB.

POLITISK FOKUS PÅ VELFÆRD I begyndelsen af 2018 indledte Odense Byråd forhandlingerne om udviklingen af Vollsmose. Og i oktober 2018 underskrev byrådet den politiske aftale ”Den Sidste Vollsmoseplan”.

Selvom titlen afspejler regeringens ambition om at afvikle ghettoer, er der tale om en helhedsorienteret aftale, som udover de fysiske forandringer også indeholder velfærdsindsatser samt fritidsog kulturlivet i bydelen.

I Den sidste Vollsmoseplan er nedrivning ikke et mål i sig selv.

Men det er et af midlerne til at udvikle Vollsmose til en velfungerende bydel, hvor befolkningssam-

mensætning og de sociale normer svarer til resten af Odense.

I den fysiske omdannelse står nedrivninger derfor ikke alene, men de bliver suppleret af private boligbyggerier på nye udviklingsarealer.

Kombinationen af fysisk transformation og velfærdsindsatser sikrer, at Vollsmose bliver attraktiv for både nuværende og fremtidige beboere samt investorer.

I regeringens ghettoplan lå der også en bunden opgave om at udarbejde en udviklingsplan for Vollsmose, som ”viser en konkret vej til at nedbringe andelen af almene familieboliger”. Den lovbestemte udviklingsplan for Vollsmose er udarbejdet i samarbejde mellem Odense Kommune og boligorganisationerne Civica og FAB. Den blev indsendt til Transport-, Bygningsog Boligministeriet i maj 2019.

STRATEGISK NEDRIVNING Udviklingsplanen tager udgangspunkt i Den Sidste Vollsmoseplan, som beskriver nedrivning af ca.

1.000 almene boliger og opførelse af ca. 1.600 nye private boliger samt nyt erhvervsbyggeri til private eller offentlige formål.

De strategiske nedrivninger skal skabe plads til den ønskede udvikling og muliggøre, at området får en ny struktur med en variation af bolig- og bygningstyper. De boliger, der ikke bliver revet ned, vil blive renoveret. Hele området får derfor et markant andet udtryk, og der bliver skabt attraktive projektudviklingsområder som målrettes private investorer.

Intentionen er, at den generelle infrastruktur i Vollsmose skal forbedres, og området bliver åbnet op med nye veje og forbindelser. De

En axonometri viser her en fremskrivning af, hvordan Vollsmose kan komme til at tage sig ud.

OKTOBER 2019

VAGN BORLUND, PROJEKTLEDER

Fremtidens Vollsmose – en bæredygtig bydel i Odense

REPORTAGE

TEKST /

TEKNIK & MILJØ

21

KOMMUNEN & KLIMAET

nye veje vil forbinde de forskellige kvarterer i området, og de skaber bedre sammenhæng med de omkringliggende områder. Den nye infrastruktur skal bidrage til at skabe en ny bystruktur med by- og gaderum i en menneskelig skala.

Der bliver også åbnet op til de store grønne arealer midt i bydelen, så de bliver let tilgængelige. De centrale grønne arealer og naturskønne områder er en stor kvalitet ved Vollsmose og de er et vigtigt element i arbejdet med at skabe en bæredygtig bydel.

Efter færdiggørelsen af udviklingsplanen er det næste store skridt i planlægningen at udarbejde en rammelokalplan. Selvom udviklingsplanen først forventes godkendt af ministeriet i efteråret 2019, er forarbejdet til rammelokalplanen allerede startet op.

Bæredygtige løsninger vil sætte retningen for planlægningen.

OKTOBER 2019

Et gadebillede fra bydelen, som står foran en større forvandling.

22

TEKNIK & MILJØ

DNA I BYUDVIKLINGEN Den sociale bæredygtighed er udgangspunktet for omdannelsen af Vollsmose, som skal suppleres af miljømæssig og økonomisk bæredygtighed.

Udviklingsbestyrelsen har sat en dagsorden, hvor bæredygtigheden vil blive tænkt ind i alle væsentlige elementer, når der skal skabes en ny byudvikling i Vollsmose.

Ambitionen er, at fremtidens Volls-

mose skal have en 360 graders bæredygtighed og fremstå som en verdensmålsbydel.

For at indfri visionerne for Vollsmose er det afgørende med en proces, der bidrager til at sikre en langtidsholdbar omdannelse og et løft af området. Derfor har byrådet og boligorganisationerne i fællesskab besluttet at anvende DGNB-certificering af byområder, der gør bæredygtighed målbar i de forskellige faser af udviklingen og fastholder et kontinuerligt fokus på bæredygtighed i processen.

Der vil altså ikke kun være fokus på at kunne dokumentere bæredygtigheden. DGNB vil også blive anvendt som et redskab, der skærper opmærksomheden og fordrer en aktiv stillingtagen til en række temaer, der kan fremme bæredygtigheden i projektet.

DGNB bliver også kaldt ”bæredygtighed på formel”. Mange bygherrer og investorer kender DGNB-bygningscertificering som især anvendes ved nybyggeri. Her vurderes et byggeprojekt ud fra kriterier, som redegør for projektets bæredygtighed. Byggerierne kan overordnet opnå kategorierne platin, guld eller sølv – afhængig af i hvor høj grad de opfylder kriterierne. Her er der stor fokus på materialernes livscyklus samt energiforbruget ved bygningernes drift.

DGNB-kriterierne er overordnet

Et luftfoto viser Vollsmose, som bydelen ser ud i dag.

fordelt på de fem hovedområder: miljømæssig kvalitet, økonomisk kvalitet, social kvalitet, teknisk kvalitet og proceskvalitet. Hvert hovedområde rummer en række underkriterier, der bliver behandlet og vurderet enkeltvis, for at opnå en samlet vurdering af områdets bæredygtighed som helhed.

DGNB VURDERER UDERUM Certificeringen af byområder vurderer især rummene mellem husene, byområdets uderum, in-

REPORTAGE

Intentionen er, at der indgås et partnerskab mellem Odense Kommune, boligorganisationerne og en eller flere private investorer om udviklingen af fremtidens Vollsmose. I forbindelse med et partnerskab med private investorer er det vigtigt at kunne formulere en fælles målsætning der fastholder et gennemgående fokus på bæredygtighed i udviklingen af Vollsmose.

For mange private investorer er bæredygtighed i dag en integreret del af deres værdier og måde at arbejde på. Odense Kommune har allerede været i dialog med flere parter, som har vist stor interesse for udviklingen af Vollsmose, og som kun opfører DGNB-certificerede bygninger.

DGNB-certificeringen af området vil kunne bidrage til at markedsføre området som en grøn, bæredygtig og innovativ bydel, der tilbyder en høj livskvalitet og vil være attraktiv for nye beboere. frastrukturen, de grønne områder, totaløkonomi, miljøbelastning, CO2 udledning, regnvandshåndtering, inddragelse samt byområdets formgivning og placering. Der er også fokus på de overordnede koncepter som for eksempel behandlingen af energi, vand og affald.

Kriterierne for byområder er opdelt i de samme hovedområder som for bygninger og ligesom byggerierne kan byområderne også opnå kategorierne platin, guld eller sølv.

De enkelte byggeprojekter skal ikke certificeres for at en certificering af byområdet er mulig, og der tages kun hensyn til bygningerne i bedømmelsen med helt grundlæggende værdier. Områdecertificeringen kan dog efterfølgende følges op af en certificering af de konkrete ombygninger og nye bygninger.

Det forventes at arbejdet med en DGNB-certificering vil skærpe

læringen og bevidstheden om bæredygtighed hos alle involverede beslutningstagere og planlæggere samt lokale udviklere og entreprenører. Den læring og erfaring kan inspirere til arbejdet med verdensmålene i andre dele af Odense – og andre steder i Danmark

PARTNERSKAB SKAL UDVIKLE Arbejdet med at realisere udviklingsplanen for Fremtidens Vollsmose er organiseret med en bestyrelse, der består af formænd og næstformænd for boligorganisationerne Civica og FAB samt medlemmerne af Odense Kommunes Økonomiudvalg. Ved at anvende DGNB aktivt kan Realiseringsbestyrelsen allerede i de tidlige faser af projektet træffe bevidste og målrettede valg, der fremmer bæredygtigheden.

STRATEGI FOR OMDANNELSE Vollsmose bliver omdannet i perioden 2020 – 2030.

Der er ca. 7700 beboere i det hårde ghettoområde i Vollsmose Udviklingsplanen indeholder: Nedrivning af 1.000 almene boliger Nybyggeri af 1.600 private boliger Etablering af erhvervsarealer til private eller offentlige formål.

Et mere finmasket vejnet og nye stier Tre parter er ansvarlige for udviklingsplanen: Odense Kommune og boligorganisationerne Civica og FAB De største grundejere i området er Civica, FAB, Odense Kommune og Dan Mark Ejendomme A/S

MEDLEM AF UDVALGET? OKTOBER 2019

LÆS TEKNIK & MILJØ!

DET BEDSTE FAGTIDSSKRIFT FOR HELE DET TEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØ

23

ABONNEMENT PÅ TEKNIK & MILJØ KOSTER KR. 899,- FOR 11 UDGIVELSER - KØB POLITIKERPAKKE A’ 10 MAGASINER OG SPAR NÆSTEN KR. 3.000,- PR. ÅR

FOTO : WERK

RING PÅ 7228 2804

KOMMUNEN & KLIMAET

Bæredygtig planlægning

af mobiliteten i Odense

Handlingsplan fo se Kommunes r mobilitet og byrum er Oden kata skaber bedre tra log over de projekter, der fiksikkerhed, fre hed, bæredygt mk om me lig ig mobilitet og byliv i Odense.

Odense vokser, og flere mennesker skal sikres ren luft og mindre støj, hvor de bor og opholder sig. Samtidig skal odenseanerne have en mobilitet, der fungerer i hverdagen, og som understøtter det sunde og bæredygtige valg. I denne artikel kan du læse mere om planerne for bæredygtig mobilitetsplanlægning i Odense Kommune.

TEKST / DEA SEEBERG

Firetrinsprincippet har først og fremmest fokus på at ændre transport­ adfærd og udnytte den eksisterende vejkapacitet mest optimalt.

Projektleder, Trafik og Mobilitet, Odense Kommune

M

OKTOBER 2019

ed Trafik og Mobilitetsplan 2008 - 2020 satte Odense for første gang fokus på mobilitet i byen og beskrev de store linjer i byens udvikling inden for trafik- og mobilitetsområdet.

Formålet med planen var prioriteringen af bæredygtige transportformer som gang, cykel og kollektiv trafik. Trafik og Mobilitetsplanen beskrev alle de større byudviklingsprojekter, som i dag er ved at transformere Odense til en attraktiv storby med etablering af letbanen, lukningen og omdannelsen af Thomas B. Thriges Gade og til en ny bydel, koblingen af bymidten og havnen med Byens Bro og mange andre større byudviklingsprojekter.

Selvom Trafik og mobilitetsplanen var gældende frem til 2020, blev der i 2015 politisk bedt om udarbejdelsen af en ny mobilitetsplan som opfølger til Trafik- og mobilitetsplanen.

24

TEKNIK & MILJØ

I PLANSTRATEGI OG KOMMUNEPLAN Processen bag udarbejdelsen af den nye plan blev todelt, hvor arbejdet med visioner og mål indenfor bæredygtig mobilitet blev en del af planstrategi og kommuneplanprocessserne, efterfulgt af en handlingsplan. Bæredygtig mobilitet blev med Planstrategi 2015 Ny Odense: Fra stor dansk by til dansk storby et af de strategiske principper i Odense Kommunes planstrategi.

I forbindelse med Kommuneplanrevisionen i 2016 blev der indarbejdet målbare mobilitetsmål i Kommuneplanen som f.eks. ”En ændret transportadfærd skal understøttes, så flere i fremtiden vil vælge at cykle, gå og benytte kollektiv transport” og ”Biltrafikken fastholdes uændret på 2014-niveau. Det betyder, at væksten i trafik på grund af flere indbyggere skal håndteres ved vækst i gang,

cykel og kollektiv trafik. Dermed vil bilernes andel af det samlede turantal falde frem til 2028.”

HANDLINGSPLAN 2017-2024 På baggrund af de vedtagne visioner og mål for mobilitet blev arbejdet med en konkret mobilitetsplan igangsat. Formålet var at konkretisere de politisk vedtagne visioner og mål. Samtidig var der behov for at samle tidligere sektorplaner (f.eks. Cykelhandlingsplanen, trafiksikkerhedsplanen, strategien for kollektiv trafik mv) i en samlet plan for mobilitets- og byrumsplanlægning i Odense.

Resultatet blev Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024, som blev vedtaget af Odense Byråd i efteråret 2017 og formelt aflyse tidligere vedtagne planer indenfor området. Handlingsplan for mobilitet og byrum er Odense Kommunes katalog over de projekter, der skaber bedre trafiksikkerhed, fremkommelighed, bæredygtig mobilitet og byliv i Odense. Planen tager udgangspunkt i de politisk vedtagne principper i planstrategien og kommuneplanen og er bygget op efter det svenske firetrinsprincip.

Firetrinsprincippet har først og fremmest fokus på at ændre transportadfærd og udnytte den eksisterende vejkapacitet mest optimalt. Det er kun som nødløsning, at der udvides, ombygges eller nyetableres infrastruktur.

Handlingsplanen er en dynamisk plan med årlig prioritering af midler til blandt andet nye cykelstier, indsatser om cykelfremme blandt børn i børnehuse og skoler, busfremkommelighed, bedre signalregulering mv. Samlet er der 50 projekter i handlingsplanen.

DEN VIDERE PLANLÆGNING Bilejerskabet er de seneste 10 år er steget med 21%, samtidig med at indbyggertallet og indpendlingen er steget i samme periode. Fokus på bæredygtig mobilitetsplanlægning er derfor fortsat et vigtigt tema i Odense.

Odense Kommune er nu i gang med udarbejdelse af både ny bystrategi (som erstatter planstrategien) og kommuneplan, og dermed også den fremtidige mobilitetsplanlægning. I høringsforslaget til Bystrategi 2020-2030 (som er sendt i høring forsommeren 2019) indgår bæredygtig mobilitet igen som et ud af fem overordnede temaer.

Spørgsmål til faggruppeformanden /

3

HURTIGE

TIL FAGGRUPPE FORMANDEN

Michael Damm, formand for KTC KER, samt chef for bæredygtig udvikling i Aalborg Kommune, leder af NBE sekretariat og leder af Limfjordssekretariatet, konstaterer at KER – Klima, Energi og Udvikling er emner, der virkeligt er kommet i fokus efter at regeringsmagten er skiftet. Han lægger op til, at kommunerne skal tage førertrøjen på i arbejdet.

1. HVAD ER FAGGRUPPEN MEST OPTAGET AF LIGE NU? Faggruppen er virkeligt kommet i centrum for den national politiske fokus efter regeringsskiftet. Et forhold som betyder, at alle faggruppens hovedfokusområder er blevet virkeligt ”hotte”. Klima, Energi og Ressourcer.

Faggruppen er derfor stærk fokuseret på at bistå KL aktivt med en proaktiv tilgang

til området ligesom vi forventer, at høringsaktiviteten kommer til at vokse betydeligt i den kommende periode/år 2. HVORDAN SER UDVIKLINGEN UD INDENFOR DIT FAGOMRÅDE? ER DER NOGET AT GLÆDES OVER? ELLER BLIVE BEKYMRET OVER? Der er derfor meget at se frem til i vores gruppe. Tiden er kommet for kommunerne

til at tage førertrøjen på i den nødvendige Klimaomstilling. En tænkning som vi glædes over også afspejles i KL’s politiske fokus hvor Cirkulær Økonomi, Grøn omstilling, Affald som ressource og Kommunerne som driver for den nødvendige omstilling pointeres og prioriteres.

Der er derfor stor fokus i gruppen på, at vi skal have styrket vores indsats og vi er allerede kommet rigtig godt i

gang i et tæt samspil og en tæt dialog med KL. 3. HVILKEN OPGAVE ER DU MEST OPTAGET AF I DIT ARBEJDE LIGE NU? Vi er meget ambitiøse i vores faggruppe og i samspil med KTC bestyrelsen har vi fremsendt et første bud til KL på, hvor kommunerne kan og skal spille en stor og betydelig rolle i den kommende klimalov og den efterfølgende klimahand-

lingsplan. Vi har helt konkret udarbejdet en oversigt over de anbefalede konkrete tiltag, der bør indgå i den nationale indsats forankret i kommunerne.

Vi arbejder også på at være meget synlige i den offentlige debat og har aftalt, at gruppen aktivt vil kaste sig ud i et arbejde med at udarbejde oplæg, der kan ruste kommunerne til de store nye opgaver, vi står overfor i de kommende år.

KTC ANNONCESALG

KONTAKT@VENDEMUS.DK, (+45) 2750 7080, (+45) 7222 7080, WWW.VENDEMUS.DK TEKNIK & MILJØ

OKTOBER 2019

- BANNERE - KTC.DK - KTC NYHEDSBREVE - PRINTANNONCER - KTC SPONSORATER - KTC KONFERENCER - KTC UDSTILLINGER 25

KOMMUNEN & KLIMAET

Der lægges stor vægt på at bevare så mange træer som muligt.

Foto: Kenneth Krebs.

TEKST / JACOB JUHL HARBERG,

Kontorchef for Letbane, Vej og Parkering, Odense Kommune

LETBANEN GØR ODENSE MERE GRØN OG BÆREDYGTIG

OKTOBER 2019

En letbane reducerer biltrafikken, men ikke så meget som man kunne tro. Gevinsten ligger til gengæld i miljøet, og i Odense regner man med at letbanen kan reducere væksten i antallet af biler på vejene.

26

TEKNIK & MILJØ

O

dense er i fuld gang med at anlægge en letbane. Når den står klar, bliver letbanen et supplement til busser og tog – den kommer dog ikke til helt at fjerne bilerne fra vejene i Odense. Undersøgelser fra andre europæiske storbyer med en letbane viser, at letbanen reducerer antallet af bilerne på vejene med 1-3%. I Odense er ambitionen, at antallet af biler på vejene stiger mindre, end det ville have gjort uden letbanen.

Hvad er så det bæredygtige ved en letbane, hvis den ikke nedsætter antallet af biler på vejene og udledningen af CO2 markant? Jo, letbanen er stadig det mest bæredygtige kollektive element, fordi det kan rumme flere passagerer end for eksempel busser, og fordi det er en mere attraktiv kollektiv transportform. 225 passagerer kan der være i et letbanetog, det går hele tiden.

I Odense kommer letbanen til at køre hvert 7,5. minut og letbanen bliver prioriteret i krydsene, så den ikke får rødt lys.

Det giver alt sammen en oplevelse af eksklusivitet og af at komme nemt frem til sin destination, som betyder, at flere vil vælge at tage letbanen. Dermed

Letbanen kommer til at passere gennem Adamsgade.

bliver der flere brugere af kollektiv trafik i Odense.

LETBANEN GØR BYEN TÆTTERE Letbanen er også med til at byfortætte langs med linjeføringen.

Der bygges højere og tættere her, så befolkningsgrundlaget vokser tæt på letbanesporene, og flere vil have letbanen som foretrukken transportform. Letbanen er naturligvis i udgangspunktet blevet an-

NY VIDEN

Et vigtigt aspekt i anlæggelsen af letbanen i Odense er, at den skal understøtte Odenses særlige grønne islæt.

Odense har en ambition om at være Danmarks grønneste storby, og det er vigtigt for Odense at få det grønne med helt ind i byrummet. lagt der, hvor passagergrundlaget er størst. Først og fremmest ved Nyt OUH, som står færdigt i 2022, men den kører også forbi SDU, Rosengårdscentret, Tarup Centret, bymidten, Odense Stadion osv. – der, hvor folk skal hen!

Et vigtigt aspekt i anlæggelsen af letbanen i Odense er, at den skal understøtte Odenses særlige grønne islæt. Odense har en ambition

Grønne områder er en prioritet, der hvor det kan lade sig gøre. Her er det Benedikts Plads.

om at være Danmarks grønneste storby, og det er vigtigt for Odense at få det grønne med helt ind i byrummet. Det skal letbanens grønne tracé og mange grønne træer langs med letbanestrækningen gennem hele byen medvirke til.

Anlæggelsen af letbanen gennem Odense er et omfattende projekt, der uundgåeligt også betyder, at der må fjernes nogle træer på de veje, hvor der skal gøres plads til letbanespor og nye veje, cykelstier og fortove. Men vi anstrenger os

Natur & Miljø 2020

Det haNDler OM

KliMaet g nin as ilp t a lim

l små en rd e V

Klimaforebyggels e

Mi ljø

Na tu r

m

Klima pla n

K

2

ov al

handl ing F tid m re

CO

Kl i

vores klimaarbejde

OKTOBER 2019

Klima

Fra plaN til praKsis!

Vi skaber sammen grundlaget for det videre arbejde med en samlet tværfaglig indsats i klimaets navn.

Natur & Miljø konferencen på Odense Congress Center (OCC), den 3. og 4. juni 2020

TEKNIK & MILJØ

27

prOgraMMet FOrVeNtes Klar DeN 1. Marts 2020. har Du iDeer til Oplæg, så sKriV et par liNjer til eu@KtC.DK

KOMMUNEN & KLIMAET

Odense bygger 14,5 km letbane gennem centrum Odense er midt i en omfattende transformation, hvor ambitionen er en forvandling fra en stor dansk by til en dansk storby.

TEKST / JACOB JUHL HARBERG

Der er plantet nye træer på Nyborgvej.

til det yderste for at bevare flest mulige træer.

Der, hvor det har kunne lade sig gøre, er der blevet gravet uden om træerne – og på Middelfartvej er nogle store gamle platantræer blevet flyttet, og nu pryder de andre steder i byen. Politikerne i Odense har desuden besluttet, at der skal plantes to nye træer for hvert træ, der må lade livet pga. arbejdet med at anlægge letbane i byen. Der plantes ca. 1.400 træer langs med letbanen, som vil medvirke til mere og flere grønne byrum i Odense.

OKTOBER 2019

TAG EL-LØBEHJULET DET SIDSTE STYKKE El-løbehjulet er kommet ind i de større danske byer. I januar blev det via en forsøgsordning lovligt at køre på el-løbehjul, og i januar blev det via en forsøgsordning lovligt at køre på el-løbehjul. To af de firmaer, der udlejer el-løbehjul, er kommet til Odense.

Konceptet er, at man kan hoppe på et el-løbehjul forskellige steder i byen, bruge det så længe man ønsker og stille det fra sig, når man ikke skal bruge det længere. For eksempel bliver det muligt at hoppe på letbanen og så tage et el-løbehjul fra letbanestationen det sidste stykke vej som alternativ til for eksempel at tage en taxa. Det åbner op for helt nye muligheder i forhold til fleksible – og bæredygtige – transportformer, som kan udvikle sig i en retning, vi slet ikke kan tænke os til endnu.

28

TEKNIK & MILJØ

Kontorchef for Letbane,Vej og Parkering, Odense Kommune

Også på Vestre Stationsplads er der nyplantet for at gøre området grønnere.

Byggerier skyder op i Odense centrum, på havnen og ved campus, hvor universitetet udvider, og det nye supersygehus tager form.

Travlheden ses tydeligt i bybilledet, hvor den tidligere hovedfærdselsåre Thomas B. Thriges Gade er i fuld gang med at blive omdannet til en ny bydel, og selvfølgelig sætter anlæggelsen af Odenses nye letbane også sit tydelige præg.

Letbanen skal helt konkret understøtte et trafikalt behov i Odense, der vil være en realitet, når det fremtidige regionshospital, Nyt OUH, står færdigt i 2022 i selskab med nyt SUND (Sundhedsvidenskabs nye bygning til forskning og undervisning) og det udvidede SDU.

BLIVER RYGRADEN I ODENSE Letbanen forbinder Hjallese i syd med Tarup i nordvest og kommer undervejs forbi en række store kraftcentre for byudvikling i Odense. Letbanen bliver rygraden, der skal binde udviklingen i byen sammen og skabe

synergi og sammenhæng mellem byens mange knudepunkter.

Letbanen er uden sammenligning Odenses største anlægsprojekt i nyere tid. Ud over selve anlæggelsen af det 14,5 km letbanetracé, laves der nye vejbaner, cykelstier og fortove langs med linjeføringen.

Forud for anlæggelsen er der blevet flyttet ledninger under jorden, så de ikke ligger i tracéet, eksproprieret bygninger og arealer, planlagt stationer og nye byrum i forbindelse med centrale stationer med mere.

DANMARKS MEST BYNÆRE LETBANE Odense kigger selvfølgelig til Aarhus og tager ved lære af de udfordringer, de har haft med en ny transportform i byen. Men Aarhus Letbane er samtidig meget forskellig fra Odenses. Letbanen i Odense er den mest bynære i Danmark, og den skærer igennem nogle af byens allerstørste og mest trafikerede indfaldsveje. Så Odense tumler med nogle andre dilemmaer, der ikke fylder på samme måde i Aarhus.

Kort Nyt – fra hele Danmark /

KLIMA

DRIKKEVAND

KLIMA

FORSKERE LAVER CO2-NEUTRAL OPSKRIFT

Forskere fra Aalborg Universitet har udarbejdet en opskrift til danske byer for, hvordan de kan omstille sig til at blive 100 procent grønne. Opskriften, der også er anvendelig for kommuner og stater, giver et overblik over de teknologier, man kan tage i brug.

Herudover angiver opskriften, hvordan man designer et sammenhængende energisystem, som gør det muligt helt at undgå fossile brændsler.

Angrebsvinklen i opskriften er at smide tendensen til silotænkning på møddingen og i stedet se en hel bys energiforbrug som et samlet system, hvor man udnytter overskudsvarme og -energi på kryds og tværs.

Den fulde opskrift kan, under navnet ”From Carbon Calculators to Energy System Analysis in Cities”, læses hos tidsskriftet Energies på www.mdpi.com.

CTA SKADER IKKE ARVEANLÆGGENE Miljøstyrelsen frikender chlorothalo­nilamidsulfonsyre for at forårsage skader på menneskers arveanlæg.

Da chlorothalonil-amidsulfonsyre (CTA), der er et nedbrydningsstof fra sprøjtegiften chlorothalonil, blev fundet i drikkevandet i Ledøje i foråret, var der mistanke om, at stoffet i selv meget små koncentrationer kunne skade menneskers arveanlæg. Miljøstyrelsen iværksatte derfor yderligere undersøgelser af stoffet og satte grænseværdien meget lavt. Samtidig bad Miljøstyrelsen alle landets kommuner undersøge deres drikkevand for stoffet.

De yderligere undersøgelser er nu afsluttet og viser, at CTA ikke udgør en særlig sundhedsrisiko. Miljøstyrelsen vil derfor snarest muligt ændre drikkevandsbekendtgørelsen, så grænseværdien hæves fra de nuværende 0,01 mikrogram per liter til den generelle grænseværdi for pesticider på 0,1 mikrogram per liter.

Kilde: Videnskab.dk

Kilde: Miljøstyrelsen

KLIMA

DE STØRSTE KLIMASYNDERE Når det gælder affaldsområdet, er elektronik og tekstiler langt de største klimasyndere. Det viser et svensk studie, der med udgangspunkt i et livscyklusperspektiv har gennemgået 32 affaldsfraktioners klimapåvirkning. Som samlet gruppe er elektronikprodukter topscorer, når det gælder klimabelastning, men der er store forskelle mellem de enkelte produkter, hvor især mobiltelefoner er den helt store synder. At kassere en enkelt mobiltelefon svarer klimamæssigt til en

køretur på 460 kilometer, mens kassering af et kilo boremaskiner svarer til en køretur på 35 kilometer.

Når det gælder tekstiler, viser undersøgelsen, at man sparer 10 gange så meget CO2 ved at genbruge dem, frem for at genanvende dem. Dog er genanvendelse at foretrække frem for afbrænding, da afbrændingen giver en merbelastning, som svarer til en køretur på op til 95 kilometer.

Kilde: DAKOFA

TEKNIK & MILJØ

29

OKTOBER 2019

Foto: boesenfoto.dk

Dansk Industri vil gøre Danmark både grønnere og rigere – og samtidig redde verden. Det er essensen af en omfattende plan, ”Sammen skaber vi grøn vækst”, som DI fremlagde i september.

Planen indeholder i alt 150 forslag, hvoraf de 31 skal gøre det muligt at nå de ambitiøse klimamål om at reducere udslippet af drivhusgasser med 65-70 procent. Hvilket, ifølge DI’s plan, i øvrigt kan gøres samtidig med, at Danmark bliver rigere.

Prisen for at nå klimamålene ved hjælp af teknologi er 16 milliarder kroner, men hvis vi skaber 120.000 flere arbejdspladser ved blandt andet at åbne for mere udenlandsk arbejdskraft, vil det forøge bruttonationalproduktet med 110 milliarder kroner og efterlade en god slat til også at lade udgifter til velfærd og offentligt forbrug stige.

Planen kan findes på DI’s hjemmeside: www.di.dk.

Foto: kjpargeter, Freepik.com

DI VIL GØRE DANMARK GRØNNERE

KOMMUNEN & KLIMAET

Odense er cyklisternes by med over 560 km cykelsti En god cykelinfrastruktur er ikke nok i sig selv. Det kræver samtidig en langsigtet informations- og nudgingindsats, hvis flere skal op på cyklen.

TEKST / DEA SEEBERG

Projektleder i Trafik og Mobilitet, Odense Kommune

OKTOBER 2019

FOTO/ Odense kommune

30

TEKNIK & MILJØ

O

dense er blevet en cykelby i verdensklasse efter mange årtiers fokus på cykelfremme og god cykelinfrastruktur på det overordnede vejnet. Derfor brander Odense sig som Cyklisternes By. God og sikker cykelinfrastruktur er en forudsætning for at kunne motivere flere til at vælge cyklen oftere. Odense har over 560 km cykelstier, og hertil kommer 123 stibroer og 65 tunneller, som sikrer bedre trafiksikkerhed og fremkommelighed for cyklister i alle aldre. Cykelinfrastrukturen er resultatet af årtiers prioritering af sikre skoleveje og cykelfremme.

På store dele af det øvrige vejnet er der ikke behov for cykelstier, da trafikmængderne og hastigheden ofte er lavere på de mindre lokale veje end på de større veje. I disse områder arbejder Odense Kommune aktivt

Leg på cykel er både sundt og in.

med at sikre lave hastigheder på boligveje. Her arbejdes der med at forebygge og undgå smutvejskørsel ved at etablere bump, indsnævringer og sænke den skiltede hastighed.

SIKKERHED I TOP Trafiksikkerhed er også en integreret del af Odense Kommunes cykelfremmeindsats, og varierer lige fra mindre tiltag fra lapning af huller i cykelstierne, tilbagetrukne stopstreger for biler til større infrastrukturprojekter som tunneller for bløde trafikanter.

Odense Kommune arbejder også med at øge andelen af cykelture til og fra nabokommunerne med udviklingen af et SuperCykelstinetværk, som kobler Odenses cykelinfrastruktur til de fynske kommuners cykelruter, så flere ind- og udpendlere motiveres til at cykle

NY VIDEN

TAK FORDI DU CYKLER Cyklen skal være det nemme valg i Odense, og udover et attraktivt cykelstinet skal barrierer for at cykle overvindes. Det gør vi blandt andet ved at gøre det let at forebygge et fladt dæk. Derfor har Odense i mere end 10 år haft 20 luftpumper placeret ved centrale cykelkorridorer, så cyklister nemt kan pumpe dækket og fortsætte cykelturen med lidt mere fart og energi.

I Cyklisternes By forsøger vi også at forkæle cyklisterne lidt ekstra og fortælle dem, at vi er rigtig glade for at de cykler. Flere steder er der også opsat cyklistgelændere, så cyklister ikke behøver at hoppe af cyklen, mens de venter på grønt lys i signalerne. Ved mange signalmaster er der påklistret en hilsen til cyklister med ”Tak fordi du cykler – Kærlig hilsen Cyklisternes By”. Det er et billigt tiltag, hvor formålet er at informere cyklisterne om, at byen sætter pris på, at de cykler.

Ny tunnel ved Campus Odense.

CYKLISTER I TAL Målet i Odense Kommune er, at 28 % af alle borgernes ture skal foretages på cykel.

21 % af odenseanernes ture foregår i dag på cykel.

Kilde: Transportvaneundersøgelsen fra DTU-Transport.

Tallene viser desuden, at 27 % af turene under 2 km og 59 % af turene mellem 2-5 km bliver kørt i bil. Så der er stadig et potentiale for at få flere odenseanere op på cyklen.

HVORDAN MOTIVERER VI FLERE Der kan være mange barrierer for at vælge cyklen som det primære transportmiddel i hverdagen. De mest gængse barrierer ”der er for langt til at cykle” eller ”jeg kan ikke cykle, da jeg skal aflevere eller hente børn på vej til og fra arbejde”. Dem forsøger Cyklisternes By at nedbryde ved at tilbyde borgere at låne en elcykel eller ladcykel kvit og frit i op til 4 dage. Ladcyklerne og elcyklerne udlånes gennem et samarbejde med fire cykelhandlere fordelt i byen og borgerne kan forhåndsbooke cyklerne via Cyklisternes Bys hjemmeside. Det er der indtil nu mere end 500 borgere, som har benyttet sig af.

Herudover arrangeres events og kampagner målrettet forskellige målgrupper, hvor af enkelte er beskrevet nedenfor.

CYKELGLADE BØRN Odense Kommune har gennem de seneste ti år arbejdet med at gøre de odenseanske skolebørn mere cykelglade. En stor del af indsatsen har fokuseret på at sikre skolevejene, så det er sikkert for skolebørnene at cykle i skole. En vigtig del af indsatsen har også været at gøre børnene mere cykelglade og cykelsikre ved at

introducere cykelleg og cykelture med klassen, som en integreret del af skoledagen. Cykelleg er et koncept, som oprindeligt er udviklet af Cyklistforbundet, til at træne børns cykelfærdigheder gennem traditionelle børnelege på cykel.

Herudover har Cyklisternes By introduceret en række cykelkampagner målrettet forskellige klassetrin for at motivere flere til at cykle i skole. Et vigtigt element er informationskampagner målrettet forældre, så forældre kan se fordelene ved at børnene cykler i skole og bliver cykelsikre så tidligt som muligt. Derfor får alle forældre ved skolestart en folder med gode råd til at cykle med deres børn og et kort med indtegnede anbefalede sikre ruter til skole.

De seneste to år har indsatsen også fokuseret på børn i daginstitutionerne med projektet Cykelglad børnehus.

Formålet er at sætte fokus på sunde transportvaner fra en tidlig alder og inspirere forældre til at cykle med deres børn. Målet er overordnet at motivere flere børn til at gå og cykle til børnehus og skole.

CYKLISTERNES ARBEJDSPLADS Målet er også at øge andelen af voksne, der cykler til og fra arbejde og uddannelse. Derfor har Cyklisternes By introduceret konceptet Cyklisternes Arbejdsplads for de lokale arbejdspladser, som kan få et certificeringsbesøg, hvor de får point alt efter hvor gode forhold de har for deres cyklende medarbejdere. Ordningen gælder både private og offentlige arbejdspladser i kommunen og indtil videre er 32 arbejdspladser certificeret med enten guld-, sølv- eller bronze-certifikat.

Formålet med projektet er at samarbejde med arbejdspladserne om at sætte fokus på medarbejdernes transportvaner og som en del af samarbejdet arrangerer Odense Kommune events på arbejdspladsen, hvor der informeres om fordelene ved at cykle.

Arbejdspladserne deltager også i en årlig efterårscykelkampagne, hvor fokus er på at motivere flere cyklister til at cykle året rundt og forkæle de cyklister, som er helårscyklister med bl.a. reflekser og et minicykeleftersyn.

TEKNIK & MILJØ

OKTOBER 2019

længere distancer på f.eks. elcykel eller racercykel.

Der stilles krav til udformning af kryds, strækninger og hensyn til driften. Nogle af de tiltag, som Cyklisternes By har gennemført for at fremme cyklisternes trafiksikkerhed og fremkommelighed er cykelshunts og tilladt højresving for rødt for cyklister i knap 200 kryds.

31

KOMMUNEN & KLIMAET

STIGE Ø SYNKER, OG VI FØLGER MED – SÅDAN BRUGER VI SATELLITDATA

Nye metoder gør det væsentligt nemmere at fastlægge hvor meget eksempelvis diger sætter sig – og det er et vigtigt instrument i planlægning af fremtidige klimasikringer.

TEKST / GERT MICHAEL LAURSEN

OKTOBER 2019

Slotsgeolog og klimatilpasser, Odense Kommune

32

TEKNIK & MILJØ

V

i har rundt langs de danske kyster målt havvandstand i mere end 100 år, og på nær i Nordjylland så stiger den – vandstanden. Ændringerne i det målte havniveau beror på en balance imellem ændringer i vandspejlet (eustasi) og ændringer i landniveauet (isostasi). Årsagerne til førstnævnte diskuteres ivrigt. Sidstnævnte skyldes primært isostatisk uplift – en proces der startede for ca. 11.500 år siden, da den sidste istid (Weichsel) sluttede, og hævningen af tidligere isdækkede områder tog sin

begyndelse, i takt med at det to-tre kilometer tykke isskjold smeltede bort. Den isostatiske årlige uplift i Skagen er cirka 2,2 mm, mens den i grænselandet ifølge den seneste genberegning af uplift-modellen fra DTU er cirka 0 mm.

På figur 1 ses en grå kurve, der viser den observerede årlige middelvandstand ved danske målestationer i perioden 1900-2012, justeret for isostatisk uplift. Kurven viser en gennemsnitlig havstigning på cirka 3 mm om året, men ser man alene på de seneste cirka 30 år, er den på 4,3 mm/år. For alle målestationer med lange tidsserier er beregnet en middel havstigning på 1,7 – 2,2 (+0,3) mm/år.

NY METODE Som tillæg eller modvægt til den

ovenfor nævnte regionale landhævning efter sidste istid, kender vi også en række eksempler på lokale vertikale landbevægelser, fortrinsvis sætninger betinget af geologiske forhold eller menneskeskabte aktiviteter, som f.eks afvanding og bebyggelse på sætningsgivende aflejringer, landvinding og efterfølgende bebyggelse af tidligere sø, mose og fjordarealer.

Målinger af lokale vertikale landbevægelser er tidligere sket ved tidskrævende (og dyre) præcisions-nivellementer, men også her er vi blevet overhalet indenom af en ny(ere) satellit-måleteknik kaldet InSAR (Interferometrisk Syntetisk Apertur Radar).

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE) har i samarbejde med Odense Kommune

NY VIDEN

og Vejdirektoratet undersøgt mulighederne for at bruge InSAR til kortlægning af vertikale landbevægelser på nationalt niveau, og alene adgangen til tre års testdata i dette projekt har givet os værdifulde muligheder for udpegning af aktive områder og punkter (figur 2) og kvantificering af sætningshastighederne for disse.

REKREATIVT OMRÅDE SYNKER På figur 3 er der zoomet kraftigt ind på det nordligste hotspot fra figur 2. Den østligste del af oversigtskortet viser den næsten nordsyd-gående Odense Kanal og øst herfor Stige Ø – i dag et rekreativt område, men fra 1967 til 1995 losseplads, og modtager af mindst 10 millioner kubikmeter blandet affald fra Odense by. På figuren er også vist en graf med sætningsrater for en række udvalgte punkter på Stige Ø, og specielt den blå og grønne tidsserie (den gule pil angiver reflektorernes placering, centralt på øen) er interessante, idet de viser den del af Fyn der (sandsynligvis) synker hurtigst, nemlig +3 cm/år.

Her vil den opmærksomme læser måske tænke ”og hva’ så, det er jo en losseplads, og sætninger her sker helt naturligt i takt med den biologiske nedbrydning af det organiske affald”. Dette er også helt korrekt og også mest tænkt som et (måske) kuriøst eksempel på, at teknikken virker!

LUMBY-DIGET SÆTTER SIG Kigger man derimod lidt nordligere og over på den anden side af Kanalen ses et rigtig godt eksempel på en mere ”fornuftig” anvendelse af InSAR-data (figur 4). Her ses et stykke af Lumby-diget, som udgør højvandssikringen af Lumby

Inddæmmede Strand – et tidligere 600 ha stort område bestående af fjord og strandenge, indvundet som ”brødfødnings-/beskæftigelsesprojekt under 2. Verdenskrig, og efter hollandsk forbillede solgt til husmandsbrug og gartnerier.

Diget, som oprindeligt var en dæmning, består af gammel fjordbund opgravet i forbindelse med kanalbyggeriet. Dette materiale indeholder meget organisk stof, der forsvinder ved iltning og biologisk nedbrydning, hvorved diget og det indvundne bagland sætter sig.

Dette er også velbeskrevne og gammelkendte problemstillinger, men med de nye InSAR-data kan vi meget enkelt og billigt udpege de mest udsatte digestrækninger og samtidig meget præcist fastlægge sætningsraten – i dette tilfælde 4-5 mm/år, og altså dermed en bevægelse af samme størrelsesorden som den blå kurve på figur 1, der viser IPCC’s bedste bud på udviklingen i middelhavvandsstand frem mod år 2100 for RCP4.5-scenariet, men bare modsatrettet og dermed svarende til en slags fordobling af risikobilledet for højvandsbeskyttelse i Odense Fjord.

BEVÆGELSER IND I BYPLANLÆGNING Som et sidste eksempel på anvendelsen af InSAR-data ses på figur 5 og 6 henholdsvis en Scalgo-højvandsscreening af et industriareal umiddelbart syd for Odins Bro og Stavids Aa, suppleret med satellitdata-leverandørens beregning af brutto-sætningerne inden for det skraverede areal.

Med en beliggenhed på kanten af det, der engang var Fyns næststørste sø – den nu (næsten) tørlagte og oprindeligt 160 hektar store Næsby Hoved Sø forekommer sætninger og indsynkning ganske naturlige, men en middelsætning på 3-4 mm/ år, stedvis op til 8 mm/år, er af en størrelsesordenen der betyder, at vertikale sætninger nu inddrages i byplanlægning og risikostyringsplanlægningen i et langt højere omfang end tidligere, og det overvejes om for eksempel opsætning af radar-reflektorer på strategisk vigtige steder kunne medvirke til at sikre grundlaget for en fremadrettet og mere systematisk overvågning af landbevægelser.

Figur 1. Absolut middel-havniveau (m) for danske kyster i perioden 1900-2100. (DMI)

Figur 2. Reflektorpunkter på Fyn (+100.000 stk). Pilene angiver mulige hotspots i/omkring Odense.

Figur 3. Eksempel på hotspot – gasindvindingshusene på Stige Ø.

OKTOBER 2019

En beskrivelse af det enorme anvendelses­ potentiale og teknikken bag InSAR ligger helt udenfor rammen af denne artikel, men prøv for eksempel dette link: http://orbit.dtu.dk/files/ 127596269/Kortdage2016_ indlaeg_v3.pdf.

Figur 4. Scalgo-screening: vandstand +170 cm.

TEKNIK & MILJØ

33

KOMMUNEN & KLIMAET

Effektstyring af bæredygtighed – kan man det?

I Odense arbejder man helt bevidst med at måle effekten af bæredygtighed. Det sker ved hjælp af definerede og ambitiøse effektmål, når man over tid realiserer de ambitiøse planer.

Odense Kommune har en central rolle, når de store planer skal virkeliggøres.

Derfor har udvalget vedtaget seks ambitiøse effektmål for byens retning. Men kan man overhovedet måle effekt på teknik- og miljøområdet? Endsige klima, miljø og natur? Det mener vi godt, man kan.

TEKST / MORTEN MØLLER IVERSEN

Stabschef og CLAUS LANGKJÆR

Proceskonsulent FOTO / ODENSE KOMMUNE

O

Her ses en luftmålestation på Grønløkkevej i Odense.

dense står midt i en historisk transformation af byen, som har ført et blomstrende erhvervs-

og byliv med sig. Byens udvikling skal ske på en måde som er bæredygtig for klimaet, miljøet og naturen. By- og Kulturudvalget i

ra

fe k

ok

ts

m

ty

De

rin

g

UDVALGET

OKTOBER 2019

Ef

ti

FORVALTNINGEN

Effektledelse Effektskabelse

Effektsamspillet på By- og Kulturområdet.

34

TEKNIK & MILJØ

BORGERE, VIRKSOMHEDER, MILJØET

MÅLING AF BÆREDYGTIGHED By- og Kulturforvaltningen arbejder med en række områder, som påvirker byens bæredygtighed. Især tre af de seks effektmål påvirker områderne klima, miljø og natur. På natur-delen måler vi bl.a. arealerne af grønne områder og hvor stor en andel af bymidtens beboere, der har adgang til et grønt område.

Målet ”Øget fremkommelighed” har fokus trafikkens betydning for klima og miljø og sætter ambitioner for bl.a. mere brug af kollektiv trafik, samt cykelture. Endelig er målet ”Fremtidssikret udvikling og vedligehold af bygninger, veje og faciliteter” kommunens største ”klimahåndtag”.

Odense Kommune råder over knap en mio. m 2 bygninger i form bl.a. af skoler, daginstitutioner, plejecentre, og administrationsbygninger, som alle forbruger varme, el og vand. Her har By- og Kulturudvalget ambitioner for både at nedbringe forbruget, men også en særskilt ambition om at nedbringe CO 2-aftrykket på el og varme. I tabel 1-3 ses udvalgets tre effektmål med tilhørende indikatorer og ambitionsniveauer.

EFFEKT-SAMSPILLET PÅ BY- OG KULTUROMRÅDET Forholdet mellem effektstyring, effektledelse og effektskabelse kan ses som forskellige typer samspil mellem politikerne, forvaltningen og borgerne, hvor borgerne ved kommunalvalgene udtrykker deres forventninger om (bl.a.) effekt til politikerne.

Udvalget formulerer borgernes forventninger som effektmål, som forvaltningen skal indfri for målgrupperne, og derefter opstår effekten i mødet mellem medarbejderen og borgeren, virksomheden eller miljøet.

NY VIDEN

Udvikle hele Odense med kvalitet og bæredygtighed

Baseline 2018

Mål 2019

Mål 2020

Mål 2021

Grønne arealer i den udvidede bymidte (m2) 264.911 264.911 264.911 266.911

Vejtræer (antal) Genanvendelse af affald (procent) Grundvandets kvalitet – bakteriologiske overskridelser (antal)

74,1

74,1

74,1

74,1

21.179

21.000

21.750

22.500

40,0

52,0

61,0

61,0

2 – 12

9,0

9,0

9,0

Luftens kvalitet - NOx-partikler (mikrogram/m3)

19,0 18,0 17,0 16,0

Luftens kvalitet - PM10-partikler (mikrogram/m3)

20,0 19,0 18,0 17,0

Øget fremkommelighed

Baseline 2018

Mål 2019 Mål 2020 Mål 2021

Borgere som bruger bil (procent)

48,0

48,0

47,0

46,0

Andel borgere som bruger cykel (procent)

23,0

24,0

26,0

28,0

2,0

2,0

3,0

4,0

Andel borgere som bruger kollektiv trafik (bus og letbane, procent) Passagerer med kollektiv trafik (bybus og letbane, procent)

6.841.000

6.841.000 6.841.000 6.841.000

Supplerende indikator: Fagligt perspektiv El – Forbrug i kommunens ejendomme – (kWh/m2)

Baseline 2018

Mål 2019 Mål 2020 Mål 2021

35,4 34,6 34,6 34,6

El – Forbrug i kommunens ejendomme (ton CO2)

4.163 4.100 4.100 4.100

Vand – Forbrug i kommunens ejendomme (m3/m2)

0,464 0,444 0,425 0,425

Varme – Forbrug i kommunens ejendomme (GJ/m2)

0,365 0,360 0,354 0,348

Varme – Forbrug i kommunens ejendomme (ton CO2)

5.590 5.500 5.420 5.340

TO SIDER AF SAMME SAG Historisk har Odense Kommune oplevet et dilemma i målingen af de ønskede effekter, som består i, at man ønsker indikatorer, som måler på de meget brede og langsigtede ambitioner, og på samme tid ønsker viden, som giver mening i den daglige drift.

Ledere og medarbejdere i driften har gennem en grundig og inddragende proces foreslået en række indikatorer for hvert effektmål, som meget præcist måler de effekter, som er ønskelige i forhold til kernopgave og formål, og som giver mening 1:1 i driften. Mål, som bygger på deres erfaring fra det daglige arbejde.

På den måde undgår vi at By- og Kulturudvalgets effektmål skal ”oversættes” ned gennem hierarkiet i forvaltningen. Koblingen er i

stedet direkte, bygget ind i forholdet mellem formålet og den måde man måler på – oversættelse er overflødig, når politikere og medarbejdere taler samme sprog.

EFFEKTLEDELSE OG EFFEKTSKABELSE Gennem det seneste års tid har vi sat fokus på, at effektstyring også leder til bedre effektskabelse – at borgere, virksomheder og miljøet faktisk oplever bedre effekt. Det kræver, at ledere på alle niveauer i organisationen kan bedrive effektledelse – det vil sige, at de kan skabe de rammer, som er en forudsætning for effekten. Gode, operationelle effektindikatorer er en af forudsætningerne for at kunne lede på effekter – så vi ved, hvornår vi lykkes med vores kerneopgave.

By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune er midt i en spændende transformation, hvor udvalget styrer efter effekter, lederne leder på effekter, og medarbejderne skaber effekter for forvaltningens målgrupper. De politiske effektmål er således det første trin i en tre-trins-raket, som skal lede til, at vi skaber mere effekt for bl.a. miljø og klima for de samme eller færre penge.

BY- OG KULTURUDVALGETS EFFEKTMÅL 2018-2022 Udvikle hele Odense med kvalitet og bæredygtighed Understøtte aktive fælles­ skaber og sammenhængskraften i storbyen Øget fremkommelighed Fremtidssikret udvikling og vedligehold af bygninger, veje og faciliteter Iværksættere og virksom­heder vækster i Odense Kunst- og kulturlivet som storbygenerator

SKAL OMSÆTTES TIL PRAKSIS Med baggrund i Odenses markante udvikling venter der i By- og Kulturforvaltningen et udfordrende, men spændende arbejde med at omsætte de politisk formulerede ambitioner om effekt til virkelighed – på en bæredygtig måde. Det betyder, at dialogen mellem borgerne, politikerne og forvaltningen i højere grad skal basere sig på viden om, hvad der virker. Derfor satser forvaltningen nu endnu mere på data og effektledelse, som er en forudsætning for, at ledere og medarbejdere kan skabe mere effekt for borgere, virksomheder og miljø.

På den måde kan vi også på bæredygtighed forsøge at styre effekterne på vores arbejde og understrege den vigtige kommunale indsats, der ydes hver dag.

TEKNIK & MILJØ

OKTOBER 2019

Andel husstande, som har mindre end 300 meter til et grønt område (procent)

35

KOMMUNEN & KLIMAET

Den bæredygtige kolonihave:

Odense arbejder med fremtidens kolonihaver Brugen af kolonihaverne i Odense har ændret sig en del over tid. I dag bruger mange kolonihaven til rekreation og små ferier i stedet for grøntsagsdyrkning. Ønskerne om et mere nutidigt byggeri forsøger Odense Kommune at imødekomme ved at øge den lovlige bygningsstørrelse.

U TEKST /

OKTOBER 2019

ANJA SKOVSLUND HENRIKSEN

Funktionsleder for spildevand, gartnerier og kolonihaver, Odense Kommune

36

TEKNIK & MILJØ

Projektet ”Den bæredygtige kolonihave” handler om, gennem dialogbaserede løsninger, at sikre fremtidens kolonihaver i Odense Kommune, med kolonihavernes oprindelige formål for øje.

dviklingen i brugen af Odenses kolonihaver har over en årrække medført et øget behov for at skabe bæredygtige og miljøvenlige forhold, som samtidig sikrer en moderne og fremtidssikret brug af kolonihaverne.

I Odense Kommune er der 33 kolonihaveforeninger, som tilsammen rummer ca. 4.000 små jordstykker. Jordstykkerne, eller havelodderne, har i gennemsnit et areal på 400 m2 og kan lejes af borgerne med det formål at opføre mindre bygninger og til dyrkning af frugt og grønt.

Kolonihavetraditionen i Odense Kommune opstod i 1893 og er altså mere end 125 år gammel. Gennem årene har brugen af haverne dog ændret sig meget, hvilket også har betydning for de krav som stilles, og for den måde som området reguleres på.

Langt de fleste af haveforeningerne, nærmere bestemt 29, ligger på jord, der ejes af Odense Kommune. Odense Kommune lejer jorden ud til Odense Havelodselskab af 1893, som er en forening under den nationale organisation Kolonihaveforbundet.

Odense Havelodselskab videreudlejer de enkelte ko-

lonihaver ud til 29 foreninger, som igen udlejer til de enkelte havemedlemmer. I dette hierarkiske set-up er ansvaret for leje, drift og anlæg på havelodderne udlagt til selskabet, foreningerne og medlemmerne i henholdsvis lejekontrakter og lokalplaner.

NYE TIDER I KOLONIHAVEN Generelt har man måtte bygge i omegnen af 50 m2 på et kolonihavelod, samt et mindre drivhus, og historisk set har dette været tilstrækkeligt til havebrug og ophold i mindre omfang.

Tiden og samfundet har dog ændret sig, og haverne er igennem de seneste par årtier mere blevet genstand for rekreation og afslapning end reel havedyrkning. Der tilbringes også længere tid i haverne – hele weekender og ferier. Så i et mere moderne perspektiv er der behov for nogle andre rammer, end der tidligere har været.

For eksempel mere byggeri med mulighed for badeværelser og køkken samt overnatningsplads til hele familien. Det ønske har politikerne i Odense Kommune valgt at imødekomme, så der nu tillades mere byggeri, og man imødekommer nu lejernes

REPORTAGE

nutidige ønsker om at øge den lovlige bygningsstørrelse på 60 m2.

De steder, hvor byggeriet overskrider rammerne, har Odense Kommune krævet byggeriet reduceret til tilladt størrelse. Det har betydet, at foreløbig 123 havelejere har måtte fjerne dele af deres havehus. Samtidig med denne regulering af områderne er Odense Kommune også meget optaget af at sikre forsvarlig spildevandshåndtering i haverne.

Havelejerne har mulighed for via en autoriseret kloakmester at etablere en lukket samletank efter tilladelse fra Odense Kommune. Hertil skal ledes al vand fra køkken- og spildevandsfaciliteter. Alternativt, hvis man hverken har toilet, bad, håndvask eller lignende, kan havelejerne bevare mere primitive forhold og benytte foreningens fællesfaciliteter.

To ud af Odense Kommunes 33 kolonihaveforeninger skal tilsluttes den offentlige kloak, fordi de er placeret i områder, hvor man har drikkevandsinteresser, som skal beskyttes.

123 havelejere har måtte fjerne dele af deres huse, fordi de havde overskredet rammerne for den tilladte byggestørrelse.

Samtidig har det været afgørende for kommunen som udlejer at bidrage til en god, omend konsekvent proces, hvor der har været plads til, at lejerne har kunnet foretage de nødvendige ændringer i rimelighed med de økonomiske konsekvenser, som det har medført den enkelte.

Odense Kommunes formål har været at regulere byggeriet, så det overholder bestemmelserne, ikke at fordrive enkelte havelejere, fordi de ikke har haft råd til at indfri kravene. Mange lejere har købt deres byggeri, som det er, og har ikke været vidende om problemernes omfang. Det har derfor været vigtigt for Odense Kommune at understøtte kolonihavelejerne samtidig med, at målet om at fastholde områderne til kolonihaveformål har været i fokus.

I den forbindelse har der været stor inddragelse af lejerne og behov for en god dialog med disse, ligesom det har været vigtigt for Odense Kommune at have et godt og tæt samarbejde med kolonihaveforbundet.

TEKNIK & MILJØ

OKTOBER 2019

BESKYTTER DRIKKEVAND Enkelte foreninger er også på tale til at blive kloakeret på hvert havelod og tilsluttet offentlig kloak. Mere præcist drejer det sig om aktuelt to haveforeninger, som er placeret i områder med særlig drikkevandsinteresse. Her har Odense Kommune og VandCenter Syd en særlig interesse i at undgå forurenende spildevandsforhold, som kan skade grundvandet.

Arbejdet med at forbedre miljøforholdene i foreningerne, samtidig med et fremtidssikret fokus, har i Odense stået på de seneste fem år. Der har været tale om lang og grundig proces med kortlægning af alle eksisterende forhold.

37

KOMMUNEN & KLIMAET

GRØNTSAGERNE dyrkes i fællesskab Når man er flere om at holde køkkenhaven, bliver udbyttet større – både socialt og når der høstes. I Odense er to økologiske fælleshaver åbnet i de seneste par år.

TEKST / HEIDI KASTRUP CHRISTENSEN

Biolog Odense OG RONJA NYGAARD PEDERSEN

Biolog Odense

De økologiske fælleshaver er blevet en succes i Odense, og der kan nemt komme flere bæredygtige fællesskaber i de kommende år.

D

OKTOBER 2019

e fleste danskere kender til kolonihaver på den ene eller anden måde. Måske er man selv ejer af et lille stykke jord, hvor grøntsagerne og fritiden kan dyrkes? Eller måske var det bedsteforældrene, der boede det meste af sommeren i deres haveforening?

Kolonihaverne giver mulighed for at dyrke sine egne afgrøder tæt på byen – ja, nærmest midt i byen. Det er også formålet med de økologiske fælleshaver, som er opstået i Odense i de seneste år.

Her er fokus på dyrkningen, økologien og fællesskabet, når flere familier går sammen om at passe en stor køkkenhave. Alle hjælper til, og alle får del i udbyttet.

38

TEKNIK & MILJØ

Den første fælleshave – Rubra - åbnede i 2016 med 500 kvadratmeter køkkenhave og 16 familier med i fællesskabet. Interessen er sidenhen vokset, så flere familier er kommet til, og i 2018 åbnede Odenses anden fælleshave – Engelund.

FÆLLESSKABET I CENTRUM Her er konceptet det samme som i Rubra, og allerede i første sæson kunne Engelunds medlemmer høste kartofler, løg, ærter, græskar og krydderurter.

For medlemmerne er det naturligvis de økologiske grøntsager, der trækker. Men fællesskabet betyder også meget. I haverne mødes folk med forskellige baggrunde og i alle aldre. Det skaber nye kontakter

og venskaber, som ellers ikke var opstået.

I fælleshaverne bliver udbyttet heller ikke fordelt nøjagtigt mellem medlemmerne. Nogle har en stor familie, mens andre kun er én eller to, så man henter, hvad man har brug for til aftensmaden. Før eller siden skal alle løgene dog høstes, og så bliver de tørret og fordelt – men ellers foregår det fra dag til dag og efter behov.

”ODENSE-MODELLEN” De økologiske fælleshaver i Odense er et resultat af et godt samarbejde mellem lokale ildsjæle og kommunen. Det er ikke Odense Kommune, der bestemmer, at der skal være en fælleshave, men der er efter-

ERFARINGER SKAL DELES Kort fortalt går ”Odense-modellen” ud på at have fokus på fællesdyrkningen med afsæt i Danmarks gamle foreningskultur. Kommunen skal være fødselshjælper og sparringspartner, men det skal drives af medlemmerne selv. Den erfaring og viden, der er skabt, skal deles, så den kan danne grundlag for en plan for de første par år.

Det ser ud til at sikre levedygtige projekter, som skaber menneskelig værdi, og som lever op til Odenses ambitioner om at være Danmarks grønneste storby.

Som tidligere nævnt kan modellen uden problemer overføres til andre kommuner, og Fælleshaven Nordbuen i Ballerup er skabt med inspiration fra Odense.

Lækre grøntsager fra haven i Odense.

Her er det et lille udpluk af høsten fra sidste efterår.

Sådan så haven ud en tidlig efterårsdag for ganske nyligt.

og spiselige urter i skovbunden.

På den måde kan der høstes løbende, når der først er plantet ud, mens fælleshaven har den mere kendte, årlige cyklus. Desuden er træer – og dermed skovhaven – med til at lagre CO2, så bæredygtigheden er helt i top.

Mens fælleshaverne er et relativt nyt fænomen i Odense, så har de et ældre familiemedlem, som fortjener at blive nævnt. Det er skolehaverne, som har en lang historie

Imidlertid sker der også hele tiden udvikling i de eksisterende haver, som kan inspirere andre. Således har fælleshaven Rubra for nylig indviet en såkaldt skovhave.

Der er simpelthen tale om en spiselig skov. I fælleshaven bliver der dyrket traditionelt år for år, men en skovhave tager afsæt i skoven som økosystem med træer, bærbuske

i byen. På Falen i Odense har der været skolehave siden 1956, og den er i dag en del af Foreningen Haver til Maver, som har skolehaver over hele landet.

Der er således mange muligheder for at dyrke bæredygtige grøntsager i Odense, og forhåbentlig kommer der endnu flere i fremtiden.

TEKNIK & MILJØ

OKTOBER 2019

REPORTAGE

hånden skabt en ”Odense-model”, som kan danne baggrund for flere haver – både i Odense og i resten af landet.

Når interesserede henvender sig, bliver de bedt om at lave en forening, som kan drive fælleshaven.

Så forsøger kommunen at finde et velegnet grønt areal, og det bliver efterfølgende stillet til rådighed for foreningen.

Kommunen sørger indledningsvist for at få lagt vand ind på området og fræset op til bede. Det første år får fælleshaverne også en økologisk havekonsulent stillet til rådighed. Foreningerne betaler ikke noget for området, men de forpligter sig naturligvis til at holde hele området, og ikke kun deres bede, i ordentlig stand.

Hvis foreningen bliver opløst, går området tilbage til kommunen.

OM FREMTIDEN De økologiske fælleshaver er således blevet en succes i Odense, og der kan nemt komme flere bæredygtige fællesskaber i de kommende år. Haverne har således fået plads blandt initiativerne i kommunens handleplan for Danmarks grønneste storby, så hvis der er flere borgere, som har mod på at dyrke økologiske afgrøder i fællesskab, er der muligheder for det i Odense.

39

KOMMUNEN & KLIMAET

Gennemførelsen af projektets første etape blev markeret med en gadefest. Der resterer to yderligere etaper.

Bæredygtig regnvand I hjertet af det gamle arbejderkvarter, Skibhuskvarteret, prøver Odense Kommune og VandCenter Syd kræfter med lokal afledning af regnvand (LAR) i det fælles pilotprojekt ”Klimaklar i Skibhus”.

TEKST / MARTIN W. SØRENSEN,

Projektleder, Vandcenter Syd FOTOS /

OKTOBER 2019

VANDCENTER SYD

40

TEKNIK & MILJØ

K

ongstanken i projektet er at bruge regnvand som en ressource på overfladen. Ved at nedsive, forsinke og magasinere regnvand for eksempel i bede, frem for at lede regnen i kloakken, kan man løse en konkret problemstilling med kælderopstuvninger.

På samme tid kan man tilføre lokalområder rekreativ merværdi i form af grønne bede og træer. Elementer af trafiksanering og områdefornyelse kan tilmed også bygges ind i en samlet løsning.

En yderligere fordel ved LAR er, at det også er en bæredygtig fremgangsmåde, da regn- og spildevand løber i hver sit system. I det traditionelle et-strengede system løber regn- og spildevand sammen. Det betyder, at regnvand – der i udgangspunktet er rent – blandes med beskidt spildevand og renses efterfølgende på renseanlæg

med et ikke uvæsentligt ressource- og energiforbrug til følge. Ved at gøre brug af LAR i projekter som Klimaklar i Skibhus kan vi dermed så at sige ”skille skæg og snot for sig”.

INDDRAGELSE AF INTERESSENTER I projektområdet for Klimaklar i Skibhus strømmer en stor del af regnvandet i kloakken fra offentligt areal. Her er der rig mulighed for at anlægge forskellige LAR-løsninger og indsamle erfaringer.

Kloakken modtager dog også en stor mængde regnvand, der afledes fra privat areal, hvor kun den enkelte grundejer har råderet.

Projektet indfrier derfor først sine målsætninger, når et flertal af de lokale beboere på frivillig basis

REPORTAGE

Projektlederen har slået mange vejr­ møller og kolbøtter i løbet af projektet.

LAR-vejbede bidrager til regnvandshåndtering, men er også med til at gøre en grå gade grønnere, hvilket især gavner biodiversiteten.

dshåndtering i Odense heder og interessenter mødes. Her har der været behov for at acceptere, at vi undervejs må finde nye løsninger og veje, når de oprindelige planer er blevet udfordret.

Heldigvis har vi også lært meget af dette og høstet værdifulde erfaringer, som vi kan tage med os i de fremtidige etaper.

BEHOV FOR AT UDFORDRE VANTE RAMMER Klimaklar i Skibhus er et pilotprojekt, fordi vi ønsker at blive klogere og samle erfaringer med en mere innovativ metode i værktøjskassen med løsninger, der skal tage hånd om både nutidens og fremtidens øgede regnmasser.

Prognoserne peger på øgede nedbørsmængder og kraftigere regn mange år frem. Dette udfordrer kloaksystemets kapacitet og stiller krav til, hvordan vi indretter vores infrastruktur. Gårsdagens løsninger, så som rørløsninger, kan hurtigt vise sig utilstrækkelige og komme til kort i ny virkelighed, hvor klimaforandringer også spiller ind. Der er derfor behov for at udfordre de traditionelle rammer, bryde med vanetænkning og bringe nytænkende og bæredygtige løsninger i spil som LAR. Du kan læse mere om Klimaklar i Skibhus på klimaklar.nu eller på facebook.com/klimaklar.

OKTOBER 2019

hopper med på vognen og anlægger regnvandsløsninger i deres haver. Og det er nemmere sagt end gjort, har vi erfaret - især når appellen om at håndtere regnvand på egen grund sker ad frivillighedens vej.

Siden projektets startskud i 2014 er der lagt mange kræfter i at involvere de lokale beboere og formidle viden om at håndtere regnvand på egen grund. Oplevelsen fra første fløjt var, at tanken om at ”sortere sit regnvand” var ny, ukendt og kompliceret for en del borgere. Denne udfordring forsøger vi at løse ved god kommunikation og ved at vise etablerede regnhaver frem, så løsningen bliver afmystificeret.

I løbet af processen har det stået klart, at det er umuligt at undgå udfordringer, når mange faglig-

TEKNIK & MILJØ

41

KOMMUNEN & KLIMAET

CIRKULÆRT ELEKTRONIK-GENBRUG:

SÅDAN RECIRKULERER VI ELEKTRONIKUDSTYR

Et lokalt initiativ i Odense har med udgangspunkt i en ny forening sat fokus på at genbruge elektronikskrot og fremme en ny infrastruktur i byen. Mere genbrug og mere bæredygtige forbrugsvaner er målet

TEKST / WINIE EVERS

OKTOBER 2019

Ph.D og cirkulær økonomi konsulent, Odense Renovation A/S

42

TEKNIK & MILJØ

H

vordan kan vi øge elektronikgenbrug og forebygge spild af sjældne ressourcer fra elektrisk og elektronisk udstyr i byerne? I denne artikel introduceres en case om et lokalt initiativ i Odense, der er opstået på baggrund af SDU forskeres grundige livscyklusanalyse af borgernes elektroniske affald afleveret hos Odense Renovation A/S. To emner diskuteres i forhold til, hvad der kan gøres infrastruk-

turmæssigt med; 1) Det fuldt funktionelle elektriske og elektroniske udstyr, der afleveres som affald på genbrugsstationerne og hører under elektronikaffaldsbekendtgørelsen og 2) Den fuldt funktionelle elektronik som ligger gemt i skufferne hos borgerne, selvom den ikke længere bliver brugt.

En konkret case illustrerer en nystartet forenings arbejde med den strukturelle side af øget genbrug og affaldsforebyggelse, på

baggrund af et tæt samarbejde mellem en mangfoldig gruppe interessenter; fra erhvervskonsulenter, sociale iværksættere og forskere, til politikere, og private såvel som offentlige affaldsspecialister.

Denne gruppe har fundet et fælles fundament for et samarbejde som foreningen Re-Circle, der vil udvikle ​​en ny infrastruktur i byen, som fremmer elektronik-genbrug og mere bæredygtige forbrugsvaner.

De mener, der er behov for et sup-

NY VIDEN 40 % af den elektronik, der indleveres til genbrug i Odense, er fuldt funktionsdygtigt.

AFFALDSFOREBYGGENDE INFRASTRUKTUR I begyndelsen af 2 ​​ 019 fandt en mangfoldig gruppe forretningskonsulenter, sociale iværksættere, forskere, politikere, rådgivere og offentlige affaldsspecialister fælles grundlag for at gøre noget ved denne udfordring, og de endte med at stifte foreningen Re-Circle.

Ud over opbygning af infrastrukturen med indsamlingssteder vil ReCircle også gøre en indsats for at informere om cirkulær økonomi, og hvordan vi i Odense kan gøre vores forbrug mere bæredygtigt – de vil blandt andet afholde bæredygtigheds events og lave repair café træningssessioner.

plement til det nuværende system, hvor stort set alt der afleveres på genbrugspladserne – uanset om det virker eller ej - bliver neddelt til genvinding, med tab af en række sjældne ressourcer som konsekvens. Re-Circle udspringer af en idé baseret på SDU’s forskning og deres foreløbige erfaringer viser, der er behov for at samle mange forskellige interessenter fra værdikæden, for at kunne udvikle en affaldsforebyggende infrastruktur.

TONSVIS AF ELEKTRONIKAFFALD Den teknologiske og økonomiske udvikling samt et væld af anvendelsesmuligheder for elektrisk og

elektronisk udstyr (EEE, red.) har gjort disse enheder til en naturlig del af vores livsstil. Som følge heraf er mængden af elektrisk og elektronisk affald (WEEE, red.) vokset hur-

HVORDAN FÅR VI GENBRUGT MERE AF DEN FULDT FUNKTIONELLE ELEKTRONIK? PRODUCENT ANSVARS SYSTEMET VIDENSINSTITUTION VELGØRENDE ORGANISATION

Re-Circle E-SKROT til GENBRUG

PRIVATE VIRKSOMHEDER

RENOVATIONSSELSKAB

OKTOBER 2019

En af de største udfordringer for Re-Circle’s arbejde er dog, at der endnu ikke er forretning i at gøre dette, og de er derfor fortsat afhængige af frivillige kræfter, sponsorer, donationer og ekstern funding, samt partnerskaber med certificerede elektronik genbrugsvirksomheder.

Hos Odense Renovation A/S støtter vi op om ReCircles initiativ, blandt andet via medfinansiering fra EU’s Regionalfond under Bæredygtig Grøn Byudvikling.

Se mere på: www.odenserenovation.dk.

PRODUCENT ANSVARS SYSTEMET Diagrammet viser samspillet mellem forskellige interessenter, der kan være med til at påvirke adfærden, når det drejer sig om recirkulering og genbrug af elskrot.

TEKNIK & MILJØ

43

KOMMUNEN & KLIMAET

tigt – i 2016 blev der på globalt plan genereret 44,7 millioner tons WEEE. Over 22% af verdens EEE markedsføres i EU, og Danmarks andel af dette er 140.000 ton, svarende til 25 kg pr. indbygger hvert år.

Når vi så ikke længere har brug for al elektronikken i hjemmet, bliver en stor del af det afleveret på genbrugsstationerne. I Odense Kommune, blev der på Odense Renovations 8 genbrugsstationer afleveret omkring 2.000 ton elektronik som affald i 2018, hvilket er ca.

10 kg pr. indbygger i kommunen. På trods af, at en stor del af dette stadig virker, bliver det behandlet som affald, der neddeles og smeltes om til nye råvarer (genvinding), med tab af nogle af de sjældne ressourcer som konsekvens. Der er lavet meget forskning med tekniske løsninger til genvinding af nogle af ressourcerne fra WEEE, men hvad med infrastruktur-løsninger, der forhindrer det som stadig fungerer i at blive affald, ved at genbruge og reparere mere? Når vi ser på mængderne, er WEEE-indsamlingsraten i Danmark på omkring 47% af alt elektronikskrot: det betyder, at der i gennemsnit er ca.

12 kg elektronikskrot pr. indbygger, som ikke indsamles, og derfor antageligt ikke genvindes eller registreres (2.400 ton alene i Odense kommune). Noget af dette kan være udstyr, som fx ligger gemt hjemme i skuffen eller i kælderen uden længere at blive anvendt, uanset om det virker eller ej - an-

KILDEMATERIALE Eurostats R. G. Charles, “Assessment and Exploitation of the Inherent Value of Waste Electrical and Electronic Equipment (WEEE) for Circular Economy”. Doctoral thesis, Swansea University.

K. Parajuly, K. Habib, G. Liu “Waste electrical and electronic equipment (WEEE) in Denmark: Flows, quantities and management”. Resources, Conservation and Recycling 123: 85–92. 2017

OKTOBER 2019

Det Danske producentasvarssystem DPA, K. Parajuly, K. Habib, C. Cimpan, G. Liu, H. Wenzel “End-of-life resource recovery from emerging electronic products – A case study of robotic vacuum cleaner”. Journal of Cleaner Production 137:652-666. 2016 TV2/Fyn

44

TEKNIK & MILJØ

Nogle af folkene bag Re-Circle; Sabina Kethelz, Forrretningsudviklingskonsulent i robotindustrien, Araz Khan, HR konsulent Assens Kommune og byrådsmedlem i Odense, Birthe Krabek, selvstændig i bæredygtighedsprojekter og medskaber af Repair Cafe Odense, og Elisavet Angouria-Tsorochidou, Miljøingeniør og Ph.D.-studerende ved Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet i Risø.

det ved vi ganske enkelt ikke hvor forvinder hen.

SMÅT ELEKTRONIK SKAL HURTIGT VIDERE I 2018 var der ud af de 2.000 ton WEEE ca. 900 ton af det, der i det daglige kaldes ’småt eletronik’. Ud af de 900 tons småt elektronik er 40 % (360 ton) stadig fuld funktionelt. Hvis dette også gælder for det uregistrerede ’småt elektronik’ WEEE, er der samlet set 792 ton (360 + 432 ton) i Odense Kommune, som ikke bliver anvendt, selvom det stadig virker – det svarer til 4 kg pr indbygger fra nyfødt til olding! Fra et cirkulær økonomi perspektiv er udfordringen derfor, hvad der kan gøres infrastrukturmæssigt med; 1) Det fuldt funktionelle ”småt elektronik” EEE, der ender som WEEE og 2) Det WEEE og EEE, der ligger i skuffer og skabe i hjemmet uden længere at blive anvendt. Problemet er nemlig, at meget elektronik ligger så længe at det bliver forældet. For at forhindre dette, er der er brug for at det kommer hurtigt videre til en ny ejer.

FRIT LEJDE-KAMPAGNE En (W)EEE-kampagne kaldet ”FRIT LEJDE” der kørte fra oktober til december 2018 i samarbejde mellem SDU, TV2/Fyn, Refurb og reparationsvirksomheder, samt en række genbrugsstationer på Fyn, viste at mange husstande har elektronik liggende derhjemme som ikke anvendes, herunder ofte flere mobiltelefoner og bærbare computere. Tilsammen blev der i kampagnen afleveret 1.600 emner

fra borgerne til de deltagende genbrugsstationer, og det viste sig at 80% af disse stadig var fuldt funktionelle.

Fra et cirkulær økonomi-perspektiv var det på den ene side alletiders, at kampagnen viste, at befolkningen i Odense er villige til at donere deres hengemte elektronik – mange af dem fordi det blev gjort klart, at elektronikken så vidt muligt ville blive genbrugt som afslutning på kampagnen, samt at udstyr med data på ville blive slettet af en certificeret virksomhed.

På den anden side havde meget af det, der blev indleveret, været ubrugt i årevis, og især for mobiltelefoner og bærbare computere, udgør manglen på hurtigt videresalg et problem; der er ingen efterspørgsel efter forældede varer af denne art! De foreløbige resultater indikerer, at en af forklaringerne ​​ på denne opbevaringstendens er manglen på en infrastruktur i Odense, hvor man let kan sælge eller donere elektronik, inkl. datasletning, mens det stadig er efterspurgt – og så at mange ikke er bevidste om, at de kan gøre en bæredygtig forskel, og måske ovenikøbet for penge for noget af elektronikken, hvis de skiller sig af med det brugte, så snart de køber nyt.

Forkortelser: WEEE=Waste of Electric and Electronic Equipment EEE=Electric and Electronic Equipment

Kort Nyt – fra hele Danmark /

AUTOLAKERING

NY BEKENDTGØRELSE OM AUTOVÆRKSTEDER

Illu.: rawpixel.com, Freepik.com

Fra 1. oktober er en ny bekendtgørelse om autoværksteder trådt i kraft. Den nye bekendtgørelse åbner for, at der kan foretages dispensation fra afstandskravet ved etablering af sprøjtekabiner til autolakering, som alene benyttes til pletvise, små skader.

Dette gælder både for allerede etablerede anlæg såvel som for nye anlæg. Herudover indeholder den nye bekendtgørelse definitioner af ”egnet olieudskiller” samt ”pletvise, små skader”.

Den nye bekendtgørelse kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside, www.mst.dk.

Kilde: Miljøstyrelsen.

KLIMA

KLIMA

HJEMMESIDE AFLØSER MILJØTILSTANDSRAPPORTER

Illu.: rawpixel.com, Freepik.com

Miljøstyrelsen har etableret en ny hjemmeside, miljøtilstand.nu, som afløser de lange miljøtilstandsrapporter, styrelsen ellers har udgivet hvert fjerde år.

Formålet med at digitalisere informationerne er at gøre den aktuelle viden om miljøets tilstand bredere og lettere tilgængelig samt at give mulighed for hyppigere opdateringer, så interesserede altid vil kunne finde den nyeste viden.

Den miljøpolitiske redegørelse, som blandt andet beskriver væsentlige initiativer, udgives af Miljø- og Fødevareministeriet senere på efteråret.

Kilde: Miljøstyrelsen.

OVER 900 BORGMESTRE KØBENHAVN ERKLÆRER FLIRTER MED NØDSITUATION KLIMA

Det er de lokale myndigheder, vrede borgere går til, når klimaet gør ondt. For eksempel når tørke i Indien udløser ekstrem vandmangel, eller når skybrud oversvømmer kældre i København. Og verden over har mange bystyrer nu fået nok af fodslæbende regeringer og slutter sig sammen i netværk, der udveksler idéer om at begrænse biltrafik, undgå madspild og udvikle grøn energi. D. 9. oktober mødtes

BARCELONA-MODEL

det vigtigste af byernes netværk, C40 i København.

Milanos borgmester, Guiseppe Sala, der er viceformand for netværket, ser topmødet som en vigtig besked til regeringerne: ”Overalt, ikke blot i Italien, handler jeres diskussioner om immigration og sikkerhed, men der er brug for en grøn revolution. Når I ikke handler, så gør vi.”

For at gøre op med techgiganternes monopol på data har bystyret i Barcelona indført en udbudspolitik, der kræver, at alle virksomheder, der samarbejder med bystyret og i den forbindelse indsamler data, forpligter sig til at sende dem tilbage til bystyret.

Her bliver de delt med alle virksomheder, som vil finde kreative løsninger på byens problemer – i det omfang, borgerne giver tilladelse. Det har dæmpet techgiganternes interesse for byen men samtidig givet anledning til, at mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder har blandet sig i konkurrencen. Og modellen har skabt nysgerrighed i København, hvor overborgmester Frank Jensen har bedt forvaltningen se på modellen, når der skal laves ny datastrategi for hovedstaden.

Kilde: Politiken.

Kilde: Politiken.

TEKNIK & MILJØ

45

OKTOBER 2019

Storbyer over hele verden indleder et grønt oprør. Mere end 900 borgmestre har nu erklæret nødsituation for klimaet.

KOMMUNEN & KLIMAET

Kommunernes klima- og miljøindsats: – Hvor vil danskerne bo?

TEKST / SØREN SMIDT-JENSEN

PhD, Adm. direktør, Exometric & Analysechef, Kuben Management OG JESPER WAGNER

Markedschef, Exometric ILLUSTRATIONER 27% / FREEPIK.COM

%

00%

100%

100%

100%

90%

90%

90%

90%

80%

34% 80%

34% 80%

34% 80%

70%

70%

70%

70%

27%

Klima og bæredygtighed er røget til tops på danskernes politiske bevidsthed.

Men hvordan spiller klima- og miljøindsatsen i den kommune, som vi danskere overvejer at flytte til, ind på vores bosætningsvalg?

I

en analyse gennemført af Exometric i 3. kvartal af 2019 blandt 2.243 respondenter fremgår det, at 18% mener at den kommunale indsats har stor betydning for deres fremtidige bosætning. Men for 82% spiller det ingen eller mindre betydning. Det er værd at bemærke, 31% ikke har noget kendskab til indsatsen for klima og miljø i den kommune de overvejer at flytte til.

Blandt de 18% som tillægger klima- og miljøindsat34%er der ikke nogen umiddelbart enty-32% 34% en stor rolle, sen 37% dig profil. At den klima- og miljøinteresserede borger

27%

27% 34%

34%

27% 34% 34%

34%

49%

60%

60%

60%

60%

50%

50%

50%

50%

40%

47% 40%

47% 40%

47% 40%

30%

30%

30%

30%

20%

20%

20%

20%

10%

10%18%

10% 18%

10% 18% 18%år 17% Under 30

0% Total

0% Total

0%

OKTOBER 2019

al

0% Total

34% 37% 37%

32% 37%

32%

55%

%

%

34%34% 34% 37%

55% 47%

17%

55%

55% 49%

17%

17% 17% 30-3917% år

55% 49%

49% 52%

49%42% 52% 52%

42% 42% 52%

42%50%

21%

21% 18%

Total Under 30 Under år 3030-39 år Underår3030-39 år Under år40-49 3030-39 årår år 40-49 30-39 år50-99 40-49 år år år 50-99 40-49 år 50-99 år år 50-99 Kvinde år

Stor indflydelse

50%

50% 44%

18%

14% 21% 21% 21% 17%17% 17%år 17% 50-99 år 40-49 14% 14% 14% 14%

32% 37%

50%

42%

52%

er en ”ung, rød, veluddannet kvinde” (se Mandag Morgen nr. 28, 2019), passer derfor ikke i forhold til bosætning. Her har mænd og kvinder samme interesse i området. Aldersmæssigt er de 50+ lidt mere interesseret i området samt husstande med en årsindkomst over kr. 1,25 mio.

Den store spredning i forhold til alder og indkomst bør både kommuner og developere skrive sig bag øret, for det peger på, at klima og miljø – f.eks. omsat 34% - ikke kun 36% til bæredygtige byudviklingsprojekter er 37% forbeholdt en snæver målgruppe, men tiltrækker både

19% 18%Kvinde 18%

32% 37% 37%

34%

50% 44% 44%

44%49%

49%

19%

19%18% 19% Mand

TEKNIK & MILJØ

29% 36%34% 36%

49%

45% 49%

52% 45%49% 45%

17%

19%17%

17%

19% 19% 19% 17%op19% til 17% 400.000

kr.

29% 29% 36% 39%

29% 39%

52%

45%

52% 52% 36% 45%

52% 36% 36%

19%

25% 19%19% 19%

39%

19%

25%

400.000800.000 kr.

19%

25%

800.00 1.250.0

op Mand til 400.000 op til 400.000 400.000op til 400.000 400.000op til 400.000 800.000400.000800.000400.000Over 1.250.000 800.000Over 1.250.000 800.000Over 1.250.0 Ov kr. kr.800.000kr. kr.

800.0001.250.000 kr. kr.

800.0001.250.000 kr.800.0001.250.000 kr. kr. kr.

1.250.000kr.

Ingen indflydelse

Stor indflydelse Stor indflydelse Stor indflydelse StorMindre indflydelse indflydelse Mindre indflydelse Mindre indflydelse MindreIngen indflydelse indflydelse Ingen indflydelse Ingen indflydelse Ingen indflydelse Figur 1: Betydning af den kommunale klimaog miljøindsats for mulig tilflytning, fordelt på aldersgrupper og indkomstgrupper.

46

34% 36%

44%

Kvinde Mand Kvinde Mand KvindeMand

Mindre indflydelse

34% 37%

29%

NY VIDEN

Energi og forsyning

44%

Kommuner*

Stort Mindre Intet

Kommunalt byggeri og ejendomsdrift

21%

København

13% 72% 15%

Mobilitet 19%

Århus

Indkøb 16%

Odense

11% 58% 31%

I alt

Aalborg

11% 52% 37%

Figur 2: Hvilke kommunale klima- og miljøtiltag spiller mest ind for bosætningsvalg?

Frederiksberg Roskilde

10% 51% 38%

”Tesla-segmentet” og den enlige lavindkomst-borger, der sætter det grønne højt.

Sønderborg

30% 57% 14%

FOKUS PÅ ENERGIFORSYNING ER DET VIGTIGSTE Energi og forsyning er det kommunale indsatsområde som tillægges størst betydning (44%). 75% af de adspurgte mener, at dette er en af de to vigtigste elementer for kommuner i arbejdet med klima og miljø i det hele taget. Til gengæld mener kun 16% af kommunernes indkøb er vigtige og hele 43% mener at det er det mindst vigtige af de fire områder.

KENDSKABET TIL KOMMUNERNES INDSATS? Ses der på landets kommuner, så er der betydelige forskellige i hvor meget potentielle tilflyttere kender til kommunernes klima- og miljøindsats.

Generelt er potentielle tilflytteres kendskab til kommunernes klima- og miljøpolitik forholdsvist lavt.

Sønderborg, Viborg og Hjørring skiller sig ud ved at væsentligt flere af de søgende har et stort kendskab til indsatsen end de søgende til landets øvrige kommuner. Sønderborg er en af de kommuner som i en årrække har arbejdet målrettet med kommunikation om miljøindsatser i kommunen, bl.a. initiativet Project­ Zero. Analysen indikerer at netop at denne indsats bærer frugt. Omvendt, så afslører tallene ikke noget om, hvorvidt kendskabet til klima- og miljøindsatsen

9% 50% 41%

Slagelse

3% 57% 40%

Silkeborg

11% 67% 22%

Kolding Lyngby-Taarbæk Helsingør

4% 72% 24% 17% 50% 33% 9% 57% 35%

Randers

9% 57% 35%

Vejle

0% 74% 26%

Horsens Viborg

9% 59% 32% 29% 29% 43%

Gentofte

5% 60% 35%

Herning

0% 60% 40%

Holbæk

5% 70% 25%

Esbjerg

16% 74% 11%

Faaborg-Midtfyn Hjørring

5% 68% 26% 28% 44% 28%

Næstved

11% 44% 44%

Rødovre

17% 56% 28%

Syddjurs

22% 56% 22%

OKTOBER 2019

100%

9% 60% 32%

Figur 3: Kendskab til kommunernes klima- og miljøindsats Spørgsmål stillet: ”Du har svaret, at din næste bolig højst sandsynligt bliver i kommunen”. ”Hvor stort er dit kendskab til kommunens klima- og miljøpolitik?”.

Note: *De 25 kommuner, som flest af de 2243 adspurgte vil søge imod, næste gang de skal tage et bosætningsvalg.

TEKNIK & MILJØ

47

KOMMUNEN & KLIMAET

Kommune*

Stor

Stor

Mindre

København

21% 52% 27%

Kommuner i Region Hovedstaden

19%

50%

31%

Århus

19% 52% 29%

Kommuner i Region Sjælland

18%

49%

33%

Odense

15% 41% 44%

Kommuner i Region Syddanmark

18%

42%

40%

Aalborg

Mindre

Ingen

Ingen

8% 65% 27%

Kommuner i Region Midt

16%

48%

37%

26% 59% 15%

Kommuner i Region Nord

12%

58%

30%

Roskilde

21% 38% 41%

Hele landet

18%

48%

34%

Sønderborg

22% 41% 38%

Slagelse

11% 46% 43%

Frederiksberg

Silkeborg

22% 59% 19%

Kolding

20% 32% 48%

Lyngby-Taarbæk

17% 50% 33%

Helsingør

4% 65% 30%

Randers

13% 48% 39%

Vejle

22% 52% 26%

Horsens

18% 45% 36%

Viborg

10% 38% 52%

Gentofte

20% 40% 40%

Herning

20% 55% 25%

Holbæk

35% 45% 20%

Esbjerg

21% 58% 21%

Faaborg-Midtfyn

11% 37% 53%

Hjørring

17% 50% 33%

Næstved

28% 56% 17%

Rødovre

28% 67% 6%

Syddjurs

17% 56% 28%

Figur 4: Betydning af kommunernes klima- og miljøindsats for potentiel tilflytning.

Spørgsmål stillet: ”Vil en kommunes klima- og miljøpolitik have nogen indflydelse på om, du vil flytte dertil, næste gang du skal flytte?”

Note: *De 25 kommuner, som flest af de 2243 adspurgte vil søge imod, næste gang de skal tage et bosætningsvalg.

Figur 5: Betydning af kommunernes klima- og miljøindsats for potentiel tilflytning, samlet i regioner.

skyldes, at den er ambitiøs eller måske netop uambitiøs.

HVAD BETYDER INDSATSEN FOR TILFLYTNING? Holbæk Kommune skiller sig ud med 35% af de adspurgte, der tillægger kommunens klima- og miljøpolitik ”stor” indflydelse for deres mulige tilflytning.

I Helsingør og Aalborg er klimaog miljøpolitikken til gengæld nærmest ubetydelig for bosætningsvalget, med hhv. 4% og 8%, som tillægger det stor betydning. Hvad de i stedet tillægger betydning, viser undersøgelsen ikke. Endvidere, så er det bemærkelsesværdigt, at Sønderborg – hvor kendskabet til klima- og miljøindsatsen er størst – er relativt mange (38%) som ikke tillægger det betydning for mulig tilflytning.

Fordeles landets kommuner i de fem regioner, så tegner der sig visse - dog ikke markante - forskelle.

I Region Hovedstaden er der flest som tillægger kommunernes klima- og miljøpolitik en betydning.

Det kan være en svag indika-

tion på, at dette tema spiller ind som en konkurrenceparameter i den relativt høje bykonkurrence omkring København (bl.a. har projekter i Frederikssund (Vinge), Høje Taastrup (Nærheden) og Egedal (Stenløse Syd) alle en markant grøn profil). Region Nord har den største andel, som tillægger den kommunale indsats mindre eller ingen betydning.

OPSAMLING Med denne undersøgelser er der kun ”kradset i overfladen” i forhold til, hvad kommunernes indsats for klima og miljø betyder for tiltrækning af nye borgere.

Der er udelukkende spurgt ind til den generelle kommunale indsats og politik, men ikke betydningen af konkrete initiativer. Der er heller ikke spurgt ind til et bredere begreb som ”bæredygtighed”.

I andre analyser som Exometric har foretaget for konkrete byudviklingsinitiativer, er ”bæredygtighed” netop blandt de stærkeste temaer, som danskerne tillægger betydning i disse år. Men resultaterne i denne analyse - hvor der er spurgt ind til den generelle klim- og miljøindsats - tegner et temmelig klart billede af, at klima og miljø ikke er det vigtigste, når der skal træffes et bosætningsvalg.

OKTOBER 2019

Det stemmer overens med tidligere analyser gennemført af Exometric, hvor ”muligheder for indkøb” og ”tæt på offentlig transport” generelt har langt større betydning for danskernes bosætningsvalg.

48

TEKNIK & MILJØ

Vi har brug for

DET BEDSTE F TEKNIK RA O MILJØ 2 G 019

DIN INDSIGT

Med overskriften Det bedste fra Teknik og Miljø 2019 er vi allerede nu i gang med at forberede årsnummeret til Teknik- & Miljø i december. Vi har en ambition om, at årsnummeret - med fortællinger om det nyeste og innovative fra teknik- og miljøområdet - skal have indhold og layout, der udover videndeling blandt KTCs medlemmer - også kan være med til at vække nysgerrigheden hos kommunaldirektører og byrådsmedlemmer og give dem lyst til at læse med.

Du skal aflevere dit forslag til en kort fortælling i Det bedste fra Teknik og Miljø 2019 til redaktør Torben Sigh redaktion@ktc.dk senest den 15. november 2019.

Formalia: Teksten kan fylde mellem 2000 og max 6000 anslag, inkl. mellemrum. (Meget gerne med billeder).

ID EE N SK AL VÆ RE BE SK RE VE T I FØ LG EN DE SK AB ELON :

• Hvad kunne overskrift en være?

• Hvad er den korte for tælling om den nye, inn ovative måde at arbejde på /de t nye innovative redska b (fortalt ind i en politisk og toplederkontekst) • Er der tale om et kvalite tsløft -ja/nej – beskriv • Beskriv samarbejde på tværs af fagområderne, hvis dette er tilfældet • Har du forslag til billede r, der skal følge den kor te fortælling – vedhæft gerne. Skriv også hvem vi skal anføre som fotograf NB! Det er IKKE en ud gave, hvor vi bringer en kavalkade af de bedste historier i genoptryk. Men derim od en perspektivering ove r året der gik.

OKTOBER 2019

Illu: Jannoon028, freepik.com

Ambitionen med årsnummeret er, at det skal bidrage til større kendskab til teknik- og miljøområdet hos den absolutte topledelse i landets kommuner – serveret på en måde, så det tekniske og detaljerede, som jo er vores hverdag, bliver sat ind i en politisk og tværorganisatorisk kontekst, gerne med fortællinger om potentiale i forhold til økonomi og effektivisering.

I KTC arbejder vi med en lang horisont, for at teknik- og miljøområdet også skal ses som et velfærdsområde, med afgørende betydning for borgerne. Teknik og miljø er vigtig for vækst, når der skal bygges og planlægges, laves mere effektiv drift, gives plads til sansehaver og ture i naturen, etableres infrastruktur, laves events, føres tilsyn med forurenende virksomheder mv. Det vil derfor være fint, hvis fortællingerne beretter om, hvad indsatsen betyder for livskvaliteten.

KTCs sekretariat opfordrer alle læsere af magasinet til at indsende ideer

Vi glæder os til at modta ge jeres bidrag og store indsigt senest den 15. nov ember 2019.

TEKNIK & MILJØ

49

KOMMUNEN & KLIMAET

GØR ARBEJDET MED VERDENSMÅLENE OPERATIONELT Alle snakker om verdensmål, men det udmønter sig stadig i alt for få handlinger. En af forklaringerne er, at det ofte virker stort og uoverskueligt at komme i gang med arbejdet.

Et nyt værktøj skal reducere kompleksiteten og gøre vejen fra de overordnede mål til den konkrete handling kortere og lettere.

TEKST / MADS SØNNEGAARD POULSEN

OKTOBER 2019

Kommunikationsansvarlig i Orbicon

50

TEKNIK & MILJØ

D

et bliver svært for offentlige og private virksomheder at undgå at forholde sig til FN’s Verdensmål. Og heldigvis for det, for de har muligheden for at understøtte en udvikling, der kommer menneskeheden, naturen og økonomien til gode. Men hvordan kan kommunerne gribe udfordringen an? Det har Lea Ravnkilde Møller fra Orbicon et godt bud på. Hun har arbejdet med bæredygtighed, klimatilpasning og reduktion af klimaændringer gennem sin Ph.d., og de seneste år som rådgiver hos Orbicon, hvor hun har arbejdet med klimatilpasning og byudvikling, og

Verdensmålene kan virke uoverskuelige at få implementeret og omsat til konkrete og virkelighedsnære projekter.

Men der er hjælp at hente i Mylius.

derudover har været med til at udvikle et værktøj til at arbejde med FN’s Verdensmål.

- Værktøjet løser ikke noget i sig selv, men det gør den dialog der kommer ved at gå verdensmålene systematisk igennem og sætte sig nogle mål. Og netop det, understøtter værktøjet, siger hun.

Værktøjet kaldes Mylius efter Enrico Mylius Dalgas, Hedeselskabets grundlægger, som var innovativ i sin tilgang til at løse datidens

store problem – fødevaresikkerhed – ved at indvinde nyt land til landbrugsjord.

KAOTISK VIRKELIGHED - I dag er udfordringen en ganske anden, men den er mindst ligeså presserende. Verdensmålene afspejler den kaotiske og komplekse virkelighed, vi lever i. Selvom de er delt op i 17 konkrete mål og 169 delmål, kan intet mål stå alene.

Målene påvirker hinanden, og vi

INTERVIEW

FRA BOFÆLLESSKABER TIL DESIGN-PROCESSER - Mylius blev færdigt lige efter sommerferien i år, og der har været rigtig positive erfaringer i at bruge værktøjet – både i konkrete projekter og i en inspirationssammenhæng med workshops, der skal give deltagerne et udgangspunkt for at arbejde aktivt med verdensmålene, siger Lea Ravnkilde Møller.

Værktøjet er blevet brugt i forbindelse med udvikling af en designmanual for seks bæredygtige bofællesskaber ved Hyllegård Høje i nærheden af Hvalsø, for at få verdensmålene indarbejdet tidligt i planlægningsfasen, så man kunne sætte de rette krav.

Derudover har det været anvendt som grundlag for workshops for bl.a. Center for Ledelse og Design Denmark, hvor deltagerne kunne gå hjem og forsøge aktivt at tage verdensmålene med i designfasen for at få nogle mere bæredygtige produkter. Noget de også regner med, bliver et væsentligt konkurrenceparameter i fremtiden.

MÅL OG INDSATSER Opdelingen af verdensmålene et

Det er her vi skal sikre at målene for projekter bliver relevante, ambitiøse, realistiske, operationelle, konkrete og målbare - Lea Ravnkilde Møller

nødvendigt greb for at håndtere de myriader af indsatser, der er nødvendige for den bæredygtige udvikling.

Opdelingen af verdensmålene i 17 mål og 169 delmål betyder, at vi mere målrettet kan ’angribe’ verdens udfordringer fra forskellige sider for at skabe fælles handling.

- I praksis bruger vi verdensmålene som udgangspunkt for at formulere nogle konkrete projektmål, og vores erfaring er, at vi på den måde kommer bredere

HVAD ER MYLIUS? Mylius er et dialogværktøj til at arbejde med FN’s Verdensmål.

Du kan bestille gratis adgang til værktøjet på www.orbicon.dk/expertise/mylius.

Mylius kan bruges i projekter, i organisationer og på produkter.

omkring målsætningen af projekterne. Det er her vi skal sikre at målene for projekter bliver relevan­ te, ambitiøse, realistiske, operati­ onelle, konkrete og målbare, siger Lea Ravnkilde Møller.

Når mål og rammer er på plads, kan man opstille konkrete løsninger. Det er her der igen kigges på verdensmålene og man dykker ned i delmålene for at se, hvor der er mulighed for at bidrage og hvad man evt. skal ændre på for at sikre, at projektet bliver så bæredygtigt som muligt.

- Hvis vi er ambitiøse, når vi arbejder med verdensmålene, er der mulighed for at skabe projekter, der bidrager til en bæredygtig udvikling. Men det kræver samarbejde og en tværfaglig tilgang. Med bæredygtighed og verdensmål gælder det, at vi ikke kan se enøjet på problemstillingerne, og det gør naturligvis det hele mere komplekst, siger Lea Ravnkilde Møller.

Hun mener, at det kræver tværfaglige projektledere at løse fremtidens udfordringer, og de dygtige specialister skal samarbejde om at løse flere problemer på én gang.

OKTOBER 2019

kan ikke løfte ét verdensmål uden at se på det i sammenhæng med de andre. Vi kan ikke diskutere lige adgang til uddannelse uden samtidig at forholde os til ligestilling, og vi kan ikke arbejde med at gøre byer og lokalsamfund bæredygtige uden at inddrage overvejelser om ressourcer, hvordan de anskaffes, anvendes og bortskaffes, fortæller Jacob Larsen, der er divisionsdirektør i Orbicon.

Sidste efterår satte han udviklingen af Mylius i gang som en del af Orbicons strategi omkring bæredygtighed.

- Vi bliver nødt til at være klar til at hjælpe vores kunder og rådgive dem inden for dette felt, og med vores stærke position inden for miljø og klima, var det oplagt at rykke og få lavet et simpelt værktøj, der giver overblik og gør det nemt at komme i gang, fortsætter han.

Lea Ravnkilde Møller fra Orbicon, der er i fuld gang med en workshop om Verdensmålene for brancheforeningen Design Denmark. Foto: Orbicon.

TEKNIK & MILJØ

51

KOMMUNEN & KLIMAET

Hjælper det på husprise at rive tomme huse n SBI har undersøgt, hvorvidt det hjælper på huspriserne at fjerne tomme boliger. Resultatet af undersøgelsen er, at det ikke hjælper på huspriserne, men at der er mange andre fordele, især når man er langt væk fra store byer.

E MORSØ KOMMUNE Øster Assels, Morsø kommune. Cirklerne angiver afstande til nedrivninger (gennemført i perioden 2013-2017) på hhv.

100 meter (grøn farve), 100-250 meter (gul farve) og 250-500 meter (rød farve).

Som sammenligningsgrundlag (base-line) har vi brugt den tilsvarende udvikling for ejendomme, der ligger mere end 500 meter væk fra en nedrivning. Denne udvikling er i princippet udtryk for, hvad der var sket, hvis ikke der var gennemført nedrivninger.

OKTOBER 2019

TEKST / JESPER OLE JENSEN

Seniorforsker, PhD afd. For By, Bolig & Ejendom SBI FOTO S. 53/ Adinda Zeij, Colourbox

0-100

n undersøgelse foretaget af SBI viser, at nedrivning af tomme og nedslidte huse ikke har en målbar positiv effekt på salgspriser af naboejendomme.

Det skyldes at man befinder sig i områder langt væk fra de større byer, hvor prisudviklingen på boligmarkedet er negativ, hvilket overdøver de eventuelle positive effekter af nedrivninger. Der er imidlertid andre gode grunde til at rive de tomme huse ned; ejendomsmæglere og beboere oplever store forbedringer for lokalmiljøet når tomme huse fjernes, og for kommunen er det en vigtig måde at forebygge spekulationsudlejning og overskud af boliger, som har negative effekter på hele boligmarkedet.

Tomme og forfaldne boliger udgør et stort problem i mange udkantskommuner. Siden 2010 har forskellige statslige puljer hjulpet kommunerne til at komme af med de tomme boliger, fx ved at renovere dem, eller rive dem ned. Fra 2010-2011 indsatspuljen, fra 2014-2020 pulje til landsbyfornyelse og i perioden 2021-2022 landsbypuljen, der er vedtaget i år. Det siges ofte, at tomme og forfaldne boliger får priserne på de omkringlæggende ejendomme til at falde, og gør lokalområdet mindre attraktivt. Men hvad sker der, når man river de tomme og forfaldne huse ned? Vender det så udviklingen, og får det priserne på naboejendommene til at stige igen? Det har SBi, Aalborg Universitet set på i en undersøgelse finansieret af Trafik,- Bygge og Boligstyrelsen (TBST).

100-250 250-500 >500

2010/2012 2015/2017 2010/2012 2015/2017 2010/2012 2015/2017 2010/2012 2015/2017

Gns. Salgspriser for boliger, kr/m2

6.296 5.300 6.613 6.105 6.773 6.498 7.371 7.577

Antal salg

1.603

Udvikling i kr/m2, %

1.723

-15,80%

3.454

3.686

-7,70%

4.431

4.677

-4,10%

10.657

11.307

2,80%

Tabel. Udviklingen i handlede boligpriser (kr./m2) i forskellige afstandskategorier fra nedrivninger under pulje til Landsbyfornyelse, for perioden 2010-12 til 2015-17.

52

TEKNIK & MILJØ

NY VIDEN

erne ned?

Om undersøgelsen Undersøgelsen er udgivet som: Jensen, J. O., & Staunstrup, J. K. (2019). Vurdering af effekter af nedrivningsindsatse med støtte fra pulje til landsbyfornyelse.

Polyteknisk Forlag.

Rapporten kan downloades på: https://sbi.dk

SBI-undersøgelsen omfatter de 54 kommuner, som har gjort brug af pulje til landsbyfornyelse, og hvor der i perioden 2009-2018 er revet 2.375 huse ned, som ligger i bebyggelser med 25-3.000 indbyggere . Af disse bebyggelser lå 68% i sognekategorien ”landdistrikter længere væk fra de største byer”, og en mindre del (26%) i ”landdistrikter tæt på de største byer”.

Vi har opgjort, hvordan salgspriserne har udviklet sig for de ejendomme, som ligger i forskellige afstande af de nedrevne bygninger (for perioderne 2010-2012 og 2015-2017).

De handlede enfamiliehuse er opdelt i følgende afstande fra den nedrevne bygning: 1. Ejendomme beliggende 0-100 meter fra en nedrivning 2. Ejendomme beliggende 100-250 meter fra en nedrivning 3. Ejendomme beliggende 250-500 meter fra en nedrivning

SALGSPRISERNE FALDET Som gennemsnit har der været en nedgang i salgspriser pr. m2 på 15,8% for naboejendomme til nedrivningerne, siden 2010-2012.

Til sammenligning har der for boligsalg mere end 500 meter væk fra en nedrivning været en stigning på 2,8%. Generelt er der mindre tilbagegang i boligsalgspriserne, desto længere væk man kommer fra de zoner, hvor der er revet ejendomme ned.

Det afspejler formentlig, at det netop er i de områder, hvor priserne er lavest, at man vælger at rive boliger

ned, og at den udvikling, som medført tomme boliger er fortsat, også efter nedrivningerne af de tomme boliger.

ANDRE GODE GRUNDE TIL NEDRIVNING Der er imidlertid andre gode grund til, at kommuner ønske at rive de tomme huse ned. Vi har som en del af undersøgelsen interviewet

beboere, ejendomsmæglere og kommunale planlæggere i tre kommuner (Morsø, Faaborg-Midtfyn og Lolland). De tre kommuner oplever en række negative effekter af de tomme overskydende boliger.

Den primære effekt er, at man har erfaring for, at tomme boliger ofte overgår til ”spekulationsudlejning”, hvor en spekulant opkøber de nedslidte boliger og udlejer dem til udsatte familier, der ofte har et stort behov for social og behandlingsmæssig støtte, hvilket kan være en stor økonomisk udfordring for den pågældende kommune.

Hertil kommer, at de pågældende familier vil opleve en ringe boligkvalitet, der yderligere kan forstærke udsathed i form af sygdomme, social isolation m.m. Endvidere kan de mange overskydende huse trække prisniveauet for boliger ned i hele kommunen, og gøre det vanskeligt for boligejerne at låne penge til forbedringer m.m. Derfor er kommunernes indsats ofte at fjerne de overskydende boliger, næsten uanset placering.

Ejendomsmæglere i de tre kommuner er enige i, at tomme og forfaldne huse har stor indflydelse på salgsmulighederne for nabobygningen, og ser det som et stort fremskridt at fjerne de tomme bygninger. Dog mener de ikke, at dette direkte afspejler sig i priserne på de øvrige boliger, da boligsalget er begrænset i disse områder.

Men det er med til at skabe en optimisme i de berørte landsbyer, og der er flere eksempler på, at anvendelsen af de tomme grunde efter nedrivningen har en stor mobiliserende effekt i lokalsamfundet, hvor mange leverer frivillig arbejdskraft i at gøre de tomme grunde til mødesteder, rekreative arealer m.m.

TEKNIK & MILJØ

OKTOBER 2019

FLERE KATEGORIER

53

KOMMUNEN & KLIMAET

NÅR “MØGSAGEN” – og der skal kommun TEKST / JOHN IVERSEN

Partner, Direktør Rud Pedersen A/S Master of Rhetoric and Communication ILLUSTRATION / RAWPIXEL.COM

for Freepik.com

Hver dag håndteres hundredvis af potentielle svære sager i kommunerne.

Men hvorfor ender nogen sager som egentlige ”møgsager”, og kunne de undgås ved bedre krisekommunikation?

H

ver dag sine kriser. Hver krise sine ofre.

I midten af september måned i år kunne man i Berlingske læse, at ”Stort millionhul lukker sengepladser på hospitaler i Herlev og Gentofte”.

Det skyldes, at hospitalet har kurs mod en budget­ overskridelse på 30-50 millioner kroner. Det er en orientering fra ledelsen på hospitalet til politikerne i Region Hovedstaden, der har fået en række politikere til at ”lække” sagen og gå i pressen. De er forargede og kræver handling.

Hospitalernes direktør understreger, at godt nok er det en kompleks situation, men den er ikke uoverskuelig. Han påpeger også, at der ikke vil blive tale om afskedigelser af personale ”som det ser ud nu”.

OKTOBER 2019

FYRET PÅ GRÅT PAPIR Dagen efter er direktøren fyret på gråt papir. Han valgte i avisen en strategi, hvor han dementerede problemerne, og at det ikke var ledelsens ansvar, idet man hele tiden har haft ”massiv fokus på økonomien”.

I mange tilfælde er det denne type af kommunikation, man tyer til. Det kan sammenfattes i ”Vær tavs, fraværende og undvigende. Sig: ”Ingen kommentarer”.

Kom med ”beroligende erklæringer” og ”flyt ansvaret over på andre.”

Vi ved faktuelt ikke, hvad der ligger bag fyringen, og det handler denne artikel heller ikke om. Den handler alene om, hvordan man i en krisesituation har flere forskellige værktøjer, man som kriseramt kan benytte sig af.

Direktøren kunne måske ikke på nogen måde have ”reddet” sit job, men kunne – i bagklogskabens klare lys, og som vi her forsøger at lære af – have analyseret og angrebet situationen på andre måde ved brug af forskellige værktøjer fra krisekommunikationens værktøjskasse.

SÆT DIG I MODTAGERNES STED Valget af krisekommunikation handler først og fremmest om, hvordan ”publikum” modtager udsagn. I det her tilfælde fra direktøren for hospitalet. Et par spørgsmål, direktøren kunne have stillet sig selv, inden han svarede: Er det troværdigt, at en overskridelse på 50 millioner kroner ikke betyder noget hverken for personale eller patienter?

Kan den politiske ledelse leve med, at direktøren forsøger at reducere begivenhedens krænkende karakter og ikke foreslår korrigerende handling – fx ved at understrege, at man ikke vil overskride budgettet igen, men tværtimod holder fast i, at ledelsen på hospitalet hele tiden har haft styr på økonomien.

TAG SKRALDET MED DET SAMME En anden tilgang, direktøren kunne have brugt, var

Meget ofte opdager organisationer, brancher og personer for sent en krises mulige omfang. Vi ser ofte, at man starter med at benægte, berolige og flytte ansvaret over på andre. Inden man når at se sig om, er krisen i fuldt flor, og man må ty til andre krisestrategier.

- John Iversen, partner & direktør, Rud Pedersen A/S

54

TEKNIK & MILJØ

DEBAT

RAMMER nikeres - Korrigerende handling. I denne strategi kan direktøren forsøge at genoprette tilstanden, fra før krisen brød ud. Det kan han gøre ved at understrege, at han ikke vil overskride budgettet igen, og at han har forståelse for den kritik, han er udsat for.

- Bøn om tilgivelse. I denne krisestrategi vil direktøren undskylde den situation, hospitalet er kommet i i forbindelse med budgetoverskridelsen. I krisekommunikation kommer undskyldningen ofte sammen med en henvisning til en korrigerende handling, hvor man siger, at man har forståelse for kritikken, og at man ikke vil gøre det igen.

TIMING ER ALT Meget ofte opdager organisationer, brancher og personer for sent en krises mulige omfang. Vi ser ofte, at man starter med at benægte, berolige og flytte ansvaret over på andre. Inden man når at se sig om, er krisen i fuldt flor, og man må ty til andre krisestrategier.

Pointen er her, at timing er alt! Hvis man starter med fx at negligere problemet, og den rigtige undskyldning kommer for sent, vil det ofte ikke blive modtaget som en reel undskyldning hos de borgere og politikere, som man taler til. Tværtimod.

at se på, hvor langt han med det samme skulle gå på nedenstående ”kommunikationsstige”: - Benægtelse. Den anklagede kan benægte, at der overhovedet er sket noget forkert. Det er jo vanskeligt i en situation, hvor der er en voldsom budgetoverskridelse på 50 millioner kroner.

- Unddragelse af ansvar. Overskridelsen af budgettet har fundet sted, men det skyldes ting, som direktøren ikke har indflydelse på.

- Reduktion af begivenhedens krænkende karakter.

Her er vi tættere på direktørens kommunikation.

Her handler det om at understrege, at godt nok er der overskridelser, men alle vil alligevel blive behandlet, og derfor har overskridelsen ikke store konsekvenser, idet ledelsen hverken skal udskyde behandlinger eller fyre medarbejdere.

HØR MERE PÅ KTC ÅRSMØDE Ovennævnte krise er bare et tilfældigt eksempel. Hver dag har sine nye kriser – og også i kommuner kan der pludselig opstå kriser.

Jeg glæder mig derfor til KTC’s årsmøde i Odense, hvor jeg fredag den 25. oktober holder oplæg på en fagsession sammen med Karnov og Bech-Bruun. Her vil vi med udgangspunkt i en kommunal virkelighed fortælle mere om ”møgsager”, hvad man kan gøre for at undgå dem, og hvordan man skal forholde sig, når krisen rammer.

OKTOBER 2019

John Iversen, Partner, Direktør, Rud Pedersen A/S Master of Rhetoric and Communication, holder indlæg om krisekommunikation på årsmødet. Foto: Jäger Arén.

TEKNIK & MILJØ

55

KOMMUNEN & KLIMAET

KASPER EGEBERG

Seniorprojektleder, Viegand Maagøe.

Artiklen er skrevet på vegne af Energistyrelsen.

7

ESCO som motor for energioptimering Ca. 40 % af det danske energiforbrug sker i vore bygninger, og skal Danmark nå sine energimål, så er det et nødvendigt indsatsområde.

ESCO-modellen er velegnet til store energirenoveringsprojekter

0 % af de kommunale bygninger er bygget før 1980 uden særlige energikrav. Bygninger står for ca. 40 % af energiforbruget, og dermed er potentialerne for energibesparelser i den kommunale bygningsmasse enorme. Energioptimeringer er dog ikke kun en god forretning for kommunerne, men også en vigtig brik, hvis Danmark skal opfylde de nationale målsætninger på klimaområdet. ESCO-modellen kan være et effektivt værktøj til at sætte gang i store energirenoveringsprojekter uden at belaste kommunernes økonomi væsentligt.

ESCO som model for energioptimering har siden 2007 været afsæt for energiprojekter i ca. 25 danske kommuner. Erfaringerne har været overvejende positive og har været en god mulighed for at sætte energirenoveringer i gang.

OM GULDBORGSUND PROJEKTET Siemens står bag ESCOaftalen, som blev indgået i 2013 og afsluttet i 2015.

Garantiperioden løber fra 2016 til 2028 Der er investeret 65 mio. kr. i ESCO-projektet, der er betalt hjem efter 11,6 år Energiscreeningerne viste et besparelsespotentiale på 26% på el, 18% på varme og 4% på vand.

OKTOBER 2019

Guldborgsund Kommune har et årligt energiforbrug på 22,5 mio. kr., hvoraf 10,5 mio. kr. går til el. Det største elforbrug kommer fra Rådhuset.

56

TEKNIK & MILJØ

Udgift til energi

TEKST /

PROJEKT

Besparelse

ENERGI

ENERGI

ENERGI

Før

Garantiperiode (TBT)

Energi

Tid

Et ESCO-projekt løber typisk i 10-15 år alt efter tilbagebetalingstiden af aftalte energitiltag og ønsker til garantiperiodens længde.

TIL DE STØRRE OPGAVER ESCO er en projekt- og finansieringsmodel, som private og offentlige bygningsejere kan bruge ved større energirenoveringer af deres bygninger. Det grundlæggende princip i ESCO er, at energirenoveringer finansieres gennem energibesparelser.

I et ESCO-projekt garanterer ESCO-leverandøren en bestemt energibesparelse i forhold til en baseline, der er aftalt i forvejen. En baseline er det energiforbrug, bygningen har ved opstart af projektet.

ESCO er også en samarbejdsmodel, der rækker udover det normale kunde- og leverandørforhold. I udviklingen af projektet spiller dialog om muligheder og løsningerne en vigtig rolle, og den gode samarbejdsrelation er essentiel igennem hele projektets løbetid.

Et ESCO-projekt løber typisk i 10-15 år alt efter tilbagebetalingstiden af aftalte energitiltag og ønsker til garantiperiodens længde.

HVORNÅR ER ESCO EN GOD IDE? Der kan være mange årsager til, at ESCO-modellen er en god idé. Med ESCO kan man bl.a. gennemføre store helhedsorienterede energirenoveringsprojekter, opnå bedre finansieringsmuligheder og sam-

mensætte ESCO-projektet, så det passer ind i bygningsejerens behov og rammer. ESCO-projekter kan også anvendes i en vedligeholdelsesstrategi for bygningselementer, der har relation til energiforbruget. Med ESCO undgår man nemlig akutløsninger og sikrer mere langsigtede og planlagte vedligeholdelsesløsninger.

Som en tommelfingerregel kan man sige, at ESCO kan være en god idé: - Hvis bygningsmassen er passende stor.

40-50.000 m2 er typisk en egnet volumen, men det skal altid vurderes fra sag til sag.

- Hvis bygningsmassen er nogenlunde ensartet, og brugen ikke skifter ofte.

- Hvis bygningsejeren ønsker at igangsætte en meget omfattende energirenovering hurtigere end normalt.

- Hvis bygningsejeren ikke selv råder over de nødvendige ressourcer, som skal til for at gennemføre et så stort projekt.

OM RUDERSDAL PROJEKTET NCC står bag ESCO-aftalen, som blev indgået i 2010 og afsluttet i 2016 Garantiperioden løber fra 2012 til 2016.

Der er investeret 22 mio. kr. i ESCO-projektet, der er betalt hjem efter 5,5 år.

Energiscreeningerne viste et besparelsespotentiale på 18 % på el, 21 % på varme og 13 % på vand.

Rudersdal Kommune havde et årligt energiforbrug i 2016 for skoler på 13 mio. kr. til varme, 7,5 mio. kr. til el og 1,5 mio. kr. til vand.

NY VIDEN

Hvornår er ESCO en god idé?

Faser i et ESCO-projekt

Den gode proces

Økonomi og finansiering

Udbud

Garanti for energibesparelser

Garantiperioden

Kvalitet i forhold til kWhbesparelser

Når bygningen ændrer anvendelse eller sælges

Ord og begreber i ESCO

Cases

Energistyrelsens website om energieffektivisering indeholder en temaside om ESCO, blandt andet med en oversigt som denne.

Læs mere om ESCO på SparEnergi.dk/ESCO.

Case:

Rudersdal Kommune Anette Schjødt Thorsen, Rudersdal Kommune

FORDELE OG UDFORDRINGER VED ESCO Kommunernes erfaring med ESCO-projekter viser en række fordele og nogle udfordringer, som det er vigtigt at tage højde for, når man udformer kontrakt og retningslinjer for samarbejdet med projektets parter.

Fordele: Garanteret energibesparelse (dvs. ingen risiko for bygningsejeren).

Faste udgifter ved projektets begyndelse og slutning (overblik over cash flowet).

Renoveringen bliver gennemført inden for tidsperioden.

Energirenoveringen belaster ikke den generelle service- og anlægsramme.

ESCO-garantien begrænser usikkerhed om investering.

Case:

Guldborgsund Jonas Knudsen, Guldborgsund Kommune.

57 af Guldborgsunds kommunale ejendomme er blevet energirenoveret. Kommunen har indgået et ESCO-samarbejde, hvor der også indgår teambuilding-arrangementer mellem ESCO-leverandøren og medarbejdere fra Guldborgsund Kommune.

Arrangementerne skal sikre den gode dialog mellem parterne, der i de næste 12 år skal samarbejde omkring ESCO-projektet.

- ESCO-modellen er god for en ”fattig” kommune, der ønsker at få så mange energibesparelser hjem som muligt, siger Jonas Knudsen, Guldborgsund Kommune.

I Rudersdal Kommune har alle kommunens 12 skoler gennemgået en energirenovering ud fra en ESCO-model. Samtidig har man gennemført en adfærdskampagne blandt skoleelever og skolepersonale. Projekterne har forbedret kommunens arbejde med energi og ført til en økonomisk besparelse, der er 50 % større end forventet.

- Vi vurderede fra start af, at vi ville skabe 14 % besparelser på den tekniske del og 6 % på adfærdsdelen. Vi er nu endt med 30 % besparelser, så det er gået over al forventning, siger Anette Schjødt Thorsen, Rudersdal Kommune.

Udfordringer: Lang aftaleperiode på op til 15 år.

Besparelserne er ukendte inden projektets start.

Politiske beslutninger og uforudsete ændringer kan betyde ændringer i projektet.

Anvendelsesændringer af bygninger er almindelige i en kontraktperiode og vanskelige at tage højde for.

Der skal allokeres interne ressourcer til kontrol.

SKAL BLIVE BEDRE TIL AT BRUGE ESCO Energistyrelsen er vært for en fagsession om ESCO på KTC’s årsmøde den 25. oktober. Her præsenterer en par kommuner deres konkrete erfaringer med ESCO, og deltagerne drøfter i fællesskab, hvad der skal til for, at ESCO også i fremtiden kan være et nyttigt værktøj i kommunernes energieffektiviseringsindsats.

Energistyrelsens website om energieffektivisering indeholder en temaside om ESCO. Læs mere om ESCO på SparEnergi.dk/ESCO.

OKTOBER 2019

Introduktion til ESCO

TEKNIK & MILJØ

57

KOMMUNEN & KLIMAET

NY SOLCELLEDREVET GADELYGTE KAN REVOLUTIONERE VEJBELYSNING Lampen ved aftentide.

I Middelfart er man meget glade for den klimavenlige løsning.

Et utraditionelt samarbejde mellem to lokale iværksættere og Middelfart Kommune har resulteret i en revolutionerende, solcelledrevet gadelampe. En lygtepæl som er helt selvforsynende med energi, og hvor vedligehold og etableringsomkostninger ved vejbelysning er reduceret markant.

D

OKTOBER 2019

en producerer sin egen strøm. Den skal ikke tilsluttes el-nettet. Den kan monteres på få minutter og så er den usædvanlig nem at vedligeholde.

- Det er faktisk en ret sensationel gadelampe, den her, siger Kristian Kipp, der er arkitekt i Middelfart Kommune.

Han har hjulpet iværksætterne Jan Jacobsen og Ole Bo Laursen med at fintænke og udvikle en gadelampe, som har potentialet til at revolutionere den måde, man laver gadebelysning på. For i modsætning til traditionelle lygtepæle – selv de mest energieffektive af slagsen – så er JKO-lampen, som den kaldes, helt selvforsynende. Og derfor udleder den heller ikke CO2, når den er taget i brug.

- Vi har udviklet et produkt, hvor alt er samlet i selve hatten. Her er der monteret særlige dagslyspaneler, som sørger for at lade lygtepælens batteri op, selv når det er overskyet. Når det bliver lyst, slukker lygtepælen automatisk og begynder at lade op igen. Og fordi

58

TEKNIK & MILJØ

lampen kan lyse i 72 timer ad gangen, så løber den aldrig tør for strøm, forklarer Jan Jacobsen, om den nye opfindelse.

Udover at energiforbruget er ikke-eksisterende, så skal der heller ikke bruges meget energi på at montere lygtepælene.

- Lygtepælen bliver monteret på et vippebeslag lidt ligesom dem, mange sikkert kender fra flagstænger.

Beslaget kan bores ned i jorden af en bobcat, så det er både nemt og hurtigt at gå til. Og så er lygten let at vedligeholde, fordi man kan vippe den ned, hvis der skal skiftes en diode. På den måde slipper man for at køre ud med kranvogne eller stiger, når den skal vedligeholdes. Man vipper den simpelthen bare ned i normal arbejdshøjde, uddyber Jan Jacobsen.

KOMMUNE STRAKS INTERESSERET De to iværksættere præsenterede i 2017 deres idé for Middelfart Kommune – og her var Teknik- og Miljødirektør Thorbjørn Sørensen straks interesseret.

Vi har udviklet et produkt, hvor alt er samlet i selve hatten. Her er der monteret særlige dagslyspaneler, som sørger for at lade lygtepælens batteri op, selv når det er overskyet. Når det bliver lyst, slukker lygtepælen automatisk og begynder at lade op igen.

- Jan Jacobsen, opfinder af JKO-Lampen

- Vi kunne jo se, at teknologien, og den måde produktet var tænkt på, havde et stort potentiale og passede rigtig godt ind i den måde, vi arbejder med byplanlægning og grøn omstilling på. Så vi valgte at give en hånd med og hjælpe med produktudviklingen og efterfølgende afprøvning af lygtepælene, og det har vi bestemt ikke fortrudt.

Lygtepælene blev i april 2019 monteret i en kom-

NY VIDEN

Middelfart Kommunes Klimastafet 2019 gives til Jan Jacobsen og Ole Bo Laursen.

mende parcelhusudstykning i Brenderup, hvor der også er lavet et såkaldt termonet, der giver mere effektiv og ensartet jordvarme for de kommende huse i udstykningen.

- Det har været nogle fantastiske måneder for os, fordi vi har kunnet konstatere, at lygtepælene lyser, som de skal. De har vist høj driftssikkerhed og kombineret med et moderne design, og at de er en markant bedre investering end traditionelle lygtepæle – både økonomisk og miljømæssigt – så håber vi da, at andre kommuner og entreprenører får øjnene op for potentialet, forklarer Jan Jacobsen.

Det er faktisk en ret sensationel gadelampe, den her.

- Kristian Kipp, arkitekt Middelfart Kommune

LAVE DRIFTSOMKOSTNINGER Udover de lave driftsomkostninger, så er meget af

SÅDAN FUNGERER SOLCELLELAMPEN

På en opladning kan den lyse i 72 timer og den giver et godt lys.

Opfindelsen blev fredag den 30. august præmiereret med Klimastafetten, som uddeles til Middelfart Kommunes årlige Klimafolkemøde til et projekt. Stafetten uddeles til et projekt, som kan nedbringe CO2-udledningen og som er skalérbart.

Læs mere om gadelygten og dens tekniske specifikationer på https://gvetec.com/

lygtepælen lavet af genbrugsmateriale. Det gælder eksempelvis selve pælen, der er lavet af glasfiber, og som bliver leveret af en anden lokal virksomhed.

Det lokale samarbejde glæder Thorbjørn Sørensen: - Projektet her er et fantastisk godt eksempel på, hvordan vi kan rykke på grøn omstilling ved at tænke helt nyt i produktudvikling og nye løsninger ved at samarbejde på tværs mellem kommune, borgere og virksomheder. Nu står vi med en løsning, som kan skaleres, og dermed bidrage til at reducere CO2-udledningen markant. Også andre steder. Og vi har en virksomhed som forhåbentlig kan være med til at skabe endnu flere grønne arbejdspladser i Middelfart Kommune. ­

Her ses foden af JKO-Lampen.

Den kan vippes, så vedligehold er nemt.

OKTOBER 2019

Dagslyset rammer et dagslyspanel (DLP) på toppen. Panelet sender strøm gennem driveren til batteriet. Batteriet lades dermed op. Når det bliver mørkt sørger driveren for at batteriet sender strøm til LED panelet, så lampen lyser på gaden.

Når det bliver lyst, slukker LED panelet, og DLP panelet lader atter batteriet op.

Således er lampen 100% uafhængig af strøm fra kulkraftværker eller andre kraftværker.

TEKNIK & MILJØ

59

KOMMUNEN & KLIMAET

FN’s Verdensmål har massivt potentiale i kommunale bygninger TEKST / RASMUS OLSEN

Projektleder, Green Building Council Denmark (DK-GBC)

Non-profit NGO’en Green Building Council Denmark oplever stor kommunal interessere for DGNBbæredygtigheds certificering af bygninger og byområder.

OKTOBER 2019

I

60

foråret 2019 har Green Building Council Denmark (DK-GBC) gennemført et nationalt roadshow hos 20 kommuner på tværs af landet. Det har resulteret i, at syv kommuner har tegnet et medlemskab i DK-GBC. Begrundelsen for disse medlemskaber har været et ønske om at opbygge interne kompetencer hos kommunale medarbejdere i forhold til DGNB-bæredygtighedscertificering af bygninger og byområder med henblik på kunne at stille specifikke bæredygtighedskrav i deres udbud af byggeri. Årsagen til denne udvikling er, at de respektive byråd, har fået fokus på at stille krav til bæredygtighed i deres udbud af byggerier og renoveringer, så disse bidrager til FN’s Verdensmål. Dette har afledt en stigende kommunal interesse for DGNB-bæredygtighedscertificering, som administreres af DK-GBC i Danmark.

Men hvad er det der DGNB? Og hvordan anvender kommuner DGNB som et som værktøj i en ejendomsstrategi, der bidrager til FN’s Verdensmål? Hvad med de menneskelige hensyn? Bliver de ikke glemt i et system baseret på point og målbare kvaliteter? Det vil denne artikel gøre dig klogere på.

tilsammen udgør en 100 procentpoint skala.

Figuren nederst på side 61 illustrerer, hvordan disse fem faktorer i DGNB-certificeringen vægtes.

DGNB gør altså bæredygtighed målbar via 40 kriterier med kvantificerbare kvaliteter, som evalueres på en 100 % points skala. Som figuren også illustrerer, skal man opnå minimum 50 % for at blive DGNB sølvcertificeret. Til sammenligning vil en bygning, der kun overholder BR18 minimumskrav til boligbyggeri, score 16,8 % point på DGNB-skalaen. En DGNB-certificeret bygning hæver dermed bæredygtighedsniveauet af en bygning markant i forhold til gældende lovgivning.

MÅLBAR BÆREDYGTIGHED DGNB-bæredygtighedscertificering er bygget op omkring FN’s holistiske definition af bæredygtighed, som indeholder sociale, miljømæssige og økonomiske faktorer.

Men DGNB vurderer også tekniske og procesmæssige parametre. De fem faktorer (social, økonomi, miljø, proces & teknik) evalueres via 40 specifikke kriterier, som

ET BYGGETEKNISK KVALITETSKATALOG Dykker man ned i figurens fem faktorer, findes årsagen til, hvorfor et stigende antal kommuner anvender DGNB som et byggeteknisk kvalitetskatalog til at skabe værdi for slutbrugeren af bygningen. Et eksempel på en sådan værdiska-

TEKNIK & MILJØ

belse kan findes i DGNB’s sociale kriterier, f.eks.: indendørsluftkva­ litet og daglysforhold, kombineret med tekniske kriterier, som akustik og lydisolering.

Ved hjælp af disse kriterier gør DGNB det muligt for bygherren at udbyde et samlet bæredygtigt byggeri med både sociale, økonomiske og miljømæssige kvaliteter, med prioriterede & specifikke krav til performance i de indeklimarelaterede DGNB-kriterier og derved skabe et dokumenteret godt indeklima for slutbrugeren.

TOTALØKONOMI OG TEKNISKE KRITERIER Et andet eksempel på en DGNB-kriteriekombination, der kan skabe værdi, er et øget fokus på totaløkonomiske og tekniske kriterier. En kombination af totaløkonomiske kriterier, som fleksibilitet & tilpasningsevne samt økonomisk robusthed i materialevalget, kombineret med et stærkt fokus på tekniske kriterier, som Commissionning og bygningens rengøringsvenlighed, kan øge

NY VIDEN

slutbrugerværdien, da bygningen opleves som ren og funktionel.

Med andre ord: DGNB-bæredygtighedscertificering er et byggeteknisk kvalitetskatalog, hvor kvaliteter fra DGNB kan skrives direkte ind i udbuddet af bygningen. DK-GBC har uddannet 670 DGNB-konsulenter, der står for at indsamle dokumentation for de 40 kriterier. Når bygningen afleveres, udfører DK-GBC et såkaldt ”conformity check”, som validerer/kontrollerer, at ambitionerne for den pågældende certificering er opfyldt i forhold til dokumentation. Altså får bygherren en kvalitetssikring af, at det konkrete byggeri lever op til det kvalitetsniveau, som det er udbudt til. Men hvordan kobles dette slutbrugerfokus så til FN’s Verdensmål?

Økonomi (vægt: 22,5%)

Social

Miljø

(vægt: 22,5%)

(vægt: 22,5%)

Evalueringsstrukturen i DGNB

Teknik

(vægt: 22,5%)

Proces (vægt: 10%)

50 % (samlet)

65 % (samlet)

80 % (samlet)

Sølv

Guld

Platin

Minimimum 35 % i hvert hovedområde

Minimimum 50 % i hvert hovedområde

Minimimum 65 % i hvert hovedområde

DGNB bidrager til 14 af FN’s 17 Verdensmål

Hvis der er noget, DGNB er i stand til, så er det netop at definere det gode indeklima – derfor anvender vi i Roskilde Kommune DGNB til at forfølge Verdens mål nr. 4 i vores bygninger.

Dette omhandler kvalitetsuddannelse, og her er det gode indeklima en altafgørende faktor.

- Klaus Kellermann, Bygherrerådgiver Roskilde Kommune.

menhængen mellem de enkelte Verdensmål og antallet af DGNB-kriterier, der adresserer dem.

Derfor kan DGNB-kriterier anvendes til at bidrage til FN’s Verdensmål på dokumenteret vis. I Roskilde Kommune har man allerede gjort sig erfaringer med dette: - Hvis der er noget, DGNB er i stand til, så er det netop at definere det gode indeklima – derfor anvender vi i Roskilde Kommune DGNB til at forfølge Verdens mål nr. 4 i vores bygninger. Dette omhandler kvalitetsuddannelse, og her er det gode indeklima en altafgørende faktor, udtaler Klaus Kellermann, Bygherrerådgiver Roskilde Kommune.

DGNB kan altså være et operationelt værktøj for det kommunale embedsværk med henblik på at formulere en ejendomsstrategi, hvis formål er at realisere den lokalpolitiske vision, om at kommunens bygninger skal bidrag til FN’s Verdensmål. Alle DGNB-manualer er open source, så hvis du er interesseret i at vide mere om DGNB, kan du downloade alle DK-GBC’s publikationer om DGNB på dk-gbc.dk.

TEKNIK & MILJØ

OKTOBER 2019

BÆREDYGTIGE UDBUD ER VEJEN TIL FN’S VERDENSMÅL DGNB og FN’s Verdensmål er baseret på samme bæredygtighedsdefinition. Derfor bidrager de 40 DGNB-kriterier til 14 ud af de 17 Verdensmål. Nedenstående figur viser sam-

61

KOMMUNEN & KLIMAET

ProjectZero-samarbejdet skaber vejen til et CO2-neutralt Sønderborg i 2029 Sønderborgs ProjectZero er visionen om, gennem omstilling af energisystemet, at reducere områdets CO2-udledning til NUL i 2029 og samtidig skabe nye kompetencer og grønne jobs. Udgangspunktet er knap 700.000 ton CO2-udledning i 2007, svarende til ca. 9,2 ton CO2 pr. indbygger.

TEKST / PETER RATHJE

Adm. Direktør ProjectZero FOTOS/ ProjectZero

G

ennem læring, holdningsbearbejdning, byudvikling, energirenovering af boliger og erhvervsudvikling sætter Sønderborg-området fokus på effektiv energianvendelse og omstilling til vedvarende energiforsyning baseret på områdets egne ressourcer.

Effektivisering af energianvendelsen knytter sig til blandt andet bygninger, belysning, apparater og procesudstyr samt transport. De vedvarende energikilder omfatter vind, sol, biomasse, geotermi og jordvarme som er høstet i Sønderborg-området. Løsningerne skal være smarte, bygge på borgerinddragelse, hvor data og styring bakker op om effektiv ressourceanvendelse.

ProjectZero-visionen er for Danmark og resten af verden et demonstrationsprojekt for, hvordan et helt område gennem ansvarlighed, samarbejde og handlinger på samme tid reducerer CO2 og skaber nye kompetencer, grøn jobvækst og byudvikling.

Visionen er skabt af tænketanken Futura Syd i 2007 Her er vi til et verdensmålsarrangement i Sønderborg i august, hvor der er liv og glade dage.

OKTOBER 2019

og bakkes op af et enigt byråd samt en række offentlig-private partnere med Bitten & Mads Clausens Fond i spidsen og i efteråret 2018 modtog Sønderborg Kommune EU-prisen ”Covenant Cities in the Spotlight” som rollemodel for andre europæiske byer i kategorien 10.000 – 250.000 indbyggere.

ProjectZero visionen omfatter alle energirelaterede CO2-udledninger som knytter sig til energiproduktion og energiforbrug.

Transportminister Engelbrecht ser på busser i Sønderborg.

62

TEKNIK & MILJØ

SØNDERBORGS ROADMAP2025 Sønderborgs Roadmap2025 viser vejen til 75% CO2-reduktioner i 2025. Planen blev skabt i 2018 af mere end 100 lokale stakeholders og eksperter, som på opfordring fra Sønderborg Byråd, gennemløb en 8 step

NY VIDEN

udgangen af 2017 reduceret CO2-udledningen med 35 %. I 2025 skal udledningen være reduceret med 75% i forhold til 2007 og det endelige mål er i 2029 at blive CO2-neutral og hermed have udfaset knap 700.000 ton CO2 i forhold til projektets start i 2007.

Til klimasamtale i Sønderborg.

VISIONEN - DET VIL VI! Vi vil, i et tæt samarbejde med Sønderborg-områdets borgere og virksomheder, omstille og gøre områdets energisystem CO2-neutralt 20 år før resten af Danmark.

ProjectZero er hele Sønderborg-områdets vision, fokuseret på hvordan man gennem ansvarlige handlinger reducerer den energi-relaterede CO2-udledning til NUL senest i 2029 og samtidig

skaber nye kompetencer og grønne arbejdspladser.

ProjectZero-visionen vil katalysere andre ændringer i borgernes og virksomhedernes adfærd med henblik på at understøtte kommunens bæredygtighedsambitioner.

AMBITIONEN - DET NÅR VI! Siden 2007, da Sønderborg Byråd vedtog visionen om at blive CO2-neutral, er der skabt i hundredvis af nye grønne arbejdspladser.

Sønderborg-området har med

OKTOBER 2019

model, som skabte fælles billeddannelse på både udfordringer og forretningsdrevne handleplaner.

Mere end 50 projekter udgør nu kernen i et konkret klima-handlingskatalog, som er godt i gang med at blive implementeret i hele Sønderborg Kommune.

Roadmap2025 repræsenterer samtidig et gearskifte, hvor der over de kommende år indfases store mængder grøn energi fra vind, sol og biogas.

Handleplanen, partnerskabet og områdets grønne målsætning om et CO2-neutralt Sønderborg i 2029 tiltrækker stigende interesse fra byer i hele verden som søger rollemodeller, inspiration og værktøjer til selv at komme i gang og i ProjectZero-kogebogen er listet 9 step som byerne kan benytte til at komme godt i gang med deres egne grønne omstilling.

HANDLEKRAFTEN - DET GØR VI! ProjectZero-visionen bygger på at den enkelte borger og virksomhed tager øget ansvar for egne handlinger og relaterede klimapåvirkning.

Forudsætningen for dette er, at den nødvendige viden og motivation er tilstede og at det er nemt at deltage. I områdets skoler og institutioner lærer børn og unge fra vuggestue til Ph.d. om klima, innovation og bæredygtighed.

Siden 2007 har ProjectZero udviklet en række platforme, som gør det nemt og attraktivt for boligejere, beboere, lejere, butikker, virksomheder, skoler, sportsfaciliteter med flere at blive en del af Project­ Zero-visionen, spare på energien og omstille forbruget til vedvarende energi.

Udgangspunktet er lokalt, når Danmark skal reducere CO2-udledningen med 70% i 2030 Regeringens forståelsespapir hæver den nationale overlægger til CO2-reduktioner, men efterlader spørgsmålet om hvem der skal drive og koordinere indsatserne lokalt og regionalt.

Sønderborgs 12 år med ProjectZero bekræfter, at ”kommunen som geografi” er den rette rammesætning, når man vil omsætte visioner til handlinger – men også, at dynamikken bedst skabes gennem katalytisk krydspres i et offentligt-privat-samarbejde og at den nationale, politiske rammesætning hurtigst muligt skal på plads.

ProjectZero har sin egen ballon.

TEKNIK & MILJØ

63

KOMMUNEN & KLIMAET

DIGITALISERING AF FREMTIDENS GRØNNE

OKTOBER 2019

TEKST / MARTIN DAM WIED

Programleder Energiomstilling Gate21

64

TEKNIK & MILJØ

Det fossilfrie energisystem kræver, at vi finder nye måder at styre de fluktuerende vedvarende energikilder, lagringen af energi og ikke mindst forbruget af den grønne strøm. Og den styring får vi ikke på plads uden digitale, smarte teknologier.

D

en grønne partnerorganisation Gate21 arbejder med en række store energiomstillingsprojekter og med test og skalering af smarte løsninger. Programleder for energiomstillingen i Gate21, Martin Dam Wied, giver et overblik.

Hvilken rolle spiller digitalisering i fremtidens grønne energisystem?

Uden digitalisering kommer vi ikke i mål med vores

REPORTAGE

E ENERGISYSTEM

Korsnakkemøllerne er et eksempel på nutidens og fremtidens energikilde.

Foto: Ingrid Riis.

Martin Dam Wied giver sit bud på digitaliseringen af energisystemer. Foto: Gate21.

Den digitale virkelighed udvikler sig så stærkt, at overblikket aldrig bliver fuldt og helt. Det giver på den ene side hele tiden nye og bedre muligheder, på den anden side komplicerer udviklingen hele tiden analysen og processen.

- Martin Dam Wied

udveksling mellem de forskellige energiformer – for bare at nævne nogle af de store overskrifter. Sagt helt kort skal digitaliseringen være med til sikre en effektiv udnyttelse af de vedvarende energikilder, vi har til rådighed.

Hvor langt er vi med digitaliseringen af energisystemet?

Vi har først lige åbnet op for de mange muligheder, som digitaliseringen giver os i udviklingen af fremtidens grønne energisystem. Og der er lang vej endnu.

Den digitale virkelighed udvikler sig så stærkt, at overblikket aldrig bliver fuldt og helt. Det giver på den ene side hele tiden nye og bedre muligheder, på den anden side komplicerer udviklingen hele tiden analysen og processen. For hvornår slår vi til i forhold til en løsning, der skal bære vigtige dele af fremtidens energisystem?

Eksempelvis har to millioner af de godt tre en halv millioner danske elforbrugere i dag fået intelligente elmålere. Alle elmålere skal ved udgangen af 2020 være digitale. Fjernaflæsning er også på vej inden for varme- og vandforsyningen. Og derved lægges en af grundstenene for digitaliseringen, da vi ad den vej får adgang til realtidsforbrugsdata.

Den data vil sammen med den rigtige intelligente styring, understøttende regulering og markedsmodeller gøre det muligt at skabe et sammenhængen-

OKTOBER 2019

ambitiøse mål for energiomstillingen til 100 procent vedvarende energi i 2050. Danmark er blandt verdens førende lande, når det kommer til produktion af vedvarende energi.

I dag får vi 64 procent af elforsyningen dækket af strøm fra vindmøller og 34 procent af det samlede energiforbrug er i dag baseret på vedvarende energi. Men for at komme det sidste stykke op til de 100 procent, så kræver det, at vi bliver bedre til at anvende energien. Der skal skabes et intelligent energiforsyningsnet, digitalt understøttede markedsmodeller, smarte bygninger og

TEKNIK & MILJØ

65

KOMMUNEN & KLIMAET

de fossiltfrit energisystem baseret på vedvarende energi.

Hvad er de store barrierer?

Mange af de teknologier, som vi har brug for, findes. Men den nuværende lovgivning giver ikke mulighed for at udnytte digitaliseringen fuldt ud. Multiforsyningsselskaberne, der leverer el, varme, vand og håndterer affald, har eksempelvis ikke under den nuværende regulering mulighed for at optimere drift og anlæg på tværs af forsyningsformerne.

En anden barriere er markedet og markedsmodellerne, der i dag fortsat er overvejende baseret på et centraliseret energisystem med store produktionsenheder, hvor der er en klar afgrænsning mellem produktionsled og forbrugsled. Energisystemet er allerede på vej mod at blive mere decentralt, hvor grænserne mellem produktion og forbruger bliver mere udflydende. Derfor er det vigtigt, at vores markedsmodeller og regulering bliver tilpasset. Og så kræver digitaliseringen af energisystemet massive investeringer i ny infrastruktur og systemer.

Hvad er de næste skridt?

De digitale løsninger skal testes i virkelige rammer, hvor vi kan få konkret erfaring med, hvordan de nye løsninger passer og ikke passer.

Det er komplekse løsninger, som ikke uden videre kan tages fra laboratorium til virkelighed.

Men erfaringerne er på vej. I Gate21 har vi blandt en række markante omstillingsprojekter, eksempelvis Ren Energi Lolland-samarbejdet, hvor vi med vores visionære partnere tester de fremtidige energiløsninger med udgangspunkt i den store andel af vedvarende energi, der er tilgængelig på Lolland. Konkret tester vi, hvordan individuelle varmepumper med varmelager kan styres intelligent, så elforbruget tilpasses behovet i elsystemet.

Løsningerne skal samtidigt testes i nye regulatoriske rammer. Derfor arbejder vi for, at Lolland får lov til at være regulatorisk testzone for udvalgte projekter for at finde de løsninger, der kan skaleres og derved bidrage til omstillingen.

Vi står også over for en stor opgave med at sikre samarbejde på tværs af sektorer og tættere kobling mellem produktion- og forbrugssiden. Dette kan gøres gennem etablering af partnerskaber mellem forskellige offentlige og private partnere, som kan være med til at udvikle og afprøve nye løsninger blandt andet gennem offentlige-private-innovationssamarbejder. For ligesom alle andre innovative løsninger for en bæredygtig fremtid er partnerskaber vejen frem.

OKTOBER 2019

Fjernvarmerør skal også være energi-effektive.

Foto: Gate21.

66

TEKNIK & MILJØ

Leverandørregister /

Horten Advokatpartnerselskab Philip Heymans Allé 7 • Box 191 2900 Hellerup T. 3334 4000 • F. 3334 4001 E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Kontakt: Advokat Klavs V. Gravesen kvg@horten.dk • T. 3334 4239.

AFFALDSBEHANDLING

BYGHERRERÅDGIVNING

Kuben Management A/S Vi er en engageret samarbejdspartner med fokus på udvikling, helhed og bæredygtighed inden for det byggede miljø. Den dybe erfaring og den brede faglighed skaber grundlaget for byggerier, hvor livet kan udfolde sig. www.kubenman.dk

FORURENINGSUNDERSØGELSER SWS - Special Waste System A/S Herthadalvej 4A • DK 4840 Nørre Alslev T. 5440 0212 • post@sws.dk • www.sws.dk Behandling og forbrænding af farligt affald Miljørigtig og ansvarlig affaldshåndtering Emballage, rådgivning, totalløsning

Geo København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

LIFA A/S Landinspektører Rådgivning om vejforvaltning, ejendomsret, udstykning, opmåling, anvendelse af data og registre samt GIS. T: 6313 6800 E: land@lifa.dk W: www.lifa.dk

Geo København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER Fortum Waste Solutions A/S Specialister i farligt affald, miljøservices og effektiv ressourceudnyttelse, som fremmer den cirkulære økonomi.

Lindholmvej 3 • DK-5800 Nyborg T. 8031 7100 • fortum.dk/wastesolutions kundeservice.rws@fortum.com

RÅDGIVNING

Rambøll A/S Rambøll er en førende international ingeniørog rådgivervirksomhed inden for: byggeri, design, trafik , infrastruktur, miljø, vand, energi, klima og industri.

Læs mere på www.ramboll.dk

STRATEGISK BYUDVIKLING

Kuben Management A/S Vi er en engageret samarbejdspartner med fokus på udvikling, helhed og bæredygtighed inden for det byggede miljø. Vi byudvikler gennem markedsindsigt med henblik på at skabe vækst, påvirke den demografiske udvikling samt at styrke den kommunale økonomi.

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S Borupvang 5E • 2750 Ballerup T. 35 82 19 19 • www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olieog benzinudskillere jf. DS 455.

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF

SLAMBEHANDLING Geo København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

AFLØBSREGULERING REVISION

www.mosbaek.dk BDO Rådgivning, revision og regnskab Kystvejen 29 • 8000 Aarhus C Kontakt Peter Damsted på pda@bdo.dk eller telefon 41 89 04 48 og hør hvordan vi kan hjælpe jer.

Miljøservice A/S Ådalen 13A • 6600 Vejen.

T. 7538 3999 • F. 7538 4010.

E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afhentning og slutdisponering af slam og organiske affaldsprodukter.

Rådgivning og entreprise.

Tømning af slammineraliseringsanlæg og geotuber.

Colas Danmark A/S Fabriksparken 40 • 2600 Glostrup T. +45 4598 9898 • F. +45 4583 0612 colas@colas.dk • ww.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, modificeret bitumen, produkter til vejved­ligeholdelse, fræsning, vedligeholdelse af rabatter og overfladebehandling.

OKTOBER 2019

ADVOKATBISTAND

TEKNIK & MILJØ

67

Afsender: TechMedia A/S, Naverland 35, DK-2600 Glostrup

KTC ÅRSMØDE 24. & 25. OKTOBER 2019 PÅ ODEON, ODENSE

KOMMUNEN & KLIMAET – SÅDAN NÅR VI KLIMAMÅLENE!

10:00 – 12:30 PLENUM VELKOMMEN TIL ODENSE Jane Jegind, rådmand, By- og Kulturforvaltningen, Odense Kommune

TORSDAG 24. OKTOBER

VELKOMMEN TIL KTC´S ÅRSMØDE v/ Lars Mørk, Formand for KTC DEN GRØNNE UDVIKLING - EN PERSONLIG REJSE - Ved Anders Eldrup, næstformand for CONCITO KLIMAPOLITIK FRA VERSION 1.0 TIL 2.0 - Ved Jens Hoff, professor, Københavns Universitet KØBENHAVNS KOMMUNES INDSATS FOR AT BLIVE CO2-NEUTRAL - Ved Vicedirektør Karsten Biering Nielsen, Byens Udvikling REFLEKSION OG DEBAT – HVORDAN KAN DU GØRE EN FORSKEL? KTC og CONCITO har i fællesskab udpeget udfordringer, som kommuner og chefer står overfor.

Du præsenteres for en række spørgsmål, hvor du i fællesskab med andre, får mulighed for at reflektere over de valg, som skal træffes i hverdagen.

13:30 – 15:30 SPOR A-G SPOR A - WORKSHOP:

FREDAG 25. OKTOBER

HVORDAN KAN PLANLOVEN UNDERSTØTTE KLIMAARBEJDET? Introduktion til Planlovens muligheder for klimatiltag ved Sara Paarup, kontorchef i Erhvervsstyrelsen.

08:45 - 09:45 GENERALFORSAMLING

Kun for medlemmer af KTC

09:45 - 12:00 3 FAGSESSIONER

Modereret af vore dygtige partnere

12:10 - 12:50 BÆREDYGTIGERE BYER

Ved Jens Egdal, direktør for transport, byer og mobilitet, Rambøll

13:00 - 14:00 FROKOST

Sid ned - eller lunchbox to go

Herefter vil repræsentanter fra KTC faggruppen for PLANLÆGNING, fremlægge KTCs synspunkter. Workshoppen afsluttes med det frie ord , hvor alle kan bidrage med deres forslag og kommentarer.

samles, og forbruget skal omdannes til salg/køb af komfort.

Bidrag fra workshoppen vil indgå i Erhvervsstyrelsens arbejde med Planloven

EJENDOMME – EN INVESTERING ELLER OMKOSTNING?

SPOR B - SEMINAR: SÅDAN SKABER VI GRØN MOBILITET Transportsektoren er et vigtigt indsatsområde, når kommunerne arbejder med klimaudfordringen.

KTC præsenterer eksempler på hvordan kommunerne allerede løser opgaver, som let kan bidrage til sænkningen af CO2 udledningen – også selvom der ikke nødvendigvis blev arbejdet bevidst med klimadagsordenen.

SPOR C - WORKSHOP: KLIMAVENLIGE INDKØB - UTOPI ELLER REALISTISK? Der vil være en præsentation af eksempler på klimavenlige indkøb. På dette grundlag kan deltagerne have en dialog om hvad indkøberne og forvaltningerne har brug for i forhold til samarbejde, processer og beslutninger, så kommunen kan foretage endnu flere klimavenlige indkøb.

SPOR D - SEMINAR: FREMTIDENS KRAV TIL ENERGISYSTEMET Der stilles større krav til kommunernes opbygning af energisystemer, da rammerne skal være på plads til at efterleve og opnå de bindende mål i den kommende klimalov. El, varme, gas og mobilitet skal

16:00 - 18:00 UDFLUGTER ALLE UDFLUGTER ER ARRANGERET AF ODENSE KOMMUNE OG FOREGÅR I NÆRHEDEN AF ODEON

SPOR E – SEMINAR:

UDFLUGT 1:

Kommunerne ejer mere end 60.000 ejendomme. Hvis den kommunale bygningsmasse skal blive mere klimavenlig, er kommunerne nødt til at bruge de mange kvadratmeter mere effektivt , f.eks. ved løbende at overvåge energiforbruget i eksisterende bygninger.

Her fokuserer vi på metoder, som kan gavne både klimaet og økonomien. Kom og vær med – det kan ikke betale sig at lade være.

SPOR F – WORKSHOP:

SUPERCYKELSTIER I ODENSE (CYKELTUR) UDFLUGT 2: HAVNEOMDANNELSEN – FRA INDUSTRI TIL BYDEL UDFLUGT 3: FRA GADE TIL BY – THOMAS B. THRIGES GADE (GÅTUR) UDFLUGT 4: DANMARKS GRØNNESTE STORBY (GÅTUR)

KLIMAFOREBYGGENDE LEDERSKAB

UDFLUGT 5:

I dette spor ser vi på, hvordan ledelse opererer i forhold til komplekse og tværgående emner, hvor der typisk er et samspil af flere fagligheder, ansvarsområder og vinkler i forhold til drift, myndighed, politik og teknik.

PÅ SPORET AF LETBANEN (GÅTUR)

SPOR G – WORKSHOP: DANSK INFRASTRUKTUR OG DANSKE KOMMUNER Dansk Infrastruktur afholder arbejdsmiljødag på ODEON. Her drøfter de krav til projekterne i anlægsfasen. Deltagere fra kommunerne er meget velkomne til dette punkt, da Dansk Infrastruktur ønsker tæt dialog med kommunerne.

BÆREDYGTIGHED I PLANLÆGNINGEN Modereret af Orbicon Hvordan indarbejder vi bæredygtighed i planlægningen og sikrer den rette prioritering? Vi kommer med en række eksempler og præsenterer nogle værktøjer og metoder, som kan bruges til at understøtte en bæredygtig planlægning. Her arbejdes bl.a. med cost/benefit-analyser og med den nødvendige prioritering af midlerne i forhold til de værdier, vi vil beskytte.

BOSÆTNINGSMØNSTRE OG KLIMAINDSATS? Modereret af Kuben Kuben Management og Exometric præsenterer en helt ny analyse af kommunernes klimaindsats i relation til bosætningsmønstre og giver inspiration til, hvordan den enkelte kommune kan forstå de mekanismer på klimaområdet, derkan tiltrække og fastholde borgere.

UDFLUGT 6: BESØG MILJØSTYRELSEN NYE DOMICIL (GÅTUR)

18:00 - 19:00 PAUSE 19:00 – 23:59 MIDDAG & NETWORKING

HVORDAN UNDGÅR VI MØGSAGER? Modereret af Karnov.

Specialister fra Karnov, Bech-Bruun og Rud Pedersen vil give gode råd til hvordan man kan forebygge, at kommunen får sager, der ender i konflikt og dårlig omtale samt - hvad man kan gøre set fra såvel juridiske som kommunikative vinkler, hvis den dårlige sag opstår.

ENERGIOPTIMERING AF BYGNINGER Modereret af Energistyrelsen Energioptimeringer i den kommunale bygningsmasse rummer store potentialer for at reducere energiudgifter og bidrage til de nationale klimamål. Kom og hør hvordan ESCO-modellen kan bruges til at igangsætte større energirenoveringsprojekter.

Sessionen giver mulighed for at bidrage med egne erfaringer og forslag til forbedringer af ordningen.

VI ER MED DIG HELE VEJEN

[Redigeret af Dann Bjarke Jensen]

Tillæg 2019

Børn er vores fremtid - giv dem frisk luft Hurtig og enkel online projektering lindQST.com Se side 3...

[Redigeret af Dann Bjarke Jensen]

VI ER MED DIG HELE VEJEN

Danmark har behov for en indeklimalov

Indeklimaproblemer er menneskeskabte. Hvorfor ser vi ikke den nødvendige politiske handlekraft omkring indeklima? En indeklimalov vil være en rigtig god start Af Göran Wilke, CEO, IC-Meter KRONIK: Regeringen vil fremlægge et forslag til klimalov med bindende mål for udledningen af drivhusgasser. Om blot 10 år skal CO2-udledningen for eksempel være reduceret med hele 70 procent.

Klimaloven vil formentlig ikke være ret specifik med, hvordan den samlede CO2udledning skal reduceres. Loven vil fokusere på nogle bindende mål for den faktiske udledning af drivhusgasser, samt metoder for hvordan det skal opgøres. En langtidskontrakt med befolkningen, med indbyggede checkpoints undervejs.

Dernæst er det op til Folketinget og kommende regeringer at vælge virkemidler, som får den samlede udledning fra erhverv, det offentlige og borgere til at matche de satte loft. Det skal nok blive svært, og flere tiltag vil selvsagt møde modstand og skabe debat. Nogen vil måske ligefrem drible udenom.

Styrken i en klimalov med klare mål og åbne og veldefinerede CO2-regnskaber er, at det vil være meget svært og risikabelt at snyde på vægten eller slække på de politisk vedtagne mål.

Et flot politisk initiativ, som bør kopieres til et tilgrænsende område – indeklima.

Indeklimaproblemer er menneskeskabte

Hvorfor ser vi ikke den samme politiske handlekraft omkring indeklima?

De åbenlyse problemer med ringe indeklima er mindst lige så godt dokumenteret som de globale klimaudfordringer. Politiske initiativer vil kunne forbedre folkesundheden, sikre bedre indlæring, forøge bygningernes værdi og fremme innovation og markedsudvikling.

Lige for at skære det ud i pap. Forskerne har dokumenteret, at indeklimaet er usundt og til dumpekarakter på ca. halvdelen af landets skoler!

Men det er ikke blot skoler og børnehaver, som har problemer. En betydelig andel ældreboliger har mangelfuld ventilation, hvilket giver for høje koncentrationer af fugt og CO2. Det er blandt andet her, man finder de mange tilfælde af skimmelsvampe. Nye tætte bygninger går heller ikke helt fri.

2 - TILLÆG TIL Teknik & Miljø 10/2019

Når vi taler om det ydre klima, er det kraftværker, industri, kontorbygninger, boliger, biler, landbrug mv. som står for udledningen af drivhusgasser. Inde i bygninger er den største forurener os selv. Mennesket producerer fugt, CO2 og andre gasser og selve brugen af bygningen forøger ”forureningen” med gasser, partikler og vanddamp.

Hvis vi skal sikre et godt indeklima og et lavt energiforbrug, skal luftskiftet tilpasses bygningernes varierende brug og belastning. En børnehave med mange børn eller et helt fyldt klasseværelse, kræver meget frisk luft. Det kan slet ikke klares ved blot at åbne vinduerne. Når lokalerne er tomme, skal der omvendt skrues kraftigt ned for ventilationen for at spare på energien.

Umiddelbart indlysende, men sådan fungerer det langt fra altid, selv om viden og teknik er tilstede.

Den nuværende regulering virker ikke

Et grundlæggende problem med den nuværende regulering af indeklima er, at der ikke er tradition for at måle og dokumentere det faktiske indeklima. Her taler vi om frisk luft, støj, lys og varme. Vi beregner, hvordan det burde være og antager, at bygningerne virker, som de skal og at teknikken er indstillet korrekt. Når der føres tilsyn, kommer målinger typisk først ind i billedet, hvis det er klager eller begrundet mistanke.

Et særligt problem er, at tekniske anlæg ikke har en udløbsdato. De lever videre med en godkendelse fra dengang, de blev installeret.

Hvis vi ønsker sunde skoler, institutioner, arbejdspladser og boliger, er der ingen vej udenom. Der skal tænkes i helt nye baner.

Indeklimalov – ja tak!

må dumpe om tre, fem og 10 år og hvor mange skal have et indeklima helt i top?

I lighed med klimaloven er det afgørende at kombinere ambitioner om et indeklima i top, sunde boliger, kloge børn, innovation osv. med nogle hardcore måltal for, hvornår vi skal nå de enkelte delmål. Det er her, de politiske ambitioner skal stå sin prøve.

Som supplement til en overordnet ramme kan der fastsættes nogle grundlæggende principper. Her nogle bud: Det første er, at reguleringen skal fokusere på det, som mennesker lever i ­det målte indeklima. Beregninger og simuleringer kan være fine, men det er det faktiske indeklima, vi færdes i.

Det andet princip er, at dokumentation af indeklima og brugertilfredshed er en tilbagevendende proces ­en fortløbende dokumentation af, at bygningen drives vel.

Hvordan det skal ske, er et oplagt emne for innovation og nytænkning.

Det tredje princip er ”den omvendte bevisbyrde” – især der, hvor vi presser mange mennesker sammen. Børnehaver, skoler etc. skal på opfordring kunne dokumentere, at de rent faktisk tilbyder et godt indeklima.

Det fjerde princip er, at det offentlige – som myndighed og stor lokaleejer/administrator ­skal gå foran med hensyn til godt indeklima og initiativer, hvor nye koncepter testes og markedsmodnes.

Det femte princip er inspireret af de nordiske nabolande. I lokaler, hvor vi samler mange mennesker på få kvadratmeter skal det være mekanisk ventilation.

En indeklimalov vil være en god ramme for udviklingen på indeklimaområdet, hvor klare mål, placeret ansvar og evalueringer, øger sandsynligheden for, at der rent faktisk sker noget.

En indeklimalov vil være en rigtig god start. Der er behov for, at der bliver fastsat nogle overordnede mål for udviklingen på indeklimaområdet. Hvilke krav skal der stilles og hvordan dokumenterer vi, at tingene er, som de skal være? Sidst, men ikke mindst, en køreplan fra i dag til et sundere indeklima.

I dag dumper for eksempel 50 procent af undervisningslokalerne. Hvor stor andel

The indoor climate company

l i nda b | vi f orenk l er bygger iet

lindQST.com

3D simulering

Komplet dokumentation

Produktkonfigurator

Del med andre brugere

Privat projektmappe

Hurtig og enkel online projektering Med Lindabs online-værktøj lindQST® er det mere enkelt end nogensinde at vælge de rigtige løsninger til dit projekt. Rumdimensionering er let og den seneste dokumentation er aldrig længere end et klik væk. Du kan hurtigt finde de beskrivelser og billeder du har brug for.

Et online-værktøj for alle I lindQST® er al produktinformation samlet ét sted

og det er en fordel for dig, uanset om du er installatør, ingeniør eller arkitekt. Du har mulighed for at afprøve forskellige ventilationsløsninger i dit projekt med et simuleringsværktøj, samt anvende plugins til både Revit® og AutoCAD®. Du kan også gemme projektet i din private projektmappe og dele med andre. Det er helt enkelt at bruge lindQST® til simple opgaver og større projekter.

Opret dig nu som bruger på lindQST.com

[Redigeret af Dann Bjarke Jensen]

VI ER MED DIG HELE VEJEN

Godt indeklima er en investering i børns fremtid Sct. Michaels Skole i Kolding har totalrenoveret skolen med fokus på indeklimaet - Vi har længe haft et ønske om at nedbringe CO2-niveuaet på skolen. Der blev hurtigt meget varmt i klasselokalerne, og luftkvaliteten blev dårlig. Børnene blev trætte og havde svært ved at koncentrere sig, og derfor var ventilation et absolut must i forbindelse med renoveringen. Ventilation er en rigtig god investering i børnenes fremtid, siger Jette Bonde Mikkelsen, skoleleder på Sct. Michaels Skole.

Energisparende løsning

Sct. Michaels Skole i Kolding har den seneste tid gennemgået en større renovering, der blandt andet havde til formål at forbedre indeklimaet.

På skoler, hvor lokaler kan gå fra at være tomme til pludseligt at rumme 25 børn, er det nødvendigt med en fleksibel og energioptimeret ventilationsløsning, der kan sikre et konstant optimalt indeklima.

- Lindab Pascal er en rigtig god løsning til en skole, fordi den kan regulere luften efter behov og på den måde holde CO2niveauet nede, siger John Harboe fra Airteam, der har monteret ventilationsløsningen på Sct. Michaels Skole.

Hos Lindab mærker man også en stigende interesse for behovsstyret ventilation til skoler.

På Sct. Michaels Skole i Kolding har man i mere end 135 år arbejdet for at skabe de bedste rammer for børns læring i både pædagogisk og fysisk forstand. Derfor besluttede bestyrelsen og ledelsen at totalrenovere skolen fra kælder til kvist med fokus på indeklimaet. Med en Lindab Pascal ventilationsløsning har skolen nu et godt indeklima til glæde for både børn og voksne.

- Ventilation er en rigtig god investering i børnenes fremtid, siger Jette Bonde Mikkelsen, skoleleder på Sct. Michaels Skole.

I samarbejde med Airteam har Lindab leveret en Pascal-løsning, der sikrer et godt indeklima til glæde for både børn og voksne.

Et stigende antal af landets skoler vælger aktivt at forbedre indeklimaet rundt om i klasseværelserne med mekanisk ventilation. Blandt dem er Sct. Michaels Skole i Kolding, hvor man i forbindelse med en totalrenovering har valgt en behovsstyret ventilationsløsning fra Lindab.

4 - TILLÆG TIL Teknik & Miljø 10/2019

- De sidste 5-10 år er skolernes interesse for vores ventilationsløsninger steget markant. Bygningsreglementet rykker mod mindre og mindre energiforbrug, og derfor vælger flere skoler en driftssikker, behovsstyret ventilationsløsning som vores Lindab Pascal, siger Stephan Jensen, salgsingeniør i Lindab.

Det forbedrede læringsmiljø har allerede skabt stor glæde på Sct. Michaels Skole.

- Det er fantastisk dejligt at komme rundt på skolen og høre børn og voksne sige, at miljøet er blevet så meget bedre efter renoveringen. Det er nemlig vores ansvar at udnytte potentialet og skabe de bedste vilkår for børnenes liv og læring, slutter skoleleder Jette Bonde Mikkelsen.

The indoor climate company

EXHAUSTO LEVERANDØR AF VENTILATIONSLØSNINGER SIDEN 1957

OPTIMALT INDEKLIMA Decentral eller central ventilation?

LIVING

Lad os guide dig til det rette valg!

DU HAR VALGET – VI HAR LØSNINGEN! Uanset om dit projekt kræver decentral eller central ventilation, har vi løsningen – og samtidig får du: • professionel rådgivning • løsninger som overholder gældende lovgivning og krav • optimalt indeklima i skolen, boligen eller på kontoret

CENTRAL ELLER DECENTRAL LØSNING? – Find vejen på www.exhausto.dk

Der er mange hensyn at tage, når man skal vælge den rigtige løsning.

Vores distriktschefer står altid klar med professionel rådgivning.

FÅ PROFESSIONEL RÅDGIVNING AF ET STÆRKT TEAM ...

... BOOK ET MØDE PÅ 6566 1234

[Redigeret af Dann Bjarke Jensen]

VI ER MED DIG HELE VEJEN

Trafiktårne med

helt specielle krav 24 timers drift og ansatte, der ikke må flytte sig fra deres plads.

Et trafiktårn stiller helt særlige krav til indeklimaet

Trafiktårn Øst ligger ved på DSB’s arealer ved Hovedbanegården og indeholder både S-togs fjernstyring og fjerntogsstyring. Vejdirektoratet har lejet sig ind, så også biltrafikken i hele landet overvåges herfra.

Af Erik Pingel, arkitekt og journalist Banedanmark er blevet i folden og c:rådgivning er netop nu ved at kontrollere og indregulere de to store trafik-

tårne, der er meget specielle i deres krav. Trafiktårn Vest i Fredericia og Trafiktårn Øst ved Hovedbanegården. Det er sidstnævnte, vi besøger i dag. 10.000 m2, 41 meter højt og 41 meter bredt og

HØJEFFEKTIVE EMHÆTTER TIL CENTRAL/DECENTRAL VENTILATION

AIRGRIP

AIRSLIM

• Høj OS-opfangning (over 80 % v/ 144 m3/h).

• Banebrydende design.

• Enkel montering.

• + meget mere.

• Høj OS-opfangning.

• Lavt tryktab.

• Enkel montering.

• Kan styres fra kogeplade.

• Velegnet til bl.a. handicap-/ældreboliger.

• + meget mere.

DESIGNET I DANMARK

Se produktblad: www.thermex.dk/produkt/56/airgrip---centralventilation

THERMEX SCANDINAVIA A/S 6 - TILLÆG TIL Teknik & Miljø 10/2019

DESIGNET I DANMARK

Se produktblad: www.thermex.dk/produkt/878/airslim

rundt. Det er tegnet af Tranberg Arkitekter og står som et markant vartegn i DSB’s store område, der strækker sig langt ud bag Dybbølsbro Station. Tårnet i Fredericia er lige så bredt, men mang-

ENKELT FILTER TIL LUFTRENSNING • Ren luft returnerer til køkkenet.

• Op til 96,5 % af lugtpartiklerne opfanges af Plasmex filtret.

• Udsugningluften fra emfanget.

• Tilsluttes stikkontakt.

• Elektroder lader lugtpartikler, som derefter opfanges af filteret.

• Automatisk aktivering ved start af emhætte.

Thermex Plasmex filter er et høj-effektivt elektronisk filter, der kan monteres på alle nye og ældre emhætter med motor. Forventet vedligeholdelsesfri op til 10 år.

Spar udgiften til aftræk, og lad varmen blive i huset.

Se produktblad: www.thermex.dk/produkt/869/plasmex-filter

Farøvej 30 · 9800 Hjørring · Tlf. +45 98 92 62 33

www.thermex.dk · info@thermex.dk

Valhøjs Allé 190 · 2610 Rødovre · Tlf. +45 36 70 70 29

KONTAKT OS GERNE FOR ET BESØG AF VORES KONSULENT

Emfang Enkelt og Elegant

The indoor climate company

BESØG OS PÅ BUILDING GREEN STAND 14

Energieffektiv ventilation Airmaster tilbyder en serie af decentrale ventilationsanlæg, der kan give den rette luftmæssige kapacitet til ethvert klasselokale, kontor, mødelokale m.v.

Vil du vide mere om hvilke anlæg, der passer til dit ventilationsbehov, kan du altid kontakte Airmaster for mere information.

Du kan også bruge vores online beregningsværktøjer til at beregne ventilationsbehov og energiforbrug:

www.airmaster.dk

info@airmaster.dk

www.airmaster.dk/ventilationsberegner Vores online ventilationsberegner kan fortælle dig hvilket Airmaster anlæg vi anbefaler ud fra dine krav og rummets funktion. www.airmaster.dk/energiberegner Vores online energiberegner kan fortælle dig energiforbruget for det valgte Airmaster anlæg ud fra brugs- og temperatur ønsker.

KOMFOVENT LEVERES OGSÅ MED INTEGRERET KØLING ®

MARKEDETS MEST FLEKSIBLE AGGREGATLØSNINGER Aggregaterne fra Komfovent er udviklet, så de opfylder alle danske krav om energioptimering. Med kapacitet på 50 til 100.000 m3/h dækker Komfovent alle ventilationskrav.

Ved at samarbejde med Øland får du løsninger, hvor vi har tænkt hele projektet igennem. Vi tilbyder dig alle delene til et effektivt ventilationsanlæg og deler gerne vores viden og erfaring.

Du kan vælge mellem krydsveksler, modstrømsveksler og rotorveksler.

Vælg en Plug & Play løsning eller en komplet løsning tilpasset byggeriet.

VENTILATION ER NØDVENDIG I MODERNE BYGGERI, OG VI ER MED DIG FRA PROJEKTSTART TIL ANLÆGGET ER LEVERET.

Øland A/S · Brøndby · Park Allé 366 · DK-2605 Brøndby · Telefon 70 20 19 11 Birkerød Birkerød Kongevej 27 3460 Birkerød

Odense Klokkestøbervej 4 5230 Odense M

Aabenraa Kathale 41 6200 Aabenraa

Esbjerg Høgevej 1 6705 Esbjerg Ø

Herning Hvidelvej 4 7400 Herning

Vejle Sadelmagerve 7100 Vejle

ej 15a

VERSO

Industri og Institutioner 1.000 – 35.000 m3/h

Aarhus Johann Gutenbergs Vej 6 8200 Aarhus N

samarbejde med respekt

[Redigeret af Dann Bjarke Jensen]

VI ER MED DIG HELE VEJEN

DSB’s store fjernstyringscentral, hvorfra alle S-tog styres. Alle kan hele tiden følge med i alt. Der er en lignende fjerntogscentral, men den afventer færdiggørelsen af det nye signalsystem. Foto: Banedanmark.

ler et par etager, da blandt andet S-togs overvågningen normalt ikke fungerer herfra.

De har 24-timers drift, og er 100 procent nødforsynet med to generatorer, der starter op i det sekund, strømmen går. De holder gang i hele huset; køling, varme, el til de store servere og meget andet. De systemer har hver for sig også en backup, så alt kan køre, uanset hvad der sker.

Banedanmark forpligter sig til at levere den sikre forsyning til deres lejere, DSB og Vejdirektoratet, næsten uanset hvad der sker. Fordi man har testet og foretaget nødvendige justeringer, har forsyningen en meget høj oppetid.

Masser af backup

For eksempel er der køling på huset. For det første på de store servere, men selvfølgelig også for, at indeklimaet skal være i orden. Når det primære system svigter, hvor kulden leveres af Hofor fra deres store central henne om hjørnet overfor Hovedbanegården, så er der selvfølgelig en backup, der starter, når så den svigter, er der en backup, der 10 - TILLÆG TIL Teknik & Miljø 10/2019

Vejdirektoratet holder øje med trafikken på landets hovedfærdselsårer.

Foto: Vejdirektoratet. kører på deres egen generator, når så endelig den svigter, er der backup nummer fire, der kører på generator og koldt brugsvand.

Husene indeholder både S-togs fjernstyring, fjerntogsstyring og Vejdirektoratet har lejet sig ind, så også biltrafikken i hele landet overvåges herfra. Som en naturlig følge af alle disse aktiviteter har også trafikradioen lejet sig ind, så de er tæt på alle informationer. Men mens S-togene styres herfra og vejtrafikken overvåges herfra, så skal man vente på, at det nye fjerntogssignalsystem er færdigt, før man kan implementere systemerne fuldt ud i 2021, og nedlægge de 13 små fjernstyringscentraler ude i landet. Men man har da fået nedlagt Olsen Bandens tårn og utallige andre for man-

ge år siden. Engang var der et tårn i enhver større by. Og endnu før det var det på næsten hver station. Min svigerfarfar passede faktisk Klampenborg Station.

Et solur, uden sol

Husene er inspireret af DSB’s gamle bygninger med den mørke tegl, men har også en afrikansk inspiration i de mønstre, der er sat i teglen, og i en række masker, der sidder rundt omkring. Mest spektakulært er nok den store kokosnød, der hænger i en wire i trappens durchsicht fra loftet otte etager oppe. Den gynger over en cirkulær markering i gulvet og fungerer som et ur, idet den ændrer retning med jordens rotation. Et solur, uden sol.

The indoor climate company

Vi guider dig sikkert igennem DS 428:2019.

Er med dig Fra ide til gennemførelse Vi guider dig sikkert igennem DS 428:2019. Få svar på, hvad den nye standard for brandsikring af ventilationsanlæg betyder for dine projekter.

Du kan ringe til os på 87 38 75 00.

www.systemair.dk

[Redigeret af Dann Bjarke Jensen]

VI ER MED DIG HELE VEJEN

Stabler af papir

giver ikke huse, der virker Det er ikke altid et byggeri lever op til forventningerne, når det gælder energiforbrug og godt indeklima.

Specialister med praktisk erfaring sikrer, at bygningen lever op til beregningerne Af Erik Pingel, arkitekt og journalist Firmaet c:raadgivning er startet af Lars Christensen, der er maskinmester og elinstallatør med en efteruddannelse som blandt andet energikonsulent. Da Banedanmark i 2009 havde store problemer med indeklimaet i et af deres kontrolrum på Kalvebod Brygge, spurgte de Rambøll, deres rådgiver i mange andre sammenhænge, om de kunne hjælpe med at kontrollere og eventuelt forbedre dette. Det kunne de godt og satte en af deres energikonsulenter på sagen.

Det førte til et samarbejde mellem Banedanmark og Lars Christensen, der siden stiftede firmaet c:raadgivning og fortsatte med de specialiserede kontrol- og rådgivningsopgaver inden for varme, køling og ventilation. Et andet voksende område, der er en af firmaets spidskompetencer, er commissioning. Commissioning er en proces, der sikrer, at byggerier lever op til bygherres krav og forventninger, specielt på de områder, der sikrer godt indeklima i bygningerne. Firmaet er nu vokset til 10 mand og har masser at lave for mange andre kunder. Blandt andet er det også dem, der varetager commissioningprocessen på de tekniske installationer i de fem store tårne, det

Dette er et af de tre backup-systemer til kølingen. Foto: Erik Pingel. ene 120 meter højt, Carlsbergbyen opfører på den gamle bryggerigrund.

Næsten ingen projektering

De arbejder kun i meget lille målestok med projektering. Deres primære opgaver ligger på kontrol af projekter, med

fokus på bygherrens krav, samt at de tekniske installationer kan idriftsættes og driftes problemfrit efterfølgende. Afhængig af processen gennemfører firmaet både en lovpligtig funktionsprøvning samt indregulering af varme-, køle- og klimaanlæg. Firmaet har det nødvendige udstyr til at teste selv meget store lokaler.

En af de sjovere opgaver i den henseende, var et auditorie med plads til 250 personer, der skulle testes.

Firmaet har ikke nogen præferencer for en bestemt anlægsopbygning, men vurderer, om anlægsopbygningen lever op til det, der er lovet. Firmaet kan også hjælpe driftsherrer i den efterfølgende drift. De ved, hvordan anlægget er bygget og hvilke krav, det kan leve op til.

Kommer der klager, kan de nemt bistå ejer/lejer af bygningen med at konstatere, om klager skyldes fejl på anlægget

Trafiktårnet ligger midt i DSB’s store terræn ved Hovedbanegården. I baggrunden ses det første af Carlsbergbyens seks store tårne, og kranerne til de efterfølgende.

12 - TILLÆG TIL Teknik & Miljø 10/2019

The indoor climate company

[Redigeret af Dann Bjarke Jensen] eller en anden anvendelse af huset end tiltænkt. De bistår også med driften på bygninger, de ikke har testet eller indreguleret. Tit kan de komme med et frisk pust og anskue tingene fra en anden vinkel. Gevinsten er tit energibesparelser uden at forringe komforten. De har set eksempler på meget store besparelser, men de hører til sjældenhederne. Deres filosofi er, at et stykke arbejde skal vise i tal, at et hus lever op til forventningerne.

Stabler af papir giver ikke huse, der virker.

Alle deres teknikere har både været beskæftiget med projektering, drift og indregulering og har stor erfaring fra entreprenørbranchen, rådgiverbranchen og drift af store komplicerede ejendomme. Den viden bruger de, når de gransker projekter for at sikre funktionalitet. Når huset er klar til drift, kontrollerer de selvfølgelig den dokumentation, de udførende har leveret, men mener, at testen er den vigtigste dokumentation for, at huset lever op til de stillede krav.

Lars Christensen foran det store pendul styret af jordens rotation, og således virker som et ur. Der er en utrolig sikkerhed i huset, hvad angår personadgang.

!

D E H NY

Kender konsekvensen

- Vi kender konsekvensen af, hvordan huset opleves ved de forskellige indeklimaklasser og kan vejlede bygherrer og lejere i det rigtige valg, eventuelt bistå med udarbejdelse af kravspecifikationer, siger Lars Christensen.

Netop fordi indregulering er en disciplin, der er vigtig og det er årsagen til mange fejl, har Molio søsat et kursus med c:raadgivning som kursusleder og medudvikler. Et andet Moliokursus omhandler funktionsafprøvning, et kursus de ligeledes har bistået med udvikling af og er kursusledere på.

Lars Christensen fortsætter: - Når vi er ude på opgaver på ejendomme, hvor vi ikke har haft opgaver i forbindelse med opførelsen, er de problemer, vi oftest afdækker relateret til fejlindregulering. Selvfølgelig er der også andre årsager såsom fejlkonfigureret automatik og i sjældne tilfælde fejlagtige beregninger.

Den opgave, de er i gang med, den dag jeg besøger dem på Trafiktårn Øst, er en opgave med at kontrollere indregulering af ventilation i et område, hvor der klages over indeklimaet. Netop indeklimaet er vigtigt på Trafiktårn Øst, da de medarbejdere, der sidder i kontrolrummene, ikke blot kan forlade deres plads, hvis de føler sig generet af indeklimaet.

Svalbard-I Comfort Markedets eneste VAV - kølebaffel som sikrer optimal komfort, sænker installationsomkostninger og sparer energi!

Indstilling via mobil

Læs mere på www.trox.dk

TILLÆG TIL Teknik & Miljø 10/2019 - 13

[Redigeret af Dann Bjarke Jensen]

VI ER MED DIG HELE VEJEN

Skoleelevers præstationer bliver bedre med lys og luft Et studie viser, at bedre lys og bedre luft understøtter hinanden og ikke kan stå alene. Ved fremtidige renoveringer bør man derfor inkludere alle indeklimaparametre i et holistisk design Af Christian A. Hviid, Christian Pedersen og Kent Dabelsteen En betragtelig del af de danske skoler er i dårlig stand og vil derfor kunne drage fordel af renoveringer, som forbedrer indeklimaet. Adskillige studier har påvist sammenhænge mellem indeklimaet og skoleelevernes kognitive præstationer, for eksempel Petersen (2016) og Wargocki et al (2017; 2019). Senest har studier vist lavere lydniveau blandt skoleelever, når belysningen blev aktivt anvendt til at skabe lys- og skyggezoner (van Mil et al, 2018).

14 - TILLÆG TIL Teknik & Miljø 10/2019

Studier viser, at indeklimaindsatser i skoler er omkostningseffektive (Wargocki & Wyon, 2013), men med begrænsede offentlige budgetter er det relevant at undersøge nærmere, hvilke parametre der er mest fremmende for skoleelevernes præstation.

Langt de fleste præstationsstudier fokuserer kun på effekten af én indeklimaparameter, og ikke på den kombinerede effekt af flere. I efteråret 2018 blev et feltstudie udført med henblik på at bestemme, hvor meget ventilation og belysning hver for sig og i kombination påvirker børns kognitive evner. Hypote-

sen var, at en ændring i klasseværelserne fra lave ventilationsrater og traditionelt konstant varmt lys til højere ventilationsrater og et moderne, dynamisk køligere lys ville have en positiv effekt på elevernes kognitive evner og opfattelse af indeklimaet. Vi hypotiserede også, at den kombinerede effekt er større end effekten fra hver indeklimaparameter isoleret set.

Byens Skole

Feltstudiet blev udført på Byens Skole i Valby, som har 455 elever fra 0-9. klasse.

Skolens mellemtrin har til huse i en om-

The indoor climate company

<613 tabel 1-3>

[Redigeret af Dann Bjarke Jensen]

w/hvac/10/613-figurerogtabeller/613-tabel1-3.doc Tabel 1: Testtype

Beskrivelse

d2

Vælg tegn med specifik karakteristik blandt flere mulige. 57 tegn per række; 20 sekunder per række og 14 rækker i alt. d2_hastighed: Udtrykker hvor mange rigtige tegn der er nået i alt d2_koncentration: Udtrykker præcision i alle valg

Baddeley

Logiske spørgsmål til en sammensat figur: “...er cirklen større end firkanten?”

Matematik Subtraktion og multiplikationsregning, antal rigtige svar Spørge-

Generel velbefindende og opfattelse af lokalet

skema

Vurdering af indeklimaet på flere parametre

Tabel 1. Oversigt over præstationstest og spørgeskema.

Tabel 2:

Intervention Uge Ventilation Belysning integrerer LED-lamper med styring af bygget industribygning fra 1947, som farvetemperatur og luminans. Det betygennemgik en omfattende renovering Øvelsesuger 40+41 4 l/s per person 2900 K og 450 lux der dels, at lysstyrken kan tilpasses den forud for studiet. Ud over mindre ændrinmængde2900 dagslys, kommer gennem ger4l/s_2900K af selve planløsningen, blev der 4in-l/s per person 43 Cross-over K og som 450 lux vinduerne og dels, at lysets farve kan stalleret mekanisk ventilation med diffus ændres iGns. løbet4900 af dagen, så det indblæsning indper person 4l/s_4900Ki alle 44 rum. Luften blæses 4 l/s K og 750 lux simulerer den naturlige ændring af dagslysets farve over det nedhængte akustikloft og siver hen over døgnet fra gullig morgen langsomt ned gennem Cross-over hele loftarealet.

10l/s_2900K 46 10 l/s per person 2900 K og 450 lux (varmt) og aften til blå/hvidt (køligt) midt Luftmængden er VAV-styret ud fra CO2 og temperatur og maks. luftmængden er, på dagen. Endvidere er belysningsstyr10l/s_4900K 47 l/s per person Gns. 4900 K og 750 lux svasom udgangspunkt, sat til 900 m3/h10 ken 750 lux, hvilket er noget mere, end rende til maks. 1.000 ppm CO2. Loftet man ellers anvender i skoler. Sidst, men

ikke mindst, er akustikken forbedret både med akustikloftet og med vægabsorbere, så efterklangstiden er under 0,6 s.

Skolens klare mål med renoveringen var at forbedre indeklimaet, som tidligere havde været ret dårligt. Derfor udviste skolens leder og personalegruppe stor interesse for at deltage i feltstudiet og måle den egentlige effekt af renoveringen.

Studiet involverede 92 børn i alderen 10-12 år, som i en fireugers periode tog tre forskellige præstationstests, der evaluerede deres opmærksomhed, koncentration, logisk tænkning og matematiske evner, se tabel 1. De besvarede også et spørgeskema om deres opfattelse af indeklimaet.

Feltstudie

Feltstudiet fandt sted i fire klasseværelser i stueetagen med samme størrelse og identisk orientering. Lokalerne egnede sig til et interventionsstudie, hvor ventilationsraten skiftevis blev ændret fra lav til høj og belysningsniveauet fra lavt og varmt til højt og køligere. Feltstudiet fandt sted i oktober-november 2018, hvor to 4. klasser og to 5. klasser hver uge blev givet præstationsprøver og spørgeskemaer. Klasserne blev testet to og to (en 4. og en 5. klasse i hver gruppe). Belysnin-

Produktnyhed: Testo 400 til målinger på klima- og køleanlæg Spar tid med det nye multiinstrument til lufthastigheds-, indeklima- og referencemålinger

> Smart touch-display til intuitiv betjening > Håndtering af kunde- og måledata udføres i selve måleinstrumentet > Indbygget WLAN og Bluetooth® interfaces: Send målerapporter direkte on-site > Stort følerprogram

HASSELLUNDEN 11A · DK-2765 SMØRUM · TLF. 45 95 04 10 · WWW.BUHL-BONSOE.DK

TILLÆG TIL Teknik & Miljø 10/2019 - 15

AIR TRUST

præsenterer

CleanMaster® •

CleanMaster® emhætter imødekommer de strengeste hygiejnemæssige og funktionelle krav fra det professionelle køkken

•

CleanMaster® emhætter er udstyret med det bedste lys, der kan leveres (LED med unik farvegengivelse og kompatibel med DALI-lysstyring)

•

MagiCAD og AutoCAD plugin

•

Filter- og friskluftsmodulerne kan vaskes i opvaskemaskine ved 60°

•

Overholder EN16282-8 (udstyr til professionelle køkkener)

Effektiv fjernelse af fedt 0 µm 100 %

0,5 µm

1 µm

2 µm

3 µm

4 µm

5 µm

6 µm

90 %

70 %

Grease separation

8 µm

9 µm

10 µm

12,5 µm

15 µm

(separation over 98 %)

Only UV** (UV-valo)

80 %

60 % 50 %

St

ard and

40 % 30 % 20 % 10 %

7 µm

CleanMaster® technology

Ro

la ion p arat g sep tric) tatin (elec

te**

lo Cyc

n fi

Plus

lter

ir Sp

filte

rs*

s**

al fi

lte

rs*

0%

Vanddamp Fedt båret af vanddampen ca. 65 % af udledningen

Mellemgrove partikler

ca. 3 % af fedtpartiklerne

ca. 5 % af fedtpartiklerne

Dråbeformet ca. 90 % af fedtpartiklerne

Fedtpartikler ca. 35 % af udledningen

Udledning fra madlavningsproces (gennemsnitlig) * VTT grease separation degree measuring, with 60Pa pressure difference ** The value indicated by the manufacturer, with 50Pa to 70Pa pressure difference

CleanMaster® - kombinerer den mekaniske rensning med UV og ozon, hvorved der opnås en fedudskilningsgrad på over 98%, - Se ovenstående diagram. Ofte anvendes kun mekanisk rensning, hvilket betyder at kanalsystemet bliver forurenet og derfor kræver hyppig rengøring.

CleanMaster® emhætter CleanMaster® er udstyret med næste generations 4-Trins rensningssystem. Standardsortimentet er tilgængeligt med indblæsnings- og udsugningsluft, eller kun udsugningsluft.

StandardPlus emhætter

Loftsventilationsløsninger

Standardmodellerne er udstyret med indblæsning og styrestråler, men også tilgængelig som rene udsugningsemhætte eller kondenshætte.

CleanMaster® og StandardPlus modellerne er tilgængelige med komponenter for erstatningsluft, styrestråler, udsugning, høj kvalitets planforsænket belysningsarmaturer og lyddæmpning. Mulighed for integration af lufttæppefunktion til opdeling af kolde og varme zoner.

www.a2t.dk | info@a2t.dk | 86 47 52 52

SpørgeGenerel velbefindende opfattelse af lokalet [Redigeret af Dann BjarkeogJensen] skema

VI ER MED DIG HELE VEJEN

Vurdering af indeklimaet på flere parametre

Tabel 2: Intervention Uge

Ventilation

Belysning

Øvelsesuger 40+41

4 l/s per person

2900 K og 450 lux

4l/s_2900K 43

Cross-over 4 l/s per person

2900 K og 450 lux

4l/s_4900K 44

4 l/s per person

10l/s_2900K 46

Gns. 4900 K og 750 lux

Cross-over 10 l/s per person 2900 K og 450 lux

10l/s_4900K 47

10 l/s per person Gns. 4900 K og 750 lux

Tabel 2. Oversigt over gennemførte interventioner.

Tabel 3: Sammenligning

Målbeskrivelse

4 l/s_2900 K vs 4 l/s_4900 K

Effekt af dynamisk lys ved lave ventilationsrater

10 l/s_2900 K vs 10 l/s_4900 K Effekt af dynamisk lys ved høje ventilationsrater 4 l/s_2900 K vs 10 l/s_2900 K Effekt af høj ventilationsrate med varmt lys 4 l/s_4900 K vs 10 l/s_4900 K Effekt af høj ventilationsrate med dynamisk lys 4 l/s_2900 K vs 10 l/s_4900 K Effekt af både høj ventilationsrate og dynamisk lys

Tabel 3. Oversigt over sammenligning af interventioner.

d2_hastighed 15,0% 14,0% 13,0%

To forbedinger En forbedring God ventilation og godt lys

12,0% 11,0% 10,0% 9,0% 8,0% 7,0% P=0,005

6,0%

Resultater

Figur 1 til 3 viser elevernes trinvise præstationsstigning, når enten ventilation eller lys blev forbedret først, mens den anden parameter blev holdt på grundniveau (blå søjler), og den anden parameter efterfølgende også blev forbedret (orange søjler). Den samlede kombinerede præstationsstigning er angivet som en grøn vandret linje. Graden af resultaternes validitet er udtrykt ved P-værdien, som udtrykker den statistiske usikkerhed.

Generel konsensus tilsiger en værdi under 0,05, så mens den samlede præstationsstigning i hastighed, koncentration og subtraktion/multiplikation blev målt med stor statistisk signifikans, så er de trinvise præstationsstigninger behæftet med større usikkerhed. Figurerne viser, at ikke alle interventioner gav klare resultater med lav P-værdi, for eksempel var resultatet fra den logiske test (Baddeley) i alle tilfælde behæftet med stor usikkerhed og er derfor udeladt, men tilsammen understøtter de et billede af, at dynamisk lys og højere ventilationsrate hver for sig og tilsammen peger i en positiv præstationsfremmende retning.

Resultatet af spørgeskemaerne er ikke medtaget her, da de ikke gav et signifikant resultat.

Konklusion

5,0% 4,0%

gen blev testet ved både høj og lav ventilationsrate i et såkaldt cross-over design, som filtrerer uvedkommende omstændigheder bort, for eksempel en positiv indlæringskurve. Af hensyn til elevernes motivation blev ventilationen ikke testet i et cross-over design, så for at kompensere for en positiv indlæringskurve øvede eleverne de samme typer prøver mindst otte gange før selve interventionen. For at holde motivationen oppe blev der indlagt strategiske pauser i forløbet og uddelt karamelpræmier efter hver prøvesession. Prøverne blev givet torsdag eller fredag lige før frokost. Se i øvrigt tabel 1 og 2.

Resultatet fra interventionerne blev sammenlignet to og to, sådan som det er opstillet i tabel 3.

P=0,015

P=0,015

P=0,99

P=0,93

Resultaterne viser en positiv signifikant effekt ved både at skifte lyset fra et kon-

3,0% 2,0% 1,0% 0,0%

Ventilation først

18 - TILLÆG TIL Teknik & Miljø 10/2019

Lys først

Figur 1. Forbedring i hastighedstest.

The indoor climate company

DEN RIGTIGE LØSNING NÅR TEMPERATUREN SKAL VÆRE STABIL Belimos energiventil holder temperaturen i dit anlæg stabil, uanset hvor stor belastningen er. Hvis f.eks. tilgangstemperaturen stiger eller trykket falder, opfatter energiventilens sensorer ændringen, og så justerer den indbyggede aktuator flowet, så den afsatte effekt er konstant. Det gælder også, hvis kredsen med tiden bliver tilkalket. Og her er Belimos energiventil selvrensende, så den lukker helt tæt – også efter mange års drift. Samtidig er det nemt at overvåge og optimere Belimos energiventiler – både via bus-kommunikation, cloud eller analogt.

Du kan kort sagt regne med Belimos energiventil. Uanset om det er til varme eller køling – til indeklima eller i din produktion.

Thomas Helsteds Vej 7A, 8660 Skanderborg Telefon 86 52 44 00 // support@belimo.dk

S G RA A

N

R

TI

5Å

Vi mener, det er den bedste af sin art på markedet, og vi uddyber gerne hvorfor, hvis du ringer på 86 52 44 00.

LIM BE O

Læs mere på belimo.dk

[Redigeret af Dann Bjarke Jensen]

VI ER MED DIG HELE VEJEN

Matematik

d2_koncentration 15,0%

15,0% 14,0% 13,0%

To forbedinger

14,0%

En forbedring God ventilation og godt lys

13,0%

12,0%

12,0%

11,0%

11,0%

10,0%

10,0%

9,0%

9,0%

8,0%

7,0%

6,0%

6,0% P=0,01

P=0,005

4,0%

3,0%

3,0%

2,0%

2,0%

0,0%

P=0,27

P=0,99

Figur 2. Forbedring i koncentrationstest. stant varmt hvidt lys med 2900 K og 450 lux til et dynamisk køligere hvidt lys med 4900 K og 750 lux i gennemsnit og samtidig øge ventilationsraterne fra 4 l/s (person) til 10 l/s (person). Således blev der opnået forbedringer i hastighed (6,6 procent), koncentration (8,3 procent) og antallet af korrekte svar i matematiktesten steg med 11,8 procent.

Resultaterne tyder på, at det kun har begrænset effekt at forbedre én parameter, når den anden fortsat er ringe. Det hører med til historien om Byens skole, at akustikken i alle tilfælde var god og dermed ikke har trukket ned i elevernes præstationsevner.

Konklusionen er, at dynamisk belysning og forhøjet ventilation generelt har en positiv indflydelse på børnenes præstationer. Af studiet kan der ikke udledes noget om, hvorvidt det er forbedret lys

20 - TILLÆG TIL Teknik & Miljø 10/2019

P=0,03

P=0,74

Lys først

P=0,54

P=0,045

1,0% 0,0%

Ventilation først

God ventilation og godt lys

5,0%

4,0%

1,0%

P=0,99

En forbedring

8,0%

P=0,005

7,0%

5,0%

To forbedinger

Ventilation først

Lys først

Figur 3. Forbedring i matematiktest. eller forøget ventilation, som har den største effekt på elevernes præstationer.

Tværtimod ser det ud til, at forbedringerne understøtter hinanden og ikke kan stå alene. Anbefalingen er derfor, at man i fremtidige renoveringer inkluderer alle indeklimaparametre i et holistisk design.

Referencer: I.W. van Mil, A. Iversen, W. Osterhaus, M.G. Alvarez, S. Petersen, C-H. Jeong (2018). Light at eye level is a means to create energy savings and space for learning, focus and concentration: Research Report for the Danish Electricity Research Fund (Elforsk). Available from: http://orbit.dtu.dk/ws/ files/164659911/349_062_slutrapport.pdf.

S. Petersen, K. Jensen, A. Pedersen, H. Rasmussen (2016). The effect of increased classroom ventilation rate indicated by reduced CO2 concentration

on the performance of schoolwork by children, Indoor Air, 26 (3), pp. 366-379, 10.1111/ina.12210.

P. Wargocki, J.A. Porras-Salazar, S. Contreras-Espinoza (2019). The relationship between classroom temperature and children’s performance in school, Build. Environ., 157, pp. 197-204, 10.1016/j. buildenv.2019.04.046.

P. Wargocki, D.P. Wyon (2017). Ten questions concerning thermal and indoor air quality effects on the performance of office work and schoolwork.

Build. Environ., 112, pp. 359-366, 10.1016/j.buildenv.2016.11.020.

P. Wargocki, D.P. Wyon (2013). Providing better thermal and air quality conditions in school classrooms would be cost-effective, Build. Environ., 59, pp. 581-589, 10.1016/j.buildenv.2012.10.007.

The indoor climate company

GF Piping Systems

COOL-FIT 4.0

Tag føringen med overlegen teknologi

Det hurtige, sikre, præisolerede rørsystem til komfort- og proceskøling.

• • • • •

100% Vedligeholdelsesfri 100% Pålidelig 65% Lavere vægt 50% Hurtigere installation 30% Mere energieffektiv

Opdag fordelene ved den vindende strategi. www.gfps.com/dk/cf4

GFDO_AD_00032_DK (05.19)

Hurtig og sikker installation, mere effektiv produktion, der giver langsigtede fordele: COOL-FIT 4,0 vinder hver gang. Det præisolerede plastrørsystem har klare fordele i forhold til systemer fremstillet af metal.

[Redigeret af Dann Bjarke Jensen]

VI ER MED DIG HELE VEJEN

Indeklima skal tænkes med fra starten ved renovering Entreprenøren Kemp og Lauritzen arbejder på at udvikle en mere fleksibel model for store renoveringsprojekter. Modellen skal, ud over energibesparelser, også tage højde for parametre som brugertilfredshed og indeklima Af Jonathan Storm Simonsen, Gate 21 Når store renoveringsprojekter planlægges, er Esco-modellen et kendt værktøj. Esco er en model for, hvordan man kan finansiere energirenoveringsprojekter gennem energibesparelser, og har været anvendt på adskillige store renoveringsprojekter i Danmark. I de indledende faser af et Esco-projekt, opstilles konkrete mål for energirenoveringen, som entreprenøren kan holdes op på i en given garantiperiode.

& Lauritzen, en lidt for standardiseret løsning. Han mener, at kunderne i stigende grad efterspørger renoveringsløsninger, som er fleksible, og som tager udgangspunkt i kundernes behov. Løsningen hedder Multi-Service-Contracting (MSC), og målet er at ændre perspektivet fra opnåelse af energibesparelser til i stedet at tage højde for bygherrens samlede udfordringer i en ejendom.

- Hvor Esco var en stor samlet kasse, der blev tilbudt på samme måde til alle kunder,

tre i renoveringens planlægningsfase, kan de penge ofte tjenes hjem flere gange i bygningens eller projektets levetid.

I den indledende fase af et renoveringsprojekt, starter Kemp og Lauritzen med en grundig analyse af energiforbruget, men også af både de oplevede og målbare indeklimaparametre. Det vil sige, at man registrerer bygningens reelle indeklima i form af målinger på for eksempel fugt, lydniveau, CO2-niveau og temperatur, og sammenligner med brugernes oplevelse af samme parametre. Data fra analysen danner grundlaget for en samtale mellem bygherre og entreprenør, hvor man i fællesskab aftaler, hvilke parametre kunden ønsker at inddrage i projektet.

At tage udgangspunkt i den enkelte kundes behov og ønsker, er ifølge Esben Jacobsen en måde at fremtidssikre sin forretning på og en tendens man ser på tværs af brancher.

Måler på brugertilfredshed

Kemp & Lauritzen er en dansk installationsvirksomhed med knap 2.000 medarbejdere over hele landet. De leverer løsninger inden for el, VVS, ventilation og køl.

I Esco-modellen udarbejder entreprenøren først en grundig analyse af bygningens nuværende energiforbrug. De potentielle energibesparelser danner rammen om en forhandling med bygherren, hvorefter der gives en eller flere performancegarantier.

Leves der ikke op til de opstillede garantier, skal entreprenøren enten forbedre deres renoveringsprojekt, eller betale differencen mellem det opstillede og realiserede energiforbrug. Er der derimod sparet mere energi end aftalt, vil parterne typisk dele overskuddet.

At Esco udelukkende fokuserer på energiforbrug er, ifølge Esben Jacobsen fra Kemp 22 - TILLÆG TIL Teknik & Miljø 10/2019

så er MSC en god metode til at imødekomme et stigende behov for individuelle renoveringsløsninger. Her er det kunden, der er i centrum, siger Esben Jacobsen, leder af Esco-afdelingen i Kemp & Lauritzen.

Mere end energibesparelser

Tankegangen bag MSC minder om Esco, men udover energibesparelser, er der også fokus på en række andre parametre, såsom indeklima, drift og vedligeholdelse. Det betyder, at bygherren kan få en pakkeløsning, der er i stand til at løse flere udfordringer i en ejendom. Selvom det ofte kræver ekstra ressourcer at inddrage flere parame-

Når der skal måles på brugertilfredsheden, har Kemp og Lauritzen indgået et samarbejde med virksomheden Climaid, som, via en app, giver brugerne mulighed for at bedømme bygningens indeklima. I appen kan brugerne registrere, hvor tilpasse de er med for eksempel temperaturen eller fugtigheden i et rum. Selvom brugernes bedømmelser af indeklimaet fungerer som udgangspunkt for forhandlinger med bygherren før en renovering, stopper målingerne ikke der. Brugerne fortsætter med at bedømme indeklimaet igen efter renoveringen, og ofte løbende gennem hele garantiperioden. Brugertilfredshedsundersøgelsen er et godt redskab for entreprenøren, fordi det hjælper med til at afdække, hvilke problemstillinger bygherren har, og hvordan de eventuelt kan løses. Bygherren får også glæde af de løbende brugerbedømmelser, da de giver mulighed for at følge op på, om de gennemførte indeklimaforbedringer har haft den ønskede effekt for brugerne.

Svært at give garanti på indeklima

Selvom det er vigtigt at have brugernes holdninger med i processen, er Kemp og Lauritzen stadig tilbageholdende, når det kommer til at give garantier på indeklima

The indoor climate company

[Redigeret af Dann Bjarke Jensen] Kemp og Lauritzen fremhæver, at for at kunne arbejde med MSC-modellen, er det vigtigt, at der er tale om et partnerskab mellem bygherre og entreprenør, som er baseret på tillid, og hvor begge parter forstår, at MSC-modellen stadig er under udvikling.

Et skridt på vejen Når der skal måles på brugertilfredsheden, har Kemp og Lauritzen indgået et samarbejde med virksomheden Climaid, som, via en app, giver brugerne mulighed for at bedømme bygningens indeklima. eller den oplevede brugervenlighed. Et sådant projekt er endnu ikke igangsat i Danmark, selvom flere entreprenører arbejder på at gøre deres tilbud mere fleksible og brugerorienterede.

At der kan stilles forpligtende garantier for energibesparelser, skaber tryghed for bygherren, som får ret præcise prognoser for både energibesparelse og tilbagebetalingstid. I teorien skal MSC-modellen også kunne tilbyde garantier på andre parametre, men det at give performancegarantier på eksempelvis indeklima, er på mange måder mere indviklet end at give garantier på energibesparelser.

Selvom MSC-modellen endnu ikke er standarden for store renoveringsprojekter, er det øgede fokus på fleksible løsninger og inddragelse af brugerundersøgelser, et stort skridt på vejen mod en mere helhedsorienteret model. På trods af at der endnu ikke er eksempler på garantier ud over energibesparelsen, er der en bevægelse hen imod at tilbyde kunderne helhedsorienterede renoveringsprojekter, der ser på samspillet mellem bygningens tekniske installationer.

- Når man renoverer i dag, så kigger man kun på den del, man renoverer. Man tænker ikke på sammenhængen mellem et vindue, et ventilationsanlæg og et varmesystem, siger Esben Jacobsen, leder af Esco-afdelingen i Kemp & Lauritzen.

Ligesom Esco-modellen, som fik sin debut for omkring 12 år siden, kræver MSCmodellen, ifølge Esben Jacobsen, at alle parter er oplyste om de nye muligheder og er villige til at samarbejde på nye måder.

Effect4Buildings

Projektet Effect4Buildings arbejder for at udvikle finansielle modeller, der kan give offentlige bygningsejere større incitament til at gennemføre energirenoveringer. Gate 21 vil ­i samarbejde med en række danske partnere ­arbejde med konceptet multi-service-contracting, som fokuserer på flere økonomier og behov i forbindelse med planlægning og gennemførelse af renoverings- og vedligeholdsopgaver.

Effect4Buildings er støttet af EU’s Interreg-program.

Dog må entreprenøren, på grund af udbudsreglerne, ikke have indflydelse på selve udbuddet. Derfor spiller udbudsrådgiverne en vigtig rolle, når MSC-modellen skal implementeres i projekterne.

Uanset hvem der tager det næste skridt, er det afgørende, at incitamentet til at gennemføre helhedsorienterede renoveringsprojekter er tilstede. Her arbejder blandt andet EU-projektet Effect4Buildings målrettet med at skabe større incitament for de helhedsorienterede modeller for renoveringsprojekter.

AIR POLLUTION CONTROL

NÆSTEN ALLE FREMSTILLINGSPROCESSER SKABER EN FORM FOR STØV ELLER RØG. CAMFIL PRODUCERER STØV- OG RØGANLÆG, DER KAN PASSE TIL STORT SET ALLE APPLIKATIONER. Støv- og røganlæg Procesanlæg

Filtre til udskiftning & eftermontering Tilbehør

The indoor climate company

camfil.dk

[Redigeret af Dann Bjarke Jensen]

VI ER MED DIG HELE VEJEN

Hvad er VAV og DCV? VAV- og DCV-systemer tilpasses ventilationen efter behovet. Med et avanceret system kan man generelt opnå en højere energibesparelse og bedre indeklima. Men der er naturligvis også situationer, hvor et enklere system fungerer udmærket VAV- og DCV-systemer har i bund og grund samme formål, nemlig at tilpasse ventilation og klimatisering efter varierende aktivitetsniveauer i vores lokaler.

Rent generelt kan det lade sig gøre at opnå en højere energibesparelse og bedre indeklima med et mere avanceret system. Men der er naturligvis også situationer, hvor et enklere system fungerer udmærket.

Der findes en række begreber, der betegner forskellige principper for ventilationsstyring, men de tre hyppigst forekommende er: • CAV – Constant Air Volume eller system med konstant luftstrøm, der er den mest simple form for styring.

• VAV – Variable Air Volume eller system med variabel luftmængde.

• DCV – Demand Controlled Ventilation eller behovsstyret system.

Hvad er så forskellen, og fordelene, ved de to alternativer til CAV?

VAV:

• Enkel behovsstyring ­luftmængden kan variere over driftstiden og tilpasses efter for eksempel temperatur eller luftkvalitet.

• Indebærer ofte lavere investeringsomkostninger for mindre projekter i forhold til DCV. • Opfylder ofte kravene til enklere projekter, såsom børnehaver og mindre skoler.

• Giver ofte en god energibesparelse i forhold til CAV.

DCV:

• Avanceret behovsstyring ­ tilpasser luftmængden og temperaturen afhængigt af behov og tilstedeværelsesstatus i lokalerne, for eksempel med forskellige driftstilstande.

• Større mulighed for tilpasset komfort efter differentierede kundebehov.

• Ofte muligt at kombinere luft- og vandbaserede produkter for et komplet indeklimasystem.

• Stærkt bidragende faktor til en god klassificering i forskellige certificeringsprogrammer såsom Breeam, Well og Leed.

• Større muligheder for energibesparelse, hvilket først og fremmest er en fordel i bygninger med højt energiforbrug til ventilation og klimatisering.

Med begge alternativer kan du både mindske dit energiforbrug og få et bedre indeklima i forhold til CAV. En sammenligning af luftmængden (m3/h) afhængigt af tilstedeværelse i et specifikt lokale viste, at et enklere on/off VAV-system kunne sænke luftmængden med 72 procent og et DCV-system med hele 84 procent i forhold til et CAV-system.

Wise fra Swegon er et system til behovsstyret ventilation.

Et enklere VAV-system kan altså være fuldt tilstrækkeligt i et mindre projekt, hvor kravbilledet ikke er så avanceret, og investeringsomkostningerne er en afgørende faktor. For projekter, hvor kravene til indeklimaet er højere, og bygningen evt. skal certificeres i henhold til et eller andet program, kræves mere avancerede DCV-systemer. Med DCV-systemer findes der også en række funktioner, som muliggør den type smarte bygninger, der bliver mere og mere udbredte, såsom verdens mest grønne og intelligente bygning, The Edge i Amsterdam. Et bedre indeklima øger i henhold til studier bygningens værdi og samtidig velvære og effektivitet for dem, der benytter den.

Wise omfatter fysiske produkter, styresystemer og kommunikation.

24 - TILLÆG TIL Teknik & Miljø 10/2019

The indoor climate company

EC Bluefin Højere ydelse.

Lavere energiforbrug.

EC Bluefin Et skridt foran Med et helt nyt vingedesign kan EC Bluefin ventilatorer forbedre effektiviteten pĂĽ Geniox ventilationsaggregater med op til 7% og samtidig reducere lydeffektniveauet og energiforbruget vĂŚsentligt.

[Redigeret af Dann Bjarke Jensen]

Frisk luft erstatter fjernvarme i frisørsalon Hos frisørsalonen Parykspecialisten kan man både blive klippet og få lavet sig en ny paryk. Og nu, hvor der er kommet et nyt ventilationsanlæg i salonen, er luften både let og frisk – også på de varme sommerdage Af Daniel Velázquez, Genvex Lige til at starte med ser man det ikke.

Men når man kigger ordentligt efter, lægger man mærke til det; der er ingen radiatorer, selv om vi er i et fjernvarmeområde. Til gengæld er der masser af frisk luft, selv om ingen vinduer eller døre er åbne.

Forklaringen finder vi på 1. sal. Her er installeret et Premium Preheat 300 ventilationsanlæg fra Genvex, som både står for varme, køl og ventilation her i den ca.

80 kvadratmeter store frisørsalon på Nørregade 41 i Vejen.

- Fjernvarme ville have været rigtig besværligt at få herind, og det varme vand ville være rigtig svært at holde varmt, forklarer Helge Guldbjerg Andersen,

indehaver hos Guldbjerg Andersen VVS, som stod for installationen.

- Så vi søgte om fritagelse for fjernvarmepligten, og det fik vi, fortsætter han.

Her midt i salonen står indehaver af Parykspecialisten, Randi Mikkelsen, og tilklipper nogle af sine parykker – parykker, som primært er tiltænkt kræftramte, der efter kemobehandling ender op uden hår på hovedet. For hende har det gjort en kæmpe forskel at få det nye ventilationsanlæg.

- Luften er blevet utroligt frisk herinde, forklarer hun.

- Jeg har nogle meget lange arbejdsdage nogle gange, og jeg er faktisk ikke træt længere, når dagen er slut. Det er da et kæmpe plus, uddyber hun med et lettet smil.

Styrer det selv

På en af væggene i salonen sidder en lille sort kasse med et display. Det er Optimastyring fra Genvex, og herfra kan Randi Mikkelsen nemt styre sit ventilationsanlæg.

- Jeg skruer faktisk bare temperaturen op og ned, så det passer til mig og mit arbejde. Resten af tiden kører det bare af sig selv, forklarer hun.

Og noget tyder på, at kunderne kan mærke forskel, efter at det nye anlæg er blevet sat op. Selv her på en relativt varm sommerdag, hvor solen brager ned, er der køligt og rart herinde.

- Den føles så ren, den luft man trækker ind. Kølig og ren, fortæller Heidi Petersen, en af Randi Mikkelsens kunder, som har sat sig i frisørstolen og er i fuld gang med at blive klippet.

Behovsstyret ventilation

Forbedrer indeklimaet og sparer energi

Besøg os - på din mobil...

Find løsningerne i vores fleksible produktprogram Og køb dem hos din grossist 26 - TILLÆG TIL Teknik & Miljø 10/2019

[Redigeret af Dann Bjarke Jensen] - Jeg har altid haft det varmt, når jeg skulle arbejde, supplerer Randi og fortsætter: - Så det var vigtigt for mig, at den kunne køle, og det fungerer bare perfekt.

På 1. sal har Helge Andersen også kun roser til overs for anlægget og dets kvalitet.

- Det er et rigtig godt kvalitetsprodukt.

Man kan mærke, at det er godt gedigent udført, og den skulle gerne kunne holde 21 grader hele året rundt, siger han, mens han sidder ved siden af ventilationsanlægget, som er installeret under skråloftet og skjult med hvide plader, så man ikke kan se det udefra.

Kan bedre få luft

Det nye ventilationsanlæg, som man faktisk skal anstrenge sig enormt meget for at høre, da der er indbygget lyddæmper, er installeret på fire forskellige lag af diverse materialer, som stabiliserer bevægelser. Helge Andersen forklarer begejstret om anordningen og uddyber, at alternativet – fjernvarme med et ventilationsanlæg som supplement – ikke bare ville have været en besværlig løsning, men også en ret dyr løsning, som ville have kostet mange tusind kroner ekstra.

Formentlig langt over 60.000 kroner i ekstraudgift.

- I sin tidligere salon havde Randi jo air-

For indehaver af Parykspecialisten, Randi Mikkelsen, har det gjort en kæmpe forskel at få det nye ventilationsanlæg. condition, som stod for afkølingen, men den brugte 2.300 watt i timen. Så det her er selvfølgelig en god økonomisk løsning, og når varmepumpen er inde over, så bliver den tilmed også grøn, forklarer Helge og smiler.

Og mens klipningen langsomt skrider fremad, fortsætter Randi med at rose det nye indeklima.

- Altså, jeg har jo ikke problemer med at få vejret, men alligevel er det som om, at man bedre kan få luft nu. Det er virkelig underligt, siger hun og slutter: - Jeg var bare vant til at have sådan noget aircondition, men jeg kan godt se nu, at det fungerede jo ikke fint. Det er det, jeg har fået nu, som fungerer totalt perfekt.

Professionel projektstyring af teknik entrepriser • VENTILATION • VVS • SPRINKLER Tlf. 40 22 05 92 lm@lm-climatech.dk www. lm-climatech.dk

Leverandør af godt indeklima TILLÆG TIL Teknik & Miljø 10/2019 - 27

[Redigeret af Dann Bjarke Jensen]

VI ER MED DIG HELE VEJEN

Termografikameraet afslører bygningens hemmeligheder Termografikameraet viser, hvor der bliver sløset med energien, men det kan også opdage problemer med indeklimaet, før de opstår Bygningsfejl og energimæssige uhensigtsmæssigheder opdages nemt og hurtigt med et termografikamera. Fugtskader, utætheder og andre bygningsfejl kan analyseres uden kontakt med det pågældende område. Og er der energitab på grund af dårlig eller manglende isolation, vil det hurtigt vise sig på termografikameraet. Ud fra den termografiske analyse kan man udlede, hvad der skal gøres for at komme af med defekter eller forbedre energieffektiviteten samt forebygge alvorlige skader eller yderligere energitab, inden de sker.

Bygningsanalyse til energirådgivning

Kuldebroer, utætte vinduer og døre er de helt store syndere, når det gælder tab af værdifuld energi og negativ effekt på beboernes komfortniveau. Med et termografikamera kan du finde de mulige årsager til problemerne med det samme. Det gælder utætte vinduer og yderdøre, kuldebroer, for eksempel fra vinduesrammer, radiatorriste og tagkonstruktioner.

Dårlig isolering og kuldebroer kan lokaliseres præcist takket være den høje følsomhed, som et termografikamera har.

Dette betyder, at du kan bevise bygningens uhensigtsmæssigheder overfor bygherren og foreslå energiforbedrende tiltag.

Til test af kvaliteten af konstruktioner

Bygningstermografi hjælper dig med at finde bygningsfejl nemt og effektivt, hvilket er med til at sikre kvaliteten af bygningen. Ved at bruge et termografikamera kan man finde og bevise fejl på et tidligt stadie. Med et termografikamera er det muligt, hurtigt og nemt, at finde kuldebroer, som er opstået ved utilstrækkelig varmeisolation. Er der fugt eller lækager i bygningen, vil dette også vise sig på termografikameraet. Som en konsekvens heraf kan du eliminere mangler og skader, inden mugvækst opstår.

Opdag kuldebroer

Termiske broer er de dele af en bygningskonstruktion, hvor varme kan slippe ud hurtigere end det kan lade gøre i de til28 - TILLÆG TIL Teknik & Miljø 10/2019

Kuldebroer, utætte vinduer og døre er de helt store syndere, når det gælder tab af værdifuld energi og negativ effekt på beboernes komfortniveau. stødende områder. Temperaturen er lavere i det berørte område inde i bygningen. De mulige konsekvenser af dette er et øget energiforbrug og en højere fugtighed, og dermed større risiko for fugt og skimmelsvamp. Et termografikamera er et effektivt værktøj til at finde kuldebroer med.

Find utætheder ved vinduer og døre Hvis døre eller vinduer ikke er sat rigtigt i, kan en kold vintervind trænge ind eller varm indendørsluft slippe ud. Det resulterer i træk, tab af ventilationsvarme og resultatet er et højere varmeforbrug. Her er et termografikamera en god løsning til at finde utætheder ved vinduer eller dårlig isolering, for eksempel i vinduesrammer. Ud fra hvad termografikameraet viser, kan du lave de nødvendige energiforbedringer.

Find områder med risiko for skimmelsvamp

Konstruktionsfejl eller forkert ventilation gør risikoen for høj luftfugtighed indendørs større, hvilket kan føre til alvorlige problemer, så som skimmelsvamp. Et termografikamera hjælper dig med at finde områder med risiko for skimmel-

dannelse, og du kan dermed undgå yderligere skade på bygningen. Termografikameraet udregner automatisk dugpunktet og sammenligner det med den målte overfladetemperatur. Hvis der er risiko for fugtdannelse, vises dette i termografikameraets display, og du kan med det samme identificere steder, hvor det er nødvendigt at lave forbedringer.

Test af lufttæthed i nye bygninger

Kombinationen af bygningstermografi og blower-door test har vist sig at være meget effektiv til test af nybyggeri. Alle åbninger i bygningen forsegles, og der opbygges en lufttrykdifference på omring 50 Pa mellem det omgivende område og det indvendige af bygningen.

Som en konsekvens af det negative tryk i bygningen kan koldere luft strømme igennem enhver utæthed. De kolde faner, der herved dannes, vises tydeligt på termografikameraet. På den måde kan man identificere defekte områder på et tidligt stadie, og man kan lave den nødvendige isolering inden facader og installationer i et nybyggeri er sat op, og gør det dyrt og tidskrævende at rette op på defekter.

The indoor climate company

American Air Filter søger testpiloter til nyt luftvåben.

Vil du være med til at realtime-teste filterværdier direkte på vores nye mobil app?

Få et hurtigt og enkelt overblik over energiforbrug og filter performance via PMmålinger, filterovervågning med alarm for skift, udeluft PM-værdier via udendørssensor, filterperformance via PM-sensorer i ventilationsanlæg, trykdifference over filtret via DP-sensorer i ventilationsanlæg etc. App’en downloades på smartphone og er et brugervenligt, uvurderligt dagligt værktøj. AAF Testpiloter tilbydes løsningen til særlig attraktiv pris. Kontakt Henrik Lassesen på 70 26 01 66.

[Redigeret af Dann Bjarke Jensen]

VI ER MED DIG HELE VEJEN

Støv er dårligt for helbredet og skidt for produktionen Filteranlægget fjerner støv eller partikler fra luften, før den nu rene luft ledes ud i atmosfæren Støv er overalt. Det findes i vores hjem, på vores arbejdspladser og i naturen. På overfladen kan støv måske virke generende, men mange er ikke klar over, at det også kan være dårligt for helbredet og uhensigtsmæssigt samt potentielt farligt i en produktionsproces.

Støv består af små partikler af tørt, fast

stof. Det begynder som luftbårne partikler, men lander til sidst på vandrette overflader. Støv kan produceres praktisk talt overalt, men kategoriseres i tre hovedkategorier: miljø, husholdning og industri.

Industrielt støv, også kendt som processtøv, genereres under et produktionsanlægs fremstillings- eller forarbejdnings-

proces. Det kan opstå i forbindelse med for eksempel skæring, boring, slibning eller savning. Det kan også komme fra materialer, kemikalier eller ingredienser, der bruges i produktionsprocessen, såsom mel, sukker og pharmaceutiske produkter. Processer som svejsning og plasmaskæring producerer også meget små partikler, men det kaldes generelt ”dampe” eller ”røg”.

Astma og allergier

Husholdnings- og miljøstøv kan udløse symptomer på astma og allergier. Industrielt støv kan imidlertid være langt farligere. Det kan indeholde metaller og kemikalier, der kan være skadelige, hvis de indåndes eller kommer i kontakt med huden. Derudover kan nogle typer af processtøv være brændbare, hvilket kan udløse eksplosioner på arbejdspladsen og brand, hvis de ikke håndteres korrekt.

Støv generelt, inklusiv brændbart støv, skal filtreres og indesluttes korrekt for at sikre medarbejdernes helbred og sikkerhed.

Der er specifikke regler og love for arbejdsmiljø og vilkår for medarbejdere, der arbejder i produktionsprocesser. Men det kan være en vanskelig balancegang at sikre en høj indendørs luftkvalitet til medarbejderne og samtidig spare energi og strømline produktionen. Filteranlæg kan – hvad enten de bruges til forureningskontrol eller materialegenvinding – påvirke disse områder.

Filteranlægget er en vigtig del af ethvert støvfiltreringssystem. Anlægget fjerner støv eller partikler fra luften, før den nu rene luft ledes ud i atmosfæren, mens forureningen udledes fra systemet på en sikker måde til bortskaffelse eller genvinding.

Vælg det rigtige filteranlæg Camfils Gold Series-støvfiltreringsanlæg er udstyret med et bafflesystem og den unikke tværstrømningsteknologi for at skabe en ensartet luftstrøm gennem filteret.

Disse anlæg hjælper med at forhindre sikkerhedsrisici og sundhedsmæssige problemer forårsaget af støv, dampe, tåge og røg samt eksplosioner og bran-

Projektering • Ventilationsanl�g • Kanal rensning Autoriseret service • Renrumsventilation • tlf. 70 20 43 93 www.smock.dk 30 - TILLÆG TIL Teknik & Miljø 10/2019

The indoor climate company

[Redigeret af Dann Bjarke Jensen] de. Udstyret gør også virksomheder i stand til at overholde de offentlige luftkvalitetskrav både indenfor og udenfor fabrikkerne.

Andre fordele ved røgfiltreringsanlæg omfatter minimering af arbejdsmiljøproblemer skabt af generne fra støv og røg i arbejdsområdet. Filteranlæg reducerer medarbejdernes ubehag fra de allergener, der findes i processer og beskytter værdifuldt udstyr mod forurening.

Camfils Gold Series-støvfiltreringsanlæg er udstyret med et bafflesystem og den unikke tværstrømningsteknologi for at skabe en ensartet luftstrøm gennem filteret, hvilket hjælper med støvfjernelse og at opretholde et lavt tryktab. Dette bidrager til at forlænge filterets levetid og opretholder den optimale luftstrøm i systemet.

Gold Series filteranlæg fås med stort udvalg af tilbehør og muligheder og kan udstyres med en række forskellige filtermedier, der passer til din applikation. Filtermedier er beregnet til klæbrigt støv, fibrøst støv, eksplosivt støv, hygroskopisk støv og mange andre typer.

Hvis dine produktionsprocesser genererer farligt støv, er en af dine prioriteter at sikre luftkvaliteten. Støv, især luftbårne støvpartikler, skal opsamles og indesluttes for at beskytte medarbejdernes sikkerhed og overholde lovmæssige krav.

Ved at vælge det rigtige filteranlæg kan du sikre, at dit system fungerer effektivt og optimalt, hvilket sparer dig tid, penge og energi – i dag og i fremtiden.

KLIMASTYRING • Affugtning, befugtning, køling • Stabil og kontrolleret temperatur og luftfugtighed året rundt • Kondenskontrol (HACCP) • Kortere tørretider • Stabilt oplagringsklima

Energirigtige luftbehandlingsløsninger baseret på naturens egne principper Filteranlægget er en vigtig del af ethvert støvfiltreringssystem. Forureningen udledes fra systemet på en sikker måde til bortskaffelse eller genvinding.

Munters A/S / 4495 3355 / www.munters.dk

TILLÆG TIL Teknik & Miljø 10/2019 - 31

[Redigeret af Dann Bjarke Jensen]

VI ER MED DIG HELE VEJEN

Sådan projekteres ventilation korrekt Exhausto har opdateret sin Living Guide, så den viser forskellige eksempler på korrekt brandsikring.

Eksemplerne suppleres af videoer

Den reviderede standard DS428 giver mulighed for, at ”menigmand”, med en vis teknisk indsigt, kan løse brandsikringen, uden at skulle købe sig til rådgivning.

Den helt aktuelle og reviderede DS428, Brandsikring af ventilationsanlæg, har en lang række nye krav og muligheder for, hvordan ventilation, herunder boligventilation, kan projekteres.

Derfor lancerer Exhausto nu et nyt koncept og en helt ny udgave af den velkendte Living Guide, som skal hjælpe kunderne med at få overblik over krav og muligheder.

Bygningsreglementet BR18 medførte skrappere krav til, hvem der kan projektere brandsikring af ventilationsanlæg, herunder krav om opdeling i Anvendelseskategori, Risikoklasse (BR18 §84-§86), Brandklasse og kompetencekrav til den projekterende.

Den reviderede standard DS428 tager hånd om dette ved at give en lang række nye eksempler på, hvorledes ”menigmand” med en vis teknisk indsigt kan løse brandsikringen uden at skulle købe sig til rådgivning.

Da eksemplerne i DS428 kan være lidt svært tilgængelige, har Exhausto opdateret Living Guide, så den viser forskellige eksempler på korrekt brandsikring. Eksemplerne suppleres af videoer, der viser konceptet for de enkelte løsninger.

Kun to spørgsmål

Helt overordnet har Exhausto opstillet en række enkle udsagn, som kunden skal tage stilling til for at finde svaret på følgende to spørgsmål: 32 - TILLÆG TIL Teknik & Miljø 10/2019

1. Skal anlægget udformes med brand-/ røgspjæld eller være røgventileret?

2. Skal anlægget udformes som et centralteller et decentralt system?

Vælges brandsikring med brand-/røgspjæld, får man en enklere og mere forståelig løsning. Der vil være krav om: • brandautomatik • service- og inspektionsadgang • konstant energiforbrug til spjældene • færre krav til tryktabsberegning.

Vælges et røgventileret system med røgventilator i drift under brand, vil der normalt være behov for færre spjæld. Til gengæld vil der være krav til tryktabsberegning i fælles kanalsystem og temperaturovervågning eller brandtermostater.

Til sidst kommer det tilbagevendende spørgsmål om central systemløsning med et centralt anlæg kontra decentrale løsninger med et anlæg i hver boligenhed. Her skal faktorer som brugerindflydelse, bru-

gertilfredshed samt service- og vedligeholdelse af anlægget(ene) tænkes ind.

Alle disse forhold forklares enkelt i præsentationen af løsningerne.

Den foretrukne løsning præsenteres til kunden i form af • en video, hvor opbygning, komponenter og funktion af løsningen præsenteres enkelt og overskueligt • en PDF-fil med funktionsbeskrivelse, tegning og stykliste på den/de foretrukne løsninger.

Exhausto planlægger en række seminarer landet over, hvor man vil gennemgå DS428 og det nye Exhausto Living koncept.

Da eksemplerne i DS428 kan være lidt svært tilgængelige, har Exhausto opdateret Living Guide, så den viser forskellige eksempler på korrekt brandsikring. Eksemplerne suppleres af videoer.

The indoor climate company

DUKA DUKA One One ventilationsløsninger ventilationsløsninger /h med med luftmængder luftmængder op op til til 500 500 m m33/h • • Et-rums-ventilationsløsninger Et-rums-ventilationsløsningertiltilalle allebehov behov 33 33 • • Fra Fra10 10mm /h /htiltil500 500mm /h /h • • Nem Neminstallation installationuden udenrørtræk rørtræk • • Meget Megetenergieffektive energieffektive Kan Kananvendes anvendesi:i: Skoler, Skoler,kontorer, kontorer,fællesområder, fællesområder,konferencerum, konferencerum,institutioner, institutioner, klinikker, klinikker,personalerum, personalerum,liberale liberaleerhverv erhvervsamt samtventilation ventilationi private i private boliger. boliger.

Læs Læsmere mereom omde deforskellige forskelligemodeller modellerpå påwww.dukaventilation.dk www.dukaventilation.dk

DUKA DUKAOne OneQ300/500L Q300/500L

DUKA DUKAOne OneQ300/500G Q300/500G

DUKA DUKAOne OnePro Pro50+ 50+

[Redigeret af Dann Bjarke Jensen]

VI ER MED DIG HELE VEJEN

Et tørrerum giver godt indeklima, nem hverdag og god økonomi Et tørrerum skaber forhold som en lun og let blæsende sommerdag Firmadomiciler, daginstitutioner, lejlighedskomplekser, materielgårde, kollegier. Alle steder, hvor hurtig tøjtørring er vigtig, vil et tørrerum baseret på Munters’ tørrerumskoncept lette både hverdagen og økonomien.

Om det er i forbindelse med nybyggeri eller renovering vil Munters’ energibesparende, effektive og samtidigt skånsomme tørrerumskoncept let kunne etableres og erstatte traditionelle elektriske tørreskabe eller tørretumblere. Konceptet omfatter ikke blot affugter og cirkulationsventilator, men også inventar til ophængning af tøjet. Dermed reduceres antal af leverandører og alt udstyr leveres og monteres samtidigt.

Drop opvarmningen

I et Munters tørrerum skabes forhold, der svarer til de optimale udendørs tørreforhold, som vi kender det fra en lun og let blæsende sommerdag. Når det våde tøj ophænges i rummet, starter en eller flere ventilatorer, der kraftigt øger fordampningen fra tøjet, hvorefter en sorptionsaffugter fjerner fugten fra luften. Opvarmning kan reduceres eller helt undværes, da Munters’ affugtning fungerer med høj tørrekapacitet ­også i uopvarmede lokaler.

Den opsamlede fugt fjernes fra rummet (via affugteren) som varm, våd luft, der føres til det fri. Processen er 100 procent behovsstyret, da affugteren styres af en hygrostat, som regulerer affugteren automatisk efter det aktuelle behov.

Findes der på stedet et varmegenvindingsanlæg, kan denne varme luft i stedet blæses ind i varmegenvindingsanlægget, hvorved der opnås en yderligere energibesparelse på ca. 25 procent.

Som eksempel er tilslutningseffekten for et Munters tørrerum på ca.

10 m2 (affugter + ventilatorer) kun på lidt over 2 kW. Rummet kan erstatte otte tørreskabe med en samlet tilslutningseffekt på op til 12 kW.

- Med tørrerummet kan vi tilbyde vores aktive medarbejdere de bedste tørrefaciliteter, siger projektleder Michael Götz, Siemens’ hovedkvarter i Ballerup.

I rapporten ”Den optimale tørrestue” (udgivet af Forsvarets Bygningstjeneste) påvises det, at Munters’ tørrerumskoncept er det mest energiøkonomiske tørrekoncept med lavest energiforbrug, nemlig 1 kWh pr. fjernet liter vand.

Bedre indeklima

Den traditionelle tørremetode med opvarmning er ikke bare en dyr løsning, men har desuden den ulempe, at der i et opvarmet tørrerum vil opsuges fugt i vægge og lofter, hvorved risikoen for mug og skimmelvækst kan opstå.

I et affugtet lokale holdes luftfugtigheden derimod på et niveau, hvor mug og skimmel ikke kan forekomme og man forhindrer hermed fugtskader på bygningen. Affugteren vil aktivt sørge for, at der altid er tørt.

Lettere hverdag

Konceptet har sit oprindelige udspring i Forsvaret til hurtig tørring af for eksempel uniformer, støvler, dykkerdragter og udstyr. I dag har også mange private virksomheder glæde af konceptet i medarbejderomklædningsrum.

34 - TILLÆG TIL Teknik & Miljø 10/2019

I daginstitutioner, fritidsordninger og skoler er elektriske tørreskabe historisk set den mest almindeligt kendte metode til tørring af jakker, støvler, huer og vanter. Tørreskabene tørrer tøjet ved en relativt høj temperatur i nogle timer, men ofte vil man opleve, at tøjet ved nedtagningen er meget varmt, men alligevel ikke gennemtørt – dette kan afsløres, hvis man efterfølgende går ud, når det er koldt og restfugten kondenserer i for eksempel handsker. Indretningen af tørreskabet er desuden ikke særlig ”børnevenlig” og kræver i småbørnsinstitutioner meget voksenhjælp ved ophængningen.

I et affugtet tørrerum ophænges tøjet på bøjlestænger og der kan opsættes holdere til fodtøj, huer og vanter som selv mindre børn

The indoor climate company

Referencer i hele landet

2019

Report to performance data

RESAC G 1/70 • ePM1 70% jvf. ISO 16890 • Energiklasse A • Microglas med valgfrit ramme materiale

Vi har alle certificeringer!

CERTIFIERAD

ILT

E R T E S TE

D

ISO 16890 CC O R DI N G T

A

Konceptet har sit oprindelige udspring i Forsvaret til hurtig tørring af for eksempel uniformer, støvler, dykkerdragter og udstyr. I dag har også mange private virksomheder glæde af konceptet i medarbejderomklædningsrum, ligesom et stort antal daginstitutioner udskifter energi- og personalekrævende tørreskabsløsninger med Munters’ tørrerumskoncept.

I Siemens’ hovedkvarter i Ballerup har projektleder Michael Götz stået for indkøb af udstyret til tørrerummet og udtrykker stor tilfredshed med Munters’ løsning.

- Det lave energiforbrug betyder, at konceptet lever helt op til Siemens’ krav i forhold til minimal miljøpåvirkning. Med tørrerummet kan vi tilbyde vores aktive medarbejdere de bedste tørrefaciliteter og vi har undgået energikrævende tørreskabe, der er besværlige at fylde/tømme og desuden har meget begrænset kapacitet.

Kerteminde Kommune sørger med indretningen af et Munters tørrerum for, at de ansatte på kommunens Materielgård er sikret tørt arbejdstøj og fodtøj. Ved arbejdstids ophør ophænger de ansatte nu tøjet på bøjlestænger i tørrerummet og fodtøjet placeres på en hylde. Ophængningen er ukompliceret og hurtig i forhold til ”pakningen” af et tørreskab. Cirkulationsventilatorerne aktiveres manuelt på en vippekontakt. Når vandet fra tøjet begynder at frigives til luften, starter affugteren automatisk (via hygrostat) og er kun i drift, indtil tøjet er tørt. Når de ansatte møder næste dag, er tøjet gennemtørt og behageligt at tage på. Sko og støvler er på samme måde effektivt tørrede og klar til brug.

ENERGY EFFICIENCY

O

hurtigt lærer at betjene. Den effektive tørring betyder, at børnene kan sendes hjem eller på legepladsen igen senere på dagen iført tørt overtøj.

Når medarbejdere løber og cykler til/fra arbejde, kan der være god grund til at indrette et tørrerum, så medarbejderne er sikret tørt tøj til hjemturen. I storbyer som København er det mere end halvdelen af arbejdsstyrken, der ved egen kraft (for eksempel cykel) sørger for at komme til arbejde. Dette er ikke alene sundt for den enkelte medarbejders helbred, men også et bidrag til den fælles bæredygtighed, som alle i større eller mindre grad bør bidrage til.

Så ved at forbedre medarbejdernes muligheder for at foretage CO2-neutral transport til og fra arbejde i form af eksempelvis gode tørrerum, kan virksomhederne direkte hjælpe til med at indføre bæredygtige tiltag til nytte for hele samfundet.

På materielgårde eller som motorcykelbetjent etc., hvor der ved arbejdstids ophør er behov for at tørre arbejdstøj, har man ofte opstillet tørreskabe. Ofte overfyldes skabene med det resultat, at tøjet ikke bliver gennemtørt. Som ved børns flyverdragter gælder det desuden, at det vejrbestandige overtøj ofte er opbygget med specielle membraner, der ikke tåler de høje temperaturer i et tørreskab. Også her vil et Munters tørrerum sikre medarbejderne gennemtørt tøj og fodtøj og der er store besparelser at hente i forhold til driftsomkostningerne.

VELKOMMEN TIL VORES RE-KONSTRUEREDE LAGER I RØDOVRE -Mens vi venter på genopbygning

F

Når det våde tøj ophænges i rummet, starter en eller flere ventilatorer, der kraftigt øger fordampningen fra tøjet, hvorefter en sorptionsaffugter fjerner fugten fra luften.

ISO 9001

ISO 14001

TILLÆG TIL Teknik & Miljø 10/2019 - 35 www.resema.se

[Redigeret af Dann Bjarke Jensen]

VI ER MED DIG HELE VEJEN

Lys er også indeklima Når der tales indeklima, tænker mange på luftkvaliteten og taler om CO2 og temperatur eller støj og akustik.

Men lys er i høj grad også et indeklimaparameter, som kan have, endog stor, indflydelse på sundhed og velvære Af Mathias Diemer, teknisk chef, Elma Instruments For mange er lys stadig lux. Og belysningsstyrke er da også den oftest målte parameter for lys og et luxmeter er standardudstyr i mange værktøjskasser, fra elektriker til arkitekt. Den rette mængde lys, altså et passende luxniveau, er også meget vigtigt og både for lidt og for meget lys er anstrengende for øjnene, hvilket kan føre til træthed, spændinger og for eksempel hovedpine. Det har også stor betydning for energiforbruget, men det er en helt anden historie.

Belysningsstyrke måles i lux, men det er vigtigt at vælge det rigtige luxmeter. For lys er meget andet end dét, øjet ser. Det synlige lys er kun et meget lille udsnit af spektret, ligesom øjet ikke er lige følsomt overfor lys ved alle synlige bølgelængder og indfaldsvinkler. Øjets følsomhed overfor grønt lys er for eksempel flere gange højere end for rødt lys. Øjets følsomhed overfor lysets spektrum V(λ) og indfaldsvinkel skal derfor simuleres meget nøjagtigt for at få en præcis måling. Desuden ses øgede krav til anvendelse af luxmeter i for eksempel EN5032 klasse C og B eller tilsvarende, som netop simulerer øjets opfattelse af lys meget præcist. Det er derfor ikke ligegyldigt, hvilket luxmeter du vælger og store måleafvigelser kan forekomme, hvis du ikke anvender et egnet instrument til for eksempel måling af LED.

Lys er meget mere end lux

I ”gamle dage” var lux langt den vigtigste måling. Da det helt simpelt var en tråd, som glødede, var lyset altid fint fordelt i spektret, og farvegengivelsen dermed fin i en rar farvetemperatur. Glødetråden var også tilpas træg til, at lyset ikke flimrede mærkbart ved spændingsændringer. Det er derfor, din gamle glødepære ikke blinker, når den tilsluttes vekselspænding, som slukker for den 100 gange i sekundet. Men med moderne, komplekse lyskilder er lys blevet avanceret elektronik.

Farvegengivelsen og temperaturen kan have betydning for, hvordan vi ”ser verden” og dermed påvirker vores humør. Usynlig flicker, altså flimren i lyset, presser vores nervesystem, og kan i yderste konsekvens føre til epileptiske anfald. I landbruget har man altid vidst, at flickerfri belysning er vigtigt, da koen producerer mindre mælk og hønsene hakker i hinanden, hvis lyskvaliteten er ringe og belastet af flicker - det kan direkte måles på økonomien. Men 36 - TILLÆG TIL Teknik & Miljø 10/2019

Kunstigt lys påvirker os dagen lang, når vi opholder os indendørs, og er dermed en af de mest konsistente, men også oversete, indeklimaparametre. alligevel accepterer vi flimrende lys på vores kontorer. Nær UV-komponenten i for eksempel LED belaster vores øjne, døgnrytmelys kompenserer vores indre ur, hvis det er justeret korrekt og sådan kunne vi blive ved med at remse op. Kunstigt lys påvirker os dagen lang, når vi opholder os indendørs, og er dermed en af de mest konsistente, men også oversete, indeklimaparametre, som påvirker vores liv og helbred.

Hvad gør vi så?

Hvad der for en håndfuld år siden krævede et laboratorium og udstyr for millioner, er blevet håndholdt og prisen er styrtdykket.

Luxmetre, som ligger ekstremt nær det menneskelige øje, sikrer korrekt luxmåling i alle belysningstyper, og spektrometre måler hundredvis af parametre med et tryk på en knap. En rivende udvikling på kun en håndfuld år betyder, at alle parametre på det komplette belysningsanlæg nu kan måles on site, og ikke kun den enkelte lyskilde på laboratoriet.

Hos Elma Instruments har vi et bredt ud-

valg af luxmetre til ethvert behov og har valgt at samarbejde med UPRTek om vores spektrometre til måling af alle parametre på lys. UPRTek tilbyder verdens mest alsidige, håndholdte spektrometre, som måler alle tænkelige parametre på lys på et par sekunder. Spektrometre fra UPRTek kan dokumentere producentens armatur og lyskilde, installatørens belysningsanlæg og lysdesignerens beregninger. Det er ikke længere nok med et tilfældigt luxmeter, for lys er meget mere end lux!

Lys som indeklima

Når ventilationen kører, som den skal, CO2niveauet ikke er for højt og der er styr på fugt og træk, men hovedpinen stadig melder sig lidt op ad dagen - tænk da på lyset både som en kilde til velvære og produktivitet, som kan hjælpe vores krop med for eksempel døgnrytmestyring, men også som et potentielt skadeligt parameter.

Dårligt lys kan påvirke os dagen lang. Og husk, at alle parametre nu kan måles med et tryk på en knap.

Luxmetre, som ligger ekstremt nær det menneskelige øje, sikrer korrekt luxmåling i alle belysningstyper, og spektrometre måler hundredvis af parametre, med et tryk på en knap.

The indoor climate company

Problemer med gulvvarmen? Prøv Salus selvbalancerende telestat Den optimale løsning til balancering af gulvvarme “Forbind,

Tilslut, Færdig“!

Så hurtig går det!“

Let og hurtig installation: Forbind, Tilslut, Færdig!

Ensartet varmefordeling Ingen kolde pletter Lavt energiforbrug Gennemsnitlig forbrug< 0,5W Effektiv til anvendelse på eksisterende gulvvarmesystemer En effektiv telestat giver optimal kontrol over flowet.

Du opnår en perfekt afbalanceret varmefordeling

Varmekredse med den selvbalancerende telestat Salus THB23030/THB2430: Giver en balanceret jævnt fordelt gulvtemperatur

Varmekredse uden balancering: giver varme og kolde områder på gulvet.

www.salus-controls.dk

C

O

N

T

R

O

L

S

[Redigeret af Dann Bjarke Jensen]

VI ER MED DIG HELE VEJEN

Fra problematisk indeklima til Danmarks bedste træningshal Hvordan går man fra at stå med indeklimaudfordringer, der gør medarbejdere og brugere syge, til at huse de bedste danske svømmere og blive kaldt Danmarks bedste træningshal i medierne? Svaret er enkelt: Grundig analyse af problemerne, efterfulgt af grundig analyse af løsningen Taastrup svømmehals udvidelse, Hal 2, fik en omtumlet start med indeklimaproblemer og ekstraordinære lukninger. Umiddelbart efter åbningen i november 2016 begyndte personale og brugere at klage over problemer med luftveje, hovedpine og kvalme, der alle er symptomer på indeklimaproblemer.

Da det stod klart, at hallen havde væsentlige udfordringer med indeklimaet, blev Teknologisk Institut kaldt ind for at analysere problemet. Man havde i første omgang udskiftet indblæsningskanalerne i et forsøg på at forbedre indeklimaet, men selvom målingerne ikke oversteg de lovlige grænseværdier, var luftkvaliteten ikke optimal. Teknologisk Institut anbefalede, at man både så på ventilationsløsningen og udskiftede vandbehandlingsanlægget, hvilket blev igangsat i maj 2018.

CFD-analyse gav vished for ventilationsløsningens effektivitet

For at sikre, at den nye tekstilbaserede indblæsningsløsning ville adressere udfordringerne én gang for alle, vedtog teamet

Taastrup Svømmehal lægger bassin til OLlandsholdets træning frem mod OL 2020 og husede også Danish Open i april, 2019.

Foto: Ulrik Eriksen, SEES media.

38 - TILLÆG TIL Teknik & Miljø 10/2019

De fem plotplaner fra CFD-analysen. at køre en grundig CFD-analyse af det optimerede design, inden det blev installeret.

Computational Fluid Dynamics (CFD), der er en avanceret analyseform, blev brugt til at skabe et billede af, hvordan luftstrømmene ville bevæge sig i rummet og over vandoverfladen med det foreslåede indblæsningsmønster.

Baseret på et indgående kendskab til de udfordringer, der kan opstå i det barske svømmehalsmiljø, designede FabricAirs ingeniører en løsning bestående af to 55 m lange tekstilkanaler med permeabel overflade og 1.100 individuelle dyser. De benyttede en flowmodel, kaldet NozzFlow, hvor dyserne placeres strategisk vinklet i forhold til kanalernes placering i rummet. Deres relative placering i forhold til hinanden og placeringen af returluftudtaget, sikrer en jævn luftfordeling i hele rummet med lav hastighed over vandspejlet. Dette minimerer afdampning fra bassinet og frigiver dermed mindre klordampe, samtidig med at det sørger for en kontinuerlig forsyning af frisk luft i området.

CFD-analysens formål var at undersøge, om ventilationsluften ville nå ud til ydervæggene uden at skabe høj hastighed over basinnet. Derfor simulerede man tre forskellige scenarier med henholdsvis minimum, middel og maksimal indblæsningsmængde. Samme temperaturscenarie blev brugt på alle tre simuleringer, hvor indblæsningsluften var sat til 34°C, udendørstemperaturne var sat til 10°C og vandtemperaturen var sat til 27°C. CFD-analyser baseres på en simplificeret

CAD-model af rummet, hvor alle vigtige faktorer er indtegnet, mens uvæsentlige detaljer udelades af hensyn til simuleringshastigheden. Rummet inddeles i beregningsceller – jo flere celler, jo mere præcis en beregning og jo længere tid vil beregningen tage. Herefter beregner programmet alle strømningsmæssigt væsentlige parametre for eksempel hastighed, tryk, temperatur, turbulens, mv. i hver enkelt celle.

I beregningen af Taastrup Svømmehal er tagkonstruktionen i stål medtaget i beregningen, da størrelsen på spærene kan influere luftens bevægelse i rummet.

Dyserne modelleres geometrisk og for at kunne analysere relativt nøjagtigt på de individuelle luftjets, er beretningsnettets størrelse tilpasset, så cellerne placeres i luftrummet tæt på hver enkelt dyse.

Da tekstilkanalerne i løsningen til Taastrup Svømmehal har en permeabel overflade, fordeles luften konstant langs hele kanalen med ca. 2/3 af indblæsningsmængden som diffus indblæsning og 1/3 via dyser.

Det lufttæppe, der skabes via diffus indblæsning, sikrer samtidig mod dannelsen af kondens i nærområdet omkring kanalen og forhindrer støv og andre partikler i at akkumulere på kanalens overflade.

Hvad viste CFD-simuleringen og hvad siger virkeligheden?

CFD-analysen påviste luftfordeling, hastigheder og temperaturer og gav et virkelighedsnært billede af forholdene. Fem plotplaner blev udvalgt i simuleringen til at demonstrere luftens fordeling i rummet og over vandoverfladen. De tre lodrette

The indoor climate company

[Redigeret af Dann Bjarke Jensen] Analysen viste også, at dysernes effekt klart afhænger af indblæsningsmængden, hvor minimumsværdien skaber let ustrukturerede strømningsmønstre i opholdszonen, mens maksimalværdien skaber uhensigtsmæssige hastigheder over basinnet, hvilket bekræfter, at middelværdien skaber det ideelle indblæsningsmønster i hallen.

CFD-analysen gav teamet vished for, at det valgte design ville løse udfordringerne optimalt. Teknologisk Institut har efterfølgende målt på forholdene, efter installationen af den nye ventilationsløsning og udskiftningen af vandbehandlingsanlægget, og udmeldingen var klar tale: målingerne viser nogle af de laveste værdier, de nogensinde har målt i en svømmehal.

Danish Open og OL-holdets træningshal Resultaterne af de fem plotplaner fra CFD-analysen af indblæsning med middelværdi. CFD’en viste tydeligt, at det foreslåede design ville skabe det rette indeklima med korrekt luftfordeling omkring bassin og ikke mindst korrekte lave hastigheder over vandspejlet.

planer skulle give vished for jævn luftfordeling med korrekt luftskifte uden træk, og de to horisontale planer blev beregnet for at vise lufthastigheden over vandspejlet og i hovedhøjde i basinnet med henblik på at minimere afdampning og akkumulering af klordampe.

Henover vandoverfladen ligger hastigheden generelt i intervallet 0-0,15 m/s, hvilket er ideelt i en svømmehal, da det sikrer, at klordampe ikke akkumuleres i området over vandspejlet, samtidig med at fordampningen, som følge af luftens hastighed, minimeres.

Da basinnet atter genåbnede i december 2018, var det med stor brugertilfredshed, og i april 2019 bestod Taastrup Svømmehal sin første seriøse test: Danish Open og DM Junior.

Ironisk nok var det problemer med indeklimaet i Bellahøj Svømmestadion, der førte til, at det store stævne måtte rykkes i sidste øjeblik, og heldigvis kunne Taastrup Svømmehal nu fremvise et af Danmarks bedste indeklimaer, så scenen var sat for succes.

Taastrup Svømmehals 50 m bassin, bestående af 10 baner, opfylder de internationale konkurrencekrav og med den tilstødende hal med et 25 m bassin var faciliteterne ideelle for et stævne af den størrelse.

Under stævnet fik hallen stor ros, og i umiddelbar forlængelse indgik Dansk Svømmeunion og Team Danmark derfor en aftale med Høje-Taastrup Kommune om at gøre hallen til det primære træningssted for det Nationale Træningscenter (NTC). Det betyder, at Danmarks elitesvømmere nu har hjemsted i Taastrup Svømmehal og nyder godt af den unikke indblæsningsteknologi fra FabricAir.

Te k s t i l k a n a l e r

SMART

SOLUTION

Vi har fået et perfekt indeklima

Den jævne luftfordeling fra tekstilkanalerne giver høj komfort i opholdszonen og et godt indeklima.

Desuden er løsningen let at ændre, hvis lokalerne skal ombygges.

FabricAir A/S | Islandsvej 3, 4681 Herfølge | www.fabricair.com | sales-dk@fabricair.com | (+45) 5665 2110 TILLÆG TIL Teknik & Miljø 10/2019 - 39

[Redigeret af Dann Bjarke Jensen]

VI ER MED DIG HELE VEJEN

Det skal man overveje ved valg af boligventilation I takt med at vi bygger tættere og tættere huse for at nedbringe energiforbruget, stiger behovet for mekanisk ventilation

Tempus Heat A/S

– Energieffektiv komfort og indu

”

v k k la f b

Støjsvage kaloriferer med intelligent plug-and-play styring

Der er mange ting, man skal tænke over, inden man vælger sit ventilationsanlæg. Derfor har vi hos Dantherm netop udgivet en komplet guide til valg af boligventilation.

Den naturlige ventilation gennem utætheder i klimaskærmen er så minimal i moderne byggerier, at det er nødvendigt med mekanisk ventilation for at overholde bygningsreglementets krav til udelufttilførsel og sikre et behageligt indeklima. Det er alle fagfolk udmærket klar over, men hvordan finder man ud af, hvilket ventilationsanlæg der passer bedst til det projekt, man er i gang med?

- Der er selvfølgelig nogle lovkrav, som man skal sørge for at overholde. Men derudover er der en række andre vigtige ting, man skal overveje, inden anlægget vælges, siger Tom Bendixen, der er salgsdirektør hos Dantherm A/S i Skive.

Hvad siger lovgivningen?

Bygningsreglementet BR18 fastlægger både et minimumskrav for udelufttilførsel og udsugning i boliger.

Det grundlæggende krav i forhold til udelufttilførsel er, at der skal tilføres 0,3 liter luft i sekundet pr. kvadratmeter opvarmet etageareal (udvendige mål).

For en bolig med en lofthøjde på 2,5 m 40 - TILLÆG TIL Teknik & Miljø 10/2019

svarer det til, at luften i rummet bliver vendige energiforbrug til opvarmning af skiftet én gang hver anden time. boligen sænkes så meget som muligt.

Omregnet til m3 luft lyder kravet på 1,08 Temperaturvirkningsgraden er et udtryk m3 i timen pr. kvadratmeter. For en bolig for, hvor effektivt varmeveksleren i anpå 150 m2 vil minimumskravet til ventilalægget udnytter energien fra den varme tion således være 150 x 1,08 = 162 m3/t. udsugningsluft til opvarmning af den Udover kravet om udelufttilførsel skal køligere indblæsningsluft. Temperatur­ ventilationen opfylde kravet til minivirkningsgraden skal som minimum være mumsudsugning fra vådrum i form af 80 procent, men jo højere, desto bedre.

Effektiv varmeudnyttelse køkken, bad, toilet og bryggers.

Videncenter for Energibesparelser i Bygninmed gulvkonvektorer - Udgangspunktet er, at der skal være ger anbefaler, at man anvender en varmebalance mellem lufttilførsel og udsugveksler med en temperaturvirkningsgrad ning, og det er det højeste tal, der bepå minimum 85 procent. Tre af de mest stemmer, hvilken kapacitet ventilationskendte måder er med roterende veksler, anlægget skal have, fortsætter Tom. krydsveksler og modstrømsveksler.

Udover de lovkrav, som ethvert boligvenModstrømsveksleren er den mest energitilationsanlæg skal overholde, er der en venlige type, og den rummer desuden række kvaliteter ved et anlæg, som det er den fordel, at der ikke føres lugte med værd at tage med i betragtning, når du rundt i bygningen. En modstrømveksler skal vælge dit anlæg. fungerer ved, at den varme udsugningsluft passerer den køligere indblæsningsHvor høj er luft i kanaler, der sikrer, at varmen overføtemperaturvirkningsgraden? res mellem de to luftstrømme, uden at Ventilationsanlæg til nybyg og større indblæsnings- og udsugningsluften blanrenoveringsopgaver skal ifølge BR18 des. laves med varmegenvinding, så det nød- Hos Dantherm har vi varmevekslere af

”

Lufttæpper Strålevarme Kaloriferer Konvektorer Styringer

For et komfortabelt og energieffektivt indeklima.

The indoor climate company

”

Benyt v til dim og u af energit

Euro ener

[Redigeret af Dann Bjarke Jensen] typen modstrømsvekslere i både aluminium og plast. Modstrømsvekslerne af aluminium har en temperaturvirkningsgrad på op til 86 procent, mens tallet for modstrømsvekslere af plast er op til 96 procent, fortsætter Tom. Et ventilationsanlægs SEL-værdi er et udtryk for, hvor meget energi anlægget bruger på at transportere luften – ”det specifikke elforbrug til lufttransport”.

Bygningsreglementet stiller krav om, at SEL-værdien skal være mindre end 1.000 J/m3.

Tempus Heat A/S

Det er derfor afgørende, at der kan installeres brandautomatik i det valgte anlæg. I Dantherms anlæg er brandautomatik en integreret del af anlæggets grundlæggende styring.

høj relativ fugtighed, affugtes indblæsningsluften gennem entalpiveksleren, så indblæsningsluften føles svalende.

Entalpiveksleren består af en polymermembran, som overfører varme og fugt. Da membranen er luft- og vandHvilken vekslertype passer bedst? tæt, sikres det, at lugt, bakterier, vira Der findes forskellige måder at genm.m. ikke overføres fra udsugningslufvinde varmen i luft. Tre af de mest ten til indblæsningsluften. Entalpivekskendte er med roterende veksler, krydsleren kan fungere ned til -5°C uden veksler og modstrømsveksler. Modbrug af forvarme. Herved sikres balanstrømsveksleren er den mest energiceret ventilation en stor del af året venlige type, og den rummer desuden uden brug af forvarme. Det reducerer den fordel, at der ikke føres lugte med varme-rådgivningsog strømregningen for beboTempus Heat A/S er en moderne og handelsKan anlægget forsynes rundt i bygningen. En modstrømveksler erne. Samlet set er gevinsten ved en virksomhed med fokus på energirigtige systemløsninger til både med brandautomatik? fungerer ved, at den varme udsugentalpiveksler en mindre varmeregning komfortog industriopvarmning.

Herunder er indeklima. vi specialiseret i I et etagebyggeri vil man nogle gange ningsluft passerer den køligere indog et bedre korrekt dimensionering af lufttæpper til alle formål. vælge at lade flere ventilationsanlæg blæsningsluft i kanaler, der sikrer, at - Der er mange ting,Vore manprodukter skal tænke lagerføres i Danmark og leveres fra dag til dag.

Kontakt osrådgivningsi deles om kanaler til luftindtag og/eller varmen overføres mellem de to luft- Tempusover, inden man sit ventilationsHeat A/S er en vælger moderne og handelsStøjsvage kaloriferer med intelligent -afkast.

Det kan eksempelvis være af strømme, uden at indblæsningsog anlæg.

Derfor har vi hos Dantherm forbindelse med projektering, dimensionering eller udførsel og net- til både nergieffektiv komfort og industriopvarmning virksomhed med fokus på energirigtige systemløsninger plug-and-play styring pladshensyn, ofte kanrådgivningsspare udsugningsluften Modstrømsop udgivet en komplet guideertilvivalg af benyt voresblandes. uforpligtende rådgivning komfortog industriopvarmning.

Herunder specialiseret i Tempus Heat A/Sda er man en moderne og handelsrelativt meget plads på eksempelvis at veksleren fås også med entalpi, som boligventilation.

Med den i hånden eller korrekt dimensionering af lufttæpper til alle formål.

Vore produkte virksomhed med fokus på energirigtige systemløsninger til både lade otte anlæg deles om ét storter vi specialiseret sikrer på skærmen kan fagfolk finde os i lagerføres i Danmark og leveres fra dagnemmere til dag. Kontakt komfort- og industriopvarmning.

Herunder i en række fordele: Både sensibel afkastrør fremfor otte mindre. energi (varme) og latent energi (fugtigden projektering, bedst egnede type ventilationsanforbindelse med dimensionering eller udførsel og korrekt dimensionering af lufttæpper til alle formål.

Vore produkter Tempus Heat A/S er en moderne rådgivnings- og handelsdet er tilfældet, ophed) genvindes fra udsugningsluften læg – den kommer blandt andet ombenyt rådgivning agerføresHvis i Danmark og leveresskal fra anlægget dag til dag.

Kontakt med os i fokus virksomhed på energirigtige systemløsninger til vores både uforpligtende fylde nogle bestemte brandtekniske krav,udførsel og overføres til den friske kring udregningsmetoder for ventilatiforbindelse med projektering, dimensionering eller og komfortog industriopvarmning.

Herunder er indblæsvi specialiseret i kaloriferer med intelligent som er defineretrådgivning i brandnormernekorrekt DS 447dimensionering ningsluft.afOm vinteren overføres fugten lufttæpper til alle formål. Vore produkter onsbehovet, placering af anlæg, vekslerbenytstyring vores uforpligtende play lagerføres i Danmark og leveres fra dagtil til dag. os i og DS 428. Det gælder for eksempel fra udsugningsluften den Kontakt friske indtyper, brandautomatik, installation og forbindelse med projektering, dimensionering eller udførsel og installation af røgdetektor og brandblæsningsluft.

Herved genvindes enerindregulering, siger Tom Bendixen og Støjsvage kaloriferer med intelligent benyt vores uforpligtende rådgivning spjæld, så man undgår, at en eventuel fugten i udsugningsluften, og slutter: Den er frit tilgængelig for alle på Bgien enytfra vores rådgivning plug-and-play styring brand breder sig til andre komfort lejligheder og industriopvarmning unødig udtørring af boligen undgås.

Dantherms hjemmeside.

– Energieffektiv til dimensionering gennem ventilationskanalerne.

Om sommeren, når udeluften har en Benyt vores rådgivning og udarbejdelse aloriferer med intelligent til dimensionering af effektog y styring vores rådgivning og udarbejdelse – Energieffektiv komfort og industriopvarmning energitabsberegninger Tempus Heat A/S er en moderne rådgivningsmensionering af effektog og handelsBenyt vores rådgivningvirksomhed med fokus på energirigtige systemløsninger til både udarbejdelse energitabsberegninger til dimensionering komfort- og industriopvarmning. Herunder er vi specialiseret i f effekt- og og udarbejdelse korrekt dimensionering af lufttæpper til alle formål. Vore produkter tabsberegninger Tempus A/S lagerføres i Danmark og er leveres fra dag rådgivningstil dag. Kontakt os i af effekt- og Tempus HeatHeat A/S en moderne og handels-

empus Heat A/S

– Energieffektiv komfort

Energieffektiv komfort og industriopvarmning

”

Tempus Heat A/S

– Energieffektiv komfort og industriopvarmning

ustriopvarmning

mpus Heat A/S

”

”

”

”

Tempus Heat A/S

Tempus Heat A/S

” ”

”

”

Heat A/S TempusTempus Heat A/S

– Energieffektiv komfort og industriopvarmning – Energieffektiv komfort og industriopvarmning pus Heat A/S

forbindelse med dimensionering eller udførsel og med projektering, fokus på energirigtige systemløsninger til både energitabsberegningervirksomhed – Energieffektiv komfort og industriopvarmning

” ”

benyt vores uforpligtende rådgivning komfortog industriopvarmning.

Herunder er vi specialiseret i rgieffektiv komfort og industriopvarmning

”

Støjsvage kaloriferer med intelligent plug-and-play styring

” ”

korrekt dimensionering af lufttæpper til alle formål. Vore produkter lagerføres i Danmark og leveres fra dag til dag. Kontakt os i Tempus Heat er enogmoderne rådgivnings- og handelsEffektiv varmeudnyttelse forbindelse med projektering, dimensionering ellerA/S udførsel Tempus Heat A/S er en rådgivningshandelsTempusrådgivning Heat A/S ermed enmed moderne rådgivningsogmoderne handelsvirksomhed fokusgulvkonvektorer på energirigtige systemløsninger tilogbåde benyt vores uforpligtende

”

virksomhed med fokus på energirigtige systemløsninger til både virksomhed med fokusog påindustriopvarmning. energirigtige systemløsninger komfortHerunder ertilvibåde specialiseret i

og industriopvarmning.

Herunder er vi specialiseret i Tempus Heat A/S er en moderne rådgivnings- og handelsEuropas størstekomfortsortiment afvi specialiseret Europas største sortiment komfortog industriopvarmning.

Herunder er i Vore korrektaf dimensionering af lufttæpper tillufttæpper alle formål. korrekt dimensionering af til alle formål.produkter Vore produkter virksomhed med fokus på energirigtige systemløsninger til både energibesparende varmlufttæpper lagerføres i Danmark og leveres fra dag til dag. Kontakt korrekt dimensionering af lufttæpper til alle formål.

Vore produkter lagerføres i Danmark og leveres fra dag til dag.

Kontakt os i os i energibesparende varmlufttæpper komfort- og industriopvarmning.

Herunder er vi specialiseret i B enyt vores rådgivning forbindelse med projektering, dimensionering eller udførsel og opasStøjsvage største sortiment af forbindelse med projektering, dimensionering i Danmark og leveres fra dag til dag.

Kontakt os ieller udførsel og Europas største sortiment af lagerføres kaloriferer med intelligent korrekt dimensionering af lufttæpper til alle formål.

Vore produkter benyt vores uforpligtende rådgivning til dimensionering rgibesparende energibesparende plug-and-playvarmlufttæpper styring lagerføres i Danmarkvarmlufttæpper og leveres fra dag til dag.med Kontakt os i benyt vores uforpligtende rådgivning forbindelse projektering, dimensionering eller udførsel og og udarbejdelse forbindelse med projektering, dimensionering eller udførsel og Effektiv varmeudnyttelse af effektogbenyt vores uforpligtende rådgivning benyt vores uforpligtende rådgivning med gulvkonvektorer

armeudnyttelse

Benergitabsberegninger enyt vores rådgivning Støjsvage kaloriferer med intelligent tilplug-and-play dimensionering styring og Støjsvage kaloriferer med intelligent udarbejdelse af effekt- og plug-and-play styring Støjsvage kaloriferer med intelligent erer med intelligent energitabsberegninger

meudnyttelse konvektorer nvektorer

” ”

an

prod u

garaHeat A/S, felsTempus n ro kt Slotsmarken 18, 2970 Hørsholm duk g t f el s Vågøvej 13, 8700 Horsens

Tempus Heat A/S, Slotsmarken 18, 2970 Hørsholm Vågøvej 13, 8700 Horsens

+45 50 80 20 23 Europas største sortiment af s info@tempusheat.dk TILLÆG TIL Teknik & Miljø 10/2019 - 41 5 årenergibesparende varmlufttæpper www.tempusheat.dk +45 50 80 20 23

info@tempusheat.dk

ti

prod u

ti

s 5 år

an

ti

www.tempusheat.dk

Europas største sortiment af

an

+45 50 80 20 23

ar

ti

an

ar

p

Slotsmarken 18, 2970 Hørsholm

energibesparende varmlufttæpper

p

Tempus Heat A/S,

d u k med sgulvkonvektorer g t f el

ti

ro

Vågøvej 13, 8700 Horsens

p

et komfortabelt og energieffektivt indeklima.

For et komfortabelt og energieffektivt indeklima.

For et komfortabelt og energieffektivt indeklima.

Effektiv varmeudnyttelse

p

prod u

ti

Kaloriferer 5 Konvektorer Europas største sortiment af ro energibesparende varmlufttæpper duk g s l Styringer tf e

med gulvkonvektorer års

omfortabelt og energieffektivt indeklima.

”

lsgara n tfe kEuropas største sortiment af ti

”

Lufttæpper Strålevarme energitabsberegninger Europas største sortiment af Kaloriferer varmlufttæpper sgara felenergibesparende n kt Konvektorer s Styringer 5 år

Lufttæpper Strålevarme Kaloriferer Konvektorer Styringer

ar

”

Benyt vores rådgivning til dimensionering Benyt vores rådgivning til dimensionering og udarbejdelse til dimensionering Europas største sortiment af og udarbejdelse af effekt- og og udarbejdelse energibesparende varmlufttæpper af effekt- og energitabsberegninger af effekt- og energitabsberegninger

ti

Lufttæpper Strålevarme Effektiv varmeudnyttelse med gulvkonvektorer Kaloriferer Lufttæpper Konvektorer felsgaran Strålevarme kt Styringer Effektiv varmeudnyttelse

”

Benyt vores rådgivning til dimensionering og udarbejdelse Benyt vores rådgivning af effekt- og energitabsberegninger

prod u

ring plug-and-play styring

Tempus Heat A/S,

[Redigeret af Dann Bjarke Jensen]

VI ER MED DIG HELE VEJEN

Nye grønne løsninger til bedre indeklima Nye ventilationsløsninger bidrager til den grønne omstilling. Adiabatisk køling er et af principperne bag en ny generation af højteknologiske ventilationsaggregater Menerga har fremstillet energi- og miljøvenlige ventilationsaggregater siden 1980. Herhjemme har Menerga primært leveret til svømmehaller. De orange aggregater er dog ved at vinde indpas til komfortventilation i andre byggerier. Her tager vi et kort blik på Adconair Adiabatic.

Med Adconair Adiabatic har Menerga gjort det muligt at køle helt uden brug af et kompressorkølesystem og tilhørende HFC-kølemidler. Ved at kombinere teknologierne for indirekte adiabatisk køling med dugpunktskøling i et ventilationsaggregat bliver det muligt at nedkøle varm udeluft og sikre konstant lave temperaturer på tilluften. Denne hybrid køleteknologi kan stabilt køle varm sommerluft ned til 18°C. Adiabatisk køling foregår ved, at man udnytter den fysiske effekt, når vand fordamper og dermed optager en del af varmen fra luften. Det er en naturlig proces, som alle kender. Det er det, der sker for en selv, når man sveder. Idet sveden fordamper fra huden, kan man mærke, at det føles koldere.

I Adconair Adiabatic foregår det ved, at filtreret vand anvendes til at køle, når man forstøver og overrisler fraluften.

Processen foregår i en varmeveksler, hvor kulden overføres til tilluften. På den måde undgår man at øge luftfugtigheden indenfor og får dermed heller ikke de indeklimaproblemer, som det kan medføre. Ved at bruge regnvand kan vandsystemet desuden bidrage til Lokal Afledning af Regnvand (LAR) og dermed fungere som cirkulært kølemiddel.

- Orange is the new green, lyder det fra Peter Thygesen, produktchef for Menerga, med slet skjult henvisning til aggregatets let genkendelige farve.

- Vi har skabt et produkt, der på mange områder bidrager til den grønne omstilling. Vi kan levere en effektiv, CO2-neutral kølefunktion uden nogen form for HFCkølemidler. Det er oplagt at bruge naturligt regnvand, da det ofte er tilgængeligt i rigelige mængder. Som alternativ til regnvand kan man også anvende behandlet grundvand. Det vigtige er, at der ikke er nogen former for salte i vandet.

Hybrid køling i modstrømsvarmeveksler

I den første halvdel af varmeveksleren foregår den adiabatiske køling med overrisling af tilluften. Udeluften bliver derfor allerede her kølet meget ned. I anden halvdel af varmeveksleren foregår den såkaldte dugpunktskøling. Til det formål bliver en del af den nedkølede udeluft anvendt som procesluft, efter det har passeret igennem varmeveksleren. På den måde finder indirekte, fordampende køling sted en gang til.

Den lavest mulige temperatur er derfor

ikke afhængig af vådtemperaturen på fraluften som i konventionelle systemer.

Den afhænger i stedet af dugpunktstemperaturen på den forkølede udeluft.

Procesluften udgør op til 50 procent af den nominelle luftmængde og reguleres løbende for at fastholde en konstant temperatur på tilluften.

Adconair er samtidig udført med fokus på energioptimering. Den effektive modstrømsvarmeveksler har et reelt modstrømsflow på over 80 procent, og som standard for en 29.500 m3/h er det indre trykvarmetab på kun 150 Pa. Den er placeret i et aggregathus, der blandt andet kan præstere tæthedsklasse L1 og termisk brofaktor TB1. Det betyder, at huset har den bedst mulige beskyttelse mod kuldebroer og dermed mod varmetab og medfølgende energiforbrug. Aggregatet er desuden udstyret med energieffektive EC-ventilatorer med IE4-motorer.

- Menerga er stadig forholdsvis ny på aggregatmarkedet herhjemme. Men vi er ved at finde vores fodfæste og med Adconair Adiabatic har vi fra vores synspunkt et produkt, som ingen andre kan matche i grøn teknologi, slutter Peter Thygesen.

Med Adconair Adiabatic kan Menerga levere en effektiv, CO2-neutral kølefunktion uden nogen for form for HFC-kølemidler.

42 - TILLÆG TIL Teknik & Miljø 10/2019

The indoor climate company

IC-Meter - Indeklima og energi • Synligt indeklima og energiforbrug (EMS) • ’Smart’ ventilationsstyring • Månedsafregning for indeklima, varme, el og vand

CO2

CO2 ppm

0h

4h

CO2

8h

12h

16h

20h

24h

Resultater online

Nøgletal for indeklima og energi

Rapporter og datafiler

Styring (Public API)

Output

Cloud service Input IC-Meter

Andre sensorer

Vejrdata

Egne forbrugsdata

1 3 5 7 9

www.ic-meter.com

[Redigeret af Dann Bjarke Jensen]

VI ER MED DIG HELE VEJEN

En energibesparelse betød også bedre indeklima Herlev Skøjtehal har fået tre nye ventilationsanlæg, der reducerer energiforbruget og samtidig løfter indeklimaet markant behovsstyrede via CO2- og temperaturfølere, så indeklimaet konstant optimeres til de aktuelle forhold, forklarer salgschef i Øland, Flemming Weinrich Christensen.

Det er Schneider Electric og Interklima, der har stået for det store projekt. Interklima valgte Øland som totalleverandør af alle aggregater og komponenter.

Det er en af de første store totalleverancer, Øland har gennemført siden opkøbet af Uniq Comfort tidligere på året. Med i opkøbet fik Øland, udover rollen som hovedleverandør af Komfovents aggregater i Danmark, også to specialister med 25-års erfaring og en meget nemmere tilgang til fabrikken i Litauen.

Rådgivning er alfa & omega

- Erfaringen er så vigtig. Vi har allerede opbygget en solid teknisk backup og er i Alle tre anlæg i installationen er desuden behovsstyrede via CO2- og temperaturfølere, så indeklimaet konstant optimeres til de aktuelle forhold, forklarer salgschef i Øland, Flemming Weinrich Christensen.

Det er populært at stå på skøjter i Herlev.

Så populært, at kommunen er i gang med at opføre en helt ny skøjtehal og samtidig har gennemrenoveret den eksisterende hal til et helt ny komfortniveau.

Hallen er nu i drift i nye klæder, både de synlige og dem man ikke ser, men tydeligt mærker. Det gælder ikke mindst de tre nye ventilationsanlæg.

Oprindeligt lød opgaven på at energioptimere ventilationsanlægget. Det er sket. Energiforbruget til ventilation er halveret, og som en sidegevinst er indeklimaet i både skøjtehallen, omklædningsfaciliteterne, VIP-rum og klublokale blevet mærkbart forbedret.

Både kommunen og brugerne af hallen har således glæde af de tre nye ventilationsanlæg. De erstatter et stort ældre anlæg, som ikke kørte ordentligt, samt to mindre udsugnings- og indblæsningsanlæg.

Fra Skoda til BMW

- Man kan sige, at Herlev Skøjtehal er gået fra en ældre Skoda til en spritny BMW. 44 - TILLÆG TIL Teknik & Miljø 10/2019

Hallen har fået et komplet ventilationsanlæg fra Komfovent med indbygget varmegenindvending. Op til 80 procent af energien i indeluften genanvendes, hvilket giver en betragtelig energibesparelse.

Alle tre anlæg i installationen er desuden

Det er Schneider Electric og Interklima, der har stået for det store projekt. Interklima valgte Øland som totalleverandør af alle aggregater og komponenter.

The indoor climate company

[Redigeret af Dann Bjarke Jensen]

dag otte mand i vores tekniske afdeling. Vi går benhårdt efter at være systemleverandør og kan i dag levere alt inklusiv teknisk isolering til den lille toværelses lejlighed op til fulde anlæg i en skøjtehal eller et indkøbscenter. Det er vi de eneste i branchen, der kan, men der, hvor vi virkelig ønsker og kan gøre en forskel, er på service og rådgivning, siger Flemming Weinrich Christensen.

- Det er på rådgivning, projekterne for alvor flytter sig, og hvor en kunde som Herlev Skøjtehal ikke kun opnår den ønskede energibesparelse, men også får et bedre indeklima, siger han.

Det er direktør Gudmund Holm fra Interklima enig i. Han har personligt handlet med Øland gennem 10 år, men det er første gang, han har købt Komfovent og samarbejdet med Øland på en totalleverance.

- Det har været en rigtig god oplevelse. Øland har bistået med faglig knowhow og service i topklasse. Deres sælger har været med hele vejen på projektet og var selv med ude og starte anlæggene i Herlev Skøjtehal op. Det giver en god tryghed for os og en god kundeoplevelse for bygherre, siger Gudmund Holm.

Alt i test- & måleudstyr – også til indeklima

Hvis du har brug for at måle: z z z z

Lufthastighed Luftfugtighed Luftmængde CO2 & luftkvalitet

z z z z

Temperatur Træk & trækrisiko Energiforbrug Lys, lyd og støj

Se vores store udvalg på: www.elma.dk Elma Instruments A/S | Ryttermarken 2 | 3520 Farum T: +45 7022 1000 | E: info@elma.dk

elma instruments

[Redigeret af Dann Bjarke Jensen]

VI ER MED DIG HELE VEJEN

Ikke nødvendigvis besværligt at få monteret en ventilationsløsning Der findes løsninger, der ikke kræver rørføring og som samtidig er en simpel, men effektiv ventilationsløsning til både nybyg og renovering offentlige og kommercielle områder, da løsningerne ikke kræver rørføring og samtidig er en simpel, men effektiv ventilationsløsning til både nybyg og renovering. Alle enhederne leveres klar til brug, og kræver kun 230V og afløb.

Afhjælper indeklimaproblemer

Vink Plast i Randers har fået monteret en Duka One Q500G (gulvenhed) for at afhjælpe indeklimaproblemer.

Konsekvenserne af et dårligt indeklima er efterhånden ved at være godt kendt. Det dårlige indeklima kan påvirke helbredet på de personer, der opholder sig i bygningen, men samtidig kan det også skade selve bygningerne. Dette kan både betyde sygedage og bygningsskader, hvilket kan have store økonomiske konsekvenser.

Selvom vigtigheden af ventilation er påvist, betyder det dog stadig, at ventilation ofte står langt nede på prioritetslisten, og først tænkes ind i byggeprojekter på et for sent stadie, og til tider først, når bygningen står klar. Dette besværliggør muligheden for at få skabt et godt indeklima med ventilation.

Denne problemstilling har Duka Ventilation en løsning på med den nye Duka One Q300/500 enhed, et-rums-ventilationsløsninger, der kan levere op til 500

m3/h ved 30 dB. Enhederne fås som enten gulvmodel med luftindtag og -afkast ud gennem mur eller loftmodel med luftindtag og -afkast enten gennem mur eller loft.

Duka One Q300/Q500 kan blandt andet bruges på skoler, kontorer samt andre

Vink Plast i Randers har fået monteret en Duka One Q500G (gulvenhed) for at afhjælpe indeklimaproblemer, hvor der, grundet stort vinduesparti, bliver meget varmt om sommeren og koldt om vinteren. Om sommeren cirkuleres varmen bedre rundt i bygningen, så det ikke ophobes på førstesalen og noget af varmen kan ventileres væk. Om vinteren kan temperaturen på indblæsningstemperaturen øges, da enhederne som standard leveres med indbygget for- og eftervarmeflade.

I aktivitetscenteret Knudepunktet i Vejen er monteret en Duka One Q500L (loftenhed) i centerets fælleslokale. Rummet anvendes til både fysiske og stillesiddende aktiviteter, og ventilation sikrer dermed frisk luft hele tiden i lokalet og uden at være til gene, mens rummet anvendes til forskellige aktiviteter.

Enhederne kan udstyres med CO2- eller fugtsensor, så styringen kan tilpasses efter rummets luftkvalitet.

I aktivitetscenteret Knudepunktet i Vejen er monteret en Duka One Q500L (loftenhed) i centerets fælleslokale.

46 - TILLÆG TIL Teknik & Miljø 10/2019

The indoor climate company

DET ORIGINALE, FRISKE PUST...

SUNDERE INDEKLIMA – OGSÅ I MINDRE BOLIGER Ekstremt kompakt

Genvex’ ventilationsanlæg ECO 190 er kun 24 cm højt og ideelt til installation i bygninger, hvor pladsen er begrænset og nem montering kræves.

Yderligere information

Læs mere om ECO 190 på www.genvex.com eller kontakt vores salgsafdeling på telefon 73 53 27 00 for at høre mere om produktet.

A

ECO 190 – høj kapacitet og lavt energiforbrug • Mulighed for påmonteret kondenspumpe og bundplade, der er plan med loftet.

• Kompakte indbygningsmål – velegnet til nedsænket loft.

• Indbygget 100 % bypass.

• Overholder BR18 lavenergiklasse.

KVM-Genvex A/S • Sverigesvej 6 • 6100 Haderslev • Tlf.: 73 53 27 00 • salgogsupport@genvex.dk • www.genvex.com

TRYG HED

ENERGI

MILJØ

KØLING

tis Luften er gra

SCOP 5,3

R32

SCOP 5,3

INNOVA PLATINUM LUFT/LUFT-VARMEPUMPE - effektivitet i absolut topklasse

A+++

Ekstrem effektiv med en af markedets højeste SCOP på 5,3. SCOP angiver den afgivne effekt i forhold til den optagne effekt.

Yderst kraftfuld med en maksimal opvarmningseffekt på 7,2 kW. Kombinationen af høj effektivitet og høj kapacitet giver dig en af markedets bedste varmepumper.

Med det miljøvenlige og effektive kølemiddel R32.

Inkl. fjernbetjening Mulighed for tilkøb af WiFi

Brøndby 43241717 ahlsellref@ahlsell.dk www.ahlsell.dk