Teknik & Miljø - Oktober 2018

Dit branchemagasin fra TechMedia A/S NR. 9

OKTOBER 2018

ÅRGANG 118

STADS- OG HAVNEINGENIØREN

TEMA

MOBILITET & INFRASTRUKTUR

BØRNENES HOVEDSTAD BILLUND

PRISBELØNNET VISION SÆTTER RETNING FOR BYUDVIKLING OG INFRASTRUKTUR

BYUDVIKLING INDEN FOR 72 MINUTTER

DIGITALISERING SKAL STYRKE FREMTIDENS MOBILITET TEKNIK & MILJØ

1

OKTOBER 2018

KTC ÅRSMØ DE 2018 BILLUN D

UNGE? BØRNEFAMILIER? SINGLER? SENIORER? Hvem skal I have flere af i jeres kommune og hvordan kan I tiltrække dem?

I Kuben Management og Exometric er vi specialiserede i at give jer svar på spørgsmål som disse. Vi hjælper jer med at sætte retning og realisme på udviklingen, så jeres byer og boliger matcher efterspørgslen i markedet. Det kalder vi for markedsorienteret byudvikling.

Vil I høre mere? Så kontakt udviklingschef Anders Thanning på +45 2961 7521 eller anth@kubenman.dk eller direktør Nikolaj Pfeiffer på +45 2938 7480 eller npf@exometric.com

Find mere information på www.kubenman.dk eller www.exometric.com.

LEDER

MOBILITET FOR ALLE

Teknisk direktør, Herning Kommune Og medlem af KTCs bestyrelse

For de fleste mennesker er det vigtigt med ubesværet færdsel til og fra dagligdagens gøremål (hjem, skole, arbejde, institution, indkøb og fritidsinteresser). Her spiller transportformen en altafgørende rolle.

Mobilitet opleves typisk som en livskvalitet i sig selv. Det skal være nemt og logisk at bevæge sig rundt, og det skal være naturligt at skifte fra det ene transportmiddel til det andet. Borgerne skal have mulighed for at træffe det rette transportmiddelvalg, alt efter turens mål, længde og formål – det mobilitetssmarte valg.

ERHVERVSLIVET OG GRØN OMSTILLING Mobiliteten på vejnettet er en vigtig del af erhvervslivets mulighed for at skaffe kompetent arbejdskraft, og være konkurrencedygtige inden for deres felt. Virksomhederne har desuden et behov for effektivt at kunne transportere deres produkter.

I den grønne omstilling er transporten, af personer og varer, en af de store udfordringer. Kommunerne kan arbejde for grøn omstilling gennem deres planlægning af byen ved at arbejde på at få flere til at gå og cykle, eller sikre at den kollektive trafik dækker borgernes behov for transport. Kommunerne

Udgiver TechMedia A/S Naverland 35 2600 Glostrup T. 4324 2628 info@techmedia.dk www.techmedia.dk

kan samtidigt vælge, at bybussen skal køre på brint eller el, og når de køber asfalt, så vælger de det mest miljøvenlige alternativ.

BYUDVIKLING OG MOBILITETSPLANLÆGNING Mobilitet er meget mere end de kommunale veje, det er en vigtig del af planlægningen af byen.

Med en velfungerende infrastruktur har en by bedre mulighed for at udvikle sig. Der skal være en tæt sammenhæng mellem, hvor folk bosætter sig, og de tilbud og muligheder, som ligger til grund for deres valg. Mobilitet er også grundlaget for at skabe sammenhæng mellem land og by, uden mobilitet vil kun få kunne bo og arbejde uden for byerne.

For at skabe overblik over de mange prioriteringerne af infrastruktur, er mange kommuner i gang med at lave mobilitetsplaner.

Samarbejde på tværs af sektorer er afgørende for at vi lykkes med at mobilitetsplanerne bliver til handling i de enkelte kommuner.

TEKNOLOGISK UDVIKLING Nye teknologier kommer til, og de gør, at kommunerne allerede nu kan overveje, hvordan fremtidens selvkørende busser og biler på el stiller andre krav til deres planlægning, ikke bare af vejene,

Ansvarshavende redaktør Line Bak Unold T. 2555 2827 lu@techmedia.dk

Tryk PE Offset A/S

Annoncer Lars Madsen T. 2555 2826 lm@ktc.dk

Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk

I samarbejde med

Annoncekoordinator Helle Hansen T. 4324 2671 hh@techmedia.dk

Abonnementspris Kr. 885,- + moms om året for 11 numre

Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk www.ktc.dk

Layout Trine Plass, TechMedia A/S

Løssalg Kr. 142,+moms inklusive forsendelse

Forsidefoto LEGOhouse

men af hele byen. En øget digitalisering af mange løsninger giver kommunerne adgang til flere og bedre data. Kommunerne får fx mulighed for at kunne planlægge den kollektive trafik bedre på grundlag af data fra rejsekortet, og kommunerne får helt generelt i højere grad adgang til viden om borgernes daglige adfærd.

STATSLIGE INVESTERINGER I INFRASTRUKTUR Næsten al gods- og persontransport starter og slutter på en kommunal vej. Den kommunale infrastruktur er altafgørende for, at der bliver skabt værdi på grundlag af de statslige investeringer i infrastruktur.

Projekterne i regeringens infrastrukturfond fra 2008 er ved at være færdige. Når partierne i Folketinget sikkert snart går i gang med at prioritere, blandt de næste mange års investeringer, kunne det være en god ide at tænke bredere end bare statslige veje, jernbaner og lufthavne.

En god og effektiv mobilitet i kommunen er en meget vigtig forudsætning for, at borgere kan vælge at leve det liv, som de ønsker, og virksomheder har gode forudsætninger for deres fortsatte udvikling.

ISSN: 1902-2654 (tryk) ISSN: 2596-4216 (online)

Oplag 2.091 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

OKTOBER 2018

TEKST / EVA KANSTRUP

– EN FORUDSÆTNING FOR DET GODE LIV, ERHVERVSLIVETS KONKURRENCEEVNE OG BYERNES UDVIKLING

TEKNIK & MILJØ

3

BILLUND BYVISION

TEMA

STRATEGISK MOBILITETSPLAN SKAL UNDERSTØTTE BYUDVIKLING

MOBILITET & INFRASTRUKTUR

Digitalisering skal styrke fremtidens mobilitet Digitalisering er en kæmpe gevinst for at styrke fremkommeligheden i Danmark. For at vi kan bruge de digitale muligheder, bør politikerne udarbejde en national mobilitetsplan.

Planen skal følges op med investeringer og mere fleksibel regulering, så de nye teknologiske muligheder kan udnyttes i hele landet.

SIDE 22

BØRNENES HOVEDSTAD BILLUND

PRISBELØNNET VISION SÆTTER RETNING FOR BYUDVIKLING OG INFRASTRUKTUR

VISION BAG NYE TORVE & PLADSER I BILLUND HOLDER OGSÅ I VIRKELIGHEDEN Byggeriet af LEGO House forandrede Billund Centrum, hvor Billund Kommune anlagde nye torve og pladser og indgik i klimaprojekt om genåbning af bæk.

SIDE 16

Realiseringen af Billund Byvison foregår i højt tempo, og de mange store byggeprojekter stiller store krav til prioriteringen af, hvordan kommunen arbejder med infrastruktur og transportmidler. En Strategisk mobilitetsplan skal hjælpe med svarene

Billund Byvision handler om at understøtte Billunds ambition om at være Børnenes Hovedstad, om byplanlægning, men i høj grad også om infrastruktur og mobilitet i en lille by, hvor antallet af gæster i byen på de gode dage er ti gange så stort som det byens veje oprindelig er bygget til.

SIDE 14

SIDE 18

BYUDVIKLING INDEN FOR 72 MINUTTER OKTOBER 2018

Et effektivt og bæredygtigt samfund har de bedste forudsætninger i byer, der skabes af og til mennesker, og hvor der er fokus på mobiliteten og fortætningen af eksisterende bymasse.

Det er muligt at implementere fortætning og nedsat rejsetid i alle byer.

SIDE 34

4

TEKNIK & MILJØ

Vi går ikke over åen efter vand...

Men stiller det skarpeste team til udførelse af naturgenopretning af vandløb og vådområder i Danmark!

Vi har en række kompetencer inden for natur og vandløb, og sammen har vi mange års erfaring med alle typer projekter vedrørende natur og vandmiljø.

Vi har således en robust organisation, der både kan løse typiske naturgenopretningsprojekter, men som også kan håndtere mere tværfaglige opgaver i snitfladen mellem natur, klima og tekniske anlæg.

Kontakt os med dit konkrete projekt, så tager vi en dialog om løsningsmulighederne.

Esben A. Kristensen EAK@envidan.dk +45 60 23 83 65

Kasper A. Rasmussen KAR@envidan.dk +45 40 42 82 75

Du kan også blive klogere på hvad vi kan, ved at gå ind på envidan.dk eller følge denne kode:

Indhold

8

30

OKTOBER 2018

52

6

KTCs faggrupper sparer kommunerne for meget arbejde

App viser vej i et Odense under ombygning

Solrød Biogas genanvender nu borgernes husholdningsaffald

TEKNIK & MILJØ

3

L EDER

Mobilitet for alle – en forudsætning for det gode liv, erhvervslivets konkurrenceevne og byernes udvikling

5

Temaindhold

KTC

KTCs faggrupper sparer kommunerne for meget arbejde

8

10

Vi har brug for din indsigt

11

Viden vokser på KTC Netværk

NYT FRA FAGGRUPPER

12

3 hurtige til faggruppe formanden

TEMA: ÅRSMØDE BILLUND

14

Prisbelønnet vision sætter retning for byudvikling og infrastruktur

16

Visionen bag nye Torve & Pladser i Billund holder også i virkeligheden

18

Strategisk mobilitetsplan skal understøtte Byudviklingen i Billund

29

Klima- og byudvikling hånd i hånd i Billund By

TEMA: MOBILITET & INFRASTRUKTUR

20

Erhvervslivet ønsker gode veje og infrastruktur

22

Digitalisering skal styrke fremtidens mobilitet

24

Mobilitet handler om både planlægning og adfærd

26

Seniorers flyttelyst topper siden 2006

30

App viser vej i et Odense under ombygning

32

Ny model for afvanding gør nytænkning mulig i Horsens

34

Byudvikling inden for 72 minutter

36

Klimavenlig asfalt baner vej for grøn omstilling

38

Armering af asfalt – det nye sort

40

Armering med bæredygtige fremtidsperspektiver

LEDELSE

42

Park-forvaltere ser nuancer i udliciteringens effekter

AFFALD OG RESSOURCER

44

PVC-branchen genanvender byggeaffald

46

Obligatoriske økotoks-krav skaber mere farligt affald

FORSYNING

48

Tid og tålmodighed skaber rodfæste for Brylle Vandskov

52

Solrød Biogas genanvender nu borgernes husholdningsaffald

KYSTBESKYTTELSE

51

Kystdirektoratet vejleder i kommunale kystsager

VEJAFVANDINGEN TRÆNGER TIL ET GRUNDIGT EFTERSYN BESØG OS PÅ VEJFORUM 2018 STAND NR. 108

Hvordan kan vejafvanding afhjælpes UDEN opgravning?

Langs kommunernes cirka 71.000

i disse år. Følgen af hyppigere og

Aarsleff LED-Strømpeforinger

kilometer veje er der mere end

kraftigere skybrud gør, at vandet

Umiddelbart kan det virke som et

500.000 vejbrønde og mere end

ikke længere kan ledes kontrolleret

stort arbejde at renovere eller forny

5.000 kilometer stikledninger.

og effektivt væk fra vejene. Vand

vejafvandingssystemet, men med

på kørebaner, cykelstier og fortove

en effektiv strømpeforing kan reno-

Brønde og stikledninger afvander

medfører store trafikale gener for

vering og fornyelse foretages inden

vores veje men er under stigende

både bilister, cyklister og gående.

for få timer.

Samtidig betyder det en hurtigere

Ved at anvende Aarsleffs egenud-

nedbrydning af vejene. Problemer

viklede og patenterede teknologi

Problemerne med manglende

med dårligt vedligeholdte ledninger

med LED-udhærdning, kan vi tilby-

vedligeholdelse af afvandingssyste-

til bortledning af overfladevandet,

de markedets mest brugervenlige

merne forstærkes og tydeliggøres

kan ofte løses uden store gener for

metode så trafikanter og beboere

af de klimaforandringer, vi oplever

trafikanter, gående og cyklister.

forstyrres mindst muligt.

pres som følge af tiltagende klimaforandringer.

www.aarsleffpipe.dk/vejafvanding

KTC

DERFOR SKAL KTC SVARE PÅ HØRINGSSVAR

TEKST / JESPER VILLUMSEN Sekretariatschef, KTC ILLUSTRATION/ freepik.com

KTCs faggrupper sparer kommunerne for meget arbejde Styrelser og ministerier sender mange høringer til KL og kommunerne, og endnu flere ligger på hoeringsportalen.dk, hvor interesserede kan finde alle høringer. KTCs faggrupper bidrager til at svare på alle høringer (inden for det kommunaltekniske område), effektivt og godt, for alle kommuner. I denne artikel minder KTCs sekretariatschef om, hvor store omkostninger, det kan have for din kommune at svare selvstændigt på de mange høringer.

D

OKTOBER 2018

e statslige forvaltninger inddrager kommunerne i lovgivningsarbejdet på flere måder, fx inddragelse i form af høringer af landets kommuner, om love og bekendtgørelser. Hvis alle kommuner skulle forholde sig til alle høringer, vil det betyde en stor arbejdsopgave i den enkelte kommune. KTCs faggrupper leverer faglige svar til KL på alle høringer - på den måde kan medarbejder­ resurserne blive brugt effektivt, til gavn for borgerne i kommunerne.

8

TEKNIK & MILJØ

I faktaboksen er der med nogle meget simple antagelser vist, hvad omkostningerne kan være for en kommune, hvis den forholder sig til alle høringer og vælger at svare på dem. Her er ikke indregnet, at der helt sikkert vil være nogle høringer, som kræver langt mere end en dags arbejde for kunne svare fyldestgørende på reglens mange paragraffer.

HØRINGER ER ARBEJDSKRÆVENDE Bare det at forholde sig til høringerne, og svare på et

DEBAT

REGNEEKSEMPEL SÅ MEGET KAN EN KOMMUNE BRUGE PÅ AT SVARE PÅ HØRINGER Antallet af høringer er forskellige mellem fagområderne og fra år til år. 100 høringer for Teknik- og Miljøområdet er næppe for højt, og nok snarere i underkanten. Herunder er arbejdsmængden forsøgt udregnet med nogle simple antagelser.

100 høringer á 0,5 time det er 50 timer. For at læse dem, placere dem ved rette medarbejder, og denne læser høringen.

Hvis I vælger at svare på 10 % af høringerne, og laver antagelsen, at det tager en dag per høring.

10 høringer á 7,5 time det er 75 timer. Ca. ½ måneds arbejde.

Hvis I vælger at svare på alle høringer, og vi antager, at det tager en dag per høring.

100 høringer á 7,5 time, det er 750 timer. Ca. ½ årsværk.

(I denne udregning er der ikke taget højde for kommunernes fordel ved at aflevere samlede høringssvar fra KL på de faglige områder).

HØRINGER AFLEVERET TIL KTC I ÅRENE 2015-2017.

2016: 164

2017: 107

de høringer, som det er vigtigt og relevant at svare på, derfor bliver arbejdet i faggrupperne sat i gang med det samme. Ved at faggrupperne gør det, så behøver de enkelte kommuner ikke at bruge medarbejderens arbejdstid på at udarbejde og indsamle viden fra deres kommune og skrive et høringssvar.

BASERET PÅ DEN KONKRETE VIRKELIGHED Via det konstruktive samspil mellem KL og KTC, kan kommunerne altid stille med de skarpeste vinkler, baseret på den konkrete virkelighed. Fællesskabet får dermed adgang til at trække på de mange kompetente medarbejdere, der sidder rundt omkring i landet.

Hvis du har et vigtigt bidrag til en høring, så kan du finde medlemmerne af KTCs faggrupper på: ktc.dk

Tungmetaller i vandet?

Det kan være omkostningstungt at overholde grænseværdierne for tungmetaller i vand. Men der findes en løsning: DANSAND® Blueguard er et naturligt filtermateriale, der optager store mængder tungmetaller uden at frigive dem igen.

Blueguard renser:

Processpildevand Drænvand fra kunstgræsbaner Afløb fra byggepladser Regnvand fra zinktage Med Blueguard kan I etablere driftssikre anlæg med lang levetid og lave udgifter til vedligehold – samtidig med at I overholder grænseværdierne.

dansand.dk/miljoe

TEKNIK & MILJØ

9

OKTOBER 2018

2015: 98

fåtal af dem, vil kræve mindst ½ måneds arbejde per kommune.

Der er altså store fordele for den enkelte kommune ved at samle arbejdet med de faglige bidrag til høringerne i KTCs faggrupper.

Det kommunaltekniske område er bredt. KTC har nedsat 11 faggrupper, for at kunne svare på alt fra Natur og overfladevand, over Klima, Energi og Ressourcer til Veje, Trafik og Trafiksikkerhed.

Det er attraktivt for både fællesskabet, den enkelte kommune og den enkelte medarbejder at engagere sig i KTC faggruppearbejdet.

I Teknik- og Miljø, september 2018, præsenterede vi, hvordan ”KTCs Faggrupper sikrer dybde og bredde i KLs høringssvar”. Her kan du læse mere om KTCs faggruppernes store bidrage til de danske kommuners interessevaretagelse.

Uanset om din kommune svarer eller ej, så udarbejder KTCs faggrupper et fagligt høringsbidrag til KL, som danner grundlaget for deres arbejde. KL og faggrupperne ved ikke på forhånd, om der kommer svar fra kommunerne på

agas Dit branchem

NR. 8

SEPTEMBER

2018

HAV STA DS- OG

ÅRGANG 118

Media in fra Tech

NEI NGE NIØ

A/S Dit branchemagasin fra TechMedia A/S

REN NR.3

MARTS 2018

STADS - OG HAVNE INGEN

ÅRGANG 118

KTC

IØREN NR.7

AUGUST

TEMA

Dit br anch

2018

ÅRGANG

118

STAD S-

DIGITALISERING & HAVNE

emagas

in fra TechMe

OG HA VN EI NG

dia A/ S

EN IØ RE

N

TEMA

JANUAR 2018

ÅRGANG 118

KOMMUNALE FÆRGER ER PÅ GOD KURS

AFFALD & R RESSOURCE

GEN IØRE N

TEMA

fra TechMedia A/S Dit branchemagasin

ÅRGANG 118

STAD S- OG HAVN EINGE

Ansvaret MILJØ NATUR & for affald t ligger beds erne un m m ko s ho

NYT LAND

FORSØG FJERNEDE T 30 PROCEN DBART BRÆN NR.2 FEBRUAR 2018 ÅRGANG 118 AFFALD TEKNIK & MILJØ

1

SÆRKLASSE

DANMARK BØR SATSE MERE PÅ HESTETURISME

ØD FORV E HAL A TIL VE NDLET LBES KULTUR ØGT IDRÆ TSCENT OG ER

STABIL ADGANG TIL KORTDATA ER EN STAD S- OG EING ENIØ REN NØDVHAVN ENDIG HED Dit branchemag asin

fra TechMedia A/S

Dit branchem agas NR.6

DEN DANSKE HAVNESEKTOR ER UNDER TRANSFORMATION

TEKNIK & MILJØ

NR.4

APRIL 2018

1

ÅRGANG 118

JUNI 2018

ÅRGANG 118

STA DS- OG HAV

Komm uner form facilit etsstr ulerer at for id egier rætten

K U NS TGRÆ S SKAB BANER ER Dit branchem agasin fra FO TechMed R SAM VÆRDI ia A/S FUND STA DS- OG HAV NEI NGE ET NIØ REN

FREMTIDENS VANDVÆRK I SVENDBORG

TEMA

ROBOTBILER OG l stiller PERSONDRONER må ns rde ve ’s FN ning KOMMER krav om nytænk

LEDELSE & KOMPETENCE

Kystkommune r udlodder præmier til plastindsamlere

TEKNIK & MILJØ

1

På jagt efter den

FORURENING NR. 9

indre jernmand

DEN LØBENDE

AND: VI SKAL BLIVE BEDRE TIL AT KOMMUNIKER E VORES FAGLIGH EDER

ÅRGANG

118

FORSYNINGERNE SKAL TILBAGE TIL KOMMUNERNE

KOMMUNER GØRE DANM KAN FOREGANG ARK TIL FOR CIRKULSLAND ÆR ØKON OMI

VI HAR BRUG FOR DIN INDSIGT

KL påBØpla RNENds ES HO VEDS to borgm PRIS est BELØNN TAD BILLUND SÆTT re i tek ER RE ET VISION FORnis TN BYke UDVIKLING nøg INlero FR AS ller TRUK ING OG TUR

TEKNIK & MILJØ

1

BYUDVIK L INDEN ING F 72 MIN OR UTTE R

OKTOBER 2018

10

TEKNIK & MILJØ

Vi glæder os til at modtage jeres bidrag og store indsigt senest den 12. november 2018.

KT ÅRSM C 20 ØDE BILL 18 UN D

DIGITA LISER ING SK AL ST FREMT YRKE ID MOBIL ENS ITET

IDEEN SKAL VÆRE BESKREVET I FØLGENDE SKABELON: • Hvad kunne overskriften være?

• Hvad er den korte fortællingen om den nye, innovative måde at arbejde på /det nye innovative redskab (fortalt ind i en politisk og toplederkontekst) • Er der et effektiveringspotentiale forbundet med at gøre brug af den innovative/nye måde? Ja/Nej – og hvor stort?

• Er der tale om et kvalitetsløft - Ja/Nej – beskriv • Beskriv samarbejde på tværs af fagområderne, hvis dette er tilfældet.

• Har du forslag til billeder, der skal følge den korte fortælling – vedhæft gerne. Skriv også hvem vi skal anføre som fotograf.

På forhånd tak for hjælpen!

Med venlig hilsen Line Unold redaktør

gasin fra TechM edia

MOBIL INFR AS ITET & TRUK TU R

Med overskriften Det bedste fra Teknik og Miljø 2018 er vi i gang med at forberede årsnummeret til Teknik- og Miljø i december. Vi har i år en ambition om, at årsnummeret - med korte fortællinger om det nyeste og innovative fra teknik- og miljøområdet - skal have indhold og layout, der udover videndeling blandt KTCs medlemmer - også kan være med til at vække nysgerrigheden hos kommunaldirektører og byrådsmedlemmer og give dem lyst til at læse med.

Ambitionen med årsnummeret er, at det skal bidrage til større kendskab til teknik- og miljøområdet hos den absolutte topledelse i landets kommuner – serveret på en måde, så det tekniske og detaljerede, som jo er vores hverdag, bliver sat ind i en politisk og tværorganisatorisk kontekst, gerne med fortællinger om potentiale i forhold til økonomi og effektivisering.

I KTC arbejder vi med en lang horisont, for at teknik- og miljøområdet også skal ses som et velfærdsområde, med afgørende betydning for borgerne. Teknik og miljø er vigtig for vækst, når der skal bygges og planlægges, laves mere effektiv drift, gives plads til sansehaver og ture i naturen, etableres infrastruktur, laves events, føres tilsyn med forurenende virksomheder mv. Det vil derfor være fint, hvis fortællingerne beretter om, hvad indsatsen betyder for livskvaliteten.

MED PARAFF

Dit bra nchema

STAD

IN

A/S

S- OG HA VN EI NG RING PÅ DANS IØ RE N KEENKY STER TEMA

KTCS NYE FORM

DET BEDSTE FRA TEKNIK OG MILJØ 2018

OKTOBE R 2018

- EN UDFORD

LEDER

OBS: Du skal aflevere dit forslag til kort fortælling i Det bedste fra Teknik og Miljø 2018 på lu@ktc.dk senest den 12. november 2018.

OKTOBER

biodiversitet

APRIL 2018

FOR ÅDSELÆDERE

fremmer Trafikdræbte dyr

TEKNIK

N

VAND & HAVMILJ Ø

KLIMA, ENERGI OG FORSYNING

TEMA

Natur & Miljø 2018

DØDE DYR ER MAD

in fra TechMedi a A/S

NEIN GEN IØRE

TEMA

MAJ 2018

AD BR RE KV KLOGE

: GEN NIN RE RE I E FO LTE RR HE ESU BYG KAN R ETER RATM 18

TUNNELEN DER FÅR L LOLLAND TI AT VOKSE

ld Plastikaffa skal ud af g energianlæ

TEMA

ET HESTELAND I

330 HEKTAR

NIØRE N

2018

KTC: 2018 GER MAJ NR.5 PRÆ DISRUPTION ALE DEN KOMMUN EJENDOMSTION ADMINISTRA

SEPTEMBER

BYGGERI & IFT EJENDOMSDR

PL ANLÆ GNING

2018

NR.1

NEIN STA DS- OG HAV

IDRÆT &

TEMA

a A/S in fra TechMedi

MARTS 2018

agas Dit branchem

& MILJØ

1

NY VIDEN

TMI E222F09A 04-10-2018 Kommentarer: Jesper H statistik Tema: KTC Genre: Ny viden

STATISTIK

Viden vokser på KTC Viden vokser på KTC Netværk Statistik

Netværk KTC NETVÆRK er KTCs videndelingsplatform, hvor brugere kan oprette KTC NETVÆRK er KTCs videndelingsplatform, hvor brugere kan oprette og drive digitale netværk med kollegaer iisektoren i lokalområdet, regionen, eller på tværs af landet. og drive digitale netværk med kollegaer i sektoren lokalområdet, regionen, eller på tværs af landet.

• • •

.DK W.KTC W W L I E GÅ T START FOR AT EGNE DINE TVÆRK, LE NE DIGITA KONTAKT ELLER LLER C.DK E JH@KT 55 2828 +45 25 NFO FOR I

Henover sommerferien er der tilgået knap 200 elementer i 43 forskellige grupper.

Derudover er der oprettet 193 unikke kommentarer til det nye indhold. Se detaljerne i grafen herunder.

I samme periode er der sendt intet mindre end 24 høringer fra KL til KTCs faggrupper via ktc.dk

Gå til www.ktc.dk for at starte dine egne digitale netværk, eller kontakt jh@ktc.dk +45 2555 2828 for info.

INDHOLD PÅ KTC NETVÆRK 1. JUNI TIL 20 SEPTEMBER 2018

Indhold på KTC Netværk 1. juni til 20. september 2018 300

• Henover sommerferien er der tilgået knap 200 elementer i 43 forskellige grupper.

• Derudover er der oprettet 193 unikke kommentarer til det nye indhold. Se detaljerne i grafen til højre.

243

250

193

200

150

100 66

56 50

24 1

0

• I samme periode er der sendt intet mindre end 24 høringer fra KL til KTCs faggrupper via ktc.dk

50

27

1 Arrangement

Dokument

Diskussion

Doodle

Høringer

I alt

Kommentar

Lineær (I alt)

Nyhed

KONVERTER DIN VIDEN

“GO DIGITAL” PÅ KTC.DK

Deltager du i ERFA grupper, faglige netværk eller mellemkommunalt samabejde? Så kender du behovet for at have en velfungerende digital platform

BESTIL GRATIS DEMO PÅ JH@KTC.DK +45 2555 2828

OKTOBER 2018

Brug KTC NETVÆRK! Det er nemt og hurtigt - og så er det GRATIS....

Du kan GRATIS benytte KTC NETVÆRK til at understøtte den digitale videndeling mellem kommuner og andre aktører, omkring alle emner indenfor det kommunaltekniske område. Der findes over 200 digitale netværk på ktc.dk. Log ind og se, om der er et netværk for dig, eller opret dit eget.

Ring 2555 2828 og bestil en gratis demo til dit næste ERFAmøde, styregruppemøde, eller få en 1/2 times demo via Skype.

SKRIV TIL JH@KTC.DK, ELLER RING +45 2555 2828

TEKNIK & MILJØ

11

Spørgsmål til faggruppeformanden /

3

HURTIGE

TIL FAGGRUPPE FORMANDEN

Annette Vognbjerg, der er KTCs faggruppeformand for trafik og veje og afdelingschef for Teknik og Miljø i Holstebro Kommune, er glad for, at der er kommet mere fokus på vejenes tilstand og manglende vedligehold. En bekymring for om der afsættes midler nok til området, har hun dog stadig. Læs hendes svar på månedens tre hurtige spørgsmål her!

OKTOBER 2018

1. HVAD ER FAGGRUPPEN MEST OPTAGET AF LIGE NU? I faggruppen er vi fortsat meget optaget af resultatet af den nye vejlov. KL forhandler i øjeblikket med ministeriet om DUT-kravet vedrørende vejlov og lov om private fællesveje.

Vi har hele året arbejdet med nøgletal på vejområdet og gør det fortsat i samarbejde med KL. I det hele taget har der i første halvår af 2018 været meget fokus på vejenes tilstand og nøgletal på vejområdet - både i lokale medier og på landsplan. Det skyldes offentliggørelsen af SAMKOM rapporten – analyse af kommunevejenes tilstand primo 2018. Senest satte en nedstyrtet vejbro i Italien fokus på broernes tilstand i Danmark.

12

TEKNIK & MILJØ

2. HVORDAN SER UDVIKLINGEN UD INDENFOR DIT FAGOMRÅDE? ER DER NOGET AT GLÆDES OVER? ELLER BLIVE BEKYMRET FOR? For ca. et år siden skrev jeg, at vi godt kan være lidt bekymrede for, at der ikke på landsplan er fokus på vejenes nedslidning og trafiksikkerhed. Men i det år, der er gået, og specielt her i foråret, er der kommet fokus på vejenes tilstand og manglende vedligeholdelse, hvilket er glædeligt. Vi kan så håbe, at det også betyder, at der bliver afsat flere midler til vejene. Samtidig kan vi også glæde os over projektet med nøgletal på vejområdet, som bl.a. har det formål, at vi kan lære af hinanden i sektoren. Jeg kan kun opfordre flere kommuner til at interessere sig for projektet og deltage ved at rette henvendelse til KL. Samtidig med, at vi kan glæde os over fokus på vejenes tilstand, kan vi også være bekymrede for, at der alligevel ikke afsættes flere midler til vejvedligeholdelse. Vi oplever fortsat nedslidte veje, trængselsudfordringer og mange færdselsuheld.

3. HVILKEN OPGAVE ER DU MEST OPTAGET AF I DIT ARBEJDE LIGE NU? Udover fokus på vejenes tilstand og DUT-forhandling er jeg som formand for faggruppen VTT optaget af, hvordan vi får faggruppen til at fungere, så alle yder deres bidrag i arbejdet, samtidig med at vi sikrer, at vores andre kolleger i ktc-kredsene også har mulighed for at deltage i arbejdet. Der er behov for, at vi i sektoren er bedre til at fortælle om vores fagområde og de udfordringer, der er.

Kort Nyt – fra hele Danmark /

MADSPILD

PLASTFORURENING

Madspild kan stige med en tredjedel

PLASTINDUSTRIEN ANERKENDER ANSVAR

madspildet inden 2030 skal nås, skal der handles nu.

Konsulenthuset har i en rapport foreslået en række indsatsområder, der vil kunne bremse stigningen, og påpeger, at virksomheder, som er gode til at reducere deres miljøpåvirkninger, typisk skaber et dækningsbidrag, som er 3,3 procent højere end deres konkurrenter.

Rapporten, der bærer navnet

Illustration: Photoroyalty - Freepik

Det internationale konsulenthus Boston Consulting Group har undersøgt værdikæden for fødevareproduktion og -forbrug og estimerer, at de globale madspildsmængder kan stige med op mod to procent om året, svarende til en stigning på en tredjedel af de nuværende mængder. I dag spildes der 1,6 milliarder tons mad om året, og hvis det globale FN-mål om at halvere

.com

De globale madspildsmængder kan stige med en tredjedel frem mod 2030. Det estimeres i en ny undersøgelse fra Boston Consulting Group.

”Tackling the 1,6-billion-ton food loss and waste crisis” kan læses på www.bcg.com.

Kilde: DAKOFA

Efter en række kritiske artikler om, at kun 15 procent af de indsamlede plastmaterialer reelt bliver genanvendt, anerkender Plastindustrien at have et ansvar for at designe lettere genanvendelige plastprodukter. Plastindustrien, der repræsenterer cirka 230 danske virksomheder, har derfor i samarbejde med blandt andet detailhandlen, emballageproducenter, politikere og Danmarks Naturfredningsforening udarbejdet en designmanual, som virksomhederne kan bruge.

Dog efterspørger Plastindustrien fra politisk hold faste krav frem for frivillighed samt ensretning af den kommunale sortering.

Kilde: Jyllands-Posten.

VELKOMMEN TIL KTC ÅRSMØDE 2018 Det kommende årsmøde afholdes i de prisvindende rammer på LEGOLAND® Hotel & Conference i oktober. ·

4-stjernet hotel med 223 værelser

·

Unik beliggenhed ved Billund Lufthavn og tæt på motorvejen

·

5-stjernet konferencecenter

·

25 fleksible konferencelokaler

·

2 store auditorier med plads til hhv. 54 og 300 pers.

·

Multihus på 1800 m2, perfekt til store arrangementer

·

LEGO® Business & Bricks teambuildingkoncept

Vi har faciliteterne til at afholde dit arrangement uanset størrelse LEGOLAND® Hotel & Conference er et af landets mest moderne og fleksible udbydere af faciliteter til møder, konferencer og virksomhedsevents. Desuden får du mulighed for at inddrage LEGOLAND® Parken, hvis dit arrangement skal være noget helt ud over det sædvanlige.

LEGO, LEGO logo, Klods- og Knop konfigurationerne, Minifiguren og LEGOLAND er varemærker tilhørende LEGO Gruppen. ©2018 LEGO Gruppen.

OKTOBER 2018

Se mere på: LEGOLANDconference.dk

TEKNIK & MILJØ

13

TEMA / ÅRSMØDE – BILLUND

BØRNENES HOVEDSTAD BILLUND

PRISBELØNNET VISION SÆTTER RETNING FOR BYUDVIKLING OG INFRASTRUKTUR

Billund Byvision handler om at understøtte Billunds ambition om at være Børnenes Hovedstad, om byplanlægning, men i høj grad også om infrastruktur og mobilitet i en lille by, hvor antallet af gæster i byen på de gode dage er ti gange så stort som det byens veje oprindelig er bygget til.

TEKST / SØREN MADSEN

OKTOBER 2018

Kommunikationschef, Billund Kommune

6

.500 indbyggere bliver hver dag næsten til det dobbelte, når pendlerne kører ind i Billund fra alle retninger for at arbejde på LEGO, eller en af de mange andre virksomheder i byen.

Samtidig får Billund årligt over 2,5 millioner gæster til LEGOLAND, Lalandia og nu LEGO House i bymidten, foruden de over 3,4 millioner passagerer, der kører til

og fra VestDanmarks Internationale Lufthavn i Billund.

-Vi har i årevis oplevet kø, der ellers er de tætpakkede motorveje forundt, når der er højsæson i LEGOLAND. Og antallet af gæster både til attraktioner og lufthavn stiger og kalder på nye løsninger i forhold til infrastrukturen, siger Borgmester Ib Kristensen, der sammen med Byrådet kæmper for at sikre, at en kommende motor-

Billund Byvsion er et unikt offentlig privat samarbejde mellem Kirkbi A/S, Realdania og Billund kommune og blev præsenteret af Borgmester Ib Kristensen, LEGO Ejer Kjeld Kirk Kristiansen og Real Danias direktør Jesper Nygaard – Foto: Maria Tuxen Hedegaard.

14

TEKNIK & MILJØ

vej kommer så tæt på Billund som muligt, ligesom der er fuld gang i planlægningen to jernbanestationer ved Lufthavnen og tæt på LEGOLAND og Lalandia.

TRE PARTER BAG VISIONSPLANEN Med årligt 250.000 gæster til LEGO House og det nye LEGO Campus, som er LEGOs nye 54.000 kvadratmeter store administrationsbygning til 2.000 medarbejdere stiger trafikken i selve bykernen også markant, og derfor er infrastrukturen et vigtigt kapitel i Billund Byvision.

Byvisionen, der i 2016 blev hædret ved Dansk Design Award, er et unikt eksempel på et offentlig/ privat samarbejde mellem Billund Kommune, KIRKBI A/S, der er LEGO familiens Holding og Investeringsselskab samt Realdania. De tre parter står bag visionsplanen, der er udviklet af BIG og Urgent Agency og som blev vedtaget i 2015 af Byrådet i Billund.

- Ambitionen er en bæredygtig visionsplan, der giver retning for de kommende års store investeringer og sætter overliggeren for en visionær og international, men lokalt forankret byudvikling, der udtrykker leg, læring og kreativitet og børn i højsædet. De første par år er gået, og faktisk synes jeg i høj grad vi kan være stolte af hvor

NY VIDEN

synlig visionen er i den massive forandring af Billund, der er i gang, siger Kommunaldirektør Ole Bladt-Hansen.

Borgerne, forenings- og erhvervsliv var med i hele processen mod den ny byvision og ved præsentationen dukkede godt 10 procent af byens borgere (700) op – Foto: Maria Tuxen Hedegaard.

PLAYLINE - BILLUNDS NYE SOCIALE INFRASTRUKTUR Blandt de helt konkrete projekter, der er færdige eller ved at folde sig ud, er LEGO House med åbne pladser og åbning af Billund Bæk, der indbyder til ophold og leg.

På samme måde vil LEGO Campus indeholde et parkområde, der åbnes op for borgerne i byen og byens gæster, der vil bevæge sig mellem turistattraktionerne i udkanten af byen og bykernen.

Arbejdet med Playline, byens nye sociale infrastruktur er et endnu et eksempel på, hvordan ideerne i visionen bliver virkeliggjort og senest har KIRKBI efter sommerferien sat gang i byggeriet af et nyt Butikstorv, der i høj grad bygges i forhold til tankerne om, at leg, læring og kreativitet og børn i højsædet.

-Befolkningsmæssig er Billund for længst blevet en international by med over 80 nationaliteter og en international skole i eksplosiv vækst.

Med byvisionen har vi værktøjet til at understøtte udviklingen og samtidig sikre en by, hvor der er fokus på børnene, plads og infrastruktur til både indbyggerne i byen og de mange gæster, siger Borgmester Ib Kristensen.

Workshops med borgere gav input til byvisionen – Foto Søren Madsen.

Vi går gennem vand for vores kunder En dag på kontoret for Louise Meier, Orbicon

OKTOBER 2018

Louise Meier fra Orbicon er sammen med en kunde taget ud for at inspicere et regnvandsbassin, der har fået rigeligt med vand. Hun går måske ikke gennem ild, men gerne gennem vand for at finde den gode løsning – for kunden og for klima, miljø og mennesker.

Hos os møder du faglige ildsjæle, der elsker at se udfordringer blive til færdige løsninger, som gavner kunden, miljøet og samfundet omkring os.

I Orbicon kan du arbejde som rådgiver inden for bl.a. miljø, byggeri, forsyning og klimatilpasning.

Se mere på orbicon.dk/karriere og

TEKNIK & MILJØ

15

TEMA / ÅRSMØDE – BILLUND

Visionen bag nye Torve & Pladser i Billund holder også i virkeligheden Byggeriet af LEGO House forandrede Billund Centrum, hvor Billund Kommune anlagde nye torve og pladser og indgik i klimaprojekt om genåbning af bæk.

TEKST / SØREN MADSEN OKTOBER 2018

Kommunikationschef, Billund Kommune

16

TEKNIK & MILJØ

B

yggeriet af et 12.000 kvadratmeter stort hus med 25 millioner LEGO klodser forandrede Billund By for altid, og det krævede blandt andet, at der måtte anlægges helt nye torve- og pladser i byen. En opgave kommunen udbød i arkitektkonkurrence.

Vinderforslaget fra Arkitema til de nye Torve & Pladser omkring LEGO House blev modtaget med begejstring af omkring 300 borgere, forretningsdrivende og politikere fra Billund Kommune ved et borgermøde i Billund Idrætscenter tilbage i 14. marts 2016.

Selve anlægsarbejdet med det lokale entreprenørfirma K.G. Hansen som hovedentreprenør begyndte i januar 2017 og der blev arbejdet stort set helt ind til dagen før indvielsen den 28. september 2017 med besøg af blandt andet Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary og Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik og deres børn.

FOR ARKITEMA VAR DET EN PLUSOPGAVE -Det var helt klart en prestigeopgave for Arkitema at vinde og jeg synes vi i anlægsfasen har været tro mod

Landinspektører

Landinspektører

De nye torve & pladser ved Bækken som vision fra Arkitema

De nye torve og pladser ved Bækken nu

Designoplægget fra konkurrencen, selv om der selvfølgelig er kommet ting til, siger arkitekt og projektleder Rasmus Ledet Kristoffersen fra Arkitema.

Samme holdning finder vi hos Billund Kommunes interne projektleder Susanne Borgvardt Jensen, der i det meste af 2017 havde to arbejdspladser. I Skurvognsparken på byggepladsen og kontoret på Rådhuset i Grindsted som Teamleder for Park & Vej. -Det blev klart det vi forestillede os. Selvfølgelig skete der ændringer løbende, men overordnet er det meget tydelig de torve og pladser, som dommerkomiteen faldt for, da de valgte Arkitema, siger Susanne Borgvardt Jensen.

Som projektleder hos K.G. Hansen & Sønner A/S stod Kim Nissen i spidsen for arbejdet med de nye Torve & Pladser og faktisk havde han arbejdsplads i centrum af Billund i 3 ½ år, da han forinden var med til at bygge LEGO House.

-Det er et meget stort projekt, og i vores verden først noget man for alvor kan glæde sig over, når alt er afleveret og i orden, siger Kim Nissen, der ikke ligger skjul på at der var udfordringer undervejs.

STØDTE PÅ MANGE OVERRASKELSER Det kan næsten ikke undgås, når man blandt andet vælger, at man

gerne vil fritlægge en bæk, som i årtier er løbet i rør under byen.

-Vi er under gravearbejdet stort set stødt på overraskelser, hver gang vi har stukket skovlen mere end 20 centimeter ned i jorden, og vi er nogle steder mere end tre meter nede, siger Kim Nissen.

Hver gang entreprenøren er stødt på noget ubekendt, er der gravet forsigtigt rundt om det, indtil man har fundet ud af, hvad der gemte sig.

-Vi har blandt andet fundet ud af, at man i sin tid havde planlagt mere end et springvand, desuden har vi fundet telefonkabler, olietanke og meget andet godt, forklarer Kim Nissen.

Den største opgave og udfordring har naturligvis været fritlægningen af bækken, og at få vandet til igen at løbe synligt i centrum af Billund, og man kunne da også mere end ane lettelse hos topfolkene fra K. G. Hansen, LEGO House, Billund Vand og Billund Kommune, da vandet stille rislede afsted som det skulle, da bækken officielt blev åbnet den 11. august 2017.

-Åbningen af bækken var et stort projekt i sig selv. De betonelementer, man kan se stikke lidt over jorden, er tre meter nede i jorden, og de er så specielle, at vi selv har måtte producere dem hos K.G., da man ikke bare kan bestille den slags, forklarer Kim Nissen.

LIFA AREAL & RETTIGHEDER Vi taler kommunernes sprog Vi skaber faglig tryghed Vi letter arbejdspresset, når det drejer sig om: • Alle sager vedrørende vejlovgivningen • Kontakt til borgerne inkl. høringer • Forvaltningsretlige udfordringer • Paradigmer og regulativer • Alt indenfor ejendomsret • Kursusvirksomhed

T

6313 6800

E

land@lifa.dk

W

www.lifa.dk

E

land@lifa.dk

W

www.lifa.dk

T

6313 6800

TEMA / ÅRSMØDE – BILLUND

STRATEGISK MOBILITETSPLAN SKAL UNDERSTØTTE BYUDVIKLINGEN I BILLUND Realiseringen af Billund Byvison foregår i højt tempo, og de mange store byggeprojekter stiller store krav til prioriteringen af, hvordan kommunen arbejder med infrastruktur og transportmidler. En Strategisk mobilitetsplan skal hjælpe med svarene

TEKST / KRISTIAN SPANGGAARD CHRISTENSEN

OKTOBER 2018

Byplanlægger, Billund Kommune

N

yopførte LEGO House i centrum af Billund har haft 450.000 gæster det første år. LEGO bygger nyt domicil til 2.000 medarbejdere i centrum og nyt parkeringshus. LEGOLAND opfører nyt Borghotel og i det hele taget modtager Billund Kommune rigtig mange spørgsmål fra bygherrer og projektfirmaer om fremtidens trafikafvikling.

Samtidig er der besluttet, at der skal etableres

Lego Campus med plads til 2.000 medarbejdere vil ændre trafikmønstret i Billund. Foto: LEGO.

18

TEKNIK & MILJØ

baneforbindelse til Billund Lufthavn og turistområdet og to jernbanestationer i den forbindelse, ligesom en VVM undersøgelse af ny motorvej fra Give-Billund-Haderslev.

Billund Kommune har med Billund Byvision tilkendegivet en ambition om helhedsorienteret byudvikling og dermed sat rammerne for en ambitiøs byudvikling.

Dette ser vi i disse år udfolde sig gennem et stigen-

NY VIDEN

Den 25. september var 200 borgere i Billund samlet for at komme med input til trafiksikring af en af byens mest befærdede rundkørsler – Foto – Søren Madsen.

de investeringstryk, hvilket vil komme til at have en betydning for de trafikale omstændigheder. Derfor er det vigtigt at kommunens politikere tager stilling til, hvordan vi skal gribe fremtidens trafikale omstændighed an, både i forhold til kørende, gående og cyklende borgere, besøgende og medarbejdere. Ligeledes bør vi se på den større sammenhæng, med den mulige kommende, midtjyske motorvej og jernbanen. Et redskab til at skabe retning for de trafikale omstændigheder i kommunen kan skabes gennem en strategisk mobilitetsplan.

MOBILITETSPLAN SKAL SKABE KLAR POLITIKS RETNING Formålet med mobilitetsplanen er at skabe et samlet blik, der kan sikre en klar retning for den trafikale planlægning og forbedre sammenhængen mellem transportmidler. Herunder fx, hvordan afviklingen af biler, busser og godstrafik sammentænkes med gode forhold for cyklister og fodgængere i alle aldre. Ligeledes er formålet med mobilitetsplanen, at sikre en fornuftig trafikal sammenhæng på tværs af eksisterende boligområder, kommende byudviklingsprojekter samt eksisterende transporttunge destinationer, i form af arbejdspladser og oplevelsesdestinationer. Mobilitetsplanen skal også forholde sig til sammenhængen

mellem trafikafviklingen i Billund by og adgangen til den regionale / nationale infrastruktur. Overordnet set skal mobilitetsplanen skabe en klar politiks retning for planlægning, og sikre at kommunen er på forkant, når der kommer forespørgsler fra de private entreprenører.

En strategisk mobilitetsplan kan være med til at give et helhedsblik på, hvor, hvordan og i hvilken rækkefølge der kan sættes ind for at imødegå fremtidens udfordringer og for at sikre Billund Byvisions intentioner om at sikre en tryk, levende, bæredygtig, cykelog fodgængervenlig by, en by i Børnehøjde samt en by der sikrer erhvervsvenlige forhold. Mobilitetsplanen skal danne en ramme som sikre en sammentænkning af transportmidlerne og en ramme der viser hvordan de indtænkes i den helhedsorienterede planlægning.

WORKSHOPS OG BORGERINDDRAGELSE Der er i budgetforliget for 2019 afsat 900.00 kroner til mobilitetsplanen, og forvaltningen i Billund Kommunen foreslår at der ansættes intern projektmedarbejder, for at sikre viden i huset.

Mobilitetsplanen er endnu ikke endelig politisk behandlet, men nogle af de emner den skal rumme kan ses i skemaet.

Den politiske involvering skal blandt sikres via to workshops, og derudover vil der være borgerinddragelse.

Den Strategiske Mobilitetsplan er et af anlægsprojekterne i Billund Kommunes budget for 2019 og overslagsårene, og behovet for en sådan, kan ses i resten af budgettet, der indeholder i alt 16 anlægsprojekter til omkring 66 millioner kroner.

Hårde trafikanter

Bløde trafikanter

Nationale og regionale planer

Turisttrafik

Cyklister og fodgænger

Fremtidens transportmidler

Borgertrafik

Sundhed

Jernbane

Erhvervstrafik

Sammenhæng mellem turistattraktioner

Motorvej

Den nye kollektive trafik OKTOBER 2018

Pendlertrafik

Adfærdsregulerende tiltag Trafiksikkerhed Vejvisning for gående og cyklister TEKNIK & MILJØ

19

TEMA / MOBILITET OG INFRASTRUKTUR

Erhvervslivet ønsker gode veje og infrastruktur

TEKST / MICHAEL SVANE

Branchedirektør, DI Transport

DI’s måling af det lokale erhvervsklima viser igen i 2018, at virksomhederne peger på transport og infrastruktur som det væsentligste lokale erhvervsvilkår.

Kommunerne har derfor virksomhedernes fulde opbakning til at prioritere investeringer i og vedligeholdelse af det kommunale vejnet, og DI opfordrer til, at kommunerne går i dialog med virksomhederne om løsningerne.

I

DI´s måling af det lokale erhvervsklima har vi igen i år spurgt virksomhederne, hvad kommunerne bør prioritere højest, hvis de skal styrke virksomhedernes vækstmuligheder fremadrettet. Hertil svarer over 40 pct. af virksomhederne, at deres kommune bør prioritere infrastrukturen.

I målingens kategori ”Infrastruktur og transport” beskrives kommunernes placering på spørgsmål om tilfredshed med kommunens indsats for det kommunale vejnet og udbredelsen af den kollektive trafik, samt på otte statistiske

indikatorer, der på forskellig vis belyser kommunens indsats for at sikre en god mobilitet.

Undersøgelsen viser fx, at Aarhus placerer sig ind som nummer 91, hvad angår tilfredshed med vejnettet, mens Odense er nummer 92, Aalborg nummer 57 og København nummer 83. Herning placerer sig som nummer 1 og Ikast-Brande nummer 2.

Ses der på den kollektive transport placerer København sig som nummer 10, mens Aarhus er nummer 79, Odense 87 og Aalborg nummer 22 og opnår derved en

INFRASTRUKTUR OG ARBEJDSKRAFT LIGGER FORTSAT ØVERST PÅ VIRKSOMHEDERNES ØNSKELISE TIL KOMMUNEN Hvad bør kommunen prioritere højest, hvis den skal styrke virksomhedernes vækstmuligheder fremadrettet?

Infrastruktur og transport Arbejdskraft Uddannelse Skatter og afgifter Brug af private leverandører Sagsbehandling Information og dialog OKTOBER 2018

Fysiske rammer Kommunens image 0%

10%

20%

30%

40%

50%

Anm: Total antal respondenter er fratrukket ”ved ikke” kategorien. ”Uddannelse” og ”Fysiske rammer” indgik ikke som svarmuligheder i 2017. Kilde: Lokalt Erhversklima 2018 20

TEKNIK & MILJØ

højere placering, hvad angår tilfredshed med kollektiv transport end med vejnettet. Her er Frederiksberg nummer 1 og Gentofte nummer 2.

Samlet set for kategorien er Vallensbæk, Køge og Herlev nummer 1, 2 og 3, mens Silkeborg med en placering som nummer 10 er første kommune uden for hovedstadsområdet. Hele undersøgelsen ‘Lokalt Erhvervsklima’ kan findes på di.dk/ le18/.

STORT EFTERSLÆB PÅ VEDLIGEHOLD I 2016 offentliggjorde SAMKOM i samarbejde med Kommunernes Landsforening (KL) en landsdækkende analyse med et øjebliksbillede af de kommunale vejes tilstand. Analysen viste, at der på de kommunale broer og veje er et væsentligt efterslæb, som må forventes at stige i fremtiden uden et ændret bevillingsniveau. Investeringsbehovet for at indhente efterslæbet blev i analysen vurderet til på landsplan at være ca. 4,9 mia. kr. (kilde: frinet.dk).

Efterslæbet blev vurderet til at øges med 9 pct. årligt, hvilket betyder, at vejkapitalen langsomt, men støt reduceres. Kommunerne risikerer derfor at stå med en bombe under den kommunale økonomi, hvis der ikke afsættes flere midler.

Tal indsamlet i forbindelse med Lokalt Erhvervsklima indikerer en stigning i investeringerne over de seneste tre år, men det dækker

DEBAT

14%

54%

32%

løbende dialog er nødvendig for at skabe et overblik over, hvilke ønsker virksomhederne har til udvikling af infrastrukturen og den øvrige fysiske planlægning.

Den ny planlov, som blev vedtaget i 2017, udgør en god ramme om en sådan dialog.

DI mener, at kommunerne bør have mulighed for at søge om statslig medfinansiering af projekter, der sikrer, at det lokale erhvervsliv får en bedre opkobling til den overordnede infrastruktur. DI vil derfor opfordre staten til, at der i lighed med trafikaftalen i 2013 oprettes en pulje til medfinansiering af anlægsprojekter, hvor kommuner kan søge om at få gennemført et projekt i relation til statsvejnettet. Staten betalte i den aftale op til 50 pct. af projektomkostningerne.

HVAD KAN KOMMUNERNE SELV GØRE Afslutningsvist opfordrer vi fra DI’s side kommunerne til at benytte en bred vifte af værktøjer, som spænder over fysiske anlæg til løbende dialog:

Motorveje

Øvrige statsveje dels over store forskelle kommunerne imellem, og dels er det uvist om investeringerne løfter kvaliteten eller blot holder efterslæbet i ave.

Det er værd at bemærke, at landets kommuneveje har en samlet længde på ca. 70.700 km, hvilket svarer til godt 95 pct. af det samlede danske vejnets længde.

På kommunevejene køres over halvdelen af det totale antal kørte kilometer i Danmark, så det er afgørende, at disse er i god stand (kilde: Statsvejenettet 2016, Vejdirektoratet).

VIGTIGT MED MERE DIALOG Den lokale og regionale infrastruktur er af afgørende betydning for det lokale erhvervsliv. Det er vigtigt, at kommunerne sikrer, at der er en god opkobling mellem hovedtrafikårerne og den lokale infrastruktur. Det er også vigtigt, at der sikres gode kollektive forbindelser og god infrastruktur for gang- og cykeltrafik til virksomhedernes medarbejdere og kunder. Endvidere er det vigtigt med en stabil og helhedsorienteret fysisk planlægning, hvor infrastruktur og erhvervsområder tænkes ind som væsentlige og sammenhængende elementer.

Det er derfor nødvendigt, at kommunerne også prioriterer de dele af den kommunale infrastruktur, der har betydning for erhvervslivet. Det kræver, at kommunerne i langt højere grad går i dialog med virksomhederne om, hvor der skal sættes ind. En

VerdeNSmåleNe er Vore mål

Vi arbejder med: Viden og virkelighed

• Skab bedre kollektive transportmuligheder til erhvervsområder.

• Skab bedre adskillelse mellem tung erhvervstransport og bløde trafikanter.

• Investér løbende i at vedligeholde og forbedre kommunale veje, cykelstier og anden infrastruktur.

• Hold tæt dialog med erhvervslivet om, hvor der er størst behov for forbedringer.

• Lav fysisk planlægning, hvor infrastruktur og trafikale behov understøtter erhvervsudviklingen.

• Opstil konkrete mål i byrådet for, hvordan den erhvervsrettede service og dialogen med virksomhederne skal forbedres.

• Fokusér i hver enkelt kommune på at vejlede og finde løsninger sammen med virksomhederne.

• Samarbejd og del viden kommunerne imellem om best practice og konkrete løsninger i sagsbehandlingen og dialogen med virksomhederne.

Nordfyn gør en indsats for erhvervslivet Nordfyns Kommune er i løbende dialog med virksomhederen om, hvad kommunikationen kan gøre bedre og er på besøg hos virksomhederne.

Der er kun én indgang til kommunen for virksomhederne, hvilket gør det nemmere, når virksomheder ønsker at henvende sig. Kommunen har også lanceret en mere erhvervsrettet nyhedsmail med information om blandt andet vejarbejde, virksomhedsarrangementer m.v.

Kilde: Lokalt Erhversklima 2018

Den nationale konference på natur- og miljøområdet

Samarbejde

Vil du deltage som oplægsholder og faglig inspirator?

Kontakt ktc@ktc.dk for yderligere information.

Natur, miljø og planlægning

Hotel Nyborg Strand den 27. og 28. maj 2019

Bæredygtighed

OKTOBER 2018

Kommuneveje

TEKNIK & MILJØ

21

TEMA / MOBILITET OG INFRASTRUKTUR

DIGITALISERING SKAL STYRKE FREMTIDENS MOBILITET Digitalisering er en kæmpe gevinst for at styrke fremkommeligheden i Danmark. For at vi kan bruge de digitale muligheder, bør politikerne udarbejde en national mobilitetsplan.

Planen skal følges op med investeringer og mere fleksibel regulering, så de nye teknologiske muligheder kan udnyttes i hele landet.

TEKST / HENRIK GARVER

Adm. direktør , Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI

D

igitalisering er sammen med urbanisering og klimaforandringer nogle af de største megatendenser, som påvirker alle dele af vores samfund. Det har FRI identificeret i vores kommende rapport om fremtidens mobilitet. Alene i løbet af de seneste ti år er der sket en kæmpe teknologisk udvikling med nye muligheder, der påvirker vores samfund og den måde, vi lever på generelt. Udviklingen ser vi, selv sagt, også på transportområdet, hvor digitalisering har revolutioneret sektoren globalt.

I Danmark ser vi allerede forsøg med selvkørende biler og busser, intelligent digital trafikstyring, delte mobilitetsløsninger og forsøg med rejseplanen som samlet MaaSplatform (Mobility as a Service) for flere transportformer. Det er alle løsninger, hvor det digitale spiller en vigtig rolle for at styrke fremkommeligheden og dermed danskernes velfærd og virksomhedernes konkurrenceevne.

Alt sammen er det fremragende selvstændige muligheder og løsninger på deludfordringerne for mobiliteten i Danmark. For mobilitet af den enkelte person, af varer og af tjenesteydelser vil blive udfordret i de kommende 20-30 år, som det altid sker, når væksten i de samlede trafik- og transportbehov medfører faldende mobilitet for den enkelte. Men det er enkeltstående initiativer. Vi mangler en rød tråd: Hvor er vi på vej hen – og hvad skal vi som samfund prioritere fremover?

OKTOBER 2018

BEHOV FOR NATIONAL MOBILITETSPLAN Det er knap ti år siden, at man på Christiansborg indgik en bred politisk aftale, ”En grøn transportpolitik”, med overordnede principper og tilhørende økonomiske midler til en række projekter, der skulle styrke vejnettet og ikke mindst vores jernbaner. Der er sket meget siden da – især inden for digitalisering – og de fleste projekter fra aftalen er gennemført.

Derfor er det tid til at tænke nyt og formulere retningen for de næste 10-15 år i en ny politisk aftale.

22

TEKNIK & MILJØ

DEBAT

FLEKSIBLE RAMMER FOR KOMMUNERNE Den digitale udvikling vil sammen med urbanisering og klimaforandringer kun accelerere. Derfor får vi hele tiden nye muligheder til at løse de transportmæssige udfordringer. Samfundet, borgere og virksomheder vil hele tiden stille nye krav til, hvordan vi transporterer os selv eller varer fra A til B. Det stiller naturligvis krav til, at vi løbende kan udnytte de nye muligheder, som digitaliseringen giver os.

Derfor kræver en ny national mobilitetsplan, at den politiske regulering på området bliver mere agil i fremtiden. For der kommer hele tiden nye forretningsmodeller og nye servicetilbud. Og dem skal vi reguleringsmæssigt kunne rumme og give bedre muligheder, end vi kan i dag.

Helt konkret skal kommunerne have mere fleksible rammer – både i lovgivningen og økonomisk. Det skal medvirke til, at man finder de løsninger, som lokalt

øger fremkommeligheden og styrker miljøet. For der er naturligvis forskel på, om udfordringen er trafikpropper på motorring 3 rundt om hovedstaden, 84-årige hr. Jørgensens afstand på over 20 km til lægen i Nordvestjylland, eller om det er CO2-udledningen i byerne.

De kommunale politikere skal agere inden for de rammer, som politikerne på Christiansborg sætter via mobilitetsplanen. Derved sikres den røde tråd for mobiliteten i Danmark, som pt. mangler. Igen er det vigtigt, at der er en fælles retning og samarbejde på tværs. Ambitionen er ens: Fremkommeligheden skal styrkes på en bæredygtig måde i byer, mellem byer og mellem by og land. Uanset hvor i Danmark man bor og arbejder.

DE RÅDGIVENDE INGENIØRER ER KLAR En fælles politisk retning for at udnytte digitaliseringen på transportområdet er med til at styrke de rådgivende ingeniørvirksomheders muligheder for at bidrage med de bedste løsninger. Virksomhederne har oparbejdet viden, kompetencer og indsigt til at sikre, at gode intentioner kan flyttes fra politiske visioner til konkrete projekter, der gør en forskel for mobiliteten.

Hvis vi skal høste gevinsterne af digitalisering, starter det hele med en mobilitetsplan med en tilhørende plan for investeringer. Og en langt mere fleksibel tilgang til, hvordan vi indarbejder mulighederne for ny teknologi og nye services for mobilitet.

De rådgivende ingeniører er klar. Vi glæder os til at bidrage til at øge fremkommeligheden og bæredygtigheden i hele Danmark ved at gribe de muligheder, vi får med ny teknologi, og sikre, at de indgår i en sammenhæng, der gavner os alle.

OKTOBER 2018

FRI anbefaler, at politikerne på Christiansborg tager initiativ til en samlet, langsigtet plan for at styrke mobiliteten i Danmark. Planen skal naturligvis være bæredygtig og sætte rammerne for et højt ambitionsniveau for både personer og varers fremkommelighed.

Planen skal sammenlignes med de økonomiske femårsplaner, som vi har brugt siden 1990’erne, og være et værktøj, der sætter ambitioner og retning. Planen skal i sin grundsubstans kunne overtages af en ny regering, for retningen er rigtig.

Det er centralt, at både kommuner og organisationer inddrages i planen, og at den er fleksibel og fornys, som det netop sker, når vi skifter en økonomisk 2020plan ud med en 2025-plan. Vi har set alt for mange eksempler på knopskydninger og manglende samarbejde på tværs af stat og kommuner – og kommuner imellem. De gode løsninger skal anvendes på tværs.

Det skal en mobilitetsplan kunne rumme.

Mobilitetsplanen vil lægge den overordnede ramme.

Under planen skal der udformes mere konkrete investeringsplaner for infrastrukturprojekter – veje, broer, baner, digitale platforme osv., som udmønter mobilitetsplanen i praksis. Men det skal være mobilitetsplanens ambitioner, som sætter rammerne for prioriteringen af projekterne – ikke omvendt.

TEKNIK & MILJØ

23

TEMA / MOBILITET OG INFRASTRUKTUR

Mobilitet handler om både planlægning og adfærd

Første spadestik til Bofællesskabet Mageløse bliver taget af borgmester i Furesø Kommune, Ole Bondo Christensen. Mageløse er et eksempel på en trend, hvor flere ønsker at bo sammen. Det gamle kontroltårn i baggrunden bliver fælleshus for de 29 familier. Foto: Daniel Mathiasen.

OKTOBER 2018

Beslutninger om mobilitet og infrastruktur rækker langt ud i fremtiden, og samtidig er trafikanters adfærd og præferencer svære at forudse.

Hvad vil fremtidige generationer efterspørge? Hvordan kan vi, med de valg vi træffer i dag, påvirke trafikanters adfærd i fremtiden?

24

TEKNIK & MILJØ

TEKST / RIKKE GRAM-HANSEN

Byplanlægger, Archiland A/S MADS JENSEN MØLLER

CEO, Archiland A/S

M

obilitet og infrastruktur er afgørende for det moderne samfund, da det sætter rammerne for vores velfærd og de muligheder, vi har for at bevæge os i hverdagen samt vores oplevelse af denne rejse. En effektiv mobilitet betyder økonomisk vækst og velstand. Fremkommelighed påvirker arbejdsmarked, handel og virksomheders konkurrenceevne og mulighed for at tiltrække medarbejdere samt byer og landområders appeal. Kort sagt, mobilitet er en samfundsopgave med store konsekvenser. I Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, har vi udarbejdet en scenarierapport om fremtidens mobilitet, der kan opsummeres i tre anbefalinger: - Vi har brug for en samlet langsigtet og bæredygtig mobilitetsplan, som understøtter samfundsudviklingen i hele Danmark.

- Vi skal sikre rettidige og tilstrækkelige investeringer.

- Vi skal være agile og med en smidig regulering sikre, at vi udnytter nye teknologier og digitalisering.

CENTRALE DISKUSSIONER Mobilitet er både den fysiske planlægning af infrastruktur i stat og kommuner samt investeringer i og regulering af individuelle og kollektive transportformer. Men det afhænger også i høj grad af vores adfærd, hvad vi plejer at gøre, og tilgængeligheden af information om vores muligheder for at bevæge os – hvordan når jeg bedst frem til mit møde? Ankommer jeg i tide?

Kan jeg stole på den tid, det tager?

Det er afgørende parametre for vores valg af transportform.

En af de centrale diskussioner vi i Archiland har bidraget med, i arbejdet med scenarierne for mobilitet i 2035, har netop været om

NY VIDEN

Cyklen er en individuel og fleksibel transportform par excellence. Cykeldeling i Beijing har revolutioneret transportsystemet, boostet brugen af offentlig transport koblet med cykler og reduceret luftforureningen markant.

Foto: Archiland A/S.

adfærd, og hvad der karakteriserer fremtidens trafikanter. Beslutninger om mobilitet og infrastruktur er langsigtede, og adfærd og præferencer er derfor kritiske usikkerheder. Hvad vil fremtidige generationer efterspørge? Hvordan kan vi, med de valg vi træffer i dag, påvirke trafikanters adfærd i fremtiden?

vi fx med til at udvikle bofællesskabet Mageløse, hvor 29 familier bygger boliger sammen på den tidligere Flyvestation Værløse 20 km fra København, og vi er involveret i samskabelsen af et co-working sted i Højer, hvor der er et spirende fællesskab om erhvervs- og turismeudviklingen i Tøndermarsken.

HVILKEN FREMTID ØNSKER VI? Mulighederne i de to yderpunkter er klare – i det første vil der være en høj grad af fleksibilitet i mobilitetssystemet, og nye teknologier vil blive udnyttet til fulde. I det andet vil fremkommeligheden være stærkt forbedret, og de fælles mobilitetsløsninger vil frigive plads, som kan bruges til fx offentlige rum, natur og højnet livskvalitet. Det vil dog have krævet drastiske indgreb, fx roadpricing, høje afgifter mm., at komme frem til et fælles mobilitetsscenarie, når udgangspunktet er en høj grad af privatbilisme. Studier viser, at hvis man erstatter samtlige private biler med selvkørende delebiler, kan antallet reduceres til 1/3, brugerens omkostninger vil halveres, men kørselsomfanget vil være enten mere eller det samme som i dag. Det betyder, at i de individuelle scenarier vil der fortsat være et problem med trængsel, da man uden samkørsel ikke opnår færre kilometer kørt. Med fuldt automatiserede køretøjer kan trængslen dog opleves som et mindre problem for den enkelte, som vil kunne bruge transporttiden til det, man vil.

Vanskellighederne må adresseres med de rette investeringer og regulering. Fx vil der i de individuelle scenarier være behov for at indrette infrastrukturen til nye teknologier og flere køretøjer, regulere trængslen fx gennem intelligent trafikstyring i samarbejde

med private aktører (C-ITS), og sikre standardisering, sikkerhed og datadeling så person- og varetransport organiseres så sikkert og effektivt som muligt på tværs af aktører. Det skal ligeledes sikres, at der ikke sker et skred i adgangen til mobilitet på tværs af landet.

I de fælles scenarier er der behov for at sikre gode forhold for både offentlige og private fælles løsninger, fx optimale af- og påsætningssteder tilknyttet multi-modale hubs, udnytte teknologier til at give fleksibilitet fx med AI-drevne on-demand busser, der kan køre alle passagerer fra A til B, og regulere trængslen fx gennem fortætning, der giver folk mulighed for at bo, arbejde og leve inden for kort afstand – både i byer og på landet.

De to yderpunkter skitserer nogle vigtige spørgsmål, vi skal stille os i dag, når vi planlægger fremtidens infrastruktur. Hvilke muligheder vil vi gerne forfølge, og hvilke konsekvenser er vi villige til at acceptere? Den debat vil vi i Archiland gerne bidrage til at perspektivere.

TEKNIK & MILJØ

OKTOBER 2018

INDIVIDUEL ELLER FÆLLES Scenarier fortæller om en mulig fremtid, og yderpunkterne er per definition outliers, som skærper scenarierne ved at tage de drivers, vi kan observere som svage signaler i samfundet i dag og føre dem ud i ekstremer. Med adfærd som en parameter, der udspænder et udfaldsrum for fremtidig mobilitet, er det ene yderpunkt karakteriseret af præferencer for individuelle løsninger, mens det andet yderpunkt karakteriseres af en orientering mod fælles mobilitetsløsninger.

I det individuelle yderpunkt er livsstilen endnu mere individualiseret og globalt orienteret end i dag, husstande er blevet mindre, arbejdslivet mere fleksibelt, og der er en høj grad af privatejede køretøjer, lange flyrejser og online handel med produkter fra hele verden.

Folk har en høj accept af nye teknologier og tager hurtigt løsninger som selvkørende biler, mobilitetsplatforme, dronetransport mm. til sig. Tendenser, der peger i den retning, er fx, at vi fortsat er glade for at eje biler, køber flere af dem og oftere flyver internationalt, ligesom investeringer i infrastruktur til privatbilisme er høje.

I det modsatte yderpunkt har det høje tempo i arbejdslivet og digitaliseringen ført til en udbrændthed og en orientering mod det nære, lokalsamfund, familie og klimabevidsthed. Nye teknologier tilegnes langsomt, og deleøkonomi og fælles mobilitetsløsninger er populære. I dag er samskabelse og kollektive løsninger en voksende trend inden for både mobilitet, bolig og arbejdsliv. I Archiland er

25

TEMA / MOBILITET OG INFRASTRUKTUR

SENIORERS FLYTTELYST TOPPER SIDEN 2006

Ny undersøgelse fra Exometric og Kuben Management viser, at særligt seniorernes vilje til mobilitet er høj. Det kan skabe positive effekter for det samlede bosætningsmønster, hvis kommunerne formår at inddrage 55+ernes flyttevillighed i kommuneplanlægning og byudvikling.

TEKST / THOMAS NEJLAND

Kuben Management MICHAEL WIWE

Exometric

A

ntallet af flytninger blandt personer på 55 år eller derover er det højeste siden 2006, både absolut og relativt. Det er én af konklusionerne, som analysevirksomheden Exometric fremlægger i sin nyeste kommunerapport, der udkommer i oktober. Rapporten er udarbejdet i samarbejde med Kuben Management og præsenterer helt friske tal om borgernes boligmobilitet baseret på bl.a. 5.000 webinterviews og data fra Danmarks Statistik.

I 2017 boede 44,1 procent af borgerne på 55 år eller derover i villa. Kun 37,8 procent af disse ville søge en villa næste gang, de skulle flytte – tal som Kommunerapporten 2018 vil opdatere. Tallene understreger, at kommunerne gennem nye boliger målrettet den ældre del af befolkningen har mulighed for at tiltrække og

KUBEN MANAGEMENT OG EXOMETRIC – STRATEGISK OG MARKEDSORIENTERET BYUDVIKLING

fastholde flere grupper af borgere. Hvis den ældre gruppe eksempelvis flytter til et rækkehus eller en seniorlejlighed i samme kommune, får kommunen samtidig et øget udbud af villaer at tilbyde unge børnefamilier.

OKTOBER 2018

Kuben Management og Exometric tilbyder strategisk rådgivning og analyser til kommuner. Med et egenudviklet analyseværktøj tilbyder virksomhederne svar på fremtidens præferencer og mobilitet på boligmarkedet.

26

TEKNIK & MILJØ

KOMMUNERAPPORT UNDERSTØTTER PLANLÆGNING I 2017 oplevede 46,9 procent af kommunerne desuden en nettofraflytning. I takt med at antallet af flytninger både fra og internt i kommunerne stiger, bliver det tilsvarende relevant for kommunerne at se på, hvordan de fastholder og tiltrækker nye borgere i forhold til efterspørgslen på de forskellige boligtyper.

I mange kommuner arbejder man allerede intensivt på at udvikle byer og landområder med henblik på at skabe vækst, tilflytning og styrke den kommunale økonomi. Men hvis visionerne skal omsættes til vir-

NY VIDEN

KOMMUNERAPPORT 2018 I ’Kommunerapport 2018’ kan du se den nye rangliste over landets 98 kommuner målt på borgernes tilfredshed. Se hvor højt din kommune scorer, og følg udviklingen i forhold til sidste år, herunder tilfredshed med infrastrukturen.

Rapporten udkommer medio oktober 2018 og kan derefter downloades fra www.exometric.com.

kelighed, kræver det stor indsigt i by- og landområdernes potentialer. Og det kan være relevant at teste sit koncept ved at undersøge, om der reelt er efterspørgsel på den planlagte udvikling, før man bygger nyt. Kommunerapport 2018 sætter fokus på netop disse forhold og indeholder nyttige data

om borgernes boligmobilitet, og hvordan kommunerne kan forbedre mulighederne for fastholdelse af eksisterende borgere og tilflytning af nye. Den kan derfor fungere som et nyttigt værktøj for kommunerne i arbejdet med at udvikle en bæredygtig bosætningsstrategi.

MODTOG DU VORES KOMPLETTE STØBEJERNSKATALOG ?

mezzoforte.dk

VI BLIVER KALDT ”DET PERFEKTE ALTERNATIV ”!

KOMPLET STØBEJERNSKATALOG

Vi har sendt vores komplette støbejernskatalog til alle kommuner, forsyninger og materielgårde.

Er det ikke nået frem til dig, kan du downloade det på oldebjerg.dk.

Du kan også skrive til Carsten, hvis du vil have en snak om støbejern eller have et trykt katalog tilsendt.

Carsten Østergaard carsten@oldebjerg.dk

Bestil også på telefon 57 84 90 23 eller på www.oldebjerg.dk Oldebjerg A/S · Lager Øst: Industrivej 2 · 4180 Sorø / Lager Vest: Elkjærvej 8 · 8230 Aabyhøj l Åbent alle hverdage mellem 6.30-16.00

Alt til dine VA projekter

TEMA / MOBILITET OG INFRASTRUKTUR

OKTOBER 2018

BALLERUP TILTRÆKKER NYE BORGERE For Ballerup Kommune har Kuben Management og Exometric i 2018 udarbejdet en markedsorienteret bosætningsanalyse, der benytter metoden med at indsamle data om bosætningspræferencer hos eksisterende borgere og potentielle målgrupper og koble dem med en markedsdialog med potentielle ejendomsinvestorer. Analysen identificerer således, hvordan kommunen gennem de kommende 10-15 år kan tiltrække op mod 4.000 nye borgere ved at tilbyde de rigtige boligformer i samarbejde med investorerne.

28

TEKNIK & MILJØ

UNIKKE DATA DANNER GRUNDLAG FOR BOSÆTNINGSANALYSE Datagrundlaget for analysen er hentet i offentlige registre, hvor nuværende Ballerup-borgeres demografiske og socioøkonomiske forhold er blevet undersøgt, og i Exometrics egenudviklede database Exobase, som rummer unik information om 5.000 borgeres forbrugeradfærd, flytteplaner, boligpræferencer, servicebehov mm. På baggrund af dialog med potentielle investorer peger analysen også på, hvad der skal til for at rekruttere investorer, som har en interesse i at bygge boliger i eksisterende

boligkvarterer og i at udvikle nye projekter i kommunen.

Direktør i Ballerup Kommune, Carsten Riis, siger: - Det er vigtigt for os at arbejde vidensbaseret samt at tilbyde vores samarbejdspartnere blandt fx investorer og virksomheder en høj service og et godt beslutningsgrundlag, før de vælger at investere i vores kommune. Det bidrager den nye bosætningsanalyse til.

NY VIDEN

TEMA / ÅRSMØDE – BILLUND

TEKST / SØREN MADSEN

Kommunikationschef Billund Kommune FOTO/ Søren Madsen

Klima- og byudvikling hånd i hånd i Billund By I 1982 rørlagde man bækken under Billund Centrum, men i forbindelse med byggeriet af LEGO House og realiseringen af Billund Byvision bliver bækken åbnet som en del af miljøet og til gavn for klimaet.

G

OKTOBER 2018

æster i Billund Centrum oplever i dag vandet løbe frit i et nyopbygget forløb. 1. etape af åbningen af Billund Bæk, som den hedder, er en del af et klimaprojekt, som Billund Kommune og Billund Vand indgik i 2013 med det formål at sikre en bedre afvanding gennem Billund By, og det har udmøntet sig et flot rekreativt område med rindende vand og terrasser.

Med projektet lykkedes det, at få by- og klimaudvikling til at gå hånd i hånd, til stor glæde for de Billund-borgere, der kan huske, hvordan byudviklingen i starten af 80´erne medførte, at bækken blev rørlagt.

Og fritlægningen af bækken stopper ikke med det åbne forløb ved LEGO House. I april 2018 vedtog Byrådet i Billund 2. etape, i forhold til fritlægning af bækken. Denne gang i forbindelse med, at butikstorvet øst for LEGO House er revet ned, og genopbygges af privat investor.

I 2. etape fritlægges bækken henover Butikstorvet og henover den befærdede Hans Jensensvej i Billund Centrum, hvor der etableres bro over vejen.

Illustration af 2. etape Åbningen af 1. del af bækken i august 2017.

TEKNIK & MILJØ

29

TEMA / MOBILITET OG INFRASTRUKTUR

APP VISER VEJ I ET ODENSE UNDER OMBYGNING For snart to år siden lancerede Odense Kommune app’en og hjemmesiden ‘Odense Rundt’. Et redskab, der hjælper folk med at finde rundt og bruge byen, mens den er under omfattende forandring. App’en er nu hentet ned af 35.000 brugere, og der er hver dag ca. 600 unikke brugere af app og hjemmeside.

TEKST / TANJA BRUNTSE AHLER

Kommunikationskonsulent STEFFAN SKOUBO ELCER

Digitaliserings­konsulent Odense Kommune

O

dense er midt i en rivende udvikling, både i det konkrete bybillede og i folks bevidsthed.

En udvikling i retning af en åben og moderne storby med letbane, tæt og livlig bymidte, grønne åndehuller og aktive lokalmiljøer. En by i vækst, der giver lyst til at gå på opdagelse.

Men udvikling og vækst fører også en del udfordringer med sig. Særligt i forhold til at komme rundt i en by, hvor gravemaskiner er i gang og vejene gravet op på flere centrale steder. Der er behov for grundig koordinering, og der er behov for en effektiv kommunikationsplatform til borgere og erhvervsliv, som i det daglige er berørte af forandringerne. Et sted, hvor man kan få overblik over, hvor forandringerne sker lige nu, hvor nye ting popper op, og som kan guide rundt

OKTOBER 2018

Med Odense Rundt-app’en har odenseanerne hele Odense med i lommen og et redskab til at få den aktuelle anbefalede rute til flere tusind steder i byen.

30

TEKNIK & MILJØ

i byen, mens den forandrer sig – for så vidt muligt at afbøde irritation og frustration. App’en og hjemmeside’Odense Rundt’ er sådan en platform for Odense.

RUTEVEJLEDNING TIL DET GODE LIV Odense Rundt indeholder helt konkret dels en ruteplanlægger, dels oversigter over alt det, der findes i Odense. De to ting til sammen giver overblik og viser vej til byens mange åndehuller, rum og steder. Alt det, der udgør rammerne og fundamentet for velfærden i Odense.

Ruteplanlæggeren viser den anbefalede rute fra A til B både i bil, på cykel og til fods – uden om aktuelle vejlukninger og ensretninger, som andre GPS-tjenester ikke når at fange. Baggrundskortet på Odense Rundt opdateres nemlig fra dag til dag. Og netop det har været udgangspunktet for overhovedet at lave en kommunal app. I en tid med mange vejarbejder er det væsentligt at kunne tilbyde byens brugere en altid opdateret rutevejledning. Mange af de gængse GPS-tjenester er længe om at blive opdateret, og de midlertidige lukninger når de slet ikke at reagere på.

Derudover inspirerer Odense Rundt til at bruge hele kommunen – særligt de steder og faciliteter, som frit kan benyttes. Den indeholder nemlig oversigter over alt fra parkeringspladser, toiletter, cykelpumper, legepladser, hundeskove, skaterbaner, vandposter og kælkebakker til turforslag til fods og på cykel og meget mere.

Alt det, der danner rammen om det gode liv for den enkelte.

Indholdet i Odense Rundt er bygget tematisk op, og der er særlige temaer til bestemte målgrupper. Fx ’By for alle’, der indeholder oplysninger om tilgængelighed for gangbesværede og andre med et særligt behov, og skiftende aktuelle temaer, fx om ting, man kan opleve i Odense i efterårsferien, eller et tema målrettet nye studerende omkring studiestart. På tegnebrættet lige nu er et tema om fremtidens Odense, hvor man kan

NY VIDEN

VISER ALTID DEN ANBEFALEDE RUTE Ruteplanlægger-delen er den mest benyttede funktion på Odense Rundt. Her kan man enten søge på et emne, fx ’svømmehaller’, vælge en svømmehal og få vist den anbefalede rute derhen. Eller man kan vælge sin start- og slutdestination og få vist den aktuelle anbefalede rute. For cyklister vises både den anbefalede rute, den korteste, den grønneste og den tryggeste natrute. I alt 142.259 ruter er blevet vist det seneste år – det er knap 400 om dagen.

Man kan få rutevejledningen læst højt, så man kan holde fokus på trafikken, mens man bevæger sig gennem byen. Odense Rundt viser ruter på hele Fyn. FRA VEJVISNING TIL OPLEVELSER Der findes knap 4000 steder i Odense Rundt, som man kan få vist vej til. De mest populære emner er parkering i bymidten og på havnen, hvor der vises livedata for ledig parkering, og aktuelle vejarbejder og vejlukninger. Men også legepladser, toiletter, friluftsbade og cykelpumper ligger højt på listen. Og det tegner et meget godt billede af, hvad kongstanken med Odense Rundt har været, og hvilken retning den har udviklet sig i.

Odense Rundt er nemlig en videreudvikling af en tidligere app, der skulle hjælpe folk

med at finde nye veje gennem Odense, da den tidligere hovedfærdselsåre Thomas B. Thriges Gade lukkede. Et område i Odense bymidte, hvor en ny bydel i dag er ved at skyde op. Med Odense Rundt kan man ikke længere kun få vist vej fra A til B, men også finde inspiration til nye steder at besøge. Odense Rundt skal nemlig inspirere til at bruge byen og kunne finde rundt i den, selv om den er under omdannelse.

UDVIKLES SAMMEN MED BRUGERNE Odense Rundt udvikles sammen med brugerne, der indsender input om fx en ny café, der er åbnet, et børnehus, der har skiftet navn, eller fotos af legepladser og kunstværker.

Nogle brugere er meget engagerede og sender mange billeder ind. Der er også en flok beboere fra lokalområdet Højby, der selv lægger indhold på Odense Rundt. De havde et ønske om at vise, hvad Højby har at byde på, og her var Odense Rundt en oplagt kanal at stille til rådighed for dem.

Senest er der i forbindelse med to projekter om opholdsmuligheder og tilgængelighed skabt mulighed for at indsende brugerønsker på Odense Rundt. Ønskerne bliver så beskrevet og plottet ind på kortet, og så kan man støtte det, man er enig i. Odense Rundt rummer altså også et potentiale ift. borgerinddragelse.

App’en Odense Rundt har indbygget stemmeguide, så man kan få rutevejledningen læst højt, mens man bevæger sig gennem byen.

FAKTA: • App’en og hjemmesiden Odense Rundt blev lanceret den 30. november 2016.

• 35.000 har hentet app’en ned på deres telefon.

• Der er ca. 600 unikke daglige brugere af app’en og hjemmesiden.

OKTOBER 2018

få vist den anbefalede rute, når letbanen kører i byen, vej og afstand til den nærmeste letbanestation osv.

• Hver dag beregnes knap 400 ruter på ruteplanlæggeren på Odense Rundt.

TEKNIK & MILJØ

31

TEMA / MOBILITET OG INFRASTRUKTUR

TEKST / METTE LUND

Journalist ILLUSTRATION/ ORBICON

Ny model for afvandin gør nytænkning mu Sikring mod skybrud bliver i stigende grad tænkt som rekreative helhedsløsninger, der inddrager mange parametre og fagområder. I processen er der brug for nye beregningsmodeller, der giver et nuanceret billede af afvandingen og understøtter nytænkningen. En sådan innovativ model har Samn Forsyning Aps i Horsens implementeret i samarbejde med Orbicon.

D

en stigende risiko for skybrud og kraftig nedbør har gennem de seneste årtier sat sikring mod oversvømmelser højt på dagsordenen.

Det pibler frem med nye ideer til, hvordan vi afleder vandet og indretter vores byer med rekreative tiltag, der også forskønner byen og giver merværdi for borgerne. Men de mange initiativer skaber også behov for nye redskaber, der kan rumme kompleksiteten og understøtte helhedsplanlægning på tværs af mange fagområder. Der er brug for beregningsmodeller, der både kan rum-

OKTOBER 2018

Traditionelle modeller er opbygget, så alt overfladevand fra en matrikel ender i samme afløb.

I virkeligheden strømmer det ofte i forskellige retninger. I Samn Forsynings nye model er alle overflader topografisk beskrevet og opdelt efter en højdemodel, så den fx kan vise, hvordan terrænet leder vandet fra de grønne områder i én retning, mens tagvandet følger stikledningerne.

Dermed giver den et mere nuanceret billede af afledningen og hjælper med at kvalificere valget mellem tiltagene.

32

TEKNIK & MILJØ

NY VIDEN

ng ulig i Horsens SAMN FORSYNING UDVIKLER BEREGNINGSMODEL En af pionererne er Samn Forsyning, der i samarbejde med Orbicon har udviklet og implementeret en ny beregningsmodel til afledning af nedbør og sikring mod oversvømmelser til Horsens by. Tine Falling Kokholm er projektansvarlig hos Samn Forsyning og særdeles tilfreds med resultatet: - Sammen med Orbicon er det lykkedes os at inkludere hele vandets vej – fra det falder som nedbør på overfladen, til det ender i Horsens Fjord – i den nye hydrodynamiske beregningsmodel. Dermed kan modellen meget bedre understøtte vores arbejde med at udvikle og nytænke vandafledningen i byen.

TRADITIONELLE BEREGNINGSMODELLER SVIGTER Om baggrunden for projektet fortæller Tine Falling Kokholm: - Vi kunne se, at de traditionelle beregningsmodeller for vandhåndtering stadig oftere kom til kort. Typisk bliver oversvømmelser og gener for borgerne sammen med de hydrodynamiske beregningsmodeller brugt til at kortlægge, prioritere og dimensionere fornyelsen af vandafledningen. Den store variation af nedbør, vi ser i dag, betyder dog, at den praksis ikke længere er tilstrækkelig. Derfor havde vi brug for at forny grundlaget for beregninger af vandets kredsløb i byerne, så vi kunne inddrage alle elementer i planlægningen – lige fra nedbøren falder, til den ledes ud af området.

NY MODEL GIVER NUANCERET BILLEDE Samn Forsynings model adskiller sig især fra de traditionelle modeller på to områder – i forhold til at beregne vandets afstrømning fra terræn og afledningen til vandløb og grøfter.

Morten Larsen er fagprojektleder hos Orbicon, der har udviklet modellen. Han fortæller: - Når vi vil beregne, hvor meget vand et område bidrager med til afløbssystemet, inddrager de traditionelle modeller kun de befæstede flader – det vil sige arealer med fx veje og fliser, hvor vandet løber af og ned i afløbene. Problemet opstår, når de ubefæstede arealer som fx marker og grønne områder får så store regnmængder, at de ikke kan optage al vandet og derfor sender det videre i afløbssystemet. Da disse vandmængder ikke indgår i beregningerne, risikerer vi at underestimere afstrømningen fra oplandene og derfor underdimensionere vores tiltag – med risiko for oversvømmelser og store skader til følge.

Samn Forsynings model har overfladebeskrivelser af alle områder, og de er nu opdelt efter topografien. Bygninger, pladser og veje er selvstændige oplande og i modellen koblet til afløbssystemet. Grønne områder i byen er topografisk opdelt efter den landsdækkende højdemodel og koblet til afløbssystemet ud fra blandt andet strømningsveje og afstrømningshastighed.

- Dermed giver modellen et mere præcist billede af vandets faktiske afstrømning i oplandet, og det fordeles nu rigtigt i forhold til, hvor meget der afledes, fordamper og optages i jorden – uanset mængden af nedbør, siger han.

MEDREGNER OGSÅ VANDLØB - Et andet nyt element i beregningen er vandløb og grøfter, som mange hydrodynamiske afløbsmodeller ikke omfatter. Det gør det svært at undersøge, hvordan afløbssystemet påvirker vandløbene og modsat, ligesom det er svært at afdække årsager til og følger af oversvømmelser fra vandløb. Ved at indarbejde grøfter og vandløb i Samn Forsynings nye afløbsmodel kan vi nu gøre rede for hele nedbørens vej fra det lander på terrænet til det ender i fjorden, uddyber Morten Larsen.

Det betyder blandt andet, at når Horsens er oversvømmet på grund af høj vandstand i fjorden og nedsat kapacitet i afløbssystemet, så kan det nu undersøges.

- Det er udfordringer, som mange kystbyer står over for med den stigende vandstand i havene. Med modellen kan Samn Forsyning nu kortlægge udfordringerne og understøtte helhedsplanlægningen og valget af tiltag, der skal sikre Horsens mod truslen om oversvømmelse fra fjorden, siger han.

MERE KVALIFICEREDE BESLUTNINGER - Allerede nu danner modellen grundlag for de tanker om byfornyelse, som Horsens Kommune og Samn Forsyning sammen arbejder på i forbindelse med klimasikringsprojektet ’Life IP C2C CC projekt C14 Sikring af Horsens By imod oversvømmelse’ og projektet ’Åen tilbage til byen’. Både vi og Orbicon håber, at de nye muligheder, den hydrauliske afløbsmodel giver, kan inspirere andre forsyninger i deres arbejde og måske bidrage til en debat om, hvordan vores fremtidige praksis for opbygning af afløbsmodeller skal være, slutter Tine Falling Kokholm.

PÅ TVÆRS AF FAGOMRÅDER Samn Forsynings model er et ambitiøst bud på, hvordan byer bedre kan kvalificere valget af afvandings- og klimasikringstiltag på tværs af fagområder. Den giver medarbejdere og beslutningstagere bedre mulighed for på et faktuelt grundlag at: • vurdere og prioritere de nye ideer om vandets afledning og anvendelse

OKTOBER 2018

me den daglige vedligeholdelse af afløbssystemet og hjælpe med at kvalificere valget mellem de nye, spændende ideer og sikre tryg afledning af vandet.

• gennemføre rekreative tiltag, som forskønner byer og giver merværdi til borgerne • give borgerne en robust afledning af nedbør og sikre byer mod oversvømmelser.

TEKNIK & MILJØ

33

TEMA / MOBILITET OG INFRASTRUKTUR

BYUDVIKLING

INDEN FOR 72 MINUTTER Et effektivt og bæredygtigt samfund har de bedste forudsætninger i byer, der skabes af og til mennesker, og hvor der er fokus på mobiliteten og fortætningen af eksisterende bymasse. Det er muligt at implementere fortætning og nedsat rejsetid i alle byer.

TEKST / PERNILLE VAD NØRMARK

stud.hort.arch., SWECO RIKKE HEDEGAARD JEPPESEN

Projektleder, Arkitekt MAA, SWECO JENS LILLEBÆK

Proceskonsulent, IAF Certified™ Professional Facilitator, SWECO

Flere og flere vælger at bo i byen, og bymiljøerne er i konstant udvikling. Gode forbindelsesmuligheder skaber liv og tryghed, styrker social sammenhængskraft og gør det nemmere for mennesker at mødes, arbejde og leve. Byer med veludviklet offentlig infrastruktur og byudvikling, der understøtter infrastrukturen, med den rette placering af de rette byfunktioner opleves mere positivt og nemmere at orientere sig i for borgere, besøgende og erhvervsdrivende.

DE MAGISKE 72 MINUTTER Studier har vist, at mennesker har et gennemsnitligt konstant tidsbudget, når det kommer til transport. 72 minutter er det, et menneske generelt vil acceptere at bruge på transport over et døgn. Det er et parameter, som kan aflæses i selv oldtidens byer, hvor byens destinationer har været placeret indenfor en radius, der svarer til rejsetidsbudgettet.

Hvordan opnår vi den stærkeste vækst, den højeste livskvalitet og de sundeste byer ved brug af den viden?

OKTOBER 2018

VORES LIVSKVALITET PÅVIRKES ”Hvor godtfolk er, kommer godtfolk til” er et gammelt ordsprog, som i høj grad kan oversættes til det urbane miljø. Mennesker tiltrækker andre mennesker. Ikke alene vil vi opholde os, hvor der er andre mennesker, det skaber også en følelse af sikkerhed og samhørighed.

I Sverige viser et nyt studie, at de, der bruger cykel eller gang dagligt, udtrykker markant større tilfredshed med deres daglige transport og en større oplevet livskvalitet i forhold til ”passive”, som biler og offentlig transport.

34

TEKNIK & MILJØ

Knudepunker er attraktioner i byen, som kan generere mere byliv som fx cafeer i det offentlige rum.

Oplevelserne af knudepunkterne betyder meget for, hvilke transportformer og ruter borgerne vælger.

OMGIVELSER AFGØR VALG AF TRANSPORTFORM Cykel- eller gangrutens omgivelser har indflydelse på valg af cykelrute. Studier i Holland har vist, at borgere kan foretrække en rute, som er ti minutter længere, men har mere behagelige omgivelser.

Og det er ikke kun cykelstiens omgivelser, som har betydning for valg af transportmiddel. De steder, hvor vi venter på tog eller bus, og de steder, vi skifter mellem de kollektive transportmidler, har stor betydning for vores valg og vores oplevelser af byen.

Der findes gode eksempler på vellykkede bykerner og byrum,

hvor transportnet krydser og mennesker mødes. Hvor samspillet mellem transport og byrumsplanlægning har båret frugt.

POTENTIALE I AT STYRKE SAMLINGSSTEDER OG FORBINDELSER Et eksempel på, hvordan et nyt transportknudepunkt i byen har været basis for et nyt levende byrum, er Stenpiren i Göteborg.

Det nye transportknudepunkt har skabt mere liv og samtidig været identitetsskabende for området.

I den mindre by Falun i Dalarna-provinsen i Sverige blev der i 2015 opført en ny busterminal,

NY VIDEN

som blev et nyt knudepunkt i byen. Foruden at binde byen bedre sammen, var visionen at fremme valget af mere bæredygtige transportmidler og samtidig skabe behagelige og inviterende venteomgivelser for de rejsende. Det er lykkedes med en markant stigning i antallet af borgere, der vælger den offentlige transport og samtidig oplever tilfredshed ved at bruge byens rum.

I Danmark ser vi gode eksempler på gamle jernbanearealer, som er blevet omlagt til super cykelstier, fx langs Nørrebroparken i København eller den nye supercykelsti, som løber ved Jomfrustien i Haderslev.

MERVÆRDI NÅR LOKALE ILDSJÆLE INDDRAGES Øgede transportmuligheder kan dog ikke stå alene i udviklingen af den bæredygtige by. For at underbygge mobiliteten er det nødvendigt at planlægge byen med de rette destinationer og attraktioner. Eksisterende bymasse skal fortættes for at nedsætte rejsetiden og øge muligheden for at bruge byen effektivt.

Hvordan etableres så et velfungerende byliv fra starten, når byer fortættes? Hvordan kan vi tiltrække mennesker til nye byområder og skabe nye attraktioner? Et attraktivt sted i byen opstår ikke af sig selv.

Den største attraktion i byen er andre mennesker. Når vi tænker byen på nye måder, er lokale ildsjæle og aktører det vigtigste guld i enhver by. Lokale aktører kan skabe attraktioner ved deres blotte tilstedeværelse, pirre andre borgeres nysgerrighed, og den nysgerrighed kan skabe flere attraktioner og nye aktiviteter, som til sidst kan betyde, at der er skabt et nyt attraktivt sted i en by.

BYOMRÅDER UDVIKLET AF ILDSJÆLE I Fredericia har man via midlertidige tiltag været med til at skabe nyt liv på havnen. De lokale aktører har gennem ny beplantning og events indtaget et før lukket byrum og inddraget det i byen. Dette har ikke alene skabt mere liv på havnen, men har også været identitetsskabende for de fremtidige planer for Fredericia.

Andre mennesker er en attraktion. I Fredericia underbygges den historiske by af gode byrum med plads til liv.

I København har man succes med at skabe fokus på et ellers øde område i byen, Papirøen. Bygningen er en gammel papirfabrik, som har fået nyt liv af restauratører og ildsjæle. Det har tiltrukket københavnere til det nye område, ligesom turister lægger vejen forbi.

Den midlertidige anvendelse har skabt et sted i byen, en stærk motor for den fremtidige byudvikling på området.

SAMMEN SKABER VI DEN LEVENDE BY Byer, der skabes af og til mennesker, med øje på mobiliteten og fortætningen af eksisterende by, har langt de bedste forudsætninger for at danne grundlag for et effektivt og bæredygtigt samfund.

Det er muligt at implementere

fortætning og nedsat rejsetid i alle byer. Der handler om, at man som planlægger ser på de eksisterende strukturer, borgernes rejsetid og overvejer – måske sammen med borgerne – hvordan og hvor byen bør fortættes fremfor at vokse i bredden, og hvor infrastrukturen skal optimeres. Med de greb optimeres muligheden for gode byrum, øget livskvalitet og større social sammenhængskraft.

Byens fremtid skal skabes i et tværfagligt netværk, hvor alle bidrager med netop deres viden i projekterne og i visionerne. Byer er komplekse - hvis vi bruger vores forskelligartede viden, opstår nye synergier, nye muligheder og langt stærkere greb i udviklingen af fremtidens byer.

TEGN ABONNEMENT PÅ OKTOBER 2018

TEKNIK & MILJØ RING TIL ANN PÅ 7228 2804 TEKNIK & MILJØ

ABONNEMENT PÅ TEKNIK & MILJØ KOSTER KR. 885,- PR. ÅR

35

TEMA / MOBILITET OG INFRASTRUKTUR

Klimavenlig asfalt baner vej for grøn omstilling I de senere år er der kommet en ny generation af klimavenlige asfalttyper på markedet. Artiklens forfattere gennemgår her fordelene ved dem – og eventuelle ulemper.

TEKST / UNO HELK

Teknisk koordinator, Asfaltindustrien LOTTE REGEL JOSEPHSEN

OKTOBER 2018

Laboratoriechef YIT Danmark A/S,

36

TEKNIK & MILJØ

D

en enkleste og mest gennemprøvede måde, en bygherre kan sikre sig klimavenlig asfalt, er ved at tillade cirkulær asfaltproduktion samt i nogen grad at tillade anvendelse af restprodukter fra anden industri. Siden 80erne har vi i Danmark rigtig gode erfaringer med anvendelse af asfaltgenbrug i ny varmblandet asfalt.

Danmark arbejder inden for rammerne af EU’s affaldshieraki, hvor vi forsøger at reducere mængden af affald og skabe en mere bæredygtig produktion. På vejområdet gøres det bedst ved at genbruge gammel, opfræset asfalt i ny varmblandet asfalt. I vejens nedre bærelag kan der i princippet anvendes ubegrænsede mængder af genbrugsasfalt. Projektet ”Cirkulær asfaltproduktion” under Miljøstyrelsen viser, at asfaltslidlag og -bindelag, der indeholder op til 30 pct. genbrugsasfalt, har samme holdbarhed som den tilsvarende uden genbrug. Beregninger viser, at der ved den mindskede råstofimport samtidig kan opnås en reduktion af CO2-belastningern på op til 20 pct.

Selv om EU’s affaldshieraki tilsiger, at hver industri skal genbruge sine egne restprodukter, fx genbrug af asfalt i ny asfalt, bruges restprodukter som fx flyveaske og jernbaneskærver traditionelt i asfalt. Ved evt. iblanding af nye restprodukter skal man være opmærksom på, hvorvidt disse reducerer muligheden for, at asfalt genbruges, og at man derved bryder et velfungerende cirkulært kredsløb. Så kan en kortsigtet fordel, at komme af med

Permeabel asfalt som del af et LAR-projekt i Nordenskov

et besværligt restprodukt fra en anden industri, være en langsigtet ulempe.

HÅNDTERING AF STØJ Gennem en årrække har kommuner og stat afhjulpet lokale støjproblemer med støjreducerende asfalt.

Desværre har denne slidlagstype også vist sig at have ulemper. I ‘Vejledningen til udbud af Støjreducerende asfalt SRS’ står: “Det er væsentligt at gøre sig klart, at anvendelse af et støjreducerende slidlag ikke er et både/og, men er et tilvalg af støjegenskaben og der-

NY VIDEN

med også et fravalg af visse andre egenskaber, herunder levetid.”

Støjdæmpningen med støjreducerende slidlag, kaldet SRS, mindsker den støj, der opstår mellem et bildæk og vejens overflade. Ved lave hastigheder under 60 km/t er den støjdæmpende effekt begrænset, idet det her er motorstøjen, der er den mest dominerende. Traditionel, ny asfalt med lille stenstørrelse samt jævn overflade uden huller dæmper også støjen i forhold til en gammel, slidt asfaltbelægning og andre belægningstyper.

BRÆNDSTOFBESPARELSE I TRAFIKKEN Den nyeste klimavenlige slidlagstype reducerer belægningens rullemodstand. Asfalt med lav rullemodstand, kaldet KVS, får hjulene til at rulle lettere på vejen og nedbringer dermed den mængde energi, busser, lastbiler og biler bruger til fremdrift. Forsøg viser, at man kan spare ca.

4 pct. brændstof med den type asfaltbelægning.

Desuden opnås en vis støjreduktion.

Egner sig til motorveje, større indfaldsveje og hovedfærdselsårer i kommunerne, hvor der er megen trafik, og energibesparelsen dermed er størst, og hvor asfalten kan maskinudlægges.

Vejdirektoratet har i 2018 modtaget midler fra Energi- Forsynings- og Klimaministeriets grønne pulje til anlæg af demonstrationsstrækninger med det formål at få endelig klarhed over udlægningsteknikker, holdbarhed og funktionsegenskaber.

SMA 8 KVS udlagt på en 500 meter lang strækning på den inderste del af Helsingørmotorvejen ved København i maj 2018.

ENERGIBESPARELSE VED ASFALTPRODUKTION CO2-udledningen kan begrænses ved, at asfalten produceres og udlægges ved lavere temperaturer end de ca. 160 °C, som asfalt normalt udlægges ved. Asfalttypen kaldes Warm Mix Asphalt (WMA) eller lavtemperatur asfalt (LTA).

Temperatursænkningen, typisk 10-30 °C, kan opnås ved tilsætning af særlige additiver eller ved en proces, der indebærer opskumning af den bitumen, der anvendes.

Egner sig til de fleste, traditionelle asfalttyper.

RESSOURCEBESPARELSE VED HØJMODUL ASFALT Til højmodul asfalt (HM-asfalt) anvendes et hårdere bindemiddel end de bindemidler, der normalt anvendes til asfalt i Danmark. Det resulterer i en øget bæreevne, der kan udnyttes til at reducere lagtykkelser i belægningsopbygningen. På den måde kan der opnås ressourcebesparelser i form af mindsket forbrug af både stenma-

terialer og bindemidler samt mindsket transport af materialer. Som en sidegevinst er HM-asfalt mere modstandsdygtig mod sporkøring end traditionelle asfalttyper.

HM-asfalt egner sig til bæreog bindelag og primært til pladser med stationær belastning samt veje med meget stor trafikbelastning.

SYNLIGGØRE LØSNINGER FOR POLITIKERE Den ny generation af klimavenlige asfalttyper bevirker, at kommunernes vejafdelinger og asfaltindustrien for alvor kan bidrage til cirkulær økonomi og grøn omstilling. Vi har en opgave i at synliggøre de nye løsninger for politikerne, så de for alvor kan komme i brug, og vi skal være opmærksomme på, at de forskellige løsninger har forskellige funktionaliteter. Derfor anbefaler vi, at kommunen har en plan for, hvor man anvender hvad – den rette løsning til rette sted.

TEKNIK & MILJØ

OKTOBER 2018

HÅNDTERING AF REGNVAND VED SKYBRUD Der findes forskellige former for asfalt- og vejtyper kaldet drænasfalt eller drænveje, der forsinker regnvandets løb til kloaknettet eller leder vandet helt uden om nettet. Typerne benyttes til at imødegå generne ved den klimaskabte ekstremnedbør. Vejtyperne kræver en god vedligeholdelsesplan for at sikre funktionaliteten (undgå at drænet lukker til af fx sand og blade fra løvfald) og er derfor dyrere i drift end almindelige asfaltveje. De permeable belægningers åbne struktur udfordrer holdbarheden og levetiden i forhold til almindelige asfaltslidlag.

Derfor har branchen inden for de seneste år gjort meget for at forbedre holdbarheden af asfalttypen. Derudover har Miljøstyrelsen netop udgivet projektrapporten ‘Klimavejen’ med fokus på at udvikle en ny, stærk generation af drænasfalt.

Egner sig godt til byerne, hvor der er risiko for oversvømmelse, eller kloaknettet er belastet, hvor separate kloakløsninger ikke er mulige eller realistiske. Fx til villaveje og mindre bygader med ringe risiko for tilsmudsning ved eksempelvis løvfald.

37

TEMA / MOBILITET OG INFRASTRUKTUR

TVÆR GÅEN

DE RE V

NER I

Armer ing af a sfalt – de SLIDL

AGET K

AN UN

DGÅS

Refleksionsrevner og tværgående revner i asfalten er et voksende problem på de danske veje. Armeringsnet, baseret på kulfiber, kan løse problemet, men det er ekstremt vigtig, at nettet placeres under slidlaget.

TEKST / KLAVS OLSEN

S&P Reinforcement Nordic

A

lle, der arbejder med veje og belægninger, ved, at vandindtrængning er en udfordring. Derfor er en gammel og god tommelfingerregel for tætte belægninger at ”holde belægningen tæt og lede vandet væk fra vejen”.

Vandindtrængning nedbryder hurtigt belægningen og den svækker bæreevnen og levetiden. Derfor har Vejdirektoratet klassificeret de tværgående revner i vejbanen som værende skyld i hurtigere nedbrydning af vejkonstruktionen. Problemet med denne type revner er ligeledes, at de støjer og løse sten øger muligheden for stenslag.

OKTOBER 2018

TVÆRGÅENDE REVNER I ASFALTEN Der kan være flere grunde, men to væsentlige årsager er, at vejen er bygget på et cementstabiliseret underlag, det man kalder en CG (cement stabiliseret grus) eller HBB (hydraulisk bundet bærelag).

Disse bærelag har en høj trykstyrke, men de giver svindrevner, når materialet hærder op, og disse revner kan forsætte op gennem asfaltlagene. Refleksionsrevner, kalder man dem også.

Den anden årsag til at der opstår tværgående revner, er ældning af asfaltbærelagene. Asfalt hær38

TEKNIK & MILJØ

der også op over tid, og afspænder sig selv i form af tværgående revner, som igen giver anledning refleksionrevner i slidlaget.

Når man udlægger et nyt slidlag på en vej, der allerede har refleksionsrevner, må man forvente at disse slår igennem på relative få år. Billedet henover viser en vej med et relativt trafiktal på ca. 24.000 NÆ10/år som svare til en trafikklasse T4. Her er revner slået igennem det nye slidlag på under 2 år, og man må forvente at levetiden på slidlaget reduceres med >50%. Levetiden på disse SMA belægninger ligger på 12-16 år, og hertil kommer at man løbende skal forsegle revner for at mindske nedbrydningen og yderligere udviklingen af revnerne.

I USA har man undersøgt disse revners udvikling og konkulderet, at de flytter sig med op til 25 mm/år op gennem slidlagt.

REVNER KAN UNDGÅS MED ARMERING UNDER SLIDLAG Man er de senest år begyndt at lave bassinfræsninger (8-10 cm) og lægge armering ned, for at stoppe revnen, men det giver risiko for en ujævn vej, da det er svært at undgå sætninger i bassinerne når det nye slidlag tromles. Desuden vil trafikken

NY VIDEN

et nye

sort

Armering installeret i bassin.

OKTOBER 2018

efterkomprimere den bløder asfalt i bassenet. Reparationsmetoden tager tid og øger omkostninger og lukketiden, og så har man kun armeret en revne og får lavet to nye belægningssamlinger.

Carbophalt G er armeringsnet baseret på kulfiber, som kan placeres under selv meget tynde (2 cm) slidlag. Armeringen har et meget højt E-modul, der beskytter slidlaget, ved at optage de horisontale kræfter/bevægelser fra et gennemrevnede underlag, samt den udbøjning der kommer fra trafikken ved en god bæreevne.

Nettet er hurtig at installere, sikrer mod nye gennemslagsrevner og øger levetiden.

Se illustration til højre af ovenstående metoder.

Armering installeret under slidlaget.

TEKNIK & MILJØ

39

TEMA / MOBILITET OG INFRASTRUKTUR

ARMERING MED BÆREDYGTIGE FREMTIDSPERSPEKTIVER En vejs bæreevne er bestemt af det ”svageste led”, eller af det lag, der har den korteste levetid under de forudsatte trafikbelastninger.

Derfor kan asfaltarmering være den afgørende faktor.

Busvendeplads i Køge

tøjningen med ca. 12%, til 264, vil asfalten få en levetid på 40 år.

FORDOBLER STYRKEN AF ASFALTEN S&P Reinforcement har udviklet et armeringsnet baseret på kulfiber specielt til armering af asfalt.

Teoretiske beregninger, foretaget af DTU-studerende, viser, at man kan opnå en reduceret tøjningen på helt op mod 50% ved brug af armering, og målinger fortaget med faldlod, på armeret belægninger ved Gøteborg lufthavn, viste en fordobling af asfaltstyrken.

TEKST / KLAVS OLSEN

OKTOBER 2018

S&P Reinforcement Nordic

D

et vil sige at der er to parametre, der anvendes til bestemmelse af levetiden på vejkonstruktionen: For det første er det trækket i undersiden af asfaltbelægningen, og for det andet: trykket på de underliggende lag.

En meget forenklet forklaring er, at hvis man har en stærk underbund (råjord) , kan man reducere tykkelsen på de lag, man skal indbygge. Har man derimod en svag underbund, skal man tilføre en stærkere overbygning. Typisk dimensionerer man en vej til at have en levetid på 20 til 40 år, med løbende udskiftningen af slidlagt, som har en levetid på 12 til 25 år, afhængig af om det er en boligvej eller en motorvej.

REDUCER TØJNING – OG FORLÆNG LEVETIDEN Bæreevnen reduceres over tid, på grund af udmattelse i materialerne 40

TEKNIK & MILJØ

og evt. på grund af øget trafikbelastning. Derfor er det vigtigt at udlægge forstærkningslag, for at forlænge levetiden. Vi ser udmattelsen/nedbrydning på vejen som sætninger, sporkøring eller som langsgående revner i asfalten i køresporet.

Hvis man øger styrken/stivheden af asfalten, får man en længere levetid for både underbund og asfalt. Hvis man har en vej, trafikklasse 3, med 18.300 NÆ10/år i en designperiode på 20 år, så skal man for asfalten overholde en tøjning på 299. Kan man blot reducere

BÆREDYGTIGE FREMTIDSUDSIGTER Vejkonstruktioner vil have en levetid der er flere gange længere, end dem vi kender i dag, hvis man anvender armering. Desuden vil kulfiberarmering gøre det muligt at reducere materialeforbruget og dermed gøre vejene mere bæredygtigeat investere i.

I Køge by ligger der ved haven en busvendeplads som er armeret - og med ét reduceret asfaltbærelaget med 50%. Vurderet på asfalttøjningen, vil den have en levetid der er minimum 2 gange større end en asfaltbelægning under reduceret bærelag.

Softwareudvikling med DTU Der er lagt planer for et samarbejde mellem DTU og S&P Reinforcement, for at udvikle den software, som kan regne på kulfiberarmeret asfalt. Projektet har opbakning af flere kommuner, havne, lufthavne og vejmyndigheder.

Kort Nyt – fra hele Danmark /

VANDMILJØ

Ozon kan rense forurenet drikkevand Ozon er aggressivt overfor forurening i vand og kan blandt andet effektivt fjerne klorholdige opløsningsmidler.

Et samarbejde mellem virksomheden O3Nordic og forskere på DTU har vist, at ozon effektivt kan fjerne forurening med klorholdige opløsningsmidler i drikkevand. I samarbejde med Region Hovedstaden opsatte forskerne og virksom-

heden et forsøgssystem ved en forurenet boring i Nordsjælland og fandt frem til, at selv ganske små mængder ozon effektivt fjerende al vinylklorid i vandet.

- Systemet kræver, at man nøje kalibrerer mængden, så der ikke

PLASTFORURENING

bobler giftigt ozon op til overfladen. Men det har vi nu vist, kan lade sig gøre, og metoden er dermed i mine øjne helt oplagt at anvende eksempelvis i Grindsted, siger Kamilla Marie Speht Kaarsholm, forsker på DTU Miljø.

Kilde: DTU

DYRELIV

Foto: theoceancleanup.com

MÆRSK BEKÆMPER PLASTFORURENING I HAVET

Stillehavet. Samtidig vil skibet i en 14 dage lang periode teste, at flydesystemet virker, som det skal, og Mærsk vil følge plastikindsamlingen i 60 dage i håb om at kunne opsamle store mængder plastik.

Ideen bag The Ocean Cleanup er at udnytte havstrømmene til med store flydesystemer at indfange plastikaffaldet og efterfølgende indsamle det til genanvendelse.

Kilde: Politiken.

millioner kroner fra Aage V. Jensen Naturfond samt de seks millioner kroner, der oprindeligt var afsat på finansloven.

Artsportalen vil blive åbnet gradvist, efterhånden som data om de forskellige arter er samlet og klar. Ifølge planen åbner den første del af portalen i 2020, mens den vil være fuldt udbygget i 2022.

Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet.

TEKNIK & MILJØ

OKTOBER 2018

Mærsk kaster sig nu ind i kampen for at fjerne plastforureningen i verdenshavene sammen med organisationen ”The Ocean Cleanup”.

Rederiet har nemlig i samarbejde med den canadiske virksomhed DeepGreen tilbudt at stå for bugseringen af organisationens første af i alt 60 flydesystemer, som på fem år skal forsøge at fjerne halvdelen af al den plast, som flyder rundt i verdens største plastiksuppe i

Danmark får sin første artsportal med den nyeste viden om arter og natur. Danmarks Artsportal, som den kommer til at hedde, skal samle alle offentlige og private artsdata fra eksempelvis NOVANA, forskningsdata fra universiteterne og private artsdata fra relevante foreninger. Finansieringen af portalen er netop faldet på plads med seks millioner kroner fra 15. Juni Fonden, 13,29

Illutration: Veraholera og Kotkoa - Freepik.com

DANSKE DYR BLIVER DIGITALE

41

LEDELSE

TEKST / ANDREJ CHRISTIAN LINDHOLST

Lektor i organisation og forvaltning Aalborg Universitet THOMAS B. RANDRUP, BENGT PERSSON OG ANDERS KRISTOFFERSSON

Hhv. professor og lektorer Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp ILLUSTRATION/ Rawpixel.com via Freepik.com

Park-forvaltere ser nuancer i udliciteringens effekter Udliciteringens effekter er mere end besparelser i kroner og ører. I et forvaltningsperspektiv er effekterne nuancerede og omhandler blandt andet organisation, styring, service og økonomi. Effekterne er vigtige at diskutere i et strategisk udviklingsperspektiv.

D

OKTOBER 2018

ebatten om udlicitering af kommunale opgaver er domineret af argumentet om, at udbud kan gøre opgaverne billigere. Hvis man derimod spørger forvalterne om, hvad de positive og negative sider har været ved udlicitering på det kommunale parkområde, tegner sig et langt mere nuanceret og sammensat billede. Det er et af hovedresultaterne fra et forskningsprojekt, som har undersøgt,

42

TEKNIK & MILJØ

hvordan danske og svenske parkforvaltere beskriver de positive og negative sider ved udlicitering (se faktaboks). Resultaterne fra undersøgelsen er overraskende og kan bidrage til bredere diskussioner af, hvad de strategiske mål med udlicitering af driftsopgaver kan og bør være.

DE FORSKELLIGE EFFEKTER Tabel 1 gengiver, hvordan beskrivelserne kan inddeles og optælles efter forskellige effekttyper for henholdsvis økonomi, service, styring og organisation.

Overordnet viser optællingen en overvægt af positive beskrivelser af økonomiske effekter og en overvægt af negative effekter for service, styring og organisation. I praksis oplever forvaltningerne et meget sammensat scenario med modsatrettede positive og negative effekter i forhold til økonomi, service, styring og organisation. Modsat spørgsmålet om, hvorvidt der opnås billigere priser eller ej, kan de samlede effekter af udlicitering hverken siges at være entydigt ’gode’ eller ’dårlige’.

Undersøgelsen viser, at økonomiske effekter ved udbud i et forvaltningsperspektiv ikke er begrænset til spørgsmålet om besparelser eller ej. Det at dokumentere at driften sker til ’markedsprisen’ eller sikre benchmarking af egen drift er positivt for mange forvaltere. Adgang til og mere omkostningseffektiv udnyttelse af specialiseret maskineri og ekspertise er også positivt. På den negative side er der mange beskrivelser af styringen som mere tids- og ressourcekrævende – og dermed fordyrende. Et klassisk spørgsmål er, om besparelser ved billigere priser på driftsopgaver modsvares af behovet for øgede styringsomkostninger. Undersøgelsen viser dog, at det er en lidt smal betragtning, da styrkelse af styringen har en række positive effekter.

I et serviceperspektiv er det lidt overrasken-

NY VIDEN

ren. En udbredt negativ effekt er oplevelsen af mere besværlige og konfliktfyldte relationer til den udførende organisation.

STRATEGISK UDVIKLING I et udviklingsperspektiv omhandler det gode strategiske spørgsmål om, hvordan forvaltningerne kan opnå en bedre balance mellem positive og negative effekter. Et

INDDELING OG OPTÆLLING AF FORVALTERNES BESKRIVELSER AF EFFEKTER FRA UDBUD Effekter

Økonomiske effekter

Positive Negative Total 57 (i 43 cases)

35 (28)

92

Pris- og omkostningsniveau

16

8

24

Styringsomkostninger

0

21 21

Benchmarking/dokumentation

22

6

Ressourceforbrug

19

1 20

Serviceeffekter

28

4 (i 4 cases)

20 (17)

24

Kvalitet

3

13

16

Borgertilfredshed

0

4 4

Udvikling af områder

1

2

3

Sociale værdier

0

1

1

Styringseffekter

35 (i 25 cases)

45 (34)

80

Effektivitet

15

27 42

Fokus

8

12 20

Information

12

6 18

Organisatoriske effekter

23 (i 19 cases)

Medarbejdere

0

Viden

18

Motivation

1

Relationer (til udfører)

4

39 (27)

62

5 5 14

32

2 3 18

22

udviklingsperspektiv kræver dog også en forståelse af, at udbud og udlicitering kan indeholde en række dilemmaer, som kræver en strategisk stillingtagen. Eksempelvis kan det overvejes, om et fokus på ’her og nu’ besparelser i udbudsrunder og manglende opbygning af styringskompetence sker på bekostning af mulighederne for at sikre en effektiv driftsstyring, bevarelsen af viden og en tilfredsstillende kvalitet i driften.

Den strategiske udvikling af udliciteringen kunne også tage udgangspunkt i anvendelse af udbuds- og kontraktmodeller, der netop sigter mod at imødegå nogle af de negative effekter som mange forvaltere beskriver. Et andet udgangspunkt er at lære fra de mest erfarne forvaltninger. To forskellige eksempler på forvaltninger, der systematisk har udbudt parkdrift i mange år, er Holstebro og Roskilde. Hvis vi skal se til udlandet, så har særligt de engelske forvaltninger siden starten af 00-erne i stort omfang forladt den meget konkurrenceorienterede tilgang til udbud og anvendt partnerskabsbaserede driftskontrakter med ti-årige driftsperioder, indbyggede strategiske målsætninger og aktiv inddragelse af brugere og borgere.

Alt i alt viser undersøgelsen i perspektiv, at det er en god ide at sætte fokus på udvikling af kompetencer og styringsrelationer, når der udliciteres.

OKTOBER 2018

de, at kun en tredjedel af forvaltningerne beskriver serviceeffekter – og når de beskriver serviceeffekter, er det mest til den negative side. Måske afspejler det, at nogle virksomheder er bedre end andre til at levere det aftalte. Men det kan også afspejle et dilemma mellem ønsker om at anvende udbud til benchmarking og billigere drift og samtidig at kunne opnå en høj kvalitet i forhold til beskrevne standarder. Tydeliggørelse igennem kvalitetsstandarder, registreringer, kontraktkrav og tilsyn i den udliciterede drift kan også være med til skabe en øget bevidsthed omkring ’mangler’.

I forhold til et styringsperspektiv er det særligt mangel på tid og ressourcer, der beskrives som en hindring for en effektiv brug og styring af udliciterede opgaver. Endvidere beskrives styringen af mange forvaltere som tung og besværlig. På den positive side beskrives styringen som mere effektiv og fokuseret.

Informationsniveauet opleves også som øget, eksempelvis gennem forbedrede arealregistreringer og mere retvisende kvalitetsstander.

I et organisatorisk perspektiv er det interessant, at udlicitering både bibringer og medfører tab af viden.

Nogle forvaltninger beskriver, at øget afstand til driften og mistet tilknytning til områder giver tab af viden. Samtidig bidrager private entreprenører også med ny viden i form af ideer til nytænkning, metodeudvikling og deling af erfaringer på tværs i sekto-

Tabel 1.

TEKNIK & MILJØ

43

AFFALD OG RESSOURCER

PVC-branchen genanvender byggeaffald PVC-branchens landsdækkende indsamlingsordning for byggeaffald af hård PVC, WUPPI, har gennem de seneste 20 år bidraget til øget genanvendelse i byggeriet. Dermed indskriver WUPPI sig naturligt i regeringens cirkulære strategi.

TEKST / KNUD JENSEN

Direktør, WUPPI

P

rimo september lancerede regeringen ”Strategi for cirkulær økonomi – Mere værdi og bedre miljø gennem design, forbrug og genanvendelse”.

Titlen er rimelig selvforklarende, og som det fremgår af forordet på

side 4, handler det om at kigge med kritiske øjne på samfundets forbrug ud fra en cirkulær økonomisk tilgang: ”Cirkulær økonomi handler om at gøre væksten bæredygtig. At bruge vores naturressourcer og designe vores produkter på en måde, så råvarer, der

er udvundet, bruges så fornuftigt og så mange gange som muligt. Og ikke ender på en losseplads, men i et nyt produkt. En omstilling til en mere cirkulær økonomi rummer ikke kun et stort potentiale for miljøet, men også for danske virksomheders konkurrenceevne.”

KÆMPE POTENTIALE I BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOR Som individer kan vi alle bidrage til en mere bæredygtig samfundsudvikling ved at ændre vores vaner.

For at det for alvor skal rykke, er det afgørende, at virksomhederne også arbejder for at blive mere bæredygtige. Her er cirkulær økonomi inden for byggeriet et af de oplagte steder at tage fat. Byggeriet er ikke blot en af Danmarks største brancher, når man kigger på antallet af beskæftigede og omsætning, produktionen af og energiforbruget i vores bygninger har også en markant indflydelse på det samlede CO2-udslip. Det adresseres ligeledes i regeringsudspillet, hvoraf det blandt andet fremgår: ”Bygge- og anlægssektoren og fødevaresektoren rummer hver især nogle af de største økonomiske og miljømæssige potentialer for cirkulær økonomi i Danmark.

Bygge- og anlægssektoren står alene for ca. en tredjedel af den samlede affaldsmængde i Danmark, og store dele af affaldet fra bygge- og anlægssektoren bliver i dag nyttiggjort med en lav værdi.

Markedet for genanvendte råvarer kan styrkes ved at udsortere affald, der indeholder problematiske stoffer og tage vare på de værdifulde materialer, når bygninger bliver revet ned og skilt ad.”

Byggeriet er med andre ord et af de steder, hvor det for alvor batter at tænke i bæredygtige, cirkulære baner.

OKTOBER 2018

ET AF DE MEST ANVENDTE MATERIALER Plastmaterialer i form af eksempelvis PVC er blandt de mest anvendte materialer i byggeriet.

Rør, fittings, tagplader og tagrender har vi brugt i årtier, ligesom paneler, lister, gulve, vinduer og afdækninger af PVC er udbredte i dansk byggeri. Det er der masser af gode grunde til. Hård PVC gør det muligt at fremstille energivenlige 44

TEKNIK & MILJØ

NY VIDEN

SENDER PVC-AFFALD TIL UDLANDET I forhold til regeringens nye strategi for cirkulær økonomi er de miljømæssige fordele ved anvendelse af hård PVC i byggeriet direkte afhængige af, om det er muligt at indsamle og genanvende PVC-affaldet, når bygningerne har udtjent deres funktion. De seneste 20 år har det været muligt takket være WUPPI, som er PVC-branchens fælles initiativ for indsamling og genanvendelse af hårdt PVC-byggeaffald. Konkret fungerer WUPPI ved, at entreprenører,

kommuner og andre, der arbejder med nybyggeri og renovering, får stillet særlige PVC-containere til rådighed. Det indsamlede PVCskrot bliver pakket i baller og derpå kørt til genanvendelse i udlandet.

Dansk lovgivning forhindrer desværre, at genanvendt PVC bliver brugt til nye produkter herhjemme, og derfor afsættes skrottet til specialvirksomheder i Holland og Belgien. Her bliver skrottet sorteret, vasket og bearbejdet til granulat, der sælges til plastproducenter i hele Europa. Danske producenter har dog mulighed for at genanvende deres afskær (dvs. plastskrot fra produktionen) i deres produktion, og det gør de i stor stil. Her er et oplagt sted at tilpasse den danske lovgivning, såfremt der for alvor skal sættes turbo på udbredelsen af cirkulær økonomi.

I de senere år har den offentlige debat om plast og miljø nået nye højder, og der er opstået en stærk bevidsthed om, at plastaffald udgør et stigende problem for miljøet. Vi kommer ikke til at leve i en verden uden plastprodukter, og mange PVC-produkter er det bedste alternativ indenfor en lang række områder. Det handler om at sikre, at de plastprodukter, vi anvender, indgår i et bæredygtigt

kredsløb, og at vi passer ordentligt på den ressource, plast i virkeligheden er. WUPPI er et bud på, hvordan man håndterer byggeriets hårde PVC-affald på en facon, der naturligt indskriver sig i regeringens strategi for cirkulær økonomi.

FAKTABOKS WUPPI WUPPI er ejet af fem plastvirksomheder, Wavin, Uponor, Primo, Plastmo og Icopal, og har desuden otte associerede medlemsvirksomheder. I samarbejde med Marius Pedersen A/S sørger WUPPI for, at genbrugspladser og byggepladser gør det let for bl.a. entreprenører at komme af med opgravede rør og brønde, og at tømrermesteren kan komme af med brugte tagrender, tagplader og vinduer af hård PVC. WUPPI arbejder tæt sammen med VinylPlus, den europæiske PVC-industris frivillige program for bæredygtig udvikling, der siden år 2000 været en pioner i den cirkulære økonomi. Senest har VinylPlus svaret på Europa-Kommissionens ønske om såkaldte “pledges” for at øge plastgenanvendelsen ved at forpligte sig til at genanvende mindst 900.000 ton PVC per år i 2025 på europæisk plan. Næste mål for VinylPlus er genanvendelse af mindst 1.000.000 ton PVC per år i 2030.

OKTOBER 2018

vinduer og døre, fleksible gulvbelægninger, alsidige lister og meget andet. Selve materialet er relativt billigt at fremstille og kan formes og farves på alle tænkelige måder.

Det er let, kræver nærmest intet vedligehold og kan tåle UV-lys, regn og frost uden at blive påvirket det mindste. Det betyder også, at producenter af byggematerialer hele tiden udforsker muligheder for nye anvendelsesområder for PVC i byggeriet. Produkter som fx loftplader, akustikplader, ja selv tagbelægning af hård PVC er på vej ind på markedet og vil givet være med til at gøre byggeriet mere effektivt, holdbart og energirigtigt.

Læs mere om på Wuppi.dk.

TEKNIK & MILJØ

45

AFFALD OG RESSOURCER

Obligatoriske økotoks-krav skaber mere farligt affald Tidligere har det været frivilligt, om den enkelte kommune ville lægge HP14 økotoksiske egenskaber til grund for klassificering af affald. Nu er det et krav. Dermed risikerer kommuner at skulle bortskaffe mere farligt – og dermed dyrt – affald.

TEKST / MARIA EKBLAD

Projektleder Videncenter for Håndtering og Genanvendelse af Byggeaffald (VHGB) FOTO/

OKTOBER 2018

VHGB

46

TEKNIK & MILJØ

Alle kan henvende sig til Videncenter for Håndtering og Genanvendelse af Byggeaffald – VHGB – tlf. 72 20 29 30 og få information om byggeaffald. VHGB vejleder om miljøfarlige stoffer ved ombygning, renovering og nedrivning og om mulighederne for genbrug og genanvendelse af bygge- og anlægsaffald.

NY VIDEN

OM VHGB

VHGB er et uafhængigt og selvstændigt center, der blev etableret i 2016 og er finansieret af Miljøog Fødevareministeriet, Grundejernes Investeringsfond og Realdania.

DYRERE BORTSKAFFELSE De nye regler betyder, at affald, der tidligere har kunnet klassificeres som forbrændings- eller deponeringsegnet, i stedet kan risikere at skulle klassificeres som farligt affald. Dermed skal det bortskaffes til anlæg godkendt til at modtage farligt affald, hvilket er væsentligt dyrere.

Kravet om økotoksicitet blev vedtaget i EU for et år siden, men medlemslandene måtte selv bestemme, hvordan det i løbet af det første år skulle håndhæves nationalt. Miljøstyrelsen i Danmark lod det være op til kommunerne selv at vælge, om de ville tillægge egenskaben betydning, når de skulle klassificere affaldet. Mange kommuner har hidtil fravalgt HP14 med den begrundelse, at materialerne ved bortskaffelse til forbrændings- eller deponeringsanlæg ikke kommer i kontakt med miljøet eller – mere specifikt – vandmiljøet. Det fravalg er ikke længere en mulighed for kommunerne.

For at understøtte overgangen arbejder Miljøstyrelsen på en vejledende tekst til kommunerne om anvendelse af ”HP 14 økotoksisk”. Vejledningen forventes offentliggjort i løbet af efteråret.

MALET TRÆ, LINOLEUM OG FLISER I forhold til bygge- og anlægsaffald er det primært ikke-rensningsegnede fraktioner som fx malet træ, linoleum, fliser, gips, PVC med et indhold af zink eller bly, der nu muligvis skal klassificeres anderledes på grund af de nye krav. Grænseværdien for, hvornår stofferne er farligt affald, er nemlig skærpet til 2.500 mg/kg fra de tidligere anvendte 50.000 mg/kg for zink og 3.000 for bly. Derudover er der nu særlige regler for summering af koncentrationer af stoffer klassificeret med samme fareklasse samt afskæringskriterier.

ANLÆG SØGER GODKENDELSE TIL FARLIGT AFFALD Når byggeaffald bliver klassificeret som farligt, vil de fleste forbrændings- eller deponeringsanlæg i Dan-

mark ikke kunne modtage det, da de ikke er godkendt til at modtage farligt affald. VHGB har været i kontakt med flere af anlæggene, som enten allerede har eller vil sætte gang i en ansøgningsproces om at kunne modtage farligt affald.

Anlæggene forventer tidligst at have godkendelser på plads i løbet af efteråret.

OKTOBER 2018

D

en 5. juli 2018 trådte nye regler for klassificering af affald i kraft. De nye klassificeringsregler betyder, at kommunerne nu skal lægge økotoksiske egenskaber – kaldet HP14 – til grund for klassificeringen af miljøfarlige stoffer. Det er bl.a. relevant for byggeaffald, der i mange tilfælde indeholder nogle af de stoffer, som det vedrører.

Med økotoksicitet menes de egenskaber, som gør de miljøfarlige stoffer ozonnedbrydende eller skadelige for vandmiljøet.

VHGB’s styregruppe omfatter Dansk Byggeri, Grundejernes Investeringsfond, Miljøstyrelsen, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Danske Arkitektvirksomheder, Bygherreforeningen og Kommunernes Landsforening.

TEKNIK & MILJØ

47

FORSYNING

Tid og tålmodighed skaber rodfæste for Brylle Vandskov For første gang er en privat partner gået sammen med et kommunalt vandselskab om et større skovrejsningsprojekt. Nu vokser Brylle Vandskov op og sikrer borgerne i det meste af Odense Kommune rent drikkevand også i fremtiden.

Samtidig får landsbyen Brylle i Assens Kommune et nyt, rekreativt skovområde som grøn ”lokkemad” til borgere og tilflyttere.

Cirka 120 borgere, børn og voksne mødte nysgerrigt frem, da første etape af Brylle Vandskov blev indviet i maj sidste år.

Foto: Hedeselskabet.

H OKTOBER 2018

vad gør et offentligt ejet vandselskab, VandCenter Syd i Odense, når politisk besluttede indsatsplaner på vandområdet påbyder, at drikkevandet skal sikres for fremtiden, men vandselskabet ikke kan eje eller drive en skov selv?

Vandselskabet finder nogen, som har forstand på det.

Når man rejser nye skove på vigtige grundvandsmagasiner, træder ”fredskovspligten” i kraft. Den betyder, at arealet bliver sikret som skov fremadrettet, og at der ikke kan opføres huse, virksomheder eller dyrkes landbrug på de berørte arealer. På den måde sætter

48

TEKNIK & MILJØ

man en prop i risikoen for fremadrettet forurening af grundvandet.

SAMLET SKOVAREAL PÅ 130 HEKTAR Sådan tænkte VandCenter Syds projektleder Troels Kærgaard Bjerre. Da den private partner Hedeselskabet i skikkelse af skovrider Allan Bechsgaard samtidig ville supplere selskabets vestjyske plantager med fynske løvskove, var grunden lagt til Brylle Vandskov i Assens Kommune sydvest for Odense med Odense Kommune som medspiller.

Første etape af vandskoven på ca. 54 hektar blev

REPORTAGE

indviet i maj sidste år. I foråret var yderligere ca. 18 hektar plantet til med løvfældende træer som bøg, eg, fuglekirsebær og avnbøg og med indblanding af nåletræer som douglas-gran og skovfyr.

Hedeselskabet har i samarbejde med rådgivningsfirmaet Orbicon efterfølgende erhvervet yderligere ca. 40 hektar. Efter planen skal arealet plantes til med skov næste forår.

- Vi har gennemført tre jordfordelingsrunder og arbejder nu på en fjerde, så vi forventer at komme op på et samlet skovareal på i alt 130 hektar, fortæller Allan Bechsgaard.

GOD TID TIL DIALOG MED LODSEJERE Orbicons projektleder på jordfordelingsopgaven er landinspektør Jan Thaysen. Han gik i gang med de vigtige indledende snakke med lodsejere i området for godt tre år siden: - For os er det vigtigt, at dialogen med lodsejeren foregår roligt og uden et tidspres hængende over hovedet. Så når vi tager snakken med en lodsejer om at afgive et stykke jord eller sælge og finde et andet i bytte, tager det tid. Det er ikke alle, der lige hurtigt kan se mulighederne i sådan en bytte-købmand-omgang, men det gør ikke noget, blot der bliver skabt den fornødne tillid, siger han.

- Det er frivilligt, om man vil afgive eller sælge et stykke jord og have et andet areal et andet sted, og det er vigtigt, at hver enkelt lodsejer får tiden til at tænke sig om, så det er den rigtige beslutning, der bliver truffet.

skabet og det offentligt ejede VandCenter Syd bringer projektet op i superligaen blandt private skovrejsningsprojekter, vurderer Allan Bechsgaard.

Hedeselskabet køber jorden og rejser skoven med tilskud fra landdistriktspulje programmet. VandCenter Syd afholder 60 pct. af omkostningerne til jordkøbet herunder omkostningerne til jordfordelingen.

De 60 pct. er som kompensation for tinglysning af deklaration.

- Arealerne tinglyses med en deklaration om forbud mod at bruge pesticider og gødning. Selvfølgelig skal der for os være økonomi i det via fordelingsnøglen, men det vejer også tungt i vægtskålen, at Brylle Vandskov er med til at beskytte Danmarks naturlige drikkevandsressourcer, siger Allan Bechsgaard.

Han supplerer: - Jeg ser et væld af muligheder i fremtiden, hvor private og offentlige instanser går sammen. Vi sikrer fremtidens grundvand, vi rejser ny skov, får rekreativ merværdi og oplever samtidig en unik partnering.

VI SKAL TURDE VandCenter Syds projektleder Troels Kærgaard Bjerre har arbejdet med grundvandsbeskyttelse og offentli-

Grundvandsbeskyttelse kan dele vandene og trække store overskrifter.

I dette tilfælde er det dog lykkes at gennemføre grundvandsbeskyttelse, hvor alle de involverede parter får et godt udbytte af anstrengelserne.

Citat: Troels Kærgaard Bjerre, Projektleder, VandCenter Syds

PROJEKT I SUPERLIGAEN Hedeselskabet planter 4500 træer pr. hektar. Det er vilkåret i forhold til de tilskud, projektet kan få, forklarer Allan Bechsgaard.

Hedeselskabet kommer til at eje og drive skoven som en produktionsskov med offentlig adgang efter de almindeligt gældende regler for private skove.

Det unikke partnerskab mellem det private Hedesel-

OKTOBER 2018

Jan Thaysen roser VandCenter Syd for at have den nødvendige tålmodighed og indsigt, så der kan findes de bedst mulige og mindst indgribende løsninger for de berørte lodsejere.

- Påbudshammeren er lagt på hylden, og gennem konstruktiv dialog findes der holdbare løsninger, som lodsejerne tager aktivt medejerskab til, siger Jan Thaysen.

Samarbejdet mellem VandCenter Syd i Odense og Hedeselskabet åbner for et væld af nye muligheder. Den private skovrejsning bringer projektet op i superligaen blandt private skovrejsninger, påpeger (fra venstre) Jan Thaysen, Allan Bechsgaard og Annette Bæk - her ved den våde kommunegrænse, Borreby Møllebæk. Foto: Helle Judith Thomasen.

TEKNIK & MILJØ

49

FORSYNING

ge skovrejsningsprojekter i mange år. Det unikke i dette projekt er bl.a. samarbejdsformen.

- Med denne partnerskabsmodel gør vi vores palet af virkemidler bredere. Via samarbejdet kan vi beskytte grundvandet i områder, hvor vi ellers ville have meget svært ved at komme ud af starthullerne. Tålmodighed og vedholdenhed er afgørende. Det er en forudsætning for at lykkes med grundvandsbeskyttelse ad frivillighedens vej.

Han tilføjer, at tillid er fundamentalt, både i forhold til lodsejerne og blandt parterne i partnerskabet.

- Grundvandsbeskyttelse kan dele vandene og trække store overskrifter. I dette tilfælde er det dog lykkes at gennemføre grundvandsbeskyttelse, hvor alle de involverede parter får et godt udbytte af anstrengelserne, siger han.

Ifølge Troels Kærgaard Bjerre skal partnerne også turde have visioner og føre dem ud i livet: - Dette partnerskab bør være inspirationskilde til at tænke nye former for partnerskaber i fremtiden. Brylle Vandskov var aldrig

blevet en realitet, hvis der blandt partnerne ikke havde været vilje til at tænke nyt og komme ud af komfort-zonen med hensyn til, hvordan vi plejer at gøre, siger han.

SKOVE ”LOKKER” NYE TIL Det vigtige grundvandsmagasin ligger på kommunegrænsen mellem Assens og Odense kommuner.

Derfor sidder også miljø- og naturchef Annette Bæk fra Assens med i projektgruppen.

Kommunen har købt 15 hektar i etape et, som blev plantet sidste forår. Det er sket, fordi bynære skove er populære, og fordi der med tiden udstykkes nye boligområder i Brylle.

- Bynære skove tiltrækker nye borgere, så vi tænker bosætningspolitik ind i projektet på denne måde, siger hun.

Kommunen skal selvfølgelig in-

formere og oplyse om de nye tiltag, så alle er trygge: - Der kan godt opstå skræmmebilleder, hvis man hører om noget nyt, der er på vej. I de grønne råd, som findes i begge kommuner, sidder frivillige repræsentanter fra bl.a. naturfredningsforening, ornitologisk forening og landbrugserhvervet. De bliver orienteret på lige fod med alle andre, når der gives tilladelse til at rejse ny skov eller en VVM-tilladelse er givet, siger Annette Bæk.

TÅLMODIGHED ER EN DYD At tålmodighed er en dyd, er én af de ting, Odense Kommunes geolog Hans Peter Birk Hansen har lært af projektet: - Hvis man presser for meget på, møder man ofte modstand. Vi har tiden til at vente. Der er ikke noget, der haster.

Jordfordeling ved han nu også, hvad er, og: - En konstruktiv proces, som vi har her, medfører ofte et positivt resultat, så det er et godt værktøj, jeg har fået i min værktøjskasse.

Han ser i øvrigt også partnerskabet som en skabelon til andre projekter.

Om VHGB: Brylle Vandskov rejses etapevis i et område, hvor VandCenter Syd i Odense Kommune har et vigtigt grundvandsmagasin.

Brylle Vandskov i Assens og Odense kommuner kommer op på et samlet skovareal på ca. 130 hektar.

Partnerne er VandCenter Syd, som leverer drikkevand til en stor del af Odense Kommune, samt Assens og Odense kommuner, Det Danske Hedeselskab, HedeDanmark, som står for den praktiske udførelse af skovtilplantningen og rådgivningsfirmaet Orbicon.

Ved at plante skov oven på grundvandsmagasinet træder ”fredskovpligten” i kraft. Det betyder, at arealet er fredet mod anvendelse til bebyggelse, industri, landbrug eller lignende, der alle medfører risiko for forurening af grundvandet.

OKTOBER 2018

Der bliver i alt plantet træer på ca. 130 ha, og tredje etape finder efter planen sted i foråret 2019.

Hedeselskabet kommer til at eje og drive Brylle Vandskov som en produktionsskov med offentlig adgang efter de almindeligt gældende regler for private skove.

50

TEKNIK & MILJØ

Miljø- og naturchef Annette Bæk, landinspektør Jan Thaysen fra Orbicon (tv) og skovrider Allan Bechsgaard, Hedeselskabet, giver hinanden hånd på det unikke partnerskab, som Brylle Vandskov er et resultat af. De står i skovens første etape rejst i foråret 2017. Skoven drives uden brug af gødning og pesticider. Foto: Helle Judith Thomasen.

KYSTDIREKTORATET VEJLEDER I KOMMUNALE KYSTSAGER

REPORTAGE

KYSTBESTYTTELSE

Siden 1. september er det kommunernes opgave at behandle ansøgninger fra borgerne i kystbeskyttelsessager. Kystdirektoratet har to nye og nyttige vejledninger klar til sagsbehandlernes værktøjskasse.

Chefkonsulent, Kystdirektoratet

I

VEJLEDNING I BIDRAGSFORDELING I september udkom ”Vejledning til bidragsfordeling i forbindelse med i forbindelse med etablering og vedligeholdelse af kystbeskyttelsesforanstaltninger.”

Den er beregnet til brug i forbindelse med kommunale fællesprojekter (kap. 1a-sager). Her er det blandt andet kommunens opgave at fastlægge en model for, hvordan udgifterne til etablering og vedligeholdelse af kystbeskyttelsesforanstaltningen skal fordeles. Og det er til løsningen af netop den opgave, at vejledningen kan være en god hjælp.

Eftersom kystbeskyttelse i Danmark er meget forskellig fra egn til egn, er vejledningen udformet som en trinvis proces, der kan anvendes, uanset om projektet skal afhjælpe erosion eller oversvømmelse i det åbne land, i byområder eller regionalt over længere strækninger.

Landskabsforvalter Lone Dupont fra Kystdirektoratet, der er ankermand på den nye udgivelse siger: - Bidragsfordelingen er helt klart en stor udfordring i kommunale fællesprojekter, og flere har efterspurgt vejledningen. Sidste efterår fik vi chancen for at prøvekøre en prototype på bidragsfordelings-processen sammen med kommunale medarbejdere, der deltog på rejseholdsmøder rundt om i landet, og tilbagemeldingerne derfra var vigtigt input.

Fakta: Find ”Vejledning til bidragsfordeling” og ”Vejledning om kystbeskyttelsesmetoder” på www.kyst.dk.

I november/december afholdes desuden tre kurser om kystbeskyttelsesmetoder.

Lone Dupont understreger, at der er tale om en vejledning og ikke en facitliste: - Man kan selvfølgelig aldrig lave en facitliste for bidragsfordeling, der passer på alle sager, og det er heller ikke meningen. Vejledningen er en proces, som trin for trin sikrer, at man får alle aspekter med, og den suppleres af en samling eksempler på bidragsfordeling i praksis.

VEJLEDNING OM KYSTBESKYTTELSESMETODER Frisk fra afsluttet høring den 3. oktober er desuden en anden ny vejledning, ”Vejledning om kystbeskyttelsesmetoder”. Vejledningen giver en indføring i kystens dynamik, sedimenttransport, forskellige kysttyper og de almindeligst anvendte kystbeskyttelsesmetoder.

Laura Storm Henriksen, der er chefkonsulent i Kystdirektoratet og hovedredaktør på vejledningen, siger: - Vi har trukket på de mest erfarne kysttekniske kapaciteter i Danmark i arbejdet med vejledningen, og samtidig har vi lagt vægt på at gøre materialet så let tilgængeligt som muligt. Formålet med vejledningen er ikke at uddanne sagsbehandlerne til at bygge kystbeskyttelsesanlæg, men at give medarbejderne i kommunerne et godt udgangspunkt i dialogen med ansøgere og rådgivere. Vejledningen er først og fremmest en hjælp til beslutning af kystbeskyttelsesmetode, men den kan også med fordel indgå, hvis der skal udarbejdes en egentlig kyststrategi.

UNDERVISNINGSTILBUD KLAR Udover de to nye vejledninger er Kystdirektoratet klar med flere undervisningstilbud til kommunerne. Et af dem er syv temamøder fordelt over hele landet i løbet af oktober. Derudover findes der på Kystdirektoratets hjemmeside supplerende digitalt undervisningsmateriale om kommunale fællesprojekter. Læs mere om begge dele på www.kyst.dk.

TEKNIK & MILJØ

OKTOBER 2018

TEKST / LENE BONDE

forbindelse med ændring af Kystbeskyttelsesloven ved Lov nr. 720 af 8. juni 2018 blev kompetencen til at træffe afgørelse i kystbeskyttelsessager overført fra staten til kommunerne fra 1. september 2018. For at understøtte sagsbehandlingen har Kystdirektoratet udarbejdet to nye vejledninger til sagsbehandlere.

51

FORSYNING

Solrød Biogas har siden åbningen i 2015 omdannet gylle, organiske industrirestprodukter samt tang fra Køge Bugt til biogas. Nu har anlægget investeret i et hygiejniseringsanlæg, der giver anlægget mere fleksibilitet, større produktion og bidrager til at nå Danmarks genanvendelsesmål.

Solrød Biogas genanvender nu borgernes husholdningsaffald TEKST / LINE UNOLD

OKTOBER 2018

Redaktør

52

TEKNIK & MILJØ

Med en investering på 2 mio. kr. til et nyt hygiejniseringsanlæg fortsætter Solrød Biogas den grønne innovation.

Det nye anlæg øger genanvendelses­ mulighederne for organisk husholdningsaffald, mens biogasproduktionen forventes at stige med 10 pct.

P

å Solrød Biogas er man langt i produktionen af biogas ved brug af gylle, tang og restprodukter fra industrien, men det stopper ikke her. Brugen af organisk husholdningsaffald udgør et stort potentiale for produktion af biogas, og af den grund har Solrød Biogas nu investeret 2 mio. kr. i et hygejniseringsanlæg, der netop gør det muligt at genanvende organisk husholdningsaffald.

- Vi er blandt de førende i Danmark, når det kommer til biogasproduktion, hvilket vi har et ønske om at blive ved med at være. Det er derfor kun naturligt, at vi allerede nu investerer i teknologi, der gør det muligt at genanvende borgernes husholdningsaffald. Med denne investering imødekommer vi den nationale plan om udnyttelse af husholdningsaffald inden 2023,

ligesom det giver os mulighed for at teste anlægget af og videreudvikle processerne, fortæller borgmester Niels Hörup, der også er bestyrelsesformand i Solrød Biogas A/S.

NYT ANLÆG FORØGER BIOGASPRODUKTION Med det nye hygiejsniseringsanlæg forventer Solrød Biogas at kunne modtage op til 20.000 ton biomasse og øge biogasproduktionen med 10 pct.

Da organisk madaffald ofte indeholder metal, glasskår, plast eller andre fremmedlegemer, skal det gennem et forbehandlingsanlæg, der ”pulper” affaldet - dvs. sorterer, homogeniserer og tilsætter vand - så det ender som en flydende biomasse. Det er denne biomasse, Solrød Biogas modtager.

- Hygiejniseringsanlægget

REPORTAGE

• Biogas er en brændbar blanding af gasser bestående hovedsageligt af metan og kuldioxid, som det er muligt at omsætte til energi.

• Udvinding af biogas sker gennem en biologisk proces, hvor organisk materiale omdannes til biogas i et ildfattigt miljø.

• Biomassen består af biologiske restprodukter fra virksomhederne CP Kelco og Chr. Hansen, tang og fedtemøg fra strandrensning i Køge Bugt samt husdyrgødning fra nærliggende landbrug. Biogasproduktionen vurderes at være ca. 6. mio. m3 metan årligt.

• Ud over Solrød Kommune har Region Sjælland, Vækstforum Sjælland og EU støttet opførelsen af anlægget, der har kostet omkring 100 mio. kroner. Anlægget forventes at være betalt tilbage på under ti år.

• Bigadan A/S har opført anlægget i totalentreprise og vil drive anlægget i de første fem år.

Med opstilling af et hygiejniseringsanlæg kan Solrød Biogas nu modtage endnu flere typer organisk materiale.

Bl.a. kildesorteret organisk dagrenovation fra Solrød og nærliggende kommuner.

varmer biomassen op til 70 grader i minimum en time, hvilket er et krav, hvis man vil anvende råvarer med animalsk indhold som eksempelvis kildesorteret organisk dagrenovation til udvinding af biogas, fortæller direktør for Solrød Biogas, Kaj Holm Rasmussen.

At Solrød Biogas etablerer et hygiejniseringsanlæg betyder, at anlægget nu stiller sig til rådighed på et større marked for biomasser, hvor ejere af forbehandlingsanlæg til madaffald kan afsætte deres produktion. I dag transporteres en del madaffald meget langt, og med hygiejnisering på Solrød Biogas kan denne transport reduceres betragteligt – til gavn for klima og økonomi.

- Borgernes eget affald kommer derfor tilbage til dem i form af el og varme. Efterfølgende anvendes den afgassede biomasse til biogødning på landbrug i nærområdet.

Udvidelsen er derfor en videreudvikling af anlæggets funktionalitet, som endnu engang bringer Solrød Biogas i front og bidrager til den grønne omstilling, siger Kaj Holm Rasmussen.

50 PCT. AFFALD SKAL GENANVENDES I 2022 Investeringen i hygiejniseringsanlægget skal ses i sammenhæng med, at landets kommuner som følge af et EU-direktiv inden for få år skal i gang med kildesortering af den organiske fraktion i husholdningsaffaldet. Direktivet foreskriver, at mængden af genanvendt husholdningsaffald skal op på 65 pct. i 2035. Danmarks eget delmål foreskriver, at 50 pct. af alt dansk husholdningsaffald skal genanvendes i 2022.

For at nå disse mål skal affaldet kildesorteres og de organiske fraktioner genanvendes, eksempelvis via biogasanlæg. I 2023 er der et krav om, at alle landets kommuner indfører ordninger for organisk affald separat, og derfor er der allerede nu ved at blive rullet ordninger ud i de fleste danske kommuner.

For at komme direktivet i møde har Solrød Biogas valgt at investere i et hygiejniseringsanlæg, så biogasanlægget er klart til at modtage og bearbejde de nærliggende kommuners organiske husholdningsaffald.

- Det er en løsning med mange fordele, vi nu etablerer. For det første tilpasser vi os et marked i konstant udvikling, hvilket alle virksomheder er nødt til. For det andet optimerer vi vores processer, så vi med færre midler kan få en større gasproduktion og deraf CO2-reduktion. Og for det tredje bidrager vi til en større genanvendelsesgrad og sikrer, at næringsstofferene vender tilbage til jorden igen. Det giver jo god mening, at kommunens eget anlæg også udvides til at kunne bidrage til at nå Danmarks målsætninger ikke kun på CO2, men også på genanvendelse, fortæller borgmester og bestyrelsesformand Niels Hörup.

Han nævner også, at kommunen har en ambitiøs klimaplan om bl.a. at nedbringe sin udledning af drivhusgasser med 55 pct. inden udgangen af 2025. Her bidrager Solrød Biogas til et stort skridt mod at nå kommunens klimamål. Ifølge Niels Hörup arbejdes der for tiden på at finde løsninger for at sikre implementering af den bedst mulige affaldssortering og –indsamling af organisk husholdningsaffald i Solrød Kommune inden for de næste par år.

FAKTA OM PROCESSEN En af mulighederne for genanvendelse af organisk husholdningsaffald er at omdanne det til biogas, der kan bruges til blandt andet varme og el til husstande. Før det organiske affald kommer til Solrød Biogas, skal det behandles på et forbehandlingsanlæg, der frasorterer eventuelle ikke-organiske fraktioner og omdanner affaldet til en pulp, altså en flydende biomasse. Det er denne biomasse, Solrød Biogas modtager i hygiejniseringsanlægget, og som efterfølgende ender som biogas.

TEKNIK & MILJØ

OKTOBER 2018

FAKTA OM SOLRØD BIOGAS A/S:

53

Leverandørregister /

ADMINISTRATIV DATABEHANDLING

Elbek & Vejrup A/S Vi effektiviserer processer, yder forretningsrådgivning og udvikler standard ERP-løsninger baseret på Microsoft-teknologi. Inden for det offentlige har vi stor erfaring med at digitalisere økonomi-, sags- og ressourcestyring samt tidsregistrering.

Vi har digitaliseret processerne i mere end en fjerdedel af landets kommuner.

Se mere på elbek-vejrup.dk

BYGHERRERÅDGIVNING

Kuben Management A/S Vi leverer teknisk, juridisk og økonomisk bygherrerådgivning samt proces- og projektudvikling i forbindelse med nybyggeri, renovering og udvikling af det byggede miljø. www.kubenman.dk

ENERGIOPTIMERING

ADVOKATBISTAND

Horten Advokatpartnerselskab Philip Heymans Allé 7 • Box 191 2900 Hellerup T. 3334 4000 • F. 3334 4001 E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Kontakt: Advokat Klavs V. Gravesen kvg@horten.dk • T. 3334 4239.

AFFALDSBEHANDLING

SWS - Special Waste System A/S Herthadalvej 4A • DK 4840 Nørre Alslev T. 5440 0212 • post@sws.dk • www.sws.dk Behandling og forbrænding af farligt affald Miljørigtig og ansvarlig affaldshåndtering Emballage, rådgivning, totalløsning

Kuben Management A/S Den bedste energi er den, vi ikke skal bruge. Den gennemtænkte udnyttelse af ressourcer bidrager til et bæredygtigt samfund og skaber ny værdi. Kuben Management rådgiver om helhedsløsninger i byggeriet - også i driften. www.kubenman.dk

FORURENINGSUNDERSØGELSER

Geo København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER

Andreasen & Hvidberg A/S Kaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø.

T. 9814 3200 • F. 9814 2241. www.aogh.dk

Geo København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

REVISION

BDO Rådgivning, revision og regnskab Kystvejen 29 • 8000 Aarhus C Kontakt Peter Damsted på pda@bdo.dk eller telefon 41 89 04 48 og hør hvordan vi kan hjælpe jer.

RÅDGIVNING

EnviDan A/S Rådgivende ingeniører T: 86 80 63 44 www.envidan.dk

Fortum Waste Solutions A/S Specialister i farligt affald, miljøservices og effektiv ressourceudnyttelse, som fremmer den cirkulære økonomi.

Lindholmvej 3 • DK-5800 Nyborg T. 8031 7100 • fortum.dk/wastesolutions kundeservice.rws@fortum.com

OKTOBER 2018

AFLØBSREGULERING

www.mosbaek.dk

54

TEKNIK & MILJØ

Geo København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

RÅDGIVNING

Kuben Management A/S Vi er en engageret samarbejdspartner med fokus på udvikling, helhed og bæredygtighed inden for det byggede miljø. Den dybe erfaring og den brede faglighed skaber grundlaget for byggerier, hvor livet kan udfolde sig. www.kubenman.dk

LE34 VISER VEJEN

Landinspektørfirmaet LE34 Landsdækkende rådgivning om opmåling, udstykning, ekspropriation, vejforvaltning, planlægning, klimasikring, arealog rettighedsforvaltning samt udstykning og planlægning. www.le34.dk T: 7733 2264 M: le34@le34.dk

LANDINSPEKTØRER

LIFA A/S Landinspektører Rådgivning om vejforvaltning, ejendomsret, udstykning, opmåling, anvendelse af data og registre samt GIS. T: 6313 6800 E: land@lifa.dk W: www.lifa.dk

Orbicon A/S Orbicon leverer integrerede og bæredygtige løsninger inden for blandt andet Miljø, Forsyning og Byggeri.

Tlf +45 4485 8687 www.orbicon.dk

Rambøll A/S Rambøll er en førende international ingeniørog rådgivervirksomhed inden for: byggeri, design, trafik , infrastruktur, miljø, vand, energi, klima og industri.

Læs mere på www.ramboll.dk

Leverandørregister /

SLAMBEHANDLING

Miljøservice A/S Ådalen 13A • 6600 Vejen.

T. 7538 3999 • F. 7538 4010.

E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afhentning og slutdisponering af slam og organiske affaldsprodukter.

Rådgivning og entreprise.

Tømning af slammineraliseringsanlæg og geotuber.

SPILDEVANDSAFLEDNING

RIA WATECH AS Proagria Group • Aggershusvej 7 5450 Otterup • Tel. 64 82 40 00 ria-watech@proagria.dk proagria@proagria.dk www.ria-watech.dk • www.proagria.dk Afspærringsspjæld og ventiler, kontraklapper/kontraventiler, overfaldspjæld, spuleklapper.

STRATEGISK BYUDVIKLING

Kuben Management A/S Vi er en engageret samarbejdspartner med fokus på udvikling, helhed og bæredygtighed inden for det byggede miljø. Vi byudvikler gennem markedsindsigt med henblik på at skabe vækst, påvirke den demografiske udvikling samt at styrke den kommunale økonomi.

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S Borupvang 5E • 2750 Ballerup T. 35 82 19 19 • www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olieog benzinudskillere jf. DS 455.

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF

SPILDEVANDSRENSNING

EnviDan A/S Silkeborg: T. 8680 6344 Kastrup: T. 3250 7944 Aalborg: T. 9811 6344 Århus: T. 8680 6344 www.envidan.dk

Colas Danmark A/S Fabriksparken 40 • 2600 Glostrup T. +45 4598 9898 • F. +45 4583 0612 colas@colas.dk • ww.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, modificeret bitumen, produkter til vejved­ligeholdelse, fræsning, vedligeholdelse af rabatter og overfladebehandling.

SPRINGVAND OG BASSINER ®

Fokdal Springvand

OKTOBER 2018

Fokdal Springvand A/S T. 5944 0565 Østerled 28 • 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum.

Vandbehandling, dyser, pumper m.v.

Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

TEKNIK & MILJØ

55

Afsender: TechMedia A/S, Naverland 35, DK-2600 Glostrup

Foss domicil, Hillerød

Lottrupgården, Aarhus

Musiktorvet, København

Z-huset, Aarhus

Salling Rooftop, Aarhus

Rask Mølle Skole, Hedensted

Interacoustics domicil, Middelfart

Arla Innovation Centre, Aarhus

Trommen, Hørsholm

ARKITEKTUR MED HØJESTE FÆLLESNÆVNER I Rambøll arbejder arkitekter, landskabsarkitekter og ingeniører side om side med fælles ansvar og fælles mål for at skabe den bedste helhedsløsning for kunden.

har en fælles forståelse af opgavens karakter. Det giver rum for løbende, kreative og iterative processer, hvor flere løsningsmuligheder prøves af, og den bedste løsning findes.

Vi kalder det integreret design.

Den tilgang er der flere fordele ved:

Sparet tid, fordi de forskellige fagligheder har direkte adgang til hinanden i den daglige dialog, og nemt kan afklare projektdetaljer.

Enkelhed, fordi den samlede designopgave løses med én partner og kun én kontaktperson, som er tæt på projektet i alle faser.

Høj kvalitet, fordi arkitekt og ingeniør fra projektets begyndelse

Tryghed, fordi Rambøll har al ekspertise ’in house’ og det i en volumen, som sikrer projektbemanding til hver en tid i alle faser.

I Danmark beskæftiger Rambøll 3.100 medarbejdere.

Godt 200 af dem leverer rådgivning inden for arkitektur og landskab. Dermed er Rambøll Danmarks 6. største arkitektvirksomhed.