Teknik & Miljø - November 2019

Dit branchemagasin fra TechMedia A/S NR. 11

NOVEMBER 2019

ÅRGANG 119

STADS- OG HAVNEINGENIØREN

TEMA

BYGGERI & EJENDOMME

RADON

AB18-AFTALESYSTEMET – FORTSAT PRÆGET AF FRAVIGELSER TEKNIK & MILJØ

1

NOVEMBER 2019

KOMMUNERS BYGNINGER UDNYTTES ALT FOR INEFFEKTIVT

– DEN TAVSE DRÆBER

BATTERIOPVARMET TØJ Sikrer varme og bevægelsesfrihed

Ved brug af Nordic Heat™ batteriopvarmet tøj kan du slippe for de mange lag af trøjer og jakker og alligevel holde varmen.

Med et let tryk på knappen, aktiverer du varmezonerne til en behagelig temperatur, som let kan justeres.

Vores produkter er testet og godkendt af håndværkere, udendørs entusiaster, jægere, professionelle atleter, specialstyrker og mange andre.

Når det kolde vejr sætter ind, kan du vælge hvad der passer præcist til dine behov, tænde for varmen og holde dig varm og fokuseret på dine opgaver.

Se mere på NordicHeat.dk

E U R O PA S

F Ø R E N D E

NordicHeat.dk

P R O D U C E N T

A F

B AT T E R I O P VA R M E T

T Ø J

O G

P R O D U K T E R

NordicHeat.dk

LEDER

VERDEN ER KOMPLEKS – BYGGERI I SÆRDELESHED Bestyrelsesmedlem KTC, Direktør Vækst & Udvikling, Jammerbugt Kommune

Begynd ikke på et byggeri uden professionel hjælp!

– det er konklusionen på BR18. ”Det skal være lettere at være dansker!” - sagde en statsminister i 80erne og hentydede til, at mange regler, svære ord og måske rigide fortolkninger – tværtimod gjorde det svært.

Samme dagsorden har ligget højt på den politiske dagsorden lige siden. Endda samtidig med at verden bliver det modsatte – nemlig mere og mere kompleks og specialiseret. Man kan her nævne IT-revolutionen, der gør kommunikation i og med hele verden nem og ligetil – mens de nye GDPR-regler for datasikkerhed nok for mange opleves som besværlige og i nogle tilfælde direkte overflødige og kontraproduktive.

På byggeområdet er BR18 et eksempel på et reglement, der gør det praktisk taget umuligt – eller i alt fald meget vanskeligt - for en almindelig borger at søge en byggetilladelse. Ansvaret for byggetilladelsen ligger med BR18 mere ved borgeren end ved kommunen.

Straks ved en byggeansøgnings start – i systemet BOM - skal der oplyses om f.eks. konstruktionsklasse og brandklasse. Et spørgsmål der vitterlig ikke er mange almindelige borgere, der kan svare på – eller blot har en fornemmelse af hvad er.

Ved afslutningen af en byggesag skal der så indsendes store mængder af teknisk dokumenta-

Udgiver TechMedia A/S Naverland 35 2600 Glostrup T. 4324 2628 info@techmedia.dk www.techmedia.dk I samarbejde med

Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk www.ktc.dk

tion og funktionsafprøvninger af tekniske installationer. For store virksomheder i byggebranchen er dette nemt at håndtere – nogle har opbygget hele koncepter eller afdelinger, der varetager dén funktion. Men det er tilsvarende meget vanskeligt for de mindre håndværkere, der ofte har opbygget deres virksomhed på netop at mestre byggeprocessen (ikke papirprocessen). Og de helt almindelige borgere – som man ville gøre byggeprocessen lettere for – er i praksis hægtet helt af.

Retfærdigvis skal det nævnes, at der ER tiltag, der har gjort særlige byggeprocesser lettere for borgerne. Eksempelvis er det blevet en mulighed at bygge 50 m2 udhus /carport uden først at spørge kommunen.

Men djævlen ligger som bekendt i detaljen – og i byggemæssig sammenhæng består djævlen i at kommunen med BR18 ikke længere er bagstopper på en byggesags kvalitet og altså har en rolle som garant for at det ønskede projekt opfylder byggereglementet.

For det nye reglement er – ikke overraskende – af mange borgere blevet tolket som om, at alt nu er muligt. Det er det fortsat ikke – ansvaret er nu blot borgerens eget, og mange borgere bliver derfor fanget i ulovligt byggeri, da de overser lokalplaner, servitutter,

Ansvarshavende redaktør Torben Sigh T. 2127 3905 redaktion@ktc.dk Annoncer Annoncebureau: Vendemus ApS T. 72 22 70 80 kontakt@vendemus.dk Annoncekoordinator Helle Hansen T. 4324 2671 hh@techmedia.dk Layout Trine Plass, TechMedia A/S

byggelinjer eller bare de almindelige bestemmelser i Bygningsreglementet. Borgeren er blevet sin egen byggesagsbehandler i de små sager og det er en svær opgave, som meget få kan løfte – så den gode drøm om en stor carport bliver i stedet til en træls oplevelse med påbud, evt. retssag og i nogle tilfælde nedrivning.

Som kommuner har vi en stor og naturlig forpligtigelse i at vejlede borgerne til at overholde gældende regler og konkret fortælle borgerne hvad de skal læse og forholde sig til – og det gør vi gerne. Men på dette område er der et stort dilemma – navnlig med de seneste domme der klart fastlægger, at da kommunerne ikke har en byggesag vedr. den omtalte carport – så kan kommunerne heller ikke drages til ansvar for, om borgerne føler sig tilstrækkeligt vejledt tilstrækkeligt eller om borgeren mener at have fået en accept af sin byggesag ved ”kommunen”. For uden kommunal byggesag, som der altså ikke er med BR18, så er byggesagen borgerens eget ansvar.

Det skulle gøre det hele meget lettere for borgerne – men konkret er der i mange tilfælde sket det modsatte. Læren af det er derfor: Begynd ikke et byggeri uden professionel hjælp.

Forsidefoto Danishsuburb, Colourbox

Abonnementspris Kr. 899,- + moms om året for 11 numre

Tryk PE Offset A/S

Løssalg Kr. 142,- +moms inklusive forsendelse

Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk

Oplag 2.091 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

NOVEMBER 2019

TEKST / THOMAS KRARUP

Scan og hent Teknik & Miljø’s medieinformation 2020 hér!

ISSN: 1902-2654 (tryk) ISSN: 2596-4216 (online)

Hent QR Scanner, hvor du normalt henter apps.

TEKNIK & MILJØ

3

SMART BRUG AF DATA GIVER BEDRE UDNYTTELSE AF KOMMUNALE HALLER

TEMA

De danske kommuner har et generelt fokus på ressourceoptimering. Det handler om at udnytte de kommunale bygninger bedre. Det kan man ved at kombinere data om bygningerne og deres benyttelse. Dermed kan der også være et potentiale for energioptimering

BYGGERI & EJENDOMME

SIDE 18

BR18 PRESSER KOMMUNERNES BYGNINGSMYNDIGHEDER Implementeringen af det nye BR18 med virkning fra udgangen juli 2018, har pålagt de kommunale bygningsmyndigheder et større arbejde. Lidt i kontrast til den forenkling der oprindeligt var lagt op til.

SIDE 14

FRA KLOGE KVADRATMETER TIL INTELLIGENT BYUDVIKLING AB18-AFTALESYSTEMET – FORTSAT PRÆGET AF FRAVIGELSER Efter næsten et år med AB18Aftalesystemet, rejses der stadig kritik af blandt andet mange fravigelser.

Kommunerne prøver ofte at sikre sig via fravigelser i bygherrerollen, når man spørger byggeriets parter SIDE 12

Kuben Management giver sit bud på, hvordan kommunerne kan styrke deres rolle i forhold til at skabe rammer om menneskers liv.

SIDE 30

KLIMAATLAS VÆBNER DANMARK MOD FREMTIDENS EKSTREME VEJR NOVEMBER 2019

DMI har udviklet et Klimaatlas med viden om fremtidens vejr, som skal hjælpe kommuner og forsyninger med at sikre borgerne og materiel mod de potentielt voldsomme konsekvenser af fremtidens ekstreme vejr.

SIDE 46

4

TEKNIK & MILJØ

VEJFORUM 2019 DEN 4-5 DECEMBER BYDER VI INDENFOR PÅ STAND NO. 110.

VEJAFVANDING OG KLIMATILPASNING TIL LANDETS KOMMUNER Det er som regel vanskeligt at stå oppe på vejen og vurdere, hvad der kan være galt med ledningerne i jorden. Men omfattende erfaringer viser, at manglende afvanding ofte skyldes dårlige brønde (fx defekte vandlåse) eller sammenfaldne og meget slidte ledninger, der hindrer vandet i at nå ud i hovedledningen.

I mange tilfælde viser det sig, at vejbrønd og stikledning ikke har været tilstrækkeligt vedligeholdt – ofte grundet manglende ressourcer. Det kan medføre en øget forekomst af rotter samt udvaskning af bærelag i vejkassen. I disse tilfælde kan en genopretning blive en dyr affære.

I langt de fleste tilfælde afhjælpes de akutte skader over driftsbudgettet. Der er dog sjældent afsat tilstrækkelige midler til at fastholde et bare nogenlunde kvalitetsniveau af brønde og stikledninger i kommunerne, og der mangler anlægsmidler til at gennemføre større, mere systematisk og planlagt vedligehold.

Aarsleff Rørteknik mindsker gener og omkostninger betydeligt med vores gennemtestede strømpeforingsmetode der sikre plads i anlægsbudgettet til mere spændende projekter end kloakfornyelse.

TRADITIONEL OPGRAVNING

STRØMPEFORING BEHOV FOR OPGRAVNING

INSTALLATIONSTID

PLADSBEHOV VED UDFØRSEL

FORSTYRRELSE AF OMGIVELSERNE

HOLDBARHED

CO2 UDLEDNING

www.aarsleffpipe.dk/vejafvanding

Indhold

9

16

KTC ÅRSMØDE 2019 i klimaets tegn

DEBAT: Kommunerne skal skabe bæredygtige løsninger

3

LEDER

Verden er kompleks – Byggeri i særdeleshed

Tema indhold

KTC: KOMMUNEN & KLIMAET

8

Årsmøde: KOMMUNEN og KLIMAET i fokus

9

KTC ÅRSMØDE 2019 i klimaets tegn

50

NOVEMBER 2019

20

6

Flere kommuner stiller skarpt på bæredygtige bygninger

TEKNIK & MILJØ

4

Tre skarpe spørgsmål

TEMA: BYGGERI & EJENDOMME

12

AB18 -aftalesystemet – fortsat præget af fravigelser

14

BR18 presser kommunernes bygningsmyndigheder

16

DEBAT: Kommunerne skal skabe bæredygtige løsninger

18

Smart brug af data giver bedre udnyttelse af kommunale haller

Indhold

Flere kommuner stiller skarpt på bæredygtige bygninger

22

Enstedværket er under nedrivning

26

Bæredygtigt byggeri og den kommunale rolle

30

Fra kloge kvadratmeter til intelligent byudvikling

32

Radon – den snigende dræber

35

Byg & Miljø bygger videre

36

Historisk mølle renoveres og bringes tilbage til fremtiden

38

Aarhus: Energiledelse med succes

NATUR & MILJØ

42

Der skal være styr på campingpladserne – kommunerne har tilsynet

46

Klimaatlas væbner Danmark mod fremtidens ekstreme vejr

48

Når vandet kommer: Guide hjælper grundejerforeninger

22

Enstedværket er under nedrivning

36

Historisk mølle renoveres og bringes tilbage til fremtiden

42

Der skal være styr på campingpladserne – kommunerne har tilsynet

TEKNIK & MILJØ

NOVEMBER 2019

20

7

KTC ÅRSMØDE 2019

KOMMUNEN og KLIMAET I FOKUS Det blev et årsmøde med udgangspunkt i befolkningens ønske om, at klimaet kommer øverst på ønskesedlen. Og kommunerne kommer til at spille en ganske væsentlig rolle i udmøntningen

TEKST / JESPER VILLUMSEN

Sekretariatschef, KTC FOTO/ Raimonda SelvenyteKulikauskiene, Lotus Photography

K

TCs formand Lars Mørk indledte med at glæde sig over at Folketingsvalget er blevet kåret til et klimavalg. Han sagde: - I den tekniske sektor kan vi kun begejstres over at der kommet dette paradigmeskifte i borgernes holdning, som kræver handling på et af vores centrale arbejdsfelter, at begrænse CO2 udslippet. Jeg mindes ikke hvornår noget fra den tekniske sektor sidst har stået øverst på vælgernes ønskeseddel.

Lars Mørk ser frem til den nye klimalov og de klimahandlingsplaner, som bliver nødvendige for at nå målsætningen. KTC vil arbejde for, at den bliver ambitiøs, virksom, administrerbar og finansieret.

KTCs formand har tidligere gjort opmærksom på, at vi mangler mere viden om, hvad der virker og særligt viden om hvor meget den enkelte indsats bidrager på CO2-regnskabet. Vi skal sikre os, at vores indsatser ikke bliver spildt som følge af måske populære indsatser,

Afventer portræt KTCs formand Lars Mørk, under årsmødets indledning.

som viser sig uvirksomme på bundlinjen. Jens Egdal opfordrede også til, at denne opgave blev løst under hans afsluttende oplæg fredag eftermiddag.

NOVEMBER 2019

PROGRAM I SEKS SPOR På eftermiddagens program var der seks spor, som gav deltagerne mulighed for at drøfte det emne ved den grønne omstilling, som de fandt mest interessant. Der var en KTC-vært på alle spor.

Emnerne var, hvad planloven kunne indeholde af klimatiltag, vigtigheden af det integrerede energisystem, energibesparelser i ejendomme, diskussion af 8

TEKNIK & MILJØ

om ledelse bliver en endnu mere tværgående disciplin, gode eksempler på arbejdet med grøn mobilitet og sidst men ikke mindst en diskussion om, hvad det kræver for at gøre kommunale indkøb mere grønne.

KTCs formand brugte sin introduktionstale til at takke de mange medlemmer af KTCs faggrupper for deres store og uvurderlige indsats, samt ikke mindst at sende en stor tak til de mange chefer og kommuner, som prioriterer, at der er plads til at gøre denne forskel for kommunernes interessevaretagelse.

Faggrupperne leverer en massiv mængde høringsbidrag på teknik og miljøområdet. Bidrag som danner grundlaget for de høringssvar, som KL sender på vegne af kommunerne. Efter denne tak kunne han fortælle, at KTC opgraderer indsatsen på klimaområdet.

TVÆRGÅENDE FAGGRUPPE PÅ VEJ I KTC er vi i gang med at dannet en tværgående faggruppe der kan favne de mange forskellige fagligheder der skal bringes i spil når vi arbejder med Klimaloven og klimahandlingsplanerne.

Sådan at KTC kan bidrage til, at kommunerne bliver inddraget, som centrale parter, i den grønne omstilling, og at indsatserne kommer til at give effekt og kan virke i den kommunale virkelighed.

Du vil i de kommende numre af dette magasin kunne læse flere artikler, som er inspireret af diskussioner og erfaringer fra årsmødet. Det gør vi for at endnu flere kan få glæde af diskussionerne. På de næste tre sider kan du se udvalgte stemningsbilleder fra årsmødet.

KTC takker alle deltagere, oplægsholdere, Odense Kommune og samarbejdspartnere for deres uundværlige bidrag til KTC ÅRSMØDE 2019.

KTC ÅRSMØDE 2020 Årsmødet til næste år, i 2020 bliver afholdt den 22. og 23. oktober 2020 i Aalborg.

Du kan finde alle oplæg fra årsmødet på årsmødets hjemmeside under ’downloads’. Hvor du også kan finde deltagerlisten og se hele programmet. [Ved ikke lige, hvordan at det bliver kommunikeret bedst muligt] Du er altid velkommen til at kontakte sekretariatet med ros, ris, forslag, kommentarer omkring KTC ÅRSMØDE. Skriv til ktc@ktc.dk Der var 244 deltagere. De kom fra 66 kommuner, 3 styrelser, en lang række branche- og interesseorganisationer. Samt en række repræsentanter fra virksomheder, som bidrog og var nysgerrige på emnet.

REPORTAGE

VI BYGGER FREMTIDENS VEJE Få den rigtige løsning til dit projekt.

Kontakt os på 4598 9898

colas.dk

Lars Mørk, formand for KTC, bød velkommen med et håb om en god klimalov, og et stort tak til KTCs helte, faggruppeformænd og -medlemmer, samt deres hjemkommuner.

KTC ÅRSMØDE 2019

Kvalitet og konkurrencedygtig pris

i klimaets tegn

K

TC bød 244 gæster velkommen til KOMMUNEN og KLIMAET, som var temaet for KTC ÅRSMØDE 2019. I år var Odense værtskommune, og ODEON lagde lokaler til konferencen. I temaets ånd var der lagt vægt

på en helt ny og bæredygtig stil, hvor genbrug og klimavenlighed var i højsædet for både produktion og afvikling af årsmødet – blandt andet var alle skiltene håndtegnet på genbrugspapir i stedet for roll-ups af plast og aluminium som normalt.

Støjreducerende asfalt

TEKST / JESPER VILLUMSEN

FOTOS/ Raimonda SelvenyteKulikauskiene, Lotus Photography

Jane Jegind, By og Kulturrådmand hos Odense Kommune, bød KTC ÅRSMØDE 2019 velkommen til Odense.

Gæsterne blev mødt af bæredygtige navneskilte og kopper af bioplast med navn, som skulle følge dem hele vejen igennem årsmødet.

NOVEMBER 2019

Innovative og bæredygtige løsninger

Sekretariatschef, KTC

Udlægning, reparation og vedligehold TEKNIK & MILJØ

9

KTC ÅRSMØDE 2019

Her ses Karsten Biering Nielsen, vicedirektør for Byen Udvikling, om København Kommunes indsats for at blive CO2 neutral. Plenum blev afholdt i ODEONS store sal.

Anders Eldrup, næstformand for CONCITO, fortalte om den grønne udvikling med fokus på den personlige rejse. Han indledte med erindringer om, hvordan Finansministeriet tidligere så på vindmøller.

På torsdagens energi-spor talte Lars Aagard, administrerende direktør ved Dansk Energi, om fremtidens krav til infrastrukturen, når mange flere har el-biler.

NOVEMBER 2019

Om fredagen leverede Jens Egdal, direktør for transport, byer og mobilitet hos Rambøll, det afsluttende oplæg om Bæredygtige byer med fokus på de valg, som skal træffes på både kommune- og borgerniveau. Han opfordrede til, at der blev fundet fælles regnemetoder, så vi på tværs af kommunerne kan gøre op, hvad der virker.

Der var god mulighed for at netværke og diskutere vigtige emner ind imellem de forskellige oplæg, spor og fagsessioner.

10

TEKNIK & MILJØ

REPORTAGE

Genbrug er go’ brug. Der var ikke bestilt nye kuglepenne og blokke til årsmødet.

Torsdag eftermiddag bød på flere spændende spor, hvor der var plads til livlige debatter og diskussioner på baggrund af oplæg om alt fra kommunale ejendomme til klimavenlige indkøb.

Medarbejdere fra Odense Kommune tog gæsterne rundt på fem ture i Odense by både til fods og på cykel.

NOVEMBER 2019

Plenum blev afsluttet med en refleksionsdebat, hvor gæsterne besvarede spørgsmål om klimafore­ byggelse via en app på deres mobiltelefon. Dette blev modereret af Anna Esbjørn fra CONCITO i selskab med et panel bestående af Anders Eldrup, Jens Hoff og Karsten Biering Nielsen.

TEKNIK & MILJØ

11

TEMA / BYGGERI OG EJENDOMME

AB18-Aftalesystemet

– fortsat præget af fravigelser

Efter næsten et år med AB18Aftalesystemet, rejses der stadig kritik af blandt andet mange fravigelser.

Kommunerne prøver ofte at sikre sig via fravigelser i bygherrerollen, når man spørger byggeriets parter

TEKST / PETER MUNK

KTC Kommunale ejendomme, Bygningschef Aalborg Kommune NOVEMBER 2019

FOTO/ Danishsuburb, Colourbox

12

TEKNIK & MILJØ

E

fter tre års intensivt arbejde i AB-udvalget lykkedes det sidste år at opnå enighed om nye frivillige standardaftalebetingelser for byggeog anlægsarbejder i det såkaldte AB18-aftalesystem.

Bygge- og anlægsbranchen kan benytte frivillige standardvilkår ved indgåelse af kontrakter om udførelse og rådgivning i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder.

Standardvilkårene kaldes ”Almindelige betingelser”, - forkortet AB. Standardvilkårene er ”agreed docu-

ments”, det vil sige byggeriets parter er nået til enighed om indholdet.

Det nye tidssvarende AB18-aftalesystem skal forbedre arbejdsprocesserne og være med til at mindske antallet af tvister og konflikter, når kontrakter for bygge- og anlægsprojekter indgås, så et effektivt og produktivt byggeri understøttes.

FORHANDLINGEN OM AFTALEN KL repræsenterede kommunerne i forhandlingerne sammen med Henrik Rudfeld fra Aarhus Kommune som var udpeget i samarbejde med KTC. Fra den kommunale side valgte man at bakke op om Bygherreforeningens anbefalinger til forhandlingerne og der var udarbejdet et katalog over ønsker til det nye AB18 system fra bygherreperspektivet.

Som i alle forhandlinger handler det om at nå til fælles enighed og parterne har da også måtte indgå nogle kompromiser, og der er enighed om at AB18 aftalerne bør indgås så vidt muligt unde forbehold og fravigelser, men mere om det senere.

KRITIK FRA BYGGERIETS PARTER Flere af byggeriets parter, herunder Dansk Byggeri og Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, har en oplevelse af at de offentlige bygherrer fraviger AB(R)18 i ”stort” omfang og af kommunerne er den offentlige bygherre der fraviger mest.

Som tidligere nævnt er det nye AB18 er forhandlet aftalegrundlag der som udgangspunkt skal anvendes uden fravigelser. Jvf. FRI vil fravigelser øge transaktionsomkostningerne ved indkøb for begge parter og fordyre projekterne.

NY VIDEN

Samtidig medvirker fravigelserne til at øge konfliktniveauet i og med, at fravigelserne altid går ud på at flytte yderligere risiko til leverandørerne. At mindske transaktionsomkostninger og sænke konfliktniveauet var netop de ting, som de nye aftaledokumenter skulle fremme.

FRI har over for KTC udtrykt sin bekymring og fremsendt en række eksempler på fravigelser i kommunale udbud fra de sidste fire måneder.

Vi vil ikke i denne artikel kommentere på de enkelte udbudssager, men KTC faggruppen for Kommunale ejendomme har på baggrund af henvendelsen forespurgt ud i lokalkredsene om deres erfaringer med brug af AB18.

LOKALKREDSENE MENER De fleste kommuner har valgt at følge AB18 så vidt muligt uden fravigelser, men der er også kommuner der ser tiden an.

De fleste kommuner har ikke egne jurister/advokater der kan hjælpe med implementeringen De fleste kommuner har valgt at bruge ekstern jurist/advokat til udarbejdelse af standard paradigmer samt rådgivning i konkrete projekter De eksterne jurister/advokater rådgiver bygherren uden skelen til at AB(R)18 er et forhandlet kompromis Bygherren rådgives om fravigelser, præciseringer og tilføjelser som er svære at modsige, både fra Advokater men også fra Bygherrerådgivere som typisk er medlemmer hos FRI eller Danske Ark,

Bygherren vil gerne skabe nogen erfaring men vil gå med livrem og seler (fravigelser) Nogle fravigelser, præciseringer og tilføjelser er acceptable hvilket betænkningen også peger på Fx kan der være nogle standardfravigelser der kan være særlige for Kommunerne, herunder betalingsbetingelser. Kommunerne er underlagt en økonomistyring der ikke fremmer en kort betalingsfrist.

Nogle kommuner oplever at Rådgiverne anbefaler at følge det gamle ABR89 da det vil blive dyrere for Kommunen at følge det nye ABR18.

DE ER PÅ VEJ Langt de fleste kommuner har eller er i proces med at få opdateret deres udbudsstrategier så de bedre er afstemt med AB18. Fx har de fleste kommuner imødekommet ønsket om at ændre kravet til arbejdsgarantier som nu først bringes i spil ved projekter over en mio. kroner De kommunale bygherre oplever stigende udfordringer med manglende produktivitet, fejl og mangler samt skrantende samarbejde.

Håbet var at AB18 kunne skubbe det i den rigtige retning, men det opleves at aftalegrundlaget har mere fokus på tvister og konflikt håndtering end på det gode samarbejde.

Dårligt samarbejde i byggebranchen koster de kommunale bygherre og samfundet dyrt i form af voldgiftssager, konflikter og manglende fremdrift.

Der tegner sig således et billede af en branche som i fællesskab har brug for at finde fælles fodslag i

brugen af AB18, dele erfaringerne gode som dårlige så det gode samarbejde kan styrkes.

FØLG ELLER FORKLAR AB 18-systemet fastsætter en lang række nye pligter for alle parter i et byggeri og særligt også for bygherren. Det er vigtigt, at man som bygherre sætter sig ind i det nye aftalesystem.

Det anbefales at Kommunerne følger det nye AB18-system, da det rummer mange gode muligheder og værktøjer, som vil styrke kommunernes bygherrerolle og samarbejdet med byggeprojektets øvrige parter.

Såfremt en kommunal bygherre helt eller delvist fraviger AB18-systemet bør den kommunale bygherre anvende et følg eller forklar-princip. Det vil sige, at den kommunale bygherre i udbudsmaterialet konkret bør tage stilling til eventuelle fravigelser, præciseringer og tilføjelser fra AB-systemet og begrunde dem fagligt, for derved at sikre at en kommunal bygherre alene på et sagligt og velbegrundet grundlag fraviger AB18-systemet. Ovenstående princip er i øvrigt besluttet for alt statsligt byggeri.

Det er vigtigt at pointere at fravigelser ikke som sådan er ulovlige, men kan anvendes når de er velbegrundede og nødvendige for opgavens løsning (jf. side 13 i dommerbetænkningen – samt ministerens svar til folketinget).

Det er ligeledes vigtigt at skelne mellem tilføjelser, præciseringer og fravigelser, herunder de som er forudsat i betænkningen.

Kildemateriale: Bygherrevejledning 2019 fra transport-, bygnings- og boligministeren AB18 Guiden fra Bygherreforeningen Betænkning AB18

KTC ANNONCESALG

KONTAKT@VENDEMUS.DK, (+45) 2750 7080, (+45) 7222 7080, WWW.VENDEMUS.DK TEKNIK & MILJØ

NOVEMBER 2019

- BANNERE - KTC.DK - KTC NYHEDSBREVE - PRINTANNONCER - KTC SPONSORATER - KTC KONFERENCER - KTC UDSTILLINGER 13

TEMA / BYGGERI OG EJENDOMME

BR18 PRESSER KOMMUNERNES BYGNINGSMYNDIGHEDER TEKST / HANS EGHØJ HANSEN

Formand faggruppen Byg, KTC Afdelingsleder Byggeri, jord, grundvand Center for Natur, Miljø og byggeri Herning Kommune

NOVEMBER 2019

FOTOS/ Henrik Laursen, Colourbox

14

TEKNIK & MILJØ

Implementeringen af det nye BR18 med virkning fra udgangen juli 2018, har pålagt de kommunale bygningsmyndigheder et større arbejde.

Lidt i kontrast til den forenkling der oprindeligt var lagt op til.

D

e lovændringer som nu er indført som en følge af BR18 er primært afledt af en efterspørgsel fra Dansk Industri, Dansk Byggeri og tilsvarende private faglige interesseorganisationer.

Der har bl.a. været påpeget utilfredshed med de kommunale sagsbehandlingstider og en generel utilfredshed med at byggelovgivningen bliver fortolket lidt forskelligt rundt omkring i landets kommuner. Dette set i lyset af en relativ høj byggeaktivitet, hvor de kommunale sagsbehandlingstider og afvigelser er en reel økono-

misk parameter for byggeriets parter.

En af de større udfordringer med BR18 har været at få overblik over hvordan kommunerne skal arbejde sammen med de certificerede rådgivere som nu tager over på brand og konstruktioner efter årsskiftet 2020, dels hvordan vi skal agere og hvad vi skal påse.

I den lovbestemte overgangsperiode fra medio maj 2018 og frem til årsskiftet 2020, - har der desuden været flere opfølgninger fra TBST, Trafik-, Bygge-, og Boligstyrelsen, i forhold til justeringer af lovgivning og opfølgning af

vejledningerne. En naturlig konsekvens af en større lovændring som også har været en stor udfordring for lovgiver.

OGSÅ EN KOMMUNIKATIONSOPGAVE Vi må konstatere at den komplekse ændring i forhold til tidligere reglementer, har medført en meget stor administrativ byrde for kommunerne som ikke har været til stede før. Herudover er vi pålagt en meget større kommunikationsopgave omkring ændringen. Flere kommuner har tillid til at professionelle rådgivere har mulighed for

NY VIDEN

- Hans Eghøj Hansen, formand KTC faggruppe Byg

at foretage fyldestgørende ansøgninger, men vejen dertil er stadigvæk lang og ikke alle rådgivere har sat sig 100% ind i den fremtidige opgave.

En kommune oplyser f.eks., at man kun har modtaget 2 fyldestgørende ansøgninger ud af i alt 1800 ansøgninger. Det medfører at der skal afsættes enten resurser til at ”rykke” ansøgere for de manglende oplysninger eller der alternativt foretages en konsekvent afvisning indtil det foreligger. Det sidste nok kun en løsning for de færreste kommuner. Desuden må vi konstatere, at den private borger kun i meget få tilfælde er i stand til at ansøge om selv ganske simple bygninger, som f.eks. en udestue, carport o. lign, som ellers tidligere har været en mulighed.

Der har naturligvis også været andre påvirkninger, herunder udskillelsen af de kommunale beredskaber og afledte lovændringer på områderne. Man kan sige

INTERAKTION MED SKAT I overgangsperioden har kommunerne tilsvarende haft en ekstraordinær opgave fra SKAT. En opgave som er afledt af en systematisk kvalitetssikring af BBR som SKAT nu er ejer af. Opgaven afleder lister over ejendomme med afvigelser som kommunerne skal følge op på inden 6 mdr. Arbejdet giver ofte anledning til en lovliggørelse af et byggeforhold som i nogle tilfælde kan afklares med en lovliggørende byggetilladelse eller evt. med dispensationer. I værste fald med en fysisk lovliggørelse i form af nedrivning.

Opgaven vanskeliggørelse ved at et ulovligt forhold kan være både 20-30 år gammelt og kan gå tilbage til tidligere ejere og ejendomshandler. Den kommunale bygningsmyndighedsrolle er derfor ofte udfordret i en kompleksitet og rolle, som ofte må opleves meget negativt og kalder på juridiske as-

sistancer og en vanskelig kommunikation med ejerene.

EKSTRA NORMERING KOMPENSERES IKKE En simpel beregning for en kommune med omkring 100.000 indbyggere påviser afledt merarbejde på minimum 2-3 ekstra normeringer som følge af BR18 og opgaverne fra SKAT. I forhold til enkelte dele er kommunerne kompenseret via DUT midler, men langt fra tilstrækkeligt i forhold til den virkelighed vi står i lige nu, men nok også i forhold til de kommende år, hvor der fortsat vil være tilsvarende udfordringer med at få implementeret ændringerne og få kommunikeret det.

Alt i alt må man konkludere at intensionerne med lovændringen har været hensigtsmæssige og også på nogle punkter imødekommer formålet, men vejen er fortsat lang og vi er meget afhængige af at de certificerede og byggeriets øvrige parter også har forståelse af den.

KTC faggruppens arbejde har således været præget af ovenstående opgaver og tilbagemeldingerne til TBST og KL med de erfaringer og udfordringer kommunerne oplever i det daglige arbejde.

TEKNIK & MILJØ

NOVEMBER 2019

Alt i alt må man konkludere at intensionerne med lovændringen har været hensigtsmæssige og også på nogle punkter imødekommer formålet, men vejen er fortsat lang og vi er meget afhængige af at de certificerede og byggeriets øvrige parter også har forståelse af den.

at kommunerne i den sammenhæng har været mellem station og i overgangsperioden har været pålagt mange ekstraopgaver fra beredskaberne. Og på enkelte punkter vil vi også fremadrettet være pålagt opgaver fra beredskaberne.

15

TEMA / BYGGERI OG EJENDOMME

KOMMUNERNE SKAL S BÆREDYGTIGE LØSN Bæredygtighed og FN’s 17 verdensmål kan føles lidt abstrakte.

Kommunerne har muligheden for at tage det ned på et konkret niveau, som bygningsejere for blandt andet vuggestuer, skoler og ældreboliger.

Og de der tænker i byrum og klimasikring af vores byer.

TEKST / HENRIK GARVER

Adm. direktør, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI & MAJBRITT JUUL

Chef for energipolitik og bæredygtighed, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI

NOVEMBER 2019

FOTO/ Sommer, Colourbox

Kommunerne har ifølge Foreningen af Rådgivende Ingeniører et ansvar for at tage førertrøjen på i kampen om bæredygtighed i byerne.

16

TEKNIK & MILJØ

NY VIDEN

SKABE NINGER K

ommunerne bør gå forrest og tænke bæredygtighed ind i byggeriet, i driften af bygninger og ved at energieffektivisere.

Diskussioner om bæredygtighed kan være noget som foregår i højtflyvende diskussioner på verdensplan. Men kommunerne har muligheden for at gribe ”bæredygtighedsbolden” og reelt gøre forskel for borgerne. Det vil vi også se ved den kommende uges C40 topmøde.

Drift af bygninger og byggeriet er et oplagt sted at tage fat. Ser vi alene på udledninger af drivhusgasser, så står byggeriet samlet set for op mod 40 pct.

FRI mener, at den nye regering skal stille krav til bæredygtighed herunder byggeriets klimabelastning. For efterspørgslen hos bygningsejerne skaber endnu ikke det rette momentum til, at vi i Danmark når vores klimamål.

BØR GÅ FORREST Inden kravene er indfaset, vil vi opfordre til, at kommunerne af frivillighedens vej går forrest og stiller krav til bygningers samlede CO2e-aftryk. Det vil være med drive udviklingen den rigtige vej. For eksempel som i Roskilde Kommune, som har

en målsætning om 25% besparelse for indlejret energi og miljøpåvirkning.

Bæredygtighedsbegrebet er også forbrug af energi. Her har kommunerne et stort efterslæb, som FRI’s State og the Nation 2016 pegede på. Den nye regering vil komme med ønsker til yderligere energieffektiviseringer i offentlige bygninger.

Det håber vi kan hjælpe til at kommunerne prioriterer energieffektiviseringer, som både kan spare penge og give borgerne et bedre indeklima.

Bæredygtighed er meget mere end klimaaftryk. Det er også sociale og økonomiske aspekter. Derfor arbejder FRI for at bygningernes klimaaftryk bliver en del af de obligatoriske bæredygtighedskrav, som bør blive en del af bygningsreglementet.

HELHEDSORIENTEREDE BÆREDYGTIGE LØSNINGER Det er også vigtigt at kommunerne går forrest og generelt tænker i helhedsorienterede bæredygtige løsninger. Hvis man f.eks. bruger god tid i planlægningsfasen og beregner, om det ud fra bæredygtighedskriterier er bedst at renovere en bygning eller rive den helt ned og byg-

ge nyt, så får man den mest optimale løsning. Man tager altså et totaløkonomisk perspektiv (LCC), hvor man tager udgifter til både investering, drift og bortskaffelse med i betragtning. I den forbindelse bør reglerne for kommunernes anlægsloft gentænkes, så dette ikke bremser projekter der er godt for miljøet, borgerne og kommunernes økonomi. Det handler om at skabe bedre plads under anlægsloftet, hvis projekter indgår i kommunernes strategi for asset management / planlagt vedligehold.

GODE EKSEMPLER Der er allerede gode eksempler på, at kommuner går forrest og viser vejen. For eksempel Middelfart Kommune, der med Middelfart Rådhus, har fået den højeste score på bæredygtighedsskalaen – nemlig en DGNB Platin certificering. Og Sønderborg Kommunes ”ProjectZERO”, som vil reducere områdets samlede CO2-udledning til 0 allerede i 2029.

Så mulighederne er der. Hver kommune kan udvikle lokale løsninger, som giver mening i lokalt. Det bringer bæredygtig og verdensmålene ned på et niveau, som er relevant for alle borgere.

MEDLEM AF UDVALGET? NOVEMBER 2019

LÆS TEKNIK & MILJØ!

DET BEDSTE FAGTIDSSKRIFT FOR HELE DET TEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØ

17

ABONNEMENT PÅ TEKNIK & MILJØ KOSTER KR. 899,- FOR 11 UDGIVELSER - KØB POLITIKERPAKKE A’ 10 MAGASINER OG SPAR NÆSTEN KR. 3.000,- PR. ÅR

FOTO : WERK

RING PÅ 7228 2804

TEMA / BYGGERI OG EJENDOMME

Smart brug af data giver bedre udnyttelse af kommunale haller TEKST / LISE SØDERBERG

NOVEMBER 2019

Seniorprojekteder, Gate21 FOTO/ P. Qvist , Colourbox

18

TEKNIK & MILJØ

De danske kommuner har et generelt fokus på ressourceoptimering. Det handler om at udnytte de kommunale bygninger bedre. Det kan man ved at kombinere data om bygningerne og deres benyttelse. Dermed kan der også være et potentiale for energioptimering

P

rojektet Den Regionale Datahub har sat sig for at teste 12 prototyper på digitale løsninger på kommunale problemer inden for blandt andet driftsoptimering. Én af prototyperne tager

udgangspunkt i tre idrætshaller i Gentofte og Fredensborg Kommune.

I tæt dialog med de to kommuner er udfordringen blevet beskrevet, sendt i udbud og efterfølgende har

NY VIDEN

INTELLIGENT BRUG AF DATA ER VEJEN FREM Ved at kombinere data på kryds og tværs skabes det nødvendige overblik. Skal et tilsvarende billede skabes manuelt, kræver det, at kommunerne selv igangsætter en aktivitetsanalyse af kommunens idrætsfaciliteter.

En aktivitetsanalyse kan koste 200.000 kr. foruden arbejdstid og vil kun give et øjebliksbillede baseret på et par ugers stikprøver. Desuden kan hverken data fra aktivitetsmåling, lokalebookingssystem eller driftsudgifter stå alene, så kommunerne har behov for at finde en nemmere og billigere løsning til at sammenkoble data, skabe overblik og dermed sikre effektiv og optimal udnyttelse af idrætsfaciliteterne.

Et bud på dette er at udnytte de data, kommunerne har om hallerne, bookingerne og energiforbruget og supplere disse med sensordata. I den løsning, der er udviklet i Den Regionale Datahub, er der skabt et værktøj, der løbende monitorerer hvor mange personer, der er i hallerne og sætter data op over for energiforbrug. Dette er en langt billigere og mere effektiv løsning, som ikke kun viser et øjebliksbillede.

OVERBLIK OVER HALLERNES FAKTISKE BENYTTELSE Udviklingen af prototypen til bedre arealudnyttelse har bekræftet nogle af de antagelser, kommunerne har siddet med.

På meget kort tid er det lykkedes at udvikle et dashboard, der både giver fritidsområdet og ejendomsadministrationen i Gentofte og Fredensborg Kommune et klart og opdateret billede af, hvordan såvel ressourceforbruget i ejendomsdriften af kommunernes idrætshaller som tildelingen af haltider til foreninger og institutioner potentielt kan justeres.

- De data der er samlet i prototypen og som bliver visualiseret på dashboardet stammer fra to slags sensorer. Vi har dels afprøvet en persontæller, der ved at måle, hvor mange der passerer forbi et bestemt punkt, giver os indblik i hvor mange mennesker, der passerer ind og ud af hallen. Vi har desuden afprøvet en hallmonitor, som er en relativt nyudviklet sensor, der kan måle, hvor mange brugere der er på en idrætsbane. Tilsammen giver disse data os viden om, hvor velbesøgte hallerne er i praksis, fortæller Rikke Syberg Kjær, som er digitaliseringskonsulent i Gentofte Kommune.

MERE INFORMATION Interesserede kommuner kan kontakte seniorprojektleder Lise Søderberg på lise.soederberg@gate21.dk og høre nærmere om, hvordan de kan blive en del af opskaleringsprojektet.

UDNYTTES KUN 45 & AF TIDEN Resultatet af en testperiode på halvanden måned i tre haller i de to kommuner viser, at hallerne kun er udnyttet 45 procent af tiden.

Dette tal overraskede kommunerne, men resultatet ligger godt på linje med et forskningsprojekt fra Idrættens Analyseinstitut og Syddansk Universitet, som via manuelle tællinger er kommet frem til, at idrætshaller står tomme mere end 50 procent af tiden.

Ved at krydse data fra bookingsystemerne med sensorerne skabes et godt overblik over den forventede benyttelse i forhold til den faktiske benyttelse.

- Hvis dashboardet viser, at der slet ikke møder nogen brugere op i en bestemt idrætshal hver eneste tirsdag eftermiddag, hvor hallen ellers er booket inde i vores system, så er der nu en rød knap, der lyser, siger Rikke Syberg Kjær.

- Nu har vores kolleger på fritidsområdet fået et dialogredskab til at tage en snak, hvis en forening ikke møder op i hallen, når de har reserveret tid. Ofte har man andre foreninger på hånden, der rigtig gerne vil skabe et attraktivt træningstilbud til deres medlemmer, fortsætter hun.

Også i Fredensborg Kommune finder man resultaterne brugbare. Cindy Danieles, der er digitaliseringskonsulent i Fredensborg Kommune supplerer: - Idrætsfaciliteterne er de mest efterspurgte blandt foreningerne, særligt fra kl. 16 til 20 på hverdage. Der er således rift om idrætsfaciliteterne, hvilket stiller kommunerne over for udfordringen at kunne tilbyde de bedst mulige faciliteter så omkostningseffektiv som muligt.

GIVER OGSÅ GEVINST FOR DRIFTEN - Vi skal have respekt for anvendelsen af bygninger og arealer, men også fokus på effektiv og optimal udnyttelse, fortæller Charlotte Breinholt, strategisk projektleder i Fredensborg Kommune. For målet med arealoptimering er at skabe optimale rammer i bygningerne, så de lever op til fremtidens behov, men samtidig sikre en varig nedgang i driftsudgifterne.

KMD DIMA har beregnet de mulige gevinster for partnerorganisationen Gate 21, der er projektleder for Den Regionale Datahub.

Skaleres løsningen op på landsplan vil der ved 55 procent uudnyttet kapacitet i en hal kunne spares ikke mindre end 203 millioner kroner til el og ventilation, hvilket svarer til op mod 36.953 tons CO2. Der ligger så mange gevinster i denne prototype, at styregruppen for Den Regionale Datahub har besluttet at invitere kommuner i Region Hovedstaden og Region Sjælland til at afprøve prototypen i 2020.

TEKNIK & MILJØ

NOVEMBER 2019

SNC-Lavalin Atkins på blot tre en halv måned udviklet en prototype, der giver det længe ønskede overblik over den faktiske benyttelse af kommunernes haller.

Løsningen blev testet fra august til september 2019 i haller og foreningslokaler i begge kommuner.

19

TEMA / BYGGERI OG EJENDOMME

Flere kommuner stiller skarpt på bæredygtige bygninger Siden februar 2019 har 10 kommuner valgt at blive medlem i non-profit organisationen Green Building Council Denmark (DK-GBC), således at i alt 30 kommuner nu er medlem.

DK-GBC har i denne forbindelse rundet 350 medlemmer af foreningen.

Denne skole på Duevej på Frederiksberg, tegnet af aart architechts er diamantcertificeret.

TEKST / STINE DYSSEL ENGEL NOVEMBER 2019

Kommunikationsmedarbejder Green Building Council Denmark ILLUSTRATION/ GBC

20

TEKNIK & MILJØ

B

ygge- og ejendomsbranchen er gået forrest med en bæredygtighedsstandard, DGNB som administreres af DK-GBC, der skal sikre bæredygtigt og klimavenligt byggeri, og nu følger kommunerne trop.

Kommunerne ønsker at bygge bæredygtige skoler og børnehaver og gennem DGNB-certificeringen få dokumentation for godt indeklima, akustik, rengøringsforhold og screening for miljøfarlige stoffer.

For at sikre den ønskede kvalitet uddanner kommunerne i stigende grad deres medarbejdere i DGNB bæredygtighedscertificering så de kan stille specifikke bæredygtighedskrav i deres udbud af byggeri.

Samtidig ønsker kommunerne et

Hvis der er noget, DGNB er i stand til, så er det netop at definere det gode indeklima – derfor anvender vi i Roskilde Kommune DGNB til at forfølge Verdens mål nr. 4 i vores bygninger. Dette Verdensmål omhandler kvalitetsuddannelse, og her er det gode indeklima en altafgørende faktor Klaus Kellermann, Bygherrerådgiver Roskilde Kommune

fagligt fællesskab, Søren Tegen Pedersen, konstitueret administrerende direktør i Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune fortæller: - Green Building Council Den-

mark arbejder med nogle allerede afprøvede værktøjer i forhold til at bygge dokumenteret bæredygtigt.

Praktiske erfaringer med disse værktøjer fra andre kommuner danner et vidensfællesskab, som

NY VIDEN

ØGET POLITISK FOKUS En anden vigtig årsag til den bæredygtige byggetrend blandt kommunerne skyldes et øget kommunalpolitisk fokus på FN´s Verdensmål.

Det øgede fokus mærkes hos Green Building Council Denmark, og er en direkte medvirkende årsag til at kommuner ønsker at bygge mere bæredygtigt.

Direktør Mette Qvist uddyber: - Årsagen til den større interesse blandt kommunerne skyldes, at de ved at anvende vores værktøjer kan eksekvere en ejendomsstrategi, der taler ind i FN´s Verdensmål og få dokumentation for de respektive bidrag.

Overordnet set bidrager DGNB til 14 ud af de 17 Verdensmål, da DGNB certificeringen er bygget op omkring FNs definition af bæredygtighed. I Roskilde Kommune anvendes DGNB f.eks. til at forfølge Verdensmål 4 og Bygherre-rådgiver Klaus Kellermann uddyber: - Hvis der er noget, DGNB er i

stand til, så er det netop at definere det gode indeklima – derfor anvender vi i Roskilde Kommune DGNB til at forfølge Verdens mål nr. 4 i vores bygninger. Dette Verdensmål omhandler kvalitetsuddannelse, og her er det gode indeklima en altafgørende faktor!” udtaler Klaus Kellermann, Bygherrerådgiver Roskilde Kommune.

ET SAMARBEJDE DK-GBC har indgået et partnerskab med Center For Offentlig Kompetenceudvikling (COK) for at skabe et fælles kursusprogram, der skal imødekomme den stigende kommunale efterspørgsel.

Initiativerne skal bidrage til at hjælpe kommunerne med at udbrede bæredygtige byggerier, både i forhold til nybyggeri og renoveringer.

Flere markante kommunale byggerier har de senere år opnået DGNB bæredygtighedscertificering, hvor de bedst kendte er rådhusene i Skanderborg og Middelfart.

OM GREEN BUILDING COUNCIL Green Building Council Denmark er en non-profit medlemsorganisation med 350 medlemmer (virksomheder og organisationer). Organisationen arbejder for at fremme bæredygtighed i bygninger og det bebyggede miljø i Danmark. Man tilbyder reel og uvildig granskning af byggeprojekters og byområders bæredygtige indsats. GBC formidler viden, afholder kurser og events om bæredygtighed og uddanner konsulenter og auditorer i bæredygtighedscertificering DGNB Denmark, som administreres af datterselskab DGNB.dk.

Alle DGNB-manualer er open source og kan downloades på dk-gbc.dk.

Byrum giver plads for børn og barnlige sjæle. Her er det fra

Israels Plads i indre

by København.

NOVEMBER 2019

er interessant for Københavns Kommune at deltage i.

TEKNIK & MILJØ

21

TEMA / BYGGERI OG EJENDOMME

TEKST / VIBEKE LUND ARKIL

Freelance journalist, Aptum Ink. FOTOS/ Rimeco

FRA KRAFTVÆRK TIL NY INDUSTRI Ved udgangen af næste år skal der være finkæmmet for de sidste stumper af beton, jern og metal, så næsten alle spor efter et af Danmarks største kraftværker er slettet.

S

NOVEMBER 2019

Den 85 meter høje kedelbygning med de nederste etager blotlagt.

For at kunne fjerne den tophængte kedel, blev kedelbygningen i maj 2019 nedtaget ved sprængning.

På Rimecos website kan man se en detaljeret video af selve sprængningen.

22

TEKNIK & MILJØ

trategisk beliggende tæt ved grænsen til Tyskland og det europæiske elnet var Enstedværket et af Danmarks største kul-, og oliefyrede kraftværker. Placeret direkte på Nordeuropas største kul- og oliehavn, Aabenraa Havn, var der ingen smalle steder i fødekæden, værket kunne modtage fuldlastede skibe medbringende op til 150.000 tons kul eller 180.000 tons olie. En nødvendighed, når den store turbine slugte 200 tons i timen for at kunne levere sine 660 MW. Men d. 30. oktober 2013 blev den sidste kedel slukket. Ørsted, dengang DONG, havde som følge af en større satsning på vedvarende energi besluttet helt at lukke værket. Der skulle ikke længere brændes kul og olie af på Enstedværket i Aabenraa.

SOMMERFUGLE I MAVEN I 2016 rykkede de første nedrivningsmaskiner ind på det 29 hektar store område. Den lokale genvindingsvirksomhed, Rimeco, havde købt både kraftværk og grund af Ørsted. Med en aftale i hånden om, at Aabenraa Kommune ville købe grunden, når alt var væk, kunne direktøren se en god forretning i det årelange nedbrydningsarbejde, for værdifuldt metal var der rigeligt af.

- Vi gik selvfølgelig systematisk til værks og havde grundige analyser og beregninger at basere vores beslutning på. Men naturligvis har man en vis mængde sommerfugle i maven, når der er tale om så stort et projekt, hvor meget kan ske undervejs, fortæller Klaus Peter Riggelsen, administrerende direktør for Rimeco og fortsætter: - Sådan et værk indeholder jo også store mængder isolering og andet

NY VIDEN Den blotlagte Siemens-turbine.

Man fornemmer først dens størrelse når der kommer en mand ind i billedet.

Vi gik selvfølgelig systematisk til værks og havde grundige analyser og beregninger at basere vores beslutning på. Men naturligvis har man en vis mængde sommerfugle i maven, når der er tale om så stort et projekt, hvor meget kan ske undervejs,

er høje forventninger om et nyt erhvervseventyr i den sønderjyske kommune.

GENANVENDER HVER EN STUMP I 2016 var første etape af nedrivningen ved at være afsluttet.

Enstedværkets blok 2, der havde

huset et senere tilbygget halmog flisforbrændingsanlæg, var næsten væk, og processen var forløbet godt. Men foran projektchef Kim Andresen og hans kolleger tårnede blok 3, der blandt andet indeholdt den enorme kedelbygning, sig op – og opgaven var klar: Genanvend hver en

materiale, som er dyrt at bortskaffe, men når man ser på det som en kombineret genanvendelses- og ejendomsforretning, er det attraktivt for en virksomhed som os. Og så havde vi jo også en del erfaring, for vi har før løst store opgaver i stil med denne rundt om i Europa.

Resultatet er, at Aabenraa Kommune med udgangen af 2020 bliver ejer af et attraktivt havneområde. Et havneområde anlagt solidt nok til at huse kritisk infrastruktur og med direkte adgang til et 18 meter dybt havnebassin, der kan modtage selv de største skibe. Der

NOVEMBER 2019

- Klaus Peter Riggelsen

Det fuldt møblerede, men forladte kontrolrum gav en fornemmelse af, at medarbejderne blot var gået til frokost.

TEKNIK & MILJØ

23

TEMA / BYGGERI OG EJENDOMME

En stor del af arbejdet foregår med skærebrændere, da metallet er for solidt til maskinel opklipning.

NOVEMBER 2019

stump, der på nogen måde kan genanvendes.

- Det største indtryk var egentlig at komme ind i kontrolrummene.

Her stod skriveborde, kontorstole og reoler med ringbind i. Ja, der stod endda kaffekopper på bordene. Det lignede et sted, hvor medarbejderne ville komme tilbage fra frokostpause lige om lidt. Så den første opgave blev at finde nogen, der kunne bruge en masse kontor-

Selv solide jerndragere må bøje sig for dynamittens kraft. Foto: Rimeco

24

TEKNIK & MILJØ

møbler, griner Kim Andresen.

I mellemtiden sørgede dykkere for hermetisk at forsegle kølekanalen, der havde forsynet kraftværket med 85.000 kubikmeter vand i timen, så uvedkommende stoffer fra nedrivningen ikke ville ende i Aabenraa Fjord.

HÅNDKRAFT OG SKÆREBRÆNDERE - Vi har taget det bid for bid. Vores

førsteprioritet har været direkte genbrug, så alt hvad vi har kunnet sælge videre direkte, har vi taget først. Resten klipper vi op og sender til omsmeltning på stålværker og smelterier i Europa, siger Kim Andresen. ”Klippe op” dækker over en arbejdsopgave af de helt store. Ikke nok med at Enstedværket indeholdt enorme mængder af massivt jern og metal i form af kedler, turbiner, kabler og rør, selve værket var også bygget solidt. Så solidt at maskinel opklipning i mange tilfælde ikke er en mulighed.

- Enstedværket var et af det bedst byggede og mest moderne kraftværker i Danmark. Alene stålbjælkerne fra kedelbygningen er mellem tre og fire meter høje, og dem skal vi klippe op i stykker på 0,5 gange 0,5 gange 1,5 meter for at kunne udskibe dem. Vi har de sidste tre år haft mellem 20 og 30 mand på pladsen permanent.

Halvdelen af dem tager sig af maskinerne og resten arbejder med skærebrændere, fordi det er den eneste måde at komme igennem det på. Så det er fast arbejde, mener Kim Andresen.

GENANVENDER DET UMULIGE Fast arbejde er der også blevet til en række nye folk i en nærliggende hal. Opgaven med at nedrive værket gav nemlig Rimeco ideen til at investere i et helt nyt forretningsområde, eller rettere et specielt konfigureret anlæg til genanvendelse af skille-metal-

NY VIDEN

OM ENSTEDVÆRKET Opført første gang i 1924 og udbygget i 1958, 1969 og 1979. I 1997 blev værket suppleret med et halm- og flisforbrændingsanlæg.

Kedel fra Babcock & Wilcox, der forbrændte op til 200 tons kul i timen for at producere 540 grader varm damp ved et tryk på 200 bar.

ler, kabler, ledninger og lignende metalrestfraktioner. Anlægget, der ifølge direktøren er blandt de mest effektive af sin art i det nordlige Europa, neddeler materialer af forskellige størrelser og sorterer plast og metal med en renhedsgrad på helt op til 99,5 procent.

- Så opgaven med værket har også betydet, at vi er gået ind i den del

af genvindingsbranchen, der handler om forarbejdning, og det har vi gjort med succes. Vi kan nu genanvende materialer, som tidligere har været kendt for at blive eksporteret til Fjernøsten, hvilket der på det seneste heldigvis er blevet sat en stopper for. Nu kan vi håndtere det forsvarligt herhjemme, fortæller Klaus Peter Riggelsen.

Siemens turbine, der med en hastighed på 3.000 o/min. havde en kapacitet på 660 MW, dog op til 715 MW i kortere perioder.

Estimeret mængde jern og metal til genanvendelse: 12.000 – 15.000 tons Estimeret mængde betonknus til genanvendelse: 20.000 – 25.000 tons Estimerede mængder til bortskaffelse: 1.000 – 1.200 tons

Natur & Miljø 2020

Det haNDler OM

KliMaet g nin as ilp t a lim

l små en rd e V

Klimaforebyggels e

Mi ljø

Na tu r

m

Klima pla n

K

2

ov al

handl ing F tid m re

CO

Kl i

vores klimaarbejde

NOVEMBER 2019

Klima

Fra plaN til praKsis!

Vi skaber sammen grundlaget for det videre arbejde med en samlet tværfaglig indsats i klimaets navn.

Natur & Miljø konferencen på Odense Congress Center (OCC), den 3. og 4. juni 2020

TEKNIK & MILJØ

25

prOgraMMet FOrVeNtes Klar DeN 1. Marts 2020. har Du iDeer til Oplæg, så sKriV et par liNjer til eu@KtC.DK

TEMA / BYGGERI OG EJENDOMME

BÆREDYGTIGT BYGGERI – og den kommunale rolle TEKST / PETER MUNK

KTC Kommunale ejendomme Bygningschef Aalborg Kommune FOTOS / 232319, Colourbox

D

Træ eller beton? Hvordan bygger vi på den mest bæredygtige måde, og hvilket materiale er mest bæredygtigt? Skal vi gå på kompromis med krav og komfort for at spare på CO2’en og være grønne?

er er gang i debatten, men én ting er sikkert – det er en fælles opgave at løse de klimaudfordringer vi står midt i – og byggebranchen og ikke mindst den kommunale bygherre spiller en vigtig rolle!

Klimapåvirkningen er akut og en global udfordring.

Regeringen drøfter i øjeblikket en ny klimalov frem til 2030 – de nyeste tal fra energistyrelsen peger på at vi skal tre-firedoble hastigheden af den hidtidige CO2-reduktioner, hvis vi skal nå klimamålet og overholde Paris-aftalen.

Tiden er nu moden til at vi tænker mere holistisk omkring vores kommunale byggerier og flytter os fra en energieffektiviserings dagsorden til en mere bæredygtig dagsorden.

SEKS HURTIGE PRINCIPPER: - Brug færre materialer og mindre mængde - Bruge genbrugs materialer - Reducere energiforbruget til bygningsdrift til et niveau hvor det kan dækkes af vedvarende energi - Langtidsholdbare løsninger (lang levetid)

- Reducere antallet af kvadratmeter, ”kloge kvadratmeter” - Brug materialer med lav miljøpåvirkning (livscyklus betragtning)

BYGGERIETS BIDRAG TIL FN’S VERDENSMÅL FN’s 17 verdensmål giver den kommunale Bygherre en unik mulighed for at sætte det bæredygtige byggeri på dagsordenen.

Bæredygtigt byggeri understøtter en række af verdensmålene, men vi skal som bygherre være i stand til at give konkrete bud på, hvordan de lever op til verdensmålene og kunne gøre dem målbare.

FN har defineret 17 overordnede mål med 169 delmål og hele 230 såkaldte indikatorer. Hvordan får vi det gjort konkret og målbart?

I Aalborg Kommune har vi vedtaget en strategi der følger principperne i bæredygtigheds certificeringsmodellen DGNB fra DK-GBC. Modellen er tilpasset de Danske forhold, krav og adskiller sig fra andre ordninger ved at havde manualer der passer til typiske kom-

I EU står byggeriet for ca.: 8% af 20-35% af de 33% af 40% af 40% af arbejdsstyrken væsentlige skader vandforbruget materialeforbruget energiforbruget

på miljøet NOVEMBER 2019

I Danmark står byggeriet for:

26

TEKNIK & MILJØ

30% af den samlede affaldsmængde

5% af bruttonationalproduktet

NOVEMBER 2019

DEBAT

munale byggerier som kontor, undervisning- og børne institutioner mv.

DGNB-modellen figur 2, bidrager mere eller mindre til 14 af de 17 verdensmål og gør bæredygtighed handlingsorienteret ved at sætte bæredygtighed på formel og målbare.

- Vi vil frem til den ”bæredygtige business case” så vi kommer tættere på den reelle værdi af de forbedringer som verdensmålene tilføre byggeriet og dennes processer. På den måde kan vi bedre give politikerne et klart billede af, hvad deres investeringer i bæredygtighed afstedkommer, siger Peter Munk TEKNIK & MILJØ

27

TEMA / BYGGERI OG EJENDOMME

Vi vil frem til den ”bæredygtige business case” så vi kommer tættere på den reelle værdi af de forbedringer som verdensmålene tilføre byggeriet og dennes processer. På den måde kan vi bedre give politikerne et klart billede af, hvad deres investeringer i bæredygtighed afstedkommer - Peter Munk fra KTC Faggruppen, Byggeri & Ejendomme og Bygningschef i Aak Byg

Sociokulturel og funktionel kvalitet

Miljømæssig kvalitet

Teknisk kvalitet

NOVEMBER 2019

Proceskvalitet

Figur 1 certificeret byggeri.

28

TEKNIK & MILJØ

Økonomisk kvalitet

fra KTC Faggruppen, Byggeri & Ejendomme og Bygningschef i Aak Byg

BÆREDYGTIGT BYGGERI – HVOR ER VI NU!

I Aalborg Kommune har vi en lang tradition for at tænke og arbejde bæredygtigt og har de sidste tre år deltaget i et EU Interregionalt støttet projekt Green Building AZ. Projektet har givet en værdifuld erfaring med bæredygtig adfærd i eksisterende daginstitutioner samt DGNB. Der er stort potentiale i at arbejde strategisk med bæredygtig adfærd.

Fx har vi reduceret energiforbruget med 4% og mindsket CO2 aftrykket væsentligt med bla. affaldssortering ol. Med DGNB kan vi bygge 30% mere bæredygtigt set i forhold til traditionelt lavenergibyggeri efter BR18 til samme anlægspris. (relativ bæredygtighed) Med fokus på totaløkonomi LCC som beslutningsværktøj med lidt større anlægsinvestering og mindre driftsudgift, kan vi bygge mere bæredygtigt (absolut bæredygtighed).

Den kommunale budgetmodel giver ikke incitament til at tænke totaløkonomisk.

Bæredygtighed kan gøres til et tildelingskriterie og dermed et konkurrenceelement i udbud, både i valg af rådgiver og entreprenør.

Udvælg 3-5 væsentlige bæredygtighedskriterier hvor der stilles minimumskrav for det konkrete projekt, så det ikke bliver en pointjagt for point skyld.

HOLDER IKKE MÅLENE Vi kan konstatere at vores bygninger sjældent performer som forventet. Til at imødegå det har vi gode erfaringer med: - Udbud med forhandling = bedre afstemt tilbud - Projektgranskning og Commisioning proces, Cx - Funktionsafprøvning og performancetest - Bygherren styrende for IKT-aftalerne - Aktiv og involverende bygherre – stil de rigtige krav rigtigt.

- Bæredygtigt byggeri kræver kompetencer, og vi lykkedes bedst når alle i værdikæden har

DEBAT

Figur 2: Verdensmål og DGNB relation

BÆREDYGTIGHED SOM MAINSTREAM I Aalborg Kommune udarbejdede vi tilbage i 2015 en række bæredygtighedsmanualer der bygger på DGNB principperne.

Det har vist sig svært at få hele værdikæden til at sætte sig ind i manualerne, samtidig er det svært og ressourcekrævende at holde egne manualer opdateret i takt med branchens udvikling, så overvejelsen går på om de skal opdateres eller vi kan følge de nye DGNB-manualer eller en kommende frivillig bæredygtigheds klasse.

En samlet byggebranche peger på behovet for at indarbejde en bæredygtighed klasse i bygningsreglementet, og det er således også lovet til BR20.

Konceptet for den nye frivillige bæredygtighedsklasse trækker dog noget ud da man ønsker at implementere EU-Kommissionens bud på metode til vurdering af bæredygtigt byggeri. Metoden kaldes Level(s) Ordningen ser bla. på standardisering af data for miljøpåvirkninger, og der vil således blive et øget behov for gode EPD’er fra virksomheder/producenter. Indsamling af data er i dag en stor cost driver for bæredygtighedsarbejdet.

Level(s) er IKKE en ny certificeringsmodel, men et fælles ”Framework” sprog og værktøj for bæredygtighed og cirkulær økonomi i EU. Level(s) testes i øjeblikke af en række aktører i Danmark Level(s) og ny frivillig bæredygtighedsklasse i bygningsreglementet kan således være vejen frem mod at gøre bæredygtigt byggeri mainstream i hele EU.

FAKTABOX ROADMAP FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI, AALBORG I Aalborg Kommune er der en lang tradition for at tænke og arbejde bæredygtigt: 1992 RIO EARTH SUMMIT FN-konference om miljø og udvikling.

Beslutning om Lokale Agenda 21-planer.

Kommissionen for bæredygtig udvikling, CSD blev etableret.

1994 AALBORG CHARTER Bæredygtighedsinitiativ godkendt af deltagerne på den første europæiske konference om bæredygtige byer i Aalborg. Mere end 3000 lokale myndigheder fra mere end 40 lande har underskrevet Aalborg chartret.

1995 – 2018 LAVENERGIBYGGERI BR95, BR 2008, BR2010, BR2015 og nu BR2018. fokus på lavenergibygninger. I 2018 introduceres ideen om en frivillig bæredygtighedsklasse, som forventes at være på plads inden 2020.

2015 BÆREDYGTIGHEDSMANUALER I 2012 blev DGNB introduceret i Danmark, og i 2015 fik Aalborg sine egne DGNB-inspirerede bæredygtighedsvejledninger.

DGNB er baseret på en holistisk idé om balance mellem, sociokulturel og funktionel kvalitet, miljømæssig, økonomisk, teknisk og proceskvalitet.

2020 NY BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI Ny bæredygtighedsstrategi med fokus på FNs 17 verdensmål. Øget fokus på cirkulær økonomi og LCC / LCA som et beslutningsværktøj.

40% reduktion af drivhusgas i 2020 sammenlignet med 1990.

NOVEMBER 2019

gjort bæredygtighed til en del af deres virksomhedsstrategi. Her er vi ikke helt endnu!

- Sørg for at opbygge viden og kompetencer i egen bygherreorganisation, og er du en mindre Kommune så overvej et strategisk samarbejde med dygtige bygherrerådgivere.

- Tænk i portefølje af projekter med vidensopsamling, så erfaringerne kan tages med videre fra projekt til projekt.

- Bæredygtighed skal gøres mainstream.

TEKNIK & MILJØ

29

TEMA / BYGGERI OG EJENDOMME

Fra kloge kvadratmeter til intelligent byudvikling TEKST / ANDERS THANNING

Udviklingschef, Kuben Management A/S FOTOS/ Knud Nielsen og Brian Dreyer, Colourbox

Kloge, kommunale kvadratmeter er andet og mere end effektiv ejendomsdrift. Men hvordan kan udvikling af de kommunale ejendomme på det operationelle plan sættes ind i en større sammenhæng som en del af den strategiske byudvikling i en kommune?

Kuben Management giver sit bud på, hvordan kommunerne kan styrke deres rolle i forhold til at skabe rammer om menneskers liv.

I

NOVEMBER 2019

mange af landets kommuner arbejdes der på højtryk for at skabe mere fleksible løsninger i bygningerne, bedre kvalitet og øget økonomisk råderum til lokale prioriteringer gennem effektivisering af ejendoms-driften.

Sideløbende med dette udvikles fremtidens byrum og boligområ-

30

TEKNIK & MILJØ

der. Der udarbejdes klimaplaner, mobilitetsplaner, spildevandsplaner og laves SMART CITY-strategier, bæredygtighedsstrategier og nye platforme for borgerinddragelse. Det er en spændende og nødvendig udvikling, der er i gang som følge af de demografiske ændringer og udviklingen på velfærdsområderne.

EFFEKTIVISERING REDDER IKKE ØKONOMIEN Den kommunale økonomi er under pres. Det er med en imponerende iver, at der bliver arbejdet med effektivisering af de kommunale bygninger i alle landets kommuner, selv om det nok er de færreste lokalpolitikere, der er gået i ind i politik for at løfte dén dagsorden. Samtidig udgør anlægs- og driftsbudgetterne til bygningerne forsvindende lille del af den samlede kommunale økonomi, hvorfor effektiviseringer (nybyggeri, drift, vedligehold og allokering af kvadratmeter) ikke i sig selv kan redde den kommunale økonomi.

Det er Kuben Managements erfaring, at der skal arbejdes målrettet med at udvikle den kommunale ejendomsportefølje og - sideløbende - med at udvikle kommunen som helhed for at sikre en koordineret by- og bygningsudvikling. Denne udvikling, som afspejler de politiske visioner for livet i kommunen, muliggør, at der kan træffes beslutninger på et solidt fundament af valide data.

BYUDVIKLINGSSSTRATEGI OG EJENDOMSSTRATEGI Spændvidden i de kommunale udfordringer er stor. I kommunerne arbejdes der i disse år intenst på at udvikle både nye og eksisterende boligkvarterer og bydele. Samtidig har nogle kommuner et behov for strategiske planer for afvikling. Succes med udvikling og afvikling fordrer en strategisk helhedstænkning, som inddrager hele kommunen.

I kommune- og lokalplaner udlægges arealer til forskellig anvendelse, herunder offentlige formål. Men dette er ikke nødvendigvis et udtryk for en kobling af strategisk byplanlægning og udvikling af den kommunale ejendomsportefølje.

DEBAT

ANALYSER GIVER BEDRE BESLUTNINGER Analyser af bosætningsbehov viser med tydelighed, at borgerne har vidt forskellige præferencer til deres bolig og boligens beliggenhed. De differentierede ønsker og krav gør det kompliceret at gennemskue, hvem der fremadrettet vil bo hvor. Derfor er det nødvendigt for kommunerne at foretage strategiske markedsanalyser af boligefterspørgslen med henblik på at tilvejebringe et passende boligudbud med tilhørende kommunal service.

Beslutningstagerne risikerer at træffe de forkerte valg, hvis ikke de har overblik over ejendomstyper og kommunale tilbud, der forventeligt vil blive efterspurgt de kommende tre til ti år. Endvidere skal der fastlægges en klar målsætning for, hvordan den kommunale ejendomsportefølje kan anvendes bedre og skabe mere velfærd for færre ressourcer.

KL har taget initiativ til at etablere en fælles nøgletalsmodel for det kommunale ejendomsområde. Denne model og en lang række eksisterende it-systemer kan understøtte beslutningstagerne til at formulere velovervejede ejendomsstrategier og træffe kloge beslutninger om fremtidens investeringer i den kommunale bygningsmasse.

Kuben Management anbefaler, at kommunerne knytter deres byudviklingsstrategi og deres ejendomsstrategi sammen således, at de hver for sig og sammen understøtter de politiske visioner - Anders Thanning, Kuben Managament

NOVEMBER 2019

EN ANBEFALING På baggrund af ovennævnte synspunkter anbefaler Kuben Management, at kommunerne knytter deres byudviklingsstrategi og deres ejendomsstrategi sammen således, at de hver for sig og sammen understøtter de politiske visioner.

Kommunerne får dermed mulighed for at udnytte uforløst potentiale inden for kommunens ejendomsområde samtidig med, at der vil ske en givtig koordinering med den kommunale byudvikling.

TEKNIK & MILJØ

31

TEMA / BYGGERI OG EJENDOMME

RADON – DEN SNIGENDE DRÆBER TEKST / BJARKE HOFFMARK

SKAGEN

Radon i danske boliger

HIRTSHALS

Specialist, civilingeniør, miljøteknologi, COWI A/S

HJØRRING FREDERIKSHAVN

&

HANSTHOLM

NØRRESUNDBY

TAGE V. BOTE

ÅRS

VIBORG

GRENÅ BJERRINGBRO HAMMEL

HADSTEN

SILKEBORG

EBELTOFT

ÅRHUS

HERNING

ODDER

BRANDE

HILLERØD

NYKØBING S. FREDERIKSSUND

HORSENS GRINDSTED

HOLBÆK

BILLUND VEJLE

VARDE

HELSINGØR

FREDERIKSVÆRK HUNDESTED

SKANDERBORG SKJERN

ESBJERG

4 3 2 1 0

RANDERS

HOLSTEBRO

RINGKØBING

Klasse

Baseret på radonundersøgelse offentliggjort i 2001 af Statens Institut for Strålebeskyttelse, Risø DTU og De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

HOBRO

SKIVE STRUER

Andel over 200 Bq/m 3 10 - 30% 3 - 10% 1 - 3% 0,3 - 1% 0 - 0,3%

STØVRING

NYKØBING M.

LEMVIG

Farve

ÅLBORG

THISTED

Specialist, civilingeniør, kemi, COWI A/S

Radonkortet viser, hvor mange procent af de enkelte kommuners enfamiliehuse, som i 2001 blev vuderet til at have en radonkoncentration over 200 Bq/m 3. Kortet følger således de gamle kommunegrænser fra før 2007. Kommunerne er inddelt i fem klasser med tilhørende farve på følgende måde:

SÆBY

BRØNDERSLEV

ROSKILDE

KØBENHAVN

KALUNDBORG FREDERICIA MIDDELFART

VEJEN

SORØ

KERTEMINDE

KOLDING

BRAMMING

ODENSE

RIBE

SLAGELSE KORSØR NYBORG

VOJENS

SKÆLSKØR

HADERSLEV

ÅBENRÅ

RINGSTED

KØGE

HASLEV NÆSTVED RØNNE

NORDBORG

FÅBORG

SVENDBORG VORDINGBORG

TØNDER

SØNDERBORG

NAKSKOV MARIBO NYKØBING F RØDBYHAVN

Hovedrapporten om undersøgelsen kan ses og hentes på www.radon.dk

Kortet viser de steder i landet, hvor koncentrationen af radon er størst. Kilde: Miljøministeriet

NOVEMBER 2019

Radon har over tid ganske meget på samvittigheden. Den er medvirkende årsag til ca. 300 nye lungekræfttilfælde om året.

Ingeniørfirmaet COWI har undersøgt hvad der virker i forhold til afhjælpe et forhøjet radonindhold i bygninger

32

TEKNIK & MILJØ

H

eldigvis har bevidstheden om, at radon udgør et sundhedsmæssigt problem været stigende gennem de sidste 10 år, og i vinteren 2017/2018 udsendte en række kommuner opfordringer til deres borgere om at foretage radonmålinger i deres boliger. Men der skal følges op, og vi skal blive klogere på, hvilke tiltag der effektivt og billigst muligt kan afhjælpe de forhøjede radonindhold.

For at svare på nogle af disse

spørgsmål har COWI via et internt finansieret udviklingsprojekt undersøgt forhold omkring radoneksponering og brugeradfærd i danske hjem. I projektet er anvendt lidt over 100 elektroniske radonmålere som blev geografisk fordelt i 30 danske boliger. Boligernes beliggenhed blev bl.a. udvalgt på baggrund af kendt viden om regionale radonforhold, bygningernes alder, udformning og tilstand.

Radonmålerne loggede kontinuert døgnet rundt på timebasis

NY VIDEN

Her ses en elektronisk radonmåler.

OM GRÆNSEVÆRDIER

ELEKTRONISKE MÅLERE COWI har i projektet valgt at anvende elektroniske radonmålere. Sundhedsstyrelsen er tilsvarende åbne for, at der kan anvendes andre målemetoder, hvis det kan dokumenteres, at de giver tilsvarende resultater. Som en del af projektet blev der derfor foretaget verificering af radonmålernes nøjagtighed, bl.a. i samarbejde med Risø, og der er foretaget analyse af standardafvigelser og usikkerheder for det pris-overkommelige måleudstyr.

De elektroniske radonmålere er valgt til formålet, fordi de giver langt bedre information når man ønsker at se på variationerne i radonindtrængningen over tid, herunder hvordan dette hænger sammen med brugeradfærden i bygningen. Mens sporfilmsmålinger kun giver en gennemsnitskoncentration for den periode måleren har været opsat, kan den elektroniske måler både give den ønskede gennemsnitskoncentration og tilsvarende en værdi på timebasis. Forskellen på resultaterne for de to målemetoder er illustreret i figur 1.

En anden fordel ved de elektroniske radonmålere er, at man kan fortsætte målingerne ud over de 2 måneder.

En stor del af målerne har således været opsat det samme sted under hele projektforløbet svarende til mere end 12 måneder. Det giver mulighed for at bestemme en reel årsmiddelværdi for bygningen.

GRUNDIG HYPPIG UDLUFTNING For at holde radonniveauet lavt er den generelle anbefaling fra Sundhedsstyrelsen, at man skal sørge for udluftning, ventilation og tæthed i bygningen. Hyppig og god udluftning kan medvirke til det. COWIs undersøgelse viste bl.a., at ca. halvdelen af de undersøgte boliger var eksponeret højere end grænseværdien på 100 Bq/m³.

I udvalgte boliger blev der som et delforsøg iværksat to gange daglig udluftning af hver 15 minutter, hvorpå radonniveauerne igen blev fulgt. Resultatet var, at det ikke alene ved brugeradfærd var muligt at nå under 100 Bq/m³ på en lokalitet der er moderat påvirket af radon (ca. 150 Bq/m³) – niveauet blev sænket med 20-30 %. Med andre

NOVEMBER 2019

og var monteret i perioden februar 2018 og til foråret 2019, i alt svarende til et datagrundlag på 1,1 million radonmålinger. Undervejs i dataindsamlingen blev der foretaget brugeradfærdsforsøg rettet mod at reducere radoneksponeringen til indeluften, bl.a. ved fastlagte mønstre for daglige udluftninger og permanente udluftnings tiltag.

Radonindholdet i en bolig bør ligge under 100 Bq/m³ angivet som et årligt gennemsnit.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at radonmålinger udføres som beskrevet i SBI-anvisning 270: Måling af radon i bygninger.

Målingerne bør udføres over mindst 2 måneder i fyringssæsonen ved brug af radon-dosismetre/ sporfilmsmetoden.

TEKNIK & MILJØ

33

TEMA / BYGGERI OG EJENDOMME

Det er vigtigt at lufte ud i boliger, så koncentrationen af radon ikke bliver for høj.

FAKTA OM RADON Radon er en radioaktiv gas, som findes naturligt i undergrunden. Herfra siver den ind i bl.a. bygninger.

Radon kan ikke ses, lugtes eller smages. Radon øger risikoen for lungekræft, især hvis man også er ryger.

Ifølge WHO, er radon den næstvigtigste medvirkende årsag til lungekræft, efter aktiv rygning.

Det tager lang tid, typisk 10 til 40 år, fra påvirkningen er begyndt, til lungekræften måske en dag konstateres. I Danmark anslås det, at radon i boliger er en medvirkende årsag til omkring 9 pct. af alle nye lungekræfttilfælde, det vil sige omkring 300 tilfælde om året.

Kilder: Sundhedsstyrelsen, Færdselssikkerhedskommissionen og Vejdirektoratet

ord, der skal mere permanente tiltag til for at komme i mål.

NOVEMBER 2019

OFFENTLIGE BYGNINGER OG VIRKSOMHEDER I februar 2018 trådte EU’s strålingsbeskyttelsesdirektiv, 2013/59/Euratom i kraft. Af direktivet fremgår det bl.a., at man som arbejdsgiver skal fastlægge radonkoncentrationerne på arbejdspladsen og træffe passende foranstaltninger til at behandle radonniveauer over den respektive nationale grænse for radon.

For at spare energi vil der i man34

TEKNIK & MILJØ

ge virksomheder, børneinstitutioner, skoler o.l. ske en styring af såvel ventilationen som opvarmningen der vil være neddroslet uden for arbejdstid/åbningstid.

Dette giver anledning til helt andre radonkoncentrationer i indeluften i disse perioder.

Der ligger således en særlig forpligtigelse i at agere på EU-direktivet hos en stor gruppe af interessenter, en forpligtigelse som af undertegnede synes voldsomt forsømt. Kunne man f.eks. opnå skærpet opmærksomhed på udfordringen ved, at der som en del af

dokumentationen for et nybyggeri blev krævet radonmålinger til eftervisning af, at vejledningerne omkring radonsikring er fulgt i tilstrækkelig grad? Det kunne man så absolut! Det afføder så spørgsmålet om, om det er tilstrækkeligt at stille sig tilfreds med en gennemsnitsværdi over to måneder?

Det vil i flere situationer ikke være tilstrækkeligt, men vil i stedet kræve yderligere opløselighed – f.eks. en tidserie der vil afsløre store udsving over korte tidsperioder.

NY VIDEN

BYG OG MILJØ BYGGER VIDERE

Den landsdækkende ansøgningsløsning til bygge- og miljø-projekter undergår løbende videreudvikling, med fokus på at sikre så simpel og effektiv forvalting som muligt af de komplekse regelsæt løsningen knytter an til.

En lang række af disse data kan bruges til at effektivisere arbejdsgangene omkring bygge- og miljøansøgningerne. Ud over at adgangen til disse data kan spare ansøgeren for en række indtastninger, baseres ansøgningen på validerede data. Dermed reduceres risiko for fejl i ansøgningsgrundlaget.

Byg og Miljø-teamet er derfor også godt i gang med at afdække, hvordan de forskellige data fra Grunddataprogrammet kan integreres til Byg og Miljø og sikre denne effektivisering.

Seniorkonsulent / Kommunikation Kommunernes ITfællesskab, Kombit ILLUSTRATION/ Slidesgo og Macrovector, freepik.com

A

HVAD BETYDER DET I PRAKSIS? Med idriftsættelsen af Grunddataprogrammets Ejendomsdataprogram, er der kommet en række nye registre til verden, som på sigt erstatter det over fyrre år gamle Ejendomsstamregister (ESR).

Alle de nye registre kommunikerer via en den fællesoffentlige Datafordeler. Datafordeleren skal på sigt sikre hurtig adgang til opdaterede data fra alle registre indenfor grunddataområdet.

ET LANGSTRAKT BYGGEPROJEKT Arbejdet mod at få skabt den optimale løsning til at indsende ansøgninger til bygge- og miljøprojekter har allerede nu stået på i en del år. Og med de netop gennemførte opdateringer samt de kommende, er der sket klare forbedringer af løsningen.

Men arbejdet for at optimere løsningen fortsætter endnu, og der er stadig mange ønsker på ønskelisten, som skal prioriteres.

Efter den kommende release til årsskiftet, estimeres to årlige releases, som – ud over at sikre, at løsningen overholder den til enhver tid gældende lovgivning på området – skal bidrage til at nedbringe antallet af disse ønsker og fremme brugertilfredshed hos både borgere, virksomheder – og ikke mindst – kommunerne.

TEKNIK & MILJØ

NOVEMBER 2019

TEKST / FREDERIK BEYER

lle, som har skullet søge om tilladelse til bygge- eller miljøprojekter, er siden start september blevet mødt af muligheden for at indsende deres ansøgning via en ny brugergrænseflade. En mulighed som rigtig mange har valgt at bruge.

Selvom det primært er den nye brugergrænseflade, som brugerne forholder sig til, når de besøger løsningen, er der også foretaget væsentlige ændringer bag facaden.

Det nye grafiske udtryk hviler nemlig ovenpå et nyt teknisk setup, som forbereder Byg og Miljø-løsningen til i højere grad at interagere med det omkringliggende systemlandskab.

GENBRUG AF DATA Ud over at hente data fra andre løsninger, er det også ambitionen, at ansøgere, som ansøger flere gange i Byg og Miljø, kan genbruge deres egne indtastninger.

Ved at kunne genbruge indtastninger på tværs af flere ansøgninger i løsningen, får særligt virksomheder lettet deres arbejde, når der søges om mange ensartede tilladelser.

Ud over de store virksomheder, arbejdes der også på, hvordan mindre trænede ansøgere – som måske kun skal bruge løsningen en eller to gange i deres liv – kan støttes bedre igennem de mange regler som sætter rammen om ansøgningsforløbet.

Den nye løsning indeholder derfor en ny hjælpesektion, som gennemgår de forholdsregler, som langt de fleste ansøgere skal være opmærksomme på, når de skal indsende en ansøgning.

Hjælpen adresserer såvel, hvordan du bruger løsningen korrekt, men også – og i langt højere grad end tidligere – hvordan dokumentationen udfyldes og indsendes korrekt.

35

TEMA / BYGGERI OG EJENDOMME

Historisk vingesus:

Mølle og museum bringes tilbage til fremtiden

TEKST / LOTTE RAABO LARSEN

Foto: Lotte Raabo Larsen, Egedal Kommune.

Kommunikationspartner, Egedal Kommune

M

ølle, lade og møllerbolig.

De tre bygninger står der endnu, som levende museum. Skenkelsø Mølle Museum formidler landbrugskulturen.

Frivillige ildsjæle holder i bogstavelig forstand møllen i gang, når de én gang om ugen drejer møllevinger og møllehjul, for at møllen ikke forfalder, og for at male mel til glæde for møllens mange besøgende.

Møllen har været i brug, siden den blev opført i 1891. De første 80 år blev den flittigt brugt af om-

Møllen er bygget i 1891. Fotoet viser møllen ca. år 1900.

Mølle og ny­ renoveret lade, 22. oktober 2019.

rådets bønder til regulær melproduktion til 100 kilos sække. I 1972 stoppede møllevirksomheden. Mølleren solgte mølle, lade og møllerbolig til Ølstykke kommune, nuværende Egedal Kommune, som overtog stedet som levende museum. Nu sælges mel i et-kilo poser som stedets souvenir.

Det er nu knap 130 år siden, at gårdmand Peder Pedersen opførte Skenkelsø Mølle med tilhørende lade og møllerbolig. Den blev opført med træspåntag på mølle og tilhørende lade, og stråtag på møllerboligen.

Ladebygningen fik i 1960 eternittag. På laden var eternittaget lagt direkte ovenpå det gamle træspåntag, og taget har vist sig at indeholde asbest.

PÅ FINANSLOVEN - Vi har løbende vedligeholdt Møllen, men måtte i 2018 konstatere, at der var behov for en større renovering, der indbefattede udskiftning af eternittaget på laden. Derfor var det med stor glæde, at vi modtog et økonomisk bidrag fra Slots- og Kulturstyrelsen til at genetablere træspåntaget på laden og bygge en formidlingshytte. I Egedal Kommune har vi fokus på alle vores bygninger, både nye og gamle, og det er vigtigt, at vi bevarer og formidler en kulturarv som Skenkelsø Mølle, siger Charlotte Haagendrup, Formand for Egedal Kommunes Kultur- og Erhvervsudvalg.

Skenkelsø Mølle er bevaringsværdig. I 2019 kom møllen på Finansloven. Der blev givet en halv million

NOVEMBER 2019

36

Fotoet er venligst udlånt af Skenkelsø Mølle og Museum.

Renoveringen af Skenkelsø Mølle og Museum skal sikre, at møllen mange år frem i tiden bevares som et levende autentisk museum med mølledrift, plads til museumsgenstandene og aktiv formidling. Møllens ladebygning er blevet renoveret og der er opført en ny formidlingshytte.

TEKNIK & MILJØ

REPORTAGE

Foto: Kim Nymann Eriksen

kroner til at dække renoveringen af møllens lade, hvor det gamle eternittag skulle udskiftes og murværket renoveres, og til at dække opførelsen af en formidlings- og bålhytte i haven.

- Det er helt afgørende, at Skenkelsø Mølle og Museum kom på Finansloven. Hvis vi ikke havde fået pengene, havde vi været nødt til at vælge en billigere tagbelægning, som fx tegl eller tagpap. Med træspåntaget formidler vi nu et stykke kulturhistorie, og samtidig viser vi den byggeskik, der var tidstypisk, da møllen og laden blev opført. Vi genopliver de gamle håndværkstraditioner, og jeg har indtryk af, at tømrerne kom lidt på en opgave, som de samtidig syntes var sjov, for det er ikke noget, de laver så ofte, siger Mette Mylin, chef i Center for Ejendomme og Intern Service, Egedal Kommune.

11.000 HÅNDSKÅRNE TRÆSPÅN

Mølle og nyrenoveret lade, 22. oktober 2019.

NOVEMBER 2019

Foto: Lotte Raabo Larsen, Egedal Kommune.

Træspåntag under opførelse sommer 2019. Træspån med buet underkant.

11.000 håndskårne træspån er i 2019 lagt på ladebygningens og formidlingshyttens nye trætage. Taget på laden er dermed ført tilbage til sin oprindelige stand anno 1891.

Mølle, lade og den nye formidlingshytte spiller nu fint sammen med deres ens tagbeklædninger af træspån.

På laden er de gamle spær blevet forstærket og nogle steder luset, da der var råd flere steder og der er lagt helt nyt undertag af brædder, plus tagpap, under træspånerne.

Træspånerne er lavet i ubehandlet egetræ, der en træsort, der er selvimprægnerende.

- I 1800-tallet, hvor møllen er opført, var det almindeligt med træspån på møller, da træspån let kan formes efter møllekroppen. Egetræ var meget brugt i 1800-tallet, specielt i den første halvdel, da der var meget af det i Danmark. Det har formodentlig dengang derfor været billigere at lave træspånstag på laden end et teglstenstag. I dag er det omvendt, da håndværkernes timepris er høj, hver spån skal håndskæres og færre har kendskab til spåntagsmetoden. Vi har haft et godt samarbejde med entreprenøren, som har erfaring med renovering historiske bygninger. Det nye træspåntag kan holde 40-70 år.

Det er en holdbar investering, siger Kim Nymann Eriksen, proTEKNIK & MILJØ

37

TEMA / BYGGERI OG EJENDOMME

jektleder i Center for Ejendomme og Intern Service.

Laden havde ingen tagrende eller regnvandstilslutning til kloak.

Derfor har Egedal Kommune også etableret en faskine og lavet tagrender for at sikre bygningen bedre mod fugt. Der er desuden lavet en udstillingsplads til museets gamle landbrugsmaskiner, og pudset gavle op i ladebygningen indvendigt. Efterfølgende er det besluttet også at om omfuge facaden på hovedhuset.

Med træspåntaget formidler vi nu et stykke kulturhistorie, og samtidig viser vi den byggeskik, der var tidstypisk, da møllen og laden blev opført.

Vi genopliver de gamle håndværkstraditioner, og jeg har indtryk af, at tømrerne kom lidt på en opgave, som de samtidig syntes var sjov - Mette Mylin, chef i Center for Ejendomme og Intern Service, Egedal Kommune.

De gamle spær og gavle blev bevaret. Fotoet er taget under renovering sommer 2019.

38

TEKNIK & MILJØ

Foto: Kim Nymann Eriksen

NOVEMBER 2019

FUNGERENDE MØLLE FORTÆLLER HISTORIE - Det er jo et klenodie, at have en mølle, der fungerer. Vores mølle er en af de få i Nordsjælland, der fungerer. Den er autentisk og lever.

Møllen tiltrækker i dag også folk, som dyrker gamle kornsorter og forarbejdningsteknikker, og møllen bruges nu både til formidling for skolebørn, og som ramme for kulturaktiviteter, udstillinger, musikarrangementer mm, fortæller Rolf Kjær-Hansen, arkiv- og museumsleder, Center for By, Kultur og Borgerservice, Egedal Kommune.

Rolf Kjær-Hansen glæder sig til at afprøve nye udstillingsteknikker og formidlingstiltag i de nye rammer. Han fremhæver, at både museumsgenstandene og de besøgende har fået fin plads under de nye trætage.

- Det bliver fantastiske rammer at formidle møllehistorien i, siger han.

- Skenkelsø Mølle er fremover også tiltænkt en rolle som udgangspunkt for at opleve og udforske Naturpark Mølleåen, der findes i den nordlige del af Egedal Kommune. Nu hvor vi har ført laden tilbage til oprindelige stand, er det også oplagt i endnu højere grad at bruge Skenkelsø Mølles bygninger som led i undervisningen i skolerne, afslutter Sune Impgaard Schou, direktør i Egedal Kommune.

Kort Nyt – fra hele Danmark /

TRAFIK

Permanent fartkontrol på Storebælt og Øresund

Foto: Colourbox

Foto: P. Qvist , Colourbox

CO2 UDLEDNING

OREGANO STOPPER IKKE KO-BØVSER Krydderurten oregano ingen effekt på, hvor meget metan køer bøvser. Det må forskere, virksomheder og landmænd bag det GUDP-støttede MET-ANO-projekt sande efter grundige forsøg. Forhåbningen var ellers, på baggrund af et succesfuldt amerikansk forsøg, at tilsætning af oregano til køernes foder kunne reducere mængden af metan i køernes bøvser med 25 procent. Metan er som drivhusgas 28 gange stærkere end CO2, og metanbøvser fra kvæg udgør hele 40 procent af danske landmænds produktion af drivhusgasser, idet en dansk malkeko typisk udleder 6-700 liter metangas i døgnet. Forskerne bag forsøget er nu i dialog med deres amerikanske kolleger om de modstridende resultater.

Kilde: Miljøstyrelsen.

Transportminister Benny Engelbrecht vil stoppe det, han betegner som ”vanvidskørsel på den kritiske infrastruktur”. Derfor har ministeren nu bedt Sund & Bælt sørge for, at der i fremtiden bliver opsat permanent fartkontrol på både Storebæltsbroen og i Øresundstunnellen.

Den permanente fartkontrol bliver etableret som en såkaldt strækningsfartkontrol, hvor det

enkelte køretøjs gennemsnitshastighed over hele trækningen beregnes, og det herefter udløser en bøde, hvis gennemsnitshastigheden overstiger det tilladte.

Sund & Bælt vil i en projektgruppe sammen med Øresundsbro Konsortiet, Vejdirektoratet, Transport- og Boligministeriet, Justitsministeriet og Rigspolitiet udarbejde en implementeringsplan.

Kilde: Transport- og Boligministeriet.

LOVGIVNING

MERE LANGSIGTET PLANLÆGNING I KOMMUNERNE Dansk Byggeri slår til lyd for, at der skal indarbejdes større smidighed i budgetloven for at give kommunerne mulighed for mere langsigtet planlægning. mulighed for at planlægge mere langsigtet, hvis man beregner sanktionerne over flere år frem for fra år til år. Herudover foreslår Dansk Byggeri, at man friholder investeringer i energirenoveringer af kommunale bygninger fra det kommunale anlægsloft for på den måde at bidrage til, at Danmark kommer i mål med at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030.

NOVEMBER 2019

Selv om Dansk Byggeri er enig med de økonomiske vismænd om, at budgetloven er et vigtigt redskab til at sikre ansvarligheden i dansk økonomi, mener organisationen, at der på nogle punkter bør indarbejdes en større fleksibilitet i forhold til de økonomiske sanktioner, den enkelte kommune bliver pålagt, hvis kommunen bryder anlægsloftet.

Konkret mener Dansk Byggeri, at det vil give kommunerne bedre

Kilde: Dansk Byggeri

TEKNIK & MILJØ

39

TEMA / BYGGERI OG EJENDOMME

TEKST / JEPPE VEJEN NIELSEN

Projektleder i Energiledelsesteamet, Aarhus Kommune

ENERGILEDELSE MED SUCCES Aarhus Kommune igangsatte i februar 2018 arbejdet med at implementere energiledelse i kommunens 1.600 bygninger. Energiledelse har indtil videre haft stor succes med at realisere besparelser på el, vand og varme.

A

arhus Kommune afsætter tre år til at implementere energiledelse på kommunens bygninger.

Projektet kommer i kølvandet på Aa+-projektet, som har energirenoveret cirka 80 procent af kommunens bygninger. Implementeringen af energiledelse sker ud fra en solid datainfrastruktur, hvor man siden 2014 har opsat mere end 6.000 automatisk aflæste el-, vand- og varmemålere.

For at udnytte de store mængder data, samt at følge op på effekten af Aa+, bestemte byrådet i 2017, at oprette et Energiledelsesteam, som ved hjælp af forbrugs- og bygningsdata skal identificere energispild, og rådgive i, hvordan bygningsdriften kan optimeres.

Efter implementeringsfasen på tre år skal energiledelse overgå til at være en del af den daglige drift for at bibeholde og forsat sikre et lavt energiforbrug for kommunens bygninger.

Med fem magistratsafdelinger er Aarhus Kommune en stor og kompleks organisation, hvor mange personer har forskellige interesser, der påvirker, hvordan bygningerne anvendes.

NOVEMBER 2019

ENERGILEDELSESPROJEKTET 1.600 bygninger 6.000 målepunkter 1.500.000 m2 5 ansatte til energiledelse

40

TEKNIK & MILJØ

INFORMATION OM OVERORDNET ENERGIFORBRUG

Ledelse INFORMATION OM AFSÆTTELSE AF RESSOURCER TIL ENERGI

FOKUS PÅ LAVERE FORBRUG

Mellemledere RÅDGIVNING TIL KONKRETE PROBLEMER

FOKUS PÅ BEDRE DRIFT

Teknisk personale

VEJLEDNINGER I ENERGIRIGTIG DRIFT

De tre informationsniveau som energiledelse arbejder i og i hvilket omfang der informeres.

Illustration til E074.

GOD FORRENTNING Målsætningen med energiledelsesindsatset er at spare 5 procent på kommunens forbrug på ”hovedmåler” over de tre år uden at gå på kompromis med bygningsbrugernes kerneopgaver og bygningernes indeklima. En besparelse på 5 procent svarer til 7.100.000 kroner, som kommer brugerne i de enkelte bygninger til gode. Det vil sige, at lavere energiudgifter på en skole betyder flere penge til bøger, vikarer og lignende. Projektet har ifølge businesscasen en årlig forrentning på 76 procent.

En af fokusområderne for energiledelse er ledelsespåvirkning gennem adfærdsvist data. Det handler her om onboarding for ledere og mellemledere med det formål at få dem til at reagere og agere på forbrugs-

data opgivet i kroner. Derved er det muligt for administrative ledere at vurdere omkostningerne ved et højt energiforbrug i forhold til de omkostninger, der vil være i at udbedre årsagen til forbruget.

GENERERER STORE BESPARELSER Projektet har i det første halvandet år realiseret besparelser for 3.200.000 kroner. En del af besparelserne kommer fra vand, hvor data på timeniveau muliggør en målrettet indsats mod vandspild. Det har medført et fald i forbruget på 1.600.000 kroner i forhold til 2018. Succeskriterierne for en effektiv energiledelsesindsats er at få aktiveret ildsjælene ude i bygningerne.

Samtidig skal vi synliggøre, at effekten af et øget fokus på energiforbruget kan medføre bedre økonomi og bygningsdrift. Sammensætningen af energiledelsesteamet spænder over forskellige kompetencer og baggrunde. Det medvirker til et produkt, hvor kendskab til bygningsteknik, aktiv udnyttelse af data, påvirkning af adfærd og en god økonomi i samspil medvirker til at sænke energiforbruget.

Kort Nyt – fra hele Danmark /

GENANVENDELSE

AFFALDSGLAS HOLDER PÅ VARMEN

Restprodukt fra genanvendelse af glas kan bruges som effektiv isolering af fjernvarmerør.

med 10 procent med millionbesparelser til følge.

Før Durapor for alvor kan erstatte den stabilgrus, som i dag anvendes omkring fjernvarmerør, skal det dog sikres, at materialet lever op til en række kvalitetskrav i forhold til holdbarhed og stabilitet, blandt andet skal det kunne holde i 50 år og ikke synke sammen med tiden.

Foto: ARZTSAMUI, Colourbox

Når brugte marmeladeglas og tomme ketchupflasker smeltes om og genanvendes, dannes der et stenagtigt, og hidtil ubrugeligt, restmateriale, Durapor. Men med stor sandsynlighed kan Durapor bruges til effektivt at isolere fjernvarmerør og mindske ledningstabet mærkbart. Det viser de første tests, som Næstved Fjernvarme har udført af materialet, og håbet er at kunne reducere ledningstabet

Kilde: DR.

NATUR

KLIMATILPASNING

REJSEHOLDSMØDER FOR KOMMUNALE MEDARBEJDERE Miljø- og Fødevareministeriets rejsehold for oversvømmelse og erosion inviterer til rejseholdsmøder for kommunale medarbejdere med interesse for klimatilpasning og kystbeskyttelse. På møderne kan man blandt andet høre om erfaringer fra synergiprojekter i det åbne land og fra samarbejdet mellem kommuner og forsyninger i Regn & Byer-samarbejdet, lige som Kystdirektoratet

vil præsentere en testversion af den nationale kortlægning af risiko i forbindelse med oversvømmelse og erosion. Møderne finder sted:

25. november i Kolding 28. november i Aalestrup 2. december i Korsør 3. december i Holte Kilde: Naturstyrelsen

SPILDEVAND

Det hjælper ikke at fiske signalkrebs Det gavner ikke naturen at fiske den invasive signalkrebs, faktisk tvært imod. Det er Miljøstyrelsens konklusion efter 10 år med vedvarende fiskeri af signalkrebsen i Alling å. Signalkrebsen, der blev indført i Danmark i 1970’erne, findes nu i store dele af Danmark, hvor den hurtigt spredes og vokser i antal – til skade for den hjemmehørende art, europæisk flodkrebs.

Derfor har der været gennemført større forsøg med opfiskning af arten for at begrænse dens udbredelse. Forsøgene har dog vist, at opfiskning snarere medfører en opblomstring i bestanden, lige som risikoen for spredning øges ved opfiskning, og derfor har Miljøstyrelsen nu ophævet forsøgsordningen for erhvervsmæssig udnyttelse af signalkrebsen.

Kilde: Miljøstyrelsen.

DIALOGMØDER OM SPILDEVAND tværs. De tre dialogmøder afholdes på følgende datoer: NOVEMBER 2019

Miljøstyrelsen afholder igen i år tre regionale dialogmøder med kommunerne om spildevand. Her vil Miljøstyrelsen informere om igangværende initiativer, projekter og fokusområder af relevans for administrationen på spildevandsområdet, lige som der vil være mulighed for at dele viden og erfaringer på

29. november på Odeon i Odense 5. december på Comwell i Aarhus 9. december på Scandic Copenhagen i København Kilde: Miljøstyrelsen.

TEKNIK & MILJØ

41

TEMA / BYGGERI OG EJENDOMME

Der skal være styr på ca – kommunerne har tilsynsp TEKST / HELENE D. CLAUSEN

Projektchef og biolog & MERETE HARBO

Landskabssagsbehandler i Miljø-, Bygge& Erhvervsservice, Hedensted Kommune FOTOS/ Colourbox

NOVEMBER 2019

Kommunerne skal føre tilsyn med campingpladser og behandle ansøgninger efter campingreglementet. Men har kommunerne styr på reglerne?

42

TEKNIK & MILJØ

C

ampingpladser er ofte en ret uforandret størrelse, idet de sjældent skifter ejer eller ændres væsentligt. Mange kommuner har ikke en procedure for det rutinemæssige tilsyn eller for campingsagerne i øvrigt, og opgaven kan drukne i hverdagens travlhed. Det kan være svært at opbygge og fastholde erfaringen med campingsagerne, og der kan mange år mellem kommunens tilsyn.

Dette er ikke så heldigt, da kommunen dels skal sikre, at campingpladserne ikke får karakter af sommerhus- og helårsbrug, dels skal føre tilsyn med de brandværnsmæssige forhold, såsom afstande mellem campingvogne, telte og hytter og tilgængeligheden

NY VIDEN

ampingpladserne pligten Campingpladser er i dag meget andet end blot telte.

Campingvogne, store som små, halvstore hytter med faciliteter samt en lang række velfærdsfaciliteter udenom er gængs i dagens campingdanmark.

LIDT HISTORIK Den første bekendtgørelse af campingreglementet trådte i kraft i 1986. Amterne fik opgaven med at udstede tilladelser efter reglemen-

fastslået, at kommunerne har den fulde tilsynspligt, og Campingrådet blev nedlagt i 2017.

STØRRE HYTTER Campingreglementet er gennem årene blevet ændret flere gange. Den seneste ændring skete i marts 2019, hvor det nugældende campingreglement trådte i kraft. De grundlæggende regler er uændrede i forhold til de tidligere reglementer, men hyttestørrelser og afstandskrav er ændret gennem tiden.

Hytter må ifølge nutidens reglement være op til 45 m2, og de må rumme toilet, bad, køkken. Der kan i dag også gives tilladelse til, at to hytter sammenbygges, samt til indretning af campingværelser på op til 45 m2 i eksisterende bygninger. Som noget helt nyt er der i dag også mulighed for trætop-hytter, hvilket dog kræver en vedtaget lokalplan. Inden for strandbeskyttelseslinjen og i klitfredningszonen er der skrappere restriktioner.

CAMPINGTILSYN I PRAKSIS Kommunen skal sørge for, at campingpladsen drives i overensstemmelse med campingreglementet.

Kommunen skal på tilsynet påse, at antal campingenheder ikke overskrider det tilladte; at pladsens afgrænsning svarer til tilladelsen; at hytter og værelser stemmer

NOVEMBER 2019

af brandslukningsmateriel. Desuden god dialog med udlejer kan forebygge, at der gennem tiden sker tiltag, der burde have været myndighedsbehandlet. En tidskrævende håndhævelsessag gavner hverken kommune eller udlejer.

tet, mens kommunerne fik tilsynet med hygiejniske forhold og affald.

Indtil da var campingpladser reguleret gennem cirkulærer, det første fra 1975.

Reglementet har altid haft som formål at forebygge, at campingpladser ikke udvikler sig til mere permanent helårs- og feriebeboelse, såsom sommerhuse, ”trailer-park” mv. Derfor må campingvogne ikke stå permanent på pladsen, og vognene må ikke være så store, at de ikke kan køre på offentlige veje. Mindst halvdelen af pladsen skal bruges til korttidscampering (op til 4 uger), og campingpladsen må som hovedregel kun må benyttes i sommerhalvåret, medmindre der er givet tilladelse til vintercampering.

Udlejningstilladelsen kan også rumme tilladelse til vinteropbevaring af campingvogne, mens de ikke bruges.

Campinghytter har hele tiden været muligt, men i starten måtte de højst være 15 m2, og de måtte ikke rumme toilet og køkken. Campingreglementet har ligeledes altid rummet regler om brandværn og hygiejniske forhold.

Campingrådet har tidligere ført tilsyn for nogle af kommunerne.

Statsforvaltningen har imidlertid understreget, at kommunernes praksis om at lade Campingrådet føre tilsynet var ugyldigt. Det blev

TEKNIK & MILJØ

43

TEMA / BYGGERI OG EJENDOMME

Campingpladser må ifølge loven ikke udvikle sig til en helårsbeboelse.

overens med tilladelsen i antal og størrelse. Kommunen skal desuden sikre, at afstandskravet på de 5 m mellem hytter og 3 m mellem telte/campingvogne er overholdt, og at der ikke er etableret faste installationer (hegn, flag mv). Ved sæsonens ophør skal pladsen normalt være ryddet.

Der er i campingreglementet ingen krav om, hvor tit der skal føres tilsyn med campingpladserne, og her opstår den første udfordring. Nogle kommuner fører kun tilsyn, hvis der opstår en konkret anledning til det, hvilket kan være ret sjældent. Det kan derfor være svært for sagsbehandleren at finde rundt i, hvad der tidligere er givet lov til. En fast turnus for tilsyn, f.eks. hvert 2. eller 4. år, gør arbejdet en del nemmere gerne koordineret med brandmyndighedens tilsyn, så de brandværnsmæssige forhold kan drøftes.

Tilsynet foregår normalt med pladsens udlejer og skal varsles skriftligt mindst 14 dage før. Pladsen besigtiges med udlejer, og vi drøfter de forskellige krav, der skal være opfyldt efter reglementet og den gældende udlejningstilladelse.

NOVEMBER 2019

UDLEJNINGSTILLADELSER I PRAKSIS Kommunen skal også sørge for, at campingpladsen drives i overensstemmelse med den gældende udlejningstilladelse.

Hvis man vil drive en campingplads, skal man have en udlejningstilladelse efter campingreglementet.

Tilladelsen er personlig, så hvis der skiftes udlejer, kræves en ny tilladelse. Udvidelser og ændringer af en bestående campingplads, fx flere enheder, kræver 44

TEKNIK & MILJØ

ligeledes en ny udlejningstilladelse, mens mindre ændringer kan klares via en tilladelse, der supplerer udlejningstilladelsen.

Her møder vi en anden udfordring, da mange campingpladser drives på en efterhånden temmelig gammel udlejningstilladelse. En del udlejningstilladelser er svære eller umulige at støve op og ligger ikke altid i kommunens arkiv. De kan være gået tabt eller de kortbilag, der dokumenterer pladsens anvendelse, kan mangle. Hvis ikke udlejningstilladelsen kan findes, og udlejer heller ikke har den, bør kommunen udstede en ny.

DIALOG ER VEJEN FREM Campingpladser er af natur en udpræget sæsonbetonet virksomhed. De fleste kommuner har få campingsager årligt, men ofte skal sagsbehandlingen gå hurtigt fordi sæsonen er lige om hjørnet. Faste procedurer og tjeklister for campingsagerne vil her være en stor hjælp, ikke mindst for en ny medarbejder på opgaven.

God kommunikation mellem kommune og udlejer er særlig vigtig i sager som disse, hvor der kan gå mange år mellem nye udlejningstilladelser. Tilsynet er meget velegnet til at fastholde kontakten med udlejer; høre om deres ønsker for fremtiden og orientere om de nye regler og muligheder, der måtte være kommet siden sidst. Vi får ansigt på hinanden, udlejer får bedre styr på reglerne og kommunen får bedre styr på campingpladserne.

SSTAD

119

OG H

AV N

S edia A/

N IØ EI N GE

Dit branchema gasin NR. 5

agas Dit branchem

NR. 10

OKTOBER 2019

ÅRGANG 119

STA

MAJ 2019

TEMA

E OG , HAVN KYST

Media in fra Tech

NEI NGE DS- OG HAV

ÅRGANG 119

STA DS- OG HAV

ILJØ HAVM

fra TechMedia A/S

NEIN GEN IØRE

N

TEMA

NATUR- OG MILJØKONFERE NCE

Tabte inere contaer hav n forure strande og

A/S

Tal og tabeller om teknik og miljø /

RE N

NR. 8

NIØ REN

Dit branche mag AUGUST 2019

ÅRGANG 119

STA DS- OG

asin fra Tech Med

HAVN EIN GEN

NR. 9

SEPTEMBER 2019

ÅRGANG 119

TEMA

STADS- OG HAVNEINGENIØREN

KLIMA, ENERGI, AFFALD OG RESSOURCE R

TEMA

TEMA

E VID HKlima - og

MOBILITET & INFRASTRUKTUR

N HAV ringer DE FN’s R SAN Ui C 17EVerdensmå ER l: RED La MED nd T get DSLIPC ENbru CO2-U4 Per ROen 9 del af

KOMMUNEN & KLIMAET

DANSKE KOMMUN ER FORRES TI KLIMAK AMPEN

JUNI

2019

miljøudford

V N E: KE HA VOLE ROSE Å DANS EJE LSMNDT E GR LÅ V – E KE ND D DE B EREGHETTO N N GRØ ENSE I OD ER SPOR SKIFTDanskerne

S MMUNERNE ET KIG PÅ KOIMA-KAMPEN ROLLE I KL TEKNIK & MILJØ

1

& MILJ

Ø

1

fælles om affaldss ortering

ELLØBEHJULENE BRAGER FREM – NU OGSÅ I VEJLE TEKNIK & MILJØ

KLI KALDER PÅ MAÆNDRINGER KLIMA

SEPTEMBER 2019

KLIMAET

2019

EN OG KOMMUN

TEKNIK

KOMMUNER KAN SPARE CO2 VED AT BYGGE I TRÆ

NATUR & MILJØ KONFERENCE N 2019 LYTKo un TIm erne Lm DE UN GEskal være KOMMUNERNES BUDGETPRES KOSTER PÅ RÅDGIVERVIDEN

OKTOBER

øger mobiliteten KOMMUNER EFTERLYSER EN SAMLET POLITIK

løsningen

VAND T TILPASNING LIV OG V RUER ÆRDI TEKNIK &

MILJØ

1

1

Spændende temaer i 2020 Igen i 2020 vil Teknik & Miljø gå i dybden med en række tematiseringer, og blandt andet med Klima og Miljø som en gennemgående tråd Teknik & Miljø byder på en række spændende temaer, som er spredt strategisk hen over året 2020. Tema-

Januar

Flere løber i naturen Foto: Anatoly Tiplyashin

C02: KTION 70 % REDU KRÆVER DE INTEGRERETEMER ENERGISYS

ia A/S

IØR EN

Dit branchemagasin fra TechMedia A/S

erne vil i bladet naturligvis lægge sig naturligt i forhold til de arrangementer, der forløber hen over året.

Energi, ressourcer og digitalisering

Februar Planlægning Planlovsdage, marts Ledelse og kompetence COK - Chef i Teknik og Miljø, 26.-27. marts

April

Kyst, havne og havmiljø KLs Teknik og Miljø, 16.-17. april Danske Havne, 22. og 23. april

Maj

Natur og miljø Natur og Miljø-konference, 3.-4. juni

Juni

Mobilitet og infrastruktur

August

Teknik og Turisme

September Vand IWA, 20.-23. oktober

Oktober

Årsmøde tema KTC ÅRSMØDE 2020, 22.-23. oktober

November

Ejendomme, byggeri og byggelov Byggelovsdage, november

December

Årsnummer – Det bedste fra Teknik & Miljø

Kilde: Naturstyrelsen.

Nye nøgletal fra vandselskaberne Nye nøgletal fra i alt 327 danske vandselskaber viser, at både forsyningssikkerheden og selvforsyningsgraden steg i 2018. Således var hver 1,2% danske husstand i gennemsnit uden vand i 13 minutter uden forudgående 48 timers varsel i 2018, mens der i 2017 i gennemsnit var tale om 16 minutter. Samtidig har forsyningsselskaberne samlet øget 327 deres selvforsyningsgrad for energiforbruget fra 53 procent i 2017 til 68 procent i 2018.

Også vandkvaliteten er forbedret en 53% smule, idet antallet af vandprøver, som overholder myndighedskravene er steget med 1,2 procentpoint fra 2017 til 2018 og nu ligger på 97,5 procent. Når det gælder vandtabet, er der ingen ændring at spore.

Såvel i 2017 som i 2018 lå det på gennemsnitligt 6 procent af den udpumpede vandmængde.

Illu: Freepik.com

Marts

Antallet af danskere, der snører løbeskoene og begiver sig ud i statens naturområder i alt fra luntetrav til sprint, er støt stigende. Således viser nye tal fra Naturstyrelsen, at der sidste år blev givet mere end 2.500 tilladelser til orienteringsløb og motionsløb i de statslige naturområder.

Samlet havde de mange løb 365.000 deltagere. Hertil kommer alle dem, der blot tager en løbetur i skoven alene eller sammen med andre – et tal, som Naturstyrelsen skønner højere end antallet af deltagere i anmeldte løb. Fire ud af fem danskere har under fem kilometer til et statsligt naturområde, og alle kan frit benytte statens natur til løb eller andre motionsformer, da der kun skal søges om tilladelse, hvis man ønsker at lave afmærkninger, benytte kunstigt lys eller lyd, eller lave stævnepladser.

Kilde: Miljøstyrelsen.

TEKNIK & MILJØ

45

NOVEMBER 2019

ÅRGANG

TechM asin fra

2019

NR. 6/7

9 JUNI 201

emag

AUGUST

anch Dit br

NATUR & MILJØ

Klimaatlas væbner Danmark mod fremtidens ekstreme vejr DMI har udviklet et Klimaatlas med viden om fremtidens vejr, som skal hjælpe kommuner og forsyninger med at sikre borgerne og materiel mod de potentielt voldsomme konsekvenser af fremtidens ekstreme vejr.

TEKST / ALAN SØRENSEN & ANJA FONSECA

DMI

S

tablede sandsække, jordvolde, watertubes og pumper – når vandet stiger, eller himlen åbner for sluserne, kæmper kommuner og beredskaber for at sikre borgerne mod vandmasserne.

Oversvømmelser er potentielt farlige, og de kan være en bekostelig affære. Et videnbaseret kig ud i fremtiden peger på, at vejret bliver mere og mere ekstremt. Vi kan derfor forvente flere stormfloder, flere og kraftigere skybrud, men også potentielt længerevarende perioder med tørke. For at ruste kommunerne til at sikre borgerne mod fremtidens ekstreme vejr har DMI, i samarbejde med brugerne, udviklet et Klimaatlas. Værktøjet blev lanceret primo oktober 2019.

Men udviklingen af Klimaatlas stopper ikke her, da portalen tilføres yderligere data frem mod 2021.

NOVEMBER 2019

EN SLAGS KRYSTALKUGLE Klimaatlas kan ses som en ”klima-krystalkugle” som kan give os det bedste bud på fremtidens klima. Det er derfor ikke en vejrudsigt, men et bud på det forventede fremtidige danske klima helt til slutningen af dette århundrede. Klimaatlas leverer ét samlet datagrundlag om bl.a. fremtidens forventede ændringer i temperatur, nedbør og havniveau.

Klimaatlas sikrer valide data, et autoritativt-datasæt og øget gennemsigtighed, ved at åbne op for 46

TEKNIK & MILJØ

tilgængeligheden af information til offentligheden, og forbedrer kvaliteten af de tilgængelige oplysninger. Således bidrager initiativet også til oplysning af borgerne om mulige konsekvenser af klimaforandringerne i Danmark, herunder behovet for klimatilpasning i deres eget nærmiljø.

- Der er bred konsensus om, at fremtidens vejr bliver mere ekstremt. DMI sidder som regeringens klimavidenskabelige rådgiver på vigtig viden, der kan hjælpe kommunerne – og en række klimaafhængige brancher fx landbruget og forsyningsbranchen – med at forberede sig på følgerne af fremtidens ekstreme vejr. Det er essentielt, at vi alle arbejder sammen, så vi kan sikre borgerne og samfundet. Derfor har vi udviklet et Klimaatlas, så vores viden kommer borgerne og samfundet til gode, fortæller Marianne Thyrring, direktør på DMI og fortsætter: - Vi har stor fokus på at inddrage de forskellige interessenter i udviklingen af Klimaatlasset. I kombination med vores løbende dialog med brugerne, afholder vi fx workshops og laver brugertest– så vi sammen skaber det bedste produkt.

Klimaatlasset bliver på den måde udviklet af DMI i et værdifuldt samarbejde med især kommunerne, men også regionerne, forsyningssektoren, landbrugssektoren, beredskabssektoren, forsikringsbranchen, større virk-

somheder og rådgivende ingeniører. Alle interessenter bliver altså i større eller mindre grad involveret i udviklingen af Klimaatlasset.

Interessenterne har til sammen lagt mere en 650 timers i udviklingen af Klimaatlas via deltagelse på workshops, møder og brugertests. DMI er meget taknemmelige for den store interesse, og velvilje til at komme med de værdifulde input, som brugerne har bidraget med.

GRUNDLAG FOR KOMMUNERNES KLIMATILPASNING DMI beregner klimaparametrene samlet på kommune-, vandoplands- og kyststrækningsniveau.

Kommunerne kan bruge data fra Klimaatlasset som basis for planlægning af deres klimatilpasningsindsatser med en lang tidshorisont, så de hverken under- eller overdimensioneres.

Klimaatlasset er derfor en støttepille, når kommunerne skal tage stilling til, hvordan fremtidens klima vil påvirke deres respektive områder. Hvis en kommune fx bygger for lave diger, placerer dem forkerte steder, eller ikke får tænkt ind, at vandet også løber på tværs af kommunegrænser, kan det resultere i fejlinvesteringer, som gør det dyrere for borgerne.

Den mest optimale klimatilpasning opnås derfor på baggrund af data fra Klimaatlasset i kombination

NY VIDEN

Klimaatlas: Tids- og leveranceplan Efteråret 2019: Klimaatlas i grundlæggende form Primære klimaindikatorer Vejledning og dokumentation for indikatorerne

Q4 2020: Udvidelse fase 1 Klimaindikatorer for ekstreme stormfloder Sekundære klimaindikatorer

Q4 2021: Udvidelse fase 2 Indikatorer baseret på nye højtopløste modelkørsler Daglige simuleringsdata (tidsserier)

Tids- og leveranceplan for Klimaatlas. I efteråret 2019 leveres primære klimaindikatorer for temperatur, nedbør, stormflod (20- og 50 års hændelser) og havniveau. Desuden udarbejdes vejledning og dokumentation for data. I 4. kvartal 2020 udvides Klimaatlas med indikatorer for ekstreme stormfloder samt sekundære indikatorer for f.eks. vækstsæson og tørkeindeks. I 4 kvartal 2021 opdateres indikatorerne med inddragelse af viden fra højtopløste klimamodeller. Daglige simuleringsdata til videre beregning stilles desuden til rådighed

DATA TIL FRI AFBENYTTELSE Klimaatlas er en offentlig database med frie klimadata. Data kan ses visuelt på kort og graf eller kan downloades i forskellige formater.

Som noget nyt tilbyder DMI en GIS-service, hvor data fra Klimaatlas kan hentes til GIS-brug som download eller WFS. Udvalgt data kan også hentes som en rapport, enten for hele Danmark eller for en specifik kommune. Rapporterne præsentere et high-light af de informationer som rummes i Klimaatlas og tænkes til brug for kommuner som vil have et hurtigt, overordnet, indblik i

data for deres kommune. Hvis man vil se alle data og tabeller, skal man som bruger selv besøge hjemmesiden.

ET UUNDVÆRLIGT REDSKAB Klimaatlasset er et uundværligt redskab inden for klimatilpasning, men det kræver en samkøring med data fra fx kommuner. Klimaatlasset gør rede for fremtidens forventede nedbør, indtil den rammer overfladen, og havvand, indtil det rammer kysten. Klimaatlasset vil kunne være med til at kvantificere mængderne og pege på, hvor problemerne bliver størst. Klimaatlasset vil derfor ikke i sig selv kunne fortælle noget om effekterne af vandet, der rammer kommunen.

Så hvis man vil vide, hvor vandet løber hen, og hvor oversvømmelser vil forekomme, hvordan vandstanden bliver i søer og vandløb, kende grundvandshøjden og kloakdimensioneringen eller omfanget på kysterosionen - ligger det endelige svar hos kommunerne og deres samarbejdspartnere.

- Klimaatlasset er en støttepille, når kommunerne skal tage stilling til, hvordan fremtidens klima vil påvirke deres respektive områder.

Hvis en kommune fx bygger for lave diger, placerer dem forkerte steder, eller ikke får tænkt ind, at vandet også løber på tværs af kommunegrænser, kan det resultere i fejlinvesteringer, som gør det dyrere for borgerne. Den mest optimale

klimatilpasning opnås derfor på baggrund af data fra Klimaatlasset i kombination med viden om de aktuelle lokale forhold, og her spiller kommunerne og deres samarbejdspartnere en helt central rolle, afslutter Marianne Thyrring.

På den korte bane må sandsække, watertubes og pumper stadigvæk i brug, når myndighederne skal sikre borgerne, hvis et område fx rammes af stormflod. Men med Klimaatlasset er vi et godt skridt tættere på mere langsigtede løsninger for håndtering af fremtidens ekstreme vejr.

KLIMAATLAS PÅ FINANSLOVEN Klimaatlas har ophæng i planloven og er finansieret via en bevilling på finansloven fra 2018 Udviklingen af Klimaatlas er 4-årig og løber fra 2018 til og med 2021.

Klimaatlas udbygges med flere klimavariable og klimaindikatorer i 2020, bl.a. vind, fordampning og solindstråling – samt 100-års og worst-case-stormflod Klimaatlasset er udarbejdet på baggrund af DMI’s egne data, internationale samarbejder og viden fra FN’s globale klimarapport, der offentliggøres med jævne mellemrum.

NOVEMBER 2019

med viden om de aktuelle lokale forhold. ”Klimaatlasset er et essentielt redskab i værktøjskassen til planlægning af projekter, der rækker langt ud i fremtiden. Klimaatlasset kortlægger nemlig omfanget af fremtidige ekstremvejrssituationer som fx stormflod og skybrud fra midten og slutningen af dette århundrede – hvilket giver en unik mulighed for allerede nu at planlægge sig ud af de mulige konsekvenser af det ekstreme vejr. Hvis man nu og her vil vide, hvordan vandstanden bliver i konkrete situationer med farligt vejr og varslingssituationer eller som dagtil-dag vejrudsigt - skal man derimod orientere sig i vores varsler og vejrudsigter på dmi.dk,” forklarer Marianne Thyrring.

Klimaatlas er et bidrag til regeringens målsætning om 70% reduktion af CO2-udledningen i 2030.

Læs mere og find data på www.dmi.dk/klimaatlas

TEKNIK & MILJØ

47

NATUR & MILJØ

NÅR VANDET KOMMER:

GUIDE HJÆLPER GRUNDEJERFORENINGER

Der er hjælp at hente, når vandet fosser ind i kældrene, og grundejerforeningerne skal hjælpe beboerne med at holde vandmasserne ude. En guide giver nogle seriøse bud

TEKST / JOHAN VEDEL

Projektleder, Fredensborg Kommune MARLENE LISA ERIKSEN

Konsulent, cand.jur., Forsikring & Pension CATHRINE JEANTY BRANDT LARSEN

Proceskonsulent, Klimatilpasning, NIRAS

K

limaforandringerne er et faktum, som vi alle må forholde os til. Og det er ikke altid, at vi er rustede til at forstå udfordringerne, kender løsningerne – eller har de løsningsmodeller, der kræves.

Vand er et af de besværlige områder. Det eneste, der er helt sikkert er, at vand løber. Og vand løber altid nedad, som landskabsarkitekt Niels Lützen så præcist udtrykker det. Men så er det også slut med det simple.

For det er ikke altid så nemt at gennemskue, hvad ”nedad” vil sige. Og det er ikke altid så nemt at gennemskue, hvis problem det nu er.

Myndighedernes pistolsvar er ofte: Det er grundejerens eget vand – og dermed grundejerens problem.

Men den konstatering er ikke altid den mest konstruk-

Vand gennem revner i kælder

Vand stående i lavpunkt på grund

tive, når vi skal til at finde løsninger. Nærmest tværtimod. Hvis løsningerne skabes helt decentralt – fx på den enkelte matrikel, vil vi ofte se suboptimering og lokale løsninger, som primært skubber problemet videre frem for at reducere problemet. Det er uhensigtsmæssigt, ukonstruktivt og dyrt for alle.

Udfordringen kalder på andre måder at tænke og arbejde på. Kalder på samskabelse. Kalder på nytænkning.

Dette var de overordnede tanker, da Bente Willumsen fra Klikovand, Marlene Lisa Eriksen fra Forsikring & Pension og Johan Vedel fra Fredensborg Kommune mødtes for at drøfte, hvordan vi kunne hjælpe grundejerne, når de stod overfor klimaudfordringer. Efter et udbud fik vi NIRAS’ Cathrine J. B.

Vand op af gulvafløb/toilet i kælder

Vand fra vej løber ind på grund

Vej

under mme skrivelse årsag, ndkreds-

Højtstående grundvand - Vinterhalvåret/Hele året

Højtstående grundvand - Vinterhalvåret/Hele året

Længerevarende regnperioder - Efterår/vinter

Skybrud ­ Sommer

Længerevarende regnperioder - Efterår/vinter

Længerevarende regnperioder - Efterår/vinter

Skybrud ­ Sommer

Tøbrud - Forår/vinter

Skybrud ­ Sommer

Stormflod - Efterår/vinter

S Y M P T O M E R

Tøbrud - Forår/vinter Vand løbende på terræn fra nabogrund

Havvand ind til bygning

Vand fra å/sø løber ind på grund

Længerevarende regnperioder - Efterår/vinter

Længerevarende regnperioder - Efterår/vinter

Stormflod - Efterår/vinter

Længerevarende regnperioder - Efterår/vinter

Skybrud ­ Sommer

Skybrud ­ Sommer

Skybrud ­ Sommer

Stormflod - Efterår/vinter

Tøbrud - Forår/vinter

Stormflod - Efterår/vinter

Vand fra kloak i vej løber ind på grund

NOVEMBER 2019

Vej

Å R S A G E R

Tøbrud - Forår/vinter 3. Identificér symptomer og forstå årsager

48

TEKNIK & MILJØ

9

NY VIDEN

±

St. 5583 St. 5550 St. 5539

St. 5497 St. 5486 St. 5453 St. 5436 St. 5425 St. 5387

! " ¬

! " ¬

St. 5348

Larsen med på vognen, som sammen med Niels Lützen Landskabsarkitekter fik til opgave at udvikle en guide til landets grundejerforeninger.

FÅ STYR PÅ VANDET Målet er at få styr på vandet. På den mest effektive og omkostningsbevidste måde. Gerne ved at skabe løsninger, som tænker moderne, utraditionelt og ho-

LÆS MERE OM PROJEKTET:

Enkel og tydelig grafik viser, hvor vandet kommer fra og bruges senere til at systematisere mulige løsninger.

Guiden findes i to versioner: En interaktiv pdf, som man kan klikke sig rundt i ved hjælp af aktive links. Den anden version egner sig til print (følg printvejledningen på forsiden).

Se mere: klikovand.dk/projekter.

\" C

Søer/Å

Dybde [m] ! " ¬

> 0.3 0.2 - 0.3 0.1 - 0.2 0.02 - 0.1 < 0.02

0

50

100

200 Meters

Kortet illustrer områder, som er særligt udsat for oversvømmelser

Medlemmer fra grundejerforeningerne fik på 3 workshops både en bedre forståelse af klimaudfordringerne – og mulighed for at præge det materiale, der blev udviklet.

listisk. På tværs af de gammeldags strukturer, der ofte kan være stopklodser for den rigtige løsning.

Det skal dog understreges, at det er en guide til selvhjælp til at komme godt i gang og få en grundlæggende forståelse.

Guiden kan ikke erstatte professionelle rådgivere, men kan give grundejerforeningerne et godt udgangspunkt for at forstå deres problem og dermed tage kontakt til de rette rådgivere.

Ved at klæde grundejerforeningerne bedre på rent fagligt, er det håbet, at det bliver lidt nemmere for de involverede parter at tale sammen og dermed skabe de bedst opnåelige løsninger.

Med guiden og den tilknyttede powerpoint-serie håber vi, at fx kommunerne har fået gode værktøjer til at gå i dialog med grundejerforeninger, der er i risiko for at blive ramt af klimaudfordringer.

Med materialet er det i hvert fald blevet nemmere for folk hos kommunerne at give grundejerforeninger og andre involverede parter gode input og forudsætninger for at kunne byde ind med ønsker og ideer til sammenhængende løsninger på klimaudfordringerne.

Materialet ligger frit tilgængeligt på klikovand.dk/ projekter

NOVEMBER 2019

HJÆLP TIL SELVHJÆLP Visionen var en lille hurtig intro på 4-8 sider. Resultatet blev en detaljeret og grundig guide på over 30 sider. Det gode er, at den interesserede læser her får en virkelig pædagogisk og letforståelig introduktion til vand og klimaudfordringer.

Det starter med hjælp til at forstå, hvor vandet kommer fra. Fortsætter med at beskrive mulige løsninger og hjælper med at finde de bedste. Forklarer, hvem man bør tale med hvornår – og giver gode råd til, hvordan man inddrager medlemmerne i at vælge den rigtige implementeringsplan. Gerne i samarbejde med kommune, forsyning, naboforeninger og andre centrale parter.

St. 5095

T100 sf=1,54

"!C\" ¬

UDVIKLER SAMMEN Projektet kom til at bestå af et forløb, hvor tre grundejerforeninger i Fredensborg Kommune deltog aktivt i at udvikle en guide, der kunne hjælpe dem tættere på at finde løsninger på deres konkrete udfordringer med vandmasserne og klimatilpasning.

Bestyrelsesmedlemmer fra Øresundsparken, Ullerød Have og Ullerød Park stillede op til tre lørdagsworkshops og hjalp os til at forstå, hvilke udfordringer de stod over for, hvad de vidste om vand – og måske især, hvad de ikke vidste. Det kunne kombineres med de til tider komplicerede strukturer og ansvarsfordelinger mellem kommune, forsyningsselskaber, kommunalfuldmagt, serviceniveauer, privatkloakering og andre interessante konstruktioner, der er skabt på et helt andet tidspunkt i klimahistorien.

St. 5238 St. 5226 St. 5216

TEKNIK & MILJØ

49

Spørgsmål til faggruppeformanden /

Foto: Raimonda Selvenyte-Kulikauskiene/ Lotus Photography

3

HURTIGE

TIL SEKRETARIATSCHEFEN

NOVEMBER 2019

Teknik & Miljø har talt med Jesper Villumsen, sekretariatschef KTC, lige efter KTC ÅRSMØDE 2019.

1. HVAD ER SEKRETARIATET MEST OPTAGET AF LIGE NU? Efter et velgennemført KTC ÅRSMØDE 2019 med temaet KOMMUNEN og KLIMAET, så har den første uge gået med at rydde op og få overblik over de mange vinkler, som vi kan arbejde videre med.

Vi er i fuld gang med at sørge for at temaet kommer til at leve længere, og når ud til flere end bare deltageren på årsmødet.

Helt simpelt bliver alle oplæg gjort tilgængelig på årsmødets hjemmeside og alle deltagere får besked

50

TEKNIK & MILJØ

herom (men alle kan hente oplæggene).

Vi har planlagt flere opfølgende artikler på baggrund af diskussioner på årsmøder. Fx om klimavenlige indkøb.

Svarene fra refleksionssessionen skal bearbejdes. Erfaringer og diskussioner fra årsmødet kommer at leve videre i kommende arrangementer, som KTC er en del af.

2. HVORDAN SER UDVIKLINGEN UD INDENFOR DIT FAGOMRÅDE? ER DER NOGET AT GLÆDE SIG OVER, ELLER AT BEKYMRE SIG OM? Med Regeringens ønske

om, at Klimaloven skal indeholde et ambitiøst mål og det skal være bindende, så er fokus på emnet KOMMUNEN og KLIMAET blevet markant større end da vi startede på at arbejde med emnet i starten af året.

I arbejdet med programmet blev det synligt for mig, at kommunerne mangler en fælles lommeregner, så vi kan finde ud af, hvad der giver mest effekt.

Det bliver interessant, om der kommer en sådanne.

Jeg håber, at KTC med årsmødet får synliggjort en masse viden om klimafore-

byggelse og grøn omstilling. Deltagerne får viden med hjem, og at de har kunnet tage en masse diskussioner, og KTC på den måde har bidraget til at kvalificere udfordringerne og mulighederne.

3. HVILKEN OPGAVE ER DU MEST OPTAGET AF I DIT ARBEJDE NU? Efter årsmødet arbejder vi nu på, hvordan kan konklusioner, erfaringer og nye relationer fra årsmødet blive bragt bedst muligt i spil for KTC. I refleksionssessionen spurgte vi om, hvad KTC kan gøre for at hjælpe den

grønne omstilling, det kommer der 100 spændende forslag ud af, som vi skal tage fat på. Jeg skal i gang med at planlægge KTCs faggruppekonference for vores mange aktive medlemmer af faggrupperne, som er meget vigtige for de danske kommuner.

Leverandørregister /

ADVOKATBISTAND

Horten Advokatpartnerselskab Philip Heymans Allé 7 • Box 191 2900 Hellerup T. 3334 4000 • F. 3334 4001 E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Kontakt: Advokat Klavs V. Gravesen kvg@horten.dk • T. 3334 4239.

AFFALDSBEHANDLING

BYGHERRERÅDGIVNING

Kuben Management A/S Vi er en engageret samarbejdspartner med fokus på udvikling, helhed og bæredygtighed inden for det byggede miljø. Den dybe erfaring og den brede faglighed skaber grundlaget for byggerier, hvor livet kan udfolde sig. www.kubenman.dk

FORURENINGSUNDERSØGELSER SWS - Special Waste System A/S Herthadalvej 4A • DK 4840 Nørre Alslev T. 5440 0212 • post@sws.dk • www.sws.dk Behandling og forbrænding af farligt affald Miljørigtig og ansvarlig affaldshåndtering Emballage, rådgivning, totalløsning

Geo København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

LIFA A/S Landinspektører Rådgivning om vejforvaltning, ejendomsret, udstykning, opmåling, anvendelse af data og registre samt GIS. T: 6313 6800 E: land@lifa.dk W: www.lifa.dk

Geo København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER Fortum Waste Solutions A/S Specialister i farligt affald, miljøservices og effektiv ressourceudnyttelse, som fremmer den cirkulære økonomi.

Lindholmvej 3 • DK-5800 Nyborg T. 8031 7100 • fortum.dk/wastesolutions kundeservice.rws@fortum.com

RÅDGIVNING

Geo København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

AFLØBSREGULERING REVISION

Rambøll A/S Rambøll er en førende international ingeniørog rådgivervirksomhed inden for: byggeri, design, trafik , infrastruktur, miljø, vand, energi, klima og industri.

Læs mere på www.ramboll.dk

SLAMBEHANDLING

Miljøservice A/S Ådalen 13A • 6600 Vejen.

T. 7538 3999 • F. 7538 4010.

E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afhentning og slutdisponering af slam og organiske affaldsprodukter.

Rådgivning og entreprise.

Tømning af slammineraliseringsanlæg og geotuber.

STRATEGISK BYUDVIKLING

Kuben Management A/S Vi er en engageret samarbejdspartner med fokus på udvikling, helhed og bæredygtighed inden for det byggede miljø. Vi byudvikler gennem markedsindsigt med henblik på at skabe vækst, påvirke den demografiske udvikling samt at styrke den kommunale økonomi.

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE Sweco A/S Europas største integrerede ingeniør- og arkitektvirksomhed. Kernekompetencerne dækker: Arkitektur, Design, Byggeri, Anlæg samt planlægning af tværfaglige projekter og specialistopgaver.

Se mere på www.sweco.dk.

TANK•TEST A/S Borupvang 5E • 2750 Ballerup T. 35 82 19 19 • www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olieog benzinudskillere jf. DS 455.

www.mosbaek.dk

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF

Colas Danmark A/S Fabriksparken 40 • 2600 Glostrup T. +45 4598 9898 • F. +45 4583 0612 colas@colas.dk • ww.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, modificeret bitumen, produkter til vejved­ligeholdelse, fræsning, vedligeholdelse af rabatter og overfladebehandling.

TEKNIK & MILJØ

51

NOVEMBER 2019

BDO Rådgivning, revision og regnskab Kystvejen 29 • 8000 Aarhus C Kontakt Peter Damsted på pda@bdo.dk eller telefon 41 89 04 48 og hør hvordan vi kan hjælpe jer.

Afsender: TechMedia A/S, Naverland 35, DK-2600 Glostrup

HAR □ UU BES0GT BES0GT HAR □ININ BYGGEPLA BYGGEPLA □SS AG? II □AG? VI HJA:LPER HJA:LPER HVER HVER DAG DAG VI KDMMUNER OG OG BYGHERRER BYGHERRER KDMMUNER MED AT AT SIKRE SIKRE ET ET GODT GODT MILJ0 MILJ0 MED ALLE BYGGERIETS BYGGERIETS FASER. FASER. II ALLE

Vier er 20 20 radgivere radgivere Vi somarbejder arbejdermed medbceredygtige bceredygtige som l121sningerinden inden for forbyudvikling, byudvikling, l121sninger milj121og ogvand vand -- fx fx jordhandtering, jordhandtering, milj121 sagsbehandlingog og sagsbehandling grundvandsscenkning. grundvandsscenkning.

Semere merepa: pa: Se www.nordiq-group.dk www.nordiq-group.dk