Teknik & Miljø - November 2018

Dit branchemagasin fra TechMedia A/S NR. 10

NOVEMBER 2018

ÅRGANG 118

STADS- OG HAVNEINGENIØREN

TEMA

BYGGERI & EJENDOMSDRIFT

Forbedret Byg og Miljø rammer sommeren 2019

FRA SOCIALT UDSAT TIL SOCIALT BÆREDYGTIGT

KL: FÆLLES DATAMODEL FOR KOMMUNALE EJENDOMME PÅ VEJ TEKNIK & MILJØ

1

NOVEMBER 2018

ESBJERG-GHETTO I FORVANDLING

STILRENT DESIGN

VALGFRI GRAFIK OG FARVE

LEDER

Teknik og Miljødirektør Vejle Kommune Og medlem af KTCs bestyrelse

Det er efter mange års tilløb, drøftelser og forhandlinger lykkedes at nå i mål med en revision af aftalesystemet for byggeriet. AB18 er klar til at blive taget i brug.

Alle parter er gået fra forhandlingsbordet med en fornemmelse af både at have givet og fået, og der er landet nogle fine kompromiser. Daglig praksis og standardforbehold, der har været nødvendige og almindeligt anvendte, er blevet indarbejdet. Alt i alt et meget fint grundlag for at opnå bedre styring, højere kvalitet og færre konflikter i byggeriet.

Men en ting er, hvad forhandlingsparterne er kommet frem til, noget andet er den daglige praksis, når der skal indgås kontrakter, samarbejdes og bygges. Hvor gode er vi på tværs af branchen til at ændre vores adfærd og udnytte de muligheder for endnu bedre byggeri i Danmark, som har været målet med revisionen? Det vil tiden vise, men hvis det skal lykkes at omsætte de gode intentioner fra forhandlingslokalet til praksis, er det en forudsætning, at vi alle, både bygherrer, rådgivere og entreprenører, er villige til at gøre noget andet, end vi plejer.

Udgiver TechMedia A/S Naverland 35 2600 Glostrup T. 4324 2628 info@techmedia.dk www.techmedia.dk I samarbejde med

Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk www.ktc.dk

Der bliver stillet større krav til bygherrernes professionalisme.

Vi skal blandt andet være dygtige til at dokumentere og træffe hurtige beslutninger i forhold til ændringer. Det forventes af os, at vi sætter god tid af til projektgennemgang og kontraktindgåelse, at vi løbende opdaterer tidsplaner og budgetter. Jeg tror og håber, at den øgede opmærksomhed fra

inde i maskinrummet under tilblivelsen af AB18, om at give deres bud på, hvordan vi opnår det. (Læs denne artikel inde i bladet. red) Kommunale bygninger og byggerier spiller en væsentlig rolle i at opnå vigtige politiske mål: mere for mindre, genbrug, renovering, optimering, klimatilpasning, men det kræver en fokuseret strategisk indsats og blik for, at bygning-

En vellykket implementering af det nye aftalesystem er grundstenen i fremtidens byggeprocesser, hvor samarbejde, effektivitet og kvalitet er nøgleord vores side, i de tidlige faser, betyde færre ekstraarbejder og færre konflikter i udførelsesfasen.

En vellykket implementering af det nye aftalesystem er grundstenen i fremtidens byggeprocesser, hvor samarbejde, effektivitet og kvalitet er nøgleord. Derfor har vi bedt Henrik Rudfeld og Peter Munk, som begge har været helt

erne først og fremmest skal danne ramme om de velfærdsydelser vi tilbyder borgerne i vores kommuner. I dette nummer sættes der fokus på bygningerne, som middel til at opnå de politiske mål, i artikler om cirkulær økonomi, klima 100 projekter og arealoptimering.

Tryk PE Offset A/S

ISSN: 1902-2654 (tryk) ISSN: 2596-4216 (online)

Oplag 2.091

Annoncer Lars Madsen T. 2555 2826 lm@ktc.dk

Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk

Annoncekoordinator Helle Hansen T. 4324 2671 hh@techmedia.dk

Abonnementspris Kr. 885,- + moms om året for 11 numre

Layout Trine Plass, TechMedia A/S

Løssalg Kr. 142,+moms inklusive forsendelse

Ansvarshavende redaktør Line Bak Unold T. 2555 2827 lu@techmedia.dk

Forsidefoto Bæredygtigt byggeri, Green Building Council Denmark

Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

NOVEMBER 2018

TEKST / MICHAEL SLOTH

TILLYKKE TIL DE DANSKE BYGHERRER, RÅDGIVERE OG ENTREPRENØRER!

Scan og hent Teknik & Miljø’s medieinformation 2019 hér!

Hent QR Scanner, hvor du normalt henter apps.

TEKNIK & MILJØ

3

TEMA

FÆLLES DATAMODEL FOR KOMMUNALE EJENDOMME ER PÅ VEJ KL har taget initiativ til at etablere et fælleskommunalt benchmark-samarbejde med det formål at udvikle en fælles datamodel for kommunale ejendomsdata. Udviklingen af nøgletal indledes med et pilotprojekt.

SIDE 19

AALBORG GØR SIG KLAR TIL AB18 Kompetencer og ressourcer i egen organisation er blandt andet afgørende for en god implementering af AB18. I Aalborg får medarbejdere i Aak Bygninger et kursus for at sikre en fælles grundlæggende viden – med fokus på bygherrevinklen.

BYGGERI & EJENDOMSDRIFT

ESBJERG-GHETTO FORVANDLER SIG TIL EN BY I BALANCE Stengårdsvej i Esbjerg har gennem en årrække været på regeringens ghettoliste. I et nyt samarbejde mellem Realdania, Esbjerg Kommune og Boligforeningen Ungdomsbo arbejder Team COWI med en helhedsorienteret, strategisk plan, hvis formål er at udvikle Stengårdsvej fra et socialt udsat til et socialt bæredygtigt område.

Byg og Miljø-projektet i KOMBIT har i samarbejde med en kommunal strategigruppe arbejdet målrettet på at skabe grundlaget for en ny og forbedret løsning til ansøgerne.

SIDE 22

SIDE 16

FORBEDRET BYG OG MILJØ RAMMER SOMMEREN 2019

IMPLEMENTERING AF AB-SYSTEM - ET FÆLLES ANSVAR NOVEMBER 2018

Ændringerne i AB-systemet er omfattende og kræver tid at implementere. Bygherrer kan i processen lære af hinanden og dele gode og dårlige erfaringer. I stedet for at falde tilbage på at indarbejde lokale fravigelser er det oplagt at benytte lejligheden til at løfte kompetencerne.

SIDE 12

4

TEKNIK & MILJØ

VEJAFVANDINGEN TRÆNGER TIL ET GRUNDIGT EFTERSYN BESØG OS PÅ VEJFORUM 2018 STAND NR. 108

Hvordan kan vejafvanding afhjælpes UDEN opgravning?

Langs kommunernes cirka 71.000

i disse år. Følgen af hyppigere og

Aarsleff LED-Strømpeforinger

kilometer veje er der mere end

kraftigere skybrud gør, at vandet

Umiddelbart kan det virke som et

500.000 vejbrønde og mere end

ikke længere kan ledes kontrolleret

stort arbejde at renovere eller forny

5.000 kilometer stikledninger.

og effektivt væk fra vejene. Vand

vejafvandingssystemet, men med

på kørebaner, cykelstier og fortove

en effektiv strømpeforing kan reno-

Brønde og stikledninger afvander

medfører store trafikale gener for

vering og fornyelse foretages inden

vores veje men er under stigende

både bilister, cyklister og gående.

for få timer.

Samtidig betyder det en hurtigere

Ved at anvende Aarsleffs egenud-

nedbrydning af vejene. Problemer

viklede og patenterede teknologi

Problemerne med manglende

med dårligt vedligeholdte ledninger

med LED-udhærdning, kan vi tilby-

vedligeholdelse af afvandingssyste-

til bortledning af overfladevandet,

de markedets mest brugervenlige

merne forstærkes og tydeliggøres

kan ofte løses uden store gener for

metode så trafikanter og beboere

af de klimaforandringer, vi oplever

trafikanter, gående og cyklister.

forstyrres mindst muligt.

pres som følge af tiltagende klimaforandringer.

www.aarsleffpipe.dk/vejafvanding

Indhold

8

Højdepunkter fra KTCs årsmøde 2018

3

L EDER

Tillykke til de danske bygherrer, rådgivere og entreprenører!

4

Temaindhold

12

NOVEMBER 2018

20

6

Implementering af AB-system er et fælles ansvar

Små fagfilm viser grøn drift af varme- og ventilationsanlæg

TEKNIK & MILJØ

KTC

Højdepunkter fra KTCs årsmøde 2018

8

TEMA: BYGGERI OG EJENDOMSDRIFT

12

Implementering af AB-system er et fælles ansvar

14

Aalborg gør sig klar til AB18

16

Forbedret Byg og Miljø rammer sommeren 2019

18

Fælles datamodel for kommunale ejendomme er på vej

20

Små fagfilm viser grøn drift af varme- og ventilationsanlæg

22

Esbjerg-ghetto forvandler sig til en by i balance

26

Performancetest sikrer færdige bygninger og glade brugere

28

Bevaringsværdige huse kan også energirenoveres

31

Konference om bæredygtigt byggeri i kommunalt perspektiv

32

Mindre virksomheder i Assens får bedre vilkår for at byde på opgaver

Indhold

TRAFIK & VEJE

34

Trafikstøj er farligere, end vi tror

36

Bevidste beslutninger bevarer værdierne

38

Førerløse forsøg kræver god styring

FORSYNING

40

Norsk mineral renser vand for tungmetaller

42

Øremærkede penge til vejafvanding betaler sig

DIGITALISERING

43

Glem ikke de primitive terror-trusler

44

Holstebro automatiserer ansøgninger

48

Data skaber vækst og nye udfordringer

26

Performancetest sikrer færdige bygninger og glade brugere

28

Bevaringsværdige huse kan også energirenoveres

36

Trafikstøj er farligere, end vi tror

JURAKLUMMEN

46

Rådgiverkontrakter - en dødsspiral og et samfundsproblem

TEKNIK & MILJØ

NOVEMBER 2018

7

KTC

HØJDEPUNKTER FRA KTCS ÅRSMØDE 2018 Tæt på 200 deltagere mødte i år op til KTCs årsmøde, den 25. og 26. oktober. I år var Billund værtkommune, og Hotel Legoland lagde lokaler til. Årsmødet bød på et spækket og aktuelt program, der over to dage satte spot på mobilitet og infrastruktur.

1

2

3

NOVEMBER 2018

4

5

8

TEKNIK & MILJØ

NY VIDEN

KTCs ÅRSMØDE 2018 1) Indledningsvis fortalte 10 borgere om deres ønsker til mobiliteten i deres kommune. Lige fra god adgang til motorvejen, samtænkning af trafikformer til cykelparkering.

2) Deltagerne ankommer til årsmødet. Temaet var sat fra starten, deltagerne kom med fly, bil, taxa, fællesbus fra togstationen og cykel.

6

3) KTCs magasin Teknik- og Miljø med historier om Mobilitet og Infrastruktur lå klar til pauserne.

4) Ellen Højgaard Jensen, Dansk Byplanlaboratorium, opfordrede til, at revidere vores syn på byen: ”Vi skal huske, at livet faktisk leves på kanten af byen, fx på p-pladsen foran Fakta, ikke på det flotte torv, i bymidten”.

7

5) Niels Buus Kristensen, formand for Ekspertgruppen Mobilitet for fremtiden fremlagde ekspertgruppens konklusioner og kom omkring både udfordringer og mulighederne for nye teknologi. Desværre uden at kunne påpege et quick fix.

6) Et veloplagt panel diskuterede udfordringerne ved mobilitet og infrastruktur, og gav deltagerne en bredside.

7) I pauserne var der mange gode kolleger til at drøfte emner med.

NOVEMBER 2018

8) Lars Mørk, formand for KTC bød velkommen, blandt andet med en opfordring til politikerne, om at de investerede i de projekter som er gode for mobiliteten.

8

TEKNIK & MILJØ

9

KTC

9

10

11

KTCs ÅRSMØDE 2018 9)

Et veloplagt panel diskuterede udfordringerne ved mobilitet og infrastruktur.

0) 1

Billunds borgmester, Ib Kristensen, var glad for, at kunne byde KTC ÅRSMØDE velkommen til Billund, som har nogle helt særlige udfordringer for en by af sin størrelse.

NOVEMBER 2018

11) Michael Svane fra DI var veloplagt og fremsatte ønsker om mere fokus på efterslæbet – og forslog at der skulle oprettes en pulje til statsligt vedligehold: ”Vi savner i den grad en regional bevidsthed og en overordnet national masterplan for plan­ lægningen af Danmarks fremtidige infrastruktur og byudvikling”.

12)

10

Lars Mørk takkede panelet for deres gode indlæg og ønskede alle fremmødte et godt årsmøde.

TEKNIK & MILJØ

12

Flere og flere kommuner og forsyninger bruger støbejern produceret af ”Det perfekte alternativ”: Oldebjerg ksel til Sorø Komm une logodæ jerg

50 STK. Du skal blot bestille min. 50 logodæksler for at få dem UDEN merpris!

jerg

.dk

Tilbehør: OT universal dækselnøgle

FULDT M A PROGR

eb Old

på

old

eb

Se det direkte på din mobil lige her.

lg

va d eu

STORT LAGER

mp æ sk e r o v S e o gs å

VORES DYGTIGE RÅDGIVERE LØSER DINE PROBLEMER MED BRØNDGODS.

FULDT PROGRAM PRODUCERET EFTER EN-124-2. Ø 280-315-425-600

RING og spørg!

RING efter produktoversigt

VI ER DE ENESTE I DK: ALLE PRODUKTER TESTET PÅ TEKNOLOGISK INSTITUT 368

Inspected by DTI

EGENPRODUKTION UDEN FORDYRENDE MELLEMLED

le ødeafta m r o f RING isliste. eller pr

30 års erfaring

.DK Åbent alle hverdage mellem 6.30-16.00 Oldebjerg A/S · Lager Øst: Industrivej 2 · 4180 Sorø / Lager Vest: Elkjærvej 8 · 8230 Aabyhøj

Mezzoforte.dk

Bestil på telefon 57 84 90 23 eller på www.oldebjerg.dk

TEMA: BYGGERI OG EJENDOMSDRIFT

TEKST / HENRIK RUDFELD

Projektchef Aarhus Kommune og KL’s repræsentant i forhandlingerne om et revideret AB-system FOTO/ Freepik.com

Implementering af AB-system er et fælles ansvar Ændringerne i AB-systemet er omfattende og kræver tid at implementere. Bygherrer kan i processen lære af hinanden og dele gode og dårlige erfaringer. I stedet for at falde tilbage på at indarbejde lokale fravigelser, er det oplagt at benytte lejligheden til at løfte kompetencerne.

E NOVEMBER 2018

fter mere end tre års forhandlinger og godt 75 mødedage mellem byggeriets parter i AB-udvalget, er de ”nye” almindelige betingelser for bygge- og anlægsvirksomhed nu klar til anvendelse fra 2019.

Med det reviderede AB-system forventer vi et mere effektivt byggeri af højere kvalitet og med større budgetsikkerhed. Det kommer imidlertid ikke af sig selv, og vi har som professionelle bygherrer et stort implementeringsarbejde foran os i form af kompetenceudvikling, udarbejdelse af paradigmer og procesbeskrivelser etc.

Det er hele AB-systemet, der har været under revision i AB-udvalget, og det er i sin grundform blevet mere omfattende end tidligere, hvilket betænkningen på ikke mindre end 564 sider vidner om. De tre

12

TEKNIK & MILJØ

grundlæggende dokumenter (AB, ABR og ABT) er i sig selv vokset betydeligt. Endvidere er der udarbejdet forenklede versioner af AB og ABR, der også vil finde anvendelse ved mange kommunale projekter samt fire appendiks til henholdsvis projektudvikling, projektoptimering, driftskrav og incitamenter.

PÅVIRKER SAMARBEJDE FREMOVER Grunddokumenterne beskriver, blandt mange andre ting, en række samarbejdsprocesser med tilknyttede handle- og/eller oplysningspligter for parterne, og fokus ligger i større grad på forebyggelse af tvister end tidligere. Det vil i høj grad påvirke måden, vi fremover skal samarbejde på, og kræver, at vi ikke falder tilbage på ”det plejer vi da at gøre”.

NY VIDEN

NYE KRAV TIL BYGHERRER På bygherresiden har vi fået mange af vores ønsker med i det reviderede AB-system, hvilket nærer forhåbningen om større budgetsikkerhed, bedre kvalitet og en effektiv konfliktløsning i fremtidige bygge- og anlægsprojekter. Men AB-systemet stiller

OBLIGATORISK GENNEMGANG Blandt de nye proceskrav finder man obligatorisk projektgennemgang med et eksplicit formål om ”at opnå en fælles forståelse af projektet, herunder grænseflader og tidsfølge mellem de enkelte dele af projektet, på at give entreprenøren mulighed for at præge byggeprocessen ved at påpege uhensigtsmæssigheder i projektet” samt dertil hørende regler for gennemførelse og rapportering.

Det er bygherrens ansvar at få gennemført projektgennemgangene, og gøres det effektivt, forventes det at bidrage til en tidlig afdækning af forhold med økonomiske konsekvenser, som bygherren får mulighed for at reagere på ved eksempelvis at gennemføre

besparelser eller finde den fornødne finansiering.

I bygherreorganisationerne er vi således nødt til nøje at overveje, hvordan og hvem der kan og skal lede projektgennemgangene samt sikre en afrapportering i høj kvalitet for at få det fulde udbytte af processen. Vi bør spørge os selv, om vi i egen organisation har de fornødne kompetencer/ ressourcer? Om det vil være mest hensigtsmæssigt at have kompetencerne in-house, og hvordan man i givet fald får det? Eller om det er hensigtsmæssigt at købe en tredje part ind til at gennemføre og afrapportere? Kan vi støtte os til paradigmer for afrapportering, og er sådanne tilgængelige og anvendelige i egen organisation?

STØRRE PRÆCISION Procesreglerne vedrørende ændringshåndtering medfører, at parterne gensidigt skal fremsætte et krav om ændring af aftalen, når det opstår - og på modsatte side af bordet kunne forholde sig til kravet indenfor en fastlagt frist. Kort fortalt skal vi som bygherrer kunne afvise eller godkende et krav om ekstraarbejde indenfor et nærmere bestemt tidsrum. Samtidig er det nu bygherrens forpligtelse at føre en log over krævede og accepterede ændringer. Det kræver en vis dynamik i bygherreorganisationen at kunne forholde sig til, om noget giver anledning til en ændring af aftalen, men for at undgå uventede ekstraregninger med slutregningen vil det være nødvendigt, at vi som professionelle bygherrer også selv kan håndtere en større præcision i ændringshåndteringen.

Der er i bygherreorganisationerne brug for at tænke projektforløbene igennem fra start til slut og forholde sig til dem ift. den konkrete bygherreorganisations sammensætning og de tilstedeværende ressourcer.

Og lad os benytte lejligheden til at løfte vores kompetencer frem for at falde tilbage på at indarbejde lokale fravigelser. En så omfattende revision, som der er tale om, kræver tid at implementere, så lad os lære af hinanden som bygherrer og dele gode og dårlige erfaringer undervejs.

NOVEMBER 2018

ABR er blevet harmoniseret med AB og ABT, så systematik og terminologi er genkendelig på tværs af rådgivning og entreprise, da der som oftest er et omfattende samarbejde mellem rådgiver og entreprenør på et givent projekt.

Harmoniseringen vil formentlig kræve ekstra fokus i implementeringsperioden, men forventes på sigt at lette samarbejdet mellem parterne.

Grunddokumenternes kompleksitet og detaljerigdom vil på relativt simple bygge- og anlægsarbejder forekomme byrdefuld, og AB-udvalget har på den baggrund fundet det hensigtsmæssigt at udarbejde henholdsvis forenklet AB og forenklet ABR. Det stiller krav til bygherrens kompetencer at vurdere, hvilken form der er mest hensigtsmæssig at anvende i det konkrete bygge- og anlægsarbejde.

samtidig nye krav til bygherrerne, der for manges vedkommende vil være nødt til at ændre tilgangen til administration af aftalerne og påtage sig en mere aktiv og især beslutningsdygtig rolle i processen. Det vil fordre organisatoriske forandringer i mange eksisterende bygherreorganisationer og en hel del kompetenceudvikling at få det fulde udbytte af det reviderede AB-system.

Implementering tager tid og vil som nævnt kræve kompetenceudvikling i langt de fleste bygherreorganisationer, hvor særligt projektlederne skal have kompetencerne på plads, da de typisk er de første, der møder de nye proceskrav. De skal have den faglige kompetence til at kunne gennemføre den nødvendige kontraktstyring, og samtidig anbefales at sikre dem værktøjer til at kunne håndtere en udvidet beslutningskompetence, så beslutninger i højere grad kan træffes på projektniveau, end det er tilfældet i nogle organisationer.

Projektledernes rolle er i sagens natur central, men det nye konfliktløsningssystem stiller ligeledes krav til ledelsesniveauerne over projektlederen, hvor man eksempelvis indenfor en given frist skal kunne forholde sig til en tvist, der ikke har kunnet løses på projektlederniveauet. Hvem er det i organisationen, der kan/skal forholde sig til det i det enkelte bygge- og anlægsprojekt?

TEKNIK & MILJØ

13

TEMA: BYGGERI OG EJENDOMSDRIFT

Aalborg gør sig klar til AB18 Kompetencer og ressourcer i egen organisation er blandt andet afgørende for en god implementering af AB18. I Aalborg får medarbejdere i Aak Bygninger et kursus for at sikre en fælles grundlæggende viden – med fokus på bygherrevinklen.

TEKST / PETER MUNK

NOVEMBER 2018

Bygningschef, Aalborg Kommune og medlem af KTCfaggruppen for ejendomsdrift

14

TEKNIK & MILJØ

”

Den gode aftale skaber værdi i samarbejdet”. Det tror vi på i Aak Bygninger, Aalborg Kommunes bygherrefunktion.

Som projektchef Henrik Rudfeld, Aarhus Kommune, påpeger i sit indlæg, adskiller AB18 sig fra det tidligere aftalesystem med nogle mere styrende processer, som igen medfører nye og ændrede arbejdsgange i vores projektforløb.

I KTC-faggruppen for ejendomsdrift har vi løbende fulgt tilblivelsen af AB18 i tæt dialog med KL og Bygherreforeningen. Vi støtter anbefalingerne om, at vi som offentlige bygherrer har en særlig forpligtelse til at sikre en effektiv implementering, og at vi lærer af hinanden og deler erfaringerne undervejs.

Der er flere måder at tilrettelægge en god implementeringsstrategi på, og det afhænger i høj grad af, hvordan den enkelte kommunale bygherre er organiseret, samt hvilke kompetencer og ressourcer der er til rådighed i egen organisation.

Vi er allerede ved at forberede kommende rådgiver- og entrepriseudbud, som vil blive udbudt med AB18 som aftalegrundlag. Vi har gode erfaringer med at skrive læringsforløb ind i vores udbud. Vi erkender, at det er nyt for os, men det er også nyt for rådgivere og udførende, og det er i projekterne, vi bedst lærer og opbygger erfaring, så det værdiskabende samarbejde styrkes.

KRÆVER NYE KOMPETENCER Hos Aak Bygninger arbejder vi strategisk med at udvikle os som professionel bygherre, og en del af den strategi er at sikre en god og værdiskabende implementering af det nye aftalesystem AB18.

Vi erkender, at det kræver nye kompetencer, og at der dedikeres de fornødne ressourcer til implementeringen. Der afholdes flere gå-hjem info-møder rundt i landet, og flere kursusudbydere afholder kursus i AB. Vi har i AaK Bygninger valgt en løsning med et tilpasset virksomhedskursus internt for hele afdelingen, så alle får en grundlæggende viden om AB med særlig fokus på bygherrevinklen. Sammen med vores interne jurister og projektledere vil vi få tilpasset vores interne paradigmer og standardkontrakter, så de følger AB18.

Kort Nyt – fra hele Danmark /

KLIMA

DYR

BRØNDBY LANCERER SAMLET KLIMAPLAN Brøndby Kommune samler som en af de første danske kommuner både klimatilpasningsplan, skybrudsplan og risikostyringsplan i en fælles klimaplan.

Fremtidens vejr bliver mere ekstremt, også i vestegnskommunen Brøndby, der ligger ud til Køge Bugt. Kommunens nye klimaplan for regn og hav 2018 samler som noget helt nyt både klimatilpasningsplan, skybrudsplan og en risikostyringsplan.

Dermed har Brøndby som måske den første kommune i landet droppet knopskydningen af planer og har udgivet en samlet plan for klimaindsatsen.

Formålet er at gøre indsatserne gennemskuelige for borgerne og give politikerne et bedre overblik.

KILDE: BRØNDBY KOMMUNE.

SJÆLDEN MOSSKORPION FUNDET PÅ FYN Den sjældne art stellas mosskorpion, eller Anthrenochernes stellae på latin, er fundet i en løvskov på Midtfyn. Dyret, der er mellem en og tre millimeter langt, er en fjern slægtning til rigtige skorpioner, men mangler den giftige halebrod. Stellas mosskorpion spreder sig ikke meget og lever blandt andet i trøsket træ i gamle løvtræer som eg og bøg. De sjældne levesteder er hovedårsagen til, at mosskorpionen er så sjælden, at den er beskyttet af EU’s Habitatdirektiv.

Fundet af stellas mosskorpion gør, at Miljøstyrelsen fremover vil overvåge mosskorpionens levesteder på Fyn. KILDE: MILJØSTYRELSEN.

FØRENDE EKSPERTER I PRIVATE FÆLLESVEJE, LER-LOVEN OG KLIMASIKRING PÅ VEJAREALER MØD VORES OPLÆGSHOLDERE PÅ VEJFORUM 5.-6. DEC 2018 Vil du høre om nye afgørelser vedrørende private fællesveje?

Oplev René Aggersbjerg på Vejforum d. 5. dec. kl. 15.00 Har du overblik over digitalisering af kommunens ledninger med den nye LER-lov?

Oplev Heidi Hedegaard på Vejforum d. 6. dec. kl. 10.30

NOVEMBER 2018

Voldsomme regnskyl med oversvømmelser sker oftere og oftere. Har du overblik over reglerne om LAR-anlæg og gæsteprincippet på vejarealer?

Oplev Vibeke Stærdahl Nielsen og René Aggersbjerg på Vejforum d. 6. dec. kl. 14.30

TEKNIK & MILJØ

15

TEMA: BYGGERI OG EJENDOMSDRIFT

Forbedret Byg og Miljø rammer sommeren 2019

NOVEMBER 2018

Byg og Miljø-projektet i KOMBIT har i samarbejde med en kommunal strategigruppe arbejdet målrettet på at skabe grundlaget for en ny og forbedret løsning til ansøgerne.

16

TEKNIK & MILJØ

NY VIDEN

Projektleder LAURITS PETER ABILDGAARD NIELSEN

It-konsulent KOMBIT FOTO/ MODELFOTO

Colourbox

I

STRATEGISK AFSÆT Siden 2017 har en strategigruppe, bestående af kommunale repræsentanter, arbejdet systematisk på at finde områder, hvor løsningen kan løftes. I processen er både lavthængende frugter og højtflyvende ambitioner kommet på bordet.

Et bredt udsnit af de mange ideer er sidenhen blevet kondenseret til et konkret og samlet bud på, hvor der skal sættes ind for at løfte brugervenligheden for ansøgerne – og dermed spare kommunerne for en tung supportopgave.

FOKUS PÅ ANSØGERNE I processen har fokus hele tiden været rettet mod, hvordan løsningen bliver lettere tilgængelig for de borgere og virksomheder, som bruger løsningen til at sende deres bygge- eller miljøansøgninger ind til kommunen.

Et fokus som dels skal aflaste kommunerne i forhold supportopgaven, og dels skal være med til at løfte kvaliteten i det datagrundlag, som de kommunale afgørelser træffes ud fra.

Ansøgerne vil således kunne se frem mod en brugergrænseflade, som i langt højere grad end tidligere holder dem i hånden igennem ansøgningsforløbet.

HVORDAN BLIVER DET ANDERLEDES? Helt konkret har det hidtil været en udfordring med de mange forskellige valgmuligheder, som systemet har stillet ansøgere overfor. Når

en ansøger fremover logger på med sit NemID, skal de ansøgningstyper, som ansøgeren stilles overfor, være baseret på dennes boligforhold.

På den måde kan der skæres drastisk i antallet af ansøgningstyper, så det bliver mere overskueligt for ansøgere at vælge den rigtige ansøgningstype og komme godt fra start.

På samme grundlag kan nogle felter udfyldes automatisk, så ansøgeren kan fokusere på at udfylde de informationer, som ikke kan hentes ved hjælp af NemID. Et mere intuitivt design kombineret med gennemgående vejledning i form af eksempler, tegninger og tekster giver ansøgerne et bedre grundlag for at forstå, hvordan dokumentation skal udarbejdes, så de også her kommer rigtigt fra start.

Slutteligt arbejdes der også med at skabe bedre dialogfunktion i løsningen, så ansøgere og sagsbehandlere lettere kan kommunikere, når udfordringer og usikkerheder opstår.

TIDSPLAN OG FORLØB Siden den strategiske afklaringsproces blev sat i værk i projektets strategigruppe, har projektet arbejdet på en teknisk afklaring af, hvilke ændringer der skal til for at understøtte de strategiske mål for løsningen.

Med styregruppens endelige beslutning blev arbejdet intensiveret, så en teknisk afklaring faldt på plads ultimo august.

Udviklingen af den opdaterede brugergrænseflade er sat i gang hos leverandøren, hvor der arbejdes på livet løs med at levere kode, som indfrier de opstillede mål. Processen evalueres løbende gennem del-prøver.

Hele processen afvikles i samarbejde med brugervenligheds-eksperter fra virksomheden UX-mentor.

Og så testes de nye funktioner selvfølgelig også i samarbejde med borgere og virksomheder, som skal repræsentere de brugere, der ansøger via løsningen til hverdag.

Efter koden er godkendt ved en overtagelsesprøve i foråret 2019, sættes løsningen i pilotdrift/beta-test, så eventuelt resterende uhensigtsmæssigheder kan findes og rettes, inden løsningen rulles ud på landsplan hen over sommeren 2019.

BYG OG MILJØ MED GLIDENDE OVERGANG Som vi oplevede det med overgangen fra BR15 til BR18, vil overgangen fra den brugergrænseflade, vi kender i dag, til den moderniserede brugergrænseflade være glidende. Begge løsninger kører side om side for en periode, inden det endelige skifte finder sted.

Forud for overgangen vil KOMBIT klæde de kommunale sagsbehandlere på med en række materialer og vejledninger, som skal gøre det lettere for de kommunale bygge- og miljøsagsbehandlere at yde den bedst mulige service.

NOVEMBER 2018

TEKST / IRADJ FARAHANI

sommeren 2018 vedtog styregruppen bag Byg og Miljø at sætte midler af til et grundlæggende løft af brugergrænsefladen, så det bliver lettere for ansøgere at bruge løsningen.

Beslutningen blev truffet ud fra en erkendelse af, at løsningen ikke indfrier sit fulde potentiale, da mange kommuner oplever, at de til stadighed skal vejlede ansøgere igennem processen med at ansøge. Der vil derfor være væsentlige gevinster at hente ved at gøre ansøgningsforløbet lettere at gennemskue.

TEKNIK & MILJØ

17

TEMA: BYGGERI OG EJENDOMSDRIFT

TEKST / KRISTINA KRÜGER HANSEN

Økonomisk Sekretariat, KL JOHN LARSEN

Teknik og Miljø, KL ILLUSTRATION/ Starline, Freepik.com

FÆLLES DATAMODEL FOR KOMMUNALE EJEND KL har taget initiativ til at etablere et fælleskommunalt benchmark-samarbejde med det formål at udvikle en fælles datamodel for kommunale ejendomsdata. Udviklingen af nøgletal indledes med et pilotprojekt.

S

tore demografiske forandringer, stramme økonomiske rammer og øget efterspørgsel efter kommunale velfærdsydelser er et rammevilkår for alle kommuner i disse år. Derfor er et økonomisk råderum noget, som kommunerne skaber indefra ved at frigøre midler fra den eksisterende drift.

Der er mange veje at gå.

En undersøgelse fra KL viser, at kommunerne har igangsat eller er ved at igangsætte langsigtede indsatser for at optimere og udvikle ejendomsområdet.

Det er blandt andet indsatser som bedre udbudsprocesser, arealoptimering, omorganisering, strategiudvikling og integration mellem eksisterende it-systemer, som skal bidrage med data om kommunernes ejendomsporteføljer.

Den øgede integration af it-systemer kan blandt andet bidrage til bedre og mere helhedsorienteret porteføljestyring. Kommunerne vil fx kunne få mere præcis viden om, hvor mange kvadratmeter kommunen ejer og drifter, hvordan bygningerne bruges over døgnets 24 timer, hvad deres vedligeholdelsestilstand og energiforbrug er samt meget mere.

Denne viden kan sættes op imod kommunernes

kapacitetsanalyser på de enkelte fagområder. Det kræver dog valide og sammenlignelige data, hvilket kan være svært at frembringe, da der på tværs i kommunerne dels konteres forskelligt, dels arbejdes med forskellige it-systemer indenfor facility management og økonomistyring.

Det er kommunernes egen vurdering, at det største behov for understøttelse af den kommunale ejendomsadministration ikke ligger i mere it og nye teknologier. Der er derimod behov for at etablere et fælles, ensartet og validt datafundament, så man har en fælles forståelsesramme og sammenligningsgrundlag og dermed et bedre grundlag for at kunne træffe strategiske politiske beslutninger.

KL SÆTTER GANG I UDVIKLING AF NØGLETAL KL har derfor taget initiativ til at etablere et fælleskommunalt benchmarksamarbejde, som har til formål at udvikle en fælles datamodel for kommunale ejendomsdata med henblik på løbende at øge validiteten af data gennem dialog og fælles læring. Projektet kommer til at løbe fra efteråret 2018 til og med 2019, og kommer til at forløbe i tre faser, som er skitseret nedenfor.

FASER FOR UDVIKLING AF NØGLETAL PÅ EJENDOMSOMRÅDET

1. Pilotprojekt

NOVEMBER 2018

Udvikling af mininøgletalsmode l til budget 2020

2.

Fælleskommunalt nøgletalsnetværk Udvikling af fælles datamodel

3.

Fælleskommunalt nøgletalsnetværk Udvikling af fælles anvendelsesplatfor m

Graden af validitet

18

Udviklingen af nøgletal indledes med et pilotprojekt, hvor en række kommuner sammen udarbejder en mininøgletalsm understøtte det politiske beslutningsgrundlag for 2020. Pilotprojektet forløber over tre måneder i efteråret i 2018 og TEKNIK & MILJØ eksisterende data fra kommunerne.

NY VIDEN

DOMME ER PÅ VEJ

NOVEMBER 2018

Udviklingen af nøgletal indledes med et pilotprojekt, hvor en række kommuner sammen udarbejder en mininøgletalsmodel, som har til formål at understøtte det politiske beslutningsgrundlag for 2020. Pilotprojektet forløber over tre måneder i efteråret i 2018 og tager udgangspunkt i allerede eksisterende data fra kommunerne.

Ultimo 2019 etableres det fælleskommunale nøgletalsnetværk, som herefter udvikler og bliver enige i fælles definitioner og konteringspraksis for data på ejendomsområdet med henblik på at skabe en fælles datamodel, der bredt favner opgaverne på ejendomsområdet. Datamodellen bygt fundament og samtidig yde god service. Det handler om ger ovenpå erkendelserne og erfaringerne fra der er gennemsigtighed om rammer, vilkår og mulighedpilotprojektet.

Med udgangspunkt i den fælles datamodel afsøger det fælleskommunale nøgletalsnetværk derefter mulighederne for at skabe en fælles anvendelsesplatform/teknologi til udvikling af nøgletal fremadrettet.

TEKNIK & MILJØ

19

TEMA: BYGGERI OG EJENDOMSDRIFT

SMÅ FAGFILM VISER GRØN DRIFT AF VARME- OG VENTILATIONSANLÆG TEKST / JONATAN DEBELL

Energispring sekretariatet

Vejledning og gode råd i en række nye kortfilm skal hjælpe driftsfolk til optimal drift af varme- og ventilationsanlæg i større ejendomme.

N

u lanceres 20 korte film henvendt til driftsfolk med ansvar for varmeog ventilationsanlæg i bolig- og kontorejendomme. I filmene deler fagfolk vigtige råd til at optimere bygningers indeklima og sikre energibesparelser, ligesom filmene giver et praktisk indblik i alt fra filterskift til brug af intelligent energistyring: - Energirigtig drift af ventilations- og fjernvarmeanlæg kræver løbende fokus fra driftspersonale og ledelse. Med filmene håber vi,

FAKTA OM FJERNVARME Når fjernvarmeanlæg kører optimalt, kan der spares op til 10 pct.

Hvad kan boligforeninger selv gøre?

• Luk sommerventilen og pumpen i maj, og åbn igen i september • Indstil vandet i varmtvandsbeholderen til 55° C • Spar på det varme vand. 20-30 pct. af det samlede varmeforbrug går til varmt vand i hanerne • Mindst hvert andet år skal en specialist tilse varmeveksleren og afsyre varmtvandsbeholderen for kalk NOVEMBER 2018

• Åbn kort for slamventilen på varmtvandsbeholderen og lad vandet løbe ud én gang om måneden • Se mere i filmen om boligforeninger på energispring.kk.dk

20

TEKNIK & MILJØ

det bliver nemmere at komme i gang, og at de vil inspirere til, at der også kommer fokus på intelligent energistyring med timebaserede data, udtaler Jimmi Eiberg Jensen, projektkoordinator i HOFOR. Det er partnerskabet Energispring,

der består af aktører på tværs af ejendomsbranchen, HOFOR og Københavns Kommune, der står bag filmene. Partnerskabet fokuserer på at skabe mere energieffektive bygninger til gavn for bundlinje og klimaet.

REPORTAGE

FAKTA OM VENTILATION

råd til beboerne om, hvordan de selv kan bidrage til at få et godt indeklima samtidig med, at der opnås energibesparelser, tilføjer hun.

EN DEL AF EN GRØN MÅLSÆTNING Partnerskabet Energispring har en ambition om at udvikle energirigtige bygninger til gavn for miljøet. Partnernes ambitioner understøtter derfor direkte Københavns Kommunes mål om at være verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025. Bygninger og energirigtig drift spiller en central rolle i at sænke energiforbruget i København, hvor de i dag står for 70 pct. af CO2-udledningen.

Foruden de nye film om ventilation og fjernvarme vil Energispring i løbet af november, i samarbejde med Dansk Center for Lys, lancere en håndfuld film om god anvendelse af energibesparende LED-belysning i kontor- og uddannelsesmiljøer.

Alle film bliver samlet på Energispring. kk.dk.

TYPISKE TJEKPUNKTER • Ventilationsanlægget skal altid være i drift • Ved udsugningsanlæg er det stadig vigtigt at lufte ud med gennemtræk flere gange i døgnet • Lad friskluftventiler i vinduer og/eller ydermure stå åbne (udsugningsanlæg) • Blokér ikke udsugnings- og indblæsningsventiler • Rengør emhættens filter jævnligt ca. 1 gang om måneden • Tjek om der er mislyde i aggregatet • Indblæsningsluften skal være 19 – 20° C (balanceret ventilation) • Tjek om varmefladen er afbrudt om sommeren og aktiv om vinteren (balanceret ventilation) • Tilkald årligt et autoriseret eftersyn af ventilationsanlægget • Tjek at servicerapporten fra eftersynet indeholder de relevante tjek og målinger

NOVEMBER 2018

KAN SES PÅ MOBILEN De nye film er produceret i samarbejde med HOFOR og Teknologisk Institut med økonomisk støtte fra Energistyrelsen og Grundejernes Investeringsfond, og de varer mellem to og tre minutter. Derved er de nemme at tilgå og kan bruges som en konkret guide direkte fra telefonen.

Filmene kan både anvendes af driftsfolk i det daglige og som supplement til undervisningen på tekniske uddannelser og kurser.

- Filmene vil blive et vigtigt element i det undervisningsmateriale om vedligeholdelsesplaner, som Teknologisk Institut har udviklet i samarbejde med Syddansk Erhvervsskole, EUC SYD, DEAS og Newsec Datea, fortæller projektleder Iben Østergaard, Teknologisk Institut.

- Derudover kan de små film hurtigt og nemt bruges af driftsfolk i deres arbejde ude i bygningerne, når de gennemgår varmeanlæg og ventilationsanlæg for eksempel ved overgangen til fyringssæsonen. En del af filmene giver også gode

Der er grundlæggende to typer mekanisk ventilation: Udsugningsanlæg og balanceret ventilation.

Det er vigtigt, at både driftsfolk og beboere kender til ventilationen i bygningen.

Hovedformålet med ventilation er at fjerne fugt og sikre et godt indeklima.

Hvis der er udsugningsanlæg, skal der tilføres frisk luft gennem friskluftventiler og daglig udluftning.

Det mekanisk balancerede ventilationsanlæg indblæser lige så meget frisk opvarmet luft, som det suger fugtig luft ud fra køkken og bad.

• Se film, tjeklister, faktaark m.m. på https://www.teknologisk.dk/ driftogvedligehold

TEKNIK & MILJØ

21

TEMA: BYGGERI OG EJENDOMSDRIFT

Esbjerg-ghetto forvandler sig til en by i balance Stengårdsvej i Esbjerg har gennem en årrække været på regeringens ghettoliste. I et nyt samarbejde mellem Realdania, Esbjerg Kommune og Boligforeningen Ungdomsbo arbejder Team COWI med en helhedsorienteret, strategisk plan, hvis formål er at udvikle Stengårdsvej fra et socialt udsat til et socialt bæredygtigt område.

TEKST / HELLE BAKER

arkitekt og projektleder, COWI MARTIN HERSOM BIEN

Sarkedschef, COWI HENNING WINTHER

Specialkonsulent Byrumklang JAKOB STEEN CHRISTENSEN

Arkitekt, JAJA Architects CECILIE MOSHOLM IVERSEN

Stud.mag.com., COWI

S

tengårdsvej er et alment boligområde beliggende i udkanten af det østlige Esbjerg. Området har ca. 1.700 beboere med blandet etnisk baggrund. Over en årrække har Stengårdsvej stået på regeringens ghettoliste. I foråret 2018 iværksatte Realdania i samarbejde med Esbjerg Kommune og Boligforeningen Ungdomsbo en helhedsorienteret, strategisk udviklingsplan for området, hvis formål er at udvikle Stengårdsvej fra et socialt udsat til et socialt bæredygtigt område.

Peter Sandager, direktør i Ungdomsbo udtaler: - Vi har stor fokus på at få fjernet boligområdet fra ghettolisten og ser derfor et stort potentiale i at indgå i samarbejdet med Esbjerg Kommune og Realdania, så vi i fællesskab kan løfte området.

Udviklingsplanen for Stengårdsvej er en del Realdanias ”By i Balance”-kampagne, som også omfatter to udsatte boligområder i Høje Taastrup og Gladsaxe.

Programmet for opgaven lægger især vægt på bosætning, fysisk indretning af området og sundhed.

Team COWI er rådgiver på opgaven med COWI som hovedrådgiver og Byrumklang samt JAJA Architects som underrådgivere.

Den strategiske udviklingsplan udarbejdes i perioden marts 2018 – marts 2019 og anvender et 360 graders hovedgreb. Udviklingsplanen indeholder et fysisk og et strategisk lag samt en afdækning af investeringsperspektivet i området, som sammenfattes i en langsigtet tids- og etapeplan med et 30-årigt sigte.

Målet er at udvikle Stengårdsvej til en levende og attraktiv bydel for beboere og investorer gennem en række strategiske og fysiske indsatser.

NOVEMBER 2018

STENGÅRDSVEJ - PÅ LISTEN OVER DANMARKS HÅRDESTE GHETTOOMRÅDER I de udsatte boligområder er det ofte marginaler, der afgør, om de kommer på regeringens ghettoliste. På Stengårdsvej er det ikke marginaler. Det er derfor usandsynligt, at en effektiv beskæftigelses- og uddannelsesindsats alene kan løfte de udslagsgivende parametre så meget, at området undgår de fysiske ændringer, der er et krav i regeringens nye ghettoudspil. I ghettoudspillet er der eksempelvis krav om at 22

TEKNIK & MILJØ

Stengårdsvejsbebyggelsen set fra den Grønne Ring.

Dronefoto over bydelshuset "Krydset" og Stengårdsvejsbebyggelsen i Esbjerg. Foto: Esbjerg Kommune.

REPORTAGE

VI BYGGER FREMTIDENS VEJE Få den rigtige løsning til dit projekt.

Kontakt os på 4598 9898

colas.dk

Kvalitet og konkurrencedygtig pris

Stengårdsvej ligger i den østlige udkant af Esbjerg og i umiddelbar tilknytning til den Grønne Ring – et sammenhængende rekreativt område, der omkranser Esbjerg.

hjulpet lidt, men ikke nok. Vi er som kommune heldige med, at timingen for planen falder sammen med regeringens ghettoudspil, så vi både kan imødekomme de krav, der her bliver stillet, og samtidig kan lave en solid og langsigtet plan for området. Det er ikke kun kom-

Antal personer, tilknytning til arbejdsmarkedet

Støjreducerende asfalt Helhedsgrebet for den strategiske udviklingsplan for Stengårdsvej.

Innovative og bæredygtige løsninger

NOVEMBER 2018

nedbringe andelen af almene familieboliger til 40 pct. i de danske ghettoområder, og derved er det sandsynligt, at en større gruppe af beboerne på Stengårdsvej skal flytte fra området. Hvis dette sker uden yderligere forholdsregler, vil en stor del af disse sandsynligvis flytte til to andre udsatte boligområder i Esbjerg, som derved får en skævere social profil. Det vil resultere i, at Esbjerg får yderligere to ghettoområder, og derfor er det vigtigt at have øje for genhusningsproblematikken. Ikke blot, hvor familierne flytter hen, men også hvilke indsatser, der kan understøtte dem i deres nye omgivelser.

- Gennem tiden har der været mange initiativer på Stengårdsvej, som alle har

Udlægning, reparation og vedligehold TEKNIK & MILJØ

23

TEMA: BYGGERI OG EJENDOMSDRIFT

Beboernes gennemsnits­indkomst ved til- og fraflytning viser en klar fremgang i indkomstniveau fra man flytter ind, til man flytter ud. Dette - sammenholdt med lignende tal for beskæftigelse og uddannelse - viser en klar positiv effekt af de kommunale, politimæssige og boligsociale indsatser på områdeniveau, da beboerne flytter, så snart det går godt, og nye folk med andre udfordringer flytter ind.

Investorattraktivitet.

De fire vigtigste temaer ift. vurdering af om et udviklingsprojekt på Stengårdsvej er relevant at gå ind i for investorer og udviklere.

munen og boligforeningen, der skal løse udfordringerne på Stengårdsvej. Det er en opgave, som kun kan løses af byen i et bredt samarbejde, siger Hans Kjær, direktør i Esbjerg Kommune.

En analyse viser, at beboerne løftes i forhold til beskæftigelse og uddannelse, når de bor i området en årrække. Det er derfor vigtigt, at den strategiske udviklingsplan formår at fastholde indsatserne og styrke civilsamfundet i lokalområdet. Et styrket samarbejde med lokale uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv for at øge uddannelses- og beskæftigelsesgraden i området er ligeledes centralt. Det er netop fokusområder som dette, den strategiske udviklingsplan skal kunne rumme.

NOVEMBER 2018

Investeringerne kan komme til området efterhånden som området modnes.

24

TEKNIK & MILJØ

DEN FYSISKE UDVIKLINGSPLAN Den fysiske udviklingsplan for Stengårdsvej tager afsæt i en række tidligere strategier og helhedsplaner for området. Gennemgående herfor er rækken af forskellige projektforslag, der knytter sig til den Grønne Ring, et 11 km langt bynært naturområde, der omkranser Esbjerg. Området har et indlejret potentiale for at skabe en sammenbindende og oplevelsesrig rekreativ forbindelse mellem Esbjerg bymidte og byens forskellige kvarterer, heriblandt Stengårdsvej. Planen er at åbne Stengårdsvej mod den Grønne Ring og derved skabe rige udfoldelsesmuligheder for beboere samt understøtte initiativer ift. til styrkelse af mobilitet, fritid og familieliv med forankring i Stengårdsvej.

Udviklingsplanen fokuserer også på infrastrukturen i området. Stengårdsvej er i dag omkranset af brede veje, og området er kendetegnet ved en generelt stormasket infrastruktur. For at transformere området er det centralt, at der skabes nye forbindelser mellem Stengårdsvej og de omkringliggende områder.

I foråret 2018 åbnede et nyt bydelshus, ”Krydset” på Stengårdsvej. Bydelshuset rummer bydelssekretariatet 3i1, daginstitutioner, nærpoliti mv. og danner desuden ramme om forskellige møder mellem beboere.

Nord for Krydset ligger et større kommunalt areal, ”Cirkusgrunden” ubrugt hen. Arealet rummer et stort potentiale for videreudvikling, især ift. den nære placering til Krydset og Esbjerg Gymnasium.

Centralt for udvikling af Stengårdsvejsområdet til en integreret bydel i Esbjerg er, at der etableres funktioner i området, som har en bred attraktionsværdi, og som dermed vil være af interesse for byens øvrige borgere. Der skal være noget at komme efter. I dialogen med Esbjerg Kommune og projektets mange interessenter drøftes forskellige ideer og muligheder for attraktioner – fx sundheds- eller kulturrelateret.

Med afsæt i den indledende kortlægning af området er der overordnet udpeget tre områder, som de mest centrale nedslag for udvikling af Stengårdsvejsområdet. De tre områder er indbyrdes væsentligt forskellige, med hvert sit særlige udviklingspotentiale, der udfoldes i det videre arbejde med udviklingsplanen.

I den forbindelse er mulige ”åbningstræk”, der skal bidrage til at kickstarte udviklingen af Stengårdsvejsområdet fortsat på idéniveau.

EJENDOMSINVESTERINGER OG STENGÅRDSVEJ Som del af udviklingsplanen afdækkes investorperspektivet i området. Der er større interesse efter ejendomsinvesteringer end nogensinde tidligere. Investorerne søger derfor bredt efter de gode investeringer, hvilket er medvirkende til, at der er god interesse for at placere midler i Esbjerg med fokus på centrum/ havn.

Set fra investors perspektiv rummer Stengårdsvej nogle udfordringer. Området har ry for megen uro og kriminalitet og som et utrygt sted at bo, da den nuværende beboersammensætning ikke har de fornødne ressourcer. Desuden er der en mental afstand mellem Esbjerg midtby og Stengårdsvej. Overordnet set er der derfor en del risikoelementer ved at investere i området, og disse parametre skal forbedres for at gøre Stengårdsvej til et attraktivt investeringsområde. Her er det kommunale samarbejde vigtigt.

Risikovilligheden blandt investorer er forskellig i den forstand, at nogle vil have afkast på den korte bane, mens andre er mere tålmodige. Få vil være first-

REPORTAGE

movers. De fleste vil først investere, når de har set en positiv udvikling samt en væsentlig reducering af grundlæggende risikoelementer som lejeniveau, tomgang, tryghed og beboersammensætning. Det er derfor vigtigt som kommune og boligselskab at kende investors business case. Den første investering i området er vigtig, men når først én investor er gået ind i området, vil det typisk øge andre investorers interesse for området.

Derfor er timingen af salg vigtig, og der skal være konkrete muligheder for at følge op med yderligere investeringer. Øget efterspørgsel på investeringer giver mulighed for øgede salgspriser. Bliver der derfor solgt ud for tidligt, er der risiko for, at det fulde potentiale ikke opnås.

Netop her er den strategiske udviklingsplan også central ifølge Astrid Bruus Thomsen, programchef i Realdania: - Den strategiske udviklingsplan skal danne en ny stærk, fælles fortælling for boligområdet og den omkringliggende by. Planen skal på den måde danne baggrund for

Forslag til den fremtidige udvikling af Stengårdsvej tager afsæt i en række infrastrukturelle delprojekter – stiforbindelser på tværs af området, nedskalering af delstrækninger af Stengårdsvej samt øget fokus på den Grønne Ring som et rekreativt og sammenbindende element.

Derudover er der udpeget tre centrale nedslagspunkter for den fremtidige udvikling af området: Arealet mod syd langs Storegade, Cirkusgrunden nord for bydelshuset "Krydset" samt et område i Stengårdsvejs bebyggelsen.

beslutninger og investeringer i boligområdet frem mod 2040 og dermed sætte en langsigtet, ambitiøs og helhedsorienteret retning for at omdanne Stengårdsvej socialt, funktionelt og mentalt, siger hun.

STENGÅRDSVEJ - EN FÆLLES OPGAVE Et centralt element i den strategiske udviklingsplan for Stengårdsvej er, at projektet er rammesat

af en partnerskabsaftale mellem Realdania, Esbjerg Kommune og Ungdomsbo. Ligeledes bidrager Syd- og Sønderjyllands Politi, områdets uddannelsesinstitutioner, det lokale erhvervsliv, foruden en række ildsjæle og interessenter til løsningen. Sammen skal der således opbygges et fælles ejerskab til realisering af den strategiske udviklingsplan. Netop det anser Team COWI som en væsentlig faktor for, at den strategiske udviklingsplan skal kunne realiseres optimalt både nu og i fremtiden.

Du behøver ikke at flyde med strømmen En dag på kontoret for Andreas Li Madsen, Orbicon

NOVEMBER 2018

Men du kan være med til at måle og analysere på den. Andreas Li Madsen er taget på arbejde ved Gudenåen, hvor han udfører en bathymetrisk opmåling. Vi skal nemlig både sikre os mod oversvømmelser og sikre naturtilstanden. Det er en flot dag på kontoret, og det giver mening at være med til at holde øje med naturen.

Hos os møder du faglige ildsjæle, der elsker at se udfordringer blive til færdige løsninger, som gavner kunden, miljøet og samfundet omkring os.

I Orbicon kan du komme til at arbejde som rådgiver inden for bl.a. miljø, byggeri, forsyning og klimatilpasning.

Se mere på orbicon.dk/karriere og

TEKNIK & MILJØ

25

TEMA: BYGGERI OG EJENDOMSDRIFT

Performancetest sikrer færdige bygninger og glade brugere Ved at integrere performancetest undervejs i byggeprocessen står bygninger klar til effektiv drift og brug fra dag et. Det viser erfaringer fra både Bygningsstyrelsen og fra Københavns Ejendomme. Entreprenøren får først hele sin betaling, når bygningen lever op til det, der er aftalt.

TEKST / PIL HASSELAGER

Energispring Sekretariatet ILLUSTRATION/ Freepik.com

A

t en bygning lever op til sit energisparepotentiale fra start, burde være en selvfølge.

Men det er ikke virkeligheden ved mange bygge- og renoveringsprojekter. Mange bygninger udnytter ikke de tekniske installationer effektivt og er ikke fuldt funktionsdygtige fra start. Installationerne spiller simpelthen ikke sammen. Det er dyrt og dårligt for både økonomien, miljøet og indeklimaet i bygningerne, og brugerne bliver selvsagt utilfredse, hvis ikke ventilation eller varmeanlæg virker.

NOVEMBER 2018

PERFORMANCETEST GIVER BEDRE BYGNINGER Løsningen er simpel: man udfører performancetest, inden bygningen tages i brug. Hvis bygningen lever op til det, der er aftalt, og som den skal, får entreprenøren sin betaling. Ellers holdes dele af byggesummen tilbage.

Metoden har Bygningsstyrelsen gode erfaringer med. De har indført perfomance-test i renoveringsprojekter og nybyggerier, som indebærer fuldskala test af alle installationer ved fastsatte milepæle inden aflevering af byggeriet og forud for ibrugtagning.

Det handler typisk om vvs, varme, ventilation, automatik og køling. Resultatet bliver en energioptimeret og velfungerende bygning med tilfredse brugere og en mere kompetent og motiveret driftsorganisation. Det giver bedre byggeprocesser, sparer energi og penge i driften og giver bedre komfort for brugerne.

Bygningsstyrelsen indførte performancetest som reaktion på problemer med indeklima, nedsat funktiona26

TEKNIK & MILJØ

litet, fx støj, dårligt indeklima, for højt energiforbrug osv. i nye byggerier. Herudover har performancetesten også forbedret koordineringen, mindsket konflikter og haft positiv betydning for overholdelse af tidsplaner og budget.

BETALINGEN FØLGER DEN REELLE FREMDRIFT Koblingen af økonomi til performancetesten er et effektivt værktøj. Det har tidligere været en udfordring for Bygningsstyrelsen at sikre, at både bygning og alle installationer fungerer 100 pct., når den afleveres til styrelsen. Når betalingen først falder, når testen er godkendt, er motivationen for at gøre byggeriet helt færdigt og funktionsdygtigt meget større. Derfor er erfaringen, at betalingen skal følge den reelle fremdrift i byggeri og renoveringsprojekter. Simpelt, effektivt og fair.

KRÆVER PLANLÆGNING OG STYRING Perfomancetest og tilbageholdelse af betaling gør ikke byggeprocesser længere og stiller heller ikke flere krav til byggeriet. Når bygninger ikke virker optimalt, ligger udfordringen typisk i projektmaterialet. Altså tilbudslister, tegninger, 3D-modeller, specifikationer og sammenhængen mellem dem. Bygningsstyrelsen har set vigtigheden af, at bygningens funktionskrav beskrives i projektmaterialet og indgår som en del af kontrakten. Man arbejder med konkrete, fagspecifikke ydelsesbeskrivelser, som kan ses på Bygningsstyrelsens hjemmeside (https://www.bygst.dk/ godt-byggeri/fagspecifikke-ydelsesbeskrivelser/) PERFORMANCETEST ER ET KRAV I BYGNINGSREGLEMENTET Fra den 1. juli 2017 stiller Bygningsreglementet krav om, at belysnings-, varme-, køle- og ventilationsanlægs energimæssige ydeevne og styring i alle nye bygninger skal testes og funktionsprøves efter installation, og inden de tages i brug. Det er blandt andet Bygningsstyrelsens positive erfaringer med at bruge performancetesten i praksis de seneste år, der er udgangspunkt for det nye krav i Bygningsreglementet om funktionsafprøvningen. Det er bygherren – eller dennes repræsentant – der skal sikre, at funktionsafprøvningen er udført korrekt.

ANNONCE

Høje Taastrup Kommune digitaliserer ejendomme, opgaver og HelpDesk på kommunens 240.000 m2 ejendomsportefølje Der findes en lang række CAFM-systemer på det danske marked. Derfor havde Høje Taastrup Kommune også en klar plan, da deres system skulle vælges. Efter en lang proces og en række møder faldt valget på DaluxFM, et CAFM-system fra Dalux. Målet var at få overblik over ejendomme og arealudnyttelse, håndtering af opgaver på mobil, samt etablere en HelpDesk for give hurtigere og bedre service i kommunen.

Brugervenligheden var afgørende for valget af system:

“Høje-Taastrup Kommune har valgt DaluxFM efter, at vi i en længere periode har været på udkig efter et FM-system, hvor vi kan samle alle vores oplysninger og kommunens bygninger. Også håndtering af opgaver/indrapportering af fejl og mangler. Det var også vigtigt, at systemet kunne give os et overblik over udnyttelsen af vores bygninger til optimering af ejendomsdriften. Årsagen til at valget faldt på DaluxFM er, at systemet er meget brugervenligt,” udtaler Jeanette Lindorff Pedersen, Administrationschef, Center for Ejendomme og Intern Service.

Kickstart af implementeringsprocessen

Den efterfølgende proces har været præget af workshops, løbende support samt internt implementeringsarbejde i kommunen. En indledende heldags workshop kickstartede implementeringsprocessen.

Ved Workshoppen deltog Dalux i samarbejde med kommunen og relevante medarbejdere. Formålet var at gennemgå relevante funktioner i DaluxFM for driftsfolk såvel som administrative medarbejdere. Med fokus på opsætning af teams, oprettelse af opgaver og helpdesk, fik kommunens medarbejdere indblik i de grundlæggende funktioner, der skal danne grundlag for anvendelsen af systemet i den daglige drift.

”Til workshoppen havde vi inviteret relevante aktører fra forskellige afdelinger. Selve workshoppen gav ved kombination af vejledning fra Dalux og adgang til computere for medarbejdere en direkte hands on erfaring med systemets funktioner og muligheder. Vores medarbejdere fik praktisk erfaring og forståelse for de delområder af systemet, som de hver især bliver ansvarlige for,” udtaler Jeanette Lindorff Pedersen.

Efter workshoppen har forløbet været præget af mindre telefonmøder og løbende support, hvor detaljer og spørgsmål er afklaret. Kommunikationen har kørt direkte mellem kommunens tovholder, Jeannette Lindorff Pedersen og Dalux’s FM Konsulent, Dennis Nordli Hansen.

Del implementering op i små skridt

Status for den foreløbige implementering er, at kommunen har dannet sig overblik systemet og dets muligheder samt leveret synlige resultater på især bygningssiden. Inddeling og gruppering af bygninger og tildeling af bygningsfunktioner, har skabt et klart og let anvendeligt overblik over ejendomsporte-

Høje Tåstrup Kommune 240.000 m2 Ca. 50.000 borgere ca. 27.000 pendler til kommunen for at arbejde http://www.htk.dk

føljen. Dertil er de enkelte bygninger inddelt i ansvarsområder og hver især tildelt ansvarlige medarbejdere.

Det betyder, at de ansvarlige driftsfolk let og tilgængeligt kan tilgå deres bygning og dertilhørende opgaver.

Opdelingen af kommunens bygninger har også medført, at der er oprettet en områdebestemt HelpDesk, hvor bygningsbrugere har mulighed for at indmelde fejl til kommunen fra en browser eller via deres egen smartphone med billede.

Den foreløbige implementering har kort sagt skabt overblik og gjort ejendomsdata tilgængelig og anvendelig. Ved at bygge et pålideligt fundament, har kommunen banet vejen for implementering af de næste faser, der inkluderer arealforvaltning, budgetter og registrering af teknikanlæg.

”Formålet har været at starte fra bunden og bygge på. Overblik over kommunens bygninger og derfra en logisk opdeling og tildeling af ansvarsområder har givet os det fornødne overblik.

Implementeringen er langt fra færdig, men løses trin for trin internt og i løbende samarbejde med Dalux,” fortæller Jeanette Lindorff Pedersen.

DaluxFM Mobilt og cloud-baseret CAFM-system Support for 2D tegninger og 3D BIM-modeller Anvendes af 3 Regioner, 21 kommuner, universiteter, styrelser og private

NOVEMBER 2018

Sådan er Høje Tåstrup Kommune hurtigt kommet i gang med CAFM

Modulopbygget, så man kan bygge funktioner på efterhånden https://www.dalux.com/da/daluxfm/

TEKNIK & MILJØ

27

TEMA: BYGGERI OG EJENDOMSDRIFT

Energispring Sekretariatet

Bevaringsværdige huse kan også energirenoveres

FOTOS/ Energispring Sekretariatet

Partnere i Energispring har bevist, at det er muligt både at reducere energiforbrug og bevare det æstetiske udtryk i bevaringsværdige bygninger.

TEKST / PIL HASSELAGER

N NOVEMBER 2018

år bevaringsværdige og fredede ejendomme står over for at skulle renoveres, kan det indebære en kompleks udfordring, da æstetiske hensyn ofte vejer tungt.

Så hvordan sikrer man en balance mellem det bevaringsværdige og en energieffektiv renovering?

Det spørgsmål var øverst på agendaen, da Energispring inviterede partnere til en formiddag hos By & Havn i februar 2018. Her blev renoveringer fra partnernes egne ejendomme fremhævet som

28

TEKNIK & MILJØ

eksempler, hvor det med kreative løsninger lykkes at få æstetik og energirigtig drift til at gå hånd i hånd.

HÅNDMALEDE ENERGIRIGTIGE VINDUER Det første eksempel på en kreativ løsning finder vi hos By & Havn.

Her stod man i 2017 over for en udskiftning af vinduerne i de to nederste etager i det gamle hovedsæde på Toldboden. De nye vinduer i bygningen har efter renoveringen fået næsten samme udseende

som de 150 år gamle vinduer på de øverste etager. Det krævede dog, at mange hensyn til detaljer og finish skulle tænkes med.

- For at få de nye vinduer til at ligne de oprindelige mest muligt har vi håndmalet dem. Derved får vinduerne de samme strukturer i overfladen som de gamle originale, udtaler Gert Kondrup, driftschef hos By og Havn.

Den grundige og kreative renovering betyder, at det gamle hovedsæde i dag tilbyder brugerne øget komfort. Samtidig sparer By

NY VIDEN

BEVARINGSVÆRDIG EJENDOM TILDELT DGNB-PRÆCERTIFICERING Et andet eksempel på renovering af bevaringsværdige ejendomme finder vi på Ryesgade 25.

Her stod Drost Fonden i 2013 over for at skulle renovere en beboelsesejendom fra 1906, hvor energieffektive løsninger skulle balanceres med hensyn til det æstetiske.

Løsningen indebar, at isolering af ydervægge blev foretaget indvendigt, hvorefter stuk og paneler blev reetableret til det oprindelige udtryk.

Nye lavenergivinduer blev udført som koblede

Få hjælp til din renovering Renovering af bevaringsværdige ejendomme kan være kompliceret. Der er hjælp at hente og konkrete råd gennem E-SAVE. E-SAVE konceptet er en hjælp til bygningsejere og rådgivere om energirenovering af bevaringsværdige ejendomme.

Hent guiden her: https://www.gate21.dk/ wp-content/uploads/2016/03/ layoutpixieesavetildigital.pdf

rammer med energiglas i inderste ramme og trukket glas i yderste ramme. De fik dermed næsten samme æstetiske udtryk som de originale vinduer. Renoveringen indebar desuden en effektiv isolering af ejendommens tag og loft med syv nye taglejligheder, nye elinstallationer med ”sluk alt” funktion, nye ventilationsanlæg, solceller på taget samt en ny fælles tagterrasse.

- Med renoveringen af Ryesgade 25 er det lykkedes at transformere en ældre bevaringsværdig ejendom til en moderne ejendom på energieffektivitet. Ved at tænke helhedsorienteret og arbejde tværdimensionelt er der skabt mærkbare energieffektive forbedringer for beboerne, uden at der er gået på kompromis med det æstetiske udtryk, udtaler Morten Andersen, advokat og projektchef hos Advokaterne Arup og Hvidt, der fungerede som bygherrerådgiver for projektet.

Renoveringen sikrede Ryesgade 25 en DGNB-Præcertificering i 2015, og ejendommen er indstillet til endelig certificering i forbindelse med kommunens udstedelse af ibrugtagningstilladelse i sommeren 2018. Konkret gik bygningen fra at have energimærke G til energimærke A2010. Det beregnede varmeforbrug blev reduceret med 70 pct., hvilket omregnet svarer til en CO2-reduktion på 31,8 ton.

Landinspektører

Landinspektører

LIFA AREAL & RETTIGHEDER Vi taler kommunernes sprog Vi skaber faglig tryghed Vi letter arbejdspresset, når det drejer sig om: • Alle sager vedrørende vejlovgivningen • Kontakt til borgerne inkl. høringer • Forvaltningsretlige udfordringer • Paradigmer og regulativer • Alt indenfor ejendomsret • Kursusvirksomhed

T

6313 6800

E

land@lifa.dk

W

www.lifa.dk

E

land@lifa.dk

W

www.lifa.dk

T

NOVEMBER 2018

og Havn penge på energiforbruget, uden at der er gået på kompromis med det æstetiske i den bevaringsværdige ejendom.

6313 6800

TEKNIK & MILJØ

29

Stort & småt om natur & miljø /

KYSTBESKYTTELSE

DEN JYSKE VESTKYST ER NU STORMKLAR:

Knap to mio. kubikmeter sand er pumpet ind stranden, dels ved at skibene sejler helt ind under land og splitter skroget, så sandet falder ud på revlen. Endeligt har skibene også anvendt rainbow-metoden, hvor sandet pumpes ud foran stævnen på skibet og lander på revlen inden for seks meters vanddybde. Det gode sommervejr gav gode betingelser for arbejdet, der dog blev udfordret af megen vestenvind i september. De fem strækninger er Agger nord for høfde 95 med 320.000 m3, Harboøre Tange mellem høfde 50-53 med 213.000 m3, Harboøre Tange mellem høfde 34-43 med 510.000 m3, Søndervig med 356.000 m3, Houvig med 440.000 m3.

SKOV

På fem strækninger mellem Lodbjerg og Nymindegab er knap to mio. kubikmeter sand pumpet ind over sommeren. Det svarer til lasten på næsten 100.000 lastbiler. Kyststrækningen er flere steder en erosionskyst, og sandet skal beskytte kysten ved efterårets og vinterens storme.

Sandet er pumpet ind fra sandpumperskibe, der dels har pumpet sand gennem en udlagt rørledning, så sandet kommer helt ind på

SVINEPEST

HUSK SKRALDESPANDEN OG UNDGÅ SVINEPEST

NOVEMBER 2018

Nye skilte på rastepladser fortæller folk, at de skal huske at bruge skraldespanden. Ellers risikerer man, at rester fra madpakken smitter vildsvin med afrikansk svinepest.

Afrikansk svinepest kan trives fint i fx en rest fra et stykke flæsk eller pølse. Hvis inficeret kød bliver smidt i naturen og spist af et vildsvin, så er Danmark ramt af svinepest, og svineeksporten til lande udenfor EU lukker ned. Derfor har Fødevarestyrelsen og Naturstyrelsen sat nye skilte op på en lang række rastepladser, der på syv sprog fortæller, at man skal huske at bruge skraldespanden.

Skiltene er i første omgang 30

TEKNIK & MILJØ

Danskerne har fået langt mere bynær skov Flere danskere har fået kortere afstand til trækroner og grønne stier. De seneste ti år er der etableret 3.000 hektar nye statslige skovlandskaber i hele landet tæt på byerne. Det svarer til over 37.000 parcelhusgrunde eller omkring fem kvadratmeter ny bynær skov per dansker.

Skovene beskytter grundvandet og giver samtidig nye frilufts- og naturoplevelser. Et af de steder er Næstved, hvor borgerne har fået seks nye skov- og naturområder - i alt 328 hektar ny bynær skov og natur i en grøn ring omkring byen.

STATSLIG SKOVREJSNING

blevet sat op på 16 rastepladser langs motorvejene mellem Kolding og Padborg og Kolding og Esbjerg samt på 16 rastepladser langs de tosporede veje op til Grindsted-Varde området.

I de seneste knap 30 år er der i gennemsnit plantet mere end 600.000 træer årligt i statslige skovrejsninger, og der kommer hvert år mere ny skov til.

De nye statslige skove bliver etableret i samarbejde med lokale kommuner og forsyningsselskaber, som bidrager med mellem 50 og 100 procent af udgiften til køb af arealer.

Naturstyrelsen har i dag omkring 30 aktive skovrejsningsprojekter i samarbejde med forskellige kommuner og forsyningsselskaber fordelt over hele landet.

KONFERENCE OM BÆREDYGTIGT BYGGERI I KOMMUNALT PERSPEKTIV Konferencen foregår på Middelfart Rådhus, som i oktober 2018 opnåede både DGNB diamant certificering for sin arkitektur og DGNB platin bæredygtighedscertificering for sin holistiske bæredygtighedsprofil. Da det er det eneste byggeri i Danmark, der har opnået dette, danner rådhuset den perfekte ramme for en dag i verdensmålenes tegn.

NOVEMBER 2018

P

å Green Building Council Denmarks vinterkonference den 12. december 2018 bliver der stillet skarpt på konkrete værktøjer og erfaringer, som kan anvendes til at forfølge FN’s Verdensmål 11 og 13 om bæredygtige byer og lokalsamfund samt klimaindsats. Her vil Roskilde, Middelfart, Skanderborg og Frederiksberg kommuner dele deres konkrete erfaringer i forhold til at forfølge FNs Verdensmål i byggeriet.

Verdensmål 11 og 13 er i fokus, da 45 kommunaldirektører i et survey udarbejdet af Deloitte i 2017 udpegede netop disse to verdensmål som de vigtigste. Kun 11 procent af de adspurgte havde imidlertid konkrete strategier for, hvordan de vil arbejde med målene.

Læs mere konferencen og tilmeld dig her: http:// www.dk-gbc.dk/nyheder/ seneste-nyt/kom-med-tildk-gbc-s-vinterkonference/ TEKNIK & MILJØ

31

TEMA: BYGGERI OG EJENDOMSDRIFT

MINDRE VIRKSOMHEDER I ASSENS FÅR BEDRE VILKÅR FOR AT BYDE PÅ OPGAVER Assens Kommune ændrer betingelserne for garantistillelse i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter. Det skaber bedre rammevilkår for de mindre byggeog håndværksvirksomheder – og så styrker det erhvervsvenligheden i kommunen.

TEKST / JENNIE RÖDIN-NIELSEN OG CHARLOTTE HOLM ANDERSEN

Assens Kommune

NOVEMBER 2018

ILLUSTRATION/ Freepik.com

T

idligere skulle virksomheder stille økonomisk sikkerhed for en opgave, når entreprisesummen oversteg 300.000 kroner. Den grænse har Assens Kommune nu ændret, så det i fremtiden bliver lettere for virksomhederne at byde på byggeprojekter for kommunen: - I byrådet har vi besluttet at rykke bagatelgrænsen, så entrepriser under 1 mio. kroner ikke længere skal stille med økonomisk sikkerhed for, at det aftalte arbejde bliver udført. Det betyder, at det bliver væsentligt nemmere for virksomhederne at byde ind på opgaverne, fortæller borgmester Søren Steen Andersen.

Virksomhederne kan se frem til, at de nye betingelser for garantistillelse bliver indarbejdet fast i udbuddene fra kommunen. Virksomhederne får dermed automatisk besked om de nye vilkår, som de skal forholde sig til.

ERHVERVSVENLIGHED I FOKUS Beslutningen om at ændre bagatelgrænsen kommer på baggrund af et møde, som Assens Kommune har afholdt med Dansk Byggeri. Brancheforeningen ønsker 32

TEKNIK & MILJØ

at skabe mere ensartethed på tværs af kommunerne, og Assens Kommune er en blandt flere kommuner, som har valgt at følge anbefalingen og hæve bagatelgrænsen for kommende byggeprojekter.

- Vi er en erhvervsvenlig kommune, og vi er altid lydhøre for, hvordan vi kan styrke vores erhvervsvenlighed. Ved at hæve bagatelgrænsen håber vi, vi er med til at skabe bedre vilkår for mindre entreprenører og håndværkere. Derfor har vi valgt at følge Dansk Byggeris råd, forklarer Søren Steen Andersen.

De nye betingelser for garantistillelse er blot et af de tiltag, Assens Kommune har taget initiativ til for at styrke erhvervsvenligheden. Der er stort fokus på at skabe gode betingelser for virksomhederne ift. effektiv sagsbehandling, inddragelse og muligheden for at få rådgivning hos Erhvervskontakten. Erhvervskontakten er et led i kommunens Erhvervs- og Vækstpolitik.

- Vi arbejder med flere forskellige initiativer, der alle sigter på at skabe så gunstige forhold som muligt, så vi sammen med virksomhederne forsat kan skabe vækst og udvikling i kommunen, afslutter borgmesteren.

Kort Nyt – fra hele Danmark /

BÆREDYGTIGHED

Cirkulær asfaltproduktion

– Konference den 23. januar – og offentliggørelse af resultater Projektet konkluderer således, at der ved tilsætning af 30% slidlagsgenbrug i forhold til jomfruelige materialer i selv de mest ædle asfalttyper som SMA og ABB kan opnås • store miljøbesparelser (14-22%) på CO2-udledningen • samfundsøkonomiske besparelser på grund af sparet råstofimport, • uden at gå på kompromis med kvaliteten, holdbarheden og funktionaliteten

Om kort tid udkommer Miljøstyrelsens nye rapport om cirkulær asfaltproduktion, der bl.a. viser, at der er mulighed for en mere bæredygtig asfaltproduktion i Danmark ved større grad af genbrug af gammel asfalt – uden at gå på kompromis med funktionalitet og holdbarhed.

Rapporten vil blive offentliggjort på Miljøstyrelsens hjemmeside og på www.ecoinnovation.dk Desuden vil resultaterne blive præsenteret på en konference, der afholdes på Teknologisk Institut onsdag den 23. januar 2019, hvor det bl.a. vil blive diskuteret, hvordan vejbestyrelserne i Danmark vil kunne implementere resultaterne.

Projektet er gennemført med følgende parter: Vejdirektoratet, Asfaltindustrien, Kommunernes Landsforening, YIT samt Teknologisk Institut, Veje og Asfalt.

KONVERTER DIN VIDEN

“GO DIGITAL” PÅ KTC.DK

Deltager du i ERFA grupper, faglige netværk eller mellemkommunalt samabejde? Så kender du behovet for at have en velfungerende digital platform

BESTIL GRATIS DEMO PÅ JH@KTC.DK +45 2555 2828

NOVEMBER 2018

Brug KTC NETVÆRK! Det er nemt og hurtigt - og så er det GRATIS....

Du kan GRATIS benytte KTC NETVÆRK til at understøtte den digitale videndeling mellem kommuner og andre aktører, omkring alle emner indenfor det kommunaltekniske område. Der findes over 200 digitale netværk på ktc.dk. Log ind og se, om der er et netværk for dig, eller opret dit eget.

Ring 2555 2828 og bestil en gratis demo til dit næste ERFAmøde, styregruppemøde, eller få en 1/2 times demo via Skype.

SKRIV TIL JH@KTC.DK, ELLER RING +45 2555 2828

TEKNIK & MILJØ

33

TRAFIK & VEJE

TEKST / CLAUS MELVEJ ASCANIUS

Gate 21 ALLAN JENSEN

Afdelingsleder for akustik og støj Rambøll

L

TRAFIKSTØJ ER FARLIGERE, END VI TROR

Nye og skærpede anbefalinger fra WHO tyder på, at vi har undervurderet, hvor skadelig trafikstøj er. To aktuelle projekter fokuserer på at dæmpe støjen.

ige før efterårsferien udsendte WHO opdaterede anbefalinger om grænseværdier for støj.

De er baseret på en systematisk gennemgang af tilgængelig forskning af støjens negative konsekvenser for sundhed og trivsel. Anbefalingerne omfatter støj fra forskellige kilder. I denne artikel er fokus udelukkende på støjen fra vejtrafik, hvor WHO’s nye anbefalede grænseværdi er sænket betragteligt.

I Danmark har Miljøstyrelsen gennem de seneste ti år arbejdet med en vejledende grænseværdi på 58 dB (som vægtet gennemsnit over et døgn). Grænseværdien søges overholdt ved anlæg af nye veje og skal, jvf. planloven, overholdes ved opførelse af nye boliger, med mindre der gennemføres særlige foranstaltninger til afhjælpning af støjen.

ned på skalaen betyder, at lyden er fordoblet eller halveret, mens en oplevet halvering af støjens styrke svarer til ca. 10 dB.

STYRKET BEVIS FOR NEGATIVE HELBREDSEFFEKTER I WHO’s nye guidelines har man som ”kraftig anbefaling”, at støj fra vejtrafik holdes under et niveau på 53 dB, fordi højere støjniveauer udendørs ved boligen er forbundet med negative helbredseffekter. Det er samtidig WHO’s ”kraftige anbefaling”, at støj om natten holdes under 45 dB, fordi højere støjniveau er forbundet med dårlig søvn. I Dan-

NOVEMBER 2018

NUVÆRENDE GRÆNSEVÆRDIER OVERSKRIDES OFTE Mens grænseværdierne søges overholdt ved nybyg-

geri, er støjplagen mere udtalt i mange af de eksisterende boliger – fx som følge af en øget trafikmængde siden boligen blev opført.

Efter Miljøstyrelsens seneste opgørelse fra 2012 er 724.000 danske boliger udsat for vejstøj over den anbefalede grænseværdi på 58 dB og betragtes derfor som støjbelastede. Omsat i indbyggere betyder det, at cirka 1,4 millioner danskere lever med trafikstøj over grænseværdien. Men med WHO’s nye skærpede anbefaling på blot 53 dB tyder det på, at langt flere påvirkes negativt af trafikstøjen.

En sænkning af grænseværdien på 5 dB er betragtelig, da dB-skalaen er logaritmisk. 3 dB op eller

En tværpolitisk gruppe af folketingspolitikere er gået sammen om at sætte fokus på Vestegnens udfordringer med støj. Gruppen består Mads Fuglede (V), Morten Bødskov (A), Mikkel Dencker (O), Serdal Benli (F) og Ole Stephensen (C)

34

TEKNIK & MILJØ

REPORTAGE

I Silent City projektet afprøves nye og innovative løsninger indenfor støjbekæmpelse. For eksempel en støjskærm delvist fremstillet af genanvendt glasfiber fra vindmøller.

Projektet vil inspirere og udbrede viden om bygningsnære støjløsninger og sætte støj på dagsordenen, når støjbelastede bygninger og udearealer skal renoveres. Projektet har fokus på videndeling og afsluttes i 2019 med en webhåndbog om støjbekæmpelse.

Projektet er et samarbejde mellem Rambøll, Delta, Glarmesterlauget, Økologisk Råd og en række kommuner og boligforeninger. Projektet er finansieret af Landsbyggefonden og Grundejernes Investeringsfond.

mark har vi ingen skærpede grænseværdier for støj i nattetimerne.

WHO skærper sine anbefalinger, fordi nye forskningsresultater har styrket dokumentationen for vejstøjens negative helbredseffekter. Det er især en øget risiko for blodprop i hjertet, der er veldokumenteret, men vejstøj er formentlig også årsag til øget risiko for forhøjet blodtryk, slagtilfælde og hjertesvigt samt diabetes, koncentrationsbesvær og overvægt. Samtidig har WHO konstateret, at ca. 10 pct. af befolkningen allerede føler sig stærkt generet af vejstøj med et niveau på 53 dB. Hidtil har det været antaget, at denne genegrad først optræder ved et støjniveau på ca. 60 dB.

TO PROJEKTER AFSØGER LØSNINGERNE WHO’s nye anbefalinger viser, at en indsats mod trafikstøj er velbegrundet. To aktuelle projekter arbejder med hvert sit udgangspunkt om det samme mål: At indsamle og formidle viden og erfaring om støjdæmpende løsninger.

Projektet ”Mindre Støj i Boliger” har fokus på bygningsnære støjdæmpende løsninger (løsninger i selve

tal viser, at andelen af støjplagede borgere for nogle kommuner kommer helt op over 75 pct. af alle indbyggere. For nogle af de værst ramte kommuner forventes andelen at være endnu større. Det er derfor ikke overraskende, at især Vestegnens kommuner og politikere er meget aktive for at finde løsninger. Endvidere er en tværpolitisk gruppe af folketingsmedlemmer gået sammen under navnet ”Vestegnens Trafikforum” med det formål at øge indsatsen og skaffe flere statslige penge til støjbekæmpelse. Om WHO’s nye anbefalede grænseværdier kan være med til at skabe nye muligheder for finansiering af støjbekæmpelse og dermed mindre støj på Vestegnen og i resten af Danmark, må tiden vise.

HOVEDSTADEN OG OMEGNSKOMMUNERNE HÅRDT RAMT Med udgangspunkt i Miljøstyrelsens nuværende grænseværdi på 58 dB er 41 pct. af alle støjplagede boliger beliggende i hovedstaden, hvor særligt omegnskommunerne langs Motorring 3 og de store indfaldsveje er hårdt ramt. Det er kun få kommuner, som har opgjort støjen i forhold til WHO’s nye grænseværdi på 53 dB, men tidlige

Silent City er Europas første Living Lab for urban støjbekæmpelse. Bag projektet er et partnerskab mellem seks kommuner i Køge Bugt området, Region Hovedstaden og en lang række virksomheder.

Læs mere på www.gate21.dk/ silentcity, hvor du også finder links WHO’s nye guidelines for støj.

Om Silent City

TEKNIK & MILJØ

NOVEMBER 2018

Om Mindre Støj i Boliger

bygningen eller i den umiddelbare nærhed heraf). En af hovedleverancerne i projektet vil være en webhåndbog for fagfolk, bygningsejere og embedsfolk, hvor den nyeste viden om støj og støjdæmpende foranstaltninger bliver samlet på en let og overskuelig platform.

Det andet projekt er døbt ”Silent City” og er et samarbejde mellem kommuner i Køge Bugt området samt forskningsinstitutioner og en række virksomheder. Projektet har blandt andet fokus på demonstrationsprojekter, hvor der testes nye støjdæmpende foranstaltninger i skala 1:1 på kommunernes støjbelastede strækninger. Begge projekter faciliteres af organisationen Gate 21, som arbejder med grøn omstilling og vækst i Greater Copenhagen. Partnerne bag projekter har et stort ønske om, at der tænkes bredt og mere ambitiøst, når der kigges på fremtidige løsninger. For projekterne demonstrerer, at der er mange muligheder for at begrænse trafikstøj, og at en enkelt løsning ikke kan gøre det alene.

35

NOVEMBER 2018

TRAFIK & VEJE

TEKST / METTE BENDER

Videnskabsjournalist

36

TEKNIK & MILJØ

Bevidste beslutninger bevarer værdierne Med Asset Management kan kommuner optimere den værdi, de har investeret i veje, broer og anden infrastruktur. Daniël Pairon er global leder for Asset Management i KPMG og taler ved Vejforum 2018.

NY VIDEN

bevidst. Som oftest fordi de mangler de nødvendige redskaber til at estimere aktivernes ’performance’ og forudsige konsekvenser af forskellige valg, forklarer Daniël Pairon.

VEDLIGEHOLDELSE OG STUEPIGEARBEJDE Vejdirektoratet anvender et mere kompliceret system end kommunerne og er netop ved at opgradere.

- Motorvejene udgør fem procent af det samlede offentlige vejnet, men står for halvdelen af trafikken, så statsvejene tager det store læs. Vi har derudover blandt andet 3.500 bygværker og desuden skilte, trafikstyring og toiletbygninger.

Vi arbejder med tilsyn og prognoser samt nedslidningskurver for bygværker og belægninger, siger anlægs- og driftsdirektør Michael Kirkfeldt.

Vejdirektoratet har målevogne,

KPMG’s chef for Asset Management, Daniel Pairon, holder oplæg ved Vejforum 2018.

Motorvejene udgør fem procent af det samlede offentlige vejnet, men står for halvdelen af trafikken, så statsvejene tager det store læs Citat: Michael Kirkfeldt, Anlægs- og driftsdirektør

som regelmæssigt gennemkører nettet og registrerer vejenes tilstand. Snart skifter de til laserbaserede målevogne, der vil give endnu mere præcise data og dermed endnu bedre beslutningsgrundlag for vedligeholdelsesindsatsen. Kommuner vil kunne leje dette udstyr.

Michael Kirkfeldt og hans folk skelner mellem kapitalbevarende vedligeholdelse og den løbende drift, som han kalder stuepigearbejde – det vil sige fjernelse af affald og lignende.

- Vi har kun én pose penge og må konstant prioritere knivskarpt. For os er målet at udføre præcis den mængde vedligeholdelse, der skal til for at sikre økonomisk optimal vedligeholdelse, så vi ikke opbygger efterslæb og sender regningen videre til vores børn, siger han.

NOVEMBER 2018

M

yndigheder, der ejer veje, broer og bygninger, beslutter løbende, hvordan de investerer, udvikler og vedligeholder værdierne. Det kan ske mere eller mindre bevidst.

- Gennemtænkte strategier og fyldestgørende data giver større effektivitet og besparelse, siger Daniël Pairon, global leder af Asset Management i KPMG med hovedsæde i Antwerpen, Belgien.

Han taler ved Vejforum 2018 om Asset Management. Her vil hans fokus være struktureret synergi mellem politik, strategi, budget, analyse og tilsyn.

- Alle udfører Asset Management, men ikke alle gør det lige

ALLE VALG HAR KONSEKVENSER KPMG anvender en ’Asset Management Decision Making Model’, som integrerer de mange relevante aspekter. Herunder et kalkuleret niveau af risiko, bedst mulig anvendelse af begrænsede økonomiske ressourcer og krav til standard.

- Udfordringen er at fastlægge baselines og finde det rette ambitionsniveau. Når det gælder danske kommuner, er samarbejdet med det politiske niveau centralt. Afstanden mellem det politiske arbejde og det reelle arbejde med fysiske aktiver skal helst være så lille, så viden flyder frit, siger Søren Skovgård Møller, den danske leder for Asset Management i KPMG. Gode beslutninger bygger for kommuner også på detaljeret viden om planlagt gravearbejde fra ledningsejere og forståelse for borgere og erhvervslivs transportbehov, tilføjer han. Her hjælper Asset Management til at synliggøre konsekvenserne af valg og beslutninger. I Danmark anvender mange kommuner Asset Management-modeller som RoSy eller Vejman.dk.

- Det vil sige, at de faktisk har de data, de behøver. Derfra handler det om at bruge disse data på den bedst tænkelige måde. Jo mere begrænsede midlerne er, jo flere bevidste valg skal der tages, siger Søren Skovgård Møller.

Michael Kirkfeldt er anlægs- og driftsdirektør i Vejdirektoratet. Her har han ansvar for, at beslutninger vedrørende belægninger og broer bliver truffet på korrekt grundlag.

TEKNIK & MILJØ

37

TRAFIK & VEJE

FØRERLØSE FORSØG KRÆVER GOD STYRING Flere kommuner har ideer til forsøg med førerløse køretøjer, men processen med at få godkendt projekterne kan virke tung og langsommelig. Grundig projektstyring fra start kan lette vejen.

TEKST / ANDERS HALD SIMONSEN

Lead assessor og gruppeleder SNC-Lavalin Atkins

Selvkørende busser, der fragter studerende rundt på campus, patienter rundt på hospitaler eller borgere frem til toget. Det er alle eksempler på den række af forsøg med førerløse køretøjer, der allerede er – eller er ved at blive – realiseret som forsøgsprojekter i Danmark.

Projekterne drives frem af fremsynede kommuner og trafikoperatører, der eksempelvis ønsker at binde udsatte boligområder bedre sammen med resten af kommunen eller forbedre den kollektive transport ved at benytte selvkørende busser som en såkaldt ”last mile”-løsning. Altså det sidste stykke fra fx stationen til nærområdet.

Adskillige kommuner landet over har idéer til testprojekter, men det er desværre endnu de færreste kommuner, der kommer ud over idéfasen og får indsendt et projekt til godkendelse.

Indrømmet: Processen kan virke tung og langsommelig, men det er muligt at komme helskindet igennem, og hvis man griber det rigtigt an fra starten, bliver det lettere. I forsøgene er der behov for en meget grundig projektstyring, og der er særlige krav til dokumentation, men det kan lade sig gøre.

Helst skal man finde et helt konkret mobilitetsbehov

FAKTABOKS: Fem vigtige overvejelser, inden man hyrer en assessor til færdselssikkerhedsmæssig vurdering 1) Beskriv din metode for at påvise sikkerheden i projektet. Da der ikke er nogen specifikke krav i lovgivningen, er det vigtigt at skabe fælles fodslag med assessor inden selve assesseringen.

2) Husk, at ikke alt handler om køretøjet. Der skal være fokus på det integrerede set-up, inkl. rute-/infrastruktur, organisation/ kompetencer og procedurer.

3) Aftal en dialogbaseret proces med assessor – det gør arbejdet hurtigere og billigere. Pas på med blot at kopiere assessortilgangen fra andre brancher.

NOVEMBER 2018

4) Pas på ikke at være tidsoptimist. Lav ambitiøse, men dog realistiske planer. Processen tager tid, særligt projektudviklingen, køretøjsgodkendelsen, assesseringen og myndighedsbehandlingen.

5) Vælg en erfaren assessor, der har været igennem processen før – det giver en mere effektiv proces.

38

TEKNIK & MILJØ

FAKTABOKS: Vejdirektoratet oplyser på deres hjemmeside, at en ansøgning om forsøg med førerløse køretøjer skal indeholde følgende oplysninger: • Beskrivelse af forsøget • Assessorvurdering • Beskrivelse af organisationen bag forsøget • Tidsmæssig afgrænsning • Geografisk afgrænsning • Beskrivelse af involverede køretøjer • Plan for indsamling og håndtering af data • Plan for information til øvrige trafikanter

at løse i et trafikalt miljø, der ikke er alt for kompliceret. Projektet skal modnes, og de rette aktører skal tilknyttes. Der er et dilemma i, at forsøgsprojekterne netop er forsøg, der gerne vil afprøve forskellige aspekter af selvkørende teknologi, og at godkendelsen skal baseres på en præcis beskrivelse af projektet. Det er således vigtigt, at ejerne af projektet er bevidste om at beskrive projektet med nogle frihedsgrader, og at beskrivelsen samtidig sikrer, at assessor og myndigheder har basis for en godkendelse.

INGEN STANDARDER En af udfordringerne ved projekter med førerløse køretøjer er, at der ikke findes tilstrækkelige standarder, der kan guide projektet i, hvad der er ”godt nok”.

Det gælder fx i forhold til at få den nye type køretøjer godkendt og i forhold til at beskrive en risikostyringsmetode, der kan dokumentere sikkerheden i projektet.

Typisk vil en kommune til dels overkomme disse udfordringer ved at lægge opgaven ud til professionelle aktører. Dels ved et operatørudbud, hvor operatøren også er forpligtet til at levere godkendte køretøjer, dels ved et udbud af assessorydelsen, hvor projektet også kan bede assessor om at udarbejde risikovurderingen.

Ud over sikkerheden, som assessor er interesseret i, er der også en række øvrige forhold, der skal være styr på, inden ansøgningen sendes ind til myndighederne.

Et eksempel er håndtering af persondata (GDPR). Selvkørende teknologi er baseret på opsamling af en masse data, og fx er videoovervågning i bussen en normal

NY VIDEN

feature. Projektet skal kunne demonstrere, at der er styr på beskyttelsen af personfølsomme data.

DIALOGBASERET PROCES Det er vigtigt at erkende, at beskrivelsen, vurderingen, assesseringen og godkendelsen af de nye forsøgsprojekter er nyt land for alle involverede, såvel projektets aktører, assessor som myndigheder. I kombination med manglende standarder gør det den løbende dialog mellem parterne uhyre vigtig. Samtidig eksisterer der et behov for en grundig beskrivelse af alle projektets elementer og facetter samt dokumentation for projektets sikkerhed. Det er vigtigt at opnå den rette balance mellem skriftlighed og mundtlighed,

og det kan anbefales at tilknytte assessor tidligt i forløbet og holde myndighederne løbende orienteret.

Selve myndighedsgodkendelsen består af et samspil mellem tre myndigheder: Vejdirektoratet, Færdselsstyrelsen og Rigspolitiet, der alle har repræsentanter i en såkaldt Task Force. Ud over Task Force skal ansøgningen omkring Folketingets Transport-, Bygningsog Boligudvalg samt ministeren på området.

Det lyder tungt, men med en god

opstartsplan, god projektstyring, løbende dialog med assessor samt myndigheder kan godkendelsesprocessen godt køre effektivt og relativt hurtigt. Vi er nået dertil, hvor de første projekter er langt, og en række aktører i branchen samt myndighederne er begyndt at oparbejde den nødvendige erfaring til at kunne styrke effektiviteten, hvilket kommer fremtidige projekter til gode.

TEGN ABONNEMENT PÅ NOVEMBER 2018

TEKNIK & MILJØ RING TIL ANN PÅ 7228 2804 TEKNIK & MILJØ

ABONNEMENT PÅ TEKNIK & MILJØ KOSTER KR. 885,- PR. ÅR

39

FORSYNING

Norsk mineral renser vand for tungmetaller Dansand A/S har i samarbejde med sit norske søsterselskab udviklet en lavteknologisk løsning, der gør det nemt og billigt at rense vand forurenet med tungmetaller.

TEKST / PERNILLE RIISE HØGSBERG

Dansand

D

NOVEMBER 2018

e forskellige metoder til at rense tungmetalforurenet spilde- og overfladevand er som regel både dyre at installere og vedligeholde.

Dansand Blueguard er et naturligt filtermedium, der optager store mængder tungmetaller uden senere at frigive dem. Brugt Blueguard kan

40

TEKNIK & MILJØ

dertil bortskaffes som inert affald, så virksomhederne ikke skal betale særbidrag for deponi af farligt affald.

- Netop kombinationen af stor bindingskapacitet og evnen til at binde de forurenende tungmetaller permanent er afgørende for, at filteranlæg med Blueguard er særdeles driftssikre og har lave

udgifter til vedligehold, siger geolog og miljøspecialist hos Dansand, Steen Frantzen.

DOKUMENTERET RENSNINGSEFFEKT Det aktive stof i Blueguard udgøres af mineralet olivin, som er en norsk bjergart. Når olivin knuses, binder

NY VIDEN

den tungmetaller til sin overflade via en kemisk proces – også i høje saltkoncentrationer og ved lav pH. - Vi har et omfattende materiale, dels fra universiteter i Danmark og Norge og dels fra kommercielle testanlæg. Alle resultater viser, at olivin har en meget høj rensningseffekt, som ligger fra 80 og op til 95 pct., forklarer Steen Frantzen.

TI ÅRS ERFARING FRA NORGE Norge har gennem de seneste ti år brugt Blueguard til filtreringsopgaver, bl.a. i forbindelse med rensning af processpildevand fra metalforarbejdende virksomheder og regnvand fra genbrugspladser og veje.

Herhjemme blev det første anlæg etableret i 2016 på motorvejsstrækningen mellem Silkeborg og Låsby. Et bassinanlæg bruger Blueguard til at rense overfladevand fra et stort parkeringsområde. Anlægget beskytter den nærliggende Korskær Bæk, og projektets resultater følges nøje af Aalborg Universitet.

NYE ANLÆG UNDER OPFØRELSE Nye projekter er under opførelse i bl.a. Holbæk Sportsby, hvor et filter med Blueguard skal rense zinkholdigt drænvand fra sportbyens nye kunstgræsbaner.

- De foreløbige målinger fra flere kunstgræsbaner har vist rigtigt gode resultater, og vi ser frem til, at anlægget i Holbæk bliver taget i drift som et af de første i Danmark, siger Steen Frantzen.

Om Dansand: • Dansand producerer 350.000 ton kvartssand om året i mere end 20 forskellige sorteringer.

Sandet hentes op af den midtjyske undergrund.

NOVEMBER 2018

• Dansand leverer produkter til en bred kundegruppe, herunder beton- og mørtelproducenter, sandblæsere, støberier, byggemarkedskæder, golfbaner, kommuner og vandrensningsprojekter.

• 45 procent af omsætningen stammer fra eksport.

• Dansand A/S er ejet af Sibelco Group og PKB Holding.

TEKNIK & MILJØ

41

FORSYNING

Øremærkede penge til vejafvanding betaler sig I kommunerne er der en gryende bevidsthed om, at stikledninger fra vejbrønde på offentlige veje er i dårlig stand mange steder. Planlagt og langsigtet vedligeholdelse af vejafvandingssystemet kræver dog en øremærkning af midler og en synliggørelse af problemernes omfang. Sker det, er der til gengæld mange penge at spare.

TEKST / PEDER BJERRE JAKOBSEN

NOVEMBER 2018

Aarsleff Rørteknik

42

TEKNIK & MILJØ

M

ange kommuner er i et vist omfang klar over, at stikledninger fra vejbrønde er i dårlig stand ovenpå de seneste års mange skybrud. For rigtig mange kommer det dog som en overraskelse, at ledningernes tilstand og kvalitet er så dårlig, som inspektioner viser.

Samtidig er det kun ganske få kommuner, der arbejder med en målrettet indsats for vedligeholdelse af vejbrønde og stikledninger. Sådan lyder meldingen fra Morten Andersen, markedsansvarlig for vejafvanding i Aarsleff Rørteknik, som blandt andet foretager stikprøver og dokumenterer stikledningernes tilstand til kommunernes Park og Vej-afdelinger.

Næstved Kommune er en af de kommuner, som ønsker at være på forkant med vejafvandingen, der

ifølge inspektioner har vist sig at være i så dårlig stand, at ledningsnettet flere steder er brudt sammen. Lokalpolitikerne i kommunen har fra 2019 afsat tre millioner kroner årligt i anlægsbudgettet for at sikre en planlagt og effektiv vedligeholdelse.

- Vi havde en formodning om, at det stod galt til, men vi har ikke afsat økonomi tidligere til at tage ordentligt hånd om det. Derfor har vi kun foretaget akut brandslukning uden egentlig at have overblik over de konkrete og mere dybdeliggende skader, siger Morten Toft Hansen, park- og vejchef i Næstved Kommune. Han fortsætter: - Med de øremærkede midler kan vi nu foretage en målrettet og langsigtet vedligeholdelse af vores brønde og stikledninger. Pengene skal blandt andet bruges på at registrere, hvor skaderne er, ligesom vi nu har ressourcer til at kunne udbedre og forebygge gennem en planlagt og systematisk vedligeholdelse. I sidste ende får vi meget mere for pengene, for det koster rigtig mange penge, når man kun lapper hullerne i vejen uden at tage hånd om kilden til problemet.

VEJAFVANDING PÅ DEN KOMMUNALE DAGSORDEN For park- og vejchefen i Næstved Kommune er anlægsbevillingen lidt af en sejr.

- Rent politisk er der ikke meget fokus på noget så usexet som ledninger under jorden. Det kan umiddelbart være svært for borgerne at se, hvad pengene går til, hvorfor det kan være svært at få tilkendt midler. Vi er derfor stolte over, at vi har fået tildelt en anlægningsbevilling til vejafvanding på baggrund af de undersøgelser, vi har fået foretaget af vores stikledninger, siger Morten Toft Hansen. Han tilføjer:

- Vi forventer, at det vil få afgørende betydning for de mennesker, der bor i landområderne.

De vil opleve færre gener. Vi har haft tilfælde, hvor borgere har fået kloakvand ind i husene, fordi vejafvandingen har været for dårlig, og det kan vi nu undgå, fordi vi har midlerne til at undersøge og udbedre skaderne ordentligt.

Ifølge Morten Andersen fra Aarsleff Rørteknik er det netop vigtigt, at vejingeniører, kommunernes Park og Vej-afdelinger og lokalpolitikerne får øjnene op for, at det både økonomisk og samfundsmæssigt er fornuftigt at investere i sikring af den eksisterende vejkapital: - Kommunerne kan nedbringe de løbende omkostninger til akutte reparationer, som oftest finansieres gennem de i forvejen belastede driftsmidler. Det er dog nødvendigt, at kommunerne får den fornødne hjælp til at synliggøre og dokumentere de nedslidte og skadede stikledninger, så det bliver muligt at kapitalisere de udfordringer, som ligger på den lange bane, siger han og fortsætter: - Det betaler sig at være på forkant. Flere kommuner oplever, at der kort tid efter udlægning af asfalt sker sammenfald af brønde og ledninger. Det kan undgås ved at foretage simple undersøgelser af stikledninger, før asfalten udlægges, så de samlede udgifter for renovering afdækkes, og kommunerne undgår at skulle tilbage for at udbedre skader i den nye belægning. Samlet set handler det om at nedbringe driftsomkostninger ved at have et velfungerende og effektivt system til afvanding og bruge ressourcerne på at få løftet kvaliteten af de nedslidte ledninger i tide.

NY VIDEN

DIGITALISERING

TEKST /

GLEM IKKE DE PRIMITIVE TERROR-TRUSLER

MORTEN ANDREASEN

ILLUSTRATION/ Iconicbestiary, Freepik.com

De seneste års terrorangreb i Nice, Stockholm, London og Berlin blev alle begået med køretøjer i høj fart. Derfor bør øget digital sikkerhed gå hånd i hånd med bedre fysisk sikkerhed, mener Perimeter Protection Group.

Det er positivt og vigtigt, at forslaget til næste års finanslov vil tilføre flere midler til indsatsen mod cyber-kriminalitet. Vi må ruste os til at imødegå det nye, alvorlige trusselsbillede på det digitale område.

Men lige så vigtigt er det, at vi i den gode sags tjeneste ikke overser de trusler, vi som samfund skal gardere os mod på mere lavteknologiske områder. De seneste års terrorangreb i Nice, Stockholm, London og Berlin blev alle begået med gammeldags, primitive midler – nemlig køretøjer i høj fart. Og ifølge PET’s Center for Terroranalyse (CTA) er angreb med simple midler og kort planlægning den mest sandsynlige form for terrorangreb i Danmark.

Som trussel kan den form for angreb forekomme primitiv, men det er ikke desto mindre den virkelighed, vi er nødt til at forholde os til i de centrale byområder i Danmark. Og det er vi nødt til at sætte de nødvendige ressourcer af til.

VELEGNEDE MODTRÆK FINDES Den gode nyhed er, at velegnede modtræk findes. På baggrund af de seneste års triste omstændigheder er

der udviklet flere metoder og ikke mindst mere viden om, hvordan vi intelligent bygger mere sikkerhed ind i de centrale byrum.

Derfor bør vi også trække på de dyrekøbte erfaringer fra vores nabolande, der har lært vigtigheden af at investere i foranstaltninger, som virker. Det handler ikke om en blomsterkumme hist og pist, men om at inddrage solide, rodfæstede løsninger, der ikke kan slynges til højre og venstre. Anvend certificerede løsninger, der i uvildige tests har vist den robusthed, som er alfa og omega i en kritisk situation. Alternativt sætter man menneskers liv på spil.

Sikkerhed kan sagtens forenes med omkostningseffektivitet og diskretion. Det gælder om at sætte ind, hvor truslen er størst - og på en måde, der ikke konstant minder os om truslen. Tænk i helheder og inddrag arkitektekspertise, så vi bevarer byrummets charme og holder fast i at udvikle det frie udfoldelsesrum, vi alle sætter pris på.

Og prioritér forstandigt: Lad øget digital sikkerhed gå hånd i hånd med bedre fysisk sikkerhed.

TEKNIK & MILJØ

NOVEMBER 2018

Koncernchef, Perimeter Protection Group

43

DIGITALISERING

Holstebro automatiserer ansøgninger Med hjælp fra robotten Maren udsteder Holstebro Kommune digitale tilladelser til nedsivningsanlæg stort set uden menneskelig indblanding. Kommunen sparer tid på sagsbehandling, ansøgerne får tilladelser ’on demand’, og der er blevet mere tid til stikprøvetilsyn.

TEKST / ORBEN MØLGAARD

Natur- og miljøchef, Holstebro Kommune OLE LOUSDAL

Ansvarlig for RPA-pilotprojekt i Teknik og Miljø, Holstebro Kommune ILLUSTRATION/ Freepik.com

M

ange kommuner arbejder lige nu med RPA – Robot Proces Automation. Typisk giver det god mening i simple sagsgange med mange opslag i systemer med entydig identifikation af data og på sagstyper med et højt antal.

I Holstebro Kommune havde vi også ambition om at teste grænserne og lære om muligheder og udfordringer i digitaliseringen. Derfor kastede vi os over et projekt om fuld-automatiseret ansøgning og behandling af nedsivningstilladelser.

Vi var fra start klar over, at projektet indebar åbenlyse udfordringer på grund af sin kompleksitet. Omvendt er det en sagstype, hvor sagsbehandlerne tjekker helt basale oplysninger, og hvis de kan sige ”OK” på en række parametre, så udløser det en tilladelse.

ROBOT SAMSKABER MED KLOAKMESTEREN Der er forskel på at digitalisere analoge processer og så gentænke en proces fuldt digitalt. Digitale redskaber giver nye muligheder, men det kræver, at vi tør sætte vores vanetænkning på spil og gentænke, hvordan og

hvornår vores myndighedsarbejde giver mest værdi.

I projektet har vi flyttet rundt på vores arbejdsgange, gentænkt kommunikationen, forsimplet tilladelserne og stillet vores viden til rådighed for kloakmestrene digitalt, så de kan levere ansøgninger af højere kvalitet. Ved at kommunikere automatisk og interaktivt med ansøger under skrivningen af ansøgningen og udnytte, at der findes en professionel part på den anden side, er det gjort muligt at lade kloakmestrene skrive deres nedsivningstilladelse selv. Mens kloakmestrene udfylder ansøgningen, præsenteres de for konsekvenserne af deres valg ved afledte vilkår og mulige konflikter. Dermed får de mulighed for at justere projektet, inden ansøgningen indsendes, og vi sparer at skrive frem og tilbage om mangler.

Bag det hele sidder vores robot ”Maren” og kon-

Simpelt procesdiagram med oplysninger om hvilke systemer der anvendes til hvilke processer

NOVEMBER 2018

Processen for ansøgning om nedsivningstilladelse

Simpelt procesdiagram med oplysninger om hvilke systemer der anvendes til hvilke processer

44

TEKNIK & MILJØ

NY VIDEN

ÆGTE DIGITALISERING STILLER NYE KRAV TIL OS Digitaliseringen på det tekniske område vil helt sikkert blive langt mere omfattende i de kommende år, så

99,5 PCT. I MÅL MED AMBITIONEN Mens vi arbejder videre med nye muligheder, monitorerer vi det system, som er sat i pilotdrift nu, for fortsat at lære om stabilitet og driftssikkerhed. Det betyder også, at selv om systemet varetager hele ansøgningsforløbet, handler på sagerne og opretter parter samt laver en afgørelse for os, så har vi stadig lige en medarbejder ind over til kvalitetssikring til allersidst, inden der ”trykkes på send”. Men ambitionen er uændret, og vi tror fortsat på, at man om lidt i Holstebro Kommune kan ”trække sin egen nedsivningstilladelse”, ligesom man bestiller en rejse på nettet.

NOVEMBER 2018

trollerer uoverensstemmelser mellem det ansøgte og vores GIS-registreringer. Finder robotten fejl, varskoer den en sagsbehandler.

Selve tilladelsen er forsimplet til én side, idet vilkårene nu allerede fremgår af den ansøgning, der er indsendt og et bilag i tilladelsen. Samtidig er de standardiserede og lovmæssige krav til et anlæg gjort til et informationsdokument, som vender lovkravene om til at være meningsskabende og motiverende for ejeren af anlægget frem for at være en meget teknisk tekst, som i de gamle nedsivningstilladelser.

Resultatet er digitale tilladelser af høj kvalitet, stort set uden menneskelig indblanding. Vi sparer tid på sagsbehandlingen, ansøgerne får tilladelser ”on demand”, og vi har fået tid til stikprøvetilsyn. Det er ægte samskabelse.

Som et led i processen har vi afholdt informationsmøde med de lokale kloakmestre og sat dem ind i brugen af systemet. Deres svar er ”ja tak, det kan vi sagtens se fordelene i”. Dialogen har også givet input til forbedringer. De vil gerne have mulighed for at færdigmelde på samme måde, og de vil gerne have nem adgang til den viden, vi kan stille til rådighed via ansøgningssystemet, allerede når de besøger kunden første gang. Det kan hjælpe dem til bedre rådgivning af kunden.

det er vigtigt, at vi gør det rigtigt. Og ”rigtigt” er ikke at digitalisere analoge tankegange ved at gøre pdf’er tilgængelige i en ansøgningsportal. Gevinsterne ligger i at flytte kommunikation frem i processen og gøre valgene intelligente og responsive, så vi undgår unødig kommunikation frem og tilbage.

Skal vi lykkes, skal vi have forskellige fokus ind over, når vi arbejder med at digitalisere processer. Det er ikke nok, at sagsbehandleren med sin faglige viden er i spil. Det er også vigtigt at involvere medarbejdere, som forstår sig på effektive processer og kan stille de rigtige, kritiske spørgsmål. Endelig skal der være nogen, som forstår sig på de digitale muligheder.

Det er når disse forskellige kompetencer er tilstede, at vi virkelig kan rykke på den digitale dagsorden.

Den digitale fremtid stiller krav til datakvalitet, og at vi evner at vedligeholde vores digitale setup. Det kræver øget fokus og ressourcer til at drifte den nye opgave, men vi har ikke råd til at lade være. Jo bedre datakvalitet, des bedre og flere avancerede digitaliseringsløsninger kan vi skabe.

Digitaliseringen af nedsivningstilladelser har banet vejen, og vi vil videre ned ad den vej i Teknik og Miljø. For os er det digitale ansøgningssystem Byg og Miljø ikke ”ægte” digitalisering og giver os ikke de forudsatte effektiviseringsgevinster. Byg og Miljø opererer i alt for høj grad med fritekstfelter, så vi ikke får strukturerede og validerede data. Dermed kan vi ikke anvende dem aktivt i en videre digital bearbejdning.

Det er ikke godt nok, hvis vi skal lave digital behandling af det ansøgte. På nogle opgaveområder er Byg og Miljø lovpligtigt, og det respekterer vi naturligvis, men på andre sagstyper vil vi forfølge ideerne og læringen for at opnå de samme muligheder og gevinster, som vi har lært om i arbejdet med nedsivningstilladelserne. Lige fra jordvarmesager, som kan kopieres direkte ind i skabelonen, til automatisk opkrævning af byggesagsgebyrer og videre til fx anmeldelser af olietanke.

TEKNIK & MILJØ

45

JURAKLUMMEN

RÅDGIVERKONTRAK - EN DØDSSPIRAL OG ET Der har længe været tradition for at lade tildelingskriteriet ”pris” vægte tungest, når det kommer til udbud af rådgiverkontrakter.

Men hvad sker der, når rådgiver i løbet af kontraktperioden opdager, at ydelsen alligevel ikke kan præsteres til den aftalte pris?

N § TEKST / ANDREAS CHRISTENSEN

Partner og advokat, Horten ILLUSTRATION/ Freepik.com

år tildelingskriteriet ”pris” vægter tungest, får det ofte tilbudsgiverne til at underbyde hinanden for at vinde kontrakten. Det er formålet med konkurrencen. I markeder som fx markedet for bygherrerådgivning, der er præget af stor gennemsigtighed og mange udbud, medfører det, at priserne hurtigt presses til et niveau, hvor der er noget nær negativ indtjening. Når prisen sættes for lavt, giver det sig selv, at rådgiver får svært ved at præstere en ydelse af den rette kvalitet til den aftalte pris, hvilket fører til dårligere og dyrere projekter samt konflikt mellem bygherre og rådgiver. Så længe tildelingskriteriet ”pris” får lov til at vægte tungest, når rådgiverkontrakter sendes i udbud, kan man altså frygte, at denne dødsspiral vil fortsætte, hvilket efter min erfaring koster det danske samfund store summer i form af dårligt byggeri og for mange konflikter.

NOVEMBER 2018

NYE AB-REGLER – NYE MULIGHEDER Det nye AB-system indeholder generelt flere krav til indholdet og kvaliteten af udbudsmaterialet og kontrakterne end AB 92 og ABR 89. ABR 18 adskiller sig på flere punkter væsentligt fra ABR 89, og især i forhold til planlægning og rådgiverens ansvar er der hjælp at hente i forhold til at sikre en gnidningsfri proces.

46

TEKNIK & MILJØ

JURA

KTER T SAMFUNDSPROBLEM rådgiver har glemt ydelser i projektet, som bygherren derfor er nødt til at tilkøbe som ekstraarbejder hos entreprenøren, er der nu indført konventionalbod.

Med de nye regler i ABR 18 sikres der således både bedre muligheder for dialog og forebyggelse af konflikter, ligesom rådgiver bliver givet nogle incitamenter til ikke at byde ind for billigt, da der ellers er risiko for, at hammeren falder senere i processen.

AB-SYSTEMET ER IKKE LØSNINGEN ALENE Når en tilbudsgiver byder ind for billigt, vil det ofte være svært for vedkommende at holde budgettet senere. Enten fører det til projekteringsfejl, fordi rådgiver ikke kan bruge de nødvendige ressourcer, eller også kommer rådgiver til at overskride budgettet, fordi opgaven umuligt kan udføres til den aftalte pris. Uanset hvad, kan det føre til konflikt med bygherren.

Det er derfor nødvendigt, at måden, hvorpå der udbydes rådgiverkontrakter, tages op til overvejelse: Tildelingskriteriet ”kvalitet” bør vægte mere end ”pris”. Ved at skifte fokus fra pris til kvalitet kan vi imødekomme problemerne med urealistisk lave priser.

Bevæbnet med et stort fokus på kvalitet bliver det muligt for bygherre at bestemme, hvilke parametre som skal tillægges betydning ved valget af rådgiver. Med denne mulighed følger selvsagt et ansvar for, at konkurrenceparametrene udformes på en måde, som både skaber værdi for bygherre, og som

samtidig gør det muligt for tilbudsgiverne at konkurrere på lige og gennemsigtige vilkår. Det er således essentielt, at de kvalitetsmæssige forhold, som har betydning i det pågældende projekt, beskrives.

Et godt eksempel på et tildelingskriterie, som ofte skaber værdi for bygherre, og som er simpelt at forstå for markedet, er en evaluering af de nøglemedarbejdere, som tilknyttes projektet. Ved at evaluere på nøglepersonernes kompetencer og erfaring og samtidig sikre en kontraktuel forpligtelse til at forankre disse personer i projektet, opnår bygherren en høj grad af kontrol over, hvilke personer som forestår rådgivningen.

Sagt med andre ord, får bygherren altså, hvad han betaler for. En anden mulighed er at lade tilbudsgiverne - mod honorar – udarbejde et konkret løsningsforslag, som kan indgå i konkurrencen. Det er efter min erfaring penge, der er givet rigtigt ud, hvis man ser på projektøkonomien som en helhed.

Så selvom mange rådgiverkontrakter lige nu ender i en dødsspiral, er der en vej ud: Velovervejede beslutninger inden selve udbuddet kan medvirke til, at problemerne slet ikke opstår, og under kontraktforløbet træder de nye AB-regler til og bidrager til, at konflikter ikke optrappes.

NOVEMBER 2018

Reglerne om tidsstyring er blevet ændret væsentligt, og der skal nu udarbejdes en hovedtidsplan af bygherre, som skal indgå i udbudsmaterialet, og det er på baggrund af denne, at rådgiver udarbejder ydelsesplanen, som har til formål at styrke tidsstyringen af rådgiverens løsning af opgaven. Bygherre bør derfor prioritere at udarbejde en realistisk hovedtidsplan med angivelse af start- og sluttidspunkter samt mellemfrister, for kun hvis hovedtidsplanen er realistisk, kan rådgiver lave en tilsvarende realistisk tilbudsberegning.

Et andet vigtigt element i relation til tidsplanerne er kravet om løbende opdatering. Med det krav lægges op til, at parterne løbende skal opgøre krav på ændringer i tid og ydelser, og det sikres derved – forhåbentlig – at konflikter i langt højere grad end tidligere kan foregribes og løses ved løbende dialog.

Udvidede regler om projektgennemgang kan også bidrage til dette: Inden arbejdets påbegyndelse skal bygherre og rådgiver gennemgå projektet sammen med det formål at opnå en fælles forståelse af projektet og give parterne mulighed for at påpege uhensigtsmæssigheder, afdække risici og uklarheder, og sikre at der forberedes en håndtering heraf.

Skulle det alligevel gå galt, er der også kommet nye regler om rådgiverens ansvar. Ved budgetoverskridelser er der indført vederlagsfri omprojektering, såfremt det er rådgiver, der har forestået budgetteringen.

Det gælder dog ikke, hvis rådgiver sandsynliggør, at rådgiver ikke burde have forudset overskridelsen, eller omprojekteringen er forbundet med uforholdsmæssigt store udgifter. Det skaber et incitament for rådgiver til allerede i tilbudsfasen at overveje, om de priser, der angives i tilbuddet, er realistiske, da rådgiver ellers kommer til at bøde for det senere hen.

Vederlagsfri omprojektering gælder også, hvor bygherren bliver nødsaget til at foretage besparelser for at undgå budgetoverskridelser pga. rådgivers projekteringsfejl eller forglemmelser, der medfører nødvendige ekstraarbejder.

ABR 18 skaber også ved brugen af konventionalbod et ekstra incitament for projekterende rådgivere til at fremkomme med et retvisende tilbud. Hvis bygherren under udførelsesfasen opdager, at en projekterende

§

TEKNIK & MILJØ

47

DIGITALISERING

DATA SKABER VÆKST OG NYE UDFORDRINGER Systematisk brug af data rummer store potentialer for vækst og grøn omstilling, og mange kommuner har gode eksempler på smarte løsninger. I kølvandet af de nye muligheder følger etiske udfordringer om gennemsigtighed og beskyttelse af borgernes rettigheder. som private ressourcestrømme som energi, vand og råmaterialer, som er tilgængelige for alle relevante parter.

TEKST / NINA BJÖRK LEOSDOTTIR

Chefkonsulent, COK

Foreningen Open Data samler en lang række kommuner og regioner, der udveksler data med hinanden.

På Open Data er der adgang til data om snerydning, varmeforsyning, trafiktælling, cykelruter mm., som andre myndigheder og virksomheder frit kan benytte.

Kongstanken er, at den kommunale og regionale frisættelse af data skal være med til at inspirere og skabe vækst.

NOVEMBER 2018

EN DEL AF KOMMUNERNES DNA Samarbejde og gensidig inspiration er en del af kommunernes dna.

Eksempler fra kommuner, der arbejder med åbne data i forskellige sammenhænge, vokser stødt.

Rebild Kommune har skabt et overblik over vandre- og naturruter, Silkeborg Kommune har skabt 48

TEKNIK & MILJØ

et digitalt overblik over kommunens parkeringspladser, og Aalborg Kommune deler ålborgensernes mest populære cykelstrækninger.

Smart brug af data i fremtidens byudvikling er en del af den digitale revolution på området. Allerede nu gør smart city-løsninger det muligt at koble forskellige forvaltningsenheder sammen gennem sensorer, nøglekort, vægte, chips og andre aflæsningssystemer.

Aflæsningssystemerne sender automatisk værdifulde data til dataejeren, eksempelvis kommunen, der herefter kan bearbejde, sammenkøre og udvikle dataene.

Smart brug af data kan blive en afgørende faktor i videreudviklingen af den cirkulære økonomi. Det forudsætter dog en systematisk indsamling og kobling af data på kryds og tværs af offentlige såvel

SMARTE PRODUKTER KRÆVER DATA Allerede nu fortæller apps os om kø i trafikken og ledige p-pladser.

Københavns Kommune har gjort sig erfaringer med beregning af parkeringsbelægningsprocent, altså antallet af biler, der aktivt leder efter en p-plads via åbne data.

Hovedstaden har længe haft et ønske om at minimere antallet af biler, der leder efter en p-plads.

Ved hjælp af allerede eksisterende data er kommunen i stand til at anvise ledige p-pladser via en åben API, som regner sig frem til, hvor de ledige p-pladser er på et givent tidspunkt.

Et andet eksempel er platformen Datavejen.nu i Svendborg Kommune, der henvender sig til erhvervsdrivende. Datavejen.nu giver indsigt i kommunen, så den enkelte erhvervsdrivende lettere kan få et indblik i andre virksomheder og potentielle kunder.

DEN ETISKE DIMENSION Åbne data stiller en række etiske, men også faglige og politiske spørgsmål.

Hvordan og i hvilken grad håndteres datadrevet styring egentlig?

Hvem har ansvaret for at sikre, at borgernes rettigheder bliver beskyttet?

Når data bliver anvendt, sammenkørt og gjort tilgængeligt for erhvervsliv og andre interessenter, så stiller det nye krav til måden, vi arbejder med data.

Faglige kompetencer, arbejdsrutiner og ekspertiser i den offentlige sektor er altså under kraftig forandring. I dag bliver indsamling,

NY VIDEN

bearbejdning og udveksling af data opfattet som en nødvendighed for at opnå succes med digitale forretningsmodeller, der baserer sig på, at borgerne og erhvervsliv har mulighed for at vælge og sammenstille data til lige netop sine behov.

Som kommune og region handler det derfor – i endnu højere grad – om at være produktive brugere af den nye teknologi, men også om at bruge sin sunde fornuft, samtidig med at der aldrig må herske tvivl om, at lovgivning om databeskyttelse altid bliver overholdt til punkt og prikke.

I et samfund drevet af systematisk brug af data vil og skal gennemsigtighed og privatlivets fred være altafgørende omdrejningspunkter.

Vi arbejder med: Viden og virkelighed

Den nationale konference på natur- og miljøområdet

Samarbejde

Vil du deltage som oplægsholder og faglig inspirator?

Kontakt ktc@ktc.dk for yderligere information.

Natur, miljø og planlægning

Hotel Nyborg Strand den 27. og 28. maj 2019

Bæredygtighed

NOVEMBER 2018

VerdeNSmåleNe er Vore mål

TEKNIK & MILJØ

49

Leverandørregister /

ADMINISTRATIV DATABEHANDLING

Elbek & Vejrup A/S Vi effektiviserer processer, yder forretningsrådgivning og udvikler standard ERP-løsninger baseret på Microsoft-teknologi. Inden for det offentlige har vi stor erfaring med at digitalisere økonomi-, sags- og ressourcestyring samt tidsregistrering.

Vi har digitaliseret processerne i mere end en fjerdedel af landets kommuner.

Se mere på elbek-vejrup.dk

BYGHERRERÅDGIVNING

Kuben Management A/S Vi leverer teknisk, juridisk og økonomisk bygherrerådgivning samt proces- og projektudvikling i forbindelse med nybyggeri, renovering og udvikling af det byggede miljø. www.kubenman.dk

ENERGIOPTIMERING

ADVOKATBISTAND

Horten Advokatpartnerselskab Philip Heymans Allé 7 • Box 191 2900 Hellerup T. 3334 4000 • F. 3334 4001 E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Kontakt: Advokat Klavs V. Gravesen kvg@horten.dk • T. 3334 4239.

AFFALDSBEHANDLING

SWS - Special Waste System A/S Herthadalvej 4A • DK 4840 Nørre Alslev T. 5440 0212 • post@sws.dk • www.sws.dk Behandling og forbrænding af farligt affald Miljørigtig og ansvarlig affaldshåndtering Emballage, rådgivning, totalløsning

Kuben Management A/S Den bedste energi er den, vi ikke skal bruge. Den gennemtænkte udnyttelse af ressourcer bidrager til et bæredygtigt samfund og skaber ny værdi. Kuben Management rådgiver om helhedsløsninger i byggeriet - også i driften. www.kubenman.dk

FORURENINGSUNDERSØGELSER

Geo København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER

Andreasen & Hvidberg A/S Kaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø.

T. 9814 3200 • F. 9814 2241. www.aogh.dk

Geo København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

REVISION

BDO Rådgivning, revision og regnskab Kystvejen 29 • 8000 Aarhus C Kontakt Peter Damsted på pda@bdo.dk eller telefon 41 89 04 48 og hør hvordan vi kan hjælpe jer.

RÅDGIVNING

EnviDan A/S Rådgivende ingeniører T: 86 80 63 44 www.envidan.dk

Fortum Waste Solutions A/S Specialister i farligt affald, miljøservices og effektiv ressourceudnyttelse, som fremmer den cirkulære økonomi.

Lindholmvej 3 • DK-5800 Nyborg T. 8031 7100 • fortum.dk/wastesolutions kundeservice.rws@fortum.com

NOVEMBER 2018

AFLØBSREGULERING

www.mosbaek.dk

50

TEKNIK & MILJØ

Geo København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

RÅDGIVNING

Kuben Management A/S Vi er en engageret samarbejdspartner med fokus på udvikling, helhed og bæredygtighed inden for det byggede miljø. Den dybe erfaring og den brede faglighed skaber grundlaget for byggerier, hvor livet kan udfolde sig. www.kubenman.dk

LE34 VISER VEJEN

Landinspektørfirmaet LE34 Landsdækkende rådgivning om opmåling, udstykning, ekspropriation, vejforvaltning, planlægning, klimasikring, arealog rettighedsforvaltning samt udstykning og planlægning. www.le34.dk T: 7733 2264 M: le34@le34.dk

LANDINSPEKTØRER

LIFA A/S Landinspektører Rådgivning om vejforvaltning, ejendomsret, udstykning, opmåling, anvendelse af data og registre samt GIS. T: 6313 6800 E: land@lifa.dk W: www.lifa.dk

Orbicon A/S Orbicon leverer integrerede og bæredygtige løsninger inden for blandt andet Miljø, Forsyning og Byggeri.

Tlf +45 4485 8687 www.orbicon.dk

Rambøll A/S Rambøll er en førende international ingeniørog rådgivervirksomhed inden for: byggeri, design, trafik , infrastruktur, miljø, vand, energi, klima og industri.

Læs mere på www.ramboll.dk

Leverandørregister /

SLAMBEHANDLING

Miljøservice A/S Ådalen 13A • 6600 Vejen.

T. 7538 3999 • F. 7538 4010.

E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afhentning og slutdisponering af slam og organiske affaldsprodukter.

Rådgivning og entreprise.

Tømning af slammineraliseringsanlæg og geotuber.

SPILDEVANDSAFLEDNING

RIA WATECH AS Proagria Group • Aggershusvej 7 5450 Otterup • Tel. 64 82 40 00 ria-watech@proagria.dk proagria@proagria.dk www.ria-watech.dk • www.proagria.dk Afspærringsspjæld og ventiler, kontraklapper/kontraventiler, overfaldspjæld, spuleklapper.

STRATEGISK BYUDVIKLING

Kuben Management A/S Vi er en engageret samarbejdspartner med fokus på udvikling, helhed og bæredygtighed inden for det byggede miljø. Vi byudvikler gennem markedsindsigt med henblik på at skabe vækst, påvirke den demografiske udvikling samt at styrke den kommunale økonomi.

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S Borupvang 5E • 2750 Ballerup T. 35 82 19 19 • www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olieog benzinudskillere jf. DS 455.

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF

SPILDEVANDSRENSNING

EnviDan A/S Silkeborg: T. 8680 6344 Kastrup: T. 3250 7944 Aalborg: T. 9811 6344 Århus: T. 8680 6344 www.envidan.dk

Colas Danmark A/S Fabriksparken 40 • 2600 Glostrup T. +45 4598 9898 • F. +45 4583 0612 colas@colas.dk • ww.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, modificeret bitumen, produkter til vejved­ligeholdelse, fræsning, vedligeholdelse af rabatter og overfladebehandling.

SPRINGVAND OG BASSINER ®

Fokdal Springvand

NOVEMBER 2018

Fokdal Springvand A/S T. 5944 0565 Østerled 28 • 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum.

Vandbehandling, dyser, pumper m.v.

Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

TEKNIK & MILJØ

51

Afsender: TechMedia A/S, Naverland 35, DK-2600 Glostrup

Digitalisering Digitalisering af af ejendomme ejendomme

DaluxFM leveres med komplet overblik over dine ejendomme, grunde, DaluxFM med komplet overblik over dine ejendomme, grunde, BBR, leveres m2, energimĂŚrker, lokalplaner, GIS-data og meget andet BBR, m2, energimĂŚrker, lokalplaner, GIS-data og meget andet

WWW.DALUX.COM WWW.DALUX.COM