Teknik & Miljø - Marts 2019

Dit branchemagasin fra TechMedia A/S NR. 3

MARTS 2019

ÅRGANG 119

STADS- OG HAVNEINGENIØREN

TEMA

LEDELSE & KOMPETENCE

Grundvandet er under skarp observation

LEDELSE PÅ VEJ MOD NYT VELFÆRDSPARADIGME

MARTS 2019

HERNING: DRIFT OG SERVICE GARANTER FOR EN GOD FEST

TEKNIK & MILJØ

1

LIVE Nyt modul til håndtering af vand som strømmer i vandløb og langs veje

Med SCALGO Live Vandløb kan du arbejde hurtigt og interaktivt med screening af oversvømmelsesrisiko fra enhver strømningsvej på terrænoverfladen, eksempelvis i vandløb, langs veje og i grøfter.

I Vandløb Vælg din vandføring og se effekten direkte, både langs vandløbstrengen og udbredt på det omkringliggende terræn.

Langs veje Undersøg konsekvensen af strømmende vand langs skybrudsveje og andre strømningsveje i Skybrudskortet.

www.scalgo.com | info@scalgo.com | 88 77 26 69

LEDER

FARVEL TIL DEN TAVSE EMBEDSMAND Teknik & Miljødirektør i Vejle Kommune og medlem af KTCs bestyrelse

Som kommunal leder skal du turde mene noget om den forskel, kommunernes arbejde gør for borgerne. Du skal udbrede din mening om målet og være med til at skabe mening for medarbejderne og forståelse hos borgerne. ”Jeg gad godt nok ikke at arbejde i en kommune”. Sådan tænker mange. Det gør de, fordi kommunerne har fejlet med at synliggøre, hvilke opgaver de løser, og ikke mindst det overordnede mål, som ansatte og ledere i de danske kommuner hver dag jagter: At skabe rammer for et godt liv, gøre hverdagen let og smidig og udvikle kommunen så mennesker og virksomheder kan udleve deres potentiale og drømme på langt sigt.

Og selv om teknik- og miljøforvaltningerne kun står for ca. 5 pct. af de kommunale driftsbudgetter, så vedrører opgaverne 100 pct. af borgerne. Det betyder, at vores opgaver rammer meget bredt. Alle har brug for affaldshåndtering, veje, rent vand og hundredvis af andre ting. I det daglige tænker borgerne ikke så meget over det, men når tingene kikser, opdager de, hvor vigtige opgaverne er. Vi leverer, mere end nogen, rammer for det gode liv.

Artiklerne i dette nummer af Teknik & Miljø er gennemsyret af denne tilgang. Fx tager artiklen om det personlige ledelsesgrundlag udgangspunkt i et ”ude-fraind” billede, hvor det er borgerne,

Udgiver TechMedia A/S Naverland 35 2600 Glostrup T. 4324 2628 info@techmedia.dk www.techmedia.dk I samarbejde med

Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk www.ktc.dk

der definerer ledelsesopgaven. Og artiklen om rekruttering anbefaler, at vi ledere skal blive bedre til at italesætte de mange fordele og muligheder der er i fx en projektlederstilling i en kommune.

Og her er vi ved kernen: Vi ledere skal være langt bedre til at synliggøre, hvad vi går og laver og ikke mindst, HVORFOR vi gør det.

rerne, op på ølkassen, byde os til ved konferencer, involvere borgerne, og vi skal længere frem på de sociale medier. Og det er slut med at være den tavse embedsmand, der intet mener. Som leder i kommunerne skal du turde mene noget. Ikke om partipolitik, men om faglighed og ledelse, og om den forskel arbejdet gør for

Alle har brug for affaldshåndtering, veje, rent vand og hundredvis af andre ting. I det daglige tænker borgerne ikke så meget over det, men når tingene kikser, opdager de, hvor vigtige opgaverne er Det dybe formål, som vi arbejder for, vil appellere til mange, og specielt de yngre ønsker job, der giver mening. Og vi skal have flere unge ind i vores forvaltninger.

LUK DEN SORTE BOKS OP Derfor kræver lederstillingerne i kommunerne nye kompetencer som kommunikation og udadvendthed. Vi skal ud af konto-

borgerne. At udbrede sin mening, om målet med det man arbejder med, er med til skabe mening for medarbejderne og forståelse hos borgerne.

Lederne skal gå forrest i at fortælle om kommunernes rolle, i at få samfundet til at fungere. Så ledere, luk den sorte boks op, og tænd lyset for kommunerne!

Tryk PE Offset A/S

ISSN: 1902-2654 (tryk) ISSN: 2596-4216 (online)

Oplag 2.091

Annoncer Lars Madsen T. 2555 2826 lm@ktc.dk

Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk

Annoncekoordinator Helle Hansen T. 4324 2671 hh@techmedia.dk

Abonnementspris Kr. 885,- + moms om året for 11 numre

Layout Trine Plass, TechMedia A/S

Løssalg Kr. 142,+moms inklusive forsendelse

Ansvarshavende redaktør Line Bak Unold T. 2555 2827 lu@techmedia.dk

ForsideVisualisering: WERK

Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

MARTS 2019

TEKST / AF MICHAEL SLOTH

Scan og hent Teknik & Miljø’s medieinformation 2019 hér!

Hent QR Scanner, hvor du normalt henter apps.

TEKNIK & MILJØ

3

HERNING:

TEMA

DRIFT OG SERVICE GARANTER FOR EN GOD FEST Når tusindvis af glade mennesker igen og igen indtager Herning Kommune som gæster ved store sportsevents, har Herning Kommunes Drift og Service en afgørende rolle for succesen SIDE 22

LEDELSE & KOMPETENCE

NEDSLIDTE SKRALDEMÆND - ET KOMMUNALT LEDELSESANSVAR Skraldemænd bliver tidligt nedslidte af højt tempo og fysisk hårdt arbejde. Hjørring Kommune har valgt at forholde sig til udfordringen som en ledelsesopgave. Uddannelse, klare krav til borgerne om gode adgangsforhold samt et opgør med bundlinje-fokus har været nogle af “håndtagene”, som kommunen har drejet på for at skabe en sundere arbejdsplads.

SIDE 20

FORMANDEN HAR SKREVET EN SELFIE

MIT PERSONLIGE LEDELSESGRUNDLAG

POTENTIALERNE VED KOMMUNAL ANSÆTTELSE SKAL FREM I LYSET

Jeg er leder.

Det er mit fag.

Det lå måske ikke i kortene fra begyndelsen, men for 25 år siden mødte jeg professor i lederi, Erik Johnsen. Lige der blev fundamentet for mit arbejdsliv med ledelse lagt.

Potentielle medarbejdere skal vide, at der er faglige spændvidder i opgaverne, højt til loftet og rum for personlig udvikling som kommunalt ansat. Sådan lyder nogle af anbefalingerne fra Faggruppen for Ledelse, som KTCs bestyrelse har bedt om at se på udfordringerne med at rekruttere medarbejdere til det tekniske område.

SIDE 10

SIDE 28

LEDELSE PÅ VEJ MOD NYT VELFÆRDSPARADIGME

MARTS 2019

Virkeligheden har vist, at det langtfra er en nem ledelsesopgave at skabe de rigtige effekter.

Helt grundlæggende har det at gøre med, at vi står over for et paradigmeskifte i forståelse af, hvad velfærd er, og derfor også hvordan velfærd skal ledes.

SIDE 20

4

TEKNIK & MILJØ

ØREMÆRKEDE MIDLER TIL VEJAFVANDING BETALER SIG 1.

2.

3.

1. Vand på vejen, 2. Nedslidt vejafvanding, 3. Renovering af stikledning uden opgravning.

I kommunerne er der efterhån-

se af vejbrønde og stikledninger.

”Vi havde en formodning om, at det

den en gryende bevidsthed om,

Sådan lyder meldingen fra Morten

stod galt til, men vi har ikke afsat

at stikledninger fra vejbrønde på

Andersen, markedsansvarlig for

økonomi tidligere til at tage ordent-

offentlige veje er i dårlig stand man- vejafvanding i Aarsleff Rørteknik.

ligt hånd om det. Derfor har vi kun

ge steder. Planlagt og langsigtet

foretaget akut brandslukning uden

vedligeholdelse af vejafvandingssy-

Næstved Kommune er en af de

egentlig at have overblik over de

stemet kræver dog en øremærkning kommuner, som ønsker at være på

konkrete og mere dybdeliggende

af midler og en synliggørelse af pro- forkant med vejafvandingen, der

skader,” siger Morten Toft Hansen,

blemernes omfang. Sker det, er der

ifølge inspektioner har vist sig at

Park- og vejchef i Næstved Kom-

til gengæld mange penge at spare.

være i så dårlig stand, at lednings-

mune, og fortsætter:

nettet flere steder er brudt sammen.

For rigtig mange kommer det som

”Med de øremærkede midler kan vi

en overraskelse, at ledningernes

Lokalpolitikerne i kommunen har fra

nu foretage en målrettet og langsig-

tilstand og kvalitet er så dårlig. Det

2019 afsat tre millioner kroner årligt

tet vedligeholdelse af vores brønde

kun ganske få, der arbejder med en

i anlægsbudgettet for at sikre en

og stikledninger.

målrettet indsats for vedligeholdel-

planlagt og effektiv vedligeholdelse.

www.aarsleffpipe.dk/vejafvanding

Indhold

8

KTCs faggrupper er vigtige

3

L EDER

Farvel til den tavse embedsmand

5

Temaindhold

KTC

KTCs faggrupper er vigtige

8

16

Borgerinddragelse kræver: Klare rammer og tydeligt formål

TEMA: LEDELSE & KOMPETENCE

10

Potentialerne ved kommunal ansættelse skal frem i lyset

12

Formanden har skrevet en selfie: Mit personlige ledelsesgrundlag

14

Bundlinjen: Værdi for borgerne

15

Nedslidte skraldemænd er et kommunalt ledelsesansvar

16

Borgerinddragelse kræver: Klare rammer og tydeligt formål

18

De første år er svære for nye ledere

20

Ledelse på vej mod nyt velfærdsparadigme

22

I Herning er Drift og Service garanter for en god fest

26

Konference zoomer ind på: Lederes vilkårs- og mulighedsrum

MARTS 2019

28

6

Grundvandet er under skarp observation

TEKNIK & MILJØ

NATUR & MILJØ

28

Grundvandet er under skarp observation

30

Jordreform for milliarder kan ændre dansk landskab markant

32

Fælleskommunalt selskab er blevet en succes i Nordsjælland

34

Kommuner skal vide mere om byggeaffald

Indhold

CIRKULÆR ØKONOMI

36

Kommuner skal vide mere om byggeaffald

32

DIGITALISERING

38

Strømnedbrud er en voksende risiko for landbruget

AFFALD & RESSOURCER

40

Nyt projekt tænker hverdagen ind i affaldssortering

42

Regeringens plaststrategi er uholdbar

Fælleskommunalt selskab er blevet en succes i Nordsjælland

PLANLÆGNING

44

Assens giver 95.000 kr. til fire borgerprojekter

KYSTBESKYTTELSE

46

38

Strømnedbrud er en voksende risiko for landbruget

48

Boliger bygget af beboere skaber bykvalitet

Kystdirektoratet tilbyder efterspurgt kursus

BYGGERI

47

Dansk Brodag byder på blandede bolcher

48

Boliger bygget af beboere skaber bykvalitet

TEKNIK & MILJØ

MARTS 2019

7

KTC

KTCs faggrupper er vigtige TEKST / JESPER VILLADSEN Sekretariatschef, KTC

Tak og ros til KTCs faggrupper lød det fra KL på Faggruppekonferencen i slutningen af januar på Hotel Faaborg Fjord. Konferencen var præget af stor arbejdsomhed og engagement fra faggruppemedlemmerne samt en introduktion til Cirkulær Økonomi, der er på KTC’S dagsorden i 2019.

K

TCs faggrupper bidrager med værdifuldt arbejde til KL. Eksempelvis valgte Transport-, Bygnings- og Boligministeriet at trække et lovforslag tilbage i 2018 pga. en stribe eksempler på konkrete konsekvenser af forslaget for kommunernes økonomi på vejområdet. KTCs faggruppe for Veje, Trafik og Trafiksikkerhed havde indsamlet eksemplerne, og KL bragte dem i spil i forhandlingerne med ministeriet.

Arbejdet i KTCs faggrupper er vigtigt, fordi det er her, der indsamles viden om den kommunale virkelighed.

Den tværkommunale indsats giver KLs konsulenter adgang til vigtige og konkrete eksempler fra kommunernes dagligdag. Den viden bruger KL til at varetage kommunernes interesser. Arbejdet er lettere og stærkere, når der ar konkrete og veldokumenteret eksempler med til forhandlingerne.

Mette Jensen, kontorchef for KLs Teknik- og Miljø præsenterer udfordringerne i 2019.

Er du fagligt stærk?

MARTS 2019

Kan du se dig selv i en af KTCs faggrupper, er du velkommen til at kontakte KTCs sekretariatschef Jesper Villumsen på jv@ktc.dk eller 61 66 88 78.

8

TEKNIK & MILJØ

STOR VIDEN SAMLET Budskabet kom frem på Faggruppekonferencen 2019 i slutningen af januar på Hotel Faaborg Fjord. Arrangementet er vigtigt for KTC og for det kommunaltekniske Danmark. Faggrupperne var sammen i 24 timer, hvor de indsamlede viden samt arbejdede med og diskuterede udfordringer og konsekvenser af nye regler. Derudover satte KTCs bestyrelse emner på dagsordenen på tværs af faggrupperne, og KTCs formand Lars Mørk takkede medlemmerne for deres store indsats.

Hele fredagen var dedikeret til faggruppernes egne dagsordener, og som KLs specialkonsulent Tom Elmer Christensen konstaterede: ”Det er utroligt så meget viden, man kan hente på en formiddag”. Medlemmer fra flere faggrupper ankom allerede inden plenum-programmet begyndte torsdag kl. 14.00, for at de kunne nå de faglige emner, de ville arbejde med.

REPORTAGE

Cirkulær økonomi LANDBRUG

BIO CYKLUS

TEKNISK CYKLUS

MARKED

PRODUKTER OG SERVICES

BIOPRODUKTER

CIRKULÆRE INDKØB PARTNERSKABER MILJØKRAV

GENANVENDELSE

ISTANDSÆTTELSE

GENFREMSTILLING

KOMMUNE ENERGI

VEDLIGHOLD REPERATION

GENBRUG

BIOGAS

LD FA NE AF GER BIO BOR A FR

INDSAMLING

M FR ATE A B RIA OR LE GE R RN E

ENERGIUDVINDING

DEPONERING

Diagram om cirkulær økonomi fra The Ellen MacArthur Foundation

ROS OG TAK FRA KL Torsdagens første indlæg kom fra KLs kontorchef Mette Jensen. Hun indledte med at takke faggrupperne for deres enorme viden, som hun og KLs kontor for Teknik- og Miljø, har stor glæde af.

Herefter gennemgik hun overordnet, hvad var der sket i 2018, og hvad KL forventer, at der kommer til at ske på det kommunaltekniske område i 2019. Den gav medlemmerne et overblik og rammen for det kommende år. Hvorefter hun tog forbeholdet, at det sikkert i løbet af året viser sig, at det er helt andre emner, som kommer på den politiske dagsorden, og som grupperne derfor kommer til at forholde sig til.

KTCs formand præsenterede KTCs vision for faggruppernes arbejde.

Den er, at KTC repræsenterer alle Danmarks kommuner, når vi indsamler viden og eksempler til KLs arbejde. Målet er at komme hele vejen rundt, så alle aspekter af problemstillinger er belyst, uanset om de er relevant for store eller små kommuner. Det er derfor vigtigt, at faggrupperne har en bred sammensætning af dygtige faglige medarbejdere fra mange af landets kommuner.

give mere indsigt i de andre grupper, så alle har et bedre grundlag for at tænke på tværs og inddrage andre i problemstillinger. Der var kun afsat 10 minutter per runde. Præsentationerne var fokuserede, og der var langt flere spørgsmål end tiden tillod.

Fordi der var mange forskellige fagligheder tilstede på konferencen, blev den brugt til at diskutere en tværfaglig udfordring. Faggruppen for Ledelse valgte at holde møde med repræsentanter for de fleste andre faggrupper for at kortlægge og diskutere de udfordringer, kommuner og fagområde oplever i forhold til at rekruttere nye medarbejdere. Mødet gav overblik og spændende diskussioner, som faggruppen arbejder videre med. (Læs Christian Sabbers artikel, i dette nummer at Teknik & Miljø, om netop denne udfordring).

SPEEDDATING OG TVÆRFAGLIG INDSIGT Deltagerne fik tilbudt speeddating, hvor de fik mulighed for at høre om tre andre faggrupper. Målet var at

TAK TIL MEDLEMMER AF FAGGRUPPERNE KTC takkede alle medlemmer af faggrupperne for deres store indsats i 2018. Foreningen glæder sig til fortsat at understøtte gruppernes arbejde i 2019.

OPLÆG OM CIRKULÆR ØKONOMI KTCs bestyrelse besluttede i 2018, at foreningen i 2019 skal arbejde med emnet Cirkulær Økonomi. Bestyrelsen havde derfor indbudt DTU Mekanik Konstruktion og Produktudvikling til at holde et oplæg om Cirkulær Økonomi. De to oplægsholdere herfra præsenterede en række begreber og definitioner om Cirkulær Økonomi, herunder resultater og mål fra regerings Advisory Board for Cirkulær Økonomi, regeringens strategi for cirkulær økonomi og regeringens plastikhandlingsplan. Også The Ellen MacArthur Foundations diagram blev gennemgået.

DTU advarede mod, at virksomheder (og kommuner) i deres iver for at lave Cirkulær Økonomi træffer valg, som viser sig at være dårligere for kloden og klimaet.

Samtidig blev vigtigheden af et økonomisk overskud til virksomhederne i cirkulærer idéer understreget, da ideerne ellers ikke bliver udført.

AFDELINGSCHEF TIL DRIFT OG ANLÆG I ODENSES BY- OG KULTURFORVALTNING Har du lederkompetencer til at blive chef for en stor afdeling med 650 medarbejdere og et samlet drifts- og anlægsbudget på 1 mia. kr? Har du strategisk overblik, organisatorisk forståelse og politisk tæft? Og brænder du for at være en del af en spændende kultur- og lederudviklingsproces i Byog Kulturforvaltningen?

Så kunne du godt være den afdelingschef, vi søger til Drift og Anlæg.

Vi har brug for en person med en stærk praktisk, teoretisk og tværfaglig baggrund til at stå i spidsen for en meget stor drifts- og anlægsafdeling, som tager del i mange aspekter af byens dagligdag og udvikling. Her sikrer vi solid drift og udvikling af dels kommunens hverdagsfundament i form af veje, stier, parker og broer og dels kommunens rammer for velfærden i form af bygninger og ejendomme.

Du bliver leder af en afdeling med en bred, bred vifte af forskellige fagligheder, kulturer og personligheder.

Derfor skal du have gode sociale kompetencer og have lyst til at arbejde med dine lederes potentialer. Du kommer til at stå i et politisk pres, i et samspil med mange interessenter og med en drift, som skal lykkes og udvikles i en stram økonomisk ramme.

Vi ønsker en afdelingschef, som er sulten efter at lykkes sammen med andre, der sætter organisationens mål foran sine egne, og som forstår egne styrker og svagheder og kan bruge disse hensigtsmæssigt i sin ledelsesgerning og samspil med andre.

Læs mere på odense.dk/job Ansøgningsfrist 24. marts 2019.

LEDELSE & KOMPETENCE STOFOMRÅDE

Potentialerne ved kommunal ansættelse skal frem i lyset Potentielle medarbejdere skal vide, at der er faglige spændvidder i opgaverne, højt til loftet og rum for personlig udvikling som kommunalt ansat. Sådan lyder nogle af anbefalingerne fra Faggruppen for Ledelse, som KTCs bestyrelse har bedt om at se på udfordringerne med at rekruttere medarbejdere til det tekniske område.

TEKST / CHRISTIAN SABBER

Plan, Byg og Miljøchef Kalundborg Kommune ILLUSTRATION/ Freepik.com

Som en udløber af de seneste overenskomstforhandlinger er KL i gang med et projekt, hvor man ser på mulighederne for bedre anvendelse af de korte og mellemlange uddannelser og nødvendig udvikling i kompetencer. Dette også set i lyset af en stigende brug af kunstig intelligens i form af robotter indenfor blandt andet sagsbehandling.

LED (Faggruppen for Ledelse) har undersøgt problemstillingen og vil her komme med en række anbefalinger, der særligt tager afsæt i, hvilke ledelsesmæssige udfordringer og potentialer vi kan få øje på. Grundlæggende handler det om, at vi som ledere ser på os selv og vores kommuner. Måske er vi kommet til at fremstå alt for ”kommunefarvede”, og måske kunne vi være meget bedre til at udnytte de potentialer, der er i kommunerne som store arbejdspladser med spændende opgaver i udviklende arbejdsmiljøer.

På faggruppekonferencen mødtes Faggruppen for Ledelse og KL med repræsentanter for faggrupperne Vej, Trafik og Trafiksikkerhed, Miljø og Grundvand og Planlægning. Forud for mødet havde vi rundsendt en række spørgsmål om, hvordan rekruttering af medarbejdere opleves indenfor de enkelte faggruppers områder. Udover de nævnte faggrupper kom der også svar fra faggruppen Digital Forvaltning.

Miniundersøgelsen og de efterfølgende overvejelser giver fire forskellige snit ned igennem emnet: • Der er store forskelle mellem fagområderne.

• Geografien spiller en væsentlig rolle.

• Løn i konkurrence med det private arbejdsmarked.

• Potentiale i kommunerne som arbejdspladser.

MARTS 2019

FAGOMRÅDERNE Særligt vejområdet og byggesagsbehandlingen nævnes som områder, hvor det er svært at rekruttere.

Enkelte oplever udfordringer med GIS, økonomimedarbejdere og ledere. Der er generelt mange nyuddannede ansøgere indenfor natur og miljø. Der ser således ikke ud til, at der inden for det tekniske område er generelle rekrutteringsproblemer, men altså udtalte udfordringer inden for særlige fagområder.

I drøftelserne var der overvejelser om, hvorvidt vi i kommunerne bruger ressourcerne rigtigt, og om vi 10

TEKNIK & MILJØ

er tilbøjelige til at se for snævert på kompetencerne i rekrutteringsprocesserne.

I eksemplet med vejingeniører, kan det overvejes om vi har en tilbøjelighed til at søge for meget efter projekteringskompetencer og overser, at opgaverne på vejområdet har en høj grad af kompleksitet, hvor fagligheden er i spil med fx myndighedsopgaver, økonomistyring, planlægning, borgerinddragelse og den politiske vinkel i forhold til at forstå og agere i beslutningsprocesserne.

I forlængelse af dette og temaet for KL’s opgave var der også overvejelser om, hvorvidt vi er gode nok til at spotte egne medarbejdere med det nødvendige sæt af kompetencer, fx blandt erfarne medarbejdere med tværgående kompetencer og teknikere med kortere uddannelser.

Som en sidebemærkning kan nævnes, at rekrutteringsproblemerne i den offentlige sektor givetvis er væsentligt mere udtalte i andre områder, fx indenfor sundhed og ældrepleje. Vi har ikke undersøgt, hvordan man der håndter problemet, men det kan ikke afvises, at der kan være læring at hente i andre områder end det tekniske.

GEOGRAFIEN Generelt er det lettere for de større byer og dem med god beliggenhed i forhold til infrastruktur at rekruttere.

Det nævnes, at visse faggrupper, fx arkitekter, er svære at få til at ansøge uden for Aarhus og København, men om det kun er geografien eller det også er et ønske om at arbejde på tegnestue er usikkert.

Da det umiddelbart er ret svært at ændre på placeringen af en given kommune, peges der på, at man kan arbejde med forskellige former for kompenserende tiltag. Konkrete eksempler handler om en bevidst og aktiv brug af muligheden for hjemmearbejdsdage og større fleksibilitet i tilrettelæggelsen af den enkelte medarbejders rammer i forhold til arbejdstid, fleks og ferie, men også i forhold til transporttid. Sidstnævnte kan handle om at understøtte medarbejdernes fællesskaber i relation til transport, tilrettelæggelse

NY VIDEN

LØN Der tales meget om løn, uden at det af den grund er entydigt, hvor meget det betyder. Der er formentlig en masse antagelser om løn og lønforskelle, men ikke nødvendigvis en udbredt viden om emnet.

Der er også en fornemmelse af, at det er forskelligt fra branche til branche. Der er dog også en oplevelse af, at der er mange myter på området og flere peger på, at især betalt middagspause og pensionsbidrag har betydning, uden dog helt at kende omfanget.

Diskussionen om løn handler nok om en konkurrence med det private arbejdsmarked, men også om en konkurrence mellem kommunerne. Der tegner sig et kollegialt ”moralkodeks”, hvor man ikke har lyst til at gå på strandhugst i andre kommuner, ligesom man heller ikke har lyst til at kaste sig ud i en konkurrence om løn. Enkelte peger på, at forsyningssektoren er i større indbyrdes økonomisk konkurrence i kraft af reguleringen af området, og at det også smitter af på rekrutteringen.

Spørgsmålet om lønniveau, særligt i forhold til det private arbejdsmarked, er ikke et der kan eller skal løses decentralt i det tekniske område, men det kan overvejes, om der er behov for en mere fælles viden om løn- og arbejdsforhold i den private og i den offentlige sektor.

POTENTIALE Det er svært rent lokalt at ændre på overordnede strukturelle udfordringer såsom uddannelsesoptag og geografi - kommunerne ligger jo der, hvor de ligger.

Tilsvarende kan det heller ikke anbefales at gå ind i en uoverskuelig konkurrence om fx lønniveauer i det offentlige og i det private.

Faggruppens anbefalinger vil derfor dreje sig om, hvordan vi ledere, inden for rammerne af vores eget virke, kan gøre en forskel. Det kalder på en aktiv ageren på mange niveauer og betyder, at vi ledere skal overveje vores strategier for fortsat at have dygtige og engagerede medarbejdere.

Det overordnede tema i vores anbefalinger er, at vi skal blive endnu bedre til at udnytte de potentialer, der ligger i kommunerne som arbejdspladser. Det vil de fleste givetvis mene, vi allerede gør, men det handler også om, at være tydelige om det fx ved at italesætte det og tage aktivt stilling til konkrete handlinger, der understøtter udviklingen.

Håndteringen af et givent fagområde, handler grundlæggende om fagområdet, men billedet kan nemt komme til at vise en kommune som myndighed og forvalter af en lang række regler, økonomiske omstændigheder, politiske hensyn etc. Alt det skal vi også kunne, og når vi er gode til det, giver det også opgaveløsningen fylde, relevans og nærhed i forhold til rent faktisk at lykkes, men heri ligger også faren for, at vi netop bliver lidt for ”kommunefarvede”.

Eksemplet med den uerfarne medarbejder, der for alvor prøver sig selv af som projektleder, kender vi nok alle. Bag dette ligger jo en stor indsats fra organisationens side i form af kollegial og ledelsesmæssig opbakning, støttefunktioner, efteruddannelse, tillid og mod. Men vi kender nok også alle til forskelle i holdninger til disse indsatser og forskelle i hierarkiske og formelle strukturer og systemer.

Vi er som ledere nødt til at skabe ejerskab og stolthed på alle niveauer. Vi skal blive endnu bedre til at udnytte de faglige spændvidder i kommunerne, vise at der faktisk også er højt til loftet og rum for personlig udvikling, understøtte medarbejdernes egne ambitioner om at gøre en forskel indenfor fagområdet og samtidig aktivt benytte de muligheder vi har for at skabe gode og spændende arbejdspladser med fleksible rammer og gode karriereveje.

Faggruppen argumenterer ikke for, at vi skal være ens i kommunerne, men vi anbefaler, at modvægten til problemerne med rekruttering må være at øge fokus på netop de løsninger, vi er en væsentlig del af. Det kalder på ledelseskompetencer, der ligger udover alt det, vi er gode til indenfor de enkelte fagligheder i det tekniske område.

TEKNIK & MILJØ

MARTS 2019

af arbejdsdag og eksterne møder i forhold til transport, brug af SKYPE-møder og lignende, og det kan handle konkret om mulighederne for at arbejde undervejs med offentlig transport.

Det må desuden antages, at den enkeltes oplevelse af transporten hænger tæt sammen med den enkeltes oplevelse af jobbet. Det kan også tænkes at have betydning i forhold til den ”uofficielle branding” af kommuner og byer. Der anes en tendens til, at mindre kommuner og byer bl.a. anvendes især af nyuddannede som springbræt til de ”rigtige job”, selvom man ikke indenfor kommunerne oplever, at opgaverne i de mindre kommuner er mindre væsentlige, spændende, udfordrende og udviklende.

Dertil kommer en oplevelse af, at der i kommunerne er en robusthed, som kan give rum for, at også mindre erfarne medarbejdere kan afprøve nye områder og ofte også oplever korte karriereveje, fx i forhold til at arbejde med ledelse, projektledelse, beslutningskompetence inden for fagområderne og lignende.

11

LEDELSE & KOMPETENCE STOFOMRÅDE

TEKST / LARS OLSEN

Chef, teknisk forvaltning, Hjørring Kommune ILLUSTRATION/ Freepik.com

Formanden har skrevet en selfie INTRO / FLEMMING BACH

MARTS 2019

Natur og Miljøchef Natur, Miljø og Sekretariat Vesthimmerlands Kommune

12

TEKNIK & MILJØ

Formanden for KTC-faggruppen Ledelse har skrevet en selfie, hvor han i et insisterende og meget nærværende sprog giver en personlig beskrivelse af, hvad der er vigtigt for ham i arbejdslivet som leder.

Det har han gjort, fordi vi i faggruppen har fulgt ledelseskommissionens arbejde tæt og konstateret, at ledelsesudvikling står højt på dagens orden. Et af de meget tilgængelige værktøjer er netop det personlige ledelsesgrundlag.

Formandens selfie er faggruppens bidrag til at udvikle vores forståelse for, hvad der (bl.a.) driver en leder i en kommunal administration.

Formandens selfie står ikke alene. I mange kommuner er kommunale ledere i gang med at dele deres tanker om det at være leder, og hvad der egentlig driver dem. Og når flere deler deres tanker, vil flere turde følge med.

Hermed en opfordring til at endnu flere udgiver deres personlige ledelsesgrundlag.

MIT PER LEDELS

Jeg er leder. Det er mit fag. Det lå måske ikke i kortene fra begyndelsen, men for 25 år siden mødte jeg professor i lederi Erik Johnsen. Lige der blev fundamentet for mit arbejdsliv med ledelse lagt.

J

eg har været leder i en privat virksomhed. Jeg har været leder i min egen konsulentbutik. Nu er jeg leder i en kommune. Jeg trives godt med at være offentligt ansat leder. Jeg er leder i en større sags tjeneste. Jeg medvirker til at udvikle det samfund, som vi alle hver dag lever i og lever af. Det gør jeg ved - sammen med de mennesker, jeg leder - at holde et skarpt øje med morgendagens krav og forventninger, og så med en passende kombination af følsomhed og gumption (Gå-på-mod) at navigere imellem forskellige interesser og dagsordener frem mod målet. For mål skal der være.

Og de skal være ambitiøse og gerne tilpas urealistiske i andres øjne til, at vi alle må op på tæer for at nå det. Den dag jeg glemmer, at min opgave defineres af samfundet og de mennesker, der udgør det, skal jeg fyres.

JEG LEDER LEDERE Jeg er leder for ledere. Sammen har vi en hverdag, som vi skal passe. Det hele kan ikke være balloner og raketter.

Jeg er ansvarlig for en drift, der skal levere en vare til tiden til den aftalte kvalitet og så effektivt som muligt. Og meget vigtigt: De, som hver dag står op og indtager deres pladser foran skærmen, på en plæneklipper eller ude hos en borger, skal trives. Det er min opgave at hjælpe de ledere, som leder medarbejderne til hverdag, til at levere i praksis. Jeg skal hjælpe mine ledere til at være forbundet med opgaven, med sine medarbejdere, med organisationen og frem for alt med sig selv. Så er grundlaget på plads. Hvis det viser sig, at grundlaget ikke er der, og hvis det samtidig viser sig, at jeg ikke formår at skabe den nødvendige udvikling, har jeg en anden ledelsesopgave, som er lige så vigtig. Så skal lederen ikke længere være leder, men være noget andet.

MIT FAG ER LEDELSE Jeg er leder, mit fag er ledelse. Jeg gør, hvad jeg kan for sammen med andre mennesker at sikre drift samt medvirke til at skabe de rammer, som morgendagens samfund efterspørger. Det er en stor opgave, og det er det meste af tiden også en sjov opgave. Jeg løser den i et edderkoppenet af mange forskellige interesser, som hver dag skal vurderes, balanceres og kommunikeres.

De fire store er politikerne, som helt grundlæggende skal lyttes til, serviceres og oplyses bedst muligt, det

NY VIDEN

RSONLIGE SESGRUNDLAG PLADS TIL FORBEDRING Der er sikkert flere ultra vigtige dimensioner i min ledelsesopgave, som jeg ikke har fået fat i. Det er nok derfor, at jeg kan gå på grund i en ledelsesproces. Dermed når jeg frem til den sidste pointe i 2019-versionen af mit personlige ledelsesgrundlag: Det er de færreste ledelsesprocesser – om nogen overhovedet - jeg helt alene og selv kan tilrettelægge og styre og bestemme retning, fart og højde på. Der er hele tiden vinduer, der åbner, og døre der lukker,

muligheder der opstår og forsvinder igen. Jeg skal være god til at finde de åbne døre og være tålmodig, når jeg møder en lukket dør. Og lige her er der god plads til forbedring hos mig.

Faktabox Som i mange andre forvaltninger i Danmark er vi i Hjørring blevet inspireret af ledelseskommissionen til at arbejde med vores ledelsesgrundlag.

Det personlige ledelsesgrundlag er en ”jeg”-fokuseret proces, som vi kobler med en ”vi”-proces, der handler om fælles forventninger til ledelse og en ”os alle”-proces, der tager afsæt i samfundets behov og udvikling.

MARTS 2019

er borgerne, som har en berettiget forventning om at blive set, hørt og forstået, det er ledelsen ved siden af og over, som forventer et samspil, og det er medarbejderne, som forventer en platform til at løse opgaven ordentligt.

TEKNIK & MILJØ

13

LEDELSE & KOMPETENCE

BUNDLINJEN: VÆRDI FOR BORGERNE TEKST / LARS OLSEN

Formand for KTCs fagruppe for ledelse og Chef for Teknik og miljø, Hjørring Kommune.

For et år siden talte KTC-faggruppen for ledelse med professor Lotte Bøgh Andersen og kommunaldirektør Lasse Jacobsen. Begge medlemmer af ledelseskommissionen. Dengang var resultatet af kommissionens arbejde ikke offentliggjort. Nu kender vi alle resultatet, og vi gør status sammen med Lotte og Lasse.

L

otte Bøgh Andersen og Lasse Jacobsen har kørt land og rige rundt og talt med politikere, MED-udvalg, medarbejdere og ledere på alle niveauer.

Og begge har meget klare indtryk fra de samtaler om ledelse, som er i gang i offentlig Danmark. Det er den vigtigste konstatering, de begge gør sig: Der er en god og vigtig samtale om ledelse i gang. Vi taler om det personlige lederskab. Vi taler om værdier for borgerne. Vi taler om at lede i hverdagen, lede driften. Det gjorde vi selvfølgelig også før kommissionen, men kommissionens arbejde har været med til at fokusere samtalen, og fremfor alt har den gjort, at vi taler om det samtidigt. Vi deler med hinanden.

Dermed inspirerer vi hinanden til at handle på nye måder.

MARTS 2019

TO KONKRETE EKSEMPLER I Viborg, hvor Lasse Jacobsen er kommunaldirektør, har kommissionens anbefalinger medvirket til konkrete tiltag. Fx har man reduceret ledelsesspændet på ældreområdet og er godt i gang på socialområdet. På ældreområdet var en leder typisk leder for 60-70 medarbejdere. Når man er det, kan man ikke nå at lede, som man bør lede i Viborg. Nu er der ansat 16 nye ledere af medarbejdere, og ledelsesspændet er reduceret til ca.

30. Ellers er forudsætningen for at udvikle bedre ledelseskvalitet ikke til stede.

Et andet konkret eksempel er et stærkere fokus på drift hos alle i 14

TEKNIK & MILJØ

ledelsessystemet. Mere fokus på den indsats, som skaber værdi for borgerne. En skolechef skal have et klart indtryk af den sammenhæng, der er imellem ledernes arbejdsområder og værdien, som skabes i samfundet. Skolecheferne skal ligeledes interessere sig meget for sammenhængen mellem ledernes opgaver og værdien for borgerne, og i sidste ende skal medarbejderne været optaget af, at deres virke skaber værdi for borgerne. Banalt, kan man mene. Hertil svarer både Lotte Bøgh Andersen og Lasse Jacobsen: For det første er der ikke noget banalt i at ville skabe værdi for borgerne. Det er, hvad kommunerne er sat i verden for. For det andet er der masser af eksempler fra hverdagen på, at kommunerne og andre offentlige myndigheder gør noget andet. Der er med andre ord brug for, at man på alle niveauer i organisationen taler om det og træner sig selv i at skabe værdi for borgerne. Hver dag.

ønskværdigt. Og hvor vi skal gøre, hvad vi kan for at spille hinanden gode. Måske hænger et af de andre emner, som Lotte Bøgh Andersen oplever stor interesse for, sammen med det: MED-systemet skal have et serviceeftersyn. Den anbefaling har vakt genklang. Det har inspireret mange kommuner til at gå i gang. Fordi man har spurgt sig selv, om den måde MED-systemet efterhånden har udviklet sig på, understøtter værdiskabelse for borgerne i tilstrækkeligt omfang. Alt, hvad vi gør, skal skabe værdi for borgerne, ellers skal vi lade være og gøre noget andet. Og mange steder er man begyndt at spørge sig selv, om MED kan blive endnu skarpere.

Et tredje emne, som både Lotte Bøgh Andersen og Lasse Jacobsen fremhæver, er arbejdet med personlige ledelsesgrundlag. Kommissionen har været en god anledning for mange ledergrupper til at tage fat i det som et udviklingsredskab, som en måde at få samtalen om ledelse ind i nye spor.

Begge fremhæver, at det gode ved det personlige ledelsesgrundlag er, at man får en samtale om sig selv som leder koblet til den ledelse, organisationen har behov for. Man får en lejlighed til at være tydelighed overfor sig selv og andre, og ikke mindst får man mulighed for at sætte ord på de udviklingsbehov, man ser hos sig selv og kan invitere andre ind i analysen.

ET TIDSBILLEDE Lotte Bøgh Andersen er optaget af, at kommissionens arbejde i sig selv ikke flytter noget. Det er jo blot en rapport, som er et resultat af, at man har talt med virkelig mange ledere, og derfor er der i rapporten ikke noget nyt. Den er et billede af den tid, den er skrevet i. Og vi er i en tid, hvor der er brug for at sætte værdierne for ledelse højt på dagsordenen. Hvor det at sætte en klar retning og have ambitioner om at lykkes på alle niveauer er

DELTAG I SAMTALEN OM LEDELSE Gør det store arbejde, som ledelseskommissionen har udført, en forskel? Betyder det hele noget?

Eller er det bare Lotte Bøgh Andersen, Lasse Jacobsen og de andre i ledelseskommissionen, som får noget ud af det? Begge giver klart udtryk for, at de i hvert fald har lært noget af at være med. Og begge giver lige så klart udtryk for, at muligheden for, at alle ledere i det offentlige kan få en gevinst, er stor.

Tager vi som ledere del i samtalen om ledelse, giver vi os selv muligheden for at lære noget nyt om ledelse og om os selv som ledere. Bedre ledere medvirker til at øge værdiskabelsen hos borgerne.

NY VIDEN

Nedslidte skraldemænd er et kommunalt ledelsesansvar Chef for materielgården, Hjørring kommune

D

er er mange, som gerne vil have jobbet med at hente MARTIN BERG det affald, samfundet proNIELSEN ducerer dag ud og dag ind.

Teamleder for De, som har jobbet, kalder det et frit bæredygtig udvikling, job, arbejdstiden er god, tempoet Hjørring højt og pengene OK. Desuden er der kommune et godt fællesskab på de fleste biler.

Men der er et problem. Det har været der altid, og der er forsøgt mange tiltag. Mange skraldemænd bliver slidt ned. Det er hårdt for kroppen at slæbe sække og containere i et højt tempo for at holde akkorden.

Kan de så ikke bare lade være? Sætte farten ned? Nøjes med en container ad gangen? Bruge de rigtige løfteteknikker? Tilsyneladende ikke. For ræset fortsætter derude. Morgen efter morgen. Et projekt, som Kræftens Bekæmpelse sammen med Københavns Kommune iværksatte i 2014 dokumenterer, at skraldemænd udsætter sig selv for store belastninger, som betyder, at flere ikke kan forvente at være på arbejdsmarkedet så længe som andre faggrupper. Projektet hedder ”Sunde skraldemænd” og kører frem til december 2019.

OPGØR MED BUNDLINJE-FOKUS Det har noget med ledelse at gøre. Kommunen er indkøber af renovation og dermed sidder kommunen med en væsentlig del af svaret på, hvordan man kan skabe arbejdsvilkår for skraldemændene, som betyder, at de kan blive i jobbet uden smertestillende midler. Flere kommuner er da også begyndt at gøre op med den ensidige bundlinje-fokus, som alene tager hensyn til økonomien og taksterne. Men det er et opgør, som kræver en ledelsesindsats. Det er en hel kultur fra planlæggeren i kommunen, over renovatøren og medarbejderne til borgerne, der skal forandres. Og det koster formentlig også noget at ændre på arbejdsgangene, så det ikke længere kan svare sig at løbe ud af indkørslen på villavejen med to containere efter sig i strakte arme.

Ledelsesopgaven er til at tage og føle på.

Der skal en ledelsesmæssig forholden sig til, hvorvidt opgaven med at hjælpe til at undgå nedslidning af skraldemanden er en kommu-

nal ledelsesopgave. Vil man løfte opgaven, og kan man få øje på de håndtag, man skal løfte i? I Hjørring kunne vi se opgaven, og vi kunne også få øje på håndtagene.

FLERE HÅNDTAG AT DREJE PÅ Et af de helt store håndtag handler om, hvorvidt opgaven skal udliciteres, eller om den skal holdes på egne hænder. Fordelen ved at holde den på kommunale hænder er, at vi selv har medarbejderne i direkte ledelse og dermed direkte kan påvirke arbejds- og ansættelsesvilkår. Når de er ansat hos en privat leverandør, findes den mulighed ikke. Så kan vi alene påvirke gennem udbuddet og gennem den løbende dialog med leverandøren.

Vi valgte en 50/50-løsning, hvor vi har noget af indsamlingen selv og noget hos en privat leverandør. Det giver os mulighed for at vurdere vores handlemuligheder på de to forskellige ordninger.

Et andet håndtag er den politiske beslutning bag affaldsordningen.

Traditionelt har det politiske fokus været på forsyningssikkerhed og pris. Vi har en ledelsesopgave i at få arbejdsmiljø med ind i ligningen. Det kan få konsekvenser for prisen. Det kan også betyde, at borgere, der før har fået hentet affaldet, fordi skraldemanden har været flink og har overtrådt nogle regler om adgangsforhold og afstande, nu ikke længere kan få det afhentet, medmindre borgerne ændrer på noget. Det kan også give lidt politisk polemik. Der er med andre ord en ledelsesopgave i at få nye perspektiver ind på den politiske bane også. I Hjørring havde vi i god tid. Inden vi implementerede den nye affaldsordning, satte vi emnet på udvalgets dagsorden. Vi har haft samtalen med politikerne

ad flere omgange for på den måde at få de nye perspektiver spillet på banen.

Et tredje håndtag er uddannelse af skraldemanden. Oplysning om kravene til måden, arbejdet skal udføres på. Skabe et nyt fællesskab om, at det vil være godt for alle, om man passer på sig selv og sin krop, og at det kan man hjælpe hinanden med, i stedet for at presse hinanden den modsatte vej. I Hjørring har udbuddet indeholdt et krav om uddannelse til skraldemændene.

KONSEKVENT ADMINISTRATIONEN Et fjerde håndtag er måden, vi administrerer på. Arbejdsmiljøforhold for skraldemænd er beskrevet i en branchevejledning, og nogle af disse forhold er overført til hhv. udbuddet og de kommunale regulativer. Den kommunale administration har stor indflydelse på, hvorledes disse bestemmelser udmøntes i praksis. I Hjørring Kommune administrer vi på den måde, at borgeren som udgangspunkt skal sikre, at renovationen kan afhentes så hensigtsmæssigt som muligt set fra skraldemandens side. Det betyder fx, at selv om der står, at adgangsvejen maksimalt må have en stigning på 10 pct., så accepterer vi kun de 10 pct., hvis intet andet er muligt.

Der er flere håndtag. Pointen er bare, at ledelsesopgaven er der.

Den skal erkendes, identificeres og løses i praksis. Udbuddet er et væsentligt redskab, og samtalen i organisationen, med borgerne og med politikerne er et andet.

I Hjørring er vi gået i gang. Det er man mange andre steder også.

Hvilke erfaringer har I?

TEKNIK & MILJØ

MARTS 2019

TEKST / TONNY PEDERSEN

Skraldemænd bliver tidligt nedslidte af højt tempo og fysisk hårdt arbejde.

Hjørring Kommune har valgt at forholde sig til udfordringen som en ledelsesopgave. Uddannelse, klare krav til borgerne om gode adgangsforhold samt et opgør med bundlinje-fokus har været nogle af “håndtagene”, som kommunen har drejet på for at skabe en sundere arbejdsplads.

15

LEDELSE & KOMPETENCE

Borgerinddragelse kræver:

Klare rammer og tydeligt formål TEKST / CHARLOTTE NORDENHOF

Wernersen chefkonsulent COK – Center for Offentlig Kompetenceudvikling

MARTS 2019

FOTO/ Chaay_tee, Freepik.com

16

Det kalder på nye former for kommunal ledelse at invitere lokale aktører ind i byplanlægning og projektudvikling. Afstemning af forventninger om roller og indflydelse er et godt sted at starte for at komme i mål med en god proces, der kan berige både kommune, civilsamfund og projekt.

I

nddragelse af lokale aktører er i stigende grad på dagsordenen i den kommunale byplanlægning og byudvikling. Kommuner inviterer borgere, virksomheder og foreninger med i udviklingen af nye anlægs- og byggeprojekter og i udviklingen af planer og strategier.

Når inddragelsen af lokale aktører går godt, kan det være berigende for både kommune, civilsamfund og det projekt, de inviterede samarbejder om. Inddragelse kan give lokal opbakning, ejerskab, adgang til lokal viden og ekstra ressourcer, som forvaltningen ikke har.

Kort sagt er inddragelse af lokale aktører med til at fremme det lokale demokrati og skabe bedre gensidig forståelse mellem forvaltning og civilsamfund.

Sådan foregår inddragelse af lokale

aktører desværre ikke altid. Nogle gange ender det med skuffede borgere, der ikke føler sig hørt, og som ikke kan genkende deres

bidrag i det færdige produkt. Eller de lokale aktører oplever ikke, at de er tilstrækkeligt orienteret om processen, og de føler, at de har spildt

Traditionel planlægning og byudvikling

Planlægning og byudvikling med omverdensinddragelse

Lokale aktører

Ansøgere og modtagere af tilladelser, brugere af byens rum og afsendere af høringssvar og klager

Medskabende, idégenerende og til dels også medansvarlige for byens udvikling

Forvaltning

Fageksperter og myndigheder, der sætter og definerer rammerne for byens udvikling ud fra faglig viden

Facilitatorer af samsksabelses- og inddragelsesprocesser

Politikere

Beslutningstagere af et færdigt slutprodukt fremlagt af forvaltningen

Rammesættende og deler beslutningskompetence med lokale, frivillige aktører

TEKNIK & MILJØ

NY VIDEN

NYE ROLLER, RELATIONER OG LEDELSE Når kommunerne inviterer lokale aktører ind i det kommunale maskinrum, ændrer det på roller og relationer mellem forvaltning, borgere og politikere. Tabellen til venstre beskriver nye såvel som traditionelle roller. Lokale aktører vil forsat være ansøgere, brugere og kommenterende, og forvaltningen vil fortsat være fageksperter og myndighed, når lokale aktører bliver inviteret med ind i udviklingen af udvalgte planer og projekter.

Her er det vigtigt at huske på, at lokale aktører, der deltager i et borgerinddragende projekt, fortsat ser de kommunale medarbej-

VerDenSmålene er Vore mål

Vi arbejder med: Viden og virkelighed

der som repræsentanter for den kommunale myndighed og til tider også som repræsentanter for hele kommunen.

Kompleksiteten i forvaltningens opgave stiger, når lokale aktører bliver inddraget i projektudvikling og byplanlægning, og kalder på en større flerhed af fagligheder og en anden type ledelse. Inddragelse af lokale aktører kalder på ledelse, der sikrer en rammesætning om samarbejdet, der er opbakning til politisk og administrativt, og som bliver kommunikeret klart og tydeligt til alle involverede parter. Og sidst, men ikke mindst gør medarbejderne i stand til at balancere mellem rollen som myndighed/fagekspert på den ene side og faciliterende agent på den anden side.

FÅ STYR PÅ MÅL, RAMMER OG HANDLINGSRUM Før den kommunale forvaltning inddrager lokale aktører, bør forvaltningen stille sig selv en række spørgsmål om hvem, hvad, hvornår og hvorfor lokale aktører skal inddrages i et projekt eller en planlægning.

HVEM skal inddrages, og hvorfor netop denne gruppe? Kunne vi få noget andet og mere ud af at invitere andre, og hvad bidrager de enkelte interessenter med af ressourcer, kompetencer, interesser og evt. konfliktpotentiale i forhold til andre grupper?

HVORFOR skal disse interessenter inddrages? Hvad er forvaltningens formål med inddragelsen? Hvad er det indre formål? – Fx politisk ønske, skabe større forståelse eller lokalt ejerskab. Hvad er det ydre formål? – Fx lokale idéer, prioriteringer eller perspektiver. Hvilke mål kan lokale interessenter have?

– Fx indflydelse på konkrete planer og projekter, lokalt netværk eller indflydelse på helt andre dagsordner end det, der inviteres ind til.

HVAD handler inddragelsen om? Hvilke politiske/administrative rammer og begrænsninger rammesætter samarbejdet med civilsamfundet? Hvilke dele af et projekt eller en plan kan de lokale interessenter få indflydelse på, og hvilke har kommunen defineret på forhånd?

Er der politisk mandat til disse rammer, og er politikerne indforstået med at afgive en del af deres beslutningskompetence til lokale kræfter?

Hvilke rammer sætter lovgivningen? Er der et reelt udviklingsrum, de lokale aktører kan være med til at forme?

HVORNÅR i processen er det relevant at inddrage de lokale beboere i forhold til formålet med inddragelsen? Hvilke fordele og ulemper er der ved tidlig og sen inddragelse for de lokale aktører og for kommunen?

Når forvaltningen har svaret på spørgsmålene om hvem, hvorfor, hvad og hvornår, bør det være klart, om der er et tydeligt formål med og ramme for inddragelsen, om formålet og rammerne skaber et udviklingsrum for det, der inviteres til samarbejde om, om det er relevant for de lokale at deltage, og om det er relevant for kommunen at inddrage lokale aktører.

Forvaltningens tydelige mål og rammer for at inddrage lokale aktører skal naturligvis deles med deltagerne – både i invitationen og afviklingen af den fælles proces. En god og korrekt forventningsafstemning kan mindske risikoen for frustration og skuffede forventninger fra de lokale aktører og samtidig sikre, at både deltagere og facilitatorer holder ”øjnene på bolden” og fokuserer på det, der skal samarbejdes om.

I inddragelse af lokale aktører bliver lederens rolle at sikre, at: • der er enighed om og styr på mål og rammer politisk såvel som administrativ. Hermed kan forvaltningen klart og tydeligt kommunikere disse til de deltagende lokale aktører • der er et udviklingsrum for det, inddragelsen handler om, som også efterlader plads til, at forvaltningen kan bringe sin faglighed i spil og sikre, at der bliver taget hensyn til de ikke-deltagende • forvaltningens faglighed ikke bliver hældt ud med badevandet, men bliver bragt i samspil med de lokale aktører, så inddragelsesprocessen fører til fagligt gode løsninger, der er mere end summen af deltagerne individuelle forslag og idéer.

Ses vi på Danmarks vigtigste fagkonference for natur og miljø? Viden og indsigt – veje til en bæredygtig udvikling

Bæredygtighed

bæreDygtigheD

Samarbejde Natur, miljø og planlægning

MARTS 2019

deres sparsomme fritid på et forløb, der for dem ikke gav mening.

Når det sker, får de lokale aktører ofte afløb for deres frustrationer og skuffede forventninger gennem medierne – sociale såvel som traditionelle – hvor de henvender sig til politikere og forvaltning med beskrivelser om, at borgerinddragelse er en skueproces eller en farce.

De er vrede, ikke nødvendigvis så meget på resultatet, men i høj grad på processen.

Men hvad kan kommunen gøre for at sikre en god inddragelse, der høster de positive effekter af at inddrage lokale aktører?

Et godt sted at begynde er at afstemme forventninger om roller og indflydelse med de lokale aktører.

Klare rammer og tydelig kommunikation. Når de lokale aktører kender rammerne for samarbejdet, kan de bedre tage stilling til, om de vil indgå i samarbejdet. I selve inddragelsen gør en tydelig rammesætning det nemmere at fokusere på det, de lokale aktører reelt har indflydelse på. Derved vil de lokale aktører lettere kunne se deres bidrag afspejlet i det endelige produkt og opleve en større mening med processen.

natur

hotel nyborg Strand den 27. og 28. maj 2019

ViDen

TEKNIK & MILJØ

17

LEDELSE & KOMPETENCE

De første år er svære for nye ledere COK sætter i 2019 fokus på det at være ny i ledelse. En ny profession, som for mange indeholder mange frustrationer midt i glæden over at være udvalgt og tildelt det ledelsesmæssige ansvar.

TEKST / HANNE LYKKE

chefkonsulent COK

SERVICE, KVALITET OG MEDARBEJDERTRIVSEL ER UDFORDRET Det tager tid at finde sig til rette i lederrollen – at træde i karakter uden at træde ved siden af i en verden fyldt med paradokser, dilemmaer, interessemodsætninger og politisk oversættelsesarbejde. Men det koster også på bundlinjen, når nye ledere skal finde fodfæste.

Ledelseskommissionens undersøgelser viser bl.a., at nye ledere føler et begrænset handle- og mulighedsrum. De går så og sige med livrem og seler for ikke at træde ved siden af og udviser ikke en særlig høj grad af risikovillighed.

På den store klinge viser det sig ved, at mange nye leder undlader at sætte retning og skabe en fælles vision. En samskabt dialog omkring mening med medarbejderne går således tabt.

På den lille klinge viser manglende lederidentitet sig ved en større uvilje mod at uddelegere end hos mere erfarne ledere. En adfærd, der kan påvises at have en negativ betydning for kvaliteten i opgaveløsningen – og for medarbejdertrivslen i organisationen.

MARTS 2019

ILLUSTRATION/ Yanalya, Freepik.com

T

Det tager tid at komme på omgangshøjde med lederrollen. Som ny leder er din faglige identitet som regel stærk og et sikkert fundament at stå på, når alt andet er nyt. Det er helt naturligt, da du gennem din faglighed har viden, færdigheder og kompetencer, som du kan høste af. Men desværre får faglig viden dig ikke til at lykkes som leder.

eknik og miljø rummer en mangfoldighed af samtidige og indimellem indbyrdes konkurrerende dagsordner. FN´s verdensmål, byfortætning, byvækst, trængselsproblemer, effektive miljøtilsyn, naturgenopretning, affaldshåndtering, byggesagsbehandling, vejvedligeholdelse, klimaproblematikker er opgaver, hvor du som leder skal bidrage til kvalitet i myndighedsafgørelser og udviklingsopgaver, opretholde en sikker drift og overholde anlægs- og driftsbudgetter. Det samtidig med at du skal få dit personale til at arbejde tværfagligt på et højt fagligt grundlag, gennem faglig ledelse ind i stærke monofaglige kulturer.

Især de første fem år er svære for nyudnævnte ledere.

Så hvis du synes, at det er svært at mestre lederrollen, er du ikke alene. De færreste er fødte ledere. Det kræver for de fleste mange års træning og erfaring med lederrollens mange facetter for at føle mestring af egen rolle og funktion.

Ledelseskommissionen undersøgelsesfund peger på, at nye ledere i de første fire år af deres virke, systematisk føler sig mindre kompetente end deres lederkolleger med længere erfaring.

Modelfoto.

18

TEKNIK & MILJØ

PERSONLIGE OMKOSTNINGER Manglende lederidentitet kaster mange nye ledere ud i personlige kriser, hvor troen på eget værd udfordres, fordi det du lykkedes med tidligere, der hvor du var en sikker succes, ikke mere tæller. Det er ikke mere det, du måles på. Ikke det, der giver dig succes som leder.

Det er let at forstå, at man som ny leder oplever en mindre personlig krise.

Når du skal finde fodfæste i din nye rolle som leder, er det afgørende for både organisationen og dig selv, at du opbygger ny viden, nye færdigheder og nye kompetencer, denne gang med ledelse som fag.

En vej til større afklaring af dit personlige fodfæste er at få fat i dine værdier som afsæt for de handlinger, som dine medarbejdere kan forvente af dig, udformet som dit personlige ledelsesgrundlag. Ikke som et frit svævende dokument, men som et personligt afsæt formuleret på skuldrene af organisationens ledelsesgrundlag.

Stort & småt om natur & miljø /

PLANTELIV

Nyt projekt skal sikre bedre levevilkår for sjælden plante Hedeplanten Cypres Ulvefod har leget skjul på de sønderjyske heder fra 1983 og indtil 2015. Naturstyrelsen arbejder på at forbedre levevilkårene for den sjældne plante med

et forsøg på Åskov Hede i Sønderjylland. Et nyt forsøg skal afdække, hvilken naturforvaltning som er bedst for spredningen af planten. På den måde kan vi være med til

at sikre den sjældne plante fremover ved forhåbentlig at øge bestanden i området.

Læs mere på nst.dk/nyheder

KYSTBESKYTTELSE

KYSTDIREKTORATET ER NU EN DEL AF I-STORM Kystdirektoratet er blevet optaget i det internationale netværk I-STORM, som er et forum for fagfolk, der designer, bygger, driver eller vedligeholder stormflodsbarrierer rundt om i verden. Stormflodsbarrierer er ikke udbredt som kystbeskyttelse i Danmark, men i kommunerne især er interessen stigende. Kystdirektoratet opruster derfor på ekspertviden og netværk for at levere optimal vejledning.

Afledt af det nye netværk afholder Kystdirektoratet den 23. maj 2019 en konference om stormflodsbarrierer, hvor deltagere i netværket I-STORM vil dele ud af deres erfaring fra blandt andet Maeslant-barrieren ved Rotterdam og Thames Barrier i London. Konferencen

er for alle interesserede, så sæt endelig kryds i kalenderen.

Det var blandt andet gennem EU Interreg projektet FAIR, at Kystdirektoratet fik kendskab til I-STORM. Sidste år var vores

kysttekniker Kaija Jumppanen Andersen på studietur i Holland for at se Maeslant-stormflodsbarrieren.

Læs mere på www.I-STORM.org

LEDELSE & KOMPETENCE

LEDELSE PÅ VEJ MOD NYT VELFÆR Virkeligheden har vist, at det langtfra er en nem ledelsesopgave at skabe de rigtige effekter. Helt grundlæggende har det at gøre med, at vi står over for et paradigmeskifte i forståelse af, hvad velfærd er, og derfor også hvordan velfærd skal ledes.

TEKST / JEANET HARDIS Chefkonsulent.

COK ILLUSTRATION/ Makyzz, freepik.com

EFFEKTJÆGEREN var én af de i alt fem arketypiske lederroller, som Mandag Morgen i publikation Leder på kanten tilbage i 2014 pegede på som et kvalificeret bud på, hvad der kendetegner den nye velfærdsleder.

I det dugfriske aftalegrundlag Ledelse og kompetencer i den offentlige sektor indgået mellem Regeringen, KL og Danske Regioner er samme budskab tydeligt: Hvis vi for færre ressourcer og dermed fortsat kravet om nulvækst skal lykkes med at finde bedre og billigere velfærdsløsninger, skal vi have et mere bevidst, struktureret og fokuseret blik for, hvilken værdi vi skaber for den enkelte borger, og hvilken samfundsmæssige resultater og effekter vi stiler efter. Og svaret bliver, at den offentlige velfærdsleder skal kunne lede mere på og med effekt.

MARTS 2019

JAGTEN EFTER EFFEKT Effektjægeren er optaget af at få økonomi, mål og leverancer til at hænge sammen i en skarp bevidsthed om, at kravet om fortsat nulvækst i den offentlige sektor ikke forsvinder i morgen. Hun ved, at omfattende dokumentations-og evalueringsarbejde på en god dag skaber struktur, overblik og orden, men sjældent bliver oplevet som vedkommende og meningsfuldt hos medarbejderne. Derfor må styringsværktøjerne aldrig blive et mål i sig selv, ligesom de skal kunne tåle lakmusprøven: ”Understøtter vores styringstilgang og -værktøjer de definerede, overordnede politiske effektmål?” Hvis

20

TEKNIK & MILJØ

ikke, må styringsværktøjerne lade livet eller laves om.

Når effektjægeren lykkes med sit forehavende, er hun en eminent oversætter af delmål og KPI´er til den faglige indsats, og hun forstår at involvere medarbejdere og andet godtfolk i, hvad det giver af mening og værdi at ”jagte” effekter i den faglige kerneopgave.

Effektjægeren er optaget af at gøre en positiv forskel i udviklingen af den fælles velfærd. Hun er både oppe på den store klinge, fx i arbejdet med at oversætte grundfortællingen om `det gode liv´, og helt nede i maskinrummet i arbejdet med at kunne måle og sikre udvikling og fremgang i velfærdsarbejdet.

NY VELFÆRD KRÆVER NY LEDELSE Det lyder jo alt sammen meget rigtigt. Så er det vel bare om at komme i gang? Virkeligheden har vist, at det langtfra er en nem ledelsesopgave at skabe de rigtige effekter. Helt grundlæggende har det at gøre med, at vi står over for et paradigmeskifte i forståelse af, hvad velfærd er, og derfor også hvordan velfærd skal ledes. Eller sagt af Per Nikolaj Bukh, en af de fremmeste forskere inden for effektbaseret strategi, ledelse og styring: ”Nye prioriteringer og nye mål… fordrer ændringer… i de offentlige virksomheder. Hvis vi ikke skal opnå det samme, skal vi heller ikke gøre det samme”.

Vi er med andre ord i en spændende tid, der kalder på et opgør med de forhold, vi oplever som grundlæggende for, hvordan vi tilrettelægger, udvikler og drifter offentlig velfærd. Vi er ved at sige farvel til det store

DEBAT

J RDSPARADIGME

UDFORDRINGERNES HOLDEPLADS Udfordringerne er mange på vejen mod et nyt velfærdsparadigme.

Når vi taler om effekt- og resultatskabelse, kan vi ikke komme uden om data. For hvordan skal vi kunne vide, hvad der virker på kort eller længere sigt for borgeren, hvis vi ikke er helt klar på, hvad vi sammen har blik for at forbedre? Med andre ord, hvad vi sætter os af resultat- og effektmål, og hvad det fordrer, at vi indhenter af data? Kommunale ledere på alle niveauer har i mange år været vant til at generere og forholde sig til data. Udfordringen ligger sjældent i tilgængeligheden af data, men i at ledelsen drukner i data og derfor hverken kan identificere eller prioritere forbedringsområder ved datainformeret ledelse.

De modigste kommuner har i de senere år eksperimenteret med og taget ved lære af arbejdet med effektbaseret strategi og styring. Fx i Odense Kommune, der med `Effekt i fokus´ introducerer en grundlæggende effekttænkning bygget op omkring otte Odensemål som politisk og administrativ rammesætning.

I 2017/18 har COK og UC Lillebælt i samarbejde med kommunen udviklet og afholdt et pilotprojekt med afsæt i ny styrings-tilgang omhandlende kompetenceudvikling af niveau 3- og 4-ledere i at kunne lede på effekt. De overvejende decentrale ledere udgør på mange måder ”krumtappen” i kommunens arbejde med at realisere kommunens effektstyrings-tilgang, da det er deres væsentligste opgave at implementere indsatser i konkrete handlinger og aktiviteter med blik for, at de skaber en positiv, dokumenterbar forskel eller effekt i borgernes og virksomhedernes oplevelse og vurdering af den kommunale kerneopgave. Læringen fra projektet er forventeligt, at oversættelsesopgaven ned gennem styringskæden fra de aggregerede politiske mål og indikatorer til ”sandhedens time”, når den bedst mulige effektskabelse skal sikres i byggesagsbehandlingen og miljøenheden. Noget af dét, der gør det svært, er, at ledere og medarbejdere i ”fronten” stadig holdes op på og bliver målt og vurderet på kortsigtede resultater og procesmål. Ikke mindst fordi dele af lovgivningen og/eller kommunens egne kvalitetsstandarder tilsiger det. Og incitamentsstrukturer som fx internt tilsyn, budgettildelingsmodeller på de forskellige velfærdsområder eller eksterne refusionsmidler fra staten er virksomme virkemidler til at sørge for, at ledere præsterer på resultat- og procesmål – som så følgelig tager fokus fra den organisatoriske ambition om at arbejde outcome-fokuseret med strategi og styring.

Udfordringerne er altså mange og går lige fra at være af paradigmatisk karakter, der handler om, hvordan vi skal forstå vores velfærdssamfund til, hvad denne forståelse betyder i det konkrete møde mellem kommune, borger og virksomhed.

MARTS 2019

velfærdsprojekt, som har kendetegnet den måde vi har formet og udviklet velfærdssamfundet på i 60-70 år, og som har handlet om at skabe lighed, retfærdighed og sikkerhed. Vi er på vej til at forstå velfærd, som i højere grad handler om at kunne ”se” og ”møde” borgerens unikke behov og potentiale. Velfærdsønsket bevæger sig væk fra at handle om formel retfærdighed til at handle om at blive mødt af materiel retfærdighed, som både skal give mening for helheden og for hver af os som individuelle medborgere. Vel at mærke uden at der går ”customization” i den, for de tider er forbi, hvor velfærd handlede om mere, højere og bedre.

Nu skal borgeren have, hvad borgeren har behov for og med blik for, hvor borgeren og dennes netværk selv kan bidrage.

TEKNIK & MILJØ

21

LEDELSE & KOMPETENCE

MARTS 2019

I Herning er Drift og Service garanter for en god fest 22

TEKNIK & MILJØ

INTERVIEW

Ved VM i Ishockey i maj 2018 var der massivt ryk ind af blandt andet norske, finske og tyske fans ved udendørs-serveringerne på byens barer. Det betød af Drift og Service løbende skulle flytte skraldespande rundt i byen, efterhånden som fan-mængden flyttede sig, for at minimere timeforbruget til oprydning. Foto: Christina Reuter

Når tusindvis af glade mennesker igen og igen indtager Herning Kommune som gæster ved store sportevents, har Herning Kommunes Drift og Service en afgørende rolle for succesen

oplevelse for vores folk i maskinerne, for da de mødte ind, var håndbold-herrerne stadig i gang med at feste, så de fik lige hilst på verdensmestrene også, fortæller Flemming Skarregård, holdleder i Drift og Service.

Han er én af de mange dedikerede medarbejdere, som Peter Dalsgaard, chef for Drift og Service, har enorm tillid til, hver gang en stor event rammer Herning.

- For os har den allerstørste event nok været Giro d’Italia starten i 2012, hvor to etaper blev kørt her, blandt andet i Herning centrum.

Det giver virkeligt mange logistiske opgaver at løse, når der både skal spærres cykelruter af, være styr på sikkerheden for cykelryttere, for kongehuset, politiske top-ledere og selvfølgelig for publikum, siger Peter Dalsgaard.

Drift og Service i Herning Kommune i deres forberedende arbejde.

TÆT KONTAKT MELLEM FORVALTNINGERNE At det gang på gang lykkes at skabe store folkefester omkring de store events, skyldes ifølge Peter Dalsgaard et meget tæt samarbejde med forvaltningen By, Erhverv og Kultur.

- De gør et kæmpe arbejde med at tiltrække og planlægge de store events. Når vi når frem til afviklingen, hvor medarbejdere i Drift og Service er inde over, arbejder vi enormt tæt sammen, fortæller Peter Dalsgaard.

MARTS 2019

B

eskeden tikkede ind hos Drift og Service fredag 25. januar lige omkring kl. 20: ”Vi skal fejre håndbold-herrerne på søndag efter kampen. Vi ved ikke, om de vinder guld eller sølv….og vi ved ikke, hvor mange mennesker, der dukker op.”

Danmarks håndboldherrer havde netop vundet en overlegen sejr over Frankrig i semifinalen i Hamborg, og dermed stod det klart, at holdet skulle spille finale i Jyske Bank Boxen i Herning søndag den 27. januar – blot 48 timer senere.

Et scenarie, som indtil da kun havde været en drøm. I sportens verden anses det for overmodigt at planlægge efter at gå i finalen. En slags hybris, der i den helt særlige sports-psykologi kan være netop det, der koster selvsamme finale-plads. Derfor var der heller ikke på forhånd lavet en plan for guldfejring af håndboldherrerne.

Da klokken blev 21.00 søndag aften, havde Drift og Service i Herning Kommune alt på plads. Omkring 5000 mennesker stod klar på pladsen foran MCH Herning Kongrescenter og ventede på at hylde de nye verdensmestre i håndbold.

Der var lagt en sær-plan for snerydning. De tre tilkørselsveje til pladsen var sikret med spærring af lastbiler, og fejebilerne var tilsagt til kl. 06.30 mandag morgen for at fjerne guldkonfettien.

– Det gav i øvrigt en uventet ekstra

TEKNIK & MILJØ

23

LEDELSE & KOMPETENCE

Drift og Service i Herning Kommune skal som noget nyt forholde sig terrorsikring ved store events på alle planlægnings­­møder. Centerchef Peter Dalsgaard fortæller, at Herning Kommune hele tiden holder øje med markedet for fleksibel terrorsikring, der nemt og hurtigt kan flyttes. Ved EM i landevejscykling i 2017 blev løsningen sandsække, der kunne flyttes med gaffellifte. Det betød at man hurtigt kunne genåbne veje, efterhånden som den sidste rytter var kørt forbi. Foto: Charlotte le Fevre

Fakta – Store sportsbegivenheder i Herning de seneste ti år: 2008 – EM Badminton 2009 – VM Brydning 2010 – EM Håndbold Kvinder 2011 – EM U21 fodbold Herrer 2012 – Giro d’Italia

Grand Depart 2012 – EM Bordtennis 2013 – EM Ridning

(spring, dressur og para) 2013 – EM Volleyball 2013 – EM Svømning 2014 – EM Håndbold Herrer 2015 - VM Islandske Heste 2015 – VM Håndbold Kvinder 2016 – EM Cricket Kvinder MARTS 2019

2017 – EM Challenge Triatlon 2017 – EM Landevejscykling 2018 – VM Ishockey 2019 – VM Håndbold Herrer

24

TEKNIK & MILJØ

Helt konkret foregår det ved, at medarbejderne sætter sig sammen meget tidligt i processen, fortæller Elo Christensen, der er sport event manager i Herning Kommune.

- Vi sætter os simpelthen bare sammen om et bord. Fra By, Erhverv og Kultur har vi så nogle ideer til, hvad vi gerne vil, og folkene fra Drift og Service byder ind med, hvordan det praktisk kan løses. Vi bliver også enige om en økonomisk ramme for arbejdet.

Det er enormt effektivt, fordi vi sidder sammen med de mennesker, der er ude i hverdagen, og som kan se, hvordan det ene eller andet problem kan løses, og om der er smartere alternativer, siger Elo Christensen.

ERFARING GIVER POTE Elo Christensen fremhæver cykling og triatlon som de events, der kræver mest af Drift og Service.

- Når vi laver lukkede ruter, er der et kæmpe arbejde med at få hegn op, med at spærre veje og ikke mindst med skilte til omkørsler og til advisering af bilister i forvejen. Her er den viden og erfaring, som Drift og Service

har opbygget, helt afgørende for, at det lykkes, siger Elo Christensen.

Det tætte samarbejde betyder samtidig, at der bliver truffet hurtige beslutninger, når først de store begivenheder er i gang.

- I den her gruppe af fire-fem personer på tværs af forvaltninger har vi hinandens mobilnumre, og så rykker vi på en opgave fra time til time. Det kan være, hvis vi kan se, at der er en sandsæk eller et skilt, der skal flyttes, eller at folk er et andet sted i byen end forventet, så der skal sættes ekstra skraldespande op der, fortæller Flemming Skarregård.

Han er holdlederen, der holder styr på oprydning og pyntning af midtbyen, mens Hans Simonsen er holdleder på Vejtilsyn og dermed står for at få de mellem 200-250 flag, de mange skilte, flag og afspærringer på plads.

STORE EVENTS FASTHOLDER MEDARBEJDERE Elo Christensen fremhæver, at det er en kæmpe fordel, at hele orga-

MARTS 2019

INTERVIEW

nisationen efterhånden har ti års erfaring med store begivenheder.

- Det er klart, at vi lærer en hel masse af hver event, som vi kan tage med videre til den næste.

Samtidig er det jo mange af de samme mennesker, der arbejder sammen, og det betyder helt lavpraktisk, at vi kender hinanden og ved præcis, hvem der kan gøre hvad og hvornår, siger han.

For Peter Dalsgaard giver de store begivenheder den ekstra gevinst, at de er med til at fastholde medarbejdere.

- Jeg oplever, at de her ting er noget, som mine medarbejdere ser frem til at deltage i, og som de synes er både sjovt og spændende. Det er også opgaver, hvor de oplever, at borgerne stopper op og giver både ros og opmuntring til arbejdet. Jeg er helt sikker på, at de muligheder og den afveksling er med til, at en hel del af de her rigtigt dygtige medarbejdere også har lyst til at blive i organisationen, siger Peter Dalsgaard.

Seneste store fest i Herning var VM i herrehåndbold i januar. Her ses den guldfest foran MCH Herning Kongrescenter, som Drift og Service havde 48 timer til at få på plads. Foto: Tony Brøchner

TEKNIK & MILJØ

25

LEDELSE & KOMPETENCE

Konference zoomer ind på:

Lederes vilkårs- og mulighedsrum

TEKST / HANNE LYKKE

Chefkonsulent, COK ILLUSTRATION/ Rawpixel.com

Konferencen Chef i Teknik og Miljø har i år fokus på, hvordan din oplevelse af dit vilkårs- og mulighedsrum præger dine handlinger og beslutninger som leder.

Gennem oplæg og workshops bliver begrebet foldet ud og konkretiseret.

L

MARTS 2019

edelse gør en forskel, og bestemte former for ledelsesindsatser har en særlig effekt, men det kræver, at du indtager dit ledelsesrum. At du ”gør døren høj, gør porten vid” som Georg Weissel for generationer siden skrev i en salme.

Konferencen Chef i Teknik og Miljø stiller i år skarpt

26

TEKNIK & MILJØ

på vilkårs- og mulighedsrummet. Som chef i teknik og miljø har din oplevelse af ledelsesrum betydning for, hvordan du handler og træffer beslutninger.

Fra ledelseskommissionens undersøgelsesfund ved vi, at en stærk lederidentitet går hånd i hånd med viljen til at sætte retning og turde delegere opgaver og an-

NY VIDEN

ordet indflydelse, fordi det klinger mere i retning af et samskabende beslutningsrum.

Uanset hvilket ord du foretrækker at bruge, eller hvilket ord, der passer til din personlighed, så er resultatet det samme, nemlig din organisatoriske legitimitet. De formelle stjerner på skuldrene giver ikke automatisk handlekraft og følgeskab.

Det gør derimod en stærk bund af personlig autenticitet. Ikke forvaltet som selvtilstrækkelighed, men som playmakeren, der navigerer og får ting til at ske.

svar til medarbejderne. Lederidentitet handler om at tage sit lederskab på sig og dermed udfylde og skabe sit mulighedsrum.

VILKÅR OG MULIGHEDER ER TIL FORHANDLING Dit vilkårs- og mulighedsrum er ikke defineret én gang for alle. Det er et socialt forhandlet rum, hvor du løbende må forventningsafstemme og positionere dig selv i de relationer, som du indgår i.

På gode dage kan du føle dig magtfuld. Så magtfuld, at du skal tage dig selv i, ikke at blive magtfuldkommen, fordi du synes at kende svaret på alle de udfordringer, organisationen står overfor. Andre dage går magten hånd i hånd med afmagten over kompleksitet, paradokser og dilemmaer.

Måske ser du slet ikke dit ledelsesrum som et mulighedsrum for magt, men bruger og foretrækker i stedet

Vi arbejder med: Viden og virkelighed

Den nationale konference på natur- og miljøområdet: Viden og indsigt – veje til en bæredygtig udvikling

Bæredygtighed

bæreDygtigheD

Samarbejde Natur, miljø og planlægning

AFPRØV DIT EGET VILKÅRS- OG MULIGHEDSRUM På konferencens fire workshops får du mulighed for at arbejde med dit vilkårs- og mulighedsrum ud fra fire forskellige perspektiver.

Kirstine Andersen fra Kompashuset kaster lys på det at træde i karakter som lederteam.

I selskab med Martin Nielsen, chefkonsulent i COK, kan du vælge at dykke ned i, hvilken betydning dit lederskab har for fastholdelse og rekruttering.

Med afsæt i kerneopgaven får du lov til at se lidt på vilkårsrummet sammen med Anders Seneca – for er du sikker på du løser den? Endelig kan du også vælge at bruge tid på at få formuleret dit eget personlige ledelsesgrundlag som anbefalet af ledelseskommissionen. Det hjælper Christina Nüssler, chefkonsulent i COK dig godt på vej med.

Vi glæder os til at byde alle gengangere såvel som førstegangsdeltagere velkommen på årets Chef i Teknik og Miljø d. 28. og 29. marts 2019. Og som sædvanlig åbner vi konferencen med netværksmiddag onsdag aften.

MARTS 2019

VerDensmålene er Vore mål

BLIV KLOGERE GENNEM OPLÆG En af nutidens hotte tilgange til effektiv drift er den effektbaserede økonomistyring. Her styres ikke efter rammer og normeringer, men efter resultater. Men hvordan måler du og dine chefkolleger effektbaseret på teknik- og miljøområdet, der er kendetegnet ved komplekse, mangfoldige og indimellem konkurrerende dagsordner – som fx FN´s verdensmål, differentieret miljøtilsyn, cirkulær økonomi, byvækst, pendlertrafik, udflytning af arbejdspladser, byfornyelse, demografiudviklingen i landzoner m.v.

Per Nikolaj Bukh, professor ved Aalborg Universitet, åbner årets konference og hjælper os på vej til at bruge pengene rigtigt.

Når vi har lært at bruge pengene rigtigt, vil Ulrik Wilbek, borgmester i Viborg Kommune, give os indblik i, hvordan den øverste ledelse oplever vilkårs- og mulighedsrummet. Set fra en borgmesters perspektiv stiller Ulrik Wilbek skarpt på administrationens vilkårs- og mulighedsrum.

På konferencens anden dag følger

Lotte Bøgh Andersen, professor i statskundskab og leder af Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse, op med at sætte fokus på, hvordan det distribuerede lederskab er et ledelsesmæssigt mulighedsrum, som sætter dig i stand til at løse kerneopgaven og bruge pengene rigtigt.

Michael Sloth, der er miljødirektør i Vejle Kommune og medlem af KTCs bestyrelse, runder konferencen af med et oplæg om at skabe størst mulig værdi inden for teknik- og miljøområdet.

natur

hotel nyborg strand den 27. og 28. maj 2019

ViDen

TEKNIK & MILJØ

27

NATUR & MILJØ

Grundvandet er under skarp observation Landets kommuner og Miljøstyrelsen holder godt øje med grundvandets kvalitet, så danskerne trygt kan tappe rent drikkevand fra hanen. Samarbejde og udveksling af viden er altafgørende for en god og solid grundvandsbeskyttelse.

TEKST / HELENE KRING JØRGENSEN OG GITTE NIELSEN

Vandforsyningsafdelingen, Miljøstyrelsen CHRISTINA FØNS

KTC faggruppeformand for MIG, Miljøchef Esbjerg Kommune

I

gennem de sidste år har vi oplevet fund af forskellige stoffer i det danske grundvand, og det har givet anledning til en naturlig bekymring. KTC og Miljøstyrelsen vil med denne artikel gerne vise, at vi i Danmark har en solid grundvandsbeskyttelse, der baserer sig på en række generelle og målrettede indsatser, og at Miljøstyrelsen sammen med landets kommuner og de almene vandværker følger drikkevandskvaliteten med skarpe øjne.

I Danmark er grænseværdien for pesticider i drikkevandet fastsat ud fra et forsigtighedsprincip. Der ligger mange data bag Miljøstyrelsens vurdering af de enkelte stoffer. Der inddrages viden fra den europæiske fødevaresikkerheds autoritet: EFSA, det europæiske kemikalieagentur: ECHA og den amerikanske miljøstyrelse: US EPA. I de situationer, hvor der konstateres en overskridelse af en grænseværdi i drikkevandet, er det Styrelsen for Patientsikkerhed, der laver en konkret sundhedsfaglig risikovurdering, og kommunerne skal bede om

MARTS 2019

Styrelsen for Patientsikkerhed laver en konkret vurdering af et stof, når der påvises en overskridelse af grænseværdien i drikkevandet.

Der foretages en beregning af, hvor meget stof et menneske kan indtage, før der er tale om en sundhedsrisiko ved at drikke vandet gennem et helt liv.

28

TEKNIK & MILJØ

denne vurdering, når der sker en overskridelse af grænseværdien.

Styrelsen for Patientsikkerhed har ikke kendskab til situationer, hvor et alment vandværk har haft så høje koncentrationer af pesticider i drikkevandet, at man af sundhedsmæssige årsager akut har måtte lukke for vandforsyningen fra vandværket.

BESKYTTELSE AF GRUNDVANDSRESSOURCEN I Danmark arbejdes der ud fra et grundlæggende princip om, at grundvandet skal kunne drikkes efter en simpel vandbehandling, hvor vandet er iltet og filtreret.

Den nationale grundvandskortlægning er afsluttet i 2015.

Kortlægningen er sket i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD-områder) samt i indvindingsoplande uden for OSD, hvorfra de almene vandværker indvinder vand. Grundvandskortlægningen er en del af grundlaget for kommunernes indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse.

Indsatsplanerne beskriver, hvilke initiativer og tiltag der skal gennemføres for at beskytte kommunens nuværende og fremtidige drikkevandsressourcer.

Indsatsplanerne har på landsplan medført etablering af skov- og naturarealer, omlægning af landbrugsarealer til drift uden pesticider, reduceret gødskning samt opprioritering af oprensning af forurenede arealer.

Miljøstyrelsen gennemfører en landsdækkende overvågning af det danske grundvand. Her analyseres vandprøver fra et net af ca. 1.000 overvågningsboringer, hvorfra der løbende udtages vandprøver, som undersøges for en lang række stoffer såsom nitrat, pesticider, klorid, arsen og organiske stoffer. Overvågningen foretages hyppigst, hvor der konstateres et indhold af forurenende stoffer.

Overvågningen giver et samlet billede af grundvandets tilstand og udvikling.

GEUS deltager i grundvandsovervågningen igennem GEUS’ rolle som fagdatacenter for grundvand, der bl.a. indebærer en årlig publicering af overvågningsdata samt overvågningsfaglig rådgivning.

I den årlige publicering af overvågningsdata, indgår de mange analyser, som de almene vandværker årligt foretager som en del af deres fastsatte kontrolprogram.

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) er et geologisk datacenter, der udfører undersøgelser, forskning, rådgivning og kortlægning i primært Danmark og Grønland.

GODKENDELSESORDNING FOR ANVENDELSE AF PESTICIDER I Danmark har vi en restriktiv godkendelsesordning, hvor der foretages en vurdering af, hvilke pesticider der kan godkendes,

NY VIDEN

DEN SENESTE UDVIKLING Miljøstyrelsen nedsatte i 2017 i regi af Vandpanelet en arbejdsgruppe efter fund af desphenyl-chloridazon i drikkevandet. Arbejdsgruppen kigger blandt andet på, hvordan man bedst udvælger de stoffer, som vandforsyningerne

Vandpanelet består af repræsentanter fra Danske Vandværker, Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA), Kommunernes Landsforening (KL), Styrelsen for Patientsikkerhed, Danske Regioner og Miljøstyrelsen. Vandpanelet er et forum, hvor håndteringen af konkrete trusler for grundvands- eller drikkevandsforureninger drøftes.

Tillægsaftalen til pesticidstrategien rummer også en indsats om at reducere risiko for nedsivning af pesticider i de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).

Kommunerne vil i de kommende år skulle gennemgå alle BNBO på arealer, hvor der anvendes pesticider til erhvervsmæssige formål for at vurdere behovet for yderligere indsatser eksempelvis i form af frivillige aftaler med lodsejerne eller påbud om pesticidfri drift. Dette er en styrkelse af den målrettede grundvandsbeskyttelse og udgør et supplement til den generelle grundvandsbeskyttelse. Aftalekredsen er enig om at gennemføre

et generelt forbud mod sprøjtning i BNBO, hvis kommuner og vandselskaber ikke er kommet i mål med beskyttelsen mod forurening med pesticider i BNBO i 2022.

GRUNDVANDSBESKYTTELSE – ET GODT SAMARBEJDE Kommunerne er i tæt dialog med vandforsyninger, borgere og politikere om grundvandsbeskyttelsen i den enkelte kommune. Et tæt samarbejde mellem flere af landets kommuner har medvirket til ny viden og igangsætning af projekter rundt om i landet, som har fokus på drikkevandskvalitet og beskyttelse af grundvandet.

Et eksempel på et godt samarbejde er skovrejsningen ved Lustrup nær Ribe. Her har det lokale forsyningsselskab og kommunen foretaget skovrejsning omkring vandværkets boringer på arealer ejet af borgere.

Herudover har forsyningsvirksomheden rejst skov på egne arealer ved kildepladsen. Forud for skovrejsningen har der været en god dialog både med lodsejere og andre interessenter for at sikre en lokal opbakning og forankring. Det har også været prioriteret at formidle projektets resultater og fejre dens succeser med omgivelserne, sål den skabte værdi blev synliggjort, og det lokale ejerskab til skoven blev fastholdt.

Et andet eksempel på et godt samarbejde er udarbejdelsen af indsatsplanen for en ny kildeplads i Esbjerg. I processen blev en ældre drænledning opdaget, en drænledning som løber igennem planens område. Drænledningen afvander et eksisterende industriområde og indeholder en række miljøfremmede stoffer, hvorfor dens forløb igennem BNBO er uhensigtsmæssigt.

Kommunen og forsyningsvirksomheden indskriver i indsatsplanen, at ledningen skal omlægges og flyttes væk fra BNBO, uden at det eksisterende område risikerer at forsumpe. Den kommende proces skal sikre inddragelse af og samarbejde med alle relevante parter for ikke at skabe nye problemer for virksomhederne i industriområdet ved at løse de nuværende udfordringer med grundvandet.

OPGAVEN ER KLAR I Danmark arbejder vi ud fra det grundlæggende princip, at det danske drikkevand er baseret på rent grundvand. Derfor er beskyttelsen af grundvandsressourcen prioriteret højt. Kommunerne gennemfører desuden tekniske tilsyn med de almene vandværker, og det er yderligere med til at sikre, at vandkvaliteten og forsyningssikkerheden er i orden, samt at det enkelte vandværk lever op til de gældende krav.

Samarbejde og udveksling af viden er grobunden - og altafgørende for en god og solid grundvandsbeskyttelse, så danskerne trygt kan tappe rent drikkevand fra hanen.

TEKNIK & MILJØ

29

MARTS 2019

Miljøstyrelsen har løbende indført krav om, at alle almene vandværker tester for flere pesticider og pesticid-nedbrydningsprodukter, og Miljøstyrelsen har ligeledes i forbindelse med ny viden forbudt eller lagt væsentlige restriktioner på de stoffer, der vurderes at kunne forurene grundvandet i koncentrationer over grænseværdien.

Derudover skal kommunerne sikre, at de almene vandværker analyserer for de pesticider, som kommunerne vurderer vil være relevant i forhold til oplandet i vandforsyningens indvindingsopland.

skal kontrollere for. Vandpanelet kigger også på arbejdsgange og processer, som kan sikre en bedre videndeling om pesticidfund. Vandpanelet afrapporterede til miljø- og fødevareministeren i ultimo 2018, og der blev i januar indgået en tillægsaftale til pesticidstrategien, hvor der blev givet politisk opbakning til Vandpanelets anbefalinger. Herved sikres finansiering af en forstærket indsats for screening for pesticider i grundvand. Anbefalingerne indeholder også nye procedurer for involvering af Vandpanelets medlemmer i arbejdet omkring udvælgelse af pesticider til grundvandsovervågning og til listen over pesticider, der obligatorisk skal kontrolleres for i vandforsyningen. Vandpanelets anbefalinger findes på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Vectorpocket, freepik.com

samt i hvilke doser og på hvilke tidspunkter de enkelte midler må anvendes i forbindelse med de specifikke afgrøder. De enkelte pesticider godkendes ikke med mindre, at anvendelsen er sikkert dokumenteret.

Godkendelsesordningen understøttes af et varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand, som har til formål at undersøge, om godkendte pesticider eller deres nedbrydningsprodukter udvaskes til grundvandet i koncentrationer, der overskrider grænseværdien.

Varslingssystemet består af en række forsøgsmarker, der drives i almindelig landbrugsdrift, hvor der testes for pesticider i maksimale, godkendte doser. Grundvandsspejlet står højt på testmarkerne, og det betyder, at der kommer en hurtig respons i det unge grundvand, hvis de anvendte pesticider siver ned til grundvandet.

NATUR & MILJØ

JORDREFORM FOR MILLIARDER KAN ÆNDRE DANSK LANDSKAB MARKANT TEKST / VIBEKE LUND ARKIL

Aptum Ink.

Den største jordreform siden landboreformen. Det kan blive resultatet, hvis Christiansborg tager opfordringen fra Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer til sig. Teknik & Miljø giver her et overblik over de væsentligste detaljer i udspillet.

Multifunktionel jordfordeling DN og L&F opfordrer til, at multifunktionel jordfordeling skal være et centralt redskab til at imødegå og tilpasse Danmark til klimaforandringerne og samtidig sikre et stærkt og bæredygtigt landbrug, et godt vandmiljø og en mangfoldig natur. De to organisationer anbefaler: • At indsatsen prioriteres nu, og at der tilføres yderligere statslige midler til den multifunktionelle jordfordelingsfond, så den får en volumen i milliardstørrelsen.

• At der afsættes tilstrækkelige midler til, at der inden for få år kan opnås håndfaste resultater i landskabet. Der skal udtages et landbrugsareal på 100.000 hektar.

• At indsatsen prioriteres i ådale, lavtliggende landbrugsarealer, kulstofrige jorder og i områder, hvor drikkevandsbeskyttelsen skal øges.

MARTS 2019

• At multifunktionelle jordfordelingsprojekter drives ud fra det koncept, som er skabt i Real Danias Collective Impact-initiativ, hvor jordfordeling sker i et tæt samspil mellem lodsejere, borgere, interesseorganisationer og myndigheder, lige som det skal kunne initieres såvel offentligt som privat.

30

TEKNIK & MILJØ

D

anmarks Naturfredningsforening (DN) og Landbrug & Fødevarer (L&F). To indflydelsesrige organisationer, der normalt kun nævnes i samme sætning, når de krydser klinger om, hvis interesser der skal vægte højest – landbrugets eller naturens. Derfor vakte det opsigt, da de to organisationer i starten af februar lancerede et fælles udspil til en jordreform, der vil ændre landskabet så markant, at det ikke er set siden 1800-tallets landboreform.

De to organisationer forventer, at udspillet kan reducere landbrugets klimaaftryk med 10 procent, hjælpe landbrugserhvervet og samtidig sikre flere og sammenhængende naturområder. På Christiansborg blev udspillet mødt forsigtigt, men positivt. Landbrugsordfører for Liberal Alliance Carsten Bach indkapslede reaktionen ret præcist: ”Det kommer vi til at vurdere meget nøje. Når to så modsatrettede interessenter kan blive enige om noget, er man politisk nærmest forpligtet til at indgå i ligningen.”

TO GANGE FALSTERS AREAL Omdrejningspunktet er multifunktionel jordfordeling, hvor lavtliggende – og dårlig – landbrugsjord i sårbar natur ombyttes med højere beliggende og mere robuste arealer. Hverken begrebet eller idéen er ny, mange småprojekter er i løbet af de senere år blevet sat i søen for at afprøve potentialet, og i regeringens tørkepakke er der afsat 150 millioner kroner til netop det.

Men DN og L&F beskæftiger sig ikke med småtterier. Står det til de to organisationer, skal staten afsætte en grøn milliard til den multifunktionelle jordfordelingsfond, og siden skal forsyningsselskaber, fonde, kommuner og andre med interesse i sagen også bidrage. Forventningen er, at 100.000 hektar landbrugsjord i løbet af blot et par år omlægges til natur eller græsning. Det svarer til to gange Falsters areal.

100.000 GODE GRUNDE Det giver DN 100.000 gode grunde til at skrive under på et fælles udspil, mens L&F skal i gang med lommeregneren for at vise, hvordan en reduktion af produktionsarealet på 100.000 hektar i sidste

NY VIDEN

En moderne ammoniakindsats Under overskriften ”En moderne ammoniakindsats” kommer DN og L&F med en detaljeret redegørelse for, hvordan husdyrbrugslovens ammoniakregler kan både lempes og smidiggøres. Blandt udspillene er: • Etablering af ny natur på privat og frivillig basis skal ikke udløse specifikke ammoniakkrav i henhold til husdyrbrugsloven, når et husdyrbrug skal miljøgodkendes. De specifikke ammoniakregler er nemlig medvirkende til, at mange landmænd er tilbageholdende med at etablere ny natur af frygt for, at de eller deres naboer på sigt bliver pålagt ammoniakkrav.

• Der skal igangsættes en udredning af muligheden for at indføre differentierede krav i nærheden af kategori 2 naturområder, hvor man gør kravene afhængige af naturens kvalitet. De ensartede krav kan i dag forhindre udvikling af nye og mere miljøvenlige stalde.

• Etablering af en opkøbsordning rettet mod de mest uhensigtsmæssigt placerede husdyrbrug, hvor udfasning af husdyrproduktionen fremmes mod erstatning til landmanden.

ende giver mere udbytte. Optimeret arrondering, mere dyrkningssikre arealer og en større investeringssikkerhed for den enkelte bedrift skal tilsammen ikke blot opveje de mistede 100.000 hektar – de skal sikre både vækst og udvikling i landbrugserhvervet. Centralt i det regnestykke – og i de to organisationers udspil – er et detaljeret forslag om lempelse af husdyrbrugslovens ammoniakregler. Her følger et overblik over de væsentligste detaljer i udspillet.

• Der skal gennemføres en analyse af, hvor mange husdyrbrug, der i dag reelt ikke kan udvikles under de gældende totaldepositionskrav, og specificeres, hvordan en opkøbsordning konkret skal udformes, samt hvordan den koordineres med en styrket multifunktionel jordfordelingsindsats.

• Det skal ikke kun handle om ammoniak, der skal kunne bruges alternative virkemidler til at leve op til husdyrbrugslovens krav. I forbindelse med godkendelse af husdyrbrug i nærheden af ammoniakfølsom natur skal der være mulighed for flere naturforvaltningsvirkemidler som alternativ til reduktion af udledning fra stald.

TEGN ABONNEMENT PÅ MARTS 2019

TEKNIK & MILJØ RING TIL ANN PÅ 7228 2804 TEKNIK & MILJØ

ABONNEMENT PÅ TEKNIK & MILJØ KOSTER KR. 885,- PR. ÅR

31

NATUR & MILJØ

FÆLLESKOMMUNALT SELS ER BLEVET EN SUCCES I NORDSJÆLLAND TEKST / THOMAS HAG

Journalist og kommunikationsrådgiver, HAG PR & Kommunikation

Status fem år efter etableringen af Nordsjællands Park & Vej viser gode resultater i forhold til fx effektiviseringer og fleksibilitet i opgaveløsningen. Samtidig har Helsingør Kommune og Fredensborg Kommune fastholdt politisk indflydelse på serviceniveauet.

Nordsjællands Park & Vej:

MARTS 2019

Etableret 1. jan. 2014 Et §60-fællesskab mellem Helsingør Kommune og Fredensborg Kommune Medarbejdere: 100 – 135 Areal: 234 km2 Indbyggere: 102.000 Udfører opgaver på: • 565 km veje • 220 km cykelstier • 30 skoler

32

TEKNIK & MILJØ

• 4 idrætsanlæg • 80 institutioner • 97 andre faciliteter

Direktør Niels Christian Koefoed foran Nordsjællands Park & Vejs hovedbygning i Kvistgård.

Kontorerne er indrettet i en bygning, der oprindeligt er en over 100 år gammel kostald.

N

år græsset skal slås, veje saltes eller træer beskæres på offentlige arealer i Helsingør og Freensborg kommuner, udføres opgaven af medarbejderne i det fælleskommunale selskab Nordsjællands Park og Vej (NSPV, red).

Sådan har det været siden 2014, hvor landets første tværkommunale fællesskab på park- og vejområdet blev en realitet. I dag – fem år efter – kan politikere i de to byråd

konstatere, at langt de fleste af målsætningerne for sammenlægningen er blevet opfyldt.

- Jeg synes, at NSPV har været en succes. Sammenlægningen har øget effektiviteten, uden at kommunerne har mistet den demokratiske kontrol med vej- og parkområdet, siger Christian Holm Donatzky (R), bestyrelsesformand i NSPV. Han er samtidig byrådsmedlem og formand for By-, Plan- og Miljøudvalget i Helsingør Kommune.

NY VIDEN

SKAB

En af opgaverne er at etablere flagallé på Slotsgade op til Fredensborg Slot ved særlige lejligheder som fx fødselsdage i den kongelige familie, ambassadørbesøg - eller som her ved Prins Henriks bisættelse.

I nabokommunen Fredensborg bor byrådsmedlem Flemming Rømer (DF). Han er næstformand i NSPV, og som tidligere formand for

Teknik- og Miljøudvalget i kommunen var han med til at forberede sammenlægningen af de to vej- og parkafdelinger:

MARTS 2019

Belægnings­ arbejde er en af hovedopgaverne i Nordsjællands Park & Vej.

- Idéen var, at vi kunne hjælpe hinanden med fx maskiner, saltning af veje og beskæring af træer på tværs af kommunegrænsen. Det TEKNIK & MILJØ

33

NATUR & MILJØ

synes jeg, vi er blevet gode til og dét til glæde for borgerne, der får mere service for pengene nu end før sammenlægningen, siger Flemming Rømer.

MARTS 2019

BEVARELSE AF ARBEJDSPLADSER Begge politikere er glade for, at det med sammenlægningen er lykkedes at bevare ca. 130 lokale offentlige arbejdspladser indenfor et område, hvor muligheden for udlicitering ofte sættes på dagsordenen.

Da sammenlægningen blev vedtaget i de to kommuner, lagde politikerne bl.a. vægt på: • sikring af kommunal indflydelse på opgaverne • øget effektivitet • fleksibilitet i opgaveløsningen • medarbejdertilfredshed • separate serviceniveauer i de to kommuner NSPV har indrettet sit hovedkontor i byen Kvistgård. Byen ligger geografisk i midten af fællesskabets ansvarsområde. Direktør Niels Christian Koefoed har været med siden starten i 2014.

Han har fra dag ét skulle lede medarbejdere gennem en sammenlægning, fastholde fokus på målsætninger og manøvrere mellem ønskerne fra to forskellige byråd.

I dag kan han vise en række resultater: Den gennemsnitlige timepris for løsning af opgaver er sænket med 5,5 procent, overskuddet rundede sidste år 10 mio. kroner, der gennemføres effektiviseringer hvert år, kvaliteten af arbejdet er øget, ledelseslag og administration er slanket, og maskinparken udnyttes bedre. Samtidig er der frigjort ressourcer i de to kommunale forvaltninger til andre opgaver.

- Jeg synes, vi alle kan være stolte over, hvor langt vi er kommet på fem år. Vi har nået en stor del af vores målsætninger. Vi er både blevet mere konkurrencedygtige, leveret et højere serviceniveau samt sikret en god arbejdsplads for vores medarbejdere. Og så har vi fastholdt den lokale indflydelse på opgaverne, som var vigtig for byrådsmedlemmerne i begge kommuner, siger Niels Christian Koefoed.

Han henviser til en konstruktion i NSPV, hvor de to kommuner stadig har hvert sit budget og serviceniveau, som de kan skrue op eller ned på.

34

TEKNIK & MILJØ

Når græsset skal slås i vejrabatten fortsætter Nordsjællands Park & Vej forbi kommunegrænsen. Dermed bliver maskiner udnyttet bedre end før sammenlægningen.

Beskæring og fældning af træer er en af hovedopgaverne i Nordsjællands Park & Vej

NY VIDEN

Nordsjællands Park & Vej kan vælge selv at udføre opgaver som fx etablering af brønde og vedligeholdelse af fliser og fortorv - eller udbyde opgaverne til eksterne.

FULD OPGAVEVARETAGELSE I §60-SELSKAB NSPV er organiseret som et kommunalt fællesskab efter paragraf 60 i den kommunale styrelseslov, hvor de deltagende kommuner afgiver kompetencer til fællesskabet, som løser opgaverne til vej og park. Fællesskabet styres af en bestyrelse med tre byrådsmedlemmer fra hver kommune. Byrådene i de to kommuner har instruktionsbeføjelse over for deres respektive bestyrelsesmedlemmer.

Selskabet har den fulde opgavevaretagelse indenfor de klassiske vej- og parkområder herunder vedligeholdelse af vej- og stianlæg, parker, vandløb- og naturområder. NSPV kan selv vælge om opgaven skal løses blandt egne medarbejdere, eller om opgaven skal i udbud blandt private. Myndighedsopgaver varetages af de to kommunale forvaltninger. Det er imidlertid ikke helt let at administrere i praksis.

- En af de store udfordringer har været at klarlægge, hvad myndighedsrollen består i, når opgavevaretagelsen ikke længere er i kommunen. Vi har brugt en del tid på at definere snitfladerne mellem faktisk forvaltningsvirksomhed og myndighedsopgaver – særligt på vej- og naturområdet, siger Niels Christian Koefoed.

MEDARBEJDERE TILFREDSE For de ca. 130 medarbejdere har sammenlægningen haft stor betydning for dagligdagen. Hvor kommunerne tidligere havde hver deres fagligt specialiserede team, der stod for at vedligeholde veje, parker og institutioners udearealer, har de nu fælles team og tre fælles maskingårde i Kvistgård, Nivå og Helsingør.

Organiseringen betyder fx, at snerydningsmaskinen ikke længere skal vende om ved kommunegrænsen, når sneen falder. Det betyder også, at der er bedre muligheder for at løse opgaver, der er mere ressourcetunge eller specialiserede.

Tillidsrepræsentant Kim Bjørnlund Madsen, der er specialarbejder med 25 års erfaring fra Helsingør Kommune, inden han flyttede med over i NSPV, mener, at sammenlægningen har været en fordel for de godt 100 specialarbejdere, der er ansat i NSPV: - Vi har fået en bedre arbejdsplads end før sammenlægningen. I mine øjne har projektet været en succes. Vi har sikret stort set samme antal lokale arbejdspladser, og kommunerne får samtidig mere arbejde for pengene. NSPV ligner på mange måder en privat virksomhed – og det er positivt ment, siger han.

Erfaringerne fra de første år med Nordsjællands Park & Vej er samlet i en rapport, der kan findes på www.nspv.dk

MARTS 2019

Når budgetterne er vedtaget i de to byråd, kender NSPV næste års økonomiske ramme. Den daglige prioritering af opgaverne ligger så hos NSPV.

TEKNIK & MILJØ

35

CIRKULÆR ØKONOMI

Kommuner skal vide mere om byggeaffald Byggematerialer udgør over en tredjedel af alt affald i Danmark. Hvis vi vil videre med cirkulær økonomi, er det derfor afgørende, at byggeaffaldet udnyttes bedre. Det kræver, at kommunerne får klare retningslinjer for krav til prøvetagning og håndtering af gamle byggematerialer.

TEKST / ANKE OBERENDER

Centerleder Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet (VCØB)

I Danmark producerer vi over 4 millioner ton byggeaffald om året. Det svarer til vægten af samtlige tilbageværende 400.000 afrikanske elefanter plus yderligere cirka 300.000 af samme slags elefanter – om året. Det er altså massivt.

Ifølge den seneste affaldsstatistik fra Miljøstyrelsen udgør byggeaffaldet intet mindre end 37 pct. af alt affald i Danmark. Mængden kan ikke ignoreres, hvis ambitionerne om en grøn omstilling og cirkulær økonomi skal indfries. Byggeaffald skal ganske enkelt håndteres og udnyttes bedre end i dag.

For kommunernes miljøafdelinger kræver arbejdet med at klassificere og håndtere de store mængder affald en del specifik viden om byggematerialer og byggeaffald, bl.a. om prøvetagning.

MARTS 2019

BYGNINGENS ALDER OG ANVENDELSE ER FØRSTE TEGN Det store spørgsmål er, hvilke og hvor mange prøver kommunerne kan kræve af bygherrerne, og dernæst hvilke metoder der findes til at udtage prøverne.

Det er helt centralt, at prøverne af byggematerialer altid tages, før de bliver til affald. Herved kan eventuelle forureninger identificeres og kortlægges, og de miljøfarlige stoffer kan fjernes inden nedrivning for at undgå spredning af miljøfarlige stoffer som fx asbest og pcb.

For at afgøre niveauet af prøvetagning og undersøgelsesomfang kan kommunen starte med at se på bygningens alder og anvendelse. Det giver en indikation for, hvilke miljøfarlige stoffer eller forekomster af forureninger, der kan forventes at være i de gamle byggematerialer. Til det formål findes forskellige værktøjer, som kommuner kan gøre brug af i deres dialog med bygherrer, rådgivere og entreprenører. Fx ligger der på VCØB.dk et oversigtsværktøj over forskellige materialefraktioner, der giver nyttig viden for at bestemme behovet for prøvetagning for forskellige materialetyper.

Desuden bruger flere kommuner Materialeatlasset for byggeaffald til at få en vurdering af, om et givent materiale fra en bestemt periode er egnet til genanvendelse, samt hvilket indhold af farlige stoffer det kan indeholde. Materialeatlasset ligger til fri afbenyttelse VCØBs hjemmeside.

KOMMUNEN ER ANSVARLIG Når kommunen har fået overblik over, hvilke materialefraktioner der kan være kritiske i forhold til miljøfar36

TEKNIK & MILJØ

Der findes grundlæggende tre typer af prøver: • Enkeltprøver, hvor hver prøve udtages på en repræsentativ overflade og analyseres for de relevante stoffer.

• Samleprøver, hvor flere sammenblandede enkeltprøver analyseres sammen på én gang.

• Renhedsprøver, som bruges til at tjekke, at der er opnået en tilfredsstillende renhed efter en miljøsanering af en bygning.

lige stoffer, skal der laves prøvetagninger for at klassificere byggeaffaldet. Selvom det er rådgiveren eller entreprenøren, der står for den praktiske udførelse af prøvetagningen, spiller kommunen en central rolle i forhold til, hvilke krav man stiller til prøvetagning. For i sidste ende er det altid kommunen, der er ansvarlig for klassificeringen af affald. Måden, hvorpå en prøve er taget, har stor betydning for den efterfølgende klassificering.

Typisk anvendes spidskoncentrationer, dvs. koncentrationer målt ved kilden, og hvor koncentrationen vurderes at være højest. I nogle tilfælde kan gennemsnitskoncentrationer dog være acceptable.

Om VCØB Alle kan henvende sig til Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet - VCØB - på tlf. 72 20 29 30 eller www.VCOB.dk og få svar om cirkulær økonomi, om miljøfarlige stoffer ved ombygning, renovering og nedrivning og om mulighederne for genbrug og genanvendelse af bygge- og anlægsaffald.

VCØB er et uafhængigt center, etableret i foråret 2016 og i dag finansieret af Grundejernes Investeringsfond og Realdania. I regeringens strategi for cirkulær økonomi er der afsat i alt 1 mio. kr. til VCØB i 2020/2021.

NY VIDEN

FÅ OVERBLIK OVER METODER TIL PRØVETAGNING Hvilken prøvetype og prøvemetode, der vælges, afhænger naturligvis af undersøgelsens formål, materialet, der skal undersøges for samt den potentielle forureningstype. Det er derfor afgørende for undersøgelsens resultat, at man har taget stilling til disse punkter i forbindelse med planlægningen af prøvetagningen.

Til prøvetagning findes seks forskellige metoder, som kan anses for at være relevante i forhold til byggeaffald: • Overfladeprøver/skrabeprøver • Afhugning • Udskæring • Indtrængningsprøver/borekerneprøver • Boremelsmetoden • Geltape-prøver I en guide om prøvetagnings- og saneringsmetoder udgivet af VCØB kan man få mere viden om, hvad de forskellige metoder benyttes til. Der er også information om metoder til rensning af overflader og materialer.

FORSKELLIGE PRAKSIS I KOMMUNERNE Ifølge en undersøgelse, VCØB gennemførte sidste år om kommunernes håndtering af bygge- og anlægsaffald, har kommunernes miljøafdelinger meget forskellige praksis i forhold til at håndtere og håndhæve kravene til gamle byggematerialer, herunder til prøvetagning. Undersøgelsens resultater kan læses på www.vcob.dk.

Kom til dialogmøde om byggeaffald VCØB og Miljøstyrelsen inviterer til dialogdag om videndeling og praksis for byggeaffald den 28. marts 2019.

Alle kommuner er velkomne til dialogdagen, der tages afsæt i en undersøgelse, som VCØB gennemførte i 2018 om kommunernes brug af grænseværdier for byggeaffald.

Undersøgelsen viser, at der på en række punkter er en relativt uens praksis i kommunerne for at håndtere byggeaffald. Den dokumenterer desuden, at byggeaffald er et komplekst område, som kommunerne oplever som vanskeligt at håndtere, og at der er en vis tvivl om lovhjemmel.

På dialogdagen vil nogle aktuelle initiativer blive præsenteret, ligesom behov for udvikling på området vil blive diskuteret.

Dagen vil byde på: • Orientering om resultater fra VCØB’s spørgeundersøgelse, • Orientering fra Miljøstyrelsen om igangværende indsatser • Oplæg om relevante initiativer og indsatser blandt kommunerne • Mulighed for at netværke og erfaringsudveksle Arrangementet finder sted den 28. marts 2019 kl. 10.30 til 15.45 hos Miljøstyrelsen, Englandsgade 25, 5000 Odense C. Læs mere og tilmeld på https://www.teknologisk.dk/kurser/ dialogdag-for-kommunerne/k90376

HJÆLP OS MED AT HJÆLPE DIG!

ER DU MED? - ELLERS ER DET PÅ TIDE!

DU VED HVEM D U ER

MEN GØR VI??

Du går glip af vigtig viden, hvis din e-mail og adresse ikke er opdateret på www.ktc.dk

OPDATER DINE OPLYSNINGER MED 4 SIMPLE TRIN: 1: LOG PÅ KTC.DK 2: KLIK PÅ TANDHJULET 3: OPDATER DINE STAMDATA 4: SÆT BILLEDE PÅ DIN PROFIL

MARTS 2019

KTC sender jævnligt informationer om foreningen, samt nyheder om arrangementer, netværk og konferencer ud til hele medlemskredsen.

Hvis din brugerprofil ikke er opdateret, går du glip af vigtig viden!

OPDATER DIN BRUGERPROFIL ALLEREDE I DAG!

KONTAKT OS PÅ SUPPORT@KTC.DK - ELLER TELEFON +45 7228 2804 HVIS DU HAR SPØRGSMÅL

TEKNIK & MILJØ

37

DIGITALISERING

Strømnedbrud er en voksende risiko for landbruget Vildere vind- og vejrforhold kan medføre strømnedbrud. Samtidig bliver samfundet mere og mere teknologisk avanceret og dermed også afhængig af elektricitet. Tendensen gør os sårbare. Ikke mindst landbruget, som ifølge en ny Urban Insight-rapport fra Sweco er udpeget som særligt økonomisk sårbar i tilfælde af strømnedbrud.

TEKST / ERKKI HÄRÖ

Sweco

K

raftige storme er den hyppigste årsag til alvorlige brud i elforsyningen, der både rammer større geografiske områder og strækker sig over længere tid. Der findes selvfølgelig backup-systemer til at holde samfundets mest vitale

i fremtiden. Kombineret med samfundets stigende digitalisering og tilsvarende afhængighed af elektricitet, gør det os ekstra udsatte ved længerevarende nedbrud.

“Vi kan se, at vores øgede afhængighed af elektricitet kombineret med prognoser for en stigning i

Vi kan se, at vores øgede afhængighed af elektricitet kombineret med prognoser for en stigning i storme er noget, der skal tages alvorligt

MARTS 2019

funktioner i gang, men også disse kan blive påvirket.

Den seneste IPCC-rapport (FN’s klimapanel) advarer om, at de ekstreme vejrforhold bliver mere udbredt

38

TEKNIK & MILJØ

storme er noget, der skal tages alvorligt. Generelt er samfundet ret godt rustet til at klare kortsigtede strømafbrydelser, men kraftige storme og længerevarende

strøm-afbrydelser kan få omfattende økonomiske konsekvenser for vores samfund og […] vores infrastruktur. Vi er nødt til at være bedre forberedt på sådanne situationer,” siger Sanna-Maria Järvensivu, der er ekspert inden for byggemiljø-risikostyring hos Sweco, i en ny rapport fra den rådgivende ingeniørvirksomhed.

I DANMARK ER LANDBRUGET SÆRLIGT SÅRBART Den nyeste Urban Insight-rapport fra Sweco, ‘Electricity: How long could we survive without it’, fremhæver landbruget som ubetinget den branche i Danmark, der er mest økonomisk sårbar som følge af strømafbrydelser på energinettet.

Risikoen bliver ikke mindre med

?

NY VIDEN

Hvad mister vi, når vi mister strømmen?

Lys Temperaturstyring Rent vand Spildevandsrensning Madopbevaring Medicinopbevaring Livstøtteenheder Sikkerhedsmekanismer Transport Kommunikation Luftkvalitet Mental sundhed

tiden, da stadig flere landbrug digitaliseres, automatiseres og bliver en integreret del af samfundets data- og it-infrastruktur. Af den årsag alene er landbrugssektoren nu også potentielt i fare for strømnedbrud som følge af et cyberangreb.

Landbruget er naturligvis ikke den eneste sektor, der er sårbar over for strømnedbrud, for hvis først strømmen ryger, forsvinder en lang række af de ting, vi i dag tager for givet også.

For hvad mister vi egentlig, hvis strømmen forsvinder? (Se illustration.)

Den nyeste Urban Insight-rapport fra Sweco sætter fokus på disse problemstillinger og byder ind med konkrete bud på, hvilke foranstaltninger der skal til for at imødekomme og reducere sårbarheden – fx gennem lagring af energi og skift til underjordiske kabler.

MARTS 2019

OM SWECOS URBAN INSIGHT RAPPORTER: Urban Insight er et langsigtet initiativ fra Sweco med et årligt varierende tema. I 2019 er temaet Urban Energy og omhandler alt fra energiforbrug og vedvarende energi til energieffektivitet, herunder fremtidige udfordringer og muligheder inden for energi.

Urban Insights fundament bygger på en række rapporter skrevet af Swecos eksperter. Rapporterne bliver delt jævnligt i løbet af året på Swecos hjemmeside.

TEKNIK & MILJØ

39

AFFALD & RESSOURCER

Nyt projekt tænker hverdagen ind i affaldsso Hvordan kan sortering af fx plastik- og metalaffald hjemme i vores køkken blive en ubemærket rutine? Det sætter et nyt ph.d.-studie fokus på. Projektet er iværksat af Dansk Affaldsforening, og målet er at skabe viden om vores hverdagspraksis, og hvordan sortering og spande kan indpasses heri.

U

MARTS 2019

spist havregrød. En ble.

Emballage fra madpakkeproduktion. Døde batterier fra en cykellygte. En tom shampooflaske. En tom flaske juice.

En hverdagsmorgen – med eller uden børn – kan potentielt kaste meget affald af sig, der skal sorteres. Gør vi det? Hvorfor? Eller gør vi det ikke? Og hvad er grunden så til det?

Det skal et nyt erhvervs-ph.d.-projekt skaffe viden om. Projektet er iværksat af Dansk Affaldsforening i samarbejde med Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) ved Aalborg Universitet og med støtte fra Innovationsfonden.

SER PÅ MERE END SORTERINGEN I forhold til tidligere analyser og undersøgelser om folks holdning og tilgang til affaldssorte40

TEKNIK & MILJØ

TEKST / NIELS TOFTEGAARD

Dansk Affaldsforening

ring, adskiller dette projekt sig ved ikke at fokusere på selve affaldssorteringen.

- Det, vi tidligere har gjort, er at fokusere ret isoleret på forholdet mellem borgeren, der står med sit affald i hånden, og den spand, det helst skal ende i – og forsøgt at få de to ting til at passe så godt til hinanden som muligt, forklarer Lina Katan, der skal udføre ph.d.-projektet. Hun uddyber: - Nu zoomer vi ud og ser på hele det hverdagsmaskineri, som også handler om alt muligt andet end

affald, for at finde ud af, hvordan sortering og spande passer ind heri.

NYT AT SORTERE MADAFFALD, PLASTIK OG METAL Titlen på projektet lyder ”Fra uoverskueligt besvær til ubemærket rutine”. Og det er der en grund til. For selvom affaldssortering i den offentlige debat kan forekomme som en ny ting, hvor Danmark er bagefter i forhold til eksempelvis Tyskland og Sverige, er virkeligheden imidlertid en anden.

- Vi har jo fx sorteret papir, glas og batterier i årevis, og det er blevet noget, vi bare gør, nærmest uden at tænke over det. Men nu skal mange af os så til også at sortere madaffald, metal og plastik. Det er noget nyt,

NY VIDEN

Om projektet

ortering

• Tre-årigt erhvervs-ph.d.-projekt med overskriften ’Affaldssortering – fra uoverskueligt besvær til ubemærket rutine’.

• Et samarbejde mellem Dansk Affaldsforening og Statens Byggeforskningsinstitut ved Aarhus Universitet med støtte fra Innovationsfonden.

• Formålet er at give indblik i, hvordan vores hverdagspraksisser blokerer eller støtter affaldssortering, samt hvilke krav, disse hverdagspraksisser stiller til løsninger og indsatser, der kan facilitere affaldssortering.

• I projektets følgegruppe indgår fem af Dansk Affaldsforenings medlemmer: ARC, Argo, AVV, Vejle Kommune og Renosyd.

som vi bliver nødt til at tænke over for at gøre det, og det kan potentielt forstyrre de vaner og rutiner, som vi har indrettet vores hverdag med. Det kan gøre, at det føles endnu mere besværligt, end det måske ret beset er. Derfor er det så vigtigt at tænke hverdagssammenhængen med, hvis vi vil forstå, hvordan sortering af de nye fraktioner kan blive en lige så ubemærket praksis, som sortering af papir, glas og batterier, siger Lina Katan.

SÆRLIGT FOKUS PÅ KØKKENET Noget af det særlige ved de ’nye’ fraktioner er, at de opstår i køkkenet, og derfor vil mange nok forsøge at finde plads til at sortere dem i netop køkkenet. Projektet vil derfor formentlig have stort fokus på køkkenet.

RELEVANT VIDEN FOR ANDRE END AFFALDSSEKTOREN Projektet skal munde ud i konkret og brugbar viden, der kan bruges til at udvikle bedre løsninger og indsatser, der kan facilitere affaldssortering bedst muligt. Selvom Dansk Affaldsforening er hovedpartner i ph.d-projektet, er denne viden langtfra forbeholden kommuner og affaldsselskaber. Den kan i bedste fald også bruges af arkitekter, byggesektoren, emballageindustrien og aktører på markedet for bolig- og køkkenindretning.

Derfor er det professor Kirsten Gram-Hansen fra Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet, der er akademisk vejleder på projektet. Netop SBI har

lang erfaring med at arbejde med forskning i praksisteori på andre forsyningsområder som el, varme og vand – viden, der er blevet omsat til konkret anvendelse i fx vandspareindsatser. SBI ser derfor frem til samarbejdet.

- I vores forskningsgruppe ser vi frem til at udbrede vores studier om bæredygtig hverdagspraksis til også at inkludere spørgsmål om affaldssortering, som jo er et rigtigt væsentligt aspekt af omstillingen til et bæredygtigt samfund, siger Kirsten Gram-Hansen, professor ved SBI.

VI SKAL SORTERE MERE Dansk Affaldsforening har taget initiativet til at søsætte ph.d.-projektet ud fra tanken om, at fremtiden kun byder på mere affaldssortering. Det kræver i langt højere grad end tidligere, at vi forstår borgernes affaldspraksis bedre, mener Charlotte Fischer, direktør i Dansk Affaldsforening.

- Det er hævet over enhver tvivl, at vi skal sortere mere affald i fremtiden. Det, skal vi i kommuner og affaldsselskaber sørge for, er så nemt og bekvemt som muligt for borgerne. Og selvom de fleste borgere er positive overfor affaldssortering, så er der desværre ikke altid vej, selvom der er vilje. Derfor er det essentielt at finde ud af, hvad der bremser vores affaldssortering i hverdagen, siger Charlotte Fisher.

Ph.d.-projektet er netop gået i gang og skal afsluttes om tre år, men med delresultater præsenteret undervejs. Dem vil Dansk Affaldsforening løbende fortælle om.

TEKNIK & MILJØ

MARTS 2019

- Køkkenet er for mange danskere måske det vigtigste rum i hjemmet. Udover madlavning bruger vi efterhånden også vores køkkener til alt muligt andet: vi hænger ud med vores venner, vi har kvalitetstid med børnene, og det er for mange også en foretrukken hjemmearbejdsplads. Samtidig bruger vi køkkenet – på linje med resten af hjemmet – til at udtrykke, hvem vi er både overfor omverdenen og os selv, siger Lina Katan.

Og derfor risikerer sortering af plastik, madaffald og metal at komme i klemme.

- Når vi udfordrer både køkkenindretning og hverdagsrutiner ved at introducere minimum tre nye affaldsfraktioner, er det vigtigt, at vi forstår, at spørgsmålet om, hvorvidt det passer ind eller ej, ikke bare handler om funktioner og funktionalitet, siger Lina Katan.

41

AFFALD & RESSOURCER

TEKST / PALLE BO SCHMIDT

MARTS 2019

Medejer og salgschef Toptryk Grafisk

REGERINGENS PLASTSTRATEGI ER UHOLDBAR Virksomheder bør tilbydes en økonomisk støtte til fx at investere i ny teknologi, der gør sortering af plastaffald nemmere og bedre.

Det kræver en helhjertet indsats, hvis plastaffaldet skal kunne anvendes som råmateriale i nye plastprodukter.

42

TEKNIK & MILJØ

DEBAT

initiativer, som skal føre Danmark i den rigtige retning og nedbringe de 340.000 ton plastikaffald, der årligt produceres i danske husholdninger og virksomheder.

I

den danske debat om plastik forsvares vores store forbrug ofte med, at vi i Danmark også er gode til at genbruge plastikken. Et sådant argument bør dog tages med et gran salt, da alt plastmateriale, der anvendes til fødevarer, ikke kan genbruges og ender direkte på forbrændingen, hvilket har en meget negativ indflydelse på vores CO2-regnskab. Selvom det måske kun er en mindre del, der ender i naturen, og mange andre former for plastik genanvendes, kan det få katastrofale følger på længere sigt, da plast akkumuleres og ender i verdenshavene og indgår i fødekæden. Det er et problem, vi i den vestlige verden ikke længere kan lukke øjnene for, selvom vi ser de store forureningskatastrofer i fjernere egne af verden.

Som et forsøg på at komme plastforureningen til livs har regeringen med miljøminister Jakob Ellemann-Jensen i spidsen netop fremlagt sin plastikhandlingsplan med titlen ‘Plastik uden spild’. I rapporten fremgår det, at Danmark ikke kan undvære plastik, men at vi i fremtiden skal bruge det med mere omtanke og bruge det igen og igen. Men plastik er ikke bare plastik. Der findes et hav af forskellige typer, hvilket komplicerer genanvendelsen, og der mangler både viden og teknologiske løsninger. Regeringen vil derfor gennemføre 27

SORTERING ER RESSOURCEKRÆVENDE Toptryk Grafisk er en svanemærket og miljøbevidst virksomhed, og vi gør, hvad vi kan for at genbruge så meget som overhovedet muligt. At kildesortere sit plastaffald er dog både tids- og ressourcekrævende for virksomheder som os, og hvis målet om mere genanvendelse skal nås, kræver det en korrekt sortering, så plastikken rent faktisk kan genbruges. Det er altså virksomhederne, der så at sige står med den ”tunge

byrde”, hvorfor regeringen bør tage teten og gå forrest ved at tilbyde økonomisk støtte til virksomhederne. Det kunne for eksempel være til ny teknologi, der gør sorteringen nemmere og rent faktisk gør det muligt at sortere på en måde, så plastaffaldet kan anvendes som råmateriale i nye plastprodukter.

Virksomheder er i dag selv ansvarlige for kildesortering og for herefter at håndtere affaldet og betale de udgifter, der følger med.

Men hvordan kan vi være sikre på, at den enkelte virksomhed håndterer sit affald på en miljømæssig forsvarlig måde?

REGERING SKAL VISE FLAGET Skal der ske en mærkbar forskel på området, må vi gøre en helhjertet indsats. Det betyder, at alle virksomheder skal tage aktiv del i plastsorteringen, og netop derfor er det vigtigt, at regeringen går forrest og viser flaget gennem økonomisk støtte som en indikation for, at de tror på plastsortering og spår den gode fremtidsudsigter.

På den måde sikrer man også, at både store og små virksomheder kommer med i kampen om at genanvende sit plastaffald. Ellers tror jeg, vi kan skyde en hvid pil efter visionen om et mere cirkulært plastforbrug. Én ting er sikker: Vi kan og må ikke længere lukke øjnene for de store miljømæssige konsekvenser, vores enorme plastforbrug har. Vi er nødt til at trække i håndbremsen og ændre mindset og tankegang, så vi bliver mere bevidste om at genbruge vores plastik og få det tilbage i systemet til genanvendelse. Hvis alle blot gør en lille indsats på området og ændrer forbrugsvaner, håber jeg, at det kan føre store forandringer med sig. Men hvornår? Det svar mangler jeg stadig i regeringens handlingsplan.

TEKNIK & MILJØ

MARTS 2019

Hvis alle blot gør en lille indsats på området og ændrer forbrugsvaner, håber jeg, at det kan føre store forandringer med sig. Men hvornår? Det svar mangler jeg stadig i regeringens handlingsplan.

43

PLANLÆGNING

ASSENS GIVER 95.000 KR. TIL FIRE BORGERPROJEKTER

Ved et setup á la tv-programmet ”Løvens Hule” har Assens Kommune uddelt 95.000 kr. til fire borgerdrevne byrumsprojekter. Forsøgsprojekterne bliver realiseret i løbet af 2019 og er et led i kommunens kommende udviklingsplan for Assens by under titlen ’Fremtidens Assens’.

TEKST / ANDERS DAM

Projektleder Fremtidens Assens Assens Kommune

P MARTS 2019

å et åbent bymøde i november 2018 lød startskuddet for udvikling af borgerdrevne projekter om ’Fremtidens Assens’. Siden har en række grupper arbejdet, og idéer er blevet finpudset på to workshopdage, kaldet ’byværksteder’, i december og januar.

I løbet af processen har kommunale medarbejdere været med til at vurdere borgernes projekter og rådgive i forhold til at sikre, at projekterne er realisérbare lovgivningsmæssigt, og hvad der konkret kan lade sig gøre for de midler, der er at gøre med.

BORGERGRUPPERNE KOM FOR “LØVERNE” I midten af januar har borgergrupperne præsenteret 44

TEKNIK & MILJØ

deres idéer for et “løvepanel”. Panelet består af den politiske styregruppe med byrådspolitikere og det interessentforum, som med borgere og nøgleinteressenter inden for bl.a. turisme, handels- og erhvervsliv, foreninger og kultur siden sommer har fungeret som følgegruppe og sparringspartner for den politiske styregruppe i ’Fremtidens Assens’.

Panelet har besluttet, hvordan fire puljer af 50.000, 25.000 og to gange 10.000 kroner skal fordeles imellem borgernes projekter.

LIV PÅ HAVNEN Den største pulje på 50.000 kroner går til ’Molegruppen’, som vil sørge for mere liv og aktivitet på havnens

NY VIDEN

Fremtidens Assens • Borgergruppernes projekter er et led i projektet ’Fremtidens Assens’, som munder ud i en helheds- og udviklingsplan for Assens by. Planen skal fastholde og tiltrække borgere, turister, erhvervsdrivende og investorer.

• ’Fremtidens Assens’ har et budget på 2 mio. kr. Fonden Realdania bidrager med halvdelen under indsatsen ”Hovedbyer på Forkant”.

midtermole bl.a. med et arbejdende træværksted.

25.000 kroner går til gruppen ’Assens Kultursti’, der bl.a. vil fokusere på de unikke gårdmiljøer i Assens’ bymidte og med fysiske markeringer skabe opmærksomhed og interesse for byen gennem tiderne. 10.000 kroner går til gruppen ’Jordbassinerne’, der vil arbejde for, at flere får kendskab til jordbassinerne i Assens bl.a. ved at skabe en markeret ankomstplads til området. Den sidste borgergruppe ’ARTiAssens’ fik tilbudt 10.000 kr. under forudsætning af, at midlerne bliver brugt til en synlig event i byen.

SKABER SAMMENHÆNGSKRAFT OG STOLTHED Nu skal borgerne føre projekterne ud i livet, så de er klar i Assens by i løbet af 2019.

- Jeg er sikker på, at borgernes projekter vil være medvirkende til at skabe liv og sammenhængskraft i Assens by. Det bliver spændende at følge udviklingen. Projekterne bidrager til at skabe en stolthed over vores flotte købstad, siger formand for den politiske styregruppe Dan Gørtz.

Han er imponeret over det store engagement, der har været lagt for dagen til både bymøde, byværksteder og til præsentationerne.

Selve helheds- og udviklingsplanen for Assens by bliver efter planen vedtaget af byrådet inden sommerferien.

• Projektet har en politisk styregruppe med medlemmer fra byrådet, og et interessentforum med lokale aktører og interessenter fungerer som følgegruppe og sparringspartner.

• Udviklingsplanen vedtages af byrådet inden sommerferien.

MARTS 2019

• Se mere på www.assens.dk/ fremtidensassens og facebookgruppen ‘Udvikling af Assens by’.

TEKNIK & MILJØ

45

KYSTBESKYTTELSE

Kystdirektoratet tilbyder efterspurgt kursus Kystdirektoratet er sammen med EU-projektet ‘Coast to Coast Climate Challenge’ klar med et nyt kursus til kystkommunerne. Kurset samler op på kystbeskyttelsesloven og tager desuden fat på grundvandsudfordringer i kystområder. med vores kompetencer for bedst muligt at tilgodese kommunernes ønsker. Flere af kommunerne havde ikke den endelige bemanding på plads, da vi gennemførte kurser i kystbeskyttelsesloven i første halvdel af 2018. Det er derfor oplagt, at kommunerne ønsker et opsamlingskursus.

I samarbejde med Coast to Coast kan vi opfylde det ønske og samtidig tilføre noget nyt, siger Ane Høiberg Nielsen, der er områdeansvarlig for Vejledning, Kyst og klima hos Kystdirektoratet.

Dorthe Selmer, der er sekretariatschef i Coast to Coast Climate Challenge supplerer: - Vi ser frem til samarbejdet. Det er vigtigt for kommunerne at etablere stærke faglige netværk. Ikke mindst i forhold til kystbeskyttelse, hvor enkelte kommuner vil have meget få sager, mens andre vil have en del, og netop at arbejde i netværk på tværs af grænser har vi gode erfaringer med i Coast to Coast Climate Challenge.

Desuden kan flere af de kommuner, som er med i netværket, bidrage med erfaringer fra konkrete projekter, som de arbejder med lige nu, siger hun.

TEKST / LENE BONDE

Specialkonsulent l Vejledning - Klima og Kystbeskyttelse Miljø- og Fødevareministeriet

Fakta: Kurset er gratis, men deltagerne skal selv betale for overnatning og deltagelse i netværksmiddag.

MARTS 2019

Tilmelding på www. Kyst.dk eller ved henvendelse til Runa Stæhr, rus@kyst.dk inden den 16. april 2019.

Læs om Coast to Coast på www.c2ccc.eu

46

TEKNIK & MILJØ

I

2018 afviklede Kystdirektoratet en række kurser under titlen ”Kommune med kystansvar” i forbindelse med overdragelsen af forvaltningen af kystbeskyttelsesloven til kommunerne.

Ved kursusrækkens afslutning blev kommunerne spurgt, om der var brug for et opfølgningskursus, og svaret blev et rungende “JA”. Samtidig fik sekretariatet hos Coast to Coast Climate Challenge henvendelser fra flere kommuner, der ønsker at blive mere fortrolige med kystbeskyttelsesloven.

NETVÆRK ER VIGTIGT - Det lå derfor lige for at afholde et kursus, hvor vi hver især bidrager

”ØNSKEKONCERT” I MARTS OG MAJ Kursusprogrammet er fastlagt ud fra de ønsker, som kommunerne har fremsat: Mere om kystbeskyttelsesloven, udfordringer med kyst og grundvand og støtte til netværksdannelse.

Kurset afvikles den 9.-10. maj. Kursusprogrammet omfatter gennemgang af kystbeskyttelsesloven samt praktiske øvelser med udgangspunkt i den manual i sagsbehandling, som Kystdirektoratet har udarbejdet.

Desuden vil der være et indlæg omkring grundvandsudfordringer i kystnære områder, herunder præsentation af erfaringer og resultater fra arbejdet i Coast to Coast. På dag to vil der være ekskursion til områder, hvor der arbejdes aktivt med klimatilpasning og kystbeskyttelse. Endelig er etablering og drift af understøttende netværk kommunerne imellem et vigtigt fokuspunkt.

NY VIDEN

Dansk Brodag byder på blandede bolcher Dansk Brodag byder på blandede bolcher Vedligehold af fredede broer, opførelse af ny jernbanebro samt kunsten at bygge en bro helt uden tegninger er blandt indlæggene på årets Dansk Brodag, tirsdag den 2. april 2019 i Odense.

Formand for arrangementgruppen Vejdirektoratet

B

rodagen indledes fascinerende med broer fra fjerne lande og efterfølgende præsenteres ny Vejregel, hvis formål er at ensrette vurdering af alkalikiselskadede broer. Lindenborg Pæledæk er et eksempel på en svært alkalikiselskadet bro og efterfølgende gennemgås reparation af denne.

Hvad gør man som bygværksansvarlig, hvis en fredet bro trænger til vedligeholdelse? Slots- og Kulturstyrelsen vil give vejledning, hvorefter et konkret eksempel på istandsættelse af rækværket på Danmarks ældste støbejernsbro vil blive givet.

Ved Masnedsund opføres der en ny jernbanebro.

Projektet vil, i eftermiddagens blandede indlæg, blive præsenteret fra både bygherrens og entreprenørens synsvinkel. Herefter følger indlæg vedrørende retningslinjer for anvendelse og udbud af broautoværn.

På den eksisterende Dybbølsbro skal der ophænges en udfyldningsbro mellem kantbjælkerne på vej- og

cykel/gangbroen. Projektet vil blive præsenteret, hvorefter vi skal høre, hvordan en bro kan bygges helt uden tegninger. Dagen afsluttes med broen der krydser Rombaksfjorden i nord Norge.

Det fulde program for Brodagen fremgår af www.brodag.dk, hvor tilmelding også er mulig.

Med i Dansk Brodags arrangementsgruppe er lederne fra broafdelingerne hos betydelige broejere i Danmark, Banedanmark, Vejdirektoratet og kommuner, samt repræsentanter fra de førende danske rådgivende ingeniørfirmaer og broentreprenører.

MARTS 2019

TEKST / VIBEKE WEGAN,

TEKNIK & MILJØ

47

Visualisering: Tegnestuen Vandkunsten.

BYGGERI

BOLIGER BYGGET AF BEBOERE SKABER BYKVALITET TEKST / PETER CEDERFELD MARTS 2019

Adm. direktør, Realdania By & Byg CLAUS RAVN

Chefkonsulent, Realdania By & Byg

48

TEKNIK & MILJØ

Boliger, der opføres af beboerne selv, kan være et spændende bidrag til byerne både arkitektonisk og socialt. Byggefællesskaber stiller dog krav til organisering og proces, og særligt finansiering kan være vanskelig.

En ny publikation fra Realdania By & Byg sætter spot på fænomenet.

F

ællesskaber er blevet et af tidens nøgleord, også på boligområdet. En både perspektivrig og udfordrende variant er de såkaldte ”byggefællesskaber” - boliger, som opføres af de kommende beboere i fællesskab.

For de enkelte medlemmer af et byggefællesskab kan der være flere fordele: De kan få stor indflydelse på både ydre rammer og den enkelte bolig – og ofte drives de af et ønske om at styrke og understøtte fællesskab gennem fælles faciliteter. Endelig kan det være en motivation af undgå udgifter til en

NY VIDEN

developer ved selv at påtage sig bygherrerollen.

Byggefællesskaber – beboerdrevet boligbyggeri i byudvikling Den nye publikation består af tre temaartikler og 13 interview med byudviklere, arkitekter, advokater og repræsentanter for banker og realkredit.

Den kan downloades gratis fra Realdaniabyogbyg.dk – eller købes i trykt form for 49 kr.

Byggefællesskaber er et velkendt fænomen i Tyskland – som her i Hamburg, hvor det beboerdrevne projekt Creative Blocks er på vej, tegnet af danske WERK. Visualisering: WERK.

BEHOV FOR STÆRK ORGANISERING Men modellen er ikke uden udfordringer. Det er kompliceret at gå hele vejen fra vision til færdigt byggeri, og det stiller krav til en stærk organisering med handlekraftige og forhandlingsdygtige

MARTS 2019

Fællesbyg Køge Kyst er et byggefællesskab efter tysk forbillede, som har planer om at opføre et bæredygtigt byggeri med 42 ejerboliger på Søndre Havn i Køge.

BIDRAG TIL BYKVALITETEN Men byggefællesskaber er ikke kun et interessant alternativ for beboerne selv. De kan også tilføre noget unikt til byerne, både arkitektonisk og socialt.

Det kan man læse om i Realdania By & Bygs nye publikation ”Byggefællesskaber – beboerdrevet boligbyggeri i byudvikling”. Publikationen sætter fokus på fænomenet, hvilke krav modellen stiller, og hvilke udfordringer den indebærer.

At boligformen kan berige nye byområder – både med mere varieret arkitektur og større social mangfoldighed, er man flere steder blevet opmærksom på.

Roskilde Kommune har rige erfaringer med bofællesskaber, som selv har opført deres boliger i byområdet Trekroner. Her har kommunen som aktiv strategi at hjælpe byggefællesskaberne på vej ud fra det synspunkt, at de initiativrige borgere er en gevinst for hele kommunen.

Også Københavns Kommune er opmærksom på værdien. Ifølge kommunens arkitekturpolitik for 2017-2025 skal det muliggøres, at ”arealer i nye lokalplaner udbydes som små grundstykker for at skabe variation og plads til mindre initiativer og byggefællesskaber”.

Endelig har byudviklingsprojektet Køge Kyst, som er et partnerskab mellem Køge Kommune og Realdania By & Byg, sammen med Selskabet for Billige Boliger og Tegnestuen Vandkunsten søsat et projekt, hvor beboerne i fællesskab skal opføre en hel boligkarré – med de tyske ”Baugruppen” som forbillede. Processen drives nu af ildsjæle i foreningen ”Fællesbyg Køge Kyst”.

TEKNIK & MILJØ

49

BYGGERI

Foto: Anders Mechlenburg.

repræsentanter, der kan sidde for bordenden. For at undgå fejl er det vigtigt at alliere sig med fagprofessionelle som fx advokater, arkitekter, revisorer og byggerådgivere.

Vilkårene er forskellige alt efter, hvilken boligform man vælger. Derfor bør ejerformen for det nye byggeri afklares tidligt, og byggefællesskaber kan både baseres på ejerboliger, andelsboliger, almene boliger og lejeboliger. Der er fordele og ulemper ved dem alle.

UDFORDRINGEN ER FINANSIERING Men den store udfordring for byggefællesskaber i Danmark er finansiering af byggeriet. Selvom flere banker som udgangspunkt gerne går ind i denne type projekter, viser erfaringerne, at projekterne ofte løber ind i udfordringer.

Ejerboligformen lader til at være både den mest almindelige ejerform og den foretrukne model hos bank og realkredit, som typisk kreditgodkender medlemmerne individuelt som alle andre boligkøbere. Hovedudfordringen handler imidlertid ikke om medlemmernes individuelle boligkøb, men om den nødvendige mellemfinansiering af selve byggeriet.

allierer sig med en projektudvikler eller entreprenør, der kan påtage sig mellemfinansiering og agere bygherre på beboernes vegne.

Et andet råd finder man i rapporten ”En byggegruppe bliver til”, som har Byfællesskabet Thomas B. Thrige i Odense som case. Rapporten peger på, at det kan være nødvendigt at etablere et anpartsselskab, som alle byggefælleskabets medlemmer er anpartshavere i, og som bliver den formelle bygherre, der optager lånet. Hermed er det en for bankerne kendt organisationsform med en klar ansvarsplacering.

BLIKKET MOD TYSKLAND I Tyskland, hvor byggefællesskaberne er meget mere formaliserede

MARTS 2019

DANSKE BANKS BOLIGCHEF LASSE NYGAARD PEGER I PUBLIKATIONEN PÅ, AT NETOP finansieringen i projekt- og byggefasen kan være kompliceret. Der er mange familier, som hæfter solidarisk, og de er på en eller anden måde erhvervsdrivende i byggefasen, påpeger han i interviewet.

Foreningen Fællesbyg Køge Kyst har da også gjort sig den erfaring undervejs, at banker stiller krav om en egenkapital på typisk 20 pct. af byggesummen – en forventning, der i højere grad matcher økonomien hos professionelle bygherrer end hos private borgere.

Flere af de interviewede i publikationen peger således netop på muligheden for, at byggefællesskaber

Byggefællesskabet Thomas B. Thrige i Odense er opstået som en del af byudviklingen efter nedlæggelsen af Thomas B. Thriges Gade. Byggeriet er opført af ni familier i fællesskab og stod færdigt i foråret 2018.

Roskilde Kommune hjælper aktivt bygge- og bofællesskaber på vej blandt andet ud fra tanken om, at de initiativrige borgere udgør en særlig ressource. Fænomenet er særligt udbredt i Trekroner.

50

TEKNIK & MILJØ

end herhjemme, findes en tredje løsning: de såkaldte ”Bürgerbau Gesellschafts”. Som en slags developer arbejder de med at etablere boligbebyggelser med tæt inddragelse af beboerne og står for finansiering af byggeriet frem til, det kan tages i brug. Honoraret udgør en brøkdel af en developers normale fortjeneste.

Der kan være god grund til at skele til netop Tyskland, hvis fænomenet byggefællesskaber skal udvikles og finde sin form i Danmark. Her har de såkaldte ”Baugruppen” eller ”Baugemeinschaften” i mange år været rodfæstet, der findes særligt fordelagtige finansieringsmuligheder for byggefællesskaberne, og flere steder er de dybt integreret i byudviklingen.

I Hamburg har en særlig instans under bystyret – ”Agentur für Baugemeinschaften”- i de sidste 15 år hjulpet byggefællesskaber, som i Hamburgs boligpolitik indgår på lige fod med developere og boligselskaber ud fra visioner om mangfoldighed, høj kvalitet og social bæredygtig. Og i den sydtyske

by Tübingen har man hele bydele, hvor alle boligbyggerier er opført som byggefællesskaber.

Flere fagfolk herhjemme har da også opdaget potentialet i byggefællesskaber, som er langt mere udfoldet syd for grænsen. Tegnestuerne WERK og Vandkunsten, som også optræder i Realdania By & Bygs nye publikation, er blandt fortalerne. Begge arbejder de ihærdigt på at realisere projekter henholdsvis i Hamburg, hvor modellen er veletableret, og i Køge, hvor det er et arbejde for pionerer.

Leverandørregister /

ADVOKATBISTAND

BYGHERRERÅDGIVNING

RÅDGIVNING

SPRINGVAND OG BASSINER ®

Horten Advokatpartnerselskab Philip Heymans Allé 7 • Box 191 2900 Hellerup T. 3334 4000 • F. 3334 4001 E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Kontakt: Advokat Klavs V. Gravesen kvg@horten.dk • T. 3334 4239.

AFFALDSBEHANDLING

Fokdal Springvand

Kuben Management A/S Vi er en engageret samarbejdspartner med fokus på udvikling, helhed og bæredygtighed inden for det byggede miljø. Den dybe erfaring og den brede faglighed skaber grundlaget for byggerier, hvor livet kan udfolde sig. www.kubenman.dk

Geo København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

Fokdal Springvand A/S T. 5944 0565 Østerled 28 • 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum.

Vandbehandling, dyser, pumper m.v.

Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

LANDINSPEKTØRER

FORURENINGSUNDERSØGELSER

Geo København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER Fortum Waste Solutions A/S Specialister i farligt affald, miljøservices og effektiv ressourceudnyttelse, som fremmer den cirkulære økonomi.

Lindholmvej 3 • DK-5800 Nyborg T. 8031 7100 • fortum.dk/wastesolutions kundeservice.rws@fortum.com

Rambøll A/S Rambøll er en førende international ingeniørog rådgivervirksomhed inden for: byggeri, design, trafik , infrastruktur, miljø, vand, energi, klima og industri.

Læs mere på www.ramboll.dk

STRATEGISK BYUDVIKLING

Kuben Management A/S Vi er en engageret samarbejdspartner med fokus på udvikling, helhed og bæredygtighed inden for det byggede miljø. Vi byudvikler gennem markedsindsigt med henblik på at skabe vækst, påvirke den demografiske udvikling samt at styrke den kommunale økonomi.

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE Geo København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

SLAMBEHANDLING

AFLØBSREGULERING REVISION

www.mosbaek.dk BDO Rådgivning, revision og regnskab Kystvejen 29 • 8000 Aarhus C Kontakt Peter Damsted på pda@bdo.dk eller telefon 41 89 04 48 og hør hvordan vi kan hjælpe jer.

Miljøservice A/S Ådalen 13A • 6600 Vejen.

T. 7538 3999 • F. 7538 4010.

E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afhentning og slutdisponering af slam og organiske affaldsprodukter.

Rådgivning og entreprise.

Tømning af slammineraliseringsanlæg og geotuber.

TANK•TEST A/S Borupvang 5E • 2750 Ballerup T. 35 82 19 19 • www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olieog benzinudskillere jf. DS 455.

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF

Colas Danmark A/S Fabriksparken 40 • 2600 Glostrup T. +45 4598 9898 • F. +45 4583 0612 colas@colas.dk • ww.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, modificeret bitumen, produkter til vejved­ligeholdelse, fræsning, vedligeholdelse af rabatter og overfladebehandling.

MARTS 2019

SWS - Special Waste System A/S Herthadalvej 4A • DK 4840 Nørre Alslev T. 5440 0212 • post@sws.dk • www.sws.dk Behandling og forbrænding af farligt affald Miljørigtig og ansvarlig affaldshåndtering Emballage, rådgivning, totalløsning

LIFA A/S Landinspektører Rådgivning om vejforvaltning, ejendomsret, udstykning, opmåling, anvendelse af data og registre samt GIS. T: 6313 6800 E: land@lifa.dk W: www.lifa.dk

TEKNIK & MILJØ

51

Afsender: TechMedia A/S, Naverland 35, DK-2600 Glostrup

30 års erfaring

Flere og flere kommuner og forsyninger vælger det solide alternativ på støbejern.

VI ER KLAR! Større lagre På baggrund af vores store succes med egenproducerede støbejernsprodukter i 2018, har vi udvidet lagrene og er klar til at levere endnu mere højkvalitets støbejern til dansk byggeri i 2019.

Med meget kort varsel.

Høj kvalitet Som de eneste i Danmark får vi testet ALLE vore støbejernsprodukter på Teknologisk Institut.

Det er din sikkerhed for høj kvalitet - til absolut konkurrencedygtige priser.

KOMPLET STØBEJERNSKATALOG

Kontakt Skriv til Carsten, hvis du vil have en snak om støbejern eller have et trykt katalog tilsendt.

Der lander en container om ugen.

Klar til levering i hele Danmark.

VORES DYGTIGE RÅDGIVERE LØSER DINE PROBLEMER MED BRØNDGODS.

FULDT PROGRAM PRODUCERET EFTER EN-124-2. Ø 280-315-425-600

RING og spørg!

RING efter produktoversigt

Download vore komplette støbejernskatalog på websitet.

VI ER DE ENESTE I DK: ALLE PRODUKTER TESTET PÅ TEKNOLOGISK INSTITUT 368

Inspected by DTI

EGENPRODUKTION UDEN FORDYRENDE MELLEMLED

e

l ødeafta m r o f RING isliste. eller pr

Bestil på telefon 57 84 90 23 eller på www.oldebjerg.dk Åbent alle hverdage mellem 6.30-16.00 Oldebjerg A/S · Lager Øst: Industrivej 2 · 4180 Sorø / Lager Vest: Elkjærvej 8 · 8230 Aabyhøj

mezzoforte.dk

VI DÆKKER HELE DANMARK

Carsten Østergaard carsten@oldebjerg.dk