Teknik & Miljø - August 2019

Dit branchemagasin fra TechMedia A/S NR. 8

AUGUST 2019

ÅRGANG 119

STADS- OG HAVNEINGENIØREN TEMA

KLIMA, ENERGI, AFFALD OG RESSOURCER

DANSKE KOMMUNER FORREST I KLIMAKAMPEN

KLIMAÆNDRINGER KALDER PÅ KLIMATILPASNING

VAND TRUER LIV OG VÆRDI TEKNIK & MILJØ

1

AUGUST 2019

Kommunerne skal være fælles om affaldssortering

INDKØB

FORSYNING

KTC ÅRSMØDE 24. & 25. OKTOBER 2019 MOBILITET

SAMARBEJDE

KOMMUNEN & KLIMAET

ENERGI

– SÅDAN NÅR VI KLIMAMÅLENE! KTC Årsmøde 2019 bidrager med nyeste viden fra den kommunale virkelighed i et unikt netværk af kommunale chefer og direktører Klimaudfordringerne er på alles læber – og det fyger med målsætninger, profetier og strategier.

Men hvordan arbejder vi konkret i kommunerne

med at tilpasse os de mange forventninger i samfundet og hvordan kan vi lære af hinanden og styrke samarbejdet?

Kom til KTCs Årsmøde

den 24. og 25. oktober i Odense og vær med til at forme fremtiden!

STRATEGI EJENDOMME BYGGERI

PARTNERSKABER

POLITIK

KLIMAMÅL

KTCs ÅRSMØDE 24. og 25. oktober i ODEON, Odense

Tilmelding åbner ultimo august!

DEN 24. OG 25. OKTOBER 2019

KOMMUNEN OG KLIMAET

FØLG MED PÅ KTC.DK

LEDER

Kommunerne skal synliggøre deres centrale rolle i

MICHEL VAN DER LINDEN

Direktør Kalundborg Kommune og Medlem af KTCs bestyrelse

I de sidste måneder op til sommerferien har grøn omstilling og bæredygtighed været meget ombejlede emner. Nu kunne det tænkes, at det er helt nyt, men sådan er det ikke, idet der allerede i mange år er arbejdet på den grønne omstilling og med bæredygtighed ude i kommunerne. Det, man lægger mærke til, er, den centrale rolle emnerne spiller i den nationale diskurs. Om det nu handler om folketingsvalget, FNs Verdensmål, som blev hovedtema på Folkemødet på Bornholm, eller de større private virksomheder, som sætter konkrete mål for omstilling og bæredygtighed - alle er med til at sætte mål. Det store spørgsmål er så, hvordan vi, som kommuner, fortsat kan spille en central rolle som understøttende, hjælper eller igangsætter?

Affald og ressourcer er væsentlige områder, hvor gode eksempler viser, at kommunerne stadigvæk har en afgørende rolle for at skabe retning. Vi arbejder i kommunerne med at understøtte, at affaldet, som skal modtages, bliver genanvendt i så høj grad som muligt. Det har kommunerne gjort i årevis med gode resultater, hvor der over tid er opstået et decideret marked for dette. Spørgsmålet er nu, hvordan

Udgiver TechMedia A/S Naverland 35 2600 Glostrup T. 4324 2628 info@techmedia.dk www.techmedia.dk I samarbejde med

Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk www.ktc.dk

kan kommunerne hjælpe med at ”opfinde” muligheder og dermed erfaringer på de områder, hvor affaldsfraktioner ikke er profitable for markedet i forhold til genanvendelse? Ja, kommunerne skal understøtte, at ligesom for eksempel papir og bioaffald er blevet en fornuftig forretning, at plastik og tekstiler om 5-10 år bliver til en ligeså fornuftig forretning, som markedet kan tage

at lave fornuftige og rentable genanvendelser af overskudsvarme.

Men forsøg, erfaringer og klare målbare resultater er efterhånden ganske omfangsrige og så overbevisende, at det kun kan ses som noget virksomhederne, staten og kommunerne skal benytte sig endnu mere af. Den kommunale rolle er ofte overset i denne omstilling. Det må vi alle være med til at gøre mere

Der er mange eksempler som kan hentes rundt omkring i landet, og potentialet for at fremme omstillingsdagsordenen er enorm sig af. I forhold til virksomheder og staten, så vil det være godt, at der bliver styr på producentansvar i for hold til for eksempel emballage.

Anvendelse af ressourcer til produktionen, om dette er energi, vand, logistik eller andre materialer, skal fortsat være emner, alle skal være optagede af. De erfaringer, der er kommet ud af dette arbejde, er helt klart, at det kan betale sig for alle som har forskellige eller sammenfaldende interesser. Der er stadigvæk emner som er svære at løse i en sådan omstilling, såsom

synligt. Den viden kommunerne besidder, i forbindelse med deres kerneopgaver, kan give et solidt grundlag for virksomhederne, så de har mulighed for at forbedre deres virksomhedsdrift.

Kommunerne er en central spiller i denne omstilling. Så er du kommunalpolitiker eller kommunal embedsmand, så burde ovenstående have din opmærksomhed. Der er mange eksempler, som kan hentes rundt omkring i landet, og potentialet for at fremme omstillingsdagsordenen er enorm.

Ansvarshavende redaktør Line Bak Unold

Layout Trine Plass, TechMedia A/S

Abonnementspris Kr. 885,- + moms om året for 11 numre

Redaktør fra september udgaven Torben Sigh T. 2127 3905 redaktion@ktc.dk

Forsidefoto Carsten Ingemann

Løssalg Kr. 142,- +moms inklusive forsendelse

Annoncer Annoncebureau: Vendemus ApS T. 72 22 70 80 kontakt@ vendemus.dk

Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk

Annoncekoordinator Helle Hansen T. 4324 2671 hh@techmedia.dk

Tryk PE Offset A/S

ISSN: 1902-2654 (tryk) ISSN: 2596-4216 (online)

Oplag 2.091 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

AUGUST 2019

TEKST /

DEN NATIONALE GRØNNE OMSTILLINGS- OG BÆREDYGTIGHEDSDAGSORDEN

Scan og hent Teknik & Miljø’s medieinformation 2019 hér!

Hent QR Scanner, hvor du normalt henter apps.

TEKNIK & MILJØ

3

TEMA KLIMA, ENERGI, AFFALD OG RESSOURCER

KLIMAÆNDRINGER KALDER PÅ KLIMATILPASNING

VAND TRUER LIV OG VÆRDI Valgkampen og de efterfølgende politiske forhandlinger viser, at vi skal forholde os til klimaændringer. Det handler ikke kun om CO2reduktion, der er også behov for at få klimatilpasningen op i gear. KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg sætter diskussionen i gang på KL’s Klimakonference 2019.

SIDE 20

FARVEL TIL BRÆNDBART - GODDAG TIL MERE GENANVENDELSE Et farvel til fraktionerne ”småt og stort brændbart” på genbrugsstationerne i Kalundborg, Køge, Lejre, Roskilde og Stevns kommuner har øget genanvendelsen af affald med 11.000 ton om året. Den økonomiske besparelse for de fem kommuner er 1,5 millioner kroner.

SIDE 32

JA TIL ENSARTET AFFALDSSORTERING

KLIMATILPASNING SKAL OP I GEAR

Enklere og bedre affaldssortering, frit valg til virksomhederne og flere offentlig-private samarbejder om ny, grøn affaldsteknologi. Sådan lyder tre centrale forslag i nyt fælles udspil fra KL og Dansk Affaldsforening, der skal styrke den cirkulære omstilling af affaldssektoren i Danmark.

Formanden for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg skriver i dette nummer om de tanker, der ligger bag KL’s arbejde med et politisk udspil til fremme af klimatilpasningen. Her dykker vi lidt mere ned i baggrunden for, at det er nødvendigt at sikre lovgivning og incitamenter til at klimatilpasningen kan komme op i gear.

SIDE 22

SIDE 18

DANSKE KOMMUNER FORREST I KLIMAKAMPEN AUGUST 2019

Med det massive folkelige momentum og en ny regering, der igen vil bringe Danmark i spidsen af den globale klimaindsats, er scenen sat for en markant mere ambitiøs klimapolitik i de kommende år. Mange danske kommuner kan og vil være med i front, når det gælder om at udvikle og implementere de nye løsninger, der skal bidrage til omstillingen til et langt mere klimavenligt samfund.

SIDE 10

4

TEKNIK & MILJØ

IT V IN

N O I AT

4. – 5. DECEMBER 2019 PÅ HOTEL NYBORG STRAND

VEJFORUM 2019 VEJE | MENNESKER | TEKNOLOGI

Miljø og klima på dagsordenen!

Tilmeldingen foregår efter først-til-mølle-princippet og åbner den 10. september 2019 kl. 09.00.

Efter den 30. oktober er tilmeldingen bindende.

Læs mere og tilmeld dig på www.vejforum.dk, hvor du finder program og priser.

Planlægning, trafik & transport Autonome systemer

Klimatilpasning

Erhvervstransport

Kollektiv trafik

Fremkommelighed

LAR

Trafikplanlægning

ITS

Lette trafikanter

Trafiksikkerhed

Udbud, anlæg & drift Trafikanalyser

AB18

Trafiksignaler

ABR18

Støjplanlægning

Transportplanlægning

Trafikafvikling

VVM

Tilgængelighed

Omkørsler

Vejarbejder

Belysning

Projektering

Vejdrift

Belægninger

Støjafskærmning

Vejlovgivning

Anlægsprojekter

Det digitale anlæg

Asset management

Grønne områder ved vejen

Vejudstyr

Udbud og kontrakter

Vintertjeneste

Indhold

3

L EDER

Den nationale grønne omstillings- og bæredygtighedsdagsorden

4

Temaindhold

10

48

AUGUST 2019

50

6

Danske kommuner forrest i klimakampen

Kommunal indsats spiller sammen med Verdensmål

Vi er presset op ad muren

TEKNIK & MILJØ

KTC

KTC holder klimavenligt årsmøde

8

TEMA: KLIMA, ENERGI, AFFALD OG RESSOURCER

10

Danske kommuner forrest i klimakampen

14

NU skal der fart på den grønne omstilling

18

Klimatilpasning skal op i gear

20

Klimaændringer kalder på klimatilpasning Vand truer liv og værdi

22

Ja til ensartet affaldssortering – nej til statsligt detaljerytteri

24

Mindre affald ender som småt brændbart

26

Stigende affaldsmængder giver fortsat behov for affaldsenergi

28

Grøn Succes.dk - Succeshistorier om lokal omstilling

30

20 år som energi-ø giver Samsø overskud

32

Farvel til brændbart - goddag til mere genanvendelse

34

Kommunerne skal være fælles om affaldssortering

36

Lad os lære af udlandet og stormflodssikre nu

38

Regionale barrierer mod stormflod er under lup

40

Valget er ovre – plakaten lever videre

42

Klimatilpasning er en folkesag i Hedensted Kommune

45

Hedensted udvikler endnu en klimavej

46

Klimasikringstiltag kan nu vurderes med livscyklusanalyse

FN’S VERDENSMÅL

48

Kommunal indsats spiller sammen med Verdensmål

NATUR & MILJØ 2019

50

Vi er presset op ad muren

52

Efter 30 år med organisk affald: Stadig potentiale for forbedring

53

Ny rolle for kommuner

54

Nu uddanner Skovskolen også skov- og landskabsingeniører i Jylland

56

Pileurt ødelægger for millioner af kroner

Cirkulær økonomi og bæredygtig udvikling Billund Biorefinery bruger de nyeste teknologier fra Krüger, hvor slam fra spildevandsrensning og affald bliver til ressourcer, og understøtter den lokale cirkulære omstilling.

WATER TECHNOLOGIES

Krüger leverer og udvikler bæredygtige løsninger, som...

• begrænser oversvømmelser og værner om det rene badevand • sikrer rent drikkevand og over holder tekniske krav til procesvand • genbruger vand og genvinder råstoffer • giver vandselskaber og kommuner redskaber til klimatilpasning

• optimererer anvendelsen af ressourcer • omdanner spildevand til rent vand, gødning, elektricitet og varme • fjerner forureninger fra jord og grundvand til gavn for mennesker og miljø • bekæmper miljøfremmede stoffer som pesticider og mikroplast

Læs mere på www.kruger.dk

KTC

KTC HOLDER KLIMAVENLIGT ÅRSMØDE TEKST / JESPER VILLUMSEN

Sekretariatschef, KTC

Når KTC afholder KTC ÅRSMØDE i oktober 2019 med temaet ‘Kommunen og Klimaet’, vil deltagerne opleve en stribe klimavenlige løsninger under selve arrangementet. Lige fra valg af lokaler til buffetens menu.

I AUGUST 2019

debatten om klimaet og nedbringelse af CO2-udledningen bliver mange diskussioner enten-eller.

Enten skal vi vælge den helt perfekte løsning, hvor vores aktivitet ikke udleder noget CO2 overhovedet, eller skal vi bare fortsætte uændret. Set fra den ultimative klimavinkel burde vi helt lade være med at holde et årsmøde. KTC har valgt at afholde KTC ÅRSMØDE 2019 om ‘Kommunen og Klimaet’, hvor KTC handler proaktivt for at mindske udledningen af CO2.

Der er mange muligheder for at vælge klimavenlige løsninger, når vi afvikler årsmødet. Ganske som Teknik og Miljø hver dag træffer valg, som påvirker, hvor klimavenligt en offentlig ydelse bliver løst. I denne

8

TEKNIK & MILJØ

artikel præsenterer jeg, hvad KTC allerede har lært om klimaløsninger ved at arrangere årsmødet, og flere af disse problemstillinger findes også i kommunerne.

INDKØB Den kommunale organisation er selvfølgelig meget mere kompleks end KTCs sekretariat, hvor de, som stiller kravene, også er dem, som i sidste ende skal stå for indkøbet. Men allerede nu er det synligt, at vi får anderledes muligheder, når vi går i en bredere dialog med leverandøren, end hvis vi kun ser sort-grønt på mulighederne.

Som en del af planlægningen af KTC ÅRSMØDE har

NY VIDEN

vi været i kontakt med konferencestedet. En ting er at indhente et tilbud for at få en pris på at afvikle konferencen, noget andet er, at vi nu kommer med ønsker om, at konferencen skal afvikles mest muligt klimavenligt. Det kan udfordre nogle af de måder, som hotellet normalt løser opgaven mest effektivt på.

Vi er derfor blevet opmærksomme på, at et tema om indkøb (samspillet mellem faglig afdeling og indkøb) vil være relevant at have med på årsmødet, da det er et redskab, som kommunerne kan bruge til at understøtte udviklingen. Det sker både gennem de konkrete indkøb, ligesom en dialog med leverandørerne kan afdække helt nye produkter.

Vand på plastflasker skal vi selvfølgelig ikke have, da de belaster klimaet ca. 900 gange mere end vand fra hanen (projectzero.dk). Det udløser spørgsmålet, hvordan bliver vandet serveret mest klimavenligt? Er det i et papkrus af genbrugspap eller i et glas, som bliver vasket op? Det har vi nu bedt konferencestedet om at finde ud af for os, så vi kan træffe det mest klimavenlige valg.

Buffet er en effektiv måde at lade deltagerne vælge lige præcis det, som de ønsker at spise, men det medfører også, at der bliver lavet meget mere mad, end der er behov for, og måske spiser vi hver især også lidt mere, end vi ellers ville (mvfm.dk). Vi drøfter, hvordan vi sikrer en effektiv afvikling af frokosten, minimerer madspildet, uden at det bliver voldsomt meget dyrere end den buffet, som fremgår af det oprindelige tilbud.

KTC har truffet det valg, at konferencen ikke bliver vegansk, selvom det vil være det mest klimavenlige valg.

Vi har allerede nu fortalt kokken, at vi ønsker god og lækker mad, men det må ikke indeholde de mest klimabelastende kødtyper som hummer, okse- og lammekød (Kilde: Concito).

Vi forventer, at vores valg mindsker

mængden af affald fra maden under konferencen. Det som bliver til affald, vil hotellet sørge for, bliver kørt til bioforgasning.

MOBILITET Her skaber KTC en ramme, men det er deltagerne, som kommer til at træffe individuelle valg for, hvad der passer bedst for dem. Ganske som kommunerne skaber rammen for borgernes mobilitet, hvor borgerne vælger den præcise løsning.

Konferencestedet Odeon ligger i gåafstand fra Odense Station, og det er derfor let at tage toget til KTC ÅRSMØDE. Fra København H med lyntog (1 time og 25 min.).

Uanset dette, så ved vi, at for nogle af jer vil bilen være et bedre alternativ for at kunne få kalenderen til at hænge sammen. Vi vil se på, om vi i forbindelse med tilmeldingen eller efterfølgende kan dele viden blandt deltagerne, så det kan være lettere at køre sammen for de, som kommer i bil.

EJENDOMME (LOKALER) Efter valg af konferencested er vi som arrangør en lille smule begrænset af, hvad vi kan optimere yderligere i vores valg af lokaler. Ganske som kommunernes drift af lokaler er præget af langsigtede valg og strategier.

Vi har valgt de nyeste lokaler for at få den mindst mulige klimapåvirkning fra lys og varme. De moderne lokaler giver os som arrangører de bedste muligheder for at afvikle møderne. Vi planlægger at bruge så få lokaler som muligt, så det er mindst muligt, som skal varmes op.

ENERGI OG FORSYNING Som arrangør kan vi ikke påvirke alt, og levering af el, vand, varme og spildevand har vi ikke noget med at gøre, men det understreger kommunernes vigtige opgave i arbejdet for at skabe den mindst mulige klimaudledning. Kommunerne er vigtige, fordi de skaber disse rammer for den aktivitet, som virksomhederne i kommunen laver. Det bekræfter KTC om, hvorfor emnet ‘Energi og Forsyning’ er vigtig at drøfte, når vi skal arbejde med ‘Kommunen og Klimaet’.

KOMPENSATION Al menneskelig aktivitet udleder CO2, og selvom vi vælger de klimavenlige løsninger, så fjerner vi ikke hele klimabelastningen. Vi undersøger, om vi kan gøre mere for at kompensere for den klimabelastning, som KTC ÅRSMØDE medfører. Vi håber at kunne præsentere en god løsning på årsmødet.

KLIMA, ENERGI, AFFALD OG RESSOURCER

Danske kommuner forrest i klimakampen Med det massive folkelige momentum og en ny regering, der igen vil bringe Danmark i spidsen af den globale klimaindsats, er scenen sat for en markant mere ambitiøs klimapolitik i de kommende år. Mange danske kommuner kan og vil være med i front, når det gælder om at udvikle og implementere de nye løsninger, der skal bidrage til omstillingen til et langt mere klimavenligt samfund.

TEKST / CHRISTIAN PETER IBSEN

Direktør og Tobias Johan Sørensen

Foto: Carsten Ingemann.

Klimaanalytiker, CONCITO

K

AUGUST 2019

ommunerne er på en række områder afgørende for den danske klimaindsats og kan i endnu højere grad blive det i fremtiden. Det er kommunerne, der er tættest på borgere og virksomheder i hele landet.

10

TEKNIK & MILJØ

Ejerskabet af vigtige forsyningsselskaber ligger hos kommunerne og planlægning af land og by sker i høj grad lokalt. Vedvarende energi, bygninger, offentlige indkøb, klimasikring og infrastruktur er også områder, hvor mange beslutninger tages eller påvirkes lokalt. Vi har

brug for aktive og stærke kommuner i en national og global klimakamp. Både i forhold til at sikre en markant reduktion af udledning af drivhusgasser i de kommende år og i forhold til at tilpasse Danmark til de klimaændringer, vi ved vi får i fremtiden.

NY VIDEN

Kommuner tager klimaansvar i DK2020 For at skabe en ramme for hvordan kommunerne kan leve op til klimaftalen fra Paris har Realdania i samarbejde med det internationale bynetværk C40 og os i den grønne tænketank CONCITO lanceret projektet DK2020.

Her arbejder vi sammen med 20 klimaambitiøse kommuner, der har indvilliget i at udarbejde og opdatere klimaplaner med inspiration

Afgørende med lokalt lederskab Undersøgelser bekræfter, at danskernes bekymring for klimaforandringerne og krav om højere ambitioner vokser. Det har betydet, at vi for første gang har oplevet et klimavalg til Folketinget og fået

1. Klimaneutralitet 4. Styring og samarbejde

2. Rubust klimatilpasning

3. Social inklusion og afledte effekter

fra C40’s standarder, så de lever op til Parisaftalen. Men DK2020 er også en læringsproces, hvor C40’s standarder og værktøjer, der er udviklet til megabyer som Paris, Mexico City og New York, for første gang tilpasses en lokal kontekst.

DK2020 kommunerne er således frontløbere og kan være inspiration for kommuner i hele landet – og for mindre byer og kommuner i resten af verden, hvor størstedelen af verdens befolkning trods alt bor.

Hovedelementer i en Pariskompatibel klimaplan.

Kilde: C40

Hvad indeholder en Pariskompatibel klimaplan?

I C40’s standard for klimaplan-

AUGUST 2019

Lindevangsparken på Frederiksberg.

en ny regering, hvor det grønne er topprioritet. Men det folkelige engagement mærkes også lokalpolitisk. Unge skoleelever over hele landet har været på barrikaderne ad flere omgange og stillet kritiske spørgsmål til byrådspolitikere om klimaet. CONCITO’s klimabarometer fra 2018 viste, at hele 75 % af danskerne er enige i, at deres kommune bør prioritere investeringer i bæredygtige løsninger indenfor transport, byggeri, affaldshåndtering, energiforbrug og offentlige indkøb, også selvom det på kort sigt kan være forbundet med ekstra udgifter.

Der er altså store forventninger til, at også kommunerne tager et større ansvar – men hvordan griber vi det an?

Solceller, Lolland kommune.

TEKNIK & MILJØ

11

KLIMA, ENERGI, AFFALD OG RESSOURCER

lægning er der fire søjler, som skal opfyldes for at leve op til Parisaftalen. Der kan være flere måder at gribe dette an, enten i én samlet klimaplan eller i flere særskilte planer. Det kan både inkludere eksisterende og fremtidige planer og strategier.

Foto: Claus Fisker.

AUGUST 2019

Klimavandring i Middelfart

12

TEKNIK & MILJØ

En klimaneutral klimaplan skal sikre netto-nul udledning senest i 2050 og ambitiøse delmål f.eks. for 2030. Med netto-nul forstås, at udledningen af drivhusgasser skal være nul i 2050 – eller at optaget af CO2 (i fx skove, jorde eller ved brug af nye teknologier) skal kompensere for eventuelle tilbageværende udledninger.

Robust klimatilpasning skal indeholde risikovurderinger for alle relevante typer af skadelige klimaforandringer, vurdere sårbarhed og identificere handlinger, der sikrer klimarobusthed. Kommunerne er godt i gang med planlægningen for at sikre mod fx oversvømmelse og erosion, men andre områder som fx tørke og ændring i grundvandsspejlet kan være oversete.

Social inklusion og afledte effekter skal indgå som led i klimaplanlægningen. Mange klimaløsninger har positive effekter i form af jobs, renere luft og bedre sundhed. Men der kan være tiltag, der rammer nogle grupper i samfundet hårdere end andre. Dette

kan fx gøres med inspiration fra indikatorer i FN’s verdensmål.

Styring og samarbejde er centralt for en succesfuld implementering af klimaplanen. Der skal tages højde for, hvilke roller kommunen skal spille og hvor der er behov for partnerskaber, regional eller national handling for at accelerere omstillingen.

Hvad skal DK2020 kommunerne egentlig?

Klimaplanerne i de 20 kommuner skal bygge på ovenstående elementer og et opdateret vidensgrundlag. Det kræver bl.a. aktuelle opgørelser over udledning af drivhusgasser og scenarier for de fremtidige drivhusgasudledninger for alle sektorer. Herefter udarbejdes og prioriteres indsatserne efter, hvor kommunen og dens samarbejdspartnere kan gøre den største forskel frem mod 2050. Til dette har C40 udviklet et scenarieværktøj, som tilpasses danske forhold og kommuner, der ikke selv har sådanne redskaber til rådighed.

Samtidig skal opdaterede risikovurderinger og kortlægninger af sårbare borgere og infrastruktur sikre, at klimatilpasningen tager højde for alle relevante risici.

Kommunerne kan også vælge at gå et skridt videre i klimaarbejdet og arbejde med ”forbrugsemissioner”, altså de udledninger, der for-

årsages af vores forbrug af varer og tjenesteydelser, hvoraf en stor del produceres uden for kommuneog landegrænser. Her har særligt grønne offentlige indkøb et stort potentiale. Men også virksomheders og borgeres adfærd spiller en vigtig rolle. Fokus på området vokser og med god grund, for Danmark har et af verdens største klima- og ressourcefodaftryk i verden målt pr. indbygger.

En fælles kamp I DK2020 projektet vil kommunerne lære af hinanden og andre – og med fælles stemme pege på områder, der skal løses på tværs af kommuner og hvor der er behov for bedre og grønnere rammevilkår fra Christiansborg. Målet med DK2020 er altså ikke alene at bidrage med ambitiøse klimaplaner og -handling i kommunerne, men også at gøres os klogere på, hvilke rammer der skal til for at understøtte fremtidens grønne byer og kommuner.

Helt oplagt bør danske kommuner samlet kræve, at Regeringen og et bredt Folketing sætter sig i spidsen for at udarbejde en national grøn by- og kommunepolitik, der udstikker visionerne for fremtidens danske grønne byer og kommuner og rammerne, for hvordan denne indsats bedst understøttes fra national og anden side.

ØREMÆRKEDE MIDLER TIL VEJAFVANDING BETALER SIG 1.

2.

3.

1. Vand på vejen, 2. Nedslidt vejafvanding, 3. Renovering af stikledning uden opgravning.

I kommunerne er der efterhån-

se af vejbrønde og stikledninger.

”Vi havde en formodning om, at det

den en gryende bevidsthed om,

Sådan lyder meldingen fra Morten

stod galt til, men vi har ikke afsat

at stikledninger fra vejbrønde på

Andersen, markedsansvarlig for

økonomi tidligere til at tage ordent-

offentlige veje er i dårlig stand man- vejafvanding i Aarsleff Rørteknik.

ligt hånd om det. Derfor har vi kun

ge steder. Planlagt og langsigtet

foretaget akut brandslukning uden

vedligeholdelse af vejafvandingssy-

Næstved Kommune er en af de

egentlig at have overblik over de

stemet kræver dog en øremærkning kommuner, som ønsker at være på

konkrete og mere dybdeliggende

af midler og en synliggørelse af pro- forkant med vejafvandingen, der

skader,” siger Morten Toft Hansen,

blemernes omfang. Sker det, er der

ifølge inspektioner har vist sig at

Park- og vejchef i Næstved Kom-

til gengæld mange penge at spare.

være i så dårlig stand, at lednings-

mune, og fortsætter:

nettet flere steder er brudt sammen.

For rigtig mange kommer det som

”Med de øremærkede midler kan vi

en overraskelse, at ledningernes

Lokalpolitikerne i kommunen har fra

nu foretage en målrettet og langsig-

tilstand og kvalitet er så dårlig. Det

2019 afsat tre millioner kroner årligt

tet vedligeholdelse af vores brønde

kun ganske få, der arbejder med en

i anlægsbudgettet for at sikre en

og stikledninger.

målrettet indsats for vedligeholdel-

planlagt og effektiv vedligeholdelse.

www.aarsleffpipe.dk/vejafvanding

KLIMA, ENERGI, AFFALD OG RESSOURCER

NU skal der fart på den grønne omstilling

TEKST / MICHAEL DAMM

Formand for KTCs faggruppe, KER Chef for Bæredygtighed & Udvikling Aalborg Kommune

D

en helt centrale grundforudsætning for, at vi som land kan gøre os håb om at komme i mål med den grønne omstilling er, at de samfundsmæssige systemer, der skal understøtte omstillingen er tilstede.

De helt centrale systemer i denne sammenhæng er, når det handler om den nødvendige grønne omstilling: 1) Det cirkulære ressourcesystem / den cirkulære økonomi.

2) Det integrerede energisystem Det er derfor af helt central betydning, at vi hurtigst muligt kommer til at opleve, at staten og kommunerne i tæt samspil stiller sig i spidsen for etableringen af disse 2 kritiske infrastruktur systemer. Tilsvarende er det centralt, at det bliver offentligt erkendt, at der er et tæt samspil mellem de 2 systemer, som skal sammentænkes i de forestående statslige og kommunale strategier og indsatser.

Med en ny regering kommet

godt fra start, er det derfor oplagt at opsummere nogle af de helt centrale betingelser for, at vi skal lykkedes med at få etableret den kritiske infrastruktur for den grønne omstilling.

DET CIRKULÆRE RESSOURCESYSTEM/DEN CIRKULÆRE ØKONOMI Set i lyset af, hvor mange produkter, der anvendes i samfundet, er det på ingen måde samfundsøkonomisk rentabelt, at hver enkelt virksomhed i den cirkulære økonomi selv skal stå for en recirkulering af produkterne eller ressourcerne heri. Dertil kommer den enorme ekstra CO2 belastning dette vil give anledning til.

Omstillingen skal altså drives og understøttes af et stærkt statsligt og kommunalt engagement, som kan imødegå de mange udfordringer i et tæt samarbejde med erhvervslivet. Det er ikke enten markedet eller en offentlig løsning, det er et både-og.

AUGUST 2019

Cirkulære løsninger via indkøb, byggeri og innovation

14

Kommunale indsatser

National support

Udarbejde kommunale materiale- strømsanalyser omfattende både borgere og virksomheder.

Klarhed over de økonomiske muligheder for at gennemføre denne opgave skal være sikret.

Samarbejde med butikker og borgere om at reducere emballageforbruget.

De nationale kæder skal understøtte initiativet.

Gentænke indretningen af genbrugs- pladserne, så borgerne kan aflevere genbrugelige effekter til virksom- heder inden de afleverer restaffald til genanvendelse.

Nationale piktogrammer, der gælder såvel i det offentlige som hos de private virksomheder.

Udvælge relevante produktgrupper og koordinere behov og indkøbskrav i cirkulært perspektiv.

Skal understøttes af Forum for bæredygtige indkøb.

Lave fælles kommunal vejledning om cirkulært byggeri.

Miljøstyrelsen understøtter udarbejdelsen heraf i samarbejde med KL / KTC.

TEKNIK & MILJØ

Kommunerne har potentialet til at skabe den stærkeste bevægelse henimod en cirkulær økonomi ved at sammentænke og integrere tre typer af hovedtiltag: I. Udvikle og teste cirkulære løsninger via kommunalt indkøb, byggeri og innovation II. Cirkulære affaldsløsninger – med kommunen som central drivkraft III. Fremme cirkulære forretningsmodeller i erhvervslivet via innovation og en målrettet erhvervsfremmeindsats baseret på partnerskaber.

ANBEFALINGER For overskuelighedens skyld har vi i KTC KER opsummeret 5 centrale indsatser indenfor hver af ovenstående 3 hovedtiltag, som udgør de første centrale tiltag. Af oversigten fremgår, om national støtte er en forudsætning.

FRA AFFALDSGEBYR TIL RESSOURCEFORBRUGSGEBYR I henhold til ’Forureneren betaler’ -princippet, foreslås det, at der indføres et ressourceforbrugsgebyr omfattende erhvervslivet, som giver mulighed for at belønne virksomheder, hvis affald indgår i den cirkulære økonomi. Recirkuleres affaldet betales en lav grundtakst, mens omvendt store mængder affald, der sendes til forbrænding/ deponi, udløser et stort gebyr.

Gebyrkonstruktionen vil lette den økonomiske byrde for virksomheder med cirkulære ordninger og dermed skabe incitament til at indføre sådanne ordninger.

DET INTEGREREDE ENERGISYSTEM Som understreget ovenfor udgør dette system rygraden i det bæredygtige energisystem. Den grønne omstilling af energisystemet for-

NY VIDEN

Kommunale indsatser

National support

Et affaldssystem i den cirkulære økonomi skal være nemt, og servicen skal have et højt niveau – uanset bopæl og affaldsmængder. Det kan alene sikres gennem et enstrenget system, som kommunerne har ansvaret for, og som også virksomhederne har mulighed for at vælge til.

Basis for den nationale affaldsplan.

Stille krav om 100 % sporbarhed for de sekundære ressourcer, papir, plast, metal, organisk affald, tekstiler og farligt affald samt indføre tilsyn hermed som integreret del af miljøtilsynet.

Lovtilpasning af tilsynsbekendtgørelsen.

Undgå parallelle indsamlinger af emballageaffald; kommunerne og de kommunale indsamlingsordninger skal indgå i indsamlingssystemer målrettet det udvidede producentansvar – med fuld dækning af omkostningerne herved.

Basis i den nationale affaldsplan.

Give virksomhederne mulighed for frit at vælge mellem affalds- indsamlere, herunder at kunne benytte kommunale indsamlings- ordninger; mange mindre virksomheder sorterer begrænset til genanvendelse og er ikke interessante for private indsamlere, mens de kommunale indsamlere har mulighed for at lægge de små virksomheder på ruteindsamlingen for borgerne.

Opdatering af affaldsbekendtgørelsen i overensstemmelse med EU-direktiv.

Kommuner, affaldsselskaber og private aktører etablerer i forskellige partnerskaber anlæg til materialeadskillelse, fx metal/plast og til øget genbrug.

Entydighed i partnerskabsmodeller.

udsætter en succesfuld etablering af et integreret energisystem baseret på integration af EL systemet, E-mobilitet, Energiforbrug og Varmeforbrug.

Det er KTC KER’s vurdering, at omstillingen til et integreret energisystem baseret på VE, forudsætter politisk ledelse. Etableringen af det integrerede energisystem forudsætter muligheden for langsigtede beslutninger, mulighed for lang tilbagebetalingstid, mulighed for stordriftsfordele i kollektive systemer og måske allervigtigst - mulighed for at kunne sikre troværdighed af udviklingen af energisystemet, såfremt pensionskasser og andre skal kunne understøtte den grønne omstilling.

Det vil fx have langt større effekt for den grønne omstilling, at

AUGUST 2019

Foto: Colourbox.

Cirkulære affaldsløsninger – kommunen som central drivkraft

TEKNIK & MILJØ

15

KLIMA, ENERGI, AFFALD OG RESSOURCER

Cirkulære forretningsmodeller i erhvervslivet.

Kommunerne som ”markedsmodner” Kommunale indsatser

National support

Integrerer i den kommunale erhvervsservice, oplysning og vejledning om mulighederne for at indgå i cirkulære ressourceloop.

Løbende opdateret nationale oversigter over eksisterende cirkulære forretningsmodeller.

Etablere og facilitere ErhvervsNetværk, hvor virksomheder kan dele erfaringer og udvikle deres cirkulære forretnings- modeller sammen, understøttet af kommunerne, vidensinstitutioner og energiselskaber.

Fortsat adgang til nationale og EU-erhvervsfremme midler for kommunerne.

Etablere anlæg til reparation eller forberedelse til genbrug i Indarbejde i vejledning om partnerskaber med virksomheder. etablering af fremtidens genbrugsplads.

Informere bygherrer ved ansøgning om byggetilladelse, nedrivnings-tilladelse mv. samt indgå i dialog med bygherrer og entreprenører ifm. tilsyn på byggepladser.

Opdateret byggelovgivning.

I forbindelse med tilsynsplanlægningen af miljøtilsynet udarbejdes en vurdering af virksomhedens affaldsmængder og -typer – idet scoringen ud fra en risikobaseret prioritering efterfølgende afgør den fremtidige tilsynsfrekvens. For virksomheder med store affaldsmængder gennemføres et årligt basistilsyn. Serviceerhverv med store affaldsmængder omfattes af tilsynspligten.

Kræver opdatering af tilsynsbekendtgørelse.

AUGUST 2019

Arkivfoto: AL2bolig.

den danske fjernvarmesektor anvender deres store energisystemer til at integrere store varmepumper, end hvis energiforsyningen er

Helt nye boliger bygget i træ på Lisbjerg Bakke ved Aarhus.

16

TEKNIK & MILJØ

opbygget af utallige mange små varmepumper.

Det kollektive integrerede energisystem vil også sikre den nød-

vendige struktur for at kunne udrulle el-opladestationer til områder, hvor efterspørgslen ikke alene kan finansiere opstillingen, men hvor elbilernes batterier er vigtige for det kollektive system, der derfor kan medfinansiere opstillingen.

Udfasningen af varme og el fra affaldsforbrændingen, skal ske i takt med, at der skabes cirkulære forretningsmodeller for affaldet og må ikke stå i vejen herfor. Udfasningen kan dog først ske, når der er identificerede og etablerede alternative VE kilder til erstatning af den tabte energi. Der er derfor en tæt sammenhæng mellem de 2 systemer og en tæt kobling til beskatningen af overskudsvarme, som delvist skal erstatte varme fra affaldsforbrændingen.

Anvendelsen af overskudsvarme fra industrien udgør et centralt og bæredygtigt element i omstillingen af energisystemet. Kommunerne godkender alle varmeprojekter og sikrer derfor, at virksomhederne ikke producerer overskudsvarmen for at sælge den.

Udnyttelse af f.eks. overskudsvarme kræver dog ofte et meget stort kundegrundlag. Hvis ikke

Afslutningsvis skal fokus henledes på energieffektiviseringen. I det integrerede energisystem er en energieffektivisering på 50 % en forudsætning for, at systemet kan være baseret på vedvarende energi. Her er derfor en liste over effektive energisparetiltag som venter på at blive boostet:

• Kommunal administration af tilskudsordning til energieffektivisering baseret på en Smart Cities tænkning, energiressource- partnerskaber (f.eks. genvinde varme fra anden produktions overskud mv) • Kommunal administration af tilskudsordning til energieffektivisering af de boliger, hvor løft i energiklasser vil give den største socialøkonomiske værditilvækst målrettet ejerforeninger, grundejerforeninger og andelsforeninger • Gennemførsel af overskudsvarmeprojekter i samarbejde med virksomhederne og varmeforsyningerne faciliteret af kommunerne, så det er de projekter som giver den største samfundsøkonomiske merværdi, der prioriteres.

Foto: Colourbox.

NY VIDEN

fjernvarmeværkerne har en vis sikkerhed for, at de har dette kundegrundlag, vil usikkerheden for investeringen forøges betydeligt. Der er derfor en markant risiko for, at den netop vedtagne afskaffelse af tilslutningspligten, vil stoppe den grønne omstilling i flere områder.

For at indtænke alle disse udfordringer og samtidig forøge borgernes mulighed for en øget frit valgs mulighed, er det KTC KER’s forslag: 1. At tilslutningspligten genindføres som et værktøj kommunerne alene kan anvende, når det sker for at fremme en grøn omstilling af energisystemet.

2. At kommunerne gives mulighed for at stille krav om, at den ansøgte varmeforsyning er mere klimavenlig end den eksisterende varmeforsyning, som forudsætning for en ophævelse af tilslutningspligten.

3. At afgiftsreglerne for overskudsvarme opdateres indenfor 2 år mhp. at sikre, at de ikke fortsat er en barriere for såvel det integrerede energisystem som den cirkulære økonomi.

• Gennemførsel af Energi-spare-projekter, som går målrettet og praksisnært mod at skabe effektiv energianvendelse og energibesparelser hos SMV’erne, detailhandel og håndværksvirksomheder med særlig fokus på overskudsvarme, varmepumper og fjernvarmenettet.

• Energikrav i de offentlige indkøb, udformning af fælles krav hos gruppe af kommuner baseret på princippet om innovationspartnerskaber.

• Integration af Energitjek i Miljøtilsynet omfattende: • Effektiv energianvendelse og energibesparelse i produktionen • Ressourcetjek – gode tips til f.eks. overskudsvarme, belysning, affaldshåndtering Det er vores håb, at ovenstående vil skabe grundlag for et længe ventet og meget tiltrængt boost af den grønne omstilling.

AUGUST 2019

Årskonference 2019 • AALBORG 19.-20. september

TEKNIK & MILJØ 17 WWW.DAKOFA.DK

KLIMA, ENERGI, AFFALD OG RESSOURCER

KLIMATILPASNING SKAL OP I GEAR Formanden for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg skriver i dette nummer om de tanker, der ligger bag KL’s arbejde med et politisk udspil til fremme af klimatilpasningen. Her dykker vi lidt mere ned i baggrunden for, at det er nødvendigt at sikre lovgivning og incitamenter til at klimatilpasningen kan komme op i gear.

TEKST / NETE HERSKIND OG LARS KAALUND Chefkonsulenter i KL

V

i er udfordret af vand fra alle sider - fra sky, hav og grund. Ud over de love og regler som er rettet mod de enkelte elementer, har vi fået ny overligger i form af planlovens bestemmelser om oversvømmelser.

PLANLOVEN Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for udpegning af områder, der er truet af oversvømmelse og erosion og retningslinjer for etablering afværgeforanstaltninger i områder, der er truet af oversvømmelse og erosion.

Der er indlysende fornuftigt, at byudviklingen skal forholde sig til risiko for oversvømmelse og erosion.

Men desværre sikrer loven ikke, at skader ved oversvømmelse eller erosion forebygges, fordi • der mangler sammenhæng til øvrig lovgivning, der er styrende for beskyttelsen mod oversvømmelse og erosion.

• afværgeforanstaltninger skal beskrives i lokalplaner, som ofte er en helt gal skala i forhold til placering af afværgeforanstaltningen.

• en ændring af lokalplanen ikke har umiddelbar effekt i eksisterende by. I en helt ny lokalplan kan en høj sokkelkote være en fin afværgeforanstaltning, det er noget vanskeligere at få gennemført ved revision af eksisterende lokalplan.

AUGUST 2019

SKYBRUDSVAND Selvom skybrud synes at være hverdag, er det ikke let. Der er dog et område, hvor lovgivning, erfaring og teknik på plads, selvom LAR-løsningerne er udfordret af det stigende grundvandsspejl. Lige nu er den største udfordring at få staten til at genoptage forsyningsselskabernes 100% betaling for skybrudssikring.

KL forhandler også gerne andre forhold i ordningen.

Skybruds-sikring skal også tænkes sammen med stigende grundvand. Når jorden er fyldt med grundvand, kommer skybrudsvandet til at løbe på overfladen, hurtigere og voldsommere end vi planlægger for på nuværende tidspunkt.

GRUNDVAND De eneste regler, vi kender for grundvand, er forureningsforbud og forbud mod at hælde drænvand fra marker og boldbaner i kloakkerne. Der er også regler for ansvar for skader som følge af grundvandssænk18

TEKNIK & MILJØ

ning, men ikke for grundvandsstigninger. Løsninger, der kan imødegå skaderne fra stigende grundvand, savner et regelsæt at være i. Det skal klares hurtigst muligt.

Vores bedste kilde til viden om fremtidens grundvand findes på klimatilpasning.dk. Her findes et screeningsværktøj til at undersøge variationer i grundvandsdannelse og dybde til grundvandsspejlet under hensyn til fremtidens forventede klimaudvikling. Her kan man få et indtryk af, om et område bliver berørt af ændringer i grundvandsstand.

Men et er at vide noget om fysikken, noget andet er de administrative regler. Her er vi slet ikke på plads.

Planloven forpligter til at tage hensyn til klimaforandringerne og tilpasse vores byudvikling til fremtidens forhold. Hvordan det gøres ift. grundvandsstigninger, er et åbent spørgsmål.

Et andet problem er løsningerne for de områder, hvor vandet allerede står højt. Skal de drænes, skal der etableres 1000’vis af omfangsdræn, eller kan vi lave fælles løsninger? Det er fint, at forsyningerne tætner deres ledninger. Uvedkommende vand er et dyrt bekendtskab. Men de tætte rør giver mange husejere problemer med højt grundvand. DANVA og KL har indledt et samarbejde for at se på mulige tekniske og administrative løsninger. Afledning af det overfladenære grundvand er en fælles udfordring i byområderne, hvor der skal findes gode driftssikre løsninger, som kan lede vandet væk fra infrastruktur og huse.

KL efterlyser overvejelser fra Miljøministeriet i forhold til lovgivning på området. Vi er ikke meget for at tage kommunale initiativer til konkrete investeringer, hvis ikke vi har et lovgrundlag, som også anviser finansiering af eventuelle udgifter.

VANDLØBSVAND Vandløbslovens revision var ventet i 2018-19, men den gik i stå. Nu er det spændende om overvejelserne om helhedsplanlægning og ændringer i formålsbeskrivelsen tages op af den nye minister. Under alle omstændigheder er vi udfordret af stigende nedbørsmængder, som fylder vandløbene. De skal nok udvide sig helt naturligt med tiden; tilpasse sig det nye hydrologiske regime, som man siger.

Men kan vi vente på, at den proces gør arbejdet selv? Næppe. Alternativt skal vi ud med reguleringssager og de problemer, det giver ifht landmænd og vandløbsnatur. Igen hænger de fysiske udfordringer

DEBAT

sammen, voldsom nedbør i sommermånederne, og lange regnperioder om vinteren, hvor grundvandet også stiger helt til overfladen. Det vil sikkert føre til flere meget store oversvømmelser langs vandløbene.

Vi skal styrke og udvikle det kommunale samarbejde om helhedsløsninger langs vandløbene, og klimatilpasning skal indskrives som et ligeværdigt formål i vand­ løbsloven. Kommuner, forsyninger i bredeste forstand og private lodsejere skal planlægge en struktureret flytning af vores mest værdifulde bygninger og infrastruktur, så de på sigt ikke er placeret i ådalene.

Derfor arbejder KL for, at nogle af anbefalingerne fra ekspertudvalget føres ind i vandløbsloven.

KYST ER EN UDFORDRING Med et større tryk på kysterne, i form at højere vandstand og kraftigere erosion, er alle kommuner med kyststrækninger udfordret. Det er notorisk vanskeligt for alle, der har prøvet at få grundejerne med på en frivillig partsfordeling langs erosionskysterne. Og det er erfaringsmæssigt også vanskeligt at få grundejerne, som ligger i første række til vandet, med på en tilpas høj digeløsning - som de ovenikøbet også skal være med til at finansiere.

Kystbeskyttelse er en relativ ny kommunal myndighedsopgave, som desværre i lange perioder blev fremstillet som, at ”nu overtager kommunen ansvaret for kystbeskyttelsen”. I befolkningens ører lyder det, som om kommunen nu skal betale og udføre

kystsikringen. Sandheden er, at kommunerne blot har overtaget det administrative ansvar for kystbeskyttelsen. Mange og lange klagesager har trukket sager i langdrag, manglende betalingsvilje og/eller betalingsevne har bremset mange projekter. Den tekniske kompleksitet i kystbeskyttelse, kombineret med svært forståelige prognoser for fremtidens bølger og højvande, har også været en udfordring for de kyst- og digelag, som har forsøgt at samle grundejerne om fælles løsninger.

KL mener, at kommunerne skal være den samlende faktor både i de lokale og geografisk større projekter. Der skal være flere muligheder for at tage initiativer, og både stok og gulerod kan blive nødvendige for at få de berørte grundejere med i klimatilpasnings-projekter.

ØKONOMI OG FINANSIERING Når man ser på, hvor store skaderne kan blive, og hvor lidt der investeres i forebyggelse, er det tydeligt, at klimatilpasningen skal op i tempo nu.

DET POLITISKE UDSPIL KL vil i løbet af efteråret lancere et politisk udspil, som sigter på at udvide paletten af finansieringsmuligheder, ikke kun for kystprojekter men for alle typer af klimatilpasninger.

Flere elementer bør indgå i en vifte af finansieringsformer, der kan lette adgangen til finansiering for borgerne. Det afgørende er, at alle får mulighed for at bidrage, og at de få ikke kan blokere for den rigtige løsning for de mange.

Det og meget andet vil blive debatteret flittigt på to klimamøder for kommunernes tekniske direktører, politikere og andre aktører indenfor klimatilpasning. Den 5. september 2019 holder KL en klimatilpasningskonference og den 29. oktober følges op med en politisk konference om samme emne. Se mere under arrangementer på kl.dk

AUGUST 2019

COK TEKNIK & MILJØ

19

KLIMA, ENERGI, AFFALD OG RESSOURCER

KLIMAÆNDRINGER KALDER PÅ KLIMATILPASNING TEKST / JACOB BJERREGAARD formand for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg

VAND TRUER LIV OG VÆRDI

Valgkampen og de efterfølgende politiske forhandlinger viser, at vi skal forholde os til klimaændringer. Det handler ikke kun om CO2- reduktion, der er også behov for at få klimatilpasningen op i gear. KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg sætter diskussionen i gang på KL’s Klimakonference 2019.

M

AUGUST 2019

eget af klimadebatten handler om, at vi er nødt til at reducere CO2-udledningerne, så temperaturen, vandstanden og bølgerne ikke fortsætter med at stige. En reduktion er bydende nødvendig.

Men det er ikke nok. Vi skal også tilpasse os de klimaændringer, der allerede er indtruffet og de, som vi kan se lige for os. Verdensmål nummer 13 sætter fokus på, at vi skal handle hurtigt for at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser. På verdensplan er målet at mobilisere ca. 680 mia. kr. om året i 2020 for at imødekomme udviklingslandenes behov samt bidrage til afbødning af klimarelaterede katastrofer.

Så galt er det heldigvis ikke i Danmark. Her koster stormflod og skybrud heldigvis meget sjældent liv, men det er store værdier både for samfundet og for borgerne, der trues. Forsikringsselskaberne udbetalte 5 mia. kr. efter skybruddet i 2011. COWI gav i 2017 RealDania i ”Byernes udfordringer med havvandsstigning og stormflod” et samlet samfundsøkonomisk estimat af skader i 48 danske byer over de kommende 100 år.

Nettonutidsværdien er opgjort til 93 mia. kr. Selvom udgifterne er mindst i starten af perioden altså nu og størst i slutningen, er der et potentiale at tage fat på.

Og alligevel - selvom vi ved, at der er og kommer flere og voldsommere klimahændelser, går det for langsomt med klimatilpasningen. KL ser derfor et behov for,

20

TEKNIK & MILJØ

at rammerne for klimatilpasning justeres.

KL VIL DISKUTERE KLIMATILPASNINGSSTRATEGI Vandstanden stiger og truer kyster og havnebyer. Grundvandet stiger og presser vand op nedefra. Ovenfra kommer store nedbørsmængder, og bagfra kommer oversvømmelser fra vandløb og åer. Uanset hvor vandmængderne kommer fra, kan de være ødelæggende for ejendom og infrastruktur.

Beskyttelse af egne værdier er et ansvar for staten, kommunerne og borgerne. Mange kommuner har taget opgaven på sig, der planlægges, og der investeres store beløb.

Staten bidrager til kystsikring. Forsyningsselskaberne involverer sig, og borgerne forsøger at få lokale løsninger på benene. Det er godt, men ikke nok.

KL ønsker ikke at rykke ved det princip, at det er ejerne af ejendommene, der skal betale for at beskytte deres værdier. Det kan være en gruppe af borgere, der skal betale for at klimatilpasse omkring deres ejendomme. Det kan være kommuner, der skal bidrage for at sikre kommunale ejendomme. Det kan være ejere af kritisk infrastruktur, der skal bidrage.

Og det kan være staten, der skal bidrage til de store og vigtige løsninger på samme vis, som staten vil bidrage til kystsikring og sikring af egne værdier. Alle er nødt til at være med for igen at få gang i klimaprojekterne.

KL ønsker heller ikke at bry-

de med det princip, at de, der har størst nytte af et klimaprojekt, også skal betale mere. Men de, der bor på toppen af bakken eller i 3. linje, skal også bidrage, sandsynligvis bare ikke lige så meget som de, der bor i første række og dermed også i den udsatte række med stor herlighedsværdi, når det altså ikke lige stormer og blæser.

BEHOV FOR SAMMEN­H ÆNGENDE LOVGIVNING Selvom problemet er det samme for den enkelte, er rammer og muligheder forskellige afhængig af, hvor vandet kommer fra. Derfor ser KL et behov for et mere ensartet og gennemskueligt regelsæt, så der kan komme gang i klimatilpasningen. Kommunerne kan spille en mere aktiv rolle. De kan samle grundejerne om projekterne og oplyse om både tekniske løsninger og muligheder for finansiering. Derfor skal de eksisterende regler omskrives, så de hænger sammen og gør indsatsen uafhængig af, hvor vandet kommer fra.

HVEM SKAL NU BETALE? Nogle borgere har ikke betalingsviljen og ønsker ikke at bidrage til en klimatilpasning sammen med deres naboer, selvom det giver god mening i det større billede. Andre borgere har ikke betalingsevnen. Det betyder, at ganske få borgere i dag kan blokere for den rigtige løsning for de mange.

KL ønsker på KL’s Klimakonference 2019 at åbne for debatten om, hvordan der kan skabes både incitamenter for borgerne til at komme i gang, og værktøjer, så vi kan hjælpe de, der ikke har betalingsevnen med at komme i gang. Det kræver, at både kommuner og borgere kender og bruger de muligheder, der er i eksisterende lovgivning, men loven skal også tilpasses.

KL lægger altså ikke op til, at der skal ske en radikal omlægning af ansvaret for at betale for klimatilpasningen. De, der har værdierne, har en interesse i at sikre deres ejendom. Men kan finansieringen lettes og gøres billigere for projektet, og kan de, der får nytte af projektet trækkes til truget, så sker der noget. Vi har eksempler på både udfordringer og succes, hvor vi kan dele vores erfaringer.

Der er brug for alle gode kræfter, og derfor samler KL først til en klimatilpasningskonference den 5. september 2019, hvor udfordringer og løsninger diskuteres. Det følges op af en klimapolitisk konference den 29. oktober 2019, hvor minister og ordførere er inviteret med til diskussionen om, hvordan vi får klimatilpasningen op i gear.

Se mere på kl.dk under arrangementer.

Fortovsfliser med NOxOFF - uden merpris

Vi udleder stadig enorme mængder kvælstofoxider, bedre kendt som NOx, ud i den luft vi indånder. Den farlige forurening stammer bl.a fra bilernes udstødning. En enkel og nem måde at reducere denne forurening på er at anvende fortovsfliser med NOxOFF. SÅDAN VIRKER DET Fliserne får i produktionen tilsat et lag NOxOFF. Når solens stråler rammer den behandlede belægning, aktiveres det virksomme stof i NOxOFF overfladen. Behandlingen indfanger, indkapsler og nedbryder kvælstofoxiden i luften ved hjælp af sollys. De nedbrudte partikler skylles herefter væk fra belægningen med regnvandet. Se demofilm på ibf.dk.

fortovsfliser med NOxOFF vil ske gradvist i efteråret 2019.

IBF fortovsfliser med NOxOFF fås i formaterne: 62,5x80x7 / 62,5x47x7 / 62,5x62,5x7 cm Ændringen i lagersortiment fra traditionelle fortovsfliser til fortovsfliser med NOxOFF vil ske gradvist i efteråret 2019.

KLIMA, ENERGI, AFFALD OG RESSOURCER

JA TIL ENSA AFFALDSS – nej til stats

Vi vil udvikle flere fælles løsninger på tværs af kommunegrænser, så det bliver nemmere at sortere affald. Statens fokus på ensretning af sorteringen risikerer imidlertid at blive en rigid spændetrøje for både borgere og kommuner.

TEKST / METTE GODIKSEN

Specialkonsulent Dansk Affaldsforening ILLUSTRATION/ Pikisuperstar, Freepik.com

D

et skal være nemmere og enklere for danskerne at sortere affald. Det er essentielt for at nå Danmarks nye og ambitiøse genanvendelsesmål. I den tidligere regerings strategi for både cirkulær økonomi og plastik er ensretning af kommunernes affaldssortering et markant initiativ, som Miljø- og Fødevareministeriet og Miljøstyrelsen nu vil gøre til virkelighed.

AUGUST 2019

VI ER ALLEREDE I GANG Arbejdet tager i høj grad udgangspunkt i Dansk Affaldsforening og KL’s fælles affaldspiktogrammer og fælles sorteringskriterier. Det er positivt og godt, for udviklingen af piktogrammerne og sorteringskriterierne bygger på et solidt fagligt grundlag med inddragelse af alle 22

TEKNIK & MILJØ

led i affaldsværdikæden. De er godt i gang med at blive taget i brug i hele landet. Vi har som mål, at de skal være i brug i alle kommuner fra 2025. Sideløbende ønsker vi at opbygge en fælles kommunikationsplatform til affaldsformidling, kampagner, viden om affald samt samle sorteringskriterier, piktogrammer, fotos og andre ressourcer ét sted.

Fælles for disse ovenstående projekter er, at de på én gang er fælles såvel som fleksible løsninger. Det er nemlig helt afgørende at ramme balancen mellem landsdækkende rammer og lokal fleksibilitet – og den rette balance mellem ordninger, der tilgodeser borgernes behov og adfærd såvel som affaldsindustriens ønsker og muligheder.

FRYGTER RIGID ENSRETNING Lige nu frygter vi, at Miljøstyrelsens arbejde med ensretning af affaldssorteringen mangler fokus på ovennævnte balance – og i stedet ender med at være en rigid spændetrøje for borgere, kommuner og affaldsindustri. Det er trist, når kommunernes og affaldsselskabernes innovationskraft og metodefrihed kombineret med borgernes engagement nu i årevis har sikret konstant stigende mængder affald til genanvendelse.

NYE FÆLLES LØSNINGER Dansk Affaldsforening ser adskillige gode grunde til, at kommuner og affaldsselskab har vide rammer for at tilrettelægge sortering og indsamling af borgernes affald – vores affald. Vi bor forskelligt - både alene og med andre. Vi producerer alle sammen forskelligt affald, fordi vi

DEBAT

ARTET SORTERING sligt detaljerytteri forbruger forskelligt. Vores adfærd er forskellig, og vores økonomi er forskellig. Hvis den samme affaldsordning trækkes ned over hovedet på alle borgere i hele landet, vil den være dyr for nogle og billig for andre.

Vi kan dog pege på nogle fællestræk, som går igen hos borgerne på tværs af landsdele, økonomi og boligformer. Den viden vil vi i kommunerne og affaldsselskaberne fortsat bruge til at udvikle nye løsninger og anbefalinger: • Jo tættere skraldespanden er på borgerne, jo mere sortering får vi.

Lad os derfor tage diskussionen om afstanden til skraldespanden, fremfor hvordan den skal se ud.

• Danskerne vil gerne sortere affald, men det kniber nogle gange med at sætte handling bag ordene. Hvorfor? Det undersøger Dansk Affaldsforening nu i et treårigt ph.d.-projekt.

• Borgerne efterspørger viden om, hvad affaldet bliver til – om sorteringen nytter. Den viden skal

samles i den tidligere nævnte fælles kommunikationsplatform.

• Borgerne efterspørger i stigende grad affaldssortering på deres arbejdsplads.

Derfor skal indholdet i den fælles kommunikationsplatform også kunne bruges i industri og erhverv.

Vi bliver lige nu målt på én ting: Om vi kan udsortere 50 procent af de syv fokusfraktioner inden 2022. Det mål når vi, har Rambøll konkluderet for Miljøstyrelsen. Derfor vil vi advare mod at gøre ensretning til målet i sig selv. Hvorfor smide den lokale fleksibilitet på lossepladsen, når det nu virker og skaber gode resultater?

KTC ANNONCESALG

KONTAKT@VENDEMUS.DK, (+45) 2750 7080, (+45) 7222 7080, WWW.VENDEMUS.DK TEKNIK & MILJØ

AUGUST 2019

- BANNERE - KTC.DK - KTC NYHEDSBREVE - PRINTANNONCER - KTC SPONSORATER - KTC KONFERENCER - KTC UDSTILLINGER 23

KLIMA, ENERGI, AFFALD OG RESSOURCER

Mindre affald ender som småt brændbart TEKST / SPØRGE NIELS

Dansk affaldsforening FOTO/ colourbox

Danmark genanvender mere og mere husholdningsaffald. Nye tal viser, at i over halvdelen af kommunerne sorteres der så godt på genbrugspladserne, at mindre end 15 pct. af affaldet bliver til energi. Flere nye metoder er en del af forklaringen, viser case-samling udgivet af Dansk Affaldsforening.

M

AUGUST 2019

ængden af affald, der bliver sorteret til genanvendelse, er på seks år vokset med 11 procentpoint – fra 37 pct. i 2011 til 48 pct. i 2016. Det viser de mest opdaterede tal fra Miljøstyrelsen – og det aktuelle tal er med stor sandsynlighed endnu højere.

Borgerne sorterer i stor stil i de nye beholdere til bl.a. madaffald, plastik, pap og metal, men også på

24

TEKNIK & MILJØ

genbrugspladserne bliver der sorteret affald som aldrig før.

Det skyldes kommunernes og affaldsselskabernes målrettede indsats for, at mindre og mindre affald havner i containerne til stort og småt brændbart.

CASE-SAMLING VISER DE GODE EKSEMPLER En ny kortlægning og case-samling fra Dansk Af-

NY VIDEN

GENBRUGSPLADSER ER EN SLAGS HUB

NYE METODER GIVER FLOTTE RESULTATER Resultaterne er positive. Tal fra JHN Processor viser, at i 46 ud af 71 kommuner sorterer borgere og virksomheder så meget på genbrugspladserne, at mindre end 15 procent bliver til ny energi i form af el og fjernvarme.

- Genbrugspladserne er en central brik for kommuner og affaldsselskabers samarbejde med borgere og virksomheder.

Ikke kun fordi, der håndteres store mængder affald, men også fordi det er på genbrugspladserne, man har den tætte og konstruktive dialog om affald, sortering og cirkulær økonomi. Lige nu er der en spændende udvikling i gang, hvor kommuner og affaldsselskaber afprøver nye metoder og tilgange, siger Mikkel Brandrup, konstitueret direktør Dansk Affaldsforening.

Hent case-samlingen på www.danskaffaldsforening. dk/publikationer

Op mod en halv milliard kroner bliver i disse år investeret i nye, renoverede, bedre og mere sikre genbrugspladser landet over. Det vurderer Dansk Affaldsforening på baggrund af tilbagemeldinger fra kommuner og affaldsselskaber.

I så forskellige kommuner som København, Glostrup, Slagelse, Assens, Fredericia, Kolding, Skanderborg, Vejle, Aarhus og Favrskov – og flere andre steder – er der enten for nylig afsluttet eller i fremtiden planlagt renoveringer eller nyetableringer af genbrugspladser.

EN HUB FOR CIRKULÆR ØKONOMI Dansk Affaldsforening hilser udviklingen velkommen, da genbrugspladserne spiller en nøglerolle i den cirkulære økonomi.

- Vi ser genbrugspladserne som en slags ‘hub’ for cirkulær økonomi. Her møder borgerne nemlig affaldssystemet i form af pladsmedarbejderne ansigt til ansigt, hvilket giver basis for vigtig dialog og kommunikation om miljø og affald, siger Mikkel Brandrup. konstitueret direktør i Dansk Affaldsforening.

- Samtidig er genbrugspladserne jo en slags fordelingscentral for mange, mange typer affald, som enten sendes videre på vejen ind i nye produkter eller bruges på stedet, fordi flere og flere iværksættere og lokale upcycling-initi-

ativer får mulighed for at etablere værksteder på selve genbrugspladserne, fortsætter Mikkel Brandrup.

SIKKERHED, SORTERING OG KOMMUNIKATION Tre primære udviklingstendenser går igen på tværs af de mange genbrugspladsprojekter: 1. Forbedring af arbejdsmiljø og sikkerhed for både pladspersonale og brugere – særligt ved at adskille let og tung trafik samt ved at fordele trafikken på et større areal og over et større antal timer.

2. Mere og bedre affaldssortering – især til direkte genbrug og upcycling.

3. At gøre genbrugspladserne til attraktive steder at være, der i design, byggematerialer og udtryk understøtter fortællingen om cirkulær økonomi.

I alt udgør landets over 350 kommunale genbrugspladser en vidtforgrenet infrastruktur, der bidrager til den cirkulære økonomi. De mest velbesøgte har flere end 400.000 årlige besøgende og er dermed i samme liga som større turistattraktioner som Moesgaard i Aarhus, Christiansborg og Glyptoteket i København. I gennemsnit modtager en genbrugsplads 8.616 ton affald om året, men de største pladser modtager over 40.000 ton.

TEKNIK & MILJØ

AUGUST 2019

faldsforening – interesseorganisation for kommuner og affaldsselskaber – viser nogle af de mange metoder og tiltag, genbrugspladserne bruger, for at få borgerne til at sortere mere og bedre.

Nogle har bemandet containeren til småt brændbart, gjort indkastet mindre, så det er sværere at smide store genstande ud, placeret containeren længst væk på genbrugspladsen eller endda sat lås på. Andre kommuner har ”afskaffet” småt og stort brændbart og ændret navnet på fraktionen. Enkelte kommuner har sågar indført bonusordninger og resultatløn til genbrugsvejlederne.

Landet over investerer kommuner og affaldsselskaber i nye og forbedrede genbrugspladser, der både understøtter bedre sortering og et godt arbejdsmiljø. Positivt, mener Dansk Affaldsforening, der ser genbrugspladsen som et vigtigt omdrejningspunkt i den cirkulære økonomi.

25

KLIMA, ENERGI, AFFALD OG RESSOURCER

Stigende affaldsmængder giver fortsat behov for affaldsenergi EU risikerer at mangle kapacitet til 40 mio. ton restaffald i 2035.

Selvom vi genanvender mere og mere, står den samlede mængde af affald nemlig til at stige. Også i Danmark.

I to valgkampe har klima og miljø været højt på dagsordenen. Det er helt på sin plads. Videnskaben viser, at den nuværende udvikling er uholdbar. Vi har brug for fremadrettede løsninger på de udfordringer, vi står overfor.

Affaldshåndtering er helt centralt. Målet er at forebygge affald og fremme genanvendelse. Det går den kommunale affaldsbranche hårdnakket efter. Men vi behøver også affaldsenergien, hvis vi vil sikre et godt klima og miljø. Den er nemlig en del af løsningen til det affald, vi ikke kan genanvende. Og her er realiteterne voksende mængder affald – også restaffald.

TEKST / ALLAN KJERSGAARD

AUGUST 2019

Specialkonsulent, Dansk Affaldsforening

26

TEKNIK & MILJØ

MANGLER 40 MIO. TON Samlet set kigger vi i Europa ind i en fremtid med kolossale affaldsmængder. I en ny peer-reviewed analyse fra CEWEP, den europæiske brancheorganisation for affaldsenergianlæg, anslås mængden af affald fra husholdninger og industri i EU til at overstige 540 mio. ton i 2035.

Selvom EU-landene når de nye og ambitiøse mål for genanven-

delse af husholdningsaffald – og ovenikøbet genanvender en tilsvarende mængde affald fra erhverv og industri, som der ellers ikke er mål for – vil der ifølge analysen stadig være 142 mio. ton restaffald tilbage, som bedst nyttiggøres til energi- og transportformål.

Aktuelt er der affaldsenergikapacitet i EU på ca. 90 mio. ton.

Dertil kommer ca. 11 mio. ton affald, der behandles af industrielle

Circular Economy Package - Ambitious Targets for 2035

NY VIDEN

Europæiske affaldsvirksomheder efterspørger mere affaldsenergi

Mere affald til energiudnyttelsen i fremtiden

Affaldsenergi er en del af løsningen i den cirkulære økonomi. Det mener to europæiske brancheforeninger for private affaldsvirksomheder.

anlæg såsom cementfabrikker. I EU risikerer vi altså at mangle kapacitet til at behandle ca. 40 mio. ton restaffald i 2035.

WEMBLEY FYLDES MED AFFALD HVER UGE Alternativet vil være deponering, hvor affaldet graves ned i jorden. Allerede i dag er det både et enormt miljø-, klima- og ressourceproblem. Deponeringen i EU er så omfattende, at den hvert år når op på 58 mio. ton, når vi taler om husholdningsaffald og lignende affald fra erhverv – det som i EU-sprog kaldes kommunalt affald (municipal waste). Det svarer til, at man

derne for offentlig finansiering af affaldsenergianlæg.

Et lignende budskab lyder samtidig fra EuRIC, en fælleseuropæisk organisation for genanvendelsesvirksomheder. EuRIC advarer om, at genanvendelsesvirksomheder flere steder i Europa får sværere og sværere ved at få energiudnyttet det restaffald, der opstår fra deres arbejde med at oparbejde bl.a. erhvervs- og industriaffald.

-Nogle genanvendelsesvirksomheder er blevet tvunget til at standse deres genanvendelsesarbejde, midlertidigt eller permanent, skriver EuRIC i en pressemeddelelse.

Foreningen peger bl.a. på Kinas stop for import af plastikaffald som årsag til, at der er mangel på affaldsenergikapacitet i EU, og at flere og flere produkter bliver umulige at genanvende – fx kompositemballager og meget små-elektronik – og som i stedet bør energiudnyttes. hver uge fylder Wembley Stadion i London med affald. Det skal vi for alt i verden undgå, og affaldsenergien spiller en vigtig rolle. Ser vi på tværs af Europa, er tendensen nemlig, at de lande, som har udviklet en affaldsenergisektor, også er dem med de højeste genanvendelsesprocenter. De lande, der ikke har udviklet affaldsenergi, deponerer ofte i overvældende grad.

DANMARK FÅR OGSÅ MERE AFFALD I Danmark er vi endnu godt med, da vi både genanvender meget samt omdanner restaffaldet til energi fremfor at grave det ned i

Kilder: Miljøstyrelsen: Fremskrivning af generering og behandling af affald - FRIDA 2017, FRIDA 2015.

Selvom vi i 2035 genanvender langt mere affald i EU end i dag, vil der ifølge dette flow-diagram, udarbejdet af CEWEP, stadig være ca. 140 mio. ton affald, som ikke kan genanvendes og bedst nyttiggøres til energi – og her er mængderne af farligt affald fra industrien slet ikke talt med. Den nuværende affaldsenergikapacitet i EU er imidlertid kun på ca. 100 mio. ton. Illustration: CEWEP.

jorden. Kun en lille del af affaldet deponerer vi.

Men i Danmark ser vi også ind i en fremtid med stigende affaldsmængder, viser DTU’s seneste fremskrivning for Miljøstyrelsen – den såkaldte FRIDA-rapport. Affald fra husholdninger forventes at stige fra lige under 3,3 mio. ton (2015) til 4,1 mio. ton i 2035. Samlet vil mængden af al affald stige fra 10,9 mio. ton til 14,3 mio. ton i 2035. Endnu er affaldsproduktionen nemlig knyttet til den økonomiske vækst, så når vi oplever en stigning i BNP i Danmark, følger der også mere affald med.

Selvom vi også genanvender mere, står vi også tilbage med mere restaffald – alt i alt ca. 375.000 ton mere affald forventes energiudnyttet i 2035 i forhold til år 2020.

START FORFRA I STEDET FOR BAGFRA Vi skal selvfølgelig arbejde for langt mere affaldsforebyggelse, genbrug og genanvendelsen. Det er vi knivskarpe på i den kommunale affaldssektor. Men de nuværende fremskrivninger gør det svært at forestille sig, hvordan Danmark kan have gavn af en afvikling af affaldsenergien frem mod 2035. Selv med ambitiøse genanvendelsesmål i Danmark, udover dem som EU har sat, vil der i en lang fremtid være en betydelig restaffaldsmængde, der bedst kan nyttiggøres til energi- og transportformål.

Skal vi for alvor knække kurven, skal der dykkes anderledes dybt i den politiske værktøjskasse. Her nytter det ikke kun at rette skytset mod den sidste del af værdikæden, nemlig affaldshåndteringen. Så skal der produceres og forbruges markant anderledes.

TEKNIK & MILJØ

AUGUST 2019

Brancheforeningen for de private affaldshåndteringsvirksomheder i Europa, FEAD, opfordrer nu EU-Kommissionen til at se affaldsenergianlæg som en central del af den cirkulære økonomi.

-Når kvaliteten stiger i genanvendelsen i de kommende år, vil der som konsekvens blive genereret mere affald, som er uegnet til genanvendelse. Energiudnyttelse af dette restaffald er et miljømæssigt godt alternativ til deponering, og det vil give os muligheden for at slutte cirklen tæt i den cirkulære økonomi, skriver præsidenten for FEAD Jean-Marc Boursier i et brev til EU-Kommissionen, herunder miljøkommissær Karmenu Vella samt kommissionens næstformand Frans Timmermans.

Budskabet fra FEAD – som ellers tidligere har kritiseret affaldsenergi – kommer efter, at Ministerrådet og EU-Kommissionen har drøftet mulighederne for at fjerne eller beskære mulighe-

27

KLIMA, ENERGI, AFFALD OG RESSOURCER

GRØN SUCCES.DK Succeshistorier om lokal omstilling Hver dag forsøger borgere og kommuner at hjælpe den grønne omstilling på vej ved at søsætte forskellige lokale grønne omstillingsprojekter. Men hvordan gør de? Hvilke udfordringer møder de, og hvad er deres råd til andre, der gerne vil gøre det samme? Det har miljøorganisationen Det Økologiske Råd undersøgt og fundet en lang række succesfulde eksempler på fra hele landet.

De installerede varmepumper på Hylke Skole og mulitihus.

TEKST / TRINE SEIDELIN HAGEN

AUGUST 2019

Kommunikationsrådgiver Det Økologiske Råd

28

TEKNIK & MILJØ

D

er gennemføres til stadighed større og mindre meget forskellige lokale grønne omstillingsprojekter over hele Danmark. Disse projekter involverer udover kommunerne typisk lokale aktører som borgergrupper, boligforeninger, ejendomsejere, lokale håndværksvirksomheder m.fl. Indtil nu er erfaringerne fra gennemførelsen af de succesfulde grønne omstillingsprojekter ikke blevet samlet,

videregivet og formidlet bredt, så andre kan lære af dem. Det laver Det Økologiske Råd nu om på med hjemmesiden www.grønsucces.dk, hvor man bl.a. kan se små inspirationsfilm om udvalgte grønne projekter, få gode råd og anbefalinger samt læse erfaringshæfter bl.a. med fokus på, hvordan man som kommune kan understøtte og samarbejde med lokale aktører om at få succes med gennemførelse af lokale grønne omstillingsprojekter.

KOMMUNERNES ROLLE Kommunens rolle i lokale grønne omstillingsprojekter er forskellig fra de andre lokale aktørers rolle, idet kommunens måde at agere på i samarbejdet med - og i hjælpen til -

disse projekter kan være afgørende for, om projekterne ender med succes eller må opgives.

- Hvis kommunen forstår de lokale aktørers måde at samarbejde på for at gennemføre et projekt, bliver det meget lettere for kommunens politikere og medarbejdere at bidrage konstruktivt og positivt til den lokale proces. Kommunens deltagelse i lokale grønne omstillingsprojekter bliver nemlig svær, hvis kommunen agerer som om, deltagelsen er en kommunal myndighedsopgave, som hele tiden skal kontrolleres politisk og gennemføres på de ”sædvanlige” kommunale præmisser, siger seniorrådgiver Christian Jarby, som var projektleder på projektet.

I de udvalgte succesfulde omstillingsprojekter har kommunerne bogstavelig talt vendt deres rolle om. Her er det de lokalt engagerede borgere, som i høj grad har sat tempoet og rammerne for processen. Og det er kommunen, der har støttet i borgernes tempo og med forståelse for en lokal borgerdrevet proces.

Kommunen som medspiller er meget ofte en afgørende parameter. Hvis kommunen evner at indgå i et egentligt ligeværdigt samarbejde med de øvrige lokale kræfter, kan kommunen bruge sin adgang til viden og økonomi til at styrke og bakke op om de øvrige lokale aktører.

NÅR LANDSBYEN DRIVER VÆRKET Små 12 kilometer syd for Skanderborg på den anden side af søen

NY VIDEN tre bygninger under et. Den løsning betød, at vi ikke havde nogen anlægsomkostninger, for det stod firmaet for, siger Viggo Rasmussen, der er fhv. udviklingskonsulent i Skanderborg Kommune.

Løsningen har vist sig at fungere godt. Og lidt efter lidt begyndte andre i landsbyen at interessere sig for varmepumper. I alt har 14 familier og købmanden kopieret Multihusets løsning med varmepumper på abonnement, mens andre har valgt at købe varmepumperne selv.

- Der blev pludselig sat fokus på, at varmepumper er et godt alternativ. Folk opdagede, at disse varmepumper virker, at de ikke støjer og er en stabil energikilde. Og så fik beboerne blod på tanden, og det har så bredt sig som ringe i vandet, siger Viggo Rasmussen, der i dag er selvstændig konsulent.

ligger den lille landsby Hylke, som er en af de byer, der har succes med et lokalt grønt omstillingsprojekt. Med omkring 400 indbyggere og 170 huse inden for byskiltet lægger man ikke umiddelbart mærke til byen. Men den skiller sig rent faktisk ud på et bestemt område: I 2016 fik den en international pris: Den blev kåret som årets europæiske varmepumpeby.

Tilbage i 2010 så det sort ud for Hylkes eneste skole.

Som led i Skanderborg Kommunes spareplaner skulle den lukkes, da den var dyr at vedligeholde og lå i en gammel bygning, der var i dårlig stand. Men Landsbyrådet og bekymrede borgere ville ikke bare acceptere en lukning. For hvis først skolen lukkede, hvad ville der så ske med den lokale købmand ved siden af? Og hvad ville det gøre ved bylivet at stå uden skole og uden købmand?

En af de lokale beboere, der tog affære, var Henrik Müller, der til dagligt arbejder som klimachef i Aarhus Kommune. Han var med til at starte en støtteforening for skolen.

- Med vores støtteforening fik vi samlet alle gode kræfter i landsbyen og engageret hele lokalsamfundet, siger han og fortæller, hvordan det med et større lobbyarbejde lykkedes at få trukket skolen ud af kommunens spareplan. Samtidig bevilligede kommunen 4,6 millioner kroner til renovering af skolen, men det var desværre ikke nok til at dække alle udgifter.

- Vi vidste, at der ikke var penge nok, så vi måtte tænke ud af boksen. Derfor lavede vi et partnerskab med Skanderborg Kommune, hvor vi lagde de midler, der var blevet sat af til renovering af skolen, sammen med alle de ressourcer, vi kunne trække på i lokalsamfundet. Vi skrabede alle de penge sammen, vi kunne finde i foreninger, og også timer. Vi mobiliserede faktisk 10.000 frivillige timer, siger Henrik Müller.

Sammen med kommunen lavede støttegruppen en ny plan, der inkluderede en helt ny skolebygning, som skulle bindes sammen med den gamle skole og en ek-

sisterende børnehave. Kommunen lavede dernæst en aftale om den gamle bygning med Foreningen Hylke Multihus, som i dag står for alt, hvad der foregår indendørs.

Kommunen er stadig ansvarlig for udvendig vedligeholdelse.

Det nye knudepunkt i byen, centreret omkring Multihuset, indeholder alt fra børnehave, skole, SFO, fritidsklub, bibliotek, foreningslokaler og motionsrum. Og så bliver det hele opvarmet med varmepumper. Men hvordan kom det til at ske?

FRA OLIEFYR TIL VARMEPUMPE Hylke er en af de mange såkaldte olielandsbyer i Danmark, som ikke har fjernvarmenet, og hvor mange hjem og bygninger bliver opvarmet med oliefyr. Det gjaldt også den gamle skole i Hylke. Efter at tegningerne til den nye skole og budgettet til byggeriet var på plads, gik det op for borgerne og Skanderborg Kommune, at der ikke var midler nok til opvarmning. Derfor var de igen nødt til at tænke i nye baner. Og så dukkede idéen med at leje varmepumper op. For her skal man ikke betale for at få installeret hele varmepumpesystemet.

- Vi valgte en fælles opvarmningsmodel i samarbejde med firmaet Best Green. Det er varmepumper på abonnement, der dækker alle

ÅRETS EUROPÆISKE VARMEPUMPEBY 2016 I 2016 fik byen et stort skulderklap.

Den europæiske varmepumpeforening (European Heat Pump Association) kårede Hylke som årets europæiske varmepumpeby. I det år betød hele projektet en reduktion i landsbyens olieforbrug på 30 procent, en besparelse på 140.000 kroner i varmeregning, og så sparede det klimaet for 100 ton CO2 sammenlignet med året før.

- I 2016 blev vi kåret til årets europæiske varmepumpeby nr. 1 lige foran Paris, og det er vi selvfølgelig rigtigt, rigtigt stolte af, afslutter Henrik Müller.

FAKTA: Hvis du gerne vil vide mere om Hylke eller nogle af de andre grønne omstillingsprojekter, så gå ind på www.grønsucces.dk Projektet bliver gennemført i samarbejde med Samsø Energiakademi og Videnscenter for Energibesparelser i bygninger / Teknologisk Institut Taastrup

AUGUST 2019

- Vi valgte en fælles opvarmningsmodel i samarbejde med firmaet Best Green. Det er varmepumper på abonnement, der dækker alle tre bygninger under et, siger Viggo Rasmussen, der er fhv. udviklingskonsulent i Skanderborg Kommune.

Projektet er finansieret af Energifonden.

TEKNIK & MILJØ

29

KLIMA, ENERGI, AFFALD OG RESSOURCER

20 år som energi-ø giver Samsø overskud

TEKST / TRINE DAIMI KALLIOMÄKI

AUGUST 2019

Freelancejournalist

30

TEKNIK & MILJØ

S

Når Samsø Kommune ser tilbage på godt 20 år som vedvarende energi-ø, er der en positiv læring at give videre til andre kommuner.

om kommune kan man roligt tage aktivt del i omstillingen til vedvarende energi. For Samsø har det betydet, at vi har overskud på budgetterne og fik råd til for eksempel at investere i EnergiAkademiet, men også at klare de forpligtelser, vi har som kommune, siger teknisk direktør Søren Stengaard.

Initiativet startede med en konkurrence udskrevet af Svend Auken i 1997 om at blive Danmarks Vedvarende Energi-Ø på ti år. Samsø vandt med en energiplan udarbejdet af bl.a. Aage Johnsen og hans kolleger i PlanEnergi i Aarhus. En vigtig drivkraft i processen har hele tiden været Søren Hermansen, der er født og opvokset på øen. Han startede sin karriere som landmand og er i dag direktør i EnergiAkademiet, dets ansigt udadtil og en yndet foredragsholder verden over.

- Olie koster det samme på Samsø, som alle andre steder, men vores lønninger er meget lavere, siger Søren Hermansen. Derfor er det vigtigt, når vi investerer i noget, er det noget, vi kan stole på, og at der er et rationale i det. Vi fandt ud af, at energibesparelser er noget af det, der giver størst payback. Det giver næsten 20 pct. i forrentning. Hvis vi kan pege på den krone, man kan spare, så er folk villige til at investere fire eller fem kroner. Det er den pragmatiske rationalitet, der er nødvendig for at få så mange med som muligt. Det er kun en lille håndfuld, der kommer med af idealisme, siger Søren Hermansen.

Desuden gav man befolkningen mulighed for at købe andele i vindmøllerne.

- Det hjalp voldsomt meget på tilslutningen og tog brodden af den værste kritik, siger Søren Hermansen.

KOMMUNEN KOM MED SENERE I første omgang var kommunen ikke drivkraften bag Samsø som vedvarende energi-ø. Man lavede de kommunalplaner, der skulle til, for at projektet kunne gennemføres. Først, da der skulle investeres i de store offshore møller, gik kommunen ind og tog et lån i Kommunekredit og købte fem af møllerne. Resten af møllerne blev solgt som andelsmøller til borgerne eller lokale landmænd, der købte en mølle selv. Det har været en god forretning for alle parter. Og et vigtigt led i, at befolkningen har accepteret projektet.

I 2008-2009 gik kommunalbestyrelsen for alvor ind og besluttede at bakke op om Samsø som fossilfri ø og fik det skrevet ind i kommunalplanen. Det betyder blandt andet, at kommunen har fået solceller på de fleste bygninger. Næsten alle biler er skiftet ud med elbiler. Dog er der tre dieselbiler tilbage til de lange ture til København og Aalborg, men de bliver også skiftet ud, når teknologi og økonomi tillader det. Gadebelysningen er skiftet til led-belysning.

ANDRE KAN GØRE DET SAMME Det har ikke kostet kommunen flere penge at være

NY VIDEN

med i energiprojektet. Tværtimod har solcelleanlæg på tagene betydet, at man er gået fra udgifter til nedslidte bygninger, til at man har fået et økonomisk råderum. Samsø har sammen med Dragør Kommune den højeste dækning af elbiler i landet, og det er muligt for andre kommuner at gøre det samme.

- Jeg vil absolut vove den påstand, at andre kommuner kan gøre det samme med et kendt kørselsbehov. Vores hjemmehjælpere kører typisk 45-60 km på en vagt.

Det passer fint til en elbil, og når næste generation kommer, vil en elbil kunne køre 200 km på en opladning. Vores erfaringer viser, at omkostningerne til elbiler er lavere end til benzin- og dieseldrevne biler, siger Søren Stensgaard.

Der er en udfordring ved arbejdskøretøjer som traktorer og arbejdsmaskiner hos Vej og Park, som endnu ikke findes i el-udgaven. Når renovationskørsel og busdrift kommer i udbud, søger kommunen at finde en aftale, hvor der køres på el.

ser andre steder i Udkantsdanmark. Samsø har jo også en dejlig natur, som trækker. Men energiprojektet er klart en vigtig del af historiefortællingen om Samsø.

Løsningerne med varmepumper i stedet for oliefyr og solceller på taget er hjulpet godt på vej af lokale håndværkere, der dels kan levere løsningerne, og dels anbefaler de bæredygtige løsninger.

- Vi er 100 pct. selvforsynende med vedvarende energi på el-fronten, og vi nærmer os så småt fuld dækning på varmfronten, siger Søren Stensgaard.

AFFALDSSEKTOREN SKAL MED Næste skridt er affaldssektoren, hvor Samsø i øjeblikket er bagud.

Man er på vej til at teste en løsning med sortering af affald i fire fraktioner: Emballage (plast, metal og glas), bio, pap og papir og restaf-

fald. Samsø kan ikke sortere i flere fraktioner, da den ikke har afsætningskanaler til det. Mængden er simpelthen for lille.

Et andet initiativ for Samsø er at lave biogas af husholdningsaffaldet. Kommunen har købt en ny færge, Prinsesse Isabella, der sejler på el og har et elektricitetsværk drevet af LNG (Liquified Natural Gas) – det er fortsat fossilt, men er faktor 12 renere end diesel og udleder 20 pct. mindre CO2. Fordelen ved anlægget er, at det i fremtiden vil kunne køre på biogas.

- Så vi kan køre på vores egne prutter, siger Søren Hermansen.

Når det sker, bliver hele CO2 udledningen fra transportsektoren på øen reduceret med 30 pct.

Samsø er ikke den eneste kommune i Danmark, der har gennemført initiativer med vedvarende energi, men Samsø er blevet berømt for det og får international opmærksomhed. Resultaterne er ikke bygget på offentlige tilskud. Man har udnyttet de tilskudsordninger i sektoren, som er tilgængelige for alle.

AT FINDE BALANCE I FORSYNINGEN Samsø har to forsyningskabler til Jylland, hvor man eksporterer strøm det meste af året. Noget af tiden går strømmen også den anden vej. Målet er at få balance i kapaciteten og på sigt at kunne lagre strømmen. Ved Ballen Lystbådehavn arbejder man med et projekt kaldet Smile. Det er et internationalt projekt finansieret af EU-Kommissionen, som på Samsø handler om at lagre solenergi i batterier og arbejde med at fordele strømforbruget hos sejlerne hen over døgnet. De kan få en billigere pakke ved at bruge strøm, efterhånden som den bliver produceret lokalt.

Projektet skal give erfaringer til i større skala at flytte forbrug, så man får en jævn udnyttelse.

AUGUST 2019

GIVER GOD ØKONOMI Selvom Samsø har en tilbagegang i befolkningstallet, går det fint med kommunens økonomi.

- Jeg tror ikke, vi alene kan sige, at det er energiprojektet, der er ansvarlig for den gode økonomi, siger teknisk direktør, Søren Stensgaard og fortsætter: - Vi har også ophævet bopælspligten, hvilket betyder, at vi ikke længere har tomme huse, som man TEKNIK & MILJØ

31

KLIMA, ENERGI, AFFALD OG RESSOURCER

Farvel til brændbart - goddag til mere genanvendelse TEKST / RIE DØLLNER

ARGO

I

Et farvel til fraktionerne ‘småt og stort brændbart’ på genbrugsstationerne i Kalundborg, Køge, Lejre, Roskilde og Stevns kommuner har øget genanvendelsen af affald med 11.000 ton om året. Den økonomiske besparelse for de fem kommuner er 1,5 millioner kroner.

de fem kommuner, hvor ARGO driver genbrugspladser (Kalundborg, Køge, Lejre, Roskilde og Stevns) blev i 2018 søsat et stort initiativ: ’Farvel til stort og småt brændbart’. Gennem året

nedlagde man trinvis fraktionerne småt og stort brændbart på samtlige genbrugspladser med det mål at øge genanvendelsen.

Beregninger viser, at tiltaget har overgået forventningerne.

Så meget har vi sammen øget genanvendelsen

Genanvendelsen er øget med 11.000 ton på årsbasis – det er 4.000 ton mere end forventet.

Det er et bidrag på cirka 90 kilo pr. husstand, hvilket er 30 kilo mere end forventet. Disse resultater gavner ikke bare på den miljømæssige bundlinje, det er også en tydelig indikation om, at borgerne er med på sorteringsbølgen og ønsker at værne om miljøet.

LOKALE INITIATIVER BIDRAGER TIL LØSNINGER Verden står overfor store ressourcemæssige udfordringer. Allerede nu er naturen over halvandet år om at opbygge, hvad verden forbruger af ressourcer på ét år.

Uden forandringer vil det kræve, hvad der svarer til 4,2 jordkloders ressourcer, for at befolkningsrige

ARGO:

AUGUST 2019

ARGO er et fælleskommunalt affaldsselskab, der behandler affald for borgere og virksomheder i ni sjællandske kommuner. Selskabets primære opgave er at sikre, at affald omdannes til ressourcer. ARGO prioriterer genbrug før genanvendelse før energiudnyttelse før deponering. Mest muligt affald skal genbruges og genanvendes, og energiudnyttelsen skal ske miljømæssigt forsvarligt og med størst muligt udbytte i form af el og fjernvarme.

32

TEKNIK & MILJØ

NY VIDEN

lande som Kina, Indien og Indonesien kan opnå en levestandard svarende til den danske.

- Initiativet ’Farvel til brændbart’ er et af mange lokale tiltag, der bidrager til løsninger på de globale miljøudfordringer. Udbyttet af initiativet luner naturligt lige nu, men vi er nødsaget til at tænke videre i, hvordan vi kan omdanne endnu mere affald til ressourcer. Vi skal arbejde på løsninger, der giver miljø- og klimamæssigt udbytte, økonomisk mening og er skalerbare i forhold til at omfatte flere materialer på sigt, fortæller Niels Hörup, formand for ARGO. Finn Kjær, der er genbrugschef i ARGO, tilføjer: - Det er gået over al forventning, og det er vi naturligvis rigtig glade for. Takken skal for det første gå til brugerne af genbrugspladserne, som er imponerende positive og

meget motiverede til at følge vore sorteringsanvisninger. Desuden er vi meget stolte af personalet på genbrugspladserne, hvis indsats er helt afgørende i forbindelse med sådan et nyt tiltag.

ØKONOMISK GEVINST Initiativet ”Farvel til stort og småt brændbart” synes at have fået brugere af genbrugspladserne til at ændre

tilgangen til affaldssorteringen. Før spurgte brugerne sig selv, om affaldet kunne brænde? Nu spørger de i stedet, om affaldet kan genanvendes eller endnu bedre genbruges?

Udover at initiativet ’Farvel til brændbart’ varmer på den miljømæssige bundlinje, så giver det også et økonomisk overskud. Den økonomiske besparelse er cirka 1,5 million kroner pr år.

Initiativet ’Farvel til stort og småt brændbart’ har gjort det muligt at nedlægge fraktionerne småt og stort brændbart.

GENANVENDELSEN I FOKUS-FRAKTIONER ER ØGET MED: Træ: Ca. 7.000 ton svarende til 1.400 containere -> Genanvendelse er øget med ca. 50 pct.

Plast: Ca. 2.000 ton svarende til 1.300 containere -> Genanvendelse er øget med godt 50 pct.

Pap: Ca. 1.200 ton svarende til 300 containere -> Genanvendelse er øget med ca. 150 pct.

Bøger/Papir: Ca. 700 ton svarende til 120 containere -> Genanvendelse er øget med ca. 100 pct.

Tekstiler: Ca. 200 ton svarende til 200 containere -> Genanvendelse er øget med ca. 100 pct.

Mineraluld: Ca. 100 ton svarende til 50 containere -> Genanvendelse er øget med godt 50 pct.

MEDLEM AF UDVALGET?

LÆS TEKNIK & MILJØ!

TEKNIK & MILJØ

33

ABONNEMENT PÅ TEKNIK & MILJØ KOSTER KR. 899,- FOR 11 UDGIVELSER - KØB POLITIKERPAKKE A’ 10 MAGASINER OG SPAR NÆSTEN KR. 3.000,- PR. ÅR

FOTO : WERK

RING PÅ 7228 2804

AUGUST 2019

DET BEDSTE FAGTIDSSKRIFT FOR HELE DET TEKNISKE OMRÅDE

KLIMA, ENERGI, AFFALD OG RESSOURCER STOFOMRÅDE

TEKST / JACOB BJERREGAARD

Formand for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg OG MADS JAKOBSEN

Formand for Dansk Affaldsforening

AUGUST 2019

ILLUSTRATION/ Freepik.com

34

TEKNIK & MILJØ

NY VIDEN

Kommunerne skal være fælles om AFFALDSSORTERING Enklere og bedre affaldssortering, frit valg til virksomhederne og flere offentlig-private samarbejder om ny, grøn affaldsteknologi. Sådan lyder tre centrale forslag i nyt fælles udspil fra KL og Dansk Affaldsforening, der skal styrke den cirkulære omstilling af affaldssektoren i Danmark.

Danmark har allerede en yderst effektiv og velfungerende affaldssektor, hvor kommunerne har taget ansvar og skabt resultater i samarbejde med borgere og virksomheder. Det er en stor styrke, vi skal holde fast i. Vejen frem er at bygge ovenpå. Vores fælles udspil er et konstruktivt bud på, hvordan vi sikrer, at sektoren både kan holde styr på affaldet og miljøet og samtidig sikre udvikling og nye, lokale arbejdspladser.

Helt konkret foreslår vi, at det fælles nationale piktogramsystem og sorteringskriterier for husholdningslignende affald skal ud i hele landet fra 2025 – også i det offentlige rum og på arbejdspladser, stadions, storcentre mv. Piktogrammerne skal også på emballagerne, så borgerne kan se på varen, hvordan den skal sorteres, når den bliver til affald.

FRIT VALG TIL VIRKSOMHEDER Derudover skal vi have fjernet den uhensigtsmæssige mur mellem husholdning- og erhvervsaffald. Kommunerne har vidtforgrenede indsamlingsordninger, der allerede er etableret. Virksomhederne skal frit kunne vælge denne løsning til samme pris som borgerne.

Det vil gøre det nemt og billigt for virksomhederne at sortere.

Sidst, men ikke mindst, foreslår vi at styrke mulighederne for offentlig-privat-samarbejde og selskaber om at udvikle metoder og teknologi til genanvendelse.

Der skal etableres fælles offentligt-private selskaber, der giver større volumen og højere genanvendelse til en bedre pris samt teknologiudvikling og nye arbejdspladser.

Vi skal bygge på det solide fundament, vi har i den danske affaldssektor som afsæt for øget genanvendelsen i alle kroge af det danske samfund. Kommuner, borgere og virksomheder er parate. Vi håber også Christiansborg er det.

Det er vores affald, men det er også Danmarks ressource.

AUGUST 2019

E

n søgning på Google udleder 7 gram CO2. Det blad, du læser, uanset om det er den trykte eller webbaserede version, belaster klima og miljø. Vi kan ikke foretage os noget, uden at vi samtidig skaber affald. Vores tøj, mad, fritidsaktiviteter og transport – det hele sætter aftryk.

Mindre affald samt mere og bedre genanvendelse er derfor sigtepunktet. Også i de mange nye ordninger, som kommunerne de seneste år har rullet ud for at sikre bedre genanvendelse af borgernes affald og mindre at forbrænde.

Og resultaterne taler for sig selv: Fra næste år kan knap 5 millioner danskere sortere plast derhjemme. Fra 2023 er alle i gang med at sortere madaffald. Og på bare seks år er genanvendelsen af borgernes affald steget med 11 procentpoint.

Det betyder - ifølge en evaluering, som Rambøll har lavet for Miljøstyrelsen - at kommunerne når de nationale mål, som blev sat med Ressourcestrategien i 2014. Derudover bliver de kommunale genbrugspladser benyttet som aldrig før, og flere har besøgstal højere end mange turistattraktioner – en unik borgerkontakt.

Den store kommunale indsats på affaldsområdet har altså båret frugt.

FÆLLES UDSPIL TIL BEDRE RAMMER I 2020 skal Danmark have en ny national affaldsplan, der lægger sporet for en årrække frem. Affaldsplanen skal sikre, at Danmark i 2035 opfylder nye EU-mål og genanvender 65 procent af det såkaldte kommunale affald – borgernes affald og det erhvervsaffald, der ligner. ”Vores affald, Danmarks ressourcer” er KL og Dansk Affaldsforenings forslag til den nye nationale affaldsplan.

Med vores fælles udspil ønsker vi at skabe bedre rammer for, at borgere og virksomheder lettere kan sortere og komme af med deres affald. Og det skal være ensartet overalt i landet. Borgerne skal opleve sammenhæng – på tværs af kommuner.

TEKNIK & MILJØ

35

KLIMA, ENERGI, AFFALD OG RESSOURCER

TEKST / BERIT GODSKESEN OG KARSTEN ARNBJERGNIELSEN DTU Miljø SAMT ULRIK HINDSBERGER

Teknologisk Institut – alle medlemmer af Vand i Byer FOTO/ Colourbox

AUGUST 2019

Lad os lære af udlandet og stormflodssikre nu Det er nu, Danmark skal i gang med storskala-planlægning af sikring mod stigende havvand. Et godt sted at starte kunne være at melde Danmark ind i et internationalt netværk, der udveksler erfaringer og giver gode råd. Det har England og Holland haft gavn af.

36

TEKNIK & MILJØ

DEBAT

I

den offentlige debat om kød og flyrejser, må vi ikke glemme, at den største klimatrussel mod Danmark er stigninger i havvandsstanden, og at de kommer på baggrund af de udledninger, som allerede er sket. Vi er et af de mest sårbare områder i Europa, når havene stiger. Det har vi da også fået en forsmag på mange steder i landet i de senere års storme.

Historisk set bygges stormflodsbarrierer først, når stormen har raset, og skaden er sket. Det er for sent, hvis vi kigger på de erfaringer, som særligt Holland og England har gjort. De to lande har gennemført nogle af Europas største stormflodssikringer omkring Rotterdam og London. Ingeniørerne bag løsningerne kunne ved en nylig konference i Danmark fortælle, at alene det at planlægge og modne stormflodssikringer kan tage op til 30 år. Vi er altså nødt til at være på forkant og kan ikke vente, til stormen har raset.

STORT ARBEJDE VENTER Stormflodssikring er ikke en standardløsning, men skal tilpasses det enkelte sted og dets særlige kendetegn og behov. Derudover skal den udformes, så den kan justeres, hvis risikoen for forhøjet vandstand øges. Det er et stort arbejde og kræver både ressourcer, forhandling og enighed. I modsætning til Holland og England har Danmark

STRATEGI

VAND I BYER Berit Godskesen (DTU Miljø) og Ulrik Hindsberger (Teknologisk Institut) er medlemmer af Vand i Byer, der hører under innovationsnetværket for miljøteknologi med deltagelse af videninstitutioner, offentlige myndigheder, forsyningsselskaber og private virksomheder fra hele landet.

valgt at decentralisere opgaven og gøre kommunerne ansvarlige for at planlægge og styre stormflodssikring, selvom planlægningen er mest hensigtsmæssig på stor skala.

Et godt sted at starte kunne være at melde Danmark ind i et internationalt netværk, der udveksler erfaringer og giver gode råd til planlægning, opbygning og drift af stormflodssikring. Det har både Holland og England stor glæde af. Vi kan med fordel også oprette et tilsvarende nationalt netværk, hvor stormflodsaktører, herunder kommunerne, kan bistå hinanden med ekspertise. Netværket kunne med fordel bygge på de aktiviteter, som Realdania allerede har iværksat.

Vi står i samme situation, som London gjorde for årtier siden, da havvandet begyndte at stige i Themsen. De kunne vælge at lade stå til, flytte London, bygge højere kajkanter eller bygge stormflodsbarrierer.

De valgte det sidste, og det er nu, at vi i Danmark skal i gang med storskala-planlægning for at vide, om vi skal gå samme vej, eller om der findes andre mere værdifulde løsninger.

PARTNERSKABER

BYGGERI

KTC ÅRSMØDE 24. & 25. OKTOBER 2019 I ODEON, ODENSE

KOMMUNEN & KLIMAET

FORSYNING

– SÅDAN NÅR VI KLIMAMÅLENE!

AUGUST 2019

INDKØB

EJENDOMME

fra konference om kystsikringsbarrierer afholdt af LÆS MERE PÅ KTC.DK Foto - TILMELDING Kystdirektoratet i Holstebro.FRA ULTIMO AUGUST

KLIMAMÅL

SAMARBEJDE

ENERGI

TEKNIK & MILJØ

POLITIK

37

MOBILITET

KLIMA, ENERGI, AFFALD OG RESSOURCER

Regionale barrierer mod stormflod er under lup TEKST / LOTTE MELDGAARD PEDERSEN

Senior projektleder/ specialist inden for klima, kyster og havne, Sweco

Fjordkommuner overvejer at introducere regionale stormflodsløsninger, der skal skærme de mest udsatte by- og landområder mod vandmasserne.

Sweco er gået med i EU-projekt, der vil give detaljeret viden om effekterne.

Fokus er på Isefjorden og Roskilde Fjord.

M

ange danske fjorde oplever i disse år store udfordringer ved stormfloder. Det forventes, at fremtidens klimaforandringer medfører hyppigere og højere stormfloder i tillæg til den generelle stigning i middelvandstanden.

Derfor er der i mange fjordkommuner overvejelser om at introducere regionale stormflodsløsninger, der skal skærme de mest udsatte by- og landområder mod vandmasserne. Enten som barrierer, sluser, dæmninger mv.

AUGUST 2019

EU-PROJEKTET IMMERSE For at undersøge effekterne af at introducere sådanne regionale løsninger er Sweco gået med i EU-projektet IMMERSE (https://northsearegion.eu/immerse/). Projektet vil give detaljeret viden om effekterne af at introducere regionale løsninger. Derudover vil projektet vise, hvordan de forventede ændringer i fremtidens klimarelaterede påvirkninger vil have indflydelse på sådanne løsninger.

EU-projektet har 11 partnere fordelt langs Nordsøen, og det er dermed muligt at udveksle erfaringer med eksperter fra mange lande, der står over for tilsvarende udfordringer. De øvrige partnere består af uddannelsesinstitutioner fra Tyskland, England og Sverige, havnemyndigheder i Belgien og Holland, Rijkswaterstadt (det hollandske svar på Kystdirektoratet) samt Holbæk Kommune.

NUMERISK MODELLERING I forbindelse med projektet opstiller Sweco bl.a. regionale og lokale 38

TEKNIK & MILJØ

numeriske beregningsmodeller (MIKE21), der påtvinges 40 års tidsserier af meteorologiske data.

I første omgang benyttes den kalibrerede regionale model, der dækker området fra England i vest til den Botniske Bugt i øst.

Med 40 års tidsserier undersøges effekten af at introducere forskellige stormflodsløsninger på udvalgte steder i fjordsystemet. Vi studerer bl.a. forsinkelseseffekter, slusesystemer og de væsentligste parametre i forhold til økonomisk effektivt design. Derudover ses der på væsentlige øvrige faktorer i forbindelse med design af de struk-

turelle løsninger, som fx geoteknik og hydrodynamik.

De forventede klimaforandringer påtvinges tidsserien, så de klimarelaterede effekter på lang sigt kan studeres. Effekten af den globale havspejlsstigning, en øget middelvind, højere grad af østenvind eller nyere forudsigelser inkluderes i modellerne. Dermed vil det være muligt at studere usikkerhed og variation for nogle af de væsentligste parametre, der afgør, hvilken løsning der vil være optimal til at sikre et område ikke kun i nutiden, men også i fremtidens forventede klima.

Modelområdet for Roskilde og Isefjorden, hvor der introduceres regionale stormflodsbarrierer. Baseret på den numeriske model studeres generelle effekter af barriererne på hydrodynamik og miljø.

NY VIDEN

Swecos regionale model dækker hele Nordsøen op gennem de indre danske farvande til den Botniske Bugt.

Figuren viser vanddybder.

ISEFJORDEN OG ROSKILDE FJORD Der opnås ligeledes værdifuld viden om effekten på stormflod af de usikkerheder, der ligger i de forventede klimarelaterede meteorologiske forandringer.

Vandmiljøet påvirkes af regionale løsninger samt af klimaforandringer, og disse effekter søges ligeledes studeret gennem studier med de numeriske modeller.

Selve projektet analyserer specifikt området ved

Isefjorden og Roskilde Fjord, som har været et af de mest udsatte områder gennem de seneste år. Som partner i et EU-projekt handler det i høj grad om at studere generelle løsninger og effekter, der kan overføres til andre lokaliteter. Projektet skal derfor munde ud i generelle anbefalinger, der kan anvendes andre steder i Danmark og potentielt i resten af verden.

INTERESSENTER I forbindelse med projektet involveres interessenter i området omkring de to fjorde. Ved at øge informationsniveauet i området skal projektet resultere i en bedre grundlæggende forståelse af problematikkerne for alle interessenter. Fx en forståelse for, hvordan usikkerhed i forventningerne til fremtidens klima har indflydelse på løsningerne. Samt en grundlæggende forståelse for, at lokale løsninger sjældent er den mest optimale løsning.

FAKTABOKS EU-projekt IMMERSE (IMplementing MEasuRes for Sustainable Estuaries) Projektet løber fra oktober 2018 - september 2021.

AUGUST 2019

11 partnere fra Sverige, Danmark, Tyskland, Holland, Belgien og England.

Sweco er partner med studie af effekter af regionale stormflodsbarrierer gennem numerisk modellering.

Baseret på IPCC 2014 viser de ovenstående to figurer de fire scenarier (RCP) og forventningerne til overfladetemperatur samt global havspejlsstigning.

Klimaforandringer studeres gennem påtvungne ændringer af lang tidsserie.

TEKNIK & MILJØ

39

KLIMA, ENERGI, AFFALD OG RESSOURCER

VALGET ER OVRE

– plakaten lever videre TEKST / KLAUS KOHBERG

Kommunikationsansvarlig Affaldskontoret, Randers Kommune

En tilføjelse om, hvordan partisoldater skiller sig af med brugte valgplakater af PP-plast, har i Randers Kommune betydet, at rigtig mange plakater ender i burene på genbrugspladsen.

Klar til genbrug.

E

AUGUST 2019

n rask gåtur langs vejene i Randers bekræfter det. Forårets valgkampe er overstået. Plakaterne er pillet ned, og der er atter frit udsyn til Gudenåen. Affaldschef i Randers Kommune Jørgen Niemann Jensen bemærker også oprydningen, for efter sidste valg lavede en af hans medarbejdere en note, der mindede ham om, at et valg ikke skulle ende i ressourcespild.

- De fleste synes nok, det er dejligt at få bybilledet tilbage, og hver valgkamp giver da også anledning til at undre sig over, om det virkelig har en effekt, med alle de plakater af smilende politikere i lygtepæle og træer. Men nu sidder vi jo på Affaldskontoret, og her går vi mere op i det aftryk, plakaterne sætter efter valget, fortæller han.

Langt de fleste valgplakater er efterhånden lavet af plastik. Kanalplader af PP-plast, hvis man skulle undre sig. Plakaterne kommer oftest ind fra partisoldaterne, der har været rundt og tage dem ned. De er ikke blevet blandet med alt muligt andet, så de er klar til at pakke og sende videre, uden at de skal en tur forbi sorteringsbåndet.

- Vi leder hele tiden efter nye løsninger, der kan optimere genbruget og holde ressourcerne i kredsløb, så det var oplagt at samle plakaterne ind for sig selv.

Og vi har en god tradition for, at plastvirksomhederne

40

TEKNIK & MILJØ

her i kommunen kan se værdien af de materialer, vi samler ind, siger Jørgen Niemann Jensen.

SKAL VÆRE EN DEL AF PROCEDUREN Kommunens valgansvarlige sender information om de juridiske og praktiske forhold til valget til alle opstillede partier. I år tilføjede de et afsnit om, hvordan man skiller sig af med valgplakaterne, da de alligevel sendte en reminder om tidsfristen for nedtagelsen.

- Det ser ud til at have haft en fin effekt. Vi har i hvert fald fået mange valgplakater. Og selvom der sidder lidt strips tilbage på nogle af dem, bliver de afleveret ganske pænt i de opstillede bure.

Mængden af plakater er i skrivende stund ikke opgjort, men Jørgen Niemann Jensen gætter på, at mellem 10.000 og 15.000 smilende ansigter ender i burene på genbrugspladserne.

- Heldigvis er der mange, som er lidt falmede efter at have været brugt i flere kampagner. Det kan vi kun glædes over, og vi håber da også, at der er mange plakater, som er tiltænkt direkte genbrug og ikke ender hos os. Gør de det alligevel, skal plasten selvfølgelig genanvendes, siger han.

AFTAGEREN ER PÅ PLADS På Affaldskontoret har de forhørt sig hos aftagerne af deres plastik, som gerne tager imod et sorteret parti i ensartet kvalitet. Hvad plakaterne bliver brugt til, ved affaldschefen ikke endnu, men PP-plasten kan bruges til det meste, og han har da også en idé til en eventuel køber af den behandlede plastik: - Jeg synes, det er en sjov tanke, hvis plakaterne kunne blive til potter eller andet, der kunne være med til at skabe lidt grønt, slutter han.

Kort Nyt – fra hele Danmark /

KLIMA

TEKNIK & MILJØ

Ny redaktør for Teknik & Miljø DANMARK I KEDELIG TOP FEM Danmark ligger i top fem over europæiske lande, der er mest påvirket af klimaforandringer. Det viser en ny undersøgelse fra GreenMatch.

Klimaforandringernes effekt i Europa Skala fra 1-100. Jo tættere på 100 jo større påvirkning

Med formel start 1. august får Teknik & Miljø ny redaktør. Valget er faldet på den 58-årige freelance-erhvervsjournalist og kommunikationsrådgiver Torben Sigh, der gennem 23 år har været henholdsvis journalist, fagredaktør, redaktionschef og ansvarshavende chefredaktør på Licitationen Byggeriets Dagblad.

Torben Sigh har siden januar i år drevet sit eget kommunikationsfirma SighNN fra sin bopæl i Ejstrupholm i Midtjylland, hvor han bor på præstegården sammen sin hustru Marlene, der er sognepræst. Tor-

ben Sigh har nu sagt ja til, på freelancevilkår at sørge for at Teknik & Miljø kommer i hus. Torben Sigh har et omfattende netværk, især i bygge- og anlægssektoren og han kender allerede nogle af jer fra sit tidligere virke. Torben Sigh vil som redaktør koordinere og redigere Teknik & Miljø sideløbende med sine andre aktiviteter i SighNN, men vil have et skrivebord her på sekretariatet.

Torben Sigh kan kontaktes på mail: redaktion@ktc.dk

TEKNOLOGI

NY ROBOT KAN SÅ OG LUGE

DISCLAIMER: OBS. ved en fejl er overskriften på en artikel i juni-nummeret om vand på side 42 ikke dækkende for DANVAs holdninger. DANVA mener ikke, at danskernes drikkevand generelt skal renses, men at udvidet vandbehandling – rensning - kan være en sidste mulighed i en begrænset periode, hvis andre løsninger ikke virker.

Kilde: Miljøstyrelsen.

GENBRUG

Ny bog om plast-genbrug Ellen MacArthur-fonden stiller ny bog om genbrug af plastemballage gratis til rådighed.

Hvordan kan man effektivt genbruge plastemballage, og hvordan udvikler man gode forretningsmodeller for genbrug? Det er spørgsmål, som Ellen MacArthur-fonden forsøger at besvare i en ny bog, ”Reuse – Rethinking Packaging”, der kortlægger 69 genbrugseksempler inden for fire genbrugsmodeller. Bogen, der er baseret på evalueringer af mere end 100 initiativer og interviews med 50 eksperter, beskriver forskellige genbrugsmodeller samt de implementeringsudfordringer, der typisk er ved dem.

Ellen MacArthur-fonden, der har til formål at accelerere omstillingen til cirkulær økonomi, stiller bogen gratis til rådighed. Den kan downloades på: www.ellenmacarthurfoundation.org

Kilde: DAKOFA.

TEKNIK & MILJØ

41

AUGUST 2019

Kilde: GreenMatch.

gen af 2021. Prisen forventes at ligge på omkring 450.000 kroner, men så klarer robotten også alle markopgaver på 20 hektar i løbet af en uge.

Foto: Colourbox.

Danmark er et af de fem europæiske lande, der mærker den største effekt af klimaforandringerne. Det viser en ny undersøgelse fra den grønne sammenligningstjeneste GreenMatch. Sammen med Finland, Estland, Letland og Litauen oplever Danmark den største, samlede ændring i temperaturer, vandstand i havet og nedbør siden 1960.

Ud over en stor stigning i mængden af nedbør over Danmark, er vi også landet med den næststørste temperaturstigning, kun overgået af Frankrig, hvor der er blevet 1,65 grader varmere siden 1960. Samlet set er mængden af naturkatastrofer og ekstreme vejrforhold i Europa steget med 390 procent i løbet af de sidste 70 år.

Man kan finde hele undersøgelsen på: www.greenmatch.dk

Det kan være helt slut med at bøvle med ukrudt i roerækkerne for økologiske landmænd. To danske landmandssønner har nemlig udviklet en solcelledrevet markrobot, der både kan så og luge. Robotten, der har fået navnet ”FarmDroid”, er indtil nu blot en prototype, men med 3,9 millioner i støtte fra GUDP, Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, er det håbet at videreudvikle robotten, så den selv kan passe en mark fra såning til høst.

Følger projektet planen, vil robotten være klar til salg ved udgan-

KLIMA, ENERGI, AFFALD OG RESSOURCER

Klimatilpasning er en folkesag i Hedensted Kommune Borgere, som rammes af klimaændringernes følger, skal deltage i udviklingen af egne, lokale tiltag med hjælp fra kommunen. Det er udgangspunktet for flere projekter om klimatilpasning i Hedensted Kommune. På samme måde håndterer Hedensted Kommune sine klimaudfordringer med hjælp og støtte fra Region Midtjyllands overordnede klimaprojekt, Coast to Coast Climate Challenge.

TEKST / HANS WULFSBERG

AUGUST 2019

Journalist Coast to Coast Climate Challenge

42

TEKNIK & MILJØ

L

idt nord for byen Juelsminde på den midtjyske østkyst ligger et sommerhusområde. Mellem husene og stranden løber et dige. Vandet, som normalt er det attraktive ved et sommerhus, er her blevet en trussel, sommerhusene skal beskyttes imod. Men klimaændringerne gør diget utilstrækkeligt på længere sigt. Sommerhusejerne står over for at skulle sikre deres huse yderligere mod stormflod og højvande.

En tilsvarende indsats er nødvendig i selve Juelsminde. Her er en arbejdsgruppe på ni borgere ved at forberede oprettelsen af et digelag. Når laget er dannet, skal det samarbejde med byens øvrige borgere om en sikring af byens 1.100 hustande mod følgerne af klimaændringerne.

Hvor er kommunen i dette arbejde? Den er der ikke. Eller rettere, den er der, men ikke i rollen som den offentlige myndighed, der med et snuptag løser problemerne for borgerne. I stedet understøtter kommunen den proces, borgerne står midt i: Selv at finde løsningerne på fremtidens lokale klimaudfordringer. Niels Rauff, skov- og landskabsingeniør i Hedensted Kommune og en af drivkræfterne bag kommunens klimatilpasning, uddyber den kommunale tilgang: - På det helt lokale plan, hvor det handler om at sikre den enkeltes ejendom, bliver klimatilpasningen meget konkret og en udfordring af den enkelte borger. Samtidigt er det noget, borgeren ikke kan løse

alene, og derfor er en fælles indsats nødvendig. Men løsningerne bliver først forankret som fælles, hvis alle kan acceptere og tilslutte sig dem i den sidste ende. Den proces frem mod enighed og accept skal borgerne selv gennemføre, siger han og fortsætter: - Fra kommunens side faciliterer vi processen her i den indledende fase, men vi blander os ikke. Det gælder også de kommunale politikere. På et tidspunkt skal de tage stilling til de endelige forslag, den samlede planlægning og økonomi-

en, og så må der ikke være tvivl om deres habilitet.

Niels Rauff har som skov- og landskabs­ ingeniør arbejdet med klimatilpasning i Hedensted Kommune. Niels er netop gået på pension, og Coast to Coast Climate Challenge har i den forbindelse ladet ham interviewe.

FRA DET LOKALE PERSPEKTIV TIL DET OVERORDNEDE - Det lokale engagement er en

SIKRING ER BORGERNES EGET ANSVAR Der er et yderligere aspekt i dannelsen af digelaget i Juelsminde: Grundlæggende hviler kystsikring i Danmark på princippet om, at den, som har glæde af sikringen, også skal betale for den. Det er ikke en samfundsopgave at beskytte den enkelte borgers ejendom.

- Det er en anden grund til, at digelaget er så afgørende. Det er en form for hjælp til selvhjælp, som gør det muligt for borgerne at beskytte sig mod klimaændringernes følgevirkninger. Nu og i fremtiden, uddyber Niels Rauff, og fortsætter: - Når det er sagt, så har kommunen selvfølgelig et ansvar for at sikre byen og området som helhed mod stormflod og højvande, og den del tager vi os af som et element i det samlede projekt. Vi kommer til at deltage i arbejdet med sikringen af Juelsminde, men på et mere overordnet niveau.

Borgerne i de truede områder har åbenbart ingen problemer med selv at påtage sig ansvaret. Da kommunen indkaldte til borgermøde i Juelsminde om den lokale klimatilpasning, mødte 600 mennesker frem. 30 meldte sig til det videre arbejde, og det blev til den arbejdsgruppe på ni, som sidder nu.

NY VIDEN

HELHEDSTÆNKNING MED FLERE ASPEKTER Der er yderligere aspekter i den kommunale tilgang.

Hedensted Kommune har et generelt mål om, at

For den enkelte lodsejer er udfordringen at sikre sig mod vandet. Men kommunen har andre perspektiver med i klimatilpasningen. enhver kommunal indsats skal aktivere borgerne.

Det overordnede fokus er at få borgerne til at indgå i fællesskaber om deres egen situation og handle ud fra det. Selvfølgelig med hjælp fra kommunen, men grundlæggende er det borgerne, som skal løfte opgaverne.

- Vi ser ikke de forskellige kommunale opgaver som enkeltstående, men som helheder. Tidligere havde kommunen for eksempel et skoleudvalg, der udelukkende tog sig af kommunens skoler. I dag er det et udvalg for læring, hvor målet er at bringe hver borger frem til uddannelse eller deltagelse på arbejdsmarkedet, siger Niels Rauff og fortsætter: - For den enkelte lodsejer er udfordringen at sikre sig mod vandet. Men kommunen har andre perspektiver med i klimatilpasningen: Vi vil samtidigt skabe bedre adgang til naturen, varetage nogle miljø-interesser, fremme turismen eller styrke folkesundheden og de sociale fællesskaber. Eller varetage andre, mere overordnede indsatsområder. På den måde indarbejder vi klimaindsatsen i kommunens samlede politik.

Derfor er stier og vandreruter, løberuter, forhindringsbaner, grillpladser eller shelters til overnatning en del af klimaindsatsen i Hedensted Kommune. Samtidigt gør det projekterne attraktive for borgerne og

AUGUST 2019

forudsætning for at finde de holdbare løsninger, for klimatilpasning er en udfordring, som griber ind i mange interesser. Alle parter skal tilgodeses, og samtidig skal løsningerne være effektive, også på langt sigt.

Det kan godt være lidt af en balancegang, understreger Niels Rauff.

Sommerhusområdet med diget nord for Juelsminde er et godt eksempel. Her løber en å gennem området og ud i bugten. Ved højvande, eller under en stormflod, kan vandet ikke løbe ud, men samler sig i åen. Vandet kan i den situation, i værste fald, oversvømme sommerhusområdet. Det kan imidlertid undgås, hvis åens vand i stedet kan få lov til at brede sig i det åbne land bag sommerhusområdet, som åen løber igennem.

Den løsning er dog en udfordring for de landmænd, der ejer jorden, og dermed skal der findes et kompromis. Måske kan landmændene leve med risikoen for, at en del af markerne bliver oversvømmede i en ekstrem situation, hvor vandet står meget højt. Sommerhusejerne skal måske så til gengæld håndtere mindre vandstigninger på deres eget område, så de ikke påvirker markerne. Eller der skal findes en helt anden løsning.

- Første fase er borgernes egen. Når de er enige, træder kommunen ind i processen med det, jeg kalder helikopterperspektivet. Vi danner os et samlet overblik over udfordringerne og de forskellige løsningsforslag og kan måske se helt andre muligheder. For eksempel noget mere samlet, hvor ét tiltag løser flere problemer, forklarer Niels Rauff.

Foto: C2C CC.

Høj havvandsstand i et sommerhusområde i Juelsminde.

Bebyggelsen var ”fremtidssikret”, da den blev etableret med krav om gulv i bebyggelsen over kote 170. Det rækker desværre ikke i dag, hvor klimaforandringerne kræver ny- og ikke mindst samtænkning.

TEKNIK & MILJØ

43

KLIMA, ENERGI, AFFALD OG RESSOURCER

fremmer yderligere tilslutningen til dem.

KOMMUNALE PROJEKTER I DET STORE PERSPEKTIV Sammen med endnu et projekt er indsatsen i Juelsminde og i sommerhusområdet tre af de i alt 24 projekter om klimatilpasning i det tværregionale projekt, Coast to

Coast Climate Challenge, C2C CC. En seksårig indsats, Region Midtjylland står for.

En del af projekterne i C2C CC er tværgående og fokuserer på udvikling af viden om klimatilpasning.

Andre er lokale projekter på linje med dem, Hedensted Kommune arbejder med. Ideen er, at de tværgående projekter skal understøtte

AUGUST 2019

Klimavejen i Hedensted blev taget i brug i 2018 og er et af de mere håndfaste projekter fra klimatilpasnings-partnerskabet C2C CC. Vejens permeable belægning er designet til at håndtere store mængder regnvand. Samtidigt er der nedlagt jordvarmeslanger i vejen, der udvinder varme fra regnvandet til opvarmning af den nærliggende børnehave Lille Dalby. Foto: Theis Raaschou, VIA University College.

44

TEKNIK & MILJØ

de forskellige lokale og kommunale projekter og dermed fremme den lokale klimatilpasning.

- C2C CC er årsagen til, at vi overhovedet kan arbejde med klimatilpasningen på den måde, vi gør i vores lokale projekter. Hele det forberedende arbejde og hele grundlaget for forankringen af projekterne blandt borgerne er skabt gennem samarbejdet med Region Midtjylland og de øvrige deltagere i projektet. Coast to Coast-projektet giver os adgang til viden og til et netværk, som ellers ville ligge helt uden for vores muligheder, siger Niels Rauff.

Han fortæller, hvordan projektet i Juelsminde kom i gang med støtte fra Lemvig Kommune: - Vi var noget tøvende over for, hvordan vi skulle gribe forløbet med dannelsen af digelaget i Juelsminde an. Vi tog derfor kontakt til det lokale forsyningsselskab i Lemvig Kommune, som tidligere havde stået i en lignende situation.

Selskabet skulle aktivere lokale borgere i et dræningsprojekt. Deres erfaring var, at det sagtens kan lade sig gøre at engagere borgerne, og de gav os både nogle ideer til hvordan og modet til at sætte forløbet i gang.

Desuden har C2C CC været involveret i to andre projekter med klimatilpasning i Hedensted Kommune: De forskellige forløb, som skal involvere kommunens borgere i klimatilpasning, er planlagt og sat i gang med deltagelse af forskere fra Aalborg Universitet. Forskere, som i forvejen arbejder med borgerinddragelse og borgeraktivering. Og i et tredje klimaprojekt har kommunen arbejdet tæt sammen med ingeniøruddannelserne på VIA University College. Her handlede projektet om opbygningen af en selvdrænende vej, hvor vandet, som ledes fra vejen, samtidigt kan udnyttes til boligopvarmning.

- Samlet set er det en kæmpemæssig og meget værdifuld indsats, der er gjort fra Region Midtjyllands side med Coast to Coast Climate Challenge-projektet.

Det har i den grad løftet og perspektiveret de enkelte kommuners arbejde med klimatilpasning. Det vil få en meget stor betydning for det videre arbejde med klimatilpasningen blandt kommunerne i regionen, understreger Niels Rauff.

NY VIDEN

HEDENSTED UDVIKLER ENDNU EN KLIMAVEJ Klimakoordinator, Hedensted Kommune

I

Hedensted Kommune etablerede man i 2017 en verdensnyhed – nemlig en klimavej, der både kunne lave varme og håndtere ekstrem regn. Nu er den næste klimavej klar. Denne gang med nye løsninger til selve vandhåndteringen.

På Horsensvej i Hedensted stod man overfor flere udfordringer:

• Horsensvej fungerer som indkørsel til Hedensted By, når man kommer fra hovedvejen mellem Vejle og Horsens. Indkørslen har ikke set særlig attraktiv ud og var i bedste fald usynlig fra hovedvejen. Derfor var det et ønske at skabe en grøn, attraktiv korridor ind til Hedensted.

• Kloakkerne på Horsensvej var nedslidte og kunne ikke håndtere de stigende mængder regn. Resultatet var jævnlige oversvømmelser fra fælleskloaker ud på veje og ud i vandløb.

• Den daværende beplantning på Horsensvej havde ødelagt belægning både på fortov og vej – bl.a. til fare for cyklister og fodgængere.

• Det var et ønske at skabe en mere trafiksikker vej gennem Hedensted By.

Med de udfordringer tog Hedensted Kommunes vejafdeling opgaven op og gik i gang med at udvikle en ny klimavej. Udviklingen skete i tæt samarbejde med Hedensted Spildevand og de rådgivere og entreprenører, der fik opgaven.

TÆT SAMARBEJDE Projektet er blevet til i tæt samarbejde mellem kommune og spildevandsselskab. Det har hele tiden været baseret på, hvad der vil fungere bedst for projektet som helhed, hvilket betyder, at parterne på forskellige områder har måtte indgå kompromiser.

De to aktører har ikke fundet det nødvendigt at lave forudgående formaliserede samarbejdsaftaler, men har baseret samarbejdet på, hvad der samlet set var ”sund fornuft”.

LØSNINGER I PROJEKTET Løsninger der er kommet ud af projektet: • Ny vejprofil, herunder delt sti med cykel-og fortovsfaciliteter adskilt fra kørebanearealet.

• Nedsivningsbede i begge sider langs vejen, faskiner, permabrønde og permeable belægninger i vejarealet til håndtering af vej- og overfladevand.

• Specialtilpasset indløbsriste med sandgang til nedsivningsbedene.

• Mulighed for grundejernes frivillige udtræden fra Hedensted Spildevand for håndtering af overfladevand på egen grund.

AUGUST 2019

TEKST / MERETE VALBAK

Hedensted Kommune og Hedensted Spildevand har i samarbejde udviklet endnu en klimavej.

Denne gang med nye, innovative løsninger til vandhåndtering.

• Indretning af bede til træer, hvor rodvæksten er styret for minimering af skader på de øvrige anlæg.

• Beplantning tilpasses de forskellige miljøer i projektet.

TEKNIK & MILJØ

45

Kreditering: VandCenter Syd, Erling Holm

KLIMA, ENERGI, AFFALD OG RESSOURCER

Klimasikringstiltag kan nu vurderes med livscyklusanalyse Fremover bliver det muligt at vurdere de miljømæssige konsekvenser af forskellige typer løsninger, når der skal gennemføres klimasikringstiltag i byerne.

TEKST / ANNE KIRSTEN FREDERIKSEN

AUGUST 2019

DTU

46

TEKNIK & MILJØ

D

er investeres i disse år mange ressourcer i løsninger, der skal sikre opsamling og håndtering af øgede regnmængder, så oversvømmelser og skader bliver forhindret. Det handler både om at udbygge de eksisterende underjordiske afløbssystemer og om at etablere grøn infrastruktur, ofte betegnet LAR-løsninger, med beplantning langs veje, bassiner til opsamling af vand m.m.

- Der har nok eksisteret en forestilling om, at de grønne løsninger var bedst for miljøet. Men det har ikke været underbygget af data. Derfor var det oplagt at tage fat på opgaven med at analysere de forskellige klimatilpasningsløsninger, siger Sarah Brudler, der har været den bærende kraft i et netop afsluttet treårigt forskningsprojekt mellem DTU og vandforsyningsselskaberne i hovedstaden, Aarhus og Odense.

Målet for projektet var at skabe det nødvendige grundlag for at gennemføre livscyklus analyser, LCA, på de forskellige løsninger, der anvendes til håndtering af ekstremregn. LCA er et standardiseret værktøj, som bruges til at evaluere den miljømæssige bæredygtighed af et produkt eller en tjeneste fra vugge til grav. I forhold til klimasikringsløsninger har data således omfattet hele processen lige fra produktion af elementer til løsningen, fx drænrør, transport af dem,

gravearbejde ved anlæg af løsningen, den løbende drift og endelig genbrug af rør ved ophør af løsningen.

I alt 30 forskellige elementer, der kan indgå i forskellige klimatilpasningsløsninger er inddraget.

STOR MÆNGDE DATA SOM GRUNDLAG - Det er første gang data om området er indsamlet med fokus på hele processen. Det har derfor været et stort arbejde både at afdække alle detaljer om, hvordan forskellige klimasikringsløsninger er opbygget og derudover finde og tilføje data om det miljømæssige aftryk. Sidstnævnte har både omfattet påvirkning af naturen med eksempelvis emissioner af giftige stoffer fra punktkildeforurening samt anvendelsen af ressourcer til anlæg af klimasikringsløsningerne, siger Sarah Brudler.

Gennemgangen af de miljøskadelige stoffer omfattede i alt 300 forskellige stoffer, heriblandt metaller og organiske materialer som fosfor og kvælstof. Det viste sig, at det især var regnvandets indhold af to metaller, der var miljøskadeligt. Indholdet af organiske materialer havde derimod en mindre betydning.

TO LCA’ER GENNEMFØRT Da indsamlingen af data var afsluttet, gennemførte Sarah Brudler LCA’er på klimaløsninger to steder

NY VIDEN

BRUGERVENLIGT VÆRKTØJ De mange data om klimasikringsløsninger og miljøpåvirkning er i første omgang samlet i et stort regneark, som Sarah Brudler i øjeblikket arbejder på at omdanne til et værktøj, der på en enkel måde skal kunne

anvendes af vandforsyningernes medarbejdere til planlægning af klimaløsninger.

- Tanken er, at man som bruger meget enkelt skal kunne vælge elementerne i eksisterende eller kommende regnhåndteringssystemer og derefter få beregnet deres miljømæssige påvirkning. Værktøjet skal samtidig give mulighed for at vurdere, hvordan man kan optimere en løsning eksempelvis ved at vælge andre materialer til drænrør, siger Sarah Brudler.

Der har allerede været interesse for løsningen fra flere sider, så det ender muligvis med at blive et webbaseret værktøj, som kan tilgås og anvendes af en bredere kreds, fx rådgivere og byplanlæggere i kommunerne.

Under alle omstændigheder er Martin Rygaard ikke i tvivl om, at den miljømæssige påvirkning af forskellige klimasikringsløsninger fremover vil blive inddraget i overvejelser og beslutninger.

- Både forsyningsselskaber og kommuner har generelt stort fokus på miljø og klima. Det er blevet yderligere forstærket af FN’s introduktion af de 17 bæredygtighedsmål for tre år siden. Jeg er derfor overbevist om, at vi i fremtiden vil se anlæg af flere miljøvenlige klimasikringsløsninger, også selvom de måske ikke er det billigste valg, siger Martin Rygaard.

Det nye LCA-værktøj ventes at være færdigt ved udgangen af 2019.

AUGUST 2019

er derfor helt nødvendig, hvad enten det sker i forbindelse med grønne løsninger eller på rensningsanlæg, knyttet til underjordiske rørløsninger.

- Vi kan derfor ikke konkludere, at man altid skal vælge en bestemt løsning af hensyn til miljøet. Det er mere komplekst end som så og afhænger af en lang række lokale forhold, som kan vurderes ved hjælp af LCA’en, siger lektor Martin Rygaard, der har været overordnet ansvarlig for forskningsprojektet.

- Når man kigger på tallene for indhold af metaller i regnvand, kan det til gengæld undre, at man fortsat ser så meget kobber i bybilledet. Ikke blot som beklædning af ældre bygninger, men også på nyligt opførte huse, siger lektor Martin Rygaard.

Kreditering: VandCenter Syd, Niels Nyholm.

PUNKTFORURENING ER BELASTNING FOR ALLE LØSNINGER I forhold til påvirkning af økosystemer viste det sig derimod lidt overraskende, at den var ens for alle typer løsninger, både rørledninger og grøn infrastruktur. Skaderne skyldes først og fremmes punktkilde udledninger af forurenet regnvand. Det er særligt regnvandets indhold af metallerne kobber og zink, som forårsager forurening af det naturlige miljø. Vandrensning

Kreditering: VandCenter Syd, Erling Holm

i Danmark, dels på Nørrebro i København og dels i Odense. På Nørrebro skete det på baggrund af skybrudssikringsplanen for bydelen. I Odense omfattede det fire forskellige systemer til håndtering af regnvand: To traditionelle systemer, fælleskloakering og separatkloakering, og to LAR-baserede systemer. Et med infiltration i faskiner og et med udledning af regnvand i grøfter og bede.

Konklusionen på de to LCA’er var helt overordnet en bekræftelse af den tidligere formodning, nemlig at miljøpåvirkningerne samlet set er størst fra klimasikringssystemer baseret på rørlægning under jorden. Det hænger sammen med, at miljøbelastningen især sker i form af ressourcetræk ved produktion af de nødvendige elementer som fx rør fremstillet af plast, beton eller stål. Ligesom der sker en belastning af miljøet, når rørene ikke længere skal anvendes, da de oftest ikke bliver gravet op og genanvendt, men i stedet fyldt med beton.

De mange klimasikringstiltag skal naturligvis gøre, at vi undgår situationer som denne.

TEKNIK & MILJØ

47

FN’S VERDENSMÅL

Kommunal indsats spiller sammen med Verdensmål TEKST / HENNING I. HANSEN

Akademiingeniør Teknik og Miljø Aarhus Kommune

T

Mens Danmark har forholdsvist godt styr på at begrænse de direkte udledninger til miljøet, ligger vi i den tunge ende af skalaen, når det drejer sig som energiforbrug og affald.

Hvis vi skal leve op til vores forpligtelser i relation til FNs Verdensmål, er det et af flere opmærksomhedspunkter for den kommunale indsats på industrimiljøområdet.

emaet for KTC og EnviNa’s store Natur og Miljøkonference 2019 var: ”Viden og indsigt – veje til en bæredygtig udvikling. Perspektiver på natur, miljø og planlægning for vores fremtid og realisering af verdensmålene.” Altså var temaet igen i år relateret til Verdensmålene. Denne gang dog med større fokus på de 169 delmål, som er knyttet til de 17 verdensmål, og de til delmålene knyttede 232 forskellige indikatorer. Formålet med indikatorerne er at kunne måle objektivt, om der er fremdrift. Indikatorerne er vigtige pejlemærker, og alle lande skal melde tilbage om udviklingen på disse til FN. På engelsk hedder verdensmålene: Sustainable Development Goals – eller som akronym: SDGs. Det er værd at vide, når man søger information om andre landes indsats på området.

FNs SDG (2015 – 2030) udgør afløseren for MDG (Millenium Development Goals 2000-2015). Mens MDG hovedsageligt var fokuseret på fattigdomsbekæmpelse i lavindkomstlande (tidligere benævnt udviklingslande), er SDG i sin kontekst meget bredere i sine målsætninger – og kræver indsats af såvel lav- som højindkomstlande. Ligeledes er det væsentligt at pointere, at verdensmålene (SDG) netop har hele verden som sin målgruppe, og den overordnede hensigt er ikke, at hvert land suboptimerer indenfor egne landegrænser, men at landene gør en indsats af egeninteresse, men altid med øje for, hvordan indsatsen påvirker de andre lande og også understøtter en bæredygtig udvikling andre steder i verden.

AUGUST 2019

FOKUS PÅ KOMMUNAL INDSATS Med denne artikel vil jeg sætte fokus på den kommunale indsats på industrimiljøområdet, og herunder hvordan denne indsats spiller sammen med Verdensmålene. Den kommunale miljøforvaltning har stor betydning for, at Danmark kan leve op til sine internationale forpligtelser i relation til FNs Verdensmål.

I forhold til industrimiljøområdet udgør miljøtilsynet en af de mest væsentlige og konstante berøringsflader vedrørende miljø og bæredygtighed, som det offent48

TEKNIK & MILJØ

lige har til de enkelte virksomheder. Den fortløbende dialog med virksomhederne meget væsentlig i denne sammenhæng. Derudover må det ikke glemmes, at den kerneydelse i form af myndighedsarbejde, som kommunerne varetager, har afgørende betydning i relation til opfyldelse af Verdensmålene.

Mange steder i verden, hvor miljøforholdene ikke er reguleret så effektivt som i Danmark, lider befolkningerne ofte under store sundhedsmæssige og miljømæssige udfordringer som følge af dette vel understøttet af dårlig fungerende infrastruktur, udbredt fattigdom og stor ulighed samt mangel på institutionel kapacitet. Udfaldet af disse mangler er mange, fx dårlig drikkevandskvalitet eller blot adgang til rent drikkevand, dårlige sanitære forhold, mangel på effektiv spildevandsbehandling, udledning af forurenende stoffer til miljøet, utilstrækkelig og uhygiejnisk affaldsbehandling, skovrydning og væsentligt indhug

FAKTA Alt, hvad der bliver omtalt i denne artikel, blev yderligere belyst under Natur og Miljø konferencen 2019 www.naturogmiljo2019.dk (blandt andet under spor H virksomhedssporet).

i biodiversiteten for at kunne overleve fra dag til dag.

Grunden til, at jeg nævner disse eksempler er, at de er med til vise betydningen af den indsats, vi gør i Danmark på miljøområdet. På en række af disse primære områder scorer Danmark højt på indikatorerne for Verdensmålene. Det beskyttelsesniveau skal fastholdes, hvilket vi medvirker til ved vores miljøtilsyn.

TUNGE ENDE AF SKALAEN Mens vi i Danmark har forholdsvist godt styr på at begrænse de direkte udledninger til miljøet og har et højt beskyttelsesniveau i forhold til ren vandforsyning, spildevandsbehandling, affaldsbehandling og i forhold til begrænsning af luftforurening fra virksomheder mv., er der til gengæld en række mere skjulte belastninger, hvor Danmark ligger i den tunge ende af skalaen. Energiforbruget pr. person og affaldsproduktion pr. person ligger i den absolut høje ende, og dermed er vi med til at trække uforholdsvis store veksler på ressourcerne i verden – og samtidig bidrager vi derved højt per indbygger med drivhusgasser, som igen giver anledning til klimaforandringer.

Bemærk, at der i vores materiale-

NY VIDEN

NYTTIGE LINKS: Global indicator framework for the Sustainable Development Goals and targets of the 2030 Agenda for Sustainable Development (officiel udgave): https://unstats.un.org/sdgs/ indicators/indicators-list/ Sendai Framework for Disaster Risk Reduction 2015–2030: https://www.unisdr.org/

FOREBYGGELSE AF KATASTROFER Et andet vigtigt element i FN’s Verdensmål, som kun sjældent bliver omtalt i Danmark, omhandler katastrofeforebyggelse – eller på engelsk ”Disaster Risk Reduction”. Det er et område, som også i Danmark bliver mere og mere relevant i takt med, at klimaforandringerne begynder at vise sine tydelige tegn - fx tørke, hyppigere og mere omfattende skov-, natur- og markbrænde, hyppigere voldsomt vejr og oversvømmelser.

I Danmark har vi et velfungerende akutberedskab og herunder i samarbejde med kommunale miljøvagter mv. Men des større de klimatiske hændelser bliver, des større bliver de nødvendige indsatser, som skal iværksættes. I verdensmålene i bl.a. SDG 11 0g SDG 13 er der indsat som delmål (se fx delmål 11.b og indikatorerne 11.b.1 og 11.b.2) at antal af byer i 2020 (altså næste år!), som har udarbejdet strategier og planer for katastrofeforebyggelse, er øget betydeligt. I den sammenhæng refereres til FN aftalen ”Sendai Framework for Disaster Risk Reduction 2015–2030”.

Det er vigtigt her at notere, at der er væsentlig forskel på katastrofeberedskab (beredskabsplaner) og katastrofeforebyggelse (forebyggelsesplaner). Naturligvis er der en sammenhæng. Formålet med forebyggelsesplanerne er at undgå, at konsekvenser af naturfænomener udvikler sig til katastrofer med tab af menneskeliv, ejendom, materiel og infrastruktur.

Ved at planlægge i tide kan en del af konsekvenserne afværges.

I Danmark har vi oversvømmelsesberedskabsplaner og planer ved voldsomt vejr foruden de generelle beredskabsplaner. Typisk gælder dog, at disse planer bliver aktiveret, når hændelsen er sket, og herefter tjener som kommandotaktiske procedurer for selve

TEKNIK & MILJØ

AUGUST 2019

forbrug – ud over selve ressourceforbruget - ligger gemt en stor pulje energiforbrug/CO2 emission hidrørende fra selve produktionen af disse materialer og produkter, selvom materialerne ikke er produceret i DK og følgelig ikke belaster det nationale CO2 regnskab.

Fokusområderne i miljøtilsynet og dialogen med virksomheder for så vidt at fremme en bæredygtig udvikling knytter derfor an til, at virksomheder reducerer ressourceforbruget ved at minimere unødigt spild af materialer og til stadighed søger at optimere og reducere energiforbruget. Dette gennem kortlægning af energiforbruget og gennem kortlægning af materialestrømme og under denne proces hele tiden spørge, hvordan kan dette gøres anderledes for at reducere spild og tab af materialer?

Først dernæst kommer spørgsmålet om, hvordan genanvendelse kan maksimeres.

Alt dette indgår som væsentlige elementer i Cirkulær Økonomi og Cradle to Cradle-tankegangen.

Og altid med størst fokus på at undgå at producere spild/affald.

Det er trods alt det ypperste mål.

Og typisk også det økonomisk mest rentable.

indsatsen. Mht. forebyggelse af oversvømmelser er der i Danmark foretaget en række infrastrukturelle tiltag for at imødegå sådanne hændelser.

Da der er få sådanne større naturbegivenheder herhjemme, har der ikke været nogen tradition for at kommunerne udarbejder sammenhængende og holistiske forebyggelsesplaner. Det må dog som før nævnt antages grænsende til sikkerhed, at naturhændelserne på dansk jord vil øge i omfang og intensitet. Erfaringer viser, at investeringer i forebyggelse ofte er givet godt ud og kan afværge endnu større beredskabs- og genopretningsudgifter, når naturkræfterne viser sig fra sine værste sider. I forbindelse med opbygning af katastrofeforebyggelsesplaner er det væsentlig, at virksomhederne inddrages i planlægningen og herunder især virksomheder med miljøfarlige oplag eller produktion.

Ligeledes er det væsentligt, at borgerne inddrages og herunder især sårbare grupper. I forbindelse med udarbejdelse af lokale forebyggelsesplaner vil kommunale miljø-, natur- og planmedarbejdere være væsentlige aktører i samarbejde med andre faggrupper i kommunen og i samarbejde med det lokale beredskab, virksomheder og borgere.

Udarbejdelse af forebyggelsesplaner er en ny opgave, som vi vil skulle lære at mestre.

49

NATUR & MILJØ 2019

VI ER PRESSET OP AD MUREN Natur & Miljø 2019: Danmark har et enestående potentiale til at blive verdensførende, når det gælder grøn klima-teknologi, hvis vi sætter ambitionsniveauet højt nok.

Men det haster.

TEKST / VIBEKE LUND ARKIL

AUGUST 2019

Aptum Ink.

F

ørste hovedtaler på Natur & Miljø 2019 indtog talerstolen til klapsalver.

Tidligere formand for FN’s generalforsamling Mogens Lykketoft har om nogen gjort klimaet til sit kald. Og hans budskab var klart: Vi står overfor en af de største trusler i menneskehedens historie, men den rummer samtidig nogle enestående muligheder. Begge dele kræver hurtig handling:

Deltagere på årets Natur & Miljø-konference.

50

TEKNIK & MILJØ

Tidligere formand for FN’s generalforsamling, Mogens Lykketoft, på talerstolen ved Natur & Miljø 2019.

- Vi er tre gange så mange mennesker i verden, som vi var i 1946, hvor jeg blev født. Og vi oplever en eksponentiel vækst i forbruget af ressourcer. Allerede nu mærker verden voldsomme konsekvenser i form af klimaforandringer og naturkatastrofer, så vi er presset op ad muren. Vi skal gennemføre nogle meget voldsomme forandringer, og vi skal gøre det meget hurtigt.

ØKONOMISK BREDSIDE Mogens Lykketoft, der som formand for FN’s generalforsamling var med til at vedtage FN’s 17 verdensmål, understregede gang på gang målenes indbyrdes afhængighed. Intet mål er vigtigere end de andre, men klimamålet haster mere, var budskabet. Sit socialdemokratiske DNA lagde Lykketoft heller ikke skjul på med en bredside til vestlig, økonomisk politik: - Vi kan ikke ændre verden ved

REPORTAGE

Allerede nu mærker verden voldsomme konsekvenser i form af klimaforandringer og naturkatastrofer, så vi er presset op ad muren. Vi skal gennemføre nogle meget voldsomme forandringer, og vi skal gøre det meget hurtigt.

Citat: Mogens Lykketoft

FN’s klimamål.

få bearbejdet tøvende politikere, så vi kan sætte ambitionerne højt nok. Mange private virksomheder står også på spring og efterspørger lovgivning og rammer.

Men ambitioner er en ting, økonomi er en anden – og ofte de tøvende politikeres argument. Heller ikke her mente Mogens Lykketoft, at der var belæg for at nøle med ambitionsniveauet: - Mange danske virksomheder har allerede indset det. Det bliver de samfund, som har de højeste ambitioner på det her område, og som kaster flest ressourcer i udviklingen, der vinder i længden. Danmark har en enestående mulighed for at blive verdensleverandør af ny, grøn teknologi, som hele kloden i løbet af få år vil efterspørge. Der er ingen grund til at vente på, at andre går foran.

ENESTÅENDE MULIGHED Efter en rutineret gennemgang af verdensmålenes indbyrdes afhængighed, stillede Mogens Lykketoft helt skarpt på det mest presserende, nemlig klimaet: - Vi har allerede en vigtig del af den teknologi, der skal til. Vi kan faktisk godt erstatte fossilt brændstof med vedvarende energi, hvis vi vil. Det kræver politisk vilje, og det kræver, at vi finder en metode til at lagre vedvarende energi.

Og så skal vi afskaffe begrebet affald. Det er der allerede mange, danske kommuner, som er gået godt ind i, så nu handler det om at

AUGUST 2019

at vandre ad de samme stier, som vi har gjort i 200 år. Vi kan ikke blive ved med at bekende os til en neoliberal økonomisk model, hvor ressourcer opfattes som ubegrænsede. Når vi ser, at Kina nu kopierer vestlig økonomi, er det et illustrativt eksempel på, hvad der sker, når fattige naturligt rækker ud efter vores måde at leve på: De kan ikke få den, og vi kan ikke beholde den. Vi er nødt til at sætte massivt ind mod den ekstreme ulighed, hvor antallet af fattige stiger, og trækprocenten for multimilliardærer er tæt på 0.

Mogens Lykketoft har om nogen gjort klimaet til sit kald.

TEKNIK & MILJØ

51

NATUR & MILJØ 2019

Efter 30 år med organisk affald:

Stadig potentiale for forbedring Natur & Miljø 2019: AffaldGenbrug i Vejle Kommune har over de sidste to år gennemført et projekt med fokus på renheden af organisk affald. Det har resulteret i en række gode råd til andre, der gerne vil højne sorteringskvaliteten.

TEKST / VIBEKE LUND ARKIL Aptum Ink. FOTO/ Topntp26, freepik.com

M

ens de fleste kommuner landet over enten er på forberedelsesstadiet eller først lige er kommet i gang, har Vejle Kommune indsamlet organisk affald de sidste 30 år. Med så lang en erfaring skulle man tro, at kommunens borgere og institutioner havde helt styr på opgaven, men også i Vejle er der stadig potentiale for forbedring.

Med støtte fra EU’s Regionalfond har medarbejderne i AffaldGenbrug i Vejle Kommune selv stået med hænderne i renovationsbilernes indhold for at gennemføre et projekt med fokus på renheden af det organiske affald. De dugfriske resultater blev præsenteret på Natur & Miljø 2019.

FÆLLESBEBYGGELSER ER EN UDFORDRING - Det overraskede os, at fraktionerne ikke var renere, end de var. Der var ikke en eneste af de fraktioner, vi henter, som slap for en pæn mængde fejlsortering. Og alt andet lige betyder det faktisk ret mange penge for os som kommune, påpegede affaldskoordinator Karin Storkholm.

Især oplevede AffaldGenbrug, at der var store mængder restaffald i den organiske fraktion, og store mængder organisk affald i restfraktionen, som i nogle tilfælde samlet indeholdt mere end 50 procent genanvendelige materialer. Særligt i fællesbebyggelser, hvor mange beboere deler affaldsbeholdere, var fejlsortering udbredt.

- Fællesbebyggelser er typisk en udfordring i form af, at ingen har det fulde ejerskab i forhold til, hvad der bliver smidt i beholderne. Samtidig bliver man som beboer påvirket af, hvad de andre gør. Kan man se, at der alligevel ligger en masse organisk affald i restaffaldet, bliver man også selv mere tilbøjelig til at gøre det samme, forklarede Karin Storkholm.

AUGUST 2019

OVERRASKENDE EFFEKT Gennem en række tiltag målrettet henholdsvis enfamilieshuse, fællesbebyggelser og institutioner, lykkedes det AffaldGenbrug at hæve sorteringskvaliteten i alle områderne. Et enkelt sted kom renheden af det organiske affald helt op på 98 procent, og ifølge Karin Storkholm har de mest effektive tiltag været: 52

TEKNIK & MILJØ

FÆLLESBEBYGGELSER • At hjælpe boligforeninger med at placere affaldsbeholderne, så der ikke var længere for beboerne til nogle beholdere frem for til andre, samt at udarbejde tydelige sorteringsvejledninger, der blev hængt op over hver beholder.

• At give beboerne inspiration til, hvordan de kan indrette sig effektivt med skræddersyede sorteringsløsninger.

INSTITUTIONER • At hjælpe institutionerne med placeringen af indendørs beholdere, så de står der, hvor folk har behov for dem, samt udarbejde sorteringsvejledninger, der er målrettet den type affald, som typisk bliver produceret. (Bleer, skolemælk m.m.)

• Sikre, at rengøringspersonalet håndterer det sorterede affald korrekt.

ENFAMILIESHUSE • At give familierne inspiration til, hvordan de kan indrette sig effektivt med skræddersyede sorteringsløsninger.

• At møde beboerne ansigt til ansigt.

- En af de største overraskelser i projektet var faktisk noget, vi slet ikke havde planlagt. I det ene af de to kvarterer med enfamilieshuse, der var med i undersøgelsen, stod vi to dage med en info-stand foran den lokale Fakta. Det var egentlig planen, at vi skulle have gjort det i begge kvarterer, men det glippede i det andet kvarter, hvor den eneste kommunikation fra vores side så var via e-boks. Det viste sig, at der var en markant forskel på forbedringen af sorteringskvaliteten i de to kvarterer. Vi stod der blot nogle timer hver dag i to dage, så det har været ret begrænset, hvor mange vi har talt med, men det var nok til at gøre en mærkbar forskel. Så har man kun ressourcer til at gøre en enkelt ting, vil jeg klart anbefale, at man tager ud og møder borgerne, forklarede Karin Storkholm.

REPORTAGE

Ny rolle for kommuner Natur & Miljø 2019: Multifunktionel jordfordeling kommer med stor sandsynlighed til at blive en hverdagsopgave i mange kommuner fremover. Det kræver, at kommunerne kan påtage sig en helt ny rolle.

Aptum Ink. FOTO/ Colourbox

D

a Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug og Fødevarer i foråret kom med et fælles udspil til den største jordreform siden landboreformen, vakte det ikke blot opsigt, det gjorde multifunktionel jordfordeling til selve omdrejningspunktet for at nå i mål med en indsats, der både skal gavne klimaet, naturen, landbruget og lokalsamfundene. På en og samme gang. Det sætter kommunerne i centrum af arbejdet og giver dem en helt ny rolle.

Mariagerfjord Kommune står midt at gennemføre fjerde demonstrationsprojekt i Realdanias Collective Impact-projekt ”Det åbne land som dobbelt ressource”, og på Natur & Miljø 2019 gav biolog Rasmus F. Frederiksen sit bud på, hvad opgaven kræver af kommunerne: - Belært af erfaringerne fra de øvrige demonstrationsprojekter, valgte vi at starte helt oppe i helikopterperspektiv og inddrage borgerne i ”hvorfor?” Hvorfor skal vi overhovedet gøre det her, og hvad vil vi hver især gerne have ud af det? Det kræver, at man som kommune kan sidde på både sine hænder og sin viden om, hvad der kan lade sig gøre eller ej. Man skal kunne påtage sig en facilitator-rolle frem for en myndighedsrolle.

KOMPENSATION ER NØDVENDIG Det udvalgte område omkring Glenstrup Sø omfatter mere end 1.000 ejendomme og er nærområde til et af Mariagerfjord Kommunes Natura 2000-områder. Potentialet i forhold til at få samlet landbrugsjorder, nedbringe udvaskningen til vandløb og sø og sikre en større biodiversitet er derfor stort. Samtidig er der et stort ønske om at gøre et af kommunens

landområder mere attraktivt for såvel turister som borgere.

- Man skal fra starten gøre sig klart, at jordfordelingen ikke kan stå alene. Der skal kompensation for værditab til, og her er det en meget vigtig opgave at give lodsejere hjælp og rådgivning til, hvor der findes relevante puljer, der kan søges penge fra. Uden finansiering strander det fuldstændigt, så det er en kerneopgave i sådan et projekt. Det kræver nogle andre kompetencer, end vi er vant til, sagde Rasmus F. Frederiksen.

KRÆVER EMPATI At håndtere en facilitator-rolle i et komplekst projekt med modsatrettede interesser kræver ikke blot et stort overblik og en veludviklet diplomatisk sans. Det kræver også stor empati og evne til at håndtere menneskelige følelser.

- For borgerne og lodsejerne handler det ikke blot om naturens kvaliteter og de muligheder, den giver. Det handler i høj grad også om stolthed, identitet og deres egen historie. Der er rigtig mange følelser forbundet med, at det for eksempel var lige her, at min mand friede for 30 år siden. Eller her, at jeg altid lavede bål sammen med mine børn. De følelser skal man kunne håndtere og give plads til samtidig med, at man hjælper borgere og lodsejere til i fællesskab at skabe en vision om, hvordan området kan blive endnu bedre, end det er i dag, forklarede Rasmus F. Fuglsang og kom med en foreløbig konklusion: - Det er en virkelig spændende opgave med et kæmpe potentiale, men det kræver også ressourcer og nogle kompetencer, vi ikke er skolede i.

TEKNIK & MILJØ

AUGUST 2019

TEKST / VIBEKE LUND ARKIL

53

NATUR & MILJØ 2019

Nu uddanner Skovskolen også skov- og landskabsingeniører i Jylland Jyske, naturinteresserede unge behøver ikke længere flytte fire år til Nordsjælland, hvis de vil læse til skov- og landskabsingeniør. Fra sensommeren 2020 kan de tage uddannelsen på Djursland.

Kommunikationskonsulent

S

AUGUST 2019

BEHOV FOR FLERE Skovskolen har nøje undersøgt, om der vil være job til det større antal færdiguddannede skov- og landskabsingeniører. De ender bl.a. i kommunerne som fx natur- og miljøchefer, planlæggere og ledere af vej- og parkafdelinger.

- Skov- og landskabsingeniører finder arbejde mange steder. Groft sagt arbejder 1/3 i kommunerne, 1/3 med skovbrug og 1/3 i andre erhverv. Det er baseret på ansættelsen af de 760 erhvervsaktive medlemmer i DSL (Danske Skov- og Landskabsingeniører, red.), hvoraf 2/3 arbejder vest for Storebælt, siger Thomas Færgeman og fortsætter: - Netop erhvervets efterspørgsel 54

TEKNIK & MILJØ

Foto: Jakob Helbig

TEKST / ANETTE KETLER

i Jylland er hovedårsagen til beslutningen. Vi hører bl.a. fra kommunerne, at de har problemer med at rekruttere. I løbet af de næste ti år kan de ansætte op til 70 flere, hvis det bliver lettere at finde kandidater. Skov- og landskabsingeniører er velanskrevne, fordi de er kompetente inden for ledelse, økonomi,

iden Skovskolen overtog skovfogedeuddannelsen i 1963 er skov- og landskabsingeniører dimitteret fra hovedafdeling i Nødebo ved Hillerød. Skovskolen har imidlertid også en afdeling i Auning på Djursland.

Her holder en del af erhvervsuddannelsen skov- og naturtekniker til samt flere naturrettede AMU-kurser og fra sensommeren 2020 også uddannelsen til skovog landskabsingeniør.

- Vi vil dublere den nuværende skov- og landskabsingeniøruddannelse, som foregår i Nødebo, fortæller Thomas Færgeman, der er forstander på Skovskolen.

- I dag optager vi 55 i Nødebo, og planen er fremover at optage i alt 80, fordelt med 45 i Nødebo og 35 i Auning, siger han.

planlægning og forvaltning i den grønne sektor.

Både Dansk Skovforening og HedeDanmark har anbefalet at dublere uddannelsen, og Skovskolen har søgt råd hos bl.a. Skovdyrkerne og Naturstyrelsen, der begge bekræfter, at skov- og landskabsingeniører er velanskrevne og fort-

NY VIDEN

Thomas Færgeman.

Skovskolen har også selv undersøgt de seneste tre årgange, som er startet på uddannelsen. Der optages et stigende antal kvinder, og det glæder man sig over. Det viste sig også, at en stigende andel kommer fra hovedstadsområdet, og det kan være en del af forklaringen på, at der er mangel i Jylland.

Endelig har en stigende andel af de studerende udelukkende studentereksamen som adgangsgivende eksamen. Og det bekymrende i

følge Thomas Færgeman, hvis det er udtryk for, at der optages færre med en erhvervsfaglig baggrund.

- Netop disse kandidater er efterspurgt af det primære skovbrug, og de bidrager til studiet med en vigtig erfaring fra praksis. Vores konklusion er, at hvis vi opretter en ekstra skole i Jylland, bliver der et større udbud af skov- og landskabsingeniører i Jylland, hvor behovet er størst, siger han.

KOLLEGIEGARANTI De ekstra studerende på Skovskolen i Auning giver behov for flere bygninger. Der skal derfor opføres tre nye undervisningslokaler, og der skal bygges kollegieværelser.

- Vi har allerede i dag værelser til erhvervsuddannelsen og til AMU-kursister, men vi skal give en garanti for kollegieplads til de skov- og landskabsingeniørstuderende de første to år. Det tredje år er de studerende i praktik rundt om i landet, og det fjerde år er der måske nogle, som vælger at bo i Aarhus eller Randers, eller de finder et hus på landet, vurderer Thomas Færgeman.

Skovskolen er i tæt dialog med Norddjurs Kommune om hjælp til ordentlig netforbindelse, om kollektiv trafikforsyning samt om lokalplanlægning i forbindelse med det nye byggeri.

- Vores mål er at bygge kollegiet på selve skolen for at skabe et godt studiemiljø. På sigt skal vi have omkring 80 værelser, men der går nogle år. Der optages 35 om året fra 2020 og frem, så det bliver først i 2023, vi skal have alle værelser på plads, siger Thomas Færgeman.

Løvenholmfonden, som ejer jorden, Skovskolen i Auning er placeret på, er positiv over for at stille jord til rådighed for de nye bygninger. Og der er god plads omkring de nuværende bygninger til at udvide.

- Der vil gå noget tid, før vi kan gå i gang, for der kræves forskellige tilladelser. Derfor skal vi det første år finde midlertidige løsninger. Vi skal måske leje pavilloner – eller vi kan måske anvende Løvenholm Slot af og til. Samtidig vil en del af undervisningen foregå som e-læring, hvor de studerende skal have adgang til undervisere i Nødebo og København. Derfor er en forbedret internetforbindelse vigtig for os, slutter Thomas Færgeman.

SKOVSKOLEN Skovskolen hører til Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet og holder til i Nødebo ved Hillerød og på Eldrupgård ved Auning på Djursland.

Skovskolen udbyder skov- og landskabsingeniør, have- og parkingeniør, natur- og kulturformidler og skov- og naturtekniker.

Skolen udbyder desuden AMU-kurser samt efteruddannelserne friluftsvejleder, naturvejleder, regnvandskonsulent og parkdiplom.

Se mere på skovskolen.ku.dk Uddannelsen til skov- og landskabsingeniør er en 4-årig professionsbacheloruddannelse, som giver kompetencer på mellemlederniveau inden for naturpleje, skovdrift og udvikling af rekreative områder. På tredje år er de studerende i praktik.

TEKNIK & MILJØ

AUGUST 2019

GEOGRAFISKE FORSKELLE Undersøgelser viser, at uddannelsesstedet har en betydning for, hvor kandidaterne får job.

Bl.a. har en forskergruppe med speciale i demografiske undersøgelser, finansieret af Kraks Fond, undersøgt alle færdiguddannede skov- og landskabsingeniører fra 2010 til 2017. Det viste sig, at selvom de studerende rekrutteres fra hele landet, bor der fire år efter dimissionen en relativt stor andel i hovedstadsområdet.

- Det er ikke fordi, de går i årevis og venter på det rette job, for der er en meget høj beskæftigelsesgrad.

Efter ét år er kun 10 pct. arbejdsløse eller uden for arbejdsstyrken. Det falder til under 5 pct. i år 2 og 3, og efter fire år er alle i beskæftigelse, fortæller Thomas Færgeman.

Foto: Christina Hauschildt.

sat vil blive beskæftiget i centrale stillinger.

- Naturstyrelsen har i dag ansat 105 skov- og landskabsingeniører, hvoraf ¾ er vest for Storebælt.

Over 70 pct. er over 50 år, så der bliver behov for en del ansættelser de kommende år, siger Thomas Færgeman.

55

NATUR & MILJØ 2019

ødelægger for millioner af kroner De invasive pileurter kan ødelægge både asfalt og fundamenter og er samtidig næsten umulige at udrydde. 71 procent af kommunerne ruster sig nu til kampen mod planterne og efterspørger bedre handlemuligheder.

TEKST / JENS BAES-JØRGENSEN AUGUST 2019

OG RASMUS GIESE JAKOBSEN

KL

56

TEKNIK & MILJØ

De blev indført som prydplanter i danske haver, men nu har de store pileurter Japansk Pileurt og Kæmpe-pileurt udviklet sig til at være et stort problem i den danske natur og er også kommet på listen over invasive arter. Planten er umådelig svær at komme af med, og den spreder sig nemt til naturen til gene for planteliv, veje og belægninger.

I en ny Momentum-rundspørge

blandt de kommunale teknik- og miljøchefer svarer ni ud af ti, at de store pileurter spreder sig i deres kommune, og 83 pct. oplever, at de udkonkurrerer andre arter. Nogle steder har man set, at de er ødelægger vandløb, belægninger og fundamenter. I udlandet rapporterer man allerede om skader på bygningsfundamenter med store værditab til følge. I Storbritannien er planten mere udbredt, og her

har man opgjort de årlige udgifter alene til japansk pileurt til 165 millioner pund. For at forhindre en lignende udvikling i Danmark forventer 71 pct. af kommunerne et stigende behov for at bekæmpe pileurterne.

Vejen Kommune er et af de steder, hvor man allerede nu har fået en forsmag på de ødelæggelser, som planten kan føre med sig.

- I byen oplever vi, at de løfter belægninger, asfalt og fliser. Vi har dem også ved Holsted Å, der løber tværs gennem byen, og der kan vi se, at pileurten vokser lige igennem den betonkant, der ellers holder åen på plads. Så vi kan godt se, hvad der kommer til at ske, hvis vi ikke gør noget for at få den begrænset, siger Sally Huntingford, fagkoordinator i Natur og Landskab i Vejen Kommune.

NY VIDEN

Det er dog meget svært at lave en effektiv bekæmpelse, forklarer Rita M. Buttenschøn, seniorrådgiver ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet. Hun har skrevet en vejledning i, hvordan man kan fjerne pileurterne.

- Der skal kun meget små stykker af rødderne til, for at pileurterne kan etablere sig nye steder, så man skal være meget omhyggelig med at få alt fjernet, hvilket ikke er nemt. De slår rødder langt ned i jorden, og derfor kræver det et enormt arbejde at rykke eller grave dem op. Og hvis man vælger at slå eller skære dem ned, kræver det langstrakte forløb, da den så slår flere skud, og man skal være forsigtig med ikke at komme til at sprede dem via det nedskårne, siger Rita M. Buttenschøn.

Hun giver et eksempel fra sin egen kommune, hvor man i mange år har forsøgt at bekæmpe dem ved at slå dem langs veje og cykelstier uden at kunne komme dem til livs.

- De skal slås rigtig mange gange, og især den japanske pileurt er svær at komme af med. Det er ikke noget, jeg har lavet forsøg med, men man siger, at man skal fortsætte i ti år og slå den flere gange om året, siger hun.

At det i forbindelse med bekæmpelsen kan være svært at undgå, at man i stedet medvirker til at sprede pileurterne, kan man tale med om i Vejen Kommune.

- Når vores driftsfolk kommer kørende med en rabatklipper eller en muddermølle, som bruges til at rense vejgrøfter, og rammer en pileurtskoloni, så risikerer vi nemt at sprede det, da maskinerne hakker det i stykker og blæser det op. Derfor kræver det stor opmærksomhed og omhyggelighed i både den daglige drift og ved anlægsprojekter, forklarer Sally Huntingford.

ste omgang har man fået kortlagt cirka 400 kolonier på kommunens arealer, men tallet bliver formentlig langt større, når der bliver sat fokus på pileurterne i annoncer og Facebook-opslag og mulighed for at indmelde forekomster på private områder via app’en Giv et praj.

- Der er desværre ikke så meget forskning på, hvad der virker, men i øjeblikket sprøjter vi den med Roundup, og uanset hvilken indsats man vælger, så er det vigtigste, at man er vedholdende. Der må ikke være en ferieperiode, hvor der ikke bliver gjort noget. Det skal ske kontinuerligt og mindst fem år i træk, siger Sally Huntingford.

Seniorrådgiver Rita M. Buttenschøn bakker op om vigtigheden af at få lagt en grundig plan, som man holder ved, da arbejdet ellers er spildt. Hun har ingen opskrift på en nem løsning.

- Nogle steder forsøger man at tildække planterne, og andre steder forsøger man konsekvent at rive dem op, når de kommer, men det er kun på små områder, man kan gøre det på den måde. I Kolding Kommune forsøger man med græssende får, men også det kræver, at man bliver ved, da fårene ikke kan udrydde den, men kun holde den nede, siger hun og fortsætter - På græsplæner, hvor man kan slå den ofte, kan man bekæmpe den på kortere tid, men hvis man skal

AUGUST 2019

STORE KONSEKVENSER At ikke mindst den japanske pileurt er svær at bekæmpe, har givet den en plads på International Union for Conservation of Natures liste over de 100 værste invasive plantearter i verden. Sammen med hybridarten Fallopia X bohemica er den på den danske sortliste over de værste invasive arter i kategorien ”arter, der kan bekæmpes lokalt til acceptabelt niveau, men som ikke kan udryddes nationalt.”

For Rita M. Buttenschøn er der da heller ingen tvivl om, at det er en problemstilling, vi bliver nødt til at tage seriøst.

- Sammenligner man med Kæmpebjørneklo, som der har været stort fokus på, og som der er lavet regler for bekæmpelsen af, så er Kæmpebjørnekloen langt nemmere at udrydde. Kæmpebjørnekloen har hudirriterende stoffer, mens pileurterne kan skabe stor ravage på veje og bygninger, og den er svær og omkostningstung at bekæmpe, hvilket man især har set i England, siger Rita M. Buttenschøn.

Blandt andet Banedanmark, Vejdirektoratet og mange kommuner oplever problemer med planten. I kommunerne er det ifølge Momentums rundspørge især langs skovskel og i skove (71 pct.), langs veje og markveje (63 pct.), fritstående på lysåbne arealer (59 pct.) og langs vandløb (57 pct.), at man har fundet store pileurter.

I Vejen Kommune er der i budgettet for 2019 afsat 200.000 kroner til at bekæmpe de store pileurter og gøre borgerne opmærksomme på problemerne. I førTEKNIK & MILJØ

57

Foto: Line Unold.

NATUR & MILJØ 2019

ud med kratrydder, og det er svært at komme til, er det langt mere ressourcekrævende at komme ofte nok, og så tager det længere tid at bekæmpe den. Og det er jo desværre oftest der, vi ser den bryde frem og være til gene.

BRUG FOR BEDRE BEKÆMPELSESMULIGHEDER I Momentums rundspørge svarer et flertal på 71 pct., at de er enige i, at der mangler lovgivning eller regler, som gør det lettere for kommunerne at sikre en effektiv bekæmpelse af store pileurter. Det skyldes især, at det er vigtigt at få de private lodsejere med i bekæmpelsen af pileurterne, hvis det skal lykkes at få indskrænket dem. 73 pct. af kommunerne er enige i, at modellen for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo, hvor man blandt andet kan pålægge private at bekæmpe på

OM MOMENTUMS UNDERSØGELSE AUGUST 2019

Momentum har i perioden 14. februar til 20. marts 2019 gennemført en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt de kommunale teknik- og miljøchefer om udbredelse og bekæmpelse af de store pileurter.

73 kommuner har svaret, hvilket giver en svarprocent på 74 procent.

58

TEKNIK & MILJØ

egen grund, vil være ønskelig i indsatsen mod store pileurter.

Formanden for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg Jacob Bjerregaard er ikke i tvivl om, at der skal gøres en indsats for at bekæmpe de store pileurter, og at kommunerne skal spille en aktiv rolle.

- Vi vil gerne bekæmpe de invasive pileurter, så vi får stoppet den stigende udbredelse, som kan få store økonomiske konsekvenser for samfundet. Vi har derfor brug for optimale muligheder for at sætte ind over for pileurterne, og her kunne modellen som bruges til bekæmpelse af Kæmpebjørneklo være brugbar, siger han.

Han opfordrede derfor tidligere miljø- og fødevareminister Jacob Ellemann til at give kommunerne samme muligheder i bekæmpelsen som ved Kæmpebjørneklo.

- Kommunerne bør kunne iværksætte bekæmpelse på private arealer, hvis ejeren ikke efterkommer et påbud om indsats mod de invasive arter. Det er dog vigtigt, at vi får fastsat en prissætning, der står bedre mål med ressourceforbruget, end vi i dag har med Kæmpebjørnekloen, tilføjer han.

Tidligere Miljø- og Fødevareminister Jacob Ellemann er blevet forelagt ønsket fra kommunerne og KL om at kunne iværksætte bekæmpelse på private arealer, men meldingen fra ministeriet var, at ministeren ingen kommentarer havde.

At det er vigtigt at få de private arealer med i bekæmpelsen af de invasive pileurter, illustreres tydeligt af erfaringerne fra Vejen Kommune.

- I og med, at pileurterne spreder sig via rodskud, er det en stor udfordring, at vi kun kan bekæmpe den på vores egne arealer. For selvom vi bekæmper den grundigt på det offentlige areal, så går der kun nogle få år, før den er tilbage, hvis planten står på en privat mark eller i en have lige på den anden side af skellet, siger fagkoordinator Sally Huntingford.

Erfaringerne fra Kæmpebjørneklo viser, at det giver resultater, når man kan påbyde private at deltage i bekæmpelsen. I Vejen Kommune skriver man årligt 80-90 påbud om, at borgere skal bekæmpe Kæmpebjørneklo på deres grund, og det har bidraget til, at man har halveret antallet af kolonier på seks år. Når man ikke kan det samme med de store pileurter, har det også betydning for kommunens indsats.

- Vi bekæmper kun, hvis vi både kan bekæmpe på offentlige og private arealer samtidigt. Hvis ejerne siger nej til vores forespørgsel om at bekæmpe på deres matrikel, så lader vi det hele stå, for det er skønne spildte kræfter kun at bekæmpe en del af kolonien. Hvis ikke man laver en bekendtgørelse, som giver os øgede beføjelser og økonomisk kompensation for indsatsen ved de private, så kommer vi ikke i mål med det, siger Sally Huntingford.

Leverandørregister /

Horten Advokatpartnerselskab Philip Heymans Allé 7 • Box 191 2900 Hellerup T. 3334 4000 • F. 3334 4001 E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Kontakt: Advokat Klavs V. Gravesen kvg@horten.dk • T. 3334 4239.

AFFALDSBEHANDLING

BYGHERRERÅDGIVNING

Kuben Management A/S Vi er en engageret samarbejdspartner med fokus på udvikling, helhed og bæredygtighed inden for det byggede miljø. Den dybe erfaring og den brede faglighed skaber grundlaget for byggerier, hvor livet kan udfolde sig. www.kubenman.dk

RÅDGIVNING

Geo København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

LANDINSPEKTØRER

FORURENINGSUNDERSØGELSER SWS - Special Waste System A/S Herthadalvej 4A • DK 4840 Nørre Alslev T. 5440 0212 • post@sws.dk • www.sws.dk Behandling og forbrænding af farligt affald Miljørigtig og ansvarlig affaldshåndtering Emballage, rådgivning, totalløsning

Geo København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER Fortum Waste Solutions A/S Specialister i farligt affald, miljøservices og effektiv ressourceudnyttelse, som fremmer den cirkulære økonomi.

Lindholmvej 3 • DK-5800 Nyborg T. 8031 7100 • fortum.dk/wastesolutions kundeservice.rws@fortum.com

LIFA A/S Landinspektører Rådgivning om vejforvaltning, ejendomsret, udstykning, opmåling, anvendelse af data og registre samt GIS. T: 6313 6800 E: land@lifa.dk W: www.lifa.dk

Geo København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

Rambøll A/S Rambøll er en førende international ingeniørog rådgivervirksomhed inden for: byggeri, design, trafik , infrastruktur, miljø, vand, energi, klima og industri.

Læs mere på www.ramboll.dk

www.mosbaek.dk BDO Rådgivning, revision og regnskab Kystvejen 29 • 8000 Aarhus C Kontakt Peter Damsted på pda@bdo.dk eller telefon 41 89 04 48 og hør hvordan vi kan hjælpe jer.

Kuben Management A/S Vi er en engageret samarbejdspartner med fokus på udvikling, helhed og bæredygtighed inden for det byggede miljø. Vi byudvikler gennem markedsindsigt med henblik på at skabe vækst, påvirke den demografiske udvikling samt at styrke den kommunale økonomi.

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S Borupvang 5E • 2750 Ballerup T. 35 82 19 19 • www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olieog benzinudskillere jf. DS 455.

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF

SLAMBEHANDLING

AFLØBSREGULERING REVISION

STRATEGISK BYUDVIKLING

Miljøservice A/S Ådalen 13A • 6600 Vejen.

T. 7538 3999 • F. 7538 4010.

E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afhentning og slutdisponering af slam og organiske affaldsprodukter.

Rådgivning og entreprise.

Tømning af slammineraliseringsanlæg og geotuber.

Colas Danmark A/S Fabriksparken 40 • 2600 Glostrup T. +45 4598 9898 • F. +45 4583 0612 colas@colas.dk • ww.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, modificeret bitumen, produkter til vejved­ligeholdelse, fræsning, vedligeholdelse af rabatter og overfladebehandling.

AUGUST 2019

ADVOKATBISTAND

TEKNIK & MILJØ

59

Afsender: TechMedia A/S, Naverland 35, DK-2600 Glostrup

Vi har spurgt 4.700 borgere i Danmarks ti største byer og tre byklynger om deres holdning til bæredygtighed, og hvad de gerne vil have deres kommune til at prioritere.

BORGERNE ØNSKER GRØN ENERGI (DET KRÆVER, AT VI TÆNKER PÅ TVÆRS AF SEKTORER) Læs mere på dk.ramboll.com/baredygtige-byer