Teknik & Miljø - december 2012

#12 december 2012

TEKNIK & MILJØ STA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

Planlægning i en krisetid

Minister for By, Bolig og Landdistrikter, Carsten Hansen:

Kommunerne kan løfte landdistrikterne

FORSYNING:

BYG & BOLIG:

NATUR & MILJØ:

KLIMA:

Ida Auken til kommunerne: Fyr op under kedlerne

PCB fra lysarmaturer giver indeklimaproblemer

Natur- og Miljøklagenævnet: Vandplaner er ugyldige

Tunnel er nyt våben mod monsterregn

Foto: Scanpix

1

Scan koden Hold dig opdateret med nyhedsbrevet eDialog

Mennesker bliver lykkeligere af socialt samvær... ...de rigtige steder

Dårlig infrastruktur spilder vores ressourcer. Vi tror på, at intelligente trafikløsninger er en investering i vækst – ikke en udgift.

Se mulighederne på grontmij.dk

TEMA

Planlægning

8 Ny aftale om planloven Regeringen, Det Konservative Folkeparti og Enhedslisten har indgået en aftale om ændringer af planloven. Den nye aftale skal sikre muligheder for vækst og udvikling i landdistrikterne og skal samtidig beskytte landskaber og kyster mod tilfældigt byggeri.

12 Carsten Hansen: Brug for modig og fremsynet planlægning - Målet om lige muligheder er en af hovedårsagerne til, at vi nu ændrer planloven, så alle kommuner får samme rettigheder. Men det, der vejer tungest, er, at vi faktisk forbedrer alle kommmunernes muligheder for at skabe vækst i deres vanskeligt stillede områder, skriver ministeren for By, Bolig og Landdistrikter i Teknik & Miljø.

16 Planlægning i krisetid Stagnation og finanskrise stiller helt nye krav til planlæggerne. Teknik & Miljø stiller skarpt på planlægningens vilkår, der har ændret sig markant, siden finanskrisen ramte landet i 2008. - For 10-15 år siden lavede vi lokalplaner, der dikterede, at man ikke måtte lave banker i stuetagen i gågaden. I dag er vi lykkelige, hvis bare der kommer et eller andet, så vi undgår flere tomme butiksvinduer, siger Bo Riis Duun, plan- og udviklingschef i Aabenraa.

22 Hallooo!!!

Dårlig mobildækning er et alvorligt problem over hele landet. Kommunerne efterlyser handling, der kan forbedre situationen meget hurtigt. Kommuner, regioner og Teleindustrien har sat udfordringen på dagsordenen ved en række møder.

19 Hvordan definerer vi en by?

Formand for Danske Planchefer og formand for KTC’s Plan-faggruppe, Karina Kisum Jensen, mener, at tiden er inde til, at planlæggerne vender bybegrebet på hovedet: -Vi er tvunget til at tænke vores byer helt anderledes, hvis detailhandelen ændrer sig så radikalt, som det ser ud til.

Hvordan definerer vi en by, hvis vi har langt færre butikker? Det er et oplagt spørgsmål til os planlæggere.

26 Innovativ plankultur virker i Roskilde Frem i skoen, vær proaktiv og tværfaglig.

Det er essensen i Projekt Innovativ Plankultur, som Roskilde Kommune har gode erfaringer med.

34 USA - inspiration til grøn planlægning Ved at bruge en blanding af grønne regnvandsløsninger og traditionelle kloakeringsløsninger har byen Portland i USA sparet 350 millioner kroner. Det handler om planlægning, om at have en strategi og en værkstøjskasse.

3

Indhold y aftale om planloven 8 Npå plads

dec 2012

L EDER

6 Huller i en motorvej Af Lene Jensen, direktør i Lejre Kommune og medlem af KTC’s bestyrelse

PL ANL ÆGNING

ættere by 28 Tmed færre biler

8 Ny aftale om planloven på plads 10 Planlov i høring 12 Kommunerne kan løfte landdistrikterne 16 Planlægning i en krisetid 18 Bymidter under pres 21 Plan-faggruppe søger medlemmer 22 Hallo! Dialog om mobildækning 26 Innovativ plankultur virker i Roskilde 28 Tættere by med færre biler 30 Masterplan som værktøj for økonomisk bæredygtighed 34 Grøn regnvandshåndtering – gode eksempler fra USA 37 RainWise i Seattle - Tilskud til grønne regnvandsløsninger 38 Frivilligt arbejde – pas et regnbed!

FOR SY NING

40 Ida Auken: Kommunerne kan godt fyre op under kedlerne 41 Grønne regnvandsløsninger med takstmidler 42 Usserød Å – Klimatilpasning i praksis 43 Natur- og Miljøklagenævnet: Vandplaner er ugyldige 44 Midtjyske forsyningsselskaber tager hul på fremtiden 45 Ærø får Danmarks første fjernvarmeanlæg med ORC-baseret elproduktion 46 Ny undersøgelse af deponeringsegnet affald

BY G & BOLIG

50 PCB-afdampning fra lysarmaturer kan udgøre et indeklimaproblem

NATUR & MILJ Ø

60

Tunnel mod monsterregn

52 Forpligtende samarbejder fem år senere: Samarbejde til gensidig gavn 54 Eksponeringsscenarier – et nyt værktøj i miljøtilsynet 58 KTC: Behov for en ny type overvågningsprogram til Vand- og Naturplanerne

K L IMA

60 Tunnel er et nyt våben mod monsterregn

K ort nyt

62 Nye formænd i Kreds Syddanmark og i Kreds Midtjylland Nye medlemmer i KTC Temaplan for Teknik & Miljø 2013

Uafhængighed giver langsigtet ESCO-gevinst

Det må aldrig blive evnen til at byggelede eller omfanget af komponenter på lager, der bestemmer, hvem der har ansvaret for kommunens energioptimering. Ansvaret bør lægges i hænderne på dem, der løbende har fingeren på pulsen i forhold til besparelsesdelen af projektet.

Som relativt nye på markedet, og som eneste energiselskab med en ESCOkontrakt i ordrebogen, undrer vi os indimellem over de historier, vi hører fra kommuner, der allerede har gennemført implementeringsfasen af deres ESCO-projekter. Vi hører, hvordan store besparelser i tilbudsfasen bliver til mere moderate besparelser i hovedprojektet. Vi hører også, hvordan koncerntilknyttede produkter får prioriteret plads på listen over de komponenter, der skal udskiftes i forbindelse med projektet.

Det er naturligvis en helt logisk tankegang. De produkter man har på

hylden, er også de produkter man foretrækker, når man skal forestå udskiftninger i forbindelse med et energirenoveringsprojekt. Det er også klart, at man er tilbøjelig til at have særlig fokus på de områder, hvor man selv har særlige kompetencer. Spørgsmålet er bare, om det er særligt gunstigt for et ESCO-projekt, hvis ypperligste formål er, gennem den bedst mulige teknologi, at sikre de største besparelser?

Vi mener nemlig, at uafhængighed i forhold til komponenter og installatører er en gevinst for ethvert ESCO-projekt.

Desuden mener vi, at fokus på BAT (Best Available Tecniques) er midlet til at sikre de bedste besparelser både på kort og langt sigt.

Inden for miljøbeskyttelsesloven er det et grundlæggende krav, at de forurenende virksomheder skal begrænse forureningen mest muligt ved at anvende den bedst tilgængelige teknik.

Sådan kan man også vælge at se på

EnergiMidt | Tietgensvej 2-4 | 8600 Silkeborg | Tlf. 7015 1560 info@energimidt.dk | www.energimidt.dk

energibesparelserne i et ESCO-projekt.

Her er hensigten inden for en given periode, typisk projektets tilbagebetalingstid, at reducere CO2-udslippet mest muligt ved at finde de størst mulige besparelser for et givent beløb.

Efter vores overbevisning handler det både om at være fuldstændig åbne overfor valg af teknologi og at følge udviklingen med henblik på senere at kunne foretage yderligere energimæssige optimeringstiltag.

Det er ikke helt sådan, markedet fungerer, men vi vil gerne slå et slag for, at det kunne være den rigtige retning at gå. Når ESCO-leverandøren i dag efter 1½ - 2 år har udskiftet de komponenter, der er omfattet af ESCO-kontrakten, går projektet ind i driftsfasen. Herefter skal ESCO-leverandøren ”blot” sikre opretholdelsen af sin garantiforpligtelse.

Tænk, hvis man lavede om på den forretning, så udskiftningerne kunne ske løbende igennem hele projektet. Det kunne løfte målene for energibesparelserne og sætte endnu mere fokus på leverandørens evne til at finde energibesparelser – kernen i ethvert ESCOprojekt.

Solceller

biobrænDSel

Styring Af brugSvAnD

køling

genAnvenDelige mAteriAler

LySStyring

leD lyS

EnergiMidt er Danmarks 4. største energiselskab. Vi har årtiers erfaring med energirenovering og er ESCO-partner på landets største og mest innovative ESCO-projekter. Vi er uafhængige af komponentleverandører og har som erklæret mål, at tilgå ESCO-projekter i et holistisk perspektiv, hvor værdiskabelse for alle involverede parter er afgørende.

iSolereDe bygninger

biokeDel

Læs mere på www.energimidt.dk/ESCO ventilAtion

Teknik & Miljø / December 2012 Tema:planlægning www.teknikogmiljo.dk

Fagbladet Teknik & Miljø Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg Redaktion Redaktør Lilli Marie Nielsen T. 2555 2827 lmn@ktc.dk Ansvarshavende redaktør Ane Marie Clausen amc@ktc.dk Layout Fiona E. Bruce / fabrik8.dk Tryk KLS Grafisk Hus A/S Annoncer Lars Madsen T. 2555 2826 lm@ktc.dk Udgiver Kommunalteknisk Chefforening, KTC Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 Også medlemsblad for Kommunale Park- og Naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 / ktc@ktc.dk Abonnementspris kr. 710,- + moms om året for 11 numre.

Løssalg Kr. 99,- + moms inklusive forsendelse

Oplag Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 2.977 ekspl. i perioden 1. juli 2008 -30. juni 2009 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

ISSN 1902-2654

6

Huller i en motorvej Lene Jensen direktør i Lejre Kommune og medlem af KTC’s bestyrelse

Jeg forstiller mig, at jeg kommer kørende på motorvejen til Hillerød. Pludselig indsnævres vejen til en bane, og vejbelægningen ændres til grus. Sådan tror jeg billedligt talt, at brugerne af smartphone og tablet kan føle det, når de færdes i den danske geografi. Det er måske nok muligt at komme frem, men kapacitet og kvalitet lader meget tilbage at ønske.

I disse måneder gennemføres dialogmøder mellem landets kommuner og mobiloperatørerne.

Møderne er kommet i stand, fordi der er en skarp kritik af den hastighed, hvormed mobil datanetværk udbygges, og de mange hvide pletter på kortene, hvor adgangen til at bruge mobiltelefon og anvende internettet er meget dårlig.

Vi er mange – af den generation som er mere end 15 år gamle – som har svært ved at tro, hvad man kan med en mobiltelefon, der har adgang til internettet. Det være sig at betale for isen i strandkiosken, at sende oplysninger om blodtryk mellem patient og sygehus eller hvad der nu kommer af nye app’s i morgen eller på tirsdag. Hvor det måske for få år siden blev betragtet som lidt af et luksusgode, så er det nu en helt integreret del af mange menneskers hverdag.

Vi har i løbet af få år skabt en fantastisk digitalisering af vores kommunikation og serviceydelser. Vi er alle rigtig stolte af denne udvikling og forsøger med digitaliseringsstrategier og andre gode planer at sikre, at det skal gå endnu hurtigere med udviklingen. Gennem lovgivning knæsættes princippet om, at alle der kan hjælpe sig selv digitalt, skal gøre det. Men har vi gennemtænkt scenariet, at den infrastruktur, som er forudsætningen, skal realiseres på kommercielle vilkår?

Vi må se arbejdet med udrulning af mobilnettet som en ny planlægningsstrategi, hvor efterspørgsel og kommercielle markedsvurderinger er de væsentligste parametre for, hvor og hvordan en kritisk infrastruktur designes. Det er en ny planlægningsstrategi – og hvad kan vi lære af den situation, vi står i?

Hverken operatører eller kunder har kunnet forudse hastigheden, hvormed behovet er steget.

Der er brug for stadig mere kapacitet for den enkelte enhed, og det skal langt længere ud i krogene geografisk. Den kommercielle tilgangs begrænsninger – efterspørgselsstyring, markedsvurderinger, investeringsprofil - giver nogle særlige udfordringer, som skal være håndteret i udbudsprocessen omkring telekoncessionerne.

Burde vi som kommuner ikke bare skynde os at give alle de nødvendige tilladelser og komme ud over stepperne? Vi oplever imidlertid, at hensynet til natur, landskabsværdier og de øvrige hensyn, som afvejes i den fysiske planlægning, har det svært i dialogen med kommercielle parter. Det er vanskeligt at legitimere, at afvejningen af denne infrastruktur er så kritisk for vores samfund, at visse andre hensyn må vige, i nogle tilfælde måske som en midlertidig ordning.

Luftledninger til strøm har nogle steder været uskønne – men nødvendige. Kan vi i en periode leve med andre midlertidige skønhedspletter, når vi er overbevist om, at det er nødvendigt for de almene og fælles goder – på kommercielle forudsætninger?

IntellIgente rammer for fremtIdens uddannelse Skærpede krav og forventninger til undervisningsformer, energioptimering, it og bæredygtighed kræver nye innovative perspektiver på udvikling af skoler og videnbyggeri. Rambølls erfaring med projektering af uddannelsesmiljøer sikrer intelligente rammer for kommende generationers uddannelse.

www.Ramboll.dk

Teknik & Miljø / December 2012 Tema:planlægning

Ny aftale om planloven på plads Regeringen, Det Konservative Folkeparti og Enhedslisten har indgået en aftale om ændringer af planloven. Den nye aftale skal sikre nye muligheder for vækst og udvikling i landdistrikterne og skal samtidig beskytte landskaber og kyster mod tilfældigt byggeri.

Miljøminister Ida Auken fremhæver, at kystnærhedszonen ikke er en forbudszone.

- Jeg er meget glad for, at vi er lykkedes med at indgå en aftale hen over midten i dansk politik. I de senere år har vi desværre set eksempler på, at ændringer i planloven er blevet vedtaget med det smallest mulige flertal. Derfor er jeg glad for aftalen med de Konservative og Enhedslisten. En aftale henover midten giver mest muligt ro om reglerne, så borgere, virksomheder og kommuner ved, hvad de kan planlægge efter, siger miljøminister Ida Auken i en pressemeddelelse.

Med aftalen får alle kommuner mulighed for at give tilladelse til mere erhverv og bebyggelse på en række områder. Det kan for eksempel være et ønske om at indrette boliger i en gammel skole eller produktionsvirksomhed i et nedlagt mejeri.

Samtidig ophæver planlovsændringen en række særregler for 29 kommuner, som for eksempel har haft ekstra mulighed for at give tilladelse til byggeri inden for kystnærhedszonen med miljøministerens tilladelse.

-Vi skal passe særligt på vores kyster og kystlandskaber, og derfor ændrer vi nu planloven. Kystnærhedszonen bliver ikke en forbudszone, men kommunerne kan igen kun planlægge der, hvis der er en særlig god grund til det, siger miljøminister Ida Auken.

Mobildækning i landdistrikter - Kommunerne skal have mulighed for at udvikle sig, men vi skal samtidig tage hensyn til naturen. Det er fornuftigt at ændre reglerne, så der ikke gælder særlige regler for 29 kommuner, men alle kommuner i stedet får lige muligheder for at skabe vækst og beskæftigelse i de vanskeligt stil-

8

lede landdistrikter, siger miljøordfører for Det Konservative Folkeparti, Benedikte Kiær.

Der bliver bedre muligheder for mobildækning i landdistrikterne, fordi det bliver enklere at sætte antennerne op. Det vil forbedre mulighederne for vækst og udvikling i landdistrikterne.

-Samtidig har vi sat et arbejde i gang for at lave en såkaldt solnedgangsklausul, der sikrer en fastsat levetid på ekspropriationer i henhold til planloven. Det sker for at styrke borgernes retssikkerhed, så de ikke stavnbindes til deres ejendom i årevis, fordi kommunens planlægning trækker ud, siger Benedikte Kiær.

Levende bymidter Parterne er enige om, at det er vigtigt at sikre levende bymidter og handelsliv også i de små byer. Derfor ændres planloven, så det ikke længere er muligt for kommuner med mellemstore byer at tillade at opføre store udvalgsvarebutikker på over 2000 m2 som for eksempel store sportsbutikker og butikker, der handler med hårde hvidevarer.

Der sker for at bevare levende bymidter.

- Det er vigtigt med en levende bymidte med et varieret butiksliv, så man ikke suger alt liv af byerne, Vi skal sikre, at der også i de tyndtbefolkede områder er korte transportafstande til indkøbsmuligheder, siger miljøordfører for Enhedslisten, Per Clausen.

Lovforslaget om ændring af planloven er nu sendt i høring. Det forventes fremsat i februar 2013.

Læs hele aftalen og mere om lovforslaget på mim.dk pm

Teknik & Miljø / December 2012 Tema: planlægning

Lone Loklindt tilfreds med ny planlov Aftalen er politisk bæredygtig og en håndsrækning til naturen, siger Lone Loklindt, formand for Folketingets Miljøudvalg.

Lone Loklindt glæder sig især over, at aftalen igen har gjort kystzonerne til planlægningszoner.

- Aftalen har på den måde gjort det nemmere fremover at beskytte vores kyster og landskaber imod tilfældigt byggeri, siger Lone Loklindt, miljøordfører for de Radikale og formand for Folketingets Miljøudvalg.

Også planlægning af butiksstrukturer er en vigtig del af aftalen. Med den nye aftale bliver det således ikke muligt fremover at placere store udvalgsvarebutikker uden for de mellemstore byer. Al erfaring viser, at det lægger butiksstrøg øde i bycentrum – også hos nabobyerne.

- Det glæder mig meget, at vi på den måde er med til at sikre et rigt handelsliv i byerne fremover. Det er afgørende både for de handlende og for kulturlivet i byerne, siger Lone Loklindt i en pressemeddelelse.

Endelig fremhæver Lone Loklindt, at aftalen er med til at sikre bedre forhold for udvikling i landdistrikterne, uden at det skader naturen. Der bliver fokus på muligheder for eksempelvis at etablere bolig eller erhverv i nedlagte skoler eller mejerier. Desuden stiller man vejledning til rådighed for bedre planlægning. pm

Vand og natur - løs opgaverne sammen

Vi ved, at fremtidens udfordringer ikke kan løses af tekniske rapporter alene.

Det gælder om at se mulighederne på tværs af områder som klimatilpasning, beredskab, kloakrenovering, byudvikling, natur og vandmiljø – og det gælder om at få de involverede parter med, for sammen at skabe de bæredygtige løsninger, der skaber værdi for alle og er effektive på tværs af sektorer.

Vi ved hvordan.

www.orbicon.dk

Formand for Danske Planchefer og formand for KTC’s Plan-faggruppe, Karina Kisum Jensen (tv), og kontorchef i Naturstyrelsen, Sanne Kjær, der orienterede om lovforslaget om ændringer af planloven på årsmødet for Danske Planchefer på Fyn i november.

Planlov sendt i høring Midt i november blev lovforslaget om ændringer af planloven sendt i høring. Fristen udløb den 14. december.

Af | Lilli Marie Nielsen

Det seneste år har en lang række medarbejdere i blandt andet Naturstyrelsen løbet stærkt for at klargøre lovforslaget om ændringer af planloven. En af dem er kontorchef, Sanne Kjær, som fortalte om forslaget på årsmødet for Danske Planchefer på Fyn i slutningen af november.

- Vi har arbejdet på ændringerne i planloven i rigtigt lang tid, og derfor er det skønt, at den nu endelig er sendt i høring. Vi er selv meget godt tilfredse med resultatet, og jeg glæder mig til at se høringssvarene, sagde Sanne Kjær, kontorchef i Naturstyrelsen på årsmødet for foreningen Danske Planchefer.

Som noget nyt foreslår ændringerne i planloven, at der kan opsættes mobilantenner uden landzonetilladelse. Det vil sige, at landzonebestemmelsen ændres, så opsætning af antenner til mobilkommunikation på eksisterende master, der anvendes til offentlig mobilkommunikation, og på siloer og høje skorstene skal kunne ske uden landzonetilladelse.

Den udmelding gav anledning til en del debat på planchefernes årsmøde – nogle frygter, at en maste-skov vil rejse sig i Danmark, mens andre påpeger, at bestemmelsen er overflødig, da problemet med master ikke er særligt omfattende. I Guldborgsund Kommune eksempelvis har kommunen givet syv tilladelser til opsætning af master,

10

men teleselskaberne har ikke sat en eneste mast op.

Desuden lægger den nye planlov op til, at der indføres en landdistriktsbestemmelse, der omfatter vanskeligt stillede landdistrikter i alle kommuner. Ifølge kontorchef Sanne Kjær vil den nye bestemmelse give bedre mulighed for at etablere helårsboliger og erhverv i alle overflødiggjorte bygninger.

Der er dog visse betingelser, som kommunerne skal opfylde for at kunne bruge bestemmelsen, blandt andet skal det dokumenteres, at både beskæftigelsen og bosætningen falder, og derudover må der ikke være pres på arealressourcerne i det pågældende område.

Dermed ophæver den nye planlov en række særregler, som hidtil har været gældende for 29 udvalgte kommuner.

Endelig sætter planlovsændringen fokus på at skabe levende bymidter og mere handelsliv i små og mellemstore byer. I den forbindelse debatterede de danske planchefer internethandlens betydning for butikkernes overlevelsesmuligheder i byerne.

- Internethandlen er helt klart et område, som vi er meget opmærksomme på.

Men det pudsige er, at vi i slutningen af 2011 lavede en detailhandelsanalyse, og den viste faktisk, at det står bedre til, end vi troede. Det viser sig, at den sidste dagligva-

rebutik rent faktisk overlever mange steder.

I hvert fald viste tallene, at cirka 80 procent af den danske befolkning kan enten gå eller cykle til en dagligvarebutik – og vel og mærke ikke en kiosk eller tankstation, sagde kontorchef i Naturstyrelsen, Sanne Kjær og fortsatte: - Men der er ingen tvivl om, at internethandlen er en aktiv spiller, og jeg har selv siddet med i Detailhandelsforum, og vi må konstatere, at der samtidig er en modbølge til internettet. Folk vil gerne, lugte, smage og mærke de varer, som de køber.

Lovforslaget om ændring af planloven forventes fremsat i februar 2013.

Vidste du, at...

• der kommer et Planlovs-Rejsehold, som skal turnere rundt til kommunerne med råd og vejledning og drøfte aktuelle emner eksempelvis om detailhandel.

• der kommer en helt ny konference om kystnære zoner.

Kilde: Kontorchef, Sanne Kjær, Naturstyrelsen.

Kom til Portal-dagen 2013!

EnviDan inviterer til EFFA-dag for de mange kunder som dagligt anvender et eller flere af vores portalprodukter.

Vi har sammensat et varieret program med plads til dialog, nye tiltag og spændende fremtidsperspektiver, hvor du har mulighed for at komme med input til dine eksisterende løsninger og samtidig høre om mulighederne med vores nyudviklede tillægsmoduler og produkter.

Anvender du ikke EnviPortal i dag, er du også meget velkommen til at komme og blive inspireret.

Tid: Sted: Tilmelding:

Torsdag den 17. januar 2013 Ferskvandscentret i Silkeborg Tilmeld dig via EnviPortalen eller send en mail til portaldag@envidan.dk

Vi glæder os til at blive klogere sammen med dig

Vejlsøvej 23 DK-8600 Silkeborg Tlf.: 86 80 63 44

Sommervej 23, 1 th.

DK-8210 Aarhus V Tlf.: 86 80 63 44

John F. Kennedys Plads 1K, 2. sal DK-9000 Aalborg Tlf.: 98 11 63 44

Fuglebækvej 1A DK-2770 Kastrup Tlf.: 32 50 79 44

Bæredygtige helhedsløsninger for et godt miljø www.envidan.dk

Teknik & Miljø / December 2012 Tema:planlÌgning

Kommunerne kan løfte landdistrikterne med ny landdistriktsbestemmelse 12

Teknik & Miljø / December 2012 Tema: planlægning

Regeringen indgik for nylig en meget ambitiøs aftale om ændring af planloven. Heri indsættes en ny landdistriktsbestemmelse, der giver kommunerne et helt nyt værktøj til at støtte den gode ide.

Af | Minister for By, Bolig og Landdistrikter, Carsten Hansen (S)

Krisen har været hård ved vore landdistrikter og yderområder, omfanget af ”til salg skilte”, lukkede fabrikker og tomme huse eksploderede, da krisen satte ind i 2008.

Siden har Danmark mistet mere end 160.000 arbejdspladser, heraf lå en stor del i vore yderområder.

Det er den virkelighed, som landets kommuner ser i øjnene hver dag, og der er ikke nogen lette løsninger. Men det betyder ikke, at der ikke er løsninger. Som minister for by, bolig og landdistrikter har jeg mødt utallige fagfolk, ildsjæle, erhvervsfolk og kommunale politikere og planlægningsfolk.

Fælles for dem er, at de har troen på, at der kan gøres noget og lysten til at forsøge. Den lyst og tro gør jeg som minister alt for at understøtte, for de bedste løsninger på lokale udfordringer er næsten altid netop lokale.

I sidste måned indgik regeringen aftale om en planlovsændring, der giver kommunerne bedre planlægningsmuligheder, som de har efterlyst. For at gøre det lettere at drive virksomhed, indfører vi en ny ”landdistriktsbestemmelse” i planloven. Med den i hånden vil kommunerne fremover kunne tillægge udviklingshensynet særlig vægt ved vurderingen af ansøgninger om landzonetilladelse. Bestemmelsen giver blandt

»

andet mulighed for at tillade, at overflødiggjorte bygninger af enhver art kan anvendes til erhverv samt, at erhvervsvirksomheder etableret i disse bygninger efterfølgende kan udvides. Det er dog en betingelse, at kommunen i den enkelte sag vurderer, at der er tale om et vanskeligt stillet landdistrikt. Dette afgøres konkret ud fra overordnede kriterier om faldende beskæftigelse, begrænset pres på arealressourcen og/eller nedgang i antallet af husstande. Bestemmelsen giver dermed bedre mulighed for at udnytte den ressource, tiloversblevne bygninger udgør i landdistrikterne. Bestemmelsen kan desuden anvendes i landzoneområder inden for kystnærhedszonen.

Planlovsændringen betyder, at en smedemester kan få tilladelse til at rykke ind i en landejendom med bolig og virksomhed på samme matrikel. Og det betyder også, at et gammelt nedlagt mejeri kan overtages af en grafisk virksomhed eller kan omdannes til beboelse. Mulighederne er mange, men det, der står helt centralt, er, at det er kommunerne, der skal træffe den konkrete beslutning Det er vigtigt, for det er nu engang kommunens folk, der har fingeren på pulsen med hensyn til lokalområdets situation og udviklingsmuligheder.

Fortsættes side 14

13

Teknik & Miljø / December 2012 Tema:planlægning

Jeg har fået mange positive tilbagemeldinger vedrørende landdistriktsbestemmelsen. Det er jeg utroligt glad for, for det viser, at initiativet er rigtigt. Blandt andet har formanden for foreningen ”Landsbyerne i Danmark”, Carsten Abild fra Otterup, udtalt, at indførslen af en landdistriktsbestemmelse i planloven er ét af de mest positive tiltag, der er taget i nyere tid.

Den tidligere VK-regering valgte i 2011 at lempe planloven. 29 kommuner fik helt særlige vilkår for at tillade opførelse af nye helårsboliger i tilknytning til eksisterende landsbyer, samt mulighed for at ansøge miljøministeren om en særlig tilladelse til planlægning inden for kystnærhedszonen. Efter Socialdemokratiets mening var det hverken logisk eller rimeligt, at nogle kommuner skulle have lempeligere vilkår end de øvrige, der i mange tilfælde står over for de præcis samme landdistriktsudfordringer som de 29 udvalgte. Målet om lige muligheder er en af hovedårsagerne til, at vi nu ændrer

planloven, så alle kommuner får samme rettigheder. Men det, der vejer tungest er, at vi faktisk forbedrer alle kommuners muligheder for at skabe vækst i deres vanskeligt stillede områder.

Men det er ikke kun i landdistrikterne, der er brug for modig og fremsynet planlægning. Områdefornyelse sikrer investeringer til at igangsætte en økonomisk udvikling i et byområde. Statens tilskud forudsætter, at kommunerne samarbejder med private parter som engagerede borgere, virksomheder, foreninger og institutioner om indsatsen. Dermed er områdefornyelsen også en mulighed for at aktivere og udnytte ressourcer i byområder og skabe nye platforme for samarbejde og udvikling, der rækker ud over områdefornyelsen.

I år har et af temaerne til byfornyelsens forsøgs- og udviklingsmidler været ”De mindre byer og provinsbyers rolle og udvikling”. Der er indkommet 26 ansøgninger under dette tema, og det viser, at

kommunerne er klar til at påtage sig de nye udfordringer. Ansøgningerne behandler temaer som; Shrinking cities, nye funktioner i funktionstømte bygninger, udvikling af ny identitet og rolle samt aktivering af lokale ressourcer.

Kulturarven er også et væsentligt parameter i byernes udvikling og for en forståelse af byernes placering, udseende og indretning. De fleste danske byer går tilbage til middelalderen og reflekterer på forskellige måde skiftende tiders kultur og strukturer f.eks. i gadeforløb og byggeskik.

Kulturarven, ikke mindst bygninger og mindesmærker, indgår som vigtige elementer i bybilledet. Det fremgår bl.a. af Kulturarvsstyrelsens og Realdanias undersøgelse fra 2006 af danskernes holdning til kulturarven. Resultaterne af undersøgelsen peger på, at kulturarv er en vigtig ressource, der udgør et stort potentiale for kommunernes udvikling. Både borgere, virksomheder og turister befinder sig godt i områder med en

»

Fakta om Carsten Hansen, Socialdemokratiet: • Danmarks første minister for By, Bolig og Landdistrikter.

• Medlem af Folketinget siden 1998 og har gennem årene bestridt en række udvalgs- og tillidsposter for den socialdemokratiske folketingsgruppe, herunder i Folketingets Boligudvalg 2004-2005 og som gruppeformand siden 2006.

• Politisk mærkesag: at få sat fokus på udsatte boligområder og bæredygtig udvikling i landdistrikterne.

• Carsten Hansen er udlært rørsmed og har blandt andet været varmemester i Odense 1989-1998.

14

Fortsættes næste side

Teknik & Miljø / December 2012 Tema: planlægning

tydelig og højt profileret kulturarv. Den faste kulturarv, herunder bygningskulturen, er med til at skabe et spændende byrum, give byerne identitet og fremhæve det unikke og det særlige ved den enkelte by.

Denne regering har som et helt centralt mål, at Danmark skal blive grønnere. Vores samfund gennemgår i disse år en enorm forandring. Flytningen fra land til by er en kendsgerning, som betyder at både byer og landdistrikter ændrer karakter. Klimaforandringer og de demografiske ændringer stiller desuden nye krav til, hvordan vi indretter samfundet. Fra politisk hold skal vi sikre, at den forandring, som allerede er i gang, bliver bæredygtig – både miljømæssigt, økonomisk og socialt.

Med en grøn omstilling af samfundet kan vi løse to af de største udfordringer, Danmark står over for lige nu. Den økonomiske krise og klima- og miljøkrisen. Men det behøver ikke at ske i to separate spor. Et fokus på grøn innovation, energirenovering

”Jeg har fået mange positive tilbagemeldinger vedrørende landdistriktsbestemmelsen.

Det er jeg utroligt glad for, for det viser, at initiativet er rigtigt.”

og klimatilpasning kan være med til både at skabe nye arbejdspladser og et bedre miljø til gavn for os alle.

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter står i spidsen for at udvikle en ny national social og grøn bæredygtig bypolitik.

Der vil blive udviklet en overordnet vision for byernes udvikling, som kan fungere som pejlemærke for at skabe grønne, trygge, udviklende, ressourceeffektive og økonomisk voksende byer.

Uanset om det er i by eller på land, så starter og slutter udviklingen med det lokale engagement – et engagement, som kun kan blomstre, når kommunerne understøtter det med god planlægning. Med planlovsændringerne er der nu et nyt værktøj, som jeg håber kommunerne vil bruge i den fælles kamp for vækst og udvikling også i landdistrikterne.

Landinspektørfirmaet Nellemann & Bjørnkjær I/S er en af Danmarks største – og ældste – landinspektørvirksomheder.

I kraft af vores størrelse og medarbejdernes kompetencer dækker vi en lang række områder, som ligger uden for landinspektørfirmaernes traditionelle virkefelt.

Hos Nellemann & Bjørnkjær har vi mange års erfaring med planlægningsopgaver, og råder nu over et team bestående af fire kompetente planlæggere, som kan yde assistance i såvel små som store planopgaver. Vi er som det eneste landinspektørfirma med i opløbet i det igangværende SKI-udbud “Arkitektydelser; Infrastruktur & Planlægning”.

PRIVAT

Byudvikling Ejerlejligheder Jordkøb Rettigheder/ rådgivning Skel Udstykning

ERHVERV

ENTREPRENØR

RÅDGIVER

OFFSHORE

FORSYNING

BBR/lejemålsberegning Byudvikling Ejerlejligheder Planlægning Tinglysning Udstykning

Bygnings-/ skelafsætning Afsætning af veje, broer mv.

Tekniks måling GPS-måling

Vindmøller Projekteringsgrundlag Planlægning Byudvikling Visualisering 3D-scan

Olie/gas Søopmåling 3D laserscanning Havvindmøller Nellemann Survey A/S

Deklaration Ledningsregistrering Lodsejeraftaler Ekspropriation Taksation Tinglysning

FREDERI KSHAVN

SKAG EN

DRONN I NGLU N D

AALBORG

TH ISTED

VI BORG

OFF. MYNDIGHED Planlægning Lodsejeraftaler Ekspropriation Vejudskillelse Scanning Visualisering Tinglysning

LE MVIG

LANDBRUG

Jordomlægning Jordfordeling Markkort Fradragsarealer Suppleringsjord

www.nb.dk

Teknik & Miljø / December 2012 Tema:planlægning

Planlægning i en krisetid Stagnation og finanskrise stiller helt nye krav til planlæggerne.

Danske Planchefer om et fag i forandring.

Af | Jakob Fälling, journalist

- Verden er foranderlig. For 10-15 år siden lavede vi lokalplaner, der dikterede, at man ikke måtte lave banker i stuetagen i gågaden. I dag er vi lykkelige, hvis bare der kommer et eller andet, så vi undgår flere tomme butiksvinduer!

Sådan siger Bo Riis Duun, plan- og udviklingschef i Aabenraa, som eksempel på, hvor markant planlægningens vilkår har ændret sig, siden finanskrisen ramte landet i 2008.

En af hovedkonklusionerne på Danske Planchefers årsmøde sidst i november var, at planlægningsfaget er ved at ændre sig.

På godt og ondt.

Karina Kisum Jensen, der er formand for Danske Planchefer, tegner et øjebliksbillede

af den danske planlægger anno 2012: - Vi er ikke længere bare myndighedspersoner, der laver planer. Vi skal i højere grad forudse, hvordan efterspørgslen bliver og servicere kommunens samarbejdspartnere.

Det skyldes både forandringer af kommunerne og af samfundet.

- Vi oplever flere afdelinger blive slået sammen og er udfordret på bemandingen.

Samtidig skal vores planer være rummelige nok til klare forandringer, vi i går ikke havde fantasi til at forestille os, forklarer hun.

Udvikling og planlægning Tine Christiansen, planchef i Slagelse, er en af de planchefer, der har fået nye opgaver.

Mens det stereotype billede af en planchef er en ældre arkitektuddannet herre, der er æstetisk og visuelt orienteret, er virkeligheden i dag en anden. Danske Planchefer tæller geografer, ingeniører, arkitekter og sågar en dyrlæge i sin medlemskreds.

Kodeordet for de nye planlæggere er tværfaglighed og strategisk tænkning. Den udvikling har ifølge Danske Planchefer været i gang længe, men er accelereret siden finanskrisen af flere årsager.

16

For godt en måned siden tilføjede hun titlen som erhvervsudviklingschef på sit visitkort.

- Finanskrisen har helt klart medført, at vi skal gøre tingene på nye måder. Folk og virksomheder flytter ikke længere til kommunen af sig selv. Vi må kæmpe mere for at tiltrække virksomhederne, siger Tine Christiansen.

Hun ser ikke nogen fare i dobbeltrollen som erhvervslivets bedste ven og den begrænsende, regulerende myndighed.

- Fordelen er, at de politikker og indsatser vi laver over for erhvervslivet også hænger sammen med de strategier og de rammevilkår, vi sætter for byen. Jeg tror faktisk på, at der er meget at hente ved at se den type opgaver i sammenhæng.

Karina Kisum Jensen, formand for Danske Planchefer og planchef i Ikast-Brande Kommune. Hun er desuden formand for KTC’s Plan-faggruppe.

Teknik & Miljø / December 2012 Tema: planlægning

Fakta Danske Planchefer består af 130 medlemmer fra 90 kommuner. Foreningens formand er samtidig formand for KTC’s planfaggruppe, der afgiver høringssvar til lovforslag gennem KL.

Men der er tale om en klar kulturændring, både for planlæggerne og de erhvervsudviklere, hun nu er chef for.

- At være erhvervsvenlig er ikke altid at sige ja til virksomhederne. Det er en god idé at tænke sig om og kun arbejde for de projekter, der understøtter kommunens udvikling. Vi har som planlæggere et strategisk overblik over, hvordan man sikrer en god udvikling, siger hun.

Ifølge Tine Christiansen er det også i virksomhedernes interesse, at der er sammenhæng mellem politikområder og geografiske delområder.

- Vi kan sikre, at de mange skibe, vi sætter i søen, sejler samme vej. Hvis vi netop har givet tilladelse til én gruppe butikker et sted, er det ikke sikkert, vi skal give tilladelse til andre grupper butikker et andet sted.

Så risikerer vi jo at tynde ud i kundegrundlaget for den første gruppe.

Hold på fagligheden Som mange andre kommuner håber Slagelse, at flere virksomheder og flere arbejdspladser også betyder flere nye skatteborgere. Bestræbelsen er at gøre det enkelt for virksomhederne at gå til kommunen.

Derfor er der en langt større grad af service i hendes nye jobbeskrivelse. Og selvom hun

selv, der er uddannet geograf, er glad for at planlæggernes rolle ændrer sig, advarer hun også mod, at de nye planlæggere sælger ud af fagets dyder: - Vores faglighed må ikke blive visket ud. Jeg håber, at vi kan få fat i det bedste fra de to verdener, så det virkelighedsorienterede og operationelle balancerer med det langsigtede og overordnede. Det er for mig den nye faglighed for en planlægger.

Nye samarbejder Mens det stereotype billede af en planchef er en ældre arkitektuddannet herre, der er æstetisk og visuelt orienteret, er virkeligheden i dag en anden. Danske Planchefer tæller geografer, ingeniører, arkitekter og sågar en dyrlæge i sin medlemskreds. Kodeordet for de nye planlæggere er tværfaglighed og strategisk tænkning.

Den udvikling har ifølge Danske Planchefer været i gang længe, men er accelereret siden finanskrisen af flere årsager. Blandt andet på grund af sammenlægninger, sparerunder og organisationsændringer i kommunerne, men også fordi virksomhederne har ændret adfærd.

Inden krisen kom virksomhederne ofte med færdige projekter, som de forsøgte at få igennem på kortest mulige tid. I dag tænker

virksomhederne sig længere om, før de udvider eller bygger nyt. Og de ønsker sparring fra kommunerne tidligt i projekteringen, måske allerede kort tid efter visionen er blevet født.

Det betyder, at man som planlægger har kontakt med borgere og virksomheder langt tidligere i processen, ofte med behov for langt tættere samarbejde og rådgivning, forklarer Karina Kisum Jensen, formand for Danske Planchefer. Karina Kisum Jensen, der til daglig er planchef i Ikast-Brande Kommune, mener, at det er en fordel, at der er blevet lidt mere tid til omtanke.

- Reelt set får vi bedre muligheder for at bruge den faglighed, vi ligger inde med, for vi skal ud og høre langt flere parter på tidligere tidspunkter i planlægningen. Det medfører også en mere realistisk planlægning, fordi vi er bedre i dialog med vores omverden, siger hun.

Men de nye opgaver udfordrer planlæggernes måde at tænke på.

- Det er vanskeligt, hvis man er vant til at sidde alene med sine planer uden at inddrage andre mennesker. Så er det virkelig tid til at omstille sig.

Karina Kisum Jensen mener ikke, der skal nye værktøjer til for at gribe de nye samarbejdsflader. Det handler snarere om at forlade nogle metoder.

»

Fortsættes side 18

17

Teknik & Miljø / December 2012 Tema:planlægning

- Jeg tror, man skal slippe de store projekter og planlægge mere smidigt. Man skal være mindre bureaukratisk og være åben for at arbejde mere uformelt sammen af og til.

Planlagt afvikling Formanden for Danske Planchefer ser endnu en forandring for planlægger-faget i lyset af finanskrisen. Det handler om at forlade vækst-mantraet.

- Man tænker stadigvæk om planlægning for vækst, selvom vi ikke rigtigt planlægger for vækst længere. Måske er det ved at være tid til at forlade vækst som buzzword.

Hun slår på, at man kunne overveje at planlægge for andre typer udvikling.

- I nogle områder kunne man eksempelvis planlægge for afvikling af tyndt befolkede områder. Er der nogle mindre samfund, som skal afvikles? Og hvordan planlægger man sådan en afvikling?

Planlægning lige nu På planchefernes dagsorden lige nu er kommuneplaner 2013, der skal afleveres i foråret 2013. Blandt andet nye retningslinier for planlægning for landbrugets store bedrifter volder flere af kommunerne og erhvervet vanskeligheder.

Flere planafdelinger har haft store udfordringer med de såkaldte OSD’er, meget store områder der er udpeget til at rumme særlige drikkevandsinteresser.

Gennem de seneste år har disse udpegninger blokeret for udvikling af nye byog erhvervsområder.

I december måned har KTC’s planfaggruppe afgivet høringssvar omkring den seneste ændring af planloven, et forslag, der endnu var for nyt at kommentere på ved redaktionens slutning.

Tine Christiansen, plan- og erhvervsudviklingschef i Slagelse, ser planlægningen ændre sig i det danske samfund.

Teknik og Miljø ny:annonce

28/11/12

13:24

Side 1

Ferskvandscentrets og COKs kurser om Teknik & Miljø Læs mere på www.fvc.dk/kursus Tilmeld dig nyhedsbrevet på www.fvc.dk/kursus/nyhedsbrev

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

Først i januar kommer den længe ventede revidering af fingerplanen, som har stor betydning for udviklingen i de københavnske omegnskommuner.

Teknik & Miljø / December 2012 Tema: planlægning

Bymidten under pres Internethandel og supermarkedernes udflytning er en hård trussel mod bymidterne

Af | Jakob Fälling, journalist

- I krisetider som nu er det naturligt at gøre alt hvad man kan for at skabe vækst. Men man skal virkelig passe på: for bymidterne er i fare i de danske købstæder, siger planlægger i Struer, Bjarke Danvig, som ser flere trusler mod de danske bymidter.

Dels er internethandelen ved at blive så omfattende, at mindre forretninger er tæt på at dreje nøglen om. Dels søger mange dagligvarebutikker ud til indfaldsvejene uden for bymidterne.

- Hvis man ikke har dagligvarebutikkerne som ankerbutikker i bymidterne, kommer folk der simpelthen ikke. Det smitter af på de mindre butikker, og så har du en negativ spiral, som er svær at stoppe, siger han.

I lande som USA og England kan man se skrækeksempler på, hvor galt det kan gå, hvis man lader periferien vokse uhæmmet og bymidterne visne.

- Man ser døde bymidter, hvor det slet ikke er muligt at købe dagligvarer i lokalområdet. Hvor man skal på tankstationer eller i kiosker for at få noget at spise.

Bjarke Danvig giver planloven en stor del af æren for, at bymidterne i Danmark ikke allerede er bukket under.

Vækst de forkerte steder Bjarke Danvigs hjemkommune, Struer, har faktisk haft vækst i dagligvarebutikker de seneste år, men der er sket en koncentration og udflytning. Sagt med andre ord er der kommet flere større supermarkeder, som ligger uden for midtbyen.

Undersøgelser viser, at de mennesker, der handler ind i midtbyen, også køber andre typer varer her. Det modsatte gælder dem, der køber ind i periferien af byen; de køber deres øvrige varer i nabobyen eller andre steder.

Udviklingen er kommet over en lang årrække, men er blevet kraftigere i de seneste år.

- Det er svært at sige nej til en dagligvarekæde, der gerne vil bygge ved en indfaldsvej, for isoleret set er det jo positivt, at der kommer et supermarked til kommunen. Men i det store billede henter de nye dagligvarebutikker en del af omsætningen fra de mindre butikker i midtbyerne, siger Bjarke Danvig og nævner Struers naboby Hvidbjerg, som har mistet en af to dagligvarebutikker.

- Politikerne skal beslutte sig for, hvor meget de vil satse på bymidterne, siger han og tilføjer, at byrådet i Struer har dedikeret sig til at gøre noget for bymidten, blandt andet med udgangspunkt i de ovenstående undersøgelser.

God økonomi i bymidte Konsekvenserne af døde bymidter er ikke alene tab af kulturel og samfundsmæssig værdi. Ifølge Bjarke Danvig er der en lang række afledte effekter, hvis bymidterne sygner hen. Både arbejdspladser, turisme og omsætning, der er afledt af bymidtens liv, forsvinder. Han kalder den levende bymidte for en bæredygtig by, fordi det i længden er både dyrt, forurenende og besværligt, hvis folk skal transportere sig langt for at handle dagligvarer.

- Jeg tror, det vil vise sig, at det er en rigtig dårlig forretning at opgive bymidterne, for de har så megen værdi. Man må ikke tabe byernes tiltrækningskraft.

Formanden for Danske Planchefer, Karina Kisum Jensen, er enig.

Hun tilføjer, at udviklingen også kræver, at planlæggerne vender bybegrebet lidt på hovedet: - Vi er tvunget til at tænke vores byer helt anderledes, hvis detailhandelen ændrer sig så radikalt, som det ser ud til. Hvordan definerer vi en by, hvis vi har langt færre butikker? Det er et oplagt spørgsmål til os planlæggere.

Bjarke Danvig, planlægger i Struer, advarer mod at give efter for presset fra de store supermarkedskæder. Det kan være dyrt for bymidterne, siger han.

19

KTC og EnviNa fortsætter successen – og samler igen hele den danske natur- og miljøsektor til en storslået konference

med hvem?

– medarbejdere i kommuner, stat, regioner, interesseorganisationer og de private virksomheder

29.-30. maj 2013 Sæt kryds i kalenderen www.naturogmiljo2013.dk

I samarbejde med:

Faglig samarbejdspartner:

Nyborg Strand 29.-30. maj 2013

Konferencen arrangeres af:

Teknik & Miljø / December 2012 Tema: planlægning

Plan-faggruppe søger nye medlemmer KTC’s Plan-faggruppe efterlyser nye medlemmer, der kan være med til at udarbejde høringssvar på planområdet. Især mangler der medlemmer fra Fyn, Nordjylland og Sydjylland.

Af | Lilli Marie Nielsen

”At være med i en faggruppe er en enestående mulighed for at få reel indflydelse”.

Ordene kommer fra Karina Kisum Jensen, formand for KTC’s Plan-faggruppe og planchef i Ikast-Brande Kommune, på årsmødet for danske planchefer på Fyn i november.

- En stor del af faggruppens arbejde består i at udarbejde høringssvar. Det vil sige, at medlemmerne har en helt unik mulighed for at få indflydelse på den kommende lovgivning på planområdet. For eksempel den ny planlov, som er i høring i faggruppen lige nu, påpeger Karina Kisum Jensen.

Hun mener, at en af faggruppens store styrker er at have en faglig holdning til tingene og gøre blandt andre politikerne opmærksomme på ”uhensigtsmæssigheder og mangler i lovgivningen”, som hun udtrykker det.

KTC’s planfaggruppe er udelukkende bemandet med medlemmer fra foreningen Danske Planchefer, og Karina Kisum Jensen er formand begge steder. Faggruppen består af seks faste medlemmer og seks suppleanter fra forskellige egne af landet.

Det er medlemmernes ansvar at bidrage til høringssvar på planområdet, og ofte får de input fra et stort fagnetværk af medarbejdere i kommunerne.

- Det er mit indtryk, at medarbejderne ofte meget gerne vil være med til at udarbejde høringssvar, fordi de kan give deres mening til kende og få indflydelse på de rammer, som vi skal arbejde under, siger Karina Kisum Jensen.

Herefter sender faggruppemedlemmerne deres høringsbidrag til en af faggruppens to høringsadministratorer – høringsadministrator for by eller høringsadministrator

for land. Til sidst samler formanden med hjælp fra en assistent det endelige høringssvar og sender det afsted til Kommunernes Landsforening via høringsportalen på www.ktc.dk.

- Kommunernes Landsforening har meldt ud, at de ikke er interesserede i ensrettede høringssvar. Tværtimod vil de gerne have forskellighederne med. Og der kan jo være stor forskel på de interesser, man har i en storby og i en landkommune, så vi afgiver ofte høringssvar, der har ”på den ene side og på den anden side”, påpeger Karina Kisum Jensen.

Vigtigt med geografisk spredning Derfor er det vigtigt, at faggruppens medlemmer er geografisk repræsenterede i alle dele af landet, men i øjeblikket er der enkelte områder, som er svagt repræsenterede, og det vil formanden gerne have rettet op på hurtigst muligt.

- Vores høringssvar repræsenterer jo vores baglande og tager udgangspunkt i de kommuner, som vi kommer fra. Men i øjeblikket er der slet ingen faggruppemedlemmer fra Fyn, hvilket betyder, at særlige fynske ønsker og hensyn jo ikke kommer med i høringssvarene, og det er en mangelvare, siger Karina Kisum Jensen.

Derfor efterlyser hun nye medlemmer fra Fyn, Nordjylland, Sydjylland, Lolland Falster og Bornholm. Hovedstaden skal være repræsenteret med to faggruppemedlemmer, men i øjeblikket er der kun en enkelt repræsentant, og derfor efterlyses der endnu et medlem derfra.

Faggruppen mødes fire gange om året og diskuterer faglige emner.

Medlemmer af Plan-faggruppen har en unik mulighed for at få indflydelse på den kommende lovgivning på planområdet, understreger Karina Kisum Jensen, formand for KTC’s Plan-faggruppe.

- Jeg har helt klart fået et bredere perspektiv i mit arbejde, efter jeg er kommet med i faggruppen. Jeg ser tingene i nye sammenhænge og tænker mere på tværs og i samarbejdsmuligheder. Derudover er det berigende med et sted at snakke faglighed, og jeg har fået et stort fagnetværk, så der er nogle kolleger at ringe til, når man støder på en faglig udfordring, understreger Karina Kisum Jensen.

21

Teknik & Miljø / December 2012 Tema:planlægning

Hallo-hallo

Dialog om dårlig mobildækning!

Dårlig mobildækning er et alvorligt problem over hele landet. Det spiller dårligt sammen med kommunernes digitaliserings-strategier, erhvervsudvikling, borgerservice og et sikkert beredskab.

Kommunerne efterlyser handling, der kan forbedre situationen meget hurtigt. Kommuner, regioner og Teleindustrien har sat udfordringen på dagsorden ved en række møder.

Af | Michael Nørgaard

I februar 2012 enedes KL, Danske Regioner, Telebranchen og Erhvervs- og vækstministeren om en fempunktsplan, der har til formål at forbedre mobildækningen i Danmark.

Behovet er indlysende, for der er store huller i mobildækningen over hele landet, og særligt i landdistrikterne er den gal. Centralt i aftalen er, at der fortsat skal ske udbygning af mobilnettet, udbygningen skal understøttes af investeringer, og parterne skal i

Erhve rv netop sstyrelsen o h halvå ffentliggjo ar rli rt Datat ge telesta den tistik. ra telefo fikken fra m ne hele 2 r er stege obiltm 4 år. Sa 0 procent p ed m å lede a tidig er de et t sam n bånds tal mobile br a stege bonnemen edt med ter 20 pro så de rn c 5 milli u er mere ent, en oner a ter i D bonne d anma menrk.

22

fællesskab bidrage til at fjerne de barrierer, der står i vejen for øget mobildækning. I dette efterår har parterne - KL, Regionerne og Telebranchen - gennemført en række dialogmøder landet over for at konkretisere aftalen.

En del af udfordringen er, at udbygningen af mobilnettet sker på grundlag af teleselskabernes vurdering af marked og kundegrundlag i de enkelte områder, og at kravene om dækning i de gældende licenser ikke er vidtgående nok til at sikre den dækning, som kommunerne efterspørger.

Dårlig dækning i Lemvig Eet sted i landet, hvor man oplever problemerne med dårlig dækning, er i Lemvig Kommune.

- Vi må konstatere, at der er store områder i Lemvig Kommune, hvor der ikke er mobildækning, og det er et kæmpe problem, siger leder af Plan og Byg Kirsten Eldon, Lemvig Kommune.

- Det er for eksempel kritisk på beredskabs- og sundhedsområdet. Vi oplever,

at der bliver længere til sygehusene, mens den digitale kommunikation ikke kan følge med og sikre hurtig kontakt og understøtte behandlingen, siger Kirsten Eldon.

- Det er også indlysende, at det er kritisk for vores virksomheder, kommunens service og turismen, når dækningen ikke er i orden.

Vi ønsker et vidensamfund med øget digital selvbetjening og service, men forbindelserne er ikke til stede. Det hænger simpelthen ikke sammen, konstaterer Kirsten Eldon.

- Vi anerkender, at KL og branchen nu taler sammen, men har stadig vores tvivl om, hvor vidt det er noget vi får glæde af. Det haster med en løsning, og derfor efterspørger vi initiativer, finansiering og alternative løsninger, som kan sikre, at vi får bedre mobildækning meget hurtigt, siger Kirsten Eldon.

Finansiering I dag er det de fire teleselskaber – Telia, TDC, Telenor og 3 – der har licens til at etablere eget net i Danmark. Ifølge reglerne må de fire licenshavere ikke benytte ind-

Teknik & Miljø / December 2012 Tema: planlægning

Fælles indsats til forbedring af mobildækningen Der er enighed mellem KL, Danske Regioner, telebranchen og Erhvervs- og Vækstministeriet om en fempunktsplan, som skal bidrage til en endnu bedre mobildækning for borgere og virksomheder og være med til at sikre Danmarks position som førende IKT-nation.

Parterne er overordnet enige om, at: • Den fortsatte udbygning og udvikling af infrastruktur til telekommunikation er en opgave af stor samfundsmæssig betydning, som vil kunne åbne for nye muligheder for borgere, virksomheder og offentlige aktører.

• De kommende år vil kræve omfattende investeringer i ny infrastruktur for at sikre udbredelsen af mobiltelefoni og nye hurtige mobile datatjenester som mobilt bredbånd.

byrdes roaming (national roaming) – altså må det enkelte selskabs kunder ikke sendes over på, et andet selskabs mast for at få bedre forbindelse. Roaming kunne formentligt råde bod på at en del af problemet med huller i dækningen.

Bestemmelsen er fastsat for at sikre, at konkurrence mellem selskaberne ikke sættes ud af kraft af aftaler. National roaming benyttes dog i udkantsområder i Sverige og også, når man opholder sig i udlandet, så der er ikke nogle tekniske forhindringer for, at det skulle kunne lade sig gøre i områder af Danmark, hvor der er huller i dækningen.

Investeringerne i mobilmaster sker efter selskabernes egne investeringsplaner og forventninger til kapacitetsbehov. Ifølge selskabernes egne oplysninger investeres der i de kommende tre år omkring 6,5 milliarder kroner i udvidelse af mobilnettet. Men investeringerne falder ikke nødvendigvis der, hvor der er de største huller i dækningen.

-Teleselskaberne investerer ud fra en helhedsvurdering af behovet, og det kan betyde, at investeringerne falder i de større

»

• Staten, telebranchen, regioner og kommuner vil bidrage til løsning af de barrierer, der eksisterer for en øget mobildækning.

Fortsættes side 24

23

Teknik & Miljø / December 2012 Tema:planlægning

byer, hvor kapacitetsbehovet og de fleste kunder er. For en del af områderne må vi konstatere, at der simpelthen er dårlig dækning, fordi områderne ikke endnu er blevet prioriterede i selskabernes udbygningsplaner. Men selskaberne fortsætter selvfølgelig med at investere over hele landet, siger direktør Jacob Willer, Teleindustrien. Han peger på de mange sager, hvor prisen for placeringen af master stiger eller er alt for høj.

- Med de mange tusinde master og udstyr teleselskaberne har placeret rundt i landet, så betyder prisen rigtigt meget og har i sidste ende også betydning for udbygningen, konstaterer Jacob Willer.

Dialogmøder På dagsordenen i dialogen mellem teleselskaber og kommuner er blandt andet sagsbehandlingen i forbindelse med ansøgning om placering af master. Selskaberne har fremhævet dette som en begrænsende faktor for at forbedre dækningen. Flere sager er gået i hårdknude i sagsforløbet for geografiske områder, hvor der ellers var et stort behov.

I forbindelse med afholdelse af dialogmøderne har KL udsendt et spørgeskema til kommunerne. En lang række kommuner har meldt tilbage om dækningssituationen og selskaberne har meldt ind om deres udbygningsplaner i området.

- Dialogmøderne har været et godt skridt i retning af forbedret samarbejdet mellem teleselskaberne og kommunerne.

Der har været behov for at få fakta om mobildækningen på bordet og få identificeret de problemer som gør, at vi stadig har huller. Nogle ting kan forbedres i samarbejdet, og vi er kommet et godt skridt videre, siger chefkonsulent Anni Kær Pedersen, KL. - Men vi må også konstatere, at der er et stort behov for investeringer i udbygning.

En udbygning, som ikke kommer af sig selv, for vi har med kommercielle selskaber at gøre – og deres interesse for at investere i områder med mindre kundegrundlag kan være begrænsede til trods for, at mobil- og dataadgang er en nødvendig forudsætning for at holde gang i bosætning og erhvervsudvikling, fortsætter hun.

Bedre dialog Fra Teleindustrien er der tilfredshed med, at der er taget skridt til at forbedre dialogen.

- De fem afholdte dialogmøder har helt sikkert givet os et godt grundlag for det fremtidige samarbejde. Branchen har fået en lidt bedre forståelse for, hvad der sker i det politiske system, nabohøringer, naboklager og politisk behandling af sagerne, siger Jacob Willer.

- I KL er vi optaget af at få hele paletten af muligheder for bedre mobildækning frem

Ny planlov og mobilmaster KL har i et netop færdiggjort udvalgsarbejde bakket op om, at planloven skal ændres, så der ikke skal søges om landzonetilladelse, når der skal opsættes mobilantenner i allerede eksisterende mobilmaster. Målsætningen er, at det skal gøre godkendelsesprocedurerne hurtigere.

24

og analyseret, siger Anni Kær Pedersen fra KL. - Regeringen er på vej med en handlingsplan der skal skabe vækst og konkurrence. Den følger blandt andet op på de vækstteams, som regeringen har sat i gang tidligere på året, men også på den barriereanalyse, som Erhvervs- og vækstministeren har stillet os i udsigt. Måske er tiden kommet til, at Folketinget skal erkende, at markedskræfterne ikke er nok til at klare problemerne i landdistrikterne, og at der skal afsættes midler på finansloven for at finansiere udbygning der, hvor konkurrencen ikke når ud.

- Næste gang der er udbud af frekvenser til at bære mobildækning, bør en vis del af betalingen af frekvensrettigheder til staten afsættes til at hjælpe landdistrikterne med udbygning af mobilnettet. Men det er først planlagt til at blive i 2017 og frem, så derfor er der brug for, at regeringen finder finansiering eller andre løsninger for landdistrikterne meget snart, understreger Anni Kær Pedersen, KL.

Kom rundt om vandet

360° rÅdGIvnInG SKaBer vÆrdI I vandetS KredSLØB ›

drIft oG optImerInG

›

KLImatILpaSnInG

›

vandreSSourSer

Se selv på cowi.dk

Teknik & Miljø / December 2012 Tema:planlægning

Innovativ plankultur virker i Roskilde Kommunerne har brug for at udvikle en langt mere proaktiv, tværfaglig og samarbejdende plankultur, hvis det skal lykkes at skabe gode og bæredygtige byer. Det mener Esben Haarder Paludan, afsnitsleder i Roskilde Kommune, som satser benhårdt på en innovativ plankultur.

Af | Lilli Marie Nielsen

Roskilde by med det gamle rådhus er i julestemning. I forbindelse med Projekt Innovativ Plankultur har Roskilde Kommune været meget bevidste om at inddrage eksterne interessenter i deres nye, innovative arbejdsstil blandt andet via dialogmøder.

26

Teknik & Miljø / December 2012 Tema: planlægning

Drop den tilbagelænede stil og de korslagte arme. I 2012 skal der en helt anden attitude til i den kommunale byplanlægning: Frem i skoen, vær proaktiv og tværfaglig.

Det er kernen i Projekt Innovativ Plankultur, som en række kommuner - deriblandt Roskilde Kommune - de seneste to år har deltaget i sammen med flere foreninger og organisationer.

- At være planlægger i i 2012 er meget anderledes end for 20 år siden, og vi har et behov for at udvikle os som planlæggere for at følge med tiden, hvilket er en væsentlig del af begrundelsen for Projekt Innovativ Plankultur, siger afsnitsleder i Roskilde Kommune Plan & Udvikling, Esben Haarder Paludan, på årsmødet for Danske Planchefer på Fyn i november måned.

- Desuden tror vi på, at vi kan lykkes med at fremme og styre udviklingen mod gode og bæredygtige byer, hvis vi er proaktive, deler viden og samarbejder på tværs, påpeger han.

Projekt Innovativ Plankultur er delt op i tre faser: Erkendelse af behov for udvikling, arbejde med forankring af kultur og tilgange og endelig forankre og formidle ny læring.

- Første fase med at erkende, at vi i Roskilde havde behov for nytænkning, har været det sværeste trin og den største udfordring overhovedet. For ofte synes vi ikke lige, at vi har tid til at tænke over nye måder at arbejde på, men man er nødt til at tage sig god tid og reflektere over tingene, ellers kommer man ingen vegne. Det er også nødvendigt at se på sig selv udefra, og det kan godt gøre ondt. I den gamle planafdeling fik vi for eksempel at vide i en undersøgelse, at vi var det besværlige bump på vejen, og helt ærligt, det bliver man da ked af.

Ingen gider da være det besværlige bump.

Derudover besøgte vi andre kommuner for at få input, og fra start blev medarbejderne inddraget og har været med til at skabe den nye kultur undervejs, og det er vigtigt, hvis det skal lykkes, understreger Esben Haarder Paludan.

Efter at have anerkendt sit behov for forandring, gik Roskilde videre til anden fase, hvor den nye kultur og arbejdsgange

skulle afprøves og indarbejdes i praksis.

Og det er ifølge afsnitslederen en kæmpe udfordring, da nye tiltag har en tendens til hurtigt at drukne i den daglige drift.

- Derfor valgte vi at lave nogle overkommelige, veldefinerede forandringsprojekter, så alt det her med innovativ udvikling ikke blev abstrakt. Vi besluttede simpelthen, at medarbejdernes næste opgave i bunken skulle løses på den nye måde. Det betyder, at projektet ikke bare var noget, som kører på sidelinien. Det betød eksempelvis, at vi inddrog kritikerne i udviklingen af Roskilde bymidte og arbejdede meget mere på tværs, og i dag tænker vi ikke over, at vi er med i Projekt Innovativ Plankultur. I dag ER tænkningen bare naturligt til stede, men det kræver stadig fokus at fastholde og udvikle den anderledes tankegang, så vi hele tiden kan blive bedre, siger Esben Haarder Paludan og tilføjer: - Projektet handler om hele måde, vi griber vores arbejde an på. Når en bygherre eksempelvis gerne vil bygge i Roskilde, hvordan svarer vi ham og hvornår, og hvordan koordineres hele den proces. Det udviklede sig til, at vi lavede en skabelon for samarbejde med bygherrer. Vores miljøvurdringer er også blevet mere strategiske, og vi har udarbejdet et nyt værktøj til målstyring, og endelig involverer vi borgere og interessenter langt tidligere i processen.

Roskilde er nu i gang med fase tre med at forankre og formidle ny viden og har gjort de første erfaringer.

- I projekter kan der af og til være en tendens til, at det kun er for de medarbejdere, som har deltaget. Men vi har gjort meget ud af også at inddrage alle andre, og vi har helt strategisk sat ekstra mandskab på nogle af opgaverne, så flere er involveret, og vi har systematisk spredt vores læring og viden. Derudover bruger vi jævnligt fem minutter på løbende evaluering for at fastholde fokus, for det kræver energi og opmærksomhed. Og selv efter lang tid kan det være svært for nogen at sige, at ”jeg er planlægger og udvikler” i stedet for ”jeg er planlægger”, forklarer Esben Haarder Paludan.

Derudover har Roskilde været meget bevidste om at inddrage eksterne interessenter i deres nye arbejdsstil. Kommunen har blandt andet inviteret eksterne samarbejdspartnere til dialogmøde for at høre om godt og skidt.

- Vi vil gerne fortælle, at vi ikke er et mangehovedet monster. Og ikke det besværlige bump på vejen. Vi gik åbent til sagen og spurgte, hvad vi kunne gøre for at optimere deres behov, og det kom der en masse godt ud af, sagde Esben Haarder Paludan.

Ud over Roskilde har også Frederikshavn, Skive, Randers, Skanderborg, Svendborg, Lolland, Frederiksberg og seks kommuner i trekantsområdet deltaget i Projekt Innovativ Plankultur.

Sammenfattende statements fra Roskilde om Projekt Innovativ Plankultur: 1) E n anden plankultur forudsætter et erkendt behov, så gå kun i gang hvis behovet er der.

2) Forstyr organisationen og bemand opgaverne på nye måder. Små innovationsprojekter er lige så vigtige som store revolutioner.

Skub medarbejdere ud i at tænke nyt og vær engageret som leder.

3) Tag chancen og bryd med nulfejls- og plejerkulturen, hvis der skal være plads til ny plankultur.

Lederen skal give plads til innovation og pålægge medarbejderne innovationspligt.

4) Drop planer, der ingen effekt har. Fokuser i stedet på at fremme udvikling. Lokalplanen er sjældent eneste nødvendige leverance. Målet er IKKE planen, men derimod en forandring ude i virkeligheden.

5) L angt de fleste medarbejdere når frem til, at det er spændende og meningsfyldt at arbejde proaktivt og tværfagligt.

27

Teknik & Miljø / December 2012 Tema:planlægning

Tættere by med færre biler Roskilde Kommune vil fortætte bymidten, men have mindre trafikbelastning. Kommunen bruger mobilitetsplanlægning som udgangspunkt for at træffe de svære beslutninger.

Af | Jan Bille, planchef i Roskilde Kommune

Mange mennesker vil gerne bo på rådhuspladsen i nærheden af et pulserende byliv, og samtidig være tæt på naturen, helst i trygge og fredelige omgivelser. Urealistisk?

Ikke nødvendigvis. I planlægningen af ”Roskildes Dynamiske Bymidte” forsøger vi at håndtere dette dilemma.

Først og fremmest har byrådet udpeget otte større områder i bymidten, der kan omdannes og fortættes. På disse områder kan der opføres 150.000 – 170.000 m2 nybyggeri.

Men hvad gør vi så med trafikken?

Allerede nu er trafikken en barriere for en hensigtsmæssig udvikling af bymidten.

Hvis vi ikke gør noget, vil der komme endnu flere biler på vejene, og tilgængeligheden til den nye bymidte vil blive forringet. Vi ønsker ikke dyre gadegennembrud og andre infrastrukturanlæg. Vi ønsker ikke at gøre bymidten helt bilfri.

Presset skal lettes Kommunens mål er, som forudsætning for at gennemføre en vellykket fortætningsstrategi: - At presset fra biler afløses af langt mindre pladskrævende transportmidler, så flere mennesker kan komme til bymidten, uden at parkerings- og vejkapaciteten skal øges - At andelen af bæredygtig transport i form af gang, cykler og kollektiv transport øges, så der bliver mindre CO2-udslip og mindre støj- og luftforurening i byen - At bymidten fredeliggøres, ved at der bliver færre biler og dermed mere plads til bylivet.

I en mobilitetsplan for bymidten har vi beskrevet, hvordan vi kan opfylde disse mål og givet overblik over de politiske handlemuligheder. I mobilitetsplanen er et fald på 15 procent i biltrafikken minimumsmålet.

Det svarer til trafikken midt i sommerferien.

I dag er cirka halvdelen af trafikken til bymidten i bil. Reduceres bilturene med 15 procent og øges den bæredygtige trafik tilsvarende, når man frem til, at cirka 63 procent af turene skal være med cykel, bus eller til fods.

Figur: Ture til og fra bymidten

Hvad er det for en bymidte, vi ønsker?

Fortætningsområder i og omkring bymidten Mørkegrå: Fortætningsområder P: Nye parkeringsanlæg Rød stiplet linie: Højfrekvente buslinier

Prikket streg: Den indre ringgade

28

Roskilde bymidte skal være dynamisk, indeholde flot arkitektur og spændende byrum.

Gennem byfortætning på frigjorte grunde i og omkring bymidten skal der ske en tilførsel af butikker, erhverv og boliger i en fornuftig sammensætning, der vil få byen til at leve alle ugens dage, også udenfor butikkernes åbningstid. Når bymidten fortættes med flere butikker, boliger og arbejdspladser vil der komme væsentlig flere mennesker til bymidten end i dag. Derfor må byfortætningen følges op af, at måden, man kommer til bymidten på, ændres fra at være overvejende bil til i højere grad at omfatte andre transportformer.

Teknik & Miljø / December 2012 Tema: planlægning

Fire pakker Mobilitetsplanen består af fire ”pakker”, der på forskellige måder opfylder processens mål.

Initiativerne i hver pakke er beskrevet med de forventede effekter på trafikken.

Pakke 1

Pakke 2

Pakke 3

Pakke 4

Mere cykel. Her er tale om initiativer, der forbedrer forholdene for cyklister over en bred kam. Nye cykelstier, bedre fremkommelighed, sikkerhed for cyklister, cykelparkering og målrettede kampagner og transportplaner for virksomheder.

Gennemføres denne pakke alene, vil cykelinitiativerne få cykeltrafikken til at stige med mere end 4.000 cykelture om dagen, - lidt mere end en tredjedel flere end i dag. Men selvom halvdelen af de nye cyklister er tidligere bilister, falder bilandelen kun fra 52procent til 48procent af de samlede ture. Dette er ikke nok til at modsvare den stigning i biltrafikken, som kommer af byfortætningen, og biltrafikken vil derfor totalt set stige.

Mere cykel og bus. I dette initiativ bliver byfortætning fulgt op af en kraftig satsning på bedre bustrafik: En højklasset bus i to korridorer øst-vest og nord-syd gennem byen og de vigtigste fortætningsområder, hyppigere afgange, bedre fremkommelighed og kortere rejsetid. Disse initiativer følges op af information og kampagner rette mod bilister og markedsføring af erhvervskortet for ansatte i kommunens virksomheder. Denne pakke vil udover de 4.000 nye daglige cyklister give mere end 900 nye daglige buspassagerer, hvoraf dog kun 500 er tidligere bilister. Pakken fører altså ikke til et betydeligt fald i biltrafikken i bymidten. Til gengæld vil trafikken på indfaldsvejen blive påvirket kraftigt af denne pakke. I forhold til dagens situation stiger biltrafikken kun med 13procent, hvor den uden pakken ville stige med 32 procent.

Mere cykel, bus og P-strategi. I denne pakke suppleres initiativerne i pakke 1 og 2 med en parkeringsstrategi. Denne forudsætter betalingsparkering og færre langtidsparkeringspladser og flytning af halvdelen af de centrale parkeringspladser i bymidten til p-huse i udkanten af bymidten, med adgang fra den indre ringgade. Desuden går pakken ud på, at kommunen fremmer delebilisme og samkørsel. Det vil, sammen med de øvrige initiativer i pakken, gøre det muligt at opfylde det opstillede mål i mobilitetsplanen om 15 procent færre bilture i den centrale del af bymidten.

Mere cykel, bus, P-strategi og byplantiltag. Det vil have stor effekt på trafikken, hvis fordelingen mellem butikker, boliger og erhverv ændres. I denne pakke regnes med, udover initiativerne i pakke 1,2 og 3, at antallet af boliger i fortætningsområderne fordobles på bekostning af butikker. Pakken suppleres med, at der skrues ned for antallet af p-pladser, der skal etableres i forbindelse med nybyggeriet i fortætningsområderne. Samlet set betyder det, at den bæredygtige andel af trafikken stiger fra de nuværende 48-68 procent hvilket er langt over mobilitetsplanens mål på 63 procent.

Figur: Graden af målopfyldelse i de 4 pakker

Roskilde Byråd har besluttet at søsætte væsentlige dele af mobilitetsplanen: En ambitiøs busplan med højfrekvente linier, der har øget passagertallet med 1.000 passagerer om dagen, en cyklistplan, der investerer i nye cykelstier og bedre service for cyklisterne samt en parkeringsstrategi, der blandt andet betyder, at betalt parkering sandsynligvis bliver en realitet i 2013.

29

Teknik & Miljø / December 2012 Tema:planlægning

Masterplan som værktøj for økonomisk bæredygtighed En ny masterplan skal tiltrække flere borgere og virksomheder til Sorø Kommune. Planen er udarbejdet af NIRAS, der også afdækker investormarkedet, hvilket netop er planens styrke, siger kommunaldirektør Jan Lysgaard Thomsen.

Af | Kathrine Schmeichel, freelancejournalist

Flere borgere, øget handel, klyngevirksomheder med fokus på sundhed og ernæring, bedre infrastruktur og en kulturel bymidte.

Det er nogen af elementerne i en ny masterplan for Sorø by, der er udarbejdet af NIRAS, og som skal bidrage til at få flere borgere og virksomheder til kommunen.

For kommunaldirektør Jan Lysgaard Thomsen adskiller planen sig fra en typisk masterplan.

– Det nemmeste i verden er at hyre konsulenter til at lave en masterplan. Men den store udfordring er at realisere planen ved også at få nogen til at investere i udvikling og vækst i kommunen. Styrken ved vores plan er, at den er funderet på, hvordan investorer og udviklere tænker, samtidig med at den har klare politiske prioriteringer. Derfor fokuserer den ikke kun på de fysiske udviklingsmuligheder, men har også et kommercielt sigte, hvorfor vi vurderer, at den er mere realiserbar, siger Jan Lysgaard Thomsen og fortsætter: – Det er vanskeligt at skabe udvikling i en økonomisk svær tid, som lavkonjunktur jo er. Men for overhovedet at kunne tiltrække mere bosætning og erhverv er det vigtigt, at vi som kommune kan tilbyde gode varer på hylden. Det hjælper masterplanen os med, fordi den fortæller, hvordan

30

Masterplanen for Sorø vil udvide erhvervsområdet og blandt andet etablere en erhvervsklynge af videnvirksomheder inden for værdikæden ”fra jord til bord i kommunen”. Foto: Sorø Kommune.

Teknik & Miljø / December 2012 Tema: planlægning

Masterplan for Sorø Hovedelementerne i NIRAS’ masterplan for Sorø er at opdele byen i fire temabyer: Erhvervsbyen, Boligbyen, Kulturcentrum og Stationsbyen, der sammen omfatter otte delområder – bl.a. et sundhedshus og synliggørelse af byens kulturinstitutioner.

• Etablere sundhedshus i bymidten med samling af byens sundhedstilbud og sundhedsrelaterede virksomheder.

Den overordnede målsætning for udvikling af Sorø by, der omfatter 8.000 af kommunens godt 30.000 indbyggere, er at:

• Skabe øget handel i Sorø ved en strategisk placering af dagligvarebutikker, der spiller sammen med udvikling af bymidten med hensyn til kulturinstitutioner, sundhedshus, nye boliger og forbedrede byrum.

• Etablere en erhvervsklynge af videnvirksomheder inden for værdikæden ’fra jord til bord’.

• Skabe bedre trafikal forbindelse mellem stationen og virksomheder nord for byen samt lempe trafikken igennem bymidten.

• Igangsætte en bosætningsindsats i samarbejde med udvalgte, pendlertunge virksomheder samt foretage en strategisk indsats over for regionens sygehuspersonale.

Læs NIRAS’ masterplan på www.soroe.dk/annonce

vi kan være skarpe på at udnytte potentialet i otte udviklingsområder.

Fire temabyer og otte delområder Sorø – der er omgivet af søer, skove og grønne områder, som overalt kiler sig ind i byen – er en aflang by med et erhvervsområde i nord, en station i syd og et bycentrum i midten.

Med afsæt i bystrukturen definerer masterplanen fire byområder – eller ’temabyer’ – som hver har en særlig funktion: Erhvervsbyen, Boligbyen, Kulturcentrum og Stationsbyen. De fire områder er opdelt i otte delområder, der hver især har et særegent potentiale for vækst. Det drejer sig blandt andet om at etableret et sundhedshus i centrum, styrke sammenspillet mellem de kulturhistoriske bygninger og institutioner i bymidten, byudvikle stationsområdet, udvide erhvervsområdet og skabe et nyt boligområde.

Udover at styrke den kulturelle profil og skabe et sundhedshus er nogle af de overordnede mål at tiltrække sundhedspersonale fra de omkringliggende hospitaler, at etablere videnvirksomheder inden for landbrug og fødevarer og forbedre infrastrukturen mellem stationen og erhvervsområdet.

En masterplan for både landskab og investorer Det er første gang, at NIRAS har udarbejdet en masterplan, der både afdækker ”det fysiske og det kommercielle landskab”, som markedschef Jesper Kjærgård udtrykker det.

– Det er ikke svært at finde en kommunaldirektør, der gerne vil have vækst.

Men efter fem års krise kan det være svært at få det til at ske. Så det har været vigtigt for os ikke bare at lave et skønmaleri, men en masterplan, der rent faktisk kan blive til noget. Derfor har vi, samtidig med at vi har afdækket de fysiske potentialer, også identificeret den kommercielle platform for mulige investorer og developere – som jo er dem, der i sidste ende skal være med til at få planen til at ske.

Konkret har planen været undervejs i otte-ni måneder og involveret omkring 30 forskellige interessenter fra politikere, embedsmænd og borgere til foreninger, erhvervsfolk og investorer.

– I første led var vi i dialog med kommunens embedsværk og politikere, der udpegede relevante interessenter. I andet led snakkede vi med folk i foreningslivet,

»

Fortsættes side 32

31

Teknik & Miljø / December 2012 Tema:planlægning

At skabe et sundhedshus på området omkring Alléhuset i midten af Sorø er en af de største prioriteter i masterplanen. Foto:NIRAS

Masterplanen skal blandt andet styrke handlen i Sorø ved, at der kommer mere liv i bymidten. Foto: Sorø Kommune.

Der skal også etableres en erhvervsklynge af videnvirksomheder inden for værdikøden ”fra jord til borg i kommunen”. Foto: Sorø Kommune.

erhvervsfolk og repræsentanter fra institutioner og organisationer. Og i tredje led interviewede vi bl.a. entreprenører, developere og ejendomsudviklere, der også blev identificeret via NIRAS’ eget netværk af eksperter og fagfolk, siger Jesper Kjærgård.

tiden at se udviklingen af Sorø fra et helikopterperspektiv, sådan at de otte områder indgår i en helhedstænkning, hvad ideen om de fire temabyer hjælper med til.

Men han har et godt råd: – Jeg vil råde kommunerne til også at få indarbejdet en investeringsstrategi i masterplanen. Og det siger jeg ikke som en kritik af NIRAS. Det er bare os, der er blevet klogere på vores behov. For en kommune af vores størrelse har ikke umiddelbart det store kendskab til investeringsmarkedet, hvorfor vi lige nu bruger uforholdsmæssigt mange ressourcer på at komme i dialog med konkrete investorer om masterplanens højst prioriterede projekter.

Sundhedshus og kulturcentrum Ifølge kommunaldirektør Jan Lysgaard Thomsen arbejder kommunen lige nu på at realisere to af masterplanens delområder, som begge befinder sig midt i Sorø.

– Flere interessenter har vist positiv interesse for at etablere et sundhedshus med såvel private som offentlige sundhedsfunktioner. Desuden er vi i samarbejde med Realdania i gang med en forundersøgelse, der skal afklare, hvordan vi kan få bymidtens fire kulturperler – Sorø Kunstmuseum, Sydvestsjællands Museum, biblioteket og biografen – til at spille bedre sammen, sådan at både de kulturhistoriske, kulturelle og arkitektoniske aspekter bliver styrket. Formålet er at styrke handlen, aktiviteten og livet i bymidten, siger Jan Lysgaard Thomsen.

Han understreger, at delområderne skal ses i en større sammenhæng.

– Selvom vi er gået i gang med de højst prioriterede områder, er det vigtigt hele

32

Prioriteringsredskab for økonomisk bæredygtighed For Jesper Kjærgård bliver det ikke sidste gang, NIRAS udarbejder en masterplan med fokus på det kommercielle fundament.

– Det giver god mening at inddrage markedet, når en kommune vil sætte en vækstdagsorden for arbejdspladser og bosætning.

For os har det været en lærerig proces, hvor vi sammen med Sorø Kommune har øvet os på at finde det felt, hvor interessen fra politikere og marked kan mødes og herudfra forsøgt at udvikle en fællesmængde af projekter, der reelt kan blive til noget.

– Som jeg ser det, er en masteplan ’en fri radikal’, der er løsrevet fra lovgivningens krav om kommune- og lokalplaner, og som både kan fungere som et prioriteringsredskab for økonomisk bæredygtighed i projekterne, og som ’et værn’ mod luftkastellerne, der ofte ender som flotte projekter i skrivebordsskuffen.

Jan Lysgaard Thomsen er enig i, at masterplanen er et godt prioriteringsværktøj.

Stoppe regnen kan vi ikke,

ø 2400 mm, 18 meter i et løft!

- men vi kan være med til at modvirke oversvømmelser!

Min. 100 års levetid, hurtig installation, 100% tæt.

De mange kraftige skybrud, vi har oplevet i de senere år, viser med al tydelighed, at kloaknettet ikke er dimensioneret til at optage de store mængder regn, som falder på kort tid, hvilket resulterer i oversvømmede veje, kældre og afløb.

Prognoserne siger, at denne vejrtype bliver stadig hyppigere, så vi står med et tilbagevendende problem, med mindre der gøres noget.

Et Weholite forsinkelses-/regnvandsbassin nedsætter risikoen for oversvømmelser betragteligt. Hos KWH Pipe har vi stor erfaring med design, konstruktion og installering af disse systemer i alle størrelser.

Kontakt Bent eller Jan i ProjektTeknisk Service og få en uforpligtende snak om mulighederne og få et beskrevet designforslag med tegning, beregning og pris.

Bent Rønfeldt Tlf.: 20 46 38 58 ber@kwhpipe.dk Jan Lunding Tlf.: 40 21 64 42 jlu@kwhpipe.dk KWH Pipe (Danmark) AS

www.kwhpipe.dk

Member of the KWH Group

Teknik & Miljø / December 2012 Tema:planlægning

Vand i Byer|USA|

Grøn regnvandshåndtering – gode eksempler fra USA Ved at bruge en blanding af grønne regnvandsløsninger og traditionelle kloakeringsløsninger har byen Portland i USA sparet 350 millioner kroner i forhold til udelukkende at bruge traditionelle løsninger. Det handler om planlægning, om at have en strategi og en værkstøjskasse med forskellige løsninger.

Af | civilingeniør Hanne Kjær Jørgensen,TI, professor Marina Bergen Jensen, postdoc Antje Backhaus, begge Skov & Landskab, KU, samt cand.techn.soc. Michael Nørgaard, Publicpress, alle deltagere i Vand i Byer. Fotos | Ulrik Højbjerre, Envidan og Michael Nørgaard

Byen Portland i staten Oregon i USA har anvendt en kombination af traditionelle kloakker og grønne regnvandsløsninger til at håndtere regnvandsmængderne og begrænse oversvømmelser billigere og reducere overløb af blandet regn- og spildevand til de følsomme vandområder, der omgiver byen. Byens strategi har været klar: Det handler ikke om at bruge enten traditionel kloakering eller grønne regnvandsløsninger, men om at bruge de løsninger som er mest effektive og bruge dem i en veltilrettelagt kombination.

Deltagerne i ”Vand i Byer” i Seattle i USA. De 35 deltagere var fra forsyninger, kommuner, rådgivere og forskningsinstitutioner.

De grønne elementer, der anvendes, er afkobling af regnvand fra private, grønne tage, regnbede hos private og i offentlige arealer, vandrender, grøfter m.m. alle de elementer som LAR – Lokal Afledning af Regnvand - omfatter i Danmark.

I projektet ”Tabor to the River”, som dækker et større område af byen lød kalkulationen på en udgift til traditionel kloakering på 850 millioner kroner, mens en strategi, der også indeholder grønne regnvandsløsninger er ved at blive realiseret til en pris på 500 millioner kroner. En bespa-

relse på 350 millioner kroner eller cirka 40 procent. Besparelserne er selvfølgelig interessante i sig selv, men helt centralt er også, at de grønne regnvandsløsninger er synlige, skaber værdi ved at gøre byen grønnere og engagere borgerne i løsningen af byens miljøproblemer.

Organisering og helhedsorientering Strategien i Portland er klar; alle indsatser skal så vidt muligt løse flere problemer på tværs af fagområder og sektorer. Helhedsorientering er måske et slidt udtryk, men byens strategi, planlægningen og de mange aktiviteter er helhedsorienterede. Koordineringen sker gennem et tværfagligt team.

Byens grønne infrastruktur er en integreret og aktiv del af spildevandsplanlægningen; det amerikanske udtryk er ”Green Stormwater Infrastructure” (stormwater = regnvand).

Regnvand væk fra fælleskloakker I 1991 lagde Portland grunden til sin strategi for håndtering af regnvand. Udgangspunktet var forældede og renoveringsmodne fælleskloaksystemer, der betød overløb og forurening ved store regn-episoder. En kombination af lokale ønsker og national lovgivning satte rammerne; centralt har været - og er - at beskytte floderne mod forureningen.

34

Teknik & Miljø / December 2012 Tema: planlægning

Grønt tag på kontorbyggeri i Seattle i USA.

Vigtige pointer fra Portland og Seattle (og San Francisco) • Grønne regnvandsløsninger bruges, fordi de også tilfører anden værdi end blot kapacitet til at føre regnvand væk. F.eks. rekreativ værdi, bedre trafiksikkerhed og mere natur i byen. Generelt er kombinationen af grønne regnvandsløsninger og traditionelle kloakeringsløsninger billigere end traditionelle løsninger.

• Man oplever, at byernes forskellige afdelinger – f.eks. myndighedsafdeling og forsyningsafdeling - trækker i samme retning og arbejder for de kombinerede løsninger. De forskellige løsninger bruges, hvor de virker bedst. Samtidigt er der risikovillighed i forhold til at teste nye løsninger.

• I udgangspunktet er filosofien, at en løsning skal forfølge flere mål.

Arbejdet med grønne regnvandsløsninger er politisk højt prioriteret, og det har betydet en stærk forankring af opgaverne i de to organisationer.

• Informationsmateriale er udførligt, og borgere og virksomheder inviteres til at deltage både med at løse opgaver på egen grund og passe regnbede på offentligt areal. Interessen for det frivillige arbejde understøttes.

Portlands strategi var at fjerne så meget vand fra fælleskloakkerne som muligt, inden man begyndte på den traditionelle kloakrenovering og udvidelse af kapaciteten. Målet er etablering af en grøn infrastruktur, der giver sit bidrag til at reducere kapacitetsbehovet i de traditionelle kloakker. Frakobling af regnvand fra kloakker, private regnbede, grønne tage og regnbede i det offentlige vejareal er nogle af de elementer, der indgår som redskaber, der kan bruges til at håndtere og reducere de negative konsekvenser af større regnskyl og samtidigt bidrager til at skabe en mere grøn by med bedre rekreative muligheder.

Frakobling af nedløbsrør I 1993 iværksattes et af delprojekterne under handlingsplanen, nemlig frakobling af regnvand fra private husstande; ”Portland’s Downspout Disconnection Program”.

Ordningen blev understøttet af en række incitamentsordninger; borgerne kunne selv frakoble regnvandet og få en betaling for hvert nedløbsrør, der blev frakoblet eller man kunne vælge, at kommunen foretog frakoblingen gratis. Frivillige fra foreninger havde også muligheden for at udføre arbejdet for private for derved at kunne tjene penge til deres forening.

I udgangspunktet var man usikker på, hvordan ordningen ville blive modtaget hos husejerne. Men succesen oversteg alle forventninger, og 100 foreninger og 6.000 private har været involveret i frakoblingen.

Samlet set er der i projektets løbetid fra 1993 til 2011 frakoblet 54.000 nedløbsrør på mere end 26.000 private ejendomme.

Det har betydet, at omkring 4,5 millioner kubikmeter regnvand er fjernet fra fælleskloakkerne i Portland årligt og overløb til floder og vandområder, der tidligere var på 37 millioner kroner årligt, er reduceret.

Fleksibel grænse mellem offentlig og privat Vigtigt i afkoblingsprogrammet er, at afkoblingen af regnvandet fra en privat ejendom ikke nødvendigvis er fuldstændig, og at en ejendom kan have overløb til gadearealer eller regnbede på fællesarealer. Der er dog krav om en vis minimumsforsinkelse. Denne tilgang giver en sikkerhed både for naboerne og for den enkelte ejendom, der også kan vælge at tilslutte sig det fælles system igen.

Ordningen har dermed ikke den samme enten-eller klausul, som typisk vil være udgangspunktet i Danmark. Frakoblingerne er blevet støttet med væsentligt mindre beløb end vi kender i Danmark, og installationerne

er typisk på overfladen og dermed væsentligt mindre udgiftskrævende end f.eks. faskiner. Men som tallene refereret tidligere viser, så har dette ikke stået i vejen for stor tilslutning til ordningen.

I 2006 blev ordningen yderligere understøttet af en mulighed for at få op til 30 procent rabat i vandafledningsbidraget.

Krav og målsætninger I dag stiller Portland krav til alle ny- og ombygninger, der betyder, at så meget regnvand som muligt skal håndteres på ejendommen, og der er krav til den maksimale afledning ved forskellige regnmængder.

Ligeledes skal grønne regnvandsløsninger etableres, når det er muligt.

Grønne gader Et andet centralt projekt i Portland er ”Grey to Green”, der blev iværksat i 2007, og med et fem års perspektiv skal gøre 1.200 gader grønne, skabe cirka 200.000 m2 grønne tage og sikre plantning af 80.000 træer, fjerne invasive arter m.m. Det samlede budget er cirka 300 millioner kroner.

»

Fortsættes side 36

35

Teknik & Miljø / December 2012 Tema:planlægning

Portlands Green Street Policy, som blev vedtaget i 2007, betyder, at konceptet med Grønne Gader skal indarbejdes i alle offentligt finansierede vejprojekter. Projekterne er finansierede af en stigning på 0,1 procent på betalingen for afledning af regnvand.

Mange af disse aktiviteter er indarbejdet i Tabor to the river-projektet, der vedrører et boligområde, der er særligt udsat i forbindelse med store regnskyl. I dette område alene er 500 gader ombygget.

I alt er 1.200 gader i Portland ombygget til Grønne Gader.

Organiseringen Den politiske og administrative organisation i Portland minder om en magistratskommune med fem sektorområder, en borgmester (mayor) og fire rådmænd (councilors) og alle fagområder, der er aktuelle i forhold til regn-

vandshåndtering – vand, transport, miljø, forsyning osv. - er samlet i den kommunale organisation. Dette har gjort det nemmere at skabe de tværgående løsninger og sikre en prioritering i hele organisationen.

I 2005 blev forankringen af indsatsen understøttet med nedsættelse af ”Stormwater Policy Advisory Comitee” – en rådgivningskomite med mange forskellige interessenter – landskabsarkitekter, arkitekter, ingeniører, institutioner og producenter og rådgivere i spildevandsbranchen. Rådgivningskomiteen har blandt andet lavet de politik-oplæg og manualer, der har været anvendt i arbejdet.

RainWise i Seattle: Tilskud til grønne regnvandsløsninger Seattle har uddannet 380 private entreprenører i, hvordan man nedsiver sit regnvand på sin græsplæne eller etablerer regnbede hos private. De private kan få tilskud til installationerne, men det kræver, at man benytter en entreprenør, der har gennemgået det kommunale kursus.

Af | Michael Nørgaard

Fælleskloakering og overløb af urenset spildevand ved store regnskyl har for alvor været på dagsordnen i Seattle siden 2001. Strategien har været, at man reducerer problemet ved at bruge en kombination af grønne regnvandsløsninger og traditionel kloakering. ”It’s not a question of grey OR green, we have an open approach to both”, som de sagde.

Et væsentligt projekt har været SEA-streets, ”Street Edge Alternatives Project”, som blev vedtaget i 2001. Her tilstræber man at bortlede regnvandet, som det ville ske i et ikke bebygget landskab før byudvikling og kloakering.

Det centrale greb i projektet er at reducere gadernes befæstelsesgrad, og for de involverede gader er resultatet blevet 11 procent mindre befæstelse i forhold til traditionelle gadeforløb, regnbede og mange flere træer og buske.

Overvågningen af gader tilpasset efter SEAprincippet viser, at mængden af regnvand, der løber fra gaderne er reduceret med 99 procent.

Seattles cost-benefit analyse viser, at der kan spares i størrelsesordnen 25 til 50 procent i forhold til traditionelle kloakeringsløsninger.

36

Frakobling af regnvand fra private Frakoblingen af regnvand fra private ejendomme er et andet væsentligt instrument til at opnå de mål, som er sat for byens regnvandsprojekt. ”Rain Wise” er navnet på den informationskampagne, der over for private anskueliggør, hvorfor regnvand skal frakobles, hvilke midler, der skal anvendes og hvilke incitamenter borgerne tilbydes for at håndtere regnvandet på deres egen ejendom. Det handler blandt andet om at nedsive regnvandet på græsplænen, eller etablere regnbede og bassiner, der tilbageholder eller forsinker regnvandet på egen grund.

Afhængigt af, hvor meget regnvand – fra hvor stort et tagareal - regnbedet/regnbassinet kan håndtere og holde tilbage fra de offentlige kloakker, så kan man få tilskud på helt op til 100 procent altså fuld dækning for udgiften til den nødvendige ombygning af haven. Kravet for at få tilskuddet er, at man bruger en entreprenør, der har gennemgået Seattles kursus (RainWise contractor workshop). En anden forudsætning for at få tilskud er, at ejendommen ligger i et fælleskloakeret område.

Sådan får man RainWise- tilskud 1. Regnbed eller bassin skal etableres inden for et fælleskloakeret opland.

På RainWise hjemmesiden kan man hurtigt se om ens ejendom er omfattet af ordningen.

2. Anlægsarbejdet skal udføres af en entreprenør, der har deltaget i RainWise-uddannelsen. Oversigten over entreprenører kan findes på RainWisehjemmesiden. Afkoblingen er desuden mere simpel. Én afpropning af stikledningen er nok – i Danmark skal der afproppes også ud mod vejen.

3. Forsyningsafdelingen i Seattle udfører tilsyn på ejendomme, før arbejdet går i gang, og når det er afsluttet.

4. Ansøgning om tilskud skal fremsendes senest 90 dage efter, at anlægget er godkendt af forsyningsafdelingen.

Teknik & Miljø / December 2012 Tema: planlægning

Studietur Det strategiske partnerskab Vand i Byer har været på studietur i USA og besøgt byerne Seattle, Portland og San Francisco på Vestkysten. 33 deltagere fra rådgivningsfirmaer, kommuner, forsyninger og vidensinstitutioner deltog i turen. En række udvalgte konkrete og inspirerende tiltag og projekter er omtalt i artiklerne på disse sider.

På www.vandibyer.dk kan man finde yderligere baggrundsmateriale fra turen.

37

Teknik & Miljø / December 2012 Tema:planlægning

Vand i Byer|USA|

Frivilligt arbejde – pas et regnbed!

I Portland i USA har 52 borgere ”adopteret” 95 grønne regnvandsanlæg på offentlige vejarealer.

Funktionen hedder ”Green Street Steward” og markedsføres som en meningsfuld funktion, der støtter lokalområdet, giver kontakt til naboerne og et bidrag til et bedre vandmiljø.

Af | Michael Nørgaard

Skatten er lavere i USA, og forventningerne til, hvilke opgaver det offentlige løser, er tilsvarende heller ikke så store. Til gengæld er traditionerne for at udføre frivilligt arbejde større, også på teknik- og miljøområdet.

Portland i Oregon har en regnvandsstrategi, der inkluderer, at der etableres grønne regnbede på offentlige vejarealer, hvor regnvand stuver op ved større regnskyl, forsinkes, optages af planterne eller nedsives.

Regnbedene har mange steder ændret relativt triste parcelhusveje til grønne og varierede oaser, der udover at være en del af regnvandsanlægget skaber værdi for lokalområdet, som bliver mere grønt og frodigt og får et mere varieret dyreliv. En attraktion som gør, at områder, der ikke er omfattet af projektet med grønne gader, nu efterspørger at blive det.

Hvordan kan vi hjælpe?

Beboere i områder, hvor der er etableret regnbede, har spurgt om, hvordan de kan hjælpe med at passe og vedligeholde de grønne anlæg. Byen har samlet interessen op og har organiseret en del af driftsopgaven, så den kan varetages af frivillige. Driftsopgaverne er siden 2011 organiseret og udbudt til frivillige – i tråd med den lange tradition, der er for frivilligt arbejde i USA. Fordelene som fremhæves er blandt andet, at man som ”Green Street Steward” – som den frivillige funktion hedder - møder naboerne, får erfaring med det grønne

38

arbejde og er med til at sikre et grønt lokalområde og et godt vandmiljø. Foreløbigt har 52 borgere taget ansvaret for 95 grønne regnvandsanlæg.

Opgaverne handler blandt andet om at holde regnbedene fri for ukrudt, så de kan bevare deres kapacitet og funktion og at rapportere fejl og mangler til byens forvaltning.

Green Streets Maintenance Guide Som frivillig Green Street Steward gennemgår man blandt andet et træningsforløb, hvor man lærer, hvilke funktioner man skal udføre, og hvilke man skal holde sig fra.

Nogle opgaver løses stadig af professionelle gartnerfirmaer, men opgaven med dag-tildag pasning varetages i stor udstrækning af den frivillige. Det kan være at fjerne affald, grene og blade, der spærrer for vandets ind- og udløb fra regnbedet, og at vande planterne i tørkeperioder.

Arbejdet og arbejdsdelingen med den private entreprenør er nøje beskrevet i ”The Green Streets Maintenance Guide”, http://www.portlandonline.com/bes/index. cfm?a=319879&c=52501.

Frivillige hjælper med at passe regnbede i Portland i Oregon i USA. Professionelle varetager stadig dele af driften.

Plant et træ og få rabat Fra grå til grøn. Portland giver tilskud til private, der planter et træ. Kampagnen er en del af byens strategi for at skabe en grøn og bæredygtig by.

Regnbede skaber værdi og attraktive boligkvarterer

The Green S tre Steward et ’s Mainten ance Guide G r e e n S tr

Træer og planter er aktive medspillere i klimakampen. De kan blandt andet reducere afløb af regnvand, forøge fordampning, øge nedsivning af vand og formindske erosion. Målsætningen er, at der i Portland skal plantes 80.000 nye træer, heraf 30.000 på privat ejendom. Byen støtter anskaffelsen af træer med op til 50 procent af træets pris. 15 dollars for et lille træ, 25 dollars for et mellemstort træ og op til 50 dollars for et stort træ. Støtten udbetales i form af en rabat på betalingen for afledning af spildevand.

Træer er en god forretning Treebate-ordningen bygger blandt andet på konklusionerne i en undersøgelse om ”Værdien af gadetræer i Portland, Oregon” foretaget af USDA Forest Service i 2008 (pendant til Skov- og Naturstyrelsen). Undersøgelsen viser, at værdien af træer i Portland kan opgøres til 45 millioner dollars årligt, mens de årlige omkostninger til pleje og vedligehold kun andrager 4,6 millioner dollars. Opgørelsen handler om huspriser og ifølge undersøgelsen betyder gadetræer en øget ejendomsværdi, der svarer til ekstraindtægter fra ejendomsskat på 13 millioner dollars.

Undersøgelsen viste, at træer, hvor kronen er inden for 30 meter af en ejendom og antallet af træer foran huset er de faktorer, der kan påvirke huspriserne.

Konklusionen i undersøgelsen er også, at værdien af træer rækker ud over den enkelte ejendom, men at ejeren af den enkelte ejendom, ikke kan forventes at tage hensyn til dette, og at det derfor ikke kan overlades til private alene at plante træer.

Anbefalingen til Portland var derfor, at byen skulle støtte investeringen i bytræer med tilskud eller i form af skattelettelser. Disse anbefalinger blev ført ud i livet som den omtalte Treebate-ordning.

e e ts

are landsc aped spac es that transform street surf aces into livin g stormw at er managem ent facilit ies.

Green stre ets captur e stormwat er runoff and let water so ak into th e gr as plants and soil fil ound ter pollutant s. Green Streets convert st ormwater from a waste dire cted into a pipe, to a reso urce that re plenishes groundw ater supp lies and protects urban wat ershed health. Th ey also cr eate attractive streetscap es and urban gr een spac es , provide natural ha bitat, and enhance pedestria n and bicy cle safety .

39

Teknik & Miljø / December 2012 Forsyning | vandtek

Vidste du, at: Miljøminister Ida Auken vil bruge 16,8 millioner kroner på at etablere et nyt nationalt testcenter for vand og klimatilpasning. Testcentret kommer i åbent udbud.

Ida Auken håber, at centret blandt andet kan blive et samlingspunkt for nye klyngedannelser. Desuden håber hun, at centret kan give vandsektoren én samlet stemme, og at det vil skabe synergi at samle interesserne.

Ida Auken: Kommunerne kan godt fyre op under kedlerne Regeringen har skabt rammerne for klimatilpasning, så nu er det op til kommunerne at udfylde dem.

Der skal gang i kedlerne, de gode projekter skal smedes nu. Jernet ER varmt, understregede miljøminister Ida Auken på årets store VandTek-messe.

Af | Lilli Marie Nielsen

Ifølge miljøminister Ida Auken kan kommunerne godt sætte turbo på de gode klimatilpasningsprojekter.

- Regeringen har skabt de rammer, der skal til for at løse klimatilpasningsproblemerne. Nu er det op til kommunerne at udfylde rammerne. Det er NU, der skal fyres op under kedlerne. Det er NU, at de gode projekter skal smedes. Jernet ER varmt, understregede miljøminister Ida Auken på den politiske en-dages konference om klimatilpasning, som Kommunernes Landsforening og Danva havde arrangeret i forbindelse med den store VandTek-messe i Odense i november måned.

Her henviste miljøministeren til de klimatilpasningstiltag, som hun har været med til at søsætte det seneste år, og fremhævede flere gange, at det nu er op til kommunerne at trække i arbejdstøjet.

- Det er kun et år siden, at der var en skybrudskonference, hvor jeg lancerede visionen om klimatilpasning fra passiv fortid til aktiv fremtid. Siden da er der kommet et klimatilpasningsrejsehold, der er kommet en lov om miljø- og servicemål, planloven kan

40

begrundes med klimatilpasning, og inden udgangen af 2012 kommer der en national handlingsklimaplan. Derudover er der afsat 2,5 milliarder kroner til klimatilpasning i kommunerne, som har givet deres ord på at lave risikokortlægning og klimatilpasningsplaner. Til gengæld så stiller vi til januar kortgrundlag til rådighed gratis. Og endelig er der skabt nye muligheder for klimatilpasning over jorden, og snarest muligt kommer der ændringer på låneområdet. Så jeg kan med god samvittighed sige, at vi har skabt rammerne, nu er det op til kommunerne at udfylde dem, sagde Ida Auken.

En milliard kroner om dagen Derudover fastslog miljøministeren, at vand kan blive Danmarks nye store eksporteventyr. Ida Auken er netop vendt hjem efter et møde i Kina, og hun ser omfattende fremtidsmuligheder for Danmark på det kinesiske vand-marked.

- Det globale marked på vand er enormt, og vi har danske spidskompetencer på området. Dem er der allerede efterspørgsel på internationalt, men potentialet er endnu

større. Jeg har netop besøgt den kinesiske vandressourceminister, og nu sætter vi et arbejdsprogram for de næste tre år i gang mellem EU og Kina. For Kina er parate til at investere én milliard kroner OM DAGEN de næste ti år i vand, så det er nu, at døren er åben for dansk eksport, fastslog Ida Auken.

En øm tå og en strakt vrist - Vand og klimatilpasning er vores store udfordringer, men samtidig ligger der et enormt vækstpotentiale her. Så man kan sige, at det både er vores ømme tå og vores strakte vrist. Vi har nu skabt rammerne, nu kræver det aktivt medspil fra alle parter at løse udfordringerne sammen, påpegede Ida Auken og fortsatte: -Og for at blive i fodbold-metaforen, så er græsset klippet, banen er kridtet op, der er masser af fadøl og stadionpølser. Så det er nu, at kommuner, vandselskaber og mange andre kan indtage banen og sætte spillet i gang og give klimaforandringerne kamp til stregen og få noget ud af det både nationalt og internationalt.

Teknik & Miljø / December 2012 Forsyning | vandtek

Grønne regnvandsløsninger med takstmidler Ved årets kommuneaftale blev det aftalt, at forsyningsselskaberne fra 2013 kan finansiere grønne regnvandsløsninger over jorden. Aftalen er nu omsat til et lovforslag, der har været i høring. Driften af fremtidige grønne løsninger synes at være en gråzone.

Af | Michael Nørgaard

I kommuneaftalen mellem staten og kommunerne fra juni i år blev det aftalt, at kommunale klimaindsatser til afledning af regnvand kan takstfinansieres via forsyningsselskaberne. Rammebeløbet blev sat til 2,5 milliarder kroner i 2013. Aftalen er nu omsat til et lovforslag, der har været i høring.

Det handler om grønne og utraditionelle regnvandsløsninger, som i udgangspunktet ikke er kerneopgaver for forsyningsselskaberne, men ofte kan være billigere og samtidigt løfte en række andre hensyn i en bæredygtig byudvikling. Ifølge de nugældende regler må forsyningsvirksomhederne ikke takstfinansiere disse opgaver inden for prisloftet.

For natur-, park- og miljøchef i Rudersdal, Lis Thodberg, der er ansvarlig for spildevand i KTC’s faggruppe for natur og overfladevand, er rollefordelingen mellem myndighed og forsyning helt central i debatten. KTC mener som udgangspunkt, at det er kommunerne, der planlægger klimaindsatsen og dermed de aktuelle klimatiltag, og at forsyningsselskaberne bør have handlepligt i forhold til den kommunale planlægning.

- Det er selvfølgelig nødvendigt, at vi kan arbejde på tværs af myndigheder og forsyninger, og at finansieringen giver mulighed for helhedsorienterede løsninger. Kombinationen af traditionelle og grønne regnvandsløsninger kan ofte være billigere og bidrage til at skabe grønnere og mere attraktive byer. Dermed kan borgerne få mere for pengene, siger Lis Thodberg.

- Det er essentielt, at projekterne er en konsenkvens af den kommunale spildevandsplanlægning og øvrig kommunal planlægning, hvis vi skal have en maksimal effekt. Derfor skal design og planlægning af de grønne tiltag være et samarbejde mellem myndigheden og forsyningsselskaberne, siger Lis Thodberg.

I forhold til driften af anlæggene, så peger Lis Thodberg på, at mange af de drifts- og vedligeholdelsesopgaver, som vil være på grønne regnvandsanlæg, kræver de kompetencer, som typisk er i

kommunernes ”grønne forvaltninger”, f.eks. plantekendskab. Ofte vil anlæggene ligge i sammenhæng med en kommunal vej, en plads eller en park, hvor der under alle omstændigheder skal varetages grøn drift og pleje.

Grænser for finansiering fra 2015 Ifølge lovforslaget kan 100 procent af udgifterne til klimasikring og grønne regnvandsløsninger i 2013 og 2014 takstfinansieres. Fra 2015 bliver finansieringen nedsat til 75 procent, og det betyder, at resten skal skattefinansieres. Det peger KL på.

- KL finder det beklageligt, at forslaget ikke sikrer, at spildevandsselskaberne også i fremtiden har mulighed for fuld finansiering af de nye løsninger. Det er spildevandsselskabernes ansvar at håndtere spildevand, og det er derfor hverken tilfredsstillende for kommunerne eller selskaberne, at selskaberne efter 2015 ikke har mulighed for at finansiere den spildevandsteknisk billigste løsning, siger konsulent Niels Philip Jensen, KL. Man peger på, at lovforslaget inkluderer, at der gennemføres en evaluering i 2014 og at dette kunne være anledningen til at vurdere finansieringsprocenten.

DANVA vil have frivillighed DANVA har i sit høringssvar til lovforslaget understreget, at man ønsker, at det skal være frivilligt for vandselskaberne, om de vil gå ind i de grønne regnvandsprojekter, og vandselskaberne skal lægge selskabets interesser til grund for beslutningen.

DANVA peger også på, at de overjordiske regnvandsløsninger, i højere grad end lovforslaget lægger op til, skal kunne planlægges, designes og driftes af spildevandsforsyningerne.

Læs KLs høringssvar på www.kl.dk Læs DANVAs høringssvar på www.danva.dk

41

Teknik & Miljø / December 2012 Forsyning | vandtek

Usserød Å Klimatilpasning i praksis Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal kommuner samarbejder om at klimatilpasse Usserød Å for at forebygge oversvømmelser.

Af | Lilli Marie Nielsen

60 parcelhuse druknede i vand, og Usserød Å gik over sine bredder, da et uvarslet skybrud den 14. august 2010 ramte Kokkedal på Sjælland. Det blev startskuddet til et nyt, tværkommunalt samarbejde mellem Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal kommuner.

- Som borgmester stod jeg pludselig med et stort problem i Kokkedal, som skulle løses. Og jeg måtte konstatere, at vi ikke kunne løse det alene, da Usserød Å jo ikke kender til kommunegrænser, sagde borgmester i Fredensborg Kommune, Thomas Lykke Pedersen, på den politiske konference om klimatilpasning og vandplaner i forbindelse med VandTek-messen i Odense i november måned.

Derfor kontaktede Thomas Lykke Pedersen borgmestrene i de to nærliggende kommuner, Rudersdal og Hørsholm, og selvom de tre borgmestre har vidt forskellige partifarver (Venstre, Konservativ og Socialdemokrat), så har de valgt at samarbejde om at klimatilpasse Usserød Å. De inviterede desuden tre forsyningsselskaber med i samarbejdet, og første skridt var en syv punkts-vision for åen.

- Vi lavede årlige handleplaner og en fælles beredskabsplan.

Vi afholdt borgermøder og fik skabt en sammenhængende strategi for å-forløbet. I Kokkedal har det blandt andet betydet dobbeltprofil på Usserød Å, og der er bygget diger, forklarede Thomas Lykke Pedersen.

Derudover søsætter de tre kommuner snart et nyt klimatilpasningsprojekt til 600 millioner kroner.

- Vi går sammen med Anlægsfonden og Realdania og flere andre, hvilket vil løfte hele Kokkedal også i forhold til byens udvikling generelt, påpegede borgmesteren.

42

Vær tolerant og giv plads Ifølge de tre borgmestre er det slet ikke så svært at samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommuner. Først et par gode råd fra borgmester i Hørsholm Kommune, Morten Slotved: - Nogle emner kan være hotte i en kommune, men nødvendigvis ikke i en anden, så vær tolerante og giv plads til lokale interesser indimellem. Derudover er det godt at involvere forsyningsselskaberne i processen og arbejde for, at lovgivningen justeres, så de kan blive aktive og økonomiske medspillere. Og endelig behøver økonomi og jura og alle detaljer ikke være på plads, inden man kaster sig ud i det. Til sidst er det vigtigt at dele viden på tværs og involvere ildsjælene, påpegede Morten Slotved.

Også borgmester i Fredensborg, Thomas Lykke Pedersen, har et par gode råd i ærmet: - Glem fordommene om nabokommunerne og skab en fælles vision og politisk ejerskab på tværs. Hav respekt for de politiske forskelle og sørg for at fortælle den gode klimatilpasningshistorie vidt og bredt og igen og igen. Det er med til at styrke og fastholde arbejdet.

Teknik & Miljø / December 2012 Forsyning | vandtek

Natur- og Miljøklagenævnet:

Direktør i Naturstyrelsen, Niels Christensen, siger, at afgørelsen betyder, at kommunerne ikke kan vedtage nye handleplaner, og dem, som er vedtaget, må anses for at være bortfaldet.

Han peger på, at det vil give flere måneders forsinkelse.

Vandplaner er ugyldige

Natur- og Miljøklagenævnet har afgjort, at de statslige vandplaner er ugyldige. Afgørelsen betyder, at de kommunale vandhandleplaner også er ugyldige.

Natur- og Miljøklagenævnet har afgjort, at de 23 statslige vandplaner er ugyldige, fordi den supplerende høring i december 2011 var for kort. Afgørelsen betyder, at den supplerende høring skal gå om.

Med afgørelsen skrider grunden under de kommunale vandhandleplaner, som netop i disse uger bliver vedtaget i kommunalbestyrelser landet over. Uden en statslig vandplan har kommunalbestyrelsen ikke grundlag for at vedtage sin vandhandleplan.

Det er Landbrug & Fødevarer, der har indbragt sagen til

klagenævnet. Organisationen klagede over, at den supplerende høring i december sidste år kun var på otte dage. Den klage har landbruget nu fået medhold i.

Med Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse bliver sagerne hjemvist til fornyet behandling i Naturstyrelsen.

Miljøminister Ida Auken (SF) oplyser i en pressemeddelelse, at Naturstyrelsen nu planlægger en ny høring. Og det hilser ministeren velkomment: - For det er afgørende, at alle dem, der bliver berørt af

vores planer, får mulighed for at komme til orde. Det er et grundlæggende princip i det danske demokrati, siger hun i pressemeddelelsen og tilføjer: - Derfor afventer jeg også en redegørelse fra Naturstyrelsen for, hvornår og hvordan en ny høring hurtigst muligt kan gennemføres, så alle parter bliver inddraget så godt som muligt.

Medfører forsinkelser Den foreløbige besked til kommunerne fra direktør i Naturstyrelsen, Niels Christensen, er ifølge altinget.dk:

- Nævnet skriver, at de 23 statslige vandplaner er ugyldige, og så må vi formode, at det må de kommunale handleplaner også være. Det vil betyde, at kommunerne ikke kan vedtage nye handleplaner og dem, som er vedtaget, må vi anse for at være bortfaldet. Men det skal undersøges nærmere, siger han til altinget.dk og fortsætter: - Det vil medføre forsinkelser, men hvor lang den forsinkelse bliver, det tør jeg ikke give et bud på, men det vil tage nogle måneder. lmn

Fra vandplaner til virkelighed Vandplanerne skal nu omsættes til virkelighed, og der skal udstikkes sigtelinier for næste generations vandplaner. Aase Østergaard, medlem af KTC’s faggruppe for Natur & Overfladevand, lancerede på VandTek-messen flere faglige ønsker til vandplanerne version 2.0.

Af | Lilli Marie Nielsen

Øverst på ønskelisten til vandplanerne version 2.0 står videreudvikling af det faglige grundlag.

I hvert fald når det gælder Aase Østergaards ønskeseddel, miljø- og naturchef i Aabenraa Kommune og medlem af KTC’s faggruppe for Natur & Overfladevand.

- Der er behov for nyere tal og målinger af tilstanden i vores vandløb og fjorde, så vi ved, om der er behov for en indsats. Desuden er der brug for at måle effekten af indsatsen, så vi ved, om vi får det rette miljø for pengene, påpegede Aase Østergaard på den politiske konference i forbindelse med VandTek-messen i Odense i november måned, og fortsatte: - Vi har i høj grad brug for at samle viden, og vi har i høj grad brug for en målrettet og udvidet overvågning. Derfor virker det meget underligt, at der fra statens side skæres ned på netop overvågningen.

Herudover pegede Aase Østergaard på en lang række punkter, hvor vandplanerne version 2.0 kan forbedres set med kommunale briller.

- Der er brug for mere sammenhængende og tværgående virkemidler, og der er behov for at målrette og differentiere virkemidlerne efter lokale forhold. Desuden er det uhyre vigtigt at få omkostningseffektiviteten belyst, sagde Aase Østergaard, som også understregede, at der er brug for forskning og opfølgning på, hvad der virker i forhold til vandplanerne.

Behov for en enkel planproces Aase Østergaard efterlyste samtidig en forenklet planproces.

- Det har tidligere været en meget kringlet og bureaukratisk proces, så der er virkelig brug for en mere enkel planproces. Samtidig bør

planlægningskompetencerne afklares, efter at miljøcentrene er skrumpede. Nu ser det ud til, at der ligger mere hos kommunerne, og derfor har vi brug for en afklaring, sagde Aase Østergaard.

Desuden understregede Aase Østergaard, at det er problematisk, at vandselskaberne ikke har handlepligt som konsekvens af de sektorplaner, som kommunerne udarbejder. Hun pegede på, at det er afgørende, at kommunerne fastlægger rammerne for selskabernes aktivitet i sektorplanlægningen, og at kommunerne som myndighed bør være overordnet godkendende og styrende for selskabernes aktiviteter.

VandTek foregik i november, og artiklen er derfor skrevet inden afgørelsen fra Natur- og Miljøklagenævnet

43

Teknik & Miljø / December 2012 FORSYNING

Midtjyske forsyningsselskaber tager hul på fremtiden Midtjyske forsyningsselskaber vil udvikle fremtidens svar på globale vand-udfordringer sammen med private virksomheder.

EU og Region Midtjylland støtter.

Fakta om VAND-projektet To mål: Innovation og vækst VAND-projektet har en samlet ramme på godt 16 millioner kroner finansieret af Region Midtjylland og EU´s Regionalfond.

Projektet har to formål: Dels at understøtte offentlig-private samarbejder om innovation inden for komplekse løsninger relateret til grundvand, overfladevand, spildevand, regnvand osv, og dels at skabe vækst, nye arbejdspladser og øget eksport af integrerede systemløsninger.

Ferskvandscentret i Silkeborg er valgt som operatør på projektet af Region Midtjylland.

Af | journalist Lotte Winkler, Ferskvandscentret

Otte store, midtjyske forsyningsselskaber har i samarbejde med Ferskvandscentret i Silkeborg sat navn på en række vand-udfordringer, som kalder på nytænkning eller innovation, fordi de ikke eksisterer på markedet i dag.

Blandt andet ønsker selskaberne nye løsninger inden for energiproduktion i vandsystemer, fuldautomatiske vand- og spildevandssystemer, bæredygtig byudvikling og måder at fjerne medicinrester i spildevand.

Emnerne har forsyningsselskaberne indkredset på en netop afholdt workshop på Ferskvandscentret, hvor de i fællesskab har diskuteret fremtidige behov og visioner for mere bæredygtige og effektive vand-løsninger.

Workshoppen er første milepæl i Region Midtjyllands initiativ ”VAND – fra global udfordring til regional vækst”, der over de næste par år vil koble samfundets behov for nytænkning på vand-området med en bred vifte af kompetente, private virksomheder.

Ved en workshop på Ferskvandscentret i Silkeborg sætter repræsentanter fra de største midtjyske kommuner og forsyningsselskaber ord på visioner og tanker om fremtidige vand-løsninger, som over de næste to år kan blive realiseret i tæt samarbejde med en bred vifte af innovative private virksomheder. Foto: Anette Roien

44

Ferskvandscentret er operatør på det regionale program, og projektchef Torben Revald har siden efteråret turneret i de midtjyske kommuner for at invitere forsyningsselskaber med i projektet, hvor de kan indgå i innovative samarbejder med private virksomheder.

Interessen for at deltage i den indledende workshop har været stor.

- Det er mit klare indtryk, at forsyningsselskaberne gerne vil være med til at udvikle nye konceptuelle løsninger med udgangspunkt i egne behov og visioner og ikke altid købe, hvad leverandørerne har på hylden.

Men det er svært at hæve sig op på det niveau i en travl hverdag. Her kan VAND-projektet være en hjælp. Vi kan inspirere og tilføre processen ressourcer, der gør det muligt at udvikle nye koncepter i fællesskab, siger han.

Forsyningsselskaberne og Ferskvandscentret vil nu udarbejde projektplaner for de valgte emner, så de er klar til næste skridt: En innovativ udbudsrunde, hvor en bred vifte af virksomheder, rådgivere og specialister bliver inviteret af forsyningsselskaberne til at ryste posen og finde helt nye konceptuelle løsninger, der går på tværs af brancher, kompetencer og teknologier.

Målet er med udgangen af 2014 at stå med detaljerede beskrivelser af mindst tre-fire spritnye bæredygtige og effektive systemer, der både gavner miljøet og forsyningsselskabernes grønne profil og samtidig skaber grobund for vækst, eksport og arbejdspladser hos de involverede virksomheder.

- Danmark har en kolossal stor viden om vandmiljøteknologi, som, hvis vi forstår at sætte vore tekniske, kommercielle og organisatoriske kompetencer i spil, kan skubbe os helt frem i verdensligaen, mener Torben Revald.

Derfor er et af målene med VAND-projektet også at forbedre de små og mellemstore virksomheders kommercielle forståelse og eksport til gavn for omsætningen.

- Vi har haft en rigtig god start på VAND-projektet. Alle kan se perspektiverne i at udvikle bedre og billigere løsninger, og nu glæder vi os til at matche de offentlige behov med kompetente virksomheder og specialister, der formår at tage udfordringen op tænke kreativt og nyt, siger Torben Revald.

Teknik & Miljø / December 2012 FORSYNING

Ærø får Danmarks første fjernvarmeanlæg med ORC-baseret elproduktion I Marstal bygges lige nu et biomasseanlæg med oliekredsløb, der både kan producere varme og el. Modellen ventes benyttet i alt 20 steder, og det EU-støttede projekt omfatter også verdens næststørste solfangeranlæg.

Af | Christian Fink, journalist

Marstal Fjernvarme A.m.b.a. er lige nu ved at opføre et anlæg, der kombinerer hele fire forskellige energiproducerende enheder – verdens næststørste solfangeranlæg, en flislinje, en elproducerende enhed samt en varmepumpe. Projektet, der totalt beløber sig til 110-120 millioner kroner, er støttet under EU’s 7. rammeprogram med 45 millioner. Anlægget indgår i EU-projektet SUNSTORE 4, der skal demonstrere et innovativt, kosteffektivt, vedvarende og fornybart energisystem i stor skala. Ifølge driftsleder Leo Holm, der også er viceborgmester i Ærø Kommune, er værkets ambition at sikre forbrugerne billigere og mere miljøvenlig energi.

– Vores nuværende varmeproduktion er baseret på 30 procent solenergi og 70 procent bioolie, mens fordelingen med det nye anlæg bliver 55 procent fra solenergi, 40 procent fra flis, 4 procent fra varmepumpen og 1 procent fra bioolie. Idéen er, at vi på sigt kan benytte lokal ’energipil’ her fra Ærø. Dermed undgås forurenende transport til øen, samtidig med at vi kan skabe lokale arbejdspladser og give vores forbrugere lavere varmepriser.

Termisk olie opvarmer vand til forbrugerne Den største nyskabelse er, at flislinjens biokedel er integreret med et anlæg til elproduktion efter ORC-princippet (Organic Rankine Cycle), der er det første af sin slags i Danmark. Således bliver en del af den indfyrede effekt til elektricitet, og værket vil ud

over varmeproduktionen på 3,4 MW levere 0,75 MW el, som man forventer at kunne sælge med en årlig gevinst på 1.650.000 kr.

Systemet er sammen med flislinjen leveret af aarhusianske Euro Therm, som også er ansvarlig for idriftsætning og indkøring af det samlede anlæg.

– Trapperisten og kedlen er designet med udgangspunkt i CFD-simuleringer med henblik på at optimere forbrænding og fysisk udformning, forklarer Michael Jørgensen, teknisk chef hos Euro Therm.

– I fliskedlen benyttes i stedet for vand recirkulerende termisk olie, der opvarmes til ca. 310 grader og ledes videre til ORC-enheden. Her varmeveksles den termiske olie med en silikoneolie, der derved fordamper.

Dampen går herfra over i en turbine, som driver generatoren, og videre gennem en kondenseringsenhed, hvorved silikoneolien atter bringes på flydende form. Processen foregår i et lukket kredsløb og gentages, så længe elproduktionen står på. Nedkølingen i kondenseringsenheden sker med vand, som derved opvarmes til forbrugeren.

Er ORC-enheden ikke aktiv, bruges den termiske olie til direkte at opvarme vand til forbrugerne.

Hos Euro Therm har adm. direktør Jan Depenau store forventninger til de kommende års afsætning af fjernvarmeanlæg med integreret ORC-enhed. – Salgspotentialet er stort i vores nabolande, f.eks. i Tyskland, hvor værkerne kan sælge bæredygtig el til særligt høje priser. Herhjemme er en af de oplagte målgrupper barmarksværker

i landområder, som lovmæssigt også skal producere el. Samtidig vil vi byde ind på de 20 lignende anlæg, der ventes etableret andetsteds i EU, herunder to steder i Danmark.

45

Teknik & Miljø / December 2012 Forsyning

Ny undersøgelse af deponeringsegnet affald Danske deponeringsanlæg er underlagt strenge krav til modtagekontrol af affaldet. Sikrer denne kontrol effektivt, at kun deponeringsegnet affald ender på deponi og at genanvendeligt og brændbart affald sendes til genanvendelse og forbrænding? Dette satte Reno Djurs I/S sig for at undersøge i foråret 2011, og resultaterne præsenteres her.

Af | Civilingeniør Peter Lindequist Madsen, teknisk direktør Henrik Rolsted, Reno Djurs I/S og konsulent René Møller Rosendal, RenoSam

Formål – potentialet ved øget modtagekontrol I henhold til Deponeringsbekendtgørelsen skal virksomheder, der ønsker at deponere affald, udarbejde en grundlæggende karakterisering af affaldet, således at deponeringsanlægget kan vurdere, om affaldet kan modtages inden for rammerne af anlæggets miljøgodkendelse. Ved levering skal deponeringsanlægget udføre visuel kontrol ved indvejning og efterfølgende aflæsning, så det sikres, at der er overensstemmelse mellem den grundlæggende karakterisering og det leverede affald. Er dette ikke tilfældet, afvises læsset.

Der skal herudover regelmæssigt udføres udvidet stikprøvekontrol ved modtagelse af blandet deponeringsegnet affald.

Formålet er at sikre, at affaldet ikke er uegnet til deponering. Kontrollen skal udføres minimum én gang om måneden, og består i en udsortering af et tilfældigt udvalgt læs blandet affald i følgende fraktioner:

Denne mængde er så stor, at affaldsproducenten kunne have udsorteret den inden levering, og samtidig er den registrerbar ved den visuelle kontrol.

Hos Reno Djurs har vi i forbindelse med deponeringsanlægget et sorteringsanlæg, hvor det er muligt at frasortere genanvendeligt og forbrændingsegnet affald. Vi har derfor mulighed for at behandle fejlsorterede deponeringslæs, således at disse bringes i overensstemmelse med læssets grundlæggende karakterisering.

Over en periode på to måneder i marts og april 2011 gennemførte Reno Djurs I/S en udvidet modtagekontrol (visuel og maskinel sortering) af alt blandet affald, som blev leveret til deponering.

Formålet var at få et samlet overblik over andelen af fejlsorterede læs samt hvad de fejlsorterede læs indeholdt. Er der farligt affald gemt i læssene? Øger en målrettet og konsekvent affaldskontrol kvaliteten af blandet affald?

• Deponeringsegnet, blandet affald • Genanvendelsesegnet affald • Forbrændingsegnet affald • Andet affald, herunder farligt affald

Undersøgelsen – visuel kontrol og maskinel sortering Samtlige læs med blandet affald blev aflæsset indendørs i sorteringshal, hvorefter affaldet blev ”spredt ud” på et større areal for en bedre visuel vurdering af læsset. Efterfølgende blev læsset opdelt i flg. fraktioner:

Deponeringsbekendtgørelsen opererer ikke med mængdegrænser for andet affald i deponeringsegnet affald, hvorfor det enkelte deponeringsanlæg må vurdere, hvorvidt et læs blandet affald er deponeringsegnet.

Reno Djurs har valgt en mængdegrænse for brændbart og genanvendeligt affald i et deponeringslæs svarende til et trillebørlæs.

46

• Deponeringsegnet affald • Genanvendelsesegnet affald • Forbrændingsegnet affald • Farligt affald

Teknik & Miljø / December 2012 forsyning

Figur 1: Fordeling af affald mellem genbrugsstationer og virksomheder.

Selve sorteringen blev foretaget maskinelt ved hjælp af sorterergrab monteret på en gravemaskine. De frasorterede fraktioner blev efterfølgende vejet og dokumenteret med foto.

I perioden på to måneder blev der udtaget og kontrolleret i alt: • 143 læs fra Reno Djurs I/S Genbrugsstationer - i alt 833 tons • 113 læs fra virksomheder - i alt 1.651 tons

Resultater I tabel 1 ses resultatet fra sorteringen af blandet affald fra Reno Djurs I/S genbrugsstationer. Resultaterne viser, at middelværdien for vægten af de modtagne læs var 5.822 kg. Det mindste læs, der blev modtaget, vejede 1.030 kg og det største 14.670 kg.

Genbrugsstationer Middelvægten af affaldslæs: 5.822 kg Fordeling af affald

Andet affald [procent]

Andet affald [kg]

Gennemsnitlig

0,60

35

Dårligst sorteret

6,47

377

Tabel 1: Observerede resultater for genbrugsstationerne. Middelværdien for andelen af deponeringsegnet affald i samtlige læs var 99,40 procent. Til sammenligning var andelen af deponeringsegnet affald for det ”værste” læs 93,50 procent. Procenterne for andet affald (0,60 procent og 6,47 procent) er ganget på middelvægten af samtlige leverede læs, for at synliggøre mængden af andet affald.

Blandet deponeringsegnet affald stammende fra genbrugsstationerne er i det store hele korrekt sorteret. 93 procent af de undersøgte læs har et indhold af blandet deponeringsegnet affald på 98 procent eller mere.

Middelværdien for indhold af deponeringsegnet affald var på 99,40 procent, hvilket indikerer at yderligere maskinel sortering af affaldet fra genbrugsstationerne kun vil resultere i ubetydelige mængder af frasorteret affald i forhold til ressourceanvendelsen. Enkelte læs blev noteret indeholdende farligt affald, som typisk er asbestholdigt eternit, som ikke nødvendigvis udgør en miljømæssig risiko, men eventuelt en arbejdsmiljømæssig risiko.

Blandet deponeringsegnet affald indeholder en del beton/tegl, hvor en del er genanvendeligt, men ender i blandet affald grundet forkert eller manglende kildesortering. Typisk er glaserede klinker eller skorstensforinger knust og blandet sammen med genanvendelige fraktioner af beton og tegl, hvilket umuliggør efterfølgende sortering og genanvendelse.

Grunden til den relativt lille andel af fejlsortering i affaldet fra genbrugsstationerne kan skyldes flere faktorer f.eks.:

I tabel 2 næste side ses resultatet fra sorteringen af blandet affald fra virksomheder. Middelværdien for vægten af de modtagne læs var 14.742 kg – altså generelt større læs i forhold til de, der modtages fra genbrugsstationerne. Det mindste læs, der blev modtaget, vejede 340 kg og det største 34.230 kg.

• Mulighed for sortering af affaldet i relevante fraktioner.

• Synligt personale på genbrugsstationen.

• Personalets vejledning og kontrol af det afleverede affald.

• Personalet har mulighed for at fjerne visse fejlsorteringer fra containerne.

• Årlig information til samtlige borgere vedrørende brug af genbrugsstationerne og sortering af affald.

47

Teknik & Miljø / December 2012 forsyning

På billede 1 og 2 ses resultatet af en sortering fra hhv. en genbrugsstation og fra et landbrug

Billede 1: Affald fra genbrugsstation.

Brændbart

Genanvendeligt

Virksomheder Middelvægten af affaldslæs: 14.742 kg Fordeling af affald

Andet affald [procent]

Andet affald [kg]

Gennemsnitlig

2

297

Dårligst sorteret

69

10.172

Tabel 2: Observerede resultater for virksomheder. Middelværdien for andelen af deponeringsegnet affald i samtlige læs var 98,00 procent til sammenligning var andelen af deponeringsegnet affald for det dårligst sorteret læs 31,00 procent. Procenterne for andet affald (2,00 procent og 69,00 procent) er ganget på middelvægten af samtlige leverede læs, for at synliggøre mængden af andet affald.

Blandet deponeringsegnet affald fra virksomheder er generelt dårligt sorteret, men især affald fra håndværksvirksomheder og sorteringsanlæg havde et lavere indhold af

48

Billede 2: Affald fra landbrug.

Eksp.Nr.

60472

Eksp.Nr.

58845

Dekl.Nr.

01

Dekl.Nr.

75

Netto

5.010

Kg

Netto

2.710

Kg

Deponi

4.895

Kg

Deponi

840

Kg

1.750

Kg

Brændbart

100

Kg

Brændbart

Genanv.

5

Kg

Genanv.

110

Kg

Farligt

10

Kg

Farligt

0,37

Kg

Farligt

Brændbart

deponeringsegnet affald. 84 procent af de undersøgte læs har et indhold af blandet deponeringsegnet affald på 98 procent eller mere. Middelværdien for indhold af deponeringsegnet affald var på 98 procent, hvilket umiddelbart indikerer at yderligere sortering er uinteressant, men det største læs affald på 34.230 kg indeholder dog stadig 689 kg andet affald, hvis det er sorteret som gennemsnittet af det leverede affald.

Da affald fra blandt andet kommercielle sorteringsanlæg leveres på lastbiler indeholdende 30 tons eller mere er det ofte muligt maskinelt at frasortere mere end 600 kg, men sorteringen er tidskrævende, da affaldet fra de kommercielle sorteringsanlæg ofte er mere findelt. Håndværkerlæs er lettere at sortere maskinelt, da affaldet typisk er mere intakt.

Blandet deponeringsegnet affald fra håndværkere og sorteringsanlæg er typisk fejlsorteret med imprægneret træ samt andre forbrændingsegnede affaldsfraktioner. Genanvendelige affaldsfraktioner er typisk rent træ, emballageplast fra byggematerialer samt

Genanvendeligt

Farligt

diverse genanvendelige plastfraktioner.

Fejlsorteringerne fra erhvervsvirksomhederne kan skyldes: • Manglende mulighed for sortering af affald i flere fraktioner - der er ikke opsamlingsmateriel til stede.

• Manglende information om modtagekrav på deponeringsanlægget.

• Misvisende rådgivning fra vognmænd/ chauffører.

• Manglende kontrol af containere ved f.eks. byggepladser.

• Maskinel/grov sortering på sorteringsanlæg.

Det vurderes, at få af de undersøgte læs blandet affald var fejlsorteret i en grad, der ville påvirke depotet eller produktionen af perkolat i negativ retning. Affaldet fra både genbrugsstationer og virksomheder indeholder genanvendelsesegnede og forbrændingsegnede affaldsfraktioner, som relativt nemt og billigt kan frasorteres ved henholdsvis bedre kildesortering samt maskinel sortering.

Teknik & Miljø / December 2012 forsyning

Det skønnes, at kvaliteten af blandet deponeringsegnet affald vil kunne løftes ved en øget information til leverandørerne af deponeringsegnet affald, hvor fokus er på korrekt kildesortering og deponiets modtagekrav.

Reno Djurs I/S benytter en ”trillebørsmodel” til vurdering af, om blandet deponeringsegnet affald skal kasseres og sorteres yderligere inden endelig deponering. Ved aflæsning af affaldet bliver det kontrolleret visuelt og det vurderes, om mængden af fejlsortering er mere end svarende til indholdet af en trillebør. Herefter skal det vurderes, om affaldet kan sorteres maskinelt. Kan der svares ja til begge, bliver affaldet kasseret og anvist til sortering. Kan affaldet ikke sorteres med maskine, bliver det afvist.

Konklusion Undersøgelsen viste, at blandet deponeringsegnet affald fra genbrugsstationerne generelt er rigtigt sorteret med kun få fejl, hvorimod affald fra øvrige affaldsproducenter oftest er fejlsorteret med brændbart og genanvendeligt affald. Farligt affald fandtes stort set ikke i læssene.

Deponeringsbekendtgørelsens regler om visuel kontrol af deponeringsegnet affald er fornuftige, og det er afgørende, at disse følges, hvis ikke der skal deponeres store mængder brændbart og genanvendeligt affald på de danske deponier. Havde vi hos Reno Djurs ikke haft eget sorteringsanlæg, ville vi have været nødsaget til at afvise en stor del af de leverede læs blandet affald.

Reno Djurs har valgt at skærpe den udvidede stikprøvekontrol, således at 10 procent af samtlige læs med blandet affald kontrolleres i vores sorteringshal med vejning af de udsorterede fraktioner. Denne kontrol sammenlignes med den daglige visuelle kontrol, og det har vist sig, at der er overensstemmelse mellem disse, således at andelen af fejlsorterede læs er identisk for visuel og stikprøvekontrol.

Vi har herudover valgt at udtage kunder, der gentagne gange leverer fejlsorteret affald til 100 procent kontrol i sorteringshallen.

Kontrollen giver et godt udgangspunkt til kontakten med affaldsproducenten, således at fejl bliver rettet inden levering.

På baggrund af undersøgelsen overvejer vi at gennemføre en tilsvarende undersøgelse for brændbart affald. Dette er dog betydeligt vanskeligere, da vi ikke har sorteringsfaciliteter i umiddelbar nærhed af de forbrændingsanlæg, vi benytter, og vi ikke selv ejer forbrændingsanlæg.

Det kan undre, at der ikke er lovkrav om systematisk modtagekontrol af forbrændingsegnet affald i lighed med de regler, som gælder for deponeringsegnet affald.

49

Teknik & Miljø / December 2012 Byg & bolig

PCB-afdampning fra lysarmaturer kan udgøre et indeklimaproblem Hidtil har man kun anset gamle lysarmaturer med PCB-fyldte kondensatorer som et affaldsproblem. Men en ny undersøgelse foretaget af Rambøll viser, at kondensatorerne kan forårsage et betydeligt indeklimaproblem på grund af udslip af farlige PCB-dampe.

Af | Lisbeth Odsbjerg, Projektleder – Kemiingeniør, Miljø og Forsyning, Midt & Nord

En ny undersøgelse fra Rambøll viser, at lysarmaturer kan være skyld i indeklimaproblemer. Kondensatorerne fra lysarmaturerne indeholder nemlig PCB, der er en af verdens ti farligste miljøgifte og forbudt at producere i dag, fordi stoffet blandt andet er hormonforstyrrende og mistænkt for at være kræftfremkaldende.

Undersøgelsen bygger på analyser fra en skole i Thyborøn, hvor Rambøll i forbindelse med kortlægning af PCB-indhold i indeklimaet i Lemvig Kommunes bygninger, konstaterede værdier på op til 3.100 ng/m3.

Værdier, der er så høje, at de overskrider Sundhedsstyrelsens aktionsværdi på 3.000 ng/m3, hvilket er grænsen for, hvornår det er nødvendigt at foretage øjeblikkelige tiltag i bygningen med henblik på at fjerne kilden til PCB fra indeluften.

Lysarmaturer kilde til PCB-afdampning Det høje PCB-indhold i luften viste sig at være forårsaget af, at kondensatorerne i lysarmaturerne gennem årene var sprunget og havde lækket olie, som var dryppet ned på gulve og møbler, hvilket også havde fremkaldt en meget kraftig lugt i lokalet. Rambølls efterfølgende analyser af kondensatorolien viste et PCB-indhold på 440.000 mg/ kg, hvilket er et meget højt niveau, svarende til et PCB-indhold på 44 procent.

- Konsekvensen af de høje værdier, der blev målt på skolen, er, at det pågældende klasselokale er midlertidigt aflåst og står over for en totalrenovering med ny gulvbelægning, ny maling og en udskiftning af alt inventar. Desuden har vi sendt opgaven med at udskifte alle de gamle lysarmaturer

Hvad er PCB? Forkortelsen PCB står for polyklorerede bifenyler og betegner en gruppe af industrielt fremstillede klorforbindelser. PCB har været populært som blødgørende tilsætningsstof i industrielt fremstillede produkter, da stoffet også har en høj isolationsevne og en række brandhæmmende egenskaber.

50

i udbud til tre lokale elektrikere. I udbudsmaterialet har vi understreget, at der er tale om PCB-holdige lyskilder. Derudover har vi angivet, hvor stort indholdet af PCB er, og gjort opmærksom på affaldshåndteringen af PCB-holdige materialer. Da der er tale om gamle lamper med stort energispild, vil udskiftningen af lamperne også betyde store energibesparelser på sigt, hvilket i høj grad kan være med til at finansiere den omkostning, der er forbundet med udskiftningen, siger Thomas Sørensen, bygningsingeniør i Teknik & Miljø i Lemvig Kommune.

Mangler viden Gamle lysarmaturer, som dem på skolen i Thyborøn, findes stadig i rigtig mange bygninger og kan potentielt udgøre et sundhedsmæssigt problem. PCB bliver blandt andet benyttet i fugemasse, maling og gulvbelægning samt i oliefyldte kondensatorer til lavspændingsformål som belysningsarmaturer med lysstofrør, transformatorer og kondensatorer til højspændingsanlæg.

Hidtil har man betragtet materialer som fuger, maling og gulve fra perioden 19501977 som potentielle kilder til afdampning af PCB til indeklimaet. Ovennævnte materialer blev tilsat PCB frem til 1977, hvor stoffet i åbne anvendelser blev forbudt. Kondensatorer måtte man derimod producere

TRA F I K

Sådan undersøger du om dit lysarmatur indeholder PCB Man skal være opmærksom på, om der i den eller de bygninger, man opholder sig, er anvendt lysarmaturer med PCB-holdige kondensatorer.

Her er alderen på kondensatorerne en vigtig indikation, og som regel fremgår produktionsmåned og år på selve kondensatoren – f.eks.

70 (1970) 06 (juni). Derudover kan producenten af kondensatoren også vidne om, hvorvidt den indeholder PCB. Miljøstyrelsen har lavet en ikke-udtømmende liste over producenter af PCBholdige kondensatorer. Listen finder man på www.mst.dk under ’Fortegnelse over PCB-holdige transformatorer og kondensatorer’. For at undersøge om der sker afdampning fra armaturet til indeluften, er det dog nødvendigt at foretage luftmålinger svarende til dem, der blev udført i Lemvig Kommune.

med PCB frem til 1986. Det vil altså sige, at der kan forekomme PCB-afdampning i bygninger, som er langt yngre end fra 1977, hvilket øger antallet af bygninger, der kan indeholde PCB, betydeligt.

- Indtil videre mangler der tilstrækkelig viden i Danmark om PCB-afdampning fra kondensatorer til at kunne vurdere, hvor stort et antal armaturer, der stadig findes i danske bygninger, og hvor stor en andel af disse, der kan udgøre et reelt indeklimaproblem. Rambølls foreløbige undersøgelser viser, at der kan forekomme høje koncentrationer af PCB i indeklimaet, når der er sket læk fra disse armaturer. Tidligere har Miljøstyrelsen, fået foretaget en undersøgelse, hvor det anslås, at der er brugt mellem 175-325 tons PCB i små kondensatorer som f.eks. i lysarmaturer. Det vides endnu ikke, hvor mange bygninger, der i dag har PCB-holdige kondensatorer, men man må forvente, at der er tale om en del, siger Lisbeth Odsbjerg, der er kemiingeniør og projektleder i Rambøll.

- Vi er i øjeblikket i gang med at undersøge omfanget af gamle lysarmaturer, i forbindelse med PCB-kortlægning af bygningsmassen i flere af landets kommuner, og de foreløbige observationer tyder på, at der andre steder også forekommer læk fra gamle armaturer. Vi håber på, at disse un-

dersøgelser kan give en indikation af, hvor stort omfanget er og svar på, om der også kan ske afdampning fra armaturer, hvor kondensatoren ikke har været sprunget, tilføjer Lisbeth Odsbjerg.

Følger op på målinger Tilbage på skolen i Thyborøn tager man nu sine forholdsregler. På baggrund af Rambølls kortlægning, er skolelederen blevet informeret, og skoleledelsen har efterfølgende orienteret personalet og forældre om, at man udskifter alle skolens lysarmaturer.

- Planen er naturligvis, at vi følger op på målingerne om et års tid, når vi forventer, at niveauet af PCB i indeluften er faldet. Vi er i kommunen glade for, at vi har fået foretaget denne kortlægning og for, at vi har fået lokaliseret og fjernet de farlige afdampninger, der har fundet sted. Vi kan kun anbefale andre kommuner at gøre tilsvarende for at få afklaret, om der er indeklimaproblemer eller ej, siger Thomas Sørensen.

HVORFOR

GRAVER

DE NU IGEN? Trafikanterne er trætte af vejarbejde. Hjælp dem med at se den gode historie midt i bøvlet.

Tankegang har udviklet en webløsning, som giver overblik over alle projektarbejder i lokalområdet og svar på spørgsmålene: Hvem, hvad, hvor, hvorfor og hvordan?

Vi kommer gerne forbi og drøfter en løsning til dit område.

Frederikshavn Køge T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

Teknik & Miljø / December 2012 Natur & miljø

Forpligtende samarbejder fem år senere:

Samarbejde til gensidig gavn

Naturafdelingen og Teknisk Afdeling i Samsø Kommune har et tæt og værdifuldt samarbejde med kolleger hos Natur og Miljø i Aarhus Kommune. Samarbejdet begyndte som et arrangeret ægteskab efter kommunalreformen i 2007, men har nu fem år senere udviklet sig til et værdifuldt parløb, som begge parter sætter stor pris på.

Af | Louise Wendelbo Pedersen

I forbindelse med kommunalreformen 2007 fik en række ø-kommuner mulighed for at fortsætte som selvstændige kommuner under forudsætning af, at en række specialiserede opgaver løses af en eller flere nærliggende fastlandskommuner. Det er baggrunden for det forpligtende samarbejde mellem Samsø og Aarhus Kommune, som med tiden har udviklet sig til også at omfatte en frivillig samarbejdsaftale.

Forventningsafstemning og gensidig respekt Det første år blev der brugt mange timer på at udlægge lovteksten, samt på at definere og tilpasse samarbejdet. Forventningsafstemning og gensidig respekt var dengang som i dag hjørnestenene i samarbejdsmodellen.

- Vi har nu arbejdet sammen i fem år, og samarbejdet er en succes. Hver tredje måned laver jeg en kvartalsoversigt med et opdateret budget samt status for igangvæ-

52

rende og afsluttede opgaver. Dermed har vi hele tiden styr på sagerne, og det giver ro og tryghed på begge sider, siger Gitte Normand Andersen, koordinator for samarbejdet med Samsø Kommune hos Natur og Miljø i Aarhus Kommune.

Det samme billede af et frugtbart og givende samarbejde finder man på Samsø, hvor afdelingschef Bjarne Manstrup fra Naturafdelingen og Søren Stensgaard, afdelingschef i Teknisk Afdeling, ligeledes er begejstrede for samarbejdet.

- Samarbejdet med Aarhus Kommune er rigtigt godt. Vi har en god forståelse for hinanden og stor gensidig respekt. Men det vigtigste er, at sagerne bliver løst og behandlet kompetent, siger Søren Stensgaard.

Samarbejdet i praksis Et af de områder, der er omfattet af det forpligtende samarbejde, er opgaverne under Naturbeskyttelsesloven. Her har Aarhus Kommune myndighedsansvaret, men en stor del af tilsyns- og besigtigelsesopgaverne løses af Sune Petersen, sagsbehandler

hos Naturafdelingen i Samsø Kommune.

- Jeg har en tæt dialog med kollegerne i Aarhus. Vi snakker sammen flere gange ugentligt. Når jeg får en sag ind, som er omfattet af det forpligtende samarbejde, står jeg for det sagsforberedende arbejde, inden jeg sender sagen videre til Aarhus.

Ofte er det også mig, der tager ud og fører tilsyn. Det giver god mening, at jeg udfører opgaven, i stedet for, at der bruges tid og ressourcer på at sende en sagsbehandler fra Aarhus herover, siger Sune Petersen.

Da det i 2007 blev besluttet, at Aarhus Kommune skulle overtage ansvaret for naturbeskyttelsen frygtede man på Samsø, at den faglighed, kommunens egne medarbejdere havde på området, ville glide ud.

Sådan er det imidlertid ikke gået.

- Vi vedligeholder og udbygger vores faglige viden ved at deltage i tilsynet og byde ind med den faglighed og det lokalkendskab, vi har, siger Bjarne Manstrup.

Siden 2007 er samarbejdet mellem Samsø og Aarhus Kommune evalueret af Indenrigsministeriet to gange, hvilket har

Teknik & Miljø / December 2012 natur & miljø

Forpligtende samarbejder I overensstemmelse med lovgivningen på området løser Aarhus Kommune opgaver for Samsø Kommune inden for blandt andet natur-, miljø- og affaldsområdet.

Disse områder er reguleret af en dispensation, som de små kommuner i forbindelse med kommunalreformen i 2007 fik til selv at varetage nogle af opgaverne.

Samarbejdsaftalen omfatter således i princippet de områder, hvor Samsø Kommune ikke har kunnet opnå dispensation, fordi det vurderes, at opgaverne har et omfang eller kræver en ekspertise, som gør det mere hensigtsmæssigt, at en større kommune varetager disse.

Før 2007 lå en stor del af opgaverne hos det daværende Aarhus amt.

Samsø Kommune betaler for opgaveløsningen, således at ordningen er udgiftsneutral for Aarhus Kommune.

ført til, at nogle opgaver er hjemtaget til Samsø Kommune, mens Aarhus Kommune har overtaget andre. Netop fleksibiliteten i fordelingen af opgaverne og Aarhus Kommunes vilje til løbende at tilpasse samarbejdet fremhæves af både Bjarne Manstrup og Søren Stensgaard som væsentlige faktorer for, at samarbejdet fungerer så godt, som det gør.

Fordele ved samarbejdet En stor del af de opgaver, som Aarhus Kommune løser for Samsø, lå tidligere hos det daværende Aarhus Amt. At myndighedsansvaret stadig ligger uden for øen, ser både Bjarne Manstrup og Søren Stensgaard som en stor fordel især i forhold til komplicerede og følsomme sager som for eksempel ansøgninger om udvidelse af husdyrhold.

- Når man er et lille samfund, er der visse sager, hvor det er en fordel, at det er nogle udefrakommende, som står for sagsbehandlingen. I den type sager er armslængdeprincippet virkelig vigtigt, siger Søren Stensgaard.

- I forhold til de atypiske og mere komplicerede sager er det en klar fordel, at vi kan sikre en ensartet sagsbehandling ved at lade Aarhus stå for det. De har et langt større flow af den type sager, og det sikrer både kvalitet og ikke mindst effektivitet i opgaveløsningen, mener Bjarne Manstrup.

Sune Petersen fremhæver også den værdifulde faglige sparring, han har med kollegerne i Aarhus, som en væsentlig fordel ved samarbejdet. Mens Gitte Normand Andersen peger på, at man i Aarhus kan lære meget af Samsø, når det kommer til turisme og pleje af unik natur.

Fra politisk hold er der også stor forståelse for værdien af samarbejdet med Aarhus Kommune.

- Det har selvfølgelig meget at gøre med, at politikerne er trygge ved samarbejdet, fordi de ved, at opgaverne bliver løst tilfredsstillende, og at budgetterne holder, siger Bjarne Manstrup.

Forskellige GIS-systemer er en tidsrøver På trods af at man på begge sider af bordet er meget tilfredse med samarbejdsmodellen, påpeger både Gitte Normand Andersen og Sune Petersen, at der i løbet af de fem år har været både praktiske og procesrelaterede udfordringer, og at der altid er plads til forbedringer. En af de første udfordringer var, at Samsø og Aarhus Kommune brugte forskellige GIS-systemer, hvilket gjorde datahåndteringen besværlig. Det har man imidlertid fundet en løsning på, idet der nu arbejdes på at indføre ens systemer. Undervejs i samarbejdet er der dog også opstået mindre problemer af mere konkret karakter.

- Vi havde på et tidspunkt en type sager, hvor sagsbehandlingen trak noget ud, og når folk bliver utålmodige, så henvender de sig til os. Men sagen lå ikke hos os, så der var ikke så meget, vi kunne gøre. Det har vi nu fået styr på, så vi på forhånd aftaler en forventet afgørelsesdato, siger Bjarne Manstrup.

Potentiale for andre kommuner Både i Aarhus og på Samsø er man enige om, at det giver god mening at placere særlige opgaver der, hvor de specialiserede kompetencer er, og hvor man har en kritisk

masse i sagsbehandlingen. Derfor mener begge parter, at der er potentiale for at indgå lignende frivillige samarbejdsaftaler mellem andre kommuner.

- Det er selvfølgelig mest oplagt for de små kommuner, der lige som os har en mindre administration. Men store kommuner kan også opleve at stå med særlige sager, som de ikke ofte får ind. I de tilfælde giver det absolut mening at lade en kommune med større ekspertise på netop det område stå for sagsbehandlingen, mener Sune Petersen.

Søren Stensgaard er enig: - I kommunalt regi har vi en solid tradition for erfaringsudveksling og faglig sparring. Jeg mener sagtens, at man kan udvide den tradition, så kommuner indkøber relevante konsulentydelser fra kommuner med særkompetencer. Det er ikke anderledes, end når vi køber fra private konsulenter, men det giver god mening at samarbejde med kolleger i andre kommuner. Kollegerne har jo kompetencerne og kendskabet til de kommunale arbejds- og rammevilkår, så hvorfor ikke udnytte det?, spørger Søren Stensgaard.

Den seneste udvidelse af samarbejdet mellem Samsø og Aarhus er en aftale om tilsyn på badevandsområdet, som blev indgået i foråret 2012. Det er en specialiseret funktion, som kræver opmærksomhed i en relativ kort periode. Derfor har Teknisk Afdeling i Samsø Kommune valgt at outsource denne opgave til Natur og Miljø i Aarhus Kommune.

53

Teknik & Miljø / December 2012 NATUR & MILJØ

Eksponeringsscenarier – et nyt værktøj i miljøtilsynet Flere og flere virksomheder modtager som følge af EU’s kemikalieforordning REACH de nye eksponeringsscenarier. Virksomheden JUTLANDIA Terminal A/S i Esbjerg har efter modtagelsen af et eksponeringsscenarium fået bedre vejledning i håndtering af det kemiske stof. Men dokumentet hjælper også det kommunale miljøtilsyn, også selvom miljøtilsynet ikke omfatter tilsyn med eksponeringsscenarierne.

-Vi skal alle til at lære de nye eksponeringsscenarier at kende, siger Sonja Knudsen fra Esbjerg Kommune, som forventer sig meget af eksponeringsscenarierne hos de virksomheder, som kommunen fører tilsyn med.

Af | Esben Würtz Sørensen, Kommunikationsrådgiver

54

Teknik & Miljø / December 2012 NATUR & MILJØ

Når JUTLANDIA Terminal A/S i Esbjerg modtager stoffet 2-Ethylhexanol ankommer det i tanke på en kubikmeter. Stoffet, der blandt andet bruges til at adskille emulsioner i olieindustrien, kommer i koncentreret form til virksomheden, der så blander det, før det leveres videre til kunden. Hos JUTLANDIA Terminal A/S er det altid uddannet personale, der foretager omhældning af 2-Ethylhexanol, ligesom omhældningen altid foregår udendørs på et særligt område med et drænsystem, der kan opsamle eventuelle udslip.

JUTLANDIA Terminal A/S’ håndtering af det kemiske stof er omfattet af og stemmer nøje overens med anvisningerne i det eksponeringsscenarium, som virksomheden har modtaget fra leverandøren af 2-Ethylhexanol.

Eksponeringsscenarier hos JUTLANDIA Terminal A/S JUTLANDIA Terminal A/S, som ligger på havnen i Esbjerg, servicerer vindmølleindustrien og olieindustrien ved oplagring og håndtering af kemikalier såsom lastning, pakning og blanding af kemikalier. Virksomheden er miljøgodkendt efter Miljøbeskyttelseslovens § 33 til oplag og håndtering af kemiske produkter under forudsætninger og vilkår for drift og indretning, støj, luft, affald og risiko. JUTLANDIA Terminal A/S er samtidig omfattet af risikobekendtgørelsen med accept af virksomhedens sikkerheds-

dokumentation fra Esbjerg Kommune.

Mens eksponeringsscenarier gælder for enkelte stoffer eller blandinger, omfatter miljøkrav og vilkår, som kommunen stiller, de samlede produktionsforhold og udledningen derfra. JUTLANDIA Terminal A/S skal derfor følge anvisninger på håndtering af de enkelte stoffer, samtidig med at miljøkrav og vilkår, som kommunen stiller, også skal overholdes.

For JUTLANDIA Terminal A/S er 2-Ethylhexanol indtil videre det eneste stof, der er modtaget et eksponeringsscenarie for. Allerede før eksponeringsscenariet blev modtaget, har virksomheden på baggrund af lovkrav for arbejdsmiljøet udarbejdet en arbejdspladsbrugsanvisning (APB), samt indarbejdet stoffet i beredskabsplanen, så alle involverede ved, hvad der skal gøres, hvis et uheld sker.

Efter modtagelsen af eksponeringsscenariet skal JUTLANDIA Terminal A/S tjekke, at deres anvendelse er omfattet, og at de overholder eksponeringsscenariet.

Dette sker ved en sammenligning af virksomhedens egne procedurer for håndtering af stoffet med de betingelser og foranstaltninger, som eksponeringsscenariet anbefaler.

For en virksomhed som JUTLANDIA Terminal A/S, der har indført foranstaltninger for at undgå udledning af spildevand, er der ikke problemer med at leve op til anvisningerne i eksponeringsscenariet. Eksem-

»

Hvad er et eksponeringsscenarium?

• Et eksponeringsscenarium beskriver, hvordan et kemisk stof eller produkt skal håndteres, så det er sikkert for både mennesker og miljø • Det er enten producenten inden for EU eller importøren af et stof, der laver eksponeringsscenariet i forbindelse med registrering af stoffet • Der skal laves et eksponeringsscenarium, når et stof, der er klassificeret som farligt ifølge CLP, fremstilles eller importeres i en mængde på 10 tons eller mere om året per producent eller importør • Der skal udarbejdes et eksponeringsscenarium for hver anvendelse af et stof • Eksponeringsscenarierne skal kommunikeres som en del af sikkerhedsdatabladet og er typisk opbygget af fire dele: • Titel, som angiver anvendelse og brugergruppe • Kontrol af eksponeringen for miljø og arbejdsmiljø. Her beskrives anvendelsesbetingelserne samt risikohåndteringsmæssige foranstaltninger • Eksponeringsvurderinger • Vejledning til brugere længere nede i varekæden (downstream brugere).

Fortsættes side 56

55

Teknik & Miljø / December 2012 natur & miljø

pelvis placeres tanke i forvejen altid på et fast underlag med kant, så stoffet ikke kan trænge ned ved spild eller udslip. Samtidig er der heller ikke problemer med at overholde eksponeringsscenariets anvisninger om håndtering af affald, da der her henvises til lokale regler, som JUTLANDIA Terminal A/S overholder som led i miljøgodkendelsen.

- Vi ser klart en mulighed for virksomhederne, i at anvende oplysningerne fra eksponeringsscenarier i deres arbejde med kemikaliestyring og ”BAT” (bedst tilgængelige teknik). Med oplysningerne om stoffernes miljøfarlighed i hånden får virksomhederne lettere ved at overskue hvilke kemiske stoffer, der bør substitueres med mindre farlige, udtaler Sonja Knudsen fra Esbjerg Kommune.

Hjælp til det kommunale miljøtilsyn Kommunernes pligt til at føre miljøtilsyn hos virksomheder er uændret efter indførelsen af REACH. Når kommunerne fører miljøtilsyn hos virksomhederne, bør de dog være opmærksomme på, at virksomhederne skal overholde eksponeringsscenariernes krav eksempelvis følge anvisninger på, hvordan påvirkning af det ydre miljø undgås.

Det er Arbejdstilsynet, der har tilsynspligten med sikkerhedsdatablade og eksponeringsscenarier og den måde, der arbejdes med kemikalier på arbejdspladsen.

56

Når det handler om den samlede miljøbelastning fra JUTLANDIA Terminal A/S’ virksomhed, er det Esbjerg Kommune, der er ansvarlig myndighed. Det er Esbjerg Kommune, der udsteder miljøgodkendelsen og står for de efterfølgende miljøtilsyn på virksomheden. Når Esbjerg Kommune er på tilsyn hos JUTLANDIA Terminal A/S, bliver der derfor stadigvæk set på, om kravene til støj, luft, affald og risiko bliver overholdt som beskrevet i miljøgodkendelsen.

På sigt vil eksponeringsscenarierne sammen med øvrige oplysninger om en virksomheds aktiviteter og forhold omkring blandt andet udledninger og emissioner samt lokale forhold indgå som en del af kommunernes grundlag for at fastsætte miljøkrav og vilkår i en miljøgodkendelse.

- Med anvisningerne i et eksponeringsscenarium på, hvordan påvirkning af miljøet undgås for enkelt stoffer, har vi i kommunerne fået en håndsrækning og et bedre grundlag for at formulere vilkår i en miljøgodkendelse eller tilslutningstilladelse, siger Sonja Knudsen fra Esbjerg Kommune.

Redskab til miljøgodkendelser Eksponeringsscenarierne rummer et stort potentiale for kommunernes miljøarbejde.

Med et eksponeringsscenarium i hånden kan kommunen beregne, hvilke krav der kan stilles til emission og udledning fra en virk-

somhed. I hvert scenarium angives nemlig de såkaldte ”nuleffekt-koncentrationsværdier” (PNEC på engelsk) for de enkelte stoffer. Disse værdier er anslåede værdier for, hvilken koncentration af stoffet, der kan forekomme i forskellige delmiljøer uden effekt på organismerne i de enkelte delmiljøer.

Med disse nuleffekt-værdier i hånden kan de kommunale miljømyndigheder fastlægge de vilkår, der skal gælde for en virksomhed, når der skal laves miljøgodkendelse eller tilslutningstilladelse for tilslutning af spildevand til kloaksystemet.

De skal naturligvis tilpasses den samlede miljøbelastning samt de lokale forhold. Med andre ord står de kommunale tilsynsmyndigheder med eksponeringsscenarier i hånden med et stærkt redskab til at håndhæve miljølovgivningen.

Wavin Intelligente regnvandsløsninger

Hjælp regnvandet på rette vej med en helhedsløsning fra Wavin

Certaro HDS Certaro NS Oil

Q-Bic

Større regnmængder og kraftigere regnskyl lægger pres på de eksisterende rørsystemer og stiller krav om at tænke alternativt omkring bortledning af regnvand. Wavin har den holdning, at vi skal drage nytte af regnen og bruge den i nærmiljøet.

Det gør vi bl.a. ved at nedsive, opbevare, bortlede eller rense regnvandet, hvor det falder. Det kræver en ny måde at tænke på. Og det er her, vi med vores viden, erfaring og brede produktsortiment gør en forskel.

Certaro NS Oil

Certaro HDS

Q-Bic

Certaro NS Oil er en olieudskiller, som forhindrer udslip af partikler som olie og benzin i regn- og spildevandsledningen. Udskilleren er kørefast, og er derfor ideel til afledning af regn- og spildevand fra vaske- og parkeringspladser. Certaro NS Oil har indbygget coalescerende lamelfilter, som gør det muligt at udskille selv små oliedråber fra vandet.

Certaro HDS er en hydrodynamisk regnvandsseparator, der fanger alle typer af forurenende stoffer. Certaro HDS er en lille og meget effektiv løsning, der ellers før krævede store sandfang. Certaro HDS har en meget lang gennemløbstid og sikrer, at partikler helt ned til 75μm bliver separeret.

Q-Bic regnvandskassetter anvendes til faskineløsninger, hvor regnvand fra tage og store befæstede arealer ledes til faskinen, hvorefter vandet ledes ud i jorden eller til en recipient.

Q-bic regnvandskassetter kan anvendes i både befæstede og ubefæstede arealer, ligesom de også kan anvendes som bufferanlæg.

Se flere løsninger på wavin.dk

Wavins unikke ekspertise inden for regnvandshåndtering markedsfører vi under navnet Intesio.

Intesio-konceptet kombinerer vores skræddersyede regnvandsløsninger med vores mangeårige erfaring, så vi kan tilbyde dig bæredygtige, tilpassede og helhedsorienterede løsninger, der garanterer optimal drift og langsigtet værdi.

Solutions for Essentials

KTC: Behov for en ny type overvågningsprogram til Vand & Naturplanerne Vi vil ikke fortsætte ”med hovedet under armen”, samle data ind og overføre dem til Miljøportalen.

Vi vil vide, hvad tallene bliver brugt til! Om de udvalgte og prioriterede tiltag betaler sig. Kort og godt vide, om der er Miljø for pengene! Derfor ønsker KTC en evidensbaseret tilgang omkring overvågningsprogrammet for anden fase af Vand- & Natur-planerne.

58

Teknik & Miljø / December 2012 natur & miljø

Af | Ebbe Møller Olesen, Formand for KTC-faggruppen, Miljø & Grundvand

KTC har med tilfredshed konstateret, at ikke alene miljøminister IDA Auken taler om en åben proces for 2. generations Vand & Naturplanerne.

Nej - også ministeriernes embedsmænd italesætter og virkeliggør nu den nye linje på de første mange møder med kommuner og de andre implicerede i processen, herunder til statens vandplankonference den 28. september 2012.

Men er det nu nok? KTC ønsker nemlig også en evidensbaseret tilgang til overvågningsprogrammet for 2. fase af Vand- & Natur-planerne.

KTC og KL sidder blandt andet med i et dialogforum mellem stat og kommune på overvågningsområdet, og direktør Søren Gais Kjeldsen og undertegnede har på et møde den 1. november 2012 - om blandt andet operationelle overvågningsstationer og ajourføring af data om punktkilder og grundvand - fremført ønsker til et nyt overvågningsprogram for 2. fase af vand og naturplanerne.

Evidensbaseret arbejde KTC og Envina startede i maj 2012 som en tradition her i Danmark en samlende ”Natur & Miljø konference” på Nyborg Strand sammen med Natur- og Miljøstyrelsen, Danske Regioner og KL. Programmet for 2013 er ved at blive lagt, og der bliver blandt andet spor om Natur & Landbrugskommissionens konklusioner og kommunernes arbejde med klimatilpasning. Men der bliver også taget emner op omkring jordforurening, affald, grundvand og virksomheder.

KTC finder det vigtigt, at vores arbejde i den offentlige sektor er baseret på den viden, vi alle i årenes løb har opsamlet og videregivet. Det kommer vi selvfølgelig ind på til Natur & Miljø konferencen på Nyborg Strand den 29. - 30. maj 2013.

Den 2. maj var KTC’s formand Torben Nøhr med flere inviteret til møde med det gamle DMU, som nu er fusioneret med Aarhus Universitet, og har fået navnet DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi.

Den 13. december 2012 afholdt DCE og den nye 15. juni Fonden: ”Temadag om Evidensbaseret Naturforvaltning - med hjertet på rette sted (og hovedet under armen)” på Århus Universitet. ”Er der styr på mål, midler og dokumentation i dansk naturforvaltning?”; ”Hvilke midler skal vi vælge?”; ”Skjern Å og ådalene - bruger vi pengene rigtigt?” - og ”Hvordan kan vi gribe evidensbaseret biodiversitetsforvaltning an i fremtiden?” hed sessionsoverskrifterne.

KTC tror, at det kan blive meget spændende at samarbejde med DCE og 15. Junifonden.

Gælder om at være tålmodig Det evidensbaserede er også temaet for ”Vand & Jord’s” september tema nr. om Natur og Vandplaner, - med artikler om søer, vandløb, virkemidler, økonomi og jura, samt eksempler på hvordan forskellige kommuner griber opgaverne an. Flere af artiklerne er kritiske og et landbrugsindlæg om ”Problematisk dansk implementering” skabe da debat.

I maj-nr. af ”Vand & Jord” er der en tilsvarende spændende artikel af Peter Wiberg-Larsen: ”Er miljøkvaliteten i vore vandløb forbedret?”.

Heri konkluderes: ”Det gælder også om at være tålmodig, når effekten af de virkemidler, som skal tages i brug i forbindelse med vandplanerne, skal evalueres. Først efter 2015, når de positive effekter forventes at slå igennem, vil et nyt overvågningsprogram (2015-2021) forhåbentlig give i hvert fald en del af svaret. Men det forudsætter, at programmet rummer alle væsentlige elementer, og at det har et omfang, som gør det statistisk muligt at vurdere effekterne. Et ønske om at skære antallet af stationer ned i en spare tid kan for eksempel betyde, at det samlede net af stationer bliver mindre repræsentativt og dårligere til at beskrive udviklingen i miljøtilstand”.

KTC er helt enig i den konklusion og finder, at tiden er inde til at etablere et overvågningsprogram, der er tilstrækkeligt godt til at sikre, at dét, vi foretager os, er evidensbaseret, så vi ikke kun agerer ”med hjertet på rette sted”.

...tiden er inde til at etablere et overvågningsprogram, der er tilstrækkeligt godt til at sikre, at dét, vi foretager os, er evidensbaseret, så vi ikke kun agerer ”med hjertet på rette sted”.

59

Teknik & Miljø / December 2012 klima

Tunnel er nyt våben mod monsterregn Kolding Spildevand tager nye metoder i brug for at være kampklar til fremtidens udfordringer med monsteregn. Det nye våben er en 168 meter lang tunnel. Spildevandsfolk fra hele landet har været inviteret til Kolding for ved selvsyn at se tunnelen i praksis.

Af | Per Holm, administrerende direktør, Kolding Spildevand a/s

I forbindelse med en omfattende kloaksanering af en hel bydel – Brændkjærområdet – i Kolding anlægges der netop nu et stort rørbassin i området mellem bydelen og Koldingområdets centrale forrenseanlæg.

Det 168 meter lange rør etableres med en avanceret tunneleringsmetode af entreprenørfirmaet Arkil i samarbejde med en tysk underentreprenør, Meyer & John GmbH, som har udviklet en særlig ekspertise i at

Lene Kristoffersen fra Vejle Spildevand var glad for initiativet fra Kolding. »Det er godt med daglig udveksling«, siger hun.

60

bore tunnelsektionerne på plads i stedet for at grave dem ned. Det nye rørbassin er konstrueret som en del af kloaknettet.

Da der er tale om en ny og endnu ikke særlig udbredt metode, inviterede Kolding Spildevand A/S kolleger fra andre af landets spildevandsselskaber til at besøge projektet for ved selvsyn at opleve metoden.

Mindsker overløb Rørbassinet rummer cirka 900 kubikmeter, og det 168 meter lange rør har en diameter på 2,6 meter. Formålet med det store kloaksaneringsprojekt er at imødegå de kommende årtiers udfordringer med oversvømmelser som følge af ekstrem regn, samtidig med at projektet skal mindske overløb af regn og spildevand til Kolding Fjord.

Anlæggelsen af rørbassinet med tilløbsledning, tømmeledning, bygværker og skyllesystem beløber sig til cirka 19 millioner kroner. Det samlede kloaksaneringsprojekt koster i løbet af årene 2010-12 cirka 55 millioner kroner.

Selve tunnelarbejdet blev udført med boremaskine med åben front og overtryk mod grundvandet. Overtrykket eliminerer risikoen for, at grundvandet får jord til at flyde ind i boremaskinen.

Under hele operationen har en operatør siddet helt ude ved borehovedet og styret boringen. På grund af overtrykket i det trykkammer, som udgør borekabinen, kræves det, at operatørerne kan klare et helbredstjek svarende til erhvervsdykkeres.

Operatørerne må højst opholde sig fire timer ad gangen i trykkammeret.

Udslip af metan Tunnelarbejdet foregik på en strækning, hvor der gennem mange år er blevet presset saft af roer til sukkerproduktion. Resterne af roerne blev gravet ned på stedet, og under borearbejdet blev der udover CO2 også konstateret udslip af metan. Det var derfor nødvendigt et par gange at indstille arbejdet for at lufte ud i tunnelen.

Ifølge Hans Jørgen Jensen, projektchef hos hovedentreprenøren Arkil, er fordelen ved åben front, at man kan rydde forhindringer af vejen uden at grave op. Under arbejdet stødte man på sten på op til næsten en meter, hvilket ville have givet store problemer ved boring med lukket front.

Selve borearbejdet foregik ved, at et borehoved med diamantskær bevægede sig rundt i fronten af borehovedet. Den bortgravede jord blev blødt op med vand og pumpet ud gennem et rør til et separationsanlæg oven for gruben. Her blev vand og jord separeret. Denne metode er anvendelig, når jorden er sandholdig, men mindre egnet i lerholdig jord.

Det 168 meter lange tunnelrør består af fire meter lange elementer, der vejer 22 tons pr. stk.

Ifølge formand Adalbert Von Domarus fra Meyer & John GmbH blev de enkelte rørelementer presset på plads efter borehovedet med et tryk på 1.200 tons. Rørbassinet er anlagt mellem fem og ti meter under terræn.

Måling og styring vigtige redskaber Når der anlægges nye bassiner i Kolding Kommune installeres samtidig spjæld og

Teknik & Miljø / December 2012 klima

Her er borehovedet netop brudt igennem i forbindelsen med anlæggelse af det 168 meter lange rørbassin i Kolding. Bemærk det roterende diamantskærehoved i borehovedet.

niveaumålere. Det betyder, at vandstanden i bassinerne kan styres på baggrund af signaler fra vandstanden i selskabets øvrige bassiner. Vandet i de øvre bassiner tilbageholdes automatisk, til der er plads i bassinerne nedstrøms, eller det er tæt på overløb til å og fjord.

Efter at der er installeret spjæld og styring i Brændkjærområdet kan det konstateres, at teknologien giver en øget udnyttelse af den eksisterende volumen i kloaksystemet svarende til et nyt bassin på 1.200 kubikmeter. Måling og styring er med andre ord et vigtigt redskab i indsatsen mod oversvømmelser som følge af ekstremregn.

Lene Kristoffersen fra Vejle Spildevand A/S var blandt de mange besøgende, da Kolding Spildevand præsenterede det nye projekt.

- Det er af stor betydning og til stor inspiration at komme ud at se, hvordan kollegerne løser opgaverne. Det er godt med faglig udveksling og at deltage i et decideret fagligt arrangement, hvor både projektejer og entreprenør fortæller om projektet, siger Lene Kristoffersen og fortsætter: - Vi fortæller ofte hinanden om nye projekter spildevandsselskaberne imellem, Men det er sjældent, man kommer ud og ser projekterne. Det her var et rigtig godt initiativ, og det kunne vi alle sammen godt gøre lidt oftere.

61

Teknik & Miljø / December 2012 kort nyt

Årets Kommunale Beslutningstager er Teknik- og Miljødirektøren i Middelfart Årets kommunale beslutningstager i 2012 er teknik- og miljødirektøren i Middelfart Kommune, Thorbjørn Sørensen. Han har fået prisen i forbindelse med konferencen StrategiTorvet arrangeret af Management Events.

Fra flere sider er der store roser til prisvinderen, blandt andre fra kommunaldirektøren i Middelfart, Steen Vinderslev: - Thorbjørn er prototypen på en moderne og visionær offentlig topleder. Han har hele tiden fokus på løsning af store samfundsopgaver på klima-, miljø- og erhvervsudviklingsfronten, og han formår at kombinere tingene, så der også bliver skabt nye jobs og ny viden. Thorbjørns arbejde internt i organisationen er karakteriseret ved dialog, inddragelse og holdånd.

Thorbjørn Sørensen har været teknik- og miljødirektør i Middelfart Kommune siden kommunalreformen i 2007. Han var tidligere miljøchef i Fyns Amt.

Ny kredsformand i Syddanmark Bestyrelsen i KTC’s Kreds Syddanmark har konstitueret sig med Bent Peter Larsen, direktør for Plan, Kultur og Teknik i Varde Kommune, som formand for kredsen. De øvrige bestyrelsesmedlemmer er Hans Kjær, direktør for Teknik og Miljø i Esbjerg Kommune, og Henrik Boesen, Teknik- og miljødirektør i Nordfyns Kommune. Kredsen vil fremover styrke sine netværksaktiviteter på Fyn og i Syddanmark.

Kreds Midtjylland får ny formand Direktør for Miljø og Teknik i Randers Kommune, Lene Andersen, er valgt som ny kredsformand i KTC Midtjylland.

Posten blev ledig, da kredsformand Henrik Narud blev teknisk direktør i Billund pr. 1. oktober. Kredsbestyrelsen består i øvrigt af afdelingschef, Tina Degn Rasmussen, Syddjurs Kommune, og sekretariatschef Benedicte Wriedt, Viborg Kommune.

Ny direktør i Odder Den 44-årige Mads Gammelmark er ansat som ny direktør for børne- og ungeområdet samt teknik- og miljøområdet i Odder Kommune. Han kommer fra en stilling som sundheds- og omsorgschef i Aarhus Kommune.

KTC byder velkommen til en række nye medlemmer, hvoraf flere har skiftet job: Lene Holm, Teknik- & Miljøchef Nyborg Kommune Kim Kofod Hansen, Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Orla Johannsen, Chef for Christiansø Christiansø Lars Christensen, Centerchef for Teknik & Miljø Høje-Taastrup Kommune Henrik Narud, Direktør Teknik & Miljø Billund Kommune

Temaplan for Teknik & Miljø 2013 Temaplanen for Teknik & Miljø 2013 er nu klar. Har du lyst til at bidrage med artikler, debatoplæg eller gode ideer, kontakt da redaktør Lilli Marie Nielsen i KTC’s sekretariat, lmn@ktc.dk Januar - Byg & Bolig Februar - Ledelse & Kompetence Marts - Klima, Energi & Ressourcer April - Affald og Politisk Forum 2013 Maj - Natur & Miljø 2013 Juni/juli - Digitalisering August - Park & Landskab September - KTC Årsmøde 2013 Oktober - Forsyning November - Trafik & Veje December - Planlægning

TEKNIK STA DS OG HAV NEI NGE

Tema:

#10 oktober

2012

FORsyN

ING

KL: Van bør stra dsektorloven mmes Ny aNa

lyse:

126 færre forsynings selskaber Undgå kon flikter med en klar ejerstr ategi NATUR

& MILJØ:

Nye pejlem Natur- og ærker fra Landsbrugs kommission en

1

62

& MILJØ

NIØ REN

KLIMA:

Slagelse screenet Kommune har og funde undergrunden t ”blue spots”

KTC ÅRSMØ

DE:

Mobilen – en stor i bh’en kommunal udfordring

BYG & BOLIG:

83 komm uner med i nyt netvæ bygningskurk for lturarv

Teknik & Miljø øn sker alle sine læsere en glædelig jul og et knasende sprødt nytår

Teknik & Miljø / December 2012 LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning ADMINISTRATIV DATABEHANDLING

ENERGIBESPARELSER

AFFALDSBEHANDLING

Teknologisk Institut Elbek & Vejrup A/S

Effektive og gennemtænkte forretningsløsninger til styring af økonomi-, sags- og ressourcestyring samt forbrugsafregning.

Målrettet offentlige organisationer og private virksomheder. Løsningerne er baseret på Microsoft Dynamics NAV, SharePoint og CRM. Læs mere på elbek-vejrup.dk/teknisk forvaltning.

SWS - Special Waste System A/S

Herthadalvej 4A • DK 4840 Nørre Alslev T. 5440 0212 • post@sws.dk • www.sws.dk Behandling og forbrænding af farligt affald Miljørigtig og ansvarlig affaldshåndtering Emballage, rådgivning, totalløsning

AFLØBSREGULERING MOSBAEK A/S

Geokon A/S

T. 3672 3011 • E-mail: info@geokon.dk Udvikling og implementering af GeoEnviron – effektivt og tidsbesparende system til sagsbehandling. Fagmoduler, webmoduler, integration med Miljøportalen, ESDH, GIS, økonomisystemer mm. www.geokon.dk

Orbicon A/S

Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

Værkstedsvej 20 • 4600 Køge.

T. 5663 8580 • F. 5663 8680.

E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer.

Danmarks største arbejdsmiljørådgiver.

T. 8819 1000 • www.alectia.com

Rådgivning indenfor fysisk- og psykisk arbejdsmiljø.

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

BROER, STRAND, STI, PARK NBC Marine

Badebroer - Broer til park - Stisystemer www.nbcmarine.dk • T. 4917 0072

BYGGEMATERIALER

MainManager

En flot softwareløsning til ledelse inden for facility management i kommuner og regioner.

Kontakt: Gert@mainmanager.com www.mainmanager.com

FORSYNINGSTEKNIK Teknologisk Institut

ALECTIA A/S

Grontmij A/S

FACILITY MANAGEMENT

ARBEJDSMILJØ

Orbicon A/S ADVOKATBISTAND

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Dorthe Mathiesen T. 7220 2205 • dma@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Abelone Køster T. 7220 3816 aek@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

FORURENET JORD Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Advokataktieselskabet Horten

Philip Heymans Allé 7 • Box 191 2900 Hellerup T. 3334 4000 • F. 3334 4001 E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Kontakt: Advokat Klavs V. Gravesen kvg@horten.dk • T. 3334 4239.

Advokatfirmaet Bech-Bruun

T 7227 0000 W www.bechbruun.com/offentligvirksomhed Juridisk rådgivning til kommuner og offentlige virksomheder om miljø, plan, ekspropriation, forsyning, udbud og offentlig-private samarbejder.

Kontakt: advokat Anne Sophie K. Vilsbøll, ask@bechbruun.com

Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere

Amaliegade 10 • 1256 København K T. 3314 3536 www.mazanti.dk Kontakt: Advokat Birgitte Refn Wenzel brw@mazanti.dk Direkte t. 3319 3755

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Bent Kofoed T. 7220 2239 • bko@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

BROER OG TUNNELLER

COWI A/S

Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby.

T. 4597 2211 • F. 4597 2212 Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 • F. 9936 7701 Havneparken 1 • 7100 Vejle T. 7642 6400 • F. 7642 6401 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENINGSUNDERSØGELSER Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Kathrine Birkemark Olesen T. 7220 2216 kabo@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

Broconsult

www.broconsult.dk

Orbicon A/S

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

COWI A/S

COWI Kongens Lyngby T. 4597 2211 COWI Ringsted T. 4597 1900 COWI Odense T. 6311 4900 COWI Vejle T. 7642 6400 COWI Århus T. 8739 6600 COWI Aalborg T. 9936 7700 www.cowi.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

NIRAS

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

LIFA A/S

Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

63

Teknik & Miljø / December 2012 LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FUGTSKADER

Dækbark fra Kold

Stærkindevej 37, Vindinge • 4000 Roskilde.

T. 4635 0531 • F. 4635 2199.

E-mail: salg@kold-bark.dk • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt.

Vognmand Kold A/S. Konsulent Jens Olesen. T. 4014 9840.

COWI A/S

Sjælland, kontakt: tba@cowi.dk Fyn, kontakt: spn@cowi.dk Jylland, kontakt: bes@cowi.dk

Franck Geoteknik A/S Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Kathrine Birkemark Olesen T. 7220 2216 • kabo@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

GADE- OG PARKINVENTAR

Industrivej 22 • 3550 Slangerup.

T. 4733 3200 • F. 4733 3288. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer bore­arbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS

Falco A/S

Ådalen 7C • 6600 Vejen T. 7536 8100 • E. info@falcoas.dk www.falcoas.dk Stort sortiment inden for kvalitets-inventar til det udvendige rum. Alt til fremme af cyklisme: cykeltæller, luftpumpe, ­ fontæne m.m.

Geodata Danmark

Geodatacentret I/S Energivej 3 • 4180 Sorø GIS Danmark A/S Birkemosevej 7 • 6000 Kolding T. 5786 0400 E-mail: info@geodata.dk • www.geodata.dk WebGIS applikationer, kort på Internettet, GIS-fagapplikationer, datakonvertering, Borgerhenvendelse, affaldsadministration

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Intergraph Danmark A/S

GIS & Ledningsregistrering +45 3619 2000 • www.intergraph.dk

Orbicon A/S GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER

Rohde Nielsen A/S

Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Specialist indenfor Kystsikring og strandfodring

CG Jensen A/S

Fabriksparken 37 • 2600 Glostrup T. 4344 6800 • F. 4344 6801 Rokhøj 8 • 8520 Lystrup T. 4344 6800 • F. 4344 6802 Udfører alle former for havne- og vandbygningsarbejder.

Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder.

Spunsarbejder og kystsikring, samt alle andre former for anlægsarbejder.

Besøg os på: www.cgjensen.dk

Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus T. 8738 6166.

Roskilde T. 4630 0310.

Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby.

T. 4597 2211 • F. 4597 2212 Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 • F. 9936 7701 Havneparken 1 • 7100 Vejle T. 7642 6400 • F. 7642 6401 Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C. T. 8739 6600 • F. 8739 6660.

E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Grontmij A/S LIFA A/S

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Find os på www.lifa.dk under LIFA-GIS IT

GRØNNE OMRÅDER – VEDLIGEHOLDELSER C-muld/Lynge Naturgødning ApS

Slangerupvej 16 • 3540 Lynge.

T. 4818 7350 • F. 4818 8177. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring - Barkflis - Rhododendronspagnum - Spagnum - Specialblandinger efter ønske - Jord til ethvert formål.

64

NBC Marine

Havneentreprenør til store og små opgaver i havnen www.nbcmarine.dk • T. 4917 0072

Nellemann Survey A/S

Strandvejen 18 • 9000 Aalborg.

T. 9813 4655 • F. 9811 5626.

E-mail: info@nellemannsurvey.com www.nellemannsurvey.com Opmåling og kortlægning af havne­ bassiner, sejlløb og klappladser.

Volumenberegninger m.v.

Rohde Nielsen A/S

Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Skandinaviens største specialist indenfor oprensnings- og uddybningsarbejder.

IDRÆTSANLÆG Orbicon A/S

COWI A/S

Andreasen & Hvidberg K/S Kaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø.

T. 9814 3200 • F. 9814 2241. www.aogh.dk

Edwin Rahrs Vej 88 • 8220 Brabrand.

T. 8747 4747 • F. 8747 4787.

E-mail: nord@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma.

Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs.

Find os under ”Rådgivning” eller www.orbicon.dk

®

VEKSØ A/S

Nordensvej 2 • 7000 Fredericia T. 7921 220 • F. 7921 2201 info@vekso.com www.vekso.com Byrum, belysning, cyklisme

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

HAVNEBYGNING OG – VEDLIGEHOLDELSE

ZENZO GROUP ApS

Byudstyr, belysning, offentlige toiletter, kildesortering og bioposer T. 7027 1900 • www.zenzo.dk

Orbicon A/S

Hoffmann A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

INDEKLIMAUNDERSØGELSER

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Thomas Witterseh T. 72 20 23 11 twi@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

KLOAKERING, TRYKSAT

Havnecon Consulting ApS

Vestergade 153 • 7620 Lemvig.

T. 9782 0633 • F. 9781 0633.

E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

Teknik & Miljø / December 2012 LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning KOMMUNIKATION OG DESIGN

LIFA A/S

Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF og LIFA GIS·IT.

LEDNINGSRENOVERING

Tankegang as

Hos os kan du købe Vanebrydende visuel kommunikation om teknik og forsyning.

Se: www.tankegang.dk

KOMPOSTERING

REVISION

NCC Construction A/S,

Miljø, Tuborghavnevej 15 • 2900 Hellerup.

T. 3910 3910 • E-mail: MIT@NCC.dk Renovering af vand ved bursting og kloakledninger ved strømpeforing, rørsprængning. Omegalinier og udførelse af styreunderboring.

LUGTMÅLINGER

Sylvester Hvid & Co.

Offentlig kommunikation T. 3832 2222.

E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

NEDRIVNING

FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Lugtmålinger og -vurderinger til private og offentlige samt int. standardisering­s­ arbejde. Rådgivning om anvendelse af rensningsteknologier til lugtreduktion.

MILJØMÅLING

BDO Preben Hockerup A/S

Finlandsgade 15 • 4690 Haslev T. 5641 3089 E-mail: info@preben-hockerup.dk www.preben-hockerup.dk Preben Hockerup A/S, Haslev har knap 40 års erfaring i nedbrydning og nedbrydningsrelaterede opgaver over hele landet.

revision, regnskab og økonomisk rådgivning Papirfabrikken 34 • 8600 Silkeborg T. +45 8922 3000 E-mail: silkeborg@bdo.dk www.bdo.dk

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF

NEDSIVNING

Uponor A/S

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Leif M. Jensen A/S

Sydvestvej 70 • 2600 Glostr up.

T. 4396 1566 • F. 4343 1766.

E-mail: post@lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning, strømpeforing.

Vandmand A/S ZENZO GROUP ApS

Kildesortering, miljø, bioposer T. 7027 1900 • www.zenzo.dk

KORTFREMSTILLING

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Wavin

Wavinvej 1 • 8450 Hammel T. 8696 2000 • F. 8696 9461 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Tilpasset produktprogram af nedsivningsanlæg.

Adelgade 25-29 • 8400 Ebeltoft.

T. 8634 3600 • F. 8634 3398.

E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

RØR- OG BRØNDRENOVERING

PLANLÆGNING LIFA A/S

Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT.

KYSTBESKYTTELSE OG OVERSVØMMELSESSIKRING

FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Målinger og beregninger udføres inden for emissioner, udeluft og arbejdsmiljø.

QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK. Projektering og design af reduktionsanlæg.

Lloyd’s Register ODS COWI A/S www.cowi.dk Parallelvej 2 • 2800 Lyngby • T. 4597 2211 Kontaktperson: Christian Helledie (cel@cowi.dk) Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C, T. 8739 6600 Kontaktperson: Thomas Gierlevsen (thgi@cowi.dk)

Titangade 15 • 2200 København N. T. 3531 1000 • F. 3531 1001.

E-mail: ods@lr-ods.com • www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer.

Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

Find os på www.lifa.dk

Nellemann & Bjørnkjær I/S Strandvejen 18 • 9000 Aalborg T. 9813 4655 • F. 9811 5626 E-mail. nb@nb.dk www.nb.dk Lokalplanlægning, Kommuneplanlægning, VVM, Visualiseringer mv.

NATUR- OG VANDMILJØ PUMPER

Havnecon Consulting ApS

Vestergade 153 • 7620 Lemvig.

T. 9782 0633 • F. 9781 0633.

E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

LIFA A/S

Leif M. Jensen A/S

Sydvestvej 70 • 2600 Glostr up.

T. 4396 1566 • F. 4343 1766.

E-mail: post@lmj.dk Komplette opgravningsfri løsninger med filt, glasfiber og polyethylen i den velkendte Insituform-kvalitet

Uponor A/S

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk LPS-systemet for tryksat kloakering.

PER AARSLEFF A/S Rørteknik

Lokesvej 15 • 8230 Åbyhøj.

T. 8744 2222 • F. 8744 2449.

Industriholmen 2 • 2650 Hvidovre.

T. 3679 3333 • F. 3679 3449.

65

Teknik & Miljø / December 2012 LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning SLAMBEHANDLING

Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring.

Tilsluttet ”Kontrolordning for lednings­ renovering”.

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

LIFA A/S RÅDGIVNING

ALECTIA er en af Danmarks førende rådgivningsvirksomheder med kontorer i hele landet. Vi løser opgaver inden for byggeri og anlæg, farmaceutisk industri, bryggerier, mejerier, hospitaler, fødevarer samt vand, energi og miljø.

T. 8819 1000 • www.alectia.com

Find din samarbejdspartner på www.lifa.dk.

COWI A/S,

Parallelvej 2 • 2800 kongens Lyngby T. 4597 2211 • F. 4597 2212.

E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

DISUD - Klima, Vand og Miljø

v/ Karsten Krogh Andersen T. 4585 9522 • E-mail: karsten@disud.dk www.disud.dk

Jens Juuls Vej 16 • 8260 Viby J. Ringstedvej 20 • 4000 Roskilde.

T. 8728 1000 • F. 8738 6169 E-mail: orgaffald@hededanmark.dk www.spildevandsslam.dk Intelligent afsætning, håndtering og nyttiggørelse af spildevandsslam. Tømning af slambede og geotubes. Afsætning af sediment fra regnvandsbassiner.

Landsdækkende med mere end 15 års erfaring. Certificeret.

NIRAS

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

Bascon A/S

Bascon A/S arbejder med komplekse opgaver inden for planlægning, byggeri, landskab, projektering, udbudsrådgivning, proces- og projektledelse. Vi har en holistisk forståelse af bygherrerådgivning og er bygherrens højre hånd i alle projektets faser.

Aarhus: T. 8731 4400 København: T. 3975 7000 Læs mere på www.bascon.dk

HedeDanmark a/s

RIA WATECH AS

Proagria Group • Aggershusvej 7 5450 Otterup • Tel. 64 82 40 00 ria-watech@proagria.dk proagria@proagria.dk www.ria-watech.dk • www.proagria.dk Afspærringsspjæld og ventiler, kontraklapper/kontraventiler, overfaldspjæld, spuleklapper.

Lindholmvej 3 • DK-5800 Nyborg T. 6331 7100 • kk@kommunekemi.dk www.kommunekemi.dk Fra spild til sund fornuft. Vi vil omdanne spildevandsslam til biobrændsel samt fosfor til landsbrugs- og industriformål.

Kontakt os for en nærmere dialog.

Uponor A/S,

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Norconsult Danmark A/S Århus T. 8699 3799 Ballerup T. 4420 9834 www.norconsult.dk

Orbicon A/S

Leverer integrerede og bæredygtige løsninger indenfor miljø, forsyning og byggeri.

Ballerup T. 4485 8687 Esbjerg T. 3697 3636 Odense T. 6615 4640 Roskilde T. 4630 0310 Viborg T. 8728 1100 Aalborg T. 9930 1200 Aarhus T. 8738 6166 www.orbicon.dk

Miljøservice A/S

Ådalen 13A • 6600 Vejen.

T. 7538 3999 • F. 7538 4010.

E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afhentning og slutdisponering af slam og organiske affaldsprodukter.

Rådgivning og entreprise.

Tømning af slammineraliseringsanlæg og geotuber.

Wavin

Wavinvej 1 • 8450 Hammel T. 8696 2000 • F. 8696 9461 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Komplette plastrørsystemer til regnog spildevand.

SPILDEVANDSRENSNING

SLAMSUGERE

EnviDan A/S Rambøll A/S

Rambøll er en førende international ingeniør- og rådgivervirksomhed indenfor: byggeri, design, trafik , infrastruktur, miljø, vand, energi, klima og industri.

Læs mere på www.ramboll.dk

Franck Geoteknik A/S

Industrivej 22 • 3550 Slangerup T. 4733 3200 • F. 4733 3288 www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer bore­ arbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

Lokesvej 15 • 8230 Åbyhøj.

T. 8744 2222 • F. 8744 2449.

Industriholmen 2 • 2650 Hvidovre T. 3679 3333 • F. 3679 3449.

Kommunekemi a/s

Dynatest Denmark A/S

Naverland 32 • 2600 Glostrup T. 7025 3355 • F. 7025 3356 E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af. Bæreevne, jævnhed, spor­køring, lagtykkelser samt skadesregistre­ring.

Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

PER AARSLEFF A/S Rørteknik

EnviDan Water A/S Rådgivende ingeniører T: 86 80 63 44 www.envidanwater.dk

J. Hvidtved Larsen A/S

Lillehøjvej 15 • 8600 Silkeborg T. 8682 1211 • www.hvidtved.dk Produktion af slam- og tørsugere Serviceafdelinger i Jylland og på Sjælland og Fyn.

SPILDEVANDSAFLEDNING Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Silkeborg: T. 8680 6344 Kastrup: T. 3250 7944 Aalborg: T. 9811 6344 Århus: T. 8680 6344 www.envidan.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Norconsult Danmark A/S

Find os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

66

Teknik & Miljø / December 2012 LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning PURAC/NCC

Tuborg Havnevej 15 • 2900 Hellerup T. 3910 3910 • F. 3910 3920 E-mail pwe@ncc.dk www.ncc.dk/da/Byggeri/Miljoanlag Udførelse af renseanlæg og vandværker i totalentreprise / partnering

PileByg a/s

Støjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret.

Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 9896 2071.

Lloyd’s Register ODS

Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

SVØMMEBADE

VEJARBEJDE, MATERIALER FOR Byggros A/S

Er det svært at skabe dialogen?

Egegaardsvej 5 • 5260 Odense S. T. 5948 9000 • F. 5448 9005. info@byggros.com • www.byggros.com Anlægstekniske løsninger og produkter indenfor vejbygning, linjeafvanding, støtte­mure, arealbefæstelse og jord­ armering

PURUS as

Farumgydevej 71 • 3520 Farum T. 4616 1919 • F. 4616 1910 E-mail: info@purus.dk • www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og ­fedtudskillere.

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF Teknologisk Institut

Kontakt: Lars Madsen, Salgsleder 2555 2826 | 7228 2804 | lm@ktc.dk

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Ole Bisted T. 72 20 33 51 • ob@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

Uponor A/S

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Wavin

Wavinvej 1 • 8450 Hammel T. 8696 2000 • F. 8696 9461 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Bredt sortiment af benzin-, olieog fedtudskillere.

SPRINGVAND OG BASSINER ®

Fokdal Springvand

Fokdal Springvand A/S

T. 5944 0565 Østerled 28 • 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum.

Vandbehandling, dyser, pumper m.v.

Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

STØJBEKÆMPELSE

Colas Danmark A/S TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S

Eremitageparken 341 • 2800 Lyngby.

T. 3582 1919 • F. 3582 1977. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Fabriksparken 40 • 2600 Glostrup T. +45 4598 9898 • F. +45 4583 0612 colas@colas.dk • ww.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, modificeret bitumen, produkter til vejved­ ligeholdelse, fræsning, vedligeholdelse af rabatter og overfladebehandling.

Pankas A/S VANDFORSYNING

Rundforbivej 34 • 2950 Vedbæk info@pankas.dk • www.pankas.dk T. 4565 0300 • F. 4565 0330 Alle typer asfaltbelægninger, emulisioner og modificerede bindemidler.

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Munck Asfalt a/s

Slipshavnsvej 12 • 5800 Nyborg T. 6331 3535 • F. 6331 3536 mail@munck-asfalt.dk • www.munck-asfalt.dk Alle former for asfaltarbejde, fræsning og overfladebehandling.

Uponor A/S

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Vandmand A/S Grontmij A/S

Bliv set i Teknik & Miljø – og få dialogen

Adelgade 25-29 • 8400 Ebeltoft.

T. 8634 3600 • F. 8634 3398.

E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

VEJUDSTYR

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

VÆGTE 0G VEJEUDSTYR Danvægt A/S Wavin

Wavinvej 1 • 8450 Hammel T. 8696 2000 • F. 8696 9461 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Sikre rørsystemer til transport af drikkevand.

Navervej 26 • 8382 Hinnerup.

T. 8698 5577 • F. 8698 6637.

E-mail: danvaegt@danvaegt.dk www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering baseret på Microsoft Dynamics NAV.

67

Sorteret Magasinpost SMP ID: 42393

STOP OP – Tænk HELVA

Jens Christian Riise Chefkonsulent, Klimatilpasning, T: 3016 9375 jcr@niras.dk Dorthe Pinholt Hansen Team- og Markedschef, Klimatilpasning T: 6011 4282 E: dpi@niras.dk

Hvordan klimasikrer vi os bedst?

Skal vandet håndteres på overfladen i blå bassiner, eller er grå betonrør dybt under jorden den mest omkostningseffektive løsning?

NIRAS siger STOP op og tænk HELVA - HELhedsorienteret VAndplanlægning. Den bedste løsning afhænger altid af den lokale virkelighed. Hvis vi følger vandets kredsløb, er der penge at spare – på både anlæg og drift.

NIRAS har erfaring, viden og redskaber til kortlægning og den efterfølgende prioritering af jeres indsats.

NIRAS A/S

www.niras.dk