Teknik & Miljø - September 2020

Dit branchemagasin fra TechMedia A/S NR. 9

SEPTEMBER 2020

ÅRGANG 120

STADS- OG HAVNEINGENIØREN

TEMA

VAND

VEJEN TIL EN ENERGINEUTRAL VANDSEKTOR

KLIMASIKRING: FÆLLES LØSNINGER FOR VANDET

CIRKULÆR ØKONOMI I BYGGERI OG LANDSKABSARKITEKTUR TEKNIK & MILJØ

1

SEPTEMBER 2020

HVAD KOMMUNER BØR VIDE OM GEOTERMI

KTC ÅRSMØDE AALBORG 22. & 23. OKTOBER 2020

?

VILD VÆKST Alt det bedste kræver overskud, og overskud kræver vækst. Men vækst kommer ikke af sig selv – og den styrer ikke nødvendigvis i den retning, vi ønsker - eller i den hastighed, vi håber.

På KTC årsmøde 2020, kan du i lyset af COVID19 lære, hvordan du bliver bedre til at forudsige- og selv skabe fremtiden og fokusere på ’BEDRE’ frem for ’MERE’

PLENUMKONFERENCE MED SPÆNDENDE OPLÆG OM VÆKST, DEMOGRAFI, ØKONOMI OG LEDELSE 4 FAGSESSIONER, MED NYESTE FAGLIGE VIDEN FUTURIST- WORKSHOP, HVOR VI SAMMEN SÆTTER RETNINGEN FOR KOMMUNERNE INSPIRERENDE UDFLUGTER I AALBORG- OG OMEGN

I TILFÆLDE AF NEDLUKNING SOM FØLGE AF COVID 19, NATIONALT, ELLER LOKALT, BLIVER DIN BILLET REFUNDERET. BEGRÆNSET ANTAL PLADSER! PROGRAM OG TILMELDING PÅ WWW.KTC.DK

LEDER

KLIMAETS VILDVEJE – OG VANDETS KTC, bestyrelse

De danske kommuner kan være stolte af mange fantastiske eksempler på klimasikringsprojekter og projekter, hvor klimahensyn kombineres med andre vigtige formål. Men vi må ikke sove på laurbærrene. Hvis vi vil holde land, byer og samfundsøkonomi oven vande, er der brug for højtryk på innovation og strategiske samarbejder.

Der findes næppe en dansk kommune, der ikke har sat strikse mål for reduktion af CO2-emmisionen og lavet en række initiativer, der sikrer energibesparelser og overgang til mere klimavenlige energikilder. Og Folketinget har med vedtagelse af Klimaloven fastlagt målet om reduktion af udledning af drivhusgasser på 70 procent inden 2030. Vi er i bevægelse, og borgere har i vid udstrækning taget dagsordenen til sig: Hybrid- og elbiler ses stadig oftere, og varmepumper går som varmt brød. Alt er godt - bortset fra, at vi udfordres af en stadigt stigende global temperatur, og at målet om at holde stigningen under 2 grader virker svært eller umuligt at nå, og det uanset den danske indsats.

Vi tegner os trods alt kun for 1 promille af den samlede udledning af drivhusgasser.

Der er klimaforandringer, og spørgsmålet er, hvordan vi sikrer os bedst muligt. I en dansk kontekst er det især vand, der bekymrer. Vand fra oven, vand fra neden og vand fra alle sider. I KTC har vi i en årrække set fantastiske klimasikringsprojekter og projek-

Udgiver TechMedia A/S Naverland 35 2600 Glostrup T. 4324 2628 info@techmedia.dk www.techmedia.dk I samarbejde med

Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk www.ktc.dk

ter, hvor klimahensyn kombineres med hensyn til at sikre en bedre og mere varieret natur. Mange af disse projekter har fjernet eller minimeret lokale udfordringer og demonstrerer, at man med en innovativ tilgang, teknisk indsigt og

der godt nok stadig kan og skal forbedres, bl.a. med hensyn til tilbageholdelse af næringsstoffer; og så har vi vandløb, der for manges vedkommende trods alt kan håndtere normale regnhændelser og samtidig rumme den biologi,

Der er behov for innovation, strategiske samarbejder mellem interessenter, herunder i alliance mellem kommuner, forskning og dygtige rådgivere en ofte stor investering kan holde byer og hjem tørre. Samfundsøkonomisk er det vigtigt - for den enkelte borger kan det være afgørende.

Vand anses, med rette, som en ressource. Både havvand og den ferske fætter giver os liv og bidrager til indtjening og velstand.

I Danmark er vi med en global målestok heldigt stillet, fordi vi har adgang til rent drikkevand, nogenlunde regelmæssige nedbørsmønstre, god spildevandshåndtering,

Ansvarshavende redaktør Sine Norsahl T. 2087 9630 redaktion@ktc.dk Annoncer Annoncebureau: Vendemus ApS T. 72 22 70 80 kontakt@vendemus.dk Annoncekoordinator Helle Hansen T. 4324 2671 hh@techmedia.dk Layout Trine Plass, TechMedia A/S

der skal til for at sikre god økologisk tilstand. Men vi kan ikke sove på laurbærrene. Der er behov for innovation, strategiske samarbejder mellem interessenter, herunder i alliance mellem kommuner, forskning og dygtige rådgivere, når vi fremad skal sikre, at vandet ikke kommer på vildveje.

Det er nu, vi skal have arbejdshandskerne på for at undgå de ekstra lange gummistøvler.

Vel mødt ved vandet!

Forsideillu.: illustrationen tilhører Randers Kommune og er udarbejdet af CF Møller Architects Tryk PE Offset A/S Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk ISSN: 1902-2654 (tryk) ISSN: 2596-4216 (online)

Abonnementspris Kr. 922,- + moms om året for 11 numre Løssalg Kr. 149,- +moms inklusive forsendelse Oplag 2.091 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

SEPTEMBER 2020

TEKST / THOMAS BARFOED

Scan og hent Teknik & Miljø’s medieinformation 2020 hér!

Hent QR Scanner, hvor du normalt henter apps.

TEKNIK & MILJØ

3

TEMA

INTELLIGENT OVERVÅGNING - giver effektiv drift.

Forsyningsvirksomheder kan opnå større sikkerhed og arbejde mere effektivt med automatisering af arbejdskrævende overvågningsopgaver. Glostrup Forsyning har gjort det.

SIDE 30

VAND

LAV VARME AF DET KOLDE VAND I Ringkøbing-Skjern Kommune sidder Søren Jakobsen. Han sørger for rent drikkevand. Men samtidig tager han varmen ud af vandet - og bruger det i varmeforsyningen til det nye Lalandia.

BLIV KLAR TIL EKSTREMT VEJR

SIDE 34

FRA KLIMAUDFORDRING TIL GEVINST Kraftig regn, skybrud eller tørke - både for meget og for lidt vand kan skabe store problemer for den enkelte borger og vores samfund. Få overblik med de aktuelle prognoser og redskaber fra DMI.

De fremtidige udfordringer med vand fra alle sider i Randers midtby skal løses med en helhedsorienteret udviklingsplan, der skaber merværdi og samtidig gør byen både mere sikker og attraktiv at bo i. Se hvordan.

SIDE 12

SIDE 18-19

GEOTERMI

SEPTEMBER 2020

Der er pres på fra alle sider for at gennemføre den grønne omstilling i kommunerne, men hvilke energikilder, der skal satses på, er ikke en nem beslutning.

Forskningsleder Lars Henrik Nielsen og seniorforsker Anders Mathiesen svarer på syv grundlæggende spørgsmål om geotermi i de danske kommuner.

SIDE 28

4

TEKNIK & MILJØ

VEJAFVANDING OG KLIMATILPASNING TIL LANDETS KOMMUNER Det er som regel vanskeligt at stå oppe på vejen og vurdere, hvad der kan være galt med ledningerne i jorden. Men omfattende erfaringer viser, at manglende afvanding ofte skyldes dårlige brønde (fx defekte vandlåse) eller sammenfaldne og meget slidte ledninger, der hindrer vandet i at nå ud i hovedledningen.

I mange tilfælde viser det sig, at vejbrønd og stikledning ikke har været tilstrækkeligt vedligeholdt – ofte grundet manglende ressourcer. Det kan medføre en øget forekomst af rotter samt udvaskning af bærelag i vejkassen. I disse tilfælde kan en genopretning blive en dyr affære.

I langt de fleste tilfælde afhjælpes de akutte skader over driftsbudgettet. Der er dog sjældent afsat tilstrækkelige midler til at fastholde et bare nogenlunde kvalitetsniveau af brønde og stikledninger i kommunerne, og der mangler anlægsmidler til at gennemføre større, mere systematisk og planlagt vedligehold.

Vi har i Aarsleff Rørteknik mere end 40 års erfaring med fornyelse af nedslidte ledningssystemer og vi kender til betydningen af at minimere generne for såvel logistik som borgere i området der renoveres. Vi anvender den nyeste teknologi inden for opgravningsfri rør- og brøndfornyelse og kan derfor gennemføre komplekse fornyelsesprojekter uden væsentlige forstyrrelser.

www.aarsleffpipe.dk/vejafvanding

Indhold

8

14

SEPTEMBER 2020

18

6

LEDER

Klimaets vildveje – og vandets

3

KTC

Årsmøde 2020

Årsmøde 2020

Få overblik med DMI: Nedbør i Danmark

Vand, veje og klimasikring

TEKNIK & MILJØ

8

10

3 hurtige til faggruppeformanden

TEMA: VAND

12

Bliv klar til ekstremt vejr

14

Få overblik med DMI

16

Flodbyen Randers: Fra klimaudfordring til gevinst

18

Limfjorden: Fælles løsninger for vandet

20

Gudenåen sætter fokus med ”Aktørlandskabet”

22

Vand, veje og klimasikring

24

Hurtigere PULS: Nu tager det et kvarter!

26

DANVA: Vejen til klimaneutral vandsektor

28

Hvad enhver kommune bør vide om Geotermi

30

Glostrup forsyning: Digitalisering øger effektivitet

32

DVV: Samarbejde gør livet lettere for ni bestyrelser

34

Drikkevand skal opvarme nyt Lalandia

Indhold

NATUR

36

Ny runde for multifunktionel jordfordeling

38

Gevinster ved kommunal skovrejsning

BYGGERI OG EJENDOMME

40

Cirkulær økonomi i landskabsarkitekturen – godt for både klima og økonomi

42

Ny undersøgelse fra BUILD: Klimapåvirkning af cirkulære byggematerialer

MILJØ

44

Standarder fremmer den grønne omstilling

MOBILITET OG INFRASTRUKTUR

46

Norsk nytænkning uden klimasynderen SF6

KLIMA

48

Energirigtig adfærd: Den oversete frugt i klimakampen

38

40

46

Gevinster ved kommunal skovrejsning

Cirkulær økonomi i landskabsarkitekturen - godt for både klima og økonomi

Norsk nytænkning uden klimasynderen SF6

TEKNIK & MILJØ

SEPTEMBER 2020

7

KTC

KTC ÅRSMØDE

- Vild vækst

?

Vækst – vil vi gerne have. Vækst giver overskud, trivsel og muligheder i en kommune. Men der er også ting ved væksten, som udfordrer: Vækst hvordan? Og efter en Coronakrise? Vækst hvor? I by, på land eller på ø? I en fart eller stabilt? Grøn vækst, men hvordan grøn? Og hvad gør kommunerne, hvis de har negativ vækst? På KTC ÅRSMØDE 2020 arbejder deltagerne med, hvordan Teknik og Miljø kan gøre en positiv forskel for væksten både i de enkelte kommuner og på tværs af kommunegrænser.

TEKST / JESPER VILLUMSEN

SEPTEMBER 2020

Sekretariatschef, KTC

8

TEKNIK & MILJØ

STYRING AF VÆKST? Når et samfund oplever vækst, bliver der brug for prioriteringer. De begrænsede ressourcer i form af økonomi og medarbejdere skal konstant prioriteres, sådan at borgerne får det, de efterspørger. Men hvilken styring kræver vækst udover prioriteringer? Det er også en diskussion værdig, om væksten skal – og i det hele taget kan – styres. Hvis den skal styres, så er spørgsmålet, hvordan den bliver det bedst.

Et muligt styringsværktøj i landområder er steddreven innovation – hvad hvis det faktisk er muligt at skabe vækst, fordi ildsjæle og andre fokuserede mennesker formår at identificere et potentiale og

tilvejebringe de rette ressourcer? Hvad nu hvis den vilde vækst ikke styres, men fokuseret understøttes af kommunerne, mens den konkrete udvikling sker i endnu mindre enheder?

BYER OG HANDEL I FORANDRING Selvom der har været øget forbrug og økonomisk vækst i mange år, har det ikke haft positiv indflydelse på antallet af butikker i bymidterne; der bliver færre af dem i takt med, at e-handlen stiger, og flere storcentre åbner op. Bymidterne skal derfor ikke længere nødvendigvis bestå af butikker og tidligere banker. Der er flere nuværende projekter, hvor det diskuteres, hvad

NY VIDEN

der skal være i stedet for. Dog kan selv mindre byer nu opleve at få en specialbutik, hvis der er en ildsjæl i byen, som udover at drive fysisk butik også har en effektiv salgskanal online. Derved vil denne by få et væsentligt større udvalg, end den ellers ville have kunder til.

Visse gamle industrier er der heller ikke længere brug for, og vi skal finde nye anvendelsesmuligheder til industrielle anlæg som spritfabrikken i Aalborg.

FINANSIERING OG KOMPETENCER Udfordringerne ved vækst kan være forskelligartede, afhængigt af om der er tale om positiv eller negativ vækst, f.eks. om en kommune oplever tilflytning eller fraflytning. I Danmark sker der en

MANGE PARAMETRE OG NYE MIDLER Vækst er en kompliceret størrelse, som omfatter mange hensyn: Hvad ønskerne borgerne af de kommuner, de flytter til? Bæredygtig byudvikling er et fælles mål – men hvordan skaber vi den?

Nye værktøjer giver nye muligheder, der kan hjælpe os på vej. Digitalisering er f.eks. et af midlerne til at skabe bedre ejendomme, fordi vi får adgang til data, som gør os i stand til at handle.

Det er ikke let at balancere puljen, og derfor skal vi diskutere, hvad vi kan, skal og bør gøre, så vi i fællesskab kan bidrage til de bedste løsninger. I disse diskussioner er det nødvendigt at have alle fagligheder og faglige perspektiver med, fordi en påvirkning af væksten i én sammenhæng hurtigt kan få konsekvenser et helt andet sted i den kommunale forvaltning eller virkelighed.

KTC ÅRSMØDE 2020 På KTC ÅRSMØDE 2020 ønsker vi at skabe rammen for en diskussion af, hvad balanceret vækst er, hvad bagsiderne ved vækst er, samt hvordan kommunen forholder sig, hvis ikke der er vækst – alt sammen med udgangspunkt i, hvordan Teknik og Miljø-forvaltningen kan bidrage. I år får årsmødet desuden et nyt, frisk pust med ekstra fokus på tværfaglighed og samarbejde.

NYE MÅDER AT ARBEJDE PÅ Tidens udfordringer både kræver og bevirker ofte nye måder at

arbejde på. Da Danmark lukkede ned på grund af COVID-19, blev videomøder f.eks. hurtigt meget udbredt blandt medarbejderne på danske arbejdspladser.

I fremtiden kommer kommunerne også til at samarbejde og indgå partnerskaber på nye måder. Måske vil vi snart se et øget samarbejde med private virksomheder for at løse kommunale problemstillinger eller måske problemstillinger, som ikke er kommunens ansvar, men som kommunens borgere ønsker at få løst.

PÅ BAGGRUND AF CORONA Højkonjunkturen var stadig over Danmark, da Corona lukkede samfundet ned i starten af marts måned.

I de første analyser så økonomien ud til at klare sig bedre end forventet, men vi venter stadig på at se, hvor slemt det bliver, efter lønkompensation er udløbet, og hvor hårdt eksportvirksomhederne bliver ramt.

Hvor står vi nu? Og hvordan vækster vi videre? Vi starter derfor årsmødet med en status på landets økonomiske situation af Curt Liljengren, som giver sin vurdering af, hvordan dansk økonomi har klaret det indtil nu, og hvordan Danmarks økonomiske fremtid ser ud.

INSPIRATION FRA EN VÆRTSBY I VÆKST Aalborg Kommune giver deltagerne mulighed for at komme på ture, som dækker mange perspektiver på at styre væksten og udvikle kommunen, samt perspektiver på samarbejder med eksterne partnere. Turene tilbyder noget for enhver smag.

KTC glæder sig til at byde alle velkomne til KTC ÅRSMØDE 2020.

CORONA-GARANTI Vi samarbejder med både konferencestedet og hotellerne i Aalborg om at sørge for god plads til alle – både i forhold til afholdelse og overnatning.

Skulle det ske, at Coronasituationen forværres i enten Aalborg eller din bopæls- eller arbejdskommune, tager KTC det fulde ansvar og refunderer hele dit deltagergebyr.

SEPTEMBER 2020

stor grad af tilflytning til byerne, men landområder kan også opleve befolkningstilvækst. F.eks. har Klitmøller haft en befolkningstilvækst på 25 % på 10 år.

Uanset hvilken vej indbyggertallet går, kræver det finansiering, når kommunerne skal udvikles og forandres. Det koster at bygge nyt, og det koster at afvikle bygninger, som ikke længere skal bruges. Der er behov for at finde katalysatorer og nye måder at rejse midler på både i og uden for kommunekassen, som kan sætte gang i udvikling og muliggøre forandringer.

Ligeledes kræver udviklingen, at medarbejderne har de rette værktøjer til at hjælpe både i arbejdet som myndighed, men også med at løfte virksomheder og innovative ideer på vej.

Hold dig opdateret om eventuelle Coronarelaterede ændringer på www.ktc.dk.

TEKNIK & MILJØ

9

FRA KOMMUNERNE Hjælp os med at præsentere årets bedste projekter og tiltag i Årsnummeret af Teknik & Miljø.

Hvad er JERES BEDSTE PROJEKT i år?

HAR DU EN IDÉ?

Send os jeres bedste ideer til historier sådan:

Til december fejrer vi endnu engang det store og gode arbejde i hele landet med en årskavalkade over ”Det bedste fra Teknik og Miljø”.

SEPTEMBER 2020

Del det nye og innovative, det anderledes, det krævende og de vilde ideer, der blev til virkelighed.

Hvad er I mest stolte af?

10

TEKNIK & MILJØ

Idé: Overskrift.

Kort beskrivelse: Hvad handler projektet om, og hvorfor er det nyt, spændende, særligt?

Hvem: Afsender, samarbejdspartnere.

Haves skribent?

Fotos: Vedhæft gerne.

Deadline for ideer: 12. oktober 2020

s ka l NB: Der m nye o le ta være r, ro p jekte historier/ re e tidlig som ikke i bladet. t g ra b er

Formalia til artikler: 6000 anslag (tegn + mellemrum) i word.

Billeder vedhæftes separat i originalformat.

Deadline for aflevering af artikler: 2. november 2020 Send din idé til: redaktion@ktc.dk

Vi glæder os!

3

HURTIGE

TIL FAGGRUPPE FORMANDEN

Teknik & Miljø har talt med Jakob Weber, faggruppeformand for Natur og Overfladevand.

1. HVAD ER FAGGRUPPEN MEST OPTAGET AF LIGE NU? Klimadagsordenen rydder nærmest bordet på det miljøpolitiske område – når ellers den ikke bliver overhalet af mundbind og håndsprit. På faggruppens område er det specielt multifunktionel jordfordeling, som kan bidrage til at reducere landbrugets klimaaftryk.

I faggruppen er vi optaget af, at de ordninger, der gennemføres indenfor multifunktionel jordfordeling, bliver enkle og gennemskuelige for lodsejere såvel som myndigheder, så den praktiske implementering ikke bremses af barrierer, der kunne være forudset. Folketinget er bredt set optaget af at få disse ordninger ud at virke – skabe resultater. Det kan vi kun tilslutte os. Og dér arbejder vi for at forebygge at komme i en lignende situation som den, vi eksempelvis ramte med minivådområdeordningen.

2. HVORDAN SER UDVIKLINGEN UD INDENFOR DIT FAGOMRÅDE? ER DER NOGET AT GLÆDES OVER? ELLER BLIVE BEKYMRET FOR? Jeg glæder mig over regeringens ambition om at sikre en bred opbakning bag en kommende biodiversitetsindsats. Fordi det lange perspektiv er helt afgørende for resultaterne på naturområdet. Her kan det ikke nytte med slalomkørsel, hvor ordninger sløjfes og omlægges alt efter skiftende folketingsflertal – for så kommer der ikke de resultater, som er så nødvendige for at bremse tilbagegangen i levesteder, truede arter og naturtyper. Så jeg håber, at resultatet til sin tid flugter med den ambition.

3. HVILKEN OPGAVE ER DU MEST OPTAGET AF I DIT ARBEJDE LIGE NU? For mit eget vedkommende fylder arbejdet med kommunens klimaindsats rigtig meget i øjeblikket. Både på strateginiveau, organisatorisk og den politiske dimension. Det gælder eksempelvis, hvordan vi understøtter det politiske udvalg i en politik for udbygningen af VE i form af vindmøller, solcelleparker og biogas.

Hvordan finder de den rigtige balance mellem de mange hensyn til VE-omstillingen, landskabsforhold, lokalsamfund, arealkrav, fødevareproduktion, natur og det økonomiske grundlag for projekterne?

MØD OS PÅ SWECO.DK

BÆREDYGTIG UDVIKLING AF KYSTLANDSKABER OG -BYER. Vi hjælper vores kunder med at sikre fremtidens kyster gennem en bæredygtig udvikling af kystlandskaber og -byer. Vores ingeniører og arkitekter designer adaptive, multifunktionelle løsninger – til glæde og gavn for hele kystnærhedszonen.

SKAL VI OGSÅ HJÆLPE JER MED STRATEGISK KYSTPLANLÆGNING? KONTAKT LOTTE MELDGAARD 21 45 25 47 OG HØR MERE.

VAND

Bliv klar til nutidens og fremtidens ekstreme vejr med DMI beredskabsmyndigheder og forsyningsselskaber abonnerer på ’farligt vejr-vagten’. På den måde kan hovedstadskommunerne yde bedre beskyttelse til borgere og virksomheder og forberede håndteringen af store mængder vand, fordi beredskaberne kan agere hurtigere og mere præcist ved voldsomt og længerevarende regnvejr.

Kraftig regn, skybrud eller tørke - både for meget eller for lidt vand kan skabe store problemer for den enkelte borger og vores samfund. Vand er allerede i dag en udfordring, og udfordringen bliver ikke mindre i fremtiden, hvor klimaforandringer ser ud til at øge hyppigheden af ekstreme vejrhændelser. Som myndighed for vejr, klima og hav har DMI flere services, som kan hjælpe kommunerne og beredskaberne med at håndtere vand, både nu og her, men også på lang sigt i klimatilpasningsindsatsen.

TEKST / ANJA FONSECA

SEPTEMBER 2020

Pressechef, Danmarks Meteorologiske Institut

S

om myndighed for vejr, klima og hav har DMI en helt essentiel rolle i at forudse, overvåge og varsle, hvor meget nedbør, der falder, og hvor højt vandet stiger ved kysterne. Al den viden indgår i klimaforskning, som f.eks. giver de bedste bud på, hvordan vores klima udvikler sig frem mod slutningen af dette århundrede. DMI arbejder altså på at udvikle løsninger, som skal hjælpe bl.a. kommunerne og beredskaberne med at tilpasse Danmark til vejr og klima, både på kort og på lang sigt.

FARLIGT VEJR-VAGTEN ’Farligt vejr-vagten’ kan ruste kommuner til at imødekomme skybrud og kraftig regn.

Voldsomt vejr kan forekomme 12

TEKNIK & MILJØ

til alle tider, hvilket stiller krav til vores beredskab på den helt korte bane. Uforudsigelighed i vejret er en udfordring i alle egne af Danmark. Navnlig kraftige nedbørhændelser, såsom langvarige regnvejr eller kortvarige skybrud, kan sætte bydele eller områder under vand og true vores sikkerhed.

Der er dog mulighed for at blive bedre rustet til at imødekomme de kraftige nedbørhændelser. Ordningen hedder ’farligt vejr-vagten’ og betyder, at DMI kalder ekstra meteorologer på arbejde, som kan give langt mere præcise og lokale vejrudsigter. ’Farligt vejr-vagten’ briefer op til 36 timer i forvejen, når ekstremt vejr er under opsejling.

Ordningen er i dag brugerfinansieret og dækker kun hovedstadsområdet, hvor en række kommuner,

KLIMAATLAS Klimaatlas er et vigtig værktøj inden for klimatilpasning.

For at afdække, hvor ekstremt vejret bliver i fremtiden, har DMI, i samarbejde med kommuner og en lang række aktører inden for klimatilpasning, udviklet et Klimaatlas.

Klimaatlas indeholder den nyeste viden om, hvordan det danske klima ændrer sig frem mod midten og slutningen af dette århundrede.

I Klimaatlas fås bl.a. de bedste bud på fremtidens vandstand og nedbør. Klimaatlas er derfor en hjælpende hånd til den langsigtede planlægning mod konsekvenserne af fremtidens klimaforandringer så klimatilpasningsindsatser med en lang tidshorisont hverken under- eller overdimensioneres.

Klimaatlas leverer ét samlet datagrundlag for det fremtidige danske klima. Et stort antal klimaparametre såsom nedbør, vandstand og temperatur er udregnet og samlet for hele Danmark, kommuner, vandoplande (afvandingsområder) og kyststrækninger samt for 3x3 og 1x1 km gitter.

I slutningen af året opdateres Klimaatlas yderligere med nye klimaindikatorer for bl.a. vind, vækstsæson og ekstreme vandstandshændelser.

NATIONALT CENTER FOR KLIMAFORSKNING Nationalt Center for Klimaforskning belyser stormfloder og ekstremregn.

NY VIDEN

Det nyoprettede Nationale Center for Klimaforskning (NCKF) vil i løbet af 2020 forske i forskellige projekter, der omhandler vand, f.eks. stormflod, ekstremregn og bedre forudsigelse af oversvømmelser.

Formålet med NCKF er at skabe anvendelsesorienteret viden, så beslutningstagere, myndigheder og borgere i Rigsfællesskabet kan imødegå klimaforandringerne.

NCKF arbejder både med selvstændige pilotprojekter og med ny forskning, som f.eks. understøtter DMI’s Klimaatlas.

FORSKNING I STORMFLOD Vand fra havet er en stor trussel mod fremtidens Danmark. I Nationalt Center for Klimaforskning (NCKF) samarbejder DMI og Kystdirektoratet (KDI) på at finde svar på, hvilket niveau man skal kystbeskytte til, hvis man vil gardere sig mod den værst tænkelige stormflod.

Forskningen vil f.eks. bidrage til næste opgradering af DMI’s Klimaatlas, der blandt andet vil beskrive fremtidens ekstreme

stormfloder langs den danske kyst og understøtte Kystdirektoratets arbejde med højvandsstatistik og DMI’s varsling af forhøjet vandstand.

FORSKNING I AT FORUDSIGE OVERSVØMMELSER DMI vil med afsæt i et pilotstudie af Vejle Fjord øge vores viden i Danmark om oversvømmelser.

Selvom oversvømmelser ikke kan forhindres, kan vi blive bedre til at håndtere dem, hvilket forudsætter, at vi bliver bedre til at forudsige oversvømmelser, så vi er bedre forberedt og undgår de værste konsekvenser.

Målet med forskningsprojektet er derfor at undersøge, hvordan oversvømmelsesprognoser og varsling kan forbedres ved at bruge Vejle kommune som testbed.

Forskningsprojektet under NCKF vil foregå i samarbejde med de kommunale myndigheder og forsyninger i Vejle samt Aalborg Universitet. Pilotstudiet laves med henblik på at udvikle og etablere en landsdækkende operativ varsling af oversvømmelser.

ER DER KOMMET MERE EKSTREMREGN I DANMARK? Danmark får i perioder massiv regn. Det oplevede vi senest her i vintermånederne 2019/2020, hvor regn kombineret med høj vandstand i vandløbene skabte problemer i bl.a. Vejle, Horsens og Ribe.

Men er såkaldt ekstremregn ved at tage til i intensitet?

Rekorden for ekstremregn i Danmark ligger faktisk helt tilbage i 1931 med en døgnnedbør i Marstal på 169 mm.

Det vil Nationalt Center for Klimaforskning på DMI undersøge og forsøge at besvare spørgsmålene: Hvordan har ekstremregn og skybrud varieret historisk set? Og hvordan er den regionale variation i ekstremregnen? Er der mønstre? Er der forskelle i risikoen for ekstremregn?

Forskningsprojektet er et vigtigt indspark i vores viden om klimaet i Danmark. Det vil give et interessant indblik i dansk vejrhistorie og udbygge statistikken for ekstremregn, når vi går mere end omkring 40 år tilbage i tiden.

FAKTABOKS For yderligere information om DMI’s services og forskningsprojekter kan I kontakte os her: Mail: presse@dmi.dk Telefon: 3915 7509

Nem egenkontrol af badevand Krügers teknologi TECTA™ giver mulighed for hurtigt at opdage en forurening, så der kan gribes ind overfor forureningskilden.

•

SEPTEMBER 2020

Fordele: • Nem egenkontrol for E.Coli, coliforme og Enterococcer • Hurtig genåbning af stranden • Opbygning af viden, der kan målrette fremtidige forbedringer • Sundt og sikkert vandmiljø i kommunen Glade badegæster

Kontakt: Christian Balder, tlf. 27 60 03 89

Resourcing the world

TEKNIK & MILJØ

13

VAND

FÅ OVERBLIK MED DMI:

NEDBØR I DANMARK

Den gennemsnitlige årlige nedbør i Danmark er stigende, og i takt med, at det bliver varmere, vil denne tendens fortsætte. Hvis udledningen af drivhusgasser fortsætter som hidtil, går vi mod markant vådere vintre og forår, lidt vådere efterår og en sommer med flere tørre dage – men til gengæld vil det regne kraftigt, når det endelig sker.

TEKST / ANJA FONSECA

Pressechef, Danmarks Meteorologiske Institut FOTO / Senivpetro, freepik.com

D

MI’s målinger, der går tilbage til 1870’erne, viser en gradvis stigning i den gennemsnitlige årlige nedbør frem til i dag. Overordnet forventer vi mere nedbør, flere skybrud og ændrede nedbørsmønstre i fremtiden, hvis udledningen af drivhusgasser fortsætter som hidtil.

NEDBØREN FREM TIL I DAG Den gennemsnitlige årlige nedbør i Danmark er steget med ca. 100 mm siden 1870’erne. I den seneste 30-års-periode fra 1981 til 2010 er årsnedbøren for landet som helhed 746 mm, men der er store lokale variationer - det regner således i gennemsnit mest i Midtjylland og mindst i Kattegatregionen.

OMFANG AFHÆNGER AF DRIVHUSGASSER Klimaforandringernes størrelse og hastighed afhænger primært af indholdet af drivhusgasser som f.eks.

CO2 i atmosfæren. Derfor indeholder Klimaatlas to forskellige bud på de fremtidige ændringer. Beregningerne er baseret på de såkaldte RCP-scenarier, der er realistiske bud på udviklingen af fremtidens globale koncentration af drivhusgasser i atmosfæren.

Klimaatlas giver mulighed for at se, hvordan klimaet

i Danmark ventes at ændre sig ved scenarierne RCP4.5 og RCP8.5; i den nære fremtid, i midten af århundredet og i slutningen af århundredet. RCP8.5 svarer til et udledningsscenarie, hvor vi på globalt plan fortsætter med at udlede drivhusgasser som hidtil. RCP4,5 beskriver et scenarie, hvor vi lykkes med at mindske udledningen af drivhusgasser betragteligt, så klimapåvirkningen topper lige omkring år 2100.

FREMTIDENS NEDBØR I det høje RCP8.5 klimascenarie forventes årets gennemsnitlige nedbør at forøges med knap 15% i slutningen af århundredet. Det er tydeligst om vinteren, hvor der ventes knap 25% mere nedbør. I takt med at det bliver varmere, vil en stigende andel af vinternedbøren falde som regn. Der vil stadig være forskelle fra år til år, men i gennemsnit går vi mildere og vådere vintre i møde.

Om sommeren er det bedste bud, at den samlede mængde nedbør er omtrent uændret. Men den nedbør, der kommer, vil i stigende grad falde som kraftige byger. Eksempelvis ventes antallet af skybrud at stige med ca. 70%, dvs. næsten en fordobling, sidst i århundredet i RCP8.5.

I det samme klimascenarie vil de allerkraftigste by-

VANDSTANDEN OMKRING D

SEPTEMBER 2020

Vandstanden i havet omkring Danmark er stigende og forventes at stige hurtigere i fremtiden. I Danmark har vi målt vandstanden 10 forskellige steder siden 1890’erne, hvilket giver os et unikt kendskab til fortidens vandstand. DMI’s Klimaatlas giver os et billede af fremtidens klima i Danmark afhængigt af, hvor stor udledningen af drivhusgasser bliver. Ifølge Klimaatlas skal vi forvente en vandstandsstigning på ca. 50 cm i slutningen af dette århundrede, det afhænger dog lidt af, hvor man befinder sig i landet.

14

TEKNIK & MILJØ

H

avniveauet stiger. Det sker som konsekvens af den globale opvarmning, hvor to primære effekter er i spil. For det første udvider havvandet sig, når det varmes op. Dermed fylder havene og oceanerne mere og kompenserer ved at stige. For det andet løber stadig mere smeltevand fra gletsjere på land ud i havet og hæver havniveauet yderligere.

VANDSTANDEN FREM TIL I DAG DMI har et unikt indblik i vandstandsstigningerne gennem de sidste 130 år, da vi har måleserier af vandstanden fra 10 danske havne, der rækker helt tilbage til 1890’erne.

Vi kan se, at vandet omkring Danmark stiger, men vandstandsstigningerne udlignes delvist af landhævning. Danmark hæver sig nemlig fortsat efter afslutningen af den seneste istid, hvor vægten af

NY VIDEN

ger (dem, der på en time giver så meget regn, at det i dag statistisk set kun skulle indtræffe hvert hundrede år), indtræffe fem gange så hyppigt. Sagt på en anden måde vil det, der i dag er en 100 års-hændelse, i fremtiden blive til en 20 års-hændelse.

Med omtrent uændret samlet mængde sommernedbør og flere kraftige byger, vil vi komme til at se flere tørre sommerdage og længere sammenhængende perioder uden regn.

DANMARK

FREMTIDENS STIGENDE HAV Vandstanden vil fortsætte med at stige mange århundreder frem, og de smelten-

de iskapper vil få endnu større betydning for fremtidens vandstand.

Beregninger af fremtidens havniveau omkring Danmark er baseret på tal for det globale havniveau, som er kombineret med viden om landhævningen i Danmark.

Det sandsynlige interval for fremtidens stigninger i Danmark er 0-105 cm i slutningen af dette århundrede med et bedste bud på ca. 50 cm. Hvis vi fortsætter med at udlede drivhusgasser som hidtil, det vi kalder det høje RCP8.5 klimascenarie, vil vandstanden stige eksponentielt, altså hurtigere og hurtigere, som tiden skrider frem.

’JOKEREN’ PÅ ANTARKTIS Der er desuden en lille risiko for store

ændringer i vandstanden pga. pludseligt smeltende iskapper. Vi kalder det ’jokeren’ på Antarktis. DMI vurderer, at der er 5% risiko for 2,4 meter stigning i vandstanden i det høje klimascenarie i slutningen af århundredet. Tallene vil blive opdateret efterhånden, som viden om risikoen for stor afsmeltning fra de store iskapper forbedres.

STORMFLOD HVERT ELLER HVERT ANDET ÅR Stormfloderne forventes at stige omtrent lige så meget som middelvandstanden.

Det, der i dag er en 20-års stormflod, kan ske hvert eller hvert andet år i slutningen af dette århundrede i det høje klimascenarie.

TEKNIK & MILJØ

SEPTEMBER 2020

store gletsjere trykkede jordskorpen ned i Skandinavien. Da isen efterfølgende smeltede for mellem 20.000 og 10.000 år siden, forsvandt trykket, så jordskorpen igen kunne bevæge sig opad. Danmark hæver sig mest i det nordligste Jylland med en landhævning på et par mm om året, mens landhævning er ca. 0 mm i det sydligste Danmark.

Vandstandsstigningerne i Nordjylland er indtil for nylig udlignet af landhævning, mens det sydlige Danmark har oplevet en stigende vandstand, siden målingerne startede.

15

VAND

Byudvikling i Flodbyen Rande vender klimaudfordringe til en gevinst TEKST / SIGNE TORLOP CARLSEN

Klimakoordinator, Randers Kommune FOTO OG ILLUSTRATION / Randers Kommune og C.F. Møller Architects

Omkring det nordlige havnebassin kan bebyggelsen og opholdsarealerne langs promenaden placeres tæt ved vandet, da arealerne ligger bagved Klimabåndet. Her vises et scenarie, hvor Verdo er fraflyttet pieren, og det indre havnebassin bruges som rekreativt aktivitetsrum.

N

år Randers i de kommende år begynder at realisere det største byudviklingsprojekt i kommunens historie, bliver klimaudfordringen en medspiller, der skaber merværdi.

I Randers er klimatilpasning nemlig mere end høje mure og diger. Og en samlet udviklingsplan for Flodbyen Randers viser, hvordan byudviklingen og klimatilpasningen kan gå hånd i hånd med en realiserbar økonomi i balance.

GRØN KLIMASIKRING Målet er, at klimatilpasningen ikke bare skal beskytte byen mod oversvømmelse. Den skal også være med til at skabe attraktiv byudvikling i det unikke område ved Gudenåen og Randers Fjord, og det vil blandt andet ske med en løsning kaldet Klimabåndet.

Klimabåndet er en samlet grøn højvandsbeskyttelse, der, når den er færdigudbygget, beskytter både den eksisterende middelalderby og de nye byudviklingsarealer. Størstedelen består af et grønt dige, der flere steder trækkes tilbage fra vandet for at skabe nye rekreative rum og direkte og naturlige adgange til arealerne langs vandet. Visionen er at skabe en beskyttelse af byen uden at miste forbindelsen til vandet og uden at skabe nye barrierer til oplevelser langs vandet.

Klimabåndet skal bidrage til en succesfuld byudvikling af Randers, hvor natur, klimatilpasning, byens sociale liv og identitet smelter sammen på nye måder.

Klimatilpasning og højvandsbeskyttelse bliver således ikke en udfordring, men en gevinst for den samlede byudvikling.

De fremtidige udfordringer med vand fra alle sider i Randers midtby skal løses med en helhedsorienteret udviklingsplan, der med nye grønne områder og naturbaseret klimatilpasning skaber merværdi og samtidig gør byen både mere sikker og attraktiv at bo i.

Klimabåndet suppleres af en Klimabro, der ud over at løse væsentlige infrastrukturelle udfordringer også fungerer som en del af beskyttelsen mod stormfloder.

Klimabroen vil ligge på en dæmning over det nordlige havnebassin, som indgår i det samlede klimabånd, mens der fra havnepieren til den sydlige side af det nuværende havneareal etableres et brostykke, så vandet her kan flyde frit langs det samlede klimabånd.

Når dæmningen over det nordlige havnebassin lukkes ved stormflod, kan vandet fra fjorden således ikke trænge ind til byen, og samtidig kan arealet bag dæmningen anvendes til at opmagasinere overfladevand fra midtbyen, der skal opsamles på terræn i de små gader og løbe mod havnebassinet. Klimabroen bidrager dermed til både trafikafvikling (aflastning af Randers bro), stormflodsbeskyttelse af midtbyen og som forsinkelsesbassin ved samtidig ekstremnedbør. Og ikke mindst sikrer Klimabroen trafikbetjening fra begge sider af havnepieren, så området bliver attraktivt til byudviklingsformål.

FLERE LØSNINGER PÅ SAMME UDFORDRING Med Klimabåndets udformning og placering giver klimatilpasningsløsningerne mulighed for at øge værdien af de kommende byudviklingsområder og

SEPTEMBER 2020

BESKYT - Byudvikling og klimatilpasni BESKYT - Byudvikling og klimatilpasni

Klimabåndet, hævet terræn/byudv Klimabåndet, hævet terræn/byudv BESKYT - Byudvikling og klimatilpasning BESKYT - Byudvikling og klimatilpasning

BESKYT - Byudvikling og klimatilpasning

16

TEKNIK & MILJØ

Sikringslinje, kote 3m Sikringslinje, kote 3m

Klimabåndet, hævet terræn/byudvikling Klimabåndet, hævet terræn/byudvikling

Normal vandstand Normal vandstand

Sikringslinje, kote 3m Sikringslinje, kote 3m

Vandstand, stormflod Vandstand, stormflod

Klimabåndet, hævet terræn/byudvikling

Normal vandstand Normal vandstand BESKYT - Byudvikling og klimatilpasning

Sikringslinje, kote 3m

Vandstand, stormflod Vandstand, stormflod

Normal vandstand

FLODBYEN RANDERS | BYEN TIL VANDET | FLODBYEN RANDERS | BYEN TIL VANDET |

Klimabåndet, hævet terræn/byudvikling Sikringslinje, kote 3m

NY VIDEN

ers en

vikling vikling

byrum i Randers midtby. Forholdene langs Randers Fjord og Gudenåen er varierede, og derfor er der udarbejdet principper for forskellige løsninger. Langs de godt 6 km af Klimabåndet benyttes forskellige principløsninger til højvandsbeskyttelse.

Hvor der er plads til det, benyttes landskabeligt tilpassede jorddiger, der indarbejdes i det grønne bånd langs å og fjord. Digerne ligger et stykke fra vandkanten, så der er grønne oaser, hvor man kan komme helt tæt til vandet. Digerne er attraktive, fordi de giver plads til at prioritere naturen og rekreative aktiviteter, som kan kombineres med stiforbindelser. Digerne kan i nogle tilfælde etableres til et lavere sikringsniveau end det permanente for sidenhen at blive forhøjet efter behov, og de er relativt billige at anlægge sammenlignet med andre løsninger. I situationer med stormflod kan arealer mellem diger og vandet oversvømmes midlertidigt uden konsekvenser for den fremtidige brug.

På andre strækninger af klimabåndet ønskes højvandsbeskyttelsen kombineret med nye bebyggelser. Her etableres højvandsbeskyttelsen som hævede plateauer, hvorpå nye bebyggelser og evt. infrastruktur kan anlægges. Udfordringen ved denne løsning er, at højvandsbeskyttelsen formentlig først kan etableres i forbindelse med selve byggemodningen. I stedet for egentlige plateauer kan højvandsbeskyttelsen også etableres ved at hæve enkelte bebyggelser på plinte, der forbindes med f.eks. en digeløsning.

| UDVIKLINGSPLAN | UDVIKLINGSPLAN

 

KLIMATILPASNING OVER TID OG I ETAPER Byudviklingen vil ske over en periode på 40-50 år, da der skal tages hensyn til en udflytning af de nuværende havneaktiviteter.

Dermed kan Klimabåndet ikke etableres som et samlet forløb på samme tid, men i stedet i etaper.

Ved foranstaltninger, der først realiseres sent i udviklingen, kan Klimabåndet kombineres med en midlertidig sikring til en lavere kote, som kan etableres uafhængigt af byggemodningen. Her er en mulig løsning at kigge på en midlertidig foranstaltning, hvor det gennemgående vejforløb på pieren hæves i perioden, inden byudviklingen på den sydlige del

af pieren påbegyndes. På denne måde vil byudviklingen langs det nordlige havnebassin kunne komme i gang i en etape tidligere. Bebyggelserne vil her ikke skulle opføres med indbyggede høje beskyttelseskoter for stormflod og kan således etableres med direkte forbindelse til vandet. Hvor der ikke er plads til diger eller plateauer, anvendes højvandsmure, som er en meget pladsbesparende løsning.

Visionen er at understøtte forbindelser og direkte adgang til vandet for alle byens borgere og besøgende.

Vandkanten skal være for alle – og Klimabåndet bidrager med sit tilbagetrukne forløb med arealer tæt på vandet på denne måde som en særligt gevinst i byudviklingen i stedet for alene at være en udfordring.

Diagram af Klimabåndet.

Illustrationen viser, hvordan Klimabåndet trækkes tilbage fra vandkanten og er sammensat af flere forskellige principper, der tilsammen danner en højvandssikring af midtbyen, Flodbyen og områderne mod syd.

SEPTEMBER 2020

ing ing

Brotoften.

Udsigtsboliger ned til Gudenåen ligger ovenpå et jorddige som beskyttelse mod stormflod.

TEKNIK & MILJØ

17

VAND

LIMFJORDEN:

FÆLLES LØSNINGER FOR VANDET

Kommuner, der arbejder sammen og inddrager omgivelserne, er nødvendige for at hjælpe vandet klogt på vej og godt for miljøet.

Limfjordsrådet barsler med en masterplan, der giver et bud på netop det.

TEKST / JESPER HANSEN

projektleder, Limfjordsrådets sekretariat FOTO / Jammerbugt Kommune

R

yå bekymrer sig ikke om, at den fra udspringet i Jyske Ås til udløbet i Limfjorden passerer gennem tre kommuner - alt imens den jævnligt skaber oversvømmelser og problemer med at lede vandet væk fra de nærliggende byer. Til trods for vandets glade rislen kan klimaforandringerne mærkes i det 590 km2 store opland til Ryå.

LIMFJORDEN I BALANCE Ryå er et godt eksempel på et vandløbssystem, hvor det giver mening at håndtere stigende vandmængder i hele oplandet på tværs af kommunegrænser. Netop klimaudfordringerne er en af bevæggrundene for, at de 18 oplandskommuner i Limfjordsrådets opland har besluttet at udarbejde en masterplan, der fremmer nye og bæredygtige løsninger i kommunalt fællesskab.

Limfjordsrådet er i forvejen vandoplandsstyregruppe (VOS) for Limfjorden og koordinerer kommunernes øvrige vandplanindsatser. Erfaringerne herfra kan bruges til at koordinere fællesindsatser på natur, klima og miljø i og omkring fjorden, der hvor kommunegrænserne ellers ville hindre helhedsorienterede løsninger.

En Limfjord i balance trues af flere storme og mere nedbør, større udvaskning af næringsstoffer til fjorde og flere overløb fra kloaksystemer til vandløb og fjord.

-Med masterplanen sætter vi fokus på at få en rene-

MASTERPLAN FOR LIMFJORDEN: Udkastet til masterplanens strategidel behandles i Limfjordsrådet i august, hvorefter det kommer til godkendelse i de 18 oplandskommuner i løbet af efteråret 2020.

Efterfølgende udarbejdes indsats og arbejdsplan for masterplanen.

Masterplanen bygger på Limfjordsrådets bærende principper: • Limfjordsrådet er et fortolkningsredskab • Limfjordsrådet er facilitator i forhold til kommunerne SEPTEMBER 2020

• Limfjordsrådet støtter lokale løsninger • Kommunerne er entreprenører for staten – Limfjordsrådet er koordinerende entreprenør for kommunerne • Limfjordsrådet arbejder for bedre fakta og forbedret overvågning

18

TEKNIK & MILJØ

Ryå skaber ofte problemer på de omkringliggende arealer. Her ved den hvide bro, Pandrup.

re fjord. Vi samarbejder på tværs af kommunegrænser om de ting, som kommunerne ikke kan gøre selv, siger formanden for Limfjordsrådet, Jens Lauritzen.

SAMARBEJDE PÅ TVÆRS Behovet for at tænke i helheder på klima og miljøområdet kan man skrive under på i Lemvig. De deltager i Coast to Coast-projektet ”Thyborøn Kanal og den vestlige Limfjord”. Syv kommuner og syv forsyninger beskæftiger sig med havvandsstigninger og sammenhængen til fremtidige stormflodshøjder i fjorden.

-Det er et projekt, der klart overskrider kommunegrænser. Når man laver noget ét sted, der har indflydelse i mange kommuner, er det en nødvendighed at stå sammen om det. Vi skal også finansiere det sammen, siger Thomas Damgaard, leder af natur- og miljøafdelingen i Lemvig Kommune. Han forestiller sig, at masterplanen for Limfjorden på lignende vis kan løfte det tværgående samarbejde for hele limfjordsoplandet.

-Vi har Limfjordsrådets sekretariat, som udfører opgaver lokalt. Det er kommunerne, der er den kompetente myndighed, men det er et samarbejde.

NY VANDLØBSFORVALTNING MED LOKAL VIDEN Tilbage ved Ryå har kommunerne på en måde foregrebet masterplanen. Her har man lavet en samlet plan for et vandløbsopland. Brønderslev og Jammerbugt Kommune peger i helhedsplanen på vandparke-

Risiko for

INTERREG WATER CO-GOVERNANCE: Internationalt projekt, der beskæftiger sig med inddragelse af forskellige interessenter i vandforvaltningen.

• Deltagere: Danmark, Sverige, England, Tyskland og Holland • De danske partnere i projektet er SEGES, KL og Limfjordsrådet • De danske partnere har udarbejdet folderen: Lokalt forankrede vandområdeplaner – hvordan skabes en øget lokal involvering i fremtidige vandområdeplaner: http://www.limfjordsraadet. dk/media/71175/watercog_ web_endelige-version.pdf • Læs mere om projektet på www.northsearegion.eu/ watercog/about

TVÆRKOMMUNALE FORA I FORVALTNINGEN AF VAND OG KLIMA Co-Governance betyder, at centrale mål og direktiver møder lokale løsninger. Dansk vandmiljøforvaltning har traditionelt været centralt styret med begrænsede muligheder for lokal involvering. Kommunernes Landsforening (KL) er partner i WaterCoG og henvendte sig i starten af juli til miljøminister Lea Wermelin med et forslag om at nedsætte lovpligtige tværkommunale fora og helhedsplaner for vandløb med nedsættelse af følgegrupper, som det kendes fra vandrådene. KLs forslag er et bud på at sikre helhedsforvaltning og lokal inddragelse.

KLs udgangspunkt er, at governance udøves af kommunerne, der forpligtes til dialog og samarbejde i fælles vandløbssystemer. ”Dialogen fører til en fælles forståelse af problemerne og til et videre samarbejde om scenarier for løsninger på problemerne”, som KL skriver i notatet til miljøministeren. Denne tankegang genfindes i ideerne til Masterplanen for Limfjorden, hvor frivilligheden dog er et bærende element i Limfjordsrådets samarbejde.

KOMMUNEN ER DEN KOMPETENTE MYNDIGHED Regionalt helhedsblik kombineret med lokal viden er fællesnævneren for masterplanen for Limfjorden, WaterCoG og KLs forslag om tværkommunale fora.

Morten Graversgaard fra Aarhus Universitet har evalueret interessentinddragelsen i natur- og vandrådene. Han siger om erfaringerne med inddragelse på regionalt niveau: -Interessentinddragelse til at koordinere og prioritere på tværs af kommunegrænser bliver tit nemmere, fordi man kommer ud over snævre kommuneinteresser.

Til gengæld betoner han ligesom Jens Lauritzen vigtigheden af, at borgerinddragelse i konkrete tiltag skal ske så lokalt som muligt.

I arbejdet med Masterplan for Limfjorden er konklusionen, at det er kommunerne, der har kompetencerne til at koordinere indsatsen, og de rigtige indsatser findes sammen med borgerne og interesseorganisationerne.

Vi har løsningen

Analyse og udpegning af risikoområder Nyttige data, som sparer dig tid og penge Planlægning af nye klimaløsninger Facilitering af samarbejde på tværs af myndigheder og kommuner Vil du vide mere om LIFA’s klimaløsninger?

Karina Anna Petersen Forretningsleder, Areal & Rettigheder Telefon: 6313 6922 Mail: kap@lifa.dk

LIFA A/S · Odense S · Tlf. 6313 6800 · lifa.dk Middelfart · Vissenbjerg · Kerteminde · Kolding Aarhus · Vejle · Fredericia · København

SEPTEMBER 2020

NY VIDEN ringsmuligheder, etablering af sandfang og forslag til ændret vandløbsvedligeholdelse. De to kommuner og deres helhedsplan har været en del af projektet Water Co-Governance (WaterCoG), der undersøger nye metoder til inddragelse af lokal viden og helhedsplaner i vandløbsforvaltningen. Limfjorden er pilotområde i projektet, og i Limfjordsrådet er man helt enige i vigtigheden af lokal forankring. Derfor skal den kommende Masterplan fungere som en løftestang for lokale processer. Som Jens Lauritzen formulerer det: -Borgerinddragelsen skal tæt på dem, der enten kan høre, se eller lugte de tiltag, vi har gang i.

OVERSVØMMELSE?

LIFA A/S har fokus på klimaløsninger, bæredygtighed og etablering af partnerskaber TEKNIK & MILJØ

19

VAND

Gudenåprojektet sætter fokus på værdiskabelsen igennem et aktørlandskab TEKST / MIRIAM JENSEN

Projektmedarbejder hos C2C CC, Region Midtjylland SEPTEMBER 2020

& BIRGITTE HOFFMANN

Lektor ved Institut for Planlægning, AAU & MAJ-BRITT QUITZAU

Lektor ved Institut for Planlægning, AAU

20

TEKNIK & MILJØ

De traditionelle interessentanalyser kan med fordel suppleres af et nyt visuelt kortlægningsværktøj, der giver større indblik i aktørernes værdier og bidrager til at udvikle relationer og løsninger. Gudenåprojektet i C2C CC (C12) udvikler og afprøver sammen med Aalborg Universitet et ’aktørlandskab’, som har vist sig værdifuldt i forhold til at udvide forståelsen af aktørerne og deres forskellige værdier samt pege på mulige interaktioner.

NY VIDEN

EN VISUEL KARTOGRAFI OVER AKTØRER, DERES VÆRDIER OG RELATIONER ’Aktørlandskabet’ er inspireret af kartografiens verden, der skaber grafiske repræsentationer af geografiske områder gennem kort.

Formålet med kortet er ofte at skabe overblik over indholdet og karakteren af et givent område, mens kompleksiteten samtidig reduceres ift. virkelighedens repræsentation.

Et kort gengiver så at sige et områdes karaktertræk i en fortolket repræsentation. Visuelle repræsentationer af virkelighedens sociale og teknologiske landskaber i et aktørlandskab kan på samme måde som kartografien være med til at skabe et repræsentativt overblik over værdier og derigennem reducere virkelighedens kompleksitet, så den får en mere overskuelig form. Denne form for repræsentativitet af virkeligheden kan være

essentiel i projekter såsom Gudenåprojektet, hvor man kan miste overblikket over de mange forskelligartede aktører, deres relationer og de potentielle muligheder for værdiskabelser, der kan eksistere i et projekt.

En lignende tilgang bliver benyttet indenfor konfliktløsning og konfliktkortlægning, hvor konflikter kortlægges visuelt for at åbne op for nye perspektiver, som kan lede til nye aktørkonstellationer og løsningsrum. Netop dette var særlig aktuelt i Gudenåprojektet, hvor aktørlandskabet gjorde det muligt at tydeliggøre aktørernes tilhørsforhold til Gudenåen, som vist på figur 1. Det åbnede for en mere vidtgående forståelse, der blev inkluderet i det (sektor) faglige objektiv på åen.

ET VÆRKTØJ TIL BÅDE AT STYRKE DIALOGEN INTERNT OG EKSTERNT Ved at udvikle et visuelt overblik over aktørerne i aktørlandskabet blev de forskellige aktørers forankring og relation til både Gudenåen og hinanden tydeligere for koordineringsgruppen. Aktørlandskabet peger på, hvordan selve åen og arealer langs Gudenåen ofte repræsenterer flere forskelligartede, og nogle gange modsatrettede, interesser og værdimæssige standpunkter hos aktører. F.eks. har fiskere og sejlere ofte fokus på tilgængeligheden til vandet og åens ’naturlige’ forløb, mens landmænd og lodsejere er optaget af at fastholde og beskytte deres arealer mod åen, samt også de traditioner og affektioner, der er knyttet til disse arealer, som ofte har været i familien i generationer.

Udviklingen af kortet kvalificerede derfor dialogen mellem de deltagende kommuner og forsyningen og gjorde det herigennem nemmere at leve sig ind i aktørernes verdener. Aktørlandskabet skaber herigennem en stærkere grobund for en bredere inklusion af de involverede aktører og deres værdier ift. deres tilhørsforhold til klimaprojektets genstandsfelt, her Gudenåen. Det kan benyttes i selve inddragelsesprocessen til at styrke aktørernes forståelse for hinandens udgangspunkter og værdimæssige standpunkter samt sikre større medejerskab og involvering hos aktører. Og det kan bidrage til at se potentialer for udvikling igennem en større forståelse for de værdimæssige interesser, der er på spil.

FAKTA C12 Gudenåen er et delprojekt under det seksårige partnerskab, Coast to Coast Climate Challenge (C2C CC) under Region Midtjylland. Formålet med projektet er at danne en fælles forståelsesramme for konsekvenserne af klimaforandringer ved Gudenåen og herudfra skabe et grundlag for en tværgående indsats og koordination af innovative klimatilpasningstiltag

TEKNIK & MILJØ

SEPTEMBER 2020

Gudenåen strækker sig med sine 160 km. igennem de syv kommuner Hedensted, Horsens, Skanderborg, Silkeborg, Favrskov, Viborg og Randers. I Gudenåprojektet står repræsentanter fra kommunerne og Skanderborg Forsyning overfor den udfordring at skulle involvere aktører i forskellige klimatilpasningstiltag mod stigende oversvømmelser langs Gudenåens breder. ’Aktørlandskabet’ blev her benyttet som metode for at styrke en værdibaseret tilgang til klimatilpasning på tværs af de mange aktører.

Den traditionelle interessentanalyse er et projektledelsesredskab, som benyttes til at udpege interessenter, deres andel i projekter og deres potentielle indflydelse i det fremtidige projektforløb. Begrebet interessenter understreger derfor netop deres andel i projektet. ’Aktørlandskabet’ lægger derimod vægt på en bredere kortlægning af aktører, der ikke nødvendigvis ved første øjekast har en central andel i projektet, herunder aktører, der kan blive en del af en fremtidig udvikling. Desuden orienterer kort-

lægningen sig ikke alene mod selve klimatilpasningen, men arbejder bredere med aktørernes værdimæssige interesser og dynamikker, og endelig lægger værktøjet op til at undersøge og bygge relationer og værdier, der kan bidrage til at finde fremtidige løsninger.

Det bredere perspektiv er udviklet for at kunne arbejde med mere innovative og værdiskabende løsningsrum i udviklingsprocessen.

Klimatilpasningsprojekter er ofte komplekse og konfliktfyldte, fordi de skal ’ommøblere’ arealanvendelser, og fordi vi har en forventning om, at de udover at styrke lokalsamfundets robusthed overfor klimaforandringer som oversvømmelser og tørke, også skal skabe merværdi. Der er gode eksempler på, at klimatilpasning kan skabe lokale (f.eks. rekreative, natur, erhvervsmæssige) værdier, og det peger på, at de mange ressourcer til klimatilpasning også bør bidrage til lokalsamfundsudvikling og bæredygtig omstilling. De innovative løsninger og den lokale værdiskabelse kræver imidlertid samarbejde på tværs af kommunale forvaltninger og forsyningsselskaber og de mange forskellige lokale aktører som lodsejere, borgere, erhvervsliv og interesseorganisationer.

21

VAND

Parkeringspladsen ved supermarkedet Lidl på hjørnet af Kirkegade og Dalbyvej i Hedensted er belagt med permeabel asfalt oven på et drænstabilt bærelag, der ikke alene dræner regnvandet fra selve parkeringspladsen, men også håndterer vandet fra butikkens 1100 m2 store tag.

TEKST / MIKKEL NICOLAS PRIESS

Projektleder, Vej, Park og Miljø, Frederiksberg Kommune & PERNILLE KJØLLER

Kommunikationspartner, NCC Industry & ANDERS HUNDAHL

VAND, VEJE OG KLIMASIKRING Direktør, Asfaltindustrien

SEPTEMBER 2020

Eksempler fra Hedensted og Frederiksberg viser, hvordan arealer belagt med asfalt kan medvirke til klimasikring ved at håndtere regnvand

22

TEKNIK & MILJØ

Et allerede gennemført projekt i Hedensted i det sydøstlige Jylland viser, hvordan en parkeringsplads kan anlægges som klimavej og samtidig håndtere vandet fra taget på et nærliggende supermarked. Et kommende projekt i Frederiksberg i Hovedstadsområdet på Sjælland viser, hvordan et bassin på 903 m3 forsinker regnvandet, før det når til kloakken, sikrer vand til områdets træer og tillader vejens 22 ledninger at blive liggende.

HEDENSTED – VAND FRA TAG OG P-PLADS HÅNDTERES SAMLET I Hedensted åbnede Lidl i 2018 en ny 1100 m2 stor butik midt i byen på hjørnet af Kirkegade og Dalbyvej. Samtidig skabtes 100 parkeringspladser, der anlagdes som klimavej med en permeabel asfaltkonstruktion.

Det klimasikrede parkeringsareal håndterer ikke blot regnvandet, der falder på parkeringsarealet, det håndterer også regnvandet fra taget på bygningen. Der er derfor tale om en samlet regnvandshåndtering, som lokalt afleder regnvandet og derfor er uafhængig af det eksisterende regnvandssystem.

Regnvandet fra taget ledes ind under asfaltbelægningen på p-pladsen i stedet for at blive ledt til et separat regnvandssystem som ved traditionelle løsninger. På den måde håndteres regnvand fra taget sammen med det regnvand, der falder på parkeringsarealet.

Løsningen er baseret på dels en permeabel asfaltbelægning, der kan aftage og dræne meget store mængder vand, og dels et drænstabilt bærelag, der har så stor dræneffekt, at det kan optage regnvandet efter samme princip som en faskine. På den måde bliver vandet drænet langsomt ud i jorden eller videre til kloaknettet med forsinkelse, så kloaknettet ikke overbelastes. Det betyder, at pladsen altid er fri for vand – selv under skybrud.

Det klimasikrede p-område med permeable asfaltbelægninger og bærelag er en oplagt løsning til parkeringsarealer. Det er ikke dyrere at anlægge sådan en konstruktion, fordi man slipper for at grave store rørsystemer ned og installere tilslutninger til kloaksystemet.

Er man ikke lige i nærheden af Hedensted er konceptet bl.a. blevet brugt til sikring af 300 p-pladser ved den nye uddannelsesby CAMPUS Køge og ved Irmabyen i Rødovre.

NY VIDEN

riksberg, når man skal håndtere regnvand. Ved et projekt som Mariendalsvej, ville det måske have været smartest at have flyttet alle ledningerne for at gøre plads til det nødvendige volumen, men det er altid en overvejelse, om det er samfundsmæssigt økonomisk ansvarligt.

Volumen er delt op i et øvre og nedre volumensystem. Det øvre består af bats lavet på stenuld, og det nedre består af præfabrikerede kassetter. Vi vil gerne holde vandet højt, og det gør man i det øvre system. Her har træerne også adgang til regnvandet og vil kunne hjælpe med at anvende noget af det opsamlede vand. Håbet er desuden, at ved at regnvandet opmagasineres lige under asfalten, vil asfalten blive nedkølet om sommeren, og derved kan vi formindske varm-ø-effekten.

Det er en hypotese, og resultatet kan først forventes at blive afklaret om nogle år.

Det nedre system består af et magasin, som skal sikre oplandet ved kraftigt skybrud. Det er muligt at koble mere opland på, som f.eks.

Ndr. Fasanvej og Kronprinsesse Sofies Vej ved store skybrud. Det gør systemet bygbart, ligesom legoklodser.

Der vil blive plantet 12 nye træer på vejstrækningen. Træerne vil indgå i vejkassen for håndtering af regnvand, og derved vil de få væsentligt bedre vækstbetingelser end et traditionelt vejtræ. Plantebedet består af en kombination af skærver, 4- 22 mm, og bio-kul (såkaldt ”Stockholmsjord”), og test viser, at dette materiale gør sig godt i klimaprojekter. Det har en høj bæreevne, kullet sikrer, at der er en høj tilbageholdelse af regnvandet i materialet, og fraktionsstørrelserne betyder, at der ikke skal være nogen fiberdug mellem bærelaget og jorden.

Bygherre er Frederiksberg Kommune. Der er lagt et drænmix 0-32 mm, der er testet ved en komprimeringsgrad på 97%, og materialet har en porevolumen på 35%.

Tværsnit af projektet på Mariendalsvej på Frederiksberg.

SEPTEMBER 2020

FREDERIKSBERG: BASSIN FORSINKER VANDET OG GAVNER TRÆERS VÆKSTBETINGELSER Skybrudprojektet på Mariendalsvej er planlagt som en forsinkelsesvej, der opsamler og forsinker skybrudsvand. Et forsinkelsesbassin på 903 m3 tilbageholder og forsinker regnvandet, før det når til kloakken. På den måde udnyttes kapaciteten i den eksisterende kloak i spidsbelastningsperioder bedre, og risikoen for oversvømmelser i tilfælde af skybrud mindskes. Regnvandet fra vejen ledes til almindelige vejriste, og vejens bæreevne er ikke forringet.

Frederiksberg er en tæt by, hvor mange funktioner skal være på lidt plads. Derfor er det nødvendigt at tænke regnvandshåndteringen ind i allerede eksisterende elementer i byen.

Det primære magasin er placeret i midten af vejen, så det ikke er nødvendigt at flytte nogen af de 22 ledninger, der ligger i vejstrækningen. Ledninger er netop en af de største udfordringer i Frede-

TEKNIK & MILJØ

23

VAND

Hurtigere PULS:

DET PLEJEDE AT TAGE EN UGE – NU TAGER DET ET KVARTER

Kommuner og spildevandsselskaber sparer tid og får bedre overblik med den nye version af PULS, som Danmarks Miljøportal har været projektleder på.

styrket indberetning af overløbsdata og bedre overblik over spildevandsudledninger.

Ringkanalen, som er en biologisk procestank, samt driftsbygninger på Frejlev renseanlæg.

TEKST / SEPTEMBER 2020

NILS HØGSTED

Sekretariatsleder i Danmarks Miljøportal FOTOS / Guldborgsund Forsyning

24

TEKNIK & MILJØ

D

et bliver nu langt nemmere for danske kommuner og spildevandsselskaber at indrapportere data om spildevand. Det gælder blandt andet data fra landets ca. 746 større kommunale rensningsanlæg, data om udledninger af renset spildevand og regnbetingede udlednin-

ger fra tage og overflader samt de ca. 4.500 overløbsbygværk fra fælleskloakerede områder.

Det nye PULS (Punktkilde-UdLednings-System) er en fuldstændig gentænkning af det tidligere system. Det forbedrer rammerne for dataarbejdet med øget kapacitet og skaber grundlag for

FORMÅLET MED DET NYE PULS Systemet er udviklet i samarbejde mellem stat, kommuner og forsyningsselskaber som led i Danmarks Miljøportals strategi om at styrke indsamling og formidling af miljødata til gavn for den grønne omstilling.

Kontorchef Henrik Hagen Olesen fra Miljøstyrelsen fortæller om formålet med PULS: -Vi skal bruge disse oplysninger til årligt at følge omfanget af udledninger og føre kontrol med, at spildevandsanlæggene og de regnvandsbetingede udløb ikke udleder mere, end kommunerne har givet tilladelse til. Samtidig er data om de samlede udledninger vigtige, når der skal tilrettelægges planer og indsatser i relation til vandmiljøet. Derfor er vi rigtig glade for, at vi nu får et bedre og tidssvarende system.

Hos vandsektorens brancheorganisation, DANVA, er man også glade for det forbedrede system.

Direktør Carl-Emil Larsen fortæller: -Det er i stigende kurs hos os.

NY VIDEN

bejdet bag det nye PULS. Vi har været mange forskellige aktører med hver vores behov, men der har været lydhørhed overfor alle, og tovholderne fra Danmarks Miljøportal har gjort et stærkt stykke arbejde der.

Derfor kan jeg også tydeligt se vores præg på det nye system. Vi har skubbet på for, at det ikke kun var det bagvedliggende system, der blev forbedret. Brugergrænsefladen skulle også være bedre. Det var både Miljøstyrelsen, KL og Danmarks Miljøportal lydhøre overfor og fandt midler til det formål. Og derfor er det så brugbart et værktøj for os nu.

Det har tidligere været et lidt tungt myndighedssystem, men det har fået en kraftig overhaling. Derfor er vi sikre på, det kan blive et centralt system for vores medlemmer fremover.

Han tilføjer: -Data om overløb har i mange år været baseret på modelberegninger. Med det nye system vil direkte målinger gøre modellerne mere præcise, så vi som branche og samfund får et langt bedre overblik at træffe beslutninger ud fra. Det, tror vi, vil styrke vores viden og kvalificere både den politiske og offentlige debat om vores vand.

ET GODT SAMARBEJDE MED MANGE AKTØRER Systemet er udviklet i agilt samarbejde mellem brugere fra både staten, kommuner og forsyningsselskaber. De ca. 300 brugere, der indrapporterer data, har taget godt imod systemet, der er blevet lanceret i etaper siden februar. Brugerne har indtil videre været godt tilfredse med både brugervenlighed og svartider, og der er allerede foretaget mere end 150.000 inddateringer og opdateringer af data.

Miljøtekniker Nina Poulsen fra

Guldborgsund Kommune fortæller: -I Guldborgsund Kommune har vi været med i forarbejdet med PULS. Og det er vi glade for i dag, fordi det har betydet, at vores klager over det gamle system er blevet taget godt imod i samarbejdsgruppen og har formet det nye PULS til et meget brugbart og effektivt værktøj for os.

Vores problem med det gamle system var, at der aldrig blev bygget en applikation til kommuner, der gjorde det brugervenligt.

Vi skulle sidde og krydstjekke alt i systemet for at kunne finde information om de simpleste ting.

Samtidig kunne systemet pludselig smide brugeren af, fordi der var for mange logget ind eller af andre uforståelige årsager.

Det plejede at tage mig cirka en arbejdsuge at lave en spildevandstilladelse. Nu tager det mig 15-20 minutter. Samtidig er det nye PULS så intuitivt, at jeg bruger det som en del af mine daglige arbejdsopgaver. Det betyder, at flere data kommer i spil i langt højere grad end tidligere, og det styrker jo mit arbejde.

Det har været en utrolig positiv oplevelse at være en del af samar-

FAKTA Regnvandsbetingede udledninger dækker over 2 typer udledninger: 1. Tag- og overfladevand fra befæstede arealer, der udledes enten direkte eller gennem forsinkelsesbassin.

SEPTEMBER 2020

Procestank, driftsbygning samt rådnetanke på Nykøbing F. renseanlæg.

MARKANTE FORDELE VED DET NYE SYSTEM Systemet er udviklet på Danmarks Miljøportals Azure Cloud-platform. Danmarks Miljøportal har designet systemet med brug af de nyeste Cloud-komponenter, hvilket giver markante fordele i forhold til sikkerhed, svartider og økonomi.

Det tidligere system kunne maksimalt have 25 samtidige brugere. Til sammenligning kan det nye PULS modtage op til 25.000 data-input i sekundet og have 200 samtidige brugere med mulighed for opskalering af antal efter behov.

Samtidig er de månedlige driftsomkostninger faldet med over 75% fra 30.000 kr. om måneden til 7.000 kr. om måneden.

I forhold til sikkerhed er Danmarks Miljøportal migreret fra et virtuelt server setup, der løbende skulle manuelt vedligeholdes, til en IT-arkitektur, hvor vedligehold er automatiseret. Dette fører til mindre risiko for sikkerhedshændelser.

Set fra Danmarks Miljøportal er udviklingen af PULS en kerneopgave og et godt eksempel på, hvordan tværoffentligt samarbejde på miljødataområdet kan give gevinst. Vi har allerede nye metoder i støbeskeen til at forbedre data endnu mere i samarbejde med Miljøstyrelsen. For der er stadig fejl i data, og derfor er det stadig en bunden opgave at gøre dem bedre. Det kommer vi eksempelvis til at gøre gennem Machine Learning, IOT-sensorer og andre metoder.

Sammen med det nye PULS vil det være med til at forbedre kvaliteten af spildevandsdata til gavn for hele Danmark. Det kan man læse mere om i vores strategi på miljoeportal.dk.

2. Fra de fælleskloakerede områder kan der ske overløb, når kloaksystemet er fyldt op. Dette sker for at sikre, at der ikke opstuver spildevand på terræn.

TEKNIK & MILJØ

25

VAND

Vejen til en energiog klimaneutral – og klimatilpasset – vandsektor Den danske vandsektor kan og vil bidrage aktivt til at nå de globale klimamål. Sektoren har længe arbejdet for at reducere CO2-udledninger og hilste aftalen om en energi- og klimaneutral vandsektor velkommen. Næste skridt er at implementere aftalen, og her er samarbejdet mellem kommuner og vandselskaber helt centralt.

TEKST / MIRIAM FEILBERG

Seniorkonsulent, DANVA

SEPTEMBER 2020

FOTOS / HVIIDPHOTOGRAPHY

26

TEKNIK & MILJØ

F

olketinget har besluttet at reducere udledningen af CO2 med 70 procent i 2030 for at leve op til Paris-aftalen. Det kræver en stor indsats både nationalt og lokalt. Både kommuner og vandselskaber kan levere vigtige bidrag.

På nationalt plan nedsatte regeringen 13 klimapartnerskaber, som skulle pege på, hvordan denne beslutning kunne implementeres.

Vandsektoren indgik i Klimapartnerskab for Affald, Vand og Cirkulær Økonomi og er repræsenteret ved Lars Schrøder, direktør Aarhus Vand, som næstformand.

Klimapartnerskabet foreslog, at den danske vandsektor skal være energi- og klimaneutral i 2030. De politiske partier bag klimaaftalen har taget anbefalingen til sig og vil nu undersøge, hvordan og hvornår det er realistisk. Mange danske vandselskaber har allerede arbejdet for at blive energi- og klimaneutrale i en del år.

-Hos VandCenter Syd har vi de sidste 25 år arbejdet aktivt med energireduktion. De sidste 10 år har vi arbejdet målrettet på at blive energineutrale som forsyning, baseret på maksimal besparelse og

ikke mindst maksimeret energiproduktion. Vi blev energineutrale i 2019 og har endda overskud i vores energiproduktion, siger Mads Leth, Direktør i Vandcenter Syd.

LOKALE KRAV OG SAMARBEJDET MELLEM FORSYNING OG KOMMUNE Danske kommuners aktiviteter er afgørende for at nå de nationale klimamålsætninger, men i mange kommuner er der også lokale og mere ambitiøse målsætninger om at blive helt CO2-neutrale allerede i f.eks. 2025 (København), 2029 (Sønderborg) eller 2030 (Aarhus).

Vandselskabernes bidrag er vigtige for at nå både lokale og nationale målsætninger for både energi og klima. Vandselskaberne kan bidrage med grøn fjernvarme, grøn el og biogas, som udvindes af spildevand. Der er også store potentialer i bedre genanvendelse

af ressourcer, udnyttelse af varmepumpeteknologi, produktion af brændstof fra biogas og slam eller opsætning af solceller på selskabernes områder.

For at indfri de store potentialer er det vigtigt, at kommuner og vandselskaber arbejder tæt sammen. Sektorkobling, hvor man arbejder på tværs af forskellige forsyningsarter, såsom affald, vand og fjernvarme, og inddrager den viden og de potentialer, som er i sektorerne, for både udnyttelse af ressourcer og produktion af varme ved hjælp af varmepumpeteknologi, vil få stor betydning.

FRIVILLIGHED SOM VEJEN TIL AT NÅ MÅLSÆTNINGEN? Implementering af ambitionerne fra klimapartnerskabet skal bygges op som et samarbejde, der er baseret på frivillighed og tager udgangspunkt i vandselskabernes

STOR VIDEN OM KLIMAPÅVIRKNING OG ENERGIEFFEKTIVITET Den danske vandsektor har længe arbejdet med at udvikle stadig mere energieffektive løsninger. Sideløbende har der været gennemført en lang række udviklingsprojekter med fokus på at udnytte energi og næringsstoffer. Udledning af lattergas i forbindelse med spildevandsrensning har stor betydning, da lattergas ligesom metan har en klimapåvirkning, som er langt højere end CO2. Med aftalen er der sat et konkret krav for lattergas, hvor der vil blive indført grænseværdier for emissioner fra renseanlæg med udledninger for mere end 30.000 PE. Aarhus Vand vedtog i 2008 en energi- og C02-strategi, som i 2016 blev erstattet af en ressourcestrategi, og selskabet er siden blevet stadig mere energieffektive. Siden 2012 har man på Marselisborg Renseanlæg produceret mere el, end man bruger. For Lise Karstenskov Hughes, Driftschef hos Aarhus Vand, er den store udfordring nu lattergas: -Vi kan spare og producere energi, men vi har brug for mere forskning og udvikling for at reducere udledningen af lattergas i tilstrækkelig høj grad. Vi kunne vælge at kompensere, men vil som udgangspunkt helst undlade at sende lat-

Foto: HVIIDPHOTOGRAPHY.

NY VIDEN

egne ambitioner for energiforbrug, -produktion og udledninger af drivhusgasser.

-Frivillighed er den rigtige måde at gøre arbejdet på for at komme i mål, siger Carl-Emil Larsen, Direktør, DANVA. -Erfaringerne fra vandselskaber over hele landet viser, at der er interesse og store potentialer for at nå klimamålene, og Klimapartnerskabet peger på et reduktionspotentiale på omkring 119 tons C02. Derfor er det positivt, at aftalen lægger op til en nærmere undersøgelse af potentialerne, og hvordan de kan indfries.

Derfor skal vandsektorens incitamenter og potentialer til at udnytte egne ressourcer til produktion af energi og genanvendelsen af fosfor i spildevandsslam undersøges sammen med betydningen af blødgøring af drikkevand og reduktion i drivhusgasudledninger fra spildevandsoverløb for klimapåvirkningen. Samtidig skal det sikres, at selskabernes initiativer ikke bremses af den økonomiske regulering.

tergas ud i første omgang. Der er ikke lang tid til 2030, og med et forestående reduktionskrav skal der øget fokus på at skaffe valide data og iværksætte de mest hensigtsmæssige tiltag.

Klimapåvirkningen af, at 80% af alt spildevand i verden udledes urenset, er markant, og øget eksport af dansk miljøteknologi medvirker til at reducere udledninger og har dermed en global effekt på klimaet, som f.eks. John Buur Christiansen, direktør i BIOFOS gør opmærksom på: -En energi- og klimaneutral vandsektor er den helt rigtige ambition. Det vil i den grad sætte fokus på innovation, samspil mellem vandsektoren, vores leverandører og uddannelsesinstitutioner og sidst, men ikke mindst, være med til at skabe teknologiudvikling, øge eksporten og skabe danske arbejdspladser. Så ambitionen vil i høj grad blive en driver for fremtiden.

WORLD WATER CONGRESS & EXHIBITION I KØBENHAVN HOLDES DEN 9.-14. MAJ 2021

SEPTEMBER 2020

Denne kongres, som tidligere er blevet præsenteret i Teknik & Miljø, er på grund af Corona blevet udsat fra oktober 2020 til maj 2021.

Kongressen giver lejlighed til at få information og deltage i diskussioner om alle områder indenfor vandsektoren, og ikke mindst energi- og klimaneutralitet vil få stor opmærksomhed på sessioner og workshops med temaer som: Energy and carbon neutral urban water services og Energy efficiency and recovery. Programmet offentliggøres i efteråret 2020. Yderligere information: https://worldwatercongress.org/

TEKNIK & MILJØ

27

VAND

Hvad alle kommuner bø 2019 , Goeviden 1, n E. Thuesen Figur: Carste

HVAD ER GEOTERMI, OG ER DET FORSKELLIGT FRA JORDVARME? Geotermi og jordvarme er to forskellige måder at udnytte varmen fra jorden på. Jordvarme består af lukkede rør med en væske, der typisk løber mellem en og hundrede meter under jordoverfladen, og som kan høste energi fra små temperaturforskelle mellem væsken og jorden. Geotermi består typisk af to rør, der er boret en til tre kilometer ned i den dybe undergrund, hvor temperaturerne er væsentligt højere. Her løber vandet frit mellem den ene boring, der pumper varmt vand op, og den anden, der pumper det ned igen, når varmen er trukket ud af vandet. Er temperaturen i vandet høj nok, kan man også producere strøm, men det kræver, at vandet – eller rettere dampen - hentes fra større dybder, hvor temperaturen i undergrunden er tilstrækkelig. Det har ikke hidtil været aktuelt i Danmark og kræver i hvert fald en lidt anden tilgang.

TEKST / JOHANNE UHRENHOLT KUSNITZOFF

Redaktør, Presse og Kommunikation GEUS

HVAD ER POTENTIALET FOR GEOTERMI I DANMARK? På landsplan er mulighederne faktisk store. Vi regner med, at omkring 30 procent – måske endda op til 50 procent - af varmebehovet vil kunne dækkes af geotermi. Lokalt kan det dog variere meget, også inden for ret korte afstande, på grund af de geologiske forskelle i undergrunden.

Derfor er det vigtigt, at man får lavet en professionel geologisk vurdering i sin kommune, hvis man vil vide, hvad der realistisk set kan lade sig gøre. Derudover skal der være et tilgængeligt fjernvarmenet, som varmen fra geotermianlægget kan distribueres i. Og et behov for fjernvarme hos forbrugerne, ikke mindst, som ikke dækkes af andre grønne kilder.

HVAD KAN MAN SOM KOMMUNE SELV GØRE FOR AT VURDERE, OM GEOTERMI ER EN GOD IDE? SEPTEMBER 2020

Hvis man ikke allerede har lavet en form for langsigtet klimaplan, så bør man starte der. Altså få et overblik og en retning på, hvad kommunen vil på den grønne front, særligt energiområdet. Så kan man nemmere vurdere, om geotermi passer ind i den plan sammen med andre grønne energiformer, eller om det giver bedre mening at gå en anden vej. Derudover skal man gøre sig klart, om der er et behov for fjernvarme i ens kommune, som retfærdiggør en investering i et nyt geotermisk anlæg. Hvis kommunen lige har opført et nyt kraftvarmeværk, kan det være, at man hellere skulle se, om man kunne bruge pengene på andre grønne tiltag rundt om i kommunen, indtil det kraftværk evt. skal suppleres eller pensioneres.

28

TEKNIK & MILJØ

Foto: Johanne Uhrenholt Kusnitzoff, Geoviden 1, 2019

Der er pres på fra alle sider for at gennemføre den grønne omstilling i kommunerne, men hvilke energikilder, der skal satses på, er ikke en nem beslutning.

Her svarer forskningsleder Lars Henrik Nielsen og seniorforsker Anders Mathiesen fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) i fællesskab på syv grundlæggende spørgsmål

NY VIDEN

ør vide om GEOTERMI HVORDAN FINDER MAN SÅ UD AF, OM DER ER GEOTERMISK POTENTIALE I ENS KOMMUNE? På det helt overordnede plan kan man starte med at gå ind på webportalen dybgeotermi.geus.dk. Her ligger et interaktivt kort, hvor man kan se det geotermiske potentiale i hele Danmark, baseret på regionale vurderinger. Her kan man altså se eventuelle reservoirer, der ligger i undergrunden under ens kommune, hvor dybt de ligger mm. Det er et godt sted at starte, hvis man skal have et grundlæggende overblik over mulighederne, men man skal holde sig for øje, at det kun er et groft overblik. De steder, hvor der er et eller flere reservoirer i undergrunden, kan man så kontakte professionelle geologiske rådgivningsfirmaer eller institutioner, som kan lave præcise analyser af, hvor godt den del af reservoiret, der ligger i kommunen, egner sig til at producere geotermisk varme. Samt hvor meget energi, man sandsynligvis kan få ud af det, som gerne skal modsvare den investering, det er at etablere anlægget.

HVAD ER STATUS PÅ DANSK GEOTERMIFORSKNING? Der er sket meget i de seneste år, men vi forskere arbejder hele tiden på at skaffe nye data og bruge dem, vi allerede har, så optimalt som muligt, så usikkerhederne forbundet med etableringen af anlæggene formindskes. Lige nu er vi her på GEUS ved at søge penge til at opdatere potentialekort på dybgeotermi.geus.dk. Vi vil gerne undersøge muligheden for at integrere flere lag i kortet, så man for eksempel også kan se, hvor meget energi man formodentlig kan hive ud af reservoiret pr. år. Vi vil også gerne gøre det mere tydeligt, hvor store spændvidder der er i usikkerhederne fra sted til sted, så det bliver mere klart, hvilke rammer man arbejder indenfor. Udviklingen vil i så fald foregå i samspil med kommunerne, så vi sikrer os, at vi tilbyder de data, der rent faktisk er brug for, på en måde, som giver bedst mulig mening. I efteråret 2020 ved vi formentlig, om det kan blive til noget.

KAN DET BETALE SIG AT ETABLERE ET GEOTERMISK ANLÆG?

National geotermiportal: https://dybgeotermi.geus.dk/ Geoviden nr. 1, 2019 om geotermi (gratis magasin): https://www.geocenter.dk/ geoviden/geotermi-varme-fra-jorden/ Energistyrelsen: Kort over udstedte tilladelser til enten at undersøge mulighederne for geotermi eller at producere geotermisk varme pt: https://ens.dk/ansvarsomraader/geotermi/ geotermitilladelser Læs om statens ordning for risikoafdækning i forbindelse med prøveboringer: https://ens.dk/ansvarsomraader/geotermi/ ordning-geotermi Kommende aktiviteter: Temadag om geotermi den 7. oktober i Fjernvarmens Hus i Kolding. Hold øje med tilmelding på danskfjernvarme.dk/ arrangementer

Det er svært at svare kort på, for det vil give mening i nogle kommuner og ikke i andre. Ulempen er, at der er en relativt stor startinvestering til boring af brøndene samt en vis geologisk usikkerhed, der også udmønter sig i en økonomisk usikkerhed ved etablering af projektet. Omvendt er en af de største fordele ved geotermi, at det efter vellykket etablering er en stabil, kontinuerlig og lokal energiform, som modsat f.eks. solceller og vindmøller ikke er vejreller sæsonafhængig. Desuden kan de geotermiske reservoirer udnyttes til lagring af energi fra de andre grønne energiformer og dermed være med til at øge effektiviteten i hele energikæden.

KRÆVER GEOTERMI SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF KOMMUNER? Hvis flere kommuner går sammen om efterforskningen, er der jo flere til at deles om den økonomiske risiko i efterforskningsfasen, så det kan være en fordel. Det er jo altid en rigtig god ide, når man skal investere i større anlæg, at se, hvordan de har gjort i andre kommuner. Det gælder i høj grad også for geotermi. Erfaringsudveksling kan gøre projektet billigere og mindre risikabelt, hvis man på den måde kan undgå at begå samme fejl, som andre måske har gjort. Så det ville være enormt godt, hvis der blev delt erfaringer på tværs af kommunerne.

TEKNIK & MILJØ

SEPTEMBER 2020

VIDERE LÆSNING:

29

VAND

DIGITALISERING:

Intelligent overvågning giver effektiv drift og plads til innovation Forsyningsvirksomheder kan opnå større sikkerhed og arbejde mere effektivt med automatisering af arbejdskrævende overvågningsopgaver. Intelligent overvågning og digitale værktøjer har lettet arbejdet med dokumentation og planlægning for Glostrup Forsyning.

Det giver bedre mulighed for at bruge tiden, hvor den giver mest værdi – f.eks. til innovation.

TEKST / JESPER WITH

Journalist

G

lostrup Forsyning får med nyt digitalt overvågningssystem samlet alle sine data omkring drift og vedligehold af vandforsyning på ét sted. Det giver selskabet overblik over et stadigt stigende antal data og frigiver ressourcer, så både ledelse og driftsfolk kan bruge deres tid mere effektivt. Systemet samler alle data fra SRO-anlægget og foretager bl.a. digital overvågning af anlægstilstand og procesperformance. Samtidig indeholder det et smart Dash Board, der overskueligt viser selskabets performance for indvinding, behandling og distribution af vandværkerne.

- Systemet sammenligner enorme mængder tal, giver anvisninger og fortæller os om forandringer. F.eks. når noget har ændret sig i forhold til i går eller for en uge siden, og det bliver vist tydeligt på skærmen, så vi hurtigt kan reagere ud fra det, siger Henrik Nicolaisen, der er leder af afdelingen for vand og varme hos Glostrup Forsyning.

INDVINDING TILPASSES KILDEPLADSENS KAPACITET Systemet kaldes Water Manager og er udviklet af Krüger A/S. En af Henrik Nicolaisens udfordringer er

SEPTEMBER 2020

at holde styr på indvindingen af drikkevand, da der er begrænsede mængder vand til rådighed for de to vandværker, der forsyner kommunens 23.000 borgere. Vandet indvindes lokalt, sådan at man næsten er selvforsynende, men indvindingstilladelsen rækker knapt til forbruget. Derfor skal Henrik Nicolaisen hen over året have styr på, hvilket forbrugstal han ender med at ramme ved udgangen af året.

- Uden det nye system ville jeg næppe have ramt så tæt på de 100% af indvindingstilladelsen, som jeg gjorde i 2019. Det styrer ikke for mig, men fortæller mig, at min kurve bliver forkert hen over året, hvis jeg 30

TEKNIK & MILJØ

NY VIDEN

- Henrik Nicolajsen

fortsætter som hidtil. Så regulerer jeg på et tidspunkt på grundlag af det, siger Henrik Nicolajsen.

Glostrup Forsyning henter 80% af sit drikkevand 30 meter nede, mens de resterende 20% hentes helt nede på 80 meter. Det dybe vand indeholder for meget fluorid, men det er til gengæld meget rent vand, der ikke indeholder fremmede stoffer fra forureninger. Systemet hjælper ledelsen med at have overblik over, hvor meget vand der kommer hvorfra. Man fortynder fluorid-mængden ved at blande det med vand fra højere lag, sådan at man ikke overstiger den tilladte mængde fluorid.

DIGITAL LOGBOG SIKRER SPORBARHED Samtidig vil det lette arbejdet, når den digitale logbog kommer op at køre, som også er en del af systemet. Via logbogen skriver driftsfolkene observationer og handlinger direkte ind i systemet, når de er ude på anlægget, og via QR koder lander informationerne på det rigtige sted hver gang.

- På den måde vil vi altid kunne gå ind og tjekke nøjagtigt, hvilken pakning der er udskiftet, eller hvad der er foretaget omkring en

pumpe. Det var langt sværere via det gamle papirsystem, hvor ikke alt stod noteret rigtigt hver gang, siger Henrik Nicolajsen.

Ved at bruge QR koder, kan personalet indtaste og lægge billeder op direkte på anlægget. Da alle informationer lægger sig i Cloud´en, kan data tilgås når som helst.

Glostrup Forsyning satser meget på brugen af fotos sammen med en supplerende tekst, da billeder opleves som en stor hjælp i hverdagen.

- Med det nye system får vi fotodokumentation og aflæsningsskemaer bedre integreret med vores ISO 22000 omkring drikkevandssikkerhed. Og så er det en fordel, at det hele ligger i Cloud´en. Da vi kun havde SRO-systemet, skulle vi ind på fysiske pc´er, hvor data lå forskellige steder på harddisken.

Vi er mere effektive nu, når vi hurtigt kan gå ind alle steder fra og finde de data og den dokumentation, vi har brug for, siger Henrik Nicolaisen.

FOKUS PÅ EFFEKTIVITET OG PROAKTIVITET Rådgivere hos Krüger har udviklet det digitale anvendelsesorienterede styringsværktøj, fordi man gennem samarbejde med vandforsy-

BEKÆMPELSE AF FORURENING MED STØRRE OVERBLIK Også Region Hovedstaden (RH) har efterspurgt et system til bedre digital overvågning. Det skyldes, at regionen har ca. 100 såkaldte afværgeanlæg (små renseanlæg), der tager sig af fortidens synder i form af gamle forureninger, som de oprindelige forurenere ikke længere kan stilles til ansvar for. RH har i første omgang som et forsøg installeret Water Manager på tre afværgeanlæg og er nu i gang med at implementere det på de øvrige anlæg. Her pumper man forurenet grundvand op og renser det for at forhindre, at det når frem til drikkevandsboringer. Det forurenede vand renses på aktiv kul anlæg tilkoblet et SRO-system.

- Det nye system kan mere end SRO-styringen.

Vores geologer, ingeniører og teknikere kigger på den samlede styring, på vandanalyser osv., og her er det en fordel at samle alle data på ét sted, så vi kan få et bedre overblik. Vores motivation for investeringen er at arbejde smartere og sjovere. Vi vil undgå at bruge så meget tid på at søge efter data, og så ønsker vi at få de anvisninger, som systemet giver ved at pege på, at vi bør gøre sådan og sådan. F.eks. viser det tendenser i strømforbruget i forhold til, hvor meget der er pumpet, eller vi får anvist, at nu er der erfaringsmæssigt 100 dage til at skifte aktiv kul igen. Det frigør tid til andre ting, siger John Flyvbjerg, der er chefkonsulent på Center for Regional Udvikling i Region Hovedstaden.

Da data bliver flere og flere, er der brug for systemets hjælp til at overskue og gøre opmærksom på ting, der kan gøres bedre. Samtidig ønsker han at tilføje flere algoritmer gradvist, så systemet kan udvikles hele tiden.

- Her sker der integrering på et højere niveau, fordi andre data tages med ind. Når vi har et forureningsproblem, så er kemiske analyser en meget vigtig del i forhold til beslutninger omkring justering af drift. Dem får vi hevet ind her sammen med SRO data. Og det er det store perspektiv for os, siger John Flyvbjerg.

TEKNIK & MILJØ

SEPTEMBER 2020

Det nye system styrer ikke for mig, men fortæller mig, at min kurve bliver forkert hen over året, hvis jeg fortsætter som hidtil. Så regulerer jeg på et tidspunkt på grundlag af det

ningerne kunne se et behov for at blive mere digitale og dermed mere effektive. Data fra SRO-overvågning, driftsregistreringer, Jupiter og forsyningens øvrige relevante databaser bliver samlet.

- Ved hjælp af et opsætningsmodul bruger vi algoritmer til at overvåge og gøre vandværkets processer mere effektive. Selv ikke den mest ihærdige driftsmedarbejder kan jo overvåge data og kurver for alle anlæg på én gang og hele tiden. Det kan en computer. I stedet for at se på kurver og ”lede efter nålen i høstakken” får driftsfolkene notifikationer om unormaliteter og forhold, der kan forbedres, via et nyhedsfeed, siger Christian Rosen Balder, der er markedschef i Krüger.

Han sammenligner det med sociale medier som Facebook og LinkedIn. Man skal ikke selv gøre ret meget andet end at scrolle ned over skærmen eller blot se på oversigtskortet på skærmen, før man ved, hvordan anlægstilstanden er, og hvad der kan forbedres.

- Værktøjets smarte udtryksform flytter vandforsyningerne fra bare at reagere på ting, der sker i systemet, til at være proaktive, da de hele tiden gøres opmærksom på, hvor de kan forbedre systemet, siger Christian Rosen Balder.

31

VAND

Foto: Sjællandske Medier.

DECENTRAL VANDFORSYNING:

SAMARBEJDE GØR LIVET NEMMERE FOR NI BESTYRELSER TEKST / STINE BÆRENTZEN

SEPTEMBER 2020

Kommunikationsmedarbejder, Danske Vandværker

32

TEKNIK & MILJØ

Ni vandværker i Hillerød har i fællesskab etableret et vandværkskontor med to ansatte, som tager sig af administrative opgaver. Når bestyrelserne ikke længere skal bogføre og sætte sig ind i detaljerne i årsregnskabsloven og persondataloven, frigiver det tid til, at de kan koncentrere sig om bestyrelsesarbejde og fokusere på vandværkernes udvikling. Samtidig kan samarbejdet betyde, at mindre vandværker lader være med at aflevere nøglen til en større forsyning.

NY VIDEN

I bestyrelsen for Vandværkskontoret er fra venstre Jeanette Olsen, Erling Nielsen og Ole Hansen, som også er driftsleder på Ullerød Vandværk.

Foto: Venligst udlånt af Glostrup forsyning.

V

TO ADMINISTRATIVE MEDARBEJDERE Ni vandværker i Hillerød har fundet en løsning på problemet med de mange krav og administrative opgaver. De har for nylig oprettet et kontor med to deltidsansatte, der aflæser målere, udsender vandregninger, lægger budgetter, sender takstblade til kommunen, bogfører m.m.

Det kan lade sig gøre, fordi vandværkerne har betalt et indskud på 20 kr. pr. måler, og de i alt 120.000 kroner er gået til at etablere et kontor på Ullerød Vandværk med møbler, internetkabler og andre ting, man har brug for på et kontor.

De ansattes løn finansieres ved, at vandværkerne betaler forud for de antal timer, som skal bruges på administrative opgaver.

Når bestyrelserne ikke længere skal tage sig af de administrative opgaver, kan de hæve sig op i helikopterperspektivet og kigge på, hvordan de strategisk vil arbejde med vandkvalitet og forsyningen af vand - Ole Hansen

SAMARBEJDE BLEV STABLET PÅ BENENE Samarbejdet om de administrative opgaver er stablet på benene ved hjælp af sparring og rådgivning fra sekretariatet i Danske Vandværker.

De ni vandværker har i fællesskab fundet frem til formen på samarbejdet, som skal være et a.m.b.a.

-Når bestyrelserne ikke længere skal tage sig af de administrative opgaver, kan de hæve sig op i helikopterperspektivet og kigge på, hvordan de strategisk vil arbejde med vandkvalitet og forsyningen af vand, siger Ole Hansen, som håber, at de med samarbejdet undgår, at de små vandværker afleverer nøglerne.

-Det er vigtigt, at vi har en decentral vandforsyning, og her spiller de små vandværker en vigtig rolle.

Det er første gang, at Danske Vandværker er med til at stable en organisation som vandværkskontoret på benene, men Mette Oht Klitgaard, der er faglig chef i Danske Vandværker, håber, at der kommer flere til.

-Idéen fra vores side er at lave en skabelon, som andre kan bruge, hvis de vil lave noget tilsvarende, siger hun.

FAKTA SEPTEMBER 2020

i drikker frisk vand direkte fra hanen og bruger det i madlavningen.

Drikkevand er vigtigt, og derfor har myndigheder inden for de seneste år stillet stadigt flere krav til vandværkernes arbejde.

Selvom kravene kan have sin berettigelse, kan det stadigvæk være omstændeligt, når man som bestyrelsesmedlem på et vandværk ofte skal sætte sig ind i nye, komplekse regler.

-Vandværker helt ned til ganske få forbrugere skal leve op til regler om vandanalyser, indberetning og årsregnskabsloven. Og hvis små vandværker føler sig overbebyrdede, og de mange krav gør det sværere at rekruttere yngre til bestyrelsen, så risikerer vi, at de afleverer nøglerne til en større forsyning. Og det bør vi undgå, fordi det jo er vigtigt, at vi har en decentral vandforsyning, siger Ole Hansen, som er formand for det nye vandværkssamarbejde.

Danske Vandværket har udarbejdet en skabelon til vedtægter for et selskab stiftet af almene vandforsyninger.

Hent skabelonen på danskevandværker.dk > Viden om > Samarbejde og sammenlægning

TEKNIK & MILJØ

33

VAND

En god idé udnytter varmen i drikkevandet I Ringkøbing-Skjern Kommune sidder Søren Jakobsen. Han er forsyningschef i kommunen, og han har et projekt; Han skal føre drikkevand ud til Hvide Sande og Holmsland Klit. Men samtidig tager han varmen ud af vandet - og bruger det i varmeforsyningen til det nye Lalandia

TEKST & FOTOS / TORBEN SIGH

Freelancejournalist SighNN

SEPTEMBER 2020

Søren Jakobsen, forsyningschef, er manden med det store overblik i gennemførelsen af varmepumpeprojektet til Lalandia.

34

TEKNIK & MILJØ

I

Søndervig i Vestjylland er et splinternyt Lalandia ved at skyde op. Når badelandet i 2022 åbner, bliver der dejligt varmt vand i bassinerne, og det skyldes ikke mindst lidt opfindsomhed fra forsyningens side.

Søren Jakobsen er manden, der fører opfindsomheden ud i livet. Han er beskedenheden selv, og siger: -Det var faktisk vores direktør Finn Jensen, der smed ideen på bordet om at udnytte de varmegrader, der er i drikkevandet, som vi pumper op her i Ringkøbing-Skjern Kommune. Vi har siden udviklet på det i samarbejde med bygherrerådgiveren Sweco, og jeg har så opgaven med at gennemføre projektet, forklarer Søren Jakobsen.

- Det, vi gør, er i princippet enkelt nok; Vi tager nogle graders varme ud af det drikkevand, vi pumper ud til Hvide Sande og Holmsland Klit, som er afhængig af rent drikkevand herinde fra. Den varme, som vi

tager fra, ledes så ud i systemet til Lalandia, og det betyder faktisk en ret stor besparelse, for det betyder, at det vand, der kommer ind i varmecentralen på Lalandia, som udgangspunkt har en noget højere temperatur. Og når vandet skal varmes op i varmecentralen, sparer vi en betydelig mængde energi, siger Søren Jakobsen til Teknik & Miljø, da vi besøger

IKKE FØRSTE GANG Teknik & Miljø, december 2019, s. 19-21, har tidligere omtalt et projekt i Klaksvig på Færøerne, hvor man i stedet for drikkevand bruger havvand fra Golfstrømmen. Her tager man varmegraderne ud af havvandet og pumper det tilbage i havet.

NY VIDEN

Søren Jakobsen afviser ikke, at man kan finde på andre lignende projekter, hvis de er bæredygtige

TEKNIKKEN I SYSTEMET Man trækker varmen ud af drikkevandet ved at anvende en brinekreds, altså et lukket saltvandssystem, der optager energien fra vandledningen. Det er en slags varmeveksler.

Systemet betyder også, at der er stor sikkerhed, fordi der ikke er kølevæske i nærheden af drikkevandet.

ham i Ringkøbing-Skjerns markante runde hus i udkanten af Skjern.

TAGER 7 GRADER UD - Vi tager ca. 7 grader ud af det drikkevand, vi pumper op, og sender det til Lalandia. Det betyder, at drikkevandet, som sendes ud til forbrugerne i Hvide Sande og Holmsland Klit er noget koldere, omkring 3 grader.

Det gælder dog mest i starten af ledningen, for vandet varmes faktisk op undervejs igen og vil have stort set normal jordtemperatur, når det når frem til forbrugeren. Vi har ingen forbrugere på starten af ledningen, så det gør ikke så meget, at det er koldere i den del af forsyningsnettet, fortæller Søren Jakobsen, og tilføjer, at koldt drikkevand jo også er dejligt.

LØBER LIGE FORBI Drikkevandsledningen, som har en diameter på 45 cm, løber lige forbi det kommende badeland på sin vej til Hvide Sande og Holmsland Klit, hvor den primært forsyner fiskeindustrien og sommerhuse i området.

Ved at trække de ca. 7 grader ud af vandet, nedkøles drikkevandet til ca. 3 grader, og der genereres knap 1 megawatt til at drive varmepumpen, der leverer varmen til Lalandia.

DÆKKER 98 PCT Varmepumpen ventes at kunne dække størstedelen af varmebehovet i badelandet. Når der er spidsbelastninger, for eksempel tidlig morgen og efter frokost klokken 14, hvor mange gæster bader i Lalandia, samt når varmepumpen tages ud af drift til service, benytter Ringkøbing-Skjern Forsyning sig af supplerende varme fra akkumuleringstanke samt en gaskedel, der kører på naturgas.

Jeg synes, det er et spændende projekt, og når det kommer i drift, bliver det rigtigt spændende at se, om vore beregninger holder stik, men det er jeg ret overbevist om, at de gør - Søren Jakobsen, Forsyningschef, Ringkøbing-Skjern Forsyning

- Vi regner med, at varmepumpen kan dække 98 procent af forbruget, så det er ikke voldsomt meget, vandet skal varmes yderligere, siger Søren Jakobsen.

KLAR I 2021 Søren Jakobsen regner med, at anlægget kan være klar til februar 2021, og dermed kan vandforsyningen køre til Lalandia, som så vil have vand til færdiggørelse af projektet, der påtænkes at åbne til påske i 2022.

OM FORSYNINGSSELSKABET Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S forsyner ca. 22.000 forbrugere med vand i størsteparten af Ringkøbing-Skjern Kommune.

Forsyningsselskabet er i gang med at lave vandforsyningsplaner for de næste 30 år og imødeser meget store investeringer. De skal være med til at sikre rent drikkevand og begrænse forureningstruslen.

Bl.a. undersøger Ringkøbing-Skjern Forsyning løbende mulige kildepladser med rent drikkevand og vil på sigt koble deres kunder på flere kildepladser. En fremtidig sektionering af ledningsnettet vil desuden gøre det muligt at foretage selektive nedlukninger ved forureningshændelser. Ny teknologi gør det dermed lettere at lokalisere en evt. forurening og begrænse generne for kunderne.

TEKNIK & MILJØ

SEPTEMBER 2020

STYR PÅ TEKNIKKEN Søren Jakobsen har styr på det tekniske. Han er uddannet maskinmester, har sejlet i Søværnet og har sidenhen været i en årrække på Kibo Plast som fabrikschef, inden han i 2010 kom til Ringkøbing-Skjern Forsyning. Han kender af samme grund til et hav af tekniske anlæg og har stor erfaring inden for området.

- Jeg synes, det er et spændende projekt, og når det kommer i drift, bliver det rigtigt spændende at se, om vore beregninger holder stik, men det er jeg ret overbevist om, at de gør, siger han med et lille smil. Og han vil bestemt ikke afvise, at andre projekter kan komme på tale.

- Det handler jo om, hvorvidt investeringen er bæredygtig og rentabel, men det er klart en måde at anvende energien mere fornuftigt på, og i de tilfælde, hvor det kan betale sig, vil vi overveje det, siger han.

35

NATUR

Landbrugsstyrelsen åbner ny runde for multifunktionel jordfordeling Nu åbner anden ansøgningsrunde til pilotordningen for multifunktionel jordfordeling.

Fra 15. september kan kommunerne igen søge Landbrugsstyrelsen om at realisere multifunktionelle projekter, hvor hensyn til natur, vandmiljø, klima, landbrug og det lokale friluftsliv sammentænkes.

Foto: jcomp, freepik.com.

TEKST / SANNE LISBY ERIKSEN SEPTEMBER 2020

fuldmægtig Jordfordeling & Landbrugslov Landbrugsstyrelsen

36

TEKNIK & MILJØ

L

andets kommuner eller Naturstyrelsen kan nu indsende deres forslag til projekter for multifunktionel jordfordeling. Projekterne skal være lokalt forankrede og inddrage lokale lodsejere og borgere. Det er Landbrugsstyrelsen, der gennemfører jordfordelingen og afholder de udgifter, som er forbundet med jordfordelingsprocessen, og vi vejleder og inspirerer også gerne alle interesserede.

BEDRE DRIKKEVAND OG CYKELRUTER I NØRREÅDALEN Ved første ansøgningsrunde tidligere i år fik tre projekter betinget samtykke i henholdsvis Tønder, Svendborg og Viborg Kommuner, og her er god inspiration at hente for dem, der ønsker at være med til at udvikle det åbne land.

Et af de tre projekter findes i Nørreådalen i Viborg Kommune.

Her har Naturstyrelsen og Viborg

Kommune taget initiativ til et multifunktionelt projekt, hvor de ønsker en fri multifunktionel jordfordeling. Omkring 180 lodsejere i området kan på forskellig måde indgå i projektet.

Med projektet ønsker parterne blandt andet at beskytte drikkevandet ved skovrejsning, braklægning, permanent græs eller lignende. Derudover håber de at skabe en bedre naturforvaltning og -tilstand i et Natura 2000-område og være

NY VIDEN

KRAV TIL ET MULTIFUNKTIONELT PROJEKT • Projektet skal understøtte mindst tre nationale interesser, hvoraf mindst én har karakter af direktivforpligtigelse.

• De enkelte dele af det multifunktionelle projekt skal være realiserbare.

• Der skal være en plan for finansieringen af det multifunktionelle projekt.

• Projektet skal være lokalt forankret og skal inddrage lokale lodsejere og andre lokale interessenter.

• Projektet skal bidrage til en væsentlig, permanent ændring i arealudnyttelsen.

• Der skal jordfordeles mindst 100 ha og maksimalt 1.000 ha.

bedriften og dermed spare tid og tung trafik på vejene. Samtidig realiseres gode udviklingsmuligheder i forhold til for eksempel økologisk produktion, der kan være med til at forbedre landmandens økonomi.

KRAV TIL FRI JORDFORDELING Der er afsat i alt 150 millioner kroner til ordningen for multifunktionel jordfordeling. I Landbrugsstyrelsen skal vi sikre, at ansøgerne opfylder en række krav for det multifunktionelle projekt.

For det første skal projektejeren sikre sig, at lokale lodsejere, landboforeninger og andre interessenter er blevet inddraget tidligt i projektet. Jordfordeling er frivillig for lodsejerne, og projekter kan kun gennemføres, hvis der er opbakning fra de berørte lodsejere.

For det andet skal de multifunktionelle projekter sikre en varig ændring af de arealer, der omlægges til natur. Derudover skal hvert projekt understøtte mindst tre prioriterede nationale interesser, hvoraf én skal have karakter af direktivforpligtigelse.

Sidst, men ikke mindst, skal det multifunktionelle projekt være finansieret. Derfor skal ansøgere vedlægge en finansieringsplan.

Finansieringen kan for eksempel komme fra det lokale forsyningsselskab, private fonde, EU-midler og/eller statslige fonde.

SEND OS EN ANSØGNING Næste ansøgningsrunde åbner 15. september 2020 og løber indtil 31. oktober. Hvis I går med et ønske om at udvikle det åbne land til gavn for flere interesser, kan vi kun opfordre jer til at søge. På baggrund af erfaringerne fra den første runde har Landbrugsstyrelsen samlet tre gode råd: • Afsøg området for interesser, som

NATIONALE INTERESSER, DER KAN INDGÅ I ET MULTIFUNKTIONELT PROJEKT • Rent vandmiljø* • Rent drikkevand* • Natura 2000 og bilag IV-arter* • Drivhusgasreduktion* • Klimatilpasning • Natur og biodiversitet • Skovrejsning • Økologisk landbrug • Friluftsliv • Landdistriktsudvikling • Arrondering af landbrugsjord

kunne indgå i projektet – brug både kort og dialog • Beskriv projektet så grundigt og let forståeligt som muligt i ansøgningsskemaet • Læs både vejledning og de tilhørende bilag om de nationale interesser og parametre, så I får overblik over, hvordan de enkelte interesser og parametre vurderes.

På Landbrugsstyrelsens tilskudsguide https://lbst.dk/tilskudsguide/multifunktioneljordfordeling/ finder I en vejledning til en ansøgning om fri jordfordeling. Her ligger også ansøgningsskemaet.

På Landbrugsstyrelsens hjemmeside https://lbst. dk/jordfordeling kan I finde mere information om ordningen og jordfordeling generelt.

Hvis I vil have direkte besked, når der er nyt om ordningen, anbefaler vi, at I abonnerer på Landbrugsstyrelsens nyhedsbrev om jordfordeling på https://lbst.dk/abonner/.

SEPTEMBER 2020

med til at sikre sammenbinding af forskellige naturområder.

I Nørreådalen vil parterne også hjælpe til med at færdiggøre dele af stisystemet Den Midtjydske Cykelstjerne, som forbinder Viborg med mindre bysamfund i kommunen og nabokommunen. Langs ruten vil der være rastepladser, hvor man kan tage en pause og nyde naturen eller det byområde, man kommer gennem.

Lodsejerne i området tilbydes at købe erstatningsjord for den jord, de eventuelt stiller til rådighed for projektet. Samtidig tilbydes de fri arronderingsjordfordeling, så de kan samle deres marker tættere på

Eventuelle spørgsmål kan rettes til: skovognatur@lbst.dk.

TEKNIK & MILJØ

37

NATUR

GEVINSTER VED KOMMUNAL SKOVREJSNING TEKST / SØREN BØYE OLSEN

Professor, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet

Ud over at bidrage til at løse de globale kriser og nå det nationale mål om fordobling af skovarealet – argumenter som måske kan virke lidt fjerne i den lokale, kommunale dagligdag – er der en række andre gode grunde til, at kommunerne skal rejse skov.

F

VÆRDIEN AF DE GRATIS GODER SKAL OGSÅ TÆLLES MED I DE SAMFUNDSØKONOMISKE ANALYSER Indenfor den disciplin, som økonomer kalder velfærdsøkonomi, skelner man netop mellem markedsomsatte og ikke-markedsomsatte værdier. Hvor kun de markedsomsatte værdier, dvs. goder man køber og sælger, tæller med i budgetøkonomiske analyser, er det fundamentalt indenfor velfærdsøkonomien, at begge typer

Foto: wirestock, freepik.com.

SEPTEMBER 2020

or mere end 30 år siden vedtog et bredt flertal i Folketinget, at det danske skovareal skulle fordobles over en tidshorisont på ca. 100 år. Målet var, og er, at omkring 20-25% af Danmark skal være skov. Et ambitiøst mål, som vi ikke umiddelbart ser ud til at være på vej til at nå, da det indtil nu er gået langsomt med at rejse ny skov. Med tiltagende fokus på klimakrisen og biodiversitetskrisen, er der kommet fornyet fokus på skovrejsning som et væsentligt virkemiddel i kampen for at modvirke disse globale kriser. Her har kommunerne mulighed for at spille en vigtig rolle.

Skovrejsning vil typisk være forbundet med omkostninger f.eks. til opkøb af arealer og tilplantning. Rent budgetøkonomisk vil en investering i skovrejsning på landbrugsjord sjældent give større afkast end den eksisterende landbrugsdrift. Men frem for et snævert fokus på det rent budgetøkonomiske afkast ved investering i skovrejsning, bør kommunerne snarere fokusere på, at de offentlige investeringer i bredere forstand skaber mest mulig værdi og velfærd for borgerne. Netop skov er for de fleste danskere forbundet med langt flere værdiskabende elementer end blot tømmer og brænde.

38

TEKNIK & MILJØ

NY VIDEN

SKOVREJSNING - EN SCHWEIZERKNIV TIL MANGE FORMÅL Skovrejsning kan ses som lidt af en schweizerkniv, der på en og samme tid kan hjælpe med at opnå flere forskellige målsætninger. En af disse er i relation til det danske mål om 70% reduktion i CO2-udslip i 2030 og CO2-neutralitet i 2050. Afhængig af jordbund, vækstvilkår, træart og forvaltning, vil ny skov kunne binde, hvad der svarer til 4-21 ton CO2/ha/år. De Økonomiske Råd har beregnet den samfundsøkonomiske værdi af CO2-binding til at være 117 kr./ton CO2 (uden for den kvotebelagte sektor), så for skovrejsning vil værdien af CO2-binding være i størrelsesorden 400-2000 kr./ha/år.

Skovrejsning på landbrugsjord er en velkendt metode til at sikre grundvandet mod f.eks. pesticidog nitrat-forurening fra landbrugsdriften. En undersøgelse fra 2005 fandt, at danskerne i gennemsnit var villige til at acceptere en stigning i vandregningen på op til 1900 kr./år/husstand for at sikre grundvandet mod forurening. Her kan man altså finde et argument for, at vandselskaberne går aktivt ind i skovrejsningen.

Hertil kommer, at skovrejsning på landbrugsjord også vil sætte en stopper for ammoniakfordampning og kvælstofudvaskning fra landbrugsdriften. Dette har en anslået værdi på 1800-3300 kr./ha/år for samfundet.

Om end skovrejsning kun i begrænset omfang kan siges at have

FAKTABOKS Bogen ”Sæt pris på naturen” fra 2018 giver et overblik over danske miljøøkonomers arbejde med at værdisætte ikke-markedsomsatte natur- og miljøgoder gennem de seneste 20 år. Bogen er udgivet af Institut for Fødevare-og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet og er frit tilgængelig her: https://www.e-pages.dk/ ku/1379/

en biodiversitetsfremmende effekt i forhold til truede arter, så vil ny skov relativt hurtigt tiltrække en lang række almindelige dyrearter, som bidrager til skovens rekreative værdi. Skoven er en af danskernes foretrukne naturtyper, og langt størstedelen af danskerne tager i skoven mindst én gang om året.

Adskillige danske undersøgelser dokumenterer værdien af rekreation i skov. Et oversigtsstudie fra 2012 finder, at danskerne i gennemsnit har en velfærdsgevinst ved at besøge de danske skove svarende til 300-600 kr./ husstand/år. Et nyere studie finder en gennemsnitsværdi på ca. 26 kr./ person per skovtur og konkluderer samtidig, at en række planlagte nye statslige skovrejsningsprojekter vil generere en rekreativ værdi på gennemsnitligt ca. 37.000 kr./ ha/år. For private skovrejsningsprojekter er den tilsvarende værdi imidlertid kun på ca. 3.000 kr./ ha/år. Årsagen skal findes i, at de statslige projekter i langt højere grad har fokus på at placere nye skove bynært, og dette understreger den store betydning af den geografiske placering af nye skove.

En nyplantet skov giver selvfølgelig ikke samme rekreative oplevelse som en gammel bøge-søjlehal, dog giver nye skove alligevel ret hurtigt rekreative gevinster, især i områder, hvor der ikke er mange andre skove tilgængelige. Et studie af Vestskoven, plantet vest for København sidst i 1960’erne, anslog

den årlige rekreative værdi til at være ca. 300.000 kr. i 1977. Blot 20 år senere var denne værdi steget til 22,5 mio. kr.

SKOV FÅR HUSPRISEN TIL AT STIGE Selvom vi i Danmark ikke direkte betaler for at gå tur i skoven, så kommer værdien af nærhed til skoven til udtryk i huspriserne. Adskillige husprisundersøgelser dokumenterer, at nærhed til skov kan få husprisen til at stige med helt op til 10-20%, hvis huset er beliggende klods op af skoven. Effekten er aftagende, men betydelig, indtil en afstand på op mod 1 km til skoven.

Ud over de rekreative muligheder, kan en del af huspriseffekten også tilskrives udsigt til skovlandskabet og eventuelt reduktion af lugt- eller støjgener fra landbrugsdriften.

Ved at placere ny skov tæt på boliger er det således muligt at gøre boligerne mere attraktive, hvilket vil medføre en stigning i huspriserne. Skovrejsning kan således også være et middel til at tiltrække nye borgere til kommunen.

BELIGGENHED, BELIGGENHED, BELIGGENHED I forbindelse med skovrejsning er det altså en central pointe, at man kan bestemme præcis, hvor den nye skov skal ligge. Med tanke på betydningen af geografisk placering i forhold til de rekreative værdier og effekter på huspriser, samt det faktum, at grundvandsbeskyttelse kun giver værdi der, hvor grundvandet er, giver det store muligheder for at maksimere værdien af den nye skov ved at finde den optimale placering ud fra et flersidigt hensyn. Hvis man blot fokuserer på at minimere omkostningen ved at placere skoven, hvor jordprisen er lavest, eller hvis man udelukkende fokuserer på at placere skoven, hvor der er truede grundvandsmagasiner, er det yderst tvivlsomt, om man får skabt mest muligt værdi for borgerne. Det er derfor vigtigt så vidt muligt at inddrage alle værdierne i planlægningsfasen og udvælgelsen af beliggenheden, når man i kommunerne fremover rejser nye skove.

SEPTEMBER 2020

af værdier skal tælles med i de samfundsøkonomiske analyser.

Det er bl.a. indenfor dette felt, at miljøøkonomer arbejder med metoder til at sætte ”kroner og øre” på de ikke-markedsomsatte værdier forbundet med natur og miljø, som netop ofte ikke købes og sælges, og som derfor ikke har nogen pris, men ikke desto mindre kan have stor værdi for borgerne. Dermed kan man sikre, at disse værdier kan indgå på lige fod med markedsomsatte værdier i de samfundsøkonomiske analyser, som er et centralt værktøj til at understøtte beslutninger om nye tiltag på natur og miljøområdet.

TEKNIK & MILJØ

39

BYGGERI & EJENDOMME

Cirkulær økonomi i landskabsarkitekturen er både godt for klimaet og økonomien

Andreas Steenbergs Plads: Med omdannelsen af en tidligere busterminal er der skabt et nyt spændende byrum i Horsens midtby med hyggelige opholdspladser, varieret beplantning og en belægning af genbrugsmaterialer, der forbinder gadeplan med taget på et parkeringshus (SLA) Foto: Magnus Klitten

Der er et stort potentiale for cirkulær økonomi i landskabsarkitekturen. Med publikationen ’Cirkulær økonomi i landskabsarkitekturen’ ønsker DL at bidrage til ansvarlig håndtering af byggeog anlægsmaterialer, og derfor er materialet frit tilgængeligt for alle online fra Danske Landskabsarkitekters hjemmeside.

SEPTEMBER 2020

TEKST / JAN STØVRING, TORBEN MØBJERG, JAKOB SANDELL SØRENSEN, MARTIN HEDEVANG ANDERSEN

Landskabsarkitekter MDL, medlemmer af DL’s udvalg for cirkulær økonomi.

40

TEKNIK & MILJØ

B

egrebet cirkulær økonomi er efterhånden kendt af de fleste, men hvad det i praksis betyder, blafrer ofte i vinden. Nu er der hjælp at hente, for Danske Landskabsarkitekter (DL) har udgivet en eksempelsamling, der indeholder en operationel ramme, der viser, hvordan principperne for cirkulær økonomi kan overføres til landskabsarkitekturen. Publikationen indeholder derudover eksempler på projekter, der har udlevet principperne i praksis.

UDNYT POTENTIALET ’Cirkulær økonomi i landskabsarkitekturen’ viser, at det er muligt at skabe attraktive uderum ved boligom-

råder, omkring virksomhedsdomiciler og på offentlige pladser med udgangspunkt i principperne for cirkulær økonomi. Potentialet er stort, men det kræver øget samarbejdsvilje hos bygherrer, entreprenører og de øvrige rådgivere, når gængse forskrifter og anlægsprocedurer skal gentænkes, og ansvaret skal løftes i flok. Når det lykkes, betyder det for eksempel, at jord, eksisterende bygningsmaterialer og beplantninger genanvendes fremfor at ende på lossepladsen. Dette er ikke blot til gavn for miljøet, men bidrager potentielt også positivt til den samlede projektøkonomi. De kommunale bygherrer, der har velindrettede materialepladser, kan tilmed udnytte materialer, der er blevet til overs fra tidligere projekter, hvilket bidrager yderligere til at reducere projektudgifterne og nedsætter klimaaftrykket, da behovet for ny-producerede materialer mindskes. For at opnå de miljømæssige og økonomiske gevinster er det nødvendigt at tænke cirkulært fra projektets allertidligste faser. Derudover er etableringen af en cirkulær infrastruktur afgørende for, at cirkulær økonomi får et omfang, der for alvor kan mærkes.

FIRE PRINCIPPER FOR CIRKULÆR ØKONOMI I LANDSKABSARKITEKTUREN De af DL udviklede principper for cirkulær økonomi i landskabsarkitekturen bygger på principperne, som MacArthur Foundation har udviklet gennem de seneste 10 år, men trækker også tråde endnu længere tilbage og er udviklet sideløbende med mange andre ideer om, hvordan vi landskabsarkitekter kan agere mere bæredygtigt i vores professionelle virke. Et virke, hvor vi har et ansvar, der rækker ud over de personlige holdninger. For landskabsprojekterne er cirkulær økonomi omsat til fire overordnede principper: DEN NÆRE CIRKEL: Når eksisterende beplantning, bærelag, belægninger og vækstjord, der allerede findes på projektområdet, genanvendes indenfor projektområdet, er der tale om ’den nære cirkel’. Filosofien er at opretholde materialernes nuværende kvalitet og samtidig minimere ressourcer til transport, forarbejdning og nyproduktion med mere. I ’Andreas Steenberg Plads’, Horsens, tog rådgiveren udgangspunkt i materialerne, der allerede lå på pladsen, hvor for eksempel mange af naturstenene har en høj materialetekniskog æstetisk kvalitet. Nyindkøb blev reduceret til det absolut nødvendige for at befæste pladsen i henhold

NY VIDEN ved en nænsom tilpasning og indgår i det nye design, der er baseret på lange lige skifter. Her var rådgiverens omhyggelige opmåling og kreativitet en forudsætning for genanvendelsen.

Christiansborg: Belægningsmaterialer er forud for rydningen blevet registreret med henblik på senere sortering.

De sten og fliser, der ikke har fundet anvendelse i projektet, er kørt til Københavns Kommune materialedepot (GHB, nu LYTT Architecture)

til det nye program og det, som der designmæssigt skulle til for at skabe en passende ramme for genbrug af det gamle. Løsningen blev en plads, hvor intet af de bevarede belægningsmaterialer blev skåret til, hvilket er til gavn for både arbejdsmiljø og reducerer affaldsmængderne til et absolut minimum. I ’Ålebækken Ruinpark’, Lyngby-Taarbæk, indtænkte rådgiveren gamle betonkonstruktioner i det nye design. Bygherren var ellers indstillet på at lade den nedbryde og bortskaffe, men ved bevarelsen blev der sparet et ikke ubetydeligt beløb.

LANGVARIG CIRKULATION: Når der arbejdes aktivt med at konstruere bygningsdele, der på sigt kan skilles ad og udskiftes/repareres, er der tale om ’langvarig cirkulation’. Det samme er tilfældet, når der tænkes langsigtet på at minimere ressourcerne til drift og vedligehold gennem valg af gode og langtidsholdbare materialer af høj kvalitet og principper for etablering af beplantninger, der for eksempel modvirker jordtræthed gennem plantevalg og rotationsprincipper.

Her handler det om at nedbringe miljøbelastningen gennem projektets levetid via tiltag, der tager hensyn til materialernes levetid. I eksemplet ’Fremtidens

Gårdhave’, København, er der anvendt genbrugstræ til terrasser og trapper, hvis holdbarhed sikres ved termobehandling frem for traditionelle kemiske beskyttelsesmidler.

GENTAGEN GENANVENDELSE: Når materialer, der ellers skulle kasseres, får en ny chance ved en lettere forarbejdning som for eksempel tilskæring eller overfladebehandling, hvorefter de indgår i nye designmæssige sammenhænge, er der tale om ’gentagen genanvendelse’. Det kan være materialer fra den kommunale oplagsplads, materialer på projektområdet eller brugte materialer fra det frie marked, der får nyt liv. En mands affald er en anden mands guld, og ideen er at genbruge, hvad der blev kasseret et andet sted. I eksemplet ’Christiansborg Slotsplads’ er eksisterende radie-bodursten genbrugt

RENE CIRKLER: For at lette fremtidige genanvendelser af byggematerialer, skal cirkularitet indtænkes fra starten. Et oplagt tiltag er, at man så vidt som muligt afholder sig fra at støbe eller lime materialer sammen, da det hermed er markant lettere at adskille materialerne, når de har udtjent deres nuværende funktioner. Princippet kalder vi ’rene cirkler’, og ideen er at holde døren åben for så mange genanvendelsesmuligheder som muligt. Ubundne bærelag og fuger benyttes i alle udgivelsens eksempler, hvorved både bærelag og belægningsmaterialer nemt kan genanvendes.

CIRKULÆR ØKONOMI BLIVER EN SUCCES, NÅR ALLE BYGGERIETS PARTER LØFTER I FLOK Principperne og de ovenstående eksempler er alle beskrevet i publikationen ’Cirkulær økonomi i landskabsarkitekturen’, som kan downloades fra Danske Landskabsarkitekters hjemmeside. Vi opdaterer løbende publikationen med flere eksempler i takt med, at vi indhenter flere casestudier.

Cirkulær økonomi gavner både klima, økonomi og skaber sociale mødesteder, men det kræver, at alle byggeriets parter løfter i flok. Danske Landskabsarkitekter forsætter arbejdet med cirkulær økonomi gennem debatarrangementer, vidensdeling og dialog med branchens aktører. Derfor opfordrer vi bygherrer, entreprenører og rådgivere til at kontakte Danske Landskabsarkitekter, så vi sammen kan indfri byggeriets cirkulære potentiale.

Ålebækken Ruinpark: Anlæggets stærke geometri bevares og transformeres til rumlige oplevelser og små haver.

Dele af arealet bringes tilbage til det oprindelige våde terrænniveau for at give de naturligt forekomne biotoper langs Mølleåen bedre vilkår for at reetablere sig på arealet (Rambøll)

SEPTEMBER 2020

FAKTABOKS Læs mere her: https:// www.landskabsarkitekter. dk/Aktuelt/lancering-afudvalget-cirkulaer-okonomiseksempelsamling/

TEKNIK & MILJØ

41

BYGGERI & EJENDOMME

Hvordan passer cirkulær økonomi ind i klimadagsordenen?

Ny undersøgelse af BUILD (tidl. SBi) vurderer klimapåvirkning af en række cirkulære byggematerialer

TEKST / KAI KANAFANI

Forsker Ph.d., BUILD, AAU & CAMILLA ERNST ANDERSEN

SEPTEMBER 2020

Videnskabelig assistent, BUILD, AAU

1%

96%

96%

77%

61%

98%

genanvendt beton (100% genanvendt tilslag)

genbrugte betonelementer

genbrugte betonsøjler og -bjælker

genbrugte mursten

genbrugte murstenselementer

genbrugte teglsten

99%

95%

78%

77%

77%

77%

genbrugte vinduesruder

kassevindue med genbrugte termoruder

genbrugte stålprofiler

genbrugte træbjælker

genbrugte gulvbrædder i træ

genbrugte træfacader

9%

10%

56%

81%

80%

50%

spånplader med 70% genanvendt træ

gipsplader med 25% genanvendt gips

genbrugte ventilationsrør til stålfacade

genbrugte aluminiumsfacader

genbrugte indvendige trædøre

tagpap med 10% genanvendt tagpap, toplag

Figur 1 – Procentvis besparelse for cirkulær løsning sammenlignet med en tilsvarende konventionel løsning

42

I

dag er cirkulær økonomi ved at etablere sig som en selvstændig politisk målsætning ved siden af bæredygtighed og klima. En indsats for øget genbrug af byggematerialer findes allerede i den byggepolitiske strategi fra 2014, og i dag er kommuner begyndt at stille krav om mere genbrug i eget byggeri. Cirkularitet og genbrug kan imidlertid ikke være slutmålet, men snarere et virkemiddel, hvis den grønne omstilling af byggesektoren skal bidrage målrettet til løsningen af samfundets klima- og ressourcekrise. I Danmark er der en historisk høj genanvendelsesgrad af byggeaffald, men i det er inkluderet, at 52% af byggeaffaldet bliver nedgraderet til f.eks. at ende i vejbyggeri (Affaldsstatistik 2018, Miljøstyrelsen). Det er problematisk,

TEKNIK & MILJØ

NY VIDEN

VIDEN OM DET MILJØMÆSSIGE POTENTIALE MANGLER I BUILD har vi set nærmere på cirkulære byggeløsninger og vurderet deres potentielle klimapåvirkning.

Denne viden er nødvendig for at kunne lave livscyklusvurderinger for bygninger, men mangler for de fleste cirkulære løsninger i dag. De 15 udvalgte løsninger (se figur 1) spænder bredt fra gennemprøvede produkter med en genbrugsandel, såsom spånplader og tagpap, til ukonventionelle løsninger på forsøgsbasis.

Formålet er at motivere bygherre til at holde de miljømæssige konsekvenser for øje, når der bestilles cirkulære løsninger. Undersøgelsen giver kun et øjebliksbillede, da genbrug og genanvendelse i byggeriet fortsat er under udvikling. Samtidig er løsningerne underlagt forskellige forudsætninger, så resultaterne kan ikke generaliseres uden at tilpasse dem.

Den anvendte metode er fremlagt i baggrundsrapporten.

Undersøgelsen medtager produktion og affaldsbehandling af byggematerialerne, mens hold-

barheden og de dertilhørende udskiftninger i løbet af en bygnings livscyklus er udeladt. I resultaterne nøjes vi med at betragte klimapåvirkningen i henhold til den dominerende politiske dagsorden. Det skal dog understreges, at der også er andre relevante miljøaspekter, som bør tages i betragtning i en eventuel strategiudvikling.

DIREKTE GENBRUG MED STØRST POTENTIALE Resultaterne viser, at genbrug uden større bearbejdning ofte har det største besparelsespotentiale i forhold til en konventionel pendant. Derimod har løsninger, som genanvender sekundære materialer typisk en lavere besparelse.

Mursten er nok det mest kendte eksempel for genbrug. Genbrugte mursten har et stort klimamæssigt besparelsespotentiale, men den stigende efterspørgsel forklares typisk ved deres æstetiske kvalitet og en høj standardiseringsgrad, som giver fleksibilitet i anvendelsen.

Selvom besparelsespotentialet er større for genbrugte tagtegl end for genbrugte mursten, pga. at rensningsprocessen kan undværes, findes der ikke samme interesse for dette produkt. Genbrug af bærende konstruktioner, såsom søjler og bjælker af beton eller stål, har et stort besparelsespotentiale i forhold til den meget energitunge produktion af nye elementer. Det samme gælder andre bygningsdele med potentiale for en længere restlevetid ved nedrivningstidspunktet, herunder betonelementer, facadebeklædninger eller døre.

Fælles for de mest lovende løsninger er, at de kvalitetskrav, som er rettet mod nye produkter, er vanskelige at opfylde for sekundære materialer.

KONKLUSIONER Vi kan konstatere, at flere cirkulære løsninger både kan reducere udtømningen af ressourcer og har et stort klimamæssigt potentiale. En del af potentialet kan umiddelbart indfries i enkelte byggeprojekter, mens andre først kommer til sin ret ved opskalering i industriproduktion. Det er derfor vigtigt både at efterspørge de lavt hængende frugter og samtidig skubbe til innovation inden for de større og mere krævende omstillinger.

Hvis man som bygherre vil støtte cirkularitet, som ikke bliver på bekostning af klimapåvirkningen, er anbefalingen at støtte målrettet på to fronter; Udviklingen af cirkulære industriprodukter kan fremmes forholdsvis simpelt ved direkte at stille krav om en større andel af sekundære råstoffer, hvor vi regner med en umiddelbar positiv klimaeffekt. Unikaløsninger som f.eks. direkte genbrug af betonelementer er mere komplekse og kræver en erfaringsopbygning, før vi ved, hvordan konkrete mål og kriterier f.eks. til udbud kan se ud.

Resultaterne tyder på, at vi kan forvente en reduktion af klimapåvirkning og ressourcetræk, hvis vi udvikler bedre måder at udnytte vores sekundære ressourcer fra nedrivninger. Samtidig bør vi undgå, at vi bliver ved med at ende med de samme praktiske barrierer for genbrug, som vi slås med i dag, ved at forberede vores nye bygninger til genbrug i fremtiden.

BUILD PUBLIKATIONER INSPIRATION FOR ALLE, SOM INTERESSERER SIG FOR CIRKULÆR ØKONOMI INDENFOR BYGGERIET: Dialogværktøj: Cirkulær værdiskabelse i den eksisterende bygningsmasse, 2019 Baggrundsrapport om metode og forudsætninger til rådgivere, der udfører livscyklusvurderinger: SBi 2019:09 Livscyklusvurdering for cirkulære løsninger med fokus på klimapåvirkning: Forundersøgelse

SEPTEMBER 2020

fordi behovet for produktion af nye produkter og indvinding af jomfruelige ressourcer stadig vil være højt.

Enkelte bygherrer og kommuner er begyndt at efterspørge cirkulære byggeløsninger og har banet vejen for enkelte demonstrationsprojekter. Det er dog langt fra nemt at komme med i kampen om en cirkulær økonomi, da viden om, hvordan de cirkulære løsninger skal udformes, så de har en reel positiv effekt på klima og miljø, er meget begrænset. Derudover mangler der en konkret strategi for omstillingen fra en lineær til en cirkulær byggesektor.

SKALAEFFEKTER VED FORBEDRING AF STANDARDPRODUKTER I industriprodukter som gipsplader, spånplader og tagpap kan en forøgelse af genbrugsandelen nedbringe klimapåvirkningen i et vist omfang. Den absolutte effekt kan dog være større, hvor disse produkter indgår i store mængder i byggeriet. Dette gælder især tagpap, hvis ofte store andel af bygningers klimapåvirkning kan nedbringes selv ved bare lidt mindre jomfruelig råolie i blandingen. En forøget andel af nedknust tilslagsmateriale i beton viser dog ingen markant gevinst, da brugen af cement, som bidrager mest til betonens klimapåvirkning, er uændret. Men løsningen kan stadig være med til at reducere behov for sand- og grus, som er under pres i dele af landet.

Kontakt: Kai Kanafani, forsker Ph.d., kak@build.aau.dk Camilla Ernst Andersen, videnskabelig assistent, caa@build.aau.dk Institut: www.build.aau.dk

TEKNIK & MILJØ

43

MILJØ

BRUG STANDARDER TIL AT LAVE GRØNNE OFFENTLIGE UDBUD

Standarder er et effektivt redskab, når man laver offentlige udbud, fordi de er med til at skabe sikkerhed og klarhed for både ordregivere og leverandører. Særligt i forbindelse med den grønne omstilling kan standarder bruges til at sikre, at det man indkøber er mere klimavenligt.

TEKST / LISA OLUFSON KLÆSØE

Presseansvarlig, Dansk Standard

D

anske virksomheder bruger allerede i dag standarder til at reducere deres miljøbelastning, øge brugen af klimavenlige materialer og udbrede grønne løsninger. Således viser en ny analyse foretaget af Oxford Research blandt virksomheder, der anvender standarder, at hele 66 pct. mener, at standarder er vigtige for den grønne omstilling i deres branche.

Langt flere danske kommuner ville ligeledes kunne få gavn af at anvende standarder og dermed fremme den grønne omstilling.

Som kommune kan man arbejde med standarder på flere niveauer - både på et overordnet strategisk niveau og på et mere konkret niveau, f.eks. i forbindelse med offentlige udbud.

STRATEGISK LEDELSE AF BYEN På det strategiske niveau kan man f.eks. tage udgangspunkt i den internationale standardserie for smarte og bæredygtige byer, ISO 37100, der hjælper byer til at optimere driften og opfylde FN’s verdensmål. Serien giver de over-

SEPTEMBER 2020

Erfaringer viser, at man både kan opnå et bedre arbejdsmiljø, reduceret sygefravær og reduceret miljøbelastning, fordi der bliver gjort rent der, hvor der er brug for det og på den måde, der er brug for - Anne Holm Sjøberg 44

TEKNIK & MILJØ

ordnede rammer, som byledere og planlæggere kan bruge til at definere deres mål og prioriteter for at gøre deres byer mere bæredygtige, samt specifikke retningslinjer for ting som energiledelsessystemer, trafiksikkerhed, intelligent transport, ansvarligt vandforbrug, sundhed og velvære, cybersikker-

hed, tilslutningsmuligheder med mere.

Også når det kommer til kommunens egen drift af f.eks. institutioner, forvaltninger mv., kan standarder hjælpe med at optimere ressourceforbruget og reducere miljøpåvirkningen. Det kan de f.eks. gøre ved at anvende den

NY VIDEN

GRØNNE KRAV I UDBUD Et andet oplagt sted, hvor kommuner kan arbejde med standarder, er i de offentlige udbud. Her kan henvises til konkrete standarder, som kan skabe en bedre fælles forståelse for, hvad der stilles af krav til ydelsen eller produktet.

Helt konkret kan kommunen stille krav om brug af standarder indenfor f.eks. byggeri og rengøring.

Når vejene skal asfalteres, kan kommunen f.eks. prioritere, at der anvendes genbrugsas-

falt, hvilket giver en betydelig reduktion i CO2-udledningen på asfaltproduktionen.

- Ved at henvise til standarden DS/EN 13108-8 i kommunens udbud kan man opnå en CO2-reduktion på 20 pct. samtidigt med, at asfalten bliver billigere end ren ny asfalt. Det er altså godt både for pengepungen og klimaet, siger Anne Holm Sjøberg.

Vejdirektoratet bruger allerede i dag denne standard, men hverken kommuner eller private vejejere er forpligtet til at bruge den.

Et andet konkret eksempel er rengøring. Her kan kommuner, ligesom mange regioner gør det i dag på hospitalerne, henvise til den nordiske standard INSTA 800. Standarden angiver et fælles rengøringssprog, der er med til at lette samarbejdet og kommunikationen mellem aktørerne på rengøringsområdet. Standarden sætter rammer og stiller krav til niveauet for, hvornår et rum er rent og hygiejnisk nok til det formål, hvortil det skal benyttes, og til hvordan rengøringskvaliteten kan måles, så man har sikkerhed for, at man får leveret den aftalte rengøringskvalitet.

- Erfaringer viser, at man både kan opnå et bedre arbejdsmiljø, reduceret sygefravær og reduceret miljøbelastning, fordi der bliver gjort rent der, hvor der er brug for det og på den måde, der er brug for, siger Anne Holm Sjøberg.

På et mere overordnet plan kan man også vælge at lægge vægt på livscyklusomkostninger i et udbud.

Dermed bliver det ikke anskaffelsesprisen, der er afgørende, men i stedet både direkte og indirekte

omkostninger relateret til f.eks. produktion, logistik og affald. Her kan man bruge standarden DS/EN ISO 14040 Miljøledelse - livscyklusvurdering, der giver en standardiseret struktur for, hvordan en livscyklusvurdering skal laves.

Dermed opnår man et ensartet grundlag til at sammenligne de forskellige tilbud.

GRIB MULIGHEDERNE, DER LIGGER LIGE FOR Der findes således allerede i dag en lang række redskaber, som danske kommuner med fordel kan anvende i deres daglige arbejde til at sikre grønnere byer.

- Metoderne er allerede udviklet og bliver brugt af både byer og virksomheder overalt i verden. I har altså mulighed for at bygge videre på allerede eksisterende gode erfaringer, og samtidigt kan I være med til at drive udviklingen mod et endnu grønnere samfund ved at bruge redskaberne til at sætte yderligere ambitiøse grønne mål, understreger Anne Holm Sjøberg.

FAKTA Dansk Standard arbejder på at lave en vejledning, der vil gøre det endnu nemmere at bruge standarder i offentlige grønne udbud, men tilbyder også allerede i dag vejledning i, hvordan standarder kan anvendes ved udbud, f.eks. i forhold til valg af standarder og hvordan man refererer til dem i udbudsmaterialer.

SEPTEMBER 2020

internationale standard for miljøledelse, ISO 14001.

Miljøledelse er et effektivt redskab til at mindske organisationers miljøpåvirkning og dokumentere indsatsen. Det indikerer bl.a. Oxford-analysen, hvor 41 pct. peger på, at de har reduceret deres egen miljø- og klimapåvirkning ved hjælp af standarder. Det samme gælder en dedikeret undersøgelse af miljøledelse fra marts i år, hvor knap 200 danske organisationer er blevet spurgt til deres arbejde med ISO 14001. I undersøgelsen svarer hele 85 pct., at arbejdet med miljøledelse har styrket deres miljøindsats i nogen eller høj grad, og 83 pct. svarer, at de dermed har opnået bedre håndtering af miljøpåvirkninger.

– Miljøledelse handler om at sætte sit miljøarbejde i system og dermed styrke indsatsen og få bedre styr på bl.a. ressourceforbrug og udledninger. Og der er ikke kun gevinster for miljøet, men også store økonomiske besparelser at hente i f.eks. reduktion i energi- og vandforbruget, siger Anne Holm Sjøberg, afdelingschef i Dansk Standard.

Læs mere om, hvordan standarder kan understøtte den grønne omstilling og se analyserne her: https://www.ds.dk/groen-omstilling

TEKNIK & MILJØ

45

MOBILITET & INFRASTRUKTUR

Foto: Eivind Larsen

Den nye SF6-fri hurtigbane krydser direkte igennem fjeldtunnelen Ulriken.

NORSK NYTÆNKNING BANER VEJ FOR TRANSPORT UDEN KLIMASYNDEREN SF6

Omstillingen til en grønnere transportsektor står højt på mange kommuners agenda.

Men mange glemmer at indregne de elektriske installationer i det grønne regnskab, og brugen af den klimaskadelige gas SF6 er derfor stigende. En ny norsk hurtigbane viser nu vejen til en transportbranche helt uden skadelige udledninger.

TEKST / INA JOHANNE MØNSTED SEPTEMBER 2020

Kommunikationsrådgiver, Morsing PR

46

TEKNIK & MILJØ

N

orge har fået sin første såkaldte hurtigbane, som dækker den tæt trafikerede rute mellem Bergen og Arna og krydser direkte igennem fjeldtunnelen Ulriken. Hurtigbanen er ikke bare hurtig, den er også usædvanligt grøn – grønnere end både de nye og kommende letbaner i Aarhus, Odense og København, som er seneste tiltag i omstillingen af den danske transportsektor. Den norske hurtigbane er nemlig bygget helt uden brug af gassen SF6; et meget almindeligt, men også yderst klimaskadeligt isolerende medium, som bruges i mellemspændingsanlæg i rigtig mange brancher.

Bane NOR, der er et statsejet selskab med ansvar for den nationale jernbaneinfrastruktur i Norge, har haft ansvar for projektet, og det var virksomhedens ønske, at den nye hurtigbane skulle være grøn fra yderst til inderst.

-Grønne løsninger er vigtige for hele projektet, herunder elinstallationerne. Der er ingen grund til at bruge SF6-gas, når der findes klimavenlige alternativer, der er lige så gode, siger Andreas Rasmussen, projektleder for den norske jernbaneentreprenør RIAS, der har arbejdet tæt sammen med hovedentreprenøren Azvi og Bane NOR om projektet.

NY VIDEN

DEN DANSKE TRANSPORTSEKTOR SAKKER BAGUD I GRØNT KAPLØB Selvom mange danske kommuner har investeret i grøn omstilling af transportinfrastrukturen, bliver der sjældent taget stilling til klimaet helt ned på elinstallationsniveau, som det er tilfældet med den nye norske hurtigbane, fortæller forsyningsekspert og Product Manager Henrik Wilhøft fra power management-virksomheden Eaton.

-De nye letbaner er blandt de allergrønneste offentlige transportmidler, vi har i Danmark. De er et vigtigt led i den grønne omstilling af transportsektoren, men desværre ser vi alligevel, at de grønne visioner ikke bliver fulgt helt dørs, fordi der fortsat anvendes SF6-anlæg i elinstallationerne. Og det er en skam, mener han.

SF6-FRI ALTERNATIVER HAR EKSISTERET I 60 ÅR -Det er mere end 60 år siden, at det første SF6-fri alternativ kom på markedet, og der findes i dag mange forskellige alternativer til SF6-anlæggene, som kan det samme og er langt mere klimavenlige, fortæller Henrik Wilhøft, som opfordrer kommuner og forsyningsselskaber til at tage aktivt stilling til klimapåvirkningen helt ned på elinstallationsniveau ved større projekter.

-Inden længe skal der installeres en masse nye ladestandere til elbiler i hele landet, og det betyder, at der skal installeres mange tusind nye koblingsanlæg – og her vil jeg da anbefale, at der bliver stillet krav om SF6-fri løsninger. Det gælder også for andre offentlige kæmpeprojekter som hospitaler og solcelleanlæg, siger han.

Grønne løsninger er vigtige for hele projektet, herunder elinstallationerne.

Der er ingen grund til at bruge SF6-gas, når der findes klimavenlige alternativer, der er lige så gode - Andreas Rasmussen, projektleder for den norske jernbaneentreprenør RIAS

De SF6-fri alternativer er baseret på luftisolering og benytter vakuumteknologi i kombination med materialer, der er lette at genanvende. Ifølge Henrik Wilhøft kræver de mindre vedligeholdelse, så selvom de er en smule dyrere i indkøb, udligner investeringen sig over tid.

-Økonomisk går regnestykket cirka lige op, hvis man kigger på hele anlæggets livscyklus fra anskaffelse til bortskaffelse og al den vedligeholdelse, der foregår i tiden imellem. Det er på alle måder en lavthængende frugt i forhold til klimaet at udfase brugen af SF6, og jeg kan ikke se nogen gode grunde til, at gassen ikke er blevet ulovlig i elinstallationer endnu, siger han og understreger, at det kun er et spørgsmål om tid, før EU indfører et totalforbud mod gassen.

SVERIGE ER OGSÅ PÅ VEJ Den nye hurtigbane i Norge forventes at stå klar i 2022, og også i Sverige har man fået øjnene op for de SF6-fri alternativer. Blandt andet har et af Sveriges største forsyningsselskaber valgt at installere mange klimavenlige alternativer til de almindelige SF6-anlæg.

-Jeg håber, at danske kommuner og forsyningsselskaber snart følger trop og begynder at stille grønne krav til elinstallationer. Der er stor opmærksomhed på klimaet på rigtig mange felter, men lige det her hjørne er der ingen, der har interesseret sig for før nu – på trods af, at vi altså taler om den mest potente drivhusgas, vi overhovedet kender til,” siger Henrik Wilhøft.

FAKTA OM SF6 • SF6 har et opvarmningspotentiale, der er 23.500 gange højere end CO2s og en atmosfærisk levetid på mindst 1.000 år • FN’s klimapanel har udråbt SF6 til den mest potente drivhusgas nogensinde • Mængden af SF6-gas i atmosfæren forventes at stige i takt med, at der skal laves flere tilkoblinger til elnettet i forbindelse med den grønne omstilling

SEPTEMBER 2020

DEN MEST SKADELIGE DRIVHUSGAS NOGENSINDE SF6 er af FN’s klimapanel blevet udråbt til at være den mest skadelige drivhusgas nogensinde. Med et opvarmningspotentiale, der er hele 23.500 gange højere end CO2s, og en atmosfærisk levetid på mindst 1.000 år, har selv små udledninger store konsekvenser for klimaet. Alligevel er den det mest almindelige slukkeog isolationsmedium til mellemspændingsanlæg, både i Danmark og resten af verden.

I EU er gassen i dag forbudt til alle andre formål end til tilkoblinger til elnettet, hvor den bruges som et sikkerhedsmedium til at kvæle og slukke farlige lysbuer i elektriske anlæg, når disse kan resultere i brand. Selvom gassen er isoleret i anlæggene, lækkes der hver dag små mængder til atmosfæren. Og fordi den grønne omstilling medfører en øget elektrificering af blandt andet transportsektoren, stiger udledningen af SF6 i takt med, at der installeres flere og flere tilkoblingsanlæg til elnettet.

I 2017 blev der ifølge BBC alene i EU lækket SF6-gas svarende til 6,73 millioner tons CO2. Det er den samme udledning, som ville ske ved at indsætte 1,3 millioner ekstra biler på vejene om året. Og det forventes ifølge BBC, at mængden af installerede SF6-anlæg vil stige med yderligere 75 procent inden 2030.

• I EU er SF6-gas forbudt til alle andre formål end høj- og mellemspændingsanlæg. EU overvejer at forbyde gassen helt

TEKNIK & MILJØ

47

KLIMA

Høst den oversete frugt i klimakampen TEKST / MADS KROGH

Kontorchef, center for energieffektivisering, Energistyrelsen

Bedre energivaner kan give markante energibesparelser, ofte helt uden investeringer. Det er en overset, lavthængende frugt i ejendomsdriften, som kommunerne med fordel kan høste.

D

et er økonomisk sund fornuft at slippe af med unødvendigt energiforbrug. Derfor har danske kommuner i årtier arbejdet med at reducere energiforbruget. Det voksende fokus på klima og bæredygtighed har gjort det vigtigere end nogensinde for kommunerne at spare på energien.

Mange er allerede kommet langt. Kommunale klimaplaner bliver mere ambitiøse, og energistyring indføres flere steder. Bygninger er blevet effektiviseret, driften optimeret. Men på ét område er der stadig et stort, uudnyttet potentiale, som kan høstes næsten uden investeringer: Bedre energiadfærd.

SEPTEMBER 2020

STORT UNØDVENDIGT FORBRUG I alle landets kommuner er der et stort unødvendigt energiforbrug fra computerskærme, tv, ovne, opvaskemaskiner, lys, printere, kopimaskiner og en række andre apparater. Forbruget sker, når apparaterne står tændt, men ikke er i brug. Og det gør de hver dag. Den gode nyhed er, at vi kan gøre noget ved det.

Det unødvendige energiforbrug skyldes ikke ond vilje, men nærmere vaner og arbejdspladskultur. Man tænder hver dag computeren, når man kommer på ar-

Energispildet stammer fra millioner af små hverdagshandlinger hos de enkelte ansatte, der tilsammen giver en stor å. Det skyldes ikke ond vilje, men nærmere vane og arbejdspladskultur, som når man koger en fuld elkedel til sin ene kop kaffe uden at tænke over det.

48

TEKNIK & MILJØ

bejde, også når man ikke bruger den før efter frokost, fordi man sidder i møder. Eller man koger en fuld elkedel til sin ene kop kaffe uden at tænke over det.

Energispildet stammer fra millioner af små hverdagshandlinger hos de enkelte ansatte, der tilsammen giver en stor å.

ØKONOMISK FORDEL Meget af forbruget kan undgås med bedre energivaner, der ikke kræver nogen væsentlige investeringer.

Det er et oplagt sted at sætte ind i klimakampen og samtidig en økonomisk fordel.

I mange tilfælde behøver man ikke investere andet end tid (der kan være nok så knap en ressource). På den måde adskiller en kampagne om energiadfærd sig fra andre energitiltag. En anden forskel er, at man ikke på samme måde som ved tekniske energiforbedringer kan fastslå bestemte garanterede energibesparelser på forhånd. Da kommunerne typisk afsætter midler til energitiltag med en bestemt tilbagebetalingstid, bliver adfærd ofte forbigået. Det er ærgerligt, for det er en både overset og lavthængende frugt, der bare venter på at blive plukket.

Den billigste energi er den, man ikke bruger. Erfaringer viser, at de fleste offentlige institutioner kan reducere deres energiregning med op til 10 % alene ved at indføre gode energivaner. Jeg vil opfordre kommunerne til at udnytte det potentiale.

Hvis man ikke er klar til at sætte fokus på energiadfærd hos alle kommunens ansatte, kan man begynde med at se på områder som storkøkkener i plejecentre og daginstitutioner, hvor et stort energiforbrug til f.eks. professionelle ovne og opvaskemaskiner påvirkes af vanerne hos et begrænset antal personer.

Eller man kan gennemføre natrunderinger, hvor man gennemgår kommunale bygninger uden for brugstid for at lokalisere større unødvendigt forbrug som tændt lys eller ventilation.

GODE VANER SPARER STORT I KOLDING Kolding Kommune er én af de kommuner, der har gode erfaringer med adfærdsændringer i netop storkøkkener. Kommunen har arbejdet målrettet med energibesparelser siden 1998 og primært haft fokus på fysiske forbedringer, men de sidste to år er energiadfærd kommet på dagsordenen med hele tre adfærdskampagner. Én af dem var i storkøkkenerne på 12 af kommunens plejecentre. Her lykkedes det at høste energibesparelser på 16 %. Succeskriteriet var 5 %.

Kampagnen foregik ved først at følge energiforbruget i køkkenerne i to uger uden medarbejdernes viden.

Så blev resultaterne præsenteret for køkkenchefen og relevante medarbejdere sammen med forslag til mere energirigtig adfærd. Der blev også sat klistermærker om energi op og en tablet, der viste strømforbruget på udvalgte køkkenmaskiner.

NY VIDEN

Med fokus på energiadfærd i storkøkkenerne på 12 af Kolding kommunes plejecentre, lykkedes det at høste end langt større energibesparelse en forventet.

HOLDER DE GODE VANER? Kolding Kommune planlægger i løbet af i år at måle igen for at se, om kampagnen har ført til vedvarende

”Vi satte succeskriteriet til 5 % energibesparelse, men endte med at spare 16 %, så vi er ovenud tilfredse,” siger energikoordinator i Kolding Kommune Pernille Bech Darbroudi om adfærdskampagnen i 12 af kommunens storkøkkener på plejecentre.

forbedringer. Et springende punkt for adfærdskampagner er nemlig, om medarbejderne bevarer de nye sunde vaner, eller man falder tilbage til de gamle udyder efter en adfærdskampagne.

Man tryller ikke gamle vaner om fra dag til dag. Derfor skal man tage ordet ”kampagne” alvorligt i adfærdskampagne. Det kræver en fokuseret indsats over længere tid at skabe nye vaner – og gerne med opfølgning efter kampagneperioden.

Det er ligesom med affaldssortering: Når først man er begyndt at sortere flasker til genanvendelse, føles det forkert at smide dem i skraldespanden med restaffald til forbrænding.

GRATIS KAMPAGNEMATERIALER Adfærdskampagner kan føre til energibesparelser på mange kommunale arbejdspladser – fra skoler og daginstitutioner til plejehjem, idrætshaller og kontorer.

Professionelle rådgivere kan hjælpe med at gennemføre adfærdskampagner som den i Kolding Kommune. Men har man ressourcer til det internt, kan man også gennemføre en kampagne selv.

Vi arbejder i Energistyrelsen for at bidrage til kommunernes energispareindsats ved at udvikle værktøjer, der frit kan bruges af den enkelte kommune. Blandt

andet har vi udviklet gratis materialer til kampagner om energirigtig adfærd og en kampagneguide, der kan hentes på SparEnergi.dk/ adfaerd.

Man kan også finde en vejledning til natrunderinger og mange andre gode redskaber på SparEnergi.dk. Her vil jeg blot opfordre til at komme i gang med at se på adfærden. Der er ingen grund til at have alle de apparater i tomgang over hele Danmark, når bedre energiadfærd er til gavn for både klimaet og kommunernes økonomi.

SEPTEMBER 2020

Personalet var overrasket over, hvor let det var at opnå markante besparelser på elforbruget ved at vænne sig af med nogle dårlige vaner, man ikke vidste, man havde.

En vigtig pointe omkring adfærd er netop, at man skal gøres opmærksom på god energiadfærd, før man kan forbedre sine vaner.

Holder besparelsen, står Kolding Kommune til at spare 137.000 kr. om året alene på energi i køkkenerne på de 12 plejecentre.

Find gratis kampagneguide og andre gode redskaber på: SparEnergi.dk/adfaerd

TEKNIK & MILJØ

49

Nyt om navne /

Kort Nyt – fra hele Danmark /

DIGITALT KTC FAGGRUPPEN FOR ALMENE BOLIGER

APPEN ”KLIMAKLAR” VIL FORBEREDE BORGERNE I ODENSE

Med appen Klimaklar i hånden kan odenseanerne se, om der vil samle sig vand på deres grund eller vej, når der falder store mængder regn. I appen kan der placeres en højdemåler, hvorefter brugeren kan skrue op og ned for styrken af regn - og få syn for hvilke konsekvenser, det kraftige regnvejr kan have.

Appen giver dermed et bud på, hvor regnvandet vil samle sig i Odense og hvor man derfor med fordel kan tænke i løsninger, der kan håndtere eller lede regnvandet væk. Borgerne kan også benytte appen til at placere såkaldte vejbede på deres villavej og ved hjælp af moderne AR-teknologi (Augmented Reality) få en forsmag 50

TEKNIK & MILJØ

på, hvordan et klimatilpasningsprojekt kan se ud på deres gade.

Målet er at visualisere, hvilken effekt større regnmængder kan have i bestemte områder - uden at det først skal opleves på egen krop.

Appen giver altså brugeren mulighed for at forberede sig på fremtiden. Appen er samtidig et redskab, som kan bruges af medarbejdere i Odense Kommune og VandCenter Syd til byudvikling og formidling af klimatilpasningsprojekter.

Klimaklar-appen er baseret på frit tilgængelige data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering.

Kilde og Foto: Odense Kommune

KTC faggruppen for Almene boliger har pr. september 2020 fået to nye medlemmer.

Det drejer sig om Hanne Lind Mortensen, som til daglig er enhedschef for Almene Boliger i Københavns Kommune. Hanne er uddannet cand.scient. pol. og har tidligere været konstitueret kontorchef i Energistyrelsen.

Det andet nye medlem er Lars-Bo Johansen, som er kontorchef for Almene Boliger i Odense Kommune.

Lars-Bo er uddannet fra Kunstakademiets Arkitektskole og har tidligere slået sine folder som chef for Teknik og Miljø i både Faaborg-Midtfyn og Varde kommune.

KTC ser frem til et godt og stærkt samarbejde, og i den forbindelse udtaler Hanne: ”Jeg glæder mig til at blive en del af faggruppen og bidrage til den vigtige dialog på tværs af kommunerne om arbejdet med den almene boligsektor”.

FÅ NAVN OG ANSIGT PÅ I TEKNIK & MILJØ Netværk er vigtigt.

Præsenter jeres nye tiltrædelser, jubilarer og andre vigtige begivenheder i Teknik og Miljø.

Medlemmer: Gratis Øvrige samarbejdsparter: Kontakt venligst Mads Tjærby: kontakt@vendemus.dk

Illu.: pikisuperstar / Freepik

SEPTEMBER 2020

Odense Kommune og VandCenter Syd lancerer i samarbejde appen Klimaklar, som bl.a. giver et billede af, hvor høj vandstanden vil være i forskellige dele af Odense, når himlens sluser for alvor åbner sig.

NYE MEDLEMMER I FAGGRUPPEN FOR ALMENE BOLIGER

Nyt om navne /

LEVERANDØRREGISTER AFFALDSBEHANDLING

NÆSTVED KOMMUNE

FORMANDEN FOR KREDS SJÆLLAND, JENS BACH, ER PR. 1 AUGUST FLYTTET FRA SOLRØD TIL NÆSTVED Jens Bach er pr. 1. august 2020 ansat som centerchef i Center for Plan og Miljø i Næstved Kommune, hvor han afløser Pernille Balslev-Erichsen, der har bestredet stillingen siden 2016. Direktør i Næstved Kommune, Sven Koefo-

ed-Hansen glæder sig til samarbejdet med Jens Bach.

– Vi er rigtig glade for, at det er lykkedes os at få en meget erfaren leder med stor faglig indsigt i miljø-, plan- og naturområdet til Center for Plan og Miljø. Jens er med sin baggrund som chef i Thisted og Solrød kommuner vant til at arbejde i et kommunalpolitisk miljø, og vi glæder os til at byde ham velkommen til Næstved Kommune.

Jens Bach er uddannet forstkandidat, cand. silv. fra den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Københavns Universitet.

- Noget af det vigtigste for mig er at have en god dialog og deltage i tingene, når de sker, derfor vil man også finde mig ude i virkeligheden. Jeg glæder mig til at rykke ind og ikke mindst til at møde mine nye kollegaer og øvrige samarbejdspartnere, lyder det fra den nye centerchef, Jens Bach.

KTC SEKRETARIATET

SWS - Special Waste System A/S Herthadalvej 4A • DK 4840 Nørre Alslev T. 5440 0212 • post@sws.dk • www.sws.dk Behandling og forbrænding af farligt affald Miljørigtig og ansvarlig affaldshåndtering Emballage, rådgivning, totalløsning

Fortum Waste Solutions A/S Specialister i behandling af farligt affald, miljøservices og effektiv ressourceudnyttelse, som fremmer den cirkulære økonomi.

Lindholmvej 3 • DK-5800 Nyborg T. 8031 7100 • fortum.dk/wastesolutions kundeservice.rws@fortum.com.

RÅDGIVNING

Rambøll A/S Rambøll er en førende international ingeniør-, arkitekt- og rådgivningsvirksomhed indenfor byggeri, design, trafik, infrastruktur, miljø, vand, energi samt managementrådgivning. Med 300 kontorer i 35 lande kombinerer Rambøll lokal erfaring med global viden.

Læs mere på www.ramboll.dk

Ny kommunikationskonsulent i KTC Sekretariatet Sweco A/S Europas største integrerede ingeniør- og arkitektvirksomhed. Kernekompetencerne dækker: Arkitektur, Design, Byggeri, Anlæg samt planlægning af tværfaglige projekter og specialistopgaver.

Se mere på www.sweco.dk

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE

sitetsforlag, hvor hun var særligt tilknyttet den prisvidende bogserie 100 danmarkshistorier.

SEPTEMBER 2020

KTC Sekretariatet byder et nyt ansigt velkommen. Amalie Vonge Jensen tiltræder som kommunikationskonsulent i et barselsvikariat pr.

10. august 2020. Hun vil blandt andet varetage formidlingen af de gode historier til medlemmerne og skabe øget synlighed af KTC for eksterne.

Amalie blev i 2019 færdig som cand.mag. i Lingvistik med tilvalg i Lektiologi fra Aarhus Universitet og har siden da arbejdet som projektleder og redaktør på det nyopstartede forlag FILO i Aarhus.

I studietiden udfoldede hun sine kommunikative evner som redaktionsassistent på Aarhus Univer-

TANK•TEST A/S Borupvang 5E • 2750 Ballerup T. 35 82 19 19 • www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser.

Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jf. DS 455 TEKNIK & MILJØ

51

Afsender: TechMedia A/S, Naverland 35, DK-2600 Glostrup

Rambøll tilbyder en velafprøvet metode til at kvantificere og måle på den miljømæssige bæredygtighed i vand- og klimatilpasningsprojekter. Det giver mulighed for at prioritere bæredygtigt allerede i udbudsfasen og for at foretage de mest bæredygtige valg undervejs i projektet.

BÆREDYGTIGHED KAN GODT LYDE LIDT FLYVSK (SÅ VI GØR DET DEJLIGT KONKRET)

Foto: Ursula Bach

Læs mere på ramboll.dk/vand