Teknik & Miljø - November 2020

Dit branchemagasin fra TechMedia A/S NR. 11

NOVEMBER 2020

ÅRGANG 120

STADS- OG HAVNEINGENIØREN

TEMA

EJENDOMME, BYGGERI OG BYGGELOV

DEN EFTERTÆNKSOMME BY: COVID 19 OG FREMTIDENS ARKITEKTURPOLITIK

0-EMISSION - FARVEL TIL STØJ, MØG OG CO2 TEKNIK & MILJØ

1

NOVEMBER 2020

BYG NYT ELLER RENOVER? - ET REGNESTYKKE MED RESULTAT

ALMENT I ÅRHUS: LAD OS PLANTE ET … TRÆHUS!

D Vi G L Æ

ER

bid T I D l i t os

rag

Kontakt redaktør SINE NORSAHL redaktion@ktc.dk

SKRIV I TEKNIK & MILJØ DIN VIDEN ER VIGTIG!

STOFOMRÅDER

TEKNIK & MILJØ-magasinet er til, for at vi kan DELE viden, tænke NYT, tænke BREDT og tænke SAMMEN.

Vi er interesserede i spændende artikler til ALLE vores målgrupper.

Vi formidler viden om f.eks.:

Indhold i spalterne her i magasinet kommer ud at virke i hele landet.

-

-

I I I I

Teknik og Miljø i kommunerne. styrelser og interesseorganisationer. hele rådgiverbranchen. dit lokale byråd og på Christiansborg.

Byudvikling, planlægning og politik.

Ledelse, udvikling og organisation.

Klima, energipolitik og affald.

Veje, trafik og trafiksikkerhed.

Miljø- og naturforvaltning.

Ejendomme og almene boliger.

Digitalforvaltning og GIS.

Max. 6000 anslag i Word. Brug overskrifter og underoverskrifter. Medsend illustrationer og billeder pr. mail. Brug gerne faktabokse og forklaringer, og husk endelig billedtekster og fotokreditering. Vi skal også bruge data på skribent(er), f.eks. navn, stilling/titel og arbejdssted.

LEDER

KTC, bestyrelse

Kommunerne bygger og administrerer millionvis af kvadratmeter bygningsmasse. Det gør de kommunale ejendomsafdelinger til meget vigtige aktører i den grønne omstilling.

Gennem mange år har vi i kommunerne haft fokus på at bygge og renovere energirigtigt. Rundt om i landet er der gennemført mange fine programmer for renovering af eksisterende bygninger med fokus på at reducere forbruget på el, varme og vand. Og i stigende grad er disse projekter kombineret med indsatser for at forbedre indeklimaet, bl.a. til gavn for indlæringsmiljøet i vores skoler. Ligeledes er der et godt fokus på at bygge nyt, der fra start har indtænkt gode løsninger for at reducere energiforbruget, godt hjulpet af en lovgivning, der meget fint og kontinuerligt strammer kravene til energiforbruget i bygninger.

Men der er mere at hente i forhold til at bidrage til den grønne omstilling.

Den efterhånden gedigne tradition for lavt energiforbrug skal suppleres med en lige så stærk indsats, når det gælder mindskelse af klimaaftrykket ved brug af bygningsmaterialer mv.

Det skurrer lidt i ørerne, når man hører historier om glæden ved at nedknuse gamle betonele-

Udgiver TechMedia A/S Naverland 35 2600 Glostrup T. 4324 2628 info@techmedia.dk www.techmedia.dk I samarbejde med

Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk www.ktc.dk

menter eller teglsten med henblik på genanvendelse som vejfyld med det formål at mindske belastningen af vores råstofressourcer.

Det er i sig selv fint nok, men set i et bredere perspektiv, skal vi væk fra at gøre højt klassificerede materialer som f.eks. beton til lavt klassificerede som f.eks. vejopfyld.

Med øget genbrug kan vi udover en klimagevinst også i mange sammenhænge opnå æstetiske gevinster, f.eks. når nye byggerier skal indpasses i eksisterende bymiljøer. Og så kan der - som indenfor mange andre områder - komme betydelige afledte samfundsmæssige gevinster

Den efterhånden gedigne tradition for lavt energiforbrug skal suppleres med en lige så stærk indsats, når det gælder mindskelse af klimaaftrykket ved brug af bygningsmaterialer mv.

Det vil være klogere at undgå, at nye råstoffer skal igennem en klimabelastende proces for at blive opklassificeret til ny beton eller nye teglsten.

Derudover kan vi blive langt bedre til at prøve kræfter med (i en dansk kontekst) nye, mindre klimabelastende byggematerialer som f.eks. træ.

Ansvarshavende redaktør Sine Norsahl T. 2087 9630 redaktion@ktc.dk Annoncer Annoncebureau: Vendemus ApS T. 72 22 70 80 kontakt@vendemus.dk Annoncekoordinator Helle Hansen T. 4324 2671 hh@techmedia.dk Layout Trine Plass, TechMedia A/S

ved at generere mere ”intelligent efterspørgsel”.

Så lad os sætte en klar kurs mod at skabe en ny tradition for at tænke bæredygtighed og klima ind i hele processen, når vi bygger nyt og renoverer det eksisterende.

Det er både godt for klimaet og pengekassen på den lange bane.

Forsideillu.: Karen Blixens Plads.

COBE Arkitekter

Løssalg Kr. 149,- +moms inklusive forsendelse

Tryk PE Offset A/S

Oplag 2.091

Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk

Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

Abonnementspris Kr. 922,- + moms om året for 11 numre ISSN: 1902-2654 (tryk) ISSN: 2596-4216 (online)

NOVEMBER 2020

TEKST / ERIK JESPERSEN

BÆREDYGTIGHED OG KLIMA ER CENTRALE ELEMENTER PÅ EJENDOMSOMRÅDET

Scan og hent Teknik & Miljø’s medieinformation 2020 hér!

Hent QR Scanner, hvor du normalt henter apps.

TEKNIK & MILJØ

3

TEMA

COVID-19 OG FREMTIDENS ARKITEKTURPOLITIK: DEN EFTERTÆNKSOMME BY Covid-19-pandemien har i mere end én forstand fået os til at bremse op og for en stund bevæge os i et langsommere tempo. Danske Arkitektvirksomheder opfordrer kommunerne til at sætte større fokus på fleksible byer og bygninger.

EJENDOMME, BYGGERI OG BYGGELOV

SIDE 32

KLIMAFORSLAG FRA EJENDOMSOMRÅDET Ejendomme og byggeri står for en faretruende stor del af CO2udledningen på globalt plan.

KTCs faggruppe for kommunale ejendomme er kommet med en række forslag til, hvordan CO2-udledningen kan reduceres i de danske kommuner.

SIDE 30

LAD OS PLANTE ET … TRÆHUS

BYGCIRKULÆRT.DK I GLADSAXE

Med Aarhus’ største træhus sætter Boligkontoret Århus bæredygtighed helt i front og viser, at man trods stramme rammer for opførelse af alment byggeri kan tage seriøse skridt for ressourcebevidst og klimavenligt byggeri og drift.

Genanvendelse af byggematerialer er vejen frem i en bæredygtig fremtid.

Lige nu viser Gladsaxe vejen med to spændende initiativer, dels en ny national portal til genbrug af byggematerialer, dels verdens første cirkulære børnehus.

SIDE 18

SIDE 20

NEDRIVNING OG NYBYG ELLER RENOVERING? NOVEMBER 2020

Er det mest bæredygtigt at renovere eller bygge nyt?

Rådgivningsvirksomheden Rambøll har regnet på det. Og resultatet er overraskende.

SIDE 12

4

TEKNIK & MILJØ

VEJAFVANDING OG KLIMATILPASNING TIL LANDETS KOMMUNER Det er som regel vanskeligt at stå oppe på vejen og vurdere, hvad der kan være galt med ledningerne i jorden. Men omfattende erfaringer viser, at manglende afvanding ofte skyldes dårlige brønde (fx defekte vandlåse) eller sammenfaldne og meget slidte ledninger, der hindrer vandet i at nå ud i hovedledningen.

I mange tilfælde viser det sig, at vejbrønd og stikledning ikke har været tilstrækkeligt vedligeholdt – ofte grundet manglende ressourcer. Det kan medføre en øget forekomst af rotter samt udvaskning af bærelag i vejkassen. I disse tilfælde kan en genopretning blive en dyr affære.

I langt de fleste tilfælde afhjælpes de akutte skader over driftsbudgettet. Der er dog sjældent afsat tilstrækkelige midler til at fastholde et bare nogenlunde kvalitetsniveau af brønde og stikledninger i kommunerne, og der mangler anlægsmidler til at gennemføre større, mere systematisk og planlagt vedligehold.

Vi har i Aarsleff Rørteknik mere end 40 års erfaring med fornyelse af nedslidte ledningssystemer og vi kender til betydningen af at minimere generne for såvel logistik som borgere i området der renoveres. Vi anvender den nyeste teknologi inden for opgravningsfri rør- og brøndfornyelse og kan derfor gennemføre komplekse fornyelsesprojekter uden væsentlige forstyrrelser.

www.aarsleffpipe.dk/vejafvanding

Indhold

10

22

NOVEMBER 2020

30

6

KTC´s digitale netværk – en løsning med mange anvendelsesmuligheder

Ejendomsafdelingerne -afgørende for krisehåndteringen

Renovering af faldstammer sparer penge og CO2

TEKNIK & MILJØ

LEDER

3

Bæredygtighed og klima er centrale elementer på ejendomsområdet

KTC

3 hurtige til faggruppeformanden

8

9

Efterlysning!!

Del de gode eksempler på nye krav og løsninger i byggeriet efter Corona

10

KTC´s digitale netværk – en løsning med mange anvendelsesmuligheder

TEMA: BYGGERI & EJENDOMME

12

Nedrivning og nybyg eller renovering?

Mest bæredygtigt at renovere eller bygge nyt?

14

Klimaforslag fra ejendomsområdet: Hvordan CO2-udledningen kan reduceres i de danske kommuner.

16

Cirkulær Økonomi i Byggeriet: Pas på med at kvæle innovationen!

18

Lad os plante … et træhus!

Med Aarhus’ største træhus sætter Boligkontoret Århus bæredygtighed helt i front

20

Gladsaxe går foran med genanvendelse af byggematerialer

22

Ejendomsafdelingerne -afgørende for krisehåndteringen

24

Ny fliseinnovation dræber bakterier, virusser og skaber bedre indeklima

26

Prioriter indeklimaet og få bedre trivsel i skolerne Dårligt indeklima koster både skolebørnene og samfundet dyrt.

28

Nøgletalssamarbejde – sammenligning giver indsigt i egen praksis

30

Renovering af faldstammer sparer penge og CO2

32

Den eftertænksomme by: Covid-19 og fremtidens arkitekturpolitik

Indhold

PLAN

35

Rum til alle Hvordan kan man skabe byer og byrum til alle aldre?

KLIMA

38

Ny organisering i KL skal styrke klimaindsatsen

39

Danske kommuner skriver international klimahistorie - samtlige af landets kommuner inviteres til at blive en del af klimaprojektet DK2020.

40

Klimahensyn i kommunalfuldmagten - Udnyt muligheder for at gennemføre tiltag for at nedbringe klimaaftryk og sikre bæredygtighed

MOBILITET & INFRASTRUKTUR

42

0-emission: Drift med elbusser behøver ikke at koste mere

VAND

44

Øget overvågning og spildevandskapacitet giver bedre vandmiljø i Kolding

46

Hanevand er bedst - flaskevand er ”yt” Aalborg Kommune viser vejen

AFFALD & RESSOURCER

48

Er sensorer vejen frem for optimering af affaldsindsamling?

Hvad er erfaringerne med fuldmeldere?

35

42

46

Rum til alle Hvordan kan man skabe byer og byrum til alle aldre?

0-emission: Drift med elbusser behøver ikke at koste mere

Hanevand er bedst flaskevand er ”yt” - Aalborg Kommune viser vejen

TEKNIK & MILJØ

NOVEMBER 2020

7

/ Spørgsmål til faggruppeformanden

3

HURTIGE

TIL FAGGRUPPE FORMANDEN

Teknik & Miljø har talt med Giulia Lorenzen, faggruppeformand for Kommunale Ejendomme.

NOVEMBER 2020

1. HVAD ER FAGGRUPPEN MEST OPTAGET AF LIGE NU? Lige nu er faggruppen mest optaget af at sætte sig ind i den frivillige bæredygtighedsklasse samt, hvordan bæredygtighed kan forstås i ejendomsdriften. Visionerne for at bygge bæredygtigt er gode, og man skal som bekendt sigte efter stjernerne.

Hvis omlægningen skal blive en reel succes og ikke blot et alibi, skal de byggetekniske løsninger være velafprøvede.

Samtidigt skal man være bevidst om, at det skal være både praktisk og økonomisk rentabelt.

Boligministeren har det mål, at brug af den frivillige bæredygtighedsklasse skal blive obligatorisk i 2023. Heldigvis er der lagt op til, at bæredygtighedsklassen og niveauerne heri skal drøftes og testes sammen med byggebranchen. Det er vigtigt at inddrage den rigtige faglige kompetence, så kravene i bygningsreglementet bliver realistiske.

8

TEKNIK & MILJØ

2. HVORDAN SER UDVIKLINGEN UD INDENFOR DIT FAGOMRÅDE? ER DER NOGET AT GLÆDES OVER? ELLER BLIVE BEKYMRET FOR? Klimahandlingsplanen og tiltag derfra kommer til at fylde, også indenfor ejendomsområdet. Her vil bæredygtighed komme til at fylde meget de kommende 2 år, mens der afprøves og testes, hvordan vi kan arbejde med bæredygtighed på en måde, der er økonomisk rentabel samtidig med, at indsatsen faktisk batter i klimaregnskabet.

Ejendomscentrenes rolle i en sundhedskrise er ligeledes blevet tydelig og kommer også fremover til at fylde ude i kommunerne. Det glædelige i den situation er, at da krisen ramte den 11. marts 2020, og ingen af os nogensinde havde prøvet noget lignende, da lykkedes det for ejendomsdriften i kommunerne at få etableret de nødvendige tiltag meget hurtigt. Der blev etableret udendørsvaske, overdækninger og afspærringer, så børn i daginstitutioner kunne komme i vuggestue og børnehave og senere også de yngste klasser kunne komme i skole igen.

3. HVILKEN OPGAVE ER DU MEST OPTAGET AF I DIT ARBEJDE LIGE NU? Kommunerne har alle fremrykket anlægsplanen og anlægsopgaver i større eller mindre grad, hvilket har øget presset på medarbejderne i Ejendomscentrene.

Også i min kommune har det betydet en kraftig øgning i aktivitetsniveauet samtidig med, at en del af arbejdstiden foregår hjemmefra. Det har samlet set givet et stort pres på hele afdelingen.

Men det var ikke kun i det kommunale ejendomscenter, at det gav et øget pres.

KL var meget hurtigt ude med en melding om, at anlægsloftet blev fjernet således, at byggebranchen ikke skulle gå i stå eller lide økonomisk tab på grund af COVID-19.

Det var en rigtig god ide, som langt de fleste kommuner hurtigt tog op. Det paradoksale i den situation er, at byggebranchen faktisk slet ikke er blevet ramt af Coronakrisen. Og hen over sommeren stod det klart, at det var svært at få håndværkere, da de havde meget travlt. I min kommune havde vi en del sager, hvor vi måtte ringe forgæves, når vi udbød sager. Entreprenørerne og håndværkerne sagde simpelthen nej tak til at give pris, da de havde ordrebøgerne fyldte. Fyldte ordrebøger er jo et positivt problem, så længe det ikke overopheder markedet.

Efterlysning!!

Del de gode eksempler på nye krav og løsninger i byggeriet efter Corona Corona har vendt op og ned på Danmark, som vi kendte det. Retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen ændrer sig med jævne mellemrum, og vi drager nyttige erfaringer, som vi kan bruge i fremtidigt arbejde. Fremover vil pandemisikring uundgåeligt tænkes ind i planlægningen, når der skal bygges nyt. F.eks. vil den øgede brug af hjemmearbejdspladser kunne resultere i, at man bygger til færre personer, end der er ansat på arbejdspladsen.

Man ser også allerede nu eksempler på, at smittespredningen på sygehuse forsøges holdt nede ved at lave håndtag af et materiale, som bakterier ikke kan sidde fast på særlig længe.

Listen over nye krav og løsninger i byggeriet efter Corona er lang, og KTC vil gerne opfordre dig til at dele de eksempler, du kender til - både i forhold til måden vi bygger på og bruger bygninger på.

SÅDAN DELER DU DINE EKSEMPLER Kender du til gode eksempler på nye krav og løsninger i byggeriet efter Corona, kan du dele dem med os på vores hjemmeside via følgende link: https://www.ktc.dk/artikel/del-degode-eksempler-paa-nye-krav-ogloesninger-i-byggeriet-efter-corona Her kan du skrive dine eksempler i kommentarfeltet under artiklen. Du skal være logget ind for at kommentere.

Faggruppen for Kommunale Ejendomme vil indsamle eksemplerne til brug i faggruppearbejdet og som inspiration til artikler i magasinet Teknik & Miljø. Skriv derfor gerne navnet på en person, som faggruppen må kontakte for yderligere information, hvis ikke dig selv.

Deadline: Du har mulighed for at dele dine eksempler indtil d. 15 december 2020.

NOVEMBER 2020

Efter Coronas indtog vil pandemisikring skulle tænkes ind i planlægningen, når der fremover skal bygges nyt. KTC og EJD indsamler eksempler på nye krav og løsninger i byggeriet efter Corona, så del dine gode eksempler med os!

TEKNIK & MILJØ

9

KTC

KTC’S DIGITALE NETVÆRK – EN LØSNING MED MANGE ANVENDELSESMULIGHEDER Freelancejournalist SighNN

K

ommunernes vejmyndigheder i Nordsjællands Politikreds, 13 i alt, politiet og Vejdirektoratet har brug for at kunne udveksle viden og oplysninger i et frit, men lukket forum. Det digitale netværk fandt man i KTC, og det giver styrke og mere smidighed til borgerne i de nordsjællandske kommuner, mener aktørerne.

Med kommunalreformen i 2006 samt en efterfølgende politireform i 2007, var der behov for at se på en alternativ måde at samarbejde på.

DÆKKER NORDSJÆLLANDS POLITIKREDS De 13 kommuner dækker Nordsjællands Politikreds og er følgende: Helsingør Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Gentofte Kommune Furesø Kommune Egedal Kommune NOVEMBER 2020

Frederikssund Kommune Halsnæs Kommune Gribskov Kommune Hillerød Kommune Allerød Kommune

10

TEKNIK & MILJØ

Man forsøgte at fortsætte det samarbejde, der eksisterede, men der viste sig hurtigt et behov for et nyt netværk for at få tingene til at glide.

- Vi havde - og har - et behov for at kunne udveksle og trække på den samme information på en fælles platform, en form for intranet.

Det gælder eksempelvis i forhold til vores præventive arbejde med skoler og færdselssikkerhed i blandt andet Vej-Skole-Politi-samarbejdet. Det viste sig hurtigt svært at fortsætte det, vi tidligere havde kørt, på grund af nye opdelinger og ny struktur, fortæller Poul Erik Lehmann Thomsen, der er netværkskoordinator i Trafiknetværk Nordsjællands styregruppe - eller TFN, som netværket kaldes. Han arbejder til dagligt som specialkonsulent i Forebyggelsessekretariatet i Nordsjællands politikreds i Hillerød.

- Og det er faktisk ikke kun det forebyggende arbejde, vi bruger netværket til. Det gælder også arbejde i forbindelse med for eksempel vidensdeling om sagsbehandling af gravetilladelser på vejene og kendskab til LER, som er ledningsejernes register, når der skal planlægges i forbindelse med vejarbejder, tilføjer han. Det samme gælder tilladelser til idrætsarrangementer, trafikkampagner mv.

KTC STOD KLAR MED EN LØSNING Det viste sig, at KTC faktisk havde rådighed over et digitalt netværk, fordi man i forvejen har tætte samarbejder kommunerne imellem,

Foto: TFN.

TEKST / TORBEN SIGH

Trådene fra et stærkt netværkssamarbejde mellem kommuner, politi og vejmyndigheder i Nordsjælland samles hos KTC. Det er et godt eksempel på, hvad de digitale netværk på ktc.dk kan bruges til

Poul Erik Lehmann Thomsen er netværkskoordinator i Trafiknetværk Nordsjællands styregruppe. Han arbejder til dagligt som specialkonsulent i Forebyggelsessekretariatet i Nordsjællands politikreds i Hillerød.

Trafiknetværk Nordsjællands digitale netværk på ktc.dk

NY VIDEN

NYE NETVÆRK? Interesseret i at starte et nyt digitalt netværk eller puste liv i eksisterende?

Her er politiet i gang med at demonstrere udstyr og metode på et af netværkets vej-seminarer.

UDBREDT NETVÆRK KTC har i en årrække drevet digitale netværk på ktc.dk. Netværkene anvendes internt i foreningen til samarbejde i medlemskredsen, i foreningens faggrupper og blandt chefer, ledere og medarbejdere i alle landets kommuner. Det er integreret 1:1 til foreningens medlemsstyring, høringsmodul, selvbetjenings- og betalingssystem.

ALLE medarbejdere i en kommunes Teknik og Miljø kan oprette og drive netværk – uden begrænsninger i størrelse, medlemsantal- og -aktiviteter.

hvor de tekniske chefer og andre ledende medarbejdere i kommunerne finder sammen i en lang række af forskellige netværk, som vedrører de forskellige tekniske områder. Et samarbejde med KTC’s sekretariat blev etableret, og siden er TFN blevet udbygget henad vejen. I dag er TFN blot et af de netværk, som KTC’s digitale netværk lægger ryg til.

- Og jeg må sige, at det stort set fungerer helt uden problemer. Det er rigtigt dejligt, at vi kan trække de nødvendige informationer direkte fra netværket. Det sparer en masse tid, og alle parter kan sidde med de samme informationer. Det giver faktisk en væsentligt hurtigere og mere effektiv service overfor borgeren i en travl hverdag, siger Poul Erik Lehmann Thomsen.

Jacob Hansen Wrisberg, trafikleder i Fredensborg Kommune, er ikke i tvivl om, at samarbejdet via netværket giver en kvalitativ forskel i det daglige arbejde.

150 DIGITALE NETVÆRK På ktc.dk finder du mere end 150 netværk, der dækker over fagområder i Teknik- og Miljøforvaltningen. Du finder fagnetværk om spildevand, natur- og turisme, trafiknetværk, byggesager, geodata og meget mere. Du finder sagsbehandlernetværk, ledernetværk og direktørnetværk, tværkommunale netværk samt netværk med deltagere fra både kommuner, regioner, private og staten. Der er mere end 5.000 registrerede brugere, og hver måned tilgår der mere end 200 diskussioner, artikler, nyheder, dokumenter, høringer og arrangementer til løsningen.

EN RÆKKE UNDERGRUPPER I netværket er der en række undergrupper, som har forskellige opgaver at arbejde med. Blandt andet er der en trafikledergruppe, der videndeler om det generelle Vej-Politi-samarbejde, og - som nævnt arbejdsgruppen vedr. gravetilladelser samt gruppen ”Råden over vej”, som giver tilladelser, når borgerne skal bruge en vej til et eller andet, eksempelvis et cykelløb. Der er også en gruppe for kampagner, som kommer i aktion ved for eksempel skolestart.

En gruppe arbejder med vejdata og analyser og beskæftiger sig blandt andet med mørketal på uheld på vejene. Desuden er der også et vist samarbejde om ATK-data, som er de mobile fartkameraer. Her arbejdes der for eksempel med, om man nu også har indsatsen det rette sted.

NETVÆRKET ARRANGERER SEMINARER Der er også en projektgruppe, som koordinerer og laver indhold til to årlige seminarer: - Vi har to årlige faglige arrangementer, som er seminarer, hvor vi på det ene fokuserer på vej-skole og politisamarbejdet, som koordinerer færdselssamarbejdet med skolerne, og på det andet seminar gælder det faglig opkvalificering af medarbejderne.

Her sker der en videndeling, vi aldrig ville kunne få råd til at købe os til, fortæller Jacob Hansen Wrisberg, trafikleder i Fredensborg Kommune.

- Vi er rigtigt glade for samarbejdet, som gør, at vi bedre er i stand til at løse vores opgaver, og der er ingen tvivl om, at det skal fortsætte – og gerne udbygges. De enkelte medarbejdere, som ofte sidder alene med et snævert fagområde, får gennem netværket mulighed for at sparre med kolleger fra andre kommuner. Det giver en kvalitativ forskel i vores daglige arbejde, i samarbejdet på tværs, mellem kommunerne og med entreprenører og andre samarbejdspartnere. Ja, i sidste ende også for borgerne, siger han.

PÅ HØJESTE NIVEAU Netværket er meget operationelt, og det tager fat i helt konkrete problemstillinger, som søges løst i hverdagen og mere overordnet på netværkets seminarer.

Men netværket fungerer faktisk hele vejen op i systemet, for borgmestrene i de berørte kommuner mødes med jævne mellemrum også med politimestrene i Kredsrådet, som er den politiske forankring af samarbejdet.

- For os er det dog det vigtigste, at vi får udvekslet faglig viden, og at vi på en fornuftig måde får implementeret ny lovgivning og nye løsninger, siger Jacob Hansen Wrisberg.

TEKNIK & MILJØ

NOVEMBER 2020

Foto: TFN.

Kontakt Jesper Hedegaard i KTC. 2555 2828, jh@ktc.dk

11

EJENDOMME, BYGGERI OG BYGGELOV

Nedrivning og nybyg eller renovering?

Er det mest bæredygtigt at renovere eller bygge nyt? Rådgivningsvirksomheden Rambøll har regnet på det. Og resultatet er overraskende.

TEKST / HELLE PRYDS BRUUN

Lead Consultant, Rambøll

I

Greve Kommune ligger Hedelunden. En stor ejendom fra 1970’erne med mindre lejligheder.

Ejendommen har for nylig undergået en gennemgribende modernisering og ombygning. Ejendommen var så nedslidt, at bygherre, ejendomsselskabet Friheden Gruppen, var indstillet på at rive alt ned, rydde grunden og starte helt forfra. Men en analyse fra rådgivningsvirksomheden Rambøll pegede på en anden, mere bæredygtig løsning.

TO SCENARIER Analysen tog afsæt i to mulige scenarier. Et scenarie, hvor bygningen blev revet ned og en ny bygget op igen efter gældende krav. Og et andet scenarie, hvor den bærende konstruktion blev bevaret, og den nye bygning med de nødvendige funktioner og kvadratmeter blev designet omkring den bevarede bærende

konstruktion. Forskellen i udledningen af drivhusgasser ved de to eksempler var markant. Livscyklusanalyser viste, at der i det beregnede eksempel ville udledes hele 56 gange mere CO2 ved nedrivning og nybyg end ved genbrug af den bærende konstruktion – det man i fagtermer kalder transformation af bygningen.

- Forklaringen på den langt større klimapåvirkning ved nedrivning og nybyg sammenlignet med transformation og tilpasning af den ældre bygningsstruktur skal findes i den indlejrede CO2, dvs. mængden af drivhusgasser, der frigives gennem byggematerialers levetid, hvilket inkluderer udvinding af råmaterialer, transport, produktion, opførelse, brug og vedligehold, nedtagning, bortskaffelse, genanvendelse og genbrug, siger Christine Collin, senior bæredygtighedskonsulent i Rambøll.

MATERIALERNES BETYDNING FOR BYGNINGENS SAMLEDE CO2-UDLEDNING Studier udarbejdet af Concito viser, at de mest klimabelastende bygningsdele er de bærende elementer, som står for godt 70 procent af klimabelastningen. Det

Traditionelt scenarie

Figur 1. To scenarier for Hedelunden – med overraskende tydelig forskel.

Renovering

Nedtagning og genanvendelse

Genanvendelse o af eksisteren

Ny bygning Nedrivning af eksisterende bygning

Ny bygning

29.000 k

1.625.000 kg Opførsel af ny bygning med prefabrikerede betonelementer

Denne proces u gange mindre kg traditionelle

Transport til genbrug og deponering

NOVEMBER 2020

Renovering af eksisterende bygningsstruktur

Transport af nye komponenter til byggepladsen

12

TEKNIK & MILJØ

Produktion af nye bærende bygningskomponenter

Transport af n ter til byg

NY VIDEN

HVAD SVARER 1.600.000 KG SPARET CO2 TIL? (~1.600 TON CO2) • 5300 nye træer, da de bruger mere end 30 år på at optage denne mængde CO2 • 960 flyvninger på mere end 1000 km for en gennemsnitligt lastet Airbus A319 • 11 års samlet elforbrug for Hedelunden omregnet til CO2 udledning • Mere end 13.000.000 km kørt af en gennemsnitlig familiebil, svarende til mere end 325 gange rundt om jorden ved ækvator

gsscenarie

og nedrivgning nde struktur

udleder 56 CO2 end den e proces

Genanvendelse af eksisterende bærende konstruktion

kg

nye komponenggepladsen

Produktion af nye bærende bygningskomponenter

Senior bæredygtighedskonsulent Christine Collin, som står bag analysen.

ved opførelsen sammenlignet med andre materialer. Tilsammen udgør de bærende elementer af stål og beton 80 procent af klimabelastningen ved opførelsen. Der er med andre ord store mængder af CO2 at spare ved at genanvende de bærende elementer.

Og det blev løsningen for Hedelunden. Den bærende konstruktion, der består af betonsandwichelementer, er genanvendt direkte, mens den indvendige aptering og facaden er renoveret. Den bærende konstruktion består af fundamenter, vægge og etagedæk, inkl. terræn- og tagdæk.

Ved genanvendelsen af den store betonmasse har projektet sparet mange kg CO2.

Ved at genanvende den eksisterende bærende konstruktion af beton bestående af vægelementer, dæk og fundamenter er der sparet knap 1.600.000 kg CO2 og 17.870 ton byggeaffald. Ved ikke at skulle bortskaffe de mange ton byggeaffald er der sparet mere end 3000 kørsler med lastbiler på de danske veje.

-Transport er en af de helt store årsager til udledningen af skadelige partikler, som kan medføre alvorlige skader på helbredet, f.eks. luftvejssygdomme og hjertekarsygdomme. Derfor har det stor betydning at reducere især tung transport. De undgåede ca. 3000 kørsler med lastbiler er både en

fordel for projektets økonomi og positivt for folkesundheden, siger Christine Collin.

STORSKALASTUDIE PÅ VEJ -Som casestudy viser Hedelunden med al tydelighed, at klimaaftrykket forbundet med renovering er langt mindre end ved nybyg. Det taler for skærpet opmærksomhed på at bevare og genbruge bygninger, konstaterer Christine Collin.

Rambøll har netop afsluttet et storskalastudie for partnerskabet Renovering på dagsordenen. Her analyseres 16 bygningers miljømæssige og økonomiske konsekvenser i renoveringsperspektiv.

Gennem fire scenarier analyseres bygningerne, først gennem tre trinvise renoveringer og til sidst som et nedrivnings- og nybyg-scenarie. Studiet sammenligner renoveringsscenarierne med nedrivning og nybyg-scenarierne.

De 16 cases udgør forskellige bygningstyper, bl.a. enfamiliehuse, etageboliger, offentlige bygninger og erhvervsbygninger.

HVAD SVARER 17.870 TON BYGGEAFFALD TIL? • Den samlede årlige affaldsproduktion fra 23.575 indbyggere, idet en gennemsnitlig dansker producerer 758 kg affald om året

NOVEMBER 2020

stemmer overens med Rambølls erfaringer fra byggerier, der skal certificeres efter DGNB bæredygtighedsordningen. Her udgør beton gennemsnitligt 65 procent af bygningens klimabelastning

• 3000 kørsler med tunge lastbiler på de danske veje og den relaterede skadelige CO2 - og partikeludledning

TEKNIK & MILJØ

13

EJENDOMME, BYGGERI OG BYGGELOV

KLIMAFORSLAG FRA EJENDOMSOMRÅDET Ejendomme og byggeri står for en faretruende stor del af CO2-udledningen på globalt plan. KTCs faggruppe for kommunale ejendomme er kommet med en række forslag til, hvordan CO2-udledningen kan reduceres i de danske kommuner.

TEKST / LARS HØIER

NOVEMBER 2020

Chefkonsulent, Hillerød Kommune KTC, faggruppen for Kommunale Ejendomme

14

TEKNIK & MILJØ

D

er bygges på livet løs. En rapport, som FNs klimapanel lavede i 2017, estimerer, at der over de kommende 40 år vil blive bygget ca.

230 milliarder nye kvadratmeter (UN Environment. Global status report 2017). Det svarer til, at man lægger omfanget af Paris til – hver eneste uge. Forudsætningerne for den beregning kan sikkert diskuteres, og der kan opstå corona-kriser og andet, som kan sænke farten, men uanset, hvordan man vender og drejer det, er omfanget af byggeri svimlende på globalt plan.

Ifølge samme rapport kommer knap 40 pct. af al energirelateret CO2-udledning på verdensplan direkte eller indirekte fra byggeindustrien. Produktionen og

transport af byggematerialer såsom beton, metal etc., samt nedrivning og affaldshåndtering fra byggeri står for ca. 11 procent af CO2-udledningen. De øvrige 28-29 pct. kommer fra den energi, som bruges i de færdige bygninger til varme, køling, ventilation, lys mm.

Der er langt fra f.eks. opførelse af megabyer i Kina

Vi håber, at vi med vores forslag kan skabe synlighed om nogle af de problemer, der begrænser vores muligheder for at arbejde klimavenligt, og at det kan bidrage til endnu bedre samarbejde om udfordringerne - Giulia Lorenzen

NY VIDEN

SAMARBEJDE OM UDFORDRINGERNE På den baggrund er det ikke mærkeligt, at CO2-reduktion spiller en stigende rolle i den danske bygge- og ejendomsbranche, og at CO2-udledningen fra ejendomme og byggeri også er adresseret i KLs CO2-udspil og i regeringens klimahandlingsplan.

Som input til den nationale klimahandlingsplan har KTC formuleret en række ”anbefalinger til indsatser, der kan booste klimaindsatsen i Danmark”. KTCs faggruppe for kommunale ejendomme står for fem af forslagene.

Ejendomschef Giulia Lorenzen fra Køge Kommune, der er formand for faggruppen, forklarer, at forslagene bl.a. er blevet til gennem drøftelser i kredsene, hvor flere kommuner har rejst problemstillingerne, ikke mindst den om etablering af solceller.

-Vi håber, at vi med vores forslag kan skabe synlighed om nogle af de problemer, der begrænser vores muligheder for at arbejde klimavenligt, og at det kan bidrage til endnu bedre samarbejde om udfordringerne, siger Giulia Lorenzen.

Ejendomschef Karen Dilling fra Hillerød Kommune, der også er medlem af faggruppen, tilføjer: -Med hensyn til samarbejde er der to vigtige spor for faggruppen. Det ene spor handler om, at ejendomsbranchen hele tiden skal samarbejde for at fremme videndeling og fælles indsatser. Vi tænker her på aktører som for eksempel DFM (Dansk Facility Management Netværk), Bygherreforeningen, KL og KTC. Det andet spor drejer sig om, at bygherren, driftsherren, rådgiveren og entreprenøren skal have samme kendskab til, hvordan man kan nedbringe CO2-udledningen i byggeprocesserne og i bygningsdriften.

Bygherren, driftsherren, rådgiveren og entreprenøren skal have samme kendskab til, hvordan man kan nedbringe CO2-udledningen i byggeprocesserne og i bygningsdriften - Giulia Lorenzen

FORSLAG FRA FAGGRUPPEN FOR KOMMUNALE EJENDOMME (omskrevet/forkortet af Lars Høier)

STYRKE SAMARBEJDET OM KLIMAVENLIGT BYGGERI: -Etablere fælles efteruddannelse for bygherrer, driftsherrer, rådgivere og entreprenører om klimavenlige løsninger i anlæg, byggeri og drift.

-Opstarten kan baseres på allerede kendte metoder - DGNB etc. - og uddannelsen skal løbende opgraderes i takt med, at standarder vinder indpas i branchen.

-Skabe et fælles ”sprog” mellem parterne og en fælles forståelse af bedste metoder.

ØGE ANDELEN AF VEDVARENDE ENERGI I BYGNINGSDRIFT: -Ændre statslige regelsæt, så kommunerne får samme vilkår som staten og regionerne for at etablere og drive solcelleanlæg på egne bygninger.

-Nuværende krav om, at der skal oprettes et selvstændigt selskab, og en afgift på den strøm, som kommunerne producerer til eget brug, gør solcelleanlæg besværlige og ofte urentable for kommunerne.

-Ved nybyggeri og større ombygninger bør der stilles krav om, at minimum 60 pct. af det fremtidige energiforbrug i pågældende bygning skal komme fra vedvarende energi.

NÆSTE SKRIDT -I faggruppen håber vi på, at regeringen gennem lovgivning vil fremme udviklingen frem mod en meget mere klima- og CO2 venlig ejendomsbranche, siger Karen Dilling.

-Der er allerede meget fine takter i den nye frivillige bæredygtighedsklasse, hvor der blandt er krav om,

BEGRÆNSE RESSOURCEOG ENERGIFORBRUGET TIL BYGGERI OG BYGNINGSDRIFT: -Udvikle økonomiske incitamenter til at begrænse arealforbruget i kommunerne. (f.eks. puljer/tilskud til indretning af multifunktionelle bygninger, som flere brugergrupper kan deles om, så man kan nøjes med færre m2) -Etablere en rådgivningsinstans, der kan rådgive både offentlige og private bygherrer om arealoptimering.

FLERE KLIMARENOVERINGER: -Udvide kommunernes anlægsramme og give mulighed for lånefinansiering af klimarenovering.

-Den eksisterende ordning vedr. lånefinansiering af energirenovering har været en succes og kan udbygges eller suppleres.

BEGRÆNSE MÆNGDEN AF IKKE-KLIMAVENLIGE LØSNINGER: -CO2-reduktion skal indgå i livscyklusanalyser, og offentligt byggeri skal kun kunne igangsættes, hvis en livscyklusanalyse har dokumenteret, at projektet bidrager til CO2-målsætningen

at livscyklusanalysen og den totaløkonomiske analyse skal balancere – altså at klima og økonomi bliver ligeværdige. Det bliver rigtig spændende at være med til og spændende at se, hvor det kan bringe os alle hen.

NOVEMBER 2020

til byggeaktiviteten i Danmark, men også i Danmark bygges der løs. Ifølge Danmarks Statistik blev der i 2. kvartal af 2019 påbegyndt 1.567 bygninger. Der er konstant gang i gravemaskinerne, lastbilerne, cementblanderne, kranerne osv. Og der er konstant gang i energiforbruget i den eksisterende bygningsmasse. Alene de danske kommuner råder over godt 30 millioner kvadratmeter, der hver dag bidrager til CO2-udledningen.

TEKNIK & MILJØ

15

EJENDOMME, BYGGERI OG BYGGELOV

PAS PÅ MED AT KVÆLE INNOVATIONEN! Der er risiko for, at behovet for dokumentation kvæler den innovation, som skal til for at skabe cirkulær økonomi i byggeriet. Vi skal derfor fremme en fælles praksis og læring af de gode eksempler.

TEKST / MARIA EKBLAD

Projektleder, Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet BYGGEFOTOS/ Lendager Group

G

enbrugte byggematerialer er langt hen ad vejen underlagt de samme krav som nye byggematerialer. Men det er slet ikke så nemt at dokumentere, at en genbrugt byggevare lever op til reglerne og må anvendes i et konkret byggeri.

Som reglerne er i dag, er det op til byggesagsbehandleren og ansøgeren af en byggetilladelse at blive enige om et fælles dokumentationsgrundlag. Det kan imidlertid føre til risiko for dels subjektive vurderinger, hvor resultatet vil falde forskelligt ud afhængigt af det konkrete projekt og de involverede aktører – og dels at man kvæler innovationen og incitamentet til genbrug.

NOVEMBER 2020

BYGGEVAREFORORDNINGEN OG CE-MÆRKNING GIVER IKKE SVAR De centrale regelsæt for byggevarer – herunder også genbrugte byggevarer – er byggevareforordningen og bygningsreglementet.

16

TEKNIK & MILJØ

Genbrugt konstruktionstømmer.

Byggevareforordningen kræver CE-mærkning for ca. 80 % af alle de byggevarer, der er omfattet af en harmoniseret standard eller en frivillig ETA for den konkrete byggevare (ETA = European Technical Assessment - Europæisk Teknisk Vurdering).

Kravene i de harmoniserede standarder kan imidlertid ikke direkte anvendes for de fleste genbrugsbyggevarer. Det skyldes, at standarderne tager udgangspunkt i produktionsprocessen for nye byggematerialer, hvilket selvsagt er en markant anderledes proces end at reparere og klargøre gamle byggematerialer til genbrug.

Selvom det er muligt at få udstedt en ETA for genbrugsvarer, er der i dag kun udarbejdet en ETA for én enkelt genbrugt byggevare i Europa, nemlig genbrugte mursten (fra den danske virksomhed Gamle

Mursten). De fleste genbrugsvarer er dermed hverken underlagt en harmoniseret standard eller en ETA – og kan eller skal derfor heller ikke CE-mærkes.

BYGGESAGSBEHANDLEREN HAR EN CENTRAL ROLLE Bygherren skal ikke desto mindre stadigvæk kunne dokumentere, at byggevaren lever op til kravene i bygningsreglementet – f.eks. vedrørende bygningens indretning, konstruktioner, brandforhold, indeklima, energiforbrug og tekniske installationer.

For genbrugsbyggevarer findes der imidlertid meget lidt eller ingen dokumentation, og det kan være vanskeligt at teste deres egenskaber. Umiddelbart er det derfor oftest ikke muligt at dokumentere, at en genbrugt byggevare lever op til kravene.

NY VIDEN

Genbrug af byggevarer er, når en tidligere anvendt byggevare genbruges direkte med sin oprindelige funktion i forbindelse med nybyggeri eller renovering af en eksisterende bygning. Det handler oftest om byggevarer som døre, vinduer, mursten, konstruktionstræ og gulvbrædder.

te snart at få drøftet og truffet beslutninger om både internt i kommunen, mellem kommunerne indbyrdes og mellem kommuner, bygherrer og byggebranche - herunder: • Hvad er tilstrækkelig dokumentation for, at genbrugte byggematerialer lever op til bygningsreglementets krav?

• Hvilken oplysningsgrad kan man som kommune med rimelighed forvente i en ansøgning om byggetilladelse?

• Hvilke supplerende oplysninger kan kommunen kræve uden at kvæle innovationen?

• Hvilken dokumentation kan træde i stedet for en CE-mærkning?

• Hvordan kan kommunen sikre dokumentation for, at de genbrugte materialer ikke udgør f.eks. et indeklimaproblem?

• Hvordan afgør kommunen, om der i et konkret byggeri kan gives dispensation fra bygningsreglementet?

• Hvem bærer ansvaret, hvis det efterfølgende viser sig, at materialerne giver tekniske eller indeklimamæssige problemer?

Hvis dette er tilfældet, skal bygherren søge om dispensation for at bruge genbrugsvarer. Herefter er det op til den kommunale byggesagsbehandler at vurdere, om de pågældende byggevarer kan anvendes efter bygningsreglementets bestemmelser, og om der f.eks. skal knyttes særlige vilkår til byggetilladelsen – eller om der er behov for yderligere dokumentation.

SPØRGSMÅLENE PRESSER SIG PÅ Der findes altså i dag ingen specifikke krav til genbrugte materialer – det er en vurderingssag fra kommune til kommune og fra sag til sag.

Der rejser sig en lang liste af spørgsmål for de kommunale byggesagsbehandlere – spørgsmål, som presser sig på og er relevan-

BEHOV FOR FÆLLES PRAKSIS Genbrug af byggevarer er stadigvæk i en udviklingsfase. Men lige nu risikerer vi at kvæle innovationen og incitamentet til genbrug – fordi bygherrer skal overholde krav i en lovgivning, der stammer fra en tid, hvor genbrug af byggevarer ikke var tænkt ind.

Der er behov for at skabe klarhed og ensartede retningslinjer for bl.a., hvilken dokumentation en bygherre som udgangspunkt skal levere for genbrugsmaterialer, hvilke test der kan bruges til hvilket formål, samt hvornår og hvordan bygherren kan tage hensyn til evt. miljøfarlige stoffer i genbrugsvarerne.

ligstyrelsen udarbejder i øjeblikket en række byggevarespecifikke faktaark om typiske risici og funktionskrav for de mest almindelige genbrugsbyggevarer.

Der findes eksempler og innovative løsninger fra den virkelige verden, hvor bygherrer har fået dispensation til at anvende genbrugsvarer – der er behov for at få disse eksempler frem i lyset for at være med til at skabe en innovationsfremmende praksis.

I Upcycle Studios i København er der f.eks. brugt genbrugsglas fra gamle vinduer og dobbelt lag vinduer med to rammer.

Med teoretiske beregninger har man dokumenteret, at vinduerne overholder energikravene i bygningsreglement.

Næsteskur bygger skure af genbrugsmaterialer. De dokumenterer, at bygningsreglementet overholdes gennem en visuel kvalitetssikring af genbrugsmaterialerne samt statiske beregninger ud fra en ”worst case”-forudsætning.

Og så er der en klassiker: de genanvendte huse, som er tre huse i København, Odense og Horsens, som blev bygget i 1990 af genbrugsmaterialer. Her er der langtidserfaring i at anvende genbrugsmaterialer, som vi skal drage nytte af.

De kommunale byggesagsbehandlere har kort sagt behov for øget videndeling, flere eksempler og en styrket fælles praksis. Udveksling af gode eksempler er et godt sted at starte.

Facadebeklædning af genbrugsplast fra Lendager Groups mock-up værksted

NOVEMBER 2020

HVAD ER GENBRUG?

SÆT GANG I PROCESSEN Der er heldigvis taget delvist hul på opgaven. Trafik- Bygge- og BoTEKNIK & MILJØ

17

EJENDOMME, BYGGERI OG BYGGELOV

Lad os plante …

ET TRÆHUS! Med Aarhus’ største træhus sætter Boligkontoret Århus bæredygtighed helt i front og viser, at man trods stramme rammer for opførelse af alment byggeri kan tage seriøse skridt for ressourcebevidst og klimavenligt byggeri og drift.

S

om bygherre og bygningsejer sætter vi et markant aftryk på vores klima. Heldigvis har bevidstheden herom og det medfølgende ansvar fået godt tag i branchen, når vi på forskellig vis får vores huse til at køre længere på literen end gældende normer.

Boligkontoret Århus har i en årrække haft bæredygtighedsprincippet højt på dagsordenen. Det har vi, når vi analyserer og energioptimerer eksisterende afdelinger, renoverer nedslidte afdelinger, og når vi bygger nyt. I sidste tilfælde har vi lagt os fast på at anvende DGNB bæredygtighedscertificeringen – som rammeværktøj for holistiske og bæredygtige beslutninger i forbindelse med opførelse af bygninger og byudvikling.

Med DGNB sætter vi på mange måder barren højere end gældende bygningsreglementer og understøtter på mange områder direkte flere af FN’s verdensmål.

Vores kommende afdeling i Knudrisgade er et godt eksempel herpå, da den udføres med henblik på DGNB-guldcertificering. Som en særlig udfordring – også i relation til klimaet – så skal den velkendte bygning på Knudrisgade 5, det tidligere folkeregister, først tages hensynsfuldt og miljørigtigt ned.

Med en DGNB-guldcertificering placerer Knudrisrækkerne sig langt over de gældende krav til nutidens byggeri – og sætter et minimalt klimaaftryk under og efter opførelsen.

TEKST / MOGENS VINDBJERG,

NOVEMBER 2020

Kommunikationsrådgiver, Boligkontoret Århus

Mock-up Afsøgning af aluloftpladernes potentiale som facadebeklædning.

18

TEKNIK & MILJØ

LAD OS TÆNKE I CIRKLER Mange forbinder en bæredygtig bygning eller bolig med et lavt ressourceforbrug. Men en bygning har også et markant ressourceforbrug før og efter, den bliver menneskers hjem. Derfor har vi stort fokus på at bruge færrest mulige ressourcer og energi under hele bygningens livscyklus. Vi ønsker ikke kun at nedbringe CO2-udledningen fra den færdige bygning, men

Upcycling Der arbejdes med at upcycle de materialer med de største CO2 - fodaftryk for at prioritere indsatsen. Dette værende aluminiumslofterne og de ikke forurenede vindueskonstruktioner i bygingen fra 1991.

Den synlige upcycling Vi vil anvende de upcyclede materialer der, hvor de giver mest identitet til byggeriet. Alu-loftpladerne upcycler vi til facademateriale, og de eksisterende vindueskonstruktioner indgår som en del af nye, markante dobbelthøjde vinduespartier.

NY VIDEN

LAD OS TÆNKE PÅ FREMTIDIGE GENERATIONER En bygning er ”en levende organisme” med en lang levetid, og det er essentielt, at vi fokuserer på materialeog ressourceforbrug under hele bygningens livscyklus.

Parallelt med den arkitektoniske proces og ønsket om at skabe et markant og bemærkelsesværdigt byggeri er Knudrisrækkerne også designet med miljø- og energibriller.

Passive tiltag er prioriteret over aktive tiltag – eller i optimalt samspil - så bygningens energiforbrug er på et minimum samtidig med et fokus på kommende beboeres komfort. Et træbyggeri er i sig selv et bæredygtigt valg, da træ er det eneste byggemateriale, som

både absorberer og lagrer CO2. Træet har en høj grad af genanvendelighed, samtidig med at det er en fornyelig ressource – i langt højere grad end eksempelvis beton.

Herudover giver træet huset et organisk udtryk og den karakterfulde taktile facade, der skiller sig ud som et bæredygtigt bidrag til byrummet. De øvrige materialevalg og genanvendelse er tilsvarende med til at minimere CO2-udledning i forbindelse med byggeriet og driften.

Solen er også tænkt ind i husets udformning og funktioner. De solvendte vinduesarealer sikrer en god passiv solvarmetilførsel i fyringssæsonen. Og solceller på taget producerer klimavenlig energi til husets pumper, belysning og ventilatorer mv.

Knudrisrækkerne genanvender materiale fra den eksisterende bygning og bruger CO2-venligt træ i både bærende konstruktioner og på facaderne.

LAD OS TÆNKE I SAMMENHÆNGE Knudrisrækkerne tager også et ansvar for den bæredygtige by og lokalsamfundet. Allerede tidligt i processen har naboer deltaget i fokusgrupper for at få uderum, infrastruktur og adgangsveje optimeret, så vi binder bydelen optimalt sammen, skaber tryghed og grønne områder centralt i midtbyen. Og på tilsvarende vis skal de kommende beboere være med til at indrette og designe forskellige uderum, tagterrasse mv.

Med sin centrale og velkendte placering skal det nye byhus danne rammen om fællesskab – både det ’interne’ fællesskab for husets blandede beboere og et fællesskab, der rækker ud og bygger relationer med det omgivende nærområde.

I boligafdelingens fællesarealer laver vi åbne rum og hyggelige kroge med den centrale funktion: ”Møderum”, der ansporer til, at beboere i alle deres forskelligheder kommer tættere på hinanden, mødes uforpligtende og udvikler et stærkt fællesskab. Og ud mod kvarteret bygger vi videre på de gode takter, der er i Knudrisgade. Særligt i retning mod Østbanetorvet lever gaden sit eget livlige liv. Det vil vi trække længere op mod Nørreport og fuldende gadebilledet med målet om at bidrage til et mere samlet og samlende byliv.

NOVEMBER 2020

tager også højde for forbruget af materialer og energi før og under opførelsen.

Vi har derfor stillet krav om, at så meget som muligt fra den eksisterende bygning skal genanvendes i en eller anden form - sendes i recirkulation i stedet for blot at bortskaffes og blive miljøbelastende affald.

Konkret har vi i samarbejde med specialister i re- og upcycling kortlagt alle brugbare materialer i den nuværende bygning samt de forskellige elementers potentiale for genanvendelse: Over 2000 tons fordelt på mursten, tegltag, betonelementer, vinduer, loftsplader, vægge osv.

Langt fra alt kan genanvendes 1 til 1. F.eks. lever energikrav til vinduerne ikke op til nutidens standarder. Men måske kan de upcycles i forbindelse med en skillevæg. Eller bruges i et drivhus i afdelingen. Andre materialer kan omdannes inden brug. Beton – som både er en mangelvare og kræver enorme mængder CO2 at fremstille - knuses og genbruges til nyt beton eller stabilgrus. Og helt synligt i bygningens ydre upcycler vi de gamle aluminiumsloftsplader til elementer i bygningens facadeudtryk.

Denne livscyklusanalyse er også det DGNB-kriterium, der bidrager mest til verdensmålene.

TEKNIK & MILJØ

19

EJENDOMME, BYGGERI OG BYGGELOV

Gladsaxe går foran med genanvendelse af byggematerialer Genanvendelse af byggematerialer er vejen frem i en bæredygtig fremtid.

Lige nu viser Gladsaxe vejen med to spændende initiativer, dels en ny national portal til genbrug af byggematerialer, dels verdens første cirkulære børnehus.

TEKST / KAREN BROSBØL WULF

Leder af Gladsaxe Erhvervsby & KATJA MESTERTON

Miljøafdelingen, Gladsaxe Kommune

B

yggeindustrien står for mere end 30 procent af Danmarks CO2-udledning.

Det er et meget højt tal og en udfordring, som kun kan løses ved at sætte fokus på genanvendelse af byggematerialer. Derfor er Gladsaxe Erhvervsby og Gladsaxe Kommune gået sammen med en række store aktører i byggebranchen om at lancere en national portal, bygcirkulært.dk, hvor virksomheder kan udveksle byggematerialer til genbrug. Samtidig er et andet rigtig spændende projekt sat i gang. En gammel skole på Tobaksvejen i Gladsaxe er ved at blive revet ned, og i stedet opføres verdens første cirkulære børnehus på grunden. Børnehuset bliver bygget af materialerne fra den gamle skole.

NOVEMBER 2020

BYGCIRKULÆRT.DK Hvis en virksomhed har mursten eller vinduer i overskud, hvorfor så

20

TEKNIK & MILJØ

Byggespildsgruppen på besøg. Her er det Ejendomschef Niels Thygesen, som fortæller om den cirkulære nedrivning af Gladsaxe Skole.

ikke give en anden virksomhed mulighed for at bruge det i deres byggeri? Så simpel er tankegangen bag den nye, landsdækkende platform for genbrug af byggematerialer, bygcirkulært.dk, som Gladsaxe Erhvervsby lancerer i partnerskab med de centrale byggeaktører i kommunen og Gladsaxe Kommune i en Byggespildsgruppe. Gruppen udgøres af MOE, Pension Danmark, Freja Ejendomme, NCC, CASA, MT Højgaard, BAM Danmark og NOVO NORDISK. Idéen med bygcirkulært.dk er at gøre det nemt for virksomheder at komme af med og finde de materialer, de skal bruge, fremfor at overskydende materialer sendes til f.eks. forbrænding eller deponering. Der er store miljømæssige gevinster i at genanvende byggematerialer, samtidig med at det understøtter den bæredygtige omstilling.

Tanken er, at bygcirkulært.dk kan gøre det let at skabe kontakt mellem professionelle byggeaktører, som tilbyder eller søger brugte byggematerialer. Man har selv ansvaret for at undersøge og overholde affaldslovgivningen og tjekke, om brugte materialer kan godkendes til nybyg.

Gladsaxe Erhvervsbys forhåbning er, at det kan inspirere byggeaktører i hele landet til at øge genanvendelsen af materialer og ressourcer og ikke mindst

NY VIDEN

sætte gang i dialogen om, hvordan vi i branchen kan hjælpe hinanden og skabe en forandring. For der er ingen tvivl om, at det kræver et nyt og vedholdende mindset, hvor vi tør at teste ting af og gå nye veje sammen.

- Vi er rigtig glade for at blive en del af dette partnerskab. Freja udvikler og sælger ejendomme fra staten og regionerne, og bæredygtighed er derfor blevet et vigtigt fokuspunkt for os. Det er ikke nogen hemmelighed, at byggeindustrien spiller en central rolle, når man ser på CO2-udledningen og derfor støtter vi selvfølgelig op om relevante projekter og partnerskabet, hvor vi kan bidrage og spille en positiv rolle, siger Lisbeth Nørskov Poulsen, udviklingschef i det statslige ejendomsselskab Freja Ejendomme, der sidder med i byggespildsgruppen bag portalen.

VERDENS FØRSTE CIRKULÆRE BØRNEHUS Et andet bemærkelsesværdigt projekt i Gladsaxe er det cirkulære børnehus på Tobaksvejen. Her er Gladsaxe i gang med at rive en gammel skole ned for at genbruge materialerne, f.eks. tagsten, mursten, træspær og facadeplader, til et nyt og svanemærket børnehus.

Dermed kommer verdens første cirkulære børnehus til at ligge i

Gladsaxe. Genanvendelse af byggematerialer er netop hovedtanken i cirkulært byggeri.

-Det er et spændende projekt, hvor vi forinden har kortlagt alle bygningernes ressourcer, foretaget analyser og vurderet hvilke materialer, som kan genbruges i vores nye børnehus. Derefter har vi stillet krav om, at disse materialer skal indgå i det nye børnehus, som skal ligge på samme grund, fortæller Chef for Gladsaxe Kommunes Ejendomscenter, Niels Thygesen og fortsætter: - Vi arbejder som bygherre tæt sammen med visionære rådgivere og en nedriver, der vil være med til at udvikle det cirkulære byggeri.

Nogle af de brugte byggematerialer viser sig ikke at være egnede alligevel – mens nye ideer opstår løbende – ideer som skal gribes. Vi håber, at det også bliver muligt at genbruge fliser, cykelstativer og

sågar de gamle ribber fra skolens gymnastiksal.

Det nye børnehus kommer til at bestå af flere mindre bygninger med hver deres udtryk. Det giver flere muligheder for at bruge de forskellige genbrugsmaterialer og sikre, at der er nok af dem. Børnehuset bliver Gladsaxes tredje svanemærkede børnehus.

DANMARKS FØRSTE VERDENSMÅLSKOMMUNE Genanvendelse af byggematerialer rammer også plet i forhold til Gladsaxes ambitioner som Verdensmålskommune. Som den første kommune i Danmark har Gladsaxe Kommune således indarbejdet FNs verdensmål i sin overordnede strategi, Gladsaxestrategien. Gladsaxe arbejder for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed – herunder bæredygtigt, grønt og klimavenligt byggeri.

NOVEMBER 2020

Nogle af de brugte byggematerialer viser sig ikke at være egnede alligevel – mens nye ideer opstår løbende – ideer som skal gribes.

Udtagning af materialer fra den gamle skole.

TEKNIK & MILJØ

21

EJENDOMME, BYGGERI OG BYGGELOV

EJENDOMSAFDELINGERN -afgørende for krisehåndterin Siden corona-pandemien kom til Danmark, har de kommunale ejendomsafdelinger haft en kæmpe opgave med at forebygge smitten på landets skoler, daginstitutioner og andre offentlige institutioner. Mange medarbejdere har været involveret og er gået til opgaven med stort engagement.

Centralisering af ejendomsopgaverne har vist sig at være en fordel i en krisesituation.

TEKST / LARS HØIER

NOVEMBER 2020

Chefkonsulent, Hillerød Kommune

22

TEKNIK & MILJØ

E

jendomsafdelingerne spiller en meget stor rolle som støttefunktion for resten af den kommunale organisation, og det er bare blevet endnu tydeligere under corona-krisen.

Det fremgår af en snak med ejendomscheferne for Hillerød, Køge og Silkeborg Kommune.

Rengøring har altid været en vigtig del af ejendomsdriften, men faren for at blive smittet med corona-virus har sat øget fokus på hygiejne og gjort rengøring og afspritning af kontaktflader fuldstændig essentiel.

-Rengøringen er og bliver den vigtigste opgave nu, vurderer ejendomschef Karen Dilling fra Hillerød. -Uden den ville alle de kommunale tilbud lukke på en dag.

Det var en kæmpe opgave at

organisere rengøringen efter de nye retningslinjer fra sundhedsmyndighederne, og det blev ikke nemmere af, at retningslinjerne løbende blev ændret. Hvad der gjaldt den ene dag, gjaldt ikke nødvendigvis den næste. Derfor måtte rengøringslederne løbende udarbejde nye planer, og rengøringsassistenterne arbejde på nye måder og ofte nye steder. Samtidig skulle der tages hensyn til, at også rengøringsmedarbejdere skulle gå hjem, hvis de var i en særligt udsat gruppe.

Alt i alt en kolossal planlægningsopgave i en kommune, hvor

Corona-krisen underbygger det, som vi godt vidste i forvejen - at det er en stor fordel for en kommune at centralisere ejendomsområdet.

- Giulia Lorenzen, Køge Kommune

NY VIDEN

- Karen Dilling, Hillerød Kommune

NE ngen man ikke bare har et par gulve, der skal vaskes, men en ejendomsportefølje på flere hundredetusinde kvadratmeter. Da landet genåbnede i april, blev det nødvendigt at udvide kapaciteten. F.eks. blev der i Hillerød ansat knap 40 nye rengøringsmedarbejdere ”overnight” med hjælp fra bl.a. Jobcentret.

-Tidligere var rengøring en lidt usynlig ydelse, men fordi vores medarbejdere har været nødt til at gøre rent og desinficere i dagtimerne, er det blevet meget mere synligt for alle, hvor stor en opgave det er, forklarer sektionsleder Janne Wolff fra Hillerød.

ORGANISERING OG STYRING I både Hillerød, Køge og Silkeborg Kommune er hovedparten af ejendomsopgaverne samlet i én afdeling.

-Corona-krisen underbygger det, som vi godt vidste i forvejen - at det er en stor fordel for en kommune at centralisere ejendomsom-

rådet. For det giver professionalisme og overblik og gør os endnu bedre til at løse vores opgaver, ikke mindst i en krisesituation, siger ejendomschef Giulia Lorenzen fra Køge Kommune og fortsætter: -Samtidig oplevede jeg, at den del af kommunens rengøring, der er udliciteret til private, var mere udfordret af corona-situationen end vores egen del.

Corona-krisen har også vist, hvor vigtigt det er at have både planlæggende og udførende medarbejdere, mener ejendomschef Lene Søgård fra Silkeborg Kommune: -Da det brød løs, var der nogen, der bare gik i gang. Men i stedet for at skoleledere og tekniske servicemedarbejdere selv begynder at køre i Silvan og købe håndvaske, er det meget bedre, at en ingeniør skaber et samlet overblik over opgaven og får det organiseret på en smart måde. De planlæggende medarbejdere er vigtige i dagligdagen, men absolut også i en krisesituation, siger Lene Søgård.

-Jeg oplevede, at ledelse og styring var en væsentlig brik i, at det lykkedes at håndtere situationen, både i kommunens centrale kriseberedskab og internt i ejendomsafdelingen, tilføjer Karen Dilling.

RUM OG AFSTAND En stor opgave for ejendomsafdelingerne under corona-krisen var at justere de fysiske rammer ude på ejendommene, så det blev mere sikkert og nemmere at holde afstand for personale, børn og andre brugere. Der skulle på kort tid opsættes håndvaske foran skoler og institutioner, indretningen af rum og lokaler skulle ændres, og der skulle opsættes afstandsmarkeringer, afspærringer mm.

Nogle steder var det nødvendigt at finde mere plads ”ude i byen”, og blandt andet blev der lejet spejderhytter og klubhuse til daginstitutioner. Der skulle også etableres faciliteter, som gav pårørende mulighed for at komme på besøg

SPRITRUTEN Smittefaren medførte et stort behov for værnemidler, og også her kom flere ejendomsafdelinger til at spille en central rolle. Der skulle skaffes overblik over situationen, leverancerne fra producenterne skulle sikres, der skulle opbygges et lager, og der skulle løbende køres værnemidler ud til de kommunale arbejdspladser – ”sprit-ruten” som et vittigt hoved døbte den.

Flere steder kom driftsmedarbejdere fra det grønne område til at køre værnemidler ud. Det hang bl.a. sammen med, at de har tilladelse til at køre med kemikalier, men det skyldes nok også en anden ting: -Ejendomsafdelingerne består af praktiske mennesker, der får ting til at ske. Derfor er det ikke så mærkeligt, at specielle opgaver, som ikke rigtigt kan placeres andre steder, lander hos os, siger Karen Dilling.

Sektionsleder Christiane Zibrandtsen fra Hillerød tilføjer: -Medarbejderne var fleksible, iderige og totalt løsningsorienterede, for nu skulle der ”reddes liv”. Vi oplevede både stort sammenhold internt i vores gruppe og på tværs af afdelingerne. Det er fedt at mærke, når organisationen rykker sammen og får ting til at ske.

KRISEBEREDSKABET I både Hillerød, Køge og Silkeborg kommune var ejendomschefen med i kommunens centrale beredskabsgruppe sammen med øvrige chefer på øverste niveau. Beredskabsgrupperne mødtes ofte med henblik på at koordinere ”slagets gang” på tværs af afdelingerne og sikre den nødvendige kommunikation til borgere, forældre og pårørende.

En anden vigtig opgave i beredskabsgrupperne var at afklare de seneste retningslinjer fra sundhedsmyndighederne - indtil videre er der kommet over 150 - og at træffe beslutning om, hvordan retningslinjerne skulle tolkes og eksekveres.

NOVEMBER 2020

Uden rengøring ville alle de kommunale tilbud lukke på en dag.

på plejecentre og botilbud, da der blev åbnet op for det. Det indebar ansøgning om tilladelse fra byggeog brandmyndigheder og opsætning af telte eller ”drivhuse” ved ejendommene.

TEKNIK & MILJØ

23

EJENDOMME, BYGGERI OG BYGGELOV

Ny fliseinnovation dræber bakterier, virusser og skaber bedre indeklima I efteråret bliver det muligt at benytte fliser og klinker med en ny, innovativ belægning, der kan bekæmpe 99,99 procent af alle bakterier inden for blot to timer – testet succesfuldt på blandt andet HIV og den resistente MRSA-bakterie. Løsningen, som fliseog klinkevirksomheden Mosaikhjørnet er ene danske forhandler af, skaber således unikke muligheder for at etablere antibakterielle miljøer i eksempelvis sundhedssektoren og på skoler.

Projektet De Castillia 23 er designet som en ”smog-eating building”, hvor fliserne er indtænkt arkitektonisk i beklædningen af gulve og facader.

TEKST / CECILIE LINDUM

NOVEMBER 2020

Konsulent, Publicity

24

TEKNIK & MILJØ

E

n væsentlig smittekilde mellem mennesker er, at man berører de samme overflader. Det er en realitet, som mange er blevet opmærksomme på i den seneste tid, der har været præget af Covid-19.

Derfor må det siges, at det er et belejligt tidspunkt, at en helt ny og innovativ belægning til fliser og klinker, som har taget flere årtier at udvikle, kommer til Danmark. Den nye flisebelægning med navnet ”Active” har nemlig antibakterielle egenskaber, som bekæmper 99,99 procent af alle bakterier inden for to timer, og det skaber et stort potentiale i fremtidens

kommunale byggerier til såvel gulve og vægge som bordplader og facader.

- I lyset af den seneste tid er vi blevet særligt opmærksomme på at rengøre og desinficere overflader kontinuerligt, og vi tror, at den udvikling fortsætter. Især inden for sundhedssektoren, på skoler og storkontorer, hvor man ønsker lavbakterielle miljøer, vil det give mening at indtænke fliser og klinker med antibakterielle egenskaber, fortæller Tanja Foged, der er direktør hos Mosaikhjørnet.

Helt konkret indeholder belægningen en kombination af titandioxid og sølv, der skaber en antibakteriel overflade, hvor belægningen er printet på og derefter brændes ind i overfladen på klinkerne og fliserne. Ved metoden vil titandioxid fungere som fotokatalysator og forsvinder derfor ikke over tid, da titandioxiden bliver permanent forankret i overfladen, hvilket betyder, at fliser og klinker med belægningen vil være antibakterielle i hele deres levetid.

FJERNER FORURENING OG SKABER BEDRE INDEKLIMA Det er ikke alene bakterier og virusser, som den nye flise- og klinkebelægning bekæmper. Den har også en dokumenteret gavnlig effekt på luftforurening og kompenserer allerede efter to år for den mængde

NY VIDEN

HOSPITAL MODERNISERET MED TRÆFLISER Flisebelægningen er endnu ikke benyttet i byggeprojekter i Danmark, da den først lanceres i løbet af efteråret, hvor Mosaikhjørnet vil lagerføre udvalgte serier med den. Men løsningen er anvendt i flere byggeprojekter i Italien, eksempelvis som gulv- og vægbeklædning i et omfattende renoveringsprojekt af Maurizio Bufalini Hospital, hvor man valgte fliser og klinker, der til forveksling ligner træ.

Hospitalet skulle gennemgå en indvendig renovering, hvor fliserne blev benyttet for at skabe et lavbakterielt miljø og forbedre luftkvaliteten. Samtidig

DEN INNOVATIVE BELÆGNING HAR FORSKELLIGE EGENSKABER: • Antibakteriel: En kombination af titandioxid og sølv skaber en antibakteriel overflade, der dræber op til 99,99 procent af alle bakterier • Renser luften: Belægningen bruger sollys eller LED-lys til at nedbryde luftforurenende stoffer som NOx og VOC til ufarlige kemiske forbindelser • Antilugt og let rengøring: Luftgener fjernes i rum belagt med fliserne eller klinkerne, mens rengøring bliver lettere uden behov for skrappe rengøringsmidler

PROCESSEN MED AT PRODUCERE KLINKER OG FLISER MED BELÆGNINGEN: • Behandlingen påføres overfladen med en digital printer • Fliserne eller klinkerne bliver varmebehandlet på 680 grader • Overfladen bliver vasket med vand for at fjerne overskydende partikler Belægningen går under navnet ”Active Clean Air & Antibacterial Ceramic” og er udviklet af den italienske leverandør Ariostea High-Tech.

Fliserne kan benyttes til facadebeklædning som her ved bygningen White Tower.

var der et ønske om at modernisere omgivelserne med træfliserne for at skabe mere hyggelige og hjemlige rammer for patienterne.

Udskiftningen med træfliser medførte foruden et mere rent miljø, hvor der var mindre behov for skrappe rengøringsmidler, samt at patienternes generelle komfort under deres ophold blev forbedret.

UDVIKLET EFTER ISO-STANDARDER Undervejs i udviklingsprocessen er belægningen blevet testet efter ISO-standarder, som er internationalt anerkendte standarder. Det sikrer, at de enkelte test medfører de samme resultater uanset, hvilket laboratorium der udfører testen. Samtidig er der bevilliget et europæisk patent i april til produktionen af flise- og klinkebelægningen, som den italienske leverandør Ariostea High-Tech varetager.

NOVEMBER 2020

luftforurenende kvælstofoxid, som produktionen har medført.

- Der er en klar tendens til, at bæredygtighed er en faktor, som spiller ind, når der skal vælges byggematerialer til et projekt. Og flere går i stigende grad op i, hvordan slutproduktet er produceret med tanke på at mindske spild, og hvordan producenten forholder sig til den udledning af forurenende stoffer, som produktionen medfører. Og her har Active helt klart sine fordele, forklarer Tanja Foged.

Når forurenende stoffer som kvælstofoxider kommer i kontakt med overfladen, hvor belægningen er printet og brændt ind i, bliver de forurenende stoffer som NOx og VOC nedbrudt til kemiske forbindelser, der er ufarlige for den menneskelige krop. Det er muligt, når der er sollys eller LED-lys til stede, der kan sætte gang i en fotokatalytisk proces.

- På den måde har belægningen også en gavnlig effekt på indeklimaet, da den reducerer luftforurening og luftgener, der kan være uhensigtsmæssige i mange sammenhænge. Det gælder eksempelvis i klasselokalerne, hvor et dårligt indeklima kan have en negativ indvirkning på indlæringen, eller på plejehjem, forklarer Tanja Foged fortsat.

De innovative fliser er allerede blevet benyttet i opførelsen af bæredygtige bygninger som ved det italienske projekt De Castillia 23, der er en såkaldt ”smog-eating building”. Her har de omkring 16.088 kvadratmeter fliser ifølge University of Milan fjernet 59 kilo nitrogenoxid om året. Kigger man på, hvor stort et areal med grønne områder, der tilsvarende skulle til for at opnå samme resultat, ville det være mere end 200.000 kvadratmeter.

TEKNIK & MILJØ

25

EJENDOMME, BYGGERI OG BYGGELOV

PRIORITER INDEKLIMAET OG FÅ BEDRE TRIVSEL I SKOLERNE Dårligt indeklima koster både skolebørnene og samfundet dyrt. Men med de rette indeklimatiltag får eleverne bedre trivsel og præstation samt færre sygedage.

Foreningen Realdania samarbejder med en række kommuner om skolernes indeklima

TEKST / ANNE GADE IVERSEN

Projektleder, Realdania

NOVEMBER 2020

FOTOS/ Claus Bjørn Larsen

26

TEKNIK & MILJØ

B

ørn og unges præstation, trivsel og sundhed i hverdagen hænger uløseligt sammen med indeklimaet i skolerne. Og konsekvensen af et dårligt indeklima kan være alt fra træthed og hovedpine til koncentrationsbesvær samt astma og allergi.

Derfor er det problematisk, at flere end en halv million danske børn og unge og omkring 50.000 ansatte tilbringer en væsentlig del af deres hverdag i klasselokaler, hvor grænseværdierne for især CO2 og støj bliver overskredet.

En undersøgelse fra DTU fra 2017 viser, at bygningsreglemen-

tets og arbejdstilsynets grænse for CO2-indhold i luften blev overskredet i 91 procent af de undersøgte klasseværelser i løbet af skoledagen.

Undersøgelser fra DTU viser derudover også, at man ved at forbedre indeklimaet kan opnå 9 procent forbedring af elevernes præstationer - hvilket i sidste ende svarer til et ekstra skoleår i løbet af hele folkeskoletiden. Der er derfor ingen tvivl om, at gevinsterne ved et godt indeklima er betydelige.

HANDLINGSPLANER FOR INDEKLIMAET Der er allerede stor kommunal

opmærksomhed omkring vigtigheden af et godt indeklima i folkeskolerne. Og en stor forundersøgelse af indeklimaet i skolerne, foretaget af Bygherreforeningen, har vist, at de fleste kommuner generelt har god viden om indeklima og om potentialet i at øge både sundhed og indlæring gennem et bedre indeklima. Men for den enkelte kommune kan det være svært at identificere præcis, hvor man skal begynde, og hvor behovet er størst, når det drejer sig om en målrettet og strategisk indsats på indeklimaområdet.

Og den stramme økonomi gør det nødvendigt at prioritere benhårdt, når landets skolebygninger skal

NY VIDEN

renoveres. Derfor er der et behov for, at kommunerne får udviklet metoder til at skabe den balancerede prioritering.

Det er baggrunden for, at Realdania sammen med 12 kommuner i 2019 satte strategisk fokus på indeklimaet i forbindelse med kommunernes skolerenoveringer.

Det strategiske fokus lå på en kortlægning af de faktiske forhold på skolerne samt udvikling af handlingsplaner, som skulle forankres i skolens og i den kommunale forvaltnings virkelighed. Planerne skulle skabe et beslutningsgrundlag for at foretage de rigtige prioriteringer i det fremadrettede arbejde med landets skolebygninger, som for størstedelens vedkommende er bygget, før der kom krav til ventilation.

SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER Erfaringen fra de 12 kommuners arbejde viser, at indeklima i skolerne både berører den tekniske forvaltning med ansvar for skolebygningerne og for bygningsdrift samt skoleforvaltningen med ansvar for børnenes læring og trivsel. Når der skal arbejdes strategisk med indeklima, er det derfor afgørende at skabe sammenhæng på tværs af forvaltningerne. Forbedring af indeklimaet i skolerne er en dagsorden ud af flere, som hver dag skal balanceres i kommunen. Samtidig vil et løft af indeklimaet kunne bidrage til en lang række effekter foruden forbedret luftkvalitet, temperatur, støj og lyskvalitet.

Derfor kan indeklimaet med fordel knyttes til de øvrige planer og stra-

tegier i kommunen, da det vil skabe en bedre forudsætning for at løfte området.

HÅNDBOG OG WORKSHOPS De erfaringer, de 12 kommuner har gjort sig, bliver nu til en håndbog med konkrete eksempler og en ‘how-to’ guide til, hvordan kommunerne kan komme i gang med at arbejde strategisk med indeklima i skolerne. Håndbogen bliver fulgt op af en række gratis workshops i begyndelsen af 2021, hvor alle kommuner kan få inspiration til og påbegynde det kommunale strategiske arbejde for at forbedre indeklimaet i skolerne. Et arbejde, som alle landets kommuner efterfølgende kan søge økonomisk støtte til hos Realdania i løbet af 2021.

SKOLEEKSEMPLER Det strategiske arbejde er et ben i arbejdet med skolernes indeklima.

Et andet er praksis på skolerne. Og eksemplerne på, hvordan kommuner og skoler arbejder med at skabe et godt indeklima, er mange og forskellige. Men i Realdanias arbejde med skolernes indeklima har vi også oplevet, at der mangler et overblik over, hvilke løsninger der findes, og hvilke der virker. Et overblik, som kommunerne også i høj grad efterspørger. Derfor har vi i efteråret 2020 indsamlet gode eksempler på alt fra renoveringsløsninger til adfærdstiltag og designforbedringer fra landets kommuner og folke-, fri- og privatskoler. Eksemplerne bliver samlet i en publikation, hvor kommuner og skoler kan lade sig inspirere af hinanden. Publikationen bliver lanceret i løbet af 1. kvartal 2021.

Det er tanken, at de to publikationer kan gå hånd i hånd og skabe den bedst mulige basis for det fremtidige arbejde med skolernes indeklima. For et godt indeklima i skolerne kan give klogere og sundere børn.

NOVEMBER 2020

SKOLERNES INDEKLIMA OG DE 12 KOMMUNER Deltagende kommuner: Albertslund, Ballerup, Dragør, Esbjerg, Haderslev, Helsingør, Hvidovre, Kolding, Middelfart, Odense, Silkeborg og Aarhus.

Læs mere på: https://realdania.dk/projekter/ skolernes-indeklima Et godt indeklima i skolerne kan give klogere og sundere børn.

TEKNIK & MILJØ

27

EJENDOMME, BYGGERI OG BYGGELOV

Nøgletalssamarbejde – sammenligning giver indsigt i egen praksis KL koordinerer og faciliterer et samarbejde mellem kommunerne om data, datamodeller og analyse af de kommunale ejendomme

TEKST / LIVA WESTERGAARD & KRISTOFFER SLOTTVED

Konsulenter i KL

I

2017 spurgte KL de kommunale ejendomschefer, hvad de ønskede sig i forhold til at understøtte en kommunal udvikling på ejendomsområdet. De pegede entydigt på behovet for: • fælles definitioner på anvendte begreber • en fælleskommunal datamodel, der muliggør sammenligning på tværs • vidensdeling og netværk om håndtering af konkrete problemstillinger Ønskerne fra kommunerne går fint i spænd med ønsket fra KL’s

NØGLETAL I DATAMODELLEN Kvadratmeter pr. bruger Andel lejede ejendomme ift. total Andel lejede kvadratmeter ift. total Vedligeholdelsesudgifter pr. kvadratmeter Fordelingen af afhjælpende, planlagt og genoprettende vedligehold i procent af samlet total Bygningsdriftsudgifter pr. kvadratmeter Elforbrug pr. kvadratmeter Vandforbrug pr. kvadratmeter Varmeforbrug pr. kvadratmeter Rengøringsudgifter pr. rengjort kvadratmeter Udgifter pr. tomme kvadratmeter NOVEMBER 2020

Bygningstilstand (skala 1-5) Indeklima (skala 1-5) Egnethed til formål (skala 1-5) Anvendelsesgrad (procent) Geografisk afstand ml faciliteter i km

28

TEKNIK & MILJØ

bestyrelse om at understøtte faktabaserede politiske beslutningsoplæg til kommunernes strategiske arbejde med de kommunale ejendomme.

Det blev startskuddet på et ambitiøst udviklingsprojekt, der nu er gået ind i sit tredje år. Projektet har oplevet en positiv og stigende opbakning fra kommunerne.

På nuværende tidspunkt har 38

kommuner meldt sig til som aktive deltagere i projektet.

PROCESSEN Projektet foregår i en inddragende og samskabende proces, hvor alle kommuner kan deltage. Værdien i projektet skabes ved, at kommunerne bidrager med deres faglige viden og engagement, og KL bidrager med koordinering og facilitering.

NY VIDEN

Datakvalitet stiger

30+ kommuner skal nå til enighed, og der er mange holdninger og perspektiver. Gennem faglig dialog når deltagerne dog altid til enighed eller går på kompromis, fordi de ønsker at lykkes med projektet.

Tillid til at data kan skabe værdi

Data opdateres

Data prioriteres

Fejl i data opdages

Data bruges

Figur 1.

Projektet forsøger at følge tre faser: 1. Udvælgelse af indikatorer/nøgletal og definition heraf 2. Datakilder, indsamling af data og bearbejdning af data 3. Analyse og gode beslutningsoplæg Der er tale om et komplekst projekt, hvor faserne overlapper og til tider kører sideløbende.

Udvælgelse og definitioner for nøgletal i datamodellen var en svær øvelse, og definitionsarbejdet er endnu ikke afsluttet.

NØGLETAL OG DATAMODEL I boksen til venstre fremgår de udvalgte nøgletal. Modellen er kompleks, idet der både indgår udgiftstal, forsyningsmængder og kvalitative indikatorer. Der er muligheder for mange kombinationer og forskellige analyser.

Samtlige nøgletal nedbrydes på sektor- / forvaltningsniveau for at øge detaljeringsgraden.

BENCHLEARNING – DE GODE SPØRGSMÅL BANER VEJEN TIL UDVIKLING Kommunerne i samarbejdet ønsker muligheden for sammenligning for at understøtte indsigt i egen praksis. De indrapporterer årligt data, som KL transformerer til den fælleskommunale datamodel.

Data visualiseres i en online og interaktiv Power Bi rapport, som på nuværende tidspunkt bruges til at

opdage fejl, forbedre definitioner og begreber og opdatere data, så validiteten stiger.

Vi bruger ’Den Gode Datacirkel’ (fig. 1) til hele tiden at holde os for øje, at arbejdet med data er en cirkulær proces.

På sigt skal den fælleskommunale datamodel bidrage til sammenligning, der fordrer de gode spørgsmål og understøtter udvikling og læring.

NETVÆRK OG VIDENSDELING De kommunale projektledere mødes til aktiviteter op til 6 gange om året. Her diskuterer de både definitioner, dataindsamling og nøgletal ift. projektet, og der deles og udveksles også viden og erfaringer om konkret håndtering af problemstillinger.

Det er f.eks. spørgsmål om, hvordan man håndterer brugernes og medarbejdernes holdninger til forandringer, hvis kommunen beslutter at omplacere dem til andre faciliteter, eller udvikling af en fælleskommunal model for registrering af vedligeholdelsestilstand på de kommunale bygninger.

KTC NETVÆRK Du kan på ktc.dk oprette- og drive gratis digitale netværk, sammen med 5.000 andre brugere fra KOMMUNERNE OG DET PRIVATE...

NOVEMBER 2020

KONTAKT JESPER HEDEGAARD I DAG OG FÅ EN INTRODUKTION OG EN STARTPAKKE JH@KTC.DK, +45 2555 2828 TEKNIK & MILJØ

29

EJENDOMME, BYGGERI OG BYGGELOV

RENOVERING AF FALDSTAMMER SPARER PENGE OG CO2 er i gang, men det tager typisk mindre end en uge, så beboere og brugere kan hurtigere komme tilbage til den vante hverdag.

Miljø- og klimapåvirkningen er også mindre, når de eksisterende rør og installationer genanvendes. Når kloakmesteren renoverer afløbsledningerne i stedet for at udskifte dem, er CO2-udledningen i gennemsnit to en halv gang mindre. Vurderingen fra fagfolk er, at CO2-besparelsen ved renovering frem for udskiftning af faldstammer er i samme størrelsesorden.

Samtidig genereres der langt mindre byggeaffald og sundhedsfarligt byggeaffald som f.eks. asbest fra etageadskillelserne.

Når afløbet stopper lidt for ofte, det lugter af kloak, risten er rusten, og fugt og skimmelsvamp begynder at brede sig, er det ved at være tid til at se på bygningens faldstamme. Normalt bliver en udtjent faldstamme udskiftet med en ny, men det er både billigere for kommunekassen og mere klimavenligt, hvis kommuner i stedet får faldstammen renoveret efter samme princip, som kloakmesteren renoverer kloakledninger.

TEKST / TRINE DE FINE SKIBSTED

Konsulent, DI Dansk Byggeri

NOVEMBER 2020

FOTOS/ Per Aarsleff A/S

F

aldstammesystemer er udført i støbejern, og de har typisk en levetid på 50 år. Ejerne af en stor del af de danske rådhuse, børnehaver, plejehjem og etageejendomme fra 1970’erne og tidligere står derfor over for en beslutning om, hvad der skal ske med de udtjente faldstammer.

RENOVERING ELLER UDSKIFTNING? En traditionel udskiftning af faldstammer er ofte en større operation, hvor beboere og brugere af bygningerne må finde på alter30

TEKNIK & MILJØ

native løsninger, mens gulvene i køkken og badeværelse brækkes op, og alle installationerne er ude af drift i op til fire eller fem uger, hvor udskiftningen er i gang. Alt efter om det er en børnehave, et plejehjem, en sportshal eller en rådhusbygning, der skal have skiftet faldstammer, betyder det i praksis toiletvogne i gården, rugbrødsmadder, midlertidigt lån af andre bygninger eller genhusning.

En stor del af det kan undgås, hvis faldstammen i stedet for bliver renoveret og genanvendt.

Køkken, bad og toilet kan dog heller ikke bruges, mens renoveringen

UDGIFTEN KAN HALVERES Det er ikke kun beboernes velbefindende, miljø og klima, der vinder ved i højere grad at renovere faldstammer. Udgiften ved en renovering er omkring halvdelen af prisen ved en udskiftning af faldstammen. Ifølge entreprenørvirksomheden Per Aarsleff A/S kan kommuner, regioner og staten spare cirka 5 mia. kr. ved at renovere faldstammer i skolebygninger, sportshaller, kontorbygninger osv. Almennyttige boligforeninger kan spare op til 7 mia. kr. Det skønnes, at faldstammerne i mere end en million boliger i etagebyggeri nærmer sig udløbsdatoen, så der er mange penge at spare for boligejere, boligselskaber, regioner, kommuner osv.

FLERE TEKNIKKER TIL AT RENOVERE Det er vigtigt at være opmærksom på, at ikke alle faldstammer kan renoveres. En afgørende faktor for en vellykket renovering er, at faldstammen kan rengøres, og at rengøringen kan ske, uden at faldstammen går i stykker. Mindre gennemtæringer og utætheder

NY VIDEN faldstammen. Der dannes dermed en tynd gummihud, som hæfter på den gamle overflade.

Afhængigt af den valgte teknik forlænges levetiden for faldstammen med op mod 100 år, hvilket svarer til levetiden for en nyinstalleret faldstamme af plast.

udtjent faldstamme. Det gælder også de faldstammer, som er svært tilgængelige, men der er stor forskel i materiale og installationsprocedure.

Strømpeforing har traditionelt været anvendt til at renovere kloakledninger, men metoden er de seneste ti år blevet udviklet, så den også kan bruges til at renovere faldstammer. Strømpeforing indebærer, at der ved hjælp af en speciel teknik installeres et nyt ”rør” i det eksisterende. Ved en coating sprøjtes i stedet hærdeplast i flere omgange på den indvendige side af

TEKNIK & MILJØ

NOVEMBER 2020

kan godt håndteres, men i det store hele skal den yderste del af faldstammen være intakt.

Der findes flere forskellige produkter til at renovere faldstammer.

Helt overordnet kan de nuværende metoder opdeles i to: Strømpeforing og coating. Fælles for metoderne er, at de begge kan være i stand til effektivt at tætne en

KONTROLORDNING PÅ VEJ De mange forskellige produkter til faldstammerenovering gør det svært for den ikke-teknisk kyndige at vide, hvilket materiale og hvilken installationsprocedure der er den bedste at vælge, ligesom også kvaliteten af renoveringen er afhængig af installatørens kompetencer og erfaring. Samtidig er renoveringen skjult inde i faldstammen, så det er ikke muligt for bygherren at se, om renoveringen lever op til den lovede kvalitet. Bygherren er med andre ord overladt til at stole på, at entreprenøren leverer det, som er blevet lovet. Derfor kan der være en vis skepsis overfor renovering af faldstammer, og der har desværre også været eksempler på, at renoveringer ikke har levet op til forventningerne.

Der var for godt 20 år siden en lignende udfordring med renovering af afløbsledninger. Efter pres fra nogle af de største kommuner, blev der derfor oprettet en kontrolordning for ledningsrenovering.

Den giver i dag kommuner og forsyningsselskaber en garanti for, at renoveringen af afløbsledningerne opfylder en række krav om kvalitet og levetid. Inspireret af de gode erfaringer med en kontrolordning for ledningsrenovering arbejder bygherrer, rådgivere, entreprenører og DI Dansk Byggeri sammen om at etablere en lignende kontrolordning for faldstammerenovering.

Ordningen forventes oprettet i foråret 2021.

31

EJENDOMME, BYGGERI OG BYGGELOV

Covid-19 og fremtidens arkitekturpolitik:

DEN EFTERTÆNKSOMME

TEKST / KATRINE NYLAND SØRENSEN

Nyland Kommunikation

F

yldte cafeer, legende børn, glade cyklister i flok, kærester hånd i hånd og grupper af unge og ældre, der ”hænger ud” i det offentlige rum.

Vi er aldrig i tvivl om, hvordan ”det gode liv” ideelt set bør udspille sig, når vi visualiserer ny arkitektur og nye byudviklingsprojekter. Det er aktive byer og byrum med ”shared space”, bevægelse og socialt fællesskab.

På ganske kort tid er der kommet et skær af ”gamle dage” over disse billeder, da de seneste måneder har vist os, at fremtidens planlægning af byudvikling også bør indeholde krav til, hvordan vi forebygger og mindsker smitte mellem mennesker.

NOVEMBER 2020

FREMTIDENS KVALITET I BYUDVIKLING - I Danske Arkitektvirksomheders fokusudvalg for arkitektur- og byggepolitik har vi gennem de seneste par år været meget optaget af, hvordan vi i samarbejde med landets kommuner kan sikre smukke, bæredygtige bygninger, byer og landskaber over alt i landet gennem en mere bevidst arkitekturpolitik, fortæller Morten Toft Jensen, som udover at være formand for fokusudvalget også er partner i H+ Arkitekter.

-Vi har gennem de seneste par år haft mange spændende samtaler med borgmestre, stadsarkitekter og planchefer om, hvordan vi som brancheorganisation for private rådgivende arkitektvirksomheder kan være med til at styrke en udvikling, hvor arkitekturen og arkitekturens værdi sættes højere på 32

TEKNIK & MILJØ

Foto: Dennis Lehmann.

Covid-19-pandemien har i mere end én forstand fået os til at bremse op og for en stund bevæge os i et langsommere tempo. Det er tid til at sætte større fokus på fleksible byer, indrettet til fleksibelt tempo, og kloge kvadratmeter i fremtidens arkitekturpolitik

Kalvebod Fælled Skole. Arkitekt: BOGL

dagsordenen i kommunerne, så vi kan få løftet kvaliteten af det byggede miljø til fordel for hele landet.

Lockdown i foråret fik dog udvalgets medlemmer til at reflektere over, hvad vi fremover kommer til

Lad os gøre kvadratmeter til kloge kvadratmeter, hvor langt flere offentlige bygninger har ”double use”, så de kan bruges i mange flere af døgnets timer, og så børn, unge og voksne kan spredes mere ud - Vibeke Lydolph Lindblad, medlem af ekspertudvalget

NY VIDEN

BY

Fotograf: Mikkel Eye.

Skt. Kelds Plads.

Arkitekt: SLA

NOVEMBER 2020

FREMTIDENS BEREDSKAB Morten Toft Jensen fortæller: -I mange år har vi talt positivt om de små intime rum, men er den tendens nu sat under pres pga. større risiko for smittespredning?

Alle tiltag og aspekter får pludselig nye konsekvenser, uanset hvordan vi prioriterer. Det kan være de små detaljer: Hvordan kan offentlige toiletter f.eks. åbnes uden brug af fysisk berøring?

Burde de ikke være elektroniske og berøringsfrie og dermed mere hygiejniske for besøgende? Og bør vi også begynde at betragte håndspritstationer som et nyt fast byrumsinventar?

Morten Toft mener endvidere, at vi fremover kommer til at diskute-

Foto: Rasmus Hjortshøj.

at forstå ved kvalitet i byudvikling, når vi også skal tænke forebyggelse af smitte ind i privat og offentligt byggeri.

Vil det eksempelvis være et salgsargument i lighed med en god beliggenhed eller minimale driftsudgifter, at der i fremtidens bygninger er taget højde for minimering og imødegåelse af smittespredning i designet? Det kræver en hel anden fleksibilitet, end der hidtil er arbejdet med i arkitektur og planlægning.

Karen Blixen Plads. Arkitekt: COBE Arkitekter

TEKNIK & MILJØ

33

EJENDOMME, BYGGERI OG BYGGELOV

af arealerne mellem bygningerne frem over. -Under nedlukningen af landet har vi set, hvordan parker og grønne arealer flittigt er blevet brugt til sport og træning, nu hvor sportsanlæg og fitnesscentre har været lukket, siger Maria Bjerg Nørkjær.

-Måske vi ser konturerne af en helt ny form for socialt samvær og forretningsmøder, hvor det at mødes også kan være en udendørs gåtur i stedet for at sidde indenfor rundt om et bord med kaffe og kage.

Fotograf: Carsten Ingemann.

Kokkedal.

Arkitekt: Schønherr

Måske vi ser konturerne af en helt ny form for socialt samvær og forretningsmøder, hvor det at mødes også kan være en udendørs gåtur i stedet for at sidde indenfor rundt om et bord med kaffe og kage.

- Maria Bjerg Nørkjær

re, om der skal formuleres skærpede krav til offentlige anlæg og bygninger i forhold til fremtidens beredskab ved et pandemiudbrud.

Skal der f.eks. disponeres arealer på skoler, børnehaver, fritidsordninger og andre offentlige bygninger, som hurtigt kan konverteres til udvidet ”nødophold” under et pandemiudbrud?

NOVEMBER 2020

KLOGE KVADRATMETER Vibeke Lydolph Lindblad, der udover at være medlem af ekspertudvalget er administrerende direktør i Christensen og Co. Arkitekter, forestiller sig, at vi i fremtidens byggeri bliver langt bedre til at gentænke vores kvadratmeter.

-Lad os gøre kvadratmeter til kloge kvadratmeter, hvor langt flere offentlige bygninger har ”double use”, så de kan bruges i mange flere af døgnets timer, og så børn, 34

TEKNIK & MILJØ

unge og voksne kan spredes mere ud, som hun siger.

-Uddannelsesinstitutioner bør i stigende grad tænke offentlige byrum og udendørsarealer ind i undervisningen, som vi har set flere eksempler på i forbindelse med genåbningen af landet, så undervisningen ikke kun begrænses til klasselokalet. Midlertidige udendørs strukturer til skoler og børnehaver – gerne sammenklappelige – så de kan bruges igen og igen flere forskellige steder. I det hele taget vil vi se skoler og børneinstitutioner bruge udearealer og offentlige rum langt mere aktivt for at minimere antallet af børn i institutionerne.

Maria Bjerg Nørkjær, som er partner i Bjerg Arkitektur, ser ligesom sine kolleger i fokusudvalget et øget behov for at overveje, hvordan vi prioriterer fordelingen

”SHARED SPACE” UDFORDRES Uanset hvor fleksibelt vi tænker design og arkitektur, og hvor klogt vi bruger kvadratmeterne, så kommer vi også til at diskutere, hvilke konsekvenser byernes fremtidige indretning kommer til at få for borgerne.

Som Torben Møbjerg, der er administrerende direktør i GHB Landskabsarkitekter, påpeger, så bliver begrebet ”shared space” udfordret, hvis vi ikke længere kan blande trafik og bevægelsesmønstre, men i stedet skal til at tænke i trafikseparering og ensretning.

Skal gågader kunne opdeles i særlige hurtiggang-, slentre- og barnevognsbaner?

-Konsekvenserne vil være enorme, og dynamikken i interaktionerne mellem mennesker i byrummene vil forsvinde, ligesom vores egen navigationsevne vil sløves. Måske vi vil se en tendens til, at de store åbne pladser og byrum programmeres til mindre forsamlinger? Parkbænke bliver til parkstole, hvor vi sidder hver for sig og ikke længere mødes spontant, siger Torben Møbjerg, som mener, at der også kan være en fare for at udvikle mindre demokratiske byer, når vi skaber større afstand mellem mennesker og skaber rum for mindre forsamlinger.

Som Morten Toft Jensen slutter: -Uanset hvad, så vil alle tiltag og aspekter, som skal sikre os mod smittespredning, samtidig med at vi løfter kvaliteten i det byggede miljø, have både positive og negative følgevirkninger. Det er derfor så vigtigt for os som brancheorganisation, at vi er i konstant dialog med kommunerne om, hvordan vi i fællesskab løser de nye udfordringer.

NY VIDEN

RUM TIL ALLE

Hvordan kan man skabe byer og byrum til alle aldre?

TEKST / DOMINIQUE HAUDEROWICZ

arkitekt mAA, partner, dominique + serena

Hvordan skaber man livskvalitet for alle aldersgrupper gennem det byggede miljø? Det er det centrale spørgsmål i den københavnske tegnestue dominique + serenas arbejde. Tegnestuen har de seneste år fokuseret på såkaldt aldersinklusion, både som praktiserende arkitekter og på et mere teoretisk plan.

A

rbejdet tager sit afsæt i den aktuelle demografiske udvikling mod en stadig aldrende befolkning, der gør sig gældende over hele den industrialiserede verden.

Den øgede livslængde, som også den danske befolkning oplever, er historisk enestående og betyder ikke blot flere og bedre leveår for den enkelte, men lægger også et pres på den måde, samfundet er indrettet på. Aldersinklusion møder i stadig stigende grad politisk bevågenhed, hjulpet på vej af initiativer som WHOs ‘Age-friendly Cities and Communities’, der har sat emnet på den globale dagsorden. Endvidere er der de seneste år kommet større opmærksomhed på sammenhængen mellem psykisk og fysisk sundhed, og særligt er problemer forbundet med ensomhed og social isolation i alderdommen blevet løftet ind i den offentlige debat. Disse udviklinger har imidlertid endnu ikke i nævneværdig grad haft indflydelse på det byggede miljø og på rumlig praksis i almindelighed. Det er det, arkitekterne ønsker at lave om på.

NOVEMBER 2020

Fra parkering til offentligt bytorv: I case-studiet i Damme Askeby på Møn har et privat-kommunalt partnerskab banet vejen for, at et centralt bytorv kunne anlægges der, hvor landsbyens beboere mødtes i forvejen.

DE FYSISKE RUM KAN HAVE STOR BETYDNING Det er veletableret i forskningen, at der er klare sammenhænge mellem det fysiske miljø og den måde, aldringsprocessen opleves på. Ikke blot har de umiddelbare omgivelser en betydning for den enkeltes oplevelse af at leve et autonomt liv, TEKNIK & MILJØ

35

PLANLÆGNING

det offentlige rum kan også tilvejebringe intergenerationel kontakt og give den enkelte tilhørsforhold og mulighed for at fastholde lokale fællesskaber gennem hele livet.

Det skal her understreges, at arkitekterne ikke mener, at ‘de gamle’ nu skal gøres til en ny fokusgruppe for diverse byrumsprojekter. Tværtimod påpeges det, at man skal være opmærksom på stereotype antagelser om, hvem mennesker er, og hvad de kan lide, alene ud fra deres leveår. Ønsker man at arbejde aldersinklusivt, kan det være et godt udgangspunkt at overveje, om de rum, man er ved at skabe, er aldersspecifikke således, at de henvender sig udelukkende til en bestemt aldersgruppe, eller om de er aldersneutrale, hvorved de enten henvender sig til flere målgrupper, eller evt. minimerer betydningen af brugernes alder og fysiske formåen. Aldersneutrale

AGE-INCLUSIVE PUBLIC SPACE Redaktører: Dominique Hauderowicz & Kristian Ly Serena Med tekster af: Peter Buchanan, Martin Gak, Dominique Hauderowicz, Herman Hertzberger, Caroline Holland, Susanne Iwarsson, Masashi Kajita, Eric Klinenberg, Debora Lombardi, Rianne van Melik, Karen Pallesgaard Munk, Sheila Peace, Roos Pijpers, Jon Dag Rasmussen, Kristian Ly Serena, Kjeld Slot, Agneta Ståhl, Christine E. Swane, Leng Leng Thang, Jens Troelsen og Joachim Wiewiura.

Integreret leg: At integrere leg i byrummet betød her at lave et landskab, der kunne indtages og ikke blot iagttages: Stenene indbyder til løbe og fangelege - og børnene fanger den intuitivt.

Hatje Cantz, 2020 ISBN: 978-3-7757-4590-1 Udgivelsen er støttet af Fonden Ensomme Gamles Værn, Statens Kunstfond & Realdania

NOVEMBER 2020

Bogen kan bestilles direkte fra www.dominiqueserena.dk info@studiods.dk

‘Polyvalente’ møbler: Der skal ikke gås på kompromis med siddekomfort: varme materialer, rygstød og armlæn - men bænken skal kunne mere: indtages på forskellig vis, til korte ophold eller udstilling af varer.

36

TEKNIK & MILJØ

NY VIDEN

rum kan for eksempel være et godt udgangspunkt for møder på tværs af generationerne. Det er veldokumenteret i forskningen, at forskellige aldersgrupper kan have stor gavn af at møde hinanden på kryds og tværs - og selv indirekte møder og samvær kan være til glæde for både unge og gamle.

NYE MÅDER AT FORMGIVE PÅ I formgivningsprocessen er tegnestuen meget inspireret af begrebet affordance, der kort fortalt beskriver hvordan vores fysiske omgivelse intuitivt kan inspirere os til at tage den i brug på bestemte måder: f.eks kan en sten ofte egne sig til at sidde på, når man har brug for at hvile sig på sin skovtur. Viden om denne kropslige og naturlige relation vi har til vores omgivelser kan omsættes til form, møbler og landskaber, som man kan indtage på forskellige måder.

Ved bevidst at formgive med dette udgangspunkt kan man skabe elementer, der er tvetydige eller polyvalente, dvs. der inviterer til brug, snarere end at diktere deres funktionalitet. Det er en fordel, når man vil have mange forskellige mennesker til at bruge det samme element. Ved eksempelvis at integrere en siddeflade i en større sammenhængende geometri, kan denne tages multifunktionelt i brug som frokostbord eller legested eller blot et sted at sidde.

Børn er særligt gode til umiddelbart at forstå og tage deres omgivelser i brug - de hopper f.eks. intuitivt på stenene, hvis disse er placeret, så de inviterer til leg.

På den måde kan børnenes leg integreres som en del af landskabet - og det giver også den siddende noget at kigge på.

ØNSKER AT SKABE FLERE GODE EKSEMPLER Tegnestuen er nu i gang med at søge samarbejdspartnere til at lave en serie case-studier og håber at kunne nå ud til kommuner, der ønsker at arbejde aldersinklusivt i deres projekter. Ambitionen er at vise, at man kan arbejde inkluderende og socialt i arbejdet med det offentlige rum indenfor helt almindelige kommunale budgetter. Det er ikke kun de store byer, der er interessante i denne sammenhæng: I mindre bysamfund og provinsbyerne er kvaliteten af det offentlige rum ofte altafgørende for, om det bliver brugt og kan være med til at understøtte og styrke fællesskaberne - på tværs af alder.

Lokal flora: Planterne er udvalgt i overensstemmelse med lokale landskaber, så de kan vække erindringer og lokal identitet hos lokale beboere. Almindelige strandplanter og kendte arter som malurt og havtorn giver genklang. Et sammenhængende blomstrende bunddække dufter dejligt, vækker sanserne - og kræver minimal vedligeholdelse.

VIL DU VIDE MERE? Du kan læse mere om aldersinklusive byrum i bogen ‘Age-Inclusive Public Space’, som netop er udgivet på det anerkendte tyske forlag Hatje Cantz.

I bogen undersøger arkitekterne i samarbejde med en række by- og aldringsforskere fra ind-og udland, hvad alder er, hvilken betydning det offentlige rum har, og hvordan man kan arbejde aldersinklusivt i praksis. Bidragsyderne behandler forskellige facetter af temaet bl.a gennem sociologiske, psykologiske og antropologiske optikker, og løbende sammenstilles deres akademiske erkendelser med rumlige og planmæssige forhold, der relaterer sig direkte til arkitektonisk praksis. Resultatet er en kalejdoskopisk udgivelse, der er rig på rumlige referencer, cases og konkrete værktøjer til brug i udviklingen af aldersinklusive fysiske miljøer.

NOVEMBER 2020

DE INDLEDENDE FASER ER AFGØRENDE I et case-studie i Damme Askeby på Møn har tegnestuen eksperimenteret med inkluderende inddragelsesprocesser i den kommunale områdefornyelse.

Den viden, arkitekterne fik gennem at opsøge den ældre målgruppe specifikt, fik stor betydning for projektets videre proces. Her var den igangværende områdefornyelse planlagt på den kommunale matrikel bagved den lokale Dagli’Brugs. Interviews og workshops med både hjemmeboende ældre og beboerne på plejehjemmet gjorde det klart, at en udvikling af arealet ved supermarkedets indgang ville kunne styrke de sociale møder, der allerede fandt sted her. Et vellykket privat-kommunalt partnerskab betød i Damme Askeby, at der kunne anlægges et bytorv, hvor de uhøjtidelige møder nu har fået et rum at udfolde sig i - og landsbyens juletræ har fået et sted at stå.

TEKNIK & MILJØ

37

KLIMA

NY ORGANISERING I KL SKAL STYRKE KLIMAINDSATSEN Kommunerne har fart på i klimaindsatsen, og for at understøtte og eksponere det store ansvar, som kommunerne allerede har påtaget sig for at løfte klimadagsordenen, opretter KL nu et nyt Center for Klima og Erhverv som en del af en større organisationsændring.

TEKST / LAILA KILDESGAARD

NOVEMBER 2020

Direktør, KL

38

TEKNIK & MILJØ

K

limapolitik er en altoverskyggende politisk dagsorden lige nu. Selvom Corona-krisen har gjort den økonomiske fremtid usikker, er behovet for at håndtere klimakrisen ikke blevet mindre.

Her spiller kommunerne en afgørende rolle for Danmarks klimaindsats - særligt hvis den ambitiøse 70%-målsætning skal indfries i 2030. Samtidig er kommunerne helt i front, når det gælder tilpasning til de klimaforandringer, der allerede giver store udfordringer lokalt med oversvømmelser, når vandet falder ned fra himlen, stiger nedefra og løber over sine bredder.

Den virkelighed skal KL i endnu højre grad kunne understøtte kommunerne i, og derfor samler KL nu klimaindsatsen i et nyt Center for Klima og Erhverv som led i en stør-

re organisationsændring. I spidsen står KL-direktør Laila Kildesgaard, der får det overordnede ansvar for indsatsen. Det nye center består af Sara Røpke og Karoline Amalie Steen som kontorchefer og samlet set over 40 medarbejdere, der tværfagligt dækker alt fra drift af kommunale bygninger, planlov, erhvervsudvikling, cirkulær økonomi, affald, forsyning, innovation og landdistrikter.

KLIMAPOLITIK ER OGSÅ LOKALPOLITIK Forhandlingerne på Christiansborg om en national handlingsplan på klima er i fuld gang. Klimarådet og erhvervslivets partnerskaber har afleveret deres anbefalinger, men hele den offentlige muskel kan fortsat sættes endnu stærkere i spil, hvis klimaudfordringer skal løses.

Til det siger direktør Laila Kildesgaard: -Det er kommunerne, der lokalt sidder med nøglen til at løse mange af de udfordringer, den grønne omstilling vil støde på.

Både fordi kommunerne er myndighed på en lang række områder, men også fordi vi er nærhed til borgere og virksomheder. Kommunerne har – med de rette rammevilkår og økonomi – muligheden for at drive udviklingen med at sænke CO2-udledningen og skabe løsninger på tværs af bl.a. klima, miljø, landbrug, byggeri, transport.

En af målsætningerne med organisationsændringen er således også at bringe kommunernes klimaarbejde frem på nethinden hos politikerne på Christiansborg og de andre aktører i klimaindsatsen. Og det vil være en af hovedopgaverne for det nye center at sikre handling bag ordene om, at klimapolitik er lokalpolitik.

CENTER FOR KLIMA OG ERHVERV Det nye center får derfor som hovedopgave at understøtte og eksponere det store ansvar, kommunerne påtager sig for at løfte klimadagsordenen og opfylde Paris-målsætningen i projektet DK2020. Samtidig skal kommunernes arbejde og erfaringer endnu tættere på forhandlingerne på Christiansborg.

På klimatilpasning bliver opgaven at levere løsninger og være nationale eksperter, når vand fra alle sider skal håndteres. Der er desuden behov for at skabe klarhed over løsningerne på de skader, der allerede er sket i kølvandet på klimaforandringerne.

NY VIDEN

Danske kommuner skriver international klimahistorie

TEKST / LAILA KILDESGAARD

Direktør, KL

D

e første 20 pilotkommuner er startet op og er ved at lægge sidste hånd på deres lokale klimahandleplaner, der viser vejen til netto nul-udledning for kommunen som geografisk område senest i 2050. Med partnerskabet om en ny fælles indsats, ’DK2020 – klimaplaner for hele Danmark’, inviteres alle kommuner til at udarbejde ambitiøse klimahandleplaner.

-Ambitionen om at opnå et CO2-neutralt samfund kommer til at få stor betydning for, hvordan vi lever og indretter vores samfund. Alle skal spille en rolle, og kommunerne er tæt på både borgere og virksomheder og kan på den måde drive udviklingen og samarbejdet mellem parterne. Derfor er klimapolitik også lokalpolitik, og med DK2020 sætter vi for alvor skub i udviklingen af ambitiøse kommunale klimaplaner, som lever op til Paris-aftalen og kan sætte retningen for hele Danmark, siger Jacob Bundsgaard, formand for KL.

Følg med i KLs forskellige understøttende aktiviteter i forbindelse med DK2020 her: https://www.kl.dk/ tema/klima/

EN FÆLLES METODE Langt de fleste kommuner har allerede i dag sat mål for CO2-reduktion og har beredskab og planer for løbende tilpasning til konsekvenserne af klimaforandringerne. Der er dog kun få af planerne, der

flugter med Parisaftalens mål. Det skal det nye partnerskab være med til at ændre. Og så får kommunerne også en fælles metode til at udarbejde klimahandleplaner, hvilket giver et godt fundament for mere samarbejde på tværs af kommunerne.

Den metode, kommunerne skal arbejde efter i DK2020, er udviklet af det internationale bynetværk C40. De internationale standarder fra C40 er i pilotprojektet blevet tilpasset dansk kommunal kontekst – f.eks. er der i den danske version mere fokus på det åbne land og landbrug, end metoden er født med af C40-byerne.

Partnerskabet bag DK2020 har sammen lagt et bidrag på 45 mio. kr., der skal sikre, at kommunerne understøttes i arbejdet med klimahandleplanerne med både 1:1 vejledning, peer-grupper med andre kommuner og fælles temasessioner og konferencer gennem projektforløbet.

PROCES OG STRUKTUR Kommunerne kan deltage i DK2020 i to runder. Den første runde starter op i indeværende år, og næste runde kører fra 2021 og frem til starten af 2023.

Opgaven med at rådgive de kommuner, der fremover bliver en del af DK2020, og facilitere deres arbejde med at udvikle klimaplaner, organiseres i samarbejde mellem KL’s Kommune Kontakt Råd (KKR) og de fem regioner. Den grønne tænketank CONCITO er overordnet projektleder, sekretariat og videnspartner i projektet.

KKR er et samarbejde mellem kommunalbestyrelserne i hver af landets fem regioner, der varetager kommunernes interesser.

KL deltager i den overordnede projektstyring og -ledelse og bruger derudover også kræfter på at understøtte de udpegede KKR-ressourcer i partnerskabet, som KL også løbende samler for sparring på tværs.

TEKNIK & MILJØ

NOVEMBER 2020

I et helt nyt klimapartnerskab mellem Realdania, KL og de fem regioner inviteres samtlige af landets kommuner til at blive en del af klimaprojektet DK2020. Her skal de udvikle lokale klimaplaner med et ambitionsniveau, der lever op til Paris-aftalens mål, og skriver dermed verdenshistorie i kampen for klimaet.

39

KLIMA

KLIMAHENSYN I KOMMUNALFULDMAGTEN Samfundet står overfor håndteringen af store udfordringer grundet klimaforandringer, og mange kommuner ønsker at bidrage til klimaforbedringer. Artiklen belyser kommunernes muligheder for i medfør af kommunalfuldmagten at gennemføre tiltag for at nedbringe klimaaftryk og sikre bæredygtighed og klimamæssige forbedringer.

TEKST / FLEMMING ELBÆK

NOVEMBER 2020

Advokat og partner, HaugaardBraad Advokatfirma

40

TEKNIK & MILJØ

K

ommunerne skal i medfør af den skrevne lovgivning varetage en række hensyn med henblik på at beskytte miljøet og naturen.

Dette sker ofte ved administrationen af forskellige godkendelsesordninger og tilsynsregler, som eksempelvis kan findes i naturbeskyttelsesloven og miljøbeskyttelsesloven mv.

Dele af den skrevne lovgivning giver imidlertid kommunerne mulighed for på mere positiv vis at bidrage med forskellige klimaforbedrende tiltag eller klimatilpasningstiltag. Eksempelvis følger det af lovens § 11 a, stk. 2, nr. 14, at kommunen skal varetage naturbeskyttelsesinteresser, hvilket suppleres med bestemmelsen i § 11 a, stk. 3, hvoraf følger, at ved prioriteringen af naturområder, skal kommunen blandt andet prioritere områder, som også bidrager til andre formål, herunder klimatilpasning og klimaforebyggelse. Afledte effekter

af tiltagene i medfør af vandplanlægningsloven kan give tilsvarende positive resultater.

Herudover har regeringen i slutningen af august 2020 sendt et lovforslag i høring vedrørende spildevandsforsyningsselskabernes udvidede mulighed for deltagelse i klimatilpasningsprojekter. Lovforslaget er første skridt til gennemførelse af aftale af 15. maj 2020 mellem regeringen og en række øvrige partier om spildevandsselskabers klimatilpasningsindsats, men lovforslaget omhandler for størstedelens vedkommende håndtering af resultatet af klimaforandringer, øget nedbør, og ikke spørgsmålet om, hvordan selve klimaforandringerne forebygges.

NÆRMERE OM KOMMUNERNES VARETAGELSE Kommunalfuldmagtsreglerne rummer dog også mulighed for, at kommunerne kan gennemføre eller støtte

NY VIDEN

FOR AT EN KOMMUNE LOVLIGT KAN UDFØRE ELLER YDE STØTTE TIL EN OPGAVE MED HJEMMEL I KOMMUNALFULDMAGTEN SKAL FØLGENDE KRITERIER I DET VÆSENTLIGSTE DOG VÆRE OPFYLDTE: ALMENNYTTEKRITERIET: Opgaven skal have almennyttig karakter og skal have et generelt sigte, som kommer kommunens borgere eller en sagligt afgrænset kreds af borgere til gode. Dette udelukker støtte til enkeltpersoner eller enkelte juridiske personer.

LOKALITETSPRINCIPPET: Løsningen af opgaven skal hovedsageligt komme kommunen eller dens egne borgere til gode, men det afgørende er ikke den fysiske placering af opgaven, men hvorvidt opgaven interessemæssigt er knyttet til kommunen. Det er i praksis accepteret, at kommunerne kan tage et samfundsansvar og støtte opgaver udenfor kommunegrænsen af hensyn til tungtvejende samfundsinteresser som miljø og sundhed. Der er dog grænser, og Ankestyrelsen fastslog i udtalelse af 6. marts 2020, j.nr. 20-1298, at Hørsholm Kommune ikke kunne købe carbon off-set gennem plantning af træer i udlandet med henblik på at gøre kommunen CO2-neutral.

OPGAVEFORDELINGSPRINCIPPET: Opgaven må desuden ikke i lovgivningen være henlagt til staten eller regionerne.

FORBUD MOD STØTTE TIL ERHVERVSVIRKSOMHED MV.: Der kan ikke med hjemmel i kommunalfuldmagtsreglerne ske begunstigelse af enkelte virksomheder. Der gælder dog den undtagelse, at støtte kan ske, hvis støtten øremærkes til en opgave mv. af lovlig kommunal interesse, som kommunen selv kan udøve. En kommune kan heller ikke udvide sit lovlige opgaveområde ved at deltage i en forening eller et selskab, der udøver aktiviteter, kommunen ikke selv kan udøve. Dette er eksempelvis fastslået i Ankestyrelsens udtalelse af 16. maj 2019, j.nr. 19-4437. Erhvervsfremmeloven hjemler også i et vist omfang generel støtte til virksomheder mv., og en sådan støtte kan desuden også i et vist omfang ske uden lovhjemmel. EU’s statsstøtteregler skal også iagttages.

Kommuner er tilsvarende meget begrænsede i deres mulighed for selv at udøve egentlig produktionsvirksomhed. Der er dog i praksis eksempler på, at kommunerne under henvisning til miljøhensyn mv. kan have en videre adgang til at udøve produktionsvirksomhed end ellers.

OPSAMLING Der er utvivlsomt adgang for kommunerne til at forfølge klimaforbedrende tiltag mv. med ophæng i kommunalfuldmagten. Rækkevidden af adgangen er dog ikke afklaret, og fastlæggelsen af mulighedernes omfang vil bero på Ankestyrelsens udtalelser i kommende enkeltsager.

TEKNIK & MILJØ

NOVEMBER 2020

indsatser med henblik på varetagelse af miljø- og klimamæssige hensyn samt klimaforbedrende tiltag. Kommunalfuldmagten er en række uskrevne regler og retsgrundsætninger, der giver kommunerne mulighed for at udføre eller støtte en bred vifte af opgaver, der sigter på at imødekomme borgernes fælles interesser.

Kommunalfuldmagten afgrænses i forhold til anden lovgivning, således at kommunerne ikke med ophæng i kommunalfuldmagten kan påtage sig opgaver, som er reguleret i anden lovgivning. Opgavevaretagelsen med ophæng i kommunalfuldmagten forudsætter desuden, at lovgivningen ikke har anvist andre midler, såsom påbud og forbud til varetagelse af den pågældende opgave.

Det er dog fast antaget i tilsynspraksis og i den juridiske teori, at kommunerne udenfor de nævnte bindinger kan udføre opgaver omfattet af kommunalfuldmagten, som tilstræber en realisering af formål fra anden lovgivning, som kommunerne administrerer.

Kommunerne kan således varetage opgaver under henvisning til kommunalfuldmagten, hvor der lægges vægt på eksempelvis miljøog klimamæssige, kulturelle og sundhedsmæssige hensyn.

Blandt andet har Ankestyrelsen ved udtalelse af 28. juni 2017, j.nr.

2015 – 8125, understøttet, at kommuner kan varetage miljøhensyn, når det sker af hensyn til varetagelsen af en opgave, som kommunerne i øvrigt er pålagt i lovgivningen, og lokale klimaforbedrende tiltag kan tilsvarende varetages i medfør af kommunalfuldmagten, jf. Ankestyrelsens udtalelser af 6. marts 2020, j.nr. 20-1298 og 9. september 2020, j.nr. 20-22531.

41

MOBILITET OG INFRASTRUKTUR

DRIFT MED ELBUSSER BEHØVER IKKE AT KOSTE MERE Movia har udviklet en forretningsmodel, som giver busoperatørerne mulighed for at give skarpe priser på eldrift. Elbusdrift kan i dag fås til samme pris som diesel, men det kræver, at elafgiften forbliver lav, og at de rigtige forhold i øvrigt er til stede.

TEKST / VICTOR HUG

Projektleder, Trafikselskabet Movia

T

ransportsektoren spiller en afgørende rolle i at reducere CO2-udledningen, og elbusser er i dag et reelt alternativ til diesel. Movia har sat som mål, at halvdelen af alle busser senest i 2030 skal være emissionsfri, og har siden 2017 udbudt busdrift med krav om emissionsfrihed.

NOVEMBER 2020

GOD FART PÅ PROCESSEN Grøn omstilling af den kollektive transport spiller en væsentlig rolle, hvis Danmark skal nå sin ambitiøse klimamålsætning om 70 pct. CO2-reduktion inden 2030.

Den gode nyhed er, at den grønne omstilling af bustrafikken er i fuld gang.

Overalt i landet er kommuner og regioner ved at omstille deres busdrift fra diesel til grønne drivmidler. I dag anvender ni pct. af alle busser i kollektiv rutekørsel grønne drivmidler i form af HVO-biodiesel, biogas, el og brint, og i 2022 udgør grønne bussers andel mindst 23 pct. Der er i dag 83 elbusser i rutekørsel i Danmark, det svarer til to pct. af alle rutebusser. I slutningen af 2022 vil mindst 10 pct. af alle rutebusser være elbusser, og hvis alle muligheder for at indsætte elbusser udnyttes, vil op til 14 pct. af alle busser være elbusser. Omstillingen til grønne busser og særligt omstillingen til elbusser går altså stærkt.

Med Mobilitetsplan 2020 har Movia sammen med kommunerne og regionerne på Sjælland og øerne besluttet, at alle busser i 2030 skal anvende fossilfri drivmidler, og at mindst halvdelen af alle busser 42

TEKNIK & MILJØ

skal være emissionsfrie, dvs. eleller brintbusser. Vi er godt på vej til at nå målet, og i sommeren 2022 er mindst 26 pct. af Movias busser emissionsfri - heraf halvdelen elbusser. Hertil kommer, at alle havnebusser i Københavns Havn i sommeren 2020 blev omstillet til el-havnebusser.

STOR INTERESSE FOR OMSTILLING Siden 2017 har vi ved udbud af almindelig buskørsel arbejdet systematisk med at fremme omstillingen til emissionsfri busser. For hver buslinje, som udbydes, laver vi sammen med kommunerne og regionerne en individuel vurdering af, hvilke

NY VIDEN

Elbusser udleder ingen CO2 eller lokal luftforurening fra motoren, og de støjer markant mindre end dieselbusser.

kæmpe gevinst for støjbilledet i byrummet. Efter at de første elbusser kom ud at køre i Roskilde Kommune i april 2019, modtog kommunen flere henvendelser fra borgere, som fortalte, hvor fantastisk det var som nabo til bussernes ruteføring, at busserne var blevet nærmest støjfri.

DE RIGTIGE BETINGELSER Hvis de rigtige betingelser er til stede, er det i dag muligt at få eldrift til samme pris som diesel. Her er det afgørende at reducere operatørernes risici ved elbusdrift. Udviklingen af elbusteknologien - og særligt batteriteknologien - går enormt hurtigt. Det betyder, at elbusser i fremtiden vil have en stadig større rækkevidde. Elbusser er stadig betydeligt dyrere at anskaffe end dieselbusser, men prisniveauet for særligt kinesiske elbusser er faldet markant de seneste år. Der er dog stadig stor usikkerhed om restværdien af elbusser. Ved at sikre busoperatørerne en garanteret kontraktperiode på mindst 10 år, giver vi operatøren mulighed for at afskrive elbussen over kontraktperioden.

Hvis kommuner eller regioner ønsker at reducere eller udvide antallet af busser i løbet af kontraktperioden, får operatøren en kontant kompensation, som i rimelig grad modsvarer operatørens forventede tab ved en kortere afskrivningsperiode. Et særligt vigtigt tiltag er, at operatøren kompenseres for merprisen, hvis den eksisterende ordning for lav elafgift for elbusser ved udløb i 2024 ikke forlænges.

For at få skarpe priser på elbusdrift kræver det desuden, at kørslen er tilrettelagt, så den passer til eldrift. Ved at udbyde busser, som kører mange kilometer om dagen, sammen med myldretidsbusser eller skolebusser, der kun kører kort, er det muligt for operatøren at planlægge busdriften, så alle busser får en jævn belastning. Dermed kan behovet for ekstra busser reduceres, og det er afgørende for at holde merprisen nede. Vi har i Movias seneste udbud af rutekørsel set, at busoperatørne har tilbudt løsninger uden behov for flere busser end det antal, som er nødvendigt for at gennemføre samme kørsel med dieselbusser. I andre tilfælde kræver det flere busser, og her ser vi merpriser på op til ca. syv pct. af de samlede operatøromkostninger.

Merprisen for HVO-biodiesel i forhold til almindelig diesel ligger i dag på ca. 6-8 pct. af de samlede operatøromkostninger. Så faktisk er det i mange tilfælde billigere med elbusser end HVO-biodiesel.

Hvor det vurderes relevant, tilbyder Movia at etablere ladeinfrastruktur i byrummet, hvis operatørens busløsning er baseret på opladning ved buslinjens endestationer. Det har hidtil kun vist sig at være den bedste og billigste løsning i ét tilfælde, nemlig for linje 2A i København, der kører intensivt og hele døgnet med lange ledbusser. Alle andre elbusser anvender depotopladning.

OPSAMLING Det er altså muligt at anvende elbusser i busdriften. Ved valg af emissionsfrihed skal man dog være opmærksom på, at kommunens eller regionens fleksibilitet i forhold til omkostningsfrit at tilpasse kørselsmængden reduceres, og at hvis ordningen om lav elafgift for elbusser ophører, så vil det medføre en betydelig merpris.

NOVEMBER 2020

miljøkrav det giver bedst mening at stille, og hvad omkostningen for omstilling fra diesel til hhv. fossilfri og emissionsfri busdrift vil være. Vi oplever en meget stor interesse for omstilling til emissionsfrihed. Emissionsfrihed er i dag i praksis lig med elbusser, da elbusser er en meget billigere løsning end brintbusser.

Elbusser udleder ingen CO2 eller lokal luftforurening fra motoren, og de støjer markant mindre end dieselbusser. Det er ikke mindst en

TEKNIK & MILJØ

43

VAND

Øget overvågning og spildevandskapacitet giver bedre vandmiljø i Kolding Bølgerne er gået højt i de seneste måneders debat om overløb og udledning af spildevand til vandmiljøet. Nu vil BlueKolding have fuldt og konstant overblik over alle overløb i Kolding Kommune. Det vil både give gennemsigtighed og styrke beslutningsprocessen omkring udbygning af kloaksystemet

TEKST / SØREN W. K. RASMUSSEN

Kommunikationsmedarbejder, Blue Kolding

B

lueOverview er navnet på et nyt system, der konstant skal overvåge samtlige BlueKoldings overløbsbygværker. I løbet af det kommende år installerer selskabet flere end 100 nye målere på bygværkerne, og samtidig udvider BlueKolding den fysiske kapacitet af hele Koldingområdets kloak-

OM BLUEKOLDING: • BlueKolding er et miljø-, energi og klimaselskab,

som dækker hele Kolding Kommune.

-Selskabet betjener ca. 90.000 borgere.

• BlueKolding renser ca. 15 mio. kubikmeter vand om året.

• Navnet BlueKolding baserer sig på ideen om ’The Blue Economy’ - en økonomi- og bæredygtighedstankegang, der handler om at hæve ambitionsniveauet på miljø-, energi- og klimaområdet fra at gøre mindre skade til at gøre mere gavn.

NOVEMBER 2020

• Udover håndtering af spildevand driver BlueKolding et vandværk i Christiansfeld. BlueKolding arbejder desuden konstant på at udnytte ressourcerne i spildevandet til at producere el og varme og ved at udvinde nyttige næringsstoffer fra spildevandet.

44

TEKNIK & MILJØ

system. Det sker bl.a. med en ny pumpestation og transportledning mellem forrenseanlægget i Kolding og selskabets centralrenseanlæg i Agtrup, 6,5 kilometer udenfor Kolding.

-Med en investering på næsten 80 mio. kr. i den nye pumpestation og transportledning forventer vi at nedbringe antallet af overløb til Kolding Fjord fra cirka 15 om året til to eller tre, fortæller projektleder og civilingeniør Thomas Faarbæk.

Investeringerne indgår dermed også i den generelle klimasikring.

Den bliver stadigt vigtigere i takt med de kraftigt stigende regnmængder, som kloaksystemet har haft svært ved at kapere.

Næste skridt i at nedbringe overløb er en effektiv overvågning af samtlige BlueKoldings overløbsbygværker. Overvågningen skal sikre vidensopbygning til brug ved yderligere udbygning og sanering af kloaksystemet.

BLUE OVERVIEW-PROJEKTET Det har hidtil været svært – for ikke at sige umuligt – at vide, hvor store mængder spildevand, der slipper ud i naturen via bygværkerne. Ifølge Thomas Faarbæk har der været flere udfordringer med at måle omfanget af overløbene.

-Nogle steder er der ganske enkelt ikke adgang til strøm til målerne. Her har man ofte været nødt til at beregne overløbenes omfang ved brug af computermodeller.

Problemet ved modellerne er, at der kan være op til 200 procents usikkerhed på de enkelte værdier.

Derudover har eksisterende måleudstyr været slidt, hvilket også kan have skabt fejlmålinger. Med vores

nye udstyr kommer måleusikkerheden helt ned på ca. 35 procent, fortæller Thomas Faarbæk.

BlueKolding investerer mellem seks og otte mio. kr. i BlueOverview, som ventes fuldt implementeret senest i juli 2021. Systemet er allerede installeret i Vamdrup-området i den sydvestlige del af Kolding Kommune.

Men hvad skal målingerne så bruges til?

NY VIDEN

-Der bliver ikke færre overløb alene ved at overvåge, men når vi får et præcist billede af, hvor og hvor tit overløb finder sted, kan vi træffe de rigtige beslutninger i forhold til at udbygge kapaciteten. På den måde kan overløb begrænses eller måske helt undgås, forklarer Thomas Faarbæk.

BLÅ PLAN BlueKoldings initiativer sker i overensstemmelse med Kolding Kommunes spildevandsplan, den såkaldte »BlåPlan«, hvor hovedtemaet er, at der skal være færre oversvømmelser og et renere vandmiljø.

Udover BlueOverview og udviklingen af spildevandssystemet, arbejder BlueKolding med de samme udfordringer, som man kender over hele landet: Modernisering af de ældre dele af kloaksystemet og separering af spildevand og regnvand i ældre bydele. Dertil kommer blandt andet LAR-projekter (Lokal

afledning af Regnvand), hvor grundejere opfordres til at etablere afledning af regnvand på egen grund, f.eks. gennem etablering af regnvandsbede og faskiner.

OM BLUEOVERVIEW: • Registrering og beregning af overløbshændelser tager udgangspunkt i den såkaldte ’Vejlemodel’, hvor både sandt overløb og betinget overløb måles.

• Sandt overløb er, når niveauet i et overløbsbygværk stiger op til selve overløbsrøret. Hvis dette er stabilt i mere end et minut, registreres overløbet. Herefter starter en beregning af flowmængden af spildevandet samt varighed for hændelsen.

• Betinget overløb, i forsimplet form, er karakteriseret ved en begyndelses- og en afslutningstid.

Det er en betinget hændelse, når der har været sandt overløb i en sammenhængende tid. Det er altså først et betinget overløb, når denne betingelse er opfyldt.

NOVEMBER 2020

UDVIDELSE AF KAPACITETEN Udover etableringen af den nye pumpestation og transportledning har BlueKolding udbygget kapaciteten på centralrenseanlægget med yderligere et bassin. Med etableringen af det nye bassin vil anlægget kunne rumme i alt 14 mio. liter, så det nu er bedre udstyret til at håndtere større regnskyl.

Den nye pumpestation og transportledning, der leder spildevandet til centralrenseanlægget, er netop blevet sat i drift. Den gamle transportledning transporterede ca. 1100 liter i sekundet. I kombination med den nye pumpestation og transportledning bliver kapaciteten forøget til 2100 liter i sekundet, og samtidig øger det forsy-

ningssikkerheden. Ved eventuelle ledningsbrud på den ene af transportledningerne vil spildevandet nemlig fremover kunne ledes til centralrenseanlægget gennem den anden ledning.

-Med de nye anlægsinvesteringer er vi kommet endnu tættere på målet om, at spildevand ikke må skade vandmiljøet i Kolding Kommune, siger direktør for BlueKolding Per Holm.

Dronebillede. Close-up af forrenseanlægget i Kolding

TEKNIK & MILJØ

45

VAND

HANEVAND ER BEDST - FLASKEVAND ER ”YT” TEKST / SIGNE KROGH

Naturgeograf, Aalborg Forsyning & PERNILLE STAMPE JAKOBSEN

Civilingeniør, Aalborg Forsyning

Hanevand skal være det foretrukne valg - både på arbejdet, når vi er ude og derhjemme.

Aalborg Kommune går igen forrest, når det gælder drikkevandet.

Tilbage i 1990’erne var det med beskyttelsen af grundvandet.

Nu er det ved at droppe flaskevandet i kommunalt regi.

B

yrådsmedlem Lasse Frimand Jensen, der desuden er formand i Vanddivisionen i Aalborg Forsyning, er ophavsmand til idéen om at droppe flaskevandet.

-Hvis Aalborg Kommunes beslutning kan påvirke eller ”nudge” borgerne til en anden og mere miljøvenlig adfærd, kan vi måske bidrage til en landsdækkende holdningsændring, hvor brugen af flaskevand bliver ”yt” i hele Danmark. Præcis som det allerede er sket i Sverige, siger Lasse Frimand Jensen.

NOVEMBER 2020

SPAR PENGE, GØR NOGET GODT FOR MILJØET OG STYRK BEFOLKNINGENS SUNDHED Igennem mange år har Aalborg Kommune prioriteret sikker forsyning af rent og urenset drikkevand højt. Det kræver et stort fokus på beskyttelsen af grundvandsressourcen og på forsyningssikkerhed generelt. Og nu bliver det også bakket op med beslutningen om fremover kun at servere drikkevand fra hanen. Aalborg Kommune er den første 46

TEKNIK & MILJØ

kommune i Danmark, der har vedtaget at erstatte vand på flaske med vand fra hanen.

Det gælder ikke kun forvaltningerne, men også de kommunale plejehjem, biblioteker, skoler, børnehaver samt vuggestuer og andre kommunale tilbud. Og det er naturligvis også implementeret i Aalborg Forsyning.

Aalborg Forsyning hilser beslutningen velkommen. Der er mange gode grunde til at tilvælge drikkevand fra hanen: Øget opmærksomhed på grundvandet som råstof, bæredygtig økonomi, behovet for at styrke biodiversiteten og naturen, mindske CO2-belastningen og højne folkesundheden.

Arbejdet med FN’s Verdensmål rammer ned i denne problemstilling og understøtter behovet for at tænke i bæredygtige løsninger.

SPAR CO 2 OG STØT EN BÆREDYGTIG UDVIKLING - OGSÅ I JERES KOMMUNE Aalborg Kommune brugte i 2019 ca. 250.000 kr. på flaskevand, svarende til ca. 64.000 flasker. Det er naturligvis ikke en stor post på det samlede kommunale budget, men ved at

NY VIDEN

DRIKKEVAND FRA HANEN SKAL VÆRE DET FORETRUKNE VALG Med et bevidst fravalg af flaskevand viser Aalborg Kommune, at det danske grundvand er fantastisk drikkevand. Kommunerne ved om nogen, at drikkevandet overholder de gældende kvalitetskrav.

For at Aalborg Forsyning kan overholde kravene og levere drikkevand direkte ud til borgerne i

Aalborg Kommune, bliver der brugt mange ressourcer på at beskytte og sikre drikkevandsforsyningen.

For virksomheden Aalborg Forsyning er grundvandet vandforsyningens råstof. Derfor er der også her fokus på grundvand til drikkevand. Og det skal der værnes om, så produktet i hanerne hos forbrugerne lever op til kravene.

Grundvand til drikkevand er underlagt strengere kvalitetskrav end flaskevand. Det er kommunens ansvar dels at holde øje med drikkevandskvaliteten. Men også at sikre, at der er garanti for godt vand - uanset hvor i kommunen man bor. Både i dag og i fremtiden.

Det bevidste fravalg af flaskevand er således også med til at øge borgernes tillid til drikkevand fra hanen. Hanevand skal være det foretrukne valg - både på arbejdet, når vi er ude og derhjemme.

Drikkevandet i Danmark er nemlig enestående på verdensplan og noget, vi kan være stolte af. Tænk på de mange interessante samtaler,

-Hvis Aalborg Kommunes beslutning kan påvirke borgerne til en anden og mere miljøvenlig adfærd, kan vi måske bidrage til en landsdækkende holdningsændring, hvor brugen af flaskevand bliver ”yt” i hele Danmark, siger Lasse Frimand Jensen.

det giver rundt om bordet, når der afholdes møder med internationale samarbejdspartnere, og der serveres drikkevand fra vandhanen! Og ikke alene vand fra hanen, men drikkevand fra grundvand, der i de fleste tilfælde vil være ubehandlet sammenlignet med andre lande. Et sikkert samtale-hit på IWA World Water Congress & Exhibition, som bliver holdt i København i 2021.

BIODIVERSITET OG MULTIFUNKTIONEL GRUNDVANDSBESKYTTELSE SKAL STYRKE FOLKESUNDHEDEN Der er generelt et øget fokus på behovet for at styrke biodiversiteten i hele landet og på at gennemføre alverdens multifunktionelle projekter, der tilgodeser flere parter. Aalborg Forsyning samarbejder med en lang række private vandværker om at beskytte grundvandet - dels som følge af de kommunale planer, men også for at sikre egne investeringer. Grundvandet og det rene drikkevand er en vigtig ressource for både kommuner og forsyninger. Ja, for os alle sammen.

Koblingen mellem det gode vand i hanerne og grundvandsbeskyttelsen er indlysende.

I Aalborg er der gennemført grundvandsbeskyttelse ved mange vandværker. Aalborg Forsynings samarbejde med andre aktører og gennemførelse af projekter, der tilgodeser ofte vidt forskellige interesser, understøtter FN’s Verdensmål og de nationale interesser, samtidig med at grundvandet sikres.

Flere steder er der rejst skov, eller der er kommet natur af forskellig art. Det forbedrer ikke kun biodiversiteten og vandmiljøet, men danner også grundlag for bedre rekreative udfoldelsesmuligheder. Senest gennemfører Aalborg Forsyning - sammen med blandt andre Aalborg Kommune og en række lodsejere - et multifunktionelt projekt, hvor omdrejningspunktet er grundvandsbeskyttelse på et område på ca. 100 ha. Projektet har samtidig åbnet op for store lysåbne engområder, løvskov, bålpladser, en hundeskov, vandrestier og planer om en mountainbikerute.

ALLE KAN GØRE LIDT -Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre lidt, og det her er én lille ændring. Det er jo ikke kun Aalborg, der har godt vand i hanerne.

Det gælder generelt for hele landet, så det er oplagt, at andre følger samme eksempel, fortæller Lasse Frimand Jensen og fortsætter: -Ikke kun kommunerne, men også virksomheder og privatpersoner kan gøre en forskel.

Fordelene er de samme: Bedre økonomi, mindre CO2-belastning, mindre plastik, bedre miljø og bedre sundhed.

Opfordringen er hermed givet videre til landets øvrige kommuner og forsyningsselskaber - samt alle andre større og mindre spillere på banen.

TEKNIK & MILJØ

NOVEMBER 2020

træffe en beslutning om at servere og drikke vand fra hanen sender Aalborg Kommune et vigtigt signal.

Kommunen støtter en bæredygtig udvikling ved at handle ansvarsfuldt både med ressourcerne og økonomien.

Ved at stoppe brugen af flaskevand reduceres CO2-udledningen med over 50 pct. sammenlignet med brug af vand fra hanen. Samtidig vil nyetablerede løvskove og naturområder til blandt andet sikring af grundvandsbeskyttelse øge CO2-bindingen.

47

AFFALD & RESSOURCER

ER SENSORER VEJEN FREM FOR OPTIMERING AF AFFALDSINDSAMLING? Hvad er erfaringerne med fuldmeldere i optimering af affaldsindsamling, og hvor langt er vi kommet med brugen af disse?

TEKST / MEHRAN VAHMAN

NOVEMBER 2020

Projektleder, Viden og data Kommuneservice, Vestforbrænding

48

TEKNIK & MILJØ

D

et var de centrale spørgsmål på det seminar, som Vestforbrænding og Kommunernes Landsforening afholdte for flere af landets kommuner den 15. september.

Oplægsholderne på seminaret var kommuner og forsyningsselskaber, der alle har arbejdet med sensorer i deres affaldsbeholder og derfor kunne dele deres erfaringer om, hvordan man kan bruge sensorer (fuldmeldere) i affaldsindsamling.

HVOR LANGT ER VI KOMMET? En fællesnævner for flertallet af oplæggene var, at det kræver en stor indsats, hvis man skal have fuldt udbytte af teknologien. Sensorteknologi og andre teknologier inden for IOT (Internet of Things) indebærer en højteknologisk kompleksitet, hvor mange elementer skal fungere, før forsøget lykkes.

Flere af oplægsholderne kunne berette om forskellige udfordringer med at implementere sensorer. Det gælder alt fra at udskifte sensorer og/eller beholdere undervejs, skifte fra en netværksudbyder til en anden, samt være med til at ændre/udvikle den måde, som data bliver overført til platformene på.

Efter 5-6 års arbejde med teknologien ser det ud til, at der er enkelte steder, hvor man er gået over til en mere stabil driftssituation med tømning efter fuldmeldersignaler.

På baggrund af dagens diskussioner og snak om

DEBAT

fuldmeldernes udfordringer og potentialer var de fleste deltagere enige om behovet for at holde kontakten og videndelingen ved lige via evt. en erfa-gruppe, hvor man kunne dele erfaringer.

ER SENSORER VEJEN FREM? Det er på nuværende tidspunkt vanskeligt at konkludere, om sensorer er vejen frem i forbindelse med affaldsindsamling. Der er således stadig behov for opsamling og drøftelse af erfaringer samt standardisering af datastruktur og arkitektur på tværs af systemerne på markedet.

Fra 2021 vil KL igangsætte en række fælleskommunale indsatser inden for området IOT, som vil bygge videre på de mange gode erfaringer, der findes blandt danske kommuner og forsyningsselskaber.

På baggrund af dagens oplæg og diskussioner har Vestforbrænding samlet en liste med punkter, som interesserede kommuner og affaldsselskaber kan bruge, inden de begynder at implementere fuldmeldere i deres affaldsordninger.

HER ER OTTE CENTRALE PUNKTER, DU SKAL OVERVEJE FORUD FOR ARBEJDET MED SENSORER: 1. Brug de erfaringer, som andre kommuner og forsyningsselskaber har gjort sig, og start eventuelt op i mindre målestok før der tages beslutninger om evt. indkøb og implementering i fuldskala.

2. Sammenhold fuldmelderdata med andre data (tømmetidspunkter, vejedata, målte fyldningsgrader), før du investerer i én bestemt type fuldmelder.

3. Analysér data for at lære systemet kende og identificere eventuelle mønstre i data.

4. Overvej om fuldmeldere i beholdere til mad/rest og dagrenovation giver mening. Disse fraktioner tømmes ofte jævnligt pga. bl.a. lugtgener.

5. Lad leverandøren montere, konfigurere og eventuelt vedligeholde fuldmelderne, så de virker fra starten, og ansvaret er placeret hos leverandør.

6. Integrer fuldmeldersystemet med ruteplanlægning hos renovatøren.

7. Skab klare aftaler om ansvaret for netværk og datatransmission.

8. Brug vejedata til optimering af frekvenserne inden tømning ud fra fuldmelderdata (det giver den største besparelse i antal tømninger).

NB. Ovenstående liste er udarbejdet på baggrund af de erfaringer og udfordringer, der blev delt og identificeret på seminaret.

GØR SOM 350 ANDRE - MELD DIG IND I KTC!

BLIV MEDLEM AF KTC - OG STÅ STÆRKERE!

GENNEM

KOLLE OG FAGL GIALE IGE NETVÆ RK I KTC BLIVER KOMMU , NENS - OG DIN EGEN INDFLYD ELS STYRKE E T!

Som medlem af KTC står du sammen med andre kommunale direktører- og chefer i en stærkfaglig- og indflydelsesrig forening.

KTC DRIVER FAGLIGE- OG DIGITALE NETVÆRK FOR DIREKTØRER OG CHEFER NOVEMBER 2020

KONTAKT OS: ktc@ktc.dk 7228 2804 www.ktc.dk

KTC OPNÅR INDFLYDELSE GENNEM HØRINGSARBEJDE OG FAGGRUPPER KTC ARRANGERER KONFERENCER, TEMADAGE OG REGIONALE MØDER

TEKNIK & MILJØ

LÆS MERE PÅ KTC.DK

49

Nyt om navne /

KTC FAGGRUPPEN

NY REPRÆSENTANT OG SUPPLEANT FOR KL I STORMRÅDET

Peter Albeck Laursen er udpeget som KL’s repræsentant i Stormrådet efter sparring fra KTC, og Niels Hav Hermansen besætter posten som suppleant.

Stormrådet består udover formanden af syv medlemmer, som repræsenterer forsikringsselskaber, borgere, kommuner og ministerier.

Efter indstilling fra KL har Erhvervsministeren udpeget Peter Albeck Laursen som KL’s repræsentant.

Peter er Teknik- og Forsyningschef i Jammerbugt Kommune, og i sin kommunale karriere har han arbejdet med stort set alle af de aspekter, der relaterer sig til vand- og klimaproblematikker.

I fællesskab med Stormrådets øvrige medlemmer skal Peter afgøre, om der har været

stormflod, stormfald og/eller oversvømmelse fra vandløb og søer med henblik på, om der skal udbetales erstatning til personer, der er ramt af disse hændelser.

Om sin nye post udtaler

Peter: -Jeg ser frem til arbejdet i Stormrådet, hvor jeg vil kunne bidrage med kommunale vinkler, når væsentlige samfundsmæssige interesser skal varetages.

Som suppleant er valget faldet på Niels Hav Hermansen.

Niels har siden 2007 været leder af Natur- og Miljøområdet i Holbæk Kommune og Frederikssund Kommune og har de sidste to år været leder af Vand og Natur i Næstved Kommune. Vandløb og kystbeskyttelse har i alle tre kommuner været en del af Niels´ arbejdsområder.

Niels er spændt på, om

Stormrådet fremover i samarbejde med kommunerne vil kunne få en rolle i forbindelse med forebyggelse. – Det, tror jeg, der kunne være god økonomi i – også for Stormrådet, udtaler Niels.

KTC FAGGRUPPEN

NYT MEDLEM I NOV’S UNDERFAGGRUPPE FOR KLIMATILPASNING OG SPILDEVAND Fremover vil KTC Faggruppen for Natur og Overfladevand kunne drage nytte af endnu et medlems kompetencer og erfaringer.

NOVEMBER 2020

Klima- og spildevandsmedarbejder Tore Bro fra Køge Kommune er nyt medlem af NOV’s underfaggruppe, som behandler sager inden for klimatilpasning og spildevand. Som civilingeniør i akvatisk miljø har Tore arbejdet med overfladevand inden for fagområder som både vandløb, vådområder, spildevand og klimatilpasning i mere end et årti.

Om sin nye post i KTC Faggruppen udtaler Tore: -Som nyvalgt medlem håber jeg at kunne bringe de klimamæssige problemstillinger på banen, som spildevandsområdet kæmper med, for at sikre dansk forsyningssikkerhed, og jeg vil derfor opfordre kolleger til at kontakte mig, hvis de har viden at dele eller bemærkninger til statslige høringer.

KTC er glad for at kunne byde Tore velkommen i faggruppen og ser frem til et udbytterigt samarbejde.

50

TEKNIK & MILJØ

FÅ NAVN OG ANSIGT PÅ I TEKNIK & MILJØ Netværk er vigtigt.

Præsenter jeres nye tiltrædelser, jubilarer og andre vigtige begivenheder i Teknik og Miljø.

Medlemmer: Gratis Øvrige samarbejdsparter: Kontakt venligst Mads Tjærby: kontakt@vendemus.dk

Kort Nyt – fra hele Danmark /

LEVERANDØRREGISTER AFFALDSBEHANDLING

BR18

SWS - Special Waste System A/S Herthadalvej 4A • DK 4840 Nørre Alslev T. 5440 0212 • post@sws.dk • www.sws.dk Behandling og forbrænding af farligt affald Miljørigtig og ansvarlig affaldshåndtering Emballage, rådgivning, totalløsning

Anvisning om BR18 er opdateret frem til sommer 2020 med de nyeste kravtekster, vejledningstekster og SBi´s uddybende anvisningstekster.

SBi-anvisning 272 giver dig et godt overblik over BR18 ved at samle hele kravteksten og flette den sammen med de vigtigste vejledningstekster og SBi´s uddybende anvisningstekst.

På denne måde får du samlet den nødvendige viden, der skal til for at kunne bygge efter de nye regler.

Anvisningen forklarer og fortolker bestemmelserne i Bygningsreglement 2018 (BR18) gældende fra 1. juli 2020. Med BR18 er indført en ny kapitelstruktur. Samtidig er kravene til myndighedsbehandlingen ændret, og er for brandforhold og bærende konstruktioner erstattet af en certificeringsordning.

Anvisningen har samme kapitelstruktur som bygningsreglementet, og SBi’s anvisningstekst ledsages af den fulde reglementstekst samt teksten i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens hovedvejledninger.

Desuden henviser anvisningen til relevante standarder, andre SBi-anvisninger og andet bag-

grundsmateriale fra det almene tekniske fælleseje med uddybende information.

Anvisningen omhandler de samme emner som BR18: administrative bestemmelser, adgangsforhold, affaldssystemer, afløbsinstallationer, brandforhold, brugerbetjente anlæg, byggepladsen, byggeret og helhedsvurdering, bygningers indretning, elevatorer, energiforbrug, energiforsyningsanlæg, forureninger, fugt og vådrum, konstruktioner, legepladser, lydforhold, lys og udsyn, termisk indeklima, ubebyggede arealer, vandinstallationer og ventilation.

Anvisningen henvender sig til alle professionelle parter i byggeriet, særligt projekterende og kommunale byggesagsbehandlere.

Find anvisningen her: https://sbi.dk/anvisninger/Pages/272-Anvisning-om-Bygningsreglement-2018-2_1.aspx Kilde: BUILD, AAU

RÅDGIVNING

Rambøll A/S Rambøll er en førende international ingeniør-, arkitekt- og rådgivningsvirksomhed indenfor byggeri, design, trafik, infrastruktur, miljø, vand, energi samt managementrådgivning. Med 300 kontorer i 35 lande kombinerer Rambøll lokal erfaring med global viden.

Læs mere på www.ramboll.dk

Sweco A/S Europas største integrerede ingeniør- og arkitektvirksomhed. Kernekompetencerne dækker: Arkitektur, Design, Byggeri, Anlæg samt planlægning af tværfaglige projekter og specialistopgaver.

Se mere på www.sweco.dk

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE NOVEMBER 2020

SBI-ANVISNING OM BR18, 2. UDGAVE ER KLAR

Fortum Waste Solutions A/S Specialister i behandling af farligt affald, miljøservices og effektiv ressourceudnyttelse, som fremmer den cirkulære økonomi.

Lindholmvej 3 • DK-5800 Nyborg T. 8031 7100 • fortum.dk/wastesolutions kundeservice.rws@fortum.com.

TANK•TEST A/S Borupvang 5E • 2750 Ballerup T. 35 82 19 19 • www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser.

Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jf. DS 455 TEKNIK & MILJØ

51

KONTAKT KTC SEKRETARIATET PÅ KTC@KTC.DK, +45 7228 2804

ER DU INTERESSERET I AT DELTAGE I FAGGRUPPEARBEJDET ?

KTC GIVER ÅRLIGT BIDRAG TIL MERE END 300 FAGLIGE HØRINGER

Afsender: TechMedia A/S, Naverland 35, DK-2600 Glostrup

FAGLIGT INPUT DER GIVER VÆRDI

LÆS MERE OM KTC FAGGRUPPER PÅ WWW.KTC.DK