Teknik & Miljø - Marts 2020

Dit branchemagasin fra TechMedia A/S NR. 3

MARTS 2020

ÅRGANG 120

STADS- OG HAVNEINGENIØREN

TEMA

LEDELSE OG KOMPETENCE

DEN HEMMELIGE LEDER ER UUNDVÆRLIG

LEDELSESSPÆND OG BEHOV FOR NYTÆNKNING

MARTS 2020

KULTURANALYSE I ESBJERG SKAL GIVE SELVINDSIGT

TEKNIK & MILJØ

1

Illu.: Colourbox.

Klima, Energi og Ressourcer ◦ Klima ◦ Veje, Trafik og Trafiksikkerhed ◦ Planlægning ◦ Miljø og Grundvand ◦ Natur og Overfladevand ◦ Almene Boliger ◦ Digital Forvaltning ◦ Kommunale Ejendomme ◦ Ledelse ◦ Byggelov ◦ Kystbeskyttelse

ktc faggrupper faglig input, der giver værdi til din kommune

Læs mere på ktc.dk

LEDER

Bestyrelsesmedlem, KTC teknisk direktør, Vejle Kommune

De hvide bogstaver på glasdøren siger Teknik & Miljø. Det er her hos os, du finder lokalplaner, får godkendelse til dit byggeri, og hvor stregerne til kommunens vejnet, byrum og kommunale ejendomme bliver tegnet op. Blandt meget andet.

Men vi er så meget mere end det. Teknik- og miljøforvaltningerne er også den helhedsorienterede, koordinerende funktion, der både er med til at definere de overordnede strategier såvel som sikre, at store dele af velfærdspolitikken kan gennemføres.

Når det er påkrævet at finde nye løsninger for kommunens hjemløse, at skabe brandsikre ældreboliger, sikre kulturlivet i bymidten og tilgængeligheden for handicappede, bliver der ringet til teknisk forvaltning. Vi forventes at vide alt om det hele, og at vi kan vejlede og koordinere helhedsorienteret.

Denne rolle kræver ledere, der har indsigt i de overordnede politiske mål, og som har et bredt sæt af kompetencer. En leder i en teknik- og miljøforvaltning skal vide meget om hele kommunen og kan skabe langtidsholdbare løsninger for alle borgergrupper.

Politikerne vil fremover kræve sammenhængende løsninger. Der skal i stigende grad findes synergimuligheder mellem forskellige funktioner, både for at løfte serviceoplevelsen for borgerne, men også for på langt sigt at spare

Udgiver TechMedia A/S Naverland 35 2600 Glostrup T. 4324 2628 info@techmedia.dk www.techmedia.dk I samarbejde med

Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk www.ktc.dk

penge. Jeg tror, at det ofte vil være lederne i de tekniske forvaltninger, der bliver bedt om at løfte denne opgave.

Når vi udformer en boligpolitik, indeholder den ikke blot vores ønsker til arkitektur, materialevalg og beliggenhed, men også rummelighed og muligheder for socialt liv til fx de hjemløse, de handicappede og de ensomme ældre. Og ønsker til, hvordan livet mellem husene skal være.

For det er i dag vores opgave at skabe velfærd for alle i kommunen. Og det kræver brede kompetencer.

Teknik- og miljøforvaltningerne skal i stedet bidrage med at skabe rum til alle borgergrupper – også dem uden bolig - både i det offentlige rum og med boliger, de udsatte rent faktisk har råd til.

Vi er den forvaltning i kommunen, der tør tænke ud af vores navns snævre rammer og skabe løsninger, der dækker ikke bare de andre forvaltningers behov, men alle borgeres behov.

Det er min påstand, at de ledere, der kommer fra tekniske forvaltninger, er dygtige til at forstå helhederne og derfor passer godt ind i de krav, politikere og borgere

Den nye velfærdskoordinerende rolle afføder nye ledelsesbehov og en forståelse for leadership, kommunikation, procesledelse med mere, når tværfaglige grupper og civilsamfund skal mobiliseres til at finde løsninger sammen.

Den nye velfærdskoordinerende rolle afføder nye ledelsesbehov og en forståelse for leadership, kommunikation, procesledelse med mere, når tværfaglige grupper og civilsamfund skal mobiliseres til at finde løsninger sammen.

De tider, hvor tekniske forvaltninger skaber enøjede løsninger som skrå bænke og stålgitre på varmeriste, så hjemløse ikke kan finde hvile i det offentlige rum, passer ikke længere til fremtiden.

sætter til ydelserne. I princippet burde vi slet ikke hedde noget så indskrænket som ”teknisk forvaltning”, for vi løser så meget mere end blot det tekniske.

I denne udgave af Teknik & Miljø kan du dykke mere ned i begreber som offentlig velfærdsproduktion, relationel kapacitet, procesperspektiveret projektledelse og strategisk ledelse. Begreber, der er kernen i enhver teknisk forvaltning. Og som er vores fremtid.

Ansvarshavende redaktør Torben Sigh T. 2127 3905 redaktion@ktc.dk

Forsidefoto Freepik.com

Annoncer Annoncebureau: Vendemus ApS T. 72 22 70 80 kontakt@vendemus.dk

Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk

Annoncekoordinator Helle Hansen T. 4324 2671 hh@techmedia.dk Layout Trine Plass, TechMedia A/S

Tryk PE Offset A/S

Abonnementspris Kr. 922,- + moms om året for 11 numre Løssalg Kr. 149,- +moms inklusive forsendelse Oplag 2.091 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

MARTS 2020

TEKST / MICHAEL SLOTH

DET KRÆVER MANGE KOMPETENCER AT LEDE VELFÆRDSUDVIKLINGEN

Scan og hent Teknik & Miljø’s medieinformation 2020 hér!

ISSN: 1902-2654 (tryk) ISSN: 2596-4216 (online)

Hent QR Scanner, hvor du normalt henter apps.

TEKNIK & MILJØ

3

TEMA DEN HEMMELIGE LEDER ER UUNDVÆRLIG

LEDELSE & KOMPETENCER

Der findes masser af ledere, som uden den formelle identitet, udfører ledelsesmæssige opgaver. De er uundværlige, men kan også give problemer.

SIDE 14-15

Konference: Chef i Teknik & Miljø FORDRER KLIMAKRISEN EN ANDEN FORM FOR LEDELSE? Alle kommuner arbejder i dag med klima-spørgsmål og CO2reduktion. Spørgsmålet er, kræver det en ny form for klimaledelse?

SIDE 10-11

Konferencen ”Chef i Teknik & Miljø” her i marts giver inspiration og dialoger med ledelse og kompetencer som krumtap.

SIDE 18-19

STØRRE SELVFORSTÅELSE I Esbjerg Kommune har man gennemført en kulturanalyse i Teknik & Miljø, som skal give større selvindsigt og -forståelse SIDE 8-9

LEDELSESSPÆND OG BEHOV FOR NYTÆNKNING MARTS 2020

Verden står stadig ikke stille. Den kommunaltekniske rolle og forventningerne er i stadig forandring. Spændet af arbejdsområdet og samarbejder, som skal ledes, vokser i de kommunaltekniske afdelinger, og det giver udfordringer.

SIDE 12-13

4

TEKNIK & MILJØ

VEJAFVANDING OG KLIMATILPASNING TIL LANDETS KOMMUNER Det er som regel vanskeligt at stå oppe på vejen og vurdere, hvad der kan være galt med ledningerne i jorden. Men omfattende erfaringer viser, at manglende afvanding ofte skyldes dårlige brønde (fx defekte vandlåse) eller sammenfaldne og meget slidte ledninger, der hindrer vandet i at nå ud i hovedledningen.

I mange tilfælde viser det sig, at vejbrønd og stikledning ikke har været tilstrækkeligt vedligeholdt – ofte grundet manglende ressourcer. Det kan medføre en øget forekomst af rotter samt udvaskning af bærelag i vejkassen. I disse tilfælde kan en genopretning blive en dyr affære.

I langt de fleste tilfælde afhjælpes de akutte skader over driftsbudgettet. Der er dog sjældent afsat tilstrækkelige midler til at fastholde et bare nogenlunde kvalitetsniveau af brønde og stikledninger i kommunerne, og der mangler anlægsmidler til at gennemføre større, mere systematisk og planlagt vedligehold.

Vi har i Aarsleff Rørteknik mere end 40 års erfaring med fornyelse af nedslidte ledningssystemer og vi kender til betydningen af at minimere generne for såvel logistik som borgere i området der renoveres. Vi anvender den nyeste teknologi inden for opgravningsfri rør- og brøndfornyelse og kan derfor gennemføre komplekse fornyelsesprojekter uden væsentlige forstyrrelser.

www.aarsleffpipe.dk/vejafvanding

Indhold

24

26

MARTS 2020

28

6

3 LEDER

Tværfaglighed med nye løsninger

Ledelse af offentlig velfærdsproduktion i teknik og miljø

Vi samler kræfterne om klimatilpasningen

TEKNIK & MILJØ

Det kræver mange kompetencer at lede velfærdsudviklingen

TEMA: LEDELSE & KOMPETENCE

På vej mod større selvforståelse og indsigt

8

10

Fordrer klimakrisen en ny form for klimaledelse?

12

Ledelsesspænd og behov for nytænkning

14

Den hemmelige leder er uundværlig

16

Overblik: Kommunernes teknologiradar 2020

18

Konferencen Chef i Teknik & Miljø 20 griber fremtiden

20

Strategisk ledelse: Et håndværk og en kunst - for alle ledere

22

En ny projektvirkelighed på det tekniske forvaltningsområde

24

Tværfaglighed med nye løsninger

26

Ledelse af offentlig velfærdsproduktion i teknik og miljø

Indhold

KLIMA

28

KL: Klimaet er for alvor kommet på dagsordenen

30

Vi samler kræfterne om klimatilpasningen

32

Vejle trækker i den grønne sprintertrøje

34

Klimaudvalg er klar til at trække i arbejdstøjet

36

Grøn omstilling: De næste 1000 dage er afgørende

EJENDOMME

38

Hovedstadsområdet: Hvor skal fremtidens virksomheder ligge?

40

FRI: Pisk og gulerod til kommunale bygninger i krise

VAND

41

Seks år med tunnelarbejde i Hvidovre er afsluttet

44

Odense klimasikrer og skaber ny kystnatur i samme omgang

46

Vi fyrer for gråspurve og fladfisk med CO2-neutral energi

FORSYNING

48

Nye bydele i Aalborg har anker i fremtidens energiforsyning

32

Vejle trækker i den grønne sprintertrøje

41

Dyrere arkitektur er billigere i længden

46

Vi fyrer for gråspurve og fladfisk med CO2-neutral energi

TEKNIK & MILJØ

MARTS 2020

7

LEDELSE OG KOMPETENCE

På vej mod større selvforståelse og indsigt Teknik & Miljø i Esbjerg Kommune har pakket taskerne, valgt rejsebureau og destination. Forude venter en kulturanalyse, som skal pejle organisationen ind på en retning, som stemmer bedre overens med fremtidens borgere og erhvervsliv.

TEKST / ANNE MELBYE

Udviklingskonsulent, Teknik & Miljø, Esbjerg Kommune ILLUSTRATION/ Studiogstock, Freepik.com

K

underne i butikken er glade, medarbejderne er glade og dygtige til deres arbejde. Brugertilfredshedsundersøgelserne imponerer, trivselsmålingerne er i top, så hvorfor har Teknik & Miljø i Esbjerg Kommune et ønske om at søge større indsigt om sig selv som organisation?

- Vi gør det rigtigt godt i dag, men vi er samtidig også opmærksomme på altid at tilstræbe at gøre det endnu bedre; og jeg tror at nøglen til det er at få et grundigt indblik i, hvordan vi ser os selv, hvordan vi bliver opfattet udefra, hvad vi egentlig styres af, og hvem vi egentlig er, når det hele lægges

Vi skal identificere, hvad vi er rigtig gode til. Hvor adskiller vi os, og skaber nogle af vores velmenende handlinger knap så meget værdi for vores borgere og virksomheder? Vi har helt sikkert meget at lære af hinanden på tværs af organisationen.

- Jesper Schlüter, sekretariatschef i Teknik & Miljø, Esbjerg Kommune

MARTS 2020

sammen. Med sådan et indblik tror jeg, at vi bliver helt skarpe på at møde fremtidens krav til kommunen, siger Erik Jespersen, direktør i Teknik & Miljø, Esbjerg Kommune.

Erik Jespersen kom til Esbjerg Kommune for et år siden, og han har brugt året på at lære organisationen at kende. I den proces har der 8

TEKNIK & MILJØ

også været overvejelser omkring, hvor organisationen skal bevæge sig hen på en meningsfuld måde.

POTENTIALE TIL MERE I sommeren 2019 satte Esbjerg Byråd med Vision 2025 en ny retning for hele kommunen. Her er der et ønske om at bygge oven på det allerede stærke medborgerskab ved at skabe de bedste rammer for samskabelse. Det skal ske i bestræbelserne for at tiltrække flere borgere og virksomheder og skabe vækst.

Den tankegang møder stor opbakning fra erhvervslivet. Flere af de største virksomheder står fx bag Education Esbjerg, som skal arbejde for at få flere uddannelsespladser til kommunen.

- Her ser jeg virkelig en helt speciel evne til at stå sammen, når der trækkes i arbejdstøjet henimod udvikling til det næste niveau. Med fx Education Esbjerg mærkes det virkelig, hvordan området emmer af vækst og udvikling, siger Jesper Frost Rasmussen, borgmester, Esbjerg Kommune.

Den velvilje til at indgå i nye konstellationer og samarbejder matcher Teknik & Miljø. Men, i organisationen er der et ønske om at blive endnu bedre til at samarbejde med virksomhederne og borgerne om at skabe den bedste by for alle. Første skridt på rejsen er at kende sig selv - Vi skal identificere, hvad vi er rigtig gode til. Hvor adskiller vi os, og skaber nogle af vores velmenende handlinger knap så meget værdi for vores borgere og virksomheder?

Vi har helt sikkert meget at lære af hinanden på tværs af organisa-

tionen, forklarer Jesper Schlüter, sekretariatschef i Teknik & Miljø.

MEGET SAMMENSAT HELHED - Personligt synes jeg, at Teknik & Miljø er en utroligt fascinerende del af kommunen, fordi den skal favne fagligheder lige fra arkitekter og biologer til brolæggere og gartnere. Opgaverne spænder fra sammenhængende miljøplaner eller lufthavnsadministration til det helt borgernære med ombygninger, snerydning, rottebekæmpelse og meget mere. Bag hver opgave er der kompetente ildsjæle, som hver dag leverer et solidt stykke arbejde.

Den faglighed og opgaveløsning vil vi gerne blive bedre til at samarbejde omkring, siger Erik Jespersen.

Dermed sætter han også ord på et stort ønske om at blive meget bedre til at tænke multifunktionelt på opgaverne. Altså, at alle overvejer, om noget i deres pågældende opgave kunne give værdi andre steder eller, kunne opgaveløsningen, med en lille krølle ét, sted slå de berømte to fluer flere steder.

Målet er, at alle skal tænke i en

SAMLES I JUNI Den 12. juni i år samles hele Teknik & Miljø. Her præsenteres resultaterne af kulturanalysen, og den fælles seance skal netop gøre det muligt at fortsætte rejsen som en samlet enhed på vej til nye indsigter.

NY VIDEN

større helhed og ikke i mindre afsluttende opgaver. Den tankegang kræver indsigt og selvforståelse, og for at opnå dette tager Teknik & Miljø kulturanalysen i brug. Analysen skal give den dybere forståelse for ”vi’et” i helheden.

SAMARBEJDE MED ANTROPOLOGER Teknik & Miljø har allieret sig med et hold af antropologer til at stå for at gennemføre kulturanalysen.

- Efter vi havde haft de indledende møder, kunne vi mærke, at det rigtige hold for os var dem, der havde den mest nysgerrige, traditionelle dybdegående tilgang, og som samtidig var meget fokuseret på respekt, tillid, samarbejde og involvering, fortæller Erik Jespersen.

Ved det første møde bragte antropologerne konceptet Adfærdsdesign på banen. Det betyder, at den traditionelle kulturanalyse kombineres med et fokus på de drivere og barrierer, der er til ønsket og uønsket adfærd. Det vil blandt andet sige, at der ikke bare skal kigges ind ad, men at

analysen også indbefatter et blik på, hvad organisation styres af i form af politik og økonomi, samt forholdet til omgivelserne. Dermed skal både borgere, virksomheder, organisationer, der samarbejdes med, og andre forvaltninger være en del af analysen for at komme hele vejen rundt.

I ARBEJDSTØJET Kulturanalysen bliver baseret på dataindsamling både i form af semistrukturerede interviews, moderne observationer, og at medarbejderne selv skal i arbejdstøjet og indsamle data til analysen. På den måde håber Erik Jespersen, at organisationen bliver engageret i projektet. Det er der heldigvis en rigtig god chance for, da der er bred opbakning gennem FællesMED, som engageret har bidraget i udformningen.

For at støtte op om Esbjerg Kommunes målsætning om at være en stærk og relevant studieby, bliver lokale kultur- & sociologistuderende en del af projektet.

AHA-OPLEVELSER I VENTE Det er ikke planen, at nogen bare skal læne sig tilbage og lade sig analysere.

- Vi er godt klar over, at der ligger en stor opgave for ledelsen i at skabe engagement og tillid omkring projektet. Her i opstarten gør vi derfor meget ud af at varme organisationen op, inden selve dataindsamling går i gang, så de fleste har fået gjort sig nogle overvejelser og refleksioner, de kan bidrage med, uddyber Jesper Schlüter.

Erik Jespersens ser frem til en rigtig spændende rejse, hvor alle får sig nogle aha-oplevelser og får grint lidt af sig selv og hinanden på den kærlige og respektfulde måde.

Resultatet skulle gerne være en styrket fælles identitet og sprog.

- Med en ny forståelse af, hvem vi er, mener jeg, at vi har det bedste fundament til at udvikle os og implementere nye værdier, som tillidsbaseret ledelse og mere tværfagligt samarbejde, understreger Erik Jespersen.

Connecting Global Competence

Environmental technologies for the future.

May 4–8, 2020 • Messe München Solutions and innovations for sustainable resource management—at IFAT 2020.

The world‘s largest platform brings together international industry leaders: on an area of 270,000 m², they present a wide variety of innovations for the sustainable use of water, valuable recycling and efficient raw material cycles.

Secure your online ticket now! ifat.de/tickets/en

World‘s Leading Trade Fair for Water, Sewage, Waste and Raw Materials Management ifat.de

Information: ExpoService ApS Tel. +45 6166 0098 | post@exposervice.dk

LEDELSE OG KOMPETENCE / STOFOMRÅDE TEMA

Fordrer klimakrisen en ny form for klimaledelse?

Alle kommuner arbejder i dag mere eller mindre med klimaspørgsmål og CO2 reduktion.

Spørgsmålet er om det fordrer en anden form for ledelse, end vi hidtil har praktiseret

TEKST / LARS CHRISTENSEN

Medlem af faggruppen LED, Centerchef Høje-Taastrup Kommune

MARTS 2020

ILLUSTRATION/ Freepik.com

10

TEKNIK & MILJØ

M

ed klimaforandringerne står vi over for en af de største udfordringer i moderne tid.

Det handler både om hvordan vi håndterer udfordringer med stigende vandstande, grundvandsstigninger og mere ekstremt vejr, og i særdeleshed om hvordan vi arbejder forebyggende og langsigtet med at omdanne samfundet til at blive fossilfrit.

Det er langt fra ny viden. Siden 80’erne har der været videnskabelig konsensus om, at der har været behov for at ændre retning, at reducere udledning af drivhusgasser og dermed forhindre temperaturstigninger over 1,5 – 2 grader celsius, som er defineret som en kritisk grænse for at imødegå irreversible og ukontrollable processer i klimaet. Trods diverse internationale aftaler og politisk erkendelse af situationens alvor, er det desværre begrænset hvad der hidtil er opnået. Den globale udledning af CO2 er steget tre år i træk og er på et rekordhøjt niveau. I dag udledes der cirka 30 procent mere CO2 om året, end i starten af halvfemserne. Trods internationale aftale og opmærksomhed.

Men noget er der ved at ske. Klimaforandringer og grøn omstilling fylder mere i den politiske debat end tidligere. Sidste folketingsvalg var et ’klimavalg’ og adskillige valgkandidater har berettet om hvordan de nærmest oplevede en tsunami af opmærksomhed og interesse fra vælgerne omkring klimadagsordenen.

Den nyligt vedtagne klimalov fastsætter at Danmark skal have reduceret drivhusgasserne med 70 % i 2030.

Alle er enige om at det er meget ambitiøst og forudsætter en prioriteret og seriøs indsats, hvis det skal realiseres.

KOMMUNEN SOM DRIVER Pt. arbejdes der på at udmønte 70 % målet i en konkret Klimahandlingsplan, bl.a. med initiativer målrettet inddragelse af borgere, erhvervsliv og civilsamfund. Vi ved endnu ikke hvordan kommunernes rolle bliver i denne proces, men det er indiskutabelt at kommunerne er en central aktør i den grønne omstilling, hvad enten det er som myndighed, som udbyder af en række velfærdsopgaver eller som facilitator og dialogpartner med byudviklere, organisationer og borgere i almindelighed.

De sidste 10-15 års indsats på klimaområdet viser med al tydelighed, at det primært har været kommunerne, der er gået forrest og har igangsat en lang række udviklingsprojekter inden for den grønne omstilling. Det vil således ikke være ukendt farvand for kommunerne at navigere inden for en grøn dagsorden med fokus på strategisk energiplanlægning, energieffektiviseringer, bæredygtig mobilitet m.m.

Alligevel kan man med rette spørge. Kan vi løfte de fremtidige opgaver blot ved at gøre lidt mere af det vi allerede gør? Eller bliver vi nødt til at sadle om og tænke nyt i forhold til den måde vi i dag løser opgaver?

TEKNIK OG MILJØ ER KOMMUNENS VIRKE Selv om den miljøtekniske sektor kun står for en mindre del af de kommunale driftsbudgetter, er det opgaver som overvejende er en forudsætning for resten af kommunens virke.

I det hele taget er det det tekniske område med forsyning af rent drikkevand, opførelse og drift af skoler og institutioner, vejvedligeholdelse, og meget mere, der sørger for at skabe rammerne kommunens drift eller borgernes gode liv – alt efter hvilket perspektiv man anlægger. Det er vi efterhånden blevet rigtig gode til, og det tekniske område/de tekniske forvaltninger i kommunerne initierer i dag en række innovative løsninger der er med til at sikre en effektiv og moderne drift af hele den kommunale sektor.

Alligevel er der grund til bekymring, eller i hvert fald at hejse flaget for om vi nu også med den nuværen-

kubenman.dk

exometric.com

DEBAT særdeles engagerede ildsjæle – i mere eller mindre grad understøttet af ledelsen og byrådets interesse.

En af de store udfordringer ved den grønne omstilling er imidlertid, at det omfatter alle områder og alle sektorer i kommunen. Hvis kommunerne skal gå all in i den grønne omstilling, skal der både tænkes, planlægges og ageres på tværs i hele organisationen. Uagtet, at mange kommunale opgaver i dag kun kan løses tværfagligt, er der stadig lang vej til at alle områder og sektorer vil arbejde sammen i den grønne retning.

Udfordringen er selvfølgelig, at de forskellige sektorområder er sat i verden for at løse forskellige (velfærds)opgaver, og det er ved løsningen af disse, at deres resultater vurderes. Anderledes kan det næppe være. Derfor er der brug for en massiv organisatorisk understøttende funktion, der kan bistå fagområderne med at implementere klimadagsordenen i den daglige drift. Men vigtigst af alt, så forudsætter det at hele organisationen er drevet af en nysgerrighed, åbenhed og engagement for at tænke grøn omstilling og klima ind i alle driftsområderne.

de tilgang er i stand til at løfte eller være en hoved-driver den grønne omstilling.

For hånden på hjertet. Selv om vi på det tekniske område og kommunerne i det hele taget er veldrevne og gør det godt, skal der mere til og bruges nogle andre greb, hvis vi reelt skal i mål med CO2 neutralitet i kommunerne.

HVER KOMMUNE – SIT KLIMAFYRTÅRN De fleste kommuner er kommet langt med at energirenovere og energieffektivisere deres egne bygninger (bl.a. tilskyndet af at energirenoveringer var undtaget fra anlægsloftet i 00’erne), mange har indfaset el-biler, andre igen har udført vejledende og faciliterende indsatser over for virksomheder og private husejere, fokuseret på grønne udbud, bygget nyt med fokus på bæredygtighed og energi- og miljøvenlige materialer eller arbejdet aktivt med etablering af VE-anlæg i det åbne land. Eksemplerne er mange, og det er en bred pallette af initiativer, der findes i det kommunale landskab.

Hver kommune – sit klimafyrtårn.

Det er imidlertid de færreste kommuner, hvor indsatsen er forankret i hele organisationen og hvor den grønne omstilling/klimadagsorden indgår som et grundlæggende prioriteringsperspektiv, fx som med økonomi.

DE KOMMUNALE ILDSJÆLE I mange tilfælde er kommunernes klimaindsats drevet af nogle få men

DET HANDLER OM LEDERSKAB Det er her det begynder at blive interessant og udfordrende i forhold til ledelse. For hvilke ledelsesgreb skal der tys til? Hvis hele organisationen skal med om bord, starter det hos topledelsen.

Det gør i princippet alle ledelsesbeslutninger og kommunale strategier. Men i dette tilfælde, hvor det er et nyt grundparadigme, skal det både kunne høres, ses og mærkes - at det er det direktionen og kommunalbestyrelsen vil. Lederskab handler om at etablere en samling af fælles engagement, interesser, motivation, meningsskabelse og forståelse for strategier. Topledelsen skal op på ølkassen og i enhver sammenhæng tale ind i den grønne omstilling/bæredygtighed, og derigennem gøre det til en bærende værdi i organisationen. Og her er det helt afgørende at ledelsen gør som den siger – altså ’walk the talk’.

Først når dette er på plads kan man begynde at gribe til de andre og mere praktiske ledelsesgreb og værktøjer. Fx implementere TCO eller TCA i alle væsentlige indkøb og offentligt byggeri, etablere partnerskaber og OPI’er, eller arbejde med cirkulære modeller.

Så på spørgsmålet om den grønne omstilling og den aktualiserede klimadagsorden fordrer nye ledelsesgreb, er svaret både et ja og nej. Ja - det kræver en helt anden opmærksomhed og prioritering, og forudsætter at alle ledere og nøgleaktører i kommunen kommer om bord. Men samtidigt er der ikke behov for nye ledelsesmodeller, de praktiske værktøjer findes og udvikles løbende – det handler i høj grad om et mindset og politisk vilje.

STRATEGISK BY-

& BOLIGUDVIKLING ANALYSE BESLUTNINGSGRUNDLAG BYGHERRERÅDGIVNING PROJEKTUDVIKLING BÆREDYGTIGHED OG ENERGI

LEDELSE OG KOMPETENCE

LEDELSESSPÆND OG BEHOV FOR NYTÆNKNING Verden står stadig ikke stille. Den kommunaltekniske rolle og forventningerne er i stadig forandring.

Medlem af faggruppen LED, Direktør, Fredericia Spildevand og Energi A/S

B

MARTS 2020

LEDELSESSPÆND ER EN DEL AF EN HELHED Det er ikke nyt i verdenshistorien, at paradigmer skifter. Der skal brydes grænser ned og afprøves muligheder. Det gælder også organisationsformer og ledelse.

Vi er både i forsyningsvirksomheder og kommunale forvaltninger en del af de kommunale koncerner, og de udfordringer går på tværs. I KTCs faggruppe for ledelse diskuterer vi de forskellige vinkler og retninger i det kommunaltekniske område – og konsekvenserne.

12

TEKNIK & MILJØ

OMVERDEN OPGAVE

STRUKTUR

TEKNOLOGI

OMVERDEN

ehovet for stadig mere bæredygtige løsninger m.v. kræver at den kommunaltekniske verden udvikler sig. Tænk bare, eksempelvis 169 verdensmål – som i den grad kan kræve udsyn og tværfaglighed.

Læg dertil at politikere, borgere og virksomheder ønsker fortsat mere individuel service. Opgaven er ikke længere at sige nej til et projekt, men også at hjælpe positivt med at finde andre eller nye veje, i samarbejde med de lokale aktører.

Der kommer således fortsat flere forventninger og bundlinjer til den kommunaltekniske sektor. Udfordringer, der også kræver ledelsesmæssig håndtering.

Samtidig står ledelsesspændet ofte for skud i diverse sparerunder, da konsekvenserne ved at spare ledere væk først mærkes på den lidt længere bane. ”Kolde hænder ” (ledelse og administrativt arbejde).

Der er altså et voksende dilemma mellem omverdenens voksende forventninger og et ønske om begrænset ressourceanvendelse til ledelse.

OMVERDEN

TEKST / SØREN HJORTSØ KRISTENSEN

AKTØRER OMVERDEN Der er jo mange parametre i at drive og udvikle en målstyret organisation og virksomhed. Der kan skrives en uendelig liste. Samtidig er det kommunaltekniske område bygget op af et samspil af mange tekniske nicher og kompetencer.

Næsten som et bigband, der består af mange forskellige musikere og instrumenter, som skal mødes i helheder, og hvor der kan være behov for improvisationer og ny musik.

Andet steds her i bladet er der en artikel om Esbjerg Kommunes tekniske område, der foretager en analyse af organisationen i forhold til omverdenen.

OP I HELIKOPTEREN Kommer man ikke i helikopterhøjde en gang i mellem, kan man tabe sit

Kilde: net2change.

indre kompas. I den sammenhæng er der udviklet forskellige enkle modeller som kan bruges til at fastholde et ledelsesmæssigt overblik over sammenhæng/harmoni mellem hovedkomponenter i virksomheden/organisationen og udviklingen i omgivelserne. Det kan bruges til at klarlægge udviklingsbehov.

Flere af de modeller går under betegnelsen ”diamant”, da figurerne angiver aksepunkter i en organisation, i en diamant form, omgivet af og påvirket af omverdenen. Den mest kendte er leavitts diamantmodel, som bl.a. blev opdateret af Morten Ry i 2002 (herefter leavitt-Rys model). Den findes i forskellige udgaver, men basis er at en virksomheds eksistensgrundlag er opgavegrundlaget, samt at opgavegrundlaget ændrer sig

NY VIDEN

løbende, og det gør rammevilkårene i omverdenen også.

Virksomheder og forvaltninger skal være i overensstemmelse med opgavegrundlaget og fremtiden. 3 af de vigtigste komponenter i leavitts-Rys model er forenklet her: • Virksomhedens medarbejdere og leverandører m.v. (aktører) -er der de rigtige kompetencer etc. ?

• Virksomhedens fysiske rammer og teknologi m.v. – er der de rigtige redskaber, IT, anlæg m.v.?

• Strukturen, organisation og kulturen i virksomheden, herunder også inhouse/outhouse, kommunikation i virksomheden m.v. – spiller det hele sammen, swinger det godt sammen som et bigband skal ? – og skal vi eks. lægge noget ud af huset, eller trække noget ind ?

HVILKET LEDELSESSPÆND ER EGNET? Det afhænger selvfølgelig af kontekst, den konkrete virkelighed. Og kvaliteten af ledelse m.v. er andre kvalitative faktorer der spiller ind, men ligger uden for denne artikels rækkevidde.

Men det betyder selvfølgelig noget om ledelsen formår at formidle og begrunde klare mål og rammer, det nedsætter organisationens usikkerhed og dermed behov for daglig ledelsesadgang. Og det er heller ikke alle opgaver der giver det samme ledelsesbehov.

I Politica nr. 3 2019 præsenterer Louise Ladegård Bro, Joachim Langagersgaard og Christian Bøtcher Jakobsen artiklen ”Ledelsesspænd og ledertilfredshed i offentlige og private organisationer.”.

TØRSKOET I LAND En reference i artiklens indledning er, at da Moses jo skulle føre Israelitterne gennem ørkenen og det Røde Hav. Han blev anbefalet at dele befolkningen op i enheder på faktor ti i hvert hierakisk led. Dvs. et ledelsesspænd på 10.

10 personer i hver enhed nederst i hierakiet, og i næste niveau 10 enheder af de ti (100) og i næste led 10 enheder af hundrede… Israelitterne havde et klart mål: de skulle alle nå over, mens vandet var delt. Ifølge biblen nåede de igennem det Røde Hav. Anden forskning har tilbage i 30-erne og 40-erne peget på, at et ledelsesspænd på 14 er optimalt. Men det afhænger af den konkrete virkelighed, og der kan ikke gives faste træsko-størrelser.

Ny banebrydende

BEFOLKNINGSPROGNOSE

Kommer man ikke i helikopterhøjde en gang i mellem, kan man tabe sit indre kompas. I den sammenhæng er der udviklet forskellige enkle modeller som kan bruges til at fastholde et ledelsesmæssigt overblik over sammenhæng/harmoni mellem hovedkomponenter i virksomheden/ organisationen og udviklingen i omgivelserne. Det kan bruges til at klarlægge udviklingsbehov - Søren Hjortsø Kristensen, særligt udpeget i KTC LED

OVERORDNEDE TENDENSER Artiklens analyse viser et par overordnede tendenser.

Artiklen bygger bl.a. på en tværsnitsanalyse af 11.234 offentlige og private arbejdspladser. I korthed er konklusionerne at: • Ledelsesspændet i det offentlige vokser.

• Jo større ledelsesesspænd, des lavere ledelsestilfredshed.

Altså: medarbejdernes tilfredshed med ledelsen (og motivation) falder i takt med ledelsesspændets størrelse. Især i det offentlige.

• Bliver ledelsesspændet omvendt for lavt, kan det være svært at drive professionel ledelse, og man bliver i stedet en del af driften.

MATCHER LEDELSESSPÆNDET BEHOVET? Ifølge ledelseskommissionen har mere end 10.000 offentlige ledere nu mere end 27 under sig. Ledelsesspændet i det offentlige er vokset, og det forventes at vokse. Ledelseskommissionen peger på tre muligheder for at imødegå udfordringer med de voksende lederspænd: • Nogle steder er det nødvendigt at man ansætter flere ledere, • Mere distribueret ledelse, dvs. at lederen delegerer eks. dokumentationsopgaver til medarbejderne for at få mere tid til ledelse, og det kan være udviklende for medarbejdere, • Nye ledelsesformer, eks. ledelsesteams hvor flere ledere på forskellig vis deler lederansvaret, og dermed dækker behovet i fællesskab.

SKAL VI SE PÅ NYE LEDELSESFORMER ?

Hvis opgavegrundlaget ændrer sig, og kravet fra omverdenen på det kommunaltekniske område er flere bundlinjer og mere individuelle forløb og tværfaglig løsningsorientering, så kompliceres opgavegrundlaget. Alt andet lige vokser ledelsesbehovet. Samtidig er der pres på at begrænse brugen af ressourcer til ledelse.

Svaret i den kommunaltekniske sektor er ofte projekt – og matrix organisationer m.v., på tværs af linjeorganisationer i personaleansvaret. Men også det kan føre til komplikationer, uformelle lederskaber m.v.

Måske skal vi i den kommunaltekniske sektor blive bedre til at dele vores erfaringer – på tværs af organisationer og formelt hierarki m.v. –. Bedre til i fællesskab at udvikle nye ledelsesformer. For, som Ellington skrev: ”It don’t mean a thing, if it ain’t got the swing”.

Med LIFA Census nye befolkningsprognose baseret på machine learning bliver du mere dataunderstøttet og får et bedre grundlag for budgetlægning og vurdering af ressourcer

Vil du høre mere?

Ring på 63 13 68 00

LIFA A/S · Odense S · Tlf. 6313 6800 · lifa.dk Middelfart · Vissenbjerg · Kerteminde · Kolding Aarhus · Vejle · Fredericia · København

LEDELSE OG KOMPETENCE

DEN HEMMELIGE LEDER ER UUNDVÆRLIG

Modelfoto.

TEKST / CARSTEN LETH

Medlem af faggruppen LED, Driftschef, MPO

MARTS 2020

FOTO/ Senivpetro, Freepik.com

14

TEKNIK & MILJØ

Der findes masser af ledere som ikke har den formelle identitet. De udfører ledelsesmæssige opgaver uden at have det formelle ansvar. Uformelle ledere er uundværlige, men kan også give problemer

O

rdene: ”I mit hjemland gør man intet andet end ens leder siger man skal. Når man så er færdig med det, så venter man til man bliver sat til noget andet. Ikke fordi man er doven, men fordi det er lederen der bestemmer”, kommer fra et nyligt interview jeg havde med en afrikansk kvinde.

Hun er i dag ansat i en dansk veldrevet kommunal driftsorganisation hvor hun har en koordinerende funktion uden ledelsesansvar.

Mit indtryk i øvrigt var, at hun er superengageret i sit arbejde og dygtig til det. Hun påpegede blot den meget anderledes tilgang til leder/medarbejder-forholdet hun oplever i Danmark. At hun ikke har ledelsesansvar er ganske vist, men at hun udfører ledelsesmæssige opgaver, er uomtvisteligt.

Den oplevede forskel mellem Afrika og Danmark tænker jeg taler til Danmarks fordel. Det er vanskeligt at forestille sig en hverdag uden vore medarbejderes engagement og initiativ. Vi forventer dette af vore medarbejdere og det er en forudsætning for, at vi organisatorisk kan fungere erhvervsmæssigt som vi gør - med de ressourcer vi har til rådighed.

I forhold til lige netop ressourcer, så har der igennem snart en årrække været en særlig tendens til ændringer i danske organisationers ledelsesstrukturer.

EN FLADERE STRUKTUR Fra flere ledelseslag – til færre og derved fladere ledelsesmæssige strukturer. Argumentationerne har været mange. Der er kortere fra top til bund og dermed bedre mulighed for tilpasning og innovation, fordi der er et mindre udtalt hierarki.

Der argumenteres også for at kommunikationen forbedres – fordi flere medarbejdere arbejder på samme niveau og organisationsformen opfordrer til selvledelse. Endelig så sparer man også lederlønninger. Alt i alt mange gode argumenter for at komme i gang. Hvor er faldgruben så – hvis der er en?

Grænsen mellem den initiativrige, engagerede og selvledende medarbejder – og så den medarbejder der reelt pålægges ledelsesmæssige opgaver uden lederansvar eller beføjelser – er hårdfin. Dette medfører en del interessante stillingsbetegnelser: Koordinator, Teamkoordinator, Gruppekoordinator, Administrativ ansvarlig m.m. Bare de for alt i verden ikke kaldes noget med ledelse – for det koster, ødelægger den nys opfundne flade struktur og rammesætter måske lige en anelse for meget. Men lige netop rammen disse ”supermedarbejdere” skal agere i kan være vanskelig.

FORFREMMEDE SØSKENDE Begrebet ”forfremmede søskende” beskriver udfordringen fint. I Gruppen af medarbejdere udpeges én – mere eller mindre markant – til at være ”et eller andet” – dog ikke leder.

Resten af gruppen kan føle misundelse, frustration eller forvirring over hvem der egentlig bestemmer – da koordinatoren jo ikke er deres leder. Koordinatoren bestemmer måske når der skal planlægges ferie – men ved urent trav iblandt kollegerne, må der henvises eller rendes til ”Far eller mor”.

Koordinatoren har i bedste fald fået en række kompetencer udstukket som ikke nødvendigvis er helt klart afgrænset. Det kan blive lidt vanskeligt i hverdagen for koordinatoren og gruppen. Alternativt har koordinatoren intet konkret fået – grundet angsten for formelt at udpege ham som ny leder.

Koordinator føler sig tandløs i forhold til de utydelige forventninger lederen har, og gruppen er usikker på hvem der egentlig bestemmer: Hvem skal redde os i hverdagen når det brænder på? Gruppen oplever at blive svigtet både af den udpegede koordinator – og deres leder.

Lederen har svigtet dem i nøden, og sat en kollega til måske at bestemme, og deres tidligere kollega har skiftet ham og blevet noget andet end de var vant til. Potentielt kan dette komme til at koste en del på trivselssiden – og gør det uden tvivl i mange organisationer.

DEN OFFICIELLE IDENTITET Det er udtalt, at en meget vigtig del af det at være leder kræver retten til at ”Fyre og hyre”. Heraf kommer

NY VIDEN

i første omgang en officielt tildelt autoritet og siden hen lederens fortjente legitimitet. Koordinatoren vil mangle den officielt tildelte autoritet som reelt sætter ham i stand til at lede gruppen.

For at kunne lede, så kræver det gruppens opbakning til lederen, at de anerkender ham som den der bestemmer, og den de vil følge. Deri ligger legitimiteten, der som bekendt er en forudsætning for ledelse.

For en koordinator med meget utydelige eller slet ingen beskrevne rammer for udøvelsen af sin funktion, kan det altså blive svært at få gruppen til at løbe i den

Koordinatoren har i bedste fald fået en række kompetencer udstukket som ikke nødvendigvis er helt klart afgrænset. Det kan blive lidt vanskeligt i hverdagen for koordinatoren og gruppen. Alternativt har koordinatoren intet konkret fået.

- Carsten Leth, Medlem af faggruppe LED, Driftschef, MPO

rigtige retning. Men at koordinatoren træffer beslutninger der har konsekvens for hans kolleger, det forventer vi af ham.

KLART DEFINERET ROLLE Hvordan kan vi så hjælpe disse meget vigtige mellemlag i vores organisation. Kan vi gøre hverdagen nemmere for dem? Den bedste og mest korrekte løsning ville være at gøre dem til ledere, og formelt give dem autoriteten. Det kan af tidligere omtalte årsager være en vanskelig øvelse, bl.a. i den ”flade organisation”.

Vi kan dog hjælpe meget ved klart over for gruppen og koordinatoren, at definere og beskrive koordinatorens rolle og kompetence. Hertil skal vi være bedre til at klæde koordinatoren ordentligt på til opgaven. Det kunne være gennem efteruddannelse i primært kommunikation, samarbejde og gruppedynamik. Koordinatoren skal sættes bedst muligt i stand

til at kunne varetage sin rolle, både af hensyn til ham selv, men bestemt også de øvrige medarbejdere i gruppen og organisationen.

At gøre dette uden at kalde det en ledelsesmæssig efteruddannelse bør være muligt.

FOKUS PÅ INGENMANDSLAND Vi skal altså på ingen måde afholde os fra at arbejde med dette ”Ledelsesmæssigt udefinerede mellemlag”. Langt de fleste organisationer kunne ikke fungere uden.

Men jeg siger, at der potentielt kan blive meget hedt om ørerne for den udpegede medarbejder, og det kræver om noget vores ledelsesmæssige fokus og opbakning som chefer og ledere. Vi bør erkende, at ledelse uden formelt tildelt autoritet er en meget svær opgave som kræver vores opmærksomhed og målrettede hjælp. Alt andet kan ende i ledelsesmæssigt omsorgssvigt.

Den fremtidssikrede løsning til kommunale vaskepladser Få kontrol med vandforbruget FSP 3 vand- og tappestation m/hedtvands-højtryksrenser • PLC styret med digital aflæsning af vandforbrug • Kan anvendes ude 24/7 - 365 dage om året • Hurtig påfyldning af feje-/sugemaskiner • Hurtig og effektiv afvaskning af materiel • Højtryksrensning med 90° varmt vand • Hurtig påfyldning af vandingsvogne • Vandbesparende - ingen vandspild • Cloudbaseret dataopsamling • Adgang med RFID nøglebrik

MARTS 2020

Yderligere info: www.industri-service.dk

Dansk Industri Service A/S • Generatorvej 17 • 2860 Søborg Telefon 7020 7015 • dis@industri-service.dk • www.industri-service.dk

TEKNIK & MILJØ

15

LEDELSE OG KOMPETENCE

OVERBLIK:

Kommunernes Teknologiradar 2020

Kommunernes Teknologiradar er et nyt værktøj, der giver overblik over den teknologiske modenhed i kommunerne. Internet of Things (IoT) og droner vurderes ”klar”, hvilket dog ikke betyder, at teknologierne er fuldt modne og parate til anvendelse i kommunerne.

TEKST / JACOB HØFFER LARSEN

Specialkonsulent, Innovations- og Teknologienheden, KL

V

i befinder os i en tid, hvor danske kommuner er udfordret på en række områder. På teknikog miljøområdet er kommunerne presset af stigende driftsbudgetter samtidigt med, at et øget fokus på klimaudfordringer betyder, at kommunerne får flere og helt nye opgaver i arbejdet med at nedbringe CO2-udslippet og i øvrigt varetage opgaver inden for blandt andet vand, ressourcer og forurening.

Den offentlige sektor i Danmark er en af de mest digitaliserede i verden, og danske kommuner er godt med i den digitale udvikling. Men i mødet med de kommende udfordringer er der behov for, at kommunerne tænker nyt. Den teknologiske udvikling tilbyder kommunerne rigeligt med nye muligheder, og i stadig stigende grad

GÅ PÅ OPDAGELSE! På Videncenter.kl.dk kan man se den samlede teknologiradar samt dykke ned i radarerne for de forskellige fagområder, læse mere om teknologiers anvendelsesmuligheder og udfordringer, findes kommunale cases og kontaktpersoner, udfylde sin egen radar samt læse om muligheden for selv at afholde Meetups.

er der nu behov for, at man i kommunerne formår at prioritere og fokusere på de rette teknologier.

Kommunernes Teknologiradar 2020 er lavet i samarbejde med en række eksperter samt over 700 ledere og medarbejdere fra alle landets 98 kommuner. På den baggrund tilbyder teknologiradaren et samlet overblik over forskellige teknologiers modenhed i de danske kommuner i starten af 2020.

MARTS 2020

DRØFTELSE OG PRIORITERING Med Kommunernes Teknologiradar tilbydes et værktøj til at drøfte og prioritere, hvilke teknologier man skal prioritere. Teknologiradaren kan anvendes som en vejledende guide for den enkelte kommune, som også kan udfylde sin egen radar. Essentielt for teknologiradaren er, at det er et værktøj til dialog - både internt i kommunen, mellem kommune og leverandør samt på tværs af kommunerne.

I digital omstilling gælder, at selve teknologien kun fylder omkring 20 procent, mens de 80 procent handler om mennesker og organisation. Det overblik som teknologiradaren tilbyder, er derfor kun svaret på en lille del af den teknologiske udvikling, og skal læses ind i en bredere sammenhæng.

Essentielt for den teknologiske udvikling gælder, at der skal tages udgangspunkt i et reelt behov, og at fokus skal være på den værdi der skabes for borgerne.

Leder af KLS Leder af Innovations- og Teknologienhed Caroline Hegelund præsenter Kommunernes Teknologiradar på Kommunaløkonomisk Forum, Januar 2020.

16

TEKNIK & MILJØ

IOT OG DRONER VURDERES ”KLAR” Teknologiradaren giver et samlet overblik, men tilbyder også, at man kan se modenheden af teknologierne specifikt på de forskellige fagområder, og her viser sig visse forskelle. For teknik og miljø gælder særligt, at IoT og droner vurderes ”Klar”, mens teknologierne på

NY VIDEN

På KL og Kombits Videncenter for digitalisering og teknologi kan man læse mere om digital transformation, hvor man blandt andet kan teste sin egen organisation ud fra KLs model for digital omstilling.

sammen på tværs af it-løsninger og sektorer.

I digital omstilling gælder, at selve teknologien kun fylder omkring 20 procent, mens de 80 procent handler om mennesker og organisation. Det overblik som teknologiradaren tilbyder, er derfor kun svaret på en lille del af den teknologiske udvikling, og skal læses ind i en bredere sammenhæng.

VIDENSDELING VIA MEETUPS I forlængelse af Kommunernes Teknologiradar 2020 ønsker KL at styrke vidensdelingen blandt kommunerne omkring anvendelse af teknologier.

Det gøres blandt andet ved at afholde såkaldte Meetups, som er uformelle møder blandt kommuner omkring anvendelsen de teknologier, som er med i radaren.

På Kommunernes Digitaliseringstræf 2020, som afholdes i Odense d. 23. april, vil Kommunernes Teknologiradar 2020 ligeledes blive præsenteret og udover oplæg fra blandt andet Connie Hedegaard er der arrangereret en række sessioner, hvor man kan blive klogere på anvendelse af forskellige teknologier delt op på forskellige fagområder.

INDSIGTER OG GODE RÅD

- Jacob Høffer Larsen, KL

STORT POTENTIALE For droner er potentialet stort i forhold til at tilgå og inspicere ellers vanskeligt tilgængelige områder.

Men her gælder det ligeledes, at kommunerne møder forhindringer i anvendelsen, som dog her primært har at gøre med lovgivning, hvor der forud for flyvninger skal indhentes mange tilladelser ligesom det er vigtigt at forholde sig til regler for overvågning når der filmes offentligt.

For både IoT og droner gælder, at et godt råd er at starte op på et afgrænset og fokuseret område, hvor man kan blive klogere på potentialet og udfordringerne. Vær opmærksom på den kompleksitet, der er i at udvikle og drive et IoT-setup, og fokuser fra start på veldokumenterede data af en kvalitet, der muliggør, at data kan tale

- Skab et overblik over, hvad I pt. har taget i anvendelse eller afprøver og prioriter systematisk, hvad I fremadrettet vil tage i brug eller afprøve.

- Tag afsæt i værdi for borgerne, lokale strategier og behov, faglige og administrative processer samt i kommunens tekniske, organisatoriske og kompetencemæssige forudsætninger.

- Fokuser på at lykkedes med at få ”Klar”teknologierne til at virke og give værdi i organisationen og i mødet med borgerne.

- Stå på andre kommuners erfaringer og styrk samarbejdet med andre kommuner og digitaliseringsforeninger om afprøvning og skalering.

MARTS 2020

den generelle radar ligger i kategorien ”Afprøv.”

At IoT og droner er klar, er ikke ensbetydende med, at teknologierne er helt modne og parate til at blive bragt i anvendelse i kommunerne uden udfordringer. I fagradaren for teknik og miljø kan det aflæses ved, at teknologierne ligger længere fra midten end eksempelvis RPA og apps, som af eksperterne er vurderet mere modne.

For IoT gælder, at potentialet til blandt andet at nedbringe CO2-udledningen gennem optimering og automatisering synes stor, men at mange kommuner fortsat er udfordret af det komplicerede setup, som kræves når man skal indsamle, transmittere, sammenstille, analysere og fortolke store mængder af realtidsdata fra sensorer placeret rundt i byen og naturen.

Med afsæt i arbejdet med Kommunernes Teknologiradar kan gives følgende overordnede råd til arbejdet med nye teknologier:

- Stå på rammearkitekturen og den fælleskommunale infrastruktur bl.a. i forbindelse med indkøb.

TEKNIK & MILJØ

17

LEDELSE OG KOMPETENCE

KONFERENCEN ”CHEF I TEKNIK OG MILJØ 2020” GRIBER FREMTIDEN I mere end 25 år har konferencen ”Chef i Teknik og Miljø” sat fokus på sektorens vilkårs- og mulighedsrum, og hvad det kalder på af ledelse.

TEKST / HANNE LYKKE

Chefkonsulent i COK ILLUSTRATION/ Colourbox

L

ige før jul blev den første Klimaplan vedtaget politisk, og her i foråret kan vi se loven omsat til konkrete handleplaner, når Danmark skal nå i mål med at reducere udledningen af drivhusgasser med 70% i 2030, men allerede i 2025 har vi forpligtet os på delmål. Det kalder på visionsledelse og eksekvering.

Med klimaplanen og de kommende handleplaner vil Teknik og Miljø være lige i centrum af den grønne omstilling. Og der er ingen tvivl om, at det vil komme til at udfordre os i forhold til at skabe et økonomiske råderum til lokale CO2-reduktioner og klimatilpasningsinitiativer, men det vil også kalde på kreativitet og mobilisering af civilsamfundets mange stærke ressourcer, samtidig med at vi internt skal kunne samarbejde på kryds og tværs mellem relevante afdelinger. Det kalder på lederskab med holdninger, vilje og handlekraft, som er i stand til at omsætte de politiske

KOM OG VÆR MED COK afholder konferencen Chef i Teknik og Miljø i samarbejde med KTC´s faggruppe for ledelse

MARTS 2020

Konferencen giver to dages fælles frirum til inspiration og dialoger med fokus på ledelse.

Du kan både deltage individuelt eller som samlet ledergruppe Tid: 26.-27. marts 2020 – dog traditionen tro – er det muligt at deltage i en netværksmiddag om aftenen onsdag den 25. marts.

Sted: Hotel Kolding Fjord

18

TEKNIK & MILJØ

Som leder i Teknik og Miljø står du i spidsen for omstillingen og får et kæmpe ansvar for, at vi bruger omstillingsmilliarderne med det lange lys på.

- Hanne Lykke, Chefkonsulent i COK

signaler til bæredygtige løsninger i helt nye partnerskaber og samarbejdsalliancer.

Som leder i Teknik og Miljø står du i spidsen for omstillingen og får et kæmpe ansvar for, at vi bruger omstillingsmilliarderne med det lange lys på. Hvordan sikrer I, at strategierne og handleplanerne til værdiskabende investeringer i infrastruktur over og under terræn, udledningsfrie by- og lokalsamfund, bæredygtige anlæg og drift, stormflodssikring, kystsikring, digitale cityløsninger, bæredygtige indkøb, cirkulær økonomi og tusind andre aktiviteter bliver implementeret efter hensigten?

KONFERENCEN SÆTTER RETNING På konferencen Chef i teknik og miljø 2020 sætter vi fokus på Danmarks førerposition som en grøn

vinder-nation. En position som ikke er givet. Vi er derfor rigtig glade for, at bestyrelsesformand Connie Hedegaard fra CONCITO kommer og high-lighter de pejlemærker og ambitiøse mål, der kan sikre os grøn vækst og udvikling.

Datainformeret strategisk byudvikling kan tage afsæt i bosætningsmønstre og trends i livsformer i by og på land. Jesper Bo Jensen, fremtidsforsker fra Center for Fremtidsforskning giver os et par ledelsesgreb, som vi kan anvende, når vi skal udvikle de udledningsfrie by- og lokalsamfund.

Du skal ville noget med dit lederskab, men visionsledelse kræver knofedt og kløgt. Vi flytter ikke mennesker og organisationer blot fordi, det står i en plan. Du lykkes ikke med at ændre adfærd, hvis du ikke bringer dig selv i spil. Direktør i Nordea-fonden, Henrik Leh-

NY VIDEN

mann Andersen, tager os med på en personlig ledelsesrejse.

Konferencens sidste retningsskabende indlæg byder foredragsholder, forfatter og konsulent Helle Hein op til, når hun sætter fokus på, hvordan du som leder får skabt størst mulig organisatorisk værdi i en tid, der kalder på helhedsløsninger, og når du samtidig skal lede stærke faglige miljøer og selvkørende medarbejdere.

SÆT SNUDEN I TO AF KONFERENCENS FIRE SPOR Konferencen Chef i teknik og miljø 2020 giver dig mulighed for at arbejde i to forskellige workshops: Workshop 1: Ambitiøse klimamål kalder på helhedsløsninger og tværfagligt samarbejde i samspil med kolleger og interessenter i lokalsamfundet. Der er derfor brug for viden om, hvordan vi får opbygget en stærk relationel kapacitet på tværs i organisationen. Chefkonsulent Rasmus Rossel i COK og tidligere adm. dir. i LEAD bringer jer i spil, så vi sammen kan skabe bedre løsninger for borgere og lokalsamfund.

TEKNIK TEKNIK&&MILJØ MILJØ’20 ’20

Workshop 2: Kompleksitet, tvetydighed og modsatrettede behov er den vilkårsramme, du som leder skal navigere i. Ledelsesdilemmaer-

ne har ofte karakter af paradokser, der trods handlekraft, stille bønner, eder og forbandelser ikke vil gå væk. Hvis du vil begribe og have greb om den nyeste forskning inden for paradoksledelse, så giver konferencen dig mulighed for at blive udfordre af Rikke Kristine Nielsen, der er lektor i kommunikation og psykologi på Aalborg Universitet.

Workshop 3: Ledelse er kommunikation. Og indimellem er der de nødvendige samtaler, hvor du som leder må gribe ind, fordi en faglig uenighed har udviklet sig til en personlig konflikt. Hvis du vil have fast grund under disse samtaler, så er der visse professionelle samtalegreb, du skal mestre. Kommunikationsrådgiver Henrik Isaksen fra Wave-Consult vil være din guide.

Workshop 4: Omprioriteringer og økonomisk råderum er keywords, når vi i fremtiden investerer i den grønne omstilling. Workshoppen stiller skarpt på, hvordan du aktivt kan bruge simple nøgletal fra ejen-

domsområdet til at skabe overblik og dialog om prioriteringerne – herunder dialog om levetid, eje/ leje og klimatilpasning. KL-konsulenterne, Catrine Marie Stamm Gravesen og Helene Ravn, faciliterer workshoppen.

KONFERENCE MED MANDS- OG KVINDEMOD Hvad skal Danmark helt konkret gøre for at nå i mål med klimaplanerne? Hvordan bidrager vi til at gøre Danmark til en grøn vindernation? Fire skarpe ledere med mands- og kvindemod byder ind med, hvordan de bevidst leder med afsæt i social kapital og bæredygtig udvikling.

Kommunaldirektør Mikael Jentsch, Frederikshavn Kommune, Skolechef Morten Kirk Jensen fra Billund Kommune, Michael Møller, mangeårig kommunal leder og tidligere Chef for Betaling & Debitorstyring/centerchef i Københavns Kommune og Direktør, by- og miljøforvaltningen Maj Green, Gladsaxe Kommune sætter gang i debatten med salen.

KOM KOM MED MED TIL TIL KLS KLS POLITISKE POLITISKE KONFERENCE KONFERENCE 16.-17.

16.-17. april april om om klima klima og og mød mød Klima-, Klima-, energienergi- og og forsyningsforsyningsminister Dan Jørgensen og Miljøminister Lea Wermelin minister Dan Jørgensen og Miljøminister Lea Wermelin Emnet: KLs klimaudspil fra januar 2020 Emnet: KLs klimaudspil fra januar 2020 Værter: Miljø- og Forsyningsudvalget i KL Værter: Miljø- og Forsyningsudvalget i KL Stedet: ODEON i Odense Stedet: ODEON i Odense Kom helt tæt på kommunernes lokale indsatser og eksempler i konferencens faglige spor, på Kom helt tæt på kommunernes lokale indsatser og eksempler i konferencens faglige spor, på de spændende udflugter i Odense Kommune og i de nye Teknik- og Miljø-gallerier. de spændende udflugter i Odense Kommune og i de nye Teknik- og Miljø-gallerier.

LEDELSE OG KOMPETENCE

Strategisk ledelse: Et håndværk og en kunst – for alle ledere Strategien er som ledelsesværktøj uundværligt. Den er med til at sikre at man når de stillede mål, men er også et styringsværktøj i hverdagen. Den er faktisk en brobygger mellem nutid og der, hvor man gerne vil hen i fremtiden.

TEKST / CHRISTINA NÜSSLER

Chefkonsulent COK ILLUSTRATION/ Jens Holmgren og Christina Nüssler

A

rbejdet med strategi vedkommer ledere på alle niveauer i den offentlige organisation. Uanset ledelsesrolle og ledelsesniveau møder du nemlig strategi i din hverdag som offentlig leder, og vil selv skulle arbejde med strategi og strategisk ledelse. Tænk blot på udfordringerne med at samskabe fremtidens udledningsneutrale lokalsamfund.

Selvfølgelig er der forskelle i det strategiske råderum og i den konkrete rolle, du har eller tager ift. at udvikle og implementere strategi, afhængig af, om du er teknisk direktør, afdelingschef for plan og byg eller teamleder for landbrug og biodiversitet. Forskellen varierer med konteksten og ledelseskædens organisering og samspil.

Denne artikel sætter spot på, hvorfor strategi er vigtig og hvordan du kan blive mere målrettet i dit strategiarbejde i den offentlige organisation – selv og ikke mindst sammen med dine ledelseskolleger.

Strategi som en bro mellem oplevet nutid og ønsket fremtid.

Fra: Jens Holmgren og Christina Nüssler. e Strategisk ledelse for offentlige åd mr ledere. Tilgange, værktøjer og o dilemmaer i strategiarbejdet. us © ok Forfatterne og f k Samfundslitteratur gis 2020. te

VISION

ra St

MARTS 2020

MISSION

Oplevet nutid

20

TEKNIK & MILJØ

Nødvendig forandring

Ønsket fremtid

STRATEGI SOM HVERDAGSBEGREB Strategi er efterhånden et helt almindeligt begreb på linje med ord som organisation, styring, ledelse og lignende – også i det offentlige. Nogle vil sige, at strategi er blevet et hverdagsbegreb, som især ledere bruger i flæng og nogle gange uden omtanke, med risiko for at begrebet dermed mister sin betydning og bliver floskelagtigt.

Når ledere alligevel bruger strategibegrebet hyppigt, er det netop for at signalere betydning, for når ordet strategi tages i anvendelse, synes det at sætte andre associationer i gang. Strategi forbindes af gode grunde

God strategisk ledelse er både et håndværk og en kunst. Et håndværk, fordi du kan styrke dine evner som strategisk leder gennem en reflekteret praksis. Et håndværk, fordi du bliver styrket i dit strategiarbejde, når du har en god værktøjskasse.

- Christina Nüssler, chefkonsulent COK

med det langsigtede, det velovervejede og det ekstraordinært vigtige, som f.eks. klima, byudvikling og investeringer i infrastruktur, som f.eks. havneudvidelser og nye broforbindelser.

Nogle ser strategi som en ledelsesmæssig kerneopgave, der bl.a. omfatter at omsætte de politiske visioner og strategiske dagsordener til daglige prioriteringer og at lede organisationen mod en given retning og fastsatte mål. Andre har særligt fokus på ledelsesopgaven forbundet med at oversætte strategien, så den giver mening for både medarbejdere og brugere i meget forskellige lokale kontekster og at tilrettelægge involverende processer, så der kan opnås det nødvendige følgeskab til strategien.

Nogle fokuserer på ledelsesopgaven forbundet med at kvalificere og udfordre den strategi, som andre søger at påføre organisationen ved hele tiden at insistere på koblingen til kerneopgaven. Og andre igen synes, at de i deres virke er meget langt væk fra strategi og har svært ved at få øje på egen rolle i det strategiske arbejde. De oplever strategi som noget meget abstrakt

NY VIDEN

SPØRGERAMME TIL STRATEGIEFTERSYN OVERVEJ FOR HVERT TEMA DINE SÆRLIGE STYRKER OG UDVIKLINGSPUNKTER, OG LAV AFSLUTNINGSVIS EN OPSAMLING.

Hvor tydeligt fremstår visionen for organisationen/området/afdelingen?

Hvordan kobler den til de politiske visioner?

Hvor god er jeg/vi til at formidle visionen?

I hvor høj grad forholder jeg mig/vi os til tendenser og samfundsbevægeler af betydning for vores muligheder i fremtiden?

Spørgsmål relateret til den oplevede nutid: Hvor tydeligt fremstår vores mission og kerneopgave?

Hvordan kobler vores kerneopgave sig til mere overordnede eller tværgående kerneopgaver?

Hvor god er jeg/vi til at formidle missionen og kerneopgaven?

Hvor god er jeg/vi til at understøtte det nødvendige tværfaglige samarbejde?

Hvor ofte og hvordan forholder jeg mig/vi os til interne styrker og udviklingspunkter?

Spørgsmål relateret til de strategiske fokusområder: I hvor høj grad leder jeg/vi i henhold til klare strategiske fokusområder?

Hvor tydeligt fremstår vores strategiske fokusområder?

I hvor høj grad og hvordan afspejles fokusområderne i vores prioriteter og praksis?

Er jeg/vi lige så tydelige med vores strategiske fravalg som med vores strategiske tilvalg?

Uddrag af tekst fra spørgeramme til strategieftersyn. Fra: Jens Holmgren og Christina Nüssler. Strategisk ledelse for offentlige ledere. Tilgange, værktøjer og dilemmaer i strategiarbejdet. © Forfatterne og Samfundslitteratur 2020.

og overordnet – forbeholdt de få og langt fra den praksis, der udøves af de fagprofessionelle i løsningen af kerneopgaven.

STRATEGI SOM BROBYGGER Strategiarbejde er relevant for og må løftes af ledere på alle niveauer i den offentlige organisation. Man kan med fordel tænke på strategi som en bro, der forbinder den oplevede nutid med den ønskede fremtid. Ikke en snorlige bro – for sådan ser virkelighedens broer og veje til indfrielse af den ønskede fremtid meget sjældent ud. Men en bro, der har en klar destination og angiver nogle mulige veje. Arbejdet med strategi indbefatter at organisationen og nøgleaktørerne i organisationen definerer en retning – et ønske for fremtiden (vision) – og tillige forstår sin nutid – det,

organisationen tager sit afsæt i og oplever at være sat i verden for (mission).

Strategi er vigtigt, fordi det hjælper med til at skabe forpligtende prioriteringer blandt aktører i og omkring en organisation. Med strategien som fællesbetegnelse for måder, hvorpå man implementerer vision og mission gennem udvalgte fokusområder eller indsatser, vælger aktører sammen at fokusere på det vigtigste af det vigtige i en given situation – ud fra data, viden om og tro på, hvad der bedst hjælper organisationen videre på rejsen mod den ønskede fremtid.

BÅDE ET HÅNDVÆRK OG EN KUNST Strategisk ledelse starter hos den enkelte leder, der fra sit niveau og sin rolle arbejder aktivt med blik

for strategien. Du er som leder en afgørende aktør i strategiarbejdet, hvad enten du har mulighed for at påvirke strategien tæt på de politiske visioner eller i oversættelsen til lokale prioriteter og praksis.

God strategisk ledelse er både et håndværk og en kunst. Et håndværk, fordi du kan styrke dine evner som strategisk leder gennem en reflekteret praksis, hvor du tænker over, hvad du gør og hvorfor, med henblik på at samle flere erfaringer i rollen og handle på det. Et håndværk, fordi du bliver styrket i dit strategiarbejde, når du har en god værktøjskasse af forskellige metoder, modeller og værktøjer at gribe til.

Hvad så med kunsten? God strategisk ledelse er også en kunst, fordi håndværket ikke gør det alene, og fordi det ikke er ligegyldigt, hvilke værktøjer du anvender til hvilke situationer. En kunstner skaber sit værk – oftest i en kreativ, kompliceret og uforudsigelig tilblivelsesproces. En strategisk leder skaber en levedygtig strategi og ikke mindst forudsætningerne for at lykkes med strategien – oftest i et kompliceret samspil med interne og eksterne interessenter og under påvirkning af både strukturelle og kulturelle faktorer. Kunsten består i at træffe de bevidste og bedste valg i relation til strategiens indhold og strategiprocessen. Kunsten består også i at bevare en lydhørhed over feedback på oplevelsen af mening, på følgeskabet til strategien og ikke mindst på effekten af strategien. Undgå at blive tonedøv, men tag bestik af feedbacken, så du kan justere i både indhold og proces.

LAV ET STRATEGIEFTERSYN OG FÅ BLIK FOR FORBEDRINGSPOTENTIALER Mange ledere og lederteams genkender udfordringerne med at bevare et strategisk fokus i dagligdagen.

De risikerer at blive for kortsigtede, sagsbehandlende eller ufokuserede i deres ledelsesvirke og mister grebet om strategiens forpligtende prioriteter (fokusområder).

Du kan med fordel lave et strategiefterLæs mere om syn for at styrke dit strategiarbejde, strategiarbejde. Straværktøjer til tegieftersynet består understøttelse af af en række spørgsmål strategisk ledelse relateret til strategisk og strategieftersyn ledelsespraksis. Du kan i bogen: ”Strategisk bruge spørgsmålene til at ledelse for offentlige udpege dine egne styrker ledere – Tilgange, og udviklingspunkter i værktøjer og eget strategiarbejde. Du dilemmaer i kan også se spørgsmåstrategiarbejdet”, lene, som en guide til en Jens Holmgren og strategisk samtale med Christina Nüssler, en god lederkollega og Samfundslitteratur dit lederteam og derved 2020. styrke jeres fælles blik på forbedringspotentialer.

TEKNIK & MILJØ

MARTS 2020

Spørgsmål relateret til den ønskede fremtid:

21

LEDELSE OG KOMPETENCE

TEKST / MIKKEL KAELS

Chefkonsulent i COK

F

En ny projektvirkelighed på det tekniske forvaltningsområde Når interessenthåndteringen rykker helt ind i hjertet af projektledelse.

En aktuel beretning om projektledelse på teknik- og miljøområdet.

or noget tid siden havde jeg fornøjelse af at varetage et masterclass-forløb for erfarne projektledere i en mellemstor dansk kommune.

På forløbet arbejdede vi bl.a. med, hvordan et projekt kan blive bedre til at forstå sin organisatoriske kontekst og dermed bedre afdække organisationens krav og forventninger til projektet.

Blandt forløbets deltagere var et par arkitekter og projektledere fra det kommunale byggeområde.

I flere diskussioner kom de ind på, at projekterne på byggeområdet er blevet meget mere udfordrede i de senere år. Erfaringen er, at antallet af og de enkelte interessenters indflydelse er vokset markant og påvirker projekternes muligheder for succes.

En af årsagerne til den voksende kompleksitet er, at det kommunale teknik- og miljøområde ønsker tidligere og mere inddragelse af slutbrugerne i et givent projekt for dermed at blive bedre til at imødekomme slutbrugernes behov.

Et hensyn der er politisk ræson i, men som samtidig giver konkrete projektmæssige udfordringer.

MARTS 2020

TRADITIONEL PROJEKTLEDELSE Den traditionelle projektledelse opererer med at klassificere interessenterne og opdeler interessenterne efter to kriterier; vigtigheden af medvirken og graden af indflydelse.

Med afsæt i vigtighed og grad af indflydelse bliver et projekts 22

TEKNIK & MILJØ

interessenter herefter rubriceret i fire typer af interessenter: 1) gidsel, 2) ekstern, 3) ressourceperson og 4) grå eminence.

Denne traditionelle tilgang til projektledelse har været brugt i mange år, men har igennem de senere år vist sig ikke at være tilstrækkelig, da tilgangen ikke rigtig formår at inkludere og dække de reelle behov, som en projektproces ofte står overfor, når processen skal håndtere omverdenens krav og forventninger til projektet. Et væsentligt problem er, at den traditio-

Pointen i modellen er, at projektet skal forsøge at flytte potentielle interessenter over i nye positioner, som er positive over for projektet. Samtidig bør projektlederen forholde sig proaktivt til de negative interessenter. Formålet er at minimere, at de negative interessenter obstruere projektets fremdrift.

- Mikkel Kaels, Chefkonsulent i COK

nelle tilgang er for statisk i sin klassificering og derfor formår ikke at følge med i de ændringer, som interessenterne behov gennemløber i projektets udvikling.

Med udgangspunkt i den erfaring foreslår jeg i stedet, at nuværende og kommende projektledere på teknikog miljøområdet håndterer potentielle interessenter på en anden måde for at få et projekt til at lykkes bedre.

SAVAGE’S PROCESPERSPEKTIV Jeg foreslår, at projektlederen anvender et procesperspektiv i håndteringen af interessenter.

Procesperspektivet er mere generisk og fokuserer på, at interessenthåndteringen kræver fortløbende forhandlinger. Projektlederens opgave bliver at forhandle med interessenterne, sådan at de på sigt indta-

ger positioner, der er mere positive over for et konkret projekt.

Grant Savage’s interessentmodel foreskriver, at enhver projektleder også bør indtage en forhandlerrolle. Ifølge Savage ligger der et magtperspektiv bag al interessehåndtering, som ikke alene kan baseres på en rationel og nøgtern analyse, men som også bør inkludere, hvordan projektlederen sikrer sit projekt legitimitet og accept hos interessenterne gennem hele processen.

INKLUDERER ALLE INTERESSENTER Savage’s interessentbegreb inkluderer alle, der har en mulig interesse i et projekt, og som i en eller anden grad kan påvirke et projekts fremdrift. Her handler det altså om, hvem der har noget at vinde og tabe ved et givent projekt, og hvordan projektlederen – gennem forhandling – kan få de enkelte interessenter til at indtage positioner, der er positivt stemte over for projektet. Projektledelse får hermed et processuelt forhandlingsaspekt.

På baggrund af muligheder og trusler opstiller Savage også fire typer af interessenter, som er inspireret af den klassiske SWOT-model. Samtidig kommer han med bud på, hvilken strategi, projektlederen bør følge, hvis interessenten skal håndteres på den rette måde.

Pointen i modellen er, at projektet skal forsøge at flytte potentielle interessenter over i nye positioner, som er positive over for projektet.

NY VIDEN

Stakeholders potentielle trusler imod projektet Stakeholders potentielle samarbejde med projektet

Høj

Type: Midt i mellem Strategi: Samarbejde

Type: Støttende Strategi: Involvér

Lav

Type: Ikke støttende Strategi: Forsvar

Type: Marginal Strategi: Overvåge

Samtidig bør projektlederen forholde sig proaktivt til de negative interessenter. Formålet er at minimere, at de negative interessenter obstruere projektets fremdrift.

ET EKSEMPEL Hvis vi fx tager udgangspunkt i anlæg af en ny børnehave, så kunne interessenterne ifølge Savage’s interessentmodel være og blive vurderet på følgende vis: De støttende interessenter: Det kunne være forskellige internt involverede parter i kommunen, såsom relevante berørte afdelinger, som har interesser i opførelse af en ny børnehave – fx interessenter på dagtilbudsområdet. Strategien bør

her være, at de skal involveres i processen, så de tager et medansvar.

De marginale interessenter: Er der interessenter, som ikke har den store interesse i projektet, så bør strategien være, at projektlederen overvåger disse interessenter uden at bruge for mange ressourcer på denne interessentgruppe. Fx nationale myndigheder på dagtilbudsområdet.

Ikke støttende interessenter: Nogle interessenter vil altid være i opposition til et projekt. Typisk kunne det være naboer eller interesseorganisationer inden for et konkret område. Her bør strategien være at forsvare sig med de gode argumenter mod kritik.

Midt i mellem-interessenter: Her er der mange potentielle interessenter. Det kunne fx være leverandører til selve byggeprojektet. I forbindelse med opførelse af en børnehave kunne det være hoved- og underentreprenører. Strategien bør her være at skabe et grundlag for et godt samarbejde med interessenterne.

KOMMET FOR AT BLIVE Som deltagerne på masterclass-forløbet gav udtryk for, må teknik- og miljøområdet acceptere, at de tider, hvor projekterne kun behøvede at koncentrere sig om de rent faglige byggeaspekter i processen, hører fortiden til.

I dag er der mange meninger og holdninger til, hvordan kommunerne skal håndtere og gennemføre projekter inden for teknik- og miljøområdet. Derfor bør projektlederen fremover give håndtering af interessenter meget mere opmærksomhed og være mere fleksibel i sin projektplan. Hermed stiger chancerne for positive og tilfredse interessenter og et succesfuldt projekt.

Natur & Miljø 2020

Det haNDler OM g nin as ilp t a lim

l små en rd e V

Klimaforebyggels e

Mi ljø

Na tu r

m

Klima pla n

handl ing F tid m re

CO 2

ov al

K

vores klimaarbejde

MARTS 2020

Klima

Kl i

KliMaet

Fra plaN til praKsis!

Vi skaber sammen grundlaget for det videre arbejde med en samlet tværfaglig indsats i klimaets navn.

Natur & Miljø konferencen på Odense Congress Center (OCC), den 3. og 4. juni 2020

TEKNIK & MILJØ

23

prOgraMMet FOrVeNtes Klar DeN 1. Marts 2020. har Du iDeer til Oplæg, så sKriV et par liNjer til eu@KtC.DK

LEDELSE OG KOMPETENCE

TVÆRFAGLIGHED MED NYE LØSNINGER Tværfagligt samarbejde er en hyppigt oplevet udfordring i det daglige arbejde på Teknikog Miljøområdet i landets kommuner. Dette gælder såvel arbejdet på tværs af afdelinger og forvaltninger såvel som i egen afdeling. Relationel kapacitet er en ny tilgang til at komme den tværfaglige udfordring til livs.

TEKST / RASMUS ROSSEL,

Chefkonsulent i COK & JACOB STORCH

Direktør,Joint Action Analytics

MARTS 2020

FOTOS/ Hedensted Kommune

24

TEKNIK & MILJØ

B

landt kommunale ledere og medarbejdere på teknik- og miljøområdet er der bred enighed om, at et velfungerende tværfagligt samarbejde er en nødvendig forudsætning for fremtidens kvalificerede opgaveløsning.

Dette kalder på mere relationel kapacitet, der handler om evnen til at skabe sammenhæng mellem de mest komplekse opgaver.

Relationel kapacitet er en dansk udviklet evidensbaseret tilgang til at skabe kvalitet og effekt i og af det tværgående samarbejde.

Tilgangen er både analytisk baseret, med målinger af den oplevede samarbejdskvalitet mellem relevante aktører, og dialogisk baseret for at øge samarbejdskvalitet til

gavn for opgaveløsningen, borgere og brugere.

BÆREDYGTIG VÆKST Opgaveløsningen kan f.eks. kalde på bæredygtig vækst og udvikling, hvor Danmarks energiproduktion i 2050 skal bestå af vedvarende energi for det samlede danske energiforbrug. Det kræver rigtig mange grønne investeringer og kalder dermed på strategisk energiplanlægning med mange samtidige aktører; investorer i vindmøller og biogasanlæg, ejere af forsyningsselskaber, herunder affaldsselskaber. Men det kræver også borger- og civilsamfundsinvolvering og internt i organisationen skal der samarbejdes på kryds og tværs mellem veje, byg, plan og

kommunale ejendomme blot for at nævne nogle.

Andre tværgående udfordringer findes i forbindelse med udsatte boligområder. Med Folketingets vedtagelse af parallelsamfundsaftalen i 2018 blev der indført nye regler og love af væsentlig betydning for en række udsatte boligområder og kommunernes drift og ageren i og omkring disse boligområder. Parallelsamfundsaftalen omfatter nye regler for udlejning og udvikling af de udsatte områder, men kobler sig også på kommunale aktiviteter i daginstitutioner, skoler mv. Derfor kalder lovgivningen på samarbejde mellem mange forskellige aktører; byplanlæggere, skoler, børneinstitutioner, beskæftigelse, boliganvisninger, boligselskaber m.fl.

NY VIDEN

EN ØSTJYSK KOORDINATIONSMODEL Med en tværfaglig koordinationsmodel har Hedensted Kommune taget vigtige skridt mod en ny praksis, baseret på relationel kapacitet. Med konkrete overbliksanalyser og målrettede ledelsesintervention er der skabt en bevidst og klar indsats for det tværgående samarbejde på tværs af de tekniske områder samt over mod boligområdet for borgere i udsatte situationer, der ofte bor i nedslidte og potentielt ulovlige udlejningsboliger.

Erfaringer viser, at når det ikke lykkes at arbejde produktivt sammen om de mere komplekse opgaver på teknik- og miljøområdet, så skyldes det, at ingen reelt har overblikket over indsatserne og de relevante aktører. Det er derfor ikke ualmindeligt at se, at dygtige og motiverede ledere og medarbejdere ikke lykkes med helheden, fordi de passer hver sin mindre del af opgaven.

Alt imens kvaliteten af samspillet på tværs af faglige domæner og ledelsesmæssige ansvarsområder har forbedringspotentialer.

Det er således i organisations- og ledelseshullernes afgræsninger, at de store udfordringer opstår, når behovet for samspil omkring de komplekse (og potentielt dyreste) forløb er størst. Samtidig er der her et kæmpe potentiale for innovative løsninger ved at kombinere eksisterende biddrag til opgaveløsningen på nye måder.

RELATIONEL KAPACITET Tilgangen relationel kapacitet åbner op for at operationalisere,

Erfaringer viser, at når det ikke lykkes at arbejde produktivt sammen om de mere komplekse opgaver på teknik- og miljøområdet, så skyldes det, at ingen reelt har overblikket over indsatserne og de relevante aktører - Rasmus Rossel & Jakob Storch

Med en tværfaglig koordinationsmodel har Hedensted Kommune taget vigtige skridt mod en ny praksis, baseret på relationel kapacitet.

synliggøre og dokumentere den organisatoriske kvalitet, hvilket igen giver mulighed for at få data på samarbejdskvaliteten, der kan spille ind i den strategiske ledelsesdagsorden.

Ved at anvende relationel kapacitet bliver der skabt overblik og et nyt udgangspunkt for dialogbaserede praktiske interventioner, som igen

er forudsætningen for et produktivt samarbejde. Samtidig oparbejdes evnen til at indgå i komplekse og dynamiske samarbejdsrelationer og levere på både den udviklingsmæssige, såvel som den faglige og den samfundsmæssige dimension, hvor og når opgaverne kalder på det.

TEGN ABONNEMENT PÅ MARTS 2020

TEKNIK & MILJØ RING TIL ANN PÅ 7228 2804 TEKNIK & MILJØ

ABONNEMENT PÅ TEKNIK & MILJØ KOSTER KR. 922,- PR. ÅR

25

LEDELSE OG KOMPETENCE

Ledelse af offentlig velfærdsproduktion i teknik og miljø Artiklen sætter fokus på at være en offentlig organisation i forandring. Hvilke ledelsesmæssige udfordringer opstår, når borgere og myndigheder fremadrettet skal arbejde sammen om at finde helhedsorienterede løsninger, sådan at størst mulig samfundsværdi kan opstå.

TEKST / HANNE LYKKE

Chefkonsulent COK ILLUSTRATION/ Freepik.com

F

ra Interflora lyder det: ”Sig det med blomster”.

Ledelseskommissionen siger; ”Sæt borgeren i centrum” flankeret af sammenhængs- og forenklingsreformerne, som ønsker størst mulig værdiskabelse gennem individuelle helhedsorienterede indsatser. Indsatser der løser de behov borgere, brugere, virksomheder og lokalsamfund står med. Hverken mere eller mindre. Løsningsmuligheder – hvor kommunal service og rådgivning bliver transformeret til offentlig værdiskabelse gennem samskabelse i et forpligtende samspil om udfordringer, problemer og løsninger.

Myndighedsrollen bliver med den samskabende dagsorden udfordret. Det samme gør ledelsen af de faglige fællesskaber – og det gør borgere og erhvervsliv faktisk også. Det traditionelle servicebegreb er afskaffet og erstattet af et nyt mind-set om at velfærdsproduktion er noget vi skaber sammen. På kryds og tværs i organisationen sammen med civilsamfundets aktører, borgere og brugere.

Bovaird og Löffler – to af ophavsmændene til samskabelsesbegrebet – ser samskabelse som offentlige aktører og borgere, der samarbejder om at udnytte alle parters aktiver, ressourcer og bidrag bedre for at opnå empowerment, større effektivitet eller resultater. Dermed er samskabelse en relationel disciplin, hvor deltagerne skaber synergi i processen gennem et ligeværdig samspil, der udfordrer de traditionelle magt- og rollepositioner.

MARTS 2020

LAD OS ORGANISERE OS ANDERLEDES Professor fra DSU, Ulrik Kjær, har foretaget en ny undersøgelse for Demokratifonden, som viser at flere og Samskabelse, altså det at der er et samsspil mellem kommune og borgerne, udfordrer myndighedsrollen.

26

TEKNIK & MILJØ

flere kommuner eksperimenterer med ejerskabende og involverende processer, hvor borgere og erhvervsliv bliver inviteret med ind i det politiske maskinrum for at være medskabere på nye løsninger på komplekse problemstillinger.

Det samme billede kommer vi til at se i vores forvaltninger.

Faglighed vil i fremtiden ikke alene være tilstrækkelig til at sikre offentlig værdiskabelse. Monofaglighed vil ikke i sig selv kunne løse de komplekse problemstillinger, borgerne kommer med. Komplekse problemstillinger kalder på tværfaglige og langsigtede løsninger, som fagspecialisterne ofte ikke har blik for, hvis vi skal skabe merværdi for færre ressourcer.

Måske er tiden inde til nye dynamiske organisationsformer, genereret af projekter, opgaver og individuelle behov, frem for den specialisering, der langt de fleste steder kendetegner vores forvaltninger, centre, teams og grupper. Men kan det gøres uden tab af faglighed og identitet i opgaveløsningen? Kan det gøres uden, at vi taber borgernes retssikkerhed på gulvet?

LAD OS SPILLE PÅ ALLE TANGENTER Mange direktioner og chefgrupper er lige nu optagede af at oversætte tankesættet bag ”ny syntese” som afsæt for fremtidens velfærdsproduktion.

NY VIDEN

STILLE DE RIGTIGE SPØRGSMÅL Men hvis vi skal blive klogere på prioriteringer og indsatser, er det nødvendigt at stille nogle værdipolitiske spørgsmål som: Hvor og hos hvem vi vil se resultater borgernært og samfundsmæssigt? Hvordan og hos hvem skal resultaterne skabes? Skal vi komme i mål med langtidsholdbare løsninger, må og skal vi have civilsamfund, borgere og virksomheder i spil. Vi skal udfordre det kommunale tankesæt om, at ”er du ikke en del af løsningen, så er du en del af problemet” – og udfordre borgerne på deres mind-set om at ”det hele bare er samfundets skyld”, og at jeg som borger blot kan ”kræve ind”.

Det kalder på mobilisering af alle lokale ressourcer til samskabelse og innovation af den offentlige velfærd, og det lange seje træk der løfter den enkeltes livsduelighed og samfundets bæredygtighed og modstandskraft. Emergens og Resiliens er nye spillere på banen.

LAD OS SAMARBEJDE Den klassiske borgerinvolvering vil fremadrettet blive udfordret. Kommuner der på bagkant sender lokalplaner i høring, som stort set er klappet af på forhånd, eller når staten sætter vildsvinehegn op eller har lavet politiske aftaler om at opsætte nye højspændingsma-

Myndighedsrollen bliver med den samskabende dagsorden udfordret.

Det samme gør ledelsen af de faglige fællesskaber – og det gør borgere og erhvervsliv faktisk også. Det traditionelle servicebegreb er afskaffet og erstattet af et nyt mind-set om at velfærdsproduktion er noget vi skaber sammen.

Hanne Lykke, Chefkonsulent COK

ster fra Idomlund ved Holstebro til den dansk-tyske grænse uden reel borgerindflydelse.

Over hele landet afprøver landets teknik- og miljøforvaltninger forskellige former for samskabelse og samarbejde af med virksomheder, borgere og brugere. Mange har iværksat kulturforandringsprojekter med afsæt i ”bedre borgerdialog”, ”styrket erhvervskontakt” eller ”løsningsfokuseret dialog”, med det formål at skabe langsigtede og helhedsorienterede løsninger, uden at gå på kompromis med høj faglighed. Men fagligheden vil blive udfordret, når helhedsløsninger skal findes, og når forskellige fagligheder skal finde et fælles sprog og en fælles mening.

LAD FAGLIGHEDEN BLIVE UDFORDRET På teknik- og miljøområdet er der en lang række fagligheder og faglige miljøer, som er unikke på deres faglige viden og indsigt – der er styr på lovgivning og afgørelser - styr på sikker og optimal drift. Men det vil være en fatal fejl ikke at udfordre disse ofte autonome medarbejdere og miljø.

De skal ledes med sikker hånd, hvis vi skal komme i mål med at skabe merværdi i den offentlige velfærdsproduktion gennem ejerskabende og involverende dialoger. Som faglig leder skal du rundt om alle fire felter i ny syntese. Du skal være den, der tør udfordre faglig selvtilstrækkelighed og selvforståelse – turde være den lille sten i skoen, som skærper opmærksomheden. Som faglig leder skal du sikre dig, at alle arbejder for at skabe størst mulig værdi med afsæt i helhedsorienterede tværfaglige løsninger.

Teknik og Miljø er en central aktør i at skabe værdi i fremtidens velfærdsproduktion, og det gør vi ikke alene.

FAGLIG LEDELSE HANDLER BL.A. OM AT TAGE ANSVAR FOR: • At der er tydelighed omkring mål – følge op og sikre sig, at målene giver mening for medarbejderne • At der er fokus på, hvilke faglige metoder, arbejdsprocesser og redskaber der arbejdes med • At der sker læring og udvikling baseret på evidens og resultater • At der er fokus på ressourceeffektive løsninger • At sikre sig at der arbejdes i forpligtende arbejdsfællesskaber

MARTS 2020

Ny syntese er et udvidet tankesæt om, hvordan du som leder arbejder med offentlig velfærd. Velfærd der forener den klassiske forvaltnings- og styringstænkning med et udvidet tankesæt, som inddrager borgere og civilsamfund i fremtidens løsninger. Hertil er idéen bag ”ny syntese”, at tankesættet bidrager til livsduelighed hos den enkelte borger og robuste bæredygtige lokalsamfund. Ny syntese er resultatet af et internationalt forskningssamarbejde, som den canadiske forsker og tidligere topembedsmand Jocelyne Bourgon står i spidsen for.

Som borger må du kunne fæste lid til at det offentlige har styr på tingene. En af grundstenene i demokratiet er, at der er styr på lovgivning, administration og lovmedholdelighed. Som borger må du kunne forvente, at vores fælles kassebeholdning forvaltes med omtanke og etik. At pengene bruges fornuftigt, og at det offentlige derfor er effektiv og værdiskabende for samfundet som helhed og i særdeleshed ude hos den enkelte borger og virksomhed. Styr på tingene og bedre for mindre er der, hvor vi i det offentlige er på sikker grund. Det er den banehalvdel, vi er vant til at spille på – og vi gør det godt.

• At der arbejdes med helhedsløsninger på tværs af fagsøjler • At sikre sig faglig og tværfaglig kompetenceudvikling Kilde: Inspireret af Væksthus for Ledelses projektet ”Fællesskab om Faglig Ledelse”

TEKNIK & MILJØ

27

KLIMA

KLIMAET ER FOR ALVOR KOMMET PÅ DAGSORDENEN KL er højaktuel med to klimaudspil.

Klimatilpasning og CO2 reduktion er begge emner, der rækker bredt ud over teknik- og miljøområdet, samt flere andre forvaltningsområder. En realisering af målene kræver brede kommunale samarbejder.

TEKST / SARA RØPKE

Kontorchef, KL FOTO/ Jesper Voldgaard

T

eknik og Miljø i KL – og kommunerne - byder på en bred palet af fagområder.

Fra affald, BBR, beredskab, boliger, byggeri og cirkulær økonomi til energi, forsyning, geodata, natur, planlægning, trafik, vand og veje. Og meget mere. Men aktuelt er der ét emne, som fylder mere end de andre, nemlig klima. Heldigvis er det et emne, der går på tværs af hele teknik og miljø-området og også rækker videre ud til emner som indkøb, digitalisering og målemetoder.

FÆLLES LANCERING Den 7. januar i år lancerede KL to klimaudspil. Ét om klimatilpasning med fokus på at hjælpe borgerne med at sikre sig imod de stigende vandmængder, som på vore breddegrader er de truende konsekvenser af klimaforandringerne. Og ét om den forebyggende indsats med CO2-reduktion i kommunerne.

Forud for den fælles lancering af udspillene var der gået to meget forskellige processer.

I et års tid var der arbejdet med

FAKTABOX

MARTS 2020

KL har sat klima på dagsordenen. Det glæder vi os til at dele endnu mere om på TEKNIK og MILJØ ’20-konferencen i Odense den 16.-17. april, hvor klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen og miljøminister Lea Wermelin samt en række ordførere lægger vejen forbi. KLs to klimaudspil kan læses på følgende link, der både er til klimaudspillet samt til tilmelding til Teknik & Miljø ’20: www.kl.dk/tema/klima/

28

TEKNIK & MILJØ

klimatilpasningsudspillet. Det er hér, kommuner og borgere står med de akutte udfordringer, der kalder på handling her og nu. KL havde afholdt konferencer og inddraget teknikere, politikere og andre interessenter i at udforme de 14 centrale anbefalinger om sammenhængende lovgivning, flere finansieringsmuligheder, bedre information og et mere effektivt klagesystem. Medierne havde også løbende skrevet om KLs synspunkter.

STOR FAGLIG TYNGDE Arbejdet med CO2-reduktionsudspillet gik først for alvor i gang i efteråret 2019, efter et forår og sommer, hvor CO2-reduktion pludselig fyldte mest på den landspolitiske arena. Midt i oktober var vi klar til at sætte pen til papir. Det var afgørende at få KLs udspil på banen, inden regeringen begyndte at forhandle den første klimahandlingsplan. Det gav kun kort

tid til at få inddraget kommuner og interessenter og til at få behandlet udspillet politisk i KL. På trods af den meget stramme tidsplan kom der ikke mindst fra KTC, men også fra alle KKR samt flere øvrige interessenter solide faglige input til CO2-reduktionsudspillet. Det var med til at give faglig tyngde til de 48 anbefalinger, vi endte på.

FRA SKRIVEBORD TIL INTERESSEVARETAGELSE Mange brikker skulle falde på plads før den endelige lancering på forsiden af Jyllands-Posten. I en digital tidsalder breaker nyheder, aftenen før den trykte avis ligger i postkassen. Så den 7. januar om aftenen gik det løs. Bekymringen for, om nogen i omverdenen overhovedet ville bemærke vores udspil, blev heldigvis gjort til skamme. Der kom mange reaktioner – nogle kritiske, flere positive – som alle var med til at skabe synlighed om KLs anbefalinger.

NY VIDEN

I KL

virker stærkt at kunne lægge en stribe anbefalinger på bordet, som direkte afspejler den kommunale virkelighed. Det er ikke muligt at prioritere over 60 anbefalinger lige højt, så vi har udvalgt nogle strategiske fokusområder.

Bekymringen for, om nogen i omverdenen overhovedet ville bemærke vores udspil, blev heldigvis gjort til skamme. Der kom mange reaktioner – nogle kritiske, flere positive – som alle var med til at skabe synlighed om KLs anbefalinger.

- Sara Røpke, kontorchef i KL

Sara Røpke, kontorchef i KL, her under en præsentation hos Dansk Fjernvarme.

Og for en politisk interessevaretager som KL var det nu, at det egentlige arbejde gik i gang. Regeringen havde fremsat en Klimalov og nedsat 13 klimapartnerskaber, uden at KL var tænkt ind. Med de to klimaudspil i hånden kunne KL nu række ud og gå i dialog med regeringen, Folketingets miljø- og klimaordførere samt ministerier og styrelser.

Dialogen med ordførere og andre sigter på at give dem kendskab til og forståelse for KLs positioner, så de kan tage dem med i de politiske klimaforhandlinger. Og det

SAMMENHÆNGENDE REGELGRUNDLAG På klimatilpasning er ét af fokusområderne at få et sammenhængende regelgrundlag, herunder få udfyldt ”huller” i den nuværende lovgivning. Til eksempel giver stigende grundvand flere og flere problemer, men i dag mangler der lovgivning om klimatilpasning på det område. På CO2-reduktion er der blandt andet særligt fokus på at få nye redskaber som multifunktionel jordfordeling og arealanvendelse, ensartede regler for solceller i den offentlige sektor, strategisk energiplanlægning i alle kommuner og at fremme grønne indkøb og en fælles CO2-målemetode.

Samtidig står det klart, at det er et stort, løbende arbejde at få præciseret og udfoldet vores anbefalinger i samarbejde med relevante parter.

Tilbage til klimapartnerskaberne.

For på KTCs faggruppekonference i Middelfart den 24. januar holdt en af næstformændene fra Klimapartnerskab for Affald, vand og cirkulær økonomi oplæg. Og det lykkedes ham jo både at rose KLs klimaudspil og at invitere KL med i hans klimapartnerskab. Så få dage efter, den 30. januar, deltog jeg hele dagen i dette klimapart-

nerskabs møder. Det var virkelig givtigt at lytte med og deltage i drøftelserne rundt om bordet og høre, hvad der er enighed om, og hvad vi ser forskelligt på.

KLIMAMÅL KAN IKKE NÅS UDEN SAMARBEJDE De nedsatte klimapartnerskaber er primært erhvervslivets talerør, og det er de politisk udpegede formænd, der personligt står på mål for de anbefalinger, partnerskaberne afleverer til statsministeren – efter planen midt i marts. Derfor er det også usandsynligt at forestille sig, at KL får afgørende indflydelse på partnerskabets anbefalinger, blot fordi vi var inviteret med til en mødedag midt i processen. Men at det har en værdi at række ud og at ville dialog og samarbejde, er jeg overbevist om. Selv om kommuner og erhvervsliv kan have stærke, legitime interesseforskelle, er det umuligt at nå de høje klimamål uden at samarbejde.

Det gælder også for kommunerne selv. Mere end nogensinde før er der brug for fælleskommunale klimaindsatser og samarbejde.

Andre melder sig klar til at koordinere, når klimaudfordringerne overskrider den enkelte kommunes grænser. Med et styrket kommunalt samarbejde om for eksempel klimatilpasning, strategisk energiplanlægning og fælles CO2-målinger kan kommunerne vise, at udfordringerne kan håndteres i kommunalt regi. Det er endnu én af de spændende klimaindsatser, som KL gerne støtter op om.

KTC ANNONCESALG

KONTAKT@VENDEMUS.DK, (+45) 2750 7080, (+45) 7222 7080, WWW.VENDEMUS.DK TEKNIK & MILJØ

MARTS 2020

- BANNERE - KTC.DK - KTC NYHEDSBREVE - PRINTANNONCER - KTC SPONSORATER - KTC KONFERENCER - KTC UDSTILLINGER 29

KLIMA

Vi samler kræfterne om KLIMATILPASNINGEN

TEKST / FRANK BRODERSEN

Formand for Det Nationale Netværk for Klimatilpasning Direktør for Samarbejde & Grøn Vækst, HOFOR & NIELS V. HAAR SØRENSEN

Næstformand, Det Nationale Netværk for Klimatilpasning Stabs- og Projektchef, By- og Miljøforvaltningen, Gladsaxe Kommune &

MARTS 2020

SØREN KASPER HEINECKE

Chefkonsulent, Det Nationale Netværk for Klimatilpasning FOTOS/ Colourbox

30

TEKNIK & MILJØ

Danmark og resten af verden står overfor massive investeringer i klimatilpasning i de kommende årtier. Det kræver, at kompetencer og viden på området bliver samlet og styrket. Derfor samler en lang række offentlige og private organisationer sig nu i Det Nationale Netværk for Klimatilpasning

Å

h nej, tænker du måske, ikke endnu et netværk! Men denne gang er det fire netværk, der går sammen og tager fat på en konsolidering, som har været efterlyst fra mange

sider.

Innovationsnetværket Vand i Byer, kommune- og forsyningsnetværket KLIKOVAND, Living Lab for Klimatilpasning CALL Copenhagen og kystsikringsnetværket INUNDO er resultatet af ti års fokus på at opbygge viden og kompetencer inden for helhedsorienteret klimatilpasning. Sammen med mange andre initiativer har de haft stor betydning for, at Danmark i dag er i front med helhedsorienterede kommunale klimatilpasningsplaner og eksemplariske løsninger.

Det er et stærkt udgangspunkt for, at vi som samfund kan få mest muligt ud af de milliardinvesteringer, som kommuner og forsyninger skal realisere i løbet

af de kommende årtier for at beskytte vores byer og kyster mod oversvømmelse – for hvis vi gør det rigtigt, bliver investeringerne i klimatilpasning en løftestang for mere rekreative bymiljøer, bæredygtig omstilling, grøn vækst og eksport.

Men det kræver et fortsat fokus på løbende udvikling, demonstration, dokumentation og standardisering af de ofte komplekse løsninger, så vi kan implementere og opskalere dem effektivt til fordel for både skatteborgere og erhvervsliv.

FIRE NETVÆRK GÅR SAMMEN Netværkene repræsenterer kompetencer, der dækker en samlet værdikæde for klimatilpasning, der går hele vejen fra ’borger til løsning’, så det er kun naturligt at kræfterne nu samles i ’Det Nationale Netværk for Klimatilpasning’. Den fælles og

NY VIDEN

selvstændige forening er kommet godt fra start med en lang række vidensinstitutioner, virksomheder, kommuner, forsyninger, regioner og organisationer ombord.

Det skete på den stiftende generalforsamling den 5. februar 2020, som nedsatte en bredt sammensat bestyrelse, der vil sikre netværket en solid forankring og udbredelse.

Vi er i en overgangsfase, hvor den fælles organisation bygges op over det næste år.

Allerede nu vil kommuner og forsyninger dog mærke effekten af det samlede netværk, for rammen er skabt for fælles, faglige aktiviteter af høj kvalitet på tværs af landet.

FOKUS PÅ FORSKNING OG UDVIKLING Netværket samler og formidler nyeste viden om klimatilpasning fra vidensinstitutioner, myndigheder, forsyninger og virksomheder og støtter ny forskning.

Et eksempel er et aktuelt projekt på Københavns Universitet, som sætter tal på, hvad stormflod koster samfundet – ikke bare når stormfloden kommer, men også når huspriser rasler ned, og borgere bliver syge af at leve med risikoen for oversvømmelser.

Behov for mere og bedre dokumentation var et af de vigtige budskaber på den nationale konference for klimatilpasning i oktober. Vi har brug for data og forskning, der kan dokumentere klimaforandringernes reelle samfundsmæssige påvirkning og den samlede værdi af de samfundsmæssige investeringer i tilpasning.

FOKUS PÅ PROJEKTER Netværket skal fungere som et living lab for bæredygtig klimatilpasning, der brin-

ger alle aktører sammen om at udvikle løsninger til gavn for hele samfundet.

Det er for eksempel lokale magasinløsninger, hvor vandet kan samles op, og nye teknologier, der kan rense beskidt vejvand, som netværket arbejder med at udvikle i samarbejde med både store og små virksomheder.

Et laboratorium har sine begrænsninger, så vi skal kunne teste løsninger i virkeligheden, hvis det skal lykkes at lave grøn og blå klimatilpasning af vores byer, og samtidig lade klimatilpasningen bidrage til grøn vækst og eksport af danske løsninger. Derfor har vi brug for projekter, der i fuld skala demonstrerer nye løsningers effekt og anvendelighed i tæt samarbejde mellem kommuner og forsyninger, regioner, virksomheder, borgergrupper og vidensinstitutioner.

FOKUS PÅ KOMPETENCEUDVIKLING En tredje vigtig opgave for netværket bliver fortsat at samle og dokumentere viden, erfaringer og værktøjer til konkret kompetenceudvikling.

Det har netværket senest gjort ved at støtte udviklingen af den første nationale konference for klimatilpasning, som i oktober mødte overvældende interesse og samlede over 300 fagfolk fra hele landet. Det arbejde fortsætter med temadage, gå hjem-møder og kursustilbud til netværkets medlemmer.

Det nye netværk har en ambition om at inkludere 90 % af landets kommuner i 2022. Det bliver en spændende rejse, og vi byder alle velkommen ombord.

MEDLEMMER AF BESTYRELSEN Frank Brodersen (formand), HOFOR Dorthe Selmer, Region Midtjylland (næstformand) Niels V. Haar Sørensen, Gladsaxe Kommune (næstformand) Anders Debel, Holstebro Kommune Janus Christoffersen, Københavns Kommune Gitte Larsen, Region Hovedstaden Pia Buch-Madsen, Region Sjælland Carsten Nystrup, Novafos Lars N. Holmegaard, Lemvig Forsyning Carl Emil-Larsen, DANVA Svend-Erik Jepsen, Dansk Industri Claus Homann, Den Danske Vandklynge Lars Kaalund, KL Marlene Lisa Eriksen, Forsikring & Pension Timmo Ritzau, Svineholmens Digelaug Jens Brandt Bering, NIRAS Per Dollerup Mikkelsen, Wavin Group Astrid Kock Grusgaard, SWECO Jens Rønnow Lønholdt, LYCEUM Marina Bergen Jensen, KU

MARTS 2020

LANGTIDSHOLDBAR FORANKRING Danmark er velsignet med mange spændende klimatilpasningsprojekter, som desværre ofte møder en udfordring, når bevillingen er ophørt og projektorganisationen er opløst. Så kan det være svært at få stafetten båret videre og holde de gode erfaringer i live.

Men det nye netværk tilbyder en national og langsigtet platform, der kan samle de gode resultater op og bringe dem ud i verden. Det er fx en mulighed for nogle af de mange resultater, som det ambitiøse EU-projekt Coast2Coast Climate Challenge (C2CCC) leverer, og en af grundene til at region og kommuner i Midtjylland fra starten har engageret sig i netværkets udvikling.

På grundlag af erfaringerne fra de tidligere netværk arbejder Det Nationale Netværk for Klimatilpasning inden for tre områder: Forskning og Udvikling, Projekter og Kompetenceudvikling.

Birgitte Hoffmann, AAU Karsten Arnbjerg-Nielsen, DTU Ulrik Hindsberger, TI Læs mere om netværket på www.dnnk.dk

TEKNIK & MILJØ

31

KLIMA

Vejle trækker i den grønne sprintertrøje

Vejle har gjort sig meget bemærket i de senere år, bl.a. med Fjordenhus i Vejle Havn.

Senest er et klimaråd kommet til, for at sikre at byen når sine mål.

Foto: Colourbox.

TEKST / CHARLOTTE NYGAARD

Kommunikationskonsulent Vejle Kommune

MARTS 2020

FOTOS/ Colourbox og Folketinget

32

TEKNIK & MILJØ

Vejle Klimaråd er kommunens seneste tiltag for at nå i mål med Parisaftalen. Rådet er en naturlig konsekvens af kommunens medlemskab af DK2020 og har som mål at engagere både erhvervsliv og borgere til at bidrage til en succesfuld nedbringelse af kommunens CO2 udledning.

D

agen er knap nok begyndt i de vejlensiske gader, da den gryende morgen bliver gennemskåret af den bippende lyd af en bakkende renovationsvogn. Kort efter bliver lyden akkompagneret af nye lyde, da indholdet i borgernes affaldscontainere bliver slugt af vognens glubske gab.

I mere end 30 år har vejlenserne sorteret deres affald – organisk madaffald fra restaffald – og med årene er antallet af affaldsspande vokset, så der også sorteres grønt haveaffald, plastikaffald og papir og pap. Og flere sorteringsspande er på vej. Som en ekstra krølle på den miljøvenlige affaldssortering omdannes de grønne affaldsposer, der bruges til organisk affald, til nye grønne affaldsposer, mens indholdet i poserne ender som biogas til de selvsamme renovationsvogne, der henter affaldet. En bæredygtig succes.

STEEN GADE ET NATURLIGT VALG Vejle Kommunes miljøvenlige genanvendelse af borgernes ressourcer står ikke alene i en kommune, der gerne sætter handling bag de miljø- og klimavenlige hensigter. Om godt et år trækker kommunen i gult, når

NY VIDEN

RESILIENS, KLIMA OG VERDENSMÅL Steen Gade er en yderst erfaren herre inden for den grønne omstilling efter 27 års medlemskab af Folketinget for partiet SF, med miljø og klima som sit politiske fokusområde. Herudover fire år som direktør for Miljøstyrelsen og et liv dedikeret til tværpolitisk samarbejde også internationalt.

Steen Gade, tidligere folketingspolitiker, er blevet formand for Vejles Klimaråd. Foto: Folketinget.

- Vejle Kommune blev sidste år landets 5. største kommune og har også vokseværk inden for områder som bæredygtighed, klima, miljø og resiliens. Områder, som kommunen allerede har sat flere tiltag ind over for med fx Projekt Sund Vejle Fjord, stormflodsstrategi og det strategiske arbejde for fremtidens bæredygtige opvarmning til kommunens borgere. Der er med andre ord et solidt fundament at arbejde videre fra. Klimarådets fornemste opgave bliver at sætte ny kurs frem mod 2030 og prioritere de konkrete indsatser, der kan fremme resiliens, klimabeskyttelse og opfyldelse af FN’s 17 verdensmål, siger Steen Gade og uddyber: - Vi når dog ikke vores mål, hvis vi ikke sørger for at få erhvervslivet og borgerne med ombord. Det kræver nemlig en aktiv indsats af os alle – også uden for kommunens mure. Derfor skal vi i tæt dialog med alle parter om, hvordan de gunstige rammer for grøn omstilling ser ud.

INTEGRERET HVERDAG Vejle Kommunes affaldssortering er blot et af de mange tiltag i kommunens grønne omstilling, der er overliggeren for den kommunale hverdag.

Tiltagene tæller bl.a. multifunktionel jordfordeling, der både fremmer biodiversitet og optager CO2, indkøb af el- og biogasdrevne kommunale biler, et spritnyt ressourcecenter i sin vorden med fuld fokus på genanvendelse, medlemskab af EU-projektet REFLOW, medlemskab af bynetværket 100 Resilient Cities – som den eneste skandinaviske by i øvrigt - og en strategi for beskyttelse mod stormflod, der er en af Vejles helt store udfordringer, på vej i offentlig høring. Det daglige arbejde med at føre den grønne omstilling ud i borgernes hverdag ligger solidt forankret i kommunens tekniske forvaltning.

BUNDLINJEN ER GRØN - Arbejdet med miljø, bæredygtighed og resiliens er jo en naturlig del af dagligdagen i en teknisk forvaltning og er noget, vi har

Vi når dog ikke vores mål, hvis vi ikke sørger for at få erhvervslivet og borgerne med ombord. Det kræver nemlig en aktiv indsats af os alle – også uden for kommunens mure.

- Steen gade

arbejdet med i mange år. Fx åbnede Vejle Kommune allerede for 17 år siden Økolariet, der lige siden har været en afgørende brik i arbejdet med at undervise børn og voksne i bæredygtighed og miljøbevidsthed. I dag er den grønne omstilling bundlinjen for alt, hvad vi foretager os, og hvis vi skal nå i mål med vores ambitioner, kræver det, at vi også i dagligdagen tænker på tværs – og ikke mindst rækker hånden ud af vores egen kommunale hverdag, siger Michael Sloth, teknisk direktør i Vejle Kommune.

PARTNERSKABER Vejle Kommune som driftsorganisation står nemlig kun for ca. tre procent af kommunens samlede årlige udledning af CO2 på ca. 1 mio. tons. Resten – 97 procent – udledes af kommunens borgere og virksomheder til transport, produktion, opvarmning og alt det øvrige, der indgår i hverdagen i en driftig kommune. Derfor er samarbejde og partnerskaber med fx forsyningsselskaber, virksomheder, borgergrupper og andre interessenter helt essentiel, hvis der skal opnås reelle CO2 reduktioner. Det er fx ved at tilbyde velfungerende og miljøvenlige elbusser som grønnere alternativ til borgernes privatbiler og ved at etablere samkørselsordninger til kommunens større virksomheder.

Bag DK2020 står RealDania, CONCITO og bynetværket C40, der binder sig op på Parisaftalens mål om at opnå CO2-neutralitet i 2050.

En juridisk bindende aftale fra 2015, som 196 lande står bag.

TEKNIK & MILJØ

MARTS 2020

Tour de France har Vejle som løbets tredje start by. Men allerede i år har politikerne i Vejle trukket i den grønne sprintertrøje med deres seneste skud på kommunens håndfaste grønne politik: Et paragraf 17,4 udvalg – Vejle Kommunes Klimaråd.

Med Klimarådet vil byrådet skabe et rum for at træffe de nødvendige prioriteringer af klimaet.

Klimarådet består af byrådets gruppeformænd og har hentet en af landets største kapaciteter på det grønne område, Steen Gade, til at sidde for bordenden.

- Vi tog sidste år et afgørende skridt i klimakampen, da vi blev optaget i DK2020. Med optagelsen har vi forpligtet os yderligere til at træffe aktive, kloge valg hver dag, der kan hjælpe os i mål med at nedbringe vores udledning af CO2, siger borgmester Jens Ejner Christensen og fortsætter: - For vi står med nogle store udfordringer, hvis vi skal lykkes med at nedbringe kommunens samlede årlige udledning af CO2 fra ca. 1 mio. tons til nul. Derfor har vi valgt at nedsætte et klimaråd med en ekstern formand, som kan udfordre os til at give klimaområdet ny flyvehøjde i Vejle kommune, men også gerne ude omkring os. Og her er Steen Gade et helt naturligt valg, og vi er meget glade for, at han har valgt at takke ja til udfordringen.

33

KLIMA

Klimaudvalg er klar til at trække i arbejdstøjet TEKST / KOMMUNIKATION

Odder Kommune FOTO/ Odder Kommune

Byrådsmedlem Kresten Bjerre er formand for Odder Kommunes nye klimaudvalg.

Odder Kommunes nye klimaudvalg er klar til at holde det første møde og søger tre unge medlemmer.

A

mbitionerne er høje og entusiasmen er stor hos Kresten Bjerre, formand for Odder Kommunes nye Klimaudvalg. Klimaudvalget skal arbejde for, at Odder Kommune kommer til at kunne leve op til Klimalovens målsætning og sikre en bæredygtig og grøn omstilling. Udvalget skal komme med forslag og initiativer til dette.

- Nu trækker Odder Kommune i den grønne førertrøje. Klimaudvalget skal arbejde for, at Odder Kommune lever op til Klimaloven, hvor vi skal reducere udledningen af C02 med 70 pct.

Samtidig skal vi leve op til Paris-aftalen om, at vi ikke skal have en større temperaturstigning end 1,5 grader, siger Kresten Bjerre (R).

ERHVERVSLIV OG ORGANISATIONER Udover Kresten Bjerre er også byrådsmedlemmerne Martin Mikkelsen (C) og Ditte-Marie Thejsen (Ø) med i udvalget. I øjeblikket er de ved at finde resten af medlemmerne til udvalget, der bliver bredt repræsenteret af erhvervslivet, forsyningsselskaberne, RenoSyd, de grønne organisationer, skolerne med flere. Desuden skal

SKAL UDMØNTE INDSATSER Klimaudvalget skal endvidere understøtte Miljø-, Teknik- og Klimaudvalgets arbejde med at sikre udmøntningen af de indsatser, der er angivet under overskriften ”Grøn og klimavenlig kommune” i ”Politik for det gode liv” i Odder Kommunes udviklingsplan 2018 2022, herunder: • Udarbejde strategi for grøn omstilling • Definere og opstille mål for en grøn kommune • Understøtte bæredygtigt forbrug og ressourceudnyttelse • Sikre kommunens biodiversitet • Sikre det rene drikkevand i kommunen Klimaudvalget er politisk forankret i Miljø-, Teknik- og Klimaudvalget.

MARTS 2020

Nu trækker Odder Kommune i den grønne førertrøje. Klimaudvalget skal arbejde for, at Odder Kommune lever op til Klimaloven, hvor vi skal reducere udledningen af C02 med 70 pct. Samtidig skal vi leve op til Parisaftalen om, at vi ikke skal have en større temperaturstigning end 1,5 grader - Kresten Bjerre, Radikale Venstre 34

TEKNIK & MILJØ

NY VIDEN

Kort Nyt – fra hele Danmark /

VAND

FÅ HJÆLP TIL SAMARBEJDET Regn & Byer har udviklet en pjece med samarbejdsværktøjer til kommuner og spildevandsselskaber, der skal arbejde sammen om fælles klimaprojekter.

Idéerne er ofte både gode og kreative, formålet er overordentligt vigtigt, og resultaterne kan gøre en stor forskel for både nuværende og kommende generationer. Men samarbejdet kan slå knuder, når kommuner og spildevandsselskaber skal arbejde tæt sammen om klimatilpasningsprojekter.

Derfor har Regn & Byer udviklet en ny pjece, der giver kommuner og spildevandsselskaber redskaber til at håndtere, at de sædvanlige arbejdsgange ændres, og faglige og organisatoriske grænser overskrides, gennem udvikling af en fælles samarbejdsstrategi.

Samtidig giver pjecen bud på fire tilgange til at etablere et godt samarbejde.

Pjecen kan findes på www.klimatilpasning.dk

udvalget bestå af tre unge mellem 13 og 18 år, som udvalget lige nu søger efter.

- Vi har bemærket de unges engagement i klimasagen bl.a. med Fridays For Future. Derfor vil vi meget gerne have nogle unge mennesker med i udvalget, så vi også sikrer, at fremtidens stemmer bliver hørt, siger Kresten Bjerre.

Klimaudvalget er et såkaldt § 17,4 udvalg, der blev nedsat i forbindelse med budgettet for 2020.

Udvalget er forankret i Miljø, Teknik og Klimaudvalget. Udvalget holdet det første møde den 12. marts 2020.

Klimaudvalget skal tillige komme med forslag til, hvordan Byrådet kan arbejde med FN’s verdensmål, med særligt fokus på: • Mål 11 ”Bæredygtige byer og lokalsamfund” • Mål 12 ”Ansvarlig forbrug og produktion” • Mål 13 ”Klimaindsats” Udvalget skal bestå af 15 medlemmer fra byråd, erhvervsliv, forsyningsselskaber, de grønne organisationer og ungdommen.

Regn & Byer - en fælles opgave

NATUR

RANDERS HAR FÅET EN SKOV AF BORGERNE AFFALD

Opdateret plan for affaldstilsyn Miljøstyrelsen har opdateret planen for tilsyn med import og eksport af affald for at sikre, at affald behandles korrekt af godkendte affaldsvirksomheder. Planen, der er gældende fra 2020 til 2022, beskriver hvordan, og på hvilken baggrund, Miljøstyrelsen fremover vil udfolde sin tilsynsopgave, herunder blandt andet formålet med tilsynsarbejdet, det retslige grundlag, organiseringen og samarbejdet omkring tilsynsarbejdet samt de fremadrettede indsatser og konkrete mål for arbejdet.

Miljøstyrelsen fører administrative og fysiske kontroller med import, eksport og transit af affald i hele Danmark. Kontrollerne sker i samarbejde med implicerede myndigheder, det vil sige kommunerne, politiet og SKAT. Den opdaterede plan kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside, www.mst.dk Kilde: Miljøstyrelsen

Randrusianerne er vilde med at købe træer til kommunen. I december lancerede Randers Kommune træprojektet ”Giv et træ til Randers”, hvor borgerne kunne donere træer til en ny skov på Skovholmen.

Det har borgerne taget så godt imod, at alle træerne til den nye skov på cirka 3.300 kvadratmeter nu er udsolgt. Og med den store interesse har kommunen nu valgt at fortsætte succesen ved i stedet at sælge træer til endnu en ny skov, denne gang i Munkdrup.

Det koster 40 kroner at donere et træ til kommunen, og samtidig får man som borger tilsendt et diplom som bevis på, at man har købt et træ til den nye skov.

Kilde: Randers Kommune Illu.: Freepik.com.

TEKNIK & MILJØ

35

MARTS 2020

FN’S VERDENSMÅL

Strategier og redska ber til at styrke samarbejdet mellem kommuner og spildevandsselskabe r

Kilde: Klimatilpasning.dk

Foto: Colourbox.

OM KLIMAUDVALGET Odder byråd har besluttet, at der skal sammensættes et midlertidigt klimaudvalg. Klimaudvalget har til opgave at sætte Odder Kommune i stand til at tage markante skridt frem mod, at Odder Kommune på sigt kan reducere CO2-udledningerne, leve op til en bæredygtig udvikling og sætte mål for den grønne omstilling i Odder Kommune.

Sammen om vandet

KLIMA

Grøn omstilling: De næste 1000 dage er afgørende De sidste 10 år har danske kommuner og regioner for alvor sat skub i den grønne omstilling og skabt gode resultater. Men vi har travlt, hvis vi skal sænke vores CO2-udledning med 70 procent inden 2030.

Derfor er de næste 1000 dage afgørende, mener den grønne partnerorganisation Gate 21.

TEKST / SOFIE HOUGAARD NIELSEN

Studentermedhjælper, Gate 21

MARTS 2020

FOTOS/ Gate21

36

TEKNIK & MILJØ

D

e sidste 10 år har verdens ledere forhandlet om den grønne omstilling, mens verdens byer har handlet.

I mangel på ambitiøse nationale målsætninger har kommuner og regioner taget sagen i egen hånd og sat skub i den grønne omstilling sammen med frontløbervirksomheder. Det er tydeligt for partnerorganisationen Gate 21, der siden 2009 har gennemført mere end 100 grønne projekter sammen med kommuner, regioner, virksomheder og vidensinstitutioner i Greater Copenhagen.

- Før vi fik en klar, national klimamålsætning, har de danske kommuner og regioner i høj grad båret den grønne omstilling. De har finansieret konkret handling og brugt deres store ejerskab over eksempelvis bygninger til at handle. Samtidig har kommunerne god kontakt til både virksomheder og borgere, som de kan inspirere til bæredygtig handling, siger Poul Erik Lauridsen, der er direktør i Gate 21.

Nu har regeringen sat klare mål for den grønne omstilling, som skal nås inden for kun 10 år. Derfor fokuserer Gate 21 mere end nogensinde på handling nu og her, så det fulde potentiale i de gode, grønne løsninger kan blive nå at blive foldet ud. ”Hvis vi skal lykkes med at re-

ducere CO2-udledningen med 70 procent inden 2030, er det altafgørende at vi handler inden for de næste 1000 dage, siger Poul Erik Lauridsen.

KOMMUNER GÅR FORREST Ét af de vigtigste skridt, der skal tages på vejen mod et mere bæredygtigt samfund, er skiftet fra sort til grøn energi. Energiomstillingen er central, fordi den hænger sammen med en række andre områder, såsom transport, bygninger og digitalisering af byerne. Derfor var der tale om en afgørende milepæl, da samtlige 29 hovedstadskommuner, en række forsyningsselskaber og Region Hovedstaden i 2013 gik sammen i samarbejdet Energi på Tværs og blev enige om to ambitiøse, fælles energimål for hovedstadsregionen: at gøre energisektoren fossilfri i 2035 og transportsektoren i 2050.

Ifølge Kamma Eilschou Holm, der er direktør i CTR – Centralkommunernes Transmissionsselskab og næstformand for styregruppen i Energi på Tværs, har samarbejdet løftet energiomstillingen til et nyt niveau: - Energiområdet står foran en enorm udfordring og den lokale forankring er afgørende for, at vi kommer i mål. På tværs af kommu-

ner og forsyningsselskaber har vi opnået en stor viden og et netværk som betyder, at vi i langt højere grad tænker på, hvordan vi kan løfte for helheden i stedet for kun at kigge på snævre egeninteresser.

Det er afgørende for at de grønne investeringer, vi foretager, får mest mulig nytte både teknisk og økonomisk.

PARTNERSKAB OG HANDLING Sidste år fejrede Gate 10 årsjubilæum sammen med organisationens mange partnere og satte en tyk streg under vigtigheden af FN’s Verdensmål 17: Partnerskab for handling.

- Vores partnere er en fantastisk ambitiøs samling, som har skabt markante resultater. De har været med til at bygge DOLL, som er Europas største Living Lab for innovativt lys og Smart City-teknologi og etablere solcelleanlæg

Der skal handling bag ordene i forhold til en række områder, hvis vi skal nå 70 procentsmålet i 2030. Her ses to eksempler på handlinger inden for energiområdet, partnerne i Gate 21 vil arbejde for. På billedet er direktør i VEKS Lars Gullev, direktør for økonomi og forretning i HOFOR Jan Kaufmann og administrerende direktør i CTR – Centralkommunernes Transmissionsselskab Kamma Eilschou Holm.

NY VIDEN

Gate 21 arbejder med verdensmål 17 og flere andre i de mange grønne omstillingsprojekter i kommuner i Region Hovedstaden og Region Sjælland. På billedet ses direktør Poul Erik Lauridsen.

på bygninger, der kan levere strøm til 1.100 husstandes elforbrug. De har hjulpet mere end 500 virksomheder om at gøre deres bundlinje grønnere og fået 1.600 medarbejdere i Storkøbenhavn til at lade bilen stå til og cykle til Månen og tilbage igen på elcykler.

For blot at nævne nogle få eksempler, siger Poul Erik Lauridsen.

Der findes altså allerede mange gode løsninger, men

FLASKEHALSE SKAL VÆK - Vi skal blandt andet også fjerne de flaskehalse i energiinfrastrukturen, som i dag forhindrer os i at få fuldt udbytte af den vedvarende energi. På Lolland produceres otte gange så meget energi, som der bruges. Det energioverskud skal vi blive bedre til at lagre, så vi kan udnytte det optimalt, siger Poul Erik Lauridsen.

- Nu skal de mange gode løsninger skaleres og udbredes. Hvis alle trækker i samme retning og laver partnerskaber for handling har vi gode forudsætninger for at nå de nationale mål, afslutter han.

Lene Stolpe Meyer, projektleder i Frederiksberg Kommune, som i projektet Cleantech TIPP gennem-

førte det første innovationspartnerskab i Danmark. Samarbejdet blev udnævnt til årets innovative udbud i 2019.

- Offentligt-privat samarbejde er en gevinst for alle parter, fordi det er en mulighed for sammen at skabe noget, der er bedre, end hvad man kunne udvikle hver for sig. Der er fokus på det behov, der skal dækkes og løsningen bliver udviklet derefter.

STÆRKE PARTNERSKABER Michel van der Linden, direktør i Kalundborg Kommune, som i projektet Cirkulær Sjælland styrker den cirkulære økonomi i sjællandske kommuner.

- I projektet Cirkulær Sjælland udvikler vi stærke partnerskaber mellem kommuner og virksomheder, der skal skabe en bæredygtig produktion ved at udvikle fællesprodukter eller genanvende restprodukter fra den ene virksomhed som grundstof i en anden virksomheds produktion.

Neel Strøbæk, seniordirektør i Rambøll og formand for innovationsnetværket Smart City Cluster Denmark, hvis sekretariat ledes af Gate 21.

- Smart City handler om digitalisering på tværs af sektorer som energi, byggeri, belysning, mobilitet og ressourcer. Det sker i spændingsfeltet mellem ønsket om en grøn omstilling, effektivisering og byudvikling. Tilmed er der et jobog vækstpotentiale i Smart City på op til 35.200 nye jobs inden for få år, viser en analyse, vi har lavet i Smart City Cluster Denmark.

MARTS 2020

der er også en række udfordringer at løse før klimamålene kan nås.

Det handler blandt andet om at lave handlingsplaner for offentlige indkøb for at reducere forbruget og gøre byer smartere ved eksempelvis at bruge data til at styre energi- og ressourcestrømme. Og det handler om at bane vej for elektrificering af transportområdet, så der kan komme mere grøn mobilitet og af energisystemet, så det bliver mere fleksibelt.

TEKNIK & MILJØ

37

EJENDOMME

HOVEDSTADSOMRÅDET: HVOR SKAL FREMTIDENS VIRKSOMHEDER LIGGE? Trods tomgang i erhvervslokaliteter, udlægges nye erhvervsområder, som for eksempel Holmene i Hvidovre. Det rejser nogle spørgsmål om erhvervsudviklingen i Hovedstadsområdet

TEKST / ANDERS RICHELSEN,

Sektionsleder, plan og design, COWI A/S & ULF KJELLERUP

seniorjurist, COWI A/S

MARTS 2020

FOTO/ Colourbox

38

TEKNIK & MILJØ

M

ange af Hovedstadsområdets kommuner har en målsætning om at være attraktive erhvervskommuner, der tilbyder både håndværksvirksomheder, industri og videnstunge virksomheder gode lokaliseringsmuligheder. Men mange kommuner oplever, at der er mange tomme bygninger og ledige grunde i deres erhvervsområder – der er en stor tomgang.

Med planerne om at etablere det nye erhvervsområde Holmene i Hvidovre Kommune, vil hovedstadsområdet blive tilført 270 ha nyt erhvervsareal. Det rejser nogle spørgsmål om den samlede erhvervsudvikling i hovedstadsområdet, ikke mindst om det er hensigtsmæssigt at igangsætte et så stort og ressourcekrævende projekt, når der er rigeligt med

erhvervsareal allerede. COWI har i en årrække arbejdet med udvikling af erhvervsområder og lokalisering af virksomheder. Senest har vi udarbejdet en større analyse for Realdania om erhvervslokalisering i Hovedstadsområdet, og vi har været tæt involveret i planerne for udvikling af Holmene. På den baggrund sætter vi nedenfor fokus på, hvad etablering af Holmene vil betyde for den samlede erhvervsudvikling i Hovedstadsområdet og for en mulig arbejdsdeling mellem Holmene og Hovedstadsområdets øvrige erhvervsområder. I forlængelse heraf er det også vigtigt at diskutere, hvordan vi skaber de rigtige rammer for fremtidens erhvervsudvikling og om det er sandsynligt, at alle Hovedstadsområdets kommuner får del i denne udvikling.

HVAD EFTERSPØRGER VIRKSOMHEDERNE? Efter finanskrisen har der været vækst i kontorbyggeriet og pæn aktivitet indenfor byggeri til logistik og lager, mens byggeriet til produktionsvirksomheder har været mere begrænset. Så man kan spørge, hvorfor mange erhvervsområder oplever en stor tomgang, når vi befinder os i en højkonjunktur – eller måske på toppen af højkonjunkturen.

For at forstå det, er det nødvendigt at se på de kvaliteter forskellige virksomhedstyper efterspørger.

Tabellen viser, at kontorvirksomheder stiller mange krav til, hvor de ønsker at lokalisere sig.

Det gælder krav til kvalificeret arbejdskraft, adgang til god kollektiv trafikbetjening, nærhed til uddannelses- og forskningsinstitutioner,

NY VIDEN

”…der er nok ikke tvivl om, at der i fremtiden vil være en række erhvervsområder, der ikke vil opleve nævneværdig efterspørgsel, og som derfor vil blive mere og mere nedslidte. Her skal det overvejes, om der kan sættes en omdannelsesproces i gang til boliger eller andre formål, hvilket både vil kræve forståelse af de specifikke muligheder og en omhyggelig planlægning.

- Anders Richelsen

BYNÆRT OMRÅDE Det er klart, at udviklingen af så stort et erhvervsområde vil betyde

Kontor

Produktion

Transport & logistik

Høj

Mellem

Begrænset

Mellem

Høj

Høj

Kollektiv transport

Høj

Mellem

Mellem

Nærhed til uddannelsesog forskningsinstitutioner

Høj

Begrænset

Begrænset

Kvalificeret arbejdskraft Højklasset vejinfrastruktur

Klyngedannelse

Mellem Mellem

Begrænset

Synlighed

Høj

Mellem

Mellem

Nærhed til bykvaliteter

Høj

Begrænset

Begrænset

en øget konkurrence til de eksisterende erhvervsområder. Men Holmene vil også tilbyde nogle kvaliteter, som ikke er til stede i Hovedstadsområdet i samme skala i dag – og som det vil være vanskeligt at etablere andre steder.

Der er tale om et bynært område, der tilbyder store matrikler med et stort arbejdskraftopland af både faglært og højtuddannet arbejdskraft, samt en placering tæt på lufthavnen. En realisering af visionen om Holmene vil skabe muligheder for værdiskabende klyngedannelser mellem virksomheder inden for f.eks. energi, bio-tech, green-tech og robot-teknologi. Kombinationen af disse faktorer betyder, at Holmene vil kunne tilføre værdi til Hovedstadsområdets erhvervsudvikling, som nok ikke ville blive realiseret uden Holmene. Den største udfordring for Holmenes succes vil være etablering af højklasset kollektiv trafikbetjening.

MANGE KVALITETER Hvis Holmene bliver etableret som planlagt, er der næppe tvivl om, at det bliver førstevalget for nylokalisering for mange, specielt større, udenlandske og danske virksom-

heder. Men en række af de eksisterende erhvervsområder i Hovedstadsområdet har kvaliteter, der fortsat vil gøre dem relevante. Disse er primært lokaliseret indenfor Ring 3, men der er også områder i resten af Hovedstadsområdet med specifikke kvaliteter, der vil kunne videreudvikles og markedsføres, så de fortsat vil stå stærkt. Herudover vil der fortsat være behov for erhvervsområder spredt ud over hele Hovedstadsområdet, der kan huse håndværks- og værkstedsvirksomheder med et lokalt/regionalt kundeopland.

Men der er nok ikke tvivl om, at der i fremtiden vil være en række erhvervsområder, der ikke vil opleve nævneværdig efterspørgsel, og som derfor vil blive mere og mere nedslidte. Her skal det overvejes, om der kan sættes en omdannelsesproces i gang til boliger eller andre formål, hvilket både vil kræve forståelse af de specifikke muligheder og en omhyggelig planlægning.

MARTS 2020

synlighed og nærhed til bykvaliteter. Produktionsvirksomheder og ikke mindst virksomheder indenfor transport og logistik stiller primært krav om nem adgang til højklasset vejinfrastruktur.

GEOGRAFISK MØNSTER Det varierer selvfølgelig fra virksomhed til virksomhed, hvordan disse kvaliteter vægtes, men der er et klart geografisk mønster i efterspørgslen efter erhvervslokaler og -jord til nybyggeri, som afspejler disse lokaliseringskrav.

Der er stor efterspørgsel efter moderne kontorlokaler i Københavns og Frederiksberg Kommuner. Langs den kommende Ring 3 letbane er der også en vis efterspørgsel efter kontorlokaler, specielt i Lyngby-Taarbæk og Gladsaxe Kommuner. Det er også Ring 3 kommunerne der har oplevet den største vækst indenfor produktionsvirksomheder, specielt drevet af medicinalindustrien. 25% af byggeriet til produktion er siden 2010 placeret her.

Der er god efterspørgsel efter ejendomme og jord til moderne logistikvirksomheder i Køge Bugt- og Roskildefingeren, hvor der også er udlagt ganske store arealer hertil.

Dog kan der i fremtiden blive knaphed på jord til nye logistikejendomme helt tæt på København (last-mile-distribution).

I resten af hovedstadsområdet er efterspørgslen generelt lav fra alle typer af virksomheder. Generelt falder efterspørgslen med afstanden til København, dog med markante undtagelser i områder med særlige kvaliteter.

TEKNIK & MILJØ

39

EJENDOMME

TEKST / HENRIK GARVER

Adm. direktør Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI

FRI: Pisk og gulerod TIL KOMMUNALE BYGNINGER I KRISE De kommunale bygninger er i så dårlig stand, at der er tale om et efterslæb i 100 milliarder kroners klassen, mener man i FRI, Foreningen af Rådgivende Ingeniører.

I FRI udarbejder vi hvert fjerde år en gennemgribende rapport over status på Danmarks infrastruktur.

Rapporten State of the Nation 2020 er lavet i samarbejde med førende eksperter fra rådgiver- og ingeniørvirksomhederne i Danmark, og med Rambøll som hovedskribent.

Rapporten vurderer alle infrastruktursektorer og måler på tilstanden i dag, udviklingen over tid, fremtidssikringen, det økonomiske efterslæb og som noget nyt i 2020-rapporten bæredygtighedsaspekterne i hver enkelt sektor. I 2012-rapporten begyndte vi at medtage offentlige bygninger, som en del af den infrastruktur vi analyserede. Det gjorde vi fordi den offentlige bygningsmasse er en central del af vores samfundsinfrastruktur: skoler og institutioner, administrationsbygninger, hospitaler og sundhedsbyggeri.

vi faktisk, at situationen er kritisk.

Vores konklusion om tilstanden af de kommunale bygninger er uændret fra for fire år siden. Udgifterne til at lappe på vores kommunale bygninger er massivt højere end løbende vedligehold. Det er med andre ord meget dyrere for Danmark, og for den enkelte kommune, at lade stå til end at gøre noget ved problemet. Og for hvert år, der går, bliver regningen større.

I MASSIV KRISE I 2016, og nu igen i 2020, desværre, er konklusionen i State of the Nation, at den kommunale bygningsmasse er i massiv krise. Tilstanden er generelt så dårlig, at vi kigger på et investeringsefterslæb på op mod estimerede DKK 100 milliarder for at sikre at vores bygninger er i en tilstrækkelig stand, hvor det økonomisk- og brugsmæssigt er mest rationelt at ligge – og hvor det også indeklimamæssigt er optimalt. Oven i dette efterslæb kommer nye udfordringer i disse år: er de fremtidssikrede, både funktionelt og ift. klimaet? Er de bæredygtige?

Tilstanden er generelt så dårlig, at vi kigger på et investeringsefterslæb på op mod estimerede DKK 100 milliarder for at sikre at vores bygninger er i en tilstrækkelig stand, hvor det økonomisk- og brugsmæssigt er mest rationelt at ligge – og hvor det også indeklimamæssigt er optimalt.

MARTS 2020

NOGET ER BLEVET BEDRE Siden 2008, hvor FRI lavede vores første State of the Nation-rapport, har vi fulgt infrastrukturudviklingen tæt. Og i rapporterne frem til 2016 var der generelt en fremgang at spore – tilstanden af vores infrastruktur blev generelt bedre. Det gjaldt bare ikke for den vigtige kommunale infrastruktur – de kommunale veje og de kommunale bygninger. Kun kloakker og i perioder vandværk har oplevet fremgang grundet politiske prioriteringer målrettet disse sektorer. I 2020-rapporten er det vores vurdering, at den kommunale vejinfrastruktur er blevet bedre. Men den er ikke god. Og de kommunale bygninger er fortsat i en stand hvor de er underprioriterede, og derfor bliver en unødigt stor belastning for kommunerne funktionelt, og ikke mindst økonomisk.

Det et nemt at råbe vagt i gevær, men i FRI mener 40

TEKNIK & MILJØ

mark. Løsningen er derfor ikke at afskaffe anlægsloftet, løsningen er at gøre det intelligent. I praksis vil det være ved at skabe rum for at kommuner der arbejder ud fra en strategisk plan med at reducere efterslæbet på deres bygninger og veje, får mulighed for at lægge disse investeringer uden for anlægsloftet. Men forudsætningen er, at det netop er investeringer som indgår i en samlet asset manage-

- Henrik Garver, adm. direktør, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI/Rambøll

ASSET MANAGEMENT PLAN Hvad skal der så gøres? Helt basalt skal der investeres mere i de kommunale bygninger, så efterslæbet på bygningsmassen hurtigt bliver bragt ned. Men virkeligheden er, at anlægsloftet i kommunerne mange steder er en begrænsende faktor, hvis der både skal bygges nyt, for at kunne tage vare på den demografiske udvikling, og der samtidig skal være midler til at vedligeholde den eksisterende infrastruktur.

Og samtidig tjener anlægsloftet et formål, ift. at styre den samlede økonomiske aktivitet i Dan-

ment plan for den enkelte kommune. Formålet skal ikke være at give los, men at skabe en økonomisk gulerod der gør det attraktivt for den enkelte kommune at arbejde strategisk med vedligehold af bygninger og veje, og sikre, at der også er økonomisk plads til de nødvendige rettidige investeringer.

State of the Nation 2020 er lanceret den 5. marts 2020. Og rapporten er en baseline som vi kan måle og vurdere kommende aftaler og forlig om infrastrukturen i bredeste forstand, op i mod.

NY VIDEN

VAND

Gudrun bliver gjort klar til det sidste løft

HOFOR FOTOS/ HOFOR

D

Seks år med tunnelarbejde i Hvidovre er afsluttet

3,1 km gennem Hvidovre ligger der nu en kloaktunnel, som kan afhjælpe oversvømmelser på strækningen og forbedre vandkvaliteten i Damhusåen, fordi der nu sjældent vil være overløb af kloakvand til åen. HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, har netop afsluttet de sidste meter af det seks år lange arbejde sammen med entreprenøren Arkil og rådgiveren Rambøll.

er var støvregn i luften, og de store sikkerhedssko sank lidt ned i mudderet på byggepladsen, da en håndfuld medarbejdere fra HOFOR og Arkil stod og stampede for at holde varmen. Kranføreren var klar til at løfte Gudrun op på en lastbil - Gudrun er den tonstunge tunnelboremaskine, som har sørget for at tunnelere de sidste meter gennem Hvidovre.

- Det er ikke ligefrem med tårer i øjnene, men alli-

gevel så er det lidt stort at tænke på, at nu er seks års tunnelarbejde gennem Hvidovre overstået. Nu ligger der en meget stor kloak klar til at sikre den del af Hvidovre, så presset på kloakken sjældent bliver så stort, at det beskidte vand løber over i gader og i Damhusåen, siger projektleder fra HOFOR, Marius Andersen Bruce.

Han har stået for den sidste etape, hvor tunnelen drejede lidt væk fra Damhusåen og ind mod Hvidovrevej, for at få koblet nogle store kloakledninger på tunnelen.

MARTS 2020

TEKST / CHRISTINA OTZEN

TEKNIK & MILJØ

41

VAND

En del af Gudrun bliver her løftet.

Denne del af maskinen vejede ifølge kranmanden syv ton.

FARVEL TIL GUDRUN Det er Arkil, der har været entreprenør på alle 3,1 km og nu kan sende tunnelboremaskinen videre til Tyskland.

- Maskinen har fightet godt her i Hvidovres stenog flintfyldte undergrund. Vi har haft lidt udfordringer undervejs, men i det store hele har vores dygtige folk på pladserne været hurtige til at finde løsninger og komme videre, siger Michael Knudsen, projektchef fra Arkil.

Det er 760 m, Gudrun nu har gnavet sig gennem og efter hende ligger kloakrør med en indvendig diameter på 1,60 m. Seks skakte har hun været forbi på ruten - de fem af dem blev etableret som sænkeskakte, for at minimere støj og rystelser for naboer.

Hun brød gennem betonvæggen til den sidste skakt fredag den 31. januar 2020 midt på dagen - omtrent et år efter hun første gang blev sendt afsted under Hvidovre.

MARTS 2020

TÅLMODIGHED LIDT ENDNU Selvom tunneleringen er overstået, så tager det lidt tid at pakke byggepladserne ned. Der skal stadig laves tilslutninger til et par af skaktene, og først en gang i løbet af forsommeren er alle spor af det store arbejde slut. Byggepladsen ved Landlystvej er asfalteret, så den er tæt på at være væk. På Hvidovrevej ved Egneborgvej og i krydset Hvidovrevej/Landlystvej forventes at kunne genåbne for trafikken med udgangen af maj 2020.

Først når byggepladsen i krydset er helt væk kan ensretningen af Landlystvej ophøre, men HOFOR og Arkil gør alt hvad de kan for at komme væk fra de meget trafikerede områder så hurtigt som muligt.

- Det kan ikke undgås at give lidt udfordringer, når vi fylder så meget midt i en by. Men efter de første ting blev løst, så er det gledet nogenlunde med trafikken gennem Hvidovre - tak til Hvidovres borgere for tålmodigheden. I skal dog være tålmodige lidt endnu, men vi skal nok skynde os med at pakke sammen, lover Marius Andersen Bruce og Michael Knudsen.

42

TEKNIK & MILJØ

OM GUDRUN • Diameter 1,96m • Vægt 26 tons • Blev døbt af Borgmester Helle Adeler den 5. december 2018 • Gudrun er netop nu på vej til sin næste opgave i Essen, Tyskland • Bygherre: HOFOR A/S • Entreprenør: Arkil A/S • Rådgiver: Rambøll

Kort Nyt – fra hele Danmark /

NATUR

SPILDEVAND

Foto: Colourbox.

NYE PARADIGMER FOR TILSLUTNINGS­TILLADELSER

DER ER NU 10 ULVE I DANMARK Miljøstyrelsen har gjort status over ulve i Danmark i 2019, og med hjælp fra Aarhus Universitet og Naturhistorisk Museum Aarhus er styrelsen nået frem til, at der ved udgangen af 2019 var omkring 10 ulve i Danmark.

Fem af de 10 ulve er hvalpe, som er født i foråret 2019, mens de voksne ulve udgøres af tre enlige hanner og et ulvepar, som holder til i Ulfborgområdet i Vestjylland. I løbet af 2019 etablerede Miljøministeriet en ny ulvezone på cirka 570 kvadratkilometer i Midtjylland i tillæg til den eksisterende ulvezone på cirka 330 kvadratkilometer i Vestjylland. I ulvezonerne kan husdyrholdere søge om tilskud til ulvesikrede hegn, lige som der er etableret et pilotprojekt med vogterhunde.

Miljøstyrelsen har udarbejdet paradigmer for tilslutningstilladelser af spildevand til kloak for bilvaskehaller og vaskepladser. Paradigmerne, der primært henvender sig til kommuner og private virksomheder, har til formål at understøtte en forenkling af tilslutningstilladelserne og samtidig sikre en mere ensartet sagsbehandling.

Paradigmerne er udarbejdet af Teknologisk Institut og Miljøstyrelsen i samarbejde med en arbejdsgruppe bestående af Drivkraft Danmark, Comcon, KL, DI, Envina og DANVA og kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside, www.mst.dk

Paradigmer for tilslutningstilladelser af spildevand til spildevandskloak for bilvaskehaller og vaskepladser

Vejledning nr. 42 Januar 2020

Kilde: Miljøstyrelsen

PLANTELIV

Kilde: Miljøstyrelsen

NATUR

Kilde: Miljøstyrelsen Illu.: Colourbox.

NATUREN HAR FORÅRSFORNEMMELSER Den lune vinter har fået naturen til at tage forskud på foråret. Ikke blot var både vintergæk og erantis hurtigt oppe af jorden i de danske haver, også i skovene har planterne haft travlt. Således kunne man allerede i starten af februar blandt andet opleve lysegrønne blade på vild kaprifolie, hestehovenes bordtennisbold-store knopper, ramsløg, løgkarse, tusindfryd og skovsyrer i skovbunden.

Også dyrene har taget tidligt hul på forårets parringstid, blandt andet har både natuglen og flagspætten længe haft travlt med deres respektive parringskald.

MARTS 2020

Odderen, der i 1980’erne var en truet dyreart i Danmark, har gennem de senere år været igennem en meget positiv udvikling. I dag er odderen udbredt i hele Jylland og har spredt sig til blandt andet Fyn, lige som der i 2007 blev fundet ekskrementer efter odder på Vestsjælland.

Samtidig har den svenske bestand af oddere også udviklet sig positivt, og odderen er nu tilbage i Sydsverige, hvor den tidligere har været udryddet. De to ting til sammen gør, at Aarhus Universitet nu vurderer, at der er god sandsynlighed for, at odderen i de kommende år vil indvandre til Sjælland. Størst sandsynlighed er der for, at det bliver svenske oddere, der koloniserer den store, danske ø.

Foto: Colourbox.

ODDEREN ER MÅSKE PÅ VEJ TIL SJÆLLAND

Kilde: Naturstyrelsen

TEKNIK & MILJØ

43

VAND

ODENSE KLIMASIKRER OG SKABER NY KYSTNATUR I SAMME OMGANG Kystnaturen ved Odense Fjord skal tilpasse sig klimaforandringer og samtidig sikre bedre beskyttelse af Seden Strandby

TEKST / LARS KILDAHL SØNDERBY

Skov- og landskabsingeniør, Odense Kommune

I

det nordøstlige Odense ligger den lille forstad Seden Strandby yderst naturskønt og helt ud til Odense Fjord. De senere år er prisen for den gode beliggenhed dog blevet mere tydelig, da voldsomme hændelser i vejret har betydet, at området jævnligt må beskyttes med sandsække og vandpumper.

Foruden klimaforandringerne har vi i Odense Fjord også en udfordring i, at kystfuglene får færre yngle- og rastepladser. Derfor begyndte vi i Odense Kommune for nogle år siden at overveje, hvordan vi på en og samme tid kunne løse flere af vores udfordringer på en og samme gang.

MARTS 2020

KYSTNATUR SKAL VANDRE I dag beskytter et ældre landbrugsdige forstaden Seden Strandby og udnyttelse af jorden øst for byen.

Ved blot at bygge de eksisterende landbrugsdiger højere ville vi afskære kystnaturen muligheden

Strandengen ved Seden Strandby får med projektet lov til at ’vandre opad’. Dermed får kystnaturen lov til at tilpasse sig klimaforandringerne, og vi kan samtidig medvirke til at beskytte Seden Strandby bedre.

Foto: www.starling.dk

44

TEKNIK & MILJØ

for at ”vandre opad” og opnå det, der også kaldes ’costal squeeze’. Vi begyndte derfor at overveje muligheden for at flytte diget længere væk fra kysten og dermed give strandengen mere plads til at migrere. På den facon forsøger vi at være forudseende og give plads til,

at kystnaturen kan tilpasse sig klimaforandringerne samtidigt med, at vi sikrer bedre beskyttelse af Seden Strandby mod oversvømmelse.

MERE NATUR FOR PENGENE I sådan et projekt ønsker vi også at få mere natur for pengene, og der-

NY VIDEN

I januar 2019 stod vandet igen højt ved Seden Strandby.

Foto: Lars Kildahl Sønderby

Samtidig fik vi mulighed for at blive en del af det internationale forskningsprojekt ”Reconect” finansieret af EU via Horizon 2020-programmet, som ønsker at bruge vores arbejde som et af flere demonstrationsprojekter med fokus på naturtilpasset klimatilpasning, der er til fordel for naturen, bevarer vores åbne kystlandskab og ikke mindst beskytter boliger og infrastruktur.

På den måde passer projektet som hånd i handske med kommunens Natura 2000-handleplan og strategi.

TILBAGEGANG I KYSTFUGLE De senere år har ornitologer kunne se en bekymrende nedgang i antallet af kystfugle ved Odense Fjord. Med det cirka 40 hektar store projektområde ønsker vi at sikre nye levesteder for fjordens fugle.

Samtidig laver vi stier i kanten af området og sætter fugletårne op, så vi foruden kystsikring og bedre natur også skaber et nyt rekreativt område i byen, hvor man som borger vil kunne opleve kystnaturen ved Odense Fjord.

Gennem Horizon 2020-projektet ”Reconect” er det vores ønske at få undersøgt, om denne ”naturbaserede tilgang” er en mulighed for fremtidens klimatilpasninger ved Odense Fjord og for den sags skyld andre steder i Danmark og Europa. Gennem projektet vil det blive undersøgt, hvilke konsekvenser projektet har for både

naturen, vandet og menneskerne som bor tæt på. Vi sætter bl.a. værdi på nogle af de synergier, som projektet skaber. Projektet ved Seden Strandby giver altså Odense Kommune en unik mulighed for at belyse fremtidens klimatilpasning via en naturtilgang.

Seden Strandby ligger idyllisk ud til Odense Fjord, men prisen for den gode beliggenhed er de senere år blevet tydelig. Foto: www.starling.dk

TIL GLÆDE FOR BORGERNE Alt i alt vil projektet komme til at koste omkring 5,5 millioner kroner.

Det dækker alt fra kompensationer til lodsejere, til at bygge diger, lave stier, sætte fugletårne op, etablere levesteder for strandtudsen og genslyngning af to vandløb.

Vores forhåbning er, at vi ved åbningen, som forventes at ske i løbet af 2020, ikke bare er medvirkende til at sikre borgerne i Seden Strandby mod kommende oversvømmelser, men også skaber et helt nyt naturområde til glæde for naturen med dens dyreliv og naturligvis også borgerne i Odense, der en kort cykeltur fra byens centrum får et unikt naturområde at bevæge sig i og omkring.

MARTS 2020

for måtte vi købe dyrkningsretten fra de landmænd, som ejer jorden, der fremover vil blive oversvømmet hyppigere.

Finansieringen af projektet kom i første gang via statens midler fra synergiprojekter, hvor man laver projekter med synergi mellem natur og tilpasning til klimaforandringer.

Du kan læse mere om reconect-projektet på hjemmesiden www.reconect.eu TEKNIK & MILJØ

45

VAND

Vi fyrer for gråspurve og fladfisk med CO2-neutral energi

Mens politikerne taler i munden på hinanden om grøn omstilling og CO2-reduktion, spænder afgifter og forældet lovgivning ben for klimavenlig energiproduktion. Vi fyrer for både gråspurve og fladfisk – og det endda med CO2-neutral varme.

TEKST / TUE KNUDSEN

Kommunikationschef, BlueKolding A/S FOTO/ Palle skov

Danmarks, og formentlig verdens, første spildevandsturbine ligger i Stenderupskovene uden for Kolding.

Selve bygningen er skabt af Tegnestuen Mejeriet, der har fået turbinen til nærmest at falde i ét med skoven.

I

december 2019 kunne en stolt klimaminister, Dan Jørgensen, erklære Danmarks først klimalov for vedtaget. Den brede politiske aftale skal sikre, at Danmark senest i 2030 reducerer sin CO2-udledning med 70 procent. Positivt, prisværdigt og ambitiøst.

Men hvis Danmark skal nå målet, bør politikerne som noget af det første give landets forsyningsvirksomheder bedre muligheder for at udnytte eksisterende ressourcer til klimavenlig energiproduktion. Det mener direktør i forsyningsselskabet BlueKolding, Per Holm:

MARTS 2020

ENORME POTENTIALER GÅR TABT - Der ligger et enormt potentiale for grøn omstilling i at fjerne de lovmæssige barrierer og forældede afgiftsregler, der begrænser forsyningssektoren i at bidrage til klimavenlig energiproduktion og grøn teknologiudvikling. Vi kan udnytte energien i alt fra industriel overskudsvarme til det spildevand, der i dag forsvinder i henholdsvis den blå luft og på havets bund. Men det er enten for besværligt eller for dyrt at udnytte energien, siger han.

46

TEKNIK & MILJØ

Hos Kalundborg Forsyning deler direktør Hans-Martin Friis Møller sin kollegas frustration: - Problemet er, at lovgivningen skuer bagud i stedet for at se konstruktivt fremad. Samtidig udvikler teknologien sig eksponentielt og langt hurtigere end lovgivningen, så teknologien er næsten altid foran. Det betyder, at der konstant opstår nye muligheder for grøn omstilling og klimavenlig energiproduktion, som vi ikke kan udnytte inden for lovens rammer. Det er både ærgerligt og frustrerende, siger Hans-Martin Friis Møller.

EN VERDEN, HVOR INTET GÅR TIL SPILDE I modsætning til Kalundborg Forsyning, der udover at rense spildevand også leverer både vand

Vi forkæler gråspurve og fladfisk og lader noget af det mest klimavenlige energipotentiale, der findes, gå til bunds og fordampe i den blå luft.

- Per Holm, direktør BlueKolding

og fjernvarme, er BlueKoldings primære ansvar spildevand. Selskabets erklærede formål er at arbejde for en verden, hvor intet går til spilde. Det betyder, i BlueKoldings terminologi, at man ikke nøjes med

NY VIDEN

ABSURDE AFGIFTER Men det er alt for dyrt at udnytte ressourcerne i spildevandet fuldt ud, fordi staten skal have afgift for det samme vand op til fire gange, fortæller Per Holm.

- Forbrugerne betaler for drikkevand, de betaler for at komme af med det igen som spildevand, og de betaler for den strøm og varme, vi kan trække ud af det. Vandet er det samme hele vejen igennem værdikæden, men staten høster en afgift på alle fire led. Det er paradoksalt, for det betyder jo, at politikerne i virkeligheden afbestiller den grønne omstilling med urimelige afgifter, der er forældede i forhold til både de teknologiske muligheder og ambitionerne på klimaområdet, mener han.

Hans-Martin Friis Møller oplever præcis samme udfordring i Kalundborg, hvor man også gør, hvad man kan, for at udnytte ressourcerne i spildevandet. Han opfordrer politikerne til at få ændret love og afgifter, så de fremmer den grønne omstilling i stedet for at bremse den: - Det er vigtigt at have en klog lovgivning, som tager højde for de her forhold og for de teknologiske muligheder, der hele tiden opstår.

Politikerne er nødt til at få nedbrudt de lovmæssige barrierer for grøn omstilling, siger Hans-Martin Friis Møller.

Det er nemlig ikke kun afgifter, men også lovgivning, der spænder ben for den grønne omstilling.

SKOMAGER, BLIV VED DIN LÆST Spildevand har en gennemsnitstemperatur på mellem 8 og 18 grader, når det bliver lukket ud fra køkkenvaske, brusere og toiletter.

Det er nok til, at man via en varmepumpe kan trække termisk energi ud og bruge det til opvarmning, som man gør i både Kalundborg og Kolding. Lige så simpel løsningen er, lige så kompliceret har det været at realisere projektet i Kolding.

- I Forsyningsloven er der krav til selskabsmæssig adskillelse mellem spildevands-aktiviteter og produktion og distribution af varme. Det betyder i praksis, at vi kun må udnytte varmen i spildevandet til at producere varme til eget forbrug, medmindre vi også bliver registreret som fjernvarmeselskab med alt, hvad det medfører af ekstra administration, revision og andre lovkrav. Ellers må vi kun sælge maksimalt 0,25 MW om året som fjernvarme. Derfor udnytter vi i dag kun ca. 5 pct. af det CO2-neutrale varmepotentiale i spildevandet,” forklarer Per Holm og tilføjer: - Det er det gamle udtryk ‘Skomager, bliv ved din læst’ om igen.

Resultatet er, at vi fyrer for fladfiskene ved hvert år at lede flere milliarder liter lunkent vand ud i Lillebælt.

LOVGIVNING BLOKERER Intentionerne om grøn omstilling fiser ud i den blå luft på flere områder, mener BlueKolding-direktøren.

Han nævner eksempelvis barrierer for at udnytte overskudsvarme fra store virksomheder til opvarmning og begrænsninger i muligheder for at samarbejde mellem private virksomheder og offentligt ejede forsyningsselskaber omkring udvikling og eksport af grøn teknologi.

- Forsyningsloven kræver en snæver sammenhæng mellem vores hovedvirksomhed og såkaldt tilknyttede aktiviteter, som teknologiudvikling typisk ville gå ind under. De aktiviteter må kun udgøre 3 pct. af et vandselskabs årlige omsætning, og det begrænser selvsagt mulighederne for at udnytte den know-how, der findes i selskaber som BlueKolding, siger Per Holm.

Han opfordrer kraftigt politikerne til at sikre, at grøn energi på alle tænkelige måder får første prioritet i både lovgivning og afgiftssystemer.

- Politikerne har nogle oplagte muligheder for at accellerere den grønne omstilling i forsyningssektoren. Men de eksisterende love og afgifter fremmer ikke grøn omstilling. De fremmer snarere grøn afbestilling. Vi forkæler gråspurve og fladfisk og lader noget af det mest klimavenlige energipotentiale, der findes, gå til bunds og fordampe i den blå luft, siger han.

De 83 ungdomsboliger i bygningen, der ligesom turbinebygning er tegnet af Tegnestuen Mejeriet, er opvarmet med overskudsvarme fra spildevand. BlueKolding skønner at selskabet kunne forsyne cirka 1500 boliger på samme måde, hvis regler og afgifter ellers gav mulighed for det.

MARTS 2020

at rense spildevandet, men udnytter processerne med at transportere og rense det til at producere el, varme og biogødning.

BlueKolding trækker eksempelvis overskudsvarme ud af spildevandet og bruger det til opvarmning af studieboliger i Kolding, og senest har selskabet indviet Danmarks, og formentlig verdens, første spildevandsturbine. Turbinen sidder på den ledning, der leder det rensede spildevand ud i Lillebælt og producerer nu strøm svarende til 150 husstandes årlige forbrug.

Det er bare to eksempler på 100 procent CO2-neutral energiproduktion. Og det er eksempler, som BlueKolding gerne ville udbrede både inden for sit eget forsyningsområde, Kolding Kommune, og til andre.

TEKNIK & MILJØ

47

FORSYNING

Nye bydele i Aalborg har anker i fremtidens energiforsyning TEKST / JESPER MØLLER LARSEN

Forsyningschef Energi

MARTS 2020

FOTO/ Colourbox

48

TEKNIK & MILJØ

N

ye, bæredygtige bydele er ikke selvforsynende øer i vores byer. De er vigtige brikker ind i de eksisterende infrastrukturer og forsyningssystemer og en del af den samlede, grønne omstilling af byerne.

Et meget aktuelt eksempel er Stigsborg Havnefront i Aalborg. Det gælder den sidste fjerdedel af det centrale, bynære område omkring fjorden; byudvikling i Aalborg er ikke en ny disciplin, men forventningerne til bæredygtighed er højere end nogensinde. Her spiller forsyningen en vigtig rolle.

Selvom bygningers energiforbrug er faldet drastisk, siden indførelsen af energikravene i bygningsreglementet i forrige århundrede, udgør varmebehovet stadig den altoverskyggende andel af klimabelastningen i samfundet.

Med et mål om at reducere udled-

ningen af drivhusgasser med 70% frem mod 2030 - og samtidig sikre bæredygtige byer - er det vigtigt, at vi sikrer en smart udvikling af både eksisterende og nye områder i byerne. I Aalborg kalder vi konceptet for Smart Energy City – der har til formål at sikre de nye dele af byen passer sammen med de store velfungerende energisystemer, vi har i byerne og landet som helhed.

EN VISION Omstillingen af byen til CO2-neutrale energikilder gælder ikke kun for nye bydele. Med afsæt i vores store, kollektive forsyningssystemer, er målet helt overordnet, at alle byens indbyggere skal have adgang til den vedvarende og klimavenlige energi. De nye bydele er dog vigtige i den forstand, at de bliver fyrtårne til demonstration af nye teknologier, nye forsynings-

I Aalborg arbejder man med at tænke i helheder, når det gælder forsyningssystemer.

Nye områder skal tænkes ind i de eksisterende infrastrukturer løsninger og samarbejdsmuligheder mellem energiselskaber og forbrugere - det afgørende er, at de nye bydele skal passe ind som en brik i det samlede puslespil som forsyningsområdet udgør.

Med afsæt i Stigsborg Havnefront-projektet, der er et af Aalborgs største byudviklingsprojekter nogensinde, med mere end 4.000 nye boliger, 7.500 nye indbyggere, erhvervsbyggeri, nyt børne- og ungeunivers med skole, institutioner osv. er der således opstillet følgende vision for energiforsyningen:

NY VIDEN

BRUG DEN RETTE ENERGI RIGTIGT I vores definition af Smart Energy City begrebet og opnåelsen af visionen, har vi opstillet tre overordnede succesfaktorer, der danner grundstenene for energisystemerne i de nye områder: At byens områder hænger sammen og er en del af byens infrastruktur - intet område er en ø, hverken i energimæssige, ressourcemæssige og vandmæssig forstand At energi ikke har samme kvalitet og at forskellige energikilder derfor skal bruges forskelligt – fx fjernvarme til opvarmning og el til belysning og transport At den rette energi skal bruges smart – fjernvarme skal udnyttes ved lavest mulige temperatur og returneres med mindre end 30 grader.

Forsyningen med fjernvarme i fremtidens boliger sker med afsæt i dogmet om at bruge den rette energi smart. For fjernvarmens vedkommende sker forsyningen af bygningerne med lavtemperaturfjernvarme – altså ”lunkent vand” på 60°.

ET LAVT ENERGITAB Et temperatursæt på 60° varme frem til forbrugerne og en returvarmetemperatur på 30°, sikrer meget lavt energitab i fjernvarmenettet og samtidig den bedste udnyttelse af VE i det store, samlede fjernvarmesystem.

Prioriteret brugsvandsproduktion, der nedsætter effektbehov og dermed dimensionerne af varmeforsyningsnettet og tilsvarende lavere varmetab i systemet.

Mulighed for at bruge fjernvarme til

VIL VÆRE CO2 -NEUTRAL I forhold til udviklingen af byens energiforbrug - til varme- og kølekomfort - er der som nævnt fortsat tale om det væsentligste fodaftryk, i forhold til klima. Men også ressourceaftrykket generelt. Derfor har Aalborg Kommune og Aalborg Forsyning kastet sig meget aktivt ind i udviklingen af et smart energy city begreb, der lægger grundstenen til en - tæt på – 99 % CO2-neutral energiforsyningaf byen, med varme og køl inden for det kommende årti.

1.500 NYE BOLIGER ÅRLIGT I Aalborg er mere end 100.000 boliger koblet til fjernvarmen og sidste år tog vi første spadestik til et af verdens mest effektive fjernkølesystemer. Og med en vækst på mere end 1.500 nye boliger om året svarende til mere end 2% er det særdeles relevant at have øje på principperne for byudviklingen. De nye områder vil i mange årtier frem, sætte aftryk på ressourcer, klima, miljø - og byrummet helt generelt.

opvarmning af vand til vaskemaskiner og opvaskemaskiner. Disse husholdningsmaskiner udgør et væsentligt energiforbrug i fremtidens bygninger.

Et andet eksempel i Stigsborg Havnefront er bygassen, der får en renæssance, idet gassen har en højere energikvalitet end varme og derfor kan bruges til formål, der kræver højere temperaturer. Bygassen har betydelige fordele i forhold til fx el, der i mange tilfælde vil være både dyrere - og energimæssigt mindre effektiv.

Gassen fra det kommunale bygasnet, kan købes som 100% vedvarende energi, via den nationale certifikat-ordning. På Stigsborg Havnefront vil gas blive tilbudt til restauranter og skoler, pejse og grill (som erstatning for kul og biomasse med stor partikelforurening) samt til vaske og tørretumblere i fællesvaskerier.

FJERNKØL I forhold til at mange af de nye offentlige og private aktører i området oplever, at behovet til køling vokser betragteligt og i fremtiden vil udgøre en større andel af det samlede komfortenergibehov arbejdes der samtidig på at etablere et fælles fjernkølingssystem i området.

De kollektive køleløsninger har vist sig at være markant mindre klimabelastende, end traditionelle individuelle køleanlæg i Aalborg.

Samtidigt viser det første fjernkølingssystem i Aalborg sig også at være meget konkurrencedygtigt.

DEN DIGITALE OG BEKVEMME FREMTID Et af de største dilemmaer vi oplever i forsyningsbranchen, ikke mindst i forbindelse med omstilling til grøn energi, er befolkningens store interesse i den grønne omstilling, men samtidig en historisk lille interesse for ”forsyningsløsninger”.

Med de kollektive løsninger skal forbrugeren ikke bekymre sig; de ved at systemet fungerer 99,9% af tiden, samtidig med at det er baseret på vedvarende energikilder, inden for en kort årrække.

For at sikre en vis synlighed og samtidig skabe en bevidsthed hos forbrugerne – særligt ide nye områder – arbejder vi med flere ”digitale assistenter”, der hjælper forbrugerne med at bruge især fjernvarmen rigtigt. I 2019 introducerede vi appen WATTS, hvor kunderne 24/7 kan få adgang til data

Med afsæt i vores store, kollektive forsyningssystemer, er målet helt overordnet, at alle byens indbyggere skal have adgang til den vedvarende og klimavenlige energi.

- Jesper Møller Larsen, forsyningschef.

om deres varmeforsyning – men kun i tilfælde af fejl eller uhensigtsmæssigt forbrug ”forstyrrer” kunderne.

I det nye område ved Stigsborg arbejder vi på en udvikling af næste generations kundeløsninger, hvor kunderne ikke blot kan ”leje” deres fjernvarmeanlæg, men også kan få en digital husassistent, der giver kunderne råd om indeklima som temperaturer, luftkvalitet og så videre. Vi sikrer et højt informationsniveau, til de der ønsker det, men også et sikkerhedsnet til de kunder som bare gerne vil have en bekymringsfri forsyning, med god samvittighed.

MARTS 2020

”Forsyningen af Stigsborg Havnefront med energi, skal understøtte accelerationen af forsyning mod bæredygtig energi i Aalborg, gennem et smart energikoncept, der reducerer ressource- og miljøaftrykket- og samtidig understøtter udfasningen af fossile brændsler.”

TEKNIK & MILJØ

49

Tal og tabeller om teknik og miljø /

SEKS JORDBYTTEPROJEKTER FÅR 10 MILLIONER Fødevareminister Mogens Jensen (S) har tildelt 10 millioner kroner til seks jord­ fordelingsprojekter, der nu skal i gang med at omfordele jord svarende til Anholts areal. vig, Skjern, Ulfborg, Thy og på Als og omfatter i alt 2.228 hektar jord. Kriteriet for støtten er, at køreafstanden til markerne reduceres med mindst 750 meter i gennemsnit, og erfaringer fra tidligere jordfordelingsprojekter viser, at den nye pulje kan spare landmændene for cirka 16.700 kørte kilometer om året, svarende til en besparelse på 334.000 kroner.

Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet

Cykelpuljen skal bruges i kommunerne Bæveren er i fremgang

MARTS 2020

Regeringen er sammen med Radikale Vestre, SF, Enhedslisten og Alternativet blevet enige om at bruge de 50 millioner kroner i cykelpuljen på kommunale projekter, der skal være med til at fremme cyklisme i hele landet.

Midlerne skal blandt andet sikre bedre cykelparkering og en stærkere sammenhæng mellem cykling og kollektiv transport,

50

TEKNIK & MILJØ

for eksempel ved at skabe bedre faciliteter for cykelparkering ved togstationer langs de planlagte letbaner. Det betyder, at der i alt vil blive investeret 100 millioner kroner i projekterne, da der i forbindelse med aftalen stilles krav om, at kommunerne medfinansierer og selv står for 50 procent af anlægsudgifterne.

Kilde: Transport- og Boligministeriet

Siden 18 bævere blev genudsat i Flynderåsystemet i Vestjylland i 1999, er det kun gået fremad for bestanden i Jylland. Det viser et nyt notat fra Aarhus Universitet, DCE. Hvor det i 2017 blev estimeret, at der var cirka 175 bævere i Jylland, mener DCE nu, at bestanden er vokset til mellem 240 og 270 individer.

Knapt så godt står det til på Sjælland, hvor der i årene 2009 – 2011 blev udsat 23 bævere. Her vokser bestanden fortsat langsomt og vurderes i dag til at være på omkring 40 bævere. Bæveren regnes for at være en økologisk nøgleart, der er med til at skabe nye levesteder for andre dyr og planter og dermed bidrager positivt til biodiversiteten. Den kommende forvaltningsplan for bævere ventes klar i maj-juni 2020.

Kilde: Miljøstyrelsen

Sidens fotos: Colourbox.

Mindst 144 lodsejere skal nu i gang med at indgå byttehandler med hinanden med det formål, at hver landmand får samlet sine marker og dermed skal køre færre kilometer. De indgår nemlig i seks projekter, der har fået 10 millioner kroner i støtte af fødevareministeriet til at gennemføre et jordfordelingsprojekt med henblik på at reducere transporten til og fra marker.

De seks projekter ligger i henholdsvis Vendssyssel, Lem-

Nyt om navne /

KØGE KOMMUNE

LEVERANDØRREGISTER AFFALDSBEHANDLING

TIDLIGERE KTC-FORMAND I NYT JOB Forhenværende formand for KTC, Torben Nøhr har fået job som strategikonsulent i Køge Kommune.

Ansættelsen er sket efter ordinært stillingsopslag og efter en regulær ansættelsesproces, hvor Torben Nøhr fremstod som den bedst kvalificerede kandidat.

Torben Nøhr har altid interesseret sig for det fælleskommunale samarbejde på forsynings- og miljøområdet.

Nu er det endda blevet ekstra vigtigt som følge af den nye klimadagsorden. Stillingen har fortsat fokus på opprioritering og professionalisering Torben Nøhr. af kommunens indsats i forhold til de tværkommunale selskaber.

Som nye opgaver skal strategikonsulenten arbejde med klima bl.a. revidering af kommunens strategiske energiplan, udvikling af klimahandlingsplan i samarbejde med 19 andre kommuner, og understøttelse af det tværkommunale samarbejde på klima- og energiområdet i KKR. Torben Nøhr har været teknisk direktør i 27 år, heraf 18 år i Køge Kommune. Han fylder 67 år senere på året. Torben Nøhr ønsker i denne sammenhæng at ændre sit arbejdsliv, så han, med mindre ansvar og en mere normal arbejdsuge, kan få skabt en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv.

SWS - Special Waste System A/S Herthadalvej 4A • DK 4840 Nørre Alslev T. 5440 0212 • post@sws.dk • www.sws.dk Behandling og forbrænding af farligt affald Miljørigtig og ansvarlig affaldshåndtering Emballage, rådgivning, totalløsning

Fortum Waste Solutions A/S Specialister i behandling af farligt affald, miljøservices og effektiv ressourceudnyttelse, som fremmer den cirkulære økonomi.

Lindholmvej 3 • DK-5800 Nyborg T. 8031 7100 • fortum.dk/wastesolutions kundeservice.rws@fortum.com.

RÅDGIVNING

KTC

Efter en længere periode uden formand, har faggruppen for Ledelse fået ny formand. Der er tale om Christian Sabber, som til hverdag er Plan, Byg og Miljøchef i Kalundborg Kommune. Her har han været siden 2015, og inden da har han været arkitekt og teamleder ved Gribskov Kommune i næsten 14 år.

- Som formand for faggruppen er jeg optaget af vilkårene for ledelse i det tekniske område. Jeg har gennem årene bevæget mig rundt i det meste af teknikken, og noget af det, der giver mig energi er, når vi i kommunerne lykkes med de større dagsordener end dem, der defineres af vores basisopgaver, siger Christian Sabber om sit nye formandskab.

FÅ DIT NAVN I TEKNIK & MILJØ Netværk er vigtigt, og i Teknik & Miljø har du som medlem af KTC mulighed for at blive omtalt i forbindelse med ansættelse eller andre vigtige begivenheder. Dette koster ikke noget for medlemmer. Øvrige samt ikke-medlemmer kan kontakte KTC’s annoncebureau Vendemus for yderligere information. kontakt@vendemus.dk

Rambøll A/S Rambøll er en førende international ingeniør-, arkitekt- og rådgivningsvirksomhed indenfor byggeri, design, trafik, infrastruktur, miljø, vand, energi samt managementrådgivning. Med 300 kontorer i 35 lande kombinerer Rambøll lokal erfaring med global viden.

Læs mere på www.ramboll.dk

Sweco A/S Europas største integrerede ingeniør- og arkitektvirksomhed. Kernekompetencerne dækker: Arkitektur, Design, Byggeri, Anlæg samt planlægning af tværfaglige projekter og specialistopgaver.

Se mere på www.sweco.dk

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S Borupvang 5E • 2750 Ballerup T. 35 82 19 19 • www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser.

Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jf. DS 455 TEKNIK & MILJØ

MARTS 2020

Ny formand for KTC Faggruppen for Ledelse

51

Afsender: TechMedia A/S, Naverland 35, DK-2600 Glostrup

22.-23. april 2020 | Brøndby Hallen | København MESSEN FOR DRIFT & VEDLIGEHOLD AF FAST EJENDOM

OPTIMER DIN DRIFT Se produktnyheder, deltag i seminarer, netværk, styrk dine kompetencer og øg din værdi som professionel medarbejder i branchen Læs mere på ejendomsmessen.dk

I samarbejde med blandt andet: