Teknik & Miljø - Maj 2020

Dit branchemagasin fra TechMedia A/S NR. 5

MAJ 2020

ÅRGANG 120

STADS- OG HAVNEINGENIØREN

TEMA

NATUR & MILJØ

DANMARKS MILJØPORTAL LANCERER: NY STRATEGI

GRAND SOLUTIONS - STORT, GRØNT, RUNDT

NATUR I BYEN TI METODER TIL KOMMUNERNE

TEKNIK & MILJØ

1

MAJ 2020

VANDVÆRKER PÅ DEN GRØNNE BØLGE

Direkte i Cloud’en?

Selvfølgelig!

Ønsker du at tilgå dine maskindata, bygningsdata, applikationer og analysere i cloud´en? Udnyt fordelen ved WAGO´s kraftfulde Touch Control paneler for en nem og sikker kommunikation. Med fleksibel programmering via IEC 61131 eller direkte via Linux open source operativ system, er du perfekt forberedt til din digitale fremtid. #openandeasy

www.wago.com/touchpanel

LEDER

UORDENTLIG NATURPLEJE – HELT I ORDEN Næstformand, KTC, Direktør, Fredensborg kommune

Foråret er over os, og på trods af en coronakrise, der midlertidigt har krævet vores opmærksomhed, er miljøet stadig en hovedsag. I dette nummer af Teknik & Miljø stiller vi skarpt på den bæredygtige udvikling og den natur, vi deler og behøver: På beskyttelse af den, på adgang til den. På by og land - og ved vand.

Der er grund til alvor, udfordringerne er mange.

Men jeg vil alligevel tillade mig - med forårsstemt optimisme - at glæde mig over de mange gode løsninger og det gode arbejde, der allerede er i gang. Noget præsenteres her til eftertanke og inspiration, rigtig meget mere har gode hoveder og hænder fuld fart på rundt omkring i hele landet. –Ja, i hele verden.

Det er et løft, vi skal lave i fællesskab, så mit håb herfra lyder: Del viden. Tænk sammen. Det har aldrig været vigtigere.

Og så lidt forår herfra: For selvom vi lever i en tid præget af bekymring og corona-begrænsninger, har vi stadig mulighed for at dyrke nationalsporten, der hvert år samler 70 mio.* aktive udøvere – nemlig en tur i skoven. Og det er faktisk et rigtig fint eksempel på hele humlen: En tur i skoven er i disse år under

Del viden. Tænk sammen.

Det har aldrig været vigtigere.

- Thomas Barfoed

forvandling, og nogle borgere forundres over det, de ser. Det ser uordentligt ud! Grene, træer, rødder spredt ud over skovbunden. Hvorfor ryddes der ikke op?

Svaret er, at det er konsekvenser af et justeret natursyn og nye forvaltningsprincipper, der bliver stadig tydeligere - og det skal vi glæde os over.

Mange skove, blandt andet de statslige, understøtter den vilde natur, og træ får lov til at blive liggende i

skovbunden, så det kan indgå i et kredsløb, der styrker insektliv, fugle og svampe. Jægersborg Dyrehave nord for København er et godt eksempel på, hvordan hensyn til natur og friluftsliv kan forenes. På den måde kan man favne både hensyn til verdensmål og den biologi, der indgår i et så meget større og mere betydningsfuldt kredsløb, end vi i dagligdagen måske husker. Og det endog i et område, som er udpeget som UNESCO-verdensarv.

Så uorden er altså helt i orden! Naturforvaltning af skov- og naturarealer kan og skal gå hånd i hånd med mulighederne for at bruge arealerne til rekreative formål og den mere tekniske og økonomiske drift af disse vigtige arealer. Det samme kan siges om de mange rand- og naturområder, de danske kommuner i stigende grad lader stå urørt eller med en meget målrettet plejeindsats.

Håbet er lysegrønt!

Rigtig glædeligt forår. * tal fra DN’s Tal om naturen 2016.

Udgiver TechMedia A/S Naverland 35 2600 Glostrup T. 4324 2628 info@techmedia.dk www.techmedia.dk I samarbejde med

Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk www.ktc.dk

Ansvarshavende redaktør Sine Norsahl T. 2555 2827 redaktion@ktc.dk Annoncer Annoncebureau: Vendemus ApS T. 72 22 70 80 kontakt@vendemus.dk Annoncekoordinator Helle Hansen T. 4324 2671 hh@techmedia.dk Layout Trine Plass, TechMedia A/S

Forsideillu.: Rawpixel.com, Freepik.com, Trine Plass Tryk PE Offset A/S Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk

Abonnementspris Kr. 922,- + moms om året for 11 numre Løssalg Kr. 149,- +moms inklusive forsendelse Oplag 2.091 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

MAJ 2020

TEKST / THOMAS BARFOED

Scan og hent Teknik & Miljø’s medieinformation 2020 hér!

ISSN: 1902-2654 (tryk) ISSN: 2596-4216 (online)

Hent QR Scanner, hvor du normalt henter apps.

TEKNIK & MILJØ

3

TEMA NATUR & MILJØ

ULOVLIGE SKRÆMMESKILTE I FLOK Ulovlige skræmmeskilte som ”Privat vej”, ”Adgang forbudt for uvedkommende” og ”Færdsel på eget ansvar” er den mest betydelige barriere for befolkningens adgang til naturen. Det viser en ny undersøgelse, som en gruppe forskere fra Københavns Universitet har lavet. Friluftsrådet giver et bud på, hvordan vi får ryddet op.

SIDE 30

VANDVÆRKER PÅ DEN GRØNNE BØLGE Partnerskaber med teknologileverandører, rådgivere, lokalsamfund, politikere og organisationer er nøglen til, at også vandværker kan være energiog klimaneutrale i 2030.

SIDE 14

KLIMATILPASNING Hvad skal det nytte?

INDFRI POTENTIALET I DET ÅBNE LAND Fra i år og frem til 2022 kan kommunerne søge Landbrugsstyrelsen om fri multifunktionel jordfordeling til at realisere multifunktionelle projekter.

Nytter det noget? Nytter det nok? Står virkningen mål med omkostningerne? Inddragende metoder styrker iderigdommen og den konstruktive dialog mellem de mange interessenter i klimatilpasningen.

SIDE 28

SIDE 40

VANDLØBSOVERSVØMMELSER OG FREMTIDENS KLIMA

MAJ 2020

Vinterens oversvømmelser har igen vist os konsekvenserne af ekstreme vejrforhold. Beskyttelse af vores byer, landbrug og infrastruktur er en stor opgave, som vil forblive højt på den politiske dagsorden. SCALGO Live er udviklet med et formål om at understøtte opstillingen af overordnede planlægningsstrategier samt bidrage til øget forståelse og dialog i de tidlige projektfaser.

SIDE 12-14

4

TEKNIK & MILJØ

VEJAFVANDING OG KLIMATILPASNING TIL LANDETS KOMMUNER Det er som regel vanskeligt at stå oppe på vejen og vurdere, hvad der kan være galt med ledningerne i jorden. Men omfattende erfaringer viser, at manglende afvanding ofte skyldes dårlige brønde (fx defekte vandlåse) eller sammenfaldne og meget slidte ledninger, der hindrer vandet i at nå ud i hovedledningen.

I mange tilfælde viser det sig, at vejbrønd og stikledning ikke har været tilstrækkeligt vedligeholdt – ofte grundet manglende ressourcer. Det kan medføre en øget forekomst af rotter samt udvaskning af bærelag i vejkassen. I disse tilfælde kan en genopretning blive en dyr affære.

I langt de fleste tilfælde afhjælpes de akutte skader over driftsbudgettet. Der er dog sjældent afsat tilstrækkelige midler til at fastholde et bare nogenlunde kvalitetsniveau af brønde og stikledninger i kommunerne, og der mangler anlægsmidler til at gennemføre større, mere systematisk og planlagt vedligehold.

Vi har i Aarsleff Rørteknik mere end 40 års erfaring med fornyelse af nedslidte ledningssystemer og vi kender til betydningen af at minimere generne for såvel logistik som borgere i området der renoveres. Vi anvender den nyeste teknologi inden for opgravningsfri rør- og brøndfornyelse og kan derfor gennemføre komplekse fornyelsesprojekter uden væsentlige forstyrrelser.

www.aarsleffpipe.dk/vejafvanding

Indhold

10

32

Levende laboratorium: Samarbejde skal højne biodiversiteten

Nye forskningspartnerskaber skal fremme cirkulær omstilling i byggeriet

MAJ 2020

44

Anlægsopgaver for milliarder bliver fremrykket

6

TEKNIK & MILJØ

LEDER

Uordentlig naturpleje - helt i orden!

3

KTC

3 hurtige til faggruppeformanden

8

CORONA

10

Anlægsopgaver for milliarder bliver fremrykket

TEMA: NATUR & MILJØ

12

Danmarks Miljøportal lancerer ny strategi

14

Vandværker på den grønne bølge

16

Danmarks største renseanlæg til overfladevand er grønt

18

Vandløbsoversvømmelser og fremtidens klima

20

LAR - en løsning, der kan udvikle sig med byen

22

Sagsbehandlingskortet er klar

24

Den nye virkelighed efter HP14-reglerne

26

Digitale forureningsattester: Hundredetusindvis af datatræk

28

Fri jordfordeling: Landbrugsstyrelsen kan hjælpe

30

STOP! Ulovlige skræmmeskilte er den største barriere

32

Levende laboratorium: Samarbejde skal højne biodiversiteten

34

Grøn norm: Ti metoder til kommunerne

36

Badebrosbyggeren i Faxe - fra idé til færdigt arbejde

38

Sønderjyder tænker energisystemet sammen

40

Klimatilpasning: Hvad skal det nytte?

42

Studerende bag kompostmølle til opvarmning af gartnerier

44

Nye forskningspartnerskaber skal fremme cirkulær omstilling

46

Fælles forvaltningsgrundlag for nedrivnings- og renoveringsaffald

48

Direkte genbrug: Frit valg på genbrugspladsen

GeoEnviron Miljø Effektiv og sammenhængende sagsbehandling • • • • • •

Ny iøjnefaldende brugerflade Allerflest tilfredse brugere Velafprøvede rutiner Flere nye løsninger Integration til støttesystemerne Konstruktive ERFA forums Kontakt os for at høre mere, eller book en demo ved at scanne QR-koden.

36 36 29 00

salg@geokon.dk

www.geokon.dk

3

HURTIGE

TIL FAGGRUPPE FORMANDEN

Teknik & Miljø har talt med Christina Egsvang Føns, faggruppeformand for Miljø og grundvand, miljøchef i Esbjerg kommune.

MAJ 2020

HVAD ER FAGGRUPPEN MEST OPTAGET AF LIGE NU? Et par gange om året mødes vi i faggruppen og taler om, hvad der skal være vores fælles fokuspunkter for det kommende år. Vi er en faggruppe, som består af mange fagdiscipliner, derfor afspejler det sig også i, at vi er optagede af mange ting.

I landbrugsgruppen er der lidt stille, fordi der ikke sker så meget på lovgivningssiden lige nu. Men jeg tror, et kommende fokus for gruppen vil være, hvordan vi med de klassiske myndighedsopgaver kan være med til at understøtte implementeringen af den kommende klimahandlingsplan. Det kan f.eks. give sig udtryk i, hvordan vi for fremtiden skal være mere aktive i affaldstilsynet på landbrugsvirksomhederne og på den måde sikre mere genanvendelse, mindre forbrænding og deponering. Men det kunne også være med et fokus på, hvordan regeringens målsætning om 70 % reduktion i CO2 kan opnås f.eks. ved information om energireduktioner og fokus på cirkulær økonomi.

På jordområdet er vi meget optagede af at sikre CO2-reduktioner, øget ressourcegenanvendelse og økonomiske gevinster for kommunerne ved at arbejde for, at strategiske jordhåndteringsplaner bliver et kommunalt redskab 8

TEKNIK & MILJØ

på lige linje med andre strategiske planer. Nogle kommuner har arbejdet med værktøjet i en lille skala, og de har opnået gode resultater.

På grundvandsområdet er vi i gang med en implementering af drikkevandsbekendtgørelsen. Vi er dog langt fra enige med staten om, hvordan det skal ske. Her har vi et fint samarbejde med KL om, hvordan vi kan sikre, at implementeringen også bliver håndterbar for kommunerne. Det drejer sig både om de midler, vi får tildelt, men også om, at implementeringen skal ske smart, således at vi får udnyttet potentialet i digitale løsninger.

På virksomhedsområdet bakser vi stadig, efter mange års proces med staten, med at få tilpasset tilsynsmodellen, så den i højere grad giver mening for både kommuner og virksomheder. Vi har naturligvis også et særligt fokus på det, som sker på affaldsområdet med affaldstilsynet. Vores fokus er, at kommunerne stadig er de bedste til at varetage tilsynsopgaven, fordi de er lige ved hånden og også er myndighed for en lang række tilknyttede opgaver.

Det vil naturligvis også være vores fokusområde i industrigruppen at arbejde for, at kommunerne, med de myndighedsopgaver de har i dag, kan understøtte en implementering af den kom-

mende klimahandlingsplan. På mange måder vil det konkret kunne ske på samme vis som for landbrugsvirksomhederne.

HVORDAN SER UDVIKLINGEN UD INDENFOR DIT FAGOMRÅDE? ER DER NOGET AT GLÆDES OVER? ELLER BLIVE BEKYMRET FOR? Jeg tror, det er vigtigt, at vi griber mulighederne for proaktivt at redefinere og nytænke vores kerneopgave i lyset af den kommende klimaplan.

Der er naturligvis de sædvanlige advarselslamper, der også på nuværende tidspunkt er tændt, men sådan har det været de sidste mange år, hvor nogle ønsker færre opgaver til kommunerne, og andre ønsker flere opgaver.

Men i stedet for hele tiden at sige, at ulven kommer, synes jeg, det vil klæde os som kommuner, at vi selv proaktivt hele tiden redefinerer og nytænker vores kerneopgave, og nu har vi muligheden i forhold til den kommende klimaplan.

HVILKEN OPGAVE ER DU MEST OPTAGET AF I DIT ARBEJDE LIGE NU? I helikopterperspektivet er jeg meget optaget af, hvordan vi får anvendt vores ressourcer bedst muligt. Jeg tror, vi står overfor endnu flere og mere komplekse opgaver i fremtiden. Vi får ikke flere

ressourcer, og omverdenen kræver i langt højere grad en medinddragelse i både defineringen og løsningen af problemet.

Dette er tydeligt, når vi taler om håndtering af vand på grund af oversvømmelser, når vi taler placering af særlige virksomheder, f.eks. med anvendelse af ny teknologi, meget pladskrævende virksomheder eller energiproducerende virksomheder, og når vi f.eks. taler om byudvikling, der skal kunne modstå fremtidens klimaudfordringer.

Her kan vi ikke gøre, som vi plejer, men skal have vores fagligt meget dygtige medarbejdere til at bruge deres faglighed – ikke blot til at finde den bedste løsning indenfor deres eget snævre felt, men til at finde helhedsløsningen sammen med andre stærke fagligheder og eksterne interessenter. Formentlig finder de i fællesskab frem til løsninger, som ikke er anvendt før.

Dette udfordrer samarbejdet på tværs af forvaltningerne i en kommune, men også samarbejdet med eksterne interessenter. Det kræver, at vi konstant øver os i at tænke i helheder, at vi øver os i samarbejdets kunst, og at vi øver os i at tilføje vores opgaveløsning en multifunktionalitet, så vi med vores opgaveløsning også kan hjælpe andre med deres problemløsning.

konferencen 25. og 26. august 2020 ilp at il m

ljø

K

Ved redaktionens afslutning har regeringen ikke givet information om, hvor længe forsamlingsforbuddet på 10 personer skal gælde og hvilke restriktioner, der er på de arrangementer, som bliver gennemført.

Når vi kender disse, vurderer vi på mulighederne for at gennemføre Natur og Miljø Handl l konferencen. små ing en rd Ve

F

Vi har produceret dette nummer efter den oprindelige plan, så det ville havde været klar til den første dato for afholdelsen i juni.

Mange oplægsholdere har bidraget med en artikel til maj-nummeret af Teknik & Miljø.

Det er vi meget taknemlige for.

Na tu r

2

Dette nummer af magasinet Teknik & Miljø bliver uddelt til alle deltagerne på Natur & MiljøKlikonferencen, som er planlagt til map Klimaforebyggels lan e v lo ing 25. og 26. august n2020. aden Mi s a m

FRA PLAN TIL PRAKSIS!

tid m re

CO

Kl i

VORES KLIMAARBEJDE

Vi skaber sammen grundlaget for det videre arbejde med en samlet tværfaglig indsats i klimaets navn.

Den nye plan til notat:

Natur & Miljø konferencen på Odense Congress Center (OCC), den 25. og 26. august 2020

Vi ses til august!

TILMELD DIG NU! I TILFÆLDE AF, AT VI MÅ AFLYSE KONFERENCEN PGA. COVID19, VIL DU IKKE BLIVE FAKTURERET.

MAJ 2020

ma

Natur & Miljø NY DATO!

TEKNIK & MILJØ

9

NATUR & MILJØ

ANLÆGSOPGAVER FOR MILLIARDER BLIVER FREMRYKKET Kommunerne er nået langt med at fremrykke anlægsprojekter for at stimulere økonomien, vurderer KTC’s formand. To erhvervsorganisationer giver deres bud på, hvordan rådhusene mest effektivt kan skrue op for indsatsen.

TEKST / NILS-OLE HEGGLAND

Journalist ILLUSTRATION/ Macrovector, Freepik.com

19,1 milliard kroner blev loftet for anlægsinvesteringer i 2020 i landets 98 kommuner, da den årlige økonomiaftale blev indgået i sensommeren. Et halvt år senere blev loftet fjernet med en ny aftale mellem regeringen og KL, fordi coronavirussen og den omfattende nedlukning på kort tid havde underdrejet dansk økonomi. Derfor fik kommunerne i opdrag at fremrykke så mange anlægsopgaver som muligt for at sætte gang i de lokale økonomiske hjul og derved redde arbejdspladser og virksomheder.

-Kommunerne er kommet godt i gang med arbejdet, og jeg tror, at vi vil se et væsentligt løft i anlægsinvesteringerne, så vi kommer et stykke over 20 milliarder kroner, siger Lars Mørk, formand for KTC. I Hillerød, hvor han er direktør for økonomi og teknik, har byrådet fået indstillinger om at fremrykke projekter for cirka 90 millioner lånefinansierede kroner. Med den nordsjællandske kommunes andel af befolkningstallet svarer det til otte milliarder kroner på landsplan, men så højt bliver det samlede tal næppe, vurderer Lars Mørk.

København, med cirka ti procent af landets indbyggere og stor kassebeholdning, har fremrykket projekter for 350 millioner kroner.

Jeg tror, at vi vil se et væsentligt løft i anlægsinvesteringerne, så vi kommer et stykke over 20 milliarder kroner.

Hvis de fremrykkede investeringer samtidig har en klimaeffekt, er det så meget desto bedre.

Lars Mørk, formand for KTC

MAJ 2020

GRYDEKLARE PROJEKTER Kun få kommuner har dog selv penge i kassen, og nogle vil måske ikke låne så meget – selv om regeringen nærmest har givet fri adgang til finansiering, typisk hos KommuneKredit. Desuden er det ifølge Lars Mørk afgørende, 10

TEKNIK & MILJØ

om der ligger grydeklare projekter.

-De oplagte sager at fremrykke er velbeskrevne projekter, som hverken er for dialogtunge eller for procestunge. Det giver ikke mening at fremrykke f.eks. en ny idrætshal, hvis det kræver ny eller ændret lokalplan og offentlig høring. Derimod kræver det ikke meget dialog at udskifte taget på en bygning eller at få bygningen malet. Der vil sandsynligvis være mange fremrykkede projekter med at vedligeholde dels bygninger, dels veje.

Vedligehold af ejendomme er ifølge KTC-formanden oplagt, fordi der er mange ret nemme opgaver med f.eks. maling, nye vinduer, nyt tag og energirenoveringer. Og med de klimaambitioner, som indtil coronakrisen dominerede dansk politik, er potentialet betydeligt.

Kommunerne sidder på en stor del af landets bygningsmasse, og 70 procent af de kommunale bygninger har dårligt energimærke (kategori D-G) ifølge 2020-udgaven af den årlige bygningsstatus fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI). Det svarer til over 16.000 ejendomme.

Vejprojekter er også oplagte, fordi der er mange veldefinerede og hver for sig overskuelige opgaver.

F.eks. med at udskifte asfaltslidlag, renovere fortove og pladser, reparere viadukter og små broer samt vedligeholde rørlagte vandløb.

OPTIMALT MED KLIMAEFFEKT FRI og andre organisationer har vurderet, at offentlige ejendomme og anlæg har et efterslæb i vedligehold på et trecifret milliardbeløb.

-Opgaverne skal kunne overkom-

DEBAT

Hvis større projekter fremfor at blive udbudt i hovedentrepriser bliver delt op i mindre fagentrepriser, så vil mange flere virksomheder fra lokalområdet kunne byde på opgaverne.

Niels Techen, formand for paraplyorganisationen SMVdanmark og Dansk Håndværk

DIALOG OM CORONA-TRUSLER Dansk Byggeri glæder sig over de mange fremrykkede investeringer og påpeger, at kommunerne også har en vigtig rolle som myndighed.

-Når kommunerne skal behandle byggesager, give byggetilladelser og føre tilsyn med egne byggerier, er det afgørende, at tingene sker smidigt. Vi oplevede i den første tid under coronakrisen, at tingene lå stille på grund af hjemsendt personale på rådhusene. Det er ekstra uheldigt i en situation, hvor mange private virksomheder er meget hårdt ramt, for kommunerne spiller en vigtig rolle i mange byggeprojekter, pointerer erhvervspolitisk direktør Torben Liborius.

Han opfordrer samtidig rådhusene til at tage en konstruktiv dialog med entreprenører om eventuelle forsinkelser på bygge- og renoveringsopgaver frem for slavisk at henholde sig til kontrakter og f.eks. dagbøder ved overskridelser.

-Coronakrisen har øget risikoen for forsinkelser i forsyningskæderne, f.eks. med materialer fra andre lande. På et tidspunkt frygtede vi

Når kommunerne skal behandle byggesager, give byggetilladelser og føre tilsyn med egne byggerier, er det afgørende, at tingene sker smidigt.

Torben Liborius, erhvervspolitisk direktør, Dansk Byggeri.

også, at der kunne være en del syge eller karantæneramte medarbejdere. Det bør man tage højde for, allerede når kontrakterne bliver indgået, for selv om coronavirussen nu er kendt, ved vi ikke, hvordan den kan ramme. Det vil være til alles fordel på forhånd at afklare, hvordan uforudsete corona-udløste forsinkelser skal håndteres.

ADGANG TIL ALMEN PENGETANK? Dansk Byggeri håber, at Folketinget vil give de almene boligselskaber adgang til de opsamlede penge i den såkaldte Landsbyggefond.

Kommunerne skal godkende de enkelte projekter om f.eks. renoveringer, men skal ikke selv skyde penge ind som ved nybyggeri, påpeger erhvervspolitisk direktør Torben Liborius: -Det er lejernes penge, så det koster ikke det offentlige noget, og der ligger 453 projekter til en værdi af 18 milliarder kroner. Omkring 10 milliarder udgøres af projekter, som er spredt ud over hele landet og hver for sig ligger under 40 millioner kroner. Derfor vil de passe godt til mange helt almindelige, lokale byggefirmaer.

TEKNIK & MILJØ

MAJ 2020

STORE OPGAVER I SMÅ BIDDER SMVdanmark – der før hed Håndværksrådet – opfordrer kommunerne til at dele store byggeopgaver op i mindre bidder.

-Det er oplagt at fremrykke

byggeri og renovering, som hurtigt giver jobs og omsætning, ofte hos lokale firmaer. Men hvis større projekter frem for at blive udbudt i hovedentrepriser bliver delt op i mindre fagentrepriser, så vil mange flere virksomheder fra lokalområdet kunne byde på opgaverne. Det kræver måske lidt mere administration, men til gengæld er konkurrencen større, fordi flere kan løse opgaverne, siger Niels Techen.

Han er både formand for paraplyorganisationen SMVdanmark og for Dansk Håndværk med 800 overvejende mindre byggefirmaer.

Sideløbende driver han virksomheden Helmer Christiansen i Karlslunde syd for København med omkring 40 mand. Firmaet henter over halvdelen af sin omsætning fra offentlige opgaver, især i kommunerne.

Niels Techen peger desuden på, at kommunerne ved opgaver i intervallet 300.000-3 millioner kroner kan nøjes med at indhente tre tilbud og ikke behøver gennemføre et mere omfattende udbud.

Ved helt små opgaver er det ikke nødvendigt at spørge flere leverandører; rådhuset kan vælge det firma, som skønnes at være bedst og billigst til opgaven.

Foto: Ricky John Molloy.

mes administrativt, så det gælder om at finde det, der ligger klart på hylderne og f.eks. kan sendes i udbud, mens andre opgaver kan løses inden for eksisterende rammeaftaler med håndværkere og entreprenører. I Hillerød har vi skruet op for en eksisterende handlingsplan med bygningsvedligehold fra 10 til 12 millioner kroner. Hvis de fremrykkede investeringer samtidig har en klimaeffekt, er det så meget desto bedre, siger Lars Mørk.

Energirenoveringer af bygninger betyder lavere varmeforbrug fremover, ligesom LED-gadelys frem for traditionel belysning mindsker elforbruget. Det betyder lavere driftsudgifter for kommunen og et bidrag til Folketingets plan om at reducere CO2-udledningen markant.

11

NATUR & MILJØ

Danmarks Miljøportal lancerer ny strategi med fokus på klimatilpasning og IoT Danmarks Miljøportal vil med den nye strategi skabe større værdi med nye data, nye teknologier og nye partnerskaber

M Bestyrelsesformand i Danmarks Miljøportal, vicedirektør i Miljøstyrelsen

TEKST / EVA KANSTRUP

MAJ 2020

Bestyrelsesmedlem i Danmarks Miljøportal, direktør i Teknik & Miljø, Herning Kommune

Eksempler på konkrete initiativer under strategien er:

KLIMATILPASNING OG AREALANVENDELSESVÆRKTØJ TIL MILJØ- OG PLANMEDARBEJDERE (KAMP) KAMP skal gøre det lettere for kommunale miljø-og planmedarbejdere at tilrettelægge og planlægge for eksempel klimatilpasningsinitiativer blandt andet i forbindelse med lokalplaner. Målet er bl.a. at gøre det lettere at sikre synergier mellem tiltag, så for eksempel arealer, der udtages til vandparkering, også kan skabe bedre vandmiljø, klimagasreduktioner og naturbeskyttelse. Udviklingen sker i tæt samarbejde med kommunerne, Miljøstyrelsen og Erhvervsstyrelsen, og vi forventer første version klar på klimatilpasning.dk ved årsskiftet.

IOT-PLATFORM FOR MILJØDATA FRA SENSORER Danmarks Miljøportal vil i slutningen af 2020 lancere en platform, der skal gøre automatiserede

12

TEKNIK & MILJØ

målinger fra sensorer af eksempelvis vandstand og vandføring lettilgængelige på tværs af kommunegrænser. Løsningen udvikles i tæt samarbejde med bl.a. kommuner og forsyninger. Den er baseret på Danmarks Miljøportals cloud-platform og vil kunne bruges til indsamling af data om vandmiljø, cirkulær økonomi, naturovervågning og andre formål.

Foto: Casper Dalhoff/Ritzau Scanpix

TEKST / LARS MØLLER CHRISTIANSEN

iljøportalen står på et solidt fundament af velfungerende samarbejdsstrukturer, konsoliderede databaser samt en moderne, skalerbar og innovativ cloud-baseret infrastruktur.

Med den nye strategi vil vi bygge videre på de gode resultater og løfte Miljøportalen til næste niveau med konkrete initiativer, der modsvarer de udfordringer, samfundet står overfor i forhold til Danmarks grønne omstilling.

Den nye strategi sætter fokus på tre mål: 1) bidrage med data og værktøjer, der kan understøtte klimatilpasning og cirkulær økonomi 2) øget brug af nye teknologier såsom sensorer, IoT, machine learning og billedgenkendelse samt 3) nye partnerskaber med andre organisationer om at skabe værdi af data.

Der er kæmpe potentialer i at indsamle, formidle og kombinere store datamængder om vand, miljø og klima på tværs af myndigheder og formål. De potentialer skal vi i Miljøportalen hjælpe med at realisere til gavn for offentlige myndigheder, private virksomheder og borgere.

NY VIDEN

OM DANMARKS MILJØPORTAL

Ideen er, at stat, kommuner og regioner indtaster, opdaterer og henter data fra de samme databaser. Det omfatter data om miljø, vand, natur, arealanvendelse og klimatilpasning.

Siden oprettelsen i 2006 er brugen af Danmarks Miljøportals data steget voldsomt, så der nu årligt leveres data til over 100.000 direkte brugere og over 100 eksterne systemer med ca. 1 million brugere.

Brugerne omfatter offentlige myndigheder, NGO’er, forskningsinstitutioner, borgere, rådgivere, IT-virksomheder, forsyningsselskaber, byggeindustrien, den finansielle sektor og landbruget.

BEDRE SLUTBRUGERLØSNINGER – FOR EKSEMPEL IFT. SPILDEVANDSUDLEDNINGER Vi har i februar lanceret nyt PunktUdLedningsSystem (PULS) til indberetning og monitorering af spildevand, regnvandsbetingede udledninger, dambrug og badevand.

Primo 2021 lanceres VanDa, som samler data om vandmiljøet i søer, vandløb og kystnære områder.

ADGANG TIL FLERE OG MERE DETALJEREDE DATA Vi arbejder på at styrke datagrundlaget for de mange beslutninger, der træffes på baggrund af vores data. Det sker ved at anvende en fælles datamodel på tværs af alle systemer og give adgang til flere og mere detaljerede data. Eksempelvis vil Arealdata.dk blive lanceret medio 2020 og give let og direkte adgang

til de store eksisterende datamængder, for eksempel 5 millioner analyserapporter for spildevandsanlæg i Danmark.

FÆLLESOFFENTLIGT SAMARBEJDE ER STRATEGIENS GRUNDLAG Den nye strategi bygger videre på det eksisterende fællesoffentlige samarbejde, hvor mere end 150 medarbejdere fra stat, kommuner og regioner mødes i projektgrupper og miljøfaglige følgegrupper for at diskutere udfordringer og muligheder og finde løsninger.

Der er gennem de seneste år opbygget en meget velfungerende og effektiv samarbejdsstruktur, hvor der lyttes og samarbejdes med fokus på at forbedre løsninger og nyttiggøre data til eksisterende og nye formål. Det gælder blandt andet naturområdet.

Ann Ammitzbo, Teknik og Miljøchef, Skive Kommune, har været formand for vores følgegruppe for natur siden 2009. Hun har oplevet en tydelig forbedring af systemerne og set sagsbehandlingen blive hurtigere.

- Da jeg kom ind i følgegruppen, var der store problemer med at få data ud på en nem måde, så der er sket en forrygende udvikling på naturområdet. I takt med at systemerne er blevet nemmere at bruge, er der kommet mange flere brugere, og de stiller større krav til brugervenlighed, funktioner og så videre. Vi er allerede kommet langt og er på rette spor for at gøre det endnu bedre.

NYE PARTNERSKABER PÅ VEJ Samtidig er vi ved at etablere nye partnerskaber. Eksempelvis samarbejder vi med Miljøstyrelsen og Statens Naturhistoriske Museum om en ny artsportal, ’Arter’, hvor alle artsdata fra offentlige databaser og data fra private artsforeninger samles i en løsning. Samtidig kan både borgere og professionelle registrere dyr og planter, som kvalitetssikres og indgår i databasen.

Et andet eksempel er partnerskaber med universiteter, private virksomheder og forsyningsselskaber om nye metoder til kemiske fingeraftryk af vandkvalitet, IoT, kunstig intelligens m.m.

Vi forventer at se flere og større partnerskaber, hvor Danmarks Miljøportal bringer sin samarbejdsstruktur og avancerede IT-platform i spil og samarbejder med andre organisationer om at løse specifikke udfordringer. Formålet er, at vi spiller hinanden stærkere, så vi kan levere de bedste løsninger hurtigt og omkostningseffektivt.

MAJ 2020

Danmarks Miljøportal er et fællesoffentligt partnerskab ejet af staten, kommunerne og regionerne, der skal understøtte digital miljøforvaltning.

Læs mere om den nye strategi på miljoeportal.dk TEKNIK & MILJØ

13

NATUR & MILJØ

Mange vandværker er allerede med på den grønne bølge Partnerskaber med teknologileverandører, rådgivere, lokalsamfund, politikere og organisationer er nøglen til, at også vandværker kan være energi- og klimaneutrale i 2030.

Faglig chef i Danske Vandværker

P

SKOV BESKYTTER GRUNDVANDET OG LAGRER CO2 Specielt løvskov er en af de bedst kendte metoder til at beskytte grundvandet. Og mange af vores medlemmer er allerede i gang med projekter, som for eksempel i Brovst i Nordjylland, hvor vandværket har plantet omkring

KONKRETE EKSEMPLER PÅ AKTIV BRUG AF DATA PÅ VANDVÆRKER

MAJ 2020

De fleste vandværker aflæser ofte timetællere, energi- og vandmålere. Når vandværkerne bruger aflæsningerne, kan de følge og sammenligne deres energiforbrug i hver proces. Er udviklingen i forbruget negativ, kan vandværket hurtigt rette fejlen eller planlægge en udskiftning.

For eksempel fremhæver energisparerådene, at den indvundne vandmængde jævnligt bør sammenholdes med pumpens energiforbrug. Hvis energiforbruget pr. indvundet m3 vand stiger over tid, bør vandværket reagere og finde ud af, hvorfor energiforbruget stiger.

14

TEKNIK & MILJØ

Foto: Per Lyngby.

TEKST / METTE OHT KLITGAARD

artnerskaber og samarbejder er ikke noget nyt, men skal hele tiden nytænkes for, at vi sammen kan arbejde målrettet og struktureret med at skabe en bæredygtig udvikling. Vandværkerne kan for eksempel ikke alene innovere sig frem til et mere energivenligt pumpesystem, men de kan tilbyde en platform og viden om implementering og drift til gavn for alle vandværker, andre forsyningsgrene og samfundet i øvrigt.

Når vi taler grøn fremtid, har vi i Danske vandværker især øjnene rettet mod to områder: Skovrejsning og energieffektiviseringer.

I forbindelse med Vandets dag 22. marts 2017 plantede børn træer for at være med til at sikre fremtidens drikkevand. Projektet er et samarbejde mellem Naturstyrelsen, Himmerlands Kommune og Aars Vand. Aars Skov udvides med i alt 56 ha ny skov.

50 hektar. Skoven er en bynær ”vandværksskov”, der beskytter grundvand og vandreservoirer under boringerne. Det er altså en win-win i forhold til både et bedre miljø og et sundere klima.

Byens børn holdt ”store plante-dag” i april sidste år, og allerede nu nyder byens borgere deres nye skov. Skoven er en statsskov, som frit kan benyttes af alle, og der er blevet taget ejerskab, fordi man lokalt er blevet inddraget i planlægningen. De 9 millioner kroner, skoven har kostet, er finansieret 50 procent af vandværket, 40 procent af Naturstyrelsen og 10 procent af kommunen. Heldigvis har regeringen på dette års finanslov afsat flere midler til skovrejsning, så vi håber på flere af den slags indsatser.

KONKRETE ENERGIBESPARELSER PÅ VANDVÆRKERNE Måske fylder vandværkerne ikke mest i det nationale klimaregnskab.

Men dér, hvor vi sætter et energiog klimaaftryk, vil vi gerne være med til at gøre aftrykket mindre.

På Oksbøl Vandværk i Sydvestjylland har man for eksempel renoveret ledningsnettet og indført nye rentvandspumper og har samtidig fokus på at reducere vandtrykket.

Alle tiltag resulterer i mindre forbrug af energi og giver en reduktion i vandspildet. Vandspildet er halveret fra 8 til 4 procent, og et solcelleanlæg har betydet en 15 procent besparelse på strømforbruget, der i alt er reduceret med knap 30 procent. På vandværket overvejer man at opsætte en vindmølle,

NY VIDEN

DRIKKEVANDET SKAL VÆRE TÆT PÅ Det er vigtigt at skelne mellem de store byer og landområderne. Den decentrale struktur er den eneste rigtige i landområder og provinsbyer, fordi det ikke giver mening at transportere vand over meget lange afstande. En lang transportvej bruger unødvendigt meget energi – og det er ikke særligt klimavenligt.

Desuden forringes kvaliteten af drikkevandet, hvis det ikke bliver aftaget med det samme og står længe i rørene. En decentral struktur giver også større forsyningssikkerhed ved en forurening, for når de udpumpede vandmængder er mindre, kan man bedre inddæmme forureningen og etablere en nødforsyning. Den decentrale struktur på drikkevandsområdet har i den grad en funktion, og så er den god for klimaet.

VERDENSMÅLENE SKAL TÆNKES IND I DAGLIGDAGEN Når vi arbejder med FN’s verdensmål, er det vigtigt, at arbejdet tager udgangspunkt i vandværker-

har et så effektivt energiforbrug som muligt. Der er masser af andre praktiske eksempler på, at vandværkerne tænker grønt. Det kan være ved at sikre det rette tryk i råvandsledningen, da energiforbruget alt andet lige stiger, jo længere råvandsledningen er. Eller ved at vælge den rette størrelse pumpe, da en overdimensioneret pumpe vil belaste energiregnskabet negativt. Teknisk Forum, som er Danske Vandværkers tænketank og tekniske problemknusere, har formuleret et idekatalog med gode råd til at sænke energiforbruget på vandværkerne og samtidig reducere CO2-udledningen. Det ligger frit tilgængelig på vores hjemmeside.

DIGITALISERING OG FREMTIDENS VANDVÆRK Danske Vandværker er involveret i et MUDPprojekt, som skal resultere i et modelværk for et fremtidssikret forbrugerejet vandværk, som skal levere vand til tre landsbyer. Det nye vandværk kommer til at danne et lokalt vandog energicenter, og der installeres den nyeste teknologi til blødgøring, styring og overvågning.

Vandværket designes Co2-neutralt med elforbrug fra et solcelleanlæg til vandproduktion, opbevaring og distribution. Og der bliver lagt stor vægt på digitalisering for at sikre it-sikkerhed, overvågning, dokumentation, drift og vedligehold.

nes dagligdag og udviklingsmuligheder med særligt fokus på brug af nye teknologier, innovation og investeringer i infrastruktur. Mange steder indtænkes de allerede som en naturlig del af driften. For eksempel arbejder mange vandværker aktivt med at holde vandtrykket på et niveau, så forbrugeren får vand nok, mens vandværket

Foto: Per Lyngby.

så man kan reducere elregningen yderligere.

I Østsjælland, på Snoldelev Vandværk, har vandværket reduceret strømforbruget med en tredjedel ved at udskifte pumper. Man er altså allerede godt i gang med den grønne bølge på vandværkerne, og vi bliver ved med at have fokus på de gode eksempler, så nye idéer og erfaringer kan blive delt.

Hent tips og tricks til energioptimering Optimering kan give store besparelser og gavner klimaet. På www.danskevv.dk kan du hente ”Sådan sænker I energiforbruget”.

MILJØWEB – EN FOKUSERET LØSNING TIL MILJØTILSYN MAJ 2020

Ønsker du bedre og mere effektiv sagsbehandling i forbindelse med miljøtilsyn?

Med MiljøWeb får din kommune en moderne IT-platform, som er udviklet med fokus på brugervenlighed. Fagdata og integrationer er i centrum, og med MiljøWeb bliver det nemt for dig at optimere kommunens sagsbehandling uden dobbeltindtastninger af data, som allerede er tilgængelige i andre systemer.

MiljøWeb er en webbaseret portalløsning – driftet af Sweco – og derfor har du nem adgang til data, og løsningen er altid automatisk opdateret med nyeste version.

Vil du vide mere? Kontakt produktchef, Lea Taggaard +45 2023 7393 / lea.taggaard@sweco.dk LÆS MERE PÅ WWW.SWECO.DK

TEKNIK & MILJØ

15

NATUR & MILJØ

DANMARKS STØRSTE RENSEANLÆG TIL OVERFLADEVAND ER GRØNT Klimaforandringerne truer vores vandressourcer, og de store ændringer i nedbørsmønstrene skubber både jordens naturlige økosystemer og kommunernes kloaknet ud af balance. Dog gør en grøn og innovativ renseteknologi det muligt at efterligne naturens renseprocesser. Den nye teknologi bidrager med 110 liter rent vand pr. sekund til Naturpark Amagers følsomme recipienter.

TEKST / KRISTIAN BRUUN NIELSEN,

Koordinator, WaterCare

Ø

restad i Københavns Kommune baner vejen for en grøn omstilling i byerne ved installation af Danmarks største renseanlæg til miljørigtig rensning af lokalt

overfladevand. Renseanlægget er udviklet på baggrund af en ny og grøn teknologi kaldt Dobbeltporøs Filtrering (DPF), som effektivt håndterer klimaforandringernes ekstreme nedbørsmængder ved

at rense op til 110 liter forurenet vej- og overfladevand pr. sekund.

Det rene vand ledes efterfølgende direkte ud i Naturpark Amagers følsomme recipienter.

DPF-renseanlægget er etableret af Hovedstadsområdets Forsyningsselskab HOFOR og By & Havn, og den innovative renseteknik er udviklet af professor Marina Bergen Jensen fra Københavns Universitet i tæt samarbejde med producenten WaterCare Filtration.

- Vi har opfundet en grøn teknologi, der er inspireret af den måde, som vandet transporteres gennem jordlagene på ude i den danske natur. Det såkaldte dobbeltporøse filter kan rense vejvandet helt uden brug af strøm eller kemikalier, forklarer opfinderen af filteret, professor Marina Bergen Jensen.

Det store DPF-renseanlæg under navnet DPF110 er placeret under jorden på Asger Jorns Allé og renser overfladevand fra 30 hektar, hvoraf de 15 hektar består af trafikeret vej og P-areal. Vandet fra vejene bliver ledt til DPF-renseanlægget fra flere pumpebrønde i Ørestad, hvor vandet først renses for blade, plastkapsler, poser og andre grove partikler. Herefter løber vandet ind i det dobbeltporøse filter, hvor filtreringen af små partikler og andre forurenende stoffer sker. Det rene vand løber derefter ud i det grønne og beskyttede Foto: HOFOR.

MAJ 2020

Claus Mouritsen fra HOFOR holder en dunk med det rensede vand, mens opfinder og professor Marina Bergen Jensen holder en dunk med det beskidte vand.

16

TEKNIK & MILJØ

NY VIDEN

mængde regnvand, der ender i kloaksystemet, og det er med til at lette presset på vores kloakker, når det regner kraftigt, udtaler Claus Mouritsen, projektleder fra HOFOR.

Installation af renseanlægget under Asger Jorns Allé. DPF-renseanlægget måler i alt 51 x 13,5 m og består af sorbent-tanke, Dobbeltporøs Filtrerings-tanke, sandfang samt oppumpningsbrønd. Ved færdig installation vil kun riste og dæksler være synlige i terræn på pladsen i Ørestad. Foto: WaterCare Filtration

Natura 2000 område i Naturpark Amager. DPF-renseanlægget lever op til alle udleverkrav i Ørestad, og kvaliteten af det rensede vand er så høj, at det potentielt kan gen-

UDLEDERKRAV I ØRESTAD, HOFOR: • PH: 6-9 • Suspenderet stof: 25mg/l • Fosfor indhold: 0,1 mg/l • Jernindhold: 0,5 mg/l • Totalt kvælstof: 4 mg tot – N/l • Ammonium: 1 mg NH4-N/l • BI5: 3 mg O2/l • Iltindhold: 6mg/l (50% mætning)

bruges i husholdningen til f.eks. toiletskyl eller tøjvask.

ET BEDRE VANDMILJØ Med det nye DPF-renseanlæg mindsker Ørestad Syd ikke kun risikoen for omkostningsfulde oversvømmelser af kloaknettet.

DPF-renseanlægget renser vejvandet fra Ørestadsområdet, hvorefter det rene vand udnyttes som en fri ressource til forbedring af vandmiljøet i Naturpark Amagers følsomme recipienter.

- Vi har kastet os over denne metode, fordi den løser en række udfordringer med vejvandet. Ved at rense det lokalt kan vi bruge vandet lokalt til rekreative formål i stedet for at pumpe det gennem byen og ud til et renseanlæg. Det er bedre for området og bedre for miljøet. Og så er metoden så kompakt, at den kan etableres i bynære områder. Samtidig mindsker vi den

SÅDAN FUNGERER TEKNOLOGIEN Et Dobbeltporøst Filtreringsanlæg er designet til at genskabe naturens renseprocesser på bare få sekunder.

Vej- og tagvand kan på sin vej opnå kontakt med asfalt, biler og metaller, hvilket vil skabe forurening af vores vandmiljø, hvis ikke vandet renses forinden. Ved benyttelse af et DPF-renseanlæg frasorteres først de grove partikler såsom blade og kviste i et sandfang. Dernæst tilbageholdes de

Vi har opfundet en grøn teknologi, der er inspireret af den måde, som vandet transporteres gennem jordlagene på ude i den danske natur.

- Professor Marina Bergen Jensen

helt fine partikler, som ikke bundfælder i et traditionelt sandfang. Efter filtrering af partikler reduceres de opløste forureninger, som ikke er synlige i vandet. Anlægget er kompakt og skalerbart og fås endda i en udgave, der tåler tung trafiklast. Således kan det installeres hvor som helst, også under veje og pladser i bynære områder, hvor kun riste og dæksler vil være synlige i terræn. Samtidig er det nye DPF-renseanlæg billigt i drift, da det kun skal spules en til to gange årligt.

Læs mere på www.landmaster.dk

TEKNIK & MILJØ

MAJ 2020

NY MASTERUDDANNELSE KLÆDER DIG PÅ TIL AT HÅNDTERE FREMTIDENS UDFORDRINGER I DET ÅBNE LAND 17

NATUR & MILJØ

VANDLØBSOVERSVØMMELSER OG FREMTIDENS KLIMA – IDÉER TIL INDLEDENDE PLANLÆGNING Vinterens oversvømmelser har igen vist os konsekvenserne af ekstreme vejrforhold og mindet os om udfordringer relateret til, at klimaet forandrer sig. Beskyttelse af vores byer, landbrug og infrastruktur er en stor opgave, som vil forblive højt på den politiske dagsorden.

D

er er behov for, at vores vandløb gøres robuste overfor oversvømmelser. Det optimale vil være at finde tiltag, der dels reducerer oversvømmelser, men også bidrager med andre fordele som forbedret natur og miljø. Denne slags helhedsorienteret planlægning kræver effektiv anvendelse af tilgængelige data og stiller store krav til samarbejde på tværs af private og offentlige organisationer samt interesseorganisationer og private grundejere.

SCALGO Live er udviklet med et formål om at understøtte opstillingen af overordnede planlægningsstrategier, samt bidrage til øget forståelse og dialog i de tidlige projektfaser. I denne artikel deler vi vores tanker om, hvordan værktøjet med sine nationale analyser, terrænediteringsværktøjer og et stort dataarkiv kan anvendes til at forbedre forståelsen af oversvømmelsesproblemerne. Desuden diskuterer vi, hvordan SCALGO Live bruges i opstillingen af et løsningskatalog over realistiske tiltag, vurderet ud fra deres overordnede placering, dimensionering, omkostning samt miljø- og planlægningsmæssige udfordringer.

1.1 OVERBLIK OVER UDSATTE OMRÅDER I den indledende planlægning er det vigtigt at skabe et godt overblik. SCALGO Live kan bruges til at finde

oversvømningstruede områder samt udpege vigtige forhold i oplandet, se eksemplet i Figur 1. Med vandløbsanalysen vurderes, hvilke afstrømninger der giver problemer, samt hvor meget afstrømningen skal reduceres for at undgå oversvømmelser, hvilket er godt input til vurdering af størrelsesorden på kapacitetsbehovet. Med vandoplandsværktøjet i kombination med information fra dataarkivet fås et overblik over arealanvendelse og øvrige vigtige forhold i oplandet, der skal tages hensyn til.

1.2 OVERBLIK OVER LØSNINGER Formålet med et løsningskatalog er at skabe overblik over mulige løsninger, vurdere realiserbarheden af tiltag samt forbedre dialogen i planlægningsarbejdet. Her kigger vi lidt nærmere på nogle almindelige løsningstyper, der kan analyse-

TEKST / HELENA ÅSTRÖM

MAJ 2020

Ph.d. i klimatilpasning, SCALGO

Figur 1. Til venstre: Med SCALGO Lives vandløbsmodul screenes for risikoområder ved forskellige vandføringsniveauer. Til højre: Vandoplandsværktøjet bruges til at skabe overblik over planlægningsmæssige og miljømæssige forhold.

18

TEKNIK & MILJØ

NY VIDEN

Figur 2. Oversvømmelsesarealer øger kapaciteten i vandløb ved at opmagasinere vandet lokalt.

Disse tiltag kan enten implementeres online (se til venstre), dvs. langs vandløbet, eller offline (se til højre), dvs. i oplandet.

1.2.1 OVERSVØMMELSESAREALER Oversvømmelsesarealer, som vises på Figur 2, sigter mod at øge opmagasineringskapaciteten i vandløbet og dermed reducere transportbehovet nedstrøms. I denne løsningtype opstuves vand, og der tillades kontrolleret oversvømmelse af omkringliggende arealer. Oversvømmelsesareal kan implementeres langs et vandløb eller i oplandet, hvor vandet opsamles, før det når frem til vandløbet. Oversvømmelsesarealer implementeres, hvis muligt, i arealer som naturligt oversvømmer, og kan kombineres med genslyngning af vandløb eller bruges som vådområder, hvilket bidrager til forbedret miljø og natur.

Realiserbarheden for denne type tiltag afhænger af forhold som blandt andet arealanvendelsen i området, hældning af vandløbet og kapacitetsbehovet.

I SCALGO Live er det hurtigt at udforske disse forhold og at lokalisere egnede områder til oversvømmelsesarealer, vurdere dimensioner, samt estimere jordbalancer til indledende anlægsoverslag.

Med terrænediteringsværktøjerne kan dæmninger placeres i vandløb eller større strømningsveje og maksimale opmagasineringsvolumener estimeres. Der kan også afgraves i terrænet for et øget opmagasineringsvolumen.

1.2.2 UDVIDELSE AF VANDLØB OG IMPLEMENTERING AF DIGER Ved udvidelse af et vandløb eller implementering af diger øges transportkapaciteten og dermed reduceres opmagasineringsbehovet. Eksempler på sådanne tiltag er

visualiseret i Figur 3. Effekten af disse tiltag hænger sammen med vandløbets geometri, herunder hældning og arealet på tværsnitsprofiler, og tiltagene kan være en løsning for eksempel i den nederste vandløbstrækning. Generelt bør udvidelser kun bruges, hvis det sikres, at udvidelsen ikke øger risikoen for oversvømmelser nedstrøms.

Diger langs vandløb kan opleves kontroversielle, fordi de ses som en drastisk forandring af landskabet.

Dog er de sommetider den mest egnede løsning. Med god landskabsplanlægning kan de endda forbedre den rekreative anvendelse af et område.

SCALGO Live kan bruges til at lave indledende vurderinger af løsninger, som baserer sig på øget transportkapacitet, for eksempel kan opstuvningseffekten ved ændringer i vandløbsgeometrien vurderes. Vandløbsmodulet inkluderer vandløbstracé, og man kan lokalt indsætte egen profildata fra Orbicons VASP-database i SCALGO Live analyser. I den offentlige debat diskuteres også behovet for

øget grødeskæring og udvidelser som løsning på oversvømmelser langs vandløb. I værktøjet kan beregninger med forskellige Manningtal give indblik i effekten af grødeskæring.

1.3 AFRUNDING I den indledende evaluering af langs et vandløb og ved opstilling af et løsningskatalog er SCALGO Live et praktisk værktøj. Med vandløbsanalyser og et stort dataarkiv er det nemt at skabe et overblik over vandløbets opland og lokalisere mulige risikoområder.

Ved hjælp af terrænediteringer kan man hurtigt afprøve effekten af forskellige tiltag og evaluere realiserbarheden.

Et løsningskatalog kan aktivt bruges i planlægningen og styrke den faglige dialog mellem kommuner og rådgivere samt øvrige interessenter. Det forbedrer chancen for at finde en god og helhedsorienteret løsning, og det tjener som et godt udgangspunkt for videre analyser af udvalgte løsningsmuligheder.

MAJ 2020

res i SCALGO Live for at få input til tidlige løsningsbeskrivelser.

Figur 3. I SCALGO Live bruges forskellige terrænediteringsværktøjer til at evaluere vandløbsudvidelse og diger langs vandløb. Til venstre: Vandløbsudvidelse (orange profil er før udvidelse, røde profil er efter). Til højre: Dige langs vandløbet samt jordbalance (røde profil er før dige og den grønne profil er efter).

TEKNIK & MILJØ

19

NATUR & MILJØ

LAR – en løsning, der kan udvikle sig sammen med byen TEKST / MARTIN W. SØRENSEN

Projektleder, Vandcenter Syd

Klima, byudvikling og miljøkrav påvirker løbende vores ønsker til, hvordan regnvand skal håndteres - og gør valget af infrastrukturløsninger til et ”moving target”. LAR er billigere at tilpasse end traditionelle rørløsninger og tilbyder derfor en fleksibilitet, som bør indgå i valget

Bunden af systemet er generelt ikke mere end 1 meter under vejoverfladen, så systemet er nemt at ”komme til” og nemt at udbygge og ændre på.

I MAJ 2020

VandCenter Syd har vi i en årrække arbejdet med etablering og udvikling af LAR-anlæg. Billedet herover viser et af VandCenter Syds LAR-anlæg på Hørdumsgade i Odenses Skibhuskvarter.

Anlægget har betydet, at en stor del af regnvandet i området nu er separeret og håndteres på og i vejen – hvilket har reduceret presset på den eksisterende fælleskloak, som tidligere gav kælderoversvømmelser i området.

I forbindelse med sådanne projekter er der ofte fokus på historien om den merværdi, LAR-løsningen har tilført området, f.eks. i

20

TEKNIK & MILJØ

form af at øge trafiksikkerheden, forskønnelse af byrummet, inddragelse af borgerne og hjælp til bierne. Mange af kommunens forskellige visioner kan understøttes med sådanne løsninger.

Set fra et forsyningsperspektiv er det dog anlæggenes funktion som regnvandsinfrastruktur, der er det centrale. Som forsyning skal vi bl.a. opretholde, vedligeholde, udbygge og udvikle denne del af samfundets infrastruktur, så vores anlæg også i fremtiden kan understøtte velfungerende byområder.

Set i det lys har LAR-løsningerne nogle interessante egenskaber at byde på.

NEMMERE AT TILPASSE END RØR LAR-systemet i Skibhus består af en overfladedel med filtermuld i vejbede og permeable belægninger, som står for rensningen af overfladevandet. Under overfladedelen er der indbygget forsinkelsesvolumen i form af kassetter. Hele systemet er forbundet som ”kar” via et underliggende dræn, hvorigennem det rensede og forsinkede regnvand kan ”tømmes” ud, hvis det ikke nedsiver. Hele systemet er holdt i en lav dybde, hvor bunden af systemet generelt ikke er mere end 1 meter under vejoverfladen.

Vi har altså et system, som er nemt at ”komme til” og nemt at udbygge og ændre på. Det er også muligt at justere på, hvor hurtigt vi tømmer vand ud af systemet, og hvor meget vand, vi kan tillade, at der står på overfladen, inden det går i overløb til det underliggende kassettebassin og dermed by-passer filtermulden.

Dette er meget ulig vores traditionelle rørsystemer, som ligger dybere i jorden, og hvor hele rørsystemet må ændres, hvis kapaciteten eller funktionen er utilstrækkelig.

VÆRDIFULD FLEKSIBILITET I den traditionelle rørløsning giver det mening at gå med ”livrem og seler”, da systemet helst ikke skal ændres de næste 100 år efter en etablering.

Vi ”overimplementerer” derfor fra starten med bl.a. klimafaktorer.

Mange LAR-løsninger derimod forventes ikke samme levetid og har ofte en opbygning, der gør det muligt at tilpasse dem i takt med, at klimaet, byen og vores rensekrav udvikler sig.

LAR: LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND/LOKAL ANVENDELSE AF REGNVAND LAR er primært baseret på forsinkelse og nedsivning (kan også være forsynet med et afløb) samt håndtering og rensning af regnvand så tæt på kilden som muligt, i modsætning til mere konventionel bortledning af regnvand i lukkede rør.

NY VIDEN

Kassettebassin i LAR-anlæg – bemærk den lave gravedybde.

Hvis vi skal udnytte potentialet i LAR-løsningerne, skal vi huske at medtage værdien af fleksibiliteten/ tilpasningsmuligheden i denne type infrastruktur – når vi sammenholder den med en traditionel rørløsning.

Der er ofte potentiale for at optimere yderligere på fleksibiliteten i de LAR-løsninger, vi bygger. Der bør derfor i højere grad være fokus på, hvordan kan vi gøre LAR-systemerne endnu nemmere og billigere at tilpasse, justere og ændre på.

For et forsyningsselskab vil det have en stor værdi, hvis anlæg tilpasses løbende til den service for regnvandsinfrastruktur, som samfundet efterspørger.

”MOVING TARGET” – OG LANGSIGTET INVESTERING Hørdumsgade i Odense blev bebygget for omkring 80 år siden og udstyret med en fælleskloak. Siden dengang er der sket en voldsom ændring i samfundets ønsker til, hvordan regnvandet i vores by skal

håndteres – f.eks. var rensning og forsinkelse af overfladevand næppe en del af datidens forsyningsstrategi.

Vi må forvente, at der også i de næste 80 år vil komme gennemgribende ændringer, hvilket kalder på mere fleksible løsninger.

Hvis der skal gøres plads til LAR og den fleksibilitet, den tilbyder, er det dog afgørende, at vi ikke ukritisk lægger den samme tankegang ned over LAR-løsningen, som vi er ”skolet” til at gøre med de traditionelle rørsystemer. LAR skal ofte indtænkes anderledes i planlægningen – berøre nye fagområder i andre ”siloer” – og passer ikke perfekt i vores normale lovgivnings- og investeringsrammer.

Hvis vi som forsyning i højere grad skal investere efter et ”moving target” – så er systemer med fleksibilitet og resiliens noget, vi bør have mere fokus på – og her kan LAR-løsningerne måske tilbyde noget, som traditionelle rørløsninger ikke kan. Det er dog ikke et spørgsmål om enten-eller.

Lokale forhold vil ofte påvirke, om LAR-løsninger er mulige, og en kombination med røranlæg vil ofte kunne være en god løsning mange steder. Rørsystemer kan være utrolig billige i drift sammenlignet med mange LAR-løsninger, mens LAR-anlæg måske kan bidrag med fleksibilitet, der gør den samlede afvandingsløsning mere resilient.

Der er stadig behov for, at vi ”leger” med mulighederne i disse løsninger.

Vi skal huske kernefunktionen ved de anlæg og løsninger, vi som forsyninger etablerer, og fleksibilitet er en funktion, som bliver mere værdifuld i en verden i forandring.

NY DATO!

FRA PLAN TIL PRAKSIS!

25. og 26. august 2020 g nin as ilp t a lim

l små en rd e V

Klimaforebyggels e

Mi ljø

Na tu r

m

Klima pla n

K

2

ov al

Handl ing F tid m re

CO

Kl i

VORES KLIMAARBEJDE

MAJ 2020

Klima

Vi skaber sammen grundlaget for det videre arbejde med en samlet tværfaglig indsats i klimaets navn.

Natur & Miljø konferencen på Odense Congress Center (OCC), den 25. og 26. august 2020

TEKNIK & MILJØ

TILMELD DIG NU! I TILFÆLDE AF, AT VI MÅ AFLYSE KONFERENCEN PGA. COVID19, VIL DU IKKE BLIVE FAKTURERET.

21

NATUR & MILJØ

SAGSBEHANDLINGSKORTET ER KLAR:

ENSARTET DATAGRUNDLAG FOR EFFEKTIV SAGSBEHANDLING De danske kommuner arbejder hele tiden på at forbedre og effektivisere deres sagsbehandling, herunder administrationen af bl.a. bygninger, veje og vandløb.

Dette kræver et datagrundlag, der er nøjagtigt, og som løbende bliver ajourført. Med det nye Sagsbehandlingskort ønsker GeoDanmark at understøtte alle landets kommuner i deres mange forskellige forvaltningsopgaver.

TEKST / JESPER GAARDBOE JENSEN

Forretningschef, Geo Fyn

MAJ 2020

GEODANMARK DATA I SPIL I starten af 2019 blev projektet ”GeoDanmark data i spil” igangsat. Projektets formål var at definere 3 nye baggrundskort baseret på GeoDanmark data. Baggrundskortene bliver frit tilgængelige for den offentlige sektor, private virksomheder, uddannelsesinstitutioner, borgere, mv.

I projektet deltager, udover GeoDanmark, repræsentanter fra flere af landets kommuner og Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE). Fagligheden indenfor data og kartografi er høj, og der har været et godt samarbejde og meget videndeling på tværs af styrelser og kommuner.

Behovsafklaringen er sket ved inddragelse af kommuner og styrelser, landinspektørfirmaer, ledningsejere m.fl. Metoderne har været interviews, inddragelse på informationsmøder og spørgeskemaundersøgelser.

De overordnede kravspecifikationer til kortene blev afsluttet medio 2019, og et udviklingsprojekt blev igangsat i SDFE. Projektet er nu i implementeringsfasen 22

TEKNIK & MILJØ

og SDFE har allerede implementeret to af baggrundskortene på Kortforsyningen i starten af april 2020.

SAGSBEHANDLINGSKORTET OG FORVALTNINGSTJENESTEN Sagsbehandlingskortet er målrettet de kommunale sagsbehandlere, primært indenfor den tekniske forvaltning. Med et ensartet og opdateret datagrundlag ønsker GeoDanmark at understøtte kommunernes arbejde med et fælles kortværk til brug for deres myndighedsopgaver og i den daglige sagsbehandling, når der skal tages beslutninger og træffes afgørelser.

Sagsbehandlingskortet indeholder et nedtonet basiskort, som enten kan benyttes alene eller sup-

pleres med et eller flere af de medfølgende forvaltningstemaer, som hver især er målrettet specifikke sagsbehandlingsområder som for eksempel adresse/byggesag, trafik, hydrologi, natur, m.fl.

Sagsbehandlingskortet vil blive udstillet som en del af den nye Forvaltningstjeneste, Forvaltning 2.0, der også indeholder andre vigtige temaer som matrikeldata, luftfoto, højdekurver, sted- og vejnavne, husnumre og administrative grænser.

Den nye forvaltningstjeneste ”Forvaltning 2.0” er netop lanceret på Kortforsyningen.

FRA DATADRIFT TIL DATAANVENDELSE Opgaven med at etablere og ved-

NY VIDEN

BEDRE BESLUTNINGSGRUNDLAG Sagsbehandlingskortet og Forvaltning 2.0 vil give let adgang til aktuelle GeoDanmark data af høj kvalitet. Data opdateres automatisk og for nogle objekttyper ned til hvert kvarter. GeoDanmark data er målrettet til opgaverne, noget som

DIGITALISERING OG FREMTIDENS VANDVÆRK Danske Vandværker er involveret i et MUDP-projekt, som skal resultere i et modelværk for et fremtidssikret forbrugerejet vandværk, som skal levere vand til tre landsbyer.

Det nye vandværk kommer til at danne et lokalt vand- og energicenter, og der installeres den nyeste teknologi til blødgøring, styring og overvågning. Vandværket designes Co2-neutralt med elforbrug fra et solcelleanlæg til vandproduktion, opbevaring og distribution. Og der bliver lagt stor vægt på digitalisering for at sikre it-sikkerhed, overvågning, dokumentation, drift og vedligehold.

er meget vigtigt for kvaliteten af sagsbehandlingen.

- Hvis vi som danske kommuner skal forbedre vores sagsbehandling, er det nødvendigt med et løbende ajourført datagrundlag af høj kvalitet – målrettet behovene, lige ved hånden og let at tage i anvendelse, siger Iben Koch, Direktør i Rudersdal Kommune og bestyrelsesmedlem i GeoDanmark.

ET GODT EKSEMPEL PÅ SAMARBEJDE GeoDanmark har igennem mange år dannet rammen for et godt og solidt samarbejde mellem kommunerne og staten. Projektet ”GeoDanmark data i spil” er endnu et godt eksempel på, hvordan styrelser og kommuner kan skabe gode løsninger gennem vidensdeling og samarbejde.

- Projektet er et godt eksempel på, hvordan vi i fællesskab kan få det optimale ud af de samlede datakompetencer, der findes på tværs af de offentlige myndigheder, siger Søren Reeberg Nielsen, Vicedirektør i SDFE og bestyrelsesmedlem i GeoDanmark.

DET SIDSTE BAGGRUNDSKORT ER PÅ VEJ Som nævnt indledningsvis er Sagsbehandlingskortet, som blev lanceret på Kortforsyningen den 15. april 2020, kun 1 ud af 3 nye kort.

Den 2. april 2020 blev Natur- og Friluftskortet lanceret i en første version i forbindelse med portalen ”Ud i naturen”, udinaturen.dk. Dette kort er velegnet til at formidle

OM GEODANMARK GeoDanmark er et samarbejde mellem Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE) og de danske kommuner om at kortlægge Danmark og sikre, at vores viden om udviklingen i landskab og byer er opdateret og nøjagtig.

Det sker ved at lave et årligt luftfoto af Danmark og løbende ajourføre et datagrundlag (kort) med bygninger, veje, vandløb og en lang række andre objekttyper.

Med GeoDanmarks strategi er målet: - At skabe bedre offentlige beslutningsgrundlag - At opsøge fremtidens forvaltningsbehov - At forbedre grundlaget for andre forvaltningsområder - At styrke fremtidens offentlige samarbejde Læs mere på www.geodanmark.dk

om projekter, aktiviteter eller blot gode oplevelser i vores skønne natur.

I løbet af 2021 vil det sidste baggrundskort – ”Kommunikationskortet” komme til. Dette kort er målrettet varetagelsen af de kommunale formidlingsopgaver.

Yderligere information om de 3 baggrundskort findes på GeoDanmarks hjemmeside. Her er der produktblade med signaturforklaringer, vejledninger om anvendelse og link til Kortforsyningen.

MAJ 2020

ligeholde et baggrundskort, der kan anvendes bredt i den kommunale sagsbehandling, er en stor og vigtig opgave, som traditionelt set har krævet mange ressourcer i kommunerne.

Der bliver brugt tid på løbende at hente data fra flere forskellige fællesoffentlige datakilder som for eksempel Datafordeleren og Kortforsyningen, og efterfølgende bliver der brugt tid på opsætning af de forskellige kort. Der skal bl.a. arbejdes med farver, linjetykkelse, symboler mv. til hvert enkelt tema i kortene, så de kan bruges til sagsbehandling eller præsenteres for borgerne på kommunernes hjemmesider.

Formålet med Sagsbehandlingskortet og Forvaltning 2.0 er at løse denne opgave på én gang - samlet for hele den offentlige sektor og alle andre anvendere, hvilket kan flytte tid fra datadrift til andre opgaver, som øget anvendelse af data og ibrugtagning af ny teknologi.

Se mere her: https://www.geodanmark. dk/home/vejledninger/ baggrundskort/ TEKNIK & MILJØ

23

NATUR & MILJØ

DEN NYE VIRKELIGHED EFTER HP14-REGLERNE De nye HP14-regler for jordhåndtering er for længst trådt i kraft. Dog mangler der stadig klare retningslinjer for, hvordan lovgivningen skal håndteres. Det er meldingen fra miljøfirmaet DGE, der efterlyser et bedre forvaltningsgrundlag og klassificeringsmetoder, der kan fungere i praksis.

TEKST / RUNE BYRIEL

MAJ 2020

Kommunikationschef, DGE

24

TEKNIK & MILJØ

I

2018 gjorde EU det obligatorisk at anvende HP14 økotoks-kriterier ved klassificering af farligt affald. Det er således ikke længere op til de enkelte kommuner alene at afgøre, om HP14 skal lægges til grund for klassificering af farligt affald.

Det nye regelsæt har medført en mere kompliceret og mere tidskrævende jordhåndteringsproces, idet der hersker usikkerhed blandt myndigheder omkring, hvornår jorden er farligt affald, og om hvilke regelsæt, der er gældende. Blandt selve jordmodtagerne er mange usikre på, hvordan jorden kategoriseres, og om jorden må modtages indenfor virksomhedens miljøgodkendelse. Vognmænd er usikre på, om jord som farligt affald også kan være farligt gods. Og ikke mindst er bygherren usikker på, om HP14 reglerne kan være fordyrende og forsinkende for et aktuelt projekt.

Sådan betegner projektchef Lars Overgaard hos DGE den nye virkelighed efter indførelsen af reglerne, idet han som rådgiver har oplevet udviklingen og de mange problemstillinger og konsekvenser på tætteste hold. Eksempelvis er det i dag blevet sværere at få en §19-tilladelse og finde godkendte modtageanlæg til farligt affald.

- I løbet af de senere år er der kommet et stigende fokus på, at jord kan være affald og derfor skal håndteres efter affaldsreglerne, og vi oplever faktisk, at det er fra alle sider, at man ikke ved, hvordan man skal forholde sig i mange af sagerne, siger Lars Overgaard. Han

Nye regelsæt har medført en mere kompliceret og mere tidskrævende jordhåndteringsproces, idet der hersker usikkerhed blandt myndigheder omkring, hvornår jorden er farligt affald, og om hvilke regelsæt, der er gældende.

efterlyser derfor klare retningslinjer for, hvordan den nye HP 14-lovgivning skal håndteres og ikke mindst nye værktøjer hertil.

- Det eneste værktøj, vi har p.t., er DAKOFA-listen, hvor der på sidste side er udarbejdet et diagram for, hvordan kulbrinteforbindel-

ser og til dels PAH’er håndteres.

Oven i det skal vi også have styr på tungmetallerne, og her skal der både summeres for indholdet af flere metaller og tages hensyn til, om det f.eks. er zinkoxider eller zinkchlorid-forbindelser, når jorden skal kategoriseres. Klassi-

NY VIDEN

bygherren og ofte ikke bæredygtigt, siger han og tilføjer, at der i dag er stor forskel på, hvordan kommunerne håndterer jord, som er farligt affald, hvilket også gør det endnu mere vanskeligt at navigere i for bygherren.

ficeringen af den enkelte analyse kommer derfor til at tage meget lang tid og bliver meget lidt operationel, ligesom det stiller helt andre krav til vores analysepakker, end dem som anvendes ved jordhåndtering i dag, siger Lars Overgaard. Han ser særligt en stor udfordring i, at forurenet jord i langt højere grad bliver betegnet som farligt affald efter de nye HP 14-regler.

- For eksempel skal der ”kun” en blykoncentration på 2.500 mg/ kg TS, før jorden bliver til farligt affald. Det er både meget dyrt for

DE RETTE VÆRKTØJER KAN ÆNDRE PÅ VIRKELIGHEDEN Lars Overgaard efterlyser derfor både en tilpasning af analyserapporter til HP14 og en håndgribelig og brugbar liste over grænseværdier for, hvornår jord bliver farligt affald – gerne sammenkoblet med Miljøstyrelsens liste for kvalitetskriterier for jord og grundvand.

Han ser også behovet for et værktøj til vurdering af analyseresultater, som tager højde for både reglerne i jordflytningsbekendtgørelsen og affaldsreglerne, herunder HP14. Desuden skal der være flere modtageanlæg og nyttiggørelselsprojekter for jord, som er farligt affald.

- Hvis de foreslåede tiltag bliver implementeret, er jeg overbevist

Vi oplever faktisk, at det er fra alle sider, at man ikke ved, hvordan man skal forholde sig i mange af sagerne.

- Lars Overgaard, projektchef, DGE

Lars Overgaard, projektchef hos DGE, efterlyser klare retningslinjer for, hvordan den nye HP 14-lovgivning skal håndteres og ikke mindst nye værktøjer hertil.

om, at vi vil få elimineret mange af de nuværende misforhold mellem analysemetoder og -parametre. Det vil kunne skabe en mere ensartet, nemmere og hurtigere jordhåndteringsproces, som forhåbentlig vil komme alle parter til gavn.

ANLÆGSLOFTET ER FJERNET

DU BIDRAGER DERIGENNEM OGSÅ TIL BRANCHENS FORTSATTE VIDENSDELING GENNEM MAGASINET

TEKNIK & MILJØ

SÅ DET ER NU DU SKAL HAVE FAT I VORES LÆSERE! ET

edia

IØ R

A/S

EN

Dit branchemagasin fra TechMedia A/S NR. 3

ÅRGANG 120

S ÆR T V ER PÅ UN IOT OMM IALE I K T EN T AF O

ER

D ER

D E T NNE ES GR Ø Ø B RN K NE IND MMU EL - KO RE SK STO A MU KLIM

agasin fra TechMedia

HAV NR . 4 NEIN GEN APRIL

2020

TEMA

A

A/S

IØRE N ÅRGA NG

PLANLÆGNING

TEM

Dit branchem

STA DS- OG

TEMA

P

BEHOV FOR GRUNDIGT SERVICETJEK AF KLAGESAGSBEHANDLING

MARTS 2020

ÅRGANG 120 STADS- OG HAVNEINGENIØREN

Dit 120

S TA

LEDELSE OG KOMPETE NCE

DEN HEM MELIGE ER UUNDVÆ LEDER RLIG GI, G

K YS

ENERSERIN R LI RCE ITA DIG ESSOU &R

FAGGRUPPEKONFERENCE – MED FAGLIGHEDEN I FOKUS

Dansk Byggeri: FREMTIDENS PLANLOV KV BØR VÆRE AL I BKLIMAVENLIG IT ET YU S OG DVDIGITAL IKL LEDE KLING LSE U KLIM DSPIL KR ATIL OM Æ OG VER PASNIN PR A P O G KTIS LIT 1 ISK JØK FR E & MIL L ØS E IVIL TEKNIK ST NIN R A LIGE GE R ND H EN OLD EP ER ÅF AN TEKNIK & MILJØØ 1 RE NE

HU

G RTI IS

KULTURANA LYSE I ESBJERG SKAL GIV E SELVIND SIGT

ÆC G KL’S PR INDSPIL E OGLS GNIN R LE ER N DE INT INGER LT LÆGGER OP LÆESOSP NEÆTIL ND R RTHO OG RFO BE HØ IGITA O D V K D R D TI EM PARADIGMESKIFTE NYTÆ MENKNI S A SY ST NG PÅ LANDET

VIN

DE V - DA I HA ENTY NSK VNE R OPL E HAV NE N E HAV BOO VER E E T S V TEKNIK &

MILJØ

1

bran

DS-

OG

T, H

chem

agas

H AV

NE

TEM

AVN E&

in fr

IN G

a Te

EN

A

HAV

chM

IØ R

MIL JØ

edia

EN

A/S

Er du interesseret i at høre mere, så kontakt Vendemus på 72 22 70 80 kontakt@vendemus.dk TEKNIK & MILJØ

25

MAJ 2020

–D

chM

GEN

FEBRUAR 2020

MARTS 2020

UA

20 R 20

a Te

E IN

0

JAN

OG

in fr

N H AV NR. 2

202

.1

DS-

agas

UAR

NR

S TA

chem

JAN

NG ÅRGA

120

bran

FEBRUAR 2020

Dit

NATUR & MILJØ

SAMARBEJDE OM DIGITALE FORURENINGSATTESTER ER EN STOR SUCCES: TEKST / NILS HØGSTED

Sekretariatsleder, Danmark Miljøportal FOTO / RUNE BORRE-JENSEN, REGION MIDTJYLLAND

HUNDREDETUSINDVIS AF DATATRÆK

MAJ 2020

Antallet af trukne jordforureningsattester per år er steget fra 250.000 til knap 900.000 på fire år. Væksten skyldes, at Danmarks Miljøportal gennem sit fællesoffentlige arbejde har samlet, digitaliseret og frigjort miljødata.

Bornholms Kommune sparer tid grundet et fald i henvendelser. Eksperter melder om større tryghed for boligkøbere og hurtigere handler.

26

TEKNIK & MILJØ

NY VIDEN

BOLIGHANDLER EKSEKVERES HURTIGERE Indehaver af Danbolig Søborg, Ricco Clausen, oplever, at de frie digitale attester giver boligkøbere et bedre beslutningsgrundlag tidligere i processen, hvilket betyder tryggere og hurtigere handler.

- Forurening er et vigtigt og følsomt emne for køberne og deres rådgivere. Efter attesterne er blevet digitaliserede, får vi elimineret eventuel tvivl og usikkerhed med det samme. De færreste oplever heldigvis jordforurening, og folk er bare glade for, at handlen nu kan foregå hurtigere, siger Ricco Clausen.

Oprensning af jord ved Høfde 42.

BORNHOLMS KOMMUNE: SPARER RESSOURCER OG GIVER RETNING FOR DET OFFENTLIGE I kommunerne er der pligt til indberetning og registrering af jordforureningsdata vedrørende områdeklassificering og påbud til grundejere omkring undersøgelse, oprydning og forebyggelse af kontakt med jordforurening, for eksempel forureninger fra villaolietanke. Disse data kan findes i jordforureningsattesterne og kan også ses på kortene på Danmarks Arealinformation.

Følgegruppen for jordforurening, hvor der sidder repræsentanter for kommunerne, skal blandt andet sikre, at nye initiativer angående miljøet tages med i overvejelser om supplerende data, samt at de bredes ud i kommunerne.

Forurening er et vigtigt og følsomt emne for køberne og deres rådgivere. Efter attesterne er blevet digitaliserede, får vi elimineret eventuel tvivl og usikkerhed med det samme - Ricco Clausen

Michael Brandt-Bernbom er Leder af Natur og Miljø hos Bornholms Regionskommune og sidder i følgegruppen. Han har oplevet et fald i antal af henvendelser angående jordforurening, samt at dem, der henvender sig, stiller mere kvalificerede spørgsmål.

- Oplevelsen i kommunerne er den samme som i regionerne. Danmarks Miljøportal er et værktøj, der bliver brugt aktivt, og antallet af henvendelser på området er faldet markant. Så den praktiske applikati-

on er klart et skridt fremad. Og de henvendelser, som vi får, er ofte opklarende spørgsmål på baggrund af data, brugeren allerede har sat sig ind i, siger Michael Brandt-Bernbom.

Ikke alle kommuner benytter Danmarks Miljøportals platform direkte, da data fra portalen i mange tilfælde automatisk hentes til kommunernes interne systemer, så det er lettilgængeligt for alle sagsbehandlere.

Foreløbigt leverer Danmarks Miljøportal data til over 100.000 direkte brugere samt til over 100 eksterne systemer med cirka 1 million brugere.

FÆLLESOFFENTLIGT SAMARBEJDE MED STOR VÆRDI Michael Brandt-Bernbom fremhæver portalen som et eksempel på et fællesoffentligt samarbejde, der bærer frugt til gavn for alle og skaber retning for, hvor samarbejdet skal hen.

- Det er et værktøj, der peger fremad i forhold til indsamling og formidling af data. Det står på et fundament af arbejde på tværs af de offentlige myndigheder og giver borgere og erhvervsdrivende egen adgang til data på en forståelig måde. Det er et godt eksempel på en offentlig digitaliseringsindsats, der er lykkedes til gavn for både borgere og myndighed, siger han.

Og der er stadig stort potentiale for at hente yderligere gevinster gennem digitalisering af data for den offentlige sektor, fortsætter han: - Det er et projekt, der viser, at de tekniske områder i kommunerne har meget at vinde ved at prioritere dataindsamling og formidling. Og at Miljøportalen som platform, og samarbejde på tværs af stat, region og kommune, har meget mere at byde på fremadrettet – for både borgere, virksomheder og forvaltning.

Ifølge Michael Brandt-Bernbom er Danmarks Miljøportal et godt eksempel på, hvordan der er et kontinuerligt behov for, at beslutningstagere forholder sig til data, blandt andet for at understøtte klimaloven.

- Miljøportalens succes viser også, at lovgivere fremadrettet på de tekniske områder bør forholde sig til indsamling og formidling af data og myndighedernes muligheder for at stille betingelser om netop dette – især hvis vi aktivt skal kunne understøtte klimaloven med en datadreven klimaindsats, siger han.

FRIE MILJØDATA BRUGES AF VIRKSOMHEDER TIL AT HJÆLPE POTENTIELLE BOLIGKØBERE Jordforureningsattester bruges primært af fagfolk, men fordi forureningsdata er tilgængelige for alle gennem Miljøportalen, kan eksempelvis virksomheder frit bruge disse data og målrette dem til et andet publikum i et format, der passer dem.

Med over en halv million besøg hver måned er DinGeo.dk Danmarks største side med geografisk data og et eksempel på en storforbruger af de offentlige miljødata. De indgår som en central del af de samlede geodata, som især kommende boligkøbere kan se på siden.

- Uden Danmarks Miljøportal ville boligkøbere mangle væsentlig viden. Data er blevet struktureret og tilgængeliggjort på en måde, så andre nemt kan både hente og videreformidle dem på en ny måde, ligesom vi har gjort, siger Lars Groth, Product Owner i DinGeo.dk, Boliga Gruppen A/S.

TEKNIK & MILJØ

MAJ 2020

Danmarks Miljøportal blev i 2007 oprettet som et partnerskab mellem staten, regioner og kommuner for at samle og strukturere miljødata. Det arbejde har blandt andet udmøntet sig i frit- og lettilgængelige jordforureningsattester, der kan hentes øjeblikkeligt og gratis af alle parter i bolighandler.

Det betyder markant færre henvendelser til myndighederne. For tidligere sendte man en besked til regionen, hvorefter en medarbejder skulle lede i et arkiv og sende attesten tilbage.

Attesterne viser, om der er registreret forurening på eller i nærheden af en grund. De informationer bruges blandt andet i forbindelse med bolighandel, samt ejendoms- og realkreditvurderinger, hvor eksempelvis ejendomsmæglere og banker kan få overblik over eventuelle risici.

27

NATUR & MILJØ

Landbrugsstyrelsen kan hjælpe din kommune med at indfri potentialet i det åbne land Fra i år og frem til 2022 kan kommunerne søge Landbrugsstyrelsen om fri multifunktionel jordfordeling til at realisere multifunktionelle projekter. Ordningens formål er at samtænke hensyn til blandt andet natur, vandmiljø, klima, landbrug og det lokale friluftsliv.

I

Heltzen Enge

TEKST / SANNE LISBY ERIKSEN

fuldmægtig Jordfordeling & Landbrugslov & JESPER BLAABJERG

MAJ 2020

Jordfordelingsplanlægger, Jordfordeling & Landbrugslov

28

TEKNIK & MILJØ

efteråret 2019 blev der indgået en politisk aftale om at afsætte 150 mio. kroner til fri jordfordeling i forbindelse med multifunktionelle projekter.

Ordningen kører fra 2020 frem til 2022 og har til formål at fordele knap 7.000 hektar jord, hvor flere forskellige behov i det åbne land samtænkes. Det er landets kommuner eller Naturstyrelsen, der sammen med lokale lodsejere og borgere skal formulere de enkelte lokale projekter. Hvert projekt kan ansøge Landbrugsstyrelsen om fri jordfordeling. Det vil sige, at Landbrugsstyrelsen gennemfører jordfordelingen og afholder de udgifter, som er forbundet med jordfordelingsprocessen.

EKSEMPEL PÅ MULTIFUNKTIONEL JORDFORDELING: Fire lodsejere ejer jord i et område, hvor kommunen og lokale foreninger gerne vil genslynge en å, rejse skov og dermed beskytte drikkevandet. Borgerforeningen vil gerne lave en sti, der følger åløbet og opstille borde og bænke, hvor man kan nyde sin medbragte madpakke.

Lodsejerne er alle interesserede i at stille deres lavtliggende jord til rådighed for disse formål, fordi de i stedet tilbydes at købe bedre landbrugsjord i nærheden.

Samtidig får lodsejerne i området tilbudt fri jordfordeling, så deres jord samles tættere på bondegårdene.

Det giver god økonomi for landmanden og mindre tung trafik i området.

HVAD INDEBÆRER FRI JORDFORDELING? Landbrugsstyrelsens planlægger er uvildig under jordfordelingsprocessen. Derfor er det jordfordelingsplanlæggerens opgave at sørge for, at alle parters interesser tilgodeses, og undersøge, om der er grundlag for at gennemføre projektet. Under jordfordelingsprocessen varetager Landbrugsstyrelsen flere forskellige opgaver: • Indledende møde: Der afholdes et offentligt møde for alle lodsejere i projektområdet, hvor der informeres om projektets forskellige dele og mål. På mødet vil der også blive nedsat et lodsejerudvalg, der skal indgå i den senere vurderingsforretning.

• Vurderingsforretning: Under vurderingsforretningen takseres de arealer, der formodes at komme til at indgå i jordfordelingen. Det handler altså om at finde ud af, hvad den jord, som indgår i projektet, er værd. Deltagere i vurderingsforretningen er lodsejerudvalget, én lokal planteavlskonsulent, én vurderingssagkyndig fra Landbrugsstyrelsen og jordfordelingsplanlæggeren.

• Planlægning og forhandling: Der gennemføres ty-

NATIONALE INTERESSER, DER KAN INDGÅ I ET MULTIFUNKTIONELT PROJEKT • Rent vandmiljø* • Rent drikkevand • Natura 2000 og bilag IV-arter* • Drivhusgasreduktion* • Klimatilpasning • Natur og biodiversitet • Skovrejsning • Økologisk landbrug • Friluftsliv • Landdistriktsudvikling • Arrondering af landbrugsjord

NY VIDEN

pisk en række lodsejerforhandlinger hjemme ved køkkenbordet, hvor lodsejernes ønsker bliver vendt. Herefter vurderes det, om der er potentiale for at gennemføre en multifunktionel jordfordeling sammen med kommunen.

Er det tilfældet, indgås der aftaler (overenskomster) med alle deltagende lodsejere.

• Berigtigelse: Landbrugsstyrelsens kontor i Tønder er sekretariat for Jordfordelingskommissionen. Derfor er det Landbrugsstyrelsen, der sørger for, at lovgivning omkring jordfordelingen overholdes, og at de praktiske opgaver i forhold til at udfærdige de nødvendige papirer varetages.

• Kendelse: Den samlede jordfordeling forelægges for Jordfordelingskommissionen med henblik på afsigelse af kendelsen. Alle jordhandler sker dermed samtidigt på skæringsdagen efter kendelsen.

• Det matrikulære arbejde: Når kendelsen er afsagt og handlerne gennemført, sendes sagen til en landinspektør, som foretager det matrikulære arbejde. Efterfølgende indføres det i Tingbogen. Her vil det nye ejerskab og eventuelle servitutter fremgå.

KRAV TIL FRI JORDFORDELING For at kunne søge om fri jordfordeling skal det multifunktionelle projekt leve op til en række krav.

For det første skal kommunen sikre sig, at lokale lodsejere, landboforeninger og andre interessenter er blevet inddraget i projektet. Jordfordeling er frivillig for lodsejerne at deltage i, hvorfor projektet kun

Før

kan gennemføres, hvis der er opbakning fra de berørte lodsejere.

For det andet skal de multifunktionelle projekter sikre en varig ændring af de arealer, der omlægges til natur. Derudover skal hvert projekt understøtte mindst tre prioriterede nationale interesser, hvoraf én skal have karakter af direktivforpligtigelse.

Sidst, men ikke mindst, stilles der krav om, at det multifunktionelle projekt er finansieret. Derfor skal man, når man ansøger, vedlægge en finansieringsplan, der redegør for, hvordan udgifterne påtænkes finansieret. Det kan for eksempel være det lokale forsyningsselskab, private fonde, EU-midler (relevante tilskudsordninger) og statslige fonde.

SEND OS EN ANSØGNING! Fra 2020-2022 er der afsat 150 mio. kr. til fri jordfordeling, som skal være med til at realisere multifunktionelle projekter. Næste ansøgningsrunde åbner 15. september 2020. Så går I i jeres kommune med drømme om at skabe bedre sammenhæng i det åbne land, kan vi kun opfordre jer til at søge.

Efter

På Landbrugsstyrelsens hjemmeside finder I en vejledning til en ansøgning om fri jordfordeling. Eventuelle spørgsmål kan rettes til jordfordeling@lbst.dk.

Hvis du vil have direkte besked, når der er nyt om ordningen, anbefaler vi, at du abonnerer på Landbrugsstyrelsens nyhedsbrev om jordfordeling på https://lbst.dk/abonner/.

KRAV TIL ET MULTIFUNKTIONELT PROJEKT VED ANSØGNING OM MULTIFUNKTIONEL JORDFORDELING: • Projektet skal understøtte mindst 3 nationale interesser, hvoraf mindst én har karakter af direktivforpligtigelse.

• De enkelte dele af det multifunktionelle projekt skal være realiserbare.

• Der skal være en plan for finansieringen af det multifunktionelle projekt.

• Projektet skal være lokalt forankret og skal inddrage lokale lodsejere og andre lokale interessenter.

• Projektet skal bidrage til en væsentlig, permanent ændring i arealudnyttelsen.

• Der skal jordfordeles mindst 100 ha. og maksimalt 1.000 ha.

KTC ÅRSMØDE 2020 MAJ 2020

22.-23. OKTOBER - NORDKRAFT, AALBORG På trods af COVID, afvikles KTC Årsmøde 2020 i Aalborg som planlagt. Har du ikke allerede eventet i din kalender, så sæt den ind nu :-) TEKNIK & MILJØ FØLG MED PÅ KTC.DK

29

NATUR & MILJØ

SKRÆMMESKILTE er den største barriere for adgang til naturen En ny, omfattende undersøgelse af omfanget af barrierer for befolkningens adgang til naturen, foretaget af Københavns Universitet, viser, at der i en gennemsnitlig dansk kommune kan findes op til 700 til 800 barrierer for befolkningens adgang til naturen. Ulovlige skræmmeskilte udgør 20 procent af barriererne i naturen.

TEKST / LENE BIDSTRUP

30

U

Gennem omfattende feltundersøgelser har forskergruppen kortlagt omfanget af barrierer i naturen og langs kysten. I alt kan der være op mod 70.000-80.000 barrierer i naturen. Den mest betydelige form for barriere er ulovlige skræmmeskilte, vurderer forskerne. Cirka 20 procent af de kortlagte barrierer i naturen udgøres af skræmmeskilte.

Omfanget af skræmmeskilte har uden tvivl negative konsekvenser for friluftslivet, konkluderer Frank Søndergaard Jensen, professor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet: -Skræmmeskilte er hovedproblemet i forhold til barrierer for adgang til naturen, fordi de giver en usikkerhed og utryghed. Folk kan nemmere forstå et konkret forbud, for eksempel motorkørsel forbudt eller ridning forbudt. Men når man støder på skilte som ”Privat vej”, ”Adgang forbudt” og ”Hunden bider”, så føler man sig utryg, usikker og uvelkommen. Det vil kræve, at man kender reglerne fuldstændig til bunds, hvis man skal kunne vurdere, om man kan være ”ligeglad” og gå turen alligevel.

I Friluftsrådet er formand Niels-Christian Levin Hansen glad for, at der nu findes konkrete tal på omfanget af problemet: -For første gang nogensinde har vi en veldokumenteret undersøgelse, der viser omfanget af det mørketal, vi udmærket kendte eksistensen af, men ikke omfanget. Den viser helt klart, at der er behov for en indsats for at komme de mange barrierer til livs. Vi kan ikke som samfund leve med, at befolkningens adgang til naturen er udfordret i en sådan grad.

FLERE MENNESKER, FLERE PROBLEMER Kortlægningen af barrierer viser, at der er store udsving i antallet af barrierer fra område til område.

Generelt er der flest barrierer i områder, hvor der er flest mennesker, for eksempel i sommerhusområder og i bynære områder. Det gælder også antallet af skræmmeskilte.

Der er også noget, der tyder på, at grundejere i nog-

Foto: Lene Bidstrup.

MAJ 2020

Konsulent, Friluftsrådet

lovlige skræmmeskilte som ”Privat vej”, ”Adgang forbudt for uvedkommende” og ”Færdsel på eget ansvar” er den mest betydelige barriere for befolkningens adgang til naturen.

Det viser en ny undersøgelse, som en gruppe forskere fra Københavns Universitet har lavet.

TEKNIK & MILJØ

NY VIDEN

Foto: Adam Grønne.

Undersøgelsen ”Barrierer for offentlighedens adgang til naturen” er gennemført af Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning og Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet og udgivet i marts 2020. Arbejdet er finansieret af Udlodningsmidler til Friluftsliv, som administreres af Friluftsrådet.

Som led i undersøgelsen har forskerne blandt andet kortlagt omfanget af barrierer for adgangen til naturen gennem en feltundersøgelse af i alt 74 felter á fire kvadratkilometer fordelt i 31 udvalgte kommuner i hele landet.

Derudover har forskerne også kortlagt barrierer for adgang til kysten gennem feltundersøgelse af i alt 104 kilometer kyst fordelt på 36 undersøgelsesfelter i 23 forskellige kommuner.

Rapporterne fra projektet kan findes på www. friluftsraadet.dk.

le områder måske bliver inspireret af hinanden til at sætte skræmmeskilte op. Det observerede Frank Søndergaard Jensen blandt andet, da han skulle foretage feltundersøgelser i to sommerhusområder - et på østkysten i Nordjylland og et på vestkysten i Nordjylland.

-Der var helt markant forskel på de skilte, der var i de to områder. Der var temmelig mange skilte begge steder, men på østkysten, hvor sommerhusområdet

havde mere præg af et egentligt boligkvarter med hække og hegn omkring de enkelte huse, var der langt flere skilte som ”Privat vej” og ”Indkørsel forbudt”, fortæller Frank Søndergaard Jensen.

Han forklarer, at det eventuelt kan have noget at gøre med, at man er mere tilbøjelig til at ville have området for sig selv, når det minder mere om et egentligt boligområde, eller at der er grundejerforeninger, som er meget aktive i forhold til at beskytte deres arealer.

STOR OPGAVE FOR KOMMUNERNE Undersøgelsen konkluderer, at der kan være op til 700 til 800 barrierer per gennemsnitskommune. Det kan være en voldsom opgave for kommunerne at gå i gang med.

-Det er en ganske stor opgave, hvis kommunerne skal ud og tjekke så mange forhold. Først skal man finde dem, og derefter skal man arbejde med dem for at finde ud af, om det er lovligt eller ulovligt, eventuelt udstede påbud og så videre. For at gøre opgaven mere overkommelig og sikre størst effekt, kunne man tage udgangspunkt i skræmmeskiltene.

GODE SKILTE KAN HJÆLPE BORGERNE Der er dog også andre muligheder for kommuner, der vil skabe god adgang til naturen. Anvisende skilte, som synliggør stier, ruter og andre muligheder for friluftsaktiviteter, kan være en stor hjælp for borgere, som gerne vil ud i naturen.

Her er kommunerne allerede godt med, vurderer Frank Søndergaard Jensen.

-Vi har i undersøgelsen også registreret anvisningsskilte, altså den positive skiltning, hvor man angiver vandreruter, cykelruter, udsigtspunkter, overnatningspladser og så videre. Overordnet er der faktisk mere positiv skiltning, end der er negative barrierer. Det betyder, at der er mange kommuner og andre aktører, der gør temmelig meget for, at folk skal vide, hvor de kan færdes, og hvad de kan opleve, siger han.

TEKNIK & MILJØ

MAJ 2020

FAKTA OM UNDERSØGELSEN

Hvis man skal fokusere indsatsen endnu mere, så kan man starte med de områder, hvor der er flest mennesker - i sommerhusområderne og nær byerne, lyder Frank Søndergaard Jensens anbefaling til kommunerne.

Hvis kommunerne udelukkende fokuserer på skræmmeskilte, så vil der umiddelbart være tale om cirka 150 skilte for en gennemsnitlig kommune, vurderer forskerne.

I Friluftsrådet håber man, at kommunerne vil prioritere ressourcer til området.

-Det er et stort problem for friluftslivet, at der er så mange forhold, som kan skabe tvivl hos borgerne om, hvad man må og ikke må, så det er vigtigt, at der bliver gjort noget for at rette op på det, understreger Niels-Christian Levin Hansen.

31

NATUR & MILJØ

Levende laboratorium: Samarbejde skal højne biodiversiteten Et projekt i Kolding Kommune, der har fået støtte fra Den Danske Naturfond, skal fungere som et levende laboratorium, hvor biologer fra kommunen vil følge og overvåge naturudviklingen på et areal, der forvandles fra agerjord til overdrev. Det sker i et tæt samarbejde med en landmand Foto: SEGES.

TEKST / ASTRID BAKKEGAARD CRAMER

Kommunikationskonsulent, Kolding Kommune

Fra venstre landmand Peter Hindbo, biolog Dorthe Aaboer og biolog Tinne Gaardmand, begge Kolding Kommune, besigtiger det nye system.

H

32

udviklingen af et 12,2 hektar stort areal tæt og hvert år lave en kortlægning af arterne på arealet.

Arealet, der ligger i Lejrskov vest for Kolding, er ejet af landmand Peter Hindbo, og det er ham, der i tæt samarbejde med biologer fra Kolding Kommune har ansøgt og fået 800.000 kr fra Den Danske Naturfond til projektet. Målet er, ud

FRA NÆRINGSRIG TIL NÆRINGSFATTIG JORD Transformationen fra agerjord til overdrev er allerede godt i gang.

Første skridt var at dybdepløje arealet, så den næringsrige overfladejord blev ombyttet med den næringsfattige jord i ca. 60 cm’s dybde. Dybdepløjningen foregik i juni 2019. Inden da havde Peter Hindbo afblændet samtlige dræn på arealet og etableret to mindre søer for at skabe et naturligt næringsfattigt vandmiljø, som forhåbentlig vil tiltrække blandt andet løvfrøer, som findes i nærområdet. Ved dybdepløjning risikerer man at ødelægge arkæologiske fortidsminder, og derfor blev Museum Sønderjylland tidligt inddraget i projektet.

GODT BESKYTTET Det nye naturareal ligger op ad et beskyttet overdrev af god naturkvalitet, og det er netop derfor, at biologerne i Kolding Kommune har en særlig interesse i projektet.

- Det nye naturareal kommer til at udgøre en bufferzone, der beskytter de eksisterende naturarealer mod tilførsel af næringsstoffer fra tilstødende marker. Tilsammen giver det nye naturareal og det eksisterende beskyttede overdrev et stort sammenhængende område, hvor vi forventer, at vi får en høj naturkvalitet. Det er netop større sammenhængende naturområder som dette, der kan være med til

Foto: Kolding Kommune.

MAJ 2020

Det nye naturareal ligger op ad overdrev med høj biodiversitet.

vor lang tid tager det før et areal, der hidtil har været dyrket som landbrugsjord, har udviklet sig til et overdrev med næringsfattig jord og overdrevs-arter? 10 år, 20 år eller 50 år? Det spørgsmål kommer biologer i Kolding Kommune tættere på at få svar på i løbet af en årrække. De vil nemlig følge

over at omlægge landbrugsjord til et overdrev med høj naturkvalitet og sjældne arter, også at synliggøre over for offentligheden, hvilke natureffekter det giver at gå fra dyrket agerjord til overdrev.

TEKNIK & MILJØ

NY VIDEN

at højne biodiversiteten, forklarer Dorthe Aaboer, biolog ved By- og Udviklingsforvaltningen i Kolding Kommune, og fortsætter: - Det er den næringsfattige jord, der er grobund for de sjældne overdrevsarter, som fx, Djævelsbid, Katteskæg, Mælkeurt og Tormentil, som projektet forhåbentlig fremmer ved at pløje den næringsfattige jord frem, og på sigt håber vi, at det vil tiltrække flere sjældne urter og forskellige insekter som græshopper, svirrefluer, sommerfugle og vilde bier.

Arealet er dybdepløjet og herefter efterbehandlet på forskellig vis.

Vi får helt sikkert nogle værdifulde erfaringer, som vi kan benytte de steder, hvor Kommunen selv ejer jord, og hvor vi gerne vil højne biodiversiteten. Det er blandt andet i området omkring Skamlingsbanken, hvor vi i forvejen ser en høj naturkvalitet. Samtidig bliver vi også klædt bedre på til at vejlede andre landmænd, der ønsker at omlægge agerjord til naturområder

- Dorthe Aaboer

såkaldte 5-meter cirkler til at lave en vegetationsanalyse, der kan fastslå, hvilke arter, der kommer på arealet og i hvilken grad de enkelte arter breder sig ud over arealet.

Efter dybdepløjningen efterbehandlede Peter Hindbo arealet på forskellig vis. Nogle steder har han harvet, andre steder tromlet og andre steder igen lod han jorden stå ’rå’ og ujævn efter reolpløjningen.

- Vegetationsanalysen vil vi sammenholde med de forskellige jordbehandlinger for at se, hvad den betyder for planternes udvikling, så vi får et indtryk af, hvad der fungerer bedst, forklarer Dorthe Aaboer.

ERFARINGER BRINGES VIDERE Erfaringerne fra projektet i Lejrskov vil biologerne i Kolding Kommune tage med sig i arbejdet med at højne biodiversiteten andre

steder i kommunen. Fx forventer de at kunne afgøre i hvor høj grad det naturmæssigt giver mening at dybdepløje et område.

- Vi får helt sikkert nogle værdifulde erfaringer, som vi kan benytte de steder, hvor Kommunen selv ejer jord, og hvor vi gerne vil højne biodiversiteten. Det er blandt andet i området omkring Skamlingsbanken, hvor vi i forvejen ser en høj naturkvalitet. Samtidig bliver vi også klædt bedre på til at vejlede andre landmænd, der ønsker at omlægge agerjord til naturområder. Det aktuelle projekt er netop et meget fint eksempel på, at natur- og landbrugsinteresser sagtens kan gå hånd i hånd, siger Dorthe Aaboer.

STIER OG MADPAKKEHUS Også offentligheden får glæde af det nye naturområde i Lejrskov. Peter Hindbo har planer om at etablere stier i området og et madpakkehus, som man frit kan benytte.

Han deler også meget gerne sine erfaringer med andre interesserede landmænd og holder bl.a. foredrag om projektet i forskellige sammenhænge.

TEKNIK & MILJØ

MAJ 2020

AREALET FØLGES TÆT Dorthe Aaboer gætter på, at det vil tage omkring 15 år før overdrevsarterne for alvor har indvandret til området, men hun og kollegerne betragter det nye naturområde som et levende laboratorium, hvor de vil følge udviklingen tæt og hvert år kortlægge arterne i området.

Første kortlægning bliver lavet i juni 2020 og planen er at benytte metoden pinpoint kombineret med

Foto: Kolding Kommune.

DE FØRSTE OVERDREVSARTER ER SPOTTET Allerede få måneder efter dybdepløjningen kunne Dorthe Aaboer og kollegaen Tinne Gaardmand konstatere, at såkaldte R-strateger allerede har indfundet sig på arealet, bl.a. arterne Lugtløs Kamille, Hyrdetaske, Gråbynke, Vej-Pileurt, med flere. R-strategerne er arter, som har let ved at spredes og etablere sig på steder, som ikke i forvejen er optaget. De vokser og udvikles hurtigt og bruger en stor del af deres ressourcer på at reproducere sig.

- Men vi observerede også K-strateger på arealet, som rosetter af bl.a. Blåhat, Almindelig Kongepen samt Rødknæ – der alle er typiske overdrevsplanter, og de er formentligt kommet med frø fra det nærliggende overdrev. K-strategerne er i forhold til R-strategerne generelt større og mere effektive i konkurrencen med andre arter.

De udvikles relativt langsomt, men er store og lever længere, fortæller Dorthe Aaboer.

For at sikre, at området ikke skal gro til i buskads og træer og for at fremme urtevæksten, vil Peter Hindbo lade kvæg afgræsse arealet. Det samme sker i dag på det nærliggende overdrev.

33

NATUR & MILJØ

Foto: Green Cities.

Grøn Norm 2.0:

TI METODER

TIL KOMMUNERNE TEKST / BIRTE KENNEDY

Projektmanager, Green Cities for a Sustainable Europe

Med udgivelsen af Grøn Norm 2.0 lægger Green Cities op til, at der sættes ambitiøse mål for, hvordan naturen skal have det i byerne i Danmark. I oplægget, der præsenterer ti metoder til mere og bedre bynatur, tages blandt andet udgangspunkt i indsamlet viden fra 29 danske kommuner.

V

ores undersøgelser peger på, at kommunerne gerne vil prioritere mere grønt i byerne, og at rigtig mange allerede gør en del for at få mere bynatur, siger Henning Roed, formand Danske Planteskoler og projektejer for den danske del af Green Cities for a Sustainable Europe.

- Men vi oplever også, at kommunerne ofte mangler

GREEN CITICES FOR A SUSTAINABLE EUROPE

MAJ 2020

Syv lande i EU deltager i Green Cities projektet, der arbejder for grønnere byer. Projektet er tre-årigt og udløber med udgangen af 2020. Det forventes, at projektet bliver forlænget med yderligere tre år til udgangen af 2023. I det forlængede projekt vil der være 13 deltagerlande.

Den danske del af projektet er et samarbejde mellem brancheorganisationerne Danske Anlægsgartnere, Danske Landskabsarkitekter, Danske Planteskoler, Landskabsrådet og Park- og Naturforvalterne.

34

TEKNIK & MILJØ

konkrete retningslinjer og værktøjer for at realisere et mål om mere natur i byerne. Og da der samtidig kæmpes om kvadratmeterne – særligt i de store byer – kan det være vanskeligt at få sat reelt skub i de grønne tiltag.

Det kan betyde, at det grønne udelades til fordel for byggeri, pointerer Henning Roed og henviser til, at Grøn Norm 2.0 måske netop kan være med til at inspirere til standarder for, hvordan kommunerne kan arbejde med det grønne i byerne.

DIALOG MED KOMMUNERNE En af de vigtigste målgrupper i Green Cities projektet er lokalpolitikere, byplanlæggere og øvrige ansvarlige for byudvikling.

- Det er kommunerne, der kan og skal rykke på opgaven med at prioritere flere grønne byrum, hvorfor vi meget gerne indgår i dialog, fortsætter Henning Roed.

Green Cities var da også blandt udstillerne til sidste års Teknik & Miljø messe i Fredericia med målet om at komme i dialog med flest mulige af deltagerne.

Her var indtrykket, at flere kommuner var stærkt

NY VIDEN

Foto: Odense Kommune.

STOR INTERESSE FOR GRØN NORM - Vi har hele vejen rundt oplevet stor interesse for Grøn Norm, siger Henning Roed og henviser til, at oplægget i løbet af efteråret blev præsenteret og drøftet i en række sammenhænge.

Udover Have & Landskab var den blandt andet med til Danske Parkdage, Verdenskongressen for Landskabsarkitekter i Oslo, Green Building Councils vinterkonference ligesom normen blev fremhævet i miljøministerens notat over indsendte forslag til en kommende biodiversitetspakke.

Oplægget til Grøn Norm blev også drøftet i forbindelse med et møde i ENA (European Nurserystock Association) i Paris i oktober.

Odense Kommune har etableret en række plankebroer langs Odense Å, der giver adgang til naturoplevelser i midten af Odense og tæt på, hvor folk bor.

GRØN NORM 2.0 De ti metoder i Grøn norm 2.0 - i overskrifter: Antal grønne kvadratmeter, Biofaktor, Afstand til grønne områder, Grøn infrastruktur, Træer i byen, Kortlæg økosystemtjenester, Afværgehierarki, Økologisk kompensation, Vildnatur og naturkvalitet, Økonomi.

Grøn Norm 2.0 kan downloades på Green Cities hjemmeside thegreencity.eu/dk eller ved kontakt til info@green-cities.dk

- Vi ser et stort potentiale i den grønne norm – og at det formentlig er vejen at gå, hvis vi skal have naturen til at fylde mere i byerne. Så vi besluttede at arbejde videre med et udvidet oplæg – som vi kalder Grøn Norm 2.0.

I den nye norm, der generelt går mere i dybden end det første udspil, fokuseres også på kvaliteten af bynatur.

Blandt andet præsenteres en række værktøjer, hvormed man kan vurdere og måle kvaliteten – herunder også hvordan man kan værdisætte det grønne i kroner og øre.

Henning Roed understreger, at 2.0 versionen – på samme vis som det første oplæg – ikke er en facitliste.

– Men vi håber naturligvis, at Grøn norm og de elementer, vi præsenterer – potentielt kan integreres i en grøn norm. Og vi vil meget gerne i dialog med kommunerne om hvilke muligheder, de ser.

VI STÅR OVERFOR KRITISKE UDFORDRINGER – Det er Green Cities mærkesag at arbejde for flere grønne områder, og vi har med Grøn Norm 2.0 et rigtig godt afsæt til at indgå i en dialog med politikere, embedsmænd og de grønne fagprofessionelle om, hvordan vi kan komme videre, fortsætter Henning Roed.

Der var planlagt en konference 23. marts om bynatur i samarbejde med Odense Kommune – men den måtte aflyses på grund af coronakrisen.

- Vi håber, at vi umiddelbart efter sommerferien kan gennemføre konferencen, ”Beton, biler og bynatur” – med Odense Kommune, hvortil var inviteret politikere og embedsmænd fra Region Syddanmark.

Planen er, at Green Cities i løbet af 2020 vil afholde tilsvarende konferencer i de øvrige regioner i Danmark – konferencerne byder på oplæg, workshop og networking.

- Med corona-epidemien er det blevet endnu mere tydeligt, at der er brug for flere grønne områder i byerne – så en grøn norm for bynatur er mere aktuelt end nogensinde, mener Henning Roed.

TEKNIK & MILJØ

MAJ 2020

Foto: Green Cities.

udfordrede, blandt andet når det handlede om at finde den nødvendige plads til at anlægge grønne områder.

- Eksempelvis fortalte en byrådspolitiker, at der end ikke kunne prioriteres plads til en legeplads, når de byggede nyt – fordi der ganske enkelt ikke var kvadratmeter nok at tage af.

Hen over sommeren 2019 gik Green Cities i gang med at undersøge kommunernes grønne kvadratmeter. 29 danske kommuner med byer over 20.000 indbyggere blev kontaktet med spørgsmålet om, hvor mange grønne kvadratmeter, der var per indbygger. Undersøgelsen blev gentaget sidst på året.

Det har været muligt at få svar fra 16 kommuner – og flere af disse spurgte ind til, hvilke typer arealer

der skulle medregnes som grønne kvadratmeter, da det ikke var en opgørelse, de var vant til at lave.

Undersøgelsen viste således, at kommunerne har meget forskellige måder at opgøre deres grønne områder på – og at der var stor variation i, hvordan arbejdet med bynatur blev grebet an. Eksempelvis havde kun tre ud af de 29 kommuner et selvstændigt fokus på bynatur.

På den baggrund igangsatte Green Cities arbejdet med at formulere det første oplæg til en grøn norm for bynatur – målet var at præsentere en række værktøjer og metoder, som kommunerne kunne arbejde med. Det blev besluttet, at oplægget til en Grøn Norm skulle præsenteres i forbindelse med den store Have & Landskab-udstilling i Slagelse i august.

35

NATUR & MILJØ

BADEBROSBYGGEREN I F - FRA IDÉ TIL FÆRDIGT ARBE TEKST / MARIE NOBIS ISRAELSEN

Specialkonsulent, Center for Ejendomme, Faxe Kommune

I Faxe fik nogle medarbejdere i Park & Vej sat gang i udviklingen af en ny måde at bygge badebroer på med de forhåndenværende midler, og det blev en succes

FOTOS/ Jens Hansen

S

MAJ 2020

36

TEKNIK & MILJØ

Rørene spules ned i sandet, hvorefter brofagene fastgøres hertil.

SNAKKE OM PROBLEMER Det kan godt føles lidt umoderne at snakke meget om problemer i disse tider. Men det gjorde de altså i Park & Vej efter den oplevelse. ”Hvorfor hel... skal vi løfte rundt på de tunge sa...”. ”Det vand er pi... koldt i april”. ”Det er sa... svært at få noget i vatter når ens fingre er fu... frosne”.

Og så havde de jo lavet en problemformulering. Kan man finde en metode til badebrosbygning hvor:

Foto: Jens Hansen.

NYE BADEBROER I BADEBYEN I Faxe Ladeplads er der meget badeplads. Egnen har lange sandstrande med svagt stigende vandstand.

Hvilket jo er dejligt for soppende småbørn, men lidt skidt når unge og voksne badegæster skal gå ”halvvejs til Møn” inden de kan dyppe kroppen helt under og svømme.

På andre tider af året, kan storme fra øst rejse overraskende voldsomme bølger mod stranden, hvilket vist nok var årsagen til at byen i en årrække havde været uden badebroer.

Men i 2018 fik byen en ny badebro, som Park & Vej monterede med hjælp fra leverandøren og som de selv tog ind igen inden efterårsstormene. Kollegaerne var mildt sagt ikke vilde med muligheden for at bade i arbejdstiden! De stod i koldt vand til halsen og holdt de tunge brofag over hovedet, mens de baksede med at få dem monteret i vatter. Dét måtte kunne gøres smartere! Især når de tossede politikere endda havde bestilt en bro mere til næste sæson.

BLIV VED MED AT PRØVE TIL DET VIRKER Der er et fast udtryk der hedder ”at lægge skinnerne mens man kører”. BaneDanmark bruger det vist ikke, men kan det mon bruges i andet end overført betydning?

Værkstedet havde hørt kollegaernes ... øhh ... problemformulering og begyndte at overveje hvilket køretøj, der kunne bruges. Med Pers ide om en vogn med kran der kunne løfte og holde brofagene mens de blev monteret skiftede humøret i frokoststuen gradvist til håbefuldt.

Altså et lille køretøj der kan styre store vogne - eller løfte noget tungt ”ud i strakt arm” uden at vælte forover. Sådan en går under navne som trailer trolley/ camper mover / elektro trekker.

Fordelen til denne her opgave, er desuden at de er smalsporet nok til at kunne køre på brofagene. Ulempen var at de ikke havde lige den dims på lager. Men ideerne begyndte at tage form hen over madpakkerne og ude i værkstedet. Andre dimser og dele blev fundet frem og boltet sammen: • En kran fra en ladbil blev monteret på en lille hjemmebygget vogn i de rette dimensioner.

Foto: Jens Hansen.

ætningen, ”Det må kunne gøres smartere... ” - er en brugt sætning på værkstederne. Så tændes det der Georg Gearløs lys i deres øjne, og der er ikke længere tid til at snakke om konen, børnebørn eller hunden i pauserne. Der tænkes og tegnes.

Teskeer bliver til kraner, der kan løfte madpakker hen over avisen.

Der diskuteres og fortælles om erfaringer. Dette er historien om badebroen i Faxe Ladeplads Jeg er på besøg hos Per på værkstedet for at snakke om badebrosbyggeren, men jeg skal også lige rundt og se om der er nye opfindelser.

Og jo, det er jo blevet vinter, så de har da bygget lidt videre på en saltspreder kombineret med en fejemaskine. Men det er en helt anden historie, som de heldigvis ikke har haft mulighed for at teste i virkeligheden endnu.

• mennesker ikke skal løfte brofagene • man bliver mindst mulig afkølet af ophold i vandet • Fixering foregår nemt og uden fysisk anstrengelse?

Der bruges rotorlaser og spindel i boremaskinerne for at få broen helt lige – uden at kravle rundt inde under den.

REPORTAGE

FAXE EJDE

Kort Nyt – fra hele Danmark /

Multi mover køres med et brofag ud for enden af brobyggeriet.

NATUR

Stor natursatsning ”Vores Natur” er overskriften på en stor fælles satsning, der skal få flere danskere ud i naturen.

DR’s naturserie, Vilde Vidunderlige Danmark, som fik sin debut på tv-skærmene i midten af april, var startskuddet til en større satsning, som DR, Naturstyrelsen, Friluftsrådet og danske naturhistoriske museer står bag. Målet er at lokke endnu flere danskere ud i den danske natur ved at tilbyde en række forskelligartede oplevelser.

Selvom en del af oplevelserne er blevet udsat på grund af coronavirus, er det planen, at danskerne i løbet af året skal kunne deltage i alt fra fotokonkurrencer, madlavning med ”vild mad”, events, vandreudstillinger og tilbud om natur-læsestof på bibliotekerne.

Aage V. Jensen Naturfond, 15. juni Fonden og Nordea-fonden har ydet støtte til ”Vores Natur”-projektet, som man kan læse mere om på voresnatur.dk Kilde: Naturstyrelsen

KLIMA Brofaget sænkes til korrekt højde og fastgøres til midlertidige hjælpepæle.

ADVARER MOD NY KLIMASKEPSIS Vi står overfor en ny form for klimaskepsis, der ikke handler om at benægte klimaforandringerne, men om at nedvurdere omfanget af klimakrisen og vores muligheder for at gøre noget ved den. Det skriver professor i Politisk Økologi ved Københavns Universitet, Jens Friis Lund, og lektor ved institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab ved Roskilde Universitet, Stefan Gaarsmand Jacobsen, i et indlæg på Videnskab.dk.

Ifølge de to er faren ved den nye type klimaskepsis, som typisk udvises af politikere og debattører, at den systematisk undervurderer de ødelæggelser og omkostninger, som opvarmningen vil medføre for vores samfund, hvilket forhaler stærkt nødvendige tiltag og investeringer på området.

Kilde: Videnskab.dk

TEKNIK & MILJØ

37

MAJ 2020

PRÆSENTATION AF DEN NUVÆRENDE LØSNING Så her er den altså: den for tiden smarteste løsning til badebrosopsætning.

Den der multi mover samlet med en vogn til et 4 hjulet køretøj med kran og løftestropper.

Den løfter et brofag og man kører det til den ønskede placering fra det inderste til det yderste på broen.

To mand står i vandet, men skal ikke løfte noget tungere end en skruemaskine for at bolte broen sammen.

Man kan stå oppe på broen, mens man spuler rørene dybt ned i sandet og med rotorlaser for at få det hele i vatter. En spindel til støtteben bruges til at justere brofagenes højde uden at kravle rund under broen.

En dramatisk forbedring fra da man stod 4 mand i vandet og skulle holde brofaget stille, mens det blev boltet fast. En forbedring af det fysiske - og sikkert også det psykiske arbejdsmiljø, gætter jeg på.

Foto: PetraD, Colourbox.

• En pumpe fra blomstervanding til at spule rørene ned i sandet.

• Jo de var på sporet af en god ide. Så måtte de have investeret i den der mover også.

• Prøveopstillingen hjemme på værkstedet virkede efter et par gange med god hjælp fra de nu ret engagerende og iderige kollegaer.

• Så de begyndte faktisk at glæde sig lidt til badebrosæsonen.

NATUR & MILJØ

Sønderjyder tænker energisystemet sammen TEKST / SØREN SCHMIDT THOMSEN

Sekretariatsleder, SEP Sønderjylland FOTOS & ILLU/ SEP Sønderjylland

MAJ 2020

Jan Eric Thorsen.

I de fire sønderjyske kommuner arbejder man tæt sammen om strategisk energiplanlægning.

På tværs af kommunegrænser og landegrænse planlægger man landsdelens fremtidige energisystem, så det bliver så intelligent og bæredygtigt som muligt.

H

vis samfundet skal nå Regeringens klimamål om en 70% reduktion i udledningen af drivhusgasser i 2030, har vi travlt. Også i kommunerne. Det kræver samarbejde på tværs af sektorer, elektrificering af fjernvarmen, udnyttelse af overskudsvarme fra industri og måske etablering af fælles transmissionsnet mellem byerne. Et af de første skridt på vejen er en systematisk kortlægning af alle kilder til overskudsvarme i landsdelen.

Hvis vi skal lykkes med at gøre vores samlede varmeforsyning grøn og bæredygtig, så kræver det en strategisk og intelligent varmeplanlægning, der på nogle områder rækker ud over den enkelte kommunes grænser – og kræver commitment og samskabelse fra mange interessenter.

Det har vi erkendt i de fire kommuner i Sønderjylland. Og derfor blev der for et år siden etableret et fireårigt, fælleskommunalt sekretariat for strategisk energiplanlægning i samarbejde med Syd Energifonden. Nogle af sekretariatets projekter støttes desuden af regionale udviklingsmidler fra Syddansk Vækstforum/Region Syddanmark.

Baggrunden for dannelsen af SEP Sønderjylland er blandt andet det store potentiale, der ligger i at udnytte overskudsvarmen fra landsdelens industri – herunder de kommende datacentre i Aabenraa Kommune – til fjernvarme.

TRE HOVEDARBEJDSOMRÅDER Men grøn fjernvarme er kun en rentabel løsning i de større bysamfund. Og Sønderjylland består også 38

TEKNIK & MILJØ

af store landdistrikter med langt mellem bebyggelserne. Derfor har vi valgt tre hovedarbejdsområder i SEP Sønderjylland for at favne hele den strategiske tilgang til planlægningen: • Fremtidens fjernvarme • Fremtidens individuelle varmeforsyning • Produktion af VE & planlægning Denne artikel deler viden og erfaringer om, hvordan man i SEP Sønderjylland er kommet godt i gang med denne kæmpe opgave.

For det er i de kommende år, at vi skal skabe rammerne til, hvor Sønderjyllands varme og energi skal komme fra om 10-20-30 år.

MERE EN KOMMUNIKATIONSOPGAVE For mig personligt har den største aha-oplevelse i jobbet som sekretariatsleder været, at det i langt højere grad er et kommunikationsjob end et planlæggerjob.

For selv om man sagtens kan se fremtidsvisionen for sig på papiret, så er der lang vej til et sammenhængende, sektorintegreret, sønderjysk varmesystem drevet af overskudsvarme fra industrien, boostet af store varmepumper, og en hel palette af øvrige teknologier og brændsler distribueret i et fælles net, der binder Aabenraa, Sønderborg, Haderslev, Tønder og Flensborg sammen. Med rimelige priser for forbrugerne.

Og dén vej starter ikke med hardcore planlægning. Den begynder med kommunikation, dialog, involvering, fælles forventningsafstemning og fælles datagrundlag. Det er et dynamisk puslespil , hvor nogle af brikkerne flytter rundt og skifter form, ind til de på et tidspunkt samler sig.

For selv om kommunerne er både varme- og planmyndighed, så er der så mange forskellige interessenter, der har ”aktier” i denne omstilling, at man ikke bare kan kaste sig ud i en konkret anlægsplanlægning på nuværende tidspunkt.

FORANKRING SKABER MOMENTUM Derfor ligger hovedvægten i SEP Sønderjyllands opgaver p.t. på at facilitere dialog og kommunikation mellem de mange interessenter.

På det ”kommune-interne” niveau har vi forankret dialogen således:

NY VIDEN at få sparring fra advisory boardet på analyseresultater og vores strategiske retning.

Hvis vi skal lykkes med at gøre vores samlede varmeforsyning grøn og bæredygtig, så kræver det en strategisk og intelligent varmeplanlægning, der på nogle områder rækker ud over den enkelte kommunes grænser – og kræver commitment og samskabelse fra mange interessenter.

- Søren Schmidt Thomsen, sekretariatsleder, SEP Sønderjylland

• En styregruppe, hvor de fire kommuners tekniske direktører og kommunaldirektøren fra Aabenraa som formand mødes fire-fem gange årligt.

• En politisk følgegruppe, hvor de fire borgmestre og relevante udvalgsformænd mødes to gange årligt.

Haderslev har dog valgt at deltage med udvalgsformand og næstformand.

De tre områder, som de fire sønderjyske kommuner samarbejder om.

Fremtidens fjernvarme

Produktion af VE og planlægning

Fremtidens individuelle varmeforsyning

• En tværkommunal arbejdsgruppe, hvor varme/energiplanlæggere fra fire kommuner mødes månedligt til fælles arbejdsmøder med koordinering af forskellige initiativer.

De tre grupper sikrer både fælles retning og beslutningskraft på ledelses- og specialistniveau. Desuden mødes SEP sekretariatet et par gange årligt med afdelingslederne til varmeplanlæggerne.

Et helt konkret og aktuelt udkomme af samarbejdet er en fælleskommunal GIS-kortlægning af alle kilder til overskudsvarme i landsdelen. Det arbejde er netop skudt i gang og vi forventer resultatet inden sommerferien.

VISIONSDAG FØRER TIL ADVISORY BOARD Det øvrige interessentlandskab på energiområdet er vi også meget opmærksomme på at komme i dialog med. Og der er mange relevante interessenter skal jeg hilse og sige.

Først og fremmest de lokale fjernvarmeværker, som hovedsagligt er forbrugerejede AMBA’er og N1, det lokale elnetselskab. Dernæst relevante brancheforeninger, Stadtwerke Flensburg, Energinet og landsdelens industrivirksomheder for blot at nævne nogle.

Samarbejdet og samspillet mellem kommunerne og interessenterne er afgørende for at lykkes med den grønne energiomstilling i Sønderjylland.

Derfor afholdt SEP Sønderjylland den 6. marts en fælles visionsdag med deltagelse af cirka 35 direktører og specialister på tværs af alle interessenterne. Visionsdagen var en succes og resulterer i nedsættelsen af et advisory board. I SEP Sønderjylland ser vi meget frem til

VI STÅR STÆRKT I FÆLLESSKAB Samlet set har vi en forventning om, at vores fælleskommunale og involverende tilgang til energiplanlægning i sidste ende både vil gavne den grønne omstilling og de sønderjyske energiforbrugere.

Regningen for den grønne omstilling vil i høj grad lande hos dem, og vi skylder dem derfor at tænke på tværs, og samtidig turde tage de nødvendige langsigtede beslutninger på et solidt grundlag.

Og endelig skal man heller ikke underkende, at en fælles landsdelstilgang til strategisk energiplanlægning kan fungere som et stærkt signal til potentielle investorer og nye virksomheder.

FIRE KOMMUNER I SAMARBEJDE SEP Sønderjylland er et samarbejde mellem Sønderborg, Tønder, Aabenraa og Haderslev kommuner.

SEP sekretariatet er etableret pr. 1. januar 2019 og har til huse på det tidligere rådhus i Aabenraa.

Sekretariatet er bemandet med Søren Schmidt Thomsen, sekretariatsleder, og Helle Eckmann, specialkonsulent.

MAJ 2020

En gruppesnak i samarbejdet på et visionsmøde.

TÆT PÅ LANDDISTRIKTSKOORDINATORER I SEP Sønderjylland har vi også fokus på den tredjedel af landsdelens husstande, der ligger ude i landdistrikterne.

Her er vi netop startet på at koordinere relevante aktiviteter med landdistriktskoordinatorerne.

Deres kendskab til lokalområderne og ildsjælene kan sikre lokal forankring og initiativkraft samt indsigt i fundingmuligheder. Det vil være afgørende for, at vi lykkes med at få skubbet nye initiativer i gang for omstilling til bæredygtige opvarmningsløsninger uden for de større bysamfund.

Du kan se mere på www.sepsonderjylland.dk

TEKNIK & MILJØ

39

NATUR & MILJØ

KLIMATILPASNING - hvad skal det nytte?

Titel: Vi trækker os tilbage.

Inddragende metoder styrker iderigdommen og den konstruktive dialog mellem de mange interessenter i klimatilpasningen.

Det kan give bedre løsninger med bred opbakning

TEKST / SØREN GRAM Seniorprojektleder, Teknologirådet &

EBBE SØNDERRIIS Videnskabsjournalist, freelance

MAJ 2020

KUNST/ SØREN JEPSEN

40

TEKNIK & MILJØ

N

ytter det noget? Nytter det nok? Står virkningen mål med omkostningerne?

De spørgsmål bliver kommunernes klimatilpasning bedømt på. Borgerne forventer løsninger, der virker, både på kort og langt sigt.

Klimaforandringerne er i gang, og de vil fortsætte.

Nogle af forandringerne, især havets stigning, vil endda tiltage – og fortsætte i flere hundrede år. Det kalder på beslutsomhed. Men beslutningsgrundlaget er uvist og usikkert. Uvist, fordi vi ikke kender fremtidens internationale klimapolitik. Usikkert, fordi klimaforskningen ikke kan forudsige de enkelte hændelser, men kun tendenserne – og det endda med en bred statistisk usikkerhed.

Derfor er en fleksibel og dynamisk planlægning nødvendig. Man kan risikere at ramme under målet.

Det kan føre til store tab. Man kan også ramme over målet med dyre og upopulære tiltag, der viser sig forfejlede. I begge tilfælde er der risiko for, at borgerne føler sig overhørt og forbigået og mister tilliden til dem, der traf beslutningerne.

Der er tre gode svar på disse dilemmaer: Inddragelse, inddragelse og atter inddragelse.

• Bred inddragelse af borgerne, så de tager aktivt del i udformningen af løsninger.

• Grundig inddragelse af aktører og interessenter i beslutningsprocessen.

• Inddragelse af alternative forslag og langsigtede visioner.

Inddragelse kan være med til at sikre, at man ikke kun teknisk, men også socialt er godt rustet til at møde en helt anderledes fremtid.

FLEKSIBEL OG DYNAMISK PLANLÆGNING Der er ingen fiks og færdig klimaløsning. Vi kommer til

NYTTEPOLITIK Viggo Hørups berømte ord, som vi har lånt til overskriften, handlede om Københavns Befæstning. Fra 1886 til 1894 blev en syvendedel af det danske statsbudget brugt på fæstningsværkerne. Få år senere var de forældede, overflødiggjort af langtrækkende artilleri.

Det kunne Hørup ikke vide med sikkerhed, da han i 1883 holdt sin berømte tale i Folketinget. Men det var heller ikke hans pointe. Hans vrede var rettet imod, at Estrups egenrådige regering, uden at inddrage andres mening og Folketingets flertal, gennemtrumfede et projekt, der efter Hørups mening var ren symbolpolitik.

-Tusinder og atter tusinder af fattige familier yder et stort og byrdefuldt bidrag til sagen, sagde han.

-Jeg tror ikke, at nogen ærlig mand eller kvinde kan lade være med at spørge: Hvad skal det nytte?

DEBAT

at leve med mere vand fra oven og fra neden, fra havet og fra vandløbene langt ud i fremtiden.

Forandringerne kommer til at ændre hele den måde, vi bor og lever på. Derfor er der behov for at bryde med silotænkningen og tænke strategierne for udviklingen af byerne, lokalsamfundene, landskabet, naturen, infrastrukturen, erhvervslivet og hele samfundslivet med i planlægningen af klimatilpasningen.

Mulighederne er mange, og problemerne er komplekse. Hvor skal vi have mere vand på overfladen, hvor skal vi have større rør i dybden? Hvor skal vi trække os tilbage og lade naturen gå sin gang? Hvor skal vi bygge diger og mure? Hvilke værdier er de vigtigste? Hvor hurtigt og hvor længe skal løsningerne virke?

Teknologirådet har arbejdet i 18 år med inddragende metoder i klimatilpasningen. En stor del af projekterne har handlet om det nødvendige samarbejde mellem mange aktører med forskellige behov og interesser – på tværs af kommunegrænser, fagområder og forvaltninger. Her vil vi omtale nogle af de metoder, der har været med til at løfte debatten og gøre den frugtbar.

ADAPTATION PATHWAYS

ADAPTATION PATHWAYS DAPP-processen (Dynamic Adaptive Policy Pathways) egner sig til at udvikle fleksible og dynamiske tilpasningsplaner under usikre vilkår.

Metoden er udviklet af det hollandske rådgivningsfirma Deltares. Teknologirådet arbejder med en version, der er tilpasset arbejdsgangen i danske kommuner.

I figuren her på siden er den røde rute en langtidsholdbar løsning, den gule holder vand i 5-10 år, den grønne virker måske i 40 år. I den fleksible planlægning undersøger man ikke kun de tre hovedspor. Man undersøger også, hvad der skal til, hvis det bliver nødvendigt at skifte spor. På den måde får man overblik over omkostninger, fordele og ulemper ved samtlige kombinationer. Man kan sørge for at holde mange muligheder åbne, når man træffer den første beslutning, og inddrage de langsigtede fordele og ulemper i beslutningsgrundlaget fra starten.

en, fleksibilitet, økonomi, fremme af lokal udvikling, multifunktionalitet, natur og biodiversitet, rekreative områder, turisme osv. Undervejs i processen tager deltagerne også stilling til, hvor tungt hvert enkelt kriterie skal veje.

Som resultat af disse bedømmelser og afvejninger kan man til sidst beregne, hvor stor en evne hver strategi har til at indfri visionerne. Det kan give en aha-oplevelse til deltagerne – og være et godt udgangspunkt for den fortsatte dialog og beslutningsproces.

Titel: Vi inviterer vandet ind.

BORGERTOPMØDER Frem for blot at arrangere høringer og debatmøder kan man inddrage borgerne i en vurdering af selve beslutningsgrundlaget. Der er gode erfaringer med at invitere et repræsentativt udsnit af borgerne til at sætte sig godt ind i dilemmaer og komplekse problemer og tage stilling til dem ud fra en hel dags indbyrdes debat. Borgerne kan, ligesom et byråd eller et parlament, trække på ekspertviden, hvis de ønsker det, men formulerer selv anbefalinger uden indblanding. Resultaterne har mødt lydhørhed både i Folketing og byråd.

Titel: Vi holder vandet ude.

MAJ 2020

MULTIKRITERIEANALYSE Til at inddrage aktører med forskellige interesser i en fælles planlægning har Teknologirådet i samarbejde med flere kommuner anvendt en multikriterieanalyse.

Først reflekterer deltagerne over deres ønsker og behov og formulerer deres visioner og ideer. Det konkretiseres til et antal mulige strategier for klimatilpasningen. Hver strategi medfører en række tiltag, for eksempel dæmninger, højvandssluser, vådområder, tilbagetrækning mv.

Dernæst udvælger deltagerne de kriterier, som de vil bedømme de konkrete tiltag efter. Kriterierne kan for eksempel være evnen til at reducere risikoTEKNIK & MILJØ

41

NATUR & MILJØ

STUDERENDE BAG KOMPOSTMØLLE TIL OPVARMNING AF GARTNERIER

Færre udgifter til opvarmning og reduktion af CO2 udledning kan blive resultatet af fem studerendes opfindelse af en kompostmølle til gartnerier.

Fotograf: Thomas Holmboe.

Fire af de studerende bag kompostmøllen, fra venstre: Visti Skjøttgaard Jensen, Daniel Helmuth Meile, Carl Emil Hansen, Carl Gustav Sander Kruse. (Franz Leunbach kunne ikke deltage).

TEKST / ANNE FREDERIKSEN

MAJ 2020

Kommunikationspartner, DTU

42

TEKNIK & MILJØ

O

pvarmningen af drivhuse i Danmark kræver meget energi, særligt i vintermånederne når kuldegraderne hersker udenfor. I dag dyrkes tomater, agurker og potteplanter i den rette temperatur ved hjælp af fossile brændstoffer, men fremover kan det komme til at se anderledes ud.

- Drivhusene har en del bioaffald. Det kan være skud eller grene, der bliver skåret af, eller den del af produktionen, der ikke har tilstrækkelig kvalitet til at kunne blive solgt, for tæller Daniel Helmuth Meile, der er en af de fem DTU-studerende bag ideen om en kompostmølle.

I dag sælger gartnerierne dette affald til blandt andet kvægavlere, men vil gerne selv kunne udnytte det.

- Da vi fandt ud af, at opvarmning af drivhusene udgør omkring 40 % af gartneriernes udgifter, tænkte vi, at det var et oplagt at udnytte restaffaldet til opvarmning. Dermed er det også muligt at mindske produktionens klimaaftryk betragteligt, siger Daniel Helmuth Meile.

KONSTRUERET TIL EKSISTERENDE SYSTEMER De studerende gik derfor i gang med at undersøge, hvordan en god komposteringsproces foregår.

Den kræver nemlig både inddeling af kompost i lag og tilførsel af ilt.

- Vi konstruerede kompostmøllen, der er en stor tank, hvis motor drives af el fra vedvarende energikilder. Øverst bliver bioaffaldet

tilført og findelt, siger Carl Gustav Sander Kruse.

I bunden af siloen tilføres ilt, der sikrer, at komposteringsprocessen finder sted. Her kan den færdige kompost også udtages til brug i gartneriet.

- Varmen fra processen bliver opfanget af en kobberslange. Samtidig er der mulighed for at ’tappe’ den biogas, som komposteringen skaber. Den kan anvendes direkte i de gasbrændere, der allerede er installeret og anvendes i mange gartnerier, siger Carl Gustav Sander Kruse.

De studerende understreger, at det har været vigtigt for dem at konstruere en kompostmølle, der umiddelbart kan spille sammen med de systemer, der allerede findes i gartnerier, fx gasbrændere.

Det gør den økonomisk interessant for gartnerierne at investere i.

De studerende har beregnet, at varmeudgifterne i et gennemsnitligt dansk gartneri kan reduceres med 5-8 % ved at anskaffe en eller flere kompostmøller. Derudover bliver CO2 udledningen minimum 4 % mindre end ved den nuværende opvarmning.

Det betyder, at investeringen i en kompostmølle kan være tjent hjem i løbet af 5-7 år. Det er en rimelig tilbagebetalingstid ifølge de gartnerier, vi har haft kontakt til i løbet af projektet, siger Carl Gustav Sander Kruse.

PROJEKT I KONSTRUKTION OG PROBLEMLØSNING Kompostmøllen er afleveret som projekt i kurset ”Konstruktion og

NY VIDEN

Foto: Pressmaster, Colourbox.

Vi glæder os til at arbejde videre med udviklingen af komposttanken. På den lange bane vil det være fantastisk hvis de danske gartnerier kunne benytte vores løsning og derved bidrage til at forbedre klimaet, som er vores egentlige mål og ambition med systemet

- Carl Emil Hansen

Kompostmøllen.

MAJ 2020

problemløsning”, som de fem studerende har taget på tredje semester af deres produktion og konstruktions-bachelor. Kurset kræver dog ikke, at man går så langt som til at fremstille en prototype.

- Vi synes, undervisningen er sjovest, når vi dedikerer os 100 % til projektet. Blandt andet kan vi alle godt lige at bruge vores hænder, og derfor lå det lige for at bygge en prototype af vores idé, og det var vores vejleder Tobias Eifler på DTU Mekanik heldigvis med på, siger Carl Emil Hansen.

Der er da heller ingen tvivl om, at der er kælet for detaljerne i modellen, hvis enkelte dele af udvalgt og udformet med stor omhu.

Nu håber de studerende at kunne gå videre med at udvikle kompostmøllen i et nyt kursus og bygge en model på omkring 5 m3, hvor de kan tilsætte fx kompost fra DTU’s campus for at undersøge, om ideen kan virke i praksis.

- Vi glæder os til at arbejde videre med udviklingen

af komposttanken. På den lange bane vil det være fantastisk hvis de danske gartnerier kunne benytte vores løsning og derved bidrage til at forbedre klimaet, som er vores egentlige mål og ambition med systemet, slutter Carl Emil Hansen.

TEKNIK & MILJØ

43

NATUR & MILJØ

Nye forskningspartnersk skal fremme cirkulæ omstilling i byggeriet TEKST / SIMON KOFOD-SVENDSEN

Projektchef i Realdania & TOVE ENGGROB

Programchef i Innovationsfonden

Realdania og Innovationsfonden er gået sammen om at støtte en række forskningsog udviklingsprojekter, der kan bane vejen for grøn omstilling og vækst i Danmark.

B

yggesektoren i Danmark står for godt en tredjedel af landets affaldsproduktion og for mindst 20 procent af den samlede CO2-udledning — alene i opvarmning og drift af bygninger. Dertil kommer CO2-aftrykket fra produktion af materia-

INNOVATIONSFONDEN OG REALDANIAS FÆLLES INDSATS FOR BYGGERIETS OMSTILLING TIL CIRKULÆR RESSOURCEØKONOMI BESTÅR AF: 15 erhvervsforskerprojekter, som parterne støtter med hver 15 mio. kroner. Forskningen foregår i virksomhederne eller hos de offentlige institutioner og med tæt kobling til universiteterne. Et erhvervsforskerprojekt tager mellem 1 og 3 år, afhængig af om det er en postdoc eller en ph.d.

Et Grand Solutions-program, som parterne støtter med hver 20 mio. kroner. Den afsatte økonomiske ramme forventes at muliggøre investering i 3-4 projekter à 2-5 års varighed.

Løsningerne udvikles i forsknings- og udviklingsprojekter af stærke tværfaglige konsortier med både videninstitutioner og virksomheder.

Ansøgningsfristen er den 18. august 2020 kl.

12, og projekterne forventes at have opstart i første kvartal af 2021. Den 28. maj afholdes et arrangement i BLOXHUB, hvor ansøgere får lov at præsentere og få feedback på deres projekt. Information om arrangementet følger på Innovationsfondens og Realdanias hjemmesider.

MAJ 2020

En samarbejdsplatform i regi af BLOXHUB til at fremme fælles inspiration og erfaringsudveksling mellem alle projekterne. BLOXHUB er et fagligt netværk og kontorfællesskab for bæredygtig byudvikling

44

TEKNIK & MILJØ

ler og transport til byggepladsen.

Derfor er det afgørende at udvikle nye, bæredygtige løsninger i byggeriet, hvis vi skal løse klimakrisen.

Nye cirkulære metoder, der fokuserer på genbrug og genanvendelse, er en vigtig del af løsningen.

Det gælder om at bryde med idéen om en lineær værdikæde, som starter med udvinding af ressourcer og ender med affald. I stedet skal materialer og produkter holdes i det økonomiske kredsløb med den højest mulige værdi længst muligt. Med den store byggeaktivitet, vi forventer fremover, er en omstilling til cirkulært byggeri en nødvendighed ud fra et miljø- og ressourcemæssigt perspektiv, men det giver også god mening ud fra et forretnings- og vækstperspektiv.

Derfor er vi i Innovationsfonden og Realdania gået sammen om to indsatser: 1. Vi støtter med 30 mio. kroner 15 nye erhvervsforskerprojekter, hvor virksomheder, offentlige organisationer og forskningsinstitutioner skal udvikle nye løsninger inden for cirkulært byggeri. 2. Vi har sammen lanceret et Grand Solutions-opslag målrettet byggebranchen med samme formål, hvor vi støtter med i alt 40 millioner kroner. Samlet skal forsknings- og innovationsprojekterne bidrage til grøn omstilling og vækst i Danmark.

PARTNERSKABER ER NØGLEN Der findes allerede gode initiativer og enkeltstående demonstrationsbyggerier inden for cirkulær

NY VIDEN

Foto: Claus Bjørn Larsen.

Foto: Steffen Stamp.

INNOVATIVE, BRUGBARE LØSNINGER Realdania og Innovationsfonden har tilsammen gode forudsætninger for at kunne hjælpe byggeriets aktører med at skabe innovative, bæredygtige løsninger.

Innovationsfonden — som har til opgave at investere offentlige midler i at styrke innovation — har på den ene side tæt kendskab til og samarbejde med forskningsverdenen og veludviklede metoder til at skabe

løsninger på nogle af samfundets største og mest komplekse problemstillinger. Realdania — der som privat filantropisk forening arbejder for at øge livskvaliteten i det byggede miljø — har på den anden side tæt kendskab til byggebranchen og direkte adgang til byggeriets små og store virksomheder via bl.a. BLOXHUB, som i dag tæller 340 medlemmer.

Vi er enige om, at det er i mødet mellem forskning og praksis, at der for alvor sker ny innovation, som resulterer i konkrete, brugbare løsninger.

Med vores erhvervsforskerprojekter og Grand Solutions-call investerer vi i projekter på alle trin i forsknings- og innovationsværdikæden — fra det tidlige strategiske forskningsprojekt til det færdige projekt, der bare mangler et sidste skub i overgangen til markedet.

DANMARK SKAL GÅ FORREST Danmark er allerede førende på den bæredygtige dagsorden, og ved at støtte danske virksomheder og videnmiljøer arbejder vi for, at Danmark også kan blive frontrunner inden for cirkulær ressourceøkonomi. Men hvis man vil være førende, skal man også være åben over for og trække på den fremmeste viden og indsigt fra hele verden — uanset om den findes i Danmark, i Holland eller i Asien. Vi opfordrer derfor ansøgere til at inkludere internationale partnere i projekterne.

Ved at skabe relationer og netværk uden for landets grænser er man desuden med til at etablere et globalt marked og ikke mindst nye eksportveje fra Danmark og ud til resten af verden.

Der er både store økonomiske og samfundsmæssige gevinster ved, at Danmark går forrest og leverer viden og cirkulære løsninger inden for byggesektoren. I løbet af de næste år vil cirkulære løsninger blive efterspurgt internationalt i stor stil, og derfor er det vigtigt allerede tidligt at sikre en konkurrencefordel. Her er det igen samarbejdet, der skal hjælpe os i mål.

Vores virksomheder er små, så vi kan kun opnå noget i stor skala, når vi går sammen. Heldigvis er vi i Danmark gode til det med at samarbejde på tværs, og det er dét, vi skal udnytte.

Der er lige nu et ikke blot nationalt, men globalt momentum for den grønne omstilling og cirkulær ressourceøkonomi. Aktørerne i den danske byggebranche har en unik mulighed for at bidrage til at løse den globale klimakrise og udvikle nye forretningsmuligheder — ved at handle nu og ved at handle i fællesskab.

MAJ 2020

kaber ær et

ressourceøkonomi i Danmark, men det halter med skaleringen og forretningsmodellerne. En udfordring i byggeriet er, at virksomhederne ofte er relativt små og har vanskeligt ved at afsætte tid og økonomi til udviklingsarbejde. Derudover har byggeriets virksomheder ikke samme tradition for udvikling gennem forskning, som andre brancher har. Endelig gør byggeprocessens lange værdikæde det vanskeligt at ændre på den sædvanlige praksis. Cirkulært byggeri kræver nemlig, at man fra tegning til selve byggeprocessen og til nedrivning samarbejder om, hvordan man udnytter ressourcerne bedst muligt og undgår materialespild. Det er derfor ikke nok, at nogle enkelte virksomheder finder nye løsninger. Vi skal have hele værdikæden med.

Derfor mener vi i Innovationsfonden og Realdania, at partnerskaber er nøglen til grøn omstilling i byggeriet — partnerskaber, der går på tværs af hele værdikæden og på tværs af forskning og praksis.

I et Grand Solutions-call skal virksomheder og videninstitutioner gå sammen i tværfaglige konsortier for at kunne ansøge. Med Innovationsfondens og Realdanias fælles model går vi desuden skridtet videre og kræver, at de enkelte konsortier også samarbejder på tværs. Udover at vi investerer i de enkelte projekter, opbygger vi også en fælles platform i regi af det faglige netværk for bæredygtig byudvikling BLOXHUB, hvor forskere og virksomheder i de udvalgte projekter med jævne mellemrum kommer til at mødes fysisk til fælles inspiration, vidensdeling og vigtige netværksmuligheder. På den måde får de enkelte virksomheder indsigt fra en lang række andre projekter udover deres eget og dermed et langt større og mere solidt erfaringsgrundlag.

Endelig har vi fokus på at få viden ud til resten af branchen. Derfor stiller vi krav til konsortierne om løbende formidling og åbenhed udadtil. Vi ønsker ikke blot at yde økonomisk støtte til en række enkeltprojekter, men at løfte hele byggeriet.

TEKNIK & MILJØ

45

NATUR & MILJØ

Forvaltningsgrundlag for nedrivnings- og renoveringsaffald Fælleskommunalt forvaltningsgrundlag for nedrivnings- og renoveringsaffald er ikke et SKAL, men et hjælpsomt værktøj, der kan være med til at sikre en mere ensartet sagsbehandling og bidrage til den cirkulære økonomi.

TEKST / BETTINA OSMARK

Ingeniør, Greve kommune På vegne af koordineringsgruppen

D

e senere år er der kommet stort fokus på affald fra nedrivninger, da en del byggeaffald kan genanvendes, såfremt det ikke er forurenet. Derfor har de kommunale sagsbehandlere haft fokus på at få analyseret de forskellige bygningsdele for at kunne klassificere affaldet og sikre, at både det farlige og det forurenede affald adskilles fra det uforurenede. Det er vigtigt, at affaldet bliver anvist til det rette modtageanlæg, så byggeaffald med problematiske stoffer som f.eks. bly eller PCB bliver taget ud af cirkulation eller kun anvendes i projekter, hvor der er kontrol med det.

MAJ 2020

NUVÆRENDE KOMMUNAL PRAKSIS For at kommunerne kan anvise affaldet til de rette modtageanlæg, er det en forudsætning, at der har været en grundig gennemgang af den bygning, der skal rives ned. I henhold til affaldsbekendtgørelsen skal alle bygninger, der er blevet bygget eller renoveret i perioden 1950 – 1977 eller omfatter et areal på mere end 10 m² eller et ton affald, screenes for PCB. Men det er vigtigt, at alle bygninger, som kan indeholde miljøfremmede stoffer, bliver undersøgt for f.eks. tungmetaller, der kan findes i både maling og lak i vægge, gulve og lofter.

Og hvordan skal kommunerne så administrere dette? Ifølge lovgivningen kan de enkelte kommuner selv bestemme, hvordan de vil forvalte området. Det har betydet, at der har været forskellige regler og praksis i de forskellige kommuner til stor frustration for især entreprenører, der beskæftiger sig med 46

TEKNIK & MILJØ

nedrivninger. For de kommunale medarbejdere har der været behov for og et stort ønske om at finde fælles fodslag i forhold til, hvordan reglerne skal fortolkes.

BAGGRUNDEN OG OPSTART AF ET FÆLLESKOMMUNALT FORVALTNINGSGRUNDLAG I Københavnsområdet startede et kommunalt netværk omkring nedrivnings- og renoveringsaffald, og efterhånden kom de øvrige sjællandske kommuner samt Lolland og Falster med. Netværket blev startet, da det hurtigt stod klart, at området med behandling af nedrivnings- og renoveringsaffald er en del mere komplekst end for eksempel anvisning af jord. Dette stiller store krav om højt vidensniveau hos den enkelte sagsbehandler. Lovgivningen på området har været noget uklar, hvorfor mange forskellige problemstillinger er ble-

Nedknust beton fra en skole. Der er 15.000 ton.

vet drøftet på netværksmøderne, og der var rigtig mange forskellige løsningsforslag.

På et tidspunkt opstod idéen til at lave et fælles forvaltningsgrundlag, så vi kunne have nogle retningslinjer, som alle i store træk kunne blive enige om, hvor der også blev samlet op på de mange problemstillinger, der blev drøftet i netværket. Det betyder ikke, at kommunerne SKAL følge forvaltningsgrundlaget, idet der altid skal foretages en konkret, individuel vurdering i den enkelte sag.

Forvaltningsgrundlaget har været sendt rundt til forskellige kommunale netværk i Danmark, så kommuner udenfor Sjælland også har haft mulighed for at komme med deres bidrag, hvilket har været en vigtig præmis i tilblivelsen.

Koordinationsgruppen, som står for den overordnede styring af projektet, har holdt oplæg om forvalt-

NY VIDEN

Bagerst findes bilagene, som blandt andet indeholder definitioner på ord, der bruges i forvaltningsgrundlaget, oversigt over central lovgivning, eksempler på brevskabeloner og bortskaffelsesmuligheder for forurenet og farligt affald.

ningsgrundlaget hos blandt andet KL, DAKOFA, Miljøstyrelsen, VCØB (Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet) og Dansk Byggeri, dels for at sikre et bredt kendskab til produktet – også uden for kommunerne, dels for at få kommentarer og oplysninger, som er relevante at have med.

HVAD INDEHOLDER DET FÆLLESKOMMUNALE FORVALTNINGSGRUNDLAG? Forvaltningsgrundlaget er delt op i tre kapitler: • Kapitel 1 - Før start af nedrivnings- eller renoveringsarbejde • Kapitel 2 - Under nedrivnings- eller renoveringsarbejde • Kapitel 3 - Efter nedrivnings- eller renoveringsarbejde KAPITEL 1 lægger vægt på bygherrens ansvar for screening, kortlægning af miljøfremmede stoffer i bygningsmaterialerne, samt anmeldelse af affaldet, før bygningen renoveres eller rives ned. Kapitlet beskriver også den kommunale sagsbehandlers ansvar for at vurdere, om det indkomne materiale indeholder de oplysnin-

ger, som kommunen skal bruge.

KAPITEL 2 beskriver bygherrens ansvar for at sanere bygningen, kildesortere affaldet og at opbevare affaldet efter kommunens anvisninger. I kapitlet er kommunens ansvar for tilsyn, kontrol og håndhævelse også beskrevet.

KAPITEL 3 drejer sig om bygherrens ansvar for korrekt transport og behandling af affaldet, men også pligten til dokumentation.

Endvidere beskrives reglerne, som modtageanlæggene skal overholde, og kommunens ansvar for kontrol og håndhævelse.

I hvert kapitel er der desuden en beskrivelse af de udfordringer, der er i de forskellige faser, ligesom der også vil være illustrerende cases for at tydeliggøre sagsbehandlingen. I forvaltningsgrundlaget er der opslagstabeller til at skabe overblik og tjekskemaer til brug for vurdering af affaldsanmeldelsen og til brug for tilsyn, så sagsbehandleren husker det vigtigste.

Der er indsat oplysende bokse, som fremhæver vigtig lovgivning, præcisering af regler, ting, der er vigtige at huske samt relevante eksempler på beregninger.

MAJ 2020

Principskitse over opgaver og ansvar for kommune og bygherre før, under og efter nedrivnings- eller renoveringsarbejde.

CIRKULÆR ØKONOMI Affald fra nedrivninger og renoveringer kan yde et stort bidrag til den cirkulære økonomi, såfremt vi får taget de miljøproblematiske stoffer ud af cirkulation. Her er det også vigtigt, at modtageanlæggene er positive medspillere. Et modtageanlæg skal kunne holde affaldet adskilt efter forureningsgrad, så de forskellige klassificeringer af affaldet ikke risikerer at blive blandet. Det er vigtigt, at der er fokus på sporbarhed hele vejen igennem processen fra bygning til affald og til ny bygning, ligesom der er på jordområdet.

Ligesom det er vigtigt at kortlægge for miljøproblematiske stoffer, er det også essentielt, at bygherren får kortlagt de bygningsdele og materialer, som kan bruges igen eller kan indgå i andre bygninger.

Ved nedrivning af større bygninger som f.eks. gamle skoler, etageejendomme og fabrikker kan der etableres et nedknusningsanlæg på stedet, så ren beton kan nedknuses og genanvendes på samme matrikel, som nedknusningen foregik. På den måde bliver der sparet på både kørsel og råstoffer.

På denne baggrund håber netværket, at forvaltningsgrundlaget kan være med til at sikre en mere ensartet sagsbehandling og bidrage til den cirkulære økonomi.

TEKNIK & MILJØ

47

NATUR & MILJØ

Direkte genbrug:

På en genbrugsplads i Kolding er der åbnet op for direkte genbrug fra stort set alle fraktioner. Kommunen har nemlig vendt op og ned på, hvornår borgernes ting klassificeres som affald.

TEKST / CAMILLA MØLLER KARLSEN

48

D

SLUT MED AT PØSE GODE TING I OVNEN Men hvorfor har Kolding Kommune fundet på at vende bøtten på hovedet og åbne for direkte genbrug, når de fleste andre kommuner fastholder, at det er forbudt at klunse på genbrugspladserne?

For at forstå det skal vi tilbage til 2017. På det tidspunkt var Redux – Affald og Genbrug, der er kommunens renovationsafdeling, netop

Den gule streg bag containerne fungerer som markør for, hvornår ting bliver klassificeret som affald på Kolding Nord Genbrugsplads.

Ja, du må gerne tage tingene gratis med hjem. Genbrugsvejleder Simone Schjelde Krüger forklarer en borger om reglerne for direkte genbrug på genbrugspladsen.

Tingene står frit fremme på reoler, men borgerne er også velkomne til at tage fra containerne, så længe de ikke kravler op, men holder begge fødder på jorden.

Foto: Kirstine Mengel.

MAJ 2020

Kommunikationskonsulent, Kolding Kommune

er er rift om de gode ting på Kolding Nord Genbrugsplads her til eftermiddag, og stort set alle reoler med påskriften ”Ta’ med hjem” er næsten støvsuget. En mand sidst i 60erne kredser rundt om reolen ud for glasfraktionen, og han er heldig, for han finder en slank vase, han kan give et nyt liv derhjemme.

Den heldige mand og Kolding Kommunes andre borgere har haft mulighed for at tage ting med hjem fra lige præcis genbrugspladsen i Kolding Nord gennem knap halvandet år. Først åbnede kommunen for udvalgte fraktioner, men siden oktober 2019 har der været frit valg på stort set alle hylder. Undtaget er naturligvis farligt affald, asbest og dele af elektronikaffaldet. Men ellers kan borgerne bare tage for sig, så længe de bogstaveligt talt holder begge fødder på jorden. Åbning for direkte genbrug er en forsøgsordning, der kører frem til oktober 2021 og løbende bliver evalueret.

Genbrugsvejleder Simone Schjelde Krüger har

fulgt projektets udrulning fra den spæde begyndelse, hvor en enkelt container blev låst op og i, og hvor borgerne helst kun måtte tage ting et par gange om ugen, til i dag, hvor alt står frit fremme.

- Folk synes, det er en fed ordning. Når jeg tænker tilbage på, at vi er gået fra, at folk slet ikke måtte tage noget, og så til nu, så er der virkelig sket en udvikling. Jeg ser slet ikke så mange gode ting, der ligger nede i containerne mere, siger Simone.

Foto: Camilla Møller Karlsen.

FRIT VALG PÅ GENBRUGSPLADS

TEKNIK & MILJØ

NY VIDEN

SENS HYLDER

gået i gang med at planlægge byggeriet af en moderne genbrugsplads.

- Vi tog udgangspunkt i det politiske ønske om at være en cirkulær økonomi kommune, og derfor prøvede vi at finde en model, der kunne omfatte direkte genbrug på hele genbrugspladsen. Helt overordnet var vi klar til at sætte en ny standard for, hvordan vi generelt håndterer direkte genbrug i affaldsbranchen, så vi kan bringe flere ressourcer tilbage i det cirkulære kredsløb, fortæller affaldschef Henrik Martinsen.

GENNEMTREVLEDE REGLER En projektgruppe bestående af en jurist, affaldskonsulent og projektlederen for byggeriet af den nye genbrugsplads gik i gang med at gennemtrevle affaldsområdets regler. Og det skulle vise sig, at den vanlige tilgang til, at klunsning er forbudt, bunder i traditioner, ikke i lovgivning. Affaldsbekendtgørelsen nævner nemlig ikke, at ting bliver til affald, bare fordi de bliver kørt ind på en genbrugsplads.

- Vores pejlemærke har været tre bestemmelser i affaldsbekendtgørelsen: affaldsdefinitionen, klassificering og affaldshierarkiet, forklarer jurist Marie Frøsig Ammitzbøll. Hun uddyber: - Det er som udgangspunkt kommunalbestyrelsen, der afgør, hvorvidt en genstand er omfattet af affaldsbegrebet. Derfor har vi forsøgt at ændre præmissen for de genstande, som kommer ind på genbrugspladsen, så størstedelen i første omgang betragtes som værende genbrugelige. Vi har som kommune en forpligtelse til

ÆNDRET ADFÆRD Da den spritnye genbrugsplads åbnede officielt i oktober 2019, blev en gul streg således afgørende for forsøgsordningen med direkte genbrug. Det er nemlig først, når genbrugsvejlederne trækker containerne om bag den gule streg, fra borgerområde til driftsområde, at indholdet bliver klassificeret som affald. Denne markør betyder også, at materialer, som faktisk er affald, derfor kan anvises direkte til containere placeret bag den gule streg.

I dag kører borgerne altså ind på pladsen med materialer, som de kan vælge at aflevere på reoler eller i containere. Uanset hvor tingene blev afleveret, står det dog frit for andre borgere at tage tingene. Den ændring i hverdagen har krævet en del af både borgere og drift, forklarer projektleder Martin Pedersen Stub.

- Jeg har haft et tæt samarbejde med pladsens formand, og driftslederne har siddet med i styregruppen. Undervejs har vi kørt workshops med genbrugsvejlederne, og vi har fx haft rollespil om, hvordan man kan håndtere uenighed mellem to borgere. Men det der fylder en del, er faktisk at bearbejde folks holdninger til gratis genbrug. Vi har kunnet se, at lige så snart folk går ind i en container, hvor der ikke er særlig meget lys, så påvirker det deres moralske kompas. De roder og efterlader ting på gulvet. Efter vi fik flyttet reolerne ud i oplyste områder, faldt driftens oprydningsarbejde, siger projektlederen.

GENBRUG FØR NYE KØB Endnu er der ikke tal på, hvor mange tons direkte genbrug, der er trukket ud af affaldsstrømmene i Kolding Kommune. Dog har den kommunale strategi for cirkulær økonomi et mål om, at mindst 500 tons ud af de cirka 50.000 tons affald afleveret på kommunens fem genbrugspladser årligt skal ryge tilbage i kredsløbet som direkte genbrug. Så mange tons kan borgerne slet ikke nå at samle ind, og derfor har Redux – Affald og Genbrug sideløbende med åbningen af direkte genbrug for borgerne også sat andre forsøg i gang: • En genbrugsbutik drevet af en privat aktør med et varelager, der består af ting fra alle fem genbrugspladser.

• Fællesforeningen Lopper har fået opstillet containere på genbrugspladserne. Herigennem indsamles der godt 150 tons genbrug hvert år, som bliver solgt videre hos medlemmerne, der fx kan være genbrugsbutikker og sociale foreninger.

• 55 mindre virksomheder og offentlige institutioner har fået udstedt et såkaldt Redirect Genbrugspas, som giver ret til at indsamle genbrug fra alle kommunens genbrugspladser.

OPRÅB TIL KOMMUNERNE Projektleder Martin Pedersen Stub er spændt på, hvordan udviklingen med direkte genbrug bliver både i Kolding og i resten af Danmark.

- Jeg synes først, vi er i mål, når jeg kan gå over genbrugspladsen og ikke finde tre gode ting. Generelt håber jeg, at flere kommuner hopper ind i det og prøver at finde løsninger, for jo hurtigere kan vi som branche komme hen til fornuftige koncepter, som andre kan kopiere.

TEKNIK & MILJØ

MAJ 2020

at komme så højt op i affaldshierarkiet som muligt, og når genstande genbruges direkte, rammer vi faktisk højere end øverste trin i affaldshierarkiet. Det er et rigtig godt projekt, og jeg er bestemt ikke ked af at være med til at udfordre en lovgivning, som ikke er tidssvarende i forhold til samfundet. Ellers får vi ingen forandringer.

49

Kort Nyt – fra hele Danmark /

FARLIGT AFFALD

NATUR

BEDST AT INDSAMLE FARLIGT AFFALD Foto: Colourbox.

Hvis man vil undgå farligt affald i husholdningsaffaldet, skal man husstandsindsamle det farlige affald. Det er den korte konklusion på en ny rapport fra Miljøstyrelsen om miljømæssige konsekvenser af fejlsortering og erfaringer med henteordninger for farligt affald, småt elektronik og batterier fra husstande.

Rapporten gennemgår effekten af forskellige henteordninger samt i hovedtræk også de miljømæssige konsekvenser af, at farligt affald, småt elektronik og batterier ender i restaffald til forbrænding. Konklusionen er, at der er markante miljøfordele ved, at især batterier og småt elektronik ikke forbrændes, samt at de mest udvidede henteordninger er de mest effektive til at forhindre fejlsortering.

Foto: Colourbox.

Få gode råd om vilde blomster

Kilde: DAKOFA

Lægger du også muld ud, inden du sår vilde blomster til gavn for biodiversiteten? Det er faktisk en dårlig ide, for muld favoriserer nogle blomster fremfor andre.

Mange kommuner har i løbet af de senere år lagt sig i selen for at gøre livet lettere for danske sommerfugle og bier ved at tilplante offentlige arealer med vilde blomster, og nu er der gode råd at hente til, hvordan man gør det bedst. Miljøstyrelsen har nemlig i samarbejde med rådgivningsfirmaet Habitats og Københavns Universitet udarbejdet et inspirationsark, der vejleder om, hvordan man kan etablere små områder med vild natur. Inspirationsarket kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside, mst.dk Kilde: Miljøstyrelsen

AFFALD

MAJ 2020

Foto: Colourbox.

Illu.: Fredpik.com.

BYGGERI

Bedre kommunal styring efterlyses

FUGT GIVER UDSVING I AFFALDSMÆNGDERNE

Boligministeren efterlyser bedre kommunal styring af alment nybyggeri efter ny analyse.

En ny analyse fra Transport- og Boligministeriet konkluderer, at der kan skaffes flere billige, almene boliger til brug for eksempelvis boligsocial anvisning, hvis kommunerne sikrer bedre styring af det almene nybyggeri indenfor det eksisterende regelsæt. Analysen er udarbejdet på baggrund af, at der gennem en årrække har været en tendens til stigende boligstørrelser, og dermed stigende huslejer, i alment nybyggeri, samtidig med, at en del kommuner har udfordringer med at skaffe billige boliger til dækning af det boligsociale behov. Boligminister Kaare Dybvad Bek opfordrer kommunerne til at udnytte de gældende regler bedre.

Analysen kan læses på Transport- og Boligministeriets hjemmeside, trm.dk

En ny rapport udarbejdet af COWI for Miljøstyrelsen viser, at fugt i affaldsfraktioner giver udsving i de årligt indberettede data i Affaldsdatasystemet (ADS).

Udsvingene og deres omfang har stor betydning, når Miljøstyrelsen skal opgøre den nationale genanvendelse i overensstemmelse med EU’s reviderede affaldsdirektiver fra 2018. Rapporten belyser, hvilke affaldsfraktioner, der påvirkes af fugt, hvor meget de påvirkes, og dermed hvor meget mængden af hver affaldsfraktion kan variere i årlige udsving. Det er især pap, haveaffald, stort brændbart, roejord og træ, der bliver påvirket af fugt. Rapporten kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside, mst.dk

Kilde: Transport- og Boligministeriet

Kilde: Miljøstyrelsen

50

TEKNIK & MILJØ

Tal og tabeller om teknik og miljø /

LEVERANDØRREGISTER AFFALDSBEHANDLING

REKORDSTOR GUDP-STØTTE

Grønt udviklings- og demonstrationsprogram, GUDP, satte i 2019 rekord med sin hidtil største uddeling til projekter.

Rekordmange projekter til at fremme grøn og bæredygtig udvikling i fødevaresektoren modtog i 2019 støtte fra Grønt udviklings- og demonstrationsprogram, GUDP. Således modtog 45 forskellige projekter støtte for i alt 251 millioner kroner. Det kan man læse i GUDP’s årsberetning for 2019, der netop er udkommet og kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside, mst.dk.

GUDP modtog i 2019 i alt 104 ansøgninger i de to ordinære ansøgningsrunder. 34 nye projekter fik tilsagn om et samlet tilskud på 187,3 millioner kroner, mens der blev uddelt 30,7 millioner kroner til økologiprojekter under den særlige økologipulje (ORDD 5). Herudover blev tre europæiske samarFoto: mst.dk - Erik Fog, SEGES. bejdsprojekter støttet med 3,7 millioner kroner, mens 29 millioner kroner gik til to store projekter, der skal etablere grønne bioraffineringsanlæg i fuld skala.

SWS - Special Waste System A/S Herthadalvej 4A • DK 4840 Nørre Alslev T. 5440 0212 • post@sws.dk • www.sws.dk Behandling og forbrænding af farligt affald Miljørigtig og ansvarlig affaldshåndtering Emballage, rådgivning, totalløsning

Fortum Waste Solutions A/S Specialister i behandling af farligt affald, miljøservices og effektiv ressourceudnyttelse, som fremmer den cirkulære økonomi.

Lindholmvej 3 • DK-5800 Nyborg T. 8031 7100 • fortum.dk/wastesolutions kundeservice.rws@fortum.com.

Kilde: Miljøstyrelsen

RÅDGIVNING

Nyt om navne /

Ny chef for Miljø & Teknik i Albertslund Kommune

Rambøll A/S Rambøll er en førende international ingeniør-, arkitekt- og rådgivningsvirksomhed indenfor byggeri, design, trafik, infrastruktur, miljø, vand, energi samt managementrådgivning. Med 300 kontorer i 35 lande kombinerer Rambøll lokal erfaring med global viden.

Læs mere på www.ramboll.dk

Marie Guldborg er pr. 1. marts ansat som afdelingschef for Miljø & Teknik i Albertslund. Hun kommer fra en stilling som enhedschef i EU & Erhverv i Landbrugsstyrelsen, hvor hun har været ansat siden 2013.

Vi er glade for at kunne byde Marie velkommen som nyeste medlem af foreningen, og i den forbindelse udtaler hun: -Jeg glæder mig til medlemskabet i KTC, til samarbejdet med kol-

Sweco A/S Europas største integrerede ingeniør- og arkitektvirksomhed. Kernekompetencerne dækker: Arkitektur, Design, Byggeri, Anlæg samt planlægning af tværfaglige projekter og specialistopgaver.

Se mere på www.sweco.dk

MILJØ & TEKNIK, ALBERTSLUND

legaerne på området, og håber, at jeg gennem KTC får mulighed for at dele erfaringer og gode løsninger på vores område i kommunerne.

Vi ser frem til samarbejdet og ønsker tillykke med den nye stilling.

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S Borupvang 5E • 2750 Ballerup T. 35 82 19 19 • www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser.

Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jf. DS 455 TEKNIK & MILJØ

MAJ 2020

FÅ DIT NAVN I TEKNIK & MILJØ Netværk er vigtigt, og i Teknik & Miljø har du som medlem af KTC mulighed for at blive omtalt i forbindelse med ansættelse eller andre vigtige begivenheder. Dette koster ikke noget for medlemmer. Øvrige samt ikke-medlemmer kan kontakte KTC’s annoncebureau Vendemus for yderligere information. kontakt@vendemus.dk

51

Afsender: TechMedia A/S, Naverland 35, DK-2600 Glostrup

30 kommuner sparer allerede over 20.000 arbejdstimer om året For hver 10. medarbejder med adgang til Karnov Teknik & Miljø spares i gennemsnittet 30 timer om måneden.*

Beregn din kommunes besparelse.

Langt størstedelen af Karnov Teknik &

Hjørring

Miljøs brugere vurderer, at de har fundet dén værktøjskasse, der giver bedst indhold,

83

Vesterhimmerland Struer Lemvig

79

16 2 Indhold

4

13

Brugervenlighed

 Tidligere løsning er bedst

 Karnov er bedst

1 Effektivitet  Ved ikke

Herning Varde Kolding Vejen

Rebild

   

Holstebro

20





Jammerbugt

brugervenlighed og effektivitet.* 82



Aalborg

  



Mariager

  

   

Randers Favrskov

Silkeborg Syddjurs Skanderborg

Norddjurs kommune

    

Odder

Aarhus Allerød Herlev Egedal Roskilde Hvidovre

 

 Aabenraa Langeland Lolland

*Kilde: Undersøgelse foretaget blandt over 700 brugere af Karnov Teknik & Miljø i december 2019.

Prøv Karnov Teknik & Miljø Kontakt Morten Boland på tlf. 23 98 14 17 eller på mail morten.boland@karnovgroup.com

Karnov Miljølove - Karnov Vejlove - Karnov Byggelove Karnovs noter - Vandforsyningshåndbogen Miljørigtige Afgørelser & Domme - Tidsskrift for Bolig- og Byggeret

Besøg også vores stand på Natur & Miljø 2020