Teknik & Miljø - Februar 2020

Dit branchemagasin fra TechMedia A/S NR. 2

FEBRUAR 2020

ÅRGANG 120

STADS- OG HAVNEINGENIØREN

TEMA

PLANLÆGNING

BEHOV FOR GRUNDIGT SERVICETJEK AF KLAGESAGSBEHANDLING

KL’S INDSPIL LÆGGER OP TIL PARADIGMESKIFTE PÅ LANDET TEKNIK & MILJØ

1

FEBRUAR 2020

FAGGRUPPEKONFERENCE – MED FAGLIGHEDEN I FOKUS

Dansk Byggeri: FREMTIDENS PLANLOV BØR VÆRE KLIMAVENLIG OG DIGITAL

Ny banebrydende befolkningsprognose skaber bedre grundlag for planlægning og byudvikling

Med LIFA’s nye, banebrydende befolkningsprognose baseret på machine learning bliver du mere dataunderstøttet og får et bedre grundlag for både planlægning og byudvikling. Strategisk brug af data hjælper dig med at kigge ind i fremtiden og giver dig svar på spørgsmål som: Hvor bosætter kommu-

nens borgere sig? Er kommunens virksomheder i vækst? Hvor og hvordan giver det mest mening at udvikle kommunens infrastruktur? Er landsbyerne levedygtige? Alt dette og mere får du svar på ved at arbejde mere dataunderstøttet og basere processer og planlægning på et faktabaseret grundlag.

LIFA er med hele vejen fra ide til realisering •

Forundersøgelser

•

Opdateret på love og regler

•

Kontakt til borgere

•

Opmåling

•

Eksperter i tinglysning og servitutter

•

Udarbejdelse af lokalplaner

LIFA A/S · Lucernemarken 1 · 5260 Odense S · Tlf. 6313 6800 · lifa.dk · cvr nr. 20937289 Odense · København · Aarhus · Vejle · Fredericia · Kolding · Middelfart · Vissenbjerg · Kerteminde

LEDER

EN PLAN FOR DET NYE ÅRTI - SOM RÆKKER LÆNGERE FREM Bestyrelsesmedlem, KTC Planfaggruppen, Direktør Allerød Kommune

Velkommen til det nye årti, som indledes med en af de mest spændende drøftelser – nemlig den om hvordan udviklingen på landet og i byerne skal være.

Staten har indbudt os i KTC og andre til at komme med input i forbindelse med evalueringen af planloven.

Udgangspunktet er naturligvis, at med god planlægning sikres afvejede og koordinerede muligheder for vækst og udvikling – selvfølgelig understøttet af en demokratisk proces, der ligeledes er lovfæstet. Som formålsbestemmelsen siger: ”En sammenfattende planlægning, der forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen”.

I det nye årti er der nok ikke tvivl om at bæredygtighed og klima kommer til at vægte højere i afvejningen af væsentlige samfundsmæssige interesser, og vi kommer til at se på, hvordan den grønne omstilling fremmes både med redskaber i planloven, bygningsreglementet og mange andre lovgivninger. Det nye årti vil have behov for, at der tænkes både stort og på tværs af sektorer, og det er noget, vi plejer at bryste os af at være gode til i KTC. I dette nummer kan du finde eksempler på hvordan lokale udfordringer er løst konkret, hvordan interesserne er afvejet, og der er skabt konkrete resultater. I Vejle har de vilde heste også andre opgaver end rekreation. Både i

Udgiver TechMedia A/S Naverland 35 2600 Glostrup T. 4324 2628 info@techmedia.dk www.techmedia.dk I samarbejde med

Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk www.ktc.dk

Danmark og i landene omkring os har man tomme boliger, hvor en ny og fremsynet planlægning er nødvendig. Byer er komplekse størrelser, og de bliver aldrig færdige, der skal planlægges også for fremtidens ukendte behov.

Byggebranchen står på tærsklen til en ny epoke, hvor de skal bidrage til den grønne omstilling.

Og ikke mindst kommer digitaliseringen buldrende og forandrer

Der er store forskelle på muligheder og udfordringer i alle de forskellige kommuner i alle egne af landet, og dermed også på de forhold der ønskes reguleret og styret med fysisk planlægning.

Det bliver derfor helt afgørende, at vi evner at holde fast i størstedelen af den fleksibilitet, der i dag er i den fysiske planlægning.

Der bliver behov for at tænke langsigtet, og for at fastholde re-

Ingen tvivl om at digitaliseringen også vil forandre planlægningen. Digitaliseringen vil give et stort pres for forenkling og standardisering. Det skal være velkomment, men - og der er et stort men; den fysiske planlægning er kommunernes vigtigste redskab til at påvirke og styre væksten og udviklingen på land og i by. både hverdagen, arbejdsdage og velfærdssamfundet.

Ingen tvivl om, at digitaliseringen også vil forandre planlægningen. Digitaliseringen vil give et stort pres for forenkling og standardisering. Det skal være velkomment, men - og der er et stort men; den fysiske planlægning er kommunernes vigtigste redskab til at påvirke og styre væksten og udviklingen på land og i by.

spekten for den forskellighed, som der er i kommunernes muligheder og udfordringer i forhold til vækst og udvikling. Netop denne faglige langsigtede dialog om udvikling på land og i by i alle kommuner med respekt for forskellighed og dialog som værktøj, er kernen af arbejdet i KTC. Ingen tvivl om, at der også vil være brug for os i det nye årti.

Ansvarshavende redaktør Torben Sigh T. 2127 3905 redaktion@ktc.dk

Forsidefoto Colourbox

Annoncer Annoncebureau: Vendemus ApS T. 72 22 70 80 kontakt@vendemus.dk

Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk

Annoncekoordinator Helle Hansen T. 4324 2671 hh@techmedia.dk Layout Trine Plass, TechMedia A/S

Tryk PE Offset A/S

Abonnementspris Kr. 922,- + moms om året for 11 numre Løssalg Kr. 149,- +moms inklusive forsendelse Oplag 2.091 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

FEBRUAR 2020

TEKST / AGNETE THOMSEN

Scan og hent Teknik & Miljø’s medieinformation 2020 hér!

ISSN: 1902-2654 (tryk) ISSN: 2596-4216 (online)

Hent QR Scanner, hvor du normalt henter apps.

TEKNIK & MILJØ

3

TEMA

KLAGESAGER: BEHOV FOR SERVICE-TJEK Kommuner, virksomheder og borgere oplever at sagsbehandlingen i Planklagenævnet og Miljø- og Fødevarenævnet i stigende grad forsinker, eller lægger vigtige lokale udviklingsprojekter i graven.

SIDE 16-17

PLANLÆGNING JORDFORDELING ER FREMTIDEN I DET ÅBNE LAND Formålet med pilotordningen for multifunktionel jordfordeling er at samtænke projekter, som tilgodeser natur, klima, landbrug og det lokale friluftsliv i det åbne land.

SIDE 20-21

SÅDAN SAMARBEJDER GEODANMARK

KL’S INDSPIL LÆGGER OP TIL PARADIGMESKIFTE Planloven har stor betydning for udviklingen af byer og landdistrikter og det er derfor godt, at den evalueres.

Tre nøglepersoner giver deres bud på, hvorfor det er lykkedes at skabe et effektivt datasamarbejde mellem stat og kommune.

SIDE 13-14

SIDE 22-23

DANSK BYGGERI:

PLANLOV BØR VÆRE KLIMAVENLIG OG DIGITAL FEBRUAR 2020

Dansk Byggeris erhvervspolitiske direktør, Torben Liborius advarer mod dobbeltregulering.

Til gengæld undrer han sig over, at råstoffer ikke er omtalt i Landsplanredegørelsen SIDE 18-19

4

TEKNIK & MILJØ

VEJAFVANDING OG KLIMATILPASNING TIL LANDETS KOMMUNER Det er som regel vanskeligt at stå oppe på vejen og vurdere, hvad der kan være galt med ledningerne i jorden. Men omfattende erfaringer viser, at manglende afvanding ofte skyldes dårlige brønde (fx defekte vandlåse) eller sammenfaldne og meget slidte ledninger, der hindrer vandet i at nå ud i hovedledningen.

I mange tilfælde viser det sig, at vejbrønd og stikledning ikke har været tilstrækkeligt vedligeholdt – ofte grundet manglende ressourcer. Det kan medføre en øget forekomst af rotter samt udvaskning af bærelag i vejkassen. I disse tilfælde kan en genopretning blive en dyr affære.

I langt de fleste tilfælde afhjælpes de akutte skader over driftsbudgettet. Der er dog sjældent afsat tilstrækkelige midler til at fastholde et bare nogenlunde kvalitetsniveau af brønde og stikledninger i kommunerne, og der mangler anlægsmidler til at gennemføre større, mere systematisk og planlagt vedligehold.

Aarsleff Rørteknik mindsker gener og omkostninger betydeligt med vores gennemtestede strømpeforingsmetode der sikre plads i anlægsbudgettet til mere spændende projekter end kloakfornyelse.

TRADITIONEL OPGRAVNING

STRØMPEFORING BEHOV FOR OPGRAVNING

INSTALLATIONSTID

PLADSBEHOV VED UDFØRSEL

FORSTYRRELSE AF OMGIVELSERNE

HOLDBARHED

CO2 UDLEDNING

www.aarsleffpipe.dk/vejafvanding

Indhold

8

26

FEBRUAR 2020

28

6

Faggruppekonference med fagligheden i fokus

Landinspektører påbegynder store jordfordelingsprojekter i Jylland

Omlægningstjek er et godt grundvandsværktøj

TEKNIK & MILJØ

LEDER

3

En plan for det nye årti - som rækker længere frem

KTC

Faggruppekonference med fagligheden i fokus

8

12

3 hurtige til faggruppeformændene

TEMA: PLANLÆGNING

13

KL’s indspil lægger op til paradigmeskifte på landet

16

KL: Behov for grundigt tjek af klagesagsbehandlæing

18

Dansk Byggeri: Fremtidens Planlov bør være klimavenlig og digital

20

Multifunktionel jordfordeling kan skabe fremtiden i det åbne land

22

Sådan samarbejder GeoDanmark om digital kortlægning

24

Jordreform kræver nye kompetencer

26

Landinspektører påbegynder store jordfordelingsprojekter i Jylland

28

Omlægningstjek er et godt grundvandsværktøj

30

Boligdrømme og vild natur går op i Vejle

32

Klimaforandringer – Påvirkning og tilpasning i landbruget

34

Arkitekterne presses ud af planlægningsområdet

36

Udenlandsk erfaring med offentlig indsats mod tomme boliger

Indhold

BYGGELOV

38

Hårdt pres på byggesager i kommunerne

RESSOURCER

40

Verdens første affaldsfrie samfund på vej i Østersøen

42

Koldings arbejde med affald får international opmærksomhed

KLIMA

44

Klimatorium i Lemvig skal finde løsninger på klimaproblemer

46

En baseline for kommunernes grønne omstilling

48

Sprint skaber rammerne for fremtidens belysningsteknologi

51

Verdens første spildevandsturbine er sat i drift i Kolding

32

40

Hårdt pres på byggesager i kommunerne

Navnenyt

51

Verdens første spildevandsturbine er sat i drift i Kolding

TEKNIK & MILJØ

FEBRUAR 2020

54

Klimaforandringer – Påvirkning og tilpasning i landbruget

7

KTC

FAGGRUPPEKONFERE - Med fagligheden i fokus Hvor finder man den førende viden og inspiration på Teknik- og Miljøområdet?

KTC Faggrupper er indbegrebet af faglighed, og de gør en kæmpe forskel for alle de danske kommuner.

TEKST / MAJBRITT NIEWALD

Kommunikationskonsulent, KTC

FEBRUAR 2020

FOTOS/ KTC

A

lle 182 medlemmer af KTCs faggrupper bliver hvert år i januar inviteret til en faggruppekonference, hvor de får mulighed for at styrke deres samarbejde og netværke på tværs af faggrupperne.

Udover faggruppemedlemmerne deltager også KTCs bestyrelse og KLs kontor for Teknik og Miljø.

Formålet med faggruppekonferencen er tosidet. For det første mødes faggrupperne for at diskutere faglige problemstillinger, og for det andet får KTC mulighed for at præsentere informationer, som er relevante på tværs af grupperne – både af faglige og strategiske emner. I år var klimaet på dagsordenen, og der blev præsenteret tre spændende oplæg fra eksterne foredragsholdere, som gav delta-

KLs kontorchef for Teknik og Miljø, Sara Røpke

8

TEKNIK & MILJØ

gerne indblik i, hvordan CO2 bliver opgjort, hvad en privat aktør har af behov, og hvordan man laver interessevaretagelse.

ANERKENDELSE FRA KTCS FORMAND OG KL Det var vigtigt for KTCs formand, Lars Mørk, i sin velkomsttale, at takke alle faggruppemedlemmerne for den forskel, de gør for de danske kommuner, og det gode materiale, de indleverer til KL, som er afgørende, når de skal varetage kommunernes interesser.

Traditionen tro deltog KLs kontorchef for Teknik og Miljø, Sara Røpke, på konferencen, hvor hun gav udtryk for faggruppernes betydning for KL: - Tak, fordi I leverer den uundværlige viden til vores arbejde, og

tak for et godt samarbejde og sparring, kom det på konferencen.

KL har netop udsendt to udspil med klimaanbefalinger fra kommunerne til regeringen – to udspil, som ifølge Sara Røpke ikke havde været mulige uden faggruppernes faglige bidrag. Udover hendes anerkendelse af faggruppernes store stykke arbejde, gav Sara Røpke også et overblik over de emner, som KL anser for at være i højsædet i det kommende år.

Herudover havde Sara Røpke en ’tour de faggrupper’, hvor hun kom omkring hele 9 faggrupper under deres møder for at lytte til, hvilke aktuelle diskussioner, de behandlede.

CO 2 OPGØRELSE, KLIMAPARTNERSKAB OG INTERESSEVARETAGELSE Udover formandens velkomst, og kontorchefens overblik, var programmet præget af faglige indlæg. Michael Damm, formand for KTCs temagruppe om KLIMA, indledte med et kort spændende oplæg, som viste, at kommunerne bør spille en central rolle i arbejdet med at nå regeringens ambitiøse klimamål. Kommunerne er vigtige for både det integrerede energisystem og den cirkulære økonomi. Temagruppen vil fokusere på, hvordan kommunen kan hjælpe den enkelte borger med at blive den bedst mulige klimaborger og tage de rigtige og klimavenlige beslutninger i hverdagen.

Ole-Kenneth Nielsen, chefkonsulent ved DCE under Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet, fortalte hvordan den danske udledning af drivhusgasser bliver opgjort. Ikke bare CO2, men også metan og F-gasser. Dette følger internationalt fastlagte retningslinjer, som gør at tallene er sammenligne-

DEBAT

ENCE Næstformand for regeringens klimapartnerskab for vand, affald og cirkulær økonomi, Henrik Grand Petersen

lige på tværs af landegrænser. Som det er i dag, er der ikke en kategori for kommunerne, så langt de fleste gode kommunale indsatser tilskrives andre kategorier i opgørelsen.

Henrik Grand Petersen, næstformand for regeringens klimapartnerskab for vand, affald og cirkulær økonomi, opfordrede til endnu mere samarbejde mellem de offentlige og private instanser.

Oplægget indeholdt spændende eksempler på, hvordan mange forskellige typer af affald kan få et nyt liv i helt andre industrier.

Ulrik Schøsler, chef for strategi og public affairs ved KommPress, gav indblik i, hvordan man bedst sørger for kundernes interesseva-

retagelse. Deltagerne fik en hurtig gennemgang og nogle praktiske løsninger til, hvordan de kan arbejde med interessevaretagelse.

Connecting Global Competence

Environmental technologies for the future.

May 4–8, 2020 • Messe München Solutions and innovations for sustainable resource management—at IFAT 2020.

The world‘s largest platform brings together international industry leaders: on an area of 270,000 m², they present a wide variety of innovations for the sustainable use of water, valuable recycling and efficient raw material cycles.

FEBRUAR 2020

Secure your online ticket now! ifat.de/tickets/en

World‘s Leading Trade Fair for Water, Sewage, Waste and Raw Materials Management TEKNIK & MILJØ

ifat.de

9

Information: ExpoService ApS Tel. +45 6166 0098 | post@exposervice.dk

KTC

Oplæggene bekræfter, at klimaudfordringerne vil kræve masser af tværfagligt samarbejde. Det er ikke noget, vi kan løse med én faglighed, men kommunerne og samfundet får brug for en kombination af fagligheder.

OPFORDRING FRA CHRISTIANSBORG Afslutningsvist havde klimaordfører Mai Villadsen fra Enhedslisten indsendt en video, hvor hun gav en kort og præcis opfordring til faggrupperne i forhold til, hvordan folketingspolitikere på bedste vis modtager information. KL står for selve interessevaretagelsen, men det er vigtigt, at faggrupperne har en førstehåndsviden om, hvordan politikerne på Christiansborg har brug for at få informationen. På den måde kan faggrupperne levere deres faglige viden på en måde, som KL let kan omsætte til politisk arbejde og gode resultater for kommunerne. Mai Villadsens budskab var klart: skriv konkret og præcist, angiv løsningen, gør opmærksom på, hvis andre kan være imod jeres løsning – men fortæl hvorfor jeres løsning stadig er den bedste.

Vigtigst af alt – gå sammen om at indlevere informationen.

Her har faggrupperne allerede en væsentlig tyngde, da de repræsenterer et kommunalt fællesskab på tværs af hele Danmark.

KTCS FAGGRUPPER REPRÆSENTERER EN FAGLIG BREDDE PÅ TVÆRS AF DANMARK: Almene Boliger Byggelov Digital Forvaltning Klima, Energi og Ressourcer Kommunale Ejendomme Ledelse Miljø og Grundvand Natur og Overfladevand Planlægning FEBRUAR 2020

Veje, Trafik og Trafiksikkerhed Kystbeskyttelse Temagruppe for Klima Læs mere om KTCs faggrupper: ktc.dk/ktc-faggrupper

10

TEKNIK & MILJØ

3 På KTC faggruppekonference er der godt gang i mødeaktiviteten og videndelingen på kryds og tværs af fagligheder.

DEBAT

DAGSORDENER OG TVÆRFAGLIGE DIALOGER Konferencen danner rammen for, at faggrupperne kan mødes internt i faggrupper. Alle grupper har selv fastlagt en dagsorden, så de får arbejdet med og diskuteret de emner, som er vigtigst for dem. For nogle faggrupper er det nødvendigt at inddrage mere end én dag for at få tid nok til at arbejde med deres problemstillinger. Konferencen giver god mulighed for at mødes på tværs af faggrupper, da mange forskellige fagligheder er samlet på ét sted over 2 døgn. For at kunne bidrage bedst muligt til løsningerne på klimaudfordringerne, er faggrupperne begyndt at arbejde mere på tværs. For eksempel mødtes Klima, Energi og Ressourcer med Miljø og Grundvand i 3 timer, hvor de drøftede hvordan de kunne supplere hinanden i henhold til klima. Herudover mødtes Planlægning også med Byggelov for at kunne diskutere de fælles problemstillinger, som berører dem, og give tværfaglige input til KL. Faggruppernes kontaktpersoner fra KL deltager

også på møderne for at koordinere viden og synspunkter. Herudover bruger de også møderne på at tilrettelægge hvordan de bedst muligt varetager den daglige kontakt mellem faggrupperne og KL. Både når det gælder høringsbidrag og akutsager, hvor en konsulent har brug for at inddrage KTCs faggrupper, som sit faglige bagland.

FAGLIGHED OG FÆLLESSKAB Fagligheden er i højsædet fra første minut af konferencen til, at de sidste forlader konferencestedet. Der er ingen tid at spilde, og der er mange emner, som kommer på bordet til drøftelse. Dette udløser mange opgaver til både faggruppemedlemmerne og KLs konsulenter. Der er også plads til at mærke fællesskabet med grin og socialt samvær, som er med til at ryste faggrupperne godt sammen.

En faggruppekonference i KTC-regi består af diskussioner, drøftelser, udvikling af utallige problemstillinger og løsninger. Du kommer ikke fra konferencen uden at have følt vingesuset fra den store mængde viden, som flyver omkring ørene på dig.

Afslutningsvist skal der lyde endnu et stort tak til alle medlemmerne af KTCs faggrupper.

- Jeres indsats er uvurderlig for kommunerne og deres interessevaretagelse. For at bevare et reelt incitament i sit arbejde er det vigtigt for enhver at mærke, hvordan man er med til at gøre en forskel – og i faggrupperne skal der ikke være tvivl om, hvor stor en forskel I er med til at gøre ved at bidrage med jeres faglighed og viden, udtaler Jesper Villumsen, sekretariatschef i KTC.

FEBRUAR 2020

- KTC Faggruppen er uden sidestykke det fagligt stærkeste fællesskab på den kommunale side på området, siger Uffe Andreasen, tidligere formand for KTC Faggruppen for Almene Boliger. Dermed vil faggruppernes bidrag til KL altid være præget af en indsigt, som ikke kun stammer fra én kommune, men fra et kommunalt fællesskab, hvor nuancerne på fagområdet er garanteret.

TEKNIK & MILJØ

11

Spørgsmål til faggruppeformanden /

3 HURTIGE

TIL FAGGRUPPE FORMÆNDENE

Teknik & Miljø har talt med Henrik Børsting Aagaard, Plan, Teknik & Miljø i Vejle Kommune og Lotte Højgaard, leder, Erhverv, Plan og Miljø, Holbæk Kommune HVAD SER I GENERELT SOM DE STØRSTE UDFORDRINGER PÅ PLANOMRÅDET I 2020?

Den altdominerende dagsorden er hvordan vi får omsat energi- og klima-agendaen til konkrete værktøjer i kommunens manøvrerum, og navnlig hvilken myndighedsbehandling der bedst kan varetage de klimaforbedrende tiltag.

Vægtningen af de samfundsmæssige interesser i behandlingen af den enkelte ansøgning er ofte mere sammensat end man umiddelbart kunne tro. Vi er også meget opmærksomme på samspillet mellem stat og kommune i forbindelse med varetagelse af de overordnede samfundsmæssige interesser, som klima- og energiområdet afspejler.

FEBRUAR 2020

PLANLOVEN FÅR I DEN BREDE OFFENTLIGHED OFTE SKYLD FOR AT BEGRÆNSE OG HÆMME UDVIKLING. HVAD SIGER I TIL DET? Ja, hvor kan man mon placere skylden for manglende vilje til udvikling, og hvad er i grunden perspektivet på den udvikling, der tænkes på i disse udtalelser? Heldigvis kan man ikke få lov til hvad som helst her i landet.

Derfor har vi adgang til kysterne og forskel på land og by. Helt grundlæggende skaber planlægning muligheder og er et nødvendigt grundlag for vækst og udvikling. Uden planlægning vil det være kaos. Gennem planlægning sker nødvendig koordinering og hensigtsmæssig udnyttelse af samfundets ressourcer og beskyttelse af det, vi skal passe på.

Gennem planlægning fås investeringssikkerhed. Og gennem planlægning sikres den demokratiske proces. Alt sammen forhold der er nødvendigt grundlag for en bæredygtig vækst og udvikling.

12

TEKNIK & MILJØ

At systemet så med rette kan beskyldes for indimellem af være lidt for bureaukratisk langsommeligt kan være frustrerende og også hæmme udvikling.

Planloven har ved sidste revision i 2017 fået fornyede muligheder for udvikling, og det er overordnet til glæde og gavn for kommunerne. Der er dermed eksempler på udvikling som før ikke har været muligt. MEN, den kritik vi ofte hører i kommunerne, handler i mindre grad om store byudviklingsprojekter eller projekter som medfører vækst i erhvervslivet. Kritikken handler ofte om de almene hensyn og afvejninger, der kommer til at stå i vejen for den enkeltes ønske. Der kan også være svære kommunalpolitiske beslutninger – blot for at sige at barriererne kan ligge mange steder.

Når vi i planmæssige sammenhænge taler om udvikling – så er den langsigtet og helhedsorienteret og skal komme de mange til gode. Så hvor er ståstedet og hvilket mål har vi med udviklingen? Det er vi nødt til at tage med i synsfeltet, når vi har den snak.

HVORDAN TILGODESER MAN DE MANGE FORSKELLIGE INTERESSER, NÅR MAN SKAL IMPLEMENTERE KLIMAET I PLANLOVEN? Hvad skal være de bærende fælles interesser – det er virkelig et vigtigt spørgsmål. Vi har allerede en formålsparagraf som i sig selv viser kompleksiteten, og det bliver ikke mindre komplekst i fremtiden.

Der skal tænkes i helheder og på tværs af sektorer. Her er det også nødvendigt at staten melder de nationale interesser klart ud og samtidig tager ansvar for at skabe instrumenter, der kan flytte udviklingen i den ønskede retning. Der skal

Henrik Børsting Aagaard, Plan, Teknik & Miljø i Vejle Kommune

Lotte Højgaard, leder, Erhverv, Plan og Miljø, Holbæk Kommune

være sammenhæng mellem ønskerne til løsninger og de instrumenter, der skal bruges til at eksekvere løsningerne.

Planloven har en vigtig rolle i den grønne dagsorden og giver muligheder for en balanceret udvikling. Implementeringen af klimahensyn i planloven skal fortsat skrives ind i den kontekst, sådan at de lokale forhold kan afvejes i den kommunale planlægning.

Men der er også brug for at prioritere interesserne og her har kommunerne brug for et samarbejde, der ligger ud over kommunegrænserne.

NY VIDEN

Chefkonsulent, Teknik og Miljø, KL FOTOS/ Colourbox

Planloven har stor betydning for udviklingen af byer og landdistrikter og det er derfor godt, at den evalueres. KL har nu indsendt sit bidrag til Erhvervsministeren og forligskredsen.

I

2017 blev planloven moderniseret og hele loven skal derfor evalueres senest medio 2020. KL var overordnet meget glad for revisionen i 2017, der på mange områder styrkede den decentrale beslutningskompetence i planlægningen.

Fremover skal vi også kunne stille krav til CO2-udledningen under byggeriet samt udledningen af CO2 når en bygning rives ned og materialer eventuelt skal genanvendes.

- Berit Mathiesen, Chefkonsulent, KL

Klimakrisen er den største fælles, globale udfordring vi står overfor. I Danmark er der i disse år stort fokus på CO2-reduktion samt på, hvordan vi sikrer vores værdier fra oversvømmelser. Planloven har - sammen med mange andre love og rammevilkår – betydning for, hvor effektivt og godt vi kan løse disse udfordringer.

Når det gælder CO2-reduktion, har KL blandt andet fokus på at få flere og muligheder for at stille krav til byggeriet. Der er behov for at forlade den lidt forældede tilgang, hvor vi kun har fokus på bygningens drift.

Altså udledningen af CO2 mens bygningen er i brug.

Fremover skal vi også kunne stille krav til CO2-udledningen under byggeriet samt udledningen af CO2 når en bygning rives ned og materialer eventuelt skal genanvendes.

Det store spørgsmål er, hvordan TEKNIK & MILJØ

FEBRUAR 2020

TEKST / BERIT MATHIESEN,

KL’S INDSPIL LÆGGER OP TIL PARADIGMESKIFTE PÅ LANDET

13

PLANLOV

Ét af forslagene handler om, at planloven i langt højere grad end i dag skal kunne understøtte multifunktionel arealanvendelse.

Det vil sige sikre, at vi kan anvende arealerne på en måde, så vi ikke kun løser ét problem ad gangen, men flere problemer på én gang.

- Berit Mathiesen, Chefkonsulent, KL

vi bedst regulerer dette? Her må både bygningsreglementet og planloven bringes i spil, så vi sikre den mest hensigtsmæssige – og agile – regulering af byggeri og byggeproces.

FEBRUAR 2020

BEHOV FOR PARADIGMESKIFTE I LANDDISTRIKTERNE Ét af KL’s højest prioriterede temaer i forbindelse med den kommende evaluering er landdistrikterne. Det er ingen hemmelighed, at befolkningsudviklingen nogle steder giver behov for ændringer og tilpasninger af bl.a. boligmassen. Dette er en stor opgave, som kommuner ikke kan klare alene. Derfor er det afgørende, at staten både tilfører de nødvendige økonomiske midler samt de rette redskaber til kommunernes indsats.

Kommunerne skal med andre ord i langt højere grad end i dag kunne sætte handling bag ordene, når vi med planloven i hånden for eksempel skal lave strategisk landsbyplanlægning.

Også klimadagsordenen og Danmarks CO2-reduktion kræver en helt ny tilgang til udviklingen og planlægningen af det åbne land. I de kommende år må vi forvente endnu flere udfordringer med vand, der løber over bredderne ved vores åer og fjorde. Med KL’s indspil til ministerens evaluering peger vi på hvilke nye 14

TEKNIK & MILJØ

løsninger, der må bringes i spil, hvis dét skal lykkes. Ét af forslagene handler om, at planloven i langt højere grad end i dag skal kunne understøtte multifunktionel arealanvendelse. Det vil sige sikre, at vi kan anvende arealerne på en måde, så vi ikke kun løser ét problem ad gangen, men flere problemer på én gang. Vi tror med andre ord der er behov for en række justeringer af planloven, hvis loven skal understøtte de kommende års arbejde med en national jordreform.

VINDMØLLER OG SOLCELLEANLÆG Ét andet forslag handler om, hvad der skal til for at skabe mere plads til opsætning af vindmøller og solcelleanlæg i det åbne land. For at fremme opstillingen af møllerne skal der i langt højere grad end i dag skabes synlige bidrag til udvikling og fornyelse af landdistrikterne.

De i øvrigt positive initiativer, der ligger i regeringens kompensationsaftale fra november 2019, er langt fra nok. Derfor foreslår KL nu, at kommunerne fx får nye muligheder for at opkøbe arealer og planlægge for klima- og energilandskaber med mulighed for efterfølgende frasalg af arealerne til vindmølleopstillere.

Målet er, at lokalområderne styrkes markant når de skal lægge arealer til landvind og store solcelleanlæg.

Vejen derhen kan bestå af flere forskellige ændringer.

FORENKLING OG MERE EFFEKTIVE PROCESSER Kommuner, virksomheder og borgere oplever i disse år, at sagsbehandlingen i Planklagenævnet og Miljøog Fødevarenævnet i stigende grad forsinker, eller lægger vigtige lokale udviklingsprojekter i graven på grund af lang og uhensigtsmæssig sagsbehandling.

Et afgørende element i den kommende evaluering er derfor, at klagesagsbehandlingen af de kommunale afgørelser på plan-, natur- og miljøområdet underkastes et grundigt service-tjek. Se selvstændig artikel herom.

Men også på andre områder oplever kommunerne, at der fortsat findes et væsentligt forenklingspotentialer og derfor må den kommende evaluering have som ambition at sikre yderligere regelforenkling. Som et eksempel kan nævnes reguleringen af kystnærhedszonen. Her har den over to år lange sagsbehandlingstid i staten i forbindelse med kommunernes udpegning af nye udviklingsområder været et væsentligt benspænd ift. at komme i gang med en udvikling. KL foreslår en generel lempelse af kystnærhedszonen, så der kan sikres en mere effektiv og entydig regulering af områderne.

PLANLOV OG MILJØLOV Der findes også et forenklingspotentiale i samspillet mellem planloven og miljøloven. Mange kommuner omdanner ældre funktionstømte erhvervsområder i en glidende overgang til fx nye boliger, liberale erhverv mv. med henblik på at skabe nye arbejdspladser og bosætningsmuligheder. Disse byomdannelsesprocesser er ofte komplekse, og skal varetage mange hensyn og interesser. På trods af 2017-revisionen, samt den aktuelle justering af reglerne for lugt efter miljøbeskyttelsesloven, er der fortsat behov for sikre mere en sammenhængende regulering. Der bør ligeledes kigges på administrationen af landzonen samt på rammerne for kommunernes lokalplanlægning.

Kort Nyt – fra hele Danmark /

GENANVENDELSE

Foto: Colourbox

KYSTBESKYTTELSE

MGP-opdeling giver ringere genanvendelse

MILJØMINISTEREN VIL ÆNDRE KYSTBESKYTTELSESLOVEN Miljøminister Lea Wermelin (S) har opnået bred opbakning fra Folketingets partier til at ændre kystbeskyttelsesloven, så klagesager ikke længere kan trække kommunale fællesprojekter om kystbeskyttelse i langdrag.

Med lovændringen vil kommuner i helt særlige tilfælde kunne søge om lov til helt at fjerne klageadgangen. Lovændringen vil kun gælde for kommunale fællesprojekter i form af større kystbeskyttelsesprojekter, der gennemføres over en længere kyststrækning i et samarbejde mellem de berørte grundejere og den eller de lokale kommuner.

Kilde: Miljøministeriet

Miljøstyrelsen har gennemført en analyse af de tre affaldsfraktioner metal, glas og plast, hvor man har vurderet forskellen i mængder, kvalitet og miljøpåvirkning for henholdsvis kildeopdelt og kildesorteret indsamling. Fokus har primært været på den særlige danske kildeopdeling, hvor de tre fraktioner sammenblandes i den såkaldte MGP-fraktion.

Ifølge analysen medførte kildeopdelingen ikke stor påvirkning af metalfraktionen, mens den medførte en ringere genanvendelsesgrad for glasfraktionen, da

Fo t

o:

Co

lo

ur

bo x

der knuses mere glas, som derved ikke kan genanvendes til nyt glas. Den bløde plast medfører ifølge analysen en udfordring i alle sammenblandinger, da den vanskeliggør genanvendelsen af øvrige fraktioner.

Rapporten kan læses på miljøstyrelsens hemmeside: mst.dk Kilde: DAKOFA

GRUNDVAND

Populære svampemidler ender i grundvandet En ny VAP-rapport fra det danske pesticidvarslingssystem viser for første gang, at det ikke kun er fortidens synder, som ender i grundvandet. Også rester efter lovlige og populære svampemidler kan nu spores i det danske grundvand.

Helt konkret har forskere fra GEUS siden 2016 fundet stoffet 1,2,4-triazol i 372 grundvandsprøver ud af

i alt 715 prøver på seks testmarker.

I 27 prøver var koncentrationen over den tilladte grænse på 0,1 mikrogram per liter. 1,2,4-triazol er mistænkt for at være hormonforstyrrende. I rotteforsøg har stoffet i høje doser vist sig at skade hjernecellerne, skade forplantningsevnen og forårsage skader på fostre.

Kilde: dr.dk

MØD OS PÅ SWECO.DK

BÆREDYGTIG UDVIKLING AF KYSTLANDSKABER OG -BYER. FEBRUAR 2020

Vi hjælper vores kunder med at sikre fremtidens kyster gennem en bæredygtig udvikling af kystlandskaber og -byer. Vores ingeniører og arkitekter har en helhedsorienteret tilgang og tænker destinationsudvikling, biodiversitet og rekreation ind i vores projekter – til glæde og gavn for hele kystnærhedszonen.

SKAL VI HJÆLPE JER MED STRATEGISK KYSTPLANLÆGNING? KONTAKT ASTRID KOCK GRUSGAARD PÅ 53 72 14 01 OG HØR MERE. TEKNIK & MILJØ

15

KLAGEANKENÆVN

KL:

Behov for grundigt service-tjek af klagesagsbehandlingen Kommuner, virksomheder og borgere oplever i disse år, at sagsbehandlingen i Planklagenævnet og Miljø- og Fødevarenævnet i stigende grad forsinker, eller lægger vigtige lokale udviklingsprojekter i graven på grund af lang og uhensigtsmæssig sagsbehandling. Projekter, der har afgørende betydning for byernes fremtidige udvikling, for erhvervsudvikling og for muligheden for at sikre vigtige værdier mod oversvømmelse.

TEKST / BERIT MATHIESEN

Chefkonsulent, Teknik og Miljø, KL

FEBRUAR 2020

ILLUSTRATION/ Colourbox

16

TEKNIK & MILJØ

S

tår det til KL bør klagesagsbehandlingen på plan,- natur,- og miljøområdet gåes grundigt efter i sømmene, når planloven skal evalueres. I forbindelse med planlovsrevisionen i 2017 blev det tidligere Natur- og Miljøklagenævn opdelt i to nævn hhv.

Miljø- og Fødevarenævnet samt Planklagenævnet.

Hensigten med etableringen af Nævnenes Hus var bl.a. at skabe ”et stærkt faglig juridisk miljø, der kan bidrage til en bedre og mere effektiv sagsbehandling i de forskellige nævn, herunder i situationer hvor der klages over flere forskellige afgørelser hos forskellige nævn”. KL lagde i den forbindelse i sit høringssvar vægt på, at der med opdelingen af nævnene skulle sikres den nødvendige koordination i sager, der fremover påklages til flere nævn. Ligesom at der såfremt opdelingen ville medføre øget sagsbehandlingstid - burde iværksættes initiativer til imødekommelse heraf.

ERFARINGER OVERBEVISER IKKE Erfaringerne fra de første tre år af nævnenes levetid er desværre ikke særlig overbevisende. Problemerne drejer sig både om de meget lange sagsbehandlingstider, hvor nogle projekter først forventes afgjort i op til 5 år efter de er blevet påklaget. Men også om en række procesog proceduremæssige forhold i nævnenes sagsbehandling der betyder, at tiden fra en sag påklages til der foreligger en endelig afklaring, kan blive endog meget længere.

I både MFN samt i PKN opgøres sagsbehandlingstiden afhængig af hvornår sagen er oprettet. Klagesager der er påklaget før 1. juli 2018 forventes færdigbehandlet med udgangen af 2022. I december 2019 drejede det sig om i alt om ca.1.290 sager samlet for de to nævn.

Det er særligt disse sager der skaber stor frustration idet mange af sagerne allerede på nuværende tidspunkt er 2-3 år gamle, og for

nogle sagers vedkommende først vil være færdigbehandlet i nævnene om yderligere 3 år. Klagesager der er påklaget efter den 1. juli 2018 har i dag en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 4,1 mdr. for PKN og 4,5 mdr. for MFN. Der har i de første 3 år af nævnenes levetid været stort fokus på, at få nedbragt den tid en konkret klage behandles i det enkelte nævn. Man har dog ikke formået at sikre, at de ofte komplekse projekter, der påklages til flere nævn, kan få en hurtig og smidig sagsbehandling på projektniveau.

LIDT FOKUS PÅ AFKLARING Derudover har der tilsyneladende været et begrænset fokus på, at få afgjort sagerne på en måde, så borgere og virksomheder hurtigst muligt får en afklaring af projektet.

Efter det nye nævns etablering opleves en markant stigning i antallet af afgørelser, hvor der sker en ”hjemsendelse til fornyet behand-

NY VIDEN

- Berit Mathiesen, Chefkonsulent, KL

ling” hos kommunerne. Det er endvidere oplevelsen, at det stigende antal hjemsendelser sker med baggrund i mindre processuelle og retlige fejl i kommunen, der ikke har konkret væsentlighed for kommunens afgørelse i sagen. Altså at nævnet undlader at foretage en konkret vurdering af hvorvidt de retlige mangler i en kommunal afgørelse bør medføre afgørelsens ugyldighed, jf. forvaltningslovens regler herom.

MANGLENDE JURIDISK KLARHED De juridiske vurderinger i nævnenes afgørelser påvirker den samlede sagsbehandlingstid, idet vurderingerne er retningsgivende for kommunernes myndighedsbehandling. Tre år efter etableringen af de nye nævn i Viborg, oplever

KL ARBEJDER PÅ KONKRETE FORSLAG TIL FORBEDRINGER I forlængelse af fremsendelsen af KL’s politiske indspil til evalueringen af planloven arbejder KL derfor på en række konkrete forslag til, hvordan den reelle sagsbehandlingstid kan reduceres. Der er fokus på at finde nogle implementerbare forslag, der rækker ud over behovet for at få tilført flere midler til området.

Det kunne fx handle om generelt at styrke nævnenes fokus på at søge løsninger til gavn for borgere og virksomheder, sagsbehandlingstider på projektniveau (fremfor på nævnsniveau), begrænse antallet af sager der hjemsendes til kommunen uden en afgørelse, skærpede krav til de juridiske begrundelser eller maximale sagsbehandlingstider på afgørelser om opsættende virkning. Forbedringsforslagene bør indgå i det kommende evalueringsarbejde.

TEKNIK & MILJØ

FEBRUAR 2020

Erfaringerne fra de første tre år af nævnenes levetid er desværre ikke særlig overbevisende. Problemerne drejer sig både om de meget lange sagsbehandlingstider, hvor nogle projekter først forventes afgjort i op til 5 år efter de er blevet påklaget. Men også om en række proces- og proceduremæssige forhold i nævnenes sagsbehandling

Når en sag hjemsendes til fornyet behandling, registreres den som færdigbehandlet i nævnet. Men de facto starter sagen forfra i kommunen, hvor kommunen skal træffe en ny afgørelse, der efterfølgende kan påklages til nævnet. Konsekvensen er, at den samlede sagsbehandlingstid før sagen er endeligt afgjort, bliver meget længere, end den opgjorte sagsbehandlingstid i nævnet. Dertil kommer at både bygherres og klagers tillid til og respekt for offentlige myndigheder svækkes, når sagerne ”cykler” frem og tilbage mellem myndighederne i en uendelighed.

mange kommuner at retsgrundlaget for myndighedsafgørelser efter planloven generelt er præget af stor uklarhed.

Uklarhederne kan fx handle om at det nyfortolkes på centrale begreber i planlægningen. Eksempelvis hvornår noget kan defineres som en ”bygning” eller som en ”bebyggelse” - og dermed hvordan de forskellige anlæg skal reguleres. Ændringerne i tolkningen af loven sker uden at der er gennemført en forudgående lovændring.

Det fremgår heller ikke altid tydeligt af afgørelsen, at der reelt er tale om et brud med eksisterende fortolkningspraksis. Det er med andre ord en gennemgående oplevelse, at forskellighederne i de i juridiske afgørelser ofte træffes uden de fornødne juridiske begrundelser i relation til tidligere afgørelser, samt at relevante lov-bemærkninger kun i begrænset omfang inddrages.

Uensartede og uklare afgørelser på tværs af sager og over tid, svækker tilliden til klagenævnene og skaber uigennemskuelighed ift. de juridiske rammer for de kommunale myndighedsafgørelser. Dette medfører en langt større risiko for fejl i de kommunale afgørelser, med et øget antal af sager hvor klager får medhold, eller hjemsendes til fornyet behandling i kommunen, med ny klagemulighed etc.

17

PLANLOV

DANSK BYGGERI:

FREMTIDENS PLANLOV BØR VÆRE KLIMAVENLIG OG DIGITAL

Dansk Byggeris erhvervspolitiske direktør, Torben Liborius mener at Planloven er et godt værktøj i klimakampen, men advarer mod dobbeltregulering. Til gengæld undrer han sig over, at råstoffer ikke er omtalt i Landsplanredegørelsen

TEKST / TORBEN LIBORIUS

Erhvervspolitisk direktør, Dansk Byggeri FOTO/ Ricky John Molloy

P

lanloven er et godt redskab til at fremme det, vi gerne vil have mere af, fx i byerne, på landet og ved kysterne. På samme måde kan den også bruges til at sætte en stopper for det, vi gerne vil have mindre af. Spørgsmålet er, om planloven også kan være med til at fremme den grønne omstilling?

I øjeblikket arbejder virksomheder og organisationer på højtryk for at levere forslag til, hvordan erhvervs-

FEBRUAR 2020

Her er det vigtigt at have for øje, at der ikke bliver tale om dobbeltregulering, som det fx gør sig gældende i KL’s forslag om, at kommunerne i lokalplaner kan stille krav om brug af bæredygtige byggematerialer.

Den slags krav hører hjemme i bygningsreglementet, og sådan et tiltag vil derfor kun føre til en uhensigtsmæssig dobbeltregulering.

- Torben Liborius, Erhvervspolitisk direktør, Dansk Byggeri 18

TEKNIK & MILJØ

Torben Liborius, erhvervspolitisk direktør i erhvervsorganisationen Dansk Byggeri, der repræsenterer ca. 6.000 entreprenører og byggevirksomheder i Danmark.

livet kan bidrage til at løse klimaudfordringerne og dermed også det ambitiøse mål om at reducere udledningerne af drivhusgasser med 70 procent i 2030 set i forhold til udledningen i 1990. Et mål, som næsten hele Folketinget bakker op om, og som erhvervslivet også har sagt ja til at være med til at løse. Alle instrumenter, der kan fremme den grønne omstilling, skal i spil, og nu hvor planloven står over for en evaluering i løbet af sommeren, er det oplagt også at tænke klimalovens ambitiøse målsætning om 70 procents reduktion af drivhusgasser ind.

MERE KLIMA I PLANLOVEN I den nuværende planlov handler klimatiltagene primært om byggeri af testcentre for vindmøller, og hvordan kommunerne stopper oversvømmelser. Det var aktuelt i 2016/2017, da planloven blev revideret, og det er også stadig aktuelt. Men nye udfordringer trænger sig på – blandt andet udledning af drivhus-

NY VIDEN

- Torben Liborius, Erhvervspolitisk direktør, Dansk Byggeri

gasser – og man bør overveje, hvordan det skal med i planloven. De 13 klimapartnerskaber, som regeringen har indgået med erhvervslivet, vil bidrage med så mange klimainitiativer, at kommunerne næppe behøver at gå forrest, da anden lovgivning nok skal sikre, at transporten bliver mere klimavenlig, at produktionsvirksomhederne tager klimahensyn, og bygningerne belaster miljøet mindre både under opførelsen, og når bygningerne er i drift.

Her er det vigtigt at have for øje, at der ikke bliver tale om dobbeltregulering, som det fx gør sig gældende i KL’s forslag om, at kommunerne i lokalplaner kan stille krav om brug af bæredygtige byggematerialer. Den slags krav hører hjemme i bygningsreglementet, og sådan et tiltag vil derfor kun føre til en uhensigtsmæssig dobbeltregulering. Det er vigtigt, at de enkelte klimatiltag kommer hen i den kasse, hvor de hører hjemme.

Ellers får vi endnu mere bureaukrati, i stedet for naturlig innovation.

BÆREDYGTIG BRUG AF RÅSTOFFER Et andet sted, hvor det er oplagt at bruge planloven, er i forhold til en bæredygtig indvinding af råstoffer.

Jeg synes, det er bemærkelsesværdigt, at råstofforsyningen ikke er omtalt i Landsplanredegørelsen.

Måske er det fordi, der endnu ikke er lavet en national strategi for råstofforsyningen? Men i takt med at grusgravene rykker tættere på beboede områder, og der ikke er ubegrænsede mængder af råstoffer, er der behov for bedre planlægning. Samfundet har brug for råstofferne, ellers kan vi ikke bygge nye boliger, institutioner, veje og cykelstier. En national plan er derfor nødvendig.

Planlægningen skal tage højde for, at grusgravene kan bruges til flere ting, hvis det sker i den rigtige rækkefølge: Først høster man råstofferne, og derefter kan området udlægges til beboelse, rekreativt naturområde, vindmøller med mere. Men hvis der først rejses vindmøller, så bliver råstofferne aldrig hentet op, og så må vi transportere råstofferne til byggepladsen enten fra den anden ende af landet eller udlandet. Det er hverken bæredygtigt eller CO2-besparende. Derfor kan planloven med fordel tage højde for, at forsyningen af råstoffer skal kunne planlægges. Og selvom der endnu ikke findes en national plan, er der jo ikke noget, der stopper

regionerne i at gå forrest og starte det koordinerende planlægningsarbejde.

ENSARTEDE DIGITALE PLANDATA Fremtiden er digital, og derfor er det afgørende, at alt plandata gøres digitalt. Men det er ikke nok, at det er digitalt, det skal være ensartet i alle landets 98 kommuner, så vi får et sammenhængende system, hvor systemet i Lemvig kan tale sammen med systemerne i Odense og Frederikssund. Og data skal være tilgængelig for alle uden store gebyrer. Plandata skal ses som et offentligt gode, hvor en høj pris kun vil betyde, at det bliver brugt for lidt. Et ensartet system og en ensartet gebyrstruktur er en fordel for både borgere, virksomheder og kommunerne selv. Det er en stor opgave, men der er meget at vinde. Måske det også kan give en mere effektiv myndighedsbehandling i kommunerne.

FRIHED OG FLEKSIBILITET Den seneste planlov gav kommunerne mere frihed og fleksibilitet, og jeg håber, at man efter en evaluering forsat vil holde fast i det for at sikre en balanceret udvikling i hele landet med vækst for øje. Fx har muligheden for at bruge tomme bygninger i landzonen til nye formål, som fx at starte håndværksvirksomhed eller udleve en iværksætterdrøm i en gammel stald eller maskinhus, potentiale til at skabe liv i alle hjørner af landet. Ligesom der forhåbentlig er kommet mere lys i vinduerne flere måneder om året i vores mange sommerhusområder, og det lokale butiksliv er blevet styrket, efter at pensionister kan bruge sommerhuset som helårsbolig. Muligheden for med omtanke at bygge i udviklingsområder i kystnærhedszonen, håber jeg også, giver potentiale for vækst i mange dele af Danmark.

Hvis planloven også fremover skal understøtte potentialer og styrke udviklingsmulighederne i hele landet i forhold til de udfordringer, vi står overfor som samfund, landsdel, kommune, bydel eller landsby, kræver det forsat lokal frihed og fleksibilitet. Men bæredygtighed, klimatiltag og digitalisering er også fokuspunkter, som næste nummer af planloven ikke kan komme uden om at forholde sig til.

TEKNIK & MILJØ

FEBRUAR 2020

Jeg synes, det er bemærkelsesværdigt, at råstofforsyningen ikke er omtalt i Landsplanredegørelsen. Måske er det fordi, der endnu ikke er lavet en national strategi for råstofforsyningen?

Men i takt med at grusgravene rykker tættere på beboede områder, og der ikke er ubegrænsede mængder af råstoffer, er der behov for bedre planlægning.

19

PLANLÆGNING

MULTIFUNKTIONEL JORDFORDELING: Kan skabe fremtiden i det åbne land I foråret 2020 åbner pilotordningen for multifunktionel jordfordeling. Her er kommunerne nøglespillere til at fordele knapt 7.000 hektar jord. Formålet er at samtænke projekter, som tilgodeser natur, klima, landbrug og det lokale friluftsliv i det åbne land.

Et vådområde kan tilgodese mange interesser, hvis man går sammen om at fordele området.

KRAV TIL ET MULTIFUNKTIONELT PROJEKT VED ANSØGNING OM MULTIFUNKTIONEL JORDFORDELING: • Projektet skal understøtte mindst 3 nationale interesser, hvoraf mindst én har karakter af direktivforpligtigelse.

TEKST / PALLE GRAVERSGAARD

Konstitueret vicedirektør, Landbrugsstyrelsen

FEBRUAR 2020

ILLUSTRATIONER/ Landbrugsstyrelsen

20

TEKNIK & MILJØ

I

perioden 2020-2022 er der afsat 150 mio. kr., som skal være med til at realisere multifunktionelle projekter, som på én gang gavner landbruget, natur, miljø, klima og friluftsliv.

Formålet er blandt andet at understøtte rent vandmiljø, fremme Natura 2000-områder og sikre en reduktion af drivhusgasser fra lavbundsjord.

Hvem kan være med?

Det er landets kommuner, som primært kan ansøge og sammen med lokale lodsejere og borgere komme med forslag til, hvilke lokale tiltag jordfordelingen skal understøtte.

Måske oplever I problemer med et vandløb i en ådal, der efter kraftig regn løber over sine breder og oversvømmer de omkringliggende arealer og byer. Her kan en multifunktionel jordfordeling løse problemet ved, at lavtliggende landbrugsarealer tages ud af drift, så der kommer plads til at genslynge vandløbet og etablere et vådområde. Samtidig udtages kulstofrig jord af drift, som begrænser klimagasser. Måske rejses et fugletårn og anlægges sti, så lokale borgere kan nyde fugle- og dyrelivet.

Det er Landbrugsstyrelsen, der gennemfører jordfordelingen og afholder omkostninger i forbin-

• De enkelte dele af det multifunktionelle projekt skal være realiserbare.

• Der skal være en plan for finansieringen af det multifunktionelle projekt.

• Projektet skal være lokalt forankret og skal inddrage lokale lodsejere og andre lokale interessenter.

• Projektet skal bidrage til en væsentlig permanent ændring i arealudnyttelsen.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til: jordfordeling@lbst.dk.

NY VIDEN

NATIONALE INTERESSER, DER KAN INDGÅ I ET MULTIFUNKTIONELT PROJEKT • Rent vandmiljø* • Rent drikkevand og Bilag IV-arter* • Drivhusgasreduktion* • Klimatilpasning • Natur og biodiversitet • Skovrejsning

delse med jordfordelingsprocessen. Projektets øvrige udgifter skal finansieres på anden vis. For at få en fri jordfordeling kræver det dog, at projekterne har et multifunktionelt formål. Det betyder, at landbrugsproduktionen sammen med mindst to andre prioriterede indsatser, så som grundvandsbeskyttelse og vandløbsrestaurering, skal tænkes ind i samme projekt.

ET TÆNKT EKSEMPEL Et tænkt eksempel på multifunktionel jordfordeling kunne være fem lodsejere, der ejer jord i et område, hvor kommunen og lokale foreninger gerne vil lave et vådområde, rejse skov og beskytte drikkevandet.

Borgerforeningen vil gerne opstille borde og bænke og lave en mountainbikesti i området. Lodsejerne er alle interesserede i at stille deres jord til rådighed for disse formål, fordi de i stedet tilbydes attraktiv landbrugsjord andet steds. Derudover får lodsejerne i området tilbudt bedre arrondering, hvor deres jord samles om driftsbygningerne.

For at komme i betragtning til fri multifunktionel jordfordeling kræver det, at der er et tæt samarbejde mellem kommunen, lokale lodsejere, landboforeninger og andre med interesse i projektet. Da ordningen er frivillig, kan projektet kun gennemføres, hvis der er opbakning fra de berørte lodsejere, samt at øvrige lokale interesser er blevet hørt.

PERMANENT AREALÆNDRING Det multifunktionelle projekt skal føre til en permanent ændring af de arealer, som omfordeles. Det betyder, at det skal sikres, at de landbrugsarealer som overgår fra drift til for eksempel skov eller vådområde, ikke senere kan omlægges til landbrugsdrift igen. Derudover skal projektet understøtte mindst tre prioriterede nationale interesser, hvoraf én skal have karakter af direktivforpligtigelse.

Det er afgørende, at i ansøgningen om multifunktionel jordfordeling vedlægger en finansieringsplan for projektets udgifter ud over jordfordelingen. Sådanne

• Økologisk landbrug • Friluftsliv • Landdistriktsudvikling • Arrondering af landbrugsjord *Nationale interesser med karakter af direktivforpligtelse

udgifter vil typisk opstå i forbindelse med de indledende tekniske undersøgelser, anlægsarbejde og lodsejerkompensation. I finansieringsplanen skal der også redegøres for, hvordan udgifterne påtænkes finansieret. Det kan for eksempel være det kommunale vandselskab, private fonde, EU-midler (relevante tilskudsordninger) og statslige fonde.

FRA ANSØGNING TIL FØRSTE SPADESTIK Ansøgning om multifunktionel jordfordeling sendes til Landbrugsstyrelsen. Her vil en faglig, hurtigarbejdende taskforce se på, om projektet lever op til kriterierne for ordningen samt vurdere det faglige indhold og effekter i de enkelte delelementer i det multifunktionelle projekt.

I første omgang får ansøger et betinget samtykke til en multifunktionel jordfordeling, hvorefter Landbrugsstyrelsen laver en konkret vurdering af jordfordelingspotentialet og realiserbarheden af projektet. Vurderes jordfordelingen at kunne gennemføres, gives det endelige samtykke, og jordfordelingen sættes i gang med kontakt til de berørte lodsejere. Herefter kan anlægningen af det multifunktionelle projekt gå i gang.

BLIV KLÆDT PÅ Første ansøgningsrunde for multifunktionel jordfordeling åbner foråret 2020. Der vil være to årlige ansøgningsrunder.

I løbet af de første måneder af 2020 vil Landbrugsstyrelsen afholde informationsmøder for kommuner, landboforeninger og andre interesserede lokale aktører.

Hold dig opdateret om, hvor og hvornår der afholdes et informationsmøde i nærheden af dig på Landbrugsstyrelsens hjemmeside. Her finder du også en vejledning til en ansøgning om multifunktionel jordfordeling.

FEBRUAR 2020

Her ses illustreret hvordan puslespillet om de forskellige aktører udgør den Multifunktionelle jordfordeling. Illustration: Landbrugsstyrelsen

TEKNIK & MILJØ

21

PLANLÆGNING

SÅDAN SAMARBEJDER GEODANMARK OM DIGITAL KORTLÆGNING I slutningen af 2019 var GeoDanmarkdata fra den digitale kortlægning af Danmark integreret på Datafordeleren, den fælles distributionsløsning for offentlige data.

Tre nøglepersoner giver deres bud på, hvorfor det netop her er lykkedes at skabe et effektivt datasamarbejde mellem stat og kommune.

TEKST / NILS-OLE HEGGLAND

Journalist

S

ætningen ”Som et af de første grunddataregistre er GeoDanmark nu fuldt implementeret på Datafordeleren.” var en milepæl. Meldingen kom i december og betød, at en vigtig milepæl var passeret for GeoDanmark – samarbejdet, hvor landets kommuner og staten indsamler og ajourfører data som led i den digitale kortlægning af dronningeriget. Den teknisk formulerede sætning betyder, at GeoDanmarks kortdata nu indgår i Datafordeleren, som er statens store styringsværktøj, hvor en række offentlige registre og systemer kan hente grunddata af høj kvalitet.

GEODANMARK – KORT OG GODT Indsamler, bearbejder og ajourfører data til digital kortlægning af Danmark Etableret i 2007 Ejet af de 98 kommuner og staten Bestyrelse på 6 medlemmer 3 fra kommuner/KL FEBRUAR 2020

3 fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering 4 interne fora (arbejdsgrupper) Siden december 2019 leverancer til statens Datafordeler Sekretariat hos KL og SDFE

22

TEKNIK & MILJØ

KTC Hovedstaden. Hun indtrådte i sommeren 2019 i GeoDanmark-bestyrelsen og blev samtidig formand.

- GeoDanmark er for mig at se et forbilledligt offentligt samarbejde.

En vigtig årsag til det er, at der er tale om et ligeværdigt samarbejde med fælles mål om at sikre data af høj kvalitet og data, som har værdi for mange – både staten, kommunerne og tredjepart. Vi har flere fora, som arbejder med systemvedligeholdelse, og de kan endda trække på hundredvis af fagfolk, som arbejder med fx ajourføring af bygningsoplysninger ude i kommunerne, siger Iben Koch.

Iben Koch, formand for KTC i Hovedstaden og direktør i Rudersdal Kommune

GeoDanmark blev fremhævet som eksempel på et velfungerende digitalt samarbejde mellem kommuner og stat, da Teknik & Miljø i januarudgaven beskrev oplægget ”Strategi for dataforvaltning” udarbejdet af KTC-faggruppen for digital forvaltning. Jakob Harding Kirkegaard, formand for faggruppen, mener, at GeoDanmark-parterne har nedbrudt silotænkningen, som andre steder vanskeliggør tilsvarende samarbejder.

Derfor ser Teknik & Miljø nærmere på, hvordan parterne i GeoDanmark har formået at bane vej for et vellykket digitalt offentligt samarbejde. Det overordnede ansvar ligger – ud over det årlige repræsentantskabsmøde – hos den seks personer store bestyrelse. Tre repræsenterer staten og kommer fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE), mens den kommunale sfære har tre repræsentanter.

LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE For enden af bordet sidder Iben Koch, direktør i nordsjællandske Rudersdal Kommune og formand for

Hvad kan andre offentlige samarbejder eventuelt lære af GeoDanmark?

- At det er vigtigt at have et ligeværdigt samarbejde med gensidig forståelse for værdien af indsatsen hos de enkelte myndigheder og med respekt for, at data skal have den fornødne kvalitet. Det er også vigtigt at skabe rammer for den løbende tekniske udvikling og indsamling af data, siger Iben Koch.

På næstformandsposten sidder Søren Reeberg Nielsen, som er

Søren Reeberg Nielsen, vicedirektør i SDFE.

NY VIDEN

vicedirektør i SDFE og tidligere har været i Geodatastyrelsen. Han betegner GeoDanmark-samarbejdet som ”særdeles godt og vellykket”: - Jeg ser GeoDanmark som et oplagt samarbejde i stedet for at operere med to offentlige sæt af geodata. I bestyrelsen træder vi ind sammen og arbejder for GeoDanmark; vi optræder ikke som repræsentanter for to parter. Det løbende arbejde er kendetegnet ved, at vi i de forskellige samarbejdsfora bruger tid på at lytte til hinanden og forstå problemstil-

lingerne fra begge sider, fx om at standardisere data eller at opdatere data på nye måder.

VETORET GAV TRYGHED Flemming Frøsig Christensen er vej- og trafikchef i Silkeborg Kommune, medlem af KTC-faggruppen for veje, trafik og trafiksikkerhed, og så har han siddet med i GeoDanmark-bestyrelsen siden starten i 2007. Og modellen, som blev etableret dengang, er for ham at se en del af forklaringen på det gode, daglige samarbejde.

- Der var mange følelser involveret, fordi geodata havde ligget selvstændigt hos kommunerne. Derfor blev der etableret en model, hvor alle fik vetoret og kunne træde ud igen.

Det var en vigtig præmis og gav kommunerne en stor tryghed, når de trådte ind, men vetoretten har nu aldrig været i brug, og ingen har meldt sig ud.

Bestyrelsesveteranen er tilfreds med den daglige arbejdsfordeling.

- SDFE står for produktion ved hjælp af overflyvning og fotografering, mens vi i kommunerne løbende vedligeholder, ajourfører og administrerer oplysninger om bygninger og veje og nogle steder om fx vandløb.

99 EJERE AF GEODANMARK GeoDanmark blev etableret i 2007, dengang under navnet FOT danmark – opkaldt efter fagudtrykket Fælles Objekttype for dataindsamling af kortoplysninger eller geodata. I 2014 kom GeoDanmark-navnet til.

Forløberne var dels det såkaldte Grundkortudvalg, et servicefællesskab for geodata, dels en stribe lokale og regionale samarbejder mellem nabokom-

muner om at indsamle og koordinere geodata. Helt tilbage fra 1990’erne har der været et vist samarbejde om geodata.

Samarbejdet blev etableret som en forening med 99 medlemmer eller ejere – de 98 (dengang delvis nye) kommuner og så staten, som i dag er repræsenteret ved Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE).

Bestyrelsen og GeoDanmark-sam-

arbejdet betjenes af et lille fællessekretariat, som dels holder til i KL-huset på Islands Brygge, dels hos SDFE i det københavnske Nordvestkvarter.

GeoDanmark har fire arbejdsgrupper eller fora: Administrativt ajourføringsforum, Produktionsforum, Specifikationsforum og Systemforum.

Natur & Miljø 2020

Det haNDler OM

KliMaet g nin as ilp t a lim

l små en rd e V

Klimaforebyggels e

Mi ljø

Na tu r

m

Klima pla n

K

2

ov al

handl ing F tid m re

CO

Kl i

vores klimaarbejde

FEBRUAR 2020

Klima

Fra plaN til praKsis!

Vi skaber sammen grundlaget for det videre arbejde med en samlet tværfaglig indsats i klimaets navn.

Natur & Miljø konferencen på Odense Congress Center (OCC), den 3. og 4. juni 2020

TEKNIK & MILJØ

23

prOgraMMet FOrVeNtes Klar DeN 1. Marts 2020. har Du iDeer til Oplæg, så sKriV et par liNjer til eu@KtC.DK

PLANLÆGNING

Jordreform kræver nye kompetencer En ny opgave venter kommunerne, når klimatilpasning og miljøtiltag tænkes sammen med landbrugsproduktion. Jordfordelingsfonden kalder på arbejdsmetoder og borgerinddragelse, de fleste ikke har erfaringer med i det åbne land.

TEKST / JESPER HANSEN

Projektleder, Jammerbugt Kommune

FEM KOMPETENCEKRAV TIL KOMMUNERNE • Ressourceforbrug ukendt ved projektstart.

Håndtér det • Forskellige fagligheder i forvaltningerne skal forstå og anerkende det multifunktionelle projekt • Acceptér, at resultatet af projektet er ukendt indtil sidste underskrift i jordfordelingen • Facilitator skal evne borgerinddragelse og kompleks håndtering af multifunktionelle mål • Vær målrettet i projektet, selv om det er multifunktionelt

behovet for at kunne styre et projekt med flere formål og forskellige interesser. Han er projektleder i Mariagerfjord Kommune, der netop nu gennemfører det fjerde pilotprojekt i Collective impact. Det er komplekst at styre, og derfor er flere kompetencer trukket ind i facilitatorrollen.

- Det er en erkendelse af, at det er svært at rumme i én person. Det ville kommunen ikke selv have kunne løftet på samme måde, siger Rasmus F. Frederiksen og tilføjer, at det er kommunen, landbrugsstyrelsen og landboforeningen, der deler rollen.

Det er en jordfordelingsplanlægger, der står for selve jordfordelingen. Men kommunens facilitator er tæt på processen og skal kunne korrigere de mul-

KOMMUNAL STYRING MEN LOKALT EJERSKAB - Facilitatorfunktionen er et af de helt centrale greb, siger Rasmus Fuglsang Frederiksen, og henviser til

Foto: Claus Bjørn Larsen.

FEBRUAR 2020

Lokal borgerinddragelse skal dokumenteres for at komme i betragtning til midler fra jordfordelingsfonden.

F

orestil dig et område i din kommune, hvor de lokale har ideer til bynær natur og stiforløb, der passer sammen med behov for parkering af vand og mere biodiversitet. Det hele går op i en højere enhed gennem en jordfordeling, hvor landmændene får kortere afstand til deres marker.

Det er multifunktionel jordfordeling, og i 2020 kan kommunerne søge midler gennem tørkepakkens jordfordelingsfond.

Den multifunktionelle fond er inspireret af Collective Impact, hvor man netop eksperimenterer med en borgerdrevet samarbejdsmodel i det åbne land.

Gennem borgerinddragelse løses vigtige samfundsudfordringer inden for et afgrænset område.

Erfaringerne fra jordfordelingsfonden forventes brugt til en senere jordreform. Som formand for Collective Impact, Søren Møller sagde under sommerens Naturmøde i Hirtshals, hvor den politiske opbakning til metoden var tydelig: - Der skal rulle en jordreform over landet.

Multifunktionel borgerinddragende på privatejet jord stiller dog helt nye krav til kommunernes kompetencer. Det er erfaringerne fra de fire pilotprojekter.

24

TEKNIK & MILJØ

Det er svært at sige, hvad der kommer ud af projektet, og hvilke ressourcer, man skal forvente at lægge i det. Det er svært at koordinere inden for vores strukturer. Vi har to politiske udvalg, der begge synes, at det er et knaldgodt projekt. Men de sidder i hvert deres lokale og snakker budget.

- Rasmus F. Frederiksen, projektleder, Mariagerfjord Kommune

NY VIDEN

FACTS OM DEN MULTIFUNKTIONELLE JORDFORDELINGSFOND • 150 mio. kr • Ikke en tilskudsordning, men mulighed for at få gennemført jordfordeling • 10 mio. kr. til procesfacilitering i kommunerne (DUT) • Kommunen er projektejer • Landbrugsstyrelsen gennemfører jordfordeling • Midlerne kan kun bruges til udgifter til jordfordeling • Ingen midler til lodsejerkompensation og tekniske forundersøgelser • Lokal forankring af projektet skal dokumenteres • Projektet skal levere på mindst 3 prioriterede mål; rent vandmiljø, rent drikkevand, klima og Natura 2000 (Bekendtgørelse og vejledning ikke kendt ved redaktionens afslutning) Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet

Lone Andersen (Landbrug og Fødevarer), Søren Møller (Collective Impact) og Finn Arler (Aalborg Universitet) diskuterer multifunktionel arealanvendelse på Naturmødet i Hirtshals i 2019. I 2020 får kommunerne lov at teste det i praksis.

- Det er vigtigt, at det er et enkelt, nærmest ”pistol for brystet”-projekt. Fraværet af den slags målrettethed gør det vanskeligt for forhandleren at få de multifunktionelle ting igennem, fastslår Esben Munk Sørensen.

De mange må er også en udfordring i den kommunale forvaltning.

- Det ligger i projektets natur at det går på tværs af sektorerne. Der er en fælles forståelse af, at det er et vigtigt projekt som skaber værdi for kommunen. Men det er stadig svært, for der er meget, der ligger i Kultur og Fritid, og en hel masse der ligger i Natur og Miljø, siger Rasmus F. Frederiksen.

RESSOURCER OG RESULTAT ER UKENDT Der er en banal egenskab ved jordfordeling, som har betydning i en kommunal kontekst. Som jordfordelingsplanlægger Niels Otto Haldrup formulerer det: - Kommunen må være indforstået med den risiko, at man først kender udbyttet til allersidst. Alle de bestræbelser, der ikke bliver til noget tæller ikke med i udbyttet, men de tæller med i ressourceforbruget.

Alle udmeldinger fra lodsejere undervejs er uforpligtende. Både ressourceforbrug og resultat er altså ukendt ved projektets start. Hvordan forklarer en kommunal embedsmand det til chefen og politikerne? Rasmus F. Frederiksen kender problemet:

Det er utroligt vigtigt, at det er nogen, der forstår ejendomslandskabet.

- Esben Munk Sørensen, professor og landinspektør fra Aalborg Universitet

- Det er svært at sige, hvad der kommer ud af projektet, og hvilke ressourcer, man skal forvente at lægge i det. Det er svært at koordinere inden for vores strukturer. Vi har to politiske udvalg, der begge synes, at det er et knaldgodt projekt. Men de sidder i hvert deres lokale og snakker budget.

AFGIVELSE AF MAGT Borgerdeltagelsen kan måske giver overvejelser til politikerne, der skal lægge beslutninger ud lokalt. Er det afgivelse af magt?

- Det kan man godt sige, men min indgangsvinkel til at være politiker, er at beslutningerne skal træffes så tæt på borgerne som overhovedet muligt. Det er fint, at vi lægger nogen beslutninger og kompetencer ud lokalt. Princippet i multifunktionel jordfordeling er jo frivillighed, siger Jørgen Hammer Sørensen (O), formand for Teknik- og Miljøudvalget i Mariagerfjord Kommune, hvor et lokalråd har lavet en lokaludviklingsplan, der skal lægge til grund for jordfordelingen.

Projektformen peger på en ny form for deltagerorienteret forvaltning, hvor borgerne deltager i at lægge planer og umiddelbart derefter medvirker til at udføre dem, som Esben Munk Sørensen formulerer det, og tilføjer: - Det er måske der, den kulturelle udfordring bliver størst for medarbejdere i den kommunale forvaltning, som ikke har erfaring med det her.

TEKNIK & MILJØ

FEBRUAR 2020

MANGE MÅL ER EN UDFORDRING I traditionel jordfordeling er der kun ét formål, for eksempel et vådområde eller bedre fordeling af landbrugsjord. I multifunktionelle jordfordelinger er der mange mål, men:

Foto: Jesper Hansen.

tifunktionelle formål i projektet undervejs.

- Det er utroligt vigtigt, at det er nogen, der forstår ejendomslandskabet, siger professor og landinspektør Esben Munk Sørensen fra Aalborg Universitet.

Kommunen er projektejer, men erfaringerne viser, at det er vigtigt, at de lokale har reel indflydelse og ikke bare er med i et kommunalt projekt. Det skal den kommunale facilitator også kunne kommunikere.

- Det er vigtigt, at det ikke er kommunens behov, men et lokalt behov, fortæller projektleder i Jammerbugt Kommunens pilotprojekt, Marianne Fisker.

25

PLANLÆGNING

LANDINSPEKTØRER PÅBE STORE JORDFORDELINGS TEKST / GERT M. HENNINGSEN

Forretningschef for Ekspropriation & Jura, LE34 FOTOS/ PR

Landmænd i Lemvig er gået sammen, det samme er landmænd i Østvendsyssel – formålet er at gennemføre jordfordeling til gavn for de berørte landmænd og for klimaet. Jordfordelingsprojekterne har netop fået tilsagn om tilskud på cirka fem millioner kroner. Beløbet indgår i den pulje, Landbrugsstyrelsen forvalter som en del af Tørkepakken.

I samarbejde med landmænd i Lemvig og Østvendsyssel har landinspektørfirmaet LE34 netop fået tilsagn om tilskud til jordfordelingsprojekter på cirka fem millioner kroner.

I FEBRUAR 2020

samarbejde med landmænd i Lemvig og Østvendsyssel har landinspektørfirmaet LE34 netop fået tilsagn om tilskud til jordfordelingsprojekter på cirka fem millioner kroner. Tilsagnene om økonomisk tilskud til landmændene kommer på et tidspunkt, hvor debatten om landbrugets klimaeffekt bobler og syder, og hvor regeringen på den nye finanslov har afsat to milliarder kroner til at tage lavbundsjorde ud af drift.

Landbrugsstyrelsens tilsagn til de projekter, LE34 er involveret i, handler dog om klassisk jordfordeling og er en del af den såkaldte

26

TEKNIK & MILJØ

Tørkepakke, der blev vedtaget i 2018. Klassisk jordforeling vil grundlæggende sige, at landmændene bytter jord med hinanden.

Derved samles markerne, så der skal køres kortere afstande på vejene for at nå frem med diverse maskiner. Man forbedrer den såkaldte arrondering.

IKKE EN NY DISCIPLIN – Klassisk jordfordeling, som er den proces, vi skal stå i spidsen for i Lemvig og Østvendsyssel, er et redskab, som længe har været anvendt til at optimere lodsejernes bedrifter. Da maskinerne

kører mindre på vejene, sparer landmændene tid samt brændstof til gavn for klimaet. Samtidig sparer kommunen udgifter til vedligeholdelse af vejene, siger Per Roed, der er landinspektør i LE34 og har væsentlig erfaring i gennemførelse af jordfordelingsprojekter.

– Ud over det kroner- og øremæssige er jordfordeling en kompleks størrelse, fordi der er mange interesser på spil, og mange mennesker, som skal være villige til at give lidt for at få noget nyt. Det handler om mennesker og om at skabe dialog, forståelse og respekt for hinanden, for at få jordfordeling til at lykkes, fortæller Gert M. Henningsen, der er forretningschef for Ekspropriation & Jura i LE34.

MULTIFUNKTIONELT POTENTIALE I Lemvig har LE34 søgt tilskud til jordfordeling i samarbejde med den lokale landboforening, der samtidig bidrager med et indgående kendskab til de enkelte landmænds bedrifter. I såvel Lemvig som Østvendsyssel er der tale om klassiske jordfordelingsopgaver. Men med samme metode kan landinspektørfirmaet løse mere komplekse opgaver, som for eksempel at omfordele lavbundsjorde til gavn for miljøet.

– Hidtil har mængden af jordfordelingsopgaver været begrænset, og det er generelt småt med erfaring på området. I fremtiden vil vi se disciplinen anvendt

NY VIDEN

GYNDER SPROJEKTER I JYLLAND til såkaldt multifunktionel jordfordeling, hvor man kombinerer forskellige funktioner på samme areal – for eksempel når lavtliggende landbrugsjord omdannes til et vådområde af hensyn til klimaet, og der samtidig skabes rekreative funktioner og unikke habitater for dyr, siger Gert M. Henningsen.

Fra almindelig drift, der fordeles på 200 millioner kroner årligt i perioden 2020-2029.

TO MILLIARDER For at reducere landbrugets klimabelastning har regeringen afsat to milliarder kroner til at tage lavbundsjorde ud af almindelig drift. De to milliarder fordeles med 200 millioner kroner årligt i perioden 2020-2029. Desuden åbner en ny pulje under Tørkepakken op for nye ansøgninger den 24. marts – her kan kommuner og Naturstyrelsen søge om at få gennemført multifunktionel jordfordeling til gavn for klima, natur og landbrug.

– Det er vigtigt, at nogen opbygger og mestrer kompetencerne til jordfordeling, så der ikke opstår en flaskehals, når det hen over de kommende år med garanti vil blive efterspurgt i flere sammenhænge. Og som landets største landinspektørfirma vil vi gerne gøre en forskel på denne vigtige samfundsopgave, siger Gert M. Henningsen og pointerer: – Beregninger viser, at Danmarks

FAKTABOX BAGGRUND OM PROJEKTERNE Puljen til jordfordeling bestod af 7,8 mio. kr. (gives som direkte tilskud til lodsejernes udgifter).

De to projekter, hvor LE34 på vegne af landmændene har søgt om økonomisk tilskud har tilsammen fået tilsagn på knap fem millioner kroner.

DE TO PROJEKTER Lemvig, 25 lodsejere og 556 hektar. Økonomisk tilskud: knap to millioner kroner. Østvendsyssel, 32 lodsejere og 841 hektar. Økonomisk tilskud: knap tre millioner kroner.

lavbundsjorde står for omkring ti procent af de samlede danske udledninger af klimagasser, og da det sandsynligvis vil koste over 20 milliarder kroner, hvis alle lavbundsjorde skal tages ud af landbrugsdrift, må vi håbe, at der kan findes flere midler at gøre godt med.

FEBRUAR 2020

Ud over det kroner- og øremæssige er jordfordeling en kompleks størrelse, fordi der er mange interesser på spil, og mange mennesker, som skal være villige til at give lidt for at få noget nyt. Det handler om mennesker og om at skabe dialog, forståelse og respekt for hinanden, for at få jordfordeling til at lykkes.

Gert M. Henningsen, forretningschef for Ekspropriation & Jura i LE34 Klassisk jordfordeling vil grundlæggende sige, at landmændene bytter jord med hinanden. Derved samles markerne, så der skal køres kortere afstande på vejene for at nå frem med diverse maskiner.

TEKNIK & MILJØ

27

PLANLÆGNING

OMLÆGNINGSTJEK ER ET GODT GRUNDVANDSVÆRKTØJ

Viborg Kommune har i samarbejde med Økologisk Landsforening brugt fondsfinansierede omlægningstjek som et led i at sikre borgerne pesticidfrit drikkevand i fremtiden – ikke kun i BNBO, men i alle områder med drikkevandsinteresser.

TEKST / PETER NORDHOLM ANDERSEN

Kommunikationsmedarbejder, Økologisk Landsforening FOTOS/ Økologisk Landsforening

O

mkring en tredjedel af landmændene i Viborg Kommune blev først i 2019 spurgt, om de havde lyst til et frivilligt og gratis besøg af en omlægningskonsulent fra Økologisk Landsforening (ØL). Det førte til aftaler om mere end 60 såkaldte omlægningstjek rundt omkring i kommunen, som ØL nu har udført.

Claus Holst Iversen er hydrogeolog i Natur og vand under Viborg Kommune. Han har været med til at udpege de landmænd, der har fået tilbudt et frivilligt omlægningstjek.

I Viborg Kommune har man valgt at tilbyde de frivillige omlægnings-

Det giver rigtig god mening, at lodsejerne bliver gjort opmærksomme på, at de har jord inden for områder med drikkevandsinteresse, og at omlægning til økologi kan være et af virkemidlerne til at sikre rent drikkevand.

- Stine Damborg (K), formand for Viborg Kommunes Klima- og Miljøudvalg

FEBRUAR 2020

tjek til den fjerdedel af kommunens konventionelle landmænd, der driver jord i de nuværende boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) samt i de såkaldte indsatsområder til drikkevandsindvinding, NFI-områderne.

Claus Holst Iversen forklarer, at man dermed har man fået et større pulje af lodsejere i denne runde af økologiske omlægningstjek, end hvis man ”kun” havde fokuseret på landbrugsjord i BNBO. 28

TEKNIK & MILJØ

Økologi-konsulent Lars Lambertsen fra Økologisk Landsforening på besøg hos en af de mere end 60 landmænd i Viborg Kommune, der fik lavet et omlægningstjek i løbet af 2019.

Omlægningstjekket tager altid udgangspunkt i landmandens situation.

OMLÆGNING KAN SIKRE RENT DRIKKEVAND Hydrogeologen påpeger helt grundlæggende er det svært at holde styr på rester af pesticider i drikkevandet.

- Vi ved, at der er flere fund af pesticidrester i lerjord, end i sandjord. Men ellers er det meget diffust, hvor vi finder dem. De er meget svære at kortlægge. Så det nemmeste – set ud fra vores perspektiv – er helt klart at undgå dem, siger Claus Holst Iversen.

På det politiske niveau i Viborg Kommune vil man meget gerne tage en frivillig dialog med landmændene ude i kommunen om at lægge produktionen om til økologi.

Ifølge Stine Damborg (K), formand for Klima- og Miljøudvalget i Viborg Kommune, er beskyttelse af kommunens grundvand er en opgave, som kræver god

planlægning, og som tager tid at gennemføre.

- Det giver rigtig god mening, at lodsejerne bliver gjort opmærksomme på, at de har jord inden for områder med drikkevandsinteresse, og at omlægning til økologi kan være et af virkemidlerne til at sikre rent drikkevand uden pesticider til fremtidige generationer, udtalte Stine Damborg, da samarbejdet med Økologisk Landsforening begyndte i 2019.

FINANSIERET AF FOND SAMT TILLÆGSAFTALE Økologisk landbrugsdrift er netop ét af de frivillige virkemidler, Miljøstyrelsen opfordrer kommunerne til at tage i brug, når de skal beskytte drikkevandet mod pesticidrester. Christiansborg satte i 2019 midler af til økologiske omlægningstjek i en tillægsaftale til

NY VIDEN

6 TRIN: OMLÆGNINGSTJEK - FRA FØRSTE OPKALD TIL UDFYLDT AUTORISATION 1. KONTAKT TIL LANDMANDEN Kommunen har udvalgt en gruppe af landmand, for eksempel med marker over drikkevandsressourcer.

Landmændene får et tilbud om et gratis, frivilligt omlægningstjek i deres e-boks. Et bureau ringer rundt og følger op. Hvis landmanden ønsker det, får bureauet grunddata om ejendommen, og de aftaler en dato, hvor en økologikonsulent kommer på besøg.

2. ØKOLOGIKONSULENTEN BESØGER LANDMANDEN UDE PÅ BEDRIFTEN Konsulenten og landmanden tager en rundtur i marken og tilhørende driftsbygninger. Eller på gartneriet/i skoven. De taler om, hvad der skal til, hvis lige præcis denne produktion skal omlægges til økologi, for eksempel hvad angår ukrudtsbekæmpelse. Hele tiden med udgangspunkt i landmandens hverdag.

Der er ifølge Økologisk Forening og Viborg Kommune god grund til at få lavet et tjek.

3. I DYBDEN VED KØKKENBORDET Over en kop kaffe går de to flere spadestik dybere. Ud fra Økologisk Landsforenings inspirationsmappe taler de om, hvad økologireglerne vil betyde for landmanden. For eksempel hvad angår gødning, hvordan det vil være anderledes for ham at holde sine dyr osv. De vil ofte også tale om omlægningstid, økonomi og økologitilskud.

5. BUREAUET FØLGER OP For de fleste landmænd kræver det en god analyse af fx økonomien samt tanker om ændringerne i hverdagen, før de vælger, om de vil producere økologisk. Efter nogle uger følger bureauet op: Mangler landmanden nogle data i sit beslutningsgrundlag? Han vil ofte også blive spurgt, om han har gjort tanker om, hvorvidt en omlægning er mulig inden for 1-2 år?

6. LANDMANDEN LÆGGER OM Når landmanden har besluttet sig for at lægge om, får han hjælp af sin rådgiver til at lave den endelige omlægningsplan. Der kan gå op til 36 måneder, før produktionen er helt omlagt, afhængig af produktionsgren.

Der bliver kigget nærmere på markederne og mulighederne ude i felten.

Pesticidstrategi 2017-2021. Derudover har Økologisk Landsforening fået tildelt midler fra Fonden for Økologisk Landbrug, så foreningen i løbet af 2020 kan tilbyde omkring 225 gratis omlægningstjek – ikke mindst til kommunerne.

Jens-Peter Hermansen fra Økologisk Landsforenings landbrugsafdeling står for kontakten til landets kommuner, og han oplyser, at der allerede er landmænd i Viborg Kommuner, der har valgt at lægge om som følge af de 60 omlægningstjek. Og at foreningen i løbet af de seneste år har arbejdet sammen med i alt 30 kommuner om målrettet brug af omlægningstjek.

UDGANGSPUNKT I LANDMANDEN Han forklarer, at et omlægningstjek altid tager udgangspunkt i

landmandens situation: Hvad vil det betyde for lige præcis denne ejendom, for denne landmand at lægge om til økologi?

- På mindre ejendomme, hvor landbruget ikke er hovedindtægten, og hvor de måske allerede har overvejet økologien, kan beslutningen om at lægge om være meget lettere, end når der er tale om et fuldtidslandbrug. På et fuldtidslandbrug er det sjældent, at landmanden beslutter sig til at stille om i løbet af selve omlægningstjekket.

Det kræver, at der efter besøget laves økonomiske beregninger. Måske skal der indkøbes nye maskiner og så videre. Men det helt centrale er, at landmændene får reel fakta, så de kan tage en beslutning på et oplyst grundlag efter omlægningstjekket, forklarer Jens Peter Hermansen.

TEKNIK & MILJØ

FEBRUAR 2020

4. LANDMANDEN FÅR ET REFERAT Konsulenten sender et referat med de centrale overvejelser, landmanden nu skal gøre sig. Det kan fx være tilpasninger i maskinparken, hvordan landmanden skaffer husdyrgødning eller evt. skal ommøblere i stalden, hvis der er tale om en husdyrproduktion. I referatet kan der også være beregninger specifikt for ejendommen set i forhold til markedssituationen for produktionen.

29

PLANLÆGNING

Boligdrømme og vild natur går op i Vejle Og det er ikke løgn. Der er vilde heste i naturen.

TEKST / VICKI VESTERGÅRD LARSEN

Kommunikationskonsulent Teknik & Miljø Vejle Kommune FOTOS/ Vejle Kommune

H

Ikke syv vilde heste kan holde på de bæredygtige tendenser i Vejle. Tværtimod bygges der et nyt kvarter, Tirsbæk Bakker, hvor natur og biodiversitet rimer på moderne boliger.

vordan når vi en bæredygtig fremtid? Den udfordring vil de i Tirsbæk Bakker, et nyt boligkvarter i Bredballe ved Vejle Øst, designe sig til. Allerede som bilen triller ind på området, skiller det sig også ud med sine buede veje og grønne vidder, der helt naturligt sænker farten, både i trafikken og hovedet. Og det handler netop om naturen, forklarer direktør Morten Hansen, som står bag projektet.

- Folk skal have en oplevelse af, at de er tæt på naturen, når de er herude. Vi arbejder derfor med naturbevarelse og biodiversitet, så beboerne får et rigt plante- og dyreliv lige uden for deres matrikel. På den måde tilbyder vi noget andet. Noget, hvor pæne huse og vild natur kan leve side om side.

Der ligger flere tanker bag området, som svarer på flere samfundsbehov. Det gælder især behovene for klima- og naturvenlige løsninger, der kan sikre, at de næste generationer også vil kunne kalde Tirsbæk Bakker for hjem.

FEBRUAR 2020

OGSÅ TIL VILDE HESTE Bevæger man sig videre ud i Tirsbæk Bakker, er der cirka otte kilometer stier at tilbagelægge. Langs dem er der gamle træer, moser og vilde heste – faktisk den eneste flok i Danmark, der lever så tæt på beboelse – så der er rig mulighed for at udforske naturen.

- Vi har ladet den gamle natur være, så der er bygget uden om. Naturen er en ressource, som vi skal passe på. Eksempelvis har vi i samarbejde med Vejle Spildevand lavet flere regnvandsbassiner, som med en naturlig, rund form ligner rigtige søer. Det forskønner området, mens vi bedre kan sikre byen mod fremtidens oversvømmelser, siger Morten Hansen.

Det er ét eksempel på, hvordan funktion og æstetik går op. Det vigtigste er dog at bygge noget, som kan 30

TEKNIK & MILJØ

holde til vind, vejr og vilde heste. Især hestene bidrager til naturen. De spiser den, flytter plantefrø og sørger for, at græsset står som trimmet med maskine.

Ifølge Morten Hansen er naturen en investering i fremtiden. Det nytter nemlig ikke at gå på kompromis, for nemme løsninger kan give større udgifter og besvær i fremtiden; - Nogen vil måske mene, at jeg kunne udnytte jorden bedre ved at bygge tættere. Men jeg tror på, at dem, der flytter herud, vil noget andet end traditionelle villakvarterer. Derfor forsøger vi at tænke anderledes. For eksempel har vi hestene, og så har vi ingen hække ved husene. I stedet er der friarealer med frugttræer, buske og vildt græs, der skærmer for naboer på en anden måde, siger Morten Hansen.

SAMSKABELSE BRINGER MULIGHEDER Siden den første gravemaskine satte tænderne i bakkerne tilbage i 2006, er der kommet flere samarbejdspartnere til. Det er blandt andet Vejle Kommune, Vejle Spildevand og miljøorganisationen Verdens Skove, som alle har bidraget med input, så Tirsbæk Bakker har kunnet udvikle sig frem til i dag. Om den proces siger Bo Levesen, som er miljøtekniker i Teknik & Miljø i Vejle Kommune: - Hele vejen igennem har der været en åben og lyttende tilgang. Det gør, at man byder ind med ideer og engagerer sig. Ofte hører vi i forvaltningen først fra bygherrer, når der er taget en beslutning, som vi i værste fald kan blive nødt til at gøre indsigelser mod.

Men på den her måde kan vi i fællesskab finde løsninger og arbejde for, at boliger og natur ikke udelukker hinanden.

Som et led i den proces bliver de traditionelle byggemøder nogle gange rykket ud i marken. Det giver alle parter en fornemmelse af, hvordan projektet skrider

NY VIDEN

frem, og de kan komme med ideer til løsninger ude i landskabet. Derfor føles det som en samskabelse.

Den tilgang harmonerer med andre projekter i Vejle Kommune, lige fra stormflodssikring i Fjordbyen over affaldshåndtering i det nye RessourceCenter Vejle til det kommende boligkvarter Ny Rosborg, hvor der i stigende grad bliver åbnet op, så virksomheder, borgere og foreninger også kan byde ind i udviklingen af deres lokalområde.

NATURRIG BELIGGENHED Op ad jordbunden pibler sjældne orkideer og svampe frem i Tirsbæk Bakker. Men fremfor at vige pladsen for mursten og beton, får de lov at stå. Det er endnu en måde, hvorpå boligkvarteret får sit særlige udtryk – et udtryk, som igen er resultatet af tværfagligt samarbejde.

- Vi har naturligvis hver vores fag- og fokusområder. Nogen går

Vi har ladet den gamle natur være, så der er bygget uden om. Naturen er en ressource, som vi skal passe på.

- Morten Hansen

Knippe Ridderhatte – er et eksempel på, at naturen trives i området.

op i bygninger og kloaker, mens andre forstår sig på planter og dyreliv. Men vi arbejder sammen om projektet, og det skaber en flerfunktionalitet i mange af løsningerne, som jeg synes, fungerer virkelig godt, siger Bo Levesen.

Den oplevelse genkender Morten Hansen, som desuden samarbejder med lokale erhvervsdrivende om en grøn ringsti. Stien vil give mulighed for, at cyklister og fodgængere kan fragte sig fra Tirsbæk Strand, forbi Tirsbæk Bakker og endelig til Grejsdalen – om så de skal på arbejde eller ud i det fri.

Udover at prioritere samarbejde, går Morten Hansen højt op i kvalitet. Kvarteret skal ikke kun holde og have flere funktioner, men også se pænt ud. Samtidig mener han, at der skal være plads til alle. Det sikres ved både at tilbyde lejeboliger og grunde til nybyg, så flere kan få et nyt hjem og natur lige i baghaven.

- Vi oplever en efterspørgsel på lejeboliger og grunde herude. Det må være udtryk for, at folk kan lide beliggenheden, grundene, transportmulighederne og de grønne omgivelser. Vi fortsætter derfor med at bygge og udvikle Tirsbæk Bakker, så det bliver en god by med muligheder for alle, afslutter Morten Hansen.

En lang række samarbejdspartnere er løbende kommet til, for at yde hver sit bidrag til at samskabe naturen og beboelsen i en symbiose.

FEBRUAR 2020

Tirsbæk Bakker set fra oven. Der er lys, luft og natur lige uden for døren.

TEKNIK & MILJØ

31

PLANLÆGNING

KLIMAFORANDRINGER – PÅVIRKNING OG TILPASNING I LANDBRUGET

TEKST / RIKKE KROGSHAVE LAURSEN

SEGES FOTOS/ SEGES

L

For at opretholde en rentabel landbrugsproduktion og sikre miljøet er det nødvendigt, at der findes løsninger som er tilpasset de lokale, varierende udfordringer, forhold og muligheder, og tager hensyn til de mange forskellige arealinteresser og mål.

FEBRUAR 2020

andmændene står over for udfordringer med alt for meget vand i nogle perioder og for lidt vand i andre perioder. Det rekordvåde efterår 2019 betød, at mange danske vandløbs afvandingskapacitet var utilstrækkelig og flere løb over deres bredder. Et eksempel på disse vandløb var Gerå, som bugter sig på grænsen mellem Brønderslev og Aalborg Kommune. Gerå og tilløbende grøfter var i december 2019, og er stadigvæk i januar 2020 fyldte med vand til kanten, og på markerne er der store plamager af vand over alt.

- Det her er godt og grundigt træls for nu at sige det på jysk. Vi skal altså have fundet nogle løsninger på udfordringerne med de stigende vandmængder.

Sådan siger landmand Jens Myhren. Han er en af lodsejerne ved Gerå, som er plaget af, at markerne er oversvømmede.

Ligeledes er Michael Bundgaard, som også har jorder ned til Gerå. Han har flere gange været i dialog med Brønderslev og Aalborg kommune om udfordringerne med vand på markerne, fordi Gerå ikke kan aflede de stigende vandmængder. Michael fortæller, at vandføringsevnen er nedsat pga. sedimentop-

32

TEKNIK & MILJØ

hobning, nedskredne brinker og tilgroede kanter. Aalborg Kommune oprensede i 2018 en mindre strækning af Gerå. Oprensningen vil fortsætte i 2020, hvilket landmændene ser frem til, da den første oprensning havde en positiv effekt på afvandingen.

ØKONOMISK OG MILJØMÆSSIG BETYDNING Når landmændene omkring Gerå og andre steder i Danmark er bekymrede for de stigende vandmængder i vandløbene og de hyppigere oversvømmelser, skyldes det, at det kan have store økonomisk og miljømæssige konsekvenser, da det påvirker dræningen og afvandingen.

God dræning af markerne med frit udløb til vandløbene er af stor økonomisk betydning, da våde

marker bl.a. betyder, at afgrøder mistrives med udbyttetab til følge.

Et dansk forsøg på lerjord har vist, at hvor der er høj terrænnær grundvandsstand, som kun langsomt dræner af om foråret, er udbyttetabet i vårbyg og vinterhvede på 8-30 % ved sammenligning af områder med hhv. dårlige og gode afvandingsforhold (Jensen, 2019).

Står markerne under vand i længere perioder vil tabet være langt højere, da afgrøden drukner.

Når afgrøder mistrives har dette også en negativ effekt på natur og miljø. På våde marker bliver afgrøderne og rodudviklingen mindre sammenlignet med veldrænede marker (Figur 1). Når planterne mistrives, medfører dette et mindre næringsstofoptag og dermed større udvaskning. Samtidig er ukrudtstrykket større på marker med svage afgrøder pga. mindre konkurrenceevne, hvilket øger behovet for ukrudtsbekæmpelse.

NY VIDEN

De store regnmængder gør at vandet står højt på markerne uden mulighed for at aflede det. Det giver store problemer i landbrugsarbejdet.

T

Figur 1 Vandstandens betydning for plantens vækst.

- Jens Myhren, landmand.

FLERE EKSTREMER I FREMTIDEN At finde løsninger, der har en reel effekt, er nødvendigt. Danmark får i fremtiden et varmere og vådere vejr med flere ekstremer (Klimatilpasning.dk, 2020). Således viser modelberegninger foretaget af SEGES med en grundvands- og overfladevandsmodel for Gerå oplandet, at i perioden 2041-2070 kan landmændene omkring Gerå forvente en ca. 13% højere årsvandføring i åen sammenlignet med i dag pga. de forventede klimaforandringer (Nørgaard, 2020).

Modsat viste tørken i sommeren 2018 hvor vigtigt vanding er for dyrkningssikkerheden, og hvor hurtigt vandløbene, grundvandsressourcerne og de grundvandsafhængige økosystemer kom under pres.

Derfor er det vigtigt, at landbrug, kommuner med flere i samarbejde finder langtidsholdbare,

helhedsorienterede løsninger på de varierende udfordringer relaterede til klimaforandringer, vandløbene og grundvandsressourcerne.

TILSTRÆKKELIG KAPACITET Vandløbene skal sikres tilstrækkelig kapacitet til at kunne håndtere de stigende vandmængder samtidig med at der tages hensyn til de fremtidige miljøkrav. Dette kan blandt andet indebære optimeret grødeskæring, hvor der i højere grad skæres efter behov.

Kombineret med en større prioritering af vandløbsstrækninger i samme vandløb, hvor flade strækninger vedligeholdes lidt mere hårdhændet for at sikre afvandingen, og strækninger med mere fald i højere grad prioriteres til naturen.

Samtidig skal overfladevand i nogle områder måske ”gemmes” til perioder, hvor vand er en mangelvare, for at sikre vand til markvanding.

Det er et paradoks, at der i visse

NY VANDLØBSLOV SAMT VANDLØBSREGULATIVER Landmændene omkring Gerå understreger, at det er strengt nødvendigt at få tænkt en decideret klimasikring ind i en nye vandløbslov samt i vandløbsregulativerne.

- Vi landmænd skal naturligvis ikke have særbehandling, men vi skal heller ikke lades i stikken, da vi oplever, at klimaforandringerne allerede nu har så stor en påvirkning her hos os. Hvis vi ikke længere kan dyrke jorden langs Gerå, så må der findes en anden løsning, siger Jens Myhren.

MULTIFUNKTIONEL JORDFORDELING Her kan multifunktionel jordfordeling i nogle tilfælde være en løsning til at skabe bedre balance mellem de forskellige udfordringer, arealinteresser og mål i et lokalområde. Nogle af de vandlidende arealer har ikke den samme landbrugsmæssige betydning som for 30-50 år siden. Således har Landbrug & Fødevarer i samspil med Danmarks Naturfredningsforening også foreslået at tage op imod 100.000 ha landbrugsjord ud af produktion – herunder de mest vandlidende jorder.

Disse skal i stedet bidrage positivt til natur, miljø og klima mål. De tidligere lodsejere skal tilbydes mere dyrkningsegnet erstatningsjord (DN, 2019).

KILDER

DN, 2019. DN og L&F vil sikre 100.000 hektar ny natur. https://www.dn.dk/nyheder/ dn-og-l-f-vil-sikre-100-000-hektar-ny-natur/ Jensen, K. J. S., 2019. Drainage and Plant Production – Growth, resource utilization and yields of cereal crops, under different and fluctuating groundwater depths. PhD thesis. Københavns Universitet, København.

Klimatilpasning.dk, 2020. Klimaændringer i Danmark. https://www.klimatilpasning.dk/viden-om/fremtidens-klima/ klimaaendringeridanmark/ Nørgaard, L. B., 2020. Undersøgelse af afledningsbehovet i et dansk vandløb. Landbrugsinfo artikel.

TEKNIK & MILJØ

FEBRUAR 2020

”Det her er godt og grundigt træls for nu at sige det på jysk. Vi skal altså have fundet nogle løsninger på udfordringerne med de stigende vandmængder.

områder er problemer med ”for høj” grundvandsstand samtidig med, at der er begrænsninger på adgangen til vand til markvanding. En løsning kunne være at tillade grundvandsudpumpning i de små vandløb i tørre perioder, så en større indvinding til markvanding bliver mulig.

33

PLANLÆGNING

TEKST / BO GRÜNBERGER OG ANETTE SØRENSEN FAOD FOTO/ Colourbox

ARKITEKTERNE PRESSES UD AF PLANLÆGNINGSOMRÅDET

En undersøgelse fra Forbundet Arkitekter og Designere viser, at arkitekter er efterspurgte som planlæggere, men at nyuddannede arkitekter mangler kompetencer og presses af andre faggrupper.

A

FEBRUAR 2020

EN VIGTIG FUNKTION FAOD mener, det er vigtigt, at arkitekter fortsat indgår som en central faggruppe i byplanlægningen for at styrke kvaliteten af vores fysiske omgivelser. Om motivationen for undersøgelsen, siger arkitekt maa Jan Ove Petersen, næstformand i FAOD: – Samfundet har brug for smukke, velfungerende og inspirerende byer så vel som land- og naturområder. Derfor er der brug for kreative, veluddannede byplanarkitekter, som kan være med til at skabe de bedst mulige fysiske rammer for alle. Dette sker naturligvis i tæt samarbejde med borgerne, erhvervslivet, offentlige og private aktører og institutioner samt andre faggrupper og politikere, siger han.

Selve undersøgelsen er lavet ved at udsende et digi34

TEKNIK & MILJØ

Modelfoto.

rkitekter er efterspurgte i landets kommuner, hvor de historisk har været den centrale faggruppe i byplanafdelingerne. Men særligt nyuddannede arkitekter udfordres i dag af andre faggrupper. Det kan man læse i en større undersøgelse, som Forbundet Arkitekter og Designere (FAOD) har fået udarbejdet i samarbejde med Arkitektskolen Aarhus, KADK, Arkitektforeningen, Dansk Byplanlaboratorium og Danske Planchefer.

I undersøgelsen ”Arkitekters arbejdsmarked på byplan- og byudviklingsområdet” tegner der sig et billede af arkitekter som en eftertragtet faggruppe i kommunerne, men det er også tydeligt, at nyuddannede arkitekter mangler nogle kvalifikationer i forhold til konkurrerende fagligheder på byplanområdet.

Baggrunden for undersøgelsen var at finde ud af, hvordan man får flere arkitekter til at vælge en karriere inden for byplanfaget, og hvad det er for kvalifikationer, som efterspørges af arbejdsgiverne.

DEBAT

PLANLÆGGERNES UDDANNELSE 45 %

Civilingeniør –Arkitektur & Design

12 %

Civilingeniør, diplomingeniør

6%

Landinspektør

7%

Samfundsvidenskabelig uddannelse

7%

Landskabsarkitekt KU

8%

Geograf

6%

Jurist

0,5 %

Andet, antal

8,5 %

Kilde: FAODs markedsundersøgelse fra 2019

talt spørgeskema til plancheferne i alle 98 kommuner, suppleret af telefoninterviews med 12 planchefer med uddybende spørgsmål. Svarprocenten er høj, og 58 kommuner har svaret på undersøgelsen, hvilket er mere end 59%. Der er også udsendt spørgeskema til 16 private firmaer, hvoraf syv har svaret.

SKARP KONKURRENCE I undersøgelsen kan man blandt andet se, at arkitekterne er i konkurrence med ni forskellige faggrupper, og at især nyuddannede arkitekter mangler kvalifikationer, herunder viden om plansystemet.

– I svarene (fra plancheferne, red.) kan vi se, at der er ni forskellige uddannelser, som byder ind på at være planlæggere. Det var lidt overraskende for mig, at det alligevel er så bredt, siger Henrik Stjernholm, der har udarbejdet rapporten.

Thina Wallin Jensen, der er afdelingsleder for Plan og Udvikling

ARKITEKTER SOM PLANLÆGGERE Andelen af arkitekter som planlæggere i 2019: ca. 45 % (Kilde: FAODs markedsundersøgelse fra 2019)

Andelen af arkitekter som planlæggere i 2011: ca. 53 % (Kilde: Dansk Byplanlaboratoriums undersøgelse fra 2011)

ved Aalborg Kommune har også flere faggrupper ansat. Der er både landinspektører, medarbejdere der har læst planlægning ved AAU, medarbejdere der har læst Arkitektur og Design ved AAU og arkitekter fra Arkitektskolen Aarhus. Hun peger på, at arkitektskolerne har en opgave med at få flere arkitekter ind i planlæggerfaget.

- Jeg tænker, at skolerne har en stor opgave her i at få gjort det attraktivt for de studerende at beskæftige sig med planlægning. De kan sætte fokus på det spændende arbejde, vi laver i kommunerne, og det kan være, at de skal lave en anden slags brobygning til kommunerne, end de gør i dag, siger hun.

ARKITEKTER SKAL SÆTTE GRØN DAGSORDEN Tendensen viser, at andelen af arkitekter som planlæggere er faldende i kommunerne. Spørgsmålet er, om der er opbakning til at vende udviklingen eller om andre faggrupper i virkeligheden er bedre kvalificerede til opgaverne i en kommune?

Undersøgelsen peger på, at nyuddannede arkitekter mangler nogle mere generelle kompetencer som f.eks. kommunikationskompetencer. Men det er også nødvendigt med mere samfundsorienterede kompetencer relateret til den politiske organisation, man er en del af i en kommune, mener Thina Wallin Jensen.

- Man skal have en forståelse for de politiske processer og samfundsforhold, og så skal man vide noget om lovgivningen inden for det, vi arbejder med. Det kan være viden om Planloven, men det er også vigtigt med den politiske forståelse, siger hun og fortsætter: - Vi laver rigtig mange forhandlinger hos os, hvor viden om økonomi i byudviklingen spiller lige så stor en rolle som viden om Planloven. Klimatilpasning og grøn omstilling kommer også til at fylde mere i vores arbejde, så der ser jeg et videnspotentiale for de nyuddannede arkitekter, da det vil

sætte en dagsorden for, hvordan vores bygninger og grønne områder udformes.

JOBMULIGHEDER SKAL SYNLIGGØRES Der er altså masser af store og udfordrende opgaver indenfor byplan- og byudviklingsområdet i fremtiden. Men hvem kommer til at løse dem?

FAOD har i flere år arbejdet for at synliggøre de mange jobs, der er for arkitekter i kommunerne. Det er på den baggrund FAOD har taget initiativ til at gennemføre denne markedsundersøgelse, fortæller Jan Ove Pedersen.

– Undersøgelsen skal være med til at sikre, at der er det helt rigtige match mellem uddannelsen, efteruddannelse og det behov, der er i kommunerne og de private byplanfirmaer. Samtidig vil dette kunne sikre gode muligheder for rekruttering af unge arkitekter, siger han.

Undersøgelsen er gennemført med støtte fra Dreyers Fond og kan frit downloades fra www.faod.dk.

Trykte eksemplarer kan rekvireres hos FAOD.

FEM HOVEDKONKLUSIONER Fem hovedkonklusioner er indkredset i undersøgelsen. De giver anledning til at reflektere over, om arkitekter i fremtiden kan fastholde positionen som kommunernes foretrukne planlæggerprofil, og hvad man kan gøre for at få arkitekterne ’tilbage på sporet’.

De fem hovedkonklusioner 1. Arkitekters kompetencer er værdsat, men de nyuddannede mangler viden og færdigheder 2. De fleste byplanlæggere i kommunerne er arki tekter, men tendensen viser, at de bliver færre.

3. Arkitektfagligheden vægtes højt, men de generelle kompetencer vægtes højere.

FEBRUAR 2020

Arkitekt

4. Der er stor efterspørgsel i kommunerne, men geografien er en udfordring.

5. En nyuddannet arkitekt drømmer ikke om et job som planlægger.

TEKNIK & MILJØ

35

PLANLÆGNING

Udenlandsk erfaring med offentlig indsats mod tomme boliger Tomme boliger buldrer også. Og det er ikke kun i Danmark, men også ude i Europa.

Flere lande har derfor også iværksat initiativer for at komme dem til livs Mange steder i Europa opleves en stor urbanisering, som efterlader tomme boliger i de mindre og små bysamfund og landområder.

Foto: Colourbox

igangsætte en indsats. Indsatserne har generelt givet gode resultater, eksempelvis har man i England fået mere end 100.000 boliger tilbage på markedet ud af de mere end 300.000 tomme boliger, der var for 10 år siden.

TEKST / JESPER OLE JENSEN

FEBRUAR 2020

Seniorforsker, PhD, BUILD (tidligere SBi), Aalborg Universitet

36

TEKNIK & MILJØ

T

omme boliger og skrumpende landsbyer er et problem ikke kun i Danmark, men i de fleste europæiske lande. Det skønnes, at der er omkring 11 millioner tomme huse i Europa, skabt af stigende urbanisering og demografiske forandringer. Som følge heraf har man i flere lande etableret forskellige initiativer til at imødegå disse udfordringer, på samme måde som man i Danmark støtter yderkommunerne med midler fra landsbyfornyelse til gennemføre områdefornyelse og fjerne tomme boliger. BUILD (tidligere SBi) har med støtte fra Trafik,- Bygge og Boligstyrelsen (TBST) gennemført en undersøgelse af politikker og indsatser i Storbritannien, Tyskland og Holland.

DE TOMME BOLIGER TILBAGE PÅ MARKEDET I Storbritannien har der, som i andre europæiske lande, været en stor fraflytning fra land til by, og dermed også en del regioner i tilbagegang, særligt i den nordlige del af England. Det har skabt mange tomme boliger, på trods af en stor efterspørgsel på boliger og mange hjemløse. De enkelte lande - England, Nordirland, Wales og Skotland - har formuleret deres egne politikker med overvejende fokus på at bringe de tomme boliger i anvendelse igen. Det sker bl.a. gennem billige lån, partnerskaber, udpegning af ”Empty Home Advisors” og etablering af redskaber som ”Empty Homes Toolkit”, der hjælper lokale myndigheder til at kortlægge tomme boliger og

TYSKLAND: BYFORNYELSE I MINDRE BYER I Tyskland har den boligpolitiske dagsorden har i mange år omhandlet tomme lejligheder i de østtyske byer, men i de senere år er tomme enfamiliehuse blevet et stigende problem. Det har i nogle delstater og kommuner medført lokale indsatser for at øge attraktiviteten af enfamiliehusene, og i enkelte tilfælde nedrivning af tomme huse.

Der er imidlertid ingen føderale programmer rettet specifikt mod tomme huse, men i stedet en række byfornyelsesprogrammer, som de 16 delstater kan gøre brug af, herunder et program rettet mod mindre byer. Det er baseret på at skabe samarbejde og langsigtet strategisk planlægning på tværs af kommunegrænser i forhold til at lokalisere services og udpege bycentre. Der gives kun støtte til de strategiske samarbejde, mens finansieringen af selve indsatserne foretages af kommuner og delstater selv. Dette byfornyelsesprogram har været succesfuldt, er blevet benyttet bredt og har afstedkommet flere innovative indsatser.

NY VIDEN

HOLLAND: REGIONAL TILBAGEGANG I Holland bor kun 17% af befolkningen i enfamiliehuse, men alligevel rapporteres der i flere kommuner og regioner om udkantsproblemer og tomme enfamiliehuse. Der er ikke etableret noget nationalt program for håndtering af tomme enfamiliehuse, selvom det har været diskuteret længe, og flere regioner oplever dette som et stort problem.

Ud af de 12 regioner er der national set udpeget tre med akutte problemer mht. tilbagegang og tomme boliger, og disse steder er der etableret lokale indsatser for at imødegå problemet. Ligeledes findes der i flere af de 355 kommuner i Holland lokale indsatser for at imødegå udfordringerne med tomme boliger. Den Hollandske provins Zeeland har fx en boligforbedringspulje, der giver tilskud til tilpasning, energioptimering eller nedrivning af boligmassen, og som baserer sig på en stor grad af privat medfinansiering og synlighed om resultaterne, hvilket skaber opmærksomhed om puljen.

HVAD KAN VI LÆRE? I den danske indsats for at hjælpe kommuner og lokalsamfund til at håndtere virkningerne af de demografiske forandringer, bl.a. gennem tilskud fra Landsbypuljen, er flere ting vi kan lade os inspirere af fra de udenlandske erfaringer, herunder: Tilpasning frem for vækst: Der er en stigende erkendelse af, at de perifere regioners udfordringer med demografiske forandringer ikke løses ved forsøge at skabe vækst i disse områder, men ved at tilpasse sig forandringerne. Selvom enkelte kommuner måtte have held til fx at tiltrække tilflyttere gennem forskellige initiativer, så viser undersøgelser, at man bare ”stjæler” tilflytterne fra nabokommuner, der er i samme situation som en selv. Det understreger at der er behov for et øget samarbejde på tværs af ikke bare kommuner, men også regioner, boligselskaber, landsbyer m.m., fremfor at de enkelte kommuner forsøger at bygge sig ud af problemerne.

FORSKNINGSBASERET VIDEN Der arbejdes ofte med prognoser og forsknings-

Det tyske byfornyelsesprogram for mindre byer er baseret på samarbejde på tværs af kommuner med henblik på lokalisering af services og funktioner. Her et eksempel fra byen Einbeck og mindre byer i regionen (den sydlige del af Niedersachsen).

Foto: Aalborg Universitet

baseret viden når der skal planlægges for områder i tilbagegang. I de tyske og hollandske indsatser indgår ofte forskere i udformning handlingsplaner, prognoser m.m. for de mindre byer. Eksempelvis er i de hollandske ”skrumpe”- regioner etableret forskningscentre, der leverer forskningsbaserede analyser til provinsens langsigtede planlægning.

Tilbagegang skaber behov for samarbejde: Med fortsat reduktion af offentlig og privat service i de enkelte lokalsamfund er der brug for træffes fælles beslutninger om, hvordan man deler services på tværs af lokalsamfund, og hvor de placeres. I det tyske byfornyelsesprogram for mindre byer er det således et krav, at man arbejder på tværs af kommuner. Ofte ender man med at placere services i den lokale centerby for at skabe et attraktivt byområde, og udbygge trafikbetjeningen til de øvrige byer.

FREMME FINANSIERING I flere af de udenlandske indsatser indgår stor grad af ekstern finansiering og privat medfinansiering, hvilket der også er behov for i de danske ordninger, hvor de nuværende midler til nedrivning af tomme huse langt fra står mål med behovet.

TEGN ABONNEMENT PÅ FEBRUAR 2020

TEKNIK & MILJØ RING TIL ANN PÅ 7228 2804 TEKNIK & MILJØ

ABONNEMENT PÅ TEKNIK & MILJØ KOSTER KR. 922,- PR. ÅR

37

BYGGELOV

HÅRDT PRES PÅ BYGGESAGER I KOMMUNERNE TEKST / LONE JOHANNSEN

KL

FEBRUAR 2020

ILLUSTRATION/ Makyzz, freepik.com

Ekstraordinær arbejdsbelastning i den kommunale byggesagsbehandling presser sagsbehandlingstider

H

øj byggeaktivitet, implementering af et nyt bygningsreglement, omlægning af ejendomsvurderingssystemet og stigende rekrutteringsvanskeligheder. Det er nogle af forklaringerne på, at kommunerne løber rigtigt stærkt i øjeblikket, og at der er pres på byggesagsbehandlingstiderne.

Det viser en KL-survey fra efteråret 2019.

Et KL-nedslag i byggesagsstatistikken viste, at antallet af ansøgninger var steget kraftigt.

Hvor antallet af igangværende sager var 1.000 i august 2017 og 1.700 i august 2018, var det steget til 8.700 i august 2019. KL valgte derfor at gennemføre en survey, der skulle afdække situationen i kommunernes byggesagsbehandling. 87 kommuner har besvaret undersøgelsen. Det giver en svarprocent på 89.

Undersøgelsen understøtter de situationsbeskrivelser, KL modtog fra kommunerne i august 2019.

59 pct. af de kommuner, der har svaret, angiver, at deres sagsbehandlingstider er stigende. 74 pct. angiver, at de har vanskeligt ved at holde servicemål. Der gives flere årsager hertil.

HØJ BYGGEAKTIVITET OG HØJ KOMPLEKSITET I 70 pct. af kommunerne er byggeaktiviteten høj, især fsva. byggeri af enfamilieshuse og etagebyg38

TEKNIK & MILJØ

geri. 60 pct. tilkendegiver, at de har modtaget et stigende antal ansøgninger om komplicerede etagebyggerier og industri- og lagerbygninger, som tager længere tid at sagsbehandle.

87 pct. tilkendegiver, at deres sagsmængde er steget som følge af Skatteministeriets omlægning af ejendomsvurderingen, hvor et stort antal ejendomme p.t. efterses for, om byggeri på grunden er opført lovligt. Det har affødt en væsentlig forøgelse af byggerier, der skal lovliggøres.

36 pct. af kommunerne angiver, at deres sagsmængde er steget som følge af, at den tekniske byggesagsbehandling overgår til certificerede rådgivere pr. 1. januar 2020.

IMPLEMENTERING AF BYGNINGSREGLEMENTET 18 84 pct. af kommunerne oplever, at overgangen til Bygningsreglementet 18 (BR18) har øget sagsbehandlingstiderne. 95 pct. angiver, at der er flere tilbageløb i sagerne, fordi ansøgerne har vanskeligt ved at forstå reglerne og at udfylde ansøgningen rigtigt. Herudover er der især tre forhold, der udfordrer kommunernes sagsbehandlingstider med overgangen til BR18: 1. Et generelt manglende kendskab til de nye regler, og en generel uoverensstemmelse mellem, at lovgivningen lægger op til, at an-

søgningen skal tilkobles professionel rådgivning samtidig med, at flere ansøgere ønsker at klare det selv. Mange har bl.a. vanskeligt ved at indplacere ansøgningen i de korrekte brand- og konstruktionsklasser, og kommunerne bruger en del tid på at forklare reglerne.

Kommunerne efterlyser et større nationalt oplysningsarbejde om paradigmeskiftet med BR18.

2. De ændrede regler for dokumentation ved færdigmelding. Kommunerne har svært ved at få indsendt korrekt materiale ved færdigmelding. Ift. BR15 tager det nu væsentligt længere tid at afslutte en sag, hvilket går fra tiden til at behandle nye ansøgninger.

3. Mindre byggerier er blevet mere komplicerede at afslutte, når de skal følge BR18’s administrative bestemmelser. Kommunerne efterlyser nedre grænser for dokumentation til simple byggerier.

NY VIDEN

STOR POLITISK BEVÅGENHED At kommunerne leverer en hurtig og smidig byggesagsbehandling er vigtigt for lokal vækst og beskæftigelse og har politisk bevågenhed.

91 pct. af kommunerne har således taget initiativ til at imødegå stigende sagsbehandlingstider. Eksempler på initiativer er, at

• der er bevilget ekstra normeringer • der er sat andre kompetencer, fx administrativt personale på opgaven • der er indgået aftaler om frivilligt overarbejde, intern omfordeling af ressourcer samt indkøb af midlertidige vikarer og eksterne konsulenter • der er ændret åbnings- og telefontider, der frigør arbejdstid til sagsbehandling • der er ændret arbejdsgange. Som eksempler beskrives bl.a. øget fokus på optimering af sagsgange, opdeling af sager med lav og høj kompleksitet, så 45 pct. af sagerne køres i et hurtigt spor, forhåndsdialog, straksafklaring af fuldt oplyste ansøgninger, fokus på hurtig tilbagemelding til ansøger, kvalitetsstyring og på tværgående samarbejde. I Nordjylland er der udarbejdet et fælleskommunalt nordjysk vejledningsmateriale og en ensartet praksis.

FEBRUAR 2020

REKRUTTERINGSVANSKELIGHEDER Kommunernes sagsbehandlingstider presses også af rekrutteringsvanskeligheder. 61 pct. af kommunerne tilkendegiver, at de mangler ressourcer. 87 pct. mangler generelt mandskab, især erfarne byggesagsbehandlere er en mangelvare. Hhv. 13 og 9 pct. mangler brandteknikere og statikere, som er de kompetencer, der skal løftes af det private marked efter nytår.

17 pct. af kommunerne har haft medarbejdere, der har søgt nye udfordringer i det private som følge af certificeringsordningerne.

ØGET KOMMUNIKATION Mange har også øget kommunikationsindsatsen målrettet både ansøgere og rådgivere om forventninger til ansøgningen og anbefalinger om at søge professionel rådgivning. Informationen er formidlet på kommunernes hjemmesider, via nyhedsbreve, annoncering og direct mail. Flere har afholdt workshops og fyraftensmøder for tegnestuer, ingeniørfirmaer, erhvervsforeninger, kommunens ejendomsfolk m.fl. 68 pct. af kommunerne har været i dialog med erhvervsliv og borgere om forventningsafstemning på sagsbehandlingstiderne. 47 pct. har et samarbejde med brancheorganisationerne om at formidle BR18 til virksomhederne.

Samlet set beskriver surveyresultaterne en situation med en ekstraordinær høj arbejdsbelastning i den kommunale byggesagsbehandling. Der er pres på sagsmængden og på sagsbehandlingstiderne. Der er politisk bevågenhed på sagsbehandlingstiderne og sat en række initiativer i værk. Alligevel er der en pukkel i sagsmængden, og qua rekrutteringsvanskelighederne er der ikke umiddelbart nogen let løsning. Det må derfor forventes, at sagsbehandlingstiderne vil være længere en periode endnu.

TEKNIK & MILJØ

39

RESSOURCER

Verdens første affaldsfrie samfund på vej i Østersøen Ny teknologi og projekter skal hjælpe Bornholm med at blive verdens første affaldsfrie samfund TEKST & FOTOS/ BRIAN KJÆR JOHANSEN

Kommunikation, BOFA, Bornholm

P

å en bornholmsk bakketop lidt uden for Rønne ligger BOFA, Danmarks mindste affaldsselskab.

Men selvom man er lille, behøver man ikke være uden store visioner. BOFA har således kastet sig ind i kampen om at blive verdens første cirkulære samfund, hvor alt affald skal bruges igen. Ny teknologi skal hjælpe solskinsøen på vej I disse dage er det et år siden, at Bornholms kommunale affaldsselskab, i daglig tale kaldet, BOFA, dukkede op i verdenspressen, da visionen om et Bornholm uden affald blev offentliggjort.

Idemand bag visionen og direktør for BOFA, Jens Hjul-Nielsen fortæller her om arbejdet med at realisere den ambitiøse affaldsvision.

- BOFAs forbrændingsovn er fuldt afskrevet i 2032. Vi fik derfor en unik mulighed for at tænke helt nyt, fortæller Jens Hjul-Nielsen og fortsætter: - Jeg gik i noget tid med tanken om, at Bornholm kunne blive verdens første affaldsfrie samfund. Men det er klart at man ikke lige sender en så banebrydende affaldsvision ud. Mine kollegaer og jeg brugte derfor en del tid på at undersøge om det overhovedet var realistisk at kaste Bornholm ud i en så skelsættende omvæltning.

Efter en lang række drøftelser med affaldseksperter, embedsfolk og politikere, kunne BOFA sende det færdige visionsoplæg til afstemning i den bornholmske kommunalbestyrelse. Kort før juleferien i 2018 valgte en enig kommunalbestyrelse at vedtage den ambitiøse affaldsvision ”BORNHOLM VISER VEJ – Uden affald 2032”.

Vejen var hermed banet politisk for at igangsætte det store arbejde med at gøre Bornholm affaldsfri.

FEBRUAR 2020

PROJEKTER SKAL BANE VEJEN BOFA har brugt det første år siden offentliggørelsen på at sammensætte en lille, men bredt funderet projektgruppe, der med Jens Hjul-Nielsen i spidsen arbejder målrettet med visionen.

- Vi har gennem EU støttede projekter fået mulighed for at ansætte nogle dygtige folk til at arbejde med at gennemfører vores vision, siger han.

Et af de projekter den bornholmske direktør hentyder til er Wasteman projektet. Her fik BOFA 2.6 million kr. af EU til at undersøge mulighederne for en bedre og mere præcis affaldssortering blandt bornholmerne.

- Det er meget vigtigt for os at vide, hvordan det bornholmske affald bliver sorteret bedst muligt – uanset 40

TEKNIK & MILJØ

Jens Hjul-Nielsen, direktør, BOFA - Bornholms Forbrændings Anstalt.

alder, eller om borgeren bor i etageejendom eller hus på landet, siger Jens Hjul-Nielsen.

- Med Wasteman kan vi undersøge affaldsmønstre ude blandt folk. Vi benytter os blandt andet af Living Labs. En metode, hvor borgerne fra virkeligheden bliver inddraget aktivt i undersøgelser og løsninger.

- Vi er i fuld gang med et Living Lab i Gudhjem. Her oplevede vi at de lokale borgere i starten var skeptiske omkring nye måder at indsamle affald på, men undervejs i processen blev deltagerne mere og mere indstillet på at innovere løsninger sammen med os. Med Wasteman projektet og især vores Living Labs rykker vi markant på bornholmernes lyst til at samskabe og samarbejde om nye løsninger, konstaterer han.

NYE TEKNOLOGIER IN SPE ER VELKOMNE Et andet håndtag BOFA ønsker at dreje på er nye teknologier inden for affaldshåndtering. BOFA har derfor

NY VIDEN

siden offentliggørelsen inviteret samarbejdspartnere, store som små til at være med på 2032 rejsen. Bornholm har med sine godt 40.000 indbyggere et potentiale for at være testområde for det øvrige Danmark og resten af Europa.

- På Bornholm plejer vi at sige, at vi er omtrent 1% af den danske befolkning. Alt hvad der kan lade sig gøre her kan også lade sig i det øvrige Danmark. Du skal blot gange med 100, siger han og fortsætter: - Vi har allerede kontakt med både små og mellemstore virksomheder fra hele Danmark, men også nogle af de helt store internationale aktører har vist interesse for at samarbejde med BOFA om affaldsvisionen. Dette gælder både helt lavpraktiske løsninger, men også store komplicerede digitale løsninger, fortæller Jens Hjul-Nielsen.

STOPPER IKKE HER Men ønsket om flere digitale affaldsløsninger stopper ikke her.

Jens Hjul-Nielsen fortæller: - Vi har store forhåbninger til at vi i fremtidens affaldshåndtering kan drage stor nytte af nye teknologiske løsninger. Gerne flere IOT-løsninger, men også selvkørende skraldebiler, som man som borger selv kan aktivere via en app. Det kan også være et højteknologisk affaldssorteringsanlæg, der kan levere en meget præcis sortering af husstandens affald, så borgeren i princippet kun skal have én affaldsspand derhjemme.

Selvom BOFA har haft held til at

skabe en del hype omkring affaldsvisionen, og på den konto har fået en del interessante samarbejdspartnere med på idéen, så vokser træerne ikke ind i himlen for BOFAs direktør: - Der ligger et kæmpe arbejde foran os - at finde relevante og kompetente aftagere til alt det indsamlede affald og ikke mindst

at klæde borgerne på til udfordringen, vil være opgaver der er til at tage at føle på.

De kommende 12 år vil vise Bornholm, Danmark og resten af verden hvorvidt BOFA og vores samarbejdspartnere kan løfte opgaven.

- Vi tror på det, slutter Jens Hjul-Nielsen.

Der bliver tænkt store tanker i BOFA på Bornholm.

Vi har store forhåbninger til at vi i fremtidens affaldshåndtering kan drage stor nytte af nye teknologiske løsninger.

- Jens Hjul-Nielsen, Direktør på BOFA

FEBRUAR 2020

NY DIGITAL TEKNOLOGI Netop på den digitale front har BOFA store forhåbninger til at man kan opgradere den bornholmske affaldsindsamling.

BOFA har allerede i en periode været test-sted for en ny digital teknologi, der gør det nemmere og mere skånsomt for miljøet, at indsamle affald i tyndt befolkede områder.

Det skete sammen med det private firma, Waste Control, hvor der via ”Internet of Things” aggregatet - en såkaldt ”Fuldmelder” automatisk blev sendt besked til BOFA, når en affaldsspand, for eksempel ved et sommerhus, var fyldt op.

På den måde kunne man undgå en del unødvendige skraldebilskørsler til gavn miljøet og BOFAs pengepung.

TEKNIK & MILJØ

41

RESSOURCER

KOLDINGS ARBEJDE MED AFFALD FÅR INTERNATIONAL OPMÆRKSOMHED TEKST / CAMILLA MØLLER KARLSEN

Kommunikationskonsulent, Kolding Kommune FOTOS/ Kolding Kommune

Kolding Kommune arbejder med designtænkning og borgerinddragelse, når der er nye ideer på affaldsområdet. I januar besøgte en europæisk delegation inden for affaldsbranchen Kolding for at få indblik i, hvordan arbejdet foregår i praksis.

I

Kolding Kommune er borgerne både vant til døgnåbne genbrugspladser og sortering af mad- og restaffald hjemme i privaten. De tiltag er sjældent set i andre europæiske lande. Netop derfor er det to af de ordninger, som en 20-personers gruppe med deltagere

BESØGET INDEHOLDT: En byvandring, hvor deltagerne fik præsenteret nogle innovative tiltag inden for affald, vand og varme (fx hvordan boliger og bænke bliver varmet op med spildevand) Introduktion til Kolding Kommunes affaldslandskab: Hvordan bliver affaldet indsamlet og sorteret, og hvem aftager affaldet Et besøg på Kolding Nord Genbrugsplads på Bronzevej 3 for blandt andet at høre mere om de tilbud, der er til Kolding Kommunes borgere (fx muligheden for at tage gratis ting med hjem fra genbrugspladsen og muligheden for at benytte værksteder til reparationer) Et besøg i byrådssalen, hvor delegationen deltog i en designworkshop om affald. Ideen er at indlemme resultaterne fra workshoppen i fremtidig planlægning på affaldsområdet.

FEBRUAR 2020

fra Litauen, Belgien, Italien, Holland og Bulgarien, hørte mere om under et besøg i Kolding Besøget skete som led i EU-projektet SMART WASTE, som Kolding Kommune deltager i sammen med fem andre partnerlande frem til 2023. Det er kommunens renovationsafdeling Redux – Affald og Genbrug, der er vært for besøget, og projektleder i cirkulær økonomi Kim Ankjær Nielsen ser frem til at tage imod deltagerne.

- Vi ved, at der er stor interesse for at høre, hvordan

Myndigheder i alle lande arbejder aktivt på at reducere affaldsmængden, og i Kolding Kommune er det fx tilladt at tage ting såsom fliser med hjem fra Kolding Nord Genbrugsplads.

42

TEKNIK & MILJØ

NY VIDEN

vi inddrager borgerne i arbejdet med at minimere affald i kommunen. Delegationen er også spændte på at se, hvordan vores arbejde med designtænkning udmønter sig i praksis, så de skal selvfølgelig en tur forbi den nye genbrugsplads på Bronzevej, hvor alt fra indretning af pladsen til skiltene har været gennem en designproces, siger Kim Ankjær Nielsen, projektleder i cirkulær økonomi.

ENESTE I DANMARK Delegationens besøg er i øvrigt det eneste i Danmark gennem SMART WASTE-projektets levetid frem til 2023.

Projektet skal blandt andet være med til at klarlægge, hvorvidt affaldsplaner og andre politiske instrumenter på affaldsområdet gør en positiv forskel i forhold til at reducere affaldsmængder. Der kommer nemlig mere og mere affald i disse år i takt med, at europæernes forbrug øges. Formålet med projektet er at flytte viden, både mellem projektets seks partnere og ud til de andre EU-lande, så alle kan blive endnu bedre til genbruge mere og minimere affald.

EU-projektet understøtter de aktiviteter i Kolding Kommunes affaldsplan, der handler om at øge fokus på cirkulær økonomi.

EU-PROJEKTET SMART WASTE Den fulde titel er “SMART WASTE: Innovation in Waste Management Policies”.

Projektet løber i fire år, frem til udgangen af 2023.

SMART WASTE hører under EU-programmet Interreg Europe, der har til formål at forbedre regionale udviklingspolitikker gennem udvekslinger af erfaringer, know-how og god praksis på europæisk plan.

FEBRUAR 2020

Interreg Europe støtter projektets arbejde med 8,7 mio. kroner, hvoraf Kolding Kommune får 1,45 mio. kroner.

Projektet tæller fem partnere fra Danmark, Holland, Italien, Belgien, Bulgarien og Litauen.

TEKNIK & MILJØ

43

KLIMA

Klimatorium i Lemvig skal finde løsninger på klimaproblemer

Det er arkitektfirmaet 3XN der står bag tegningerne til Klimatorium, der skal ligge ved vandet i Lemvig.

TEKST / MICHAEL BREINHILD JOHANSEN

Journalist, Lemvig Kommune

FEBRUAR 2020

FOTOS/ 3XN

Med etableringen af Klimatorium, et forsknings-, videns- og læringscenter, bliver Lemvig foregangskommune for fremtidige klimaløsninger. Klimatorium bygges på havnen i Lemvig og står færdigt i august 2020.

Klimatorium i Lemvig er sammen med AquaGlobe i Skanderborg to vigtige søjler i samarbejdet Coast to Coast Climate Challenge, der er et regionalt EU-støttet klimaprojekt under Region Midtjylland.

Lemvig Kommune og Lemvig Vand og Spildevand (LVS) har sammen dannet Foreningen Klimatorium, hvis mål er at opbygge et analyse- og udviklingsmiljø, hvor lokale klimaudfordringer fører til løsninger, der ikke kun anvendes lokalt, men også globalt.

Løsninger, som virksomheder kan udvikle og derved skabe vækst. Det sker gennem netværk og opbygning af kompetencer, gennem forskning og erhvervsudvikling indenfor temaerne vand, klima, miljø, energi og cirkulær økonomi.

Foreningen Klimatorium arbejder også tæt sammen med Via University College og Aarhus Universitet. Ideen er at udvikle et midtjysk ”Water-valley” i forlængelse af Coast to Coast Climate Challenge.

STORE POLITISKE FORVENTNINGER - Ambitionen er, at Klimatorium bliver førende i at finde holdbare og bæredygtige løsninger på problemer, klimaforandringer fører med sig. Der er ikke tvivl om, at et nært samarbejde mellem forskere, praktikere og 44

TEKNIK & MILJØ

erhvervsliv skaber både viden og ekspertise på mange områder, som fører til lokal og regional vækst, siger Erik Flyvholm, borgmester i Lemvig Kommune og fortsætter: - Set fra Lemvig Kommune er samarbejdet med Region Midt og universiteterne vigtigt for at udvikle smarte lokale og globale klimaløsninger. Jo flere og bedre løsninger, der findes via Klimatorium, des bedre for klimaet og Lemvig Kommune.

KLIMAUDFORDRINGER VED HAV OG FJORD Klimatorium fokuserer på, hvad der kaldes ”salte” klimaudfordringer fra hav og fjord. AquaGlobe fokuserer på ”ferske” klimaudfordringer knyttet til overfladevand og grundvand.

Klimatorium i Lemvig har en særlig forpligtelse til at indsamle og formidle viden om klimaudfordringer fra hav og fjord, herunder resultater af mange delprojekter.

Lemvig Kommune er med sin geografiske placering stærkt udfordret af både Vesterhavet og Limfjorden og har været det op gennem historien.

Kystdirektoratet, der har stor viden og indsigt om kyster og klimaudfordringer, har hovedkontor tæt på Klimatorium i Lemvig. Et nært samarbejde er oplagt indenfor forskning og formidling af viden om klimaudfordringer fra hav og fjord.

LOKAL GRØN DAGSORDEN Etableringen af Klimatorium, AquaGlobe og Coast to Coast Climate Challenge falder i tråd med, at klimaet og bæredygtighed er kommet øverst på den politiske dagsorden lokalt, nationalt og internationalt.

Kommunalbestyrelsen i Lemvig Kommune bakker op om Klimatorium og ønsker, at centret ud over sit fokus

NY VIDEN

INTENSIVT SAMARBEJDE Klimatorium arbejder ud fra en model kaldet quadruple helix. Tanken er, at udfordringer i samfundet løses bedst i samarbejde mellem civilsamfund, myndigheder, universiteter og private og offentlige virksomheder.

Klimatorium vil udvikle et quadruple helix-koncept med udgangspunkt i konkrete klimaudfordringer i Lemvig Kommune. Det betyder, at lokale borgere, foreninger og virksomheder inviteres med i arbejdet sammen med kommune, forsyning, rådgivere og universiteter i den hensigt, at skabe helhedsløsninger baseret på fakta, og som nyder bred lokal opbakning.

NYT ÅRLIGT KLIMATOPMØDE En vigtig opgave for Klimatorium er ”Klimamødet”. Fra efteråret 2020 bliver Klimatorium centrum for et årligt tilbagevendende klimamøde. Mødet samler interesserede civile, myndigheder, universiteter og offentlige og private virksomheder.

- Der er et behov for et forum, hvor alle spiller sammen. Hvor alle sektorer - politikere, virksomheder og civile samles til diskussion i en demokratisk proces i de kommende år, når vi skal forebygge og tilpasse os klimaændringer, siger Steffen Damsgaard, formand for teknik og miljøudvalget i Lemvig Kommune og formand for bestyrelsen for Lemvig Vand og Spildevand.

- Vi har også brug for en god, evidensbaseret formidling af de klimaudfordringer, som samfundet står overfor. Vores børn og unge skal være klimabevidste, men de skal også have lov til at være glade og ubekymrede, understreger han.

Klimamødet skal også gå imod en tiltagende tendens til, at ekstremer dominerer mediefortællingerne.

Enten er dommedag inden for rækkevidde, eller også

Vi har også brug for en god, evidensbaseret formidling af de klimaudfordringer, som samfundet står overfor.

Vores børn og unge skal være klimabevidste, men de skal også have lov til at være glade og ubekymrede Steffen Damsgaard, formand for teknik og miljøudvalget i Lemvig Kommune

er det hele fake news. Klimamødets formål er at bidrage til en sund bevidsthed i befolkningen om de klimaudfordringer, som vi globalt står overfor.

SAMARBEJDSPARTNERE JO FLERE, DES BEDRE Lemvig Kommune er en relativt lil-

le organisation. Det samme gælder forsyningsvirksomheden Lemvig Vand og Spildevand. Derfor er Klimatoriums succes meget afhængig af et tæt samarbejde med især Region Midtjylland og partnere i Coast to Coast Climate Challenge.

Men også af et tæt samarbejde med kloge folk fra universiteter, nationale myndigheder og rådgivere, som brænder for nytænkte projekter og ideer og ser, at netop Klimatorium i Lemvig kan realisere projekterne.

Klimatorium er allerede nu aktiv i adskillige udviklingsprojekter, hvor universiteter, virksomheder, myndigheder og civilbefolkning arbejder sammen om at finde løsninger på konkrete udfordringer.

- Vi er altid på udkig efter interessante samarbejdspartnere, der vil det samme som os. Styrke den grønne omstilling, siger Steffen Damsgaard.

KLIMATORIUM BYGGES I TO ETAPER - Klimatoriums formål er at samle myndigheder, virksomheder, universiteter og civilbefolkning for at finde bæredygtige løsninger på klimaudfordringer. Skal på sigt omfatte medlemmer af borgere, private og offentlige virksomheder, myndigheder og universiteter.

- Klimatorium bygges i to etaper. Når første etape står færdig sommeren 2020 får Lemvig Kommune, Lemvig Vand & Spildevand og Foreningen Klimatorium til huse i bygningen.

- Anden etape af byggeriet går i gang senere og sker med private aktører, virksomheder og institutioner, der arbejder med klimaproblemstillinger, og som etablerer sig i Lemvig.

FEBRUAR 2020

på klimaudfordringer fra hav og fjord også beskæftiger sig med bæredygtig udvikling i bred forstand.

Det indebærer, at vedvarende energi, vand, miljø og cirkulær økonomi også bliver centrale emner på Klimatorium. Lemvig er udpeget som DK2020 kommune (20 danske kommuner, der går forrest i kampen mod klimaforandringer) og forventes at være selvforsynende med vedvarende energi inden for få år.

Indgangsparti er formet som en bølge – en hyldest til det omkringliggende landskab.

TEKNIK & MILJØ

45

KLIMA

En baseline for kommunernes grønne omstilling Ny kortlægning giver et samlet billede af, hvordan danske kommuner arbejder strategisk med at reducere udledningen af CO2 og andre drivhusgasser.

TEKST / TOBIAS JOHAN SØRENSEN

Klimaanalytiker CONCITO PELLE LIND BOURNONVILLE

Projektchef Realdania

N

æsten alle danske kommuner har mål for CO2-reduktion og planer for vejen derhen. Men hvor ambitiøse er de? Hvad måler de på? Og hvor er de største udfordringer for kommunernes grønne omstilling?

CONCITO har gennemgået mere end 500 offentligt tilgængelige kommunale planer og strategier samt spørgeskemabesvarelser fra 56 kommuners fagmedarbejdere for at komme nærmere et svar på disse spørgsmål.

Vi kan ikke se af planerne, hvor meget kommunerne handler på den grønne dagsorden. Men vi kan se, hvordan de arbejder strategisk med at sætte mål og evaluere på indsatserne. Dén viden kan først og fremmest tjene som inspiration for kommuner, der skal i gang med at udvikle eller opdatere deres planer og målsætninger – og den kan danne overblik for myndigheder, som understøtter dette arbejde.

Kortlægningen er udarbejdet som en del af indsatsen DK2020, som Realdania, CONCITO og C40 står bag. Her skal den fungere som arbejdsredskab og baseline for de 20 kommuner, der som del af indsatsen arbejder med at oversætte Parisaftalens 1,5°-målsætning til lokale klimaplaner.

Andre typer af mål Ikke kvalificerbart klimamål FEBRUAR 2020

Mål for kommunen som virksomhed VE-mål Geografisk klimamål

Typer af klimamål. Selvom der ikke er et mål for kommunen som geografisk område, betyder det ikke, at kommunen ikke handler på den grønne dagsorden.

Nogle af de kommuner, hvor vi ikke har fundet mål, er blandt de største producenter af vedvarende energi herhjemme.

46

TEKNIK & MILJØ

STOR VELVILJE – OG STOR SPÆNDVIDDE Og hvor står vi så? Det helt korte svar er, at der er stor vilje til at løfte klimadagsordenen lokalt, på tværs af hele landet og i alle kommuner. Det kan vi se alene på antallet af grønne mål og planer. Samtidig viser der sig en stor spændvidde i kommunernes klimaplaner, målsætninger og metoder – et resultat af, at der i dag ikke eksisterer fælles datagrundlag eller standarder for afrapportering.

Dykker man ned i planerne, er der eksempelvis forskel på, om kommunerne sætter mål for kommunen som virksomhed eller for kommunen som geografisk område. 72 kommuner har mål for kommunens egne aktiviteter som virksomhed, mens 66 kommuner har mål for kommunen som geografisk område. 32 kommuner har sat mål for vedvarende energi eller fossilfrihed.

HVOR MANGE PROCENT OG HVORNÅR? Det er ikke sådan lige til at sammenligne målsætninger på tværs af kommuner – og det er faktisk en pointe i sig selv: Basisår og -slutår varierer, og det samme gør metoderne til at beregne baseline og reduktioner. Der er forskel på, hvilke sektorer kommunerne tager med i opgørelsen – og så er der store forskelle på, hvilke muligheder kommunerne har for at påvirke udledningen af CO2 og andre drivhusgasser: Nogle kommuner ejer forsyningsselskaber, andre gør ikke. Nogle kommuner ligger gunstigt geografisk placeret for udbygning af vindenergi, andre gør ikke.

Og atter andre lægger areal til store landbrug, motorvejsstrækninger, industri eller andet, som belaster CO2-regnskabet i kommunen som geografisk område.

Blandt kommuner, der har et geografisk reduktionsmål, spænder klimamålsætningerne fra 1 % til 7,4 % CO2-reduktion per år. Gennemsnittet af alle mål er 2,6 % per år. 18 kommuner har et mål om at blive CO2-neutrale, dog med forskellige mål år i perioden fra 2025 til 2050.

Så vidt vi kan se, er der – bortset fra København, hvis klimaplan er godkendt af C40 – ingen kommuner, hvis strategiske planer matcher Parisaftalens mål.

Det er ikke så underligt. Det er en vanskelig opgave at lave så ambitiøse planer – og netop derfor, vi har taget initiativ til DK2020-projektet. Men det bør være en alvorlig øjenåbner: Parisaftalen og den nye Klimalovs målsætning om 70 % reduktion i 2030 kræver, at alle løfter i flok og leverer på hidtil uset ambitiøse

NY VIDEN

I hvilken grad oplever kommunen udfordringer med at implementere klimaindsatser på nedenstående sektorer?

Med DK2020-projektet har Realdania, C40 og CONCITO igangsat et samarbejde med 20 danske kommuner om at udarbejde lokale klimaplaner, der lever op til Parisaftalen. Udgangspunktet er C40’s standarder for klimaplanlægning - The Climate Action Planning Framework (CAPF) – der for første gang bliver brugt og videreudviklet til brug i mindre byer og kommuner.

klimamålsætninger. Derfor har vi også set nærmere på, hvor kommunerne oplever de største barrierer.

DE TO STORE KNASTER: TRANSPORT OG LANDBRUG De geografiske klimaplaner er i høj grad orienteret mod indsatser inden for energi og bygninger, hvilket dækker over eksempelvis energiforbrug, -effektivisering, -forsyning, vedvarende energi og overskudsvarme. Kommunerne oplever udfordringerne med at implementere indsatser her meget

forskelligt, men overordnet mere positivt end i de øvrige sektorer.

Færre kommuner har planer for transport og mobilitet, og netop implementering af indsatser inden for transport vurderer respondenterne som det mest udfordrende område i spørgeskemaundersøgelsen. De oplever barrierer i form af begrænset råderum for kommunerne, national lovgivning og afgiftsstruktur – og for landområder fremhæves udfordringer med lav befolkningstæthed og store transportafstande som en barriere for f.eks. bedre kollektive transportløsninger Landbruget og forvaltningen af arealer i det åbne land kommer i fremtiden til at spille en vigtig rolle for at opnå de danske klimamålsætninger i forbindelse med produktion, skovrejsning og udtagning af vådområder. Men selvom de fleste kommuner i forskelligt omfang rummer landbrugsdrift og arealer, der kan spille en rolle i klimaindsatsen, oplever et stort flertal begrænsede handlemuligheder og udfordringer med rammevilkår.

Ud over udfordringerne med implementering oplever 2/3 af de kommuner, der har deltaget i undersøgelsen, i høj grad eller nogen grad datagrundlaget som en udfordring.

DE NÆSTE TI ÅR BLIVER AFGØRENDE Vi ved, de næste ti år bliver afgørende for at nå ambitionerne i Parisaftalen og klimaloven. Med kortlægningen har vi nu et aktuelt overblik over status for klimaplanlægningen i danske kommuner og kan pege på, hvordan vi som samfund kan styrke den kommunale klimaindsats. Kortlægningen indikerer, at der er behov for at definere en klar rolle til kommunerne og et løft af den kommunale klimaklimaindsats, så den understøtter nationale og internationale klimamål – ligesom der er behov for, at man fra statslig side sikrer de nødvendige rammer. Dykker vi længere ned i data kan vi også se, at der er masser af inspiration – og håb – at finde i kommunernes omstillingsarbejde.

Hele kortlægningen er tilgængelig på realdania.dk/dk2020

SÅDAN ER KORTLÆGNINGEN LAVET Kortlægningen bygger på en dokumentanalyse af kommunernes klimaplaner indsamlet i perioden juni-august 2019, samt en supplerende spørgeskemaundersøgelse foretaget septembernovember 2019. Dokumentanalysen har afdækket over 500 offentligt tilgængelige dokumenter, herunder klimaplaner, kommuneplaner, strategiske energiplaner, affaldsplaner, trafik- og mobilitetsplaner mv. 56 fagfolk i kommunerne har besvaret spørgeskemaundersøgelsen.

FEBRUAR 2020

DK2020 - ET SAMARBEJDE

Udfordringer med implementering af indsatser på udvalgte områder.

Hele rapporten er tilgængelig på realdania.dk/dk2020

TEKNIK & MILJØ

47

KLIMA

Sprint skaber rammerne for fremtidens belysningsteknologi Belysning med automatisk dæmpning og sensorer, som registrerer personer, trafik, lysforhold og vejrlig, står klar uden for den kommunale dør og banker på. Lysdæmpning lagrer sig direkte på bundlinjen i form at energi- og CO2-besparelser. Men pas på!

Hovedløs dæmpning kan koste liv.

TEKST / GORDON VAHLE

Sciencejournalist.dk

FEBRUAR 2020

Sprintmetoden er en metode til løsning af konkrete problemstillinger, hvor et team sætter sig sammen, og i et fokuseret og koncentreret forløb kommer med løsninger.

Foto: Vejdirektoratet

48

TEKNIK & MILJØ

E

n øde parkeringsplads klokken tre om natten med fuldt blus på alle lamper kan gøre ondt i ethvert kommunalt budget. Og en sen energibevidst nattevandrer, der kommer forbi, ville måske ønske sig en fjernbetjening, så hun kunne slukke lyset efter sig.

Dét ønske kan opfyldes med dagens belysningsteknologi. Endda med automatik, så der skrues op for lyset, når personen nærmer sig, og dæmpes igen, når vedkommende fjerner sig. Hvorfor gør vi det så ikke bare? Hvor svært kan

det være at forsyne alle armaturer med en sensor og automatisk dæmpning, så der altid er lige præcis den belysning, der er behov for, hverken mere eller mindre?

Det ER svært, lyder det korte svar på dét spørgsmål.

DÆMPNING BETYDER ALTID KOMPROMISER Dæmpningen skal foregå på en måde, så det ikke går ud over hverken sikkerhed, tryghed, fremkommelighed eller trafikanternes oplevelse af byrummet. Et belysningsanlæg er dimensioneret til at

give det optimale lys, og når man så af energisparehensyn vælger at skrue ned for lysniveauet på tidspunkter, hvor de fleste sover, så vælger man noget funktionalitet fra. Derfor er kunsten med lysdæmpning at finde det bedst mulige kompromis mellem energibesparelser og en hel masse andre forhold, der ikke kun har med tryghed og sikkerhed at gøre men også handler om oplevelser, velvære, kultur, motion og andre udendørsaktiviteter efter mørkets frembrud.

I Danmark har vi allerede lave belysningsniveauer. Vi startede

NY VIDEN

nemlig med at dæmpe allerede ved energikrisen i 70’erne og har taget en stor energibesparelse. Yderligere dæmpning skal ske uden at gå på kompromis med sikkerhed og tryghed, og derfor går man bort fra tidligere tiders ’analoge’ energisparetiltag med at slukke for hver anden gadelygte. De sorte pletter og forskellen mellem lys og mørke skaber både utryghed og farlige situationer, fordi bløde trafikanter kan overses.

VEJREGLER SKAL SÆTTE RAMMERNE Det er ikke alle vejmyndigheder, der har ekspertisen i at inddrage nye og kommende teknologier, så belysning og dæmpning bliver optimal. ’Vejregelgruppen Udstyr for veje og bygværker’ har derfor nedsat en faglig gruppe, der skal komme med forslag til, hvordan de nye tekniske muligheder for dæmpning kan indarbejdes i vejregler, håndbøger og vejledninger på området.

Og Teknik & Miljø var med på et udviklingsmøde, hvor nogle af de dilemmaer, som kommende regler for belysningsdæmpning skal kunne håndtere, blev diskuteret.

Uanset hvilke punkter, der var på programmet, så står det klart, at de problemstillinger, som kommunernes vej- og belysningsfolk kommer til at diskutere i en nær fremtid, langt fra er enkle og indlysende.

En skitse til håndbogen, der skal sætte rammerne for, hvordan nye belysningsanlæg med dæmpningsmulighed skal designes, kommer i foråret 2020 og i sin endelige form til efteråret 2020.

alle omstændigheder gav diskussionen et indblik i, at det ikke sådan er ligetil – selv for erfarne fagfolk – at komme med klare og éntydige regler for noget så komplekst som lysdæmpning.

HELE VEJEN RUNDT Vejregelgrupperne er faglige fora af eksperter fra kommuner, Vejdirektoratet, rådgivere, leverandører,

Billedet øverst viser den normale belysning. Nedenfor er lyset dæmpet 50%. Personen ses stadig i den dæmpede belysning.

Situationen nederst føles mere tryg end hvis man f.eks. slukkede hver anden lampe og energibesparelsen bliver den samme.

Foto: Focus Lighting

TEKNIK & MILJØ

FEBRUAR 2020

HVAD SKAL MÅLES? Vi dumpede ned midt i en diskussion om, hvad de kommende intelligente og knap så intelligente belysningsanlæg skal måle på. Skal de detektere enkelte trafikanter eller trafikflow? Skal de styres af mørke og vejrforhold? Eller tidsstyres, så lyset altid er dæmpet på bestemte tidspunkter? Og hvad så med fredag og lørdag nat, hvor stierne ud på de små timer er befolkede at folk på vej hjem efter en våd aften?

Har de ikke brug for godt med lys for at kunne orientere sig og være trygge på vej hjem?

Det korte svar er ja til alle spørgsmålene. Det lidt længere er, at det kommer an på… Under

49

KLIMA

entreprenører m.fl. Og den blandede herkomst gør, at man kommer hele vejen rundt om en problemstilling, når en ekspertgruppe skal lave rammer og regler. Vejregler og andre dokumenter er for alle, der arbejder med vejinfrastruktur i Danmark.

Alle er enige om, at sikkerhed altid har første prioritet. Og derfor var der naturligvis enighed om, at der skal fuldt blus på belysningen i komplicerede kryds, hvor trafiksituationen er uoverskuelig.

Sammenhængen mellem hastighed, kompleksitet, stor trafikintensitet og muligheden for at dæmpe belysningen syntes klar for alle…

Lige indtil chefkonsulent Marianne Hornuff fra Københavns Kommune, rømmede sig og sagde: - En af de farligste mørke-situationer opstår, når der kun er to trafikanter – en cyklist og en lastbil.

Belysningen må altid skulle sikre, at den store får øje på den lille…

FEBRUAR 2020

DET KOMPLEKSE SKAL GØRES ENKELT Dér røg så den simple sammenhæng mellem trafikkompleksitet og mulighed for at skrue ned for belysningen., som ville være så nem at sætte på skemaform. Og sådan foregik arbejdet med skiftevis forsøg på at finde sammenhænge, der kan formuleres i forståelige regler, og afbrydelser… ”Vi skal jo også tænke på…”

Der er forskel på, hvornår, hvordan og hvor meget man kan dæmpe belysningen på en villavej og i et trafikknudepunkt. Og hvad med stierne? Skal de bruges til slentreture i måneskin eller til hård træning og hurtigt løb? Begge aktiviteter foregår også på tidspunkter, hvor de fleste sover. Den ene kræver mørke, den anden lys i overflod.

Hver gang, et nyt emne kom i spil, kom eksperterne dog nærmere noget, som kunne bruges. Selv en forudsætningsløs flue på væggen begyndte at forstå noget af det.

Og selvfølgelig kom man i mål. Det er hele formålet med vejregelarbejdet. At gøre det komplicerede så enkelt, at det kan bruges af alle med teknisk, men ikke nødvendigvis specialiseret viden…

50

TEKNIK & MILJØ

Sprinter i mål et halvt år før Dæmpningsteknologien udvikler sig lynhurtigt, og hvis kommunale vejmyndigheder investerer i teknologien uden at vide, hvordan de kan bruge den optimalt, kan det blive dyrt og usikkert eller utrygt for borgerne.

Det er blot én af grundene til, at vejregelgruppen har valgt at gennemføre udviklingsarbejdet i en sprint-proces. Kort fortalt har hele udviklingsarbejdet kunnet gennemføres på en arbejdsuge, fordi deltagerne var samlet og væk fra deres daglige arbejde. De første tre dage blev brugt til research, hvor der ud over belysningseksperter var inviteret en trafiksikkerhedsekspert, en belysningsproducent, en fremtidsforsker og en antropolog. Der kommer sensorer i alt i fremtiden, og forholdet mellem lys og mørke har ændret sig, lød deres fælles budskab.

Efter ekspertrunden var der en uges pause og to dage til at formulere et gennemarbejdet input til nye regler og vejledninger om dæmpning af belysning.

KOMPRIMERING GIVER FOKUS Det komprimerede forløb gør, at deltagerne kan holde fokus på opgaven, eller som én af deltagerne, specialist i vejbelysning Jakob Zeihlund fra Focus Lighting A/S udtrykte det: - I starten var jeg overbevist om, at vi var ved at bygge en rumraket – stort, kompliceret og uden reel praktisk værdi.

Men sådan har jeg det slet ikke mere.

Tværtimod kan jeg se konturerne af noget, som vil have god værdi for dem, der skal projektere, installere eller drive fremtidens belysningsanlæg.

Også de to kommunale eksperter, der deltog i sprint-processen, fik revideret deres holdninger i løbet af de fem arbejdsdage væk fra dagligdagen. Både Marianne Hornuff fra Københavns Kommune og projektleder og belysningsingeniør Morten Skibstrup Nikolajsen fra Hillerød

Kommune kunne sagtens forestille sig, at processen kunne bruges ved kommunale udviklingsprojekter.

- Ofte foregår sådanne udviklingsprocesser spredt over længere tid, hvor vi mødes, når der nu er plads i alles kalendere eller udveksler dokumentet via nettet.

Hver gang skal man starte en lille smule forfra, fordi ting skal findes frem, og man skal samle op på tidligere beslutninger.

Det er en stor fordel at være væk fra hverdagen, hvor de daglige opgaver ikke lige er ’synlige’, siger Morten Skibstrup Nikolajsen.

- Det var dog godt, at processen blev delt op i to bidder. Det gav mulighed for, at sprint-deltagerne kunne gå hjem og reflektere over den nye viden, vi fik de første tre dage, inden rammerne for de nye regler skulle udformes, supplerer Marianne Hornuff.

TEST OG VALIDERING PÅ ÉN GANG Sprint-metoden bruges til at løse et problem på kort tid. Metoden går ud på, at et team på fem dage går fra idé til færdigt koncept. De hypoteser, deltagerne kommer frem til, bliver på kort tid både valideret af eksperterne, testet med brugerne og nikket til af cheferne. Alle tre grupper deltager på skift i arbejdet.

Fordelen ved sprint er, at udviklingstempoet og evnen til at omstille sig i projekter og processer forøges i takt med, at processen skrider frem. Over en kort periode bliver det muligt at tage ’store skridt ad gangen’, når et projekt skal udvikles. Deltagerne opnår hurtigt læring, uden projektet behøver at blive helt færdigudviklet.

NY VIDEN

KLIMA

VERDENS FØRSTE SPILDEVANDSTURBINE ER SAT I DRIFT I KOLDING

Koldings miljø-, energi- og klimaselskab, BlueKolding, arbejder for at udnytte alle ressourcer i spildevandet. Nu har BlueKolding indviet verdens, så vidt vides, første spildevandsturbine, der producerer 100 procent klimaneutral strøm.

TEKST / TUE KNUDSEN

Kommunikationschef, BlueKolding A/S FOTOS/ Palle Skov

Hele Kolding var inviteret, og flere hundrede mennesker strømmede til, da BlueKolding indviede verdens første spildevandsturbine.

igennem, inden det løber ud på 30 meters dybde i Lillebælt, fortæller direktør i BlueKolding, Per Holm.

KLIMANEUTRAL STRØM TIL 120 HUSSTANDE Under den store stak af træstammer, som udgør turbinebygningens facade for at få den til at falde i ét med skoven, er der et betonbygværk med selve turbineinstallationen. Turbinen driver en generator, der årligt producerer 600.000 kWh til højspændingsnettet, og det vil kunne dække ca. 120 husstandes elforbrug.

Samtidig giver den klimaneutrale strøm fra turbinen en årlig reduktion af CO2-udledningen på 3700 ton.

120 husstandes forbrug lyder måske ikke af meget i den store sammenhæng, men projektet handler om meget mere end den konkrete elproduktion.

- For det første er det oplagt. Når vandet løber der alligevel, kan vi lige så godt udnytte den energi, der er i dets bevægelse. For det andet, og nok så væsent-

FEBRUAR 2020

T

idligere har Koldings miljø-, energi—og klimaselskab BlueKolding vundet både danske og internationale designpriser for en løsning, der udnytter overskudsvarmen i spildevandet opvarmning af ungdomsboliger.

Kan man også lave strøm af spildevand, eller er det helt ude i skoven? Svaret er ja. Til begge dele. For fra Kolding Centralrensenlæg i Agtrup uden for Kolding løber årligt 11 millioner kubikmeter renset spildevand ned gennem Stenderupskovene og ud i Lillebælt.

Udløbsledningen har et fald på 35 meter, og med et meget stejlt fald på 15 meter umiddelbart ned til Lillebælt er der så meget fart på vandet, at der kan indvindes strøm af det. Vandtrykket på de op til 650 liter, der løber igennem turbinen i sekundet, er på ca.

3 bar.

- Vi har simpelthen monteret en turbine, en vandmølle om man vil, inden i det rør, som vandet løber

TEKNIK & MILJØ

51

KLIMA

ligt, er det helt i tråd med vores strategi, Fra mindre skade til mere gavn. I gamle dage nøjedes vi med at gøre mindre skade ved at rense spildevandet, så det ikke skader vandmiljøet. Nu har vi hævet ambitionsniveauet og gør mere gavn ved at udnytte den energi og de ressourcer, der er i spildevandet, både når vi transporterer det, og når vi renser det, forklarer bestyrelsesformand i BlueKolding, Tanya Buchreitz Løwenstein.

NY STRATEGI BlueKolding har for nylig vedtaget sin nye strategi, Fra mindre skade til mere gavn. Sammen med selskabets navneskifte for fem år siden og den nye betegnelse, miljø-, energi- og klimaselskab, beskriver navnet på strategien både den udvikling, selskabet allerede har gennemgået, og det tårnhøje ambitionsniveau, der er sat for fremtiden.

- For bare fem år siden hed vi Kolding Spildevand. For bare 10 år siden, var vi en del af den kommunale forvaltning. Dengang var fokus stort set udelukkende på at bortlede og rense spildevandet, så det ikke gjorde skade, når det blev ledt tilbage til vandmiljøet.

FAKTA OM SPILDEVANDSTURBINEN • Turbinen er udviklet og etableret i samarbejde med Envidan A/S, Krüger A/S og Aarsleff A/S. • Tegnestuen Mejeriet har tegnet selve turbinebygningen.

• Turbinebygningen ligger ved Lillebælt for enden af udløbsledningen fra Kolding Centralrenseanlæg, der har et fald på 35 meter.

FEBRUAR 2020

• 11 millioner kubikmeter vand løber årligt gennem turbinen med et tryk på 3 bar.

• Turbinen kan producere 600.000 kWh svarende til 120 husstandes årlige elforbrug.

• Turbinen har kostet 4,3 mio. kr i alt.

52

TEKNIK & MILJØ

Det var ikke noget, man talte om, medmindre noget gik galt. Den, der levet stille, lever godt, konstaterer Per Holm og tilføjer: - Det var dengang.

MERE GAVN I dag hedder selskabet BlueKolding og renser stadig de i alt 15 millioner kubikmeter spildevand, som de godt 90.000 private kunder og hundredevis af virksomheder i Kolding Kommune, leverer hvert eneste år. Men så hører de fleste ligheder med det tidligere Kolding Spildevand også op, mener Per Holm.

- Hvor vi tidligere så spildevand som et problem, der skulle håndteres, ser vi det i dag som en ressource, der rummer masser af muligheder for at producere både el, varme, gødning, og hvem ved hvad mere.

Spildevandet er vores råolie, og vi ser det som en forpligtelse at få så meget ud af det som overhovedet muligt.

I BlueKoldings strategi, Fra mindre skade til mere gavn, står der blandt andet: - Vi vil udnytte vandets ressourcer og lokale planforhold til at påvirke og udvikle energisystemer til el, spildevand, varme og køling.

Vi vil videreudvikle og skabe nye muligheder for upcycling, altså forædling og værdiforøgelse, af biologiske restprodukter som kvælstof og fosfor fra både renseanlæg, industrivirksomheder og husholdninger.

NY VIDEN

Danmarks Radio og TV2 var ved indvielsen for at fortælle nyheden om verdens første spildevandsturbine.

Kolding både en Danish Design Award i 2017 og en German Design Award i 2020.

Fælles for spildevandsturbinen og opvarmningen af ungdomsboligerne er, at løsningerne isoleret set er ret begrænsede. Klimaneutral strøm til 120 husstande og opvarmning af 160 ungdomsboliger redder hverken verden eller klimaet, men ambitionerne rækker også langt ud over de konkrete projekter. Og så er vi tilbage ved strategien og det ambitionsniveau, bestyrelsesformanden talte om tidligere. Det handler nemlig også om, at udvikle løsninger, som andre kan kopiere og lade sig inspirere af.

For jo flere, der gør det rigtige, jo større effekt vil det have.

- Kommunikation og branding er ét af vores fire strategiske indsatsområder, og det er der flere grunde til, forklarer Tanya Buchreitz Løwenstein, og henviser til strategidokumentet, hvor der står: - Brandingen af BlueKolding og kommunikationen af vores løsninger skal tjene til, at andre henter inspiration og læring hos os, så de selv bliver bedre i stand til at arbejde for en verden, hvor intet går til spilde. Kommunikation og branding upcycler så at sige vores løsninger, for jo flere, der kender, videreudvikler og anvender dem, jo større værdi har de.

Det endegyldige formål med BlueKolding arbejde er opsummeret i selskabets vision, der både er vedkommende for de godt 90.000 kunder i Kolding og rækker ud efter stjernerne: - En sund, ren og klimasikker kommune – og en verden hvor intet går til spilde.

FEBRUAR 2020

PROJEKTER OG DESIGNPRISER SKAL INSPIRERE ANDRE Den samme tankegang, som ligger bag spildevandsturbinen, ligger til grund for udnyttelsen af overskudsvarmen i spildevandet, som siden 2015 har opvarmet 83 ungdomsboliger i Kolding. Et projekt, der snart omfatter 160 boliger, og som har indbragt Blue-

TEKNIK & MILJØ

53

Nyt om navne /

GLADSAXE KOMMUNE

Ny formand for KTC Faggruppe for Almene Boliger Faggruppen for Almene Boliger har fået en ny formand i form af Jesper Graff Thøger fra Gladsaxe Kommune.

Jesper Graff Thøger.

Faggruppen for Almene Boliger har fået ny formand efter, den tidligere formand Uffe Andreasen fik nyt job som regionsdirektør i Domea.dk. Den nye formand er Jesper Graff Thøger, som til daglig er ansat i Gladsaxe Kommune som vicekontorchef i Byrådssekretariatet. Her har han især arbejdet med juridisk rådgivning på By- og Miljøforvaltningens områder, men i tidens løb har han haft sin gang i alle forvaltninger.

Jesper Graff Thøger har været medlem af faggruppen for Almene Boliger siden 2011, og er herudover også udpeget til Byggeskadefondens bestyrelse af KL i 2019.

STOR INTERESSE OG BAGGRUND PÅ OMRÅDET Med snart 20 års baggrund inden for kommunernes tilsyn med almene boliger, samt mange år som underviser i COK om støttet byggeri og medlem af redaktionsgruppen for håndbøger om henholdsvis drift- og støtte til almene boliger sammen med KL, BL, Landsbyggefonden, Byggeskadefonden, ministeriet og øvrige kommunale repræsentanter.

- Min grundlæggende interesse for støttet byggeri udspringer af, at det er

et område, som kommunerne kan have stor fordel af at bruge aktivt i byudviklingen – og at boligorganisationerne er fremragende samarbejdspartnere til at få de fælles dagsordner til at lykkes.” siger Jesper Graff Thøger om sin interesse for området, og følger op på foreningens rolle på området: ”KTC gør i min optik en forskel i forhold til kommunernes mulighed for at påvirke lovgivningen på det almene område – både via høringssvar på lovforslag, men også via tidlige dialogmøder med ministeriet og styrelsen.”

FAGGRUPPENS VIDEREFØRELSE ER VIGTIGST Jesper Graff Thøger er ikke så optaget af selve formandsrollen, men brænder for at sikre arbejdsgruppens videreførelse af hensyn til udviklingen af kommunernes arbejde på det almene område, hvor medlemmerne i faggruppen repræsenterer et bredt udsnit af kommunerne – både i forhold til deres muligheder og udfordringer på tværs af geografi, hvilket ifølge Jesper Graff Thøger giver gode muligheder for forskellige synsvinkler og gode input i debatten og indflydelsen på områdets udvikling.

FAVRSKOV KOMMUNE

Ny natur- og miljøchef i Favrskov Kommune Den nye natur- og miljøchef i Favrskov brænder for naturen og biodiversiteten.

FEBRUAR 2020

Dennis Jensen er fra 1. januar 2020 tiltrådt som Natur- og miljøchef i Favrskov Kommune. Dennis kommer fra en stilling som erhvervsog udviklingschef i Randers Kommune. På teknik og miljøområdet er Dennis meget optaget af at gøre naturen til et aktiv for vækst og bosætning, og samtidig give biodiversitet de bedst mulige rammer for mangfoldighed.

Dennis Jensen.

I forhold til myndighedsdelen har Dennis altid haft stort fokus på at en kommune skal tilstræbe en meget serviceminded, professionel og smidig myndighedsbetjening af borgere og virksomheder.

Dennis ser frem til medlemskabet af KTC, da han altid har sat stor pris på at indgå i tværkommunale og erfaringsudvekslende netværk.

FÅ DIT NAVN I TEKNIK & MILJØ Netværk er vigtigt, og i Teknik & Miljø har du som medlem af KTC mulighed for at blive omtalt i forbindelse med ansættelse eller andre vigtige begivenheder. Dette koster ikke noget for medlemmer. Øvrige samt ikke-medlemmer kan kontakte KTC’s annoncebureau Vendemus for yderligere information. kontakt@vendemus.dk

54

TEKNIK & MILJØ

Tal og tabeller om teknik og miljø /

LEVERANDØRREGISTER AFFALDSBEHANDLING

Foto: Freepik.com

SWS - Special Waste System A/S Herthadalvej 4A • DK 4840 Nørre Alslev T. 5440 0212 • post@sws.dk • www.sws.dk Behandling og forbrænding af farligt affald Miljørigtig og ansvarlig affaldshåndtering Emballage, rådgivning, totalløsning

ELCYKLEN ERSTATTER BILEN tænke på trafik, myldretid og parkeringsmuligheder.

Ligeså mange, nemlig 47 procent, svarer, at elcyklen også har erstattet ture på den almindelige cykel, men at de får mere motion med elcyklen, fordi de cykler flere og længere ture end ellers.

I alt har otte procent af danskerne en elcykel og 10 procent overvejer at købe en.

RÅDGIVNING

Kilde: Vejdirektoratet

STOR FRØHØST GIVER 6 MILLIONER BØGETRÆER

Foto: Colourbox

Fortum Waste Solutions A/S Specialister i behandling af farligt affald, miljøservices og effektiv ressourceudnyttelse, som fremmer den cirkulære økonomi.

Lindholmvej 3 • DK-5800 Nyborg T. 8031 7100 • fortum.dk/wastesolutions kundeservice.rws@fortum.com.

I 2019 havde vi oldenår – et år, hvor skovens træer brugte al deres energi på at sætte usædvanligt mange frø. Det skyldtes, at den tørre sommer i 2018 aktiverede træernes frøsætning. Resultatet kunne høstes i efteråret, hvor Naturstyrelsens Planteavlsstation fik en usædvanligt stor høst i Sønder Stenderupskovene i Trekantsområdet.

Styrelsen havde forventet en høst på omkring 4.000 kilo, men nåede efter første rensning helt op på 6.300 kilo.

Efter yderligere rensning og tørring forventes det, at høsten bliver på cirka 4.200 salgsklare kilo, som med tiden kan blive til seks millioner nye bøgetræer. Sønder Stenderupskovene indeholder flere parceller med kåret bøg, hvilket betyder, at træerne er kåret for deres rette stammer og dermed gode anvendelsesmuligheder.

Kilde: Naturstyrelsen

Rambøll A/S Rambøll er en førende international ingeniør-, arkitekt- og rådgivningsvirksomhed indenfor byggeri, design, trafik, infrastruktur, miljø, vand, energi samt managementrådgivning. Med 300 kontorer i 35 lande kombinerer Rambøll lokal erfaring med global viden.

Læs mere på www.ramboll.dk

Sweco A/S Europas største integrerede ingeniør- og arkitektvirksomhed. Kernekompetencerne dækker: Arkitektur, Design, Byggeri, Anlæg samt planlægning af tværfaglige projekter og specialistopgaver.

Se mere på www.sweco.dk

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE FEBRUAR 2020

Anskaffer man sig en elcykel, er der stor sandsynlighed for, at bilen oftere bliver stående i garagen. Det viser en ny undersøgelse, som KANTAR har lavet for Vejdirektoratet.

I undersøgelsen svarer knap halvdelen af deltagerne, at deres elcykel har erstattet ture med bilen, og at de har fået en mere effektiv hverdag, fordi det er muligt at transportere sig fra dør til dør uden at

TANK•TEST A/S Borupvang 5E • 2750 Ballerup T. 35 82 19 19 • www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser.

Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jf. DS 455 TEKNIK & MILJØ

55

Illu.: Colourbox.

ENERGI OG RESSOURCER KLIMA | KLIMA, KLIMA,ENERGI ENERGIOG OGRESSOURCER RESSOURCER|||KLIMA KLIMA||| | |KLIMA, TRAFIKOG TRAFIKSIKKERHED PLANLÆGNING | VEJE, VEJE, TRAFIK-OG OGTRAFIKSIKKERHED TRAFIKSIKKERHED|||PLANLÆGNING PLANLÆGNING||| | |VEJE, TRAFIKOG GRUNDVAND OG OVERFLADEVAND | MILJØ MILJØ OGGRUNDVAND GRUNDVAND| |NATUR | NATUR NATUROG OGOVERFLADEVAND OVERFLADEVAND||| | |MILJØ OG BOLIGER FORVALTNING KOMMUNALE EJENDOMME | ALMENE ALMENE BOLIGER| |DIGITAL | DIGITAL DIGITALFORVALTNING FORVALTNING|||KOMMUNALE KOMMUNALEEJENDOMME EJENDOMME||| ||| | |ALMENE BOLIGER || LEDELSE LEDELSE| |BYGGELOV |BYGGELOV BYGGELOV| |KYSTBESKYTTELSE | KYSTBESKYTTELSE KYSTBESKYTTELSE||| | LEDELSE Afsender: TechMedia A/S, Naverland 35, DK-2600 Glostrup

Fagligt input, Fagligt Fagligtinput, input, der giver værdi til der dergiver giverværdi værditil til mune din kom din mune dinkom kommune