Teknik & Miljø - December 2020

Dit branchemagasin fra TechMedia A/S NR. 12

DECEMBER 2020

ÅRGANG 120

STADS- OG HAVNEINGENIØREN

TEMA

ÅRSNUMMER – DET BEDSTE FRA TEKNIK & MILJØ

ARKENWALK - EN HEIN PÅ VEJ’N I ISHØJ

VÆKST DER VIL NOGET I THISTED MILLIONER TIL MARGRETHE KOG: SIKRING AF UNIK NATUR I TØNDER TEKNIK & MILJØ

1

DECEMBER 2020

VERDENSNYHED I TÅRNBY KOMMUNE: SUPERGRØN ENERGICENTRAL

Ny struktur og udgivelsesplan for magasinet

TEKNIK & MILJØ I 2021 laver vi ændringer for Magasinet TEKNIK & MILJØ.

Redaktionelt vil vi belyse endnu flere faglige temaer, og der vil være flere tværgående perspektiver i hvert nummer.

Magasinets nye struktur giver bedre plads både i bredden og i dybden. I hver udgivelse vil du blandt andet kunne finde:

1: Et tværgående fokus-tema 2: Fagtema 1 3: Fagtema 2 4: Aktuelt stof fra det tekniske område

VI BYG GER OM!

Hvert nummer bliver længere (68 sider).

Magasinet udkommer fra 2021, 9 gange årligt.

UDGIVELSE

TVÆRGÅENDE TEMA

1 februar

Den demografiske udfordring

2 marts

Borgerinddragelse & byidentitet

3 april

Klima i samspil

4 juni

Grøn omstilling

5 august

Smart society - hvor smart - snart?

6 september

Forandringsledelse & motivation

7 oktober

KTC Årsmødetema

8 november

Byen for fremtiden/byudvikling

9 december

Vidensvejen/innovation

FAGTEMAER - Planlægning - Mobilitet og infrastruktur - KL-konference - Almennyttige boliger - Affald og ressourcer - Energi og forsyning - Natur og miljø - Vand - Planlægning - Digitalisering - Mobilitet og infrastruktur - Havne og beredskab - KTC Årsmøde-oplæg - KTC Årsmøde - værtsby - Byggeri og ejendomme - Vand - Det bedste fra Teknik & Miljø

ARTIKLER TIL TEKNIK & MILJØ – KONTAKT SINE NORSAHL 2087 9630 REDAKTION@KTC.DK ANNONCER I TEKNIK & MILJØ – KONTAKT MADS TJÆRBY 2750 7080 MADS@VENDEMUS.DK

LEDER

SAMMEN OM AT SIKRE FREMTIDEN – OG HINANDEN MICHEL VAN DER LINDEN

KTC, næstformand

2020 blev lidt af et år! Et corona-år, som vil blive husket. Et år, hvor hele samfundet skulle leve efter andre regler, hvor vaner blev ændret radikalt, og hvor forskellige sektorer har været i front med at få understøttet, at samfundet under de anbefalinger kunne fungere så godt som muligt. Det har været et stort arbejde – og vi har lært meget. Men vi er også blevet mindet om, hvor gode vi er, når vi samler kræfterne i fællesskab. Skaber nye løsninger. Ser på tværs og lærer af hinanden. Det har vi mere end nogensinde brug for – for corona eller ej, så skal vi omstille et land til en bæredygtig fremtid.

Mange skelsættende begivenheder, indsatser og beslutninger lige nu har stor betydning for vores arbejde og samfundets indretning i de kommende mange år.

I marts har kommunerne sammen med KL givet deres input til regeringens klima- og CO2- reduktionsplan, som har blikke helt frem til 2030. Dette arbejde, som fyldte rigtig meget for faggrupperne i KTC i marts 2020, har mange anbefalinger og indsatsforslag, som har en stor indvirkning på både vores sektor, samt erhverv og borgerne. Emner såsom fremtiden for affaldsområdet, hvordan skal vores varme og energiområdet se ud i fremtiden og vores rolle i forhold til mobilitetsomstilling kræver, at man tager udgangspunkt i mange års konkrete erfaringer, der er hø-

Udgiver TechMedia A/S Naverland 35 2600 Glostrup T. 4324 2628 info@techmedia.dk www.techmedia.dk I samarbejde med

Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk www.ktc.dk

stet i praksis, og kommunerne vil fortsat spille en afgørende rolle for at omsætte de meget store og ambitiøse målsætninger. I 2020 blev det for eksempel drøftet, hvordan kommunerne fremover skal arbejde med og bidrage til fremtidens affalds- og energisektor, som er kendetegnet ved at lave investeringer og indsatser, som har 10-30 års sigte. Så fremtiden på disse områder er i høj grad påvirket af de beslutninger, der træffes nu.

løsninger i Teknik og Miljø- magasinet. Det, som eksemplerne viser, er, at kommunerne arbejder sammen - med hinanden og med erhvervet - og at der er behov for forskellige tilgange og løsninger afhængigt af, om kommunen hovedsageligt har et bosætnings-, erhvervs- eller turismesigte med deres indsatser. Løsninger i f.eks. tætbefolkede og mindre tætbefolkede kommuner viser sig at udforme sig meget forskelligt.

Mange skelsættende begivenheder, indsatser og beslutninger lige nu har stor betydning for vores arbejde og samfundets indretning i de kommende mange år På andre områder i sektorerne er der også afgørende beslutninger, som træffes på baggrund af nye vilkår, såsom at vi får ”vand fra alle sider”, og nye tiltag og muligheder som multifunktionel jordfordeling.

Alle disse beslutninger og indsatser er vigtige for retningerne på de forskellige områder. Det, som dog er helt afgørende, er at alle disse retninger bliver omsat i konkrete handlinger, så det ikke bare bliver en ønskeliste. Vi i kommunerne implementerer udviklingen i hverdagen og eksemplificerer og deler blandt andet de praktiske

Med andre ord: Der findes ikke én løsning – der findes mange.

Så kære alle sammen: Selvom coronaen pludselig trykkede på ”standby” og tvang os til at tænke, arbejde og samarbejde anderledes, har vi i kommunerne fortsat stået sammen om - på baggrund af konkrete erfaringer - at skabe det bedst mulige beslutningsgrundlag for fremtiden på væsentlige samfundsområder. Det er altså godt gået!

Tak til alle for indsatsen, som har gjort en vigtig forskel for 2020 – og for vores fælles fremtid.

Ansvarshavende redaktør Sine Norsahl T. 2087 9630 redaktion@ktc.dk

Forsideillu.: Ishøj Kommune

Annoncer Annoncebureau: Vendemus ApS T. 72 22 70 80 kontakt@vendemus.dk

Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk

Annoncekoordinator Helle Hansen T. 4324 2671 hh@techmedia.dk Layout Trine Plass, TechMedia A/S

Tryk PE Offset A/S

Abonnementspris Kr. 922,- + moms om året for 11 numre ISSN: 1902-2654 (tryk) ISSN: 2596-4216 (online)

Løssalg Kr. 149,- +moms inklusive forsendelse Oplag 2.091 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

DECEMBER 2020

TEKST /

Scan og hent Teknik & Miljø’s medieinformation 2021 hér!

Hent QR Scanner, hvor du normalt henter apps.

TEKNIK & MILJØ

3

TEMA

ARKENWALK EN HEIN PÅ VEJ’N I ISHØJ Års planlægningsarbejde er afsluttet, og til næste sommer får Ishøj en ny kunststi fra Ishøj Station til kunstmuseet ARKEN. Målet er at binde Ishøj bedre sammen som by og give borgere og museumsgæster en oplevelse ud over det sædvanlige.

SIDE 19

ÅRSNUMMER

KICKSTART I VIBORG:

BRO TIL EN BÆREDYGTIG BY Hærvejsbroen er en del af byudviklingsprojektet Viborg Baneby og det vigtige bindeled, der binder den nye bydel sammen med den historiske bymidte. Projektet er samtidig med til at fremme en bæredygtig udvikling.

Verdensnyhed i Tårnby Kommune:

Unik, grøn og smart energicentral

SIDE 24

En unik energicentral på Tårnby Forsynings Renseanlæg leverer både fjernvarme og fjernkøling. Anlægget er til stor fordel for virksomhederne i det nye erhvervsområde Scanport, CO2-regnskabet og samfundsøkonomien i det hele taget.

SIDE 46

Bornholms vilde år:

Den Grønne Bølge og Højlyngsstien Indtil for nylig var det ikke rigtigt noget. Men så gik det pludselig stærkt - og over al forventning.

SIDE 32

MILLIONER TIL MARGRETHE KOG:

KLIMATILPASNING OG BEDRE NATUR I TØNDER DECEMBER 2020

I Tøndermarsken har et stort naturprojekt netop set dagens lys. Projektet skal kombinere områdets aktuelle klimaudfordringer med at skabe en endnu bedre natur. En milepæl blev nået, da en ansøgning til EU´s LIFE-program bar frugt i oktober 2020. Her gav EU tilsagn om millionstøtte til udviklingen af Margrethe Kog Nord som natur- og reservoirområde.

SIDE 29

4

TEKNIK & MILJØ

VEJAFVANDING OG KLIMATILPASNING TIL LANDETS KOMMUNER Det er som regel vanskeligt at stå oppe på vejen og vurdere, hvad der kan være galt med ledningerne i jorden. Men omfattende erfaringer viser, at manglende afvanding ofte skyldes dårlige brønde (fx defekte vandlåse) eller sammenfaldne og meget slidte ledninger, der hindrer vandet i at nå ud i hovedledningen.

I mange tilfælde viser det sig, at vejbrønd og stikledning ikke har været tilstrækkeligt vedligeholdt – ofte grundet manglende ressourcer. Det kan medføre en øget forekomst af rotter samt udvaskning af bærelag i vejkassen. I disse tilfælde kan en genopretning blive en dyr affære.

I langt de fleste tilfælde afhjælpes de akutte skader over driftsbudgettet. Der er dog sjældent afsat tilstrækkelige midler til at fastholde et bare nogenlunde kvalitetsniveau af brønde og stikledninger i kommunerne, og der mangler anlægsmidler til at gennemføre større, mere systematisk og planlagt vedligehold.

Vi har i Aarsleff Rørteknik mere end 40 års erfaring med fornyelse af nedslidte ledningssystemer og vi kender til betydningen af at minimere generne for såvel logistik som borgere i området der renoveres. Vi anvender den nyeste teknologi inden for opgravningsfri rør- og brøndfornyelse og kan derfor gennemføre komplekse fornyelsesprojekter uden væsentlige forstyrrelser.

www.aarsleffpipe.dk/vejafvanding

Indhold

16

22

DECEMBER 2020

26

6

Kuben vil kæmpe for kunst i kommunerne

LEDER

Sammen om at sikre fremtiden – og hinanden

3

KTC

Bestyrelsen konstitueret

8

10

Et anderledes år for KTC’s helte: KTC Faggruppernes beretning for 2020

14

Tre borgmestre: Dét skal vi arbejde med i 2021

TEMA: Årsnummer

16

Kuben Management vil kæmpe for kunst i kommunerne

19

En Hein på vej’n: Arkenwalk

22

Øjet, lyset, kunsten, vandet: Sådan har du aldrig set et p-hus før

24

Kickstart i Viborg: Bro til en bæredygtig by

26

KlimaByen Middelfart: Danmarks smukkeste klimatilpasning

Øjet, lyset, kunsten, vandet: Sådan har du aldrig set et p-hus før

KlimaByen Middelfart: Danmarks smukkeste klimatilpasning

TEKNIK & MILJØ

Indhold

Millioner til Margrethe Kog: Klimatilpasning og bedre natur i Tønder

32

Bornholms vilde år: Den Grønne Bølge og Højlyngsstien

34

Nyt liv i Langstrup Mose

36

Tvis Mølle Naturlaboratorium: Fællesskab og læring får flere ud i det fri

38

Biodiversitetsstrategi på plads: Borgerne med i kampen

41

Erhvervslivets positive medspiller: Vækst der VIL noget i Thisted

44

70 % uden nåde: Strategisk energiplan i Holbæk

56

Verdensnyhed i Tårnby Kommune: Unik, grøn og smart energicentral

49

Plastsucces i Vesthimmerland – en ny tilgang til genanvendelse af plast?

52

Verdens første i Odsherred: Nytænkende slamanlæg

54

Gate 21: Nye handlingsforslag: Sådan gør du din kommune cirkulær

56

Naturstyrelsen: Nyt redskab til kommunernes kystplanlægning

44

70 % uden nåde: Strategisk energiplan i Holbæk

52

Verdens første i Odsherred: Nytænkende slamanlæg

56

Naturstyrelsen: Nyt redskab til kommunernes kystplanlægning

TEKNIK & MILJØ

DECEMBER 2020

29

7

KTC

KTC’s bestyrelse er konstitueret KTC’s bestyrelse konstituerede sig d. 23. september og består af: BESTYRELSEN

Lars Mørk, Hillerød, formand.

Thomas Barfoed, Fredensborg.

Erik Jespersen, Esbjerg.

DECEMBER 2020

Erik Jespersen er nyt bestyrelsesmedlem, og der skete ændringer i referencemedlemmerne til faggrupperne.

Du finder altid en opdateret medlemsliste for faggrupperne på www.ktc.dk, følg dette link: www.ktc.dk/ktc-faggrupper

8

TEKNIK & MILJØ

Thomas Krarup, Jammerbugt, kasserer.

Eva Kanstrup, Herning.

Agnete Thomsen, Allerød.

Michel van der Linden, Kalundborg, næstformand.

FORDELINGEN AF FAGGRUPPERNES MEDLEMMER ER:

KTC Faggrupper

Referencebestyrelsesmedlem

Planlægning – PLA

Agnete Thomsen

Almene boliger – ALM

Agnete Thomsen

Miljø og grundvand – MIG

Thomas Barfoed

Natur og overfladevand – NOV

Thomas Barfoed

Ledelse – LED

Erik Jespersen

Kommunale ejendomme – EJD

Erik Jespersen

Veje, trafik og trafiksikkerhed – VTT

Eva Kanstrup

Klima, energi og ressourcer – KER

Michel van der Linden

Digital forvaltning – DFO

Michel van der Linden

3 GODE GRUNDE TIL AT TÆNKE ”SMART BUILDING” Startpakken til en sund og intelligent bygning IoT by Brunata

• Du får besked om problemer i tide, så du kan undgå akutrenoveringer.

• Du kan skabe et optimalt indeklima for skoleelever, plejehjemsbeboere og medarbejdere.

• Du kan spare på energien og få en grønnere kommunal profil.

Kontakt Brunata og hør mere om Smart Building.

Vi er eliteleverandør til det offentlige og har allerede leveret tusindvis af intelligente løsninger.

Læs mere på brunata.dk/building

KTC

Et anderledes år for KTC’s helte:

KTC FAGGRUPPERNES BERETNING FOR 2020

I KTC hersker der ingen tvivl om, at KTC Faggrupperne er hverdagens helte. Som bindeled mellem KL og kommunerne bidrager KTC Faggrupperne med faglig viden om den kommunale virkelighed, og de er herigennem med til at give kommunerne styrke og indflydelse i den kommunaltekniske sektor. I Faggruppernes årsberetning kan du få indblik i det flotte, uvurderlige stykke arbejde, de har udført i 2020.

2

020 har på mange måder været et anderledes år, hvor Corona i høj grad har været med til at sætte dagsordenen. For flere af KTC Faggrupperne har det betydet, at en del af opgaverne er udskudt på ubestemt tid og først kan løses, når der kommer relevante udmeldinger fra regeringen.

Ikke desto mindre har KTC Faggrupperne også i år været med til at skabe imponerende resultater og påvirke retningen i den kommunaltekniske sektor. Vi har i den forbindelse rettet spotlyset mod faggruppeformændene og bedt dem besvare følgende: ”Hvad er den vigtigste opgave, din faggruppe har arbejdet med i 2020?”

Kommunale Ejendomme – formand Giulia Lorenzen

IMPLEMENTERING AF BOLIGAFTALEN

DECEMBER 2020

Faggruppen for Almene Boliger har i 2020 oplevet, at tidligere års høringssvar og dialog med den almene sektors interessenter i høj grad har båret frugt, og flere af faggruppens pointer har fundet vej til den politiske boligaftale fra foråret. Boligaftalen berører bl.a. en fremrykning af store klimarenoveringssager i Landsbyggefonden og måderne, hvorpå der kan tilvejebringes nye og billige almene boliger i kommunerne. Aftalen indebærer også, at der indføres en ny grøn garanti, der skal gøre det mere attraktivt for beboerdemokratiet at tilvælge energirenoveringsløsninger.

I kølvandet på den politiske aftale har faggruppen prioriteret høringssvar på ny lovgivning, der implementerer elementerne i boligaftalen, og set på mulighederne for at påvirke og deltage i arbejdsgrupper om boligaftalens løsninger for fremtidens almene boliger.

Almene Boliger – formand Jesper Graff Thøger 10

TEKNIK & MILJØ

EJENDOMSCENTRENES ROLLE I EN SUNDHEDSKRISE Faggruppen for Kommunale Ejendomme har under sundhedskrisen været særdeles optaget af, hvad det betyder, og hvilken forskel det gør, når driften af de kommunale ejendomme er samlet i ejendomscentrene. I Coronatiden har kommunernes ejendomscentre været omdrejningspunkt for forskellige løsninger, da det var herfra, at koordineringsarbejdet med ekstra rengøring, opsætning af håndvaske, ommøblering på skoler osv. foregik.

Ejendomscentrene har herigennem bidraget til genåbningen af skoler, dagtilbud og plejehjem.

Faggruppens rolle har i denne forbindelse været at initiere aktivering af KTC’s digitale netværk og herigennem facilitere videndeling og udveksling af løsningsforslag på tværs af kommunerne.

En anden væsentlig opgave for faggruppen har været at bidrage til KL’s udspil til klimahandlingsplanerne – særligt har gruppen sat fokus på driftens betydning i forhold til klimaet, da driftens omfang er større end nybyggeriers ditto.

NY VIDEN

Digital Forvaltning – formand Jakob Harding Kirkegaard

KLIMAETS OG CORONAS BETYDNING FOR BYINDRETNING UDBREDELSE AF DATASTRATEGI Faggruppen for Digital Forvaltning har fokuseret på at udbrede tankerne om deres strategi for dataforvaltning inden for det tekniske område og få denne indlemmet i både KL´s og statens strategiarbejde på digitaliseringsområdet. Strategien bidrager til at sikre pålidelige og ajourførte data og metadata af høj kvalitet, og den rummer en række konkrete anbefalinger, som kan inddrages i dataejeres videre udviklingsarbejde (læs mere om strategien i Teknik & Miljø, januar 2020). Faggruppen erfarer, at strategien er blevet taget godt imod af KL, hvor den efter behandling i TeknikerKontaktUdvalget nu indarbejdes i KL´s strategiske arbejde med digitalisering. Også Danmarks Miljøportal inkorporerer faggruppens strategi i deres udviklingsprojekter og i kommende strategiske indsatser. Senest har IT-Arkitekturrådet og Digitaliseringsrådet haft dialog om, hvordan strategien kan udbredes yderligere.

FÆLLES FODSLAG MED VEJDIREKTORATET

Veje, Trafik og Trafiksikkerhed – formand Annette Vognbjerg

ordenen. Mere konkret bidrager VTT i drøftelser om fastsættelse af lavere lokale hastighedsgrænser, og faggruppen er også inviteret til at bidrage til udarbejdelse af Færdselskommissionens nationale handlingsplan for 2021-2030.

Sidst, men ikke mindst, er faggruppen i dialog med KL om kommunernes rolle i forhold til grøn mobilitet og er klar til at levere forslag til CO2-reducerende tiltag, så snart regeringen rykker.

DECEMBER 2020

Faggruppen for Veje, Trafik og Trafiksikkerhed peger på flere indsatser i 2020 som de vigtigste. Først og fremmest er faggruppen kommet i dialog med Vejdirektoratet om klima og bæredygtighed i vejsektoren. Der er bl.a. fundet et fælles fodslag om at stille krav til leverandører, når der udbydes anlægsopgaver og i forbindelse med undersøgelser om nye metoder i opgavevaretagelsen. Derudover står samarbejdet med politiet højt på dags-

I år har Planfaggruppen været optaget af, hvad evalueringen af Planloven fører med sig – en evaluering, hvorigennem faggruppen i samarbejde med KL og Erhvervsstyrelsen har bidraget til den gode planlægning i landets kommuner. Et andet centralt spørgsmål, som faggruppen har beskæftiget sig med, er, hvilken betydning klimaet vil få for byindretning fremover. I en tid, hvor Corona er en uundgåelig del af alles hverdag, fylder ligeledes spørgsmålet om pandemiens betydning for fremtidig byindretning. Derudover arbejder faggruppen med, hvilket ansvar kommunerne kan påtage sig for at sikre god arkitektur, herunder hvilke redskaber kommunerne kan tage i anvendelse i denne forbindelse.

Planlægning – formand Lotte Højgaard

TEKNIK & MILJØ

11

KTC

BIDRAG TIL KTC ARRANGEMENTER OG MAGASINET I årets første måneder har Faggruppen for Ledelse i samarbejde med COK været ved at udvikle programmet til konferencen Chef i Teknik & Miljø. Konferencen blev imidlertid aflyst på grund af Corona, og faggruppen er nu i dialog med COK om programmet for 2021.

Ligeledes har faggruppen leveret inputs til workshops i forbindelse med planlægningen af KTC ÅRSMØDE, inden også dette måtte aflyses. Derudover har faggruppens primære opgave været at levere artikler til magasinet Teknik & Miljøs temanummer om ledelse og kompetence.

Byggelov – formand Hans Eghøj Hansen

ERFARINGER OG UDFORDRINGER MED BR18

DECEMBER 2020

Faggruppen for Byggelov har fortsat deres arbejde fra sidste år med at følge op på, hvilken betydning bygningsreglement BR18 har haft for kommunerne (læs mere om dette i Teknik & Miljø, nov. 2019).

Først og fremmest har faggruppearbejdet omhandlet opsamling på erfaringer, som forskellige aktører gør sig, når en markant lovændring implementeres – herunder fortolkningen af arbejdet for de certificerede rådgivere, som nu fremadrettet står for både brand og konstruktive bygningsforhold.

Ved årets begyndelse var BYG’s ambition at sætte fokus på FN’s Verdensmål og bæredygtighed inden for fagområdet. Om dette udtaler faggruppeformand Hans Eghøj: -Vi må konstatere, at vi er meget afhængige af de politiske og lovmæssige udspil på området. Det ser bl.a. ud til, at et nyt bygningsreglement, BR23, nu tager de første spæde skridt i retningen af at kunne indfri nogle af målsætningerne. Derfor vil det naturligvis tage lidt tid endnu, før faggruppen for alvor kan samle op på vores erfaringer og bidrage til de justeringer og ændringer, der naturligt vil opstå.

12

TEKNIK & MILJØ

Ledelse – formand Christian Sabber Jensen

BORINGSNÆRE BESKYTTELSESOMRÅDER (BNBO) Grundvandet og implementering af den politiske aftale om boringsnære beskyttelsesområder har i 2020 stået øverst på dagsordenen for Faggruppen for Miljø og Grundvand.

Ifølge faggruppeformand, Christina Føns, får kommunernes travlt med at vise, at de mestrer frivillighedens vej, når der mellem vandforsyningerne og lodsejerne skal laves aftaler til beskyttelse af grundvandet. Faggruppen har ikke alene fokuseret på det åbne land, men har arbejdet hårdt på også at give bykommunerne mulighed for at indføre pesticidforbud på større sammenhængende arealer.

Tilsynsreglerne har man fra centralt hold varslet ændret i 2020, og faggruppen har deltaget i workshops og et stort anlagt forløb med staten omkring affaldstilsyn. Derudover har faggruppen har taget teten til at koordinere på tværs af alle kommuner, som har en korn- og foderstofvirksomhed.

Dette initiativ udsprang af, at erhvervet har efterspurgt en fælles tilgang og fælles standardvilkår i kommunerne.

Staten er inviteret med i det videre arbejde, og faggruppen afventer nu at høre, hvilken rolle staten ønsker for sig selv og kommunerne.

Miljø og Grundvand – formand Christina Føns

Risiko for NY VIDEN

OVERSVØMMELSE? Vi har løsningen

LAVBUNDSORDNINGEN MED TILHØRENDE VEJLEDNINGER Faggruppen for Natur og Overfladevands vigtigste indsats i 2020 har været at bidrage til udvikling af Lavbundsordningen. Det er en tilskudsordning til udtag af kulstofholdige lavbundsjorde med det formål at reducere landbrugets udledning af drivhusgasser som et led i at opfylde Danmarks EU-forpligtelser på natur-, miljø- og klimaområdet. Faggruppens sigte har været at bidrage med de praktiske erfaringer fra tilsvarende opgaver, så ordningen bliver så smidig og ubureaukratisk som muligt. Dermed bliver det lettere for kommuner og lodsejere at gennemføre projekterne og få skabt en positiv effekt for bl.a. klima, natur og lokalområder.

Analyse og udpegning af risikoområder Nyttige data, som sparer dig tid og penge Planlægning af nye klimaløsninger

Natur og Overfladevand – formand Jakob Sønderskov Weber

Facilitering af samarbejde på tværs af myndigheder og kommuner

Faggruppen for Klima, Energi og Ressourcer har i tæt samarbejde med den tværfaglige Klimagruppe leveret inputs til KL’s klimaudspil i form af en række anbefalinger til tiltag, der kan booste klimaindsatsen i Danmark.

Faggruppens kræfter er ligeledes blevet lagt i at skabe sammenhæng i affaldsplanen for kommunerne. Ved at bidrage med fagligt funderede argu-

SKUB I KLIMAINDSATSEN Med en repræsentant fra hver KTC Faggruppe har den midlertidige Klimagruppes formål været at indsamle bidrag til KL’s interessevaretagelse over for staten, da regeringen etablerede Klimapartnerskaberne. I 2020 har gruppen leveret et bredt katalog med anbefalinger til tiltag, der kan sætte skub i klimaindsatsen i Danmark. Disse anbefalinger kan blive bragt i spil, efterhånden som regeringens forhandlinger om at nå målet om 70 % CO2-reduktion skrider frem. Den tværgående Klimagruppe har ydet en stor indsats og har tydeliggjort, at tværfagligt samarbejde kan skabe imponerende resultater på kort tid.

menter og overvejelser har gruppen lagt grundlaget for drøftelser om den fremtidige affaldssektor, således at de politiske prioriteringer og beslutninger har haft rig mulighed for at blive fagligt underbygget. Faggruppen har i arbejdet hermed bevæget sig professionelt i samspillet mellem den solide faglighed og de overordnede politiske rammer.

Vil du vide mere om LIFA’s klimaløsninger?

Karina Anna Petersen Forretningsleder, Areal & Rettigheder Telefon: 6313 6922 Mail: kap@lifa.dk

LIFA A/S · Odense S · Tlf. 6313 6800 · lifa.dk Middelfart · Vissenbjerg · Kerteminde · Kolding Aarhus · Vejle · Fredericia · København

DECEMBER 2020

SIKRE SAMMENHÆNG I KOMMUNERNES AFFALDSPLAN

LIFA A/S har fokus på klimaløsninger, bæredygtighed og etablering af partnerskaber TEKNIK & MILJØ

13

KTC

TRE BORGMESTRE: DÉT SKAL VI ARBEJDE ME Borgmestrene fra Greve på Sjælland, Hvidovre i Storkøbenhavn og Rebild i Jylland fortæller, hvilke emner som lokalt kommer til at præge teknik- og miljøområdet i 2021 – og hvilke opgaver som har været på dagsordenen i 2020. Desuden beretter borgmestrene, hvad de i årets løb har været særligt glade for inden for området.

BYUDVIKLING OG FRIPLEJEHJEM PERNILLE BECKMANN (V), BORGMESTER I GREVE

DECEMBER 2020

-Vi har et stort byudviklingsprojekt ved Hundige Station, hvor vi blandt andet planlægger omkring 500 boliger og et friplejehjem. I 2021 skal vi også udvide og forbedre nogle af vores grønne arealer – f.eks. planter vi flere træer i Tune Skov, og vi får mere beplantning og flere motionsredskaber i en af vores parker. Coronakrisen har betydet, at flere interesserer sig for vores natur og færdes i den.

-Coronakrisen betød også, at vi i 2020 har fået lov til at udføre flere anlægsopgaver – vi har f.eks. lagt mere asfalt og renoveret skoler.

Det har området brugt meget tid på. Vi har også været i gang med en del lokalplaner, og vi har forsøgt at forbedre måden, borgerne bliver inddraget på.

-Jeg bliver faktisk lidt stolt over området, når jeg kører rundt på helt ny asfalt og ved, at det var noget, vi besluttede i byrådet for kun fire måneder siden, og nu er det ført ud i livet. Så glæder jeg mig over som liberal borgmester med en fortid i ældreplejen - at vi har gjort klar til, at Greve får et friplejehjem, så de ældre borgere får flere valgmuligheder.

14

TEKNIK & MILJØ

JORDSALG OG SOLCELLER LEON SEBBELIN ( R), BORGMESTER I REBILD OG FORMAND FOR KL’S KULTUR-, ERHVERVS- OG PLANUDVALG -Næste år skal teknik- og miljøområdet kontinuerligt følge med i de lokalplaner, vi hele tiden har på vej, og i de byggesager, der skal ekspederes. Desuden har vi en del bygningsvedligehold, som f.eks. kræver udbud og indhentning af tilbud.

-Teknik- og miljøområdet har haft meget travlt, fordi vi har haft en del tilflytning, og fordi vi i 2020 fik hul på bylden med at sælge erhvervsjord. Vi fik solgt omkring 175.000 kvm, og det kræver opfølgning med byggemodning, vejføring og projektering. Vi har også haft en del lokalplaner og har taget hul på arbejdet med kommuneplanen for 2021-33.

-Særligt to ting er jeg glad for: Vi har i 2020 fået udpeget nogle områder, hvor betingelserne for at etablere store energianlæg med solceller er på plads. Desuden gik vi i gang med at udvikle et cirka fire hektar stort areal ved stationen i Støvring, kommunens største by. Her kommer blandt andet omkring 300 boliger, et sundhedscenter og et nyt torv.

NY VIDEN

ED I 2021 STØJ OG STORMFLOD HELLE M. ADELBORG (S), BORGMESTER I HVIDOVRE ni nye øer, hvor vi arbejder målrettet på at realisere danmarkshistoriens største erhvervsområde. Jeg ved, at der er stor efterspørgsel, for andre steder i hovedstadsområdet er erhvervsområder under pres, men med Holmene får lokale virksomheder mulighed for at fastholde og etablere arbejdspladser.

-I 2021 skal vi videreudvikle vores boligpolitik. Formålet er at sætte fokus på de værdier, politikere og borgere sætter pris på, når vi udbygger og fortætter vores by. F.eks. skal der være boliger til alle, og det skal være rart at bo i Hvidovre. Vi vil også arbejde videre med klimaindsatsen; vi indgik i efteråret, sammen med Fredensborg, en klimapartnerskabsaftale om at energioptimere boliger, som står for meget af CO2-udledningen. Det involverer i høj grad borgerne, for næsten halvdelen af vores boliger er parcelhuse.

DECEMBER 2020

-Vi arbejder meget på at mindske støj, fordi vi har to motorveje og tre jernbaner. I sommer lykkedes det i samarbejde med transportministeren at få igangsat et forsøg om at dæmpe farten også for den udadgående trafik på Holbækmotorvejen - nu har den første strækning skilte med fartgrænser på 60, 70 og 90 km/timen. Vi har også arbejdet meget med stormflod, efter at vi i 2017 blev ramt af oversvømmelser med vandstand på halvanden meter over det normale. I november fik vi sammen med København udarbejdet en stor Rambøll-analyse.

-Tidligere på måneden kunne jeg tage første spadestik til et kulturcenter. Vi har gennem mere end 40 år diskuteret at etablere et kulturcenter som del af en samlet vision for vores bymidte. Jeg er også glad for, at vi er kommet videre med planerne om at etablere Holmene – de

TEKNIK & MILJØ

15

ÅRSNUMMER

KUBEN MANAGEMENT VIL KÆMPE FOR KUNST I KOMMUNER Kommuner indarbejder sjældent kunst i startfasen af nye projekter, men det vil bygherrerådgiveren Kuben Management ændre. Hvis kunst indtænkes tidligt i processen, er merprisen ofte beskeden – desuden kan kunst øge brugsværdien og fremme bæredygtigt byggeri

Journalist

Kunstnerduoen Randi & Katrine har skabt en skyggefuld paddehatte-pavillon på Plejecenter Glesborg i Norddjurs Kommune.

K

uben Management opfordrer kommunerne til i højere grad at indtænke kunst, når der skal bygges nyt. Staten har allerede regler om, at der skal sættes penge af til kunst i det samlede byggebudget, når projekter bliver sat på tegnebrættet.

-Men det er ikke på samme måde rodfæstet i kommunerne, selv om det fremmer brugsværdien af et byggeri, og selv om mange tænker i bæredygtighed. Kunst kan styrke den sociale bæredygtighed, og derfor giver det også point, når et byggeprojekt skal certificeres efter DGNB-standarderne, siger udviklingschef Anders Thanning.

Kunst kan – som det formuleres i et nyt hæfte fra Kuben Management, ”Kunst i byggeriet – en vejledning” – ”få brugerne til at tage bygningen til sig ved at skabe unikke omgivelser og oplevelser ud over det sædvanlige”.

Foto: Torben Petersen.

TEKST / NILS-OLE HEGGLAND

Ingrid Kæseler på Vibeengskolen i Faxe Kommune.

DECEMBER 2020

Med Anders Thannings ord har kunst integreret i nybyggeri været et ”forsømt felt”, og derfor går Kuben Management – som rådgiver for en bred vifte af bygherrer – ind på området. Det er blandt andet sket ved at udgive hæftet om kunst i byggeriet og ved at samarbejde med rådgivningsfirmaet IN SITU, stiftet af to kunsthistorikere. Duoen har siden 2006 givet råd til blandt andre virksomheder, kommuner, regioner og statslige enheder om kunst skabt til det konkrete byggeri – ”IN SITU” er latin for ”på stedet”.

-Kunst i byggeriet skal også 16

TEKNIK & MILJØ

Anders Thanning, udviklingschef, Kuben Management.

NY VIDEN

KUBEN MANAGEMENT • Rådgiver bygherrer, bl.a. kommuner og almene boligselskaber • 130 ansatte, hovedsæde i København • Afdelinger i Odense, Kolding, Aalborg og Aarhus • Har rødder tilbage til 1941

Skitse: FOS

• Siden 2011 del af den østjyske energikoncern NRGi • Læs mere på www.kubenman.dk

være i fokus hos rådgiverne, og vi skal hjælpe med, at det kommer i fokus hos bygherrerne, siger Anders Thanning, der har en fortid som teknisk direktør i Hvidovre.

TÆNKES MED FRA START En vigtig pointe for Kuben Management og samarbejdspartneren IN SITU er, at jo tidligere kunst bliver indtænkt i et projekt, desto mindre behøver det at koste, og desto smidigere kan processen forløbe.

-Hvis f.eks. en kommune gør en ny bygning helt færdig og først derefter begynder at tænke i kunst, så kan det blive dyrere og mere besværligt. Hvis kommunen omvendt inddrager en kunstner tidligt i forløbet, så

kan det f.eks. være, at kunstneren vil foreslå at skabe et terazzo-gulv – og så vil det kunne lade sig gøre, uden at noget skal ændres og dermed fordyre processen, pointerer Jane Løvschall Dolmer, partner i IN SITU. I hæftet ”Kunst i byggeriet” bliver det formuleret, at når kunst igangsættes ”på et tidligt stadie og ved egentlig bygningsintegration, undgås de fordyrende ændringer, der ofte kræves, når kunsten tilføjes en allerede projekteret byggesag”.

Jane Løvschall Dolmer fremhæver, at IN SITU både kan rådgive om de kunstneriske aspekter og om den samlede økonomi.

-Vi har været involveret i en del projekter og har derfor opnået god indsigt i, hvordan den samlede

GØR SOM 350 ANDRE - MELD DIG IND I KTC!

BLIV MEDLEM AF KTC - OG STÅ STÆRKERE!

Under projekteringen af fremtidens varmestue og herberg i Herning Kommune har kunstneren FOS i samarbejde med tegnestuen SKALA udviklet en facade med skulpturelle elementer.

GENNEM

KOLLE OG FAGL GIALE IGE NETVÆ RK I KTC BLIVER , KOMM - OG DIN UNENS EG INDFLYD EN ELSE STYRKE T!

Som medlem af KTC står du sammen med andre kommunale direktører- og chefer i en stærkfaglig- og indflydelsesrig forening.

KTC DRIVER FAGLIGE- OG DIGITALE NETVÆRK FOR DIREKTØRER OG CHEFER

DECEMBER 2020

KONTAKT OS: ktc@ktc.dk 7228 2804 www.ktc.dk

KTC OPNÅR INDFLYDELSE GENNEM HØRINGSARBEJDE OG FAGGRUPPER KTC ARRANGERER KONFERENCER, TEMADAGE OG REGIONALE MØDER

TEKNIK & MILJØ

LÆS MERE PÅ KTC.DK

17

ÅRSNUMMER

Ingrid Kæseler på Vibeengskolen i Faxe Kommune.

finansiering kan sættes sammen.

Hvis kommunen selv lægger et beløb beregnet til kunst, kan det suppleres med en del af budgetposten til materialer, f.eks. hvis der skal males på en væg eller udføres installation på en udvendig mur.

Vi har også indsigt i, hvornår f.eks.

Statens Kunstfond og forskellige private fonde vil træde til; de private fonde yder støtte til forskellige typer af kunst, og de har ofte forskellige måder at behandle ansøgninger på.

Som eksempel nævner hun Herning, som er ved at projektere en varmestue til hjemløse. Kommunen har selv afsat 100.000 kr. til kunst, og det beløb er blevet flerdoblet.

• Rådgiver private og offentlige bygherrer om integreret kunst i bygninger og byudvikling • Grundlagt 2006 af kunsthistorikerne Jane Løvschall Dolmer og Trine Møller Madsen • Rådgiver bl.a.

Statens Kunstfond og Bygningsstyrelsen Jane Løvschall Dolmer, partner, IN SITU.

-Fordi det blev indtænkt tidligt i processen, kunne vi også reservere omkring 100.000 kr. af de penge, som var afsat til materialer. Det samlede beløb fra kommunen har Statens Kunstfond så doblet op, så der blev et totalt budget til kunst i størrelsesordenen 400.000 kr., fortæller Jane Løvschall Dolmer.

MISSIONSTOGT PÅ RÅDHUSENE Anders Thanning ser det som en del af opgaven for Kuben Management og IN SITU at få kunst højere op på de lokale kommunale dagsordner, når der alligevel skal bygges nyt.

-Kunst skal skrives ind i idéoplægget og byggeprogrammet fra starten, og der skal f.eks. stilles krav om, at der afsættes tid i byggeprocessen til at integrere

Foto: Dorte Krogh.

Foto: Torben Petersen.

IN SITU

• Firmanavnet er latin for ”på stedet” • Læs mere på www.insitu.dk

kunst. Hvis der har været penge til overs i byggebudgettet for en skole, så har det lokale ønske typisk været at sikre sig mere AV-udstyr. Målet skulle gerne være, at skolen eller institutionen selv siger, at kunst også er vigtigt at tænke med, når der skal bygges nyt, at det er lige så vigtigt som mere AV-udstyr.

Kommunerne er ikke omfattet af regler om at afsætte penge til kunst ved byggeri, men et forskningsprojekt fra CBS kortlagde i 2018, at kommunerne i 2014 havde brugt cirka 15 mio. kr. Kun 30 procent af kommunerne har en fast praksis for kunstnerisk udsmykning – blandt dem er Aarhus, som siden 1995 har afsat en procent af byggesummen til kunst.

Ved statslige byggerier skal et beløb svarende til halvanden procent af håndværkerudgifterne (uden moms) bruges til kunstnerisk udsmykning – det svarede ifølge CBS-rapporten til 12 mio. kr. i 2016.

DECEMBER 2020

Hæftet ”Kunst i byggeriet – en vejledning” kan downloades her:

Multikulturhuset i Sønderborg Kommune har fået en levende facade med digitale ordrelieffer af Lise Nørholm og byens borgere, der har leveret input.

18

TEKNIK & MILJØ

https://kubenman.dk/ kuben-management/om-os/ publikationer/

NY VIDEN

ARKENWALK EN HEIN PÅ VEJ’N I ISHØJ Års planlægningsarbejde er afsluttet, og til næste sommer får Ishøj en ny kunststi fra Ishøj Station til kunstmuseet ARKEN. Målet er at binde Ishøj bedre sammen som by og give borgere og museumsgæster en oplevelse ud over det sædvanlige

TEKST / EMRAH SÜTCÜ

Journalist/ kommunikationskonsulent, Center for Ledelse og Strategi, Ishøj Kommune TEGNINGER & VISUALISERINGER / Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue BILLEDER & KORT / Ishøj Kommune

HVORDAN SKAL ARKENWALK SE UD? Den overordnede vision er at skabe en oplevelsesfuld kunststi fra Ishøj Station til ARKEN ved at lade kunst, arkitektur og natur smelte sammen. Idéen er at forene landskab og kunst - og variere ruten med landskabsarkitektoniske greb, som vil iscenesætte de forskellige byrum i Ishøj.

Følg kunststiens trin igennem artiklen.

sanseligt sted for vores borgere og i højere grad sætte Ishøj på landkortet for besøgende. Jeg glæder mig meget til at gå den første tur på stien, siger Ole Bjørstorp, borgmester i Ishøj Kommune.

STIEN SKAL BINDE ISHØJ SAMMEN Formålet med kunststien er både at binde Ishøj sammen som natur- og kunstby - og at gøre det lettere og mere attraktivt for borgere og museumsgæster at vandre eller cykle fra Ishøj Station til kunstmuseet.

Selve stien vil begynde ved Ishøj Station og slange sig igennem en trafikeret stationsforplads, et livligt beboelsesområde med butikker, en tunnel og et roligt villakvarter, før den ender ved en naturskøn strandpark. De forskellige byrum og landskaber har vidt forskellige funktioner og stiller derfor store krav til bl.a. projektets udformning og materialevalg for at skabe en kunststi, der både er sammenhængende og passer til de forskelligartede byrum.

-ARKENWALK er et interessant by- og landskabsprojekt, hvor landsskabsarkitektur og kunstoplevelse skaber attraktion og bykvalitet i en forstadsby, som

• Trin 1 - Kunstlamper: Langs hele ruten vil knaldrøde lamper bøje sig for træerne, støtte sig op ad husmure og krølle i vinden. Lamperne vil fungere som synlige fikspunkter på ruten og lede fodgængere og cyklister mod ARKEN. De markante røde kunstlamper har et stærkt visuelt udtryk og vækker undren, fordi de både er et velkendt inventar i bybilledet og samtidig har en uventet form og farve, som tilfører ruten et lag af fantasi.

DECEMBER 2020

I

shøj Kommune, Realdania og kunstmuseet ARKEN har i samarbejde netop taget første spadestik til anlæggelsen af en helt ny attraktion i Ishøj: Kunststien ARKENWALK. Den 2,2 kilometer lange sti skal løbe fra Ishøj Station til ARKEN og er udviklet af Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue og den internationalt anerkendte kunstner Jeppe Hein.

- ARKENWALK er et spændende projekt, som vi har arbejdet på i en årrække, så det er en stor glæde for mig, at vi nu kan komme i gang med anlægsarbejdet.

Der er tale om et nytænkende projekt, som vil blande kunst og landskabsarkitektur for både at gøre Ishøj til et mere

TEKNIK & MILJØ

19

ÅRSNUMMER

• Trin 2 - Stationsforpladsen I bymidten vil en samling kunstlamper markere starten af ARKENWALK og lede borgere og besøgende i retning af Strandparken.

• Trin 3 - Ishøj Centrum Beboelsesområdet Ishøj Centrum skal forvandles til et park-rum med en variation af træer, græs og stauder.

Arbejdet i området vil have fokus på åbenhed, tryghed og et godt lysfald ind i lejlighederne.

• Trin 4 - Tunnelen Omkring tunnellen skal dannes et frodigt dalstrøg med skrænter beplantet med naturgræsser og urter. To kunstlamper vil signalere, at fodgængerne er ”på rette vej”.

Målet vil være at gøre tunnellen lys og tryg.

er anlagt og udbygget i perioden fra 60’erne til 70’erne. Jeg ser meget frem til, at vi nu endelig kan realisere projektet, som på meget fin vis sætter fokus på de grønne områders betydning i byerne og værdien af det kunstneriske og legende i et travlt hverdagsliv, siger programchef Astrid Bruus Thomsen fra Realdania.

DECEMBER 2020

KUNSTLAMPER VISER VEJEN Et af de mest iøjnefaldende vartegn for den nye kunststi vil være 32 lysskulpturer i form af knaldrøde, finurlige gadelamper. De er skabt af den danske kunstner Jep20

TEKNIK & MILJØ

pe Hein og skal stå langs hele stien for at fungere som vejvisere.

Derudover vil de forskellige områder af Ishøj, som ARKENWALK skal gå igennem, få forskellige typer af beplantning, der vil fremhæve områdernes særtræk og skabe en grøn og frodig kunstpark langs ruten.

-Fra det øjeblik, hvor de besøgende til ARKEN træder ud af Ishøj Station og begiver sig mod ARKEN, vil de få en kunstnerisk oplevelse ud over det sædvanlige. Ud over at hver lampe er et kunstværk i sig selv, vil rækken af lamper også fungere som vejviser til og fra ARKEN. Borgerne i Ishøj kan se frem til at få et kunstnerisk udformet

• Trin 5 - Solvej Visionen er at plante træer i et grønt bed langs villavejens ene side, som er tilpasset de eksisterende træer og indkørsler. Den nye træplantning skal suppleres med et markant plantebed på den anden side af vejen. Bedet med græsser og stauder vil tilføje en smuk årstidsvariation og være med til at tydeliggøre ARKENWALK som ét samlet forløb.

NY VIDEN

• Trin 6 - Strandparken Forslaget lægger vægt på at arbejde nænsomt i Strandparken og kun lave få tilretninger, som strammer rutens forløb op.

I midten af den eksisterende poppellund skal etableres en lysning, hvor eksisterende eller nye kunstværker kan placeres.

• I mål - Arken En 78 meter lang træbro vil blive anlagt fra poppellunden til holmen foran ARKEN. Den s-formede bro vil give museumsgæster mulighed for at ankomme fra ”vandsiden” og opleve ARKEN som en del af Strandparkens landskab.

snert af leg og fantasi. Udsmykningen vil tilføre Ishøj en ny kunstnerisk identitet, siger Christian Gether, museumsdirektør i ARKEN.

BORGERNE ER BLEVET HØRT Anlæggelsen af ARKENWALK gik i gang i oktober og bliver udført af entreprenøren Malmos A/S. Tidligere i processen har Ishøj Kommune afholdt en række møder med de borgere, som bor langs den kommende sti, for at inddrage dem i udviklingen af projektet, og det ligger også kommunen på sinde, at borgerne skal opleve så få gener som muligt i forbindelse med anlæggelsen af kunststien.

-Vi får med ARKENWALK et helt unikt vartegn for Ishøj, og jeg håber, at borgerne vil føle stor glæde ved at bo i en by med nye, grønne byrum og masser af kunst i bybilledet. Det betyder meget for os, at borgerne også føler ejerskab over projektet, og derfor har vi blandt andet også afholdt en række møder, hvor vi har lyttet til borgernes ønsker og bekymringer, siger borgmester Ole Bjørstorp.

TEKNIK & MILJØ

DECEMBER 2020

bymiljø, som både inddrager, stimulerer sanserne og giver stof til eftertanke.

Samtidig er Jeppe Heins finurlige gadelygter med til at give oplevelsen en

21

ÅRSNUMMER

Øjet, lyset, kunsten, vandet:

Sådan har du aldrig set et p-hus før I Kanalbyen i Fredericia er et p-hus ikke bare et p-hus. Det er også et kunstværk.

Bylivet og de bløde værdier har fra starten været tænkt ind i byudviklingen, og mens byggerierne skyder op, indtager kunsten en stadigt større plads. Det nye værk ”Hydra” indvies netop i disse dage.

Foto: Aulbjerg Foto

Hydra bliver til.

TEKST / PETER CEDERFELD

Adm. direktør, Realdania By & Byg & TIM E. HALVORSEN

Projektdirektør, Kanalbyen i Fredericia P/S

BYEN ÅBNES Det var lukningen af gødningsfabrikken Kemira i 2004, som gjorde byudvikling på den helt centrale grund ud mod Lillebælt mulig, og i projektets første år handlede det om at åbne det tidligere industriområde, som havde afskåret bymidten fra vandet gennem en menneskealder.

Med hjælp fra arkitektvirksomheden SLA blev hele den tomme grund indrettet til aktiviteter efter input fra borgerne. Nu var der leg, boldspil, rulleskøjteløb og grillaftener på Kemiragrunden – og senere, da også Fredericia Skibsværft var flyttet, opstod et af Danmarks helt store byhaveprojekter ”Grow Your City”.

Også containerbyen ”C-byen” kom til som et eksperimenterende bymiljø og fristed med butikker, udstillinger, caféer og events – og den kan stadig besøges.

E

t gigantisk øje af mosaik, som lader eftermiddagssolen falde ind blandt de parkerede biler og skaber et spil af farver og skygger – og som i de mørke timer slipper bilernes lyskegler ud, så de danner bevægelige mønstre. Det kan beboere og gæster i Kanalbyen i Fredericia nu opleve, efter at et helt nyt p-hus er åbnet.

Kunsten indtager nemlig en stadigt større plads i den nye bydel, hvor den får lov at skabe liv, vække debat og engagere beboerne på nye måder – som en integreret del af byen og dens liv.

DECEMBER 2020

Foto: Claus Fisker.

Kanalerne skal blandt andet fremme bylivet og gøre bydelen attraktiv.

22

TEKNIK & MILJØ

Da Kanalbyen blev lanceret i 2008 af Fredericia Kommune og Realdania By & Byg, spillede kunsten ikke en større rolle. Men projektet blev født med en vision om, at by- og livskvalitet går hånd i hånd med udviklingsmulighederne. Borgerne, bylivet og de bløde værdier blev fra starten tænkt ind i bydelens udvikling.

KUNSTEN INDTAGER BYEN I dag skyder bolig- og kontorbyggerierne for alvor op – side om side med de midlertidige bylivsaktiviteter på grunde, der endnu ikke er solgt. Men det betyder ikke, at det skæve og det anderledes udfases. For nu gør kunsten for alvor sit indtog og sætter et blivende præg på bydelen.

I Kanalbyen er kunsten nemlig noget, som tænkes tidligt ind i de enkelte projekter og integreres i byrum, på facader – og som nogle gange kommer helt ind i husene.

Med afsæt i projektets kunststrategi arbejder Kanalbyen i Fredericia systematisk og tæt sammen med Statens Kunstfond, som udpeger kunstnere til de enkelte byggerier, med bygherrerne, som skal opføre dem – og med andre fonde og virksomheder, som medfinansierer værkerne.

Mosaikøjet på p-huset er et smukt eksempel. Øjet er en del af den samlede kæmpeinstallation ”Hydra” af den internationalt anerkendte kunstner Kirstine Roepstorff, som selv har rødder på egnen.

Foto: Danbolig.

NY VIDEN

KANALBYEN I FREDERICIA • Det 20 hektar store område ved Lillebælt udvikles over de næste 10- 20 år til en bydel med plads til 2.800 arbejdspladser og 1.200 boliger.

• Byudviklingsprojektet drives af Kanalbyen i Fredericia P/S, som ejes af Fredericia Kommune og Realdania By & Byg. Læs mere på www.kanalbyen.dk.

Kunstner Peter Holst Henckel har formgivet gulve og vægge i opgangene til boligbyggeriet Langebro med et værk, der med reference til det omgivende bælt ligner seks etager høje tangplanter. Arbejdet med gulvet ville ellers skulle have været udført af andre faggrupper, hvorfor en sådan omkostning kan modregnes kunstværkets pris.

løser nemlig med sit kunstværk nogle opgaver, som arkitekter eller andre ellers skulle have løst – som at arbejde med lysindfald, beplantning og ”liv” til facaderne.

På den måde kan kunstnerne også præge byggeriernes form og arkitektur – altså et helt andet samarbejde end det traditionelle, hvor en kunstner inviteres til at udsmykke en færdig bygning eller et nyt byrum. Så selvom bygherrerne også skal give et bidrag til kunsten, får de med modellen forholdsvis meget værdi for pengene, og deres projekt får et betydeligt løft – og givetvis også ekstra opmærksomhed.

Kanalbyen vil på den måde skabe ramme for værker, som sætter den nye bydel på det kunstneriske landkort, samtidig med at kunsten kan give unik værdi til det enkelte byggeri.

DEN ATTRAKTIVE BY Den idé bliver nu – efter 370 år - til virkelighed, hvor kanalerne gør byen mere attraktiv ved at indbyde til ophold langs kanalkanter og på trappeanlæg – og naturligvis ved at give mulighed for mange flere boliger med udsyn til vand.

Det er en helt ny måde at bo og leve på i Fredericia by – og med kunsten som en ekstra dimension.

DECEMBER 2020

Visualisering: Studio Roepstorff.

Foto: Jan Søndergaard.

Bygherren A. Enggaard var med på idéen om værket ”Hydra”, som består af mange elementer, som tilsammen indhyller p-huset i beplantning og stemning. Via store grønne kar på husets tag skabes en bevægelse af vand ned over huset, som giver liv og blødhed til den hårde beton.

Hydra blev i første omgang muliggjort af medfinansiering fra Arbejdernes Landsbank, og et halvt år senere fik projektet et bemærkelsesværdigt løft, da en donation fra Ny Carlsbergfondet banede vejen for det store mosaikøje.

GODT FOR DEN SAMLEDE ØKONOMI Selvom kunst naturligvis koster penge, er det rigtig godt for den samlede anlægsøkonomi at tænke kunsten sammen med arkitekturen fra starten. Kirstine Roepstorff

HILSNER TIL BYENS FORTID Et gennemgående træk ved Kanalbyen er, at det moderne og eksperimenterende ofte udføres med dybe rødder i stedets karakter og historie. I gårdrummet til boligbyggeriet Kongens Punkt er der således i denne sommer indviet et stort cirkelrundt kunstværk af Signe Guttormsen lige midt i den ”cirkel”, som danner Fredericia Volds bue. Det siges, at kong Frederik den 3. i 1650 lavede sit geometriske centrum her - i et cirkeludsnit, som dannede udgangspunkt for selve Fredericias opbygning.

Kunstværket henviser dog til en senere periode i byens historie. Det tematiserer livet omkring den gamle svovlsyrefabrik, som lå her, og hvor ingen endnu rigtig kendte farerne ved at arbejde med kemikalier.

Historiske tråde kan også trækkes til selve hovedgrebene i udviklingsplanen for Kanalbyen. De lange lige gader og sigtelinjer er en fortsættelse af gadenettet i Fredericias historiske renæssancecentrum – og selve idéen om en kanalby stammer også fra Frederik den 3. - fra tiden omkring Fredericias grundlæggelse.

Signe Guttormsens værk ”DET VI IKKE VED DET VED VI IKKE” i gårdrummet til boligbyggeriet Kongens Punkt.

Mosaikøjet er en del af Kirstine Roepfstorffs kæmpeinstallation ”Hydra” på det nye p-hus i Kanalbyen i Fredericia.

TEKNIK & MILJØ

23

ÅRSNUMMER

KICKSTART I VIBORG:

BRO TIL EN BÆREDYGTIG BY TEKST / RICCO BØDKER ANDERSEN

Foto: Viborg Kommune.

Arkitekt MAA, Byplan, Teknik og Miljø, Viborg Kommune

Hærvejsbroen er en del af byudviklingsprojektet Viborg Baneby, hvor et tidligere industriområde omdannes til en dynamisk og mangfoldig bydel, midt i Viborg. Med investeringer på omkring 5 mia. kroner omdannes området syd for banegården til en ny bydel med institutioner, erhverv og boliger til op mod 3.500 nye beboere.

Foto: Viborg Kommune.

Hærvejsbroen der lander i Viborg Baneby – den nye bydel, der er under omdannelse, og hvor de første boliger er ved at skyde op.

H

ærvejsbroen er det vigtige bindeled, der binder den nye bydel sammen med den historiske bymidte, og som dermed er med til at kickstarte omdannelsen af området.

Projektet er samtidig med til at fremme en bæredygtig udvikling, da broen gør det mere attraktivt at færdes som gående, cyklist eller rejsende med tog og bus.

MERE END EN FORBINDELSE Hærvejsbroen er ikke kun en forbindelse, men samtidig et nyt og indbydende byrum med beplantning og siddemuligheder. En bro, der giver folk lyst til at bruge den nye rute fra den eksisterende bymidte til den nye bydel (Viborg Baneby) og omvendt, da der opstår en række interessante oplevelser undervejs.

Projektet giver Viborg et helt nyt ansigt udadtil. En moderne, indbydende og urban byport, når man ankommer som rejsende med tog eller bus til byen, eller når man som gående/cyklist er på vej mod midtbyen.

TIDSLINJE FOR HÆRVEJSBROEN 2015: Udskrivning af arkitektkonkurrence for Hærvejsbroen og Midtbyens Gymnasium 2016: Cubo Arkitekter kåres som vinder af arkitektkonkurrencen 2017: Byggestart for Hærvejsbroen og Midtbyens Gymnasium 2019: Første del af Hærvejsbroen tages i brug

DECEMBER 2020

2020: Den resterende del af Hærvejsbroen og Midtbyens Gymnasium tages i brug

Hovedindgangen til gymnasiet er placeret på Hærvejsbroen, hvor der er skabt et nyt og spændende byrum, der samtidig bliver en moderne ”skolegård” og ankomst for gymnasiet.

24

TEKNIK & MILJØ

2020: Hærvejsbroen og Midtbyens Gymnasium vinder Viborg Kommunes Arkitekturens Pris 2020

NY VIDEN

Foto: Viborg Kommune.

Forstaden version 2.0”, hvor projekter skal fungere som kickstartere på en bæredygtig udvikling af forstaden.

Hærvejsbroen har været medvirkende til at skabe et attraktivt byudviklingsområde, og udviklingen af Viborg Baneby går hurtigt.

Indtil videre er der investeret/ planlagt investeringer for ca. 2 mia. kr. Nogle af projekterne er udført, mens andre er under opførelse. Når Viborg Baneby er færdigudbygget, forventes bydelen af have rundet investeringer for 5 mia. kr.

Broen går gennem gymnasiet og over Banegårds Alle, hvor der skabes forbindelse til Hovedbiblioteket og videre til Kaserneområdet.

BRO OG GYMNASIUM Forbindelsen er et trafikalt knudepunkt, der rækker mod nord til Hovedbiblioteket og Kaserneområdet, mod øst til gågaderne, togstationen og busterminalen samt mod syd til de 3.500 nye beboere i Banebyen og videre til Viborgs øvrige bydele mod syd og vest.

Midt på strækningen ligger det nye erhvervsgymnasium, Midtbyens Gymnasium, der er opført sideløbende med broen. De to projekter har fra starten været tænkt sammen, lige fra arkitektkonkurrence til udførelse, hvor der har været et tæt samarbejde mellem Mercantec, Viborg Kommune og Realdania omkring det samlede projekt.

Hovedindgangen til gymnasiet er således placeret på Hærvejsbroen, hvor der er skabt et nyt og spændende byrum, der samtidig bliver en moderne ”skolegård” og ankomst for gymnasiet.

Første del af Hærvejsbroen åbnede i 2019, og i 2020 åbnede den resterende del af Hærvejsbroen, samtidig med at Midtbyens Gymnasium slog dørene op for ca.

1100 elever.

KICKSTART AF EN NY BYDEL Viborg Kommune gennemførte sammen med Realdania i 20112012 en arkitektkonkurrence om Viborg Baneby. Et centralt element i vinderforslaget var etableringen af Hærvejsbroen som en ny, markant forbindelse for cyklister og fodgængere over banen, sådan at Banebyen bindes tættere sammen med bymidten. Formålet er at skabe bedre tilgængelighed til byomdannelsesområdet og dermed motivere offentlige og private parter til at investere i området.

På den baggrund udvalgte Realdania Hærvejsbroen som demonstrationsprojekt til ”Kickstart

TIDSLINJE FOR PLANLÆGNINGEN AF VIBORG BANEBY 2009: Midtbyplan for Viborg vedtages. Der peges bl.a. på en omdannelse af det tidligere industriområde.

2011: Arkitektkonkurrence for den nye bydel udskrives af Viborg Kommune og Realdania.

2012: Vinderforslag af arkitektkonkurrence kåres (Tegnestuen Vandkunsten).

2013: Byrådet vedtager Helhedsplan for Viborg Baneby, der er lavet på baggrund af vinderforslaget.

2015: Byrådet vedtager den overordnede kommuneplanlægning for Viborg Baneby.

DECEMBER 2020

Foto: Martin Schubert for Viborg Kommune.

På Hærvejsbroen er der etableret en række opholdssteder med siddemuligheder, plantebede og træer.

FAKTA OM HÆRVEJSBROEN Broprojektet består af Hærvejsbroen fra Middagshøjvej over jernbanen til det kommende erhvervsgymnasium, Midtbyens Gymnasium, samt en bro over Banegårds Alle, hvor der skabes forbindelse til Hovedbiblioteket og videre til Kaserneområdet (Viborg Rådhus, animationsskole mm.).

Broprojektet skaber ligeledes god adgang for de togrejsende ved, at den eksisterende perron er forlænget, så der er adgang til Hærvejsbroen via trapper og elevatorer fra både Stationspladsen og ø-perronen med spor 1 og 2.

Den samlede anlægsudgift for Hærvejsbroen beløber sig til 83 mio. kr. og er finansieret af Viborg Kommune og Realdania. Herudover er DSB med til at finansiere perrontrappen og perronforbindelsen.

2016: Byrådet vedtager Projektplan for infrastruktur, der konkretiserer byrum, stier og parker i området.

2016-dd: Adskillige lokalplaner vedtages for delområder af Viborg Baneby.

TEKNIK & MILJØ

25

ÅRSNUMMER

TEKST / BIRTE KENNEDY

Kommunikationsrådgiver, Kennedy Kommunikation

KlimaByen Middelfart:

De smalle bygader har fået et nyt trugformet profil, hvor regnvandet løber i gadens midte. Tagvand ledes ud over fortov ad render i klinkebelægningen.

Danmarks smukkeste klimatilpasning

Det regner med nye muligheder for at planlægge miljøtilpassede byer. Og med den øgede frekvens af ekstrem nedbør er der samtidig behov for at tænke i landskabelige og terrænbaserede løsninger i forbindelse med håndtering af regnvand. En sådan indsats er KlimaByen Middelfart et rigtig godt eksempel på. Faktisk er projektet så vellykket, at det er nomineret til en prestigefyldt international pris.

DECEMBER 2020

Marsvinbrønden og egetræet har fået en mere værdig plads at stå på med klinker og bænk ophængt på klinkemur, hvorfra man kan se ud over Lillebælt.

D 26

et er de fem brancheorganisationer, der står bag den danske del af Green Cities projektet, der har valgt at

TEKNIK & MILJØ

indstille KlimaByen Middelfart til Green Cities Award, hvor Klimabyen konkurrerer med fem andre lande og deres nominerede projekter.

Projektet, der kaldes ”Danmarks Smukkeste Klimatilpasning” blev valgt, fordi det er et eksempel på, hvordan vi kan forme vores byer i fremtiden.

KlimaByen Middelfart, der er designet af LYTT Architecture og Orbicon dækker et område på 4,5 hektar i midten af Middelfart.

- Klimaløsninger skal bidrage til byudviklingen og hænge sammen med den øvrige byplanlægning, mener Jacob Fischer, partner, LYTT Architecture.

- Derfor handler håndteringen af vand i vores byer om at kombinere attraktive blågrønne by- og landskabsrum med rekreative oaser, sociale mødesteder,

NY VIDEN

fællesaktiviteter, bæredygtige løsninger og en fordelagtig drift, så der i dialog med omverdenen skabes en stærk og positiv fortælling om, hvad klimatilpasning kan være.

Klimabyen Middelfart er et resultat af udviklingsstrategien ”Vandet viser vejen” – som er en bæredygtig samtænkning af klimatilpasning og byudvikling, der ikke blot løser en række klimaudfordringer, men som skaber merværdi i øjenhøjde med byens borgere.

- Gennem en proces med fokus på borgernes medindflydelse og unikke lokale indsigter i forhold til udviklingen af de fysiske løsninger, sikrede vi lokal opbakning og ejerskab til projektet, der også skulle motivere til handling på egen grund, fortsætter Jacob Fischer og pointerer, at projektets formål var at sikre, at beboerne i Klimabyens område ikke igen blev ramt af oversvømmelser i deres egne haver og bygninger, som de oplevede under et kraftigt skybrud et år forinden.

- Det er noget, der motiverer, og det kunne da også mærkes på folkestemningen, idet beboerne

Kirkegården har fået en ny entré, hvor regnvandet samles i et bassin, inden det løber videre ned ad den nye klinkebelagte akse.

var meget udholdende i forhold til de langvarige anlægsarbejder, der foregik på vejene omkring dem. De vidste, at det var nødvendigt.

TRE FORSKELLIGE VANDVEJE I Klimabyen er der introduceret tre forskellige vandveje, der relaterer sig til tre særegne bykvarterer:

NY PUBLIKATION

KUNST I BYGGERIET Kuben Management har sammen med kunstrådgivningsvirksomheden IN SITU udarbejdet KUNST I BYGGERIET – EN VEJLEDNING. Vejledningen etablerer en fælles referenceramme og proces omkring kunst i bygninger og henvender sig både til bygherrer og bygherrerådgivere som grundlag for samarbejdet om kunst i bygninger. Den kan også inspirere og anvendes af kunstnere, kunstfaglige rådgivere, arkitekter, ingeniører og entreprenører.

KUNST I BYGGERIET EN VEJLEDNING

Hent vejledningen på Kuben Managements hjemmeside.

København

www.kubenman.dk TEKNIK & MILJØ Odense 27 Aarhus Aalborg Kolding

DECEMBER 2020

Tal R, ‘Jeg har været indlagt på den lyserøde’ Psykiatrien, Aarhus Universitetshospital.

Foto: Gert Skærlund.

Kunst i bygninger og i det byggede miljø er et væsentligt element i BÆREDYGTIGHEDSBEGREBET. I alle typer bygninger kan kunst skabe værdi og berige bygningernes brugere i de rammer, de befinder sig i til daglig.

ÅRSNUMMER

Aktivitetsskoven er en række mindre øer med forskellige faciliteter til sport og bevægelse. Øerne er omgivet af vandløb og søer, og med tiden vil træerne vokse op og danne løvtage over aktivitetsøerne.

Skovkvarteret, Allékvarteret og Bykvarteret. Hver vandvej viser vandets mangfoldighed, når det bevæger sig gennem landskabet og trækker et spor, der afsætter et frodigt aftryk og med sit udtryk forstærker karakteren i de landskaber og bebyggelser, som vandet har bevæget sig igennem.

Skovkvarteret har sin slyngede bjergbæk, der skærer sig den letteste vej gennem terrænet. I Allékvarteret finder vi den stringente kanal, der flankerer rækkerne af gadetræer og understreger den nærliggende kirkegårds skarpt optegnede geometri. Og i Bykvarteret er det gadens enkle, trugformede profil, der leder vandet den direkte vej ned til Lillebælt.

De tre vandveje sætter også

et spor i form af vandaflejringer.

Skovkvarterets bæk efterlader vandet i en række skovsøer i Aktivitetsskoven. I Allékvarteret samles vandet i en stor dam ved vandets indløb til kirkegården. Og i Bykvarteret markerer vandet sig i et raffineret spejlbassin på Havnepladsen. I skovsøerne vil der altid stå vand, i kirkegårdens dam vil der ofte stå vand, og i Havnepladsens bassin vil der kun stå vand i timerne efter en regnbyge.

- De tre vandveje og deres vandaflejringer viser tilsammen en stor arkitektonisk bredde i mulige regnvandsløsninger til forbilledlig eksempelværdi for andre byer i landet, og resten af verden, fortsætter Jacob Fischer.

- Regnvand fra kørearealer bli-

ver renset, og i Klimabyen gøres det rent mekanisk uden brug af energi. Regnvandshåndteringen i Klimabyen er en del af en overordnet begrønningsstrategi, hvilket har tilført kvalitativ værdi til byen - både, når det regner, og når det ikke gør.

Anlægsarbejderne blev udført gennem fire selvstændige entrepriser, hvor den sidste blev afsluttet for et år siden.

- Vi venter stadig på det store skybrud, der for alvor skal vise, hvad vores projekt dur til, pointerer Jacob Fischer.

- Men mens vi venter, kan vi nyde frodigheden, det sammenhængende design, de nye torve, kunsten og ikke mindst vandet, som nu er synligt i søer, bassiner og kanaler, hvad enten det regner eller ej.

Ifølge LYTT Architecture udtrykker borgerne tilfredshed med resultatet. Og tryghed, for nu skal de ikke længere frygte vandskader på deres private matrikler.

- Projektet har skabt sammenhold i bydelen for de omkring 200 borgere, der troligt mødte op, hver gang rådgiverteamet skulle præsentere projektet og dets udførelse.

Borgerne kender nu hinanden og holder sammen om det, som de opfatter som deres fælles projekt.

Man kan kalde det social resiliens.

- For en gades vedkommende, Egevej, ændrede vi projektet radikalt i overensstemmelse med, hvad gadens beboere enstemmigt var blevet enige om, nemlig at man kunne undvære fortove i gaden for at få plads til flere træer, som naturligvis er egetræer.

KLIMABYEN MIDDELFART Sted: Middelfart Bygherre: Middelfart Kommune og Middelfart Spildevand (støttet af RealDania) Areal: 450.000 m² Udført: 2014 - 2019 DECEMBER 2020

Samarbejdspartnere: Adept (underrådgiver) og Orbicon Anlægssum: DKK 75 mio.

Ydelser: Brugerinddragelse, Skitseforslag, Projektforslag, Hovedprojekt, Udførelse

28

TEKNIK & MILJØ

Brogade er den eneste gade med brosten efter beboernes ønske. Til højre en ny trappe i klinker med keramikskulpturer af Magne Furuholmen.

NY VIDEN

Millioner til Margrethe Kog:

Fotos: Ulrik Pedersen, Tøndermarsk Initiativet

Klimatilpasning og bedre natur i Tønder

TEKST / ULRIK PEDERSEN

Kommunikationskonsulent, Tøndermarsk Initiativet

M

argrethe Kog Nord ligger i den nordlige del af Tøndermarsken. Området er omkranset af diger og er 248 hektar stort. Det er i dag landbrugsjord, der gennem en frivillig jordfordeling kan blive til et stort naturområde. Det er et stykke arbejde, der nu sættes i gang, og som vil forløbe over de næste to år. Projektet forudsætter, at der kan indgås aftaler med landmænd og jordejere i området om salg og bytte af jord, og at alle parter kan blive enige om jordpriser og øvrige vilkår.

OPFORDRING FRA EU Tilsagnet om støtte kom ét år efter, at EU meldte positivt tilbage på den indledende ansøgning - en concept note - der havde fokus på at forbedre bevaringsstatus for fuglearter i det udpegede område - samt på klimatilpasning og formidling. Det passede godt i forhold til EU-LIFE-programmet, der yder støtte til projekter, der bidrager til at gennemføre EU´s miljø- og klimapolitik. Tønder Kommune blev derfor opfordret til at indsende en fuld ansøgning med frist i februar i år. Det er denne ansøgning, der nu har fået grønt lys.

Fugleliv i Margrethe Kog Syd.

DECEMBER 2020

I Tøndermarsken har et stort naturprojekt netop set dagens lys. Projektet skal kombinere områdets aktuelle klimaudfordringer med at skabe en endnu bedre natur. En milepæl blev nået, da en ansøgning til EU´s LIFE-program bar frugt i oktober 2020. Her gav EU tilsagn om millionstøtte til udviklingen af Margrethe Kog Nord som natur- og reservoirområde.

TILSAGN FRA JORDFORDELINGSPULJE En forudsætning for tilsagnet i den endelige ansøgning var, at projekTEKNIK & MILJØ

29

ÅRSNUMMER

Tøndermarsk Initiativet er et samarbejde mellem Realdania, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Nordea-fonden og Tønder Kommune om at udvikle Tøndermarsken, så området bliver endnu mere attraktivt at besøge, bo og arbejde i.

Initiativet er Danmarks største samlede projekt til udvikling af et unikt område.

Hovedindsatsområderne er: • Byomdannelse i Højer • Højer Byfond • Ruter, stier og formidling • Klimatilpasning langs Vidåen • Klimatilpasning i Tønder midtby • Udvikling af erhverv og turisme i området

tet havde gode forudsætninger for realisering, ikke mindst med hensyn til lodsejernes medvirken. En tidlig ejendomsmæssig forundersøgelse indikerede, at der var gode muligheder, såfremt der kan findes erstatningsjord og gennemføres en jordfordeling. Tønder Kommune har efterfølgende fået en positiv tilbagemelding fra statens multifunktionelle jordfordelingspulje, hvor man kan søge om at få dækket jordfordelingsomkostningerne i projekter, der sammentænker landbrugsproduktion med blandt

Fotos: Ulrik Pedersen, Tøndermarsk Initiativet

FAKTA OM TØNDERMARSK INITIATIVET

andet - klimatilpasning, biodiversitet, friluftsliv og formidling.

Juni Fonden, Nationalpark Vadehavet, Stiftung Naturschutz Schleswig-Holstein og Naturstyrelsen Vadehavet.

ET BREDT SAMARBEJDE Før den endelige ansøgning blev indsendt til EU i februar, blev flere interessenter kontaktet. Projektforslaget skulle tilstræbe at skabe forhold, der begunstiger en udvikling af Margrethe Kog Nord til et fugleområde af international betydning for eng- og vadefugle. Derfor blev der afholdt flere møder med eksperter på netop det område.

LIFE-projektet blev organiseret med Tønder Kommune som projektansvarlig og med samarbejdspartnere fra Den Danske Naturfond, 15.

Fotos: Ulrik Pedersen, Tøndermarsk Initiativet

DE KONKRETE TILTAG I ansøgningen indgår den nordlige del af Margrethe Kog som et LIFE-projekt, der skal sikre bedre natur. Samtidig bliver området indrettet til et reservoirområde, der kan benyttes til at afhjælpe høj vandstand i Vidåen ved ekstrem nedbør. I projektbeskrivelsen er der flere konkrete tiltag. Blandt andet skal en pumpestation nedlægges, der skal etableres såkaldte ”blue-zones” og fugleøer. Desuden etableres enge med varierende fugtighed til kreaturafgræsning, og prædationskontrol og formidling af området indgår også.

TØNDERMARSK INITIATIVETS SEKS PROJEKTSPOR LIFE-projektet er et af Tøndermarsk Initiativets projektspor med navnet: Klimatilpasning langs Vidåen. Initiativet har i alt seks projektspor og er et samarbejde mellem Realdania, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene

FAKTA OM ØKONOMI:

DECEMBER 2020

Budgetterede udgifter i alt 69 mio. kr.

EU medfinansiering op til 41 mio. kr.

Tøndermarsk Initiativet og øvrige partnere 28 mio. kr

30

TEKNIK & MILJØ

NY VIDEN

Formaal, Nordea-fonden og Tønder Kommune om at udvikle Tøndermarsken, så området bliver endnu mere attraktivt at besøge, bo og arbejde i. Initiativet er Danmarks største samlede projekt til udvikling af et unikt område og tog sin begyndelse i år 2016.

Ud over klimasikringen langs Vidåen bliver der arbejdet med udvikling af erhverv og turisme, klimasikring og byudvikling i byerne Højer og Tønder samt formidling og vandreruter i projektet.

PRES PÅ DIGERNE Klimatilpasning spiller en væsentlig rolle i projektet, og det er ikke tilfældigt. Klimaforandringer som øget havvandstand og mere nedbør - og dermed mere vand i vandløbene - betyder, at sikkerheden mod oversvømmelse går i den gale retning i de store inddigede vandløb, der leder baglandets overskudsnedbør igennem den

lave marsk. Portene ved Vidåslusen lukker, når havet presser på fra vest, og når det sker, kan regnvand ikke ledes ud i Vadehavet, men hober sig op i Vidåen. For at undgå oversvømmelser og fastholde sikkerhedsniveauet for ådigerne er det vigtigt at håndtere de øgede vandmængder. Et af virkemidlerne er at etablere reservoirkapacitet langs Vidåen, hvor vandet kan ”parkeres”, til der igen er afløb til Vadehavet.

I den seneste vinter gav vedvarende regn områdets beboere en advarsel om fremtidens udfordringer.

Digerne blev presset og Marskstien - en 54 kilometer lang vandrerute i Tøndermarsken - stod under vand flere steder. I februar 2020 var landsgennemsnittet på 109,1 mm. nedbør. I Tønder faldt der 161,7 mm.

Det blev den vådeste februar i al den tid, der er målt nedbør i Danmark (siden 1874), og det kunne tydeligt ses i Tøndermarsken.

ET MENNESKESKABT KULTURLANDSKAB EU-LIFE-projektet ligger i et Natura 2000-område i Danmarks største marskområde. Her er landskabet blevet formet af menneskers liv med og mod vandet, og det rummer allerede et enestående fugleliv. Marsken er gennem årtusinder blevet skabt af havets aflejringer af finkornet ler oven på istidens smeltevandssand, og naturen bærer præg af menneskers tilstedeværelse. Da de første mennesker flyttede til Tøndermarsken i 1100-tallet, tænkte man ikke over vandets vildskab og nødvendigheden i at kontrollere naturens styrke. Men efter flere stormfloder

EFFEKTIV BEHANDLING AF INTERNE HØRINGER I TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN

begyndte man at bygge diger. Det første havdige blev opført i 1556 og det seneste, Det fremskudte Dige, som bl.a. inddiger Margrethe Kog Nord, stod færdig i 1982.

I 1930’erne blev et stort afvandings- og bevandingsprojekt sat i værk. Der blev bygget diger for at forhindre oversvømmelser fra åerne, og der blev bygget pumpestationer og kanaler, der kunne holde marsken tør om vinteren og forsyne kreaturer med vand om sommeren. Afvandingen udgør fortsat rygraden i marskens afvanding og drives af Tøndermarskens digelag.

I de vestligste dele af Tøndermarsken er landskab med græsning og bevanding fredet, mens størstedelen af marsken længere mod øst er intensivt landbrugsområde.

BYNÆR NATUR EU-LIFE-projektet løber frem til år 2026 og skal bidrage til at afhjælpe risikoen for oversvømmelser af Tøndermarskens byer, landbrugsarealer og ejendomme.

Projektet vil samtidig forbedre mulighederne for friluftsliv, kvælstofreduktion og give mulighed for mere natur tæt på Højer by, som ligger i gåafstand til Margrethe Kog Nord - og formidling af området og fuglelivet bliver ligeledes tænkt ind i projektet.

FAKTA OM EU-LIFE LIFE er EU’s tilskudsordning for natur, miljø og klima.

Programmet yder støtte til projekter, der bidrager til at gennemføre EU’s miljø- og klimapolitik.

TILMELD JER SENEST 31.12.20 OG FÅ FØRSTE ÅR TIL HALV PRIS KUN 16.000

• Indlæs konfliktsøgning fra kommunens GIS-løsning • Relevante afdelinger notificeres automatisk • Følg med i hvornår alle temaer er besvaret • Hent det samlede svar som Word-fil til den videre sagsbehandling.

Se omtalen i Teknik & Miljø januar 2020

LÆS MERE PÅ HØRING.DK

DECEMBER 2020

Online værktøjet der digitaliserer arbejdsgangene omkring interne høringer i Teknik- og Miljøforvaltningerne, og sikrer at ledere og sagsbehandlere altid har det fulde overblik over igangværende sager.

TEKNIK & MILJØ

31

ÅRSNUMMER

Bornholms vilde år:

Den Grønne Bølge og Højlyngsstien Mellem nordspidsen af Bornholm og Nexø findes et 40 km langt landskabsstrøg, der fremstår som en mosaik af naturområder, småskove, spredte landbrugsarealer, mindre byer samt store vidtstrakte skovområder. Det tegner en grøn bølge gennem det indre af Bornholm, der byder på enestående landskabelige, naturmæssige og kulturhistoriske oplevelser. Områdets kvaliteter og værdier har dog længe været oversete og ukendte sammenlignet med de bornholmske kyststrækninger.

TEKST / ANDREAS LUND POVLSEN,

Projektleder og Planlægger, Bornholms Regionskommune

VIL DU VIDE MERE:

I

dag er områdets naturmæssige og rekreative sammenhæng nogle steder mangelfuld eller ikke eksisterende.

For at give de besøgende den fulde følelse af at være i vidtstrakt og sammenhængende natur og forbedre dyr og planters spredningsmuligheder har Bornholms Regionskommune sat fokus på området med projektet Bornholms Grønne Bølge.

Bornholms Grønne Bølge er et stort, ambitiøst og omfangsrigt projekt, der bygger på idéen om at skabe et sammenhængende natur og friluftslandskab, som byder på enestående landskabelige, naturmæssige og rekreative oplevelser gennem det indre af Bornholm.

Værdien i projektet ligger således ikke alene i at binde naturområder sammen for at styrke dyr og planters spredningsmuligheder, men i høj grad også i at skabe bånd mellem mennesker og deres omgivelser.

FORMÅLET MED BORNHOLMS GRØNNE BØLGE ER AT: • styrke den naturmæssige og rekreative sammenhæng mellem Hammerknuden i nord og Dueodde i syd DECEMBER 2020

• forbedre adgangen til natur og landskab og trække flere mennesker ud for at nyde store naturoplevelser • gøre det attraktivt at besøge, bo og drive erhverv i de mindre bysamfund på Bornholm

32

TEKNIK & MILJØ

Bornholms Grønne Bølge har et stort sammenfald med udpegningerne til Grønt Danmarkskort, der har til formål at skabe større og bedre sammenhængende naturområder.

NY VIDEN

EN FONDSSTØTTET FORUNDERSØGELSE På grund af projektets størrelse, kompleksitet og de mange ofte modstridende interesser, der er i spil, valgte vi, gennem en forundersøgelse, at skabe overblik over projektområdet. Her var fokus på områdets afgrænsning, værdier og vigtige rekreative, naturog kulturhistoriske sammenhænge. Derudover blev muligheder for at etablere nye stiforløb på privatejede arealer undersøgt, samt hvilke ønsker og behov udvalgte målgrupper havde til brugen af området.

Forundersøgelsen blev gennemført i et tæt samarbejde mellem kommunen og Naturstyrelsen Bornholm, Bornholms Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening og Destination Bornholm med økonomisk og vidensmæssig støtte fra Nordea-fonden.

Undersøgelsen har vist, at Bornholms Grønne Bølges største attraktion er følelsen af vildhed og ødemark, muligheden for stilhed og alenehed, klipperne, de store terrænforskelle og afvekslende landskaber, den ”uberørte” natur og de dybe ”uendelige” skove.

Tilsammen gør det oplevelsen af området til noget eksotisk og særligt set i forhold til, hvad der normalt opleves i Danmark.

EN OVERVÆLDENDE MODTAGELSE Højlyngsstien har fået en overvældende modtagelse både lokalt, nationalt og internationalt. Der er skrevet mange avisartikler og lavet indslag og programmer i radio- og tv om Bornholms Grønne Bølge og den nye vandrerute i både lokale og landsdækkende medier. På de sociale medier er nyheden om Højlyngsstien blevet set og kommenteret af flere end 400.000 mennesker.

Den markedsfører nærmest sig selv, idet brugerne selv spreder budskabet til hinanden.

Stien har styrket Bornholm som vandredestination

Højlyngsstiens forløb gennem Bornholms Grønne Bølge.

og er siden sin åbning blevet et populært mål for bornholmere og turister. Den har medvirket til at trække flere ud i den bornholmske natur, hvor de har fået øjnene op for kvaliteterne i de mere ukendte og øde steder på øen.

DEN VIDERE UDVIKLING AF BORNHOLMS GRØNNE BØLGE De mange nye besøgende i Bornholms Grønne Bølge har medført et øget pres på områdets faciliteter som shelters, primitive lejrpladser, toiletter, vandposter, hvilebænke,

affaldsspande. Der er behov for flere, og desuden efterspørges mere bekvemme overnatningsmuligheder. Sidstnævnte overlades til private initiativer, men erfaringerne fra forundersøgelsen og Højlyngsstiens succes danner baggrund for fundraising til yderligere faciliteter langs Højlyngsstien.

Foran os ligger nu det store og vigtige arbejde med at styrke den naturmæssige sammenhæng i Bornholms Grønne Bølge i overensstemmelse med udpegningen af Grønt Danmarkskort.

STYRENDE PRINCIPPER FOR HØJLYNGSSTIENS FORLØB: • Lede de besøgende gennem særligt oplevelsesrige landskaber og naturområder.

• Anlægges som vandresti på naturligt terræn og med et minimum af asfalt og befærdede veje.

• Passere væsentlige udsigtspunkter, monomenter og kulturattraktioner.

• Hvis muligt passere i nærhed af caféer, kiosker, restauranter og indkøbsmuligheder.

DECEMBER 2020

HØJLYNGSSTIEN Undersøgelsen viste også, at man med relativt enkle midler ville kunne etablere en sammenhængende vandrerute tværs over Bornholm ved at forbinde eksisterende stier og etablere nye stiforløb enkelte steder. Forventningen var, at en sammenhængende vandrerute ville udgøre en rekreativ ”rygrad” gennem det indre af Bornholm og skabe fornyet interesse for at opleve området og dets naturværdier.

Det tætte samarbejde med Naturstyrelsen og en uventet håndsrækning fra Regeringens ”Sommerpakke 2020” muliggjorde en lynetablering af den nye vandrerute kaldet Højlyngsstien. Den blev etableret på ganske få måneder henover sommeren og kunne indvies af Borgmester Winni Grosbøll og Miljøminister Lea Wermelin den 4. september 2020.

Højlyngsstien er en sammenhængende, afmærket vandrerute, der går 67 km tværs over Bornholm via Hammerknuden, Slotslyngen, Rutsker Højlyng, Rø Plantage, Almindingen, Ølene og Paradisbakkerne.

Dermed kommer man igennem den gamle højlyng, hvor klipperne ligger højt, og bønderne tidligere havde deres dyr på græs. I dag består store dele af den gamle højlyng af skov, og det er også her, man finder nogle af Bornholms største natur- og kulturhistoriske værdier.

Vandreruten starter og slutter ved Kyststien, den 120 km lange vandrerute langs hele den bornholmske kyst, og dermed er der nu mulighed for at sammensætte endog meget lange, sammenhængende vandreture på Bornholm.

Der er ikke fokus på at komme lettest fra A til B, men på at anlægge en ny rute, der byder på unikke oplevelser i hele sin udstrækning. Resultatet bliver et naturligt og nogle gange snørklet stiforløb, hvor magien og den gode vandreoplevelse opstår.

TEKNIK & MILJØ

33

ÅRSNUMMER

NYT LIV I LANGSTRUP MOSE -FRA FORURENING TIL FRØKVÆK OG NATTERGALE

I Langstrup Mose i Fredensborg Kommune blev der i 42 år skudt til måls efter lerduer.

Men i 2017 var det slut med tilladelserne. Et enigt byråd besluttede at bevilge over syv mio. kr. til at rense mosen for de mange tons lerduer, plastikhætter og blyhagl, som skytterne havde efterladt.

De sidste synlige rester af lerduer og plastikhætter fjernede man med håndkraft i løbet af vinteren 2019/20. Det kunne lade sig gøre efter de mange jernplader, som blev udlagt som midlertidige ”veje” i den våde mose, var fjernet, og mosen endnu ikke var blevet grøn igen.

NATTERGALEN OG MUSEET VAR MED Arbejdet blev udført i god dialog med de foreninger og aktører, som ellers færdes i Langstrup Mose. Det indebar også, at HedeDanmark skulle tage hensyn til forskellige fuglearter, bl.a. nattergalen, der yngler i en del af pilekrattet i mosen.

Tilsvarende blev Museum Nordsjælland løbende inddraget for at sikre, at der ikke lå mosefund skjult i den forurenede jord, som maskinerne skulle fjerne. Et af de fineste fund fra bronzealderen - bæltepladen fra Langstrup – som i dag pryder vores 200 kroner seddel - er nemlig fundet i Langstrup Mose.

O

Inden oprensning (marts 2015).

TEKST / THOMAS BARFOED

Direktør, Fredensborg Kommune

pgaven med at rense mosen op blev vundet af HedeDanmark og omfattede opgravning og bortkørsel af 7000 tons jord til rensning – alt afhængig af omfanget og typen af forurening. Arbejdet tog ca. 2 måneder og blev gennemført i efteråret og vinteren 2019/20.

Nu er resultatet af arbejdet tydeligt, og biodiversiteten og naturen er i klar fremgang i de oprensede omgivelser.

DECEMBER 2020

120 TONS LERDUER PÅ 10 ÅR Der var tale om en omfattende forurening af mosen: Alene i skydebanens sidste ti år – hvor der var størst aktivitet med cirka 200.000 skud årligt – blev der efterladt i størrelsesordenen 120 tons lerduer, lød vurderingen. Dertil kommer den meget store mængde plastikhætter fra patronerne.

I skydebanens unge år blev der derudover brugt blyhagl – som naturligvis var ekstra vigtige at få fjernet fra mosen.

34

TEKNIK & MILJØ

JORDEN HOLDER PÅ STORE MÆNGDER CO2 Selvom Langstrup Mose er meget fugtig i perioder af året, og det stort set kun er muligt at færdes til fods på de anlagte grusstier i området, er vandstanden i mosen ikke naturlig. Langstrup Mose afvandes via Nive Å, Langstrup Å og Dageløkke Å, som er forbundet med et netværk af afvandingsgrøfter. Ud over at gavne naturen, så er det set i et klimaperspektiv dog bedst, at mosen og dens tørvebund er våd, fordi den dermed binder de store mængder CO2, der gennem årtusinder er opsamlet i mosen. For at hæve vandstanden på de kommunale arealer og genskabe en mere naturlig vandstand er drængrøfterne på arealet derfor blevet afbrudt i forbindelse med projektet.

Der er også lavet tre nye lavvandede søer på arealet, som har skabt nye levesteder til frøer, vandsalamandre, guldsmede og andre vandlevende insekter.

Det er helt naturligt, at kommunen arbejder mere med multifunktionel anvendelse i projekter. Altså at der udpeges områder med planter, der er til stor glæde for bier, insekter og sommerfugle, samt arealer, der kan forsinke vandet i våde perioder. Alle disse arealer findes i Langstrup Mose.

NY VIDEN

Efter oprensning (december 2019).

HØSLÆT SKAL GIVE RUM FOR LAVE PLANTER Det er allerede ved at ske, men med tiden kommer der endnu flere plantearter i mosen. Det gælder f.eks.,

når der kommer bedre forhold for lyskrævende planter, der ikke kan klare sig i konkurrencen med de

mere høje og hårdføre planter, der er skudt op denne sommer. For at give de lave planter bedre betingelser er det planen, at der fremover skal ske høslæt i dele af mosen.

Derimod er det ikke muligt at sætte græssende dyr ud i arealet, da der ikke er tilstrækkeligt med højtbeliggende og tørre områder, som dyrene kan opholde sig på.

Den samlede udgift på ca. 7,3 mio. kr. blev bevilget af et enstemmigt Fredensborg Byråd i 2019.

Byrådet blev også forelagt et noget billigere alternativ, hvor en mindre del af den forurenede jord ville blive renset. Men byrådet valgte det mest vidtgående forslag, hvormed der var sikret finansiering til at foretage denne meget grundige oprensning af mosen, som både nuværende og kommende generationer af naturelskere kan glæde sig over.

KTC NETVÆRK Du kan på ktc.dk oprette- og drive gratis digitale netværk, sammen med 5.000 andre brugere fra KOMMUNERNE OG DET PRIVATE...

DECEMBER 2020

KONTAKT JESPER HEDEGAARD I DAG OG FÅ EN INTRODUKTION OG EN STARTPAKKE JH@KTC.DK, +45 2555 2828 TEKNIK & MILJØ

35

ÅRSNUMMER

TVIS MØLLE NATURLABORATORIUM

FÆLLESSKAB OG LÆRING FÅR FLERE UD I DET FRI

I Holstebro Kommune har vi igennem en årrække arbejdet med etableringen af Tvis Mølle Naturlaboratorium, som allerede nu danner rammen om en vifte af tværfaglige aktiviteter og sociale arrangementer. Med støtte fra Friluftsrådet og Nordea-fonden kan vi nu anlægge de første to læringslaboratorier Foto: ©Holstebro Kommune

De fire læringslaboratorier placeret i landskabet.

DECEMBER 2020

Projektleder Tvis Mølle Naturlaboratorium, Teknik og Miljø, Holstebro Kommune

36

TEKNIK & MILJØ

V

Foto: Klitferie ©Holstebro Kommune.

TEKST / HELENE KIÆRSKOU

i har i processen dyrket det stedbundne potentiale med en unik beliggenhed tæt på Holstebro, en spændende natur og kulturhistorie samt en lang række interessenter, der ønskede at bruge området som ramme for deres aktiviteter. Gennem medborgerskab, brede samarbejder med skoler, museer, geopark og foreninger har vi skabt en bred opbakning til Tvis Mølle Naturlaboratorium som stedet for tværfaglig læring og aktiviteter i naturen.

Tvis Mølle Naturlaboratorium

udvikler sig således, som tiltænkt, til den sociale mødeplads og det centrale aktivitetssted i naturen, der inspirerer børn, unge og voksne til at tage ud i naturen og bruge den aktivt, og giver nye muligheder for et hverdagsfriluftsliv.

MEDBORGERSKAB SOM LØFTESTANG – DET DER SPIRER – DET SKAL DYRKES De kommende brugeres input har spillet en afgørende rolle i udviklingen og forankringen af projektet.

Gennem en længerevarende medborgerskabsproces gav borgere og foreningsrepræsentanter deres bud på og ønsker til, hvordan det samlede Naturlaboratorium skulle udformes. Herigennem fik vi italesat og tydeliggjort de forskellige interessenters behov, og disse har været en rettesnor for den videre udvikling og fremdrift i projektet.

Medborgerskab og brugerdrevne aktiviteter har altså været vigtige grundsten i udviklingen, og vi har lagt stor vægt på, at brugerdrevne aktiviteter har kunnet realiseres.

Med det for øje er der blevet truffet en række beslutninger og brugt en del ressourcer på at gøre området mere tilgængeligt blandt andet med etableringen af et madpak-

Det er i området omkring en mergelsø, at Tvis Mølle Naturlaboratorium etableres.

Fotos: Niklas Morgenstern og Flemming Lehbert Sørensen ©Holstebro Kommune.

NY VIDEN

Aktiviteter i Tvis Mølle Naturlaboratorium.

TVIS MØLLE NATURLABORATORIUM - ET STED DER LEVER OG HELE TIDEN UDVIKLER SIG På nuværende tidspunkt danner Tvis Mølle Naturlaboratorium rammen om et stadigt stigende antal tværfaglige aktiviteter og sociale arrangementer med fokus på læring, natur, kultur og sundhed. Mange foreninger bidrager til en lang række aktiviteter, der har tiltrukket alt fra aktive seniorer og dagplejemødre på tur, til studerende på videregående uddannelser. De aktive foreninger afholder en lang række arrangementer lige fra rundvisninger, natur- og aktivitetsdage, til undervisningsforløb for skolerne i formidlingshaven, og der udvikles hele tiden nye tiltag, der tiltrækker nye brugere.

Det store engagement blandt stedets brugere vidner om det store potentiale, der ligger i at udnytte områdets stedbundne værdier til aktiviteter. De mangeartede aktiviteter viser, at Naturlaboratoriet har sin berettigelse, og i løbet af de seneste to år er antallet af besøgende steget kraftigt til 40.000 i år 2019.

KONCEPTUDVIKLING - NATUREN SOM LABORATORIE FOR TVÆRFAGLIG LÆRING Et landskabsarkitektfirma blev inddraget i en konceptudviklingsproces, hvor vi med afsæt i ønskerne fra de kommende brugere videreudviklede og formgav Tvis Mølle Naturlaboratorium, så det fik en unik og skarp profil med læring i højsædet. En proces, hvor skoler og uddannelsesinstitutioner bidrog til udviklingen af læringsoplevelsen. De indkomne forslag afspejles således i Tvis Mølle Naturlaboratoriums design, og konkrete ideer er videreudviklet og tilpasset, så de indgår i den nutidige ramme med et fremtidssikret perspektiv.

Tvis Mølle Naturlaboratorium består således af fire tematiserede læringslaboratorier i form af 4 fysiske

platforme i landskabet. Hvert af laboratorierne fokuserer på et af de temaer, som knytter sig til læring om områdets iboende og potentielle kvaliteter: Natur, Vand, Kulturarv og Sundhed.

Med Tvis Mølle Naturlaboratorium skabes rammer, som inspirerer og opfordrer til at benytte naturen som et stort undervisningslokale. Her bliver læring sjovt, udfordrende, beskidt og betagende, og her kan uderummets potentiale udfoldes og give konkret læring gennem oplevelser og handling.

I en tid med Coronavirus, hvor der er behov for at tænke anderledes, og hvor udendørs undervisning anbefales af sundhedsmyndighederne, er de bynære og åbne læringsplatforme i naturen en ramme, der efterspørges af skoler og undervisningsinstitutioner - og dermed et svar på fremtidens behov.

FUNDRAISING – MÅLRETTET OG TIDLIG DIALOG Med et stærkt koncept og en tydelig vision, bliver det nemmere at identificere relevante fonde og målrette henvendelser. At komme i en tidlig dialog og herigennem få tilpasset ansøgningen er væsentligt for et succesfuldt resultat. Vores erfaring viser, at den høje grad af medborgerskab og brugerdrevne aktiviteter har styrket projektet og betydet, at vi har stået stærkere over for fondene. Det er nemlig ikke de fysiske rammer, der tænder fondene. Det er til gengæld al den aktivitet, de nye rammer kan bidrage til, og en høj grad af brugerdreven efterspørgsel.

Holstebro Kommune kunne i august måned offentliggøre, at Nordea-fonden støtter Tvis Mølle Naturlaboratorium med 3,6 mio. kroner. Sammen med støtte fra Friluftsrådet på 1 mio. kroner, betyder det, at de to første læringslaboratorier, hhv. Vand- og Naturlaboratorierne, nu kan etableres.

Hermed tages det næste skridt i udviklingen af Tvis Mølle Naturlaboratorium. De to læringsplatforme skal nu bidrage til at endnu flere kommer ud i det fri ved øget engagement blandt skoler, institutioner, foreninger og borgere, og dermed lægges grundstenen også for de sidste to platforme, nemlig Kultur- og Sundhedslaboratorierne.

DECEMBER 2020

kehus, en toiletbygning, vandrestier samt støtte til forskellige aktiviteter som en formidlingshave, drevet af frivillige.

At dyrke de ideer og initiativer, der tog udgangspunkt i det stedbundne potentiale, og som spirede frem undervejs i projektet, har været af afgørende betydning for projektets videre succes.

TEKNIK & MILJØ

37

ÅRSNUMMER

Der er nok ikke meget, der er mere kært end en pindsvinemor med unger i haven.

BIODIVERSITETSSTRATEGI PÅ PLADS:

BORGERNE MED I KAMPEN

Som én af få kommuner er Middelfart allerede i gang med at implementere en biodiversitetsstrategi. Den satser på driften af kommunens egne arealer og samarbejde med alle frivillige medspillere. Hele kommunen skal nudges til biodiversitet, så det ikke er noget, politikerne trækker ned over hovederne på os. Naturen i byerne og agerlandet står først for.

TEKST / VIBEKE PORS SAGEN

DECEMBER 2020

Kommunikationskonsulent, Middelfart Kommune

38

TEKNIK & MILJØ

N

aturens mangfoldighed biodiversiteten - er truet på grund af mangel på levesteder og spredningsmuligheder. Det er fakta, som alle Teknik- og Miljøforvaltninger er bekendte med, og en biodiversitetsstrategi er formentlig noget, som de fleste kommuner har udarbejdet i løbet af en årrække.

Men de færreste kommuner er allerede i gang med at implementere strategien.

Som en af de første politiske organisationer i verden har Middelfart Kommune fra i år klima

og bæredygtighed indlejret i alle politiske beslutningsoplæg, og Teknik- og Miljøforvaltningen gik allerede i 2018 i gang med de første ekstraordinære biodiversitetstiltag.

Naturpleje og –genopretning var allerede i gang på det tidspunkt.

Nu har Miljø- og Energiudvalget udarbejdet en biodiversitetsstrategi i samarbejde med kommunens Naturudvalg og Grønt Råd, som har fokus på at inddrage samarbejdspartnere udenfor forvaltningen.

Den blev endeligt godkendt af byrådet i december 2020, og Middelfart Kommune har øremærket

300.000 kroner om året til biodiversitet over de næste fire år: - I Middelfart Kommune er det et mantra, at vi vil have mere handling og mindre snak. Vi har udeladt den store redegørelse, som det tager lang tid at udarbejde. Vi har meget data, og vi kender naturens tilstand. I stedet har vi brugt tiden på at udarbejde en strategi og en handleplan for samarbejdet med det omkringliggende samfund, siger byrådsmedlem Morten Weiss-Pedersen, der er formand for Miljø- og Energiudvalget i Middelfart Kommune.

NY VIDEN

I Middelfart Kommune er det et mantra, at vi vil have mere handling og mindre snak. Vi har udeladt den store redegørelse, som det tager lang tid at udarbejde - Nogle arealer skal selvfølgelig prioriteres til byggeri, fødevare- og træproduktion samt sikker infrastruktur. Men formålet med den nye strategi er, at så mange i kommunen som muligt overvejer, om deres påvirkning er nødvendig, og om vi kan prioritere mere plads til naturens egne processer, siger Rasmus Skaar.

Allerede for to år siden begyndte Middelfart Kommune at skippe sommerslåningerne af græsset på kommunale arealer og tester i år opsamlingsmetoder til det afklippede græs. På den måde er levevilkårene for vilde urter forbedret, så de nu kan nå at sprede deres frø og spire det efterfølgende forår.

Rasmus Skaar, naturmedarbejder i Middelfart Kommune, fortæller, at kommunen havde frygtet en klagestorm, men at klagerne var ganske få og oftest kunne løses via dialog. Ifølge Rasmus Skaar skyldes det, at Middelfart Kommune har kommunikeret om baggrunden for de udeladte græsslåninger via skilte, simple foldere som ”derfor slår vi mindre græs”, kommunens digitale kommunikationsplatforme og omtale i lokalavisen.

SAMARBEJDE MED FRIVILLIGE MEDSPILLERE Netop samarbejdet med det omkringliggende samfund er centralt i den biodiversitetsstrategi, der ligger klar. Strategien er skrevet med hele kommunen som målgruppe, og det er én af grundene til, at den kun indeholder 10 sider. Den er knyttet op omkring de konkrete naturtyper, som er signifikante for Middelfart Kommune, og den skal ikke blot fungere som et redskab for embedsfolk. Den skal udbredes til alle potentielle medspille-

re i samarbejdet om beskyttelse og bevaring af hjemmehørende arter. Derfor er det også en vigtig prioritering i strategien at forbedre forståelsen for og indsigten i emnet, og at forbedre medspillernes muligheder for at agere:

LANDMANDEN SKAL MED OMBORD Agerland udgør ca. 60 % af kommunens areal, og her mangler lærken, agerhønen, haren og viben levesteder. Derfor er landmændene en af de centrale målgrupper. I forvejen tilbyder flere landbrugsorganisationer såkaldte ’Naturtjek’ til land-

Turen i den bynære Staurby Skov skal også kunne byde på rod og overraskelser til glæde for biodiversiteten.

Synet kan nydes på sikker afstand fra de grusbelagte stier.

TEKNIK & MILJØ

DECEMBER 2020

Gamle, brede læhegn med rådnende træer kan give stor værdi for biodiversiteten i agerlandet

39

ÅRSNUMMER

DECEMBER 2020

Agerland udgør ca. 60 % af kommunens areal, og her mangler lærken, agerhønen, haren og viben levesteder.

Derfor er landmændene en af de centrale målgrupper.

mænd, hvor landmanden guides til indsatser i bedriften, der giver størst effekt for natur og biodiversitet, og som tager højde for økonomi og praksis. Middelfart Kommune er i dialog med den lokale landboforening om at facilitere disse møder og vil prioritere at få flere landmænd til at vælge et naturtjek.

- Mange landmænd er oplært til at udnytte jorden bedst muligt.

Men hvorfor ikke lade en stribe jord langs et læhegn stå urørt i stedet for at bruge ressourcer på at vedligeholde læhegnet? Det er typisk heller ikke de arealer, der giver det bedste udbytte. Landbrugskonsulenten rådgiver måske landmanden til at søge et landbrugstilskud.

Hvad med, om han rådgav til at

biodiversiteten, så er symbolværdien stor. Det har været en prioritering at forbedre den nære natur, som flest støder på i hverdagen.

Som den største arealejer i byområderne er det også et oplagt sted for en kommune at starte: - Det er sådan noget som mursejlere i luften og pindsvin i haven, der giver biodiversiteten synlig værdi i dagligdagen. Vi skal løfte fra bunden, vi skal ned i villahaverne og helt ned i altankasserne. Prioriteringen af biodiversitet lige dér, hvor borgerne færdes, er også en investering i en holdningsændring, der kan gøre ”vildt” til det nye ”pænt”, så vi får flere medspillere i kampen, siger Rasmus Skaar.

Gevinsten ved biodiversitet i

søge et naturtilskud? Måske gav det samme økonomiske udbytte, siger Morten Weiss-Pedersen.

Udover de biodiversitetstiltag, der kan søges støtte til, omfatter et ”Naturtjek” også forslag til tiltag, som kræver en smule ændring i praksis. F.eks. har det betydning, hvor landmanden lægger stendyngen og kvasbunkerne. Andre tiltag kan koste lidt mere på bundlinjen for den enkelte landmand, og her diskuteres muligheden for, at kommunen i højere grad medfinansierer nogle af de tiltag, der fagligt giver bedst mening.

byerne skal da heller ikke undervurderes. Den giver en udveksling mellem by og land. For ligesom fuglene kan nogle insekter også trække ind til byens haver efter føde, hvorefter de trækker sig tilbage til mere naturlige områder og gennemfører resten af deres livscyklus.

En anden ambition på tegnebrættet er at engagere borgerne i biodiversitet via f.eks. en årlig kåring af den mest mangfoldige privathave og den mest mangfoldige firmagrund.

På tegnebrættet er også planer om at skrælle mulden af i enkelte, udvalgte rundkørsler og rabatarealer for at så hjemmehørende arter af blomster, der kan give nektar til de vilde bier, sommerfugle og

VI SKAL HELT NED I ALTANKASSERNE Selvom det ikke er i de bynære områder, at der er mest at hente for 40

TEKNIK & MILJØ

andre trængte insektarter. Det vil ikke ske på bekostning af trafiksikkerhed, men kulturelle og æstetiske hensyn er kommunen villig til gå på kompromis med for på denne måde at formidle budskabet synligt.

- Og så er det klart, at vi skal fortsætte med at følge brandmandens lov og øge indsatsen for at sikre de største værdier ude i de større naturområder. Hér kan biodiversitetsstrategien medvirke til øget fokus og finansiering også fra de nødvendige eksterne kilder, siger Rasmus Skaar.

TØR GØRE DEN BYNÆRE SKOV VILD Typisk er de mest bynære skove ikke udlagt til biodiversitet, f.eks. i form af urørthed. Men fordi netop de bynære skove er ejet af kommunen, og fordi de er mere besøgte end de øvrige skove, prioriterer Middelfart Kommune også biodiversitet her, med undtagelse af områderne omkring veje og skovstier. Selvom Middelfart Kommune er en relativt skovfattig kommune, ejer kommunen en stor del af skovarealerne og har derfor mulighed for at påvirke og øge skovarealet. I Miljøstyrelsens kortlægning fra 2018 lå Middelfart Kommune f.eks. på en 3. plads over kommuner med flest hektar naturmæssigt værdifuld, offentligt ejet skov.

For nuværende er der 10 % af den kommunale skov, der er udpeget som urørt. I den nye strategi er målsætningen mere ambitiøs.

Senest i 2030 skal 30 % af arealet benyttes til biodiversitetsformål, herunder mindst 20 % som urørt skov.

Der er mange hensyn, som skal opvejes, når man taler urørt skov.

Hensynet til sikkerheden, når rådne grene falder ned, tabet af indtægter ved indgreb i skoven og hensynet til bevaringen af arter, som uden menneskelig indgriben vil tabe kampen til stærkere arter.

F.eks. vil bøg og eg sandsynligvis udkonkurreres på langt sigt i de fleste af Middelfart Kommunes skove, hvis ikke ahorn holdes i ave.

Med sin nye strategi slår Middelfart kommune fast, at sikkerhed, kultur og æstetik ikke skal vige pladsen for biodiversiteten, men at biodiversiteten nu har førsteprioritet.

NY VIDEN

Erhvervslivets positive medspiller:

Vækst der vil noget i Thisted Tæt dialog med erhvervslederne om deres ønsker og behov er en væsentlig del af strategien hos Thisted Kommune. Her er det planog miljøchef Marianne Galsgaard og direktør i Teknik, Erhverv og Beskæftigelse, Mogens Kruse Andersen, der mødes med direktør Carsten Sandbæk Kristensen, CSK Steel.

TEKST / LONE LÆRKE

Journalist, Holm & Lærke FOTOS/ Diana Holm

1

8. oktober kom Thisted Kommune igen på Danmarkskortet, da DR Nyheder bragte en reportage med overskriften ”Erhvervslivet var helt i knæ. Nu buldrer det igen.

Jeg følte mig som kongen af Thisted” – samme dag fulgt op med et længere TV- indslag i DR1-programmet, 21 Søndag.

Budskabet var, at både lokale håndværksmestre og tilflyttende virksomheder føler sig godt behandlet i Thisted Kommune.

DR-historiens øjebliksportræt af Thisted Kommune tegner et retvisende billede af erhvervsklimaet i Thy ifølge en af de markante erhvervsledere i Thisted Kommune, Carsten Sandbæk Kristensen, direktør og stifter af CSK Steel.

-Vi oplever kommunen som en

DECEMBER 2020

Thisted Kommune har udviklet sig til at være en af de mest erhvervsvenlige kommuner i landet – fra en bundplacering for få år siden. Det skyldes en bevidst strategi og en kulturændring i forvaltningen

positiv medspiller. Det er et holdsamarbejde, siger han.

CSK blev etableret tilbage i 1997, og i 2010 blev selskabet udvidet med Thy Stålbyg.

I dag er CSK Steel en ekspanderende virksomhed med 44.000 kvadratmeter produktionsareal på tre adresser i Thisted Kommune og en afdeling i Letland.

CSK overtog sidste år produktionslokalerne på Industrivej 7, da en af Thisted Kommunes sværvægtere gennem 53 år, Coloplast, lukkede.

CSK ejer også Industrivej 49 i Thisted, som kommunen netop har udarbejdet en lokalplan for. I den aktuelle kommuneplanrevision tages der desuden højde for en fremtidig udvidelsesplan på virksomhedens tredje adresse i Thorsted.

CSK Steel er derfor en af de virksomheder, der gennem årene har haft jævnlig kontakt til Thisted Kommunes forvaltning for Teknik, Erhverv og Beskæftigelse.

-For år tilbage var det kun udadtil, at kommunen var erhvervsvenlig. Det tog væsentligt længere tid, når vi skulle have en tilladelse. Men der er sket en ændring. I dag har vi generelt set en meget positiv dialog med kommunen – hvad enten det er med forvaltningen eller ledelsen, siger Carsten S. Kristensen.

Thisted Kommune opfordrer altid til forhåndsdialog, når virksom-

-Vi skal lytte, vi skal være i dialog, og vi skal være handlekraftige, siger direktør Mogens Kruse Andersen, Thisted Kommune.

TEKNIK & MILJØ

41

ÅRSNUMMER

heder har planer om at bygge eller udvide.

Det benytter CSK sig også af.

-Forvaltningen er god til at vejlede og sparre med de rådgivere, vi har hyret. Når det gælder byggesagsbehandling, oplever vi også en hurtig tilgang, siger Carsten Sandbæk Kristensen.

GODT ERHVERVSKLIMA Thisted Kommunes sektion for Byg og Byfornyelse er af Dansk Byggeri tre år i træk blevet kåret som den bedste i landet.

Og Dansk Industris erhvervsklimamåling sidste år rangerede Thisted Kommune som den 6. mest

Dialogen er afgørende. Det gælder om at forstå virksomhedernes behov.

Hvor er de nu, hvor vil de gerne hen – og hvordan hjælper vi dem derhen?

DECEMBER 2020

Thisted Kommune har stor fokus på vejledning og forhåndsdialog.

Det har to formål.

Ansøgerne oplever en god service.

Og sagsbe­-handlingen bliver mere smidig.

42

TEKNIK & MILJØ

erhvervsvenlige kommune i landet – et spring fra en 50. plads året før.

Og fra en 92. plads i 2015.

Hvis man dykker ned i undersøgelsen, er det især på parametre som fysiske rammer og kommunalsagsbehandling, at Thisted Kommune ligger i top ned henholdsvis en 1. plads og en 2. plads blandt alle danske kommuner. Fysiske rammer omfatter tilgængelighed af erhvervsgrunde, lokalplanlægning og den digitale infrastruktur.

Baggrunden for den positive udvikling er en bevidst indstilling til, at erhvervslivets behov og ønsker er væsentlige, og forvaltningen skal være et serviceorgan.

LYTTE OG HANDLE -Vi skal lytte, vi skal være i dialog, og vi skal være handlekraftige.

Sådan lyder de vise ord fra Mogens Kruse Andersen, der er direktør for Teknik, Erhverv og Beskæftigelse i Thisted Kommune.

Han tiltrådte i 2016. På det politiske plan var der dengang udtrykt et ønske om at skabe en mere smidig organisation – til gavn for erhvervslivet og dermed udviklingen i området. Dette blev formuleret i en ny erhvervspolitik, der lagde vægt på service frem for myndighed.

I årene efter har der på mange planer været arbejdet på en dialog med erhvervslivets organisationer og virksomhederne i området. Der har hvert kvartal været afholdt Business Breakfast-arrangementer og temamøder om alt fra udbudsrunder til byggereglementer.

-Dialogen er afgørende. Det gælder om at forstå virksomhedernes

Mogens Kruse Andersen, direktør i Teknik, Erhverv og Beskæftigelse, glæder sig over den positive udvikling i erhvervslivet. Han tager gerne selv ud på virksomhedsbesøg sammen med plan- og miljøchef Marianne Galsgaard.

behov. Hvor er de nu, hvor vil de gerne hen – og hvordan hjælper vi dem derhen?

Alle medarbejdere i Teknik, Erhverv og Beskæftigelse har været på kursus i at blive servicemindede. Og de er blevet inddraget i kursændringen.

-Vi har sat os sammen med medarbejderne og lagt en strategi.

Det her vil vi. Og det har givet medarbejderne ejerskab til strategien, siger Mogens Kruse Andersen.

På det operationelle plan blev der indført nye mål for sagsbehandlingstider i forhold til byggeri.

TURBO PÅ BYGGESAGER For at nå disse mål blev Team Byg tildelt en opnormering, og der er lavet nogle helt præcise ændringer i de daglige procedurer.

Hver tirsdag klokken 12 udsendes en liste over nye byggeansøgninger til de øvrige teams i teknisk forvaltning. Der er udpeget en erindringsansvarlig i hvert team (og en suppleant).

Listen over indkomne byggesager screenes af den erindringsansvarlige – og hvis der er bemærkninger, skal der ligge en beskrivelse inden torsdag klokken 9 i samme uge.

Hvis sagen kræver besigtigelse, skal det ske allerede om fredagen.

-Team Natur fik bragt deres screeningsperiode ned fra femsyv dage til nu max to dage, og Team Byg satte drøftelser i gang for at blive skarpe på vores linje,

NY VIDEN

Alle, der er så langt, at de er ved at tegne streger på et kort, vil vi gerne høre fra. Jo længere et projekt er henne i processen, jo sværere bliver dialogen med borgeren

FORHÅNDSDIALOG ET GODT VÆRKTØJ Sektionsleder Kim Daniel Larsen glæder sig over de servicemål, der er nået. Men udover medarbejdernes dygtighed peger han på en anden væsentlig årsag til, at sagsbehandlingstiden er kort: Forhåndsdialogen.

-Alle, der er så langt, at de er ved at tegne streger på et kort, vil vi gerne høre fra. Jo længere et projekt er henne i processen, jo sværere bliver dialogen med borgeren. Forhåndsdialog forhindrer konflikter. Næsten.

Vejledningen kan hjælpe borgere og virksomheder med at navigere

Sektionsleder i Byg og Byfornyelse, Kim Daniel Larsen, har grund til at være glad og stolt. Tre år i træk er Thisted Kommune blevet kåret som nummer 1 af Dansk Byggeri.

i regeljunglen, inden de hyrer en dyr arkitekt eller ingeniør. Ved at være på forkant, kan bygherren indrette sit projekt, så byggetilladelsen kommer i hus.

Forhåndsdialogen har den sideeffekt, at der ofte kommer fyldestgørende materiale ind, når sagen skal behandles, og det smidiggør sagsbehandlingen.

Byggesagsbehandlingen i Thisted Kommune varierede i 2019 (ifølge servicemålsstatistikken fra Kommunernes Landsforening) i gennemsnit fra 8-16 dage, og det sikrer kommunen en placering blandt de hurtigste i landet.

Ifølge direktør Mogens Kruse Andersen er de hurtige sagsbehandlingstider helt afgørende for virksomheder, der ønsker at etablere sig eller udvide.

SIKRE VÆKST OG UDVIKLING Men helt generelt gælder det om, at kommunen er på dupperne for at sikre vækst og udvikling.

CSK Steel har sidste år overtaget de fabriksbygninger, der gennem fem årtier har været hjemsted for Coloplast i Thisted. Nu indrettes her nye administrative arbejdspladser – og en produktionshal til fabrikation af altaner.

Mogens Kruse Andersen tager selv gerne ud til et møde med virksomheder, hvis han får en henvendelse af en særlig karakter – ofte sammen med plan- og miljøchef Marianne Galsgaard.

Alternativt sendes relevante nøglepersoner ud til virksomhederne, så hurtigt som muligt.

Jobcenter Thisted har også en afdeling, Virksomhedsservice, der har fokus på at hjælpe virksomhederne til kvalificeret arbejdskraft.

Mogens Kruse Andersen er stolt af, at der er skabt en kulturændring, hvor kommunens ansatte agerer lige så meget som serviceorgan som myndighed.

-Vi har leveret en masse resultater i form af byggetilladelser og miljøtilladelser på rekordtid, erklærer han.

Den erhvervsvenlige kommune i det nordvestlige Jylland er med til at gøde jorden for den optimisme, der er i det private erhvervsliv.

-Vi har tiltrukket mange virksomheder, og dem, der er her, oplever vækst.

Tilfredse virksomheder er de bedste ambassadører for kommunen.

I Dansk Industris temperaturmåling fra sidste år svarer 80 procent af virksomhederne i Thisted Kommune, at de helt sikkert eller sikkert vil anbefale andre at etablere sig i kommunen.

TEKNIK & MILJØ

DECEMBER 2020

retningslinjer og praksis, understreger Kim Daniel Larsen, leder af sektion Byg og Byfornyelse.

Ved tværfaglige sager er der også skitseret en meget præcis procedure – hvem er den ansvarlige, hvad skal man huske, hvem deltager i stjernehøring, og hvornår er deadline?

Team Byg behandler 900-1000 sager om året.

43

ÅRSNUMMER

70 % UDEN NÅDE - MEN MED EN HEL DEL BARMHJERTIGHED TEKST / LOTTE HØJGAARD

Leder, Erhverv, Plan og Miljø, Holbæk Kommune

Holbæk Kommune har i år fået vedtaget en strategisk energiplan, som viser vejen til en 70% reduktion. Vejen er en stejl trappe uden gelænder – dog med fundament.

Målet er ikke uopnåeligt, men kræver styring og vedholdenhed fra embedsværket og bliver ikke kompromisernes holdeplads.

D

et var egentlig borgerne i Holbæk Kommune, som satte ambitionsniveauet for klimaet. Borgerne var inviteret til idémøde med oplæg fra både Jesper Theilgaard og fra borgere, som selv har drevet omstillingsprojekter i deres lokalområde og opnået fantastiske resultater på flere parametre. Der blev også holdt gæstebud hjemme i stuerne hos borgerne, lavet tegnefilm om planen – platformene var mange.

DECEMBER 2020

DEN GODE VILJE Der var ingen tvivl om, at borgerne ikke bare ønskede, men forventede, at kommunalbestyrelsen tog ansvar for den grønne omstilling, vidende at det ville koste noget for både den enkelte og for samfundet. Det kræver investeringer, og det kræver adfærdsændringer og forandringer, som rækker langt ind i den enkeltes hverdag. Det er derfor på ingen måde problemfrit, når vi via forskellige projekter og indsatser arbejder med at realisere den strategiske energiplan – eller ”Sep’en”, som vi kalder den i Holbæk. Men hvor mange andre politi44

TEKNIK & MILJØ

NY VIDEN

ske beslutninger handler om at finde et kompromis, de fleste kan se sig ind i, så adskiller klimamålene sig ved, at de både har et højt ambitionsniveau, OG at der ikke er plads til udglattende forsoninger for at gøre alle tilpasse. Det har simpelthen for store konsekvenser.

Det klart nemmeste, troede jeg, ville være at få plantet noget skov – alle måtte da blive glade for at få natur og skov tæt på, hvor man bor – næsten helt gratis for kommunen. Skoven opfylder ikke blot en CO2 reduktion, men giver rekreative arealer til byens borgere, skaber mødesteder, bidrager til et sundere liv og giver plads til et rigere dyre- og planteliv. Sikke et jubelkor, der ville lyde, og sikke en smuk begyndelse på klimamålet. Hvilken politiker ville ikke lade sig iklæde bifald og hyldester her?

KLIMAMÅLET VEJER TUNGEST Hvad der legitimerer politikernes beslutninger er faktisk et centralt tema, som vi bør tale med vores politikere om. Selvfølgelig er det vigtigt at lytte til borgerne og forsøge at tilpasse ønskerne til det givne projekt, man arbejder med. Vi skal også være omhyggelige med kommunikationen og fortælle borgerne, hvad der ligger til grund for de politiske beslutninger, og det tror jeg, vi kan blive bedre til. Men når kommunen planter skov eller omlægger de eksisterende skove for at skabe mere natur, ja så er det altså ikke individuelle ønsker eller kultur- og fritidslivet, der vægter højest.

Tilgodeses ja, men ikke på bekostning af klimamålet.

For arealerne er i forvejen små. Presset på det åbne land er blevet større. Der er mange interesser, der skal samvirke og samtidig skal det fortsat være muligt at bo på landet.

HVORDAN KOMMER VI I MÅL? Det første, vi skal gøre, er at begrænse udlægning af nye byarealer på jomfruelig jord. Der skal være gode begrundelser for at tage nye arealer i brug til flere parcelhuse, med asfaltveje, kloaksystemer, belysning mv. Det er en kæmpe CO2-check, vi udskriver, når kommunerne giver mulighed for det. Særligt, hvis der inde i byerne er mulighed for istandsættelse, fornyelse og fortætning af den eksisterende boligmasse, og det er der i de fleste byer. Med det og de mange gode

CO2-neutrale byggemuligheder i baghovedet vender jeg tilbage til Sep’en.

Den absolut vigtigste dagsorden i Sep’en for Holbæk er at få omlagt varmeforsyningen, som i dag domineres af naturgas. Rigtig mange borgere skal i nær fremtid tage stilling til en ny varmeforsyning, og det er afgørende, at kommunen kommer i mål med en ny varmeplan, som giver borgerne de bedste betingelser for det valg. Det kan ende med store investeringer for borgeren, hvis der ikke bliver mulighed for at tilslutte sig kollektive varmesystemer. Heller ikke her er ambitionerne lavt sat: Der forudsættes 100 %-reduktion i udledningerne indenfor for el og varme.

Mobilitet har jeg slet ikke nævnt endnu. Åh hvilken bekvemmelighed at købe flere biler og brede asfalten endnu mere ud. Nårh nej, det er jo ikke det, vi skal, vel?

HVIS DIN HEST ER DØD Skovene var et lille forspil. Det har lært os, at vi skal gøre os endnu mere umage i samspillet med borgere og politikere. Målene er ikke til debat, men vi skal skabe gode rammer for arbejdet hen mod målene både for os selv, politikerne og borgerne. Det betyder mange samtaler, mange møder og tilbage flere gange for at genbesøge de politiske mål, som vi husker ikke var til forhandling.

Jeg blev husket på et gammelt ordsprog for nylig: Hvis din hest er død, så stå af. Så hvis det, vi gør, ikke virker, så må vi altså gøre noget andet.

Det bliver spændende, måske den vigtigste dagsorden vi kommer til at arbejde for. Der er et grønnere og sundere klima forude, både i byerne og i det åbne land.

Det glæder jeg mig over at være en del af, sammen med alle andre.

DECEMBER 2020

FORANDRING I VIRKELIGHEDEN Nå, men det var så ikke helt den oplevelse vi fik oppe på kommunekontoret. Nok skabte det nogen begejstring, kommunen fik også hjerter og thumbs up på Facebook, men det, som særligt fik fokus, var modstand fra ganske få borgere, som var utrættelige på tasterne i kontakten til kommunen, herunder selvfølgelig også politikerne. Jamen, var vi da slet ikke klar over, at denne mark havde en flot udsigt, eller at der muligvis kunne bygges et væld af boliger, som ville betyde den lokale skoles overlevelse, eller at det simpelthen betød, at nogle måtte lægge deres gåture om, da de ikke brød sig skov? Og havde politikerne slet ikke spurgt borgerne om lov først, før de uden videre tog beslutninger?

Jeg var forundret og får en rynke, nej, en fure i panden, når jeg ser på vores handleplan, der følger strategien. Det her bliver langt værre endnu, og jeg frygter en politisk tøven, der naturligt følger modstanden.

Håbet blegner. For en stund.

TEKNIK & MILJØ

45

ÅRSNUMMER

Verdensnyhed i Tårnby Kommune:

UNIK, GRØN OG SMART ENERGICENTRAL LEVERER BÅDE FJERNK OG FJERNVARME En unik energicentral på Tårnby Forsynings Renseanlæg leverer både fjernvarme og fjernkøling. Anlægget er til stor fordel for virksomhederne i det nye erhvervsområde Scanport, CO2-regnskabet og samfundsøkonomien i det hele taget.

TEKST / DAVID SCHMIDT

Kommunikationsmedarbejder, Tårnby Forsyning

B

ydelen Scanports virksomheder, der blandt andet tæller medicinalvirksomheden Ferring og et nyt Scandic-hotel, har alle det til fælles, at de ikke kun har brug for opvarmning, men også en betydelig mængde køling. Og det kan Tårnby Forsynings Energicentral levere.

Det var derfor to stolte mænd henholdsvis bestyrelsesformand og borgmester - der indviede Tårnby Forsynings Energicentral i september: -Jeg er stolt over, at vi som selskab, sammen med vores partnere,

DECEMBER 2020

Beliggende ud til vandet og tæt på Den Blå Planet, er erhvervsbydelen Scanport ved at blive opført. Her modtager virksomheder fjernkøl fra Tårnby Forsynings Energicentral.

46

TEKNIK & MILJØ

har realiseret dette visionære projekt, der på fornem vis understøtter en lang række af FN’s verdensmål.

Herunder øget anvendelse af vedvarende energi, at gøre byerne inkluderende og bæredygtige, reducere byernes miljøbelastning og øge energieffektiviteten, sagde bestyrelsesformand Einer Lyduch, som blev fulgt op af borgmester Allan S. Andersen. -Dette projekt er fordelagtigt for både erhvervslivet og lokal-

NY VIDEN

Bestyrelsesformand Einer Lyduch for Tårnby Forsyning klipper sammen med borgmester i Tårnby Allan S. Andersen det grønne bånd til Tårnby Forsynings Energicentral, der er unik, grøn og den smarteste af sin art i verden.

KØL Tårnby Forsynings Energicentral.

samfundet i Tårnby som helhed.

Dertil er Energicentralen et smukt eksempel på realiseringen af et virkelig ambitiøst projekt, der vil være med til at fastholde Danmark på verdenskortet som en både innovativ og i høj grad klimaorienteret nation.

multiforsyning, har det været en smidig proces med integrering af spildevandet i processen.

-Det er ingen hemmelighed, at energicentralen ligger lidt i vejen på renseanlægget. Vi har taget et areal i brug, som renseanlægget havde kig på til fremtidige udvidelser. Der er dog i virksomheden en forståelse af, at det er et fælles projekt, og så falder tingene som regel på plads, fortæller Raymond Skaarup.

Tilhørsforholdet til kommunen har ifølge Raymond Skaarup også haft betydning for anlægget.

Samarbejdet med lokalplanen har

DECEMBER 2020

DET KOMMUNALE TOUCH Ifølge Tårnby Forsynings direktør Raymond Skaarup fungerer Energicentralen rent praktisk ved, at fire varmepumper udnytter, at der både er en varmeside og en køleside.

-Når der er kunder til begge dele, har vi en optimal udnyttelse af energien. Det magiske touch blev tilhørsforholdet til renseanlægget. Det rensede spildevand indgår i processen og betyder, at vi kan køre med anlægget hele året og ikke kun, når der behov for køl, siger Raymond Skaarup.

Netop fordi selskabet er en

Se videointerview om energicentralen med Tårnby Forsynings direktør Raymond Skaarup på Tårnby Forsynings hjemmeside: www.taarnbyforsyning.dk/fjernkoel

TEKNIK & MILJØ

47

ÅRSNUMMER

været meget effektivt. Det hjælper på processen, når der på begge sider er forståelse for hinandens opgaver og roller.

Illustration af Tårnby Forsynings Energicentral med akkumuleringstank.

Akkumuleringstanken på Energicentralen er den første af sin art i Danmark.

UNIK SYNERGI I TÅRNBY MED GRUNDVANDSKØLING PLANLAGT I FASE 2 Tårnby Forsynings projektleder Hasmik Margaryan har været med, fra idéen til projektet opstod i 2013, til den færdige energicentral blev indviet i september 2020.

-Der er efterhånden en del energicentraler, der kombinerer varme og køling. Det centrale og

nye er her, at vi udnytter spildevandet i processen. Og synergien mellem varme, køl, el og spildevand gør projektet unikt, siger Hasmik Margaryan, der desuden fortæller, at der forberedes en udbygning med et grundvandskøleanlæg, et såkaldt ATES-anlæg, der kan levere 2,8 MW køl og samtidig flytte overskudsvarmen fra kølingen fra sommermåneder, hvor varmeprisen er lavest, til vintermåneder, hvor spildevandet er koldest og varmen dyrest.

ATES står for Acquifer Thermal Energy Storage.

ENE RGICENTR AL Spildevand som energikilde – en unik kombination af varme, køl, el og spildevand skaber Energicentralen.

6,5 MW

4,3 MW

Varme fra renset spildevand

Køl i samspil med 2 MW fra akkumuleringstank

12°C

50°C

Fjernvarme returledning

75°C

Fjernvarme fremløb

15°C

Fjernkøling returløb

8°C

Fjernkøling fremløb

300m 3 renset spildevand i timen.

8°C

FILTER

8°C

VEKSLER

VARMEPUMPER Fire varmepumper producerer fjernvarme og fjernkøling i samproduktion.

Det afkølede spildevand ledes ud i Øresund.

TEKNIKRUM

KAN HENTE GRØN STRØM OG AKKUMULERE ENERGIEN Energicentralen er forberedt til at kunne hente strøm, når den er billigst og akkumulere energien i køletanken til senere brug.

2.000 m3 kølevand/ akkumuleringstank

KØLETANK

GRØNT TAG OG VÆGGE

REGNVANDSBED

Grønt tag kan optage, afdampe og forsinke en del af den nedbør, der falder på taget.

Med et regnvandsbed begrænses risikoen for oversvømmelse. Dertil er det kønt at kigge på, tiltrækker sommerfugle og andre insekter og styrker biodiversiteten.

FASKINER

DECEMBER 2020

Med faskine er der skabt et hulrum under jorden, der kan fungere som midlertidigt vandbassin.

GRØNT, ENESTÅENDE – OG SMART! Energicentralen er en kombination af en kølelagertank og spildevandsenergi med fjernkøling og fjernvarme i ét anlæg, hvor synergierne er udnyttet optimalt.

48

TEKNIK & MILJØ

Det, der gør anlægget unikt og til det smarteste af sin art i verden, er den indbyggede mulighed for automatisk at kunne købe strøm og sætte gang i anlæggets pumper, når det er grønnest og mest rentabelt.

FAKTA OM TÅRNBY FORSYNINGS ENERGICENTRAL • 6,5 MW varme og 4,3 MW køl i samspil med 2 MW fra akkumuleringstank: Fire varmepumper producerer fjernvarme og fjernkøling i samproduktion.

• Muligheden for at udnytte det svingende el-marked til produktion af energi er etableret ved en kølelagertank, som kan fyldes med koldt vand, når vinden blæser, og strømmen er grønnest. Dermed vil det for eksempel kunne svare sig at variere driften af pumperne til f.eks. om natten, så kølelageret i tanken er parat til kunderne om dagen.

• Ved en udvidelse med et ATES anlæg (Acquifer Thermal Energy Storage), kan varmen fra sommerproduktionen deponeres og benyttes til fjernvarmesystemet om vinteren. Der forventes yderligere leveret 2,8 MW køl.

• Projektet er det første, der implementerer et koncept, som Rambøll udviklede i 2016. Her peges på et potentiale svarende til 200 lignende anlæg i Danmark.

Det er dog ikke alle, som vil kunne udnytte synergierne med spildevandet, men så er der andre muligheder, eksempelvis overskudsvarme fra datacentre, drænvand, havvand og udeluft.

• Pris for Tårnby Forsynings Energicentral: 60 mio. kr.

Læs mere om Tårnby Forsynings Energicentral på: www.taarnbyforsyning.dk/ fjernkoel/hvad-er-fjernkoel

NY VIDEN

Plastsucces i Vesthimmerland – en ny tilgang til genanvendelse af plast?

98 % genanvendelse og en stigning på 400 % af den indsamlede bløde plast. Det er resultatet af et pilotforsøg gennemført i den lille landsby Vester Hornum i Vesthimmerland.

TEKST / JANNIE VALENTIN DEXTER JAKOBSEN

Projektleder, Teknik- og Økonomi­forvaltningen, Vesthimmerlands Kommune

P

ilotforsøget er kommet i stand gennem EU regionalfondsprojektet ”Cirkulær Innovation i Partnerskaber” (CIP), som er forankret hos Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling. Projektet er et samarbejde mellem seks nordjyske kommuner/erhvervskontorer, Aalborg Universitet Institut for Planlægning og 35 små og mellemstore virksomhe-

der. CIP styrker innovation ved at sætte fokus på viden om cirkulær økonomi i erhvervslivet og på den måde skabe nytænkning indenfor grøn vækst.

Projektet består af ti innovationspartnerskaber indenfor områderne: byggeri, biomasse, turisme, tekstil, plast og produktion.

I Vesthimmerlands Kommune er innovationspartnerskabets fokus på plast - herunder værdiforøgelse af husholdnings- og erhvervsplast via bedre sortering.

Nordjyske folketingsmedlemmer på besøg hos Vesthimmerlands Forsyning den 14. september 2020.

DECEMBER 2020

LOKALT ENGAGEMENT Allerede inden projektet blev en realitet, havde Farsø virksomheden Genplast (hvis speciale er at forarbejde og genanvende plastik til nye produkter), foreslået ideen med genanvendelse af blød plast fra husholdningen for Vesthimmerlands Kommune. Derfor var der ikke nogen tvivl om, at idéen skulle prøves af, da mulighederne for CIP-projektet tilbød sig.

I 2019 blev partnerskabet mellem Genplast, Vesthimmerlands Forsyning, Aalborg Universitet Institut for Planlægning og Erhverv Væksthimmerland en realitet. I august 2020 blev partnerskabet udvidet med Aalborg Universitetshospital, Farsø, som ligger inde med en del klar plast, der kan genanvendes til ny klar plastfolie igen – uden problemer.

PILOTFORSØG I VESTER HORNUM Fra efteråret 2019 til foråret 2020 kørte vi et pilotforsøg i Vester TEKNIK & MILJØ

49

ÅRSNUMMER

Vi anvender i dag rigtig mange typer af plast, hvilket kan besværliggøre genanvendelse og genbrug, og det bør vurderes, hvor mange typer der er behov for BEDRE KVALITET OG HØJERE GENANVENDELSESPROCENT VED KILDESORTERING I HJEMMET En vigtig forudsætning for, at vi overhovedet fik den høje genanvendelsesprocent på 98 %, var en god kildesortering i husholdningerne.

Det er vigtigt at have i mente, at hvis man ikke kildesorterer den bløde plast, kan kun 40-50 % genanvendes. Det betyder også, at omkostningerne er større (faktisk 8 gange så dyrt), end hvis man kildesorterer fra starten. I løbet af sådan en proces, som ender ved genanvendelsesanlægget, hvor plasten bliver til granulat, mister man ca. 50 %. Det siger derfor sig selv, at jo bedre man kildesorterer, jo højere genanvendelsesprocent opnår man.

Eksempler fra plast indsamlingen i Vester Hornum, som er blevet sendt videre til Genplast.

Vi skal undgå spild, og vi skal genanvende og genbruge langt mere i stedet, så vi kan gå en fremtid i møde, hvor alt affald bliver anvendt igen

DECEMBER 2020

Hornum, hvor ca. 300 husstande var involveret. Gennem forsøget undersøgte vi, om vi kunne indsamle mere blød plast, hvis vi udleverede indsamlingsposer til borgerne. Samtidig skulle projektet sikre en høj genanvendelsesprocent, en troværdig sporbarhed og et nordjysk løft i den grønne omstilling.

Inden forsøget begyndte, havde borgerne fået udleveret poser og informationsflyer, hvor de blev informeret om projektet, og hvordan de skulle sortere den bløde plast fra.

Det gav pote i sidste ende. For da forsøget var slut, kunne vi konkludere, at ved korrekt kildesortering kunne den bløde plast genanvendes stort set 100 %.

50

TEKNIK & MILJØ

Den bløde plast efter den er forarbejdet til granulat, som kan laves om til nye produkter.

NY VIDEN

Rent økonomisk er det ligeledes både bedre og billigere end at investere i store automatiske sorteringsanlæg. Borgerne kan faktisk godt finde ud af at sortere, hvis bare de får den rigtige vejledning fra starten. Det har forsøget vist os.

PRODUCENTANSVAR EN VIGTIG DEL AF FREMTIDEN FOR PLASTEN Et andet vigtigt emne at tage op i denne sammenhæng er udviklingen af producentansvaret.

For at fremtidens plastemballage ikke skal ende som værdiløst affald, skal den i højere grad designes

Det er vigtigt at have i mente, at hvis man ikke kildesorterer den bløde plast, kan kun 40-50 % genanvendes. Det betyder også, at omkostningerne er større (faktisk 8 gange så dyrt), end hvis man kildesorterer fra starten til at forblive en værdifuld ressource, hvor enten emballagens eller materialets egenskaber og værdi fastholdes i et cirkulært kredsløb.

Vi anvender i dag rigtig mange typer af plast, hvilket kan besværliggøre genanvendelse og genbrug, og det bør vurderes, hvor mange typer der er behov for. Med det mener jeg, at der i dag er udfordringer, når f.eks. plasttyperne blandes og derefter skal genanvendes og genbruges. Det skal derfor gøres lettere i hele værdikæden – fra producent til forbruger.

Vi skal undgå spild, og vi skal genanvende og genbruge langt

Eksempler fra plast indsamlingen i Vester Hornum, som først sendes ud til Vesthimmerlands Forsyning.

mere i stedet, så vi kan gå en fremtid i møde, hvor alt affald bliver anvendt igen.

INSPIRATION TIL ANDRE KOMMUNER Jeg håber, at vi med denne historie kan være med til en ny dialog om, hvilken frihed kommunerne/affaldsselskaberne fremadrettet skal have.

I Vesthimmerland ønsker vi at have mulighed for individuelle ordninger og samarbejder med lokale virksomheder i den kommende bekendtgørelse og affaldsplan.

Hvad ønsker I?

DECEMBER 2020

SUCCESHISTORIE BLIVER MÅSKE ALDRIG FULGT OP Hvis ikke vi kan kalde det for en succeshistorie, hvor vi har sat Vesthimmerland på genbrugskortet, så ved jeg ikke, hvad vi kan kalde det. Men det er måske noget, som aldrig bliver til mere på grund af regeringens ønske om at ensrette affaldssorteringen i hele landet.

Den 14. september afholdt vi derfor ”Politikerdag” på Vesthimmerlands Forsyning, hvor en række nordjyske folketingsmedlemmer var inviteret til inspiration og debat. På denne dag pointerede Vesthimmerlands Forsyning, Genplast, formand for Vesthimmerlands Forsyning Jens Lauritzen og undertegnede vigtigheden i at give kommunerne frihed til at skabe lokale ordninger og innovative løsninger.

De fremmødte politikere var ikke blege for at anerkende projektets resultater. Flere af dem fastslog også, at det ikke var hensigten med loven, at der skulle sættes begrænsninger i forhold til øget genanvendelse.

Men det var sådan, at vores partnerskab havde tolket det, og det er vi også sikre på, at andre i landets kommuner har.

TEKNIK & MILJØ

51

ÅRSNUMMER

Verdens første i Odsherred:

Ny teknologi fjerner besk spildevandsslam fra mar – og varsler grønt væksteven Nytænkende slamanlæg skal forvandle Odsherred Forsynings forurenende spildevandsslam til værdifuld biokoks. Anlægget er det første af sin art i verden og varsler et dansk opgør med udkørsel af spildevandsslam på landbrugsjord.

Foto: Jesper Voldgaard.

MILJØGEVINSTER ER I FOKUS En række lande som Holland, Tyskland og Schweiz har forbudt udkørsel af spildevandsslam på landbrugsjord. Men i Danmark er det stadig tilladt. Og det ærgrer projektchef i Odsherred Forsyning Jesper Schmidt.

SPILDEVANDSSLAM Miljøstyrelsens seneste affaldsstatistik viser, at der i 2018 blev produceret 106.000 ton spildevandsslam på de danske renseanlæg. Heraf endte 67 procent på de danske marker.

Fanny og Jesper i slamladen.

TEKST / DECEMBER 2020

KLAUS ULRIK MORTENSEN

Viegand Maagøe

52

TEKNIK & MILJØ

F

luerne svirrer om den falmende blå slamlade på Fårevejle Renseanlæg i Odsherred.

Normalt fragter konvojer af lastbiler resterne fra spildevandsproduktionen ud som gødning på de danske marker, men det seneste år har Odsherred Forsyning presset så meget slam ind i laden, at porten ikke længere kan lukkes - og det ville koste over en million kroner at få tømt slamladen for den miljøskadende blanding af mikroplast, medicinrester og andre affaldsprodukter fra spildevandet. Årsagen var, at man i hemmelighed arbejdede på en ny teknologi, som renser spildevandsslammet for miljøskadelige stoffer, men samtidig bevarer fosfor og andre

essentielle mineraler. Nu er beslutningen om at bygge det banebrydende anlæg endelig truffet.

-Jeg er lykkelig for, at vores bestyrelse nu har sagt ja til vores ambition om at bygge verdens første fuldskalaanlæg, som forvandler spildevandsslam til næringsrig biokoks, siger direktør i Odsherred Forsyning Fanny Villadsen.

Drivkraften for beslutningen var ærgrelsen ved at bruge forsyningskundernes penge på dyr og miljøskadelig bortskaffelse af spildevandsslammet.

-Jeg fik ondt i maven over at betale halvanden million kroner årligt for at komme af med slammet, når der kunne være risiko for, at det forurenede miljøet, siger Fanny Villadsen.

Før slammet kan nyttiggøres eller bortskaffes, skal det normalt forbehandles, hvilket sker ved afvanding, bioforgasning og slammineralisering. Afhængig af koncentrationen af tungmetaller og organiske miljøfremmede stoffer kan slammet herefter blive endeligt håndteret. Det sker enten ved, at slammet bringes ud på landbrugsjord, komposteres, forbrændes eller i sjældne tilfælde køres til et deponeringsanlæg.

Tilbage i 90’erne blev op til 80 procent af slammet kørt ud på landbrugsjord. Nedgangen skyldes blandt andet, at der i 1997 og 2000 blev stillet skrappere krav til slammets indhold af miljøfremmede stoffer.

NY VIDEN

kidt rkerne ntyr HVORFOR ER SPILDEVANDSSLAM ET PROBLEM?

En anden udfordring er, at det afvandede slam stadig indeholder så store mængder vand, at det er nødvendigt at opbevare i slamlader i op til ni måneder, før det er klar til videre behandling.

Her afgiver slammet kritiske klimagasser som metan og lattergas.

Hidtil har den termiske tørring af slammet været for energikrævende til, at det kan betale sig at forbrænde eller forgasse materialet. Men i AquaGreens termiske forgasning vil brændværdien af slammets organiske bestanddele ofte være tilstrækkelig til at drive processen.

AquaGreen fjerner via langsom pyrolyse alle former for sygdomskim i slammet og gør det samtidig inaktivt og lugtfrit. Desuden fjernes vandet, så der kun er den tørre biokoks tilbage.

-Ambitionen om at fjerne forureningen fra spildevandsslam har forfulgt mig siden 2003. Nu ser det endelig ud til at lykkes, siger han.

Målet er, at det nye anlæg kan drives for samme pris som den ek-

FJERNE HALVDELEN AF LANDBRUGETS CO2-UDSLIP Forhåndsinteressen for projektet er i hvert fald enorm. Det fortæller direktør Claus Thulstrup i AquaGreen, som skal bruge det næste år på at bygge anlægget i Fårevejle.

-Vi har allerede bevist, at teknologien virker. Men det er i skalaen, at det bliver interessant. Vi tror på, at man ved at overføre teknologien til gylle vil kunne fjerne halvdelen af landbrugets CO2-udslip.

Men først skal vi have kilometer i benene, og derfor er vi glade for, at Odsherred Forsyning satser på progressive teknologier, siger han.

Teknologien i anlægget er baseret på velafprøvede processer som damptørring og pyrolyse. Men ved at samtænke processerne på nye måder opstår synergier og økonomiske potentialer, som har bragt AquaGreen med base på DTU Risø i kontakt med virksomheder over hele verden.

-Rapporter fra IPCC anbefaler biokoks som genvej til at begrænse CO2-udslippet og samtidig sikre værdifulde råstoffer til eftertiden.

Lige nu er vi de eneste i verden med en løsning, der kombinerer de to behov, forklarer medejer af AquaGreen Henning Schmidt-Petersen.

Fårevejle renseanlæg.

Dronefoto.

HEMMELIGHEDEN BAG DET NYE ANLÆG: LANGSOM PYROLYSE Afsætning af spildevandsslam udgør en væsentlig omkostningspost for danske spildevandsselskaber.

Langt hovedparten af slammet ender på markerne. Årsagen er, at der kun findes begrænsede alternativer: • Enkelte selskaber brænder slammet • Andre lader det indgå i industriel cementproduktion Men i begge tilfælde går den værdifulde fosfor tabt.

Termisk forgasning – eller pyrolyse - har længe været et godt bud på en løsning. Termisk forgasning dækker over en række teknologier, som har til fælles, at organisk materiale varmes op til en temperatur over 300 grader i et iltfrit miljø. Det betyder, at der frigives brandbare gasser, men uden at der finder forbrænding sted.

Tidligere forsøg på termisk forgasning af spildevandsslam har været udfordret af slammets høje vandindhold. Nu har AquaGreen fundet en metode at kombinere termisk tørring og forgasning, så de frigivne gasser fra pyrolysen kan drive tørringsprocessen.

Helt konkret arbejder AquaGreen med langsom pyrolyse, som bevarer fosfor og andre værdifulde mineraler, men fjerner mikroplast, tungmetaller og medicinrester. Alle de gode stoffer findes i biokoksen, som er det overskydende restprodukt fra produktionen, og som kan afsættes som gødning til landbruget.

TEKNIK & MILJØ

DECEMBER 2020

Trods tidligere forsøg på politisk regulering udgør slammet stadig en miljømæssig trussel. Det indeholder en giftig cocktail af tungmetaller, mikroplast, medicinrester og miljøfremmede stoffer, som kan skade natur og grundvand.

sisterende indsats. Og hvis forsyningsselskabet kan tjene penge på salg af biokoks og overskudsvarme fra produktionen, er det ekstra fjer i hatten.

-Det vigtigste er, at Odsherred Forsyning er med til at skubbe den danske spildevandsbranche i en mere miljøvenlig retning. Blandt andet ved at turde afprøve ny teknologi, siger bestyrelsesformand Allan Andersen.

53

ÅRSNUMMER

NYE HANDLINGSFORSLAG:

SÅDAN GØR DU DIN KOMMUNE CIRKULÆR

Cirkulær økonomi og et affaldsfrit samfund, hvor vi genanvender og genbruger materialer, er én af de vigtigste brikker i den grønne omstilling. Kommuner og regioner spiller en central rolle for at få det til at ske i praksis. En række nye handlingsforslag skal gøre cirkulær omstilling mere håndgribelig for den offentlige sektor.

TEKST / SOFIE HOUGAARD NIELSEN

DECEMBER 2020

Kommunikationsmedarbejder, Gate 21

54

TEKNIK & MILJØ

H

andlingsforslagene kommer fra et Advisory Board, hvor repræsentanter fra kommuner, regioner og affaldsselskaber samt RUC, CONCITO, KL og Gate 21 har arbejdet sammen.

-Vi har været optaget af at samle gode erfaringer og lave handlingsforslag, som er lige til at bruge. Vi vil vise alle de gode veje til at fremme cirkulær økonomi i kommunerne og regionerne. Netop kommuner og regioner kan gøre en rigtig stor forskel på dette område, fordi vi løfter relevante samfundsopgaver og har tæt kontakt til borgerne, siger

Elisabeth Gadegaard Wolstrup, som er formand for Advisory Boardet og direktør for By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse i Albertslund Kommune.

-Handlingsforslagene rummer både de store, langsigtede træk, men der er også nogle lavthængende frugter, som vi kan plukke nu. Det gælder f.eks. de borgerrettede handlingsforslag som kampagner for sortering og forebyggelse af affald, siger hun.

Det er Advisory Boardets håb, at kommunerne vil bruge handlingsforslagene aktivt til at prioritere indsatser i det kommende strategi-

ske træk med klimaplanerne samt ressource- og affaldsplanerne.

Handlingsforslagene er delt op i fire temaer: Byggeri og byudvikling, Erhvervsaffald og -samarbejde, Genbrug og reparation samt Udbud og indkøb.

CIRKULÆRT BYGGERI OG BYUDVIKLING Byggeaffald udgør mere end en tredjedel af Danmarks samlede affaldsmængder. En stor del af det genanvendes, men ofte til en lav værdi, for eksempel som nedknust materiale til vejfyld. Der er derfor stort potentiale i at genanvende byggematerialer bedre. Som bygherrer kan kommuner og regioner være med til at skubbe byggebranchen i en mere bæredygtig retning.

-Byggeri er en vigtig og oplagt del af den cirkulære dagsorden, fordi der er så store mængder affald i spil. Samtidig er det et kompliceret område, for det handler blandt andet om risikodeling og materialestrømme i værdikæder, hvor der indgår mange forskellige aktører, siger Kåre Albrechtsen, som er enhedschef for Mobilitet, Klima og Uddannelse i Region Hovedstaden.

Ifølge ham er der stor interesse hos de offentlige bygherrer, men der er også stor tvivl om, hvordan man kan bygge mere cirkulært. Det vigtigste er derfor, at kommunerne og regionerne starter en dialog med markedet og skifter fra at fokusere på kortsigtede udgifter til cirkulær økonomi.

-Det kan være svært at få værdikæderne til at fungere, fordi der skal en stor omstilling til. Man kan starte med at fokusere på ét led og se, hvilke muligheder, der kan vise sig dér. Åbn op for dialog med andre

NY VIDEN bejder, hvor én virksomheds restprodukt indgår i en andens produktion. Et eksempel er ”glasklyngen”, hvor netværk blandt virksomheder har højnet genanvendelsen af glas.

-Vi prøver virkelig at være oppe på dupperne og være åbne over for nye muligheder og samarbejder. Både som myndighed, hvor vi kan hjælpe virksomheder, og som arbejdsplads, der består af bl.a. skoler, institutioner og administrationer, siger Sven Koefoed-Hansen.

UDBUD OG INDKØB Hvert år køber den offentlige sektor i Danmark varer og tjenesteydelser for omkring 380 mia. kr. Kommunerne har den største samlede indkøbsmuskel, og da indkøbene udgør en stor del af miljø-og klimabelastningen fra det offentlige, er der et stort potentiale i at bruge indkøbsmusklen til at stille krav om at reducere den negative miljø-og klimapåvirkning.

En grønnere offentlig efterspørgsel kan desuden bidrage til modning af markedet, mere innovation og i mange tilfælde også besparelser.

-Det vigtigste er, at kommuner og regioner ser på handlingsforslagene og kommer i gang med de sektorer, som har et stort potentiale. De kan vedtage en indkøbspolitik, hvor de forpligter sig til at fremme de cirkulære indkøb og sætter mål på tre-fem områder med størst klimapotentiale, siger Christian Ibsen, som er direktør i CONCITO. Fødevarer, transport, byggeri og anlæg er oplagte områder. Der er også et stort materialeforbrug

og dermed potentiale for genanvendelse i brugen af plast, møbler, tekstiler og IT. Christian Ibsen opfordrer til, at kommuner og regioner stiller cirkulære krav i deres udbud og får erfaring med området.

ERHVERVSAFFALD OG ERHVERVSSAMARBEJDE Der er et stort, uudnyttet potentiale for genanvendelse af erhvervsaffald, da dette ofte er mere ensartet end husholdningsaffald, og det handler om store affaldsmængder.

Ifølge Sven Koefoed-Hansen, som er teknisk direktør i Næstved Kommune, kræver den cirkulære tankegang en kulturomstilling.

-Vi skal genanvende affald i stedet for at brænde det af. Og vi skal ikke vente på, at affaldet kommer til os, men skal i højere grad ud i virksomhederne og identificere restprodukterne, inden de bliver til affald. Måske er der en anden virksomhed, der kan genbruge restprodukterne. Skal vi lykkes med det, så kræver det et tæt samarbejde med de enkelte virksomheder, siger han.

I Næstved har de gode erfaringer med at koble virksomheder sammen, så der opstår nye samar-

HANDLINGSFORSLAG TIL CIRKULÆR ØKONOMI En række nye handlingsforslag skal hjælpe kommuner og regioner på vej i den cirkulære omstilling. De er delt op i fire temaer: Cirkulært byggeri og byudvikling, Erhvervsaffald og erhvervssamarbejde, Genbrug og reparation samt Udbud og indkøb.

Handlingsforslagene er udarbejdet af Advisory Board for Cirkulære Kommuner og Regioner, som udspringer af projekterne Partnerskab for Cirkulære Kommuner og Cirkulær Sjælland, der er støttet af Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Medlemmerne i Advisory Boardet er ledelsesrepræsentanter fra Albertslund, Furesø, Kalundborg og Næstved Kommune, Region Hovedstaden, Region Sjælland, Amager RessourceCenter (ARC), ARGO, KL, CONCITO, RUC og Gate 21.

DECEMBER 2020

aktører, spørg efter muligheder for cirkulære byggematerialer og vis markedet, at der er efterspørgsel.

GENBRUG OG REPARATION Danmark er det land i EU, der producerer mest affald per indbygger. Mange danske kommuner har mere fokus på genanvendelse end på direkte genbrug og affaldsforebyggelse. For at nå i mål med den grønne omstilling, skal vi undgå at skabe affald ved at genbruge og reparere i stedet for at købe nyt. Derfor har affaldsselskabet ARGO etableret genbrugsbutikker på tre af deres genbrugspladser.

-Det gælder om at få ressourcerne i spil igen, så vi vil gerne have så meget som muligt til genbrug og tilbage til borgerne. Måske skal én ting bare gøres en lille smule i stand, og så virker den igen, siger Trine Lindegaard Holmberg, direktør i ARGO. Ved genbrugsbutikkerne er der socioøkonomiske værksteder, hvor tingene bliver repareret af personer i et beskæftigelsesforløb. Dermed har butikkerne både et miljømæssigt, et socialt og et økonomisk bæredygtigt formål.

-Det er også et eksempel på, at man ved at samarbejde med en virksomhed eller forening kan hjælpe nogle mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Det kan være en del af den kommunale erhvervsstrategi, at man understøtter virksomheder og dermed udviklingen af et marked. Det er dog vigtigt, man er skarp på, hvad der er den kommunale rolle, og hvad der er den private, siger Trine Lindegaard Holmberg.

På https://www.gate21.dk/advisory-board/ kan du se alle handlingsforslagene og konkrete eksempler på cirkulær økonomi i kommuner og regioner.

TEKNIK & MILJØ

55

ÅRSNUMMER

NYT REDSKAB TIL KOMMUNERNES KYSTPLANLÆGNING De 76 kystkommuner i Danmark blev i slutningen af november præsenteret for et nyt værktøj, Kystplanlægger 2120, som er udarbejdet af Kystdirektoratet. Præsentationen foregik ved en række virtuelle møder, hvor spørgelysten var stor.

Foto: Colourbox

TEKST / CHRISTIAN LIETZEN

Pressemedarbejder, Naturstyrelsen

T

Fåborg set fra luften.

horsten Piontkowitz fra Kystdirektoratet, som er programleder og overordnet ansvarlig for udvikling

DET KAN KYSTPLANLÆGGER BRUGES TIL: • Styrke grundlaget for langsigtet kommunal planlægning og investering • Danne grundlag for en eventuel forebyggende indsats til reduktion af tab ved fremtidige oversvømmelses- eller erosionshændelser • Fremme og kvalificere helhedsorienterede løsninger i kystområderne, herunder kommunale fællesprojekter

DECEMBER 2020

• Vurdere muligheder for risikohåndtering over længere kyststrækninger ved samarbejde mellem flere kommuner og i øvrigt danne grundlag for kystbeskyttelsesprojekter på tværs af kommunegrænser • Vurdere ansøgninger og styrke sagsbehandling relateret til kystbeskyttelsesprojekter

56

TEKNIK & MILJØ

af det nye værktøj, var glad for den store opbakning fra kommunerne til møderne.

- Det er mit indtryk, at dette værktøj er noget, som kommunerne har ventet på. Det er selvfølgelig ærgerligt, at tidspunktet for offentliggørelse er næsten sammenfaldende med færdiggørelsen af kommuneplanerne i en række kommuner. Dog tror jeg på, at Kystplanlægger er så stærkt et redskab i planlægningen, at det vil blive brugt meget i de kommende år. Simpelthen fordi det letter planarbejdet i kystområderne hos kommunerne.

HVAD ER NYT I KYSTPLANLÆGGER? Ifølge Thorsten Piontkowitz er det særligt en række nye funktioner, som gør Kystplanlægger til et vigtigt værktøj i kommunernes risikoplanlægning i kystområderne.

Selvom Kystplanlægger naturligvis bygger på det arbejde, som allerede er udført i Kystanalysen (2016) og

elementer fra kortlægningen og vurderingerne i oversvømmelsesloven (2018), går Kystplanlægger skridtet videre.

- Man kan godt kalde Kystplanlægger en slags Kinderæg. Foruden den nationale kortlægning af både oversvømmelses- og erosionsrisikoen i hele Danmark, indeholder det også forslag til strategier til, hvordan man kan håndtere risikoen på samtlige kyststrækninger i Danmark frem mod 2120. Sådan at forstå, at risikoniveauet holdes på et niveau, hvor samfundene kan fungere på nogenlunde samme måde, som de gør i dag. Som et tredje element indeholder Kystplanlægger også vejledende forslag til konkrete kystbeskyttelsestiltag, som både kommuner og borgere kan læne sig op ad. Og begge de to sidste elementer er noget nyt sammenlignet med de kortlægninger og analyser, som kommunerne tidligere har haft til rådighed, siger Thorsten Piontkowitz.

VÆRDIFULDT INPUT FRA KOMMUNERNE Undervejs i den treårige arbejdsproces med Kystplanlægger har der været en løbende dialog med kommunerne.

- Vi har som sagt haft en løbende dialog med kommunerne hele vejen. Allerede i 2018-19 fik vi de første input fra de mange kommunale fagmedarbejdere, som deltog i undervisningen, da kommunerne overtog forvaltningen af dele af kystbeskyttelsesloven. Vi har også fået gode indspark på de halvårlige kommunemøder, og hen ad vejen har vi dannet os et godt indtryk af ønskerne til et samlet værktøj, siger Thorsten Piontkowitz.

NY VIDEN

TAL OG FAKTA OM KYSTPLANLÆGGER: • Kystplanlægger 2120 inddeler den danske kyst i 15 hovedstrækninger og 458 strategistrækninger. Med strategier for, hvordan risikoen kan håndteres i forskellige tidsperspektiver. Der gives også vejledende forslag til kystbeskyttelsestiltag.

• Kystplanlægger er udarbejdet på baggrund af meget store mængder data. Alene i forhold til fareberegninger er der lagt 900 GB data ind om havvand på land og 1,1 TB data om havstigninger.

For at gennemføre sårbarhedsanalysen er der anvendt ca. 11,5 mio. datapunkter.

• I Kystplanlægger beregnes oversvømmelses- og erosionsrisikoen ved seks forskellige hændelser. En 50-års hændelse, en 100-års hændelse, en 500-års hændelse, en 1000-års hændelse, en 5000-års hændelse og en 10.000-års hændelse.

• For hver hændelse er der foretaget tre beregninger, en for hvert tidsperspektiv: Et nutidsperspektiv og henholdsvis 50 og 100 år frem.

• I Kystplanlægger er hele kystlinjen inddelt i celler på 100 x 100 meter. En farveskala fra grøn til lilla viser risikoen i cellerne opgjort i kr. pr. år i et nutidsperspektiv og om 50 år og 100 år.

• Den primære målgruppe for Kystplanlægger er kystkommuner.

Men værktøjet er tilgængeligt for alle, så også borgere, foreninger, organisationer, investorer, erhvervsdrivende, rådgivere og andre med interesse for kystens udvikling kan benytte det.

Med Kystplanlægger kan kommuner se risikoen for oversvømmelse og erosion nu, om 50 år og om 100 år. En farveskala fra grøn til lilla viser risikoen i cellerne opgjort i kroner per år i et nutidsperspektiv og om 50 år og 100 år.

kendte værktøjer til planlægningen. Der er for eksempel prognoser for fremtidens trafikudvikling, som kan lægges til grund, når der skal planlægges ny infrastruktur. Og når der skal prioriteres på institutions- og skoleområdet, kigger man på fremskrivningerne i børnetallet.

Der har ikke på samme måde været et samlet og lettilgængeligt værktøj til rådighed til planlægning i kystzonen. Og det er helt klart vores håb, at Kystplanlægger fremadrettet kan blive hovedværktøjet for kommunernes planlægning i kystområderne, slutter Thorsten Piontkowitz.

Se kortlægningen her: www.kystplanlægger.dk

Sallingsund.

Foto: Pressekontakt.

Allerede ved årsskiftet 2019-2020 blev en første prototype på Kystplanlægger sendt ud til kommentering i kystkommunerne, og han understreger, at det gav mange gode og konstruktive tilbagemeldinger, der har sat tydelige aftryk i det færdige produkt.

- De mange engagerede kommentarer har givet os værdifuldt input til et værktøj, som først og fremmest skal opleves som praktisk anvendeligt i kommunerne, fastslår Kystdirektoratets programleder.

DECEMBER 2020

DATAGRUNDLAG FOR PLANLÆGNING Kommunerne har en vigtig opgave med planlægning og prioritering i kystområderne i en fremtid, hvor klimaforandringerne stiller os flere storme og mere voldsomt vejr i udsigt. Og det er her, Kystplanlægger ses som et godt udgangspunkt for denne planlægning: - Langsigtet planlægning er ikke noget nyt i kommunerne, og på flere områder har man længe haft TEKNIK & MILJØ

57

Kort Nyt – fra hele Danmark /

STIGENDE HAVVAND

Nu kan I søge:

10 mio. kr. til at støtte byernes håndtering af stigende havvand Kommuner med byer, der ligger ud til kyst eller fjord, kan nu søge om støtte til arbejdet med at beskytte og udvikle byerne – så de kan håndtere udfordringerne med stormflod og stigende havvand. Det sker som en del af partnerskabet Byerne og det stigende havvand, som Realdania og Kystdirektoratet står bag.

Med partnerskabet Byerne og det stigende havvand ønsker Realdania og Kystdirektoratet at støtte udviklingen af planer, projekter og nye løsninger, der forener behovet for at beskytte mod oversvømmelser med behovet for at planlægge for bæredygtige byer.

26. november i år åbnede Realdania og Kystdirektoratet for ansøgninger fra kommuner, som står med en udfordring relateret til byerne og det stigende havvand, og som har brug for økonomisk støtte til at komme et skridt videre i dette arbejde.

Konkret kan kommunerne søge støtte til plan- og procesprojek-

ter, som kan styrke håndteringen af byernes udfordringer med havvandsstigninger og stormflod.

Det kan være en visionsproces, en konkurrence eller udarbejdelse af en fysisk plan. Eller det kan være analyser og ny viden. Eller udvikling og test af fysiske løsninger.

Erfaringer fra partnerskabets første ansøgningsrunde er samlet i publikationen ”Et kompas til kystbyer i forandring”. Her kan kommuner, der nu ønsker at søge i denne ansøgningsrunde med fordel hente inspiration. Publikationen kan hentes på Realdanias hjemmeside.

Kilde: Realdania

FAKTA • Realdania har som del af partnerskabets arbejde afsat 10 mio. kr. til at støtte plan- og procesprojekter.

• Der gives maksimalt 1,5 mio. kr. til hvert enkelt projekt, men man kan også ansøge om mindre beløb.

• Realdania støtter økonomisk med maksimalt 50 procent til hvert projekt. Kommunerne skal derfor bidrage med minimum halvdelen af finansieringen selv til projekterne.

• De kommuner, som vælges ud til at få støtte, får også mulighed for at deltage i et fælles netværk med de øvrige kommuner, hvor man kan dele viden, metoder og tilgange med hinanden.

Der er ansøgningsfrist fredag den 2. april 2021.

DECEMBER 2020

Læs mere på: realdania.dk/ byerne-og-det-stigende-havvand

58

TEKNIK & MILJØ

Kort Nyt – fra hele Danmark /

LEVERANDØRREGISTER AFFALDSBEHANDLING

ELBILER

Ny tjeneste:

ELBILVIDEN.DK HAR FOKUS PÅ KOMMUNERS GRØNNE OMSTILLING Ny tjeneste giver kommuner én indgang til information om ladestrategier for byrum og omlægning af egen bilpark til el.

KOMMUNER KAN PÅ ELBILVIDEN.DK FINDE INFORMATION OM, HVORDAN DE KAN: • udrulle ladestrategier for at give plads til elbiler i byerne inden for et juridisk råderum • kræve ladestandere ved nybyggeri eller give tilladelse til at opstille offentlige ladestandere • som ejer/bygherre tilbyde opladning til gæster ved jeres ejendomme som f.eks. rådhus, kulturhus eller offentlige parkeringsanlæg • som ejer af en vognpark omstille køretøjerne til el • som arbejdsgiver tilbyde lade­ muligheder for medarbejderne • som offentlig indkøber af transportydelser have fokus på el • udforme parkeringsregler, der tilgodeser elbiler – f.eks. ved at

Fortum Waste Solutions A/S Specialister i behandling af farligt affald, miljøservices og effektiv ressourceudnyttelse, som fremmer den cirkulære økonomi.

Lindholmvej 3 • DK-5800 Nyborg T. 8031 7100 • fortum.dk/wastesolutions kundeservice.rws@fortum.com.

RÅDGIVNING

begrænse parkeringstid eller reducere eller fritage parkeringsafgifter og -licenser for elbiler

HVA’ MÅ KOMMUNER OG HVA’ MÅ DE IKKE? ELBILVIDEN.DK INFORMERER Udover de politiske ambitioner og beslutninger er der krav og love, der skal tages højde for på statsligt niveau og EU-niveau.

Bl.a. skal kommuner kigge i Kommunalfuldmagten, Planloven og Ladestanderbekendtgørelsen.

Besøg websitet eller kontakt Copenhagen Electric, som også tilbyder netværksmøder og rådgivning løbende, på cph-electric@regionh.dk eller via direkte nummer på 61 78 36 06.

Besøg elbilviden.dk her: https://elbilviden.dk/ Kilde: Region Hovedstaden

Rambøll A/S Rambøll er en førende international ingeniør-, arkitekt- og rådgivningsvirksomhed indenfor byggeri, design, trafik, infrastruktur, miljø, vand, energi samt managementrådgivning. Med 300 kontorer i 35 lande kombinerer Rambøll lokal erfaring med global viden.

Læs mere på www.ramboll.dk

Sweco A/S Europas største integrerede ingeniør- og arkitektvirksomhed. Kernekompetencerne dækker: Arkitektur, Design, Byggeri, Anlæg samt planlægning af tværfaglige projekter og specialistopgaver.

Se mere på www.sweco.dk

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE DECEMBER 2020

Kommuner, der overvejer, hvordan byen og infrastrukturen kan indrettes til elbiler, kan hente hjælp på Elbilviden.dk. Websitet giver vejledning til kommuner og andre offentlige aktører, når de skal træffe beslutninger om ladeinfrastruktur og overholde gældende regler og lovgivning.

Bag tjenesten står Copenhagen Electric i Region Hovedstaden sammen med de øvrige regioner, Vejdirektoratet, Færdselsstyrelsen og en række brancheorganisationer og partnere på elbilområdet.

Elbilviden.dk er også indgang for private og virksomheder til elbilområdet og tilbyder bl.a. det første landsdækkende ladekort med GPS tracking til elbilisten.

SWS - Special Waste System A/S Herthadalvej 4A • DK 4840 Nørre Alslev T. 5440 0212 • post@sws.dk • www.sws.dk Behandling og forbrænding af farligt affald Miljørigtig og ansvarlig affaldshåndtering Emballage, rådgivning, totalløsning

TANK•TEST A/S Borupvang 5E • 2750 Ballerup T. 35 82 19 19 • www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser.

Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jf. DS 455 TEKNIK & MILJØ

59

KONTAKT KTC SEKRETARIATET PÅ KTC@KTC.DK, +45 7228 2804

ER DU INTERESSERET I AT DELTAGE I FAGGRUPPEARBEJDET ?

KTC GIVER ÅRLIGT BIDRAG TIL MERE END 300 FAGLIGE HØRINGER

Afsender: TechMedia A/S, Naverland 35, DK-2600 Glostrup

FAGLIGT INPUT DER GIVER VÆRDI

LÆS MERE OM KTC FAGGRUPPER PÅ WWW.KTC.DK