Teknik & Miljø - April 2020

Dit branchemagasin fra TechMedia A/S NR. 4

APRIL 2020

ÅRGANG 120

STADS- OG HAVNEINGENIØREN

TEMA

KVALITETSLEDELSE I BYUDVIKLING KL-UDSPIL OM KLIMATILPASNING KRÆVER POLITISKE OG PRAKTISKE LØSNINGER FRIVILLIGE HOLDER STRANDENE PÅ FANØ RENE

VINDEVENTYR I HAVNENE - DANSKE HAVNE OPLEVER ET BOOST FRA HAVVINDMØLLEPARKERNE TEKNIK & MILJØ

1

APRIL 2020

KYST, HAVNE & HAVMILJØ

IB DR

AG

2. – 3. DECEMBER 2020 PÅ HOTEL NYBORG STRAND

VEJFORUM 2020 ÅR

VE

JF

O

RU

M

20

01

-2

02

0

VEJE | MENNESKER | TEKNOLOGI

Tilmeld dit bidrag

Vejforum er den største nationale konference for ledere, medarbejdere og forskere i vejsektoren.

Her kan virksomheder vise deres specialer frem og præsentere ny viden og erfaring for hele den danske vejsektor.

Læs mere på www.vejforum.dk og tilmeld dit bidrag til konferencen senest 20. maj 2020.

Planlægning, trafik & transport Adfærd

FN’s verdensmål

Big data

Grøn omstilling

BRT letbane

Jura

Bæredygtig mobilitet

Elektrificering

Kollektiv trafik

Mikromobilitet

Udbud, anlæg & drift Supercykelstier

Affaldshåndtering

Trafiksikkerhed

Arbejdsmiljø

Miljøcertificering

Trængsel

Signalanlæg

Vejtrafikstøj

Socialt ansvar (CSR)

Infra-natur

Risikovurdering

Det digitale anlæg

Kontrakter

Råstoffer

DGLBcertificering

Ladeinfrastruktur

Store anlægsprojekter

Belysning

Dimensionering

Biodiversitet

Grønne områder

Vintertjeneste

Praktisk drift

Økonomi

LEDER

Formand, KTC

Denne leder er skrevet den 22. marts 2020. 24 dage efter den første dansker blev smittet med corona i Danmark. Dagens tal for konstaterede smittede er 1.395, der er 232 indlagte, heraf 46 på intensiv. Når du læser denne leder, er der således gået ca. en måned fra nu. Danmark ser måske markant anderledes ud end den gør for mig, som står her ved hjemmeskrivebordet, og prøver at forstå og vurdere, hvad der rent faktisk ramte os for 24 dage siden. Skræmmebilledet er Italiens 53.578 konstaterede smittede; det må ikke ske i Danmark – og slet ikke i det tempo.

I de seneste 24 dage har langt de fleste danskere arbejdet hjemmefra. Vi er blevet ret skrappe til Skypemøder, og vi, i den kommunaltekniske sektor bryster os af, at vi på langt de fleste områder kan betjene borgere og virksomheder fuldt på højde med, hvad vi kan, når vi sidder på rådhuset. Der bliver givet de samme byggetilladelser, der bliver stadig arbejdet på lokalplanerne, og selv om klimaet har fået en hjælpende hånd her, hvor vi alle holder stille, så arbejder vi i den tekniske sektor stadig på at begrænse vores CO2 udslip – også når bilerne begynder at køre igen.

I den tekniske sektor har vi enkelte funktioner, hvor jobbet ikke kan passes hjemmefra; det er for eksempel vores udgående teams, der passer vores ejendomme,

Udgiver TechMedia A/S Naverland 35 2600 Glostrup T. 4324 2628 info@techmedia.dk www.techmedia.dk I samarbejde med

Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk www.ktc.dk

rengøringsmedarbejderne, samt vej- og parkdriftsmedarbejdere.

Her har vi de fleste steder sørget for, at de medarbejdere understøtter og kan understøtte den øvrige kommunale drift, særligt på sundhedsområdet, som jo i denne tid har den allerstørste opgave.

Det klinger derfor lidt hult i mine medarbejderes ører, når vi hører enkelte virksomheder og interesseorganisationer gå ud med meldinger om, at den kommunale sektor er gået i stå, og dermed medvirker til at øge krisen hos de private virksomheder. Jeg ved fra snakke med mange kolleger, at vi inden for de seneste uger, har sørget for tidligere betaling af fakturaer, så vi kan medvirke til at sikre likviditet i virksomhederne.

Vi har fremrykket adskillige entrepriser, så både virksomhederne og deres medarbejdere kan fortsætte i jobbet og komme bedst muligt igennem krisen. Og ja, vi har også bremset enkelte arbejdsopgaver – det er blandt andet på de områder, hvor opgaverne skal foregå på plejehjem, eller hvor der er nødpasning af børn.

Vi har i mange kommuner defineret kritiske funktioner, som også værende dem, der understøtter virksomhederne, så der ”på behørig afstand” kan sikres understøttende myndighedsafgørelser, som for eksempel gravetilladelser, byggetilladelser og særlig råden over vejareal.

Denne ekstraordinære tid har i høj grad vist os, at den kommunale tekniske sektor har ansvaret for rigtig mange kritiske samfundsfunktioner, og netop derfor ruster vi os også til at sikre, at vi har et virksomt samfund, hvis krisen skulle eskalere yderligere. Det gør vi blandt andet ved at helgardere os, at forsyningerne også kan fungere, hvis de rammes af sygdom.

Den kritiske transportinfrastruktur skal stadig kunne virke, hvis chauffører, eller signalteknikere, bliver syge.

Vi uddanner vores rengøringsmedarbejdere til at kunne håndtere, hvordan der skal gøres rent på områder, der har været inficerede med corona. Vi sørger for, at de bygninger, der huser vores sundhedsfunktioner, kan køre i perioder med spidsbelastning, og at der kan skaffes yderligere kapacitet, hvis det bliver nødvendigt. Sidst, men ikke mindst, er vi desværre også nødsaget til at forstærke kapaciteten på vores krematorier i tilfælde af det mest frygtede scenarie.

Nu en måned efter, hvor du læser denne leder, vil jeg gerne sige tak til alle jer, der sammen med os, forhåbentligt har set kurven knække – og dermed hørt Søren Brostrøm sige, at nu går det fremad mod en sommer, hvor corona har sluppet sit tag i Danmark.

Ansvarshavende redaktør Torben Sigh T. 2127 3905 redaktion@ktc.dk

Forsidefoto Danske Havne

Annoncer Annoncebureau: Vendemus ApS T. 72 22 70 80 kontakt@vendemus.dk

Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk

Annoncekoordinator Helle Hansen T. 4324 2671 hh@techmedia.dk Layout Trine Plass, TechMedia A/S

Tryk PE Offset A/S

Abonnementspris Kr. 922,- + moms om året for 11 numre Løssalg Kr. 149,- +moms inklusive forsendelse Oplag 2.091 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

APRIL 2020

TEKST / LARS MØRK

CORONA KOM – OG VI SÅ, HVORDAN DEN KOMMUNALTEKNISKE SEKTOR UNDERSTØTTER HELE SAMFUNDET

Scan og hent Teknik & Miljø’s medieinformation 2020 hér!

ISSN: 1902-2654 (tryk) ISSN: 2596-4216 (online)

Hent QR Scanner, hvor du normalt henter apps.

TEKNIK & MILJØ

3

TEMA

FRIVILLIGE HOLDER STRANDENE PÅ FANØ RENE En stor frivillig indsats blandt beboere og gæster på Fanø hjælper kommunen med at holde strandene rene. Det er blevet til mere end 20.000 ”Havfaldsposer”.

SIDE 12

KYST, HAVNE & HAVMILJØ

KVALITETSLEDELSE I BYUDVIKLING At skabe attraktive bydele er en ledelsesopgave fra de første planer til det færdige byggeri – og det er en særlig disciplin, når husene bygges af tredjemand. En ny publikation formidler erfaringer med ”kvalitetsledelse” i fire arealudviklingsprojekter.

SIDE 8

HVIDE SANDE HAVN HAR PLADS TIL VINDENERGI

VINDEVENTYRET GÅR GENNEM DANSKE HAVNE

Hvide Sande Havn bejler til havvindindustrien, efter stor succes med arbejdet med Horns Rev 3.

Havnen vil gerne være knudepunkt for havvindmølleparkerne, som der allerede er planlagt tre af ud for den jyske vestkyst – Vesterhav Nord, Vesterhav Syd og Thor – men flere kan komme i spil.

Vindmøller har holdt sit indtog på rigtig mange danske havne, og det er der god grund til. Der er et stort potentiale for vækst.

Danske Havne er på vej med en kortlægning.

SIDE 28

SIDE 18

Vandet skal væk!

APRIL 2020

Et opdateret og digitalt administrationsgrundlag for pumpe- og landvindingslag gør det muligt at opkræve korrekte driftsudgifter hos lodsejerne. Det bidrager til fællesskabets ønske om drift af tekniske anlæg, som vedligeholdelse af kanaler, diger og pumpeanlæg.

SIDE 16

4

TEKNIK & MILJØ

VEJAFVANDING OG KLIMATILPASNING TIL LANDETS KOMMUNER Det er som regel vanskeligt at stå oppe på vejen og vurdere, hvad der kan være galt med ledningerne i jorden. Men omfattende erfaringer viser, at manglende afvanding ofte skyldes dårlige brønde (fx defekte vandlåse) eller sammenfaldne og meget slidte ledninger, der hindrer vandet i at nå ud i hovedledningen.

I mange tilfælde viser det sig, at vejbrønd og stikledning ikke har været tilstrækkeligt vedligeholdt – ofte grundet manglende ressourcer. Det kan medføre en øget forekomst af rotter samt udvaskning af bærelag i vejkassen. I disse tilfælde kan en genopretning blive en dyr affære.

I langt de fleste tilfælde afhjælpes de akutte skader over driftsbudgettet. Der er dog sjældent afsat tilstrækkelige midler til at fastholde et bare nogenlunde kvalitetsniveau af brønde og stikledninger i kommunerne, og der mangler anlægsmidler til at gennemføre større, mere systematisk og planlagt vedligehold.

Vi har i Aarsleff Rørteknik mere end 40 års erfaring med fornyelse af nedslidte ledningssystemer og vi kender til betydningen af at minimere generne for såvel logistik som borgere i området der renoveres. Vi anvender den nyeste teknologi inden for opgravningsfri rør- og brøndfornyelse og kan derfor gennemføre komplekse fornyelsesprojekter uden væsentlige forstyrrelser.

www.aarsleffpipe.dk/vejafvanding

Indhold

14

20

APRIL 2020

22

6

Lotteripræmier til frivillige på kysterne

Fortsat vindeventyr i danske havne kræver investeringer i milliardklassen

Halvdelen af danske havne arbejder med vindenergi – og flere er på vej

TEKNIK & MILJØ

LEDER

3

Corona kom – og vi så, hvordan den kommunaltekniske sektor understøtter hele samfundet

TEMA: KYST, HAVNE OG HAVMILJØ

Kvalitetsledelse i byudvikling

8

12

Frivillige holder strandene på Fanø rene

14

Lotteripræmier til frivillige på kysterne

16

Vandet skal væk!

18

Vindeventyret går gennem de danske havne

20

Fortsat vindeventyr i danske havne kræver investeringer i milliardklassen

22

Halvdelen af danske havne arbejder med vindenergi – og flere er på vej

24

20.000 nye arbejdspladser i dansk havvind i 2030

26

Viden om vindenergi på Grenaa Havn bruges ude i verden

28

Hvide Sande Havn satser på havvind: Vi har plads til andet end fiskeri

MOBILITET & INFRASTRUKTUR

30

Færgesekretariat: Fremmer bosætning og erhverv på 26 øer

BEREDSKAB

32

Beredskabet skal væk fra skrivebordet

Indhold

KLIMA

36

Klimatilpasning: Politiske og praktiske løsninger skal findes

38

Klimaudfordringer kræver mindre forbrug og reduceret affald

NATUR

40

Grøn omstilling og landfornyelse skal gå hånd i hånd

32

Beredskabet skal væk fra skrivebordet

ENERGI

42

Strategisk energiplanlægning et nødvendigt redskab til grøn omstilling

KOMMUNALE EJENDOMME

44

Kommunale bygninger skal være bæredygtige fyrtårne

ALMENE BOLIGER

46

Hvor bor boligpolitikken?

40

Grøn omstilling og landfornyelse skal gå hånd i hånd

PLANLÆGNING

48

Liberaliseret planlov baner vejen for boksbutikker

48

Liberaliseret planlov baner vejen for boksbutikker

TEKNIK & MILJØ

APRIL 2020

7

KYST, HAVNE OG HAVMILJØ

KVALITETSLEDELSE I BYUDVIKLING At skabe attraktive bydele er en ledelsesopgave fra de første planer til det færdige byggeri – og det er en særlig disciplin, når husene bygges af tredjemand. En ny publikation formidler erfaringer med ”kvalitetsledelse” i fire arealudviklingsprojekter.

Foto: Martin Håkan/Coverganda.dk.

Et nyt boligområde på Køges Søndre Havn med synlig arkitektonisk mangfoldighed. Yderst til højre ses grunden, hvor PensionDanmark skal opføre fem karréer.

TEKST / PETER CEDERFELD, ADM. DIREKTØR REALDANIA BY & BYG & CLAUS RAVN, CHEFKONSULENT

APRIL 2020

Realdania By & Byg.

8

TEKNIK & MILJØ

I

Danmark er der mange gode eksempler på byudviklingsprojekter, der skal ruste byerne til fremtiden og skabe trygge og bæredygtige rammer om borgernes liv – rammer, der måske skal understøtte fællesskaber og være præget af kvalitet i arkitektur og byrum.

Hvordan kommuner og andre aktører kan gribe udfordringen an, har vi tidligere skrevet om her i bladet – både hvordan man som kommune kan organisere sig for at sætte en ønsket udvikling i gang – og hvordan man dernæst kan lægge en plan for byudviklingen, som både er fysisk, strategisk og økonomisk.

Nu ser vi på den situation, at en byudvikling er i fuld gang: Hvordan

sikrer man, at byen får de ønskede kvaliteter, når boliger, erhverv eller butikker skal opføres af udefrakommende investorer.

Nøgleordet er ”kvalitetsledelse” – og i vores nyeste publikation peger vi på mulige veje til at håndtere udfordringen ved at formidle erfaringer fra de fire arealudviklingsprojekter, som Realdania By & Byg er i partnerskab med kommuner om.

VEDHOLDENDE FOKUS PÅ KVALITETER Kanalbyen i Fredericia, Køge Kyst, NærHeden og Naturbydelen Ringkøbing K er nu alle på det stadie, hvor udviklingsplanen realiseres gennem grundsalg og samarbejde med bygherrerne. Her har projek-

terne vedholdende fokus på, hvordan bydelene ender med at få de tilsigtede kvaliteter - ikke mindst i form af livskvalitet for de mennesker, der bor i eller bruger byen.

Realdania By & Byg og de fire projekter har opsamlet og udvekslet erfaringer med den disciplin, som vi kalder kvalitetsledelse i byudvikling. Det handler om lederskab fra start til slut – ikke mindst ved at opbygge relationer præget af tillid og ved at tilrettelægge frugtbare samarbejdsprocesser, der kan føre til, at byen får de ønskede kvaliteter.

Det er afgørende med en god og tæt dialog mellem investoren og byudviklingsselskabet fra starten.

Foruden en klar forventningsaf-

NY VIDEN

Visualisering: Dissing+Weitling architecture.

I ”Kvalitetsledelse i byudvikling” kan man bl.a. læse om samarbejdet mellem Sjælsø Management og NærHeden om kvalitet i nye boligbyggerier. Det gælder bl.a. projektet Lynghaven, der skal rumme 184 lejeboliger.

Illustration: Realdania By & Byg.

KVALITETSLEDELSE I BYUDVIKLING Begrebet kvalitetsledelse omfatter i gængs forstand en faglig, en oplevet og en organisatorisk kvalitet. Det gælder også, når omdrejningspunktet er byudvikling og byggeri.

I Køge Kyst, Kanalbyen i Fredericia, NærHeden og Naturbydelen Ringkøbing K gribes opgaven lidt forskelligt an fra projekt til projekt, men fælles for dem er, at kvalitetsledelsen forløber i fire faser: 1. Overordnede styringsværktøjer 3. Myndighedsprojekt (plangrundlag og byggetilladelse) 4. Udførelsen af investorprojektet Det kan man læse mere om i ”Kvalitetsledelse i byudvikling – erfaringer fra fire arealudviklingsprojekter”, som rummer beskrivelser af fasemodellen og værktøjerne, interviews med projektdirektører, bygherrer og kommuner om de praktiske erfaringer – og endelig et artikelbidrag om den gode forhandlingsrelation af konsulent og erhvervspsykolog Thea Mikkelsen.

Publikationen kan downloades gratis eller købes i trykt form for 49 kr. på www.realdaniabyogbygklubben.dk.

stemning drives investorerne måske af andre idéer, ambitioner eller hensyn – også udover det selvfølgelige hensyn til økonomi og afkast.

UDVIKLINGSPLAN OG KVALITETSPROGRAM Som udgangspunkt for samarbejdet bruger projekterne en række styringsværktøjer – med udviklings-

planen som det grundlæggende værktøj, der både beskriver byens fysiske udformning og strategierne for byudviklingen - og derudover et kvalitetsprogram, som omsætter udviklingsplanens intentioner til generelle kvalitetsmål for byggerierne.

Målene handler om arkitektur, materialer, blandede funktioner i bygningerne, lys- og farvesætning, støj, læ, klimatilpasning, understøttelse af bylivet og meget mere – og ikke mindst hvordan det enkelte byggeri bidrager bedst til hele det omgivende bymiljø.

Selvom det stiller krav til bygherrerne, er erfaringen, at de fleste ser det som en positiv ting – ikke mindst fordi det er en garanti for, at der også bygges i kvalitet på nabogrunden. Nogle af projekterne har suppleret kvalitetsprogrammet med arkitektoniske dogmer eller inspirationseksempler, og Naturbydelen Ringkøbing K har udgivet en eksempelsamling, der mere konkret viser, hvordan det nye byggeri kan tage sig ud.

Endelig har især Køge Kyst udarbejdet prospekter, som yderligere detaljerer den enkelte etape som grundlag for udviklingen af investorernes byggerier og for selskabets egen anlæggelse af byrum og veje.

Kvalitetsledelsen i de fire arealudviklings­ projekter forløber over fire faser.

Spillerummet for at påvirke kvaliteten i et givet byggeri bliver mindre fra fase til fase.

APRIL 2020

2. Investors skitseprojekt for et konkret byggeri

TEKNIK & MILJØ

9

Foto: Joan Barløse.

KYST, HAVNE OG HAVMILJØ

I Kanalbyen i Fredericia indgår det i ambitionerne for nye boligbyggerier, at de skal understøtte liv omkring bydelens kanaler.

På baggrund af disse styringsværktøjer udarbejder bygherren i tæt dialog med arealudviklingsselskabet et skitseprojekt, som skal godkendes af arealudviklingsselskabets bestyrelse, inden byggeriet kan gå i gang.

Her er erfaringen, at det er en

stor fordel, hvis kommunen som myndighed er tæt involveret for at undgå, at bygherren oplever ”dobbelt bogholderi”, når de skal igennem såvel en godkendelse af skitseprojektet som en lokalplanproces.

I Kanalbyen i Fredericia følger både kommunen og arealudviklingsselskabet således udviklingen af investorernes byggerier tæt gennem hele processen, og NærHeden har som fast procedure at holde trepartsmøder med kommunen og bygherren, hvor kravene til hhv. skitseprojekt og lokalplan afstemmes.

VIDEREUDVIKLING AF KVALITETSLEDELSEN Alle selskaberne har over årene arbejdet med, hvordan modellen for kvalitetsledelse kan videreudvikles.

Det har betydet stadig større fokus på at skabe gode processer, baseret på åbenhed om hver parts

Visualisering: Bjerg Arkitektur.

Det er afgørende med en god og tæt dialog mellem investoren og byudviklingsselskabet fra starten. Foruden en klar forventningsafstemning drives investorerne måske af andre idéer, ambitioner eller hensyn – også udover det selvfølgelige hensyn til økonomi og afkast.

interesser og fokus på tidligst muligt at håndtere udfordringer og sammen finde de gode løsninger. Jo tidligere i projektudviklingen man finder de rigtige løsninger, desto færre, dyre ændringer risikerer der at komme sidenhen. Svarene ligger ikke i guldvandhaner, for ofte behøver det ikke at koste dyrt at opnå de ønskede kvaliteter.

Køge Kyst og PensionDanmark har således indgået købsaftale om fem byggegrunde ud mod Køge Bugt, hvor PensionDanmark har været involveret allerede i den fase, hvor Køge Kyst har udarbejdet et prospekt for etapen. Grundene er tungt forurenede, hvilket reelt har fungeret som et benspænd i kreativ forstand, fordi det har gjort det nødvendigt at finde usædvanlige løsninger, der kun ville kunne udvikles i grænsefladen mellem grundsælger og investor.

Som noget nyt udvikler parterne også et fælles værdiprogram for denne bydel i bydelen, før PensionDanmark skal udarbejde skitseprojekter for de fem karréer.

I en slags partnerskab vil de sammen udvikle en bæredygtig bydel, der understøtter fællesskaber på tværs af generationer, høj bykvalitet og god arkitektur.

APRIL 2020

- Peter Cederfeld & & Claus Ravn

Tæt på byen og med udsigt til enge, skov, søer og Ringkøbing Fjord opføres Naturbydelen Ringkøbing K. ”Fjordudsigten” er navnet på 85 nye boliger, som Ringkøbing-Skjern Boligforening skal opføre midt i naturen.

10

TEKNIK & MILJØ

Kort Nyt – fra hele Danmark /

Foto: Socialdemokratiet.

KLIMA

Kommuner skal komme med klimaråd Miljøminister Lea Wermelin (S) opfordrer, efter vinterens voldsomme oversvømmelser, kommunerne og KL til at komme med gode råd og forslag til regeringens plan for klimasikring.

MILJØ

Danske forskere tæt på methangennembrud Danske forskere har testet et stof, der ved tilsætning til køers foder kan reducere køernes produktion af methan markant. Stoffet, der indtil videre blot kaldes ”X”, har i laboratoriet vist meget lovende resultater og er nu også blevet testet på levende køer, hvor det har reduceret methan-udledningen med 35 – 40 procent.

Kvægproduktion tegner sig for 63 procent af landbrugets udledning af drivhusgasser, så en reduktion i denne størrelsesorden vil få stor betydning.

Stoffet er allerede godkendt af EFSA (den europæiske fødevareautoritet) til anvendelse i fødevareproduktion, og derfor forventes det at være forholdsvis ukompliceret at få godkendt som tilsætningsstof i dyrefoder. Forinden skal stoffet dog testes på et større antal køer i forskellige doseringer.

Kilde: Jyllands-Posten

Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet

MADSPILD

DANMARK FÅR EN MADSPILDSDAG Mindre madspild skal højere op på danskernes dagsorden, og derfor lancerer Fødevareminister Mogens Jensen (S) nu er national madspildsdag. Det betyder, at den 29. september 2020 bliver Danmarks første, officielle madspildsdag.

Datoen er den samme som FN’s internationale madspildsdag, ”Day of Awareness of Food Loss and Waste”, hvor verdens lande opfordres

til at sætte fokus på forebyggelse og reduktion af det enorme madspild og fødevaretab, der i dag sker globalt.

Fødevareministeren håber, at en lang række aktører vil bidrage til at markere dagen og sætte fokus på, hvordan både børn og voksne, forbrugere og professionelle kan hjælpe med at mindske madspildet i danske hjem.

Illu.: brgfx, Freepik.com

Foto: Kasper Nymann, Colourbox.

Danske forskere tæt på methangennembrud

- Det er vigtigt, at vi får samlet kommunernes erfaringer med, og barrierer for, klimatilpasning oven på den seneste tid. Derfor vil jeg mødes med KL og borgmestre, som er klimaramte, for at høre deres forslag, udtaler miljøministeren i en pressemeddelelse.

Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet

MILJØPRIS

KENDER DU EN KANDIDAT? Kender du en, som fortjener at få Nordisk Råds Miljøpris 2020? Prisen skal i år gå til en, der har gjort en særlig indsats for biodiversiteten, og for at sikre en mere righoldig natur til gavn for vores fælles fremtid.

Kandidaten kan være en nordisk virksomhed, organisation eller person, som opererer i Norden eller er relateret til parter uden for Norden. Kandidatens initiativ skal have et nordisk perspektiv på bevarelse af biodiversiteten.

Alle kan foreslå kandidater til prisen frem til den 13. maj 2020, og vinderen offentliggøres i Reykjavik den 27. oktober 2020. Se mere på Nordisk Råds hjemKilde: Miljøstyrelsen meside: norden.org TEKNIK & MILJØ

11

APRIL 2020

Kommuner, der er blevet hårdt ramt af de rekordstore nedbørsmængder, som vinteren har budt på, bliver sammen med KL opfordret til at komme med forslag til regeringens plan for klimasikring. Miljøminister Lea Wermelin (S) ønsker nemlig, at kommunernes erfaringer kan indgå i det videre arbejde med planen.

KYST, HAVNE OG HAVMILJØ

Frivillige holder strandene på Fanø rene Frivillig indsats på Fanø hjælper kommunen med at holde strandene fri for opskyllet affald

TEKST / RYAN METCALF

Koordinator KIMO Danmark, Varde Kommune FOTOS/ KIMO

Affaldet samles i bunker i røde poser til formålet, og indsamles af Ren Strand Fanøs røde bil.

Ren Strand Fanø (RSF) er opstået som privat initiativ for at bekæmpe det enorme mængde ”havfald” som konstant skyller op på Fanøs kyst. Peter Michelsen startede projektet ud fra ønsket om at gøre noget ved problemet og inspirere andre til at giv en hånd og hjælpe med oprydningen. Projektet har vokset fra en frivillig indsats til en fuld tids beskæftigelse. Indsatsen for at rydde strande og aktivere andre har udviklet sig til et netværk af lokale ligesindede ildsjæle, og bekæmpelse af affaldet ved kilderne.

Peter uddeler røde ”Havfaldsposer” til beboer og turister og møder rigtig meget velvilje på stranden. Han indhenter havfaldsposer fra forsvarets landsdækkende Havmiljøvogter kampagne. Havmiljøvogtere står for de store leverancer af poser og sække samt fælles formidling af budskabet. Siden starten i vinterferien februar 2017 har RSF delt langt over 20.000 poser ud og kørt endnu flere væk, da folk ofte selv finder erstatninger når de ikke har flere havfaldsposer.

Han får stor opbakning fra mennesker, som er klar til at bruge lidt af deres fritid og samle genstande op.

Han beder de frivillige affaldsjagere om at stille posen på stranden. Den røde firehjulstrækker med synlige kampagnelogoer kører regelmæssige ture og indsamler affaldet. Mange små indsatser er blevet til et bjerg af affald efterhånden.

STORE MÆNGDER AFFALD I gennemsnit har RSF bortkørt fra Fanøs strande cirka 25 -30 tons marint havfald om året. 2019 var et rimeligt stille år, mest pga. vejret med en del østenvind, hvorved marint affald bliver blæst bort fra kysten.

2020 derimod startede helt anderledes.

Allerede nu inden slutning af marts har Ren Strand Fanø fyldt 5 store containere med omtrent 18 - 20 tons.

Frivillige samler skrald på stranden på Fanø.

Store mængder af affald skyller ind på vestkyst strande hvert år. KIMO har i mange år sat fokus på problematikken og hilser Peters initiativer velkommen.

KIMO sekretariatet har i en undersøgelse opgjort at ca.

1000 tons affald bliver indsamlet af kystkommunerne årligt på Vestkysten. KIMO er glad for samarbejdet med RSF, som omfatter også indsatser mod udslip og opskyl af paraffin, videns- og informationsdeling. Derudover har RSF udarbejdet projekter i samarbejde med Oldenburg Universitet, Tyskland, Aalborg Universitet Esbjerg og Mærsk Olie & Gas, (TOTAL).

APRIL 2020

ET NETVÆRK I forbindelse med strandrensninger har Ren Strand Fanø dannet et netværk sammen med Race for Oceans, Ren Strand Skodbjerge, Ren Strand med Havheksen, Grenå-Ren Strand Nu, Skagen Ren Strand m.fl.

Alle har samme mål for øje, nemlig at anskueliggøre mængderne der lander på de danske kyster og at gøre det attraktivt at bidrage til opsamlingen. Dette samarbejde udvikles og udbredes hele tiden, med stor effekt i sporingen som gevinst for organisationens arbejde med dette. Ren Strand Fanø følger også den internationale skibstrafik i den østlige Nordsø, og kan derved i stor udstrækning udpege eventuelle miljøsyndere og kæde hvad der kommer ind på stranden sammen med tabet af specifikke skibscontainere.

12

TEKNIK & MILJØ

NY VIDEN

KAN SPORES TIL KILDEN Ren Strand Fanø har sporet nogle af genstandene helt tilbage til kilden. Peter oplyser, at når der er en logo eller adresse på en genstand f.eks. en ballon, så tager han kontakt og oplyser at det er havnet på en strand i Danmark. Det overrasker mange, og der er flere som har ændret deres praksis at sende ballonerne op i luften på grund af henvendelsen. Han har også henvendte sig til skibe, som sejler i Nordsøen, når deres navn fremgår af en affaldsgenstand. Det fører til mange spændende samtaler, højnede opmærksomhed og måske lidt skam over, at have forurenet havet. Ved henvendelse til afsendere af balloner eksempelvis, virker det bedst hvis det er en samlet og koordineret gruppe der henvender sig.

Fra Peters personlige erfaringer siger han: - En fokuseret og enslydende henvendelse virker bedst når formuleringer og dokumentation gøres i en positiv og høflig tone de første gange.

Henvendelser foretages og registreres langt hen af vejen igennem RSF.

og forbrugerprodukter som vatpinde og tamponhylster. Ren Strand Fanø inviterer skoleklasser til at udforske de mange genstande og lære om deres oprindelse og hvordan det kan forebygges.

Lokale initiativer, når de får opbygget et godt samarbejde med kommunerne, hjælper til at holde naturen ren. På Fanø er der aftale om, at Peter afleverer det indsamlede affald til Fanø Kommunes tekniske drift som håndterer det. Finansieringen af RSF er primært sket ved gavmilde donationer fra Velux fonden og Lauritzen fonden.

Disse midler administreres af en dertil oprettet støtteforening. På nuværende tidspunkt er Peter Michelsen fuldtidslønnet via disse midler, men en mere varig finansiering af projektet er stadig ønskelig, gerne med støtte fra de danske kystkommuner i fællesskab, hvorved systematisering af strandrenholdelse og registrering af marint affald vil kunne effektiviseres og optimeres til brug i dokumentation og efterfølgende sporingsarbejde.

Det er ikke små mængder affald, der samles ind.

En fokuseret og enslydende henvendelse virker bedst når formuleringer og dokumentation gøres i en positiv og høflig tone de første gange - Peter B. Michèlsen, projekt Ren Strand Fanø, RSF.

GEMMES OG UDSTILLES Mange af genstandene bliver gemt og udstillet i en slags skraldmuseet for at formidle budskabet, at alle skal bekæmpe problemet med udslip af affald til verdenshavene. Peter finder alt muligt. Større genstande såsom køleskabe og computerskærme, miljøfarlige stoffer som dunke med farlige væsker, hverdagsgenstande fra industri fiskehandsker, lysstofrør og hjelme

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE KYSTER OG HAVNE. APRIL 2020

Bæredygtig kyst- og havneudvikling skabes, når løsningen på et udviklingsprojekt kombinerer både klimatilpasning, miljøhensyn, naturbeskyttelse, stærke tekniske løsninger og sund økonomi. Swecos eksperter har mange års erfaring med bæredygtig udvikling af havne og kyster over hele Danmark. På hvert projekt sætter vi det bedste hold og arbejder tæt sammen – både med vores kunder og på tværs af fagligheder med vores 17.000 kolleger - for at finde den bedste løsning på den konkrete opgave.

Skal vi hjælpe med at fremtidssikre havnefronter og kyster i jeres kommune?

Kontakt leder af Kyst og Klima, Astrid Kock Grusgaard, på +45 53721401 og hør nærmere.

Læs mere på https://www.sweco.dk/vi-tilbyder/infrastruktur/

TEKNIK & MILJØ

13

KYST, HAVNE OG HAVMILJØ

Et ægtepar kigger i skabet for at finde en lotteriseddel.

Foto: KIMO

TEKST / RYAN METCALF

Koordinator KIMO Danmark, Varde Kommune

APRIL 2020

FOTOS/ KIMO

14

TEKNIK & MILJØ

Lotteripræmier til frivillige på kysterne Med et ”kystlotteri” kan kommunerne langs kysterne lokke flere til at hjælpe med at indsamle affald på strandene, og det giver øget fokus på miljøet

K

ystkommunerne på Danmarks vestkyst står med den ressourcekrævende opgave at holde strandene rene og attraktive. Kystlotteriet er et nyt koncept i Danmark, som har som mål, at trække flere mennesker ud til kysten, hvor de kan give kommunerne en hånd med at fjerne det opskyllede affald og samtidig opleve den flotte natur. Idéen til Kystlotteriet opstod i Norge, hvor tusindvis af frivillige i dag er med til at holde kyststrækninger rene og smukke. På blot to år har Kystlotteriet bredt sig til over 50 kommuner i Norge.

Konceptet er ganske enkelt. Ved udvalgte strande er der opsat en kasse med affaldssække og kystlotterilodder. Det er blot at tage en sæk fra kassen. Sækken fyldes med affald under gåturen langs stranden, og når turen er slut, sættes et Kystlotterilod på sækken. Sækken stilles i strandkassen, som er bygget til at modtage strandet affald. Kystlotteriet udlodder lokalt sponserede præmier til de mange frivillige, der indsamler marint affald. Kommunen sørger for at indsamle sækkene og gemme lodderne til den store udtrækning sidst på året.

KIMO STÅR BAG Kystlotteriet er sat i værk i Danmark af Kommunernes Internationale Miljøorganisation (KIMO).”Alle er vindere”, indleder Preben Friis-Hauge (V), næstformand i KIMO Danmark og udvalgsformand for Plan og Teknik udvalget i Varde Kommune. - Med Kystlotteriet får

NY VIDEN

Det er vores hovedopgave at finde gode løsninger på, hvordan vi opsamler plast på bedste vis. Med Kystlotteriet giver vi den enkelte borger mulighed for at indsamle plast i poser, vi stiller til rådighed, samt sørge for, at affaldet bliver indsamlet af Esbjerg Kommune. En lille god sidegevinst er naturligvis at deltage i et lotteri - Karen Sandrini, kommunalpolitiker, (S) i Esbjerg.

tysk feriegæst var heldig nok til at vinde et gavekort til et sommerhusophold i Danmark sponsoreret af Sol og Strand. Kystlotteriet har også fået rosende ord fra en deltager bosat i München. Hans familie glæder sig til at deltage igen på deres næste danske ferie. En familie fra Sjælland vandt et gavekort til en ferie i Jylland fra Novosol. Blandt vores sponsorer var Tirpitz og Nordsøens Oceanarium. Gavekort til musikoplevelser fra Tobakken og Musikhuset i Esbjerg var også på højkant. En Spejderpatrulje, ”Fiskene” fra KFUM-Spejderne Ribe-Hviding vandt indgangsbilletter til Fiskeri og Søfartsmuseet i Esbjerg.

KIMO sponsorerer forplejning til deres besøg som tak for deres store indsats ved Mandø.

25 INDSAMLINGSSTATIONER Udover Esbjerg og Varde, deltog Frederikshavn, Hjørring og Jammerbugt Kommune i 2019. Kommunerne opstillede i alt 25 stationer hvor sække og lodder kunne afhentes og hvor affaldet kunne afleveres. Frivillige samlede over 5 tons affald i perioden fra efterårsferien til slutning af november 2019.

Der var mange turister iblandt årets deltagere. En

STARTER TIDLIGERE I ÅR Kystlotteriet starter sæsonen tidligere i 2020. Flere kommuner stiller

APRIL 2020

strandgæsterne en lille ekstra gulerod for deres indsats med at hjælpe til med at holde vores strande rene, og samtidig får vi endnu mere fokus på de problemstillinger, der er omkring affald fra havene.

- Vi bliver alle dagligt mindet om de store mængder affald, der ligger i naturen. Meget af affaldet ender i havet, og meget affald, som allerede ligger i havet, bliver skyllet op på vores strande.

Ordene kommer fra Karen Sandrini, kommunalpolitiker (S) fra Esbjerg. Og hun fortsætter: - I KIMO har vi stor fokus på netop disse problemer.

Det er vores hovedopgave at finde gode løsninger på, hvordan vi opsamler plast på bedste vis. Med Kystlotteriet giver vi den enkelte borger mulighed for at indsamle plast i poser, vi stiller til rådighed, samt sørge for, at affaldet bliver indsamlet af Esbjerg Kommune. En lille god sidegevinst er naturligvis at deltage i et lotteri. Og her har vi allerede fundet heldige vindere. Både i indog udland. Konceptet ønsker vi at fortsætte med.

kasser ud allerede om foråret. Thisted Kommune tilslutter sig resten af kommunerne som gentager succesen fra 2019. Tønder Kommune overvejer også at deltage. KIMO indhenter i øjeblikket flere spændende præmier og er snart klar til lancering af en ny hjemmeside.

Flere hænder skal samle skrald på Danmarks smukke kyster og får samtidig chancen for at få en belønning for deres indsatser.

Kystlotteriet afsluttes for i år i december 2020, hvorefter der vil blive trukket lod blandt de afleverede lodder. Afslutning af lotteriet er dog ikke ensbetydende med at det ikke længere er muligt at placeres indsamlet affald ved nedgangene til strandende, da de opsatte kasser vil blive stående.

Mere information om Kystlotteriet og placering af kystlotterilodderne findes på hjemmesiden: www.Kystlotteriet.dk

Karen Sandrini og Ryan Metcalf trækker en vinder i Kystlotteriet.

TEKNIK & MILJØ

15

KYST, HAVNE OG HAVMILJØ

VANDET SKAL VÆK! Et opdateret og digitalt administrationsgrundlag for pumpeog landvindingslag gør det muligt at opkræve korrekte driftsudgifter hos lodsejerne. Det bidrager til fællesskabets ønske om drift af tekniske anlæg, som vedligeholdelse af kanaler, diger og pumpeanlæg.

TEKST / BENT HULEGAARD

Geopartner Landinspektører & NIELS JACOB STAMPE

Geopartner Landinspektører & SØREN HOLST

APRIL 2020

Geopartner Landinspektører

I

Danmark har man gennem mere end 100 år inddraget lavtliggende arealer til landbrugsjord.

Lagene er etableret i henhold til vandløbsloven ved Landvæsenskommissionskendelser, som fastlægger pumpelagenes afgrænsning (interesseområde), udformningen af de tekniske anlæg til bortledning af vandet (kanaler og pumper) og sikring mod indtrængning af vand (digeanlæg).

I kendelserne er desuden beskrevet, hvorledes pumpelagene skal drives af en bestyrelse valgt blandt lagets medlemmer. Til sikring af driften af lagene er der i kendelserne fastlagt en partsfordeling, der beskriver de enkelte ejendommes forholdsmæssige bidrag til lagets omkostninger – ofte bygger denne partsfordeling på højdeforhold, så lavtliggende arealer bidrager mere end højtliggende, men der findes også mange andre principper, der anvendes. Grundtanken er, at den enkelte lodsejer bidrager forholdsmæssigt i forhold til den nytteværdi, der opnås.

Kendelserne blev tinglyst som servitut på de ejendomme, som lå indenfor pumpelagenes interesseområde.

Bestyrelsen for pumpelaget udfærdiger hvert år et budget for det kommende års vedligeholdelse og drift af pumpelaget.

Opkrævningen af de enkelte lodsejeres bidrag til lagens drift sker via den kommunale ejendomsskatteopkrævning.

ADMINISTRATION AF LAGENE Den kommunale vandløbsmyndighed har jf. Vandløbsloven det overordnede ansvar for sikring og 16

TEKNIK & MILJØ

drift af de enkelte pumpelag. Kommunerne har desuden tilsynspligt med lagene og kan fastsætte retningslinjer for f.eks. vedligeholdelse af anlæggene. Vedligeholdelsen skal sikre, at vandet til stadighed kan bortledes. Denne opgave overtog kommunerne fra amterne pr 1-1-2007.

For at der kan ske en korrekt opkrævning af bidraget fra den enkelte lodsejer, er det en forudsætning, at der løbende foretages en ajourføring af opkrævningsgrundlaget, f.eks. ved matrikulære ændringer. Registreringen sker typisk ved indtegning af ændringerne på de gamle papirkort og en manuel ajourføring af en hertil hørende lodsejerliste med angivelse af partsfordelinger, som så gives videre til ejendomsskatteopkrævningen.

Denne opgave har i forskellige kommuner haft mere eller mindre bevågenhed, hvilket har resulteret i, at opkrævningsgrundlaget i mange tilfælde kun er blevet vedligeholdt i begrænset omfang, og dermed er i strid med de tinglyste kendelser.

DIGITALISERING ER NØGLEN I Geopartner har vi i en årrække arbejdet med digitalisering af pumpelagskort og udviklet en digital løsning, hvor det digitale administrationsgrundlag sammenholdt med aktuelle ejendomsdata danner grundlag for den årlige partsberegning. Dette giver en række fordele.

Løsningen leverer en færdig opkrævningsliste, der umiddelbart kan indlæses i de kommunale opkrævningssystemer. Dette sparer

NY VIDEN

Her ses de forskellige lag, der tilsammen Digitalisering giver et komplet digitalt overblik.

- fra analogt til digitalt kortgrundlag

Takster

(Flader, defineres som et Særskilt GIS-lag)

Landvindingslagets afgrænsning

(Afgrænsningen defineres som et særskilt GIS-lag)

Matrikelkort

(Gældende ejendomsgrænser)

Rasterbillede

(Scannede takstkort)

”Papirkort” (takstkort)

Digitaliseringen giver et langt bedre overblik over afgrænsninger - og dermed fordeling af omkostninger.

Her er det fra Nørrekær Dige.

Foto: Nordjyske

og/eller, at ejendomme inde i laget ikke opkræves.

Ved en digital løsning vil alle sådanne fejl blive fundet og korrigeret og på denne måde sikres, at alle lodsejere opkræves det korrekte bidrag.

Digitaliseringen åbner også mulighed for på en nemmere måde at ændre beregningsgrundlaget.

Oprindeligt havde pumpe- og landvindingslagene til formål at sikre afvanding af arealer til landbrugsformål. Mange pumpe- og Landvindingslag er oprettet for 60-70 år siden og grænser typisk ud til ud til kysterne. Mange steder er dele af de oprindelige pumpe-/landvindingslag blevet inddraget til bolig-/ eller sommerhus¬områder, uden at vedtægterne og partsfordelingen er blevet ændret. Det giver flere steder problemer med en retfærdig udgiftsfordeling til driften af lagene.

ORGANISERING OG PERSPEKTIVERING Ændring af vedtægterne kan også knytte sig til udvidelse af lagets geografiske afgrænsning, hvor flere lodsejere kan være interesseret i at være en del af fællesskabet i forhold til bortledning af vandet.

Principperne for pumpe- og landvindingslagene kan umiddelbart overføres til andre typer grundejerforeninger som f.eks. digelag, drænlag og kystbeskyttelseslag.

Foreningerne skal tage initiativ til beskyttelse af ejendomme mod fremtidig indtrængen af vand fra hav, vandløb og et stigende grundvandsspejl.

For at sikre en optimal beskyttelse mod vandet er det vigtigt, at der sker en formaliseret og fornuftig organisering heraf, samt at de tekniske foranstaltninger til sikring mod vandet til stadighed vedligeholdes.

Flere kystsikringsprojekter er netop ikke blevet realiseret, fordi der ikke kunne opnås enighed om fordeling af omkostningerne blandt de berørte parter.

Ifølge Geopartners mangeårige erfaring med organisering af pumpe- og landvindingslag, digitalisering af eksisterende kort samt diverse vedtægtsændringer vil disse lag blive helt centrale i forhold til håndtering af udfordringerne ved vandstandsstigning og de klimatiske forandringer.

APRIL 2020

tid kommunen og reducerer risikoen for manuelle fejl.

Den kommunale ejendomsskatteadministration modtager typisk spørgsmål fra lodsejere vedrørende den udsendte opkrævning til pumpelaget. Det er et problematisk, hvis administrationen ikke kan svare på spørgsmål og f.eks. forklare, hvordan den udsendte opkrævning er beregnet. Det fremstillede digitale grundlag kan derfor også benyttes som dokumentation for, hvorledes de enkelte ejendomme opkræves.

Ved anvendelse af Geografiske InformationsSystemer (GIS) kan man visualisere pumpelagets områdeafgrænsning, takstområderne samt de enkelte lodsejeres bidrag.

I GIS vil man også tydeligt kunne se, hvis ejendomme udenfor pumpelaget aktuelt opkræves bidrag

TEKNIK & MILJØ

17

KYST, HAVNE OG HAVMILJØ

TEKST / TORBEN SIGH

Redaktør Teknik & Miljø FOTO & ILLUSTRATION/ Danske Havne

VINDEVENTYRET GÅR GENNEM DE DANSKE HAVNE Vindmøller har holdt sit indtog på rigtig mange danske havne, og det er der god grund til. Der er et stort potentiale for vækst, og Danske Havne er på vej med en kortlægning Det kommer blandt andet til at indeholde en analyse af potentialet i nye arbejdspladser i offshore-sektoren, en kortlægning af havnenes engagement i vindeventyret i dag, et overslag over omfanget af nødvendige havneinvesteringer og ikke mindst en række historier fra de havne, der allerede i dag opererer med havvind.

DE SMARTESTE LØSNINGER - Danmark er blandt verdens absolut førende lande på vindenergi, og de danske havne spiller en nøglerolle i vindeventyret. Op imod halvdelen af vores medlemshavne opererer faktisk på den ene eller anden måde med vindenergi, og det vil vi fra Danske Havnes side sætte fokus på de kommende måneder.

Det fortæller Tine Kirk Pedersen, der er direktør for Danske Havne, der har haft gang i arbejdet med vindtemaet de seneste måneder.

Hun fortsætter:

APRIL 2020

Tine Kirk Pedersen, direktør i Danske Havne.

18

TEKNIK & MILJØ

V

indmøller spiller en stadig større rolle for både energi, vækst og arbejdspladser i de danske havne, og forretningsområdet vil vokse sig endnu større i fremtiden.

Det vurderer brancheorganisationen Danske Havne, der er undervejs med kortlægning og analyse af omfanget og potentialet på vindområdet som en del af et nyt temaarbejde.

Danske Havne vil fra begyndelsen af marts sætte fokus på et nyt tema under navnet ’Vindeventyret går igennem de danske havne.’

- Der sker enormt meget på off­ shore-området inden for vind for tiden, og det vil kun stige endnu mere, når vi skal omlægge en endnu større del af vores energiproduktion til vedvarende energi, hvor havvind er blandt de smarteste løsninger. Derfor har de danske havne taget det til sig, og de kommer til at spille en nøglerolle i vindeventyret, når vi kigger frem i de kommende år. Derfor fortjener det et endnu større fokus, og det er det, vi med blandt andet vækstanalyse og kortlægning vil skabe endnu mere opmærksomhed om.

NYT FOKUS OG NY TEMAHJEMMESIDE Sidste sommer kørte Danske Havne et tema med en mere overordnet grøn dagsorden, hvor der blev stillet skarpt på arbejdet med den grønne omstilling i havnene, men det er nu tid til at dykke mere ned i de konkrete løsninger i den grønne omstilling, og der er vind oplagt

NY VIDEN

NY TEMAHJEMMESIDE som første emne at tage op, mener Danske Havne-direktøren: - Vores øgede fokus går på generelt at sætte spot på nyheder om vindmøller i relation til havnene.

Tanken bag er i højere grad at understrege, at vi ganske vist er langt fremme på vindområdet i

Danmark – men også, at der er endnu mere at komme efter, hvis vi holder fokus, investerer og satser yderligere på det i de kommende år. Det fortsætter ikke af sig selv. Der skal turbo på, understreger Tine Kirk Pedersen.

TEKNIK & MILJØ

APRIL 2020

Danske Havne lancerer samtidig en ny temahjemmeside (www.danskehavne.dk/tema-vind), som bliver en fast del af forsiden, og som organisationen vil bruge, når den udgiver grønne nyheder, der har med vind at gøre.

19

KYST, HAVNE OG HAVMILJØ

Fortsat dansk vindeventyr kræver havneinvesteringer i milliardklassen TEKST / MORTEN SCHEELSBECK

APRIL 2020

Presse- og kommunikationsansvarlig Danske Havne FOTOS/ Colourbox

20

TEKNIK & MILJØ

Den potentielt store vækst i de danske havne kommer ikke af sig selv. Det vil kræve investeringer i milliardklassen i infrastruktur i havnene, advarer brancheorganisationen, Danske Havne

B

rancheorganisationen Danske Havne, der repræsenterer landets erhvervshavne, forventer, at potentialet i danske arbejdspladser i et fortsat dansk vindeventyr ligger på den gode side af 20.000 frem mod 2030. Alene på havvind.

Men Danske Havne advarer samtidigt mod at tro, at de mange arbejdspladser kommer af sig selv. Det kræver investeringer i infrastrukturen i og omkring havnene, lyder det.

Mere end 80 procent af den havvindkapacitet, der er installeret i Europa i dag, er udskibet fra danske havne, og et sted mellem 20 og 30 danske havne arbejder allerede i dag med vindenergi på den ene eller anden

NY VIDEN

De kæmpevindmøller, vi kommer til at se på havet de kommende år, vil være mere end 320 meter høje. Alene størrelsen gør det sværere og sværere at transportere dem via vejene, hvor der i forvejen er trængsel og godt fyldt op. Det betyder, at havnenes rolle bliver endnu vigtigere i fremtiden, fordi man kan producere vindmøllerne på havnearealerne og derfra udskibe dem direkte og opsætte dem i havmølleparkerne - Tine Kirk Pedersen, direktør Danske Havne

måde. Men det kan blive endnu mere omfattende i fremtiden, hvis der er politisk tilslutning til at prioritere det, lyder det fra Danske Havne: - De danske havne er blandt de absolut førende i verden inden for havvind, og de spiller allerede i dag en nøglerolle i vindeventyret. Men det skal udvikles og prioriteres mere i fremtiden, hvis de mange, mange tusind arbejdspladser i fremtiden ikke skal ende i andre lande, siger Tine Kirk Pedersen, der er direktør for brancheorganisationen.

VINDMØLLERNE BLIVER STØRRE OG STØRRE Et vægtigt argument, der ifølge Danske Havne understreger behovet for yderligere investeringer i havnene, hvis de også i fremtiden skal spille en nøglerolle i vindeventyret, er størrelsen på vindmøllerne. De vokser og vokser ganske enkelt: - De kæmpevindmøller, vi kommer til at se på havet de kommende år, vil være mere end 320 meter høje. Alene størrelsen gør det sværere og sværere at transportere dem via vejene, hvor der i forvejen er trængsel og godt fyldt op. Det betyder, at havnenes rolle bliver endnu vigtigere i fremtiden, fordi man kan producere vindmøllerne på havnearealerne og derfra udskibe dem direkte og opsætte dem i havmølleparkerne. Men det kræver altså investeringer – ikke mindst i større og mere specialiserede havne. Det er den vej, det går – og der skal vi være med, siger Tine Kirk Pedersen og afslutter: - Et interessant faktum er i øvrigt, at hver enkelt beskæftigede i Det Blå Danmark i gennemsnit skaber mere end dobbelt så meget bruttoværditilvækst for dansk økonomi som en gennemsnitligt dansk beskæftiget. Det understreger dybest set, at vi er effektive og en god forretning for Danmark, og at vi derfor alle har en fælles interesse i, at Det Blå Danmark vokser sig endnu større i fremtiden – også når vi taler vindenergi.

APRIL 2020

HAVNENE OG DET OFFENTLIGE SKAL INVESTERE Danske Havnes anayse viser – på baggrund af tal fra bland andet Wind Denmark, der er vindmølleindustriens brancheorganisation – at hvis man fremskriver de 33.000 danske arbejdspladser, som vindeventyret allerede i dag kaster af sig, med de politiske beslutninger om yderligere vindenergi, så vil det give i omegnen af 20.000 danske arbejdspladser i 2030 alene på havvind, der forholdsmæssigt kommer til at fylde langt mere end landvind i fremtiden. Men det kræver nye investeringer, mener Danske Havne: - Vores vurdering er, at hvis vi skal kunne udnytte potentialet i væksten og beholde de mange arbejdspladser på dansk jord, så skal der investeres mellem to og fire milliarder alene i havnene de kommende år.

Og derudover bør infrastrukturen omkring de danske havne også opprioriteres, siger Tine Kirk Pedersen og understreger, at det skal ske i samarbejde mellem havnene og staten: - Det er vigtigt at pointere, at vi ikke tigger om penge fra det offentlige her. Havnene er selv klar med de nødvendige investeringer, og vi skal ikke have statsstøtte til selve havnenes udvidelser eller moderniseringer. Det skal vi nok klare. Men når vi siger, at det skal ske i fællesskab, så mener vi, at havnene generelt bør have større fokus fra politisk hold, når vi ser på fremtidens infrastruktur. Havnene skal håndtere mere og mere i hele øvelsen med at flytte gods fra vej til vand, hvilket er gavnligt i forhold til både miljø og trængsel – om det så er vindmølledele eller almindelige containere, siger Tine Kirk Pedersen.

TEKNIK & MILJØ

21

KYST, HAVNE OG HAVMILJØ

Halvdelen af de danske havne arbejder nu med vindenergi – flere på vej 25-30 danske havne har involveret sig i vind som vækstmotor, viser en undersøgelse, som Danske Havne har gennemført

TEKST / MORTEN SCHEELSBECK

Presse- og kommunikationsansvarlig, Danske Havne

APRIL 2020

FOTO/ Colourbox

22

TEKNIK & MILJØ

B

rancheorganisationen Danske Havne, der repræsenterer landets erhvervshavne, har kortlagt landets havne for at få et overblik over, hvor mange der egentlig er involveret i det danske vindeventyr.

Resultatet viser, at 25-30 havne allerede i dag har vindenergi som forretningsområde, og endnu flere vil få det i løbet af bare få år, vurderer brancheorganisationen.

De danske havne har de seneste ti år fået en central rolle i det såkaldt danske vindeventyr, der herhjemme allerede i dag ifølge Wind Denmark beskæftiger omkring 33.000 personer, og som vil vokse betragteligt de kommende år.

- Vindeventyret griber om sig, og de danske havne har særligt de se-

neste år udviklet det til et kraftigt stigende forretningsområde. Og når vi kortlægger havnenes rolle i vindeventyret, viser det tydeligt, hvor meget det betyder ude i landet. Vores gennemgang viser, at 25-30 havne allerede i dag har vindenergi på programmet, og det vil kun stige i fremtiden, når havvind får en endnu mere fremtrædende rolle i dansk energiproduktion, siger Tine Kirk Pedersen, der er direktør i Danske Havne.

BREDT SPÆNDENDE FORRETNINGSOMRÅDER Arbejdet med vindenergi spænder bredt i de danske havne. Esbjerg Havn er selvfølgelig helt i front, da den er verdens førende inden for havvind, og som eksempel er mere end 80 procent af den havvindkapacitet, der er installeret i Europa i dag, udskibet fra Esbjerg.

Flere og flere andre steder i landet er der nu opsat vindmøller på havnene, hvilket giver grøn strøm til både havn og by, og derudover bruges eksperter fra danske havne

som konsulenter i blandt andet Asien, når nye havvindmølleparker skal projekteres og udvikles.

- Grenaa Havn sender eksperter på vidensdelingsopgaver til Asien, fordi deres viden er eftertragtet.

Nye vindmøller på Hirtshals Havn har på få måneder gjort ikke bare havnen men hele byen til en el-positiv energiby. Der udskibes dele til vindmøller fra mange steder som Aabenraa Havn, Nakskov Havn og Fredericia Havn bare for at nævne nogle stykker.

FORSKELLIGE EKSPERTISER På Lindø Port of Odense producerer de verdens største naceller til vindmøller, og på Aalborg Havn har de et kæmpestort testcenter. Det foregår i alle dele af landet, og det er kun på vej frem, siger Tine Kirk Pedersen og supplerer: - Derudover vil jeg også gerne fremhæve Hvide Sande Havn, der er valgt som drifts- og vedligeholdelsescenter for Danmarks næste og største havmøllepark Horns Rev 3 i Nordsøen, Ørsted vil bygge en

NY VIDEN

gigantisk vindmøllepark ud for Rønne Havn, og Klintholm Havn på Møn skal være servicehavn for den store havvindmøllepark Kriegers Flak. Det er i øvrigt steder, hvor den slags opgaver forholdsmæssigt fylder enormt meget og har en virkelig positiv effekt på hele lokalområdet og oplandet, fordi det i høj grad understøtter den lokale beskæftigelse.

Vores gennemgang viser, at 25-30 havne allerede i dag har vindenergi på programmet, og det vil kun stige i fremtiden, når havvind får en endnu mere fremtrædende rolle i dansk energiproduktion - Tine Kirk Pedersen, direktør Danske Havne

STORT EUROPÆISK POTENTIALE I Danmark står der i dag mere end 4.000 vindmøller på land og 500 på havet, viser tal fra Wind Denmark. Med energiaftalen fra 2018 besluttede Folketinget, at Danmark fortsat skal udbygge med vindenergi på land og især på havet fremadrettet.

Mere og mere flyttes nemlig ud på vandet, da havvind er langt mere energieffektivt.

Antallet af vindmøller på land ventes således at falde med omkring 50 pct. frem mod 2030, mens langt det meste af det kommende byggeri vil ske i kæmpestore havmølleparker i Nordsøen og i Østersøen. Det vurderer Wind Denmark, der er vindmølleindustriens brancheorganisation.

Men det er de danske forhold. Ser man bredere mod resten af Europa, ser potentialet endnu større ud: - Der er bestemt også den europæiske vinkel. I Danmark kommer omkring 15 procent af strømmen fra havvind, viser tal fra Dansk Energi.

Men på EU-niveau er det kun to procent. EU-Kommissionen har tidligere vurderet, at kapaciteten af havvind som minimum skal 20-dobles, hvis målet om et klimaneutralt Europa skal nås i 2050.

Det viser altså, at der er et enormt potentiale, og der er det vigtigt, at Danmark fortsat er i spidsen. Vores havne spiller altså allerede i dag en store og afgørende rolle i vindeventyret, men det kan blive endnu større i fremtiden, hvis vi holder fokus, og investeringerne følger med, afslutter Tine Kirk Pedersen.

TEGN ABONNEMENT PÅ APRIL 2020

TEKNIK & MILJØ RING TIL ANN PÅ 7228 2804 TEKNIK & MILJØ

ABONNEMENT PÅ TEKNIK & MILJØ KOSTER KR. 922,- PR. ÅR

23

KYST, HAVNE OG HAVMILJØ

DANSKE HAVNE:

TEKST / MORTEN SCHEELSBECK

Presse- og kommunikationsansvarlig, Danske Havne ILLUSTRATION/ Macrovector, Freepik.com

20.000 NYE ARBEJDS I DANSK HAVVIND INDEN Der er et stort vækstpotentiale for de danske havne, når vindmøllerne for alvor rykker til søs. Op mod 20.000 nye arbejdspladser er i sigte

B

rancheorganisationen Danske Havne, der repræsenterer landets erhvervshavne, har i samarbejde med blandt andet flere havne kortlagt potentialet i havvind.

Analysen viser, at der er massivt vækstpotentiale, og at danskerne kan se frem mod mindst 20.000 nye arbejdspladser, når de politiske beslutninger skal føres ud i livet.

I dag beskæftiger vindmølleindustrien i Danmark omkring 33.000 personer, hvilket dækker møller både på land og på vand. Det viser tal fra Wind Denmark, der er

vinmølleindustriens egen brancheorganisation. I fremtiden vil man dog i langt højere grad bygge vindmøller på vandet i de mange store havvindmølleparker, der allerede er besluttet at anlægge.

FLERE VINDMØLLER RYKKER UD PÅ HAVET Det betyder tusindvis af nye danske arbejdspladser, og Danske Havnes analyse viser, at vi kan se frem til mindst 20.000 nye arbejdspladser i offshore-branchen: - I dag producerer vi 6 GW strøm fra vindmøller i Danmark, hvilket kaster 33.000 arbejdspladser af sig – og det er allerede med energiaftalen i 2018 politisk besluttet, at der skal lægges mindst 10 GW oven

Tine Kirk Pedersen, direktør i Danske Havne.

i det frem mod 2030. Når vi ved, at en større og større del af de nye investeringer bliver i havvind, så vurderer vi, at 20.000 af de nye arbejdspladser bliver direkte i havvindmøllebranchen, siger Tine Kirk Pedersen, der er direktør i Danske Havne, der altså står bag de nye beregninger.

Danske Havne har regnet på tallene som led i et fornyet fokus fra havnenes side på havvind, fordi de danske havne spiller en afgørende rolle i vindeventyret. Mere end 80 procent af den havvindkapacitet, der er installeret i Europa i dag, er udskibet fra danske havne.

APRIL 2020

DANMARK HAR HELE PRODUKTIONSKÆDEN En af årsagerne til, at de fremtidige investeringer i havvind i Danmark kaster så mange arbejdspladser af sig, er, at Danmark har en unik mulighed for at skumme fløden fra yderligere anlæg. Danmark har nemlig hele fødekæden i vindeventyret fra forskning og produktion til udskibning 24

TEKNIK & MILJØ

NY VIDEN

SPLADSER N 2030 Vores analyse viser, at mens man på overordnet europæisk plan kun beskæftiger 1.642 personer pr GW, fordi produktion og service er spredt over flere lande, så ligger vi på 5.610 personer pr GW i Danmark, fordi vi allerede kan det hele.

- Tine Kirk Pedersen, direktør i Danske Havne.

Det kræver investeringer, siger Tine Kirk Pedersen og afslutter: - Én ting er investeringerne, men en anden vigtig ting er faktisk havnenes muligheder i forhold til gældende love og regler. Her er det meget vigtigt, at politikerne ikke indskrænker havnenes muligheder, hvis man har en interesse i, at havnene skal bidrage til den grønne omstilling og fortsat sikre Danmarks førerposition på vindområdet – og det tror jeg, vi alle sammen har.

og siden vedligeholdelse af havvindmølleparkerne, forklarer Tine Kirk Pedersen: - Vores analyse viser, at mens man på overordnet europæisk plan kun beskæftiger 1.642 personer pr GW, fordi produktion og service er spredt over flere lande, så ligger vi på 5.610 personer pr GW i Danmark, fordi vi allerede kan det hele. Det er også derfor, at Danmark kan få så stor en del af kagen, og det skal vi virkelig holde fast i og løbende sætte fokus på, så væksten og arbejdspladserne ikke løber fra os og ender i andre lande.

NY DATO!

FRA PLAN TIL PRAKSIS!

25. og 26. august 2020 g nin as ilp t a lim

l små en rd e V

Klimaforebyggels e

Mi ljø

Na tu r

m

Klima pla n

K

2

ov al

Handl ing F tid m re

CO

Kl i

VORES KLIMAARBEJDE

APRIL 2020

Klima

Vi skaber sammen grundlaget for det videre arbejde med en samlet tværfaglig indsats i klimaets navn.

Natur & Miljø konferencen på Odense Congress Center (OCC), den 25. og 26. august 2020

TEKNIK & MILJØ

TILMELD DIG NU! I TILFÆLDE AF, AT VI MÅ AFLYSE KONFERENCEN PGA. COVID19, VIL DU IKKE BLIVE FAKTURERET.

25

KYST, HAVNE OG HAVMILJØ

VIDEN OM VINDENERGI FRA GRENAA HAVN BRUGES UDE I VERDEN Erfaringen med at udnytte vindenergien på havnene, er stærk knowhow, som Grenaa Havn deler velvilligt ud af i blandt andet Kina og Taiwan

TEKST / MORTEN SHEELSBECK

Kommunikationsansvarlig, Danske Havne FOTOS/ Danske Havne

Henrik Carstensen, direktør på Grenaa Havn.

D

en erfaring og knowhow, som Grenaa Havn op igennem 2010’erne har fået ud af hele arbejdet med Anholt Havmøllepark, satte først og fremmest havnen på vindlandkortet i branchen. Men siden har erfaring og viden været i høj kurs, og Grenaa Havn har allerede delt ud af deres viden over for havne i Kina og Taiwan, og de næste på listen er Japan og USA. Projektet Anholt Havmøllepark, der ligger mellem Djursland og Anholt og i dag er Danmarks næststørste havmøllepark, blev igangsat i 2008, og DONG Energy (det nuværende Ørsted) satte gang i byggeriet i 2010.

Grenaa Havn fik rollen som såkaldt pre-assembly-havn i forbindelse med installationen, og over de to år, som det tog, specialiserede havnen sig så meget i vindområdet, at havnens ansatte i dag inviteres til at dele ud af deres viden, når lignende store havmølleprojekter igangsættes ude i verden.

VIDEN OG ERFARING FRA GRENAA I HØJ KURS - Grenaa Havn kom med Anholt Havmøllepark lidt populært sagt på vindlandkortet. Det betød, at der kom fokus på os i vindbranchen, og at vi pludselig – og vel nok fordi vi klarede opgaven godt – blev brandet som

en havn, der er med langt fremme, når det gælder om at servicere et kæmpeprojekt, som havmølleparken ud for Anholt er, siger Henrik Carstensen, der er direktør på Grenaa Havn, og fortsætter: - Og siden har vi bare kunnet se, at den viden og erfaring, vi sidder med, er meget brugbar og populær flere steder i verden. Vi har flere gange haft nogle af vores vindspecialister ude for at vidensdele i store havne i både Taicang i Taiwan og i Sheyang i Kina. Det er altså millionbyer med store havne, men de vil også gerne være med i vindeventyret, og så er det da både dejligt og konstruktivt og smigrende, at vi kan komme fra Grenaa Havn og øse ud af vores viden.

Og den deler vi hjertens gerne ud af – for mere vindenergi er både godt for miljøet og klimaet og for branchen, tilføjer han.

Det var en kinesisk vindvirksomhed, der havde hørt godt om havmølleprojektet ved Anholt og derigennem fik kontakt til Grenaa Havn og bad om at få lov til at blive meget klogere på erfaringerne. I eksemplet fra Taiwan var det en anden vindvirksomhed, der i forbindelse med nye projekter derude ville nyde godt af gode råd og vidensdeling fra Grenaa Havn.

APRIL 2020

MULIGE SAMARBEJDER I USA OG JAPAN - På den måde ender det med, at jeg får en konkret henvendelse med et ønske om, at jeg kan sende den eller de relevante ansatte her fra Grenaa Havn på en slags vidensdelingsbesøg, der kan vare fra nogle dage til nogle uger, og i løbet af den tid øser vi så ud af vores relevante erfaringer, siger Henrik Carstensen og understreger i øv26

TEKNIK & MILJØ

Luftfoto af Grenaa Havn, hvor vindenergi er kommet i fokus mange steder i verden.

NY VIDEN

JAPANERE PÅ BESØG Senest har der været en japansk delegation på besøg i Grenaa, fordi japanerne arbejder med nogle store vindprojekter, og hvis eller når de skal i gang med næste etape, har

Grenaa Havn kom med Anholt Havmøllepark lidt populært sagt på vindlandkortet. Det betød, at der kom fokus på os i vindbranchen, og at vi pludselig – og vel nok fordi vi klarede opgaven godt – blev brandet som en havn, der er med langt fremme, når det gælder om at servicere et kæmpeprojekt, som havmølleparken ud for Anholt er - Henrik Carstensen, direktør på Grenaa Havn

Grenaa Havn allerede lovet at stille med en vindspecialist eller to i Japan. Derudover er der ifølge havnedirektøren ved at blive sat godt

APRIL 2020

rigt, at det ikke er en forretning, der tjenes penge på for Grenaa Havn: - Det løber bare nogenlunde rundt i forhold til udgifterne, for vi skal ikke drive rådgivningsvirksomhed. For os handler det i langt højere grad om at holde os skarpe på området og vise os i branchen som en seriøs spiller, man kan lære noget af, supplerer han.

skub i havmølleindustrien på den amerikanske østkyst, og her har man også allerede talt om lignende samarbejder.

TEKNIK & MILJØ

27

KYST, HAVNE OG HAVMILJØ

Hvide Sande Havn satser på havvind:

Vi har plads til andet end fiskeri

TEKST / MORTEN SCHEELSBECK

Presse- og kommunikationsansvarlig Danske Havne FOTOS/ Hvide Sande Havn

Luftfoto af Hvide Sande Havn.

Hvide Sande Havn har haft succes med arbejdet på Horns Rev 3, og det har givet blod på tanden til mere – meget mere

H APRIL 2020

vide Sande Havn har længe været en af Danmarks vigtigste fiskerihavne, og det vil den også gerne være i fremtiden. Men havvind fylder mere og mere i bevidstheden i det vestjyske, og efter havnens succes i arbejdet med Horns Rev 3 satser man nu endnu mere på havvind fremadrettet. De første internationale bejlere har allerede meldt sig.

Det skete, da Vattenfall i sensommeren sidste år offentligt meldte ud, at de har valgt Hvide Sande Havn på den jyske vestkyst som drifts- og vedligeholdelsescenter for Danmarks største havmøllepark Horns Rev 3 i Nordsøen. Valget vil

28

TEKNIK & MILJØ

betyde, at 25-30 nye fuldtidsansatte får base i Hvide Sande.

MANGE MULIGE ARBEJDSPLADSER PÅ SPIL I august blev selve vindmølleparken indviet, og i året op til indvielsen havde Hvide Sande omkring 130 forskellige ansatte, der klargjorde parken, boende. Det er succesen fra det arbejde, der nu betyder, at flere andre kigger mod Hvide Sande Havn, vurderer havnen selv: - Jeg tror, det er succesen med klargøringen af Horns Rev 3, der gør os interessante – både som servicehavn for den nu eksisterende park men også i yderligere arbejde

Bent Haumann, forretningsudviklingschef i Hvide Sande Havn.

NY VIDEN

med flere andre i fremtiden. Vi er meget interesserede i at blive servicehavn for de kommende vindmølleprojekter, og vi vurderer, at de kommende Vesterhav Syd- og Nord-havmølleparker vil kunne give os yderligere arbejdspladser.

Derudover er der den kommende havmøllepark Thor, hvor vi også håber på at kunne gøre os gældende, både i forbindelse med etableringen af vindmølleparken, men især ved den efterfølgende servicering og vedligehold, så alt i alt er der god logik for os i at satse i denne retning, siger Bent Haumann, der er Senior Business Development Manager i Hvide Sande Havn.

HAVVIND TÆNKT IND I HAVNEUDVIDELSE Servicering af offshore-vindmøllerne i Horns Rev 3, der er Danmarks største havmøllepark med en forsyningskapacitet på strøm til 425.000 husstande, er et nyt og stort forretningsområde for den vestjyske havn. Det er et enormt stort projekt, som ifølge havnen selv passer rigtig godt ind i deres grønne og miljøansvarlige profil, og som kan blive det første af flere lignende projekter.

Ved de seneste udbygninger af havnen er det derfor målrettet blevet tænkt ind, at havnen skulle kunne facilitere offshore-industriens krav til kajanlæg, sikrede lagerområder, service og support, udskibning af mølleelementer, plads til service- og supply-både og de mere specielle jack-up-skibe, samt areal til en heliport, hvis dette skulle blive nødvendigt.

- På den måde tænker vi havvind ind hele vejen rundt, når vi ud-

TRE HAVMØLLEPARKER PLANLAGT Der er allerede planlagt tre havmølleparker ud for den jyske vestkyst – Vesterhav Nord, Vesterhav Syd og Thor – men flere kan komme i spil, når regeringen og Folketingets partier inden længe skal konkretisere aftalen omkring en klimalov, som man blev enige om i december.

Jeg tror, det er succesen med klargøringen af Horns Rev 3, der gør os interessante – både som servicehavn for den nu eksisterende park, men også i yderligere arbejde med flere andre i fremtiden - Bent Haumann, forretningsudviklingschef i Hvide Sande Havn

vikler forretningen og ser fremad. Det er selvfølgelig noget, vi har skullet vænne os til, men det sidder efterhånden på rygraden, understreger Bent Haumann.

HVIDE SANDE VIL BÅDE FISK, VIND OG INDUSTRI Der landes årligt fisk for rundt regnet en kvart milliard kroner i Hvide Sande Havn, hvilket gør den til landets

femtestørste fiskerihavn. Selvom trawlerne og kutterne er blevet færre, er de til gengæld blevet større og mere effektive, så fiskeriet og vigtigheden ved at være en dynamisk fiskerihavn skal ikke ændres, mener vestjyderne. Men de nye forretningsmuligheder som del af det danske vindeventyr skal bare lægges oven i: - Der er plads til begge dele.

Fiskeri er en afgørende del af havnens og byens identitet og traditioner, så det skal vi ikke pille ved.

Men vi skal konsolidere os selv, og derfor er det selvfølgelig vigtigt for os at brede vores forretning ud til at omfatte mere og andet end fiskeri. Og her ser vi et stort potentiale i havvind, og vi føler, at vi har byens og hele oplandets opbakning til at gå i den retning. Man kan godt sige, at vindbranchen har fået øje på os, og vi har fået øje på den, så vi er bestemt klar på at være en endnu større del af det danske vindeventyr i fremtiden, afslutter Bent Haumann.

KTC ANNONCESALG

KONTAKT@VENDEMUS.DK, (+45) 2750 7080, (+45) 7222 7080, WWW.VENDEMUS.DK TEKNIK & MILJØ

APRIL 2020

- BANNERE - KTC.DK - KTC NYHEDSBREVE - PRINTANNONCER - KTC SPONSORATER - KTC KONFERENCER - KTC UDSTILLINGER 29

MOBILITET OG INFRASTRUKTUR

FÆRGESEKRETARIATET FREMMER BOSÆTNING OG ERHVERV PÅ 26 ØER

20 kommunale ø-ruter fordelt på 18 kommuner med 26 øer bidrager til at binde landet sammen. De kommunale ønsker til færgedriften handler om sikker, effektiv og klimavenlig drift, der bidrager til bosætning og erhverv også på de mindre øer.

Færgesekretariatet fremmer med KLs opbakning de ønsker.

F

Færgen til Tunø ved kaj.

ærgesekretariatet er et samarbejde mellem landets 18 ø-færge-kommuner med i alt 26 småøer. Kommunerne ejer og driver en eller flere færger, der sejler til øer, der er en del af kommunen. Disse ruter får også del i det særlige statslige ø-tilskud. Kommuner, der alene består af en ø, hører altså ikke med i denne gruppe. Men der samarbejdes selvsagt også med dem.

Færgesekretariatet, som har virket siden 2015, blev etableret som led i en politisk aftale, og aktiviteterne er finansieret gennem en statslig forhøjelse af ø-tilskuddet.

De deltagende kommuner betaler altså kun indirekte for aktiviteten.

Miniputfærgen Egholm i fart mellem Egholm i Limfjorden og Himmerland.

Hovedformålet er at bidrage til tværkommunalt samarbejde for at optimere færgedriften til øerne.

Der er udstukket to hovedspor for sekretariatets arbejdet. Sekretariatet skal for det første fremme tiltag, der kan optimere og billiggøre selve driften af færgerne. For det andet er sekretariatet ansvarlig for at etablere et godt netværk for erfaringsudveksling og samarbejde kommunerne imellem.

Teknisk direktør Michel van der Linden fra Kalundborg Kommune er formand for Færgesekretariatets styregruppe. Michel er også medlem af KTC’s bestyrelse. Herudover består bestyrelsen af tre kommunale tekniske chefer og to overfartsledere.

APRIL 2020

JO TAK, HER GÅR DET GODT Færgesekretariatet har taget initiativ til, at der er udarbejdet et Ø-barometer. Det er en ny landsdækkende undersøgelse, der tager pulsen på de danske småøer.

Der hersker en udbredt optimisme omkring fremtiden på de fleste øer, dog især på de lidt større og mellemstore øer. Og der er gode bedømmelser af færger og personale.

På halvdelen af øerne vurderer øboerne, at der har været fremgang både i antallet af tilflyttere og i er30

TEKNIK & MILJØ

NY VIDEN

Maskinrummet på Tunøfærgen.

hvervslivet. På mere end halvdelen er der startet nye virksomheder, typisk indenfor restauration, turisme og handel/butik. Stort set alle øer oplever fremgang i antallet af turister, og det er især danskerne, der kommer. Så alt i alt ser øboerne positivt på fremtiden.

EFFEKTIV DRIFT OG FORSYNING Det er et kommunalt ansvar at sikre færgebetjeningen til danske øer; ikke mindst de mindre af dem. Derfor følger KL’s politiske Udvalg for Miljø og Forsyning aktiviteterne i Færgesekretariatet. KL’s ønsker og krav til ø-færgerne ligner i høj grad dem, der er til andre forsyningsvirksomheder: Forsyningssikkerhed, effektiv drift og gode indkøbsaftaler. En fartplan man kan regne med, dvs. stabilitet, er det vigtigste for brugerne.

Det kendes også fra andre former for kollektiv trafik.

Færgesekretariatet har indgået fælles indkøbsaftaler på en lille halv snes områder og med pæne millionbesparelser for færgerne og dermed også ejerne/kommunerne. Der arbejdes løbende med energioptimering og batteridrift ligesom mulighederne for at spille konstruktivt ind i forbindelse med klimapolitikken er nogle af de områder, som aktuelt analyseres.

NYE, KLIMAVENLIGE FÆRGER KL lancerede i starten af året det politiske udspil ”CO2 reduktion i kommunerne – en styrket lokal klimaindsats”. Udspillet indeholder 48 konkrete forslag til, hvad der kan gøres for at sætte de lokale løsninger til CO2-reduktion endnu mere i spil i kampen mod klimaforandringerne.

Anbefaling nummer 17 går lige på færgerne. KL anbefaler nemlig, at der etableres en statslig investeringsstøtte til nye klimavenlige færger, når ældre færger skal udfases.

Færgedriften er ikke en overskudsforretning. Det betyder naturligvis, at særlig investeringsbehovene er stærkt afhængige af, hvornår der skal købes nye færger, som ofte vil koste 50-60 mio. kr. stykket.

Kompasrosen findes endnu ombord.

DE GAMLE FÆRGER Færgesekretariatets medlemmer har 25-30 færger i drift. Hovedparten er mere end 20 år gamle og står derfor for udskiftning indenfor de næste 5-10 år.

Derfor står kommunerne overfor store investeringer indenfor en kortere årrække.

Færgesekretariatet arbejder målrettet på at få projekteret en standard/udviklingsfærge, som tager hensyn til økonomien og klimapåvirkningen. El-drift kan være en mulighed på de relativt korte overfarter, men både kommuner og ø-færger er afhængige af driftssikre og effektive færger.

Derfor et det vigtigt at få udviklet en driftssikker model, der giver stordriftsfordele og grøn optimering ved at sikre et mere standardiseret produkt snarere end et mere enkeltstående færgeprojekt. Et tættere samarbejde mellem færgekommunerne herom er en af de opgaver, der bliver og skal arbejdes videre med i den kommende tid.

APRIL 2020

LANDEVEJSPRINCIPPET Billetprisen er selvsagt af betydning for mobiliteten både for beboere, erhverv og turister. Der ydes statsligt tilskud til færgefarten - det såkaldte landevejsprincip. Rationalet bag er, at det ikke skal koste mere at flytte sig en kilometer til søs, end det koster på landevejen. Der er vi ikke helt endnu. Men tilskuddet er styrket over de seneste år gennem en række politiske aftaler. Senest i november 2018 blev tilskuddet hævet, og den periode, hvor der kan ydes tilskud, blev udvidet til 46 uger.

Tanken er, at det ikke blot skal være billigere for øboerne, der er afhængige af den regelmæssige, måske daglige overfart, men også for turisterne, for dermed at skabe mere og nødvendig omsætning på øerne.

Der er reducerede takster for erhvervstransport, som har gjort en positiv forskel for erhvervslivet på mange af øerne. Det har i alle tilfælde i en vis udstrækning udlignet den forskel, der har været af udgifterne til f.eks. transport af varer, som er større, end hvis virksomheden ligger på fastlandet.

Landevejsprincippet skal evalueres i 2022, men meldingerne fra øerne er allerede nu, at det har været med til at skubbe på en positiv udvikling.

TEKNIK & MILJØ

31

BEREDSKAB

TEKST / JACOB BJERREGAARD,

Formand, Miljø- og Forsyningsudvalget, KL FOTOS/ Colourbox

APRIL 2020

Der er plads til forbedringer i det kommunale beredskab - selvom det ikke er dårligt som det er.

BEREDSKABET SKAL VÆK FRA SKRIVEBORDET Staten har fået analyseret de kommunale redningsberedskaber.

Beredskabet er robust, men selv et robust beredskab kan blive bedre.

KL ønsker sig ressourcer til rigtige øvelser væk fra skrivebordet.

B

eredskab er en kommunal kerneopgave med et stort islæt af velfærd, fordi det er en grundsten i vores tryghed. Alle kan være helt sikre på, at man som borgmester og kommunal teknik- og miljøchef hører om det, hvis det ikke virker, eller borgerne synes, at beredskabet ikke gør nok.

Også af den grund er der grund til at glæde sig over, at vi har et kommunalt beredskab, der her på den anden side af strukturreformen har vist sig også i den periode at være robust.

I forsvarsforliget fra 2018 blev det aftalt at lave en undersøgelse af de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering. Den eksterne undersøgelse blev offentliggjort op mod jul. Jeg og næstformand for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg Kenneth Muhs har haft lejlighed til at drøfte undersøgelsen med minister og Forsvarsudvalg, og jeg vil gerne løfte sløret for nogle af de emner, vi har bragt op.

Den korte konklusion på analysen er, at kommunernes redningsberedskab i perioden 2016-2018 har været robust. Men nye og mere krævende opgaver venter.

KOMMUNERNE LØSER OPGAVEN Kommunerne løser livsvigtige opgaver af stor betydning for den enkelte og for samfundet. Når der er 32

TEKNIK & MILJØ

brand og ulykke, er det afgørende, at hjælpen er tæt på og hurtigt fremme, så liv, miljø og værdier kan reddes. Det er bogstaveligt talt livsvigtige opgaver tæt på borgerne.

I årene 2016-2018 er de kommunale beredskaber rykket ud ca. 23.000 gange om året til hændelser.

Det er en omfattende operationel redningsindsats. I 98 pct. af tilfældene har det kommunale beredskab selv løst opgaven. I 1/3 af de resterende hjælper de kommunale beredskaber hinanden, og ved de sidste få hændelser kommer der assistance fra det statslige beredskab; Beredskabsstyrelsen. Og så er der alle de blinde og falske alarmer. De går ca.

24.000 gange om året. Selvom der ikke er behov for en egentlig redningsindsats, er det jo ikke til at vide, før brandvæsnet har undersøgt sagen nærmere.

Alle disse opgaver klares af de kommunale beredskaber, som altid har 1.900 brandfolk, holdledere og indsatsledere på vagt. En meget stor andel af dem er deltidsansatte og frivillige, som har andre erhverv og interesser at varetage. Vi skylder dem stor tak for bogstaveligt talt at smide, hvad de har i hænderne og rykke ud.

BRUG FOR MERE SAMARBEJDE Der ses i analysen kun på perioden 2016-2018 dvs. efter strukturreformen, hvor de daværende 85 kommunale beredskaber skulle lægges sammen til langt færre. Samtidig skulle der gennemføres besparelser. Kommunerne har opfyldt deres del af aftalen. Og det er bestemt ikke, fordi vi ikke har været udfordret på klima med oversvømmelser og storm i f.eks. 2016, tørken i sommeren 2018 og senest den lange våde vinter.

Med vinterens mange klimahændelser, hvor vandet oversvømmer folks ejendomme, har de lokale beredskaber igen været hårdt spændt for. De har hjulpet hinanden, og også her er Beredskabsstyrelsen i nogle tilfælde trådt assisterende til med arbejdskraft og materiel.

Det samarbejde er vigtigt. KL lægger stor vægt på, at det udvikles, så vi sikrer den bedst mulige ressourceudnyttelse. Derfor er vi også tilfredse med, at forsvarsministeren i forbindelse med oversvømmelserne i februar lagde stor vægt på styrkelse af samarbejdet mellem stat og kommuner.

NY VIDEN

Vi øver allerede, men meget foregår desværre ved skrivebordet. Kommunerne har brug for den statslige opbakning og hjælp for at løse opgaven. Vi har brug for et styrket samarbejde med staten dvs. Beredskabsstyrelsen og Forsvarsministeriet. Men der er også brug for, at staten tilfører flere ressourcer, så vi kan få frigjort nogle folk og udviklet nye koncepter til at planlægge og øve i praksis.

Der er også behov for flere ressourcer til øvelser og først og fremmest til de tværgående opgaver. Det kan være klima. Det kan være terror. Hændelser, hvor der er brug for langvarige eller store indsatser evt. med flere samtidige hændelser og massetilskadekomst.

Det, vi ikke har set endnu, kan ske

VI SKAL DIMENSIONERE EFTER RISIKO Alle kommuner har udarbejdet planer for den risikobaserede dimensionering. Risici, demografi, geografi etc. er forskellige i kommunerne.

Det er de valg af serviceniveauer, vi hver især har valgt også. Derfor er planerne forskellige. Det giver god mening, fordi det er lokalt, vi varetager beredskabsopgaven med at planlægge, baseret på de lokale forhold.

Analysen viser, at konceptet for de risikobaserede dimensioneringer kun i begrænset omfang fokuserer på redningsberedskabets effekt og robusthed. Koncept, vejledninger og de understøttende værktøjer er utidssvarende.

Derfor har vi naturligvis behov for en opdatering. Der er mange interessenter, der skal inddrages.

Og KL skal naturligvis være med, når der udvikles nye værktøjer for dimensioneringsopgaven.

INGEN DIGITALISERING UDEN DATA Arbejdet med analysen har vist et åbenbart behov for at sikre en bedre datakvalitet og indsamling af relevante data, som pt. indsamles i statens system ODIN. Der er brug for en digital modernisering af de centrale systemer, så vi får bedre datakvalitet og mere retvisende dokumentation. Det er nødvendigt af hensyn til effektiv planlægning og disponering i kommunerne.

Mange kommuner oplever ikke data og ODIN som validt nok, og det er svært at arbejde med. Derfor bruger de kommunale beredskaber det ikke i større omfang i planlægning og disponering.

Vi skal selvfølgelig også se indad.

Der er blevet sparet på analysekapaciteten i beredskaberne. Der bør kommunerne nok opruste. Så skal staten til gengæld bidrage med bedre analyseværktøjer, så digitaliseringen kan udbredes og udnyttes.

KL ser frem til det fortsatte samarbejde med forsvarsministeren, landspolitikerne, Danske Beredskaber, Beredskabsstyrelsen, Forsvarsministeriet og ikke mindst kommunerne om udvikling af det kommunale redningsberedskab, så vi også har et robust beredskab fremover.

TEKNIK & MILJØ

APRIL 2020

LÅNER MATERIEL AF HINANDEN Det kan ske ved, at vi låner materiel af hinanden. Det kræver et samlet, opdateret overblik over, hvad der er til rådighed. Her spiller statens materiel også ind. Det bør indkøbes og placeres, så det passer til de lokale behov, f.eks. når vandet stiger. Der er taget lidt hul på en koordinering af samarbejdet, men der er behov for, at det operationaliseres meget mere.

Der er også behov for flere ressourcer til øvelser og først og fremmest til de tværgående opgaver. Det kan være klima. Det kan være terror. Hændelser, hvor der er brug for langvarige eller store indsatser evt. med flere samtidige hændelser og massetilskadekomst. Det, vi ikke har set endnu, kan ske. Hvordan forbereder vi os på det ukendte?

33

Stort & småt om natur & miljø /

KYSTBESKYTTELSE

NYE AFTALER OM KYSTBESKYTTELSE SKOV

Foto: Colourbox.

Nye aftaler mellem stat og kommuner om kystbeskyttelse af de mest udsatte kyster

Staten og syv jyske kommuner investerer massivt i at beskytte særligt udsatte kyststrækninger. Over de næste fem år er der afsat godt en milliard kroner til at beskytte mere end 120 km kyst ved Skagen, ved Lønstrup, ved Blåvand og på den centrale del af Vestkysten mellem Lodbjerg og Nymindegab.

De involverede kommuner er hen-

holdsvis Frederikshavn, Hjørring, Varde samt Thisted, Lemvig, Holstebro og Ringkøbing-Skjern. Kommunerne bidrager med 50 % af den gennemsnitlige årlige udgift, dog kun med 9,1 % for aftalen med Thisted, Lemvig, Holstbro og Ringkøbing-Skjern. Staten bidrager i gennemsnit med 184,6 mio. kroner årligt. Se aftalerne på Kystdirektoratets hjemmeside www.kyst.dk.

Foto: Colourbox.

OVERSVØMMELSER

APRIL 2020

Oversvømmelseskort til udsatte kommuner Ny kortlægning viser, hvor risikoen i forbindelse med oversvømmelse er størst. Udsatte kommuner kan bruge redskabet i fremtidens byplanlægning. Kystdirektoratet er klar med den nye kortlægning, som særligt oversvømmelsestruede kommuner kan bruge i arbejdet med at forebygge skader. F.eks. kan kommunerne bruge kortene, når de skal udlægge boligområder og industrikvarterer, så de undgår områder, hvor risikoen for oversvømmelse er stor.

Stigende vandstand i havet og hyppigere, ekstreme stormfloder med store tab og skader til følge. Flere skybrud og flere oversvømmelser fra vandløb. Det er 34

TEKNIK & MILJØ

advarslen i klimaprognoserne. 14 områder i Danmark er særligt udsatte og har særlig høj risiko for oversvømmelse. Det stiller store krav til planlægningen hos de 27 kommuner, hvor de 14 områder ligger. Se kort og meget mere på oversvommelse.kyst.dk/

BIODIVERSITET I DANSKE SKOVE Mere lys og vand skal sikre større biodiversitet i Danmarks skove Nu bliver der gjort en ekstra indsats for Danmarks løvskove, skovmoser og de truede arter, der lever i dem – blandt andet den sjældne bille eremit, flagermus og hasselmus.

EU-LIFE projektet Open Woods skal sikre større biodiversitet i 25 statslige og private skove i Jylland, på Fyn, Sjælland og Bornholm.

Et af projektets mål er at skabe gode levesteder for insekter i skovene. Derfor skal der blandt andet etableres indhegninger til græssende dyr, skabes mere plads til gamle løvtræer og lukkes grøfter, så skovene bliver vådere.

Blandt skovene i projektet er 19 statslige skove fra Rold Skov i Nordjylland til Almindingen på Bornholm. Derudover indgår en række private skove, hvor der laves en særlig indsats for den truede og sjældne insektart eremit. I projektet indgår også skove ejet af AAGE V. JENSEN NATURFOND, som desuden støtter indsatsen med 5 mio. kroner. Læs mere på www.nst.dk

Illu.: Colourbox.

Klima, Energi og Ressourcer ◦ Klima ◦ Veje, Trafik og Trafiksikkerhed ◦ Planlægning ◦ Miljø og Grundvand ◦ Natur og Overfladevand ◦ Almene Boliger ◦ Digital Forvaltning ◦ Kommunale Ejendomme ◦ Ledelse ◦ Byggelov ◦ Kystbeskyttelse

ktc faggrupper faglig input, der giver værdi til din kommune

Læs mere på ktc.dk

KLIMA

Klimatilpasning:

Politiske og praktiske løsninger skal findes

KL kom i januar 2020 med et politisk udspil ”Klimatilpasning for fremtiden – vand fra alle sider”. Behovet for, at der kommer ekstra gang i klimatilpasningen, er kun blevet mere aktuelt siden. KL har fokus på løsningerne.

TEKST / SARAH RØPKE

Kontorchef, Teknik & Miljø KL FOTOS/ KL

K

L støtter visionerne for en udledningsfri fremtid.

Men allerede nu påvirker klimaforandringerne både borgere og kommuner direkte.

Voldsomme skybrud, stigende grundvandsspejl og talrige oversvømmelser sætter både borgere og kommuner under pres.

Derfor er det vigtigt, at vi både arbejder med de politiske løsninger, der skal sikre fornuftige rammer, men også med de praktiske løsninger, hvor kommuner og borgere skal arbejde sammen konkret.

APRIL 2020

STIGENDE GRUNDVANDSSPEJL Flere og flere borgere oplever udfordringer med for høj grundvandsstand.

32 procent af de kommunale teknik- og miljøchefer svarer i en 36

TEKNIK & MILJØ

MOMENTUM-undersøgelse, at de eller deres borgere de seneste 10 år hyppigt eller meget hyppigt har haft problemer som følge af grundvandsstigninger, mens 50 procent har oplevet enkelte tilfælde.

Sara Røpke, kontorchef Teknik & Miljø i KL.

Der er ikke i øjeblikket love eller regler, der giver kommuner og vandselskaber ret eller pligt til at afhjælpe problemerne. Derfor har KL og DANVA foreslået, at der bliver lovgivet, så kommunerne bliver forpligtet til at skabe et plangrundlag, og så vandselskaberne får mulighed for at deltage i løsningen.

KL og DANVA har beskrevet problemet i en fælles udredning og samarbejder nu om at beskrive en model for planlægning, tekniske løsninger og betaling samt en samfundsøkonomisk model til brug for prioritering af indsatsen.

VANDLØBENE Rigtig mange spørger, om kommunerne løfter deres ansvar med at oprense vandløb, så oversvømmelser forebygges. Nogle spørger til kommunalt ansvar for at uddy-

DEBAT

Regeringen har afsat 200 mio. kr. om året i 10 år til udtag af lavbundsjorde.

KL arbejder for, at dette sker med blik for det multifunktionelle. Ikke mindst skal arealerne kunne indgå i vores klimatilpasning og tilbageholde en del af vinternedbøren - Sara Røpke, kontorchef KL

melse sker ved vandløbets øvre del i stedet for ved vandløbets nedre del. Det kaldes vandparkering.

I store vandløb er der brug for at se samlet på problemerne. Her bakker KL op om forslag fra det tidligere Henrik Høegh-udvalg om tværkommunal helhedsplanlægning for vandløb.

UDTAGNING AF LANDBRUGSJORD Planlæggerne ved godt, at det er klogt ikke at byudvikle på udsatte områder. Vi ved også godt, at der skal findes løsninger i oversvømmelsesområder, så vandet kan tilbageholdes enten i regnvandsbassiner, rekreative anlæg eller på landbrugsjord.

Regeringen har afsat 200 mio. kr. om året i 10 år til udtag af lavbundsjorde. KL arbejder for, at dette sker med blik for det multifunktionelle. Ikke mindst skal arealerne kunne indgå i vores klimatilpasning og tilbageholde en del af vinternedbøren. Og udtagningen skal samarbejde med den multifunktionelle jordfordelingsfond, så lodsejerne, borgerne og samfundet får det maksimale ud af de mange ”nye” hektar jord. Ting som adgang, pleje og ejerskab skal tænkes ind fra starten BEHOV FOR DET TVÆRKOMMUNALE Udfordringerne med det meget vand skal løses i fællesskab med borgerne og nabokommuner. Kom-

munerne løser allerede opgaver på tværs, men et stærkt tværkommunalt samarbejde på området kræver klar og sammenhængende lovgivning.

Andre sten ligger også i vejen for samarbejde. Når flere kommuner samarbejder om et klimatilpasningsprojekt, er det f.eks. den projektledende kommune, der betaler regningerne, og alene den kommune, der må have projektet indeholdt under sit anlægsloft henholdsvis låneloft. Alene det kunne være en grund til at undtage klimainvesteringer fra anlægsloft eller låneloft.

KYST Denne vinter var våd og varm, hverken voldsomme storme eller vældige oversvømmelser ramte kysterne. De problemer, vi har set de senere år, kommer med sikkerhed igen næste år eller næste år igen.

Der er brug for at forebygge, og det skal ske efter nytteprincippet.

Altså at forebyggelse betales af dem, der har nytte af beskyttelsen.

Sådan siger loven, og det ønsker KL ikke ændret. Men KL ønsker en statslig kyst- og klimafond, som kan hjælpe projekter på vej, hvor der er særligt behov.

Megen forebyggelse vil ske lokalt, hvor ejere af fast ejendom går sammen om en sikring. Men nogle steder har problemerne en udstrækning, så de bedst løses i samarbejde på tværs af kommunegrænser. Tværkommunale samarbejder er en nødvendighed, de kan etableres parallelt med vandløbs-samarbejderne. Geografien i de to samarbejdsfora bliver dog forskellig, for samarbejdet defineres af kyststrækningen henholdsvis vandoplandet. De to ting har ikke samme naturlige grænse.

NETVÆRK FOR KLIMATILPASNING 2020 er et skelsættende år for klimaindsatsen. Regeringen kommer med en klimalov, der skal følges op med handlingsplaner – også om klimatilpasning. KL har Kommunernes Klimatilpasningsnetværk, hvor vi sammen bliver klogere på udfordringer og løsninger. Netværket er for medarbejdere og ledere, som arbejder med at hindre skader, der følger af klimaforandringerne.

TEKNIK & MILJØ

APRIL 2020

be vandløb. Det er en misforståelse. Kommunen har driftsansvar for vedligehold, men kommunen har ikke ansvar for uddybning.

Kommunen vedligeholder offentlige vandløb på to måder, som er fastsat i vandløbets regulativ. Om vinteren skal vandet kunne løbe uhindret, som det plejer. Her fjerner kommunen sandbanker, når evnen til vandføring er blevet mindre end fastsat. Om sommeren skærer kommunen grøde i fastsatte intervaller.

Uddybning ændrer vandløbets vandføring og natur.

Både helt lokalt og i dele af vandløbet et stykke fra uddybningen. Uddybning kræver tilladelse, hvor effekt på natur og vandføring er belyst. Effekten skal både belyses lokalt, og hvor der ellers er påvirkning.

Tilladelsen ser både på afvanding og på natur, for det siger loven. Førhen handlede vandløbsloven alene om afledning af vand, men siden 1980’erne skal der både lægges vægt på afvanding og på natur. Det står i vandløbslovens formål. Nu er der igen brug for at se på formålet. Der bør nemlig også lægges vægt på klimatilpasning.

Håndtering af de større vandmængder må ske på flere måder. Nogle steder skal der graves, vandløbet skal blive bredere eller dybere, eller det skal sno sig mere. Andre steder skal vandet bremses, så oversvøm-

37

KLIMA OG RESSOURCER

KLIMAUDFORDRINGER KRÆVER REDUCERET FORBRUG OG MINDRE AFFA Skal vi redde klimaet, skal vi reducere forbruget og affaldsmængderne. Det gælder cirkulær økonomi, et energieffektivt samfund og klogere affaldshåndtering, mener KL

TEKST / SARA RØPKE

Kontorchef Teknik & Miljø, KL & ANDERS CHRISTIANSEN,

Chefkonsulent Teknik & Miljø, KL FOTO/ Colourbox

M

ens vi venter på den næste nationale affaldsplan, giver vi her KL’s vinkel på nogle af de udfordringer, vi står over for på affaldsområdet. Det har i de sidste 30-40 års affaldspolitik været en målsætning at afkoble væksten i affaldsmængder fra vækst i økonomi og forbrug.

Det er ikke en enkel opgave, men nødvendig at nå i mål med, hvis CO2-udledningerne skal mindskes. Indsatsen omfatter fremme af cirkulær økonomi, et sammenhængende energieffektivt samfund og ikke mindst klogere affaldshåndtering og -forebyggelse.

Siden 1998 har der i de nationale affaldsplaner og -strategier været mål om at forhindre stigende affaldsmængder og bryde sammenhængen mellem væksten i affald og den økonomiske vækst i samfundet. Den globale finanskrise 2007-2009 og den økonomiske afmatning gav et midlertidigt knæk på kurven, men de seneste års økonomiske vækst har igen ført til stigende affaldsmængder, også selv om genanvendelsen er øget.

HALVDELEN GENANVENDES I 2022 Målet om 50 % genanvendelse af husholdningsaffald i 2022 i den nationale affaldsplan ”Danmark uden Affald” (2013-2018) ser således ud til at blive nået, takket være en stor indsats fra mange parter, ikke mindst kommunerne. Men der er ingen tid til at hvile på laurbærrene. I 2035 skal 65 % af husholdningsaffaldet være genanvendt.

I EU’s affaldsrammedirektiv er der fokus på at minimere deponi, fremme genanvendelse og energiudnytte restaffaldet. I Danmark er vi godt med, hvad

angår håndtering af vores affald, mens det kniber med at begrænse mængden.

Vi forbruger og smider kort sagt alt for meget ud. Den udvikling skal vendes, hvis målsætningen om 70 % reduktion af CO2-udledningen i 2030 skal nås, og ambitionen om cirkulær økonomi realiseres.

PARTNERSKABER OG BÆREDYGTIGHED Det kræver en bredspektret indsats, og at alle aktører samarbejder og indgår partnerskaber (verdensmål 17). Der skal sættes ind i hele kæden fra affaldsforebyggelse, over bedre tilsyn og vejledning og til et effektivt producent-an-

Skal vi sænke klimaaftrykket, er det også afgørende, at vi bliver bedre til at forebygge affald. Vi skal forebygge tab af ressourcer og miljøbelastning, så ressourceforbruget i de produkter, vi bruger, bliver nedbragt. Og med den kommende nationale affaldsplan er vi godt på vej.

- Sara Røpke og Anders Christiansen, Teknik & Miljø, KL

EU MÅL i direktiver

Mål i 2025

Mål i 2030

Mål i 2035

Deponering af husholdningsaffald 10% APRIL 2020

Genanvendelse af emballageaffald 65% 70% Genanvendelse af husholdningsaffald 55% 60% 65% Kilde: Miljøstyrelsen

38

TEKNIK & MILJØ

svarssystem, der skaber reelt incitament for producenterne og på samme tid sikrer lokal forankring af den borgernære infrastruktur.

Når affaldsmængderne skal ned, skal kapaciteten på affaldsenergianlæggene også tilpasses. Frem mod 2035 skal den nuværende forbrændingskapacitet reduceres med ca. 25%.

Metoder til fremme af affaldsforebyggelse hænger tæt sammen med bæredygtigt forbrug og produktion (verdensmål 12), hvor elementer som offentlig grøn

NY VIDEN

Den danske affaldsproduktion og behandling 2017 2017

ALD

Forbrænding Genanvend Deponi

Total

Gen %

8.201

77,27%

Erhverv

1.490

6.337

374

Hushold

1.845

1.609

33 3.487 46,14%

Total

3.335

7.946

407 11.688 67,98%

Kilde: Miljøstyrelsen

indkøbspolitik, miljømærkning af produkter og miljøvenligt design indgår.

KLS FOKUS I KL har vi fokus på, at kommunerne skal hjælpe forbrugerne med at gøre affaldssorteringen enkel.

Derfor arbejder vi for at indføre en ensartet indsamling af affald hos borgere, på arbejdspladser og i det offentlige rum i hele landet – så det er nemt at sortere affald fra til genanvendelse. Formålet med

at harmonisere affaldsindsamlingen er at få større ensartede affaldsmængder, der kan sendes til genanvendelse.

Skal vi sænke klimaaftrykket, er det også afgørende, at vi bliver bedre til at forebygge affald. Vi skal forebygge tab af ressourcer og miljøbelastning, så ressourceforbruget i de produkter, vi bruger, bliver nedbragt. Og med den kommende nationale affaldsplan er vi godt på vej.

AMBITIØST OG MULIGT Et vigtigt sigtepunkt, der ligger lige for, er at nå de mål for genanvendelsen, som EU har opstillet.

EU-målene er ambitiøse – og det kan være godt med ambitiøse mål – men det er ikke umuligt. Det er primært på plast, vi er udfordret i Danmark. Et andet væsentligt forhold er, at EU ændrer målemetode, hvor intentionen er at måle det,

KL AFFALDSNETVÆRK En masse af disse spændende udfordringer drøfter vi på det næste møde den 14. maj 2020 i KLs affaldsnetværk for kommunerne. Du kan tilmelde dig på: https://tilmeld.kl.dk/affaldsnetvaerket2moede

man kalder den ”reelle” genanvendelse: Indsamles der fx 100 tons plast, og kun de 70 tons reelt kan genanvendes, mens de 30 tons må energiudnyttes, så er genanvendelsesprocenten fremover kun ud fra de 70. Det kan for nogle affaldsfraktioner få meget stor betydning og vil ændre billedet af, hvor langt vi er nået med genanvendelsen.

Omvendt kan det forhåbentlig være med til at sætte skub i den cirkulære økonomi. Vi kender endnu ikke den nye målemetode, men det er helt klart, at alle borgere som virksomheder skal sortere markant mere.

EU I NØGLEROLLE EU-lovgivningen vil fortsat spille en nøglerolle for indsatsen med cirkulær økonomi, materialegenindvinding og reduktion af affaldsmængderne. EU’s nye Green Deal støtter op om fokus på genanvendelse og støtte til markedet for genanvendte materialer. I pipelinen kommer der en ny EU-industristrategi i 2020 og en forventet cirkulær økonomi-handlingsplan. Der er nok at tage fat på.

APRIL 2020

AFFALDSPLAN AFVENTER KLIMAPARTNERSKABER I øjeblikket er en ny national affaldsplan under udarbejdelse med to års forsinkelse. Forsinkelsen skyldes blandt andet vedtagelsen af seks nye affaldsdirektiver, men senest også at regeringen ønsker at afvente anbefalingerne fra det klimapartnerskab for vand, affald og cirkulær økonomi, som er nedsat under ledelse af erhvervslivet.

Efter planen afleverer alle regeringens klimapartnerskaber deres anbefalinger i løbet af marts måned.

Herefter forventes den nationale affaldsplan sendt i høring sammmen med de ensartede kriterier for sortering og indsamling af affald samt en revideret affaldsbekendtgørelse. Det bliver vigtige rammer for den fortsatte indsats med at nedbringe affaldsmængderne og øge genanvendelsen.

TEKNIK & MILJØ

39

NATUR

GRØN OMSTILLING OG LANDFORNYELSE SKAL GÅ HÅND I HÅND Med multifunktionel jordfordeling har vi en historisk chance for at skabe en bæredygtig landfornyelse. Skal det være en succes som landdistriktsudviklingsredskab, er flere elementer helt centrale huller. Vægge er banket ind, så to små lejligheder er blevet til én. På byens pladser er der skabt rekreative arealer. Alt sammen til gavn for børnefamilier, som kan blive boende i byen.

På samfundsplan er der investeret milliarder i at forskønne ikke alene hovedstaden, men også landets andre største byer. Det er fantastisk og til gavn for ikke alene bosætning, men også erhvervsliv, herunder turismen, der blomstrer i disse år.

Samme genfortælling kan ske i landdistrikterne gennem en metode, der nyder opbakning fra alle relevante aktører på området.

Mange elementer – også i naturen, spiller med, når der skal ske en effektiv jordfordeling.

Foto: KL

TEKST / GRETHE SAABYE,

Sekretariatschef i Landdistrikternes Fællesråd APRIL 2020

& TROELS GARDE RASMUSSEN,

Chefkonsulent i KL´s Teknik og Miljø

40

TEKNIK & MILJØ

F

orestil dig, at du kunne planlægge et helt lokalområde på ny. Ville du anlægge et naturområde med løbestier og shelters? Opsætte bænke og bålsteder eller omdanne en oversvømmet eng til en solcellepark? Måske lægge én landsby sammen med en anden eller bygge en helt ny landsby med nye boformer og dermed skabe ny bosætning.

Mulighederne for at omdanne det åbne land er uendelige. Netop nu står vi med en unik mulighed for at genforhandle det åbne land, så det på en og samme tid udvikler vores landdistrikter og bidrager til at nå målet om en 70 pct.

CO2-reduktion.

Redskabet hedder multifunktionel jordfordeling og baserer sig på udtagning af landbrugsjord med lav dyrkningsværdi. Med det kan vi

igangsætte den største jordreform i 200 år og sætte det lokale landkort til genforhandling.

BYFORNYELSE TIL LANDFORNYELSE Vi har set en sådan omskrivning af historien om et område før. Nemlig i byfornyelsen af landets største byer. Mange af os husker det gamle København. Byen, som den så ud før altanerne og de åbne gårdarealer. Hvor mennesker boede i små lejligheder i baggården med delebad i kælderen.

Det var den by, politikerne tog et opgør med i starten af 1990erne, hvor man besluttede at investere massivt i at udvikle landets hovedstad.

Nu er der passeret to årtier.

Rækkerne af baghuse er revet ned til fordel for grønne ånde-

LOKALT ENGAGEMENT SKABER EJERSKAB Et nyt årti er begyndt. Selv med en corona-krise vil det nok fortsat blive et klimaets årti.

Den grønne omstilling bør ske omkostningseffektivt og med et lavt konfliktniveau. Begge dele sikres med det lokalt forankrede redskab multifunktionel jordfordeling.

Allerede på efterårets finanslov for 2020 blev der afsat 200 millioner kroner årligt over 10 år til jordfordeling.

Skal multifunktionel jordfordeling være en succes som landdistriktsudviklingsredskab, må flere elementer dog være på plads.

Først og fremmest er den lokale forankring i genforhandlingsprocessen fuldstændig central.

Desværre fungerer den nuværende model for jordfordeling ikke sådan. Den styres fra statsligt hold via Landbrugsstyrelsen, hvis tilrejsende jordplanlæggere faciliterer de lokale genforhandlingsprocesser.

Vi mener, der er behov for en

NY VIDEN

jordreform baseret på multifunktionel jordfordeling er landdistriktsudvikling og CO2-reduktion i et og forløser dermed flere politiske målsætninger i én indsats.

mia. kr. til tilskud til vindmøller og solceller i de kommende år. Med det seneste teknologineutrale udbud fra december 2019 er de imidlertid blevet overflødiggjort, fordi anlæggene dermed kan etableres uden tilskud. Samler man også disse midler i jord- og klimafonden, er finansieringen til både jordfordeling, nabokompensation og landdistriktsudvikling på plads. Med en sådan manøvre er der et milliardbeløb til at opkøbe dyrkningsfattig jord fra lodsejere over hele landet og igangsætte en bæredygtig landfornyelse med en sikker CO2-effekt.

Vi har en historisk mulighed for at planlægge et helt landskab ud fra en målsætning om CO2-reduktion og samtidig skabe en tiltrængt landfornyelse til gavn for vækst og udvikling i landdistrikterne.

Dén chance må vi ikke forpasse.

KOMPENSATION FOR ENERGIPROJEKTER En 70 pct. CO2-reduktion kræver en omfattende udbygning af vedvarende energi- og industrianlæg.

Derfor kommer landdistrikterne i SKAL MED I FORHANDLINGER fremtiden til at lægge jord til den Det kan politikerne ikke sidde overgrønne energiproduktion, som skal hørig i forårets klimahandlingsplan. gøre storbyerne CO2-neutrale.

Det er rigtig godt, at der allerede på finansloven for 2020 er afsat 2 Dermed er by og land uløseligt mia. kr. over 10 år til udtagning af forbundet i energispørgsmålet. lavbundsjorde. Men med et snæHistorisk ved vi, at anlæggelsen af vindmølleparker og solcellevert sektorministerielt fokus får midlerne hurtigt for lav værdi. Deranlæg udløser stor borgermodstand. Problemet kan imødegås for er pengene bedre brugt, hvis de ved at bruge multifunktionel bliver sat i en uafhængig statslig jordfordeling til planlægning af jord- og klimafond, der kan sikre solceller, vindmøller og datacenet langsigtet og flersidigt fokus på tværs. Dermed kan jordudtagnintre i landdistrikterne. Har man selv været med til at planlægge gen suppleres med andre aktivien ny solcellepark, stiger ejerskateter som f.eks. energiproduktion med en sikker CO2- effekt. bet, og dermed sikres projektets bæredygtighed.

Sideløbende er der afsat 4,2 Samtidig skal naboer og lokalTing tager samfund kompenseres i langt tid – vi skal i gang nu, så målene for 2050 kan nås! højere grad end i dag. Det kan fx Ting tager tid – vi skal i gang nu, være økonomisk eller ved mulighe1 mia. om året – af så nye målene og for 2050 kan nås! den for at købe andele i energiprojekter. Man kan også købe naboer penge – kan gøre eksisterende til større energianlæg ud af deres 1 mia.2019 om året underværker. I efteråret har– af nye hjem til fordel for nye attraktive og eksisterende penge vi en landsbyer. cost-benefit analyse. boliger i lokalområdets – kan gøre underværker.

Med en sådan manøvre kan man I efteråret 2019 har vi en udvikle udvalgte landsbyer nær de Udbygning af den statslige cost-benefit analyse. nye energianlæg. jordfordelingspulje på finansloven i Dermed er vi fremme ved næste Udbygning af den afgørende element i jordfordeling 2020 og 2021. som et landdistriktsudviklingsredstatslige jordfordelingsskab. Multifunktionel jordfordeling pulje på finansloven Jord ogskabe Klimafond med tilhørende rummer mulighed for at i 2020 og 2021. rekreative områder baseret på etableres de lovgivning på baggrund lokale ønsker. af indvundne erfaringer Jord og Klimafond med Gennem jordfordeling kan vi tilhørende lovgivning sørge for at gøre landdistrikterne etableres på baggrund af mere attraktive – til gavn for bosætning og klima. indvundne erfaringer.

Synergierne er til at få øje på. En

Det er ifølge KL vigtigt, at pengene til jordfordeling bliver sat i uafhængig stats-og klimafond.

Foto: KL

1 mia. om året – af nye og eksisterende penge – kan gøre underværker. I efteråret 2019 har vi en cost-benefit analyse.

APRIL 2020

anden administrationsmodel, som sikrer den lokale forankring. I regi af Realdania-initiativet Collective Impact – fremtidens bæredygtige landskaber – har vi konkrete erfaringer med en mere effektiv model, hvor jordfordelingen faciliteres i et samarbejde mellem en jordfordeler, en lodsejerrepræsentant og kommunen.

En sådan model skubber kompetencerne ud i landet og sikrer den lokale forankring og ejerskab. At det kan fungere i praksis, viser de pilotprojekter, der har været gennemført med succes i Jammerbugt, Skive, Mariagerfjord og Ringkøbing-Skjern kommuner.

TEKNIK & MILJØ

41

ENERGI

Strategi energip – et nødv til grøn om Den grønne omstilling af samfundet stiller også krav om en grundlæggende omstilling af energisektoren.

TEKST / MAJA CLEMMENSEN

Specialkonsulent, KL & HENRIK SEIDING

direktør teknik og miljø, Aarhus Kommune

APRIL 2020

FOTOS/ Colourbox

42

TEKNIK & MILJØ

D

e næste 10 år stiller hidtil usete krav til vores fælles energisystem, om bl.a. hurtig udfasning af kul, olie og naturgas, 55% vedvarende energi i 2030, fremme af brugen af varmepumper, udfasning af affaldsforbrænding, elektrificering af transportsystemet mv. Kæmpestore forandringer, der skal ske, samtidig med at vi skal sikre, at omstillingen sker i et tempo, hvor energiinfrastrukturen kan følge med, og hvor der er forsyningssikkerhed. Hverken kommuner, energiforsyningsselskaber eller andre kan løse opgaven alene. Derfor anbefaler KL i sit CO2-reduktionsudspil fra januar strategisk energiplanlægning som et nødvendigt redskab.

NY VIDEN

isk planlægning vendigt redskab mstilling

MANGE PÅ VEJ Mange kommuner har allerede sat gang i det store omstillingsarbejde.

Det gælder blandt andet Aarhus Kommune, hvor direktør for teknik og miljø Henrik Seiding udtaler: - Fordelen ved strategisk energiplanlægning er den øgede mulighed for at udarbejde en plan med fokus på en øget anvendelse af grønne energikilder i el- og var-

For at nå målet med 55% vedvarende energi i 2030, skal blandt andet brugen af varmepumper fremmes

Klima og den grønne omstilling er også vigtige fokuspunkter. En af de helt store udfordringer bliver at vælge den rigtige teknologi. Det handler om store investeringer, som skal holde i mange år, 20, 30, 40 år. meforsyningen. En energiplanlægning, der rækker langt ud i fremtiden, og som kan sikre, at vi hele tiden holder fokus på den grønne omstilling. Det er afgørende for, at vi kan nå de opstillede lands- og lokalpolitiske målsætninger. I Aarhus Kommune har vi i partnerskab med energiforsyningsselskaberne i Aarhus lavet en fælles strategisk energiplan ’Energistrategi Aarhus’.

Vi sikrer sammen en omstilling med rettidig omhu, omkostningseffektivt og med øje for udvikling af nye innovative løsninger og sikrer samtidig lavere leve- og produktionsomkostninger for borgere og virksomheder i Aarhus.

ALLE SKAL MED Indholdet af de eksisterende strategiske energiplaner spænder over forskelle fra kommune til kommune, men med den forestående omstilling er der et stigende behov for en bred dækning af hele energiområdet.

Selv om flere kommuner allerede arbejder med strategisk energiplanlægning, mener KL, at

Fordelen ved strategisk energiplanlægning er den øgede mulighed for at udarbejde en plan med fokus på en øget anvendelse af grønne energikilder i el- og varmeforsyningen.

Et valg af energiform i vores infrastruktur og transport vil have konsekvenser langt ud i fremtiden.

KL’S ENERGINETVÆRK Her beskæftiger vi os med energidagsordenen på kommunalt, nationalt og EU-niveau. Vi stiller skarpt på udfordringer og kommunal interessevaretagelse på energiområdet bl.a. i forhold til regeringens kommende klimahandlingsplan.

APRIL 2020

AL ENERGIPRODUKTION – OG FORBRUG En strategisk energiplanlægning omfatter al energiproduktion og -forbrug i kommunen og kræver samarbejde med energiforsyningsselskaberne i lokalområdet, og muligvis også med nabokommunerne, så der ikke udvikles suboptimerende løsninger – hverken inden for kommunen eller på tværs af kommunegrænser. Kommunerne er de rette til at koordinere planlægningen. Som aktive ejere af store forsyningsvirksomheder og med mange års erfaring i at skabe løsninger i samarbejde med lokale virksomheder og borgere.

Kilder: Regerings energiaftale fra 2018 Regeringens forståelsespapir Klimarådets rapport ”Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion”

TEKNIK & MILJØ

43

KOMMUNALE EJENDOMME

KOMMUNALE BYGNINGER SKAL VÆRE BÆREDYGTIGE FYRTÅRNE De danske kommuner er samlet set landets største bygningsejere med over 31 mio. m2 og en samlet årlig omkostning på 15-18 mia. kr.

TEKST / KRISTOFFER SLOTTVED

Konsulent, Teknik & Miljø KL ILLUSTRATION/ Macrovector, Freepik.com

4

0 pct. af vores samlede udledning af klimagasser kommer fra bygninger. En reduceret, optimeret, velegnet og energieffektiv kommunal bygningsmasse kan derfor være et betydeligt bidrag til den grønne omstilling – både i egen ret, men også som et fyrtårn, der kan vise vejen for resten af den danske bygningsmasse.

Kommunerne arbejder stadig mere koordineret for en bedre og mere strategisk udnyttelse af de kommunale bygninger. Størsteparten af kommunerne arbejder på at gøre deres ejendomsadministration mere strategisk og tværgående: Brugen af de kommunale bygninger fortættes; bygninger bliver brugt i et større tidsrum, en større andel af bygningernes areal bliver benyttet, og bygningerne bliver bedre til at understøtte de aktiviteter, der skal foregå i dem.

APRIL 2020

NØGLETALSSAMARBEJDET Fortætning af aktiviteterne nedbringer den samlede mængde kvadratmeter, som kommunen ejer – og den mest bæredygtige, mest klimavenlige og billigste bygning er den, man ikke har og ikke bygger.

KL og KTC har i 2 ½ år samarbejdet om at etablere Nøgletalssamarbejdet for kommunale ejendomme. 32 kommuner er i 2020 en aktiv del af dette samarbejde.

Der arbejdes på at skabe fælles datamodeller med fælles begreber og definitioner samt etablere fælles viden om de kommunale bygninger, der kan understøtte de politiske beslutninger og forandringer. Visionen er, at datamodellerne indarbejdes i de it-redskaber, som kommunerne bruger til den daglige bygningsadministration, så data og viden altid er lige ved hånden.

DATABASERET BÆREDYGTIG DRIFT Kommunerne er godt på vej mod klogere udnyttelse 44

TEKNIK & MILJØ

af de kommunale kvadratmeter, men der er fortsat en meget stor og energikrævende bygningsmasse som ramme for den kommunale velfærdsservice. Den kloge udnyttelse af bygningerne betyder alt andet lige, at de tilbageværende bygninger benyttes mere med et højere energiforbrug som konsekvens.

Kommunerne har derfor fortsat et stort ansvar for at drive bygningerne effektivt og bæredygtigt. Samtidig har kommunerne også en stor mulighed for at vise resten af samfundet – især boligerne og de private virksomheder – hvordan energieffektivitet og bæredygtighed kan gå hånd i hånd med en god økonomi.

Data om bygningernes energiforbrug kan, hvis datakvaliteten er i orden, omsættes til viden om, hvordan bygningerne kan optimeres ud fra de eksisterende rammer gennem en aktiv energiledelse. Dernæst kan gode data om bygningernes tilstand omsættes til viden om, hvor kommunerne får mest effekt ud af den langt dyrere energirenovering af bygningerne.

AKTIV ENERGILEDELSE Flere kommuner har gjort sig positive erfaringer med aktiv energiledelse, hvor detaljeret forsyningsdata holdt op mod en norm for optimalt forbrug er et effektivt middel til at kunne identificere og udbedre fejl i bygningers forsyningssystemer (el, vand og varme).

Indsatsen målt i timer og kroner er ofte minimal (fx ved udskiftning af defekte ventiler, pakninger og termostater eller indstilling af bygningsautomatik), mens effekten er betydelig.

En af de store udfordringer for aktiv energistyring i kommunerne er lav datakvalitet, især fra varmeforsyningen. Her kan kommunerne, staten og KL, samarbejde om en målrettet indsats, så data om det detaljerede forbrug kan flyde fra energileverandørerne til den en-

NY VIDEN

FAKTABOX

kelte bygningsejer. Samtidig kan et øget samarbejde understøtte behovet for kompetenceudvikling og vidensdeling mellem kommunerne.

FYSISKE ENERGIRENOVERINGER Fysiske energirenoveringer, hvor bygningens rammer forbedres, er alt andet lige væsentligt mere omkostningstunge end optimering af de eksisterende rammer. Optimering af bygningernes eksisterende rammer er derfor en nødvendig forudsætning for en optimal identificering og prioritering af de mest effektive energirenoveringer. Energirenovering giver bedst mening, når bygningen er bragt til at fungere optimalt ud fra sine oprindelige præmisser.

Data om bygningernes tilstand og mulige energiforbedringer findes for et meget stort antal kommunale bygninger i den lovpligtige energimærkningsordning (EMO-data). EMO-data af god kvalitet anviser, hvilke potentialer der er for forbedringer af bygningen, og kan vise både investeringens størrelse, energibesparelsen og forrentningen.

Systematisk brug af EMO-data til en koordineret energirenoveringsindsats er imidlertid sporadisk.

Investeringen i EMO-data kan formentlig udnyttes betydeligt bedre med en strategisk og koordineret indsats, hvor viden om den bedste registrering og brug af data bliver tilgængelig for alle bygningsejere.

PERSPEKTIVER FOR ALLE BYGNINGER Erfaringen fra fx energiselskabernes energispare-indsats overfor små og mellemstore virksomheder (SMV) er, at energiforbedringer er svære at gennemføre. Businesscasen skal oftest være ekstremt god, for at projekterne udføres.

Aktiv energistyring er formentlig et effektivt middel til rentable energispareindsatser, både i form af optimering og fysiske forbedringer og ved at få aktiveret bygningsejernes handlekraft.

Kommunerne adskiller sig fra andre bygningsejere ved at have en meget stor og divers bygningsmasse og sam-

Data om bygningernes energiforbrug kan, hvis datakvaliteten er i orden, omsættes til viden om, hvordan bygningerne kan optimeres ud fra de eksisterende rammer gennem en aktiv energiledelse.

- Kristoffer Slottved, konsulent, Teknik & Miljø, KL

tidig have en professionaliseret bygningsadministration.

De kan alt andet lige bedre omsætte data til handling, end hvad der er muligt for den almindelige boligejer eller virksomhedsejer.

Erfaringerne fra en kommunal indsats kan derfor tilrettelægges på en måde, så viden og metoder kan omsættes til redskaber, der kan bruges til at aktivere boliger og SMV’er. Det er desuden en særskilt pointe, at indsatsen kræver en tæt inddragelse af erhvervslivet, som derigennem kan få udviklet værdifulde produkter og kompetencer.

APRIL 2020

KL understøtter kommunernes indsats I Kommunernes Ejendomsnetværk og i Nøgletalssamarbejdet arbejder vi med vidensdeling og udvikling af fælles løsninger, som er afgørende for kommunernes indsats i den grønne omstilling. Kontakt konsulent i Teknik og Miljø Kristoffer Slottved for mere information: KSL@KL.dk.

TEKNIK & MILJØ

45

ALMENE BOLIGER

HVOR BOR BOLIGPOLITIKKEN? Åbner man en tilfældig avis, vil der oftest være mindst en artikel om boliger. Det giver god mening, da boligen er noget, der fylder i alles hverdag og oftest også i privatøkonomien. Som politikområde fylder det også, men kommer ofte mange steder fra. Der har eksempelvis kun været udpeget en egentlig boligminister i nogle af de seneste års regeringer.

TEKST / TROELS ØHLENSCHLÆGER GRAVESEN

Chefkonsulent, KL

APRIL 2020

FOTOS/ Colourbox

46

TEKNIK & MILJØ

B

oligpolitikken er typisk forankret i teknik- og miljøområdet, men deles med mange. Kommunerne må overordnet set ikke varetage den generelle boligforsyning, det følger af kommunalfuldmagten, men må dog igangsætte alment boligbyggeri med et kommunalt grundkapitalindskud. Derudover sætter kommunerne i deres fysiske planlægning rammer for byggeriets omfang, højde, udtryk mv.

og dermed rammer for markedets boligforsyning. Alt efter, hvor meget boligbyggeri, der fremmes med den fysiske planlægning, og hvilke krav til boligstørrelser og fordeling mellem almene og private boliger der stilles, lægger kommunen spor ud for en bosætningspolitik og påvirker kommunens fremtidige befolkningssammensætning.

VIRKEMIDLER TIL LANDDISTRIKTERNES BOLIGPOLITIK Den form for planlægning og bosætningspolitik er lettest i de dele af landet, der har befolkningsfremgang, selv om fortætning og behovet for nye boligtyper kan være udfordrende. Et kig i Danmarks statistik viser, at befolkningen vokser i og omkring byerne, men også at byerne bliver yngre – og tilsvarende opleves faldende befolkningstal og flere ældre i nogle landdistrikter.

Landdistrikternes udvikling kalder således også på en boligpolitisk opmærksomhed. Værktøjerne

KOMMUNERNE OG PARALLEL­ SAMFUNDENE For at understøtte kommunernes arbejde med parallelsamfundsaftalens nye love og inspirere til udvikling og forebyggelse af udsatte boligområder i øvrigt, har KL oprettet et nyt kommunalt netværk for udsatte boligområder ”KNUB”.

Netværket henvender sig særligt til medarbejdere og mellemledere i kommuner, der allerede har boligområder på regeringens lister over udsatte boligområder, samt til kommunale medarbejdere i øvrige kommuner, som arbejder forebyggende med bl.a. ghettokriterierne.

Mere information om netværkets næste møde kan findes her https://tilmeld. kl.dk/knab2020

DEBAT

Udviklingen i kommunernes byer og landdistrikter med op til 2.000 indbyggere

Beregningen for flere af hovedstadsområdets kommuner er udeladt, da byens udstrækning stort set afgrænses af kommunen. Byer, der pr. 1. januar 2010 har under 2.000 indbyggere, er medtaget. Delte byer over flere kommuner med under 2.000 indbyggere indgår i beregningen for de respektive kommuner.

TILPASNINGSBEHOV I BÅDE

BY OG PÅ LAND De ændringer, der opleves i befolkningssammensætningen, stiller løbende kommunerne over for tilpasningsopgaver i både den kommunale service, økonomi og i

den fysiske planlægning. Byerne får brug for flere daginstitutioner, og det bliver sværere for socialforvaltningen at skaffe billige boliger til socialt udsatte. Landdistrikterne får en højere andel af ældre plejekrævende borgere og skal gentænke placering af servicetilbud.

Det er blevet vanskeligere for alle at finde små billige boliger i byen – og det gælder også kommunerne, når de skal finde en bolig, der egner sig til en socialt udsat. KL arbejder derfor for, at der i Folketingets forhandling af boligaftale gives bedre mulighed for at opføre små almene boliger med en lav husleje.

Den kommunale anvisningsret, til hver fjerde ledige almene bolig, er central for at løse kommunernes boligsociale forpligtigelser. De almene boliger i Danmark har en bredt sammensat beboergruppe og rummer således også mange af de borgere, som social- og beskæftigelsesforvaltningerne arbejder for at give en ekstra støtte, hvilket blandt andet sker i samarbejde med boligorganisationerne i de boligsociale helhedsplaner.

Mens ændret bosætning ses på boligpriserne i hhv. by og land, er forskelle i boligpriser også almindelige inden for byerne og er med til at opdele bydelenes beboere

efter indtægt. Boligpolitisk har den opdeling særligt været adresseret i byfornyelsen og indsatser for de udsatte almene boligområder.

NETVÆRK OM UDSATTE BOLIGOMRÅDER Kommunerne har, sammen med boligorganisationer og Landsbyggefonden, i flere årtier arbejdet for at løfte de socialt udsatte områder. Med Folketingets parallelsamfundsaftale i 2018 blev der sat nye, meget konkrete, mål for dette arbejde, med væsentlige konsekvenser for både boligafdeling og kommune, hvis et boligområde bliver udpeget til at opfylde ghettolistens områdekategorier.

Ud over at nogle boligafdelinger risikerer nedrivning eller krav om frasalg, hvis ikke der ikke opnås en tilstrækkeligt boligsocial udvikling, følger blandt andet krav til kommunerne om fordeling af børn fra ghettolistens boligafdelinger mellem kommunens daginstitutioner, hvis institutionslukning skal undgås. Herudover følger der nye regler for skoler og den kommunale boligsociale anvisning for de kommuner, der har boligafdelinger på ghettolisten. Hvor sammenhængene mellem boligpolitik og andre kommunale politikområder, som skitseret ovenfor, tidligere var uformelle, bliver sammenhængen mellem boligpolitikken og hhv. social- og beskæftigelsespolitik og børne- og ungepolitik med parallelsamfundsaftalen indskrevet i loven, med konsekvenser for de enkelte forvaltningsområder.

TEKNIK & MILJØ

APRIL 2020

er bare nogle andre og adresserer oftere de eksisterende boliger, end planer for nye boliger. Planlægning for udvikling kan være vanskelig, når der kommer flere tomme huse, og boligpriserne gør det ufornuftigt at lægge store investeringer i ens hus.

Statens landsbypulje kan yde tilskud til nedrivning og renoveringer i landdistrikterne, og det er nu et krav, at kommuneplanen indeholder en strategisk landsbyplanlægning. Ud over at landsbypuljen skal hæves væsentligt for at få den fornødne effekt, mener KL, at der er brug for nye virkemidler til at skabe udvikling i landdistrikter og understøtte en egentlig strategisk landsbyplanlægning. KL rejser aktuelt dette over for staten i forbindelse med evalueringen af planloven og arbejder for, at kommende års investeringer i vedvarende energi, klimatilpasning og anden økonomisk aktivitet i landdistrikterne også kan understøtte områdets boligudvikling.

47

PLANLÆGNING

Liberaliseret Planlov baner vejen for boksbutikker Ny opgørelse fra COWI viser, at kommunerne har været flittige til at udnytte lovændring til at udlægge arealer til butikker uden for bymidterne. Effekten for den eksisterende detailhandel bliver mærkbar øget af konkurrence med nye storbutikker.

Størrelsen på cirklerne viser størrelsen på planlagte arealudlæg og arealudlæg under overvejelse til detailhandel i nye eller udvidede aflastningsområder efter liberaliseringen af Planloven i 2017.

Kilde: COWI, februar 2020.

TEKST / MARTIN RICHNER

Byplanlægger, civilingeniør COWI A/S

APRIL 2020

FOTO/ Colourbox

48

TEKNIK & MILJØ

E

n gennemgang af planer og butiksprojekter i landets 98 kommuner viser, at kommunerne siden ikrafttrædelsen af den ændrede Planlov i sommeren 2017 har udlagt store arealer til detailhandel i såkaldte ’aflastningsområder’. I alt er der planer eller ønske om at udlægge ca. 660.000 m² butiksareal fordelt på knap 40 aflastningsområder uden for bymidterne. Det svarer til arealet af alt detailhandel i Aalborg – og lidt til.

De sjællandske kommuner tegner sig for lidt over halvdelen af det samlede udlagte areal, skarpt efterfulgt at de jyske kommuner. Også på Fyn, Lolland-Falster og Bornholm er der konkrete planer. Flere kæder har meldt ud, at de ønsker at ekspandere kraftigt med nye boksbutikker og varehuse, og med udlæggene ønsker kommunerne at give plads til den del af detailhandlen, der er i vækst.

Størrelsen af de enkelte udlæg spænder fra et par

tusinde kvadratmeter målrettet nogle få butiksprojekter til store udlæg, der muliggør nye handelsområder med regional tiltrækningskraft. Planloven stiller krav om at et aflastningsområdes størrelse skal være afstemt med bystørrelsen. Derfor findes størstedelen af de mindre udlæg i jyske provinsbyer, mens de største udlæg findes i Hovedstadsområdet, hvor kundegrundlaget er størst.

Hovedparten af de udlagte kvadratmeter er reserveret til udvalgsvarebutikker. Opgørelsen viser, at selv om det har været hensigten med lovændringen at muliggøre store udvalgsvarebutikker, så vil der i omkring hvert fjerde af områderne være mulighed for at etablere en eller flere store dagligvarebutikker som f.eks. discountbutikker eller supermarkeder.

ØGET KONKURRENCE Aflastningsområderne er kendetegnede ved god

NY VIDEN

biltilgængelighed og appellerer til kunder fra et stort opland, herunder også kunder fra nabokommunerne.

Med lovændringen har kommunerne dermed fået et nyt værktøj til at erobre handel fra andre kommuner og maksimere egen omsætning. Det har medført, at nogle kommuner har gjort brug af vetoordningen overfor planforslag, der har udsigt til at medføre butikslukninger i egen kommune. Andre kommuner har – måske som modtræk til nabokommunens planer – valgt at planlægge for et aflastningsområde i egen kommune.

Det er endnu for tidligt at spå om hvilke byer, der vil stå tilbage som vindere i kampen om kædebutikkerne. På den ene side har mange mindre handelsbyer fået nye muligheder for at tilbageerobre kunder fra de regionale centre. På den anden side er de fleste store udlæg sket i største handelsbyer, der i forvejen står stærkt.

ØGET KONCENTRATION Mens kommunerne med den ændrede Planlov har fået friere rammer i planlægningen for detailhandel både mht. butiksstørrelser og placering og kan udlægge aflastningsområder, hvis det ønskes lokalt, så er detailhandelsplanlægningen i Hovedstadsområdet fortsat styret af et landsplandirektiv. Indtil efteråret 2017 kunne kommunerne i Hovedstadsområdet indmelde ønsker om aflastningsområder til Erhvervsstyrelsen. Det nye Landsplandirektiv for detailhandel i Hovedstadsområdet muliggør etableringen af fire nye aflastningsområder og udvidelsen af ét eksisterende.

Dermed mere end fordobles antallet af aflastningsområder i Hovedstadsområdet.

Det er endnu for tidligt at spå om hvilke byer, der vil stå tilbage som vindere i kampen om kædebutikkerne. På den ene side har mange mindre handelsbyer fået nye muligheder for at tilbageerobre kunder fra de regionale centre. På den anden side er de fleste store udlæg sket i de største handelsbyer, der i forvejen står stærkt.

AFLASTNINGSOMRÅDER Begrebet ’aflastningsområde’ dækker over om­ råder, der er tiltænkt fortrinsvist store udvalgsvarebutikker som f.eks. butikker med elektronik, hårde hvidevarer og boligudstyr.

Aflastningsområderne ligger typisk på kanten af byerne og med god biltilgængelighed fra det overordnede vejnet. Formålet med områderne er at ’aflaste’ bymidterne ved at give plads til butikker, der grundet krav om f.eks. fysisk plads ikke kan indpasses i de historiske bykerner. Kritikere har påpeget boksbutikkernes arkitektur, og at aflastningsområderne fører til butiksdød i de historiske bymidter. For andre repræsenterer aflastningsområderne en mulighed for vækst og udvikling i detailhandlen i en tid, hvor nethandlen øger sin markedsandel.

Planlægning for aflastningsområder er ikke et nyt fænomen. Frem til 1997, hvor lovgivningen blev strammet af hensyn til bymidterne, blev der i stor stil opført butikscentre på kanten af byerne.

Genindførelsen af muligheden for aflastnings­ områder har baggrund i et ønske om at øge konkurrencen i den danske detailhandelsbranche ved at skabe rammer for velfungerende markeder med en effektiv butiksstruktur. Undersøgelser har vist, at konkurrencen og effektiviteten i den danske detailhandel ikke er på niveau med sammenlignelige europæiske lande. Det skyldes ifølge nogle en restriktiv dansk planlov.

riske bykerner yderligere. Nogle bymidter vil skulle genopfinde sig selv til andre formål end detailhandel, og den hurtige omstilling vil medføre tomme butikslokaler. Det er derfor vigtigt at finde den rette balance og rollefordeling mellem aflastningsområderne og de historiske bykerner.

- Martin Richner, COWI A/S

Udbygningerne vil medføre mere konkurrencedygtige indkøbsområder med et større butiksudvalg og kritisk masse og vil forstærke strukturudviklingen, hvor udvalgsvarehandlen koncentreres i få store udbudspunkter. Udbygningerne i en håndfuld kommuner vil derfor få mærkbare effekter for handelslivet i hele Hovedstadsområdet.

APRIL 2020

FLERE STORE KÆDEBUTIKKER Med de mange nye kvadratmeter til store butikker uden for bymidterne, vil nogle danskere få kortere afstand til et større udvalg, og konkurrencen i detailhandelsbranchen vil blive øget. På den anden side er udviklingen med til at presse detailhandlen i de histoTEKNIK & MILJØ

49

Nyt om navne /

ASSENS KOMMUNE

Nyligt tiltrådt direktør i Assens Kommune

Martin Albertsen.

Martin Albertsen er ansat som direktør for By, Land og Kultur samt Job- og Arbejdsmarked i Assens Kommune. Han kommer fra en stilling i Middelfart Kommune.

- Jeg interesserer mig for at skabe udvikling sammen med politikere, borgere og virksomheder i en kommunal kontekst. Jeg er ikke i tvivl om at høje ambitioner, flid samt ikke mindst et godt og tillidsfuldt samarbejde mellem kommune, erhverv og borgere er vigtigt, hvis kommunen skal udvikle sig. Disse faktorer er helt klart til stede i Assens

REDAKTIONEN

Ny redaktør for Teknik & Miljø Magasinet Teknik & Miljø får ny redaktør pr. 1. april.

Valget er faldet på den 43-årige Sine Norsahl, cand.mag. litt., der kommer med solid redaktørerfaring fra forlagsbranchen.

Sine har tidligere arbejdet for bl.a.

Gyldendal, Carlsen og Turbineforlaget med både skøn- og faglitteratur, drevet eget firma og forlag samt oversat romaner fra engelsk.

Fremover vil hun være at træffe fuld tid på sekretariatet som tovholder for både planlægning af indhold og koordinering af bladets produktionsproces, indsamling af materiale, respons og slutredigering.

Hverdagen deler hun i Skanderborg midtby med sine to drenge Alexander og Balthezar på 15 og 13 samt kæresten Jens, som er økonomiansvarlig i Vedvarende Energi.

Artikler, ideer, kommentarer og forslag til gode historier sendes til: redaktion@ktc.dk

FÅ DIT NAVN I TEKNIK & MILJØ APRIL 2020

Netværk er vigtigt, og i Teknik & Miljø har du som medlem af KTC mulighed for at blive omtalt i forbindelse med ansættelse eller andre vigtige begivenheder. Dette koster ikke noget for medlemmer. Øvrige samt ikke-medlemmer kan kontakte KTC’s annoncebureau Vendemus for yderligere information. kontakt@vendemus.dk

50

TEKNIK & MILJØ

Kommune. Og så er der rigtigt mange stedbundne kvaliteter at bygge på og en række spændende planer at realisere, siger Martin Albertsen.

KTC byder Martin Albertsen velkommen som medlem af foreningen, og han siger i den forbindelse: - Der hvor jeg kan se, at KTC kan spille en rolle i forhold til mit virke i Assens Kommune, er i høj grad i til ny viden, der kan sættes i spil konkret og i forhold til netværk og potentielle nye mellemkommunale samarbejder.

KTC FAGGRUPPE

NY FORMAND FOR KTC FAGGRUPPE FOR PLANLÆGNING KTC Faggruppen for Planlægning har fået en ny formand pr. 1. marts 2020, hvor Lotte Højgaard har overtaget posten fra Henrik Børsting Aagaard.

Faggruppen for Planlægning har fået en ny formand i form af Lotte Højgaard, som til daglig er leder af området Erhverv, Plan og Miljø i Holbæk Kommune. Hun har overtaget posten fra Henrik Børsting Aagaard, leder af plan i Vejle Kommune.

Lotte Højgaard har deltaget i KTCs faggruppearbejde i nogle år, og har altid haft stor glæde af det. ”Hvis jeg skal karakterisere det arbejde, så handler det først og fremmest om et frugtbart samarbejde.” siger Lotte Højgaard.

- Et samarbejde kommunerne imellem, et samarbejde mellem stat, KL og kommunerne, og samarbejde på tværs af faggrupperne, tilføjer hun Samarbejdet på tværs af flere forskellige flader er netop dét, som Lotte Højgaard finder interessant.

- At se, at vores viden og erfaringer bruges konstruktivt i formning af ny lovgivning og praksis og selvfølgelig også selv blive klogere og bringe ny viden i spil på min arbejdsplads, supplerer hun.

Faggruppearbejdet betyder rigtig meget for Lotte Højgaard, da det er et sted, hvor vi som ledere får lov

Lotte Højgaard.

til at zoome helt tæt på substansen og arbejde med planlægning på ’nørdeniveau’.

- Vi, som faggruppedeltagere, kommer til at få fingrene i bolledejen – vi behandler faget både i dybden og i bredden, siger hun.

Denne dybde gælder også i høj grad, når det kommer til den store klimadagsorden, hvor Lotte Højgaard også konstaterer, at planfolk ikke kan løse verdens problemer på egen hånd.

- Klimadagsordenen kalder på mere samarbejde hen over faggrænser, mere end jeg har oplevet før. Men planlægningen er tværfaglig og knytter således også til bånd til mange fag.

Ifølge Lotte Højgaard giver arbejdet i faggruppen også et godt og stærkt netværk, som giver indsigt i forskellige kommuners vilkår, og dermed giver det også en forståelse for kommunernes forskellige behov og engagement i udviklingen.

Tal og tabeller om teknik og miljø /

LEVERANDØRREGISTER AFFALDSBEHANDLING

Ny pantfabrik

har slået portene op SWS - Special Waste System A/S Herthadalvej 4A • DK 4840 Nørre Alslev T. 5440 0212 • post@sws.dk • www.sws.dk Behandling og forbrænding af farligt affald Miljørigtig og ansvarlig affaldshåndtering Emballage, rådgivning, totalløsning

Dansk Retursystem har åbnet sin nye højteknologiske pantfabrik ved Høje Taastrup.

Fabrikken skal håndtere al returpant øst for Storebælt.

Fortum Waste Solutions A/S Specialister i behandling af farligt affald, miljøservices og effektiv ressourceudnyttelse, som fremmer den cirkulære økonomi.

Lindholmvej 3 • DK-5800 Nyborg T. 8031 7100 • fortum.dk/wastesolutions kundeservice.rws@fortum.com.

NY EUROPÆISK PLASTIK-PAGT Danmark har sammen med en række andre europæiske lande, virksomheder og organisationer indgået en pagt, der skal nedsætte forbruget af plastik og sikre, at der genanvendes og genbruges mere.

EU har sat en række mål for genanvendelse af plastik, men Danmark ønsker sammen med blandt andre Frankrig og Nederlandene at sætte tempoet og ambitionerne i vejret. Pagtens deltager forpligter sig til, at i gennemsnit skal mindst 30 procent af nye produkter og ny emballage bestå af genanvendt plastik i 2025. Det er første gang, der formuleres et reduktionsmål på tværs af grænser, og samtidig skal de virksomheder, der underskriver pagten, arbejde mod mindst 20 procents reduktion af plastikforbruget i 2025. I Danmark er blandt andet Coop samt plastvirksomhederne Plus Pack og Færch med i pagten.

Rambøll A/S Rambøll er en førende international ingeniør-, arkitekt- og rådgivningsvirksomhed indenfor byggeri, design, trafik, infrastruktur, miljø, vand, energi samt managementrådgivning. Med 300 kontorer i 35 lande kombinerer Rambøll lokal erfaring med global viden.

Læs mere på www.ramboll.dk

Sweco A/S Europas største integrerede ingeniør- og arkitektvirksomhed. Kernekompetencerne dækker: Arkitektur, Design, Byggeri, Anlæg samt planlægning af tværfaglige projekter og specialistopgaver.

Se mere på www.sweco.dk

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S Borupvang 5E • 2750 Ballerup T. 35 82 19 19 • www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser.

Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jf. DS 455

Fo to

:C

olo

ur

bo x.

Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet

RÅDGIVNING

APRIL 2020

Foto: Boesen foto.

To millioner plastikflasker, glasflasker og dåser om dagen. Det er, hvad Dansk Retursystems nye pantfabrik ved Høje Taastrup kan håndtere. Og det er nødvendigt, for med indslusningen af saft- og juiceflasker i returpantsystemet, er der årligt behov for at genanvende 75 millioner flere flasker og dåser end tidligere. Den 13.500 kvadratmeter store pantfabrik sorterer dåser og flasker automatisk, inden de sendes videre til genanvendelse, hvilket sikrer en højere kvalitet af de genanvendte materialer.

I 2018 afleverede danskerne 1,4 milliarder flasker og dåser med pant, heraf var 41 procent plastikflasker. Ifølge Dansk Retursystem sparer man 81 procent CO2 ved at genanvende en plastikflaske frem for at lave en ny, og samlet set sparede det danske pantsystem klimaet for 143.950 tons CO2 i 2018.

TEKNIK & MILJØ

51

Afsender: TechMedia A/S, Naverland 35, DK-2600 Glostrup

HEJ JYLLAND!

VI ER KLAR TIL AT HJÆLPE JER MED MILJØ, VAND, GIS OG BYUDVIKLINGSOPGAVER FRA VORES NYE KONTOR I HOLSTEBRO

Vi er 20 rådgivere som bl.a. laver forureningsundersøgelser, jordhåndtering og assistance til kommuner ifm. sagsbehandling på miljø-, spildevands- og landbrugsområdet.

Se mere på: www.nordiq-group.dk

Ring til os: 5130 1790 eller send os en mail på: info@nordiq-group.dk